Økologi & Erhverv nr. 601 09-12-16

Page 1

Plan for grøn landbrugspolitik

BĂŚredygtighed motiverer

Ă˜L spotter hullerne i markedet

Ă˜kologisk Landsforening har formuleret en ti-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik og meget mere økologi.

Tre økologiske producenter: Hestbjerg Ă˜kologi, Falslevgaard Mølle og SkĂŚrtoft Mølle delte i november ud af deres erfaringer med bĂŚredygtighedsvĂŚrktøjet RISE pĂĽ et inspirationsseminar.

Ă˜kologisk Landsforening arbejder pĂĽ en analyse, der har ORNDOLVHUHW Ă HUH KXOOHU L PDUNHGHW VRP EÂĄU G NNHV IRU DW sikre en sund balance mellem udbud og efterspørgsel pĂĽ det danske marked.

3

AKTUELT

10

Ă˜KOLOGI

MARK & STALD

16

MAD & MARKED

ERHVERV

9. december 2016 nr. 601 36. ĂĽrgang

Thise Mejeri har genfundet topformen Efter nogle ĂĽr, som ifølge mejeribestyrer Poul Pedersen ikke har vĂŚre nogen dans pĂĽ kornblomster, er Thise Mejeri nu tilbage i topform Ă˜kologi & Erhverv har besøgt det økologiske mejeri i det nordøstlige hjørne af Salling pĂĽ dagen, hvor det lokale forsamlingshus dannede rammen om lanceringen af bogen: FortĂŚllingen om Thise Mejeri. Bogen er skrevet af den tidligere andelhaver Jens Handrup, som har vĂŚret helt tĂŚt pĂĽ de mange op- og nedture, som det økologiske mejeri har vĂŚret igennem under transfor-

mationen fra en drøm hos en hündfuld unge økologer til positionen som landets nÌststørste mejeri med en ürlig omsÌtning pü nÌsten en mia. kr.

Side 20-21

Nyt mĂŚrke rejser mange spørgsmĂĽl Hvorfor ikke udvikle Ă˜-mĂŚrket, nĂĽr det nu er sĂĽ kendt og folk stoler pĂĽ det? SĂĽdan lyder ĂŠt af mange spørgsmĂĽl, som Ă˜kologisk Landsforening bombarderes med, efter at foreningen for en mĂĽned siden offentliggjorde planerne om et nyt, dansk økologimĂŚrke

Knuthenlund Gods omlĂŚgger igen Hvis alt gĂĽr efter Susanne Hovmand-Simonsens planer, vil Knuthenlund Gods snart kunne levere demeter-godkendte delikatesser. side 4

- Bare vi kunne, men der er en drĂŚbende trĂŚghed i udvikling af økologi i EU. Nu har vi nĂĽet grĂŚnsen for, hvilken udvikling EU vil tillade under Ă˜-mĂŚrket. Der er ikke udsigt til, at Ă˜-mĂŚrket kan bĂŚre en

videre udvikling af økologi, svarer Paul Holmbeck inde i avisen.

— Â?ƒÂ? ÂŽ§Â•Â‡ Ď?Ž‡”‡ spørgsmĂĽl og svar side 7

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. december 2016 nr. 601

MENINGER

MENNESKER Ny øko-rüdgiver til LMO

Lars Egelund Olsen. 1$91(1<7 /DUV (JHOXQG 2OVHQ er pr. 1. november ansat som økologirĂĽdgiver for LMO med base i Søften. Lars Egelund Olsen kommer fra en stilling som specialkonsulent for Seges inden for økologisk planteproduktion, hvor han har arbejdet med strategier til bekĂŚmpelse af rodukrudt og mekanisk ukrudtsbekĂŚmpelse samt dyrkning af raps og hamp. Herudover var bĂŚlgsĂŚd (hestebønner), proteinforsyning til svin og fjerkrĂŚ samt sorts- og gødningsforsøg en del af arbejdsomrĂĽderne. Lars er uddannet agronom, og før de otte ĂĽrs ansĂŚttelse hos Seges arbejdede han sĂĽvel som konsulent for Danske Slagterier med fokus pĂĽ fodring af smĂĽgrise og slagtesvin samt som selvstĂŚndig landmand med økologisk planteavl og konventionel svineproduktion. Der er et øget behov for økologisk rĂĽdgivning, og LMO har med en organisatorisk ĂŚndring oprustet pĂĽ økologien. Lars Egelund Olsen skal sammen med det øvrige team i LMO Ă˜kologi vĂŚre med til at videreudvikle den økologiske rĂĽdgivning. Lars Egelund Olsen bor i Skjød pĂĽ gĂĽrden Højmark. GĂĽrden er et økologisk planteavlsbrug pĂĽ knap 100 ha, som med fokus pĂĽ afgrøder til konsum afsĂŚtter specielt hvede og spelt til brød samt havre til gryn og byg til malt. Herudover dyrker han grĂŚs- og NOÂĄYHUIUÂĄ WLO IUÂĄĂ€UPDHU

Politik med nĂŚrvĂŚr

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Julen nĂŚrmer sig og endnu et ĂĽr er gĂĽet. Som altid et vendepunkt, hvor vi igen gĂĽr mod lysere tider. Ă…ret har budt pĂĽ en hel del økologiske milepĂŚle og søsĂŚtninger. Mange Ă HUH ÂĄNRORJHU NRPPHU WLO 9L KROGHU møder med nyomlĂŚggere over hele landet og med landmĂŚnd som vil mere med deres bedrift. Og sĂĽ tager vi skridtet og kaster os ud i at GHĂ€QHUH IUHPWLGHQV ÂĄNRORJL PHG HW det kommende nye mĂŚrke. Og vi vil U\NNH W WWHUH Sn RJ Ă€QGH IRUPOHQ IRU økologi i det nĂŚre og lokale. Og sĂĽ er der udmeldingen om Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond, som vi netop har lanceret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Politisk lancerer vi et offensivt politisk program for at ĂŚndre EU’s fĂŚlles landbrugspolitik og meget andet med en 10-punktsplan. Ikke sĂĽ lidt i denne omgang. I takt med at økologien breder sig og populariteten stiger, bliver det ogsĂĽ endnu mere nødvendigt at WDJH IDW Sn GH Q\H RPUnGHU 9L NDQ ikke sidde pĂĽ vores hĂŚnder og blot se tingene ske. Nej udviklingen er aldrig kommet af sig selv, og sĂĽdan vil det ogsĂĽ vĂŚre fremover. Og økologien vil stensikkert ikke komme til at udgøre en markant andel af landbruget, med mindre vi ser ud over den hidtidige politik. Der er ikke meget at hente i den nuvĂŚrende regerings kølige og markedsorienterede velvilje med fokus pĂĽ Landbrugspakkens initiativer for den konventionelle verden. Der skal nye boller pĂĽ suppen.

Blandt andet pĂĽ HøkildegĂĽrd i Vester Skerninge var Per Kølster til møde med nyomlagte økologisk landmĂŚnd. De kommende mĂĽneder vil Per Kølster og bestyrelsen tage pĂĽ turnĂŠ i hele landet, for der er mange emner Ă˜kologisk Landsforenings medlemmer skal diskutere hen over vinteren. Foto: Jens Peter Hermansen. 9L VNDO W QNH ODQJVLJWHW 9L VNDO forme mulighederne for at unge kan NRPPH WLO ² IRU DOYRU 9L VNDO VH Sn mulighederne for at samarbejde og skabe nye ejer- og selskabsformer, der tiltrĂŚkker ikke bare kapital men QHWRS RJVn XQJH 9L VNDO PDVVHUH udviklingen endnu grundigere med fondens kombination af folkelig VWÂĄWWH RJ Ă€QDQVVHNWRUHQV LQYROYHULQJ 9L VNDO DUEHMGH IRU DW  QGUH reguleringssystemer, som sikrer forenkling og fjerner diskrimination DI ÂĄNRORJLHQ 9L VNDO KHOW RS L KHOLkopteren og se for os, hvordan vi fĂĽr omlagt den fĂŚlles landbruspolitik, sĂĽledes at landbruget ikke modtager arealstøtte men betales for at levere de goder, som samfundet har EUXJ IRU RJ VRP HU I OOHV IRU DOOH 9L skal turde tro pĂĽ, at selvom vi kan virke lidt oppustede og overvurderende vores egen betydning, sĂĽ er det kun i Jantelovens fĂŚdreland, at det er syndigt at vĂŚre visionĂŚr. Jeg hĂĽber, mange deler den anskuelse, at vi stĂĽr over for nogle enorme udforinger i mødet med fremtidens behov for et klima- og naturforeneligt landbrug, som samtidig er drifts-

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

sikkert og leveringsdygtigt i en sund og tilstrÌkkelig fødevareproduktion. Der er ingen tvivl om, at det mere er fantasien end kloden, der sÌtter grÌnser, og at menneskets kreatiYLWHW ODQJW IUD HU XGW¥PW 9RUHV E¥UQ har krav pü, at vi virkelig strammer os an og ikke lader os spise af med mindste fÌllesnÌvner. I det daglige er vi nødt til at vÌre kompromissøgende og pragmatiske. 9L OHYHU LNNH Sn HQ ¥GH ¥ 0HQ IRU ikke mange ür siden var det de fü, der rübte højt om klimaforandringer. Nu er det allemandseje, fordi der er rübt op. Og løsningerne skal fortsat foldes ud, for at der virkeligt kommer til at ske noget. Det samme gÌlder de miljømÌssige udfordringer, hvor der langt fra er konsensus om deres omfang og løsninger. Men vi og tiden og mange andre gode krÌfter arbejder i den rigtige retning. Nemt er det ikke, men det hjÌlper at have en velovervejet politik, gode konkrete initiativer og en bred folkelig opbakning. 9L WURU IRUHQLQJHQ NDQ In ODQJW à HUH muskler til at skabe løsninger i det

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil pü mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

store perspektiv, hvis vi fĂĽr sĂĽet nogle sunde, lokale økologiske frø meget konkret. Tiden er inde til at vi mødes langt mere i lokale VDPPHQK QJH RJ Ă€QGHU OÂĄVQLQJHU Ă˜kologi er ikke en abstraktion et eller andet sted ’derude’. Nej, det er den hverdag og den kreativitet, som folder sig ud i det nĂŚrmiljø, hvor vi alle skal fungere, uanset om vi er landmĂŚnd, virksomheder, køkkener eller andre aktivere borgere. I vinterens mulm og mørkeaftener, mens solen langsomt er pĂĽ vej tilbage, er det planen, at vi arrangerer en serie lokale møder over hele landet og tager fat i alt dette, og helst ikke mere, for sĂĽ er aftenerne ikke lange nok. Men det er vores ambition, at vi fĂĽr skabt en frodig debat, hvor vores muligheder for at skabe lokale initiativer samt mĂŚrket og økologiens fremtid bliver konkret og nĂŚrvĂŚrende. Ingen tvivl om at meningerne vil vĂŚre mange, men er der en overordnet fĂŚlles ambition og det er der med økologien - sĂĽ er der gode muligheder for, at vi kan løfte os selv og dermed økologien ind i en ny ĂŚra. Jeg glĂŚder mig til at mødes.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du fĂĽ tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

9. december 2016 nr. 601

INDHOLD: AKTUELT 5 Fortolkninger bremser udviklingen af økologiske avlsbesĂŚtninger Ă˜kologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har sammen taget initiativ til at fĂĽ ĂŚndret NaturErhvervstyrelsens fortolkning af reglerne for omlĂŚgning af besĂŚtninger.

6 Ă˜kologi sikrer bestøvere

4 Knuthenlund Gods omlĂŚgger igen

%LHU VRPPHUIXJOH RJ LQVHNWHU HU WUXHGH DUWHU RJ ODQJW GH à HVWH DI vores spiselige afgrøder er afhÌngige af bestøvning. Derfor har Danmark tilsluttet sig en sammenslutning af lande, der skal kÌmpe pü tvÌrs af grÌnser for at beskytte naturens naturlige bestøvere.

7 Stor interesse for nyt øko-mÌrke kalder pü svar

Hvis alt gĂĽr efter Susanne Hovmand-Simonsens planer, vil Knuthenlund Gods snart kunne levere demeter-godkendte delikatesser.

Det er vĂŚltet ind med spørgsmĂĽl, siden Ă˜kologi & Erhverv for en mĂĽned siden offentliggjorde Ă˜kologisk Landsforenings bestyrelses beslutning om at udvikle et nyt, dansk økologisk mĂŚrke, hvor blandt andet klima, natur og socialt ansvar indarbejdes i et frivilligt økologisk regelsĂŚt. Vi har derfor bedt Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening, om at besvare de hyppigste spørgsmĂĽl.

MARK & STALD 8 Pløjefri vinterrug pü to müder Anders Lund eksperimenterer med at etablere vintersÌd uden pløjning. Indtil videre har han testet to forskellige metoder, der har hver deres fordele og ulemper.

9 Friland møder svineleverandørerne Forud for Frilands Ă…rsmøde blev der holdt temamøde for slagteriets svineleverandører med relevante faglige emner pĂĽ programmet.

10 BĂŚredygtighed motiverer økologer Tre økologiske producenter: Hestbjerg Ă˜kologi, Falslevgaard Mølle og SkĂŚrtoft Mølle delte i november ud af deres erfaringer med bĂŚredygtighedsvĂŚrktøjet RISE pĂĽ et inspirationsseminar.

12

11 Ekstra indsats kan markedsføres En ny forbrugerundersøgelse gør os klogere pü, hvordan man kan bruge bÌredygtighed i markedsføringen af fødevarer.

13 Optimistiske omlĂŚggere ͳ͜ ›– ‰”‘˜ˆ‘†‡” –‹Ž Ď?Œ‡”Â?”§ I sĂŚson 2016 er en rĂŚkke afgrøder høstet pĂĽ forskellig mĂĽde for at afprøve produktions- og konserveringsmetoder til alternative grovfodermidler til fjerkrĂŚ. Gennem vinteren bliver ĂĽrets høst prøvefodret hos ĂŚg- og fjerkrĂŚproducent Jan Volmar.

Ă˜kologisk reprĂŚsentation pĂĽ Agromek I virvaret af udstillere og besøgende var der udstillere, der bejlede til de økologiske landmĂŚnd, og ogsĂĽ økologiske eller potentielle økologiske landmĂŚnd pĂĽ jagt efter inspiration.

MAD & MARKED 16 PĂĽ kurs mod bedre balance Ă˜kologisk Landsforening har analyseret de kommende ĂĽrs behov for økologisk primĂŚrproduktion i dansk landbrug.

Ă˜kologisk Landsforening har formuleret en ti-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik og meget mere økologi GRĂ˜N PLAN AF IRENE BRANDT Det skal vĂŚre naturligt og rationelt at etablere sig som økologisk landmand, og i 2030 drives en fjerdedel af dansk landbrug økologisk. Det er i hvert fad Ă˜kologisk Landsforenings ønsker til fremtiden, og for at realisere dette mĂĽl har foreningen vedtaget en ti-punktsplan. Planen udpeger handlingspunkter for landbrugs- og fødevarepolitik i Danmark og EU, som kan bane vejen for et grønnere landbrug. Det er en politik, der tager afsĂŚt i FN’s BĂŚredygtighedsmĂĽl og en ny vĂŚksttĂŚnkning, der adresserer de store dagsordner sundhed, natur, miljø, klima og dyrevelfĂŚrd globalt og i EU i relation til fødevareproduktion. - Planen er et konkret redskab, som vi skal bruge i foreningens politiske arbejde i forhold til partierne pĂĽ Christiansborg, siger Per Kølster, formand i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Han hĂĽber, at politikerne fra i hvert fald oppositionspartierne vil vĂŚre lydhøre over for ti-punktsplanen. - Landbrugspakken lĂĽser i øjeblikket regeringens landbrugspolitik; men vi tager ogsĂĽ gerne en snak om planen med regeringspartierne, tilføjer Per Kølster.

- Dels arbejder vi i planen med de overordnede linjer for en ny samlet landbrugspolitik, der er orienteret mod at sikre de fĂŚlles goder, som er omkostningen i et intensivt landbrug, og som sikrer, at det ogsĂĽ fremover vil vĂŚre interessant at vĂŚre økologisk landmand. Dels har vi et forslag til en ny anvendelse af EU’s landbrugsstøtte. Vi er ikke de eneste, der synes, at det er uhensigtsmĂŚssigt, at der betales støtte blot for at producere fødevarer. Fødevarerne bør produceres pĂĽ markedsvilkĂĽr. Med planen kommer vi derfor med et bud pĂĽ, hvordan vi kan ophĂŚve skellet mellem søjle 1 og søjle 2. Vi foreslĂĽr, at EU’s landbrugsstøtte i stedet bruges som betaling til landbruget for de samfundsgoder, som ikke kan privatiseres som en vare pĂĽ supermarkedernes hylder, siger Per Kølster. I planen nĂŚvner Ă˜L de samfundsgoder, foreningen mener bør udløse støtten: rent drikkevand, natur, biodiversitet, ĂŚstetiske landskaber, frugtbar jord, forebyggelse af klimaforandringer gennem dyrkningssystemet og klimatilpasninger, genetisk mangfoldighed, dyrevelfĂŚrd, husdyr uden antibiotikaresistens og borgernes adgang til landbrugslandskabet samt medvirken i levende landdistrikter med arbejdspladser og socialt ansvar. Derudover foreslĂĽr Ă˜L, at alle landbrugssystemer internaliserer produktionsomkostningerne for at opnĂĽ fair konkurrence mellem økologisk og konventionelt landbrug. Landbruget skal sĂĽledes dĂŚkke de reelle omkostninger, som dyrkningssystemet pĂĽlĂŚgger samfundet. Det skal, forslĂĽr Ă˜L, ske ved at EU indfører afgifter pĂĽ syntetiseret N-gødning, pesticider og CO2. LĂŚs mere: www.okologi.dk

18 Japan kan blive et interessant marked Hidtil har den danske økologieksport primÌrt vÌret orienteret mod de nÌre markeder, men ifølge Landbrug & Fødevarer giver det god mening at rette blikket mod Asien, som kan udvikle sig til en vigtig endestation for dansk økologi.

Ă˜kologisk Landsforenings ti-punktsplan:

18 B’Gum kom ud af Løvens Hule med nye ejere og navn Det krĂŚvede langvarige forhandlinger med de nye investorer, før ivĂŚrksĂŚtter Per Guldbrandt havde sikret et solidt fundament for produktionen af økologiske frugt-bidder.

ͳ͝ ƒÂ?•Â?‡ Ď?‹”Â?ƒ‡” Šƒ” •—……‡• ‹ —„ƒ‹ 21 Thise & Ko er kommet godt fra start hos Coop Siden de førs te bakker med økologisk, hakket oksekød fra de 71 leverandører hos Thise Mejeri landede i køledisken i Coops butikker i juli mĂĽned, har parterne bag det nye kødsamarbejde nu fĂĽet udryddet de vĂŚrste indkøringsproblemer.

21 Thise-landmĂŚnd tager kollektivt klimainitiativ

20 Thise er bygget af jysk stÌdighed og passion Mejeriet har tacklet masser af modgang pü rejsen fra ’hippie-mejeri til en storkoncern med en ürlig omsÌtning tÌt pü en mia. kr.

3

Ny plan skal bane vej for sundere landbrugs- og fødevarepolitik

Landbrugspolitik for alle Per Kølster fremhÌver to problemstillinger, som planen forholder sig konstruktivt til:

17 Friland ruster sig til nye tider

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Éť Danmark skal have ambitiøse mĂĽl for dansk økologi Éť EU’s landbrugspolitik skal fremme grøn omstilling i landbruget Éť Styrket kapitalgrundlag og nye ejerformer, der hjĂŚlper grøn omstilling pĂĽ vej Éť Skabe ligestilling i miljøreguleringen mellem konventionelt og økologisk landbrug Éť Skabe og udbrede viden om økologi gennem uddannelser, udvikling og forskning Éť Bedre nĂŚringsstofforsyning via forsvarlig ressourceanvendelse Éť En klimaindsats i landbruget med fokus pĂĽ jorden og helheden Éť Stop forurening af økologiske fødevarer Éť Det skal vĂŚre nemmere for landbruget at levere til naturen Éť En grøn omstilling i landbruget skal understøttes af en aktiv erhvervspolitik og markedsindsats

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

9. december 2016 nr. 601

Knuthenlund Gods omlÌgger igen Hvis alt gür efter Susanne Hovmand-Simonsens planer, vil Knuthenlund Gods snart kunne levere demeter-godkendte delikatesser OMLÆGNING AF IRENE BRANDT

- Jeg har lĂŚnge haft pĂĽ fornemmelsen, at vores rejse skal i denne retning, siger Susanne Hovmand-Simonsen om sine og ĂŚgtefĂŚllens, Jesper Hovmand-Simonsens, planer om at omlĂŚgge Knuthenlund Gods pĂĽ Lolland til biodynamisk produktion. - PĂĽ mange mĂĽder har vi arbejdet os i denne retning i mange ĂĽr uden at kalde vores produktion biodyna-

misk. Vores køer har horn, og vi bruger kompost pĂĽ vores marker; men prĂŚparaterne er nye for os, siger Susanne Hovmand-Simonsen. Hun overtog i 2006 Knuthenlund efter sine forĂŚldre. Ă…ret efter omlagde hun godset til økologisk produktion, og i dag er hun 4. generation pĂĽ godset. BiodiversitetsgĂĽrd Susanne Hovmand-Simonsen arbejder bevidst med mange produktionsgrene pĂĽ gĂĽrden, der udover landbruget ogsĂĽ bestĂĽr af et mejeri, der forarbejder gĂĽrdens egen mĂŚlk til blandt andet prisbelønnede oste, der er gĂĽrdbutik og cafĂŠ samt udlejning af ferieboliger. - Flere produktionsgrene pĂĽ gĂĽrden giver ogsĂĽ en større risikospredning, konstaterer Susanne Hovmand-Simonsen.

Knuthenlund Gods Stokkemarke, Lolland ɝ Godsets forretnings- og produktionsgrene: ɝ 650 ha fed, lollandske JB 6 og JB 7 jord, bidrager med økologisk foder til dyrene samt økologisk ølandshvede, spelt, almindelig hvede, rug, havre, byg, hvidkløver, grønne Ìrter, vinterhestebønner og ollierÌddike til frø. ɝ Pomet med originale lolland-falsterske Ìblesorter. ɝ Den originale røde danske ko, den sortbrogede gris af dansk landrace og østfrisiske malkefür leverer den animalske produktion pü Knuthenlund. ɝ Et mindre hønsehold sikrer økologiske Ìg til gürdbutikken. ɝ Gürdbutik - üben syv dage om ugen ɝ Web-butik - üben 24/7 ɝ CafÊ - restaurant er under etablering ɝ Mølleri, der forarbejder gürden korn. ɝ Mejeri, der forarbejder füre- og komÌlk til blandt andet prisbelønnede oste. ɝ 225 ha skov. ɝ VÌrt for The Native Cooking Award ɝ Feriehusudlejning

Susanne Hovmand-Simonsen viser at gürdens marker, der tidligere var vidstrakte, i dag er opdelt i mindre marker afgrÌnset af lÌhegn og insektvolde. Registrering af nyttedyrenes adfÌrd YLVHU DW GH NXQ à \WWHU VLJ P LQG L PDUNHUQH Vn GHU VNDO Y UH HQ LQVHNWYROG HOOHU HW O KHJQ IRU KYHU P Vn Q\WWHG\UHQH kan tage skadedyrene. Det giver mere liv og større variation pü ejendommen og fÌrre lus i marken.

