Økologi & Erhverv nr. 595 09-09-16

MĂŚrker, mĂŚrker, mĂŚrker ...

EnggrÌs til strøelse og biogas

Nu skal vi holde fast

Hvor mange mĂŚrker kan forbrugerne egentligt overskue?

6SÂĄUJVPnOHW HU UHOHYDQW IRU GHU HU Ă HUH Sn YHM

Den store efterspørgsel pü nÌringsstoffer og økologisk strøelse tilsiger, at man skal bruge alle tilgÌngelige ressourcer optimalt. Derfor er det oplagt at undersøge, om det grÌs, der høstes pü naturarealer, kan udnyttes bedre.

Københavns Kommune forventer i ür at gü fra 88 til mindst 90 procent økologi. Dermed har køkkenerne nüet et vigtigt mül. De kommende ürs store udfordring bliver at sÌtte nye dagsordner, som kan fastholde den høje økologiprocent.

5

AKTUELT

8

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

13

MAD & MARKED

ERHVERV

9. september 2016 nr. 595 36. ĂĽrgang

Coop udfordrer pĂĽ dyrevelfĂŚrd Coop er pĂĽ vej med et nyt dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke, som udfordrer regeringen Esben Lunde Larsen har prĂŚsenteret sit bud pĂĽ et mĂŚrke, hvor i første omgang svinekød kan opnĂĽ op til tre hjerter. Coop, Dyrenes Beskyttelse, ForbrugerrĂĽdet og Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, trak sig fra arbejdet med at udvikle mĂŚrket, da det stod klart, at ministeren ønskede at give et hjerte til konventionelle grise, som er produceret efter stort set de krav, som lovgivningen i dag forpligter producenterne til at producere efter. I den anden ende af skalaen var det ogsĂĽ galt, da der ikke skelnes mellem frilandsgrise og økologiske grise, der begge kan fĂĽ tre hjerter.

- Det er misvisende at sĂŚtte stemplet ’dyrevelfĂŚrd’ pĂĽ produktioner, hvor der er tale om forbedringer, men ikke dyrevelfĂŚrd, siger direktør i Ă˜L, Paul Holmbeck.

har formüet at vise vejen for andre, ved pü kun ti ür at realisere politikernes ambition om 90 procent økologi.

Det boomende økologisalg skal desuden ses i sammenhÌng med en generel vÌkst for hele foodservicesektoren, som sidste ür voksede med ni pct.

6DPWLGLJ HU à HUH N¥NNHQHU EHgyndt at arbejde med økologiske rüvarer, og ifølge Danmarks StatiVWLN KDU à HUH N¥NNHQHU GHU DOOHUHGH er omlagt, desuden øget andelen af økologiske varer.

Det ekstra gode liv Coop vil ikke bruge ministerens mÌrke i sine butikker. I stedet vil kunderne i løbet af i ür kunne købe kød i kÌdens butikker, som er mÌrket med pW WR WUH HOOHU ÀUH KMHUWHU eW KMHUWH gives for det gode staldliv, to for det gode udeliv, tre for det økologiske liv RJ ÀUH IRU GHW HNVWUD JRGH OLY - Coop har løftet bunden med stÌrkere velfÌrdskrav og meget mere fokus pü de høje velfÌrdsproduktioner.

Jeg opfatter deres mĂŚrke som mere trovĂŚrdigt end ministerens mĂŚrke, siger Paul Holmbeck.

Men Ă˜L er generelt bekymriet over, at nye dyrevelfĂŚrdsmĂŚrker vil udfordre de økologiske produkter.

- Jeg frygter, at forbrugerne mister overblikket, og at de vÌlger billigere produkter, der lover lidt bedre forhold, uden at gør dyrenes liv ret meget bedre. DiscountdyrevelfÌrd kan kannibalisere økologisk salg, og kapre noget af økologernes fremtidige potentiale. Det vil vÌre skidt for dyrevelfÌrden og vores landmÌnd, siger Paul Holmbeck. ib@okologi.dk

LĂŚs mere side 11

LĂŚs mere side 5

Lis Andersen og Holger Hansen fra Tolstrup Æbler kan büde glÌde sig over udsigten til en god høst, og deres tÌtte samarbejde med en rÌkke østjyske Coop-butikker, som er villige til at betale lidt ekstra for at kunne sÌlge lokale, økologiske Ìbler fra det lille gürdpakkeri.

Side 14-15

Nyt lokomotiv for økologien De professionelle køkkeners forbrug af økologiske føde- og drikkevarer voksede sidste ür med 27 procent, og foodservicesektoren har dermed udviklet sig til et vigtigt lokomotiv for omlÌgningen til økologi FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT Sidste ür blev der samlet solgt økologiske fødevarer for 1,7 mia. kr. til køkkenerne i den danske foodservicesektor. Det fremgür af nye tal fra Danmarks Statistik, og efter to ür med fremgang pü henholdsvis 33 og 27 procent forventer branchen, at de to-cifrede vÌkstrater fortsÌtter.

Dermed runder det økologiske foodservicesalg allerede i ür to mia. kr., og den hjemlige detailhandel,

som ofte bryster sig af verdens højeste økologiandel, risikerer snart at blive overhalet af økologiandelen i kantiner, restauranter og institutioQHU P à VRP DNWXHOW OLJJHU Sn pct., mens detailhandlen fastholder en kneben føring med en økologiandel pü 8,4 pct.

De offentlige køkkener rykker Ikke fÌrre end 31 danske kommune har gennem de seneste ür füet støtte til at indføre mere økologi i deres køkkener og kantiner, og i 2015 øgede de offentlige køkkener indkøbet

med ca. 200 mio. kr. De stod dermed skønsmÌssigt for 44 pct. af det økologiske marked til foodservice - svarende til 725 mio. kr.

Dermed er de offentlige køkkeners andel vokset fra 40 til 44 pct., og alene de 900 køkkener i Københavns Kommune købte sidste ür økologi for over en kvart mia. kr., eller hvad der svarer til langt over en tredjedel af det samlede offentlige forbrug.

Ifølge Anne Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus, viser tallene, at den nationale økologistrategi virker, og at Københavns Kommune

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. september 2016 nr. 595

MENINGER

MENNESKER

Mere liv pĂĽ landet

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

’Septembers himmel er sü blü’ og ürstiden er til prangende farver.

Naturen har indrettet det sü viseligt, at vi skal igennem høsttidens overdüdige festfyrvÌrkeri af modning og forgÌngelighed før vinterens dvale. En smuk ürstid. Og hvad har üret bragt indtil nu, hvor det meste af høsten er i hus, i hvert fald nür vi snakker korn og foder? Middel er mit indtryk, südan rundt regnet.

Men for økologien som helhed, gür det bedre end nogensinde med omlÌgning og salg. Tallene viser en fremgang, som vi kun kunne have drømt om for bare et eller to ür siden. Hvorfor, bliver jeg spurgt og svarer, at det er en kombination af dygtighed i branchen til at møde interessen, og sü det udbredte ønske om at tage ansvar for dyrenes, naturens, vandets, klimaet og vores egen ve og vel. Markedet viser sig fra en konstruktiv side, nür der hele vejen rundt tages ansvar og handles pü en sag, som er større end den, vi normalt prissÌtter i en vare. Der er virkeligt noget at glÌde sig over.

Det skal samtidig ses pü baggrund af, at økologien udvikler pü trods DI à HUH XGIRUGUHQGH IURQWHU 'HQ ene handler om, at vi stür med en ulige konkurrence med det konventionelle, der som bekendt ikke skal indregne sine eksternaliteter i prisen i samme grad. Helt grelt er det, nür landbrugspakkens regnskab blandt andet bruger økologiens N-besparelse som løftestang for at bruge mere N. Grotesk. En anden

Hvad har üret bragt indtil nu, hvor det meste af høsten er i hus, i hvert fald nür vi snakker korn og foder? Middel er mit indtryk, südan rundt regnet. Men for økologien som helhed, gür det bedre end nogensinde med omlÌgning og salg. Foto: Colourbox

handler om den massive kritik, som süvel BÌredygtigt Landbrug som Bjørn Lomborg ikke holder sig for gode til at lade regne ned over økologien. Om det virker, er noget andet. Og müske er det et omfattende selvmül, fordi der netop er en udbredt forstüelse for, at landbruget skal tage et reelt ansvar, og at det netop er det, økologien gør. Men der skal bruges krÌfter pü at forklare sagens rette sammenhÌng, og økologiens budskaber er ikke bare südan ’at pisse i sne’, som kravet er i moderne kommunikation. Men heldigvis er trovÌrdigheden vores allierede.

Og en tredje front handler om, hvad det egentlig er, vi stür over for af udfordringer. Heldigvis er der en modig del af verden, som büde kan se, at økologien har en markedsorientering, der burde fü alle til at klappe i hÌnderne, og at økologien udfordrer de sidste hundrede ürs

“

blinde tillid til teknologien – ikke mindst den kemiske – som svaret pü alle problemer. Menneskehedens udviklingshistorie bygger pü vores dybe naturforstüelse og respekt for Moder Jords grÌnser. Med den stigende befolkningstÌthed globalt set er dette mere end nogensinde tvingende nødvendigt at forstü.

alliancer med de klogeste hoveder og sĂŚtte en dagsorden for nye løsninger. Ă˜kologien er, som vi kender den i dag, et skridt pĂĽ vejen.

Og vi har brug for at trÌde nye stier RJ O¥IWH RV \GHUOLJHUH IRU DW ÀQGH de endnu mere fremtidsrettede svar pü klimaudfordringer, muldens forvaltning, planternes muligheder, dyrenes velfÌrd og den forsyning og sundhed, som vi alle har krav pü som mennesker. Som økologer skal vi forvalte markedets korte perspektiv og den nÌre verden, og samtidig er vi i den grad forpligtede af vores egne idealer og principper og dermed forpligtede til ogsü at tÌnke langt. Vi skal samarbejde, der hvor vi kan, og hvor der er klangbund, og vi skal sige fra, der hvor kritikerne lever i en verden af i gür. Fremtidens udfordringer er alt for vÌsentlige til at gü i smü sko.

Vi har derfor i den grad brug for at rĂŚkke hĂĽnden frem og fĂĽ skabt

I gĂĽr snakkede jeg med Sam, som har bierne her pĂĽ gĂĽrden. Jeg

Vi skal have genrejst en bugnende biodiversitet og den mangfoldighed, som ikke alene handler om efterĂĽrets farverigdom, men om den rigdom, som er hele forudsĂŚtningen for vores eksistens.

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

spurgte ham om ürets resultat, og han fortalte, at der i snit var ca. 35 kg honning pr. bifamilie. Han var tilfreds, selvom udbyttet for et par generationer siden kunne ligge over 100 kg pr. familie. Sam havde opgivet at stille stader i det ’normale’ landbrugslandskab, fordi det ikke var usÌdvanligt, at det højst var 10 pct. af bierne, der overlevede en sommer. Der er ingen vej uden om, at vi skal have omlagt max arealer for at genrejse den naturlige frodighed, der knytter sig til vores agerland. Vi skal have genrejst en bugnende biodiversitet og den mangfoldighed, som ikke alene handler om efterürets farverigdom, men om den rigdom, som er hele forudsÌtningen for vores eksistens.

Det er bare med at glÌde sig over vÌksten i de økologiske arealer, og sü er det bare med at se at komme videre. Der er ingen vej udenom og den er spÌndende.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du fü tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk DebatindlÌg: Redaktionen modtager gerne debatindlÌg fra vores lÌsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

9. september 2016 nr. 595

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark giver gratis rĂĽd til nye økologer

INDHOLD: AKTUELT 5 At gøre ingenting er ikke en mulighed EU’s økologiforordning er ved at blive en klods om benet pü de økologiske landmÌnd og virksomheder, der ønsker at kravene skal vÌre dynamiske.

500 landmĂŚnd er i gang med at omlĂŚgge til økologisk drift, og de skal godt i gang fagligt. Det mener Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, der tilbyder gratis rĂĽdgivning til nye økologer

5 Ă˜kologien har tabt energien Er økologien blevet blød om maven? Ja, siger Frederik J. Preisler fra reklamebureauet Mensch

5 MĂŚrker, mĂŚrker, mĂŚrker ...

RĂ…DGIVNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Hvor mange mÌrker kan forbrugerne egentligt overskue? SpørgsmüOHW HU UHOHYDQW IRU GHU HU à HUH Sn YHM

4

20 Bhutanere sü pü dansk økologi

Insekthoteller samler byen Hvordan fĂĽr man beboerne i en landsby til at vĂŚre sammen pĂĽ tvĂŚrs af alder og interesser?

‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU LQGOHGW HW VDPDUEHMGH PHG %KXWDQV QDWXUIUHGQLQJVIRUHQLQJ 6DPDUEHMGHW VNDO ELGUDJH WLO DW GHW OLOOH EMHUJland i Himalaya nür sit ambitiøse mül om at alt landbrug i landet skal dyrkes efter økologiske principper.

MARK & STALD 6 Fagligt talt: Et foder med fremtid i 6 Den økologiske mÌlkepris holder Arla hÌver den generelle mÌlkepris med 9,3 øre pr. kg for september PnQHG VDPWLGLJ V QNHU PHMHULVHOVNDEHW ¥NR WLOO JJHW WLOVYDUHQGH süledes at de økologiske producenter fortsat für en acontopris pü 315,8 øre pr. kg mÌlk, hverken mere eller mindre end de har füet VLGHQ MXQL

8 EnggrÌs til strøelse og biogas Den store efterspørgsel pü nÌringsstoffer og økologisk strøelse tilsiger, at man skal bruge alle tilgÌngelige ressourcer optimalt. Derfor er det oplagt at undersøge om det grÌs, der høstes pü naturarealer, kan udnyttes bedre

9 Kan det betale sig?

Produktion af dansk økologisk protein er interessant for økologisk SODQWHDYO KYRU GHW HU IRUGHODJWLJW DW In à HUH JU VPDUNHU LQG L V GVNLIWHW 3URMHNWHW 0XOWL3ODQW VNDO JLYH Q\ YLGHQ RP GH ¥NRQRPLVNH RJ PLOM¥P VVLJH HIIHNWHU

10 Bliv inspireret pü økologisk planteavlstur

7

13 Nu gÌlder det om at holde fast Hovedparten af de kommunale køkkener i København har nüet mület om 90 procent økologi. Ifølge Københavns Madhus er det nu nødvendigt at sÌtte nye mül.

Flere mindre Ìgproducenter har etableret Ìgpakkeri i løbet af det seneste ürs tid. Ægpakkerierne giver Ìgproducenterne nye muligheder for afsÌtning.

12

Med en samarbejdsaftale vil Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark og LHN skabe fĂŚlles fodslag om den stĂŚrkest mulige rĂĽdgivning til økologiske kvĂŚgbrugere

AF KAREN MUNK NIELSEN

‘VWM\VNH GDJOLJYDUHEXWLNNHU IUD &RRS N GHUQH 6XSHU%UXJVHQ RJ .YLFNly har udviklet sig til interessante salgssteder for Tolstrup Æbler.

15 Der er ikke plads til amatører i detailhandlen Hvis du har styr pü kvalitet og emballage og kan levere til tiden, kan der vÌre gode penge i at sÌlge lokale sÌsonvarer via udvalgte butikker hos de landsdÌkkende dagligvarekÌder.

16 Start smüt, men tÌnk stort Hvis du ønsker at starte direkte salg af dine produkter, er det nødvenGLJW PHG HQ IRUUHWQLQJVSODQ XDQVHW RP GHQ NXQ ÀQGHV LQGHQ L GLW KRved eller er skrevet pü glittet papir.

16 Kender du 1,2,3-guiden?

Fødevarestyrelsen har netop søsat en kampagne, som skal øge kendskabet til det voksende antal spisemÌrker, som de seneste ür er regnet ned over kommunale køkkener, kantiner, cafÊer og restauranter.

17 Den danske stand fylder mest i Malmø

Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening.

Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark indgĂĽr samarbejde med LHN

RĂ…DGIVNING

14 De smü handler med de største kÌder

17 Hold fest for et mĂŚrke

Tre tilbud at vĂŚlge mellem Ă˜nsker man at deltage i den gratis grupperĂĽdgivning, vil Ă˜RD sĂĽ vidt muligt sammensĂŚtte grupperne efter produktionsgren, og der udbydes grupper for sĂĽvel deltidslandmĂŚnd som fuldtids produktionslandmĂŚnd. Éť Individuel rĂĽdgivning, 3–10 timer med 50 pct. tilskud Éť GrupperĂĽdgivning til produktionslandmĂŚnd/driftsansvarlige, tre sessioner i løbet af efterĂĽret - gratis Éť GrupperĂĽdgivning til deltidslandmĂŚnd, tre sessioner i løbet af efterĂĽret - gratis.

Pakkeri giver muligheder

MAD & MARKED 11 Turbo pĂĽ foodservicesalget

Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark (Ă˜RD) tilbyder lige nu bĂĽde individuel og grupperĂĽdgivning til nye økologer.

GrupperĂĽdgivningen er helt gratis, mens individuel rĂĽdgivning tilbydes til halv pris.

- Godt begyndt er halvt fuldendt, SOHMHU PDQ DW VLJH RJ GHW J OGHU L KÂĄM JUDG KHU KYRU ODQGP QG VNDO omstille produktionen og ĂŚndre praksis pĂĽ sĂĽ mange omrĂĽder. Vi vil lĂŚgge os i selen, sĂĽ nye økologer fĂĽr en positiv oplevelse af økologien, unGHUVWUHJHU GLUHNWÂĄU 2OH %ORFK (QJHOlyst, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, og uddyber: - Det handler helt konkret om at XQGJn IHMO RJ RYHUWU GHOVHU PHQ ogsĂĽ om at fĂĽ den økologiske faglighed med fra starten og en god økonomi allerede i omlĂŚgningsperioden. Endelig er det vigtigt at blive del af et fagligt netvĂŚrk med andre i samme situation. Vores rĂĽdgivningsWLOEXG DUEHMGHU Sn DOOH GLVVH IURQWHU

Tilmeld dig nu Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark er med 21 fuldtidsrĂĽdgivere landets største rĂĽdgivningsvirksomhed pĂĽ økologi. Vil man benytte tilbuddet, skal man ikke vente for lĂŚnge med at tilmelde sig.

Der er en pose penge fra Promilleafgiftsfonden til formület, og de vil blive brugt efter først til mølle-princippet.

Børnenes køkkenfest %¥UQHQH VWnU L N¥ IRU DW KM OSH L køkkenet i institutionen Havblik, hvor køkkenleder Anna Guy er med til at forme fremtidens bevidste forbrugere.

