Økologi & Erhverv nr. 604 10-02-17

Generationsskifte pü Samsø

Roden til højt udbytte

Flere smĂĽ slagtehuse

Jordbrugsfonden pü Samsø arbejder for at give unge økologer en chance for at skabe deres eget økologiske landbrug.

Afgrødernes rodudvikling har en stor indvirkning pü høstudbyttet. Tidlig süning, de rette sorter samt et godt sÌdskifte er vigtige virkemidler, der kan forbedre rodvÌksten.

Efter mange ür, hvor antallet af smü slagtehuse er faldet, er udviklingen vendt. Ros Slagtehus er en af dem, og sammen med Gris Lam & Co vil ejerne sÌtte nye standarder for slagtning og salg af økologisk kød.

4

AKTUELT

10

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

21

MAD & MARKED

ERHVERV

10. februar 2017 nr. 604 37. ĂĽrgang

Global vÌkst for økologien Efterspørgslen pü økovarer stiger ikke bare i Danmark. Pü globalt plan blev der i 2015 solgt økologiske varer til en vÌrdi af 565 mia. kroner GLOBALT AF JAKOB BRANDT

Godt økologisk hündvÌrk Er det høj dyrevelfÌrd, som giver dig smil pü lÌben og glÌde over økologisk landbrug? - eller er det jordfrugtbarhed, socialt engagement eller økologi XGHQ NRQYHQWLRQHOW LQSXW" 'X EHK¥YHU KHOGLJYLV LNNH DW Y OJH )RU DOOH ÀUH NDWHJRULHU HU L VSLO QnU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ K\OGHU GHW JRGH ¥NRORJLVNH KnQGY UN Sn IRUHQLQJHQV JHQHUDOIRUVDPOLQJ PDUWV , ‘NRORJL (UKYHUY HU YL QnHW WLO DQGHQ UXQGH L SU VHQWDWLRQHQ DI GH WROY NDQGLGDWHU side 6-9

RüvarevÌrdi sÌttes fri Indtil nu har Arlas økologiske mÌlkepris bestüet af den konventionelle rüvarevÌrdi samt et økotillÌg. Fra 1. marts 2017 bliver dette Ìndret MÆLKEPRISER AF IRENE BRANDT

- Det er dejligt, at prisen pü økologisk mÌlk fremover adskilles fra prisen pü den konventionelle mÌlk, sü det fremover er kvaliteten og markedsprisen pü den økologiske mÌlk, der danner grundlag for den pris, Arla betaler for vores mÌlk, siger mÌl-

keproducent Finn Tang fra Års, der leverer sin økologiske mÌlk til Arla. Ændringen trÌder i kraft 1. marts, men Finn Tang forventer ikke, at afregningsprisen reguleres hverken op eller ned som følge af Ìndringerne.

- Det økologiske tillÌg har hidtil vÌret baseret pü den mervÌrdi, den økologiske mÌlk kunne opnü pü markedet. MÌlkens rüvarevÌrdi er uÌndret, sü jeg forventer ikke store Ìndringer i afregningen efter 1. marts, siger Finn Tang.

Motiverende Kvalitetsfradrag og tillÌg beregnes fortsat som en procentdel af rüvarevÌrdien. Med en højere rüvarevÌrdi er der derfor udsigt til, at büde fra-

drag og tillÌg bliver større for den enkelte mÌlkeproducent.

- Det er positivt og øger motivationen hos den enkelte landmand til at gøre noget ved for eksempel høje kimtal i mÌlken, siger Finn Tang.

KÌmpet lÌnge Ifølge Arla er en sÌrlig rüvarevÌrdi for økomÌlk blevet diskuteret i det globale øko-udvalg som en müde at fü en tydeligere kommunikation af Arlas økologiske mÌlkepris, da markedet for økologisk mÌlk er uafhÌngigt af det konventionelle marked.

- Vi har kÌmpet lÌnge for at fü rüvareprisen pü økologisk mÌlk sat fri af rüvareprisen pü den konventionelle mÌlk, og jeg tror, dette er en optimal løsning, siger Finn Tang, der

HU IRUPDQG IRU 0 ONHXGYDOJHW L ‘NRlogisk Landsforening. Han tilføjer: - Jeg hüber, at adskillelsen af den konventionelle og den økologiske rüvarepris kan bidrage til, at stemningen mellem de konventionelle og de økologiske Arla-leverandører bliver mere afslappet.

I Storbritannien og Sverige mangler Arla fortsat økologisk mÌlk; men i Danmark vokser den økologiske mÌlkemÌngde, og produktionen ventes at dÌkke behovet de kommende ür. Derfor vil Arla ikke aktivt rekruttere nye økologer i Danmark, men forretningen har füet mandat til at tage begrÌnsede mÌngder økologisk mÌlk ind. Det vil ske ud fra en individuel, strategisk vurdering - for HNVHPSHO XG IUD JHRJUDÀ

‘NRORJLHQV JOREDOH IUHPPDUFK IUHPgür af ürsrapporten fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation IFOAM, som blev offentliggjort torsdag i denne uge.

Af rapporten fremgür det, at det økologiske salg voksede med 13,4 mia. kr. Udviklingen bliver ikke mindst drevet af en vÌkst pü 11 procent pü verdens største økologimarked i USA, som forrige ür omsatte for 267 mia. kr.

Antallet af økologiske producenter er ogsü vokset og rundede i 2015 2,4 mio. landmÌnd, som tilsammen dyrker nÌsten 51 mio. ha. Dermed er de økologiske landbrugsarealer pü et ür vokset med rekordhøje 6,5 mio. ha.

Rapporten viser desuden, at Danmark stadig er verdens førende økologination - med en økologisk andel af det samlede fødevaresalg pü 8,4 procent. Pü henholdsvis andenog tredjepladsen ligger Schweiz og Luxembourg med en økologisk markedsandel pü henholdsvis 7,7 og 7,5 procent.

- Det er en global førsteplads, vi kan vÌre utroligt stolte af. Samtidig er vores økologiske førsteplads et klart signal til eksportmarkeder i hele verden om, at danske øko-virksomheder producerer spÌndende kvalitetsfødevarer, der er populÌre KRV IRUEUXJHUQH VLJHU ‘/ IRUPDQG Per Kølster.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. februar 2017 nr. 604

MENINGER

MENNESKER ‹ Šƒ” Â?Â‘Â†Â–ÂƒÂ‰Â‡Â–ÇŁ Stort ønske om at udvikle økologien i fĂŚllesskab Ă˜kologisk Landsforening er kommet med forslag om et nyt, frivilligt økologimĂŚrke. En af begrundelserne er, at vi skal videreudvikle økologien.

Som formand for Ă˜kologisektionen i Landbrug & Fødevarer ønsker jeg i den grad ogsĂĽ at videreudvikle økologien og sikre, at vi bĂĽde fĂĽr mere og bedre økologi i Danmark. Ă˜kologisektionen mener dog, at Ă HUH P UNHU YLO VNDEH IRUYLUULQJ KRV forbrugerne og svĂŚkke det røde Ă˜ - et mĂŚrke, som vi i mere end 25 ĂĽr har arbejdet for at bygge op som et stĂŚrkt kendetegn for den økologiske produktion. Enkelt men effektfuldt. Et ekstra økologimĂŚrke pĂĽ markedet vil risikere at devaluere Ă˜-mĂŚrket og skabe et A- og et B-hold af økologiske varer. Det vil vĂŚre uheldigt.

I forhold til videreudvikling mener vi, der er andre veje at gĂĽ, og der sker faktisk mange gode ting i økologien lige nu. Seges har lanceret bĂŚredygtighedsredskabet RISE, hvor man kan mĂĽle bedriftens bĂŚredygtighed og fĂĽ bud pĂĽ, hvordan man kan forbedre den. Indtil nu har 150 EHGULIWHU InHW ODYHW DQDO\VHQ RJ Ă HUH er pĂĽ vej. Ă˜kologisektionen arbejder i Ă˜kologisk Erhvervsteam for, at der stilles natur- og klimakrav pĂĽ økologiske bedrifter. Og vi har foreslĂĽet NaturErhvervstyrelsen, at tage fat pĂĽ en gradvis udfasning af konventionel husdyrgødning. Disse ting kan vi gøre i Danmark under det røde Ă˜, hvis vi vil. Vi er ogsĂĽ i gang med at sĂŚtte nye mĂĽl via brancheaftaler.

Ude pü bedrifterne er der fokus pü det økologiske hündvÌrk og at løfte vores resultater pü alle fronter.

Aldrig har vi haft en bedre økologirĂĽdgivning, end vi har nu. Det skal Y UH PHG WLO DW Ă \WWH RV IDJOLJW SĂĽ lad os stĂĽ sammen om det røde Ă˜ - Et mĂŚrke, som nĂŚsten 100 pct. af befolkningen kender og har tillid til.

Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers Ă˜kologisektion

Betaling frem for støtte

“

Vores agt er ƒ– ϔ‹Â?†‡ †‡Â? ˆ‘”Â?‡Žǥ †‡” •‹Â?”‡” •¤˜‡Ž ŽƒÂ?†Â?§Â?†‡Â?‡• Č‚ ƒŽŽ‡ ˜‡Ž ƒ– Â?§”Â?‡ Č‚ ˆ”‡Â?ÇŚ –‹† ‘‰ •ƒÂ?–‹†‹‰ ƒ– „‡•Â?›––‡ „‘”‰‡”Â?‡•ǥ Â?ƒ–—”‡Â?• ‘‰ †‡”Â?‡† •ƒÂ?ˆ—Â?†‡–• ˆ§ŽŽ‡• ‹Â?–‡”‡••‡”Ǥ

10-PUNKTSPL FOR EN GRĂ˜N AN LANDBRUGS- NERE FĂ˜DEVAREPO OG LITIK – og mege t

LEDER

mere øko logi

AF PER KĂ˜LSTER

Uanset hvilken regering, der har siddet ved roret de seneste snart 30 ĂĽr, sĂĽ har der vĂŚret bĂĽde interesse for og vilje til at medvirke til økologiens udvikling. Det er sket med lovgivningen og Ă˜-mĂŚrket, med projekttilskudsordninger, fondsstøtte og med muligheder for sĂŚrlige tilskud til omlĂŚgning og den økologise arealstøtte. Det rationelle argument har primĂŚrt vĂŚret, at det sparer det danske miljø for den uønskede virkning af pesticiderne, og at det dermed kan betale sig.

Nu er der mange andre grunde, som uanset, hvor sikre eller usikre de er, har en bred appel i befolkningen. Og ogsü derfor har skiftende regeringer set deres interesse i at medvirke til büde udviklingen og udbredelsen af økologien. Vi stür imidlertid over for en situation, hvor der i stigende grad hersker usikkerhed omkring, hvordan og i hvilken grad vi kan forvente den konstruktive opbakning. De ministerielle kilder synes at tørre ud, og senest har vi set, hvordan anvendelsen af EU’s landdistriktsprogram til at understøtte den meget progressive omstilling til økologi i de offentlige køkkener er stoppet – af EU først og siden af regeringen.

Nür udviklingen har vÌret støttet af GHQ RIÀ FLHOOH SROLWLN Vn VN\OGHV GHW ogsü det faktum, at der er mange gode krÌfter, som trods de meget kritiske røster alligevel har presset

landmand alene skal betales for det, som han eller hun leverer til samfundet. En logik der bygger pĂĽ Ă˜KOLOG det simple ISK LAND SFORENIN G / 2016 faktum, at rigtigt mange af landmanpĂĽ og ønsket at dens ydelser medvirke til at fremme økolosĂŚttes af gien. Det er alt fra private fonde, of- ikke kan vĂŚrdifentligt kendte personer og forskere markedsprisen, med mindre man som økologisk forbruger vĂŚlger og sĂĽ den brede gruppe af borgere, at betale merprisen – netop for som sĂŚtter deres kryds ved økolosamfundsgoderne. Og det er klart gien, nĂĽr de trods al markedslogik uholdbart. Skal økologien vokse køber den dyrere økologiske vare. udover de nuvĂŚrende cirka 10 pct.

Det er noget, det politiske system kan forstü, og uden den folkelige og af produktion, areal og forbrug, sü skal der skabes en anden tydelige stemme i offentligheden, afvejning, som afspejler sig i den sü ville det gü skidt for økologien. naturlige prisdannelse.

Vi har fra bestyrelsens side offentliggjort et politisk 10-punktspro- Og set fra münen, nür man kigger ned pü vores lille sürbare klode, sü gram, som skal fremme økologien. burde der vÌre en indlysende winVi er sü langt fremme i vores win situation for alle parter nemlig tidstÌnkning, at vi lÌgger hovedlandbruget selv, for hele erhvervsvÌgten pü, hvordan EU’s fÌlles siden, for markedet og borgernes landbrugspolitik skal udformes fra anvendelse af deres skattebetaür 2021, süledes at det er den, der linger, for naturen og dyrene og i sig selv vil fremme omstillingen til dermed for samfundet som helhed. et grønt landbrug til bredere gavn Forslaget vil utvivlsomt støde ind for samfundet. Det centrale argui traditioner og sÌrinteresser og ment handler om, at fremtidens

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

dermed kalde pü modstand. Indtil videre er reaktionerne fredsommelige, som Landbrug & Fødevarers udtalelse i Landbrugsavisen den 6. februar, hvor organisationen citeres for manende at sige: �Pas pü med drastisk reform af landbrugsstøtten�. Nej, den skal ikke vÌre drastisk, men det er klart vores opfattelse, at med mindre landbruget selv har visionerne, sü kan der vÌre nok af andre politiske krÌfter, der har vanskeligt ved at acceptere tingenes tilstand.

Og hvis ikke det er os selv, der forstür at tÌnke i en grøn, økologisk reformering af den fÌlles europÌiske landbrugspolitik, sü ved jeg ikke hvem. Find 10-punktsforslaget pü okologi.dk og lÌs det.

Lad vÌre med at misforstü teksten, som Danske Svineproducenters formand gjorde for nylig og i sin beretning püstod, at vi ønskede at fratage konventionelle landmÌnd hektarstøtten og bruge pengene pü økologien. Det er ikke, det vi ønsker eller foreslür. Vi foreslür at bruge de mange EU-milliarder mere mülrettet til at betale landbruget for at levere andet og mere end billige fødevarer tilbage til samfundet.

9RUHV DJW HU DW À QGH GHQ IRUPHO der sikrer süvel landmÌndenes – alle vel at mÌrke – fremtid og samtidig at beskytte borgernes, naturens og dermed samfundets fÌlles interesser. Det er i den ünd økologien arbejder med politikerne, og gør det fortsat.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du fü tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk DebatindlÌg: Redaktionen modtager gerne debatindlÌg fra vores lÌsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

10. februar 2017 nr. 604

ØKOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT

GODT ØKOLOGISK HÅNDVÆRK 4 Jordbrugsfonden på Samsø fremmer generationsskiftet Jordbrugsfonden på Samsø arbejder for at give unge økologer en chance for at skabe deres eget økologiske landbrug.

5 Enighed om behov for udvikling

4

AgriNord havde inviteret til møde på Halkær Kro, hvor deltagerne kunne høre om Økologisk Landsforenings ønske om at udvikle økoORJLHQ JHQQHP HW Q\W P UNH /DQJW GH ÁHVWH DI GH IUHPP¡GWH YDU enige om behovet for udvikling af den økologiske produktion.

6

MARK & STALD Én skal gå forrest

10 Faglit talt

Sølager Værksteder i Halsnæs Kommune tilbyder uddannelse og arbejde til mennesker, der står uden for det etablerede arbejdsmarked. Økologisk gartneri og dyrehold er to af stedets tilbud.

Nyt om vanding i kløvergræs

10 Roden til et højt udbytte Afgrødernes rodudvikling har en stor indvirkning på høstudbyttet. Tidlig såning, de rette sorter samt et godt sædskifte er vigtige virkemidler, der kan forbedre rodvæksten.

12 Viden skal bevare glemte sorter Svend Erik Nielsen forsker i og indsamler beskrivelser af de gamle danske grønsagssorter for at sikre, at vi har en tilstrækkelig viden om sorter, som vi kan få brug for i fremtiden.

14 Bitre grønsager skal forbedre sundheden Det nye forskningsprojekt Bitter-Sund skal fremme dyrkning og indtag af bitre grønsager til gavn for forbrugernes sundhed.

ͳͷ ] ϐ § § Þ Ǧ 15 Nyt fra ICROFS

7 14

Malkekøer er som topatleter

Viden om mælkens fedtsyreindhold giver nye muligheder.

Sølager Værksteder i Halsnæs Kommune tilbyder uddannelse og arbejde til mennesker, der står uden for det etablerede arbejdsmarked. Økologisk gartneri og dyrehold er to af stedets tilbud.

MAD & MARKED 16 Netto forsvarer førertrøjen Direktør i Netto Brian Seemann Broe vurderer, at det er realistisk at fordoble økologiens andel af det danske detailsalg til 20 procent i løbet af ti år.

19

8

17 Økologien tog et nyt hop i Sverige Svenskernes forbrug af økologi voksede med 18 procent i 2016 og Ekoweb forventer at salget bliver fordoblet i løbet af ti år.

18 Udvikling er nødvendig Der er enighed i branchen om at økologien har behov for at udvikle sig, men planerne om et nyt øko-mærke får en blandet modtagelse blandt medlemsvirksomhederne i Økologisk Landsforening.

Maden fører os sammen

19 Aarstiderne må sno sig

For Trine Bech er det sociale engagement det, der skal til for at løfte vores samfund. Hendes ønske er, at den mad hun producerer, skal være med til give folk et bedre liv. Både fordi det er sundt, og fordi det kan danne rammen om et fællesskab, der kan løfte vores samfund.

Abonnementssalgets kreative kokke og stærke bånd til de sydeuropæiske leverandører sikrer tilstrækkelige forsyninger til at fylde kasserne med økologiske grøntsager.

20 Pers Griseri sadler om , GHQQH XJH ODQGHU GHW I¡UVWH N¡G IUD ÀUH ¡NRORJLVNH VYLQ IUD JnUGHQ Lillevang på frokostbuffeten i en privat sjællandsk kantine, som dermed bliver prøveklud for et nyt lokalt gårdbaseret kødkoncept.

20

20 Flere små slagtehuse Efter mange år, hvor antallet af små slagtehuse var for nedadgående, oplyser Kødkontrollen, at udviklingen nu er vendt, og et kig rundt på landets nyetablerede slagtehuse viser, at den positive udvikling ikke PLQGVW VN\OGHV LY UNV WWHUL IUD ÁHUH DI ODQGHWV LQQRYDWLYH ¡NRORJHU

9

ʹͳ Ƭ § Salg af økologisk kød fra navngivne gårde er omdrejningspunktet for virksomheden Gris Lam & Co, som i efteråret åbnede sit eget slagteri i Hedehusene.

Hvad kan man få for en kasse øl … og hvor mange mennesker kan man brødføde med 11 ha? Man kommer uundgåeligt vidt omkring, når det handler om regenerative landbrug.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

10. februar 2017 nr. 604

Jordbrugsfonden pü Samsø fremmer generationsskiftet Jordbrugsfonden pü Samsø arbejder for at give unge økologer en chance for at skabe deres eget økologiske landbrug SAMFUNDSNYTTE 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

- Etableringen af jordbrugsfonden har vakt opsigt, og vi har fortalt historien om fonden rigtig mange gange, siger Bent Degn, formand for fonden og Ên af fondens initiativagere. Ved hans side sidder fondens nÌstformand, Thorkild Ljørring Pedersen.

Han nikker samtykkende.

Men tiden, der er gĂĽet med at blive interviewet, er ikke spildt, for omtalen i medierne har bĂĽret frugt og VNDIIHW IRQGHQ ODQJW Ă HUH LQYHVWRUHU end de havde turdet hĂĽbe pĂĽ.

- Vi kunne sidste ĂĽr etablere aktieselskabet Samsø Ă˜kojord, som i alt 25 aktionĂŚrer hver har indskudt mindst 100.000 kr. i. Dermed var vi ogsĂĽ i stand til at købe fondens første ejendom pĂĽ Samsø, fortĂŚller Bent Degn.

Samfundsnytte At opkøbe landbrugsjord og forpagte den ud til (unge) økologiske landmÌnd er ifølge projektet ’Det

Samfundsnyttige Landbrug, DSL’ en samfundsnyttig aktivitet. Projektet drives af Ă˜kologisk Landsforening og HU Ă€QDQVLHUHW DI 9LOOXP )RQGHQ - Vi ser det som en mulighed for at hjĂŚlpe unge landmĂŚnd ind i erhvervet. De har det svĂŚrt i dag, fordi ejendommene efterhĂĽnden er blevet meget store og meget dyre, siger Lone Andreasen, der er projektleder i DSL. Projektet samarbejder med en rĂŚkke ’cases’, som alle pĂĽ den ene eller anden mĂĽde arbejder med økologisk landbrug suppleret med ĂŠn elOHU Ă HUH VDPIXQGVQ\WWLJH WLOWDJ - Vi kan bistĂĽ økologiske landmĂŚnd rundt om i landet med at udvikle nye mĂĽder at organisere og drive landbrug pĂĽ, herunder hjĂŚlp WLO DW ODYH HQ KDQGOLQJVSODQ RJ Ă€QDQsiere nogle af startomkostningerne, fortĂŚller Lone Andreasen.

Konkret har DSL bidraget med at crowdfunde midler direkte til jordbrugsfonden SamsĂ˜kologisk. DSL har ogsĂĽ udviklet en model til samarbejde mellem borgere, der vil investere i økologisk landbrug pĂĽ Samsø og jordbrugsfonden SamsĂ˜kologisk.

