Økologi & Erhverv nr. 599 11-11-16

Ny miljøregulering pü vej

SlĂŚtgrĂŚsmarker mangler svovl

Ă˜ko-deller fra Hanstholm

Miljøreguleringen skal revideres og Ă˜kologisk Landsforening anbefaler et frivilligt økologispor, som tager direkte afsĂŚt i økologireglerne.

KløvergrÌs er en af de grovfoderafgrøder, der krÌver relativt størst mÌngder svovl. Det kan derfor vÌre en god ide at tilføre svovl til kløvergrÌsmarkerne.

'HU KDU DOWLG OXJWHW OLGW DI ÀVN L +DQVWKROP PHQ QX VNDO Àskerne pü havnen til at vÌnne sig til duften af økologiske vegetarfrikadeller fra Delle Kompagniet, som er startet af to thyboere.

4

AKTUELT

6

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

14

MAD & MARKED

ERHVERV

11. november 2016 nr. 599 36. ĂĽrgang

Ă˜kologisk biogas i stor skala Energiselskabet Nature Energy og Axel MĂĽnsson a/s har taget første spadestik til et økologisk biogasanlĂŚg med gas til naturgasnettet BIOGAS & GĂ˜DNING $) $11$ &+5,67$ %-(5*

Per Guldbrandt fra B’Gum stür i spidsen for en af de mange danske ivÌrksÌttervirksomheder, som i øjeblikket er mül for professionelle investorer. En investor skal hjÌlpe hans rawsnack ud over rampen.

Side 15

Dansk økologi gĂĽr nye veje Ă˜kologisk Landsforening vil udvikle et nyt mĂŚrke, Dansk Ă˜kologi, der bygger oven pĂĽ Ă˜-mĂŚrket Ă˜KOLOGI I UDVIKLING $) ,5(1( %5$1'7

+HQ RYHU YLQWHUHQ InU PHGOHPPHUQH af Ă˜kologisk Landsforening travlt, for foreningen har taget et skelsĂŚttende initiativ, der kan fĂĽ betydning for alle økologiske landmĂŚnd og fødevareproducenter. Et nyt mĂŚrke skal løfte økologi pĂĽ omrĂĽder som klima, socialt ansvar og bĂŚredygtighed, og PHGOHPPHU InU VWRUH LQGĂ \GHOVH Sn udvikling af mĂŚrket.

- Vi vil videre med økologi. Og vi P UNHU DW à HUH RJ à HUH IRUEUXJHUH deler vores høje ambitioner for øko-

logi, og ønsker at udviklingen skal gĂĽ endnu hurtigere pĂĽ omrĂĽder som klima, socialt ansvar og bĂŚredygtighed, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, - NĂĽr vores elskede Ă˜-mĂŚrke er nĂĽet grĂŚnsen for, hvad EU vil tillade af udvikling af økologi, lancerer vi økologer selv et supplerende mĂŚrke, som bygger pĂĽ Ă˜-mĂŚrket, og samtidig garanterer dansk oprindelse.

efterlyser et klimamÌrke, og animalske produkter der er medicin- og gmo-fri dukker op i butikkerne; et bÌredygtighedsmÌrke overvejes, og økologi für en del kritik pü klimafronten.

- Man kan derfor betragte ’Dansk Ă˜kologi’ som en ny offensiv strategi, hvor vi som økologer imødegĂĽr de udfordringer, vi har, udvikler økologi, og positionerer økologi stĂŚrkt pĂĽ markedet, siger Per Kølster

Offensiv strategi 6DPWLGLJ HU GHU EHJ\QGW DW GXNNH Ă HUH RJ Ă HUH P UNHU RS )RU HNVHPSHO er der i dag tre dyrevelfĂŚrdsmĂŚrker ud over Ă˜-mĂŚrket, Liberal Alliance

Ă˜kologen fĂĽr igen ansvaret +YRU ÂĄNRORJHU IRU nU VLGHQ DItalte fĂŚlles krav i deres forening, er DQVYDUHW Ă \WWHW IÂĄUVW WLO VWDWHQ RJ Vn WLO (8 RJ ÂĄNRORJHU KDU PLVWHW LQGĂ \-

delse pĂĽ den rejse. Samtidig er der trĂŚghed i EU og med Ă˜-mĂŚrket.

-Vi vil revitalisere dialogen hos økologer, de økologiske virksomheder og forbrugerne om, hvor vi rykker frem sammen. Og frem for mange nye regler, laves fü vigtige regler, og ellers bygger mÌrket pü innovative redskaber som klimahandlingsplaner og bÌredygtighedsvurderinger som RISE, hvor der kommer mül pü, men landmanden vÌlger selv, hvilke effektive handlinger han bruger for at leve op til bÌredygtighedsmülene. Det handler om ejerskab og LQGà \GHOVH Sn XGYLNOLQJHQ VLJHU 3HU Kølster.

LĂŚs mere side 2 & 5

Allerede fra juli 2017 bliver den økologiske gas sendt ud fra selskabet Nature Energy Münsson, NEM. Gassen vil blive produceret af grønmasse fra økologisk kløvergrÌs, grønsagsrester og 150.000 tons husdyrgødning.

AnlÌgget opføres tÌt ved Axel MünsVRQ D V L %UDQGH RJ VNDO SURGXFHUH seks mio. kubikmeter gas om üret, svarende til behovet for opvarmning af op mod 3.600 boliger, og vÌrdifuld gødning til økologiske marker.

NĂŚringsstoffer til øko-marker Ă˜kologiske planteavlere kan levere grønmasse, f.eks. kløvergrĂŚs, til NEM og fĂĽ biogasgylle retur.

- Alle kan blive leverandører til det nye anlÌg, men det er formentlig mest relevant, hvis ens bedrift ligJHU XQGHU NP IUD %UDQGH +YLV man ønsker at blive leverandør til biogasanlÌgget, kan man kontakte leverandørforeningen, fortÌller forHQLQJHQV VHNUHW U 0LFKDHO 7HUVE¥O Selve kontrakten om levering af biomasse skal indgüs med Nature Energy Münsson. Produktionen af biogas er planlagt til start i juli nÌste ür, og nÌringsrig gødning til økologiske marker kan forventes tilgÌngelig derefter.

- Der bliver et vist overskud af nÌringsstoffer til andre end leverandørerne, men vi ved ikke konkret i hvilket omfang, fortÌller Michael 7HUVE¥O

2

ØKOLOGI & ERHVERV

11. november 2016 nr. 599

MENINGER

MENNESKER

Nyt mærke: Vær med til at skabe fremtidens økologi OLQJVSODQHU RJ 5LVH % UHG\JWLJKHGVYXUGHULQJHU VRP JLYHU ODQGP QG RYHUEOLN RJ IULKHG WLO VHOY DW Y OJH hvilke af de effektive handlinger, de YLO EUXJH WLO DW RSQn PnO IRU HNVHPSHOYLV NOLPDIRUEHGULQJHU

LEDER $) 3(5 . /67(5 2* 3$8/ +2/0%(&.

9RUHV LQGVDWV IRU DW VNDEH E UHG\JWLJH ¡NRORJLVNH ODQGEUXJ HU HQ KLVWRULH GHU QDWXUOLJW KDU VLQ IRUWV WWHOVH 2J WLGHQ HU LQGH WLO DW YL VNDO YLGHUH %HVW\UHOVHQ L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU Sn GHQQH EDJJUXQG LJDQJVDW HW DUEHMGH PHG DW VNDEH HW Q\W P UNH 0 UNHW VNDO VLNUH G\QDPLN L XGYLNOLQJHQ DI ¡NRORJLHQ VDPWLGLJ PHG DW IRUEUXJHUQH NDQ NYLWWHUH IRU GHW 0 UNHW VNDO KHGGH 'DQVN NRORJL 9L YLO GHUPHG RJVn WDJH DQVYDUHW RJ HMHUVNDEHW DI ¡NRORJLHQ WLOEDJH RJ YL YLO VLNUH ¡NRORJHUQHV LQGÁ\GHOVH Sn XGYLNOLQJHQ DI ¡NRORJLHQ RJ DI HJHQ bedrift. Denne tankegang om involYHULQJ RJ LQGÁ\GHOVH Sn HJHQ EHGULIW YLO YL WDJH PHG LQG QnU YL XGYLNOHU P UNHW 9L YLO N¡UH HQ EUHG GLDORJ PHG ORNDOH P¡GHU RJ XQGHUV¡JHOVHU KYRU DOOH ¡NRORJHU LQNOXVLYH YLUNVRPKHGHU IRUEUXJHUH RJ RUJDQLVDWLRQVOLYHW EOLYHU VSXUJW RP GHUHV PHQLQJ 'HW Q\H P UNH VNDO LNNH EOLYH HW Q\W W\NW ODJ DI VPnNUDY RJ UHJOHU 'HP HU GHU QRN DI 'HW VNDO RPIDWWH QRJOH In EHW\GQLQJVIXOGH NUDY %ODQGW GH In IDVWH NUDY VRP EHVW\UHOVHQ YLO GU¡IWH PHG PHGOHPPHUQH HU LQJHQ DQYHQGHOVH DI NRQYHQWLRQHO J\OOH LQJHQ DÁLYQLQJ DI W\UHNDOYH NUDY WLO SFW HYW SFW GDQVNH UnYDUHU RJ PHJHW K¡M DQGHO DI GDQVN IRGHU (OOHUV YLO P UNHW E\JJH Sn GH LQQRYDWLYH UHGVNDEHU NOLPDKDQG-

/DQFHULQJHQ DI GHW Q\H P UNH HU LNNH HQ EHVOXWQLQJ VRP HU WUXIIHW RYHU QDWWHQ )DNWLVN KDU IRUHQLQJHQ DUEHMGHW GH VLGVWH nU PHG PDQJH IRUVNHOOLJH IRUV¡J QRJOH PHG VXFFHV IRU DW YLGHUHXGYLNOH P UNHW RJ VLNUH IRUEUXJHUQHV WLOOLG WLO GHW )RU RIWH KDU YL VW¡GW SDQGHQ PRG HQ PXU 0HQ YRUHV DNWLYH LQGVDWV RJVn L IRUEHGULQJ DI NRQWUROOHQ HU EDJJUXQGHQ IRU GHQ WnUQK¡MH WLOOLG til Ø-mærket. Det er dog værd at KXVNH DW WLOOLGHQ WLO ¡NRORJL LNNH PLQGVW E\JJHU Sn HQ WLOOLG WLO DW GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG YLO KDQGOH DQVYDUOLJW L IRUKROG WLO QDWXUHQ NOLPDHW G\UHQHV WULYVHO RJ IRUEUXJHUQHV HJHQ VXQGKHG 'HW HU GHW YL J¡U PHG GHW nye mærke.

9L YHG YL KDU QnHW JU QVHQ IRU KYRU meget vi kan ændre ved Ø-mærket, GD GHW HU O QNHW VWUDPW WLO (8·V UHJHOV W IRU ¡NRORJL 9L HU WYXQJHW WLO DW ÀQGH Q\H YHMH KYLV YL YLO VLNUH GHQ IRUWVDWWH G\QDPLN L ¡NRORJLHQV XGYLNOLQJ 'HUIRU J¡U YL QHWRS GpW VRP Vn PDQJH DI RV ¡QVNHU RJ VRP Vn PDQJH IRUEUXJHUH IRUYHQWHU DI RV QHPOLJ DW YL Y OJHU DW KDQGOH NRQNUHW L IRUKROG WLO YRUHV Y UGLHU /DQFHULQJHQ DI GHW Q\H P UNH 'DQVN NRORJL NDQ LNNH JHQQHPI¡UHV XGHQ DW GHW YLO EOLYH RSIDWWHW VRP en kritik af Ø-mærket, endda en NULWLN IUD ¡NRORJHUQH VHOY 9L YLO NRPPXQLNHUH OR\DOW RYHU IRU P UNHW VRP HU GHW VROLGH IXQGDPHQW YL bygger på. Vi har bare nået grænVHQ IRU KYRU PHJHW (8 WLOODGHU DW YL XGYLNOHU P UNHW NRORJLHQV SRVLWLRQ XGIRUGUHV (Q U NNH IRUKROG XGIRUGUHU ¡NRORJLHQ RJ P UNHWV SRVLWLRQ L

DW XQGJn HQJHOVNH RJ DPHULNDQVNH IRUKROG KYRU GHU GHEDWWHUHV RP ¡NRORJL HOOHU ORNDOH YDUHU HU EHGVW KDU YL N PSHW IRU DW SODFHUH ¡NRORJL FHQWUDOW L GHW ORNDOH VDOJ Vn GHW EOLYHU HW EnGH RJ 9L KDU VW\UNHW YRUHV SURGXFHQWHU L GHUHV DUEHMGH PHG ORNDOH YDUHU KHUXQGHU GLUHNWH VDOJ RJ VDPWLGLJ LQGJnHW L W W VDPDUEHMGH PHG EnGH &RRS RJ 'DQVN 6XSHUPDUNHG RP DW VLNUH DW ¡NRORJL I\OGHU PHVW PXOLJW L GHUHV VDWVQLQJHU Sn ORNDOH YDUHU 0HQ YL ¡QVNHU DW J¡UH GHW OHWWHUH DW ÀQGH GDQVN ¡NRORJL RJ ORNDO ¡NRORJL Økologi udsættes for kritik (W WUHGMH XGIRUGULQJ HU DW ¡NRORJL RIWHUH RJ RIWHUH XGV WWHV IRU NULWLN LV U Sn NOLPD RJ E UHG\JWLJKHGVområdet. Og kritikkerne får for frit VSLO QnU YL LNNH KDQGOHU L WLOVWU NNHOLJ JUDG RJ VHOY WDJHU LQLWLDWLYHU IRU HNVHPSHO Sn NOLPD RPUnGHW Med 26 år på bagen kan Ø-mærket se frem til at få selskab af et nyt mærke: Dansk Økologi, som skal være med til at sikre udviklingen i den økologiske produktion.

“

Lanceringen af det nye mærke, Dansk Økologi, kan ikke gennemføres uden at det vil blive opfattet som en kritik af Ø-mærket og endda en kritik, der kommer fra os selv. Men, det er det ikke. Vi har kæmpet i 26 år for at skabe tillid til Ø-mærket, og det er dette solide fundament, vi bygger videre på.

markedet. Det er forhold, der ikke NDQ YHQWH Sn DW (8 ÀQGHU XG DI DW JLYH Q\H PXOLJKHGHU XQGHU 6WDWHQV P UNH 'HU HU LV U WUH RPUnGHU VRP VSULQJHU L ¡MQHQH

Nye mærker og koncepter NRORJLHQ HU XGIRUGUHW DI ÁHUH Q\H NRQNXUUHUHQGH P UNHU RJ NRQFHSter, der bygger på enkelte elementer DI YRUHV Y UGLJUXQGODJ , &RRSV RJ LV U VWDWHQV WR Q\H G\UHYHOI UGVP UNHU InU YDUHU VWHPSOHW ·G\UHYHOI UG· VHOY RP GHU NXQ HU WDOH RP VPn IRUEHGULQJHU RJ LQJHQ JDUDQWL IRU HW JRGW G\UHOLY &RRS KDU RJVn

ERHVERV

Udgiver NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¡M 7OI ZZZ ¡NRORJLRJHUKYHUY GN

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW ib@okologi.dk

Journalist $QQD &KULVWD %MHUJ DFE#RNRORJL GN

Udkommer XGJLYHOVHU nUOLJW Oplag 4.000 ,661

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist -DNRE %UDQGW ME#RNRORJL GN 2889 9868

E\JJHW HW QLYHDX RYHU ¡NRORJL 6DPWLGLJ NRPPHU Q\H NRQFHSWHU VRP PHGLFLQIUL N¡GSURGXNWLRQ JPR IUL P ON RJ G\UHY UQVP UNQLQJ KYRU GHU WLOI¡UHV HW HQNHOW G\UHYHOI UGVNUDY HOOHU WR RJ YDUHU PDUNHGVI¡UHV VRP QRJHW GHU OLJJHU RYHU ¡NRORJL 6HQHVWH KDU RUJDQLVDWLRQHU RJ SROLWLVNH SDUWLHU GU¡IWHW P UNQLQJHU for klimaet eller bæredygtighed på I¡GHYDUHU Konkurrence om nærhed )RUEUXJHUQHV VWLJHQGH LQWHUHVVH IRU GDQVNH RJ ORNDOH YDUHU NRQNXUUHUHU RJVn RP RSP UNVRPKHGHQ )RU

Abonnement $YLVHQ NRVWHU L O¡VVDOJ (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU NU HNVNO PRPV

%HVWLO Sn PDLO hmo@okologi.dk

Tryk 6NLYH )RONHEODG

Muligheder for at handle 9L KDU QnHW JU QVHQ IRU KYDG Ø-mærket kan levere af dynamik RJ PHUY UGL 9L ¡QVNHU GHUIRU DW KDQGOH NRQNUHW Sn NRQNXUUHQFH NULWLN RJ Q\H IRUEUXJHUNUDY RJ VLNUH ¡NRORJHUQHV SRVLWLRQ Sn PDUNHGHW RJ L VDPIXQGHW L GDJ $W J¡UH LQJHQWLQJ HU LNNH HQ PXOLJKHG +YLV YL YLO IDVWKROGH YRUHV VW UNH SRVLWLRQ VRP IURQWO¡EHU VNDO YL O JJH PHUH Y UGL L ¡NRORJL RJ YLVH KDQGOLQJ 'HW VNDO QDWXUOLJYLV Y UH L WDNW PHG DW YRUHV ODQGP QG KDU GHQ Q¡GYHQGLJH YLGHQ PRG RJ RYHUVNXG WLO GHW 0HQ YL P UNHU HQ VWRU O\VW WLO DW ¡NRORJL VNDO XGYLNOH VLJ 1RJOH YLO PHQH DW GHW HU XQIDLU L IRUKROG WLO GH Q\H GHU O JJHU RP DW GHU VWLOOHV ÁHUH NUDY 7Y UWLPRG 9L KDU VNDEW YHUGHQV VW UNHVWH ¡NRORJLP UNH P UNHW RJ VLJHU ·9 UVJR 9HONRPPHQ · 0HQ GHU HU RJVn PDQJH GHU YLO YLGHUH P UNHW JDUDQWHUH QXWLGHQV ¡NRORJL 9L XGYLNOHU IUHPWLGHQV 'DQVN NRORJL VDPPHQ

Økologi & Erhverv 5HGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ¡NRQRPLVNH RJ RUJDQLVDWRULVNH LQWHUHVVHU Udebliver avisen, NDQ GX In WLOVHQGW HQ Q\ YLD YRUHV KMHPPHVLGH ZZZ ¡NRORJLRJHUKYHUY GN Debatindlæg: 5HGDNWLRQHQ PRGWDJHU JHUQH GHEDWLQGO J IUD YRUHV O VHUH 6HQG GLW LQGO J WLO LE#RNRORJL GN 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11. november 2016 nr. 599

3

Mød din nye øko-partner

INDHOLD: AKTUELT 4 Selvforsyning med foder skal erstatte dobbeltregulering Miljøreguleringen skal revideres og Ă˜kologisk Landsforening anbefaler et frivilligt økologispor, som tager direkte afsĂŚt i økologireglerne.

5 Nyt mĂŚrke skal positionere økologi for fremtiden Ă˜kologiske landmĂŚnd og fødevareproducenter skal udvikle et nyt mĂŚrke for fremtidens økologi, der skal løfte økologi pĂĽ omrĂĽder som klima, socialt ansvar og bĂŚredygtighed. MĂŚrket skal hedde Dansk Ă˜kologi.