Hun siger selv, at hun altid hopper over, hvor gÌrdet er højest. I hvert fald kan man konstatere, at hun altid har valgt den unikke løsning, som ogsü rummer den gode fortÌlling. Knuthenlund Gods er derfor ogsü en biodiversitetsgürd, hvor der arbejdes med bevaring af büde gamle husdyrracer og de gamle plantegenetiske ressourcer. - Vi für inden lÌnge brug for nogle nye, gamle gener, som kan noget andet i robusthed og smag, konstaterer Susanne Hovmand-Simonsen. Deler gerne Hun vil gerne have gÌster og liv pü gürden. - Derfor har vi übent syv dage om ugen i gürdbutikken og cafÊen, for det er lige sü vigtigt, vi für byboerne ud pü landet, som det er at fü kvalitetsfødevarerne bragt ind til byerne. Vi laver vidensdeling med alle i hele verden, der vil dele med os. Og vi er ikke bange for, at nogle render med LGpHUQH IRU MR à HUH YL HU GHV VW UNH re stür vi, siger Susanne HovmandSimonsen. Og den nyeste idÊ pü Knuthenlund er altsü at omlÌgge gürden til biodynamisk produktion. - I princippet kan vi omlÌgge gürden til forüret og vÌre klar til at producere biodynamisk til nÌste efterür; men vi kommer til at klare RPO JQLQJHQ L à HUH HWDSHU VLJHU 6X sanne Hovmand-Simonsen. De sortbrogede grise af gammel dansk landrace kommer süledes ikke med i første omlÌgningsrunde. - Vi har 650 ha og er selvforsynende med foder til alle vores dyr, men vi skal etablere opbevaring til foderet til de 1500 svin, vi hvert ür producerer. Det kommer til at koste os ca. 2 mio. kr. at omlÌgge til biodynamisk drift, for vi skal etablere siloer til opbevaring af foderet til vo-

res svin, og vi skal indkøbe sprøjter til prÌparaterne; men vi har ikke 2 mio. kr. i hünden, sü siloerne mü vente lidt endnu. I stedet tager vi omlÌgningen Êt skridt ad gangen, og sü mü vi vÌre klar, nür vi er det, siger Susanne Hovmand-Simonsen. Synliggøre resultater - Vi arbejder med helhedstÌnkning L à HUH GLPHQVLRQHU RJ HU PHG ¥NR logien kommet meget langt; men vi har brug for at vise, at Knuthenlunds produkter leverer mere - for eksempel pü omrüder som dyrevelfÌrd og naturtiltag. Ved at producere biodynamisk kan vi ved hjÌlp af demetermÌrket synliggøre, de ekstra tiltag pü godset, siger Susanne HovmandSimonsen. Hun har allerede indgüet en partnerskabsaftale med Irma, som er klar til at forhandle godsets demetergodkendte produkter. Og mens hun selv bevÌger sig op

ad kvalitetsstigen, frygter hun, at industriens sygdomme er pü vej ind i den økologiske produktion: - Der er for eksempel intet i det økologiske regelsÌt, der hindrer landmÌndene i at etablere 50 ha store marker, hvor der ikke tages hensyn til biodiversiteten. Og forarbejdningen af de økologiske rüvarer, sker heller ikke altid med respekt for rüvarens nÌringsindhold, siger Susanne Hovmand-Simonsen. Medarbejderne skal med I øjeblikket handler det om at fü godsets 30 medarbejdere med pü rejsen fra økologisk til biodynamisk produktion. - Vi snakker meget om de dokumenterede effekter af den biodynamiske produktion, hvor brugen af prÌparater spiller en vigtig rolle. Og den tanke, som nager dem mest, er tanken om, at de nu igen skal til at køre med en sprøjte, som har vist sig

Den originale røde danske ko, de østfririske malkefür og den sortbrogede gris af dansk landrace leverer den animalske produktion pü Knuthenlund. Dyrene skiftes til at gü pü markerne i skiftet: lam, køer, grise, korn, lam osv.

AKTUELT

9. december 2016 nr. 601

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Fortolkninger bremser udviklingen af økologiske avlsbesĂŚtninger Ă˜kologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har sammen taget initiativ til at fĂĽ ĂŚndret NaturErhvervstyrelsens fortolkning af reglerne for omlĂŚgning af besĂŚtninger AVLSARBEJDE AF IRENE BRANDT

at vÌre en psykologisk barriere for medarbejderne i marken, siger Susanne Hovmand-Simonsen Hun er derfor güet i tÌnkeboks. Den traditionelle bomsprøjte anses af de biodynamiske landmÌnd for at vÌre det bedst egnede redskab, nür prÌparaterne skal fordeles pü markerne; sü Susanne HovmandSimonsen overvejer, hvordan hun

kan udsmykke sprøjten, sü forbipasserende kan se forskellen. - Men vi er allerede i fuld gang i markerne, hvor ploven er skiftet ud med en frÌser, sü vi kan komme i gang med reduceret jordbearbejdning efter Walter Witte og Dietmar Näsers anvisninger, siger Susanne Hovmand-Simonsen.

Tanken med Knuthenlund Gods er at skabe en gammel landsby, hvor godsets egne rüvarer forarbejdes pü godset. Mølleriet er en fysisk manifestation af denne tanke. Her er det Allan Jacobsen, der tilser processen.

NaturErhvervstyrelsen, NAER, har tilkendegivet, at styrelsen er af den opfattelse, at økologiforordningerne ikke giver mulighed for at omlĂŚgge fjerkrĂŚ til avl, hvis disse ikke er indsat, inden de er tre dage, hvis der er tale om fjerkrĂŚ bestemt til kødproduktion. FjerkrĂŚ til produktion af ĂŚg skal omlĂŚgges i seks uger og indsĂŚttes senest, nĂĽr de er 18 uger. Denne fortolkning er Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, og Landbrug og Fødevarer, L&F, ikke enig med styrelsen i. De to organisationer har derfor skrevet et brev til styrelsen. â€?Vi mener, at fortolkningen er forkert, og at den unødvendigt bremser omlĂŚgning af alternative fjerkrĂŚhold. Vi opfordrer derfor NaturErhvervstyrelsen til at genoverveje praksis pĂĽ omrĂĽdet, sĂĽ eksisterende ĂŚglĂŚggere kan omlĂŚgges, skriver Ă˜L og L&F i brevet. Det er isĂŚr bedrifter med bevaringsfĂŚrdige fjerkrĂŚ, der ifølge henvendelsen tvinges til at slĂĽ deres besĂŚtning ned, hvis de vil omlĂŚgge til økologi, fordi NAER ikke mener, at eksisterende fjerkrĂŚ kan omlĂŚgges til økologi. Ikke relevant I brevet understreger Ă˜L og L&F, at kravet om, at dyrene er indsat, inden de er tre dage, ikke er relevant, nĂĽr dyrene anvendes til avl eller til ĂŚgproduktion. Tilsvarende understreges det, at der i forbindelse med NAER’s krav om, at dyrene er indsat, inden de er 18 uger, nĂĽr der er tale om dyr til ĂŚglĂŚgning mĂĽ vĂŚre tale om en misforstĂĽelse, at denne artikel skal kunne anvendes i den situation, hvor bedriftens eksisterende besĂŚtning omlĂŚgges. Overskriften for denne EU-regel er: SĂŚrlige produktionsregler i tilfĂŚlde af manglende adgang til økologiske rĂĽ- og hjĂŚlpestoffer. Af reglen fremgĂĽr det, at der er tale om situationer, hvor der indsĂŚttes fjerkrĂŚ pĂĽ en økologisk enhed i forbindelse PHG DW Ă RNNHQ HWDEOHUHV IRU IÂĄUVWH gang, fornyes eller udvides. â€?Disse situationer kan ikke sidestilles med, at en konventionel bedrift herunder dens eksisterende besĂŚtning lĂŚgges om til økologi,â€? skriver Ă˜L og L&F og fortsĂŚtter: â€?OvenstĂĽende forstĂĽelse understøttes yderligere, nĂĽr man lĂŚser

Kommissionens udspil af 24. marts 2014 til de kommende Ă˜kologiregler. Af Kommissionens forslag fremgĂĽr GHW DW GH ¡G\U GHU EHĂ€QGHU VLJ Sn bedriften ved omlĂŚgningstidens begyndelse og produkter fra dem kan anses som økologiske, nĂĽr omlĂŚgningsperioden i punkt 2 er gennemført.’ I punkt 2.4.1. foreslĂĽs følgende omlĂŚgningsperioder: a) Ti uger for fjerkrĂŚ, der er indsat, inden det er tre dage gammelt, og som er bestemt til kødproduktion. b) Seks uger for fjerkrĂŚ til ĂŚgproduktion. Vi mener, at samme forhold kan og bør gøre sig gĂŚldende i dag, ud fra den gĂŚldende lovgivning.â€? Rammer alle dyreracer Brevet er skrevet I forlĂŚngelse af drøftelser pĂĽ kontaktudvalgsmøde i november i ĂĽr. PĂĽ mødet blev der fokuseret pĂĽ omlĂŚgning af besĂŚtninger med fjerkrĂŚ. Og sĂĽfremt NaturErhvervstyrelsen har ret i sin tolkning, betyder det, at det ikke er muligt at omlĂŚgge nogen avlsbesĂŚtning af nogen dyreart. â€?Hvis vi alene forholder os til fjerkrĂŚ, sĂĽ vil det i praksis formentlig vĂŚre muligt at etablere sig i toppen af avlspyramiden uden at skulle beholde eksisterende dyr, nĂĽr der er tale om de store kommercielle linjer. Ligeledes vil det vĂŚre muligt at starte en forĂŚldredyrsproduktion pĂĽ indkøbte dyr, hvis der er tale om anvendelse af store kommercielle linjer. Men nĂĽr det handler om de smĂĽ linjer og truede husdyr, sĂĽ vil der vĂŚre tale om en unødvendig og urimelig barriere, hvis de skal slĂĽ deres genetik ned og starte pĂĽ ny. De risikerer at tabe, den vĂŚrdi, de har avlet frem, da der ikke er garanti for, at en EHVWHPW JHQHWLN JHQĂ€QGHV L HWKYHUW afkom. Der kan ligeledes vĂŚre udfordringer med klĂŚkningsprocent,â€? skriver Ă˜L og L&F.

Udviklingen af økologiske avlsbesÌtninger gür i stü, med mindre NaturErhvervstyrelsen Ìndrer praksis. Foto: Lars Skaaning/Polfoto.

Lange udsigter Organisationerne frygter, konsekvensen for de andre husdyrproduktioner af NAER’s fortolkning. â€?Det vil betyde, at det har meget svĂŚre og lange udsigter, at økologien nogen sinde fĂĽ etableret sine egne avlsbesĂŚtninger, hvis de ikke kan omlĂŚgge eksisterende avlsbesĂŚtninger. Det er simpelthen for dyrt, at tabe den genetik, der er i de eksisterende avlsdyr. Det stĂĽr i øvrigt i skĂŚrende kontrast til det pres, som EU kommissionen aktuelt lĂŚgger pĂĽ økologien for at den skal til at bruge økologisk opdrĂŚttede avlsdyr. Vi vil derfor endnu engang anmode NaturErhvervstyrelsen om, at ĂŚndre sin afgørelse, for sĂĽ vidt angĂĽr styrelsens udlĂŚgning af forordningsteksten, skriver Ă˜L og L&F. Hvis NAER fortsat vurderer, at styrelsens nuvĂŚrende praksis bør fastholdes, opfordrer Ă˜L og L&F til, at emnet og den generelle tilgang til fortolkninger af EU forordningerne drøftes i Det Ă˜kologiske FødevarerĂĽd. â€?Endvidere vil det i sĂĽ fald ogsĂĽ vĂŚre et emne, der er vigtigt at fĂĽ bragt op i de aktuelle forhandlinger med revidering af økologiforordningen, idet det vil gøre det endnu svĂŚrere at leve op til Kommissionens forventninger om, at økologien bruger økologisk opdrĂŚttede avlsdyr. Helt generelt mener organisationerne i øvrigt, at nĂĽr EU’s regler har forskellige fortolkningsmuligheder, bør der tilstrĂŚbes fortolkninger, der kan udvide den økologiske produktion og mangfoldighed, med mindre fortolkningerne kompromitterer økologiens principper eller udfordrer økologiens trovĂŚrdighed, hvilket ikke er tilfĂŚldet i den konkrete sag. Vi vurderer ikke, at der er risiko for, at en praksisĂŚndring anvendes til at omgĂĽ reglerne i forhold til det produkt, der sĂŚlges til forbrugerne,â€? slutter brevet til NAER.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. december 2016 nr. 601

]Â?‘Ž‘‰‹ •‹Â?”‡” Â„Â‡Â•Â–ĂžÂ˜Â‡Â”Â‡ Bier, sommerfugle og insekter er truede arter, ‘‰ ŽƒÂ?‰– †‡ Ď?Ž‡•–‡ ƒˆ ˜‘”‡• spiselige afgrøder er ƒĎ?Š§Â?‰‹‰‡ ƒˆ Â„Â‡Â•Â–ĂžÂ˜Â?‹Â?‰Ǥ Derfor har Danmark tilsluttet sig en sammenslutning af lande, der •Â?ƒŽ Â?§Â?’‡ Â’¤ –˜§Â”• ƒˆ ‰”§Â?•‡” ˆ‘” ƒ– „‡•Â?›––‡ Â?ƒ–—”‡Â?• Â?ƒ–—”Ž‹‰‡ „‡støvere Det var et af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens budskaber under ministersegmentet forud for det 13. partsmøde under FN’s Biodiversitetskonvention i Mexico, der foregik Cancun i Mexico i begyndelsen af december. Her var 196 lande samlet for at gøre status pĂĽ, hvordan det gĂĽr med mĂĽlet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i hele verden inden 2020. - Vores produktion af fødevarer er afhĂŚngig af bestøvning fra bier, sommerfugle og andre insekter. I Danmark har vi allerede fokus pĂĽ bestøvernes betydning for fødevareproduktionen, og i Naturpakken er der VDW Ă HUH SURMHNWHU L JDQJ OLJHVRP YL

Alene honningbiers bestøvning i Danmark har en vÌrdi pü 1 mia. kroner ürligt for fødevareproduktionen

produktionen. 75 pct. af spiselige afgrøder er afhÌngige af bestøvere. 0HQ à HUH HQG SFW DI EHVW¥YHUDUterne er truede.

har udviklet en strategi for biavl. Alle disse erfaringer vil vi byde ind med i det nye samarbejde, udtaler miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse. Initiativet skal netop bestü af erfaringsudveksling for at fü inspiration til, hvordan man kan beskytte bestøvere og deres levesteder blandt andet gennem bÌredygtigt landbrug og ved at reducere truslen fra sygdomme og invasive arter. Bestøvere har stor økonomisk betydning i verdens fødevareproduktion RJ NDQ RSJ¥UHV L à HUH KXQGUHGH PLOliarder dollars. Alene honningbiers bestøvning i Danmark har en vÌrdi pü 1 mia. kroner ürligt for fødevare-

Mere økologi er vejen I forhold til at standse tilbagegangen i biodiversitet er der sket en lille fremgang, men ikke nok til at mĂĽlene kan nĂĽs i 2020 som ønsket. Temaet er derfor sektorintegration - det vil sige at fĂĽ biodiversitet mere effektivt ind i politikomrĂĽder som bl.a. landEUXJ VNRYEUXJ RJ Ă€VNHUL - Vejen til mĂĽlet er, at business og biodiversitet begynder at gĂĽ hĂĽnd i hĂĽnd i hele verden. Ligesom vi har set i Danmark med økologisk landbrug. Andre erhverv vil gĂĽ med og kĂŚmpe for biodiversiteten, hvis de fĂĽr de rette vilkĂĽr. Ambitionen pĂĽ COP13 var, at vi fĂĽr skabt de rette rammer for en øget inddragelse af den private sektor, nĂĽr vi skal sikre en bedre biodiversitet, siger Esben Lunde Larsen.

Indkaldelse til generalforsamling Ă˜kologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes ĂĽrsmøder den 10.-11. marts 2017 i pĂĽ Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Dagsorden ifølge vedtĂŚgterne. Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 ’indkomne forslag’, skal vĂŚre modtaget skriftligt pĂĽ tah@okologi.dk senest den 27. januar 2017. Programmet for dagene udsendes til medlemmerne med Ă˜kologi & Erhverv, der udkommer i uge 4. SĂŚt allerede nu kryds i kalenderen – vi glĂŚder os til at se dig.

EU-krav skader økologien EFTERFGRĂ˜DER: PĂĽ den ene side mener landbrugspolitisk chef, Sybille Kyed, fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, at krav om efterafgrøder er fuldstĂŚndig berettigede og ikke andet end god landmandspraksis. PĂĽ den DQGHQ VLGH Ă€QGHU KXQ DW GH QXY UHQGH XGIRUPQLQJ DI NUDYHQH KDU HQ meget uheldig betydning for økologien og gør det svĂŚrt at drive økologisk planteavl sĂŚrligt i de husdyrtynde omrĂĽder. 'HW VN\OGHV WR WLQJ 'HOV DW 1 Ă€NVHUHQGH DIJUÂĄGHU LNNH HU JRGNHQGW VRP efterafgrøde uanset, at Aarhus Universitet og Seges har dokumenteret, at de er fuldt sĂĽ gode som rajgrĂŚs. Dels at forfrugtsvĂŚrdien modregnes i den tilladte N-kvote uanset, at der er tale om en bedrift, som i forvejen har indgĂĽet aftale om en reduceret N-kvote. Ă˜kologer mĂĽ kun gødske med 100 kg udnyttet N/ha og nogle har indgĂĽet aftale om at holde sig nede pĂĽ 60 kg udnyttet N/ha. NĂĽr forfrugtsvĂŚrdien indregnes, er der ikke meget tilbage at gødske med, sĂŚrligt ikke pĂĽ bedrifter, der har indgĂĽet aftale om en N-loft pĂĽ 60 kg udnyttet N/ha. 'H 1 Ă€NVHUHQGH DIJUÂĄGHU HU DIJÂĄUHQGH Sn HMHQGRPPH PHG ODYHUH 1 loft og forbud mod kunstgødning. Uden dem, fĂĽr vi dĂĽrlige hovedafgrøder, der er dĂĽrlige til at konkurrere med ukrudtet. Det giver mere jordbehandling og risiko for N-tab. Og de dĂĽrlige udbytter vil ramme økologiens NOLPDSURĂ€O VLJHU 6\ELOOH .\HG Bekymring er hĂĽndteret 'HQ NULWLN GHU UHWWHV PRG DW DQYHQGH 1 Ă€NVHUHQGH DIJUÂĄGHU VRP HIWHUDIgrøde, baserer sig pĂĽ, at der opbygges N i jordpuljen, og den kan tabes til omgivelserne, hvis jordbehandlingen foretages pĂĽ det forkerte tidspunkt. I og med, at N er en begrĂŚnset ressource pĂĽ de økologiske gĂĽrde, burde det ikke vĂŚre den store risiko pĂĽ økologiske landbrug. Men Ă˜L foreslĂĽr alligevel, at der indføres forbud mod ompløjning af fodergrĂŚs forud for etablering af vintersĂŚd, og at der altid skal vĂŚre en efterafgrøde efter NOÂĄYHUJU V ² L KYHUW WLOI OGH Sn GH EHGULIWHU KYRU GHU LQGJnU 1 Ă€NVHUHQGH afgrøder i efterafgrøderne. 'HUPHG HU EHN\PULQJHU YHG DW WLOODGH 1 Ă€NVHUHQGH DIJUÂĄGHU VRP efterafgrøde hĂĽndteret, siger Sybille Kyed. Ă˜L foreslĂĽr derfor, at bedrifter, der har forpligtet sig pĂĽ et nedsat N-loft Sn NJ XGQ\WWHW 1 KD HOOHU PLQGUH NDQ DQYHQGH 1 Ă€NVHUHQGH DIJUÂĄGHU som efterafgrøde. Det medfører endvidere et krav om: Éť at der altid skal vĂŚre en efterafgrøde efter kløvergrĂŚs. Det er dog tilladt at etablere en mellemafgrøde uden bĂŚlgplanter i forbindelse med dyrkning af vintersĂŚd. SĂĽning af en mellemafgrøde i vĂĽrsĂŚden, der vokser sig til en vintersĂŚd opfylder dette krav. Éť forbud mod ompløjning af fodergrĂŚs forud for etablering af vintersĂŚd med ĂŠn undtagelse, det er tilladt at ompløje fodergrĂŚs forud for etablering af vinterraps, som etableres i august Éť krav om en beregnet C binding i sĂŚdskiftet pĂĽ 100 kg C/ha/ĂĽr. - Jeg hĂĽber, Folketinget vil tage fat i denne problemstilling. Det er meget afgørende for de økologiske planteavlere, og det er meget svĂŚrt at forklare og forsvare over for dem, at der ikke tages hensyn til, at de allerede har reduceret deres gødskning. I tilfĂŚldet, hvor de har forpligtet sig pĂĽ max 60 kg udnyttet N/ha, rammes de af tredobbelt regulering: Reduceret N-loft, efterafgrødekrav, modregning af forfrugtsvĂŚrdi - udover at de jo heller ikke mĂĽ anvende kunstgødning, siger Sybille Kyed. ib@okologi.dk

Vil du med i fonden? FOND: Danmark fĂĽr nu en jordbrugsfond, der gør det muligt for alle danskere at tage ansvar for landbrugets fremtid og udbredelse af økologien. Det er Ă˜kologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, der efter lĂŚngere tids forberedelse er klar til at søsĂŚtte Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond. Til at begynde med vil fonden opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til f. eks. unge landmĂŚnd, der vil drive dem videre som økologiske bedrifter. I dag har unge landmĂŚnd ikke penge til at overtage de store, gĂŚldstyngede bedrifter og dermed sikre generationsskiftet efter landmĂŚnd, der er pĂĽ vej ud af erhvervet. Med de priser pĂĽ landbrugsbedrifter og de lĂĽnevilkĂĽr, der gĂŚlder i dag, kan ingen starte for sig selv. Planen er dermed bĂĽde at sikre økologiske bedrifter, som mĂĽtte vĂŚre trĂŚngt, og at omlĂŚgge konventionelle landbrug til økologisk drift. Pengene til fonden skal sikres via aktier, som interesserede borgere kan købe og dermed blive medejere af de landbrug, fonden køber. PĂĽ hjemmesidedn: www.okologi.dk kan interesserede tilkendegive, hvis de ønsker at investere i fonden, eller hvis man er landmand og gerne vil vĂŚre med. ib@okologi.dk

9. december 2016 nr. 601

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Stor interesse for nyt øko-mĂŚrke kalder pĂĽ svar Det er vĂŚltet ind med spørgsmĂĽl, siden Ă˜kologi & Erhverv for en mĂĽned siden offentliggjorde Ă˜kologisk Landsforenings bestyrelses beslutning om at udvikle et nyt, dansk økologisk mĂŚrke, hvor blandt andet klima, natur og socialt ansvar indarbejdes i et frivilligt økologisk regelsĂŚt. Vi har derfor bedt Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening, om at besvare de hyppigste spørgsmĂĽl

Hvorfor har Ă˜kologisk Landsforenings bestyrelse spillet ud med forslag om et nyt mĂŚrke? Bestyrelsen har isĂŚr tre mĂĽl: udvikling af økologi, stĂŚrk forbrugertillid og markedsposition, og at økologer InU VWÂĄUUH LQGĂ \GHOVH Sn XGYLNOLQJ DI økologi og egen produktion. Vores medlemmer vil videre med økologi, blandt andet i forhold til klimaet, social ansvarlighed og dyrevelfĂŚrd. Vi ønsker ogsĂĽ at imødekomme ny konkurrence og nye forbrugerkrav - for eksempel om klimaindsats og dansk oprindelse offensivt. Dette er nødvendigt, hvis vi skal sikre økologernes stĂŚrke position pĂĽ markedet fremadrettet. Et nyt mĂŚrke tĂŚnkes som en platform for øget dynamik i økologi fremadrettet, og skal drives frem af engagerede producenter, som tager ansvar for udvikling. I dag sker regeludvikling for langt fra økologernes hverdag. Derfor lĂŚgger bestyrelsen op til en bred involvering af alle økologer i selve udviklingen af mĂŚrket, med mange lokale møder, producentundersøgelser og megen dialog. StĂĽr økologi og Ă˜-mĂŚrket ikke meget stĂŚrkt pĂĽ markedet i dag? Jo, tilliden til økologi og Ă˜-mĂŚrket er meget høj, og vi gĂĽr frem salgsmĂŚssigt i detailhandelen, kantiner og lokalt salg. Men samtidig skal vi vĂŚre opmĂŚrksomme pĂĽ, at økologi i dag udfordres af kritik pĂĽ bl.a. klimaomrĂĽdet, ligesom Ă˜-mĂŚrket udfordres af en stribe af konkurrerende koncepter og hele tre dyrevelfĂŚrdsmĂŚrker, hvor ĂŠn tilføjer et par ekstra krav og markedsføres som bedre end økologi, og to af mĂŚrkerne stempler ’dyrevelfĂŚrd’ pĂĽ produkter, hvor smĂĽ forbedringer ikke pĂĽ nogen mĂĽde garanterer et godt dyreliv. De mange nye koncepter konkurrerer om forbrugernes og detailhan-

Er det ikke dumt med A og B økologi? ‘NRORJL XGYLNOHU VLJ DOOHUHGH L Ă HUH tempi i Danmark, og det er kun et spørgsmĂĽl om tid, før der kommer Ă HUH Q\H NRQFHSWHU GHU K YHU VLJ over Ă˜-mĂŚrket. Det vil skabe et mere forvirret billede for forbrugerne end et samlet øko plus-mĂŚrke. Det nye mĂŚrke er frivilligt. Derfor vil anvendelse af det nye mĂŚrke, og overholdelse af de supplerende krav under mĂŚrket, kunne fravĂŚlges af eksportorienterede virksomheder, hvis de vurderer, at de nye krav har for stor en negative konsekvens for deres konkurrencedygtighed ift. udenlandske producenter.

