Økologi & Erhverv nr. 602 13-01-17

Fra støtte til betaling

Hold hus med næringsstofferne

Hanegal bliver delt i to

Økologisk Landsforening efterlyser et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik.

På Krogerup Avlsgaard har Aarstiderne siden 2013 haft stor succes med en milekomposteringspraksis til omsætning og udnyttelse af gårdens organiske biprodukter.

Producenten af økologisk pålæg, pølser og færdigretter oplever så meget medvind, at selskabets produktion af I UGLJUHWWHU QX EOLYHU Á\WWHW WLO GHW Q\RSUHWWHGH VHOVNDE Hanegal Convenience A/S.

5

AKTUELT

8

MARK & STALD

ØKOLOGI

17

MAD & MARKED

ERHVERV

13. januar 2017 nr. 602 37. årgang

ØL:

Økologer udvikler økologien UDVIKLING

FOTO: BRIAN BERG

AF IRENE BRANDT

Øllingegaard og Naturmælk har slået pjalterne sammen

Side 16

Mega-kampagne for økologi Økologisk Landsforening søsætter den hidtil største kampagne for økologi med et samlet budget på 25 mio. kr.

KAMPAGNE AF JAKOB BRANDT EU har netop bevilget 25 mio. kr. til forbrugerrettet kampagne, der i løbet af de kommende tre år skal bidrage til at fastholde væksten i salget af økologiske fødevarer i Danmark.

Kampagnen gennemføres over de næste tre år af Økologisk Landsforening, som dermed kommer til at stå

i spidsen for den største danske økokampagne nogensinde.

Kampagnens hovedindsatser vil foregå i de danske dagligvarebutikker, landsdækkende medier og på de sociale medier.

Fælles dansk-engelsk projekt Pengene er søgt hjem i samarbejde med den engelske organisation Organic Trade Board, som har fået 54 mio. til at gennemføre en lignende kampagne på det engelske marked hvor økologiandelen kun er på 1,8 pct. mod den danske andel på ca. 10 pct.

- Indsatsen skal bidrage til at fastholde det stærke momentum, vi oplever i det økologiske salg i Danmark netop nu, og som har fået re-

kordmange danske landmænd til at omlægge til økologi. Den nye, store øko-kampagne skal være med til at fortsætte den positive udvikling i de kommende år, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening og projektleder på den danske del af kampagnen.

Den har kick-off i uge 36-37 og vil være rettet mod den store gruppe af danskere, som grundlæggende er positive over for økologi, men kun køber økologiske varer af og til.

Salget skal øges med 50 pct.

- I løbet af de næste tre år vil vi udstyre danskerne med så stor viden om fordelene ved at vælge økologi, DW HQGQX ÁHUH KHOW QDWXUOLJW WU IIHU øko-valget, allerede inden de er gået

ind i butikken. Halvdelen af danskerne køber økologiske varer hver uge, og over de næste tre år intensiverer vi indsatsen for at normalisere det økologiske valg. Vores målsætning er at øge salget af økologiske varer i Danmark med 50 procent fra 2016 til 2019, siger Helle Bossen, som ser frem til samarbejdet med sine engelske kolleger. Øko-salget voksede med 5,6 pct. i England i 2016. Til sammenligning estimerer Økologisk Landsforening, at det danske økologi-salg sidste år voksede med 18 procent.

- Denne fælles kampagne mellem England og Danmark giver os mulighed for at dele de allerbedste indsigter og praktiske erfaringer, siger Paul Moore, direktør i Organic Trade Board.

På ti møder fordelt over hele landet inviterer Økologisk Landsforening, ØL, alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologi-mærkning.

Efter mange års udvikling støttet af EU’s harmonisering af økologien, vurderer ØL, at vi har nået en formel grænse for, hvad økologien kan opnå med politik og jura. I lederen i denne avis understreger foreningens formand, Per Kølster, at det ikke handler om at lægge luft til Ø-mærket, men om at økologernes ambitioner om udvikling.

Landmænd skal handle - Det vigtigste for Økologisk Landsforening er, at udviklingen af økologien igen skal tilbage i hænderne på de økologiske landmænd. Det er ikke embedsmænd i hverken København eller Bruxelles, der skal bestemme, hvor langt økologien skal udvikle sig, siger Per Kølster. Han tilføjer: - Vi ved, at forbrugerne har forventninger til, at økologien udvikler sig. Disse forventninger skal de økologiske landmænd møde med handling, og jeg håber, de kommende møder ud over hele landet bliver stedet, hvor økologerne tager ansvaret for økologiens udvikling tilbage.

De ti møder starter 16. januar i Økologisk Landsforenings lokaler i Åbyhøj og slutter på Halkær Kro og Kulturhus 27. februar. Per Kølster er til stede ved alle møderne. Du kan tilmelde dig og læse mere på hjemmesiden www.okologi.dk/mærke.

Læs også lederen side 2 og se møderækkens program side 24.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13. januar 2017 nr. 602

MENINGER

MENNESKER

Løft og mÌrk Per Kølster mener, at det er lokalt, vi med størst styrke kan samarbejde om at udvikle produktionen, ejerforhold, jordfordeling, naturpleje og landskab, recirkulering, forsyning af offentlige institutioner, skabe oplevelser og events og styrke den lokale deltagelse, bosÌtning, turisme og meget, meget andet.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Mens vi venter pĂĽ forĂĽr, er det tid til at mødes. Det inviterer vi til de kommende uger og mĂĽneder. PĂĽ møderne skal vi sĂŚtte fokus pĂĽ økologiens udvikling og pĂĽ muligheder med en ny mĂŚrkning. Vi inviterer alle, medlemmer sĂĽvel som ikke-medlemmer, til at vĂŚre med til at give deres besyv med. Ă˜-mĂŚrkets succes er hĂŚvet over enhver tvivl, og økologien buldrer derudaf, ikke bare her i landet men ogsĂĽ i vores omverden og dermed til gavn for vores eksport. Nu er vi imidlertid nĂĽet til et punkt, hvor der skal ske noget, der rĂŚkker videre ud til den fremtid, som uomgĂŚngeligt stiller anderledes og nye krav til os.

I slipstrømmen pĂĽ mange ĂĽrs udvikling støttet af EU’s harmonisering af økologien, er der samtidig en formel grĂŚnse for, hvad vi kan opnĂĽ med politik og jura. Vi er nødt til at tage skeen i egen hĂĽnd. Det handler ikke sĂĽ meget om at tage stilling til de ømme tĂŚer. Og det handler pĂĽ ingen mĂĽde om at lĂŚgge luft til Ă˜-mĂŚrket.

Nej, det handler om vores ambitioner om udvikling.

Da økologien i sin tid sĂĽ dagens lys for alvor, var der fokus pĂĽ sundhed, dyrevelfĂŚrd og miljø. Nu er turen ogsĂĽ kommet til at løfte pĂĽ klima, ejerforhold, generationsskifte, det nĂŚre, lokale og livet pĂĽ landet. Ă˜kologien skal handle om hele vejen rundt, om den helhed, som vores landbrug er en del af og om det samlede føde-

varesystem. Nür vi er optaget af det lokale, er det Ikke af ’nationalistiske’ ürsager, og ikke fordi vi kun skal spise lokale fødevarer. Nej, det er fordi, det er lokalt, vi med størst styrke kan samarbejde om at udvikle produktionen, ejerforhold, jordfordeling, naturpleje og landskab, recirkulering, forsyning af offentlige institutioner, skabe oplevelser og events og styrke den lokale deltagelse, bosÌtning, turisme og meget, meget andet.

Vi skal med andre ord sÌtte spotlys pü de muligheder, der ligger i, at vi styrker økologiens udvikling med udgangspunkt i at give landmÌndene og forbrugerne initiativretten og ejerskabet tilbage til økologien. Det skal ske i en stemning af übenhed og samtale lokalt, dÊr hvor det er nemt at mødes. Det er vores drøm, at vi herigennem ogsü kan styrke en aktiv involvering til gavn for alt og alle.

I julen lÌste jeg bogen ’Summen over engen’, der er skrevet af de engelske insektforsker Dave Goulson.

“

Vi skal med andre ord sÌtte spotlys pü de muligheder, der ligger i, at vi styrker økologiens udvikling med udgangspunkt i at give landmÌndene og forbrugerne initiativretten og ejerskabet tilbage til økologien. Det skal ske i en stemning af übenhed og samtale lokalt, dÊr hvor det er nemt at mødes.

Det er vores drøm, at vi herigennem ogsü kan styrke en aktiv involvering til gavn for alt og alle.

Bogen handler om insekternes tilstand og betydning. Han er en mand, som er kendt for sin kamp for humlebiernes fremtid. Det er de store linjer set gennem de smü organismer. Og jeg var rystet efter endt lÌsning. Den mindede mig endnu engang om, at økologien bygger pü en alvorlig baggrund. Goulson gennemgür blandt andet den mystiske og komplicerede bidød, som han mener, isÌr kan tilskrives landbrugets anvendelse af de insektgifte, der kaldes neonicotider. Det er kendt viden. Men hvad jeg ikke vidste var, at disse stoffer opho-

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

bes i jorden, at de spredes med støv og i vandmiljøet, at de har en giftvirkning ved ekstremt lave koncentrationer, og at giften langt fra kun rammer bierne. Goulson bruger det billede, at piller man nitterne ud af HQ à \YHPDVNLQH HQ DI JDQJHQ VWLOOH RJ UROLJW Vn JnU GHW ÀQW L VWDUWHQ PHQ Sn HW WLGVSXQNW EU\GHU à \HW VDPPHQ – i luften. Vi kan ikke undvÌre livets krillerbasser.

Hvorfor denne tilføjelse til det i øvrigt herlige budskab om at mødes og snakke om økologiens udvikling? Jo,

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

fordi denne historie endnu engang für mine øjne op for, at der er en baggrund, som gør det ekstremt tydeligt, at økologien er kommet for at blive – til mere. Og ogsü fordi vi ofte mødes med en usaglig, harsk og uhørt personlig kritik. En kritik for, at vi for eksempel bruger konventionel gylle, halm og pyrethrum mod insekter i frugtavlen. Det er en kritik, som hvor berettiget eller uberettiget den end er, pü ingen müde stür mül med de udfordringer, landbruget stür med, IRU DW ÀQGH VLQ XGYLNOLQJVYHM KHQ L mod den bÌredygtighed, der skal sikre fremtidens generationer og klodens sundhed.

Vi skal nitte! Der hvor vi kan gøre en indsats i det nÌre i et stÌrkt lokalt samarbejde. Det skal mÌrkes med det løft, som et mÌrke kan bidrage til at kommunikere. Et løfte om et løft i retning af den fremtid, som har sü hürdt brug for vores helhedssyn, som ikke har fortabt sig i en diskussion om detaljer. Vi har ikke svaret og løsninger pü alt, men vi er fulde af JRGH LGHHU RJ PXOLJKHGHU 'H EHÀQder sig rundt omkring i den samlede kapital af den støt stigende gruppe af økologer, landmÌnd süvel som virksomheder og borgere, som vil denne forandring. Sü kom og vÌr med til at sÌtte dit prÌg pü det, der skal og vil ske! Kom og vÌr med til at løfte og drøfte! Se annonceringen her i bladet og meld dig til.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du fü tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk DebatindlÌg: Redaktionen modtager gerne debatindlÌg fra vores lÌsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

13. januar 2017 nr. 602

INDHOLD: AKTUELT

5

4 Uenighed satte stopper for FĂĽreafgiftsfonden Uden enighed ingen produktionsafgiftsfonde - sĂĽdan er reglerne og de stĂĽr ikke til at ĂŚndre. FĂĽreavlernes afgiftsfond blev lukket 1. januar, fordi producenterne ikke i enighed kunne indstille en ny bestyrelse.

5 Fra støtte til betaling Ă˜kologisk Landsforening efterlyser et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Er du klar til at producere mere?

Selvom der allerede er 60.000 ha under omlÌgning til økologi, mangler der stadig 60.000 ha ny, økologisk landbrugsjord, hvis efterspøgslen pü økologi skal imødekomme forbrugernes efterspørgsel pü dansk-producerede økologiske varer

5 Ny økologibekendtgørelse pü vej

OMLÆGNING

MARK & STALD 6 Gamle sorter forsøges dyrket kommercielt Teknologisk Institut vil i samarbejde med økologiske bedrifter genoplive gamle danske bÌlgplanter og undersøge, om de kan sÌttes i produktion, sü de igen kan indgü i danskernes madvaner.

AF IRENE BRANDT

13

7 Gamle sorter er afprøvet og beskrevet I et 4½ ürigt projekt har Frøsamlerne afprøvet, opformeret og beskrevet 28 gamle sorter af bønner og Ìrter.

8 Hold hus med nĂŚringsstofferne PĂĽ Krogerup Avlsgaard har Aarstiderne siden 2013 haft stor succes med en milekomposteringspraksis til omsĂŚtning og udnyttelse af gĂĽrdens organiske biprodukter.

9 Eng er agers moder 11 Biogas med og uden omrøring To nøglefÌrdige biogasanlÌg, der kan fungere med høj tørstofandel, var mület for en studietur i december.

12 Tolv Ìblesorter anbefales til økologisk dyrkning Pü en temadag i december blev viden og erfaringer fra test af nye potentielle sorter af Ìbler til økologisk produktion formidlet videre.

6RUWHQ 6DQVD EOHY VÂ UOLJW IUHPKÂ YHW

12 Til kamp mod rĂĽd i ĂŚbler 13 Nyt fra ICROFS:

Markiser beskytter pÌrer OverdÌkning af økologisk dyrkede pÌrer, til reduktion af skurv, virker lovende.

Frugtavlere kan mĂĽlrette tiltrĂŚkning af vilde bier.

MAD & MARKED 15 Gürdbutikkernes salg stagnerer (IWHU à HUH nU PHG Y NVW EOLYHU JnUGEXWLNNHUQH XGIRUGUHW DI GDJOLJYDrekÌdernes voksende sortiment af økologske varer.

18

16 NaturmĂŚlk overtager driften af Ă˜llingegaard To tidligere konkurrenter indgĂĽr fornuftsĂŚgteskab. Deres beregninger viser, at de kan høste en stribe fordele ved at lade deres aktiviteter smelte sammen i et fĂŚlles selskab.

17 Hanegal bliver delt i to

3URGXNWLRQHQ DI IÂ UGLJUHWWHU EOLYHU Ă \WWHW WLO GHW Q\RSUHWWHGH VHOVNDE +DQHJDO &RQYHQLHQFH $ 6

19 Markant vÌkst i importen (W O¥IW L LPSRUWHQ DI ¥NRORJL Sn PLR NU EUHPVHU à HUH nUV NXUV mod balance i udenrigshandlen, men en del af importen kan sagtens produceres af danske økologer.

20 Sund fornuft – klog energi HU PRWWRHW EDJ RPO JQLQJHQ DI 6WXGHQWHUKXVIRQGHQV RWWH NDQWLner, to cafÊer, bageri og deli.

21 SpisemÌrkeret für et nyt servicetjek Det skal vÌre nemmere for de professionelle køkkener at skilte med økologien.

21 MÌnd har füet mere smag for økologi Undersøgelse viser, at mandlige forbrugere i markant grad har Ìndret indkøbsvaner og nu stort set køber økologiske fødevarer lige sü ofte som kvinder.

Ny strategi skal sÌlge chokolade i udlandet Chokoladefabrikken Woodshade  QGUHU QDYQ WLO 0ROV 2UJDQLF RJ satser benhürdt pü fremgang pü eksportmarkedet.

NĂĽr markedschef Henrik Hindborg fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, snakker om den prognose for udviklingen af efterspørgslen pĂĽ danske, økologiske varer, han lagde sidste hĂĽnd pĂĽ lige inden jul, er det store tal, det handler om: 60.000 ha, 70.000 ton grøntsager og 45.000 ton frugt.

- Der er behov for en fordobling af den nuvÌrende produktion af økologiske grøntsager - inden for alt fra NDUWRà HU NnO O¥J URGIUXJWHU VDODW vÌksthusvarer og et bredt sortiment DI OHWWHUH RJ ÀQHUH JU¥QWVDJHU 6DPtidig er der behov for meget mere økologisk frugt. I dag er den ürlige produktion kun pü ca. 7.000 ton, og der er behov for yderligere 45.000 ton økologisk frugt om üret. Det gÌlder sÌrligt Ìbler, men ogsü for eksempel pÌrer og blommer samt en bred variation af bÌr, siger Henrik Hindborg.

Derforuden er der behov for yderligere cirka 1.000 ton oksekød, 25.000 ton økologisk brødkorn, og cirka 10.000 ton økologisk grynhavre pr. ür.

- I løbet af de nÌste to ür vil der samlet set vÌre ekstra ca. to millioner økologiske dyr, der kommer ud under üben himmel. Derfor et der ogsü et meget stort behov for en større produktion af økologisk foder til den øgede husdyrproduktion. Helt konkret er der behov for yderligere cirka 80.000 ton foderkorn og bÌlgV G DOHQH WLO KDQGHOVIRGHU 6n ¥NRORgiske planteavlere gür kronede dage i møde, forudser Henrik Hindborg.

Realistisk prognose For at nü frem til prognosens resultat har Henrik Hindborg vÌret begravet L WDO IUD 'DQPDUNV 6WDWLVWLN 'HUXGover er 625 nyomlagte økologer blevet kontaktet, ligesom eksisterende økologer, der har søgt større tilskud end tidligere, ogsü er blevet ringet op.

LandmÌndene har fortalt, hvad de forventer at dyrke pü de omlagte arealer. Disse oplysninger er blevet lagt sammen med oplysninger fra statistikken over, hvad der allerede produceres pü de økologiske landbrug i Danmark.

- Ved at sammenligne tallene over den forventede produktion med fremskrivninger af det faktiske forbrug af danske, økologiske rüvarer i

Jens Peter Hermansen hjÌlper landmÌnd til at udvide den økologiske produktion. dag, nür vi frem til prognosen. Og jeg stür inde for, at prognosen er realistisk, siger Henrik Hindborg.

Eksporten stiger 6DPWLGLJ PHG DW SURJQRVHQ IUD 0DUkedsafdelingen i Ă˜L dokumenterer HW VWRUW XG NNHW EHKRY IRU Ă HUH økologiske varer til det danske hjemmemarked, viser tal fra Danmarks 6WDWLVWLN DW 'DQPDUNV HNVSRUW DI økologiske varer ogsĂĽ er vokset markant; men importen er steget endnu mere.

- Det skal selvfølgelig vĂŚre de danske landmĂŚnd, der leverer de økologiske varer, og som dermed ogsĂĽ fĂĽr glĂŚde af mervĂŚrdien. Derfor hĂĽber vi, at mange økologiske landmĂŚnd - eksisterende eller nye - vil kontakte os og høre mere om hvilke økologiske rĂĽvarer, der efterspørges, siger Jens Peter Hermansen, økologikonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Foreningen har indrykket annonFHU L à HUH ODQGEUXJVPHGLHU PHG WLObud om omlÌgningsbesøg. Denne indsats har allerede büret frugt: - Annoncer inden jul resulterede i, at to større planteproducenter har henvendt sig for et møde omkring produktion af grøntsager i større stil.

I denne uge har jeg besøgt en müske kommende producent af hindbÌr, og i sidste uge var jeg pü Djursland for at tale med at par, som ønsker at etablere en mindre Ìbleplantage, fortÌller Jens Peter Hermansen og tilføjer: - Derudover har vi kontakt til avlere, som har det komplette set-up til hündtering, pakning og afsÌtning, og som søger dygtige underleveranG¥UHU 6n , ULQJHU EDUH KYLV , KDU EUXJ for at fü vurderet om for eksempel grøntsagsproduktion vil passe ind i jeres nuvÌrende drift.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

13. januar 2017 nr. 602

Uenighed satte en stopper for FĂĽreafgiftsfonden Uden enighed ingen produktionsafgiftsfonde - sĂĽdan er reglerne og de stĂĽr ikke til at ĂŚndre.

Füreavlernes afgiftsfond blev lukket 1. januar, fordi producenterne ikke i enighed kunne indstille en ny bestyrelse FÅREAFGIFTSFONDEN AF IRENE BRANDT I begyndelsen af december sidste ür meddelte NaturErhvervstyrelsen gennem Lovtidende, at bekendtgørelsen om produktionsafgift ved slagtning og eksport af für ophÌves med virkning fra 1. januar 2017. I praksis betyder dette, at Füreafgiftsfonden er lukket.

9L ÀN IRU OLGW IRU GH SHQJH YL EHtalte til fonden, fordi en stor del af pengene gik til administration af fonden, og derudover var rammerne for, hvilke aktiviteter fonden mü støtte, alt for restriktive, siger Per Ploug, Füreafgiftsfondens sidste formand og formand for Brancheforeningen Für og Geder og Danske Lammeproducenter, der reprÌsenterer 50 avlere.

Derudover er han generelt utilfreds med sammensĂŚtningen af de organisationer, der i enighed skal udpege en ny bestyrelse.

- For eksempel er Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ VLNUHW LQGĂ \GHOVH Sn hvem der skal vĂŚre i bestyrelsen, selvom der ikke er ret mange økologiske lamme- og fĂĽreproducenter, siger Per Ploug. Han understreger, at han ikke er imod den udvikling, FĂĽreafgiftsfonden har støttet.

- Vi kommer i brancheforeningen WLO VHOY DW ÀQDQVLHUH GH XGYLNOLQJVLQLtiativer, erhvervet har brug for. Det har vi hele tiden gjort, men nu er det os selv, der bestemmer, hvordan pengene skal bruges, siger Per Ploug.

Lang uenighed Christian Svendsen er formand for FÌllesorganisationen Für, som reprÌsenterer 750 füreavlere. Organisationen er utilfreds med beslutningen om at nedlÌgge Füreafgiftsfonden, og af samme grund har Christian Svendsen sendt en indsigelse til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. I indsigelsen opfordrer Christian Svendsen ministeren til at annullere beslutningen om at lukke Füreafgiftsfonden.

- Vi har endnu ikke füet svar fra ministeren pü vores henvendelse, PHQ YL ÀQGHU GHW JURWHVN DW XHQLJKHder mellem fü producenter nu fører

til, at FĂĽreafgiftsfonden nedlĂŚgges, siger Christian Svendsen.

FÌllesorganisationen Für er en ny organisation og opnüede i sommeren 2016 efter ansøgning at fü udtaleret til Füreafgiftsfondens bestyrelse; men Christian Svendsen nüede kun at deltage i Êt møde, som foregik 11. oktober. Pü mødet enedes deltagerne om hurtigst muligt at mødes igen med det formül at drøfte Füreafgiftsfondens fremtid og muligheden for at differentiere afgiften. Mødet blev aldrig gennemført, fordi Per Ploug, der skulle indkalde til mødet, sammen med bestyrelsen for Danske Lammeproducenter besluttede, at Füreafgiftsfonden skulle nedlÌgges. De saboterede derfor den enighed, som er en forudsÌtning, for at branchen kan udpege bestyrelsesmedlemmer for en ny ÀUH nULJ SHULRGH - Det er mange ürs uenigheder, som vi ikke har andel i, der nu er resulteret i, at fonden er nedlagt, konstaterer en Ìrgerlig Christian Svendsen.

De smĂĽ taber Ă˜kologisk fĂĽreavler Uffe Worm fra Svanholm ĂŚrgrer sig ogsĂĽ - ikke mindst pĂĽ de smĂĽ fĂĽreavlere og avlsarbejdets vegne - over, at FĂĽreafgiftsfonden nu er nedlagt. )nUHDIJLIWVIRQGHQ Ă€QDQVLHUHGH for eksempel den gratis telefonrĂĽdgivning fra dyrlĂŚgerne til avlerne.

Det har i hvert fald vĂŚret en stor hjĂŚlp - ikke mindst for de nye avlere, siger Uffe Worm. Han vil glĂŚde sig over det, hvis Brancheforeningen FĂĽr

og Geder fĂĽr etableret en udviklingsfond; men han tvivler pĂĽ, at der kan skabes enighed i branchen om dette tiltag.