5 Ă˜kologisektionen vil af med konventionel gylle

4

PĂĽ Ă…rsmødet i Ă˜kologisektionen under Landbrug og Fødevarer opfordrede sektionens formand, Hans Erik Jørgensen, sine kollegaer til at smøge ĂŚrmerne op.

MARK & STALD 6 Fagligt talt: Det er blevet tid at lave markplanen for 2017

7

6 SlÌtgrÌsmarker mangler ofte svovl KløvergrÌs er en af de grovfoderafgrøder, der krÌver relativt størst mÌngder svovl. Det kan derfor vÌre en god ide, at tilføre svovl til kløvergrÌsmarkerne for at øge proteinhold og udbytte.

Det Samfundsnyttige Landbrug prĂŚsenterer ’Mødestedet’ pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings stand pĂĽ Agromek, hvor mĂĽlet er at parre økologiske landmĂŚnd og producenter for at etablere nye, frugtbare samarbejder, generationsskifte eller investeringer AGROMEK: Hele ugen er der pĂĽ øko-standen ĂĽbent for registrering i Mødestedets database, og onsdag, torsdag og fredag er der speed dating mellem unge og erfarne økolandmĂŚnd.

PĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings stand (3356 i Hal D) til Agromek kan du blive klogere pĂĽ nye typer af samarbejder, ejerformer og borgerinddragelse i landbruget. Her kan du møde nogle af landmĂŚndene fra de 12 landbrugscases, der indgĂĽr i projektet Det Samfundsnyttige Landbrug, og høre om deres resultater og erfaringer.

3n ¥NR VWDQGHQ ÀQGHU PDQ RJVn ’Mødestedet’, som dels er en dataEDVH GHU KM OSHU GLJ PHG DW ÀQGH HQ samarbejdspartner, en praktikant/ praktikvÌrt, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfÌllesskab eller nogen at inddrage i et generationsskifte. Dels vil der onsdag, torsdag og fredag vÌre sessioner med speed dating, hvor unge og erfarne landmÌnd für mulighed for at møde hinanden pü tvÌrs af generationsskel. Mület er at kickstarte nye samarbejder.

- Det er i høj grad nye samarbejder pü kryds og tvÌrs af landmÌnd, borgere, myndigheder og virksomheder, som kan tilføre bedrifterne mervÌrdi büde økonomisk, fagligt og socialt. Nye samarbejder skaber løsninger pü udfordringer büde for erhvervet og samfundet. Socioøkonomiske landbrug, pleje af naturfølsomme omrüder og delelandbrug er eksempler pü nogle af de nye samarbejder, vi har set herhjemme, og via Mødestedet vil vi gerne facilitere kommende, nye samarbejder, siger Lone Andreasen, der er projektleder for Det Samfundsnyttige Landbrug. ib@okologi.dk

8 Afgrøder skal producere mere (Q ODQJ U NNH DIJU¥GHU DISU¥YHV Sn WUH ORNDOLWHWHU IRU DW ÀQGH IUHP deres potentiale for produktion af biomasse og med tre forskellige VWUDWHJLHU IRU VO W )RUPnOHW PHG SURMHNW 0XOWL3ODQW HU DW ÀQGH IUHP WLO økologiske afgrøder og planteavlssystemer, der har en høj produktion af biomasse pr. arealenhed.

Fut under gryderne i HalkĂŚr

9 Praktikere bidrager med faglig viden Otte økologiske landmand hørte pü oplÌg, sü pü afgrødeforsøg og gav indspark til forskerne i projekt MultiPlant pü en workshop i oktober.

10 Maskiner udfordrer faste kørespor Det kan vÌre en lÌngere proces at fü maskinerne Ìndret, sü de passer til at køre i faste kørespor, men det har givet bedre arbejdsgange, RJ SRWHQWLHOW HU GHU à HUH JHYLQVWHU DW KHQWH YHG DW XGYLNOH V\VWHPHW

10 FÌrre slÌt tilgodeser bestøvende insekter Flerürige blandinger med urter og bÌlgplanter, som udvikles til produktion af biogas og foderprotein, kan understøtte bestøvende insekWHU ,V U KYLV GH LQGHKROGHU à HUH IRUVNHOOLJH XUWHU RJ VM OGHQW VO WWHV

Efterafgrøder skal give økonomisk gevinst Det var budskabet pĂĽ et markkantsmøde hos planteavler Henning Jørgensen, der var vĂŚrt for et forsøg med forskellige efterafgrøder og behandlinger udført i samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening og Djurslands Landboforening. Markens Ă RWWH HIWHUDIJUÂĄGH DI JXO VHQQHS dannede ramme om forsøget.

MAD & MARKED 12 PĂĽ markedet: Klar til at indtage Sverige 12 HalkĂŚr satser pĂĽ slankesupper Lanceringen af 24 nye slankesupper og en veganerkasse styrker fundamentet under HalkĂŚr Ă…dal Ă˜kologisk.

For at understøtte de frivillige krĂŚfter, følge de nuvĂŚrende aktiviteter bedre til dørs, og for at søsĂŚtte et nyt initiativ om et Ă˜kologisk Madhus i HalkĂŚr, er Peter Søndergaard ansat som koordinator i HalkĂŚr fra den 1. november.

MADHUS: Stillingen som koordinator pĂĽ HalkĂŚr Kro er en deltidsstilling. Peter Søndergaard fortsĂŚtter derfor pĂĽ deltid i Ă˜kologisk Landsforening, hvor han er ansat som konsulent.

- Til nÌste efterür har HalkÌr Kro lavet økologisk mad til Nordjyderne i 25 ür, nu vil vi ogsü gerne lave mad sammen med Nordjyderne, südan lyder det fra HalkÌr Kros formand, Kitty Dencker.

Og derfor er noget af det første

koordinatoren skal tage fat pü, at udvikle, organisere og markedsføre kursusaktiviteter og formidling om det gode køkkenhündvÌrk. Det bliver alt fra bageri, syltning, ostefremstilling, ølbrygning, fermentering, mad fra naturen og meget andet, der kommer i kursusgryden.

Og som det har vÌret fra starten, sü er det lokale økologiske rüvarer, der er omdrejningspunktet.

HalkÌr ligger midt i et stort spisekammer - büde fordi der er mange lokale økologiske producenter, men der er ogsü büde Limfjord, sø og ü og de omliggende naturomrüder, der byder sig til med spÌndende rüvarer.

Mülgruppen for kurserne bliver almindeligt madglade nordjyder, der vil lÌre noget godt hündvÌrk, det bliver børn der vil møde bønder og se, hvilken mad dÊt kan blive til, og det mü ogsü meget gerne blive til et mødested og eksperimentarium for professionelle madfolk. ib@okologi.dk

13 Ă˜kologisk gør-det-selv drik ,Y UNV WWHU 0XUDW $NVR\ KDU XGYLNOHW HW Ă HNVLEHOW GULNNHYDUHNRQFHSW hvor de forskellige smagsvarianter sĂŚlges som koncentrater i bunden af et marmeladeglas, sĂĽ kunden selv mixer den fĂŚrdige drik i glasset.

14 IvÌrksÌttere skifter ül ud med øko-deller 'HU KDU DOWLG OXJWHW OLGW DI ÀVN L +DQVWKROP PHQ QX VNDO ÀVNHUQH Sn havnen til at vÌnne sig til duften af økologiske vegetarfrikadeller.

16

15 B’Gum er klar til nÌste step IvÌrksÌtteren Per Guldbrandtsen har gennem et ür investeret alle VLQH SHQJH RJ GH à HVWH DI G¥JQHWV WLPHU L DW XGYLNOH RJ V OJH ¥NRORJLVN IUXJWO GHU RJ PHG à HUH LQYHVWRUHU L U\JJHQ UHWWHU KDQ QX EOLNNHW mod nye kundegrupper.

17 Hallegaard skal bruge 500 øko-svin om üret I første omgang kan det nye gürdslagteri kun hündtere køer, svin, für og geder, men Jørgen Christensen hüber senere at fü plads til fjerkrÌ.

KvÌgbonde gür efter det japanske guld Hver dag kører 9.000 biler forbi indkørslen til Jakob Friis Jensens gürd, og ingen af dem kan vÌre i tvivl om, at den østjyske landmand har et produkt, som han er stolt af.

Peter Søndergaard, Koordinator – HalkÌr Kro

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

11. november 2016 nr. 599

Selvforsyning med foder skal erstatte dobbeltregulering

VÌlger landmanden det frivillige økologispor, forpligter han sig til en selvforsyningsgrad med foder pü 90 pct. hvis det er en besÌtning med drøvtyggere, og 70 pct., hvis det er en besÌtning med enmavede dyr.

Foto: Irene Brandt

Miljøreguleringen skal revideres og Ă˜kologisk Landsforening anbefaler et frivilligt økologispor, som tager direkte afsĂŚt i økologireglerne MILJĂ˜REGULERING AF IRENE BRANDT

- Dette forslag skal modvirke dobbeltregulering af økologer og skabe en form for ligestilling mellem økologi og konventionelt landbrug. Der er ikke ligestilling mellem de to systemer, hvis økologien reguleres med udgangspunkt i, hvordan den konventionelle produktion er indrettet, og hvad der JLYHU IRUHQNOLQJ RJ à HNVLELOLWHW Sn HQ konventionel bedrift. Ligestilling krÌYHU DW YL À QGHU O¥VQLQJHU KYRU ¥NROR JLHQ RSQnU IRUHQNOLQJ RJ à HNVLELOLWHW QnU GHQ GULYHV HIWHU GH ¥NRORJLVNH PnO RJ SULQFLSSHU VLJHU ODQGEUXJVSR OLWLVN FKHI 6\ELOOH .\HG IUD ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ‘/ Foreningen har i et høringssvar til en ny lov om miljøgodkendelser IRUHVOnHW DW GHU HWDEOHUHV HW IULYLOOLJW

økologispor i reglerne for miljøgodkendelse.

Lovforslaget lÌgger op til, at reguleringen sker efter stipladsmodellen, GHU LI¥OJH ‘/ YLO UDPPH GH EHGULIWHU der giver dyrene mere plads og dermed den økologiske, animalske proGXNWLRQ V UOLJW KnUGW IRUGL ODQGPDQ dens miljøgodkendelse med denne model indeholder en tilladelse til et antal kvadratmeter og en vis ammoniakemission i stedet for et antal dyr.

6WLSODGVPRGHOOHQ HU JRG WLO GHW LQWHQVLYH ODQGEUXJ GHU SURGXFHUHU i lukkede stalde, hvor alle udledninger kan opsamles. Men den rammer de landmÌnd, der vil give dyrene mere plads, og der tages i det foreliggende forslag ikke højde for, at der ikke nødvendigvis er lige meget J¥GQLQJVDIV WQLQJ Sn GH HNVWUD NYD dratmeter for eksempel i verandaen hos fjerkrÌ eller mere lejeareal hos VYLQ VLJHU 6\ELOOH .\HG

Frivilligt alternativ ‘/ IRUHVOnU VRP DOWHUQDWLY WLO VWLSODGV PRGHOOHQ HW IULYLOOLJW VSRU IRU FHUWLÀ FH rede, økologiske landmÌnd. VÌlger landmanden dette økologispor, forpligter han sig til en selvforsyningsJUDG PHG IRGHU Sn SFW KYLV GHW er en besÌtning med drøvtyggere, RJ SFW KYLV GHW HU HQ EHV WQLQJ med enmavede dyr.

Udover en høj selvforsyningsgrad med foder fra egen ejendom eller et samarbejdende landbrug, forpligter GHQ ¥NRORJLVNH ODQGPDQG VLJ RJVn til at overholde afstandskrav mellem henholdsvis anlÌg og ammoniakfølVRPPH KDELWDWHU VDPW RPUnGHU PHG beboelse. , IRUVODJHW nEQHU ‘/ RJVn RS IRU at BAT-elementer, der er forenelige med det økologiske regelsÌt, gøres REOLJDWRULVNH (QGHOLJ IRUHVOnU ‘/ DW landmÌnd, der vÌlger miljøreguleULQJ HIWHU ¥NRORJLVSRUHW RJVn RYHUKRO

To inspirerende foredragsholdere Tre Ă˜KOLOGISKE faglige indlĂŚg Kom og vĂŚr med 23. november kl. 8.30 - 16.15 pĂĽ Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg

GHU HW 1 ORIW Sn NJ XGQ\WWHW 1 KD i gennemsnit, samt at der beregnes & ELQGLQJ L V GVNLIWHW Sn NJ & SU KD RP nUHW )RUPnOHW HU DW GHW er kravene i den frivillige model, der afgør, hvor stor bedriften kan blive fremfor et godkendt produktionsareal og en tilladt ammoniakemission.

Dansk praksis I økologiforordningen er der en nøje sammenhÌng mellem husdyrproduktion og arealerne: Husdyrgødningen er afgørende for nÌringsstofforsyningen, foderet skal komme fra den samme bedrift eller nÌrliggende bedrifter, dyrene skal have adJDQJ WLO XGHDUHDOHU RJ GLVVH Pn LNNH optrampes eller overgrÌsses. Det vil sige, det tilknyttede jordtilliggende er styrende for, hvor stor husdyrproduktionen kan blive.

- I praksis har det økologiske landbrug i Danmark dog udviklet sig

lÌngere og lÌngere vÌk fra disse SULQFLSSHU 'HU HU VWRU YDULDWLRQ PHO OHP EHGULIWHUQH IRU Vn YLGW DQJnU hvor stor en del af foderet, de selv SURGXFHUHU VLJHU 6\ELOOH .\HG RJ IRUW sÌtter: - Denne variation er vi i Danmark Q¥GVDJHW WLO DW IRUKROGH RV WLO ‘/ ser gerne, at der tilvejebringes en O¥VQLQJ Vn UHJOHUQH EnGH KnQGWHUHU de mere intensivt drevne økologiske systemer og de økologiske systemer, som lÌgger sig tÌttere op ad de økoORJLVNH SULQFLSSHU 9L IRUHVOnU GHUIRU at reglerne forudser begge situationer, og at den it-platform der udvikles i tilknytning til denne lovgivning rummer denne variation ved at tilbyde et frivilligt sÌrligt spor gennem systemet til de økologer, der forsøger at indrette sig efter de økologiske SULQFLSSHU 'HW HU Y VHQWOLJ IRU GHW danske miljø, udviklingen af dansk fødevareproduktion og udviklingen af økologien. De generelle regler skal ikke spÌnde ben for et sporskifte i dansk landbrug.

FAGLAND 6 LMO byder for tredje ür i trÌk velkommen til LMO FagLand og som en NYHED i ür kan du følge økologi hele dagen.

God økonomi i mÌlkeproduktion med høj selvforsyning og optimal sÌdskifte v/ kvÌgbrugskonsulent Anders Bisgaard Møller og planteavlskonsulent Jens Peter Rasmussen Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sÌdskifte, der giver sund økonomi v/ teknisk rüdgiver Søren Trads Møller og økologichef Peter Mejnertsen

Du kan sikre dig en plads ved at tilmelde dig nu pĂĽ lmo.dk/fagland - vi har et begrĂŚnset antal pladser.

â€?Speed-datingâ€? med dine økologirĂĽdgivere FĂĽ tips og vejledning om: Samarbejde mellem planteavler og husdyrbruger, maskiner og maskinøkonomi, bĂŚredygtighed og strategi, grovfoder og rĂĽd om afsĂŚtning af dine afgrøder v/ økologichef Peter Mejnertsen og LMO Ă˜kologi LĂŚs hele programmet pĂĽ lmo.dk

LMO Fa er GR gLand ATIS

I LMO Ă˜kologi vil vi hjĂŚlpe dig til at tjene ere penge. BĂŚredygtig økonomi er hjørnestenen i vores arbejde for at fremme din produktion og dermed ogsĂĽ din bundlinje. Det betyder, at hvad enten du allerede i dag har en velfungerende økologisk bedrift, eller om du overvejer at skifte fra konventionelt brug, sĂĽ kan sparring og økologirĂĽdgivning vĂŚre dĂŠt, der gør forskellen for dig.

Kontakt os pĂĽ telefon 7015 4000

Tilmeld dig i dag pĂĽ lmo.dk/fagland

AKTUELT

11. november 2016 nr. 599

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Nyt mĂŚrke skal positionere økologi for fremtiden Ă˜kologiske landmĂŚnd og fødevareproducenter skal udvikle et nyt mĂŚrke for fremtidens økologi, der skal løfte økologi pĂĽ omrĂĽder som klima, socialt ansvar og bĂŚredygtighed. MĂŚrket skal hedde Dansk Ă˜kologi Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF IRENE BRANDT Ă˜kologisk Landsforening har vĂŚret kritiske over for de mange nye mĂŚrker, der er kommet eller er pĂĽ vej pĂĽ fødevarer. Og foreningens direktør, Paul Holmbeck, erkender, at der er tale om et kursskifte, nĂĽr foreningen nu selv kommer med et nyt mĂŚrke, Dansk Ă˜kologi.

- Vi er udfordret af en stribe nye mĂŚrkninger, nye forbrugerkrav og kritik pĂĽ omrĂĽder som klima og bĂŚredygtighed. Samtidig vil mange af vores medlemmer videre med økologi. Vi ville ønske, at vi kunne bygge de nye elementer ind i Ă˜-mĂŚrket, men nĂĽr vi ikke kan for EU, er to mĂŚrker bedre end ti, siger Paul Holmbeck.

- Vi tror, det nye mĂŚrke, Dansk Ă˜kologi, vil sikre økologernes position pĂĽ markedet, og dĂŚmme op IRU Ă HUH Q\H P UNHU RJ PLVYLVHQGH koncepter som popper op for tiden. Ă˜-mĂŚrket har i mange ĂĽr givet forbrugerne mulighed for at købe varer der dĂŚkker en rĂŚkke vĂŚrdier, som miljø, dyrevelfĂŚrd og mad uden uønsket kemi. Og økologien skal kunne fastholde denne mulighed for forbrugerne, siger Paul Holmbeck.

Udfordringerne kommer fra to kanter: Dels fra bunden, hvor nogle mĂŚrker som GMO-fri mĂŚlk og medi-

cinfrit kød bygger pü enkelte elementer i økologien, og fra toppen, hvor for eksempel Dyrenes Beskyttelse og Coop laver mÌrker, hvor økologiske varer ikke som udgangspunkt automatisk opnür den bedste karakter.

- Det er naturligt, at nogen vil SURÀOHUH VLJ Sn HQNHOWH SDUDPHWUH endda som ’bedre end økologi’. Ligesom saglig kritik om vores klimaperformance er velkommen. Det er prisen for økologernes succes. Men hvis vi vil fastholde tillid og interesse for økologi, skal vi handle konkret og offensivt i forhold til büde konkurrence, kritik og nye forbrugerkrav. Det, at økologer handler konkret i forhold til deres vÌrdier, er netop basis for den türnhøje tillid til økologi, siger Paul Holmbeck.

Involvering Foreningens bestyrelse har brugt efterüret til at diskutere og udvikle forslaget til det nye mÌrke, som nu skal drøftes pü en rÌkke lokale møder med foreningens medlemmer KHQ RYHU YLQWHUHQ 6DPWLGLJ YLO à HUH landbrugs- miljø-, dyrevÌrns- og forbrugerorganisationer blive inviteret til ogsü at diskutere det nye mÌrke. Mület er at prÌsentere en samlet plan for mÌrket i forbindelse med foreningens generalforsamling nÌste ür.

