Økologi & Erhverv nr. 598 28-10-16

Landmanden har problemet

Robotter er ingen hindring

Dansk succes i Stockholm

At kompost er godt for landbrugsjorden, er indiskutabelt; men det gĂŚlder kun, hvis komposten ikke er forurenet med glas, plastik og store sten.

Jan Bolding, Roust, har ikke problemer med at fü masser af grÌs i køerne, selv om de bliver malket i robotter i første del af laktationen.

Den danske kok Rune Kalf-Hansen og sønnen Fabian Kalf-Hansen har skabt et økologisk fastfood-koncept i Stockholm, som de hüber at kunne eksportere til andre lande.

5

AKTUELT

12

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD & MARKED

ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598 36. ĂĽrgang

Jysk gods skal bruge mere hamp Interessen for økologiske fødevarer med hamp har vist sig at vÌre sü stor, at Møllerup Gods nÌste ür forventer at femdoble arealet med økologisk hamp HAMP AF JAKOB BRANDT

En markvandring i Himmerland startede pü en genbrugsplads i Løgstør. Emnet for turen var have-parkaffald. Side 4-5

Forsker:

Vil I bare vÌre traktorførere?

DANSK LANDBRUG AF IRENE BRANDT - Jeg hüber, min Ph.d.-afhandling vil blive lÌst bredt - og ikke mindst i landmandskredse, for afhandlingen indeholder en opsang til erhvervet, for det er pü tide, landmÌndene seriøst forholder sig til, om de ønsker en fremtid, hvor de bare er traktorførere for udenlandsk kapital, siger etnolog Rasmus BlÌdel Larsen fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet.

2. november forsvarer han sin Ph.d.-afhandling med titlen Vilkür, virkeligheder og vanskeligheder i dansk landbrug - en etnologisk undersøgelse.

Rasmus BlÌdel Larsen har analyseret de politiske, de økonomiske og

de sociale og kulturelle rammevilkür for dansk landbrug, analyserne er suppleret med syv cases fra danske landbrug. �Konkluderende kan man konstatere, at rammevilkürene meget ensidigt understøtter en ekspansiv, produktivistisk udvikling af dansk fødevareproduktion ... Da jord er en begrÌnset ressource, sker dette pü bekostning af selvejet, den enkle vareproduktion og andre samfundsmÌssige prioriteter,� skriver Rasmus BlÌdel Larsen i afhandlingen, hvori han ogsü konkluderer, at: �Det problematiske bestür i, at SURGXNWLYLVPHQ GHÀQHUHV VRP GHQ eneste rentable udvikling for erhvervet, og at erhvervets talsmÌnd og institutioner ensretter respektivt marginaliserer andre udviklingsspor og

i det hele taget politisk, økonomisk og kulturelt blindt afviser al kritik og selvkritik.â€? Ă˜kologer er ĂĽbne for at prøve nyt Rasmus BlĂŚdel Larsen har ikke fundet indikatorer for, at de seneste ĂŚndringer i landbrugsloven, som har ĂĽbnet op for nye ejerformer, kommer landbruget til gavn. Han stiller spørgsmĂĽlstegn ved rimeligheden i at tale om et samlet landbrug, nĂĽr GHU Ă€QGHV PDQJH IRUVNHOOLJH JUHQH inden for erhvervet, som indbyrdes har divergerende interesser. Og han efterlyser rammevilkĂĽr, der mĂĽlrettes samfundsprioriteter.

Fem ud af de syv landmÌnd, Rasmus BlÌdel Larsen bruger som cases i sin afhandling, er økologiske landmÌnd.

- Det er min vurdering, at økologer er übne over for at prøve nyt, fordi de allerede, da de blev økologer, traf et bevidst valg om gøre noget andet HQG à HUWDOOHW 'H V\Y FDVHV HU YDOJW fordi de pü hver sin müde, driver et landbrug med en ekstra dimension, siger Rasmus BlÌdel Larsen. Og i afhandlingen konkluderer han: �Der vil formodentlig i en overskuelig fremtid eksistere alternative produktionsformer og forretningsmodeller i marginen af de dominerende animalske bedrifter, og sü lÌnge alternative visioner formuleres og implementeres, vil dansk landbrug ogsü skulle rumme disse fortÌllinger. Det er et übent spørgsmület, om de kan fü plads til at berige erhvervets kultur.�

, nU ÀN 0¥OOHUXS *RGV SURGXFHUHW 200 ha økologisk hamp hos fem østjyske økologer. Hampen skal bruges til produktion af en ny fødevareserie, og interessen for hampprodukterne er sü stor, at det jyske gods forventer at fü behov for at høste op mod det femdobbelte areal i 2017.

'HW NU YHU DW à HUH ¥NRORJHU skal dyrke den olieholdige plante pü deres marker i 2017. Ifølge HenULN 5HQGE¥OO GLUHNW¥U IRU 0¥OOHUXS Brands A/S, prioriterer godset at samarbejde med økologer, som de kender i forvejen, og godset har en liste over nye potentielle hampdyrkere.

Hüber pü jysk hampeventyr *RGVHMHUIDPLOLHQ *DPERUJ VRP HU NHQGW IUD '5 WY VHULHQ *RGVHMHUQH producerede sidste ür isoleringsmaterialer og vÌkstmütter af industrihamp. Den produktion udnytter ikke hele hampplanten, og det jyske gods har füet støtte fra Future Food Innovation (FFI) til at udvikle fødevarer af restprodukterne.

Indtil videre er det blevet til 30 SURGXNWHU PHG KDPS RJ à HUH HU Sn vej, sü ifølge Henrik Rendbøll kan det udvikle sig til et jysk hampeventyr.

- Det kommer an pü, i hvor høj grad det lykkes for os at fü hamp integreret i alle dele af mültidet, siger han.

Side 21

2

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

MENINGER

MENNESKER Agronom skal sælge gødning for Daka

Næringsstoffer recirkuleres Daka Denmark ønsker at øge salget af gødningsprodukter produceret af kødbenmel fra det danske landbrug og sikre, at organiske næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor på transparent og sikker vis recirkuleres i deres oprindelige kredsløb. Samtidig ønsker Daka at imødekomme de udfordringer, økologien i dag oplever i forhold til manglende næringsstoffer kombineret med en generelt stigende efterspørgsel på økologiske produkter fra forbrugerne. Derfor mener Daka, det er oplagt at udnytte, de store mængder af kødbenmel, som allerede er tilgængelig i Danmark i dag. Daka Denmark ODQFHUHU RIÀFLHOW JUR Sn $JURPHN L slutningen af november.

FOTO: MORTEN TELLING

Daka Denmark satser på at øge sin markedsandel på det danske marked for recirkulerede gødningsprodukter.

Derfor er Peter Dammegaard blevet ansat til at sætte fokus på salg og udvikling af Øgro, en produktserie af organiske gødninger, der primært henvender sig til økologiske planteavlere. Peter er uddannet agronom, og har mange års erfaring fra grovvarebranchen og konsulentvæsnet specielt med kompetencer inden for planteavl og driftsøkonomi. Peter kommer fra en stilling som salgskonsulent i DLG. - Daka Denmark vil gerne tilbyde stærke løsninger til økologiske planteavlere og bidrage til at øge væksten i Danmarks økologiske produktion. Derfor er det Peters opgave at være i kontakt med de økologiske planteavlere, og udbrede kendskabet til de produkter Daka Denmark tilbyder, siger Bjarne Foged Larsen, der er product manager for Øgro i Daka Denmark A/S

Økologiens hus – fremtidens hus LEDER AF PER KØLSTER OG MADS HELMS

Som formandskab er det et privilegium at være tæt på vores forenings medarbejdere. Og med den forandringsproces vi har haft kørende siden sidste generalforsamling, bliver det endnu mere tydeligt, hvilken uvurderlige ressource vi råder over i huset i Åbyhøj.

Engang styrede kommunalrødderne denne del af Århus, i dag styrer økorødderne en forandringsproces, som rækker langt ud over de lokale villahaver, og som vel i bund og grund for alvor har sat skovlen under en uomgængelig forandring af det danske landbrug og vores fødevaresystem.

I starten var det mest landmændeQH 'H JLN VDPPHQ RJ ÀN VDW V\VWHP i økologien med mål og regler. Og i takt med, at markedet udviklede sig, og økologien for alvor begyndte at brede sig i indkøbene, kom virksomhederne med og satte deres præg på foreningen, som med fusionerne mellem brancher og forening er det, vi kender i dag.

Landbrugsafdelingen og Markedsafdelingen har været de faste leverandører af nytænkning og drivkraft for at bidrage til at løfte, til at udvikle, til at udbrede og til at begejstre. En udvikling som kun har været mulig, fordi der har været ført en særdeles veltilrettelagt og professionel lobbyvirksomhed for mere og bedre økologi, når der skulle skrives Finanslov, lægges planer for Landdistriktsprogrammet og sættes rammer for landbrugets fonde. Et

“

Hvis ikke vi udfordrer os selv, gør andre det!

stort og omfattende maskineri, som kræver en virtuositet at håndtere i det landpolitiske magtspil, hvor økologiens hæl engang var mere populær end tåen.

Vores succes har betydet, at økologien er vokset, så den i dag har rundet ti pct. af detailhandlen - en succes skabt igennem en kompetent og entusiastisk medarbejderstab, der tydeligt har hjertet med i det, de gør.

Samtidig har der også været øget EHKRY IRU DW VNDIIH ÀQDQVLHULQJ WLO

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 6.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

de mange opgaver, også her har vi formået at skaffe midler, som andre misunder os.

Når vi snakker med folk, der har forstand på organisationer og kender til vores hus, så bliver vi mødt med en beundring for det, vi har skabt, og ikke mindst for, at vi har et personale, der forener idealismens engagement med dygtighed. Og ingen kan da heller være i tvivl om, at den udvikling, som vi er og har været vidner til med vores landbrugsudvikling de sidste generationer, har krævet folk gjort af et særligt stof for at arbejde i modfase.

Spørgsmålet er jo så, om vi kan og skal fortsætte som hidtil. Det ved ingen. Vi kender ikke morgendagens ÀQDQVLHULQJ RJ HQWXVLDVPH 2J ingen tvivl om at enhver organisation står over for at risikere sin egen succes. Hvis ikke vi udfordrer os selv, gør andre det!

I vores dna har vi en dyb trang til for alvor at gøre en forskel. Vi ved, at selvom vi er nået langt med økologien, så er vi også udfordrede

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

af vanskelighederne med at tage det næste skridt, for eksempel hvis vi skal fjerne afhængigheden af konventionel svinegylle og virkelig få gang i recirkuleringen af samfundets ressourcer. Noget tyder på, at vi har behov for at tænke nyt, og at vi med vores medarbejdere har kampklare tropper, der netop forstår at tænke nyt.

I tillid til at vi har dna’et, dygtigheden og entusiasmen på plads, og at vi har en stor skare af medlemmer, som også vil bidrage, så må det være et spørgsmål om at få sået nogle nye frø. I nær fremtid skal bestyrelse, folkevalgte i øvrigt og medarbejdere mødes for at drøfte nye tanker om vores fremtid som organisation med økologien som vores fælles mål. Vi skal ikke løfte sløret nu, men vel vidende, at vi har sådan en solid bygning fyldt med gejst stående i Åbyhøj, og at vi har en verden, der nærmest overbyder og skriger på mere økologi, så er der plads til at tænke nyt. Vi er klar! Og vi glæder os.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du få tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

28. oktober 2016 nr. 598

AKTUELT 4 PĂĽ jagt efter nĂŚringsstoffer Komposteret have-park-affald kan forbedre markjorden.

4 Kulstof i jorden Det er ikke til at se det, men Kim Buus’ marker für op til 30 ton kompost pr. ha.

5 Landmanden har problemet At kompost er godt for landbrugsjorden, er indiskutabelt; men det gĂŚlder kun, hvis komposten ikke er forurenet med glas, plastik og store sten.

24 HønsegĂĽrden skal leve op til dyrenes behov Æg- og fjerkrĂŚudvalget i Ă˜kologisk Landsforening underkender regeringens beslutning om, at forkorte tomgangsperioden i økologiske hønsegĂĽrde til tre uger.

MARK & STALD 6 Faglig talt – Lagrene bugner af grovfoder 6 Stabile udbytter i vinterraps Med udgangspunkt i rapsmarken den 22. september hos planteavler Erling Fisher Madsen gives et rids over rapssÌson 2016.

Íš ˜‹Â? ‡” ˜‹Ž†‡ Â?‡† Ž›Â?‰Ď?Ž‹• $Ă XNNHUQH PHG O\QJĂ LV L +HVWEMHUJ ‘NRORJLV VODJWHVYLQHVWDOG HU DOWLG IXOGH DI VYLQ GHU Q UPHVW VWnU L NÂĄ IRU DW NRPPH QHG RJ URGH L O\QJĂ LVHQ

10 Te af kompost vitaliserer jord og planter Kompost-te er en iltet opformering af bakterier og svampe fra en kompost. Den kan opformere de gode bakterier pĂĽ gĂĽrden, stimulere omsĂŚtningen i jord, udkonkurrere patogene processer og vitalisere planter.

12 Robotter er ingen hindring Jan Bolding, Roust, har ikke problemer med at fü masser af grÌs i køerne, selv om de bliver malket i robotter i første del af laktationen.

13 Rentabel rĂĽdgivning 0DQJH Ă HUH NXQQH JÂĄUH (OLWHDIJUÂ VVHUQH NXQVWHQ HIWHU

14 Flodkrebs – en undersøisk nicheproduktion Ă˜kologiske landmĂŚnd med en sø eller et vandhul pĂĽ marken kan nu RSGU WWH ÂĄNRORJLVN FHUWLĂ€FHUHGH Ă RGNUHEV

15 Nyt fra ICROFS: OverdĂŚkning giver sunde ĂŚbler og pĂŚrer Â?EOHU RJ SÂ UHU VRP G\UNHV XQGHU SODVWLNWDJ HOOHU SODVWLNPDUNLVHU angribes relativt sjĂŚldent af skurv og rĂĽd.

8 Køerne slipper for sprøjten MÌlkeproducenter kan hündtere deres mÌlkeproduktion med et lille forbrug af medicin og et endnu mindre forbrug af antibiotika. Det er en müde at imødegü truslen om antibiotikaresistens og effekter af antibiotika i miljøet, og sü slipper køerne for unødvendige behandlinger er holdningen.

MAD & MARKED 16 Jyde puster nyt liv i Nykers $QWDOOHW DI PHGDUEHMGHUH L GHW ÂĄNRORJLVNH EDJHUL 1\NHUV $ 6 Sn %RUQholm er fordoblet pĂĽ et ĂĽr og omfatter nu otte ansatte.

21

17 Ikeas kaffe bliver økologisk Den verdensomspÌndende Ikea-koncern forventer at servere 100 mio. kopper økologisk kaffe om üret.

18 Fremgang for økologi i Finland (W VW¥UUH XGYDOJ RJ ODYHUH SULVHU KDU GHW VHQHVWH nU InHW ÀQQHUQH WLO DW købe 12 procent mere økologi end üret før.

18 Flere eksportfremstød for dansk økologi 'DQVNH SURGXFHQWHU PDUNHGVI¥UHU GHUHV SURGXNWHU Sn à HUH XGHQODQGske markeder.

19 Føtex lancerer fast rabat pü økologi )¥WH[ ODQFHUHU HW Q\W UDEDW NRQFHSW KYRU DOOH IRU NURQHU RP XJHQ kan fü minimum 20 procent i rabat pü alle.

20 Far og søn vil sÌlge fastfood til hele verden 5XQH RJ )DELDQ .DOI +DQVHQ KnEHU DW GHUHV WR IDVWIRRG UHVWDXUDQWHU L 6WRFNKROP YLO YRNVH WLO PDQJH à HUH RJ GH KDU NLN Sn .¥EHQKDYQ

3

Ă˜kologi pĂĽ tvĂŚrs i kommunerne

INDHOLD:

4-5

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Rift om fødevarer med økologisk hamp Møllerup Gods er pü vej med et bredt sortiment af økologiske fødevarer med dansk hamp.

Kommunerne kan gøre meget for at fremme omlÌgningen af landbruget til økologisk produktion TEMADAG: Pü en tvÌrfaglig temaGDJ QRYHPEHU L ‘NRORJLHQV +XV L cE\K¥M RSIRUGUHU ‘NRORJLVN /DQGVforening kommunerne til at bruge økologien som et tvÌrfagligt samlingspunkt i kommunen.

- Vi hĂĽber at kunne hjĂŚlpe komPXQHUQH WLO EHGUH DW O\NNHV PHG samarbejde med deres landmĂŚnd i kommunen. Det er en af de udfordringer, vi hører, ofte stĂĽr i vejen for at udbrede grĂŚsningslaug-koncepWHW 6DPWLGLJ KnEHU YL RJVn DW GH konkrete erfaringer fra isĂŚr Vejle Kommune kan vĂŚre med til at give andre kommuner mod pĂĽ at inddrage landmĂŚnd og borgere i pleje at kommunale arealer. De vil opdage at konceptet, der i høj grad er drevet af frivillige krĂŚfter, har utrolig stor vĂŚrdi for kommunen med en forholdsvis lille indsats fra medarbejdernes side. Det vigtigste er, at kommunen er helt klar pĂĽ, hvad deres rolle er i konceptet, siger projektleder Iben Alber Christensen fra Ă˜kologisk Landsforening.

Foreningen har inviteret medar-

bejdere fra de kommunale naturafdelinger og de kommunale køkkener til temadagen.

GrÌsningslaug En del natur, som burde plejes, bliver det ikke. Blandt andet fordi isÌr de smü arealer krÌver for landmanden en stor arbejdsindsats i IRUP DI WLOV\Q +YLV NRPPXQHUQH agerer bindeled mellem landmÌndene og borgerne kan et kogrÌsVHUODXJ RYHUWDJH WLOV\QHW PHG G\rene. Det er en kinderÌgløsning, hvor borgerne er glade: De kommer ud i naturen og kan købe kød fra G\U GH VHOY KDU Y UHW PHG WLO DW passe. Kommunen für plejet naturen, og landmanden für grÌsning og afsÌtning.

Arbejdet med kogrÌsserlaug er velafprøvet i Vejle Kommune, og det er medarbejdere fra kommunens teknik og miljø-forvaltning, der sammen med økologisk landmand Michael Kjerkegaar deler erfaringerne med deltagerne.

Temadagen giver ogsü deltagerne gode idÊer til, hvordan omlÌgning - af landbrug og offentlige køkkener - kan organiseres og hjÌlpes pü vej.

Det er gratis at deltage pĂĽ temadagen og man kan tilmelde sig via: okologi.dk/landbrug/kalender

Vi har modtaget:

Svar pĂĽ â€?Ă˜kologiske kalve og deres start pĂĽ livetâ€?

I Ă˜kologi & Erhverv nr. 596 spurgte Bodil Kruse, hvad begrundelsen er for, at en økologisk kalv kun gĂĽr sammen med sin mor de første 24 timer.

Jeg kan godt forstü, at det gør LQGWU\N Sn %RGLO .UXVHV GDWWHU QnU hun hører en kalv, der kalder pü VLQ PRU 'HW J¥U RJVn LQGWU\N Sn mig som landmand. Det er ikke lige netop det, der gør det sjovt at vÌre landmand.

Men hvorfor gør vi det sü?

Vi gør det, fordi koens mÌlk er tiltÌnkt mennesker, nür hun lever pü en gürd, der producerer mÌlk.

Kunne vi sĂĽ ikke bare vente lidt med at tage kalven fra moderen? +YLV YL VNDO XQGJn DW RSOHYH at ko og kalv kalder pĂĽ hinanden, skal vi vente til kalven er otte mĂĽneder, hvor den naturligt vĂŚnner sig selv fra moderen. Det er imidlertid ikke muligt, hvis vi skal bruge koen til at producere mĂŚlk til os.

'HW EHW\GHU GRJ LNNH DW YL LNNH JHUQH YLO ÀQGH HQ DQGHQ O¥VQLQJ Lige nu har vi et forslag i høring blandt os økologiske mÌlkeproducenter, der büde indeholder, at

kalven bliver lidt lĂŚngere tid hos sin mor, da det kan vĂŚre en fordel for den at fĂĽ rĂĽmĂŚlk i lĂŚngere WLG RJ DW Ă HUH EHJ\QGHU DW EUXJH ammetanter.

En ammetante er en adoptivkomor, som kan passe op til tre kalve. Det er ikke en løsning, som vi fra den ene dag til den anden kan bede alle om at bruge, men GHW HU HQ O¥VQLQJ VRP EHW\GHU DW kalven bliver lÌngere tid sammen med en voksen ko, hvor den kan drikke mÌlk. Der er andre, der arbejder med løsninger, hvor kalvene er hos moderen om natten, sü landmanden kan fü mÌlken om dagen. De deler sü at sige mÌlken med kalven. Uanset hvilken løsning vi vÌlger, sü kommer der dog en dag, hvor kalven skal vÌnnes fra, og dÊr kalder ko og kalv pü hinanden.

Og mon ikke det er det, de har PHQW Sn 6YDQKROP '\UHQH VWnU ikke hver dag og kalder, men det sker hver gang, nĂĽr der er kalve, der skal vĂŚnnes fra.