Endelig har DSL understøttet SamsĂ˜kologisk i dens virke - for eksempel vedrørende det første køb, forpagtere, forpagtningsaftale etc. ‘ŽÂ?‡Ž‹‰ ‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ Kun 300 ha af Samsøs 8000 ha landbrugsjord dyrkes økologisk. Dermed ligger andelen af økologisk jord pĂĽ Samsø under landsgennemsnit-

Ă˜kologisk Samsø Ă˜kologisk Samsø arbejder for at udbrede økologien pĂĽ Samsø gennem viden og oplysning. Samtidig arbejder foreningen for at styrke samarbejdet mellem landmand og forbruger samt for at tiltrĂŚkke nye producenter og forbrugere.

Derudover er det foreningens mĂĽlsĂŚtning, at den økologiske produktion pĂĽ øen skal øges. Det skal blandt andet ske ved hjĂŚlp af nye - gerne lokale - afsĂŚtningsmuligheder for producenterne. Endelig arbejder Ă˜kologisk Samsø for økologi i bred forstand forstĂĽet som sund mad, renere drikkevand, mere natur, fĂŚllesskaber og dyrevelfĂŚrd.

tet. Det er der borgere pü øen, der ønsker at Ìndre. Samtidig var der et økologisk frilandsgartneri til salg LJHQQHP à HUH nU VRP GHU WLOV\QHODdende ikke var købere til.

- Vi bliver jo alle ĂŚldre, og der var behov for et generationsskifte, og det blev sĂĽdan set starten pĂĽ det hele, siger Bent Degn, og Thorkild Ljørring Pedersen tilføjer: - Vi blev ved med at hidse hinanden op over det her, og til sidst dannede vi en forening, for det er dĂŠt, vi plejer at gøre, nĂĽr der er noget, der skal ĂŚnGUHV RJ GHU VNDO Ă HUH NU IWHU WLO )RUHQLQJHQ ‘NRORJLVN 6DPVÂĄ EOHY dannet og kan i dag mønstre over 200 medlemmer. )RUHQLQJHQV Q\YDOJWH EHVW\UHOVH gik straks i gang og etablerede senere Jordbrugsfonden SamsĂ˜kologisk, der arbejder for at omlĂŚgge eksiste-

rende landbrug til økologi Ên gürd ad gangen. Jordbrugsfonden samler investeringer via et aktieselskab, der opkøber de gürde, der efterfølgende bortforpagtes til økologiske landmÌnd. )RQGHQ VNDEHU PXOLJKHGHU IRU nye og unge økologiske landmÌnd, der ellers ikke ville kunne komme til at føre deres idÊer ud i livet. LandmÌndene er süledes ikke ejere men forpagtere af landbrugene, og kan derfor fokusere pü at skabe de bedste mulige rammer for deres landbrug, siger Thorkild Ljørring Pedersen og understreger betydningen af den folkelige opbakning til fonden og aktieselskabet: - Det folkelige bagland har en beW\GHOLJ LQGà \GHOVH Sn KYDG GHU VNDO ske i fonden. Nogle af aktionÌrerne i aktieselskabet er lokale, andre er fri-

De to garvede inteview-ofre - Thorkild Ljørring Pedersen (tv) og Bent Degn - har rutineret taget opstilling foran den grønne gavl.

tidssamsinger, og resten kommer fra hele landet og er bare glade for, af jordbrugsfonden og aktieselskabet giver helt almindelige mennesker mulighed for at hjĂŚlpe landbruget i en anden retning.

Investering i jord Ud af jordbrugsfonden er Samsø Ă˜kojord a/s udsprunget. Selskabet tilbyder aktier i landbrug pĂĽ Samsø, som bortforpagtes til unge økologer.

I første omgang har fonden investeret i frilandsgartneriet, som det hele er udsprunget af: Yduns Have, der ligger i Alstrup og rĂĽder over 14 ha. Gartneriet fĂĽr nyt forpagterpar til nĂŚste januar, nĂĽr to unge økologer, der i dag er elever pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, overtager driften efter endt uddannelse.

- De vil fortsÌtte det gode arbejde, som den sidste forpagter, JohanQHV /RHE VWDUWHGH RJ LQGWLO GH à \WWHU ind om et ürs tid, drives Yduns Have af to forpagtere, forklarer Thorkild Ljørring Pedersen.

Frugtbarhed skal mĂĽles - I modsĂŚtning til mange andre investeringer er investering i jord en ret sikker investering. Og selvom vi ikke lokker med et stort afkast, sĂĽ har Ă HUH HQG YL KDYGH IRUYHQWHW NÂĄEW aktier i Samsø Ă˜kojord, for der er en del, der ud over at købe økologiske produkter ogsĂĽ godt vil bidrage til, at mere jord kan dyrkes økologisk, siger Bent Degn.

Afkastet püvirkes af forpagtningsafgiften; men en del af opgaven i XGYLNOLQJVSURMHNWHW HU RJVn DW ÀQGH frem til, hvad en forpagtningsaftale skal indeholde, og hvordan vÌrdien af forpagtningen beregnes.

- Vi har for eksempel skrevet ind i forpagtningsaftalen, at forpagteren ikke mü forringe jordens frugtbarhed i lejeperioden. Det er der da nogen, der ryster pü hovedet ad, for det kan man ikke müle i dag. Men vi ønsker at udvikle metoder, der kan müle jordfrugtbarheden, fordi det er det parameter, vi ønsker at stille krav om, nür jorden forpagtes ud, siger Thorkild Ljørring Pedersen.

Nye mül Med Yduns Have afsat er formanden og nÌstformanden pü udkig efter nye udfordringer, og der kigges pü et par gürde eller tre pü øen; men visionen for fondens arbejde handler ud over produktionsledet ogsü om forarbejdnings- og afsÌtningsleddene i den kÌde, der en dag skal ende med at gøre Samsø til Danmarks grønneste ø.

- Vi har et mejeri klar, den dag en landmand ønsker at producere økologisk mÌlk, og i øjeblikket er vi i fuld gang med opstarten af et nyt slagtehus pü Samsø, siger Bent Degn.

AKTUELT

10. februar 2017 nr. 604

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

ReprĂŚsentanter fra Ă˜kologisk Landsforening har siden nytĂĽr rejst hele landet rundt for at sĂŚtte gang i debatten om, hvordan de økologiske landmĂŚnd frivilligt kan starte samarbejder med henblik pĂĽ at udvikle det økologiske landbrug pĂĽ omrĂĽder som for eksempel klima, socialt ansvar, biodiversitet og lokal produktion. Møderne er arrangeret af Ă˜kologisk Landsforening, men derudover har en rĂŚkke lokale landbrugsforeninger bedt Ă˜L om at holde oplĂŚg pĂĽ deres økologimøder.

PĂĽ billedet er det Ă˜L’s direktør, Paul Holmbeck, der fremlĂŚgger Ă˜L’s visioner pĂĽ HalkĂŚr Kro, som var rammen om AgriNords økologimøde i begyndelsen af februar.

Foto: Maja Eline Petersen.

Enighed om behov for udvikling AgriNord havde inviteret til møde pĂĽ HalkĂŚr Kro, hvor deltagerne kunne høre om Ă˜kologisk Landsforenings ønske om at udvikle økologien gennem et nyt mĂŚrke. ƒÂ?‰– †‡ Ď?Ž‡•–‡ ƒˆ †‡ fremmødte var enige om behovet for udvikling af den økologiske produktion Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF MAJA ELINE PETERSEN I kølvandet pĂĽ Ă˜kologisk Landsforeningens udspil om et nyt mĂŚrke inviterede AgriNord sine kunder til en debat pĂĽ HalkĂŚr Kro om, hvordan fremtidens økologi skal se ud. Invitation, der var udsendt af AgriNord, lagde tonen an. Her var illustreret et stort rødt Ă˜-mĂŚrk, der bliver kløvet af en økse. Dette blev ogsĂĽ straks kommenteret af aftenens første taler, Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

- At vi vil sĂŚtte en økse igennem det mĂŚrke, vi har arbejdet sĂĽ hĂĽrdt for, passer slet ikke. Det røde Ă˜ er nok det stĂŚrkeste økologimĂŚrke, der er i verden, og der er stor tillid til det. Hvorfor skal vi pille ved det?

Det korte svar er, at det skal vi ikke.

Vi skal fastholde Ă˜-mĂŚrket. Men vi, der er i frontlinjen, ser nogle udfordringer, fortalte Paul Holmbeck og tilføjede: - Ă˜kologien møder kritik pĂĽ blandt andet bĂŚredygtighed, dyrevelfĂŚrd og sĂŚrligt pĂĽ klima-performance.

Nür man møder nye forbrugerinteresser og kritik, skal man handle. Men der er fü muligheder for at Ìndre

tilstrĂŚkkeligt inden for Ă˜-mĂŚrket, da det er statsdrevet, og vi derfor skal følge reglerne pĂĽ EU-niveau.

Ifølge Paul Holmbeck begrĂŚnses udviklingen pĂĽ grund af en ekstrem trĂŚghed i EU-systemet: - Plantereglerne fra 1991 har stort set ikke ĂŚndret sig siden. PĂĽ husdyromrĂĽdet er det stort set det samme, hvor reglerne ikke har ĂŚndret sig siden 1999. Det er lang tid, hvor der ikke er tilført mere vĂŚrdi til produktionen. I EU har de arbejdet 33 mĂĽneder for en ny økologiforordning. Selv efter 33 mĂĽneders arbejde indeholder forordningen ikke et eneste tiltag, der tilfører mere vĂŚrdi for forbrugeren. Ă˜kologiforbrugeren er meget optaget af klima, og sĂĽ laver EU en ny grundlov, der ikke løfter klimaindsatsen pĂĽ noget omrĂĽde.

Det er for dĂĽrligt.

Langt, sejt trĂŚk Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarers Ă˜kologisektion, gav Paul Holmbeck ret i, at arbejdet i EU er et langt, sejt trĂŚk, men hun er ikke enig i, at arbejdet med økologien ikke kan ske gennem EU-reglerne.

- Arbejdet inden for EU krÌver tülmodighed, men nür man bliver enige om noget, har det en stor betydning, der gÌlder for et kÌmpe marked, fortalte Kirsten Lund Jensen og tilføjede: - Det passer ikke, at der ikke er sket noget inden for økologireglerne i EU. Der er igen og igen strammet op pü ting i økologireglerne. Man kan selvfølgelig godt ønske sig, at der skete mere, men med den nye forordning, der gerne skulle falde pü plads i 2017, bliver der yderligere strammet op pü en rÌkke omrüder.

NĂĽr forordningen er faldet pĂĽ plads, bliver der ogsĂĽ rum til at tale om an-

“

Der skal ikke ϔŽ‡”‡ ‡Â?•ƒ”tede detail”‡‰Ž‡” –‹Žǥ Â?‡Â? †‡”‹Â?Ԡ ‡Â? •–Þ””‡ ˆ”‹Š‡† –‹Ž ƒ– Â?¤ Â?¤Ž‡Â?‡ Â?‡† ŠƒÂ?†Ž‹Â?‰‡”ǥ †‡” ‰‹˜‡” Â?‡Â?‹Â?‰ ’¤ ‡‰‡Â? ‰¤”†Ǥ ‡•—†‡Â? •Â?ƒŽ ˜‹ •ƒÂ?ƒ”„‡Œ†‡Ǥ ‹ •Â?ƒŽ Šƒ˜‡ †‡Â? Â?‘ŽŽ‡Â?–‹˜‡ ˜‹•†‘Â? ‹Â?† ˆ‘” ƒ– •‹Â?”‡ǥ ƒ– †‡Â? ‡Â?Â?‡Ž–‡ ŽƒÂ?†Â?ƒÂ?† Â?¤” Â?¤Ž‡Â?‡Ǥ

PAUL HOLMBECK, DIREKTĂ˜R, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING.

dre ting. Det er ikke südan, at det altid skal tage en evighed med nye krav i EU. Hvis EU-landene er enige, gür det stÌrkt. Jeg er enig med Paul Holmbeck i, at vi skal rykke os pü klimaomrüdet. Der kommer formentlig lovgivning fra EU, som skal gÌlde for alle landmÌnd, og vi skal passe pü, at vi ikke sÌtter dobbeltkrav for økologerne.

Enighed om mĂĽlet - ikke om vejen Formand for Landbrug & Fødevarers Ă˜kologisektion, Hans Erik Jørgensen, deltog ogsĂĽ pĂĽ mødet: - Vi vil gerne holde fast i det røde Ă˜-mĂŚrke. Der er godt kendskab til økologi, og vi er bange for, at det nye mĂŚrke vil degradere Ă˜-mĂŚrket. Vi bryder os desuden ikke om, at det er en forening, der stĂĽr med mĂŚrket for en hel sektor. Vi mener godt, at vi kan videreudvikle økologi under det statslige Ă˜-mĂŚrke, sagde Hans Erik Jørgensen.

Ifølge Kirsten Lund Jensen skal denne udvikling ske via klima- og miljøkrav.

- Vi er i dialog med NaturEr-

hvervstyrelsen om naturtiltag og CO2-bindingskrav. Vi mÌrker, at der HU YLOMH WLO DW SU¥YH QRJHW Q\W RJ ÀQGH nogle af de omrüder, hvor der er et spillerum. Der er derfor muligheder for at gøre noget under det mÌrke, vi har i dag. Desuden kan vi udvikle økologien gennem brancheaftaler, fortalte hun.

Paul Holmbeck var enig i, at brancheaftaler skal vÌre med til at udvikle økologien, men enigheden gik ikke meget lÌngere.

- Vi har nĂĽet grĂŚnsen for, hvad vi kan inden for Ă˜-mĂŚrket. Og vi har nĂĽet grĂŚnsen for, hvad vi kan med regler. Ensartede regler holder ikke lĂŚngere, vi skal derimod videre med lokalt samarbejde og nytĂŚnkning. Ă˜L foreslĂĽr, at økologien videreudvikles gennem brancheaftaler. Desuden skal der nyt fokus pĂĽ den enkelte beGULIW 'HU VNDO LNNH Ă HUH HQVDUWHGH detailregler til, men derimod en større frihed til at nĂĽ mĂĽlene med handlinger, der giver mening pĂĽ egen gĂĽrd. Desuden skal vi samarbejde. Vi skal have den kollektive visdom ind for at sikre, at den enkelte landmand nĂĽr mĂĽlene. Desuden skal vi synliggøre den mervĂŚrdi, der skabes.

Til afregningen sagde Kirsten Lund Jensen: - Afregning handler om at bevare den betalingsvillighed, der er ved det røde Ă˜-mĂŚrke. Ved at komme med et nyt mĂŚrke risikerer vi, at de, der ’kun’ har det røde økomĂŚrke, ikke kan fĂĽ en merpris. Vi peger pĂĽ, at vi skal videreudvikle økologien med de redskaber, vi har i dag. Vi mĂŚrker, at økologerne stadig udvikler sig.

Mange sĂŚlger selv ud fra det ekstra, de gør, de har ikke brug for et ekstra mĂŚrke og en mĂŚrkejagt. ‡Â?›Â?”‡– ˆ‘” Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‹Â?‰‡Â?

Den første af de fremmødte, der

tog del i debatten, udtrykte tilfredshed med, at der bliver snakket om udviklingen af økologi. Til udspillet om det nye økologimÌrke udtrykte han bekymring for, hvordan det skal ÀQDQVLHUHV RJ NRQWUROOHUHV 7LO GHW svarede Paul Holmbeck: - Vi har forsøgt at vÌre nytÌnkende og tÌnkt i involverende garantisystemer. Ved at lade gürdudviklingsgrupper stü for kontrol hos hinanden kan vi sikre mere vÌrdi, uden det bliver for dyrt. I Danmark har vi generelt en høj tillid, og tilliden til økologer er sÌrlig høj. TÌnk, hvis det bliver tolket som en mervÌrdi, at det ikke er statskontrol men kontrolleret af engagerede økologer.

Trappeeffekt Den øgede konkurrence om forbrugernes opmĂŚrksomhed er ĂŠn af grundene til, at Ă˜L ser en nødvendighed i et nyt mĂŚrke. Der er inden for kort tid lanceret nye dyrevelfĂŚrdsog miljømĂŚrker samt nye koncepter, der markedsfører sig pĂĽ delelementer som GMO- eller medicinfri, og politikere i Folketinget efterspørger klima-mĂŚrker.

En af de fremmødte landmÌnd mente ikke, at økologerne skulle frygte de nye mÌrker som eksempelvis GMO-frie produkter. Derimod mente han, at disse produkter i stedet kan PHGI¥UH HQ WUDSSHHIIHNW GHU InU à Hre forbrugere til at vÌlge økologi. Til dette sagde Paul Holmbeck: - Der er en trappeeffekt, men den gür büde op og ned. Vi ser det som en sejr, at andre kommer med, men vi skal vÌre opmÌrksomme pü, at jo à HUH GHU NRPPHU RJ WDJHU HQ ELG DI økologi, jo større er faren for, at der sker en kannibalisering af økologien.

Og undersøgelser viser allerede, at de nye mÌrker tager andele fra økovarer.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

10. februar 2017 nr. 604

Én skal gĂĽ forrest Sølager VĂŚrksteder i HalsnĂŚs Kommune tilbyder uddannelse og arbejde til mennesker, der stĂĽr uden for det etablerede arbejdsmarked. Ă˜kologisk gartneri og dyrehold er to af stedets tilbud

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Ved første øjekast ser vagtskemaet imponerende ud. Mindst tyve medarbejdere er noteret med fornavn pü listen; men ved nÌrmere eftersyn viser det sig, at nok er der mange, men P¥GHWLGHUQH HU à HNVLEOH RJ ODQJW IUD alle er pü arbejde hver dag. Stedet er personalestuen i tilknytning til Sølager VÌrksteders landbrug. Der er kaffe pü kanden, og her er lunt og hyggeligt efter en rundvisning i det kolde vejr udenfor.

Jens Mølgaard Drejer er tovholder pü vÌrkstedernes landbrug og den, der sørger for at alle - uanset om de er stu-elever, egu-elever, praktikanter fra jobcentret eller udviklingshÌmmede - har en beskÌftigelse i landbruget.

- Her krÌver det, at man gür forrest og selv laver det hürde arbejde, sü de andre kan lÌre, hvordan det skal udføres, siger Jens Drejer, der er uddannet landmand og agrarøkonom.

Lokalt samarbejde De daglige opgaver for medarbejderne omfatter fodring og pleje af dyrene i landbruget. De suppleres med forskellige opgaver, som ürstiderne byder pü: Om forüret bearbejdes og tilsüs markerne, køerne kÌlver, og GHU O JJHV NDUWRà HU 2P VRPPHUHQ

holdes afgrøderne fri for ukrudt, der laves hø og grovfoder til dyrene. Senere høstes korn og halm, som køres hjem i laden. Om efterüret tager PHGDUEHMGHUQH NDUWRà HU RS RJ J¥U klar til vinteren. I løbet af vinteren muges kostalden, og der køres møg ud pü markerne.

Ud over de praktiske gøremül i landbruget er medarbejderne ogsü involveret i en rÌkke samarbejder i lokalsamfundet.

Jens Drejer er godt tilfreds med de muligheder, arbejdet giver for at afprøve de mange idÊer, han udtÌnker.

- Vi vil meget gerne vÌre übne over for lokalsamfundet, derfor bruger vi ogsü en del tid pü samarbejder med andre landbrugere i kommunen. Det er for eksempel resulteret i samarbejdet Spisekammer HalsnÌs og i Torup Marked samt høst- og julemarkeder, forklarer Jens Drejer.

Skaber arbejdspladser HalsnÌs Kommune tilskynder vÌrkstederne i Sølager til at samarbejde, men - understreger Jens Drejer - det er ikke kun for kommunens skyld, at han personligt investerer büde arbejdstid og fritid i aktiviteterne.

- Det er oplagt for et sted som Sølager VÌrkstederne er vÌre med til at understøtte den lokale fødevareproduktion i vores kommune. Og sü hüber vi selvfølgelig, at øget aktivitet pü de forskellige gürde i kommunen ogsü kan betyde, at der opstür et

.ÂĄHUQH ORNNHV XG DI VWDOGHQ PHG NDUWRĂ HU )UD YHQVWUH HU GHW +HQULN 0DGV RJ &KULV GHU EnGH VQDNNHU NODSSHU RJ IRUGUHU behov for den arbejdskraft, vi uddanner her pĂĽ vĂŚrkstederne, siger Jens Drejer.

Skolehaver I løbet af det kommende forür rykker 16 klasser fra Enghave Skolen i FrederiksvÌrk en del af deres undervisning til Sølager VÌrkstederne, hvor hver klasse für tre haver, som de skal tilsü, passe og høste hen over sommeren.

- Det glÌder vi os til. Skoleeleverne vil bringe endnu mere liv ind pü Sølager VÌrksteder, og samtidig vil vores ansatte og elever fü opgaver i relation til skolehaverne, sü vi har HQGQX à HUH PHQLQJVIXOGH DUEHMGVopgaver til vore medarbejdere, siger Jens Drejer.

Heste, grise, køer og für Sølagers Landbrug drives økologisk.

PĂĽ 38 ha dyrkes foder til dyreholdet, og landbruget er stort set selvforsynende.

Landbruget har 15 Hereford ammekvÌg med opdrÌt, søer med smügrise og produktion af slagte-

svin, seks heste, fĂĽr, geder og forskellige andre smĂĽdyr.

Büde gartneriet og landbruget sÌlger kød og grønt til lokalsamfundet.

Stolte medarbejdere Mads, Henrik og Chris var hurtige til at slü følge, da Jens Drejer viste rundt pü gürden.

Henrik er dÌkket af hvidt støv.

Han var ved at blande foder til slagtesvinene, der gür pü stald ved siden af hestene. Inde i kostalden har herefordkøerne søgt ly for den biGHQGH NXOGH PHQ HQ VSDQG NDUWRà HU ORNNHU à RNNHQ XG Sn PDUNHQ De drÌgtige søer gür pü en anden mark. Langs vejen er hegnet vÌltet, hvilket undrer og giver anledning til mange spørgsmül - og til at hegnet

til sidst rejses igen. En medarbejder har sat sig for at køre Ên af stedets traktorer, men traktoren er ikke just samarbejdsvillig. Sü Jens Drejer beder Chris køre traktoren pü plads.