Tydeliggørelse af dansk oprindelse er et markant krav fra forbrugerne. Brug af fødevarer sü tÌt pü produktionssted som muligt er ogsü en del af det økologiske vÌrdigrundlag, svarer Paul Hombeck.

at klimaperformance styrkes via klimahandlingsplaner og konkrete KDQGOLQJHU VRP ÂĄJHU NXOVWRIĂ€NVHULQJ eller reducerer klimagasudledning. Socialt ansvar vil evt. kunne demonstreres via uddannelse af medarbejdere, praktikpladser, etablering Hvad med vores brancheaftaler, af arbejdspladser for mennesker kan de ikke bruges? Hvorfor ikke udvikle Ă˜-mĂŚrket, med handicap eller engagement Jo. Udspillet lĂŚgger op til at dialonĂĽr det nu er sĂĽ kendt og folk i udvikling af økologisk jordbrug i gen i branchekredse om dyrevelstoler pĂĽ det? fĂŚrd, inddrages i regelgrundlaget for udviklingslande. Bare vi kunne, men der er en Udover dansk oprindelse det nye mĂŚrke. drĂŚbende trĂŚghed i udvikling af overvejes for eksempel forbud økologi i EU. Nu har vi nĂĽet grĂŚnsen PRG DĂ LYQLQJ DI for, hvilken nyfødte tyrekalve, udvikling EU vil ingen brug af tillade under e-numre og ingen Ă˜-mĂŚrket. Der Tillid til økologi bygger mindst konventionel er ikke udsigt lige sĂĽ meget pĂĽ tillid til økogylle i afgrøder til til, at Ă˜-mĂŚrket loger som til statens kontrol konsum. Men alt kan bĂŚre en viog Ă˜-mĂŚrket. Tillid til økologi styrkes hver er til drøftelse og dere udvikling gang, økologer viser høje ambitioner for debat. af økologi. delens opmĂŚrksomhed. Det gør forbrugernes interesse for danske og lokale varer ogsĂĽ. Et nyt mĂŚrke skal kunne sikre bĂĽde dansk oprindelse - eventuelt lokal produktion - og høj ambition for økologi.

deringer, og eventuelt gennemføres som gruppekontrol via staldskolemodellen, hvor fokus er pü samarbejde og vidensdeling, der giver udvikling pü bedriften.

“

økologi og handler konkret pü vegne af na-

Devaluerer vi Er det ikke turen, dyrene og vores klima og sundhed. ikke Ă˜-mĂŚrket bare et nyt ved at lancere et tykt lag af nyt mĂŚrke? detaljerede Det er en komregler for munikationsudfordring, som vi Har Ă˜kologisk Landsforenings økologer? har respekt for. Men de foreløbige bestyrelse ikke bare allerede Nej, tvĂŚrtimod. Tanken er, at der erfaringer viser, at vi kan tale varmt bestemt det hele? kommer fĂĽ, men vigtige, faste krav, om alt det, Ă˜-mĂŚrket garanterer, og Bestemt ikke! Foreningen har lavet som er meningsfulde for bĂĽde landsamtidig sige, at de økologiske landet udspil og er enig om at tage den mĂŚnd og forbrugere. mĂŚnd og virksomheder vil videre. tid, der skal til, for at sikre den Dertil lĂŚgger bestyrelsen op til brede involvering i udvikling af initia- Det er faktisk en meget positiv fordialog om, hvorvidt mĂŚrket eventutĂŚlling om, at økologer tager ansvar elt kan bygge pĂĽ bĂŚredygtighedsvur- tivet. Alt stĂĽr ĂĽbent. for den videre udvikling af økologi. Interessen er meget stor. Der deringer (Rise) eller klimahandlingsTillid til økologi bygger mindst kommer ti lokale møder rundt i planer, hvor landmĂŚnd har friheden lige sĂĽ meget pĂĽ tillid til økologer landet i løbet af januar og februar, WLO DW Y OJH PHOOHP Ă HUH HIIHNWIXOGH som til statens kontrol og Ă˜-mĂŚrket. en producentundersøgelse, møder handlinger for at nĂĽ i mĂĽl med for Tillid til økologi styrkes hver gang, med en rĂŚkke organisationer, og et eksempel klimaindsatsen. økologer viser høje ambitioner for on-line forum for dialog. MĂĽske kan selve kontrollen i økologi og handler konkret pĂĽ vegne en ny mĂŚrkning ogsĂĽ blive vĂŚraf naturen, dyrene og vores klima og Hvad tĂŚnkes der helt konkrete i diskabende. Der lĂŚgges op til sundhed. Og det er det, vi gør med forhold til f.eks. klima og bĂŚrenytĂŚnkning om, hvordan kontrollen det nye mĂŚrke. eventuelt ville kunne bygge pĂĽ lokalt dygtighed under det nye mĂŚrke? Blandt forslagene er for eksempel, samarbejde om bĂŚredygtighedsvur-

Hvem bestemmer fremadrettet? Bestyrelsen lĂŚgger op til etablering af en selvstĂŚndig bestyrelse, der styrer ordningen. Der vil vĂŚre reprĂŚsentation af økologiske landmĂŚnd og virksomheder valgt af deres egne, samt forbrugerreprĂŚsentanter og andre. Er der ikke tale om ren protektionisme eller nationalisme, nĂĽr der er krav om dansk oprindelse? Nej. Tydeliggørelse af dansk oprindelse er et markant krav fra forbrugerne. Brug af fødevarer sĂĽ tĂŚt pĂĽ produktionssted som muligt er ogsĂĽ en del af det økologiske vĂŚrdigrundlag. Protektionisme er der slet ikke tale om. I Danmark har vi skabt det mest ĂĽbne marked for økologiske fødevarer i verden. Vores statslige mĂŚrke stiller ikke ekstra krav udover EU-niveau, i modsĂŚtning til de private mĂŚrker i alle andre lande. Naturligvis ønsker vi at positionere vores danske landmĂŚnd bedst muligt i markedet, men foreningens politiske indsats og vores markedsindsatser i detailhandelen, food service og eksport skaber gode resultater for alle danske virksomheder ogsĂĽ dem, der producerer fødevarer med udenlandske rĂĽvarer. SĂĽdan vil det fortsat vĂŚre. Hvorfor skal man vĂŚre medlem af Ă˜kologisk Landsforening for at bruge mĂŚrket? Medlemskab i Ă˜kologisk Landsforening er udtryk for engagement i det fĂŚlles arbejde for økologi, blandt andet fĂŚlles arbejde i markedet, som ingen andre laver. Det er ogsĂĽ derfor, at nĂŚsten 200 virksomheder er medlemmer. Det er tanken, at mindst 50 pct. af de landmĂŚnd, der er leverandører til virksomheder, ogsĂĽ er medlem af foreningen, hvis virksomheder vil bruge mĂŚrket. Det er ogsĂĽ meget overkommeligt og tvinger ikke alle landmĂŚnd til at blive medlemmer. Ž‡”‡ —††›„Â?‹Â?‰‡” Ď?‹Â?†‡• Â’¤ www.okologi.dk/danskokologi

8

ØKOLOGI & ERHVERV

9. december 2016 nr. 601

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF PLANTECHEF CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

BÆLGPLANTER KRÆVER FOKUS PÅ SÆDSKIFTE Hestebønner har været populære de seneste år, og arealet er vokset til over 3.000 ha, fordi der er et stort behov for dansk-produceret protein. Hestebønner har samtidig præsteret et højt og stabilt udbytte. I 2016 har udbytterne dog været skuffende, især på lettere jordtyper. For de andre bælgsædsarter, ærter og lupin, er arealet de senere år blevet mindre, men vi skal ikke glemme dem af den grund. Sædskifte For at undgå at opformere sædskiftesygdomme og få faldende udbytter er det nødvendigt nøje at planlægge sædskiftet ved mangeårig dyrkning af bælgsæd. Det For at skal være et tilstrækkeligt undgå antal år mellem dyrkning af bælgsæd. Erfaringer at opformere sædfra udlandet i områder skiftesygdomme og få med intensiv bælgsædsfaldende udbytter er dyrkning tyder på, at der det nødvendigt nøje at skal være 5-7 år imellem, planlægge sædskiftet man dyrker bælgsæd på samme areal. Det gælder ved mangeårig dyrkikke bare inden for den ning af bælgsæd. enkelte art men også imellem arter. Ærter og hestebønner rammes stort set af de VDPPH URGLQÀFHUHQGH VYDPSH /XSLQ KDU EHGUH UHVLVWHQV mod nogle men ikke alle. Bliver en mark ’bælgsædstræt’, går der mange år, inden den igen er klar til bælgsæd.

“

Hestebønner bedst på lerjord Vækstbetingelserne i 2016 har bekræftet, at hestebønner egner sig bedst til dyrkning på lerjord. Og at det er meget vigtigt, at der på sandjord er mulighed for vanding. På sandjord er effektiv ukrudtsbekæmpelse tillige af stor betydning, gerne med radrensning. Lupin sammen med korn på sandjord Lupin er den mest tørkeresistente og derfor et godt valg til uvandet sandjord. Lupin er den af bælgsædsafgrøderne, der har det højeste proteinindhold og dermed også en høj foderværdi. I praksis er der gode erfaringer med at dyrke lupin i blanding med korn, særligt vårhvede. Forsøg viser, at blandinger af korn og lupin både giver højere udbytte og mindre ukrudt. Markært Markært er et godt valg på lettere jordtyper uden vanding, som ikke er egnede til hestebønner. Blandinger med vårbyg giver en ret stabil afgrøde på mellemjorder eller vandede sandjorder.

Til venstre ses efterårssået vinterrug efter stubharvning. Til højre er det forårssået vinterrug i vårtriticale. Foto: Anders Lund

Pløjefri vinterrug på to måder Anders Lund eksperimenterer med at etablere vintersæd uden pløjning. Indtil videre har han testet to forskellige metoder, der har hver deres fordele og ulemper PLØJEFRI DYRKNING AF KAREN MUNK NIELSEN Økologer bliver ofte skudt i skoen, at de kører og roder alt for meget i jorden for at holde ukrudtet i ave. Pløjefri dyrkning er en udfordring, når man ikke bruger kemi. Ikke desto mindre er lysten til mindre jordbehandling til stede hos mange. Anders Lund, Brædstrup, er en af de landmænd, der på egen hånd er gået i gang med at eksperimentere med pløjefri etablering af korn i sit rækkedyrkede sædskifte. Indtil videre har han udviklet og testet to metoder til at etablere vinterrug uden pløjning; en efterårssået og en forårssået. Den rustikke Efterårsmodellen består af stubharvning, som trækker evt. kvikudløbere op. I dette noget rustikke såbed, som han kalder det, sår han vinterrug. - Det ligner ikke noget, man normalt ville kalde godt såbed, men på denne måde laver jeg topmuld og undgår at begrave ormene, siger Anders Lund. Han oplever generelt en god fremspi-

ring, men på grund af det ujævne såbed bruger han lidt ekstra såsæd end ved en normal etablering efter pløjning. - Det duer kun fordi det er efterår, og der er fugt i jorden, og det forudsætter en såmaskine, der kan skære en god sårille. Sådan en kigger jeg efter i øjeblikket, tilføjer han. Den udfordrende Forårsmodellen ligger noget længere fra normal praksis. Fordi Anders Lund praktiserer rækkedyrkning, har han mulighed for at så vinterrugen som udlæg i vårsæd efter sidste radrensning. Dæksæden har været triticale eller hestebønne. - Det er en spændende metode, men der er udfordringer. Min succesrate er kun ca. 50 procent, og det er selvfølgelig ikke godt nok, konstaterer den iderige planteavler, som i november var vært for en demonstration af rækkedyrkning og efterafgrøder for Økologisk Landsforening. - Når det lykkes, får vi meget kraftige rugplanter, der kommer tidligere i vækst næste forår. Rodnettet er simpelthen bedre udviklet. Til gengæld bliver ukrudtet også temmelig kraftigt med stort rod-

net, og det gør det svært at radrense og så efterafgrøde næste forår, forklarer Anders Lund. Han overvejer derfor om modellen i fremtiden hedder vårsæd med udlæg af kløvergræs, der harves omkring 1. oktober inden etablering af rug. Eksperimentet fortsætter Anders Lund påbegyndte eksperimenterne i det små for tre år siden og har gradvist udvidet det pløjefri areal til nu 20 ha. Vurderet her i november er han tilfreds med fremspiringen i den efterårssåede rug, mens han endnu ikke har besluttet, om den forårssåede skal overleve eller ende sine dage som efterafgrøde. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Artiklen er led i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

MARK & STALD

9. december 2016 nr. 601

Friland møder svineleverandørerne Forud for Frilands Ă…rsmøde blev der holdt temamøde for slagteriets svineleverandører med relevante faglige emner pĂĽ programmet

AF ANNA-CHRISTA BJERG

Emnerne spÌndte blandt andet over salmonellaovervügning og -bekÌmpelse, konceptudvikling for frilandsgris og økologisk gris, udstyr til fravÌnning pü friland og miljølovgivning.

Nye dyrevelfĂŚrdsmĂŚrker Henrik Biilmann kommenterede to nye velfĂŚrdsmĂŚrker, det statslige dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke og dyrevelfĂŚrdsmĂŚrket fra Coop. Mod Coops mĂŚrke indvendte han, at det er svĂŚrt at fĂĽ at vide, hvad der nøjagtig skal til for at opnĂĽ det. - Begge Frilands koncepter kan vĂŚre med pĂĽ det højeste niveau i regeringens nye dyrevelfĂŚrdmĂŚrke, og Friland spiller med begge steder, og hvor de kan vĂŚre med i det hele taget, sagde han. Han fortalte ligeledes, at brancheaftalen for økologi ligger over EUniveau, og at det er meningen, at det nye økologi mĂŚrke, som Ă˜kologisk Landsforening foreslĂĽr, skal ligge over brancheaftalen, og at det dermed mĂĽ forventes at vĂŚre et ret lille nichemĂŚrke. - Det er ikke min kop te, Ă˜kologisk Landsforening er en interesseorganisation og et nyt mĂŚrke kan komme til at udvande det røde Ă˜-mĂŚrke.

9

Prisforskel mindskes MÆLK: Arlas rĂĽvarepris for mĂŚlk er steget med 14,3 øre pr. kg fra november til december. Til gengĂŚld er økotillĂŚgget faldet med 7,5 øre pr. kg, hvormed spĂŚndet mellem økologisk og konventionelt mĂŚlk er faldet fra 112,7 øre pr. kg i november til 105,3 øre pr. kg i december. KILDE: ARLA

Afskallet havre er godt

SVINEPRODUKTION

Konceptudvikling Henrik Biilmann, Friland, fortalte om slagteriets arbejde med at udvikle konceptet for Frilandsgris. - Vi vil forsvare det brand, vi har i dag, og kommunikere, hvordan produktionen foregür. Desuden arbejder vi pü at skabe større vÌrdi i produkterne, og vi er selvfølgelig übne for udvikling ogsü fremover, sagde han.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Henrik Bilmann lagde pĂĽ mødet ikke skjul pĂĽ, at et nyt økologisk mĂŚrke, som Ă˜kologisk Landsforening ønsker at debatere hen over vinteren ikke er hans kop te. Foto: Anna -Christa Bjerg,. Det er min store bekymring, selv om jeg anerkender motivationen for at foreslĂĽ et nyt mĂŚrke og utĂĽlmodigheden over trĂŚgheden i EU. Der er en enorm styrke i det røde Ă˜-mĂŚrke, og med to konkurrerende Ă˜-mĂŚrker vil man risikere at udvande denne styrke. Desuden er det dyrt, at markedsføre danske økologimĂŚrker i udlandet og med endnu mĂŚrke, vil det blive ekstra dyrt, sluttede han. Udstyr til fravĂŚnning Rikke Thomsen fra Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland fortalte om arbejdet med at udvikle udstyr til fravĂŚnning af grise pĂĽ friland. - Vi har arbejdet pĂĽ, at konstruere en hytte tilpasset det danske klima med bedre termoregulering end i de nuvĂŚrende hytter, en foderstation, der maksimerer foderoptagelsen og minimere foderspildet samt en trĂŚningsfold, som grisene kommer ud i indledningsvis, nĂĽr de fravĂŚnnes, og som ogsĂĽ kan bruges til indfangning af grisene, sagde hun. Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland har konstrueret en hytte med plads til 50 grise med et lejeareal pĂĽ

Salmonella Et oplÌg af dyrlÌge Jan Dahl, Landbrug og Fødevarer gav en grundig beskrivelse af arbejdet med salmonella, og rüd om, hvordan salmonella kan hündteres. Han anbefalede, at svineproducenterne gør brug af deres ejerservice hos Danish Crown og tjekker deres salmonella overvügning regelmÌssigt, for at kunne sÌtte hurtigt ind, hvis der er en negativ udvikling i salmonellaniveauet. Gode tiltag mod salmonella: ɝ Syre i foderet ɝ Mere byg i foderet ɝ Lavere proteinniveau (svÌrt uden kunstige aminosyrer) ɝ Grovere formaling af foder ɝ (QVLODJH VRP JURYIRGHU à HUH RUJDQLVNH V\UHU L HQVLODJH HQG ZUDS

Éť God hygiejne

17 kvm. Hytten er ikke fĂŚrdigudviklet, bl.a. er den afprøvede model for varm om sommeren, viser registreringerne. - I den fremtidige hytte skal der Y UH Ă HUH YHQWLODWLRQVPXOLJKHGHU den luge vi har lavet i gavlen er ikke nok, konkluderede Rikke Thomsen. Hun ser frem til at følge, hvordan det ser ud i hytten om vinteren. Afprøvningen er sket med tre hold Ă 100 grise. Der er sket tre registreringer pr. hold, og der er blandt andet registreret sundhed, rodeadfĂŚrd, grĂŚsdĂŚkke, gødningsafsĂŚtning, klima i hytten og brug af foderly. Rikke Thomsen fortĂŚller, at Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland ikke arbejder med miljøeffekten af slagtesvinene i dette projekt, men at de arbejder med det i et andet projekt. Foderstationen med 18 ĂŚdepladVHU IRUGHOW Sn WR VLGHU IXQJHUHGH Ă€QW og trĂŚningsfolden pĂĽ 250-300 kvm. HU HQ Q\ RSĂ€QGHOVH GHU RJVn WHJQHU rigtig godt, i forhold til at fĂĽ lavet et udendørs system, der fungerer godt, sluttede Rikke Thomsen. Miljølovgivning pĂĽ friland Simme Eriksen fra Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland gjorde rede for den komplicerede lovgivning, der gĂŚlder for grise pĂĽ friland. Han pointerede, at der i princippet er fĂŚlles lovgivning i Danmark, men at der i praksis er kĂŚmpe forskel pĂĽ, hvordan den udmøntes i de forskellige kommuner, og det er derfor vigtigt at tage kommunen i ed ved planlĂŚgning af udendørs svinehold. Ă˜ko- og frilandstalde er i dag fritaget for BAT-krav til ammoniakfordampning, fordi der mangler vĂŚrdier for frilandsgrise, og der er fĂĽ besĂŚtninger. Han forventer, at der i fremtiden kommer BAT eller BAT-lignende krav, der regulerer ud fra antal kva-

dratmeter stald, og at sohold og slagtesvin fritages for ammoniakregulering, fordi ingen kender fordampningen fra grise, der gĂĽr pĂĽ grĂŚs. Da grise pĂĽ friland reguleres af seks forskellige bekendtgørelser og Landbrugets byggeblad samt Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion er det umĂĽdelig svĂŚrt at skaffe sig et sikkert overblik over, hvilke regler der gĂŚlder i den enkelte situation. Derfor har Simme Eriksen ogsĂĽ store forventninger til en ny lov, der forventes at komme til at gĂŚlde fra 2017, som formodentlig vil betyde Ă HUH JHQHUHOOH UHJOHU RJ I UUH ORNDOH skøn. I Danmark skal der vĂŚre grĂŚs pĂĽ grisemarkerne, det er et krav, der kan vĂŚre svĂŚrt at opfylde om efterĂĽret, og man skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, at hvis jorden bliver sort, skal griVHQH Ă \WWHV (Q WRPPHOĂ€QJHUUHJHO IRU DUHDOkravet til slagtesvin fra 30 til 115 kg er 200 kvm. mark, som dĂŚkker over HQ U NNH VSHFLĂ€NNH NUDY WLO EHO Jningen af dyr, som hver for sig skal opfyldes. Der er et sĂŚt regler for stalde og et andet sĂŚt regler for hytter i den danske miljølovgivning. Det betyder, at en udmøntning af, hvilke regler der gĂŚlder for mobile stalde, stadig afventes. Blandt andet. er der usikkerhed om, hvilket rĂŚkvĂŚrk der krĂŚves til mobile stalde, og det krĂŚver indtil videre en dispensation fra Fødevarestyrelsen, hvis slagtesvin holGHV L Ă \WEDUH V\VWHPHU XGHQ HW HNVtra omfangshegn. Simme Eriksen sluttede med en rĂŚkke dilemmaer, der skal opklares: Hvor meget foder NDQ VODJWHVYLQHQH Ă€QGH L PDUNHQ" Vil andre racer eller krydsninger vĂŚre bedre valg til udendørs produkWLRQ" RJ +YRU UREXVWH HU V\VWHPHUQH L IRUKROG WLO nUVWLGHUQH"

FODER: Der kan vĂŚre god økonomi i at bruge afskallet havre til økologiske svin, viser beregninger fra Seges Ă˜kologi. PĂĽ grund af det lave energiindhold anvendes havre i dag kun i begrĂŚnsede mĂŚngder i foder til smĂĽgrise og i begrĂŚnset omfang til søer og slagtesvin. Det lavere indhold af havreskaller i afskallet havre gør, at fordøjeligheden er højere end i almindelig havre. Erfaringer viser at havre som foder til smĂĽgrise kan stabilisere mave-tarm-kanalen og dermed reducere problemer med diarrĂŠ.

