Økologi & Erhverv nr. 590 03-06-16

Ny mødeplads

Ă˜kologiske jordbĂŚr i render

Ă˜kologerne trĂŚkker eksporten

LandmĂŚnd og investorer har fĂĽet en ny mødeplads. Den første prĂŚsentation af Den Nationale Ă˜kologiske Jordbrugsfond fandt sted i forbindelse med workshoppen om Ă€QDQVLHULQJ DI VDPIXQGVQ\WWLJH ODQGEUXJ

Ă˜kologiske jordbĂŚr er en mangelvare, derfor er nye, effektive, økologiske metoder til at dyrke dem velkomne.

Hver femte krone, den danske fødevareeksport steg i 2015, stammer fra økologiske fødevarer, og udlandets interesse for dansk økologi var tydelig pü PLMA-messen i Amsterdam.

4

AKTUELT

8

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

15

MAD OG MARKED

ERHVERV

3. juni 2016 nr. 590 36. ĂĽrgang

‡†Ž‡Â?Â?‡” ƒˆ †‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ‡”Š˜‡”˜•–‡ƒÂ?ÇŁ

”›††‡”—”–‡”Â?‡ ˆ‘”–”§Â?‰‡” †‡ Ď?Ž‡•–‡ „Ž‘Â?•–‡” ‘‰ „—•Â?‡ ‹ ÇŚÂ‰ÂƒÂ”Â–Â?‡”‡‹‡– ‹ ‘”Â?•Ž‡–ǥ •‘Â? Šƒ” ‘Â?Žƒ‰– ’”‘†—Â?–‹‘Â?‡Â? –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ‘‰ †ƒÂ?Â?‡– †‡Â? Â•Â‘Â…Â‹ÂƒÂŽĂžÂ?‘Â?‘Â?‹•Â?‡ ˜‹”Â?•‘Â?Š‡† ] —”–Ǥ

‹†‡ ͳ͸

”Š˜‡”˜•–‡ƒÂ? •Â?ƒŽ „ƒÂ?‡ ˜‡Œ ˆ‘” Â?‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ‘”˜‡Â?–Â?‹Â?‰‡”Â?‡ ‡” •–‘”‡ –‹Ž —”‘’ƒ• ÂˆĂžÂ”Â•Â–Â‡ ĂžÂ?‘Ž‘nj ‰‹•Â?‡ ‡”Š˜‡”˜•–‡ƒÂ?

AF IRENE BRANDT Det gür sü godt for dansk økologi, at en af de største udfordringer er, at sektoren ikke kan følge med efterspørgslen efter økologiske varer. For at sikre, at producenterne og landmÌnd kan fylde hylderne op i butikkerne, og at økologierhvervet bliver sikret de bedst mulige markedsvilkür, har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nedsat et økologisk erhvervsteam. Erhvervsteamet skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark für en styrket, markedsdrevet økologisektor.

- Det er fantastisk, at økologien i Danmark har det godt. Men jeg tror, at økologien rummer et endnu større potentiale – og müske endda sÌrligt i de egne af Danmark, hvor øget vÌkst og beskÌftigelse er sÌrligt

tiltrĂŚngt. Derfor vil regeringen gerne støtte op om økologiens muligheder for at vokse pĂĽ markedsvilkĂĽr. Det økologiske erhvervsteam kan netop KM OSH PHG DW Ă€QSXGVH UDPPHYLOkĂĽrene, sĂĽ unødige regler og manglende samarbejde pĂĽ tvĂŚrs af den økologiske sektor ikke stĂĽr i vejen for udvikling af økologien, siger Esben Lunde Larsen. —”‘’ƒ• ÂˆĂžÂ”Â•Â–Â‡ Erhvervsteamets arbejde startede pĂĽ et kick-off møde 2. juni, og teamet har en bred reprĂŚsentation fra den økologiske sektor. Arbejdet forventes at ligge klar i forĂĽret 2017.

- Jeg er glad for, at lancere Europas første økologiske erhvervsteam, og den endelige sammensÌtning af erhvervsteamet er rigtigt stÌrkt. Jeg synes, vi har ramt en bred skare af medlemmer, der pü hver sin vis kan spille ind med input til, hvordan vi styrker en markedsdrevet udvikling af økologien, siger Esben Lunde Larsen.

Udover formand for teamet Henrik Biilmann, direktør for Friland, er

blandt andre Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening og Thomas Roland, CSR-chef i Coop udpeget til det økologiske erhvervsteam. ĂžÂˆÂ–Â‡Â•Â–ÂƒÂ?‰ - Vi ser erhvervsteamets arbejde som løftestang for en ny politik, der kan bane vej for bĂĽde mere og bedre økologi, og for bedre udviklingsmuligheder for de økologiske landmĂŚnd, siger Paul Holmbeck om sine forventninger til erhvervsteamets arbejde. Han fortsĂŚtter: - I Ă˜kologisk Landsforening har vi tidligere vist, at vi kan skabe innovativ økologipolitik - uanset hvem der har regeringsmagten. Og vi mĂŚrker en klar ĂĽbenhed i forhold til nytĂŚnkning i erhvervsteamets arbejde.

Paul Holmbeck understreger, at Ă˜kologisk Landsforening vil lĂŚgge vĂŚgt pĂĽ, at det krĂŚver markante, politiske handlinger at skabe et markant fremskridt for de økologiske landmĂŚnd og økologien.

- Det krÌver, at vi griber fat i de større tandhjul, som afgør økologi-

ens udviklings- og vÌkstmuligheder, siger Paul Holmbeck. Han uddyber: - Det handler om adgang til nÌringsstoffer via recirkulering og innovation. Det handler om konkret omstilling af EU’s landbrugspolitik, sü den understøtter en økologisk omstilling. Og det handler om at ligestille økologer - for eksempel at vi fjerner dobbeltregulering, ved at økologiregulering anerkendes som ligevÌrdig spor i landbruget, og at økologer frigøres fra yderligere miljøregulering.

Paul Holmbeck tilføjer, at Ă˜kologisk Landsforening ser et stort potentiale i mobilisering pĂĽ det kommunale niveau, hvor økologi kan bruges i erhvervspolitik - til gavne for ivĂŚrksĂŚttere, produktudvikling, jobskabelse og økonomisk liv i landomrĂĽderne. ‘•‹–‹˜– ‹Â?‹–‹ƒ–‹˜ OgsĂĽ i Coop er forventningerne til, hvor langt arbejdet i det økologiske erhvervsteam kan bringe økologien store:

Éť Bent GraakjĂŚr, ejer af Westergaards Hotel Éť Brian Tholstrup Nybo, adm. direktør, Aurion Éť Claus Juel Jensen, direktør, Netto Éť Jørgen Nicolai Nielsen, CEO, Northern Greens Éť Kirsten Lund Jensen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarers økologisektion Éť Laurent Ponty, kategoridirektør, Arla Éť Merete Holst, direktør, Meyers Kantiner Éť Poul Erik Jørgensen, vicedirektør/landbrugsdirektør, Nykredit Éť Paul Holmbeck, direktør, Ă˜kologisk Landsforening Éť Poul Pedersen, direktør, Thise A/S Éť Simon Clemens, kok og brødmand, Brød & Co. Éť Svend Brodersen, ejer, Gram Slot Éť Thomas Roland, CSR-chef, Coop Éť Vivi Kjersgaard, produktchef, Hørkram Foodservice A/S

- Vi synes, det er virkelig positivt, at miljø- og fødevareministeren nedsÌtter et erhvervsteam, der blandt DQGHW KDU IRNXV Sn DW ÀQGH GH KLQdringer, der er for salg af økologiske produkter, siger Thomas Roland fra Coop.

Han nÌvner som eksempler de meget tunge kontrolregler for salg af økologisk brød side om side med ikke økologisk brød fra varehusenes egne bagerier.

- Men der er andre eksempler, og vi vil i erhvervsteamet arbejde for at hele vÌrdikÌden bliver kigget efter i sømmene. Hvis der er omrüder, hvor vi sÌlger for lidt økologi, skal det afdÌkkes, om det er regler, der stür i vejen for et udvidet salg, siger Thomas Roland.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3. juni 2016 nr. 590

MENNESKER & MENINGER Skyhøje forventninger til økologerne

LEDER AF PER KĂ˜LSTER Det var en god mandag. Nyhedsbrevet Mandag Morgen kunne fortĂŚlle en historie om, hvad et bredt udsnit af meningsdannere og fagfolk mener, vores land skal satse pĂĽ for at skabe forandring, udvikling og vĂŚkst. NĂŚsten 4000 personer havde svaret pĂĽ deres spørgsmĂĽl, og naturligvis var der mange meninger, og alligevel kom økologisk landbrug op pĂĽ en førsteplads.

Man kan glÌde sig over, at vi er sü tydelige i vores resultater og tilbud til samfundet. Og vi kan vÌre stolte over, at forventningerne til os er skyhøje. Samtidig er det et utroligt positivt og vitaminrigt udspil til landbruget som helhed. Jeg fortolker det südan, at landbruget spiller en kolossal rolle i vores nationale bevidsthed, og at det er en sag af overordentlig stor betydning for os alle, at vi kan se pü landbrugsudviklingen med fornyet energi.

0DUNHGHW IRU ÂĄNRORJL Ă \WWHU VLJ EnGH her og i udlandet, og viljen til at lĂŚgge om er i smuk samklang med markedsudviklingen. Men selv med et ringe kendskab til omrĂĽdets historie og betingelser mĂĽ det stĂĽ klart, at det er en udvikling, som ikke er kommet af sig selv. Kombinationen af visionĂŚre landmĂŚnd og virksomheder pĂĽ den ene side og pĂĽ den anden side alliancen mellem detailhandlen og forbrugerne, er det, der tilsammen har skabt grundlaget for udviklingen. Oveni har skiftende regeringer pĂĽ hver deres mĂĽde taget

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

dirigentstokken, sat en kurs og skabt nogle hjĂŚlpemidler, der har intensiveret udviklingen.

Vi er verdens mest opdyrkede land, og vi er samtidig det land i verden, der har størst forbrug af økologi. Vi er müske – og det er mit gÌt – dermed ogsü det land i verden, der bekymrer sig mest om vores landskab, drikkeYDQG N\VWÀVNHUL QDWXULQGKROG G\UHnes ve og vel og dermed landbrugets forhold.

Og selvom landbruget spiller en meget vigtig rolle i samfundsøkonomien, sü kan den ogsü overdrives, som det sker i dele af det politiske spektrum og interessevaretagelse. Til gengÌld underdrives de muligheder, som økologien tilbyder til udviklingen i landbruget, i lokalsamfundet, i eksporten og i vores samlede billede af et fremtidigt landbrug i de samme kredse.

Det er ikke mange ür siden, landbruget var dybt afhÌngig af, at arealer og husdyr var i balance. Flere dyrearter integreret pü samme bedrift og med et alsidigt sÌdskifte. Dürligere eller sürbare jorder indgik med deres plads til dyrene i en rationel og produktiv udnyttelse og beskyttelse af vores landskab. By og land hang sammen lokalt büde i forhold til fødevareforsyning, recirkulering og rent socialt som grundlag for den lokale økonomi. Med indførslen af kemien og den voldsomme mekanisering, er der sket en afkobling i forhold til, hvordan de nÌre rammer er begrÌnsende. Ejendomsstrukturen er fragmenteret, jorder ligger her og der, og der køres som aldrig

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007 Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

NÌsten 4000 personer havde svaret pü Mandag Morgens spørgsmül, om hvad der skal skabe udvikling og vÌkst i Danmark. Naturligvis var der mange meninger, men økologisk landbrug kom op pü en førsteplads.

“

Vi er mĂĽske – og det er mit gĂŚt – dermed ogsĂĽ det land i verden, der bekymrer sig mest om vores landskab, drikkevand, Â?›•–ϔ‹•Â?‡”‹ǥ Â?ƒ–—”‹Â?†Š‘Ž†ǥ dyrenes ve og vel og derÂ?‡† ŽƒÂ?†„”—‰‡–• ˆ‘”Š‘Ž†Ǥ

før kilometervis pü kryds og tvÌrs.

Fladerne bliver større og større og mere og mere jord marginaliseres eller inddrages i bysamfundets og det moderne samfunds umÌttelige behov for bebyggelser, veje osv.

I det lys er økologien büde meget udfordret og samtidig det tilbud, som kan genskabe balance og muligheder for at genoprette de lokale spilleregler for fornuftigt landmandskab,

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914 Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868 Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

ressourceudnyttelse og –beskyttelse. Og det er blandt andet dÊt, som gør, at økologien kommer op pü en førsteplads.

Skal økologien udvikle sig for alvor, sĂĽ skal landbrugspolitikken tĂŚnkes om. Ejendomsstrukturerne skal repareres, og jorder skal samles. Dyrene skal igen vĂŚre en integreret del af de lokale systemer over hele landet for at reducere deres belastning, sikre deres adgang til det fri og udnytte alle deres positive effekter i det enkelte landbrug. Fødevareforsyningen skal igen pĂĽ en naturlig mĂĽde vĂŚre en del af den lokale samfundsforsyning, økonomi og kredsløb. Ă˜koQRPLHQ VNDO Ă€QGH HQ IRUP ² RJ KHU bliver det svĂŚrt – som gør, at landmĂŚnd som noget naturligt ligesom alle andre i samfundet kan pensioneres, uden at de skal vĂŚre en del af en spekulation i prisudviklingen.

Og sidst men ikke mindst sĂĽ er det

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

uholdbart, at EU-budgettet bruges til at lønne bønder for principielt at sikre lavere forbrugerpriser. Betaling ÀQDQVLHUHW YLD VNDWWHU VNDO EUXJHV WLO at betale for de samfundsgoder, som landbruget kan og skal levere.

Skal økologien løfte sig for alvor og OHYHUH VRP Ă HUWDOOHW ÂĄQVNHU VNDO SRlitikerne have modet til at udfordre bĂĽde den nationale landbrugspolitik og den fĂŚlles landbrugspolitik i EU. Det er en meget stor mundfuld, men der er heldigvis et udbredt og internationalt ønske om en markant forandring af landbruget. Vi har en dansk førerstilling, og selvom vi har nogle meget store udfordringer, sĂĽ har vi samtidig mulighederne og ressourcerne til at skabe en tydelig og trovĂŚrdig kursĂŚndring. Der er ingen grund til at vente. Ă˜kologien er meget mere end en sektor, den er et budskab om en dybtgĂĽende, sund forandring i landbruget.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

3. juni 2016 nr. 590

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

IFOAM efterlyser konstruktiv tilgang til forhandlinger

INDHOLD: AKTUELT

4

4 Ny mødeplads for investorer og landmĂŚnd Den første prĂŚsentation af Den Nationale Ă˜kologiske Jordbrugsfond IDQGW VWHG L IRUELQGHOVH PHG ZRUNVKRSSHQ RP Ă€QDQVLHULQJ DI VDPIXQGVnyttige landbrug.

5 Mad pü anparter Egholm Folkefarm er lidt af et kinderÌg: Ambitionen er en bred og multifunktionel fødevareproduktion, og at dele glÌden ved at vÌre selvforsynende gennem salg af anparter i gürdens drift, samtidig med at gürden kan tilbyde jobtrÌning til arbejdsløse.

5 Husk morgendagen Vent ikke for lÌnge, hvis du ønsker et bÌredygtigt generationsskifte.

Hvor kommer pengene fra?

6 Ă˜kologiske fødevarer er vitale

Crowdfunding, folkeaktier og jordbrugsfond – der er alternativer til de HWDEOHUHGH ÀQDQVLHULQJVPXOLJKHGHU

Mister vi afgørende information, nür vi prøver at indfange fødevarers sundhedsvÌrdi med tabeller over proteiner, kulhydrater og mineraler?

MARK OG STALD 8 Ă˜kologiske jorbĂŚr kan dyrkes i render Ă˜kologiske jordbĂŚr er en mangelvare, derfor er nye, effektive, økologiske metoder til at dyrke dem velkomne.

9 Crowdfunding til udvikling af Weed Fighter

I EU forhandles der nu pü 4. ür om en ny økologiforordning. Forhandlinger er nüet til de sükaldte trilogforhandlinger, hvor parlamentets, kommissionens og ministerrüdet anbefalinger skal samarbejdes til Êt fÌrdigt udspil, men IFOAM EU, der reprÌsenterer 160 økologiske organisationer i 28 EU-lande synes, forhandlingerne gür for langsomt.

- Parlamentets og Rüdets udtalelser er ikke sü langt fra hinanden, sü det er ikke klart, hvorfor processen tager sü lang tid. Desuden er de dybest set er enige om de mest kritiske punkter: begge institutioner afviste klart en tÌrskel for ikke-tilladte stoffer i økologisk produkter, og begge er enige om at holde økologikontrollen LQGHQ IRU IRURUGQLQJHQ L VWHGHW DW à \Wte kontrollen til fødevarekontrollen, siger Christopher Stopes, formand for IFOAM EU. Han fortsÌtter: - Nür vi nu er tÌt pü en aftale, bør Kommissionen udfylde sin rolle af brobygger. Processen blev startet med det erklÌrede formül at udvikle GHQ ¥NRORJLVNH VHNWRU 0HQ ÀUH nU VH-

nere, er der stadig usikkerhed om de regler, som snart skal trÌde i kraft, hvilket bringer investeringer i fare. I stedet for at støtte den europÌiske, økologiske sektor, er evalueringsprocessen nu ved at underminere sektoren.

IFOAM EU’s nĂŚstformand, Jan Plagge, supplerer: - Ă˜kologiske landmĂŚnd arbejder hĂĽrdt pĂĽ at sameksistere med deres konventionelle naboer, og samtidig beskytte deres afgrøder mod forurening fra stoffer, der er tilladt i 95 pct. af den europĂŚiske landbrugsproduktion. De bør ikke straffes for forurening fra konventionelle landbrugs brug af sprøjtegift, som er uden for deres kontrol. Forslaget om at indføre grĂŚnsevĂŚrdier for forurening fra omgivelserne i økologiske produkter vil ikke blot uretmĂŚssigt straffe økologiske landmĂŚnd for forurening forĂĽrsaget af naboer og generel miljøforurening, de vil ogsĂĽ underminere sameksistensen af forskellige typer af landmĂŚnd. ib@okologi.dk

10 Dansk produceret protein i 2030 Nu skal forskerne have engageret erhvervet, virksomhederne og omverdenen, hvis det skal lykkes at realisere en bÌredygtig produktion af foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser i Danmark.

11 VÌlg tørstofprocent med omhu - og ram den Ensilage eller høsilage? For tør ensilage koster pü holdbarheden, men mangler man AAT, kan der vÌre fordele ved en lidt tørrere ensilage end de anbefalede 30-35 procent.

7

Vinterraps fra lottokupon Hvis man vil fravÌnne smügrise pü friland er gode, holdbare og funktio- til stabil afgrøde

12 Foderautomater til smĂĽgrise pĂĽ friland

nelle foderautomater vigtige. OgsĂĽ mens grisene stadig gĂĽr hos soen, fĂĽr man positiv effekt af, at grisene fodres som supplement til at die hos soen, siger erfaringer.

12 Nyt fra ICROFS: Nye miljøvenlige desinfektionsmidler til økologiske dambrug

Ă˜kologisk vinterraps er en givtig afgrøde, nĂĽr den lykkes. Projektet Stabile udbytter i vinterraps skal sikre, DW Ă HUH InU VXFFHV PHG YLQWHUUDSV RJ nu kan du komme til markvandring og fĂĽ del i erfaringerne.

Vi rüdgiver i hele kÌden – tvÌrfaglig rüdgivning som spÌnder fra økonomi til markedet.

- Boghvede bliver det nye sort.

Det skal vĂŚre sjovt og udviklende at vĂŚre ansat i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark. Vi sĂŚtter pris pĂĽ en uformel og humoristisk omgangstone og giver gode muligheder for efteruddannelse inden for prioriterede omrĂĽder.

14 Aarstiderne napper to nethandelspriser Det økologiske kassesalg modtog büde ürets E-Handelsprisen Guld og blev vinder af specialprisen, som i ür var ’Fødevarer direkte til døren’.

3UR¿O • Højt fagligt niveau inden for planteavl • En proaktiv tilgang til at vÌre rüdgiver • Interesse og forstüelse for økologi og det økologiske vÌrdisÌt • Empatisk og udadvendt • Dygtig til at samarbejde

15 Ă˜kologien er eksportens nye trĂŚkdyr Hver femte kroner den danske fødevareeksport steg i 2015 stammer fra økologien.

15 Fremgang og stor optimisme hos Summerbird Indtjeningen hos den økologiske chokoladefabrik gik frem i 2015, og ejerne forventer yderligere fremgang i ür.

ͳ͡ Â‡ÂˆÂ–Â‡Â”Â•Â’ĂžÂ”Â‰Â‡Â” Ď?Ž‡”‡ ˜‡Žˆ§”†•’”‘†—Â?–‡”

16 Gartneri har sĂĽet de første frø til Ă˜KOurt Krydderurterne fortrĂŚnger blomster og buske, nĂĽr PGU Hornslet omlĂŚgger sit gartneri til økologi for at etablerer en socialøkonomisk virksomhed.

Som rĂĽdgiver hos Ă˜RD fĂĽr du følgende muligheder:

Specialisering: Vores planteteam bestĂĽr af 11 planterĂĽdgivere, og vi arbejder med specialisering inden for planteomrĂĽdet

14 Jørn Ussing Larsen, Aurion:

Ifølge brancheblad har bondesympati udløst et paradigmeskift i dagligvarekÌdernes holdning til at bruge lave mÌlkepriser til at lokke kunder i butikken.