Ole Sørensen Formand i mĂŚlkeudvalget, Ă˜kologisk Landsforening

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

28. oktober 2016 nr. 598

På jagt efter næringsstoffer Komposteret have-parkaffald kan forbedre markjorden RECIRKULERING 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

9L VNDO KDYH IXQGHW ÁHUH Q ULQJVVWRIIHU WLO GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG IRU GHUHV XGE\WWHU NDQ ¡JHV KYLV GH InU DGJDQJ WLO ÁHUH Q ULQJVVWRIIHU VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG VSHFLDONRQVXOHQW L 6HJHV NRORJL GD 6HJHV NRORJL L VDPDUEHMGH PHG NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ YDU Y UW YHG HW EHV¡J Sn 5HQRYHVW D V L /¡JVW¡U RJ HQ PDUNYDQGULQJ KRV .LP %XXV YHG 1LEH .LP %XXV InU NRPSRVWHUHW KDYH SDUNDIIDOG IUD 5HQRYHVW 0DUJUHWKH $VNHJDDUG KDU JHQQHP HQ nUU NNH DUEHMGHW PHG UHFLUNXOHULQJ DI Q ULQJVVWRIIHU L SURMHNWHW ·1 ULQJVVWRIIHU UHWXU WLO PDUNHUQH· RJ KXQ HU LNNH L WYLYO RP DW ODQGEUXJVNRPSRVWHQ IUD 5HQRYHVW HU HW JRGW WLOEXG WLO GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG , nUHYLV KDU YL L 'DQPDUN ODQJW KHQ DG YHMHQ DIEU QGW YRUHV DIIDOG PHG GHW UHVXOWDW DW IRVIRU HU IRUVYXQGHW L DVNHEXQNHUQH 5HVVRXUFHSODQHQ IUD VLNUHU DW SFW DI KXVKROGQLQJVDIIDOGHW VNDO JHQDQYHQGHV L 'HW HU YLJWLJW DW GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG NDQ DIWDJH GHW NLOGHVRUWHUHGH RUJDQLVNH GDJUHQRYDWLRQ .2' 'H NRQYHQWLRQHOOH ODQGP QG J¡U GHW DOOHUHGH PHQ L ¡MHEOLNNHW NDQ GHU Y UH UHVWSURGXNWHU L .2' VRP VWnU L YHMHQ IRU DW .2' NDQ DQYHQGHV L GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ 'HU HU RJVn EUDQFKHDIWDOHU VRP VWnU L YHMHQ RJ Vn NDQ VHOYH NYDOLWHWHQ DI .2' Y UH HW SUREOHP VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG +DYH SDUNDIIDOGHW HU PHUH WLOJ QJHOLJW IRU GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG 1 ULQJVVWRIIHUQH L KDYH SDUNDIIDOGHW HU EXQGQH RJ IULJLYHV ODQJ-

VRPW VDPWLGLJ JLYHU KDYH SDUNDIIDOGHW HQ JRG NXOVWRIELQGLQJ L MRUGHQ VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG Se dig for NRORJLNRQVXOHQW %MDUQH +DQVHQ IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ GHOWDJHU RJVn L SURMHNWHW 0LQ UROOH HU DW IRUPLGOH NRQWDNWHQ PHOOHP UHQRYDWLRQVVHOVNDEHW RJ ODQGP QGHQH 8PLGGHOEDUW NDQ GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG EUXJH KDYH SDUNDIIDOG GD GHW HU RSI¡UW VRP MRUGIRUEHGULQJVPLGGHO Sn %LODJ , PHQ L SUDNVLV HU GHW LNNH DOWLG Vn OLJHWLO IRU YL KDU VHW KDYH SDUNDIIDOG VRP HU IRUXUHQHW PHG I\VLVNH XUHQKHGHU IRUGL DOW PXOLJW NDQ KDYQH L EXQNHUQH PHG KDYH SDUNDIIDOG LQGHQ PDWHULDOHW NRPSRVWHUHV 6n YL ÀQGHU SODVWLN RJ JODVVNnU L NRPSRVWHQ /DQGPDQGHQ HU RJVn LQWHUHVVHUHW L DW YLGH RP GHU NDQ Y UH VSLUHG\JWLJW XNUXGWVIU¡ L NRPSRVWHQ RJ LNNH PLQGVW KYDG GHW NRVWHU DW In KDYH SDUNDIIDOGHW OHYHUHW VDJGH %MDUQH +DQVHQ +DQ URVWH 5HQRYHVW 'HW UHQHVWH KDYH SDUNDIIDOG MHJ KDU VHW HU KHUIUD VDJGH %MDUQH +DQVHQ Biprodukt +HLQH 0XQN HU GLUHNW¡U YHG 5HQRYHVW +DQ IRUWDOWH RP YLUNVRPKHGHQV V\Q Sn KDYH SDUNDIIDOG 6DQGKHGHQ HU DW GHW YL KDU XGYLNOHW Sn HU DW ODYH EU QGVHO WLO YDUPHY UNHUQH RJ KDYHNRPSRVW WLO ERUJHUQHV SULYDWH KDYHU /DQGPDQGVNRPSRVWHQ HU NRPPHW WLO VRP HW ELSURGXNW PHQ VHOYRP YL LNNH KDU DUEHMGHW PnOUHWWHW PHG ODQGPDQGVNRPSRVWHQ KDU YL L GDJ DOOLJHYHO HW JRGW SURGXNW IRUWDOWH +HLQH 0XQN /DQGPDQGVNRPSRVWHQ IUHPVWLOOHV L cUV RJ /¡JVW¡U KYRU KDYH SDUNDIIDOGHW RSODJUHV $IIDOGHW SDNNHV IDVW L WDNW PHG DW GHU N¡UHV Q\W PDWHULDOH Sn EXQNHQ .RPSRVWHULQJVSURFHVVHQ HU GHUIRU DOOHUHGH L JDQJ QnU PDWHULDOHW NQXVHV

(IWHU NQXVQLQJ N¡UHU YL PDWHULDOHW LJHQQHP HW VROG 'H VW¡UVWH VW\NNHU VLHV IUD WLO IRUEU QGLQJ 'HQQH IUDNWLRQ XGJ¡U FD SFW 5HVWHQ HU NRPSRVW +HUDI WDJHU YL GHQ GHO GHU VNDO PLOHNRPSRVWHUHV RJ XGOHYHUHV WLO ERUJHUQH YLD JHQEUXJVSODGVHUQH 'HQQH IUDNWLRQ YHQGHU YL QnU WHPSHUDWXUHQ L VWDNNHQ QnU JUDGHU Vn XNUXGWVIU¡ L VWDNNHQ InU ¡GHODJW GHUHV VSLUHHYQH 5HVWHQ EOLYHU WLO ODQGPDQGVNRPSRVW RJ GHQQH IUDNWLRQ J¡U YL LNNH UHW PHJHW PHUH YHG 8GRYHU DW YL ODGHU GHW OLJJH HQ UXP WLG RJ KROGHU ¡MH PHG GHQ PHQ YL YHQGHU GHQ LNNH GD GHW LNNH JLYHU HQ HIIHNW IRU ODQGPDQGHQ IRUWDOWH +HLQH 0XQN Ren råvare +RV 5HQRYHVW O JJHV GHU Y JW Sn DW UnYDUHQ WLO NRPSRVWHQ IUD VWDUWHQ HU IUL IRU I\VLVNH XUHQKHGHU j OD KXVKROGQLQJVDIIDOG JODV RJ VWRUH VWHQ 9L KDU ULJHOLJH P QJGHU DI ODQGPDQGVNRPSRVWHQ RJ GHUIRU HU NRPSRVWHQ JUDWLV IRU ODQGPDQGHQ 1RJOH JDQJH KDU YL RJVn EHWDOW IRU WUDQVSRUWHQ QnU YL KDU IRU PHJHW OLJJHQGH Sn RSODJVSODGVHQ VDJGH +HLQH 0XQN 3n P¡GHW GLVNXWHUHGH GHOWDJHUQH KYRUQnU GHW HU PHVW RSWLPDOW IRU ODQGPDQGHQ DW DIWDJH ODQGPDQGVNRPSRVWHQ 'H ÁHVWH ODQGP QG YLO KHOVW KDYH KDYH SDUNDIIDOGHW OHYHUHW Vn VQDUW GHW HU NQXVW 6n NDQ GH VHOY NRPSRVWHUH PDWHULDOHW RJ GH KDU GHW Sn JnUGHQ QnU GHW HU WLG IRU DW N¡UH GHW Sn PDUNHQ 6n YHG ODQGPDQGHQ RJVn KYRU PHJHW KDQ KDU QnU KDQ VNDO ODYH VLW J¡GQLQJVUHJQVNDE VDJGH %MDUQH +DQVHQ 2J GHQQH XGPHOGLQJ EOHY WDJHW JRGW LPRG DI +HLQH 0XQN VRP KHOVW YLO DI PHG KDYH SDUNDIIDOGHW Vn VQDUW GHW HU NQXVW

Kulstof til jorden Det er ikke til at se det, men Kim Buus’ marker får op til 30 ton kompost pr. ha RECIRKULERING 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

6\G IRU 1LEH KROGHU ¡NRORJLVN InUHDYOHU .LP %XXV WLO , nU KDU KDQ InHW WRQ ODQGPDQGVNRPSRVW IUD 5HQRYHVW VRP HU EOHYHW IRUGHOW PHG WRQ SU KD Sn JnUGHQV MRUGH 6HOYRP GHW PnVNH O\GHU DI PHJHW Vn V\QHU GHW DI LQJHQWLQJ RJ GHW HU XPXOLJW DW VH Sn PDUNHQ DW GHQ QHWRS HU EOHYHW WLOI¡UW GHQ VWRUH P QJGH NRPSRVW PHQ PDQ VNDO LNNH ODGH VLJ QDUUH 6HOYRP GHW LNNH VHU XG DI PHJHW Vn HU YLUNQLQJHQ NRQNUHW RJ NDQ PnOHV L MRUGHQ .RPSRVWHQ IRUEHGUHU MRUGHQ Sn HMHQGRPPHQ RJ VDPWLGLJ WLOI¡UHV PDUNHUQH NJ 3 SU KD VRP .LP %XXV VNXOOH KDYH VNDIIHW VLJ DG DQ-

Kim Buus’ gård:

Målinger i landmandskomposten fra Løgstør april 2016:

ɻ KD ɻ PRGHUInU ɻ NURQKMRUWH ɻ VWUXGVH

Forventet udnyttelsesgrad % 1 WRWDO NJ WRQ 3 WRWDO NJ WRQ WV . WRWDO NJ WRQ WV Margrethe Askegaard.

Heine Munk.

GUH YHMH KYLV KDQ LNNH KDYGH DGJDQJ WLO ODQGPDQGVNRPSRVWHQ IUD 5HQRYHVW L /¡JVW¡U RJ cUV .RPSRVWHQ WLOI¡UHU MRUGHQ HQ GHO NXOVWRI VRP ¡JHU RPV WQLQJHQ DI DQGUH Q ULQJVVWRIIHU L MRUGHQ 2J LV U Sn VDQGMRUG HU NRPSRVWHQ HW VXSHUJRGW VXSSOHPHQW VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG VSHFLDONRQVXOHQW L 6HJHV NRORJL L IRUELQGHOVH PHG PDUNYDQGULQJHQ PHG IRNXV Sn PXOLJKHGHUQH IRU DW In UHFLUNXOHUHGH Q ULQJVVWRIIHU UHWXU WLO GH ¡NRORJLVNH PDUNHU L IRUP DI KDYH SDUNDIIDOG 3n GH WXQJH MRUGH J¡U NRPSRVWHQ RJVn Q\WWH IRUGL GHW NRPSRVWHUHGH KDYH SDUNDIIDOG IRUHE\JJHU MRUGSDNQLQJ QnU GHW VSUHGHV Sn PDUNHUQH 'HUPHG OHWWHV MRUGEHDUEHMGQLQJHQ RJ EU QGVWRIIRUEUXJHW UHGXFHUHV VDJGH 0DUJUHWKH $VNHJDDUG NRORJLNRQVXOHQW %MDUQH +DQVHQ IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ VRP KDU IRUPLGOHW NRQWDNWHQ PHOOHP ODQGP QGHQH RJ 5HQRYHVW VXSSOHUHGH %UXJHU PDQ NXQ J\OOH VRP J¡GQLQJ Sn VLQ MRUG RSQnU PDQ LNNH GHQ MRUGIRUEHGUHQGH HIIHNW VRP NRP-

Dyrker: ɻ VSHOW WLO $XULRQ ɻ UXJ ɻ E\J KDYUH Kim Buus.

AKTUELT

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

Landmanden har problemet At kompost er godt for landbrugsjorden, er indiskutabelt; men det gĂŚlder kun, hvis komposten ikke er forurenet med glas, plastik og store sten

Landmandskomposten fremstilles i Års og Løgstør, hvor have-parkaffaldet oplagres. Affaldet pakkes fast i takt med, at der køres nyt materiale pü bunken.

Komposteringsprocessen er derfor allerede i gang, nĂĽr materialet knuses.

posten tilfører, ligesom gyllen heller ikke i samme omfang gavner det mikrobielle liv i jorden.

Men indsatsen skal vÌre kontinuerlig. Det første ür vil nedbrydningen af det organiske materiale forbruge mere N, end komposten tilfører marken. Efter en kort ürrÌkke vender billedet og N frigives pü marken.

Skal leveres Kim Buus har i ĂĽr delt udgiften til levering af komposten med Renovest.

- Det koster 20 kr. pr. ton, og vi har selv betalt halvdelen; men det er for dyrt for os, fordi vi derefter ogsĂĽ har udgifter til at hĂĽndtere og sprede komposten pĂĽ markerne. Derfor skal vi helst have komposten leveret gratis, hvis det skal vĂŚre attraktivt for os, fortalte Kim Buus.

Men han erkendte, at komposten

er vĂŚrdifuld for gĂĽrden.

- Vi har meget let jord, og der er brug for kompostens jordforbedrende virkning, sagde Kim Buus og tilføjede: - Fik vi ikke forfor og kali gennem komposten, skulle vi ogsü ud at købe disse nÌringsstoffer.

Ud med fremmedlegemer Selvom landmandskomposten fra Renovest gür for at vÌre noget af GHQ UHQHVWH NRPSRVW L 'DQPDUN ÀQder Kim Buus alligevel ting i komposten., som han absolut ikke ønsker spredt pü sine marker.

- Vi bliver nødt til at opdrage mere Sn GHP GHU Dà HYHUHU KDYH SDUNDIIDOdet pü genbrugsstationerne. Jeg kan ikke bruge komposten pü kløvermarkerne, fordi de fysiske urenheder gür i min snitter, fortalte Kim Buus.

- I det økologiske landbrug arbejder vi meget med at sĂŚtte fokus pĂĽ recirkulering af nĂŚringsstofferne, og komposteret have-parkaffald er et rigtigt godt tilskud til den økologiske mark, siger chefkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, der arbejder med økologisk planteproduktion, biogas og recirkulering i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening. Annette Vibeke Vestergaard deltog ogsĂĽ pĂĽ markvandringen hos Kim Buus og mødet hos Renovest i Løgstør.

- Jeg blev opmÌrksom pü, at de fysiske urenheder i komposten, kan mindske brugen af komposteret have-parkaffald pü de økologiske gürde. Der er brug IRU DW ERUJHUQH InU DW YLGH DW QnU GH Dà HYHUHU GHUHV haveaffald pü genbrugsstationen, sü er det faktisk ret vigtigt, at de har sorteret alt fra, som ikke har noget at gøre i en kompostbunke. Vi sü jo pü genbrugspladsen i Løgstør, at der sammen med haveaffaldet lü büde store sten og plastikpotter fra planteskolerne.

Sorteres de ikke fra, ødelÌgger de komposten, sü landmanden ikke kan bruge det pü markerne, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Hun er ikke i tvivl om, at (ren) kompost er en gevinst for jorden.

- Det er et spÌndende produkt, som giver landmanden øget dyrkningssikkerhed, fordi kompost opbygger kulstof og indeholder nÌringsstoffer, som kun frigøres langsomt, i takt med at materialet nedbrydes. Jord, som forbedres med kompost, er bedre til at holde pü vandet, og sü er det samtidig lettere at bearbejde, si-

Annette Vibeke Vestergaard ger Annette Vibeke Vestergaard. Hun tilføjer: - DesvÌrre ved vi ogsü, at kvaliteten af komposten svinger meget. Som landmand skal man derfor ikke tage imod kompost, som man ikke har haft lejlighed til at vurdere kvaliteten af ved selvsyn. Og sü mü vi i gang med en kampagne, der kan fortÌlle danskerne om vigtigheden af, at haveaffaldet pü genbrugsstationerne ikke blandes med ting, som ikke kan komposteres.

Da det er landmanden, der har problemet, er det ogsü landbruget, der mü tage initiativet til kampagnen, og jeg vil i hvert fald undersøge mulighederne for at vi i Landbrugsafdelingen kan stü bag kampagnen. ib@okologi.dk

Nye ejerformer i landbruget NetvĂŚrksmøde med international inspiration 23. november kl. 9.00-15.30 Ă˜kologisk Landsforening og Det Samfundsnyttige Landbrug inviterer til et spĂŚndende QHWY UNVPÂĄGH RP DOWHUQDWLY ÂżQDQVLHULQJ DI ODQGEUXJVMRUG HWDEOHULQJ DI VRFLDOÂĄNRQRPLVNH DUEHMGVSODGVHU RJ LQYROYHULQJ DI ERUJHUH L ODQGEUXJHW Pn QHWY UNVPÂĄGHW NDQ GX RSOHYH RSO JVKROGHUH IUD )UDQNULJ 7\VNODQG ,UODQG (QJODQG 6YHULJH RJ 1RUJH VRP IRUW OOHU RP GHUHV HUIDULQJ PHG VDPIXQGVQ\WWLJW ODQGEUXJ DHVXGHQ YLO GHU Y UH PXOLJKHG IRU DW PÂĄGH GDQVNH ODQGEUXJVYLUNVRPKHGHU VRP KDU IXQGHW Q\H E UHG\JWLJH PnGHU DW GULYH GHUHV YLUNVRPKHG Sn Sted og tilmelding $GUHVVH +RWHO 6LQDWXU +DUDOGVN U 6NLEHWYHM 9HMOH DHOWDJHOVH HU JUDWLV PHQ NU YHU WLOPHOGLQJ HIWHU IÂĄUVW WLO PÂĄOOH SULQFLSSHW 'HU YLO Y UH HW XGHEOLYHOVHVJHE\U Sn '.U 6HQHVWH WLO RJ IUDPHOGLQJVGDWR HU GHQ QRYHPEHU For yderligere informationer og tilmelding NRQWDNW 0HWWH 7HOHIRQL ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ PW#RNRORJL GN

25-30 ton kompost pr. ha lyder af meget, men syner af ingenting, og det er umuligt at se pü marken, at den netop er blevet tilført den store mÌngde kompost - ogsü inden den efterfølgende jordbearbejdning; men man skal ikke lade sig narre: Selvom det ikke ser ud af meget, sü er virkningen konkret og kan müles i jorden.

DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG

5

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF KVÆGCHEF ERIK ANDERSEN, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

LAGRENE BUGNER AF GROVFODER Det sidste grovfoder er høstet og lagt pü lager. MÌngderne er mange steder ret store, og skulle du mangle lidt, er der helt sikkert ikke langt til en naboøkolog med overskud.

Specielt kløvergrÌsensilage er der meget af, og ogsü i majs er XGE\WWHW KRV ODQJW GH à HVWH L WRS 8GIRUGULQJHQ OLJJHU L NYDOLWHWHQ Fordøjeligheden er et stykke fra det ønskelige. Ud fra anaDet økolyserne er vi helt sikre pü, at nomisk der er passende kviefoder optimale foderniveau alle steder!

“

er om noget vĂŚrd at

VÌrre er det med køerne, have fokus pü her i fordi første slÌt en del vinter steder er til den tunge side.

Første slÌt udgør ofte 1/3 til halvdelen af malkekøernes grovfoder, og hvis kvaliteten her falder lidt ved siden af, er det et problem. Der skal derfor OLGW HNVWUD UHJQHNUDIW WLO DW ÀQGH GHQ UHWWH VDPPHQV WQLQJ DI vinterfoderet til køerne.

Køerne er dommere Det økonomisk optimale foderniveau er om noget vÌrd at have fokus pü her i vinter. Heldigvis er bytteforholdet mellem tilskudsfoder og mÌlkeprisen fornuftig. Nür vi kender tilskudsfoderprisen og kvaliteten af grovfoder, kan vi beregne den rigtige sammensÌtning til den rigtige pris. Giv køerne to-tre uger til foderskiftet, derefter skal det fungere. Du tjekker det ved en foderkontrol, hvor energiudnyttelsen skal ligge pü mindst 97-100 pct. Gør den ikke det, skal fodringen justeres helt pü plads. En grovfoderanalyse er vejledende. Det er køerne, som er dommere.

Stakkene er mange steder store, og den mĂĽlte kvalitet i analysen kan sagtens ĂŚndre sig efterhĂĽnden, som man kommer frem.

Lav en münedlig foderkontrol - ikke for rüdgiverens men for koens og pengepungens skyld – og suppler med en KMP fuldfoderprøve to-tre gange igennem vinteren.

Goldkøer er guldkøer Husk nu goldkøerne – guldet, der gür og venter pü at vise sit vÌrd i nÌste laktation. Det gør koen kun, hvis den har füet, hvad en goldko skal have. Det bedste foder, afstemt med de nÌrringsstoffer, mineraler og vitaminer, som den højdrÌgtig dame har brug for til den udfordring, det er at kÌlve og starte mÌlkeydelsen op uden problemer.

Nu mangler vi kun kvierne. Tjek deres huld og juster foderniveauet efter det. Sørg for tilstrÌkkelig energirigt foder. Det er ikke sikkert, det er nok udelukkende med ensilage. Suppler med korn/kraftfoder om nødvendigt.

Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september hos planteavler Erling Fisher Madsen. Raps af sorten Exclusiv, sĂĽet pĂĽ 25 cm rĂŚkkeafstand og renset to gange med en Cameleon, kommenteres af planteavlsrĂĽdgiver Poul Christensen. Foto: Claus Ă˜stergaard.

Stabile udbytter i vinterraps Med udgangspunkt i rapsmarken 22. september hos planteavler Erling Fisher Madsen gives et rids over rapssĂŚson 2016, og de hidtidige erfaringer med dyrkning af raps i projekt Stabile udbytter i vinterraps PLANTEAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG - Denne del af marken er sĂĽet efter kløvergrĂŚs. Det er en god forfrugt, og derfor kunne man have bredsĂĽet i stedet for at sĂĽ pĂĽ rĂŚkker, indledte planteavlsrĂĽdgiver Poul Christensen, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, og tilføjede: - Det ville vĂŚre en mĂĽde at etablere afgrøden meget billigt, og det ville gøre det nemmere at sĂŚtte ploven i om forĂĽret, hvis afgrøden ikke kommer godt gennem vinteren. I sĂĽ fald vil vinterrapsen bare have tjent som efterafgrøde, sagde han.

KvÌgsÌdskifte SÌdskiftet hos Erling Fisher Madsen, der har kvÌg, er grønÌrt udlagt med kløvergrÌs (ür 1), kløvergrÌs til slÌt i tre ür (ür 2, 3 og 4), vinterraps (ür 5), havre (ür 6) og vinterrug (ür 7).

I dette sÌdskifte er det vigtigt at vente 6-8 uger med jordbehandlingen efter rapsen, for at sikre at eventuelle spildfrø i MRUGRYHUà DGHQ VSLUHU RJ G¥U - Havre er den bedste afgrøde efter vinterrapsen i forhold til at fü en mulighed for at bekÌmpe rodukrudt i sÌdskiftet.

Ustabil sÌson 2016 I denne sÌson er det ikke lykkedes at fü stabile udbytter i vinterraps. Der er büde et generelt lavere udbytte end de sidste par ür og stÌrkt svingende udbytter mellem marker. Høst 2015 gav gode udbytter

med høstresultater helt op til 25.000 kr./ ha, mens høst 2016 har svinget med høstresultater mellem 0 og 14.000 kr./ha.

1RJOH ÀN LNNH YXUGHUHW GHUHV GnUOLJH marker og pløjet dem om i forüret, sü vi har set marker med meget ringe udbytte i ür, fortalte Poul Christensen.

Omsüning af dürlige marker - Det var nÌrmest en skandale at se nogle DI GH PDUNHU GHU ÀN ORY DW VWn KHU L Det er vigtigt, at man kommer ud og tÌller hvor mange planter, der har overlevet vinteren, og vurderer deres tilstand i slutningen af marts, fortalte Poul Christensen.

En afgørende faktor er plantetallet - hvis plantetallet bliver for højt, tvinger planterne hinanden op og bliver for høje inden vinter.

Gødning Forfrugten i to tredjedele af marken er vinterbyg, og her er er gødet med 23 ton minkgylle umiddelbart før süning. Den sidste tredjedel af marken har kløvergrÌs som forfrugt, og den für ikke gødning i løbet af efterüret.

NĂŚste ĂĽr skal der sandsynligvis gives noget vinasse for at fĂĽ nok svovl og mĂĽske ogsĂĽ kalium.