- Nogen har haft meget ondt af, at de blev opkrĂŚvet 10 kr. pr. slagtet dyr i afgift til FĂĽreafgiftsfonden.

De penge sparer de nu - mĂĽske.

Det kan ogsĂĽ vĂŚre, slagteren bare sĂŚtter prisen op. Og under alle omstĂŚndigheder vil en frivillig ordning vĂŚre frivillig, og sĂĽ vil det vĂŚre de fĂĽ, der betaler for en udvikling, som kommer hele branchen til gavn, siger Uffe Worm.

Han kritiserer ogsü, at büde Landbrug & Fødevarer og NaturErhvervstyrelsen var meget hurtige til at tage til efterretning, at der var uenighed, og at dette mütte betyde, at Füreafgiftsfonden skulle lukke.

- Danske Lammeproducenter udsender et brev om, at de synes, Füreafgiftsfonden skal nedlÌgges - og straks retter büde Landbrug & Fødevarer, som administrerer fonden, og NaturErhvervstyrelsen ind. Hvorfor gør de det? spørger Uffe Worm og tilføjer: - Som minimum burde NaturErhvervstyrelsen have undersøgt Danske Lammeproducenters legitimitet.

Kravet til en forening, der ansøger om at opnü udtaleret til Füreafgiftsfonden, er, at man reprÌsenterer en anseelig mÌngde af slagtningerne for eksempel 20 pct.

Hertil siger kontorchef Lars Kolze fra NaturErhvervstyrelsen: - Danske Lammeproducenter er en reprĂŚsentativ organisation med udtaleret til fondens bestyrelse. Det

Forløb NaturErhvervstyrelsen beder i løbet af sommeren 2016 de organisationer, der i enighed skal udpege nye bestyrelsesmedlemmer til produktionsafgiftsfondene, om at vÌlge nye medlemmer til bestyrelserne IRU HQ Q\ ÀUH nULJ SHULRGH 11. oktober 2016 er der møde i fürebranchen vedr. Füreafgiftsfonden.

Der besluttes, at Füreafgiftsfondens formand snarest skal indkalde til et nyt møde, hvor der skal diskuteres en strategi for Füreafgiftsfonden og fastsÌttes et nyt afgiftsniveau med mulighed for differentierede afgiftssatser.

23. oktober er der bestyrelsesmøde i Danske Lammeproducenter.

Bestyrelsen besluttede i enighed, at den ikke ser nogen realistiske, holdbare og acceptable løsninger for det videre arbejde i Füreafgiftsfonden, og at Danske Lammeproducenter ønsker fonden nedlagt.

Dette meddelere formanden, Per Ploug, derefter til de øvrige organisationer, som deltog pü mødet 11. oktober 2016.

22. november 2016 sender en medarbejder fra Landbrug & Fødevarer, der administrerer produktionsafgiftsfondene, er brev til de organisationer, der deltog pü mødet 11. oktober og til den afgüende bestyrelse for Füreafgiftsfonden. Her konstaterer L&F, at �da det ikke YDU PXOLJW DW ÀQGH GHQ Q¥GYHQGLJH HQLJKHG YLO )RQGHQ EOLYH OXNNHW med udgangen af 2016�.

7. december 2016 meddeler NaturErhvervstyrelsen via Lovtidende, at Füreafgiftsfonden opløses med virkning fra 1. januar 2017.

20. december sender FÌllesorganisationen Für en indsigelse til miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen. I indsigelsen opfordrer organisationens formand, Christian Svendsen, ministeren til at annullere beslutningen om at lukke Füreafgiftsfonden.

har i forløbet omkring ophÌvelse af Füreafgiftsfonden vÌret fremme, at foreningen fortsat har i omegnen af 20 pct. af slagtningerne. NaturEr-

hvervstyrelsen har ikke haft grund til at betvivle, at dette er tilfĂŚldet.

I 2017 havde Ă˜kologisk Landsforenings Landbrugsafdeling fĂĽet støtte til projektet â€™Ă˜konomisk rentabel naturpleje med fĂĽr’. Dette projekt, som skulle hjĂŚlpe fĂĽreavlerne til at beregne den konkrete ÂĄNRQRPL L DIJU VQLQJ DI VSHFLĂ€NNH naturarealer, bliver efter lukning af FĂĽreafgiftsfonden ikke gennemført.

AKTUELT

13. januar 2017 nr. 602

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Ny økologibekendtgørelse pü vej

Her og nu ønsker Ă˜kologisk Landsforening, at grundbetalingen udbetales til hele bedriftens matrikulerede areal. Det vil fjerne presset pĂĽ naturelementer og fjerne bureaukrati. Naturelementer skal ikke tegnes ud, og landmanden risikerer ikke trĂŚk i støtten, nĂĽr naturen fĂĽr plads pĂĽ ejendommen.

Fra støtte til betaling Ă˜kologisk Landsforening efterlyser et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik LANDBRUGSSTĂ˜TTE AF IRENE BRANDT

EU’s fÌlles landbrugspolitik blev i sin tid etableret med det formül at sikre fødevareforsyningen. Dette mül er for lÌngst nüet, og i 90’erne blev prisstøtte til producentstøtte. I 2000 blev Landdistriktsprogrammet introduceret, og linket mellem produktion og VW¥WWH EOHY Dà ¥VW DI JUXQGEHWDOLQJ SU ha. Men hvad er resultatet af 55 ürs fÌlleseuropÌisk landbrugspolitik?

- Vi har fĂĽet et rigeligt udbud af fødevarer til lave priser. Samtidig er landbruget blev mekaniseret, og landdistrikterne affolkes. EuropĂŚiske landbrug er i dag intensive, effektive og specialiserede. Til gengĂŚld er jordpriserne kunstigt høje, og presset pĂĽ økosystemet og biodiversiteten er højt, sagde Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, pĂĽ

konferencen: Kampen om EU-støtten - rĂŚkker pengene i Landdistriktsprogrammet?, som Det Ă˜kologiske RĂĽd arrangerede i samarbejde med Ă˜L med støtte fra EuropanĂŚvnet.

PĂĽ vegne af Ă˜L efterlyste Sybille Kyed et nyt fokus for EU’s landbrugspolitik, som skal komme alle landmĂŚnd, der bidrager med fĂŚlles samfundsgoder, til gavn.

- EU-Kommissionen har evalueret effekten af miljøfokusomrüderne, som blev en del af EU’s støtte til landbruget i 2014. Evalueringen viste, at ordningerne bruges mere til økonomisk optimering end til gavn for miljø og natur. Grønningselementerne blev introduceret ud fra en god hensigt, men resultatet er omgüelse af reglerne og øget administration.

Derfor foreslür vi, at grønningselementerne erstattes med betaling for samfundsgoder, og at hele landbrugsbudgettet i EU disponeres efter dette princip, sagde Sybille Kyed.

WTO’s grønne boks 6\ELOOH .\HG GHÀQHUHU GH I OOHV JRder som goder, alle har adgang til, uden at goderne derved bliver mindre tilgÌngelige for andre.

- Over for de fĂŚlles goder stĂĽr landbrugets direkte produkter, som kan sĂŚttes pĂĽ markedet, og som har en markedspris. De er goder, der kan privatiseres, sagde Sybille Kyed.

Det er dog ikke kun Folketinget og EU’s parlament, ministerrüd og kommission, der skal overbevises, hvis EU’s støtte til landbrugsproduktion skal omlÌgges til betaling for fÌlles goder.

- Vi kommer ogsü til at udfordre kriterierne i WTO’s Grønne boks, sü betaling for samfundsgoder ikke vil blive vurderet at have produktionseller handelsforstyrrende effekt, sagde Sybille Kyed.

Reform Konkret foreslĂĽr Ă˜L, at EU’s Landbrugsstøtte i perioden 2021-2034 reformeres.

- Vi ønsker en gradvis afvikling af det nuvÌrende system henimod et budget, hvor 80 pct. af landbrugsbudgettet er afsat til betaling for samfundsgoder, og 20 pct. afsÌttes til ledsageforanstaltninger som rüdgivning, markedsfremme og udvikling, sagde Sybille Kyed. Hun fortsatte:

WTO’s grønne boks

FĂŚlles goder - betalingsberettigede tiltag

WTO-landbrugsaftalens grønne boks omfatter foranstaltninger, der ikke, eller kun i minimalt omfang, har produktions- eller handelsforstyrrende effekter. Südanne foranstaltninger kan anvendes af de enkelte WTO-lande uden begrÌnsninger.

‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV GHÀQLWLRQ Sn I OOHV JRGHU ɝ Naturelementer, biodiversitet - forekomst, beskyttelse, pleje ɝ Adgang til landskabet ɝ Reduceret N-tildeling sammenholdt med gødningsregler ɝ N-tabs-reducerende indsatser ud over regler ɝ Reduceret adgang til pesticider ɝ Ekstensive husdyrsystemer ɝ Jordfrugtbarhedsbevarende driftspraksis ɝ Indsatser der hündterer klimaforandringer

- Ă˜L ønsker selvfølgelig en endnu VWÂĄUUH Ă HNVLELOLWHW L ODQGEUXJVVWÂĄWWHQ Vn Ă HUH PLGOHU KHU RJ QX RYHUIÂĄUHV fra den direkte støtte til Søjle II og Landdistriktsprogrammet; men med det politiske landskab herhjemme pt tror vi ikke, det har sin gang pĂĽ jorden.

I vÌrste fald frygter Sybille Kyed, at landbrugsstøtten vil blive endnu mere nationaliseret, end tilfÌldet er i dag, hvor der allerede er store forskelle pü, hvordan de enkelte lande bruger pengene i Landdistriktsprogrammet.

Minimumskrav Selvom Sybille Kyed og Ă˜L venter pĂĽ nye muligheder i det politiske landskab, har de ikke lagt sig hen i hĂŚngekøjen.

Sybille Kyed: - Vi foreslür, at EU som minimum fra 2020 Ìndrer Landbrugsstøtten Sn ÀUH RPUnGHU ɝ Udbetal grundbetaling til hele bedriftens matrikulerede areal.

Det vil fjerne presset pĂĽ naturelementer og fjerne bureaukrati.

Naturelementer skal ikke tegnes ud, og landmanden risikerer ikke trÌk i støtten, nür naturen für plads pü ejendommen. ɝ )O\W JU¥QQLQJ XG DI 6¥MOH , RJ à \W i stedet de 30 pct., der er afsat til grønningselementer, over til 6¥MOH ,, HOOHU à \W VRP PLQLPXP 10 pct. - svarende til MFO-kravet - til Søjle II. ɝ Oprethold at det er 100 pct. EUÀQDQVLHUHGH PLGOHU L 6¥MOH ,, ɝ Overvej at skelne pü sats til naturelementer alt efter, om de mü nedlÌgges, og om der aftales aktiv plejeindsats.

HĂ˜RING: PĂĽ mandag er det sidste frist for indlevering af bemĂŚrkninger til en ny bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion. NaturErhvervstyrelsen har samlet de fem bekendtgørelser med produktionsregler pĂĽ økologiomrĂĽdet, som styrelsen er ansvarlig for, til ĂŠn enkelt bekendtgørelse. Samtidig indeholder bekendtgørelsesudkastet en rĂŚkke forslag til ĂŚndringer. De omfatter blandt andet nye regler, der vil ĂĽbne op for mere økologisk honning, samt nye regler for tomgangsperioder i fjerkrĂŚbesĂŚtninger.

For at honning efter gÌldende regler kan kaldes økologisk, mü der i en radius af tre km fra bistadet kun vÌre økologiske arealer eller naturarealer og arealer, der ikke sprøjtes. Med de nye regler ses der bort fra sprøjtede arealer, der ikke indeholder føde til bierne.

Tomgang i hønsegürde Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport, hvor konklusionen er, at det er muligt at opretholde vegetation bestüende af buske og trÌer med to-tre ugers tomgang. Men det fremgür ogsü af rapporten, at bundvegetationen ikke kan klare sü korte tomgangsperioder.

NaturErhvervstyrelsen foreslür, at tomgangsperioden skal fastsÌttes til tre uger og stiller samtidigt krav om, at 70 pct. af udearealet skal vÌre beplantet, heraf 50 pct. med trÌer/buske. Samtidig vil der vÌre krav om, at mindst 20 pct. af det beplantede areal har et bunddÌkke. For slagtekyllinger indføres der tilsvarende vegetationskrav og tomgangsperioden reduceres fra tre til to uger mellem hvert hold fjerkrÌ.

Grovfoder i hønsegĂĽrden - Ă˜kologisk Landsforening forudser, at det bliver svĂŚrt at sikre en god beplantning til dyrene, nĂĽr tomgangstiden er sĂĽ kort. Det vil vĂŚre svĂŚrt at have nogen form for bunddĂŚkke, hvis dyrene bruger arealerne som tilsigtet. Og forskning og erfaringer viser, at det er den alsidige beplantning med en blanding af bunddĂŚkke, buske og trĂŚer samt omrĂĽder med bar jord, der giver den største udnyttelse af hønsegĂĽrden, siger landbrugspolitisk chef, Sybille Kyed.

Hun fortsÌtter: - Vi er glade for, at der er et krav til bunddÌkke i udkastet; men det er meget lidt, hvis der er tale om 20 pct. af de 70 pct., og vi har svÌrt ved at se, at det kan vÌre nok til at sikre, at dyrene har adgang til grovfoder via den føde, de kan hente i hønsegürden.

Hun understreger, at Ă˜L i øvrigt er kede af, at producenterne nu stilles RYHU IRU HQGQX Ă HUH PnOH YHMH UHJOHU hvilket er en direkte konsekvens af, at nogen har presset pĂĽ for at ophĂŚve kravet til tomgangsperiode. ib@okologi.dk

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13. januar 2017 nr. 602

STALD

MARK FAGLIGT TALT BIRGITTE KJEMTRUP HĂ˜YER, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

KULDEN SOM VEN OG SOM FJENDE Vi er nu nüet ind i de kolde vintermüneder, og historisk set er det nu, mange har problemer med kalvesundheden. De helt unge kalve fryser og bruger derfor energi pü at holde varmen, de holder op med at vokse, og i nogle tilfÌlde für de et svÌkket immunforsvar, sü de bliver syge og i trÌlse tilfÌlde dør.

Kalvens optimale ude-temperatur ligger mellem 10 og 20 grader. For hver 5 grader, temperaturen falder herunder, skal kalven tildeles en halv liter mĂŚlk ekstra om dagen for at have energi nok bĂĽde til varmeproduktion, men Kalvens ogsĂĽ til opretholdelse af optimale tilvĂŚkst og immunforsvar.

Ydermere kan kalvene ude-temperatur ligger hjÌlpes med kalvedÌkmellem 10 og 20 graner og strøelse. Strøelsen der. For hver 5 grader, skal vÌre tør og i rigelige temperaturen falder mÌngder; kalven skal herunder, skal kalven kunne putte sig, og man skal som minimum ikke tildeles en halv liter kunne se dens ben, nür mÌlk ekstra om dagen den ligger ned.

“

Har man styr pü dette, er det nu, man kan udnytte kulden og komme til bunds i smittetrykket. Udnyt at der er meget lille eller slet ingen opformering af bakterier eller parasitter, nür temperaturen kommer under 5 grader, og fü taget et ordentligt hug med rengøringen.

for at have energi nok bĂĽde til varmeproduktion, men ogsĂĽ til opretholdelse af tilvĂŚkst og immunforsvar.

Ydermere kan kalvene hjÌlpes med kalvedÌkner og strøelse.

6RP ¥NRORJ NDQ GHW Y UH VY UW DW ÀQGH HIIHNWLYH UHQJ¥ULQJVmidler, der virker mod skadevoldere, men grundigt arbejde og gamle dyder er mindst lige sü effektive. Boksene skylles med lunkent vand, dvs. ikke over 35 grader. Er vandet varPHUH ¡EU QGHU¡ GHQ ELRORJLVNH ÀOP IUD P¥JHW IDVW L VWHGHW SÌb derefter boksene i den alkaliske sÌbe, som der ogsü bruges til malkeanlÌgget. Lad stü i 15 min. Herefter skylles af med vand, der er minimum 70 grader varmt, og til sidst NDONHV DOOH RYHUà DGHU NDOYHQH NDQ Qn OLJHVRP L JDPOH GDJH dvs. kalk der smøres pü med en kost eller en sprøjtepumpe.

Der skal laget vÌre kridhvidt, nür det er tørt. Kan man se igennem til boksvÌggen indenunder, skal der gives en tur mere. Sprøjtepumpen giver et bedre resultat end kosten, da den kommer ind i alle revner og sprÌkker.

Forskellige tørrede Ìrter og bønner afprøvet hos Aarstiderne. Foto: Aarstiderne.

Gamle sorter af bÌlgplanter forsøges dyrket kommercielt Teknologisk Institut vil i samarbejde med økologiske bedrifter genoplive gamle danske bÌlgplanter og undersøge, om de kan sÌttes i produktion, sü de igen kan indgü i danskernes madvaner BÆLGPLANTER AF MAJA ELINE PETERSEN

“

Det er endnu for tidligt at fremhĂŚve enkelte sorter, men overordnet kan det siges, at grĂĽĂŚrter er velegnede til almindelig markdyrkning.

De høje Ìrter, der skal bindes op, er mere egnede til hobbybrug eller til specialdyrkning, hvor der kÌles for de specielle smage.

CHRIS RUSSELL, AARSTIDERNE Kan gamle Ìrte- og bønnesorter bidrage til løsningen af fremtidens proteinbehov? Det spørgsmül forsøges besvaret med projektet ’Fortidens Ìrter og bønner til fremtidens proteintilskud’, hvor gamle bønne- og Ìrtesorter undersøges.

Projektet bygger videre pü resultater og erfaringer fra Frøsamlernes projekt om genopdagelse af gamle danske bÌlgfrugter, hvorfra de bedst egnede sorter er udvalgt. I samarbejde med de økologiske bedrifter Aarstiderne, Knuthenlund og Svanholm, vil Teknologisk Institut undersøge mulighederne for at dyrke nogle af sorterne i større stil. Projektet har endnu kun kørt over to dyrkningssÌsoner for Knuthenlund og Aarstiderne og en dyrkningssÌson for Svanholm. Foreløbigt er

der primÌrt arbejdet med opformering af udgangsmaterialet, da udsÌdsmÌngden af de gamle sorter, de overtog fra Frøsamlerne, var meget lille.

- Udgangsmaterialet for en af de sorter, vi modtog, var helt nede pĂĽ 15 gram.

Opformeringsprocessen er derfor en stor del af arbejdet, da vi gerne skal helt op pü 80-100 kilo, før vi kan lave smagstest af afgrøderne, fortÌller Chris Russell, der til daglig er gartner pü Aarstidernes gürd i Barrit.

Dyrkningsegenskaber Hos Aarstiderne afprøver de systematisk alle sorterne, der er med i projektet.

Hos sorterne registrerer de forskellige dyrkningsegenskaber süsom sygdomme, høstudbytte og højde.

- Det er endnu for tidligt at fremhÌve enkelte sorter, men overordnet kan det siges, at grüÌrter er velegnede til almindelig markdyrkning. De høje Ìrter, der skal bindes op, er mere egnede til hobbybrug eller til specialdyrkning, hvor der kÌles for de specielle smage. Bønneudvalget har vÌret svagt, sü vi vil tage andre sorter ind til den videre forsøgsdyrkning, fortÌller Chris Russell.

Pü Knuthenlund har de koncentreret sig om dyrkningen af tre sorter af grüÌrter: Brun Ìrt fra Nakskov, Errindlev Ìrt og Lollandske rosiner. Alle sorter har tidligere vÌret dyrket pü Lolland og er doneret fra personer i lokalomrüdet til Frøsamlernes frøbeholdning. De Lollandske Rosiner dyrkede de allerede i lille skala pü Knuthenlund inden de blev deltager i projektet.

- Der er en del udfordringer med dyrkningen af grüÌrterne, og vi er endnu ikke L PnO PHG DW ÀQGH GH RSWLPDOH G\UNQLQJVpraksisser. Oprindeligt tÌnkte vi, at Ìrterne skulle dyrkes i rÌkker, sü vi kunne radrense mellem rÌkkerne. Men nu vil vi i stedet forsøge med samdyrkning med

MARK & STALD

KYHGH RJ GRGGHU +HU EOLYHU XGIRU GULQJHQ KYRUGDQ YL VNDO DGVNLOOH GH IRUVNHOOLJH DIJU¥GHU HIWHU K¥VW IRU tÌller Jørgen Kloster, driftsleder pü Knuthenlund. Om en anden erfaring de har gjort sig, fortÌller Jørgen Kloster: (UULQGOHY  UW HU PHJHW ODYW YRN VHQGH RJ KDU WHQGHQV WLO DW OXNNH bÌlgene op, inden de er modne.

0nVNH YLO GHQ GHUIRU Y UH EHGUH HJ QHW VRP VQDFN UW WLO IRONV KDYHU HQG som tørret Ìrt. Det er noget af det, vi VNDO À QGH XG DI KHQRYHU GH Q VWH nU 3n 6YDQKROP JRGV VWDUWHGH G\UN QLQJHQ DI GH WUH EXVNE¥QQHVRUWHU 3ULQVHVVH 0DULDJHU &DUPHQFLWD RJ +XQGUHGH IRU HHQ L 8GJDQJV materialet var sü lavt, at de endnu LNNH KDU RSQnHW HW XGE\WWH GHU NDQ K¥VWHV PHG PDVNLQH 1nU YL NRPPHU L JDQJ PHG G\UN QLQJHQ Sn VW¥UUH VNDOD VNDO YL À QGH ud af om bønnerne er bedst som tørUH E¥QQHU IULVNH E¥QQHU HOOHU HQ PHO lemting, fortÌller Mar van der List, der er gartner pü Svanholm Gods Hvilke retter skal de indgü i , VNDO $DUVWLGHUQH XQGHUV¥JH hvordan Ìrterne og bønnerne bedst NDQ LQGJn L YRUHV PnOWLGHU +YLV YL LNNH NRPPHU GHW VLGVWH VNULGW NRPPHU YL LQJHQ YHJQH +RV RV VWDUWHU RJ VOXWWHU GHW PHG NRN NHQH IRUW OOHU &KULV 5XVVHOO +RV $DUVWLGHUQH KDU GH GRJ DOOH rede prøvesmagt nogle af Ìrterne og bønnerne. Chris Russell var overUDVNHW RYHU KYRU JRGW VRUWHUQH JH nerelt smagte, og hvor god umamismagen var. +RV .QXWKHQOXQG VSHNXOHUHU GH RJVn RYHU KYRUGDQ GH G\UNHGH JUn  UWHU VNDO EUXJHV - En ting er at genopdage de her afgrøder, noget andet er at anvise, KYRUGDQ GH VNDO EUXJHV +XPXV HU efterhünden en meget populÌr ret i 'DQPDUN 'HW KDU YL IRUV¥JW DW ODYH med grüÌrterne, og det er güet rigtig À QW IRUW OOHU -¥UJHQ .ORVWHU

13. januar 2017 nr. 602

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Gamle sorter af bÌlgplanter er afprøvet og beskrevet I et 4½ ürigt projekt har Frøsamlerne afprøvet, opformeret og beskrevet 28 gamle sorter af bønner og Ìrter, da de mener, at disse gamle sorter har gode dyrkningsegenskaber, god smag og nÌringsvÌrdi, der gør dem egnede til nutidens og fremtidens mad. De vil bevare mangfoldighed, smagsoplevelser og gener, der ellers kan gü tabt BÆLGPLANTER AF MAJA ELINE PETERSEN

+DU PDQ O\VW WLO DW SU¥YH NU IWHU PHG G\UNQLQJ RJ WLOEHUHGQLQJ DI VS Q GHQGH JDPOH E OJSODQWHVRUWHU NDQ man fü rüd og tips i bogen ’Ærter og %¥QQHU *HQRSGDJHOVH DI JDPOH GDQVNH VRUWHU¡ %RJHQ XGNRP L som afslutning pü Frøsamlernes ÌrWH E¥QQH SURMHNW 6RP GHW NDQ O VHV L ERJHQ KDU )U¥VDPOHUQH YDOJW DW IRNXVHUH Sn lige netop Ìrter og bønner, da disse bÌlgplanter frem til 1900-tallet var en vigtig del af landbruget og madNXOWXUHQ L 'DQPDUN 'H WnOHU QHPOLJ YRUHV N¥OLJH NOLPD HU VHOYIRUV\QHQGH PHG NY OVWRI XQGHU G\UNQLQJHQ RJ nÌringsrige pü protein.

