Økologi & Erhverv nr. 605 24-02-17

Fra to til Ên øverste leder

Succes med naturpleje pü LÌsø

Danmark tog kegler pĂĽ BioFach

VedtĂŚgtsĂŚndring skal bane vej for ny ledelsesstruktur i Ă˜kologisk Landsforenings sekretariat.

Naturpleje i stor skala pü LÌsø er med til at bevare LÌsøs enestüende natur. Det kan danne forbillede for pleje af andre naturarealer med økonomisk gevinst.

Med 54 udstillere pü den hidtil største danske fÌllesstand pü BioFach stod dansk økologi stÌrkt i billedet pü verdens største økologimesse i Nßrnberg.

5

AKTUELT

11

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

15

MAD & MARKED

ERHVERV

24. februar 2017 nr. 605 37. ĂĽrgang

Panik pĂĽ Fyn BiogasanlĂŚg støvsuger Fyn for gylle GĂ˜DNING AF IRENE BRANDT

Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk Er det høj dyrevelfĂŚrd, som giver dig smil pĂĽ lĂŚben og glĂŚde over økologisk landbrug? - eller er det jordfrugtbarhed, socialt engagement eller økologi XGHQ NRQYHQWLRQHOW LQSXW" 'X EHKÂĄYHU KHOGLJYLV LNNH DW Y OJH )RU DOOH Ă€UH NDWHJRULHU HU L VSLO QnU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ K\OGHU GHW JRGH ÂĄNRORJLVNH hĂĽndvĂŚrk pĂĽ foreningens generalforsamling 10. marts. I Ă˜kologi & Erhverv er vi nĂĽet til tredje og sidste runde i prĂŚsentationen af de tolv kandidater. side 6-9

BlĂĽt protein som økologisk foder Insekter har tidligere vĂŚret fremhĂŚvet som en alternativ proteinkilde ‹ †›”‡ˆ‘†‡”Ǥ — ‡” Ď?Ž‡”‡ forskningsprojekter begyndt at rette blikket mod det blĂĽ protein, blĂĽmuslinger, tang og søstjerner, som nye proteinkilder i dyrefoder PROTEINFODER AF MAJA ELINE PETERSEN NĂĽr dispensationen fra EU om fem pct. ikke-økologisk proteinfoder til svin og fjerkrĂŚ udløber i udgangen

af 2017, vil behovet for økologisk protein stige. Det har füet en rÌkke forskere til at undersøge potentialet i dyrkning af proteinkilder i havet.

Foderproduktionen af blümuslinger og tang har lÌnge vÌret godkendt, men som noget nyt blev anvendelsen af søstjerner i foder til svin og fjerkrÌ godkendt i efterüret 2016, og her ved nytür er produktionen af søstjerner til foder netop blevet godkendt.

Gevinst for miljøet Som sidegevinst til foderproduktionen, kan optagningen af blümuslinger, tang, søstjerner og anden biomasse fra havet vÌre med til at forbedre vandmiljøet i de danske

kystomrüder, hvor vi pü nuvÌrende tidspunkt ikke opfylder kravene til en god miljøtilstand.

- Udledningen af kvÌlstof var i 2015 oppe pü 61.000 ton, hvilket ligger vÌsentligt over mület pü 42.000 ton. Udledningen har vÌret stigende de seneste ür, og samtidig mü vi gü ud fra, at den bliver endnu større med den nye landbrugspakke, fortÌller professor ved Institut for Bioscience, Stiig Markager.

Han ser sÌrligt et potentiale i kompensationsopdrÌt af blümuslinger og mener, at det kan vÌre med til at fjerne nÌringsstoffer og bidrage til en bedre miljøtilstand i de mest nÌringsholdige fjorde süsom Mariager og Skive fjord.

Udfordring Stiig Markager ser opdrÌttet af blüt protein som et muligt virkemiddel til at forbedre miljøtilstanden i nogle fjorde, men ser ogsü problemer med plads og naturvÌrdier. Desuden mener Stiig Markager, at vi bør overveje, om fjordene skal inddrages som en ny form for landbrug, hvor vi ’dyrker’ protein.

- Hvis det bliver brugt som et PLGGHO WLO DW PDQ NDQ XGOHGH à HUH nÌringsstoffer fra land eller nye havGDPEUXJ WLO ÀVN InU YL HQ VLWXDWLRQ hvor vores fjorde bliver lavet om til rensningsanlÌg. Det er et naturpolitisk spørgsmül, om det er en udvikling, vi ønsker, siger Stiig Markager.

LĂŚs mere pĂĽ side 12

Nature Energy har allerede etableret ÀUH ELRJDVDQO J Sn )\Q GHU WLOVDPmen producerer 45 mio. kbm. biogas - nok til at opvarme 30.000 parcelhuse af 250.000 ton affald og gylle.

Succesen for de fynske anlÌg giver dog problemer for de økologiske landmÌnd.

- Det er en kendt sag, at der er meget fü økologiske dyr pü Fyn. De økologiske planteavlere er derfor afhÌngige af, at de kan bruge konventionel gylle i deres produktion; den er bare ikke lÌngere tilgÌngelig, siger Richard de Visser, der er økologikonsulent hos Gartnerirüdgivningen.

GMO er problemet Har gyllen først vÌret en tur forbi biogasanlÌgget, er den blandet op med mange andre input, som skal sÌtte gang i forgasningen i anlÌgget - blandt andet glycerin. Hvis restproduktet fra anlÌgget skal spredes som gødning pü økologiske marker, skal tilsÌtningsstofferne vÌre garanteret gmo-fri. Det er dog ikke muligt at fü en GMO-fri-erklÌring pü glycerinen, som udgør 2,24 pct. af den biomasse, der indgür i gasproduktionen.

- Nature Energy vil gerne lave biogas, som kan bruges pü økologiske marker, men det krÌver en dispensation for kravet om gmo-erklÌringen pü glycerin. Hvis denne dispensation ikke gives, er der udsigt til panik blandt de økologiske landmÌnd pü Fyn. Om en lille müned, skal de gøde deres marker; men selvom de i forvejen ikke importerer meget gylle, sü har de, som det ser ud i dag, end ikke adgang til den gylle, de har brug for, siger Richard de Visser.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

24. februar 2017 nr. 605

MENINGER

MENNESKER

Godt hĂĽndvĂŚrk!

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2017 Ă˜KOLOGI I BALANCE Ă˜GET JORDFRUGTBARHED OG KLIMATÆNKNING SOCIALT ENGAGEMENT EKSTRAORDINÆR DYREVELFÆRD

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Nür man kan sit kram og lidt mere til, sü er det vel rigtigt godt hündvÌrk. I ür skal vi igen küre et udvalg af økologer, som gür forrest med gode økologiske hündvÌrk. Med god grund. Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke kigger andre over skulderen, nogen gange endda med stor beundring, fordi de har fundet pü noget nyt, eller bare er südan rigtigt dygtige til deres arbejde.

Müske fordi de har fundet pü noget, der sÌtter en ny norm for det gode hündvÌrk. Müske fordi de har taget initiativ til at sÌtte handling bag ord og visioner, og skabt løsninger pü omrüder, vi ellers ikke rigtigt er güet ind i.

“

Med ürets dyst pü den snarlige generalforsamling om at blive küret som reprÌsentant for det bedste økologiske hündvÌrk, ønsker vi at markere betydningen af at ville, at vÌre nysgerrig, at ville lÌre og vise det gode eksempel.

Jeg plejer at sige, at sĂĽ lĂŚnge jeg lĂŚrer, lever jeg!

I nĂŚste kategori kobles Ă˜get jordfrugtbarhed med klimatĂŚnkning. Sjovt nok er det jo muligt at VOn WR Ă XHU PHG HW VP N YHG EnGH at fokusere pĂĽ klimaet og jorden pĂĽ ĂŠn gang gennem opbygning af kulstof eller humus i jorden. Jo mere organisk stof i jorden, jo bedre evne til frigivelse af nĂŚringsstoffer. Og der holde hus med vandet gennem mindre erosion og i tilgift fĂĽr man nemmere jordbearbejdning.

ElementÌr økologi, som vi ikke kan fokusere nok pü.

Vi ved det. Alle kan blive bedre og EHGUH 'HU ÀQGHV LQJHQ JU QVH IRU at blive dygtigere og for at indvinde nyt land for økologiens formüen.

Med ürets dyst pü den snarlige generalforsamling om at blive küret som reprÌsentant for det bedste økologiske hündvÌrk, ønsker vi at markere betydningen af at ville, at vÌre nysgerrig, at ville lÌre og vise det gode eksempel. Jeg plejer at sige, at sü lÌnge jeg lÌrer, lever jeg!

Og sü er der kategorien Socialt engagement. Gürden er og bliver mere end en produktion. Den er et socialt system, der ligesom jorden kan øge sin kapital og blive mere og mere vÌrd. Gürden er et lÌrested, et vÌrested, et vÌrksted og meget andet med mulighed for at skabe rammer for oplevelser, arbejde, lÌring, fÌllesskab og meget andet.

Gjort rigtigt kan gürden skabe langt større vÌrdier, end de, der er mülelige i en traditionel forstand, uden at dette overhoved behøver vÌre i modsÌtning til en sund økonomi.

MĂĽske nĂŚrmest tvĂŚrtimod.

'HU G\VWHV L Ă€UH NDWHJRULHU PHG tre nominerede i hver. I den første kategori, Ă˜kologi i balance, sĂŚttes fokus pĂĽ recirkulering, anvendelse af alternative gødningskilder og pĂĽ selvforsyning med foder. Kredsløbet er økologiens alfa og omega, ligesom fornemmelsen for jordens frugtbarhed.

2J VRP GHQ VLGVWH DI GH ÀUH NDWHJRrier er der den EkstraordinÌre dyrevelfÌrd. Igen, det er altid muligt at gü videre end reglernes minimumskrav. Hvad er mere interessant end at skabe den selvsundhed, som for eksempel ogsü giver dyrene en lÌngere levetid. Her gür respekten for dyrenes adfÌrd og velfÌrd hünd

i hünd med den robusthed, som i sidste ende ogsü kan give en bedre økonomi.

'HW J OGHU DOOH ÀUH NDWHJRULHU DW der er en mulighed for, at økologi og økonomi kan gü hünd i hünd.

Der er tale om alt fra justeringer til radikalt nye müder at udøve godt hündvÌrk pü. Fra for eksempel 95 til 100 pct. øko-fodring. Det lyder müske ikke af meget, men er den marginal, der skiller i konkurrencen.

Men gjort rigtigt kvitterer hønsene, og med de rette relationer i kornpriser, er der ogsü bedre økonomi.

Et andet eksempel er den mindre kvĂŚgbesĂŚtning med synkroniseret kĂŚlvning, holistisk afgrĂŚsning,

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

kalve hos ammekøer og malkning i marken i sommerhalvüret. Et system med potentialer, der büde tilgodeser jorden, klimaet, velfÌrden, kredsløbet og meget andet godt, der gør det vanskeligt at placere i en af kategorierne. Og südan giver de tolv nominerede hver deres eksempler til inspiration og forfølgelse.

hündvÌrk, en anden gang kan vi sÌtte luppen pü dem, der gür forrest i virksomhederne. Eller i køkkenerne, som for resten har mulighed for at fü medaljer i bronze, sølv og guld i form af spisemÌrket. Müske skal vi til at tÌnke denne ide videre og uddele medaljer til gürdene og virksomhederne?

LÌs mere om dem, og mød dem pü generalforsamlingen, og vÌr med til at stemme. For südan er verden jo. Vi elsker vindere. Müske er du selv en af dem, selvom du müske arbejder i et køkken, privat eller professionelt eller i en virksomhed og løfter økologien til skyerne. Her har vi fokus pü gürdenes og bøndernes

Det kommer vi tilbage til ogsü pü generalforsamlingen. Et nyt mÌrke eller ej. Nu først til det gode hündvÌrk. Kom og vÌr med!

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fü tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

24. februar 2017 nr. 605

3

INDHOLD: AKTUELT

SKREVET OM Ă˜KO-MÆRKE-DEBATTEN ‌ 4 Vi vil gerne vĂŚlges til bestyrelsen i Ă˜L PĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening 10. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse pĂĽ valg. Fem genopstiller. Ă˜kologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlĂŚg til avisen, sĂĽ vi kan prĂŚsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Seks kandidater har taget imod dette tilbud.

5 Fra to til ĂŠn øverste leder VedtĂŚgtsĂŚndring skal bane vej for ny ledelsesstruktur i Ă˜L’s sekretariat.

͡ ]Â?•Â?‡” Ď?Ž‡”‡ ŽƒÂ?†Â?§Â?† ‹ „‡•–›”‡Ž•‡Â?

Den tid, det tager

� Vi prøver at komme med udspil, hvor vi hører landmÌnd, virksomhe-

der og forbrugere ad. Og det mü tage den tid, det tager at nü frem til et O¥IW DI ¥NRORJLHQ +YLV GHU LNNH HU RSEDNQLQJ WLO HW Q\W P UNH Vn ÀQGHU YL en anden løsning.

Vi ønsker at se regeldannelse pü en ny müde. Pü nuvÌrende tidspunkt HU GHU GH VDPPH UHJOHU IRU DOOH ¥NRORJHU PHQ PHG à HUH JU¥QQH NUDY RJ klimatiltag, skal vi kigge pü de enkeltes behov.

PAUL HOLMBECK, DIREKTĂ˜R Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. EFFEKTIVT LANDBRUG, 14. FEBRUAR 2017.

Forslag skal styrke forbindelsen mellem de faglige udvalg og bestyrelsen.

4-5

Kanon god debat

5 GÌldssanering er vejen til rent grundvand )RUVODJ WLO VWUDWHJLVN LQGVDWVRPUnGH 6WDWVÀQDQVLHUHW J OGVVDQHULQJ med krav om omlÌgning til økologisk drift.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 6 Til gengĂŚld er det spĂŚndende

8 Fordi I fortjener det

Niels Jørgen Vinge rasmussen, Kathrinesminde

͚ ‡”‡ Š—�—• �ƒ� ”‡††‡ Žƒ�†„”—‰‡–

â€? Jeg synes, at debatten Ă˜kologisk Landsforening starter, er kanon god.

Vi har altid diskuteret med hinanden, og det skal vi blive ved med, for dÊt er det, som udvikler økologien.

Men deres mĂŚrker er jeg lodret imod, og bekymret for konsekvenserne af.

Forbrugerne bliver skrup forvirrede, og de vil med et nyt mĂŚrke tro, at det gamle som de kender, pludselig er dĂĽrligere. Det smitter af pĂĽ forbrugerne.

UFFE BIE, Ă˜KOLOGISK LANDMAND. EFFEKTIVT LANDBRUG, 14. FEBRUAR 2017.

Morten Jensen, SyrengĂĽrden

9 DyrevelfĂŚrd betaler sig

Martin Beck, Almende

Vi har modtaget:

Hestbjerg Ă˜kologi

]Â?‘Ϊ Â?§”Â?‡– ‘‰ ‡Â?„ƒŽŽƒ‰‡Â?

MARK & STALD 10 Høns Ìder gerne kløverprotein

12

'HU HU HW VWRUW SRWHQWLDOH L ELRUDIÀQHULQJ DI NO¥YHUJU V WLO SURWHLQIRGHU RJ resultatet af de nyeste forsøg viser, at dyrene gerne vil Ìde foderet.

ͳͳ —……‡• Â?‡† Â?ƒ–—”’Ž‡Œ‡ ’¤ §•Þ Naturpleje i stor skala pĂĽ LĂŚsø er med til at bevare LĂŚsøs enestĂĽende natur.

13 Skal havet vĂŚre landbrugets rensningsanlĂŚg?

14 Løsningen ligger under vores fødder Josef Appell fortÌller om sine erfaringer med reduceret jordbearbejdning.

14 Nyt fra ICROFS Norsk genetik viser gode takter i faremarken.

Foder fra havet Muslinger, søstjerner og tang - det sükaldte blü protein - kan vÌre potentielle fodermidler i den økologiske fjerkrÌ- og svineproduktion.

Det bliver nok svÌrt at nü til enighed pü lokalt plan. Lokale økologer avler jo helt forskelligt, sü brancherne klarer det müske bedre.

0LW HJHW KnE RP DW NDUWRà HU og rodfrugter ikke mü vaskes af hensyn til smag og holdbarhed, er selvfølgelig urealistisk. Men hvad med indpakningen? Den bør der efter min menig stilles krav til. Supermarkeder - som jeg har leveret til i 20 ür - vil gerne have ÀOPHGH SODVWEDNNHU PHG VWUHJNRder. De ligger pÌnt pü hylderne og kan stables pü lidt plads. DÊr siger jeg stop. Det medfører en

masse emballagespild og er ogsĂĽ fordyrende.

Selv leverer jeg i plastpose med stregkode, og har forsøgt mig med nEQH SDSLUSRVHU WLO Q\H NDUWRà HU men det er svÌrt at have med at gøre. Papirposer med plastvindue er en mulighed. De kunne lukkes og püsÌttes stregkoden, men de koster helt vildt meget.

Mit tilbagevÌrende krav til ¥NR HU GHUIRU DW ÀOPHGH SODVWbakker ikke mü anvendes til øko+ frugt og grønt.

Nils Mørch - Brunmose

Vi har modtaget:

‡‰ ˜‹Ž ƒ†˜ƒ”‡ �‘† ]�‘’Ž—• �§”�‡

MAD & MARKED ͳ͡ –‘” „‡‰‡Œ•–”‹Â?‰ ’¤ ‹‘‘ ƒ…Š ͳ͸ ‡”‡ •—Â?†Š‡† ‘‰ Â?‹Â?†”‡ Â?ކ

18-19

Superfoods, convenience-produkter og pulver med sundhedsfremmende effekter var nogle af de tydeligste globale tendenser pĂĽ BioFach.

ͳ͚ ˜‡”‹‰‡ ˆƒ•–•§––‡” ƒÂ?„‹–‹Þ•– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹Â?¤Ž Ny svensk strategi sigter mod at 30 procent af det svenske landbrug skal vĂŚre økologisk i 2030, mens 60 procent af den offentlige bespisning skal bestĂĽ af økologiske rĂĽvarer.

17 Minister ser gerne at økologien vokser Mens den svenske regering netop har vedtaget nye ambitiøse økologimül, har den nuvÌrende borgerlige regering i Danmark ingen aktuelle planer om at indføre konkrete mül for den hjemlige omlÌgning til økologi.

20 Kunderne er glade for LĂ˜S Market i Saxogade Í´Íł Ž‡”‡ ƒ”„‡Œ†‡” ’¤ ƒ– ‰‡Â?¤„Â?‡ ƒÂ?†‡•Žƒ‰–‡”‹ Det er nu godt to uger siden, at Dansk And indgav sin konkursbegĂŚring, og ifølge kurator og advokat Niels SkovgĂĽrd Larsen bliver der arbejdet LQWHQVW Sn DW Ă€QGH HQ OÂĄVQLQJ Vn VODJWHULHW L 6WUXHU NDQ JHQnEQH

Í´Íł ƒ”•–‹†‡”Â?‡ ”—Â?†‡†‡ ‡Â? ŠƒŽ˜ Â?‹ŽŽ‹”ƒ† Trods en større om- og udbygning af Aarstidernes pakkeri i Barrit har de DQVDWWH L IRUPnHW DW SDNNH Ă HUH IÂĄGHYDUHU RJ PnOWLGVNDVVHU HQG nogensinde tidligere.

Krav udstikker selv kursen Alternativet til eller overbygningen pĂĽ Ă˜-mĂŚrket kunne vĂŚre et privat mĂŚrke som svenske Krav, som har en stĂŚrk position pĂĽ det svenske marked.

Kravene kan blive for høje Urtekram har fjernet Krav-mÌrket IUD à HUH SURGXNWHU L 6YHULJH GD GHW er alt for dyrt at leve op til den svenVNH FHUWLÀFHULQJV VN USHGH NUDY omkring producenternes sociale forhold.