- Raps er ikke god til at ommøblere gødning, derfor bør man overveje at bringe gødningen ud ad to gange, fortalte Poul Christensen.

Skadedyr i vinterraps - Rapsjordlopper er trĂŚlse skadedyr, som

vi skal lÌre at leve med som økologer, fortalte Poul Christensen og tilføjede: - Vi skal have gode kraftige afgrøder, der kan give et godt udbytte pü trods af rapsjordlopperne og deres larver. Derudover er det vigtigt, at vi kommer ud og vurderer angrebsgraden i marken midt i april.

Hos Erling Fischer Madsen er der 10.

VHSWHPEHU VDW ÀUH IDQJEDNNHU XG WLO UDSVjordlopper. OptÌlling 20. september viste mellem 9 og 18 jordlopper, og den nÌste optÌlling 30. september viste mellem 10 og 15 rapsjordlopper.

Den vejledende konventionelle bekĂŚmpelsestĂŚrskel er en samlet fangst pĂĽ 25 rapsjordlopper pr. bakke over tre uger, og den tĂŚrskel er lige netop overskredet for de tre af bakkernes vedkommende.

- Det betyder, at Erling Fisher Madsen skal vĂŚre omhyggelig med at vurdere angrebsgraden af rapsjordlopper i sine planter midt i april.

Hvis der er problemer med snegle, mü man gerne som økolog bruge jernfosfat.

Ukrudtsproblemer - Hvis man har agerkül, bør man undlade at sü vinterraps, fortalte Poul Christensen.

Agerkül i vinterraps i efterüret kan udkonkurrere vinterrapsen og medvirke til, at vÌkstpunktet bliver for højt og dermed medvirke til, at vinterrapsen udvintrer.

Amsinkia er ogsĂĽ et virkelig agressivt ukrudt i vinterrapsen nogle steder. Om forĂĽret kan kamille og hyrdetaske vĂŚre svĂŚre at konkurrere med for vinterrapsen.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Projektet er støttet af Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljøog Fødevareministeriet.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

7

ϐ ϐ ϐ ] ¤ ǡ § ¤ Þǡ

ϐ SLAGTESVIN $) $11$ &+5,67$ %-(5* /\QJÁLV HU HW DI ÁHUH HOHPHQWHU VYLQHSURGXFHQW %HUWHO +HVWEMHUJ EUXJHU IRU DW JLYH VLQH VODJWHVYLQ EHGUH PXOLJKHGHU IRU DW XGIROGH VLJ L KYHUGDJHQ +HVWEMHUJ NRORJL HU PHG L SURMHNW /\QJÁLV VRP VWU¡HOVHV RJ URGHPDWHULDOH WLO VYLQ RJ VYLQHQH HU Vn JODGH IRU O\QJÁLVHQ DW +HVWEMHUJ NRORJL UHJQHU PHG DW IRUWV WWH PHG DW EUXJH O\QJÁLV ϐ 6YLQHQH KDU DGJDQJ WLO VWRUH XGHWHUUDVVHU IUD GHQ VWRUH nEQH RPE\JJHGH NY JVWDOG )UD WHUUDVVHUQH KDU VODJWHVYLQHQH IUL DGJDQJ WLO VHOYVW QGLJH DÁXNNHU PHG O\QJÁLV NDOGHW NXPPHU IRUGL GH HU JUDYHW ó PHWHU QHG L MRUGHQ /\QJÁLV HU HW SURGXNW GHU IUHPNRPPHU QnU KHGHUQH SOHMHV /\QJÁLVHQ VNUDOGHV DI IRU DW

KHGHQ LNNH VNDO VSULQJH L VNRY RJ HU HW DOWHUQDWLY WLO DIEU QGLQJ *ULVHQH InU HW PDWHULDOH GH NDQ Jn VPDVNH RJ URGH L 0HQV YL KDU KDIW O\QJÁLV KDU YL LNNH KDIW SUREOHPHU PHG KDOHELG IRUW OOHU %HUWHO +HVWEMHUJ

.YDOLWHWHQ DI O\QJÁLVHQ NDQ YDULHUH PHQ YL KDU LNNH RSOHYHW DW GHQ YDU GnUOLJ /\QJÁLVHQ K¡VWHV IRUnU RJ HIWHUnU RJ O JJHV Sn ODJHU LQGHQG¡UV IRU DW XQGJn DW EOLYH DOW IRU YnG VLJHU %HUWHO +HVWEMHUJ RJ WLOI¡MHU )OLVHQ LQGHKROGHU JDPPHOW O\QJ VPnEXVNH NYDV MRUG RJ VDQG IUD GHW ¡YHUVWH MRUGODJ 'HW HU SDVVHQGH YDULHUHW Vn JULVHQH V\QHV GHW HU VMRYW DW URGH L +HVWEMHUJ NRORJL KDU EUXJW /\QJÁLV VRP URGHPDWHULDOH WLO VLQH VODJWHVYLQ L WR nU PHG JRGH HUIDULQJHU RJ UHJQHU PHG DW IRUWV WWH PHG GHW Vn O QJH GHW HU WLO DW EHWDOH +YLV PDQJH EHJ\QGHU DW EUXJH GHW NDQ GHW Y UH DW SULVHQ VWLJHU VLJHU %HUWLO +HVWEMHUJ

*ULVHQH KDU PDQJH IRUVNHOOLJH JXOYRYHUÁDGHU GH NDQ EHY JH VLJ UXQGW PHOOHP Sn +HVWEMHUJ NRORJL '\EVWU¡HOVHQ PLGW L VWDOGHQ EHWRQJXOYH L QRJOH DI JDQJHQH RJ Sn GHQ I¡UVWH GHO DI WHUUDVVHQ VSDOWHU Sn GHQ VLGVWH GHO DI WHUUDVVHQ RJ O\QJÁLV L NXPPHDÁXNNHUQH *ULVHQH EUXJHU PHVW O\QJÁLVHQ VRP HW RSKROGV RJ DNWLYLWHWVRPUnGH L PLQGUH JUDG VRP HW J¡GHRPUnGH GHUIRU KROGHU O\QJÁLVHQ HQ JRG NYDOLWHW O QJH

'H WRPPH NXPPHU I\OGHV RS PHG ÀUH NXELNPHWHU O\QJÁLV PHG JUDE RJ I\OGHV HIWHU PHG PHUH O\QJÁLV KYHU DQGHQ GDJ HIWHU DW YnGH RPUnGHU L O\QJÁLVHQ HU IMHUQHW

+YLV PDQ RYHUYHMHU DW ODYH HW V\VWHP PHG O\QJÁLV VNDO PDQ WMHNNH RP HQV J¡GQLQJVV\VWHP NDQ KnQGWHUH JUHQH RJ U¡GGHU IRUW OOHU ¡NRORJLUnGJLYHU RJ SURMHNWOHGHU /DUV /DPEHUWVHQ

%HUWHO +HVWEMHUJ L HW DI GH DÁXNNHU PHG O\QJÁLV KYRU JULVHQH NDQ NRPPH RJ Jn VRP GH YLO .XPPHUQH KROGHU GHW PHVWH DI O\QJÁLVHQ L DÁXNNHUQH PHQ JULVHQH NDQ ÀQGH Sn DW WU NNH JUHQH RJ U¡GGHU PHG VLJ XG /DUV /DPEHUWVHQ IRUW OOHU DW VDPPHQV WQLQJHQ DI PDWHULDOHW NDQ Y UH PHJHW IRUVNHOOLJDUWHW PHQ GHW HU Q UPHVW HQ NYDOLWHW L IRUKROG WLO JULVHQH GH V\QHV GHW HU PHUH VS QGHQGH MR PHUH IRUVNHOOLJDUWHW PDWHULDOHW HU 3URMHNW /\QJÁLV VRP VWU¡HOVHV RJ URGHPDWHULDOH WLO VYLQ HU VW¡WWHW DI )RQGHQ IRU NRORJLVN /DQGEUXJ RJ DNWLYLWHWHUQH YHG +HVWEMHUJ NRORJL HU VNHW L VDPDUEHMGH PHG SURMHNW S(&26<67(06 6H PHUH LQNOXVLYH ÀOP Sn 2NRORJL GN XQGHU ODQGEUXJ RJ SURMHNWHU IRU VYLQ

/\QJÁLVHQ RSEHYDUHV Sn ODJHU IRU DW KROGH VLJ W¡U

Vi søger en erfaren grøntsagsgartner til Langeland Vi søger dig som kan være med til at etablere, samt selvstændigt drive grøntsagsproduktionen på Tranekær skovlandbrug.

Tranekær skovlandbrug er et nyt og meget diverst projekt med fokus på klimavenlige dyrkningsPHWRGHU GLUHNWH DIV WQLQJ RJ Sn DW VNDEH ÀHUH DUEHMGVSODGVHU L ODQGEUXJHW Din kerneopgave er at planlægge, etablere og styre produktionen af grøntsager, samt at holde overblikket og koordinere den nødvendige arbejdskraft.

Du har mulighed herunder: • • • • 'HQ VWRUH nEQH RPE\JJHGH NRVWDOG KDU HW W\NW ODJ KDOP L PLGWHQ DI E\JQLQJHQ )UD VWDOGHQ NDQ JULVHQH Jn XG Sn VWRUH XGHQG¡UV WHUDVVHU PHG EnGH IDVW EHWRQJXOY RJ EHWRQVSDOWHU

6/$*7(69,1 'HW VNDO Y UH VMRYHUH DW Y UH VODJWHVYLQ V\QHV %HUWHO +HVWEMHUJ 'HUIRU DUEHMGHU KDQ EHYLGVW PHG DW EHULJH VODJWHVYLQHQHV GDJ 6YLQHQH InU HQVLODJH DI WLGOLJW K¡VWHGH UWHU WLOVDW JXOHU¡GGHU RJ DQGUH URGIUXJWHU IRUGL GHW JLYHU HW YHOVPDJHQGH IRGHU IRUW OOHU KDQ 'HVXGHQ NDQ VYLQHQH OLJJH RJ URGH L PDVVHU DI KDOP FHQWUDOW L VWDOGHQ PHG QRJOH VWRUH KDOPEDO-

OHU SODFHUHW WLO DW OLJJH RS DG 7U UDQJOHU K QJHU QHG IUD ORIWHW Sn WHUUDVVHUQH )RU DW KROGH DUEHMGVLQGVDWVHQ QHGH Sn GH PDQJH WLOWDJ HU GHU JHQQHPI¡UW HQ GHO PHNDQLVHULQJ +DOP VWU¡V DXWRPDWLVN JURYIRGHUHW IRGUHV XG DXWRPDWLVN RJ VYLQHQH JnU JHQQHP HQ Y JW IRU DW NRPPH LQG RJ In NUDIWIRGHU RJ IRUGHOHV DXWRPDWLVN L Y JWNODVVHU Sn GHUHV YHM XG

for at være med til at påvirke og afprøve en vifte af nye tiltag i landbruget, Andelsbaserede virksomhedsejerformer Kulstofbindende dyrkningsmetoder Dyrkning i skovlandbrugssystemer (agroforestry - alley-cropping etc.)

At indgå i et fællesskab der arbejder på at udvikle klimavenlige forretningsmodeller i landbruget

I 2017 starter vi ud med ca. 3 hektar grøntsagsproduktion og det er planen at udvide produktionen de kommende år.

Ideelt set har du erfaring med: • • • • •

Frilandsgartneri i større skala - økologisk Mandskabsledelse Væksthusgartneri Frugtavl Dyrehold

/¡Q IRUKDQGOHV XGIUD NYDOL¿NDWLRQHU RJ HUIDULQJ For mere info og ansøgning kontakt: Tranekær skovlandbrug Johan Fast Tlf. 5190 0332 jf@andelstanken.dk www.andelstanken.dk

8

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Køerne slipper for sprøjten MĂŚlkeproducenter kan hĂĽndtere deres mĂŚlkeproduktion med et lille forbrug af medicin og et endnu mindre forbrug af antibiotika. Det er en mĂĽde at imødegĂĽ truslen om antibiotikaresistens og effekter af antibiotika i miljøet, og sĂĽ slipper køerne for unødvendige behandlinger MEDICIN $) $11$ &+5,67$ %-(5* Mange økologiske mĂŚlkeproducenter arbejder hen mod helt at undlade brugen af antibiotika til køerne eller at minimere det. En af dem er mĂŚlkeproducent Paul Pedersen, der kun har brugt antibiotika til sine jerVH\NÂĄHU Ă&#x20AC;UH JDQJH VLGHQ +DQ fortĂŚller: - Vi kom med i helĂĽrsforsøgene, hvor vi ved de mindste tegn pĂĽ yverbetĂŚndelse skulle indsende en prøve til analysering. Mere end halvde-

len af prøverne viste ingen bakterier, sü køerne havde helbredt sig selv.

Det gav inspirationen til at holde op med at bruge antibiotika. Køernes immunforsvar blev bedre relativt hurtigt, efter at vi holdt op med at bruge antibiotika, siger han.

Forskerens vinkel Seniorforsker og dyrlĂŚge Mette Vaarst, Aarhus Universitet, har arbejdet med udfasning af antibiotika i en ĂĽrrĂŚkke, og hun har i forbindelse med sin forskning ogsĂĽ vĂŚret forbi Paul Pedersens besĂŚtning.

- Nogle økologer havde et meget ODYW PHGLFLQIRUEUXJ IRU à HUH nUWLHU VLden, første gang jeg hørte økologer diskutere udfasning af antibiotika, som et fÌlles mül, var ved et møde omkring 2000, og diskussionen har kørt lige siden. Der er generel enighed om, at hvis et dyr lider, sü skal det behandles, og i Danmark mü vi bruge antibiotika i økologien, i modsÌtning til f.eks. USA. Men det pülÌgger os ogsü et ansvar for at bruge det med omtanke, og der er mange andre ansvarlige müder at behandle V\JH G\U Sn +HOW JUXQGO JJHQGH skal antibiotika udfases gennem udfasning af sygdom, og man kan

komme langt! Diskussionen er meget relevant bĂĽde i Danmark og globalt, siger hun.

Antibiotika-resistens betragtes nu som en af vores mest alvorlige globale trusler. Der er EU-handleplaner, RJ JOREDOH ¡DNWLRQV SODQHU¡ IUD :+2 )$2 2,( RJ à HUH DQGUH VWRUH RUJDQLsationer med fokus pü at minimere anvendelsen, og man søger blandt andet at reservere nogle typer antibiotika til human brug, og südan har det vÌret i mange ür. Selv om vi i Danmark har meget kontrol med, hvad der bruges, har vi absolut potentiale til forbedring af praksis omkring anvendelsen af antibiotika, PHQHU 0HWWH 9DDUVW , UHJL DI $DUKXV 8QLYHUVLWHW KDU KXQ GHOWDJHW L à HUH projekter om udfasning af antibiotika i samarbejde med økologiske landmÌnd. Mange af landmÌndene kunne nü ned pü et meget minimalt forbrug, gennem forbedring af dyrenes vilkür.

- Vi skal huske pü, at dyr langtfra optager al antibiotikaen, resten fordeler sig ud i miljøet, hvor man ikke har styr pü dets virkning. Antibiotikaresistens og miljøeffekter berettiger, at man er ekstremt restriktiv med antibiotika, siger hun.

Anders Overgaard Jensen har bygget en velfÌrdstald, hvor goldkøer, kÌlvekvier og syge dyr kan komme hen for at fü fred, ro og ekstra opmÌrksomhed.

Foto: Anna-Christa Bjerg.

Medicin er til mennesker MÌlkeproducent Esben Møller Xu tager det bogstaveligt, at medicin er til mennesker, og han bruger slet ikke antibiotika til sine voksne køer, mens han bruger antibiotika, hvis det er nødvendigt til sine kalve Sunde dyr har vÌret og er stadig Esben Møller Xus vigtigste mülsÌtning, først derefter kommer ydelsen, fordi han mener, at det er lige sü vigtigt, for at fü en bÌredygtig bedrift, hvor büde dyr og mennesker trives og økonomien hÌnger sammen.

9L KDU HQ \GHOVH Sn NJ EKM (energikorrigeret mÌlk) og er med i kvÌgnøglen. Vi bliver benchmarket godt pü mange parametre, RJ KDU HW JHQQHPVQLWOLJW '% VLJHU Esben Møller Xu. Mod mindre medicin Fra start begyndte Esben Møller Xu at reducere medicinforbruget og efter kort tid, havde han halveret det.

Da hans krydsningsarbejde begyndte at slĂĽ igennem, og han begyndte

at fodre efter selvforsyning og uden kraftfoder, kunne han reducere brugen af antibiotika yderligere til det QXY UHQGH QLYHDX , VWHGHW KDU KDQ meget høj fokus pü dyrene og prøver at tage problemer i opløbet.

- For eksempel fĂĽr ko og kalv ekstrem meget fokus under kĂŚlvning og lige efter. Foder og lunkent vand bliver bĂĽret helt hen til koen, sĂĽ den LNNH VNDO Ă \WWH VLJ IRU DW VSLVH IRUWÂ Oler han.

Køerne har füet grÌs, ensilage og valset korn i mange ür, men nu er de blevet delt op i to hold, sü de højtydende kan fü en ration med ekstra roer og hestebønner, der giver en JRG $$7 Pleje af syge køer - For eksempel ved en yverbetÌndelse malker vi koen fra og smører kirtlen med pebermynteolie. De à HVWH N¥HU NRPPHU VLJ L O¥EHW DI HW par uger. Koen er ikke püvirket af det, har ikke feber og Ìder normalt. +RV SFW HU GHWWH LNNH QRN 6n golder vi dem af pü den syge patte.

Ved de fĂĽ meget slemme infektioner smertelindrer vi koen og klipper den LQĂ&#x20AC;FHUHGH SDWWH DI IRUW OOHU (VEHQ Møller Xu.

Nür køerne viser tegn pü ikke at have det sü godt, tages de ud og à \WWHV WLO HQ YHOI UGVDIGHOLQJ KYRU der bliver holdt ekstra øje med dem.

2JVn NÂ OYHNYLHU GHU KDU EUXJ IRU OLGW UR RJ RSIHGQLQJ Ă \WWHV WLO YHOIÂ UGVafdelingen.

- Vi prøver at tÌnke pü, hvad der kan gavne dyrenes velfÌrd pü langt sigt. Vi handler i lige sü høj grad som andre for at passe vores dyr godt, vi handler bare pü en anden müde, siger Esben Møller Xu. Kalvene driller +HOGLJYLV KDU YL Y UHW IUL IRU OXQJHRUP L PHQ GHU HU DOOLJHYHO SURblemer med alt for mange kalve, der dør pü grund af en kombination af 5RWD &XURQD RJ FU\SWRVSRULGLHU 1X er vi begyndt at vaccinere køerne for 5RWD &XURQD Vn NDOYHQH LPPXQLVHUHV PHG UnP ONHQ -HJ KDU I¥U EUXJW +DOXNXU PRG 5RWD &XURQD PHQ GHU var ikke god nok effekt, og det var hürdt ved deres maver. Nu prøver jeg at fü kalvene ud og vÌk fra smittepresset og giver dem dialyt, fortÌller Esben Møller Xu. Ekstra arbejde Noget medicin, der ikke bruges, kon-

verteres til ekstra arbejde. For eksempel behandles en ko med klovbrandbylder med varmt vand med sĂŚbe to gange dagligt til koen er rask. Det tager typisk en uge.

- Koen kan godt prøve at sparke spanden vÌk første gang man kommer, men allerede anden gang har den fundet ud af, at det lindrer, og tredje gang stür den stille, fortÌller Esben Møller Xu. - Medarbejderne skal lige lÌre at W QNH Sn HQ DQGHQ PnGH , VWDUWHQ kan de godt synes, det er lidt underligt. Men de fortÌller mig ogsü, at det er et kedeligt job at føre medicinregnskab, og at det kan de godt undvÌre, siger Esben Møller Xu. DyrlÌgens vinkel DyrlÌge Klaus Snede Pedersen, 5LEH (JQHQV '\UO JHU NRPPHU Sn velfÌrdsbesøg i Esben Møller Xus besÌtning to gange om üret.

2YHURUGQHW VHW OLJJHU EHV WQLQgen i den bedre ende, det er en dyrevelfÌrdsmÌssigt robust besÌtning med en meget lav kodødelighed pü 2,2 pct. og et meget lavt medicinforbrug, fortÌller Klaus Snede Pedersen. +DQ IRUVWnU GRJ LNNH KHOW KYRUIRU Esben Møller Xu skelner sü skarpt

mellem voksne køer og kalve i forhold til at bruge antibiotika, eksempelvis ved klovbrandbylder hos køerne.

- Esben Møller Xu har kun 4-5 klovbrandbylder om üret, fordi han har sü stor fokus pü forebyggelse, bl.a. har han lavet fantastiske drivveje med gummimütter, der sküner køernes klove. Sü han kunne godt vÌlge at bruge antibiotika til de fü klovbrandbylder, han har, siger Klaus Snede Pedersen og tilføjer: - Det vil give en hurtigere helbredelse, og koens immunrespons bliver ikke ringere.

Ellers synes han, at Esben Møller Xus forebyggende tiltag og behandling af køerne fungerer rigtig godt.

- Kalvedødeligheden har det seneste ür vÌret en udfordring. Nu er Esben begyndt at vaccinere køerne PHG 5RWDYHF &RURQD YDFFLQH Vn kalvene für antistoffer i rümÌlken, en bedring pü dette omrüde vil forhübentlig hjÌlpe sü meget, at de cryptosporidier, kalvene ogsü generes af, NDQ KnQGWHUHV 2P YDFFLQDWLRQHQ virker evalueres efter vinterhalvüret, men foreløbig ser effekten lovende ud, fortÌller han. acb@okologi.dk

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9

Der er mange alternativer til medicin Anders Overgaard Jensen bruger ikke antibiotika og heller ikke medicin af betydning til sine køer - Køerne trives uden, og der er mange alternative müder til at pleje sine dyr, uden at det skal vÌre antibiotika eller medicin, siger Anders Overgaard Jensen, mÌlkeproducent pü KÌrsholm-Overgaard.

Han blev inspireret til at udfase brugen af antibiotika i forbindelse med et dyrlÌgebesøg pü grund af yverbetÌndelse. DyrlÌgen fortalte, at 70 procent af køer med yverbetÌndelse kurerer sig selv, 15 procent skyldes kroniske lidelser og kun de sidste 15 procent behøver medicin, for at blive raske.

- Jeg havde først en dybstrøelsesstald og det gav store problemer med yverbetÌndelse, i hvert fald blev yversundheden markant bedre, da jeg byggede om til sengebüse i 2000, fortÌller Anders Overgaard Jensen.

Rudholm Éť Esben Møller Xu har vĂŚret selvstĂŚndig pĂĽ Rudholm siden 2006, hvor han startede som â&#x20AC;&#x2122;Share milkerâ&#x20AC;&#x2122; med 100 køer. Éť I 2010 overtog han Rudholm med 105 ha fra sin far, siden er tilkøbt 70 ha. Éť Rudholm er drevet økologisk siden 1998. Éť I dag dyrkes i alt 400 ha jord med kløvergrĂŚs, korn til modenhed, hestebønner, lupiner, grønĂŚrter til helsĂŚd, raps og foderroer. Éť Selvforsynende med foder Éť BesĂŚtningen er udvidet til 250 køer med opdrĂŚt (rotationskrydset mellem Sortbroget Holstein, Rød Svensk og MontbĂŠliard). Éť Fire fuldtidsmedarbejdere (driftsleder, fodermester, elev og medhjĂŚlper) plus en medarbejder i skĂĽnejob. Derudover er der Esben Xu selv og hans far. Éť Udvalgte tal: Udskiftningsprocent køer 24,7, reduceret opdrĂŚt 0,77, kalvedødelighed 18,8 pct. (kraftigt stigning de sidste 12 mdr. i forhold til ĂĽret før), dyrlĂŚgeudgift 207 kr./ko.