Det gør han med stolthed, glÌde og stor snilde.

Vi kommer forbi det lune drivhus, hvor en brÌndeovn holder kulden vÌk, og arealet, hvor eleverne fra Enghave Skolen snart skal i gang med at dyrke økologiske grøntsager.

Rundvisningen slutter i den lille gürdbutik, hvor man kan købe gürdens grøntsager, og i det trange rum er Mads ved at revne af stolthed over GH à RWWH JU¥QWVDJHU VRP HU ODJW IUHP i kasserne: +DU GX VHW YL KDU U¥GH NDUWRà HU siger han, lige inden vi gür ind til kaffen, der venter pü kanden.

Sølager VÌrksteder Sølager VÌrksteder trÌner funktionsnedsatte i at arbejde efter ydeevne. Pü de beskyttede vÌrksteder tages der udgangspunkt i medarbejdernes individuelle ressourcer, praksisfÌllesskaber og at sikre alle et positivt arbejdsmiljø. Der er fokus pü lÌring, trÌning og udførelse af arbejdsopgaver. VÌrkstederne arbejder for übenhed og samarbejde i forhold til lokalsamfundet.

STU Siden august 2012 har Sølager VÌrksteder tilbudt en tre-ürig STUlinje. Der er plads til ti STU-elever.

STU er en ungdomsuddannelse for unge med sÌrlige behov. Uddannelsen er et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse pü normale vilkür. Uddannelsen varer tre ür og bestür af undervisning, praktisk trÌning og mesterlÌre pü vÌrkstederne og uddannelsespraktik i virksomheder eller pü institutioner.

Godt økologisk hündvÌrk - Socialt engagement Sølager VÌrksteder er en social institution, hvor det økologiske landbrug aktivt inddrages i at skabe arbejdstilbud til mennesker, der af IRUVNHOOLJH JUXQGH LNNH NDQ ÀQGH SODGV Sn DUEHMGVPDUNHGHW 3n GHQQH müde er vÌrkstederne anderledes end de andre kandidater i denne kategori, hvor det økologiske landbrug har übnet dørene og pütaget sig et socialt ansvar. Rammerne er forskellige; men formület er det samme: at udnytte mulighederne i det økologiske landbrug til at give udsatte medborgere meningsfuld beskÌftigelse.

0HQV &KULV NÂĄUHU WUDNWRUHQ Sn SODGV InU -HQV 0DGV RJ +HQULN VLJ HW KYLO XGHQ IRU NRVWDOGHQ

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

10. februar 2017 nr. 604

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Gert Lassens goldkøer og opdrÌt für masser af halm til dybstrøelse.

Dermed holdes strøelsen tør, sü det der vindes pü komfort ikke mistes pü dürlig hygiejne.

Foto: Maja Eline Petersen.

Malkekøer er som topatleter For mÌlkeproducent Gert Glob Lassen er malkekøernes velfÌrd det vigtigste. For at opnü dette, er det altafgørende med en god bemanding og luft i programmet til at tage sig af problemerne, nür de opstür

] ǧ % ( AF MAJA ELINE PETERSEN

- Malkekøer er som topatleter, der skal prÌstere hver dag, og det skal vi sÌtte rammerne for, at de kan.

De rammer prøver jeg at sÌtte sü vidt muligt efter køernes prÌmisser, fortÌller mÌlkeproducent Gert Glob Lassen, der driver gürden Ellinglund ved Silkeborg.

- Det, der efter min mening giver en høj dyrevelfÌrd hos os, er, at vi KDU HQ JRG EHPDQGLQJ DI NYDOLÀFHrede folk, der gør en god indsat. Den gode bemanding, godt hündvÌrk og god tid er altafgørende for at fü dyrevelfÌrden i top. Hvis hverdagen er sü stram, at man ikke med det samme kan hjÌlpe en ko, der kÌlver, er syg eller kommet til skade, sü er det, at det gür galt. Det er i disse situationer, man für sin bedste timeløn. Det er derfor vigtigt, at der er folk nok, og at der er luft i programmet til uforudsigeligheder. Det krÌver ogsü, at man mü prioritere benhürdt. Vi har fornylig droppet opfedningen af tyrekalve for at fü fuldt fokus pü mÌlkeproduktionen. Vi kunne sikkert ogsü godt feje lidt mere, men pasningen af vores køer er det, der kommer først, fortÌller Gert Lassen.

Sunde køer holder lÌnge - Vi har to mül for køerne; en høj mÌlkeydelse pü 12.000 kg EKM og en lav udskiftningsprocent. Det er simple overordnede mül, vi har, men der er mange ting, der skal gü godt for at det lykkes. Derfor er vi ogsü altid i udvikling. Mület er en udskiftning pü 20-25 pct., og nu er den helt nede pü 19 pct. Det, at mine køer kan holde til at producere mÌlk i sü lang tid, mü vÌre en indikator for god dyrevelfÌrd, mener Gert Lassen og fortsÌtter: - DyrelÌgeregningen kan vÌre en stor udgift, sü det er et økonomisk incitament for at gøre alt, hvad man selv kan for at undgü, at køerne bliver syge eller kommer til skade. Efter min mening nür man langt med god pleje, sÌbevand og pebermyntecreme. Hvis køerne gür hen og bliver syge, snakker vi om, hvorfor det er sket, og hvordan vi kan forhindre, at det sker igen.

Senere fravÌnning - Ko og kalv er sammen et døgn til halvandet. Jeg interesserer mig meget for, om den periode kan blive lÌngere, da forsøg har vist, at rüP ONHQ GH I¥UVWH ÀUH GDJH KDU VWRU effekt pü kalvens sundhed. Nogle af mine kolleger har prøvet at holde ko og kalv sammen i lÌngere tid, men

jo lĂŚngere tid de fĂĽr lov at gĂĽ sammen, jo mere nĂĽr de at binde sig til hinanden, forklarer Gert Lassen.

I naturen fravĂŚnner koen kviekalve, nĂĽr de er omkring ni mĂĽneder og tyrekalve nĂĽr de er 11 mĂĽneder.

Hvis kalven tages fra koen efter Êt døgn, nür de ikke at udvikle stÌrke bünd. Senere fravÌnning giver derimod afsavn og kan medføre en stor stressbelastning. .DQ YL ÀQGH HQ PnGH KYRU GH kan gü sammen i lÌngere tid uden at gü pü kompromis med deres velEHÀQGHQGH YLO GHW Y UH RSWLPDOW Det vil dog krÌve mere med et südant system, da man skal vÌre opmÌrksom pü, om kalven für nok mÌlk og tilbyde supplerende mÌlk, hvis det ikke er tilfÌldet. Hvis det gør en positiv forskel for køerne, vil vi gerne gøre en ekstra indsats, men det skal give mening for dem, fortÌller Gert Lassen.

- Vores kvÌgpasser vil formentlig ikke synes, det er en god idÊ med senere fravÌnning, da vi allerede har en meget lav kalvedødelighed. Hvis først kalven er født levende, har vi kun mistet en til to det seneste ür.

Det vil derfor nok krĂŚve lidt overtalelse, hvis han skal med pĂĽ idĂŠen om senere fravĂŚnning, fortĂŚller Gert Lassen med et smil.

Malkekøerne har füet en udendørs terrasse, der giver dem bedre plads, nür de er opstaldet i vinterperioden. Om det har en mülbar effekt pü deres velbeÀQGHQGH YHG *HUW /DVVHQ LNNH PHQ KDQ NDQ VH GH Q\GHU DW Jn GHUXGH )RWR Maja Eline Petersen.

Ellinglund Ellinglunds vigtigste økonomiske aktivitet er mÌlkeproduktion. MÌlken bliver lavet til økologisk ost pü Them andelsmejeri. I 2006 overtog Gert Lassen gürden af sin far, der havde drevet den siden 1976.

Gürden blev omlagt til økologi i 1996 af Gert Lassens far. ɝ Gürden har tre fastansatte og syv deltidsansatte. ɝ BesÌtningen bestür af 325 malkekøer med opdrÌt. ɝ Køerne er rotationskrydsninger mellem racerne Sortbroget Holstein, Rød Dansk Malkerace og den franske malkerace MontbÊliard. ɝ Køerne malkes i malkekarrusel i tre hold tre gange om dagen. ɝ Jordtilliggende er 500 ha, hvoraf der er 250 ha grÌs, 50 ha naturgrÌs ved Bøllingsø, 100 ha rug og 100 ha havre. ɝ Desuden drives en hestepension pü den nyindkøbte nabogürd.

Godt økologisk hündvÌrk - EkstraordinÌr dyrevelfÌrd

Sandet køler køerne og har en dÌmpende effekt pü bakterier. Desuden bliver sandet ikke kompakt og vil forme sig efter den tunge ko. Dermed mindskes risikoen for haseskader. Foto: Maja Eline Petersen.

Det giver ekstraordinÌr dyrevelfÌrd, nür bemandingen er høj nok til at hündtere uforudsete hÌndelser, og det er den pü Gert Glob Lassens gürd. Han har ogsü bygget et afsnit til kostalden - og har dermed InHW SODGV WLO à HUH VHQJHEnVH NRE¥VWHU RJ HW XGHQG¥UV PRWLRQVDUHDO til køerne. Her kan de fü sol og frisk luft, nür de ikke er pü grÌs, og de har bedre plads til at udføre brunstadfÌrd.

Køerne er stÌrke og holder lÌnge, selvom de ogsü har en høj ydelse.

Kalvedødeligheden er rekordlav, og kalvene har en rigtig god tilvÌkst.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

10. februar 2017 nr. 604

Spirelyst Éť 1,1 ha Éť 10 ha kløvergrĂŚsmarker i Ă˜ster Hornum. Éť Forpagter 8 ha engareal i HalkĂŚr af kommunen, der afgrĂŚsses. Éť 22 moderfĂĽr af racen Spelsau. Éť 80 høns og 300 kyllinger. Éť 8 køer, 2 tyre og 8 kalve. Éť 400 ĂŚnder. Éť PlanlĂŚgger højbede foran gĂĽrdbutikken og overvejer at fĂĽ grise.

Om sommeren afgrĂŚsser Trine Bechs kvĂŚg engene ved HalkĂŚr. Det er et samarbejde om naturpleje mellem Aalborg Kommune og otte lodsejere.

AfgrÌsningen sikrer biodiversitet i omrüdet, desuden er det godt for kvÌget, som spiser varieret og für brugt deres krop. Det giver kød med struktur og kraft.Foto: Maja Eline Petersen

Socialt engagement Trine Bech afholder en lang rÌkke sociale arrangementer, hvor bl.a. skoler og børnehaver kan komme ud pü gürden, se dyrene og lave PDG 'HVXGHQ KDU KXQ DI à HUH RPJDQJH ODYHW PDG WLO I OOHVVSLVQLQJV arrangementer pü den lokale kro. Pü nuvÌrende tidspunkt er hun i gang med at planlÌgge fÌllesspisningsarrangementer pü sin egen gürd i samarbejde med en aftensskole.

Maden fører os sammen For Trine Bech er det sociale engagement det, der skal til for at løfte vores samfund. Hendes ønske er, at den mad hun producerer, skal vÌre med til give folk et bedre liv. Büde fordi det er sundt, og fordi det kan danne rammen om et fÌllesskab, der kan løfte vores samfund

] ǧ % ( AF MAJA ELINE PETERSEN

- Det sociale engagement er det, der driver mig, og det der øger min livskvalitet. Vores moderne samfund er styret af vÌkst, og det roterende hamsterhjul tager kreativiteten fra folk. Jeg vil gerne vise folk, at der er andre müder, hvorpü man kan leve

sit liv. En müde hvor vi gør noget for hinanden og gør noget sammen. Det er südan vi für skabt et godt samfund. Dette fortÌller landmanden Trine Bech, der driver gürden Spirelyst ved Bislev i Himmerland.

Trine Bech er oprindelig uddannet landmand, men uddannede sig efterfølgende til socialpÌdagog. EfWHU à HUH nUV I\VLVN RJ SV\NLVN KnUGW arbejde som socialpÌdagog, gik hun i 2011 ned med stress. Da var det, at hun tog beslutningen om at stü af rÌset og gü en anden vej. Hun købte en nedlagt planteskole og gik i gang med at omlÌgge stedet til et økologisk landbrug med kvÌg, für, høns og Ìnder og gürdbutik, hvorfra produkterne kunne sÌlges. I hjertet af KXVHW À N KXQ E\JJHW HW VWRUW N¥NNHQ med køkken-ø og god spisebordsplads, da køkkenet er omdrejningspunktet for Trine Bech. Det er her, rammerne skabes for et godt fÌllesskab, hvorfra hun kan udbrede forstüelsen for princippet ’fra jord til bord’.

Fürene er af racen Spelsauer. Fürene er stÌrke og hürdføre, kødet er velsmagende og deres skind er velegnet til mange nytteformül. Det gür helt i trüd med Trine Bechs tanker om fødevarer og ressourcer – de skal bruges, ikke smides ud. Pü sigt vil skind og uld kunne købes i Trine Bechs gürdbutik.

- Der ligger sĂĽ mange kernevĂŚrdier gemt i det at vĂŚre fĂŚlles om at tilberede et mĂĽltid. Jeg vil gerne styrke bevidstheden om, hvad gode og naturlige rĂĽvarer betyder for smagen og genoplive glĂŚden ved at vĂŚre fĂŚlles om et mĂĽltid, fortĂŚller Trine Bech.

FÌlles slagtedag 6LGHQ 7ULQH %HFK À N VLQ JnUG KDU KXQ ved mange lejligheder übnet op for folk udefra og delt glÌden ved det fÌlles mültid. I oktober 2016 blev dørene übnet for ni asylansøgere, der blev inviteret til at komme ud og slagte høns.

- Vi havde 60 ÌglÌggende høns, der ikke lÌngere lagde nok Ìg og derfor skulle slagtes. Normalt destruerer vi de udtjente høns, da det ikke kan svare sig at sende dem til slagteri, da suppehønsene er svÌre at afsÌtte, fortÌller Trine Bech.

For at hønsene skulle komme nogen til gavn, lavede Trine Bech og hendes søster en aftale med Hanstholm Asylcenter. Det resulterede i, at ni asylansøgere en efterürsdag kom pü besøg hos Trine Bech.

- Vi havde kaffe, the og kage klar.

Jeg startede med at fortÌlle lidt om mig selv og om, hvordan vi plejer at slagte hønsene, og sü gik de ellers i gang. Nogle slagtede, mens andre plukkede og rensede, sü hønsene blev klar til at blive taget med tilbage til asylcentret.

Dagen sluttede af med fÌllesspisning, hvor maden, der bestod af Trine Bechs oksekødssuppe og en suppe asylansøgerne havde medbragt, blev indtaget under høj stemning.

- De var befriende at vĂŚre sammen med, da de var glade, sang og lavede sjov. Samtidig gav dagen mig

ny inspiration. De brugte en anden slagtemetode end den jeg var vant til. Det gjorde, at slagtningen foregik mere stille og roligt og pĂĽ en mere human mĂĽde. Den slagteteknik har jeg nu taget til mig, og det viser bare, hvor meget vi kan lĂŚre af hinandens forskellige kulturer, fortĂŚller Trine Bech.

Ekstra gevinster Trine Bech elsker at prøve noget nyt, for som hun siger, skal vi rystes lidt, sü vi bliver bedre rustede til at stü imod hürde tider. Derfor er hendes gürd ogsü tilmeldt Wwoof, en international økologisk bevÌgelse, hvor folk fra hele verden kan komme og arbejde pü gürden til gengÌld for kost og logi.

- Sidste ür havde vi hele ti Wwof’ere. Det kan vÌre en udfordring at invitere folk ind i sit liv, men hvis tingene ikke gür helt som planlÌgt, lÌrer vi ogsü noget af det. Jeg har lÌrt, at det, der er vigtigt for at det bliver en succes, er, at jeg kommunikerer mine tanker ud, sü dem der kommer, ved hvad jeg tÌnker, fortÌller Trine Bech.

Nür man übner dørene op, kan der komme mange gode ting ud af

det. Eksempelvis er en af de tidligere Wwwof’ere nu blevet Trine Bechs svigerdatter.

HjÌlper folk pü vej Trine Bech vil gerne vÌre med til at skabe arbejdspladser. DesvÌrre er omsÌtningen endnu ikke til, at hun kan ansÌtte folk med løn. Alligevel vil hun gerne tage folk ind pü gürden, for hun føler at hendes uddannelser som socialpÌdagog og landmand, gør hende i stand til at hjÌlpe folk pü vej.

- Jeg har haft en pige til at hjÌlpe pü gürden, der havde svÌrt ved at À QGH XG DI KYDG KXQ VNXOOH PHG VLW liv. Jeg kunne se, at det gav hende QRJHW DW NRPPH KHU 'HW À N KHQGH til at vokse og gro og gav hende mod pü at søge ind pü en uddannelse, fortÌller Trine Bech og tilføjer: - For mig er det vigtigt at huske pü, at hvis du udviser respekt for andre, für du respekt igen. Den tillid bruger jeg ogsü i min gürdbutik.

Hvis folk ikke har penge pü sig til at betale varerne, kan de fü lov til at betale senere. Jeg kan mÌrke, at det gør noget ved folk, nür de bliver mødt pü den müde. Det er det, der für det til at fungere, ikke smülighed.

Godt økologisk hündvÌrk - Socialt engagement Der er mange müder at udvise socialt engagement; men fÌlles for alle er, at det sociale engagement pü denne ene eller anden müde giver gürden mulighed for at give et ekstra bidrag til samfundet. De sunde, økologiske produkter fra gürden er en basisydelse; men tager man derudover ansvar over for sine medborgere i lokalsamfundet, sü er det et engagement ud over det forventelige.

PĂĽ Spirelyst er det sociale engagement kommet til udtryk pĂĽ mange mĂĽder, og Triner Bech udnytter begge sine uddannelser - socialpĂŚdagog og landmand - til at hjĂŚlpe folk pĂĽ vej.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

10. februar 2017 nr. 604

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Hvad kan man fü for en kasse øl ‌ og hvor mange mennesker kan man brødføde med 11 ha? Man kommer uundgüeligt vidt omkring, nür det handler om regenerative landbrug

Køkkenhaven pü Birkegürden er laboratorium for det regenerative landbrug, som Steen Nørhede ønsker at etablere pü hele gürden. Bedene, hvor urterne vokser, betrÌdes ikke, og jorden bearbejdes ikke.

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Hvis du lader regnormene klare jordbehandlingen, og hvis du samtidig har et integreret dyrehold bestüende af kvÌg, für og fjerkrÌ, der kan gøde jorden, vil jordens humusindhold forøges. Og det er ifølge blandt andre økologikonsulent og landmand Steen Nørhede fra Birkegürden ved Bürup vejen til at gøre mindre og tjene mere.

Den iskolde februarvind stryger hen over Birkegürdens hvedemark, som i løbet af det kommende ür vil skifte karakter fra klassisk mark til et regenerativt landbrug.

Marken vil blive omkranset af lÌhegn. Og frugttrÌer og nøddebuske plantes i bløde buer med stor rÌkkeafstand pü marken. Mellem rÌkkerne af frugttrÌer skal dyrene: først kvÌget i to dage, sü fürene i to dage og til sidst hønsene i to dage - og sü forfra: kvÌg, für, høns ‌ foldafgrÌsse marken, der er tilsüet med lucerne, kløver, fodergrÌsser og urter, sü Ìdelysten hos dyrene optimeres. Den gødning, markens grÌsser og urter ikke kan opsamle, vil blive optaget af trÌerne mellem markerne.

Frugtbar køkkenhave Mens marken er fremtid pü gürden, har arbejdet med det regenerative ODQGEUXJ VWnHW Sn L à HUH nU L %LUNH gürdens store køkkenhave og kartoffelbedet.

- Her dyrker jeg planter hele üret og holder jorden grøn. Rødderne fodrer jordens mikroorganismer med sukkerstoffer og tilfører jorden organisk materiale, som er føde for

jordens mikroorganismer, der büde sørger for at drÌne jorden og holde den porøs, siger Steen Nørhede og roder i jorden under de nedvisnede planter, som komposteres direkte oven pü jorden i urtebedet. Jorden har en god struktur.

- Planternes rødder skaber den krummestruktur, der holder pü vandet, og samtidig opbygger de jordens NXOVWRà DJHU VLJHU 6WHHQ 1¥UKHGH Han ser frem til, at jorden under hvedemarken en dag er lige sü frugtbar som jorden i køkkenhaven.

- Marken er blevet dyrket i mange ür med salgsafgrøder, det har betyGHW HW PDUNDQW IDOG L NXOVWRÀ QGKROGHW RJ à HUH XNUXGWVSUREOHPHU Sn PDU ken. Og det er en ond cirkel, hvor jordbehandlingen mod ukrudtet resulterer i endnu mere kulstoftab fra jorden, siger Steen Nørhede.

Selvforsyning Samspillet mellem Birkegürdens dyr og afgrøder skal pü sigt resultere i en selvforsynende drift, hvor dyrene kan hente alt foderet i marken, og gürdens nÌringsstofbehov til gen-

Man kan komme langt med KnQG¥UHU RJ À QJHUI UGLJKHG For eksempel kan man som Steen Nørhede bygge sig et mobilt hønsehus af andres affald.

gÌld dÌkkes af dyrene. Derudover skal gürden ogsü forsyne Steen Nørhede med büde mad og produkter til salg fra gürden.