7¥UUHGH  UWHU HU EOHYHW G\UNHW RJ VSLVW VLGHQ EURQ]HDOGHUHQ RJ L EOHY GHU G\UNHW Vn PDQJH  U WHU L 'DQPDUN DW HNVSRUWHQ QnHGH AfsÌtning RS RYHU W¥QGHU �QGUHGH 3n .QXWKHQOXQG P UNHU GH HQ VWRU spisevaner og Ìndret landbrugsdrift LQWHUHVVH IRU GH ORNDOH RJ JDPOH VRU VDWWH GRJ HQ VWRSSHU IRU GHQQH HNV WHU RJ W QNHU DW GHU HU HW PDUNHG IRU port. Med muligheden for at opbevaGH JDPOH  UWHU KYLV SURGXNWLRQHQ UH PDG Sn N¥O IDOGW EHKRYHW IRU W¥UUHW IRU DOYRU NRPPHU RS DW N¥UH -¥UJHQ og langtidsholdbar mad, og med den Kloster er dog spÌndt pü, om den ¥JHGH DQLPDOVNH SURGXNWLRQ EOHY ORNDOH KLVWRULH NDQ RSYHMH GHQ PHU  UWHPDUNHUQH IRUWU QJW DI NO¥YHU SULV GHU YLO Y UH Sn SURGXNWHW VDP JU VPDUNHU GHU VNXOOH JLYH IRGHU WLO menlignet med billigere, importerede drøvtyggerne. ¥NRORJLVN W¥UUHGH  UWHU Chris Russell fra Aarstiderne og Landracer Mar van der List fra Svanholm me- ) OOHV IRU GH VRUWHU GHU HU EO+ QHU EHJJH DW GHU HU NRPPHUFLHOW SRWHQWLDOH L à HUH DI VRUWHUQH RJVn VHOYRP G\UNQLQJHQ LNNH NRPPHU RS L Udvalgte sorter: VWRU VNDOD (Q PLQGUH SURGXNWLRQ YLO L VWHGHW NXQQH DIV WWHV IUD JnUGEXWLN ɝ Stangbønne: Kjems Pea NHU RJ WLO I¥GHYDUHI OOHVVNDEHU 'HV Bean XGHQ IRUHVWLOOHU GH VLJ ORNDOEDVHUHGH ɝ +DYHE¥QQH 3ULQVHVVH IUD SURGXNWLRQHU DI GH K¥MH E¥QQHU RJ Mariager  UWHU GHU NDQ SOXNNHV GLUHNWH VRP ɝ 6WDQJ UW 0DULHV +¥MH VSHFLDODIJU¥GHU WLO UHVWDXUDQWHUQH �UW +ROJHUV . PSH UW .DUOV +¥MH �UW ɝ GrüÌrt: Errindlev grüÌrt, Projektet om kommerciel dyrkning %UXQ  UW IUD 1DNVNRY /RO af gamle bønne- og Ìrtesorter løber ODQGVNH URVLQHU frem til slutningen af 2018. ɝ Lav Ìrt: Brudager Ìrt

YHW G\UNHW RJ VHQHUH KHQ EHVNUH YHW L ERJHQ HU DW GH LNNH À QGHV L KDQGHOHQ PHQ W\SLVN HU GRQHUHW WLO Frøsamlerne af en familie eller en SHUVRQ GHU KDU G\UNHW HQ  UW HOOHU en bønne igennem mange ür. KriteULHW IRU XGY OJHOVHQ DI GH VRUWHU WLO )U¥VDPOHUQHV SURMHNW YDU QHPOLJ DW GHW VNXOOH Y UH EHYDULQJVVRUWHU som man har dyrNHW L 'DQPDUN GHU HQWHQ LNNH O QJHUH fandtes i handelen, HOOHU ODQGUDFHU GHU aldrig har vÌret pü PDUNHGHW

6HOY RP SULVHQ IRU HQ SURGXNWLRQ af stangbønner altid vil vÌre højere HQG IRU EXVNE¥QQHU IRUGL GH VNDO høstes over lang tid, vil smagen af IULVNH HOOHU IURVQH VKHOOH\ E¥QQHU Y UH DI HQ VnGDQ NDUDW DW GHQ YLO NXQQH PDUNHGVI¥UHV RJ V OJHV VRP JRXUPHW PDG $OOH RV GHU KDU G\UNHW GHP YLO LNNH XQGY UH GHP LJHQ GH KDU GHQ PHVW N¥GDJ

ErnÌring +RV RWWH XGYDOJWH sorter med god plantesundhed og smag, en lang NHQGW G\UN ningshistorie, mulighed for ¥NRORJLVN PDUN G\UNQLQJ VDPW stor alsidighed L N¥NNHQHW KDU Frøsamlerne endvidere füet foretaget undersøgelser af de ernÌringsmÌsVLJH RJ NXOLQDULVNH Bogen Ærter og Bønner kan købes pü NYDOLWHWHU Frøsamlernes hjemmeside www.froesamlerne.dk Resultaterne var positive, med høj ernÌringsmÌsVLJ NYDOLWHW RJ JRG smag for mange af de udvalgte Ìr- WLJH VPDJ RJ NRQVLVWHQV PDQ NDQ In ter og bønner. Frøsamleren Vivi Lo- fra en bønne.

Der er en grund til, at de har JDQ KDU VNUHYHW I¥OJHQGH RP UHVXO mere end 100 ür pü bagen, og ertaterne: �Nür vi sammenligner Ìrter og nÌringsmÌssigt er de pü højde med E¥QQHU IUD SURMHNWHW PHG JXOH  U eller bedre end de gennemsnitlige WHU NLN UWHU OLQVHU EUXQH RJ KYLGH NRQWUROYDUHU 2JVn GHQ EUXQH EXVN E¥QQHU NDQ YL NXQ VH IRUGHOH L DW E¥QQH 3ULQVHVVH KDU HW PDUNHG HQ GDQVN SURGXNWLRQ NRPPHU RS DW herhjemme, da den eftermodner og VWn 'H VWRUH RYHUUDVNHOVHU IDQGW YL W¥UUHU KXUWLJW RJ HU GHUIRU LNNH Vn Sn À EHULQGKROGHW L GH W¥UUHGH JU¥QQH sart over for efterürsregn. Den ligger VSLVH UWHU 0DULHV K¥MH  UW +ROJHUV gennemsnitlig pü indholdsstoffer og KÌmpe Ìrt og Brudager, der samti- meget højt pü smag.

GrüÌrterne ligger ernÌringsGLJW KDYGH HW ODYW NXOK\GUDWLQGKROG $W À EHULQGKROGHW YDU VW¥UUH HQG L JUn mÌssigt tÌt pü eller en del over gule  UWHUQH GHU L NRJW WLOVWDQG VNDO W\J  UWHU RJ GD GH NDQ G\UNHV VRP DQ ges mere pü end spiseÌrterne, var GUH PDUN UWHU HU GHW RSWLPDOW DW In GHP L SURGXNWLRQ KHUKMHPPH KYRU LNNH IRUYHQWHW GH HU WLOSDVVHW NOLPDHW 6PDJVP V sigt er de i en helt anden boldgade RJ NDQ EHGUH VDPPHQOLJQHV PHG Frøsamlerne NLN UWHU HQG JXOH  UWHU GD GH VSL VHV KHOH +HU IDOGHU VDPPHQOLJQLQ Frøsamlerne er en landsforgen ud til grüÌrternes fordel med laHQLQJ PHG PHGOHPPHU YHUH VXNNHU RJ IHGWLQGKROG RJ K¥MHUH VRPPHU )RUHQLQJHQ HU À EHULQGKROG ¾ VWLIWHW L IRU DW LQGVDPOH DISU¥YH RJ XGYHNVOH IU¥ RJ planter af gamle eller sjÌldne Egnetheden til moderne økologisk sorter. Frøsamlerne arbejder produktion er nu ved at blive underIRU DW EHYDUH GHQ JHQHWLVNH RJ søgt af Teknologisk Institut i samarNXOWXUHOOH DUY LQGHQ IRU KDYH bejde med Aarstiderne, Svanholm brug og landbrug.

Gods, INCO og Knuthenlund Gods.

Gradvis fravÌnning giver robust tarm SVIN: Nye resultater fra pilotstudie, der ledes af Aarhus Universitet, viser at en gradvis fravÌnning giver en mere robust tarm, PHG à HUH P ONHV\UHEDNWHULHU end en abrupt fravÌnning ved VDPPH DOGHU 6WXGLHW LQGLNHUHU endvidere, at fravÌnningssituationen har større betydning for WDUPHQV PLNURELRWD RJ JULVHQHV HYQH WLO DW EHN PSH LQIHNWLRQ end grisenes alder.

Høns skal stadig holdes under tag FUGLEINFLUENZA: Den alvorlige IXJOHLQà XHQ]D + 1 EUHGHU VLJ fortsat i Europa og har henover julen ramt nye lande. Fødevarestyrelsen opretholder derfor de forholdsregler, der har holdt sygGRPPHQ XGH DI GDQVNH HUKYHUYV besÌtninger. Pü nuvÌrende tidsSXQNW HU V\JGRPPHQ LNNH IXQGHW L à HUH EHV WQLQJHU HQG GHQ HQH hobbybesÌtning, der blev ramt i slutningen af november. Da danVNH HUKYHUYVEHV WQLQJHU LNNH har vÌret ramt af sygdommen, er GDQVNH IMHUNU SURGXNWHU VLNUH RJ LNNH LQÀ FHUHW PHG IXJOHLQà XHQ]D

Vanding af kløvergrĂŚs KLĂ˜VERGRÆS: (Q Q\ Ă HUnULJ undersøgelse foretaget pĂĽ AU )RXOXP YLVHU RYHUUDVNHQGH DW GHW Q SSH NDQ EHWDOH VLJ DW YDQGH VLQH NOÂĄYHUJU VPDUNHU L KYHUW IDOG LNNH KYLGNOÂĄYHU 'HWWH VN\OGHV DW GHU HIWHU HQ PLQGUH Y NVW L HQ WÂĄUNHSHULRGH RIWH NRPPHU HQ VWÂĄUUH Y NVW VHQHUH HQ VnNDOGW NRPSHQVDWR ULVN Y NVW , IRUVÂĄJHW YDU GHQ NRPSHQVDWR ULVNH Y NVW Vn NUDIWLJ DW GHQ fuldstĂŚndig var i stand til at udligne det foregĂĽende tab i udbytte VRP IÂĄOJH DI WÂĄUNH RJVn VHOYRP SDUFHOOHUQH EOHY XGWÂĄUUHW WLO Q U visnegrĂŚnsen.

5HVXOWDWHUQH LQGLNHUHU DW W¥UNHQ L NO¥YHUJU VVHW UHVXOWHUHGH L K¥MHUH NY OVWRIWLOJ QJHOLJKHG fra jorden i efterfølgende slÌt.

'HVXGHQ VWHJ VXNNHULQGKROGHW NUDIWLJW XQGHU IRUnUVY NVWHQ PHG stigende udtørring.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. januar 2017 nr. 602

Kompostmilen vendes med traktortrukken kompostvender.

Foto: Aarstiderne

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 2: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 2 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 15,90 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,90 kr. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) Ă˜ko-tillĂŚg 12,80 kr./ kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 2: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (-0,87). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 2: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 8,00 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 5,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 3,50 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Hold hus med nÌringsstofferne Pü Krogerup Avlsgaard har Aarstiderne siden 2013 haft stor succes med en milekomposteringspraksis til omsÌtning og udnyttelse af gürdens organiske biprodukter KOMPOST AF MAJA ELINE PETERSEN - Komposten tilføres markerne som jordforbedring og grundgødning. Vi mindsker derved anvendelsen af indkøbt organisk gødning. Desuden bidrager den fÌrdige kompost med mikroorganismer og virker som buffer for pH og fugtighed, forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne.

I 2013 blev en milekomposteringspraksis etableret pĂĽ Krogerup Avlsgaard i HumlebĂŚk med udgangspunkt i de organiske materialer, der Ă&#x20AC;QGHV Sn JnUGHQ KHULEODQGW JUÂĄQWsagsaffald fra deres gĂĽrdbutik og køkken, restprodukter fra malteri og bryggeri samt markens overskudsmaterialer fra grøntsags-, ĂŚble- og kornproduktion.

Vegetabilsk alternativ - Ved milekomposteringen laver vi en varm og iltrig omsÌtning, der er fuldt aktiv under hele forløbet. Vi gür derved fra rü plantemateriale til fÌrdig pottemuld pü 10-12 uger, fortÌller Svend Daverkosen.

Komposteringen sker i lange, smalle bunker, kaldet miler. Rümaterialet bestür af en blanding af kulstofrige materialer süsom halm og kvÌlstofrige materialer süsom kløvergrÌs. C:N-forholdet skal ligge omkring 30:1 for at sikre optimale forhold for mikroorganismerne og dermed den bedste omsÌtning.

Desuden er kvaliteten af rĂĽmaterialet, iltforsyningen og fugtigheden vigtige parametre, der skal tages hensyn til under komposteringen.

- Nür man først har sat sig ind i processen, er det ikke svÌrt at sammensÌtte materialerne, og man kan sÌtte bunkerne op med det materiale, man har til rüdighed pü det givne

tidspunkt. Det er en løbende proces, hvor man altid har gødning i nÌrheden til at lave smüplanter og etablere bede, forklarer han og fortsÌtter: - Kompostblandingen, vi er nüet frem til, indeholder ikke husdyrgødning. Vi har forsøgt at tilføre husdyrgødning til komposten et par gange, men det har vi ikke haft held med, da det dÌmper processen.

Den udviklede kompostblanding er dermed et vegetabilsk alternativ til tilførsel af nÌringsstoffer fra husdyrgødningen. Det passer til bedriften pü Krogerup, hvor der ikke er husdyr, og husdyrgødning dermed ikke er let at skaffe.

Arbejdsintensiv proces Milekomposteringen er en relativt arbejdsintensiv metode, idet komposten i perioder skal bearbejdes dagligt. I alt vendes komposten mellem 15-20 gange med en traktortrukken kompostvender. Til gengĂŚld er komposteringsprocessen overstĂĽet efter 10-12 uger, og nĂĽr arbejdsrutinerne er etableret, er det let at arbejde med.

- En af udfordringerne ved milekomposteringen har vi i vinterhalvüret, hvor temperaturen er for lav til en omsÌtning. Nür temperaturen nür højere op i forüret, er det desuden en udfordring at fü materiale til at sÌtte fut i komposteringsprocessen, da vi skal vente pü, at vi kan tage slÌt af vores grÌsmarker. Grøntsagsaffald kan eventuelt anvendes i de første komposteringsbunker i forüret, sü komposteringsprocessen kan komme i gang, forklarer Svend Daverkosen.

Erstatning af spagnum - Komposten har vÌret fantastisk til vores grøntsagsdyrkning, da det giver et godt sübed. Vi køber stort set ikke

Milekompostopskrift: Éť Min. 30 pct. kulstofholdigt strukturmateriale Éť Min. 30 pct. kvĂŚlstofholdigt acceleratormateriale Éť Maks. 10 pct. organisk restmateriale Éť Maks. 15 pct. lerjord Éť Maks. 15 pct. fĂŚrdig kompost

lÌngere spagnum til vores forspiring og produktion af smüplanter til udplantning. Komposten kan erstatte 90-95 pct. af det spagnum, vi plejede at bruge, men det er stadig nødvendigt med en lille andel af spagnum for at opnü en god sammenhÌngskraft. Komposten, tilsat en smule spagnum, giver et medie som fuldt ud lever op til kravet om en rodudvikling, der kan klare maskinel udplantning, fortÌller Svend Daverkosen.

En nedsÌttelse af brugen af spagnum ligger Aarstiderne meget Sn VLQGH , à HUH ODQGH KHULEODQGW Danmark, diskuteres det, om man er ved at udrydde højmoserne, hvorfra spagnum udgraves, hvilket indebÌrer et tab af en sjÌlden biotop. Desuden frigives der store mÌngder CO2 ved udgravningen. Komposten er derfor oplagt som erstatning.

Guld der ikke skal forgü - Prisen for en kompostvender ligger pü omkring 250.000 kr. og desuden er det dyrt at indkøbe de lange kompostduge. Derfor er komposteringen ikke nødvendigvis rentabelt for alle brug, men hvis man i forvejen har noget organisk affald, man skal af med, giver det mening. Hos landbrug, der

har forarbejdning eller gürdbutik og dermed selv skaber organiske restprodukter, er der et stort potentiale i at anvende komposteringen, fortÌller Svend Daverkosen og fortsÌtter: - Pü gartneriet Sannmann i Hamburg er milekomposteringen sü stor en succes, at de har en fuldtidsansat medarbejder til at arbejde med komposteringen. Alt affald fra deres grøntsagsproduktion anvendes, hvilket ogsü vil sige deres planterester med alskens dürligdomme, som svampesygdomme og ukrudtsfrø.

- Sygdomme og ukrudtsfrø tilintetgøres pga. varmeudviklingen ved komposteringsprocessen, og slutproduktet bidrager til en vÌsentlig jordforbedring. Det er et rigtig godt billede pü recirkulering. I Holland er der et eksempel pü en landmand, der tager afklip fra grøfter og kanter, nür han alligevel skal køre frem og tilbage mellem markerne. Komposteringen kan bruges i mange sammenhÌnge, det handler bare om at se mulighederne.

En samlet rapport om Aarstidernes NRPSRVWSUDNVLV NDQ Ă&#x20AC;QGHV Sn GHUHV hjemmeside.

FremgangsmĂĽde: Milerne placeres pĂĽ et tørt underlag, gerne syd-nord i lĂŚngderetningen, sĂĽ temperaturen pĂĽ de to sider af bunken lettest holdes ens. Materialerne tilføres lagvis, sĂĽ sammensĂŚtningen af materialer er ens langs hele milen, med strukturmaterialet nederst. NĂĽr materialerne er blanGHW G NNHV PLOHQ PHG Ă&#x20AC;EHUGXJ RJ QHGEU\GQLQJVSURFHVVHQ JnU L JDQJ Hygiejniseringsfasen: Temperaturen stiger hurtigt og holdes pĂĽ 55-65 °C i ca. 3-4 dage for at destruere skadelige svampesporer, insektlarver og ukrudtsfrø. Temperaturen bør ikke overskride 65 °C, da nyttige mikroorganismer derved ogsĂĽ vil blive slĂĽet ihjel. I denne fase vendes kompostmilen hyppigt Nedbrydningsfasen: Efter nogle dage begynder temperaturen at falde, og nedbrydning af de mere sejlivede kulstofstrukturer gĂĽr i gang. Aktiviteten falder, og det er derfor kun nødvendigt at vende milen et par gange om ugen.

Modningsfasen: NĂĽr temperaturen efter 4-8 uger nĂĽr ned pĂĽ den omgivende lufttemperatur, er det organiske materiale nedbrudt, og processerne, der opbygger humus, er herefter dominerende. Denne del krĂŚver kun meget lidt pasning. Den fĂŚrdige kompost skal tilses og evt. vendes hver 4. eller 8. uge, sĂĽ gennemgroning af ukrudt, vĂĽde omrĂĽder ved huller i dugen eller tilsvarende undgĂĽs.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13. januar 2017 nr. 602

9

Eng er agers moder De sidste tre ür har Aarstiderne afprøvet egnetheden af forskellige naturplejematerialer i deres milekomposteringspraksis pü Krogerup Avlsgaard KOMPOST $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

Den samlede konklusion med milekomposteringen af naturplejematerialerne er, at metoden gør det muligt at bringe nÌringsstofferne fra naturarealerne tilbage til landEUXJVPDUNHUQH I¥U GH à \GHU YLGHUH XG L YDQGO¥E V¥HU RJ Q UH IDUYDQGH Dermed kan naturplejen forbedres samtidig med at mulighederne for ¥NRORJLVN G\UNQLQJ EDVHUHW Sn ORNDOH nÌringsstoffer forbedres. , GDJ W QNHU YL KHOH WLGHQ Sn UHFLU kulering som noget, der skal gøres LQGHQ IRU GH HQNHOWH JnUGH 6DPWLGLJ WURU YL DW YL VNDO O¥VH QDWXUSUREOHPHU ne afkoblet fra landbruget. I stedet E¥U YL EHJ\QGH DW RYHUYHMH KYRUGDQ YL NDQ W QNH ORNDOVDPIXQGHW LQG L UH FLUNXOHULQJHQ 0LOM¥ RJ QDWXUDUEHMGH E¥U EOLYH HQ IRUUHWQLQJVPXOLJKHG IRU ODQGEUXJHW L VWHGHW IRU QRJHW YL WDJHU DIVWDQG WLO IRUW OOHU 6YHQG 'DYHUNR VHQ GHU HU DQVYDUOLJ IRU $DUVWLGHUQHV SURMHNW RP FLUNHONRPSRVWHULQJ Lokal recirkulering Komposteringsprojektet startede PHG HQ DIWDOH PHG )XJOHY UQVIRQ den og Fredensborg Kommunes afdeling for Vand og Natur, der begge IRUYDOWHU QDWXUDUHDOHU GHU RSWLPDOW VHW E¥U XGSLQHV IRU DW RSQn GHQ ¥Q VNHGH QDWXUWLOVWDQG $IWDOHQ YDU DW

$DUVWLGHUQH VNXOOH DIWDJH DIVOnHW plantemateriale fra disse naturareaOHU +HUPHG YLOOH UHFLUNXOHULQJHQ Sn .URJHUXS LNNH NXQ J OGH JnUGHQV HJQH DUHDOHU PHQ RJVn LQNOXGHUH GH omkringliggende naturarealer. KroJHUXS $YOVJDDUG OLJJHU L HQ NRPPX QH KYRU GHU HU PDQJHO Sn G\U WLO DI JU VQLQJ DI QDWXUDUHDOHUQH KYRUIRU QDWXUSOHMHQ DI JU VDUHDOHU KRYHG VDJOLJ VNHU YHG VO W 1RUPDO SUDNVLV HU DW N¥UH GHW DIVOnHGH PDWHULDOH WLO GHSRQHULQJ PHQ GD GHW HU I\OGW PHG nÌringsstoffer, er det oplagt at genDQYHQGH Sn ODQGEUXJVPDUNHUQH Egnet til kompost Naturmaterialerne indgik som komponenter i den etablerede milekomSRVWHULQJ Sn .URJHUXS KYRU GH HQWHQ KHOW HOOHU GHOYLVW HUVWDWWHGH KDOP RJ NO¥YHUJU V L NRPSRVWHQ 'H ¥YULJH komponenter, ler, grøntsagsaffald og I UGLJ NRPSRVW EOHY WLOI¥UW L VDPPH forhold som i den normale kompostPLOH 'H DQYHQGWH QDWXUPDWHULDOHU YDU WDJU¥U IUD 1LYn (QJH HQJK¥ IUD /DQJVWUXS 0RVH JU¥GH IUD 8VVHU¥G c RJ WDQJ IUD +XPOHE N VWUDQG $OOH naturmaterialerne kunne komposteres med gode resultater.

- Tagrør fungerer primÌrt som strukturmateriale og er god til en jordforbedrende kompost, da det I\OGHU PHJHW RJ J¥U NRPSRVWHQ OHW RJ OXIWLJ 7DJU¥UHQH VNDO JHUQH VOnV L VW\NNHU 'HW JLYHU HQ JURY NRPSRVW der er bedst til jordforbedring i marken fremfor til brug som pottemuld.