Ă˜kologiske juletrĂŚer JULETRÆER: Interessen for økologiske juletrĂŚer er voksende, isĂŚr i de større byer. Alligevel er kun mellem en og to procent af de danske juletrĂŚer er økologisk dyrket, skriver Berlingske. Direktør hos brancheforeningen Danske JuletrĂŚer, Claus Jerram Christensen, undrer sig over, at sĂĽ fĂĽ kaster sig over økologisk produktion, men mener at det skyldes de strenge, danske regler, hvor det økologiske liv skal starte allerede pĂĽ frøstadiet.

Indhusning pĂĽvirker ikke økologistatus FUGLEINFLUENZA: Ă˜kologiske fjerkrĂŚproducenter er ogsĂĽ omfattet af Fødevarestyrelsens krav om, at fjerkrĂŚ og andre fugle i fangeskab skal holdes indelukket eller under hegn og med fast tag. Ænder, gĂŚs og fjervildt, er dog undtaget, da de ikke kan holdes indendørs. At dyrene holdes inde i en begrĂŚnset periode, fĂĽr imidlertid ikke konsekvenser for den økologiske status. Fødevarestyrelsen kommer med en ny udmelding, sĂĽ snart de økologiske fjerkrĂŚ igen kan lukkes ud.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-90,9) uge 49: 10,60 kr. Friland A/S giver i uge 49 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 15,90 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 29,50 kr. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) Ă˜ko-tillĂŚg 12,80 kr./ kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 47: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.065,86 kr. (-0,10). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,72 kr. 25-30 kg: 16,70 kr. 30-40 kg: 15,92 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 49: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,50 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,25 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg. TillÌggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

9. december 2016 nr. 601

BĂŚredygtighed motiverer økologer Tre økologiske producenter: Hestbjerg Ă˜kologi, Falslevgaard Mølle og SkĂŚrtoft Mølle delte i november ud af deres erfaringer med bĂŚredygtighedsvĂŚrktøjet RISE pĂĽ et inspirationsseminar BÆREDYGTIGHED AF MAJA ELINE PETERSEN - Det her med bĂŚredygtighed er en lidt diffus ting. Vi har derfor ønsket at gøre begrebet mere konkret, fortĂŚller Gustaf Bock om Seges Ă˜kologis arbejde de seneste ĂĽr med at implementere bĂŚredygtighedsredskabet RISE pĂĽ økologiske bedrifter. RISE er et redskab der bruges til at mĂĽle, hvor bĂŚredygtigt et landbrug er. Dette gøres ved at landmanden skal besvare en rĂŚkke spørgsmĂĽl inden for ti forskellige omrĂĽder sĂĽsom biodiversitet, livskvalitet og økonomi. Hvert svar fĂĽr en karakter, og til sidst beregnes gennemsnittet af karaktererne inden for de enkelte omrĂĽder, hvilket giver et billede pĂĽ bedriftens bĂŚredygtighed. BĂŚredygtighedsanalyseredskabet forsøger derved at kigge pĂĽ bedriften hele vejen rundt, ved bĂĽde at inddrage sociale, økonomiske og miljømĂŚssige forhold RJ Ă€QGH KYRU EHGULIWHQ NDQ JÂĄUH GHW bedre. - NĂĽr vi arbejder med en model som denne, fĂĽr vi et konkret resultat, vi kan bruge til at dokumentere bĂŚredygtigheden pĂĽ bedriften. Vi har skabt en begrebsverden, vi kan gĂĽ ud fra, og derved give et mere ensartet bud pĂĽ bĂŚredygtighed, forklarer Gustaf Bock. En rigtig vigtig del i RISE-modellen er, at det er en udviklingsmodel og ikke en kontrolmodel, da den enkelte landmand selv vĂŚlger, hvilke effektive handlinger han vil bruge for at leve op til bĂŚredygtighedsmĂĽlene. - RISE vĂŚrktøjet er udviklet med udgangspunkt i det man kalder forbedringskultur, hvilket vil sige at man sĂŚtter sig nye mĂĽl pĂĽ de punkter hvor man skal forbedre sig. Der er GHUPHG LNNH GHĂ€QHUHW HW ULJWLJW E redygtighedsniveau som man skal nĂĽ, hvilket gør at man hele tiden kan blive bedre, siger Gustaf Bock. Motivation for producenten Hanne Risgaard driver sammen med sin mand og datter SkĂŚrtoft Mølle, der producerer en bred vifte af økologiske kornprodukter. - Med afsĂŚt i vores udfordringer aftaler vi, i samarbejde med en konsulent, hvad vi konkret skal arbejde med, sĂĽ vi bliver mere bĂŚredygtige i alle aspekter og ikke kun i det, som vi i forvejen er gode til, fortĂŚller

Hanne Risgaard om SkĂŚrtoft Mølles arbejde med RISE-vĂŚrktøjet og fortsĂŚtter: - RISE-modellen, som jeg ikke kan rose nok, er et enormt interessant vĂŚrktøj til at skubbe en rejse i gang. NĂĽr vi har gennemgĂĽet analysen, forpligter vi os til at udvikle os inden nĂŚste analyse. RISE er dermed en motivation til at holde os i gang og Ă€QGH Sn Q\H WLOWDJ GHU NDQ XGYLNOH RV Marianne Hestbjerg fra Hestbjerg Ă˜kologi mener ogsĂĽ at RISE-analysen kan vĂŚre med til at motivere producenten og udvikle bedriften. - Med RISE-modellen bliver vi konfronteret med de ting, der er en udfordring for os, og det er dĂŠt, der er med til at udvikle os. Hos Hestbjerg Ă˜kologi har arbejdet med RISE-modellen vĂŚret med til at igangsĂŚtte adskillige tiltag, der skal udvikle bedriften inden for de mange facetter bĂŚredygtighedsmodellen indebĂŚrer. De er kommet langt i retning af en bĂŚredygtig proGXNWLRQ PHQ GHU HU RJVn Ă HUH VWHder, hvor de kan forbedre sig. Ifølge Marianne Hestbjerg, virker RISE-modellen som et spejl, der gør opmĂŚrksom pĂĽ prĂŚcis disse omrĂĽder som kan forbedres. Eksempelvis er de hos Hestbjerg Ă˜kologi opmĂŚrksomme pĂĽ, at deres import af grisefoder fra Kina er en udfordring, de gerne skal have taget op. Livskvalitet som parameter BĂĽde Falslevgaard Mølle og Hestbjerg Ă˜kologi nĂŚvner at arbejdet med omrĂĽdet livskvalitet var noget af det, der gjorde størst indtryk pĂĽ dem. Niels Foged fra Falslevgaard Mølle fortĂŚller: - Noget af det, der virkelig var en øjenĂĽbner for os, var arbejdet med livskvalitet. SpørgsmĂĽlet om vi var glade for vores arbejde, havde vi ikke regnet med ville vĂŚre en del af RISEmodellen. Vi har derfor haft mange diskussioner om, hvordan arbejdet bliver bĂŚredygtigt for os og som et OHG KHUDI DUEHMGHW PHG Ă HUH WLOWDJ der skal resultere i, at arbejdet fortsat er sjovt. Det har vĂŚret en rigtig god oplevelse, og jeg tror, det er noget, vi fortsat vil bruge i fremtiden. Derudover har arbejdet med bĂŚredygtighedsvurderingerne vĂŚret vigtigt for Niels Foged fra Falslevgaard Mølle, da økologireglerne pĂĽ Ă HUH RPUnGHU LNNH WDJHU VWLOOLQJ WLO bĂŚredygtighed.

Ekstra indsats kan markedsføres En ny forbrugerundersøgelse gør os klogere pĂĽ, hvordan man kan bruge bĂŚredygtighed i markedsføringen af fødevarer BÆREDYGTIGHED AF MAJA ELINE PETERSEN HistoriefortĂŚlling, gennemsigtighed og forbrugerinvolvering er nogle af de kodeord, der skal til for at markedsføre bĂŚredygtige produkter. Dette var konklusionen af en forbrugerundersøgelse om bĂŚredygtighed udført af forbrugersociolog ved Landbrug & Fødevarer, Nina Preus. De interviewede tilhørte alle forbrugergruppen ’idealister’, da denne mĂĽlgruppe er oplagt til markedsføring af bĂŚredygtige produkter. HistoriefortĂŚllinger - Det er vigtigt, at man er konkret, nĂĽr man taler om bĂŚredygtighed, og det skal bakkes op med et konkret eksempel pĂĽ prĂŚcis, hvordan man er bĂŚredygtig. Dette giver et indtryk af, at producenten er trovĂŚrdig og seriøs og har noget pĂĽ hjerte, forklarer Nina Preus. Bedrifternes mĂĽlsĂŚtninger og ideologi rammer dermed kun forbrugeren, hvis de synligt bakkes op med eksempler pĂĽ handling.

De interviewede blev prĂŚsenteret for forskellige virksomhedscases fra økologiske bedrifter, der har arbejdet med bĂŚredygtighed. En af disse bedrifter er svineproducenten Hestbjerg Ă˜kologi. Her gør de et stort arbejde ud af at fortĂŚlle om konkrete initiativer i arbejdet med bĂŚredygtighed sĂĽsom historier om plantning af SRSSHOWU HU O\QJĂ LV VRP VWUÂĄHOVHV og rodemateriale samt rodfrugter tilsat svinefoderet. Disse historier var med til at skabe sympati og tillid hos de interviewede, der fandt Hestbjerg Ă˜kologis fortĂŚlling om bĂŚredygtighed helstøbt og gennemarbejdet. BĂŚredygtighedsfortĂŚllinger uden konkrete eksempler, virkede derimod letkøbte og diffuse pĂĽ de interviewede. Gennemsigtighed FortĂŚllinger om bĂĽde udfordringer og sejre i arbejdet frem mod en mere bĂŚredygtig produktion er en anden vigtig del i markedsføringen af bĂŚredygtighed. - NĂĽr virksomheden er ĂĽben og ĂŚrlig omkring forhold i produktionen, dyrenes liv og trivsel samt udfordrin-

En del af det nye økologimĂŚrke Dansk Ă˜kologi I Ă˜kologisk Landsforenings oplĂŚg til et nyt, supplerende økologimĂŚrke, Dansk Ă˜kologi, er RISE indarbejdet. Det nye mĂŚrke skal løfte økologien pĂĽ omrĂĽder som bĂŚredygtighed, klima og socialt ansvar. MĂŚrket skal fĂŚrdigudvikles over de nĂŚste seks mĂĽneder, og i oplĂŚgget foreslĂĽr bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening brugen af RISEmodellen som et innovativt redskab til at øge bĂŚredygtigheden.

MARK & STALD

9. december 2016 nr. 601

Forbrugergruppen ’idealister’ Éť Udgør 18% af forbrugerskaren Éť GĂĽr op i miljø og dyrevelfĂŚrd Éť Er købestĂŚrke Éť Fødevarernes kvalitet er vigtigere end fødevarernes pris Éť NĂŚvner ofte bĂŚredygtighed i forbindelse med valget af deres produkter Éť Oplagt mĂĽlgruppe for salg af bĂŚredygtige produkter.

BĂŚredygtighedsvĂŚrktøjet RISE 'H VHQHVWH nU KDU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH bedrifter arbejdet med bĂŚredygtighedsredskabet RISE. VĂŚrktøjet skal give landmanden et overblik over, hvordan hans status er for bĂŚredygtighed pĂĽ ti forskellige omrĂĽder. Samtidig kan RISE-analysen vĂŚre med til at skabe gennemsigtighed om produktionsforholdene hos forbrugeren. - De interviewede forbrugere byder RISE-vĂŚrktøjet meget velkomment som en mĂĽde at italesĂŚtte og arbejde med bĂŚredygtighed pĂĽ, men de har svĂŚrt ved at forholde sig til RISE-vĂŚrktøjet uden forklaring. De mange facetter i analysen overraskede de interviewede positivt. Samtidig ser de det som en fordel, at det et vĂŚrktøj til dialog, løbende udvikling RJ IRUEHGULQJ RJ LNNH HQ FHUWLĂ€ FHULQJ Dette er i overensstemmelse med ’idealisternes’ egen opfattelse af bĂŚredygtighed som et arbejde, der aldrig afsluttes, fortĂŚller Nina Preus. (Q FHUWLĂ€ FHULQJVRUGQLQJ NDQ GHU for fastlĂĽse begrebet og modvirke

OMLÆGNING: 1.128 landmĂŚnd har i ĂĽr ansøgt om tilskud til at omlĂŚgge til økologi eller udvide deres økologiske areal. Interessen for at omlĂŚgge har ikke vĂŚret sĂĽ stor siden 1990’erne. Af de 1.128 er 450 nye økologer, mens de resterende allerede har omlagt, men ønsker at udvide deres bedrift. KILDE: MÆLKERITIDENDE

Insekterne rykker ind

budskabet om, at bĂŚredygtighed er en rejse og et fĂŚlles projekt, hvor der er mange løsninger og veje mod mĂĽlet. Forbrugerinvolvering Ifølge Nina Preus kan forbrugerinvolvering bruges til at skabe opmĂŚrksomhed og opbygge loyalitet til producenten. Forbrugerinvolveringen sker, nĂĽr man som forbruger skal gøre noget aktivt, der ikke bare handler om at købe et produkt. Hvordan forbrugeren bliver involveret i produktionen, pĂĽ en mĂĽde der fortĂŚller om bedriftens arbejde med bĂŚredygtighed, kan dog vĂŚre en udfordring. Ă˜kologi koblet til bĂŚredygtighed Ă˜kologi opleves af de interviewede som et selvfølgeligt og ansvarligt valg. Men økologien rummer ogsĂĽ elementer af tvivl og isĂŚr bĂŚredygtigheden af dele af produktion sĂŚttes der spørgsmĂĽlstegn ved. Kobles økologi til fortĂŚllinger om bĂŚredygtighed adresseres netop de udfordringer, som økologien opleves at have. Om det fortĂŚller Nina Preus: - BĂŚredygtighed rummer mange facetter og adresserer aspekter, som ikke er indlejret i det økologiske regelsĂŚt. Det - at fortĂŚlle om bĂŚredygtighed - er en oplagt mulighed for at give økologi mervĂŚrdi, da den taler til tvivlen om, hvorvidt økologiske produkter nu ogsĂĽ er det mest bĂŚredygtige valg. Inspirationskataloget BĂŚredygtighed i økologien – Hvordan kommunikeres den? NDQ Ă€ QGHV Sn 6HJHV¡ hjemmeside.

Forbrugerundersøgelsen Forbrugerundersøgelsen blev udført i oktober og bestod af 11 dybdeinterviews om økologi og bĂŚredygtighed. De interviewede tilhørte alle forbrugergruppen ’idealister’, da denne mĂĽlgruppe er oplagt til markedsføring af bĂŚredygtige produkter. Indsigterne fra undersøgelsen blev delt pĂĽ inspirationsseminaret Gør bĂŚredygtighed til forretning afholdt af Seges Ă˜kologi.

11

Hastig omlĂŚgning

De interviewede tilhørte alle forbrugergruppen ’idealister’, da denne mĂĽlgruppe er oplagt til markedsføring af bĂŚredygtige produkter.

(Q 5,6( DQDO\VH PnOHU Sn à HUH forskellige bÌredygtighedsparametre. Er man i det grønne felt, gür det rigtig godt med bÌredygtigheden. Foto: Irene Brandt

ger for at blive mere bÌredygtige, er det med til at skabe tillid og trovÌrdighed. Viser man, at man er klar over, hvor det kunne blive bedre, og at man ønsker at forbedre dette inden for en given tidshorisont tilgives det uperfekte, fortÌller Nina Preus og fortsÌtter: - ItalesÌttelse af udfordringer viser, at der er tale om en rejse frem for et mül. BÌredygtighed er en rejse, og der er altid rum til forbedring. Det er dÊt, bÌredygtighed handler om.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

RISE-analysen munder ud i en baggrundsrapport til landmanden, et ti-kantet VSLQGHOYÂ Y RJ HQ KDQGOLQJVSODQ %Â UHG\JWLJKHGHQ DĂ Â VHV VRP SRLQW Sn KYHU DI GH WL DNVHU RJ EHQ\WWHU VLJ DI WUDĂ€ NO\V SÂ GDJRJLN 5ÂĄGW RPUnGH SUR EOHPDWLVN *XOW RPUnGH NULWLVN *UÂĄQW RPUnGH SRVLWLY *UDĂ€ N 6HJHV 3 6

INSEKTER: I et nyt projekt vil forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med kolleger og erhverv anvende organiske rester og spildprodukter til at opdrÌtte insekter i stor skala. Mület er, at Danmark skal vÌre foregangsland for bÌredygtig, industriel produktion af insekter til foder og fødevarer. I projektet arbejdes der med melorme, da disse insekter büde udgør et reelt alternativ til andre proteinkilder og samtidig kan fodres med madaffald, slagteriaffald eller endda gødning. Dermed kan lavvÌrdiprodukter omsÌttes til vÌrdifuldt mad og foder. Desuden har forskerne en formodning om, at insekterne indeholder stoffer, der kan gavne immunsystemet, hvilket potentielt kan mindske brugen af antibiotika i svineproduktionen.

ORGANISK GĂ˜DNING TIL Ă˜KOLOGISK LANDBRUG Ă˜gro-gødningssortimentet bestĂĽr af bĂŚredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse pĂĽ økologisk landbrugsjord. Ă˜gro er baseret pĂĽ kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at vĂŚrdifulde nĂŚringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Ă˜gro er nĂŚring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til NYHED justering efter en tidlig grundgødskning pĂĽ stressede planter. Ă˜gro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvĂŚlstofkilde, der stimulerer plantevĂŚksten og øger jordens frugtbarhed. Ă˜gro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgrĂŚs, frugttrĂŚer, juletrĂŚer, grĂŚsplĂŚner, blomster og nyttehaver. Ă˜gro fĂĽs i følgende varianter: • Ă˜gro 10-3-1 • Ă˜gro 9-3-4-2S • Ă˜gro N15 • Ă˜gro Granulat LĂŚs mere pĂĽ www.Ă˜gro.dk eller kontakt os pĂĽ tel: 5156 4729

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. december 2016 nr. 601

Ă˜kologisk reprĂŚsentation pĂĽ Agromek I virvaret af udstillere og besøgende var der udstillere, der bejlede til de økologiske landmĂŚnd, og ogsĂĽ økologiske eller potentielle økologiske landmĂŚnd pĂĽ jagt efter inspiration AGROMEK AF ANNA-CHRISTA BJERG Agromek er hvert andet ĂĽr udstillingsvinduet for alle de tilbud, der er til landbruget i Danmark og resten af verden. Maskiner og teknik fylder og er meget synligt, men husdyr, leverandører, aftagere, rĂĽdgivning, ja hele følgeindustrien er reprĂŚsenteret. Ă˜kologien og varer og tjenester med relevans for økologien fylder i Agromekhallerne. Robotter er hot 0DQJH Ă€UPDHU V\VOHU PHG DW XGYLNOH robotter. De første robotter er klar WLO PDUNHGHW RJ HQGQX Ă HUH YHQWHU i kulissen. Firmaerne Agrointelli, ScanMek og Thorsen-Teknik stod pĂĽ en fĂŚlles stand. De har i fĂŚllesskab udviklet og produceret den trestjernede Agromeknyhed Robotti, som kunne købes hjem for en messepris pĂĽ 450.000 kr. mod normalt 540.000 kr. Robotti er en redskabsbĂŚrer designet med et standard 3-punktsophĂŚng til montage af almindelige landbrugsredskaber i mellem de to hjulmoduler. Den er velegnet til at udføre operationer med lavt trĂŚkkraftbehov, eksempelvis mekanisk rensning i rĂŚkkeafgrøder som majs, roer, løg, kĂĽl eller gulerødder. Med den lave egenvĂŚgt pĂĽ 600 kg minimeres jordpakning og risiko for VWUXNWXUVNDGHU ,GHHQ HU DW KDYH Ă HUH smĂĽ enheder i stedet for ĂŠn stor, og at traktorføreren overgĂĽr til at

RYHUYnJH à HUH URERWWHU 'HQ EUXJHU GPS-teknologi og kan derved udføre operationerne med stor prÌcision og sikkerhed. Til store og smü bedrifter Pü samme stand var der to andre Agromeknyheder. CapaSeed (to Agromek stjerner) er en kombineret sümaskine og rÌkkerenser med VHQVRUHU Sn ERPPHQ WLO DW VLNUH à HNsibilitet ved kuperet terrÌn, süledes at sü- og rensesektionernes individuelle højde reguleres og jordens RYHUà DGH I¥OJHV L KHOH DUEHMGVEUHGden. CapaSeed gør det muligt at sü og rense i korn (ved eksempelvis 20 eller 25 cm rÌkkeafstand) i otte eller 12 meters arbejdsbredde. Lillebroderen MiniWeed, opbygget med samme teknik, er et nyt og alsidigt redskabskoncept, som kan anvendes til mekanisk ukrudtsbekÌmpelse i büde korn og rÌkkeafgrøder monteret pü en minilÌsser. - MiniWeed passer til alle konventionelle minilÌssere, fortalte Ole Winther Jensen fra ScanMek. Miniweed kan erhverves for en pris pü 42.000 kr. Dermed kan eksempelvis mindre økologiske bedrifter udnytte den teknologiske udvikling inden for minilÌssere og foretage mekanisk rensning uden brug af tunge og dyre traktorer. SkrÌddersyede maskiner Yding Smedje, der leverer mange maskiner til økologiske marker, var ogsü reprÌsenteret pü Agromek. - Vi arbejder rigtig meget med radrensning, derfor har vi natuligt nok mange økologiske kunder. Ca. halvdelen af vores besøgende pü Agromek er økologiske landmÌnd eller landmÌnd, der overvejer omlÌgning, fortÌller Leif Jensen, Yding Smedje. Han fortÌller, at interessen for strigler til ukrudtsbekÌmpelse er stor igen, efter at det har vÌret et lidt glemt redskab i en ürrÌkke.