KÌrsholm-Overgaard ɝ Anders Overgaard Jensen har drevet KÌrsholm Overgürd siden 1993 ɝ Gürden er omlagt til økologi i 1997 ɝ 200 ha dyrkes med 130 ha grÌs og 70 ha korn. ɝ Selvforsyning er et mül, køerne für rigtig meget grÌs og kun kraftfoder i malkerobot. ɝ BesÌtningen bestür af 150 malkekøer med tilhørende opdrÌt, krydsningsbesÌtning med høj andel af Sortbroget Holstein. ɝ En fodermester og en elev arbejder ud over Anders Overgaard Jensen i mÌlkeproduktionen, ligesom familien ogsü hjÌlper til i travle perioder som nu, hvor fodermesteren er pü barsel. ɝ Udvalgte tal: Udskiftningspct. 40, kodødelighed 5,5 pct., kalvedødelighed 6,7 pct., dyrlÌgeudgift 187 kr./ko, MÌlkeydelse 10.738 kg EKM. Begge landmÌnd er med i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger.

BesÌtningens ydelse Anders Overgaard Jensens mül for besÌtningens ydelse er 11.000 kg EKM, og den er pü 10.738 EKM. Han sÌtter sine mül efter, at køerne büde skal have det godt og vÌre sunde samt have en høj ydelse.

- Det er dejligt at se, hvor robuste dyrene er, og forbavsende, hvor lidt hjĂŚlp de ofte skal have for at komme sig, siger han.

Han er meget optaget af, at hver-

dagen fungerer, og at tiden skal bruges konstruktivt.

- Jeg synes, fokus skal vĂŚre pĂĽ overlevelse, hvis 95 procent af kalvene overlever, vil jeg gerne arbejde pĂĽ, at 96 pct. overlever fremfor at arbejde pĂĽ at fem pct. døde bliver til Ă&#x20AC;UH SFW VHOY RP GHW HU GHW VDPPH I kvĂŚgbruget har vi for meget fokus pĂĽ negative parametre i statistikkerne, hos for eksempel svineproducenterne mĂĽler de pĂĽ overlevende grise pr. ĂĽrsso, og hos Arla har de fokus pĂĽ, hvor mange produkttyper, der nĂĽr markedet. Oversat til medicindebatten kan et sĂĽdant fokus blive til: Styrk dine dyr!

Behandling af køerne YverbetÌndelse og klovbrandbylder behandler Anders Overgaard Jensen, som beskrevet hos Esben Møller XU. Digital dermatitis behandles med en forbinding med salisylsyre. Han bruger omtrent ingen antibotika til sine voksne dyr, sidste gang var i forbindelse med et kejsersnit for seks ür siden.

- Over tid har vi sorteret svage køer fra og avlet videre pü de stÌrke, og køerne bliver sjÌldent syge. BørbetÌndelse ser vi nÌsten aldrig. Vi EUXJHU YRUHV WLG Sn DW Dà  VH FHOOHWDO fedtprocent, urea og proteinprocent for at se, om der er tegn pü, at vi skal reagere pü noget, siger han.

Fokus er pĂĽ reproduktion, og en ko udskiftes hellere med en ny kvie HQG DW EHKDQGOH GHQ L Ă HUH PnQHGHU for derefter at sende den til slagtning.

- Hvorfor skal den lide sĂĽ lĂŚnge?

spørger Anders Overgaard Jensen.

Han har altid et overskud af kvier RJVn à HUH HQG QRUPHQ Forebyggelse og fokus Anders Overgaard Jensen har meget teknik, to malkerobotter, to strørobotter og to skraberobotter.

- Jeg vil hellere bruge min tid pü at gü mellem køerne og holde øje med dem, siger han.

Han har bygget en velfĂŚrdsstald, og har et stort fokus pĂĽ dyrenes kondition. Ved det mindste tegn pĂĽ svaghed, fĂĽr de en ferie i velfĂŚrdsstalden med fred, ro og ekstra opmĂŚrksomhed.

KÌrsholm-Overgaard har egen boks til klovbeskÌring, sü de kan bekÌrer klovene løbende efter behov.

Køerne har savsmuld blandet med foderkridt i sengebüsene, det har givet ros for sunde klove og ben.

Kalvene en udfordring - Det største problem hos kalvene er Rota- og Coronavirus, som vi vaccinerer imod, fortÌller Anders Overgaard Jensen.

Køerne vaccineres i august, september og oktober samt i februar og marts, som er de müneder, hvor Rota-Corona ses. Vi prøver at styrke kalvenes immunforsvar og bruger kun antibiotika, nür det er absolut nødvendigt, som for eksempel ved lungebetÌndelse.

- Det er ikke en religion. Jeg bruger antibiotika, hvis det er nødvendigt. Det er bare meget sjÌldent nødvendigt, siger Anders Overgaard Jensen. acb@okologi.dk

Ă&#x2DC;kologisk Inspirationsdag 2016 Hvis du vil udvikle og optimere din økologiske bedrift Kom og fĂĽ den nyeste vinden, og inspiration til din økologiske produktion - Sidste nyt inden for rodudvikling, kvĂŚlstofopsamling og anvendelse af arter til grøngødning v) Professor Kristian Thorup Kristensen, KU - Markedsudsigterne for konsumkorn, glutenfri havre, maltbyg og raps v) Underdirektør, Henrik Kløve, DLG - Sidste nyt inden for rĂŚkkedyrkning, radrensning og de organiske gødningers vĂŚrdi v Â&#x2018;NRORJLNRQVXOHQWHUQH 6WHá&#x201A;&#x2021;HQ %OXPH RJ 'DUUDQ 7KRPVHQ Â&#x2018;5 6YRYOJÂĄGQLQJHU (á&#x201A;&#x2021;HNW Y UGL RJ DQYHQGHOVH v &KHINRQVXOHQW /LVEHWK )UDQN +DQVHQ Â&#x2018;5 - Ă&#x2DC;kologisk svineproduktion v) Jesper Adler, GelstrupgĂĽrd Ă&#x2DC;ko, Nykøbing SJ Samt mange andre spĂŚndene indlĂŚg Se det fulde program og tilmeld pĂĽ www.ecoadvice.dk

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Demonstrationsparcel sprøjtet med kompost-te hos Anders Lund.

Den palletank, han har monteret med belufter og omrøring til at brygge kompost-te, er her med i marken som lagertank til sprøjten.

Foto: Anders Lund.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 43: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 43 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 16,80 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg.

Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 43: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.077,49 kr. (-7,46). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,88 kr. 25-30 kg: 16,80 kr. 30-40 kg: 16,02 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 43: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 12,00 kr./kg, kontrakttillÌg 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 8,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 9,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 9,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 5,25 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Te af kompost vitaliserer jord og planter Kompost-te er en iltet opformering af bakterier og svampe fra en kompost. Den kan opformere de gode bakterier pü gürden, stimulere omsÌtningen i jord, udkonkurrere patogene processer og vitalisere planter PLANTEAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG - Jeg tror, vi skal til at tÌnke pü en helt anden müde med hensyn til at styrke planterne. I klassisk tÌnkning prøver vi at slü skadegørerne ihjel.

Med kompost-te prøver vi i stedet at styrke plantens immunforsvar, sü de selv bliver i stand til at modstü angreb, fortÌller agronom og udvikler Martin Beck, Almende ApS. Planteavler Anders Lund mener ogsü, at der skal mere fokus pü mikroorganismerne.

- Vi har alt for lidt fokus pĂĽ livet under jorden, der er fem gange sĂĽ meget liv under jorden, som pĂĽ marken oven over med det tilladte antal dyreenheder. Hvis vi arbejder mere med det, vil det kunne hjĂŚlpe os med nogle af de udfordringer, vi har, siger han.

Opskriften pĂĽ te Man tager 5-6 kg god kompost. At der er kommet regnorm i komposten, er en garanti for kvaliteten.

Dertil tilsĂŚtter man 3 kg melasse og fylder den beholder, man bruger, op med vand. De nĂŚste 24 timer stĂĽr blandingen og arbejder, mens den iltes og luftes. Det er vigtigt, at temperaturen er konstant.

- Vi bruger en Vortex Compost Brewer, fortĂŚller Martin Beck.

Det er en beholder, der er bygget

til at lave kompost-te og har indbygget beluftningssystem og omrøring.

Planteavler Anders Lund har ogsü eksperimenteret med kompost-te de sidste to ür. Han har lavet sin egen hjemmebyggede te-brygger af en palletank med beluftning og omrøring pümonteret.

BĂĽde Martin Beck og planteavler Anders Lund har gjort sig den erfaring, at de skal have kompost-teen EHGUH Ă&#x20AC; OWUHUHW IÂĄU XGVSUÂĄMWQLQJ IRU ikke at fĂĽ for meget tilstopning af rør og dyser.

Udsprøjtning i marken - Nür kompost-te sprøjtes pü de grønne planter, har det en kraftig plantevitaliserende virkning og styrker plantens immunforsvar, siger Martin Beck.

Udbringningen sker med en 12 meter Hardisprøjte. Kompost-teen skal sprøjtes ud umiddelbart efter, at den er lavet.

- Pü grønne planter er tre sprøjtninger optimalt, fortÌller Martin Beck.

Første gang er lige efter fremspiring af kornet, hvor planten er i en sÌrligt skrøbelig fase. Planten overgür fra at fü sin nÌring fra kernen til at fü den fra jorden. NÌste sprøjtning skal ske, nür buskningen afsluttes, og sidste sprøjtning er ved skridning.

- Probiotiske bakterier hjÌlper planten, nür den konfronteres med hele det mikrobiologiske liv i jorden RJ Sn RYHUà DGHQ VLJHU 0DUWLQ %HFN Andre probiotiske udtrÌk - Kompost-te kan ogsü kombineres med andre probiotiske udtrÌk, som te lavet pü hø, røllike og brÌndenÌlde med mere.

Røllike giver et udtrÌk, der giver nogle gode gÌrsvampe, og südan er der mange forskellige probiotiske udtrÌk, der har deres sÌrlige

karakteristika, fortĂŚller Martin Beck.

Udfordringer - Vi ved ikke helt, hvordan det virker.

At forstü hvordan det virker, er nok det, vi bryder vores hoveder allermest med, siger Martin Beck og tilføjer: - Vores prototype til fremstilling af teen kan ogsü forbedres, og sü er der, det rent logistiske med at fü det ind i arbejdsgangene. Det er ikke svÌrt, teen sprøjtes ud med en 12 meter Hardisprøjte eller blandes i gyllen og udbringes med gyllesprederen, hvis det skal pü jorden. Det skal bare gøres!

Fra forsøgs- til praktisk scala Anders Lund har brygget en kompost-te efter Martin Becks opskrift og sprøjtet den ud pü sin mark. Han har lavet nogle forsøgsparceller, som er høstet, men endnu ikke gjort op.

Det bliver de i løbet af vinteren, visuelt har han ikke kunnet konstatere nogen forskel.

- Der er store perspektiver i kompost-te, andre substrater og forstĂĽelse af jordens fauna. Jeg lader mig bl.a. inspirere af forsker og biolog Dr. Elaine Ingham, fortĂŚller Anders Lund.

Kompost-te kan vĂŚre en mulighed for planteavlere, der ikke har adgang til kompost fra anden side, mener Anders Lund.

Direktør Gßnther Lorenzen, Almende ApS, mener ogsü, der er perspektiver i at bruge kompost-te:

- Det er et nyt omrĂĽde, hvor vi slet ikke kender perspektiverne endnu.

Der er meget forskning og mange forsøg, der skal gennemføres, før vi ved nok om, hvad der sker, nür vi bruger kompost-te, hø-te og andre plantevitaliserende substrater. Men vi forventer, der er store perspektiver i det, siger han.

Beholder til at lave kompost-te i, en Vortex Compost Brewer, som bruges hos Almende.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Projektet er støttet af Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse.

Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. ... så sender vi avisen til dig to gange gratis.

Du kan også melde dig ind i Økologisk Landsforening ... så sender vi avisen til dig 22 gange om året uden beregning.

Meld dig ind her: www.okologi.dk

“

Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen.

Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv.

Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.

Per Hvitfeldt Grupe planteavler, Lynge

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

11

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MĂŚlkeprisen stiger med 14,9 øre 1. november MĂ&#x2020;LK: Arlas konventionelle og økologiske acontopris stiger 1. oktober med 2 eurocent/kg i Danmark, UK og Sverige, oplyser Arla. I Centraleuropa stiger den konventionelle mĂŚlkepris tilsvarende 2 eurocent, mens den økologiske mĂŚlkepris kun stiger med 1,0 eurocent.

Prisstigningen i Danmark bliver 14,9 øre pr. kg og giver en acontopris i oktober pü 225,6 øre pr. kg. For økologer er acontoprisen 345,9 øre pr. kg, mens den samlede økologiske Arlapris for økologer lander pü 364 øre pr. kg. MÌlkeindvejningen fortsÌtWHU PHG DW IDOGH Sn à HUH PDUNHder, og priserne pü de europÌiske markeder fortsÌtter med at styrkes, sÌrligt for konventionelle produkter. Det styrker mÌlkeprisen i Arla süvel som i den øvrige europÌiske mejeribranche. Der er imidlertid en risiko for, at lave oliepriser vil dÌmpe priseffekten pü nogle af de internationale nøglemarkeder. Udsigten for de kommende müneder er fortsat forsigtigt positiv, skriver Arla i en pressemeddelelse.

HjĂŚlp økologer ramt af pesticidregn PESTICID: Radikale Venstre har fremsat et økologiforslag til Ă&#x20AC;QDQVORYHQ VRP EODQGW DQGHW indeholder en erstatningspulje til økolandmĂŚnd, hvis afgrøder bliver ramt af forurening med sprøjtegiften prosulfocarb, der stammer fra konventionel korndyrkning.

'HW HU Sn KÂĄMH WLG DW GHU Ă&#x20AC;QGHV en løsning, som kan hjĂŚlpe de økologiske frugtavlere ud af den pesticidtrussel, der hvert ĂĽr truer deres høst, pĂĽpeger Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i en pressemeddelelse. Foreningen efterlyser samtidig løsninger fra regeringen pĂĽ det grundliggende problem, at sprøjtegiften prosulfocarb overhovedet spreder sig uden for de marker, hvor den anvendes.

Lovpligtigt kursus om beskyttelse af slagtekyllinger KURSUS: Onsdag den 16. november 2016 kl. 9 â&#x20AC;&#x201C; 16 afholdes lovpligtigt kursus om beskyttelse af slagtekyllinger hos SEGES i Ă&#x2026;rhus. Programmet indeholder emner som: Lovgivning, Transport, AdfĂŚrd, velfĂŚrd og stres, Management generelt, SygdomsIRUKROG RJ DĂ LYQLQJVUXWLQHU ,QGfangning, Nødprocedure, tilbud til producenter med syge kyllinger.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Robotter er ingen hindring Jan Bolding, Roust, har ikke problemer med at fü masser af grÌs i køerne, selv om de bliver malket i robotter i første del af laktationen

Gode grÌsmarker og sultne køer.

Det er i kort form den opskrift, Jan Bolding følger, for at fĂĽ sine 200 malkekøer til at ĂŚde maksimalt, nĂĽr de er pĂĽ grĂŚs. Og sĂĽ lige en ekstra, meget vigtig ingrediens: - Du skal ville det â&#x20AC;&#x201C; ellers opnĂĽr du det ikke, siger Jan Bolding om køernes imponerende grĂŚsoptag denne sommer pĂĽ 1.951 kg tørstof pr. ko.

Det er ca. dobbelt sü meget, som køerne üd for fem ür siden, vurderer han.

Ingen servering efter kl. 05 Sultne køer vil gerne Ìde grÌs. I afgrÌsningssÌsonen fodrer Jan Bolding derfor ikke i stalden mellem kl. 5 om morgenen og kl. 15 om eftermiddagen - bortset fra kraftfoder i malkerobotten. Kl. 15 kommer der igen foder pü foderbordet, og udgangen til grÌsmarkerne lukker indtil kl.

23. De sidste køer hentes hjem til malkning 17.30.

Gode grĂŚsmarker er en forudsĂŚtning for succesen.

- De skal vÌre tÌtte, have godt med kløver, og sü skal der vÌre areal nok til, at der altid er frisk grÌs.

Jeg har 60 ha til de 110 køer herhjemme, forklarer Jan Bolding.

Det relativt store areal er nødvendigt for at producere grÌs nok. Det giver desuden plads til at tage et slÌt pü alle marker, hvilket er en af forudsÌtningerne for høj grÌskvalitet gennem hele sÌsonen.

PĂĽ den anden ejendom er grĂŚsmarkerne inddelt i syv folde, som

To gĂĽrde â&#x20AC;&#x201C; to systemer Jan Bolding har sine køer fordelt pĂĽ to bedrifter; nykĂŚlverne hjemme pĂĽ BĂŚkgĂĽrd og de senlakterende pĂĽ en nytilkøbt gĂĽrd i nabolaget. Hjemme malkes i robot, mens der pĂĽ den anden gĂĽrd er malkestald. Denne opdeling giver mulighed for at optimere pĂĽ robotter, management og arbejdsopgaver i det hele taget.

De senlakterende køer für max grÌs og har fra maj til sidst i august slet ikke füet ensilage. Resultatet er et grÌsoptag pü omkring 2500 kg ts pr. ko. Hjemme har de robotmalkede køer i gennemsnit Ìdt omkring 1500 kg ts/ko. Antallet af malkninger er i perioden tÌt pü tre i døgnet.

'HW Ă RWWH UHVXOWDW KDU KDQ EO D opnĂĽet ved at deltage i en af Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmarks EliteafgrĂŚsningsgrupper. Her giver syv mĂŚlkeproducenter hinanden â&#x20AC;&#x2122;tĂŚskâ&#x20AC;&#x2122; og kollegial hjĂŚlp til at øge grĂŚsoptaget, og det virker. Alle i gruppen har knĂŚkket koden og har lige som Jan Bolding tomt foderbord, nĂĽr køerne har adgang til grĂŚsmarken.

Jan Bolding, Roust, (th) har vĂŚret økolog siden 2008 og deltager pĂĽ andet ĂĽr i Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmarks EliteafgrĂŚsning. KvĂŚgrĂĽdgiver Hans Lund (tv) er tovholder for gruppen, der tĂŚller syv mĂŚlkeproducenter med malkerobotter.

AFGRĂ&#x2020;SNING AFKAREN MUNK NIELSEN

BĂŚkgĂĽrd i tal

Giv den max grĂŚs

ɝ 200 DH malkekøer ɝ Gruppe 1: 110 køer i AMSstald indtil de er konstateret drÌgtige. ɝ Gruppe 2: Senlakterende køer i traditionel malkestald indtil goldning. ɝ Ydelse, ca. 8.800 kg EKM ɝ GrÌsoptag: 1.951 kg ts/ko ɝ Udbytte i grÌsmarker: 6.550 kg ts/ha

Skal man øge optaget af afgrÌsset grÌs, er her et par gode rüd: ɝ Tomt foderbord, nür køerne skal Ìde grÌs ɝ 0,5 ha grÌs/ko ɝ Tag mindst Êt slÌt grÌs pü alle marker ɝ Vurder grÌssets tilvÌkst à HUH JDQJH RP XJHQ ² EUXJ plademüler og øv dig i at vurdere grÌshøjde med øjnene ɝ Køer er vanedyr. Lav ikke om pü dagsrytmen i robotbesÌtninger, selv om grÌsvÌksten falder. Ekstra ensilage mü ikke gives i køernes ude-periode.

køerne afgrÌsser pü skift en dag ad gangen. Køerne oplever altid at komme pü frisk grÌs og er motiverede for at Ìde løs hver dag.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Og vinderen er ... Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark har gjort resultaterne af EliteafgrĂŚsning op. Ă&#x2026;rets rekord i afgrĂŚsning blev 2.080 kg tørstof pr. ko

Onsdag formiddag kunne kvĂŚgkonsulenterne i Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark (Ă&#x2DC;RD) løfte sløret for ĂĽrets imponerenGH UHVXOWDWHU L GH Ă&#x20AC;UH (OLWHDIJU VQLQJVgrupper, der har kørt i ĂĽr. Det højeste gennemsnitlige optag stod Kristen Ibsens besĂŚtning for med hele 2.080 kg tørstof pr. ko. Det er en besĂŚtning med

90 køer, en ydelse pü 9.600 kg mÌlk og AMS. I gennemsnit pü tvÌrs af besÌtninger har køerne Ìdt 1.301 kg tørstof fordelt pü 181 dage, dvs. 7,2 kg tørstof dagligt. Det er højt, ikke mindst i lyset af, at en del af besÌtninger har AMS.

Nøgletal EKM seneste ydelseskontrol, kg AfgrÌsning, kg ts/ko Dage pü grÌs GrÌsoptag, kg ts/dag GrÌsudbytte, kg ts/ha GrÌsningsareal, ha/ko Opnüet ydelse ift. forventet, %

Maksimum 10.856 2.080 199 10,5 8.035 0,53 105,7

Minimum 7626 870 160 4,9 4.399 0,2 92,3

Gennemsnit 9289 1.301 181 7,2 5.810 0,32 97,9

EliteafgrĂŚsning 2016 Omkring 35 økologiske mĂŚlkeproducenter har i ĂĽr fĂĽet tĂŚt sparring omkring afgrĂŚsning fra Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, enten individuelt eller i en EliteafgrĂŚsningsgruppe. Bedrifterne har mellem 48 og 724 malkende køer.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

¤Â&#x17D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; EliteafgrĂŚsning Éť Højere grĂŚsoptag Éť Højere udbytte i grĂŚsmark Éť Stabil ydelse i afgrĂŚsningsperioden Éť Bedre økonomi ved afgrĂŚsning

Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Ă&#x2DC;get grĂŚsoptag er et tiltag, der hurtigt tjener sig Â&#x160;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Ǥ Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021; gøre EliteafgrĂŚsserne Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2022; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;ÇĄ ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; ¤Â&#x2020;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?

(

AFKAREN MUNK NIELSEN

Det kan vĂŚre en sĂŚrdeles god forretning at fĂĽ tĂŚt sparring fra kolleger og kvĂŚgbrugskonsulent omkring DIJUÂ VQLQJ 6RP WRPPHOĂ&#x20AC;QJHUUHJHO

regner kvĂŚgrĂĽdgiver Hans Lund, Ă&#x2DC;RD, med, mĂŚlkeproducenter kan hente en gevinst pĂĽ 150 kr./ko for hvert ekstra kg tørstof grĂŚs, en ko optager om dagen. Og det er ikke noget højt mĂĽl at sĂŚtte. Mange af de deltagere, der hidtil har fulgt grupperĂĽdgivningen, har øget optaget markant mere.

