Økologi & Erhverv nr. 592 01-07-16

Undgü de økologiske fÌlder

Flere folde mere grĂŚs

Woodshade vil ud i verden

Sommerfugle er truede i det danske agerland, og 43 arter er opført pü den danske rødliste; men hvad skal man egentlig gøre, hvis man ønsker at passe pü de sommerfugle, der lever pü ens jorde?

MÌlkeproducent Flemming BirkkjÌr Christensen er güet fra 19 folde sidste ür til 33 folde i ür til sine 235 malkekøer.

Chokoladefabrikken Woodshade Organincs har füet støtte til at udvikle en nordisk inspireret chokolade-serie, som er mülrettet kunder i udlandet.

5

AKTUELT

10

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

13

MAD OG MARKED

ERHVERV

1. juli 2016 nr. 592 36. ĂĽrgang

EU vil ĂŚndre pakken ˆ‘”ŽƒÂ?‰‡” Ď?Ž‡”‡ §Â?dringer i staldørspakken, og det er dermed uvist, hvornĂĽr de nye regler bliver vedtaget Danmark har fĂĽet en frist frem til 19. september til at reagere pĂĽ de indsigelser, som EU-Kommissionen har mod indholdet i stalddørspakken.

Det betyder, at landmÌnd, som ønsker at etablere egen forarbejdning pü gürden, risikerer at vente i müneder, før de ved, hvilke lempelser og krav der bliver stillet til de helt smü produktioner.

ME#RNRORJL GN

HøjsÌson: JordbÌrproducent Ib Borup Pedersen fra Hvidsten har bygget sin egen jordbÌrvaskemaskine, som han har installeret i en container, men

Side 12

GHW NQLEHU PHG DW VNDIIH QRN SOXNNHUH Vn VHOY RP KDQ IU\VHU HQ VWRU GHO DI KÂĄVWHQ QHG Pn KDQ YLQNH IDUYHO WLO Ă HUH WRQ EÂ U VRP UnGQHU Sn SODQWHUQH

˜‹Â? ‘‰ Ď?Œ‡”Â?Ӥ ˆ¤” ‰Ž§†‡ ƒˆ Â?› „‡Â?‡Â?†–‰Þ”‡Ž•‡ NaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse om direkte støtte 2017 i offentlig høring. Den nye bekendtgørelse imødekommer et stort ønske fra de økolo‰‹•Â?‡ •˜‹Â?‡nj ‘‰ Ď?Œ‡”Â?Ӥproducenter GRUNDBETALING AF IRENE BRANDT - I udkastet til en ny bekendtgørelse for grundbetalingsordningen er der sket en lille, men vĂŚsentlig ĂŚndring, som fĂĽr stor positiv betydning for dyrevelfĂŚrden, miljøet og svine- og

kyllingeproducenternes økonomi, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Ă˜kologisk Landsforening, som i en lĂŚngere ĂĽrrĂŚkke har arbejdet for at ĂŚndre reglerne, sĂĽ landmĂŚnd ikke mister grundbetaling til de grisemarker og hønsegĂĽrde, som beplantes med trĂŚer.

- I den nye bekendtgørelse er kravet til plantetÌtheden i lavskov reduceret fra 2.000 trÌer pr. ha til 1.000 trÌer pr. ha. Og det er godt, for selvom det ikke er optimalt, er dette det bedste vi kan opnü her og nu, siger Sybille Kyed.

EU skal ogsü rykke I dag er der ikke deciderede regler for grisemarker og hønsegürde i bekendtgørelsen. Det betyder, at det i stedet er reglerne for permanente af-

grøder, som tages i anvendelse, nür landmÌndene for at tilgodese dyrenes velfÌrd og begrÌnse N-udledningen fra markerne planter trÌer pü grisemarker og i hønsegürde.

- Det er som sagt ikke optimalt; men vi er i den situation, at EU’s regler ikke forholder sig til at svin og fjerkrÌ kommer ud pü markerne. Derfor er der i EU regelsÌttet heller ikke taget højde for, at det sker. Det skal vi have Ìndret, siger Sybille Kyed.

Men indtil dette sker er hun tilfreds med at den kommende danske bekendtgørelse imødekommer de økologiske landmÌnd pü dette omrüde.

Kun poppel Lavskov forstüs i bekendtgørelsen som en blandet skov af op til ti for-

skellige godkendte arter til formĂĽlet.

Planter man lavskov er der et krav om 8.000 trĂŚer pr. ha. Til gengĂŚld kan landmanden i stedet plante poppel. I sĂĽ fald kan antallet begrĂŚnses til 1.000 trĂŚer pr. ha.

- Derudover er det et krav, at trÌerne skal stÌvnes mindst hver 10. ür. Dette krav forstür vi südan, at landmanden gerne mü høste pü trÌerne forskudt. Sü der hele tiden vil vÌre trÌer i vÌkst pü arealet - blot hvert trÌ nedskÌres mindst hvert 10. ür, siger Sybille Kyed.

Høringsfristen er 25. juli, og Bekendtgørelsen trÌder i kraft 1. januar 2017.

I mangel pĂĽ bedre er dette en god ĂŚndring, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Ă˜kologisk Landsforening om udkastet til en ny EHNHQGWJÂĄUHOVH IRU JUXQGEHWDOLQJ

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. juli 2016 nr. 592

MENNESKER & MENINGER

Exit eller entrance Harmonisering og samarbejde, fĂŚlles rammer og stor udveksling af alt fra varer til mennesker, det kan vi vel kun vĂŚre enige om at hylde i en moderne, ĂĽben verden?

Men tendenserne peger pĂĽ, at det knager i fĂŚllesskabets fuger. MĂĽske er nogen mere fĂŚlles end andre.

Müske er det system, der er skabt som et fÌlles projekt, ude af trit med de befolkninger, som tager demokratiet alvorligt. Nok er det ikke mange ür siden rent historisk, at totalitÌre systemer har svunget deres dødelige pisk over store dele af de europÌiske folkeslag. Men selve det moderne demokrati, som vi kender det, udspringer af den franske revolution, den liberale økonomiske tÌnkning og oplysningstidens frihedsidealer. Det er selve nerven i den europÌiske samfundsorden.

Og nok har markedstÌnkningen spillet en enorm rolle gennem ürhundrederne, men det ligger i demokratiets ünd, at alt ikke handler om penge. Og som økologer er vi vel om nogen styret af, at den vej vi ønsker at skabe for fremtidens fødevare- og landbrugssystemer, den er bestemt af vores komplekse billede af verden, og af de grÌnser vi ønsker at sÌtte ud fra en solid portion sund fornuft parret med gedigen viden.

Müske nogen husker, at der i foreningens oprindelige avlsgrundlag fra 1982 stod, at �I det daglige arbejde mü midlerne tilnÌrmes disse idealer under hensyntagen til økonomiske og praktiske muligheder. Foreningens formül er at styrke hinanden i kampen. I basisarbejdet – mellem medlemmerne – mü en livlig diskussion af metode og kompromisser vÌre med til at trÌkke grÌnserne op med hensyn til, hvor kompromiserne hører op i respekt for mülene�.

Det er jo her, vi konstant er udfor-

LEDER AF PER KĂ˜LSTER OG MADS HELMS

drede, nemlig at vi skal begü os i en verden, hvor økonomien spiller en altdominerende rolle, men hvor økologien presser sig sü uendeligt meget mere pü end nogensinde.

Det ligger i foreningens DNA, at nok vil vi sikre rene, sunde fødevarer for den enkelte, men det gÌlder i sÌrdeleshed om at sÌtte en ny kurs vÌk fra en trist udsigt og til en virkeliggjort grøn omstilling. Her er der mere end nogensinde brug for økologiens praksis og budskaber.

Og sĂĽ nytter det ikke noget, at vi fastlĂĽses af spilleregler, som mere er bestemt af at tĂŚnke i et harmoniseret marked end i at skabe en reel forandring.

Vi skal som forening slüs for at gü pü to ben. Vi kan vÌre stolte over, at vi har füet skabt verdens mest VLJQLÀ NDQWH ¥NRPDUNHG KYRU YL KDU fat i samfundets bredde. En professionel og velorganiseret, kommerciel økoverden, som ikke er for de fü men for alle. Og samtidig stür vi med massive udfordringer med at massere det samfundssystem, som ikke har den nødvendige kreativitet og forandringskraft, som mange af os drømmer om. Det gÌlder nationalt men ikke mindst pü EU-niveau.

Med andre ord: vi skal turde tÌnke nyt. Stüende pü det ene ben skal vi evne at favne bredden. Og stüende Sn GHW DQGHW EHQ VNDO YL À QGH GH

Det nytter ikke noget, at vi fastlĂĽses af spilleregler, som mere er bestemt af at tĂŚnke i et harmoniseret marked end i at skabe en reel forandring.

“

Vi skal som forening slĂĽs for at gĂĽ pĂĽ to ben. Vi kan vĂŚre stolte over, at vi har fĂĽet skabt verdens Â?‡•– •‹‰Â?‹ϔ‹Â?ƒÂ?–‡ ĂžÂ?‘Â?ƒ”Â?‡†ǥ Š˜‘” ˜‹ Šƒ” ˆƒ– i samfundets bredde. En professionel og vel‘”‰ƒÂ?‹•‡”‡–ǥ Â?‘Â?Â?‡”…‹‡Ž ĂžÂ?‘˜‡”†‡Â?ÇĄ •‘Â? ‹Â?Â?‡ er for de fĂĽ men for alle. Og samtidig stĂĽr vi med massive udfordringer med at massere det •ƒÂ?ˆ—Â?†••›•–‡Â?ÇĄ •‘Â? ‹Â?Â?‡ Šƒ” †‡Â? Â?ĂžÂ†Â˜Â‡Â?†‹‰‡ kreativitet og forandringskraft, som mange ƒˆ ‘• †”ÞÂ?Â?‡” ‘Â?Ǥ ‡– ‰§Ž†‡” Â?ƒ–‹‘Â?ƒŽ– Â?‡Â? ikke mindst pĂĽ EU-niveau

frĂŚkke, visionĂŚre veje, der ikke fastlĂĽser os i det politiske og bureaukratiske system. Og med de to

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

ERHVERV

ben, har vi et solidt grundlag for at møde ønsket om forandring.

Det er nok for meget sagt, at Brexit

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

og andre udbryderkrÌfter i EU er büret af en grøn vision. Men det er ikke for meget sagt, at det er büret af en solid blanding afmagt og trang til at genvinde den nÌre, demokratiske magt.

'HW HU L GHWWH IHOW YL EHÀ QGHU RV med vores ønsker om forandring. , à HWWHW PHOOHP DW WLOIUHGVVWLOOH RJ bruge markedet pü den ene side og pü den anden side udfordre vores økologiske projekt i dets balanceakt mellem økonomi og økologi.

Lidt tüget müske. Men med en fornemmelse af, at der ud af det ret støjende nutidsbillede kan komme nye melodier med en retning, som mü og skal handle mere om vÌrdier end om tegnebogens tyranni. Et demokratisk, grønt ’entrance’-projekt.

Det handler om mere end penge.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

1. juli 2016 nr. 592

AKTUELT 4 Biogas er svaret pĂĽ mange spørgsmĂĽl BiogasanlĂŚgget pĂĽ Kroghsminde ved Ă˜lgod har vĂŚret lĂŚnge under vejs; men nu stĂĽr det der, og det kører.

5 Undgü de økologiske fÌlder Sommerfugle er truede i det danske agerland, og 43 arter er opført pü den danske rødliste; men hvad skal man egentlig gøre, hvis man ønsker at passe pü de sommerfugle, der lever pü ens jorde?

4

AF IRENE BRANDT

10

To ürs landsforsøg med radrensning i vürbyg har resulteret i nogle generelle anbefalinger om valg af ukrudtsstrategi.

7 GrĂŚskalvene er blevet til kvalitetskød Det har indtil nu vĂŚret svĂŚrt at fĂĽ økonomi i at opfede tyrekalve fra malkeproduktionen økologisk. To østjyske landmĂŚnd har sammen med Ă˜kologisk Landsforening forsøgt at ĂŚndre pĂĽ dette.

8 Fü styr pü jordlopperne Rapsjordlopper er det vÌrste skadedyr i økologisk vinterraps og en af de vigtige ting man skal have styr pü for at fü et ordentligt udbytte.

9 Efterspørgslen efter økologisk raps fortsĂŚtter Efterspørgslen pĂĽ økologisk raps er fordoblet de sidste ti ĂĽr, og det vil fortsĂŚtte, vurderer Henrik Kløve, Ă˜kologichef i DLG i forbindelse med en markvandring pĂĽ Stenalt Gods.

11 EnggrĂŚs gøder korn og gulerødder Ă˜kologiske planteavlere omkring Nørre Ă… høster økologiske nĂŚringsstoffer i engene og bruger dem pĂĽ de dyrkede marker. Se og hør hvordan pĂĽ markvandring 4. juli.

11 Nyt fra ICROFS

1.028 landmÌnd har i ür søgt om støtte til at omlÌgge til økologi eller udvide den økologiske produktion. 513 ansøgere er nye økologer, der omlÌgger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion OMLÆGNING

MARK OG STALD

6 Radrensning i vĂĽrbyg

3

41.000 hektar ny økologisk jord i 2016

INDHOLD:

6 Fagligt talt – Insekterne har glade dage

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Flere folde mere grÌs MÌlkeproducent Flemming BirkjÌr Christensen er güet fra 19 folde sidste ür til 33 folde i ür til sine 235 malkekøer.

Attraktive udearealer øger økologiske kyllingers aktivitet

Den største omlÌgning til økologi siden slutningen af 1990’erne er pü vej blandt danske landmÌnd, der lige nu udviser stor interesse for at producere økologisk.

1.028 landmÌnd har i ür søgt om støtte til at omlÌgge til økologi eller udvide deres økologiske areal.

Heraf er 513 ansøgere nye økologer, der omlÌgger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion.

Tilgangen af nye økologer har i à HUH nU OLJJHW PHOOHP RJ bedrifter ürligt, ind til den tog fart i 2015.

- Det er opløftende at se, hvor stor interessen er for økologi blandt landmÌndene. Regeringen mener, at økologien i Danmark skal drives frem pü markedsvilkür. Man mü sige, at det er tilfÌldet i disse ür, hvor der L à HUH SHULRGHU KDU PDQJOHW ¥NRORgiske varer pü hylderne i supermarkederne. De danske landmÌnd er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel, og det giver mig en stÌrk tro pü, at vi kan styrke Danmarks førerposition pü økologiomrüdet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Finansieringen er pü plads Den seneste opgørelse af det økologiske areal er fra 2014, og her udgjorde arealet ca. 176.000 hektar. Sidste ür blev der søgt om omlÌgningstilskud til 22.000 ha. I ür er der hidtil ansøgt om tilskud til cirka 41.000 hektar, hvoraf 38.000 hek-

MAD OG MARKED 12 EU bremser stalddørspakke (8 KD U à HUH Y VHQWOLJ LQGVLJHOVHU PRG LQGKROGHW L GHQ VnNDOGWH VWDOGdørspakke, og Danmark har nu füet en frist frem til 19. september til at reagere pü EU kommissionens kritik

tar er nye økologiske arealer. Samlet svarer det til, at der er søgt økologisk arealtilskud for 310 mio. kroner. Det samlede økologiske areal i Danmark er derfor sandsynligvis ca. 230.000 ha. Det faktiske tal kendes ikke, da Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort de faktiske tal for 2015.

Det endelige antal ha for 2016 ligger ogsü først fast efter 1. september, da nogle ansøgere hvert ür vÌlger at trÌkke deres ansøgninger tilbage.

Miljø- og fødevareministeren slür GRJ IDVW DW ÀQDQVLHULQJHQ HU Sn plads, sü alle landmÌnd, der opfylder betingelserne, i 2016 kan fü deres ansøgning imødekommet. Regeringen fremrykker sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative midler, sü alle ansøgninger kan blive imødekommet.

Bred interesse Det er isĂŚr mĂŚlkeproducenter, der lĂŚgger om, men ogsĂĽ andre typer landbrug lĂŚgger i stigende grad om til økologi. Hos Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, der rĂĽdgiver landmĂŚnd om øko-omlĂŚgning, har man oplevet en markant stigende interesse fra landmĂŚnd for at fĂĽ lavet et sĂĽkaldt ’øko-omlĂŚgningstjek’ af gĂĽrden.

- Vores konsulenter har i ĂĽrets første mĂĽneder lavet nĂŚsten lige sĂĽ mange omlĂŚgningstjek som i hele 2014, og der er en bred interesse for alt fra økologisk hønsehold til bĂŚrproduktion. I øjeblikket besøger vi isĂŚr mange landmĂŚnd, der overvejer økologisk svineproduktion, siger Per Kølster, der er formand i Ă˜L, i en pressemeddelelse. Han tilføjer: - Og det er der hĂĽrdt brug for. Efterspørgslen pĂĽ økologisk svinekød er stor bĂĽde i Danmark og pĂĽ vores eksportmarkeder - bedst illustreret af, at slagteriet Friland betaler en bonus pĂĽ 1.000 kroner til landmanden for hver so, der bliver økologisk.

