Økologi & Erhverv nr. 594 26-08-16

Ny enighed pĂĽ vej

Ď?Ž‹˜Â?‹Â?‰ ƒˆ Â?ƒŽ˜‡ •Â?ƒŽ •–‘’’‡

‰‡– „”ƒÂ?† މ‡” ‹Â?†–Œ‡Â?‹Â?‰‡Â?

Siden 2008 har Ă˜kologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer haft en fĂŚlles mĂĽlsĂŚtning om at udfase konventionel g\lle og halm i det økologiske landbrug underveMs er aftalen blevet ĂŚndret, og en n\ er nu pĂĽ veM.

MĂŚlkeudvalget og Kødudvalget i Ă˜kologisk Landsforening arEeMder for at der slet ikke skal aĂ ives t\rekalve eller kalve i det hele taget lige efter fødsel.

Da Ìgproducenterne Niels og Grete Riis i 2012 lancerede deres eget brand, var det tanken at geare lidt ned, men kunderne ville noget andet, og for at dÌkke efterspørgslen mütte parret købe nabogürden.

4

AKTUELT

14

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

18

MAD OG MARKED

ERHVERV

26. august 2016 nr. 594 36. ĂĽrgang

Ă˜-riget fĂĽr et nyt medlem i LillebĂŚlt Til nĂŚste ĂĽr fĂĽr familien af økologiske øer i Danmark sit tredje medlem, nĂĽr ĂŚgteparret Søren og Helle Svennesen begynder at producere økologisk mĂŚlk pĂĽ Barsø, hvor fĂŚrgen er sĂĽ lille, at Arlas tankbil er nødt til at tage to overfarter pĂĽ samme dag for at bringe alt mĂŚlken til fastlandet.

Side 17

Samarbejde udvikler sig pü tvÌrs To unge landmÌnd har etableret sig med virksomheden Dalsgaard og Barsøe I/S. Virksomheden er vokset ud af lÌngerevarende planer om et samarbejde, og en god støtte fra de to etablerede landmÌnd, de hver isÌr ogsü arbejder for og sammen med SAMARBEJDE AF ANNA-CHRISTA BJERG Andreas DamkjÌr Barsøe samarbejder med sin far Jeppe Barsøe om at drive 200 ha specialiseret konventionel planteavl, mens Nikolaj Bonvang Dalsgaard arbejder for og samarbej-

der med Kurt Jessen, der driver 345 ha i biod\namisk drift med planteavl og studeproduktion. Nu har de to unge landmÌnd fundet ud af at samarbejde om driften af Dalsgaard og Barsøe I/S, som skal drive økologisk slagtek\llingeproduktion og planteavl. Dalsgaard og Barsøe I/S er en selvstÌndig virksomhed, som kun driver produktion, ved at leje sig ind i b\gninger og forpagte jord og altsü ikke ejer mursten.

der alle er juridisk selvstÌndige enheder, men som allerede har stor glÌde af at hjÌlpe hinanden. De hidtidige samarbejder, som ogsü fortsÌtter ved siden af Dalsgaard og Barsøe I/S, er ogsü vigtige forudsÌtninger for, at de to unge landmÌnd har kunnet etablere sig.

- Det er den bedste mĂĽde at komme i gang. Det bet\der, at vi kun skal investere i drift og produktion, siger Nikolaj Bonvang Dalsgaard.

Tre virksomheder samarbejder Det n\e samarbejde er vokset ud af de hidtidige samarbejder og kommer ogsü til at püvirke og udvikle dem i fremtiden. F.eks. er det allerede planen, at de 200 ha konventionel planteavl over tid skal lÌgges om til økologi, fordi det vil give de bedste muligheder for at samarbejde pü tvÌrs af de tre virksomheder,

Gunstige omstÌndigheder - Det er rart, at Kurt Jessen har givet os meget frie hÌnder til at b\gge stalden, det har vÌret meget lÌrerigt. Det bet\der ogsü, at der ingen undsk\ldninger er. 9i har füet det, som vi gerne vil have det, fortÌller Nikolaj Bonvang Dalsgaard og tilføjer: - Det er en stor hjÌlp, at vi ikke

skal investere i b\gninger, men kan nøjes med at investere i driften.

Kurt Jessen ejer stalden og er b\gherre pü staldene, som Dalsgaard og Barsøe I/S lejer sig ind i. Investeringerne i driften Ànansieres af banken. Markerne forpagter Dalsgaard og Barsøe I/S fra Jeppe Barsøe.

Begge interessenter i Dalsgaard og Barsøe I/S er enige om, at samarbejdet med de to etablerede landmÌnd, hver isÌr har vÌret vigtige for, at det er l\kkedes dem at etablere sig. Allerede nu kan de ogsü se, at de tre virksomheder n\der godt af samarbejdet med hinanden pü kr\ds og tvÌrs.

SpÌndende sammensÌtning - Det ser ud som om Andreas DamkjÌr Barsøe og Nikolaj Bonvang Dalsgaard er kommet rigtig fornuftigt i gang uden for stor risiko og gÌld.

De to unge landmÌnd vil formentlig fü stor gavn af, at have den Ìldre generation med, ogsü som mentorer og sparingspartnere, siger Mads Ebdrup Mortensen, kvÌgrüdgiver og med i projekt Samarbejdende økologiske bedrifter. Han hÌfter sig isÌr ved, at de tre virksomheder har en fantastisk spÌndende sammensÌtning af produktioner, som sikkert vil kunne give en god s\nergi pü sigt, f.eks. i forhold til at udn\tte nÌringsstoffer og maskiner optimalt og spare pü ressourcerne eller for at kunne forhandle sig til bedre priser.

- Jeg hĂĽber, at andre unge landmĂŚnd bliver inspireret til at etablere sig pĂĽ alternative mĂĽder, og bruge de mange muligheder, der ligger i at samarbejde med andre.

LÌs mere om Dalsgaard og Barsøe I/S side 12

2

ØKOLOGI & ERHVERV

26. august 2016 nr. 594

MENINGER

MENNESKER

Økologi og ’mad nok’ LEDER AF PER KØLSTER

I forrige uge var vi endnu engang vidner til, at økologien blev hængt ud som et sultskabende, vestligt luksusfænomen. Denne gang var det Bjørn Lomborg, der i Berlingske under overskriften ”Økologisk revolution vil dræbe tusinder” håndplukkede i forskellige videnskabelige rapporter og konkluderede, at økologisk landbrug vil kræve enorme ekstra arealer og alene er et udtryk for vestlig, moralsk overlegenhed. Vi hører tit den slags i bedste fald bekymringer og i værste fald beskyldninger, og vi er også vant til at høre Lomborgs problematiske omgang med forskningsresultater inden for klima- og miljøområdet.

Jo mere økologien vinder frem i landbruget, butikkerne og på tallerknerne, jo mere lader det til at ægge lysten hos tilhængerne af det ikkeøkologiske landbrug til at sværte økologien til. Det lever vi med, og det reagerer vi naturligvis på med saglighed og faktuel dokumentation.

En del af en propagandamaskines teknik er at gentage en løgn, indtil den ender med at blive til en sandhed. Derfor svarer Økologisk Landsforening prompte igen i offentligheden, når sult-beskyldningerne Áorerer.

Fire store FN-rapporter fra 2008, 2009, 2011 og 2013 om fremtidens fødevareforsyning globalt - med bidrag fra Áere tusinde forskere peger igen og igen på økologi som en del af løsningen på sult.

FN-registreringer fra mere end én million østafrikanske landbrug viser, at små producenter med økologisk landbrug får 2-3 gange mere mad ud af marken.

Det skyldes simple økologiske metoder, som styrker jordens frugtbarhed.

Sult løses primært ved, at verdens små landbrug øger evnen til at blive selvforsynende. Her er økologi en effektiv løsning. FN-registreringer fra mere end én million østafrikanske landbrug viser, at små producenter med økologisk landbrug får 2-3 gange mere mad ud af marken. Det skyldes simple økologiske metoder, som styrker jordens frugtbarhed. Og fordi mere frugtbar jord holder bedre på vand, er produktionen mere robust over for tørke og erosion, som følger med klimaforandringer.

De steder, hvor man mangler mad, er økologi et effektivt, billigt og bæredygtigt redskab til at producere mere af den.

I vores del af verden er udbytteforskellen til det ikke-økologiske landbrugs fordel. Det er det forhold, som gang på gang danner fejlpræmissen for den gentagne påstand

“

En del af en propagandamaskines teknik er at gentage en løgn, indtil den ender med at blive til en sandhed. Derfor svarer Økologisk Landsforening prompte igen i offentligheden, når sult ϔ Ǥ

om, at mere økologi vil føre til sult globalt. Som nævnt oven for gør det sig ikke gældende i de egne af verden, hvor man mangler mad, og dernæst må man stille et meget stort spørgsmålstegn ved, om omstilling til økologi vil give mindre mad i vores dele af verden. Faktisk vil jeg vove den påstand, at en total omstilling til økologisk landbrug i den industrialiserede verden kan føre til mere mad. Alene af den år-

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

sag, at det vil lede til en reduktion i antallet af husdyr og derfor mindske behovet for foderdyrkning. I stedet kan arealerne anvendes til vegetabilske fødevarer, som er mange gange mere energieffektivt, end når planterne først skal igennem et dyr, inden maden ender på tallerkenen.

Uanset en voksende middelklasse, som ønsker vestlig livsstil på verdensplan, så er det ikke i fremtiden

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

muligt at kødføde verden i den grad, som vi ser det i dag i vores velstående del af verden. Tværtimod. Skal vi skabe balance mellem den mulige fødevareproduktion og verdens behov, skal der ske en ændring i retning af en helt anderledes saftig grøn kost. En udvikling som kan skabe balance i klodens pressede økosystemer og samtidig i vores sundhed. Alverdens statistikker viser meget overbevisende, at ernæringsbetingede og alvorlige sygdomme som sukkersyge udvikler sig alarmerende overalt, hvor vestens madkultur spredes. Løsningen er ikke mere kemi, medicin, gensplejsning i produktionen og kød, fedt, sukker osv. på tallerkenen. Løsningen er mere økologi og – som sagt – nytænkning med vores mad. Det er der rigtigt mange der allerede har taget konsekvensen af. De køber økologi og spiser mere grønt.

Velbekomme.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

26. august 2016 nr. 594

INDHOLD: AKTUELT 4

Ny enighed på vej om konventionel gylle Siden 2008 har Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer haft en fælles målsætning om at udfase konventionel gylle og halm i det økologiske landbrug; under vejs er aftalen blevet ændret, og en ny er nu på vej.

4 Natur- og biodiversitetsråd etableres nu

ØKOLOGI & ERHVERV

ØRD vokser på planteavl RÅDGIVNING: Det kun otte måneder gamle ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) udvider 1. september medarbejderstaben med tre erfarne konsulenter fra Heden & Fjorden

5 Økologiske dyr gavner biodiversiteten

6

På langt de Áeste naturbiotoper er afgræsning at foretrække frem for slæt, for dyrenes afgræsning skaber variation og dynamik på arealerne.

6 Cuba har for længst omstillet til agroøkologi

MARK & STALD 8 Fagligt talt: Kalv – Kalv ikke?

8 Høsten tegner middel med stor variation Der er stor variation på udbytterne i de afgrøder, der indtil videre er høstet, mens det samlede høstudbytte forventes at lande omkring middel.

10 Velfungerende dræning kan ses på bundlinjen Det er helt afgørende for at opnå en rentabel planteproduktion at afdræningen af markerne er velfungerende.

11 Kul, kød og klima på Osteriet Hinge 21. september danner Erene og Evald Vestergaards økologiske gårdmejeri ramme om økologi-seminar for landmænd. Tre topaktuelle emner er på programmet.

12 Planteavlere producerer slagtekyllinger Andreas Damkjær Barsøe og Nikolaj Bonvang Dalsgaard har længe villet etablere en produktion sammen. Det blev til en produktion af gourmet kyllinger, da Áere omstændigheder gjorde det muligt, samtidig med at en kyllingeproduktion passede med deres ønsker til en god arbejdsdag.

ͳͶ ϐ Mælkeudvalget og Kødudvalget i Økologisk Landsforening arbejder for, at der slet ikke skal aÁives tyrekalve eller kalve i det hele taget lige efter fødsel.

15 Fælles om toaster 15 Nyt fra ICROFS

9 Avler mod robuste dyr Jakob og Lars Ove Hvelplund har siden 2010 brugt både de traditionelle avlsværdital og aAa-metoden til at udvælge tyre til køerne i Lars Ole Hvelplunds malkekvægbesætning.

MAD & MARKED

16 Thises hak er nu i handlen

18

Coop er nu begyndt at forhandle kødet fra Thises køer og har dermed taget hul på en fremtid, hvor der er udsigt til større konkurrence om salget af økologisk kød.

17 Barsø bliver landets tredje øko-ø Til næste år får familien af økologiske øer i Danmark sit tredje medlem, når Søren og Helle Svennesen begynder at producere økologisk mælk på Barsø.

19 Du har et brand - uanset om du gør noget ved det I disse år øges antallet af økologiske varer. Tiden er derfor inde til, at du som økologisk producent fortæller kunderne om værdierne i og bag dine produkter.

20 Madskolen udvikler madmod og madglæde Eleverne på Amager Fælled Madskole har seks års erfaring med at lave deres egen økologiske skolemad.

21 Eleverne kommer tættere på maden Både kulinarisk og pædagogisk giver det mange fordele, når eleverne i 4. - 8. kl. på de københavnske madskoler er med i hele processen fra planlægning af menuen til de serverer den færdige skolemad for de øvrige elever.

Indtjeningen per høne er fordoblet Da ægteparret Niels og Grete Friis i 2012 etablerede deres eget ægbrand havde de en ide om at geare lidt ned, men sådan kom det ikke til at gå

3

Der er fart på ØkologiRådgivning Danmark (ØRD). I august tiltrådte to nye plantekonsulenter, Michael Tersbøl og Jonas Høeg, og nu følger yderligere tre plantekonsulenter fra Heden & Fjorden. ØRD, der er ejet af Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning og i forvejen er Danmarks største økologiske rådgivningsselskab, øger dermed medarbejderstaben til 21 rådgivere, der udelukkende beskæftiger sig med økologi.

Det sker med overÁytningen af konsulenterne Ann Kirstine Pedersen, Christian Thormann Nielsen og Lisbeth Knudsen.

Udløber af fusion Heden & Fjorden fusionerede tidligere på sommeren med Jysk Landbrugsrådgivning. I kølvandet på denne fusion har det været naturligt at afklare økologirådgivernes tilhørsforhold. Enden på denne afklaring er en aftale om, at de økologiske planteavlskonsulenter bliver en del af planteteamet i ØRD fra 1. september, oplyser direktør Ole Bloch Engellyst.

- Det er jeg meget glad for. Det styrker vores rådgivning i den nordvestlige del af landet. Med 15 planterådgivere får vi en helt unik mulighed for at specialisere os yderligere og udvikle endnu Áere rådgivningsprodukter, der imødekommer landmændenes ønsker og behov. For kunderne betyder det skarpere rådgivning og endnu Áere tilbud på hylderne, siger Ole Engellyst.

De landmænd, der i dag bruger Heden & Fjordens økologirådgivning, vil ikke i praksis opleve nogen ændring 1. september.

De får blot adgang til en endnu større gruppe kompetente rådgivere, siger Ole Engellyst.

Hvem er hvem?

Med den kommende udvidelse af staben tæller ØRD 15 planteavlskonsulenter og seks kvægkonsulenter.

Michael Tersbøl kommer fra en stilling som udviklingschef i Økologisk Landsforening. Jonas Høeg er nyuddannet jordbrugsteknolog fra Erhvervsakademi Aarhus.

Ann Kirstine Pedersen, Christian Thormann Nielsen og Lisbeth Knudsen kommer fra stillinger som økologikonsulenter i Heden & Fjorden.

Ann Kirstine Pedersen

Christian Thormann Nielsen

Jonas Høeg

Lisbeth Knudsen

Michael Tersbøl

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

26. august 2016 nr. 594

Ny enighed på vej om konventionel gylle Siden 2008 har Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer haft en fælles målsætning om at udfase konventionel gylle og halm i det økologiske landbrug; under vejs er aftalen blevet ændret, og en ny er nu på vej NÆRINGSSTOFFER AF IRENE BRANDT I 2008 gik Økologisk Landsforening, ØL og Landbrug & Fødevarer, LF, sammen om en målsætning om at udfase konventionel gylle fra økologisk landbrug ved hjælp af gradvise årlige reduktioner i de tilladte mængder. Fra 2022 skulle det efter planen være helt slut med den konventionel gylle på de økologiske marker.

Fire år efter bliver aftalen ændret.

Organisationerne fastholdt målet om at arbejde for en udfasning, og det var fortsat deres ambition, at det økologiske landbrug i 2022 skal kunne drives uden anvendelse af konventionel husdyrgødning. Men i den nye aftale lagde organisationerne vægt på indfasning som vejen til udfasning.

I rammen for den nye aftale skrev ØL og LF i 2012, at de på baggrund af den daværende gødningssituation og forventninger til fremtidig udvikling vurderer, at det senest fra 2017 vil være muligt at reducere anvendelsen af konventionel husdyrgødning med 20 kg N/ha, uden at det vil få væsentlige økonomiske konsekvenser for økologerne.

Sender et signal 2017 er lige om hjørnet, og ØL og Økologisektionen arbejder på at lande en ny enighed i forhold til anven-

delsen af konventionel gylle.

Aftalen fra 2012 forudså, at ØL og Økologisektionen skulle bede myndighederne om at sætte adgangen til konventionel gylle uden individuel dokumentation af behov ned, når der starter et nyt gødningsår i 2017/2018; men spørgsmålet er, om det det kan ske fra 2017, for der er ikke skaffet alternativer.

- Dermed kan vi i ØL ikke arbejde for denne nedsættelse på nuværende tidspunkt, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i foreningen.

Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen i LF, understreger vigtigheden af, at der er alternativer.

- Men vi synes også, at vi bør udfase en lille del af den konventionelle gylle - især svinegyllen til fordel for dybstrøelse fra kvæggårde for eksempel. Vi vil gerne sende et signal om, at vi nu starter udfasningen af den konventionelle gylle; men at vi gør det på en måde, så vi ikke taber nogen i svinget, siger Hans Erik Jørgensen.

Konkret foreslår Økologisektionen, at det med virkning fra 2017/2018 skal være tilladt uden videre at anvende op til 40 kg udnyttet N/ha mod i dag 50 kg/udnyttet N/ha.

Mindre er mere Sybille Kyed frygter, at en reduktion af den tilladte grænse vil få den stik modsatte virkning.

- Hvis en reduktion er baseret på, at en landmand alligevel kan indkøbe mere ved at dokumentere, at han har brug for mere konventionel gødning, fordi der ikke er tilstrækkelig økologisk gødning, så vil en reduktion skubbe til, at der kommer et stort antal individuelle tilladelser, og i den situation søges der ikke kun om at anvende op til den grænse på 50 kg udnyttet N/ha, som vi kender i dag. De vil uden tvivl søge op til det

Forslag til ny erklæring: ɻ En indsats for via det økologiske erhvervsteam at arbejde for, at ministeriet gør noget aktivt for at tilvejebringe alternativer. ɻ Opsøgende arbejde over for biogasanlæg for at få dem til at undlade at lægge produkter i, som økologer ikke må anvende. ɻ At få Det Økologiske Fødevareråd til at anbefale ministeren at skelne på konventionel husdyrgødning og øvrige tilladte gødnings og jordforbedringsmidler . ɻ At få en redegørelse på tilgængelighed og økonomisk betydning, hvis vi kun tillader konventionel dybstrøelsesgødning og udelukker konventionel svinegylle ɻ At få en afklaring fra NaturErhvervstyrelsen vedr. muligheden for at stille krav til kvaliteten af halm, så økologiske husdyrproducenter vil bytte gødning for halm. ɻ Aktivering af kommunerne, så de prioriterer økologer i afsætningen af kommunalt dagrenovation ɻ Regionale projekter der inkluderer samarbejde og næringsstofforsyning.