Ă˜kologisk Landsforening argumenterer pt. landet rundt for udvikling af økologien. Jeg har indtryk af, at der pĂĽ møderne har vĂŚret en god debat, dels om økologiens fortrin og ikke mindst de punkter, hvor vi bliver udfordret af andre mĂŚrker, der slĂĽr sig op pĂĽ enkeltsager som fx dyrevelfĂŚrd og lign.

Debat er godt, og diskussion blandt økologer er i den grad det, der har udviklet økologien i Danmark.

Der argumenteres dog for, at der mĂĽske skal vĂŚre et øko-plus mĂŚrke, som kan honorere dem, der vil gĂĽ lidt videre end reglerne tilsiger i dag. Jeg vil kraftigt advare mod et sĂĽdan øko-plus mĂŚrke! Det vil uden nogen tvivl overhovedet rejse det spørgsmĂĽl, om Ă˜ mĂŚrket ikke lĂŚngere er godt nok! Dermed vil det mĂŚrke, som 98-100 % af alle danskere kender, blive devalueret pĂĽ stedet. De første journalister har allerede stillet netop det spørgsmĂĽl!

Hvorfor gør vi som økologer ikke bare mere for at leve op til det, vi

er udfordret pĂĽ under det nuvĂŚrende røde Ă˜ mĂŚrke? Tag nu for eksempel bĂŚredygtighed - Lad os nu fĂĽ nogle seriøse økologiske planteforsøg, sĂĽ vi kan fĂĽ udbytterne i vejret. Det burde nemt kunne kombineres med en vinkel pĂĽ klimaet. Jeg ved det krĂŚver penge, men sĂĽ mĂĽ vi lave en ordning, hvor vi spytter i en fĂŚlles kasse. Det kunne mĂĽske animere fonde og sĂĽgar staten til at bidrage yderligere.

Pü dyrevelfÌrdsomrüdet har der kørt en kalvekampagne landet over, som har vist, at det kan lade sig gøre at sÌnke dødeligheden via en faglig indsats. Jeg er overbevist om, at det samme kan lade sig gøre pü andre omrüder. Og der er ingen vej uden om - vi skal forbedre os.

SĂĽ lad os gøre Ă˜-mĂŚrket til det det forventes at vĂŚre, MEN lad for alt i verden vĂŚre med at devaluere det med endnu et økologimĂŚrke.

Uffe Bie Ă˜kologisk landmand, Ejstrupholm.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

24. februar 2017 nr. 605

Vi vil gerne vĂŚlges til bestyrelsen i Ă˜L PĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening 10. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse pĂĽ valg. Fem genopstiller. Ă˜kologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlĂŚg til avisen, sĂĽ vi kan prĂŚsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Seks kandidater har taget imod dette tilbud

Karsten KjĂŚrgaard

Lis Roborg

Sammen med min kone driver jeg landbruget pü Livø - en mindre ø i Limfjorden, men til gengÌld økologisk siden ‘HQ HU HMHW DI 0LOM¥ RJ )¥GHYDUHPLQLVWHULHW IRUYDOWHV af Naturstyrelsen og bliver ürligt besøgt af omkring 20000 turister. Landbruget drives som et forsøgs- og demonstrationslandbrug. Pü agerjorden dyrkes der - via et fornuftigt V GVNLIWH à HUH DUWHU DI EU¥GNRUQ (W N¥GNY JKROG SDVVHU og plejer de forskellige naturtyper, som spÌnder fra strandeng til hede.

I det daglige vil jeg gerne bevise, at landbrugsarbejde ikke Karsten KjÌrgaard, behøver at vÌre ensformigt. Det mü nemlig ikke vÌre tilfÌl- planteavler det, hvis vi ønsker at nÌste generation skal fatte interesse IRU HUKYHUYHW 'HUIRU WDFNOHU MHJ KHOOHU LNNH IDOGHQGH SULVHU YHG DW SURGXFHUH à HUH HQKHGHU af det samme, men forsøger derimod at højne vÌrdien af produkterne gennem øget anvendelse af stedlige ressourcer, forÌdling og afsÌtning. Pü disse omrüder er der nemlig et utal af muligheder for optimering - büde af økonomien, men ogsü i miljøregnskabet.

(QGHOLJ HU GHU RJVn HQ UHHO PXOLJKHG IRU DW à HUH K QGHU NRPPHU L DUEHMGH 'HUYHG HU GHW muligt at sÌtte streg under den tredobbelte bundlinje; den økonomiske, den miljømÌssige og den sociale. Det skal økologien helst vÌre kendetegnet ved.

Interessen for økologi i nÌromrüdet er stigende, og det skal vi, som den landsdÌkkende forening vi er, bakke op om. Jeg har deltaget i bestyrelsesarbejdet de seneste seks ür, og vÌrdsÌtter højt det reprÌsentative demokrati.

(IWHU ÀUH nU L EHVW\UHOVHQ PRGWDJHU MHJ JHUQH JHQYDOJ 0LQ baggrund er 20 ürs arbejde som praktiserende dyrlÌge i Thy. Siden 1994 har jeg sammen med min familie drevet et økologisk landbrug med kvÌg. Pleje af Natura2000 arealer indgür aktivt i driften.

I bestyrelsen vil jeg arbejde aktivt for, at den rivende udvikling økologien er inde i, afspejler sig i vores forening. Ă˜kologisk Landsforening skal udvikle sig i samme takt, men mĂĽ ikke miste forbindelsen til de økologiske producenter. VilkĂĽrene for de økologiske producenter er en opgave Ă˜kologisk Landsforening stĂŚdigt skal varetage politisk.

0LQH SULP UH IRNXVRPUnGHU HU /LJHVWLOOLQJ L PLOM¥UHJXOHULQJ Lis Roborg, dyrlÌge og i stedet for dobbeltregulering, klimaudfordringen for os økokødkvÌgsproducent. loger, naturpleje skal vÌre økologisk, dyrevelfÌrd og nÌste generation af unge økologer.

Jeg reprĂŚsenterer Ă˜kologisk Landsforening i Fonden for Ă˜kologisk Landbrug samt i udvalget til Bevarelse af Husdyrgenetiske Ressourcer.

Seks medlemmer i økologisk Landsforenings bestyrelse er pü valg pü foreningens generalforsamling.

ILLUSTRATION: KASPER NYMANN/COLOURBOX

Preben Lauridsen

Preben Lauridsen, mĂŚlkeproducent.

-HJ KDU YDOJW DW VWLOOH RS WLO EHVW\UHOVHQ GD GHU HU à HUH HPQHU MHJ V\QHV kunne vÌre spÌndende at püvirke i det demokratiske spil, der er ved beVW\UHOVHVDUEHMGH 0LQ EDJJUXQG HU YRUHV NY JJnUG YHG 9DUGH KYRU YL HU tre ejere. Pt. arbejder vi pü at bygge et fÌlles økobiogasanlÌg i samarbejde med tre naboer.

-HJ VLGGHU SW L 0 ONHXGYDOJHW L ‘NRORJLVNIÂĄGHYDUHUnG RJ HU OLJH EOHYHW YDOJW WLO EHVW\UHOsen i den kommende fond DĂ˜J og til sidst som suppleant i Ă˜kologisk Landsforening.

Jeg interesserer mig meget for generationsskifte i landbruget.

Klima er efter min mening noget, vi skal have fokus pü, og det indebÌrer sü, at vi skal producere sü meget foder som muligt i Danmark - vores nÌromrüde. Derfor skal udviklingen af økologien tage hensyn til planteavlerne, som skal indgü i vores selvforsyning og dermed sikre, at importen af foder minimeres.

DyrevelfĂŚrd kan udvikles ved fokus pĂĽ de bedrifter, der har problemer, og ikke ved at indIÂĄUH Ă HUH UHJOHU 'HWWH YLO JLYH IUHPJDQJ IRU KHOH ÂĄNRORJLHQ RJ ELGUDJH SRVLWLYW Sn EHGULIWHQ

Per Kølster

Marianne Bols

Ă˜kologien har vĂŚret min hjertesag siden ordet klingede i mine ører en varm sommerdag i 1975. Nu buldrer markedet derud af og landmĂŚndene leverer varen. OgsĂĽ fordi foreningen har arbejdet pĂĽ alle fronter bĂĽde i mark og i stald ved utallige møder og projekter med landmanden i fokus, med virksomhederne, i detailhandlens direktionslokaler og i korridorerne pĂĽ Christiansborg og i Bruxelles.

Det seneste ĂĽr har vi arbejdet intenst for at forny foreningen bĂĽde internt i sekretariatet og i forhold til vores medlemmer og omverden. En proces som langt fra er fĂŚrdig, og som vi ønsker at bringe sĂĽ tĂŚt som muligt pĂĽ vores medlemmer. Per Kølster, formand Ă˜L Samtidig stĂĽr vi med en stor politisk udfordring bĂĽde hjemme og i EU med den fĂŚlles landbrugspolitik, for at vi kan se en fremtid i møde, hvor der er plads og opbakning til den fortsatte udvikling og udbredelse af økologien. Det er mit store ønske forsat som medlem af bestyrelsen og som formand at kunne motivere og støtte alle de gode krĂŚfter i vores forening, der skal til for at bringe os og økologien ind i tredje generation.

JĂŚvnfør en generel opfordring i â€™Ă˜kologi & Erhverv’ den 27. januar 2017 til at stille op til bestyrelsen i Ă˜L vil jeg gerne melde mig pĂĽ banen.

Udover mit engagement for økologi er den simple begrundelse for at stille op til bestyrelsen i Ă˜L, at jeg synes, der mangler en reprĂŚsentant/producent for juletrĂŚer, frø og planter.

Der er en spirende interesse for produktion af økologiske juletrÌer, som ogsü fortjener at komme i fokus blandt de mere ’konventionelle’ økologiske afgrøder.

Jeg har siden 1989 produceret skovplanter pü Bols Marianne Bols, Forstplanteskole, der holder til ved BrÌdstrup. Og jeg skovplanteproducent. er indehaver af det internationale juletrÌskoncept Fair Trees. Siden 2010 har juletrÌsfrøene fra Fair Trees haft økomÌrke.

AKTUELT

24. februar 2017 nr. 605

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Fra to til Ên øverste leder

Anya Hultberg Jeg genopstiller til bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening, fordi jeg gerne vil vĂŚre med til at udvikle en af de vigtigste foreninger i Danmark til at vĂŚre sĂĽ synlig og relevant for alle engagerede borJHUH VRP IRUHQLQJHQV LQGVDWV PHULWHUHU , PLQH ÂĄMQH KDU ÂĄNRORJLHQ HW VWRUW DQVYDU for at levere lødige bud pĂĽ fremtidens bĂŚredygtige fødevaresystem og for at gĂĽ i gang med at praktisere disse løsninger i dag, som foregangseksempel for andre og som ledestjerne for bĂĽde private og Anya Hultberg, SURIHVVLRQHOOH IRUEUXJHUH økologirĂĽdgiver Dette ansvar indebĂŚrer ogsĂĽ, at vi hele tiden skal se, hvor vi kan forbedre os og kalder pĂĽ en NRQWLQXHUOLJ XGYLNOLQJ 'HUIRU HU MHJ XWUROLJ JODG for de engagerede diskussioner, de sidste mĂĽneders møder har budt pĂĽ, og for at vĂŚre en del af en forening, som inviterer alle branchens DNWÂĄUHU PHG WLO HQ nEHQ GHEDW LQGHQ YL KDQGOHU 'HQ VODJV PRG Sn forandring og direkte medlemsdemokrati skal vi have endnu mere af i NDPSHQ IRU PHUH RJ EHGUH ÂĄNRORJL , PLW GDJOLJH YLUNH HU MHJ UnGJLYHU L ÂĄNRORJLVN RPO JQLQJ L VWRUNÂĄNkener og økologiske fødevareudbud - blandt andet for Københavns NRPPXQH

VedtĂŚgtsĂŚndring skal bane vej for ny ledelsesstruktur i Ă˜L’s sekretariat Ă˜L GF 2017 $) ,5(1( %5$1'7 En tilsyneladende mindre vedtĂŚgtsĂŚndring, som skal behandles pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologiske Landsforening, skal bane vej for, at foreningens administrative struktur EOLYHU PHUH Ă HNVLEHO Gennem det meste af 2016 har foreningens sekretariat vĂŚret igennem en strukturĂŚndringsproces, som er resulteret i, at de ansatte i se-

Forslag skal styrke forbindelsen mellem de faglige udvalg og bestyrelsen

$) ,5(1( %5$1'7

Arne Juel Jensen er pĂĽ valg i ĂĽr.

Bestyrelsesmedlemmer, der ikke er pĂĽ valg i ĂĽr

strative ledelse af Ă˜kologisk Landsforening, og vi ønsker med den nye ledelsesstruktur at sikre, at ledelsesopgaven i foreningen bliver styrket, siger Per Kølster, formand i Ă˜koloJLVN /DQGVIRUHQLQJ Han forventer, at foreningens beVW\UHOVH JRGNHQGHU SURĂ€OHQ RJ MREbeskrivelsen pĂĽ en ny kommende direktør i Ă˜kologisk Landsforening pĂĽ tirsdag, og at stillingen bliver slĂĽet op i løbet af april mĂĽned med forventet DQV WWHOVH DI HQ Q\ GLUHNWÂĄU RNWREHU

]Â?•Â?‡” Ď?Ž‡”‡ ŽƒÂ?†Â?§Â?† ‹ „‡•–›”‡Ž•‡Â? Ă˜L GF 2017

Nelly Frees Riegelsen er pĂĽ valg, men genopstiller ikke.

kretariatet nu er organiseret i en ny struktur, der sigter mod større tvÌrfaglighed og en bedre udnyttelse af de ansattes kompetencer pü tvÌrs DI RUJDQLVDWLRQHQ Ændringen medfører ogsü, at ledelsen af sekretariatet, der i dag varetages af en direktør og en sekretariatsleder, centraliseres under Ên direktør; men da den hidtidige struktur er beskrevet i foreningens vedtÌgter, kan en vedtÌgtsÌndring, OHWWH RYHUJDQJHQ WLO HQ Q\ VWUXNWXU - Vi ønsker at Ìndre den admini-

NĂĽr medlemmerne af Ă˜kologisk Landsforening mødes til generalforsamlingen skal de blandt andet tage stilling til, om bestyrelsen i foreningen fremover skal sammensĂŚttes Sn HQ Q\ PnGH Det er Per Bundgaard, planteavler fra Vester Halne, der foreslĂĽr, at sammensĂŚtning og antal ĂŚndres, sĂĽ der fremover er 16 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf formĂŚndene for de faglige udvalg er er fødte medlemmer

af bestyrelsen, seks vĂŚlges pĂĽ generalforsamlingen og ĂŠn vĂŚlges blandt IRUHQLQJHQV PHGDUEHMGHUH

vikling af økologien og søge politisk LQGà \GHOVH 'HW HU YLJWLJW DW IRUHQLQJHQ O¥IWHU EHJJH RSJDYHU

TÌttere pü landmÌndene - Der er ikke nogen, der er bedre til at bÌre de vigtige beslutninger fra de faglige udvalg ind i bestyrelsen end de mennesker, der har behandlet beslutningerne i fagudvalgene, siger 3HU %XQGJDDUG +DQ XGG\EHU - Som landmandsmedlem er det vigtigt for mig, at bestyrelsen priP UW HU ODQGEUXJVIDJOLJ 6n ‘NRORgiske Landsforening büde kan vÌre garant for den landbrugsfaglige ud-

Mindre afstand Per Bundgaard understreger, at han ønsker at holde fast i, at den faglige udvikling sker i tÌt kontakt med de ¥NRORJLVNH ODQGP QG - Vi skal holde fast i, at vi er en lille forening, og at afstanden mellem bestyrelsen og medlemmerne er lille; men jeg har oplevet, at tingene kan gü tabt mellem udvalgene og bestyrelsen, og mit forlag skal sikre, at GHWWH LNNH VNHU VLJHU 3HU %XQGJDDUG

GĂŚldssanering er vejen til rent grundvand ‘”•Žƒ‰ –‹Ž •–”ƒ–‡‰‹•Â? ‹Â?†•ƒ–•‘Â?”¤†‡ǣ –ƒ–•Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‡– ‰§Ž†••ƒÂ?‡”‹Â?‰ Â?‡† Â?”ƒ˜ om omlĂŚgning til økologisk drift Ă˜L GF 2017 $) ,5(1( %5$1'7

Philip Dam Hansen, landmand

Kim Qvist, landmand

Birte Broroson, omlĂŚgningskonsulent

Ole Sørensen, mÌlkeproducent

Helle Huus Bjerg

Mads Helms, mĂŚlkeproducent

Seks bestyrelsesmedlemmer i Ă˜kologisk Landsforening blev valgt pĂĽ generalforsamlingen sidste ĂĽr. De er ikke pĂĽ valg i ĂĽr.

Derudover vĂŚlger medarbejderne i Ă˜kologisk Landsforening et bestyrelsesmedlem hvert ĂĽr.

Christina Udby Hansen, medarbejderreprĂŚsentant

�Landbrug, der er forgÌldede ud i det konkurstruede skal kunne tilbydes en statsstyret gÌldssanering for til gengÌld at fortsÌtte med en økologisk produktion med en statsstøtWHW nULJ RYHUJDQJVSHULRGH 'HWWH kan følges op med krav om størrelse og efterfølgende opdeling af ejendommen i mindre enheder i forhold til driftsinventaret og ejerens evne til DW GULYH HMHQGRPPHQ )RU HNVHPSHO L HQKHGHU Sn WLO KD ¾ Südan lyder forslaget til et nyt straWHJLVN LQGVDWVRPUnGH VRP -HQV )Lsker fra Gudhjem stiller pü generalforVDPOLQJHQ L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ Han foreslür ogsü, at overskydende jord kan indgü i et andelsejet selskab, der kan udloddes til yngre førstegangs landmÌnd i en periode, og senere vil kunne overgü til selveje YHG N¥E Sn IDYRUDEOH YLONnU �Bonden kan sü starte pü en frisk XGHQ W\QJHQGH J OG 'HWWH HU L SULQcippet som en bankpakke for landbruget og skal ses som en samfundsmÌssig sund løsning pü landbrugets J OGVDIYLNOLQJ 7DEHW KRV EDQNHU RJ

kreditforeninger kan jo trÌkkes fra i skat, som jo süledes er en gÌld, som samfundet betaler med glÌde for at fü rent drikkevand og miljø for kommende generationer,� skriver Jens )LVNHU L VLW IRUVODJ RJ VOXWWHU DI PHG GHWWH VS¥UJVPnO �Det krÌver politisk vilje, men EDQNHUQH ÀN KYRUIRU Vn LNNH HW Vn vigtigt erhverv som landbruget?�

Samarbejde er vejen frem - Verden stür over for en kollaps i fødevareproduktionen, hvis vi ikke skifter kurs; men hvordan gør vi det?

VLJHU -HQV )LVNHU GD KHQ EOLYHU EHGW RP DW XGG\EH VLW IRUVODJ +DQ IRUWV WWHU - Vi bliver nødt til at arbejde med de folk, der tilsammen skylder 380 PLD NU , JHQQHPVQLW HU GHU pQ tvangsauktion om i ugen inden for ODQGEUXJHW .DQ YL NRPELQHUH HQ hjÌlp til et trangt erhverv med at der samtidig sÌttes en stopper for forureningen af grundvandet og miljøet, NDQ GHW GD NXQ Y UH HQ IRUGHO -HQV )LVNHU HU RYHUEHYLVW RP DW de gode priser for økologiske rüvarer betyder, at mange landmÌnd, som ikke tidligere har vÌret interesseret i at producere økologisk i dag gerne

YLO RPO JJH SURGXNWLRQHQ - Men mange er bundet op af gĂŚld i et produktionsapparat, som er skrĂŚddersyet til den konventionelle SURGXNWLRQ 'H NDQ LNNH RPO JJH VHOYRP GH JHUQH YLOOH 'HW HU GLVVH landmĂŚnd, jeg gerne vil imødekomme med mit forslag, siger Jens )LVNHU Pengene er brugt og tabt Han frygter ikke, at forslaget vil blive modtaget negativt af banker og kreGLWIRUHQLQJHU )RU GHW IÂĄUVWH YLO HQ GHO DI GLVVH landmĂŚnd gĂĽ konkurs under alle RPVW QGLJKHGHU )RU GHW DQGHW NDQ de afskrive tabene og trĂŚkke dem IUD L GHUHV VNDWWHUHJQVNDEHU 'HW HU dermed befolkningen i Danmark, der indirekte ender med at betale det meste af regningen; men det tror jeg, GH Ă HVWH JÂĄU PHG JO GH WLO JHQJ OG IRU DW In Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ RJ dermed ogsĂĽ rent drikkevand, siger -HQV )LVNHU Strategiske indsatsomrĂĽder er Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamlings beslutning om, hvilke emner der skal prioriteres højt i foreningens arbejde de nĂŚste 1-2 ĂĽr.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK - Ă˜KOLOGI I BALANCE

24. februar 2017 nr. 605

Til gengÌld er det spÌndende Niels Jørgen Vinge Rasmussen kan med 7.500 kg mÌlk pr. ko pr. ür ikke prale med at vÌre verdensmester i høj mÌlkeydelse; men omkostninger og indtÌgter følges ad pü Kathrinesminde, som har vÌret drevet økologisk, siden Niels Rasmussen overtog gürden efter sin far i 1997

Niels Jørgen Vinge Rasmussens køer har füet dannet en god rytme med selv at gü ud i solen, nür de vil, og komme ind igen inden malketid.