- Pü Svanholm er et permakulturlandsby under opbygning. Her er der tildelt 15.000 kvm. pr. familie, og dette areal skal dÌkke 90 pct. af familiernes behov for mad, foder og brÌndsel. Og det er jo ret fantastisk, hvis det er sandt, siger Steen Nørhede.

Udover at have fokus pü at vÌre selvforsynende med foder og mad har Steen Nørhede en lidenskab for teknik og maskiner, som er resulteret i, at hustanden for en lille investering og en stor arbejdsindsats i dag er selvforsynende med energi.

- I 1990 købte jeg min første solfanger for en kasse øl, fortÌller Steen Nørhede.

I dag er solfangeren suppleret PHG VROFHOOHU Ă LVI\U RJ PDVVHRYQ som begge fodres med trĂŚ fra egen skov.

- Vi kan i masseovnen varme hele huset op med seks rummeter brÌnde om üret, fortÌller Steen Nørhede.

Nür solen skinner 'HW EUXJWH VROFHOOHDQO JJH À N 6WHHQ Nørhede meget billigt, hvis han selv pillede det ned. Og fordi han selv har monteret det, kan han ikke sÌlge overskydende strøm til el-vÌrket.

Sü nür solen skinner over MidtsjÌlland, har Steen Nørhede travlt med at tÌnde for vaskemaskinen og andre strømslugere i familiens husholdning.

- Men nu har jeg füet fat i to 300 NJ EO\ DNNXPXODWRUHU VRP MHJ À N billigt. Jeg betalte kun bly-prisen.) De skal gemme den strøm, vi producerer pü solcellerne, men som vi ikke selv kan følge med til at bruge. Og sü har jeg ogsü lige købt en lille 3 kWh husstandsvindmølle, som henover sommeren skal kobles sammen med

solcelleanlÌgget, fortÌller Steen Nørhede.

El-nettet i huset er forberedt til 24 V jÌvnstrøm, som kan give strøm til LED-pÌrer.

Nür solen ikke skinner Hvis solen ikke skinner, vinden ikke blÌser og batterierne er tappet for strøm, er Steen Nørhede helgarderet med en traktordreven nødgenerator, som ogsü er leveringsdygtig i stÌrkstrøm til svejseapparatet og

kompressoren i hans veludstyrede YÂ UNVWHG KYRU KDQ Ă LNNHU DOOH GH brugte energikilder sammen til velfungerende apparater.

- Jeg vil gerne vise, at det er muOLJW KYLV PDQ HU NUHDWLY RJ NDQ À QGH ud af at genbruge andres affald - for en investering pü max 50.000 kr. at blive selvforsynende med el. Med et normalt el-forbrug er denne investering tjent ind pü tre ür, siger Steen Nørhede.

Grønt genbrug Turen rundt i køkkenhaven viser, at Steen Nørhedes tekniske snilde ogsü er resulteret i andre smarte, grønne løsninger. Han har for eksempel lavet et meget billigt, mobilt hønsehus ved hjÌlp af stellet fra en udrangeret camp-let og et legehus, naboens børn var vokset fra. Steen Nørhedes hustru, Pia, stür ikke tilbage for ÌgtefÌllen. Hendes bidrag er en mobil hønsefrÌser, der som alt andet pü gürden er fremstillet af genbrugsmaterialer.

Det sidste stop er kartoffelbedet, hvor Steen Nørhede i forüret lagde NDUWRà HUQH GLUHNWH Sn MRUGHQ 2YHQ Sn NDUWRà HUQH ODJGH KDQ HW WL FHQWL meter tykt lag komposteret staldgødning, og oven pü gødningen et 15-20 FHQWLPHWHU W\NW ODJ KDOP .DUWRà HUQH satte top, skulle hverken luges eller hyppes, og i februar kan Steen NørKHGH VWDGLJ À QGH Q\H NDUWRà HU XQGHU KDOPHQ 1RJOH NDUWRà HU HU EOHYHW OLGW grønne, andre har füet lidt musegnav; men resten er lige til gryden.

‡‰‡Â?‡”ƒ–‹˜‡ ŽƒÂ?†„”—‰ ,IÂĄOJH KMHPPHVLGHQ SHUPDFXOWXUHIDUPHUV GN Ă€ QGHV GHU WUH IRUPHU IRU landbrug: degenerative, generative og regenerative.

Kun permakultur landbrug krediteres som regenerative - og først nür etablering er gennemført.

Fra starten handler det om at genetablerer og genopbygge et landbrugs produktivitet og bÌrerdygtighed. Det kan kun ske ved at genetablerer naturens biologiske kredsløb og isÌr jordbundens biologiske fødekÌde. ɝ $OW UHJQYDQGVDà ¥E VNDO VWDQGVHV RJ YDQGHW IRUGHOHV RYHUO¥E VNDO ledes i produktive søer og damme, hvorfra vandet senere kan anvendes til vanding. ɝ Der skal plantes sü mange fødevareproduktive hegn og skove som muligt, for at udnytte hegns- og skoveffekterne pü markerne.

Naturlige dyr, planter, insekter, mikroorganismer skal kunne leve sĂĽ uforstyrret som muligt. Éť Der anvendes plantedyrkningsteknikker, som fremmer mycorrhizanetvĂŚrket i jorden sammen med andre svampe, bakterier, protozoer, nematoder, regnorm osv.

KILDE: PERMACULTUREFARMERS.DK

Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk - Ă˜get jordfrugtbarhed og klimatĂŚnkning Jordens evne til at binde kulstof og opbygge humus er afgørende for den økologiske produktions succes. En robust jord udpines ikke, og nĂŚringsstofferne er tilgĂŚngelige for planterne, nĂĽr jorden er fuld af liv.

Steen Nørhede eksperimenterer pü livet løs. Den frugtbare jord skal kompensere for arealets begrÌnsede størrelse, og samtidig udvikler han løsninger, der gør ham uafhÌngig af energi baseret pü fossilt input.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. februar 2017 nr. 604

STALD

MARK FAGLIGT TALT

AF LISBETH KNUDSEN, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

NYT OM VANDING I KLĂ˜VERGRÆS I nogle udtørringsforsøg pĂĽ Foulum har man gennem to-tre ĂĽr kigget pĂĽ det samlede udbytte i bl.a. to kløvergrĂŚsblandinger ved forskellig grad af udtørring. Med i forsøget var blanding 22 med hvidkløver og blanding 45 med rødkløver. Forsøgsparcellerne kunne overdĂŚkkes, sĂĽ der var fuldstĂŚndigt styr pĂĽ den mĂŚngde vand, kløvergrĂŚsset havde til rĂĽdighed. Der blev gødet med 230-350 kg N. Mest til blanding 22, fordi kløverprocenten var lav.

KløvergrÌs kompenserer for tidlig tørke Udtørring i første slÌt gav kun et lille merudbytte for vanding, nür der blevet vandet fuldt op i de efterfølgende slÌt.

Kløveren Det skyldes, at efter en er sĂŚrlig mindre vĂŚkst i en tørkeperiode kommer der ofte en vigtig i de økologiske større vĂŚkst efterfølgende, marker, og derfor skal der udligner det samlede vi passe sĂŚrligt godt pĂĽ udbytte. Det kaldes for kløveren. Erfaringen er, kompensatorisk vĂŚkst, at hvidkløver er mere og overraskende nok var det hvidkløverblandingen, følsom for udtørring der var mindst pĂĽvirket end rødkløver, fordi den af udtørring. Men i begge Šƒ” ‡– Â?‡”‡ Â‘Â˜Â‡Â”Ď”ÂŽÂƒÂ†Â‹Â•Â? blandinger faldt kløverprorodnet mod rødkløvecenten ved udtørring. I disse rens dybere pĂŚlerod. forsøg var der ikke mangel pĂĽ kvĂŚlstof, og effekten af kløver trĂŚder derfor ikke tydeligt frem.

“

Set med økologens briller Kløveren er sÌrlig vigtig i de økologiske marker, og derfor skal vi passe sÌrligt godt pü kløveren. Erfaringen er, at hvidkløver er mere følsom for udtørring end rødkløver, fordi den har et PHUH RYHUà DGLVN URGQHW PRG U¥GNO¥YHUHQV G\EHUH S OHURG og optrÌder der tørke i økologiske marker, kan konsekvensen vÌre mere alvorlig end i konventionelle.

I diskussionen efter oplÌgget blev det fremført, at disse forsøg ikke skal fü os til at skrotte de vandingsvejledninger og -rüd, vi har fulgt hidtil. Som økolog er det helt afgørende med en god kløverprocent i grÌsmarkerne, for der er ikke mulighed for at tilføre 120 kg N ekstra pr. ha, nür kløverprocenten falder.

Prioriter vandet til afgrÌsning I afgrÌsningsmarkerne er det vigtigt, at produktionen holdes oppe, sü marken leverer, nür dyrene er der. AfgrÌsningsmarkerne skal forsat prioriteres højt ved vandmangel. Skal du prioritere mellem slÌtmarker, sü vand de marker, der ogsü skal ligge üret efter. Er det sidste høstür, kan vi bedre leve med, at kløverprocenten falder, og glÌde os over at der kan vÌre en kompensatorisk vÌkst hen over sÌsonen.

Planters rødder er helt centrale, nür jordens begrÌnsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Det kan dog vÌre svÌrt at müle pü rødderne, da de er skjult i jorden. RodvÌksten kan undersøges ved at fotografere rødderne gennem transparente rør, sükaldte PLQLUKL]RWURQHU 'H JHQQHPVLJWLJH U¥U V WWHV G\EW QHG L MRUGHQ KYRULJHQQHP IRUVNHUQH NDQ I¥UH HW NDPHUD QHG RJ ÀOPH URGY Nsten, som den foregür i naturlige omgivelser. Foto Anna-Christa Bjerg

Roden til et højt udbytte Afgrødernes rodudvikling har en stor indvirkning pü høstudbyttet. Tidlig süning, de rette sorter samt et godt sÌdskifte er vigtige virkemidler, der kan forbedre rodvÌksten

- Vi har slet ikke tal for rodvÌkst af alle sorter, men forsøg viser, at der er en betydelig genetisk variation i sorternes evne til at udvikle dybe rødder. Forskellen mellem sorter er noget, vi kan arbejde mere med og udnytte bedre. Det kan eksempelvis vÌre en mulighed at forÌdle sorter med dybere rodvÌkst, fortÌller Kristian Thorup-Kristensen.

RĂ˜DDER AF MAJA ELINE PETERSEN - Effekter pĂĽ skuddet kan ses og mĂĽles direkte, mens rødderne er skjult i jorden.

Vi ved derfor meget mindre om, hvad der sker under jorden. Men der er et stort potentiale for at opnü et langt højere udbytte, hvis vi kan fü endnu mere jord inddraget i rodzonen til opsamling af kvÌlstof og vand. Derfor skal vi øge effektiviteten i dybden, fortÌller Kristian Thorup-Kristensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Ifølge Kristian Thorup-Kristensen er GHU à HUH WLQJ ODQGPDQGHQ NDQ J¥UH IRU DW fremme rodudviklingen.

- Vi ved fra praksis, at det gür hürdt ud over udbyttet, hvis rodvÌksten skades af dürlig jordstruktur, jordbürne sygdomme, nematoder eller for meget vand i jorden, og vi ved allerede meget om, hvordan vi kan løse de problemer, fortÌller Kristian Thorup-Kristensen.

Men ifølge Kristian Thorup-Kristensen NDQ ODQGPDQGHQ WDJH à HUH DJURQRPLVNH metoder i brug for at forbedre rodvÌksten.

Planternes rødder optager vand og mikro- og makronnÌringsstoffer fra jorden til vÌkst og frøsÌtning. Foto Colourbox.

Tidlig süning - En god etablering af afgrøden er med til at sikre en god rodvÌkst og dermed et godt udbytte. Desuden har vi i forsøg vist, at tidlig süning har stor betydning for rodvÌksten, hvor en tidlig süning giver klart dybere rodvÌkst og øget udbyttepotentiale. Forsøg har vist, at süning af hvede 5. september giver cirka 50 cm større roddybde end süning 10. oktober. Forskellen blev etableret allerede i efterüret og holdt helt frem til høst, fortÌller Kristian Thorup-Kristensen.

Sortsforskelle Det er velkendt, at forskellige afgrøders rodsystemer varierer meget i rodudbredelse og roddybde. Men rodsystemet varierer desuden inden for forskellige sorter, hvor der er forskel i büde tidlig rodudbredelse roddybde sorter imellem.

SÌdskifte Resultater fra sÌdskifteforsøg viser desuden, at sÌdskiftet har en sÌrlig stor effekt pü afgrødernes udvikling af rodsystemet.

- Forsøg har vist, at hvede dyrket i god forfrugtsposition kan opsamle cirka 50 mm mere vand fra jorden. Den dybere rodvÌkst bidrager isÌr med ekstra vand under kernefyldningen og kan derfor have en ekstra stor vÌrdi for udbyttet, forklarer Kristian Thorup-Kristensen og fortsÌtter: - Under danske forhold kan ti cm ekstra roddybde forventes at give imellem fem og 15 mm ekstra tilgÌngeligt vand, mens ti cm ekstra roddybde typisk kunne give i hvert fald fem kg ekstra kvÌlstof til afgrøden.

Ifølge Kristian Thorup-Kristensen kan en ekstra roddybde pü op til 50 cm vÌre mulig at opnü over en ürrÌkke, hvis forÌdling kombineres med god dyrkningspraksis. Samtidig understreger han, at vi med et godt sÌdskifte allerede kan opnü effekter i den størrelsesorden.

MARK & STALD

10. februar 2017 nr. 604

ØKOLOGI & ERHVERV

SAMARBEJDE

mellem økologiske landmænd

Foto: Claus Østergaard

Skal du i gang?

Eller er du i gang? -og skal have helt styr på aftalerne og økonomiberegningerne?

Der er hjælp at hente i værktøjskassen.

Du kan finde værktøjer til: • • • •

• • • • • • •

Afklaring af, hvad der skal opnås med samarbejde – målformulering Mødestruktur Samarbejdsaftaler på skrift – både den simple aftale og egentlige vedtægter til en forening Økonomiberegner – skab det fulde økonomiske overblik.

Der er regneark for: æglæggende høns, slagtekyllinger, søer og svin, får og lam, grøntsagsproduktion for udvalgte afgrøder Aftale om overførsel af husdyrgødning og hjælp til beregning af gødningsværdi Maskinsamarbejde og maskinregnskab Aftale om handel med foder Salg af grovfoder Pasningsaftale: opdræt af kvier Beregning af pris pr foderdag på kviehotel Græsningsaftale

Hent det hele her: www.okologi.dk/samarbejde

Materialet er udarbejdet, som en del af projektet Samarbejdende bedrifter giver merværdi. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

11

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. februar 2017 nr. 604

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 6: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 6 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 15,40 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,40 kr. Søer Ă˜ko-tillĂŚg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 4: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Svend Erik Nielsen forsker i og indsamler beskrivelser af de gamle danske grønsagssorter for at sikre, at vi har en tilstrÌkkelig viden om sorter, som vi kan fü brug for i fremtiden. Det skal sikre et mere varieret udbud af fødevarer og en større genpulje, der kan bruges i forÌdlingsarbejdet

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 6: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,00 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Viden skal bevare glemte sorter

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

GRĂ&#x2DC;NSAGER AF MAJA ELINE PETERSEN Der er ifølge Svend Erik Nielsen mange gode grunde til at interessere sig for gamle sorter.

- KlimaĂŚndringerne gør, at vi inden lĂŚnge kan fĂĽ brug for afgrøder med andre egenskaber end de sorter, vi dyrker nu. Men forĂŚdlingsprocesser er langsommelige, sĂĽ vi skal hele tiden vĂŚre pĂĽ forkant for at have plantemateriale, der passer til de udfordringer, vi kommer til at møde, fortĂŚller Svend Erik Nielsen og fortsĂŚtter: - Ved at tilbagebringe et større genetisk udvalg fra de gamle sorter, NDQ YL HNVHPSHOYLV Ă&#x20AC;QGH VS QGHQde sorter med forskellige modningstidspunkter. Tidligere brugte man nemlig sortsudvalget som grundlag for at kunne producere friske grønsager nĂŚsten ĂĽret rundt i Danmark.

- De gamle sorter vil mĂĽske ogsĂĽ kunne have en effekt pĂĽ vores sundhed. Førhen var basismaden en del af vores â&#x20AC;&#x2122;medicinâ&#x20AC;&#x2122;. DesvĂŚrre er der et bredt sortiment af forskellige planteindholdsstoffer, som vi har for-

Ìdlet os vÌk fra. Det kunne vÌre spÌndende, hvis vi igen kunne fü en større diversitet af grønsager, der vil gavne vores sundhed, fortÌller Svend Erik Nielsen.

â&#x20AC;&#x153;

- Jeg blev ramt af noget, man kan kalde en â&#x20AC;&#x2122;pandaeffektâ&#x20AC;&#x2122;. Det skrĂŚmte mig, at afgrødemangfoldigheden var under et sĂĽ stort pres, forklarer Svend Erik Nielsen.

det vil jeg gerne lave om pĂĽ, fortĂŚller Svend Erik Nielsen, der vil donere beskrivelserne til Nordisk Genbank, nĂĽr projektet er afsluttet i 2019.

Dansk eksportsucces Tab af mang- I løbet af første foldighed I løbet af første halvdel af forrige ĂĽrhundhalvdel af forrige DesvĂŚrre er rede kom Danmark til at ligge i front hvad en stor del af angĂĽr forĂŚdlingen af grønsager. Der var da ĂĽrhundrede kom Danmark til at ligge den plantegeÂ&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Ă&#x17E;Ď&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x192;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2C6;Â&#x201D;Ă&#x17E; i front hvad angĂĽr netiske mangÂ&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; ÇĄ Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x192;ÇĄ Â?Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2019;§Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; forĂŚdlingen af grønfoldighed gĂĽet sager. Der var da tabt, og ifølge var enorm i forhold til landets størrelse. I dag er fast HW VWRUW DQWDO IUÂĄĂ&#x20AC;Uen rapport fra Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2019;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â?maer i Danmark, FAO er der pĂĽ Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2C6;Â&#x201D;Ă&#x17E;Ď&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2C6;og eksporten af frø verdensplan Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; Â?§Â?Â&#x2019;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; til USA, Canada, forsvundet og viden om dem.

(QJODQG RJ Ă HUH ÂĄVWmere end 90 europĂŚiske lande pct. afgrødeSVEND ERIK NIELSEN var enorm i forhold sorter fra landtil landets størrelse. mĂŚndenes Siden 2012 har han derfor arbej- I dag er fast berammede statslige marker siden 1900-tallet. Det skyldes, at landmĂŚnd verden over har det intenst pĂĽ at indsamle viden om og private afprøvninger af grønsagsforladt deres mange lokale sorter til og beskrivelser af gamle grønsags- VRUWHU LQGVWLOOHW RJ DQWDOOHW DI IUÂĄĂ&#x20AC;Ufordel for genetisk ensartede, højt- sorter fra al gammel have- og gart- maer er kraftigt reduceret. Det har ydende sorter. Da Svend Erik Nielsen nerlitteratur, tidsskrifter samt frøka- medført et kĂŚmpe tab af sorter og blev bevidst om denne udvikling, taloger fra alle de største samlinger viden om dem, fortĂŚller Svend Erik blev det starten pĂĽ en lang rejse for i Skandinavien og England. Projektet Nielsen.

- PĂĽ grund af vores tidligere eksbevarelse af de gamle danske grøn- er afgrĂŚnset til at dĂŚkke en rĂŚkke grønsagsarter for at kunne arbejde SRUWVXFFHV NDQ PDQ VWDGLJ Ă&#x20AC;QGH sagssorter. tilstrĂŚkkeligt i dybden. Til trods for mange af de danske sorter i andre afgrĂŚnsningen er han allerede oppe lande. Eksempelvis sĂŚlges frø af over 1500 sider med udførlige be- Amager HvidkĂĽl under navnet Da6YHQG (ULN 1LHOVHQ Ă&#x20AC;QGHU VWRU PRWLYDWLRQ L GHWWH FLWDW DI HQWRPRORJHQ - nish Ballhead i stor stil i USA. Det skrivelser af de gamle sorter.

Henri FabrĂŠ (1823-1915): - Det skal ende op med en rap- kunne vĂŚre interessant at hente â&#x20AC;?Historien hylder slagmarkerne, hvorpĂĽ vi møder vores død, men undport, der er offentligt tilgĂŚngelig og de danske sorter hjem og se, om de lader at tale om markerne, som vi lever af. Historien kender til navnene dermed til gavn for alle. PĂĽ nuvĂŚ- har egenskaber, vi kan bruge i den pĂĽ kongernes uĂŚgte børn, men husker ikke navnene pĂĽ de planter, som rende tidspunkt er det utroligt svĂŚrt danske produktion. Sammen med sikrer os livet. Dette er den menneskelige dĂĽrskabs veje.â&#x20AC;?

DW Ă&#x20AC;QGH YLGHQ RP WLGOLJHUH VRUWHU RJ det materiale, der er til rĂĽdighed i

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

10. februar 2017 nr. 604

13

Svend Erik Nielsen er uddannet klassisk musiker og arbejder til dagligt som organist ved Alderslyst Kirke. Arbejdet med planter har derfor vĂŚret nyt for ham, men han er gĂĽet til projektet med en videnskabelig og systematisk tilgang. Projektet startede som et selvbetalt hobbyprojekt, men sidenhen har interessen fra omverdenen vĂŚret VWLJHQGH RJ L Ă&#x20AC; N 6YHQG (ULN 1LHOVHQ EHYLOOLJHW SHQJH IUD 1DWXU Erhvervstyrelsens bevaringsudvalg til betaling af udgifterne i en afgrĂŚnset projektperiode fra 2016 til 2018. Foto: Maja Eline Petersen

Man @ Machine LQWURGXFHUHU 7UHIĂ HU KDUYHQ - V UGHOHV YHOHJQHGH WLO DOOH W\SHU JUÂĄQWVDJHU NDUWRĂ&#x20AC; HU RJ NRUQVRUWHU - perfekte til ujĂŚvne arealer - uanset tandens højde forbliver trykket det samme - enestĂĽende til økologisk landbrug og gartneri

B dem estil ons en tr a t io

n

info@manatmachine.com

ÂŽ

t foderoptagelse Ă&#x2020; Ă&#x2DC;ge Hø jer dĂ&#x2020; e e h

Det giâ&#x20AC;&#x2122;r MAX mĂŚlk ProjektafgrĂŚnsning Sorterne, der undersøges, er alle fra før 1950 for at undgĂĽ F1 hybrider.