Strigler og radrensere med udstyr til korn er det, der er mest interesse for til landbrug. Yding Smedje laver desuden en del skrĂŚddersyede maskiner ikke mindst til grønsagsafgrøder inklusive lugerobotter baseret pĂĽ kamerateknologi. - Vi deltager i en del erfamøder, det er vi meget glade for, det er interessant og meget lĂŚrerigt. PĂĽ møderne lĂŚrer vi alle sammen noget og deler erfaringer, fortĂŚller Leif Jensen. ‹‘Ž‘‰‹•Â? Ď?Ž—‡„‡Â?§Â?’‡Ž•‡ Biologisk bekĂŚmpelse bliver mere RJ PHUH XGEUHGW )LUPDHW 0LOMÂĄĂ XHQ I/S har specialiseret sig i bekĂŚmSHOVH DI Ă XHSODJH L RJ RPNULQJ KXVG\UEHV WQLQJHU PHG HQ W\SH Ă XHU IUD QDWXUHQ NDOGHW PLOMÂĄĂ XHQ HOOHU J\OOHĂ XHQ HOOHU PHG VQ\OWHKYHSVH $OOH 0LOMÂĄĂ XHQ , 6 SURGXNWHU NDQ benyttes pĂĽ økologiske landbrug. Man tilmelder sig en abonnementsordning et ĂĽr ad gangen og modtager Vn HQ VHQGLQJ PLOMÂĄĂ XHU L VPn SODVWspande lige til at sĂŚtte ud strategiske steder i staldene, herfra søger GH QHG L J\OOHNDQDOHUQH KYRU GH Ă€QGHU VWDOGĂ XHQV ODUYHU RJ  GHU GHP )RU PLOMÂĄĂ XHQV YHGNRPPHQGH InU man en sending seks eller syv gange pĂĽ et ĂĽr med otte ugers mellemrum, GHW VNXOOH NXQQH KROGH Ă XHSODJHQ L ave. Hvis man i stedet bruger snyltehvepse, fĂĽr man en sending ca. hver anden uge over 14 gange, og det skulle tilsvarende vĂŚre nok til at KROGH Ă XHSODJHQ QHGH Snyltehvepse bruges isĂŚr, hvor der er halm, og her snylter de pĂĽ VWDOGĂ XHQV ODUYH )RUGHOH Ă€UPDHW selv nĂŚvner er, at man hurtigt og QHPW EOLYHU Ă XHIUL DW GHW HU ELOOLJHUH HQG NHPLVN Ă XHEHN PSHOVH DW GHW er uskadelig for mennesker og dyr, og at det er dansk produceret og kontrolleret pĂĽ statsautoriseret laboratorium.

MiniWeed er interessant, fordi den giver mindre bedrifter adgang til moderne rĂŚkkerensning. Foto: Anna-Christa Bjerg.

Denne smukke, sunde og røde ko vandt RDM’s sundhedspris. Koen kommer fra økolog og mĂŚlkeproducent Lars Remme Larsens i Sørvad. Det er andet ĂĽr i trĂŚk koen vinder sundhedsprisen, og hun har nu i alt vundet 55.000 kr. hjem til Lars Remme Larsen. Foto: Anna-Christa Bjerg.

UkrudtsbekÌmpelse drøftes pü Yding Smedjes stand. Foto: Anna-Christa Bjerg.

MARK & STALD

9. december 2016 nr. 601

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

LandmĂŚnd pĂĽ Agromek om Dansk Ă˜kologi:

Nej, ja og mĂĽske

Ă˜kologisk Landsforenings stand havde løbende arrangementer og en Spørg’ bar, hvor blandt andet Jannie Bak Pedersen fra Landbrugsafdelingen besvarede spørgsmĂĽl. Foto: Anna-Christa Bjerg.

DANSK Ă˜KOLOGI: Kartoffelproducent Holger Finnerup besøgte Ă˜kologisk Landsforenings stand pĂĽ grund af en økologisk kollega. Han er ikke økolog og overvejer det en gang imellem, men tror ikke det er noget for ham, før der bliver mere og isĂŚr mere sikker adgang til økologisk gødning. PĂĽ spørgsmĂĽlet om hvad han synes om et nyt økologisk mĂŚrke, PHG Ă HUH ÂĄNRORJLVNH Y UGLHU E\JJHW ind end det nuvĂŚrende røde økologiske mĂŚrke, mener han, at det er EHGUH LNNH DW E\JJH Ă HUH UHJOHU Sn Entreprenør Arne Hansen, som i samarbejde med en landmand har etableret Lollands Ă˜kologi, var ogsĂĽ forbi for at orientere sig om økologi. Lollands Ă˜kologi skal producere økologiske svin, og de er i omlĂŚg-

ningsfasen, sĂĽ der er mange ting at sĂŚtte sig ind i. Jorden er omlagt, og nu køber de konventionelle polte ind, og sĂĽ bliver driften fuldt økologisk i løbet af forĂĽret. - Jeg gĂĽr meget op i dyrevelfĂŚrd, det er min vej ind i økologien fortĂŚller, Arne Hansen. Om et nyt mĂŚrke, der bygger ovenpĂĽ det røde Ă˜-mørke, mener han, at hvis brugerne vil betale, sĂĽ er det i orden. Men det vil vĂŚre mere omfattende og derfor kun relevant, hvis forbrugerne virkelig ønsker det. Kommunikation er vigtig MĂŚlkeproducent Hans Christian Christiansen ser efter et biomassefyr WLO Ă LV Sn $JURPHN RJ HOOHUV LNNH HIWHU noget bestemt. Han kommer ogsĂĽ

forbi Ă˜L’s stand, har vĂŚret økolog siden 2009 og er rigtig glad for det. - Det har vĂŚret positivt hele vejen igennem. Selv kontrollørerne har vĂŚret gode og konstruktive i deres kontrol og vejledning, og ikke som dem, der en gang imellem verserer skrĂŚkhistorier om, fortĂŚller han. Om et nyt økomĂŚrke, er han lidt reserveret. - Jeg mener ikke rigtigt, det til vil Ă \WWH Vn PHJHW RJ GHW EOLYHU HQ MXQJle af mĂŚrker, som ingen rigtig kan orientere sig i. Hvis det bliver vedtaget, er det i hvert fald meget vigtigt, at det kommunikeres klart ud, sĂĽ forbrugerne kan forstĂĽ det. Hvis forbrugerne kan skelne mellem mĂŚrkerne og vil betale for mervĂŚrdien, sĂĽ er det selvfølgelig i orden.

Optimistiske omlĂŚggere Ă˜kologi & Erhverv var med, da Ă˜kologisk Landsforening inviterede nye, økologiske landmĂŚnd til møde pĂĽ Gram Slot i begyndelsen af december. Vi spurgte tre deltagere om deres forventninger til

SUCCES MED OMLÆGNING TEKST OG FOTO: MAJA ELINE PETERSEN Hans Henrik Frederiksen, Sulsted, planteavler Hvorfor har du valgt at omlĂŚgge til økologi? Grunden til at vi valgte at omlĂŚgge, var fordi vi var trĂŚtte af at se sprøjten pĂĽ markerne. Det var ikke sĂĽ meget brugen af kunstgødning, der gik os pĂĽ, men mere pesticiderne. Allerede nogle ĂĽr inden vi lagde om, købte vi selv økologiske fødevarer til vores husholdning, sĂĽ økologi er noget, der lĂŚnge har ligget os pĂĽ sinde. Jeg er selv opvokset pĂĽ landet, og jeg ville gerne vende tilbage til en mere naturlig produktionsform, som den jeg oplevede som barn. Hvad har omlĂŚgningen betydet, og hvad har du af forventninger til livet som økologisk landmand? Det er isĂŚr sundheden og naturen, jeg tĂŚnker bliver forbedret ved omlĂŚgningen til økologi. Jeg tror, det kan pĂĽvirke os positivt bĂĽde fysisk og mentalt. Er der noget, du har vĂŚret usikker over i forbindelse med omlĂŚgningen, og som du ville ønske, der var mere fokus pĂĽ? Der er ikke noget, jeg har vĂŚret sĂŚrlig usikker omkring. Vi har valgt at sĂĽ kløvergrĂŚs pĂĽ markerne under omlĂŚgningen for ikke at kaste os ud i noget, vi ikke kunne magte. Vi er dog stadig i JDQJ PHG DW Ă€QGH XG DI KYDG YL VNDO KDYH SODQWHW Sn PDUNHUQH Lige nu overvejer vi, om vi skal have permakultur.

det nye liv som økologisk landmand. Alle tre landmÌnd har vÌret konventionelle i en lang ürrÌkke og startede omlÌgningen til økologi i maj 2016

Theo van Diepen, Gjerlev, mĂŚlkeproducent. Hvorfor har du valgt at omlĂŚgge til økologi? Det skyldes primĂŚrt den stigende efterspørgsel pĂĽ økologisk mĂŚlk. De sidste 15 ĂĽr synes jeg ikke, det har vĂŚret muligt at omlĂŚgge, men det har den stigende efterspørgsel fra mejerierne ĂŚndret. Jeg har altid haft mine dyr pĂĽ grĂŚs, sĂĽ selve mĂŚlkeproduktionen har ikke vĂŚret vanskelig at lĂŚgge om. Jeg er nu halvvejs i min karriere som landmand, derfor synes jeg ogsĂĽ, det er passende, at der sker noget nyt. Hvad har omlĂŚgningen betydet, og hvad har du af forventninger til livet som økologisk landmand? Jeg bliver ikke frelst ved at lĂŚgge om, og jeg regner ikke med, at det medfører de store ĂŚndringer. Men jeg har allerede fĂĽet en masse positive tilbagemeldinger fra mine omgivelser, sĂĽ lokalsamfundet bakker op. Er der noget, du har vĂŚret usikker over i forbindelse med omlĂŚgningen, og som du ville ønske, der var mere fokus pĂĽ? Mine konsulenter har vĂŚret gode til at guide mig og gøre mig opmĂŚrksom pĂĽ faldgruberne. Mange af tingene vidste jeg i forvejen, men omlĂŚgningstjekket var alligevel en stor hjĂŚlp. Jeg har ogsĂĽ haft meget glĂŚde af netvĂŚrksmøder med erfarne økologer. En af udfordringerne ved at omlĂŚgge til økologi er at fĂĽ smĂĽkalvene til at trives pĂĽ grĂŚs i sommerperioden. Kalvene skal Sn JU V QnU GH HU PHOOHP Ă€UH RJ VHNV PnQHGHU RJ GH NDQ have svĂŚrt ved at klare kulden og fĂĽ nok ud af grĂŚsfoderet. OmlĂŚgningsĂĽrene kan ogsĂĽ vĂŚre dyre, da omlĂŚgningsstøtten først kommer efter halvandet ĂĽr. Ophobningen af grovfoder de første ĂĽr, er ogsĂĽ noget, der trĂŚkker pĂĽ likviditeten.

Henrik Jensen, Brovst, mÌlkeproducent. Hvorfor har du valgt at omlÌgge til økologi? Min bedrift ligger indeklemt i en by og kan derfor ikke udvides. Mange af de landmÌnd, der har udvidet deres bedrifter de seneste ür, har jeg ogsü set gü nedenom og hjem. Jeg sü derfor en omlÌgning til økologi som en god müde til at øge omsÌtningen uden at skulle udvide. Samtidig har jeg nogle venner med økologiske køer, der har inspireret mig. Inden omlÌgningen havde jeg mine køer güende pü grÌs, sü jeg synes ikke, det var de store omvÌltninger, der skulle til. Hvad har omlÌgningen betydet, og hvad har du af forventninger til livet som økologisk landmand? Efter vi har omlagt, er vi begyndt at snakke mere om, hvordan vi skal gøre tingene. Før lü opgaverne forholdsvis fast, men nu er der mere, vi skal forholde os til, hvilket gør at vi som familie taler mere om bedriften. Min søn er nyuddannet landmand og er lige startet med at arbejde sammen med mig pü gürden. Det, at jeg er i gang med at lÌgge om, gør, at der er en masse nyt, jeg skal lÌre. OmlÌgningen gør, at vi nu begge to skal til at lÌre en masse nyt, og at vi starter op med det her sammen. Er der noget, du har vÌret usikker over i forbindelse med omlÌgningen, og som du ville ønske, der var mere fokus pü? Hen over grÌsningssÌsonen har jeg vÌret med i en grÌs erfagruppe med syv erfarne økologer. Det har vÌret til stor hjÌlp. Jeg føler, at der er et stort sammenhold blandt økologer, og at de hjÌlper hinanden mere.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. december 2016 nr. 601

Nyt grovfoder –‹Ž Ď?Œ‡”Â?”§ I sĂŚson 2016 er en rĂŚkke afgrøder høstet pĂĽ forskellig mĂĽde for at afprøve produktions- og konserveringsmetoder til alternative grovfo†‡”Â?‹†Ž‡” –‹Ž Ď?Œ‡”Â?”§Ǥ Gennem vinteren bliver ĂĽrets høst prøvefodret Š‘• §Â‰ÇŚ ‘‰ Ď?Œ‡”Â?”§Â’”‘ducent Jan Volmar FJERKRÆFODER AF ANNA-CHRISTA BJERG - FormĂĽlet er at give økologiske fjerkrĂŚproducenter adgang til alternative grovfodermidler, som kan øge deres selvforsyning med foder, gøre dem mindre afhĂŚngige af importeret soja- og solsikkeprotein samt give dem et bedre sĂŚdskifte, siger fjerkrĂŚkonsulent Niels Finn Johansen, der er projektmedarbejder i Ă˜kologisk Landsforenings projekt: 'HQ DOVLGLJH IMHUNU EHGULIW ² PHG UREXVW V GVNLIWH PHG JURYIRGHU RJ VHOYIRUV\QLQJ PHG SURWHLQ

En højere andel af grovfoder kan formentlig ogsĂĽ give en sundere fedtsyresammensĂŚtning i ĂŚggene og en bedre proteinsammensĂŚtning i forhold til hønsenes behov og dermed mĂĽske en bedre fodereffektivitet til hønsene. Høstede afgrøder De afprøvede afgrøder i 2016 er hestebønner, ĂŚrter, rug og kløvergrĂŚs. - Vi mĂĽtte opgive at ribbehøste hestebønner og ĂŚrter, som det ellers var intentionen. Ribbehøsteren hev planterne op med rod, fortĂŚller Niels Finn Johansen. I stedet blev ĂŚrter skĂĽrlagt og YHMUHW L WR GDJH IÂĄU GH EOHY Ă€QVQLWtet, hvorefter afgrøden blev pakket i wrapballer. Hestebønnerne blev høstet pĂĽ et sent stadie, og derfor ikke IRUYHMUHW PHQ Ă€QVQLWWHW RJ SDNNHW L wrapballer med det samme. 5XJHQ JLN GHW Ă€QW PHG DW ULEEHhøste, ĂŠn hektar blev ribbehøstet og ensileret. Det blev temmelig modent før høst, sĂĽ det blev en ensilage med KÂĄMW WÂĄUVWRĂ€QGKROG IRUW OOHU 1LHOV Finn Johansen. KløvergrĂŚsset blev høstet og forarbejdet pĂĽ to forskellige mĂĽder: - Normalt høsttidspunk, skĂĽrlĂŚgQLQJ IRUYHMULQJ Ă€QVQLWQLQJ RJ IRUDU-

Â?J RJ IMHUNUÂ SURGXFHQW -DQ 9ROPHU IRUDQ HQ EDOOH NOÂĄYHUJUÂ VKÂĄ ODYHW DW XQJW NOÂĄYHUJUÂ V )RWR 1LHOV )LQQ -RKDQVHQ

6OnQLQJ DI NOÂĄYHUJUÂ V WLO IRUVÂĄJHW )RWR -DQ 9ROPDU

Samdyrkning er en lovende strategi Ved at dyrke grøntsager og efterafgrøder samtidig kan grøntsagsavlere reducere kvĂŚlstoftabet til vandmiljøet og samtidig mindske behovet for at tilføre gødning det efterfølgende ĂĽr Det er nĂŚppe det første, forbrugerne tĂŚnker over, nĂĽr de køber ind i supermarkedet. Men varerne pĂĽ hylderne bidrager forskelligt til kvĂŚlstofregnskabet. Tag eksemSHOYLV SRUUHQ 'HQ KDU HW RYHUĂ Ddisk rodnet og et højt behov for kvĂŚlstof. At den samtidig høstes sent pĂĽ sĂŚsonen, gør det svĂŚrt at dyrke en efterafgrøde til at opsamle kvĂŚlstof. Derfor er porren en af de store syndere miljømĂŚssigt – hvad enten den dyrkes økologisk eller konventionelt. PĂĽ Aarhus Universitet arbejder vi

netop med at optimere dyrkningen af økologiske grøntsager – til gavn for bĂĽde producenter og miljø. Det er f.eks. tilfĂŚldet i det nyligt afsluttede CORE Organic-projekt InterVeg. Hvor man traditionelt planter en efterafgrøde efter høst, har vi sammen med udenlandske kolleger undersøgt muligheder for at reducere kvĂŚlstoftabet ved at dyrke eftergrøder sammen med porrer og blomkĂĽl. Resultaterne er lovende. I de danske forsøg, der er udført ved AU-Ă…rslev pĂĽ Fyn, har vi bl.a. dyrket porrer sammen med farvevajd, der er fra korsblomstfamilien. Konkret blev hver tredje rĂŚkke i markerne inddraget til at dyrke denne efterafgrøde. Forsøget viste, at udbyttet af porrer per rĂŚkke var lige sĂĽ højt, som nĂĽr grøntsagerne blev dyrket alene. Farvevajden komplementerede porrernes vĂŚkst, da den havde et dybere rodnet, der gik helt ned

til to meters dybde. Den voksede og kunne optage mere end 50 kg ekstra kvĂŚlstof per hektar fra hele dens rodzone, hvor porrerne ikke gjorde det. Udover at mindske udvaskningen, kunne den sĂĽledes “gemmeâ€? kvĂŚlstoffet til nĂŚste ĂĽrs afgrøde, nĂĽr den nedmuldes efter vinteren, hvilket mindsker behovet for at tilføre gødning fra andre kilder. Forsøget viste at successen med samdyrkning afhang af, at konkurrencen mellem afgrøderne kunne styres. Dette blev gjort ved at forskyde sĂĽdatoen for efterafgrøden med fem uger efter plantning af porrerne. Grøntsagerne skulle KDYH HW IRUVSULQJ KYRU GH Ă€N ORY WLO at udvikle sig. En udfordring med dette dyrkningssystem er areal. Selv om udbyttet bliver det samme per rĂŚkke, skal planteavleren afsĂŚtte hver tredje planterĂŚkke til dyrkning af efterafgrøden, og det vil betyde fĂŚrre porrer eller blomkĂĽl per hek-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

tar. Derfor er der perspektiver i at udvikle systemet til at kunne styre konkurrencen mellem samdyrkede grøntsager og efterafgrøder, hvor efterafgrøderne dyrkes inde mellem grøntsagsrÌkkerne. InterVeg forsøgene viste at samdyrkning kan übne op for, at mark og miljø kan spille bedre sammen. Blomkülsforsøgene viste eksempelvis, at samdyrkningen tiltrÌkNHU à HUH JDYQOLJH LQVHNWHU RJ I UUH skadegørere, mens forsøgene med porrer viste en hÌmmende effekt pü forekomsten ukrudt.

Samdyrkning har perspektiver til at sikre en bedre sammenhĂŚng mellem jord, planter, nĂŚringsstoffer og natur Men denne strategi skal XGYLNOHV RJ UDIĂ€QHUHV Vn XGE\WWHW sikres og agro-økosystemet bruges pĂĽ en hensigtsmĂŚssig mĂĽde for bĂĽde produktion og miljø pĂĽ langt sigt. InterVeg: Enhancing multifunctioQDO EHQHĂ€WV RI FRYHU FURSV YHJHWDEOHV LQWHUFURSSLQJ HU HW (8 SURMHNW Ă€QDQVLHUHW YLD (5$ QHWWHW &25( 2UJDQLF GHU NRRUGLQHUHV DI ,&52)6 RJ VWÂĄWWHV DI *8'3

MARK & STALD

bejdning til grønmel pĂĽ Nybro Tørreri. - SkĂĽrlagt i et tidligere vĂŚkststadie end normalt 13 juni, 27. juli og 22. september. Det blev skĂĽrlagt, forYHMUHW Ă€ QVQLWWHW RJ WÂĄUUHW WLO JUÂĄQKÂĄ pĂĽ Nybro Tørreri. ĂžÂ?•‡Â?‡• Â?‡Â?‹Â?‰ Nu bliver det spĂŚndende at se, hvordan hønsene tager imod de nye grovfodermidler, og om de vil ĂŚde det. Hver grovfodertype vil blive fodret ud til et hold høns gennem en uge med 30 gram pr. høne om dagen. - Hvis hønsene kan lide grovfoderet, kan vi komme ned pĂĽ ni procent fra de nuvĂŚrende 22-30 procent i indkøbt proteinfoder af den samlede fodermĂŚngde, og det vil vĂŚre interessant for fjerkrĂŚproducenterne siger Niels Finn Johansen. Tørfoderet bliver tilpasset efter indholdet af protein i grovfoderet. Niels Finn Johansen er optimist med hensyn til, om hønsene vil ĂŚde rug og ĂŚrter, men kløvergrĂŚsset er han knap sĂĽ sikker pĂĽ, at de vil tage. Forsøget fortsĂŚtter i 2017, og her vil de prøve at tage ensileret solsikke, grønhø af rent kløver, ensileret foderkĂĽl og -lupin med som grovfodermidler. IsĂŚr foderkĂĽl, kløver og solsikke har en god proteinsammensĂŚtning og kan derfor vĂŚre interessant. ‘”˜‡Â?–Â?‹Â?‰‡” ‘‰ ‡”ˆƒ”‹Â?‰‡” I et andet projekt Niels Finn Johansen er involveret i, ser de pĂĽ effekten af at sĂĽ forskellige urter med i grĂŚsmarkerne og hvilken effekt, det har pĂĽ ĂŚggenes fedtsyresammensĂŚtning. - Vores foreløbige erfaringer peger i retning af, at det ikke er sĂĽ vigtigt, om det er den ene eller anden

9. december 2016 nr. 601

urt, hønsene har adgang til, men mere om de ĂŚder grovfoder eller ej. Grovfoderet giver en større andel af umĂŚttede fedtsyrer i ĂŚggene. Forventningerne til projektet er altsĂĽ mangeartede. En højere andel af grovfoder forventes at have effekt pĂĽ bĂĽde hønsenes fodring og sundhed, sĂŚdskifte og markplan, andelen af importeret protein og dermed ogsĂĽ bedrifterne robusthed. Projektets resultater vil løbende blive offentliggjort og vil kunne Ă€ QGHV Sn ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV hjemmeside, www.okologi.dk, under Projekter/Æg og fjerkrĂŚ.