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Solen skinner fra en skyfri himmel i Sønderjylland. Det er midt i februar, og minusgraderne er nÌste tocifrede om natten; men solen für hurtigt rimfrosten til at fordampe pü kløvergrÌsmarken, og Niels Jørgen Vinge Rasmussens køer er søgt ud af stalden og tager forskud pü forüret, mens de nipper til kløver, grÌs og urter. Gürdens yngste køer har horn, IRUGL 1LHOV 5DVPXVVHQ IRU ÀUH nU VLden besluttede at gü fra økologisk til biodynamisk produktion.

- Det var en beslutning, jeg traf sammen med en lokal planteavler.

Jeg für halm fra hans kornmarker til dybstrøelse i mine stalde, og han für den komposterede dybstrøelse retur til sine marker, fortÌller Niels Rasmussen.

- Årene som mÌlkeproducent har lÌrt mig, at vores problemer ikke kan afhjÌlpes ved højere mÌlkeydelse.

Stiger ydelsen, falder prisen. Jeg har i stedet valgt at specialisere min produktion, sĂĽ vi kan fĂĽ den bedste pris.

Det kombinerer jeg med en low cost tilgang til driften. Pü denne müde har jeg en spÌndende hverdag med høj dyrevelfÌrd, samtidig med at jeg kan have overskud pü min produktion, siger Niels Rasmussen.

Skiller sig ud Da Niels Rasmussen overtog Kathri-

nesminde i 1997 efter sin far, lagde han driften om til økologisk produktion med det samme, og siden 1998 har gürden vÌret økologisk.

- Det økologiske regelsÌt giver landmÌndene mulighed for at omlÌgge produktionen; men vil man vÌre foregangsmand, er man nødt til at have skrappere regler for at skille sig ud. Derfor valgte jeg at blive demeter-godkendt, fortÌller Niels Rasmussen. +DQ VNLOOHU VLJ XG Sn à HUH RPUnder inden for mÌlkeproduktionen: Køerne sÌsonkÌlver, og kalvene gür med en ammetante i ca. tre müneder. Køerne goldes alle i starten af marts, og fra medio april til primo juni kÌlver de ude pü marken. 1/3 af køerne tages fra til ammetanter, som hver für tildelt to-tre kalve, som dier i 12-14 uger, hvorefter kalvene fravÌnnes. Enkelte senlakterende køer gür sammen med to kalve og laver naturpleje pü enge. De er langt fra kÌlvning, og de kan derfor undvÌre kraftfoder og klarer sig pü det grÌs, de kan Ìde pü engene.

- Det er en stor fordel, at køerne kan hente rigtig meget foder pü klø-

vergrÌsmarkerne lige efter kÌlvningen, nür de har allermest brug for at grÌsse, som er køernes absolut foretrukne foder, siger Niels Rasmussen.

Køerne malkes pü marken. En mobil malkestald og en mobil mÌlketank giver trivsel büde til køerne og til Niels Rasmussen, som foretrÌkker at malke i det fri frem for inde i en malkestald. Om vinteren stür det mobile malkeanlÌg i den ene ende af kostalden; men om sommeren à \WWHU GHW XG Sn PDUNHUQH KYRU GHW PHG M YQH PHOOHPUXP à \WWHV Vn N¥erne ikke trÌder grønsvÌren op.

Lokker i stedet for at jage. Nür man stür over for et halvt hundrede køer, VRP NURQHV DI GH à RWWHVWH KRUQ W Qker man sig om. Det mÌrker forfatteren til denne artikel tydeligt, da vi stür pü marken, og køerne tager os i øjesyn.

- I starten af grÌssÌsonen hegner jeg ca. 14 folde og kører fold-skifWH HIWHU KYHU PDONQLQJ 1nU MHJ à \WWHU til nyt areal efter 3. slÌt, og typisk ikke gider hegne sü meget sidst pü sÌsonen, gür køerne i storfold, men kommer stadig selv til malkning.

Dette kan lade sig gøre, fordi jeg har

vendt malkestalden om, sü jeg kan starte med at malke de første, der altid kommer drønende, nür de hører, jeg starter op, og lade dem gü ud pü en opsamlingsplads bagefter. Her für de sü lidt majsensilage eller wrappet helsÌd. En time senere er det meste af kogruppen samlet, fortÌller Niels Rasmussen og fortsÌtter: - I stedet for at jage med køerne tager jeg udgangspunkt i deres naturlige adfÌrd. I biodynamikken taler YL RP DW N¥HU VRP HU à RNG\U KDU HW ’gruppe-jeg’, og at de derfor helst vil vÌre samlet. Det kan man samarbejde med, nür det handler om at fü dem hen til malkestalden eller ind for natten.

Ploven stür (nÌsten) stille. For at beskytte mikrolivet i markerne er Niels Rasmussen stort set stoppet med at pløje.

- Undtagelsen er, nür kløvergrÌsmarkerne skal lÌgges om. Jeg har forsøgt blot at harve dem, inden jeg süede havre; men det endte med at vÌre en grÌsmark! Sü ploven kommer stadig i aktion, nür grÌsmarkerne skal omlÌgges, siger Niels Rasmussen.

Kathrinesminde: Kreaturer: Éť Ca. 55 malkekøer af blandet herkomst: Krydsninger af Dansk Holstein, svensk rød malkeko, Flechvieh og malke-simmentaler fra Ă˜strig Éť SĂŚsonkĂŚlvning i forĂĽret Éť Kalve gĂĽr med ammetanter i tre mĂĽneder Éť Mobil malkestald Éť Holistisk afgrĂŚsning af markerne i højsĂŚsonen.

Marker: ɝ Egen jord: 42 ha ɝ Lejet jord: 28 ha - heraf 13 ha eng ɝ Samlet areal i seks-ürigt sÌdskifte: 57 ha ɝ SÌdskifte: ɝ Tre ür med grÌs ɝ Fjerde ür: majs ɝ Femte ür: hestebønner ɝ Sjette ür: korn med udlÌg af kløvergrÌs og urter.

Kompoststakken forsyner gĂĽrdens jord med humus og nĂŚringsstoffer.

Kompost giver humus til jorden.

Dybstrøelsen fra Niels Rasmussens stalde ligger mindst et ür i kompoststak pü marken, inden det køres ud pü markerne, hvor det tilfører jorden nÌring og sikrer en god humusopbygning i jorden. Niels Rasmussen prÌparerer dybstrøelsen inde i stalden, sü komposteringsprocessen starter, inden strøelsen køres ud i kompostbunken. Bunken er dÌkket PHG ÀEHUGXJ Vn GHU HU LOWWLOI¥UVHO WLO de øverste lag i kompostbunken.

God bundlinje: Som nÌvnt i indledningen af denne artikel har Niels Rasmussens køer en forholdsmÌssig lav ydelse pü 7.500 kg mÌlk om üret pr. ko.

- Til gengĂŚld er det spĂŚndende at kigge pĂĽ bundlinjen, for vi bruger ikke mere, end vi tjener, siger Niels Rasmussen.

Gøder jorden Niels Rasmussen er medlem af MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening.

- I udvalget er Êt af de store diskussionspunkter udfasning af konventionel gylle. Personligt mener jeg godt, at det økologiske landbrug kan undvÌre gyllen fra de konventionelle landmÌnd; men det krÌver, at vi Ìndrer opfattelse af, hvad det er, vi skal gøde. Hvis landmandens fokus kun er pü planternes gødningsbehov, sü krÌves der rigtig meget kvÌlstof til marken. I stedet kan man rette sin opmÌrksomhed mod at gøde jorden. Hvis man styrker det mikrobiologiske liv i jorden, er det slet ikke nødvendigt at gøde sü meget, fordi mikroorganismerne gør nÌringsstofferne i jorden tilgÌngelige for planterne, siger Niels Rasmussen.

Han kører selv med en meget lav gødningstilførsel, som ligger under 50 kg. anvendt N pr. ha.

- Men jeg tror ikke, mine marker mangler noget. Jeg har godt nok ikke mült nÌringsindholdet i min jord; men jeg kan hvert eneste ür ved selvsyn se, at afgrøderne stür godt, siger Niels Rasmussen.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK - Ă˜GET JORDFRUGTBARHED

24. februar 2017 nr. 605

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

For Martin Beck er køerne helt centrale i humusopbygningen. Hver ko omsÌtter cirka fem ton tørstof pr. ür. Nür en ko Ìder grÌs, bliver grÌsset podet med mikroorganismer.

Dette gør koen sÌrlig vÌrdifuld. Foto: Simon Fischel.

Almende: Almende ApS er et biodynamisk landbrugsfÌlleskab i det sydvestlige Sønderjylland.

'HW EHVWnU DI JnUGHQH /DQJPRVH 5RVHQKROP RJ +ROPJnUG

ɝ Der dyrkes 720 ha jord, hvoraf 160 ha dyrkes pløjefrit (hele DUHDOHW YLO JUDGYLVW RYHUJn WLO SO¥MHIUL G\UNQLQJ

ɝ Der holdes 360 biodynamiske køer. ɝ $OPHQGH HU VHOYIRUV\QHQGH PHG DOW IRGHU Sn Q U QRJOH mineraler. ɝ 6RP JURYIRGHU InU N¥HUQH XGHOXNNHQGH K¥ ɝ .UDIWIRGHUHW EHVWnU DI NRUQ  UWHU KHVWHE¥QQHU OXSLQ RJ havre. ɝ 'HVXGHQ SURGXFHUHV NRQVXPNRUQ Sn KD ɝ MÌlken leveres til NaturmÌlk.

Mere humus kan redde landbruget Ifølge Martin Beck er opbygningen af humus i landbrugsjordene vejen frem. Det vil give os sundere fødevarer og kan løse mange af de store miljø- og klimaudfordringer, vi stür overfor

] ǧ % ( $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

- Hvis indholdet af varig humus øges fra to til fem pct. i pløjelaget, vil der kunne bindes 125 ton kuldioxid pr. ha. Dermed vil der lagres betydelige mÌngder kulstof samtidig med, at jordfrugtbarheden øges betragteligt.

Dette fortÌller Martin Beck, der er XGGDQQHW DJURQRP RJ KDU à HUH nUV erfaring som økologisk- og biodynamisk landbrugskonsulent. Han er VSHFLDOLVW L MRUGVXQGKHG RJ VWnU IRU driftsplanlÌgningen i marken, kompostering og fremstilling af prÌparater til markerne hos landbrugsfÌllesskabet Almende ApS i Sønderjylland.

'H Dà HGWH HIIHNWHU DI HW ¥JHW humusindhold er mange. Gødningsbehovet i det økologiske jordbrug vil mindskes, og sundheden af vores fødevarer vil øges. Ved at vÌre med til at lave mere humus, vil landbruget RJVn NXQQH \GH ¥NRV\VWHP WMHQHVWHU Den højere jordfrugtbarhed vil give en højere artsdiversitet i jorden og dermed skabe en større diversitet over jorden. NÌringsstofferne vil bindes bedre i jorden, hvormed hele udvaskningsproblematikken kan løses.

Desuden vil den effektive binding af kulstof gøre, at vi kan løse klimaforandringerne, fortÌller Martin Beck.

Løsningen pü klimaudfordringen - Hovedprioriteringen i mit arbejde er at producere sundere fødevarer, der kan ernÌre mennesker tilstrÌkkeligt, og det krÌver en frugtbar jord.

De fødevarer, landbruget producerer i dag, ernÌrer os ikke godt nok.

'HW YL VSLVHU KDU VWRU LQGà \GHOVH Sn hvordan vi har det. Uden den rette ernÌring, er det første, vi mister evnen til, at tÌnke, groft sagt. Vi skal derfor vÌre bedre til at ernÌre krop, sjÌl RJ nQG 'HW J¥U YL YHG DW In PHUH KXmus i jorden, fortÌller Martin Beck.

'U¥YW\JJHUHQ PHG GHQV ÀUH PDver er allermest effektiv til humusopbygningen. Stofskiftet hos drøvtyggerne, med en fermenterende proces i vommen og iltning via drøvtygningen, er optimeret med henblik Sn KXPLQVWRIGDQQHOVH 'HUIRU HU køerne hos Almende helt centrale i opbygningen af humus.

- Det er en fejltagelse, at vi siger, at koen er klimaskadelig. Hvis de fodres Sn UHWWH YLV PHG PLQGUH NUDIWIRGHU RJ mere grovfoder og styret grĂŚsning, og vi dermed udnytter deres evne til at lave huminstoffer, er de samlet set med til at reducere klimaforandringerne, fortĂŚller Martin Beck.

Hos Almende fodres køerne derfor med hø. Det er med til at give bedre gødningskvalitet og mÌlkekvalitet.

Samtidig praktiserer de holistisk afgrÌsning, hvilket binder en større mÌngde kulstof i jorden.

Kompost Kompostering er anden central proFHV GH KDU VWRUW IRNXV Sn KRV $Omende. Med kompostering er det hensigten at konservere kulstof til YDULJ KXPXV VnOHGHV DW NXOVWRIIHW ikke lĂŚngere er udsat for at blive omsat yderligere. Dermed beskyttes

det imod at tabes fra jorden i form af kuldioxid. Som udgangspunkt kan al organisk stof komposteres, men for DW In GDQQHW HQ VWRU P QJGH HU GHW vigtigt at have en stor mÌngde lignin i udgangsmaterialet. Derfor modtager de hos Almende haveparkaffald fra kommunen, som de blander med dybstrøelse og gylle i deres kompost. .RPSRVWHQ ODYHU GH KYHUW IRUnU RJ HIWHUnU L JDPOH N¥UHVLORHU - Udformningen af komposten er meget vigtig. Komposten opsÌtter vi i en trapez-formet mile, hvormed VWDNNHQ HU à DG Sn WRSSHQ 'HW HU sÌrligt vigtigt, at toppen er glat og à DG IRU DW NRPSRVWHULQJHQ IRUO¥EHU bedst muligt. I starten kan stakken dampe lidt, men ved at give den et ODJ ¾KXG¾ Sn WRSSHQ L IRUP DI PRGHQ NRPSRVW HOOHU J\OOH XQGJnU PDQ WDE af nÌringsstoffer. En vellykket kompostering giver stabilt kulstof. Hvis man kommer ubehandlet dybstrøHOVH RJ J\OOH GLUHNWH XG Sn PDUNHQ sker der derimod en fuldstÌndig nedbrydning, hvormed kulstoffet kan tabes til atmosfÌren, fortÌller Martin Beck.

Fladekompostering Et af de nyeste vÌrktøjer til opbygQLQJ DI MRUGHQV KXPXVLQGKROG HU à Ddekompostering. Ifølge Martin Beck er det en endnu mere effektiv humusdannende proces end den ovennÌvnte komposteringsmetode, men GHQ HU GRJ LNNH Vn HIIHNWLY VRP GHQ proces, der sker i køerne. UdgangsSXQNWHW IRU HQ à DGHNRPSRVWHULQJ er en levende grøn afgrøde, da der er brug for en energikilde i form af sukkerstoffer samt planteproteiner og lignin. Den grønne mark genQHPVN UHV L WUH WLO ÀUH FHQWLPHWHUV dybde, og et mikrobielt prÌparat udVSU¥MWHV Sn GHW DIVNnUQH PDWHULDOH

- Vi sprøjter mÌlkesyrebakterier ud, som vi selv har brygget ud af høte. Herefter lader vi marken vÌre i IUHG (IWHU V\Y WLO WL GDJH HU à DGHNRPSRVWHULQJHQ DIVOXWWHW RJ YL NDQ Vn GLrekte i jorden, fortÌller Martin Beck.

Ofte afholdes økologer fra den pløjefri dyrkning af frygt for problemer med ukrudt. Men det er ifølge Martin Beck helt forkert.

- Jo mere vi bekÌmper ukrudtet ved at vende jorden, jo vÌrre bliver problemet. Ved pløjning ødelÌgges svampenes habitat. Svampene er meget lÌngere om at genetablere sig end bakterierne, hvilket skaber et bakteriedomineret jordliv for vores kulturplanter. Det forskubbede svampe-bakterie-forhold skaber gode vÌkstbetingelser for ukrudtet.

Det er derfor vigtigt med et afbalanceret svampe-bakterie-forhold, for at holde ukrudtet nede. Desuden er svampene vigtige for at give jorden

En pct. mere humus i de øverste 25 cm af jorden svarer til binding af:

Éť 25 ton kulstof per ha Éť 2,5 ton kvĂŚlstof per ha Éť 350 kg svovl per ha

en god struktur og en god bÌreevne, fortÌller Martin Beck og fortsÌtter: - Vi har lavet et forsøg, hvor vi har ODGHW NYLN JUR Sn PDUNHQ +HUHIWHU KDU YL DIVNnUHW GHW RJ ODGHW GHW IRUJ UH YHG à DGHNRPSRVWHULQJ 'HW YLVHU DW à DGHNRPSRVWHULQJHQ RJVn kan vÌre en effektiv bekÌmpelsesstrategi.

Jo mørkere og jo mere jordlignende, komposten er, jo bedre. Det indikerer nemlig et højt humusindhold og mange huminstoffer. Foto: Simon Fischel.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK - Ă˜KOLOGI I BALANCE

24. februar 2017 nr. 605

Fordi I fortjener det Far og datter, Morten og Martha Jensen, fra Syrengürden er ikke i tvivl: Man kan ikke byde sin krop hvad som helst, sü derfor spiser man selvfølgelig økologisk mad, for det fortjener vi

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I 1983 overtog Morten Jensen sin fÌdrene gürd, Syrengürden, nordøst for Odense, omlagde gürden til økologi og gik i gang som frilandsgartner, og gennem ürene har han isÌr KDIW VXFFHV PHG VLQH NDUWRà HU GHU er meget tidlige og klar til salg allerede i slutningen af maj/begyndelsen af juni. *HRJUDÀVN KDU YL HQ IDQWDVWLVN god placering. Her er let sandjord og kystklima; og dertil kommer, at vi med en placering øst for Odense für varmen fra den store by blÌst med vestenvinden hen over vores marker.

Vandet i fjorden er ogsü altid er lidt varmere, fordi FynsvÌrket lukker kølevand ud i Odense Fjord. Disse faktorer tilsammen giver os mulighed IRU DW K¥VWH NDUWRà HU PHJHW WLGOLJW L sÌsonen, siger Morten Jensen.

Han har et godt øje for, hvordan varme - ikke bare fra byen, havet og fjorden - kan gøre gavn pü gürden.

I gürdens ene drivhus ligger kartoflerne allerede til spiring. Hvis det er meget koldt om natten sørger en varPHEO VHU IRU DW NDUWRà HUQH LNNH InU frost; men drivhuset er indrettet med stenfaskiner i gulvet, som opsamler varmen fra solskinstimerne om dagen. Om natten sørger den naturlige ventilation i rummet for, at varmen fra faskinerne frigives til rummet.