2YHUUDVNHQGH YDU GH IULVNH WDJUÂĄU UHW UHDNWLYH SJD HQ VWRU EODGPDVVH (QJKÂĄ VYDUHU WLO HQ EODQGLQJ DI NOÂĄ YHUJUÂ V RJ KDOP RJ HJQHU VLJ GHUYHG ULJWLJ JRGW WLO NRPSRVWHULQJ KYRU GHW NDQ XGJÂĄUH RYHU KDOYGHOHQ DI NRP SRVWPDWHULDOHW IRUWÂ OOHU 6YHQG 'D YHUNRVHQ RJ IRUWVÂ WWHU

7DQJ RJ JUÂĄGH HU UHDNWLYH RJ VNDO komposteres sammen med strukturULJH PDWHULDOHU *UÂĄGHQV UHDNWLYLWHW IDOGHU QRJHW KXUWLJHUH HQG NOÂĄYHU JUÂ V Vn GHQ YLUNHU IRU KXUWLJ VRP DOHQH DFFHOHUDWRU PHQ L OLJH EODQ

GLQJ PHG NOÂĄYHUJUÂ V YLUNHU GHW JRGW 7DQJ JLYHU OHW RJ OXIWLJ NRPSRVW PHQ GHU VNDO WDJHV KHQV\Q WLO VDOW RJ FDGPLXPLQGKROGHW 'HVXGHQ KHQWHV WDQJHQ Sn VWUDQGHQ Vn GHU IÂĄOJHU HQ GHO VDQG PHG 3n YRUHV JnUG L .URJH

UXS HU MRUGHQ GRJ UHW OHUKROGLJ Vn GHW er ikke et problem.

6n OÂ QJH PDQ KDU NHQGVNDE WLO GH HQNHOWH PDWHULDOHU NDQ GH Ă HVWH QDWXUSOHMHPDWHULDOHU LQGJn L NRPSR VWHULQJ IDVWVOnU 6YHQG 'DYHUNRVHQ

Fodermester søges til økologisk landbrug BrÌnder du for dyrevelfÌrd? Kan du arbejde selvstÌndigt, og vil du gerne vÌre med til at skabe en økologisk bedrift med fokus pü kvalitet? Sü er du müske den rette fodermester for os.

Lolland Ă&#x2DC;kologi ApS vil producere økologiske pattegrise af høj kvalitet. Lolland Ă&#x2DC;kologi er forankret i at skabe ordnede forhold for dyrene, og brĂŚnder for at levere et bĂŚredygtigt produkt.

Vi søger en fodermester til en nystartet virksomhed, som vil opbygge en bedrift med ca. 200 økologiske søer. Du vil vÌre med fra starten og indgü i tÌt dialog med ejerne. Vi søger en person med gü-pü-mod og en iver for at skabe et godt resultat.

Vi tilbyder:

Â&#x2021; 6WRU PHGLQGĂ&#x20AC; \GHOVH â&#x20AC;˘ SelvstĂŚndigt arbejde under ordnede forhold

Â&#x2021; /ÂĄQ HIWHU NYDOLÂż NDWLRQHU KHUXQGHU nUOLJ ERQXV â&#x20AC;˘ Mulighed for medarbejderbolig AnsvarsomrĂĽde: â&#x20AC;˘ Daglig pasning af dyrene, herunder vurdere foderkvalitet, planlĂŚgge og forestĂĽ fodringen â&#x20AC;˘ Udarbejdelse af avlsplan â&#x20AC;˘ Handle hensigtsmĂŚssigt i forebyggelse af og behandling af evt. sygedomme â&#x20AC;˘ OpdrĂŚt og salg af 30 kg grise â&#x20AC;˘ MyndighedshĂĽndtering, herunder miljøgodkendelse evt. i samarbejde med konsulenter Vi forventer: â&#x20AC;˘ At du tager ansvar for egne og medarbejderes arbejdsopgaver â&#x20AC;˘ Erfaring fra lignende job â&#x20AC;˘ God ordenssans â&#x20AC;˘ At du kan bevare overblikket â&#x20AC;˘ Gode samarbejdsevner Ansøgningsfrist: Onsdag den 18. januar 2017 Start: Snarest muligt SpørgsmĂĽl vedrørende stillingen kan rettes til Christian Vang pĂĽ 3071 0080 eller Arne Hansen pĂĽ 6174 3675 Ansøgning vedlagt CV sendes pr. e-mail til: arne@ahentreprise.dk

VĂ&#x2020;R MED TIL AT UDVIKLE BĂ&#x2020;REDYGTIGHEDSTJEK RISE SEGES INDBYDER TIL MĂ&#x2DC;DE OM RISE-VĂ&#x2020;RKTĂ&#x2DC;JET â&#x20AC;?Din bedrift er økologisk, er den ogsĂĽ bĂŚredygtig?â&#x20AC;? Hør pĂĽ mødet om erfaringerne med RISE-vĂŚrktøjet pĂĽ økologiske landbrugsbedrifter, og deltag i diskussionen om fremtidens bĂŚredygtighedsmĂĽlinger.

PROGRAM RISE-vurderingen, tal og fakta fra 3 ĂĽrs erfaring v. Frank Oudshoorn

TID Mandag den 16. januar 2016 kl. 13-16 STED KoldkÌrgürd, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N PRIS OG TILMELDING Gratis, men tilmelding nødvendig til Birgit Beierholm, bib@seges.dk SEGES søsatte i 2014 RISE-vÌrktøjet, som er et internationalt redskab til vurdering af bÌredygtighed. Siden er der foretaget ca. 140 analyser.

RISE og markedsføring v. Gustaf Bock

Jord 100

Eksempler: Hvordan kan bĂŚredygtighedsanalyser bruges til strategisk udvikling v. Solvejg Petersen Diskussion om RISE fremover. SpørgsmĂĽl der bl.a. diskuteres er: â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Kan RISE-vÌrktøjet bruges til konkrete forbedringer pü bedriften?

Kan RISE-vÌrktøjet bruges som optakt til strategisk udvikling?

Hvad mĂĽ analysen koste, hvis den laves hvert 4. ĂĽr?

Vil det vĂŚre muligt at lave en delt finansiering med aftagervirksomheder? â&#x20AC;˘ Kan RISE-vĂŚrktøjet bruges som kundeoplysning?

Driftsledelse

Dyrehold

NĂŚringsstoffer

Ă&#x2DC;konomi

Livskvalitet

Vand

Arbejdsforhold

Energi og klima Biodiversitet

LĂ&#x2020;S MERE om RISE pĂĽ bĂŚredygtighedstjek.dk

De lange kompostmiler pĂĽ Krogerup Avlsgaard. Foto: Aarstiderne

MARK & STALD & ERHVERV 10 ØKOLOGI

13. januar 2017 nr. 602

SUCCESEN FORTSÆTTER I 2017 I 2016 udførte Økologisk Landsforening omlægningstjek hos flere end 260 landmænd over hele landet. Mange hektar overgik til økologisk drift, men forbrugere og butikker har mod på endnu mere økologi.

VI MANGLER FLERE DYGTIGE LANDMÆND TIL AT PRODUCERE FREMTIDENS ØKOLOGISKE MAD. HJÆLP OS MED AT FINDE DEM! Fortæl dine gode, konventionelle kolleger om muligheden for at få et gratis omlægningsbesøg i 2017.

BOOK ET OMLÆGNINGSTJEK Jens Peter Hermansen: 6197 4910 Mød os på NutriFair i Fredericia 18.-19. januar

MARK & STALD

13. januar 2017 nr. 602

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

Biogas med og uden omrøring To nøglefÌrdige biogasanlÌg, der kan fungere med høj tørstofandel, var mület for en studietur i december BIOGAS TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Kan det overhovedet lade sig gøre at lave et økologiske biogasanlÌg?

Passer de gÌngse anlÌg til den økologiske produktion? Er der forskelle - og er der fordele, man skal kende, hvis man gerne vil producere økologisk biogas? Kan det betale sig?

Det er de spørgsmül, de økologiske landmÌnd med interesse for biogasproduktion søger svar pü.

Hans Martin Westergaard fra Kliplev er ĂŠn af de økologiske landmĂŚnd, som er kommet tidligt fra start med produktion af biogas pĂĽ et økologisk biogasanlĂŚg. Han har et anlĂŚg pĂĽ gĂĽrden, som blev besøgt i forbindelse med en studietur arrangeret af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Derudover besøgte deltagerne et biogasanlĂŚg i 1RUGW\VNODQG 3n WXUHQ EOHY Ă HUH DI ovenstĂĽende spørgsmĂĽl besvaret.

Fik junior hjem - Jeg begyndte med biogas, fordi jeg gerne ville have junior hjem pü gürden; men vi kan ikke gü to mand og passe 100 køer, og 200 køer var ikke aktuelt, fortalte Hans Martin Westergaard. Siden 15. august 2016 har anlÌgget kørt pü gürden.

- Det økonomiske udbytte ved anlÌgget er okay, selvom jeg i efterüret mütte købe majs for 700.000 kr. til anlÌgget. Derudover er fragten til og fra anlÌgget en stor omkostning. Jeg samarbejder med to økologiske land-

mĂŚnd, som fĂĽr lige sĂĽ meget afgasset gylle retur, som de leverer mĂĽlt i N, fortalte Hans Martin Westergaard.

To-kammer-anlĂŚg PĂĽ Hans Martin Westergaards gĂĽrd bestĂĽr anlĂŚgget af to reaktorer og en opbevaringstank. 80 pct. af gassen udvindes i den 1. reaktor (forgasningstanken), og i den 2. reaktor (eftergĂŚringstanken) skulle de sidste 20 pct. udvindes.

- Men jeg har fortrudt, at den 3. tank ikke er gastĂŚt, for jeg tror, vi kunne opsamle en del gas dĂŠr, sagde Hans Martin Westergaard.

Gassen sendes til en 250 kW generator, der producerer strøm til elnettet. Derudover producerer anlÌgget en del varme.

- Vi kunne i princippet varme ti parcelhuse op med overskudsvarmen fra anlÌgget, men vi har valgt kun at forsyne vores egen husstand med varme fra det, fortalte Hans Martin Westergaard og tilføjede: - Hvis anlÌgget gür ned, er det kun min egen kone, jeg skal diskutere med, nür det varme vand pludselig forsvinder.

Mekaniske dele kan gĂĽ itu I SĂźderdorf i Nordtyskland besøgte delegationen den konventionelle mĂŚlkeproducent Lars BrĂźggmann, som har et Sauter BiogasanlĂŚg, der kan hĂĽndtere et endnu højere tørVWRĂ&#x20AC; QGKROG Sn SFW HOOHU PHUH - Mit Sauter-anlĂŚg adskiller sig fra et AgriKomp-anlĂŚg derved, at biomassen i mine tanke ikke omrøres. Biomassen i mine tanke lagdeler sig, sĂĽ vĂŚsken er nederst, og de XRSOÂĄVWH Ă&#x20AC; EHUULJH SODQWHGHOH Ă \GHU ovenpĂĽ. PĂĽ tankene er der monteret en udvendig pumpe, som pumper vĂŚsken fra bunden af tanken ud.

VÌsken sprøjtes derefter ud over

Hans Martin Westergaards anlÌg AgriKomp anlÌg med to reaktortanke med paddelgigant rørevÌrker, som omrører biomassen i tankene.

Biomassen indføres automatisk i forgasningstanken af et VielfrassanlÌg.

AnlÌgget fungerer pü en tørstofandel pü 15 pct.

Hver dag fodres anlÌgget med 40 t biomasse: ɝ 4 t majs ɝ 2 t økologisk helsÌd ɝ 1½ t økologisk hønsegylle ɝ 2 t kløvergrÌsensilage ɝ 300 kg korn ɝ 22 ton gylle ɝ 8,2 t dybstrøelse.

Tilsvarende fjernes 40 t. afgasset biomasse dagligt.

Gennemsnitlig opholdstid i tanken: 60 dage.

AnlÌgget producerer 6.000 kWh i døgnet.

Afregningspris for el: 1.21 kr. pr. kWh. VĂŚrdi af ĂĽrlig el-produktion: ca. 2.650.000 kr.

AnlĂŚgsudgifter: 10 mio. kr. i 2015.

Tilskud pĂĽ 30 pct. af anlĂŚgsudgifterne fra Landdistriktsprogrammet.

1 mio. kr. i energibesparelser pĂĽ gĂĽrden.

Hans Martin Westergaard fortĂŚller turens deltagere om sit biogasanlĂŚg.

GHW ÂĄYHUVWH Ă \GHODJ 3n GHQQH PnGH cirkulerer vĂŚsken igennem det maWHULDOH GHU Ă \GHU ÂĄYHUVW RJ PHGYLU ker til at nedbryde det, fortalte Lars BrĂźggmann, som har valgt SauteranlĂŚgget af samme grund.

- Der er ikke noget mekanisk inden i mine tanke, som kan gĂĽ i stykker. Det betragter jeg som en stor fordel, sagde Lars BrĂźggmann.

Hvis indholdet af tørstof i den biomasse, der indføres i anlÌgget, er lavt, bliver massen i tankene mere homogent og ikke sü lagdelt, men anlÌgget vil stadig kunne producere gas.

Gyllepulver Lars Brßggmann har füet støtte via de tyske landdistriktsmidler til at etablere et gylletørreanlÌg, hvor udstødningsgassen fra den 380 kW generator, der omdanner gassen til elektricitet, bruges til at inddampe den afgassede gylle til et pulver, der

let kan transporteres. Ogsü dette anlÌg nød stor interesse hos turens deltagere.

- Men jeg er nødt til at tilsÌtte gyllen svovlsyre, for at undgü at kvÌlstoffet forsvinder i fordampningsprocessen, forklarede Lars Brßgmann.

Den tilsatte svovlsyre betyder, at produktet ikke mü anvendes i den økologiske produktion.

Vil du vide mere: www.bioenergyfarm.eu/da

Indfødningen til Sauter-anlÌgget er ogsü uden mekaniske dele. Biomassen presses Ên gang i døgnet ind i den første tank via denne übning.

ORGANISK GĂ&#x2DC;DNING TIL Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG Ă&#x2DC;gro-gødningssortimentet bestĂĽr af bĂŚredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse pĂĽ økologisk landbrugsjord. Ă&#x2DC;gro er baseret pĂĽ kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at vĂŚrdifulde nĂŚringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Ă&#x2DC;gro er nĂŚring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til NYHED justering efter en tidlig grundgødskning pĂĽ stressede planter. Ă&#x2DC;gro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvĂŚlstofkilde, der stimulerer plantevĂŚksten og øger jordens frugtbarhed. Ă&#x2DC;gro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgrĂŚs, frugttrĂŚer, juletrĂŚer, grĂŚsplĂŚner, blomster og nyttehaver. Ă&#x2DC;gro fĂĽs i følgende varianter: â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro 10-3-1 â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro 9-3-4-2S â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro N15 â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro Granulat LĂŚs mere pĂĽ www.Ă&#x2DC;gro.dk eller kontakt os pĂĽ tel: 5156 4729

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

FOTO: COLOURBOX

SUKKERROER: Siden Nordic Sugar for nogle uger siden efterspurgte uforpligtende interessetilkendegivelser fra landmÌnd, der ønsker at levere økologiske sukkerroer, har de füet omkring 20 henvendelser. Henvendelserne er büde fra landmÌnd, der allerede er økologer og konventionelle som overvejer omlÌgning. Nordic Sugar er foreløbig ganske godt tilfreds med intereressen for at levere økologiske roer.

Ă&#x2020;BLER AF MAJA ELINE PETERSEN

KILDE: LOLLAND-FALSTERS FOLKETIDENDE

FOTO: COLOURBOX

KLĂ&#x2DC;VERGRĂ&#x2020;S: Urter i kløvergrĂŚsmarker kan bidrage positivt WLO ELRGLYHUVLWHW NXOVWRĂ DJULQJ ressourceudnyttelse og udbytte, hvis der er en god styring af andelen af urter. Dette konkluderer en gruppe forskere fra Institut for Agroøkologi, efter at have underVÂĄJW Ă HUH IRUVNHOOLJH NRPELQDWLR ner af urter og gødningsstrategier i kløvergrĂŚsmarker.

Blandinger med vejbred øgede XGE\WWHW DI JU VPDUNHQ VLJQLĂ&#x20AC; kant, mens inklusion af kommen og vejbred forøgede kløvergrĂŚsblandingernes rodbiomasse. Hvis den samlede andel af grĂŚs og urter bliver for stor, gĂĽr det ud over kløverandelen og dermed Ă&#x20AC; NVHULQJHQ DI NY OVWRI

Nyt FødevarefĂŚllesskab pĂĽ Fyn FĂ&#x2DC;DEVAREFĂ&#x2020;LLESSKAB: Landmand Henrik Kildegaard fra Ringe vil igangsĂŚtte FødevarefĂŚllesskab Midtfyn, hvor landmĂŚnd, forbrugere og supermarkedet i lokalomrĂĽdet skal knyttes tĂŚttere sammen. Ă&#x2DC;nsket er at fødevarefĂŚllesskabet kommer op at køre i 2017.

Tolv Ìblesorter anbefales til økologisk dyrkning Pü en temadag i december blev viden og erfaringer fra test af nye potentielle Ìblesorter til økologisk produktion formidlet videre. Sorten Sansa blev sÌrligt fremhÌvet

Flere vil dyrke sukkerroer

Urter i kløvergrÌs

MARK & STALD

13. januar 2017 nr. 602

- Hvis vi skal anbefale en ny sort med stort potentiale i den økologiske dyrkning, mü det vÌre sorten Sansa, fortÌller Marianne Bertelsen fra Institut for Fødevarer. Sorten er en krydsning mellem new zealandske Gala og japanske Akane. Sansa ligner Gala i udseende og smag men modner langt tidligere. Fra Akane har Sansa arvet en stor robusthed mod sygdomme, hvilket gør den sÌrlig interessant til økologisk dyrkning.

Desuden er den frugtbar og jĂŚvntbĂŚrende med tendens til mange og ligevĂŚrdige frugtgrene.

- Vores kvalitetsanalyser viste, at Ìblesorten har en god sukker/ syre balance, og spisekvaliteten er høj sammenlignet med andre tidlige sorter. Desuden har Sansa et langt hyldeliv i den første tid efter høst, og sü passer den ind i hullet mellem Discovery og Aroma, forklarer Marianne Bertelsen.

Anbefalede sorter - Vi har brug for højtydende sorter af en god frugtkvalitet, som har en ge-

nerel robusthed mod skadevoldere.

Desuden mangler vi sene sorter og lagersorter, fortĂŚller Hanne Lindhard Pedersen, specialkonsulent ved GartneriRĂĽdgivningen, om, hvad de skal have fokus pĂĽ i det fremtidige sortsarbejde.

Pü baggrund af sortsforsøg hos Institut for Fødevarer og indsamling af avlernes erfaringer med deres Ìblesorter, anbefales pü nuvÌrende tidspunkt 12 sorter til økologisk dyrkning. Se faktaboks.

Da sorten er afgørende for ĂŚblernes smag, udbytte, økonomi, kvalitet og robusthed, er man i gang med at afprøve nye sorter i Ă&#x2026;rslev. Sorterne med de bedste kvaliteter, sĂĽsom resistens, egnethed til dyrkning i dansk klima, højt udbytte, langt hyldeliv og god smag, arbejdes der YLGHUH PHG IRU DW Ă&#x20AC; QGH JRGH  EOH sorter til de økologiske frugtavlere.

Sortbeskrivelser pĂĽ disse nye sorter er derfor i gang med at blive udarbejdet og vil fortsat blive udbygget de kommende ĂĽr.

Avlernes favoritter I projektet om robuste sorter til økologisk dyrkning var de økologiske frugtavleres egne erfaringer ogsĂĽ indsamlet. Maren Korsgaard, økologisk konsulent i Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning og Birgitte Pedersen fra Gasa Nordgrønt, har indsamlet disse erfaringer hos avlerne samt registreret robusthed for de enkelte sorter.

Maren Korsgaard opsummerede de foreløbige resultater: - De mest populÌre sorter er Discovery, Rød Aroma, Holsteiner Cox, Alkmene og Topaz. Af gamle

sorter har Rød Ananas en dejlig mandelaroma, som giver sÌrlig smag, nür man laver most af den. Guldborg er en god bestøver, der modner over lang tid, sü man skal helst plukke den ad à HUH RPJDQJH 'URQQLQJ Louise har udseendet imod sig, men den er robust og har god smag. Lundbytorp er høj pü sødme, har en kraftig smag og aroma. Ananas Reinet er lille og ikke sü robust, men har en hel usÌdvanlig aroma og ananassmag. Den er sÌrligt god til Ìblevin. Høve Reinet er et godt og robust madÌble, der egner sig til most uden sü meget farve. Coulun er et alternativ til Belle de Boskoop, da den er mere robust.

Angreb af skadegørere Siden 1999 er den ene skurvresistente sort efter den anden blevet modtagelig for Ìbleskurv. Udbyttet i produktionen af økologiske Ìbler ligger nu under en tredjedel af det, man opnür i den konventionelle produktion, hvilket primÌrt skyldes svampesygdomme. Det pü trods af, at der hyppigt sprøjtes med naturlige pesticider.

- I mange ĂĽr har vi satset pĂĽ de sĂĽkaldte skurvresistente ĂŚblesorter.

Dette kan vi ikke lÌngere, da nye racer af Ìbleskurv er udviklet og udbredt. Disse racer har nedbrudt skurvresistensen, og vi er derfor nødt til at se efter nye robuste sorter, fortÌller Hanne Lindhard Pedersen og fortsÌtter: - I 2016 har Ìblespindemøl des-

Ă&#x2020;blesorten Sansa har vĂŚret med i økologiforsøgene og er den sort, forskerne fra Institut for Fødevarer i Ă&#x2026;rslev vil anbefale til ĂŚbleavlerne.

Det er en tidlig efterĂĽrssort, der er frugtbar og har mange og ligevĂŚrdige frugtgrene. Foto: Hanne Lindhard Pedersen, GartneriRĂĽdgivningen

uden vĂŚret et stort problem med nogle ĂŚbletrĂŚer fuldstĂŚndig sat til i spind. For at det ikke tager overhĂĽnd, er det vigtigt, at frugtavlerne fjerner de begyndende spind fra plantagen.

Anbefalede sorter til økologisk dyrkning: ɝ Tidlige sorter: Nanna, Discovery og Collina ɝ Mellem sorter: Rød Aroma, Alkmene og Filippa ɝ Sene sorter: Holsteiner Cox, Topas, Rød Belle de Boskoop ɝ Nye sorter: Sansa, Maribelle, Fredrik

Til kamp mod lagerrĂĽd i ĂŚbler Forskere ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, har fundet en metode til at reducere lagerrĂĽd med varmvandsbehandling Ă&#x2020;BLER AF MAJA ELINE PETERSEN - Det er vigtigt at undgĂĽ at ĂŚbler rĂĽdner efter høst, sĂĽ vi kan reducere mĂŚngden af kernefrugt, der mĂĽ smides ud, forklarer lektor ved Institut for Fødevarer Merete Edelenbos. Under langtidslagring sker der nemlig et stort spild af ĂŚbler pga. rĂĽdsvampe. Et spild der gerne skal reduceres.

Som en metode til dette har man hos Institut for Fødevarer arbejdet med varmvandsbehandling, hvor Ìblerne kortvarigt dyppes i varmt vand inden lagring. Metoden er udviklet for

mange ür siden, men kemikaliernes indtog gjorde, at metoden gik i glemmebogen. Merete Edelenbos mener dog, at varmvandsmetoden har et stort potentiale til økologisk kernefrugt, der skal langtidsslagres. Behandlingen har vist sig at vÌre effektiv til at beskytte Ìbler mod lagerrüd, men den er ikke uproblematisk, da Ìblerne kan tage skade af det varme vand. Den generelle anbefaling for alle sorter er dypning i tre minutter ved 52 grader, men Ìblerne har forskellig følsomhed over for det varme vand og kan derfor udvikle skader pü frugtskindet. De fysiologiske skaGHU Sn  EOHW VHV GRJ RIWH I¥UVW à HUH uger efter behandlingen, hvorfor det er svÌrt at vide, hvor sart frugten er.