‡Â? ƒŽ•‹†‹‰‡ Ď?Œ‡”Â?”§Â„‡†”‹ˆ– – med robust sĂŚdskifte med grovfoder og selvforsyning med protein ”‘Œ‡Â?–‡–• ˆ‘”Â?¤ÂŽÇŁ Der er et stort ønske blandt økologiske ĂŚgproducenter om at fĂĽ en bedre produktionsmĂŚssig sammenhĂŚng mellem mark og stald, sĂĽ man i højere grad dyrker sit eget foder, ogsĂĽ mht. protein. HĂĽndhĂŚvelse af kravet om 100 pct. økologisk fodring af fjerkrĂŚ er blevet udskudt til 2017, sĂĽ der er behov for at fĂĽ udviklet robuste systemer, sĂĽ import af ikke-økologisk proteinkilder kan undvĂŚres. Der er ogsĂĽ brug for at gøre markdriften mere robust, og derfor er det nødvendigt at tilpasse IMHUNU EHGULIWHUQHV V GVNLIWH Vn GH KDU Ă HUH E OJSODQWHU RJ PHUH alsidigt afgrødevalg. Markdriften skal vĂŚre mere produktiv ved at have højere ressourceudnyttelse og mindre tab af kvĂŚlstof til miljøet og mindre udledning af drivhusgasser. Indkøb af proteinfoder er en betydende omkostning, og hvis en højere del af proteinet kan komme fra egen markproduktion, vil der vĂŚre en betydelig økonomisk gevinst for produktionsgrenen. FormĂĽlet er derfor at gøre den økologiske fjerkrĂŚbedrift mere robust pĂĽ parametrene økonomi og miljø, bĂĽde pĂĽ kort og langt sigt. Endvidere er projektets formĂĽl, at forberede økologiske fjerkrĂŚbedrifter til at blive uafhĂŚngige af ikke-økologisk proteinfoder inden for en kort ĂĽrrĂŚkke.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

Für du avisens nyhedsmail? Ellers kan du tilmelde dig pü www.økologiogerhverv.dk

Ă˜kologisk

grønsagskursus FOR DEN PROFESSIONELLE SMĂ…AVLER - MODUL 1 25. og 26. januar 2017 henvender sig til dig, som er i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gĂĽrdbutikken, eller mĂĽske til de lokale supermarkeder og restauranter.

FOR DIG DER GERNE VIL I GANG - MODUL 1 8. og 9. februar 2017 henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gĂĽ i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gĂĽrdbutikken, eller mĂĽske til de lokale supermarkeder og restauranter. Begge kurser bestĂĽr af et 2-dags program med overnatning, og følges op af MODUL 2 (1. og 2. februar + 15. og 16. februar). Det er dog ingen forudsĂŚtning at gennemføre begge moduler, som kan tages hver for sig. en s GartneriRĂĽdgivning Visser, konsulent ho de ard ch Ri re er ise Underv og selvstĂŚndig gartn Helge BĂźlow, faglĂŚrer pĂĽ ltider og overnatning s. moms, inkl. alle mĂĽ ek kr. ,00 30 l du Pris pr. mo brugsskole Kalø Ă˜kologisk Land Tilmelding pĂĽ k Landbrugsskole 87580400 eller Sted Kalø Ă˜kologis Skovridervej 3 hebu@kalo.dk 8410 Rønde www.kalo.dk

KOM OG VÆR MED Vi vil sĂĽ gerne arbejde med økologi sammen med dig.

Ă˜kologiske landmĂŚnd og landmĂŚnd under omlĂŚgning inviteres til at blive en del af Ă˜kologisk Landsforening. Du fĂĽr resten af 2016 og hele 2017 til 500 kr. + moms. Som medlem vil du modtage Avisen Ă˜kologi & Erhverv (som den du sidder med nu) hver 14. dag, Magasinet Ă˜kologisk hvert kvartal, tilbud om bĂĽde faglige og afsĂŚtningsmĂŚssige møder hele ĂĽret og gratis deltagelse i Generalforsamlingen med spĂŚndende faglige møder og medlemsindflydelse i marts. Ansatte med mange fagligheder og 77 folkevalgte arbejder for medlemmerne hele ĂĽret.

VIL DU VÆRE MED I FÆLLESKABET?

Bliv medlem pĂĽ okologi.dk/medlem - se under landmand

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD

9. december 2016 nr. 601

MARKED

PĂ… MARKEDET AF HENRIK HINDBORG, MARKEDSCHEF Ă˜KOLGISK LANDSFORENING

PRODUKTIONEN SKAL OP I GEAR At økologien har større medvind i marken og markedet end nogensinde før er i det snart forgangne 2016 blevet slĂĽet fast med syvtømmersøm. Denne tendens vil blive yderligere forstĂŚrket i det kommende ĂĽr – bl.a. hjulpet frem af en rĂŚkke vigtige, nye initiativer fra foreningen. Halvdelen af danskerne køber økologiske varer hver uge, og i 2017 sĂŚttes der for alvor fokus pĂĽ at normalisere det økologiske valg. I markedsafdelingen vil vi sĂĽledes rette spotlightet mod den store gruppe af danskere, som grundlĂŚggende er positive over for økologi, og som af og til køber økologiske varer, men kun inden for fĂĽ vareomrĂĽder. I samarbejde med dagligvarehandlen vil vi udstyre forbrugerne med Det er sĂĽ stor viden om fordelene afgøved at vĂŚlge økologi, at de rende, at helt naturligt trĂŚffer økodanskerne fĂĽr indfriet valget, allerede inden de trĂŚder ind ad butiksdøren. deres forventning om,

“

at øko-varer er lig

Over de nĂŚste tre ĂĽr er det med danske varer, sĂĽledes vores mĂĽlsĂŚtning og det har vi gjort et at øge det ĂĽrlige gennemgrundigt forarbejde snitsforbrug pĂĽ økologi per dansker fra 2.000 til 3.000 for at sikre. kroner. OgsĂĽ inden for foodservice vil vi rette blikket mod et omrĂĽde med uudnyttet potentiale. Kun cirka 150 restauranter, cafĂŠer og hoteller har i dag det økologiske spisemĂŚrke – ud af i alt cirka 1.800 spisemĂŚrkede køkkener pĂĽ landsplan. Det skal der laves om pĂĽ. Og 2017 er ĂĽret, hvor vi for alvor tager hul pĂĽ den indsats. Et andet vigtigt fokus i det nye ĂĽr – hvis ikke det allervigtigste – bliver at fĂĽ den økologiske produktion op i gear. Det er afgørende, at danskerne fĂĽr indfriet deres forventning om, at øko-varer er lig med danske varer, og det har vi gjort et grundigt forarbejde for at sikre. Ved at ringe til alle, der har besluttet sig for omlĂŚgning til økologi, eller for at udvide deres økologiske areal inden for de seneste 2 ĂĽr, har vi fĂĽet overblik over hvilke varer, der er pĂĽ vej, og hvilke der fortsat mangler. Den viden er meget vigtig for vores fremadrettede dialog med bĂĽde landmĂŚndene og dagligvarehandlen. Til sidst skal naturligvis nĂŚvnes udviklingen af regelsĂŚttet bag kvalitetsmĂŚrket Dansk Ă˜kologi. Et mĂŚrke, der bringer en ny øko-epoke med sig og sĂŚtter en tyk streg under vores nuvĂŚrende position som verdens førende økologi-nation. Der er i det hele taget utroligt meget at glĂŚde sig til i 2017 – hvor udbredelse og udvikling bliver de helt store overskifter for økologien. Rigtig godt nytĂĽr!

Analyse fra Ă˜L viser, at der i fremtiden bl.a. bliver behov for en markant vĂŚkst i den hjemlige produktion af kĂĽl, salater o. lign.

Kurs mod bedre Ă˜ko-balance Ă˜kologisk Landsforening har analyseret sig frem til Ď?Ž‡”‡ ’‘–‡Â?–‹‡ŽŽ‡ Š—ŽŽ‡” ‹ †‡Â? ŠŒ‡Â?Ž‹‰‡ ’”‹Â?§Â”’”‘†—Â?tion af økologi ANALYSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

'HU EOLYHU EHKRY IRU PDUNDQW Ă HUH SURGXNtion af frugt og grønt, mens det ser ud til, at der i løbet af et-to ĂĽr bliver balance i produktionen af bĂĽde økologisk svinekød og fjerkrĂŚ. Det er nogle af hovedbudskaberne fra markedsafdelingen i Ă˜L, som snart er fĂŚrdig med en større analyse, som skal give et overblik over, hvor der er størst behov for at igangsĂŚtte yderligere primĂŚrproduktion for at sikre den bedst mulige balance pĂĽ det hjemlige økologimarked. Ikke overraskende ser det nĂŚrmest katastrofalt ud for den hjemlige produktion af frugt og bĂŚr, hvor der ifølge Ă˜LDQDO\VHQ EOLYHU EHKRY IRU HQ Ă HUGREOLQJ af den nuvĂŚrende produktion, hvis man vil undgĂĽ en større strøm af importvarer. Det er vores bedste bud I øjeblikket planlĂŚgger Ă˜kologisk Landforening en større rekrutterings-kampagne, som bliver fyret af i starten af det nye ĂĽr for at efterlyse interesserede proGXFHQWHU VRP NDQ XGI\OGH GH VSHFLĂ€NNH huller, som analysen afslører. Det er markedschef Henrik Hindborg, som har stĂĽet i spidsen for det omfat-

Bag analysen Éť For at kortlĂŚgge den forventede produktion pĂĽ de nye økologiske arealer har Ă˜kologisk Landsforening kontaktet alle 625 nye økologer fra de to sidste omlĂŚgningsrunder. Éť Foreningen har desuden kontaktet 115 nuvĂŚremde økologer, som har øget deres areal med mindst 20 ha. Éť Undersøgelsen omfatter arealer, som er pĂĽbegyndt omlĂŚgning i 2014 til forĂĽret 2016. Éť LandmĂŚndene er blevet spurgt om, hvad de forventer at producere i henholdsvis 2017 og 2019. tende analysearbejde, der dels bygger pĂĽ fremskrivninger af det nuvĂŚrende forbrug, dels bygger pĂĽ meldinger fra de landmĂŚnd, som driver landets nyomlagte landbrugsarealer. Ved at sammenholde deres estimerede produktion med den forventede afsĂŚtningsudvikling har Ă˜L lokaliseret behovet for at igangsĂŚtte yderligere produktion hos danske økologer. - Vi tager udgangspunkt i de nuvĂŚrende vĂŚkstrater. Den type balanceregnskaber er naturligvis altid forbundet med en vis usikkerhed, men tallene er udtryk for vores bedste bud pĂĽ markedsudviklingen, siger Henrik Hindborg, som allerede nu er klar til at lette pĂĽ lĂĽget for analysens resultater.

‡”‡ Â?§ÂŽÂ? ‘‰ ‰”ÞÂ?– - I løbet af tre ĂĽr vil der vĂŚre behov for en fordobling af grøntsagsproduktionen bare for at følge med den nuvĂŚrende vĂŚkst, siger Henrik Hindborg, som de seneste uger har vĂŚret begravet i tal fra Danmarks Statistik. Selv om den hjemlige produktion af økologisk mĂŚlk har kurs mod et rekordniveau, viser hans beregninger, at der forPHQWOLJ RJVn VQDUW EOLYHU EHKRY IRU Ă HUH mĂŚlkeproducenter. - PĂĽ mĂŚlkesidsen er der balance for nuvĂŚrende, men vores beregninger tyder pĂĽ, at der ĂĽrligt bliver behov for op til yderligere 160 mio. kg mĂŚlk frem mod 2020. Der bliver ikke plads til alle, sĂĽ det er vigtigt allerede nu at blive skrevet op hos mejerierne, siger Henrik Hindborg. ‡†”‡ •–›” Â’¤ Â?ކ‡– 0HQV GHU HU EHKRY IRU PDQJH Ă HUH IUXJW og grøntproducenter, viser tallene fra Ă˜L, at der er bedre styr pĂĽ kødet. - Vi har virkelig vĂŚret udfordret pĂĽ svinekød, men selv om det ser ud til at forbruget af svinekød bliver fordoblet fra 2016 til 2020, tyder nogle større nyomlĂŚgninger pĂĽ, at der bliver balance i produktionen, siger Henrik Hindborg. Det samme gĂŚlder for fjerkrĂŚ, mens analysen peger pĂĽ, at den positive udvikling i mejerisektoren formentlig vil sikre balance i tilgangen af rĂĽvarer til hakket oksekød i løbet af 2018, mens der forsat bliver behov for vĂŚsenlig mere kødkvĂŚg RJ Ă HUH VWXGH WLO XGVN ULQJHU

MAD & MARKED

9. december 2016 nr. 601

Friland ruster sig til nye tider Efter endnu et ĂĽr med rekordafregninger til Frilands økologiske leverandører, forudser Henrik Biilmann, at den øgede konkurrence vil gøre det vanskeligere at styre balancen mellem udbud og efterspørgsel pĂĽ hjemmemarkedet KĂ˜D $) -$.2% %5$1'7

Trods endnu et ĂĽr med mangel pĂĽ økologisk kød, kunne deltagerne Sn )ULODQGV nUVPÂĄGH JO GH VLJ RYHU et nyt rekordregnskab, som p.t. mĂĽ gøre det vanskeligt at bevare pessimismen hos de økologiske kødproducenter. Mens slagterikoncernen Danish Crown som helhed oplevede en svagere indtjening i det forgangne ĂĽr, kunne bĂĽde producenterne af økologisk okse- og svinekød i datterselVNDEHW )ULODQG VH WLOEDJH Sn HQ VDQG prisfest med rekordhøje afregningspriser. 6DPOHW HU )ULODQGV RPV WQLQJ vokset til 829 millioner kroner. Det er en stigning pĂĽ 17 procent i forhold til rekordĂĽret 2014/15. Godt hver anden krone, som det Danish Crown-ejede selskab omsatte for, stammede fra salg af økologisk svinekød, og samlet henter selskabet Ă€UH XG DI IHP NURQHU IUD VDOJHW DI økologisk kød, som totalt voksede med 27 pct. 0HQ )ULODQG GLUHNWÂĄU +HQULN %LLO mann forudser at den nuvĂŚrende prisfest vil klinge af, og selv om han ogsĂĽ forventer et marked, som vil vĂŚre prĂŚget af underforsyning i det kommende ĂĽr, tror han ikke pĂĽ, at det vil vĂŚre muligt at opretholde det nuvĂŚrende høje prisniveau pĂĽ lĂŚngerer sigt. 3n )ULODQGV nUVPÂĄGH VDPPHQ-

IDWWHGH KDQ VWDWXV IRU )ULODQG PHG RUGHQH ¡In VN\HU Sn HQ HOOHUV Ă RW himmel’. Ă˜kologien trĂŚkker lĂŚsset Ud af den samlede omsĂŚtning bidrog de danske økologer med 594 mio. kr. MĂĽlt i vĂŚrdi svarer det til en fremgang pĂĽ 126 mio. kr. - Men cirka halvdelen af vĂŚksten skydes højere kødpriser, og det vil vĂŚre urealistisk, at vi igen i nĂŚste regnskab kan prĂŚstere en vĂŚkst pĂĽ over 100 mio. kr., siger Henrik %LLOPDQQ Samtidig lĂŚgger han ikke skjul pĂĽ, at omsĂŚtningen det seneste ĂĽr kunne have vĂŚret endnu større, hvis )ULODQG KDYGH KDIW DGJDQJ WLO Ă HUH svin. Nye tider pĂĽ hjemmefronten - Det er blevet vanskeligere at forudse og styre markedet i takt med, at GHU HU NRPPHW Ă HUH DNWÂĄUHU 1X Snvirker det jo ogsĂĽ udviklingen, hvad der sker hos de nye økologiske slagterier som Tican og Danepork, siger +HQULN %LLOPDQQ )ULODQG KDU GHW VHQHVWH nU VODJWHW godt 123.000 økologiske svin i Danmark , og han hĂĽber, at de forskellige initiativer, som selskabet har sat i vĂŚrk, vil sikre, at det antal vokser med 15 procent frem mod 2018. - Den største udfordring bliver at sikre en balanceret vĂŚkst, og det er ikke blevet nemmere af, at der HU NRPPHW Ă HUH DNWÂĄUHU 0HQ MHJ HU overbevist om, at vi i løbet af 2017 vil se en normalisering af markedet for økologisk svinekød, siger Henrik %LLOPDQQ Hidtil usete niveauer Han har stor respekt for de nye konkurrenter pĂĽ det hjemlige kødmarNHG PHQ KDQ IÂĄOHU DW )ULODQG HU JRGW rustet til at møde den nye konkurrencesituation. - Vi har stadig en ambition om at fĂĽ vores del af et voksende marked, IDVWVOnU GLUHNWÂĄUHQ HIWHU )ULODQGV nUV-

Delte meninger om behovet for nyt mĂŚrke 0Â?5.1,1* )RU In XJHU VLGHQ RIIHQWOLJJMRUGH ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ planerne om at lancere et nyt økologimĂŚrke – Dansk Ă˜kologi, og det LQLWLDWLY EOHY RIUHW HQ GHO RUG GD )ULODQGV GLUHNWÂĄU +HQULN %LLOPDQQ WDOWH ved temadagen for svin i forbindelse med selskabets ĂĽrsmøde. -HJ KDYGH EHKRY IRU DW VWLNNH HQ Ă€QJHU L MRUGHQ L EDJODQGHW VLJHU +HQULN %LLOPDQQ VRP LNNH ODJGH VNMXO Sn DW KDQ HU EHN\PUHW RYHU XGVLJten til en ekstra økologi-mĂŚrke, som efter hans vurdering vil sende et forvirrende signal til forbrugerne og vil vĂŚre vanskeligt at hĂĽndtere for landmĂŚndene. - Et nyt mĂŚrke er ikke min kop te. Jeg frygter, at det vil udvande det stĂŚrke Ă˜-mĂŚrke, lød beskeden til selskabets svineproducenter, hvoraf Ă HUH GHOWH KDQV EHN\PULQJ PHQV DQGUH Vn HW Q\W P UNH VRP HQ PXOLJhed for at løfte økologien op pĂĽ et højere niveau. +HQULN %LLOPDQQ HU LNNH HQLJ L DW ÂĄNRORJLHQ VWnU L VWDPSH RJ KDQ SHJHU pĂĽ, at de mange nye kødkoncepter pĂĽ det danske marked netop er XGWU\N IRU DW ÂĄNRORJLHQ Ă \WWHU VLJ - Jeg synes, at man bør acceptere, at udviklingen bliver skabt af markedet.

De økologiske svin er Frilands bestseller.

Frilands omsĂŚtning Ă˜ko okse 28%

Ă˜ko gris 53%

%

Frilandsgris 14% Limousine 2%

møde, hvor regnskabstallene viste, at det er de økologiske kødkoncepter, som det seneste ĂĽr satte de markant mest positive aftryk pĂĽ bundOLQMHQ KRV )ULODQG PHQV VHOVNDEHWV konventionelle kreaturkoncepter og )ULODQGVJULVHQ VDPOHW PnWWH QRWHUH en lille tilbagegang i salget. - Det er nĂŚppe overraskende, at økologien har stĂĽet for vĂŚksten hen over ĂĽret. Markedet har vĂŚret stĂŚrkt underforsynet. Det har drevet priserne og dermed ogsĂĽ afregningen op pĂĽ hidtil usete niveauer, sagde HenULN %LLOPDQQ Sn VHOVNDEHWV nUVPÂĄGH Historisk høj afregning , DOW XGEHWDOHU )ULODQG PLR NU mere til selskabets leverandører, end selskabet gjorde sidste ĂĽr, og det har isĂŚr lunet godt i regnskaberne hos økologerne. - Sidste ĂĽr udbetalte vi til økologiske grise 17,23 kr. i tillĂŚg pr. kg og var ovenud tilfredse. I ĂĽr kan vi sĂĽ lĂŚgge 3,96 kr. oveni det beløb og betale 21,19 pr. kg., sĂĽ det er klart, at vi er stolte og glade over at kunne levere et sĂĽ godt resultat til vores leYHUDQGÂĄUHU VLJHU +HQULN %LLOPDQQ OgsĂĽ de økologiske kreaturtillĂŚg til DC’s basisnotering er steget fra 5,85 kr. pr. kg til 7,99 kr. pr. kg. Der er kamp om køerne 'HW IRUKROG DW )ULODQG L MXOL PnWWH vinke farvel til kreaturerne fra de 71 leverandører til Thise Mejeri, slĂĽ fuldt igennem til nĂŚste ĂĽr. - Vi skal forvente lidt fĂŚrre dyr, end hvad vi er vant til, og vi kommer

17

Kun norsk foder til ny Tine-mĂŚlk MEJERI: Det er ikke kun i Danmark, at økologerne har fokus pĂĽ brug af lokalt foder. I Norge har mejeriselskabet Tine etableret et pilotprojekt i samarbejde med IRGHUVWRIĂ€UPDHW )HOOHVNMÂĄSHW Agri. Sammen med en gruppe økologer i Ă˜stfold syd for Oslo vil de forsøge at etablere en produktion af økologisk mĂŚlk fra køer, som skal have mindst 98 procent norsk foder. - Dette initiativ reprĂŚsenterer en milepĂŚl for Tine og illustrerer vores ambition om at vĂŚre drivkraft i arbejdet med økologi og mangfoldighed, siger koncernchef Hanne Refsholt i en pressemeddelelse.

Modelfoto: Colourbox

Frilands nøgletal Éť OmsĂŚtning: 829 mio. kr. Éť VĂŚkst: 118 mio. kr. Slagtninger Éť Ă˜ko svin 123.368 + 18 % Éť Ă˜ko kreaturer 21.211 - 5 %

KødkvÌg 3%

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

ResttillĂŚg Éť Udbetalt i tillĂŚg i alt: 295.581.000 DKK Éť )ULODQG ÂĄNR JULV NU kg Éť )ULODQG ÂĄNR NUHDWXUHU kr/kg

isĂŚr i sommermĂĽnederne til at sige QHM WLO Ă HUH NXQGHU VLJHU +HQULN %Lilmann. 6LGVWH nU VODJWHGH )ULODQG fĂŚrre kreaturer end ĂĽret før, og han ser derfor frem til, at den nye bølge af omlĂŚgning af mĂŚlkebedrifter vil øge den samlede tilgang af oksekød, ligesom han ogsĂĽ forventer at nye økologiske ungtyrekoncepter kan bidrage til at dĂŚkke en del af den voksende efterspørgsel pĂĽ hjemmemarkedet. - Vi vidste godt, at vi ikke kunne blive ved med at have økologien for os selv pĂĽ et marked, hvor der er sĂĽ mange penge at tjene, og sĂĽ mĂĽ hĂĽbe, at den øgede konkurrence vil skabe mere dynamik pĂĽ markedet, VLJHU +HQULN %LLOPDQQ †•‹‰– –‹Ž Ď?Ž‡”‡ Â?›‡ ’”‘†—Â?–‡” Indtil videre har han ikke set nye produkter fra konkurrenterne, som giver ham anledning til at ryste i bukserne. - Nu har Thise & Ko vĂŚret pĂĽ banen i en lille halvt ĂĽr, og hidtil er det mest de gamle travere, som de har lanceret, men jeg forventer, at der vil NRPPH Ă HUH Q\H YDUHU Sn PDUNHGHW Ikke fĂŚrre end 62 pct. af det ÂĄNRORJLVNH NÂĄG IUD )ULODQG EOHY VROJW som hakket kød, mens forskellige detailudskĂŚringer udgjorde 18 pct.