- Mit nÌste projekt handler om at udnytte overskudsvarmen fra komposten til opvarmning af det nye hus, vi skal til at bygge. Jeg vil lÌgge slanger, som kan optage varmen ind i vÌggene i den køresilo, hvor jeg skal opbevare komposten og pü denne müde lave en bioreaktor, hvor vi ikke skal have det store arbejde med at lÌgge slangerne ind i kompostdyngen, forklarer Morten Jensen.

Lokale ressourcer Langt størstedelen af materialet til komposten henter Morten Jensen i nÌromrüdet.

- Vi skal have nÌringsstofferne, vi eksporterer til byerne i form af fødevarer, tilbage til markerne. Slam fra rensningsanlÌggene mü vi ikke bru-

ge. I stedet bruger vi organisk affald, som vi für fra mange kilder - blandt andet har vi aftaler med drivhusgartnere om at fü planter og muld fra deres drivhuse, og vi für frugt og grønt, der bliver kasseret i dagligvarebutikkerne; men de økologiske grøntsager og frugter bruger vi til hønsefoder, sü det kommer først pü komposten sammen med gødningen fra hønsene, fortÌller Morten Jensen, som i løbet af et ür producerer 5-6.000 ton kompost.

Hypper sine kül Pü markerne stür der midt i februar stadig grøn- og savojkül, som dyrkes pü kamme, der ligger med 3/4 meters mellemrum i hele markens lÌngde.

- Vi er begyndt at hyppe alle grønsager, her pü gürden. Vi har selvfølgeOLJ DOWLG K\SSHW NDUWRà HUQH PHQ HW nU prøvede vi at bruge hyppe-maskinen i de andre afgrøder, og sü blev gulerødder og kül ogsü hyppet. Det gav et godt resultat. Sü det er vi fortsat med at gøre, fortÌller Morten Jensen, da vi passerer külene pü vej hen til den ene kompoststak, som snart vil blive spredt ud over gürdens marker.

- Vi skal til at gøre jorden klar til NDUWRà HUQH 'HU VNDO N¥UHV NRPSRVW pü marken - og gylle, og sü skal vi en tur hen over den med stenstrenglÌggeren. I uge 10 forventer vi at kunne O JJH GH I¥UVWH NDUWRà HU IRUW OOHU Morten Jensen.

Derefter skal han i 12-13 uger holde markerne rene med striglen og JDVEU QGHUHQ NDUWRà HUQH VNDO K\Spes, og omkring 1. juni er de første klar til salg.

Ornegylle Morten Jensen kan dog ikke klare sig 100 pct. uden et konventionelt input.

- Vi køber gylle fra den lokale ornestation, som dÌkker ca. 15 pct. af gürdens samlede gødningsbehov.

Flydelaget fra gyllebeholderen komposterer vi. Selve gyllen kører vi ud pü markerne; men det er en meget tynd gylle - dels fordi den er blandet op med vand, som de bruger pü stationen til at holde stierne rene med, og dels fordi dyrene jo ikke skal opfedes, og derfor ikke für ret mange proteiner i foderet, siger Morten Jensen.

Hans datter, Martha Jensen, som er ansat pĂĽ SyrengĂĽrden, er uddannet økologisk landmand fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole og i gang med at videreuddanne sig til phytoterapeut (specialist i lĂŚgeurter), tilføjer: - Men vi er jo ikke i nĂŚrheden af den tilladte grĂŚnse for brug af konventionel gylle, og vi fĂĽr tillĂŚg

0HQV GH VLGVWH NDUWRĂ HU IUD SDNNHV Sn 6\UHQJnUGHQ IRUVSLUUHV OÂ JJHNDUWRĂ HUQH WLO QÂ VWH VÂ VRQ VRP VWDUWHU WLGOLJW Sn JnUGHQ GHU JHRJUDĂ€VN HU SODFHUHW L HW VPÂĄUKXO IRU NDUWRIIHODYOHUH

til grundbetalingen, fordi vi er under den tilladte mÌngde anvendt N pr. ha. Udviklingsplaner Büde far og datter er optimistiske, for de ser fremgang for den økologiske produktion overalt.

- Vi oplever en stigende interesse for büde lokale og økologiske varer, sü vi bor godt her tÌt pü en stor by som Odense, hvor isÌr restauranterne er meget interesserede i at købe vores Ìg og grøntsager, fortÌller Morten Jensen. Han tilføjer: - Danskerne er dog stadig blandt de befolkninger, der bruger mindst andel af deres indtÌgt pü mad. Det undrer mig, for jeg synes jo, man skal give sig selv og sin familie det bedste. Pü en müde er dürlig og billig mad jo udtryk for en form for lavt selvvÌrd.

Martha Jensen supplerer: - Du skal ikke byde din krop hvad som helst, sü derfor bør du og alle andre selvfølgelig spise økologisk mad, for det fortjener vi.

Stor hønsefrÌser De nye regler for stalddørssalg er blevet taget godt imod pü Syrengürden.

- De giver os helt nye muligheder for at sÌlge direkte fra gürden. I dag har vi stalddørssalg, hvor kunderne betjener sig selv; men i vores udviklingsplaner indgür en ny gürdbutik.

Vi har investeret i et Ìgpakkeri, og vi kan sÌlge hjemmeslagtet fjerkrÌ direkte fra gürden, siger Morten Jensen og med et glimt i øjet tilføjer han: - og vildt, vi selv har nedlagt!

Det lover ikke godt for rĂĽdyrene, der jĂŚvnligt ser deres snit til at fouragere pĂĽ gĂĽrdens marker.

Det er i ür 34 ür siden Morten Jensen overtog Syrengürden; men intet tyder pü, at han er ved at drosle ned. TvÌrtimod. Der skal bygges nyt stuehus og en lade, hvor det nuvÌrende hus ligger. Der er netop blevet bestilt et mobilt hønsehus med plads til 300 høns, og gür alt efter planen, skal der endnu et mobilt hønsehus til senere.

- Med de mobile huse bliver det nemmere at sikre frisk grÌs til hønVHQH 9L NDQ à \WWH KXVHQH XG Sn GH høstede grønsagsmarker, og hønsene kan rydde op i resterne, mens de gøder markerne, siger Morten Jensen.

Kompoststakken er klar til at blive vendt en sidste gang, inden komposten skal spredes ud pĂĽ SyrengĂĽrdens marker.

Syrengürden ɝ 150 ha I 2017 fordelt som: ɝ KD PHG WLGOLJH NDUWRà HU ɝ KD PHG VHQHUH NDUWRà HU L DOW FD IRUVNHOOLJH VRUWHU ɝ 30-40 ha med vinterhvede ɝ 3 ha med blandede grønsager ɝ 3 ha med jordskokker ɝ Havre fylder hullerne i markplanerne ud ɝ 'HU SURGXFHUHV PHOOHP WRQ NDUWRà HU RP nUHW ɝ Syrengürden beskÌftiger ud over Morten og Martha Jensen endnu pQ IXOGWLGVDQVDW HQ HOHY RJ HQ à H[MREEHU 'HUXGRYHU HU GHU L V VRQ ekstra mandskab pü.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK - EKSTRAORDINÆR DYREVELFÆRD

- Mit udgangspunkt har vÌret, at vores tiltag ikke mü fordyre produktet med mere end højst 10 pct. Vi kan sagtens indføre tiltag, som løfter dyrevelfÌrden yderligere, men som jeg ser det, handler det om en dynamisk proces, hvor vi sammen med vores NXQGHU &RRS VNDO ÀQGH HW QLYHDX der tilfredsstiller büde grisene og forbrugerne, siger Bertel Hestbjerg.

Han forventer, at markedet for økologisk kød med ekstra dyrevelfÌrd vil fortsÌtte med at udvikle sig.

- Om et par ĂĽr kan vi udvide paletten af velfĂŚrdstiltag pĂĽ vores gĂĽrde i takt med, at det bliver muligt at fĂĽ dĂŚkket omkostningerne til investeringerne, siger Bertel Hestbjerg.

Marianne og Bertel Hestbjerg er ikke kommet gratis til den merpris, de i dag für for deres økologiske svinekød. Dels er der indsatsen i produktionen, og dels - og ikke mindst - er det arbejdet med at markedsføre den høje dyrevelfÌrd. Her er det direkte samarbejde med Coop af stor vÌrdi.

DyrevelfĂŚrd betaler sig Fem konkrete tiltag, som forbedrer dyrevelfĂŚrden pĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi, har sikret virksomheden en kontrakt med Coop, der honorerer indsatsen

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

�Poppelgris fra Hestbjerg Smag forskellen. Poppelgris koteletter har smag og struktur, der giver et saftigt og lÌkkert mültid. Hos Hestbjerg gür grisene frit pü masser af plads i poplernes skygge. Det gode dyreliv gør forskellen.�

Ovenstüende tekst kan lÌses pü forsiden af emballagen, nür man køber for eksempel økologiske ’Poppelgris fra Hestbjerg’-koteletter i Ên af Coops butikker. Pü bagsiden uddybes fortÌllingen om de vestjyske grise, der tilbringer de første 10 leveuger pü marker med skov.

- Markedet for salg af økologisk kød udvikler sig hele tiden, og for ti ür siden var det ikke sikkert, at vi kunne sÌlge vores kød, som vi gør

nu, siger Marianne Fløe Hestbjerg, der har ansvaret for kommunikation og HR i Hestbjerg Ă˜kologi.

Hendes mand, Bertel Hestbjerg, overtog gürden St. Hestbjerg i 1995 efter sin far. Han startede med at producere frilandsgrise, men i 2005 omlagde han produktionen til økologi.

Dynamisk proces - Ideen med de tiltag, der skulle øge grisenes velfÌrd, handlede primÌrt om en faglig udfordring og et samspil med forbrugerne, der skulle afklare, om markedet var klart til et südant produkt. SekundÌrt har det selvfølgelig ogsü vÌret intentionen, at de ekstra produktionsomkostninger skulle dÌkkes ind via en højere afregningspris, siger Bertel Hestbjerg.

Han understreger, at man ikke skal forvente at fĂĽ dĂŚkket merudgifterne i udviklingsfasen. Den er for egen regning.

MĂŚrker fortĂŚller ikke alt, der skal ogsĂĽ en fortĂŚlling til, og Hestbjerg Ă˜kologi tager emballagen i brug

Nicheproduktion Tidligere solgte Hestbjerg Ă˜kologi sin produktion gennem Friland a/s. I dag sker det gennem selskabet Organic Pork, som Hestbjerg Ă˜kologi er medejer af.

- Friland ønskede ikke at markedsføre vores produktion som et specialprodukt. De holdt fast i, at de kun leverer Ên kvalitet inden for den økologiske svinekødproduktion, fortÌller Bertel Hestbjerg.

- Vi har en volumen i vores produktion, sü vi kunne gü solo, men mindre producenter kan ogsü vÌre PHG KYLV GH NDQ ÀQGH KLQDQGHQ RJ etablere samarbejder omkring et fÌlles løft af deres produktion, siger Bertel Hestbjerg.

Han sĂĽ gerne, at organisationer som for eksempel Ă˜kologisk Landsforening gik ind som fødselshjĂŚlpere i dette arbejde.

- Foreningen kunne se det som sin opgave at hjÌlpe de landmÌnd, der gør noget ekstra. For eksempel med at fü synliggjort den ekstraordinÌre indsats, sü den kan belønnes pü prisen. Det bliver pü gürdniveau, og uden at landmÌndene skal forholde sig til endnu et regelsÌt, siger Bertel Hestbjerg.

Hestbjerg Ă˜kologi har selv løftet denne opgave og høster i dag frugterne af en stor indsats bĂĽde i produktionen og omkring markedsføringen af virksomhedens produkter.

- I dag prioriterer vi at investere i højere velfÌrd. Alternativt kunne vi have øget produktionen inden for det økologiske regelsÌt; men den dag, afregningsprisen for økologisk svinekød falder til et lavere leje, fordi produktionen er pü vej op, da tror jeg, at vi med vores produkt bedre kan holde prisen, siger Bertel Hestbjerg.

24. februar 2017 nr. 605

TrovĂŚrdighed Den overordnede mĂĽlsĂŚtning pĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi handler om stadig mere dyrevelfĂŚrd og en bĂŚredygtig produktion.

- TrovÌrdighed er vigtig, nür man etablerer sig med et brand, der er baseret pü høje mülsÌtninger. Den historie, vi fortÌller, skal vÌre i overensstemmelse med virkeligheden.

Vi fortÌller derfor den reelle historie - og skjuler ikke, at vi ogsü har udfordringer i vores produktion, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

- Vi bruger blandt andet facebook og vores hjemmeside til at fortÌlle om arbejdet i virksomheden, og jeg kan se, at der hver eneste dag er nye, der kigger forbi vores side, siger Marianne Fløe Hestbjerg. Én af de udfordringer, Bertel Hestbjerg er üben om, er pattegrisedødeligheden i produktionen, som han synes er for høj.

- Vi er som alle økologiske svineproducenter udfordret af, at avlsmaterialet er udviklet til den konventionelle produktion med et stort fokus

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

pü at fü antallet af grise pr. kuld øget.

I den økologiske produktion har vi svÌrt ved at hündtere, at soen für à HUH JULVH HQG KXQ KDU SDWWHU WLO DW die, siger Bertel Hestbjerg, der vanen tro ikke sidder og venter pü, at andre løser dette problem.

I samarbejde med en ung, nyetableret landmand arbejder Hestbjerg Ă˜kologi i øjeblikket pĂĽ at starte et økologisk avlsarbejde.

- MülsÌtningen er, at vi om et par ür kan udskifte vores nuvÌrende genetik med søer, der pü en rÌkke parametre er bedre tilpasset de rammer, som økologisk svineproduktion er underlagt. Det er et sats, for det KDQGOHU MR LNNH NXQ RP DW ÀQGH HQ egnet so. Kvaliteten af det fÌrdige produkt – svinekødet – skal som minimum kunne matche det nuvÌrende. Uanset at man kan vÌre uenig i prioriteringen af avlsmülene i den konventionelle svineproduktion, har avlsarbejdet i dansk svineproduktion pü en rÌkke omrüder – herunder lavt fedtindhold i kødet – vÌret en succes, siger Bertel Hestbjerg.

‡Žˆ§”† •–”ƒˆˆ‡• De arealer, der er beplantet pĂĽ grisemarkerne, kan Hestbjerg Ă˜kologi ikke fĂĽ grundbetaling fra EU til. Da der er tilplantet i alt 45 hektar, giver det en betydelig ĂĽrlig reduktion i EU-betalingerne.

Hestbjerg Ă˜kologi Éť Hestbjerg Ă˜kologi producerer 40.000 grise baseret pĂĽ 1.950 søer. Éť Halvdelen af grisene opfedes af Hestbjerg Ă˜kologi. Resten sĂŚlges til økologiske kollegaer. Éť Grisene afsĂŚttes gennem afsĂŚtningsselskabet Organic Pork, som Hestbjerg Ă˜kologi ejer 1/3 af. Selskabet sĂŚlger kødet fra Hestbjerg Ă˜kologi som henholdsvis Poppelgrise fra Hestbjerg (aftages af Coop) og Bertels Organic, som sĂŚlges til catering og food service. Éť Ud over Marianne og Bertel Hestbjerg er der ansat 26 medarbejdere i Hestbjerg Ă˜kologi. Medarbejderne er fra Danmark og RumĂŚnien, og alle er ansat pĂĽ danske overenskomster.

DyrevelfĂŚrd pĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi: PĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi arbejdes der ud fra mottoet: â€?Hvis du genfødes som gris, vil du ønske, at du havner hos os i Hestbjerg Ă˜kologi.â€?

PĂĽ toppen af det økologiske produktionsprincip har Hestbjerg Ă˜kologi etableret fem tiltag, der giver dyrene yderligere velfĂŚrd. Éť DrĂŚgtige søer har adgang til et bĂŚlte med popler og gran, og i vinterhalvĂĽret kan de fouragere pĂĽ et areal med jordskokker eller andre rodfrugter. Éť PĂĽ faremarkerne er der plantet gran, popler, ĂŚbler, mirabelle, surbĂŚr og nøddebuske. Éť Grisene fravĂŚnnes først efter ti uger. Éť Slagtesvinene fĂĽr to gange dagligt grovfoder, som er iblandet friske rodfrugter. Éť Slagtesvinene har adgang til en ’wellness’-afdeling hvor grisene har mulighed for at stimulere deres rodeadfĂŚrd. Gulvet i denne afdeling er dĂŚkket af afskrab fra lokale heder.

DrÌgtige søer fouragerer i vinterhalvüret pü et areal med jordskokker eller andre rodfrugter.

Bertel Hestbjerg har vĂŚkket slagtesvinene fra deres middagslur i halmen.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK

24. februar 2017 nr. 605

STALD

FAGLIGT TALT AF ERIK ANDERSEN, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

STIGENDE PRISER PĂ… KORN, HVAD GĂ˜R DU? Her i begyndelsen af 2017 har vi set stigende priser pĂĽ specielt kornprodukter. Stigninger pĂĽ 20-30 pct. er noteret, og priser, der tilbydes i høst tyder pĂĽ, at prislejet holder det nĂŚste halvandet ĂĽrs tid. Som husdyrproducent vil det alt andet lige blive dyrere at fodre sine økologiske dyr. Hvordan handler du pĂĽ det?

Nu skal vi jo huske, at ’der er ikke noget, der er sü skidt, at det ikke er godt for nogen’, og her gÌlder det selvfølgelig planteavlerne. Gode priser er dem vel undt. De økologer, som bliver udfordret, er dem, De økoloder ikke har for stor en ger, som selvforsyning. Prisen er Ên ting, det afgørende er hvor bliver udfordret, er dem, meget indkøbt foder, man der ikke har for stor en skal bruge til sine husdyr. selvforsyning.

Det har ikke den store betydning for et kvÌgbrug, at 1.000 FEN stiger med 40 øre/FEN. Det er vÌrre for den, som skal købe 2.500 FEN til pr. ürsko.

“

‡ ‹Â?†ƒ† ‘‰ „Ž‹˜ •Â?ƒ”’‡”‡ Det er nok de fĂŚrreste, der regner med, at afsĂŚtningspriserne vil modsvare prisstigningen pĂĽ korn. Kød- og mĂŚlkepriser har det sidste halvandet ĂĽr vĂŚret fornuftige, hvilket vi skal glĂŚde os over, men nu gĂŚlder det om at se indad i produktionen og gøre sine tiltag her. Her er nogle forslag til indsatser, du kan gĂĽ i gang med, hvis du ikke allerede har gjort det. • Har du nogen at samarbejde med eller købe korn hos direkte i høst? • Juster markplanen til lidt mere korn og mindre grovfoder, hvis du har rigeligt med grovfoder pĂĽ lager fra 2016. • Optimer kvalitet og mĂŚngde af ĂĽrets grovfoder, sĂĽ du ikke skal købe mere energi ind end højst nødvendigt. • Spring de store eksperimenter over i marken i ĂĽr, vĂŚlg sikre afgrøder ud fra udbytte og kvalitet. • AfgrĂŚsning er om noget en vigtig faktor i billig fodring. • Energiudnyttelsen skal vĂŚre i top hos dyrene - det mod satte kan blive voldsom dyrt. Â?•‡Â?’‡Ž Â?‡† ͳͺͲ Â?އ” Dit grovfoders FK af organisk stof er i gennemsnit 72 pct. HĂŚves den til 74 pct., kan den økologiske malkeko ĂŚde 0,45 kg ts. mere pr. dag. Samlet set giver det en effekt pĂĽ 90-110.000 kr. for en vinterfodring.

Ovenstüende er blot nogle af de forhold, som gør sig gÌldende, nür bytteforholdet mellem afsÌtningspriser og indkøbspriser bliver forringet. Nogle vil sige, det er jo det samme, som vi har hørt før. Det er korrekt, men den negative effekt af ikke at gøre noget, bliver bare større i den kommende tid.