Man har derfor behov for en metode til at forudsige, hvor sart frugten er inden varmvandsbehandling.

Detektion af fysiologiske skader En sĂĽdan metode arbejdes der pĂĽ

ved Institut for Fødevarer i Ă&#x2026;rslev.

Her har man fundet ud af, at ĂŚbler udskiller forskellige koncentrationer af aromastoffer, afhĂŚngig af om de har fĂĽet den rette varmvandsbehandling eller om de har fĂĽet for meget og pĂĽ sigt vil udvikle fysiologiske skader.

- Ă&#x2020;bler er levende, og som alt andet levende plantemateriale proGXFHUHU GH HQ U NNH Ă \JWLJH VWRIIHU nĂĽr de fĂĽr skader, forklarer Merete Edelenbos. Mange forhold, heriblandt temperatur og tid ved varmvandsbehandling, vil derfor pĂĽvirke  EOHWV SURGXNWLRQ DI Ă \JWLJH VWRIIHU )RUVNHUQH PnOHU Sn GH Ă \JWLJH VWRI fer for at undersøge, hvordan varmvandsbehandlingen pĂĽvirker ĂŚblerne, for dermed at kunne optimere behandlingen.

- Müske kan aromastofmetoden ogsü bruges til at sige noget om, hvor syge Ìblerne er pü lager, sü Ìblerne kan afsÌttes før de gür til,

men det er vi først lige güet i gang med at undersøge, fortÌller Merete Edelenbos.

Udfordringer - Aromastofmetoden er med til at give os en større forstĂĽelse for ĂŚblet, og hvordan det pĂĽvirkes af forskellige temperaturer og tider, forklarer Merete Edelenbos og tilføjer: - DesvĂŚrre er metoden dyr og vanskelig, da man skal anvende JDVNURPDWRJUDĂ&#x20AC; WLO GHWHNWLRQ DI GH VSHFLĂ&#x20AC; NNH VWRIIHU 9L ÂĄQVNHU GHUIRU DW udvikle en billigere og nemmere metode, der kan bruges ude pĂĽ lagrene hos avlerne, sĂĽ varmvandsmetoden kan blive mere udbredt og vi kan fĂĽ mindsket spildet af ĂŚbler.

Projektet er en del af Protecfruit under Organic RDD2, som har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

MARK & STALD

13. januar 2017 nr. 602

Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;§Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2DC;ÇĄ Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; PĂ&#x2020;RER AF MAJA ELINE PETERSEN

PĂŚresorten Conference dyrket med og uden markise i 2016. Foto: Maja Eline Petersen.

De seneste fem ürs forsøg med markise over Ìble hos Institut for Fødevarer har vist en gunstig effekt pü forekomsten af skurv og rüd. Dette har füet forskerne til at undersøge, om det kan have lignende effekt ved dyrkning af pÌresorten Clara Frijs, da denne sorts modtagelighed for skurv er tiltagende. Desuden har pÌresorten Conference vÌret med i forsøget, da de stür som bestøvertrÌer i plantagen.

Forsøget med dyrkning af pÌrer under markise har ligeledes vist en lavere forekomst af skurv pü frugterne ved anvendelse af markiser. Forskellen pü skurvangrebet pü pÌrer under markiser og pÌrer under üben himmel har dog ikke vÌret sü markant som i det tidligere forsøg med

Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â?¤Â&#x17D;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x201D;§Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D;

ʹͲͳ͸ Â&#x2030;Â&#x2039;Â? Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2C6;§Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2039; §Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x201D;§Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x2018;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Enlige bier, humle- og honningbier deltager alle i bestøvningen af ĂŚbler, og tilsammen er de altafgørende for en god frugtsĂŚtning.

For at fü et retvisende billede af bier og fordelingen af dem blev undersøgelserne i ni Ìbleplantager intensiveret i 2016.

I løbet af to uger, omkring Ìblernes blomstring, gik der i alt 29 arter fordelt pü syv slÌgter i fem fÌlder opsat i Ìbleplantagerne i

forskningsprojektet BeeFarm. Langt GH Ă HVWH LQGLYLGHU YDU HQOLJH ELHU 5HVWHQ YDU VRFLDOH ELHU KRQQLQJELHU RJ KXPOHELHU

Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2022;Â&#x2026;Â&#x203A;Â?Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; §Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Humlebierne er effektive bestøvere af ĂŚbleblomster, men i maj, hvor ĂŚblerne blomstrer, er de endnu ikke sĂĽ talrige som senere pĂĽ ĂĽret. De overvintrede humlebidronninger er i fĂŚrd med at anlĂŚgge og opbygge nye reder, og der er endnu ikke kommet sĂĽ mange af de mere talrige arbejdere.

Det kan forklare den lille mĂŚngde humlebier i plantagerne under blomstringen. Det stemmer ogsĂĽ overens med resultaterne fra 2015, hvor der var fĂŚrrest humlebier pĂĽ bedriftsniveau om forĂĽret, sammenlignet med sommer og sensommer.

Flere af de enlige bier, som f.eks. jordbier og vejbier, overvintrer som fuldt udviklede bier. De kommer

frem i det tidlige forĂĽr, hvor de anlĂŚgger deres reder, og de er i fuld aktivitet under ĂŚbleblomstringen. Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x201D;§Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2021;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; §Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x201D;§Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; /DQJW GH Ă HVWH DI GH HQOLJH bier, der blev fanget i ĂŚbleplantagerne, bygger deres selvgravede reGHU L MRUGHQ PHQV NXQ E\JJHU i eksisterende huller over jorden.

'HW NDQ YÂ UH HW XGWU\N IRU DW Ă HUH jordboende bier bliver tiltrukket af ĂŚbleplantager, men det kan ogsĂĽ vĂŚre et udtryk for, at der mangler redepladser til de arter, der bygger i eksisterende huller over jorden.

Uanset hvad, er det et omrĂĽde, hvor frugtavleren har mulighed for at forbedre forholdene for begge typer bier. JordomrĂĽder med sparsom vegetation, gerne sandede og solbeskinnede, samt omrĂĽder med GÂĄGW WUÂ HOOHU NYDV NDQ JLYH Ă HUH enlige bier mulighed for at bygge reder i nĂŚrheden af ĂŚbletrĂŚerne.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Â&#x2018;Â?Â&#x2021;ÇŚÂ&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D;

Ìbler, da smittetrykket har vÌret lavt siden forsøget startede i 2015.

Forsøget fortsÌtter de nÌste ür, hvor forskerne hüber at se en større forskel mellem pÌrer under markise og kontrollen under üben himmel.

SVIN: De større stier, som følge af VW¥UUH ¥NRORJLVNH VYLQHà RNNH NDQ med fordel opdeles i zoner med forskellige funktioner for svinene.

Forskere fra Aarhus Universitet anbefaler i projektet pECOSYSTEM, at de ekstra kvadratmeter udnyttes pĂĽ en mĂĽde, der bedre tilgodeser svinenes behov, med bl.a. rode-, hvile-, hudpleje- og foderomrĂĽder.

Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Brugen af markiser over pĂŚrerne reducerer ikke blot frugtskurv. Forekomsten af lagerskurv efter hyldeliv var ogsĂĽ vĂŚsentligt lavere pĂĽ pĂŚrer dyrket under markise. Desuden var pĂŚrer dyrket under markise stort set fri for bĂĽde skrub, sodplet og øjenplet. Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Da forsøget stadig er i sin spĂŚde start, vides det endnu ikke, om markiseoverdĂŚkning i pĂŚrer er rentabelt. Opførelsen af markiser krĂŚver en vis startinvestering pĂĽ omkring 300.000 kr. pr hektar alt efter maWHULDOHYDOJHW 'HUIRU NU YHU GHW Ă HUH resultater for at undersøge, hvordan pĂŚreudbyttet pĂĽvirkes af markiserne, samt hvor lang levetid de opsatte markiser kan have.

Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021; NATURPLEJE: Ifølge en rapport udarbejdet af Seges, er det muligt at tjene penge pĂĽ at pleje naturarealer med kvĂŚg. Rapporten konkluderer, at der ikke er en bestemt mĂĽde at gøre det pĂĽ.

Det er dog vigtigt at have en klar idÊ om, det er salget af kød eller plejen af naturarealerne, der skal generere indtjeningen.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af postdoc Lise Hansted og forskningstekniker Henning Bang Madsen, Københavns Universitet

0DQJH DI GH HQOLJH ELHU à \YHU kun ganske kort, sü jo kortere afstanden er fra deres redepladser til trÌerne, jo bedre er muligheden for, at de kan deltage i bestøvningen.

En af de jordboende bier, Andrena haemorrhoa, var mere udbredt end de andre arter. Den fandtes som den eneste i samtlige fĂŚlder opsat i ĂŚbletrĂŚernes krone, og den var den talrigeste vilde bi i alle plantagerne (24 DI LQGLYLGHUQH L WUÂ HUQHV NURQH

Det ser ogsĂĽ ud til, at der var ODQJW Ă HUH A. haemorrhoa i fĂŚlderne, opsat i ĂŚblekronerne, sammenlignet med andre fĂŚlder, der var opsat udenfor plantagerne, henholdsvis 100 og 250 meter fra

centrum af ĂŚbleplantagerne.

Müske er A. haemorrhoa en bi, som lettere kan tiltrÌkkes under ÌbletrÌernes bestøvning end andre vilde bier.

Der var udsat honningbier ved alle plantagerne. De vilde bier er blot en â&#x20AC;&#x2122;gratisâ&#x20AC;&#x2122; ressource, og der kan gøres meget for at forbedre deres forhold.

Projektet Beefarm er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Vi har talt med både nye og gamle økologer, og vi har haft lommeregneren fremme...

Vores prognoser viser, at der er behov for mange flere landmænd, der vil producere økologiske grøntsager, frugt, bær, oksekød, brødkorn og foder.

MARKEDET KALDER PÅ ENDNU MERE ØKOLOGI Mia. kr.

8

DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I DETAILHANDLEN I DANMARK.

8,3

7,0

6,19

6 5,83 5,46

4

5,49

2012

2014

Est.2016

Mia. kr.

Der mangler ca. 45.000 tons øko-frugt og mindst 70.000 tons øko-grøntsager om året.

2,0

DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I FOODSERVICE (KANTINER, STORKØKKENER OG RESTAURANTER).

2,08

1,66

1,5

I nedenstående skema kan du se, hvilke produkttyper markedet kommer til at mangle mest i de kommende 2-3 år.

1,30

DER MANGLER NYE PRODUCENTER AF

HVOR MEGET EKSTRA ER DER BEHOV FOR?

HVILKE TYPER ER DER BEHOV FOR?

Der mangler yderligere mindst 70.000 tons grøntsager om året.

Det svarer til en fordobling af den nuværende produktion

Alle typer af grøntsager fx. kartofler, kål, løg, rodfrugter, salat, væksthusproduktioner samt et bredt sortiment af lettere og finere grøntsager

Behovet er yderligere ca.

45.000 tons frugt om året.

Den årlige produktion er i dag på kun ca. 7.000 tons

Der er særlig behov for æbler, men også fx. pærer og blommer. Der mangler desuden en bred variation af bær

Behovet er yderligere ca.

1.000 tons færdigvarer pr. år af kødkvæg m.m.

Kødkvæg til brug for finere udskæringer. Stude og ungtyre til slagtning i sommer-halvåret

Økologisk brødkorn

Der mangler yderligere ca. 25.000 tons pr. år

Hvede, rug og en bred vifte af gamle sorter som fx. spelt, emmer, nøgenbyg mm.

Økologisk grynhavre

Der mangler yderligere ca. 10.000 tons pr. år

Økologisk foderkorn

Der mangler yderligere 60.000 tons pr. år til handelsfoder

Økologisk bælgsæd og proteinafgrøder

Der mangler yderligere 30.000 tons pr. år til handelsfoder

Økologiske grøntsager

Økologisk frugt og bær

Økologisk kødkvæg, stude, ungtyre m.m.

1,0 0,98 0,87 0,75

0,5 2012

2014

Est. 2016

Mia. kr.

2,5

DEN ØKOLOGISKE EKSPORTOMSÆTNING. 2,21

2,0 1,98

1,72

1,5

1,53

1,17

Raps, hestebønner og ærter 1,0

1,04

Med de nuværende vækstrater på både hjemme- og eksportmarkedet, så kan der meget hurtigt komme til at mangle mange flere produkttyper. Tag en snak med dit mejeri eller slagteri, så du er klar, når de igen efterlyser landmænd, der kan producere økologisk mælk, svin, fjerkræ eller æg.

0,5 2012 2014 Est. 2016 Kilde: Danmarks statistik og Økologisk Landsforening.

Vil du høre nærmere om, hvad der mangler på markedet?

Kontakt Økologikonsulent Jens Peter Hermansen på tlf: 6197 4910 eller mail: jph@okologi.dk Omlægningstjek gennemføres i et samarbejde mellem ØkologiRådgivning Danmark og Økologisk Landsforening.

13. januar 2017 nr. 602

MAD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF HELLE BOSSEN, CHEFKONSULENT, Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

VI HAR BRUG FOR OPBAKNING TIL HIDTIL STĂ&#x2DC;RSTE Ă&#x2DC;KO-KAMPAGNE Nu, hvor vi tager hul pĂĽ et nyt kalenderĂĽr, tager vi samtidig hul pĂĽ en ny og utroligt spĂŚndende indsats for at udvikle det økologiske salg i Danmark. Med en bevilling fra EU i hĂĽnden vil Ă&#x2DC;kologisk Landsforening over de nĂŚste tre ĂĽr gennemføre den hidtil største danske øko-kampagne.

Med et budget for den danske del af kampagnen pü hele 25 millioner kroner giver indsatsen os helt nye muligheder for at nü ud til de danske forbrugere med budskaber om økologiens mervÌrdi.

Kampagnens formĂĽl er at fĂĽ â&#x20AC;&#x2122;lightâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;mediumâ&#x20AC;&#x2122; øko-forbrugere til at købe økologi mere konsekvent RJ L Ă HUH IRUVNHOOLJH YDUHgrupper.

â&#x20AC;&#x153;

Vi hüber, at alle i branchen vil bakke op om den hidtil største indsats for mere økologi i Danmark og vÌre med til at sprede budskabet.

Disse forbrugere udgør tilsammen 64 procent af befolkningen og har i dag en økologi-andel pĂĽ henholdsvis 1-6 procent og 6-12 procent â&#x20AC;&#x201C; og vi ser et stort potentiale for at fĂĽ dem til at udvide deres økologiske indkøbskurv. Deres indstilling til økologi er allerede SRVLWLY RJ YHG DW XGVW\UH GHP PHG Ă HUH JRGH DUJXPHQWHU for at vĂŚlge økologi og budskaber, der sikrer en emotionel IRUDQNULQJ YLO Ă HUH DI GHP QDWXUOLJW WU IIH ÂĄNR YDOJHW QnU de stĂĽr ved butikshylderne.

Kampagnens budskaber vil blive spredt büde i butikkerne, i bybilledet og ikke mindst pü de sociale medier. Vores mülsÌtning er at øge salget af økologiske varer i Danmark med 50 procent fra 2016 til 2019, hvilket betyder, at danskernes gennemsnitsforbrug af økologiske fødevarer vil stige fra 2.000 kroner til 3.000 kroner om üret.

Kampagnebudgettet pĂĽ 25 mio. kroner forudsĂŚtter dog, DW GHU HU HQ HJHQĂ&#x20AC;QDQVLHULQJ Sn IHP PLR NURQHU VRP skal rejses i samarbejde med den økologiske branche. PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt har vi allerede fĂĽet tilsagn fra seks økologiske virksomheder, som støtter op om kampagnen.

Vi hüber, at alle i branchen vil bakke op om den hidtil største indsats for mere økologi i Danmark og vÌre med til at sprede budskabet.

Mange af landets mindre gürdbutikker lider under konkurrencen fra dagligvarekÌderne, som det seneste ür har øget deres økologiske sortiment mÌrkbart og sÌlger varerne til priser, hvor gürdbutikkerne ikke kan vÌre med.

GĂĽrdbutikkernes salg stagnerer Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2DC;§Â?Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2DC;Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; GĂ&#x2026;RDBUTIKKER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Overordnet set gür det rigtig godt for salget af økologiske fødevarer i Danmark, men trods fremgangen er salget af økologi hos landets gürdbutikker stagneret.

Ifølge Niels Ebbe, der er formand for Udvalget for gĂĽrdbutikker og lokalt salg i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, ligner det en generel tendens, at gĂĽrdbutikkerne opOHYHU HW VWDJQHUHQGH VDOJ HIWHU Ă HUH nU med vĂŚkst, men han er ikke i stand til at sĂŚtte konkrete tal pĂĽ udviklingen.

- Vi har ikke en samlet overblik over, hvordan det ser ud, siger Niels Ebbe. Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â?§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Ă&#x2DC;kologi & Erhverv har talt med en hĂĽndfuld af landets større og mest veletablerede gĂĽrdbutikker, og de fortĂŚller samstemmende, at det isĂŚr er blevet vanskeligere at videresĂŚlge kolonialvarer, som er indkøbt hos andre producenter.

- Det gĂĽr stadig godt, men lige nu holder vi vejret, siger Elisabeth Rasmussen

fra Stengaarden ved Birkerød pü SjÌlland.

Efter otte ĂĽrs drift oplever hun, at alle de mange basisvarer, som kunderne i GDJ NDQ Ă&#x20AC;QGH L 5HPD RJ GHQ ORNDOH brugs, fĂĽr lov til at ligge lidt lĂŚngere pĂĽ gĂĽrdbutikkens hylder.

- Vi oplever et kolossalt prispres, og salget af indkøbte varer er stagneret. Vi er derfor meget bevidste om, at vi skal hente vores øgede omsÌtning fra vores egne, unikke produkter, siger Elisabeth Rasmussen.

Kunderne gür efter det lokale Samme melding lyder fra Lone Hedegaard fra Gothenborg ved Them, hvor isÌr en stor produktion af økologisk fjerkrÌ sÌtter positive aftryk pü bundlinjen.

- Julesalget er güet enormt godt, men det er ikke lÌngere gürdbutikken, der bÌrer, og det kan bestemt mÌrkes, at GHU HU NRPPHW à HUH ¥NRORJLVNH NRORQLDOvarer og grøntsager i supermarkederne.

Men de varer, som er produceret pü gürden, vil folk stadig gerne købe, siger Lone Hedegaard.

Meldingen fra gürdbutikkerne er, at fremtiden bedst sikres ved at øge fokus pü egne produkter og de gode historier, som knytter sig til dem.

- Vi skal satse pü at sÌlge bedre kvalitet og friskere grøntsager, som er høstet samme dag, som de bliver solgt, og sü skal det vÌre en positiv oplevelse for kunden at komme i en lille butik, hvor de har mulighed for at besøge dyrene og gü

pĂĽ markerne, siger Elisabeth Rasmussen.

Butikkerne rykker til byen Det er langt fra kun gürdbutikkerne, som er udfordret. Mere og mere af fødevareVDOJHW à \WWHU LI¥OJH 5HWDLO 1HZV WLO GH VW¥Ure byer. I landsbyer med under 2000 indbyggere er antallet af butikker de seneste ti ür reduceret med hele 37 procentpoint, mens antallet af butikker i byer med mere end 2000 indbyggere enten er stagneret eller güet frem. I byer med over 100.000 indbyggere viser tal fra Retail Institute Scandinavia, at fremgangen er pü hele 21 procentpoint.

Gør det du er bedst til Men ifølge Niels Ebbe, som er tilknyttet gürdbutikken hos Korsmedergürd ved Randers, er det under ingen omstÌndigheder vejen frem at forsøge at matche priserne hos dagligvarekÌderne.

- Hver gĂĽrdbutik har sine styrker, og GHW KDQGOHU RP DW Ă&#x20AC;QGH XG DI KYDG GHQ enkelte gĂĽrdbutik er sĂŚrlig god til.

Da kĂŚderne formentlig vil fortsĂŚtte PHG DW SURĂ&#x20AC;OHUHU VLJ Sn ÂĄNRORJL RJ ORNDOH varer, er det ifølge Niels Ebbe nødvendigt at reagere og for at hjĂŚlpe gĂĽrdbutikkerne har Ă&#x2DC;L etableret en facebookgruppe, hvor medlemmer af foreningen kan dele erfaringer, rĂĽd og ideer.

Samtidig planlĂŚgger Ă&#x2DC;L en stribe inspirationsdage i løbet af 2017, hvor gĂĽrdbutiksejere mødes hos hinanden for at dele deres erfaringer og fĂĽ ny viden.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. januar 2017 nr. 602

Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â?§Â&#x17D;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; overtaget driften af Ă&#x2DC;llingegaard To tidligere konkurrenter indgĂĽr fornuftsĂŚgteÂ&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2021;Â? stribe fordele ved at lade Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;§Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x17D;skab MEJERI AF JAKOB BRANDT

To dage før ĂĽrsskiftet udsendte de økologiske mejerier Ă&#x2DC;llingegaard og NaturmĂŚlk en fĂŚlles pressemeddelelse, hvoraf det fremgĂĽr, at de to selskaber fusionerer under navnet â&#x20AC;&#x2122;De Ă&#x2DC;kologiske Mejerierâ&#x20AC;&#x2122;.

I praksis medfører â&#x20AC;&#x2122;fusionenâ&#x20AC;&#x2122;, at det nordsjĂŚllandske mejeri Ă&#x2DC;llingegaard fremover bliver drevet af sønderjyske NaturmĂŚlk A.M.B.A., som fra ĂĽrsskiftet overtog bĂĽde mejeriinventar, maskiner og driftsansvar fra den hidtidige ejer Solhvervsfonden.

De to mejerier fortsĂŚtter dog som selvstĂŚndige enheder med egne produktioner og brands, men med en fĂŚlles ledelse, som bliver placeret hos NaturmĂŚlk i Tinglev.

- Opgaven for os bliver nu at lave det bedst mulige resultat for andelshaverne, og vi vil arbejde benhĂĽrdt pĂĽ at forbedre driften og lave de justeringer, som er nødvendige for at fĂĽ succes pĂĽ markedet, siger NaturmĂŚlk-direktør Leif Friis Jørgensen, der ogsĂĽ bliver direktør for det nye fĂŚlles selskab â&#x20AC;&#x2122;De Ă&#x2DC;kologiske Mejerierâ&#x20AC;&#x2122;.

- Hidtil er vi mest vokset ved dynamisk vĂŚkst, men det kan nogle gange vĂŚre en god ide at tage et lidt større spring, siger direktøren, som ser spĂŚndende perspektiver for samarbejdet mellem to mejerier, som bygger pĂĽ et fĂŚlles vĂŚrdigrundlag, og som begge er kendt for at producere varer af høj kvalitet. Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2039; ¤Â&#x201D; I første omgang kommer kunderne ikke til at mĂŚrke meget til etableringen af den nye mejerikonstellation, der mest af alt har karakter af et fornuftsĂŚgteskab mellem to mejerier, som det seneste ĂĽr har vĂŚret udfordret pĂĽ indtjeningen. I stedet for at konkurrerede om de samme kunder, vĂŚlger de nu at forene deres krĂŚfter for at skabe en stĂŚrkere fĂŚlles position pĂĽ markedet.

PĂĽ den mĂĽde forventer begge

Produktionen af økologisk smør bliver formentlig samlet pĂĽ et af mejerierne, men bĂĽde NaturmĂŚlk og Ă&#x2DC;llingegaard vil fortsat fremstĂĽ med hver deres identitet og egne produktserier efter fusionen.

parter at kunne høste sĂĽ mange synergieffekter, at De Ă&#x2DC;kologiske Mejerier allerede kan prĂŚstere sorte tal pĂĽ bundlinjen i det første leveĂĽr, selv om mejerierne kom ud af det forgangne ĂĽr med et samlet underskud pĂĽ 11,2 mio. kr.