Visionen for Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark er, at vi vil vĂŚre et økologisk fyrtĂĽrn for dansk landbrug. Kan du se dig selv som en del af et fagligt stĂŚrkt hold, der lyser sĂĽ kraftigt, at vi i fĂŚllesskab viser vejen for vores økologiske landmĂŚnd? SĂĽ er det mĂĽske her, du hører hjemme.

100 % økologi: Ă˜RD arbejder kun med økologi eller landmĂŚnd pĂĽ vej til økologi

MAD OG MARKED

16 Aldi alene i verden

Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark søger ny planterĂĽdgiver

13 København er nÌsten i mül Københavns Kommune fejrer, at hovedstadens køkkener har nüet rekordhøje 88 pct. økologi.

Vi forventer, du fĂĽr arbejdsplads i Ă˜kologiens Hus i Aarhus, og at dit hovedfokusomrĂĽde bliver nord for Aarhus. Har du yderligere spørgsmĂĽl, er du velkommen til at ringe til plantechef Claus Ă˜stergaard (2045 7465) eller til direktør Ole Engellyst (2133 2702).

Der er ansøgningsfrist d. 17/6 kl 12.00. For yderligere information og link til ansøgningsskema henvises til WWW.Ă˜RD.DK Det bedste fra 2 systemer – om Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark er Danmarks største økologiske rĂĽdgivningsvirksomhed. Vi rĂĽdgiver omkring 775 økologiske landmĂŚnd og er 18 medarbejdere. Derudover er der yderligere ca. 17 medarbejdere, der er ansat i Ă˜kologisk Landsforening og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, der arbejder for at understøtte de økologiske landmĂŚnd. SĂĽ vi er et stĂŚrkt hold pĂĽ ca. 35 medarbejdere, der arbejder med økologiske landbrug.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

3. juni 2016 nr. 590

Hvor skal pengene komme fra?

Crowdfunding, folkeaktier og jordbrugsfond – der er alternativer til †‡ ‡–ƒ„Ž‡”‡†‡ Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡ringsmuligheder, hvis man arbejder med økologisk landbrug SAMFUNDSNYTTE 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

Det Samfundsnyttige Landbrug var i midten af maj vĂŚrt ved en velbesøgt workshop pĂĽ Gothenborg i Them, KYRU GHOWDJHUQH Ă€N PXOLJKHG IRU DW stifte bekendtskab med den rĂŚkke DOWHUQDWLYHU GHU Ă€QGHV WLO GH WUDGLWLRQHOOH Ă€QDQVLHOOH NDQDOHU 'HU YDU ogsĂĽ lejlighed til at komme med input til National Ă˜kologisk Jordfond, VRP HU XQGHU HWDEOHULQJ Muligheder 'H WUDGLWLRQHOOH Ă€QDQVLHOOH NDQDler var dog ogsĂĽ reprĂŚsenteret pĂĽ ZRUNVKRSSHQ 6WHHQ 2YH 1LHOVHQ IUD SparNord og Henrik Roed Hansen fra Deloitte kunne fra deres traditionelle stĂĽsted se en rĂŚkke muligheder: - Der er brug for at tĂŚnke anderleGHV L ODQGEUXJHW *HQHUDWLRQVVNLIWHW udebliver, og hos de unge stĂĽr selvejet stadig meget stĂŚrkt, konstateUHGH 6WHHQ 2YH 1LHOVHQ De unge afskĂŚrer sig derfor ogsĂĽ fra at komme ind i landbruget ad alternative veje – for eksempel ved at OHMH VLJ LQG L E\JQLQJHU - Vi fĂĽr jĂŚvnligt henvendelser fra investorer, der ønsker at investere i landbrug, sĂĽ der er brug for en anden tilgang til ejerforholdene hos de XQJH VDJGH 6WHHQ 2YH 1LHOVHQ RJ fortsatte: - Samtidig oplever vi, at nĂĽr der sĂĽ er unge, der for eksempel gerne vil i gang som share milkere, sĂĽ er det

VY UW DW ÀQGH  OGUH ODQGP QG GH NDQ OHMH VLJ LQG KRV Har man først købt gürden eller lejet sig ind, sü skal man ikke nødvendigvis endnu en tur i banken for DW ÀQDQVLHUH LQGN¥E DI PDUNUHGVNDEHU RJ VWDOGLQYHQWDU 'HW NDQ OHDVHV Henrik Roed Hansen fra Deloitte kastede lys over denne mulighed: - Leaser man redskaber og inventar har man fuld brugsret og adgang til de nyeste modeller, man kender omkostningerne, für likviditet i sit regnskab og mulighed for at sÌsonbetaling af leasingafgiften, sagde Henrik Roed Hansen og gennemgik de forskellige leasingkonstruktioner, der angiveligt rummer mange fordele og kun har Ên ulempe: Det er svÌrt at komme ud af HQ OHDVLQJNRQWUDNW L XWLGH Nye muligheder IsÌr de mindre, økologiske landbrug HU EHJ\QGW DW EUXJH KHOW DQGUH ÀQDQsieringskanaler: crowdfunding, folkeaktier og jordfonde skyder op, og

de spüs en stor fremtid, fordi de ikke NXQ KDQGOHU RP DW VNDIIH ÀQDQVLHring til landbrugsproduktionen, sammen med pengene für landmanden kontakt til dedikerede forbrugere/ investorer, som er langt mere interesseret i at blive en del af en bÌredygtig og sund, økologisk fødevareproduktion, end i at hente afkast i IRUP DI XVVHO PDPPRQ Deltagerne blev introduceret til crowdfunding af Michael Eis fra Booomerang, der er Danmarks største reward-baserede crowdfunding– platform, hvor ivÌrksÌttere kan rejse penge til at realisere idÊer og projekter gennem økonomisk støtte fra enkeltpersoner – i egne og nye QHWY UN - Egentlig er crowdfunding ikke DQGHW HQG JDPPHO YLQ Sn Q\H à DVNHU IRU GHW KDQGOHU RP QHWY UNVÀQDQVLHULQJ VDJGH 0LFKDHO (LV Internettet har dog fornyet denQH ÀQDQVLHULQJVPXOLJKHG IRUGL HQ ivÌrksÌtter lynhurtigt og nÌsten

gratis kan komme i kontakt med et netvÌrk, der rÌkker langt ud over ivÌrksÌtterens egen omgangsNUHGV - Derudover har det vist sig, at mervÌrdien ved crowdfunding ligger HW KHOW DQGHW VWHG 8PLGGHOEDUW HU GH GHU V¥JWH ÀQDQVLHULQJ JODG IRUGL GHW O\NNHGHV GHP DW In ÀQDQVLHUHW deres idÊer; men spørger man dem WUH nU HIWHU YLVHU GHW VLJ DW GH ÀN PHJHW PHUH HQG HQ ÀQDQVLHULQJ DI GHUHV LGp VDJGH 0LFKDHO (LV Gennem crowdfundingkonceptet für ivÌrksÌtterne valideret deres LGp IUD VWDUWHQ ² NDQ GH LNNH ÀQGH LQvestorer, er det sandsynligvis heller LNNH PXOLJW DW V OJH SURGXNWHW - De, der har doneret penge bliver samtidig til salgspersonale i virksomheden, for de fortÌller deres netvÌrk om det spÌndende projekt, GH HU PHG WLO DW ÀQDQVLHUH ² RJ GH YLO gerne vÌre med, sü de kommer med input og gode forslag, der forbedrer SURGXNWHW IRUWDOWH 0LFKDHO (LV

SAMFUNDSNYTTE 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

Det Samfundsnyttige Landbrug er pĂĽ vej med Den Nationale Ă˜kologiske Jordbrugsfond, som skal skabe Q\H Ă€QDQVLHULQJVYHMH WLO ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ 3n ZRUNVKRSSHQ EOHY IRUretningsmodellen prĂŚsenteret af arbejdsgruppen bag jordfonden, og

'HU VNHOQHV PHOOHP ÀUH W\SHU af crowdfunding: Donationsbaseret crowdfunding: NetvÌrket donerer (ofte PLQGUH EHO¥E WLO SULYDWH Indsamlingen skal foregü via HQ DQHUNHQGW KMHPPHVLGH , 'DQPDUN HU FDUHPDNHU GN eneste godkendte indsamOLQJVSODWIRUP 'RQDWLRQHU HU VNDWWHSOLJWLJH Reward-baseret crowdfunding: NetvÌrket donerer beløb til ivÌrksÌttere mod til gengÌld at modtage en ydelse – enten i form af en konkret YDUH HOOHU HQ VHUYLFH\GHOVH Indsamlingen skal foregü via HQ DQHUNHQGW KMHPPHVLGH , Danmark er kan rewardbaseret crowdfunding etableres YLD ERRRPHUDQJ GN ,QGLHJRJR pog Kickstarter er udenlandske reward crowdfundingportaler, som ogsü bruges i 'DQPDUN Lünebaseret crowdfunding: Ved lünebaseret crowdfunding kan private og professionelle investorer lüne direkte til virksomheder - altsü uden om WUDGLWLRQHOOH EDQNHU 3ODWIRUPHQH IXQJHUHU RIWH VRP ’garanter’ for, at lüntagerne er kreditvÌrdige, inden de bliver ODJW RS Sn SODWIRUPHQ

:RUNVKRSSHQ RP ÀQDQVLHULQJ DI VDPIXQGVQ\WWLJH ODQGEUXJ YDU YHOEHV¥JW

Ny mødeplads for investorer og landmĂŚnd Den første prĂŚsentation af Den Nationale Ă˜kologiske Jordbrugsfond fandt sted i forbindelse Â?‡† ™‘”Â?•Š‘’’‡Â? ‘Â? Ď?‹nansiering af samfundsnyttige landbrug

Crowdfunding

derefter blev det videre arbejde i fonGHQ GUÂĄIWHW L JUXSSHU )RUPnOHW PHG 1DWLRQDO ‘NRORJLVN Jordbrugsfond, NĂ˜J, er at sikre og udvide driften af økologiske landbrug i 'DQPDUN 'HW VNDO VNH JHQQHP RSkøb af landbrugsejendomme, der derefter videreudlejes pĂĽ langtidsNRQWUDNWHU WLO ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG )RQGHQ VNDO HWDEOHUH HW GULIWVVHOVNDE VRP Ă€QDQVLHUHV JHQQHP VDOJ DI DNWLHU 'ULIWVVHOVNDEHW VNDO GHUHIter købe ejendommene og leje dem ud til økologiske landmĂŚnd, fortalte $QGHUV 5RXVLQJ IUD 5RXVLQJ &RQVXOW der er medlem af arbejdsgruppen, som har lavet forarbejdet til etableULQJHQ DI 1‘- $UEHMGVJUXSSHQ IRUYHQWHU DW helt almindelige danskere, vil vĂŚre blandt investorerne til aktierne, som

forventes at give et ĂĽrligt afkast pĂĽ PHOOHP RJ SFW - MĂĽlet er en aktiekapital pĂĽ 40 PLR NU (YHQWXHOOH HMHQGRPVNÂĄE NDQ NUHGLWĂ€QDQVLHUHV PHG SFW 6n GHW giver et samlet investeringsbeløb pĂĽ PLR NU )RU GHWWH EHOÂĄE IRUYHQter vi at kunne købe 500 ha jord med bygninger – hvilket nok svarer til fem HMHQGRPPH VDJGH $QGHUV 5RXVLQJ Medlemmer tilbydes aktier BĂĽde Danmarks Naturfredningsforening, DN, og Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, er reprĂŚsenteret i arbejdsgruppen, og de to foreningers PHGOHPPHU RJ NXQGHU L 0HUNXU $Qdelskasse er de første, der fĂĽr tilbudt DW NÂĄEH HQ HOOHU Ă HUH DNWLHU L GULIWVVHOVNDEHW 2PO JQLQJHQ WLO ÂĄNRORJLVN SUR-

duktion følger ikke med efterspørgslen, det vil vi gerne gøre noget ved, fordi den økologiske produktion er med til at beskytte naturen, sagde 6XVDQQH +HUIHOW IUD '1 +XQ IRUWsatte: - Ved at investere i aktier, der skal VLNUH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ L 'DQmark kan vores medlemmer gøre noget mere aktionsagtigt, og det tror vi L '1 GHU HU LQWHUHVVH IRU Efter folketingsvalget sidste ĂĽr Ă€N '1 KHQYHQGHOVHU IUD IRUHQLQJHQV medlemmer, som efterlyste fonde eller lignende til gavn for den økologiske vĂŚkst, de kunne støtte, som modtrĂŚk til udmeldingerne fra den Q\H UHJHULQJ - NĂĽr prospektet er klart, laver vi en medlemsundersøgelse, som skal skabe synlighed om NĂ˜J og vise os,

Aktiebaseret crowdfunding: 3ULYDWH RJ SURIHVVLRQHOOH LQYHsterer direkte i din virksomhed mod at fĂĽ andele af virksomheden Ved aktiebaseret crowdfunding kan private og professionelle investorer investere GLUHNWH L GLQ YLUNVRPKHG ReguleringsmĂŚssigt, er aktiebaseret crowdfunding den mest komplekse type, bĂĽde for virksomheder, platforme og LQYHVWRUHU KILDE: STARTVAEKST.VIRK.DK

hvor stor interessen er, sagde SuVDQQH +HUIHOW Klar til efterüret Hvis alt gür efter planen er arbejdsgruppen klar til at offentliggøre et SURVSHNW IRU DNWLHVDOJHW WLO RNWREHU Inden da skal der udvikles en forretQLQJVPRGHO RJ HQ HWDEOHULQJVSODQ Nür prospektet er offentliggjort vil det blive markedsført og hen over YLQWHUHQ YLO GHU EOLYH DUUDQJHUHW LQYHVWRUP¥GHU Samtidig vil der i løbet af sommeren blive etableret en mødeplads pü ZZZ GHWVDPIXQGVQ\WWLJHODQGEUXJ dk, hvor landmÌnd og investorer kan HWDEOHUH NRQWDNW WLO KLQDQGHQ 'HWWH arbejde afsluttes med en matchmaNLQJ HYHQW L QRYHPEHU PnQHG

AKTUELT

3. juni 2016 nr. 590

Projektdeltager Christian Schrøder, landmand Thomas Gellert Larsen RJ SURMHNWOHGHU 3HWHU 6WRUP Ă€N HQ pause i sĂĽarbejdet, da Ă˜kologi & Erhverv kom forbi Limfjordsøen.

Vent ikke for lÌnge, hvis du ønsker et bÌredygtigt generationsskifte

Mad pĂĽ anparter TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Midt i Limfjorden - lige uden for Ålborg - ligger øen Egholm, 500 ha landbrugsjord, som parret Thomas Gellert Larsen og Sissel Hermansen har store planer for.

- Vi har købt en ejendom pü 32 ha og derudover har vi forpagtet 20 ha, og sammen med Daghøjskolen Fokus har vi etableret produktionsselskabet Egholm Folkefarm, fortÌller Thomas Gellert Larsen i en pause fra markarbejdet en dejlig forürsdag i sidste uge. Sammen med Peter Storm, der er projektleder pü Fokus Agro, og projektdeltager Christian Schrøder er Thomas Gellert Larsen i fuld gang med at sü 3 ha af jorden til i lange plantebede. I dag er det gulerodsfrø, der skal i jorden, og alle er spÌndte pü om sümaskinen kan KnQGWHUH GH VPn Dà DQJH IU¥ Vn GHU skal büde müles og regnes, inden der kan drikkes kaffe.

JobtrÌning Egholm Folkefarm ejes for 55 procents vedkommende af Thomas Gellert Larsen og Sissel Hermansen. De sidste 45 procent ejes af Daghøjskolen Fokus, som derfor har oprettet en agro-linje. Egholm Folkefarm forpagter jorden og maskinerne af Thomas Gellert Larsen og Sissel Hermansen.

- Daghøjskolen Fokus er güet ind i dette samarbejde, fordi vi pü Egholm Folkefarm für mulighed for at tilbyde jobtrÌning i reelle omgivelser. Vores erfaring er, at projektdeltagerne für mere ud af trÌningen, hvis de arbejder med produkter, som skal sÌlges, fortÌller Peter Storm og fortsÌtter: - Derudover er landbrug et godt trÌningstilbud, for ud over at arbejdsindsatsen giver hurtige, synlige resultater, ved vi ogsü fra forskningen, at det har en sundhedsfremmende effekt at arbejde i naturen.

5

Husk morgendagen

Egholm Folkefarm er lidt af et kinderÌg: Ambitionen er en bred og multifunktionel fødevareproduktion, og at dele glÌden ved at vÌre selvforsynende gennem salg af anparter i gürdens drift, samtidig med at gürden kan tilbyde jobtrÌning til arbejdsløse

SAMFUNDSNYTTE

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Samtidig giver et alsidigt landbrug som Egholm Folkefarm os mulighed for gennemuddannelse at give vores projektdeltagere mange forskellige kompetencer inden for landbrug.

Daghøjskolen Fokus driver ogsü KaffÊ Fair i Ålborg, som bliver en af de helt store aftagere af høsten pü gürden.

Case i DSL Egholm Folkefarm har siden 2015 vÌret en case i Det Samfundsnyttige Landbrug, som hjÌlper gode, økologiske og samfundsnyttige idÊer pü vej. Efter et lÌngere forarbejde er Egholm Folkefarm nu klar til at sÌlge anparter à 5000 kroner, og mülgruppen er primÌrt ülborgensiske børnefamilier med interesse for sunde fødevarer og autentiske oplevelser i nÌromrüdet.

Salget af anparter startede i sidste uge via gürdens hjemmeside, hvor besøgende bydes velkomne med teksten: �Forestil dig, at du har adgang til helt friske økologiske rüvarer fra en lokal bondegürd, som du kender ud og ind. Egholm Folkefarm er et familievenligt kollektivt landbrug, hvor du er medejer og altid velkommen.�

- Vi er nu startet med at sÌlge anparter pü hjemmesiden og vores facebook-side, hvor vi allerede har en større følgeskare, og sü ser vi, hvad der sker, siger Thomas Gellert Larsen.

Og der er ikke startet større ud, end konceptet kan bÌre.

- Jeg tror, det var Thomas Hartung fra Barritskov, jeg engang hørte sige, at to familier kan leve af dÊt, der kan dyrkes pü 1 ha. Vi har godt og vel 50 ha – sü det vil vÌre realistisk at kunne sÌlge 100 anparter, siger Thomas Gellert Larsen, som ikke et sekund er i tvivl om, at det kan lade sig gøre at drive et landbrug med højvÌrdiproduktion pü øen i Limfjorden.

Nür de 3 ha er tilsüet, kan Egholm Folkefarm hen over sommeren høste

en lang rÌkke afgrøder, som er udvalgt i samarbejde med KaffÊ Fair.

Dertil kommer marker, som er tilsüet med havre/Ìrter til foder og kløvergrÌs.

Kunderne bestemmer - Køber man en anpart i Egholm FolNHIDUP Vn EHVWnU DINDVWHW DI LQGà \delse og rabat pü gürdens afgrøder, ligesom man vil blive inviteret til høstfest og selvfølgelig altid er velkommen pü Egholm Folkefarm, fortÌller Thomas Gellert Larsen. ,QGà \GHOVHQ NDQ IRU HNVHPSHO EUXges til at komme med ønsker til de afgrøder, Egholm Folkefarm dyrker.

Dyrehold Pü gürden er der allerede für og kreaturer; men der stopper drømmene ikke: - Vi vil gerne udvide den animalske produktion med Ìg, kyllinger, gÌs, Ìnder og svineopdrÌt, sü vores anpartshavere pü sigt reelt kan fü dÌkket deres behov for fødevarer gennem Egholm Folkefarm, siger Thomas Gellert Larsen.

FrugttrĂŚer, bĂŚrbuske og konsumkorn stĂĽr derfor ogsĂĽ pĂĽ fremtidens to do-liste pĂĽ Egholm.

- Egholm rummer 500 ha landbrugsjord, og jeg ser intet til hindring for, at vi samarbejder med øens gürde om at udvikle idÊen om Egholm som Ålborgs økologiske spisekammer. Egholm Folkefarm kan forpagte mere jord, hvis det er muligt – og pü sigt kan Egholm Folkefarm müske ogsü udvikle sig til at vÌre jordejere, hvis der er jord, der sÌttes til salg, siger Thomas Gellert Larsen og fortsÌtter: - Hvis det virkelig skulle ske, at hele Egholm en dag drives af Egholm Folkefarm, sü har vi 500 ha økologisk landbrug, som burde kunne brødføde 1000 familier. Sü er det 100 ha grøntsager, 100 ha frugt og bÌr, 100 ha konsumkorn og 200 ha til dyrene.

GENERATIONSSKIFTE: - Det er min ejer. Man kan med fordel inddrage klare anbefaling, at man bør indse sin landbrugskonsulent og advoog prioritere den rettidige omhu til kat i disse overvejelser. Derudover gavn for arvingerne. Det giver enty- anbefales, at familien drøfter de dige fordele og giver blandt andet juridiske og økonomiske aspekter, mulighed for at planlÌgge og tilret- idet et vellykket generationsskifte telÌgge overgangen glidende. Det bedst gennemføres ved klare og er nemlig ikke nødvendigvis süle- übne drøftelser mellem søskende des, at hele gürden skal overdra- og mellem børn og forÌldre. Det ges pü Ên gang, siger advokat Tho- kan derfor anbefales ligeledes at inddrage de mas Schioldan arvinger, som Sørensen fra ikke skal over$GYRNDWÀUPDHW Det anbefaRÜdstenen. les, at famili- tage bedriften.