Den økologisk svine- og fjerkrÌproduktion er i kraftig vÌkst, og det er svÌrt at skaffe tilstrÌkkeligt økologisk proteinfoder med GHQ UHWWH DPLQRV\UHVDPPHQV WQLQJ %LRUDIÀQHULQJ DI NO¥YHUJU V NDQ PXOLJYLV Sn VLJW HUVWDWWH LPSRUWHUHW VRMD WLO ¥NRORJLVNH VYLQ og fjerkrÌ. Foto: Lisbeth Tønning

ĂžÂ?• §†‡” ‰‡”Â?‡ Â?ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â’Â”Â‘Â–Â‡Â‹Â?

Der er et stort potentiale i „‹‘”ƒˆĎ?‹Â?‡”‹Â?‰ ƒˆ Â?ÂŽĂžÂ˜Â‡Â”Â‰Â”Â§Â• –‹Ž ’”‘–‡‹Â?ˆ‘†‡” ‘‰ ”‡•—Ž–ƒ–‡– ƒˆ †‡ Â?›‡•–‡ ÂˆÂ‘Â”Â•ĂžÂ‰ Â˜Â‹Â•Â‡Â”ÇĄ ƒ– †›”‡Â?‡ ‰‡”Â?‡ ˜‹Ž §†‡ foderet ORGANOFINERY AF MAJA ELINE PETERSEN - Det virker som om, der er potentiale i at anvende grønt protein i fjerkrĂŚfoderet, fortĂŚller seniorforsker Sanna Steenfeldt om et netop fĂŚrdigafsluttet forsøg i Foulum.

Her har de undersøgt fodring med JU¥QW SURWHLQ IUD ELRUDIÀQHUHW NO¥YHUJU V til ÌglÌggende høner, hvor et afstemt økologisk fjerkrÌfoder indeholdt henholdsvis 0, 4, 8 eller 12 pct. grønt protein.

Under forsøget blev hønernes tilvÌkst, foderets fordøjelighed, gødningens konsistens, hønernes adfÌrd, antal Ìg, Ìggenes størrelse og vÌgt samt blommefarve registreret. De har stadig ikke analyseret de indsamlede data, sü de endelige resultater mü vi vente pü. Om de umiddelbare oplevelser under forsøget kan Sanna Steenfeldt fortÌlle: +¥QVHQH KDU  GW ULJWLJ ÀQW DI DOOH koncentrationerne. Dødeligheden har vÌret lav, og der har ikke vÌret noget problem med fjerpilning i forsøget. Desuden kan det ses, at grønt protein püvirker blommefarven, hvor blommefarven er kraftigere jo mere grønt protein, der er i foderet.

Fodringsforsøget er en vigtig del af projektet OrganoFinery, hvor en rĂŚkke forskere er i gang med at udvikle en ELRUDIĂ€QHULQJVWHNQLN GHU VNDO RPGDQQH kløvergrĂŚs til proteinfoder til enmavede dyr, samt biogas og gødning. Det skal vĂŚre med til at løse de centrale, økologiske udfordringer: forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og mere robuste sĂŚdskifter i omrĂĽder med fĂĽ kreaturer og bedre udnyttelse af nĂŚringsstofferne, højere udbytter RJ HQ VW UNHUH NOLPDSURĂ€O ”‘–‡‹Â?ˆ‘†‡” ƒˆ ÂŠĂžÂŒ Â?˜ƒŽ‹–‡– 9HG ELRUDIĂ€QHULQJVSURFHVVHQ SUHVVHV en saft af nyhøstet kløvergrĂŚs, hvorved plantemassen skilles i to fraktioner; en Ă€EHUULJ SUHVVHUHVW RJ HQ SURWHLQULJ JUÂĄQ saft. Proteinerne i saften trĂŚkkes ud ved at tilsĂŚtte mĂŚlkesyrebakterier, hvorved der sker en fermentering og proteinerne XGI OGHV 3URWHLQIUDNWLRQ Ă€OWUHUHV IUD RJ tørres ned og kan derefter sĂŚlges som proteinfoder. Resultater fra projektet viser, at der potentielt kan udvindes omkring 760 - 1200 kg rĂĽprotein pr. ha af en kvalitet, der er sammenlignelig med soja. %LRUDIĂ€QHUHW UÂĄGNOÂĄYHU JLYHU GHW KÂĄMHVWH proteinindhold, hvor proteinet udgør omNULQJ SFW DI WÂĄUVWRĂ€QGKROGHW L GHW fĂŚrdige produkt.

En af de nuvÌrende udfordringer i proteinforsyningen til økologiske fjerkrÌ er en tilstrÌkkelig forsyning med methionin, hvor proteinet i foderet ofte overdoseres for at fü methionin nok. Ifølge Nanna Karkov Ytting, der er postdoc ved Institut

for Plante- og Miljøvidenskab, er indholdet af methionin højere i proteinfoderet IUD GHW ELRUDIĂ€QHUHGH NOÂĄYHU HQG L VRMD RJ hestebønner. –‘” ˜§”†‹ ‹ ”‡•–‡”Â?‡ Restsaften kan sammen med presseresten bruges til produktion af biogas.

Desuden kan restproduktet fra biogasSURGXNWLRQHQ XGEULQJHV VRP à \GHQGH gødning pü andre afgrøder.

- Udover foderproteinet kan der produceres omkring 980 – 1550 kbm. biogas/ ha samt gødning svarende til omkring 147 – 230 kg N/ha, forklarer Nanna Karkov Ytting om processen, hvor alle dele af det høstede kløvergrĂŚs recirkuleres. ›’’‹‰‡ •Ž§– ‰‹˜‡” Â?‡•– ’”‘–‡‹Â?

Ifølge Nanna Karkov Ytting püvirker slÌtstrategien proteinudbyttet i saften.

Büde saftudbyttet og proteinindholdet i saften er størst for afgrøder i vegetativ vÌkst. Tages første slÌt, nür afgrøden er vegetativ, kan der derfor udvindes omkring 11 pct. af det høstede tørstof til proteinfoder, hvorimod der kun udvindes 6 pct., hvis første slÌt tages ved begyndende blomstring. Derfor vil hyppige slÌt give størst mulighed for at udvinde proteinerne.

Artsvalget er ogsü afgørende for at RSQn K¥MH SURWHLQXGE\WWHU YHG ELRUDIÀQHringsprocessen. Rødkløver har büde en VWRU SURGXNWLYLWHW RJ HW K¥MW NY OVWRÀQGhold, og det er derfor at foretrÌkke frem for hvidkløver-rajgrÌs blandinger.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

24. februar 2017 nr. 605

11

Succes med naturpleje på Læsø

En del af kreaturerne, der skal holde nogle af Læsøs mest værdifulde naturområder lyse og åbne, er af racen Galloway. Foto: Naturstyrelsen

Naturpleje i stor skala på Læsø er med til at bevare Læsøs enestående natur og skabe nye arbejdspladser på øen. Naturarealernes fragmenterede ejerskab giver udfordringer med driften, men et større projekt har vist, hvordan det kan blive en succes.

Dette kan danne forbillede for naturpleje af store sammenhængende naturarealer med økonomisk gevinst NATURPLEJE AF MAJA ELINE PETERSEN

- Hvis vi vil have de store sammenhængende naturarealer, skal ejerne af naturarealer have et økonomisk incitament for at gøre noget. Naturplejen skal ikke bestå af brandslukning fra kommunernes side.

Det fortæller skovrider ved Naturstyrelsen, Jesper Blom-Hansen.

Ifølge ham kan naturpleje godt være økonomisk bæredygtigt, men det kræver stordrift, og stordrift kræver bl.a. store enheder at arbejde med.

Han taler af erfaring, efter de seneste år at have arbejdet intenst på et projekt, der skal naturgenoprette og bevare de lysåbne naturtyper på Læsø, samtidig med at grundlaget for fremtidig drift af arealerne sikres.

Projektet, der er et partnerskab mellem Naturstyrelsen og Læsø Kommune, vil gøre op med den ’evige udgiftsmølle’, der er forbundet med naturplejen af de opdelte naturarealer. I stedet er de mange små arealenheder samlet i store rationelle driftsenheder. Dette er lykkedes ved at danne foreningen Læsø Natura 2000 Lodsejerforening.

Udfordringen på Læsø - På Læsø er man begunstiget med eller belemret med alt efter udgangs-

punkt - mange naturarealer. En tredjedel af øen består af en mosaik af hede og strandeng. Disse arealer har andet end en naturmæssig værdi. De kan bruges til landbrug, jagt og give kulturel og turistmæssig værdi som XGÁ XJWVPnO RJ WLO UHNUHDWLRQ %HYD ringen af områderne har dermed også en stor samfundsmæssig værdi, fortæller Jesper Blom-Hansen.

På Læsø har der været tradition for afgræsning af naturarealerne.

Men ligesom i resten af landet var den ekstensive afgræsningsdrift på Læsø stort set stoppet. Den lysåbne natur på Læsø, der er helt enestående både i dansk og international sammenhæng, var derfor truet af tilgroning af birk og skovfyr.

Samdrift er løsningen - Naturarealerne på Læsø er opdelt i rigtig mange matrikler ejet af NaturVW\UHOVHQ RJ Á HUH KXQGUHGH VWRUH RJ små private lodsejere. Den største grund til, at naturplejen var stoppet, var, at der ikke var et økonomisk incitament for lodsejerne til at gøre noget, fortæller Jesper Blom-Hansen og tilføjer: - Den logiske løsning på udfordringen med det fragmenterede ejerskab var at samdrifte arealerne og tænke stordrift. Når der skabes store enheder, kan der også blive skabt noget økonomi. For at indhegne en ha, skal der 400 m hegn til. Skal der derimod indhegnes et område på 100 ha, kræver det 4000 m hegn.

Der er stor forskel på, om man har en udgift til 400 m hegn pr. ha eller 40 m hegn pr. ha.

Med det i tankerne gik Naturstyrelsen i samarbejde med Læsø Kommune i gang med at få oprettet en lodsejerforening på Læsø til fælles drift af naturarealerne. Efter mange møder, og mange kopper kaffe, blev Læsø Natura 2000 Lodsejerforening dannet i 2012, hvor de enkelte lodsejere nu bortforpagter deres arealer til foreningen, som så puljes til store driftsenheder. Foreningen råder selv over en større dyrebesætning, men Á HUH RJ Á HUH SULYDWH G\UHKROGHUH KDU meldt sig på banen.

Naturpleje I Danmark har vi ca. 350.000 ha lysåben natur såsom enge, heder og overdrev. Det kræver naturpleje i form af afgræsning eller slæt for at forhindre tilgroning. De seneste 50 års udvikling i landbruget har betydet, at de lysåbne arealer har mistet deres betydning i landbrugsdriften. De ligger derfor hen, hvormed vi mister både værdifuld natur og en potentiel samfundsressource.

Det kan betale sig Foreningen råder i dag over ca. 2000 ha, og der er skabt grundlag for, at egentlige afgræsningsentreprenører kan få en god forretning. Foreningen À N LQGWLO GHQ I¡UVWH MDQXDU L nU KM OS af Naturstyrelsen og Læsø Kommune med støtte fra EU’s Natura-program til opstarten. Nu er navlestren-

gen kappet, og foreningen har ansat deres egen driftsleder.

- Foreningen søger diverse tilskud til arealdriften og sælger dyr til slagtning. Der er blevet skabt et setup, som er økonomisk bæredygtigt, fortæller Jesper Blom-Hansen om foreningen, der i 2015 opnåede et overskud på 393.942 kr.

Naturplejen er derfor blevet til en egentlig driftsgren både for lodsejere og dyreholdere, og man kan igen opleve det afgræsningsregime, der i sin tid skabte de store sammenhængende naturarealer.

Ekstra gevinst Den nye fællesafgræsning på Læsø har, udover at pleje den unikke natur, været med til skabe arbejdspladser på øen. Det drejer sig i første omgang om folk, der skal tilse dyrene om sommeren og passe dem på stalde om vinteren. Samtidig er der nu så mange dyr, der afgræsser, at der på sigt er basis for at genetablere et slagteri på øen.

Man @ Machine introducerer 7UHIÁ HU &XOWLYDWRU 7*$ WLO 'DQPDUN - perfekt til jordbearbejdning uden opblanding - 100 % fuld gennemskæring i præcis dybde - kan også anvendes frontophængt

B dem estil ons en tr a t io

Se mere om de forskellige markredskaber på www.manatmachine.com

n

info@manatmachine.com

års 35 tiske r k pra ringe a erf

Tlf. +31 (0) 630035123

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 8: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 8 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 15,40 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,40 kr. Søer Ă˜ko-tillĂŚg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.

X

SmĂĽgrise

PROTEINFODER AF MAJA ELINE PETERSEN

Den 31. december 2017 udløber dispensationen fra EU om fem pct. ikke-økologisk proteinfoder til svin

og fjerkrÌ. Dette kan, sammen med den igangvÌrende udvidelse af den animalske produktion, give udfordringer med at skaffe tilstrÌkkeligt proteinfoder af økologisk oprindelse.

Ifølge Jan VÌrum Nørgaard lektor fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet kan dyrkning af proteinkilder pü arealer, som ikke konkurrerer med anden landbrugsmÌssig produktion, vÌre en mulighed. De arealer, han taler om, er vores sø-territorie, hvor han ser et potentiale i at dyrke muslinger, søstjerner og tang til fodermidler.

Muslinger

Søstjerner

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 8: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,00 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Muslinger, søstjerner og tang - det sĂĽkaldte blĂĽ protein - kan vĂŚre potentielle fodermidler Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§nj og svineproduktion

FOTO: COLOURBOX

X

Foder fra havet

I forskningsprojektet om kompensationsopdrĂŚt af muslinger er det vist, at en muslingefarm pĂĽ 18 hektar i Skive Fjord producerede 1.100 ton friske muslinger pĂĽ et ĂĽr. Hermed blev der ĂĽrligt fjernet 600-900 kg kvĂŚlstof og 30-40 kg fosfor pr. ha. Foto: Colourbox

FOTO: COLOURBOX

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 8: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.022,59 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,46 kr. 25-30 kg: 16,20 kr. 30-40 kg: 15,54 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

MARK & STALD

24. februar 2017 nr. 605

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

I dag produceres ürligt 2000 ton muslinger til human konsum, men Jan VÌrum Nørgaard, lektor fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, ser ogsü et stort potentiale for kompensationsopdrÌt af muslinger til foder, hvor det samtidig fungerer som et virkemiddel til fjernelse af nÌringsstoffer.

FodervÌrdi Kvaliteten er afgørende for valg af foder til svine- og fjerkrÌproduktion.

Jan VÌrum Nørgaard er derfor, sammen med en rÌkke andre forskere fra Institut for Husdyrvidenskab i Foulum, i gang med at undersøge de kompensationsopdrÌttede muslingers fodervÌrdi.

- Muslingerne høstes fra liner, afskalles ved kogning, tørres og formales, hvormed man fĂĽr et produkt, GHU PLQGHU RP Ă&#x20AC; VNHPHO 0XVOLQJH melet indeholder mange gode nĂŚringsstoffer og har et proteinindhold pĂĽ 57 pct., hvilket ligger lidt under SURWHLQLQGKROGHW L Ă&#x20AC; VNHPHO RJ OLGW

over proteinindholdet i sojaskrüfoder. Fedtindhold pü 17 pct. bestür af mange gode umÌttede fedtsyrer, og det har det rette indhold af omega-3 fedtsyrer, hvilket gør det interessant til foder, fortÌller Jan VÌrum Nørgaard og tilføjer: - Hvis der produceres muslingemel med skaller, kan det endvidere tÌnkes, at hønsene kan fü dÌkket deres kalciumbehov.

Kan løse miljøudfordringer Tilførsel af nÌringssalte er det største miljøproblem i fjordene og de kystnÌre farvande. Kompensations opdrÌt af muslinger kan, ifølge Jan VÌrum Nørgaard, vÌre med til at løse nogle af disse miljøproblematikker i de kystnÌre omrüder.

- Muslinger binder nĂŚringssaltene YHG DW Ă&#x20AC; OWUHUH YDQGHW IRU PLNURDOJHU hvormed nĂŚringsstoffer fjernes fra vandmiljøet, nĂĽr muslingerne høstes og bringes i land, forklarer Jan VĂŚrum Nørgaard.

0XVOLQJHĂ&#x20AC; VNHULHW KDU GH VHQHVWH nU vĂŚret plaget af de enorme mĂŚngder VÂĄVWMHUQHU GHU Ă&#x20AC; QGHV L GH GDQVNH farvande. Søstjernen er et grĂĽdigt rovdyr, der isĂŚr lever af blĂĽmuslinger.

0XVOLQJHĂ&#x20AC; VNHUQH KDU GHUIRU InHW WLOOD delse til at fange søstjerner i Limfjorden. Jan VĂŚrum Nørgaard deltager i et projekt, der undersøger anvendelsen af disse søstjerner med henblik pĂĽ at fremstille en 100 pct. økologisk foderingrediens til husdyrproduktion.

FodervÌrdi Søstjernerne, der bliver fanget i Limfjorden, bliver først tørret og derefter knust og formalet til pulver.

- Der er kÌmpe forskel i rüproteinindholdet afhÌngigt af, hvornür pü sÌsonen søstjernerne høstes. Om forüret er søstjernerne med rogn og har dermed et stort indhold af rüprotein. Nür de senere pü sÌsonen smider deres Ìg, er proteinindholdet vÌsentligt lavere. I vores forsøg indeholdt søstjerner fanget i maj 70 pct. rüprotein, mens søstjerner fan-

get i november kun havde et rüproteinindhold pü 38 pct. Hvornür de er fanget afgør derfor deres fodervÌrdi, forklarer Jan VÌrum Nørgaard.

Produktionen er i gang - Efter noget rod i EU-lovgivningen blev anvendelsen af søstjerner i foder til svin og fjerkrÌ godkendt i efterüret 2016, og her ved nytür er produktionen netop blevet godkendt, sigerJan VÌrum Nørgaard.

Produktion af søstjernemel er i gang hos FF Skagen, og hos Svinerüdgivningen i Herning har de for nyligt afsluttet et forsøg med fodring af smügrise under kommercielle forhold. De afventer stadig de endelige testresultater, men foderrüdgiver Pia Sørensen ser et stort potentiale i at supplere søstjernemel til de eksisterende proteinkilder.

Ifølge Jan VĂŚrum Nørgaard er der aktuelle planer om produktion af 3.000 ton søstjernemel per ĂĽr, og det forventes, at søstjernemel kan FHUWLĂ&#x20AC; FHUHV VRP ÂĄNRORJLVN

MARK & STALD

24. februar 2017 nr. 605

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Skal havet vĂŚre landbrugets rensningsanlĂŚg?

To former for opdrÌt Man skelner mellem to former for opdrÌt af muslinger; opdrÌt til konsum og opdrÌt som et miljøvirkemiddel for at fjerne nÌringsstoffer i havet, kaldet kompensationsopdrÌt.

KompensationsopdrÌt er optimeret efter maksimal fjernelse af biomasse og ikke efter muslinger i optimal størrelse. KompensationsopdrÌttede muslinger er derfor ofte smü og tyndskallede og har ikke den optimale størrelse til human konsum. Derimod kan de anvendes som foder til dyr, jordforbedring eller andre lavvÌrdi anvendelser

PROTEINFODER: Ifølge professor ved Institut for Bioscience, Stiig Markager, er kompensationsopdrÌt af blümuslinger et muligt supplerede virkemiddel til at fjerne nÌringsstoffer.

Det virker dog bedst i lukkede fjorde, og potentialet er begrĂŚnset af plads og egnede omrĂĽder.

- For at fĂĽ en effektiv dyrkning af blĂĽmuslinger til kompensationsopdrĂŚt, skal der vĂŚre mange alger i vandet. De høje koncentrationer af alger Ă&#x20AC; QGHU PDQ NXQ LQGH L GH PHVW OXNNHGH fjorde. Her kan det vĂŚre et problem at have kompensationsopdrĂŚt, da det skal konkurrere om pladsen til bl.a.

rekreative formül. Desuden kan der komme problemer med lokalt øget iltforbrug under brugene, da der kan ske en opkoncentrering af afføring fra blümuslingerne. Der er derfor grÌnser for, hvor store anlÌg man kan have, XGHQ DW GHW JLYHU DQGUH NRQà LNWHU IRU klarer Stiig Markager og fortsÌtter: - Det er store mÌngder nÌringsstoffer, som skal fjernes. For eksempel modtager Skive Fjord 3300 ton kvÌlstof om üret, og det skal nedbringes med 1800 ton. Det vil krÌve 2500 ha med kompensationsopdrÌt, hvilket svarer til cirka halvdelen af Skive Fjords areal. Samtidig er der

Husk ürets høst starter allerede nu!