Ifølge Leif Friis Jørgensen var 2016 et atypisk og noget turbulent ür, hvor mejerierne led under, at afregningspriserne steg vÌsentligt hurtigere end de priser, som mejeriernes kunder betaler for mÌlk og ost m.m.

Han tilskriver det stor vÌrdi, at NaturmÌlk nu für en ny lokal salgskanal med base tÌt pü landets stør-

ste økologimarked i København, og han ser lyst pĂĽ fremtiden og glĂŚder VLJ RYHU DW In Ă HUH VWUHQJH DW VSLOOH pĂĽ i form af et større sortiment, som skal vĂŚre med til at genskabe sorte tal pĂĽ bundlinjen. Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Ă&#x2DC;llingegaard Mejeri har gennem ĂĽrene oplevet store udfordringer med at tiltrĂŚkke nok leverandører, og ĂĽr efter ĂĽr har advarselslamperne blinket i ĂĽrsregnskaberne i form af kronisk røde tal pĂĽ bundlinjen. Det seneste regnskab havde et minus pĂĽ 6,6 mio. kr. Det er en tredobling i forhold til

Jysk-sjĂŚllandsk fornuftsĂŚgteskab Efter at have regnet pĂĽ tallene ser det ud til, at Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â?§Â&#x17D;Â?ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;¤Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2013;§Â&#x2013; Â&#x2019;¤ Â&#x2C6;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2039;Â&#x2018;Ǥ Â?Â&#x2030; Â?§Â&#x17D;Â?

MEJERI AF JAKOB BRANDT Et par af Ă&#x2DC;llingegaards otte leverandører er stadig i tĂŚnkeboks, men ellers ser det ud til, at de øvrige allerede har besluttet sig for at takket ja til tilbuddet om at blive andelshavere hos NaturmĂŚlk, som fra ĂĽrsskiftet overtog driften af det sjĂŚllandske øko-mejeri.

Beslutningen om fusionen blev YHGWDJHW DI HW VWRUW Ă HUWDO Sn HQ HNVtraordinĂŚr generalforsamling hos 1DWXUPÂ ON GHFHPEHU HIWHU Ă HUH mĂĽneders forhandlinger med det fondsejede mejeri pĂĽ SjĂŚlland. â&#x20AC;&#x2122;Fusionenâ&#x20AC;&#x2122; indebĂŚrer, at de sjĂŚllandske mĂŚlkeproducenter skal

acceptere at Ìndre status fra leverandører til andelshavere, og at deres økonomi dermed bliver afhÌngig af den afregning, som NaturmÌlk tilbyder.

Det kan vĂŚre en udfordring for de otte økologer, som var tilknyttet Ă&#x2DC;llingegaard ved ĂĽrsskiftet, da mejeriet i et forsøg pĂĽ at fastholde mĂŚlkemĂŚngden og lokke nye leverandører til gennem de seneste ĂĽr har forpligtet sig til at matche Arlas afregning. Da oplysningen om fusionen blev offentliggjort mellem jul RJ Q\WnU Ă&#x20AC;N GH VM OODQGVNH OHYHUDQdører derfor travlt med at regne pĂĽ tallene og overveje deres fremtidige tilhørsforhold.

Det ligner en god forretning Frode Lehmann, formand for NaturmĂŚlk, erkender, at det sønderjyske mejeri i perioder har haft vanskeligt ved at matche Arlas priser â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr i opgangstider, og han lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at han havde visse betĂŚnkeligheder, da NaturmĂŚlk indledte forhandlinger om at overtage driften af et mejeri, som aldrig har vĂŚret i stand til at tjene penge.

üret før og svarer til et tab pü ca. en krone per liter mÌlk.

PĂĽ grund af mejeriets anstrengte økonomi har advokat Knud Foldschack, der er formand for bĂĽde Ă&#x2DC;llingegaard og Solhvervsfonden, Ă HUH JDQJH Y UHW QÂĄGW WLO DW OHWWH pĂĽ lĂĽget til fondens pengetank for at tilføre mejeriet ny kapital, og den praksis var naturligvis uholdbar i lĂŚngden.

Men det er ikke den eneste grund til, at Knud Foldschack beskriver sammenlÌgningen med NaturmÌlk som den optimale fremtidssikring for det sjÌllandske mejeri, som gennem ürene har taget mange initiativer i et forsøg pü at vende udviklingen.

- Opgaven for en fond er at vĂŚre innovativ og sĂŚtte nye ting i gang. Nu har vi nĂĽet vores mission med Ă&#x2DC;llingegaard, og har vĂŚret med til at sikre, at det er blevet naturligt for folk at køber økologi. Nu skal fonden lave nye ting, siger Knud Foldschack, som er sikret en plads i NaturmĂŚlks bestyrelse i ti ĂĽr, sĂĽ han slipper ikke helt kontakten til det mejeri, hvis overlevelse han har kĂŚmpet for gennem ĂĽrene.

- Men der er ingen grund til at bevare sin selvstĂŚndighed, hvis man sammen kan lave noget, der er bedre, siger han.

De Ă&#x2DC;kologiske Mejerier Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â?§Â&#x17D;Â? Éť Grundlagt: 1988 Éť Andelshavere: 32 Éť Indvejning: 36 mio. kg Ă&#x2DC;llingegaard Éť Grundlagt: 1995 Éť Leverandører: 8 Éť Indvejning: 5-6 mio. kg Der vil fortsat blive produceret økologiske mejeriprodukter hos Ă&#x2DC;llingegaard, som fremover bliver styret fra NaturmĂŚlks administration ved Tinglev.

Men efter at have leget lidt med kuglerammen, er han overbevist om, at fusionen vil udvikle sig til en god forretning.

- Vi hĂĽber, at de nye andelshavere føler, at de har fĂĽet et attraktivt tilbud. Vi har lavet budgetter, som viser, at det er realistisk at gøre det til en god forretning, og hvis ikke vi mente, at det vil blive til gavn for vores andelshavere, var vi aldrig gĂĽet ind i det, siger Frode Lehmann. Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Set fra hans stalddør giver det ikke megen mening kun at kigge pĂĽ den aktuelle markedssituation, nĂĽr man skal vurdere potentialet i det nye samarbejde.

- Man er nødt til at kigge pü af-

regningen over en lĂŚngere periode.

Historisk svinger priserne meget. I nogle perioder ligger vi over Arla. I andre ligger vi under, og mens vi typisk har svÌrt ved at følge Arla, nür priserne stiger, har vi ogsü svÌrt ved at følge med, nür afregningspriserne falder, siger formanden.

Han brugte nogle travle dage mellem jul og nytĂĽr til at rejse rundt og besøge Ă&#x2DC;llingegaards leverandører og fortĂŚlle om NaturmĂŚlks tilbud til det fremtidige samarbejde. Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Han er godt tilfreds med den mĂĽde, som det blev modtaget pĂĽ, og han tror og hĂĽber, at de nye andelshavere vil opleve, at det er forbundet med Ă HUH IRUGHOH HQG XOHPSHU DW EOLYH HQ

GHO DI HW VWÂĄUUH PHMHUL PHG OLGW Ă HUH muskler og et bredt net af kunder.

Efter hans vurdering er der ikke kun penge at spare ved at samle administrationen hos NaturmĂŚlk. Han ÂĄMQHU Ă HUH QÂ UOLJJHQGH VWRUGULIWVIRUdele.

- Det vil vÌre oplagt at etablere fÌlles produktioner og eksempelvis samle smørproduktionen pü et af mejerierne, siger Frode Lehmann.

FĂŚlles logistik og produktudvikling er andre omrĂĽder, hvor mejerierne kan hjĂŚlpe hinanden.

Solhvervsfonden ejer fortsat Ă&#x2DC;llingegaards bygninger, som NaturmĂŚlk har lejet i ti ĂĽr, og ifølge Frode LehPDQQ NRPPHU GHU WLO DW VNH Ă HUH  Qdringer bag begge mejeriers mure for at sikre den mest lønsomme drift.

MAD & MARKED

13. januar 2017 nr. 602

Hanegal bliver delt i to Produktionen af fĂŚrdigÂ&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; nyoprettede selskab Hanegal Convenience A/S CONVENIENCE AF JAKOB BRANDT

Pladsen pü Hanegals fabrik i Haderslev er nu ved at vÌre sü trang og produktionen sü alsidig og kompleks, at det er nødvendigt at udskille produktionen af fÌrdigretter til et nyt selskab under Hanegal Holding.

Behovet for mere plads og en opdeling af Hanegals produktion er en direkte konsekvens af selskabets fremgangsrige salg af økologiske fÌrdigretter, og forventninger om et fortsat voksende salg af vegetariske og veganske produkter.

- Vi har investeret voldsomt i udviklingen af fÌrdigretter pü køl, og de fylder mere og mere i vores produktion, mens produkter pü frost rigtigt er slüet igennem, siger selskabets grundlÌgger og direktør Ulrich Kern-Hansen.

Forhandler med investorer Han glÌder sig over den positive udvikling, og efter hans vurdering har Hanegal behov for at fü tilført nye kompetencer, hvis selskabet skal udnytte det store potentiale, der ligger inden for salget af sunde fÌrdigretter.

En enig bestyrelse bakker derfor op om beslutningen om at skille produktionen ud i et selvstĂŚndigt selskab, som fĂĽr navnet Hanegal Convenience A/S, som efter planen VNDO Ă \WWH WLO HQ Q\ DGUHVVH LQGHQ IRU et til to ĂĽr.

- Jeg har lige udfyldt oprettelsespapirerne og sendt dem til Erhvervsog Selskabsstyrelsen, sĂĽ indtil videre HU Ă&#x20AC;UPDHW NXQ HQ WRP VNDO VLJHU Ulrich Kern-Hansen, som forhandler om at udvide ejerkredsen bag det nye selskab, der i løbet af de kom-

Gennem de seneste ĂĽr har Hanegal udviklet en rĂŚkke vegetariske og veganske fĂŚrdigretter til detailhandlen, og selskabets bestyrelse ser et sĂĽ stort vĂŚkstpotentiale i den kategori, at produktionen af convenience-produkter nu bliver placeret i et helt nyt selskab. mende mĂĽneder overtager en del af Hanegals maskiner og ansatte.

Potentialet er stort Selv om det nuvÌrende produktionsfÌllesskab med Hanegals økologiske kød-, pølse- og pülÌgsprodukter rummer visse fordele i form af fÌlles rüvarelager og logistik, harmonerer de to ret forskellige produktionsformer ikke specielt godt med hinanden, sü ifølge direktøren giver det pü à HUH PnGHU JRG PHQLQJ DW RSHUHUH med to produktionsenheder.

- Det giver ogsü mulighed for at etablere partnerskaber med detailhandlen i forhold til fÌrdigretterne, uden at Hanegals øvrige produkter bliver berørt af det, siger Ulrich KernHansen.

Fremadrettet ser han et kÌmpe potentiale i salg af convenienceprodukter til kvalitetsbevidste forbrugere, som ønsker sunde madløsninger, der tager hensyn til klimabelastningen.

Türnhøje forventninger - Vi har vÌret heldige med timingen, sü vi lancerer vores sortiment, samtidig med at Coop satser mülrettet pü at øge salget af fÌrdigretter pü køl i 400 butikker, sü vi har türnhøje for-

EKSPORT: Deltagelsen i et fransk dokumentarprogram om brugen af nitrit i kødpülÌg og pølser kan blive Hanegals düseübner til det franske økologimarked.

I udsendelsen fortalte Ulrich Kern-Hansen om Hanegals mangeürige erfaringer med at producere kødprodukter uden brug af nitrit.

- De franske tv-folk brugte i forĂĽret en hel dag pĂĽ fabrikken i Haderslev, og dagen efter at programmet blev sendt i september, begyndte WHOHIRQHQ DW NLPH KRV +DQHJDO GD Ă HUH IUDQVNH NÂ GHU KDYGH EHPÂ Uket de nitritfri produkter fra Danmark.

- En af dem var Carrefour, som sendte to mand plus to mand fra en underleverandør til Danmark for at se vores produktion, og de var meget begejstrede, siger Ulrich Kern-Hansen.

Han har siden modtaget prøver pü ti konventionelle kødprodukter, som Hanegal nu skal forsøge at lave i økologiske udgaver, sü de tilfredsstiller de franske smagsløg.

- Det kan blive voldsomt stort. Kun Walmart er større end Carrefour, siger direktøren, som hüber at kunne køre de første testprodukter i stilling i løbet af et halvt ür.

- Frankrig kan blive den berømte appelsin i turbanen, men lige nu er det bare en fed fugl pü taget, pointerer han.

mende ür vil fü øjnene op for, at supermarkedernes fÌrdigretter pü køl kan have høj kvalitet.

I første omgang bliver Ulrich KernHansen direktør for begge selskaber, men nür Hanegal Convenience kommer op i gear, er det tanken, at selskabets für sin egen direktør.

Defekt pakkemaskine tog en bid af bundlinjen Hanegal havde kurs mod et rekordresultat, men to store tilbagekaldelser Â?Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; ¤Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x2013; 1,1 mio. kr.

OmsÌtningen hos Hanegal, der producerer økologisk kødpülÌg, pølser og fÌrdigretter, voksede i det seneste regnskabsür med 8,5 pct. Det udløste et plus pü bundlinjen pü godt 2,7 mio. kr. efter skat mod 2,9 mio. kr. üret før.

(W UHVXOWDW VRP Ă&#x20AC;UPDHWV GLUHNWÂĄU og grundlĂŚgger Ulrich Kern-Hansen har god grund til at ĂŚrgre sig over, da Hanegal i løbet af ĂĽret havde kurs mod sit hidtil bedste resultat, indtil

en af fabrikkens pakkemaskiner begyndte at drille.

- Der var problemerm med forseglingen pü pakkerne med skivesküret pülÌg, og to store tilbagetrÌkninger af varer kostede os 1,1 mio. kr., siger Ulrich Kern-Hansen, som valgte at købe en helt ny pakkemaskine.

Kurs mod bedre rüvarebalance Mens rüvareknaphed har vÌret en iøjnefaldende udfordring i hele den økologiske kødbranche, fornemmer Ulrich Kern-Hansen, at der i øjeblikket bliver omlagt sü mange landbrug, at markedet har kurs mod en sundere balance mellem udbud og efterspørgsel.

- SĂĽ mĂĽ vi hĂĽbe, at det vil bringe

priserne ned pü et mere almindeligt niveau, siger direktøren.

Han nÌrer dog ingen illusioner om, at de faldende rüvarepriser vil udløse en markant bedre bundlinje, for efter mange ür, hvor Hanegal og AalbÌk Specialiteter har vÌret ret alene pü hjemmemarkedet, er der QX NRPPHW à HUH VHUL¥VH NRQNXUUHQter, som forlanger deres bid af markedet.

- Büde Skare, Højer Pølser og Holmgaards Deli er ved at fü godt fat, og vi har ikke lÌngere den samme beskyttede position, som vi havde tidligere. Sü i nogle kategorier er det ikke lÌngere muligt for os at vokse yderligere i Danmark, vurderer Ulrich Kern-Hansen. jb@okologi.dk

17

Storkøbenhavn vil vĂŚre fremtidens madmekka En lang rĂŚkke arrangementer skal de nĂŚste to ĂĽr vĂŚre med til at sĂŚtte fokus pĂĽ København og omegn som et kraftcenter for fødevarer. Under navnet â&#x20AC;&#x2122;Greater Copenhagen - Fremtidens Madmekkaâ&#x20AC;&#x2122; er Region SjĂŚlland og en stribe andre aktører gĂĽet sammen om at hjĂŚlpe fødevarevirksomheder og tilgrĂŚnsende brancher med at udnytte et stort potentiale for forretningsudvikling, skriver Food Supply.

Nordisk center for lokale fødevarer og Region SjĂŚlland planlĂŚgger i den forbindelse en stribe seminarer, workshops og netvĂŚrksmøder pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;udvalgte madrelaterede stederâ&#x20AC;&#x2122;.

Ă&#x2DC;kologierklĂŚringen er nu tilgĂŚngelig online

En fed fransk fugl er landet pĂĽ Hanegals tag

ventninger til salget, siger Hanegaldirektøren.

Han forventer, at markedet for sunde fÌrdigretter vil opleve den samme positive udvikling, som har kendetegnet det samlede salg af økologi, og han er overbevist om, at à HUH RJ à HUH IRUEUXJHUH L GH NRP-

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

- Der tegner sig en fremtid med nogle helt nye muligheder, som vi slet ikke havde fantasi til at se for bare to ĂĽr siden, siger Ulrich Kern-Hansen.

REGISTER: Fra ürsskiftet kan du som landmand eller virksomhed fü nem adgang til at tjekke produkters økologistatus via den nye online-adgang til økologierklÌringer, som ligger pü NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Som køber af et økologisk produkt für du dermed nem adgang til løbende at tjekke økologistatus pü økologiske produkter, ved at slü op i et register som viser producenternes økologierklÌringen pü büde dansk og engelsk.

OmlĂŚgning til økologi mindsker sygefravĂŚrd 20/Â?*1,1* 'HU HU Ă HUH sidegevinster ved at omlĂŚgge storkøkkener til økologi. Da NordsjĂŚllands Hospital udskiftede dĂĽsemad og frostvarer med friske økologiske rĂĽvarer, var det ikke kun patienterne, der blev gladere. Personalets sygefravĂŚr faldt samtidig markant fra 3,5 til 0,8 procent, da køkkenpersonalets arbejdsglĂŚde og faglige VWROWKHG Ă&#x20AC;N HW VWRUW OÂĄIW - Det med sygdom har ikke noget at gøre med at have travlt. Det har noget at gøre med, hvor glad man er for at komme pĂĽ arbejde, og hvordan man har det, nĂĽr man gĂĽr hjem. Og her er vi alle sammen super glade, nĂĽr vi gĂĽr hjem fra arbejde, fordi vi virkelig har produceret noget, som var godt, siger Pernille Faurschou, køkkenassistent pĂĽ NordsjĂŚllands Hospital til TV2 Lorry.

Hospitalskøkkenet har i det økologiske spisemÌrke i bronze.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. januar 2017 nr. 602

Ny strategi skal sĂŚlge chokolade i udlandet Chokoladefabrikken Woodshade ĂŚndrer navn til Mols Organic og satser benhĂĽrdt pĂĽ fremgang pĂĽ eksportmarkedet EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

â&#x20AC;&#x2122;Mols ørganic chocolate â&#x20AC;&#x201C; handmade in Denmarkâ&#x20AC;&#x2122;.

Südan planlÌgger direktør Aksel Rømer at prÌsentere en ny eksklusiv serie af produkter fra den økologiske chokoladefabrik i Vrinners pü Djursland, som før nytür skiftede navn fra Woodshade Organic til Mols Organic.

NavneĂŚndringen er en del af en ny eksportrettet strategi for fabrikkens sortiment, hvor hovedparten af produkterne vil tage afsĂŚt i det smagsunivers og de landskaber, VRP PDQ NDQ Ă&#x20AC;QGHU L RJ RPNULQJ 1Dtionalpark Mols Bjerge, som grĂŚnser op til det tidligere Arla-mejeri.

- Vi skal udnytte, at fabrikken har en god historie, og vi vil opbygge et

univers, hvor vi udnytter, at vi producerer mange forskellige ting, og alt skal have et strejf af Mols, siger Aksel Rømer, som overtog roret fra Lars Fredriksen, da Rømer-familien i 2014 købte en økonomisk trÌngt fabrik.

Adgang til stort netvĂŚrk PĂĽ den mĂĽde blev chokoladefabrikken indlemmet i en familiekoncern, som blandt andet omfatter Rømer Produkter, Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri og et stort anlagt whiskydestilleri, som snart ĂĽbner i det gamle DSB-vĂŚrksted i Nyborg.

- Oprindeligt havde vi planer om DW Ă \WWH SURGXNWLRQHQ WLO )\Q PHQ der er en stor lokal opbakning omkring virksomheden, sĂĽ nu bliver vi i Vrinners, siger Aksel Rømer, som hĂĽber at kunne drage fordel af, at Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri allerede har mange samhandelspartnere i udlandet.

- Det er vigtigt at udnytte vores

$[HO 5ÂĄPHU W Y WHVWHU NYDOLWHWHQ DI GH SURWHLQ RJ HQHUJLEDUHU VRP HU YHG DW XGYLNOH VLJ WLO HQ YÂ VHQWOLJ LQGWÂ JWVNLOGH IRU 0ROV 2UJDQLF VRP EnGH SURGXFHUHU WLO HJQH PÂ UNHU RJ WLO SULYDWH ODEHO NXQGHU

netvĂŚrk, og vi køber rigtig mange rĂĽvarer via bryggeriet, og nogle steGHU YLO YRUHV EDUHU Ă&#x20AC;QW NXQQH IÂĄOJH L kølvandet pĂĽ deres sodavand, sĂĽ jeg tror, at vi hurtigt vil vĂŚre ude i 7-10 lande.

Frugtbarer med hamp - Det er stadig hjemmemarkedet, der trÌkker lÌsset, og derfor holder vi ogsü fast i nogle Woodshade-produkter. Vi sÌlger nok ca. 80 procent af vores produktion pü hjemmemarkedet, men jeg hüber, at eksporten allerede i løbet af et par ür er vokset sü meget, at vi henter halvdelen af omsÌtnin-

gen i udlandet, siger Aksel Rømer.

Da avisen besøger Mols Organic er de ansatte bl.a. i fÌrd med at pakke frugtbarer med 20 procent hamp fra Møllerup Gods. De bliver solgt via Landmads og Helsams butikker, og her i starten af det nye ür hüber Mols 2UJDQLF GHVXGHQ DW In QDYLJHUHW à HUH af sine produkter ind pü hylderne hos Irma.

Pü banen pü Biofach Men Aksel Rømer lÌgger ikke skjul pü, at hovedfokus nu er rettet mod at udvikle produkter, som kan klare sig pü de udenlandske markeder, hvor

Stifterne har solgt Rawbite til tysk gigant

Nye maskiner til nedslidt fabrik Chokoladefabrikkens nye ejere har brugt mange penge pü nye maskiner og produktudvikling &+2.2/$'( (IWHU à HUH nU PHG HQ trÌngt økonomi var det en nedslidt maskinpark, som Rømer-familien i slutningen af 2014 overtog ved købet af Woodshade, og ifølge direktør Aksel Rømer har der vÌret en del omkostninger i forbindelse med at overtage fabrikken, som er indrettet i et nedlagt Arla-mejeri.

- Vi har büde investeret i en ny à RZSDNNHU HQ FKRNRODGHRYHUWU Nker og en barvalse. Det er ekstremt dyre maskiner, og det koster ogsü mange penge at udvikle et nyt design og udvikle nye produkter, siger Aksel Rømer.

Han har brugt megen tid pĂĽ at ef-

fektivisere produktionen og udvikle en ny forretningsstrategi, som skal øge indtjeningen.

Da Mols Organic ud over chokolade og diverse barer ogsü producerer forskellige former for smørbar pülÌg i form af marmelader og chokoladeog nøddespreads, er det nødvendigt med en alsidig maskinpark, og selskabets første regnskabsür gav et minus pü 840.000 kroner, men nu er fabrikken gearet til at tjene penge.

100.000 barer pü en müned Et af de nye produkter er en frugtbar med 20 procent hamp fra Møllerup Gods, og Aksel Rømer oplever en stor interesse for diverse former for barer og producerer bl.a. produkter til det fremadstormende mÌrke Mät, som ejes af ivÌrksÌtterguruen Christian Stadil.

- Produktionen er vokset fra 10.000 til 100.000 om mĂĽneden, og vi har mange nye produkter i pipelinen.

NRQNXUUHUHQGH GDQVNH Ă&#x20AC;UPDHU VRP Summerbird og Raw Bite de seneste ĂĽr har oplevet stor succes.