6DPDUEHMGVDIWDOHQ PHOOHP /+1 RJ Ă˜RD dĂŚkker økologisk kvĂŚgproduktion og grovfoder. LHNs økologiske landmĂŚnd kan fĂĽ rĂĽdgivning hos Ă˜RD inden for økologisk mĂŚlke- og kødproduktion, hvor der vil vĂŚre fokus pĂĽ produktionsoptimering i stald og mark.

SÌrlig udnyttelse af afgrÌsning pü de økologiske bedrifter er et stort fokusomrüde. Endvidere bliver udvikling af de økologiske bedrifter igennem ledernetvÌrk en ny mulighed.

- LHNs kunder vil gennem Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark møde 21 engagerede rĂĽdgivere i økologisk ÂĄMHQKÂĄMGH VRP YLO KM OSH PHG DW

sĂŚtte mĂĽl for den økologiske drift og økonomi. Vi glĂŚder os rigtig meget til at møde LHN’s økologiske kvĂŚgproducenter, siger Erik Andersen, chef for kvĂŚg i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

Mere kraft til rĂĽdgivning LHNs direktør, Tage Hansen, pĂĽpeger, at økologien altid har haft en vigtig plads i rĂĽdgivningen hos LHN, der har tilgang af økologiske ODQGP QG VDPW HQ KÂĄM DQGHO DI konventionelle landmĂŚnd, der er i JDQJ PHG RPO JQLQJVWMHN - Vi har allerede et stĂŚrkt økoteam med stor erfaring i LHN-huset. Nu udvider vi dette med Ă˜RDs faglige ekspertise inden for kvĂŚgproduktion, siger han.

Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

9. september 2016 nr. 595

Bjarne Hansen er sikker pü, at insekthotellerne er starten pü en større bevidsthed om naturen i landsbyen.

Insekthotellerne - der er bygget af gamle EU-paller og forhĂĽndenvĂŚrende fyld - kan som intet andet samle byens borgere i alle aldre.

Insekthoteller samler landsbyen Hvordan fĂĽr man beboerne i en landsby til at vĂŚre sammen pĂĽ tvĂŚrs af alder og interesser?

BIODIVERSITET TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT SpørgsmĂĽlet i indledningen herover optager mange landsbyrĂĽd, borgerforeninger og lignende rundt omkring - og Bjarne Hansen, der var formand for borgerforeningen i Kongens Tisted i tyve ĂĽr, er ingen undtagelse; men nu har han fundet svaret: - Insekthoteller har vist sig at kunne engagere folk her i byen. I hvert fald har vi ikke tidligere haft initiativer, der har fĂĽet sĂĽ stor opbakning, siger Bjarne Hansen, der til daglig er økologikonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Kunst og bier Rundt omkring i byen er folk i gang

med at plante buske og trÌer, som kan sikre, at der er blomster hele sommeren til bierne. Pü kirkens mark stür og ligger hjemmelavede insekthoteller, og i trÌkronerne langs vejen hÌnger ’bikuber’ med indlagt summe-lyd, som kunstneren Jens Chr. Jensen er ophavsmand til.

- Det startede egentlig med, at Karin Ejlersdatter Knudsen, der bor her i byen, foreslog, at vi skrev en projektansøgning til Rebild Kommunes Landsbyrüd, hvori vi søgte om penge til at gøre noget for de bestøvende insekter, fortÌller Bjarne Hansen.

Da ansøgningen var sendt, gik der ikke ret lang tid, før en kulturmedarbejder fra kommunen kontaktede beboerne i Kongens Tisted: - Hun havde 40 kunstnere pü et land art-kursus, som havde brug for at besøge lokaliteter i kommunen, som de kunne tage udgangspunkt i, nür de skulle lave forslag til steder, hvor kunst og landskab kunne forenes. Hun havde ogsü hørt, at vi var interesseret i bier, og sü kom de

IRUEL RJ VHQHUH ODYHGH GH QRJOH ÀQH forslag, og vi endte med at købe Jens Chr. Jensens installationer, fortÌller Bjarne Hansen.

Herrens mark MenighedsrĂĽdet og prĂŚsten ved kirken i Kongens Tisted er ogsĂĽ medspiller i projektet.

- Menighedsrüdet har stillet marken, hvor insekthotellerne er opført, til rüdighed for projektet, og vi er i løbende dialog med menighedsrüdet og prÌsten om, hvad der skal ske med marken. Tidligere blev marken grÌsset af heste, men de grÌssede marken alt for hürdt, konstaterer Bjarne Hansen.

I den side af marken, der er nĂŚrmest kirken, er der sĂĽet en bred blomsterstribe. Resten af marken er prĂŚget af senegrĂŚs og tidsel.

-HJ KnEHU YL NDQ ÀQGH HQ PnGH til at fü marken høstet mindst Ên gang om üret, sü den bliver lidt mere nÌringsfattig, siger Bjarne Hansen.

I projektet har marken ved kirI trÌkronerne langs vejen hÌnger ’bikuber’ med indlagt summe-lyd, som kunstneren Jens Chr. Jensen er ophavsmand til. En medarbejder i Rebild Kommune var sü begejstret for projektet i Kongens Tisted, at han bad folk om at donere penge til køb af kunstvÌrkerne i stedet for at give gaver, da kommunen holdt afskedsreception for ham i forbindelse med, at han gik pü pension.

Et insekthotel faldt ned fra trĂŚet, nu fĂĽr det lov til at ligge pĂĽ jorden sammen med andet insektvenligt materiale.

ken fĂĽet navnet Herrens mark - og de mange smĂĽ steder i byen, hvor kunst, insekthoteller og bi-venlige planter skyder op, kaldes Oaser for folk og fĂŚ.

Det muliges kunst Pü biodiversitet.dk pü facebook kan PDQ ÀQGH HQ RPWDOH DI SURMHNWHW �Man kunne ogsü bare give plads til dødt ved i store dimensioner, rodkager, erosion og jordforstyrrelser - i stedet for,� skriver Thor Hjarsen. �Men det skal jo vÌre pÌnt! Det er jo landsbyens hyggeprojekt ;-),� skriver Kasper Malmberg Debatten gør ikke indtryk pü Bjarne Hansen.

- Der er ikke ret mange mennesker, der synes, at frønnede trÌer og gammelt kvas i uordentlige bunker ser godt ud. Folk her i byen gør meget ud af deres haver, og vi havde aldrig füet opbakning til dette initiativ, hvis vi var kommet med forslag til, at der skulle ligge en masse rod rundt omkring i byen, siger Bjarne Hansen.

Han fortsĂŚtter: - Vi startede med at bygge insekthotellerne. Vi byggede ogsĂĽ ĂŠn, der skulle hĂŚnge i et trĂŚ, men den faldt ned. Nu ligger den under trĂŚet, sammen med andre insektvenlige ting, og det er blevet accepteret. Hvis man bare starter med alle de rigtige meninger, sĂĽ kommer man ingen vegne.

Bjarne Hansen har med glÌde konstateret, at opbakningen til projektet har spredt sig helt hjem i haverne, hvor landsbyens borgere planter de buske og trÌer, projektet har købt hjem.

- Andre er begyndt at lave insekthoteller hjemme i haven. Sü interessen er vakt. Jeg tror, at lidt efter lidt vil folk ogsü blive klogere pü, hvad der egentlig skal gøres, hvis vi ønsker at gøre det aller bedste for insekterne og biodiversiteten. Det skal nok komme, siger Bjarne Hansen.

AKTUELT

9. september 2016 nr. 595

At gøre ingenting er ikke en mulighed EU’s økologiforordning er ved at blive en klods om benet pĂĽ de økologiske landmĂŚnd og virksomheder, der ønsker at kravene skal vĂŚre dynamiske Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF IRENE BRANDT - Ă˜-mĂŚrket er et ekstremt stĂŚrkt brand, som er kendt af alle, og som folk har stor tillid til; men jeg taler med mange, som oplever, at Ă˜-mĂŚrket er udfordret, og derfor er vi ogsĂĽ QÂĄGW WLO DW Ă€ QGH YHMH WLO DW IDVWKROGH Ă˜-mĂŚrkets og økologiens stĂŚrke position, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Han opfordrer til mere dialog, hvor branchen forholder sig til en ny virkelighed, der bunder i at, Ă˜-mĂŚrket som statslig mĂŚrke er tĂŚt knyttet til EU-standarder, og dermed svĂŚrt at udvikle.

- Nür vores økologisk standard i Danmark ikke udvikler sig, er vi meget sürbare over for büde konkurrence fra nye koncepter og kritik, hvoraf noget er legitimt. Der kommer nye mÌrkningsordninger for dyrevelfÌrd fra büde staten og Coop, ligesom Dyrenes Beskyttelse tilføjer ekstra krav og markedsfører deres mÌrke som bedre end økologi. Vi er udsat for kritik pü klimaomrüdet, fra bl.a.

Concito, og fra politisk side er der

nye forslag om klimamÌrkning pü fødevarer, siger Paul Holmbeck.

- Vi skal i offensiven. Hvis vi vil fastholde vores stÌrke brand og frontløber position, skal vi løbende lÌgge mere vÌrdi i økologi. Det skal naturligvis vÌre i takt med at vores landmÌnd har den nødvendige viden, mod og overskud til det. Men jeg mÌrker en stor lyst til, at økologi skal udvikle sig. Og det er ogsü dÊt, forbrugerne forventer af os. Tilliden til økologi bygger ikke pü, at vi har løst alle problemer, men at vi har høje ambitioner, og at vi handler konkret i forhold til dette, siger Paul Holmbeck.

Stagnerer Ă˜-mĂŚrket er udfordret af, at det er EU’s økologiforordning, der sĂŚtter rammerne for, hvilke krav en landmand eller virksomhed skal opfylde for at kunne benytte Ă˜-mĂŚrket.

- Selvom der ogsĂĽ herhjemme er mange forskellige holdninger til, hvordan økologien skal udvikle sig, tror jeg, alle kan se, at kravene stagnerer, og at det er en udfordring, som vi er nødt til at tackle sammen, alle økologer, alle virksomheder, siger Paul Holmbeck. Ă˜L arbejder for styrket fĂŚlles regler pĂĽ EU-niveau. Det krĂŚver, siger Paul Holmbeck, at regeringen presser pĂĽ i EU med henblik pĂĽ at fĂĽ udvidet kravene, der er indbygget i EU’s økologiforordning, sĂĽ omrĂĽder som natur, klima, emballage og endnu bedre dyrevelfĂŚrd kan blive en del af den fĂŚlles europĂŚiske økologi.

Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF IRENE BRANDT I TV2 reklameblokke kan man i disse uger høre, at danske landmĂŚnd ogsĂĽ de økologiske - svarer ’ja’ pĂĽ en rĂŚkke spørgsmĂĽl. Bag reklamerne stĂĽr Landbrug & Fødevarer, LF, og LFs reklamebureau Mensch.

Andre steder kan man lĂŚse om Bjørn Lomborgs nyeste korstog, som denne gang er rettet mod det økologiske landbrug. I følge Ă˜kologisk Landsforening er hans argumenter misvisende eller decideret forkerte.

Er der en sammenhÌng mellem, at økologerne nu er blevet sü mange, at LF ikke kan komme udenom dem, nür de laver feel good-reklamer om dansk landbrug, og at typer som Bjørn Lomborg udrüber det økologiske landbrug som mül for sit nÌste

korstog? Det spurgte Ă˜kologi & Erhverv Frederik J. Preisler, der er partner i Mensch, om. Ă˜kologi har tabt mening - Succes er farlig, for har man rigeligt af den, fĂĽr man fjender. Det er et helt grundlĂŚggende menneskeligt vilkĂĽr, at der altid er indbygget en lille smule misundelse i succes ‌ men jeg tror egentlig ikke, at det er dĂŠt, der sker for økologien, svarer Frederik J. Preisler.

I stedet handler det om, at økologien har tabt energien, mener han.

- Det ser ud som om, økologi vokser; men grundlÌggende er der ikke Vn PDQJH à HUH GHU N¥EHU ¥NRORJLVNH varer. Det er de samme, som hele tiden har gjort det; men i takt med, at økologi er blevet billigere og mere tilgÌngeligt, køber de, der altid har købt økologiske varer, mere, siger Frederik J. Preisler og tilføjer: - Men selvfølgelig er der ogsü noget om snakken: De, der ikke er sü stÌrke, er ogsü nemme at slü pü.

Det kender vi fra skolegürden, hvor man sjÌldent gür i kødet pü den sto-

MÌrker, mÌrker, mÌrker ‌

PĂĽ nationalt plan, har Ă˜kologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i fĂŚllesskab fremsendt forslag til enkelte billige tiltage, som vil styrke økologiens bidrag til klimaet og naturen.

Hvor mange mĂŚrker kan forbrugerne egentligt overskue? SpørgsmĂĽlet er relevant, for der er Ď?Ž‡”‡ ’¤ ˜‡Œ

Brancheaftaler hjĂŚlper - Vi har allerede et par stĂŚrke brancheaftaler pĂĽ svine og kvĂŚg omrĂĽdet, som blandt andet sikrer kortere transporttid, og at alle økologiske grise i Danmark fødes pĂĽ friland, ligesom fravĂŚnningsperioden er lĂŚngere end EU’s økologiforordning krĂŚver. NĂĽr EU- og Ă˜-mĂŚrket er sĂĽ VY UH DW Ă \WWH NDQ EUDQFKHDIWDOHU styrke dynamikken og forbrugertilliden. Her er det en samlet økologisk EUDQFKH GHU Ă€ QGHU VDPPHQ RP Q\H veje til fastholdelse og udvikling af ÂĄNRORJLHQ RJ DW OÂĄIWH VDPPHQ L Ă RN Det er jo det, der hidtil har udviklet økologien, siger Paul Holmbeck. Han tilføjer: - I den økologiske branche er vi alle glade for den høje tillid til Ă˜mĂŚrket; men der er ingen garantier for, at tilliden altid vil vĂŚre der. Tilliden er basis for, at forbrugerne er villige til at betale en merpris, som vores landmĂŚnd kan leve af. Kommer der først tvivl hos forbrugerne om, at økologi er et godt klimavalg, et godt dyrevelfĂŚrdsvalg etc. SĂĽ vi skal lĂŚgge os i selen for fortsat at sikre økologiens position pĂĽ markedet. For at gøre ingenting er ikke en mulighed.

AF IRENE BRANDT

Ă˜kologien har tabt energien Er økologien blevet blød om maven? Ja, siger Frederik J. Preisler fra reklamebureauet Mensch

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

re, stÌrke dreng ‌ sü man kan sige, DW ¥NRORJLHQ VNDO HQ WXU L À WQHVV FHQ tret og stramme op pü sin fortÌlling - müske er økologien ved at blive lidt blød om livet og nemmere at slü pü.

Ny energi Hvordan skal man imødegü kritikken?

- Man kan jo altid prøve at imødegü kritikken ‌ men det ender som regel med at vÌre en diskussion blandt de sÌrligt interesserede, hvor resultatet er, at de trofaste bliver og ignorerer kritikken, mens tvivlerne hører kritikken, men sjÌldent orker at lÌse de lange svar, der forklarer, hvorfor kritikkerne ikke har ret. ‌ og sü er vi tilbage, hvor vi startede: Det er helt grundlÌggende, at ¥NRORJHUQH JHQRSÀ QGHU ¥NRORJLHQ sü de für ny energi ind i historien om den økologiske produktion. I øjeblikket ser det ud som om økologien er ved at sejre sig ihjel i kedsommelig hverdag. Det er güet økologien, som det er güet med Christiania: Det hele er blevet normaliseret, siger Frederik J. Preisler.

Ă˜KOLOGI I UDVIKLING Nøglehullet, FuldkornsmĂŚrket, Ă˜-mĂŚrket, EU’s økologimĂŚrke, MSC-mĂŚrket, Anbefalet af dyrenes beskyttelse, Fairtrade-mĂŚrket - der er mĂŚrker nok at tage stilling til, nĂĽr man køber mad i danske butikker, og nu kommer GHU HQGQX Ă HUH Stjerner til grise Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har med Landbrugspakken banet vej for et nyt mĂŚrkningssystem, som har til formĂĽl at gradbøje dyrevelfĂŚrd.

Regeringen meddelte 1. august, at Ên stjerne skulle gives til grise fra en produktion med fritgüende søer og uden brug af halekupering (som allerede er forbudt at udføre rutinemÌssigt), tildeling af halm og lidt mere plads.

To stjerner gives til grise, der bĂĽde kan fĂĽ ĂŠn stjerne og som har lidt mere lidt mere plads.

Tre stjerner gives til de grise, der opfylder kravene til to stjerner og som samtidig har adgang til udearealer.

Der skelnes ikke mellem frilands- og økologisk produktion.

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og formand for Eurogroup For Animals er ikke imponeret over regeringens nye mÌrke.

Pü Altinget.dk har hun blandt andet skrevet: �Jeg kan vÌre bekymret for, at man i det statslige mÌrke har tilgodeset, hvad der er nemt at Ìndre for svineproducenterne, og hvad der kan produceres inden for en acceptabel merpris for det fÌrdige svineprodukt i køledisken i stedet for at tilgodese, hvad der reelt er godt for dyrene.�

Oprindelig var der tale om, at grisene skulle mÌrkes med stjerner; men Fødevarestyrelsen meddelte 22. august, at det ikke bliver stjerner men hjerter, der skal tildeles de danske grise - müske ønsker regeringen, at den visuelle forskel mellem regeringsmÌrket og Coops kommende dyrevelfÌrdsmÌrke, som netop tildeler IUD pQ WLO À UH KMHUWHU VNDO Y UH Vn lille som mulig.

DyrevelfĂŚrdshjertet Coop bakker ikke op om regeringens nye velfĂŚrdsmĂŚrke, som

kÌden opfatter som vildledende markedsføring. I stedet lancerer Coop sit eget DyrevelfÌrdshjerte, som forsyner kødet i kÌdens kølediske med ingen eller fra Ên til À UH KMHUWHU Coop ønsker endnu ikke at frigive detaljerede oplysninger om, hvad IRUVNHOOHQ Sn GH À UH NDWHJRULHU HU men navnene pü kategorierne giYHU HW À QJHUSHJ ɝ Et hjerte = Det gode staldliv ɝ To hjerter = Det gode udeliv ɝ Tre hjerter = Det økologiske liv ɝ Fire hjerter = Det ekstra gode liv.

I modsĂŚtning til regeringen mener Coop altsĂĽ, at der er forskel pĂĽ konventionel frilandsproduktion og økologisk produktion. Coop gĂĽr endda sĂĽ vidt, at de vĂŚlger et endnu højere dyrevelfĂŚrdsniveau end det, Ă˜-mĂŚrket er garant for.