22 af landets kommuner har i de senere ĂĽr samarbejdet med Ă˜L om mĂĽlrettede øko-omlĂŚgningstjek til landmĂŚnd med jord typisk i naturog drikkevandsfølsomme omrĂĽder.

14 Forarbejdning af egne rĂĽvarer giver trovĂŚrdighed (JHQ IRUDUEHMGQLQJ Sn JnUGHQ JLYHU RIWH VWÂĄUUH Ă HNVLELOLWHW RJ HQ EHGUH bundlinjen, men det er sjĂŚldent en genvej til mere fritid

15 Det krÌver mange kompetencer at indrette produktion pü gürden Mens størstedelen af landbruget stadig satser pü bulkproduktion, er der et voksende antal landmÌnd, som med succes har vendt ryggen til volumenlandbruget og i stedet satser pü at fü mere vÌrdi ud af deres afgrøder og dyr ved at forarbejde dem pü gürden.

16 Ă˜kologien slog alle rekorder pĂĽ NorthSide Der var styr pĂĽ bĂĽde madhygiejne og økologi, da ca. 30.000 gĂŚster blev bespist med økologisk mad pĂĽ musikfestivalen NorthSide i Aarhus

17 Kig indad hvis du vil ud

13 Tag en bid af Danmark

'HW KDQGOHU RP DW ÀQGH LQG WLO ÀUPDHWV NHUQHY UGLHU RJ GHW HQNHOWH produkts dna, hvis man skal have succes med at omplante danske Woodshade Organics er tilbage pü fødevarer til et liv pü udenlandske butikshylder sporet og lancerer chokolade-serie, som er mülrettet eksportmarkedet

Rigtig tekst til billede i 591 RETTELSE: OvenstĂĽende billede, som blev bragt i artiklen Rødder skal vinde de nĂŚste merudbytter i Ă˜kologi & Erhverv, nr. 591, side 14, havde en fejlagtig billedtekst. Den rigtige tekst er: PhD studerende Camilla Ruø Rasmussen og lektor Dorte Bodin Dresbøll fortĂŚller om, hvordan man kan studere rodvĂŚkst og rodaktivitet i tĂĽrnene. Vi beklager fejlen.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

1. juli 2016 nr. 592

Plantefaglig Dag pü Kroghsminde var velbesøgt.

Kroghsminde ɝ 130 malkekøer ɝ Dyrker 450 ha – heraf er 300 ha forpagtet. ɝ 50 pct. af jorden bruges til grÌsning ɝ 50 pct. af jorden til planteavl ɝ Gürden producerer mÌlk, kød og planter. ɝ Gürden er selvforsynende med foder herunder lupiner og hestebønner. ɝ Proteinafgrøderne crimpes pü gürden. ɝ Gürdens biogasanlÌg stod klart i september 2015. ɝ Ud over Kroghsminde leverer to mÌlkproducenter og en kyllingeproducenter (alle økologer) dybstrøelse til biogasanlÌgget. Leverandørerne für afgasset gylle retur. ɝ agriKomb har leveret biogasanlÌgget, der er kendetegnet ved robust indfødnings- og omrøringsteknik for faste biomasser som dybstrøelse.

Biogas er svaret pĂĽ mange spørgsmĂĽl BiogasanlĂŚgget pĂĽ Kroghsminde ved Ă˜lgod har vĂŚret lĂŚnge under vejs; men nu stĂĽr det der, og det kører

BIOGAS TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Ă˜kologisk biogasproduktion understøtter mange af de udfordringer de økologiske landmĂŚnd stĂĽr overfor.

Biogasproduktionen kan sikre en optimal forsyning af nÌringsstoffer til de økologiske marker – samtidig med, at klimaet tilgodeses, selvforsyningen øges og landmÌndene für adgang til endnu en forretningsgren: energiproduktion.

I øjeblikket er cirka 15 økologiske biogasanlĂŚg i planlĂŚgningsfasen, PHQV Ă€UH DQO J HU HWDEOHUHW RJ NÂĄrer. Ét af disse anlĂŚg stĂĽr pĂĽ gĂĽrden Kroghsminde ved Ă˜lgod i Vestjylland.

I sidste uge var der Plantefaglig Dag arrangeret af Planteavlsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, og dagen foregik pĂĽ Kroghsminde, hvor deltagerne viste stor interesse for biogasanlĂŚgget, som siden september sidste ĂĽr har leveret strøm og afgasset gylle.

Lugtfrit - Hvis man giver sig i kast med at etablere et økologisk biogasanlÌg, skal man ikke undervurdere den proces, der gür forud, sagde Jens Krogh, der har drevet landbrug pü gürden siden 1989. OmlÌgningen til økologi fandt sted i 1995.

Og processen, der gik forud, bestod af studieture til blandt andet Tyskland, hvor der er gode erfaringer

med drift af biogasanlÌg, der kan hündtere faste biomasser. Snak med naboer indgür ogsü i forberedelserne, for der er frygt for støj- og lugtgeQHU VDPW ¥JHW WUDÀN QnU GHU HU XGVLJW til et biogasanlÌg pü en nabogürd.

- Men lugtgenerne kan undgüs, ved valg af det rette anlÌg. Og I kan jo selv lugte og høre, at büde støj- og lugtgener ikke er fulgt med vores anlÌg, sagde Jens Krogh.

Samarbejde Udover dybstrøelse og ensilage fra Kroghsminde leverer yderligere to økologiske mÌlkeproducenter og en økologisk kyllingeproducent dybstrøelse til biogasanlÌgget pü Kroghsminde. Det krÌver en koordinering af leverancerne, da dybstrøelsen skal bruges inden for en kort periode.

- I dag er vi faktisk i den situation, at det mest optimale ville vĂŚre at bygge endnu en tank, fordi vi faktisk har for meget biomasse. Vi kunne udnytte gasindholdet bedre, med en ekstra afgasningstank, og vi overvejer, om vi allerede nu skal udvide anlĂŚgget, siger Jens Krogh.

God forretning BiogasanlÌgget pü Kroghsminde producerer 340 kWh i timen baseret pü 150 kbm biogas. MÌngden af biogas vil kunne øges med 20-30 pct., hvis anlÌgget udvides med en ekstra tank.

- Det er salget af strøm fra anlÌgJHW GHU ÀQDQVLHUHU DQO JJHW 2J som det ser ud i dag, er det ikke en dürlig forretning at producere biogas, fortalte Jens Krogh.

Gødning

Jens Krogh har bygget et økologisk biogasanlĂŚg pĂĽ sin gĂĽrd Kroghsminde ved Ă˜lgod. Gassen fra biogasanlĂŚgget producerer strøm pĂĽ anlĂŚgget til højre.

De bakterier, der skal omdanne dybstrøelsen og ensilagen til gas, etableres ikke fra den ene dag til den anden. Der kan gü op til to ür, før den rigtige bakteriesammensÌtning er tilstede i tankene. Jens Krogh supplerer derfor dybstrøelsen og ensilagen med konventionel majs, som indtil videre har vist sig at vÌre vigtig for at speede processen op.

- Restproduktet er gødning til vores marker, og vi forventer, at kvaliteten af gødningen bliver bedre end kvaliteten af biomassen inden den blev afgasset. N-indholdet er dog ikke helt sü højt, som jeg havde forventet, fortalte Jens Krogh, som i øjeblikket eksperimenterer med at udlÌgge den afgassede biomasse pü sine marker - dels via nedfÌldning og dels via slangeudlÌgning.

- Vi kørte gødningen ud i marts, og allerede i maj kunne vi se forskel pü

marken. Umiddelbart ser udlĂŚgning med slange ud til at give det bedste N-optag pĂĽ marken, sagde Jens Krogh.

Den store udfordring Da økologireglerne ikke tillader brug af afgasset biomasse fra konventionelle biogasanlÌg er der store udfordring for de økologiske landmÌnd, at skabe det nødvendige forsyningsgrundlag for et økologisk biogasanlÌg.

En konventionel landmand vil typisk tilslutte sig et biogasanlĂŚg med det formĂĽl at kunne komme af med en overskudsproduktion af gylle.

Den økologiske landmand derimod vil vÌre interesseret i at fü et udE\WWH L IRUP DI RSNYDOLÀFHUHW J¥GQLQJ til markerne ud af sit biogasanlÌg.

Men den store udfordring er, at nÌringsstofbehovet er størst i de om-

rüder af landet, hvor den økologisk produktion først og fremmest er rettet mod planteavl. Samtidig er de økologiske mÌlkeproducenter koncentreret i andre egne af landet.

- Biogas kan blive den løsning, som gør de økologiske planteavlere uafhÌngige af den konventionelle gylle; men den store udfordring, som vi endnu ikke har fundet svaret pü, er derfor, hvordan vi für løst problemet PHG GHQ XOLJH JHRJUDÀVNH IRUGHOLQJ af gyllen og de transportmÌssige udfordringer dette medfører, sagde Jens Krogh.

Vil du vide mere om biogas? ‌ sü kan du komme pü bedriftsbesøg om merudbytte med biogasgylle 4. juli ved Randers. LÌs mere om dette arrangement side 11.

AKTUELT

1. juli 2016 nr. 592

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Undgü de økologiske fÌlder Sommerfugle er truede i det danske landskab, og 33 arter er opført pü den danske rødliste; men hvad skal man egentlig gøre, hvis man ønsker at passe pü de sommerfugle, der lever pü ens jorde?

NATURPLEJE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Konsulterer man den danske rødliste over truede dagsommerfuglearter, für man syn for sagen: Ud af 98 arter er 33 pü listen; men af de 98 er 12 arter allerede forsvundet fra de danske landskaber – ti arter levede i skovene, mens to arter – Svalehale og Stor Ildfugl – levede i det übne land.

- Vi har mistet nÌsten alle skovarterne i Danmark. De nÌste i rÌkken over de mest truede arter lever i det übne land pü nÌringsfattige habitater, siger naturkonsulent Anne Erland Eskildsen fra Seges. Hun tilføjer: - Mange landmÌnd vil gerne give sommerfuglene en hündsrÌkning, sü de planter blomsterstriber. De kan have en god effekt som nektarkilder for sommerfuglene i sommerperioden, men i vÌrste fald kan de komme til at have den stik modsatte virkning sü man i den aller bedste mening etableret det, vi kalder en økologisk fÌlde. Det vil sige et areal, KYRU VRPPHUIXJOHQH NODUHU VLJ ÀQW L

nogle fĂĽ uger, men til gengĂŚld ikke kan klare sig pĂĽ sigt.

En sommerfugl er kun sommerfugl et par uger af sit liv, forud har sommerfuglen vÌret larve, og det glemmer vi, nür vi laver blomsterstriber, som pløjes op üret efter de blev etableret.

- De blomster, der typisk indgür i en blomsterstribe, er gode nektarkilder for alle sommerfugle. Problemet er, at larverne ikke lever pü hvad som helst. Typisk er hver art knyttet til en eller fü planter. Forsvinder disse planter, forsvinder sommerfuglene ogsü, siger Anne Erland Eskildsen og tilføjer: - Den biodiversitetskrise, vi taler sü meget om, er i virkeligheden en formidlingskrise, for der er god viden om, hvilke tiltag der enten gavner eller ligefrem skader de sürbare arter, men ofte formidles den ikke tilstrÌkkeligt ud til de landmÌnd, der skal udføre plejen.

Indsamler viden I England har man faktaark for hver enkelt sommerfugleart, der fortĂŚller, hvilke planter sommerfuglen lever pĂĽ, og hvordan man skal pleje den natur, arten lever i.

- Südanne ark har vi desvÌrre ikke herhjemme, sü vi eksperimenterer os frem til den nødvendige viden, fortÌller Anne Erland Eskildsen.

Ikast-Brande Kommune er Ên af de kommuner, der arbejder mülrettet med forsøg, der skal forbedre truede sommerfugles levesteder.

- Nür man ikke ved noget med sikkerhed, mü man prøve sig frem,

og det gør de i Ikast-Brande Kommune, hvor de pü to forskellige overdrev ved Halle Sø laver forsøg med henholdsvis sen og tidlig slüning. Pü Linnebjerg Bakkeø har kommunen tilsvarende lavet en plejeindsats til gavn for den sjÌldne dagsommerfugl Brun Pletvinge, som lever i skovlysninger, skovenge og i overgangen mellem skoven og det übne land, fortÌller Anne Erland Eriksen.

Korridorer er ikke løsningen Naturkorridorer har vist sig ikke at vÌre et tiltag, der fremmer de sjÌldne sommerfugles udbredelse.

- I stedet for en rÌkke mindre, spredte lokaliteter, har det vist sig, at større sammenhÌngende arealer, hvor plejen tilgodeser de forskellige arter behov er langt mere effektivt.

Pü Linnebjerg Bakkeø har IkastBrande Kommune succes med at tynde i skoven, sü der er kiler igennem skoven, hvor sollyset nür ned.

Det fremmer spredningen af Brun Pletvinge i omrĂĽdet, fordi denne VRPPHUIXJO IRUHWUÂ NNHU DW Ă \YH XGH i lyset, i skygge bliver den inaktiv og sĂŚtter sig, fortĂŚller Anne Erland Eskildsen.

Lufthavne er gode Biologerne har ogsĂĽ konstateret, at lufthavnene har vist sig at vĂŚre rigtig gode levesteder for mange sommerfuglearter.

- I virkeligheden foregĂĽr plejen pĂĽ lufthavnsarealerne med henblik pĂĽ at holde de store rovfugle vĂŚk.

Derfor slür de arealerne relativt højt, hvilket fremmer urter og begrÌnser

grÌssernes udbredelse pü arealerne – og de udpiner jorden ved at fjerne alt afklippet fra arealerne. Denne metode kan vi ogsü praktisere uden for lufthavnene. Det vÌrste man kan gøre er at pløje sit overdrev op for at sü blomsterstriber, for pü overdrevet var der sandsynligvis allerede de planter, sommerfuglenes larver levede pü, siger Anne Erland Eskildsen.

Hun tilføjer: - Nogle landmÌnd laver ogsü blomsterstriberne, fordi de ønsker at tilgodese vildtet pü deres ejendom; men i stedet kan man tage udgangspunkt i, hvilke plejetiltag der gavner de sürbare sommerfuglearter, for disse tiltage vil ogsü vÌre til gavn for vildtet.

Paraplyarter I det hele taget anbefaler Anne Erland Eskildsen, at landmÌnd, der har de nÌringsfattige biotoper pü deres ejendom, undersøger, hvilke arter der lever i deres omrüde og tager kontakt til naturkonsulenterne, inden de stikker ploven i jorden, for forsvinder vÌrtsplanterne fra omrüdet, sü er det ogsü sket med sommerfuglene.

- Man kan med fordel tage afsĂŚt i de arter, der er mest krĂŚvende, laver man en mĂĽlrettet plejeindsats for disse arter, fĂĽr man ogsĂĽ forbedret forholdene for de mindre krĂŚvende arter. Vi kalder derfor ogsĂĽ de mest krĂŚvende arter for paraplyarter, fordi en mĂĽlrettet plejeindsats til gavn IRU GLVVH DUWHU JDYQHU Ă HUH DQGUH DUter, siger Anne Erland Eskildsen.

Denne Streg-bredpande er endnu ikke truet, men den lever pĂĽ enge, overdrev brakmarker, vejkanter m.v., sĂĽ pas pĂĽ den derude.

Disse fem dagsommerfuglearter er kritisk truede: ɝ Aricia artaxerxes - Sortbrun blüfugl ɝ Boloria euphrosyne - Rødlig perlemorsommerfugl ɝ Euphydryas aurinia - Hedepletvinge ɝ Maculinea arion - Sortplettet blüfugl ɝ Pyrgus armoricanus - Fransk bredpande

Anne Erland Eriksen er naturkonsulent i Seges med speciale i sommerfugle.

Et godt sted at starte Sü lÌnge der ikke er danske faktaark, der beskriver, hvordan man kan fremme de forskellige arter, mü landmanden selv tage initiativer, nür han ønsker at fremme de sjÌldne dagsommerfugles udbredelse pü sin jord.

- Et godt sted at starte er pĂĽ Fugle og Naturs hjemmeside. PĂĽ hjemmesiden kan man se, hvilke arter der lever i det omrĂĽde, man har jorde.

Man kan ogsĂĽ installere en app pĂĽ sin telefon, der hedder Naturbasen.

Ved hjÌlp af app’en kan man ogsü In VYDU Sn KYLONH DUWHU PDQ ÀQGHU pü sin jord – man kan for eksempel uploade et billede af en sommerfugl, sü für man svar pü, hvilken art der er tale om, siger Anne Erland Eskildsen.

Hun anbefaler ogsĂĽ at man tager kontakt til medarbejderne i den kommunale naturafdeling, hvor der ogsĂĽ vil vĂŚre muligt at fĂĽ hjĂŚlp til at starte en plejeindsats.