N-loft, der ligger i det økologiske arealtilskud. Vi frygter derfor, at en indskrænkning vil føre til, at forbruget af konventionel gødning på de økologiske gårde samlet vil stige, siger Sybille Kyed og fortsætter: - Fagudvalgene i ØL har besluttet, at ØL kun kan bakke op om, at adgangen til at anvende konventionel husdyrgødning sættes ned, hvis myndighederne er indstillet på at skelne på øvrige bilag 1 produkter og konventionel husdyrgødning, således at øvrige bilag 1 produkter ikke indgår i opgørelsen af indkøbt konventionel N. Det var også en forudsætning, at reduktionen ikke forudsætter, at det er muligt at søge individuel dispensation for at bruge mere end det, der kan bruges efter den generelle tilladelse.

Lars Holdensen, der er konsulent i Økologisektionen oplever ikke de økologiske landmænds mulighed for at bruge mere konventionel gylle gennem dispensation, som et problem.

- Allerede i dag kan de økologiske landmænd bruge mere konventionel N end de 50 kg udnyttet N/ha, hvis de kan dokumentere, at de har tænkt økologi ind i deres sædskifter. Ved at sænke den tilladte grænse for, hvor meget konventionel gylle, de økologiske landmænd må bruge, opnår vi, at endnu Áere økologiske landmænd indarbejder de økologiske principper på deres landbrug - hvilket i sig selv sandsynligvis kan reducere deres behov for at importere konventionel gylle, siger Lars Holdensen.

Enighed om indfasning Der er i ØL og Økologisektionen stor enighed om, at afdække fælles indsatser, der kan bringe de økologiske landmænd tættere på at tilvejebringe alternativer.

- Det er vigtigt, at vi står på hovedet for at Ànde alternative gødninger til de økologiske landmænd - for eksempel fra biogasproduktion og recirkulering af affald, for vi må ikke tabe de økologiske planteavlere, som er vigtige for erhvervet, siger Hans Erik Jørgensen. ØL og Økologisektionen ønsker derfor at arbejde for en række ændringer (se faktaboks), som på sigt skal give de økologiske landmænd adgang til gødning, der ikke stammer fra konventionelle landbrug.

- Det vigtigste for ØL er, at landmændene har tillid til, at det vi aftalte i 2012 - at det handler om indfasning af alternative næringskilder som en forudsætning for udfasning af konventionel gylle - stadig står ved magt.

Stoler landmændene ikke på dette, risikerer vi, at landmænd undlader at omlægge deres produktion til økologisk drift, alene fordi de er usikre på, hvorfra de skal få næringsstoffer til deres marker, siger Sybille Kyed.

Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune, var vært ved Naturtopmødet i Hitshals. Foto: Carl Hansen, Hjørring Kommune.

Natur- og biodiversitetsråd etableres nu På Naturmødet i Hirtshals foreslog LF’s viceformand, Lone Andersen, at der nedsættes et nyt Naturog biodiversitetsråd, der kan sikre dialog og balance mellem interessenter på naturområdet BIODIVERSITET AF IRENE BRANDT På Naturmødet i Hirtshals i foråret gik mange debatter blandt andet på, hvilken natur vi skal have i Danmark, hvor den skal ligge, hvordan den skal prioriteres, og hvem, der skal bestemme over den. Med mange interessenter tilstede, var der meget langt mellem de holdningsmæssige yderpunkter hos de forskellige interessenter. På denne baggrund foreslog Landbrug & Fødevarers viceformand Lone Andersen i forbindelse med en af debatterne, at der nedsættes et nyt Natur- og biodiversitetsråd, der blandt andet kan rådgive Miljø- og fødevareministeren om, hvordan man fremadrettet bedst styrker den danske natur og biodiversitet i balance med samfundets andre interesser og prioriteter.

Pege på løsninger Tanken er, at relevante parter i Rådet på et fagligt oplyst grundlag i fællesskab skal søge at pege på løsninger på nogle af de udfordringer, der er i dag for natur- og biodiversitet.

LF lægger i invitationen til mødet op til, at løsningerne skal være langsigtede løsninger, der kan sikre, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser med at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten samtidig med, at der på baggrund af dialog og fagligt grundlag kan opnås en balance mellem de mange forskellige interesser på området. ”Det er centralt, at arbejdet kommer til at hvile på dialog, viden, gensidig forståelse og respekt, samt at der fokuseres på mulige løsninger frem for konÁikter,” skriver LF i invitationen.

Den konkrete model for Rådet er ikke fastlagt, men skal drøftes mellem relevante organisationer, forskere og interessenter på et opstartsmøde 9. september. Derefter vil LF komme med et politisk forslag til ministeren. Som udgangspunkt skal rådet samle både forskere og interessenter. Økologer bidrager til natur Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ØL, vil være blandt deltagerne på opstartsmødet.

- Hvis det lykkes at skabe enighed i et kommende natur- og biodiversitetsråd, tror jeg rådet vil blive hørt, når politikerne skal træffe beslutninger, der berører natur-området, siger Per Kølster.

Han peger på, at der allerede Àndes forskellige råd, der varetager samme opgave; men at disse råd ikke er så bredt sammensat, som tilfældet er med det nye råd - hvis alle inviterede møder op.

Blandt de inviterede er der både landbrugs- og naturorganisationer, KL samt toneangivende biologer fra bl.a. AU og KU. - Det er jo ikke en sammensætning, der tidligere har ført til enighed; men jeg ser frem til om mødet kan ændre dette, siger Per Kølster.

Han understreger, at biodiversiteten på de økologiske marker er større end på de konventionelle. De økologiske marker er gode for dyrene, fordi markerne har mere ukrudt og Áere blomstrende urter. Det giver dyrene en mere varieret og næringsrig kost.

- De danske økologiske landmænd er dermed med til at sikre den danske natur. Jeg håber, vi kan få en anerkendelse af denne indsats i det nye råd, siger Per Kølster.

AKTUELT

26. august 2016 nr. 594

ØKOLOGI & ERHVERV

5

På de naturarealer, Molslaboratoriet plejer, blomstrer den vilde natur hele sommeren, for dyretrykket er ikke større, end arealet kan give føde til i vinterhalvåret. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft.

Þ

Þ ʹͲͳ͸ Þ ¤

] ¤ ϐ § § § ǡ § ¤ NATURPLEJE AF IRENE BRANDT - Når det er dyr, der står for naturplejen, får man en dynamisk naturpleje, som er svær at skabe med høslæt og maskiner, siger biolog Emil Skovgaard Brandtoft fra Naturhistorisk Museum i Århus.

Han er ikke i tvivl: På langt de Áeste naturarealer kan dyrene noget, som maskiner ikke kan: De er sjuskede og afgræsser arealet ujævnt, hvilket giver plads til Áere forskellige arter. Samtidig har dyrene forholdsvis små klove eller hove, som let synker ned i jordbunden eller skraber bare pletter, og i den blotlagte jord kan frø fra urter og græsser etablere sig. Endelig er dyrene også leveringsdygtige i gødning, som danner grundlag for eksistensen af mange arter - en kokasse kan for eksempel være levested for op til 50 arter.

- For de møgbiller, der er helt afhængige af dyrenes gødning, er det vigtigt, at dyrene, der afgræsser naturen, er økologiske, for møgbillerne kan ikke tåle ormemidlerne, der Àndes i gødning fra konventionelle dyr, siger Emil Skovgaard Brandtoft.

Ifølge internationale konventioner, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve, skulle tilbagegangen i biodiversitet være stoppet i 2010.

- Det er helt usandsynligt, at vi når det inden 2020, konstaterer Emil Skovgaard Brandtoft.

Tilsyneladende gør vi meget for at få afgræsset de forskellige naturtyper; men de regler, der regulerer de

tilskud, landmændene får til naturplejen, er ikke optimale, hvis målet er en høj naturkvalitet med høj biodiversitet.

- Græsningstrykket betyder meget. Er det for højt, er der ikke tilstrækkelig med blomstrende planter om sommeren; men ofte er landmanden nødt til at sætte Áere dyr, end naturen har godt af, på græs dels fordi han skal leve op til kravene i Landdistriktsprogrammet, og dels fordi salget af kødet fra dyrene er en væsentlig indtægt for den landmand, der står for naturplejen, siger Emil Skovgaard Brandtoft.

Efter Naturmødet i foråret i Hirtshals er Emil Skovgaard Brandtoft dog optimistisk på naturens vegne.

- De politikere, der deltog på Naturmødet, var meget lydhøre over for den debat, der var på mødet. De troede, at naturen har det bedre, end det er tilfældet; men nu ved de, hvor alvorligt, det står til, siger Emil Skovgaard Brandtoft. Han efterlyser en indsats, hvor der i første omgang satses på at sikre guldet.

- Guldet er de sjældne arter - og især de uerstattelige, sjældne arter, som er meget, meget lang tid om at etablere sig på en lokalitet. Det er urter som djævelsbid og guldblomme eller sommerfuglen kommabredpande siger Emil Skovgaard Brandtoft.

Naturhistorisk Museum driver Molslaboratoriet, som har 150 ha natur, der skal plejes. I løbet af efteråret bliver plejen af det store areal omlagt. Tidligere var der mange, mindre arealer, som blev afgræsset af kvæg. Men nu bliver arealet indhegnet som ét stort sammenhængende stykke natur, og området skal fortrinsvis afgræsses af vilde heste.

Resultaterne indsamles og dokumenteres, så de kan bruges på andre naturarealer.

- Græsningstrykket i Molslabora-

toriet vil blive baseret på, hvor meget foder, dyrene kan hente på arealet i vintermånederne. Den hårde græsning om vinteren er meget vigtig for biodiversiteten, men den mangler mange steder, fordi de Áeste naturarealer slet ikke afgræsses om vinteren, fortæller Emil Skovgaard Brandtoft. Han glæder sig til at følge det store eksperiment.

- Det lave dyretryk i Molslaboratoriet vil resultere i, at mange urter vil nå at blomstre fra tidligt forår til vinteren sætter ind, hvilket vil gavne insekterne på arealet, siger Emil Skovgaard Brandtoft. ¤ En naturpleje, som ikke er målrettet den konkrete lokalitet, kan i værste fald få en negativ betydning for biodiversiteten på arealet.

- Over tid akkumuleres fejlene i driften. Det første og andet år, ser det måske okay ud; men efter længere tid med forkert valg af naturpleje går det galt, og først efter ti år eller mere kender vi langtidseffekten, siger Emil Skovgaard Brandtoft og fortsætter: - Fra mine kollegaer i kommunerne ved jeg, at der er mange landmænd, som gerne vil gennemføre en naturpleje, som også gavner naturen; men det er som om, at græsning

er blevet målet, hvilket ikke er tilfældet. Græsning er et middel til at nå målet: Høj naturværdi og høj biodiversitet. Reglerne burde ændres, så landmandens arbejde ikke vurderes på dyretryk, eller hvor kort arealet er græsset ned, for man kan sagtens overgræsse et areal med ubodelig skade til følge.

I stedet anbefaler Emil Skovgaard Brandtoft, at der laves evaluerbare mål for de lokaliteter, som skal afgræsses, og at plejeindsatsen løbende tilpasses denne målsætning.

- Men som udgangspunkt er det komplekst at vurdere, hvilken indsats der er den rigtige på et konkret areal, så der skal være plads til, at man prøver sig frem, til målet er nået, siger Emil Skovgaard Brandtoft.

Denne artikel er den 3. artikel om naturpleje, vi har bragt hen over sommeren: I Økologi & Erhverv nr. 592 bragte vi artiklen: Undgå de økologiske fælder med fokus på bevarelsen af sommerfuglene i det åbne land.

I Økologi & Erhverv nr. 593 bragte vi artiklen: Trykket på naturplejen er lettet med fokus på økonomien i naturpleje.

Emil Skovgaard Brandtoft er biolog og projektleder ved Naturhistorisk Museum i Århus. Foto: Irene Brandt.

NATURPLEJE: I projektet etableres et enkelt stort hegn om alle Molslaboratoriets arealer, de mange eksisterende små hegninger fjernes, og der udsættes en stor Áok vildheste, som skal leve af og i landskabet året rundt. Fra øst til vest kan de løbe næsten to kilometer, de kan græsse på heden, i skoven eller på engen, de kan skjule sig, eller de kan stå frit fremme. Først og fremmest kan de slide og skide, de kan sprede plantefrø, og deres græsning kan medvirke til at skabe en rig, varieret Áora, som er mad for en mindst lige så varieret fauna, sådan fortæller Naturhistorisk Museum i Århus om det nye initiativ på Molslaboratoriet på museets hjemmeside.

Det fremgår også, at projektet vil være nyskabende ved, at der for første gang gennemføres en vildere og mere naturnær forvaltning i et af Danmarks mest artsrige områder, hvor der er stor mulighed for at iagttage effekterne på truet og sjælden natur: Þ ”Projektet skal få vildheste til at stå for naturplejen i et stort område i nationalparken på Mols.

Formålet er - udover at forbedre naturen - at lave et forsøgs- og demonstrationsprojekt, hvor der kan indsamles viden om, hvordan vildheste og andre helårsgræssende dyr kan bidrage til en bedre natur.

Det er målet, at resultaterne kan udbredes til andre områder i landet.

Projektet kommer til at betyde noget for vores besøgende. For stierne vil ikke længere være hegnet fra, så man kan undgå at gå sammen med dyrene. Der kommer også til at være husdyr nogle steder, hvor der ikke har gået dyr i en menneskealder,” skriver museet.

Projektet Ànansieres af Den Danske Naturfond og gennemføres af Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet. Projektet understøttes fagligt af Aarhus Universitet. ib@okologi.dk

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

26. august 2016 nr. 594

Cuba har for længst omstillet til agroøkologi Hvad er agroøkologi?

Begrebet agroøkologi er opstået i forskellige sammenhænge forskellige steder i verden og forbindes derfor i dag både med en videnskabelig disciplin, en miljøbevægelse, en landbrugspraksis og en tilgang til landbruget, der omfatter hele fødevaresystemet Som videnskabelig disciplin opstår agroøkologi i Tyskland og Frankrig i 1930’erne. Begrebet udspringer af agronomi og økologi, som begge lande har lange videnskabelige traditioner for. Sidenhen inkluderes Áere forskellige videnskabelige discipliner i agroøkologien blandt andre økonomi, geograÀ og sociologi.

Som miljøbevægelse opstår agroøkologi i Latinamerika i 1970’erne.

Konsekvenserne af den udbredte brug af pesticider og forurening fra det industrielle landbrug er udgangspunktet for miljøbevægelserne, der også har fokus på udvikling i landdistrikterne. I løbet af 1990’erne bliver agroøkologien til miljøbevægelser i USA. Som landbrugspraksis opstår agroøkologi i 1980’erne i en søgen efter en mere bæredygtig land-brugspraksis som modsvar til det industrielle landbrug. Agroøkologi forstås som et holistisk re-design af landbruget, inspireret af naturlige økosystemer.

Det indebærer polykulturproduktion, der integrerer og opbygger synergier mellem planter, dyr og miljøet samt genanvender ressour-cer inden for systemet i bestræbelserne på at reducere eksterne input.

I 00’erne udvides agroøkologi til at omfatte hele fødevaresystemet beskrevet som ’fødevaresystemets økologi’. Den tilgang indebærer fokus på både produktion, distribution, markedsføring, forbruget og efterforbruget. Der argumenteres i denne periode for, at fødevaresystemet er blevet så komplekst, at det er utilstrækkeligt kun at arbejde med landbrugsproduktionen uden at inkludere de ovennævnte systemer, hvis landbruget skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Det har be-tydet, at agroøkologi i dag har udviklet sig til en interdisciplinær videnskabelig disciplin med en systemtænkningsorienteret tilgang til landbruget.

Mille Renée Larsen

Cubanske landmænd har i snart 25 år praktiseret det agroøkologiske landbrug, som FN’s fødevare og landbrugsorganisation, FAO, i dag promoverer som en bæredygtig udviklingsvej for landbruget

Vidensdeling De cubanske landmænd har taget agroøkologien til sig, og især farmertil-farmer vidensdelingsmetoden bidrager til at udvikle agroøkologien.

Den nationale forening for mindre landbrugere, Asociación National de Agricultores PeTuenos, har opbygget et system, hvor landmænd med gode erfaringer inden for et speciÀkt område – det kan være biologisk bekæmpelse af skadelige insekter eller en særlig kompostkomposition – afholder workshop for andre landmænd på deres landbrug for at demonstrere deres erfaringer. Systemet forbinder i dag landmænd over hele landet. Agroøkologien har således bredt sig fra at være praktiseret af omkring 200 landmænd i 1999 til at være praktiseret af 110.000 landmænd i 2009 og det anslås, at op mod 300.000 cubanske landmænd praktiserer agroøkologi i dag.

De agroøkologiske landmænd bidrager med 65 pct. af landets samlede fødevareproduktion. Og det selvom, at deres produktionsareal kun udgør 25 pct. af landbrugsarealet.

AGROØKOLOGI AF MILLE RENÉE LARSEN Med opløsningen af Sovjetunionen i begyndelsen af 1990’erne blev fordelagtige handelsforbindelser til Cuba kappet. Det cubanske landbrug, der hidtil havde været baseret på eksport fra kæmpelandbrug på op til 30.000 ha, var dybt afhængigt af import af landbrugskemikalier, kunstgødning og landbrugsmaskiner. I løbet af 1970’erne var antallet af landbrugsmaskiner og forbruget af kunstgødning på højde med Europa og USA. Den intensive dyrkning af monokulturer med omfattende brug af pesticider og kunstgødning gjorde Cuba til et perfekt eksempel på industrialiseringen af landbruget gennem 1970’erne og 1980’erne.

Landbruget, der efter Sovjetunionens sammenbrud hverken kunne få pesticider, kunstgødning, benzin eller reservedele til landbrugsmaskinerne, brød sammen, hvilket førte til en omfattende fødevarekrise.

Alternativ model Fødevarekrisen førte til, at det cubanske landbrugsministerium i starten af 1990’erne indførte en alternativ landbrugsmodel – agroøkologi.

Denne landbrugsmodel byggede på en landbrugsproduktion baseret på polykulturer, udskiftning af landbrugsmaskiner med okser, implementering af nye ukrudts- og skadedyrsbekæmpelsesteknikker, der ikke var baseret på kemikalier, samt øget støtte til forskning, der kunne videreudvikle denne model. Det betød, at der blev etableret centre for produktion af biologiske substitutionsprodukter over hele landet, hvis produkter skulle erstatte de tidligere anvendte pesticider i landbruget. Der blev forsket i modstandsdygtige afgrødevarianter, mens integration af dyre- og planteproduktion blev implementeret samt en lang række gam-

Gadehandler i Santa Clara meldags landbrugspraksisser såsom grønkompost, sædskifte, permanent jorddække og integration af træer i landbruget blev genindført.

Som følge af udviklingen mod agroøkologi foretog regeringen en omstrukturering af landbrugssektoren ved at bryde de store statsadministrerede landbrug op i mindre enheder og overgive administrationen til de tidligere landbrugsarbejdere.

Decentralisering og distributionen af land til individuelle landmænd var led i regeringens strategi for at udvikle landbruget væk fra at være baseret på eksportorienteret monokulturdyrkning til en langt større diversitet i produktionen i forsøget på at brødføde den cubanske befolkning.