Til FødevareWatch har Signe Frese, der er csr-chef i Coop forklaret, at kÌden har sÌrligt fokus pü Det ekstra gode dyreliv: Vi har skabt et mÌrke, hvor det laveste niveau, som er et hjerte, ligger over, hvad dansk ORYJLYQLQJ IRUODQJHU 2J PHG À UH hjerter belønner vi de producenter, der gür den ekstra mil, for at dyrene für det ekstra godt – og dermed inspirerer hele branchen til at løfte standarden, siger Signe Freese.

Ifølge FødevareWatch vil DyrevelfÌrdshjertet til at startet med vÌre pü 50-100 varer i alle Coops 1200 butikker i kÌderne Kvickly, Superbrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma. Tallet forventes at blive mangedoblet i løbet af 2017.

Klimaet tÌller ogsü Mens dyrevelfÌrden tilsyneladende ikke nyder stor opmÌrksomhed i Liberal Alliance, LA, som stür bag regeringens dyrevelfÌrdsmÌrke, er partiet optaget af klimaet. �Vi har en international forpligtelse til at reducere CO2-udslippet, og vi für nye krav fra EU - enten vi kan lide det eller ej, � siger Carsten Bach som er klimaordfører for LA. Han foreslür derfor, at der introduceres et klimamÌrke, som kan bruges pü fødevarer, sü forbrugerne für et signal om, hvor megen CO2 deres fødevarer producerer.

5

6

ØKOLOGI & ERHVERV

9. september 2016 nr. 595

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF SØREN LYKKE-JENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

ET FODER MED FREMTID I Hestebønner er kommet for at blive som et godt alternativt til andre gængse proteinafgrøder i det økologiske sædskifte.

Hestebønner har rystet det lidt blakkede ry af sig som noget, man høster i november, og som man kan risikere gå i ’brokkassen’.

Der er sket store fremskridt inden for forædlingsarbejdet hen mod tidlige sorter med højt udbytte. I skrivende stund her i begyndelsen af september er langt hovedparten af årets hestebønner høstet.

Hestebønner er også kommet for at blive i den økologiske malkekos foderration. Hestebønner er med til at skubbe f.eks. sojabønner helt eller delvist ud af koens foderplan. ϐ § Ud over at hestebønner er en god afgrøde at have i sædskiftet, vil den også kunne sikre en øget selvforsyning på den økologiske malkekvægsbedrift. For at få fuld effekt af hestebønner er Hestedet nødvendigt at varmebebønner handle dem – en såkaldt er kommet for at blive toastning.

“

som et godt alternativt til andre gængse proteinafgrøder i det økologiske sædskifte

God økonomi i hestebønner Der har i 2014 været gennemført nogle afprøvninger af rationer med hestebønner, hvor sojakager blev udfaset. Resultatet var besparelser på 1,00 til 2,50 kr. pr. ko pr. dag. Desuden viste erfaringerne herfra, at fedtprocenten steg, og at EKM-ydelsen var uændret.

Det er vigtigt at understrege, at du bør få lavet en beregning, der gælder netop din situation på din bedrift. Men som udgangspunkt er der god økonomi i at anvende hestebønner – det viser erfaringer blandt mælkeproducenter, der har anvendt hestebønner i en årrække.

Hestebønnernes fremtid Som før nævnt er der sket en stor udvikling i forædlingsarbejdet. Forædlerne arbejder hen imod mere robuste sorter, der er godt rustet til sygdomsangreb. Andelen af hestebønner til økologiske malkekøer bør kunne øges fremover, - og der er i GH ÁHVWH WLOI OGH HQ JRG ¡NRQRPL L GHW Vidste du for øvrigt, at afskallede, ristede og saltede hestebønner smager bedre end peanuts?

Økologiske køer er stadig en god forretning for Arlas leverandører, selvom økologitillægget er reduceret. Den generelle pris er nemlig steget lige så meget som økologitillægget er faldet. Foto: Karen Munk Nielsen.

Den økologiske mælkepris holder Arla hæver den generelle mælkepris med 9,3 øre pr. kg fra september måned, samtidig sænker mejeriselskabet økologitillægget tilsvarende, således at de økologiske producenter fortsat får en acontopris på 315,8 øre pr. kg mælk, hverken mere eller mindre end de har fået siden juni MÆLKEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG Så kom der endelig en stigning i den generelle mælkepris fra mejeriselskabet Arla i september, noget alle mælkeproducenter har ventet på længe, ikke mindst de stærkt pressede konventionelle mælkeproducenter. Acontoprisen til de konventionelle mælkeproducenter steg fra 193,8 øre pr. kg til 203,1, mens den økologiske acontopris er på 315,8 øre pr. kg.

- Økotillægget fra Arla er faldet 9,3 øre, og med den samtidige stigning for konventionel mælk er prisen for en liter økologisk mælk uændret. Jeg forventer, at prisen for en liter økologisk mælk fortsat vil ligge i spændet mellem 310 og 340 øre i de kommende måneder, siger Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Økologiafdelingen, Landbrug & Fødevarer. Han tilføjer: - Prisforskellen mellem konventionel og økologisk mælk er indsnævret lidt

med de seneste prisændringer. Jeg forventer en fortsat stigning i afregningsprisen på økologisk mælk, fordi salget af økomælk fortsat stiger, men stigningen vil være lille. Den økologiske mælk har holdt prisen bedre end den konventionelle mælk det seneste år. Derfor er det ikke overraskende, at der sker en vis udjævning af prisen i forhold til den konventionelle mælk.

En positiv tendens I Arla konstateres det, at der er tale om en positiv tendens i anden halvdel af 2016 med aftagende mælkeproduktion i Europa og stigende priser.

- Dette vil være en kærkommen udvikling for Arla og for vores andelshavere. Vi har allerede annonceret den første stigning i acontoprisen til vores landmænd med virkning fra september, og vi forventer en bedring i markedssituationen hen imod slutningen af året, siger Peder Tuborgh i en pressemeddelelse fra Arla i forbindelse med offentliggørelse af Arlas halvårsregnskab.

Halvårsregnskabet viser, at Arlas indvejning af økologisk mælk er faldet lidt, men at deres økologiandel fortsat er seks procent af den indvejede mælk. Selv om Arla forventer, at der først og fremmest er prisstigninger i vente til de konventionelle producenter, forventer de en fortsat høj pris på økologisk mælk.

Theis Brøgger, der er direktør for Presse og PR hos Arla, uddyber: - Der er stadig fremgang i afsætningen af økologiske produkter, og det er en stærk langsigtet trend mod økologi, så vi

forventer, at den høje økologiske pris holder, så langt frem vi kan se lige nu.

Prisforskellen mindskes - Igennem to år har der været en modsatrettet tendens mellem den økologiske og den konventionelle pris. I perioden har den konventionelle pris ligget på et ekstremt lavt niveau, siger Theis Brøgger, og tilføjer: - Vi skal sikre, at den samlede pris ender der, hvor vi kan holde til det. Prisstigningen er et udtryk for den prisstigning, der har været på markedet for konventionel mælk. Det væsentlige er jo, at økologerne holder prisen. Den konventionelle pris forventes at stige yderligere over de kommende måneder, mens vi forventer, at den økologiske pris holder sig på det høje stabile niveau.

Fair pris er vigtig De økologiske landmænd stoler på, at den høje pris for den økologiske mælk kan bevares - Vi håber, vi kan opretholde den fornuftige merpris på økologisk mælk, der har været det sidste års tid. Det er først og fremmest den konventionelle pris, der har været ufattelig lav, siger Ole Sørensen, formand for Økologisk Landsforenings Mælkeudvalg, og tilføjer: - Som primærproducenter er vi optaget af at få en fair pris for vores produkter, og for at fastholde den fornuftige merpris skal vi hele tiden udvikle og forbedre økologien - for eksempel ved at mælken skal være endnu sundere, eller at vores dyrevelfærd skal være endnu bedre.

MARK & STALD

9. september 2016 nr. 595

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

(‰’ƒÂ?Â?‡”‹ ‰‹˜‡” Ď?Ž‡”‡ Â?—Ž‹‰Š‡†‡” Ž‡”‡ Â?‹Â?†”‡ §‰’”‘†—…‡Â?–‡” Šƒ” ‡–ƒ„Ž‡”‡– §‰’ƒÂ?Â?‡”‹ ‹ ŽÞ„‡– ƒˆ †‡– •‡Â?‡•–‡ ¤”• –‹†Ǥ (‰’ƒÂ?Â?‡”‹‡”Â?‡ ‰‹˜‡” §‰’”‘†—…‡Â?–‡”Â?‡ Â?›‡ Â?—Ž‹‰Š‡†‡” ˆ‘” ƒˆ•§–Â?‹Â?‰Ǥ ÆGPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG En af dem er landmand Carsten Sørensen fra Thy, der har indrettet ĂŚgpakkeri i en kølekontainer pĂĽ 5 kvm. for at kunne afsĂŚtte ĂŚggene fra 500 røde høns under brandet Vibens Fryd - økologi fra bonden i Thy til butikker og restauranter.

- Foreløbig forsøger jeg med lokal afsĂŚtning fra de 500 høns, men jeg vil gerne op pĂĽ 2500-3000 høns, det er imidlertid ikke nok for at kunne fĂĽ ĂŚggene pakket pĂĽ de store ĂŚgpakkerier. De forlanger en holdstørrelse pĂĽ KÂĄQV RJ Vn VWRU HQ Ă RN ÂĄQsker jeg ikke, siger Carsten Sørensen. Ž‡”‡ Â?—Ž‹‰Š‡†‡” ˆ‘” ƒˆ•§–Â?‹Â?‰ Det nye ĂŚgpakkeri giver Carsten Sørensen mulighed for at afsĂŚtte til butikker og restauranter, noget som han ikke ville kunne uden ĂŚgpakkeri.

- Thy er et populĂŚrt brand, som jeg kan bruge til at komme ud over rampen i butikker og restauranter.

Foreløbig er Vibens Fryd reprÌsenteret i Menu i Hurup, tre Sparbutikker i Thy heraf en i Klitmøller, Superbrugsen i Thisted, to specialbutikker og to hoteller, fortÌller Carsten Sørensen.

En af udfordringerne er at fü en jÌvn afsÌtning over üret. Spar i KlitP¥OOHU NXQQH KDYH DIWDJHW PDQJH à Hre Ìg i løbet af sommeren, mens det er svÌrt at sÌlge Ìggene i januar.

- Da hønsene lĂŚgger ĂŚg hele ĂĽret, skal man vĂŚre indstillet pĂĽ, at der er perioder, hvor man mĂĽ smide ĂŚg ud. Omvendt skal du hele tiden kunne levere til dine kunder, sĂĽ du mĂĽ ikke tage alt for mange kunder ind, sĂĽ du ikke kan levere til dine faste kunder, det er en balance, siger Carsten Sørensen. ”ƒ˜‡Â?‡ ‡” Â?ƒÂ?‰‡ &DUVWHQ 6ÂĄUHQVHQ Ă€N KÂĄQVHQH LQG L april og gik i gang med at etablere og fĂĽ godkendt ĂŚgpakkeriet, det tog godt to mĂĽneder, at fĂĽ det godkendt.

'HW HU HQ MXQJOH DW ÀQGH XG DI hvor og hvordan, registreringerne skal foregü. Du skal have registreret dit hønsehold, registreres til salmonellakontrol og sü skal Ìgpakkeriet registreres og godkendes hos Fødevaredirektoratet. Desuden skal du lave et egenkontrolprogam og et økologiregnskab, fortÌller Carsten Sørensen.

- Der er ikke sÌrligt mange oplysQLQJHU DW KHQWH VSHFLÀNW RP LQGUHWning af Ìgpakkerier fra Fødevarestyrelsens hjemmeside, og der stür

KHOOHU LNNH V UOLJ PHJHW VSHFLÀNW RP det i lovgivningen, bekrÌfter Tine Fallesen fra Comida Fødevarerüdgivning og tilføjer: - Et Ìgpakkeri krÌver lokaler, der er indrettet efter reglerne i hygiejneforordningerne, og det er i sig VHOY VY UW DW ÀQGH XG DI KYDG GHW nøjagtigt indebÌrer. Desuden skal der etableres faciliteter til gennemlysning af Ìggene (usynlige revner, normal fordeling af blomme og hvide i Ìgget m.m.), sortering i størrelse og vÌgtklasser samt stempling og mÌrkning, dette har Ìgproducenterne som regel styr pü, men sü kommer papirarbejdet, og det kan krÌve udfordringer.

”ƒ˜ –‹Ž §‰’ƒÂ?Â?‡”‹ Éť En risikoanalyse af produktion og pakkeri Éť Et egenkontrolprogram Éť Et økologisk egenkontrolprogram inkl. et økologisk regnskab §•‡Â?–Ž‹‰‡ ’”ƒÂ?–‹•Â?‡ Â?Â”ÂƒÂ˜ÇŁ Éť Et lukket rum Éť *ODWWH YDVNEDUH RYHUĂ DGHU Éť Temperaturregulering Éť Mulighed for hĂĽndvask* Éť Maskine til gennemlysning og sortering af ĂŚggene. *Ved ansatte skal der vĂŚre mulighed for toilet.

‡– †ƒ‰Ž‹‰‡ ƒ”„‡Œ†‡ Vibens Fryd har fĂĽet systematiseret mange ting pĂĽ skema, sĂĽ det er let at fĂĽ lavet de nødvendige registreringer.

- Du skal sørge for at registrere f.eks. temperatur mv. hver dag i egenkontrolprogrammet. Jeg registrerer hver eftermiddag, hvor mange Ìg der gür ind og ud af kølerummet i økologiregnskabet. Nogen enkle følgesedler til kunderne har ogsü vÌret praktiske, nür systemet først er pü plads, er det ikke sü vanskeligt, siger Carsten Sørensen.

Derudover kan det godt betale sig, at indrette pakkeriet sĂĽ praktisk sĂĽ muligt, sĂĽ alting er let at overskue og let at komme til - for eksempel at hver dags produktion fĂĽr sin egen hyldeplads. §”†‹ˆ—Ž† ”¤†‰‹˜Â?‹Â?‰ Carsten Sørensen er meget glad for den rĂĽdgivning, han har fĂĽet, og mener det har vĂŚret afgørende for, hvor hurtigt han har kunnet afklare papirarbejdet og det administrative.

- Det er de bedste penge jeg har givet ud til rĂĽdgivning i min karriere, siger han.

Da pakkeriet var indrettet, varede det lang tid før kontrolmyndighederne kom og foretog kontrol, men da de kom, gav de ogsü en udmÌrket rüdgivning om indretning med mere.

Investeringen ville med et nyt kølerum, en ny sorteringsmaskine med gennemlysning, rüdgivning og materialer til pakkeriet ligge pü lige under 75.000 kr. plus eget arbejde.

Carsten Sørensen har imidlertid kunnet skaffe büde kølerum og sorteringsmaskine brugt, derfor er hans investering noget mindre.

De nye bekendtgørelser med betydning for direkte salg af Ìg er pü trapperne og forventes at trÌde i kraft i løbet af efterüret, derfor kan man forvente, at nogle regler Ìndres.

service i Ă˜kologisk Landsforening, der ogsĂĽ gør opmĂŚrksom pĂĽ, at en strategi for holdstørrelser og indsĂŚtningsintervaller er vigtig for økonomien.

- Det er ikke etableringen af et ĂŚgpakkeri, der skal forhindre en i at etablere en lille ĂŚgproduktion, siger hun og understreger: - Det er vigtigt, at man sĂŚtter sig

xxx

Carsten Sørensen ved sin maskine til automatisk gennemlysning og sortering af Ìggene fra Vibens Fryd. ind i kravene til antallet af lovpligtige analyser og optimerer antal hold og besÌtningsstørrelse derefter. Da analyserne tages for hvert hold, kan det have stor betydning for omkostningen til sygdomsanalyser, hvordan man tilrettelÌgger sine hold.

- Har man afsÌtningskanalerne, skal man ikke lade sig skrÌmme af det administrative og opstartsindsatsen, der er rigtig god rüdgivning at fü, og det er rigtig sjovt at vÌre tÌt pü kunderne, slutter Carsten Sørensen.

INSPIRATIONSDAG OM Ă˜KOLOGISK MARKDRIFT FAGLIG Ă˜KO-TUR Tag med pĂĽ faglig øko-bustur med oplĂŚg og inspirerende demoer af efterafgrøder, rapsdyrkning, drĂŚning, sĂĽmaskine-test i hybridrug og nye rĂŚkkedyrkningssystemer.

Vi har tre stop undervejs, og der bliver masser af mulighed for at sparre med kollegaer og konsulenter.

TID Torsdag den 22. september 2016 kl. 9.30-17.00 STED Vi kører i bus fra P-plads, Kokholm 2, 6000 Kolding PRIS 400 kr. inkl. økologisk forplejning TILMELDING Senest tirsdag den 20. september kl. 12.00 pü okologi.dk/mark

›” •›‰†‘�•�‘�–”‘Ž - Der er omkostninger til salmonellaprøver, som skal tages og sendes ind hver 14. dag, desuden skal der tages prøver til analyse for henholdsvis IXJOHLQà XHQ]D RJ 1HZFDVWOH 'LVHDVH tre gange om üret. Hvis jeg lÌgger prøveomkostningerne og omkostningerne til Ìggebakker sammen, koster det omkring 45-50 øre pr. Ìg, fortÌller Carsten Sørensen.

Han bakkes op af Else Torp Christensen, Projektudvikling & projekt-

For detaljeret program og tilmelding: okologi.dk/mark KONTAKT Jannie Bak Pedersen, tlf. 4190 2011, jbp@okologi.dk

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. september 2016 nr. 595

EnggrÌs til strøelse og biogas Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 36: 10,60 kr.

Friland A/S giver i uge 36 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 36: 13,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 14,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 36: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.087,53 kr. (+7,44).

Kg-regulering: 12-25 kg: 17,38 kr. 25-30 kg: 16,13 kr. 30-40 kg: 17,47 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 36: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 12,00 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 9,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 5,25 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Den store efterspørgsel pü nÌringsstoffer og økologisk strøelse tilsiger, at man skal bruge alle tilgÌngelige ressourcer optimalt. Derfor er det oplagt at undersøge, om det grÌs, der høstes pü naturarealer, kan udnyttes bedre NATURAREALER AF ANNA-CHRISTA BJERG - Der bliver slüet og fjernet store mÌngder grÌs fra naturarealer, som en del af strategien for naturpleje.