- Men lad vÌre med kun at gennemføre Êt plejetiltag pü hele arealet. Vi har i Nordjylland oplevet et rigtigt skrÌmmende eksempel, hvor man ivÌrksatte afgrÌsning pü et areal, hvor den sjÌldne dagsommerfugl Hedepletvinge levede; men afgrÌsningen blev grebet forkert an med det resultat, at alle sommerfuglelarvens vÌrtsplanter forsvandt, og dermed forsvandt sommerfuglen ogsü. Lav i stedet forskellige tiltag pü arealet, og hold øje med hvilke tiltag, der har den bedste effekt, inden du lÌgger dig fast pü, hvilke tiltag, der skal sÌttes ind med pü hele arealet, siger Anne Erland Eskildsen.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

1. juli 2016 nr. 592

MARK & STALD )$*/,*7 7$/7 $) $11( (5,.6(1 .2/2*,5c'*,91,1* '$10$5.

,16(.7(51( +$5 */$'( '$*( -HJ NRPPHU OLJH IUD HW PDUNEHV¡J KYRU GHW DI ÁHUH JUXQGH YDU W\GHOLJW DW VH KYLONH NRUQPDUNHU GHU YDU EOHYHW YDQGHW , GH XYDQ GHGH PDUNHU KROGW NRUQEODGELOOHQV ODUYHU HQ IHVW Sn GH ¡YHUVWH EODGH DI EnGH YnUE\J RJ KDYUH +DYUH KDU HW VWRUW IDQHEODG PHQ WURGV GHW YDU KHOH EODGHW JQDYHW QHG WLO VNLQGHW Sn HQNHOWH SODQWHU .RUQEODGELOOHQV ODUYH RPWD OHV DI QRJOH VRP ·VNLGHULN NHQ· IRUGL GHQ JHPPHU VLJ XQGHU VLQ HJHQ DII¡ULQJ VRP GHQ VSU¡MWHU RS Sn U\J 3n GHQ SRVLWLYH JHQ 'HW HU VLNNHUW VPDUW IRU IURQW Pn YL JO GH RV RYHU DW ODUYHQ GD GHQ Vn OLJQHU HQ Q\WWHLQVHNWHUQH IRUPHQWOLJ RJVn GUnEH YnG MRUG RJ GHUPHG KDU HQ IHVW 'H HU EDUH DOWLG LNNH YLUNHU WLOORNNHQGH Sn OLGW IRUVLQNHW GD PDGHQ VNDO IXJOH RJ URYLQVHNWHU 7LO JHQ RSIRUPHUHV I¡UVW J OG HU GHQ I¡OVRP RYHUIRU NROGW YDQGLQJVYDQG GHU MR VRP UHJHO NRPPHU PHG HW VW¡UUH WU\N HQG DOPLQGHOLJ QHGE¡U RJ GHW NDQ IDNWLVN EUHPVH HW DQJUHE 6n RYHUYHM GHW KYLV GX VHU ODUYHU Sn RYHU KDOYGHOHQ DI IDQHEODGHQH RJ GX KDU PXOLJKHG IRU DW YDQGH

“

%ODGOXVHQH YDU RJVn L VYLQJ L KDYUHQ RJ PHG GHQ RSIRUPHULQJV KDVWLJKHG GH NDQ O JJH IRU GDJHQ XQGHU JXQVWLJH IRUKROG NDQ GH JRGW WDJH HQ GHO DI XGE\WWHW 'HW NDQ VWDGLJ IRUXQGUH DW W QNH Sn DW pQ EODGOXVHKXQ NDQ In RS PRG XQJHU RJ DW GLVVH DOOHUHGH HU JUDYLGH QnU GH EOLYHU I¡GW ² RJ DW JUDYLGLWHWHQ YHO DW P UNH NXQ YDUHU HQ XJH« 3n GHQ SRVLWLYH IURQW Pn YL JO GH RV RYHU DW Q\WWHLQVHNWHUQH IRUPHQWOLJ RJVn KDU HQ IHVW 'H HU EDUH DOWLG OLGW IRUVLQNHW GD PDGHQ VNDO RSIRUPHUHV I¡UVW 0DQ YLO WLO DW ODYH IRUV¡J PHG DW XGV WWH PDULHK¡QV PHG GURQHU L NRUQDIJU¡GHU Vn GH NDQ WDJH VLJ DI EODGOXVHQH 1RJHW OLJQHQGH KDU Y UHW IRUV¡JW I¡U IRU PDQJH nU VLGHQ 'HW EOHY GHVY UUH HQ GXQGUHQGH ÀDVNR GD GH XWDNQHPPHOLJH ·K¡QV· VWUDNV HIWHU XGV WQLQJHQ UHMVWH DI WLO DOOH PXOLJH DQGUH VWHGHU 6HOY L MRUGHQ HU GHU IRUPHQWOLJ PHUH OLY HQG QRUPDOW 'HW JLYHU HQ JRG RJ KXUWLJ RPV WQLQJ DI GHW RUJDQLVNH PDWHULDOH RJ GHUPHG HQ K¡MHUH NY OVWRIIULJLYHOVH 'HW HU VWDGLJ HW JRGW WLGVSXQNW IRU DIJU¡GHUQH DW In OLGW HNVWUD DW OHYH DI 1RJOH WDJHU YDUVOHU DI LQVHNWHU +YLV P\JJHQH VY UPHU RP DIWHQHQ VNXOOH GHW IRU HNVHPSHO Y UH W¡UW GH Q VWH WLPHU -HJ YLO GRJ QRN IRUHVOn '0, KYLV GX VNDO VNnUO JJH VHOY RP ÁHUH ODQGP QG EHUHWWHU DW GHU LQG LPHOOHP RJVn VQLJHU VLJ HQ YnG VN\ XQGHU UDGDUHQ

'HWWH OHG L nUHWV IRUV¡J PHG XNUXGWVEHN PSHOVH L YnUE\J HU EOLQGKDUYHW I¡U XNUXGWHW ÀN HW O¡YEODG RJ UDGUHQVHW JDQJH %\JJHQ HU VnHW Sn FP·V U NNHDIVWDQG 0DUNHQ Sn 6WHQDOW *RGV KDU HW ODYW XNUXGWVWU\N Foto: Anna-Christa Bjerg

Radrensning i vårbyg To års landsforsøg med radrensning i vårbyg har resulteret nogle generelle anbefalinger om valg af ukrudtsstrategi, som blev præsenteret af Specialkonsulent i økologi Lars Egelund Olesen, SEGES PLANTEAVL $) $11$ &+5,67$ %-(5* 9HG HW K¡MW XNUXGWVWU\N GHÀQHUHW VRP SFW XNUXGWVG NQLQJ YHG VNULGQLQJ NDQ PDQ RSQn HW PHUXGE\WWH Sn KNJ YHG UDGUHQVQLQJ PHQV HW ODYW XNUXGWVWU\N GHÀQHUHW VRP PLQGUH HQG SURFHQW G NQLQJ YHG VNULGQLQJ NDQ JLYH KNJ L PHUXGE\WWH IRU UDGUHQVQLQJ 9HG HW ODYW XNUXGWVWU\N HU GHW DOWVn XVLNNHUW RP PDQ InU HW PHUXGE\WWH IRU VLQ UDGUHQVQLQJ

1nU PDQ WDJHU EHVOXWQLQJ RP DW UDG UHQVH HOOHU HM VNDO PDQ RJVn WDJH L EH WUDJWQLQJ DW XNUXGWVP QJGHQ PLQGVNHV RJ DW GHU VNHU HQ PLQGUH RSIRUPHULQJ DI XNUXGW RYHU WLG Ved det høje ukrudtstryk reduceres XNUXGWVP QJGHQ PHG SURFHQW RJ YHG GHW ODYH XNUXGWVWU\N PHG SUR FHQW

8DQVHW XNUXGWVWU\N EHN PSHU UDG UHQVQLQJ LNNH URGXNUXGWHW PHQ UDG UHQVQLQJHQ NDQ IRUKLQGUH HOOHU UHGXFHUH RSIRUPHULQJHQ DI URGXNUXGW )RUV¡JHQH YLVHU DW PDQ NDQ IRUYHQWH HQ KDOY SFW SURWHLQ PHUH L E\JJHQ VRP HW UHVXOWDW DI UDGUHQVQLQJHQ VLJHU /DUV (JHOXQG 2OH VHQ 6HJHV

Anbefalinger ɻ - YQW RJ SHUIHNW VnEHG ɻ %OLQGKDUY DOWLG ² QnU XNUXGWHW HU WUnGH L MRUGHQ Vn QHG Sn NQ RJ WMHN /DY HYW HQ IDVW UXWLQH GDJH HIWHU VnQLQJ ɻ 5DGUHQV JDQJH 5HWWLGLJKHG HU DIJ¡UHQGH HIIHNWHQ DIK QJHU DI XNUXGW strykket. ɻ 5DGUHQVQLQJ NDQ LNNH VWn DOHQH ɻ 3ODQWHWDO ² DIJU¡GHQV HJHQ NRQNXUUHQFHHYQH HU DIJ¡UHQGH ɻ %ODQGV G I HNV E\J KDYUH HOOHU E\J YnUKYHGH NDQ RJVn ¡JH DIJU¡GHQV HJHQ NRQNXUUHQFHHYQH

MARK & STALD

1. juli 2016 nr. 592

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

GrĂŚskalvene er blevet til kvalitetskød Det har indtil nu vĂŚret svĂŚrt at fĂĽ økonomi i at opfede tyrekalve fra malkeproduktionen økologisk. To østjyske landmĂŚnd har sammen med Ă˜kologisk Landsforening forsøgt at ĂŚndre pĂĽ dette. Det første kalvekød er blevet solgt til restauranter i København, og tilbagemeldingerne er meget positive.

Der er büde mere smag, saft og kraft i bøffer fra kalve fodret med grÌs

Hos Michael Kjerkegaard trives kalvene, selvom de gĂĽr ude hele ĂĽret. Foto: Majbrit Terkelsen.

KALVEPRODUKTION AF MAJBRIT TERKELSEN Michael Kjerkegaard, Vejle, og Leif Rørbye, Barritskov, er de to landmÌnd, der siden forüret sidste ür, har afprøvet en opfedningsstrategi, hvor kalvene gür ude üret rundt, og dermed sparer landmanden omkostninger pü vinterstald. Kalvene fodres udelukkende med mÌlk fra koen og grÌs fra marken. Nür kalvene er et ür gamle, bliver de slagtet og solgt som kvalitetskød.

- Det billigste foder for kvĂŚg er grĂŚs. NĂĽr de selv henter det ude pĂĽ marken, er det endnu bedre, fortĂŚller Iben Alber Christiansen, der er kvĂŚgkonsulent og projektleder i Ă˜kologisk Landsforening. Projektet er baseret pĂĽ, at tyrekalvene i grupper af tre gĂĽr sammen med en ammetante GH IÂĄUVWH Ă€ UH PnQHGHU KHUHIWHU EOLYHU de fravĂŚnnet og skal leve af grĂŚsset, indtil de bliver slagtet, nĂĽr de er et ĂĽr gamle. Tre SDM kalve og en ammetante bliver leveret i et sĂŚt fra mĂŚlkeproducenten ud til landmanden, der opfeder tyrekalvene.

Vigtige ammetanter For tre müneder siden traskede kalvene rundt i sne og üd ensilage og hø, som gjorde det ud for det friske grÌs. Til en markvanding i juni müned hos Michael Kjerkegaard delte begge vÌrter ud af deres erfaringer med projektet indtil videre.

- Kalvene kan sagtens trives ude hele ĂĽret, sĂĽ lĂŚnge de har mulighed for at komme ind i lĂŚ. Men vi har erfaret, at kalvene er utroligt afhĂŚngig af de andre dyr, de gĂĽr sammen med. Vi har haft de fravĂŚnnede kalve til at gĂĽ sammen med nogle Hereford kalve hen over vinteren.

Hereford er mere hürdføre og gik ikke sü meget i lÌ i dürligt vejr, og det betød, at SDMkalvene ogsü blev ude, selvom de nok havde haft bedst af at komme i lÌ, fortalte Michael Kjerkegaard.

En anden erfaring, projektet har givet landmÌndene, er, at ammetanter i lÌngere tid er altafgørende for kalvenes trivsel. – Vi har lÌrt, at ko og kalve bør gü sammen i lÌngere tid end blot GH À UH PnQHGHU VRP SURMHNWHW ODJGH op til. Specielt i vinterperioden sikrer koen tilvÌkst og ly for kalvene i dürligt vejr, siger Iben Alber Christiansen.

Kok vild med kødet Ă˜konomien er klart den største udfordring ved at opfede kalvene økologisk. Det første kød er blevet afsat gennem slagteriet Mineslund til en kantine og en restaurant i København. Spisekvaliteten og smagen pĂĽ kød fra dyr opfedet pĂĽ grĂŚs, er ogsĂĽ en del af projektet. De første udmeldinger fra kokkene er yderst positive.

- Kødet har en virkelig god smag og konsistens. Det er kalv ja, men kødet er mørkere og mere fyldig i VPDJHQ PHQ MHJ RSIDWWHU LNNH DW À Q heden i kødstrukturen er blevet forandret. Ud over den gode smag gør historien bag produktet ogsü indtryk pü mig, og det er noget, jeg bruger i forbindelse med serveringen af kødet, fortÌller Kenneth Nielsen, kantinekoordinator hos Finansforbundet.

Højere pris for kødet Spørgsmület er sü, om afregningsprisen er økonomisk bÌredygtig for landmanden? Ifølge de to vÌrtslandmÌnd sü skal kiloprisen over 35 kr. og helst op pü 38 kr. før de vil fortsÌtte med at opfede tyrekalve fra mÌlkeproduktionen. I projektet er der ogsü regnet pü den foreløbige økonomi i opfedningen, baseret pü en kilopris pü 29 kr. som det første kød blev afregnet til, og den gür ikke til landmandens fordel, hvis ikke der bliver en bedre pris for kødet.

- I første omgang har kokkene lige

ville se produktet an, og smage køGHW LQGHQ GH ELQGHU VLJ WLO à HUH DIWD ler. Men mület er, at det her kød kan markedsføres som et kvalitetsprodukt med en god historie, og dermed indbringe den nødvendige merpris til landmanden, fortÌller Iben Alber Christiansen.

Til efterüret analyseres fedtsyresammensÌtningen i kødet. Tidligere undersøgelser har vist, at kød fra kvÌg, der gür pü grÌs indtil slagt-

ning, fremfor at blive opfedet pĂĽ korn, har en sundere fedtsyresammensĂŚtningen i den humane ernĂŚring.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

VÌlg en frøblanding med AberDart

• Bedste fordøjelighed og smag • Større foderoptagelse • Mest mÌlk i tanken

ÂŽ

Projektet er støttet af KvÌgafgiftsfonden, Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

1. juli 2016 nr. 592

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 26: 10,20 kr.

Friland A/S giver i uge 26 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 26: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 24: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.100,53 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,57 kr. 25-30 kg: 16,57 kr. 30-40 kg: 17,93 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 26: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,50 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,00 kr./kg., kontrakttillæg: 2,50 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Få styr på jordlopperne Rapsjordlopper er det værste skadedyr i økologisk vinterraps og en af de vigtige ting man skal have styr på for at få et ordentligt udbytte VINTERRAPS AF ANNA-CHRISTA BJERG

En strategi kan være at følge varslerne for rapsjordlopper tæt og undlade at dyrke raps i år med højt varsel for rapsjordlopper.

Erfaringsmæssigt er der højt varsel for rapsjordlopper hvert 6-7 år. Men der er masser at eksempler på, at dyrkning af økologisk vinterraps kan gå godt trods varsel om mange rapsjordlopper. Der er en lang række faktorer, man kan arbejde med, der kan holde rapsjordlopper nede og modvirke deres skadevirkninger, hvis man ønsker at dyrke raps, nu hvor prisen er høj.

Foreløbige anbefalinger fra Projekt stabile udbytter i vinterraps blev præsenteret på en markvandring i juni på Stenalt Gods, baggrunden for DQEHIDOLQJHUQH HU UDSVIRUV¡J Sn ÁHre forskellige lokaliteter, samt at man har fulgt og indsamlet erfaringer fra ti forskellige bedrifter med marker, der blev sået til med vinterraps i efteråret 2014.

En central udfordring Diskussionen centrerede sig om rapsjordlopper, som er en af de cen-

trale udfordringer i økologisk dyrkning af vinterraps. Voksne rapsjordlopper hæmmer planternes vækst om efteråret, mens larverne ødelægger stængler og bladstilke i årets første måneder. Store og kraftige planter i god vækst er det vigtigste kriterium for, at en rapsmark kan overleve et angreb af rapsjordlopper og give et godt udbytte.

Derfor er sædskifte, sortsvalg, såtidspunkt, såbed og plantetal, næringsstoftilførsel og ukrudtsbekæmpelse en del af skadedyrsforebyggelsen.

Anbefalinger Kløvergræs er den bedste forfrugt til vinterraps, mens et fornuftigt sortsvalg kan være linjesorten Quartz, der kan etableres tidligt og er billig i udsæd, eller hybridsorter, f.eks. Carlo og Exclusiv, som har kraftig vækst og kan etableres med lavere udsædsmængde.