Thomas Schien drøfter de Disse kan tilgodeses ved oldan Sørenjuridiske og økonomiske et testamente, sen samarbejsiger Thomas der med Det aspekter, idet et vellykket Schioldan SøSamfundsnyt- generationsskifte bedst rensen og forttige Landbrug gennemføres ved klare og sÌtter: om blandt anübne drøftelser mellem - Selve genedet rüdgivning søskende og mellem børn rationsskif tet i forbindelse kan eksempelmed generati- og forÌldre. vis ske ved, at onsskifte.

Det er hans erfaring, at gene- man opdeler bedriftens aktier i A rationsskifte er et tema, der kan og B aktier (A/B modellen), hvorvÌre vanskeligt at tage hul pü, ved den Ìldre generation - forenkmen udfordringerne bliver ikke let udtrykt - afgiver det formelle mindre ved at vente. Der kan vÌre à HUWDO DI VWHPPHUQH WLO GHQ \QJUH mange penge at spare til blandt generation, samtidig med at den andet skat og afgifter til büde den Ìldre generation har fortrinsret Ìldre og yngre generation, sü- til udbytte op til et fastsat beløb.

Denne model forudsĂŚtter, at landfremt man udviser rettidig omhu.

- Spørgsmülene er mange. Vil bruget drives i selskabsform - om sønnen/datteren overtage be- nødvendigt ved en omdannelse driften? Vil driftslederen? Eller forud for selve generationsskifte. skal bedriften sÌlges til en uden- Her kommer den rettidige omhu forstüende tredjemand? Og skal blandt andet til gavn. Ved brug af bedriften sÌlges samlet eller i A/B modellen kan den yngre gemindre dele? Det er de klassiske neration opnü ejerskabet billigere, spørgsmül, man som landmand idet ejerskabet sker gennem køb af den Ìldre generation bør stille af aktier uden udbytte. Den Ìldre sig selv. Vanskelige spørgsmül, der generations hjÌlper dermed den ikke helt sjÌldent bliver udskudt \QJUH JHQHUDWLRQ PHG ÀQDQVLHtil det sidste - og müske ovenikø- ring, mens den Ìldre fremadrettet bet for sent til, at et generations- tilgodeses ved et forholdsmÌssigt skifte kan struktureres juridisk og større udbytte.

En anden løsningsmodel, foreøkonomisk bedst muligt, siger Thoslü han, kan vÌre overdragelse mas Schioldan Sørensen. gennem skattemÌssig succession. Ved skattemÌssig succession Palet +DQ IUHPK YHU DW GHU ÀQGHV HQ indtrÌder den nÌste generation palet af vÌrktøjer til at gennem- i den Ìldre generations skatføre et glidende generationsskifte. temÌssige stilling, hvorved den Hvilken model, man bør vÌlge, Ìldre generation undgür at blive afhÌnger af de konkrete forhold, avancebeskattet ved overdragelherunder; bedriftens økonomi og sen. Avancebeskatningen udskygÌldsforhold samt den nye ge- des herefter til nÌste generation.

- Efter generationsskiftets gennerations økonomiske situation.

Thomas Schioldan Sørensen frem- nemførelse kan der forekomme hÌver dog en rÌkke generelle likviditetskrÌvende omkostninger anbefalinger til et smidigt og hen- for den yngre generation i form af skatter og afgifter. Det er vigsigtsmÌssigt generationsskifte - Inden generationsskiftet bør tigt, at disse omkostninger er bedet vurderes og tages stilling til, kendte og forudsete. Med et tidligt om virksomheden skal overgü til generationsskifte kan man bedst selskabsform (for eksempel ApS muligt undgü eller reducere disse eller A/S), om produktionen skal omkostninger. Her kommer den omlÌgges, om gÌldsposter skal rettidige omhu ligeledes den yngre reduceres, om dele af bedriften generation til gavn, siger Thomas skal frasÌlges, og om likvide mid- Schioldan Sørensen. ib@okologi.dk ler skal udbetales til nuvÌrende

“

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

3. juni 2016 nr. 590

Fredag i sidste uge fortalte JensOtto Andersen om sine nye bog, ’Vitalitet – fra muld til mave’, ved en reception i Økologiens Hus i Åbyhøj.

Foto: Irene Brandt.

Økologiske fødevarer er vitale Mister vi afgørende information, når vi prøver at indfange fødevarers sundhedsværdi med tabeller over proteiner, kulhydrater og mineraler?

VITALITET $) -(16 2772 $1'(56(1 Har vi et alternativ til de næringsstofIHU YL ÀQGHU L GHNODUDWLRQHUQH Sn I¡GHYDUHUQH" +DU YL DQGUH LQGLNDWRUHU IRU VXQGKHGVY UGLHQ HQG NHPLVNH DQDO\VHU" -D GHW KDU IDNWLVN /DG RV WDJH HW RYHUUXPSOHQGH HNVHPSHO Hvad viser billederne herunder? En DJXUN GHU HU Sn YHM WLO DW UnGQH RJ HQ GHU PDQXHOW EOLYHU KROGW YDQGUHW 6YDUHW HU NRUUHNW ERUWVHW IUD HQ YLJWLJ SRLQWH %LOOHGHUQH YLVHU WR DJXUNHU GHU GDJH WLGOLJHUH EOHY VNnUHW RS L HW DQWDO FP VW\NNHU VW\NNHUQH EOHY VDPOHW LJHQ UXOOHW LQG L KXVKROGQLQJVÀOP RSEHYDUHW YHG R& RJ HIWHUI¡OJHQGH SDNNHW XG DI ÀOPHQ 'HW VDPPH VNHWH IRU DQGUH DJXUNHU GHU WLOVDPPHQ UHSU VHQWHUHGH ÀUH KRYHGW\SHU DI DJXUNHU GDQVNH KHQK XGHQODQGVNH VDPW NRQYHQWLRQHOOH KHQK ¡NRORJLVNH DJXUNHU

'HWWH IRUV¡J KDU MHJ ODYHW HQ KnQGIXOG JDQJH PHG HW WLOEDJHYHQGHQGH P¡QVWHU PHG GLVVH WR \GHUSXQNWHU D ¡YHUVW DJXUNHVW\NNHUQHV JU¡QQH IDUYH HU DÁ¡VW DI JXOH RJ EUXQH QXDQFHU GHU HU RPIDWWHQGH DQJUHE IUD PLNURRUJDQLVPHU GHU HU Y VNHGUnEHU RYHUDOW Sn LQGHUVLGHQ DI KXVKROGQLQJVÀOPHQ RJ VW\NNHUQH IDOGHU XPLGGHOEDUW IUD KLQDQGHQ E

QHGHUVW DJXUNHVW\NNHUQHV JU¡QQH IDUYH HU LQWDNW GHU HU In HOOHU LQJHQ WHJQ Sn DQJUHE DI PLNURRUJDQLVPHU GHU HU LQJHQ Y VNHGUnEHU RJ DOOH VW\NNHUQH HU YRNVHW VDPPHQ L HQ JUDG Vn GH NDQ KROGHV YDQGUHW XGHQ DW VW\NNHUQH NQ NNHU L VQLWÁDGHUQH

'HWWH IRUV¡J HU HQ YLWDOLWHWV WHVW 9L PnOHU LNNH DJXUNHUQHV LQGKROG DI Q ULQJVVWRIIHU PHQ DJXUNHVW\NNHUQHV HYQH WLO HIWHU RSVN ULQJ DW PRGVWn PLNURRUJDQLVPHUV DQJUHE RJ WLO DW YRNVH VDPPHQ LJHQ $IJ¡UHQGH HU GHW KHU DW YL InU LQIRUPDWLRQ RP ·VDPPHQK QJVNUDIWHQ· PHOOHP DJXUNHVW\NNHUQH GHUHV HYQH WLO DW RSUHWKROGH GHUHV RSULQGHOLJH ·KHOKHG· (Q YLWDOLWHWV WHVW KDQGOHU RP DW XGV WWH HQ OHYHQGH RUJDQLVPH ² HQ DJXUN HQ JXOHURG RVY ² IRU HQ HNVWUHP EHODVWQLQJ KYRUHIWHU YL PnOHU GHQV HYQH WLO DW PRGVWn EHODVWQLQJHQ +HU VNDO EHP UNHV DW GH ¡NRORJLVNH DJXUNHU L DOOH IRUV¡J KDU VFRUHW RS WLO SFW EHGUH HQG GH NRQYHQWLRQHOOH YXUGHUHW XG IUD L DOW VHNV NULWHULHU PHG VNDODHU IUD 7LOVYDUHQGH KDU GH XGHQODQGVNH DJXUNHU VFRUHW P UNEDUW EHGUH HQG GH GDQVNH DJXUNHU Grøntsager der giver vitalitet 'HUVRP YLWDOLWHWV WHVWV VNDO Y UH UHOHYDQWH Pn YL NXQQH YLVH DW GHQQH YLWDOLWHW JnU YLGHUH L I¡GHN GHQ /DG RV WDJH HW MDSDQVN IRUV¡J PHG NRQYHQWLRQHOOH RJ ¡NRORJLVNH JU¡QWVDJVVDIWHU GHU L VW¡UUH HOOHU PLQGUH JUDG VW\UNHU HQ VSHFLÀN YLWDOLWHWV HJHQVNDE KRV EDNWHULHU +YHU HQHVWH GDJ GDQQHU OHYHQGH RUJDQLVPHU Q\H FHOOHU RJ GHU G¡U HW WLOVYDUHQGH DQWDO 8QGHU GHQQH FHOOHGHOLQJ RSVWnU GHU IHMO L GH Q\H JHQHU IHMO GHU XEHWLQJHW VNDO UHSDUHUHV Vn OLYVIXQNWLRQHUQH NDQ IRUO¡EH QRUPDOW $I GHQQH JUXQG KDU EnGH EDNWHULHU RJ SDWWHG\U V UOLJH HQ]\PHU GHU G¡JQHW UXQGW UHSDUHUHU GLVVH JpQ VNDGHU , IRUV¡JHW EOHY 6DOPRQHOOD EDNWHULHU XGVDW IRU PXWDJHQH VWRIIHU GYV NU IWIUHPNDOGHQGH VWRIIHU GHU ODYHU RPIDWWHQGH VNDGHU Sn GHUHV JHQHU )RUV¡JHW YLVWH DW GH EDNWHULHU GHU OHYHGH L VDIWHU IUD IRUVNHOOLJH ¡NRORJLVNH JU¡QWVDJHU JXOHU¡GGHU O¡J UDGLVHU VSLQDW VDODW R D ² L JHQQHPVQLW KDYGH SFW EHGUH UHSDUDWLRQ DI GH SnI¡UWH JpQ VNDGHU HQG GH EDNWHULHU

“

Vi har forædlet vilde planter til moderne afgrøder, og vi har erstattet arbejdshesten med traktorer og maskiner.

Det er ikke nemt at afgøre, hvornår forædlingen eller industrialiseringen har taget overhånd. Men vi kan konstatere, at det moderne, konventionelle landbrug bygger på en industriel og markedsorienteret tænkning, der reducerer jord, afgrøder, dyr og medarbejdere til produktionsenheder, der er revet ud af en kontekst.

GHU OHYHGH L GH NRQYHQWLRQHOOH VDIWHU 'HWWH EOHY PnOW KHOW HQNHOW XG IUD DQWDO RYHUOHYHQGH EDNWHULH NRORQLHU 1RJOH VDIWHU JDY LNNH IRUVNHO PHOOHP GH NRQYHQWLRQHOOH RJ GH ¡NRORJLVNH VDIWHU PHQ GHU YDU LQJHQ WLOI OGH KYRU GH NRQYHQWLRQHOOH VDIWHU JDY ÁHUH RYHUOHYHQGH NRORQLHU HQG GH ¡NRORJLVNH Symptomfri, sund eller selvsund 1nU YL DUEHMGHU PHG VDPPHQK QJHQ PHOOHP I¡GHYDUHUV YLWDOLWHW RJ YRUHV VXQGKHG GXNNHU VS¡UJVPnOHW RS +YDG IRUVWnU YL HJHQWOLJW YHG sundhed? Her har vi brug for begreEHW VHOYVXQGKHG (Q K¡M YLWDO NRVW KM OSHU RV WLO DW EOLYH VHOYVXQGH WLO DW NXQQH PRGVWn VY UH SV\NLVNH RJ I\VLVNH EHODVWQLQJHU +HUYHG InU YL HQ VXQGKHGV VNDOD PHG WUH WULQ V\PSWRPIUL VXQG RJ VHOYVXQG SDUDOOHOW PHG HQ YLWDOLWHWV VNDOD IUD ODY YLWDO RYHU PLGGHO YLWDO WLO K¡M YLWDO /DG RV WDJH HW HNVHPSHO IUD ODQGEUXJHW 'H NRQYHQWLRQHOOH VYLQ HU L GDJ XQGHU HW N PSH SUHV KYRU GH

XGYLNOHU VWDGLJW ÁHUH IRGHU RJ VWDOGEHWLQJHGH V\JGRPPH )RU DW PRGYLUNH GHWWH EUXJHU VYLQHSURGXFHQWHUQH UHODWLYW UXWLQHP VVLJW DQWLELRWLND 'HW JLYHU I UUH V\JH G\U PLQGUH DUEHMGH RJ VW¡UUH IRUWMHQHVWH 3URGXFHQWHUQHV RUJDQLVDWLRQHU UHNODPHUHU PHG DW G\UHQH HU VXQGH RJ DW G\UHYHOI UGHQ HU K¡M L GHUHV VYLQHVWDOGH 'HQQH RSIDWWHOVH NDQ YL EHWHJQH VRP V\PSWRP RULHQWHUHW 6n O QJH G\UHQH LNNH XGYLVHU V\PSWRPHU Sn VSHFLÀNNH V\JGRPPH HU GH SHU GHÀQLWLRQ VXQGH 0HQ GHW HU HQ VN Y RSIDWWHOVH DI VXQGKHG Osteklokke $QWLELRWLND HU HQ ·RVWHNORNNH· GHU KROGHU G\UHQH V\PSWRPIULH PHQ WDJHU YL RVWHNORNNHQ ERUW VHU YL DW G\UHQH LNNH HU VXQGH PHQ NXQ ODY YLWDOH RJ V\PSWRPIULH 'H NRQYHQWLRQHOOH SURGXNWLRQVV\VWHPHU HU L SUDNVLV Vn LQWHQVLYH DW G\UHQHV YLWDOLWHW RJ VXQGKHG OLGHU RYHUODVW 8GIRUGULQJHQ IRU GHQ ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQW HU RPYHQGW DW LQGUHWWH IRGULQJ RJ VWDOGV\VWHP Vn G\UHQH NDQ PRGVWn EO D GH QDWXUOLJH PLNURRUJDQLVPHU GHU ÀQGHV L GHUHV RPJLYHOVHU RJ L VWDOGPLOM¡HW 'HQQH VXQGKHGVRSIDWWHOVH HU YLWDOLWHWV RULHQWHUHW Farven på en kornmark .¡UHU YL UXQGW L ODQGVNDEHW HQ VHQVRPPHUGDJ NDQ YL JO GH RV RYHU IURGLJH JXOH KYHGHPDUNHU 0HQ YL JOHPPHU OHW DW IRUXGV WQLQJHQ IRU GH E¡OJHQGH PDUNHU HU DW GHQ NRQYHQWLRQHOOH ODQGPDQG VSU¡MWHU PHG SHVWLFLGHU PRG VYDPSHV\JGRPPH 8GHQ GLVVH YLOOH KYHGHPDUNHUQH L IXJWLJH SHULRGHU In RPIDWWHQGH VYDPSHDQJUHE RJ GH HQNHOWH NRUQPDUNHU YLOOH In U¡GH EUXQH RJ VRUWH IDUYHU DOW HIWHU KYLONHQ VYDPS GHU KDYGH DQJUHEHW 8GHQ SHVWLFLGHUQH YLOOH HQ VWRU GHO DI K¡VWHQ Y UH WDEW L IXJWLJH V VRQHU 6DJHQ HU GHQ DW VYDPSHPLGOHUQH HU HQ RVWHNORNNH VRP ODQGPDQGHQ V QNHU QHG RYHU KYHGHPDUNHQ VYDUHQGH WLO DQWLELRWLND L VWDOGHQ , PDUNHQ HU DIJU¡-

GHUQHV VWUHVV VLWXDWLRQ VNDEW LV U YHG HQ P QJGH NY OVWRIJ¡GQLQJ ² NXQVWJ¡GQLQJ GHU EULQJHU DIJU¡GHQ L Y NVW XEDODQFH +YHGHQV YLWDOLWHW EOLYHU RYHUEHODVWHW RJ GHQ PLVWHU HYQHQ WLO DW PRELOLVHUH GH IRUVYDUVVWRIIHU GHU NDQ DIYLVH VYDPSHDQJUHE Sundhedskæden *RGW ODQGPDQGVNDE KDQGOHU LNNH NXQ RP HIIHNWLYLWHW RJ ¡NRQRPLVNH EXQGOLQMHU 'HW KDQGOHU RP HQ EDODQFH PHOOHP QDWXU NXOWXU RJ LQGXVWUL 9L KDU IRU GOHW YLOGH SODQWHU WLO PRGHUQH DIJU¡GHU RJ YL KDU HUVWDWWHW DUEHMGVKHVWHQ PHG WUDNWRUHU RJ PDVNLQHU 'HW HU LNNH QHPW DW DIJ¡UH KYRUQnU IRU GOLQJHQ HOOHU LQGXVWULDOLVHULQJHQ KDU WDJHW RYHUKnQG 0HQ YL NDQ NRQVWDWHUH DW GHW PRGHUQH NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ E\JJHU Sn HQ LQGXVWULHO RJ PDUNHGVRULHQWHUHW W QNQLQJ GHU UHGXFHUHU MRUG DIJU¡GHU G\U RJ PHGDUEHMGHUH WLO SURGXNtionsenheder, der er revet ud af en NRQWHNVW 2PYHQGW KDU GHW ¡NRORJLVNH RJ ELRG\QDPLVNH ODQGEUXJ IRNXV Sn ODQGEUXJHW VRP HQ XDGVNLOOHOLJ GHO DI QDWXUHQV ¡NRV\VWHPHU Sn HQ IUXJWEDU MRUGEXQG VRP JUXQGODJHW IRU G\UNQLQJHQ Sn VDPVSLOOHW PHOOHP SODQWHUQH RJ MRUGEXQGHQ RJ Sn VXQGKHGVN GHQ IUD MRUG WLO ERUG ·(Q VXQG MRUG JLYHU VXQGH SODQWHU GHU JLYHU VXQGH G\U RJ PHQQHVNHU· 2J VLGVW PHQ LNNH PLQGVW HQ IRNXV Sn HQ VNnQVRP IRUDUEHMGQLQJ GHU VNDO EHYDUH UnYDUHUQHV NYDOLWHW RJ VXQGKHGVY UGL Jens-Otto Andersen er uddannet som landmand 1985, og agronom med PhD-grad fra Landbohøjskolen 2001. Har siden arbejdet som forskningskoordinator i Biodynamisk Forskningsforening, med fokus på udvikling af vitalitets-tests som biokrystallisations-metoden, og på undersøgelser af konventionelle, økologiske og biodynamiske fødevarer. Har netop udgivet bogen ’Vitalitet – fra muld til mave’. Se mere her: ZZZ YLWDOLWHW RUJ

3. juni 2016 nr. 590

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF LISBETH FRANK HANSEN, CHEFKONSULENT Ă˜KOLOGISK RĂ…DGIVNING

FÅ BEDRE TJEK PÅ GRÆSMARKERNE Sverige er betesmarkernes land. Åkerbete, naturbete og skogsbete. I 2015 er det økologiske areal i Sverige vokset til 520.000 ha, hvilket svarer til 17 % af landets landbrugsareal. Südan Sverige. Heraf er de 400.000 ha i omdrift. En stor del af det økologiske omdriftsarealet ligger ogsü i grÌs, og samlet set drives 60 % af Sveriges økoareal med en eller anden form for grÌs.

For at blive klogere pĂĽ optimering af udbytte og udnyttelse af grĂŚsmarkerne, havde Jordbruksverket i Sverige (svarer lidt til SEGES), inviteret den engleske grĂŚsekspert og private rĂĽdgiver Charlie Morgan til en dag med fokus pĂĽ grĂŚsmarken.

Potentialet for vÌkst og produktion i en kløvergrÌsmark er meget stort ogsü under økologiske forhold. Det er noget, rigtig PDQJH ÀN ¥MQHQH RS IRU KHU L IRUnUHW KYRU JU VVHW L O¥EHW DI PHJHW NRUW WLG ÀN SURGXFHUHW HW VWRUW VO W 0HQ KDU GX HQ RSWLPDO produktion i alle dine grÌsmarker? Für du registreret udbyttet i dine grÌsmarker pü markniveau? Hvis ikke, hvordan ved du sü, om de producerer optimalt? Har du füet tjekket markens reaktionstal, forfor- og kalital for nylig? Mangler afgrøden svovl?