Desuden er de udvalgte grønsager afgrĂŚnset til at dĂŚkke følgende arter: Éť Korsblomstfamilien: BlomkĂĽl, hvidkĂĽl, rødkĂĽl, spidskĂĽl, savoykĂĽl, radise Éť SkĂŚrmplantefamilien: Gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri, bladpersille Éť Løgfamilien: Løg, porre Éť Amarantfamilien: Rødbede, spinat Éť Kurveblomstfamilien: Hovedsalat, romainesalat, icebergsalat Éť Ă&#x2020;rteblomstfamilien: SkalĂŚrt, marvĂŚrt

Indgür i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

ĂĽrs e 5 3 tisk r k pr a ringe a erf

Tlf. +31 (0) 630035123

lse yde lke mĂŚ

Sorterne skal have de rette vilkĂĽr - I mit arbejde undersøger jeg, hvilke sorter der har vĂŚret størst interesse for i gamle dage. Det kan vĂŚre med til at give et hint om, hvilke sorter der kan vĂŚre potentiale i at gendyrke, fortĂŚller Svend Erik Nielsen og fortsĂŚtter: - NĂĽr jeg er fĂŚrdig med det her SURMHNW EOLYHU GHW OHWWHUH DW Ă&#x20AC; QGH YL den om sorterne. Hvis vi skal lave nye sortsafprøvninger, er det vigtigt at have beskrivelser af den rette dyrkningspraksis for de enkelte sorter.

Derfor noterer Svend Erik Nielsen DOOH GH LQIRUPDWLRQHU KDQ NDQ Ă&#x20AC; QGH om sorternes udseende, modningstidspunkt samt de dyrkningsmĂŚssige egenskaber.

- Hvis man ikke har kendskab til en sort, og den derved bliver fravalgt under sortsforsøgene, fordi den ikke har füet de rette dyrkningsforhold, kan vi potentielt overse nogle meget vÌrdifulde grønsager. Nogle sorter falder igennem med de forsøgsmÌssige standarder, vi har i dag. Vi bliver derfor nødt til at kende historien om de enkelte sorter, sü de kan indgü pü retfÌrdige vilkür i sortstest, fortÌller Svend Erik Nielsen.

Han har allerede bidraget med à HUH VRUWVEHVNULYHOVHU WLO GHW LJDQJ vÌrende forskningsprojektet Bittersund, hvor forskere vil undersøge forskellige sorter af sunde og bitre kül og rodfrugter. De udvalgte sorter er fra Nordisk Genbank og mangler sortsbeskrivelser, da de ikke lÌngere dyrkes kommercielt.

Høj f ord øje lig

genbankerne, hĂĽber jeg, vi kan fĂĽ en del af genpuljen genetableret, siger Svend Erik Nielsen.

Se mere om de forskellige markredskaber pĂĽ www.manatmachine.com

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. februar 2017 nr. 604

Kom til temadag om bĂŚr BĂ&#x2020;R: Tirsdag den 28. februar inviterer GartneriRĂĽdgivning A/S til temadag for bĂŚravlere.

Temadagen vil fokusere pü nye veje i bÌrproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen. Desuden vil der vÌre fokus pü vÌrdiforøgelse ved produktudvikling, og hvordan anvendelighed tÌnkes ind helt ned pü sortsniveau.

Dagen er henvendt til etablerede sĂĽvel som nye bĂŚravlere.

Tilmelding skal ske senest den 20. februar pĂĽ www.gartnershop. dk

Bliv Sofari-vĂŚrt SVIN: Den 21. maj kl. 10-14 inviterer de økologiske landmĂŚnd forbrugerne ud pĂĽ deres svinebedrifter til Sofari. Her kan forbrugerne opleve det økologiske griseliv helt tĂŚt pĂĽ og fĂĽ sig en sludder med landmanden. Sofari arrangeres af Fremme af Ă&#x2DC;kologisk Kvalitets Svinekød (FĂ&#x2DC;KS) i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Har du lyst til at vise din svinebedrift frem, kan du, hvis du skynder dig, nĂĽ at blive Sofari-vĂŚrt. Tilmeldingsfrist er den 10. februar 2017 til SofarivĂŚrt og formand for FĂ&#x2DC;KS Randi Vinfeldt, tlf 40 17 78 41.

Undgü skader pü gylletanken GYLLE: Topdanmark ser en stor stigning i skader pü gylletanke, hvor bunden presses op af trykket fra grundvand, der stür højere end gylletankens bund. Derfor anbefaler de, at landmÌnd lader noget gylle blive i tanken, indtil de har kontrolleret grundvandstanden. De seneste fem ür er skader, hvor grundvandet presser bunden af gylletanke op, steget med 500 pct. Oftest sker skaderne, fordi bunden ikke har kunnet modstü trykket fra grundvandet og derfor revnede i forbindelse med tømningen.

De anbefaler, at man kigger i pejlebrønden, før gylletanken tømmes, for undgü skader. Stür grundvandet vÌsentligt højere end det niveau, som angiver bunden af gylletanken, bør man enten undlade at tømme tanken helt eller sÌnke grundvandet ved at pumpe vand vÌk.

Kül og rodfrugter danner fundamentet i den økologiske køkkenomlÌgning. Et større sortiment af kül og rodfrugter med ny smag og højt indhold af sundhedsgavnlige stoffer, kan derfor have en positiv effekt pü omlÌgning til økologi i køkkener. Foto: Colourboxw

Bitre grønsager skal forbedre sundheden Det nye forskningsprojekt Bitter-Sund skal fremme dyrkning og indtag af bitre grønsager til gavn for forbrugernes sundhed GRĂ&#x2DC;NSAGER AF MAJA ELINE PETERSEN Forskningsprojektet MaxVeg, der afsluttedes i 2015, viste, at et højt indtag af grove grønsager havde markant virkning pĂĽ vĂŚgttab og livstilsrelaterede sygdomme, sĂŚrligt type II diabetes. For grønsager med et højt indhold af stĂŚrke og bitre smagsstoffer var der en yderligere NODU YLUNQLQJ Sn Ă HUH KHOEUHGVSDUDmetre, isĂŚr vedrørende type II diabetes.

Derfor arbejder Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings og Aarhus Universitet, i samarbejde med Aarstiderne, Randers Regionshospital, Axel MĂĽnsson og

Københavns Universitet, pü at udvikle sortimentet af grønsager med bitter og stÌrk smag for at forbedre sundheden og for at fü et mere spÌndende sortiment af forskelligt smagende grønsager.

Udvalg af sorter De bitre og stĂŚrktsmagende grønsaJHU HU VY UH DW Ă&#x20AC;QGH L GDJ GD IRUĂŚdlingen har haft fokus pĂĽ søde og mildtsmagende grønsager med et højt udbytte. Derfor startede projektet BitterSund i 2016 med at afprøve og teste en rĂŚkke kĂĽl- og rodfrugtsorter, dels nye og dels ĂŚldre fra Nordisk Genbank, for dyrkningsegenskaber og smag. Ud fra disse forsøg er de nu i gang med at udvĂŚlge de mest interessante sorter, der senere skal testes for sunde indholdsstoffer og bitterhed ved dyrkning pĂĽ tre jordtyper og ĂĽrsklima. Desuden skal det undersøges, hvordan de produceres effektivt, sĂĽ der kan opnĂĽs en tilstrĂŚkkelig indtjening.

Til Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling den 11. marts vil Aarstiderne og forskere fra Aarhus Universitet fortĂŚlle om resultater og udvikling af forsøget pĂĽ temamødet â&#x20AC;?Nyt potentiale for grove og bittert smagende grøntsager for bĂĽde avler og forbrugerâ&#x20AC;?.

Ă&#x2020;ndrede kostvaner De producerede grønsager skal afprøves hos private, raske forbrugere og i den offentlige foodservicesektor til bespisning af syge med ønsket om at udvikle grønsagskoncepter, der kan øge spisningen af bitre og sunde grønsager. Aarstiderne skal udbrede grønsagerne til forbrugerne via grønsagskasser i abonnementsordninger, mens Randers Regionshospital undersøger, hvordan grønsagerne kan forarbejdes og puttes i retterne til kantine og til patienterne. For at udbrede grønsagskoncepterne, skal brugernes opfattelse og smagsmĂŚssige stimulering af de udviklede grønsagskoncepter efterfølgende testes. Desuden vil forskerne under-

søge de sundhedsøkonomiske konsekvenser ved at Ìndre kosten til en kost baseret pü bitre grønsager.

Projektet løber frem til juni 2019 og har fĂĽet tilskud fra Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug og Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

MARK & STALD

10. februar 2017 nr. 604

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§ Â&#x2018;Â&#x2030; ĂŚg beholder øko-status Staldpligten, der følger med myndighedernes fugleÂ&#x2039;Â?Ď?Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2021;Â?Â&#x153;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;ÇĄ Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D; Â?Â&#x2014;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;ÇŚ landsĂŚg ĂŚndrer status til skrabeĂŚg, da hønsene har vĂŚret inde i mere end 12 uger. De økologiske høns, kyllinger og ĂŚg beholder derimod deres økostatus FUGLEINFLUENZA $) -2$&+,0 3 .-(/'6(1 , GHW VHQH HIWHUnU XGVWHGWH )ÂĄGHYD restyrelsen pĂĽbud om, at fritgĂĽende fjerkrĂŚ (undtagen ĂŚnder og gĂŚs) skulle holdes under tag pĂĽ grund af ULVLNR IRU VPLWWH PHG IXJOHLQĂ XHQ]D fra vilde fugle. Natten mellem 6. og 7. februar havde staldpligten vĂŚret gĂŚldende i 12 uger, og derfor mĂĽtte konventionelle frilandsĂŚg ikke lĂŚngere sĂŚlges som frilandsĂŚg, men skal sĂŚlges som skrabeĂŚg i stedet for. Ă&#x2DC;kologisk ĂŚg og fjerkrĂŚ mistede dog ikke status som økologisk pĂĽ grund af staldpligten.

- Som økologer giver vi under normale omstĂŚndigheder alle vores dyr adgang til udearealer under ĂĽben himmel. DesvĂŚrre er vi i øjeblikket pĂĽlagt at holde dem inde, men det betyder ikke, at dyrene mister økostatus. Ă&#x2DC;kologisk fjerkrĂŚ er andet og mere end udeliv. Ă&#x2DC;kologisk fjer-

krĂŚ har mere plads i staldene end andet fjerkrĂŚ, der er krav om dagslys i staldene, støvbadningsarealer og grovfoder, som er godt for deres velfĂŚrd samt ingen gmo og kunstige aminosyrer i deres foder, siger Lars Bredahl, der er økologisk ĂŚgproducent og formand for Ă&#x2020;g- og fjerkrĂŚudvalget i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. ¤Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x192;Ď?Â&#x201E;Â&#x17D;§Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; )RUHQLQJHQ KnEHU DW IXJOHLQĂ XHQ]D risikoen snart blĂŚser over, sĂĽ hønsene igen kan komme ud.

'HW HU PXOLJW IRU GH Ă HVWH DW KRO de dyrene i stalden, uden at dyrene lider stor overlast. Men det krĂŚver en ekstra indsats fra producenten, RJ YL HU LNNH JODGH IRU GHW 9L WDJHU dog til efterretning, at myndighederne fortsat vurderer, at der er for stor ULVLNR IRU HW XGEUXG DI IXJOHLQĂ XHQ]D hvis dyrene lukkes ud, siger Lars Bredahl. )RU RV DW VH HU NUDYHW RP DW KRO de dyrene i stalden primĂŚrt taget for

at beskytte eksporten af dansk fjerkrĂŚ al den stund, at ingen hønsefugle â&#x20AC;&#x201C; heller ikke vilde â&#x20AC;&#x201C; indtil videre er blevet smittet med de verserende LQĂ XHQ]DW\SHU 'HW HU YLJWLJW IRU KÂĄQ sene og for økologien, at myndighederne ophĂŚver staldpligten sĂĽ snart, det anses for forsvarligt over for det øvrige erhverv, siger Lars Bredahl. )RUPDQGHQ HU NHG DI DW ÂĄNR KÂĄQ

Det vil vĂŚre oplagt at ĂŚndre genetikken i gunstig retning og samtidigt udnytte de fodringsmĂŚssige muligheder for at producere mĂŚlk med en sĂŚrlig sundhedsfremmende IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; O )RU HNVHPSHO JLYHU en grĂŚsbaseret fodring, som isĂŚr praktiseres af de økologiske besĂŚtninger i sommerhalvĂĽret, en gunstig IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; O Dataanalyserne er lavet i projektet SOBcows, hvor der i samarbejde med RYK gennem 16 mĂĽneder i 2015/16 er analyseret for indholdet af 11 fedtsyrer/fedtsyregrupper i kontrolmĂŚlken fra alle ydelseskontrollerede køer i Danmark.

En foreløbig beregning af arvbarheden hen over laktationen viser, at alle fedtsyrekategorier har en genetisk variation, og enkeltfedtsyrerne har arvbarheder pü højde med den samlede fedtydelse, som indgür i avlsmület i dag.

En anden interessant observation er, at døtre af de fem Holstein-tyre PHG Ă HVW PDONHQGH GÂĄWUH L GDWD V WWHW KDU HQ VLJQLĂ&#x20AC; NDQW IRUVNHOOLJ IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; O 'HWWH Sn WURGV DI DW IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; OHQ LNNH KDU LQGJnHW L avlsmĂĽlet.

Potentialet er der - hvis markedet efterspørger )HGWV\UHPnOLQJHU Sn DOOH \GHOVHV kontrollerede køer giver sĂĽledes mulighed for at ĂŚndre det avlsmĂŚssige niveau i forhold til at fĂĽ en JXQVWLJ IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; O L P ONHQ (W forsigtigt skøn er, at fedtsyremĂĽlingerne vil kunne gøres for 2-5 kroner per ko om ĂĽret, hvis der laves fedtsyremĂĽlinger ved hver kontrollering pĂĽ alle ydelseskontrollerede køer i Danmark. Det svarer til en omkostning pĂĽ et sted mellem 350 og 875 kroner per ĂĽr i gennemsnit per besĂŚtning.

15

sene ikke mĂĽ komme ud i øjeblikket, og de tab det medfører hos nogle producenter. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har anmodet miljø- og fødevareministeren om, at der etableres en erstatningsordning til de producenter, der lider tab som følge af myndighedernes pĂĽbud om staldpligt. Det har ministeren imidlertid afvist.

ORGANISK GĂ&#x2DC;DNING TIL Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG Ă&#x2DC;gro-gødningssortimentet bestĂĽr af bĂŚredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse pĂĽ økologisk landbrugsjord. Ă&#x2DC;gro er baseret pĂĽ kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at vĂŚrdifulde nĂŚringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Ă&#x2DC;gro er nĂŚring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til NYHED justering efter en tidlig grundgødskning pĂĽ stressede planter. Ă&#x2DC;gro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvĂŚlstofkilde, der stimulerer plantevĂŚksten og øger jordens frugtbarhed. Ă&#x2DC;gro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgrĂŚs, frugttrĂŚer, juletrĂŚer, grĂŚsplĂŚner, blomster og nyttehaver. Ă&#x2DC;gro fĂĽs i følgende varianter: â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro 10-3-1 â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro 9-3-4-2S â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro N15 â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;gro Granulat LĂŚs mere pĂĽ www.Ă&#x2DC;gro.dk eller kontakt os pĂĽ tel: 5156 4729

Viden om mÌlkens fedtsyreindhold giver nye muligheder Dataanalyser af godt 3,5 millioner mÌlkeprøver fra ydelseskontrollen viser, at det er muligt at püvirke sammensÌtning af mÌlkefedtet gennem avl. Det giver nye muligheder for at skabe mervÌrdi pü mejeriprodukter

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Perspektiverne i at avle efter ĂŚnGUHW IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; O L PÂ ONHQ DIKÂ Q ger naturligvis af, om mejerierne og markedet i fremtiden vil afregne mĂŚlken for de enkelte fedtsyrefraktioner frem for betaling for den samlede fedtfraktion som i dag.

I Storbritannien bliver der solgt â&#x20AC;?sĂŚrligâ&#x20AC;? mĂŚlk med et lavere indhold af mĂŚttet fedt end normal mĂŚlk. LandmĂŚndene, som leverer den â&#x20AC;?sĂŚrligeâ&#x20AC;? mĂŚlk, bliver afregnet med en højere pris, nĂĽr andelen af mĂŚttede fedtsyrer er under et vist niveau af totalfedt over en lĂŚngere periode.

ProduktionsstyringsvĂŚrdi for landmanden Kendskab til mĂŚlkens fedtsyreproĂ&#x20AC; O NDQ RJVn KDYH HQ SURGXNWLRQV styringsvĂŚrdi for landmanden. Det gĂŚlder for eksempel overvĂĽgning af vĂŚgttab og sur vom. )OHUH DQDO\VHU DI GDWDPDWHULDOHW YLO kunne klarlĂŚgge, om der er et poWHQWLDOH IRU DW EUXJH IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; lerne som indikatorer for udvalgte produktionsparametre.

Generelt gĂŚlder, at mĂŚlkedata fra ydelseskontrollen er bedst egnede til at

1<7 )5$ INTERNATIONALT CENTER )25 )256.1,1* , Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG 2* )Â&#x2018;'(9$5(6<67(0(5

Af konsulent Arne Munk, SEGES, seniorforsker Albert Johannes Buitenhuis, Aarhus Universitet og seniorrüdgiver/specialkonsulent Morten Kargo, Aarhus Universitet/SEGES overvüge grupper af køer, da der kun er münedlige mülinger.

Samlet kan det konkluderes, at der er et betydeligt potentiale for at  QGUH P ONHQV IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; O L HQ sundhedsfremmende retning, og hvis der, som i Storbritannien, kommer et dansk marked for mĂŚlkeprodukter med sĂŚrlige egenskaber, vil det vĂŚre oplagt at ĂŚndre genetikken i gunstig retning og samtidigt udnytte de fodringsmĂŚssige muligheder for at producere mĂŚlk med en sundhedsfremmende fedtsyreSURĂ&#x20AC; O )HGWV\UHPnOLQJ DI VDPWOLJH mĂŚlkeprøver i ydelseskontrollen giver en unik position i forhold til det.

Aarhus Universitet har udgivet HQ UDSSRUW RP IHGWV\UHSURĂ&#x20AC; OHQ L mĂŚlk fra malkekøer: http://web. agrsci.dk/djfpublikation/index. asp?action=show&id=1227

Rapportens resultater fremlĂŚgges ogsĂĽ pĂĽ KvĂŚgkongressen i Herning d. 28-2 kl 10.30 i en session med titlen: â&#x20AC;?Muligheder i differentierede mĂŚlkeprodukterâ&#x20AC;?. Udover at projektleder Morten Kargo fremlĂŚgger disse resultater vil nĂŚstformand i NaturmĂŚlk Heino Mølholm fortĂŚlle om NaturmĂŚlks syn pĂĽ differentieUHGH P ONHSURGXNWHU RJ )OHPPLQJ Birch fra Birch & Birch consumer trends vil fortĂŚlle om forbruger trends.

Projektet SOBcows er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD

10. februar 2017 nr. 604

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF HELENE BIRK, MARKEDSCHEF FOR EKSPORT, Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

REKORDTILSLUTNING MATCHER POTENTIALET Ikke blot i Danmark men i hele verden interesserer forbrugerne sig i stigende grad for økologiske fødevarer, fastslür en ny international rapport. Det understreger endnu engang, at der ogsü uden for Danmarks grÌnser er et voksende marked for økologiske produkter fra danske virksomheder.

Salget af øko-varer verden over voksede sĂĽledes til 81,6 milliarder dollars i 2015 â&#x20AC;&#x201C; svarende til cirka 565 mia. danske kroner. Dermed er den globale øko-omsĂŚtning mere end fordoblet pĂĽ knap ti ĂĽr.

Det eksportpotentiale, Den høje denne globale udvikling tilslutbringer med sig, er ikke ning til gĂĽet de danske øko-virkden danske økologiske somheders nĂŚser forbi. fĂŚllesstand igen i ĂĽr 'HW NDQ EO D DĂ Â VHV Sn den rekordhøje tilslutning er med til at bekrĂŚfte til eksportfremstødet pĂĽ mig i, at den danske %LR)DFK VRP Ă&#x20AC;QGHU VWHG L øko-eksport vil fortNĂźrnberg nĂŚste uge. sĂŚtte sin vĂŚkst de I alt 54 danske økokommende ĂĽr. virksomheder drager afsted for at udforske de voksende eksportmuligheder, og i alt 12 af disse er med for første gang. NĂĽr BioFach slĂĽr dørene op den 15. februar, vil den danske økologiske fĂŚllesstand sĂĽledes byde pĂĽ en spĂŚndende mangfoldighed af økologiske produkter fra Danmark - reprĂŚsenteret af bĂĽde store og smĂĽ sĂĽvel som nye og erfarne danske øko-virksomheder.

Hvis man som virksomhed ønsker at eksportere sine økologiske produkter, er BioFach i Nßrnberg uden tvivl en af de vigtigste messer at vÌre til stede pü. Den høje tilslutning til den danske økologiske fÌllesstand igen i ür er med til at bekrÌfte mig i, at den danske øko-eksport vil fortsÌtte sin vÌkst de kommende ür.