- Oprindelig var det de økologiske landmĂŚnd, der selv formulerede det økologiske regelsĂŚt. Med Dansk Ă˜kologi ønsker vi at give regelsĂŚttet tilbage til økologerne. Derfor er det vores medlemmer, der er involveret i processen, som vi forventer resulterer i et nyt, økologi-mĂŚrke, som bliver et supplement til Ă˜-mĂŚrket, og som drives frem af økologerne selv, siger Paul Holmbeck.

Statisk økologiforordning Gennem ĂĽrene er Ă˜kologisk Lands-

forening gang pü gang løbet panden mod EU-systemet, som er meget trÌgt at skabe forbedringer af regelsÌttet igennem.

- Vi har derfor svĂŚrt ved at lĂŚgge mere vĂŚrdi i Ă˜-mĂŚrket, udvikle økologi, og handle konkret i forhold til kritik og nye forbrugerkrav, siger Paul Holmbeck og fortsĂŚtter: - EU’s regler for planteavl har stort set ikke udviklet sig siden 1991, og KXVG\UUHJOHU OLJQHU PHJHW GHP YL Ă€N lavet i 1999. Gennem brancheaftaler imødekommer vi allerede nogle dyrevelfĂŚrdskrav; men det er ikke synligt for forbrugerne, og disse tiltag belønnes derfor ikke af markedet, siger Paul Holmbeck.

Foreningen vil gĂĽ langt for at undgĂĽ at devaluere Ă˜-mĂŚrket, som foreningen selv har stĂĽet i spidsen for at opbygge og oplyse om.

- Ă˜kologi skal udvikles eller bliver devalueret. Og vi er de eneste, der kan bygge videre pĂĽ Ă˜-mĂŚrket med stor loyalitet over for Ă˜-mĂŚrket.

Det er ikke sĂĽdan, at man elsker sin kone mindre, nĂĽr man fĂĽr et barn.

TvÌrtimod! Og det er en god historie, at økologer vil videre, og har høje ambitioner for økologi. Det skaber tillid, siger Paul Holmbeck.

Fem indsatsomrüder Bestyrelsen vil løfte økologi pü fem omrüder, der samlet indgür under bÌredygtighedsparaplyen. Og sammen med nogle fü faste krav, vil netop bÌredygtighedsredskaber som RISE blive taget i anvendelse - suppleret med krav om, at producenten handler konkrete pü omrüder som klima og socialt ansvar.

- Bestyrelsen lĂŚgger meget stor Y JW Sn DW ODQGP QG InU LQGĂ \GHOse pĂĽ udviklingen af eget bedrift, nĂĽr de producerer under Dansk Ă˜kologimĂŚrket, siger Paul Holmbeck.

MĂŚrket mĂĽ kun bruges af medlemmer af Ă˜L, ligesom mindst 50 pct. af leverandørerne til forarbejdningsvirksomheder skal vĂŚre medlem af foreningen.

'HUXGRYHU KDU Ă HUH YLUNVRPKHder budt ind med, hvordan forarbejdningsleddet kan bidrag til klimaindsatsen, socialt ansvar eller sundhed, hvor antallet af e-numre nok skal lĂŚngere ned. MĂŚrket Dansk Ă˜kologi skal ogsĂĽ understøtte et samlet koncept for mĂŚrkning af lokale økologiske varer, idet mĂŚrket kan suppleres med en lokalitet - for eksempel ’Dansk Ă˜kologi fra Lolland’, siger Paul Holmbeck.

Statskontrolleret Det statskontrollerede Ă˜-mĂŚrke nyder stor tillid blandt forbrugerne - ikke mindst fordi mĂŚrket netop er statskontrolleret.

- Vi forventer at købe kontrol hos staten, det vil sige Miljø- og Fødevareministeriet, som vi gør med branchekravene i dag. Selve mÌrket ejes af foreningen, men det für sin egen selvstÌndige bestyrelse, siger Paul Holmbeck.

Positivt marked Paul Holmbeck har ogsĂĽ haft følere ude ved virksomhedsmedlemmer og detailkĂŚder, som generelt har taget rigtig godt imod intentionerne bag Dansk Ă˜kologi.

- Blandt forbrugerne er der en voksende interesse for økologi; men mange af de mest økologikøbende forbruger ønsker at klimaindsatsen skal styrkes, ligesom mange interesserer sig for danske og lokale varer.

Det er disse omrĂĽder, vi blandt andet inddrager i Dansk Ă˜kologi, og det tager detailhandlen godt imod, siger Paul Holmbeck. Han fortsĂŚtter: - Samtidig imødekommer vi for-

De fem indsatsomrĂĽder i bestyrelsens udspil er: Éť Klima - landmĂŚnd laver klimahandlingsplaner og gennemfører konkrete tiltage der binder kulstof og reducerer udledning af klimagasser Éť DyrevelfĂŚrd - ordningen vil medtage branchekrav, og ODYH HQNHOWH Ă€[ WKH SDLQV NUDY som for eksempel forbud mod DĂ LYQLQJ DI Q\IÂĄGW NDOYH Éť Socialt ansvar - krav om uddannelse af medarbejdere i virksomheden, mens landmĂŚnd kan vĂŚlge imellem aktiv engagement i nĂŚste generation (via praktik- og lĂŚringsmuligheder for unge økologer; eller faste aftaler om skolebesøg) eller samfundets svageste, for eksempel i form af arbejdsmuligheder for folk med handikap. Éť Ă˜vrige bĂŚredygtigheds krav - ekstra naturtiltag - for eksempel lĂŚhegn, markskel og vĂĽdomrĂĽder, der sikrer større biodiversitet; og ingen brug af konventionel gylle. Éť Dansk oprindelse - RĂĽvarerne skal vĂŚre 100 pct. dansk (evt. 95 pct.), ligesom der bliver krav til, at en meget høj procentandel af foderet er dansk, eller fra nĂŚromrĂĽdet.

brugernes ønsker. De har allerede en stor tillid til, at de økologiske landmÌnd handler ansvarligt i forhold til natur, sundhed og dyrevelfÌrd. Vi kan fastholde og styrke denne tillid, hvis vi handler konkrete og offensivt pü omrüder som klima, socialt ansvar og bÌredygtighed.

Ă˜kologisektionen vil af med konventionel gylle PĂĽ Ă…rsmødet i Ă˜kologisektionen under Landbrug og Fødevarer opfordrede sektionens formand, Hans Erik Jørgensen, sine kollegaer til at smøge ĂŚrmerne op Ă…RSMĂ˜DE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Selv om det gĂĽr godt, er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler os og bliver bedre. SĂĽ vi skal smøge ĂŚrmerne op og se at komme ud over stepperne. Det er mange ting at tage fat pĂĽ, sagde Hans Erik Jørgensen, der er formand for Ă˜kologisektionen pĂĽ sektionens ĂĽrsmøde pĂĽ Bygholm Landbrugsskole i slutningen af oktober.

Hans Erik Jørgensen slog blandt

andet fast, at økologerne skal i gang med at dyrke meget mere protein til deres husdyr. det skal blandt andet ske gennem en øgning af arealet med hestebønner; men derudover forventer Hans Erik Jørgensen et VWRUW IUHPVNULGW QnU ELRUDIÀQHULQJ DI grønne afgrøder bliver en realitet.

100 pct. dansk?

- Jeg kan heller ikke lade vÌre med at lege med tanken om at det kunne Y UH ÀQW RJ L WUnG PHG GH ¥NRORJLVNH principper hvis vi havde en ambition om, at alt foder skulle vÌre 100 pct. dansk. Men det jo nok noget der ligger lidt ude i fremtiden, sagde Hans Erik Jørgensen.

Til gengĂŚld forventer han en snarlig udfasning af den konventionelle gylle.

- I Ă˜kologisektionen mener vi, at tiden er moden til at tage et skridt videre i den sag. Derfor har vi foreslĂĽet NaturErhvervstyrelsen at man

sÌnker den mÌngde ikke-økologisk gødning, som vi som økologer automatisk mü bruge fra 50 kg udnyttet N til 40 kg udnyttet N, sagde Hans Erik Jørgensen. Han fortsatte: - Vores anbefaling er ikke taget ud af det blü. Den tager udgangspunkt i de anbefalinger, som er kommet fra en faglig arbejdsgruppe, som har set pü mulige tiltag og justeringer. Hvis man kan dokumentere, at man har behov for mere end 40 kg udnyttet N, sü skal det fortsat vÌre muligt at fü dispensation til at bruge konventionel gylle. Til gengÌld skal man overholde nogle sÌdskiftekrav, der er i trüd med de økologiske principper.

Hans Erik Jørgensen forventer at dette tiltag vil føre til bedre økologiske sÌdskifter pü en rÌkke bedrifter.

Samtidig forventer han, at behovet for ikke-økologisk husdyrgødning bliver mindre, nür man opnür nÌrringsstofmÌssige gevinster fra de forbedrede sÌdskifter.

Bestyrelsen i Ă˜kologisektionen er: fra venstre: Esben Møller Xu, Per Bundgaard, Jette Jørgensen, Thomas Helle, Rud Bruun, Hans Erik Jørgensen, Otto KjĂŚrgaard, Torkil Brandt-Petersen og Ole Olsen.

- Det her er første skridt fremad.

Men vi skal lÌngere. Derfor arbejder vi ogsü løbende pü, DW In JMRUW à HUH DOWHUQDWLYH Q ringsstoffer tilgÌngelige. Vi vil gerne prioritere at bruge husholdningsaffald

frem for ikke-økologisk husdyrgødning. Men det er faktisk ikke muligt ifølge økologireglerne i dag.

Sü det skal der gøres noget ved, sagde Hans Erik Jørgensen.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK

11. november 2016 nr. 599

STALD

FAGLIGT TALT AF MICHAEL TERSBØL, PLANTE- OG BIOGASRÅDGIVER I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

DET ER BLEVET TID AT LAVE MARKPLANEN FOR 2017 Markplanerne for 2017 er så småt ved at tage form, og det er en god idé at få fastlagt markplanen tidligt, da man så har det største udvalg af sorter af vårsæd til rådighed. Venter man til foråret med markplanlægning og bestilling af udsæd, så risikerer man, at valgmulighederne er skrumpet markant ind, og evt. at de bedste sorter er udsolgte. Så book din konsulent til markplanlægning snarest muligt.

Kløvergræs til slæt er ofte udsat for svovlmangel. Foto: Lisbeth Tønning.

Slætgræsmarker mangler ofte svovl

Husk at få kløvergræsset med i sædskiftet på planteavlsbrug.

Vi ved, at kløvergræs i sædskiftet er afgørende for stabile udbytter i de øvrige afgrøder i sædskiftet, og at kløvergræs Husk at er en effektiv måde at tilføre få kløverjorden kulstof på, - op til 1,5 græsset med i sædskifton kulstof pr. år i 0-50 cm’s dybde. Derfor er kløvergræs i tet på planteavlsbrug sædskiftet helt afgørende for at holde jordens frugtbarhed – udbytterne - på et højt niveau.

Kløvergræs er en af de grovfoderafgrøder, der kræver relativt størst mængder svovl. Det kan derfor være en god ide, at tilføre svovl til kløvergræsmarkerne

En lige så vigtig faktor er næringsstofbalancen, og hvad mon 2017 kommer til at byde på her og hvad sker der fremover? Vi møder usikkerheden herom hos økologer og omlæggere, så man kunne ønske, at der blev skabt noget afklaring snart. Der har været talt om at udfase lidt konventionel husdyrgødning ved at nedsætte den mængde, man kan importere uden sædskiftekrav.

Men der kommer nok ikke til at ske noget i praksis på dette punkt i en rum tid fremover.

Forudsætningen for, at en udfasning af konventionel gylle bredt kan accepteres, er, at de andre restprodukter, som man ønsker at bruge i stedet, kan bruges i øget omfang end i dag. Altså at ikke-økologisk kvælstof i disse produkter kan få samme status som økologisk N. Det giver mening, da recirkulering er den arkeøkologiske model for vores samfunds næringsstofstrømme. Men at få denne markante ændring af strukturen ind i EU-reglerne er en stor og langtrukken opgave, formoder jeg. En rapport fra 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ RP ·%HGUH DGJDQJ WLO ÁHUH Q ULQJVVWRIIHU for økologer’ har været undervejs i et år men er pt udskudt på ubestemt tid. Måske er der svar på, hvordan vi kommer videre, i den rapport.

Både grovfoderets udbytte og kvalitet bliver påvirket af svovlforsyningen.

- Især kløvergræs til slæt har et stort behov for svovl, mens behovet er en smule mindre i marker til afgræsning, fortæller økologirådgiver Jonas Høeg, Økologirådgivning Danmark.

Kilder til svovl i grovfodermarken er vandingsvand, svovlnedfald fra atmosfæren, gylle og efterafgrøder.

– I afgrøder, hvor blot en af disse kilder mangler, er der risiko for svovlmangel, fortæller Jonas Høeg.

Svovl i gylle er kun i en meget lav grad plantetilgængeligt. Udnyttelsen er nede på omkring fem procent. Effekten af svinegylle og afgasset gylle vurderes ifølge -RQDV +¡HJ WLO DW Y UH RPNULQJ ÀUH NJ svovl pr. ha om året, mens det for kvæggylle vurderes at være omkring seks kg svovl pr. ha om året.

- Vandingsvand indeholder typisk 15 kg svovl ved 100 mm vanding, derfor kan det være et godt svovlmiddel, specielt hvis der vandes tidligt på sæsonen, fortæller Jonas Høeg.

“

Det gærer stadig lidt i den økologiske biogasbranche, da der netop er indledt et byggeri af et meget stort økologisk anlæg hos Månsson i Brande. Her bliver der mulighed for at levere grønmasse, f.eks. kløvergræs, på omtrent samme vilkår som ved levering til mælkeproducenter. Altså en mulighed for at bytte økogræs for øko-gylle og derved få optimeret sædskifte, udbytter og økonomi. Det bliver spændende hvor mange planteavlere, der byder ind med kløvergræs, og om nogle omlæggere kan se det som en mulighed for at komme i gang som økologisk planteavler.

PLANTEAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG

Effekt af svovlmangel Når kløvergræsset mangler svovl bliver udbyttet dårligere, fordi udnyttelsen af

kvælstof påvirkes negativt af svovlmangel. Næringsstofferne svovl og kvælstof påvirker hinanden gensidigt, så hvis der omvendt er for lidt kvælstof, vil man heller ikke få fuldt udbytte af en tilførsel af svovl.

Konstatering af svovlmangel - Ved at få taget mineralanalyser af grovfoderet kan man få en god idé om svovlbehovet på ejendommen, siger Jonas Høeg.

Planteavlsrådgiver Lisbeth Tønning, Økologirådgivning Danmark har over de sidste to år registreret svovltallene i mineralanalyserne fra kløvergræsmarkerne hos alle sine kunder.

- Mineralanalyserne af første slæt viser entydigt lave tal for svovl, et normalt svovlindhold svarer til et svovltal på 2.0, men analyserne viser typisk 1,2-1,3, fortæller Lisbeth Tønning.

Det er typisk ved første slæt, man ser svovlmangel, fordi svovl først frigives langsomt fra gylle. Ved de senere slæt øges svovlindholdet, viser Lisbeth Tønnings observationer.

- Vi har nogle klare forventninger om, at kvægbrugerne kan få både højere udbytter i deres kløvergræsmarker og et højere indhold af protein, siger Lisbeth Tønning.

Derfor anbefaler hun også, at man får taget mineralanalyser af sit grovfoder, el-

ler at man tjekker de analyser, man allerede har fået taget for svovlindhold.

Gødskning med svovl - Hvis man har konstateret lavt indhold af svovl i første slæt kløvergræs, bør man have gødskning med svovl med som en del af sin gødskningsstrategi for sæson 2017, siger Lisbeth Tønning.

'HU HU ÁHUH W\SHU WLOODGWH VYRYOJ¡GQLQger i bilag 1. til Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion, som kan anvendes.

Nogle af disse gødningstyper indeholder også for eksempel kvælstof, kalium eller magnesium sammen med svovl.

- Svovlbehovet skal vurderes individuelt på bedriftsniveau. Nogle steder får kløvergræsset rigeligt med kalium i første slæt, og her er tilførsel af svovl med kalivinassepulver ikke en god ide, siger Lisbeth Tønning.

Calciumsulfat(gips) og frit svovl er de eneste gødningstyper, som kun indeholder svovl. Måske er det gødningstyper, som oftere bør indgå i gødningsplanerne, mener både Lisbeth Tønning og Jonas Høeg.

Projekt optimering af grovfoderudbytter er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

MARK & STALD

11. november 2016 nr. 599

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Efterafgrøder skal give økonomisk gevinst Det var budskabet pĂĽ et markkantsmøde hos planteavler Henning Jørgensen, der er vĂŚrt for et forsøg med forskellige efterafgrøder og behandlinger udført i samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening og Djurslands Landboforening. MarÂ?‡Â?• Ď?Ž‘––‡ Â‡ÂˆÂ–Â‡Â”ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡ af gul sennep dannede ramme om forsøget

Deltagere ved et grøftekantsmøde den 28. oktober hos planteavler Henning Jørgensen blev prÌsenteret for forsøg med forskellige efterafgrøde-løsninger, der varierede fra godt 200 kr./ha i udsÌd for gul sennep i monokultur til 540 kr./ha for den billigste efterafgrødeblanding og op til 1700 kr./ha for den dyreste blanding. Foto: Anna-Christa Bjerg.

PLANTEAVL AF ANNA-CHRISTA BJERG Der er et stort potentiale for at forbedre økologisk planteavl ved at mindske N-tabet fra marken og øge udbytterne i de efterfølgende afgrøder. Den store udfordring er at fü efterafgrøderne etableret tidligt og sikkert, sü de für en høj fremspiring og en lang vÌkstperiode.

N-kvote til rĂĽdighed - Hvis ikke I som økologer etablerer de lovpligtige efterafgrøder, sĂĽ trĂŚkkes der i den N-kvote, I mĂĽ gødske efter, sagde planteavlskonsulent Henrik Ă˜stergaard Nielsen, Djursland Landboforening.

De N-opsamlende efterafgrøder som korn, grÌsser, honningurt, cikorie og korsblomstrede mü anvendes til lovpligtige efterafgrøder. Ved iblanding af bÌlgsÌd opnüs en kvÌlstofproduktion i efterafgrøden udover opsamling af det kvÌlstof, der allerede er i jorden. BÌlgsÌd mü dog ikke indgü i lovpligtige efterafgrøder, som reglerne er i dag, sü de kan kun anvendes i frivillige efterafgrøder.

- Korn, grĂŚsser, honningurt, bĂŚlgplanter og andre efterafgrøder kan man sĂĽ frivilligt, og det er godt for at fastholde og skabe et større NY OVWRĂ€QGKROG L MRUGHQ IRUWDOWH Henrik Ă˜stergaard Nielsen.

Ukrudt i efterafgrøder En veletableret efterafgrøde, der dÌkker jorden, konkurrerer effektivt mod ukrudt. Derfor er en god og hurtig etablering vigtig.

- NĂĽr I sĂĽr en efterafgrøde, skal det gøres ordentligt, sĂĽ den ikke bliver fuld af ukrudt. Det er svĂŚrt at rydde op efter en dĂĽrlig efterafgrøde, og en dĂĽrlig efterafgrøde kan vĂŚre vĂŚrre end ingen efterafgrøde, fortalte økologirĂĽdgiver Anne Eriksen, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

Henrik Ă˜stergaard Nielsen supplerede: - Man kan ogsĂĽ bruge efterafgrøden aktivt som en del af ukrudtsbekĂŚmpelsen, f.eks. kan man bekĂŚmpe tidsler ved at pløje efter tidlig høst, for derefter at sĂĽ en hurtigt voksende efterafgrøde og pløje igen om forĂĽret før sĂĽning.