Produktionen stiger Siden slutningen af 1990’erne er den cubanske agroøkologi blevet stadig mere uafhængig af eksterne input, da produktionsformen har udviklet sig mod større integration og synergiopbygning på de enkelte landbrug. Det har blandt andet vist sig, at agroøkologien har medvirket til at genoprette frugtbarheden i den

nedbrudte landbrugsjord. I 2007 var produktionen af Áere landbrugsafgrøder således vokset til langt over produktionsniveauet før 1989 på trods af et betydeligt fald af forbruget af pesticider og kunstgødning.

Produktionen af bønner var faldet med 77 pct. fra 1988 til 1994 men var i 2007 vokset til 351 pct. over niveauet i 1988 på trods af et fald på 55 pct. af pesticidforbruget i produktionen. Også produktionen af rodfrugter voksede i 2007 til 145 pct. over niveauet i 1988 med et fald i pesticidforbruget på 85 pct.

Samtidig har de agroøkologiske landbrug vist sig at være langt mere modstandsdygtige over for ekstremt vejr, som Cuba jævnligt er udsat for.

I 2008 blev Cuba ramt af tre store orkaner som forårsagede ødelæggelser, der resulterede i, at op mod 95 pct. af afgrøderne på monokulturlandbrugene blev ødelagt, mens kun 50 pct. blev ødelagt på de agroøkologiske landbrug, hvilke også viste sig i stand til at genoprette tilstanden før orkanerne ramte langt hurtigere end monokulturlandbrugene.

Forholdet til USA På trods af, at agroøkologi på mange måder er institutionaliseret politisk og i praksis hos både statsinstitutioner, forskningsinstitutter, landbrugets NGO’er og de cubanske landmænd er det usikkert, hvad der kommer til at ske efter Cuba har genoptaget diplomatiske forbindelser til USA. Den udvikling kan medføre ændrede handelsrestriktioner og dermed åbne op for import af pesticider og kunstgødning til Cuba.

Nogle cubanske landmænd efterspørger i dag stadig kemikalier for at øge deres høstudbytte. Derfor bør liberaliseringen af handelsembargoen og andre liberaliseringer i landbruget foretages i koordinering med ændrede jordbesiddelsesrettigheder, som allerede er igang. Det vil give de cubanske landmænd tilskyndelse til at passe bedre på og videreudvikle deres agroøkologiske landbrug.

Artiklerne bygger på Mille Renée Larsens speciale, der er baseret på tre måneders feltarbejde i Cuba i efteråret 2015. Mille Renée Larsen har læst kandidatuddannelsen Agricultural Development på Københavns Universitet.

Cuba er førende inden for urban farming:

Agroøkologikonference i Havana:

I forsøget på at imødekomme efterspørgslen på fødevarer har den cubanske regering aktivt støttet urban farming-bevægelsen, der voksede frem i storbyerne i starten af 1990’erne. Den er resultatet af cubanernes egne forsøg på at skaffe fødevarer i knappe tider. Landbrugsministeriet oprettede en forvaltning for urban farming i midten af 1990’erne og i 2012 bestod urban farming-bevægelsen af mere end 380.000 urban farms, såkaldte ’organoponicos’ der producerer op mod 70 pct. af forbruget af grønsager i de større byer, hvor al brug af pesticider er forbudt. Det har gjort Cuba førende inden for urban farming på globalt plan.

Cubas nationale forening for mindre landbrugere afholder hvert andet år (næste gang i 2017) i samarbejde med La Via Campesina, en international konference om agroøkologi i Havana. Konferencen løber over to uger. Den første uge består af besøg hos agroøkologiske landmænd i en af landets 15 provinser og arbejde i kommissioner, der består af en række præsentationer fra nationale og internationale oplægsholdere, paneldiskussioner og workshops. Den anden uge består af introduktion til farmer-til-farmer metoden. Konferencedeltagerne omfatter både landmænd, forskere, NGO’er og studerende og deltagerne kommer fra både Europa, USA, Afrika, Asien og Latinamerika.

ØKOLOGI & ERHVERV ER MIN FORETRUKNE KILDE Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail mærket ’prøveabonnement’ til hmo@okologi.dk - så sender vi avisen til dig.

“

Jeg forsøger hele tiden at holde mig orienteret omkring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Økologi & Erhverv hjælper mig med. Jeg får mine økologi-nyheder mange steder fra, men Økologi og Erhverv er min foretrukne kilde. Vi læser avisen med det samme, den kommer ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Økologi & Erhverv skrevet om det, og det plejer at holde stik. Selvfølgelig er jeg mest opmærksom på nyheder inden for mit eget fagområde, men jeg læser alligevel hele avisen, da den kommer godt rundt og dækker økologien bredt.

Mogens Hansen, gartner, Harlev

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

8

ØKOLOGI & ERHVERV

26. august 2016 nr. 594

STALD

MARK FAGLIGT TALT

AF KVÆGKONSULENT IBEN ALBER CHRISTIANSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING

KALV – KALV IKKE? Hvert år fødes 25.000 tyrekalve hos økologiske mælkeproducenter. En meget stor andel af disse kalve ender desværre uden for den økologiske produktion og opfedes konventionelt.

Hos Økologisk landsforening arbejder vi for at gøre det mere attraktivt at opfede tyrekalvene.

I gang med en lille investering Projektet økologisk græskalv beskæftiger sig med opdræt af økologiske tyrekalve med ammetanter på græs året rundt.

Som udgangspunkt en investering i to Áytbare kalvehytter, hegn samt et areal opdelt til stribeafgræsning, og så er der seks SDM ammekøer med tilhørende atten spædkalve i gang.

Ammetantesystemet er et godt alternativ for de tålmodige Arbejdet ved at få koblet ko og kalve sammen er tidkrævende, og det kan være vanskeligt at få ensartede kalve – til gengæld fungerer det rigtig godt for kalvens tilvækst Det halter og trivsel, når det først er med afregi gang. ningspriserne.

Uens tilvækst hos kalvene kan være en udfordring – de store stærke kalve tager først – og mest, så der må i udgangspunktet ikke være for stor forskel på kalve, der sættes til samme ko.

“

Lave omkostninger og direkte afsætning til restauranter og kantiner Rigtig mange økologer vil meget gerne opdrætte deres tyrekalve, for at undgå at kalvene bliver et ’spildprodukt’ fra den økologiske produktion. Men det halter med afregningspriserne.

Beregning af dækningsbidraget er gennemført på det første hold kalve, som blev slagtet i det tidlige forår. I forhold til investering i hytter, hegn, foder samt aÁønning til landmanden, så hænger konceptet fornuftigt sammen med en lidt højere afregningspris for kødet, som erfaringer viser at restauranter og kantiner er villige til at betale mod at modtage et eksklusivt økologisk kødprodukt med en god historie.

Kødet fra græskalvene er mørkere, med en mere fyldig smag som vildt, hvilket restauranterne har givet gode tilbagemeldinger på.

Hvis tyrekalvene opdrættes primært på mælk, græs og wrap, som i projektet, så vil det med fordel kunne betale sig at ’nøjes’ med et hold kalve født i sensommeren, som så slagtes året efter ved indbindingstid.

Det vigtigste redskab til at sikre høsten af grovfoder i fodersiloerne er de tunge gummigeder, der presser den høstede afgrøde godt. sammen, for at få en god og holdbar ensilage.

Høsten tegner middel med stor variation Der er stor variation på udbytterne i de afgrøder, der indtil videre er høstet, mens det samlede høstudbytte forventes at lande omkring middel HØSTUDBYTTER AF ANNA-CHRISTA BJERG Vinterbyg og vårbyg har givet middel udbytte i forhold til normalen, mens rug også ser ud til at give middel udbytte, dog med stor variation.

- Enkelte steder har de høstet helt op til 7 ton pr. ha i rug, fortæller planteavlsrådgiver Poul Christensen, Økologirådgivning Danmark, og fortsætter: - DLG siger dog, at kvaliteten ikke er så god, fordi rugen nåede at modne før den sidste regnvejrsperiode, og det er gået ud over spireprocenten. De, der har høstet vinterspelt, er til gengæld glade.

Den er blevet høstet tidligt og har en god kvalitet.

Det svarer godt til, hvad områdechef for DLG Østjylland Søren Anker Sørensen fortæller: - Vårbyggen giver et middel udbytte, men med stor variation på både udbytte og kvalitet. Det skyldes dels, at der blev sået over en meget lang periode i foråret, lige fra starten af marts til ind i maj, og dels, hvornår regnen er kommet i forhold til kornets udvikling.

Stor variation - Nogle steder har vårbyggen været ved

at modne, før regnen kom, så spirer den igen, og det har ikke været godt for kvaliteten, fortæller Søren Anker Sørensen og fortsætter: - Nogle marker er meget gengroede, og her kan det godt betale sig at vurdere, hvordan man skal høste for at opnå den bedst mulige kvalitet.

Om rug siger han: - Rugen har også spredning i udbytterne, men den ser ud til at give fornuftige udbytter og tegner lovende.

Fra Salling fortæller planteavler Søren Bilstrup, der driver 440 ha og laver markarbejde for andre, at kornhøsten først er ved at gå i gang.

- Kornet er først ved at modne nu, men de sidste dage er folk begyndt at køre helt vildt, så nu sker der meget på en gang.

Vårbyg ser ud til at give lidt over middel, frøgræs tegner middel, mens rug og vinterspelt giver lidt under middel, siger han.

Vinterraps - Vinterraps ser ud til at give halvt så meget i udbytte som sidste år, hvor vi havde nogle meget Áotte udbytter. I rapsforsøgene på Stenalt Gods har vi høstet op til 23-2400 kg/ha i parcellerne, og på marken udenom ligger udbyttet også omkring 2300 kg/ha, hvor de typisk plejer at ligge omkring 3 ton, fortæller planteavlsrådgiver Poul Christensen.

Søren Anker Sørensen fra DLG Østjylland siger: - Økologisk raps har været en stor udfordring i år på grund af vejret og angreb af insekter. For nogle økologer har det været en katastrofe, mens andre har klaret det med hæderlige udbytter. For de,

der har høstet økologisk raps, er prisen god og forventes at holde sig høj.

Godt græsår - Det er et godt græsår, det bugner med grovfoder over det hele. Der har været vand og varme nok, så både græsafgrøder og majs ser ud til at give rigtig godt, siger Erik Andersen, chef for kvæg og økonomi i Økologirådgivning Danmark. Helsæd har givet mere moderate udbytter på linje med de øvrige kornudbytter.

- Nu har vi analyser på 1. slæt, og det viser, at kvaliteten er lidt dårligere end normalt. Det skyldes, at der blev taget et meget stort 1. slæt, hvor græsset generelt nåede at blive lidt for veludviklede og groft inden slæt mange steder, fortæller Erik Andersen.

Frøgræs - Generelt har frøhøsten været ramt af tørken op til Skt. Hans. Nogle afgrøder har klaret det godt, mens det for andre ikke er gået så godt. Vores grove græsser, altså italiensk rajgræs og Festulolium har givet ca. 20 procent over 5 års gennemsnit. Strandsvingel og hundegræs har derimod givet 10 procent under 5 års gennemsnit. Rødkløver kender vi ikke resultatet for endnu, fortæller Anders Mondrup, avlsdirektør i DLF. Meget mangler Vinter- og vårhvedehøsten er først ved at gå i gang ligesom havre og triticale, og med de sene afgrøder som hestebønne og majs med Áere er en stor del af høstsæsonen stadig foran os.

MARK & STALD

26. august 2016 nr. 594

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Far og søn avler mod robuste dyr Jakob og Lars Ove Hvelplund har siden 2010 brugt både de traditionelle avlsværdital og aAa-metoden til at udvælge tyre til køerne i Lars Ole Hvelplunds malkekvægbesætning

koder, der passer til vores dyr, så jeg bestiller også tyre hjem fra udlandet for at få den rigtige tyr. Jeg bestiller f.eks. fra et Àrma i Holland, og så har vi en kvælstofbeholder til at opbevare sædportionerne i, indtil de skal bruges. Inseminøren kommer med sæden fra Viking og tager så også de tyre, jeg selv har bestilt hjem fra kvælstofbeholderen. Det enkleste ville være kun at bruge sæd fra Viking, det ville vi nok også have gjort, hvis ikke vi havde RDM.

KVÆGAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG Jakob og Lars Ove Hvelplund gik i gang med aAa-metoden, fordi de gerne vil have køer, der er holdbare og robuste.

- Metoden, der også hedder også Weeks Animal Analysis, går ud på, at typebestemme køer og tyre ud fra deres fysiske fremtoning og så sætte dem sammen, så man vælger en tyr, der er god på de parametre, som koen er dårligst på, fortæller Joost van der Horst, der har været autoriseret Weeks-analytiker i Danmark siden 2005.

- I New Zealand er de interesseret i køer med en bred mule, der kan tage en masse græs, og stærke ben, fordi de går ude hele tiden. Det er man ikke her i Danmark, fordi køerne ikke kommer ud undtagen de økologiske, siger Lars Ole Hvelplund.

Arbejdet med Det er primært sønnen Jakob Hvelplunds opgave at holde styr på arbejdet med aAa-metoden. Han læser Jordbrugsøkonomi og driftsledelse på Erhvervsakademi Aarhus som overbygning på sin uddannelse som Agrarøkonom og er ikke ellers involveret i gårdens drift. Det er hans far, Lars Ove Hvelplund, der driver gården med de 150 økologiske RDMmalkekøer, som malker ca. 29 liter mælk om dagen i gennemsnit.

- Jeg stiftede bekendtskab med aAa-metoden, da jeg og Joost van der Horst arbejdede hos samme mælkeproducent. Jeg syntes, at tankegangen passede godt til økologien og til udvikling af besætningen herhjemme, siger Jakob Hvelplund.

Siden har han været med på en studietur til Holland, hvor han blev yderligere inspireret.

Jakob Hvelplunds yndlingsko med ni laktationer i yveret agerer baggrund for Weeks analytiker Joost van der Horst (tv). og Jakob Hvelplund.

Weeks Animal Analysis - Metoden er udviklet af landmand og afkomsinspektør Bill Weeks i USA i 1950’erne, fortæller Joost van der Horst og forsætter: - Som afkomsinspektør så Bill Weeks rigtig mange køer, og på et tidspunkt begyndte han at betragte køerne på en lidt anden måde. Han opdagede, at der var nogen bestemte kropsformer, der gik igen, og at der til hver kropsform knyttede sig nogle egenskaber. Han eksperimenterede i sin egen besætning og fandt frem til, at han Àk det bedste resultat, når en ko med en skarp kropsform blev løbet med en rund tyr, og tilsvarende at en rund ko gav det bedste resultat ved løbning med en skarp tyr. Ligevægt og de samlet set bedste egenskaber hos en ko nås, når der er balance mellem skarp og rund kropsform. Det arbejder man frem mod at opnå ved at vælge en ko og en tyr, der komplettere hinandens egenskaber.

- En udpræget skarp ko er en god malker og en udpræget rund ko er robust. Alle koens kropsdele har bestemte funktioner, og for at udføre disse funktioner bedst muligt kræves en bestemt form, f.eks.: Koens bryst-

kasse er motoren, hvor hjerte og lunger beÀnder sig. Lungerne tager ilt ind og hjertet pumper blodet rundt (funktionen). For at give organerne plads, er både bredde og dybde i brystkassen nødvendigt, og på den måde har koens form betydning, fortæller han. På samme måde har alle andre kropsdele deres egen funktion med hver især en optimal form. Desuden hænger kropsdelene sammen og påvirker hinanden. Kroppens form kan ændres gennem avlen, det er det aAa-metoden bygger på.

- Den moderne metode beskæftiger sig ikke så meget med dyrenes fysik, mener Joost van der Horst.

Bedømmelse af ko og tyr Både ko og tyr bedømmes på deres fremtoning 17 forskellige steder på kroppen: Hoved, nakke, forben bryst, lænd, ribben, Áanker, foryver, bagyver, patter, hofter, omdrejere, sædeben, halerod, koder og klove. Bedømmelsens resultater samles i en kode på seks tal for egenskaberne Dairy (mælkepræg), Tall (højde), Open (åben), Strong (kraftig), Smooth (bred) og Style (stilfuld).

- Dairy dækker f.eks. over en ko med en naturlig vilje til at yde, hurtig

nedlægning af mælken og høj ydelse i forhold til kroppens størrelse. For køerne prioriteres tallene i en rækkefølge, således at de tre første tal er de egenskaber, koen er dårligst på, og altså er de egenskaber, hvor man skal vælge en tyr, der har gode egenskaber, fortæller Joost van der Horst. For tyrenes vedkommende er kodens tre første tal de egenskaber, tyren er stærk på. Både ko og tyr har alle egenskaberne i sig, men i forskellig grad.

Det praktiske arbejde To gange om året kommer Joost van der Horst og typebestemmer de kvier, der skal løbes i løbet af de kommende seks måneder, og genvurderer 1. kalvs-køerne. På baggrund af listerne med kviernes typebestemmelseskode vælger Jakob Hvelplund den tyr, der passer til hver enkel ko.

Tyrene på avlsstationerne er også typebestemte og har fået en tilsvarende kode, som bruges til at matche kvier og tyre med.

- Det er helt enkelt at arbejde med, siger Jakob Hvelplund og fortsætter: - Vi bruger Áest tyre fra Viking. De har bare ikke nok røde tyre med aAa-

Essensen af aAa-metoden ifølge Weeks Animal Analysis®

Ejendommen

ɻ Weeks-metoden er baseret på seks typer dyr, heraf tre med skarpe kendetegn og tre med runde. ɻ Hver Weeks-type repræsenterer en genkendelig form, som er forbundet med bestemte funktioner i koen. ɻ Mangel på en eller Áere typer fører til fysiske skavanker. ɻ Funktionelle dyr har mere balance mellem de seks typer, hvilket øger dyrets levetid. ɻ En Weeks-analyse af hvert enkelt dyr munder ud i et trecifret Weeksnummer. ɻ Dette Weeks-nummer angiver hvilke typer hundyr mangler og handyr tilføjer.

ɻ Lars Ove Hvelplund overtog ejendommen for 39 år siden og omlagde til økolog i 1996. Driver den med selvforsyning som tilstræbt mål. ɻ Besætning: 150 malkekøer af RDM (Rød Dansk Malkerace, nu Viking Red og Nordisk Rød) med forskellige andre racer krydset ind.

Køerne græsser ude ni timer dagligt. De får desuden valset korn og ganske lidt kraftfoder til at lokke dem ind i malkestalden. ɻ Jord: 175 ha sandet jord, der kræver vanding. Afgrøderne er hovedsageligt græs og grovfoder til køerne. Bruger udelukkende egen gylle i markdriften.

Resultater siden 2010 - Vi har sænket vores udskiftningsprocent fra 50 til 35 procent. Det betyder, at vi har kunnet sælge dyr de sidste 2-3 år, det er en af effekterne af systemet, fortæller Jakob Hvelplund. Han synes også, at de har fået bedre styr på, hvad de inseminerer med, ved selv at have mere fokus på avlen.

- Alle vores tyrekalve fodres op med sødmælk, indtil de er tre mdr. gamle og sælges til en økologisk slagtekalveproducent. Jeg synes, kalvene vokser bedre og er blevet mere robuste end for seks år siden, siger Jakob Hvelplund. Det er også hvad slagtekalveproducenten fortæller ham. En anden sidegevinst er, at man får træning i at genkende de typer køer, man ønsker, og det hjælper en med at vælge de rigtige køer ud og vælge nogle andre fra tidligere.

Hvem bruger metoden - Jeg har været oppe på at typebestemme 10.000 køer om året i Danmark, Áest i konventionelle besætninger mærkeligt nok, fortæller Joost van der Horst. Han mener, den burde være endnu mere interessant for økologerne, som skal have dyr med høj grovfoderoptagelse, og som kan gå langt. Lige nu er der mest vækst i Sverige, som han også dækker, mens det har været lidt for nedadgående i Danmark på grund af besætningslukninger, fortæller han.