Ogsü miljø- og fødevareministeren er bevidst om det vÌkstpotentiale, den danske øko-eksport reprÌsenterer, og han besøger derfor udstillerne pü den danske stand pü übningsdagen. Ministeren er bl.a. interesseret i at høre input til, hvilke indsatser kan løfte øko-eksporten fra Danmark yderligere.

I eksportteamet har vi i samarbejde med Bio aus Dänemark siden september vÌret i gang med de mange forberedelser til den knap 500 kvadratmeter store fÌllesstand.

Vi hüber, at udstillerne kan mÌrke, at vi har forberedt os godt, sü vi alle kan koncentrere os om de udenlandske indkøbere.

Verdens førende økologi-nation er igen klar til at indtage verdens største øko-messe.

â&#x20AC;&#x153;

Det røde Ă&#x2DC; indgĂĽr som en meget synlig del af emballagedesignet i Netto-serien Ă&#x2DC;go, som gør det nemt for discountkĂŚdens kunder DW Ă&#x20AC;QGH GH ÂĄNRORJLVNH YDUHU RJ N GH GLUHNWÂĄU %ULDQ 6HHPDQQ %URH EOLYHU LNNH RYHUUDVNHW KYLV 1HWWR RP WL nU KHQWHU KYHU IHPWH krone fra økologiske produkter.

Netto forsvarer førertrøjen Direktør i Netto, Brian Seemann Broe vurderer, at det er realistisk at fordoble økologiens andel af det danske detailsalg til 20 procent i løbet af ti ĂĽr DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT SmĂĽ røde Ă&#x2DC;-mĂŚrker stritter ud fra hyldeforkanterne masser af steder, nĂĽr man besøger en af Nettos 460 danske butikker. Hvis ikke det er nok til at fange kundernes opmĂŚrksomhed, bliver blikket let fanget af de store røde Ă&#x2DC;â&#x20AC;&#x2122;er, som indgĂĽr i navnet pĂĽ kĂŚdens økologiserie Ă&#x2DC;go, som pĂĽ kort tid er vokset til at omfatte 135 varenumre. Ă&#x2DC;kologien har med andre ord aldrig vĂŚret mere synlig i discountkĂŚden end netop nu, og de Ă&#x2DC;-mĂŚrkede produkter kommer til at fylde endnu mere i dansk dagligvarehandel i fremtiden, spĂĽr kĂŚdens direktør, Brian Seemann Broe.

- Jeg tror sagtens, at økologiandelen kan nĂĽ op pĂĽ 20 procent i løbet af 10 ĂĽr, siger Brian Seemann Broe, som overtog tøjlerne i landets største discountkĂŚde for et par ĂĽr siden. Ă&#x2DC;kologi til fair priser Han overtog dermed ledelsen af den

kÌde, som solgte suverÌnt mest økologi, og den position har han siden kÌmpet for at forsvare.

Da han blev direktør, stod Netto ifølge Ă&#x2DC;kologisk Landsforening for 17-18 procent af det samlede detailsalg af økologi, mens SuperBrugsen-kĂŚden lĂĽ pĂĽ andenpladsen med en andel pĂĽ knap 12 procent.

Siden har Netto arbejdet mĂĽlrettet pĂĽ at opbygge sin egen økologiske private label-serie, Ă&#x2DC;go. De første varer kom allerede pĂĽ hylderne for et ĂĽrs tid siden, og i 2017 er kĂŚden klar til for alvor at promovere serien, som Netto forventer vil runde 200 varer inden ĂĽrets udgang.

- Det er først nu, at serien er blevet sü bred, at vi kan tilbyde kunderne en økologisk variant til en fair pris i nÌsten alle varekategorier, siger Brian Seemann Broe.

Alle skal have rĂĽd til Ă&#x2DC;go Under udvĂŚlgelsen af varer til Ă&#x2DC;GO-seriHQ KDU GHW Y UHW YLJWLJW IRU 1HWWR DW Ă&#x20AC;QGH kvalitetsprodukter, som er tilgĂŚngelige i tilstrĂŚkkelige mĂŚngder og til priser, som gør Netto i stand til at leve om til sit motto: Alle skal have rĂĽd til økologi.

Men ifølge Brian Seemann Broe er kÌdens lave priser ikke ensbetydende med, at Netto gür pü kompromis med kvaliteten eller presser producenterne for hürdt. Han forklarer, at der er masser af plads i markedet til produkter, som bliver solgt til priser, der ligger vÌsentligt under

dem, mĂŚrkevareproducenterne normalt tager for tilsvarende produkter.

Meget større synlighed - Ă&#x2DC;go kommer ogsĂĽ til at omfatte enkelte produkter, hvor der bliver tale om cobranding, men ellers er det en ren private label-serie, og jeg tror, at vi i løbet af de kommende 3-5 ĂĽr vil opleve et dansk marked, hvor der kommer mange billigere alternativer, og hvor de økologiske priser vil nĂŚrme sig de konventionelle.

Ifølge Helle Bossen, chefkonsulent i markedsafdelingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, er det stadig Netto, som sĂŚlger mest økologi, og med afsĂŚt i den nye økologiserie og det faktum, at Netto har det markant største butiksnet, forventer KXQ DW 1HWWR YLO EHYDUH IÂĄUHUWUÂĄMHQ L Ă HUH ĂĽr.

- Netto har altid vĂŚret gode til at markedsføre deres økologiske spotvarer, og med den nye Ă&#x2DC;go-serie bliver de økologiske basisvarer nu ogsĂĽ meget mere synlige i butikkerne. Det er positivt, siger hun.

Den vurdering er Brian Seemann Broe enig i.

- Vi har ikke tĂŚnkt os at lĂŚgge os ned.

Vi vil gøre, hvad vi kan for at forsvare vores markedsandel, som efter et lille dyk igen er tÌt pü en fjerdedel, siger Nettodirektøren, som er stolt over at stü i spidsen for den dagligvarekÌde, der sÌlger DEVROXW à HVW ¥NRORJLVNH YDUHU WLO GDQVNHUne hvert ür.

MAD & MARKED

10. februar 2017 nr. 604

Ă&#x2DC;kologien tog et nyt hop i Sverige Svenskernes forbrug af økologi voksede med 18 procent i 2016 og Ekoweb forventer at salget bliver fordoblet i løbet af ti ĂĽr SVERIGE AF JAKOB BRANDT

2016 blev et nyt rekordür for salget af økologiske fødevarer i Sverige.

Det samlede salg via detailhandlen, foodservicebranchen og Systembolaget voksede med 18 procent, viser EHUHJQLQJHU IUD NRQVXOHQWĂ&#x20AC;UPDHW Ekoweb.

MĂĽlt i danske kroner voksede salget med 3,1 mia. kr. til 20 mia. kr. Den markante fremgang er beskrevet i den ĂĽrlige markedsrapport fra Ekoweb, som bygger pĂĽ tilbagemeldinger fra de svenske kĂŚder og cateringgrossister. Tallene blev prĂŚsenteret i sidste uge ved Ekogallan i Stockholm. Det er niende gang, at konsulentformaet Ekoweb laver en opgørelse over det svenske økologimarked, og tallene viser, at økologiandelen pĂĽ den anden side af Ă&#x2DC;resund er vokset fra 7,7 pct. i 2015 til 8,7 pct. sidste ĂĽr, og med afsĂŚt i de nuvĂŚrende positive tendenser forventer Ekoweb, at de seneste 20 ĂĽrs forbrugsfremgang vil fortsĂŚtte i et tempo, sĂĽ salget bliver fordoblet i løbet af de kommende ti ĂĽr.

Potentiale for øget dansk eksport Det svarer til en ĂĽrlig gennemsnitlig vĂŚkst pĂĽ to mia. svenske kr. frem mod 2015, og prognosen for de kommende ĂĽrs salg ligner opmuntrende lĂŚsning for de mange danske producenter, som allerede har eller arbejder pĂĽ at etablere øko-eksport over Ă&#x2DC;resund.

I 2015 eksporterede danske økovirksomheder for knap 400 mio. kroner til Sverige. Det er en fordobling i eksporten pĂĽ blot tre ĂĽr og en vĂŚkst pĂĽ 35 procent i forhold til ĂĽret før, og eksportchef Helene Birk fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening forventer, at der

OLJJHU à HUH HNVSRUWNURQHU RJ YHQWHU pü danske producenter pü det svenske marked, som ikke kun efterspørger grøntsager.

- Eksporten af mejeriprodukter og Ìg er nÌsten fordoblet pü to ür, og vi kan se, at vÌksten i den danske eksport nogenlunde følger vÌksten i det svenske økologiforbrug, siger Helene Birk.

Størst vÌkst hos Systembolaget Som i Danmark er det detailhandlen, som fylder mest i salgsstatistikken, og de svenske dagligvarekÌder stür tilsammen for 75 procent af det totale svenske økologisalg.

ICA tegner sig alene for nÌsten halvdelen af salget og har femdoblet omsÌtningen pü otte ür, men ifølge Ekoweb var det Systembolaget, der sÌlger øl, vin og spiritus, som i 2016 kunne notere den største fremgang af alle med et plus pü 33 procent.

Dermed er 16 procent af drikkevarerne mült i vÌrdi økologiske, og et salg pü 4,5 mia. kr. gør samtidig Systembolaget til den nÌststørste salgskanal for økologi i Sverige, mens Coop mü nøjes med tredjepladsen.

Coop er dog stadig den dagligvarekĂŚde med den største økologiprocent (10 procent), men konkurrenterne er pĂĽ vej. Âľ'H Ă HVWH DNWÂĄUHU KDU SURJQRVHU med en salgsfremgang pĂĽ 10-30 procent i 2017â&#x20AC;?, fremgĂĽr det af den svenske rapport.

VĂŚksten faldt fra 40 til 13 pct.

PĂĽ trods af de to-cifrede vĂŚkstrater markerede 2016 en kraftig nedgearing i vĂŚkstmotoren bag dagligvarekĂŚdernes salg, som â&#x20AC;&#x2122;kunâ&#x20AC;&#x2122; voksede med 13 procent i 2016 mod 40 procent ĂĽret før.

Coop lü i bunden med en vÌkst pü syv procent. Til sammenligning øgede de største konkurrenter, Ax-

Andele pĂĽ det svenske økologimarked 2016 6YHQVNHUQH NÂĄEWH ÂĄNRORJL IRU PLD NU L RJ WUH XG DI Ă&#x20AC;UH NURQHU EOHY RPVDW L GDJOLJYDrekĂŚderne, hvor ICA sidder pĂĽ halvdelen af markedet.

Nethandel 2%

Ă&#x2DC;vrige 8%

Coop 12% Axfood 8% NeĆŠo og Lidl 2 %

odservice 18%

Ica 31% Systembolaget 18% Bergendahl 1% Kilde: Ekoweb

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

ICA tester ny mĂŚrkning GRĂ&#x2DC;NTSAGER: Den svenske dagligvaregigant ICA tester i øjeblikket en helt ny metode til mĂŚrkning af økologisk frugt og grønt, oplyser Ekoweb.

I stedet for klistermÌrker og plasticfolie forsyner ICA de økoloJLVNH DYRNDGRHU RJ NDUWRà HU PHG en laserinskription direkte pü skrÌllen. Pü den müde kan de püføre producentnavn og oprindelsesland direkte pü her enkelt frugt. Det sparer büde emballage og gør det stort set umuligt at fuske med økologien. ICA har beregnet, at kÌden sparer 200 km plasticfolie om üret alene pü mÌrkningen af avokado. Selve mÌrkningen foregür i Holland.

Ă&#x2DC;ko-boom pĂĽ landet

Johannes Cullberg fra Paradiset i Stockholm var blandt talerne ved Ekogallan, som viste, at økologien oplever stor medvind pü det svenske marked.

food og ICA, økologisalget med henholdsvis 20 pct. og 18 pct. â&#x20AC;?VĂŚkstrater pĂĽ over ti procent er bemĂŚrkelsesvĂŚrdigt høje i en sĂĽ stor kategori, som de økologiske fødevarer udgør i dagligvarehandlen i dagâ&#x20AC;?, vurderer Ekoweb, som anfører, at salget kunne have vĂŚret endnu større, hvis ikke det svenske marked i perioder havde vĂŚret underforsynet med varer som mĂŚlk, svine- og oksekød, visse grøntsager og ĂŚg.

Til gengĂŚld kunne stort set alle svenske producenter glĂŚde sig over, at de sidste ĂĽr kunne sĂŚlge alt, hvad de producerede.

Indkøbskurven vokser - De svenske forbrugere viser fortsat stor interesse for økologiske fødevarer. Mange aktører rapporter om, at de oplever en adfÌrd i retning af et voksende forbrugsmønster. De, som müske tidligere kun købte mÌlk, kaffe og bananer, er begyndt at lÌgge andre varekategorier i indkøbskurven som kødprodukter, mysli og citroner, som er produktgrupper, hvor salget er vokset meget. Samtidig kommer der helt nye øko-forbrugere, som ofte har fokus pü egen og familiens sundhed, siger Cecilia Ryegürd, chefanalytiker, Ekoweb.

Egne serier lagde lüg pü priserne Ekoweb oplyser, at prisniveauet pü økologiske varer stort set har ligget à DGW L O¥EHW DI KYLV PDQ VHU bort fra oksekød, som har vÌret en stor mangelvare. Det betyder, at der

har vĂŚret tale om en reel vĂŚkst i salget mĂĽlt i volumen og antal solgte produkter.

Rapporten peger i den forbindelse pü, at stort set alle spillere i detailhandlen har øget deres sortiment af egne mÌrkevarer pü økosiden. Disse varer sÌlges typisk til priser, som ifølge Ekoweb er ti procent lavere end producenternes egne mÌrkevarer, og det er en af hovedürsagerne til, at der pü trods af rüvareknaphed sidste ür var tale om minimale prisstigningerne.

Stor fremgang for foodservice Ogsü svensk foodservice melder om fortsat vÌkst i forbruget af økologiske rüvarer. VÌksten var størst i den private sektor med et plus pü 20 procent, mens de offentlige storkøkkener og kantiner øgede forbruget med seks procent. Dermed ligger den samlede økologiandel i de offentlige køkkener pü 32 procent mod 8 procent i den private sektor.

Sveriges største foodservicegrossist er Martin & Servera, som omsatte økologiske fødevarer for nÌsten 1,2 mia. kr.

- Vi oplever en voksende efterspørgsel efter økologiske og miljømÌrkede varer fra vores kunder, og som en af landet største grossister har vi et ansvar for at bidrage til, at à HUH VNROHU V\JHKXVH RJ UHVWDXUDQter kan købe bÌredygtige produkter, siger Kristina Ossmark, markedsdirektør hos Martin & Servera til Ekoweb.

DAGLIGVARER: I ürets første tre uger har 342 butikker i Coop konkurreret om at øge salget af økologiske varer mest. Med aktiviteter og tilbud i de enkelte butikker er det lykkedes at øge salget med 22 procent, svarende til et øget salg pü over 10 millioner kr. i forhold til tilsvarende periode üret før.

Størst var vĂŚksten i butikkerne, der ligger i lokalsamfund over hele landet. PĂĽ Top 10 over de butikker, der havde øget salget mest, er de 8 fra Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen og LokalBrugsen.

Vinderen er Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen Mogenstrup i SydsjĂŚlland, der mere end 3-doblede salget. Butikkens medarbejdere fĂĽr dermed førsteprĂŚmien, 10.000 kr.

Mejeriet Morgenlys slukker lyset MIKROMEJERI: GrundlĂŚggeren af Mejeriet Morgenlys, Martin %RUUH 1LHOVHQ RSJLYHU DW Ă&#x20AC;QGH en ny bank og lukker det økologiske mikromejeri i Sørbymagle efter to et halvt ĂĽrs drift. Det var en konkurs hos hans lokale bankforbindelse, Andelskassen JAK, som spĂŚndte ben for drømmen om at drive et lokalt økologisk mejeri, og det ĂŚrgrer Martin Borre Nielsen.

- Nu har jeg klaret den første, svÌre del med selve etableringen af virksomheden, füet alle de nødvendige garantier og godkendelser - og sü bliver pengekassen pludselig smÌkket i. Og jeg kan jo ikke komme videre uden kredit fra banken eller en eventuel samarbejdspartner, siger han til SN.dk.

Selv om han erkender, at det enmandsbetjente mejerie ikke var en guldrandet forretning, og at han mĂĽtte arbejde ved siden af, undrer det ham, at det ikke var PXOLJW DW Ă&#x20AC;QGH HQ Q\ EDQN

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

+

10. februar 2017 nr. 604

â&#x20AC;&#x153; â&#x20AC;&#x153; â&#x20AC;&#x153; Det mĂĽ tage den tid, der skal til. Involveringen er vigtigere, end hvor det ender henne.

PAUL HOLMBECK, DIREKTĂ&#x2DC;R I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

Jeg taler ikke for, at vi ikke vil udvikling, men i min optik er det et forkert vÌrktøj at bruge et nyt mÌrke.

Jeg er i udgangspunktet bange for at røre ved Ă&#x2DC;-mĂŚrket, men jeg er mere bange for, hvad der sker, hvis vi ikke gør noget.

HENRIK BIILMANN, DIREKTĂ&#x2DC;R FOR FRILAND

PEDER JESSEN, SALGS- OG MARKETINGDIREKTĂ&#x2DC;R PĂ&#x2026; THISE MEJERI

Udvikling er nødvendig Der er enighed i branchen om, at økologien har behov for at udvikle sig, men planerne om et nyt øko-mĂŚrke fĂĽr en blandet modtagelse blandt medlemsvirksomhederne i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening UDVIKLING AF JAKOB BRANDT - Godt det ikke er mig, der skal samle op pĂĽ det her møde, sagde Brian Tholstrup Nybo, direktør for Aurion.

Han var ordstyrer pĂĽ de to dialogmøder, hvor Ă&#x2DC;kologisk Landsforening havde inviteret forarbejdningsvirksomheder til at debattere, hvordan branchen i fĂŚllesskab kan vĂŚre med til at udvikle økologien, sĂĽ den ogsĂĽ i fremtiden er i stand til at konkurrere med de forskellige nye mĂŚrker og koncepter, som i disse ĂĽr popper op pĂĽ dagligvaremarkedet. Ă&#x2DC;kologi & Erhverv deltog i det seneste møde, der havde lokket ca. 25 virksomheder til Ă&#x2DC;kologiens Hus, som dannede rammen om en sĂŚrdeles livlig debat. Den blev anført af reprĂŚsentanter for to af svĂŚrvĂŚgterne i dansk økologi i form af direktør Henrik Biilmann fra Friland og Peder Jessen, salgs- og marketingdirektør pĂĽ Thise Mejeri.

De var inviteret til at komme med debatoplÌg som henholdsvis skeptiker og tilhÌnger af planerne om at etablere en ny frivillig mÌrkningsordning, som skal vÌre med til at bringe ejerskabet af økologien tilbage til økologerne.

Vi kan ikke gøre ingenting I følge Paul Holmbeck, direktør i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, viser det store engagement pĂĽ de efterhĂĽnden mange dialogmøder, han har deltaget i, at der er et stort behov for at udveksle synspunkter om, hvordan branchen sammen kan skabe det bedst mulige fundament for udviklingen af økologien.

I en tid, hvor nye dyrevelfÌrds- og miljømÌrker spirer frem, vurderer han, at der er et vok-

Han peger desuden pü, at det kan blive gynder økologien at blive mindre interessant, sende behov for nye initiativer, der kan imødeNRPPH IRUEUXJHUQHV NUDY RP à HUH ORNDOH YDUHU vanskeligt at fü den nødvendige merpris hjem sagde Peder Jessen. for de ekstra tiltag, som økologerne skal ivÌrkog klimahensyn.

- Vi kan ikke gøre ingenting. SĂĽ vi er nødt til sĂŚtte for at leve op til kravene bag en ny mĂŚrk- Hele branchen skal med at tĂŚnke nyt, sagde Paul Holmbeck, som sta- ningsordning samt udgifterne til den nødven- Hvis reglerne bag økologien bliver ved med at stĂĽ i stampe, ser han en fremtid, hvor Ă&#x2DC;dig ser interessante perspektiver i at udvikle dige kontrol.

- Et nyt mĂŚrke vil give mĂŚrket risikerer at ende som et kedeligt grĂĽt en form for øko+ mĂŚrke, politikerne et stĂŚrkt argu- P UNH L HQ VNRY DI Q\H NRQFHSWHU +DQ RJ Ă HUH der kan leve i et kĂŚrligt ment for at fjerne den gratis andre pegede samtidig pĂĽ, at kravene bag et parforhold med Ă&#x2DC;-mĂŚrVi skal tilbage kontrol, som vi kender i dag, evt. nyt mĂŚrke skal vĂŚre klare og let kommuket, men møderne viser, til en situation, og vi skal passe pĂĽ med at nikerbare, hvis et nyt mĂŚrke skal have succes.

DW GHU OLJH QX HU Ă HUH hvor vi selv kan - Det bliver en vanskelig proces, og hos Thise ĂĽbne den dør, sagde Henrik spørgsmĂĽl end svar. vĂŚre med til at styre udvik- Biilmann. mener vi ikke, at Ă&#x2DC;kologisk Landsforening skal - SĂĽ det mĂĽ tage den Samtidig advarede han drive et nyt mĂŚrke. Vi vil have hele branchen tid, der skal til. Involve- lingen. SĂĽdan er det ikke i om, at økologerne risikerer med, sĂĽ der bliver en bred opbakning. Det duer ringen er vigtigere, end dag, og det er frustrerende at sĂŚtte deres trovĂŚrdig- ikke at gøre Ă&#x2DC;L til et nyt Krav (privat svensk cerhvor det ender henne. GRĂ&#x2DC;NTSAGSAVLER LARS SKYTTE, FYN hed over styr, hvis de sĂĽ- WLĂ&#x20AC;FHULQJVRUJDQ UHG VDJGH 3HGHU -HVVHQ Og det er der ingen af os, kaldte gĂĽrdudviklingsrĂĽd der ved, sagde Ă&#x2DC;L-direkogsĂĽ skal fungere som kontrolorgan, sĂĽ økolo- Der er sat gang i en proces tøren pĂĽ mødet med virksomhederne.