Er marken gødet optimalt, og er der de planter der skal vÌre?

Hvis ovenstĂĽende forhold er i orden, og grĂŚsset ikke vokser optimalt, kan det vĂŚre, at der er strukturskader i grĂŚsmarken.

Charlie Morgan havde ud over en kløverbedømmelses-freesbee ogsü fundet spaden frem. Prøv at grave en klods pü 30 X 30 cm og 40 cm i dybden op i grÌsmarken. Hvor mange regnorme ÀQGHU GX" (Q MRUG VRP IXQJHUHU RSWLPDOW VNDO UXPPH orme i südan en klods. Hvis ikke der er orme, bliver det organiske materiale ikke trukket ned i jorden og nedbrudt. Tegn pü strukturskader er: • Kompakte lag i jorden, der opstür i forskellige dybder afhÌngig af, hvad der har forürsaget skaden • Rustrøde pletter i jorden over det kompakte lag, hvor vand ikke har kunnet komme vÌk. • Uomsat gødning og andet organisk materiale typisk under det kompakte lag • Grülige og ildelugtende omrüder • GrÌsrødder der ikke kan vokse ned gennem jorden og derfor vokser vandret Strukturskader skal og kan der rettes op pü, sü forholdene i jorden bringes tilbage til en normal tilstand, hvor ilt, liv og RPV WQLQJ EHJ\QGHU DW LQGÀQGH VLJ LJHQ *U VVHUQHV U¥GGHU kan under optimale forhold vokse ned i mindst 1 m's dybde.

Hvis strukturskader forhindrer rødder i at komme lÌngere end 10-15 cm ned i jorden udnytter du müske kun 50 % af potentialet i marken. Tag en tur i marken med en spade og lav et grÌsmarkstjek gerne sammen med din økologikonsulent, som kan sparre med dig om, hvad du kan gøre for at rette op pü evt. problemer.

Fortsat god grÌshøst.

Veludviklet vinterraps i april 2016 pĂĽ Stenalt Land- og Skovbrug.

Vinterraps fra lottokupon til stabil afgrøde Ă˜kologisk vinterraps er en givtig afgrøde, nĂĽr den lykkes. Projektet Stabile udbytter i vinterraps skal sikre, at Ď?Ž‡”‡ ˆ¤” •—……‡• Â?‡† ˜‹Â?Â–Â‡Â”Â”ÂƒÂ’Â•ÇĄ ‘‰ Â?— Â?ƒÂ? †— Â?‘Â?Â?‡ –‹Ž Â?ƒ”Â?˜ƒÂ?†”‹Â?‰ ‘‰ ˆ¤ †‡Ž ‹ erfaringerne VINTERRAPS AF ANNA-CHRISTA BJERG

Dyrkning af økologisk vinterraps er en udfordring og kan falde meget forskelligt ud.

Det skal projekt Stabile udbytter i vinterraps gøre noget ved. Projektet skal undersøge metoder til at øge udbyttestabilitet og dyrkningssikkerhed i økologisk vinterraps med henblik pü at sikre og fremme den danske produktion af økologisk protein og fedt/olie.

Erfaringerne deles pĂĽ en markvandring, som afholdes af Ă˜kologisk Landsforening, DLG Ă˜kologi og SEGES Ă˜kologi.

Efterspørgslen er stor Markedet efterspørger økologisk fedt og olie. Priserne for økologisk raps er høje lige nu og har vÌret det i en lÌngere periode, og der er ikke tegn pü, at

det vil ĂŚndre sig foreløbig. Der er opnĂĽet priser pĂĽ kontrakt pĂĽ op til 7,10 kr./kg i sĂŚson 2016 ifølge plantechef i Ă˜kologirĂĽdgivning Danmark og projektleder Claus Ă˜stergaard. Priserne kan komme de økologiske planteavlere til gode, hvis det lykkes at øge dyrkningssikkerhed og udbyttestabilitet i økologisk vinterraps.

Hvis det derudover kan lykkes at fremme den danske forsyning med økologisk protein og fedt/olie er det ogsü en gevinst.

yderligere resultater fra projektet. Der vil ogsü vÌre resultater af radrensning i økologisk vürsÌd pü markvandringen.

”ˆƒ”‹Â?‰‡” ˆ”ƒ –‹ „‡†”‹ˆ–‡” ‹Â?†•ƒÂ?Ž‡– I projektet er der i 2015 og 2016 indsamlet erfaringer fra ti bedrifter, der avler økologisk vinterraps. Der er desuden etableret forsøg pĂĽ to lokaliteter med fokus pĂĽ at udvikle et dyrkningskoncept, der kan mindske angreb af rapsjordlopper.

Nu høster man erfaringerne i de etablerede forsøg, og erfaringerne formidles bl.a. pü en markvandring, hvor landmÌnd kan fü del i den opnüede viden.

I løbet af efterüret 2016 vil der komme

Torsdag den 16. juni kl. 13.00 -16.00 pĂĽ Stenaltvej 8, 8950 Ă˜rsted

Tid og sted: Stenalt Land- og Skovbrug lÌgger sammen med en anden forsøgsvÌrt i 2016 marker til forsøg i projekt Stabile udbytter i vinterraps. Bliv opdateret pü den nyeste viden om dyrkning af økologisk vinterraps:

Se program og tilmeld dig pĂĽ: www.okologi.dk/rapsmark Projektet Stabile udbytter i økologisk vinterraps støttes af Fonden for Ă˜kologisk Landbrug, Den EuropĂŚiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

MARK & STALD

3. juni 2016 nr. 590

Vue langs renden med jordbĂŚr. I baggrunden ses de blĂĽ beholdere med Ă \GHQGH JÂĄGQLQJ Foto: Anna-Christa Bjerg

Basisnotering (70,0-94,9) uge 22: 9,70 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 22: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.070,12 kr. (+11,45).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,99 kr. 25-30 kg: 16,21 kr. 30-40 kg: 17,49 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 22: Kalve u/12 mdr.: 4,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 11,00 kr./kg, kontrakttillÌg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,75 kr./kg., kontrakttillÌg: 2,50 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Ă&#x2DC;kologiske jordbĂŚr kan dyrkes i render Ă&#x2DC;kologiske jordbĂŚr er en mangelvare, derfor er nye, effektive, økologiske metoder til at dyrke dem velkomne FLYDENDE GĂ&#x2DC;DNING AF ANNA-CHRISTA BJERG Ukrudt og skadedyr i jordbĂŚr dyrket i render i vĂŚksthus er ikke et problem, fordi ukrudtet slet ikke er der, skadedyrene kan bekĂŚmpes biologisk og vĂŚksthuset kan give en delvis skĂŚrmning mod svampesygdomme som grĂĽskimmel. SĂĽ mangler bare en brugbar økologisk gødQLQJ IRU DW NXQQH SURGXFHUH Ă HUH ZĆ&#x2020;Ä&#x161;ĹŹĹŻĆ&#x2020;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152; Đ˝ EͲÇ&#x20AC;Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;

<Ĺ? Ä?Ä?Ć&#x152; Ć&#x2030;Ä&#x17E;Ć&#x152; Ć&#x152;Ä?ĹŹĹŹÄ&#x17E;

Friland A/S giver i uge 22 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 22: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

ϹϏ Ď°Ďą Ď°ĎŹ ĎŻĎą ĎŻĎŹ ĎŽĎą ĎŽĎŹ Ď­Ďą Ď­ĎŹ Ďą ĎŹ ώϹͲÄ&#x201A;Ć&#x2030;Ć&#x152;

ForsøgsvÌrt er Peter Jensen fra Skovhavegaard syd for Odense.

Skovhavegaard er et specialiseret jordbÌrgartneri, der dyrker jordbÌr i render med konventionel gødning.

- Hvis en hündterbar og effektiv metode til dyrkning af økologiske jordbÌr i render udvikles, vil jeg overveje dyrke økologiske jordbÌr, siger Peter Jensen fra Skovhavegaard jordbÌrgartneri.

Forsøget blev prÌsenteret ved et übent hus-arrangement efter de 10 første plukninger af bÌr pü 10 forskellige dage i perioden 1. til 25. maj.

økologiske jordbÌr i drivhus.

Forskere fra Aarhus Universitet, Ă&#x2026;rslev afprøver i samarbejde med GartneriRĂĽdgivningen to gødningsstrategier til jordbĂŚr dyrket i render i vĂŚksthus. En udfordring ved at dyrke jordbĂŚr i render, hvor jordvolumen er begrĂŚnset, er gødningen. Forsøget afprøver økologisk gødevanding til jordbĂŚr i render med to forskellige slags gødningsvand sammenlignet med konventionelt gødningsvand: Éť Gødningsvand baseret pĂĽ komposteret hønsegødning Éť Gødningsvand baseret pĂĽ udtrĂŚk af rødkløver med tilsĂŚtning af N-vand. N-vand er ikke godkendt til økologisk dyrkning endnu, sĂĽ denne metode er pt. ikke økologisk godkendt.

hÄ&#x161;Ć&#x161;Ć&#x152;Ä?ĹŹ Ä&#x201A;Ĩ ŏŽžĆ&#x2030;Ĺ˝Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć&#x161; Ĺ&#x161;Ć&#x2020;ĹśĆ?Ä&#x17E;ĹľĆ&#x2020;Ĺ?

Styret efter ledningstal I starten blev gødningsvandet styret efter at produktionsrÌkkerne skulle

<ŽŜÇ&#x20AC;Ä&#x17E;ĹśĆ&#x161;Ĺ?ŽŜÄ&#x17E;ĹŻ

have samme mĂŚngde NH4 + NO3N. Men, da de organiske gødninger indeholder en del andre nĂŚringsstoffer i overskud (se tabel), bl.a. Na, Cl og K gav det sig udslag i lidt høje ledningstal (2,4 mS cm-1) i de økologiske rĂŚkker end i den konventionelle (1.7 mS cm-1). Da frugtudbyttet i jordbĂŚr er meget følsomt over for højt ledningstal, blev de økologiske gødninger ĂŚndret, sĂĽ der blev styret efter ledningstal. Det betød, at de ÂĄNRORJLVNH U NNHU L SUDNVLV Ă&#x20AC;N OLGW mindre kvĂŚlstof end den konventionelle rĂŚkke. Den konventionelle produktionsrĂŚkke sĂĽ en nĂŚsten umĂŚrkelig nuance mere grøn ud end de to økologiske produktionsrĂŚkker. Karakteristisk for de økologiske gødninger er, at størstedelen af det

Behandling af jordbÌrplanterne A++ planter af sorten Elsanta blev plantet i en specialspagnum fra Pindstrup iblandet 20 kg komposteret hønsegødning (2-1-2) fra FarmerGødning pr. m³. Der er plantet 12 planter pr. trug, i alt 17 trug pr. rÌkke eller produktionslinje.

ϯϏͲÄ&#x201A;Ć&#x2030;Ć&#x152;

ϏϹͲžÄ&#x201A;ĹŠ

ϭϏͲžÄ&#x201A;ĹŠ

ϭϹͲžÄ&#x201A;ĹŠ

ώϏͲžÄ&#x201A;ĹŠ

ώϹͲžÄ&#x201A;ĹŠ

WůƾŏŏÄ&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x201A;Ć&#x161;Ĺ˝

Udbytte af de første 10 plukninger JordbÌrrenes kvalitet undersøges ved Institut for Fødevarer for fasthed, syreindhold, Brix, tørstof og størrelsesfordeling. Brix er et udtryk for bÌrrenes sukkerindhold. Nür man smager et jordbÌr er det i høj grad forholdet mellem sukker og syre, man oplever. Et jordbÌr (eller anden from for frugt) med et højt forhold mellem sukker og syre opleves som sødt.

Bl.a. har man vÌret bange for, at det større indhold af ammonium i de økologiske gødninger kunne give bløde bÌr, men det har man indtil videre ikke konstateret.

Bedømt pĂĽ erfaringerne indtil nu, kan man sagtens producere en god økologisk jordbĂŚrafgrøde pĂĽ denne mĂĽde. Eneste minus er, at man selv skal producere gødningsopløsningen, fordi ingen producenter leverer en fĂŚrdig ÂĄNRORJLVN JÂĄGQLQJVRSOÂĄVQLQJ HQGQX 2SEOÂĄGQLQJ RJ Ă&#x20AC;OWUHULQJ DI GHW ÂĄNRORgiske hønsemøg krĂŚver lidt hĂĽndarbejde, men det er ikke en uoverskuelig opgave.

Gødevanding med tre forskellige gødninger startede midt i marts: Éť RĂŚkke 1 â&#x20AC;&#x201C; VĂŚrnerĂŚkke, ikke er en del af forsøget, skĂŚrmer blot mod arbejdsbygning mod vest Éť RĂŚkke 2 â&#x20AC;&#x201C; Rødkløvergødning + N-vand Éť RĂŚkke 3 â&#x20AC;&#x201C; UdtrĂŚk af komposteret hønsegødning Éť RĂŚkke 4 â&#x20AC;&#x201C; Konventionel uorganisk gødning 1. maj blev de første bĂŚr høstet, herefter høstes de hver 2. eller 3. dag

SammensĂŚtning af gødninger Éť Ă&#x2DC;kogødning pĂĽ baggrund af rødkløver: Til 1 mÂł gødningsopløsning bruges 50 l økologisk rødkløvergødning fra GreenF + 120 L N-vand og 830 L boringsvand. N-vand er produktet Green acid fra Green F tilsat ammoniak. Green acid kan pga. sit lave pH binde forholdsvis store mĂŚngder af ammoniak. Der er brugt N-vand, hvor ammoniakken ikke er fremstillet økologisk, men det kan lade sig gøre f.eks. i forbindelse med fremstillingen af kompost til økologisk champignon dyrkning. Éť Ă&#x2DC;kogødning pĂĽ baggrund af komposteret hønsegødning: Til 1 mÂł gødningsopløsning bruges 100 kg komposteret økologisk hønsegødning (3-1-2) fra farmergødning som sĂŚttes i blød 24 timer i / ERULQJVYDQG +HUHIWHU Ă&#x20AC;OWUHUHV GHW

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

3. juni 2016 nr. 590

umiddelbart tilgÌngelige N er NH4, mens man i den konventionelle gødning tilstrÌber ca. 10 pct. NH4-N. Den konventionelle produktionslinje gav i de første tre uger et lidt højere udbytte end de to økologisk gødevandede produktionslinjer. Gødningsvand lavet af komposteret hønsegødning gav det nÌststørste udbytte (91,4%) og gødningvand lavet med rødkløvergødning har indtil videre givet det laveste udbytte (83%).

For megen skygge Der var lidt tvivl om forsøget var placeret optimalt i drivhuset, fordi de økologiske produktionslinjer var tÌttest pü arbejdsbygningen, som mu-

ligvis har skygget først pü sÌsonen, selv om der var en vÌrnerÌkke som grÌnse og afskÌrmning af forsøget mod bygningen.

JordbĂŚrkonsulent Nauja Lisa Jensen sagde, at hun 14 dage efter plantning bemĂŚrkede, at planterne havde aftagende størrelse ud mod arbejdsrummet, og mĂĽlinger af temperaturen i dyrkningsmediet, havde vist faldende temperaturer ud mod arbejdsrummet, noget som kunne tyde pĂĽ en skyggevirkning. Seniorforsker Karen Koefoed Petersen var enig i, at den lidt uheldige placering kan vĂŚre en del af forklaringen pĂĽ de lidt mindre udbytter i de økologiske behandlinger. â&#x20AC;?Hvor meget pla-

Disse jordbÌr er gødet med rødkløvervand med tilsat Ngødning. Foto: Anna-Christa Bjerg.

ceringen har betydet, vil vi vide, nĂĽr de endelige udbytter er gjort op om ca. 14 dage, da det primĂŚrt vil give en lille forskydning i plukkeperiodenâ&#x20AC;? sagde hun.

Crowdfunding til udvikling af prototyper af Weed Figther

Det udstationerede forsøg er en del af et større projekt â&#x20AC;&#x2122;Gødevanding â&#x20AC;&#x201C; en udfordring i produktionen af økologiske fødevarerâ&#x20AC;&#x2122;, som støttes af GUDP og GAU. Ud over Peter Jensen, GartneriRĂĽdgivningen og Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, deltager ogsĂĽ GreenF, Ă&#x2DC;kologihaven, Ă&#x2DC;kogaarden og Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab.

Den første høst af jordbÌr i de tre forsøgsrÌkker.

Foto: Anna-Christa Bjerg.

FINANSIERING AF ANNA-CHRISTA BJERG

AktionĂŚrbevis B aktier

Virksomheden Fremtidens miljø KDU YDOJW DW VÂĄJH Ă&#x20AC; QDQVLHULQJ WLO udviklingen af deres første prototyper til en Weed Figther ved salg af B-aktier pĂĽ deres hjemmeside, se ogsĂĽ side 4.

Det nye og epokegørende ved ZHHGĂ&#x20AC; JWKHUHQ HU DW GHQ VNDO EH kĂŚmpe ukrudt ved hjĂŚlp af mikrobølger. Crowdfunding med aktier er nyt i Danmark. Via foredrag om projektet, hjemmeside og facebookside er det lykkedes at nĂĽ ud til sĂĽ mange mennesker, at mere end 340 mennesker har valgt at købe aktier for tilsammen 460.000 kr.

Første mĂĽl: prototyper NĂĽr prototyperne er fĂŚrdige, forYHQWHU )UHPWLGHQV 0LOMÂĄ DW Ă&#x20AC; QDQ siere den fortsatte udvikling med yderligere crowdfunding, mĂĽske ved yderligere salg af aktier, evt. ogsĂĽ med crowdfunding pĂĽ den internationale crowdfunding platform Kickstarter og via Markedsmodningsfonden. Begge steder krĂŚver det en prototype at kunne søge

Micro Børge

Registrering nr. 1085 Z

Antal B aktier: 7

MÌlkebøttevej 127

Udskriftdato: 19. maj 2016

Første løbe nr.: X1234

8000

microboerge@mb.dk

Ă&#x2026;rhus

Sidste løbe nr.: X1241

Aktierne er ikke omsĂŚtningspapirer

Enhver overgang, herunder pantsÌtning af kapitalandele, krÌver bestyrelsens forudgüende godkendelse, og skal anmeldes til selskabet senest to uger efter at ejerskifte eller pantsÌtning er sket. Alle aktier giver lige stor del i overskuddet. Til nogle aktier er knyttet sÌrlige stemmerettigheder. Det pühviler den enkelte aktionÌr at sørge for at adresse og mailadresse er opdateret i ejerbogen. Vedtaget udbytte sendes til aktionÌrerne pü de til ejerbogen opgivne adresser. Udbytte tilfalder Selskabet, hvis det ikke er hÌvet nür der er forløbet fem ür efter udbyttets deklarering pü Selskabets generalforsamling. Bortkomne kapitalandele kan mortificeres uden dom, efter lovgivningens regler herom.

Carsten Enemark, bestyrelsesformand

Jan Hugo Schmidt, Direktør

Man für et aktiebevis som kvittering ved køb af b-aktier à 100 kr. pü Fremtidens miljøs hjemmeside. støtte, og det er det, Fremtidens miljø er güet i gang med at udvikle med hjÌlp fra de mange nye B-aktionÌrer.

At crowdf12undingen bygger pü B-aktier er et strategisk valg fra bestyrelsen i Fremtidens miljø, pü den müde sikrer de sig mod utilsigtet fjendtlig overtagelse. Forventningen er, at de nye maskiner til ukrudtsbekÌmpelse kan leveres til brug hos private og kommuner i løbet af to ür og efter yderligere et ür regner Fremtidens miljø med ogsü at kunne levere en maskine til ukrudtsbekÌmpelse i rÌkkeafgrøder i landbrug og gartneri. Se mere og tegn evt. aktier pü http://www. fremtidens-miljo.dk/

Vi kan økologi - og vi vil din økonomi

Ă&#x2DC;kologi skal kunne betale sig Ă&#x2DC;kologisk produktion er en spĂŚndende faglig udfordring, som skal vĂŚre økonomisk bĂŚredygtig.

Har du en økologisk bedrift, eller overvejer du at skifte fra konventionelt landbrug, sü kan sparring med LMO som professionel samarbejdspartner vÌre med til at gøre plusset pü bundlinjen større.

9

Kontakt LMO Ă&#x2DC;kologi og fĂĽ benchmarkâ&#x20AC;&#x2122;et din bedrift mod andre økologer. Vi giver dig konstruktiv sparring og uvildig rĂĽdgivning inden for alle produktionsgrene, sĂĽ du kan udnytte potentialet i din bedrift.

Ă&#x2DC;KO Vi hjĂŚlper dig med at tjene penge

OmlÌgningtjek Et godt tilbud til dig der overvejer økologi.

Fü gratis omlÌgningsrüdgivning af erfarne økologirüdgivere.

KONTAKT LMO 7015 4000

Find www.facebook. com/lmookologi og bliv opdateret med kommende Ă&#x2DC;KO arrangementer:

07.06.2016 Ă&#x2DC;KO PLANTETRĂ&#x2020;F

30.06.2016 Ă&#x2DC;KO BEDRIFTSBESĂ&#x2DC;G LĂŚs meget mere lmo.dk

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

3. juni 2016 nr. 590

Dansk produceret protein i 2030 Nu skal forskerne have engageret erhvervet, virksomhederne og omverdenen, hvis det skal lykkes at realisere en bÌredygtig produktion af foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser i Danmark PROTEIN AF ANNA-CHRISTA BJERG

Ă&#x2DC;kologiske svine- og ĂŚgproducenter, studerende, virksomhedsreprĂŚsentanter og industrifolk samt folk fra interesseorganisationer, rĂĽdgivning og forskning var mødt frem til en innovationsworkshop pĂĽ forskningscenter Foulum for at høre om og deltage i diskussionen om, hvordan vi i Danmark kan realisere visionen om bĂŚredygtigt foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser.