Efter en vellykket første prÌsentation af Mols Organics mere eksklusive serie af produkter pü Sial-messen sidste ür, er den jyske producent nu klar til for alvor at erobre verden.

- Til februar pĂĽ Biofach i NĂźrnberg HU YL NODU WLO RIĂ&#x20AC;FLHOW DW ODQFHUHU 0ROV Organic, siger Aksel Rømer, som allerede har en meget interessant og interesseret tysk kunde, som er leverandør til 800 specialbutikker. Det NXQQH EOLYH HQ Ă&#x20AC;Q VWDUW RJ MHJ KDU HQ lignende kontakt i Sverige.

9LD HQ Q\ VNÂ USHW SURĂ&#x20AC;O KnEHU GLUHNWÂĄU $NVHO 5ÂĄPHU DW GHW DOOHUHGH RP HW SDU nU YLO YÂ UH PXOLJW DW KHQWH RS PRG KDOYGHOHQ DI RPVÂ WQLQJHQ L XGODQGHW

Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â? Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; STRATEGI: I arbejdet med at skabe en stĂŚrkere identitet bag Mols Organic har Aksel Rømer allieret sig med det engelske bureau Because Wee KAN. - Vi havde oprindeligt tĂŚnkt os at arbejde med produkter, der relaterer til ĂĽrstiderne, men ifølge bureauet er der i forvejen mange producenter, som gĂĽr den vej, sĂĽ for at differentiere os, har vi i stedet for valgt at tage udgangspunkt i: køkkenhaven, agerbruget, skoven og kysten, siger direktøren for den jyske chokoladefabrik.

- For at vĂŚre tro mod konceptet, skal vi arbejde med lokale ingredienVHU RJ GHW EOLYHU HQ XGIRUGULQJ DW Ă&#x20AC;QGH GH ORNDOH UnYDUHU IRU GHU EOLYHU endnu ikke produceret sĂĽ mange økologiske producenter pĂĽ Mols.

EKSPORT: Gentofte-virksomheden Rawbite, der producerer økologiske frugt- og nøddebarer, er nu hovedsageligt pü tyske hÌnder, skriver Børsen.

Af avisen fremgür det, at Morten Fullerton, Nikolaj Lehmann og Rolf Nolsøe Bau, som stiftede Rawbite i 2008, for et hemmeligt millionbeløb har solgt det meste af virksomheden til den store, tyske kageproducent Bahlsen Group.

Stifterne satser pĂĽ, at det med Bahlsen Group som hovedejer bliver nemmere at banke hul igennem til nye eksportmarkeder.

- Vi har ekstremt store ambitioner med Rawbite, og med Bahlsen Group om bord vil vi fĂĽ bĂĽde fĂĽ stor erfaring RJ Ă&#x20AC;QDQVLHOOH PXVNOHU WLO DW HNVSDQdere, siger Rolf Nolsøe Bau til avisen.

Rawbite sĂŚlger i dag sine varer pĂĽ over 30 markeder, og de tre stiftere beholder alle en mindre ejerandel.

Det samme gør Summerbirds stifter Mikael Grønlykke. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

13. januar 2017 nr. 602

Markant vĂŚkst i importen Et løft i importen af økologi pĂĽ 459 mio. kr. Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D;Â&#x2022; Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022; mod balance i udenrigshandlen, men det ĂĽbner samtidig døren til en øget hjemlig produktion UDENRIGSHANDEL AF JAKOB BRANDT

Mens de danske producenter af økologiske fødevarer som ventet fortsÌtter fremgangen pü eksportmarkeGHUQH PHG HQ Y NVW Sn SURFHQW L DIVO¥UHGH 'DQPDUNV 6WDWLVWLNV seneste tal for udenrigshandlen med økologi, at importen samme ür voksede med hele 24 procent.

'HW VYDUHU WLO HQ YÂ NVW Sn mio. kroner, og det bringer den samlede import op pĂĽ 2,4 mia. kr., mens eksporten indbragte knap 2 mia. kr. til landet.

Dermed udgør den danske import af økologiske varer 3 pct. af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder. Til sammenligning udgør den tilsvarende eksport af økologiske varer kun 1,7 pct. af den samlede eksport.

Kraftig underforsyning Der er nÌppe tvivl om, at lanceringen af Coops Madmanifest har haft LQGà \GHOVH Sn GHQ EUDWWH VWLJQLQJ L importen. Coops økologiske ambitioner spredte sig lynhurtigt som ringe i hele detailhandlen, hvor dagligvarekÌder gik fra at have relativt fü økologiske varianter i bl.a. frugt og grønt-afdelingerne til et markant bredere sortiment.

En anden forklaring pü den økologiske importstigning er formentlig, at à HUH DI ODQGHWV VW¥UVWH FDWHULQJJURVLster har vÌret nødt til at rette blikket

2,0 1,5

(IWHU Ă HUH nU KYRU XQGHUVNXGGHW L GHQ ÂĄNRORJLVNH KDQGHO PHG XGODQGHW HU PLQGVNHW YHQGWH XGYLNOLQJHQ L , YDU JDEHW Sn PLR NU cUHW HIWHU YDU LPSRUWHQ PLR NU VWÂĄUUH HQG HNVSRUWHQ

1,0 0,5 0

500 mio. kr.

400 300 200 100 0 2010

2011

2012

2013

Import af fødevarer og foder

Betalingsbalancen er i minus Underskuddet i Danmarks udenrigshandel med økologiske fødevarer voksede sidste ür med 197 mio. kr. efter flere ürs kurs mod balance.

2010

2014

2015

Eksport af fødevarer og foder

85 pct. af importen kommer fra Europa

Asien 8,9 % Nord- og Sydamerika 4,7 %

Afrika og Oceanien 1,6 % Ă&#x2DC;vrige Europa 14,6 %

Spanien 7,2 % Sverige 7,8 %

2015

Italien 17,2 %

Kilde: Danmarks Statistik

mod udenlandske producenter for at Ă&#x20AC;QGH WLOVWU NNHOLJH P QJGHU Danske økologer skal op i gear Den store vĂŚkst i importen omfatter Ă HUH SURGXNWHU GHU VDJWHQV NDQ SURGXceres af danske økologer, og den aktuelle underforsyning pĂĽ hjemmemarkedet har dannet grundlag for Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings beregninger. De viser, at der er behov for yderligere at omlĂŚgge 60.000 ha for at dĂŚkke efterspørgslen i de kommende ĂĽr.

- Der er isĂŚr behov for mere frugt og grønt, brødkorn og foder, siger Henrik Hindborg, markedschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Mens der via et mülrettede eksportarbejde er mange øjne rettet mod huller pü de udenlandske markeder, pointerer Henrik Hindborg, at det er mindst lige sü vigtigt at holde øje med efterspørgslen pü det danske marked.

Han opfordrer i den forbindelse

Nederlandene 17,9 %

Tyskland 20,2 %

Eksporten af økologiske varer slĂĽr igen rekord (.63257 Â&#x2018;NR HNVSRUWHQ QnHGH L RS Sn FLUND WR PLD NURQHU KYLONHW VYDUHU WLO HQ VWLJQLQJ Sn SURFHQW L IRUKROG WLO nUHW IÂĄU YLVHU Q\H WDO fra Danmarks Statistik. VĂŚksten fĂĽr nu Ă&#x2DC;kologisk Landsforening til at opjustere forventningerne til eksportudviklingen de kommende ĂĽr.

- Ă&#x2DC;ko-eksporten buldrer frem i et højere tempo, end vi regnede med for QRJOH nU VLGHQ 9L IRUYHQWHU QX DW GHQ QnU RS Sn PLOOLDUGHU NURQHU L 2020. Det er en halv milliard mere end vores seneste estimat. Derfor er det skønt at kunne konstatere, at de danske landmĂŚnd lĂŚser markedet og i øjeblikket omlĂŚgger til økologi i rekordfart, siger Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, som hĂĽber at løfte eksporten yderligere, nĂĽr hun til februar har et halvt hundrede virksomheder med til BioFach i NĂźrnberg.

Tyskland er fortsat det største eksportmarked for danske øko-virksomheder, mens Sverige og Kina følger pü de nÌste pladser.

landets økologer til at kigge importstatistikken efter i sømmene og spotte de varekategorier, som er velegnede til produktion under danske himmelstrøg.

- Det er utrolig vigtigt, at de hjem-

lige producenter er klar til at matche efterspørgslen, nür vi oplever vÌkst i markedet, sü økologiske fødevarer ogsü i fremtiden primÌrt bliver produceret lokalt af danske økologer, siger Henrik Hindborg.

Firmaer ruster sig til nye eksporteventyr NĂŚsten 100 virksomheder har de seneste ĂĽr skĂŚrpet eksportkompetencerne via Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings eksportakademi

EKSPORT: De økologiske fødevarerproducenter i Danmark har i den grad füet øjnene op for potentialet pü eksportmarkedet.

Organic Export Academy har de VHQHVWH Ă&#x20AC;UH nU KDIW Ă HUH HQG deltagere pĂĽ tilmeldingslisterne.

Alene i 2016 har over 400 deltagere fra 92 virksomheder taget del i akademiets aktiviteter, som har givet indsigt i alt fra øko-forbrugernes

kendetegn pü eksportmarkederne, det gode kundemøde, international konceptoptimering, globale økotrends til EU-lovgivningens regler om mÌrkninger og anprisninger, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, der stĂĽr bag Organic Export Academy, oplyser, at der igen i ĂĽr har vĂŚret en rekordstor tilslutning til akademiet, og interessen for at deltage lover efter hendes vurdering godt for de kommende ĂĽrs eksportudvikling.

Nyttig viden gør os skarpere - Organic Export Academy giver deltagerne viden, vÌrktøjer og inspiration til deres arbejde med eksport af økologiske varer, og det er meget efter-

spurgt blandt virksomhederne, siger Helene Birk.

Hun vurderer, at cirka to tredjedele af landets økologiske virksomheder i dag beskÌftiger sig med eksport.

Thyra Nielsen, der koordinerer frugt- og grøntsagseksportør Northern Greens messedeltagelse pü det tyske og spanske eksportmarked, har deltaget pü seks af akademiets seminarer.

- For en virksomhed som os, der büde sÌlger økologiske og konventionelle varer, er Organic Export Academy en rigtig god mulighed for at blive skarpere pü den økologiske del af forretningen. Seminarerne har blandt andet givet en større indsigt i, hvad kunderne i udlandet forventer af de økologiske produkter og hvilke globale øko-trends, der rykker i øjeblik-

19

Stor interesse for ny københavnsk madmesse

mia. kr 2,5

Voksende gab mellem import og eksport af økologiske fødevarer og foder

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

ket. Det er meget nyttig viden i vores eksportarbejde, siger Thyra Nielsen.

Relevant og inspirerende OgsĂĽ Fynbo Foods, som primĂŚrt producerer marmelader, har deltaget PHG Ă HUH PHGDUEHMGHUH L HQ UÂ NNH af eksportakademiets aktiviteter henover ĂĽret. Virksomhedens HR- og marketingsansvarlige, Maibritt Groes, deltog i et seminar om konceptoptimering til eksportmarkeder i juni.

- Det var et meget relevant og inspirerende seminar, der satte gang i en masse tanker om, hvad vi gerne vil vĂŚre kendt for som virksomhed â&#x20AC;&#x201C; og at det faktisk kan vĂŚre forskelligt alt afhĂŚngig af, om det drejer sig om det danske eller asiatiske marked, siger Maibritt Groes. jb@okologi.dk

MESSE: Nür den nye fagmesse MadvÌrkstedet übner 21.-22. marts i LokomotivvÌrkstedet i København, bliver det med solid opbakning fra fødevarebranchen.

Fire müneder før er der kun ganske fü ledige stande tilbage til en ny og anderledes fagmesse, som ifølge arrangørerne fra MCH Messecenter Herning bliver et levende vÌrksted, som via workshops og viden stiller helt skarpt pü føde- og drikkevarer.

MadvĂŚrkstedet vil i fremtiden Ă&#x20AC;QGH VWHG L XOLJH nUVWDO

2017 bliver street, øko og fyldt med quorn TRENDS: Madüret 2017 bliver endnu mere grønt og kødløst.

Det skriver Politiken, som har talt med en rĂŚkke eksperter om, hvad der sker pĂĽ den kulinariske front i det nye ĂĽr.

Hvis du er trÌt af politisk korrekt, bÌredygtigt madindtag, veganerbølgen og al snakken om kødfri dage, sü er det tid til at tage en dyb indünding, skriver avisen.

For hvis man skal tro eksperter, iagttagere og trendanalyser fra diverse organisationer, bliver det nogle af overskrifterne i 2017.

Bøde til Juiceorganic VILDLEDNING: Hver eneste uge griber Fødevarestyrelsens Rejsehold ind mod isĂŚr ejere af netbutikker, som pĂĽstĂĽr, at deres kosttilskud, urter, mineraler, pulver og frugter kan lindre eller helbrede krĂŚft, gigt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme m.m. )ÂĄU Q\WnU Ă&#x20AC;N GHQ HOOHUV YHOUHQRPmerede danske juice-producent Juicorganic en bøde pĂĽ 10.000 kr. for pĂĽ sin hjemmeside at pĂĽstĂĽ: â&#x20AC;&#x2122;at appelsiner kunne forhindre lungesygdomme, krĂŚft, og knogleskørhed - og at ĂŚbler kunne reducere risikoen for hjertekar-sygdomme og sukkersygeâ&#x20AC;&#x2122;, skriver Ekstra Bladet.

Mere opsigtsvĂŚkkende pĂĽstod Juicorganic, at noget pulver lavet af ferskvandsplanten spirulina kunne â&#x20AC;&#x2122;sĂŚnke hiv-virus i at brede sigâ&#x20AC;&#x2122;, skriver avisen videre.

Samlet takserede Fødevarestyrelsen lovbruddet til en bøde pü 10.000 kr.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. januar 2017 nr. 602

$DUKXV ERUJPHVWHU -DFRE %XQGVJDDUG W Y RJ UHNWRU IRU $DUKXV 8QLYHUVLWHW %ULDQ % 1LHOVHQ W K ÁDQNHUHU KHU GH DQVDWWH L NDQWLQHUQH L 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ VRP GH RYHUUDNWH ¡NRORJLVNH VSLVHP UNHU L V¡OY )RQGHQV GLUHNW¡U .ULVWLQD .ULVWHQVHQ VHV L PLGWHQ L HQ V¡OYNMROH VRP KXQ VHOY KDYGH NUHHUHW WLO OHMOLJKHGHQ

Sølvregn i Stakladen Sund fornuft – klog energi er mottoet bag omlægningen af otte kantiner, to caféer, et bageri og en deli OMLÆGNING 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

'H ÁHVWH NHQGHU IRUPHQWOLJ 6WDNODGHQ L $DUKXV VRP HW K\JJHOLJW VSLOOHVWHG PHQ OLJH I¡U MXO GDQQHGH E\JQLQJHQ UDPPHQ RP XGGHOLQJ DI ¡NRORJLVNH VSLVHP UNHU L V¡OY ¡NRORJL WLO 6WXGHQWHUKXVIRQGHQV N¡NNHQHU VRP QX V WWHU NXUV PRG JXOGHW 6WRUW WLOO\NNH PHG V¡OYP UNHW WLO 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ , HU HW WHDP DI YLQGHUH O¡G GHW IUD UHNWRU %ULDQ % 1LHOVHQ IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW GD GH DQVDWWH ÀN RYHUUDNW V¡OYP UNHUQH L 6WDNODGHQ , GDJHQV DQOHGQLQJ YDU ORNDOHW VP\NNHW PHG V¡OYEDOORQHU L ORIWHW PHQV .ULVWLQD .ULVWHQVHQ GLUHNW¡U IRU 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ VHOY KDYGH KDIW JDQJ L QnO RJ WUnG IRU DW V\ HQ V¡OYNMROH Vn KXQ NXQQH Y UH SDVVHQGH NO GW Sn WLO HQ HYHQW VRP KXQ VHOY EHWHJQHGH VRP HQ YLJWLJ PLOHS O IRU GH NDQWLQHU VRP 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ GULYHU Et dusin salgssteder 6LGHQ IRUnUHW KDU YL L 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ Y UHW Sn HQ UHMVH KYRU YL L HQ SULRULWHUHW U NNHI¡OJH KDU Y UHW G\EW LQGH RJ QGUH Sn EnGH

Studenterhusfonden køber 500 ton råvarer $DUKXV 8QLYHUVLWHW KDU JRGW VWXGHUHQGH RJ PHGDUEHMGHUH 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ GULYHU ÀUH SURGXNWLRQVN¡NNHQHU RJ HW EDJHUL RJ KDU VDOJVVWHGHU L IRUP DI RWWH NDQWLQHU WR FDIpHU RJ HQ GHOL IRUGHOW Sn DGUHVVHU Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHW ɻ 'DJOLJH HNVSHGLWLRQHU FD ɻ $QVDWWH DQVDWWH VWXGHQWHUPHGDUEHMGHUH ɻ ,QGN¡E &D WRQ UnYDUHU nUOLJW ɻ NRORJL SFW

YRUHV PnGH DW W QNH RJ DUEHMGH Sn VLJHU .ULVWLQD .ULVWHQVHQ 8QGHU PRWWRHW ·6XQG IRUQXIW RJ NORJ HQHUJL· KDU KXQ GH VHQHVWH PnQHGHU VWnHW L VSLGVHQ IRU HQ RPO JQLQJVSURFHV L HQ NRPSOHNV NDQWLQHYLUNVRPKHG PHG VDOJVVWHGHU IRUGHOW RYHU KHOH $DUKXV +XQ HU LV U VWROW DI DW GHW KDU Y UHW PXOLJW DW ¡JH ¡NRORJLSURFHQWHQ VDPWLGLJ PHG DW YLUNVRPKHGHQV ¡NRQRPLVNH IXQGDPHQW HU EOHYHW IRUEHGUHW 9HO DW P UNH XGHQ DW SULVHUQH Sn PDGHQ HU VWHJHW JHQQHP GH VHQHVWH WUH nU 0HQ GHQ VW¡UVWH JHYLQVW HU QRN DW VH GHQ XGYLNOLQJ VRP PHGDUEHMGHUQH L N¡NNHQHUQH KDU JHQQHPJnHW RJ VH GHW O¡IW GHW KDU JLYHW WLO GHUHV IDJOLJH VWROWKHG VLJHU .ULVWLQD .ULVWHQVHQ Alle kom på skolebænken 6RP HQ GHO DI RPO JQLQJVSURMHNWHW NR/¡IW $DUKXV KDU DOOH N¡NNHQPHGDUEHMGHUQH InHW HW NRPSHWHQFHO¡IW

YLD I\UDIWHQVP¡GHU RJ JnUGEHV¡J KRV SURGXFHQWHUQH VDPW GHOWDJHOVH L HW VNU GGHUV\HW XJHNXUVXV KYRU GH KDU O UW Q\H IDFHWWHU DI GHW NXOLQDULVNH KnQGY UN VRP GHW HU Q¡GYHQGLJW DW EHKHUVNH IRU DW ODYH VXQG RJ YHOVPDJHQGH PDG WLO VWXGHUHQGH GHU OHYHU Sn HW 68 EXGJHW (Q YLJWLJ GHO DI RPO JQLQJVVWUDWHJLHQ HU DW YL XGI¡UHU ULJWLJ PDQJH NDONXODWLRQHU ODJHU RSW OOLQJHU RJ UHJQVNDEV RSI¡OJQLQJHU 'HP O UHU YL DI XQGHUYHMV RJ GHW KDU VNDEW HQ P UNEDU EHYLGVWKHG RP RPNRVWQLQJHU EODQGW DOOH PHGDUEHMGHUH VLJHU .ULVWLQD .ULVWHQVHQ Målet er 90 procent økologi +XQ RSO\VHU DW 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ LNNH KDU SODQHU RP DW EOLYH VWnHQGH YHG GHQ V¡OYIDUYHGH PLOHS O VRP QX HU QnHW L IRUP DI HQ JHQQHPVQLWOLJ ¡NRORJLSURFHQW Sn 0nOHW HU SURFHQW RJ JXOGP UNHW 'HW HU I¡UVW QnU DOOH WDQGKMXO L 6WXGHQWHUKXVIRQGHQV PDQJH JUHQH-

Ny Deli er et hit hos de studerende i Aarhus '(/, , MDJWHQ Sn HQ EHGUH XGQ\WWHOVH DI UnYDUHUQH RJ DOWHUQDWLYH LQGWMHQLQJVNLOGHU nEQHGH 6WXGHQWHUKXVIRQGHQ L VRPPHU HQ GHOL L IRUELQGHOVH PHG NDQWLQHQ L 1REHOSDUNHQ Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHW 9L nEQHGH IRU WUH ÀUH PnQHGHU VLGHQ PHG KHOW DQGUH YDUHU HQG YL V OJHU L NDQWLQHQ RJ GHW JnU IRUU\JHQGH VLJHU IRQGHQV GLUHNW¡U .ULVWLQD .ULVWHQVHQ VRP YXUGHUHU DW GHU HU SODGV WLO HQ KnQGIXOG OLJQHQGH VDOJVVWHGHU KYRU VRUWLPHQWHW PHUH OLJQHU GHW VRP GH VWXGHUHQGH P¡GHU Sn E\HQV FDIpHU HOOHU L (OHYHQ EXWLNNHUQH , GHOL·HQ NDQ GH VWXGHUHQGH VnOHGHV N¡EH VDODWHU VDQGZLFK ZUDSV RJ SDQLQL 'HU HU GHVXGHQ HW XGYDOJ DI IULVNEDJW EU¡G NDJHU RJ VPn O NUH GHVVHUWHU WLO NDIIHQ RJ GHW PHVWH HU ODYHW L NDQWLQHQ VRP OLJJHU YHG VLGHQ DI 9L ODYHU RJVn IRUVNHOOLJH WLQJ VRP KXPXV DLROL RJ SHVWR VRP GH VWXGHUHQGH NDQ N¡EH PHG KMHP PHQ GHW HU QRJHW VRP YL JHUQH YLO XGE\JJH HQGQX PHUH VLJHU GLUHNW¡UHQ

GH YLUNVRPKHG HU VPXUW PHG YLGHQ RJ IRUVWnHOVH DW YL NDQ N¡UH Vn HIIHNWLYW DW GHU EOLYHU SODGV WLO DW LQYHVWHUH L HQGQX PHUH ¡NRORJL , GHQ IRUELQGHOVH HU GHW HQ V UOLJ XGIRUGULQJ DW KRYHGSDUWHQ DI NXQGHUQH HU VWXGHUHQGH VRP OHYHU DI 68 9RUHV NXQGHU HU LNNH GH PHVW YHOKDYHQGH RJ GD PDGHQ HU KXQGUHGH SURFHQW EUXJHUEHWDOW HU YL Q¡GW WLO DW GULYH HQ NRQNXUUHQFHG\JWLJ IRUUHWQLQJ VLJHU .ULVWLQD .ULVWHQVHQ 5HJHULQJHQV SODQHU RP DW V QNH

68·HU HU VHOYVDJW LNNH 6WXGHQWHUKXVIRQGHQV OLYUHW 9L KDU HQ GU¡P RP DW NXQQH VHUYHUH HW PnOWLG PDQ NDQ EOLYH P W DI IRU NU PHQ KYLV XGGDQQHOVHVVW¡WWHQ EOLYHU VDW QHG HU YL Q¡GW WLO DW WLOSDVVH RV RJ ODYH ELOOLJHUH PDG 'HW KDQGOHU LI¡OJH .ULVWLQD .ULVWHQVHQ RP DW XGYLNOH HQ PHQXSODQ KYRU I UUH UHWWHU HU FHQWUHUHW RPNULQJ G\UH UnYDUHU VRP N¡G IMHUNU RJ ÀVN RJ RP DW EHJU QVH PDGVSLOGHW \GHUOLJHUH

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13. januar 2017 nr. 602

21

SpisemÌrkerne für nyt servicetjek Det skal vÌre nemmere for de profesionelle køkkener at skilte med økologien

Antallet af spisemÌrker 2009-2017 Efter en stille start har spisemÌrker i bronze, sølv og guld fundet vej til over 1800 professionelle køkkener og kantiner, som kan se en fordel i at skilte med deres økologiprocent.