Altafgørende er et godt såbed og en rettidig såning senest 10. august alle andre steder end kystnære og varme område som smålandshavet, hvor man kan så lidt senere i august.

I økologisk vinterraps går man højere op i plantetal end ved dyrkning af konventionel raps for at sikre, at afgrøden kan konkurrere med ukrudtet og overskygge det. Diskussionen om det rette plantetal slutter aldrig.

Til konventionelt dyrkede raps anbefaler man 36-38 planter/m3, til økologiske raps går man højere op, nogen gange helt op til 50 eller 65 planter, men det høje plantetal giver

mindre planter, som er mere følsomme for angreb af rapsjordlopper. Her vil det være langt bedre med færre og kraftigere planter, fordi de ikke bliver så slemt angrebet af rapsjordlopper, og de påvirkes heller ikke så meget af angrebene. – 20 til 22 gode kraftige planter pr. kvm. er sådan set nok, fortalte planteavlsrådgiver Poul Christensen.

- Hvis man sår på række og radrenser, kan man tillade sig at gå ned i plantetal supplerede specialkonsulent i økologi Lars Egelund Olsen.

Med lavt ukrudtstryk og kløvergræs som forfrugt, kan man vælge en rækkeafstand på 12,5 cm, mens man ved et stort ukrudtstryk kan gå højre op indtil maximalt 50 cm rækkeafstand.

En effektiv pløjning inden etablering og radrensning to-tre gange er den anbefalede behandling mod ukrudt. Hvis man ikke kan prioritere nok gødning til vinterrapsen, bør man dyrke en anden afgrøde, siger erfaringerne.

Andre strategier for bekæmpelse Ud over at sikre store kraftige planter i god vækst, er der i forsøgene afprøvet forskellige andre strategier

for at lokke rapsjordlopperne andre steder hen eller afskrække dem, så de ikke vælger at slå sig ned på rapsplanterne. Det er f.eks. at så majroer sammen med raps for at lokke rapsjordlopperne væk eller lægge bånd af kalk ud tæt ved rapsplanterne, men man har indtil videre ikke fundet frem til nogen strategi med en sikker effekt.

Resolut omsåning ved angreb Når man har valgt at så økologisk vinterraps, skal man tjekke sin økologiske vinterrapsmark for rapsjordlopper sidst i marts eller senest først i april. Det gøres ved at trække 1520 planter op hen over marken, og skære stænglen over med et langt skråt snit og tælle de hvide larver.

Store kraftige planter kan klare sig og give et godt udbytte, selv om der er fem larver pr. plante, mens små spinkle planter måske bliver hårdt ramt allerede ved to larver pr. plante. Det er altså en vurdering, om marken er i stand til at give et ordentligt udbytte, og hvis planterne er hårdt angrebet af rapsjordlopper, er det vigtigt, at man tager en hurtig beslutning og sår en anden afgrøde i stedet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

MARK & STALD

1. juli 2016 nr. 592

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9

Efterspørgslen efter økologisk raps fortsĂŚtter Efterspørgslen pĂĽ økologisk raps er fordoblet de sidste ti ĂĽr, og det vil fortsĂŚtte, vurderer Henrik Kløve, Ă&#x2DC;kologichef i DLG i forbindelse med en markvandring pĂĽ Stenalt Gods

VINTERRAPS AF ANNA-CHRISTA BJERG Forbruget af rapsolie til margarine og blandbart smør er mere end fordoblet over de sidste ti ür, og efterspørgslen efter økologisk rapsolie stiger fortsat. Derfor kan prisen pü økologisk rapsolie formentlig forventes at forblive høj. Den 16. juni var prisen 7,12 kr. for et kg økologisk raps. DLG forventer fremover at have forskellige afregningspriser pü økologisk rapsolie, efterhünden som den ¥NRORJLVNH UDSV EUXJHV WLO à HUH IRU mül i forskellige priskategorier.

Indtil nu er det isĂŚr efterspørgslen af økologisk rapsolie til Ă&#x2DC;kokĂŚrgaarden og andre levnedsmidler med økologisk rapsolie tilsat, der har drevet efterspørgslen efter økologisk rapsolie frem. Markedet for Ă&#x2DC;kokĂŚrgaarden toppede i 2014, sĂĽ

nu er opgaven at brande økologisk UDSVROLH WLO DW LQGJn L Ă HUH OHYQHGV middelprodukter. Ă&#x2DC;kologisk rapsolie brandes DLG arbejder aktivt pĂĽ at brande økologisk rapsolie som et â&#x20AC;&#x2122;high endâ&#x20AC;&#x2122; produkt, som altid skal have en høj pris. Denne brandingindsats kan indeholde elementer som ISOFHUWLĂ&#x20AC; FHULQJ DI SURGXNWLRQHQ EO D sporbarhed, at olien er økologisk, ELRGLYHUVLWHW VWRU\WHOOLQJ RJ Ă HUH HOH menter. Hver indsats skal belønnes med en højere pris, ellers er det ikke indsatsen vĂŚrd. Dette er DLGâ&#x20AC;&#x2122;s strategi for at sikre en fortsat høj pris pĂĽ rapsolie til landmanden. Udviklingen HU L JDQJ RJ UDSVROLH EUXJHV L Ă HUH RJ Ă HUH SURGXNWHU I HNV QRJOH W\SHU Ă&#x20AC; VNHNRQVHUYHV VDXFHU VDODWPDULQD der og i fĂŚrdiglavede kageprodukter.

Fritureolie det nye marked Det er isÌr de lette rapsolier, den økologiske raps har vÌret brugt til hidtil, men nu arbejder DLG pü at lancere en økologisk fritureolie. Det er et stort marked, der vil kunne sikre en fortsat vÌkst i efterspørgslen efter økologisk rapsolie. Det vil dog ogsü vÌre et marked, der ikke kan oppebÌre en helt sü høj pris, sü den økologiske raps, der sÌlges til dette marked, vil blive afregnet med en knap sü høj pris.

Unikke egenskaber krĂŚver mere Indtil nu er rapsen kommet i en stor bunke, men der er kunder, der vil betale en bedre pris for rapsolie, der

for eksempel presset af frø af meget ren kvalitet. PĂĽ DLGâ&#x20AC;&#x2122;s fabrik pĂĽ Lolland koldpresses rapsfrøene, mens anlĂŚgget i Nordjylland kan varm-

presse rapsfrøene. Fremover vil, der EOLYH à HUH IRUVNHOOLJH NYDOLWHWHU GHU er skrÌddersyet til forskellige formül og forskellige kundegrupper.

Ekstra ansøgningsrunde for økologer Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Ă&#x2DC;kologisk Arealtilskud er ĂĽben. Ă&#x2DC;kologer kan frem til 1. september 2016 søge om tilsagn til nye arealer.

Hvis du er økolog, kan du søge nyt 5-ĂĽrigt tilsagn om Ă&#x2DC;kologisk Arealtilskud til arealer, der er tilgĂĽet din bedrift i perioden 22. april 2016 til og med 1. september 2016. Du kan kun søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde, hvis du var autoriseret økolog, eller du havde søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2016.

Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal vĂŚre modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2016. , HNVWUDUXQGHQ VÂĄJHU GX Sn HW V UOLJW DQVÂĄJQLQJVVNHPD GHU Âż QGHV Sn 1DWXU Erhvervstyrelsens hjemmeside under Ă&#x2DC;kologisk Arealtilskud. Her kan du ogsĂĽ lĂŚse mere om ordningen. Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.

Yderligere oplysninger Center for Landbrug, tlf. 3395 8000 E-mail: landbrug@naturerhverv.dk

MARKVANDRING Det er isĂŚr efterspørgslen pĂĽ økologisk rapsolie til Ă&#x2DC;ko-KĂŚrgĂĽrden, der har drevet markedet for økologisk raps frem. Nu skal økologisk rapsolie ogsĂĽ sĂŚlges til andre konsumprodukter.

Kvalitetsbehandling af frøet ved høst At lave kvalitetsolier krÌver kvalitetsfrø og i den forbindelse opfordrer Henrik Kløve til at skürlÌgge rapsen frem for at høste den direkte. ɝ Ved direkte tÌrskning für man mange brÌndte frø, og det giver afsmag i olien, fortÌller han.

For at fĂĽ en god afregning pĂĽ sit økologiske frø bør man desuden: Éť Tørre frøet (bedst med 7-8 % vand) Éť Rense frøet (mindst mulig urenheder, isĂŚr ikke tidsler og grĂĽbynke, som er sĂŚrlig slemme til at ødelĂŚgge smag, gøre olien sur og mindske holdbarheden) Éť Belufte frøet Ingen af disse tiltag er et krav fra DLGâ&#x20AC;&#x2122;s side, men det fremmer muligheden for at opnĂĽ en højere pris.

En af grundene til, at DLG kan holde en høj pris pü den danske økologiske rapsolie er en god kvalitet af frøet. Hvis ikke danske landmÌnd kan holde en høj kvalitet, vil industrien kunne dÌkke markedets efterspørgsel med billig importeret økologisk rapsolie fra Baltikum og Polen.

OM RECIRKULERING OG PROTEINAFGRĂ&#x2DC;DER

Tirsdag 5. juli kl. 14-17 pü Højbakkegaard, Tüstrup Vi mødes pü hjørnet af Ole Rømers Vej og Tørvevej.

MERE INFORMATION

â&#x20AC;˘

Margrethe Askegaard 5181 5588 mga@seges.dk

â&#x20AC;˘

Lektor Jakob Magid viser os rundt i markforsøgene med komposteret madaffald, slam, human urin og Fertigro.

Lektor Sven-Erik Jacobsen viser os sine markforsøg med proteinafgrøder, herunder ogsü quinoa, boghvede og amarant.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Bjarne Hansen 2115 8706 bh@okologi.dk Steffen Blume 6122 0473 stb@ecoadvice.dk

Markvandringen er en del af projekt â&#x20AC;?NĂŚringsstoffer retur til markerneâ&#x20AC;?.

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

1. juli 2016 nr. 592

En mark med grønrug og udlagt kløvergrÌs betragtes. Hovedformület med marken er at anlÌgge en god kløvermark, derfor holdes der igen med gødningen. Foto: Anna-Christa Bjerg.

Flere folde mere grĂŚs MĂŚlkeproducent Flemming BirkjĂŚr Christensen er gĂĽet fra 19 folde sidste ĂĽr til 33 folde i ĂĽr til sine 235 malkekøer AFGRĂ&#x2020;SNING AF ANNA-CHRISTA BJERG

MĂŚlkeproducent Flemming BirkjĂŚr Christensen fra Mogenstrup i Salling er med i projekt Mere grĂŚs til køer i store besĂŚtninger pĂĽ andet ĂĽr og viste sine grĂŚsmarker frem pĂĽ et bedriftsbesøg i juni. Sidste ĂĽr var første ĂĽr i projektet og en slags indkøringsĂĽr, fortĂŚller projektleder og økologisk kvĂŚgkonsulent Iben Alber Christiansen. Ă&#x2020;ndringerne hos Flemming BirkjĂŚr Christensen er for alvor slĂĽet igennem i ĂĽr, hvor antallet af folde til de 235 malkekøer er vokset til 33. , nU HU GHU HW EHGUH Ă RZ GHW HU lettere at fĂĽ køerne ud og hjem, siger Flemming BirkjĂŚr Christensen. Hensigten med de mange folde er, at der hver dag er nyt frisk grĂŚs til køerne, sĂĽ de har lyst til at gĂĽ ud til foldene, at de ĂŚder meget grĂŚs og henter relativt mere grĂŚs pĂĽ markerne, og derfor ikke behøver sĂĽ store mĂŚngder foder pĂĽ stald.

Flemming BirkjĂŚr Christensen kan konstatere, at han har fĂĽet en bedre styring af grĂŚsmarkerne ved hjĂŚlp af de mange smĂĽ folde, selv om det ogsĂĽ har givet arbejde, og det

har vĂŚret en udfordring at fĂĽ lavet en stabil drivvej.

Drivvej og arrondering Flemming BirkjÌr Christensens afgrÌsningsmarker ligger fra stalden og op til en kilometer vÌk med en drivvej hele vejen igennem med afgrÌsningsmarker og -folde pü begge sider. Han har derfor en relativ gunstig arrondering, selv om det kan vÌre en udfordring at fü køerne til at gü ud til de fjerneste folde.

I 2016 har det vĂŚret et mĂĽl at fĂĽ forbedret drivvejen, fordi den megen WUDĂ&#x20AC;N JDY SUREOHPHU VLGVWH nU 'HU HU lagt ensilagenet og sand ud pĂĽ stykket nĂŚrmest stalden, som belastes PHVW 'HW HU HQ UHODWLY ELOOLJ PnGH DW stabilisere drivvejen, og det fungerer.

Hos Flemming BirkjÌr Christensen er der faste vandtrug nÌr stalden, sü køerne kan drikke pü vej ud og pü vej hjem.

AfgrÌsning i ny fold hver dag Mület i ür er Ên ny fold pr. dag, sü køHUQH InU Q\W IULVN JU V KYHU GDJ 'HU er lagt en plan for afgrÌsningen af de mange folde, som følges nogenOXQGH 'HQ MXVWHUHV HIWHU GH IDNWLVNH forhold, nür noget vokser hurtigere eller langsommere end forventet.

Planen har holdt rimelig godt i løbet

af forüret, men den skal sandsynligvis vurderes nøjere gennem sommer og efterür.

Køerne opdeles i to hold helt enkelt ved at leddet lukkes og en ny fold übnes, nür ca. halvdelen af køerne er kommet ud fra stalden. Køerne malkes i malkerobot og kommer og gür efter behov og lyst. Over tid er der en lille tendens til, at antallet af malkninger falder, men det er ikke et problem, nür ydelsen holder.

BesÌtningen hos Svend Otto og Thomas Søgaard fra Tastum i Salling, som ogsü er med i projektet, deles op i tre grupper køer: Højtydende, lavtydende og 1. gangs køer. Her lukkes køerne ud direkte efter malkning i malkestalden for at fü mest mulig foldtid. Ogsü her er mület maximalt en dags grÌsning pr. fold, og foldens DUHDO WLOSDVVHV JU VXGEXG RJ à RNVW¥UUHOVH 'HU VWU EHV HIWHU DW XQGgü foderrester pü foderbordet. Hos Svend Otto og Thomas Søgaard har GH DQVNDIIHW VLJ HW PHJHW à HNVLEHOW og let hündterbart hegningssystem sü de lynhurtigt og uden noget sÌrOLJW EHVY U NDQ ODYH Q\H IROGH 'H er güet fra 31 folde sidste ür til 43 folde i ür og har ogsü anskaffet sig nye vandkar, som er placeret i hjørnet mellem folde, sü vandet kan nüs IUD à HUH IROGH 6\VWHPHW JLYHU RJVn

mulighed for automatisk übning og lukning af led via timere. Systemet JLYHU VWRU à HNVLELOLWHW RJ PXOLJKHG IRU at tilpasse brugen af foldene løbene.

GrÌsmarker 'HW EHGVWH UHVXOWDW PHG HWDEOHULQJ af kløvergrÌs er opnüet, hvor det er udlagt i grønÌrter, der bliver en fantastisk kløvergrÌsmark ud af det, ligesom grønÌrten ogsü er rigtig godt foder. Flemming BirkjÌr Christensen udlÌgger desuden kløvergrÌs i grønrug og vürbyg til helsÌd.

Rugen med kløvergrĂŚsudlĂŚg skal holdes nede, sĂĽ den bliver ved med at vĂŚre spĂŚd og lĂŚkker. PĂĽ de marker skal der kun vĂŚre 6. dages pause i afgrĂŚsningen. â&#x20AC;&#x201C; Fantastisk at den kan tĂĽle, hvad vi byder den og komme igen, og at den sĂĽ kan vĂŚre rugemor for noget kløvergrĂŚs, siger kvĂŚgrĂĽdgiver Hans Lund fra Ă&#x2DC;kologirĂĽdgivning 'DQPDUN I projektet tages der grĂŚsprøver og foderprøver, og der regnes udbytte pĂĽ alle grĂŚsfoldene, fortĂŚller økologisk kvĂŚgkonsulent Iben Alber Christiansen.

Fodring pü stald kontra afgrÌsning Flemming BirkjÌr Christensen fodrer køerne med grønpiller, korn og ensi-

Hvorfor mere grĂŚs? Éť KvĂŚg er designet til afgrĂŚsning Éť Forsyning med nĂŚringsstoffer af høj kvalitet Éť Forsyning med naturlige mineraler og vitaminer Éť Motion Éť KvĂŚg pĂĽ grĂŚs =dyrevelfĂŚrd Éť KvĂŚg pĂĽ grĂŚs = image Éť Og frem for alt â&#x20AC;&#x201C; afgrĂŚsset foder er billigt foder

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

En frisk kløvergrÌsmark, i en ny fold parat til dagens grÌsning.

Foto: Anna-Christa Bjerg.

lage pü stald mellem kl. 8 og 9. Alle køerne er pü stald indtil kl. 9, hvor de lukkes ud, sü er de fri til at grÌsse, som de vil, hele dagen. Kl. 22-23 kører han en tur og henter de sidste hjem.