Skal frøukrudtet bekĂŚmpes uden kemi? SĂĽ opnĂĽs det maksimale resultat med â&#x20AC;?Flex-weederâ&#x20AC;?, uanset om afgrøden stĂĽr i rĂŚkke eller er bredsĂĽet, om det er pĂĽ sand eller ler, om det er nyspiret eller højt har ingen betydning for CMN Flex-weeder.

CMN Flex-weeder fĂĽs i 3â&#x20AC;&#x201C;20 m arbejdsbredde.

Tang

CMN Radrenser til alle rÌkkeafgrøder fra 20-75 cm.

Vandret gennemskÌring, stor frihøjde.

Kan leveres med eller uden sĂĽmaskine, frontmontering, eller kamerastyring.

FOTO: COLOURBOX

Har du styr pĂĽ rodukrudt? Hvis ikke, tilbyder vi rodukrudtets vĂŚrste fjende: CMN kvik-killer med eller uden sĂĽmaskine.

CMN kvik-killer füs i størrelserne 2, 3, 4 og 6 m med eller uden harve.

Ring til os pü tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostningerne nede.

Sukkertang dyrkes fĂĽ steder i Danmark i industriel skala til human konsum. I modsĂŚtning til muslingeproduktion krĂŚver linedyrkning af tang vand uden for mange alger til at skĂŚrme for sollyset.

- Erfaringer viser, at Limfjorden og Horsens Fjord ikke er optimale for tangdyrkning, mens der er større potentiale i farvande ud for Grenü og i Aarhus Bugt, forklarer Jan VÌrum Nørgaard.

FodervÌrdi Tangmel produceres ved en simpel tørring og formaling af dyrket tang.

Der er ifølge Jan VÌrum Nørgaard meget stor forskel pü indholdet af nÌringsstoffer afhÌngigt af tangarten.

- Sukkertang har et proteinindhold, der varierer mellem 5 og 18 pct. og et askeindhold mellem 20 og 35 pct. samt et meget lille fedtindhold i det tørre produkt. Den resteUHQGH GHO HU Ă&#x20AC; EUH PHG ULQJH IRUGÂĄMH lighed, siger Jan VĂŚrum Nørgaard.

krav til vanddybde og ikke for meget vindeksponering, sĂĽ det kan kun blive et supplement til en indsats pĂĽ land.

Stiig Markager ser et mindre potentiale i at drive kompensationsopdrÌt inde i de mest lukkede fjorde, som et supplerede virkemiddel i en overgangssituation, hvor havmiljøet ogsü kÌmper med store puljer af nÌring i bundene fra tidligere udledninger.

Han ser det dog ikke som en reel landbrugsproduktion, da det vil krÌve en fortsat stor udledning af nÌringsstoffer, og dermed et dürligt havmiljø, for at opretholde produktionen. mep@okologi.dk

1Â ULQJVVWRĂ&#x20AC; QGKROGHW HU GHUIRU ikke sĂĽ imponerende sammenlignet PHG Ă&#x20AC; VNHPHO RJ VRMDVNUn PHQ WDQJ har sundhedsfremmende egenskaber, der er interessante forklarer han.

Omkostningsfuld produktion - Optimering af produktionsformen er altafgørende, da den nuvÌrende dyrkning af tang under danske forhold er alt for arbejdskrÌvende til, at det er rentabelt, forklarer Jan VÌrum Nørgaard.

Men der arbejdes pü at producere tang til omkostninger, som muliggør anvendelse til dyrefoder.

VÌlg en frøblanding med AberDart

â&#x20AC;˘ Bedste fordøjelighed og smag â&#x20AC;˘ Større foderoptagelse â&#x20AC;˘ Mest mĂŚlk i tanken

ÂŽ

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

24. februar 2017 nr. 605

Løsningen ligger under vores fødder Josef Appell har i mange ĂĽr arbejdet med reduceret jordbearbejdning i Sverige. Her har han erfaret, at sĂŚdskifte, jorddĂŚkke og minimale forstyrrelser af jorden er de helt afgørende parametre for at opnĂĽ de bedste resultater PLĂ&#x2DC;JEFRI DYRKNING $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

- Den holdbare vej frem for landbruget er reduceret jordbearbejdQLQJ RJ ÂĄNRORJL 0LQ NRQNOXVLRQ HU at bĂĽde landmand og samfundet GUDJHU IRUGHOH DI DW ODQGPDQGHQ støttes og opmuntres til at holde markerne grønne ĂĽret rundt. Det IRUWDOWH VNnQLQJHQ -RVHI $SSHOO Sn ĂĽrets plantekongres. Han driver NRQVXOHQWĂ&#x20AC;UPDHW $SSHOO $JUL &RQVXOWLQJ KYRU KDQ DUEHMGHU PHG UHduceret jordbearbejdning. Inden konsulentjobbet arbejdede han ti ĂĽr som driftsleder pĂĽ den delvist økologiske bedrift GĂĽrdstĂĽnga NyJnUG W W YHG 0DOPÂĄ L 6YHULJH +HU udviklede han et koncept med faste NÂĄUHVSRU SOÂĄMHIUL G\UNQLQJ GLUHNWH sĂĽning og mellemafgrøder.

Udnyt de gratis ressourcer -HJ HU KHOW RYHUEHYLVW RP DW VYDUHQH Sn GH Ă HVWH XGIRUGULQJHU YL

VWnU RYHU IRU L ODQGEUXJHW OLJJHU under vores fødder. Det handler i KÂĄM JUDG RP DW YLGH KYLONH JUDWLV UHVVRXUFHU YL KDU RJ KYRUGDQ YL XGQ\WWHU GHP IRUNODUHGH -RVHI $SSHOO og fortsatte: - Ă&#x2030;n af disse ressourcer er energien fra solen. Derfor skal vi spørge RV VHOY RP KYRUGDQ YL NDQ PDNVLmere fotosyntesen. Det kommer LNNH DI DW YL SOÂĄMHU PHQ YHG DW PDUken er grøn. Grønne marker hele nUHW EHW\GHU EnGH DW PHUH NXOVWRI IDQJHV L SODQWHUQH RJ DW PHUH NXOVWRI ELQGHV L MRUGHQ .XOVWRĂ&#x20AC;QGKROdet i jorden er af stor betydning.

Hele 99 pct. af funktionerne i marken har behov for kulstof. Desuden er bindingen af kulstof i jorden ogsü en løsning pü verdens klimaproblemer.

Følg tre hovedprincipper Efter de mange ür som driftsleder Sn JnUGHQ *nUGVWnQJD 1\JnUG GHU HU GUHYHW SO¥MHIULW VLGHQ KDU han udviklet et koncept for en vellykket dyrkning med reduceret jordbearbejdning.

- Nür jeg arbejder med reduceUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ I¥OJHU MHJ WUH hovedprincipper: et varieret sÌdskifte til at maksimere den biologiVNH PDQJIROGLJKHG MRUGG NNH nUHW rundt samt minimale forstyrrelser af jorden. Direkte süning uden at følge disse principper er efter min mening ikke reduceret jordbearEHMGQLQJ IRUNODUHGH -RVHI $SSHOO 6 GVNLIWHW VNDO XGQ\WWH VROHQ og dermed fotosyntesen i højere JUDG HQG GHW HU QRUPDO SUDNVLV 7LO

dette er mellemafgrøder vigtige.

Desuden er mellemafgrøderne med til at øge den biologiske mangfoldighed og holde pü nÌringsstofferne.

Vikke med olierÌddike er efter min HUIDULQJ HQ ULJWLJ JRG EODQGLQJ IRUtalte han og tilføjede: 'HU HU à HUH JRGH JUXQGH WLO DW have jorddÌkke üret rundt. Det giver mikroorganismerne et tag over KRYHGHW RJ EHGUH IRUKROG WLO DW GH kan udføre deres arbejde. Desuden mindsker et konstant jorddÌkke problemer med frost og tørke i marNHQ RJ WHPSHUDWXUHQ HU M YQHUH over hele üret.

Regnormene gør arbejdet - En god mĂĽde til at komme i gang med reduceret jordbearbejdning er YHG DW VWDUWH PHG IDVWH NÂĄUHVSRU KYRU WUDĂ&#x20AC;NNHQ L PDUNHQ NRQFHQWUHUHV WLO SFW DI RYHUĂ DGHQ 'HW nEQHU RS IRU GLUHNWH VnQLQJ 0LQ NRQNOXVLRQ HU DW MRUGHQ VNDO EHKDQGOHV Vn OLGW VRP RYHUKRYHGHW PXOLJW men sĂĽ meget som nødvendigt for at sikre en god etablering af den Q\H DIJUÂĄGH 'HW EHW\GHU L SUDNVLV DW MHJ HU Ă HNVLEHO RJ VÂĄUJHU IRU DW tilpasse jordbearbejdningen til de KHUVNHQGH YHMUIRUKROG IRUNODUHGH -RVHI $SSHOO - NĂĽr man stopper helt med jordEHDUEHMGQLQJ VNHU GHU HQ YROGVRP forøgelse af regnormene i jorden.

Nür du sidder og für din søndagsPLGGDJ HU GHW GHMOLJW DW W QNH Sn at regnormene arbejder for dig ude L PDUNHQ IRUWDOWH -RVHI $SSHOO PHG et smil.

Efter min mening er os landmÌnd vigtige som planetbeskyttere, og derfor skal vi lade marken vÌre grøn üret rundt, fortalte Josef Appell.

Foto: Maja Eline Petersen

Ingen jordbearbejdning er den bedste strategi mod frøukrudt 2PV WQLQJHQ DI XNUXGWVIU¥ HU VW¥UVW Sn MRUGRYHUà DGHQ ,QJHQ HOOHU minimal jordbearbejdning efter høst er derfor mest effektivt til at reGXFHUH IU¥EDQNHQ GD IU¥HQH YLO KDYH GnUOLJHUH EHWLQJHOVHU IRU DW VSLUH L IRUKROG WLO IU¥ GHU G NNHV PHG MRUG RJ VDPWLGLJ YLO HQ GHO UnGQH HOOHU EOLYH VSLVW (IIHNWHQ DI GHQQH VWUDWHJL NDQ Y UH JRG PHQ GHU HU GRJ VWRU YDULDWLRQ PHOOHP XNUXGWVDUWHU 'HW IRUWDOWH VHQLRUIRUVNHU 3HWHU .U\JHU -HQVHQ IUD ,QVWLWXW IRU $JUR¥NRORJL YHG nUHWV SODQWHNRQJUHV ,QJHQ MRUGEHDUEHMGQLQJ YLO KDYH GHQ VW¥UVWH HIIHNW Sn VSLOGNRUQ à \YHKDYUH DJHUU YHKDOH YLQGDNV DOP UDMJU V Y VHOKDOH RJ UDSV L IRUP af reduceret spiring.

Norsk genetik viser gode takter i faremarken Praktiske erfaringer fra danske faremarker tyder pü, at indkrydsning af norsk genetik kan vÌre interessant i økologisk svineproduktion.

Tre danske økologer har importeret sĂŚd fra Topigs Norsvins landrace og brugt det til produktion af avlspolte. De norske krydsningssøer Ă&#x20AC;N I UUH JULVH I UUH GÂĄGIÂĄGWH RJ havde en lavere dødelighed i deres kuld end søer med ren dansk genetik.

Brug for nytĂŚnkning Ă&#x2DC;kologiske søer har typisk samme genetik som søer i konventionelle EHV WQLQJHU RJ InU GHUIRU RIWH Ă HUH JULVH HQG GH VHOY NDQ SDVVH 6WRUH

kuld med mange smĂĽ grise kan hĂĽndteres ved intensivt managePHQW PHQ ÂĄQVNHU PDQ DW IDULQJHU og opvĂŚkst skal foregĂĽ naturligt og XIRUVW\UUHW Vn Pn PDQ Jn HQ DQGHQ vej.

En tidligere undersøgelse viste en gennemsnitlig dødelighed i faremarkerne pü 30 pct. (inklusive dødfødte). Det er et godt stykke fra GH SFW VRP GH NRQYHQWLRQHOOH kan prÌstere. Den logiske løsning HU DW VDWVH Sn I¥GVHO DI I UUH PHQ PHUH UREXVWH JULVH RJ V¥HU PHG god pasningsevne. Norsk landrace er et interessant alternativ i økoloJLHQ EO D IRUGL GH JHQHUHOW LNNH InU sü mange grise som Danavl-søer.

Flere patter - bedre overlevelse Tre besÌtninger deltog over en periode pü 2-3 ür med data fra faremarken. I alt 788 danske søer og 430 halvt norske/ halvt danske søer var med i sammenligningen - hver so

PHG PHOOHP RJ IDULQJHU 6DPPHQOLJQLQJHQ YLVWH IRU GHW IÂĄUVWH DW VÂĄHU PHG QRUVNH JHQHU KDYGH Ă HUH patter end de danske søer. De halvt norske søer havde i gennemsnit SDWWHU RJ NXQ SFW DI GHP havde fĂŚrre end 14. Hele 33 pct. af de danske søer havde fĂŚrre end IXQNWLRQHOOH SDWWHU 6ÂĄHUQH PHG norske gener fødte omtrent ĂŠn gris mindre pr kuld end de rent danske RJ Ă&#x20AC;N HQ KDOY GÂĄGIÂĄGW JULV PLQGUH Grisene blev af praktiske ĂĽrsaJHU LNNH YHMHW YHG IÂĄGVHO PHQ VRP et praktisk mĂĽl for robustheden af de fødte grise brugte besĂŚtningerne en mĂĽlestok pĂĽ 21 cm. Grise under denne lĂŚngde blev betragtet som smĂĽ. Kun 2 pct. af kuldene fra QRUVNH VÂĄHU LQGHKROGW VPn JULVH mens det gjaldt for 7 pct. af de danske søers kuld. )OHUH SDWWHU I UUH IÂĄGWH JULVH RJ fĂŚrre smĂĽ grise ved fødsel peger DOW VDPPHQ L UHWQLQJ DI DW QRUVN

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER )25 )256.1,1* , Â&#x2018;.2/2*,6. -25'%58* 2* )Â&#x2018;'(9$5(6<67(0(5

Af videnskabelig assistent Hanne Kongsted, AU Foulum

genetik kan bidrage positivt til den økologiske produktion.

6WXGLHW JDY LNNH PXOLJKHG IRU DW YXUGHUH V¥HUQHV SDVQLQJVHYQH fordi de tre besÌtninger ikke overORG V¥HUQH WLO VLJ VHOY PHQ GHULPRG aktivt hjalp til med bl.a. til- eller fraà \WQLQJ DI JULVH Nür vi fulgte de enkelte søers HYQH WLO DW SDVVH Sn GH JULVH GH DNWXHOW YDU ODJW RS PHG PLVWHGH de norske søer dog generelt fÌrre grise end de danske. Der var vÌVHQWOLJH EHV WQLQJVIRUVNHOOH PHQ i besÌtningen med den bedste ef-

IHNW IUDY QQHGH I¥UVWHO JVV¥HU med norske fÌdre ca. en gris mere pr. kuld end søerne med ren dansk genetik.

Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internatonalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

24. februar 2017 nr. 605

MAD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF EJVIND PEDERSEN, CHEFKONSULENT I Ă&#x2DC;KOLOGIAFDELINGEN HOS LANDBRUG & FĂ&#x2DC;DEVARER

MEJERIERNE ER LOKOMOTIV FOR EKSPORTEN Mejerivarer har hidtil udgjort godt halvdelen af den økologiske eksport. Det har formentlig ogsü vÌret tilfÌldet i 2016, hvor vi i L&F anslür et samlet økosalg til udlandet pü 2,2 mia. kr. Dvs. at der blev eksporteret økologisk mÌlk, smør, ost og modermÌlkserstatning for ca. 1,2 mia. kr. Tyskland er fortsat det klart vigtigste eksportmarked med Kina pü anden pladsen.

Den hidtil største danske fÌllesstand pü BioFach tiltrak indkøbere fra det meste af verden, og de danske produkter var i høj kurs.

Med en markant stigende produktion af økomÌlk kan der forventes en endnu større mejerieksport i de kommende ür, da det er udlandet, der skal aftage hovedparten af den Det er øgede mÌlkemÌngde. I vigtigt, 2016 blev der produceret at meje499 mio. kg økomÌlk. En rierne skÌrper fokus stigning pü 6 pct. fra 2015 pü yderligere eksport og en ny rekord.

â&#x20AC;&#x153;

til nĂŚrmarkeder og i

I 2017 forventer vi, at mÌl- endnu højere grad til keproduktionen stiger til 3.-landsmarkeder som 580-600 mio. kg. Det skylKina, øvrige Asien og des, at en stor andel af de mÌlkeproducenter - som Mellemøsten. er i fÌrd med at lÌgge om til økologi - vil kunne sÌlge deres mÌlk som økologisk fra først pü sommeren, samtidig med at de nuvÌrende producenter ogsü øger deres produktion. I 2018 anslüs produktionen at stige til ca. 675 mio. kg, da økologiomlÌgningen nu vil vÌre tilendebragt for alle.

Det er derfor vigtigt, at mejerierne skÌrper fokus pü yderligere eksport til nÌrmarkeder og i endnu højere grad til 3.-landsmarkeder som Kina, øvrige Asien og Mellemøsten.

Deltagelse pĂĽ messer som BioFach i Tyskland og Kina samt Anuga er et led heri.

Forventes der ikke øget salg af økomejerivarer pü hjemmemarked, vil nogen spørge?

Jo, forhübentlig vil salget ogsü stige til büde foodservice og detailhandel. Men økomÌlken udgør allerede omkring en tredjedel af det solgte drikkemÌlk, sü her er man nok tÌt pü mÌtningspunktet.

Til gengÌld bør mejerierne og detailhandlen i fÌllesskab kunne øge salget markant af økologisk ost fra en nuvÌrende markedsandel pü kun fem procent, ligesom salget af smør og yoghurt ogsü forventes at stige fremover.

Stor begejstring pü BioFach De 54 øko-udstillere pü den danske fÌllesstand pü BioFach kunne tage hjem med en solid høst af nye kontakter til potentielle kunder

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Det var en meget glad eksportchef Helene Birk, som for fĂĽ dage siden landede i Ă&#x2DC;kologiens Hus efter en hektisk BioFachuge i NĂźrnberg.

9RUHV VWDQG Ă&#x20AC;N NÂ PSH RSPÂ UNVRPhed i ĂĽr, og vi har fĂĽet meget positive melGLQJHU WLOEDJH IUD GH Ă HVWH DI XGVWLOOHUQH siger Helene Birk.

(IWHU KHQGHV YXUGHULQJ UDPPHU à HUH af de danske virksomheder spot on pü mange af de fremherskende tendenser, som dominerer det globale økologimarked i disse ür.

- Det er en af ürsagerne til, at dansk økologi er sü populÌr i udlandet, siger eksportchefen, som arrangerede messen i samarbejde med eksportnetvÌrket Bio Aus Dänemark.

- Samtidig er det meget tydeligt pĂĽ messen, at de virksomheder, der har helt styr pĂĽ historien bag deres produkt og de

rüvarer, produktet bygger pü, er de klart mest interessante. Og det er de danske øko-virksomheder rigtig gode til, siger Helene Birk.

Hun fremhĂŚver bl.a. virksomhederne GRĂ&#x2DC;D og Aurion, der laver instant-grød i mange forskellige smagsvarianter. Raw Snacks og Raw Bite, der producerer sunde øko-snacks til at tage med pĂĽ farten eller i trĂŚningscentret. Og Naturfrisk, der har lanceret en stribe japansk-inspirerede alkoholfrie alternativer til vin, som gode eksponenter for danske produkter, som har et stort potentiale i udlandet.