SÌson 2016 - Forsøget er ikke helt vellykket, fordi det ikke var muligt at sü efterafgrøderne tre uger før normal høst i parceller med skürlagt dÌksÌd.

Desuden blev bĂĽde de forĂĽrs- og de efterĂĽrssĂĽede efterafgrøder ikke sĂĽet under helt optimale forhold, og derfor stĂĽr de nu meget uens, fortalte Henrik Ă˜stergaard Nielsen.

Dermed blev der ikke den forventede

forskel at se ved at høste vürbyggen tidligt ved skürlÌgning i forhold til almindelig høst. Der var dog enighed om, at det er lige i overkanten at høste tre uger før fuldmodenhed, og det havde da ogsü givet et udbyttetab pü fem hkg/ha.

Noget af vürbyggen blev skürlagt den 27.-28. juli, mens resten af marken blev høstet den 16. august.

- Høst efter skĂĽrlĂŚgning gik nemmere end almindelig høst, fortalte Henrik Ă˜stergaard Nielsen.

Der er forskellige ürsager til, at der ikke kan laves gode endegyldige konklusioner efter forsøget i 2016.

- Det ser ud til, at der har vÌret afblanding af frøene ved süning, sü de forskellige arter ikke er süet helt jÌvnt. Det har ogsü vÌret en meget konkurrencedygtig dÌksÌd, der har skygget for efterafgrøden og taget lys og nÌring, fortÌller Anne Eriksen.

VÌrdisÌtning - Et merudbytte pü grund af mere kvÌlstof er til at fü øje pü, men vÌrdien af en bedre afdrÌnet jord og en jord, der er lettere at arbejde med, er det svÌrere at sÌtte tal pü, konstaterede Anne Eriksen.

Hun foreslür, at man ser pü, hvor man har brug for kvÌlstof eller mere luft i jorden, nür man skal afgøre, pü

Forsøg – fokus og behandling Forsøget afprøver seks forskellige efterafgrøder eller efterafgrødeblandinger kombineret med forskellig udlÌgsmetode. Tre efterafgrøder er eftersüet om forüret tre uger efter süning af vürbyg, mens tre efterafgrøder er süet efter høst 16. august. Desuden skulle virkning af tidlig høst ved skürlÌgning sammenlignet med almindelig høst tre uger senere vÌre afprøvet, desvÌrre mütte denne del af forsøget udgü.

Forsøgsled er: 1. Ingen efterafgrøde 2. Undersüet forür - udlÌg af hvidkløver 3. Undersüet forür - udlÌg af hvidkløver og alm. rajgrÌs 4. Undersüet forür - udlÌg af rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver 5. Süet efter høst - vintervikke 6. Süet efter høst- olierÌddike, vintervikke og vinterrug 7. Süet efter høst- purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver

hvilke marker efterafgrøderne skal süs, og hvilke blandinger, der skal benyttes.

- I et efterafgrødeforsøg pĂĽ SjĂŚlland har man mĂĽlt, at en efterafgrøde, bestĂĽende af boghvede, ĂŚrter, honningurt, alexandrinerkløver, serradella og cikorie, havde optaget 120 kg N, 25 kg P og 150 kg K pr. ha i topvĂŚksten, og her skal man huske pĂĽ, at 70 procent af produktionen ligger under jorden, fortalte chefkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, Ă˜kologisk Landsforening. +HUWLO NRPPHU NXOVWRĂ DJULQJHQ Marken omkring forsøget Sennepsafgrøden omkring forsøget er sĂĽet efter en stubharvning i begyndelsen af august. Det har vĂŚret en nem, hurtig og billig mĂĽde for Henning Jørgensen at etablere en efterafgrøde.

- Den gule sennep har kostet 30 kr. pr. kg, og der er süet otte kg pr. ha, fortÌller Henning Jørgensen.

Han fortÌller ogsü, at han kunne KDYH InHW HQ HQGQX à RWWHUH RJ PHUH ensartet spiret efterafgrøde ved at tromle marken efter süning.

- Man kan se, at sennepsplanterne stür bedst de steder i marken, hvor jorden er hürd, det tyder pü, at en tromling ville have vÌret godt, siger Henning Jørgensen.

Forskellige arter Arterne i forsøget er sammensat efter, hvilke arter der var tilgÌngelige og kunne forventes at blive til en god efterafgrøde i løbet af efterüret. Man kan forestille sig mange andre gode efterafgrødeblandinger, mente Anne Eriksen.

Lupin blev nÌvnt som en art, der kunne vÌre sjov at afprøve som efterafgrøde. Bekymring over at have sandvikke og andre bÌlgsÌdsarter

i det samme sÌdskifte, mente de forsamlede eksperter ikke vil føre til større problemer med rodsygdomme.

Det videre forløb og anbefalinger - OlierĂŚddike er den art, der kan give størst topvĂŚkst og gror godt i dybden ved rettidig sĂĽning, derudover er det den korsblomstrede art, der er mindst modtagelig for kĂĽlbrok, derfor er det en populĂŚr efterafgrøde, fortalte Henrik Ă˜stergaard Nielsen.

- Cikorie er ogsü en god efterafgrøde, der gerne vil arbejde og gro i dybden. DesvÌrre er der kun en art af cikorie, der kan indføres i Danmark, nÌvnte Anne Eriksen.

Om forüret skal man passe pü, at efterafgrøden ikke gür i gang med at gro inden nedmuldning, for sü für man bundet nÌringsstofferne igen.

IsĂŚr olierĂŚddike kan gĂĽ i gang tidligt allerede ved -3 til -5 grader.

- Den mest brugte kvĂŚlstofproducerende efterafgrøde i vĂĽrsĂŚd pĂĽ Djursland er tre kg hvidkløver i blanding med tre kg alm. rajgrĂŚs. I vintersĂŚd kan man bruge rødkløver i stedet, den er god til at producere kvĂŚlstof, men kan blive for stor og give høstbesvĂŚr, fortalte Henrik Ă˜stergĂĽrd Nielsen.

Forsøget fortsÌtter i 2017 og vil blive mült pü parametre som forekomst af rodukrudt og frøukrudt, tørstofproduktion, N-optagelse, N-min i jorden efterür og forür, afgrødens generelle tilstand, udbytte og proteinindhold samt økonomikalkuler.

Projekt Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst er støttet af Fonden for Ă˜kologisk Landbrug, Den EuropĂŚiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

I forsøget vinder olierÌddiken konkurrencen om den højeste topvÌkst.

Foto: Anna-Christa Bjerg.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

11. november 2016 nr. 599

Projektleder Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet fortÌller om ürets høst i de forskellige afgrøder i projekt Multiplant, der bliver mült pü produktion af biomasse pr. arealenhed. Foto: Michael Tersbøl

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-92,9) uge 45: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 45 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 16,30 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg.

Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 45: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.058,15 kr. (-19,34).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,60 kr. 25-30 kg: 16,63 kr. 30-40 kg: 15,85 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 45: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 11,50 kr./kg, kontrakttillÌg 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 5,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Afgrøder skal producere mere En lang rĂŚkke afgrøder afprøves pĂĽ tre lokaliteter Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â? Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; biomasse og med tre forskellige strategier for slĂŚt. Â&#x2018;Â&#x201D;Â?¤Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2039; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; økologiske afgrøder og planteavlssystemer, der har en høj produktion af biomasse pr. arealenhed PLANTEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG Ud over at nĂĽ frem til en høj udnyttelse af indsatsen pĂĽ det dyrkede areal, er det ogsĂĽ et mĂĽl at nĂĽ frem til, at den høstede biomasse kan udnyttes multifunktionelt og som højvĂŚrdiafgrøde, blandt andet ved at producere protein af afgrøden.

Udfordringer i økologien - Vi har tre udfordringer i økologien: lav frugtbarhed og ukrudt, afhÌngighed og behov for udfasning af konventionel gylle samt en lav biodiversitet, fortalte projektleder Jørgen Eriksen, Aarhus Universitet, og tilføjede: - Det tror vi kan imødegüs ved at  QGUH DIJU¥GHYDOJHW RYHU PRG à HU-

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Strategier for slĂŚt Tre strategier afprøves med henKROGVYLV Ă&#x20AC;UH WR RJ HW VO W RP nUHW Efterfølgende vurderes den totale produktion af biomasse og protein, kvalitet og vĂŚrdi af afgrøden for bestøvere.

- Ă&#x2030;t slĂŚt har vist sig at vĂŚre svĂŚr at hĂĽndtere i praksis og giver høstproblemer. Det er ogsĂĽ tvivlsomt, om bestøverne fĂĽr maksimalt nytte af det, fordi blomsterne er blomstret af sidst pĂĽ ĂĽret, og specielt rødkløver bliver alt for voldsom. Ud fra en prak-

Protein 1

2

Energi 3

4

5

Alm. rajgrÌs Rødkløver Lucerne

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Nye dyrkningsstrategier I tabellen ses de arter, der afprøves alene eller i blandinger med andre.

Arter og blandinger er sammensat efter, om de primĂŚrt producerer protein til husdyrproduktion, energi til biogas eller skal give gode forhold for bestøvere. Samlet set giver det rigtig mange kombinationer og parceller at høste og vurdere pĂĽ de tre lokaliteter, hvor parcellerne er udlagt i 2014 med byg som dĂŚksĂŚd og høstet forsøgsmĂŚssigt i 2015 og 2016. Med denne sĂŚson og nĂŚste ĂĽr bliver den IXOGH SURMHNWSHULRGH Ă&#x20AC;UH nU 8G RYHU

at müle pü udbytte, analyseres der pü andre parametre süsom proteinkvalitet, frugtbarhed og forhold for bestøvere, og der laves en overordnet systemanalyse af de forskellige dyrkningssystemer.

tisk vinkel afskaffer vi derfor kun at tage et slÌt i forsøget fremover, fortÌller Jørgen Eriksen.

'HW KDU YLVW VLJ DW WR RJ Ă&#x20AC;UH VO W giver nĂŚsten det samme udbytte, højest ved to slĂŚt i bestøverblanGLQJHU RJ KÂĄMVW YHG Ă&#x20AC;UH VO W IRU GH øvrige blandinger undtagen i en af energiblandingerne.

- Det er meget perspektivrigt, at der er højt udbytte i blomsterblandingerne ved to slÌt. I 2015 var der højest udbytte ved to slÌt, som jo RJVn HU GHW GHU JLYHU à HVW EORPVWHU til bierne. Bestøverblandingerne er ikke sammensat og optimeret til højt udbytte, og alligevel har de givet et højt udbytte, siger Jørgen Eriksen.

Kvalitet af biomassen Kvaliteten af biomassen bedømmes

Arter og blandinger, der afprøves i projekt multiplant:

Hvidkløver

Tyrekalve

nULJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH EODQGLQJHU med mange arter med en høj vĂŚrdi i form af protein, energi og kvalitetsgrovfoder i kombination med forskellige strategier for slĂŚt.

100 100 100

10

10

80

10

10

80

Energi

Bestøvere

6

7

8

9

40

40

40

9

30

10

9 30

9

5

30

9

5

Cikorie

10

10

10

9

5

Vejbred

10

10

10

9

5

Kommen

10

10

10

9

5

KĂŚllingetand

9

17

Bibernelle

9

17

Røllike

9

17

BlĂĽhat

5

8

Alm. brunelle

5

8

Vild kørvel

5

8

Den procentvise sammensÌtning af blandinger, der afprøves i projekt Multiplant. Blandingerne er sammensat efter formül proteinproducerende blandinger, energiproducerende blandinger samt blandinger, der er sammensat for at give gode betingelser for bestøvere. Kilde: Jørgen Eriksen.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11. november 2016 nr. 599

Praktikere bidrager med faglig viden Otte økologiske landmand hørte pü oplÌg, sü pü afgrødeforsøg og gav indspark til forskerne i projekt MultiPlant pü en workshop i oktober PLANTEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG

ogsü - blandt andet proteinmÌngde og kvalitet samt kg tørstof produceret pr. ha. Generelt set er det südan, at proteinkvaliteten bliver mindre, jo lÌngere planterne stür før slÌt, mens mÌngden af tørstof produceret pr. ha er større, jo lÌngere planterne für lov at vokse.

- Resultatet bliver formentlig, at afgrødevalg og dyrkningsstrategi skal afvejes efter formület med afgrøden, siger Jørgen Eriksen.

For proteinkvaliteten er status, at den afhĂŚnger af art og vĂŚkststadie og variere meget mellem plantens dele, mens potentialet for biogas er højt for urter, og der er ikke store forskelle afhĂŚngigt af, om man tager to HOOHU Ă&#x20AC; UH VO W

Workshoppen indeholdt oplĂŚg om afgrødeblandinger, høststrategier og udbytter til produktion af mest muligt biomasse pr. ha, biogas og ELRUDIĂ&#x20AC; QHULQJ EHVÂĄJ L IRUVÂĄJVPDU ken, eksempler pĂĽ økonomien ved produktion af grønt protein og et gruppearbejde om, hvordan en produktion af biomasse kan realiseres.

- Det var i det hele taget spĂŚndende at vĂŚre med til workshoppen om produktion af biomasse til protein og energi pĂĽ Foulum. Jeg var overrasket over, hvor meget vi praktikere kunne bidrage med fagligt til forskerne, siger planteavler Hans Roostgaard Andersen.

Realisme og begejstring Gruppen af økologiske landmÌnd syntes generelt, perspektiverne om produktion af biomasse til protein og energi er spÌndende, selv om der var divergerende meninger om, hvor realistisk gennemførslen af nye dyrkningssystemer og udnyttelser af afgrøderne var.

- Jamen det er da spĂŚndende,

hvis man selv kan dyrke sit protein og ikke er afhÌngig af importeret protein. Desuden synes jeg, markforsøgene med de forskellige grÌsblandingers produktion er meget spÌndende, siger Kristen Ibsen.

Mange var pĂĽ linje med ham, men der kom ogsĂĽ tvivl til udtryk om det realiserbare i projektet.

- Workshoppen var meget fokuseret pĂĽ produktionen af grĂŚsprotein.

Det vil krĂŚve sĂĽ meget at fĂĽ den lille mĂŚngde protein ud af grĂŚsset, at jeg er tvivlende overfor, om det er realistisk. MĂĽske burde man undersøge andre og lettere mĂĽder at producere protein pĂĽ. Jeg kan ikke se, at det er sĂĽ forskelligt fra, nĂĽr jeg allerede nu leverer grĂŚs til grønmel hos Nybro. Der kan proteinprocenten komme op pĂĽ 26, og sĂĽ vidt jeg ved, er forbruget af grønmel dalende, fortĂŚller plante- og fjerkrĂŚavler Mads Volmar. Ă&#x2DC;konomien er afgørende Flere betonede, at økonomien er afgørende, og de ca. 50 øre pr. kg tørstof for grĂŚsset, der blev prĂŚsenteret i den teoretisk beregning for økonomien, er meget lidt og ikke nok, i hvert fald ikke for alle. En planteavler eller en svineproducent kan mĂĽske acceptere de 50 øre, fordi de henholdsvis har brug for gødning og kulstofopbygning i jorden og protein til dyrene, men det er for lidt var holdningen.

- Man bør ogsü se pü andre højvÌrdi-anvendelser, f.eks. proteindrik til mennesker, sü man kan hÌve pri-

sen pü den høstede biomasse hos landmanden.

Teknologien )RUVNHUQH KDU Ă&#x20AC; QW VW\U Sn XGYLQGLQ gen af protein, og hvad det kan bruges til, men hvad angĂĽr maskinerne i marken, regner de pĂĽ gammel teknologi. Vi skal vĂŚk fra tunge maskiner, der kører rundt pĂĽ vores marker mange gange i løbet af sĂŚsonen.

Vi skal til at tĂŚnke meget mere pĂĽ, hvordan vi behandler vores jord. PĂĽ det omrĂĽde kommer der til at ske en stor udvikling over de nĂŚste ti ĂĽr.

Forskerne er nødt til at komme op med nogen løsninger, der behandler jorden godt, og det kommer de ogsü til, siger planteavler Knud Ross og tilføjer: - Der kan vÌre mange anvendelsesmuligheder for biomassen, det er ikke sikkert, den skal bruges til biobrÌndsel, müske skal den meget hellere bruges til kvÌgfoder, saften med sukker, og mÌlkesyrebakterier, der er tilbage efter fjernelse af proteinet, skal müske sprøjtes ud pü jorden som jordforbedring.

Thomas KjĂŚrsgaard supplerer: 9L VNDO KDYH HUVWDWWHW Ă&#x20AC; QVQLWWH ren med en maskine, der kan presse grĂŚsset med det samme, sĂĽ vi ikke skal køre rundt med de store mĂŚngder vand. Hvis vi sĂĽ ogsĂĽ kunne udvinde proteinet med det samme, ved at sĂŚtte mĂŚlkesyregĂŚringen i gang, sĂĽ begynder det at ligne noget. Men maskinomkostningerne bliver svĂŚre at knĂŚkke, det er virkelig dyrt at udvikle nye maskiner.

Projekt MultiPlant har füet tilskud af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS.

Flere kaninavlere KANINER: Kaninavler Jens Jørgen Nørgaard er ikke ene om ville producere slagtekaniner. Andre har vist interesse, efter at lovgivningen faldt pü plads, sü kaniner kan opfattes som et produktionsdyr, der kan avles økologisk, skriver Nordjyske Stifttidende.

De første økologiske kaniner blev slagtet i sensommeren, men i løbet af nÌste ür kommer der 10-15 avlere mere til, og sü stiger udbudet af spisekaniner, forventer chefkonsulent Lars Holdensen fra Landbrug og Fødevarer, som stür bag et toürigt pilotprojekt for at fremme produktionen af kaninkød.

Nye ejerformer NETVĂ&#x2020;RKSMĂ&#x2DC;DE: Interessen for at drive samfundsnyttigt landbrug er stigende. Du kan høre en rĂŚkke af nordeuropas pionerer inden for feltet dele ud af deres erfarinJHU PHG GULIWVI OOHVVNDEHU Ă&#x20AC; QDQ siering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere pĂĽ et netvĂŚrksmøde onsdag den 23. november, Sinatur HaraldskĂŚr, Skibetvej 140, Vejle.

Frugt under tag FRUGTPRODUKTION: Ă&#x2020;bler og pĂŚrer, som dyrkes under plastiktag eller plastikmarkiser, angribes relativt sjĂŚldent af skurv og rĂĽd. Faktisk er resultaterne sĂĽ overbevisende, at en rentabel produktion af usprøjtet frugt til en acceptabel pris er inden for rĂŚkkevidde, skriver IICROFS i sit nyhedsbrev. Arbejdet med dyrkning af frugt under tag eller markiser har stĂĽet pĂĽ de seneste fem ĂĽr.

I alle ĂĽrene har effekten mod svampesygdommen ĂŚbleskurv vĂŚret overbevisende.

PROGRAM 09.30 - 12.30 Projektets resultater fremlĂŚgges ved partnerne

WORKSHOP OPTIMEK

13.00 - 15.00 FĂĽ en snak med projektets partnere og andre med interesse og erfaringer indenfor mekanisk ukrudtsbekĂŚmpelse

HĂ&#x2DC;R OM DE NYESTE RESULTATER INDENFOR MEKANISK UKRUDTSBEKĂ&#x2020;MPELSE

TORSDAG 15. DECEMBER 2016 KL. 9.30-15.00 STED LMO Trigevej 20, Søften 8382 Hinnerup

TILMELDING Senest 8. december pĂĽ seges.dk/akademi eller kontakt: Marianne Borg E mab@seges.dk T 45 8740 5502

MĂ&#x2026;LGRUPPE Ă&#x2DC;kologirĂĽdgivere, planteavlskonsulenter, maskinfabrikanter og forhandlere, landmĂŚnd, forskere og andre med interesse i mekanisk ukrudtsbekĂŚmpelse.