'HU XGVSDQGW VLJ HQ OLYOLJ GLVNXVsion om fodring pĂĽ stald. Anbefalingen fra konsulenterne er, at man ikke skal fodre mere end højest nødvendig pĂĽ stald for at motivere køerne for at komme ud og hente mest muligt foder som grĂŚs pĂĽ marken. â&#x20AC;&#x201C; Giv den maximalt gas, og sørg for at fĂĽ sĂĽ meget grĂŚs i køerne som muligt, de er designet til det, og det er et billigt foder, siger økologisk konsulent Hans Lund.

Svend Otto og Thomas Søgaard bemÌrker: 'HW HU I¥UVW QnU PDQ NDQ UHJQH med ekstra grÌs, at man kan begynde at købe mindre foder.

BekÌmpelse af skrÌpper SkrÌppebekÌmpelse kom ogsü op som et emne, der optog mange af deltagerne pü dagens bedriftsbesøg, selv om der ikke var specielt mange skrÌpper at se.

- SkrÌpper har et kÌmpestort rodsystem og skyder fra toppen, derfor er det vigtigt at fü noget til at gennemskÌre roden, sü topskiven skÌres af i 5-8 centimeters dybde, fortalte planteavlskonsulent Poul Christensen. Han anbefalede en harvning med en tallerkenharve eller en vippeskÌrsharve i 5-10 centimeWHUV G\EGH 'HW HU YLJWLJW DW In VNnret skrÌppens rod over, mens den stür fast i jorden, sü hele topskiven bliver sküret af. Hvis skrÌpperoden bliver delt pü den anden led, kan der i stedet komme to nye skrÌpper ud DI GHW 'HVXGHQ HU GHW YLJWLJW DW DIpudse de skrÌppeplanter, der alligevel kommer op først pü sÌsonen, sü man für afpudset planterne, før de KDU PRGHQW VSLUHYLOOLJW IU¥ 'HW HU YLJtigt ogsü at tage de planter, der stür pü stier, diger og i markkanterne.

Hvis man lader stĂĽ til over mange ĂĽr, kan det koste 10-20 pct. udbytte.

MARK & STALD

1. juli 2016 nr. 592

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

EnggrĂŚs gøder korn og gulerødder Ă&#x2DC;kologiske planteavlere omkring Nørre Ă&#x2026; høster økologiske nĂŚringsstoffer i engene og bruger dem pĂĽ de dyrkede marker. Se og hør hvordan pĂĽ markvandring 4. juli BIOGAS AF LINE SKOUBOE Adgangen til gødning er for nogle planteavlere den mĂĽske største udfordring ved økologisk drift. Er der ikke køer eller grise pĂĽ naboejendommene, mĂĽ man vĂŚre kreativ for at skaffe gødning til korn og grøntsager.

Kreative - og fremsynede - er netop, hvad en gruppe økologiske planteavlere omkring Nørre Ă&#x2026; mellem Randers og Viborg er. De høster grĂŚs i engene, sĂŚlger det til et biogasanlĂŚg i Foulum og køber den afgassede gylle tilbage. Til at styre det hele har de dannet leverandørselskabet NørreĂĽdalen Biom-AMBA. 20 procent økologisk gylle I øjeblikket høster selskabet grĂŚs pĂĽ 40 ha enge, hvilket giver ca. 4,5 ton kvĂŚlstof, 1,9 ton kalium og 475 kg fosfor â&#x20AC;&#x201C; alt sammen økologisk. Hertil kommer nĂŚringsstoffer fra ikke-øko-

logisk kløvergrÌs og kvÌggylle, som enggrÌsset blandes med i biogasanlÌgget.

- Returgyllen er 20 procent økoORJLVN +YLV YL NXQQH Ă&#x20AC;QGH ÂĄNRORJLVN kløvergrĂŚs lokalt, ville vi kunne fĂĽ økologiprocenten op pĂĽ 35-40, men det har endnu ikke vĂŚret muligt, fortĂŚller Thomas Vang Jørgensen, der er konsulent i LMO, og som har vĂŚret med til at løbe leverandørforeningen i gang.

Jo højere økologiprocent i gødningen, jo mere gødning mü planteavlerne give til afgrøderne.

Se effekten i marken Selskabets formand, planteavler Bo Juncher, fortÌller 4. juli om erfaringerne med at trylle grÌsset i engene om til gødning til korn, gulerødder og porrer hos selskabets medlemmer.

Det sker, nĂĽr Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekt â&#x20AC;&#x2122;Demonstration af nye løsningerâ&#x20AC;&#x2122; inviterer til bedriftsbesøg hos Bo Juncher under overskriften â&#x20AC;&#x2122;Merudbytte med biogasgylleâ&#x20AC;&#x2122;.

- Det er svÌrt at skaffe husdyrgødning her omkring, men enggrÌsset giver mig 20 procent mere gødning at gøre godt med, og sü er det ogsü en god tanke, at vi samtidig er med til at pleje engene, siger Bo Juncher, der driver 160 ha planteavl vest for Randers.

Ved markvandringen hos Bo Juncher vil man kunne se effekten af

En vÌsentlig post i driftsøkonomien er transporten af grÌs til biogasanlÌgget og af returgyllen til landmÌndene, forklarer Thomas Vang Jørgensen, LMO, der guider deltagerne gennem markvandringens program. Foto: Karen Munk Nielsen

biogasgylle demonstreret i havre- og rugparceller med forskellig gødningsmÌngde. Turen gür ogsü til Foulum til en snak med driftslederen pü biogasanlÌgget, og pü tilbagevejen lÌgges vejen forbi engene, hvor hele processen begynder.

Mü afvise enggrÌs I ür har Leverandørsammenslutningen müttet sige nej til enggrÌs, de har füet tilbudt af üdalens lodsejere.

- Vi kunne godt bruge nĂŚringsstofferne, men det er simpelt hen ikke muligt at presse mere igennem biogasanlĂŚgget, der kun har mulig-

hed for at køre økologisk produktion tre müneder om üret, lyder forklaringen fra Thomas Vang Jørgensen.

Der er süledes potentiale for en endnu større økologisk gødningsproGXNWLRQ KYLV EORW GHU YDU à HUH ORNDOH økologiske biogasanlÌg, der kunne modtage grÌsset.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

Tid og sted 4. juli kl. 13-16. Mødested: Venning Byvej 6, 8920 Randers NV Arrangementet er gratis men tilmelding skal ske pĂĽ tilmeld@ okologi.dk. Skriv â&#x20AC;&#x2122;Merudbytte med biogasâ&#x20AC;&#x2122; i emnefeltet og navn, tlf. og antal deltagere i mailen.

Attraktive udearealer øger økologiske kyllingers aktivitet Efterspørgslen pü økologiske varer er stigende i Danmark - ogsü nür det gÌlder økologiske slagtekyllinger.

Nye systemer, fodringsstrategier og genotyper kan bidrage til en øget vĂŚkst i økologisk slagtekyllingeproduktion TopĂ&#x2020;g ved Viborg har etableret Danmarks første økologiske forĂŚldredyrsbesĂŚtninger, der kan levere genotyper med forskelligt vĂŚkstpotentiale, som er tilpasset økologisk slagtekyllingeproduktion.

Flere økologiske slagtekyllingeproducenter efterspørger kyllinger, som vokser langsommere, og som er mere aktive og fødesøgende i det fri. Aktive kyllinger, der udnytter tilgÌngelige udearealer, signalerer en produktion, der opfylder kyllin-

gerne behov for naturlig adfĂŚrd, hvilket forventes at have en yderligere positiv effekt pĂĽ markedsandelen af økologisk slagtefjerkrĂŚ. Ă&#x2DC;get aktivitet og fødesøgningsadfĂŚrd ved adgang til skov I projektet MultiChick er fokus sat pĂĽ genotyper og effekten af attraktive udearealer pĂĽ kyllingers adfĂŚrd. I 2015 blev de første aktiviteter gennemført pĂĽ Gothenborg med introduktion af en ny genotype af sorte kyllinger under brandet â&#x20AC;&#x2122;Label skovkyllingerâ&#x20AC;&#x2122;. Det har vĂŚret en succes, som har vakt stor interesse med afsĂŚtning til bĂĽde restauranter og supermarkedskĂŚder, samt til forbrugere, der køber enten i Gothenborgs gĂĽrd- eller net-butik.

PĂĽ Gothenborg blev skovkyllingerne over sommeren 2015 placeret pĂĽ to forskellige typer parceller med mobile huse, enten med adgang til bĂĽde mark og skov, eller kun med adgang til mark. Ad-

fÌrdsobservationer viste, at kyllinger med adgang til skov generelt udnyttede udearealet mest. Resultaterne peger pü, at indretning af udearealer med skov kan püvirke adfÌrd og aktivitetsniveau positivt for den sorte Label-skovkylling. , VNDO GHU JHQQHPI¥UHV à HUH undersøgelser med fokus pü genotyper. Pü Gothenborg vil adfÌrdsmønstret hos Label-skovkyllinger blive sammenlignet med en anden genotype, Color Yield.

Begge genotyper er langsomvoksende og har adgang til enten skov og mark eller kun mark. Det vil blive undersøgt, om der er forskel i de to genotypers brug af udearealer og dermed deres aktivitetsniveau. Derudover gennemføres regelmÌssige vurderinger af kyllingernes trÌdepuder og fjerdragtens kvalitet.

Kyllinger og energipil Henover sommeren 2016 gennemføres forsøg pü AU-Foulum rettet

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Sanna Steenfeldt, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

mod nye systemer, hvor langsomvoksende genotyper integreres i en samproduktion af energipil med forskellige fodringsstrategier (med forskellige protein-niveauer).

MĂĽlet er at opnĂĽ en bedre udnyttelse af udearealet, en reduceret N-udvaskning og en optimal velfĂŚrd. Der inddrages to genotyper, hvor Label-skovkyllingen er den gennemgĂĽende genotype, mens I657 (Scan Label) reprĂŚsenterer en genotype, der er mere langsomvoksende, og som anvendes i den franske Label-Rouge-produktion, hvor kyllingerne ofte nĂĽr en slagtealder pĂĽ mellem 90-110 dage.

I657 antages at have en meget høj aktivitet og udnyttelse af udearealet.

Den 18. september 2016 har alle interesserede mulighed for at se kyllingerne pĂĽ de økologiske arealer i forbindelse med arrangementet Ă&#x2026;bent Landbrug pĂĽ AU-Foulum.

MultiChick er en del af Organic RDD 2-programmet, koordineret af ICROFS. Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljøog Fødevareministeriet.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

1. juli 2016 nr. 592

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF RIKKE THORØE GRØNNING, CHEFKONSULENT INDEN FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENING

DET BEDSTE VALG ER DANSK OG ØKOLOGISK Vi har higet efter det hele vinteren; den der sødmefulde GXIW DI PRGQH U¡GH MRUGE U GHQ OLÁLJH VPDJ DI VSU¡GH Q\H UWHU RJ GHQ KHOW V UOLJH NRQVLVWHQV VRP NXQ Q\RSJUDYHGH GDQVNH NDUWRÁHU NDQ SU VWHUH 1X HU V VRQHQ endelig over os, og de danske marker bugner med frisk og VPDJIXOGW JU¡QW 'HW HU Q VWHQ WLO DW EOLYH KHOW U¡UW RYHU QnU ·GH I¡UVWH GDQVNH NDUWRÁHU· HU DW ÀQGH L EXWLNNHUQH HOOHU Sn WRUYHW Men denne sommer-begejstring risikerer ofte at overskygge HW DQGHW YLJWLJW NULWHULH QnU YL Y OJHU I¡GHYDUHU 6nOHGHV serverede min egen ellers aldeles økologi-bevidste VYLJHUPRU JO GHVVWUnOHQGH HQ SRUWLRQ NRQYHQDet giver tionelle jordbær for mig utrolig god mening IRU Q\OLJW )RU L VLQ O\NNHUXV at vælge dansk. Men over at have fundet en økologiens merværdi bakke med det danske træder ikke ud af ÁDJ Sn KDYGH KXQ KHOW glemt at kigge efter Økraft, fordi der er en P UNHW stor mangfoldig af 'HQ WHQGHQV VHU MHJ RJVn råvarer i sæson herXGH L GH SURIHVVLRQHOOH hjemme lige nu. køkkener særligt denne tid Sn nUHW , GHUHV YHOPHQWH intention om at handle bæredygtigt, styrer de efter lokale eller danske YDUHU ² RJ L GHQ OLJQLQJ JOHPPHU GH RIWH ¡NRORJLHQ

“

'HW JLYHU XWUROLJ JRG PHQLQJ DW Y OJH GDQVN 0HQ ¡NRORJLens merværdi træder ikke ud af kraft, fordi der er en stor PDQJIROGLJ DI UnYDUHU L V VRQ KHUKMHPPH OLJH QX 'HW QGUHU HNVHPSHOYLV LNNH Sn DW GHQ ¡NRORJLVNH NDUWRIIHOSURGXNWLRQ IRUHJnU XGHQ EUXJ DI VSU¡MWHJLIWH KYRULPRG GHQ NRQYHQWLRQHOOH NDUWRIIHOSURGXNWLRQ VWnU IRU GDQPDUNVUHNRUGHQ L DQYHQGHOVH DI SHVWLFLGHU Sn VSLVHOLJH DIJU¡GHU (OOHU DW ¡NRORJLHQ HU JDUDQWL IRU DW XQGJn DW LQGWDJH UHVWHU DI VSU¡MWHJLIWH PHQV GHU L SHVWLFLGNRQWUROOHQ GH VHQHVWH nU HU IXQGHW VSU¡MWHJLIWUHVWHU L PHOOHP RJ SURFHQW DI GH GDQVNH NRQYHQWLRQHOOH MRUGE U Den merværdi – for naturen, grundvandet og vores egen VXQGKHG HU XWUROLJW YLJWLJ DW PLQGH VLQH NXQGHU RP QnU man som økologisk avler skal afsætte sine varer direkte WLO FDIHHU UHVWDXUDQWHU HOOHU DQGUH VSLVHVWHGHU /LJHVRP JURVVLVWHU RJ N¡NNHQSURIHVVLRQHOOH Pn KXVNH VLJ VHOY Sn DW GH PHVW E UHG\JWLJH V VRQYDUHU HU SU\GHW PHG EnGH HW GDQVN ÁDJ 2* HW U¡GW

Mange økologer drømmer om egen forarbejdning i stil med Ole Olsen, der sælger stenovnsbagte pizzaer og toast lavet af egne råvarer, men de skal væbne sig med tålmodighed, før de nye regler i stalddørspakken om salg og produktion på gårdene træder i kraft.