- I ür var Tyskland ürets land, og det betød, at der kom lidt fÌrre tyske indkøbere, og det var nok op mod 80 procent af gÌsterne pü den danske stand, som kom fra andre lande end vÌrtsnationen, siger Helene Birk, som planlÌgger et trendseminar i marts müned.

Tjek markedet uden for EU Det er stadig de danske mejerivarer, som trÌkker lÌsset pü eksportmarkedet, hvor det ifølge chefkonsulent Ejvind Pedersen fra Landbrug & Fødevarer er det vÌrd at bemÌrke, at Tyskland alene i 2016 importerede danske mejerivarer til en vÌrdi, der svarer til en indvejning pü 180 mio. kg økologisk mÌlk. Det er 40 mio. kg mere end de østrigske mejerier, som ogsü fylder godt i de tyske kølediske.

Danmark er med andre ord meget afhĂŚngig af eksporten til den store nabo i

syd, og Ejvind Pedersen advarer om, at det er farligt at binde sig for meget til et enkelt marked.

- Pü BioFach deltog jeg i et møde om udviklingen pü det tyske økologimarked, hvor det blev oplyst, at man i Tyskland forventer at øge indvejningen fra 725 mio. kg øko-mÌlk i 2016 til tÌt pü en mia. kg i 2018, sü det er vigtigt, at vi i højere grad begynder at eksportere vores produkter til lande uden for EU, siger Ejvind Pedersen.

Thise med for 20. gang Han nÌvner büde Mellemøsten, Asien og i sÌrdeleshed Kina, som interessante destinationer for dansk økologi.

- I ür havde Kina en kÌmpe stand, KYRU GH IRU DOYRU YLVWH à DJHW RJ JHQHUHOW YDU GHU L nU à HUH ODQGH VRP GHOWRJ PHG store stande. Det viser, at økologien for alvor er blevet worldwide og nür ud i alle kroge af verden. Det er godt at se med økologiske øjne, siger Ejvind Pedersen.

Den lektie har man lÌrt hos Thise Mejeri, som i ür er til stede pü BioFach for 20. ür i trÌk, og ifølge mejeriets udviklingschef, Mogens Poulsen, betyder den ürlige tur til Nßrnberg rigtig meget for mejeriets eksport.

- Ogsü logistisk set er BioFach super effektiv. Vi kan sÌtte en rÌkke møder op med nuvÌrende og nye kunder lige efter hinanden det samme sted, sü vi slipper for at køre rundt i Europa for at møde dem, siger Mogens Poulsen.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

24. februar 2017 nr. 605

Ă&#x2DC;kologi med mere sundhed og mindre kød Superfoods, convenience-produkter og pulver med sundhedsfremmende effekter var nogle af de tydeligste globale tendenser pĂĽ BioFach GLOBALE TRENDS AF JAKOB BRANDT

Ă&#x2DC;kologiske varer, som markedsføres pĂĽ sundhed, og en tydelig bevĂŚgelse vĂŚk fra kød er to af de altoverskyggende tendenser pĂĽ ĂĽrets BioFachmesse i NĂźrnberg, lyder vurderingen fra chefkonsulent Henriette Winther fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og fremtidsforsker Birte Linddal, som begge har spottet tendenser pĂĽ verdens største øko-messe, BioFach, der slutter i weekenden.

Superfoods, convenience-produkter og alternativer til alkoholske drikkevarer er blandt de hotteste globale øko-tendenser for tiden, og ifølge Birthe Linddal trĂŚder ĂŠn overordnet tendens tydeligt frem: â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologi og sundhed er to sider af samme sag.â&#x20AC;&#x2122; - Ă&#x2DC;ko-forbrugere er generelt meget sundhedsfokuserede, og langt GH Ă HVWH Q\H VXQGKHGVSURGXNWHU L dag er økologiske. Hvis man gĂĽr op i sin sundhed, ønsker man typisk ogsĂĽ at undgĂĽ rester af sprøjtegifte og tilsĂŚtningsstoffer. Derfor er det i den økologiske fødevarebranche, man Ă&#x20AC;QGHU GH PHVW LQWHUHVVDQWH LQQRvationer. Og det kommer tydeligt til udtryk i udstillerhallerne pĂĽ BioFach, siger Birte Linddal.

Oceaner af pulver Hun peger bl.a. pĂĽ, at der efter-

hünden er et kÌmpe udvalg af sundhedsfremmende økologiske superfoods i pulverform, hvor isÌr kosttilskud som spirulina, chlorella og moringa dominerede pü ürets BioFach.

Eller som Henriette Winther udtrykker det: - Vi skal drikke voldsomt mange smoothies, hvis vi skal absorbere alt det pulver, der var pĂĽ BioFach.

Chefkonsulenten stillede bl.a. tørsten i en mĂŚlkebar med 8-10 økologiske â&#x20AC;&#x2122;mĂŚlkedrikkeâ&#x20AC;&#x2122;, som aldrig har vĂŚret i nĂŚrheden af en ko.

- Drikkene var produceret af korn, nødder og hampefrø, siger Henriette Winther, som oplever, at segmenterQH L PDUNHGHW à \GHU PHUH RJ PHUH Efter hendes vurdering kan de mange nye veganske og mere sundhedsorienterede produkter vÌre med til at tiltrÌkke nye typer af kunder til det økologiske marked.

StĂŚrk antikød-bevĂŚgelse Henriette Winther hĂŚfter sig desuden ved en anden tydelig tendens. Den viser, at producenterne bevĂŚger sig fra det, hun betegner som â&#x20AC;&#x2122;Old foodâ&#x20AC;&#x2122;, som er mere basisprodukter som mĂŚlk, korn og grøntsager, til â&#x20AC;&#x2122;New foodâ&#x20AC;&#x2122;.

- Overskriften er i ekstrem grad antikød. Det er en tydelig bevÌgelse i retning af meget mere vegansk mad, der er lavet af frugt, grøntsager og nødder, siger chefkonsulenten, som efterlyser producenter, der er klar til at tage det nÌste skridt.

Pü BioFach spottede hun mange veganske produkter, som i realiteten er kopier af kødprodukter, og det er ikke altid, at den type kopiprodukter falder heldigt ud rent smagsmÌssigt, lød dommen fra den danske trendspotter.

Set gennem en klima- og sund-

Raw Snacks er en af de mange danske producenter, som har et sortiment med internationalt snit. hedsbrille er hun dog ikke i tvivl om, at der i de kommende ĂĽr vil vĂŚre masser af medvind for produkter, der ikke er baseret pĂĽ animalske rĂĽvarer.

- Nür mange vÌlger at kopiere eksisterende produkter, er det formentlig for at fü varerne solgt i en overgangsfase, mens forbrugerne vÌnner sig til, at en middag ikke behøves at vÌre bygget op omkring HQ E¥I NDUWRà HU RJ VDODW VLJHU +HQriette Winther.

Basis for nyt køkkenparadigme Hun beskriver den veganske bølge som en sÌrdeles stÌrk tendens, der formentlig kan danne grundlag for at udvikle et helt nyt køkkenparadigme, der er baseret pü fødevarer, som

bliver lavet pü basis af vegetabilske rüvarer som korn, frø, nødder og lignende klimavenlige ingredienser.

- Men der er vi ikke endnu, siger Henriette Winther, som set over et ti-ürigt spÌnd beskriver en tydelig udvikling fra en fødevareproduktion, hvor mange økologiske produkter udsprang fra et landbrug til en nutid, hvor en større andel af varerne bygger pü koncepter, der er udtÌnkt af innovative producenter ved et skrivebord.

- De er ofte drevet af selvoplevede behov om eksempelvis at ville undgĂĽ mĂŚlk eller forskellige allergener, siger Henriette Winther.

Ingen alkohol og nem øko-mad Noget, der ogsü er en klart voksende tendens, er ifølge Birte Linddal, ud-

bredelsen af økologiske drikkevarer, der fungerer som et alternativ til alkohol.

- IsÌr mange yngre mennesker har en lav tolerance over for alkohol, fordi de ønsker at vÌre sunde og YHOWU QHGH 'HUIRU VHU PDQ à HUH RJ à HUH ¥NRORJLVNH GULNNHYDUHU GHU NDQ nydes som et alternativ til vin eller øl i forbindelse med et mültid, siger hun og fortsÌtter: - Samtidig vinder sunde, økologiske convenience-produkter i stigende grad frem og gør det süledes let og overskueligt at tage hensyn til miljø og dyrevelfÌrd i en travl hverdag.

Alt fra det lille, lette mellemmültid og den sunde snack til brød- og grødblandinger samt fÌrdiglavede retter.

Mange af de danske udstillere pü BioFach udstillede produkter, som matcher perfekt til de fremherskende, globale fødevaretrends, som gür i retning af mindre kød og øget fokus pü sundhed.

MAD & MARKED

24. februar 2017 nr. 605

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Sverige fastsÌtter ambitiøst 2030-mül Ny svensk strategi sigter mod at 30 procent af det svenske landbrug skal vÌre økologisk i 2030, mens 60 procent af den offentlige bespisning skal bestü af økologiske rüvarer SVERIGE AF JAKOB BRANDT

Som en del af en fremtidige fødevarestrategi har den svenske regering netop vedtaget en ny ambitiøs økologisk mülsÌtning. Den sigter mod, at 60 procent af bespisningen i de offentlige køkkener skal vÌre øko-

logisk i 2030. Samme ür skal 30 procent af landbrugsarealet vÌre omlagt til økologi.

Ifølge Ekoweb har büde landmÌnd, forÌdlingsleddet og de svenske dagligvarekÌder lÌnge efterlyst et tydeligt signal fra regeringen om, hvad den ville og fremfor alt nogle konkrete mülbare mül, og hos Krav glÌder adm. direktør Kjell SjÜdahl sig over de skÌrpede krav.

- Krav synes, at det er meget positivt, da økologisk produktion bidraJHU WLO à HUH MRE Sn ODQGHW ¥JHW G\UHvelfÌrd og biologisk mangfoldighed, siger han i en kommentar til den svenske regerings nye økologiambition.

De seneste mül for den økologiske fødevareproduktion i Sverige udløb i 2010. Pü det tidspunkt havde den svenske stat en ambition om 25

procent økologisk mad i den offentlige bespisning og et landbrugsareal, hvor 20 procent blev dyrket efter økologiske principper. Ă&#x2DC;kologi er nøglen til bedre miljø Det første mĂĽl er indfriet, da økologiprocenten i de offentlige køkkener i 2016 voksede til 32 procent, og ifølge Ekoweb er det ogsĂĽ realistisk, at landbrugt i 2016 med nogle ĂĽrs forsinkelse opfyldte det gamle mĂĽl om en økologisk andel pĂĽ 20 procent.

Den prÌcise andel bliver offentliggjort af Jordbruksverkets statistik i maj. Af de nuvÌrende tal fremgür det, at 17 procent af svensk landbrug i 2015 blev drevet økologisk.

- Den müde, vi producerer og forbruger fødevarer pü, er utrolig vigtig.

Det er afgørende for, om vi fremover kan nü vores miljømül. Der er en vilje

Nordjysk samarbejde om mĂĽltidskasser

til at betale for økologiske produkter, det bør komme svenske producenter til gavn. Nu udpeger vi den økologiske produktion som en nøgle til at løse problemet, siger miljøminister Carolina Forest.

Minister ser gerne økologien vokse Mens den svenske regering netop har vedtaget nye ambitiøse økologimül, har den nuvÌrende borgerlige regering i Danmark ingen aktuelle planer om at indføre konkrete mül for den hjemlige omlÌgning til økologi

Messe har fokus pü økologisk vin VIN: Fagmessen Vinexpo i Bordeau har ogsü opdaget, at markedet for økologisk vin er inde i en positiv udvikling, og den anerkendte vinmesse dedikerer for første gang et helt omrüde til økologiske og biodynamiske vine.

OmrĂĽdet, som har fĂĽet navnet WOW (World of Organic Wines).

Det tÌller 200 producenter, som appellerer til de fagfolk, der søger vine fra smü familieejede vingürde med fokus pü det gode hündvÌrk.

De mange stande krydres med workshops om økologisk vin, og maden i øko-omrĂĽdets restauranter er økologisk under messen, der er ĂĽben fra 18.â&#x20AC;&#x201C;21. juni.

Ă&#x2DC;KOLOGI AF JAKOB BRANDT

'DQPDUN KDU JHQQHP à HUH nU KDIW en rolle som foregangsland, nür det gÌlder forbruget af økologiske fødeYDUHU PHQ VHOY RP à HUH ODQGH EHgynder at true den danske position, ser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ingen grund til at fastsÌtte konkrete mül for den økologiske omlÌgning.

- Jeg er rigtig glad for, at Danmark har en førerposition pü økologiomrüdet, hvor forbruget af økologiske produkter i 2015 lü pü 8,4 pct. i forhold til det samlede fødevaresalg i detailhandlen. Det er det højeste i verden.

Danskerne efterspørger i den grad økologiske produkter, og det er jo den allerbedste â&#x20AC;&#x2122;driverâ&#x20AC;&#x2122; for at fĂĽ sat yderligere gang i den økologiske produktion og til at fĂĽ en endnu større andel af økologiske fødevarer i indkøbskurven og i foodservice-sektoren. For mig er det markedet og dermed forbrugerne, der bestemmer, hvor hurtigt økologien skal udvikle sig i Danmark. Ud fra det udgangspunkt bekymrer det mig ikke, at vi ikke har en konkret kvantitativ mĂĽlsĂŚtning, siger Esben Lunde Larsen.

Ministeren hÌfter sig i den forbindelse ved, at økologi jo ikke

MĂ&#x2026;LTIDSLĂ&#x2DC;SNINGER: Skagenfood og HalkĂŚr Ă&#x2026;dal (foto), som begge sender mĂĽltidskasser til det ganske land, har indledt et samarbejde under navnet Heat & Cook.

Heat & Cook er Skagenfoods nye mĂĽltidskasse til den travle familie, der sĂŚtter pris pĂĽ god, sund og varieret mad. Kassen er lavet i samarbejde med den lille nordjyske virksomhed, HalkĂŚr Ă&#x2026;dal Ă&#x2DC;kologisk, som laver fĂŚrdiglavet mad. Skagenfood leverer ogsĂĽ mĂĽltidskasser, men her er der blot tale om ingredienser til mĂĽltider, som du selv laver. Nu skal de to typer mĂĽltidskasser forenes.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (yderst t.h.) übnede den danske fÌllesstand pü BioFach i Nßrnberg, hvor han udtrykte stor begejstring for Danmarks økologiske førerposition, men begejstringen rÌkker ikke til at sÌtte konkrete mül, som kan bidrage til, at Danmark bliver i stand til at forsvare den grønne førertrøje i de kommende ür.

â&#x20AC;&#x153;

Jeg ser gerne økologien vokse yderligere büde i forhold til produktionen i Danmark, og nür det kommer til forbruget af økologiske fødevarer.

MILJĂ&#x2DC;- OG FĂ&#x2DC;DEVAREMINISTER ESBEN LUNDE LARSEN (V)

alene handler om selve størrelsen af det økologiske areal. Det handler ogsü om vÌrdien af produktionen.

Som eksempel nĂŚvner han de vig-

tige produktioner af frugt og bÌr og vÌksthus-grøntsager, som Danmark ønsker at fremme, men som ikke fylder meget arealmÌssigt.

Erhvervsteam laver pejlemĂŚrker Ă&#x2DC;kologi & Erhverv har ogsĂĽ spurgt ministeren om, hvilke ambitioner han har i forhold til at fastholde det nuvĂŚrende momentum i omlĂŚgningen til økologi.

- Jeg ser gerne økologien vokse yderligere büde i forhold til produktionen i Danmark, og nür det kommer til forbruget af økologiske fødevarer.

Og vi ser ogsü en øget interesse for omlÌgning til økologisk produktion i øjeblikket. Der er i de sidste to ür

blevet ansøgt om tilskud til cirka 60.000 nye økologiske hektar. Det vil vÌre med til styrke vores egen økologiske fødevare- og foderforsyningssituation, siger ministeren.

Han fremhĂŚver desuden det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke som en stor VXFFHV GHU QX Ă&#x20AC;QGHV Sn VSLsesteder i hele Danmark.

- Det understøttes af, at vi har tilYHMHEUDJW Ă&#x20AC;QDQVLHULQJ DI RPVWLOOLQJVprojekter i bĂĽde offentlige og private storkøkkener. Jeg har nedsat et økologisk erhvervsteam, som jeg glĂŚder mig til at se anbefalinger fra i første halvĂĽr af 2017. Det vil vĂŚre med til at give pejlemĂŚrker for, hvordan økologien bliver endnu stĂŚrkere.

SuverÌnt ür for svineproducent SVIN: Danmarks største producent af økologisk grise, Bertel Hestbjerg, har opnüet et overskud pü 26,2 mio. kr. i sine tre selskaber. Det skriver Finans.dk.

Det er en markant forbedring hos Hestbjerg Ă&#x2DC;kologi, Vestergaard Ă&#x2DC;kologi og GrĂĽstensminde Ă&#x2DC;kologi, som sidste ĂĽr havde et samlet resultat før skat pĂĽ 20,5 millioner kroner.

'HW KDU YÂ UHW Ă&#x20AC;QW DW KDYH ÂĄNRlogisk grise, og det er jo dejligt.

Sü er det ikke til at vide, hvad der sker fremover, siger Bertel Hestbjerg til Landbrugsavisen.dk. efter et ür med rekordhøje priser pü økologisk svinekød.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

24. februar 2017 nr. 605

Krav udstikker selv kursen Alternativet til eller overbygningen pĂĽ Ă&#x2DC;mĂŚrket kunne vĂŚre et privat mĂŚrke som svenske Krav, som har en stĂŚrk position pĂĽ det svenske marked MĂ&#x2020;RKER AF JAKOB BRANDT Mens de danske økologer i øjeblikket deltager i en livlig diskussion om, hvordan branchen kan sĂŚtte nye standarder for økologien og samtidig holde fast i den statslige kontrol bag Ă&#x2DC;-mĂŚrket, har de Krav-mĂŚrkede økologer i Sverige helt andre muligheder for selv at fastsĂŚtte kursen.

Som medlemmer af en privat og uafhÌngig mÌrkningsordning er Sveriges økologer i høj grad med til at sÌtte pejlemÌrkerne for, hvilken kurs økologien skal følge for at blive en endnu mere bÌredygtig produktionsform end EU-forordningen lÌgger op til.

Gennem de seneste uger har der herhjemme vĂŚret en intens debat om behovet for at sĂŚtte yderligere turbo pĂĽ udviklingen af et økologisk regelsĂŚt, som er stivnet i langsommelige EU-processer. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har i den forbindelse luftet tanken om at etablere en form for overbygning pĂĽ Ă&#x2DC;-mĂŚrket, som skal sikre, at økologien ogsĂĽ i fremtiden kan levere de rigtige svar i forhold til klima og miljø.

PĂĽ den anden side af Ă&#x2DC;resund har Krav siden 2008 fungeret som en overbygning pĂĽ økologireglerne, og ifølge Johan Cejie, salgschef hos Krav, giver det mange fordele men ogsĂĽ en del udfordringer at operere som et uafhĂŚngigt mĂŚrke.

- Vi er helt uafhĂŚngige af staten, og det er derfor helt op til os selv at bestemme, hvor vi ønsker at øge kravene, siger Johan Cejie, som forklarer, at Krav gennem en del ĂĽr primĂŚrt byggede pĂĽ økologireglerne og dermed kørte parløb med Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

Løfter økologi til højere niveau - Men tilbage i 2006 gik den danske og den svenske økologibevÌgelse hver sin vej, da Krav tog en strategisk beslutning om, at vi skulle vÌre bedre end økologi, forklarer Johan Cejie.

Beslutningen blev taget, da der er

Ingen krav om at grisene skal ud.

à HUH IRUKROG L ¥NRORJLUHJOHUQH VRP Krav ikke er tilfredse med, og gennem ürene har en tilbagevendende diskussion güet pü, om Krav helt skulle frigøre sig fra økologi-reglerne.