PROJEKTETS PARTNERE

AU

AARHUS UNIVERSITET

AASGAARD

9

STENALT

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

11. november 2016 nr. 599

Maskiner udfordrer faste kørespor Det kan vĂŚre en lĂŚngere proces at fĂĽ maskinerne ĂŚndret, sĂĽ de passer til at køre i faste kørespor, men det har givet bedre arbejdsgange, og Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; gevinster at hente ved at udvikle systemet PLANTEAVL $) $11$ &+5,67$ %-(5*

- Vi kan ikke pĂĽstĂĽ, vi dyrker pløjefrit pĂĽ Vostrup Ă&#x2DC;ko - langt fra, men vi er pĂĽ vej. Faste kørespor kan vĂŚre med til at løse det problem, vi har i økologisk planteavl, med at bearbejde jorden alt for meget, siger planteavler 1LHOV &KULVWLDQ 1LHOVHQ Vostrup Ă&#x2DC;ko har vĂŚret med i projekt Ă&#x2DC;kologi i sporet siden 2013 og har udviklet deres dyrkningspraksis, sĂĽ de nu kører med samme sporbredde pĂĽ alle deres maskiner til JXOHUÂĄGGHU RJ NDUWRĂ HU KYRU GH WLGOLgere har haft forskellige sporbredder pĂĽ forskellige maskiner og bredden af bedene er ogsĂĽ blevet ensrettet.

- Vi har brugt rigtig mange krÌfter og penge pü at ombygge maskinerne til vores kartoffel- og gulerodsproduktion, sü de alle nu kører med en bredde pü 2,20 meter, fortÌller 1LHOV &KULVWLDQ 1LHOVHQ

2JVn KRV SODQWHDYOHU 3HU %XQGgaard i Vadum har der vĂŚret fokus pĂĽ at tilpasse maskinerne. Her har afgrøderne vĂŚret vĂĽrhavre (2013), sommerbrak efterfulgt af vintervikke og rug (2014), Ă&#x2DC;landshvede (2015) og ĂŚrtehelsĂŚd med udlĂŚg (2016).

- Det er et spørgsmül om at fü maskinerne til at passe med kørsel i faste kørespor, siger han.

Maskinerne udfordrer - Det har krÌvet maskiner, der gür op med en arbejdsbredde pü otte meter, og at hjulene pü traktorer, høstmaskiner og maskiner kører med identisk sporvidde. Vi har købt en ny otte-meters sümaskine, der passer til opgaven, ellers har vi klaret os med de maskiner, vi havde, og ombygget lidt. Desuden har vi købt *36 VW\ULQJ WLO WUDNWRUHUQH IRUW OOHU 3HU %XQGJDDUG 2P PDVNLQHU WLO ODQGEUXJVDIJU¥der fortÌller forsker Michael NørUHPDUN $DUKXV 8QLYHUVLWHW DW GHU er mange udfordringer, hvis man vil køre med faste kørespor, fordi sporvidden pü traktor, mejetÌrsker og eksempelvis gyllevogn og diverse redskaber er forskellige. Man kan bruge smalle bÌlter pü mejetÌrskeUHQ RJ GHUYHG IRUGHOH WU GHà DGHQ langs sporene i stedet for pü tvÌrs, skubbe traktorens sporvidde ud i den maksimale bredde og køre uden tvillinghjul. Men gyllevognen er svÌr at justere pü, samtidig med at den er en af de tunge maskiner.

I forsøgsparceller for reduceret jordbehandling hos Per Bundgaard, blev jorden først harvet sort med en Kongskilde Vibro Till 2800 og dernÌst tilsüet med en Väderstad Spirit, begge med otte meter arbejdsbredde. Foto: Michael Nørremark.

- Det kan vÌre rigtig dyrt at fü etableret en maskinpark, der passer til at køre med faste kørespor.

Derfor er jeg ogsü meget forsigtig med at anbefale faste kørespor og reduceret jordbehandling i økologisk dyrkning, før vi har fÌrdiganalyseret alle data fra specielt det tredje dyrkningsür, hvor vi forventer at kunne se en effekt - ikke alene pü udbyttet men ogsü pü jordens frugtbarhed, siger Michael Nørremark.

1LHOV &KULVWLDQ 1LHOVHQ VXSSOHUHU - Det er en lang proces at tilpasse maskinerne og fĂĽ maskinproducenterne til at indstille sig pĂĽ andre standarder, end de er vant til.

Selv om han arbejder med højvÌrdiafgrøder og derfor har en relativ høj margin at betale merudgiften med, synes han, det er problematisk og rigtig dyrt at afvige fra de kendte standarder.

Sparer dyr maskintid 3URGXNWLRQHQ DI NDUWRĂ HU RJ JXOHUÂĄGder pĂĽ Vostrup Ă&#x2DC;ko krĂŚver, at jorden forud for dyrkningssĂŚsonen renses for sten med en stenstrenglĂŚgger.

StenstrenglĂŚggeren sier jorden inde i bedet for hĂĽrde jordknolde og sten i en dybde af 30 cm og lĂŚgger dem ud L VSRUHW YHG VLGHQ DI EHGHW (IWHU DW Vostrup Ă&#x2DC;ko er begyndt at dyrke i faste bede pĂĽ 2.20 meter bĂĽde til karWRĂ HU RJ JXOHUÂĄGGHU UHJQHU GH PHG

FĂŚrre slĂŚt tilgodeser bestøvende insekter FlerĂĽrige blandinger med urter og bĂŚlgplanter, som udvikles til produktion af biogas og foderprotein, kan understøtte bestøvende insekter. IsĂŚr hvis de indeholder flere forskellige urter og sjĂŚldent slĂŚttes Blomster er ikke ligefrem det, der falder mest i øjnene pĂĽ intensivt drevne grĂŚsmarker, som ofte er â&#x20AC;&#x2122;grønne ørkenerâ&#x20AC;&#x2122; uden føde for blomsterbesøgende insekter. Der kan synes langt fra disse blomsterfattige grĂŚsmarker til en blomstrende eng, som summer af liv.

Men selv forholdsvis smü tiltag som iblanding af urter og fÌrre slÌt kan hjÌlpe bestøverne.

Naturlige bestøvere som vilde

ELHU VRPPHUIXJOH RJ VYLUUHĂ XHU HU trĂŚngt i det danske landbrugsland.

I et landbrugslandskab domineret af store marker med korn og andre vindbestøvede afgrøder er naturlige omrüder med vilde blomster ofte smüomrüder og smalle striber med levende hegn og grøftekanter.

Derfor er der typisk langt mellem gode blomsterressourcer for bestøvende insekter. Flerürige grÌsmarker med blomstrende urter og bÌlgplanter kan hjÌlpe de vilde bestøvere i et opdyrket landskab.

Blomstrende grÌsmarker kan derfor vÌre en god investering, hvis man har insektbestøvede afgrøder som f.eks. raps, kløver eller frugttrÌer, da nytteinsekterne leverer en tjenesteydelse, som vurderes til à HUH PLOOLDUGHU HXUR L (8

ger mülrettet produktion af biogas, hhv. proteinfoder til enmavede dyr samt to mere artsrige blomsterblandinger til bestøvende insekter.

Bestøvervenlige blandinger med à HUH IRUVNHOOLJH EORPVWUHQGH XUWHU WLOJRGHVn JHQHUHOW à HUH IRUVNHOOLJH insekter og dÌkkede en lÌngere blomstringsperiode sammenlignet med protein- og energiblandingerne, som kun indeholdt 1-4 blomstrende arter.

Hyppige slÌt lÌgger dog en dÌmSHU Sn EORPVWULQJHQ DI ODQJW GH à Hste urter. Ved slÌt 4 gange om üret kom kun hvidkløver og brunelle hurtigt i blomst. Blomstringen var derimod god for en rÌkke arter i en to-slÌtsstrategi med slÌt i juli og oktober, med blomster i størstedelen af vÌkstsÌsonen.

FlerĂĽrige blandinger Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?¤Â&#x17D; I Multiplant projektet undersøger vi potentialet af forskellige blandin-

Blomster er ikke bare blomster (Q VDPPHQKÂ QJHQGH SHULRGH med blomstring er vigtig for insekterne, som typisk lever lĂŚngere

NYT FRA ,17(51$7,21$/7 &(17(5 )25 )256.1,1* , Â&#x2018;.2/2*,6. -25'%58* 2* )Â&#x2018;'(9$5(6<67(0(5

Af seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

end en enkelt plantearts blomstringsperiode. Men nogle blomsterarter er sÌrligt gode for bestemte insektgrupper. Rødkløver og hvidkløver tiltrÌkker nÌsten udelukkende humlebier og honningbier, mens lucerne er sÌrligt vellidt af sommerfugle.

Andre blomsterarter besøges derimod af en bred vifte af bestøvere. Blühat, som satte talrige blü-lilla blomsterhoveder gennem det meste af sÌsonen, virkede som en magnet Sn VYLUUHà XHU VRPPHUIXJOH KRQningbier, humlebier og andre insekter. Selvom mange forskellige blomster er godt for biodiversite-

ten, kan man derfor godt fremme visse grupper af insekter, f.eks. hvis man har bistader eller sĂŚtter pris pĂĽ de farverige sommerfugle.

Projektet MultiPlant er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

at stenstrenglĂŚgge hvert 4. eller 5. ĂĽr mod hidtil hvert ĂĽr, fordi GPS-styringen gør, at de kan blive ved med at køre pĂĽ sten og jordknolde i de samme spor. Bedene kan dermed JHQĂ&#x20AC; QGHV RJ IRUEOLYH UHQH DW DUEHMGH i fra ĂĽr til ĂĽr. Da stenstrenglĂŚgning er en dyr proces, som koster 2-3.000 kr. pr. ha pr. gang, er der mange penge sparet her.

Gulerødderne blev før dyrket i bede pĂĽ 1.60 meter. Ved at gĂĽ op pĂĽ 2.20 meter i beddene er der nu Ă&#x20AC; UH U NNHU JXOHUÂĄGGHU L KYHUW EHG RJ markens areal bliver udnyttet bedre.

- Det betyder ogsĂĽ, at vi kan lade vores traktor stĂĽ med samme sporvidde hele ĂĽret, fortĂŚller Niels Christian Nielsen.

Pløjer mindre - Vi pløjer stadig, men vi kan begynde at springe pløjningen over et par gange. For eksempel springer vi nu pløjningen over, nür vi sür byg efter gulerødder, fortÌller Niels Christian Nielsen.

Det er en forudsÌtning for at kunne springe pløjningen over, at der er godt styr pü ukrudtet, der mü ikke vÌre kvik, skrÌpper, grübynke eller tidsler. Men efter gulerødderne har Niels Christian Nielsen konstateret, at det har vÌret muligt at sü byggen kun med en dybdeharvning som forudgüende jordbehandling. Det skyldes den effektive ukrudtsbehandling L JXOHU¥GGHUQH RJ NDUWRà HUQH I¥U den, samt en god løs jord i bedene.

- I bedene pløjer vi heller ikke, men grubbeløsner inde i bedet, nür en løsning af jorden er nødvendig, men det er det oftest ikke, siger Niels Christian Nielsen.

Han forventer, at jordbehandlingen pĂĽ Vostrup Ă&#x2DC;ko reduceres yderligere over tid.

- Vi vil jo gerne undgĂĽ at vende jorden, sĂĽ vi ikke fĂĽr nyt ukrudt op, siger han.

Nye arbejdsgange og effekter - Det er lidt nemmere at køre efter regn med faste kørespor, og det er nemmere at komme i marken med radrenseren; det er, som om jorden bÌrer lidt bedre oppe. Desuden har jeg en fornemmelse af et lille merudbytte i korn, mens der er et helt tydeligt merudbytte i grÌsset, fortÌller Per Bundgaard og tilføjer: - Jeg er glad for at køre i faste kørespor. Det har givet en lille brÌndstofbesparelse, og der er mange smü positive effekter, og vi skal jo gerne have det hele med.

Nu har Vostrup Ă&#x2DC;ko fĂĽet bĂĽde en tre-rĂŚkket frilĂŚgger, hypper og optager samt en lille radrenser, alle med en arbejdsbredde pĂĽ 2.20 meter.

Den lille radrenser kan rense indtil ĂŠn cm fra rĂŚkken og er sĂĽledes

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11. november 2016 nr. 599

meget prĂŚcis og hurtig, fordi bĂĽde traktoren og radrenseren er udstyret med GPS-styring. Det har givet nogle bedre og mere effektive arbejdsgange i planteavlen, fortĂŚller Niels Christian Nielsen.

Ă&#x2DC;kologisk investeringsstøtte

Forsøgsresultater Michael Nørmark er meget forsigtig med at komme med konklusioner, før de store mÌngder data er gennemanalyseret.

- Der er data for mineralisering og nÌringsstoffer i jorden, N-indhold i planterne, rodmodstand med mere, der skal give os viden om, hvordan det püvirker jorden, at vi ikke pløjer og kører i faste kørespor i et økologisk sÌdskifte. Derudover inddrager vi data for brÌndstofforbrug, trÌkkraft og tid i hver parcel i en bÌredygtighedsanalyse, der ud over analyserer vi pü maskinøkonomi og økonomi i det hele taget, fortÌller Michael Nørremark.

Han tilføjer, at dÊt, som typisk ses som resultat af faste kørespor, er, at rodmodstanden bliver markant mindre efter tre sÌsoner uden pløjning og med kørsel i faste kørespor.

- Det mest praktisk interessante er, at det faktisk har vist sig, at vi nu gennem tre sÌsoner har kunnet gennemføre at dyrke et økologisk sÌdskifte med reduceret jordbearbejdning pü büde jb2 og jb4 jorder med samme udbytte, sammenlignet med traditionel pløjning for sübed, siger Michael Nørremark.

Ansøgningsperioden er üben fra 1.

Perspektiver - Et nyt projekt kunne vÌre at udvikle en radrenser pü 6,6 m, der kan kører over tre bede pü en gang. Pü den anden side kan det ogsü vÌre, at nÌste generation af maskiner overhaler os indenom, sü vi i stedet skal have smü førerløse maskiner, der ikke vejer og koster ret meget, siger Niels Christian Nielsen og tilføjer: - Müske er det bedre at have tre smü førerløse maskiner kørende og en mand, der holder øje med dem i stedet for en traktorfører, der sidder pü traktoren hele tiden.

Michael Nørremark ville gerne have forlĂŚnget forsøget yderligere tre ĂĽr, fordi mange af de forventede effekter er langtidseffekter, men det har ikke vĂŚret muligt. SammenskrivQLQJHQ DI UHVXOWDWHUQH GH Ă&#x20AC; UH V VR ner gøres fĂŚrdig i starten af nĂŚste ĂĽr og skal gerne sige noget om betydningen af reduceret jordbehandling for hele økosystemet.

Projekt Ă&#x2DC;kologi i sporet har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet og Fonden fra Ă&#x2DC;kologisk Landbrug.

STĂ&#x2DC;TTE: Ă&#x2DC;kologiske producenter kan nu søge tilskud til projekter, hvor der investeres i udvikling af teknologi pĂĽ økologiske bedrifter.

november 2016 til 17. januar 2017, se mere pü naturerhverv.dk Du kan søge om forskellige teknologier til de seks forskellige indsatsomrüder:

11

Éť Svin Éť KvĂŚg Éť Frugt, bĂŚr og grønt Éť Planteavl Éť Ă&#x2020;g og fjĂŚrkrĂŚ Éť FĂĽr og geder

Man @ Machine introducerer 7UHIà HU 0 KORPDW - Et alternativ til den gamle stenkvÌrn - Fuldautomatisk og enkel at betjene - Hygiejnisk, støjfri og støvfri - Lukket kredsløb, intet spild, selvrensende

Se mere om de forskellige redskaber pĂĽ www.manatmachine.com LQIR#PDQDWPDFKLQH FRP

Mø d Ag os pü sta rome nd k M9 816

Nye ejerformer i landbruget NetvĂŚrksmøde med international inspiration 23. november kl. 9.00-16.00 Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Det Samfundsnyttige Landbrug inviterer til et spĂŚndende QHWY UNVPÂĄGH RP DOWHUQDWLY Âż QDQVLHULQJ DI ODQGEUXJVMRUG HWDEOHULQJ DI VRFLDOÂĄNRQR PLVNH DUEHMGVSODGVHU RJ LQYROYHULQJ DI ERUJHUH L ODQGEUXJHW Pn QHWY UNVPÂĄGHW NDQ GX RSOHYH RSO JVKROGHUH IUD )UDQNULJ 7\VNODQG ,UODQG (QJODQG 6YHULJH RJ 1RUJH VRP IRUW OOHU RP GHUHV HUIDULQJ PHG VDPIXQGVQ\WWLJW ODQGEUXJ DHVXGHQ YLO GHU Y UH PXOLJKHG IRU DW PÂĄGH GDQVNH ODQGEUXJVYLUNVRPKHGHU VRP KDU IXQGHW Q\H E UHG\JWLJH PnGHU DW GULYH GHUHV YLUNVRPKHG Sn Sted og tilmelding $GUHVVH +RWHO 6LQDWXU +DUDOGVN U 6NLEHWYHM 9HMOH DHOWDJHOVH HU JUDWLV PHQ NU YHU WLOPHOGLQJ HIWHU IÂĄUVW WLO PÂĄOOH SULQFLSSHW 'HU YLO Y UH HW XGHEOLYHOVHVJHE\U Sn '.U 6HQHVWH WLO RJ IUDPHOGLQJVGDWR HU GHQ QRYHPEHU For yderligere informationer og tilmelding NRQWDNW 0HWWH 7HOHIRQL Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ PW#RNRORJL GN

DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11. november 2016 nr. 599

MARKED

MAD PĂ&#x2026; MARKEDET AF HELENE BIRK, MARKEDSCHEF Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

KLAR TIL AT INDTAGE SVERIGE Alene de seneste to ür er eksporten af dansk økologi til Sverige og Norge steget med henholdsvis 50 og 65 procent, og den udvikling har potentiale til at tage yderligere til i fart.

Danmarks position som økologisk foregangsland er fortsat en dørĂĽbner pĂĽ vores eksportmarkeder â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst i Norden. Det giver de danske virksomheder en klar fordel, og det skal udnyttes i en tid, hvor økologien vokser med rekordfart i bĂĽde Sverige, Norge og Finland.

Blended grøntkĂĽlssuppe er en af de 24 supper, som indgĂĽr i â&#x20AC;&#x2122;Den sejeste suppekurâ&#x20AC;&#x2122;, som bliver produceret af HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk.

Det rummer pĂĽ den ene side et voksende potentiale for den danske øko-eksport. Og samtidigt stiller det krav til de økologiske virksomheder om at vĂŚre pĂĽ DantĂŚerne, hvis danske økomarks varer skal vĂŚre med til at position mĂŚtte den voksende økosom økologisk foreappetit hos forbrugerne i gangsland er fortsat vores nabolande, hvor der NRPPHU Ă HUH RJ EHGUH en dørĂĽbner pĂĽ vores økologiske producenter pĂĽ eksportmarkeder â&#x20AC;&#x201C; markedet dag for dag.