Den organiske masse indeholder en del nĂŚringsstoffer, og samtidig er der mangel pĂĽ bĂĽde nĂŚringsstoffer og økologisk halm til strøelse. Det er oplagt at optimere brugen af denne ressource, siger Bjarne Hansen, økologikonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

KunderĂĽdgiver Peter Zilmer, Ă&#x2026;gaard Fourage, Maskinstation a/s er enig og siger det pĂĽ denne mĂĽde: - Alternativet er, at det bliver slĂĽet med en brakpudser og bliver liggende ubenyttet; det sker mange steder i dag. Det har vi for eksempel valgt Sn KD Sn Ă \YHVWDWLRQ .DUXS i ĂĽr, fordi det sĂĽ ud til et lidt magert udbytte, og der var engbrandbĂŚger pĂĽ arealet, sĂĽ det ville ikke kunne betale transporten.

Det krÌver ressourcer Landmand Per Bundgaard plejer mange naturarealer. Han siger: - Vi er interesseret i at fü noget gødning hjem til vores marker, samtidig har üdale, engarealer, vandindvindingsomrüder og hedearealer oftest et behov for, at nÌringsindholdet nedbringes for at undgü udvaskning og for at fü en rig fauna. Han fortsÌtter: - Vi pütÌnker, at bjÌrge tørt enggrÌs til strøelse. I dybstrøelsen vil der ske en kompostering af gødningsmütten, hvor cellulosen i eng-

Ko i dybstrøelse af enggrÌshalm. Set pü en inspirationstur til Holland. Foto: Bjarne Hansen.

grĂŚsset nedbrydes, sĂĽ det bliver et bedre materiale til biogasanlĂŚgget.

- Det koster penge at hĂĽndtere grĂŚsset fra disse arealer, sĂĽ vi vil gerne have analyser af indholdet i grĂŚsset for at fĂĽ tal pĂĽ, hvad det er vĂŚrd, og hvad det kan bruges til.

Biogas Erfaringerne med anvendelse af enggrĂŚs til biogas stammer isĂŚr fra forskningsprojektet BIOM, der har udforsket mulighederne for storskalaproduktion af biomasse fra miljøfølsomme omrĂĽder. Projektet byggede pĂĽ enggrĂŚs høstet i NørreĂĽdalen. Ă&#x2DC;kologiske planteavlere og frilandsgartnere omkring Nørre Ă&#x2026; mellem Randers og Viborg høster i dag fortsat grĂŚs i engene, sĂŚlger det til biogasanlĂŚgget og køber den afgassede gylle tilbage som gødning.

- GrÌs af enggrÌs, der er güet i stÌngel og har en høj tørstofprocent, har vi ikke mange erfaringer med til biogasproduktion, siger Michael

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Fra demo-dag om høst af enggrÌs i Nørreüdalen. Foto: Thomas Vang Jørgensen.

Tersbøl, planteavlsrĂĽdgiver i Ă&#x2DC;kologirĂĽdgivning Danmark, han fortsĂŚtter: - Der arbejdes med at optimere processerne. Halm og tørt grĂŚs er hydrofobt og blander sig ikke med vand. I biogasanlĂŚgget pĂĽ Forskningscenter Foulum bliver den tørre grønmasse forbehandlet i en extruder, der sikrer god kontakt mellem substrat og bakterier, før massen gĂĽr ind i selve bioreaktoren.

Südan et anlÌg har man ikke i de øvrige danske biogasanlÌg. Derfor er en del udvikling stadig pükrÌvet, før man frit kan bruge tørt grÌs i biogasanlÌggene.

Strøelse før biogas I Holland anvender man grÌsset fra naturarealer som dybstrøelse i kvÌgstalde, før det anvendes i biogasanlÌg og derefter gür retur til de dyrkede marker som gødning.

- Det har inspireret os og skal efterprøves i Danmark ogsü, mener Bjarne Hansen og fortsÌtter: - Man kan køre grønmassen direkte i biogasanlÌg, men de Hollandske erfaringer viser, at tør enggrÌshalm er et udmÌrket strømiddel i dybstrøelsesstalde.

- Det vil vÌre interessant at se, hvordan enggrÌs, der har vÌret anvendt til strøelse og dermed er bearbejdet mere og beriget med gødning, vil opføre sig som substrat til biogas.

Det giver mulighed for at tilføre biogasanlÌggene mere tørstof, og det vil booste gasproduktionen og økonomien i anlÌggene, hvilket ogsü er nødvendigt, fortÌller Michael Tersbøl.

Han fortĂŚller ogsĂĽ, at man kan VHSDUHUH Ă&#x20AC;EUHQH IUD GHQ DIJDVVHGH biogasgylle og fĂĽ en rĂŚkke vĂŚrdiIXOGH Ă&#x20AC;EHUSURGXNWHU VRP NDQ EUXJHV som strøelse i kompost, som dyrk-

ningsmedie med mere. Produkter, der har vĂŚret gennem bioreaktoren, er meget hygiejniske, og man har JRGH HUIDULQJHU PHG DW EUXJH Ă&#x20AC;EUH udvundet fra biogasgylle som strøelse til køer.

Prisen pü enggrÌs Per Bundgürd har i samarbejde med Peter Zilmer regnet pü prisen pr. kg grÌshalm, der kan anvendes som dybstrøelse leveret hos slutbruger.

Prisen er meget lig prisen pr. kg almindelig halm. Ifølge Peter Zilmer er den billigste og bedste løsning baller i størrelsen 90-120-240 cm, som er lette at transportere. Prisen varierer i forhold til mÌngde, hele vognlÌs og afstand. Der kan opnüs en leveringspris til slutbruger pü ca. 65 øre pr. kg.

Denne pris er konkurrencedygtig i forhold til konventionel halm.

- Hver gang du øger afstanden, forringer du ogsü vÌrdien af din vare. Transporten er en stor del af omkostningen, lige nu høster vi lidt i blinde uden at vide, om vi kan komme af med afgrøden til en fornuftig pris, fortÌller Peter Zilmer.

Maskiner og udstyr Pü mange engarealer kan man høste med almindeligt udstyr, og selv pü vüde arealer kan man høste med almindelige grÌsslümaskiner, hvis man vÌlger de letteste typer maskiner. Pü meget vüde arealer med blødbundsgrÌs krÌves specialmaskiner.

- Det er dyrt og betyder derfor, at der skal høstes store arealer for at fü økonomien til at hÌnge sammen, fortÌller Michael Vismar Birch, Natur & Biomasse Aps, der er i gang med at udvikle specialudstyr.

- Vi har et unikt udstyr til at høste grÌs, der kører med et ekstremt lavt

MARK & STALD

marktryk og derfor kan høste pü arealer, hvor andre maskiner ikke kan komme, eller hvor man ikke vil bruge andre maskiner, for ikke at skade ekstremt følsomme naturomrüder, siger han og fortsÌtter: - Høst pü disse utilgÌngelige eller følsomme omrüder fylder noget i vores virksomhed, fordi vi har investeringer bundet i det. Det har taget en del ür at fü opmÌrksomhed om potentialet og fü nok opgaver.

- Der er et potentiale pĂĽ mindst 100.000 ha, der kan udnyttes pĂĽ denne mĂĽde, anslĂĽr Michael Vismar Birch.

SÌrligt enggrÌs pü vüdenge - Vi høster grÌsset friskt. Nür man er ude pü disse vüde enge, er det ikke noget med at slü og vende eller tørre afgrøden. Arbejdet skal gøres fÌrdigt pü en gang, vi kommer med maskinen pü en blokvogn, høster afgrøden og kører derfra med begge dele, fortÌller Michael Vismar Birch.

Det høstede bliver enten brugt til biogas eller evt. komposteret og brugt som grøngødning pü markerne eller enkelte steder brugt som grøngødning direkte pü marken.

9. september 2016 nr. 595

- Hvis man skal bruge det som strøelse, før det gür i biogasanlÌgget, skal det tørres først, og det har vi ikke faciliteter til, fortÌller han.

AfsÌtning, afsÌtning og afsÌtning Hvis der skal komme gang i recirkuleringen af enggrÌs til strøelse, biogas og i sidste ende gødning pü de dyrkede marker, er det vitalt, at der kommer afsÌtningsmuligheder for enggrÌsset.

- Det er dyrt grej, og hvis der kom-

Tabellen viser, hvad der kan høstes pü 1 ha enggrÌs til biogas. Høst og transport koster 2.067 kr./ha (eller 0,53 kr./kg tørstof).

mer gang i afsÌtningen, vil det løfte alt det andet. I princippet er der ikke nogen tekniske udfordringer, der ikke kan løses, men de bliver først løst, nür afsÌtningen er der, sü begynder man ogsü at investere i udvikling, siger Michael Vismar Birch.

- Hele fødekÌden skal vÌre pü plads, vi har nogle lastvognstrÌk, vi kan levere med det samme, hvis nogen vil aftage dem, siger Peter Zilmer og fortsÌtter: - Pü vÌrnengene ved Nymindegab har vi i ür høstet hø af en meget

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Ă&#x20AC;Q NYDOLWHW GHW EOHY ZUDSSHW PHG fem lag folie for at sikre ,at det kunne VÂ OJHV WLO Ă HUH IRUPnO GD GHW YDU usikkert, hvor vi kunne afsĂŚtte det.

IndFRI dine økologiske ungtyres potentiale med gratis rüdgivning

Éť GrĂŚs/biomasse 3,9 t ts/ha Éť Biomasse/energi 7400 Kwh Éť Fjernet kvĂŚlstof 63-151 kg Éť Fjernet fosfor 4-23 kg Éť Fjernet kalium 11-43 kg KILDE: LMO, AARHUS UNIVERSITET OG NATUR & LANDBRUG

Â?Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Éť Kulturenge â&#x20AC;&#x201C; enge i omdrift og hvor jorden indgĂĽr i harmoniarealet. Éť Naturenge â&#x20AC;&#x201C; enge i markplanen, men hvor landmanden ikke mĂĽ gøde, ikke kan fĂĽ økotilskud og arealet ikke indgĂĽr i harmoniarealet. Éť VĂĽdenge â&#x20AC;&#x201C; enge, hvor vandstanden er hĂŚvet for at fĂĽ anaerobe forhold for at beskytte vores vandmiljø. Der er meget fĂĽ naturlige eller oprindelige vĂĽdenge i Danmark. Éť Naturpleje-arealer â&#x20AC;&#x201C; oftest naturarealer, der aldrig har vĂŚret dyrket, og som skal forblive udyrkede.

Friland mangler økologisk oksekød og tilbyder, i samarbejde med Ă&#x2DC;kokød, andelshavere gratis og individuel rĂĽdgivning om produktion af økologiske ungtyre.

Kontakt: Mads E. Mortensen, mem@oerd.dk, tlf. 6197 4912. LĂŚs mere pĂĽ www.friland.dk

Produktion af dansk økologisk grÌsprotein: Kan det betale sig?

Produktion af dansk økologisk protein fra grĂŚsmarksblandinger er interessant for økologisk planteavl, hvor det er fordelagtigt at fĂĽ flere grĂŚsmarker ind i sĂŚdskiftet. Projektet MultiPlant skal give ny viden om de økonomiske og miljømĂŚssige effekter Den danske økologiske produktion er stadig afhĂŚngig af importeret økologisk soja og konventionel gylle. Men hvad nu, hvis vi forestiller os, at de økologiske planteavlere kunne producere protein af samme kvalitet som soja, og til og med pĂĽ marker med en stor biodiversitet, der øger jordens frugtbarhed RJ NXOVWRĂ&#x20AC;QGKROG RJ PRGYLUNHU Ă HUĂĽrigt ukrudt, og hvor der kan produceres foder eller biogas med en

tilbageførsel af nÌringsstofferne til de økologiske kornmarker? Det er aspekter, som projektet MultiPlant netop er i gang med at belyse. Desuden vil projektet undersøge den overordnede effekt, og hvordan det ser ud miljømÌssigt og økonomisk, hvis man introducerer et südant system i den økologiske planteavl.

Analyserne er en del af projektet MultiPlant, hvor der arbejdes pü at udvikle systemer, som producerer store mÌngder biomasse og protein til enmavede dyr, og som er robuste i relation til frugtbarhed og rodukrudt. MultiPlant tager udgangspunkt i meget forskelligartede grÌsmarksblandinger, der enten er optimeret til 1) at producere store mÌngder af protein med mange bÌlgplanter i, 2) at producere høje udbytter til biogas, eller 3) at skabe blandinger, der er til gavn for bestøverne og biodiversiteten i øvrigt.

GrÌsmarker er gode for biodiversiteten og er kendt for at øge jordens frugtbarhed og modvirke XNUXGWVWU\N IUD à HUnULJW XNUXGW 'H økologiske kvÌgsÌdskifter nyder gavn af disse fordele, hvorimod de økologiske planteavlssÌdskifter HU XGIRUGUHW DI à HUnULJW XNUXGW RJ mindre jordfrugtbarhed. Det kan derfor vÌre fordelagtigt for økoloJLVNH SODQWHDYOHUH DW In à HUH JU Vmarker ind i deres sÌdskifter, men hvordan griber man det an?

Den økologiske planteavler kan f.eks. have 25 % af arealet dyrket med grÌs. En mulighed er, at planteavleren har et samarbejde med en kvÌgbedrift, hvor grÌsset udnyttes som foder, og der returneres nÌringsstoffer via gylle. Et andet alternativ er, at afgrøden afsÌttes til et biogasanlÌg, hvor nÌringsstofferne tilbageføres til markerne.

En tredje interessant mulighed er, at en del af proteinet presses ud af biomassen, hvorefter den ud-

9

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af forsker Marie Trydeman Knudsen, AU Foulum

fÌldes, evt. tørres og bruges som svine- eller fjerkrÌfoder (der kan erstatte importeret soja). Resten af biomassen kan enten bruges som kvÌgfoder eller afsÌttes til et biogasanlÌg, hvor nÌringsstofferne tilbageføres til marken.

der er bedst miljømÌssigt og økonomisk.

De miljømÌssige aspekter i relation til klima, biodiversitet mv. undersøges via livscyklusvurderinger, og de økonomiske aspekter relateres til landmandens økonomi.

Transporten er en vigtig parameter i analysen og afhÌnger af, om disse processer foregür pü gürden pü decentrale eller pü centrale anlÌg. Disse mulige alternativer kan sammenlignes med en praksis, hvor planteavleren importerer gylle og ikke har grÌsmarker i sÌdskiftet. Spørgsmület er, hvilken løsning

Projektet MultiPlant er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. september 2016 nr. 595

Bliv inspireret pü økologisk planteavlstur Bussen tager dig pü tur til markvandring hos tre økologiske planteavlere i Jylland. Turen byder pü spÌndende og aktuelle økologiske forsøg krydret med oplÌg om nogle af de hotte emner inden for økologisk planteavl lige nu PLANTEAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG

22. september er der fokus pĂĽ aktuelle emner inden for økologisk planteavl, nĂĽr Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Seges inviterer landmĂŚnd og andre interesserede pĂĽ tur, hvor landmĂŚnd fra tre økologiske gĂĽrde

sammen med deres rĂĽdgivere deler ud af erfaringerne.

PlanteavlsrĂĽdgiver Henning Sørensen, Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, fortĂŚller pĂĽ turen om jordfrugtbarhed og rodvĂŚkst og gør status over frugtbarheden i jorden, og hvordan den pĂĽvirkes af landbrugsdriften.

- De velkendte parametre som sĂĽdybde, sĂĽmĂŚngde og sĂĽtid vil blive stĂŚrkt udfordret af nye parametre VRP NXOVWRĂ&#x20AC; QGKROG P\FKRUUL]D RJ intelligente efterafgrøder. Det sker, fordi jordfrugtbarhed skal i fokus som tilpasning til bĂŚredygtig planteavl, fortĂŚller Henning Sørensen.

Andre emner, der belyses pü turen, er f.eks. efterafgrøder, drÌQLQJ UDGUHQVQLQJ à HUVWUHQJHGH dyrkningssystemer og süteknikker.

Se det fulde program pĂĽ okologi.dk/ mark.

Strategi for øgede udbytter Inspirationsdagen afholdes som en del af projektet National strategi for øgede udbytter, som er støttet af Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug. Projektet har fokus pĂĽ, hvilke metoder der kan bidrage til at øge udbytterne i økologisk markbrug, sĂĽ en bedre økonomi og en lavere miljøbelastning i fremtidens produktion sikres.

Der er sĂŚrligt fokus pĂĽ at sikre bedre

udnyttelse af de tilførte nÌringsstoffer, større selvforsyning med kvÌlstof via sÌdskifte og efterafgrøder RJ UHGXFHUHW HQHUJLIRUEUXJ YHG OD vere behov for bekÌmpelse af isÌr rodukrudt samt forbedret afgrødekvalitet.

Der vil vĂŚre rig lejlighed til at udveksle viden og praktik med de andre deltagere undervejs pĂĽ turen.

Praktiske oplysninger ɝ Der er afgang i bus fra mødestedet, P-plads Kokholm 2, Kolding. ɝ Du behøver ikke at tage madpakke med, der er sørget for formiddagskaffe, økologisk frokost og kage til eftermiddagskaffen. ɝ Prisen for deltagelse er 400 kr., og der krÌves tilmelding via okologi.dk/landmand senest tirsdag den 20. september.

Man @ Machine introducerer 7UHIĂ HU PDUNUHGVNDEHU WLO 'DQPDUN - V UGHOHV YHOHJQHGH WLO DOOH W\SHU JUÂĄQWVDJHU NDUWRĂ&#x20AC; HU RJ NRUQVRUWHU - perfekte til ujĂŚvne arealer - uanset tandens højde forbliver trykket det samme - enestĂĽende til økologisk landbrug og gartneri Se mere om de forskellige markredskaber pĂĽ www.manatmachine.com

Planteavlsturen bringer deltagerne rundt til tre forskellige landbrug, hvor der arbejdes mĂĽlrettet med jordens frugtbarhed.

DEMONSTRATION AF BERIGEDE UDEAREALER TIL SLAGTESVIN MANDAG D. 19. SEPTEMBER

Hos Ingeborg og Brian Holm Ulvehøjvej, 1 Lindknud, 6650 Brørup

PROGRAM â&#x20AC;˘ 13.45 Ankomst â&#x20AC;˘ 14.00 Velkomst med projekt oplĂŚg â&#x20AC;˘ 14.15 Hvorfor rodekasser ved Brian Holm â&#x20AC;˘ 14.30 Ud og se â&#x20AC;˘ 15.15 Kaffe â&#x20AC;˘ 15.30 Kan vi udnytte grisens adfĂŚrd ved indretning af stalde? ved Heidi Mai-Lis Andersen, forsker AU â&#x20AC;˘ 15.45 SpørgsmĂĽl og afslutning Følgende projekter deltager: Pig production in eco-efficient organic systems (pECOSYSTEMS), Bedre stalde til økologiske slagtesvin og Lyngflis som strøelse og rodemateriale til svin

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest torsdag den 15. september pĂĽ mail: tilmeld@okologi.dk Ved spørgsmĂĽl kontakt Lars Lambertsen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, pĂĽ mail: ll@okologi.dk eller tlf 6197 4906.