Workshoppen var arrangeret af ProMHNWHUQH 0XOWLSODQW RJ 2UJDQRĂ&#x20AC;QHU\ Perspektiver - Markedet for økologi i USA og i de EuropĂŚiske lande er stigende, og dertil er der en stĂŚrk stigning i efterspørgslen af GMO-fri varer i USA, sĂĽ der er ikke tvivl om, at der vil vĂŚre en stigende efterspørgsel pĂĽ bĂŚredygtig foderprotein, fortalte Karen Hamann fra Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel udvikling, ,)$8 0HQ GHU HU Ă HUH PnGHU DW LPÂĄdekomme efterspørgslen pĂĽ protein, viste Karen Hamann med økologiske ĂŚglĂŚggende høner som eksempel.

F.eks. kan alternativer som europÌisk dyrket soja med nye sorter, alternative proteinfodermidler som muslingemel, hamp, alger, insekter eller alternative fodringsstrategier med mere afgrÌsning vise sig at give mere tilgÌngeligt økologisk protein og muligvis ogsü vÌre mere økonomisk attraktive.

Hendes budskab var, at man ikke skal vÌre forblÌndet af mulighederne, men vÌre klar over, at der er alternativer til bÌredygtigt foderprotein fra lokalt produceret grøn biomasse. Karen Hamann anslog forbruget af non-GMO soja i EU vil stige til 10 mio. tons i 2020. Prisen i EU varier mellem 600 og 975 USD, hvor den billigste pris er økologisk soja fra Kina og den dyreste er økologisk soja fra Italien. To hollandske projekter, HarvestaGG.nl og Grassa. nl, arbejder ogsü med bearbejdning af grøn biomasse til ren energi og andre produkter til foder og fødevarer.

I USA arbejdes der med at dyrke og forarbejde andemad, og det ser ud til at kunne give 4-5 gange sü højt et proteinudbytte som soja og med en høj biologisk vÌrdi af proteinet. Med

DQGUH RUG HU GHU Ă HUH NLOGHU WLO PHUH økologisk proteinfoder. Ă&#x2DC;konomi Konsulent Niels Tvedegaard fra IFRO prĂŚsenterede et beregningseksempel pĂĽ økonomien i produktion af grønt protein. ForudsĂŚtningerne var 3 lokale saftpressestationer, der hver dĂŚkker et areal pĂĽ 1000 ha og leverer den pressede saft videre til et FHQWUDOW ELRUDIĂ&#x20AC;QDGHUL RJ ELRJDVDQlĂŚg, som dĂŚkker det samlede areal pĂĽ 3000 ha. Beregningen gav et overskud pĂĽ 3170 kr./ha til landmanGHQ PHQV ELRUDIĂ&#x20AC;QDGHUL RJ ELRJDVDQO J Ă&#x20AC;N HW UXQGW QXO $QO JJHQHV aktiviteter var forrentet og afskrevet, men der var ikke plads til at give dem et overskud sagde Niels Tvedegaard.

For at forbedre økonomien blev det foreslĂĽet, at man huske at medtĂŚnke mulige højvĂŚrdiprodukter af biomassen i og uden for landbrugsproduktionen. Birgit Bonefeld fra tekstilbiologi.dk nĂŚvnte muligheden IRU DW ODYH WHNVWLOĂ&#x20AC;EUH PHG Q\ WHNQRORJL RJ JHQRSĂ&#x20AC;QGH GHQ GDQVNH WHNVtilindustri og Karen Hamann nĂŚvnte det stigende marked for protein- og vegetabilske produkter til mennesker, som eksempler.

Afsluttende debat - Det er vigtigt at fü politisk opmÌrksomhed om de potentielle muligheder i en dansk produktion af protein fra grønmasse, mente afdelingsleder Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer.

- Vi kan foreslĂĽ en national handlingsplan for dansk produceret protein 2030, replicerede Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Forsamlingen havde mange bĂĽde detaljerede og overordnede forslag til at løse udfordringer med logistik og proces. Helt centralt var dog anmodningen om at sĂŚtte en rĂŚkke forskellige demonstrationsprojekter i gang og ikke gøre det for stort fra starten IUD Ă HUH GHOWDJHUH 'HW EOHY VDJW DW man ikke for tidligt mĂĽ lĂĽse sig fast pĂĽ en bestemt løsning. Det giver risiko for at mĂĽtte afslutte projektet uden at have afprøvet tilstrĂŚkkeligt mange muligheder. Mogens Kjeld, Danske maskinstationer og Entreprenører, opfordrede til, at man trĂŚkker pĂĽ erfaringer fra tørrecentralerne og konservesĂŚrteindustrien. Det blev desuden foreslĂĽet, at der i omrĂĽdet omkring pilotanlĂŚgget blev oprettet en â&#x20AC;?legepladsâ&#x20AC;?, hvor interesserede virksomheder kan sĂŚtte deres egne smĂĽ pilotanlĂŚg op, sĂĽ der bliver mulighed for demonstration og sparring.

Erik Fog opfordrede alle med bare en smule interesse til at melde sig til den interressegruppe, man løbende vil holde orienteret samt endelig dele med projektgruppen, de ideer man har. De er interesseret i en sü bred involvering som muligt.

Snittet rajgrĂŚs transporteres op til presning. Det er snittet samme morgen, allerede ved snitningen begynder proteiQHUQH L JUÂ VVHW DW ÂĄGHOÂ JJHV 'HUIRU HU GHU VWRUH XGIRUGULQJHU L DW Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO GHQ ULJWLJH KnQGWHULQJ DI ELRPDVVHQ IUD PDUN WLO DQOÂ J PHG KHQV\Q WLO KÂĄVWPHWRGH WLG IUD KÂĄVW WLO SUHVQLQJ RJ WHPSHUDWXU

Den grønne pressesaft med protein skummer og løber KHU WLO Ă&#x20AC;OWHU IÂĄU GHQ OÂĄEHU L HQ WDQN KYRU SURWHLQHW EXQGI OGHV YHG IHUPHQWHULQJ HOOHU RSYDUPQLQJ RJ KHUHIWHU centrifugeres til en grøn proteinpasta.

ForsøgsanlÌg Postdoc Morten Ambye-Jensen og seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Aarhus Universitet viste et pilotanlÌg til produktion af grøn energi frem.

Dermed er man rykket fra laboratorieforsøg i lille skala op i en mere industriel skala, hvor nÌste skridt skal vÌre demonstrationsanlÌg ude i virkeligheden hos producenter, sammenslutninger af producenter eller virksomheder.

'HQ SUHVVHGH Ă&#x20AC;EHUUHVW NDQ HQVLOHUHV RJ EUXJHV VRP kvĂŚgfoder eller til biogas og afgasset gødning. Det er RJVn PXOLJW DW GHU NDQ Y UH DQGUH KÂĄMY UGLDQYHQGHOVHU af de mange forskellige stoffer presseresten stadig indeKROGHU I HNV Q YQWH %LUJLW %RQHIHOG IUD WHNVWLOELRORJL GN PXOLJKHGHQ IRU DW ODYH WHNVWLOĂ&#x20AC;EUH PHG Q\ WHNQRORJL

Perspektiverne En af dagens to vĂŚrter, Erik Fog, ridsede de økologiske perspektiver ved at producere protein af grøn biomasse op: Éť OpnĂĽ 100 procent økologisk fodring Éť En større del af foderet kan produceres lokalt Éť Bedre sĂŚdskifter og større udbytter Éť Mindre miljøbelastning Éť %HGUH NOLPDSURĂ&#x20AC;O Éť '\UHYHOI UG DPLQRV\UHSURĂ&#x20AC;O GHU VYDUHU EHGUH WLO G\UHQHV EHKRY

ɝ Styrkelse af økologiens trovÌrdighed ɝ Lettere at lÌgge om fra konventionel produktion ɝ Styrke den aktuelle vÌkst i økologien Derudover vil produktion af dansk foderprotein generelt fremme landbrugets selvforsyning

MARK & STALD

3. juni 2016 nr. 590

1\H WDO YLVHU DW DQWDOOHW DI DÁLYQLQJHU HU IDOGHW GUDVWLVN L GH ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU 'HW IUHPJnU DI GHQ RSGDterede statistik fra SEGES over antal DÁLYHGH ¡NRORJLVNH MHUVH\ W\UHNDOYH $QWDOOHW HU QX XQGHU DÁLYHGH NDOYH SHU PnQHG PRG FD DÁLYHGH NDOYH SHU PnQHG L MXOL ² VYDUHQGH WLO QX FLUND NDOYH RP nUHW )DOGHW VN\OGHV QRN LV U DW EnGH 1DWXUP ON RJ 7KLVH KDU IRUEXGW DÁLYQLQJ KRV GHUHV OHYHUDQG¡UHU 0HQ RJVn XGYLNOLQJVDUEHMGH RJ LQIRUPDWLRQ RP PXOLJKHGHUQH L DW EUXJH N¡QVVRUWHULQJ RJ N¡GUDFHV G KRV -HUVH\ IUD 6(*(6 .Y J ELGUDJHU WLO GHQ SRVLWLYH RJ QHGDGJnHQGH NXUYH .LOGH 0nQHGVQ\W RP ¡NRORJL IUD /DQGEUXJ )¡GHYDUHU RJ 6(*(6 NRORJL PDM

§ Þ Ȃ

( ] $) .$5(1 081. 1,(/6(1 0DQJH P ONHSURGXFHQWHU ODYHU IRU W¡U HQVLODJH NRQNOXGHUHU 6HJHV GHU KDU NLJJHW DQDO\VHU DI HQVLODJHSU¡YHU IUD WLO HIWHU L V¡PPHQH 3n ODQGVSODQ HU GHU L Q VWHQ DOOH nU RJ L DOOH VO W IRU K¡MW W¡UVWRÀQGKROG (W RSWLPDOW W¡UVWRÀQGKROG L JU VHQVLODJH WLO VLOR OLJJHU PHOOHP RJ SFW %OLYHU GHQ K¡MHUH NRVWHU GHW Sn KROGEDUKHGHQ RJ GHVXGHQ EOLYHU GHW VY UHUH DW In N¡HUQH WLO DW GH WLOVWU NNHOLJH P QJGHU O\GHU DUJXPHQWHUQH Þ Þ NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ XQGHUV¡JWH L KYDG W¡UVWRISURFHQWHQ L HQVLODJH EHW\GHU IRU LQGKROGHW DI $$7 RJ KHU YLVHU DQDO\VHUQH HQ W\GHOLJ VDPPHQK QJ PHOOHP W¡UVWRI RJ $$7 -R K¡MHUH W¡UVWRISURFHQW MR PHUH $$7 'HU HU GHUIRU RJVn IRUGHOH IRUEXQGHW PHG HQ K¡MHUH W¡UVWRISURFHQW ² LNNH PLQGVW L ¡NRORJLVNH IRGHUUDWLRQHU GHU HUIDULQJVP VVLJW KDU VY UW YHG DW Qn GH ¡QVNHGH J $$7 NJ W¡UVWRI

11

Ǧ ϐ sjældnere

Uanset hvilken tørstofprocent man ønsker i sin ensilage/høsilage, er det vigtigt at ramme den så præcist som muligt. Det er svært alene ud fra fornemmelser og erfaring, men GHU ÀQGHV Y UNW¡MHU GHU NDQ KM OSH til at træffe de rigtige beslutninger, bl.a. Seges Fortørringsprognose.

Når man indtaster postnummer, græsblanding, tidspunkt for skårlægning og forventet udbytte, beregner modellen hvornår man skal ud at rive.

Þ ǫ Þ ¤ ǡ ǡ § Þ ͵ͲǦ͵ͷ

ØKOLOGI & ERHVERV

+¡ NDQ JLYH PHUH $$7 PHQ LNNH DOOH KDU PRG Sn DW K¡VWH K¡ GHU RJVn HU IRUEXQGHW PHG EODGVSLOG (Q PHOOHPYHM HU HQ PHUH W¡U HQVLODJH )RGULQJVIRUV¡JHQH GHU EOHY XGI¡UW Sn N¡HU Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHW )RXOXP YLVWH DW $$7 VWHJ PHG J NJ WV KYHU JDQJ W¡UVWRÀQGKROGHW VWHJ PHG SURFHQWSRLQW .¡HUQHV RSWDJ DI DPLQRV\UHU YDU GHQ VDPPH XDQVHW W¡UVWRI L HQVLODJHQ K¡VLODJHQ 'HW YDU DOHQH QHGEU\GQLQJHQ L YRPPHQ GHU QGUHGH VLJ 'HW HU LQWHUHVVDQW L IRUKROG WLO DW ¡JH VHOYIRUV\QLQJHQ Sn EHGULIWHQ RJ VSDUH RPNRVWQLQJHU 'HU HU LQJHQ WYLYO RP DW PHUH $$7 L JURYIRGHUHW NDQ VSDUH NUDIWIRGHU VLJHU NY JEUXJVNRQVXOHQW 6¡UHQ /\NNH -HQVHQ NRORJL5nGJLYQLQJ 'DQPDUN § 0HQ KDQ KDU RJVn VLQH IRUEHKROG GHU EXQGHU L GH SUDNWLVNH HUIDULQJHU 'H ODQGP QG GHU KDU IRUV¡JW DW ODYH PHUH W¡U HQVLODJH KDU KDIW PHJHW VY UW YHG DW VW\UH GHW L VLORHQ 'HU KDU Y UHW YDUPHXGYLNOLQJ L HQVLODJHQ RJ GHUPHG HW WDE DI Q ULQJVVWRI RJ ¡JHW VYLQG WLOI¡MHU KDQ (IWHUI¡OJHQGH HU GHW RJVn Q¡GYHQGLJW DW NRPPH YDQG L GHQ I UGLJH IXOGIRGHUEODQGLQJ Vn N¡HUQH LNNH VRUWHUHU L EODQGLQJHQ 8GIRUGULQJHQ YHG DW K¡VWH HQ PHUH W¡U HQVLODJH HU VHOYH HQVLOHULQJHQ RJ KROGEDUKHGHQ QnU PDQ nEQHU VWDNNHQ 0DQ VNDO VnOHGHV ODYH HQ PHJHW KnUG VDPPHQN¡UVHO HOOHU HYW HQVLOHUH L ZUDSEDOOHU

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

0DQ VNDO Y UH PHJHW EHYLGVW RP KYDG PDQ J¡U KYLV PDQ K YHU W¡UVWRISURFHQWHQ IUD WLO I[ VLJHU 6¡UHQ /\NNH -HQVHQ VRP GHUIRU RJVn DQEHIDOHU NXQ DW J¡UH GHW PHG HQ GHO DI HQVLODJHQ § .DOYH RJ XQJH NYLHU KDU V UOLJW EUXJ IRU $$7 'HW HU YHOGRNXPHQWHUHW DW GH GHU PHUH QnU GH InU K¡VLODJH IUHP IRU DOPLQGHOLJ HQVLODJH ² IRUPHQWOLJ IRUGL IRGHUHW HU PLQGUH VXUW RJ KDU HW K¡MHUH VXNNHULQGKROG 7LO GLVVH G\UHJUXSSHU NDQ GHW Y UH HQ V UOLJ JRG LGH DW KDYH HQ SRUWLRQ K¡VLODJH PHG RS PRG SFW W¡UVWRI HYW HQVLOHUHW L EDOOHU KYLV PDQ NXQ EUXJHU GHW L PLQGUH RPIDQJ +¡VLODJH NDQ KHU Y UH HW DOWHUQDWLY WLO K¡ VRP HU HW YHOHJQHW NDOYHIRGHU

YLJWLJW DW UDPPH GHQ Vn SU FLVW VRP PXOLJW 'HW HU VY UW DOHQH XG IUD IRUQHPPHOVHU RJ HUIDULQJ PHQ GHU ÀQGHV Y UNW¡MHU GHU NDQ KM OSH WLO DW WU IIH GH ULJWLJH EHVOXWQLQJHU EO D 6HJHV )RUW¡UULQJVSURJQRVH 1nU PDQ LQGWDVWHU SRVWQXPPHU JU VEODQGLQJ WLGVSXQNW IRU VNnUO JQLQJ RJ IRUYHQWHW XGE\WWH EHUHJQHU PRGHOOHQ KYRUQnU PDQ VNDO XG DW ULYH Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling.

Artiklen er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der støttes af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

8DQVHW KYLONHQ W¡UVWRISURFHQW PDQ ¡QVNHU L VLQ HQVLODJH K¡VLODJH HU GHW

Þ .RQNOXVLRQHUQH KHU EOHY JMRUW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV SURMHNW ·+¡VLODJH ² RSWLPHULQJ DI SURWHLQNYDOLWHW WLO PDONHN¡HU· L 0nOHW YDU DW XQGHUV¡JH RJ ¡JH PXOLJKHGHUQH IRU Q USURGXNWLRQ DI SURWHLQ ɻ +¡VLODJH LQGHKROGHU PHUH VXNNHU RJ PLQGUH RSO¡VHOLJW UnSURWHLQ ɻ +¡MHUH S+ HQG L DOP HQVLODJH ɻ %HGUH VPDJHOLJKHG HYW K¡MHUH IRGHURSWDJHOVH ɻ 6WLJHQGH $$7 PHG VWLJHQGH W¡UVWRISURFHQW J IRU KYHU SFW SRLQW ɻ 0HUH $$7 L JURYIRGHU NDQ V QNH IRGHURPNRVWQLQJHU ɻ 1HPPHUH DW RSI\OGH $$7 QRUP YHG K¡M VHOYIRUV\QLQJ ɻ 0HUH PDUNVSLOG HQG YHG DOP HQVLODJH PHQ PLQGUH HQG YHG K¡ ɻ 0DUNVSLOG NDQ PLQLPHUHV JHQQHP PDQDJHPHQW RJ PDVNLQYDOJ ɻ %DOOHHQVLOHULQJ HU PHVW VLNNHU ɻ (QVLOHULQJ L SODQVLOR NU YHU NRUW VQLWO QJGH RJ SDNQLQJ WLO PLQGVW NJ WV P ɻ NRQRPLVN LQWHUHVVDQW KYLV RSWLPDO PDQDJHPHQW YHG K¡VW

Þ § 1RJOH DI 86$·V VW¡UVWH ¡NRORJLVNH JSURGXFHQWHU SURWHVWHUHU PRG HW IRUVODJ IUD 86'$ GHU VNDO JLYH K¡QV PHUH SODGV EnGH LQGH RJ XGH PHQV PLQGUH SURGXFHQWHU VW¡WWHU QGULQJHUQH (Q XQGHUV¡JHOVH IUD 2UJDQLF (JJ )DUPHUV RI $PHULFD YLVHU DW FD WUH IMHUGHGHOH DI SURGXFHQWHUQH DOOHUHGH RYHUKROGHU HQ SULYDW G\UHYHOI UGVVWDQGDUG VRP RYHUKROGHU GH IRUHVOnHGH NUDY .LOGH 'DQVN (UKYHUYVIMHUNU QU PDM

§ Þ 1\ SURJQRVH IUD 6(*(6 IRUXGVHU IUHPJDQJ IRU ¡NRORJLVNH P ONHSURGXFHQWHU L PHQV GHU HU QHGJDQJ IRU NRQYHQWLRQHOOH P ONHSURGXFHQWHU L GHQ VDPPH SHULRGH IUHP PRG .LOGH &KHINRQVXOHQW 6XVDQQH &ODXVHQ 6(*(6 .Y J

§ Þ )LUPDHW )UHPWLGHQV 0LOM¡ DUEHMGHU Sn DW XGYLNOH HW Q\W UHGVNDE WLO SHVWLFLGIUL EHN PSHOVH DI XNUXGW PHG PLNURE¡OJHU :HHG )LJWKHU )LUPDHW KDU UHMVW NQDS NU WLO DW XGYLNOH HQ SURWRW\SH VH VLGH :HHGÀJWKHUHQ YLO NXQQH EUXJHV Sn JDQJH VWLHU RJ EHI VWHGH DUHDOHU VDPW L U NNHDIJU¡GHU 'HQ XGYLNOHV WLO EUXJ KRV SULYDWH NRPPXQHU RJ VLGHQ WLO U NNHDIJU¡GHU L ODQGEUXJHW (Q Y VHQWOLJ GHO DI DUEHMGVLQGVDWVHQ YLO Y UH DW XGYLNOH VLNNHUKHGHQ YHG DW EUXJ EnGH L IRUKROG WLO I¡UHUHQ IRUELSDVVHUHQGH G\U RJ PHQQHVNHU VDPW IDXQDHQ L MRUGHQV RYHUÁDGH )LUPDHW PHQHU UHGVNDEHW KDU HW VWRUW SRWHQWLDOH ,QWHUHVVHUHGH NDQ WHJQH DNWLHU Sn KMHPPHVLGHQ RJ GHUPHG EOLYH PHGHMHU RJ VW¡WWH XGYLNOLQJHQ

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

3. juni 2016 nr. 590

Foderautomater til smĂĽgrise pĂĽ friland Hvis man vil fravĂŚnne smĂĽgrise pĂĽ friland er gode, holdbare og funktionelle foderautomater vigtige. OgsĂĽ mens grisene stadig gĂĽr hos soen, fĂĽr man positiv effekt af, at grisene fodres som supplement til at die hos soen, siger erfaringer

SVINEPRODUKTION $) $11$ &+5,67$ %-(5* PĂĽ en demonstrationsdag hos Ă&#x2DC;koORJLVN VYLQHSURGXFHQW 7RUEHQ /DQger for nylig blev en prototype til en foderautomat til fravĂŚnning af grise pĂĽ friland prĂŚsenteret. Prototypen er udviklet, som et resultat af projekt Miljøsikker produktion af ungsvin Sn IULODQG VRP 8GYLNOLQJVFHQWHU IRU

husdyr pü friland har gennemført.