Dansk And i Struer slagter som planlagt -8/(�1'(5 0HQV à HUH N\OOLQgeproducenter er blevet alvorligt berørt af efterürets udbrud af IXJOHLQà XHQ]D KDU V\JGRPVXGbruddet ikke kostet Dansk And andet en en vis portion bekymringer, oplyser andeproducent Martin Daasbjerg. Han etablerede fjerkrÌslagteriet pü havnen i Struer for et ür siden, og netop nu er det højsÌson. 9L HU XEHU¥UW DI IXJOHLQà XHQ]DHQ RJ YL VODJWHU VRP SODQODJW Om 12 dage er den sidste and slagtet, sagde han tirsdag.

Nordic Sugar tester dansk øko-sukker SUKKER: Sukkerfabrikken Nordic 6XJDU L 1\N¥ELQJ )DOVWHU YLO nÌste ür forsøge sig med at lave sukker af økologiske roer, skriver folketidende.dk. I første omgang bliver der tale om en øko-produktion i begrÌnset omfang, hvorefter fabrikken igen gür over til konventionel sukkerproduktion. Men koncernen vil gerne prøve økologien af, fordi der er stigende efterspørgsel hos forbrugere og producenter af økologiske produkter med sukkerindhold, skriver folketidende.dk.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. december 2016 nr. 601

Japan kan blive et interessant marked Hidtil har den danske økologieksport primÌrt vÌret orienteret mod de nÌre markeder, men ifølge Landbrug & Fødevarer giver det god mening at rette blikket mod Asien, som kan udvikle sig til en vigtig endestation for dansk økologi

i de danske containerne, men ifølge Hans Erik Jørgensen, fmd. for Ă˜kologisektionen i L&F, er der potentiale IRU Ă HUH W\SHU DI SURGXNWHU - Det er vigtigt, at vi bliver ved med at oparbejde nye markeder, sĂĽ vi kan opretholde et fornuftigt prisniveau i takt med, at den hjemlige økologiproduktion vokser, sagde han, da KoldkĂŚrgĂĽrd Konferencecenter dannede rammen om et eksportseminar om økologieksport til Asien.

EKSPORT

Asiens nĂŚststørste marked Chefkonsulent Ejvind Pedersen fra L&F fremhĂŚvede Japan som et interessant marked. Japanerne køber økologi for ca. 9 mia. kr. ĂĽrligt, og det gør Japan til det nĂŚststørste asiatiske marked for økologi efter Kina. - Ă˜kologiandelen udgør kun 0,4 procent af Japans fødevaresalg, men der er 127 mio. indbyggere i Japan, og efter ulykken pĂĽ atomkraftvĂŚrket i Fukushima i 2011 er der sket en markant stigning i importen af føde-

AF JAKOB BRANDT Gennem de seneste ür er der skrevet en del om Kina som mül for dansk økologi-eksport, men ogsü Japan og andre asiatiske lande kan udvikle sig til et interessant marked. Ved den seneste opgørelse udgjorde eksporten til Asien i underkanten af 100 mio. kr., og det er isÌr mejeriprodukter til Kina, som fylder

‘NRORJLVNH I¥GHYDUHU I\OGHU VWDGLJ LNNH UHW PHJHW L GH DVLDWLVNH KXVKROGQLQJHU PHQ LQWHUHVVHQ IRU VXQGKHG RJ ¥NRORJL HU YRNVHQGH RJ L GHQQH ZHHNHQG HU HQ JUXSSH GDQVNH I¥GHYDUHSURGXFHQWHU WDJHW PHG GHW GDQVNH I¥GHYDUHQHWY UN %LR $XV 'lQHPDUN WLO 7RN\R IRU DW WHVWH PDUNHGHW 'HW VNHU L VDPDUEHMGH PHG *UHHQ *RXUPHW VRP KDU HW VDOJVNRQWRU L 7RN\R VRP NDQ KM OSH SURGXFHQWHUQH PHG DW In I¥GHYDUHU JHQQHP GHQ MDSDQVNH JRGNHQGHOVHVSURFHV

varer, sagde Ejvind Pedersen. Det kan de danske producenter med fordel udnytte til at komme med i den første bølge af eksportører af økologiske fødevarer til Japan. Samtidig har OL i Tokyo i 2020 bÌredygtighed som overordnet tema, og efter Ejvind Pedersens vurdering er det derfor et fornuftigt tidspunkt for danske producenter at rette blikket mod Japan. Mens vegetabilske øko-produkter

skal mĂŚrkes med den japanske JASmĂŚrke, er det nok at bruge EU-logoet, hvis man ønsker at eksportere animalske varer til Japan. Fyldige markedsrapporter 'H FD GHOWDJHUH Sn VHPLQDUHW Ă€N en fyldig markedsrapport med hjem med fakta om økologimarkedet i bĂĽde Japan, Malaysia, Indonesien og Singapore. Heraf fremgĂĽr det, at det økologi-

ske marked i Japan efter europÌiske standarder er temmelig underudviklet. - Pü den anden side er de japanske forbrugere købedygtige og meget kvalitets- og sundhedsbevidste, og med den rigtige satsning er der et stort potentiale, hedder det i konklusionerne om det japanske fødevaremarked. Danske Summerbird har allerede füet pÌn succes med sit sortiment af økologisk chokolade, og da Ejvind Pedersen besøgte BioFach i Japan, sü han 100 g hasselnødder med chokolade, som blev solgt for 126 kr.

B’Gum kom ud af Løvens Hule med fem nye ejere og nyt navn Det krĂŚvede langvarige forhandlinger med de nye investorer, før ivĂŚrksĂŚtter Per Guldbrandt havde sikret et solidt fundament for produktionen af økologiske frugt-bidder

IVÆRKSÆTTER

B’Gums nye ejere Ejerkredsen bestĂĽr i dag ud over grundlĂŚgger Per Guldbrandt af: Éť Louise Feldt, (direktør) Éť Ilse Jacobsen Éť Birgit Aaby Éť Tommy Ahlers Éť Anna Søndergaard

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Da Per Guldbrandt og hans familie deltog i DR-programmet ’Løvens Hule’, kunne de tage tilfredse hjem med tilbud om investeringer fra tre af ’løverne’. Under optagelserne blev Ilse Jacobsen, Birgit Aaby og Tommy Ahlers enige med Per Guldbrandt om hver at overtage 10 pct. af virksomheden mod hver isĂŚr at investere 200.000 kr. - Lige efter tv-optagelserne var jeg bare klar til at køre. Vi skulle bare i gang, fortĂŚller Per Guldbrandt. Han havde ikke forventet, at der efter tv-optagelserne i forĂĽret skulle IÂĄOJH Ă HUH PnQHGHU PHG LQWHQVH forhandlinger, før der var en afklaring. Efter en tur i kløerne pĂĽ de tre professionelle investorer mĂĽtte den jyske ivĂŚrksĂŚtter gennemskue og skrive under pĂĽ lange komplicerede kontrakter pĂĽ engelsk, før Koldingvirksomheden B’Gums fremtid var pĂĽ skinner.

'HW HU KnQGDUEHMGH QnU 3HU *XOGEUDQGW GHOHU Â EOHUQH WLO VLW IUXJWOÂ GHU RJ HIWHU HW EHVÂĄJ L /ÂĄYHQV +XOH KDU KDQ RJVn GHOW HMHUVNDEHW WLO VLQ LYÂ UNVÂ WWHUYLUNVRPKHG L VHNV GHOH

Som led i aftalerne med de tre løver er ejerkredsen udvidet med yderligere to personer, som skal bidrage til at sikre det bedst mulige fundament under B’Gum, som samtidig har spidset ambitionsniveaet.

- Mine største opgaver bliver at opbygge et distributionsnetvĂŚrk og fĂĽ noget volumen pĂĽ salget, siger Louise Feldt, som til februar drager til BioFach, da eksport udgør en vigWLJ GHO DI Ă€UPDHWV Y NVWVWUDWHJL

AnsĂŚtter københavnsk direktør For at løfte salget har løverne desuden fuldtidsansat Louise Feldt som direktør for B’Gum. Hun er uddannet cand.merc. IMM fra CBS og er bosat i København. - Vi havde behov for at styrke den kommercielle dimension. Min egen spidskompetence er produktion og produktudvikling, siger Per Guldbrandt Den nye direktør har allerede OXNNHW Ă HUH DIWDOHU RJ VRP WLGOLJHUH virksomhedskonsulent og ivĂŚrksĂŚtter ser hun frem til at vĂŚre med til at sĂŚlge og skabe ’morgendagens produkter’.

Salget er eksploderet - Siden jeg var i Løvens Hule, er salget eksploderet. Telefonen og mailboksen har ikke stüet stille, siger Per Guldbrandt. For at følge med i produktionen har han vÌret nødt til at indkalde ekstra assistance, og han hüber, at salget i løbet af de kommende müneder nür op pü et niveau, hvor det bliver muligt at ansÌtte fast hjÌlp. Per Guldbrandt glÌder sig over, at anstrengelserne nu begynder at bÌre frugt. Han har sendt sin første palle med frugt-bites til Sv. Michelsen Chokolades otte butikker i København, hvor han i sidste uge

3HU *XOGEUDQGW RJ %¡*XP Ă€N HQ LQYHVWHULQJ Sn NU RJ HQ GLUHNWÂĄU HIWHU EHVÂĄJHW L /ÂĄYHQV +XOH RJ QX HU KDQ NODU WLO DW V WWH WXUER Sn VDOJHW DI ÂĄNRORJLVN IUXJWO GHU lavede demoer for kunderne, og han KnEHU VQDUW DW In KXO LJHQQHP WLO Ă HUH større kunder. Hold fast i din ide! Mens han knokler med produktionen, kan han tĂŚnke tilbage pĂĽ nogle intense forhandlinger med løverne. - Det har vĂŚret barske forhandlinger frem og tilbage og meget professionelt, men det har ogsĂĽ vĂŚret meget lĂŚrerigt, siger Per Guldbrandt til DR’s hjemmeside. I forløbet har han primĂŚrt stolet pĂĽ sin mavefornemmelse, frem for at købe sig fattig i advokatbistand. - Det handler om at bevare sin integritet og holde fast i sin grundlĂŚggende ide, siger Per Guldbrandt. I hans tilfĂŚlde gik det ud pĂĽ at ville producere økologisk raw food i form af smĂĽ frugt-bites, og han er godt til-

IUHGV PHG GHW Q\H VHW XS EDJ Ă€UPDHW - Jeg føler, at jeg kan se mig selv i øjnene og glĂŚder mig til at komme i gang. B’Gum bliver til Fruchies Efter ønske fra de nye investorer skifter B’Gum snart navn til Fruchies, men pĂĽ grund af den massive omtale via tv holder de fast i B’Gumnavnet lidt endnu. Til februar bliver produktet prĂŚsenteret pĂĽ verdens største økologimesse BioFach i tyske NĂźrnberg, og forventningerne til fremtiden er store. - Vores drømmescenarium handler bĂĽde om at fĂĽ salg til Europa og USA, men nu skal vi først ned for at lĂŚre de tyske kunder at kende, og fĂĽr vi en enkelt aftale, vil det vĂŚre fantastisk, siger Per Guldbrandt.

MAD & MARKED

9. december 2016 nr. 601

ƒÂ?•Â?‡ Ď?‹”Â?ƒ‡” Šƒ” •—……‡• ‹ —„ƒ‹ ‡– •‡Â?‡•–‡ ¤Â”• ‹Â?–‡Â?•‹˜‡ ‡Â?•’‘”–ƒ”„‡Œ†‡ „‡‰›Â?†‡” ƒ– „§Â”‡ ˆ”—‰– ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ’”‘†—…‡Â?–‡” EKSPORT AF JAKOB BRANDT

En del rynkede lidt pü nÌsen, da Organic Denmark planlagde et eksportfremstød for økologi i Dubai, men i løbet af kun godt et ür er det lykkedes at übne døren til büde supermarkedskÌder og foodservicegrossister i De Arabiske Emirater. (IWHU NXQ HW nU KDU YL IXQGHW à HUH veje ind pü markedet, siger eksportchef Helene Birk fra Organic Denmark, som af samme ürsag planlÌgger et eksportseminar i forüret 2017, KYRU KXQ KnEHU DW In à HUH SURGXFHQter med pü Dubai-toget. I første omgang var det kontakten til Dubai-sheiken El Accad Nils, som skabte en übning til det nye eksportmarked via hans egne supermarke-

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

UHT-mĂŚlken fra Thise Mejeri er et af de danske produkter, som er EHJ\QGW DW Ă \GH WLO 'XEDL RJ GHW glĂŚder Peter Soelberg Pedersen t.v. som netop har deltaget i Organic 'HQPDUNV HNVSRUWIUHPVWÂĄG L ÂĄUNHQstaten. Foto: Helene Birk

der og den grossistvirksomhed, han driver med salg til bĂĽde dagligvarebutikker og foodservice. ‡Â?‰‡Â?‡ ‡” ‰‘†– ‰‹˜‡– —† - El Accad Nils har planer om at ĂĽbne Ă HUH EXWLNNHU RJ KYLV PDQ OHYHUHU WLO hans økologibrand Organic Lader, har man ogsĂĽ mulighed for at komme ind hos førende kĂŚder som Carrefour/Waitrose, Spinney’s, Lulu og Geant, siger Helene Birk. I 2016 har hun stĂĽet i spidsen for et eksportprojekt med et budget pĂĽ en halv mio. kr., som skulle bruges til DW LGHQWLĂ€FHUH HNVSRUWPXOLJKHGHUQH i Dubai, og hun vurderer, at de penge er godt givet ud. Det samme gør grundlĂŚggeren af Raw Snacks, Casper Vester, som er et af de danske producenter, som har fĂĽet prikket effektivt hul pĂĽ det økologiske marked i Emiraterne.

rer, som Raw Snacks har udviklet i samarbejde med den økologiglade sheik. Dermed leverer Raw Snacks ti forskellige raw food-produkter til Dubai. - Han er en mega fed kunde, som büde sÌlger vores produkter i sine egne butikker og til andre distributører og kÌder, siger Casper Vester, som allerede har modtaget en ekstrabestilling pü 40.000 paleo-barer, som skal leveres inden jul.

Â? Â?‡‰ƒ ˆ‡† Â?—Â?†‡ - Vi har lavet en private label-løsning, hvor vi sĂŚlger til El Accad Nils’ brand Organic Lader, siger Kasper Vester, som midt i november sendte det første parti af to nye paleo-ba-

– ‹Â?–‡”‡••ƒÂ?– Â?ƒ”Â?‡† OgsĂĽ Thise Mejeri nyder godt af Emiraternes spirende økologi-interesse. Via mejeriets hollandske handelsselskab, Vechtenaer Organics, sĂŚlger det jyske mejeri økologisk UHT-mĂŚlk

til büde Kina og Dubai, og selskabets danske sÌlger, Peter Soelberg Pedersen, ser spÌndende perspektiver pü begge markeder. - Begge steder sÌlger vi som private label, og i Dubai giver Organic /DGHU RV DGJDQJ WLO à HUH VDOJVNDQDler, siger Peter Soelberg Pedersen, som er søn af mejeribestyrer Poul S. Pedersen. - Umiddelbart er Kina det største marked, men Dubai er bestemt interessant. Ud over mÌlken begynder vi snart at levere smør til Dubai, og vi forhandler om eksport af yderligere et produkt, siger Peter S. Pedersen, som forventer, at det vil vÌre muligt at eskalere salget over de kommende ür.

Â—Â„ÂƒÂ‹ÇŚÂ•Â‡Â?‹Â?ƒ” ‹ ˆ‘”¤Â”‡– Det samme gør Helene Birk. Hun ser i det hele taget sĂĽ interessante perspektiver i eksporten til Mellemøsten, at Organic Eksport Academy planlĂŚgger et eksportseminar om Dubai i forĂĽret 2017. Hun lufter ogsĂĽ muligheden for at lave en ny rejse til de Arabiske Emirater til nĂŚste ĂĽr, KYLV Ă HUH GDQVNH SURGXFHQWHU InU smag for at teste deres varer pĂĽ det unge økologimarked, hvor de økologiske fødevarer stadig kun udgør under en procent af det samlede fødevaresalg. - Men kĂŚderne melder nu om en vĂŚkst pĂĽ 15-20 procent. I starten af ĂĽret lĂĽ vĂŚksten pĂĽ 10-15 procent, siger eksportchefen. Hun oplyser, at butikkerne i Dubai accepterer EU-logoet, og at det derfor ikke er nødvendigt med yderligeUH FHUWLĂ€FHULQJ PHQ PnVNH HQNHOWH producenter skal have hjĂŚlp til teksten pĂĽ de arabiske etiketter.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. december 2016 nr. 601

Š‹•‡ ‡” „›‰‰‡– ƒˆ Œ›•Â? stĂŚdighed og passion Mejeriet har tacklet mas•‡” ƒˆ Â?‘†‰ƒÂ?‰ Â’¤ ”‡Œ•‡Â? ˆ”ƒ ǯŠ‹’’‹‡njÂ?Â‡ÂŒÂ‡Â”Â‹ÇŻ –‹Ž en storkoncern med en ĂĽrlig omsĂŚtning tĂŚt pĂĽ en mia. kr. MEJERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Man skal turde tage nogle hop, ellers udvikler man sig ikke, siger mejerichef Poul Pedersen, som sammen med Thise Mejeri har taget mange hop, siden han i 1992 overtog tøjlerne efter sin far. Fredag d. 25. november var hovedgaden i landsbyen Thise pĂĽ ‘VWVDOOLQJ SU\GHW PHG HQ Ă DJDOOp Dannebrog var hejst for at markere udgivelsen af en bog om byens stolthed – Thise Mejeri. Det er skabt pĂĽ et fundament af jysk stĂŚdighed og passion for økologiske kvalitetsprodukter. Efter de seneste ĂĽr, som ifølge

mejeribestyrer Poul Pedersen ikke har vĂŚre nogen dans pĂĽ kornblomster, er det økologiske mejeri nu tilbage i god form, og lanceringen af bogen ’FortĂŚllinger om Thise Mejeri’ WUDN PDQJH ORNDOH ERUJHUH RJ Ă HUH DI mejeriets leverandører til Thise Forsamlingshus. Â? —†ˆ‘”†”‡Â?†‡ ”‡Œ•‡ Bogen rummer mange vidnesbyrd fra en udfordrende rejse, som blev VWDUWHW DI HQ KnQGIXOG ÂĄNR Ă LSSHUH L slutningen af 1980’erne og førte til dannelsen af et andelsselskab, som

Thise Mejeri lancerer ’urmĂŚlk’ med A2-proteiner Mejeriets niende mĂŚlketype har egenskaber, som man ogsĂĽ Ď?‹Â?†‡” ‹ Â?§ÂŽÂ? ˆ”ƒ ˆ¤Â”ÇĄ ‰‡†‡” ‘‰ „ÞĎ?Ž‡” •ƒÂ?– ‹ modermĂŚlk â€?MĂŚlk er ikke bare mĂŚlkâ€?, lyder et mantra fra Thise Mejeri, formuleret første gang i begyndelsen af 90’erne. Dengang Thise Mejeri for alvor begyndte at holde mĂŚlk fra jerseykøer adskilt fra mĂŚlk fra de sortbrogede køer. Siden er antallet af forskellige mĂŚlketyper udvidet til otte forskellige mĂŚlketyper. De har nu fĂĽet en lillesøster i skikkelse af UrmĂŚlken. Den er produceret af jerseykøer og har nogle sĂŚrlige proteinegenskaber, men ifølge mejeriet kan forskellen mellem UrmĂŚlk og ’almindelig’ mĂŚlk, kan hverken ses, lugtes eller smages, men UrmĂŚlk har de samme A2-egenskaber, som PDQ RJVn Ă€ QGHU L P ON IUD InU JHGHU RJ EÂĄĂ HU RJ L PRGHUP ON MĂŚlk med A1-egenskaber er til gengĂŚld den hyppigst forekomne mĂŚlketype i den vestlige verden. MĂŚlk er ikke bare mĂŚk Nogle forskere tillĂŚgger forskellen mellem A1 og A2-proteinet en stor ernĂŚringsmĂŚssig betydning. Andre forskere mener det mod-

satte, men under alle omstĂŚndigheder er det en kendsgerning, at efterspørgslen efter A2-mĂŚlk HU VW UNW VWLJHQGH Ă HUH VWHGHU L verden, oplyser mejeriet i en pressemeddelelse. - Thise vil gerne give forbrugerne muligheden for selv at vĂŚlge et alternativ til de produkter, man HOOHUV Ă€ QGHU L NÂĄOHGLVNHQ 9L ÂĄQ sker at formidle det faktum, at mĂŚlk ikke bare er mĂŚlk, men at forskellige mĂŚlketyper kan smage forskelligt og have forskellige egenskaber, siger mejeribestyrer Poul Pedersen fra Thise Mejeri.

i dag har 235 ansatte og kurs mod HQ nUVRPV WQLQJ Sn pQ PLD NU - Efter nogle svĂŚre ĂĽr gĂĽr det godt nu, fastslĂĽr Poul Pedersen pĂĽ en travl dag, hvor et møde med en tysk kunde stjĂŚler en del tid. Selv om mejerichefen beskriver Thise som et hjemmemarkedsmejeri, der henter tre fjerdedele af omsĂŚtningen i Danmark, har eksporten i perioder med overskudsmĂŚlk fungeret som en vigtig ventil, og Poul Pedersen pointerer, at de kommende ĂĽrs vĂŚkst skal skabes via en kombination af fortsat produktudvikling og et øget fokus pĂĽ produkter til foodservice og eksport. 9L KDU InHW HW LPDJH GHU IRUSOLJ ter, siger han om mejeriets position. ”ƒÂ? •‹‰ ˆ”ƒ †ƒ‰Ž‹‰ Ž‡†‡Ž•‡ For halvandet ĂĽr siden tog Poul Pedersen konsekvensen af mange ĂĽrs fremgang ved at trĂŚkke sig fra den daglige drift. - Ellers havde jeg arbejdet mig ihjel. Det var nødvendigt, at han koncentrere sig om de mere overordnede og ledelsesmĂŚssige udfordringer, som skal løse for en virksomhed pĂĽ Thises størrelse, mens en nyansat ledelse stĂĽr for den daglige drift. I den forbindelse har han deltaget L Ă HUH OHGHUNXUVHU RJ VHOY RP KDQ altid har sat en ĂŚre i at have hĂŚnderne nede i ostekarret og vide, hvad der sker i hvert et hjørne af mejeriet, har det givet en ny indsigt - Nu har vi øvet os i god ledelse, og jeg mĂĽ sige, at jeg i stigende omfang har fĂĽet respekt for de medarbejdere, der ’ikke laver noget’. Dermed sigter han til, at mejeriet KDU InHW DQVDW Ă HUH L OHGHOVHQ RJ DG ministrationen, som varetager mindre synlige opgaver end de ansatte, som hĂĽndterer ost og mĂŚlk. - Nu skal vi bare passe pĂĽ ikke at blive for tunge i bagdelen, siger Poul Pedersen. Thise trodsede alle odds Det var mejeriet ikke for 28 ĂĽr siden, da en hĂĽndfuld idealister gik mod

Thise Mejeri er spĂŚndt pĂĽ, om der er et marked for UrmĂŚlk, som bliver lanceret i Irma i denne uge.

strømmen og etablerede et økologisk mejeri i samarbejde med det private mejeri DybbĂŚkdal, som ligger pĂĽ samme matrikel, hvor Thise mod alle odds siden er vokset til landets nĂŚststørste mejeri. Poul Pedersen var vĂŚret en central person under det meste af rejsen, som har vĂŚret brolagt med mange op- og nedture. I 1992 overtog han og arbejdskollegaen Erik (OOHE N '\EE NGDO VRP Ă€ UH nU WLG ligere, med Poul Pedersens far ved roret, aftalte at tappe økologiske produkter for fem økologer. Thise rimede pĂĽ krise PĂĽ mejeriets ĂĽbningsdag 2. september 1988 solgte Thise Mejeri under 100 l økologisk mĂŚlk. Resten af indvejningen fra de fem første økologiske andelshavere blev solgt som konventionel mĂŚlk. Det var ingen god forretning, og de første ĂĽr kom Thise Mejeri til at rime lidt for meget pĂĽ krise mejeri, skriver forfatteren til Thise-bogen, Jens Handrup, som selv var en af de

idealistiske økologer, som var med fra det første ĂĽr, hvor mejeriet kun havde en indvejning pĂĽ en mio. kg. I dag behøver Thise blot to produktionsdage for at overgĂĽ ĂĽrsomsĂŚtningen i mejeriets første leveĂĽr, hvor det i den grad kneb med at Ă€ QGH HQ HIIHNWLY GLVWULEXWLRQ ‹‰–‹‰ ƒˆ–ƒŽ‡ Â?‡† Et af de største vendepunkter i mejeriets historie kom i 1995, da Thise lavede en samarbejdsaftale med FDB, som siden har udviklet sig til et tĂŚt partnerskab, der sikrer det jyske mejeri en landsdĂŚkkende distribution og i dag omfatter 225 aktive varenumre. - Selv om aftalen med Coop betyder, at vi kun har adgang til 40 procent af det danske detailmarked, rummer samarbejdet mange Ă HUH IRUGHOH HQG XOHPSHU VLJHU 3RXO Pedersen. Han roser bĂĽde Coop og Rema 1000 for at etablere partnerskaber med økologiske producenter, hvor prisen ikke er den vĂŚsentligste parameter.