På verdensplan blev der i 2014 typebestemt 200.000 køer og 3400 tyre.

En kontroversiel metode?

Det almindelige avlssystem har avlsværdital for ca. 50 egenskaber, som bruges til at beregne et total økonomisk indeks, NTM (Nordic Total Merit) for hvert dyr. Der har været debat om værdien af aAa-metoden i forhold til NTM. Jakob Hvelplund understreger, at han bruger både de almindelige avlsværdital og aAa-metoden.

- Vi vil have nogle stærke livskraftige dyr, der er gode til at passe på sig selv og ikke bliver syge. Hvis de bliver syge, skal de være gode til selv at komme over det, siger Jakob Hvelplund.

Hovedformålet med også at bruge aAa-metoden er at opnå dette, og ved at kombinere metoderne regner han med at få det bedste fra begge verdener.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. august 2016 nr. 594

Velfungerende dræning kan ses på bundlinjen Det er helt afgørende for at opnå en rentabel planteproduktion at afdræningen af markerne er velfungerende

DRÆNING AF JANNE AALBORG NIELSEN Henover vinteren og i det tidlige forår var det tydeligt, at mange marker var alt for vandlidende i alt for lang tid.

De afdrænede ikke hurtigt nok til at kunne sikre grundlaget for en optimal høst. I denne tid, lige efter høst, er det oftest det bedste tidspunkt at dræne markerne på, så det er nu indsatsen for at optimere den kommende høst med fordel kan gøres.

Valg af materialer Når man skal i gang med at dræne, så er der mange materialer og metoder at vælge imellem, og det kan være vanskeligt at træffe de rigtige materiale- og metodevalg. Det er altid en god idé at søge viden og erfaringer i nærområdet, hos naboer eller entreprenører, som kender jordbundsforholdene i området. Men der er også overordnet viden på området, som denne artikel beskriver.

For at træffe de valg, der fører til en effektiv dræning, er det nødvendigt at grave nogle prøvehuller. Så tag gravemaskinen med i marken og grav. Studér jorden og studér jordlagene. Udtag jordprøver - specielt ved lidt større drænarbejder er det nødvendigt at udtage jordprøver i og omkring formodet drændybde og sende dem til teksturanalyse.

Når prøvehullerne er gravet, og de eventuelle teksturanalyser er i hus, skal den opnåede viden bruges til at: 1. Vælge materialer 2. Fastlægge drændybden og drænafstanden 3. Vælge nedlægningsmetoden I henhold til materialevalg, så handler det meget om, hvorvidt der er brug for Àlter og/eller pakning omkring drænslangerne. Der er forskellige begreber inden for pakning af dræn, som gennemgås her:

Efter høst er ofte det bedste tidspunkt at dræne. Foto. Janne Aalborg Nielsen.

Hydraulisk pakning En hydraulisk pakning øger indstrømningen af vand til drænene. Det kan være relevant at bruge en hydraulisk pakning, hvis man skal dræne på meget tætte jorder. En hydraulisk pakning består oftest af Àltergrus, Àltersand eller savsmuld. Kokos, halm og muslingeskaller er også materialer der anvendes eller i hvert fald er blevet anvendt. Der er forskel på holdbarheden og effektiviteten af de forskellige materialer under forskellige forhold, hvilket man skal være opmærksom på.

Støttepakning En støttepakning sikrer fordelingen af trykket fra den omgivende jord.

En støttepakning er relevant ved hovedledninger i stor dybde. Støttepakningen skal kun være relevant i specielle tilfælde, ellers skal man sørge for at købe drænslanger af så god kvalitet, at de kan holde til trykket. En støttepakning består oftest af Àltergrus.

Filterpakning En Àlterpakning har det formål, at den skal hindre indtrængning af uønskede partikler i drænslangerne partikler, som kan give en tilstopning af drænet. En Àlterpakning kan f.eks. være Àlterdug eller bevikling med tæpperester. Hvornår er det, der er

Figur 1. Standardtabel for drænafstande og drændybde.

risiko for uønsket indtrængning af jordpartikler i drænslangerne, altså hvornår er det der er brug for en Àlterpakning?

Der Àndes ikke nogen afgørende sikker og nem metode til at fastslå dette behov, men man kan sige, at der er behov for en Àlterpakning i følgende tilfælde: ɻ På jorder med mindre end 10-15 vægtprocent ler + humus ɻ På jorder med et lille ler-indhold i forhold til indholdet af silt og Ànsand ɻ På jorder med lav ”U-værdi”, se forklaring nedenfor.

Inden for drænteorien operer man også med den såkaldte U-værdi. Uværdien er en betegnelse for, hvor velgraderet jorden er. Når en jord er velgraderet, så består den af en masse forskellige kornstørrelser. En velgraderet jord har en høj U-værdi.

I modsætning til en enskornet jord, som har en lav U-værdi. På jorder med lav ”U-værdi” skal man være opmærksom på, at der kan være behov for en Àlterpakning omkring drænslangen.

De tre forhold, jeg har beskrevet her, er ikke lige risikofyldte, og skal vurderes i sammenhæng. Når man har udtaget jordprøver og fået teksturanalyse for jordlag i drændybden, har man også mulighed for at bruge

et teksturanalysediagram, Ànd det f.eks. i ”Dansk Markdræningsguide”, som er tilgængelig på internettet.

Hvis vi Ànder frem til, at vi har behov for en Àlterpakning, så melder det næste spørgsmål sig hurtigt - hvilken Àlterpakning skal vi vælge?

Det er i sig selv et relativt stort emne, og der er mange Àltre at vælge imellem. Hvis man vælger tæpperør, så skal man være opmærksom på, at der Àndes forskellige grader af åbenhed i Àlteret.

Man opererer med betegnelserne PP 450, PP 700, PP 1000 og PP 1200, hvor PP 450 er det mest lukkede/det mest tætte Àlter og PP 1200 er det mest åbne Àlter. Kunsten er, at Ànde den åbenhed i Àlteret, hvad enten det er tæppeÀlter eller andre Àltre, som lader mest muligt vand passere hurtigst muligt, men ikke lader uønskede jordpartikler trænge ind i drænslangen under de givne jordbundsforhold.

Drænafstand og drændybde Drænafstanden afhænger også af jordbundsforholdene. Figuren neden for illustrerer vigtigheden af korrekt drænafstand. Øverst på Àguren ses korrekt drænafstand, afgrøden ovenover er helt ensartet. De blå linjer markerer hvor grundvandsspejlet står efter henholdsvis 24 og 48 timer. Den nederste linje viser grund-

Figur 2. Standardtal for drændybde og drænafstand i Danmark

vandsspejlet under tørre forhold.

Den nederste del af Àguren viser, hvad der kan ske når drænafstanden bliver for stor. Vandet er for længe om at blive ledt væk, og vi får et vandlidende område mellem drænene.

Tabellen, Figur 1, viser, at jo mere sandet des længere afstand mellem drænene anbefales. Vær opmærksom på, at sandjorden kun dækker JB 1 og JB 3, JB 2 er ikke med. JB 2, som indeholder meget silt og meget Ànsand kræver man dræner tættere, omkring 12-20 m’s afstand. Tabellen indeholder også anbefalinger for drændybden. I de Áeste tilfælde bør der drænes i godt en meters dybde, med mindre det er på sandjorden, hvor der i mange tilfælde anbefales dræning i under en meters dybde.

Jeg vil gerne pointere, at til fastlæggelse af drændybden skal vi også bruge den viden vi Àk, da vi gravede prøvehuller på arealet. Ofte er der en lagdeling i jorden, som man skal tage hensyn til.

Som f.eks. hvis man har et uigennemtrængeligt lag af f.eks. blåler, som vises på billedet nedenfor. Har man sådan et lag, bør man - som vist - placerer drænet lige over laget.

Hvis nu det uigennemtrængelige lag ligger så højt oppe i jordproÀlen, at man ikke kan placere drænet dér, så er det, vi får brug for en hydraulisk pakning. Der skal lægges Àltergrus, sand el.lign. ned omkring drænslangen - i særlige tilfælde helt op til jordoverÁaden.

Nedlægningsmetoder Der er forskellige metoder til at lægge drænene ned. Den mest traditionelle metode er dræning med gravemaskine og drænkasse. Denne metode er egnet på alle jordtyper, men den er normalt kun konkurrencedygtig på små og irregulære arealer, da det som regel er en af de dyreste metoder. Det er en meget sikker metode.

Endvidere er der dræning med kædegraver og gravefri dræning, altså dræning med en drænplov.

Man kan se mere om de forskellige nedlægningsmetoder på DLBR Video, emneord dræning.

Janne Aalborg Nielsen er chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Figur 3. Drændybde i lagdelte jorder.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

26. august 2016 nr. 594

11

Et af temaerne på seminaret er kulstofopbygning i det økologiske sædskifte. Kulstof er centralt for frugtbarhed og struktur. Foto: Claus Østergaard.

Mødet er led i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, som formidler faglig viden og økologiske metoder, der virker i praksis. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Kul, kød og klima på Osteriet Hinge 21. september danner Erene og Evald Vestergaards økologiske gårdmejeri ramme om økologiseminar for landmænd.

Tre topaktuelle emner er på programmet

SEMINAR: Økologisk Landsforenings seminar tager tre aktuelle emner under behandling, og der bliver både noget for mark- og kvæginteresserede, lover arrangør og projektle-

der Karen Munk Nielsen, Økologisk Landsforening.

- Kulstof og frugtbar jord er et varmt emne, som økologiske landmænd viser en stor og stigende interesse for. Der er en voksende erkendelse af, at vi er nødt til at tænke mere i humusopbygning og jordens kvalitet for at sikre fremtidige udbytter. Jorden indeholder store mængder næringsstoffer og kan binde endnu Áere, hvis man kan øge kulstoÀndholdet. Spørgsmålet er, hvordan man bedst gør det i praksis, og hvilken effekt man kan opnå, siger hun.

Det er to garvede økologikonsulenter, Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening, og Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, som holder oplæg og efterfølgende tager deltagerne med under jorden i en af gårdens marker for at se og diskutere jordstruktur, recirkulering af næringsstoffer fra byer og industri samt frugtbarhed.

Bliv klogere på kød og klima Seminarets øvrige emner er dels lokalt samarbejde om at dyrke proteinfoder samt kød, klima og natur.

- Der er uden tvivl en forventning

Gratis tilbud til ERFA - grupper

VIL DU UDDANNE FREMTIDENS ØKO-LANDMAND?

I samarbejde med LandboUngdom udbyder Økologisk Landsforening nedenstående temaindlæg til vinterens erfamøder.

Praktisk: Varighed Ca. 2-3 timer: Formiddag, eftermiddag eller aftenmøde

Forslag til Indhold: Krav til at blive godkendt som praktikpladsvært > Størrelse, produktion, uddannelse

Indledere > Ungdomskonsulent Birgitte Kjems Vester, Vojens tlf. 2028 7409 > Ungdomskonsulent Ole Ebbesen, Viborg tlf. 5116 8816

Hvad skal eleven lære > Hvad forventer skolen, at eleven lærer i praktikken?

Pris Tilbuddet er gratis og arrangementerne udbydes efter ”først til mølle princippet” Har I spørgsmål eller kommentarer, skal I være meget velkommen til at kontakte konsulent Peder Bligaard, tlf.: 2042 4574 // mail: pb@okologi.dk.

Bestilling af temaindlæg kan også ske til Peder Bligaard.

Rettigheder og pligter, når du ansætter elever > Løn og ansættelsesvilkår > Hvad koster det at have en elev? > Indgåelse af uddannelsesaftaler Motivation og arbejdsglæde > Arbejdsplanlægning - hvilke muligheder har vi? > Forventningsafstemning - hvordan gør man det? > Hvad kan man forlange af et ungt menneske? > Hvad forlanger de af læremesteren?

Barrierer for at være praktikvært > Hvor ser du som landmand de største barrierer? > Hvordan nedbryder vi disse barrierer?

blandt forbrugerne om, at økologien også tager ansvar i forhold til klima, natur og drivhuseffekt. Det står ikke i økologireglerne, så det er en udfordring, hver enkelt landmand må forholde sig til. Kødproduktion og klima er komplekst, og der svirrer mange meninger i medierne om kød og klima.

På seminaret vil konsulent Majbrit Terkelsen udrede, hvad der er op og ned i debatten, og hvad man helt konkret kan gøre for at give økologisk kød en bedre klimaproÀl, fortsætter Karen Munk Nielsen.

Demo i marken Det, at seminaret holdes på et landbrug, giver nogle unikke muligheder for at koble teori og praksis. Efter oplæggene går deltagerne i marken i mindre grupper, inden seminaret slutter med kaffe og ostemadder kl.

16. Det er gratis at deltage i seminaret, men tilmelding til Økologisk Landsforening senest 16. september er nødvendig af hensyn til forplejning og det begrænsede deltagerantal.

Program, praktiske informationer og tilmelding Àndes på hjemmesiden okologi.dk/kalender.

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

ØKOLOGISK

VINTERSÆDSSORTIMENT 2016 Vinterraps Quartz: Bedste vinterfasthed, højestydende, velegnet til direkte høst Vinterbyg .:6 ,QˋQLW\ Bedste 2r vinterbyg Vinterhvede KWS Montana: Sund og godkendt brødhvede 'LFKWHU Sund og vinterfast. Tysk A-6 kvalitetshvede Ellvis: Brødhvede med unik vinterfasthed .:6 0LODQHFR Sund og specielt forædlet til økologisk dyrkning.

Brødhvede kvalitet.

Elixer: Unik sygdomsresistens Vinterrug Rubin: Vinterfast og sund med brødkvalitet

Sikkerhed for...

• • • •

&HUWLˋFHUHW V§V¨G DI KºM NYDOLWHW Sunde, robuste sorter med stort udbytte Rettidig levering Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet: Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

telefon + 45 43 29 88 88

Lars Jørgen Pedersen 27 63 83 28 ljp@nskorn.dk

|

www.nskorn.dk

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. august 2016 nr. 594

Planteavlere producerer slagtekyllinger Andreas Damkjær Barsøe og Nikolaj Bonvang Dalsgaard har længe villet etablere en produktion sammen. Det blev til en produktion af gourmet kyllinger, da ϐ § gjorde det muligt, samtidig med at en kyllingeproduktion passede med deres ønsker til en god arbejdsdag

ETABLERING AF ANNA-CHRISTA BJERG

Både Andreas Damkjær Barsøe (30 år) og Nikolaj Bonvang Dalsgaard (28 år) har en uddannelse som agrarøkonom fra Vejlby (Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus). De har mødt hinanden på en fælles arbejdsplads i løbet af deres praktiktid, og så har de også fulgtes ad under en del af deres uddannelse.

Vejen herhen - Jeg startede i praktik hos Kurt Jessen, der er biodynamisk landmand, og blev ved med at arbejde hos efter min uddannelse. Jeg har været væk i en periode på gymnastikhøjskole og i praktik på en anden gård, hvor jeg mødte Andreas. Kurt Jessen og jeg har drøftet mange forskellige udviklingsmuligheder i den tid, vi har arbejdet sammen, fortæller Nikolaj Dalsgaard.

Hans afsluttende opgave handlede om Skyttegaarden, hvor den nye kyllingeproduktion skal etableres. Da ejendommen blev sat til salg i 2014, købte Kurt Jessen den. Han havde nok arbejde i sin bedrift, så hvis der skulle udvikles yderligere produktion, skulle Nikolaj Dalsgaard stå for det.

Andreas Barsøe på sin side kommer fra en landmandsfamilie og driver i forvejen 200 ha konventionel planteavl sammen med sin far Jeppe Barsøe.

- Jeg har altid gerne villet være selvstændig, og samtidig vidst, at jeg ikke ville gå en hel dag inde i en lukket stald. Vi lærte hinanden at kende på en fælles arbejdsplads for otte år siden, fortæller Andreas Barsøe og fortsætter: - Siden har vi løbende drøftet muligheder for at etablere en produktion sammen.

Kyllinger var svaret En snak om, hvad en stor isoleret bygning kunne bruges til, resulterede i et forslag om slagtekyllinger, og det gav bl.a. mulighed for, at man ikke behøvede at tilbringe en hel dag i en lukket stald, og at man fortsat kunne arbejde med planteavl i et væsentligt omfang.

Nikolaj Bonvang Dalsgaard og Andreas Barsøe foran deres tredelte slagtestald. Bag dem ser verandaen, som alle slagtekyllingerne får adgang til. På verandaen bliver der automatisk strøet grovfoder og der bliver også gardiner, der kan beskytte mod som og vind, når det er nødvendigt.

- Vi besøgte en slagtekyllingeproducent og bagefter var vi egentlig ikke i tvivl mere, siger Andreas Barsøe. De tænkte dog over det et stykke tid og lavede budgetter. Ad omveje Àk de en henvendelse fra Sødam økologiske fjerkræslagteri, og så var der ikke mere at betænke sig på. Sødam fjerkræslagteri slagter udelukkende økologiske dyr og er godkendt af dyrenes beskyttelse. Der er nogle speciÀkke krav for at få produktionen godkendt. Så kan man også levere et højværdiprodukt til en god pris. Kyllingerne afsættes til Coop og restauranter bl.a. Noma, Geranium, Kong Hans med Áere. Timingen var god, og det var et specielt slagteri med en sporbar produktion.

- Vi synes, det er sjovt, at gå den sidste meter. Det er lidt sjovere med sådan en produktion, hvor man kan give dyrene mere plads, og man ved, de har det bedre, siger Andreas Barsøe.

- Vi havde også mulighed for at levere velfærdskyllinger, men det ønskede vi ikke. Det vil heller ikke passe så godt ind i historien, når vi samarbejder med Kurt Jessen, der er biodynamiker, tilføjer Nikolaj Dalsgaard.

Dalsgaard og Barsøe I/S Det fælles selskab skal lave 125.000 slagtekyllinger om året og drive 60 forpagtede ha planteavl.

- Vores første mål er at blive rigtig gode til at producere kyllinger, som i hvert fald i starten vil være 80-90 procent af vores omsætning. De 60 hektar jord skal bruges til at dyrke specialafgrøder, fortæller de.

Jorden blev forpagtet og lagt ind

i Dalsgaard og Barsøe I/S for en måned siden, hvor omlægningen af jorden til økologi også blev indledt.

Foderet til slagtekyllingerne vil de købe hos grovvaren. De forventer at stå stærkere i forhandlingerne med grovvaren, når de både sælger afgrøder og køber foder.

Samarbejde og forberedelse - I processen indtil videre har vi selv fundet frem til, hvem af der har hvilke kontakter. Det er faldet naturligt, siger Andreas Barsøe.

De to partnere har brugt tid på at drøfte selskabsform og lavet et stort forberedende arbejde.

- Det har været fedt at bruge alle de værktøjer, vi har lært om i økonomi, og det har også været fedt, at vi har taget uddannelse på den samme tid, så vi kender de samme redskaber. Det har været let for os at tale om det, siger Andreas Barsøe.

- Det er en spændende tid, det er noget andet, at starte produktion op og drive I/S sammen end at være venner, siger Nikolaj Dalsgaard.

Finansiering og rådgivning - Vi har haft budgettet med til et møde med vores bankrådgiver og afdelingslederen i banken, fortæller Andreas og suppleres af Nikolaj Dalsgaard: De har givet sparring, konstruktiv dialog og god rådgivning og endte også med at Ànansiere vores produktion.

De to partnere bruger mange forskellige rådgivere, det er ikke bevidst, at de har spredt sig til så mange. Nogle rådgivere de bruger i forbindelse med kyllingeproduktio-

nen og en andre til omlægningen og mange Áere.