EU bremser stalddørspakken ϐ §

¤ Þ ǡ ¤ ͳͻǤ ¤ Ǧ ] TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT 9HGWDJHOVHQ DI VWDOGG¡UVSDNNHQ WU NNHU i langdrag, og de økologer, som ønsker at udnytte de forbedrede muligheder for at V OJH VPn P QJGHU DI DQLPDOVNH RJ IRUDUEHMGHGH I¡GHYDUHU GLUHNWH IUD JnUGHQ Pn Y EQH VLJ PHG WnOPRGLJKHG 6WDOGG¡UVSDNNHQ VNXOOH HIWHU SODQHQ WU GHU L NUDIW MXOL PHQ (8 .RPPLVVLonen er først i denne uge kommet med WLOEDJHPHOGLQJHU Sn GH ÀUH EHNHQGWJ¡UHOVHU VRP WLOVDPPHQ XGJ¡U VWDOGG¡UVSDNNHQ ¤ Ǧ § (8 KDU ÁHUH Y VHQWOLJH EHP UNQLQJHU WLO SDNNHQ VRP )¡GHYDUHVW\UHOVHQV MXULVWHU QX KDU InHW HQ IULVW IUHP WLO VHSWHPEHU WLO DW W\JJH Sn 'DQPDUN KDU KDIW ÀUH EHNHQGWJ¡UHOVHU RP VWDOGG¡UVSDNNHQ L .RPPLVVLRQHQ WLO YXUGHULQJ .RPPLVVLRQHQ KDU KDIW

QRJOH EHP UNQLQJHU +YLONHQ EHW\GQLQJ EHP UNQLQJHUQH NDQ In IRU VWDOGG¡UVSDNNHQ HU YL YHG DW VH Sn QX O\GHU GHQ NRUWIDWWHGH NRPPHQWDU IUD VSHFLDONRQVXOHQW (ULN -HSVHQ IUD )¡GHYDUHVW\UHOVHQ +DQ YLO KYHUNHQ RSO\VH KYLONH GHOH DI SDNNHQ VRP .RPPLVVLRQHQ KDU LQGYHQGLQJHU LPRG HOOHU JLYH HW EXG Sn KYRU længe landmændene skal vente, før de InU NODUKHG RYHU KYRUGDQ UHJOHUQH EOLYHU VNUXHW VDPPHQ ] (8·V UHDNWLRQHU EOHY NRUW RPWDOW Sn mandagens møde i Strategisk Interessentudvalg, hvor Fødevarestyrelsen og EUDQFKHIRON LQGHQIRU I¡GHYDUH IRGHU RJ YHWHULQ URPUnGHW GLVNXWHUHU DNWXHOOH HPQHU 6\ELOOH .\HG IDJSROLWLVN FKHINRQVXOHQW i Økologisk Landsforening, deltog i møGHW KYRU KXQ XGWU\NWH KnE RP DW GHU QX bliver tid til et tidligere lovet møde, hvor &RRS RJ / InU PXOLJKHG IRU DW NRPPH PHG LQGVSLO WLO GH HQGHOLJH MXVWHULQJHU DI VWDOGG¡UVSDNNHQ - Vi ønsker at fremme stalddørssalget PHVW PXOLJW XGHQ DW Jn Sn NRPSURPLV PHG I¡GHYDUHVLNNHUKHGHQ VLJHU 6\ELOOH .\HG +XQ RSO\VHU DW )¡GHYDUHVW\UHOVHQ RYHUYHMHU PXOLJKHGHQ IRU DW LPSOHPHQWHUH XGYDOJWH GHOH DI VWDOGG¡UVSDNNHQ I¡U (8 KDU QRWLÀFHUHW KHOH SDNNHQ ,QGWLO YLGHUH Pn ODQGP QGHQH JO GH sig over, at det formentlig bliver nemmere

IRU VPn SURGXFHQWHU DW V OJH PHMHULSURGXNWHU N\OOLQJHU RJ J GLUHNWH IUD JnUGHQ ¤ § Før myndighederne har udarbejdet en vejledning, er det ifølge Jens Christian Weidanz fra Fødevarestyrelsen for tidligt at komme med mere konkrete meldinger RP LQGKROGHW 0HQ GHU NRPPHU WLO DW VNH YLGWJnHQGH QGULQJHU RJ GHW InU XWUROLJW SRVLWLYH NRQVHNYHQVHU IRU GH VPn SURGXFHQWHU VRP InU EHGUH PXOLJKHG IRU DW V OJH GHUHV SURGXNWHU L ORNDOH GHWDLOEXWLNNHU L HQ radius, som vi endnu ikke kender, siger -HQV &KULVWLDQ :HLGDQ] +DQ KDU RYHU nUV HUIDULQJ VRP WLOV\QVI¡UHQGH G\UO JH 'H VHQHVWH PDQJH nU PHG EDVH L /\VWUXS QRUG IRU $DUKXV hvor han har registreret en voksende lyst WLO DW IRUDUEHMGH HJQH UnYDUHU RJ KDQ HU LNNH L WYLYO RP DW VWDOGG¡UVSDNNHQ YLO PRWLYHUH HQGQX ÁHUH WLO DW JLYH VLJ L NDVW PHG direkte salg og forarbejdning hjemme fra JnUGHQ (OVH 7RUS &KULVWHQVHQ SURMHNWXGYLNOHU L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KnEHU DW KDQ InU UHW +XQ RSIRUGUHU ODQGP QG VRP DOOHUHGH QX YHG DW GH NXQ YLO KDYH HQ OLOOH SURduktion, til at afvente den endelige vedWDJHOVH DI VWDOGG¡UVSDNNHQ Vn GH NDQ In klar besked om de begrænsninger, som de skal underlægge sig for at udnytte de Q\H PXOLJKHGHU IRU VDOJ IUD JnUGHQ

MAD & MARKED

1. juli 2016 nr. 592

GĂ&#x2026;RDMEJERI: Magasin pĂĽ Kgs. Nytorv i København lancerer som den første butik i Danmark mĂŚlk fra gamle danske kvĂŚgracer.

MÌlken stammer fra Knuthenlunds besÌtning af originale Røde Danske Malkekøer. De kendetegnes ved deres gode mÌlkekvalitet og evnen til at leve nÌsten udelukkende pü ren grÌs.

MĂŚlken forarbejdes nĂŚnsomt i Knuthenlunds eget gĂĽrdmejeri og er hverken standardiseret eller homogeniseret.

Woodshade har füet støtte til at udviklet en nordisk inspireret chokolade-serie, som er mülrettet kunder i udlandet

TEKST: JAKOB BRANDT

Tag en bid af Danmark lyder opfordringen fra Woodshade-direktør Aksel Rømer, nür han i efterüret skal ud i verden og forsøge at sÌlge en ny serie af marcipanbrød fra Mols Chokoladefabrik.

- Vi ville lave et helt nyt koncept.

Noget der büde smager godt, og som folk kan forstü, siger Aksel Rømer, direktør for Woodshade.

Resultatet er Chokolade fra Mols, som ifølge chokoladefabrikkens nye ejere bĂĽde tager udgangspunkt i Nordens natur og kan anvendes som â&#x20AC;&#x2122;ĂĽrstidschokoladeâ&#x20AC;&#x2122;.

9L KDU XGYLNOHW Ă&#x20AC;UH Q\H VPDJVYDrianter, som alle tager udgangspunkt i forskellige sider af den danske natur, og dermed hver isĂŚr reprĂŚsenterer en bid af Danmark, forklarer Aksel Rømer, som stadig mangler de sidste tilpasninger af smagen og emballagedesignet, før han efter planen er klar til at markedsføre serien over for potentielle kunder.

Under udviklingen af de nye produkter har fabrikkens tidligere ejer,

Lars Frederiksen, arbejdet tĂŚt sammen med Rømer-familien, som har høstet mange erfaringer fra udviklingen af nye typer drikkevarer pĂĽ Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri.

TĂĽlmodig proces Men selv om Niels og Signe Rømer og sønnerne Aksel og Nicolai har PDQJH nUV HUIDULQJHU PHG DW Ă&#x20AC;QGH frem til den helt rigtige smag, er det stadig nødvendigt med en pĂŚn portion tĂĽlmodighed, før smagen pĂĽ de

nye marcipanbrød er helt rigtig.

8QGHUYHMV L SURFHVVHQ Ă&#x20AC;N :RRGVhade lavet en smagstest med 25 personer fra VIA University College i Aarhus, som havde sammensat et testpanel med overvĂŚgt af personer i 30-50 ĂĽrs alderen, som aldersmĂŚssigt er mĂĽlgruppen for den nye chokoladeserie.

Generelt var testpersonerne positive over for de nyudviklede smagsvarianter, hvor kun varianten â&#x20AC;&#x2122;Skovenâ&#x20AC;&#x2122; med sit granstøv mĂĽtte nøjes

En bid af Danmark Woodshade har fĂĽet 338.490 kr. i støtte fra LAG til at udvikle den nye ¡HNVSRUWFKRNRODGH¡ GHU EHVWnU DI Ă&#x20AC;UH YDULDQWHU VRP KYHU LV U UHIHUHrer til en bestemt del af den danske natur. Éť Agerbruget Tager udgangspunkt i Danmarks stolte øltraditioner, og marcipanen er smagt til med maltmel og en sirup, som er kogt pĂĽ en IPA øl fra Ă&#x2DC;rbĂŚk . Éť Køkkenhaven Marcipan tilsat syrlige rabarber og overtrukket med hvid chokolade. Éť Kysten Her er den syrlige havtorn den vĂŚsentligste smagsgiver for en grov marcipan med mørk chokolade og et drys af havsalt. Éť Skoven Tørret og blendet gran giver chokoladen en tydelig smag af gran.

PHG HQ PHOOHPNDUDNWHU GD Ă HUH fandt smagen lidt for parfumeret.

Blendet gran slür sirup - Derfor har vi sküret lidt ned pü indholdet af granstøv i de nye testproduktioner, siger Aksel Rømer.

Undervejs blev der ogsü arbejdet med en variant med gransirup. Det gav en mørkerød og frugtagtig sirup med en bÌrlignende smag, men Aksel Rømer vurderer, at varianten med tørrede granskud, som er blendet til granstøv og giver marcipanen HQ JU¥QOLJ IDUYH YLO WLOIUHGVVWLOOH à HVW smagsløg hos kunderne.

HovedmĂĽlet er Asien - Det bliver ikke i Danmark, vi kommer til at tjene penge pĂĽ at sĂŚlge store volumener, og i Europa er der ogsĂĽ mange om buddet. SĂĽ hovedmĂĽlet for den nye chokolade er Asien, og vi har allerede testet den i Japan, hvor vi i forvejen har solgt drikkevarer i mange ĂĽr.

Aksel Rømer beskriver Japan som et meget krÌsent og krÌvende marNHG KYRU SURGXFHQWHUQH VNDO Dà HYHUH deres opskrifter til myndighederne, før varerne bliver godkendt til import.

Til gengĂŚld er det et marked, hvor prisen ikke spiller den helt store rolle, hvis produktet er skruet rigtigt sammen.

Woodshade er tilbage pĂĽ sporet Rømer-familien hĂĽber, at chokoladefabrikken i Vrinners giver overskud i 2017 Det er nu ca. halvandet ĂĽr siden, at Rømer-familien, der bl.a. driver Naturfrisk og Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri, sprang til og hjalp vennen og chokoladeproducenten Lars Frederiksen ud af en økonomisk knibe.

Efter 15 ür som ejer af chokoladefabrikken Woodshade Organics, var den passionerede chokolademager kørt økonomisk fast med den lille virksomhed, som han i à \WWHGH IUD 6NDOV WLO VW¥UUH rammer i et tidligere Arla-mejeri i

Vrinners pü Djursland, hvor den i dag indgür i en lille økologisk fødevareklynge.

- SalgsmÌssigt har vi vendt skuden. Det har vi bl.a. gjort ved at skÌre meget i sortimentet og satser mere pü de produkter, der sÌlger bedst, siger direktør Aksel Rømer.

Efter at havde brugt det første halve ür pü sidelinjen, havde han füet et sü godt indblik i, hvad det vil sige at producere og sÌlge chokolade, at han for et ür siden var klar til at overtage tøjlerne som ny direktør for chokoladefabrikken, og han har vÌret med til at vende udviklingen, men det har kostet en del investeringer.

Stort minus i 2015 Woodshade har netop offentliggjort

13

Magasin lancerer Knuthenlund mĂŚlk.

Tag en bid af Danmark

EKSPORT

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

sit første regnskab, siden Rømerfamilien tog over. Det omfatter perioden fra overtagelsen i september 2014 og hele 2015, og resultatet pü bundlinjen endte pü et minus pü 840.000 kr. ,I¥OJH $NVHO 5¥PHU HU GHU à HUH nUsager til de røde tal, og han forventer først at kunne prÌstere et overskud i 2017-regnskabet, da det er nødvendigt at investere en del penge i maskiner og andet hardware i det gamle mejeri, som ved overtagelsen bar prÌg af, at der ikke havde vÌret megen luft i budgettet til vedligeholdelse.

Der skal ogsü bruges penge pü markedsføring og udvikling af nye emballager.

- Vi var godt klar over, at det ville

koste penge at fü det her til at køre, siger Aksel Rømer, som forventer at hÌve sidste ürs omsÌtning pü 7,5 mio. kr. til 12-14 mio. kr. i 2016.

Kendt for kvalitet og smag - Vi har vÌret i stand til at vinde nogle nye stabile kunder, uden at gü pü kompromis med prisen, siger Woodshade-direktøren, som alleUHGH KDU DQVDW HQ Dà ¥VHU IRU /DUV Frederiksen, som efter planen gür pü pension til jul.

Inden da er der megen viden, som gerne skulle overleveres, hvis Woodshade skal holde fast i visionen, som Aksel Rømer formulerer med ordene: - Vi vil vÌre kendt for kvalitet og smag. jb@okologi.dk

Find vej til udlandet EKSPORT: De økologiske fødevareproducenter har i efterĂĽret PXOLJKHG IRU DW GHOWDJH L Ă HUH eksportseminarer. Flere af dem fokuserer pĂĽ de to vigtigste markeder for dansk økologi, som er Tyskland og Sverige, der tilsammen bidrager med to ud af tre eksportkroner. Allerede 17. august arrangerer Organic Denmark Export Academy et seminar om det svenske marked. Deltagerne kan mĂĽneden efter deltage i en inspirationstur til Stockholm, hvor der bl.a. er planlagt besøg hos Coop, Axfood og Paradiset. Den 21. sept. gĂŚlder det seminaret â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologisk afsĂŚtning til Tysklandâ&#x20AC;&#x2122; og i december bliver det fulgt op af et seminar om tysk foodservice. LĂŚs mere om kursusaktiviteterne pĂĽ Organic Denmarks hjemmeside.

Stor underskud af kød KĂ&#x2DC;D: Mens de økologiske køer formentlig nyder at vĂŚre pĂĽ grĂŚs, er detailhandlen løbet ind i nye problemer med at fĂĽ nok økologisk kød.

Ifølge Dansk Handelsblad oplyser Coop, at koncernes dagligvarekÌder kunne sÌlge dobbelt sü meget økologisk kød, hvis det var tilgÌngeligt, og at det har vÌret nødvendigt at indføre rationering for at sikre kød til alle butikker.

Ogsü Rema 1000 og kÌderne under Dagrofa melder om mangel pü økologisk kød, som de primÌrt tilskriver sÌsonudsving, da antallet af slagtninger altid falder i sommermünederne, nür køerne er pü grÌs.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

1. juli 2016 nr. 592

Forarbejdning af egne rĂĽvarer giver trovĂŚrdighed Egen forarbejdning pĂĽ gĂĽrden giver ofte større Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2021;Â? Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x152;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x152;§Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; EGEN FORARBEJDNINIG 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

Der er büde forbundet med fordele og udfordringer at indrette gürden til forarbejdning af frugt, bÌr og grøntsager fra egne marker eller kød fra egne dyr. Men selv om arbejdsdagene ofte bliver lange, vejer de positive sider ved selv at forÌdle sine rüvarer normalt tungest i vÌgtskülen hos de økologiske gürdproducenter, som har taget springet.

Mange tillÌgger det isÌr stor Y UGL DW GH RSQnU VW¥UUH à HNVLELOLWHW ved selv at have et fast greb om hele vÌrdikÌden. I tilgift für de en ekstra sidegevinst, idet kunderne automatisk har større tillid til fuldt sporbare produkter fra en kort produktionsstreng, som ikke omfatter en tur

â&#x20AC;&#x153;

Jeg forsøger at dele aktiviteterne op, sü jeg kan se, hvor jeg tjener pengene, og nogle gange er det lidt spÌndende at se, hvordan det ser ud, nür müneden er omme. Men vi har ikke sat os hürdere, end at hvis ikke det kan løbe rundt, sü kan vi dreje nøglen uden at gü fra hus og hjem.

BIRGITTE BUSK, BUSK Ă&#x2DC;KOLOGI

omkring et af de industrielle fabriksanlĂŚg, som producerer hovedparten af de forarbejdede fødevarer pĂĽ det danske marked. Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; - Jeg ved ikke, om jeg er lykkeligere, end da jeg havde et lønarbejde, men nĂĽr jeg producerer mine egne varer, KDU MHJ Ă HUH PXOLJKHGHU VLJHU %LUJLWWH %XVN +XQ GULYHU %XVN Â&#x2018;NRORJL RJ WRJ L 2014 et nyindrettet produktionskøkken i brug hjemme pĂĽ gĂĽrden ved %UÂĄQGHUVOHY Her laver hun forskellige hybenprodukter af bĂŚr fra bedriften pĂĽ 14 ha, som hun driver sammen med sin udearbejdende mand.

Direkte salg af grøntsager og Ìg bidrager ogsü til økonomien, men det er produktionen af marmelade

RJ EHVO JWHGH SURGXNWHU VRP %LUJLWWH %XVN EU QGHU PHVW IRU Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x152;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; OgsĂĽ økologen Torben Kousgaard fremK YHU Ă HNVLELOLWHWHQ RJ GHW DW KDYH ansvaret for hele produktionen som vĂŚsentlige fordele ved at forarbejde egne rĂĽvarer. Sammen med hustruen Eva driver han et alsidigt landbrug uden for Varde med stalddørssalg af ĂŚg og grøntsager, egen gĂĽrdbutik og direkte salg af hele lam til restauranter i lokalomrĂĽdet og København.

Det er nu et ür siden, at familien übnede døren til eget gürdslagteri, som hurtigt har udviklet sig til det helt centrale omdrejningspunkt for livet pü gürden.

- Hele humlen handler om at sĂŚlge til slutbrugerne, sĂĽ man fĂĽr mulighed for selv at prissĂŚtte sine produkter. Det handler om at skabe unikke produkter og pĂĽ den mĂĽde fĂĽ mervĂŚrdi for sine rĂĽvarer, siger Torben Kousgaard.

Den model er en af de vÌsentligste ürsager til, at indtjeningen pü gürden har nüet et niveau, hvor det ikke lÌngere er nødvendigt, at parret har deltidsarbejde uden for bedriften, som omfatter 140 ha, hvoraf halvdelen er forpagtede grÌsarealer.