For grise er det vigtigt at: ɝ foderet holdes tørt ɝ de stür i lÌ og er godt beskyttede (søerne mü ikke kunne komme til, nür grisene spiser) ɝ foderautomaten stür lettilgÌngeligt, nÌr søernes foderautomat, vandforsyning og aktivitetsomrüde. .LOGH 6(*(6 9LGHQFHQWHU IRU VYLQHproduktion, Erfaring nr. 1508:

Et andet eksempel pü en foderautomat til grise pü friland er økologisk VYLQHSURGXFHQW 3UHEHQ 'UDVWUXSV KMHPPHE\JJHGH PRGHO +DQ IUDY Qner ikke sine grise pü friland, men lader grisene gü hos søerne indtil de er 9 uger gamle, og giver dem supplerende foder i deres egen foderautomat.

3ULQFLSSHUQH IRU XGIRUPQLQJHQ af de to automater ligner hinanden meget. Den første model er imidler-

tid stor og kan rumme mange grise pü samme tid. Prototypen fra Spøttrup hytten er skrÌddersyet efter DQYLVQLQJHU IUD 8GYLNOLQJVFHQWHU IRU husdyr pü friland. Den anden model er relativ simpel at bygge selv med to gamle sobøjler monteret pü I-jern, malede douglasplader, og en foderNDVVH L PLGWHQ HU N¥EW KRV +DWWLQJ

Spøttrup automaten Ă&#x2DC;verst til venstre: Rikke Thomsen fra Udviklingscenter for husdyrproduktion pĂĽ friland viser prototypen pĂĽ en stor foderautomat fra Spøttrup hytten frem. Den kan løftes i to kroge, foderbeholderen sidder i midten og foderet udfodres til fodertrug til to sider (bĂĽde for og bag), sĂĽ rigtig mange grise kan ĂŚde pĂĽ en gang.

Nederst til venstre: Kig ned i foderbeholderen i midten af automaten, som fodrer ud til to sider.

Foto: Anna-Christa Bjerg

Preben Drastrups automat Ă&#x2DC;kologisk svineproducent Preben Drastrup med sin hjemmebyggede foderautomat. Den er placeret tĂŚt ved søernes foderautomat, sĂĽ grisene bliver lokket derhen og samtidig ikke føler sig fristet til at gĂĽ i søernes foderautomat. Sobøjlerne danner rĂŚkvĂŚrk og beskyttelse, sĂĽ kun grisene kan gĂĽ ind.

Nye miljøvenlige desinfektionsmidler til økologiske dambrug Her gik nogen mĂĽske og troede, at al kemi var bandlyst ved produktion af økologiske ørreder. Det er heller ikke meget galt, men dambrugerne mĂĽ dog anvende brintoverilte og pereddikesyre. Begge stoffer er letnedbrydelige og krĂŚver en ny praktisk tilgang, som udvikles i forskningsprojektet ROBUSTFISH Som ved enhver anden animalsk IÂĄGHYDUHSURGXNWLRQ HU Ă&#x20AC;VNHRSdrĂŚt ogsĂĽ forbundet med økonomiske driftstab som følge af sygdom og dødelighed. Det kan ikke forhindres, men sygdommene kan begrĂŚnses ved sikring af god vandkvalitet. FiskeopdrĂŚt er kenGHWHJQHW YHG DW Ă&#x20AC;VNHQH NRQVWDQW opholder sig i de samme omgivel-

ser, hvor de Ìder og skider. Det indebÌrer, at vandkvaliteten kan blive forringet, og uønskede mikroorganismer blomstrer op, hvis vandudskiftningen og partikelfjernelsen er utilstrÌkkelig.

Situationen kan sammenlignes med et offentligt svømmebad, hvor vanddesinfektion kommer ind i billedet, og hvor tilsĂŚtning af desinĂ&#x20AC;FHUHQGH PLGOHU NDQ UHWWH RS Sn YDQGNYDOLWHWHQ XGHQ DW SnYLUNH Ă&#x20AC;VN EDGHQGH J VWHU SHUVRQDOH Ă&#x20AC;VNHmester og livredder) eller vandmiljøet.

Formalin har lĂŚnge vĂŚret det foretrukne, sikre valg til anvendelse pĂĽ traditionelle anlĂŚg, men produktet mĂĽ ikke anvendes til økologisk godNHQGW Ă&#x20AC;VNHSURGXNWLRQ +HU HU GHW kun tilladt, at anvende de to letnedEU\GHOLJH GHVLQĂ&#x20AC;FHUHQGH SURGXNter brintoverilte og pereddikesyre.

Begge stoffer har en dokumenteret effektiv virkning mod forskellige XÂĄQVNHGH PLNURRUJDQLVPHU VRP Ă&#x20AC;skeparasitter og svamp. Produkter-

QH WLOV WWHV GLUHNWH L Ă&#x20AC;VNHGDPPHQ i perioder med dĂĽrlig vandkvalitet. Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2DC;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â? og vandmiljøet Den første forudsĂŚtning ved brugen af de nye hjĂŚlpestoffer er, at den ønskede virksomme effekt indWU GHU YHG ODYH NRQFHQWUDWLRQHU KYRU Ă&#x20AC;VNHQ LNNH SnYLUNHV QHJDWLYW 'LVVH NRQFHQWUDWLRQHU HU IÂĄUVW IDVWlagt ved laboratorieforsøg og derefter overført til praktisk brug.

'H Q\H GHVLQĂ&#x20AC;FHUHQGH PLGOHU HU mildere og kan hĂĽndteres pĂĽ en vĂŚsentlig mere sikker mĂĽde end formalin. Da begge produkter nedbrydes hurtigt, omsĂŚttes en stor del af den tilsatte mĂŚngde direkte i dammene. Ved nedbrydningen frigives ilt fra brintoverilte, mens pereddikesyre nedbrydes til vand og kuldioxid. Der udledes sĂĽledes mindre mĂŚngder af de to stoffer til vandløbet, og da de effektive behandlingsNRQFHQWUDWLRQHU L IRUYHMHQ HU ODYH HU miljøpĂĽvirkningen minimal.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Lars-Flemming Pedersen, SeniorforskerDTU Aqua, Sektionen for Akvakultur, Nordsøen Forskerpark, Hirtshals

Ny viden overføres i praksis Forskellige former for vandbehandling er blevet afprøvet og udviklet i projektet RobustFish.

Pü nogle anlÌg tilsÌttes desinfektionsmidlet som stød-dosering i de enkelte damme, andre benytter drypvis tilsÌtning af desinfektionsmidlet over et par timer, mens kontinuerlig dosering over lÌngere perioder ogsü har vist sig velegnet.

Generelt er det vigtig at fü indkørt lette og praktiske rutiner, der kan udføres i hverdagen uden vÌsentlig ekstra tidsforbrug. I forbindelse med SURMHNWHW PnOHV NRQFHQWUDWLRQHU DI desinfektionsmidlerne ved brug pü

anlĂŚggene. Forskerne undersøger GHVXGHQ KYRUGDQ Ă&#x20AC;VNHQH UHDJHUHU pĂĽ de forskellige doseringsformer, sĂĽ dyrevelfĂŚrdsaspektet ogsĂĽ tĂŚnkes ind i udviklingen af endnu bedre driftsrutiner.

Projektet ROBUSTFISH er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

3. juni 2016 nr. 590

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF HELENE BIRK, EKSPORTCHEF I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING / ORGANIC DENMARK

MARKANT Ă&#x2DC;GET EKSPORTINDSATS Netop hjemvendt fra endnu et eksportfremstød med danske øko-virksomheder bliver jeg igen imponeret over den stadigt voksende opmĂŚrksomhed, som dansk økologi tiltrĂŚkker sig i udlandet. PĂĽ den internationale messe, PLMA i AmsterGDP YDU GHU VnOHGHV EHW\GHOLJW Ă HUH EHVÂĄJ IUD XGHQODQGske indkøbere pĂĽ Organic Denmark standen, end vi hidtil har oplevet. Langt over 100 kĂŚder og grossister viste deres interesse for de danske øko-produkter. â&#x20AC;&#x2122;NĂŚsten som en myre, der kan løfte syv gange sin egen vĂŚgt, trĂŚkker den økologiske fødevareproduktion en uforholdsmĂŚssig stor del af vĂŚksten i den danske Eksportfødevareeksport.â&#x20AC;&#x2122; indsatsen SĂĽdan indledte onlineintensinyhedsmediet Fødevareveres sĂĽledes markant Watch for nyligt en artikel om, at økologiske fødeva- Č&#x201A; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; rer bidrog med hele 20 pro- i ĂĽr end nogensinde cent af den samlede vĂŚkst tidligere. i fødevareeksporten i 2015 pĂĽ trods af, at økologi indtil videre udgør under to procent af den samlede eksport af danske fødevarer.

â&#x20AC;&#x153;

Det momentum forstĂĽr Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og de økologiske virksomheder at udnytte. Eksportindsatsen intensiYHUHV VnOHGHV PDUNDQW ² PHG Ă HUH DNWLYLWHWHU L nU HQG QRgensinde tidligere.

Der er godt i gang i seminarer under Organic Export Academy, som allerede har haft 120 deltagere. Vi fortsĂŚtter derudover med at holde møder med indkøbere i bl.a. Tyskland, Holland, Sverige og Dubai. Foreløbig er det blevet til møder med 19 kĂŚder og grossister â&#x20AC;&#x201C; og interessen for at mødes med danske øko-virksomheder er markant større end de foregĂĽende ĂĽr.

Til efterüret venter desuden endnu en eksportfremme-messe, Nordic Organic Food fair i Malmø.

Af en netop gennemført brugeranalyse kan vi se, at foreningens eksportfremmeindsats har betydning for virksomhedsmedlemmerne. Over 70 procent af medlemmerne tilkendegiver süledes, at de kobler sig pü vores eksportfremmeindsatser. Det er 65 procent mere end i 2013.

Vi ser frem til fortsat at bane vej for dansk øko-eksport.

Ordensmagten kiggede forbi, da Københavns Kommune forleden havde plastret RĂĽdhuspladsen til med 900 urtepotter. Eventen markerede, at omlĂŚgningen af hovedstadens 900 kommunale køkkener er millimeter fra at vĂŚret nĂĽet i mĂĽl. Betjenten ville tjekke, om Københavns Madhus havde tilladelserne til at fylde pladsen med krukker. Det havde de, sĂĽ Ayo Rossing fra Københavns Madhus kunne sende ordensmagten afsted igen â&#x20AC;&#x201C; med en urtepotte, folder om â&#x20AC;&#x2122;Dyrk Madenâ&#x20AC;&#x2122; og en pose økologiske tallerkensmĂŚkkerfrø! Foto: Brian Berg, København Madhus

København er nÌsten i mül Københavns Kommune fejrer, at hovedstadens køkkener har nüet rekordhøje 88 pct. økologi

gende mad pü byens skoler, plejehjem, bosteder og daginstitutioner. Det fortjener medarbejderne, der har gennemført denne revolution i tallerkenhøjde, stor anerkendelse for, sagde han.

OMLĂ&#x2020;GNING

En sand madrevolution Københavns Madhus har bistĂĽet kommunen med at gennemføre omlĂŚgningen, og direktør Anne-Birgitte Agger kalder øko-løftet â&#x20AC;&#x2122;en sand madrevolutionâ&#x20AC;&#x2122;.

- I de offentlige køkkener i København er økologisk mad ved at vÌre hverdag, og sü glemmer man müske, hvilken stor indsats der ligger bag ude i de mange køkkener. Jeg er stolt over, at vores offentlige gryder har slüet alle sete økologiske rekorder.

Hun mener, at København har sat nye standarder: - At have politikere, der har mod til at sĂŚtte en mĂĽlsĂŚtning om 90 pct. økologi, er uhørt andre steder i verden â&#x20AC;&#x201C; og samtidigt have 1.750 medarbejdere, der har mod pĂĽ at realisere en sĂĽ ambitiøs mĂĽlsĂŚtning, er ogsĂĽ unikt. Ă&#x2DC;kologisk mad en del af en madrevolution og handler om, at vi som byboere tager et ansvar for den mad, landbruget producerer.

AF JAKOB BRANDT

Da Anne-Birgitte Agger og Camilla Plum for 25 ür siden tog rundt og besøgte de københavnske daginstitutioner for at fü dem med pü at handle økologisk, sagde GH à HVWH VWHGHU S QW QHM WDN IRUGL GH havde noget andet og vigtigere for. Rüdhusets dør var ogsü lukket.

Siden har tonen blandt politikerne Ìndret sig, og ved den seneste økologimüling var de kommunale køkkener sølle to pct. fra den ambitiøse mülsÌtning om 90 pct., som efter planen skulle indfries i 2015.

Det mül blev fastsat af en enig BorgerreprÌsentation i 2007, da kommunens samlede økologiandel lü pü 51 pct. Forleden kunne kommunen og de 1.750 ansatte i køkkenerne fejre en økologiprocent pü 88. Det gør København til verdens førende økologiske hovedstad.

Det var derfor en stolt og tilfreds overborgmester Frank Jensen (S), som hyldede køkkenmedarbejderne for det store kvalitetsløft, som omlÌgningen har givet kommunens mad: - For mig er det helt basal kernevelfÌrd, at vi kan servere sund og velsma-

Ingen vej tilbage Fremover handler det om at fastholde og udvikle økologien yderligere, og direktøren mener, at de foreløbige resultater taler for sig selv. Hun er overbevist om, at økologien er kommet for at blive i Københavns kommunale køkkener.

- De økologiske resultater fastholdes, fordi det er blevet hverdag og noget naturligt. Men ogsĂĽ ved at politikerne freder PDGHQ QnU GHU VNDO Ă&#x20AC;QGHV QHGVN ULQJHU Ved at alle køkkener i de kommende ĂĽr spisemĂŚrkes, og ved at nye dagsordener sĂŚttes om lokal mad, om mere maddannelse, om højere kvalitet. Tror faktisk ikke der er nogen vej tilbage, siger direktøren.

To omrüder halter Mens langt hovedparten af køkkenerne er i mül, sü er der ifølge Anne-Birgitte Agger isÌr to omrüder, som krÌver ekstra fokus.

- Københavns Madservice a la Carte, der laver maden til de hjemmeboende pensionister, er pü 60 pct. De har omlagt, sü langt de kunne, og har som det eneste køkken brug for et øget driftstilskud. Hüber, politikerne bevilger det.

Et andet hĂŚngeparti er sportscafeer og halmaden.

- De er ogsĂĽ alt for langt fra mĂĽlet.

Büde med hensyn til økologi og madkvalitet. Her skal bygges køkkener og tages en beslutning om nye madstandarder.

Først og fremmest skal fastfood og pomfritstanken ud, siger direktøren, og retter blikket mod udlandet.

- I sidste uge blev økologien udrübt som Danmarks nye vindmøller. Det er her, der ligger hüb for erhverv og fremtid.

De siger, det er banebrydende. MĂĽske vi kan stĂĽ for systemeksport og inspiration?

Vi er jo foran.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

3. juni 2016 nr. 590

Jørn Ussing Larsen, Aurion:

Almindelig boghvede

- Boghvede bliver det nye sort GLUTENFRI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det er med boghvede, som det er med unge kvinder, de kan tage skade pü en enkelt nat, sagde kornavler Karsten KjÌrgaard fra Livø, med reference til Ìldre faglitteratur, da han sammen med Aurion og reprÌsentanter fra Naturstyrelsen deltog i et arrangement om glutenfri kornprodukter pü Michelin-restauranten Substans i Aarhus.

(IWHU Ă&#x20AC;UH HW KDOYW nUV XGYLNOLQJVarbejde og mange dyrkningsforsøg PHG Ă HUH IRUVNHOOLJH JOXWHQIUL DIJUÂĄder var parterne bag projekt â&#x20AC;&#x2122;Glutenfri Ă&#x2DC;kologi - fra muld til mundâ&#x20AC;&#x2122; klar til at prĂŚsentere de foreløbige resultater ved et middagsarrangement i sidste uge.

Projektet omfatter afgrøder som amarant, quinua, sojabønner, hirse, hestebønner, ĂŚrter, linser og lupin, men bĂĽde dyrkningsmĂŚssigt og smagsmĂŚssigt er der forskellige udfordringer med mange af afgrøderne, og selv om boghvedehøsten ifølge de gamle dyrkningsanvisninger kan slĂĽ fejl efter blot en enkelt nats frost, og derfor tidligst bør sĂĽs i maj, er Jørn Ussing Larsen, produktionsdirektør hos Aurion, brĂŚndt varm pĂĽ planten med de smĂĽ trekantede â&#x20AC;&#x2122;kornâ&#x20AC;&#x2122;.

Starten pü nyt spelt-eventyr - Jeg tror, at boghvede bliver det nye sort. Den er isÌr velegnet til grød og er den lettest dyrkede glutenfri afgrøde efter havre, sagde han under prÌsentationen i Aarhus.

Han hĂĽber pĂĽ en gentagelse af spelt-eventyret, men indtil videre rĂĽder Aurion kun over ca. 10 ton dansk

Fagopyrum esculentum ɝ Boghvede hører til pileurtfamilien. Den kom formentlig til Danmark fra Kina i 1300-tallet og blev isÌr dyrket pü de dürligere jorde frem til midt i 1800-tallet, hvor den bl.a. blev IRUWU QJW DI NDUWRà HQ

boghvede, sĂĽ der er et stykke vej til de 700 ton spelt, Aurion sĂŚlger ĂĽrligt.

Men Aurions bageri mÌrker en konstant voksende efterspørgsel efter glutenfri produkter.

- Pü bare 3-4 müneder er vores ugenlige salg af glutenfri boller fordoblet fra 2.500 til 5.000. Det lover godt for fremtiden, sü vi arbejder videre, sagde Jørn Ussing Larsen.

Flere globale perspektiver Forinden havde projektleder Karen Poulsen fra Naturstyrelsen forklaret om den lange vej fra tilsüningen af de første testmarker til de første kerner bliver pakket i poser, men trods GH IDJOLJH XGIRUGULQJHU VHU KXQ à HUH interessante, globale perspektiver i en øget dansk produktion af glutenfri afgrøder.

- Klimaforandringerne gør det nu PXOLJW DW G\UNH à HUH DIJU¥GHU VRP YL normalt primÌrt ser pü mere sydlige destinationer, sagde hun.

Pü den müde kan danske økologer efter hendes vurdering vÌre med til at mindske importen og øge selvforsyningen af glutenfri rüvarer til det voksende marked i Danmark.

Hürd konkurrence fra Kina Boghveden blev formentlig indført fra Kina, og ifølge landmand Karsten KjÌrgaard er den en meget behandlingskrÌvende plante.

Han har drevet Naturstyrelsens økologiske landbrug pü Livø i 11 ür.

Pü Limfjordsøen dyrker han godt en snes forskellige kornsorter til Aurion, hvoraf ca. halvdelen er glutenfri.

'H à HVWH IRUV¥J IRUHJnU Sn HQ meter lang testmark med mange forskellige jordtyper, og pü grund af øens barske klima er Karsten KjÌr-

ɝ Boghvede er egentlig ikke er en kornart. Dens frugt er en trekantet nød, men den ligner korn meget i sin sammensÌtning og betragtes normalt som en kornart. ɝ Den blomstrer hele tiden, og planten har süledes büde modne frø, umodne frø og blomster, nür den høstes. Derfor er det normalt at skürlÌgge den og tørre den pü marken i et par uger, inden den bringes hjem og tÌrskes.

Boghvedegrød a la RenÊ Mammen blev serveret med skovkylling fra Gothenborg, tynde skiver af fennikel og samt hvide og grønne asparges. gaard ikke i tvivl.

- Hvis afgrøder lykkes pü Livø, er der en stor chance for, at de ogsü kan dyrkes mange andre steder i landet.

Men med et relativt lavt udbytte vil en hjemlig produktion nÌppe kunne konkurrere prismÌssigt med den økologiske boghvede, som Aurion i øjeblikket importerer i afskallet udgave fra Kina til kun 10 kr. per kg.

Dansk uskallet koster ca. 15 kr.

- Men vi für masser af henvendelser fra kunder, som efterspørger boghvede, der ikke kommer fra Kina, hvor de er bange for forureningen.

1X VNDO YL Ă&#x20AC;QGH HQ IRUQXIWLJ SULV RJ jeg tror sagtens, at dansk boghvede kan bĂŚre en merpris pĂĽ 50 procent, sagde Jørn Ussing Larsen.