â&#x20AC;&#x153;

ikke mindst i Norden.

Det tyder ogsü meget pü, at de danske øko-virksomheder er bevidste om det. I nÌste uge drager 25 danske virksomheder süledes til Malmø i et fÌlles eksportfremstød, arrangeret af Organic Denmark pü Nordic Organic Food Fair.

Det er den største tilslutning, der indtil nu har vĂŚret pĂĽ den forholdsvis unge messe. Her vil indkøberne blive prĂŚsenteUHW IRU HW EUHGW XGYDOJ DI GDQVN ÂĄNRORJL ² OLJH IUD RVWH Ă&#x20AC; VN is, mel, safte, juice, grødblandinger, supper og chokolade til Kombucha, champignon, vingummi, babygrød, kiks og chiafrø.

De 25 økologiske virksomheder kan drage afsted til Sverige med vished om, at der er lavet et grundigt forarbejde. I det seneste ür har Organic Denmark-teamet i alt holdt møder med 13 dagligvarekÌder og grossister fra de nordiske markeder og sikret, at indkøberne ved, hvad verdens førende økologi-nation har at byde pü. Mange af dem har allerede tilkendegivet, at de lÌgger vejen forbi den danske fÌllesstand pü messen.

Faktisk er vi slet ikke til at komme udenom. Dansk økologi kommer til at dominere Nordic Organic Food Fair med den største fÌllesstand i hele messehallen. Vi er klar til at indtage Sverige med dansk økologi!

HalkĂŚr satser pĂĽ slankesupper Lanceringen af 24 nye slankesupper og en veganerkasse styrker giver Â&#x192;Â&#x17D;Â?§Â&#x201D; %Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x17D; ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; ben at stĂĽ pĂĽ

akkurat nĂĽede i mĂĽl til lanceringen 28. oktober.

- Jeg tror, at det kan blive stort, siger Kate Bryrup, som i øjeblikket bruger en del tid pü arbejdet med en ny hjemmeside og en ny webshop, som skal gøre det endnu mere attraktivt for forbrugerne at købe de økologiske HalkÌr-produkter over nettet.

FĂ&#x2020;RDIGRETTER AF JAKOB BRANDT

â&#x20AC;&#x2122;Den sejeste suppekurâ&#x20AC;&#x2122;. SĂĽdan prĂŚsenterer Coop.dk de 24 slankesupper, som HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk netop er begyndt at producere for netbutikken.

Supperne er udviklet i samarbejde med Martin og Zennie Bonde Mogensen, som driver behandlingsstedet Kropsinstituttet, og salgschef Kate Bryrup fra HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk har store forventninger til det nye suppekoncept.

- Det er mülrettet danskere, der har lidt for travlt og trÌnger til at gøre noget godt for sig selv, og supperne giver os endnu et ben at stü pü, sü vi ikke vÌlter, hvis et andet ben brÌkker, siger hun.

MĂĽtte arbejder pĂĽ højtryk Idefolkene bag suppekuren, Martin og Zennie Bonde Mogensen, henvendte sig først i juni mĂĽned til HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk, da de gerne ville have nogle kompetente mennesker til at testproducere og prøvesmage deres opskrifter.

Den sejeste suppekur Suppekuren omfatter 24 veganske supper fra HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk.

De er udviklet i samarbejde med Martin og Zennie Bonde Mogensen, som driver behandlingsstedet Kropsinstituttet, der hjĂŚlper bĂĽde elitesportsfolk og private pĂĽ sporet af en sundere livsstil. Éť LĂŚs mere pĂĽ mad.coop.dk - Vi arbejdede pĂĽ højtryk for at udvikle de 24 supper, som skulle vĂŚre klar til, at Martin og Zennie lancerede bogen om deres suppekur. I august spurgte de os, om vi ogsĂĽ ville producere supperne, og Vn Ă&#x20AC; N YL ULJWLJ WUDYOW IRU PDQ NDQ LNNH EDUH gange mĂŚngden op uden ogsĂĽ at justere pĂĽ opskrifterne, siger Kate Bryrup, som

Â?Â&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â? Â&#x2039; Â?Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; 'HW HU QX Ă&#x20AC; UH nU VLGHQ DW .DWH %U\UXS RJ Edith Agerbo dannede HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk og lejede sig ind i et stort køkken under et plejecenter i Løgstør. Siden har de to partnere udviklet en stribe fĂŚrdigretter, som er skrĂŚddersyet til forskellige kundesegmenter.

Parret har füet masser af ros for det høje kulinariske niveau pü deres frostmadskoncept, men salget har ikke levet op til forventningerne.

- Vi er ellers inde med vores produkter hos bĂĽde Irma og nemlig.com, men salJHW Ă \WWHU VLJ LNNH Vn PHJHW Men der begynder at ske noget. HalkĂŚr har lavet en aftale med en ny inveVWRU RJ DI Ă&#x20AC; UPDHWV VHQHVWH Q\KHGVEUHY fremgĂĽr det, at HalkĂŚr har ansat kokken Ditte Werner og en ny medarbejder i produktionen, sĂĽ det lysner i HalkĂŚr, som sidste ĂĽr kom ud med et lille underskud.

- Nu glÌder jeg mig til selv at starte pü en seks dages suppekur, som er med til at give fordøjelsen ro, siger Kate Bryrup.

MAD & MARKED

11. november 2016 nr. 599

Ă&#x2DC;kologisk gør det selv-drik IvĂŚrksĂŚtter Murat AkÂ&#x2022;Â&#x2018;Â&#x203A; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â?sibelt drikkevarekoncept, hvor de forskellige smagsvarianter sĂŚlges som koncentrater i bunden af et marmeladeglas, sĂĽ kunden selv mixer den fĂŚrdige drik IVĂ&#x2020;RKSĂ&#x2020;TTERI $) -$.2% %5$1'7

Hvorfor fragte vand rundt i hele landet, nĂĽr vi har noget af verdens bedste drikkevand i vandhanen?

- Det er vandvittigt, siger Hvidovre-ivĂŚrksĂŚtteren Murat Aksoy med ekstra tryk pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;vandâ&#x20AC;&#x2122;. Han er idemanden bag et noget utraditionelt drikkeNRQFHSW KYRU NXQGHQ EHWDOHU IRU HW marmeladeglas, hvor hovedparten af indholdet er luft, mens hvert glas kun LQGHKROGHU PO IUXJWNRQFHQWUDW - Det gør det meget billigere at tranportere glassene, og sĂĽ kan kunderne selv bestemme, om de vil mikse det med vand, danskvand, alkohol, øl eller vin, eller hvad de har lyst til. Det her er helt unikt. Det Ă&#x20AC;QGHV LNNH Sn PDUNHGHW VLJHU GHQ 33-ĂĽrige ivĂŚrksĂŚtter, som er drevet af en ambition om at blive landets mest innovative udvikler af nye fødevareprodukter. Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;¤Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; For at nĂĽ det mĂĽl har han etableret LY UNV WWHUĂ&#x20AC;UPDHW )DVW 0RYLQJ &RQ-

MADSPILD: Miljø- og Fødevareministeriet uddeler 5,6 mio. kroner til 13 nye projekter, der skal vÌre med til at mindske danskernes madspild i alle led fra jord til bord.

Hver dag spilder alene forbrugere og detailhandelen 700.000 tons, eller hvad der svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad. Det er büde belastende for miljøet og økonomien. Derfor für 13 nye ideer til at mindske madspildet nu 5,6 mio. kroner i tilskud.

- Det er rigtig spÌndende projekter, og jeg glÌder mig til, at de für luft under vingerne, siger miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Fairdig lancerer økologiske fÌrdigretter

Cirup er navet pü en serie økologiske drikkevarer, som ivÌrksÌtter Murat Aksoy sÌlger i syltetøjsglas, hvor forbrugerne kan tilsÌtte vand, vin, spiritus eller øl.

Éť Limonade Éť Sodavand

Éť Varm frugtte Éť &RFNWDLO LQJUHGLHQVHU PHG HOler uden alkohol Éť Cider Éť Shandy De seks smagsvarianter er: Éť ,QJHIÂ U FLWURQ FKLOL Éť ,QJHIÂ U KLQGEÂ U FKLOL Éť +DYWRUQ DSSHOVLQ Éť 5DEDUEHU KLQGEÂ U YDQLOMH Éť +\OGHEORPVW Â EOH FLWURQ Éť &LWURQ OLPH

Coops nye velfÌrdsmÌrke er landet i butikkerne Coop klar med de 100 første varer med nyt dyrevelfÌrdsmÌrke 0HQV UHVWHQ DI GDJOLJYDUHEUDQFKHQ har valgt at tilslutte sig det kommende statslige dyrevelfÌrdsmÌrke, VRP EOLYHU LQWURGXFHUHW L HU Coop nu klar med sit eget mÌrke.

- Vi ser det som vores opgave at

tale forbrugernes sag. Derfor kan vi ikke gü med pü et mÌrke, der alene taler industriens og eksporterhvervets sag. Vores mÌrkningsordning er anderledes og vil i modsÌtning til ministerens skabe et mÌrkbart og markant løft i dyrevelfÌrden, siger NRQFHUQGLUHNW¥U -HQV 9LVKROP &RRS &RRS ODQFHUHU GHW Q\H P UNH L protest mod det nye statslige velfÌrdsmÌrke, som ifølge Coop er for

CONVENNIENCE: Tre studiekammerater fra RUC har etableret Ă&#x20AC;UPDHW )DLUGLJ VRP SURGXFHUHU klimavenlige, økologiske, veganske og glutenfri fĂŚrdigretter.

- Vi er trĂŚtte af, at man kun NDQ Ă&#x20AC;QGH IU\VHSL]]D RJ EROOHU L karry i frysedisken. Derfor har vi lavet vores egne fĂŚrdigretter, der smager godt, men som ogsĂĽ er sunde og klimavenlige, siger Nadia Christensen, direktør og en af de tre medstiftere af virksomheden.

Den første â&#x20AC;&#x2122;Fairdig-retâ&#x20AC;&#x2122; er en indisk-inspireret gryderet med masser af krydderier. Den kan købes i en mild og en stĂŚrk YHUVLRQ Sn 1HPOLJ FRP

Bland en drik efter din egen smag Cirub er et nyt økologisk og bÌreG\JWLJ J¥U GHW VHOY GULNNHNRQFHSW som sÌlges i marmeladeglas. Det Q\H NRQFHSW HU XGYLNOHW DI VM Olandske Murat Aksoy, og han tror pü, at der er et marked for Cirubglassene, hvor kunderne für seks forskellige serveringsmuligheder, idet de kan vÌlge at mikse de ¥NRORJLVNH NRQFHQWUDWHU PHG HQten:

Glassene fra Cirub indeholder kun 50 ml koncentrat, som kunderne kan fylde med alt fra postevand til alkoholiske drikke.

13

Støtte til 13 nye idÊer der skal mindske madspild

sumer Foods, som ogsĂĽ har agentur pĂĽ salg af et vegansk â&#x20AC;&#x2122;frys selv isâ&#x20AC;&#x2122;NRQFHSW Sn EDVLV DI NRNRVP ON VRP hverken indeholder gluten, mĂŚlk, laktose, nødder eller kunstige sødestoffer og konserveringsmidler.

- Jeg arbejder meget med bÌredygtighed og nye trends, og med CiUXE KDQGOHU GHW RP DW JLYH IRON à HUH valgmuligheder og samtidig undgü at transportere de store mÌngder YDQG VRP HU KRYHGLQGKROGHW L GH à Hste fÌrdige drikkevarer, siger Murat Aksoy, som har kurdiske rødder.

Mange siger waaooou Han har tidligere arbejdet som innoYDWLRQVFKHI KRV 2 .DYOL RJ DW KDQ RSO\VHU DW GHW Ă HUH VWHGHU Sn XGHQODQGVNH FDIpHU HU EOHYHW WUHQG\ DW drikke af marmeladeglas eller andre genbrugsglas.

Han tror derfor, at det kun er et spørgsmül om tid, før vi ser den samme tendens sprede sig i Danmark.

- Jeg har mødt mange, som siger â&#x20AC;&#x2122;wauw, det mĂĽ vi prøve!â&#x20AC;&#x2122;, siger Murat Aksoy, som har lejet sig ind i et lokale KRV HQ IÂĄGHYDUHSURGXFHQW L $DUKXV omrĂĽdet.

Hvis det gür, som han hüber, bliver hans største udfordring at øge produktionen i takt med efterspørgslen.

- I første omgang satser jeg mest Sn DW V OJH WLO +RUHVWD EUDQFKHQ siger Murat Aksoy, men han hĂĽber RJVn DW Ă&#x20AC;QGH K\OGHSODGV L GDJOLJYDUHEUDQFKHQ RJ L HQ SHULRGH KDU KDQ haft Cirub-glassene inde hos Føtex Food og i enkelte Menu-butikker, og pĂĽ et halvt ĂĽr har han solgt tĂŚt pĂĽ 10.000 glas.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

XDPELWL¥VW PHQ NRQFHUQHQV HQHgang udløser kritik fra konkurrenterne.

- Det er lettere at overskue for IRUEUXJHUQH KYLV YL HU HQLJH RP pW mĂŚrke - frem for at Coop gĂĽr enegang med sit eget mĂŚrke, siger John Wagner, der er administrerende diUHNWÂĄU L EUDQFKHRUJDQLVDWLRQHQ 'H 6DPYLUNHQGH .ÂĄEPÂ QG WLO 5LW]DX jb@okologi.dk

Thise runder 100 mio. kg mÌlk i ür MEJERI: Stigningen i antallet af økologiske landbrug sÌtter tydelige spor i mÌlketanken hos Thise 0HMHUL VRP LI¥OJH PHMHULFKHI RJ direktør Poul Johannes Pedersen DOGULJ KDU NXQQHW SURGXFHUH Vn meget mÌlk, som mejeriet gør i dag.

Han kan allerede nu konstatere, at mejeriet i ür for første gang nogensinde krydser en stor milepÌl og nür op over 100 mio. kg. mÌlk, skriver, Nordjyske Stiftstidende.

Den øgede mÌlkeproduktion kommer fra de 70 andelshavere, der i øjeblikket er tilknyttet Thise Mejeri.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

11. november 2016 nr. 599

Den stĂĽr pĂĽ sund hverdagsmad i form af alergenefri, økologiske vegetarfrikadeller i lange baner, nĂĽr Torben Meldgaard og Claus Westergaard-Jensen tĂŚnder for deres knap syv kvadratmeter store ¡VWHJHSDQGH¡ Sn KDYQHQ L +DQVWKROP KYRUIUD GHW HU SODQHQ DW IRUV\QH KHOH ODQGHW PHG EnGH YHJHWDU Ă&#x20AC; VNH RJ N\OOLQJHIULNDGHOOHU KYRU KRYHGSDUWHQ DI LQGKROGHW L DOOH YDULDQWHUQH HU JUÂĄQWVDJHU

IvĂŚrksĂŚttere skifter ĂĽl ud med øko-deller Der har altid lugtet lidt Â&#x192;Â&#x2C6; Ď?Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2039; Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â?ÇĄ Â?Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2014; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Ď?Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2DC;§Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; vegetarfrikadeller

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Vi vil ligge i toppen af kvalitetspyramiden, sü vi har fjernet Ìg og mel, og nu laver vi økologiske vegetarfrikadeller helt uden allergener, gluten og tilsÌtningsstoffer, sü alle kan spise dem, uanset om de er vegetarer eller hvilken religion, de har, siger Claus Westergaard-Jensen.

Indretningen løber op i ca. tre mio. kr., som parret har skaffet fra egen lomme, LAG-midler og lün.

Duften kommer fra Delle Kompagniet, som er etableret af ivĂŚrksĂŚtterparret Claus Westergaard-Jensen og Torben Meldgaard.

Gennem 20 ĂĽr har de to thyboere arbejdet sammen hos Royal Danish Fish som henholdsvis maskintekniker og produktionschef. Firmaet producerede forskellige former for stegte ĂĽl, men i takt med at ĂĽlebestanden skrumpede, mĂĽtte de sno sig i ĂĽleindustrien i Hanstholm.

Den 1. august opsagde de to ivĂŚrksĂŚttere deres faste job for at forene krĂŚfterne i deres nye fĂŚlles virksomhed, som har lejet sig ind i en tredjedel af deres tidligere arbejdsplads.

Her er de ved at indrette en produktionslinje, hvor de büde kan nedkøle og pakke ferske og frosne frikadeller, og ambitionen er klar.

Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; ͳʹ Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2020; Forinden havde de slagtet sparegrisen og investeret i en brugt stegemaskine til 700.000 kr. Den kan stege knap 4.000 frikadeller i timen. Bliver kapaciteten udnyttet fuldt ud, svarer det til ca. 500 ton deller om ĂĽret.

I sidste uge sĂĽ Ă&#x2DC;kologi & Erhverv den seks kvadratmeter store â&#x20AC;&#x2122;stegepandeâ&#x20AC;&#x2122; i aktion under en testprodukWLRQ KYRU SDUUHW VNXOOH Ă&#x20AC; QWXQH VWÂĄU relsen til 60 g.

Hvert 12 sekund spytter frikadellestegeren dej ud til 13 nye øko-deller, som sydende i 180 grader varm rapsolie nÌnsom bliver skubbet videre for at gøre plads til nÌste hold.

Processen kører automatisk, og det tager kun 10 minutter, før de fÌrdigstegte vegetardeller nür til enden af stegeren. Midtvejs bliver de vendt om, sü de bliver stegt lige lÌnge pü begge sider.

CONVENNIENCE

ÇŚ Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2022;¤ Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x192;ǤǤǤ SMAGSTEST: Ideen til at producere vegetarfrikadeller opstod ved lidt af en tilfĂŚldighed, da ungkarlen Torben Meldgaard for snart to ĂĽr siden kom hjem til et halvtomt køleskab.

-HJ KDYGH OLGW NDUWRà HU RJ nogle suppegrøntsager. Dem blandede jeg til en fars med Ìg og mel og stegte dem pü panden.

Vegetarfrikadellerne smagte sĂĽ godt, at han tog et par stykker med pĂĽ arbejdet dagen efter, hvor vennen Claus Jensen noget modstrĂŚbende tog en bid til morgenkaffen.

- Jeg er ikke vant til at spise frikadeller til morgenkaffen, men de

Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x161;Â&#x2019;Â&#x2018; Claus Westergaard-Jensen og Torben Meldgaard brĂŚnder for produktionen af de varme deller, hvor 80 procent af indholdet er økologiske grøntsager. Resten er havregryn, hvedestivelse og krydderier.

Det er et stort spring at opsige sit job, og det turde de kun, fordi de i starten af ĂĽret oplevede en stor interesse for deres koncept pĂĽ Foodexpo

smagte slet ikke sĂĽ ringe, endda, siger Claus Jensen.

Det er en stor ros fra en thybo, og derfor arbejdede Torben Meldgaard videre med dellerne hjemme i privaten, og da han havde ramt den helt rigtige smag, valgte parret at kontakte nogle af landets mest kritiske smagsdommere.

- Vi tog ned i en lokal børnehave og serverede vores vegetarfrikadeller for børnene, og de spiste op. Ugen efter vendte vi WLOEDJH PHG YRUHV Ă&#x20AC; VNHIULNDGHOOHU og børnene spiste op igen. SĂĽ vidste vi, at vi havde en god ide, siger Torben Meldgaard.

i Herning, hvor de med fem dages varsel stillede op med et campingbord og et stort bjerg frikadeller.

- De tog virkelig kegler, og det gik nĂŚsten for godt, siger de to dellefabrikanter, som smilede hele vejen hjem til Hanstholm.