- Mange økologiske robotbesÌtninger har et grÌsoptag pü 700-800 NJ W¥UVWRI SU NR 'H à HVWH YLOOH XGHQ problemer kunne løfte det til 1.2001.300 kg inden for de rammer, de nu har. Det gÌlder ogsü højtydende besÌtninger. Der er ingen modsÌtning mellem ydelse og grÌsoptag, understreger Hans Lund pü baggrund af

Om EliteafgrĂŚsning

erfaringerne med EliteafgrĂŚsning.

'HQ ÂĄNRQRPLVNH Ă&#x20AC;GXV YHG DIgrĂŚsning ligger i en besparelse pĂĽ ca. 30 procent sammenlignet med omkostningerne til ensileret grĂŚs.

Men fortjenesten kan hurtigt sĂŚttes til, hvis enten mĂŚlkeydelsen eller udbyttet i grĂŚsmarken falder.

Hans Lund pointerer derfor, at mület ikke er et højt grÌsoptag isoleret set.

- Vi müler resultatet i det sükaldte restbeløb, dvs. mÌlk minus foder. Det nytter ikke, at fü meget grÌs i køerne, hvis vi sÌtter det til i ydelse. Det nytter heller ikke at øge grÌsoptaget, hvis udbyttet i afgrÌsningsmarken falder. Et højt grÌsop-

tag skal gĂĽ hĂĽnd i hĂĽnd med bedre grĂŚsmarkspleje og fokus pĂĽ at holde mĂŚlkeydelsen, forklarer Hans Lund.

Det er det, der lykkes i Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmarks EliteafgrĂŚsningsgrupper. NĂĽr det gĂŚlder udbytte i grĂŚsmarkerne, er der naturligvis forskel bedrifterne imellem, men generelt opnĂĽr deltagerne pĂŚne udbytter.

- Vi er i stand til at vise, at man godt kan høste 7000 FE/ha ved afgrÌsning, siger Hans Lund, der hüEHU HQGQX à HUH YLO PHOGH VLJ WLO (OLWHafgrÌsning, nür det udbydes nÌste ür.

- Det er simpelthen en god forretning.

Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark har udbudt konceptet i 2015 og 2016, hvor der er oprettet KKY IHP RJ Ă&#x20AC;UH JUXSSHU Éť 5-7 mĂŚlkeproducenter pr. gruppe Éť Grupper sammensĂŚttes efter f.eks. malkesystem eller besĂŚtningsstørrelse Éť Deltagerne mødes pĂĽ skift hos hinanden i afgrĂŚsningssĂŚsonen Éť Ved møderne diskuteres grĂŚssets kvalitet og management Éť Alle medbringer foderkontrol og ydelsestal

Forpagter(e) søges til Samsø Vi søger forpagter til vores økologiske gürd Yduns Have i Alstrup Vi tilbyder: - Attraktiv forpagtningsaftale - Gode afsÌtningsmuligheder, herunder velfungerende gürdbutik og god CSA medlemskreds - Alsidigt økologisk landbrug pü 14,5 ha med grøntsagsproduktion - Driftsbygninger med store kølerum - Bolig - Hytter til udlejning (6 hytter, 32 sengepladser) - TÌt samarbejde med fonden - Overtagelse pr. 1. januar 2017

Hvem er du/I? - Du har lyst til at udvikle dig som økologisk fødevareproducent under nye og spÌndende vilkür - Du vil drive et landbrug med alsidig grøntsagsproduktion - Du har lyst til at samarbejde med lokale aktører og beboere pü Samsø - Du er i besiddelse af forskellige kompetencer, sü büde produktion og salg/forretningsudvikling til gode ses.

- Du har erfaring med økologisk landbrug

Samsø økojord

AS

Frist for ansøgning er 7. november 2016 (OBS forlÌnget grundet efterürsferien) Du/I ansøger ved at kontakte enten formand Bent Degn, tlf. 2341 3331, mail: bent@samsoekologisk.dk eller direktør Niels Nørskov, tlf. 3011 6792, mail: niels@samsoe-oekojord.dk.

Jordbrugsfonden SamsĂ&#x2DC;kologisk er en erhvervsdrivende fond der arbejder for mere økologi pĂĽ Samsø. Fonden køber gĂĽrd og jorde op, omlĂŚgger til økologi, og forpagter ud til unge landmĂŚnd. Fonden arbejder for et stĂŚrkt socialt og fagligt netvĂŚrk mellem landmĂŚndene, og en frugtbar jord. Samsø Ă&#x2DC;kojord A/S er det datterselskab, som konkret køber gĂĽrdene op ved hjĂŚlp af eksterne investorer.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

GrĂŚs, kløver, kvĂŚlstof, kameraer og smartphones TEKNIK: Teknologien er rykket ud pĂĽ grĂŚsmarken â&#x20AC;&#x201C; og det kan føre til bedre økonomi og miljø, skriver Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug i sit nyhedsbrev.

Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder i et nyt treürigt projekt CloverSense med de private virksomheder AgroIntelli og I-GIS om at udvikle og anvende teknisk udstyr, der ved hjÌlp af kameraer, sensorer, algoritmer, webplatforme og smartphones kan støtte landmanden i at optimere tilførslen af kvÌlstof til sine grÌskløvermarker. Den nye teknologi kan spare landbruget for henved 96 mio. kr. om üret og reducere belastningen af miljøet og püvirkningen af klimaet. Der er bevilget 10,9 mio. kr. af Miljøog Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

FOTO: COLOURBOX

Løg skal sladre om sygdomme

Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2022; Č&#x201A; Â&#x2021;Â? Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Ă&#x2DC;kologiske landmĂŚnd med en sø eller et vandhul pĂĽ marken kan nu opdrĂŚtte økologisk cerÂ&#x2013;Â&#x2039;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2022; NICHEPRODUKTION NĂĽr Kim Qvist i løbet af oktober sĂŚtter 100 styk smĂĽ otte-benede brunlige skaldyr med store klosakse ud i en lille sø pĂĽ TopkĂŚrgaards jorde nord for Aarhus, bliver han en af de første økologiske landmĂŚnd i Danmark til at gĂĽ i gang med den nye QLFKHSURGXNWLRQ Â&#x2018;NRORJLVN FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH Ă RGNUHEV )RU \QGHUH DI JRG PDG HU Ă RGkrebs en elsket delikatesse, som mange gerne betaler en pĂŚn pris for. Tilmed krĂŚver det nĂŚsten intet arbejde at have dem i et vandhul eller en sø; og medmindre man først skal grave ud til en sø, er de nødvendige investeringer meget beskedne.

Større naturkvalitet Kim Qvist ser sin spÌde krebseproduktion som endnu en niche i TopkÌrgaards meget alsidige drift.

- Krebsene vil nok ikke komme til at give mere end et lille tilskud til vores samlede produktion. Men jeg synes, det er spÌndende at have à RGNUHEV IRUGL GHW HU HQ QDWXUOLJ DUW L den danske natur, og de passer rigtig godt ind i vores arbejde med at øge biodiversiteten og naturkvaliteten pü TopkÌrgaard, siger han og fortsÌtter: - Det er ogsü et forsøg pü at forbedre vandkvaliteten i den lille sø, hvor de er sat ud. Søen er fuld af nÌringsstoffer fra drÌnvand, sü der er mange vandplanter. Dem vil krebsene Ìde af, og pü den müde für vi fjernet nÌringsstoffer med krebsene.

- Samtidig er vi med til at bevare og udbrede den hjemmehørende à RGNUHEV 'HQ HU HOOHUV PDQJH VWHder ved at blive fortrÌngt af signalkrebs, som er en invasiv og uønsket art i Danmark, lyder Kim Qvists tankegang.

Begge steder indfanges krebsene med tejner, nür krebseavleren vil høste af bestanden, eller nür han bare vil holde lidt styr pü, hvor mange krebs, der er, deres størrelse og køn.

Som opdrĂŚtter af sĂŚttekrebs indfanger Niels Jørgensen ogsĂĽ hunkrebsene, nĂĽr de er med rogn, for at klĂŚkke rognen i de indendørs bassiner; JRGW EHVN\WWHW PRG Ă&#x20AC;VN RJ IXJOH PHG smag for smĂĽ forsvarsløse krebs.

økologiske krebs, fortÌller Niels Jørgensen.

Med et slag pü tasken vurderer KDQ DW KDQ KDU RPNULQJ à RGkrebs i forskellige størrelser güende i sine fem damme. Desuden har han udklÌkning af yngel i indendørs bassiner, hvor han kan holde vandets temperatur pü de ideelle 18 grader.

I ekstensivt krebseopdrÌt, som pü TopkÌrgaard, lever de smü skaldyr udelukkende af vandplanter, og hvad der ellers er af føde i søen; de skal altsü ikke fodres, og formeringen klarer de voksne krebs selv.

Pü HerredsbÌk Krebsebrug er produktionen derimod mere intensiv, og en del af üret fodrer Niels Jørgensen med nogle dages mellemrum ved at kaste økologiske hvedekerner ud i dammene med krebs.

I gang for 4000 kr.

Hvis der pĂĽ en ejendom er en sø eller et vandhul, som er egnet til krebs, er det eneste, der krĂŚves for at gĂĽ i gang med krebseavl, et antal sĂŚttekrebs, nogle tejner samt eventuelt hegn og overdĂŚkkende net til at beskytte mod rovdyr som odder og Ă&#x20AC;VNHKHMUH

- Man kan komme i gang for 4.000 â&#x20AC;&#x201C; 5.000 kr., siger Niels Jørgensen.

Udover investeringen krÌves der dog ogsü tilladelse til den konkrete udsÌtning fra büde den lokale kommune og fra Fiskerikontrollen under Fødevareministeriet.

Villy Larsen, som er chefkonsulent i Dansk Akvakultur med speciale i økologi, giver gerne gode rüd til landmÌnd og andre lodsejere, som er interesserede i opdrÌt af økoloJLVNH à RGNUHEV +DQ NDQ NRQWDNWHV pü mailadressen villy@danskakvakultur.dk.

Per Henrik Hansen, pĂĽ vegne af Dansk Akvakultur

.LP 4YLVW V\QHV GHW HU VSÂ QGHQGH DW KDYH Ă RGNUHEV IRUGL GHW HU HQ QDWXUOLJ DUW L GHQ GDQVNH QDWXU RJ GH SDVVHU ULJWLJ JRGW LQG L YRUHV DUEHMGH PHG DW ÂĄJH ELRGLYHUVLWHWHQ RJ QDWXUNYDOLWHWHQ Sn 7RSNÂ UJDDUG

FOTO: VILLY LARSEN

Kommunal tilladelse Kim Qvist ville ogsĂĽ gerne have sat Ă RGNUHEV XG L HQ DQGHQ OLOOH VÂĄ Sn ejendommen; men i den er der et rigt liv af sjĂŚldne padder og salamandre.

Og udsÌtning af krebs kunne risikere at gü ud over det eksisterende liv i søen, mente kommunens miljøforvaltning.

SĂŚttekrebsene â&#x20AC;&#x201C; som de smĂĽ krebs hedder, nĂĽr de sĂŚttes ud i en sø ved en alder af et til to ĂĽr, køber Kim Qvist købt hos Danmarks første ÂĄNRORJLVN FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH DYOHU DI V Wtekrebs, Niels Jørgensen pĂĽ HerredsbĂŚk Krebsebrug syd for Løgstør. Â&#x2019;Â&#x2020;Â&#x201D;§Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; ʹͲǤͲͲͲ Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2022; -HJ EOHY FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW NRUW HIWHU GHU for to ĂĽr siden kom et regelsĂŚt for

1LHOV -¥UJHQVHQ GULYHU +HUUHGVE N .UHEVHEUXJ KYRU KDQ RSGU WWHU RJ V OJHU ¥NRORJLVNH à RGNUHEV EnGH VRP yngel og i grydeklar størrelse. Foto: Villy Larsen.

FOTO: JAKOB BRANDT

MADSPILD: Mange ton løg ender hvert ür med at blive kasseret, fordi det viser sig, at de er blevet dürlige under lagring. I et stort projekt, Projekt Strategier og teknologier til at begrÌnse madspild L VSLVHNDUWRà HU RJ JU¥QVDJHU arbejder forskere og erhverv pü at løse problemet.

Det kan vĂŚre svĂŚrt at vurdere kvaliteten af et løg - ogsĂĽ for de danske løgavlere. I dag evalueres kvaliteten ved høst efter, om producenterne forventer, at løgene kan lagres i lang tid â&#x20AC;&#x201C; eller om de skal sendes af sted til forbrugeren kort tid efter høst for ikke at gĂĽ til spilde.

- Men det er utrolig svĂŚrt at vurdere holdbarheden pĂĽ lager allerede ved høst, siger lektor Merete Edelenbos fra Institut for Fødevarerog fortsĂŚtter: 9L YLO GHUIRU JHUQH Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO sladrehanke, der kan gøre det muligt at mĂĽle kvalitetsĂŚndringer, før man kan se dem med det blotte øje.

Kilde: Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug.

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

MARK & STALD

28. oktober 2016 nr. 598

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Â&#x203A; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚĎ?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2013;

]Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2022; Éť )ORGNUHEV $VWDFXV DVWDFXV HU GHQ HQHVWH DUW DI NUHEV VRP Pn SURGXFHres økologisk i Danmark. )ORGNUHEV KÂĄUHU QDWXUOLJW WLO i den danske natur. Éť .XQ RSGU WWHGH Ă RGNUHEV NDQ Y UH ÂĄNRORJLVNH YLOGWlevende kan ikke. Éť 5RYĂ&#x20AC;VN RJ URYG\U VRP PLQN RGGHU RJ Ă&#x20AC;VNHKHMUH VNDO KROGHV ERUWH PHG hegn og andre fredelige PLGOHU 'RJ Pn GHU EUXJHV gift mod rotter, som ogsĂĽ KROGHU DI Ă RGNUHEV Éť )ORGNUHEVHQH VNDO KROGHV under naturlignende IRUKROG PHG PLQGVW procent ilt i vandet. Éť (JHQNRQWURO PHG YDQGHWV kvalitet. Éť +YLV NUHEVHQH IRGUHV VNDO IRGHUHW Y UH ÂĄNRORJLVN Éť Damme og udstyr mĂĽ kun holdes rene med midler godkendt til økologisk produktion.

Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;ÇŚÂ&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D; De var supergode. Smagen havde det her strejf af noget sødt, som gode skaldyr har. De havde en klart højere kvalitet end rejer, og de var mere delikate end hummerhaler, fordi de var mindre.

SĂĽdan lyder kok og restauratør Christian F. Puglisis vurdering af GDQVNH ÂĄNRORJLVNH Ă RGNUHEV HIWHU KDQ Ă&#x20AC;N OHYHUHW NJ IUD +HUUHGVE N .UHEVHEUXJ Leverancen gik til hans højt proĂ&#x20AC;OHUHGH UHVWDXUDQW 0DQIUHGV VRP Christian F. Puglisi driver sammen PHG GHQ 0LFKHOLQ VWMHUQHWLOGHOWH VÂĄVWHUUHVWDXUDQW 5HO EHJJH ÂĄNRORJLVNH RJ EHOLJJHQGH Sn 1ÂĄUUHEUR L .ÂĄEHQKDYQ .UHEVHQH EOHY VHUYHUHW KHOW HQkelt og klassisk. Det vil sige kogt og EORW PHG OLGW PD\RQQDLVH RJ FLWURQsaft som garniture. * VWHUQH YDU EHJHMVWUHGH IRUW OOHU &KULVWLDQ ) 3XJOLVL +DQ HU VLNNHU Sn DW GHW LNNH er sidste gang, et parti økologiske Ă RGNUHEV HU JnHW JHQQHP 0DQfreds køkken.

Per Henrik Hansen

Â&#x2018;.2)-(5.5Â? ,JDQJY UHQGH planer om en stor økologisk VODJWHN\OOLQJH RJ  JSURGXNWLRQ YHG ODQGVE\HQ $VVHUEDOOH Q U $XJXVWHQERUJ Sn $OV KDU VNDEW EnGH UÂĄUH RJ EHN\PULQJ L RJ RPNULQJ E\HQ %RUJHUQH L $VVHUEDOOH In NLORPHWHU IUD $XJXVWHQERUJ Sn $OV KDU LNNH QRJHW LPRG KYHUNHQ Q\H YLUNVRPKHGHU Y NVW HOOHU DUEHMGVSODGVHU $OOLJHYHO KDU SODnerne om en stor produktion af ÂĄNRORJLVNH VODJWHN\OOLQJHU RJ  J L VWRUH VWDOGH SODFHUHW W W RS DG ODQGVE\HUQH $VVHUEDOOH RJ +XQGVOHY EHW\GHW DW Ă HUH ERUJHUH L RPUnGHW HU EHN\PUHGH .LOGH /DQGEUXJ 6\G

Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; §Â&#x2030;

Christian F. Puglisis gĂŚster var begejstrede , da restaurant Manfreds serYHUHGH ÂĄNRORJLVNH Ă RGNUHEV

Â&#x2018;.2Â?* /LYVPHGHOYHUNHWV 6/9

der svarer til den danske Fødevarestyrelse, har taget prøver, som viser tre gange sĂĽ meget GLR[LQ RJ 3&% L VYHQVNH ÂĄNRORJLVNH  J VRP L NRQYHQWLRQHOOH %nGH LQGKROGHW DI GLR[LQ RJ 3&% HU GRJ XQGHU GH WLOODGWH JU QVHY UGLHU ,IÂĄOJH DYLVHQ /DQWEUXN 6NRJVODQG KDU /HYVPHGHOY Uket konstateret, at indholdet af GLR[LQ RJ 3&% L ÂĄNRORJLVNH  J GH VHQHVWH nU HU ÂĄJHW PHG L JHQnemsnit seks procent om ĂĽret. %UDQFKHRUJDQLVDWLRQHQ 6YHQVND Ă&#x201E;gg har derfor aktiveret sit kriseEHUHGVNDE RJ SHJHU Sn Ă&#x20AC;VNHPHO som den mest sandsynlige ĂĽrsag til det høje indhold af giftstoffer.

Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;§Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; §Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; (Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x152;§Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2DC; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201D;¤Â&#x2020;Ǥ Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2022;¤ Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2021;Â? Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2026;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;ÇĄ Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x201D;§Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021; $UEHMGHW PHG G\UNQLQJ DI IUXJW XQder tag eller markiser har stĂĽet pĂĽ GH VHQHVWH nU YHG ,QVWLWXW IRU )ÂĄGHYDUHU $DUKXV 8QLYHUVLWHW , DOOH ĂĽrene har effekten mod svampesygGRPPHQ  EOHVNXUY Y UHW RYHUEHYLVHQGH Â?EOHVNXUY HU GHQ V\JGRP VRP GHU VSUÂĄMWHV PHVW PRG L EnGH konventionel og økologisk produkWLRQ 6 VRQHQ IRU VNXUY HU ODQJ RJ GHQ EHJ\QGHU L GHW WLGOLJH IRUnU KYRU

VNXUYVSRUHU IUD RYHUYLQWUHQGH EODGH XGVO\QJHV L IRUELQGHOVH PHG UHJQYHMU RJ ODQGHU Sn Q\H XQJH EODGH (U EODGHQH YnGH L HQ O QJHUH SHriode, vil skurvsporen kunne spire RJ LQĂ&#x20AC;FHUH EODGHW 6nGDQQH EODGH er mindre produktive, og senere YLO GH NXQQH VPLWWH DQGUH EODGH RJ frugter. PĂĽ frugterne dannes sorte VNXUYSOHWWHU VRP VN PPHU IUXJWHQ RJ JÂĄU GHQ XV OJHOLJ WLO NRQVXPfrugt. Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Selvom et tag eller en regnmarkise LNNH NDQ IRUKLQGUH WU HUQH L DW EOLYH vĂĽde i perioder med meget regn og EO VW Vn HU EODGH RJ IUXJWHU W\SLVN vĂĽde i kortere tid, hvilket reducerer skurvsvampens mulighed for DW LQĂ&#x20AC;FHUH 'HW HU LNNH DOWLG QRN WLO DW KLQGUH DQJUHE Sn EODGHQH PHQ IUXJWHUQH HU O QJHUH WLG RP DW EOLYH LQĂ&#x20AC;FHUHGH 2JVn UnGV\JGRPPH som typisk udvikler sig under lagrinJHQ K PPHV )DNWLVN HU YL HQGQX ikke stødt ind i en svampesygdom,

som ikke kan kontrolleres af et regntag. Dog vides det endnu ikke, om meldug kan. Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?

Den store udfordring for at fĂĽ gang i HQ XVSUÂĄMWHW RJ RYHUG NNHW SURGXNWLRQ HU KROGEDUKHGHQ DI V\VWHPHW De første regntage var permanente konstruktioner, og plastikken sad oppe hele ĂĽret, selvom den kun VM OGHQW RYHUOHYHGH YLQWHUHQ , forskningsprojektet â&#x20AC;&#x2122;ProtecFruitâ&#x20AC;&#x2122;, er vi gĂĽet over til at anvende regnmarNLVHU VRP EHVWnU DI Y YHGH SODVWLNEDQHU RSK QJW L HW ZLUHV\VWHP 3ODVWLNNHQ WU NNHV XG YHG V VRQstart og tages ned eller samles over WRSZLUHQ HIWHU KÂĄVW 'HWWH V\VWHP HU ODQJW PHUH KROGEDUW PHQ GHW HU VWDGLJ XDINODUHW KYRU O QJH SODVWLNNHQ NDQ KROGH RJ GHW KDU VWRU EHW\GQLQJ IRU UHQWDELOLWHWHQ 6DPOHW VHW mĂĽ der forventes en investering pĂĽ NU KD WLO HQ UHJQPDUNLVH %HUHJQLQJHU YLVHU DW GHW HU HQ JRG investering ved en levetid pĂĽ 7 ĂĽr,

1<7 )5$ ,17(51$7,21$/7 &(17(5 )25 )256.1,1* , Â&#x2018;.2/2*,6. -25'%58* 2* )Â&#x2018;'(9$5(6<67(0(5

Af seniorforsker Marianne Bertelsen, Institut for Fødevarer

en nogenlunde investering ved en nULJ WLGVKRULVRQW PHQ KROGHU SODVWLNNHQ NXQ nU EHJ\QGHU GHW DW EOLYH WYLYOVRPW )RU QXY UHQGH Pn DQEHIDOLQJHQ O\GH DW GHW HU KHQVLJWVP VVLJW DW EHJ\QGH L PLQGUH mĂĽlestok og gøre sig sine egne erIDULQJHU PHG ORNDOH YLQG RJ O IRUhold. Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2022; Â&#x2039; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; 'DQPDUN RJ )UDQNULJ KDU Y UHW IRUDQ PHG DISUÂĄYQLQJHQ DI  EOHG\UNning under tag, men ideen spreder VLJ L GLVVH nU WLO DOOH  EOHGLVWULNWHU L (XURSD EODQGW DQGHW L 6\G7\URO 'HW-

WH VWRUH Â EOHGLVWULNW EHVWnU DI PDQJH VPn EHGULIWHU KYRU IRNXV HU VDW Sn DW UHGXFHUH VSUÂĄMWQLQJ $YOHUQH i sydlige frugtdistrikter er i forvejen YDQW WLO DW EHVN\WWH SODQWDJHQ PHG haglnet, og herfra er springet til en regnmarkise heller ikke sĂĽ stort.

Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD

28. oktober 2016 nr. 598

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF MARIANNE FLĂ&#x2DC;E HESTBJERG, LANDMANDSKONE OG KOMMUNIKATIONSANSVARLIG, HESTBJERG Ă&#x2DC;KOLOGI

DEN RELEVANTE OG VĂ&#x2020;RDISKABENDE FORTĂ&#x2020;LLING &DWDOLQ V WWHU VLJ L XGNDQWHQ DI Ă RNNHQ PHG SROWH /DQJsomt nĂŚrmer de nysgerrige grise sig, og snart er de modigVWH KHOW KHQQH YHG KDP &DWDOLQ KDU HQ OLOOH VSUD\Ă DVNH PHG  EOHMXLFH L KnQGHQ RJ QnU JULVHQH VWLNNHU WU\QHQ IUHP InU GH HW SXVW PHG  EOHMXLFH Jeg er blevet opfordret til at skrive en klumme om, hvordan jeg som kommunikationsmedarbejder arbejder med â&#x20AC;&#x2122;Storytellingâ&#x20AC;&#x2122;. I dag fylder storytelling rigtig meget, og den lille indledende fortĂŚlling er en hverdagsbegivenhed fra Hestbjerg Ă&#x2DC;kologi. Det er vigtigt at formidle de gode fortĂŚllinger fra en virksomhed. Vi oplever, at forbrugerne gerne vil høre om vores virksomhed, vores visioner for bĂŚredygtighed og økologi og om os som menneskene bag. Forbrugerne vil vide mere, end hvad tørre tal og grafer kan formidle. Men hvordan sikrer vi, at det, vi formidler, faktisk er relevant, sagligt og nogenlunde objektivt, samtidig med at det er vĂŚrdiskabende og interessant?

Nür man stür der i gummistøvler pü faremarken, og solen skinner ind mellem poplerne, og smügrisene drøner pü tvÌrs af foldene, eller nür Catalin tÌmmer grise med ÌbOHMXLFH Vn HU GHW KHOH MR VN¥QW RJ IRUW OOLQJHQ NDQ OHW EOLYH lidt for romantisk.

Men vil vi vinde forbrugernes anerkendelse, sĂĽ skal vi vĂŚre ĂŚrlige og sige, at solen ikke altid skinner ude pĂĽ landet, at GHU HU PDVVHU DI XGIRUGULQJHU L YRUHV 3RSSHO JULVH NRQFHSW og omrĂĽder, hvor vi kan gøre det bedre, og at der er et formĂĽl med, at Catalin tĂŚmmer grisene. Vi skal tage forbrugerne alvorligt, og vi har pligt til at vĂŚre med til at skabe et reelt indblik i, hvad dyreproduktion er i dag. Der kan vĂŚre langt fra forbrugerens hverdag til vores grisemarker med poppeltrĂŚer i Vestjylland â&#x20AC;&#x201C; men vi vil gerne forsøge at vĂŚre med til at mindske afstanden og skabe større indsigt.

7LOEDJH WLO &DWDOLQ RJ KYRUIRU KDQ W PPHU JULVH" 'H Ă HVWH inden for erhvervet ved det sikkert allerede, men hvad med dem â&#x20AC;&#x2122;udenforâ&#x20AC;&#x2122;? Jeg er sikker pĂĽ, at forbrugerne gerne vil vide hvorfor, og det er storytelling med til at formidle. Catalin tĂŚmmer poltene, fordi det er vigtigt, at vores grise er vant til PHQQHVNHU RJ KHU HU  EOHMXLFH HW JOLPUHQGH W PQLQJVPLGdel. NĂĽr soen farer i farehytten, kommer vi forbi hver dag for at sikre, at grisene trives. Er soen ikke vant til mennesker, sĂĽ vil hun springe op og forsvare smĂĽgrisene til fare for bĂĽde medarbejdere og smĂĽgrise. Samtidig formidler vi, at det tager tid at passe økologiske grise, og at det er en af grundene til, at poppelgrisen fra Hestbjerg Ă&#x2DC;kologi koster lidt mere.

De økologiske rugbrødskiks fra Nykers bliver bagt med udgangspunkt i brødfabrikkens over 100-ürige bagetraditioner.

Jyde puster nyt liv i Nykers Antallet af medarbejdere i det økologiske bageri Nykers A/S pü Bornholm er fordoblet pü et ür og omfatter nu otte ansatte BAGERI AF JAKOB BRANDT Navnet er Ìndret fra Nyker Brød til Nykers, men inde bag murene i den gamle bornholmske rugbrødsfabrik er det igen de tidligere ejere Vibeke og Peter Hasselby, som holder styr pü produktionen af kiks og knÌkbrød.

Parret er i dag ansatte i den tidligere rugbrødfabrik i Nyker, som de selv købte tilbage i 2004. Fire ĂĽr senere mĂĽtte de sande, at tiden var løbet fra rugbrødsproduktionen. I 2008 valgte de derfor at VDGOH RP RJ Ă&#x20AC;N VXFFHV PHG DW EDJH ÂĄNRlogiske kiks og knĂŚkbrød under navnet Nyker Brød.

Det lykkedes for parret at komme ind KRV Ă HUH ODQGVG NNHQGH GDJOLJYDUHN der, og de skabte en rentabel produktion, men indtjeningen var ikke høj nok til at de kunne forhindre, at gammel gĂŚld tvang selskabet i knĂŚ i 2013. Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x152;Â&#x203A;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Selskabet blev opløst efter en konkurs, PHQ GH M\VNH HMHUQH DI % FKV %DJHUL A/S i Hobro kunne se et potentiale i de ERUQKROPVNH NLNV RJ YDOJWH DW Ă \WWH GHW moderne jyske bageri-udstyr til Solskins-

Pakkerne med 200 g bornholmske rugbrødskiks er Nykers mest populÌre produkt i dagligvarehandlen. De økogiske ingredienser bestür af: Rugmel 52%, rapsolie, solsikkekerner 12%, sesamfrø 6%, havreklid, rørsukker, vand, surdej, mørk malt, havsalt. Pris 32 kr. øen og genoptage produktionen af kiks og knÌkbrød i Nyker. % FKV %DJHUL WRJ L GHQQH IRUELQGHOVH navneforandring til Nykers A/S, og da den nye ejer spurgte, om Vibeke og Peter Hasselby ville stü for den daglige drift som KHQKROGVYLV GLUHNW¥U RJ VDOJVFKHI EHK¥vede de ikke lang betÌnkningstid.

- Vi havde ikke regnet med, at vi skulle i gang med at bage igen, men for os er der ingen forskel pĂĽ, om vi selv ejer virksomheden, eller den er ejet af andre, og det er blevet meget nemmere og sjovere at gĂĽ pĂĽ arbejde, siger Vibeke Hasselby.

Har füet fast sÌlger og bedre udstyr Bageriet har rødder, der gür helt tilbage til 1901, og efter to ürs pause var der igen kiks og knÌkbrød i bageovnene i Nyker i forüret 2015, og allerede det første ür kunne det nye selskab prÌstere et overskud pü nÌsten 143.000 kr.

)RU HW nU VLGHQ YDU GHU NXQ Ă&#x20AC;UH PHGDUbejdere. I dag er antallet fordoblet til otte, og bestyrerparret Vibeke og Peter Hasselby forventer, at vĂŚksten i omsĂŚtningen fortsĂŚtter i 2017. ,IÂĄOJH 9LEHNH +DVVHOE\ HU GHU Ă HUH grunde til, at det nye selskab kom ud af sit første ĂĽr med sorte tal pĂĽ bundlinjen.

- Dels har vi füet nyt og bedre produktionsudstyr, hvor kiksene bliver stemplet ud, sü vi ikke skal skÌre dem ud manuelt. Det J¥U GHW PXOLJW DW SURGXFHUH GREEHOW Vn PHget med fÌrre ansatte, dels har vi ansat en sÌlger, som har ansvaret for alle ürsaftalerne med kÌderne. Det betyder rigtig meget og har vÌret med til at løfte hele virksomheden, siger kikse-direktøren.

En god kiks smelter pĂĽ tungen I det daglige kan hun og Peter Hasselby GHUIRU NRQFHQWUHUH VLJ RP VHOYH SURGXNtionen i det nyrenoverede bageri, hvor et nyt lager er pĂĽ tegnebrĂŚttet.

9L KDU à HUH VS QGHQGH SURGXNWHU L støbeskeen, og vi vil ogsü gerne genoptage den spirende eksport, som vi havde med Nyker Brød, siger Vibeke Hasselby.

Hun oplyser, at bageriets kiks og knÌkbrød har fundet vej til kÌderne under büde Coop og Dansk Supermarked, og som noget nyt er Nykers ogsü begyndt at lave glutenfri kiks til Dansk Supermarked og Rema 1000.

Hemmeligheden bag deres kiks bygger pü mange ürs erfaring med at bage brød.

- En god kiks er en sprød kiks, der smelter pü tungen, siger Vibeke Hasselby.

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

Ikeas kaffe bliver økologisk AF JAKOB BRANDT

MĂ&#x2020;RKER: Coops Ă&#x201E;nglamark distancerer ganske klart Dansk Supermarkeds private label brand Princip, nĂĽr forbrugerne bedømmer de to mĂŚrkers kvalitet, skriver Dansk Handelsblad.

I en ny undersøgelse foretaget af AIM Create blandt 800 forbrugere vurderer 58 pct., at Ă&#x201E;nglamark er god kvalitet, mens blot to pct peger pĂĽ, at private label-brandet signalerer discount.

Selv om Dansk Supermarked markedsfører Princip som â&#x20AC;&#x2122;kompromisløs kvalitetâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;et luksusprodukt til overkommelig prisâ&#x20AC;&#x2122;, er det ikke denne opfattelse, der gĂĽr igen hos forbrugerne.

Kun knap 40 pct. af de 800 forbrugere forbinder Princip med god kvalitet, mens cirka 20 pct. mener, Princip-mĂŚrket signalerer discount, skriver avisen.

100 mio. kopper kaffe Éľ â&#x20AC;&#x2122;PĂĽstĂĽrâ&#x20AC;&#x2122; er navnet pĂĽ

Har du et Ikea Family-kort, kan du fremover fü serveret gratis økologisk kaffe, nür du besøger et af Ikeas fem danske varehuse.

Ud fra visionen om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker samt ønsket om at vĂŚre en ansvarlig virksomhed har Ikea besluttet at lancere et nyt udvalg af kaffe, som HU EnGH 87= RJ ÂĄNRORJLVN FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW oplyser den verdensomspĂŚndende kĂŚde.

- I Ikea har vi besluttet at gĂĽ â&#x20AC;&#x2122;all inâ&#x20AC;&#x2122; Sn ÂĄNRORJLVN RJ 87= FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW NDIIH â&#x20AC;&#x201C; uden at vores kunder skal betale mere for produktet. Selvom kaffen nu ogsĂĽ bliver økologisk, koster den nemlig det samme som før, da den ¡EORW¡ YDU 87= FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW 9L HU VWROWH af at vĂŚre ĂŠn af de største opkøbere DI 87= RJ ÂĄNRORJLVN FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW NDIIH pĂĽ markedet, og vi hĂĽber, at vi kan vĂŚre med til at pĂĽvirke andre virksomheder til ogsĂĽ at gĂĽ i en mere bĂŚredygtig retning, siger Jonas Engberg, miljøchef hos Ikea Danmark. Ă&#x2DC;kologien skal fylde mere NĂĽr Ikea vĂŚlger at investere i en JUÂĄQQHUH SURĂ&#x20AC;O VNHU GHW PHG DQGUH ord ikke kun for kaffeplukkernes brune øjnes skyld.

Jonas Engberg oplyser, at beslutningen om at skifte de konventionelle kaffebønner ud med økologiske sker som led i en global strategi, som handler om at integrere bĂŚredygtighed og ansvarlighed pĂĽ alle niYHDXHU L ,NHD VRP GH Ă HVWH SULP UW betragter som et varehus med fokus pĂĽ møbler og boligindretning. Men faktisk omsĂŚtter Ikea for ganske store summer mad â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i bistroen

Ikeas nye økologiske og UTZFHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH NDIIHVRUWLPHQW som bestĂĽr af fem forskellige produkter.

ɾ Kaffen kan købes i varehusenes Svenske Madmarkeder, ligesom den bÌredygtige og økologiske kaffe ogsü fremover bliver serveret i Ikeas 380 restauranter og bistroer i 48 lande verden over.

Ă&#x2DC;kologiske ildsjĂŚle fĂĽr Ă&#x2026;rets Køkkenroser

Éľ Det bliver til 100 mio. kopper kaffe om ĂĽret.

ɾ UTZ det største bÌredygtighedsprogram pü kaffeomrüdet.

og fødevareudsalg, hvor økologien ifølge Jonas Engberg kommer til at fylde mere i fremtiden.

Flere lokale varer - GrundlÌggende er det den vej, vi vil. Det er ikke fordi, ret mange af vores kunder har henvendt sig med ønsket om mere økologi, men nogen gange er man nødt til at tage nogle aktive valg pü forbrugernes vegne, siger miljøchefen, som er overbevist RP DW GH à HVWH NXQGHU HU HQLJH L DW det er fornuftigt at dreje ind pü en grønnere kurs.

- Vi mener, at det er den rigtige müde at drive forretning pü, og vi har et mül om at øge andelen af økologiske og lokale varer kraftigt i fremtiden. Aktuelt er vi i fÌrd med at udvikle krav til dyrevelfÌrd, hvor vi skeler meget til økologien. Det handler om

Den IKEA kaffe, som kunderne køber i bistroen og i de Svenske MadmarkeGHU GHU Ă&#x20AC;QGHV ,.($ 2GHQVH $DUKXV $DOERUJ RJ 7DDVWUXS HU IXOGW VSRUEDU .XQGHUQH NDQ QHPW NRQWUROOHUH RSULQGHOVHQ DI GHUHV ,.($ NDIIH RQOLQH Sn ZZZ XW] RUJ ,.($ at gøre den konventionelle produktion mere ansvarlig, men pĂĽ nogle omrĂĽder er det muligt, at vi vĂŚlger at følge de økologiske regler.

Efter hans vurdering kommer indførelsen af økologisk kaffe i logisk forlĂŚngelse af Ikeas beslutning om at halvere madspildet frem mod 2020 og af sidste ĂĽrs beslutning om kun at sĂŚlge LED-pĂŚrer og ASC- elOHU 06& FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH Ă&#x20AC;VN RJ VNDOG\U Vi har det lange lys pĂĽ Med over 380 restauranter i 48 lande ser IKEA sin globale rĂŚkkevidde som en mulighed for at gøre en positiv forskel for mennesker og for kloden.

- Men nür vi sÌlger pü sü mange markeder, er vi nødt til at benytte globalt anerkendte mÌrkningsordninger.

Det gør Ikea allerede, nür det gÌlder bomuld og trÌ.

- Med den befolkningstilvÌkst vi har, er der ingen tvivl om, at bomuld og trÌ risikerer at blive knappe ressource. VÌlger vi de kortsigtede løsninger, vil vi vÌre med til at undergrave vores egen fremtid. Derfor vil vi gerne have det lange lys pü, og for en stor virksomhed som Ikea er vi nødt til at sikre en mere bÌredygtig produktion, hvis vi skal have mulighed for at kunne ekspandere i fremtiden, siger Jonas Engberg.

Rekordsalg skaber optimisme hos Irma-direktør Salget i Coop-kÌdens øko-uge viste, at det er realistisk at nü mület om 50 pct. økologi i 2025 DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT

Selv om kun en enkelt butik nüede den magiske grÌnse, hvor over halvdelen af omsÌtningen kom fra økologiske fødevarer, endte det

gennemsnitlige økologisalg i uge 40 pü 36,8 procent.

Dermed cementerer Irma sin position som Danmarks økologiske kÌde nummer 1 og lÌgger afstand til konkurrenterne i København, skriver Irma i en pressemeddelelse.

Heraf fremgĂĽr det, at 36,8 procent af alle de dagligvarer, der blev solgt i kĂŚden i uge 40, var økoloJLVNH 'HW HU Q VWHQ Ă&#x20AC;UH JDQJH Vn meget, som den hjemlige dagligvareandel sĂŚlger i gennemsnit pĂĽ landsplan.

- Vi har en ambition om at nĂĽ en

17

Ă&#x201E;nglamark slĂĽr Princip

Den verdensomspÌndende Ikea-koncern forventer at servere 100 mio. kopper økologisk kaffe om üret FOODSERVICE

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

økologiandel pü 50 procent i 2025.

Resultatet af den seneste uge, viser, at det er realistisk. Kunderne vil gerne have meget mere økologi.

Vores opgave er at vedblive med at skaffe nye varer og bakke det op med aktiviteter i butikken og god markedsføring, siger direktør Søren Steffensen, Irma.

RekordomsĂŚtningen blev i lighed med tidligere ĂĽr hjulpet pĂĽ vej af en ren økologisk tilbudsavis, som yderligere blev bakket op med aktiviteter i butikkerne og premiere pĂĽ HQ Q\ UHNODPHĂ&#x20AC;OP

Irmas højdespringere ɝ Irmas salg af økologi i uge 40 var 10 pct. højere end den hidtidige rekord fra sidste ür. ɝ Den butik med størst andel er Irma Torvegade pü Christianshavn, hvor man nüede op pü 53,5 pct. ɝ Den butik med størst stigning er Irma HolbÌk, der voksede med 11,9 pct.

PRISER: De Ă&#x2DC;kologiske Køkkenroser uddeles i et samarbejde mellem Kost- og ErnĂŚringsforbundet, FOA, 3F og Landbrug & Fødevarer. I ĂĽr gĂĽr de til: Dorthe Dybro, EAT Skolemad, København N., (i kategorien Centralog Hospitalskøkkener).

Bente Cordua, Børnehuset Hanen, Roskilde, (daginstitutioner).

Vivi Larsen, Solgürden, Thisted, (Plejehjem med lokale produktionskøkkener).

Maria Riisgaard, Lynghuset, København NV., (Sociale institutioner).

Good Food Group overtager Dalby Mølle HAVREGRYN: Good Food Group køber aktiemajoritet i Dalby Mølle A/S, som gennem mange ür har produceret økologiske havregryn til en stribe danske dagligvarekÌder. De seneste ür har møllen dog i stigende omfang satset pü glutenfri havregryn, hvor konkurrencen er mindre og priserne markant højere.

Nu kommer mølleriet i familie med SkÌlskør Frugtplantage og Svansø.

Eataly übner første butik i Danmark i Illum MARKED: Til november übner den italienske gourmetkÌde Eataly for første gang i Danmark.

Eataly er den største hündvÌrksmÌssige markedsplads for italiensk mad og vin i verden.

Ud over at sÌlge italienske kvalitetsprodukter og specialiteter süsom vin, olivenolie, ost, hündlavet pasta, kaffe, kød, tomatsauce og pesto, vil Eataly ogsü tilbyde et bredt udvalg af lokale danske rüvarer.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

Finsk fremgang for økologi Et større udvalg og lavere priser har det seÂ?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; ¤Â&#x201D; Â&#x2C6;¤Â&#x2021;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; at købe 12 procent mere økologi end ĂĽret før FINLAND AF JAKOB BRANDT

Mens Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri oplever en vis â&#x20AC;&#x2122;ingefĂŚrtrĂŚthedâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ det danske marked, oplevede bryggeriet stor interesse for diverse drikkevarer med den smagfulde rodknold pĂĽ SIAL-messen i Paris.

Foto: Lizzie Andersen

Ă&#x2DC;kologer sigter mod hele verden Der var stor interesse for de danske produkter pĂĽ SIAL-messen i Paris EKSPORT AF JAKOB BRANDT Den danske eksport af økologi til Frankrig er fordoblet pĂĽ fem ĂĽr, og i sidste uge arbejdede en gruppe danske virksomheder pĂĽ at sĂŚtte yderligere skub i eksporten, da de udstillede pĂĽ en dansk fĂŚllesstand, arrangeret af Landbrug & Fødevarer, pĂĽ SIAL-messen i Paris.

I 2014 nĂĽede den danske økologieksport til Frankrig op pĂĽ 118 millioner kroner, og Mette Gammicchia, der er afdelingsleder for AfsĂŚtning, ErnĂŚring & Markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer, ser lyst pĂĽ fremtiden for eksporten af dansk økologi til Frankrig: - Eksporten af økologiske fødevarer fra Danmark til Frankrig er tĂŚt pĂĽ en fordobling pĂĽ bare fem ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; fra 70 millioner kroner i 2009 til 118 millioner kroner i 2014. Tallet for 2015 er ikke klart endnu, men det er vores klare forventning, at de er endnu højere. Derfor vurderer vi, at der er yderligere potentiale for at øge øko-eksporten til Frankrig, som er et af de største eksportmarkeder for dansk økologi, siger Mette Gammicchia.

NÌste generations-produkter Hun oplevede, at der var meget fokus pü sundhed i økologihallen pü SIAL, og efter hendes vurdering var de danske udstillere klÌdt godt pü til at matche efterspørgslen fra det europÌiske marked.

- Mange af de danske produkter

De danske udstillere pü SIAL-messen ɝ Coffeebrewer Nordic ɝ Mät ɝ Naturfrisk ɝ House of Originals ɝ Vision Foods Danmark ɝ ZoZozial Coffee ɝ Woodshade Organics

var â&#x20AC;&#x2122;nĂŚste generations-produkterâ&#x20AC;&#x2122; i form af varer, der er egnede til at tage med pĂĽ farten, forskellige frø som chia og hamp plus forskellige free-for produkter, siger Mette Gammicchia.

Hun nür knap at mellemlande i Danmark, før hun igen skal pü farten med et hold økologiske virksomheder.

Inspiration i Shanghai - Den 6.-9. november tager vi 11 økologiske producenter med pü en inspirationstur til Shanghai, hvor vi skal besøge forskellige butikker og für mulighed for at møde nogle af de lokale dagligvarekÌder, siger Mette Gammicchia.

De danske producenter für ogsü mulighed for at besøge Shanghaimessen FHC, hvor Landbrug & Fødevarer har en stand med konventionelle fødevarer.

Men allerede til maj nĂŚste ĂĽr fĂĽr GH VHOY PXOLJKHG IRU DW YLVH Ă DJHW L Kina, nĂĽr L&F for tredje gang arrangerer en dansk fĂŚllesstand pĂĽ BioFach Kina i Shanghai.

Den europĂŚiske udgave af BioFach bliver afholdt i NĂźrnberg 15.18. februar, hvor Organic Denmark har en stand med ca. 50 udstillere.

(.63257 +YLV Y NVWHQ L Ă&#x20AC; QQHU nes økologiforbrug holder sig pĂĽ 12 SURFHQW nUHW XG YLO GHW Ă&#x20AC; QVNH VDOJ L 2016 lande pĂĽ nĂŚsten to mia. kr.

'HW HVWLPHUHU GHQ Ă&#x20AC; QVNH SDUD plyorganisation for den økologiske branche, Pro Luomu, pĂĽ basis af salgsfremgangen i sidste halvĂĽr af 2015 og første halvdel af 2016.

VÌksten udgjorde 12 procent, mens fødevaresalget totalt kun voksede med 0,3 pct.