Flere udfordringer Aurion har netop taget sit nyindrettede glutenfri pakkeri i brug, og emballagen til den danske boghvede er netop blevet trykt. Serien omfatter glutenfri boghvede, økologisk quinua

og biodynamisk havre, foruden tre melblandinger til glutenfri brød og boller. Totalt ca. 15 produkter.

Jørn Ussing Larsen für i ür dyrket ca. 30 ha boghvede, og efter hans vurdering bliver den største udfordring at undgü forurening med andre kornsorter og fü etableret en effektiv afskalning og rensning pü mølleriets ombyggede kinesiske specialmaskiner.

- Vi er oppe pĂĽ 30 procent knĂŚkkede og 60 procent hele kerner, og det er sĂĽdan set godt nok, men jeg er nødt til at investere i en farveadskiller, som kan frasortere umodne og ikke afskallede kerner. Den koster en mio. kr., sagde Aurions grundlĂŚgger Søger penge til nyt projekt Projektleder Karen Poulsen fra Naturstyrelsen Himmerland oplyser, at partnerne bag GUDP-udviklings- og demonstrationsprojektet: â&#x20AC;&#x2122;Glutenfri Ă&#x2DC;kologi - fra muld til mundâ&#x20AC;&#x2122;, som udOÂĄEHU WLO VRPPHU VDPPHQ PHG Ă HUH nye samarbejdspartnere har søgt

ɝ I forbindelse med projektet er boghvede blevet dyrket hos tre landmÌnd i Nordjylland samt pü Københavns Universitets forsøgsgürd Højbakkegürd.

Høstudbytter varierede fra 0 til over 1t/ha.

om syv mio. kr. hos Veluxfonden til at fortsĂŚtte arbejdet med de mest lovende glutenfri sorter.

- Vi sigter mod et projekt, der løber i 4-5 ĂĽr, hvor vi ogsĂĽ vil dyrke nogle helt nye sorter og bl.a. arbejde mere med den proteinrige olieplante sĂŚddodder, siger Karen Poulsen. Ă&#x2026;bent mølleri pĂĽ Dansk Mølledag Man kan besøge mølleriet i Hjørring til Dansk Mølledag den 19. juni, hvor der er ĂĽbent hus kl. 10-15.

Det er desuden muligt at opleve økologisk boghvede pĂĽ marken denne sommer, hos landmĂŚndene Karsten KjĂŚrgaard pĂĽ Livø og Ă&#x2DC;jvind Ottesen i Ingstrup ved Løkken. De afholder begge markvandringer i juli.

Aarstiderne napper to E-handelspriser Det økologiske kassesalg modtog bĂĽde ĂĽrets E-Handelsprisen Guld og blev vinder af specialprisen, som i ĂĽr var â&#x20AC;&#x2122;Fødevarer direkte til dørenâ&#x20AC;&#x2122;.

Prisen blev uddelt af Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), og der skulle nÌsten mülfoto til, før ehandelsveteranerne fra Aarstiderne, i skarp konkurrence med de nystiftede Too good to go og pionererne fra Irma.dk, kunne juble over 1. pladsen.

Jublen blev ikke mindre, da Aarstiderne ogsĂĽ vandt den ultimative pris: E-handelsprisen Guld 2016. Dermed er virksomheden den bedste blandt de bedste, forklarer juryen og giver

vinderen følgende beskrivelse: - Ă&#x2026;rets guldvinder formĂĽr at holde fast i deres oprindelige opskrift pĂĽ succes og krydrer det samtidig med innovation. De har styr pĂĽ deres forsyningskĂŚde, de mestrer logistikken og er stĂŚrke pĂĽ brugerinvolvering. Den forretningsmodel inspirerer mange andre virksomheder â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde online og RIĂ LQH ² RJ GHUHV PHQXHU Y NNHU IRUbrugernes appetit, som man tydeligt VHU L GHQ Ă RWWH Y NVW L EnGH DQWDOOHW af kunder og omsĂŚtning.

Mere hĂŚder i Barcelona Hos den dobbelte prisvinder glĂŚder det naturligvis Philip Thestrup, direktør for kunderelationer, at branceforeningen beskriver Aarstiderne som â&#x20AC;&#x2122;den bedste blandt de bedsteâ&#x20AC;&#x2122;:

- Det er først og fremmest et dejligt skulderklap, som vi büde er glade for og stolte af. Det understreger, at YL NDQ Y UH PHG Sn à HUH IURQWHU RJ har skabt en virksomhed, der formür at udbrede økologien pü mange müder, siger Philip Thestrup.

Han glĂŚder sig samtidig over, at de to nethandelspriser formentlig vil gøre det endnu nemmere for AarsWLGHUQH DW WLOWU NNH NYDOLĂ&#x20AC;FHUHW DUbejdskraft.

I denne uge kan der vente mere hÌder til den økologiske abonnementsordning, som er med i konkurrencen om de europÌiske nethandelspriser, der uddeles af Ecommerce Europe ved en konference i Barcelona. jb@okologi.dk

SĂĽ glade var holdet fra Aarstiderne, da de modtog to nethandelspriser.

MAD & MARKED

3. juni 2016 nr. 590

Ă&#x2DC;kologien er eksportens trĂŚkdyr Hver femte krone, den danske fødevareeksport steg i 2015, stammer fra økologien

AF JAKOB BRANDT

Stor dansk eksportiver Ifølge Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, viser tallene, at de penge, som de seneste ĂĽr er investeret i eksportfremstød for dansk økologi, nu for alvor begynder at kaste ordrer af sig.

Det er en tendens, som ser ud til at fortsĂŚtte i indevĂŚrende ĂĽr.

Hun er netop vendt hjem fra private

15

De friske fødevarer skal vÌre lokale Danskerne foretrÌkker mÌlk, kød og grøntsager, der er produceret i Danmark, oplyser analysevirksomheden Nielsen

EKSPORT

Mens den økologiske eksport udgør under to procent af den samlede danske fødevareeksport, udgjorde øko-eksportvÌksten hele 20 procent af den samlede eksportfremgang i 2015.

Det fremgĂĽr af beregninger, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har lavet pĂĽ basis af en opgørelse over eksportudviklingen af danske fødevarer, som Danske Bank har udarbejdet for FødevareWatch.

Beregningerne viser, at økologien har udviklet sig til en vital eksportgazelle. Cirka hver femte af de 900 mio. eksportkroner, som de danske fødevareproducenter hentede ekstra til landet i 2015, var süledes betaling for økologiske fødevarer.

Selvom den økologiske eksport fortsat kun udgør knap to procent af Danmarks samlede fødevareeksport, og økologernes produktion udgør under 10 procent af den samlede danske fødevareproduktion, har økologien dermed udviklet sig til et vigtigt lokomotiv for vÌksten i den samlede eksport af danske fødevarer.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

label-messen PLMA i Amsterdam, hvor hun stod i spidsen for en fÌllesstand med 10 danske producenter, og hun oplevede stor interesse for de danske varer. Standen havde süledes besøg af indkøberne fra alle de største kÌder pü de vigtigste nÌrmarkeder.

- Mens den samlede danske fødevare-eksport stiger beskedent i øjeblikket, boomer den danske økologi-eksport. Der er en stigende efterspørgsel pü danske øko-varer pü vores eksportmarkeder og en stor eksport-iver i den økologiske branche. Vi forventer, at øko-eksporten vil fortsÌtte med at stige minimum 10 procent hvert ür de kommende ür og süledes nü minimum tre milliarder i 2020, siger hun.

Bag eksporttallene Éť Ifølge en opgørelse fra Danske Bank er den danske fødevareeksport steget fra 103,6 mia. kr. i 2014 til 104,5 mia. kr. i 2015. Éť Det er en stigning pĂĽ 900 mio. kroner eller knap en pct. Éť I samme periode er den økologiske eksport ifølge Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings fremskrivning steget fra 1,7 mia. kroner til minimum 1,8 mia. kroner. Éť Det svarer til en stigning pĂĽ minimum 172 mio. kr.

Indkøberne fra mange af de største dagligvarekÌder pü de vigtigste danske nÌrmarkeder lagde vejen forbi den danske stand pü PLMA i Amsterdam.

Dansk øko-eksport 1,8 mia. kr.

1,4 1,0 0,6 0,2 2011 2012 2013 2014 2015* Kilde: Danmarks Statistik *) AnslĂĽet vĂŚrdi Ă&#x2DC;L

LOKALE VARER: Nielsen har lavet en undersøgelse med 16.051 respondenter fra 32 lande, heraf ca. 500 danskere, som blevet spurgt om deres prÌferencer i forhold til, om deres varer er produceret globalt eller lokalt.

Over halvdelen af danskerne angiver, at de foretrÌkker deres friske fødevarer fra lokale leverandører, og undersøgelsen viser, at det isÌr er vigtigt for danskerne, at deres friske fødevarer kommer fra de lokale producenter. Ikke fÌrre end 65 pct. foretrÌkker dansk mÌlk, mens det tilsvarende tal for büde grøntsager og kød ligger pü 60 pct. Nür det gÌlder frugt, foretrÌkker 56 pct. danske afgrøder, mens halvdelen af danskerne prioriterer yoghurt fra et dansk mejeri.

Tendensen er stort set den samme for vores nordiske nabolande, men hvad frugt angür, har vi danskere førertrøjen pü og er dem, som gür mest op i, at frugten er lokalt avlet.

Her differentierer vi os fra Norge med 10 procentpoint, Sverige med 8 point og Finland med hele 27 point.

- Resultaterne i Nielsens undersøgelse afspejler den tendens og fokus, der er pü økologi og hele jord-til-bordbevÌgelsen, vi ser i Danmark i øjeblikket. Her spiller netop de lokale og friske rüvarer en stor rolle, og meget tyder pü, at danskerne har taget dette til sig. I hvert fald foretrÌkker et stort à HUWDO GH GDQVNSURGXFHUHGH I¥GHYD rer, siger Rasmus H. Sarauw-Nielsen, som er Retail Analytics Nordic Leader hos Nielsen. jb@okologi.dk

Fremgang og stor optimisme pü chokoladefabrikken Summerbird Indtjeningen hos den økologiske chokoladefabrik gik frem i 2015, og ejerne forventer yderligere fremgang i ür

De økologiske chokolademagere i Assens-virksomheden Summerbird kom ud af 2015 med et overskud pü 4,3 mio. kr. Det er en pÌn fremgang efter 2014-regnskabet, hvor indtjeningen blev halveret til 3,6 mio. kr.

Af ürsregnskabet for 2015 fremgür det, at bundlinjen var kraftigt püvirket af omlÌgningen til økologi og

investeringerne i et nyt kakaoristeri pĂĽ 1.000 kvm.

Samlet har Summerbird investeret 8,7 mio. kr. i en udvidelse af fabrikken og yderligere 4,2 mio. kr. i risteri og maskiner til chokoladefremstilling.

For at fü en bid af det voksende marked for økologiske raw-barer har

Summerbird desuden i 2015 etableret virksomheden Rawbite Organic Factory, som gav et lille underskud.

Positive forventninger Andre offensive tiltag omfatter etableringen af butik nummer to i Norge og entrĂŠen pĂĽ det japanske chokolademarked, hvor Summerbird ejer halv-

delen af selskabet Summerbird KK. Set i lyset af de mange omstillinger og investeringer betegner ledelsen resultatet som forventet uden at vĂŚre tilfredsstillende.

- Der forventes vĂŚkst i bĂĽde topog bundlinje for det kommende ĂĽr, hedder det i ledelsesberetningen. jb@okologi.dk

§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â? Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2C6;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x201E;Ă&#x17E;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x201D; Dansk Supermarked Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2C6;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2022;ÇŚ produkter Bilka, Føtex og Netto inviterer nuvĂŚrende og potentielle leverandører af kød, pĂĽlĂŚg, ĂŚg og mejeriprodukter til konference om dyrevelfĂŚrd Med afsĂŚt i det samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, som Dansk Su-

permarked (DS) lancerede tidligere pü forüret, intensiverer dagligvaregiganten nu jagten pü animalske velfÌrdsprodukter, som meget gerne mü vÌre økologiske.

Det sker ifølge DS som en naturlig følge af den voksende interesse for animalske fødevarer, som er produceret med omtanke for dyrenes velfÌrd. I hovedsÌdet oplyser Karsten Føgh, indkøbschef for meat & poul-

try, at Dansk Supermarked Group har en ambition om at øge salget af velfÌrdsprodukter med en halv mia. kr. frem mod 2020.

'HU Ă&#x20AC; QGHV L GDJ PDQJH JRGH SUR dukter pĂĽ vores hylder, men vi vil gerQH WLOE\GH YRUHV NXQGHU HQGQX Ă HUH hedder det i den ĂĽbne invitation til landets producenter.

Invitationen fra DS giver nye muligheder for de økologiske producen-

ter, som pü konferencen kan høre mere om Dansk Supermarkeds planer og ambitioner, behovet for nye producenter og det nye samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

En reprÌsentant fra Landbrug & Fødevarer supplerer med de seneste trends pü det nationale og internationale marked for økologi og velfÌrd, mens Vallø SlotsÌg bliver prÌsenteret som et eksempel pü en leveran-

dør, der med fordel har lagt om til en mere dyrevenlig produktion. Via en aftale med Dansk Supermarked Group har den tidligere leverandør af skrabeĂŚg til Nettos 462 butikker haft succes med at omlĂŚgge produktionen til økologi. jb@okologi.dk Éť .RQIHUHQFHQ Ă&#x20AC; QGHU VWHG MXQL i konferencesalen i Storcenter Nord i Aarhus.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

3. juni 2016 nr. 590

Colourbox Af banen! Jeg skal i Aldi. De sĂŚlger mĂŚlken billigere, end jeg selv kan lave den...

Aldi alene i verden Ifølge Dansk Handelsblad har bondesympati udløst et paradigmeskift i dagligvarekĂŚdernes holdning til at bruge lave mĂŚlkepriser til at lokke kunder i butikken MĂ&#x2020;LK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I en analyse af det danske mĂŚlkemarked sammenligner Dansk Handelsblad den ĂŚndrede situation med et paradigmeskifte, som er udløst af â&#x20AC;&#x2122;bondesympatiâ&#x20AC;&#x2122;. â&#x20AC;&#x2122;Det kan blive interessant at følge, om Aldi rent faktisk vinder terrĂŚn i markedet pĂĽ at vĂŚre billigere pĂĽ en signalvare som mĂŚlk. Hvis den effekt pĂĽ nogen mĂĽde kan isoleres.

Den gennemsnitlige Aldi-kunde er nĂŚppe en, der straffer kĂŚden for at prioritere prisfald over støtte-markeringer, selv om eksempelvis organisationer som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse fører kampagne mod at gøre mĂŚlken sĂĽ billigâ&#x20AC;&#x2122;, skriver bladet.

Behov for politiske løsninger Hos Aldi erkender Thomas Bang Vicedirektør indkøb hos Aldi, at det i landbrugets nuvĂŚrende situation kan vĂŚre kontroversielt at sĂŚnke prisen pĂĽ netop mĂŚlk, men over for Ă&#x2DC;kologi & Erhverv pointerer han, at Aldis prissĂŚtning pĂĽ drikkemĂŚlk iso-

OHUHW VHW LNNH KDU QRJHQ LQGà \GHOVH pü afregningspriserne til mÌlkebønderne.

- Jeg er ligeledes af den opfattelse, at detailhandlen ikke kan løse mÌlkebøndernes problem. Situationen pü mÌlkemarkedet skal stabiliseres med løsninger pü politisk niveau. Vi har et princip om, at nür vi für lavere indkøbspriser, sü giver vi det videre til vores kunder, i stedet for at stikke pengene i egen lomme. Omvendt har vi tidligere ligeledes vÌret nogle af de første til at sÌtte priserne op, nür markedsudviklingen har krÌvet det.

PĂĽ den mĂĽde er vi meget konsekvente i vores prissĂŚtning. NĂĽr andre interessenter udtaler, at vores prissĂŚtning pĂĽ konventionel drikkemĂŚlk, skader den danske landmand, er det et udtryk for, at de ikke har forstĂĽet markedet, siger Thomas Bang.

Ikke behov for kunstige priser Han har meget stor forstüelse for den vanskelige situation, mange mÌlkebønder stür i, og i erkendelse af, at mÌlkepriserne er et meget sensibelt tema, har Aldi bevidst fravalgt at markedsføre prisnedsÌttelsen.

- Havde vi fastholdt priserne pü mÌlk, ville vi kunstigt have holdt priserne oppe. Dertil kan man sige, at hvis vi havde holdt priserne oppe, havde det ingen effekt haft pü den situation mÌlkebønderne stür i, siger Thomas Bang.

Aldi har selv behov for medvind, idet kÌden netop har offentliggjort et underskud pü 297 mio. kr. for 2015 mod et minus pü 265 mio. üret før.

Varigt nedsat stür der ved priserne pü konventionel og økologisk mÌlk i Aldis butikker, som stadig er alene om at sÌnke priserne pü mÌlk.

Gartneri har sĂĽet de første frø til Ă&#x2DC;KOurt Krydderurterne fortrĂŚnger blomster og buske, nĂĽr PGU Hornslet omlĂŚgger sit gartneri til økologi for at etablerer en socialøkonomisk virksomhed

GARTNERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Fingrene lukker sig forsigtigt om den tynde stÌngel pü den nyafklippede oregano-stikling. Forsigtigt bliver den skrøbelige stÌngel presset ned i jorden i en af de smü urtepotter pü bordet, hvor den i løbet af fü uger skal vokse til et salgsklar plante.

- Det er lidt trÌls, nür stÌnglen er for blød, sü er den ikke til at fü ned i jorden, siger Louise Eskildsen, mens hun griber ud efter en ny stikling, som gartner-faglÌrer Merete T. Pedersen klipper fra en større moderplante.

Selv om hovedparten af de unge PGU-gartneriet følger et tre-ĂĽrigt sĂĽkaldt sĂŚrligt tilrettelagt uddannelsesforløb, har den 22 ĂĽrige pige VQDUW Y UHW L JDUWQHULHW L Ă&#x20AC; UH nU RJ hun hĂĽber, at hun bliver en af de IÂĄUVWH VRP EOLYHU DQVDW L Ă H[MRE QnU PGU efter planen om kort tid smider trosserne til den socialøkonomiske virksomhed Ă&#x2DC;KOurt.

- Jeg kan godt lide at prikle og se planterne vokse og vĂŚre med til at sĂŚlge dem til kunderne, siger Louise Eskildsen, som bor i et udslusningsafsnit i et af PGUs otte bofĂŚllesskaber, hvor beboerne fĂĽr vejledning hver anden dag.

Stor interesse for testsalg Etableringen af Ă&#x2DC;KOurt er en ide som er skabt via et samarbejde mellem PGU, Norddjurs kommune og Virksomhedsleder Gitte Busck, og PGU´s forstander Thomas Søndberg forklarer, at der er stor interesse for gartneriets økologiske produkter.

- I øjeblikket har vi krydderurterne ude i testsalg hos lokale kantiner og restauranter. Hvis det bliver en succes, er vi klar til at eskalere produkWLRQHQ RJ VNDO XG RJ Ă&#x20AC; QGH ÂĄNRORJLVN jord pĂĽ friland i Norddjurs Kommune, som er med i Ă&#x2DC;KOurt, siger Thomas Søndberg.

Ud over at signalere, at PGU gerne vil arbejde for mere bĂŚredygtigKHG DQIÂĄUHU KDQ Ă HUH JUXQGH WLO DW omlĂŚgge produktionen.

- Vi er en uddannelsesinstitution, og nür vi producerer økologisk, skal

vi ikke lÌngere sprøjte planterne, og GHW JLYHU HOHYHUQH à HUH VS QGHQGH arbejdsopgaver med biologisk bekÌmpelse.

Endelig viser erfaringerne, at hovedparten af de unge aldrig bliver i VWDQG WLO DW Ă&#x20AC; QGH HQ SODGV Sn GHW QRU male arbejdsmarked, og Ă&#x2DC;KOurt kan forhĂĽbentlig skaffe dem et job med nogle tilpassede udfordringer, som de kan klare.

Rart at skrotte giftsprøjten Da Ă&#x2DC;kologi & Erhverv er pĂĽ besøg i gartneriet, er det faglĂŚrer Merete t.

Pedersen, som klipper stiklingerne.

Sammen med gartneriets to øvrige faglĂŚrer spiller hun en central rolle i den praktiske omlĂŚgning til økologi, som PGU netop har gennemført, og hun har det rigtigt godt med DW KDYH VNURWWHW WUH DI JDUWQHULHWV Ă&#x20AC; UH giftsprøjter.

- Da Thomas sidste ür spurgte, om gartneriet kunne omlÌgges til økologi, sagde jeg: Selvfølgelig kan det lade sig gøre, og klappede i mine smü hÌnder.

Merete Pedersen er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i vÌksthusteknik, og hun synes, det er fedt at arbejde med krydderurterne, som bliver gødet med hønsemøg fra Farmergødning, mens den gamle gødningsblander, hvor hun tidligere PL[HGH NXQVWJ¥GQLQJ RJ NHPLNDOLHU nu er güet i hi.

- Det har vĂŚret rigtig rart at slippe for giften, og rent gartnerteknisk er det meget sjovere at arbejde med økologi, siger Merete Pedersen, som har beholdt en enkelt af gartneriets Ă&#x20AC; UH JLIWVSUÂĄMWH VRP KXQ EODQGW DQGHW bruger til at vande med nematoder.

Andre udfordringer klares med en mere prĂŚcis klimastyring og en mindre hĂŚr af forskellige nyttedyr.