SĂĽ ud over at de nu har mulighed for at følge deres produkter fra marken til slutbrugeren, har slagteriet ogsĂĽ skabt større sammenhĂŚng i familiens arbejdsliv. Â? Â?Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D; Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D; - Tidligere brugte vi megen tid pĂĽ landevejen, nĂĽr vi kørte dyrene til slagtning og skulle hente kødet, siger Torben Kousgaard, som slagter fast hver mandag.

Gürdslagteriet sikrer ikke kun bedre dyrevelfÌrd, da lammene slipper for en stressende køretur til et større slagteri.

- Vi er ogsü blevet meget mere à HNVLEOH RJ NXQGHUQH NDQ Q UPHVW bestille varer helt frem til torsdag, hvor vi parterer og pakker kødet.

Gürdslagteriet giver samtidig bedre mulighed for at lave den nødvendige produktudvikling, da Torben og

Eva Kousgaard nemt kan tage nogle fü kilo ned af kødkrogen og arbejde med dem.

Hidtil har Varde Ă&#x2026;dals Lam fĂĽet lavet en del pølser og andet kødpĂĽlĂŚg hos økologiske slagtere, men de skal ofte have ret store mĂŚngder kød ad

â&#x20AC;&#x153;

Hele humlen handler om at sĂŚlge til slutbrugerne, sĂĽ man fĂĽr mulighed for selv at prissĂŚtte sine produkter.

Det handler om at skabe unikke produkter og pĂĽ den mĂĽde fĂĽ mervĂŚrdi for gĂĽrdens rĂĽvarer.

TORBEN KOUSGAARD, VARDE Ă&#x2026;DALS LAM

gangen, sü Torben Kousgaard drømmer om selv at forÌdle mere af kødet til forskellige pülÌgsprodukter og skinker.

- I vinter legede vi med pølser og nogle tørrede skinker, men vi har ikke lige en mio. kr. til at investere i HW SÂĄOVHPDJHUL Vn YL VNDO Ă&#x20AC;QGH QRJHW brugbart brugt udstyr. Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2013; %UXJW XGVW\U YDU RJVn L KÂĄM NXUV GD %XVN Â&#x2018;NRORJL LQGUHWWHGH HW SURGXNWLonskøkken med tilhørende maskiner for en opsparing og 73.000 støttekroner fra LAG Nord.

Med tilhørende kølefaciliteter har %LUJLWWH %XVN NXQ LQYHVWHUHW FD kroner, og hun har bevidst undladt at bede banken om en kassekredit.

- For mig virker det uoverskueligt at have et sted, som man kan blive ved med at dykke ned i.

Til gengÌld følger hun økonomien tÌt.

- Jeg tjener penge, og der er plus pĂĽ kontoen, men der er ikke nok til, at jeg trĂŚkker løn ud til mig selv. Alt EOLYHU L Ă&#x20AC;UPDHW

ner pengene, og hun laver intet uden først at lave grundige beregninger.

- Min største hÌmsko er, at jeg für mange ideer, som jeg gerne vil forfølge. Sü handler det om at skÌre noget vÌk i den anden ende.

I den forbindelse efterlyser hun et forum, hvor smü fødevareproducenter kan mødes og lÌre af hinandens erfaringer.

- Jeg forsøger at dele aktiviteterne op, sü jeg kan se, hvor jeg tjener pengene, og nogle gange er det lidt spÌndende at se, hvordan det ser ud, nür müneden er omme. Men vi har ikke sat os hürdere, end at hvis ikke det kan løbe rundt, sü kan vi dreje nøglen uden at gü fra hus og hjem, siger den nordjyske hybenproducent.

Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2039;Â? Â&#x2C6;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2039; +HU L VWDUWIDVHQ HU %LUJLWWH %XVN GHUfor meget bevidst om, hvor hun tje-

Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2019;¤ Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;.2120, ,QGUHWQLQJHQ DI HW JnUGVODJWHUL PHG GLUHNWH VDOJ VLNUHU IDPLlien bag Varde Ă&#x2026;dals Lam en langt bedre afregning for kødet, end hvis lammene blev slagtet pĂĽ traditionel vis.

Stort set samme erfaringer lyder fra Ole Olesen, som driver Oles Gürd ved Hammel, hvor han bruger hjemmelavede pølser og skinker som fyld pü de pizzaer og toast, som danner grundlaget for hans forretning. Efter hans vurdering kan han mindst gange kødprisen med en faktor fem, nür han selv forarbejder og sÌlger kødet via sine catering-aktiviteter.

2JVn GHQ QRUGM\VNH K\EHQSURGXFHQW %LUJLWWH %XVN KDU QRWHUHW HQ PDUkant vÌrdiforøgelse, nür hun koger marmelade af sine hyben, og ude i butikkerne betaler kunderne typisk 45-48 kr. for et glas med 260 g marmelade.

Torben Kousgaard har tidligere füet hjÌlp til produktudvikling fra AalbÌk Specialiteter, men han hüber selv at etablere et minipølsemageri pü gürden.

MAD & MARKED

1. juli 2016 nr. 592

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Det krÌver mange kompetencer at indrette produktion pü gürden Mens størstedelen af landbruget stadig satser pü bulkproduktion, er der et voksende antal landmÌnd, som med succes har vendt ryggen til volumenlandbruget og i stedet satser pü at fü mere vÌrdi ud af deres afgrøder og dyr ved at forarbejde dem pü gürden.

EGEN FORARBEJDNING

JordbÌrproducent Ib Borup Pedersen fra Hvidsten har udviklet og bygget sin egen jordbÌrvaskemaskine af rustfrit stül. Maskinen har han placeret i en 20 fods container i en lade. Containeren er nem at rengøre, og ifølge Fødevarekontrollen er det en enkel løsning for landmÌnd, som ønsker at etablere forskellige former for forarbejdning pü gürden.

Det er vigtigt at fĂĽ afstemt forventningerne med familien og vĂŚre klar til at acceptere, at privaten ikke altid ligner et Bo Bedre-hjem i arbejdstiden fra 08-16, selv om man gĂĽr hjemme, siger hybenproducent Birgitte Busk.

Mange nye roller Inden opsparingen bliver investeret i produktionsudstyr, er der en rÌkke overvejelser, som man bør gøre sig.

- Man skal vide, at det krÌver meget arbejde og dedikation, sü man skal virkelig ville det. Derfor er det vigtigt, at man kender sig selv og gør sig klart, hvor megen energi, man er villig til at investere i projektet, siger Henriette Winther. +XQ KDU P¥GW à HUH ODQGP QG som er blevet overrasket over, hvor mange andre kompetencer og hvor megen tid det krÌver at skifte fra rollen som primÌrproducent til plud-

ɝ Stor vÌrditilvÌkst: Indtjeningen for rüvarerne bliver ofte mangedoblet, nür de bliver forarbejdet lokalt med fuld sporbarhed. ɝ Mindre sürbarhed for bedriften: Slür høsten fejl, kan man forarbejde andres rüvarer. ɝ LÌngere salgsvindue: 'H à HVWH IRUDUEHMGHGH SURGXNWHU InU O Qgere holdbarhed end de friske rüvarer, sü du er mindre afhÌngig af at fü solgt alt i en kort sÌson.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Der er efterspørgsel efter â&#x20AC;&#x2122;hjemmelavedeâ&#x20AC;&#x2122; produkter fra den voksende gruppe af forbrugere som foretrĂŚkNHU ÂĄNRORJLVNH YDUHU 'HU Ă&#x20AC;QGH LQJHQ statistik over antallet af økologiske landbrug med egen forarbejdning, men fødevarerĂĽdgiver Henriette Winther fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening KDU GH VHQHVWH nU KMXOSHW Ă HUH ÂĄNRORger i gang, og hun oplever, at et voksende antal landmĂŚnd sysler med tanken om egen forarbejdning.

Typiske gürdprodukter er marmelade, pølser, most og mel, men ifølge Henriette Winther er der gode muligheder for at skabe sig en niche med mere specielle produktkategorier, hvor der er mindre konkurrence.

- Hvis vi skal videreudvikle økologien, er der behov for producenter, som tÌnker i nye og anderledes produkter, siger hun.

Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2019;¤ Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

Éť Flere muligheder for at udvikle gĂĽrden: Produktion af egne YDUHU JÂĄU GLJ PLQGUH DIKÂ QJLJ DI JLYHU Ă HUH VWUHQJH DW VSLOOH Sn

Før du etablerer egen produktion, skal du: ɝ Undersøge markedet: Hvem er kunderne? Hvilket behov opfylder dit produkt hos kunderne?

FødevarerĂĽdgiver Henriette Winther fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening forudser, at Stalddørspakken vil gøre det DWWUDNWLYW IRU HQGQX Ă HUH ÂĄNRORJLHU at forarbejde og sĂŚlge fødevarer direkte fra gĂĽrden.

selig ogsü at stü med ansvaret for forÌdling, markedsføring, salg og distribution.

- Der er tale om mange nye roller, sĂĽ før man gĂĽr i gang, skal man have gjort et grundigt hjemmearbejde, siger den garvede fødevarerĂĽdgiver, der har base i Ă&#x2DC;kologiens Hus i Aarhus.

Analyse af markedet - Man skal samtidig vÌre indstillet pü en periode med stram økonomi, da der typisk gür to-tre ür, før der er rüd til at trÌkke en løn ud til sig selv.

Ud over de mere personlige og familiemĂŚssige overvejelser bestĂĽr det indledende arbejde af udarbejdelse af markedsanalyse, hvor man bliver klog pĂĽ, om der overhovedet er et marked for ens produkt. Et andet

Éť Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Har du selv penge til etabOHULQJ ORNDOHU XGVW\U RJ GDJOLJ GULIW P P HOOHU VNDO GX Ă&#x20AC;QGH HQ EDQN eller en investor, som vil vĂŚre med? Éť Lave forretningsplan/budget: Vigtigt redskab nĂĽr man skal skaffe kapital Éť FĂĽ rĂĽdgivning og sparring: UndgĂĽ fejlinvesteringer i indretning og emballage m.m. ved at søge professionel rĂĽdgivning og sparringspartnere, som du kan drøfte dine ideer og planer med.

vigtigt vÌrktøj er forretningsplanen med et realistisk budget, beskrivelse af produkterne, salgskanaler, potentielle kunder m.m.

- En god produktidÊ hÌnger nøje sammen med, hvem man vil sÌlge til.

NĂĽr driften stjĂŚler al tiden 'H Ă HVWH JnUGSURGXNWHU KHQYHQGHU sig til kunder, som gĂĽr mere op i sporbarhed og kvalitet end pris.

- Man skal derfor gøre sig klart, om gürden skal vÌre et sted, hvor kunderne kan komme pü besøg og se, hvor varerne bliver lavet. I den forbindelse skal man huske, at der hos mange kunder sker en idealisering af, hvad der sker pü et økologisk landbrug, siger Henriette Winther.

Derfor er det en god ide at se pü gürden med friske øjne. Müske er der noget, som trÌnger til oprydning eller en klat maling. Gürden er dit brand, og hvis du vil fremstille og sÌlge varer til en høj pris, skal gürden ogsü signalere det.

En faldgrube, som en del havner i, er at selve driften stjÌler meget af arbejdsdagen, sü der ikke bliver tid til at videreudvikle virksomheden, dens produkter og markedsføringen af dem. Disse opgaver risikerer at blive trÌngt i baggrunden, nür en maskine bryder ned eller en medarbejder melder sig syg.

Sparring med innovative kokke - Man kan let glemme, at markedsføring og synliggørelse af varerne nÌ-

sten er en lige sĂĽ vigtig disciplin som selve produktionen, siger Henriette Winther.

Hun opfordrer derfor nye gürdproducenter til at reservere en pÌn portion tid til salgsrelaterede opgaver og kundepleje. Det samme gÌlder produktudvikling, og det kan ofte vÌre en god ide at alleiere sig med professionelle rüdgivere, nür nye ideer skal prøves af.

- Forbrugerne er troløse sjÌle, som gerne vil fristes med nye spÌndende produkter, og de skal vÌre sü gode, at de gider at komme igen.

Kokke fra innovative restauranter er interesserede i nyheder, og de kan fungere som gode sparringspartnere og ambassadører, nür du skal udvikle nye produkter.

Nyheder i sortimentet er med til at gøre producenten attraktiv for de krÌsne økologiske kunder, som

â&#x20AC;&#x153;

Mange glemmer, at markedsføring og synliggørelse af varerne nÌsten er en lige sü vigtig disciplin som selve produktionen. gerne vil overraskes, og Henriette Winther opfordrer gürdproducenterne til at reserverer op mod en fjerdel af arbejdstiden til at fokusere pü, hvad der skal ske i fremtiden for at udvikle virksomheden.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

1. juli 2016 nr. 592

Økologien slår nye rekorder Succes for rå Tuborg ØL: NorthSide festivalens hovedsponsor, kunne i år notere et rekordstort salg af den økolgiske øl Tuborg Rå, som blev lanceret i 2014.

1X HU GHQ XÀOWUHUHGH ¡O RJVn blevet en sællert i detailhandlen, oplyser brandmanager Christian Sveigaard.

- Efter kun 10 måneder på markedet udgør Tuborg Rå samlet 25 pct. af det totale økologisk øl-salg.

Et fantastisk år MAD: - I år har været helt fantastisk, siger Lise Damgaard, som har hovedansvaret for madboderne på NorthSide.

Hun glæder sig over, at alle festivalens madboder i den grad havde taget økologien til sig.

- I år havde vi økologien med over hele linjen, og alle er meget positive over den økologiske mad, siger hun.

Oles Gård havde igen i år forrygende succes med at sælge stenovnsbagte pizzaer med skinke og pølser fra køer og svin som Ole Olesens egen bedrift.

Boderne bugnede af økologi NorthSide Festival viste i år, at det er muligt at arrangere store musik ϐ ǡ hvor stort set al forplejning er økologisk FESTIVALMAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Vores næste mål er at gøre maden hundrede procent økologisk, sagde Lise Damgaard på sidstedagen af

en meget hektisk NorthSide Festival, hvor hun var hovedansvarlig for alle pladsens 41 madboder, hvoraf 24 havde det økologiske spisemærket i guld.

Hun havde vanskeligt ved at få armene ned efter tre dage, hvor der blev omsat økologi for mange mio. kr.

- Det hele har været meget nemmere i år. Jeg er stolt over den mad, vi serverer, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra boderne. ϐ For blot at nævne et enkelt tal, havde grossisten Grøn Fokus leveret syv ton

appelsiner til festivalens barer.

Også den rent økologiske pizzabaJHU 2OH 2OHVHQ IUD 2OHV *nUG Á\WWHGH mange kg økologi i løbet af festivalen.

- Vi var oppe på at lave 200-250 pizzaer i timen, siger Ole Olesen, som havde 72 frivillige til at hjælpe i sine to boder med henholdsvis pizza og toast.

- Det eneste, jeg kan ærgere mig over, er, at jeg har brugt 15 skinker, så der er snart ved at være udsolgt.

Af samme grund lancerede han en ny pizza ’Den med ko’, hvor han brugte marineret, saltet kød, som det er meget hurtigere at producere.

Fødevarekontrollør:

- En ren fornøjelse at komme her Der var styr på både madhygiejne og økologi, da ca. 30.000 gæster blev bespist med økologisk mad på musikfestivalen NorthSide i Aarhus.

I forbindelse med arrangementet i den kaliber kan madstederne altid forvente besøg af Fødevarekontrollen.

I år blev den udført af Jens Christian Weidanz, der har været ansat som tilsynsførende dyrlæge i over 35 år.

Gennem årene har han set lidt af hvert, men han har stort set kun roser at uddele til madproducenterne på festivalen.

- Vi nåede at lave stikprøver i ni madboder, hvor vi både tjekkede, om der var styr på økologien, hygiejnen og fødevaresikkerheden, og nu har

festivalen kørt så længe, at de har fået arbejdsgangene kørt helt ind. Så det var en ren fornøjelse at komme her, siger Jens Christian Weidanz.

Helstegt ged skulle dækkes Et enkelt sted manglede en bod en håndvask.

- Den bestilte de med det samme og den blev leveret af festivalarrangørerne og blev sat op, inden vi forlod boden, siger Jens Christian Weidanz.

På sin tur rundt blandt boderne gav han sig tid til at komme med lidt vejledning til enkelte madboder, som var usikre på reglerne. Et sted blev hele geder grillstegt under åben himmel.

- Det går selvfølgelig ikke, når luf-

ten er fuld af duer og andre fugle, så gederne skulle overdækkes med noget teltdug eller andet.

Godt styr på økologien Med hensyn til økologireglerne var der kun talen et par små smuttere, som drejede sig om mærkning af enkeltretter i de boder, som ikke kunne få det midlertidige økologiske spisemærke i guld, da de havde været nødt til at tilberede nogle af madvarerne hjemmefra i køkkener, som ikke er underlagt økologikontrol.

- En bod solgte ’økologisk coleslaw’, men de brugte en dressing, som ikke var økologisk, og så kan man ikke sælge den som økologisk, siger den garvede kontrollant. jb@okologi.dk

Hovedparten af festivalgæsterne slukkede tørsten i økologisk Tuborg Rå.

Næste mål for NorthSide er at få luget de sidste konventionelle dråber væk.