BĂĽde detailkunder og cateringgrossister var interesserede i en aftale, men pĂĽ davĂŚrende tidspunkt mĂĽtte de to ivĂŚrksĂŚttere skuffe

dem med, at de slet ikke var klar til at levere varen.

Men efter mange ür i fødevareindustrien havde de to ivÌrksÌttere en klar fornemmelse af, at de havde ramt et hul i markedet.

- Vi kunne nok ikke ramme tidens trends meget bredere. SĂĽ nu gĂĽr vi all in, siger de to partnere fra deres lille kontor, hvor mailboksen er blevet bombarderet med henvendelser fra potentielle kunder, siden de blev omtalt i Food Supply.

9L HU L GLDORJ PHG Ă HUH SRWHQWLHOOH kunder og regner med at starte med catering, men den største udfordring bliver at fĂĽ lukket de første aftaler. Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2018; Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2013;¤Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; For at kunne koncentrere sig mest muligt om produktionen har Delle Kompagniet indgĂĽet et samarbejde med Carmo Food i Nørresundby, som skal stĂĽ for salg og distributionen til landets grossister, og det var ogsĂĽ dem, der drejede Delle Kompagniet ind pĂĽ det økologiske spor.

- Mange af deres kunder var kun interesserede, hvis frikadellerne var økologiske, og det giver ingen mening at producere noget rødt, hvis kunderne vil have noget grønt, siger Claus Westergaard-Jensen.

De to nordjyder ser isÌr et stort potentiale for deres produkter i mange af de offentlige og private køkkener og kantiner, som har de økologiske spisemÌrker, og hos den voksende andel af befolkningen, som med jÌvne mellemrum vÌlger en kødfri dag.

Det krĂŚver en større maskinpark at producere, nedkøle og pakke frikadeller til bĂĽde detailhandel og cateringmarkedet, og det rutinerede par bag Delle Kampagniet har trukket pĂĽ deres store netY UN GD GH VNXOOH Ă&#x20AC; QGH EUXJWH PDVNLQHU Vn GH L IÂĄUVWH RPJDQJ HU VOXSSHW IRU DW VNXOOH XG Sn OnQHPDUNHGHW RJ GH KDU QX HW VHW XS VRP NDQ SURGXFHUH FD WRQV GHOOHU RP nUHW

MAD & MARKED

11. november 2016 nr. 599

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Bâ&#x20AC;&#x2122;Gum er klar til nĂŚste step IvĂŚrksĂŚtteren Per Guldbrandt har gennem et ĂĽr inÂ&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2021;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â?Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;§Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x17D;§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; et stĂŚrkt investorteam i ryggen skal hans rawsnackprodukter nu ud over rampen FRUGTLĂ&#x2020;DER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Duften af havtorn, lakridsrod og søde ĂŚbler hilser velkommen, da Ă&#x2DC;kologi & Erhverv besøger rawsnack-producent Per Guldbrandt, som i efterĂĽret 2015 lejede sig ind i et køkken pĂĽ 1. sal hos GASA i Kolding.

Lokalerne husede tidligere restauranten E 3, men nu har han indrettet dem til produktion af sĂĽkaldt frugtlĂŚder, som er en hĂĽndlavet frugtslik uden nogen former for tilsĂŚtningsstoffer.

Den mest iøjnefaldende Ìndring i køkkenet er de mange tørreovne, hvor han tørrer frugtmassen.

- Jeg har altid vĂŚret drevet af selvstĂŚndighedens ĂĽnd og lysten til at skabe det nĂŚste nye, siger Per Guldbrandt, der betegner sig selv som gastronaut.

- Det er en god metafor for, hvad jeg vil.

BĂĽde styrke og svaghed Efter et lille ĂĽr, hvor han har levet af sin opsparing og lĂĽn, mens han har rejst landet tyndt for at prĂŚsentere Bâ&#x20AC;&#x2122;Gums produkter pĂĽ diverse messer og markeder, stod det klart for ham, at han behøvede mere kapital og nye kompetencer, hvis han skulle tage det nĂŚste step.

- Generelt har kunderne vĂŚret meget positive, men der er ogsĂĽ udfordringer, nĂĽr man vil sĂŚlge frugt-

lÌder, som har en anderledes konsistens og en meget kraftig smag, siger Per Guldbrandt, som gerne indrømmer, at han som kok har mere forstand pü det kulinariske end købmandsdelen.

- Det er sindssygt udfordrende at lancere en helt ny type produkt, og frugtlĂŚder kolliderer med butikkernes normale kategorier. Det er bĂĽde en styrke og en svaghed, for hvad er produktet, og hvor skal det stĂĽ i butikken, spørger den travle ivĂŚrksĂŚtter. ÇŻ Â&#x2014;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D; Han glĂŚder sig derfor over, at han og de nye investore er blevet enig om at ansĂŚtte en direktør. Hun fĂĽr ansvaret for hele den kommercielle side af forretningen, mens han selv kan koncentrere sig om at optimere produktionen og udvikle nye produkter.

- De professionelle investorer har en helt anden tilgang end vi smĂĽ ivĂŚrksĂŚttere, siger Per Guldbrandt, som tidligere arbejdede ud fra en strategi om primĂŚrt at sĂŚlge sine produkter via specialhandlen.

- For at fü mere volumen i salget ønsker vi at sÌlge den økologiske frugtsnack i poser til dagligvarekÌder og samtidig satse pü et mere eksklusivt sortiment i Ìsker til specialhandlen. Det handler om at adskille os pü emballagen.

Rüdgiver og konsulent Gennem en lang karriere, der begyndte som kokkeelev under Søren

Efter et døgn i ovnen bliver det bløde frugtlÌder rullet til en pølse og klippet i mundrette stykker, og Per Guldbrandt tror, at der er et stort marked for det økologiske frugtslik, som er produceret efter gamle gastronomiske traditioner.

â&#x20AC;&#x153;

Hvis ikke man tør drømme stort, sü bliver det heller ikke stort.

PER GULDBRANDT

Gericke pü Søllerød Kro, har Per Guldbrandt lavet mad i mange og meget forskellige køkkener i büde ind- og udland.

De senere ĂĽr drejede hans karriere sig mere i retning af rĂĽdgivningsog konsulentopgaver, og før han satsede alt pĂĽ Bâ&#x20AC;&#x2122;Gum, var han ansat pĂĽ MadvĂŚrket i Vejle.

- Vi skulle udvikle TrekantsomrĂĽ-

dets smü fødevareproduktioner og fü kokke og køkkener til at benytte à HUH ORNDOH I¥GHYDUHU VLJHU 3HU *XOGbrandt.

nĂĽr vĂŚrterne holdt fri. Siden er han Ă \WWHW WLO GH Q\H ORNDOHU Sn 9HMOHYHM hvor en ny og mere offensiv strategi skal fĂĽ gang i salget.

Inspireret til at gĂĽ solo Via sit arbejde kom han i kontakt PHG Ă HUH LQQRYDWLYH IÂĄGHYDUHSURGXcenter, og det ansporede ham til selv at gĂĽ producentvejen.

- I den forbindelse nørdede jeg en del med frugtlÌder frugtlÌder, som bygger pü gamle danske madtraditioner.

I 2015 troede han sĂĽ meget pĂĽ NRQFHSWHW DW KDQ LQYHVWHUHGH L Ă&#x20AC;UH tørreovne, som blev installeret i køkkenet hos Cateringvirksomheden Nord Gourmet i Kolding, hvor Per Guldbrandt arbejdede om natten,

Â&#x2039; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2018;Â?Â&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; ͳͲͲ Â?Â&#x2039;Â&#x2018;Ǥ Â?Â&#x201D;Ǥ Med afsĂŚt i den nye strategi, som ogsĂĽ omfatter salg til udlandet, forventer Per Guldbrandt, at der i de kommende mĂĽneder og ĂĽr kommer til at ske store ĂŚndringer, og ambitionerne hos den nye medejere fejler ikke noget.

- Vi har sat som mül, at vi i løbet af fem ür skal omsÌtte for 100 mio. kr., siger Per Guldbrandt.

- Den største udfordring lige nu er DW Ă&#x20AC;QGH HW SURGXNWLRQV VHW XS Vn WÂĄUringsprocessen bliver mere effektiv uden at gĂĽ pĂĽ kompromis med kvaliteten. I øjeblikket klipper jeg rullerne over med en grensaks, sĂĽ der er tale om en meget hĂĽndholdt produktion, siger den innovative kok.

SĂĽdan bliver ĂŚblemost og bĂŚr til sund slik - Ă&#x2DC;kologi har aldrig vĂŚret et valg.

Det var helt naturligt. Det kunne ikke vÌre andet end økologisk, siger Per Guldbrandt, som har skabt en rawfood-produkt, der er helt uden allergener.

Bâ&#x20AC;&#x2122;Gum er hverken vingummi eller lakrids, men en serie hĂĽndlavet økologisk frugtslik, som kan minde en smule om gammeldags frugtĂ Â VN KYRU GHU HU OLGW HNVWUD ELG L De smĂĽ frugt-bites bliver lavet af ĂŚblemost fra Aroma ĂŚblet fra Kys Koen pĂĽ SjĂŚlland.

De øvrige ingredienser er honning, forskellige bÌr og frugter m.m. Ingredienserne bliver blendet til en purÊ, som er helt uden nogen form for tilsÌtningsstoffer.

PurÊen smøres pü plader og bliver efterfølgende dehydreret i en tørremaskine.

- Temperaturen kommer aldrig over 42 grader under tørringen, og det er en fast del af vores DNA at bevare alle de sunde nÌringsstoffer, siger Per Guldbrandt, som har udviklet de fem nuvÌrende smagsvarianter.

Efter et døgn rulles det indtørrede frugtlÌder til en roulade, som klippes i smü bidder. De trilles i økologisk Tapioka, som er stivelsesholdig mel fremstillet af maniok-rodknolde.

Smagsvarianter: ɝ SolbÌr, ingefÌr og lakridsrod ɝ JordbÌr og hyldeblomst ɝ Havtorn og hybenrose ɝ Aronia og blübÌr ɝ Grønkül, citron og chiafrø

Som ivÌrksÌtter med et helt nyt produkt har Per Guldbrandt det seneste ür brugt masser af tid pü diverse messer. Senest prÌsenterede han sit økologiske frugtlÌder pü et madmarked i Ridehuset i Aarhus.

Det bliver til nogle lange dage bag disken, og han peger pĂĽ, at det mĂĽske er pĂĽ tide at overveje, om ikke de store byer har nĂĽet et mĂŚtningspunkt i forhold til madmarkeder.

9L NXQQH JRGW KDYH ¥QVNHW RV OLGW à HUH J VWHU VLJHU KDQ HIWHU HQ weekend, hvor udgifterne var større end indtÌgterne.

Kigger mod udlandet Ambitionen er at komme bredt ud â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ til udlandet, men Per Guldbrandt vil ikke risikere at lave kontrakter med kunder, hvor han ikke kan følge med deres efterspørgsel.

- SĂĽ vi skal have effektiviseret hele produktionen, og sĂĽ skulle vi gerne have lukket en aftale med en større supermarkedskĂŚde. Lige QX KDQGOHU GHW RP DW Ă&#x20AC;QGH QRJOH In gode kunder, som vi kan udvikle os sammen med.

Der kan i teorien lige sü godt blive tale om udenlandske kunder, og Per Guldbrandt har allerede booket en plads pü Organic Denmarks 2017-stand pü BioFach i Nßrnberg, som er verdens største økologimesse.

- Hvis ikke man tør drømme stort, sü bliver det heller ikke stort.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

11. november 2016 nr. 599

KvÌgbonde gür efter det japanske guld Hver dag kører 9.000 biler forbi indkørslen til Jakob Friis Jensens gürd, og ingen af dem kan vÌre i tvivl om, at den østjyske landmand har et produkt, som han er stolt af

de første danske landmĂŚnd, der investerede i en malkerobot i slutningen af 1990â&#x20AC;&#x2122;erne, men i 2004 valgte han at sĂŚlge malkekøerne til naboen Mads Helms.

De nÌste ti ür passede han kvier for Mads Helms, som ogsü aftager hovedparten af det kvÌgfoder, som Jakob Friis Jensen høster pü sine marker.

KĂ&#x2DC;D

Uhørt høje priser Interessen for den japanske kvÌgrace stammer fra de 12 ür, hvor han og naboen havde unge japanere pü et-ürige udvekslingsophold.

- De gjorde mig opmÌrksomme pü wagyu-kødet, og omkring 2000 begyndte vi for sjov at snakke om at fü wagyu-kvÌg her pü gürden.

Da Friland-producenten Søren Riis Vester i 2010 solgt Danmarks første konventionelle wagyu stud for imponerende 74.375 kr. til den københavnske restaurant Umami, gav det ekstra blod pü tanden for Jakob Friis Jensen, som allerede var godt i gang med krydsningsarbejdet.

- Hvis man kan fü den pris for en tre ür gammel ko, behøver man ikke ret mange dyr, griner Jakob Friis Jensen og afslører, at han nok vil vÌre tilfreds med en lidt lavere afregning.

Lige nu tager han 125 kr. per kg rent kød fra dyr, som er enten halvt eller kvart wagyu, og som kunderne kan hente som 1/8 dyr pü det lokale slagteri i Bjerre mellem Hornsyl og Horsens.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;ko-wagyu kød sĂŚlgesâ&#x20AC;&#x2122;, er der malet med store typer pĂĽ en mandshøj, kuglerund olietank, som tidligere har ligget i jorden hos en nabo. Nu er den med et traktordĂŚk som fundament placeret som et yderst iøjnefaldende blikfang lige ud til den befĂŚrdede landevej mellem Horsens og Silkeborg.

De bilister, som bliver fristet til at besøge gürden, giver Jakob Friis Jensen ofte en guidet tur til grÌsmarNHQ KYRU GH NDQ VH UHVXOWDWHW DI à HUH ürs intensivt avlsarbejde i form af otte moderdyr med tilhørende afkom.

Avisen besøger den 73-ĂĽrige økolog pĂĽ en smuk efterĂĽrsdag, hvor kastanjetrĂŚet midt pĂĽ gĂĽrdspladsen L GHQ Ă&#x20AC;UHO QJHGH JnUG IRUVÂĄJHU DW holde fast pĂĽ efterĂĽrets sidste gyldne blade. Â&#x2039;Â? Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2DC; Â&#x2039; Â?Â&#x2018;Â?Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021; 'DJHQ IRULQGHQ Ă&#x20AC;N -DNRE )ULLV -HQsen høstet hovedparten af sine 24 ha majs. Tre ha stĂĽr uhøstet tilbage, og sammen med de to-tre ha nysĂĽet majs, som rĂĽgerne ĂĽd tidligere pĂĽ ĂĽret, blev udbyttet ikke helt som ventet.

- Marken var for blød til, at vi kunne høste det sidste, men mĂĽske kan vi tage det, hvis der kommer frost, siger den jyske landmand, hvis skĂŚbne nĂŚrmest var beseglet, da KDQ L VLQ WLG Ă&#x20AC;N HQ VRUWEURJHW NDOY L NRQĂ&#x20AC;UPDWLRQVJDYH Som ung landmand brugte han knap en snes ĂĽr pĂĽ at skabe en ren stamme af sortbrogede køer pĂĽ fødegĂĽrden Katrinedal, som han overtog fra sine forĂŚldre i 1968.

Krydser mod mület Nu forsøger den jyske økolog at krydse sig sü tÌt som muligt pü en ren stamme af den japanske race wagyu, som nok er mest kendt for at lÌgge gener til det berømte Kobekød. Det stammer oprindeligt fra landbrug omkring byen Kobe, hvor køerne efter sigende fodres med øl og für massage for at sikre den optimale kødkvalitet. I Danmark sÌlges Kobe-kødet for langt over 2.000 kr. kiloet.

Det lyder som en fristende pris for Jakob Friis Jensen, som var blandt

Smagte den ĂŚgte vare i Japan Ambitionen om at avle en stamme DI ÂĄNRORJLVN ZDJ\X NY J Ă&#x20AC;N HW VWRUW skud vitaminer, da Jakob Friis Jensen sammen med naboen i 2006 rejste til Japan, hvor de mødte 56 af de unge, som gennem ĂĽrene havde boet og arbejdet pĂĽ deres gĂĽrde.

- I Japan spiste vi wagyu-kød to JDQJH KYRU YL Ă&#x20AC;N HQ EÂĄI Sn VWÂĄUUHOVH med en tĂŚndstikĂŚske. Det smagte rigtig godt og var dejlig mørt, husker Jakob Friis Jensen.

Han husker ogsü kiloprisen pü 300 kr. for slaget, der er noget af det billigste kød pü koen.

Han gür den lange vej Som dansk økolog er det hans store udfordring, at han er forhindret i at importere embryoner, og han ønsker ikke at benytte muligheden for at sikre nyt blod ved at købe en befrugtet ko fra en konventionel landmand.

- Jeg er nødt til at gü den lange vej, siger Jakob Friis Jensen, som har købt en spand med 20 portioner wagyu-sÌd fra en sÌdbank i Holland.

Da han solgte sine sortbrogede NÂĄHU WLO 0DGV +HOPV EHKROGW KDQ Ă&#x20AC;UH pĂĽ gĂĽrden.

- Det var den Ìldste, den mindste, den største og den rareste. Køerne blev holdt til med simmentaler

Ko nummer 1858 er i dag trekvart wagyu, og Jakob Friis Jensen hĂĽber, at han i løbet af fĂĽ ĂĽr kan sĂŚlge sin første â&#x20AC;&#x2122;renracedeâ&#x20AC;&#x2122; økologiske wagyu stud til kunder, som er villige til at betale for den ypperste kvalitet.

Friland solgte de sidste wagyu-bøffer i forüret

Efter 4. generationer betragter Jakob Friis Jensen sine krydsede stude som renracet wagyu.

og løbet med wagyu, fortÌller Jakob Friis Jensen.

Han har tid nok Han betegner wagyu kvÌg som en noget skravlet race, som langt fra er lige sü kødfulde som andre kødkvÌgsracer.

- De har en elendig tilvĂŚkst, og de er ikke sĂŚrligt robuste, sĂĽ det er vigtigt med opsyn i de første dage af kalvenes liv, ellers risikerer de at gĂĽ til, siger den jyske økolog, som et nU Ă&#x20AC;N VHNV W\UHNDOYH RJ WR NYLHNDOYH hvoraf den ene døde kort efter fødslen.

- Det er en katastrofe, og sü mü man vente i ni müneder, men det gør nu ikke sü meget, for jeg regner med at blive 100 ür, sü der er tid nok.

KĂ&#x2DC;DKVĂ&#x2020;G: Friland har som det eneste slagteri solgt et lille parti dansk-produceret wagyu-kød siden 2010.

De fü dyr blev opdrÌttet af kvÌgavler Søren Vester i Finderup ved Viborg, men Frilands direktør, Henrik Biilmann, oplyser, DW VHOVNDEHW QX DI à HUH nUVDJHU har valgt at fjerne wagyu-kødet fra sortimentet.

- Det var en kombination af, at vi oplevede, at interessen ebbede lidt ud, og at det samtidig ikke var lykkedes at gøre salget sÌrlig stort, siger han.

I takt med at nyhedens interesse havde lagt sig, gav det derfor ikke lĂŚngere mening at arbejde

med konceptet, som ifølge Henrik Biilmann havde lidt karakter af en event pü linje med de forskellige specialgrise, som Friland af og til har i sit sortiment.