- Vi går nok mere efter manden, og at vi kan tale med ham, end hvilket Àrma, han kommer fra, siger Nikolaj Dalsgaard.

En lang byggeproces - Det har taget alt for lang tid, og meget længere end vi regnede med, siger Andreas Barsøe og suppleres af Nikolaj Dalsgaard: Når man kigger tilbage, har der ikke været store hurdler, men når man lægger det sammen, bliver det alligevel til rigtig meget tid. F.eks. tager miljøgodkendelser, høringer, byggetilladelser, tilbudsgivning og forhandling, drøftelser med bank alt sammen tid.

Ventetiden på byggetilladelser og godkendelser er frustrerende. En anden udfordring er, at tegninger, man får lavet, skal laves om mange gange, enten fordi man selv får nye ideer, eller fordi regler kræver en ændring.

Kurt Jessen er bygherre, men vi har fået rimeligt frie hænder, og han deltager kun i de store beslutninger, fortæller Anders Barsøe.

Kyllingerne kommer 3. oktober - Det har trukket ud, men nu er vi næsten i mål, det første hold kyllinger kommer 3. oktober, og så skal vi være færdige, fortæller Andreas Barsøe.

- Vores morgener går med at gå rundt og kigge og se, om alt på byggeriet går fremad som det skal, tilføjer Nikolaj Dalsgaard.

Kyllingerne skal være i seks stalde, tre klimastalde til de små

kyllinger, den første måned, og tre større stalde, som kyllingerne kommer over i derefter. Her går de i den næste måneds tid, inden de sendes til slagtning, 63-65 dage gamle. Det blev denne løsning, fordi den oprindelige bygning var meget stor med højt til loftet, den ville være svær og dyr at varme op til kyllingerne. I stedet opstod ideen om at dele bygningen op i tre mindre stalde, og bygge tre små startstalde til de daggamle kyllinger, som en slags forbygning til hver slagtekyllingestald.

- Denne stald er unik, der Àndes ikke en mage til, fortæller Andreas Barsøe.

De tre startstalde har også den positive effekt, at den fordobler produktionens kapacitet.

Kommunikation med naboerne Efterhånden som projektet begyndte at tage form, begyndte naboerne at stille spørgsmål, heraf en del bekymrede. De besluttede, at invitere naboerne til et orienteringsmøde, hvor de dels blev orienteret om planerne for slagtekyllingeproduktionen og dels vist rundt på byggeriet. Ved ankomsten var nogle af naboerne lidt reserverede, men det gik over. Det var hovedsagelig støj og lugt, folk var bekymret for. Det var en stor succes og en del af naboerne kom igen til rejsegildet.

- Vi har haft god succes med åbenhed og kan godt anbefale information, information og information, siger Nikolaj Dalsgaard.

Planer for fremtiden - Nu starter vi med kyllingerne og

MARK & STALD

26. august 2016 nr. 594

Slagtekyllingeproduktionen ɻ Sødam leverer tre hold på 4800 daggamle kyllinger, som indsættes i hver sin startstald på 250 m2. ɻ Efter en måned i startstalden Áyttes kyllingerne videre til den større slagtekyllingestald på 500 m2, hvor de er endnu en måneds tid. I slagtekyllingestalden er der adgang til det frie via en overdækket veranda med gardiner og videre ud til en kløvermark på ca. 8 ha. ɻ Kyllingernes produktionstid er 63-65 dage, og Sødam står for at levere kyllingerne til hvert hold efter et fastsat skema. ɻ Kyllingemarken, der nu kun er en kløvergræsmark, skal have dækkende striber af beplantninger for at give kyllingerne beskyttelse og mod på at bevæge sig frit rundt i marken. ɻ Kyllingerne fodres med grovfoder på den overdækkede veranda. ɻ Forventet arbejdstid er et par timers tilsyn hver morgen, en tur forbi et par gange i løbet af dagen og et aftentilsyn. Hver 14. dag, når holdene skal skiftes, skal der bruges mere tid på at drive dyrene og gøre rent. Produktionen af slagtekyllinger forventes samlet set at kræve et årsværk.

med tiden vil vi gerne udvide med mere jord. Vi regner med at udvikle os organisk efter, hvordan det går.

Det er en brydningstid i landbruget, man ved ikke, hvad der sker, siger Nikolaj Dalsgaard.

- Først skal vi lære at blive verdensmestre i at passe kyllinger, siger Andreas Barsøe og fortæller, at et større areal vil give en bedre økonomi i planteavlen, fordi det kan forrente tørre- og lagerfaciliteter. Specialafgrøder, brødkorn og fremavl, som de gerne vil producere, kræver den slags faciliteter.

- Vi vil gerne bevæge os lidt der,

hvor alle andre ikke er, siger Nikolaj Bonvang og Andreas Barsøe tilføjer: Det spændende ved det her er, at det skal være en niche, men det skal alligevel være en produktionsstørrelse, hvor man kan lave en rationel drift indenfor rammerne, f.eks. laver de automatisk strøning af grovfoder på kyllingernes udendørs veranda.

Der er mange ting, de kommer til at eksperimentere med for at Ànde de bedste løsninger, hvad er f.eks. det bedste underlag for kyllingerne i overgangen mellem verandaen og kyllingemarken?

ØKOLOGI & ERHVERV

Økologi, jordfrugtbarhed og faste kørespor – praktik- og teoridag Torsdag den 15. september kl. 9.30 - 16.00 på Skiftekær, Søren Lolksvej 2, 5700 Svendborg Der inviteres til temadag på Skiftekær med fokus på jordfrugtbarhed. Projekterne Økologi i Sporet og Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenter danner rammen om dagen.

Dagen vil foregå i marken og indenfor, og kombinere teori og praksis om teknik og plantefaglige emner. Der vil være oplæg og deltagelse af danske og udenlandske forskere, samt fremvisning af maskiner.

Program • Fremvisning af grøngødningsblandinger og nedmuldning af disse med diverse maskiner • Review af 4 års projekt om jordfrugtbarhed fra Holland, ved ing. Janjo de Haan, Wageningen Universitet (på engelsk) • Fremvisning af demoarealet Økologi i Sporet – 4 år med faste kørespor • Fremvisning af grøngødningsudlægger, samt fremlægning af erfaring med mobil grøngødning • Highlights fra 4 år med projektet Økologi i Sporet – tekniske og plantefaglige aspekter Intensiv – lærerig – inspirerende – meningsfuld!

Du kan se hele programmet og tilmelde dig (senest 9. september) på okologi.dk/temadag Pris for deltagelse inkl. forplejning 250 kr. plus moms.

Projektet Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grøntsagsproducenter er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt- og gartneriprodukter.

Projektet Økologi i sporet er støttet af 'Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)' under Fødevareministeriet og Fonden fra Økologisk Landbrug.

MARKVANDRING MULTIPLANT

Urte-, kløver- og græsblandinger til protein, energi og biodiversitet Tirsdag den 13. september 2016, kl. 15.00-17.00 Blichers Allé 20, 8830 Tjele I Multiplant vil vi udvikle systemer baseret på græsmarksurter, som forbedrer produktivitet og økonomi i økologisk planteavl. Ved at producere grøn biomasse til energi og protein opbygges jordens frugtbarhed på husdyrløse bedrifter. Når man inkluderer blomstrende arter i blandingerne, tilgodeses også vilde bestøvere.

På markvandringen fremvises forskellige mangeartsblandinger, som blev udlagt under vårbyg 2014.

Projektet ”MultiPlant – Multifunktionelle flerårige økologiske højværdiafgrøder” er finansieret gennem Organic RDD, som koordineres af ICROFS. Projektet er desuden finansieret af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

13

PROGRAM Vi starter med en kort introduktion af projektet. Herefter går vi i forsøget og ser urteblandingerne og hører om resultater fra de forskellige delforsøg. Herefter vil der være en fremvisning af bioraffineringsanlægget, som udvinder protein fra grøn biomasse.

MÅLGRUPPE Landmænd, forskere, konsulenter m.fl.

TILMELDING er ikke et krav, men modtages gerne ved kontaktperson Darran A. Thomsen, SEGES Økologi, tlf. 8740 6668, e-mail: dat@seges.dk

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. august 2016 nr. 594

Alle mælkeproducent Lars Ove Hvelplunds tyrekalve fedes op med sødmælk til de er tre måneder gamle og sælges til økologisk studeproducent Per Tinghøj Jensen, der feder dem op på græs før videresalg.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 34: 10,40 kr.

Friland A/S giver i uge 34 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over i conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 34: 13,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 34: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.098,37 kr. (-17,87).

Kg-regulering: 12-25 kg: 17,65 kr. 25-30 kg: 16,29 kr. 30-40 kg: 17,67 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Mælkeudvalget og Kødudvalget i Økologisk Landsforening arbejder for, at der slet ikke skal ϐ kalve i det hele taget lige efter fødsel KALVE AF ANNA-CHRISTA BJERG

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 34: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 12,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form ! 3,5: 8,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form 3,5: 9,00 kr./kg.

Køer og tyre ! 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 1,50 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

ϐ

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Der har været arbejdet med at nedbringe antallet af kalve, der aÁives i mange år. Det går i den rigtige retning, antallet af aÁivede økologiske jersey-tyrekalve er nu nede på 40,3 procent. Der aÁives forholdsvis få spædkalve af de store racer, ca. 2,4 tyrkalve og 0,3 kviekalve ifølge tal fra SEGES. Jerseykalvene er de sværeste at få økonomien til at hænge sammen for. Økologisk Landsforening, ØL, vil have tallet endnu længere ned.

- Det er jo fuldstændig tåbeligt, at landmænd er nødt til at aÁive kalve, der kan blive til fortrinlig oksekød, når der er mangel på økologisk oksekød Jerseykalve har en fortrinlig spisekvalitet, men det tager det nuværende klassiÀceringssystem ikke højde for. Ikke alene den aÁivning, der Ànder sted, men også alle de kalve, der sælges til videre fedning som konventionelle, skal stoppes.

Mælkeudvalget opfordrer derfor på det kraftigste relevante aktører til at tage handling, det er bl.a. NaturErhvervstyrelsen med hensyn til naturplejen og slagterierne med hensyn til kødklassiÀceringen, siger formand for Mælkeudvalget i ØL Ole Sørensen og fortsætter: - Naturstyrelsen og forsvaret lejer kun ud til højestbydende, uden krav om reel naturpleje. NaturErhvervstyrelsen ødelægger det for dem, der gerne vil lave naturpleje, ved at det

er svært at opnå tilskud – tilskuddet skal tilfalde dyreholder. Politikerne er ikke klar over, at naturplejen er nedsmeltet, så derfor bliver de nødt til at træde til. Flere hundrede tusinde ha lavbundsjord ligger lige nu og er ved at forsumpe og gro til. Det skal vi have fundet politiske løsninger på, så vi igen får dem i spil. Udbudsreglerne spænder derudover ben for kvalitetskød til fair priser til offentlige køkkener, det er også politikkere, der skal se på det.

Coop køber kalve Naturmælk har allerede et forbud mod aÁivning af tyrekalve, og nu følger Thise & Ko op med et initiativ, der giver håb om, at der inden for en overskuelig fremtid ikke længere aÁives tyrekalve ved fødslen.

- Som jerseybonde har jeg kæmpet i mange år for, at vi skulle gøre noget for at tyrekalvene ikke bliver aflivet ved fødslen. Først Àk vi kønssorteret sæd, som nedbragte antallet af fødte jerseytyrekalve, så begyndte vi at bruge krydsningssæd, så de tyrekalve, der blev født, gav noget mere kød, og nu har vi så lavet konceptet Thise & Ko, fortæller Jens Christian Mathiasen, bestyrelsesmedlem i Thise. Konceptet indebærer, at Coop har forpligtet sig til at aftage 600 jerseytyrekalve i 2017 til en merpris.

Thise sørger for at kalvene opfedes, og andelshaverne i Thise har lovet, at de ikke vil aÁive tyrekalve. Økonomien i fremgang - Efter at Friland er blevet udfordret af, at der er kommet Áere slagterier, der aftager økologiske slagtekalve og stude, er der kommet en bedre pris på økologisk studekød. De sidste tre år er det faktisk blevet muligt at få en forretning ud af det, fortæller studeproducent Per Tinghøj Jensen.

Han har fedet økologiske stude op siden 1998, hvor han var med i et projekt, der skulle få de økologiske kalve til at overleve, fede dem op på

græs og afsætte dem som økologiske stude. Men det er først de sidste tre år, det rigtigt har kunnet betale sig, uden et arbejde ved siden af, havde det ikke været muligt. Tyrekalvene aftages fra mælkeproducenter, når de er tre måneder gamle. Leverandørne feder dem op på sødmælk, kastrerer dem og afhorner dem, før modtagelse.

- Jeg feder også kviekalve, fordi der for tiden ikke er nok tyrekalve at få, siger Per Tinghøj Jensen og tilføjer: Men jeg vil helst have tyrekalve, for kviekalvene giver mere uro.

Udfordringer at arbejde med - Der er generelt sket en stigning i kønssorteret sæd kombineret med kødkvægsæd ifølge kvægrådgiver Mads Ebdrup Mortensen. Det har nedbragt antallet af fødte tyrekalve og forbedret kødkvaliteten på en del af de kalve, der skal fedes op.

- Men der er stadig tvivl om, om

der er afsætning til kalve og krydsningskvier i det omfang, der er brug for, tilføjer han. Derfor er alle tiltag, der kan nedbringe antallet af fødte kalve, stadig relevante. Hvis man f.eks. kan forlænge længden af køernes laktationer, ville en ko kunne yde det samme i sin levetid uden at skulle føde så mange kalve.

Kalvenoteringen arbejder på sagen ØL’s Mælkeudvalg og Kødudvalg har valgt at justere kalvenoteringen, så den tilgodeser de mælkeproducenter, som er er dygtige til at passe tyrekalvene og videresælger dem til en slagtekalveproducent, som færdigfeder dem.

- Men først og fremmest skal vi have skabt økonomi i at færdigfede dyrene, så det kan afspejle sig i en højere afregningspris for kalven til mælkeproducenten, siger Ole Sørensen.

Þ Þ Þ ϐ perioden 1. august 2015 til 31. juli 2016, kilde: Seges Antal levendefødte

$QWDO DÁLYHW som spæd

Procent

Tyrekalve

2.080

839

40,3

.YLHNDOYH

2.694

20

0,7

1

0

0,0

4.775

859

18,0

Ukendt køn I alt

På disse områder ønsker Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening handling: ɻ KlassiÀceringsordningen skal ændres til at tage højde for smags- og spisekvalitet. ɻ Naturplejeregler og kontrol skal ændres, så det kan lade sig gøre, at få dyr ud i naturen -tilskud til naturpleje skal tilfalde dyreholder. ɻ Vi skal have de Áere hundrede tusinde hektar ådale i spil, der lige nu bare ligger og gror til. ɻ Vi skal have et system, så vi kan få kvalitetskød frem til storkøkkener og især offentlige køkkener, til fair priser.

MARK & STALD

26. august 2016 nr. 594

Fælles om toaster Protein i hestebønner, lupin, ærter og korn bliver meget mere værd, når det varmebehandles

Den sidste uge i juni var der ekstra travlt på Nybro Tørreri ved Varde.

Den almindelige tørring af græs var blevet suppleret med et anlæg til fremstilling af proteinkoncentrat fra kløvergræs, og forskere, teknikere, maskinstationsfolk og landmænd var i aktivitet i døgndrift for at gennemføre den første store produktion af økologisk græsproteinkoncentrat.

BEKÆMPELSE: Insektmidlet NeemAzal-T/S fra Nordisk Alkali er af Miljøstyrelsen blevet godkendt til bekæmpelse af insekter i kartofler og kernefrugt samt i en række grønsager og prydplanter i væksthus.

Midlet må også anvendes i økologisk produktion. Midlet må i kartoÁer ikke anvendes senere end Àre dage før høst og maksimalt kun to gange med mindst syv dages interval. For at beskytte grundvandet, må dette produkt i kernefrugt kun anvendes én gang hvert 3. år. I kartoÁer må midlet ikke anvendes nærmere end to meter fra vandmiljøet og i kernefrugt ikke nærmere end 20 meter fra vandmiljøet og fra § 3-områder skriver Effektivt Landbrug.

Fedt kan erstatte gødning og hjælpe vandmiljøet

Mads Mortensen har det seneste år været involveret i Økologisk Landsforenings projekter om samarbejde, og mødet udspringer af projektet ’Samarbejdende bedrifter giver merværdi’.

Bulldog Agri tager sin mobile toaster med, så man kan få indblik i, hvad den kan, og hvordan den fungerer.

Proteinudvinding fra græs er tættere på at kunne realiseres Udvinding af proteinkoncentrat fra økologisk kløvergræs er blevet demonstreret i et praktisk storskalaforsøg. Det udvundne protein skal bruges til foderforsøg i efteråret, og erfaringerne vil skabe et grundlag for dem, der vil starte den første produktion af økologisk græsprotein

15

Økologer må bruge insektmiddel

Der er indlysende fordele ved at varmebehandle hestebønner og andre lokalt dyrkede proteinafgrøder til kvægfoder, men kun få gør det. Konsulent i ØRD vil gøre noget ved det

Protein i hestebønner, lupin, ærter og korn bliver meget mere værd, når det varmebehandles. Det er fuldt belyst og dokumenteret med forsøg og analyser, men barrieren for at udnytte denne viden er primært dyrt grej.

Det mener Mads Ebdrup Mortensen, kvægkonsulent i ØkologiRådgivning Danmark, og derfor arrangerer han og maskinÀrmaet Bulldog Agri 1. september et møde for landmænd, der er interesserede i at høre mere om toasting og om mulighederne for at deles om en mobil toaster. Mødet er helt uformelt og holdes hos mælkeproducent Laust Krejbjerg i Nørager.

- Det er en maskine, det er oplagt at samarbejde om. Dens kapacitet rækker til meget mere, end en enkelt bedrift har brug for, og jeg ved, der er en række økologiske mælkeproducenter, der gør sig disse tanker. Dem vil vi gerne bringe sammen, siger Mads E. Mortensen, der på mødet vil præsentere modeller for sameje og samarbejde om maskinen.

ØKOLOGI & ERHVERV

Græsprotein er attraktivt De hektiske aktiviteter er en del af projektet OrganoFinery, der har til formål at udvikle og demonstrere en metode til fremstilling af proteinfoder til økologisk fjerkræ og svin.

Der er meget protein i frisk kløver og kløvergræs, og proteinet har en god aminosyresammensætning, så det egner sig rigtig godt til fodring af bl.a. svin og fjerkræ. Kløvergræs passer også Ànt ind i økologiske sædskifter og er en stabil og højtydende afgrøde. Det vil kunne løse Áere udfordringer i økologisk produktion, f.eks. adgang til økologisk kvælstof og økologisk protein, hvis man kan udvinde proteinerne fra kløvergræsset og bruge det som erstatning for konventionelt og importeret proteinfoder.

Teknikken skal på plads Hidtil har det ikke været muligt at udvinde græsproteinet på en

effektiv måde, men sommerens erfaringer fra forsøget i Nybro har vist, at metoden, der bruges i OrganoFinery-projektet, kan fungere i praksis. Frisk kløvergræs, der var klar til andet slæt, blev høstet med skiveslåmaskine og opsamlervogn i én arbejdsgang og kørt direkte til Nybro, hvor det blev presset i en stor skruepresse, der kunne tage op til 10 ton i timen. Den friskpressede græssaft blev straks syrnet med mælkesyrebakterier og transporteret med tankvogn til Karup Kartoffelmelsfabrik, hvor saften blev centrifugeret og koncentratet blev tørret.