Ideelt arbejde for de unge PGUs kerneopgave er at afklare de unge menneskers arbejdsduelighed og udvikle deres evne til at kunne begĂĽ sig i et arbejdsliv og i et privatliv - med de styrker og begrĂŚnsninger de har, og de ansatte faglĂŚrere og pĂŚdagoger arbejder med de unge XG IUD Ă&#x20AC; OVRĂ&#x20AC; HQ ,QJHQ HU JRGH WLO DOW men alle er gode til noget!

Merete Pedersen beskriver det noget rutineprĂŚgede gartneriarbejde som ideelt til den type unge, som typisk bliver visiteret til PGU. - Det er vigtigt, at alt arbejdet er meget struktureret. De unge kan ikke rumme, hvis de ikke ved, hvad der skal ske.

Af samme grund starter de unge dagen med morgenmad i gartneriet, hvor de fĂĽr en kort gennemgang af dagens produktion.

- Vores unge er meget autoritetstro. Hvis vi siger, at økologien styrer, sü tror de pü det, men vi vil gerne have dem til at forstü tankerne bag.

Mange gür samme vej Gartneriet har vÌret helt oppe pü 17 elever, men normalt ligger antallet pü 6-7 stykker, som bliver visiteret fra en hündfuld østjyske kommuner.

- Jeg tror, at det betyder noget for en del af de unge, at gartneriet er en produktionsvirksomhed frem for at vĂŚre i et almindeligt beskĂŚftigelsesprojekt, siger Merete Pedersen, mens hun viser rundt pĂĽ gartneriet, hvor mange af sommerblomsterne kan se frem til at blive udskiftet med krydderurter.

Det er økologikonsulent Peter Søndergaard fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening enig i.

Han har bistüet PGU med omlÌgningen, og han oplyser, at modellen med at oprette en socialøkonomisk virksomhed bliver benyttet af mange

MAD & MARKED

3. juni 2016 nr. 590

Ressourceforløb i PGU-gartneriet Éť Praktisk Grund-Uddannelse Rosenholm (PGU) blev etableret i 1992. Via bofĂŚllesskaber og vĂŚrksteder tilbyder PGU forskellige uddannelses og erhvervsafklaringsforløb for mennesker, der har brug for DW XGYLNOH SHUVRQOLJH IDJOLJH RJ VRFLDOH NRPSHWHQFHU IRU DW RSNYDOLĂ&#x20AC;cere deres chancer for at kunne fĂĽ en tilknytning til arbejdsmarkedet.

PGU laver individuelt tilrettelagte forløb i form af sÌrlig tilrettelagt undervisning. Under forløbene er der isÌr fokus pü udvikling af kompetencer og evt. afklaring inden for socialomrüdet, jobdelen, sundhedsomrüder og uddannelsesomrüdet.

Kommunerne betaler knap 30.000 kr. om mĂĽneden pr. elev.

MĂĽlgruppe: Éť PGUâ&#x20AC;&#x2122;s mĂĽlgruppe er mennesker i alderen 18-30 ĂĽr med sĂŚrlige behov, der gør, at de ikke umiddelbart kan fĂĽ en tilknytning til arbejdsmarkedet pĂĽ ordinĂŚre vilkĂĽr. Deres sĂŚrlige behov kan vĂŚre begrundet i boglige, indlĂŚrings- og funktionsmĂŚssige vanskeligheder.

Mange har diagnoserne ADHD, asperger, autisme og/eller generelle udviklingsforstyrrelser og indlĂŚringsvanskeligheder.

Om Gartneriet: ɝ PGUs vÌksthus-, frilands- og anlÌgsgartneri har 1300 kvm glasdrivhuse, ca. 500 kvm plastdrivhus, knap en ha, en maskinhal, en overdÌkket selvbetjeningsbutik og en bemandet butik, og danner ramme om produktionen af fortrinsvis forürs- og sommerblomster, stedsegrønne planter, krydderurter og planteskoleplanter.

Andre socialøkonomiske øko-virksomheder: Mange forskellige former for økologiske landbrug har tilknyttet eller bliver drevet som socialøkonomiske virksomheder:

Louise Eskildsen t.v. nyder arbejdet med de grønne planter og hĂĽber at blive en af de første fastansatte i den nyetablerede socialøkonomiske virksomhed Ă&#x2DC;KOurt, hvor gartner-faglĂŚrer Merete T. Pedersen er gĂĽet foran med omlĂŚgningen til økologi. økologer med gode resultater rundt om i hele landet.

Urterne presser blomsterne ud Hvor det tidligere var muligt at vÌlge planter fra alle hylder, er gartneriet nu nødt til at prioritere sorter, som er velegnede til dyrkning uden brug af sprøjtemidler.

- Der er mange blomster, som vi ikke lĂŚngere kan dyrke, fordi der bliver brugt strĂĽforkorter, og vi kommer

til at øge krydderurte-produktionen betydeligt for at fü mere gang i den socialøkonomiske virksomhed, siger Merete T. Pedersen.

Krydderurterne krÌver mere hündtering men bliver til gengÌld klar til salg langt hurtigere end gartneriets tidligere produktion af langsomtvoksende buske og trÌer, som typisk er to-tre ür undervejs. Det gør SURGXNWLRQHQ PHUH à HNVLEHO RJ PLQdre sürbar over for sygdomsangreb.

Éť Landbrug: GrantoftegĂĽrd Greenesminde RĂĽd og DĂĽd Ă&#x2DC;stagergĂĽrd Socialøkonomisk Virksomhed Knivholt Hertha GĂĽrden i Byen â&#x20AC;&#x201C; Egholm Westergaards Planteskole NygĂĽrdens GĂĽrdbutik og Frugtplantage Thy Naturkraft Glad Madgartner PoppelgĂĽrden, Ă&#x2020;rø Nr. Vesterskov, Dybvad Éť Kommunale: Guldborgsund socialøkonomiske virksomhed Agerholm Ă&#x2DC;kologisk Landbrug Éť Fremstilling: Bornholms Mosteri

FaglĂŚrer hos PGU Merete T. Pedersen t.v. betegner arbejdet med de økologiske krydderurter som helt ideelt for de unge. Louise Eskildsen er enig. Efter knap Ă&#x20AC;UH nU Sn JDUWQHULHW KnEHU KXQ DW EOLYH IDVWDQVDW L GHQ Q\RSUHWWHGH VRFLDOÂĄNRQRPLVNH YLUNVRPKHG Â&#x2018;.2XUW

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Coops kunder kigger ikke kun pü prisen Siden Coop i forüret 2015 valgte at sÌnke priserne pü en rÌkke udvalgte økologiske varer, er salget af økologi øget markant, men salgsfremgangen omfatter ikke kun de nedsatte varer.

Morten Brix-Christiansen, daglig leder af frugt og grønt-indkøb i Coop, fortÌller til Gartner Tidende, at det tilsyneladende er güet op for kunderne, at økologiske varer slet ikke er sü dyre, som mange af dem troede, og den høje efterspørgsel er fortsat, selv om den massive markedsføring stoppede sidste ür.

Smukfest skylles ned med 180.000 l øko-øl FESTIVAL: I ür vil Smukfest udelukkende sÌlge økologisk fadøl.

- Det kommer til at give en dyrere øl, men bedre smag, siger festivaOHQ WLO Ă&#x20AC;QDQV GN En kold fadøl stĂĽr ofte højt pĂĽ ønskelisten hos landets mange festivalgĂŚster, og Smukfest i Skanderborg er ingen undtagelse. Sidste ĂĽr blev der sĂĽledes hĂŚldt mere end 180.000 liter fadøl i gĂŚsternes glas i løbet af festivalen.

Men nür hanerne bliver übnet til ürets fest i bøgeskoven, kommer der til at vÌre Ên afgørende forskel i forhold til i fjor.

Arrangørerne har nemlig besluttet sig for udelukkende at skÌnke økologisk fadøl.

- Det er meget simpelt. Vi vil gerne give det bedste til gĂŚsterne, og synes den er bedre. Folk vil gerne have økologi, og nu har vi sĂĽ fĂĽet muligheden for dette her ogsĂĽ, siger Flemming Dybbøl, kommerciel chef hos Smukfest til Ă&#x20AC;QDQV GN

Grus i fusionen mellem Løgismose og Meyers LEDELSESFLUGT: Under to ür efter sammenlÌgningen af Løgismose og Meyers er det nye selskab ramt af interne kampe og uenigheder. Det oplyser Berlingske. Det er knap to ür siden, at kapitalfonden IK Investment Partners pungede ud med ca.

800 mio. kr. og samlede de to fødevareselskaber i selskabet Løgismose Meyers.

Nu er der grus i samarbejdet.

Berlingske skriver sĂĽledes, at samarbejdet er â&#x20AC;&#x2122;ramt af kaos, OHGHOVHVĂ XJW RJ YROGVRPPH interne spĂŚndinger.

Pü et ür har virksomheden süledes sagt farvel til en stribe nøglemedarbejdere. Samtidig er der ifølge avisens oplysninger interne magtkampe mellem de medarbejdere, der kommer fra henholdsvis Løgismose- og Meyers-siden.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

3. juni 2016 nr. 590

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED Juni 7. juni kl. 13 til ca. 17.30. LMO Ă&#x2DC;koPlantetrĂŚf - fĂĽ inspiration til afgrøder, bekĂŚmpelse af rodukrudt, etablering af efterafgrøder og mange andre ting. NiĂŚrvej 20, 8450 Hammel. Se nĂŚrmere i kalenderen pĂĽ www.lmo.dk/. Arr: LMO. 11. juni 2016 kl. 10â&#x20AC;&#x201C;13. BeskĂŚringskursus hos Kysøko. LĂŚr hvordan man ved hjĂŚlp af beskĂŚring J@M E RSNQD ĆŚ NSSD EQTFSDQ NF TMCFÂ

sygdomme. Medbring gerne egen saks og skarp kniv. Gratis for medlemmer af Praktisk Ă&#x2DC;kologi, andre 50 kr. Ny-SøgĂĽrd, Kyse Overdrevsvej 37, 4700 NĂŚstved. LĂŚs mere om arrangementet pĂĽ Merelivihaven.dk.

Arr: Mere Liv i Haven NĂŚstved.

12. juni kl. 11-14. Frokost og rundvisning - Sammen med daglig leder Birtha Toft indsamles krydderurter sĂĽvel vilde som tĂŚmmede, salater og spiselige blomster til en dejlig salat og pesto. Undervejs fortĂŚller Birtha om planternes mange anvendelsesmuligheder. Endvidere

bages brød i stenovn. Sammen nyder vi frokosten i haven eller under tag i udekøkkenet. Forundringens Have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Tilmelding: senest dagen før til Birtha Toft, tlf. 2344 9594, Email: oeko@vestjyllandshojskole. dk. Pris: 50,- (børn gratis). Arr: Forundringens Have.

vĂŚrket for Biomasse (INBIOM)

13. juni kl. 10-14. Demonstration af markforsøg med biochar. Askov Forsøgsstation, Vejenvej 55, 6600 Vejen. Tilmeldingsfrist onsdag 8. juni - se https://inbiom.nemtilmeld.dk/23/. Arr: Innovationsnet-

23. juni kl. 18.30-22.00. Sankt Hans aften HMCS@FDQ DM ƌ NJ GDJRD kloge koner Forundringens Have pü Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Først bydes der pü en fortryllende urtesuppe kogt pü midsommerens krydderurter samt pandekager med rabarberkompot. Oplysnin-

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Markvandring: Mere grĂŚs til køer i store besĂŚtninger Tid: Tirsdag 14. juni kl. 13â&#x20AC;&#x201C;15 Sted: Flemming BirkjĂŚr Christensen, Ă&#x2026;vĂŚnget 6, 7800 Skive Kontakt: Iben Christiansen 6197 4909 Hør om muligheder for at øge grĂŚsoptagelsen hos køer i store økologiske kvĂŚgbesĂŚtninger og undgĂĽ fald i mĂŚlkeydelsen i løbet af grĂŚsningssĂŚsonen.

Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 11. juni med en mail til tilmeld@okologi.dk skriv "Mere grÌs" i emnefeltet, samt navn, telefonnummer og antal deltagere i e-mailen.

Markvandring: Ă&#x2DC;kologisk vinterraps og radrensning af vĂĽrsĂŚd Tid: Torsdag 16. juni kl. 13â&#x20AC;&#x201C;16 Sted: Stenaltvej 8, 8950 Ă&#x2DC;rsted Kontakt: Marie-Louise Simonsen, mls@okologi.dk Bliv opdateret pĂĽ nyeste viden om dyrkning af økologisk vinterraps. Se forsøgsmarken og hør om metoder til at mindske angreb af rapsjordlopper. Se ogsĂĽ forsøg med radrensning i vĂĽrbyg, vĂĽrhvede og hestebønner samt sĂĽning af efterafgrøde.

Markvandringen afholdes af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, DLG Ă&#x2DC;kologi og SEGES Ă&#x2DC;kologi.

Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning pü okologi.dk/rapsmark.

23. juni kl. 17-22. Skt. Hans Aften med mad & drikke, musik, bĂĽl og hygge. Kl. 18: Rundvisning v/ Jens Thejsen. EntrĂŠ 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere pĂĽ okologienshave.dk. Arr: Ă&#x2DC;kologiens Have.

ger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, E-mail: oeko@vestjyllandshojskole.dk. Pris: 60,- (børn gratis). Arr: Forundringens Have.

Juli 5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. Foredrag og praktiske workshops om bagning, mølleteknik, smag, ernÌring og meget andet.

Et sandt paradis for kornnørder!

Vittrup Center, Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken. Detaljer om seLHM@QDS J@M CT Ƽ MCD UDC O VVV kulturplanter.dk. Arr: Nordisk Kornseminar.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Er gürdbiogas økonomisk hos dig?

Vil du producere biogas og gødning pü din ejendom?

Fü et gratis økonomi-tjek for et gürdbiogasanlÌg.

Prøv vores økonomiberegner pĂĽ: www.bioenergyfarm.eu/da/ LĂŚs mere pĂĽ ovenstĂĽende web-side, eller kontakt til Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings biogasrĂĽdgivning: Michael Tersbøl, mit@okologi.dk Mobil: 5153 2711. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.

Mød os pĂĽ Hjørring Dyrskue Tid: Fredag 17. juni kl. 8.30 â&#x20AC;&#x201C; lørdag 18. juni kl. 16.00 Sted: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring Besøg Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings stand pĂĽ Hjørring Dyrskue 17. og 18. juni og fĂĽ en snak om økologi, muligheder ved omlĂŚgning, jordfrugtbarhed, samarbejde mellem økologiske husdyrproducenter og planteavlsbrug - og meget mere.

Bedriftsbesøg: Ă&#x2DC;kologisk grĂŚskalv â&#x20AC;&#x201C; fra restprodukt til kvalitetsprodukt Tid: Tirsdag 21. juni kl. 10-12 Sted: Michael Kjerkegaard, Tofthøj Møllevej 50, 7321 Gadbjerg Kontakt: Iben Christiansen, 6197 4909 Se dyrene og hør om erfaringerne med at ophøje økologiske tyrekalve af malkerace til et rentabelt økologisk kvalitetsprodukt.

Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 18. juni med en mail til tilmeld@okologi.dk skriv "Ă&#x2DC;kologisk GrĂŚskalv" i emnefeltet, samt navn, telefonnummer og antal deltagere i e-mailen. Ă&#x2DC;kologiske markforsøg â&#x20AC;&#x201C; sorter af byg, hvede og havre Tid: Torsdag 23. juni kl. 13â&#x20AC;&#x201C;15.30 Sted: I marken i nĂŚrheden af Hydevadvej 56, 6230 Rødekro Arrangør: Seges Ă&#x2DC;kologi og Syddansk Ă&#x2DC;kologi Se og hør om sortsforsøgene, herunder fedt og protein i havre samt forsøg med fem sortsblandinger af byg m.h.p. ukrudtskonkurrence og nĂŚringsstofforsyning. Foruden arrangørerne er der indlĂŚg fra Nordic Seed og Københavns Universitet.

Se programmet i Ă&#x2DC;Ls kalender: okologi.dk/kalender Markvandring: Grøntsager pĂĽ Korsmedergaard Tid: Onsdag 29. juni kl. 19-21 Sted: Korsmedergaard, Gl. Viborgvej 210, 8920 Randers NV Kontakt Peter Søndergaard, 6197 4903 Se og hør om økologisk grøntsagsdyrkning og hønsehold. Korsmedergaard dyrker 35 ha med 55 forskellige kulturer pĂĽ friland og i nybyggede tunneller samt ĂŚbler, kirsebĂŚr og blommer. 14.000 høns leverer gødning til grøntsagerne.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest mandag 27. juni kl. 12 med en mail til tilmeld@ okologi.dk. Skriv "Grøntsags-markvandring pü Korsmedergaard" i emnefeltet samt navn, telefonnummer, e-mail og antal deltagere i mailen.

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

Godt kød fra glade køer! â&#x20AC;&#x201C; økologisk og fra dyr, der har grĂŚsset pĂĽ naturarealer Vi kan levere til bĂĽde private og storkøkkener!

Kvaliteten af kødet er høj: â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Fantastisk mørhed â&#x20AC;&#x201C; krogmodnet i 4 uger Mere intens kødsmag og saftighed â&#x20AC;&#x201C; blandt andet pĂĽ grund af grĂŚsset og urterne koen spiser.

Alle dyr er født og opvokset pü gürden, og vi er godkendt til salg af kød til videreforarbejdning.

Se mere pü hojvang-okologi.dk /økologikonsulenterne.dk

Ole Sørensen â&#x20AC;&#x201C; Højvang Ă&#x2DC;kologi

3. juni 2016 nr. 590

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Se også okologi.dk/landbrug/kalender

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.

4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

ØKOLOGISK MALTBYG

for dig og for naturen

HØST 2016

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Ejendom søges til forpagtning/ køb i det midt/vestjyske, jorden ¡QVNHV HJQHW WLO NDUWRႇ HOG\UN ning. Tlf. 2040 5589. Økologiske hestebønner købes. Flydende gødning, kompost + kompostorm sælges. www.greenf.dk Henvendelse tlf. 5152 3774.

Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland.

Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Du sidder nu med avisen, det ikke er til at komme udenom, hvis man vil følge med i, hvad der foregår på den økologiske scene - fra marken over forædling og salg til spisebordet, politikken bag og hvad økologi betyder for fødevarerne, naturen ..... og meget meget mere.

Kender dine kolleger den også?

Vi er købere af maltbyg høst 2016.

ØKOLOGI

Ring og hør for priser og betingelser.

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

Læs mere: Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

De næste numre

Bliv en del værdikæden på økologisk brødhvede til Meyer Food til høsten 2017 Ring og hør for priser og betingelser.

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

Per Grupe 40 24 64 80 persm@nskorn.dk telefon + 45 43 29 88 88

ERHVERV

|

www.nskorn.dk

Udkommer 17. juni 1. juli

Annoncedeadline 7. juni 21. juni

Nr. 591 592

12. aug.

26. aug.

9. sep.

23. sep.

7. okt.

2. aug.

16. aug.

30. aug.

13. sep.

27. sep.

593 594 595 596 597

28. okt.

11. nov.

25. nov.

9. dec.

11. okt.

1. nov.

15. nov.

29. nov.

598 599 600 601

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

CN AGRO Container

Trug

Sohotel

Minihuse

Kr.- og grisevogne

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN

Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse.

Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.

“

Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv.

Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.

ERHVERV

Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge

ØKOLOGI

ØKOLOGI & ERHVERV • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

3. juni 2016 nr. 590

Minister fra Emiraterne tanker dansk inspiration Nyudnævnt ’Minister of Happiness’ for De Forenede Arabiske Emirater besøgte i denne uge Danmark for bl.a. at blive inspireret af Danmarks økologi-succes.

MINISTERBESØG AF JAKOB BRANDT

Hvordan er det lykkedes at få så stor en del af den danske befolkning til at interessere sig for økologi og sund kost? Det er en af de ting, som den nyudnævnte kvindelige ’Minister of Happiness’ i De Forenede Arabiske Emirater, H.E. Ohood Al Roumi, var taget til Danmark for at få indblik i.

Mandag spiste hun frokost i Københavns Madhus, som har bistået med

omlægningen af hovedstadens kommunale køkkener til 88 pct. økologi.

- Danmark er førende på økologi, og ministeren vil gerne høre, hvordan økologi og generel sundhedsbevidsthed er blevet så udbredt blandt danskerne. Et af de store problemer i emiraterne er diabetes, fordi indbyggerne spiser dårligt og bevæger sig for lidt, siger generalkonsul i Dubai, Morten Siem Lynge, der arrangerer ministerens besøg sammen med Københavns Kommune.

8QGHU EHV¡JHW À N 2KRRG $O 5RXPL mulighed for at møde eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk, som i sidste måned var i Dubai i forbindelse med et eksportfremstød for dansk økologi.

- Ministeren ville høre, hvordan Økologisk Landsforening baner vej for økologisk markedsudvikling i Danmark og på eksportmarkederne, og hvordan dansk økologipolitik har understøttet udviklingen, siger Helene Birk.

Forbrugerne i Dubai er langsomt ved at få øje på de økologiske fødevarer, og i denne uge var Minister of Happiness fra De Forenede Arabiske Emirater på besøg i Danmark for bl.a. at høre om årsagen til succesen for dansk økologi.