Projektet pECOsystems har fĂĽet tilskud fra â&#x20AC;?Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministerietâ&#x20AC;?

Projektet Bedre stalde til økologiske slagtesvin og Lyngflis som strøelse og rodemateriale til svin er støttet af Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug

9. september 2016 nr. 595

MAD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

Ă&#x2DC;KO-OMLĂ&#x2020;GNINGEN I LANDETS STORKĂ&#x2DC;KKENER ACCELERERER I Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings foodserviceteam har vi hĂŚnderne over hovedet i disse dage! For økologien har aldrig fyldt mere i gryderne og pĂĽ tallerknerne ude i landets professionelle køkkener. Hele 27 procent steg salget af økologi til storkøkkenerne fra 2014 til 2015, ifølge en ny opgørelse for Danmarks Statistik.

Der er efterhünden rigtig mange best-practice-eksempler fra køkkener, der har knÌkket koden til, hvordan de für økologi pü menuen uden at skrue op Nu skal for budgettet. Og de nye vi for salgstal viser, at erfarinalvor have køkkenerne gerne bliver brugt.

â&#x20AC;&#x153;

i landomrĂĽderne pĂĽ banen.

OmlĂŚgningsprincipperne lĂŚgger op til grønnere PnOWLGHU PHG Ă HUH DI sĂŚsonens grøntsager. Det kommer til udtryk i de nye tal ved, at salget af økologisk frugt og grønt steg med hele 38 procent i 2015. Køkkenerne starter oftest med kolonial- og mejerivarer samt de â&#x20AC;&#x2122;tungeâ&#x20AC;&#x2122; grøntsager, nĂĽr de gĂĽr i gang med øko-omlĂŚgningen. Og nĂĽr jagten pĂĽ højere økologiSURFHQWHU V WWHU LQG XGYLGHU GH WLO HQGQX Ă HUH W\SHU DI økologisk frugt og grønt.

De økologiske spisemĂŚrker har ogsĂĽ vist deres berettigelse som motivationsfaktor for køkkenerne. Ă&#x2DC;nsket om at opnĂĽ et bronzemĂŚrke, at gĂĽ fra bronze til sølv eller fra sølv til guld er en vigtig løftestang i øko-omlĂŚgningen. Knap 1.800 spisesteder kan nu bryste sig af mĂŚrket - mod 1.250 ved samme tid sidste ĂĽr.

København og de større byer er imidlertid stadig dominerende pü danmarkskortet over øko-spisemÌrker. Nu skal vi for alvor have køkkenerne i landomrüderne pü banen.

Vi har en opgave i at fü formidlet det store potentiale, som ligger i synliggørelsen af køkkenets øko-indsats med det økologiske spisemÌrke. Derudover stür vi ogsü over for en vigtig indsats for at fü landets restauranter og cafÊer til for alvor at komme med pü øko-bølgen.

Vi er kommet rigtig langt. Ă&#x2DC;ko-salget til storkøkkenerne er mere end tredoblet pĂĽ fem ĂĽr, og vi forventer, at det stiger med yderligere 25 procent i ĂĽr. Samtidig er vejen mod mĂĽlet om 6.000 spisemĂŚrker i 2020 lagt. Sammen nĂĽr vi i mĂĽl.

Â&#x2018;NRORJLVNH UÂĄGEHGHU NnO JUÂĄQWVDJHU RJ NDUWRĂ HU Ă&#x20AC;QGHU L VWLJHQGH JUDG YHM WLO GH SURIHVVLRQHOOH NÂĄNNHQHU VRP LVÂ U HIWHUVSÂĄUJHU GDQVNH VÂ VRQYDUHU RJ GHUPHG HU IRRGVHUYLFHVHNWRUHQ YHG DW XGYLNOH VLJ WLO HQ YLJWLJ G\QDPR IRU RPOÂ JQLQJHQ DI GDQVN ODQGEUXJ

Turbo pü foodservicesalget Landets professionelle køkkener øgede sidste ür forbruget af økologiske føde- og drikkevarer til nÌsten 1,7 mia. kr., og branchen forventer at vÌksten fortsÌtter i de kommende ür FOODSERVICE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

)OHUH RJ Ă HUH NRNNH ÂĄNRQRPDHU RJ NDQtineledere er begyndt at lave mad af økologiske rĂĽvarer. Det fremgĂĽr af nye tal fra Danmarks Statistik, som viste, at salget i 2015 voksede med 27 pct. eller 357 mio. kr. til 1.661 mio. kr. Ă&#x2DC;ko-salget til storkøkkener er dermed mere end tredoblet pĂĽ fem ĂĽr, ifølge opgørelser fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

FortsĂŚtter vĂŚksten i samme tempo som i de seneste ĂĽr, vil foodservicesektorens forbrug af økologi allerede i ĂĽr runde to mia. kr., og den markante vĂŚkst glĂŚder Torben Blok, markedschef for foodservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

- Den politiske mülsÌtning om 60 procent økologi i landets offentlige køkkener slür nu for alvor igennem i statistikken, og de offentlige køkkener stür süledes for den største del af øko-vÌksten i 2015. Det er lykkedes at knÌkke koden til, hvordan køkkenerne für meget mere

økologi pü menuen uden at skrue op for budgettet, siger Torben Blok.

VÌksten fortsÌtter Büde han og Andreas Buchhave Jensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarevarer, er overbevist om, at vÌksten fortsÌtter.

- Vi havde forventet en stigning, men at salget er steget med 27 pct. kommer som en glĂŚdelig overraskelse. Det er mere, end vi forventede, men samtidig er det en stigning, der giver god mening.

For der er godt gang i omlĂŚgningen til økologi i mange af landets kommuner, og efterspørgslen til de private køkkener er stadig stigende, siger Andreas B. Jensen. Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Samtidig oplyser landets største foodservicegrossister, at de økologiske køkkener HIWHUVSÂĄUJHU Ă HUH GDQVNH UnYDUHU - Køkkenernes voksende øko-efterspørgsel er derfor en vigtig motor for den tiltagende økologiske omlĂŚgning i landbruget. Sammen med en massiv efterspørgsel pĂĽ økologiske varer fra bĂĽde de danske og udenlandske forbrugere, udgør den økologiske køkkenomlĂŚgning i det offentlige et stĂŚrkt incitament for konventionelle landmĂŚnd til at omlĂŚgge til økologi â&#x20AC;&#x201C; hvilket rekordmange gør i øjeblikket, siger Torben Blok.

Mere frisk frugt og grønt Af tallene fremgür det, at det isÌr er frugt og grønt-kategorien, som gür frem, idet salget er vokset med 38 pct. eller 93 mio.

Ă&#x2DC;kologisk foodservice 2015 Fordelt efter varer

Frostvarer 8 pct.

Kød, fjerkrÌ og fisk 3 pct.

Kolonial 34 pct.

Frugt og grønt 20 pct.

Mejeri 36 pct.

Fordelt efter kundegruppe:

Hoteller, restauranter, cafĂŠer o.l. 23 pct Diner transportable, take-away m.m. 6 pct.

Offentlige institutioner 32 pct.

Kantiner pĂĽ offentlige arbejdspladser 12 pct.

Kantiner pĂĽ private arbejdspladser 28 pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Det er dog stadig mejerivarerne, som fylder mest i statistikken med en omsÌtning pü 599 mio. kr., men trods en vÌkst pü 102 mio. kr. udgør mejeriprodukterne nu kun 36 pct. mod 38 pct. üret før.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. september 2016 nr. 595

MAD & MARKED

Børnene holder en fest i køkkenet Børnene stĂĽr i kø for at hjĂŚlpe i køkkenet i institutionen Havblik, hvor køkkenleder Anna Guy er med til at forme fremtidens bevidste forbrugere BĂ&#x2DC;RNEMAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Se! DĂŠn her er sĂĽ stor som et monVWHU O\GHU GHW IUD (OOLRW Sn Ă&#x20AC;UH nU mens han triumferende løfter en broccolibuket op foran ansigtet.

Sammen med den et ür Ìldre Marvin er han pü madholdet i Havbliks køkken, hvor de fra toppen af hver deres taburet hjÌlper med at knÌkke broccoli i mindre stykker til dagens salat.

Ingen kan vĂŚre i tvivl om, at maden, børnene og økologien er i centrum, nĂĽr man besøger køkkenet i den integrerede daginstitution Havblik pĂĽ Amager. VĂŚggene i den lille entrĂŠ foran køkkenet er tapetseret PHG IRWRJUDĂ&#x20AC;HU DI EÂĄUQ VRP VQLWWHU grøntsager og rører i gryderne. â&#x20AC;&#x2122;Juni økologi 98,6 %â&#x20AC;&#x2122; stĂĽr der med fede typer pĂĽ et A4-print fra den seneste økologimĂĽling. Det hĂŚnger til venstre for døren til køkkenet, hvor lyse barnestemmer denne formiddag blander sig med køkkenleder Anna Guys rolige stemme.

Røre, mĂŚrke, se og smage Selv om pladsen er trang, glider arbejdet let og naturligt. Per pĂĽ fem ĂĽr stĂĽr pĂĽ en lille skammel, mens KDQV LYULJH Ă&#x20AC;QJUH IRUVÂĄJHU DW VNLOOH HW økologisk blomkĂĽlshoved i mindre, mundrette buketter.

Sammen med Karsten Andreassen, som netop er begyndt i arbejdsprøvning, skal han lave pickles.

â&#x20AC;&#x153;

Det er vores børn og børnebørns fremtid, det handler om. Det er sindssygt vigtigt.

ANNA GUY, KĂ&#x2DC;KKENLEDER HAVBLIK

Den 28-ĂĽrige køkkenleder Anna Guy, som selv er mor til tre og har et naturligt tag pĂĽ bĂĽde potter og pander og køkkenets yngste â&#x20AC;&#x2122;medar-

bejdereâ&#x20AC;&#x2122;, som i dag bĂĽde fĂĽr lov til at arbejde med skarpe grøntsagsknive og den hidsige blender.

- Jeg synes, at det er sjovt at lÌre børnene om maden og lade dem røre, mÌrke, se og smage pü rüvarerne, siger Anna Guy, som denne dag serverer rødspÌtter i fad med en salat af hvedekerner, broccoli, spinat, ristede portobellosvampe, masser af persille og en friskblendet urtecreme.

Vi holder lidt af en fest Anna Guy er uddannet ernÌringsassistent og har det seneste halvandet ür haft det daglige ansvar for maden til Havbliks 80 børn i alderen 0-6 ür plus det personale, som passer dem.

Havblik bestür af tre vuggestuer og to børnehavestuer, og af og til vÌlger Anna Guy at tage to-tre børn med i køkkenet, hvor de hjÌlper med at lave dagens menu.

- Jeg prøver at fortĂŚlle dem om alt det, vi laver, og vi snakker ogsĂĽ meget om økologi. SĂĽ plejer vi at høre høj musik og danser rundt i køkkenet. Vi har lidt af en fest. Det er skide sjovt, siger køkkenlederen, mens hun fĂĽr Marvin og Elliot til at sprede frosne bønner i bunden af 17 IDGH RJ IRUGHOH UÂĄGVS WWHĂ&#x20AC;OHWHUQH ovenpĂĽ.

'HW HU PHJDNROGW IRU Ă&#x20AC;QJUHQH VLger Elliot, mens Marvin tager en bid af de frosne bønner.

Det er sindsygt vigtigt - Nu bliver det klamt, fastslĂĽr Marvin, da Anna Guy hĂŚlder ristede portobello-svampe op i plastikbeholderen med salat.

Men forÌldrene roser inddragelsen af børnene, og Anna Guy bliver jÌvnligt spurgt, om ikke snart deres barn mü fü en tur i køkkenet, og hun forstür dem godt. Hun er selv bidt af madlavning, og ser det som sit store mül at fü de sidste 1,4 procent af rüvarerne omlagt til økologi.

- Det er vores børn og børnebørns fremtid, det handler om. Det er sindssygt vigtigt, siger Anna Guy, som holder en karsebakke i hver hünd, mens Marvin og Elliot med varierende succes forsøger at klippe de grønne spirer ned i salaten.

Højdespring i køkkenet Før Anna Guy blev ansat pĂĽ Havblik, arbejdede hun i køkkenet pĂĽ Hermann Koch GĂĽrden, som er et bosted for psykisk handicappede. Her var hun i 2014 med det til at modtage diplom for højdespringermĂĽltidet ved den ĂĽrlige diplomfest pĂĽ Københavns RĂĽdhus, hvor det i begrundelsen bl.a. hed: â&#x20AC;&#x2122;I er pĂĽ meget kort tid gĂĽet fra det

Ugemenuen pĂĽ Havblik Éť Mandag: Éť Tirsdag: Éť Onsdag: Éť Torsdag: Éť Fredag:

Grød Kød/vegetarret Madsalat Fisk Smørrebrød

frosne til det friske og fra det fĂŚrdigproducerede til det hjemmelavede.

I har dermed gennemgĂĽet en ekstraordinĂŚr positiv udvikling, som er mĂŚrkbar for alle borgere, der bor pĂĽ Hermann Koch GĂĽrden.â&#x20AC;&#x2122; I kølvandet pĂĽ diplomet og arbejdet med at hĂŚve økologiprocenten fra ca. 40 til over 90 procent steg Anna Guys faglige stolthed en del grader, og med diplomet som afsĂŚt søgte hun jobbet som køkkenleder i Havblik, hvor hun bĂĽde laver kødpĂĽO J RJ OHYHUSRVWHM RJ UÂĄJHU Ă&#x20AC;VN L HQ lille udendørs grill.

- Jeg har ogsü güet pü et ostekursus, og det er mit mül, at nür jeg om nogle müneder kigger ind i køleskabet, kan jeg sige, at jeg selv har lavet alle tingene.

Anna Guy kan ikke forestille sig at lave mad pĂĽ den konventionelle PnGH RJ KXQ YHQGHU Ă HUH JDQJH tilbage til begrebet: â&#x20AC;&#x2122;det gode hĂĽndvĂŚrkâ&#x20AC;&#x2122; som det centrale element i den glĂŚde, hun oplever ved at arbejde med økologiske rĂĽvarer og lave mad helt fra bunden, og hun vil aldrig vende tilbage til det konventionelle køkken.

- Det var nok lidt nemmere, men ogsĂĽ meget uinspirerende og kedeligt, og da jeg begyndte at lave mad fra bunden, fandt jeg ud af, hvor lidt jeg havde lĂŚrt pĂĽ min lĂŚrerplads.

Kursus gav hende gnisten Anna Guy blev udlÌrt i en privat kantine, hvor økologi var et ukendt begreb, og det var først, da hun efter en kort periode som arbejdsløs blev tilbudt et fem ugers økologikursus i Københavns Madhus, at hun blev tÌndt af tanken om at lave maden fra bunden.

I disse uger er hun igen tilbage pĂĽ skolebĂŚnken, idet Havblik er blevet udvalgt til at deltage i Københavns Madhusâ&#x20AC;&#x2122; projekt â&#x20AC;&#x2122;Køkkenløftet 2016 â&#x20AC;&#x201C; 2017â&#x20AC;&#x2122;, hvor hun kan vĂŚlge at deltage i forskellige faglige inspirationskurser, som skal bidrage til at højne kvaliteten af maden, mĂĽltidet og vĂŚrtsrollen.

- Jeg für ti kursusdage i løbet af et ür, og de giver masser af inspiration, siger Anna Guy, som i nÌste uge skal pü bagekursus.

Da Per (øverst t.v.), Marvin og Elliot var med i køkkenet pü Havblik, lÌrte de büde om, hvor maden kommer fra, og hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvad de SXWWHU L PXQGHQ 'H à HVWH VDQVHU YDU L EUXJ L PDGODYQLQJHQV WMHQHVWH LQGHQ de ovnbagte rødspÌtter landede pü anretterbordet.

9. september 2016 nr. 595

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Nu handler det om at holde fast i økologien Hovedparten af de kommunale køkkener i København har nüet mület om 90 pct. økologi.

Ifølge Københavns Madhus er det nu nødvendigt at sÌtte nye mül FASTHOLDELSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Køkkentjansen er populĂŚr blandt børnene i Havblik. Her hjĂŚlper Marvin og Elliot køkkenleder Anna Guy med at fordele â&#x20AC;&#x2122;megakoldeâ&#x20AC;&#x2122; rødspĂŚtter pĂĽ en bund af bønner i 17 fade til institutionens 80 børn.

Ingen andre byer i verden kan prÌstere en økologiandel pü 90 procent, sü det er forstüeligt, at politikerne i Københavns Kommune er stolte af den rejse, som i løbet af de seneste nU KDU XGIDVHW GH à HVWH NRQYHQWLRnelle fødevarer.

Men ifølge Københavns Madhus er der ikke tid til at hvile pü de økologiske laurbÌr. Erfaringerne viser, at det krÌver en vedholdende indsats at fastholde det høje økologiniveau i alle køkkenerne.

Af samme grund har Københavns Madhus arbejdet pü at udvikle forskellige fastholdelsesstrategier, som skal forankre økologien i de enkelte køkkener og forhindre, at fremtidige sparekrav eller udskiftning i medarbejderstaben für økologiprocenten til at dale.

Kvaliteter i Køkkenløftet - Det handler om at sĂŚtte nye dagsordner og mĂĽl for at fastholde inspirationen til at arbejde med økologi ude i køkkenerne, siger projektmedarbejder Nina Sindballe fra Ă&#x2DC;kologiteamet, som arbejder med fastholGHOVH Sn Ă HUH QLYHDXHU Kursusaktiviteterne under Køkkenløftet har udviklet sig til et centralt element i en fastholdelsesstra-

tegi for de kommunale køkkener i København.

- Det er et tilbud til køkkenerne om at gøre mad og økologi til en mere integreret del af hele institutionen, siger Nina Sindballe.

Selv om hovedfokus i Køkkenløftet ikke er pü økologien, er hun overbevist om, at udviklingsforløbet over to ür i kraft af et mülrettet fokus pü høj kvalitet i forhold til büde rüvarer, forarbejdning, ernÌring og servering vil vÌre med til at fastholde bevidstheden om, at økologien er en vital del af fremtidens bÌredygtige køkken.