Der er mange tekniske udfordringer ved en sådan første afprøvning, men problemerne blev løst, og forsøget viste, at en storskalaproduktion kan håndteres i praksis, og at proteinudvinding ved hjælp af mælkesyrefermentering er effektiv og stabil. Erfaringerne fra Nybro kan derfor anvendes som grundlag

GØDNING: Fedtstoffer kan erstatte traditionel gødning.

Kvælstof og mineraler er det, som landmænd oftest tænker på, når snakken falder på gødning og næringsstoffer. Men faktisk kan rødder optage fedtstoffer gennem rødderne. Det har lektor Rosa López-Marqués dokumenteret, og nu har Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, modtaget 2,5 mio. kr. fra Villum Fonden til at forske i, hvordan man kan udnytte plantens evne til at gøde jorden mere effektivt. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Landskonsulent Erik Fog, SEGES

for en fremtidig kommerciel produktion af økologisk græsprotein.

Foderværdi og økonomi Proteinkoncentratet bliver nu analyseret, og derefter fremstilles et forsøgsfoder, der skal bruges til et forsøg med æglæggende høner på Forsøgscenter Foulum under Aarhus Universitet. Når fodringsforsøget er gennemført i løbet af efteråret, kender vi græsproteinets foderværdi, og den økonomiske værdi kan fastlægges.

Presseresten, der er blevet ensileret, vil ligeledes blive afprøvet i Foulum som foder til køer under

projektet BioValue. Derved bliver det muligt også at værdisætte den del af produktionen, så der næste år er et grundlag for at forberede en egentlig produktion af økologisk protein fra kløvergræsmarker.

Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

26. august 2016 nr. 594

MARKED

PÅ MARKEDET AF DEA FOLDEN, PROGRAMLEDER BØRNE- OG SKOLEMAD, KØBENHAVNS MADHUS

MERE ØKOLOGI I SKOLEMADEN Alle skolebørn har ret til et godt måltid mad. Og for os i Københavns Madhus er et godt måltid mad tilberedt med omsorg, af friske råvarer og med respekt for de spisende, dem der laver maden, miljøet og dyrene. Det gode skolemåltid er derfor økologisk – fordi det giver god mening, og fordi vi kan!

Det er dog langt fra virkelighed i alle Danmarks skoler.

Men i København kan stort set alle skoleelever få et godt måltid mad i skoletiden.

Enten går de på en af byAlle skoens 12 madskoler, hvor lebørn maden er produceret i har ret egne køkkener og er en til et godt måltid mad. integreret del af skolen, eller også kan de bestille et Og for os i Københavns måltid gennem skolemad- Madhus er et godt sordningen EAT. måltid mad tilberedt

“

med omsorg, af friske

Ved Københavns sidste råvarer og med reøkologimåling var EAT køkkenet - et stort centralkøk- spekt for de spisende, ken, som laver mellem dem der laver maden, 5000-7000 skolemåltider miljøet og dyrene. dagligt – 95 pct. økologisk - og madskolerne havde en gennemsnitlig økologiprocent på 94. Økologi er blevet en selvfølge i københavnsk skolemad, og alt er tilrettelagt herefter – personale, indkøb og køkkenindretning. Den høje økologiprocent betyder, at der bliver spist 730 ton økologiske råvarer om året i de københavnske skoler. Det er gode nyheder for jer, for os og for de københavnske skoleelever. Udover Københavns Kommunes økologimålsætning er der krav til sæson, dyrevelfærd og bæredygtighed generelt.

Og ja, økologi handler om bæredygtighed og sundhed. I skolemaden handler det også om at vise - gennem maden – at økologi ikke er en abstrakt størrelse, at økologi er hverdag og at det smager godt. Et økologisk køkken, hvor maden er sund, lavet fra bunden af sæsonens friske råvarer og i tæt samarbejde med eleverne. Det er der både læring og næring i, og det er maddannelse i børnehøjde. Derfor giver økologisk skolemad mening, og derfor håber jeg også, at vi sammen kan arbejde på, at ikke blot skolemad, men økologisk skolemad tilberedt med maddannelse in mente, kan blive hverdag på alle danske skoler.

Hos Kvickly i Aabyhøj har Thises kød fået en lidt forsigtig start, og det tilskriver slagtermester Claus Pedersen primært, at kødet er vakuumpakket og derfor ikke har den samme røde farve som Frilands kød, der er pakket i såkaldt modiÀceret atmosfære.

Thises hak er i handlen Ingen mælk uden køer, ingen køer uden kød og nu har de første bakker med hakket oksekød fra Thise & Ko ramt kølediskene i Kvickly og SuperBrugsen, hvor kunderne har taget forsigtigt imod KØD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Vi er kommet godt i gang og glæder os til at komme i drift, siger kødkategorichef Esben Meier fra Coop.

For ham er etableringen af Thise & Ko realiseringen af et længe næret ønske om at skabe større konkurrence og dermed også øge innovationen på markedet for økologisk kød, som gennem mange år har været domineret af Danish Crownselskabet Friland.

- Det er det, der skal til for at udvikle markedet, og det er tanken at udvide Thise-konceptet med Áere varer i løbet af 4. kvartal, men nu skal vi først have det hakkede kød til at fungere, siger Esben Meier.

Velvilje fra bønderne Køerne slagtes hos Nordic Beef i Hadsund, og til at styre hele konceptet har Thise allieret sig med den tidligere Friland-direktør Karsten Deibjerg. Han er i

Flest plusser ved vakuumpakning Det er især den lidt grålige farve på det vakuumpakkede kød fra Thise & Ko, som er årsagen til, at nogle kunder foretrækker det traditionelle øko-kød fra Friland, som set med forbrugerøjne også har den fordel, at det er godt 12 kroner billigere for et kg hakket oksekød (8-12%).

Til gengæld er holdbarheden på Thise-kødet tre dage længere. Et andet plus ved vakuumpakning er, at kødets konsistens og smag er bedre, og kødets naturlige røde farve kommer igen lige så snart, der kommer ilt til kødet.

dag medejer og direktør for Tamaco Food, som i samarbejde med Thises mælkeproducenter skal sørge for, at der hver uge bliver slagtet et passende antal køer, så Áest muligt af Coops butikker kan blive forsynet.

- Vi slagter to-tre gange om ugen og sender kødet til Coops opskæringsvirksomhed Hilton, som detailpakker kødet, siger Karsten Deibjerg.

Større sammenhæng på mejeriet Han lægger ikke skjul på, at det kan være en udfordring at ramme det rigtige antal dyr, men han oplever stor velvilje hos Thises mælkeproducenter og er overbevist om, at det bliver muligt at tackle sæsonudsvingene på en måde, så alle bliver tilfredse.

- Man kan godt mærke, at de er vant

til at være tættere på værdikæden, siger Tamaco-direktøren, som ser frem til at komme til at arbejde med de forskellige tyrekalvekoncepter, som skal hæve den etiske standard bag Thise & Ko. Hos Thise har det gennem mange år været et stort ønske at udvide salget af mejerivarer til også at omfatte kød fra andelshavernes dyr, og mejeriets tidligere salgsdirektør og nyudnævnte ’kulturminister’, Mogens Poulsen, glæder sig over, at Thise & Ko nu får en mere holistisk og bæredygtig proÀl, hvor kødet fra de godt 3.000 køer, som skal slagtes årligt, ikke længere betragtes som et restprodukt.

- Det giver hele produktionen på mejeriet en mere meningsfuld sammenhæng, og vi er på den måde med til at sætte en ny standard på kødfronten, siger han.

MAD & MARKED

26. august 2016 nr. 594

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

Barsø bliver landets tredje øko-ø Til nÌste ür für familien af økologiske øer i Danmark sit tredje medlem, nür Søren og Helle Svennesen begynder at producere økologisk mÌlk pü Barsø ]ǧ]

AF JAKOB BRANDT

I nÌste weekend fejrer Livø, at det i ür er 25 ür siden, at Limfjordsøen som landets første blev omlagt til økologi.

Ved samme lejlighed kan gÌsterne til høst- og jubilÌumsfesten i ’kirken’ meget passende fejre, at Danmark til nÌste ür für sin tredje ø, hvor al landbrugsjorden bliver drevet økologisk.

Den økologiske Ă˜-familie bestĂĽr ud over Livø, som drives af Naturstyrelsen Himmerland, af Vejrø, som i 2005 blev købt af Saxo Bank-direktør Kim Fournais.

Han har siden via selskabet Vejrø ApS investeret et anseeligt antal millioner kr. i at omdanne øen til et økologisk hotspot for sejlere med hang til god mad i smukke rammer, mens statsejede Livø med succes har skabt et stÌrkt økologisk brand i form af korn- og kødprodukter, som bliver solgt i Irma.

Parret driver nu hele øen Landmandsparret Søren og Helle Svennesen fra LillebÌlt-øen Barsø har faktisk gennem à ere ür ønsket at lÌgge bedriften om.

Idylliske Barsø für besøg af Arlas tankbil to gange hver anden dag, da fÌrgen til fastlandet kun mü laste 21 ton.

I første omgang blev deres planer bremset af, at Barsø ikke lü pü Arlas opsamlingsrute for økologisk mÌlk.

Men det Ìndrede sig, da en større gruppe økologer ved ürsskiftet forlod mejeriselskabet for at sÌlge deres mÌlk til Tyskland.

- Vi er heldige, at vi Àk mulighed for at omlÌgge produktionen, siger Helle Svennesen.

Sammen med sin mand, som er født pü Barsø, har hun drevet landbrug pü øen i 15 ür, og via forpagtningsaftaler med øens tre øvrige lodsejere driver parret nu hele øens samlede landbrugsareal. Det omfatter 225 ha i omdrift, hvoraf familien Svennesen har skøde pü de 100.

Nyder de faglige udfordringer Ifølge de kommende økologer er det ambitionen at blive selvforsynende med büde gødning og foder.

- Som økologer bliver vi fagligt udfordret, og det kan vi godt lide, siger Søren Svennesen, som betegner ürets høstudbytte som ’fornuftigt’.

Han har 200 ürskøer i stalden plus opdrÌt, men for at leve op til harmonikravene skal antallet skÌres lidt ned.

Og med de økologiske køers lavere ydelse kan mÌlkemÌngden mü-

Rundt om Barsø

Ă˜kologien ĂĽbner nye døre for øerne

ɝ I Danmark Àndes der godt 500 øer og holme. ɝ Barsø ligger i LillebÌlt og hører under Aabenraa Kommune ɝ Beboere: 17 ɝ Areal 2,5 km2

Ă˜-OMLÆGNING: Hos Sammenslutningen af Danske Smüøer, som bestĂĽr af 27 ikke privatejede øer med under 1200 indbyggere, har man ikke noget overblik over, hvor mange økologer, der er pĂĽ øerne, men ifølge sekretariatsleder Lise T. Sørensen svinger bĂĽde det omlagte areal og indbyggertallet pĂĽ øerne fra ĂĽr til ĂĽr.

Men mens der er en tendens i retning af fÌrre beboere, oplever koordinator Morten Priesholm fra Smüøernes lokale aktionsgruppe, LAG Smüøerne, at økologien lige sü stille slür rod à ere og à ere steder pü øerne. De er generelt kendetegnet ved en stor ivÌrksÌttertrang, og efter hans vurdering giver det interessante muligheder for økologerne at slü sig ned pü en ø.

- Der er ingen tvivl om, at økologien tilfører produkterne mere vÌrdi, og det giver spÌndende muligheder for at brande og markedsføre øerne, siger Morten Priesholm.

Man det er ikke kun øerne, som nyder godt af de gode fortÌllinger, som klÌber til de danske øer. Til trods for den ofte lidt kringlede logistik, kan der ogsü vÌre gode penge i ø-produktionen.

- Det gÌlder isÌr producenter, som vil forarbejde deres egne rüvarer og prøver at komme ind pü markedet for højvÌrdiprodukter, siger Morten Priesholm.

ske komme sü langt ned, nür Barsø i slutningen af 2017 er fuldt omlagt, at Arlas tankbil ikke er nødt til at tage to ture til øen pü samme dag, da fÌrgen til fastlandet maksimalt mü laste 21 bruttoton.

MÌlk til unikke produkter MÌlken fra Barsø ligger i den højeste ende af kvalitetsskalaen, og sammen med ø-fortÌllingen er mÌlken nÌrmest skrÌddersyet til at blive markedsført som et specialprodukt.

Derfor er Helle Svennesen i øjeblikket i dialog med Arla Unika for at undersøge muligheden for at udvikle en kvalitetsost eller et andet højvÌrdi-produkt af mÌlken fra Barsø.

- Vi kan godt lide tankerne bag økologien, og vi er nødt til at følge

med trenden og producere det, som forbrugerne vil have, siger Helle Svennesen, som hüber at kunne opnü en bedre afregningspris for mÌlken, hvis Arla vil vÌre med til at udvikle et Barsø-brand.

Indtil for nylig var der to aktive

landbrug pü Barsø, men Søren og Helle Svennesen hüber, at omlÌgningen til økologi kan vÌre med til at lokke nye beboere til. Det er tiltrÌngt, da en familie med tre børn netop er rejst til fastlandet, sü antallet af faste beboere er skrumpet til 17.

FÌrgen er livlinen til fastlandet, men som ø-landmand giver det ekstra god mening at vÌre mest mulig selvforsynende med büde foder og gødning, og Søren og Helle Svennesen glÌder sig til de nye udfordringer og øgede indtjeningsmuligheder som kommende økologiske mÌlkeproducenter pü Barsø.

Foto: Arla Foods

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

26. august 2016 nr. 594

Indtjeningen per høne er fordoblet Da ægteparret Niels og Grete Riis i 2012 etablerede deres eget ægbrand, havde de en ide om at geare lidt ned, men sådan kom det ikke til at gå BRANDING AF JAKOB BRANDT

- Vores æg blev en meget større succes, end vi havde regnet med, og Føtex fristede os til at købe naboejendommen, så vi kunne øge produktionen med 50 procent, siger Niels Riis.

I dag producerer han og Grete Riis økologiske æg fra Àre adresser i en radius af godt en kilometer midt mellem Randers og Hadsten. Den årlige produktion på 10 mio. æg bliver alle solgt som Niels & Gretes æg, og beslutningen om at sige farvel til den sikre afsætning til det store ægpakkeri Hedegaard Foods og gå solo har udviklet sig til en solid succes.

- Vi tjener både på at lave, pakke og sælge æggene, og fortjenesten er større ved at pakke æg end ved at producere dem, siger Niels Riis.

Han vurderer, at indtjeningen per høne er mere end fordoblet, siden de etablerede deres eget brand.

- Så vi tjener mere nu, men vi arbejder også mere, og i dag er der meget mere, der hviler på mine skuldrer, siger Niels Riis, som har ansvaret for 12-13 hel- og deltidsansatte medarbejdere og bruger en del tid på møder og kommunikation.

Perfekt timing i død branche Da han og Grete i 2012 opsagde aftalen med Hedegaard og begyndte at sælge deres æg under brandet Niels & Gretes Æg, havde de lavet et grundigt forarbejde for at undersøge markedsmulighederne for deres æg.

- Hvis du vil ind hos en stor dagligvarekæde, skal du komme med et færdigt koncept og forstå deres forretning, siger Niels Riis.

Derfor allierede parret sig med Økologisk Fødevarerådgivning, som forsynede dem med nyttige oplysninger om den økologiske forbruger, mens udviklingen af det nye brand blev lagt i hænderne på københavnske Yummi Design, som i dag har ansvaret for Niels & Gretes kommunikation bl.a. via de sociale medier.

- Det er vigtigt, at vi har en tydelig

Niels & Gretes æg Konceptet hviler på Àre pinde: ɻ Oprindelse ɻ Friskhed ɻ Naturlighed ɻ Bæredygtighed ɻ Høns: 35.000 ɻ Produktion: 10. mio. æg ɻ Detailsalg: 60 pct. ɻ Foodservice: 40 pct. ɻ Alle æg bliver manuelt gennemlyst og håndpakket

forklaring på alt, hvad vi foretager os, siger Niels Riis.

Han er af samme grund ikke i tvivl om, at det har stor betydning, at han investerede i professionel hjælp under udformningen af det nye brand, som blev lanceret på et godt tidspunkt.

- Økologien gik meget frem i de år, og som ægproducent var vi en del af en død branche, hvor der ikke var sket en pind i 20 år, siger han.

Træt af pres fra pakkeriet Det første skridt på rejsen mod selvstændighed tog parret allerede i 1997, da de omlagde produktionen på Hinge Søgård til økologi.

- Vi kunne ikke forlige os med de konventionelle pakkeriers evindelige jagt på større og mere effektive bedrifter. Det gik kun ud på at presse priserne længst muligt ned.

Men kravet om øget effektivisering fulgte med ind i den økologiske hønsegård, og i slutningen af 2012 var Niels & Grete klar til at sælge deres første æg under eget brand - Vi gik først til Irma. De var slet ikke interesseret. Så forsøgte vi med Rema 1000. De ville gerne have æggene, men vi var bekymrede for om de kunne aftage nok æg, siger Niels Riis, som endte med at lave en aftale med Dansk Supermarked, der i dag er den største kunde.

Salgsarbejdet slutter aldrig - Mange begår den fejl, at de tror, at deres varer er solgt, bare fordi den kommer ind i en stor detailkæde, men det eneste, kæden tilbyder, er hyldeplads, og i starten, da vi kom ind i Føtex og Bilka, skete der ikke noget, siger Niels Riis.

Han har lært, at man som producent selv skal ud og sælge varen, og parret deltager derfor hvert år i mange dyrskuer og messer, hvor

Niels og Grete Riis har investeret ca. en halv mio. kr. i at udvikle et stærkt brand, der har forbedret deres bundlinje i en konservativ branche, som har skreget på udvikling i mange år.

Foto: Morten Telling

ϐ § Þ For at udvikle det stærkest mulige brand valgte Niels og Grete Riis meget tidligt i processen at købe sig til professionel rådgivning Hovedansvaret for udformningen af det nye æg-brand lagt i hænderne på art director Signe Funch Boye fra Yummi Design.

- For at få en klar brandstrategi, kontaktede Niels og Grete mig allerede meget tidligt i processen, da de kun havde en ide om at etablere et selvstændigt brand, siger Signe Funch Boye.

Efter de første indledende møder Àk hun næsten frie tøjler til at skrue brandet sammen og med afsæt i analyser af den økologiske forbruger fra ØL, Àk hun overtalt Niels & Grete til at droppe deres oprindelige plan om at benytte Hinge Søgård som en del af navnet.

- Hvis man vil lave et stærkt brand, skal det stikke ud og være anderledes. Når det gælder æg fandtes der i forvejen mange forskellige gårdæg, så vi valgte

de fortæller om deres æg. Gennembruddet for det nye brand kom efter Roskilde Dyrskue 2013, da det jyske ægpakkeri vandt Årets Fødevarepris.

- Det var med til at booste salget,

i stedet at opbygge et hyggeligt brand, hvor vi brugte deres gode danske navne. Vi vil gerne skabe et hyggeligt, lidt håndholdt brand, hvor Niels har mulighed for at formidle sin passion for økologi og arbejdet med hønsene. Det skal skabe en følelse, som giver kunderne lyst til at købe æggene med hjem og bage pandekager med børnebørnene, siger Signe Funch Boye.

Pengene rækker langt på de sociale medier Efter 20 år i reklamebranchen ved hun, hvor hurtigt kunderne Áytter sig og at et nyt brand derfor ikke kan stå alene.

- Du er nødt til at holde det i håndende hele tiden at følge de mange nye strømninger. Markedet bevæger sig, så det er vigtigt at være i tæt kontakt med kunderne, siger Signe Funch Boye.