- Jeg har brugt 22 ĂĽr pĂĽ at promovere Ă&#x2DC;- gerne i praksis kontrollerer sig selv.

Grøntsagsproducent Lars Skytte, som har vĂŚret I stedet for et nyt fĂŚllesmĂŚrke tror Henrik med siden de danske økologer formulerede de mĂŚrket, og vi skal fortsat styrke Ă&#x2DC;-mĂŚrket, hvor vi kan, men spørgsmĂĽlet er, om vi er nĂĽet Biilmann mere pĂĽ en udvikling, der bliver dre- første økologiregler tilbage i 1982 glĂŚdede sig til grĂŚnsen for, hvad vi kan nĂĽ via regler, sagde vet af markedskrĂŚfterne. over, at alle er enige om behovet for udvikling.

- Der er intet i Ă&#x2DC;-mĂŚrket, der forhindrer, at han, inden han overlod ordet til en af kritikerne - Men vi skal tilbage til en situation, hvor vi producenterne gĂĽr videre, og der er mange ek- selv kan vĂŚre med til at styre udviklingen. SĂĽaf et nyt mĂŚrke.

VHPSOHU Sn DW QnU HW Ă&#x20AC;UPD JnU IRUDQ IÂĄOJHU GH dan er det ikke i dag, og det er frustrerende, andre efter, sagde direktøren, som pegede pĂĽ sagde den fynske økolog.

Friland er ikke lun pü nyt mÌrke Henrik Biilmann, direktør for Friland, er enig i, brancheaftaler som et vigtigt vÌrktøj.

- Al erfaring viser, at det er en fordel at vĂŚre DW ÂĄNRORJLHQ VNDO Y UH NODU WLO DW Ă \WWH VLJ PHQ pĂĽ forkant med udviklingen, og det er vigtigt, han mener, at markedet er sĂĽ dynamisk, at der Alternativet er vĂŚrre at vi som organisation gĂĽr ind og hjĂŚlper marikke er behov for at skabe en storesøster til Ă&#x2DC;- Peder Jessen fra Thise Mejeri ser derimod kedskrĂŚfterne pĂĽ vej, sagde Lars Skytte. ingen anden udvej end at arbejde for en ny mĂŚrket.

Ifølge Per Kølster, formand for Ă&#x2DC;kologisk - Jeg anerkender, at udviklingen i EU stĂĽr mĂŚrkningsordning, der bygger oven pĂĽ Ă&#x2DC;-mĂŚr- Landsforening, er det nødvendigt at tĂŚnke stille, men et nyt mĂŚrke er ikke min kop te. ket, sĂĽ landets økologer fĂĽr nye mĂĽl at strĂŚbe meget langsigtet, nĂĽr man diskuterer, hvordan Jeg er bange for, at det vil udvande Ă&#x2DC;-mĂŚrkets efter. økologien skal udvikle sig, og de første skridt - Jeg er i udgangspunkunikke position, sagde direktøren pĂĽ mødet. er taget.

Efter hans vurdering vil det vĂŚre umuligt at tet bange for at røre ved Ă&#x2DC;- Jeg tror, at vi alene i kommunikere vĂŚrdien bag et nyt mĂŚrke uden mĂŚrket, men jeg er mere kraft af diskussionen har Jeg tror, at vi at tale ned til Ă&#x2DC;-mĂŚrket, og han advarede mod bange for, hvad der sker, alene i kraft af sat gang i en proces, som ¡W\VNH WLOVWDQGH¡ KYRU Ă HUH SULYDWH P UNHU HI- hvis vi ikke gør noget. Et vil fĂĽ noget til at ske, sagde diskussionen ter hans vurdering skaber forvirring om begre- nyt mĂŚrke er ikke et ønformanden. skescenarie, men alterna- har sat gang i en proces, bet økologi blandt de tyske forbrugere.

PĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsfortivet er vĂŚrre. Vi ser alle- som vil fĂĽ noget til at ske. enings generalforsamlinrede - og kommer til at se PER KĂ&#x2DC;LSTER, FMD FOR Ă&#x2DC;KOLOGISK Vi skal vĂŚrne om gratis kontrol gen i marts bliver der sam- Jeg taler ikke for, at vi ikke vil udvikling, men HQGQX Ă HUH Q\H P UNHU LANDSFORENING let op pĂĽ de mange input i min optik er det et forkert vĂŚrktøj at bruge et der er drevet af interessefra de seneste ugers dianyt mĂŚrke, sagde direktøren, der frygter, at et organisationer, virksomhelogmøder, og bestyrelsen øko+ mĂŚrke vil splitte de danske økologer i et der eller privatpersoner. NĂĽr alle mulige andre vil muligvis forsøge at søsĂŚtte nogle strømpile begynder at løbe foran med egne regelsĂŚt, be- for, hvilken vej udviklingen kan gĂĽ.

A og et B-hold.

â&#x20AC;&#x153;

â&#x20AC;&#x153;

MAD & MARKED

10. februar 2017 nr. 604

Det kniber i øjeblikket for den hjemlige dagligvarehandel med at fylde hylderne med grøntsager pü grund af dürligt vejr i Sydeuropa, og vi har nÌppe set det vÌrste endnu vurderer Aarstidernes erfarne indkøber Per Stilling.

Foto: Irene Brandt

GRĂ&#x2DC;NTSAGER: For tredje ĂĽr i trĂŚk har ForbrugerrĂĽdet TĂŚnk tjekket priserne pĂĽ økologisk frugt og grønt i de største danske dagligvarekĂŚder. Ă&#x2026;rets prisvinderen blev Kiwi med en samlet pris for de 11 testede produkter pĂĽ 126,20 kroner, mens Netto, med en samlet pris pĂĽ 132,20 kroner, rykker op pĂĽ andenpladsen med sidste ĂĽrs vinder, Rema 1000 lige i hĂŚlene, med en pris pĂĽ 134,80 kroner.

Pristjekket viser, at priserne pü økologisk frugt og grønt har Y UHW IDOGHQGH L GH à HVWH GDJOLJvarekÌder, mens det er blevet dyrere at handle hos SuperBrugsen, Nemlig.com og Meny.

SidstnĂŚvnte var dyrest med en pris, der lĂĽ 53 pct. over Kiwi.

FRUGT OG GRĂ&#x2DC;NT AF JAKOB BRANDT

, JU¥QWDIGHOLQJHUQH L à HUH GDQVNH dagligvarekÌder møder kunderne i øjeblikket skilte, hvor butikkerne beklager, at ürets usÌdvanligt dürlige høst pü de sydeuropÌiske marker i disse uger resulterer i huller i sortimentet af salat og grøntsager.

Aarstiderne, som har specialiseret sig i at producere økologiske grøntsags- og mültidskasser, kan ogsü mÌrke konsekvenserne af det overraskende kolde vintervejr. Men selv RP GHW JLYHU XGIRUGULQJHU Sn à HUH niveauer, er selskabet godt rustet til at hündtere situationen, og ifølge indkøbschef Per Stilling Andersen kommer kunderne ikke til at mÌrke me-

get til den aktuelle mangelsituation.

- Vi kan godt mĂŚrke, at diversiteten er lidt mindre. IsĂŚr pĂĽ friske krydderurter og forskellige typer salat, men vi har nogle meget kreative kokke, som hurtigt kan tilpasse opskrifterne efter de varer, vi kan fĂĽ, siger Per Stilling Andersen.

Det vÌrste er i vente - Vi kommer først til at se det vÌrste om seks-syv uger, fordi det ikke har vÌret muligt for producenterne at fü smüplaneter i jorden til de afgrøder, vi skulle høste i marts og april.

Hver uge für han 16-17 trÌk grøntsager hjem fra Sydeuropa, og selv om lastbilerne i øjeblikket ikke altid rummer de varer, som han helst vil have, er det hidtil lykkedes for Aarstiderne at fü varer nok til at fylde alle selskabets mange forskellige kasser.

9L NDQ VH DW à HUH LPSRUW¥UHU InU à ¥MHW YDUHU LQG IUD 1RUGDIULND PHQ den mulighed har vi ikke pü grund af YRUHV QR à LJKW SROLF\ 0HQ YL KDU DOWLG haft en strategi om at basere vores handel pü langvarige aftaler, og lige nu nyder vi godt af vores tÌtte bünd til vores faste leverandører, siger han og roser producenterne for en effektiv sortering, sü de varer, som nür

frem, lever op til Aarstidernes kvalitetskrav.

Hidtil vÌrste januar - Frugt og grønt er en kategori, hvor man tydeligt mÌrker udbud og efterspørgsel, men jeg føler ikke, at vi har de samme udfordringer som andre, men vi kan godt mÌrke, at der skal arbejdes mere for det, siger Per Stilling Andersen.

Han har indkøbt grøntsager til Aarstiderne gennem 16 ür, og er vant til at tackle mange uforudsete udfordringer, men vinteren 2017 für formentlig en sÌrlig status.

- Det er altid meget uforudsigeligt, hvad der sker, nür man handler med grøntsager. Sidste ür i januar sad jeg og sagde, at det nok var den bedste januar, jeg nogensinde havde oplevet. Alt kørte, som det skulle, og

grøntsagerne havde høj kvalitet. I ür kan jeg sige, at det nok er den vÌrste januar, jeg har oplevet. Sü hurtigt kan det skifte, siger han med adresse til det udsÌdvanligt vüde og kolde vejr i Sydeuropa, som har ødelagt mange afgrøder, der var forudbestemt for det NordeuropÌiske marked.

GlĂŚder sig til forĂĽret - Vi har en mand ansat i Sydspanien, sĂĽ vi er godt opdateret pĂĽ, hvad vi kan fĂĽ, nĂĽr vi planlĂŚgger indholdet i kasserne.

Indholdet planlĂŚgges kun fĂĽ uger IUHP 'HW VLNUHU GHQ QÂĄGYHQGLJH Ă HNsibilitet.

- Der er heldigvis nye udfordringer hele tiden. Det er det, der gør mit arbejde spÌndende, men jeg glÌder mig til forüret, siger Per Stilling Andersen.

Rekordmange danske udstillere pü BioFach Et rekordstort antal danske virksomheder er klar til at udnytte den stigende øko-efterspørgsel pü eksportmarkederne, nür verdens største økologi-messe, BioFach, übner i Nßrnberg i nÌste uge

Med 54 udstillerede kan Organic Denmark i ür prÌsentere den hidtil største danske fÌllesstand pü BioFach.

EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ikke fĂŚrre end 54 virksomheder er reprĂŚsenteret pĂĽ den danske fĂŚllesstand, som arrangeres af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening sammen med eksportnetvĂŚrket Bio Aus Dänemark.

Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, forventer, at de danske udstillere vil fĂĽ stor opmĂŚrksomhed fra et sultent marked.

- Den stigende globale efterspørg-

sel pü økologiske varer giver rigtig gode eksportmuligheder for danske øko-virksomheder, og det er de meJHW EHYLGVWH RP 'HW NDQ EO D Dà  ses pü den rekordstore tilslutning til eksportfremstødet i Nßrnberg nÌste uge. Danmark har mangeürige erfa-

19

Kiwi vinder pristjek

Vi har endnu ikke set det vÌrste Aarstidernes kreative team af kokke og stÌrke bünd til de sydeuropÌiske leverandører gør det muligt at fylde kundernes kasser med det rette mix af økologiske grøntsager

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

ringer med økologisk produktion og dygtige, innovative økologiske virksomheder. Derfor hitter dansk økologi i udlandet â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde pĂĽ vores nĂŚre eksportmarkeder som Tyskland og Sverige, men ogsĂĽ i Asien og Mellemøsten, siger Helene Birk.

Blandt de 54 udstillere er et dusin debutanter, som vil stü klar til at møde indkøbere fra hele verden, nür den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) 15. februar tropper op i Nßrnberg for at übne den danske stand.

Den danske økologi-eksport har sat rekord ti ĂĽr i trĂŚk. Der blev i alt eksporteret danske øko-varer for 1.983 millioner kroner i 2015, hvilket er en stigning pĂĽ 15 procent pĂĽ et ĂĽr. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening forventer at øko-eksporten vil nĂĽ cirka 3,5 mia. kroner i 2020.

Tyskland er stadig det største eksportmarked for de økologiske fødevareproducenter i Danmark, men i 2015 var der en vÌkst pü 35 procent til Sverige, som er det nÌstvigtigste marked foran Kina.

Thises Bovbjerg-lager bliver dobbelt sü stort MEJERI: Mange ürs drømmerier gür endelig i opfyldelse, nür Thise Mejeri nÌste fredag übner en ny tilbygning til det økologiske mejeris ostelager ved Bovbjerg i Lemvig Kommune - en udvidelse, der gør lageret til den populÌre Vesterhavsost mere end dobbelt sü stort som hidtil.

Biodynamisk bagvĂŚrk pĂĽ hylderne i 7-Eleven CONVENIENCE: Den landsdĂŚkkende convenince-kĂŚde fortsĂŚtter med at udbygge sit sortiment med spĂŚndende kvalitetsprodukter. De seneste ĂĽr er mange sunde alternativer til den mere traditionelle to-go mad suppleret med varer som PalĂŚo, Cofoco og senest The Protein Kitchen, og i sidste mĂĽned lancerede udvalgte 7-Eleven butikker biodynamisk kvalitetsbagvĂŚrk fra FrederiksEHUJ EDJHUHQ %UÂĄGĂ RY - Ă&#x2DC;kologi og kvalitet er grundstenen i alt, hvad vi bager, og det er derfor en fornøjelse nu at nĂĽ meget bredere ud fra vores lille bageri pĂĽ Frederiksberg. Jeg tror, vi sammen med 7-Eleven har udvalgt lige prĂŚcis de produkter, som bĂĽde kan matche behov for et nĂŚringsrigt, lille mĂĽltid pĂĽ farten og det større morgenbord om søndagen, siger Martin 'DQLHOL LQGHKDYHU DI %UÂĄGĂ RY

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. februar 2017 nr. 604

Pers Griseri sadler om

Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â?Ă&#x17E;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;ske svin fra gĂĽrden Lillevang pĂĽ frokostbuffeten i en privat sjĂŚllandsk kantine, som dermed bliver prøveklud for et nyt lokalt gĂĽrdbaseret kødkoncept SVIN AF JAKOB BRANDT

Lars Dietrichsen har drevet restauranter i mange ür, og i efterüret han og hustruen Maria Dietrichsen det nye økologiske slagteri Ros Slagtehus, som skal levere kød fra lokale økologer til Gris Lam & Co A/S.

Antallet af smü slagtehuse vokser Efter mange ür, hvor antallet af smü slagtehuse var for nedadgüende, oplyser Kødkontrollen, at udviklingen nu er vendt Et kig rundt pü landets nyetablerede slagtehuse viser, at den positive udvikling ikke mindst skyldes ivÌrkV WWHUL IUD à HUH DI ODQGHWV LQQRYDWLYH økologer.

- Det ser ud til, at faldet er stoppet, og antallet af slagtehuse stagnerede med ca. 88 slagtehuse i 2012.

Siden har der vÌret en ürlig nettotilgang pü 1-2 nye slagtehuse, sü vi er oppe pü 94 i ür, siger Nils Marling, kødkontrolchef i Kødkontrollen, der har base i Lystrup ved Aarhus.

Han betegner det som en glĂŚdelig udvikling, som bliver hjulpet godt pĂĽ vej af folk, der ønsker at afprøve forskellige nye typer af kødkoncepter, som pĂĽ forskellige mĂĽder kan tilføre produkterne mere vĂŚrdi. Ă&#x2DC;get kontrol og fĂŚrre landbrug ,IÂĄOJH 1LOV 0DUOLQJ HU GHU Ă HUH nUVDger til, at mange danske slagtehuse tidligere mĂĽtte lukke. Han peger pĂĽ strukturudviklingen i landbruget som en vĂŚsentlig faktor, da der ganske enkelt er blevet fĂŚrre smĂĽ landbrug og dermed ogsĂĽ fĂŚrre af de landmĂŚnd, som typisk benyttede det lokale slagtehus til at slagte dyr til eget

forbrug og direkte salg fra gĂĽrden.

- Der var ogsĂĽ tidligere en ide om, at det var muligt at afsĂŚtte â&#x20AC;&#x2122;dĂĽrlige dyrâ&#x20AC;&#x2122; til det lokale slagtehus, men siden er kontrollen blevet skĂŚrpet markant, sĂĽ vi kan sikre, at der kun bliver slagtet sunde og raske dyr, siger Nils Marling.

Endelig peger han pü, at mange danske forbrugere traditionelt er güet efter det billigste discountkød, men ogsü den tendens er tilsyneladende ved at vende.

- Nu ser vi den modsatte tendens, KYRU GHU SRSSHU Ă HUH JnUGEXWLNNHU RJ Ă HUH IRON VÂĄJHU PRG ODQGHW RJ bedre rĂĽvarer fra frilandsdyr.

Flere gĂĽrdslagterier Flere danske økologer har de seneste ĂĽr etableret gĂĽrdslagterier, hvor kunderne kan følge kødet fra mark til mund. Det gĂŚlder blandt andre Stensgaard Gods pĂĽ Fyn, Varde Ă&#x2026;dals Lam i Sønderjylland og det kommende multislagtehus pĂĽ HallegĂĽrd pĂĽ Bornholm, hvor høj dyrevelfĂŚrd og sporbarhed er i højsĂŚdet.

Andre steder bliver udviklingen drevet af ivÌrksÌttere, som arbejder med nye kødkoncepter, og et par økologiske fjerkrÌproducenter er pü vej med egne slagtefaciliteter.

I efterĂĽret ĂĽbnede Gris Lam & Co i Hedehusene ved Roskilde, som slagter under konceptet VelfĂŚrdsdelikatesser, der er udviklet af Dyrenes Beskyttelse. jb@okologi.dk

Siden Per Andersen i 1997 omlagde produktionen af svin til økologi, har han brugt megen tid pü at pakke og sÌlge kødet direkte til kunderne, men hvis en kommende testslagtning forløber godt, bliver det fremover Gris Lam & Co, som stür for büde slagtning, forarbejdning og salget af hans kød.

Per Andersen driver et lille landbrug pü otte ha ved Veksø mellem Roskilde og Hillerød, hvor han ürligt producerer 200-250 slagtesvin.

Hver mandag plejer den sjÌllandske økolog at køre 3-5 svin de ca. 12 km til slagteriet Harald Hansens eftf. i Slangerup, som slagtede og parterede dyrene for ham.

- Jeg har to kølerum, og jeg pakkede selv kødet, sü kunderne kunne komme her pü gürden og hente det om onsdagen, siger Per Andersen.

Han drev tidligere den lille butik Pers Griseri med begrÌnset übningstid i JÌgersborggade i København, men gennem de seneste par ür har han ved siden af sit stalddørssalg udelukkende betjent sine mange stamkunder i København via salg fra en stor salgstrailer, som torsdag, fredag og lørdag holdt pü faste pladser

pĂĽ henholdsvis Nørrebro, Ă&#x2DC;sterbro og i Sydhavnen.

- Sü der var ikke megen tid tilovers pü en uge, siger Per Andersen, som ser frem til radikale Ìndringer i gürdens rutiner, nür hans svin fremover bliver slagtet hjemme pü gürden og kørt direkte til Ros Slagtehus og den tilhørende kødforÌdlingsvirksomhed Gris Lam & Co i Hedehusene.

Jeg roder mig ud af detailsalget Hidtil har Per Andersen ud over sit eget svinekød ogsü solgt økologisk oksekød, lammekød og fjerkrÌ fra udvalgte økologiske producenter, men det slutter nu, og han kommer ikke til at savne det store arbejde med at holde styr pü bestillingerne og pakke kasserne med kød, som blev tilpasset ønskerne hos hver enkelt kunde.

- Nu sÌlger jeg det kød, jeg har pü lager, og sü er det planen, at jeg roder mig helt ud af detailsalget, siger Per Andersen, som har oplevet, at indtjeningen ikke altid har stüet mül med de mange timer, han investerer i salgs- og pakkearbejdet.

SÌlges som kød fra Lillevang - Jeg føler müske lidt, at jeg svigter mine kunder, men det nytter ikke noget at fü dürlig samvittighed. For mig handler det om at fü sorte tal pü bundlinjen, siger den 61-ürige økolog.

Han kan stort set kun se fordele ved aftalen med Gris Lam & Co, som, hvis en kommende testslagtning forløber tilfredsstillende, skal aftage, slagte og forarbejde alle hans svin, der vil blive solgt videre som kød fra Lillevang til nogle af landets største foodservicegrossister.

Dermed slipper han for en masse salgsarbejde og en ürlig udgift pü ca. en halv mio. kr. til slagtning, detailopskÌring og pakning af kødet.

- SĂĽ fĂĽr jeg lidt mere tid til at spille golf, siger Per Andersen, som samtidig er ĂĽben for at udvide produktionen af svin, hvis salget kan bĂŚre det.

Vi kan sĂŚlge meget mere Maria Stoklund Dietrichsen fra Gris Lam & Co fortĂŚller, at interessen bag det nye gĂĽrdbasserede koncept, hvor dyrene bliver slagtet ude pĂĽ marken, er kĂŚmpe stort.

- Vi kunne sÌlge meget mere kød fra Lillevang, end vi für nu, siger den sjÌllandske ivÌrksÌtter, som snart kan sÌtte navn pü den nÌste økologiske gürd i konceptet.