Opfordringen til at køkkenerne skal have det økologiske spisemĂŚrke i guld skubber i samme retning, da de fĂŚrreste ønsker at vinke farvel til den prestige, der ligger i det gyldne mĂŚrke. Ă&#x2DC;kologi pĂĽ skoleskemaet Men det kan ikke stĂĽ alene, og nĂĽr kommunen ansĂŚtter nyt personale i køkkenerne, fremgĂĽr det i dag tydeligt af jobopslaget, at de skal vĂŚre indstillet pĂĽ den økologiske tankegang.

I forhold til rekruttering af nyt personale fremhÌver Nina Sindballe desuden det tÌtte samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor økologien er blevet integreret i undervisningen.

- Det betyder, at de nye ernÌringsassistenter og andre studerende har økologi pü skoleskemaet, siger hun.

Vigtigt med tÌtte relationer - Noget af det vigtigste er, at vi har skabt personlige relationer mellem de ansatte i køkkenerne og konsulenterne i Københavns Madhus, og det er vigtigt hele tiden at vise, at vi

er der for køkkenerne. Det kan vÌre nok bare at ringe til dem, siger programleder Pia Rasmussen fra Københavns Madhus.

Løbende anerkendelse af medarbejdernes indsats er vigtig, men selv om omlÌgningen af de kommunale N¥NNHQHU KDU Y UHW L JDQJ L à HUH nU støder hun stadig pü enkelte køkkener, hvor økologien ikke stür øverst pü dagsordenen, og sü bliver der reageret.

- Nür vi ser nogle køkkener, som begynder at falde i økologiprocent, kontakter vi først køkkenerne og ofte ogsü forvaltningen, isÌr nür det gÌlder store køkkener. Et godt samarbejde mellem alle parter er vigtig for fastholdelsen, siger Pia Rasmussen.

Hurtig gevinst koster dyrt Det har bl.a. vĂŚret tilfĂŚldet for enkelte sociale institutioner, hvor personalet gik mere op i, at beboerne RYHUKRYHGHW Ă&#x20AC;N HW PnOWLG HQG RP rĂĽvarerne var økologiske, og sĂĽ er det op til kommunen af fĂĽ køkkenet tilbage pĂĽ det økologiske spor, som politikerne har fastlagt.

Ifølge Pia Rasmussen kan det isĂŚr vĂŚre en udfordring, hvis der er WDOH RP HQ LQVWLWXWLRQ VRP VNDO Ă&#x20AC;QGH besparelser og har et meget presset budget. Men selv om køkkenet kan høste en hurtig gevinst ved at erstatte økologiske rĂĽvarer med billigere konventionelle varer, advarer Nina Sindballe om, at det i sidste ende kan blive en dĂĽrlig forretning.

- Man kan godt spare penge ved at købe konventionelt, men sü mister de ansatte typisk motivationen og den faglige stolthed, som er ürsagen til, at de hver dag yder den ekstra indsats, det krÌver at lave maden fra bunden, siger hun.

Køkkenløftet viser vej til kulinarisk kvalitet FASTHOLDELSE: Køkkenløftet er et to-ĂĽrigt udviklingsforløb og en invitation til de kommunale køkkener i København om at deltage i en fĂŚlles indsats, hvor ledelsen tager ansvar, hvor køkkenet sĂŚtter en ĂŚre i at tilberede kulinarisk, velsmagende og ernĂŚringsrigtig mad, som personalet omkring mĂĽltidet skaber de bedst mulige rammer for. .ÂĄNNHQOÂĄIWHW HU XGYLNOHW DI .ÂĄEHQKDYQV 0DGKXV RJ Ă&#x20AC;QDQVLHUHW DI .ÂĄbenhavns Kommune for at løfte kvaliteten af de offentlige mĂĽltider.

Køkkenløftet er en del af den samlede fastholdelsesstrategi, som skal vÌre med til at sikre, at økologiandelen ikke daler under 90 procent, og mange af madhusets ansatte arbejder med forskellige dele af de fem ben, som tilsammen udgør fundamentet under Køkkenløftet: ɝ Kulinarisk kvalitet ɝ Rüvarekvalitet ɝ Respekt for mültidet ɝ ErnÌringsmÌssig kvalitet ɝ ArbejdsglÌde

Ved udgangen af 2016 forventer Københavns Madhus, at Københavns Kommune er helt i mĂĽl med ambitionen om at mindst 90 procent af rĂĽvarerne i de kommunale køkkener skal vĂŚre økologiske. Udfordringen i de kommende ĂĽr bliver, ifølge Pia Haaning Rasmussen t.v. og Nina Sindballe, at holde fast i det høje økologiniveau, og de peger begge pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;Køkkenløftetâ&#x20AC;&#x2122; og de økologiske spisemĂŚrker som vigtige redskaber i den proces.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. september 2016 nr. 595

Selv om man er lille, kan man godt handle med de største kĂŚder Ă&#x2DC;stjyske dagligvarebutikker fra Coop-kĂŚderne SuperBrugsen og Kvickly har udviklet sig til interessante salgssteder for Tolstrup Ă&#x2020;bler DIREKTE DETAILSALG 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

Tolstrup Ă&#x2020;bler Landbruget rĂĽder over 35 ha

Fra den danske ĂŚblesĂŚson begynder august-september og helt frem til ĂĽrsskiftet pakker Lis Andersen og Holger Hansen hver uge et større SDUWL  EOHU RJ Ă DVNHU PHG IULVNSUHVset ĂŚblemost, som de leverer til seks lokale SuperBrugsen-butikker og en enkelt Kvickly i Ă&#x2DC;stjylland.

Da parret i 2008 plantede de første 10.000 frugttrÌer pü deres lille landbrug nord for Horsens, var det tanken at afsÌtte Ìblerne via Gasa.

De havde tidligere drevet en større planteavlsbedrift, hvor de afsatte kornet til DLG og andre grovvareselskaber.

- Nür du laver bulkvarer, møder du aldrig kunderne, og vi ville gerne tÌttere pü forbrugerne, og havde bedre kontrol over hele vÌrdikÌden, siger Holger Hansen.

Via et lĂŚngere rĂĽdgivningsforløb hos fødevarerĂĽdgivningen i Ă&#x2DC;koloJLVN /DQGVIRUHQLQJ Ă&#x20AC;N SDUUHW ÂĄMQHQH op for potentialet i lokalt salg via dagligvarekĂŚderne og egen gĂĽrdbutik, og de lĂŚrte, hvad der skal til for at gøre sig fortjent til den merpris, som er nødvendig for at gøre en hĂĽndholdt produktion rentabel.

)UXJWSODQWDJH KD PHG 18.000 trĂŚer med bĂĽde ĂŚbler, pĂŚrer og blommer Den største fortjeneste ligger i salget via gĂĽrdbutikken, hvor Tolstrup Ă&#x2020;bler har snor i hele vĂŚrdikĂŚden, men kundestrømmen er langt større i de lokale Coop-butikker, som hver kan sĂŚlge op til 2-300 kg pĂĽ en uge.

Salget til diverse grossister er nemmere at hĂĽndtere, men giver en lavere afregning.

)LORVRĂ&#x20AC;HQ HU HQNHO 9HG DW VSULQJH et led over, kunne de fĂĽ en vĂŚsentlig bedre afregning, og det er nødvendigt i en udfordret frugtbranche, som konkurrerer med billige, udenlandske ĂŚbler.

Rüdgivning übnede øjnene - Man skal holde sine aftaler og levere til tiden, og det er en god ide at fü professionel hjÌlp til at udvikle en

forretningsstrategi og etablere nogle rammer omkring sit eget brand med skilte og emballage. Konsulenterne havde overblik og hjalp os med de rigtige kontakter, siger Holger Hansen.

RĂĽdgivningen sikrede, at parret kunne prĂŚsentere et fĂŚrdigt brand L Ă RW HPEDOODJH PHG PDWFKHQGH KMHPPHVLGH GD GH IRU Ă&#x20AC;UH IHP nU VLden bankede pĂĽ døren i den lokale SuperBrugsen i Gedved, hvor brugsuddeler Mikael Steiniche gennem Ă HUH nU KDU SULRULWHUHW YDUHU IUD ORNDOH producenter.

- De giver os en fordel i forhold til vores konkurrenter, og mange kunder synes godt om, at ĂŚblerne er bĂĽde lokale og økologiske, siger han. Ă&#x2020;blerne kommer i forreste rĂŚkke Af samme grund er bĂĽde han og den hĂĽndfuld andre butikker, som er kommet med i kundekredsen siden, villige til at betale en højere pris for

Ìblerne, som tilmed ofte bliver placeret pü de mest attraktive placeringer i butikkernes frugt- og grøntafdelinger.

PĂĽ den mĂĽde er butikkerne bĂĽde med til at sikre en bedre bundlinje hos Tolstrup Ă&#x2020;bler og bidrager til at brande den enkelte butik og plantagens position som lokal producent.

- Coop har generelt gjort et kÌmpe arbejde for at promovere økologien. Det smitter af, og de butikker, vi handler med, gør et stort arbejde for at fü vores varer frem i forreste rÌkke, siger Lis Andersen.

Hun er uddannet sygeplejerske, og uden for ĂŚblesĂŚsonen er hun tilmeldt et vikarbureau for at skaffe supplerende indtĂŚgter til landbruget.

- Men jeg har sagt, at jeg ikke skal KDYH Ă HUH YDJWHU IÂĄU MXO Store spring fra ĂĽr til ĂĽr Sammen med Holger har hun bereg-

net en fast pris, som butikkerne skal betale for ĂŚblerne.

- Der ligger mange penge i pakkeridelen, sü vi forsøger at sÌlge mest muligt gennem butikkerne og vores gürdbutik, men vi skal have logistik og lagerplads til at hÌnge sammen.

SĂĽ en del ryger til Gasa eller andre grossister, siger Holger Hansen.

Ved prissÌtningen er de desuden nødt til at tage højde for, at der er stor variation i Ìblehøsten fra ür til ür. Derfor er det ogsü nødvendigt at fü en god pris i de ür, hvor der er en stor høst, sü der er lidt tilovers til de dürlige ür.

- Vi leverer en kvalitetsvare og er nødt til at tage os godt betalt. Det er de tyske Ìbler, der sÌtter prisen pü markedet. Dem kan vi ikke konkurrere med, fastslür Holger Hansen, som er meget bevidst om, at kunderne vil se landmanden, sü parret laver en del demoer ude i butikkerne, hvor kiloprisen typisk ligger pü 29,95 kr.

Travle dage i pakkeriet

Sidste ĂĽr havde Tolstrup Ă&#x2020;bler en ringe høst. I ĂĽr landede høsten formentlig pĂĽ knap 100 ton, men det er en arbejdskrĂŚvende opgave at detailpakke ĂŚblerne. Til gengĂŚld betaler de lokale butikker en højere pris.

Arbejdet med at sortere og pakke de nyhøstede discovery-ĂŚbler i etkilo-poser i det lille gĂĽrdpakkeri hos Tolstrup Ă&#x2020;bler er et tidkrĂŚvende hĂĽndarbejde.

Lis Andersen har fat i hvert enkelte ĂŚble for at vurdere, om kvaliteten er i orden. Kun de bedste ender i plastikposerne med ĂŚbleplantagens karakteristiske emballage, som helt bevidst er holdt i â&#x20AC;&#x2122;feminineâ&#x20AC;&#x2122; brunlige og rosarøde nuancer, som skal appellere mest muligt til de kvindelige kunder.

De største og mindste Ìbler blev allerede sorteret fra under selve hø-

sten og ender i bedriftens lille mosteri, sĂĽ de kan sĂŚlges som most sammen med ĂŚblerne.

Da først Tolstrup Ă&#x2020;bler var etableret som et stĂŚrkt brand, blev det nemmere at fĂĽ sideprodukter med, og i sĂŚsonen leverer gĂĽrden bĂĽde blommer, pĂŚrer og bĂŚr til butikkerne.

Tidligere kørte Lis Andersen og Holger Hansen selv ud til de østjyske butikker med ĂŚbler og most, men i ĂĽr, hvor Tolstrup Ă&#x2020;bler forventer at høste op mod 100 ton ĂŚbler, har parret hyret en chauffør til denne opgave. Selv har de nok at gøre med at fĂĽ ĂŚblerne i hus, pakket eller mostet.

Tolstrup Ă&#x2020;bler skal konkurerer med øko-ĂŚbler fra bĂĽde ind- og udland, og erfaringerne viser, at en pris pĂĽ 29,95 kr. giver den bedste forretning. Bliver prisen højere, stĂĽr for mange af kunderne af.

MAD & MARKED

9. september 2016 nr. 595

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Der er ikke lÌngere plads til amatøren i detailhandlen Hvis du für opbygget et stÌrkt brand, har styr pü kvalitet og emballage og kan levere til tiden, kan der vÌre gode penge i at sÌlge lokale sÌsonvarer via udvalgte butikker hos de landsdÌkkende dagligvarekÌder DIREKTE DETAILSALG

Det skal du have styr pü: ɝ Historien bag produktet ɝ Sortiment ɝ Høj kvalitet ɝ Forsyningssikkerhed ɝ Emballage ɝ Logistik ɝ Lagerplads/kølerum ɝ Overhold alle aftaler

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Flere lokale Coop-butikker er villige til at betale lidt ekstra for at at kunne tilbyde deres kunder lokale øko-Ìbler, og for Lis Andersen og Holger Hansen handler det nu om at fü høstarbejde, pakning og logistik til at gü op i en højere helhed.

â&#x20AC;&#x153;

Vi leverer en kvalitetsvare og er nødt til at tage os godt betalt.

HOLGER HANSEN, TOLSTRUP Ă&#x2020;BLER

Lokale varer har de seneste ür vÌret det store mantra for den hjemlige detailhandel, og økologernes hidtidige favntag med lokalt salg via detailbutikkerne viser, at der kan vÌre god økonomi i at levere direkte til et mindre antal lokale kÌdebutikker.

PĂĽ den mĂĽde gĂĽr landmanden uden om de etablerede pakkerier og grossister, som for det meste tager sig godt betalt.

- Jeg oplever, at det er blevet klart nemmere at komme ind pĂĽ hylderne, end det var for bare fem ĂĽr siden, men samtidig er kravene fra detailhandlen blevet skrappere, siger økologikonsulent Bjarne Hansen fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Den økonomiske gulerod er dog ofte sü stor, at der er god grund til at gü efter en plads pü de lokale butikkers hylder. Gennem ürene har han rüdgivet büde gürdmøllerier, mosterier og primÌrproducenter af bÌr, frugt og grønt, som med succes leverer direkte til udvalget butikker, hvor de fungerer som et attraktivt supplement til kÌdens faste sortiment.

En voksende tendens PĂĽ den mĂĽde navigerer producen-

terne uden om kĂŚdernes centrale indkøbsafdelinger, og selv om der LNNH Ă&#x20AC;QGHV DNWXHOOH RSJÂĄUHOVHU RYHU RPIDQJHW DI GHQ WUDĂ&#x20AC;N HU %MDUQH Hansen ikke i tvivl om, at det er en tendens, som vil vokse sig endnu stĂŚrkere i de kommende ĂĽr, i takt med at kĂŚderne bliver bedre til at hĂĽndtere de lokale varer.

- Men det krĂŚver bĂĽde talent, de rigtige fysiske rammer og stor professionalisme at fĂĽ succes med direkte salg til lokale kĂŚdebutikker, siger han.

Købmandstalent og kundekontakt Den vÌsentligste fordel for landmanden er, at han für en mervÌrdi, som gør det muligt at generere sin egen løn, men man skal arbejde for det,

â&#x20AC;&#x153;

Jeg oplever, at det er blevet klart nemmere at komme ind pĂĽ hylderne, end det var for bare fem ĂĽr siden, men samtidig er kravene fra detailhandlen blevet skrappere.

Ă&#x2DC;kologikonsulent Bjarne Hansen fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har mange ĂĽrs erfaring med at rĂĽdgive produFHQWHUQH RJ KDQ RSIRUGUHU Ă HUH WLO DW slĂĽ sig sammen om fĂŚlles regionale brands.

forklarer Bjarne Hansen.

Det ved han bl.a. fra sin rolle som konsulent for Korsmedergürd ved Randers, som büde sÌlger egne grøntsager og Ìg fra sin egen gürdbutik, via fødevarefÌllesskaber, detailbutikker, restauranter og grossister.

- Det er lidt af en livsstil, hvor man skal have hele familien med, og det er nødvendigt med et vist købmandstalent og lysten til at hündtere en tÌttere kundekontakt, siger den garvede konsulent.

Er der balance i tingene Gennem ürene har han rüdgivet mange økologer, og han har selv tidligere leveret egne grøntsager til detailbutikkerne. Derfor ved han, hvad der krÌves, og at det er nødvendigt at gøre et grundigt hjemmearbejde, før man opsiger kontrakten med den

BĂĽde Coop og Føtex satser pĂĽ lokale varer KĂŚdernes interesse for lokale varer er en langsigtet investering Som økologisk fødevareproducent behøver du ikke lĂŚngere at kunne forsyne en hel dagligvarekĂŚde med dine produkter for at komme ind i varmen. TvĂŚrtimod er lokale varer kommet i sĂĽ høj kurs, at bĂĽde Coop og Dansk Supermarked kappes om DW In Ă&#x20AC;QJUH L GH PHVW LQWHUHVVDQWH ORkale produkter med den helt rigtige historie.

- Vi er oppe pĂĽ ca. 200 lokale produkter og har omkring 150, som fungerer rigtig godt, siger Christian

Christensen, der er chef for lokale varer hos Coop.

Han erkender samtidig, at Coop i lighed med kÌderne under Dansk Supermarked endnu ikke er i stand til at hündtere kød og ferske varer samt frugt og grøntsager fra lokale producenter, hvis varerne skal distribueres via kÌdernes centrallagre.

Varer â&#x20AC;&#x2122;Her fra egnenâ&#x20AC;&#x2122; I øjeblikket gennemfører Coop en test af varer â&#x20AC;&#x2122;Her fra egnenâ&#x20AC;&#x2122; i en stribe fynske butikker, og det er tanken, at konceptet med egnsvarer skal bredes ud til butikker i hele landet.

- Alene i løbet af de seneste 12 müneder har vi haft en vÌkst i salget

faste grossist og banker pü hos den lokale købmand med sit produkt under armen.

- Man skal gøre op med sig selv, om merindtÌgten stür mül med det ekstra arbejde, man har med at skabe og vedligeholde sit brand og pakke og bringe varerne ud til butikkerne, siger Bjarne Hansen.

Udfordringer er der nok af - en af de helt store er efter hans vurdering usikkerheden om produktionens størrelse.