Peter Gregersen og Helene Hennings, Alken: - Det er fantastisk at være på en festi-val, hvor det hele er så tjekket. Det er et rigtig godt princip, at det hele er økologisk. Det passer godt til os. Her på festivalen drikNHU YL NXQ 7XERUJ 5n XÀOWUHUHW 'HU er mere smag i, og så bliver det solgt til en rimelig pris, og hvor kan man gå hen og få økologisk unghanebryst for 75 kroner, som det vi købte her fra Sdr. Bjert Kro?

Jonas Holmris, Aarhus: - Jeg synes, at det er fedt, at festivalen gør noget for økologien. Jeg HU QRN VRP GH ÁHVWH 9L YLO HJHQWOLJ gerne købe mere økologi, men her har festivalen taget beslutningen IRU RV 'HW HU HW RYHUÁ¡GLJKHGVhorn af økologi. Det er fedt...

MAD & MARKED

1. juli 2016 nr. 592

ØKOLOGI & ERHVERV

17

Tykt kursuskatalog fra Københavns Madhus INSPIRATION: ’Dejlige salater og den gode salatbar’, ’Det gode brød’ og ’Grøntsagsfermentering’, lyder tre af titlerne på de madkurser, som Københavns Madhus tilbyder i efteråret.

På Madhusets hjemmeside kan du læse mere om de mange forskellige muligheder for at deltage i AMU-kurser eller inspirationsarrangementer.

Svenskerne kan stadig nå 2020-målet

Seminaret om branding blev rundet af med en workshop, hvor deltagerne skulle sætte ord og billeder på de værdier, som ligger bag deres egne produkter.

Kig indad hvis du vil ud ϐ ϐ § dier og det enkelte produkts dna, hvis man skal have succes med at omplante danske fødevarer til et liv på udenlandske butikshylder BRANDING

Skab en stærk identitet - Vi bliver bombarderet med indtryk fra vi står op til vi går i seng. Det gør det vigtigt at have klare budskaber, som forbrugerne nemt kan forstå, sagde hun videre.

Selv om der kan være stor forskel på markederne i de forskellige lande, påpeger Kirsten Krejbjerg Jensen, at der er nogle grundlæggende elementer i effektiv branding, som gælder på tværs af landegrænser.

ɻ Skab følelsesmæssig kontakt til kunderne ɻ Vær bevidst om, hvordan produktdesignet fungerer i kategorien og på butikshylden

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Når I skal markedsføre jeres varer, KDQGOHU GHW RP DW ÀQGH LQG WLO MHUHV kerneværdier og produktets dna, men fordi noget virker i Danmark, er det ikke sikkert, at det fungerer i et udenlandsk supermarked.

Sådan lød et par af hovedpointerne på seminaret ’Konceptudvikling til eksportmarkeder’, som Organic Denmark afholdt på Signatur Hotel Haraldskær vest for Vejle i sidste uge.

Ordene blev leveret af strategisk direktør Kirsten Krejbjerg Jensen, fra bureauet Pi Global, som har mange års erfaring med at hjælpe internationale kunder med at udvikle deres brands, så de fungerer optimalt over landegrænser.

Vejen til et godt brand

ɻ Skab en unikt brandunivers omkring dine produkter ɻ Brug visuelle virkemidler, der er så stærke, at varen bliver genkendt uden tekst

Ifølge Kirsten Krejbjerg Jensen er en stærk produktidentitet nøglen til nye markeder for dansk økologi.

- Grundlæggende er det super vigtigt, at I får skabt en stærk identitet, da det gør det nemmere at kommunikere med andre markeder, siger Kisten K. Jensen, som er bosat i Paris men arbejder for et globalt bureau med hovedsæde i London.

Think different Med det afsæt har hun været med til at skabe kommerciel succes for mange fødevareproducenter, og de kan med fordel lære af andre branchers branding, forklarer Kirsten K. Jensen.

Hun fremhæver elektronikgiganten Appel som et ikonisk brand, der har formået at få hele verden til at

IRUELQGH ÀUPDHWV PRELOWHOHIRQHU RJ computere med værdierne bag sloganet: ’Think different’.

- Det får folk til at købe produkterne, selv om elektronikken i dem måske ikke er den bedste på markedet.

Et æble er nok - Mange producenter vil have frem-

“

Når I skal markedsføre jeres varer, ϔ § ǡ ǡ ǡ

supermarked.

KIRSTEN KREJBJERG JENSEN

hævet deres navn på produkterne, men det er ikke nødvendigvis den bedste måde at fange forbrugernes opmærksomhed på.

Appel behøver blot et æble, der er taget en bid af.

- Det handler om at skabe en stærk identitet, der kan benyttes på alle berøringspunkter med kunderne. Kunderne bruger kun to-tre sekunder, når de vælger en vare. Derfor skal det visuelle sprog tale hurtigt og være meget simpelt, og det er vigtigt at bruge klare enkle budskaber, når man skal skabe et stærkt brandunivers, siger Kirsten K. Jensen.

Find ind til kernen Kunderne skal hurtigt kunne afkode, hvilke værdier produktet bygger på, og det handler bl.a. om storytelling og gennemsigtighed, og hun fremhæver det engelske øko-brand Daylesford fra Cloucestershire som et eksempel på en utrolig vellykket branding.

- De benytter en meget simpel stil, som får alle de moderne forbrugere i London til at købe deres varer.

Danske øko-producenter kan gøre det samme.

- Ud over bæredygtighed og de andre værdier, som knytter sig økologien, er det vigtigt, at I kommunikerer de ting, der gør jeres mærke til noget særligt. Hvad er jeres særlige dna, så I kan distancere jeg fra det, GHU DOOHUHGH ÀQGHV Sn K\OGHUQH 'HW KDQGOHU RP DW ÀQGH QRJOH In hovedelementer, som kan bruges på alle markeder, så der kun er behov for små lokale tilretninger.

OMLÆGNING: Den svenske mærkningsordning KRAV vurderer, at det stadig er muligt at nå organisationens erklærede mål om, at 20 procent af det svenske fødevaresalg i detailhandel og foodservice er KRAV-mærket i 2020.

'HW VYDUHU WLO HQ ÀUHGREOLQJ DI VDOget i 2014, hvor økologiandelen i Sverige lå på fem procent.

Den svenske økonom Lars Jonasson har regnet lidt på tallene og når frem til samme konklusion: - Det er absolut muligt at nå målet, men det kræver en hurtig RPO JQLQJ DI ÁHUH VYHQVNH ODQGbrug allerede nu.

Kom til konference med Økoløft Danmark OMLÆGNING: Inden for de sidste ÀUH nU KDU NQDS RIIHQWOLJH køkkener fordelt over hele Danmark fået et Økoløft og opnået HQ ¡NRORJLDQGHO Sn PHOOHP RJ 90 pct.

For at formidle køkkenernes mange erfaringer og sætte yderligere skub i omlægningen holder NRO¡IW 'DQPDUN RJ RNWREHU en konference i Aarhus med fokus på resultater og udfordringer ved de seneste års omlægninger i Danmarks offentlige køkkener. ’På konferencen sætter vi økologien i offentligt regi på dagsordenen og diskuterer resultater, metoder og effekter.

Vi zoomer ind på økologien i de mange forskellige typer offentlige institutioner og ser på, hvad omlægningen har betydet for dem, for kommunerne og ikke mindst for udbredelsen af økologien’, hedder det i det omfattende program, som kan ses på Økoløft Danmarks hjemmeside.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

1. juli 2016 nr. 592

ɻ ANNONCER

TID & STED Juli 5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. (se i annoncen lidt længere nede).

13. juli kl. 17.00-20.30. Aftensmad i Forundringens Have. Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Tilmelding senest dagen før til Birtha Toft, tlf. 2344 9594. Pris: Voksne: 75,- børn: 50,- under 3 år: gratis.

Se mere på www.forundringenshave.dk. Arr: Forundringens Have.

God sommer Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Bog-nyt

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

August 21. august kl. 10–16. Sejltur med Lillebjørn til Kanaløen og Udbyhøj. Se nærmere på www.boef21. dk. Mødested: Lystbådehavnen på Toldbodgade. Medbring: Madpakke og drikkevarer. Tilmelding: 2911 0073. Deltagerpris: 375 kr. (medl. 350 kr.). Arrangører: Randers Naturcenter og Byøkologisk Forum.

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Super snacks – 60 inspirerende

madpakkeløsninger.

Louisa Lorang. 148 s. 199,95 s.

Lindhardt og Ringhof.

Det kan være svært at gøre madpakker spændende, men det er muligt. Louisa Lorang har lavet 60 opskrifter på småretter, som passer til madpakker eller den lille, hurtige sult, når man vender hjem efter en lang dag i skole eller på arbejde.

At råvarerne så vidt muligt skal være økologiske, er efterhånden blevet så meget en selvfølge, at det må man selv tænke sig til.

AB

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi på

www.lokaløkologi.dk

November 29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning.

Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Markvandring: Merudbytte med biogasgylle Tid: Mandag 4. juli kl. 13 - 16 Sted: Venning Byvej 6, 9820 Randers NV Kontakt: Thomas Vang Jørgensen, 4068 8192 Gylle baseret på græs kan være en vej til mere økologisk gødning i planteavlen. Bo Junker Nielsen er én blandt en gruppe landmænd omkring Nørre Å, der udnytter enggræs til produktion af biogas og økologisk gylle. Vi ser demonstrationsparceller i marken og hører om erfaringerne med den lokalt producerede biogasgylle. Vi ser biogasanlægget i Foulum og hører om, hvordan man i praksis håndterer enggræsset i denne sammenhæng. Økologisk Landsforening er arrangør, og planteavlskonsulent Thomas Vang Jørgensen, LMO, styrer deltagerne igennem programmet.

Det er gratis at deltage, men tilmeld dig senest mandag d 1. juli kl. 12. Send mail til tilmeld@okologi.dk. Skriv ’Merudbytte’ i emnefeltet og navn, telefonnummer, e-mail og antal deltagere i mailen.

Nordisk Kornseminar 2016 Tid: 5.-7. juli Sted: Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken Foredrag og praktiske workshops om bagning, mølleteknik, smag, ernæring - et sandt paradis for kornnørder.

Hvert år samles korninteresserede fra de nordiske lande til et seminar. I år afholdes seminaret i Danmark på Vittrupcenteret i Børglum. Detaljer om seminaret kan du finde på www.kulturplanter.dk.

Godt kød fra glade køer!

– økologisk og fra dyr, der har græsset på naturarealer

Markvandring/kursus: Opbygning af kulstof i jorden Tid: 15. september Sted: Peter Bay Knudsen, Tåsinge Arrangør: Økologisk Landsforening og Gartnerirådgivningen Se forsøgene i projektet ’Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenter’. Vi har på opbygning af kulstof i jorden ved fladekompostering af grøngødning samt reduceret/ingen pløjning.

Mere information følger senere på okologi.dk/kalender.

Vi kan levere til både private og storkøkkener!

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

Alle dyr er født og opvokset på gården, og vi er godkendt til salg af kød til videreforarbejdning.

Kvaliteten af kødet er høj: • •

Fantastisk mørhed – krogmodnet i 4 uger Mere intens kødsmag og saftighed – blandt andet på grund af græsset og urterne koen spiser.

Se mere på hojvang-okologi.dk /økologikonsulenterne.dk

Ole Sørensen – Højvang Økologi

ØKOLOGI & ERHVERV

1. juli 2016 nr. 592

19

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Gaveidé

ØKOLOGI

Hvor mange gaver glæder et helt år?

Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.okologiogerhverv.dk

ERHVERV

20 stk. økowraphø sælges, velbjerget. Henv. Leif Møller, tlf.

4063 2106 (Mors).

Sommerferie Næste nummer af avisen udkommer 12. august med deadline 2. august

Er gårdbiogas økonomisk hos dig?

Er du klar til efteråret? Er der noget, du skal have købt - eller solgt? Mangler du noget at give dig til? Har du et hjørne jord, du vil leje ud? Mangler du ..........

Vil du producere biogas og gødning på din ejendom?

Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg.

Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/ Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning: Michael Tersbøl, mit@okologi.dk Mobil: 5153 2711.

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler man noget eller bare vil se, hvad andre har til salg, så er det her, man kigger.

Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 4190 2006 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Værelse: Har du/I et ledigt i København V/N/SV, så ring til Aleksander Simonsen, omgængelig og rar – 2446 7322/ 2334 4918. Økologiske hestebønner købes. Flydende gødning, kompost + kompostorm sælges. www.greenf.dk. Henvendelse tlf. 5152 3774.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

ØKOLOGISK MALTBYG

for dig og for naturen

HØST 2016

Vi er købere af maltbyg høst 2016.

Ring og hør for priser og betingelser.

ØKOLOGI

ERHVERV

De næste numre FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

Læs mere: Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

Bliv en del værdikæden på økologisk brødhvede til Meyer Food til høsten 2017 Ring og hør for priser og betingelser.

Per Grupe 40 24 64 80 persm@nskorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

telefon + 45 43 29 88 88

|

Udkommer

Annoncedeadline

Nr.

12. aug.

26. aug.

9. sep.

23. sep.

7. okt.

2. aug.

16. aug.

30. aug.

13. sep.

27. sep.

593 594 595 596 597

28. okt.

11. nov.

25. nov.

9. dec.

11. okt.

1. nov.

15. nov.

29. nov.

598 599 600 601

Se oplysninger om annoncering på

www.nskorn.dk

økologiogerhverv.dk

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Kalvehytte II

Forværk

Grisehytte

ID nr. 42742

BAG OM ØKOLOGIEN ...

ØKOLOGI ERHVERV

Medlem af

økologi.dk

en større synlighed af foreningen og dens brede arbejde sammen med mange dygtige ildsjæle både landmænd, virksomheder, storkøkkener og forbrugere, siger Nanna Hyldgaard Hansen, der er kommunikationschef i Økologisk Landsforening. Hun understreger, at kun medlemmer af Økologisk Landsforening har ret til at bruge denne udgave af logoet. ib@okologi.dk

Se mere her: KWWS RNRORJL GN ORJR JUDÀN RJ pressefotos/oekologisk-landsforenings-logo-for-medlemmer

Nyt logo for medlemmer

Vil du gerne vise, at du er medlem af Økologisk Landsforening?

Økologisk Landsforening har udviklet et nyt logo, som foreningens medlemmer er velkomne til at bruge på deres hjemmeside, trykte materialer, indpakninger og meget mere.

- Mange er stolte af at være medlemmer af Økologisk Landsforening, og vi har fået en del henvendelser fra steder, der godt kunne tænke sig at skilte med deres medlemskab. Det vil vi selvfølgelig gerne give mulighed for. Logoet giver samtidig

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

1. juli 2016 nr. 592

Økologiske tyrekalve skal forblive økologiske Friland ønsker at bevare de ca. 25.000 tyrekalve, der hvert år fødes i de økologiske mælkebesætninger, i den økologiske produktion TYREKALVE AF IRENE BRANDT

I dag er det kun ca. 5.000 af de 25.000 økologiske tyrekalve, der hvert år fødes i Danmark, der forbliver i den økologiske produktion som enten stude eller ungtyre. Resten sælges til opdræt hos konventionelle landmænd.

- Vi har brug for disse ungtyre, fordi der slagtes færre malkekvæg om sommeren. Derfor mangler vi kød til økologisk hakket oksekød i sommermånederne, og vi ser kalvene som en mulighed for at dække efterspørgslen, siger Henriette Guldager fra Friland.

Rådgivning til landmænd Friland har søgt og fået bevilget lige godt 100.000 kr. hos Økokød, og

pengene skal de kommende måneder bruges til at informere landmænd om de praktiske udfordringer, mulighederne og økonomien i opdræt af økologiske ungtyre. Mads Ebdrup Mortensen, der er kvægrådgiver i Økologirådgivning Danmark, er én af de rådgivere, der skal løfte denne opgave.

- At arbejde med tyrekalve kræver andre forhold end arbejdet med stude og kvier, fordi ungtyrene kan være mere aggressive, og derfor ikke er egnede til afgræsning af naturarealer. I stedet forventer jeg, at en del unge landmænd, der ønsker at etablere sig med en produktion, eller friWLGVODQGP QG NDQ ÀQGH GHQQH SURduktionsgren attraktiv, siger Mads Ebdrup Mortensen.

Han understreger, at opdræt af tyrekalve typisk vil være en specialproduktion for landmænd, der ikke i forvejen har en mælkebesætning.

- Tyrekalvene tæller jo som dyreenheder, så for en mælkeproducent vil tyrekalvene skulle modregnes i mælkebesætningen, siger Mads Ebdrup Mortensen.

Starthjælp Ønsker landmanden ikke selv at

Tyrekalve, der fødes i en økologisk besætning, får nu mulighed at forblive økologiske frem til slagtning. Friland ønsker at supplere det hakkede oksekød med kød fra tyrekalvene. opkøbe kalvene, kan kalvene opdrættes på kontrakt, hvor Friland køber kalvene og aftager dem fra

landmanden, når kalvene er opfedet. Købsprisen for kalvene modregnes i afregningen i forbindelse

med slagtningen af kalvene.