Hun har netop selv overtaget ansvaret for kommunikationen på facebookproÀlen bag Niels & Gretes Æg, og i modsætning til tidligere, hvor producenter typisk investerede i dyre avisannoncer minder hun om, at man for relativt små midler kan nå langt via de sociale medier.

og det var også på dyrskuet, vi Àk kontakt med Naturmælk, som opfordrede os til at sælge til cateringmarkedet. Siden er salget vokset år for år, og vi kunne sælge Áere æg, hvis

vi havde Áere, siger Niels Riis.

Mens burægget oplever voldsom modvind, må Niels Riis i dag siger nej til Áere potentielle kunder for at have nok æg til de faste kunder.

MAD & MARKED

26. august 2016 nr. 594

Du har et brand - uanset om du gør noget ved det I disse ür øges antallet af økologiske varer. Tiden er derfor inde til, at du som økologisk producent fortÌller kunderne om vÌrdierne i og bag dine produkter BRANDING AF JAKOB BRANDT

I takt med at dagligvarehandlen introducerer à ere og à ere økologiske produkter inden for den samme varekategori, skÌrpes kravene til det enkelte produkt. Som producent er du derfor nødt til at konkurrere pü à ere parametre end økologien.

Det har mange producenter opdaget, og det er ifølge fødevarerĂĽdgiver Henriette Winther fra Ă˜kologisk Landsforening en af ĂĽrsagerne til, at mange nye øko-brands Ă€nder vej til butikshylderne i disse ĂĽr.

- For ti ür siden var de økologiske forbrugere glade, hver gang der kom et økologisk produkt i en ny kategori.

Alle økologiske producenter trüdte dengang pü jomfruelig jord. Südan er det ikke lÌngere, siger Henriette Winther.

I takt med at efterspørgslen er vokset, har à ere producenter lanceret økologiske serier. Det har skÌrpet konkurrencen, og efter hendes vurdering kan producenterne øge sandsynligheden for at blive i markedet betragteligt, hvis de arbejder ud fra en bevidst brandingstrategi.

- Det handler først og fremmest om at gøre sig klart, hvad man stür for, hvilke vÌrdier man har og hvilken forskel ens produkt kan gøre i forhold til konkurrenterne i markedet.

Hvor kan du gøre en forskel Mange dagligvarekÌder bruger i dag mange krÌfter pü at opbygge private label-serier, som medvirker til at anonymisere producenterne. Det gør det nemmere at skifte producenterne ude, siger Henriette Winther økologiske fødevareproducenter til at gü den modsatte vej og arbejde seriøst med at opbygge stÌrke og unikke brands, og hun har à ere bud pü, hvad der skal til.

- Kunden har brug for at vide, hvorfor de skal vÌlge dit produkt frem for et andet. Derfor er det vigtigt at Ànde ud af, hvad dit produkt kan differentiere sig pü i forhold til lignende produkter.

Men ifølge Henriette Winther er det ikke nok at pakke varerne i en à ot emballage, der signalerer alle de rigtige vÌrdier om bÌredygtighed eller at krydre markedsføringen med interessante historier, hvis ingen af

Ifølge fødevarerüdgiver Henriette Winther har kunderne behov for at vide, hvorfor de skal vÌlge dit produkt frem for et andet.

delene harmonerer med virkeligheden bag produktet.

Forbrugerne er dine allierede - Du skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, at forbrugernes opfattelse af dit produkt og din virksomhed er summen af mange forhold, som du selv har mulighed for at pĂĽvirke, hvis du er bevidst om det. Din virksomheds

Fem skridt mod et stÌrkt brand ɝ Undersøg konkurrencesituationen i din varekategori – hvordan kan du skille dig ud? ɝ Hvad er vigtigt for de kunder som du gerne vil sÌlge til? ɝ Hvad kan dit produkt tilføre kunden som de konkurrerende varer ikke kan? ɝ DeÀner din virksomhedens vÌrdier og holdninger ɝ Lad dine vÌrdier og holdninger komme til udtryk pü dine produkter

størrelse, beliggenhed, emballage, markedsføring – ja dig selv – bidrager alt sammen til opfattelsen af dit brand. Er du en lille producent med lokal afsÌtning, kan det f.eks. have betydning, hvilken bil du kører i, siger Henriette Winther.

Hun kan nÌvne à ere eksempler pü varer, som har vÌret i markedet i mange ür, uden at producenten har brugt ret megen energi pü at markedsføre dem. De risikerer i de kommende ür at bliver overhalet af nye stÌrke brands.

- Man skal se forbrugerne som ens allierede. Gør dig derfor klog pü, hvem dine kunder er, og hvad der er vigtigst for dem. De er interesserede i at vide hvor og af hvem, en varer er produceret.

Du stür stÌrkere - Branding handler dybest set om at gøre sig interessant og relevant over for sine kunder - nür du kender dine vÌrdier og den forskel, du gør over dine kunder, skal det omsÌttes til kommunikation i forskellige kanaler, og for fødevareproducenter spiller emballagedesignet en meget stor rolle, fordi mange købsbeslutninger først tages i butikken, siger Henriette Winther, som har bidraget til at udvikle fødevarer inden for stort set alle kategorier.

Hendes erfaring er entydig.

- Hvis du har et stÌrkt brand, stiller det dig i en stÌrkere forhandlingssituation over for kÌderne, og det gør dine varer mindre udfordrede pü prisen. Til gengÌld skal du vÌre klar over, at det koster penge og tülmodighed at nü sit mül om et stÌrkt brand.

Føtex forlanger 25 kroner for fem ĂŚg Pastelfarvede ĂŚg skal ˜§”‡ Â?‡† –‹Ž ƒ– ’”‘Ď?‹Ž‡”‡ Niels & Gretes ĂŚg NĂĽr man kan fĂĽ kunderne til at betale fem kroner for et hønseĂŚg, er man nĂĽet langt.

Det er ikke desto mindre den pris, som Føtex forlanger for de nye pastelfarvede Ìg fra Niels & Gretes Æg, der nu bliver lanceret i alle kÌdens butikker. Æggene kommer fra ca. 2000 høns af blandede racer, som Niels og Grete Riis har købt hos et tysk avlscenter, der har specialiseret sig i gamle hønseracer.

Parret har købt Àre forskellige slags ikke racerene høns, der ikke er fremavlede til intensiv industripro-

duktion. De udmÌrker sig derimod ved, at de lÌgger lyseblü, brune, lysegule, hvide eller grønne Ìg.

- Det er høns, som er sorteret fra, fordi de lÌgger for fü Ìg og spiser for meget, siger Niels Riis.

Af samme grund er han ikke sikker pĂĽ, at de nye ĂŚg isoleret set bliver nogen gylden forretning.

- Men vi kommer med noget, som man ikke har set i mange ĂĽr. PĂĽ den mĂĽde er de farvede ĂŚg med til at vise, at vi laver noget, der er anderledes, og det er vigtigt hele tiden at Ă ytte sig, siger Niels Riis.

Han har allerede noteret sig, at kasserne med farvede ĂŚg har tiltrukket sig en del opmĂŚrksomhed pĂĽ de sociale medier, og dermed er de med til at styrke hele brandet bag det jyske ĂŚg-koncept.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

Aarstiderne overtager Høstkassens kunder KASSESALG: Kassen lukkes: Høstkassen indstiller leverancer af økologisk frugt og grønt. Sidste levering var torsdag.

SĂĽdan skriver Jydske Vestkysten om Christian Olesen og Ingeborg Christensen kassesalg i Jersing.

Høstkassen nüede at eksistere i 10 ür. I starten indgik ogsü økologiske gulerødder og kartoà er dyrket pü Langmoses marker. Men for fü ür siden overgik man udelukkende til at levere købt frugt og grønt, og siden gik det ned ad bakke, og parret har indgüet en aftale med Årstiderne, som gerne vil overtage kunderne.

Hjerter skal guide forbrugerne VELFÆRDSMÆRKE: NĂĽr det kommende og meget omstridte statslige dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke bliver en realitet, kommer det det røde Ă˜ og det grønne EU-logo til at konkurrere om opmĂŚrksomheden med et eller Ă ere hjerter.

Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen er opgaven med at designe det nye mÌrke lagt i hÌnderne pü reklame- og videnbureauet, envision A/S. MÌrkningsordningen kommer i første omgang kun til at omfatte grisekød, og via antallet af hjerter skal kunderne kunne aà Ìse, hvor godt grisen har haft det.

Høstmarked übner med med 11 nye vÌrter

'H IDUYHGH  J IUD 1LHOV *UHWH EOLYHU VROJW L HQ ÀQ SDS VNH KYRU IHP  J ligger pü et leje af trÌuld, og de udgør en vigtig del af den branding, som skal VLNUH DW GHW M\VNH  J NRQFHSW EOLYHU YHG PHG DW KDYH HQ LQWHUHVVDQW SURÀO

HĂ˜STMARKED: Der er 11 debutanter blandt de 80 økologiske landbrug, som i weekenden den 3. og 4. september inviterer hele Danmark velkommen til høstmarked.

- Vi fejrer, at høsten er i hus og hylder det lokale madlandskab, siger projektleder Birgitte Nygaard fra Ă˜kologisk Landsforening.

Hun glĂŚder sig bĂĽde over de mange nye vĂŚrter, som ĂĽbner deres landbrug og over at mange af gĂĽrdene har valgt at tilbyde gĂŚsterne forskellige former for mĂĽltider.

- Det er netop en del af vores nye strategi. For fem ĂĽr siden talte vi nĂŚsten kun om selve landbruget.

Nu vil vi gerne have hele kĂŚden med fra jord til bord, siger hun.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

26. august 2016 nr. 594

Efter en travl formiddag i køkkenet er eleverne med til at smage græskarsuppen til, og alle rundt om suppegryden er tilfredse.

Madskolen udvikler madmod og madglæde Eleverne på Amager Fælled Madskole har seks års erfaring med at lave deres egen økologiske skolemad

SKOLEMAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Skal du også have noget af det her?... Det ser lidt mærkeligt ud, men det smager fantastisk, lokker Martin fra 6. V. Efter en travl formiddag sammen med det fastansatte personale i skolens køkken er han nu i færd med at servere græskarsuppe med skriggrøn persillepesto, linsesalat og brød for skolens yngste klasser.

Det er den første af dagens tre serveringer, og fra et bord lige udenfor køkkenet forsøger Matin med pæn succes at lokke eleverne til at sige ja tak til en skefuld frisk grøn pesto på toppen af den karrygule suppe.

Eleverne er vant til at få udfordret deres smagsløg, og der bliver skovlet energisk med skeerne rundt om ved bordene i den tidligere gymnastiksal, som er ombygget til en lys kantine.

Faktisk har der været travlt hele formiddagen siden denne uges madhold mødte i køkkenet. Eleverne har kæmpet med at få den langtidshævede dej til at blive i bageformene i stedet for på Àngrene. Andre har snittet og blandet salat eller lavet suppe og pesto og eleverne går engageret til opgaven.

Skifter mellem teori og praksis Det er kokken Stephan Brooker, som har det overordnede ansvar for de mange aktiviteterne, men da elevholdet i dag udelukkende består af elever fra sjette årgang, råder han og køkkenet øvrige ansatte over et rutineret hold, som ikke behøver særligt mange instruktioner, og efter hans vurdering er madskolen et langt bedre maddannelseskursus end den traditionelle undervisning i madlavning på landets skoler.

- For det første sørger vi for, at ele-

verne får et økologisk og ernæringsrigtigt måltid. Samtidig giver vi eleverne en nær relation til det at lave mad, da de selv er med til at udtænke menuerne, tilberede maden og servere den, siger Stephan Brooker.

Ud over det praktiske arbejde lægger han især vægt på at lære eleverne om grundsmagene, fortælle om forskellene på økologiske og konventionelle råvarer og forklare dem, hvor grøntsagerne kommer fra.

Samtidig lægger han ikke skjul på at det er et stort arbejde at have en Áok elever med i køkkenet, og at de fastansatte sagtens kunne lave den samme mængde mad selv.

- Man skal have en stor bunke tålmodighed og man skal kunne lide at undervise, for nogen elever har nemt ved at forstå opgaven, mens det kan være vanskeligt for andre, og vi skal være sikre på, at der kommer noget mad ud i den anden ende, siger den sjællandske kok.

På grund af pladsmangel er skolens elever nødt til at spise i tre hold, og det er ikke mindst en udfordring at sikre, at den kulinariske oplevelse af maden er lige høj, uanset om eleven spiser på første eller sidste hold.

Smil rundt om gryden - Jeg synes, det er sjovest, når vi skal servere, siger 12-årige Dalla fra 6. X, som i dag er på brød-teamet.

I dag har hun både bagt brød af langtidshævet surdejsbrød og skåret et større bjerg af brødterninger til suppen.

Hvis ikke Dalla var i køkkenet skulle hun have haft en test i dansk sammen med sin klasse, men den napper hun i aften, og ifølge skolens madskolekoordinator, Vivi Nielsen, som har ansvaret for at sætte dagens køkkenhold, er der genereelt en utrolig god stemning omkring køkkentjansen.

- Alle vil gerne være hernede, siger hun.

Nye madskoler er på vej ɻ I alt 12 madskoler har set dagens lys i København, siden den første blev etableret i 2009. Af de 12 madskoler er Àre skoler specialskoler og otte skoler er almindelige folkeskoler ɻ Skolerne er jævnt fordelt over København, hvor kommunen har yderligere Àre nye madskoler på tegnebrættet ɻ I dag er madskolerne samlet i mål med 94% økologi, og de nystartede madskoler har økologiprocenter på 88-97%. ɻ Madskolerne får typisk 600.000 kr. i driftstilskud om året ɻ For at sikre dokumentationen og den høje økologiprocent anbefaler Københavns Madhus, at alle madskoler søger om det økologiske mærke i guld ɻ 4500 Københavnske skolebørn har dagligt adgang til skolemad på en madskole Ca. 2900 elever spiser dagligt maden ɻ Typisk benytter 50-90% af eleverne madskolernes madtilbud

Eleverne på Amager Fælled Madskole har nu i seks år været med til at lave den varme mad, som har fortrængt madSDNNHUQH IUD GH ÁHVWH VNROHWDVNHU RJ DW G¡PPH HIWHU PHOGLQJHUQH IUD VNROHQV \QJVWH nUJDQJH HU JU VNDUVXSSH PHG pesto og salat et hit, som sagtens kan konkurrere med den traditionelle madpakke.

Kl. er nu kvart i første servering.

Fem elever er med til at smage græskarsuppen til, og der er ’thumbs up’ hele vejen rundt om den store gryde. Det er der også på skolens kontor, hvor skoleleder Torben Bo

Højman Jensen er meget positiv over for rollen som madskole.

- Der er Áere forældre, som vælger vores skole på grund af maden, siger skolelederen, som ser det som en vigtig mission at gøre børnene

mere bevidste om, hvad de putter i munden.

Set fra hans skrivebord er madlavning en disciplin som er lige så vigtig som at skrive en stil og lave hjemmeopgaver i matematik.

MAD & MARKED

26. august 2016 nr. 594

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Eleverne kommer tættere på maden Både kulinarisk og pædagogisk giver det mange fordele, når eleverne i 4. - 8. kl. på de københavnske madskoler er med i hele processen fra planlægning af menuen til de serverer den færdige skolemad for de øvrige elever

Inden madholdet serverer dagens menu på Amager Fælled Madskole, bliver dagens madhold klædt på, så de kan fortælle skolens elever om, hvordan dagens menu er skruet sammen.

bredelsen af madskolerne, at det er relativt dyrt for kommunen at etablere de rigtige faciliteter. Sammenlignet med skoler, der får maden leveret fra et centralt køkken er madskolerne til gengæld billigere målt per måltid, når de først er i drift.

- I gennemsnit får madskolerne 600.000 kr. i driftstilskud, siger specialkonsulent Astrid Dahl fra Børne & Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

For at imødegå social slagside yder kommunen desuden et indkomstreguleret tilskud til 10 procent af de børn, som er tilmeldt skolemaden i København.

SKOLEMAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Madpakken er en truet race på de Áeste københavnske folkeskoler, hvor et voksende antal elever siger ja tak til kommunens tilbud om frisklavet økologisk skolemad.

Fyrtårnene i hovedstandens økologiske skolemadstilbud er de såkaldte madskoler, hvor hovedparten af eleverne i dag har droppet madpakkerne til fordel for varm mad, som bliver produceret af elever og ansatte i skolens eget køkken.

Men både pladsmangel og store anlægsudgifter er en udfordring, når gamle skoler skal ombygges til madskoler, hvor eleverne selv er med til at lave og servere den økologiske mad.

Et nyt unikt læringsrum Hos Dea Folden, programleder for skole- og børnemad i Københavns Madhus, er der ingen tvivl om, at madskolen, hvor elever er med til at lave deres egen mad ude på skolen, er den optimale løsning.

- Madskolerne var den oprinde-

“

Madskolen handler om meget mere end mad, bl.a. om maddannelse og fællesskab, og de sikrer, at børnene kommer meget tættere på maden.

DEA FOLDEN, KØBENHAVNS MADHUS

lige model, som vi gik ud fra, da vi begyndte at snakke om et nyt skolemadskoncept i København, siger Dea Folden.

Sammen med Københavns Madhus har hun hjulpet Áere kommunen med omlægning af skolemad via

forskellige rådgivnings og undervisningsforløb.

Både set fra en kulinariske og en pædagogisk vinkel, giver det efter hendes vurdering mange fordele, at eleverne selv er med til at lave maden ude på den skole, hvor den skal spises.

- Madskolen handler om meget mere end mad, bl.a. om maddannelse og fællesskab, og de sikrer, at børnene kommer meget tættere på maden. De giver samtidig skolerne et nyt og unikt læringsrum, siger Dea Folden.

Tilskud til skoler og elever Hun glæder sig derfor over, at de københavnske politikere i forbindelse med nye skolebyggerier og renovering

ɻ Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune driver ca. 470 køkkener ɻ Årligt køber de tilsammen 5.700 ton mad ɻ Folkeskoler: 65, hvor ni er specialskoler

af gamle skoler er indstillet på at give ekstrabevillinger, så de kan indrette de nødvendige køkkenfaciliteter.

Det er dog en udfordring for ud-

Mange skoler mangler plads En anden udfordring for de københavnske skoler er pladsmangel.

Ifølge Astrid Dahl ligger mange af hovedstadens skoler i tætbebyggede områder, hvor det ikke er muligt eller vil være meget dyrt at indrette et produktionskøkken med tilhørende spiseområde.

Af samme grund deltager 44 af kommunens skoler i den såkaldte EAT-skolemadsordning, hvor de modtager mad fra et stort centralkøkken med 22 køkkenansatte.

EAT-skolerne er udstyret med modtagekøkkener, hvor maden færdigtilberedes og hvor eleverne hjælper med at anrette og udbringe maden.

Lejre-økolog leverer de lokale grøntsager

Madskolerne er født til økologi SKOLEMAD: Med en økologiprocent på 94 procent er det køkkenerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som er kommet længst med omlægningen til økologi i Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) står for hele 47 procent af Københavns Kommunens samlede fødevareindkøb, og med en økologiprocent på 94 har BUF-køkkenerne udviklet sig til det vigtigste lokomotiv for omlægningen og er med til at løfte den samlede økologiprocent.

Hovedstadens skoler og daginstitutioner har undervejs mod de høje økologiprocenter høstet mange erfaringer, som kan eksporteres til køkkener i andre dele af landet, og hovedstande madskoler bliver af Áere fremhævet som skolemadens Áagskib, når det gælder maddannelse og økologi.

Det skyldes ikke mindst, at madskolerne er ’født til at kunne opfylde en målsætning om 90% økologi. Det betyder bl.a. at køkkenerne har både kapaciteten og fagligheden til at kunne lave maden af økologiske råvarer. Det gør det muligt at planlægge menuen efter sæson, håndtere friske råvarer og lave alt maden fra bunden, og dermed sikre mindst muligt spild. ɵ Hør mere om de københavnske erfaringer på Økoløft Danmarks konference i Aarhus 4.-5. oktober.