En vÌkst pü 12 procent svarer til en salgsfremgang pü 186 mio. kroner, og ifølge Yle, som er Finlands statsejede tv og radio, er det en markant højere vÌkst, end Finland har oplevet de seneste ür.

Direktør for Pro Luomu, Marja-Riitta Kottila, er da ogsü yderst tilfreds med den positive markedsudvikling, som hun primÌrt tilskriver to forhold: - Pü den ene side er forbrugerne blevet mere interesserede i, hvordan fødevareproduktionen püvirker mennesker, dyr og naturen. Pü den anden side er der blevet lanceret à HUH ¥NRORJLVNH Q\KHGHU WLO ULPHOLJH priser. Nu er der sammenfald mel-

Kort om Pro Luomu

MĂŚlk topper listen

ɝ Pro Luomu er en sammenslutning af over 50 aktører i Finlands økologiske sektor.

De økologiske produkter som YHMHU WXQJHVW L GH Ă&#x20AC; QVNH VDOJV statistikker er: Éť MĂŚlk Éť Bananer Éť Ă&#x2020;g Éť Ă&#x2020;bler

ɝ Grundlagt: Den statsstøttede paraplyorganisation blev grundlagt i forüret 2011 ɝ Formül: at fremme udviklingen og salget af økologiske fødevarer i Finland.

OHP GH WR WLQJ RJ GHW NDQ DĂ Â VHV L det stigende salg, siger Marja-Riitta Kottila til Yle. Langt efter Danmark og Sverige HuQ WLOVNULYHU VDPWLGLJ GH Ă&#x20AC; QVNH GDJ ligvarekĂŚder en pĂŚn portion af ĂŚren for vĂŚksten, da de har øget markedsføringen af økologiske produkter.

- KøbmĂŚndenes foranstaltninger KDU VWRU LQGĂ \GHOVH L GH ODQGH KYRU det økologiske forbrug er vokset signiĂ&#x20AC; NDQW VRP L 6YHULJH RJ 'DQPDUN 1X ser vi den samme trend i Finland, lyder Marja-Riitta Kottilas analyse.

Som i Danmark er der størst interesse for økologiske fødevarer i de større byer og ikke mindst i hovedstaden Helsinki.

Finsk to-procent mÌlk og skummetmÌlk topper salgslisten og udgør tilsammen 13 procent af Finlands økologiske omsÌtning, men frugt og grønt-salget vokser markant,

%ODQGW GH Ă&#x20AC; QVNSURGXFHUHGH produkter ser listen sĂĽledes ud: Éť MĂŚlk Éť Ă&#x2020;g Éť Hakket kød Éť Gulerødder

og bĂĽde bananer, gulerødder og ĂŚbler ligger højt pĂĽ salgslisten. Ă&#x2DC;kologiske ĂŚg har en markedsandel pĂĽ 13 procent, mens babymad kun ligger pĂĽ 10 procent. Det er vĂŚsentlig lavere end i Danmark, og med en samlet markedsandel pĂĽ kun 1,9 procent, halter det økologiske salg i Finland stadig langt efter de nordiske nabolande Sverige og Danmark, hvor økologiprocenten snart bliver to-cifret.

0HQ GHQ ÂĄJHGH Y NVW L Ă&#x20AC; QQHUQHV IRUEUXJ NDQ LQGLNUHUH DW GHW Ă&#x20AC; QVNH marked sĂĽ smĂĽt er ved at udvikle sig til et interessant marked for danske øko-producenter med eksportambitioner, vurderer Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Nordiske kÌder sÌtter kurs mod Malmø-messe Nye økologiske produkter lokker mange nordiske indkøbere til Nordic Organic Food Fair i Malmø

Den danske stand

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

I nÌste müned sÌtter mange indkøbere fra de nordiske dagligvarekÌder kurs mod Malmø Messecenter, som for femte gang danner rammen om Nordens største fagmesse for økologiske fødevarer.

Organic Denmark, som er Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings eksportafdeling, har i ĂĽr sit hidtil største antal virksomheder med til Sverige, idet GHW HU O\NNHGHV DW Ă&#x20AC; QGH SODGV WLO 23 udstillere pĂĽ den danske fĂŚllesstand.

Den tÌller büde garvede eksportører som Rynkeby, Valsemøllen og Biogan, mens der i den anden ende

DI VNDODHQ HU à HUH JDQVNH VPn YLUN somheder, som er ved at tage de første forsigtige skridt ud pü eksportmarkedet.

Eksportchef Helene Birk glÌder sig over den store interesse fra de danske virksomheder, som tilsyneladende har registreret, at der i disse ür er grøde i nordisk økologi.

- Vi har vÌret i kontakt med mange nordiske dagligvarekÌder, og jeg forventer, at der i ür ud over de svenske indkøbere kommer en del à HUH LQGN¥EHUH IUD EnGH 1RUJH RJ Finland, siger Helene Birk.

Éť Biogan A/S Éť Christina Hansen Organics Éť Dansk Akvakultur Éť Food Solutions Éť GRĂ&#x2DC;D Éť Herrens Mark Éť Biosynergy/Is fra Skarø Éť Kokken og Køkkenhaven Éť Kombu Cha ApS Éť Naturliâ&#x20AC;&#x2122; Foods Éť Nordic Foodie Éť Nordisk Naturel Éť Original Chia Éť Q-Organic Éť Rynkeby Foods Éť Skee Ismejeri Éť SkĂŚrtoft Mølle Éť Ă&#x2DC;koladen Éť Sweet Intentions Éť Tea2You Éť Them Andelsmejeri Éť Tvedemose Ă&#x2DC;kologi Éť Valsemøllen

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

LUKKET FAGMESSE

Afholdes sideløbende med

Ny rabatordning gør det 20 procent billigere at fylde kurven med økologi hos Føtex.

Føtex lancerer fast rabat pĂĽ økologi Føtex lancerer et nyt rabatkoncept, hvor alle for 20 kroner om ugen kan fĂĽ minimum 20 procent i rabat pĂĽ alle økologiske varer DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT I kampen om de attraktive økologiske kunder lancerer Føtex-kĂŚden nu en helt ny rabatordning Ă&#x2DC;KO+, som skal gøre DS-kĂŚden til det foretrukne supermarked for ikke mindst de mange børnefamilier, som prioriterer fødevarer uden unødvendig kemi.

Et abonnement pĂĽ Ă&#x2DC;KO+ koster 20 kroner om ugen, 80 kroner om mĂĽneden, og giver alle Ă&#x2DC;KO+-abonnenter 20 procent i rabat pĂĽ økologiske varer i Føtex. Rabatten bliver automatisk trukket fra, hver gang kunden betaler med sit betalingskort.

- Vi kan se, at kunderne virkelig gĂĽr mĂĽlrettet efter økologiske varer, isĂŚr nĂĽr vi har rabatter pĂĽ dem. Derfor lancerer vi nu Ă&#x2DC;KO+, hvor alle altid fĂĽr minimum 20 procent i rabat.

Det giver kunderne friheden til at vĂŚlge økologiske varer, som altid kan købes til en rigtig god pris, fortĂŚller Thor Jørgensen, direktør i Føtex i en pressemeddelelse. ]Â?Â&#x2018;ÎŞ Â&#x192;Ď?Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2022;ÇŚÂ&#x201D;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2013; Landets 88 Føtex-butikker har gennem lĂŚngere tid givet 25 procent rabat pĂĽ økologi den

første lørdag i mĂĽneden, men er man tilmeldt Ă&#x2DC;KO+, gĂŚlder rabatten pĂĽ 20 procent alle ugens dage, sĂĽ man nu ifølge Føtex ikke lĂŚngere behøver at tĂŚnke over, hvor og hvornĂĽr det er billigst at handle økologi og jagte tilbud i forskellige butikker.

- Det er tydeligt for os, hvad danskerne prioriterer: Nemlig økologi. Og vi kan vÌre med til at drive økologien frem ved at gøre det lettere og mere attraktivt for kunderne at vÌlge økologisk, siger Føtex-direktøren.

Den nye rabatordning kommer i naturlig forlĂŚngelse af en økologiske offensiv, som Føtex proklamerede tidligere pĂĽ ĂĽret, da kĂŚden indledte et tĂŚttere samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og samtidig udbyggede det økologiske sortiment med 200 nye produkter, sĂĽ sortimentet - ifølge Føtex - er landets største. Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2013;Â&#x201D;§Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030; Hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening glĂŚder man sig over dagligvarekĂŚdernes øgede fokus pĂĽ at udbrede de økologiske varer.

Foreningens direktør, Paul Holmbeck, siger, DW GHW KDQGOHU RP DW In à HUH IRUEUXJHUH WLO DW trÌffe et bevidst økologisk valg og opdage, at der er økologiske varer pü stort set alle hylder og inden for alle varegrupper i dag.

- Fast rabat vil fü forbrugere, som for eksempel køber øko-mÌlk og øko-grønt i dag, til at opdage de mange andre økologiske varer, der er kommet til. Det er en god nyhed for naturen, dyrelivet og vores økologiske landmÌnd, siger han.

] ÎŞ Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2014;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Éť Ă&#x2DC;KO+ giver alle kunder minimum 20 procent i rabat pĂĽ økologiske varer â&#x20AC;&#x201C; bortset fra tøj og modermĂŚlkserstatning. Éť Ă&#x2DC;KO+ koster 20 kroner om ugen, 80 om mĂĽneden. Pengene trĂŚkkes automatisk hver mĂĽned. Éť Man bliver Ă&#x2DC;KO+-kunde pĂĽ økoplus.føtex.dk. Her opretter man sig â&#x20AC;&#x201C; og eventuelt sin samlever. Herefter fratrĂŚkkes rabatten helt automatisk, nĂĽr man betaler med sit betalingskort. Éť PĂĽ bonen kan man se, hvad man har sparet pĂĽ de enkelte varer og ens samlede rabat med Ă&#x2DC;KO+. Éť Hvis man tilmelder sig Ă&#x2DC;KO+ senest den 6. november, fĂĽr man den første mĂĽned til en krone.

Afholdes Sideløbende med Natural Products Scandinavia The Nordic Organic Food Fair er en vigtig branchemesse for indkøbere, der er pü udkig efter de bedste økologiske føde- og drikkevarer. Kom pü forkant med de nyeste trends og mød branchens bedste leverandører fra büde Skandinavien, internationale brands og fra spÌndende nystartede virksomheder. The Nordic Organic Food Fair afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, og messerne vil tilsammen huse 375 udstillende virksomheder samt agere udstillingsvindue for tusindvis af naturlige og økologiske produkter. Er du indkøber, detailhandler eller foodserviceprofessionel har du nu chancen for at finde I Danmark din nÌste salgssucces blandt tusindvis udgjorde salget af nyskabende produkter samlet af økologiske under Êt tag. fødevarer 8,5% af 4500 det samlede fødevaresalg besøgende i 2015 deltagere pü messen

GRATIS konferencer & seminarer

Flere end 3200 køkkener pü det nordiske marked har økologicertifikat

Det nordiske marked for økologiske fødevarer omsÌtter for mere end 4 milliarder euro

375 udstillende virksomheder

93% af svenskerne siger, at de er villige til at betale mere for økologiske produkter

I Sverige steg salget af økologiske produkter med 39% i 2015

Book din GRATIS entrebillet allerede i dag pĂĽ

www.nordicorganicfoodfair.com Og indtast fordelskoden: NFDK740

19

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

Far og søn vil sĂŚlge nordisk fastfood til hele verden Rune og Fabian Kalf-Hansen hĂĽber at deres to fastfood-restauranter i Stockholm vil vokse til mange Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x2039;Â? Â&#x2019;¤ Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â?

FASTFOOD AF JAKOB BRANDT

Der er kø foran disken i Kalf & Hansens populÌre restaurant pü SÜdermalm i Stockholm, hvor den danske kok Rune Kalf-Hansen sammen med sønnen Fabian har füet succes med et nyt kompromisløst fastfoodkoncept, hvor bÌredygtighed er tÌnkt ind pü alle niveauer.

100 procent nordisk økologisk â&#x20AC;&#x2122;snabbmatâ&#x20AC;&#x2122;, stĂĽr der pĂĽ ruderne til butikken. Bag glasset har de ansatte WUDYOW PHG DW DQUHWWH NÂĄG Ă&#x20AC; VNH RJ vegetarfrikadeller og diverse tilbehør Sn VROLGH Ă&#x20AC; UNDQWHGH WDOOHUNHQHU Fra bordene ude pĂĽ fortovet har kunderne udsigt til springvandet pĂĽ Mariatorget, hvor en stor statue af guden Thor kĂŚmper mod MidgĂĽrdsormen og en masse vandâ&#x20AC;Ś Hidtil har det dog ikke vĂŚret nødvendigt med hjĂŚlp fra de højere magter for at hjĂŚlpe det nye nordiske fastfoodkoncept pĂĽ vej.

Valnøddekage med allehünde - Vi har etableret os for egne midler, og det har løbet rundt fra begyndelsen, men det er ikke noget, vi bliver

rige af. Det, der driver mig, er interessen for at skabe en stor forretning, siger Rune Kalf-Hansen fra et af cafÊbordene, da avisens udsendte besøger det yngste skud pü Kalf & Hansen-kÌden, som nu omfatter to restauranter.

Den nye restaurant ligger i Hammarby AllÊ tÌt ved Sickla Kanal i en mere mondÌn del af Stockholm, hvor den danske kok byder pü kaffe og valnøddekage med allehünde, mens sønnen Fabian og de øvrige ansatte har travlt med at gøre klar til dagens rykind.

7UH VNU OOHU RJ VQLWWHU NDUWRà HU løg, courgetter og salat. En former og steger frikadeller. Alle har travlt, da de ogsü skal forberede en del rüvarer til restauranten pü SÜdermalm, hvor køkkenet er meget smüt.

Mødte kÌrligheden i Paris I det daglige arbejder far og søn tÌt sammen. De er fÌlles om alle beslutninger, som bliver taget med afsÌt i Runes erfaringer, Fabians ideer og tilbagemeldingerne fra kunderne.

- Vi satser pü høj kvalitet, stor volumen og lave priser. Vi lÌrer af hinanden, men jeg er mest manden bagved, som tager sig af de administrative ting, mens Fabian er mere i front, siger 54-ürige Rune Kalf-Han-

Büde stockholmerne og turisterne i den svenske hovedstad har taget godt imod det nye nordiske fastfoodkoncept, som er udviklet af den danske kok Rune Kalf-Hansen og sønnen sen, som oprindeligt blev uddannet kok i Danmark.

Her nüede han bl.a. at arbejde under Søren Gericke pü Søllerød Kro, inden han som ung kok rejste til Paris for at søge nye faglige udfordringer.

I Europas kulinariske hovedstad mødte han en svensk kvinde. Hun er nUVDJHQ WLO DW KDQ L Ă \WWHGH WLO 6WRFNKROP KYRU SDUUHW EOHY JLIW RJ Ă&#x20AC; N to sønner, inden forholdt gik i stykker. §Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x201D; KĂŚrligheden til maden var dog intakt, og ud over at skrive en hĂĽndfuld bøger om mad, har Rune KalfHansen i fem ĂĽr drevet en populĂŚr Ă&#x20AC; VNHEXWLN L *DPOD 6WDQ Inden han blev konsulent for den kommunale skolemad, hvor ambitionen er 25 procent økologi, drev han og ekskonen gennem godt ti ĂĽr restauranten Backstugan, hvor bĂĽde interiør og menuer skiftede efter ĂĽrstiderne.

I dag investerer han og sønnen alle deres krÌfter i Kalf & Hansens to butikker, men ambitionerne rÌkker langt ud over Stockholms bygrÌnse.

- Hvis vi skal udfordre de store og udbrede økologien i samfundet, er vi QÂĄGW WLO DW W QNH VRP VWRUH Ă&#x20AC; UPDHU som Aarstiderne, siger den danske kok, som drømmer om at opbygge en N GH PHG UHVWDXUDQWHU L Ă HUH ODQGH Han nĂŚvner konkret København som en oplagt destination for en K&H-restaurant, men først skal han have etableret en stĂŚrk hjemmebase.

- Vi vil gerne lave noget, der er meget enkelt, og vores ide gĂĽr ud pĂĽ, at vi pĂĽ basis af de samme rĂĽvarer er i stand til at lave mange forskellige retter. Vi skal kunne konkurrere med McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s, uden at vi presser priserne hos producenterne, siger den danske kok.

Satser pü lokale varer K&H køber mange af rüvarerne direkte hos svenske økologer.

- Vi für bedre priser, nür vi springer et led over og købe ürstidens rüvarer direkte fra gürdene. $OHQH Sn NDUWRà HU VSDUHU KDQ Sn den konto dagligt 350 kr., og menuNRUWHW HU Vn à HNVLEHOW DW KDQ KHOH WL den er i stand til at justere retterne ind efter lokale tilbud pü friske rüvarer.

Rune skriver om mad MADBĂ&#x2DC;GER: Ved siden af arbejdet som kok har Rune KalfHansen brugt tid pĂĽ at skrive fem bøger, hvis ide alle tager afsĂŚt i hans passion for gode fødevarer.

Hans seneste titel udkom i 2014 og hedder â&#x20AC;&#x2122;Det vilda kĂśketâ&#x20AC;&#x2122;.

Bogen tager udgangspunkt i de mange rĂĽvarer, som svenskerne kan hente i naturen.

Der er deller Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; menuer FASTFOOD: Hovedkonceptet bag Kalf & Hansen er enkelt. Til alle hovedmenuerne kan kunderne vĂŚlge mellem forskellige slags frikadeller, som serveres med sĂŚsonens rĂĽvarer.

Müneds rüvarer fremgür af tavler pü vÌggen, hvor ogsü alle navnene pü de ansatte er anført.

De anretter tallerkenerne, mens kunderne kigger pĂĽ.

Menuer opkaldt efter nordiske hovedstĂŚder Éť Flere af menuerne hos Kalf & Hansen er navngivet efter de nordiske hovedstĂŚder. Éť Stockholm: SĂŚsonens varme grøntsager med enten kødbolOHU Ă&#x20AC; VNH HOOHU YHJHWDUIULNDGHO ler og brød. Éť I Oslo- og København-menuen

er de varme grøntsager skiftet ud med henholdsvis sÌsonens salat og smørebrød. ɝ Det er desuden muligt at købe VXSSH RJ à HUH PLQGUH DQUHWQLQ ger. ɝ Priserne for et mültid svinger fra 75-115 kr.

Selv om der er 30 ürs aldersforskel pü far og søn, er 24-ürige Fabian og Rune Kalf-Hansen enige om kursen for deres økologiske fastfood-koncept, som de gerne vil eksportere til København og andre større byer.

MAD & MARKED

28. oktober 2016 nr. 598

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Rift om fødevarer med øko-hamp Møllerup Gods er på vej med et bredt sortiment af økologiske fødevarer med dansk hamp

Hidtil er hampen blevet afskallet og forarbejdet i Tyskland. For at få bedre greb om værdikæden er Møllerup Gods i færd med at etablere et procesanlæg i Grenaa i samarbejde med Nordisk Tang, som kommer til at stå for driften af anlægget.

HAMP $) -$.2% %5$1'7

NRORJLVNH KDPSHIU¡ L ÁHUH IRUNO GQLQJHU KDU NXUV PRG GH GDQVNH PLGGDJVERUGH RJ GHQ GDQVNH KDPS NDQ XGYLNOH VLJ WLO HQ DOYRUOLJ NRQNXUUHQW WLO K¡MW SURÀOHUHGH LPSRUWHUHGH UnYDrer som quinoa- og chia-frø 'HW HU YXUGHULQJHQ KRV +HQULN 5HQGE¡OO VRP GHW VHQHVWH KDOYDQGHW nU KDU VWnHW L VSLGVHQ IRU DUEHMGHW PHG DW XGYLNOH HQ VHULH I¡GHYDUHU PHG KDPS IRU 0¡OOHUXS *RGV +DQ NXQQH SU VHQWHUH GH I¡UVWH NRQYHQWLRQHOOH EDVLVI¡GHYDUHU L IRUP DI ROLH IU¡ RJ PHO Sn )RRGH[SR L +HUQLQJ L PDUWV L nU ,QWHUHVVHQ IRU SURGXNWHUQH YDU PHJHW VWRU RJ YL HU VLGHQ EOHYHW NRQWDNWHW DI PDQJH VRP ¡QVNHU DW EHQ\WWH KDPS L GHUHV SURGXNWHU $QGUH SURGXFHQWHU KDU YL VHOY NRQWDNWHW , QRJOH WLOI OGH OHYHUHU YL EDUH KDPSHQ WLO SURGXFHQWHU GHU ODYHU YDUHU L HJHW QDYQ DQGUH YDUHU EOLYHU VROJW PHG YRUHV ORJR RJ GHU HU YLUNHOLJ QRJHW DW DUEHMGH YLGHUH PHG VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO 3n EDJJUXQG DI GHQ VWRUH LQWHUHVVH IRUYHQWHU KDQ DW KDPSHIU¡HQH NDQ XGYLNOH VLJ WLO HQ VHUL¡V NRQNXUUHQW WLO LPSRUWHUHGH TXLQRD RJ FKLD IU¡ Bæredygtighed i højsædet 6LGHQ GHQ I¡UVWH SU VHQWDWLRQ L +HUQLQJ HU VRUWLPHQWHW XGE\JJHW PHG EO D ¡O KXPPXV SHVWR EDJHEODQGLQJHU RJ HQ VSHJHS¡OVH ² WRWDOW LQGJnU KDPS L IRUVNHOOLJH IRUDUEHMGQLQJVJUDGHU L SURGXNWHU

'HQ Q\H KDPS VHULH HU HW UHVXOWDW DI JRGVHMHUSDUUHW $QQH 6RSKLH *DPERUJ RJ 6WLJ *DPERUJ ¡QVNH RP DW VNDEH HW HNVWUD EHQ XQGHU JRGVHWV GULIW 'H YLO XGQ\WWH GH IRUGHOH GHW JLYHU DW 0¡OOHUXS *RGV HU EOHYHW NHQGW YLD '5 WY VHULHQ *RGVHMHUQH 0HQ GHW NU YHU DW YL KDU HW SURGXNW DW V OJH VLJHU $QQH 6RSKLH *DPERUJ VRP RSULQGHOLJ HU XGGDQQHW ¡NRORJLVN ODQGPDQG IUD .DO¡ NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH Henrik har nøglen til hylderne $I IU\JW IRU DW XGSLQH JRGVHWV WXQJH MRUGH HU GULIWHQ DOGULJ EOHYHW RPODJW WLO ¡NRORJL PHQ KXQ IRUNODUHU DW E UHG\JWLJKHG DOWLG KDU Y UHW HW IDVW SHMOHP UNH IRU JRGVHWV GULIW RJ HIWHU KHQGHV YXUGHULQJ HU KDPS RJ ¡NRORJL DI ÁHUH nUVDJHU HW JRGW PDWFK QnU PDQ ODYHU I¡GHYDUHU .RQYHQWLRQHOW ODQGEUXJ KDU LNNH HW VSHFLHOW JRGW U\ RJ YL VNDO XG RJ