- Nogle afgrøder er mere stabile end andre, men hvis man producerer bĂŚr, frugt og grøntsager, kan der vĂŚre store udsving i produktionen fra ĂĽr til ĂĽr, og det gør det vanskeligt for butikkerne at planlĂŚgge salget â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr hvis alle produkterne kommer fra ĂŠn enkelt producent, siger Bjarne Hansen.

Gü sammen om fÌlles brand Mens eksempelvis det lokale fødevarefÌllesskab ofte har stor forstüelse for diverse Ìndringer og udsving i leverancerne, er det et noget mere stramt set-up, hvis man er leverandør til detailbutikkerne, som sjÌldent bryder sig om tomme hylder.

For at gøre produktionen mindre sürbar rüder Bjarne Hansen for det meste producenterne til at etablere et forretningskoncept, der hviler pü à HUH EHQ L IRUP DI IRUVNHOOLJH NXQGHtyper, da det er for risikabelt at binde sig til en enkelt storkunde.

- Nür man leverer til detailbutikker, krÌver det desuden høj leveringssikkerhed, sü det kan vÌre en god ide, KYLV à HUH ORNDOH SURGXFHQWHU JnU VDPmen om et fÌlles, reginalt brand. Det var jo faktisk den müde, hele andelstanken i sin tid blev født pü.

Bjarne Sidelmann fra Go Local DUEHMGHU LQWHQVW Sn DW VNDIIH à HUH lokale varer til landets Føtex-varehuse.

af nye varer pĂĽ 25 mio. kr., og mĂĽlet er, at mindst 600 Coop-butikker skal tilbyde kunderne fag med regionale varer ved udgangen af 2018, siger Christian Christensen.

Han sammenligner lanceringen af lokale varer med Apples lancering af AppStore.

- Der ligger en stor guldgrube, som vi bare skal grave ned i, og de lokale varer er et langsigtet strategisk tiltag

hos Coop, som ikke gĂĽr vĂŚk igen.

Bedre balance i Føtex OgsĂĽ Føtex arbejder mĂĽlrettet mod Ă HUH ORNDOH YDUHU 2SJDYHQ PHG DW Ă&#x20AC;QGH GHP HU ODJW L K QGHUQH Sn GLrektør Bjarne Sidelmann fra Go Local.

- Det er en møjsommelig vej, vi gür. Lidt som da økologien blev grundlagt for mange ür siden. Vi er

gĂĽet et stykke ad vejen, men vi er slet ikke i mĂĽl endnu. Men det kommer vi. For alle forbrugertrends peger i den retning, siger han.

Aktuelt arbejder han pü at skabe den rigtige bredde i sortimentet, og fra uge 41 vil der vÌre en vÌsentlig bedre balance mellem fødevarer og drikkevarer pü de to hyldefag, som p.t. er reserveret til lokale varer i Føtex, som eksempelvis marmelader, mel, pesto og most, som alle har en vis holdbarhed.

- Vi arbejder pĂĽ at fĂĽ ĂŚndret balancen, og det er mĂĽlet, at vi skal gĂĽ fra ca. 50 til 75 forskellige lokale varer i butikkerne, siger Bjarne Sidelmann. jb@okologi.dk

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. september 2016 nr. 595

Kender du 1-2-3-guiden?

For mange kan det virke uoverskueligt at skulle sĂŚtte sig ind i alle de regler, der skal tages Â&#x160;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x203A;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;ÇĄ Â?¤Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â? starter sin egen fødevaÂ&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; HJĂ&#x2020;LP TIL SELVHJĂ&#x2020;LP AF IRENE BRANDT Hjemmesiden www.lokalafsaetning.dk er et rigtig godt sted at starte, hvis man er landmand med drømme om at udvikle sin virksomhed i retning af direkte salg fra gĂĽrden. Her kan man nemlig ved hjĂŚlp af tre klik hente en udførlig guide, der besvarer en hel del af de spørgsmĂĽl, der melder sig, nĂĽr man uden forudgĂĽende kend-

skab til fødevarebranchen ønsker at kaste sig ud i dette arbejdsomrüde.

- FormĂĽlet med hjemmesiden er at guide de smĂĽ producenter, der ikke er helt sikre pĂĽ, om de skal tage skridtet. Ved hjĂŚlp af guiden fĂĽr de HW Ă&#x20AC;QJHUSHJ RP KYRU RPIDWWHQGH GHW er for eksempel at lave marmelade af sine overskydende bĂŚr, siger Tine Fallesen fra Comida FødevarerĂĽdgivning, der sammen med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har udviklet hjemmesiden.

Overskueligt lokalafsaetning.dk udmÌrker sig ved at strukturere den viden, der allerede er tilgÌngelig i vejledninger og guides, som ligger pü fødevarestyrelsens hjemmeside.

- Ved hjĂŚlp af 1-2-3-guiden fĂĽr man adgang til den viden, der er relevant for den type virksomhed, man

Pü www. lokalafsaetning.dk er en udførlig guide kun tre klik vÌk. ønsker at kende reglerne for, og det er en stor hjÌlp for mange, da det kan vÌre svÌrt at overskue, hvilke vejledninger, der er relevante, og hvilke, der ikke er, siger Tine Fallesen.

HjÌlp til deklarationer Fra og med 13. december i ür skal med fü undtagelser - alle fødevarer, der sÌlges i emballage, indeholde en nÌringsstofdeklaration.

- Vi er sammen med Ă&#x2DC;kologisk

Landsforening i fuld gang med at udvikle endnu en service, som ogsĂĽ vil blive tilgĂŚngelig fra lokalafsaetning. dk, siger Tine Fallesen.

Ved hjĂŚlp af den nye hjemmeside NDQ PDQ In EHUHJQHW QÂ ULQJVVWRĂ&#x20AC;QGholdet af sine produkter.

- Man kan endda afslutte sessionen med at printe en label lige til at sÌtte pü emballagen, fortÌller Tine Fallesen. Hun tilføjer: - Dog kan man denne gang ikke nøjes med tre klik, der skal mange

til; men man besvarer et spørgsmĂĽl ad gangen, og afhĂŚngigt af, hvad man har svaret, føres man videre til det nĂŚste spørgsmĂĽl. NĂĽr alle spørgsmĂĽl er besvaret, beregner et program pĂĽ hjemmesiden nĂŚULQJVVWRĂ&#x20AC;QGKROGHW Sn EDJJUXQG DI standardvĂŚrdierne for nĂŚringsstofindholdet i de rĂĽvarer, der indgĂĽr i fødevaren.

I løbet af efterüret vil den nye service blive tilgÌngelig pü hjemmesiden.

Start smĂĽt men tĂŚnk stort Hvis du ønsker at starte direkte salg af dine produkter, er det nødvendigt med en forretningsplan - uanset om den kun Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; eller er skrevet pĂĽ glittet papir FORRETNINGSPLAN AF IRENE BRANDT

- PlanlĂŚgning er den bedste mĂĽde at undgĂĽ ubehagelige oplevelser pĂĽ i forbindelse med start af ny virksomhed, siger Else Torp Christensen, der arbejder med projektudvikling og projektservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Hun har efterhünden vÌret sparringspartner for mange landmÌnd, der drømte om at starte direkte salg af gürdens produkter.

- Der er nogle grundlÌggende ting, man skal have styr pü, inden man begynder at realisere drømmen - for ens egen skyld, men ogsü af hensyn til for eksempel bank, kommune og fødevaremyndigheder, fortÌller Else Torp Christensen.

Hun sammenfatter her de forskellige omrĂĽder, der skal overvejes, til en forretningsplan: RammevilkĂĽr Begrebet â&#x20AC;&#x2122;rammevilkĂĽrâ&#x20AC;&#x2122; dĂŚkker over DOOH GH WLQJ PDQ LNNH VHOY KDU LQGĂ \delse pĂĽ, men som har betydning for, om planerne kan realiseres. Det kan

vÌre krav til fødevaresikkerhed eller kommunens lokalplaner, som kan vÌre en sÌrlig udfordring, nür der er tale om, at virksomheden skal ligge i en landzone.

Bortset fra salg af frisk frugt og grønt, er alt direkte salg fra gürden underlagt fødevarekontrollen og bestemmelserne i fødevarelovgivningen, siger Else Torp Christensen og fortsÌtter: - Man skal altsü sÌtte sig ind i, hvilke muligheder, begrÌnsninger og omkostninger, der er i forhold til fødevarekontrol. IsÌr har omkostninger til for eksempel salmonellakontrol vÌret en overraskelse for mange. Og hvad angür reglerne i fødevarelovgivningen kan man lige sü godt acceptere, at de er der og indrette sig derefter. Her kan man i dag fü rüdgivning fra fødevarestyrelsens konsulenter, inden man gür i gang med en produktion, og det er en stor fordel.

Kend dine egne begrĂŚnsninger NĂĽr man har styr pĂĽ rammevilkĂĽrene, skal man kende sine egne begrĂŚnsninger.

- Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad og i hvor store mÌngder man vil producere. Døgnet har kun 24 timer, og hvis man baserer sin forretning pü, at man skal sÌlge mere, end man kan følge med til at producere, sü skal man ansÌtte hjÌlp, siger Else Torp Christensen.

Man skal altsĂĽ have en ret prĂŚcis forestilling om, hvor arbejdskrĂŚvende produktionen er - i marken/stalden, nĂĽr produkterne skal hĂĽndteres og sĂŚlges, hvor megen tid man skal

bruge pĂĽ analyser, egenkontrol og kontrol fra myndighederne - for slet ikke at glemme alle de administrative opgaver.

Hvad ønsker kunderne SÌlger man sine produkter til lokale dagligvareforretninger skal man ogsü kende de krav, butikkerne stiller til mÌngde, emballage, leveringssikkerhed og sü videre. I det hele taget skal man vÌre bevidst om, hvilke afsÌtningskanaler, der passer bedst til den produktion, man ønsker at lave, og hvilke krav de forskellige kanaler stiller til produktionen.

- Man skal vÌlge den afsÌtningskanal, der giver det bedste økonomiske resultat, men som ogsü passer bedst til ens eget temperament og til den tid, man har til sin rüdighed. Ikke mindst skal man vÌre realistisk omkring, at man kun kan vÌre Êt sted ad gangen. Det kan vÌre hyggeligt at stü pü et torv, men det er ogsü tidskrÌvende - og müske taber man indtjening i produktionen og hjemmesalget, nür man selv er vÌk fra gürden, siger Else Torp Christensen.

Hun tilføjer: - Og sü skal man kende markedet: Hvad efterspørger kunderne, hvilke kunder er man interesseret i, hvem er ens konkurrenter, hvor meget kan man fü for sine produkter? Svaret pü disse spørgsmül er grundlaget for at vurdere, hvor meget man kan forvente at omsÌtte for.

Men aller vigtigst er det, at man har fuldstĂŚndigt styr pĂĽ sine omkostninger og afsĂŚtningspotentialet i produktionen.

- Har man ikke det, bliver indtje-

ningen mĂĽske for lille, konstaterer Else Torp Christensen.

Samarbejde og sparring - GĂĽrdbutiksudvalget I Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have kendskab til, hvilken udvikling man kan forvente pĂĽ omrĂĽdet, understreger Else Torp Christensen.

Hun opfordrer ogsĂĽ til, at man i VLQ RPJDQJVNUHGV Ă&#x20AC;QGHU HW SDU VW\Nker, der er stĂŚrke pĂĽ relevante omrĂĽder, hvor man selv er svag.

- Der er brug for mange kompetencer, nĂĽr man bĂĽde skal producere, markedsføre, forarbejde, afsĂŚtte og forhandle egne produkter, og de fĂŚrreste kan det hele. SĂĽ er GHW JRGW DW Ă&#x20AC;QGH HW SDU VW\NNHU PDQ kan sparre sine idĂŠer med, siger Else Torp Christensen.

Sparringspartneren kan ogsĂĽ vĂŚre en konsulent eller en anden landmand, der selv har vĂŚret igennem den proces, man er pĂĽ vej ind i.

- Med mindre, der er tale om en nabo, som laver prĂŚcist det samme, som man selv har planer om at lave, sĂĽ vil man hurtigt opdage, at man KDU Ă HUH NROOHJDHU HQG NRQNXUUHQter. Derfor er der ogsĂĽ mange landmĂŚnd, der arbejder med direkte salg, der udvikler et samarbejde med hinanden omkring produktionen og afsĂŚtningen, siger Else Torp Christensen.

Hun understreger, at samarbejder ogsü krÌver stillingtagen, inden de startes: - Man skal gøre sig klart, hvor mange man skal samarbejde med under vejs - og ikke mindst, hvordan

Else Torp Christensen er fødevarerĂĽdgiver i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

et samarbejde püvirker økonomien i ens egen virksomhed.

Start smüt Det sidste rüd fra rüdgiveren er ogsü det vigtigste: - Start smüt - men tÌnk stort. Eller med andre ord: Det gør ikke noget, at man drømmer om at vÌre en stor aktør pü markedet; men det er tilrüdeligt at starte i det smü og derefter knopskyde virksomheden til succes.

Har man først lĂĽnt en frygtelig masse penge til at realisere projektet, sĂĽ skal der ikke megen tilbagegang til, før det hele vĂŚlter. Hvis man i stedet tager udviklingen skridt for skridt i takt med, at man har økonomisk mulighed for at ekspandere, sĂĽ har man bedre mulighed for selv at vende modgang til en ny succes. Hvis det for eksempel ikke lykkes at skabe en fuldtidssucces med en gĂĽrdbutik, sĂĽ NDQ PDQ UDIĂ&#x20AC;QHUH VLQ QLFKHSURGXNtion og fortsĂŚtte pĂĽ et niveau, hvor der bĂĽde er elementer af hobby og forretning i virksomheden, siger Else Torp Christensen.

MAD & MARKED

9. september 2016 nr. 595

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Hold fest for et mĂŚrke Fødevarestyrelsen har netop søsat en kampagne, som skal øge kendskabet til det voksende antal spisemĂŚrker, som de seneste ĂĽr er regnet ned over kommunale køkkener, kantiner, cafĂŠer og restauranter SPISEMĂ&#x2020;RKER AF JAKOB BRANDT

Fredag i denne uge er udnÌvnt som festdag for de økologiske spisemÌrker og de mange køkkener, som har gjort sig fortjent til mÌrkerne.

Ved avisens deadline havde ikke fÌrre end 1789 køkkener i Danmark opfyldt betingelserne for at skilte med det økologiske spisemÌrke i enten bronze, sølv eller guld, som viser, hvor stor en andel af rüvarerne, der er økologiske.

Men nĂŚsten otte ĂĽr efter introduktionen er der stadig for fĂĽ borgere, som kan afkode Ă&#x2DC;-mĂŚrkets graduerede lillesøstre.

Derfor lancerer Fødevarestyrelsen i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og andre samarbejdspartnere en landsdĂŚkkende kampagne, hvis vigtigste mĂĽl er at øge kendskabet til spisemĂŚrket.

Det er Maria Dyrby Nielsen fra Fødevarestyrelsen, som er projektleder pü kampagnen. Da hun ikke har füet en stor pose penge til formület, har hun lavet et set up, hvor grundidÊen gür ud pü, at køkkenerne skal fejre sig selv og sprede budskabet om deres spisemÌrker og økologien via billeder og smü historier pü de sociale medier.

Kun halvt sĂĽ kendt som det røde Ă&#x2DC; - Mens alle kender Ă&#x2DC;-mĂŚrket, er der kun 47 procent, som kender spisemĂŚrkerne, og jeg tror, at der mangler noget branding ude i køkkenerne, siger Maria Dyrby Nielsen om baggrunden for kampagnen.

Den omfatter bl.a. to fotokonkur-

Antallet af økologiske spisemÌrker vokser støt

2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0

Arla Unika lancerer ny mejeriserie

2009 2010

2011

2012

ranter, kantiner og andre spisesteder, kan bidrage med skĂŚve og sjove billeder.

- Køkkenerne skal vise, at de er med pü mÌrkerne og gør noget ved økologien, siger Maria Dyrby Nielsen.

Hun opfordrer køkkenerne til at fejre deres økologiske spisemÌrke sammen med deres brugere og spisende gÌster og dele billeder fra dagen med resten af Danmark via Instagram og Facebook.

- Hvis det bliver en succes, hĂĽber jeg, at fejringsdagen kan blive til en fast tradition.

rencer, hvor büde ansatte i køkkenerne og de mennesker, der spiser maden fra de spisemÌrkede restau-

2013

2014

2015

2016 aug-16

Fest for mÌrket Fredag den 9. september bliver en økologisk fejringsdag, for de køkkener og spisesteder, der har det økologiske spisemÌrke. ɝ Kampagnen for de økologiske spisemÌrker kører i perioden 5. til 18. september. ɝ SpisemÌrkerne vil isÌr vÌre synlige pü de sociale medier med budskabet: Vi har mÌrket de økologiske spisesteder for dig - kig efter spisemÌrket. ɝ Se mere pü: www.øko-spisemÌrket.dk.

Den danske stand fylder mest i Malmø Nordic Organic Food Fair ligner en perfekt indgang til det hastigt voksende detailmarked for økologi i Sverige, vurderer eksportchef Helene Birk

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

voksede med 38 procent, og dermed er et af de hurtigst voksende markeder, siger Helene Birk.

11, 16, 23â&#x20AC;Ś OvennĂŚvnte talrĂŚkke viser antallet af danske producenter pĂĽ Organic Denmarks fĂŚllesstand pĂĽ Malmømessen Nordic Organic Food Fair i henholdsvis 2014, 2015 og i indevĂŚrende ĂĽr. Arrangørerne forventer, at de ca. 200 økologiske udstillere vil trĂŚkker ca. 4500 indkøbere og andre fagfolk til messecenteret i Malmø i midten af november.

Ifølge eksportchef Helene Birk fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening illustrerer tallene ganske godt den udvikling, som den unge messer er inde i.

- Det er stadig en ret lille messe, men den vokser hvert ür, og den er isÌr velegnet for mindre producenter, som vil ind pü det svenske detailmarked for økologi, som sidste ür

Gevinst for alle Hun beskriver messen som en ideel NUDYOHJnUG IRU Ă&#x20AC;UPDHU VRP ÂĄQVNHU DW tage de første skridt ud pĂĽ eksportmarkedet, og det er et ideelt sted at styrke det nordiske netvĂŚrk og fĂĽ en fornemmelse af, hvad der sker i markedet.

Sidste ür blev messen besøgt af knap 4.000 gÌster, og Helene Birk vurderer, at ca. to ud af tre er svenskere, men der kommer ogsü indkøbere fra resten af Norden og IUD à HUH HXURS LVNH ODQGH VRP HU interessante markeder for danske produkter.