Driver knap 500 skoler

Kirsten Sivertsen fra Stensbølgård dyrker mange grøntsager, som hun sender til madskolerne i København.

LOKALE VARER: Nu, hvor de Áeste kommunale køkkener i København er ved at have nået målet om 90 procent økologi, bliver der nu arbejdet på at få Áere lokale varer på indkøbslisten.

I en testperiode på to måneder leverer Lejre-økologen Kirsten Sivertsen fra Stensbølgård i øjeblikket kål, rodfrugter og grøntsager til en københavnsk madskole på Vesterbro, men hun håber, at Áere skoler melder sig som kunder, inden testperioden slutter.

- Vi havde regnet med at skulle levere ca. 500 kg om ugen og hvis vi kommer derop, er der god fornuft i det, siger Kirsten Sivertsen, som har fået ros for sine foreløbige leverancer.

Salget foregår via det nyetablerede Lejre Økologiske Grøntsagskon-

sortium, som også har ansvaret for logistikken.

Hver uge sender hun en prisliste over de grøntsager, hun kan tilbyde, og gør opmærksom på, hvis der er ting, hun gerne vil af med hurtigt.

Lige nu er det mest de typiske efterårsafgrøder, hun sælger, og priserne læner sig tæt op ad foodservicegrossisternes priser.

Men før Kirsten Sivertsen får regnet lidt på tidsforbrug og indtjening, er hun forsigtig med at vurdere potentialet i at levere grønt til de københavnske skoler.

- Jeg tror, at det kan blive en attraktiv salgskanal, når vi får grøntsagskonsortiet helt op at stå med bedre logistik og fælles pakkeri. Det vil gøre det mindre arbejdskrævende for mig, siger Kirsten Sivertsen, som i testperioden selv pakker grøntsagerne.

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

26. august 2016 nr. 594

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 3. september. Kl. 11-16. Høstmarked. Kl. 18. Høstfest og fejring af at Livø har vĂŚret økologisk i 25 ĂĽr. Livø Avlsgaard. Se program pĂĽ www.naturstyrelsen.dk/lokaleenheder/himmerland eller hør nĂŚrmere pĂĽ tlf. 2238 0190. Arr: +HUÂł UKRF@@QC LDC ĆŚDQD 3. og 4. september. Ă˜kologisk Høstmarked. Ă˜kologiske landmĂŚnd i hele Danmark byder velkommen til høstmarked. Vi fejrer, at høsten er i hus og hylder det lokale madlandskab. Her kan du bĂĽde føle, dufte, høre, mĂŚrke og smage pĂĽ økologien. Find en gĂĽrd nĂŚr dig pĂĽ okologi. dk/forbruger/oekologisk-hoestmarked. Arr: Ă˜kologisk Landsforening i samarbejde med vĂŚrterne.

13. september kl. 19–22. Snapseurter og lÌgeplanter i den bivenlige have. Anemette Olesen, forfatter til �De gamle lÌgeurter� og �Den lille søde om honning�, vil fortÌlle med dias, hvordan vi kan indrette haven med urter, der büde er til gavn for os og bierne.

Der bliver opskrifter og plantelister at tage med hjem. Mødested:

Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: 2911 0073. Pris: 135 kr. (medl.

JQ HMJK ³JNKNFHRJ J@ƤD SD NF kage. Arr: Byøkologisk Forum.

24. sep. kl. 11-15. Lav ĂŚblemost.

Kom med egne Ìbler/pÌrer og gü med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, nür bare det ikke er rüddent. Medbring forskyllet frugt og emballage. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Pris: 4 kr. pr. liter. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.

Oktober 22. oktober kl. 10-14. Æblernes dag, som er en del af BørneKultur-Ugen. Det bliver igen pü RüdGTRSNQUDS GUNQ CDQ AKHUDQ ƌDQD stande og aktiviteter med Ìbler,, NF GUDQS  Q OQ³UDQ UH @S ƼMCD MNFDS nyt med Ìbler. I kan gratis fü presset en bÌrepose Ìbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe en beholder. Mødested: Rüdhustorvet foran Det Gamle

Rüdhus i Randers. Oplysninger pü tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.

November 23. november 2016: Workshop med internationale gÌster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gÌster fra ind- og udland, som vil fortÌlle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. Dagen vil omhandle CQHESRE¥KKDRRJ@ADQ ƼM@MRHDQHMF @E jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere.

NetvÌrksmøde afholdes pü Hotel Sinatur HaraldskÌr ved Vejle fra klokken 09.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug 29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning.

Kom forbi Ă˜kologisk Landsforening pĂĽ stand nr. D3356. Se mere pĂĽ www.agromek.dk. Arr: Agromek.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă˜KOLOGI Inspirationsmøde om toastning af protein Tid: 1. september 2016 kl. 10.00 til 12.00 Sted: Laust Krejbjerg, Elbjergvej 71, 9610 Nørager Arrangør: Ă˜kologisk Landsforening og Bulldog Agri KvĂŚgrĂĽdgiver Mads E. Mortensen, Ă˜RD, fortĂŚller om toastning og fodervĂŚrdi. Bulldog Agri fremviser sin mobile toaster. Vi drøfter, hvordan et delejerskab af maskinen kan skrues sammen.

Arrangementet er led i Ă˜kologisk Landsforenings projekt ’Samarbejdende bedrifter giver mervĂŚrdi’.

Mark-demo om kompost og kompostering Tid: 7. september 2016 Sted: Almende Arrangør: Ă˜kologisk Landsforening Se kompost i forskellig tilstand og hør om et dyrkningssystem med fladekompostering af grønne efterafgrøder. Hør hvordan det gik med de vĂĽrsĂĽede afgrøder og se forberedelserne til vintersĂŚden.

Markvandring/kursus: Opbygning af kulstof i jorden Tid: 15. september Sted: Peter Bay Knudsen, TĂĽsinge Arrangør: Ă˜kologisk Landsforening og GartnerirĂĽdgivningen Se forsøgene i projektet ’Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenter’. Vi har pĂĽ opbygning af kulstof i jorden ved fladekompostering af grøngødning samt reduceret/ingen pløjning.

Mere information følger senere pü okologi.dk/kalender.

Seminar om aktuelle emner i mark og stald Tid: 21. september Sted: Hinge Osteri, Tanghusvej 14, 8620 Kjellerup Seminar om økologiske løsninger i mark og stald, som virker! Pü seminaret vil der vÌre faglige oplÌg og diskussioner om emnerne �KvÌg, klima og naturpleje�, �Recirkulering og kulstof i sÌdskiftet� og �Sammen om lokal foderproduktion�.

Markinspirationsdag Tid: 22. september Sted: Bustur med stop hos økologiske landmÌnd i Midt- og Sønderjylland.

Markinspirationsdagen er en heldags bustur med stop hos flere økologiske landmand. Her vil der vÌre markvandringer, maskindemonstrationer, oplÌg og mulighed for at udveksle faglig viden om emner som radrensning, efterafgrøder, vinterraps, etablering af vintersÌd, radrensning. Der serveres kaffe undervejs, samt økologisk lÌkker frokost og kage til eftermiddagskaffen.

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

ard - Englerod. 188 s. 200 kr. Politikens Forlag. )NG@MMD ,NRF@@QC G@Q UÂĄQDS UDFDS@Q RHCDM GTM ĆŚXSSDCD GIDLLDEQ@ NF CD RDMDRSD SQD Â Q G@Q GTM KDUDS UDF@MRJ Ĺ” NF FDQMD ÂłJNKNFHRJ #DS G@Q GTM H DM Â QQÂĄJJD RJQDUDS NL OÂ RHM AKNF $MFKDQNC GUNQ GTM CDKDQ opskrifter og erfaringer med tilADQDCMHMFRLDSNCDQ -T G@Q GTM RJQDUDS DM JNFDANF RNL ADUHRDQ @S CDS ADRSDLS HJJD ADGÂłUDQ @S UÂĄQD JDCDKHFS DKKDQ ADRUÂĄQKHFS @S ROHRD UDF@MRJ NF GUHR L@M DQ RJDOSHRJ kan man jo starte med at afOQÂłUD NORJQHESDQMD OÂ JÂłCKÂłRD C@FD

Fra mark og stald. Kjeld Hansen.

96 s. 80 kr. + 30 kr. i forsendelse.

Udkommer 1. september pü Forlaget BÌredygtighed – www.baeredygtighed.dk 13 uønskede reportager fra et landbrug pü kanten - med et kriSHRJ AKHJ A@F CD ƼMD NUDQRJQHESDQ NF O RS@MCD RNL CDS J@M U¥QD RU¥QS ENQ LDMHFL@MC @S NUDQRJTD CDS UHQJDKHFD HMCGNKC @E Mange af de informationer, UH K³ADMCD E Q RDQUDQDR RNL E@JS@ FDMMDL UDKSHKQDSSDK@FSD J@LO@FMDQ SHK L@MFD LHN JQ LDM CD DQ NESD RS¥QJS E@QUDCD @E A@FUDCKHFFDMCD HMSDQDRRDQ *IDKC '@MRDM G@Q EIDQMDS MNFKD smukke glansbilleder og kigget FQTMCHFS O GU@C CD C¥JJDQ NUDQ NF CDS DQ CDQ JNLLDS DM Mad til glade tarme – Bedre bakRO¥MCDMCD NF S@MJDU¥JJDMCD teriebalance pü 4 dage. Søren KHKKD ANF TC @E Lange & Mette Bender. 158 s.

249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. /Q¥AHNSHJ@ DQ DS @E CD MXD NQC man nok med fordel kan inSDQDRRDQD RHF ENQ #DS G@MCKDQ MDLKHF NL GUNQC@M L@M ADCRS RSXQJDQ S@QLƌNQ@DM R CD FNCD A@JSDQHDQ SQHUDR NF CD C QKHFD G¥LLDR Ŕ GUNQUDC DMR FDMDQDKKD UDKADƼMCDMCD ³FDR !NFDM HMCDGNKCDQ DM JNQS HMSQNCTJSHNM SHK OQ¥AHNSHJ@ NF NORJQHESDQ R@LS DM KXMJTQ #@ CDS F¥KCDQ NL @S GNKCD KHU H CD FNCD A@JSDQHDQ DQ CDS RDKUE³Kgelig en fordel at spise økoloFHRJ NF TMCF FHESRSNƤDQ Grønskolling. Johanne MosgaAB

4. september kl. 10-17

Ă˜KOLOGISK HĂ˜STMARKED med foredrag ved Inge Lis og Ă…ge Dissing 10-11, pionerer fra 1978 i Ă˜kosammenhĂŚnge, opstarter af økologi – landbrug, landbrugsskole, økologiprojekter i Uganda.

Markvandring ved Eva Bjerrum kl. 14. Åben cafe, salg og smagsprøver.

/økologikonsulenterne.dk

Eva startede i 1981 Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted se www.drivhuset-eva.dk 9864 5655

26. august 2016 nr. 594

23

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 É˝

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktik-

Hvor mange gaver glĂŚder et helt ĂĽr?

Giv et abonnement pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv Se information pĂĽ www.okologiogerhverv.dk

pladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Ă˜kologisk Planteavlskonsulent Vil du vĂŚre en del af Ă˜kologisk RĂĽdgivning?

Danmarks mest erfarne og engagerede team af økologikonsulenter

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Sammen med os kan du vÌre med i front, nür det gÌlder udvikling og formidling af bÌredygtig økologisk produktion.

Hvis du interesserer dig for jorden, jordstruktur, jordbehandling og Q ULQJVVWRႇ HU YLO YL RJ YRUHV NXQGHU RJVn Y UH LQWHUHVVHUHGH L DW høre hvad du kan byde ind med.

Vi forventer i øvrigt, at du:

-

Ă˜kologiens Have

Vil brÌnde for økologisk planteavl Kan kombinere teori med det praktiske (U HQ JRG IRUPLGOHU Sn À HUH QLYHDXHU (U À HNVLEHO RJ VDPDUEHMGVRULHQWHUHW Har en uddannelse som planteavlsagronom, professionsbachelor eller jordbrugsteknolog

LĂŚs mere om stillingen pĂĽ www.ecoadvice.dk eller ring til chefkonsulent Lisbeth Frank Hansen pĂĽ 21 42 24 84.

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

DANSKE Ă˜KOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER

6XQG IRUQXIW L NYÂ JDYO Vi ved, hvordan koens fysik pĂĽvirker hendes \GHOVH, hendes VXQGKHG og hendes holdbarhed

„ KORT & GODT Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 9. sep.

23. sep.

7. okt.

Annoncedeadline 30. aug.

13. sep.

27. sep.

Nr. 595 596 597

28. okt.

11. nov.

25. nov.

9. dec.

11. okt.

1. nov.

15. nov.

29. nov.

598 599 600 601

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

for dig og for naturen Ă˜KOLOGI

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

NĂĽr økologien er det vigtigste – ogsĂĽ ved indkøb af ďŹ sk og muslinger.

/DG :((.6 Š EOLYH GLW IRUHWUXNQH Y UNW¥M WLO DW DYOH KDUPRQLVNH SURGXNWLYH RJ KROGEDUH N¥HU

Joost van der Horst Danmark Tel.: +45 - 2372 7412 Joost@vanderhorst.dk www.aAaWeeks.com

LĂŚs mere: Link til Den EuropĂŚiske Hav- og ďŹ skerifond: http://ec.europa.eu/ďŹ sheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okoďŹ sk.dk

ERHVERV

Arbejde Bytte Salg Køb Løsningen pĂĽ mangt og meget ďŹ nder du lige her i avisen Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

CN AGRO Container

Trug

Sohotel

Minihuse

Kr.- og grisevogne

26. august 2016 nr. 594

ØKOLOGI

ERHVERV

Rejsende i landbrug BINGN - Biodynamic Initiative for the New Generation Nordic - tilbyder landbrugsuddannelse til unge i alternative rammer

Disse fem unge har valgt en alternativ vej ind i landbruget via BINGN. Fra venstre: Matthew Beasley, Oliver Schouw, Hans Julius Maske, Pernille Vestskogen og Maria Livet.

UDDANNELSE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det er to år siden, at eleverne startede på det første hold på den alternative, nordiske landbrugsuddannelse BINGN, der blev etableret i Norge, som et nordisk modsvar til de etablerede landbrugsuddannelser. BINGN henvender sig til unge med interesse for økologisk og biodynamisk landbrug, og målet med uddannelsen er, at give den unge viden og erfaring, så de efter endt uddannelse kan arbejde på eller selv stå for driften af et biodynamisk landbrug.

- Jeg tager ikke denne uddannelse for en dag at stå med et stykke papir i hånden; men fordi jeg skal arbejde med landbrug og natur.

Det giver BINGN mig rigtig gode muligheder for, forklarer Pernille Vestskogen. Hun er fra Norge, og én af fem elever fra uddannelsen, der i august var en tur forbi Økologiens Hus, hvor de blandet andet - som led i deres uddannelse - havde et møde med en medarbejder fra Merkur Andelskasse om Ànansiering af landbrug.

Skole uden skole Det specielle ved BINGN er, at uddannelsen ikke er knyttet til en bestemt fysisk skole. I stedet er uddannelsen bygget op omkring seks årlige seminarer, som foregår på skift i et af de Àre nordiske lande. Mellem seminarerne er de unge i praktik på biodynamiske landbrug eller virksomheder.

- Man kan være på det samme praktiksted i alle tre år - eller man kan skifte. Det er op til en selv; men som udgangspunkt anbefales det, at man er mindst ét år på hver gård, som man oplever et helt års cyklus på gården, fortæller Maria Livet, der sammen med Matthew Beasley var med til at udvikle uddannelsen, inden de selv startede på den.

Det tætteste man kommer til et geograÀsk centrum for uddannelsen er den årlige, internationale konference om biodynamisk landbrug i Goetheanum i Dornach i Schweiz, som eleverne også deltager i.

- AntroposoÀen har fokus på det enkelte menneske, og uddannelsen afspejler dette. Vi kan selv sammensætte vores uddannelse gennem valg af praktiksted og det giver stor Áeksibilitet i uddannelsen, siger Maria Livet.

Oliver Schouw er fra Danmark, og som Matthes Beasley, Pernille Vestskogen og Maria Livet har han deltaget på BINGN siden uddannelsens start: - Jeg var elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole i fem måneder; men da jeg skulle i praktik, kunne jeg ikke Ànde en godkendt praktik-

vært inden for de områder, der interesserer mig, forklarer Oliver Schouw.

I dag er han i praktik hos Niels Stokholm på Thorshøjgård i Nordsjælland. Uden SU og med begrænset indtægt. Eleverne betaler 15.000 NKr. om året til BINGN, dette beløb dækker undervisning, forplejning og logi på de seks årlige seminarer.

Lærer i praksis Hans Julius Maske fra Norge, er først startet på uddannelsen sidste år; men som de ældre elever, er han optaget af muligheden for i praksis at lære biodynamisk landbrug gennem BINGN. - I vores praktik og i løbet af de årlige seminarer får vi indsigt og forståelse gennem mødet med biodynamiske landmænd. Det er noget helt andet end at skulle lære landbrug ved at læse om det i en bog, siger Hans Julius Maske.

Det kræver et godt netværk at Ànde de gårde og virksomheder, som skal besøges i løbet af et seminar, og Oliver Schouw noterer Áittigt, når der i samtalen dukker emner op, der kan udvide netværket.

Værdier er vigtigere end penge Ingen af de fem unge BINGN-elever drømmer om en dag at være velhavende, biodynamiske landmænd.

- De gårde og virksomheder, vi er i praktik hos, eller som vi besøger i forbindelse med seminarerne, tjener ikke mange penge, men de klarer sig. Vi lærer på praktikstederne, hvordan vi klarer os økonomisk; men vi har ikke landbrugsskolernes fokus på økonomi og stordriftsfordele, siger Maria Livet.

Og spørger man de unge, hvor de er på vej hen, står det klart, at de ønsker at fortsætte ad den vej, de har valgt.

- Når jeg om et år er færdiguddannet, vil jeg fortsætte med at arbejde med grøntsagsproduktion på Sogn Jord- og Hagebruksskole, hvor jeg i øjeblikket er i praktik. Så kan jeg undervise elever i biodynamisk landbrug, og jeg vil meget gerne kombinere denne undervisning med social-økonomiske aktiviteter, fortæller Matthew Beasley.

Pernille Vestskogen, Maria Livet og Oliver Schouw er mere orienteret mod en dag at etablere biodynamiske landbrug i samarbejdende fællesskaber, hvor der også vil være plads til socialøkonomiske aktiviteter.

Hans Julius Maske har helt andre planer: - Jeg sigter på at blive nomadisk gartner! En vigtig del af vores job er at være pionerer og rejse rundt, møde folk og fortælle om biodynamisk landbrug, forklarer Hans Julius Maske.

BINGN: Biodynamisk Initiativ for den nye generation - Nordisk BINGN er et nyt initiativ, der har som mål at rekruttere, forbinde og støtte den nye generation af landmænd og andre, der arbejder for en positiv forandring af samfundet. For at imødekomme udfordringerne i vores verden i dag, er vi nødt til at forbinde og støtte hinanden til at realisere vores vision og fælles mål!

BINGN støttes af Biodynamisk Association i Norge, og bygger sine værdier på biodynamisk landbrug. Det er et åbent netværk, hvor alle er velkomne til at deltage!

BINGN’s vision er en verden, hvor mennesker er bevidst om forholdet mellem mennesker, ressourcer og miljø, og hvor man tager ansvar for at producere og forbruge bæredygtigt. Den biodynamisk landbrug er en rollemodel for nye økonomiske og sociale former for hele samfundet.

KILDE: WWW.BINGN.ORG