V OJH QRJOH KHOW Q\H I¡GHYDUHU RJ GH NXQGHU VRP HU RSWDJHW DI GHQ W\SH SURGXNWHU HU RIWH RJVn RSWDJHW DI ¡NRORJL VLJHU KXQ PHG DGUHVVH WLO GH VnNDOGWH ÀUVWPRYHUH $QQH 6RSKLH *DPERUJ O JJHU GRJ LNNH VNMXO Sn DW SDUUHW DOGULJ KDYGH WXUGH NDVWH VLJ XG L HW I¡GHYDUHHYHQW\U XGHQ DW KDYH WLONQ\WWHW HQ EUDQFKHNHQGW PDQG VRP +HQULN 5HQGE¡OO +DQ NHQGHU VDOJVNDQDOHUQH RJ YHG KYDG GHU VNDO WLO IRU DW NRPPH LQG Sn GDJOLJYDUHKDQGOHQV EXWLNVK\OGHU VLJHU KXQ

0HQ GD JRGVHW KYHUNHQ KDU HQ DQLPDOVN SURGXNWLRQ HOOHU HQ SURGXNWLRQ DI PHUH VSHFLHOOH DIJU¡GHU VSRUHGH GH VLJ KXUWLJW LQG Sn KDPSH YHMHQ 'HQ On OLJH WLO K¡MUHEHQHW GD 0¡OOHUXS *RGV VLGVWH nU G\UNHGH KD NRQYHQWLRQHO KDPS 'HQ ÀEHUULJH SODQWH VNXOOH SULP UW EHQ\WWHV WLO HQ WHVWSURGXNWLRQ DI LVROHULQJVPnWWHU L GHQ SURWRW\SH Sn HW VDOJVNODUW IDEULNVDQO J VRP XGJ¡U HW DQGHW EHQ L JRGVHWV PDQJH IRUVNHOOLJH IRUUHWQLQJVDNWLYLWHWHU

Hampen lå til højrebenet 'D +HQULN 5HQGE¡OO IRU KDOYDQGHW nU VLGHQ EOHY DQVDW L GDWWHUVHOVNDEHW 0¡OOHUXS %UDQGV IRU DW KM OSH JRGVHMHUSDUUHW $QQH 6RSKLH *DPERUJ RJ 6WLJ *DPERUJ PHG DW XGYLNOH HQ VHULH I¡GHYDUHU YDU GHW L I¡UVWH RPJDQJ LNNH WDQNHQ DW KDPS VNXOOH Y UH GHW I OOHV RPGUHMQLQJVSXQNW

Stor høst skrumpede +DPSODQWHQV K¡MH LQGKROG DI RPHJD RJ IHGWV\UHU HVVHQWLHOOH DPLQRV\UHU ÀEUH RJ SURWHLQ J¡U SODQWHW XWUROLJ LQWHUHVVDQW L IRUKROG WLO DW SURGXFHUH I¡GHYDUHU VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO , I¡UVWH RPJDQJ EOLYHU I¡GHYDUHUQH GRJ ODYHW Sn EDVLV DI GHQ

Eksportpotentialet for hamp er stort Møllerup Brands har booket sig ind på de første eksportmesser

6HOY RP KDPSHSURGXNWHUQH IUD 0¡OOHUXS *RGV I¡UVW HU YHG DW HWDEOHUH IRGI VWH L GHQ KMHPOLJH GDJOLJYDUHKDQGHO KDU +HQULN 5HQGE¡OO GLUHNW¡U IRU 0¡OOHUXS %UDQGV DOOHUHGH UHWWHW EOLNNHW PRG SRWHQWLHOOH NXQGHU L XGODQGHW RJ KDQ HU QHWRS YHQGW KMHP IUD I¡GHYDUHPHVVHQ 6LDO L 3DULV )RU DW DUEHMGH YLGHUH PHG HNVSRUWPDUNHGHW KDU 0¡OOHUXS %UDQGV ERRNHW HQ SODGV Sn GHQ GDQVNH I OOHVVWDQG QnU YHUGHQV VW¡UVWH ¡NRORJLPHVVH %LR)DFK EOLYHU DIKROGW L 1 UQEHUJ L IHEUXDU Q VWH nU +HU YLO KDQ IRUV¡JH DW RPV WWH

'DQPDUNV JRGH U\ VRP I¡GHYDUHSURGXFHQW WLO NRQNUHWH RUGUHU , GDJ EOLYHU KRYHGSDUWHQ DI KDPSHIU¡HQH Sn GHW HXURS LVNH PDUNHG SURGXFHUHW L .LQD VLJHU GLUHNW¡UHQ VRP LNNH ¡QVNHU DW NULWLVHUH GH NLQHVLVNH SURGXNWHU 0HQ MHJ YXUGHUHU DW PDQJH IRUEUXJHUH KDU VW¡UUH WLOOLG WLO GHQ GDQVNH I¡GHYDUHVLNNHUKHG RJ WURY UGLJKHGHQ EDJ GH GDQVNH SURGXNWHU HU PHJHW K¡M L XGODQGHW Vn MHJ WURU DW HNVSRUWSRWHQWLDOHW HU N PSH VWRUW VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO Hamp er guf for veganere 'HW HU JRGVHMHU $QQH 6RSKLH *DPERUJ HQLJ L 0HQ YL NDQ LNNH NRQNXUUHUH PHG .LQD Vn MHJ KnEHU DW PDUNHGHW HU YLOOLJW WLO DW EHWDOH HQ K¡MHUH SULV $W G¡PPH HIWHU GHQ KLGWLGLJH LQ-

NRQYHQWLRQHOOH KDPS VRP 0¡OOHUXS *RGV VHOY SURGXFHUHU PHQ +HQULN 5HQGE¡OO HU HQLJ PHG JRGVHMHUSDUUHW L DW GHU HU HW VWRUW SRWHQWLDOH IRU DW DUEHMGH PHG ¡NRORJL RJ Sn EDVLV DI GHQ VWRUH LQWHUHVVH YDOJWH JRGVHW L IRUnUHW DW LQGOHGH HW VDPDUEHMGH PHG IHP ¡VWM\VNH ¡NRORJHU cUHWV K¡VW IUD GHUHV PDUNHU OLJJHU QX UXQGW RP L VLORHU RJ YHQWHU Sn DW EOLYH UHQVHW RSO\VHU +HQULN 5HQGE¡OO VRP KDYGH YDQVNHOLJW YHG DW In DUPHQH QHG GD KDQ K¡UWH RP nUHWV K¡VWXGE\WWHU 'HW YDU OLJH Vn K¡MW VRP Sn GH NRQYHQWLRQHOOH PDUNHU PHQ GD YL UHQVHGH GHW EOHY SURFHQW VRUWHUHW IUD VLJHU GLUHNW¡UHQ VRP IRUYHQWHU DW NRPPH QHG Sn HQ IUDVRUWHULQJ Sn SURFHQW 1 VWH VWHS EOLYHU DW XGY OJH KYLONH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU RJ SURGXNWHU 0¡OOHUXS %UDQGV VNDO VDWVH Sn -HJ YLO KHOVW LNNH nEQH VDOJVNDQDOHU VRP MHJ LNNH NDQ VHUYLFHUH PHG YDUHU VLJHU +HQULN 5HQGE¡OO VRP KDU KnQGIXOG KDPSSURGXNWHU L VRUWLPHQW KRV (OOHYHQ +DPSHQ KDU RJVn IXQGHW YHM WLO )¡WH[ RJ /DQGPDG RJ GHW HU NXQ HW VS¡UJVPnO RP WLG I¡U 0¡OOHUXS %UDQGV NDQ RIIHQWOLJ¡UH QDYQHW Sn ÁHUH ODQGVG NNHQGH NXQGHU

Du bliver ikke høj eller skæv af industrihamp +$03 +DPS SODQWHQ KDU JHQQHP nUKXQGUHGHU Y UHW EUXJW WLO PDQJH IRUPnO

Hampfrø har mange positive egenskaber, og kan indgå i mange fødevarer.

WHUHVVH IUD EnGH GHWDLOKDQGHO RJ IRGHUVWRIÀUPDHU WURU +HQULN 5HQGE¡OO DW PLVVLRQHQ HU PXOLJ 'HUPHG VLJWHU KDQ EODQGW DQGHW WLO GHW YRNVHQGH DQWDO YHJDQVNH IRUEUXJHUH NRQVWDQW HU Sn MDJW HIWHU Q\H VS QGHQGH SURWHLQNLOGHU , I¡UVWH RPJDQJ YLO MHJ VSHFLHOW NRQFHQWUHUH PLJ RP 1RUGW\VNODQG RJ 6\GVYHULJH ME#RNRORJL GN

'D YLNLQJHUQH UHMVWH UXQGW YDU KDPS GHW I¡UVWH GH VnHGH IRU DW VLNUH SURGXNWLRQHQ DI UHE WLO GHUHV YLGHUH I UG PHQ L GDJ EOLYHU GH PDQJH IRUVNHOOLJH KDPSVRUWHU EUXJW WLO EnGH E\JJHPDWHULDOHU UHE W¡M RJ I¡GHYDUHU 0DQJH IRUELQGHU KDPS PHG UXVPLGGHOHW WHWUDK\GURFDQQDELQR 7+& PHQ GH VRUWHU DI VnNDOGW LQGXVWULKDPS VRP HU JRGNHQGW WLO SURGXNWLRQ DI ÀEUH RJ I¡GHYDUHU LQGHKROGHU XQGHU SURFHQW 7+& 0¡OOHUXS *RGV EUXJHU VRUWHQ )LQROD VRP EOHY XGYLNOHW L )LQODQG L

·HUQH RJ LI¡OJH JRGVHW VNDO PDQ U\JH FD NJ DI SODQWHQ VRP SDVVHU JRGW WLO GHW GDQVNH NOLPD )LQROD KDU HW K¡MW ROLHLQGKROG KYLONHW J¡U GHQ YHOHJQHW WLO I¡GHYDUHSURGXNWLRQ RJ LI¡OJH $QQH 6RSKLH *DPERUJ HU KDPS HQ PHJHW Q¡MVRP SODQWH VRP HU YHOHJQHW WLO DW G\UNH XGHQ EUXJ DI NHPL GD GH NUDIWLJH SODQWHU NY OHU XNUXGWHW RJ KDU HW QDWXUOLJW IRUVYDU PRG VYDPSH RJ VNDGHG\U

22

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

ɻ ANNONCER

TID & STED November 5.-6. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

6. november kl. 10-15. MælkesyreJ¥ULQJ RJ EDJQLQJ PHG NHƩUVYDPpen. Iben Vestertjele vil fortælle om fermenteringens historie, det biokemiske og sundhedsmæssige aspekt, og herefter vil vi fremstille mælkesyregærede grøntsager og meget andet. Skolekøkkenet på Tirsdalens Skole, Rasmus Hougaardsvej 50. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073. Pris: 450 kr. (medl. 425 kr.) Arr: Byøkologisk Forum.

23. november. Workshop med internationale gæster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gæster fra ind- og udland, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug. '³Q NL CQHESRE¡KKDRRJ@ADQ ƥM@Msiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere. Netværksmøde afholdes på Hotel Sinatur Haraldskær ved Vejle fra klokken 9.00 til 15.30.

Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug.

12.-13. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

23. november kl. 13-17. Fra ord til handling: Hvordan løser vi klimaknuden? Konference. Bethesda, Rømersgade 17, København K. Nærmere oplysninger på www.ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd.

19.-20. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

26. november. Julemarked på Rohavegård. Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.

26. november - 4. december kl.

10-16. Julemarked på Fuglebjerggaard. Hemmingstrupvej 8, 3200 Gribskov. Det store julehalløj på gården er altid en meget velduftende, kulørt og overdådig oplevelse. Vi pynter hele gården med den skøreste og stemningsfulde julepynt. Masser af aktiviteter og inspiration, og vi har gæster, som sælger deres egne produkter, økologiske juletræer og andet godt.

Lørdag den 3. december er der åbent til kl. 18, hvor der er julemiddag i det store drivhus. Arr: Camilla Plum.

29. november - 2. december.

Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356.

Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Gratis omlægningstjek til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift.

Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@ biodynamisk.dk SH RJVn YRUHV Q\H NRUWH YLGHR¿OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU på www.biodynamisk.dk Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Fem regionale inspirationsaftener Der afholdes fem regionale inspirationsaftener, der sætter fokus på afsætningsstrategier, forbrugerforventninger, faglig udvikling af økologien og samarbejde mellem økologiske landmænd.

Tid og sted: • 2. november: • 7. november: • 15. november: • 5. december: • 6. december:

ØKOLOGI

Halkær kro og kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe Høkildegaard Landhandel, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

ERHVERV

Tilmeld dig senest 2 dage før på okologi.dk/inspirationsaften.

Succes med omlægning: godt fra start Der afholdes fem regionale Godt fra start-møder for nye økologer og økologer, der de to seneste år har omlagt mere jord. På møderne får du input til faglige og praktiske udfordringer, inspiration til udvikling af din bedrift og mulighed for at indgå i netværk og starte samarbejde med andre økologer.

Tid og sted: • 1. november: • 8. november: • 22. november: • 30. november: • 2. december:

Drejergården, Roskildevej 38, 4330 Hvalsø Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them Høkildegaard, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram

Tilmeld dig senest 2 dage før nederst på siden okologi.dk/nyeokologer.

Konference: Nye ejerformer i landbruget Kom og hør en række af Nordeuropas pionerer i samfundsnyttigt landbrug fortælle om erfaringer med driftsfællesskaber, finansiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere.

Tid: 23. november kl. 9.00 – 15.30 Sted: Hotel Sinatur Haraldskær Agromek stand nr. D3356 Kom forbi Økologisk Landsforenings stand nr. D3356 på Agromek 2016 og få en snak om blandt andet omlægning, samfundsnyttigt landbrug og økologiske løsninger.

Tid: 29. november – 2. december Sted: Messecenter Herning

Har du styr på det hele har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information

Samarbejde - Udlejning

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Generationsskifte . . .

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk /økologikonsulenterne.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

28. oktober 2016 nr. 598

23

$1121&(5 ɽ

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Generalforsamling i Økokød Tirsdag den 8. november 2016 kl. 18.30 i Jysk Landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund Der startes med økologisk middag.

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER for dig og for naturen

Efter generalforsamling vil der være et aktuelt indlæg omkring økologi. For nærmere besked, se med på Økokøds hjemmeside www.okokod.dk.

Hø sælges: Minibig a 200 kr. plus moms. Økologisk, 2. slet.

Henvendelse Bue Kristiansen 3066 1342, Øko-aut.nr.

1103839.

Sort havre sælges. Holger Jessen, Gl. Ullitsvej 60, 9640 Farsø. Tlf. 2192 0072.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 2. november til Nicolaj Pedersen på Nicolaj@okogris.dk eller tlf. 2014 4751.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

KENDT FRØMAND TRÆFFES IGEN I DIT OMRÅDE Seminar om solenergi 3. november kl. 10:50-12:20 Se mere på buildinggreen.eu

Vagn Kristensen er nu ansat i Nielsen & Smith A/S

De næste numre

Sikkerhed for...

• • • •

Få glæde af Vagn’s store viden på frøblandinger, majsfrø, såsæd og korn.

&HUWLˋFHUHW V§V¨G DI KºM NYDOLWHW Sunde, robuste sorter med stort udbytte Rettidig levering Leveres i 500 kg big bags eller 50 kg sække

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet:

Læs mere: Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Vagn Kristensen 23 24 90 73 vagn@nskorn.dk

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

telefon + 45 43 29 88 88

Udkommer 11. nov.

25. nov.

9. dec.

Annoncedeadline 1. nov.

15. nov.

29. nov.

Nr. 599 600 601

13. jan.

27. jan.

3. jan.

17. jan.

602 603

Per Grupe 40 21 27 18 per@moerdrupkorn.dk

|

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

www.nskorn.dk

͘Ě Ŭ ͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ ǁ ǁ

<ĂůǀĞ džƉƌĞƐƐ

,ƆŶƐĞŚƵƐ

&ŽƌǀčƌŬ

'ƌŝƐĞŚLJƚƚĞ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

Kontakt ham på 23 24 90 73 eller send ham en mail på vagn@nskorn.dk

&Ɔ

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

ERHVERV

ØKOLOGI

28. oktober 2016 nr. 598

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; (Â&#x2030;ÇŚ Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039; ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2018;Â?ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2018;Â?Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x160;Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; ( AF IRENE BRANDT

Regeringen har truffet beslutning om, at der kun behøver at vĂŚre en tomgangsperiode pĂĽ tre uger i en økologisk hønsegĂĽrd. Det er en beslutning, som er truffet af EUâ&#x20AC;&#x2122;s implementeringsudvalg. Men i Ă&#x2020;g- og fjerkrĂŚudvalget i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er der ikke tilfredshed med lempelsen. Det fremgĂĽr af udvalgets nyhedsbrev. â&#x20AC;?Vi mener i Ă&#x2020;g og fjerkrĂŚudvalget, at regeringen har tilsidesat vĂŚsentlige vurderinger og anbefalinger fra Ă&#x2026;rhus Universitet og EGTOP (Ekspertgruppe pĂĽ økologi, der rĂĽdgiver

EU-Kommissionen). Herfra lyder det, at den attraktive hønsegĂĽrd skal have en varieret vegetation bestĂĽende af en blanding af trĂŚer, buske og bunddĂŚkke, at det ikke er muligt at opretholde bunddĂŚkke uden tomgangsperiode, og at hønsene skal kunne fouragere i hønsegĂĽrden, samt at belĂŚgningsgraden skal reduceres eller tomgangsperioden forlĂŚnges, hvis hønsegĂĽrden overgrĂŚsses,â&#x20AC;? skriver udvalgets formand, Lars Bredahl, i nyhedsbrevet. Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Ă&#x2020;g- og fjerkrĂŚudvalget har udarbejdet et forslag til fremtidige krav til indretning af hønsegĂĽrden, som kan indgĂĽ i bekendtgørelsen. FormĂĽlet med forslaget er at reducere den negative virkning af de nye regler i forhold til velfĂŚrden i hønsegĂĽrdene. â&#x20AC;?De bagvedliggende principper for udvalgets forslag er, at det vigtigste er, at hønsegĂĽrden lever op til G\UHQHV EHKRY 'HU VNDO Y UH Ă \YHU skjul, adgang til at søge føde og til at sandbade og rode i jorden. Samtidigt skal vi forebygge problemer med nĂŚ-

ringsstoftab fra hønsegĂĽrden,â&#x20AC;? skriver Lars Bredahl.

Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;ÇŁ

Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2DC;Â?ǤČ&#x20AC;Â&#x160;Ă&#x17E;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2018;Â?Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;ÇŁ Minimum 70 pct. vegetationsdĂŚkke bestĂĽende af en blanding af trĂŚer, buske og bunddĂŚkke inden for en afstand pĂĽ max 20 meter fra udgangshullerne i huset. TrĂŚerne skal tjene til at opsamle nĂŚringsstoffer og skabe korridorer, sĂĽ hønsene bevĂŚger sig ud i hønsegĂĽrden.

Etableret vegetation skal reprÌsentere mindst fem plantearter og tre plantefamilier. Der skal indgü frugttrÌer og stedsegrønne trÌer i beplantningen. Alle plantearter og familier skal forekomme i et antal, sü de har en praktisk funktion for hønsegürdens vÌrdi for hønsene.

TrÌer og buske skal placeres, sü de medvirker til at trÌkke hønsene ud i hele hønsegürden. Der mü højest vÌre en afstand pü 20 meter mellem WU HU GHU VNDO WLOE\GH à \YHUVNMXO Der skal vÌre übninger mellem trÌerne jÌvnt fordelt ud i hele høn-

segĂĽrden, der giver mulighed for bunddĂŚkkevegetation.

Det er tilladt at lade de sidste 40 meter af hønsegürden vÌre uden trÌer og buske, sü der er plads til at sü forskellige køkkenurter/grøntsager mm. og billebanker, som hønsene kan spise pü.

I forbindelse med etablering af hønsegürden, skal der tilbydes kunstigt skjul, indtil trÌer og buske er vokset op.

Der skal etableres opsamling af nĂŚringsstoffer pĂĽ arealet inden for ti meter fra udgangshullerne i huset.

HønsegĂĽrden mĂĽ i hele hønsegĂĽrdens lĂŚngde ikke vĂŚre smallere end den samlede bredde af udgangshuller. Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â?Â&#x2DC;Â?ǤČ&#x20AC;Â&#x160;Ă&#x17E;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;ÇŁ Der stilles samme krav til beplantning af hønsegĂĽrden pĂĽ et areal svarende WLO SFW DI PLQLPXPVDUHDOHW Sn Ă&#x20AC; UH kvm./høne. Det vil sige, at der ikke HU VSHFLĂ&#x20AC; NNH NUDY WLO GH NYDGUDWPHWHU GHU JnU XG RYHU Ă&#x20AC; UH NYP KÂĄQH Det er tilladt at skĂŚrme eller frahegne dele af beplantningen i forbin-

delse med høst eller fornyelse af vegetationen, sĂĽfremt dyrene altid har DGJDQJ WLO PLQGVW Ă&#x20AC; UH NYP Har man afsat seks kvm./høne, skal man ikke opsamle nĂŚringsstoffer. Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2021;ÇŁ 'HU HU LNNH VSHFLĂ&#x20AC; NNH NUDY WLO EH plantningen, hvis der anvendes moELOH KXVH GHU Ă \WWHV KYHU PnQHG Ved kontrollen skal det vĂŚre synligt, at hønsene bruger de udearealer, VRP KXVHQH Ă \WWHV WLO Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Beplantningskravene til hønsegĂĽrde til slagtekyllinger og hønniker gøres gĂŚldende pĂĽ et areal svarede til en kvm./kylling eller hønnike, dvs. 70 pct. af arealet skal have vegetation og følge de samme krav til beplantning som ved hold af ĂŚglĂŚggende høner.

Det er tilladt at forebygge problemer med rov- og kragefugle i valg af vegetationen - for eksempel ved at prioritere lave trĂŚer i det omfang, der forekommer trĂŚer.

INSPIRATIONSAFTENER

KOM TĂ&#x2020;TTERE PĂ&#x2026; AT OPFYLDE DINE KUNDERS FORVENTNINGER KOM OG HĂ&#x2DC;R

DELTAGELSE ER GRATIS

â&#x20AC;˘ Hvad de økologiske forbrugere forventer af dig som økologisk landmand â&#x20AC;˘ Hvor skal vi sĂŚtte ind fagligt, sĂĽ vi udvikler økologien og møder forbrugerforventningerne positivt â&#x20AC;˘ FĂĽ inspiration til nye afsĂŚtningsstrategier â&#x20AC;˘ Hør om hvordan samarbejde mellem landmĂŚnd betaler sig

VI GLĂ&#x2020;DER OS TIL AT SE DIG Onsdag d. 2. november kl. 19 - 21 HalkĂŚr kro og kulturhus, HalkĂŚrvej 59, HalkĂŚr, 9240 Nibe Mandag d. 7. november kl. 19 - 21 HøkildegĂĽrd Landhandel, Ă&#x2026;marksvej 46, 5762 Vester Skerninge Tirsdag d. 15. november kl. 19 - 21 Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro Mandag d. 5. december kl. 19 - 21 DrejergĂĽrden, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø Tirsdag d. 6. december kl. 19 - 21 Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Ă&#x2026;byhøj Af hensyn til bestilling af forplejning bedes du tilmelde dig senest 2 dage før inden kl. 12.00 pĂĽ okologi.dk/inspirationsaften

www.økologi.dk