1874

1534

SPISEMĂ&#x2020;RKER

1390

AF JAKOB BRANDT 933 I forbindelse med det andet servicetjek af spisemÌrket har den økologiske branche lavet en fÌlles indstilling med anbefalinger til konkrete forbedringer, som skal gøre administrationen af reglerne bag de populÌre mÌrker enklere og mere smidige.

Ambitionen bag servicetjekket er at gøre det endnu nemmere for landets professionelle køkkener at bruge de økologiske spisemĂŚrker, og hele den økologiske branche har haft mulighed for at komme med indspark til forbedringer af reglerne bag Ă&#x2DC;-mĂŚrkets lillesøster, som blev født for otte ĂĽr siden.

6RP PHG GH Ă HVWH Q\H NRQWUROordninger har der vĂŚret behov for justeringer, sĂĽ de bliver nemmere at hĂĽndtere og bruge i praksis.

'HU EOHY LQGI¥UW à HUH  QGULQJHU efter det første servicetjek af spisemÌrket for nogle ür siden, og )¥GHYDUHVW\UHOVHQ KnEHU DW HQ Q\ revision af regelsÌttet bag spisemÌrkerne kan blive implementeret i løbet af 2017.

Mere smidige regler 'H LQGNRPQH IRUVODJ WLO \GHUOLJHUH forbedringer blev diskuteret pĂĽ en workshop i Ă&#x2DC;kologiens Hus lige før jul, og efter mødet har Landbrug & Fødevarer og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i fĂŚllesskab udarbejdet en stribe anbefalinger, som FødevareVW\UHOVHQ QX W\JJHU Sn Et af de emner, som optog mest tid pĂĽ mødet, var behovet for at fĂĽ DOOH IRUPHU IRU Ă&#x20AC;VN WLO DW W OOH PHG L RSJÂĄUHOVHQ GD ÂĄNRORJLVNH Ă&#x20AC;VN L GDJ er tilgĂŚngelige i mange varianter.

De to brancheorganisationer foreslür desuden mere smidige regler for storkøkkener, som har deres SURGXNWLRQ IRUGHOW Sn à HUH DGUHVVHU Det kunne vÌre pü et hospital eller en kantineoperatør, som driver et bageri, en slagterafdeling eller har en

550 286 5

12

36

2009

2010

2011

Kilde: Fødevarestyrelsen

2012

2013

2015

2016 2017

Branchens ønskeseddel: Listen over ønsker til ĂŚndringer er lang. Her er nogle af de vigtigste: Éť (Q PHUH HQVDUWHW IRUWRONQLQJ DI UHJOHUQH EODQGW GH WLOV\QVIÂĄUHQGH L hele landet. Éť Mulighed for at fĂĽ spisemĂŚrket fra ĂĽbningsdagen. Éť Mulighed for at producere og videresĂŚlge eksempelvis marmelade eller brød som økologisk, hvis køkkenet via fakturaer kan bevise, at DOOH LQJUHGLHQVHU L GH SnJ OGHQGH SURGXNWHU NXQ IRUHĂ&#x20AC;QGHV L ÂĄNRORgiske varianter. Éť Nemmere brug af vilde planter. Éť $OOH Ă&#x20AC;VN RJVn YLOGIDQJHGH VNDO W OOH PHG L UHJQVNDEHW Éť Alle drikkevarer skal medregnes i økologiprocenten. Éť FĂŚlles økologiregnskab for kantiner med fĂŚlles indkøb.

enhed, som forarbejder grøntsager, og hvor alle retter/ingredienser indgĂĽr i den samme slutmenu. â&#x20AC;?Det anbefales, at køkkener, der er økonomisk forbundet kan lave et samlet regnskab for alle køkkener, sĂĽledes at spisemĂŚrket overrouler 6PLOH\ RUGQLQJHQÂľ KHGGHU GHW L DQbefalingen.

Som det er i dag, skal hver enkelt enhed have sit eget spisemÌrke, og det gør det vanskeligt at beregne den faktiske økologiprocent, nür delemnerne fordeles mellem enhederne.

Kommuner dropper mĂŚrket Chefkonsulent Rikke Grønning fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings foodserviceafdeling vurderer, at mere smidige regler vil øge antallet af spisemĂŚrker.

- Aktuelt har jeg kendskab til tre kommuner, der ĂĽbent siger, at de

ikke vil søge spisemÌrket, hvis reglerne ikke laves om, da det bliver for administrativt tungt, siger hun.

Hvis der er tale om køkkener, som ikke er økonomisk forbundet, VNDO GHU Ă&#x20AC;QGHV HQ PRGHO Vn GHW EOLver muligt at dokumentere den faktiske økologiprocent pĂĽ de enkelte produkter, sĂĽ modtagekøkkenet har mulighed for at fĂĽ økologiandelen ind i sit regnskab.

Behov for pixibog Mange køkkener beskriver det desuden som et gennemgüenden problem, at der ofte er stor forskel pü, KYRUGDQ GH WLOV\QVI¥UHQGH IRUWRONHU UHJOHUQH 'HUIRU HIWHUO\VHU EUDQFKHQ at der bliver udarbejdet en lille maQXDO IRU KYHU N¥NNHQW\SH KYRU UHJlerne bliver forklaret i et nemt forstüeligt sprog, sü ingen kan vÌre i tvivl om kravene til dokumentationen.

OmlĂŚgningskonsulent Birte BrorVRQ GHU HU EHVW\UHOVHVPHGOHP L Â&#x2018;/ oplever at nogle kontrollører er sĂĽ fokuserede pĂĽ, at der sikkert vil blive VQ\GW Sn Y JWHQ DW GH WU IIHU KHOW urimelige beslutninger.

- Dette har gjort det vanskeligt for os, der arbejder med økologisk omlÌgning i hele landet, at svare, nür køkkenerne spørger til reglerne for økologimülingerne.

Vi kan ikke lĂŚngere vĂŚre sikre pĂĽ den vejledning, vi selv har fĂĽet fra )ÂĄGHYDUHVW\UHOVHQ IRU DOW IRU O QJH siden, fordi vi bliver mødt med helt Q\H WRONQLQJHU DI UHJOHUQH VLJHU %LUWH Brorson. Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x201D; )OHUH L EUDQFKHQ XGWU\NNHU GHVXGHQ et ønske om en ĂŚndring i procentsatserne bag spisemĂŚrkerne. Det gĂŚlder bl.a. Fru Hansens KĂŚlder og

MĂŚnd har fĂĽet mere smag for økologiske mad Undersøgelse viser, at mandlige forbrugere i markant grad har ĂŚndret indkøbsvaner og nu stort set køber økologiske fødevarer lige sĂĽ ofte som kvinder Landbrug & Fødevarer (L&F) har JHQQHP Ă&#x20AC;UH nU ODYHW HQ nUOLJ XQGHUsøgelse af forbrugernes holdning til og forbrug af økologiske fødevarer.

I de første ĂĽr blotlagde undersøJHOVHUQH VLJQLĂ&#x20AC;NDQWH IRUVNHOOH Sn mĂŚnd og kvinders forbrug af økologi, men den forskel er nu nĂŚsten for-

2014

svundet, viser 2016-undersøgelsen.

Af den fremgür det, at mÌnd forbinder økologi med god kvalitet og god stil. Det afspejler sig i, hvad de stopper i indkøbsvognen.

Sidste ür købte 39 pct. af mÌndene og 42 pct. af kvinderne ofte eller altid økologiske varer, nür de var ude

at handle. I ürene 2013-2015 var tallene for mÌnds forbrug af økologiske varer nede pü omkring 30 pct., sü der er sket et markant økoløft i mÌnds indkøbsvaner, viser tallene fra L&F. Mange grunde til at købe økologi Undersøgelsen viser desuden, at ønsket om at undgü sprøjtemidler i maden er den markant vÌsentligste ürsag til, at danskerne køber økologi.

Pü de nÌste pladser følger ønsket om at sküne miljø og drikkevand for skadelige stoffer mens ønsket om at ELGUDJH WLO EHGUH G\UHYHOI UG LQGWDger tredjepladsen foran ønsket om sundere mad og bedre kvalitet.

Ikke helt overraskende viser undersøgelsen ogsĂĽ, at der hvert ĂĽr har vĂŚret et fald i antallet af forbrugere, som aldrig køber økologi, og at mange ville købe mere økologi, hvis de Ă&#x2DC;-mĂŚrkede varer var billigere. jb

Københavns Madhus. De peger begJH Sn EHKRYHW IRU \GHUOLJHUH JUDGXeringer af sølvmÌrket, sü det gür fra 60-75 pct. og fra 75-90 pct. Deres DUJXPHQWDWLRQ E\JJHU Sn DW GHW HU IRUKROGVYLV HQNHOW IRU GH à HVWH N¥Nkener at nü 75 pct., mens det krÌver omlÌgning af kødet, som er en markant faglig udfordring, hvis et køkken vil tage det sidste skridt op til 90 pct.

To ĂĽbninger for ĂŚndringer 0\QGLJKHGHUQH KDU NXQ WR nEQH YLQduer om ĂĽret, hvor de har mulighed for at ĂŚndre pĂĽ lovgivningen bag spisemĂŚrket.

- Nür vi für indstillingen fra branFKHQ YLO YL W\JJH GHQ LJHQQHP RJ hvis det gür supergodt, kommer Ìndringerne allerede med i sommerens vindue, eller bliver de først indarbejdet i regelsÌttet om et ürs tid, siger 5REHUW /LQG IUD )¥GHYDUHVW\UHOVHQ

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13. januar 2017 nr. 602

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED Januar 15. januar kl 13-17: Konference om Landdistriktsprogrammet pĂĽ Christiansborg. Hvad er der støtte til? Hvad er det fremtidige behov for støtte? Er der penge MNJ SHK @S RJ@Ƥ D QDMS U@MC NF KTES sikring af biodiversitet samt opfyldelse af klimamĂĽl? Nye kompensationsordninger? Politikere og reprĂŚsentanter fra L&F og Ă&#x2DC;L debatterer med eksperter og embedsmĂŚnd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Se mere pĂĽ www. okologi.dk eller www.ecocouncil. dk. Konferencen er arrangeret af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Det Ă&#x2DC;kologiske RĂĽd med støtte fra EuropanĂŚvnet.

16. januar kl. 19-21. Med ryggen mod muren â&#x20AC;&#x201C; krisen som mulighed. Hvilke ejerskabsformer kan skabe en vej ud af krisen? Debat LDC ,@QSHM 3GNQRÂł /G# (MRSHSTS for Agroøkologi - JordbrugssysteLDQ NF !ÂĄQDCXFSHFGDC @QGTR 4MHUDQRHSDS 'DMMHMF +NQDMYDM K@MCL@MC KLDMCD 3GNQJHKC +IÂłQQHMF /DCDQRDM MÂĄRSENQL@MC Jordbrugsfonden pĂĽ Samsø og

Torben A. Petersen fra Nordea. Se om arrangementet pü www.vestjyllandshojskole.dk. Arr: Vestjyllands Højskole.

20.-22. februar Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til ÂłFDS GTLTRNOAXFMHMF KDUDMCD INQC UHS@KD OK@MSDQ NF FNCD TCAXS

ter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og #@ML@QJ AK @ NL DESDQ@EFQÂłCDQ NUDQĆŚ @CDJNLONRSDQHMF INQC@M@

KXRDQ AHNCXM@LHRJD OQÂĄO@Q@SDQ mikroorganismer og optimale FÂłCMHMFRSHCROTMJSDQ ( @KS C@FD fordelt over ĂĽret. LĂŚs mere pĂĽ www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

30. januar kl. 19-21. Landbrugets fremtid â&#x20AC;&#x201C; nye forretningsmodeller. Hvordan kan vi sammen skabe fĂŚlles fodslag og en fĂŚlles vision for fremtiden for landbruFDS #H@KNF LDC 1@RLTR !KÂĄCDK /G# *4 NF +NMD MCDQRDM MÂĄRS

formand i Landbrug og Fødevarer.

Se om arrangementet pü www. vestjyllandshojskole.dk. Arr: Vestjyllands Højskole.

Februar

MADVĂ&#x2020;RKSTEDET 2017 21.-22. marts i LokomotivvĂŚrkstedet

11. februar kl. 11-16. Landbrug for fremtiden - bÌredygtighed og sunde fødevarer. Seminar pü Christiansborg. Find nÌrmere oplysMHMFDQ NL NOK¥FRGNKCDQD EQNJNRS og tilmelding under arrangementer pü biodynamiskeforbrugere.dk.

Arr: Biodynamisk ForbrugersamLDMRKTSMHMF "GNQ@ "NMMDBSHNM NF Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Her samles fødevarebranchen www.madvÌrkstedet.dk

15.-18. februar. Biofach 2017 i Nßrnberg. Verdens førende økologiske fødevaremesse. NÌrmere oplysninger pü www.biofach.de/en.

Marts 10.-11. marts. Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og KonferenBDBDMSDQ UDC 5DIKD %NQRK@F CDQ ønskes behandlet under punkt Ĺ&#x2014;HMCJNLMD ENQRK@FĹ&#x2014; RJ@K UÂĄQD modtaget skriftligt senest den 27. januar pĂĽ tah@okologi.dk. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Energiboost - hold hus med foder og bundlinje! Ă&#x2DC;kologirĂĽdgivning Danmark sĂŚtter fuld fokus pĂĽ optimering af energiudnyttelsen i malkekvĂŚgsbesĂŚtninger i et intensivt forløb fra januar til marts 2017

Kolding Kommune ønsker at bortforpagte ca. 28 ha i Dons ved Kolding Arealet skal dyrkes certiďŹ ceret økologisk, af en virksomhed som er underlagt Fødevarestyrelsens økologikontrol.

Forpagtningsperioden vil vÌre fra 1. april 2017 til 31. augsut 2021. Med mulighed for forlÌngelse i 3 ür. Arealet tildeles efter højest tilbudte pris pr. ha pr. ür.

Det er et forsøg, at Kolding Kommune stiller krav om certiďŹ ceret økologisk drift.

Arealet i Dons er beliggende pĂĽ matr. nr. 5 a Dons by, Almind rundt om ejendommen Dons Landevej 98, Dons. Arealet har hidtil vĂŚret drevet af certiďŹ ceret økolog.

Arealet ligger i byzone og kan enten drives som ager eller afgrĂŚsses med dyr. Der mĂĽ ikke vĂŚre frilandsgrise. AfgrĂŚsning i byzone krĂŚver en dispensation til afgrĂŚsning af dyrehold i byzone.

Kortbilag, vilkĂĽr og tilbudsblanket kan ses pĂĽ kommunens hjemmeside pĂĽ www.kolding.dk/bortforpagtning.

Evt. spørgsmül skal rettes til udlejning@kolding.dk.

Tilbudsfristen er den 30. januar 2017.

Tid: 17/01 kl. 09:30 - 30/03 kl. 12:00 Sted: Se okologi.dk/kalender

Nutrifair 2017, stand A1176 Besøg Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings stand pĂĽ Nutrifair 2017 og fĂĽ en faglig snak om økologi, omlĂŚgning, regler og afsĂŚtning.

Tid: 18/01 kl. 09:00 - 17:00 Sted: Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Ă&#x2DC;kologiske vinderkalve Kom med pĂĽ besøg hos Anders Grosen, hvor dyrlĂŚge Line Fruergaard-Roed og kvĂŚgkonsulent Birgitte Kjemtrup Høyer gĂĽr i dybden med pasning af økologiske kalve.

Tid: 19/01 kl. 11:00 - 13:30 Sted: Hulvejen 3, 7441 Bording Grøntsagskursus for den professionelle smüavler Kurset henvender sig til dig, som er i gang med økologisk grønsagsproduktion. Pü kurset gür vi dybere i essensen af økologisk grønsagsproduktion og arbejder bl.a. med videreudvikling af dyrkningssystemer, sÌdskifter, vÌrdikÌder, økonomi og markedsføring.

Modul 1: 25/01 kl. 09:00 - 26/01 kl. 15:30 Modul 2: 01/02 kl. 09:00 - 02/02 kl. 15:30

Udbud af 3 grÌsarealer Naturstyrelsen Sønderjylland udbyder flg. permanente grÌsarealer i forpagtning for en 5-ürig periode fra d. 1. januar 2017:

Sted: Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde Grøntsagskursus - for dig der vil i gang!

Kurset henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gü i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gürdbutikken, eller müske til de lokale supermarkeder og restauranter.

Modul 1: 08/02 kl. 09:00 - 09/02 kl. 15:30 Modul 2: 15/02 kl. 09:00 - 16/02 kl. 15:30

â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Frøslev Mose, ved Padborg: 12,3 ha Revsø Skov ved Sommersted: 9,7 ha Skodsbøl Skov ved Egernsund: 5,3 ha

Sted: Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde

Tilbud pĂĽ forpagtning af et eller flere arealer skal afgives pĂĽ sĂŚrlig tilbudsblanket for hvert areal og sendes i lukket kuvert mĂŚrket â&#x20AC;?Tilbud forpagtningâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?navn pĂĽ arealâ&#x20AC;?

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Underskrevne tilbud skal vÌre Naturstyrelsen Sønderjylland i hÌnde pü adressen Felstedvej 14, 6300 Grüsten,

senest fredag den 3. februar 2017 kl. 12.00

/økologikonsulenterne.dk

NĂŚrmere oplysninger og blanketter kan findes pĂĽ hjemmesiden: http://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/salg-og-udleje/ eller ved henvendelse pĂĽ tlf. 7254 3579 mellem kl. 9-15.

23

ØKOLOGI & ERHVERV

13. januar 2017 nr. 602

$1121&(5 ɽ

Plant økologiske juletræer Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.

For mere information: Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

Sælges: Økologiske wrapballer YHOEM UJHW P K¡MW W¡UVWR¿ QGKROG FD NJ VWN 90 stk havrehelsæd m. kl.gr. udlæg af 2015 høst.

130 stk kløvergræs af 2016 høst.

Pga. markedssituationen sælges ballerne til dumpingpris kr. 180 – 240.

Jeppe Hyllested, 7700 Thisted Tlf.5190 7643 - Øko-aut. 99012

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

15. stk. velbjærgede rundballer hø (økologisk) fra juni 2016.

Henv. Leif Møller (Mors), tlf.

4063 2106.

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

KORT & GODT

email: bestilling@bioselect.dk

Avlssamarbejde om svin af Sortbroget Landrace Vi søger i lidt større skala seriøse avlssamarbejdspartnere omkring bevarelsen af founder-besætningen af svin af "Sortbroget Dansk Landrace".

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Lige nu har vi et pænt overskud af økologiske smågrise, men der er også søer og orner samt lidt slagtesvin.

Henvendelse: Stig Benzon Oregaard, Oregaardvej 23, 5400 Bogense. Tlf.: 28 25 12 23 stigbenzon@oregaardfyn.dk

ERHVERV

ØKOLOGI

De næste numre

Økologisk

grønsagskursus

Udkommer 27. jan.

10. feb.

24. feb 10. mar.

FOR DEN PROFESSIONELLE SMÅAVLER - MODUL 1 25. og 26. januar 2017 henvender sig til dig, som er i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gårdbutikken, eller måske til de lokale supermarkeder og restauranter.

Annoncedeadline 17. jan.

31. jan 14. feb.

28. feb.

Nr. 603 604 605 606

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

ERHVERV

ØKOLOGI

FOR DIG DER GERNE VIL I GANG - MODUL 1 8. og 9. februar 2017

Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed Tid: 9 kursusdage: 20.-22. februar + 19.-20. april + 8.-9. juni + 4.-5. september Sted: 3 steder i Danmark Pris: 16.800 for alle 9 kursusdage inkl. forplejning og kursusmaterialer

Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk Undervisere: 'LHWPDU 1lVHU RJ )ULHGULFK :HQ] IUD ¿ UPDHW Grüne Brücke i Tyskland, agronom Martin Beck og jordbrugsteknolog Erik Frydenlund

Begge kurser består af et 2-dags program med overnatning, og følges op af MODUL 2 (1. og 2. februar + 15. og 16. februar). Det er dog ingen forudsætning at gennemføre begge moduler, som kan tages hver for sig. en s GartneriRådgivning Visser, konsulent ho de ard ch Ri re er ise rtn Underv og selvstændig ga Helge Bülow, faglærer på ltider og overnatning s. moms, inkl. alle må ek kr. ,00 30 l du Pris pr. mo brugsskole Kalø Økologisk Land Tilmelding på k Landbrugsskole 87580400 eller Sted Kalø Økologis Skovridervej 3 hebu@kalo.dk 8410 Rønde www.kalo.dk

Løsningen på mangt og meget finder du lige her i avisen Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

www.oekologiogerhverv.dk

͘Ě Ŭ ͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ ǁ ǁ

<ĂůǀĞ džƉƌĞƐƐ

,ƆŶƐĞŚƵƐ

&ŽƌǀčƌŬ

'ƌŝƐĞŚLJƚƚĞ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

Levende jord – vitale planter – gode udbytter

Arbejde Bytte Salg Køb

&Ɔ

Kursus i øget jordfrugtbarhed

henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gå i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gårdbutikken, eller måske til de lokale supermarkeder og restauranter.

Udvikling af økologi Økologien er en succes, og vi elsker vores røde Ø-mærke.

Vi har nået grænsen for, hvor meget EU vil tillade, at Ø-mærket kan udvikle sig. Men vi vil videre med økologi.

Ligesom samfundet og forbrugerne stiller nye krav.

ØKOLOGISK LANDSFORENINGS BESTYRELSE INVITERER ALLE INTERESSEREDE TIL EN SAMTALE OM EN NY OG FRIVILLIG ØKOLOGI-MÆRKNING. Målet er at udvikle økologi, også der hvor vi udfordres af nye mærker og koncepter. Det kunne f.eks. være inden for dyrevelfærd, biodiversitet, sociale forhold, bæredygtighed, klima eller et ønske om lokal eller dansk oprindelse.

Vi vil debattere, hvor vi sammen kan løfte økologi. Er det med lokalt samarbejde? Eller med nye klima- og bæredygtighedsredskaber? Og kan en ny mærkning synliggøre denne merværdi over for forbrugerne, og samtidig skabe udvikling på gårdene og i fødevaresystemet?

• Velkomst ved lokalt medlem af foreningen • Hvem er vi - Alle deltagere fortæller kort, hvem de er • Hvorfor økologien skal flytte sig v/ formand Per Kølster, Økologisk Landsforening • Nyt økologi-mærke – et udspil på en ny platform for udvikling, involvering og markedsvækst v/direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening • Diskussion: Vil et nyt økologi-mærke kunne give udvikling på gårdene og værdi på markedet?

• Diskussion: Bedre økologi der kan mærkes – Hvor skal vi løfte økologi sammen?

Kan lokalt samarbejde om bæredygtighed danne basis for mærkning?

• Mulighederne i lokalt samarbejde – afsætning, produktion, nye ejerformer, kommunalt engagement v/formand Per Kølster, Økologisk Landsforening • Kort evaluering, og hvad så nu?

Åbyhøj - 16. jan Tylstrup - 18. jan Skjern - 19. jan Fredericia - 30. jan Rødekro - 31. jan Stokkemarke - 2. feb Hvalsø - 6. feb Odense - 7. feb Birkerød - 8. feb Nibe - 27. feb

Økologisk Landsforening Tylstrup Kro Fødevarepark Skjern Enge Marias Køkken og kursusværksted Hellevad Vandmølle Knuthenlund Drejergården Gartnerirådgivningen Stengården Halkær Kro og Kulturhus

På www.okologi.dk/mærke Tilmelding kan også ske på tlf: 87 32 27 00 Tilmelding skal ske senest 3 dage før arrangementet. Økologisk Landsforening sørger for en kop aftenkaffe og kage.