- NĂŚsten halvdelen af virksomhederne pĂĽ fĂŚllesstanden har vĂŚret med hvert ĂĽr, og via tilbagemeldingerne fra udstillerne ved vi, at alle VLGVWH nU Ă&#x20AC;N Q\H HNVSRUWNXQGHU L

EKSPORT

Nordens øko-messe â&#x20AC;&#x2122;Dedikeret til økologi â&#x20AC;&#x201C; den eneste messe for økologiske drikke- og fødevarer i den nordiske region.â&#x20AC;&#x2122; SĂĽdan prĂŚsenterer arrangører af Nordic Organic Food Fair Malmø-messen, som i ĂĽr bliver afholdt for femte gang. Éť Udstillere:

ca. 200

Éť GĂŚster:

ca. 4500

0DOPÂĄ RJ Ă HUH NRP KMHP PHG GDQske kunder, siger Helene Birk.

Inspirationstur til Stockholm Eksportchefen glĂŚder sig over, at PDQJH GDQVNH Ă&#x20AC;UPDHU KDU YDOJW at deltage i den inspirationstur til Stockholm, som Organic Export Academy har arrangeret i nĂŚste uge.

PĂĽ turen fĂĽr deltagerne pĂĽ kort tid

Anders Kok fra Biogan er en af de grossister, som har deltaget i Malmømessen hvert ür, siden den übnede, og han er ogsü med pü Organic Denmarks fÌllesstand til november. indsigt i Stockholms stigende udbud af økologiske fødevarer samt inspiration til, hvordan de kan afsÌtte deres økologiske produkter pü det svenske marked, som er det nÌstvigtigste eksportmarked for danske øko-produkter.

Programmet er tilrettelagt som en to-dags tur med fokus pü inspiration til økologiske fødevarer, nye emballageidÊer og designs.

MEJERI: Arla lancerede i denne uge et nyt økologisk gourmetbrand ESSENS, som udspringer fra Arla Unika-universet, som er mest kendt for sine gourmetoste, der er udviklet til danske topkokke.

ESSENS-serien bestĂĽr af seks SURGXNWHU ² EODQGW DQGHW NHĂ&#x20AC;U Ă ÂĄGH RJ GREEHOWV\UQHW smør, som allerede nu er i handlen i Meny-kĂŚdens butikker.

- Med ESSENS fra Arla Unika har vi haft fokus pü at skabe en økologisk mejeriserie, som fastholder den store smag fra naturens side. siger brand manager Line Holmen.

Føtex für 200 nye økologiske varer DETAILHANDEL: Henover de kommende uger udvider supermarkedskÌden føtex sit økologiske udvalg med over 200 nye varer.

Udvidelsen skyldes en stÌrk interesse for økologi blandt kÌdens kunder og et markant øget øko-salg.

- Ă&#x2DC;kologi er blevet allemandseje, og der er stor vĂŚkst i øko-salget i alle egne af Danmark. Vi oplever isĂŚr, at salget af økologisk frugt og grønt, brød, kager og drikkevarer stiger. Derudover kan vi se, at vi har stor vĂŚkst i børnefamilier, som ogsĂĽ køber ekstra meget økologi. Allerede her til efterĂĽret nĂĽr vi den økologiske omsĂŚtning, som vi havde forventet at nĂĽ om et ĂĽr. Derfor ønsker vi at gøre det endnu mere interessant at handle økologi i føtex ved at sikre et endnu bredere udvalg af økovarer, siger kĂŚdedirektør, Thor Jørgensen.

SĂŚlg rensede ĂŚnder direkte fra gĂĽrden STALDĂ&#x2DC;RSSALG: Forbrugere, supermarkeder og restauranter kan langt om lĂŚnge købe friske ĂŚnder uden tarme, krĂĽse og hjerter direkte ved stalddøren.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Indtil nu har smü andeproducenter ikke haft mulighed for at sÌlge Ìnder uden indvolde til de danske middagsborde. Det er der nu lavet om pü, hvor første del af miljø- og fødevareministerens stalddørspakke er trüdt i kraft.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. september 2016 nr. 595

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 13. september kl. 19â&#x20AC;&#x201C;22. Snapseurter og lĂŚgeplanter i den bivenlige have. Anemette Olesen, forfatter til â&#x20AC;?De gamle lĂŚgeurterâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?Den lille søde om honningâ&#x20AC;?, vil fortĂŚlle med dias, hvordan vi kan indrette haven med urter, der bĂĽde er til gavn for os og bierne.

Der bliver opskrifter og plantelister at tage med hjem. Mødested: Randers Naturcenter, Gudenüvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: 2911 0073. Pris: 135 kr. (medl.

JQ HMJK ³JNKNFHRJ J@ƤD SD NF kage. Arr: Byøkologisk Forum.

24. sep. kl. 11-15. Lav Ìblemost. *NL LDC DFMD ¥AKDQ O¥QDQ NF gü med frisk presset most. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, nür bare det ikke er rüddent. Medbring forskyllet frugt og emballage. Forundringens have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Pris: 4 kr. pr. liter. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail oeko@vestjyllandshojskole.dk. Arr: Forundringens have.

27. september kl. 9.30â&#x20AC;&#x201C;16.00.

GMO-konference: Danmark har fĂĽet nye regler for godkendelse

af GMO-afgrøder, süledes at Folketinget nu selv bestemmer, om der mü dyrkes GMO-afgrøder i Danmark. Det skete som følge af et EU-regulativ fra oktober 2015, som førte til en Ìndring af den danske GMO-lovgivning. Er der stadig grund til forsigtighed? Danske og udenlandske forskere giver en aktuel vurdering af de risici, der er knyttet til dyrkning af GMOafgrøder, sprøjtning med ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, samt risici for sundhed for dyr og mennesker. Sted: Landstingssalen, Christiansborg. Forplejning: 100 kr. pr. person (deltagelse gratis). Flere oplysninger samt tilmelding til konferencen (nødvendig) pü noah.

CJ FLN JNMEDQDMBD QQ -. '

foran Det Gamle RĂĽdhus i Randers.

Oplysninger pü tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.

at undgü gift og andre tilsÌtMHMFRRSNƤDQ

November 23. november 2016: Workshop med internationale gÌster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gÌster fra ind- og udland, som vil fortÌlle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. Dagen vil omhandle CQHESRE¥KKDRRJ@ADQ ƼM@MRHDQHMF @E jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere.

-DSUÂĄQJRLÂłCD @EGNKCDR OÂ 'NSDK 2HM@STQ '@Q@KCRJÂĄQ UDC 5DIKD EQ@ klokken 09.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug

Tarme i topform. Irene Brøndum, Majbritt L. Engell og Oluf Borbye Pedersen. 256 s. 269 kr.

Politikens Forlag & I Form. â&#x20AC;&#x2122;Spis dig til sundhed, energi og velvĂŚreâ&#x20AC;&#x2122;. Der bor omkring 100 Oktober billioner bakterier i tarmen pĂĽ 22. oktober kl. 10-14. Ă&#x2020;blernes 29. november - 2. december. Agro- et helt almindeligt menneske. dag, som er en del af BørneKultur- mek 2016. ,"' ,DRRDBDMSDQ 'DQ- Nogle er livsnødvendige for Ugen. Det bliver igen pĂĽ RĂĽdhustor- MHMF 5@QCDUDI 'DQMHMF os, og andre er mest bare til UDS GUNQ CDQ AKHUDQ ĆŚDQD RS@MCD NF Kom forbi Ă&#x2DC;kologisk Landsfor- gene. aktiviteter med ĂŚbler,, og hvert ĂĽr ening pĂĽ stand nr. D3356. Se mere Ved at spise det, der er godt for OQÂłUDQ UH @S ĆĽMCD MNFDS MXS LDC pĂĽ www.agromek.dk. Arr: Agro- de sunde tarmbakterier, bliver ĂŚbler. I kan gratis fĂĽ presset en bĂŚ- mek.

DMR FDMDQDKKD UDKADƼMCDMCD Oplysninger til Tid & Sted ENQADCQDS #DS G@Q ƼQD JUHMCDQ repose Ìbler fra jeres egen have mailes til ab@okologi.dk testet med en 14-dages-kur. til saft. I skal selv medbringe en beholder. Mødested: Rüdhustorvet LÌs om forløbet og resultatet og prøv opskrifterne pü de 60 retter, der für maven i topform.

Og det er sjovt nok en fordel

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI

Markvandring Multiplant Tid: 13. september 15.00 â&#x20AC;&#x201C; 17.00 Sted: Blichers AllĂŠ 20, 8830 Tjele Vi starter med en kort introduktion af projektet. Herefter gĂĽr vi i forsøget og ser urteblandingerne og hører om resultater fra de forskellige delforsøg. Herefter vil der vĂŚre en fremvisning af bioraffineringsanlĂŚgget, som udvinder protein fra grøn biomasse.

Temadag om jordfrugtbarhed og faste kørespor Tid: 15. september 9.30 - 16.00 Sted: SkiftekĂŚr Ă&#x2DC;kologi, Søren Lolks Vej 2, TĂĽsinge, 5700 Svendborg Der inviteres til temadag pĂĽ SkiftekĂŚr med fokus pĂĽ jordfrugtbarhed. Projekterne Ă&#x2DC;kologi i Sporet og Jordfrugtbarhed gennem organisk stofmanagement for grønsagsproducenter danner rammen om dagen. Dagen vil foregĂĽ i marken og indenfor og kombinere teori og praksis om teknik og plantefaglige emner. Der vil vĂŚre oplĂŚg og deltagelse af danske og udenlandske forskere samt fremvisning af maskiner.

Inspirationsdag Det Samfundsnyttige Landbrug Tid: 21. september 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 13.00 Sted: Westergaards Planteskole, Rynkeby Hestehave 42, 5300 Kerteminde Hør om samfundsnyttigt landbrug, om natur og rehabilitering og om samarbejde mellem kommune og landbrug med henblik pĂĽ at skabe meningsfuld beskĂŚftigelse.

Seminar om aktuelle emner i mark og stald Tid: 21. september 13.00 - 16.00 Sted: Hinge Osteri, Tanghusvej 14, 8620 Kjellerup Seminar om økologiske løsninger i mark og stald, som virker! PĂĽ seminaret vil der vĂŚre faglige oplĂŚg og diskussioner om emnerne â&#x20AC;?KvĂŚg, klima og naturplejeâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?Recirkulering og kulstof i sĂŚdskiftetâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?Sammen om lokal foderproduktionâ&#x20AC;?.

Inspirationsdag om økologisk markdrift Tid: 22. september 9.30 â&#x20AC;&#x201C; 17.00 Mødested: Kokholm 2, 6000 Kolding Tag med pĂĽ faglig øko-bustur med oplĂŚg og inspirerende demoer af efterafgrøder, rapsdyrkning, drĂŚning, sĂĽmaskine-test i hybridrug og nye rĂŚkkedyrkningssystemer. Vi har tre stop undervejs, og der bliver masser af mulighed for at sparre med kollegaer og konsulenter.

Ă&#x2DC;KOLOGI

Vegetar. Ditte Ingemann. 304 s.

300 kr. Politikens Forlag.

Ditte Ingemann er en af de kendte fortalere for økologi, og her har hun samlet 140 grønne hverdagsopskrifter til de kødløse dage â&#x20AC;&#x201C; og alle dage kan uden problem vĂŚre kødløse.

Bogen indledes med en kort oversigt over de vegetariske basisvarer, hvoraf en del vil vĂŚre aldeles ukendte for nybegyndere, og man behøver ikke vĂŚre bange for proteinmangel, for hvis man følger opskrifterne, fĂĽr man alt, hvad man behøver â&#x20AC;&#x201C; inklusive velsmag.

AB

ERHVERV

Er du klar til efterüret har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

SĂĽ, mangler du noget, inden dagene bliver korte, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Generationsskifte . . .

Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk /økologikonsulenterne.dk

Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

9. september 2016 nr. 595

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ

Hvor mange gaver glæder et helt år?

Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.okologiogerhverv.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

ØKOLOGI

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

ERHVERV

De næste numre

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER

Udkommer 23. sep.

7. okt.

Annoncedeadline 13. sep.

27. sep.

Nr. 596 597

28. okt.

11. nov.

25. nov.

9. dec.

11. okt.

1. nov.

15. nov.

29. nov.

598 599 600 601

13. jan.

3. jan.

602

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

for dig og for naturen

Husk næste års høst starter allerede nu!

Skal frøukrudtet bekæmpes uden kemi? Så opnås det maksimale resultat med ”Flex-weeder”, uanset om afgrøden står i række eller er bredsået, om det er på sand eller ler, om det er nyspiret eller højt har ingen betydning for CMN Flex-weeder.

CMN Flex-weeder fås i 3–20 m arbejdsbredde.

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

Læs mere: Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

CMN Radrenser til alle rækkeafgrøder fra 20-75 cm.

Vandret gennemskæring, stor frihøjde.

Kan leveres med eller uden såmaskine, frontmontering, eller kamerastyring.

Har du styr på rodukrudt? Hvis ikke, tilbyder vi rodukrudtets værste fjende: CMN kvik-killer med eller uden såmaskine.

CMN kvik-killer fås i størrelserne 2, 3, 4 og 6 m med eller uden harve.

Ring til os på tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostningerne nede.

9. september 2016 nr. 595

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

I Lejre Kommune hørte delegationen fra Bhutan den spĂŚndende fortĂŚlling om kommunens arbejde med økologi. Fra venstre ses Kinga Wangdi, RSPN, Rinchen Wangmo, RSPN Tina Unger, bĂŚredygtigheds-koordinator i Lejre Kommune, Jesper Saxgreen, nĂŚstformand i Ă&#x2DC;Ls Ulandsudvalg, direktør Kinley Tenzin, RSPN og Tsewang Lhudup, Ă&#x2DC;L.

Bhutanere sĂĽ pĂĽ dansk økologi Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har indledt et samarbejde med Bhutans naturfredningsforening. Samarbejdet skal bidrage til, at det lille bjergland i Himalaya nĂĽr sit ambitiøse mĂĽl om at alt landbrug i landet skal dyrkes efter økologiske principper SAMARBEJDE AF IRENE BRANDT

- Det er kun tre pct. af Bhutan, der er opdyrket, og dette areal kan ikke udvides. Store dele af landbruget drives allerede økologisk og har altid vÌret det. Det er kun de større landbrug tÌt ved byerne, hvor man er begyndt at bruge kunstgødning og sprøjtegift, forklarer direktøren fra Bhutans naturfredningsforening,

Royal Society for the Protection of Nature, RSPN, Kinley Tenzin.

Sammen med to medarbejdere fra foreningen besøgte Kinley Tenzin i slutningen af august Danmark.

Under deres ophold besøgte de økologer i Lejre, Slagelse, Hvalsø og pĂĽ Fyn. Besøget sluttede med et tredages besøg i Ă&#x2DC;kologiens Hus i Ă&#x2026;rhus. Besøget markerede samtidig indledningen pĂĽ et fĂŚlles udviklingsprojekt støttet af CISU (Civilsamfund i Udvikling).

I Bhutan er der brug for at øge udbytterne pü markerne for at opnü selvforsyning, indtjening og forbedrede levevilkür. Samtidig skal landbruget vÌre økologisk og en del af strategien er at øge bøndernes viden om ressourceudnyttelse og bÌredygtig dyrkning af jorden.

Den store udfordring for Bhutan er, at op til 80 pct. af landets fødevareforsyning stammer fra import fra Indien, der har overskud af blandt andet ris, som sÌlges til meget lave priser i Bhutan. Derudover importerer Bhutan kød fra nabolandet i syd.

Ď?Â&#x160;§Â?Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2039;Â?Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; - Det er i dag ti gange billigere for bhutanerne at købe importerede ris fra Indien end at købe lokale varer.

Det ønsker vi at Ìndre ved at øge produktionen af afgrøder i Bhutan, siger Kinley Tenzin.

De tre pct. svarer til 115.000 ha. Den økologiske omlÌgning skal sikre fødevareforsyning og beskytte landets drikkevandsforsyning, som stammer fra henholdsvis afsmeltet vand fra Himalaya og kildevÌld.

- Det er ikke realistisk, at vi i nÌrmeste fremtid bliver selvforsynende med fødevarer; men i første omgang er det mület, at de 69 pct. af befolkningen, der bor i landomrüderne, som minimum kan brødføde sig selv, siger Kinley Tenzin.

Mangel pü gødning 'H à HVWH EKXWDQHUH HU EXGGKLVWHU hvilket betyder, at dyrehold handler om mÌlk og Ìg, for en buddhist slür ikke dyr ihjel.

- Det afholder dog ikke bhutanerne fra at spise kød, som vi importe-

rer. Det er en udvikling, vi ønsker at vende, sü det ogsü bliver muligt at producere vores eget kød. Ikke kun pü grund af at vi sü selv kan producere det kød, vi spiser, men fordi vi samtidig kan fü adgang til mere animalske gødning til de økologiske landbrug, som i dag mangler nÌringsstoffer, siger Kinley Tenzin.

Dansk samarbejde Delegationen besøgte Johanne Schimming i Lejre, Skyttes Gartneri pĂĽ Fyn, KrogagergĂĽrd ved Fjenneslev, grønsagsproducent Erik Holst samt spisehuset i Hvalsø og den økologiske grossistvirksomhed Grøn Fokus i Slagelse. Derudover besøgte Bhutan-delegationen Lejre Kommune, hvor de ogsĂĽ mødte Danmarks Naturfredningsforening og hørte om, hvordan de hver isĂŚr arbejder med økologi. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og den bhutanske naturfredningsforening indgĂĽet et udviklingssamarbejde om at udvikle økologiske landbrug i Bhutan.

- Fra vores mangeĂĽrige udviklingsarbejde i navnlig østafrikanske udviklingslande ved vi, hvordan mere viden om økologisk jordbrug og ikke mindst vidensdeling blandt bønder, virksomheder og organisationer, fører til øget produktion, handel og indtjening bĂĽde til den enkelte bonde, men ogsĂĽ til familien og deres lokalsamfund. Det skal vi sammen med Bhutans naturfredningsforening i gang med at rulle ud i Bhutan, siger Jesper Saxgren, der er nĂŚstformand i Ulandsudvalget i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Da Bhutan for fü ür siden lancerede sin bÌredygtighedsstrategi, tog Jesper Saxgren selv til landet for at etablere kontakt til folk og organisationer, som arbejder med natur og landbrug. Kontakter, der altsü nu, munder ud i det første fÌlles landbrugsudviklingsprojekt mellem danske økologer og bhutanske bønder.