- Vi solgte det sidste wagyukød i forüret, og Søren Vester er siden begyndte at omlÌgge sin kødkvÌgsproduktion til økologi, siger Henrik Biilmann, som selv er begyndt at tÌlle ned til den 23. november, hvor Friland holder sit ürsmøde.

Forud for mødet har tilgangen af økologiske svin bidraget med en god portion optimisme, men hvad salgstallene gemmer for det forgangne ür, holder Henrik Biilmann indtil videre for sig selv.

Wagyu-kvÌg er kendetegnet ved en intermuskulÌr fedtmarmorering og en unik smag, som i høj grad er genetisk bestemt, men som ogsü hÌnger sammen med foderet og klimaet i Japan. Det mest berømte wagyu-kød stammer fra byen Kobe. Direkte oversat betyder wagyu: japansk ko.

MAD & MARKED

11. november 2016 nr. 599

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

HallegĂĽrd skal bruge 500 bornholmske øko-svin om ĂĽret I første omgang kan det nye gĂĽrdslagteri kun hĂĽndtere køer, svin, fĂĽr og geder, men Jørgen Christensen hĂĽber senere Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤ Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§ SLAGTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det blev heller ikke i 2016, at de ERUQKROPVNH ÂĄNRORJHU Ă&#x20AC;N DGJDQJ WLO et lokalt slagteri, men i begyndelsen af det nye ĂĽr bliver HallegĂĽrds nye slagtehus klar til at tage imod bĂĽde økologiske svin og køer, oplyser indehaveren Jørgen Toft Christensen.

Han har gennem mange ür drømt om at supplere sin slagtebutik og det tilhørende pølsemageri med et lille multifunktionelt slagtehus, som ogsü er et stort ønske hos øens producenter.

Bortset fra Bornholms store svineproducenter, som für slagtet deres svin pü Danish Crown-slagteriet i Rønne, er økologerne i øjeblikket henvist til at sende deres dyr til slagterier uden for øen eller lave hjemmeslagtninger, som forhindrer dem i at videresÌlge kødet.

Et stort fremskridt Derfor betegner Jørgen Christensen slagtehuset som et stort fremskridt for büde øen og dyrevelfÌrden og de mange nye smüproducenter, som er tilknyttet konceptet VelfÌrdsdelikatesser, der er udviklet af Dyrenes Beskyttelse.

Traditionen tro er der masser af kunder, som ønsker at købe Hallegürds specialiteter her op mod jul, og den oprindelige plan om at slagte de første dyr allerede i 2016 mü nu vige for juletravlheden, oplyser den bornholmske pølsemager og øko-landmand Jørgen Christensen, som selv har en del kødkvÌg og nogle fü søer.

Det var Søren Riis Vester fra Finderup, som i 2010 solgte den første danskproducerede og renracede wagyu-stud Takuzakura San. Dyret indbragte over 74.000 kr., og VLGHQ KDU à HUH IRUV¥JW DW J¥UH KDP kunsten efter, men ifølge den garvede kødkvÌgsavler, er det ikke muligt at krydse sig til en renracet wagyu med mindre man har adgang til de lukkede wagyu-stambøger.

- Nür man krydser med anugus og limousine er det som at krydse Ìbler og pÌrer, og der er ingen garanti for at man für den helt sÌrlige fedtmarmorering og fedtsammensÌtning, som giver kobekødet sin helt unikke smag og struktur, siger den midtjyske landmand, som sidste ür pübegyndte omlÌgningen til økologi.

Fem gange sü meget økologi - Der sker rigtig meget positivt her pü øen i øjeblikket, og de bornholmske restauranter vil gerne have kød fra lokale dyr, som er født, opvokset og slagtet pü øen, siger Jørgen Christensen.

Hans optimisme für dels nÌring fra forventningerne om, at øens offentlige køkkener vil aftage mere økologisk kød i fremtiden, dels fra borgmester Winni Grosbølls nyligt offentliggjorte 2025-vision, som gür ud pü, at langt mere af øens landbrugsjord skal omlÌgges til økologi.

I dag bliver kun knap fem procent af landbrugsjorden pü Bornholm dyrket økologisk. I 2025 ønsker den socialdemokratiske borgmester, at andelen skal vÌre femdoblet til 25

Her op til jul har Jørgen Toft Christensen travlt med at sÌlge de bornholmske spegepølser fra Hallegürd pü Bornholm, hvor han i begyndelsen af det nye ür übner et økologigodkendt multislagteri.

procent. Det offentliggjorde hun pü et temamøde om økologi hos Bornholms Landbrug.

Har behov for 500 svin Omregnet til fuldtidsstillinger har HallegĂĽrd otte ansatte, og selv om gĂĽrden ligger langt ude pĂĽ landet, er GHU HQ KHIWLJ WUDĂ&#x20AC;N DI NXQGHU ² LNNH mindst i sommermĂĽnederne, hvor det ofte er nødvendigt med to-tre personer bag disken.

Resten af ĂĽret har Jørgen Christensen bedre tid til at deltage i messer og markeder, og hele december er HallegĂĽrd pĂĽ plads i Torvehallerne i København. Ă&#x2DC;kologi & Erhverv mødte den rejsende i kvalitetsspegepølser, da han i sidste uge udstillede pĂĽ MAD 2016 i Ridehuset i Aarhus, hvor han satte lidt ord pĂĽ fremtidsplanerne.

- Jeg regner med, at jeg skal bruge 500 øko-svin om ĂĽret til bĂĽde pølser og salg af fersk kød, siger Jørgen Christensen, som ogsĂĽ forventer, at han kan aftage hovedparten af køerne fra Bornholms eneste økologiske mĂŚlkeproducent, som dermed slipper for at sende dyrene til slagtning pĂĽ SjĂŚlland. Â&#x2018; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?

- Jeg har holdt et møde med Henning +HUYLN IUD *HĂ&#x20AC;RQ VRP DUEHMGHU Sn DW Ă&#x20AC;QGH QRJOH VYLQHSURGXFHQWHU VLJHU HallegĂĽrds ejer.

Den sjÌllandske økologikonsulent har allerede kontakt til potentielle svineproducenter.

- Jeg snakker med et par bornholmske økologer, som overvejer, om de vil producere svin til Hallegürd, men de kan tidligst begynde at

Hele øen støtter gürdslagteriet pü Hallegürd SLAGTERI: Bornholms nye slagteri har füet masser af lokal støtte.

Totalt koster det kun godt to mio. kr., og Hallegaard har füet støtte fra en stor gruppe af øens førende UHVWDXUDQWHU RJ à HUH SULYDWSHUVRner, som hver isÌr har investeret i andele, som koster 50.000 kr.

Flere af de private investorer er sjÌllandske sommerhusejere, mens en københavnsk advokat med sommerhus pü klippeøen har tilbudt at lave alt papirarbejdet.

Dyrenes Beskyttelse har skudt 100.000 kr. i slagteriet, og sam-

levere i 2. halvĂĽr af 2017, siger Henning Hervik.

Han oplyser, at det i den forbindelse er en udfordring, at øens mange fede jorder ikke egner sig sÌrlig godt til produktion af økologiske svin, men generelt oplever han, at øens landbrug er blevet mere übent for den økologiske tankegang.

Fem dyrker 84 pct.

- Jeg har lige deltaget i et rigtigt positivt temamøde om økologi pü BornKROP KYRU GHU GHOWRJ à HUH NRQYHQtionelle landmÌnd, og formanden for Bornholms Landbrug (Lars-Ole Hjorth-Larsen, red) vurderede, at der er plads til 6.000 ha økologisk landbrug pü Bornholm.

Det svarer ifølge Henrik Hervik til HQ Ă&#x20AC;UHGREOLQJ DI GHW QXY UHQGH DUHal, som efter hans egen opgørelse udgør 1450 ha.

men med midler fra Bornholms Erhvervsfond, LAG og Promilleafgiftsfonden har det kun vÌret nødvendigt at lüne en halv mio. kr.

- Der er en utrolig opbakning fra hele øen, siger Jørgen Christensen fra Hallegürd, som er yderst taknemmelig for støtten.

Den omfatter bl.a. et parti douglasbrĂŚdder fra Ă&#x2DC;sterlars SavvĂŚrk, som gør det muligt at beklĂŚde slagteriet med trĂŚ, mens ejerne af HĂĽndvĂŚrksslagteren i Ă&#x2026;kirkeby, som lukkede for fĂĽ ĂĽr siden, har doneret et stort lĂŚs slagteriudstyr til HallegĂĽrd.

Som konsulent for hele øen har han et ganske godt overblik over den økologiske produktion, og Bornholms økologiske areal er fordoblet, siden han lavede sit første omlÌgningstjek for en del ür siden.

I dag dyrker de fem største økologer tilsammen 1225 ha, eller hvad der svarer til 84 procent af det samlede øko-areal. Elleve økologer har landbrug pü 10-100 ha, mens de resterende 27 økologiske bedrifter ifølge Herviks egen opgørelse er smü bedrifter med under 10 ha.

- Vi vil gerne have en kvÌgproducent til øen for at fü den rigtige balance i det økologiske landbrug, siger Henrik Hervik, som hüber, at det nye slagteri kan vÌre med til at hjÌlpe den bornholmske økologi pü vej og sikre kødproducenterne en bedre pris for deres kød.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

11. november 2016 nr. 599

ɻ ANNONCER

TID & STED November 12.-13. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

19.-20. november. Julemarked på Gram Slot. Slotsvej 54, 6510 Gram. Flere oplysninger på gramslot.dk. Arr: Gram Slot.

22. november kl. 13-16. Gør bæredygtighed til forretning. Hør om erfaringer fra projektet 'Vi arbejder med bæredygtighed'. Koldkærgård Konferencecenter, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N. Tilmelding senest 18./11. på mab@ seges.dk. Læs mere på seges.dk.

Arr: Seges Økologi.

23. november. Workshop med internationale gæster. Det Samfundsnyttige Landbrug har inviteret gæster fra ind- og udland, som vil fortælle om deres erfaringer med samfundsnyttigt landbrug.

Netværksmøde afholdes på Hotel Sinatur Haraldskær ved Vejle fra klokken 9.00 til 15.30. Kontakt Mette Telefoni for program og tilmelding: mt@okologi.dk. Arr: Det Samfundsnyttige Landbrug.

ØKOLOGI 23. november kl. 13-17. Fra ord til handling: Hvordan løser vi klimaknuden? Konference. Bethesda, Rømersgade 17, København K. Nærmere oplysninger på www.ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd.

26. november. Julemarked på Rohavegård. Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.

26. november - 4. december kl.

10-16. Julemarked på Fuglebjerggaard. Hemmingstrupvej 8, 3200 Gribskov. Det store julehalløj på gården er altid en meget velduftende, kulørt og overdådig oplevelse. Vi pynter hele gården med den skøreste og stemningsfulde julepynt. Masser af aktiviteter og inspiration, og vi har gæster, som sælger deres egne produkter, økologiske juletræer og andet godt. Lørdag den 3. december er der åbent til kl. 18, hvor der er julemiddag i det store drivhus.

Arr: Camilla Plum.

28. november kl. 10.00-13.30.

Temadag: Brug af droner i landbruget. Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Info og tilmel-

De næste numre

ding (senest 24/11) på 8740 5487 eller cala@seges.dk. Arr: Seges.

29. november - 2. december.

Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning.

Kom forbi Økologisk Landsforening på stand nr. D3356. Se mere på www.agromek.dk. Arr: Agromek.

December 3.-4. december kl. 10-17. Koldinghus Julemarked 2016. Koldinghus 1, 6000 Kolding. Se mere på www.koldinghus.dk. Arr: Museet på Koldinghus.

10. & 11. december kl. 11-16.

Julemadmarked på Brandbygegaard. Alrøvej 77, 8300 Odder. Stadeholdere med deres håndværksprodukter giver smagsprøver og sælger varer til både julens måltider og til gaver. Tag gummistøvler på og besøg grise, får, geder, høns L Ʀ DKKDQ R¡S CHF TMCDQ CD F@LKD lysekroner i træladen med en tallerken fuld af ordentlig mad til rimelige priser. Gratis entré. Arr: Brandbygegaard.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

ERHVERV

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

Udkommer 25. nov.

9. dec.

Annoncedeadline 15. nov.

29. nov.

Nr. 600 601

13. jan.

27. jan.

10. feb.

3. jan.

17. jan.

31. jan

602 603 604

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Fem regionale inspirationsaftener Der afholdes fem regionale inspirationsaftener, der sætter fokus på afsætningsstrategier, forbrugerforventninger, faglig udvikling af økologien og samarbejde mellem økologiske landmænd.

Tid og sted: • 15. november: • 22. november: • 5. december: • 6. december:

Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Tilmeld dig senest 2 dage før på okologi.dk/inspirationsaften.

Succes med omlægning: godt fra start Der afholdes fem regionale Godt fra start-møder for nye økologer og økologer, der de to seneste år har omlagt mere jord. På møderne får du input til faglige og praktiske udfordringer, inspiration til udvikling af din bedrift og mulighed for at indgå i netværk og starte samarbejde med andre økologer.

Tid og sted: • 22. november: Høkildegaard, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge • 30. november: Falslevgaard, Hadsundvej 114, 9550 Mariager • 2. december: Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram

Har du styr på det hele har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Tilmeld dig senest 2 dage før nederst på siden okologi.dk/nyeokologer.

Netværksmøde: Nye ejerformer i landbruget Kom og hør en række af Nordeuropas pionerer i samfundsnyttigt landbrug fortælle om erfaringer med driftsfællesskaber, finansiering af jord, socialøkonomiske arbejdspladser og involvering af borgere.

Tid: 23. november kl. 9.00 – 15.30 Sted: Hotel Sinatur Haraldskær, Skibetvej 140, 7100 Vejle Agromek stand nr. D3356: Succes med økologi!

Temaet på Økologisk Landsforenings stand på Agromek 2016 er Succes med økologi! På standen er der omlægnings-rådgivning, film om nye løsninger i landbruget, faglige oplæg, erfaringsudveksling og Spørg' Bar, hvor du kan spørge om alt mellem himmel og jord. Vi glæder os til at se dig på stand D3356!

Tid: 29. november – 2. december Sted: Messecenter Herning, stand nr. D3356

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, inden dagene bliver korte, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning

Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information

Generationsskifte . . .

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk /økologikonsulenterne.dk

Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

11. november 2016 nr. 599

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 É˝

Â&#x201E; KORT & GODT

Hvor mange gaver glĂŚder et helt ĂĽr?

Giv et abonnement pĂĽ Ă&#x2DC;kologi & Erhverv Se information pĂĽ www.okologiogerhverv.dk

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

SĂŚlges: Jord-, kompost- og gylle-forbedringsmidler

Ca. 40 rotationskrydsede økologiske malkekøer eller kÌlvekvier sÌlges. BesÌtningsydel-

se 9600 kg. mĂŚlk. Ă&#x2DC;ster Ă&#x2026;sted v/ Kristian Therkildsen, 2498 1733.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og

man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

â&#x20AC;˘ Kulholdigt lermineral â&#x20AC;˘ Sea.crop, (koncentreret havvand. KvĂŚgmineral) â&#x20AC;˘ Div sorter stenmel Â&#x152; Eifelgold (lavastenmel) Â&#x152; Actimin-BT Â&#x152; Biolith Â&#x152; Zeolith Â&#x152; Derma HĂŚlt powder Douwe Osinga Tlf. 6134 9102

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges

Man @ Machine introducerer 7UHIĂ HU KDUYHQ WLO 'DQPDUN - V UGHOHV YHOHJQHW WLO DOOH W\SHU JUÂĄQWVDJHU NDUWRĂ&#x20AC; HU RJ NRUQVRUWHU - perfekt til ujĂŚvne arealer - uanset tandens højde forbliver trykket det samme - enestĂĽende til økologisk landbrug og gartneri Se mere om de forskellige markredskaber pĂĽ www.manatmachine.com info@manatmachine.com

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Mø d $J os pü sta URPH nd N M9 816

GĂ&#x2026;RDBESĂ&#x2DC;G

Â&#x2018;NRORJLVN Â JSURGXNWLRQ L PRELOH KXVH 2. december fra klokken 13.00 â&#x20AC;&#x201C; 15.30 TopkĂŚrgaard, TopkĂŚrvej 3, 8200 Ă&#x2026;rhus N

produktionsleder

GrĂŚsĂŚg fra mobile hønsehuse giver mening for forbrugere og høns. )RUPnOHW HU DW In Ă&#x20AC; \WWHW  JSURGXNWLRQHQ WLOEDJH ORNDOW RJ VLNUH EHGUH YLONnU IRU KÂĄQV RJ QDWXU Det første danske system testes p.t. pĂĽ TopkĂŚrgaard ved Ă&#x2026;rhus.

TopkÌrgaard er et socialøkonomisk landbrug, som har fokus pü lokal afsÌtning, borgerinddragelse og ikke mindst masser af fjerkrÌ.

GĂĽr du med tanker om at etablere en økologisk ĂŚgproduktion â&#x20AC;&#x201C; i sĂŚrdeleshed i mobile huse, sĂĽ mød op til dette arrangement. Vi vil pĂĽ mødet komme omkring følgende emner: â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Krav til huse Miljøkrav Udearealer Fodring Ă&#x2DC;konomi OmlĂŚgning Tilladelser fra myndigheder

Yderligere oplysninger: Niels Nørskov, Organic by Nørskov, tlf.: 30116792, mail: niels@obyn.dk Peder Bligaard, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, tlf. 20424574, mail: pb@okologi.dk

BĂŚredygtighed og godt landmandsskab ...

Tilmelding pĂĽ: tilmeld@okologi.dk senest den 30. november klokken 12.00 â&#x20AC;&#x201C; deltagelse er gratis.

kalo.dk

DetMobileHønsehus

facebook.com/Kalo.Okologisk

www.detmobilehoensehus.dk

11. november 2016 nr. 599

ØKOLOGI

ERHVERV

INSPIRATIONSAFTENER

KOM TÆTTERE PÅ AT OPFYLDE DINE KUNDERS FORVENTNINGER

DELTAGELSE ER GRATIS

KOM OG HØR • Hvad de økologiske forbrugere forventer af dig som økologisk landmand

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

• Hvor skal vi sætte ind fagligt, så vi udvikler økologien og møder forbrugerforventningerne positivt

Tirsdag d. 15. november kl. 19 - 21 Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro

• Få inspiration til nye afsætningsstrategier

Tirsdag d. 22. november kl. 19 - 21 (lidt tilpasset program) Halkær kro og kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe

• Hør om hvordan samarbejde mellem landmænd betaler sig

Mandag d. 5. december kl. 19 - 21 Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø

PROGRAM 19:00

Velkommen

19:10

Økologiske forbrugere – hvordan ‘ser de ud’, og hvor handler de? v/fødevarerådgiver Henriette Winther

19:30

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger – og hvor skal vi sætte ind nu? v/ landbrugspolitisk chef Sybille Kyed

19:50

Kaffe

20:00

Inspiration til nye afsætningsstrategier v/økologikonsulent Bjarne Hansen og fødevarerådgiver Henriette Winther

20:25

Samarbejde mellem landmænd – det betaler sig v/ økologikonsulent Bjarne Hansen

20:50

Afrunding og tak for i aften

Tirsdag d. 6. december kl. 19 - 21 Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

OPLÆGSHOLDERE

Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed

Økologikonsulent Bjarne Hansen

Fødevarerådgiver Henriette Winther

Af hensyn til bestilling af forplejning bedes du tilmelde dig senest 2 dage før inden kl. 12.00 på okologi.dk/inspirationsaften eller tlf: 8732 2700

www.økologi.dk