Peder Jessen t.v. er ny pü posten som salgs- og marketingsdirektør, hvor han har et tÌt samarbejde med mejeribestyrer Poul Pedersen, som i dag har trukket sig fra den daglige drift for at koncentrere sig om de store linjer.

MAD & MARKED

9. december 2016 nr. 601

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21

Thise & Ko er kommet godt fra start hos Coop Siden de første bakker med økologisk, hakket oksekød fra de 71 leverandører hos Thise Mejeri landede i køledisken i Coops butikker i juli mĂĽned, har parterne bag det nye kødsamarbejde nu fĂĽet udryddet de vĂŚrste indkøringsproblemer KĂ˜D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

6HOY RP P QJGHUQH HU YHG DW Y UH VWRUH HU PDUJLQDOHUQH VPn og vi kan ikke konkurrere pĂĽ penge og pris, og for mindre aktører er der ingen alternativer til at lave partnerskaber af den her type. Kontor i sovevĂŚrelse , GDJ KDU KDQ NRQWRU L VLQH IRU OGUHV JDPOH VRYHY UHOVH Sn VDO L PHMHULet, men han er ikke kommet sovende til sine resultater. - Hvis ikke man tør tage nogle hop, udvikler man sig ikke, forklarer KDQ RP Y NVWnUHQH L VLGVWH KDOYGHO af 00’erne, da Thise Mejeri investerede 225 mio. kr. i en stor udvidelse DI PHMHULHW RJ HW Q\W Ă€UHVWUHQJHW WDSSHDQO J Sideløbende er der blevet investeret store summer i IT og palleteULQJVURERWWHU VRP KDU Y UHW PHG til at effektivisere og automatisere produktionen. Thise har i dag 4-5 ansatte i IT-afdelingen og alle processer i mejeriet bliver overvĂĽget fra et døgnbemandet kommandorum. , NÂĄOYDQGHW Sn Ă€QDQVNULVHQ OÂĄE

Thise ind i nye udfordringer, da ti anGHOVKDYHUH L YDOJWH DW IRUODGH mejeriet. - Det betød, at vi i Êt hug mistede 25 procent af vores rüvaregrundlag, siger Poul Pedersen, men pü spørgsmület om mejeriets hidtil største krise graver han ti ür tilbage i tiden, da en falsk coli-alarm lammede mejeriet. Fødevaremyndighederne misW QNWH L 7KLVH IRU DW KDYH levere mejeriprodukter med e-colibakterier til butikker i København. 'HW ODPPHGH PHMHULHW L à HUH GDJH RJ kunne have füet fatale konsekvenser, men der var heldigvis tale om IDOVN DODUP IRUW OOHU 3RXO 3HGHUVHQ som i dag ser fortrøstningsfuldt pü IUHPWLGHQ PHG DIV W L HQ VROLG HJHQkapital pü 87,7 mio. kr., og udsigt til HQ LQGYHMQLQJ VRP NU\GVHU PLR NJ L LQGHY UHQGH nU - Vi har allerede nu en sikker fornemmelse af, hvad vi skal lancere WLO Q VWH nU L XJH 'HW HU YL LNNH vant til.

I 2008 satte Thise Mejeri punktum for en stor udvidelse, som kostede 225 PLR NU 'HQ RPIDWWHGH EO D HW KHOW Q\W WDSSHDQO J PHG ÀUH OLQMHU

-HJ V\QHV DW YL HU NRPPHW Ă€QW IUD start, siger Mogens Poulsen fra Thise Mejeri. Han har kontakten til Coop, mens det er Tamaco, med den tidligere Friland-direktør Karsten Deibjerg Kristensen spidsen. Han fungerer som bindeleddet PHOOHP ODQGP QG YRJQP QG slagteriet Nordic Beef i Hadsund og XGVN ULQJVYLUNVRPKHGHQ +LOWRQ der stĂĽr for detailpakning af kødet. Slagter 50-60 dyr om ugen - Det er mange tandhjul, der skal gribe ind i hinanden, men Karsten Deibjerg er en erfaren mand, sĂĽ dagligdagen kører, siger Mogens Poulsen. I gennemsnit bliver der slagtet 50-60 dyr om ugen, og ifølge Mogens Poulsen var der i begyndelsen lidt problemer med at sikre det rigWLJH Ă RZ Vn &RRS Ă€N HQ NRQWLQXHUOLJ tilgang af kød hver uge. - Vi har forpligtet os til at sikre en M YQ OHYHUDQFH WLO &RRS RJ VLGHQ

Tamaco overtog kontakten til vognP QGHQH JOLGHU GHW KHOH PHUH JODW Udnytter Thises gode navn Ifølge Mogens Poulsen er det dog en løbende udfordring at sikre en staELO WLOJDQJ DI G\U KHQ RYHU V VRQHQ hvor der er naturlige udsving i antallet af slagtedyr. Ifølge Esben Meier, der er kategorigruppechef for kød i Coop, ser Thise & Ko ud til at blive en succes, men han erkender, at der er udfordringer, nür en dagligvaremastodont som Coop skal integrere et nyt ferskvarekoncept pü basis af relativt fü dyr. - Men det giver god mening at udnytte den historik og det gode navn, som Thise Mejeri har hos vores kunder. Det hÌnger godt sammen For at sikre det økonomiske grundlag for den ekstra afregning, som Thiseleverandørerne er garanteret for deres kød, er det samtidig nødvendigt at sikre en endnu bedre udnyttelse af hele dyret.

Det skal blandt andet ske ved at ODQFHUH à HUH XGVN ULQJHU RJ LI¥OJH 0RJHQV 3RXOVHQ NRPPHU GHQ Q VWH større nylancering i løbet af forüret, QnU 7KLVH .R EHJ\QGHU DW V OJH kød fra Jersey-tyrekalve. Hvis salget af økologiske ungtyre IUD 7KLVHV P ONHE¥QGHU VNDO EOLYH en succes, er det efter Esben Meiers vurdering betinget af, at det bliver muligt at pulje dyrene. - Vi kan ikke bruge fem-ti dyr. Vi VNDO RS L Q UKHGHQ DI G\U VLJHU han. Andre planer i Thise/Coop-samarbejdet gür i retning af at udvikle et sortiment af charcuterievarer sammen med en endnu ikke udpeget ekstern partner. - Nu har vi i 27 ür udelukkende centreret vores produktion omkring mejerivarer, men ud fra en mere hoOLVWLVN EHWUDJWQLQJ K QJHU GHW JRGW VDPPHQ DW YL QX V OJHU DOOH YRUHV leverandøres produkter, siger Mogens Poulsen.

Thise-landmĂŚnd tager kollektivt klimainitiativ Alle Thise Mejeris andelshavere har i fĂŚllesskab besluttet at lave klimahandlingsplaner for alle de økologiske gĂĽrde, der leverer mĂŚlken til mejeriet Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark skal derfor det kommende ĂĽr udarbejde klimahandlingsplaner for hver enkelt af de i alt 74 bedrifter. )RU IHP nU VLGHQ Ă€N GH GDY UHQde Thise-leverandører alle lavet en klimahandlingsplan. Her viste det sig, at selv simple og billige tiltag kunne reducere bedrifternes kliPDIWU\N ² L HQNHOWH WLOI OGH KHOW RS til en femtedel, mens investeringer

L I HNV ELRJDVDQO J HOOHU DQGHQ vedvarende energi i princippet kan J¥UH HQ PRGHUQH P ONHSURGXNtion helt CO2-neutral. Siden er der kommet nye andelshavere til, mens büde klimaEHYLGVWKHGHQ RJ WLOJ QJHOLJ YLGHQ pü omrüdet er vokset. Derfor har 7KLVH 0HMHULV QXY UHQGH DQdelshavere kollektivt besluttet at fü udarbejdet nye og opdateret eksisterende klimahandlingsplaner. - Andelshaverne er mejeriet, og HQ GHO DI DW Y UH 7KLVH 0HMHUL HU DW forholde sig til klimaet. Det er simpelthen en del af vores selvforstüelse. Klimahandlingsplaner er som metode handlingsrettede. Det gør GHP WLO HW VW UNW UHGVNDE RJ GHW er vigtig for os, at vi ikke kun taler om klimaet. Vi skal ogsü handle pü

Erfaringerne viser, at selv smĂĽ tiltag kan reducere klimaaftrykket markant.

det, vi ser, siger Anne Berg Olsen, der er landbrugsfaglig medarbejder pĂĽ Thise Mejeri.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

9. december 2016 nr. 601

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED December 10. & 11. december kl. 11-16. Julemadmarked på Brandbygegaard. Alrøvej 77, 8300 Odder. Stadeholdere med deres håndværksprodukter giver smagsprøver og sælger varer til både julens måltider og til gaver. Tag gummistøvler på og besøg grise, får, geder, høns L Ʀ DKKDQ R¡S CHF TMCDQ CD F@LKD lysekroner i træladen med en tallerken fuld af ordentlig mad til rimelige priser. Gratis entré. Arr: Brandbygegaard. 17. december kl. 9-13. Salg af økologiske nordmann juletræer på torvet i Randers. Erik Menveds Plads ud for frisør Elgaard. For hvert træ har vi betalt til Fair Trees, som sikrer uddannelse, sundhedsfremme og udvikling for den fattige lokalbefolkning i Georgien,

hvor juletræsfrøene indsamles. Arr: Byøkologisk Forum, mobil: 29110073.

Januar 15. januar kl 13-17: Konference om Landdistriktsprogrammet på Christiansborg. Hvad er der støtte til? Hvad er det fremtidige behov for støtte? Er der penge nok til at skaffe rent vand og luft, sikring af biodiversitet samt opfyldelse af klimamål? Nye kompensationsordninger? Politikere og repræsentanter fra L&F og ØL debatterer med eksperter og embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Gratis adgang – tilmelding påkrævet. Se mere på www.okologi.dk eller www.ecocouncil. dk. Konferencen er arrangeret af Økologisk Landsforening og Det

Økologiske Råd med støtte fra Europanævnet. 21. januar. Biodynamisk vinterseminar i Kullerup. Foreningens januararrangement har biodynamisk dyrkning af lægeurter, nyskabende kornforsøg, præparering af gødning, nye avlere og debat på programmet. Sæt kryds ved datoen – programmet kan snart ses på www.biodynamisk.dk. Arr: Biodynamisk Forening.

Februar 15.-18. februar. Biofach 2017 i Nürnberg. Verdens førende økologiske fødevaremesse. Nærmere oplysninger på www.biofach.de/en. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Fortællinger om Thise Mejeri. Jens og Linda Handrup. 144 s. 249 kr. Forlaget Wunderbuch. Thise Mejeris historie starter helt tilbage på et møde i november 1987, hvor en gruppe økologiske mælkeproducenter havde

fundet sammen i et forsøg på at holde deres mælk økologisk hele vejen til forbrugerne - de store mejerier, de leverede til, blandede det bare sammen med den konventionelle mælk og var overhovedet ikke interesserede i økologi. Som bekendt lykkedes foretagenet, og året efter blev Thise Mejeri grundlagt. Nu foreligger historien om 28 års mod- og medgang, fortalt af en af stifterne og med portrætter at mange af mejeriets leverandører og medarbejdere R@LS /DQ MCDQRDMR ENSNFQ@ƥDQ Med en omsætning på 1 mia. kr., 235 medarbejdere og stigende interesse for de mange produkter også i udlandet, er Thise for alvor blevet placeret på danmarkskortet. AB

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Mere gødning til planteavlen Vi besøger komposteringsanlægget Kara/Noveren og ser og diskuterer recirkulerede produkter, kommunernes planer, biogasløsninger m.m. Tid: 14. december kl. 09:45-14:00 Sted: Hagesholmvej 7, 4520 Svinninge

Biodynamisk set:

KRUW ¿OP RP MRUGHQV IUXJWEDUKHG Om hvorfor og hvordan vi arbejder med at øge jordens liv, humus og struktur. Det handler om livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker. 6H GHQQH RJ DQGUH ¿OP RP ELRG\QDPLVNH SULQFLSSHU RJ SUDNVLV Sn ZZZ ELRG\QDPLVN GN RJ \RXWXEH ± V¡J HIWHU %LRG\QDPLVN Forening. Filmen er støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden

Kampen om EU-støtten

Tilmelding er nødvendig senest 10. december Sen fravænning af kalve Opdræt af malkerace-tyrekalve med ammetanter og holistisk afgræsning. Økologikonsulent Thorkild Nissen deltager. Tid: 14. december kl. 13:00-15:30 Sted: Marienlystvej 17, 7800 Skive

Rækker pengene i Landdistriktsprogrammet?

Tilmelding er nødvendig senest 12. december

Konferencer i København: Christiansborg 15. december kl. 13-17

Next step på din økologiske vej Kom til fagdag med øko-nørderi! Find dit økologiske guld i jorden, skab vækst og bæredygtighed i både mark og stald, og sidst men ikke mindst, få smag for din økofremtid. Se det spændende og meget faglige program og tilmeld dig.

Gratis adgang – tilmelding påkrævet

Tid og sted: • 11. januar: • 12. januar: • 13. januar:

Program og tilmelding på www.okologi.dk eller www.ecocouncil.dk

Landbrugscenteret, Majsmarken 1, 7190 Billund Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Halkær Kro & Kulturhus, Halkærvej 59, 9240 Nibe

Tilmelding er nødvendig senest torsdag d. 5. januar Følg med på okologi.dk/landbrug/kalender for mere information Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Arrangør: Det Økologiske Råd og Økologisk Landsforening

/økologikonsulenterne.dk

Konferencerne er støttet af:

9. december 2016 nr. 601

23

ØKOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Læs om de økologiske spisemærker på ZZZ RHNRORJLVN VSLVHPDHUNH GN

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

6 OJHV: Økologiske wrapballer YHOEM UJHW P K¡MW W¡UVWR¿ QGKROG FD NJ VWN 90 stk havrehelsæd m. kl.gr. udlæg af 2015 høst. 130 stk kløvergræs af 2016 høst. Pga. markedssituationen sælges ballerne til dumpingpris kr. 180 – 240. Jeppe Hyllested, 7700 Thisted Tlf.5190 7643 - Øko-aut. 99012

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

pladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Næste nummer XGNRPPHU 13. januar Biodynamisk set:

KRUW ¿ OP RP JnUGHQ VRP HQ OHYHQGH RUJDQLVPH

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Om hvordan vi ser naturområder, jord, planter, dyr, mennesker som en levende helhed. Det handler om mangfoldighed, sammenhæng og udvikling. 6H GHQQH RJ DQGUH ¿ lm om biodynamiske principper og praksis på www.biodynamisk.dk og youtube – søg efter Biodynamisk Forening. Filmen er støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Om hvad de betyder for koens fordøjelse og hele organisme – og for landmandens fremstilling af præparater. Det handler om helhed og hensyn. 6H GHQQH RJ DQGUH ¿ OP RP ELRG\QDPLVNH SULQFLSSHU RJ SUDNVLV på www.biodynamisk.dk og youtube – søg efter Biodynamisk Forening. Filmen er støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden

Udkommer

Annoncedeadline

Nr.

13. jan. 27. jan. 10. feb. 24. feb 10. mar.

3. jan. 17. jan. 31. jan 14. feb. 28. feb.

602 603 604 605 606

ØKOLOGISK

VÅRSÆDSSORTIMENT 2017 Byg Crossway: Spændende nyhed. Potentielt malt Evergreen: Meget sund, foder/maltbyg Ovation: Ny foderbyg. Meget sund. Alternativ til Evergreen Sanette: Maltbyg. Højt udbytte og sund

Vårhvede Ølandshvede: Højest kvalitets hvede (kun økologi) Sonett: Brødhvede (A-6) sundeste vårhvede KWS Bittern: Ny brødhvede, højtydende og sund

KRUW ¿ OP RP NRKRUQHQHV EHW\GQLQJ

De næste numre

økologiogerhverv.dk

SORTSREPRÆSENTANT

Havre Dominik: Eneste havre med dobbelt nematoderesistens Gry: Store kerner og lav skalprocent. Velegnet til grynproduktion

Biodynamisk set:

ERHVERV

Se oplysninger om annoncering på

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

ØKOLOGI

Vårtriticale Amarillo: Højtydende og meget sund Mazur: Højstydende vårtriticale og sund.

Såsæd og frø leveres fragtfrit (brofaste øer) over hele landet

Ærter Ingrid: Højst ydende markært (modenhed) Hestebønner Fuego: Mest stabile sort på markedet.

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Vagn Kristensen 23 24 90 73 vagn@nskorn.dk

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

Lars Jørgen Pedersen 27 63 83 28 ljp@nskorn.dk

telefon + 45 43 29 88 88

| www.nskorn.dk

God jul og godt nytår

9. december 2016 nr. 601

ERHVERV

ØKOLOGI

Hvad er godt økologisk håndværk? Kan du selv, eller kender du én, der kan sit økologiske håndværk? Så er det nu, du skal til tasterne, for det gode økologiske håndværk skal synliggøres og formidles til inspiration for alle os andre

i forbindelse med foreningens generalforsamling 10. marts, vil vi fejre de bedste fortællinger.

AF IRENE BRANDT

Fire kategorier For overskuelighedens skyld efterlyVHU YL JRGW ¡NRORJLVN KnQGY UN L ÀUH kategorier: ɻ Socialt engagement ɻ Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning ɻ Økologi i balance (frigørelse fra konventionel input) og ɻ Ekstraordinær dyrevelfærd

Har du knækket koden og udviklet metoder på dit økologiske landbrug, som løfter dine dyrs velfærd eller din jords frugtbarhed? Udviser du et socialt engagement i dit lokalsamfund eller har du taget initiativer, der reducerer klimabelastningen på din gård eller begrænser brugen af konventionel gylle, halm etc? Så er det nu, du skal fortælle os din gode historie. Økologisk Landsforening, ØL, og Økologi & Erhverv samarbejder i løEHW DI IRUnUHW RP DW ÀQGH RJ K\OGH det gode økologiske håndværk. Og

- Dette er ikke en konkurrence om at være ’den bedste’. Her handler det om at synliggøre det innovative, økologiske håndværk til inspiration for alle landmænd. Vi ved, at der rundt omkring er mange smarte løsninger, som let kan anvendes andre steder, hvis blot kendskabet øges til de gode løsninger, siger Christina Udby Hansen, der er projektleder på Godt økologisk håndværk. I første omgang handler det om, at indsamle alle de gode eksempler. Det vil ske via foreningens hjemmeside i perioden 25. november til 5.

GODT HÅNDVÆRK

Socialt engagement er også godt, økologisk håndværk. Foto: Irene Brandt. december. På baggrund af de indkomne forslag nominerer ØL’s bestyUHOVH WUH QRPLQHUHGH L KYHU DI GH ÀUH kategorier. - Frem til generalforsamlingen vil det nominerede gode, økologiske håndværk blive præsenteret i Økologi & Erhverv. Alle præsentatio-

inde med en fantastisk løsning, så kender du sikkert én, der gør. Derfor må man også gerne indstille andre via hjemmesiden.

nerne samles i et magasin og hele indsatsen kulminerer med en stor afstemning i forbindelse med ØL’s generalforsamling i begyndelsen af marts, hvor det bedste håndværk i hver kategori kåres, siger Christina Udby Hansen og tilføjer: - Og er det ikke dig selv, der ligger

Læs mere og kom med forslag her: okologi.dk/håndværk

GIV TO GRATIS AVISER

HV ER ØK OL OG I

Har du en samarbejdspartner, kunde, leverandør, kollega, nabo, bedste ven eller familiemedlem, som du gerne vil introducere til økologi? Så er Økologi & Erhverv et rigtig godt sted at starte. Du er vores læser, og du kender avisen, synes du også, at andre skal have glæde af Økologi & Erhverv? Så send en mail til hmo@ okologi.dk med modtagerens navn og adresse. Skriv ’gaveabonnement’ i emnefeltet - så sender vi gaven for dig.

ER V

Til hvem skal vi sende Økologi & Erhverv to gange gratis?

Økologi & Erhverv udkommer 22 gange om året

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK • WWW.OKOLOGIOGERHVERV.DK

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.