- Vi har kontakt til lokale producenter af büde svin, oksekød og lam, siger Maria Dietrichsen.

(IWHU KHQGHV YXUGHULQJ Ă&#x20AC;QGHV GHU mange dygtige økologer, som bruger alt for meget tid pĂĽ at sĂŚlge deres kød.

- De er ikke altid sü skarpe pü selve forretningen, og glemmer müske at medregne udgifter til kørsel og pakning, nür de fastsÌtter prisen pü deres kød. Nür de leverer til os,, er de desuden sikre pü at fü afsat hele dyret, siger Maria Stoklund Dietrichsen.

Peter Andersen indkøber økologiske smĂĽgrise pĂĽ 30 â&#x20AC;&#x201C; 35 kg, som han feder op til slagtevĂŚgt, men efter mange ĂĽr med hĂĽrdt fysisk arbejde begynder kroppen at vĂŚre lidt slidt, sĂĽ den sjĂŚllandske økolog betragter en aftale med Ros Slagtehus og kødvirksomheden Gris Lam & Co som den helt ideelle løsning, da den bĂĽde sparer ham for en masse arbejde og sikrer en fornuftig økonomi.

MAD & MARKED

10. februar 2017 nr. 604

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Gris Lam & Co har specialiseret sig i at producere kødprodukter til foodservice fra udvalgte økologiske gürde pü MidtsjÌlland, men da Irma ringede for at købe deres økologiske pølser, kunne de ikke sige nej, og i dag producerer de syv forskellige produkter til Coop-kÌden.

Gris Lam & Co sÌtter ny standard Salg af økologisk kød fra navngivne gürde er omdrejningspunktet for virksomheden Gris Lam & Co, som i efterüret übnede sit eget slagteri i Hedehusene SLAGTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det er mikrobryggerierne om igen, siger Lars Dietrichsen om de mange smĂĽ lokale slagtehuse, som i disse ĂĽr skyder op rundt om i landet.

Han var selv medstifter af Gourmetbryggeriet, og sammen med hustruen Maria Dietrichsen og en investor har han etableret Gris Lam & Co (GL&C) og det tilhørende slagteri Ros Slagtehus, som danner rammen om deres Q\H EHGULIWVVSHFLĂ&#x20AC;NNH kødkoncept.

Parret har gennem mange ür vÌret optaget af god mad, bÌredygtighed og økologi, og deres koncept gür ud pü, at GL&C laver aftaler med lokale økologer om at aftage og forarbejde alt kødet fra bedriften og videresÌlge det til lokale restauranter og kantiner via foodservicegrossister som Dansk Cater og Inco.

- Jeg tror, at danskerne endegyldigt er ved at tage stilling til, hvad de putter i munden, siger Lars Dietrichsen, som i denne uge lancerer svinekød fra gĂĽrden Lillevang ved Veksø. Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x192;Ď?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?

Konceptet er udviklet i samarbejde med VelfĂŚrdsdelikatesser fra Dyrenes Beskyttelse, som er garant for, at

G\UHQH EHGÂĄYHV RJ DĂ LYHV Sn PDUNHQ i vante omgivelser uden stress, frygt eller smerte.

- Nür dyrene undgür stress, giver det meget mere mørt kød og en bedre smag. IsÌr hos kødkvÌg, siger Lars Dietrichsen, som rüder over et toptunet pølsemageri og slagtehus pü tilsammen 1200 kvm, og virksomhedens hidtil største gennembrud kom netop, da de sidste ür blev leverandør af pølser til Irma.

Coop-kĂŚden fĂĽr syv forskellige varianter, og det betragter de sjĂŚllandske ivĂŚrksĂŚttere som en blĂĽstempling af kvaliteten.

- Men vi har igen ambitioner om at sĂŚlge til andre detailkĂŚder. Vi fokuserer pĂĽ foodservice, siger Lars Dietrichsen.

endnu ikke prøvet at ringe til en landmand, som ikke vil vÌre med, siger Maria Dietrichsen.

BÌredygtighed pü alle niveauer Parret prioriterer bÌredygtighed meget højt. Strømmen kommer fra vindmøller. De bruger koldt skyllevand, og affaldet fra slagteriet bliver formuldet, sü landmanden kan fü det med hjem til at gøde marken.

- Vi har lavet et high-end koncept, og det lokale er rigtig vigtigt for os.

Folk vil gerne vide, hvor dyrene kommer fra. Der er tale om et foregangsprojekt, og nĂĽr vi laver en aftale, tager vi patent pĂĽ producenternes gĂĽrdnavne, siger Maria Dietrichsen, som sidste ĂĽr satte en passernĂĽl i Hedehusene og tegnede en cirkel med en radius pĂĽ 45 km.

Det er den maksimale afstand, de YLO IUDJWH G\U VRP EOLYHU Dà LYHW Sn JnUden, og selv om antallet af økologer ikke er overvÌldende i lokalomrüdet, er der rigeligt med dyr til GL&C. 9L HU L GLDORJ PHG à HUH RJ YL KDU

Fordobler omsÌtningen i 2017 KødforÌdlingsvirksomheden Gris, Lam & Co A/S übnede i begyndelsen af 2016, da Lars og Maria Dietrichsen overtog pølsefabrikken, som tidligere dannede rammen om Jørn A. Rullepølser, og de producerer stadig en del konventionelle rullepølser.

I dag bidrager den økologiske produktion med ca. halvdelen af omsĂŚtningen, men parret lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at de strĂŚber efter at fĂĽ Ă&#x2DC;-mĂŚrket pĂĽ en større andel af produkterne.

I sit første ĂĽr omsatte Gris Lam & Co for 13-14 mio. kr., men store investeringer maler bundlinjen rød, nĂĽr selskabet senere pĂĽ ĂĽret er klar med sit første ĂĽrsregnskab. , LQGHY UHQGH nU IRUYHQWHU Ă&#x20AC;UPDet at omsĂŚtte for 25-30 mio. kr.

- Vi har ingen ambitioner om at blive et nyt Danish Crown, men vi vil JHUQH Y UH PHG WLO DW à \WWH PDUNHdet, og selv om vi handler med kød, opfordrer vi til, at folk spiser mindre kød men bedre kvalitet, siger Lars Dietrichsen.

Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2021; - Det er en meget hĂĽndholdt produktion, og vi kan lave portioner pĂĽ helt ned til 70 kg i et hak, sĂĽ selv smĂĽ kunder kan fĂĽ lavet varer efter deres egene opskrifter, siger Lars Dietrichsen under en rundvisning i Gris Lam & Co og Ros Slagtehus, som er indrettet under samme tag.

Pü Bornholm er Hallegürd pü vej med et lignende koncept, og ifølge SDUUHW HU GHU SODGV WLO PDQJH à HUH smü slagtehuse i Danmark.

9L KnEHU DW GHU NRPPHU Ă HUH som os, og vi vil gerne hjĂŚlpe dem med vores erfaringer.

Det driftige ivÌrksÌtterpar Lars og Maria Dietrichsen übnede i efterüret det økologiske slagteri Ros Slagtehus, som skal levere kød fra lokale økologer til Gris Lam & Co A/S, som vil sÌtte nye standarder for, hvordan man forarbejder og markedsfører lokalt, økologisk kød.

StĂŚrke kompetencer bag nyt lokalt kødkoncept IVĂ&#x2020;RKSĂ&#x2020;TTERI: Det er et yderst driftigt ivĂŚrksĂŚtterpar, Maria og Lars Dietrichsen, som i efterĂĽret ĂĽbnede det økologiske slagteri Ros Slagtehus, der skal levere kød fra lokale økologer til deres egen forĂŚdlingsvirksomhed Gris Lam og Co A/S, som de etablerede ĂĽret før.

Som ung drømte Lars Dietrichsen om en karriere som professionel cykelrytter, og i 1992 blev han dansk U23 mester pü landevej. Men det blev kun til et enkelt ür som kører pü et mindre fransk hold, før han vendte hjem til Danmark, hvor han gennem mange ür har drevet forskellige restauranter pü SjÌlland.

Han var ogsü grundlÌgger af det succesrige mikrobryggeri Gourmetbryggeriet, som han siden solgte til Harboe. Han var desuden med til at redde mikromejeriet Landmejeriet Sinai, mellem Faaborg og Odense. *HQQHP à HUH nU RSWUnGWH KDQ RJVn VRP IDVW WY NRN Sn 79 V *R¡ 0RUgen Danmark og har haft en afstikker som hotelejer i Frankrig.

Sammen med hustruen Maria Dietrichsen, som har lĂŚst kunsthistorie, driver han bl.a. restaurant Snekken i Roskilde, men lige nu investerer de hovedparten af deres tid i Gris Lam & Co. I forbindelse med lanceringen af det nye kødkoncept er det en stor fordel, at Maria Dietrichsen gennem mange ĂĽr har arbejdet med konFHSWXGYLNOLQJ RJ JUDĂ&#x20AC;VN GHVLJQ +XQ KDU GHUIRU DQVYDUHW IRU XGIRUPQLQgen af emballage og markedsføringsmateriale om de gĂĽrde, som bliver tilknyttet det nye koncept fra Gris Lam & Co.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

10. februar 2017 nr. 604

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 11. februar kl. 11-16. Landbrug for fremtiden - bĂŚredygtighed og sunde fødevarer. Seminar pĂĽ Christiansborg. Find nĂŚrmere oplysninger om oplĂŚgsholdere, frokost og tilmelding under arrangementer pĂĽ biodynamiskeforbrugere.dk. Arr: Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Chora Connection og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

15.-18. februar. Biofach 2017 i Nßrnberg. Verdens førende økologiske fødevaremesse. NÌrmere oplysninger pü www.biofach.de/en.

20.-22. februar Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om DESDQ@EFQ³CDQ NUDQƌ @CDJNLON

stering, jordanalyser, biodynamiske prÌparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter.

I alt 9 dage, fordelt over ĂĽret. LĂŚs

mere pĂĽ www.biodynamisk.dk.

Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

23. februar kl. 19â&#x20AC;&#x201C;22. Podning af de gl. frugttrĂŚssorter. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073. Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.) incl. øko.

J@Ƥ D SD AQ³C MXONCDCD trÌer. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

25. februar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;14. En Frø Popup. Frøbytte (medbring gerne frø), stande og foredrag. Den store sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C. Arr: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

28. februar kl. 9.â&#x20AC;&#x201C;16. Temadag for bĂŚravlere. Mulige nye veje i bĂŚrproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen samt vĂŚrdiforøgelse ved produktudvikling og anvendelighed helt ned pĂĽ

sortsniveau. GartneriRĂĽdgivningen A/S, HvidkĂŚrvej 29, 5250 Odense SV. Tilmelding senest 20. februar pĂĽ www.gartnershop.dk.

Arr: GartneriRĂĽdgivningen.

Marts 10.-11. marts. Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

25.-26. marts kl. 11â&#x20AC;&#x201C;16 Biodynamisk havekursus. Om kompost, biodynamiske prĂŚparater, sĂŚdskifte, beskĂŚring af frugttrĂŚer sĂĽkalenderen og andre emner.

Kombination af teori og praksis.

Underviser: Lars Mikkelsen. Sted: Kullerup Kurser ved Nyborg. Se http://www.kullerup.dk/ Arr. Biodynamisk Forbrugersammenslutning.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Hvor mange gaver glĂŚder et helt ĂĽr?

Giv et abonnement pĂĽ Ă&#x2DC;kologi & Erhverv Se information pĂĽ www.okologiogerhverv.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Grøntsagskursus - for dig der vil i gang!

Kurset henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gü i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gürdbutikken, eller müske til de lokale supermarkeder og restauranter.

Naturlig gødning i haven. Tina Rüman. 256 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

En have, man kan dyrke i â&#x20AC;&#x201C; det vĂŚre sig blomster, urter, buske eller trĂŚer â&#x20AC;&#x201C; er afhĂŚngig af, at jorden holdes sund og levende, og mĂĽden at gøre det pĂĽ er at tilføre organisk gødning. Hvis man fjerner noget, mĂĽ man tilføje noget andet, der er lige sĂĽ godt.

Nür man først ved, hvordan det gøres bedst, bliver det hurtigt rutine, og nür man har lÌst denne bog, kan der nÌppe vÌre ret mange ubesvarede spørgsmül tilbage, og man skal vÌre meget uheldig, hvis man ikke belønnes med et godt udbytte og en stor tilfredshed.

AB

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Modul 2: 15. februar kl. 09:00 - 16. februar kl. 15:30 Sted: Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde Organic Denmark / Bio aus Dänemark pĂĽ BioFach Igen i ĂĽr arrangerer Organic Denmark en dansk økologisk fĂŚllesstand pĂĽ den imponerende BioFach-messe i NĂźrnberg. Kom og besøg vores fĂŚllesstand, hvor mere end 50 økologiske eksportvirksomheder udstiller.

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Tid: 15. â&#x20AC;&#x201C; 18. februar Sted: Exhibition Centre NĂźrnberg Udvikling af økologi - sĂĽ det kan mĂŚrkes! Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings bestyrelse inviterer alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologimĂŚrkning. Møderne holdes i hele landet - kom og vĂŚr med i debatten.

Tilmelding skal ske senest 3 dage før pĂĽ tlf: 87 32 27 00 eller pĂĽ okologi.dk/kalender. â&#x20AC;˘

HalkĂŚr Kro og Kulturhus, Nibe d. 27. februar

Ă&#x2026;rsmøde i Ă&#x2DC;kologi i det tidligere Jysk Ă&#x2DC;kologi Kom og gør din mening til en del af diskussionen om økologiens udvikling! Ă&#x2026;rsmødet holdes under tidligere Brugergruppe Ă&#x2DC;kologi, dĂŚkkende foreningerne SydvestJysk Landboforening og Jysk Landbrug.

Se program pü ørd.dk eller okologi.dk/kalender.

Tilmelding senest fredag d. 24. januar til Lene Gripping, mail lgr@sagro.dk eller tlf. 7660 2390.

Tid: 1. marts 18:30 - 21:00 Sted: SAGRO, Majsmarken 1, Billund

Søg, og du skal ďŹ nde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă&#x2DC;kologi & Erhverv lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

/økologikonsulenterne.dk

Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

10. februar 2017 nr. 604

23

$1121&(5 É˝

Plant økologiske juletrÌer Vi anlÌgger arealer med økologiske juletrÌer.

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi pü

www.lokaløkologi.dk

For mere information: Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, TĂĽsinge 5700 Svendborg

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

Tlf. 63 54 00 10

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletrĂŚsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¥NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

LÌs mere pü www.fairtrees.dk Vi tilbyder ogsü øvrige planter til skov, hÌk og lÌ.

Du er velkommen til at besøge os, sü fremviser vi gerne vore kulturer.

email: bestilling@bioselect.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

Land og skovbrug sĂŚlges.

25 ha drevet økologisk siden 1990. 2 boliger, gode bygninger beliggende ved Friland i Feldballe. Tlf. 6174 7501, E-mail bentkjeldsen@yahoo.dk Bolig/bofÌllesskab søges: Moden forfatter med bl.a. hündvÌrksmÌssig baggrund søger bolig (leje/andel) i naturskønne omgivelser (skov/sø/strand).

Deltager gerne i produktion evt. produktionsfĂŚllesskab.

Kontakt tlf: 6055 7411, E-mail: gunnerholm@gmail.com Forspiringsstativer til kartofler sĂŚlges. Kragegaarden@ mail.dk / tlf 2081 2071. Kristian Andersen, Ringe.

Tlf: 75 76 00 43

Ă&#x2DC;kologiens Have

Tilskud fra Ă&#x2DC;kokød

Â&#x201E; KORT & GODT

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Â&#x2018;NRNÂĄG I P E D XGORGGHU NU IRUGHOW L Ă&#x20AC;HUH portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Der er ansøgningsfrist 1. april 2017.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2017 nĂĽr udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter pĂĽ foreningens hjemmeside, ZZZ RNRNRG GN Ansøgningen sendes til formanden for Ă&#x2DC;kokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde E-mail: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Kursus i øget jordfrugtbarhed

Tid: 9 kursusdage: 20.-22. februar + 19.-20. april + 8.-9. juni + 4.-5. september Sted: 3 steder i Danmark Pris: 16.800 for alle 9 kursusdage inkl. forplejning og kursusmaterialer

Til dette har vi brug for jeres hjĂŚlp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstĂĽende krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Ă&#x2DC;kokød.

Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk

Indstillinger sendes pr. mail til: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde

Udkommer 24. feb 10. mar.

24. mar.

7. apr.

Annoncedeadline 14. feb.

28. feb.

14. mar.

28. mar.

Nr. 605 606 607 608

28. apr 12. maj 26. maj

18. apr.

2. maj 16. maj

609 610 611

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

Ç

Ç

Ç

Í&#x2DC;Ä?Ĺś Ä&#x201A;Ĺ? Ć&#x152;Ĺ˝

^Ć&#x161;Ä&#x160;ĹŻĆ&#x2030;ĹŻÄ&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;ĆľĆ?

dĆ&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ?Ć&#x2030;Ĺ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ä?ŽŏĆ?

,Ä&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x161;Ć&#x161;Ä&#x17E;

Ď°Ď° ϾϏ ϲ ϳϳ ĨÍ&#x2DC;Ďľ dĹŻ

&Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x161;Ć&#x152;ĆľĹ? 'Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Í&#x2DC; ĨŽÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ&#x161;Ä?ĹŹ ĎŽÇ&#x2020;ĎŽ >Í&#x2014; ϯͲϹ Ĺľ Í&#x2014; ĎŹÍ&#x2022;Ď´ Ĺľ

ĹŹ Í&#x2DC;Ä&#x161; Ć&#x152;Ĺ˝ Ä&#x201A;Ĺ? Ä?Ĺś Î&#x203A; ĨŽ Ĺ?Ĺś

Undervisere: 'LHWPDU 1lVHU RJ )ULHGULFK :HQ] IUD ÂżUPDHW GrĂźne BrĂźcke i Tyskland, agronom Martin Beck og jordbrugsteknolog Erik Frydenlund

De nĂŚste numre

Í&#x2DC;Ä&#x161; ĹŹ

Bestyrelsen i Ă&#x2DC;kokød vil sĂĽ vĂŚlge en kandidat blandt de indstillede, og overrĂŚkke prisen ved foreningens nUOLJH VRPPHUXGĂ&#x20AC;XJW

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

Ć&#x152;Ć? Ć&#x161; Ĺľ Ä&#x17E;Ä&#x161; Ä&#x161; Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä? Ä&#x17E;Ä&#x161; Ć?Ć&#x161; Ä&#x17E;

Ă&#x2DC;køkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet mĂĽlrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Et jordnÌrt, praktisk og teoretisk kursus for landmÌnd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed

&Ć&#x2020;

Ă&#x2DC;kokød giver skulderklap

Levende jord â&#x20AC;&#x201C; vitale planter â&#x20AC;&#x201C; gode udbytter

10. februar 2017 nr. 604

FASTE KØRESPOR (CTF) I ØKOLOGISKE PLANTEAVL Med automatisk styring kan maskiner køre meget præcist. Det kan udnyttes til at indføre faste kørespor (CTF), hvor alle maskiner kører i de samme spor år efter år.

I et 4-årigt projekt, Økologi i Sporet, er økologiske dyrkningssystemer med faste kørespor, pløjefri dyrkning og grøngødning afprøvet i grøntsager, grovfoder og almindelige landbrugsafgrøder.

I projektet er forskellige dyrkningsløsninger ved hjælp af GPS-baseret teknologi afprøvet og demonstreret. Det har ført til bedre vækstbetingelser og større jordfrugtbarhed.

Se mere om projektet på www.okospor.dk Foto: Kristian Sejersbøl

DET KAN DU OPNÅ MED FASTE KØRESPOR • En sundere jord, hvor jordens biologiske processer forstyrres mindre • En forbedret omsætning af den organiske pulje i jorden og dermed en forbedret tilførsel af næringsstoffer.

• Bedre rodvækst i jord uden pakningsskader. Det forbedrer planternes sundhed og ensartethed.

• Mulighed for øgede udbytter og afgrøder med en forbedret ensartethed og kvalitet. Forventet merudbytte: 5-15% • Mindre behov for jordbearbejdning og jordløsning. Pløjefri dyrkning passer godt sammen med faste kørespor • En jord uden pakningsskader med bedre mulighed for mekanisk bekæmpelse af ukrudt.

• Lavere emissioner af drivhusgasser

Foto: Richard de Visser

KONTAKT

Erik Kristensen ØkologiRådgivningDanmark T: 61 97 49 11 ekr@oerd.dk

Henning Sørensen ØkologiRådgivningDanmark T: 40 91 30 83 hso@oerd.dk

Michael Tersbøl ØkologiRådgivningDanmark T: 51 53 27 11 mte@oerd.dk

Hvis du vil vide mere om jordfrugtbarhed i virkeligheden så kontakt ØRDs jordteam.

Projektet Økologi i sporet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug

Richard de Visser Gartnerirådgivningen T: 30 53 87 16 rdv@seges.dk

Hans Henrik Pedersen CTF.Europe.dk T: 21 71 77 37 hanshenrik@ctfeurope.eu

Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening T: 40 34 90 51 jan@okologi.dk

Hvis du vil vide mere om faste kørespor (CTF) i økologisk grøntsagsproduktion.

Hvis du vil vide mere om faste kørespor (CFT) og teknik.

Hvis du vil vide mere om projektet og jordens frugtbarhed indenfor økologien.

Deltagere i projektet Økologi i sporet har været: Økologisk Landsforening (projektledelse), Aarhus Universitet – Fødevarer, Aarhus Universitet – Ingeniørvidenskab, Gartnerirådgivningen, Skiftekær Økologi, Vostrup Øko, Aarstiderne, Sejersbøl, Per Bundgård, Yding smedie, GeoTeam, John Deere