- Men hver gang er vi endt med at beslutte, at Krav fortsat skal tage udgangspunkt i det økologiske regelsÌt fra EU, siger Johan Cejie.

Efter hans vurdering spiller Krav en vigtig rolle som en frontløberorganisation, der kan vÌre med til lÌgge sporene til den fremtidige udvikling.

- Ved at stramme vores regler, kan vi vise, at det er muligt at løfte økologien til et højere niveau, og sü kan vi hübe pü, at vores erfaringer senere kan blive indarbejdet i EU-reglerne.

Efter hans vurdering er der temmelig stor forskel pü organiseringen af dansk og svensk landbrug, og han er derfor forsigtigtig med at overføre de svenske erfaringer direkte til danske forhold, hvor staten historisk har spillet en meget mere aktiv rolle i forhold til at støtte fødevarevareproduktionen end den svenske stat.

- I Sverige har staten fokuseret mere pü industriproduktionen, skovbrug og papirproduktion, mens fødevareproduktionen er domineret af à HUH SULYDWH RUGQLQJHU RJ GHUIRU HU det naturligt, at Krav ikke er knyttet til staten, siger Johan Cejie.

Kravs markedsandel falder Tidligere var 80 procent af det totale økologisalg i Sverige Krav-mĂŚrNHW PHQ LIÂĄOJH NRQVXOHQWĂ&#x20AC;UPDHW Ekowebs vurdering taber Krav i øjeblikket markedsandele i bĂĽde detailhandel og foodservice. ¡)RUVN\GQLQJHUQH PHOOHP FHUWLĂ&#x20AC;ceringerne er først og fremmest sket i varekategorierne tørvarer og frugt og grønt og er isĂŚr tydelig i dagligvarekĂŚdernes egne mĂŚrkevareserierâ&#x20AC;&#x2122;, skriver Ekoweb i sin seneste markedsrapport.

Heraf fremgĂĽr det, at Coop med en Krav-andel pĂĽ nĂŚsten 76 procent er GHQ N GH KYRU Ă HVW DI GH ÂĄNRORJLVNH YDUHU KDU .UDY P UNHW 'HU Ă&#x20AC;QGHV LQgen tal fra de to andre store aktører pĂĽ det svenske dagligvaremarked, ICA og Axfood, men ifølge Ekoweb er deres Krav-andel betydeligt lavere.

Faldet i andele sker dog pü en positiv baggrund, idet den ifølge Johan Cejie primÌrt skyldes de seneste ürs markante vÌkst i det svenske forbrug af økologi.

Grisene skal kunne Grisene skal kunne komme ud, men under- grave, grĂŚsse og laget kan vĂŚre cement. mudderbade.

Via alliancer med dagligvarehandlen har Krav sikret, at hovedparten af de økologiske mejeriprodukter i svensk detailhandel bÌrer Krav-mÌrket, som de svenske forbrugere isÌr tillÌgger stor vÌrdi, nür det gÌlder øget dyrevelfÌrd.

Her blev de Krav-mĂŚrkede varer solgt i 2016 To ud af tre Krav-produkter blev sidste ĂĽr solgt af de svenske dagligvarekĂŚder.

Foodservice 16 %

Eksport 3 % Dagligvarehandlen 66%

Systembolaget 15%

Kilde: Ekoweb

Eksport 3 % Dagligvarehandlen 66% Kilde: Ekoweb

Johan Cejie og Krav bruger mange ressourcer pü at kommunikere hvad de svenske forbrugere für mere, nür de køber Krav-mÌrket økologi.

- Udfordringen er meget tydeligt i forhold til Coops Ă&#x201E;nglamark-serie, som gerne vil have Krav-mĂŚrket, men da salget vokser sĂĽ hurtigt, at importørerne ikke nĂĽr at fĂĽ KravFHUWLĂ&#x20AC;FHULQJHQ Sn SODGV YLO YL KHOOHUH KDYH LNNH .UDY FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW ÂĄNRORJL Sn hylderne end tomme hylder. SĂĽ mĂĽ vi N PSH IRU DW In YDUHUQH FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW efterfølgende, siger Johan Cejie.

En farlig fordel Krav-mÌrket betragtes i dag af mange svenske forbrugere som büde økologisk og svenskproduceret, hvilket ifølge Ekoweb giver mÌrket dobbelt styrke i handlen.

Men i Kravs hovedkontor i Uppsala betegner Johan Cejie den position som â&#x20AC;&#x2122;en farlig fordelâ&#x20AC;&#x2122;, da det kan give bagslag, nĂĽr forbrugerne opdager, at Krav ikke er garant for, at produkterne er svenske.

- Hos Krav handler det om, hvordan varerne er produceret, ikke hvor de er produceret. For os er det ligegyldigt, om varerne kommer fra SjĂŚlland eller SkĂĽne, siger han.

NĂĽr det er sagt, erkender Johan

Her ligger Krav over svensk økologi ɝ DyrevelfÌrd: Svin skal kunne grÌsse, og der er regler for, hvordan dyrenes skal slagtes. ɝ Miljø: For eksempel skal landmÌnd bruger energi mere effektivt, ved hjÌlp af vedvarende energi og uddannelse i miljøvenlig kørsel. ɝ Social ansvarlighed: Krav forlanger, at de ansatte skal have mulighed for at organisere sig. Krav har ogsü lavet sÌrlige regler for bÌrplukkeres arbejdsvilkür.

Cejie, at det krÌver en stor kommunikationsindsats at markedsføre Krav-produkterne, da mange forbrugere ogsü sÌtter lighedstegn mellem Krav og økologi og derfor ikke automatisk forstür, hvorfor det kan vÌre nødvendigt at betale ekstra for Krav-produkter.

- Vi stĂĽr for fuld transparens, og vi er nødt til at overbevise forbrugerne om, at Krav bygger pĂĽ højere standarder, ellers kan vi ikke fĂĽ en merpris. I øjeblikket har vi ivĂŚrksat en stor kampagne â&#x20AC;&#x2122;For et himmelsk livâ&#x20AC;&#x2122;, som gĂĽr ud pĂĽ at forklare forskellen pĂĽ økologi og Krav, og i den forbindelse er det en udfordring, at vi ikke ønsker at kritisere økologimĂŚrket.

- For os handler det om at fü forbrugerne til at associere Krav-mÌrket med gastronomi, bedre miljø og sundhed.

For at opnĂĽ sine resultater laver Krav alliancer med mange af

markedets største aktører, og nür det gÌlder animalske produkter, er dagligvarekÌderne blevet enige om at prioritere Krav-mÌrket, som signalerer høj svensk dyrevelfÌrd plus de øvrige fordele, der er ved KravmÌrket økologi, og en stor andel af de økologiske Ìg, kyllinger, kød og mejerivarer, som er produceret i Sverige, bÌrer ogsü Krav-mÌrket.

- Vi har arbejdet i over 30 ür, og svenskerne kendte Krav, før de hørte om økologi, og danskerne skal vide, at det ikke er nogen lille udfordring at søsÌtte et nyt mÌrke, men vi hjÌlper gerne med rüd og vejledning.

Prisen varierer afhĂŚngigt af den type produktion, som skal Krav-mĂŚrNHV RJ DI KYLONHW FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJVRUJDQ landmanden vĂŚlger. Et priseksempel pĂĽ en gĂĽrd med planteavl (250 ha) viser, at den ĂĽrlige omkostning vil vĂŚre 7.330 dk. kr. for bĂĽde Krav- og ÂĄNRORJLFHUWLĂ&#x20AC;FHULQJ

MAD & MARKED

24. februar 2017 nr. 605

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Krav forlanger økologi plus noget mere .5$9 EOHY JUXQGODJW L VRP HQ XDIK QJLJ QRQ SURĂ&#x20AC; W RUJDQL sation. Den er organiseret som en erhvervssammenslutning, hvis medlemsskare bĂĽde omfatter store selskaber som Arla, Scan og ICA, forskellige grønne foreninger og økologiske landmĂŚnd. Éť Hovedkontor: Éť Ansatte:

Uppsala 30

Vision: Det er KRAVS vision at arbejde for at alle fødevarer er økonomisk, økologisk og socialt bÌredygtige og tilgodeser dagens behov uden at true kommende generationers muligheder for at tilgodese sine behov.

Dynamiske regler: Krav arbejder for at sikre en større biologiske mangfoldighed og øget dyrevelfÌrd ved løbende at stramme reglerne bag den Krav-mÌrkede produktion, hvor det er ambitionen hele tiden at ligge pü et højere niveau end de økologi-regler, som EU-landene kan blive enige om, nür det gÌlder:

Â&#x2018;JHGH NUDY WLO GRNXPHQWDWLRQ DI SURGXFHQWHUQHV VRFLDOH IRUKROG IRUG\UHU FHUWLĂ&#x20AC; FHULQJHQ Vn PHJHW DW 8UWHNUDP YÂ O JHU DW GURSSH .UDY PÂ UNHW Sn Ă HUH YDUHU VRP QX NXQ KDU QRUVNH 'HELR GHW UÂĄGH Â&#x2018; RJ (8 ORJRHW

Umuligt at opfylde alle krav Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC;ÇŚÂ?§Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; produkter i Sverige, da det er alt for dyrt at leve op til den svenske certiĎ?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022; Â&#x2022;Â?§Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC; omkring producenternes sociale forhold

AF JAKOB BRANDT

men nu har Krav strammet skruen sĂĽ meget for produkter, der er produceret i sĂĽkaldt tredjelande uden for EU, at Krav-mĂŚrket er blevet fjernet IUD Ă HUH SURGXNWHU Det oplyser Lene Iversen, innovation & quality manager i Urtekram.

Fra basen i Mariager forsøger hun at holde sig opdateret pĂĽ de forskellige mĂŚrkningsordninger, og for hende er det en konstant udfordring, at eksempelvis kravene bag den svenske KravFHUWLĂ&#x20AC; VHULQJ  QGUHU VLJ IUD nU WLO nU

omkostningstungt og i praksis nÌrmest umuligt for Urtekram at garantere, at alle de mange økologiske bønder rundt om i Afrika eller Asien lever op til Kravs ekstra regelsÌt.

Konkret har Urtekram derfor fjernet Krav-mÌrket fra eksempelvis rosiner, kakao og nødder, og det ser ikke ud til at vÌre güet ud over salget.

- Vi har ikke vĂŚret i stand til at registrere et fald i salget af de produkter, hvor vi har fjernet Krav-mĂŚrket, siger Lene Iversen.

For hele tiden at matche nye krav fra markedet justerer svenske Krav løEHQGH UHJOHUQH IRU DW EOLYH FHUWLĂ&#x20AC; FH ret til at benytte det private mĂŚrke.

En af de danske virksomheder, som gennem mange ür har prioriteret at benytte Krav-mÌrket, er Urtekram, som primÌrt sÌlger sine fødevareog snackprodukter i Norden.

Firmaet, som i 2015 blev en del DI VYHQVNH 0LGVRQD *URXS KDU GHU for fulgt en strategi om at forsyner hovedparten af sine produkter med tekster pü büde norsk, svensk og dansk. Emballagerne er desuden forsynet med de vigtigste økologimÌrker pü de nordiske markeder,

Omkostningstung dokumentation - Krav strammer løbende kravene, og hvis der er tale om varer fra tredjelande, forlanger de nu et sÌrligt dokument, der skal dokumentere, at der er styr pü forholdene omkring social ansvarlighed og børnearbejde hos alle de økologiske leverandører.

Det er isĂŚr et problem i forhold til blandingsprodukter som mĂźsli, hvor der indgĂĽr mange ingredienser fra Ă HUH ODQGH VLJHU /HQH ,YHUVHQ Det er ikke lĂŚngere nok, at alle EÂĄQGHUQH HU ÂĄNRORJL FHUWLĂ&#x20AC; FHUHGH men da de dokumenter, som Krav har formuleret, ikke er oversat til de relevante sprog, vil det vĂŚre meget

Usikkerhed om reglerne 'HW HU GHW VYHQVNH FHUWLĂ&#x20AC; FHULQJVRU gan KIWA, som stĂĽr for kontrollen, PHQ LIÂĄOJH /HQH ,YHUVHQ HU Ă&#x20AC; UPDHWV forskellige konsulenter ikke altid enige om, hvordan reglerne skal forWRONHV 3n HW WLGVSXQNW Ă&#x20AC; N 8UWHNUDP sĂĽledes besked om, at Krav-mĂŚrket skulle sidde pĂĽ forsiden af produkterne. Siden lød meldingen fra Sverige, at mĂŚrket godt mĂĽtte sidde pĂĽ bagsiden.

- PĂĽ den mĂĽde har kontrollen et meget subjektivt prĂŚg, og hvis der er usikkerhed om reglerne, vĂŚlger vi at pille det af, siger Lene Iversen.

MĂ&#x2020;RKNING

ɝ Klima ɝ DyrevelfÌrd ɝ Socialt ansvar ɝ Sundhed Mül: At 20 procent af fødevarerne i dagligvarehandlen og foodservicebranchen er KRAV-mÌrkede i 2020.

Krav-produkter: , YRNVHGH DQWDOOHW DI .UDY FHUWLĂ&#x20AC; FHUHGH YDUHU med ca. 300 og ligger aktuelt pĂĽ 8.300 produkter, og over halvdelen af produkterne er importerede.

Hvem kan fĂĽ Krav-mĂŚrket: BĂĽde primĂŚrproducenter, forĂŚdlingsvirksomheder, butikker og restauranter kan blive Krav-mĂŚrket.

IndtĂŚgter: Krav lever primĂŚrt lever af licensindtĂŚgter fra producenterne.

LicensindtĂŚgter: ca. 35 mio. dk.kr.

Medlemmer: Éť LandmĂŚnd: ca. 3800 landmĂŚnd Éť Forarbejdningsvirksomheder ca. 600 Éť Butikker: ca. 700 Éť Restauranter: 1200

Grønt-grossist:

Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2039;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;ÇŁ Det er ikke krav, som kontrollerer, at reglerne bliver fulgt. Den opgave HU ODJW L KÂ QGHUQH Sn HQ VWULEH SULYDWH FHUWLĂ&#x20AC; FHULQJVRUJDQHU VRP HU godkendt af Krav:

MĂ&#x2020;RKNING

ControlCert Scandinavia AB, Sverige Debio, Norge +6 &HUWLĂ&#x20AC; HULQJ $% 6YHULJH ,QWHUWHN &HUWLĂ&#x20AC; FDWLRQ $% Kiwa Sverige AB 3UR6DQLWDV &HUWLĂ&#x20AC; HULQJ $% 6YHULJH SMAK AB, Sverige Valiguard AB, Sverige Alle virksomheder, der bruger KRAV-mĂŚrket betaler et ĂĽrligt JHE\U WLO EnGH .5$9 RJ GHW FHUWLĂ&#x20AC; ceringsorgan, de benytter.

Krav lancerede i 2016 en VYHQVN SHQGDQW WLO 'DQPDUNV ÂĄNRORJLVNH VSLVHPÂ UNHU Vn VYHQVNH NÂĄNNHQHU NDQ VNLOWH PHG GHUHV ÂĄNRORJLIRUEUXJ

- MĂĽske var statskontrollen en fejl AF JAKOB BRANDT

Mens folk i den økologiske branche i øjeblikket nĂŚrmest kappes om at udtale sig mest positivt om de mange styrker ved Ă&#x2DC;-mĂŚrket og statskontrollen af den økologiske dyrkningsform, anlĂŚgger Leon Poulsen fra DanOrganic i Sønder Felding en lidt anden synsvinkel pĂĽ den igangvĂŚrende debat om behovet for udvikling og mĂŚrkning af økologi.

- MĂĽske var det en fejl, da vi i sin tid besluttede at lave et statsligt

mĂŚrke. Jeg synes, at vi er lĂĽst pĂĽ hĂŚnder og fødder pĂĽ grund af den statslige kontrol, sagde han pĂĽ et af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings dialogmøder om behovet for udvikling af økologien.

Hvis det var muligt, sĂĽ han helst, at Ă&#x2DC;-mĂŚrket blev overtaget af branchen i form af et privat kvalitetsmĂŚrke, hvor økologerne selv kan bestemme pĂĽ hvilke punkter, de ønsker at stille skrappere krav end de, som er formuleret i EU-reglerne.

PĂĽ den mĂĽde kan økologerne bĂĽde udnytte forbrugernes store kendskabsgrad til Ă&#x2DC;-mĂŚrket og samtidig opnĂĽ kontrol over et dynamisk mĂŚrke, som kan udvikle sig i takt

med nye krav fra markedet, mener Leon Poulsen.

- Jeg har selv mĂŚrket, hvad et privat mĂŚrke som Soil Association kan, da vi i en periode eksporterede 1200 ton gulerødder til England om ĂĽret. SĂĽ lavede Soil en køb engelskkampagne. Det ødelagde den del af min forretning. Den mulighed for at markedsføre danske produkter, har vi ikke med Ă&#x2DC;-mĂŚrket, siger han.

Han peger desuden pĂĽ, at private mĂŚrker har mulighed for at indarEHMGH DQGUH FHUWLĂ&#x20AC; FHULQJVRUGQLQJHU under samme hat. NĂĽr Dan Organic EHWDOHU IRU GHQ W\VNH %LRODQG FHUWLĂ&#x20AC; FHULQJ InU Ă&#x20AC; UPDHW *OREDO *DE PHG L pakken, som ellers koster 60.000 kr.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

24. februar 2017 nr. 605

Flere emballagefri butikker er pü vej GrundlÌggeren af Løs Market arbejder pü at hjÌlpe andre med at übne butikker i büde København og Aarhus

FrĂŠdĂŠric Hamburger t.h. vil gerne supplere salget ti private med salg til skoler og restauranter og leverer allerede til ungdomskirken ukirke i Dannebrogsgade, CafĂŠ Sonja og nogle af byens foodtrucks.

Kunderne er glade for LĂ&#x2DC;S Market i Saxogade God start for landets første emballagefri supermarked EMBALLAGEFRI MAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Det er landets bedste valnødder.

Kunden Katinka Wissing er ikke i tvivl, mens hun tapper de store krøllede nødder fra en af Løs Markets mange dispensere. Hun er en af de faste kunder i Vesterbro-butikken.

Valnødder har butiksindehaver FrÊdÊric Hamburger hentet i sin franske fødeby Grenoble, og efter büde hans og kundens vurdering füs de ikke bedre andre steder i landet.

Siden LĂ&#x2DC;S Market ĂĽbnede i september sidste ĂĽr har miljøbeviste kunder hver dag besøgt butikken med stofnet med tomme plastikEHKROGHUH RJ Ă DVNHU VRP GH I\OGHU med tørvarer som ris, nødder og krydderier eller olie og vin m.m.

Det er over middag, og FrÊdÊric Hamburger har ikke mange pauser bag disken, hvor han stiller et solidt trÌfad pü vÌgten og vejer hver enkelt grøntsagstype. Da han har indtaster vÌgten af tre rødbeder pü kasseskÌrmen, nulstiller han vÌgten. Placerer to gulerødder oven pü rødbederne, og taster vÌgten ind.

Südan fortsÌtter han med alle grøntsagerne, indtil skülen har top pü.

Indkøb krĂŚver planlĂŚgning I forhold til en kasseekspedition i et almindeligt supermarked med bipâ&#x20AC;&#x2122;ende stregkoder tager det lidt lĂŚngere tid at ekspedere kunderne, nĂĽr alle varer skal vejes, inden de bliver pakket i kundernes medbragte kurve, kasser og net, men sĂĽ er der tid til at snakke lidt om rĂĽvarerne un-

GHUYHMV RJ GHW NDQ GH Ă HVWH NXQGHU L LĂ&#x2DC;S Market godt lide.

Mens verdenshaverne langsomt bliver fyldt op med plastikaffald, tilhører de en voksende andel af forbrugerne, som aktivt forsøger at nedbringe deres emballageforbrug.

- Jeg vil gerne støtte økologien, men det clasher lidt med plasticemballagen pü frugt og grønt, sü det er skønt med en butik, hvor jeg kan købe grøntsager i løs vÌgt, siger Katinka Wissing, som lÌser idrÌt pü Københavns Universitet.

Hun har ikke rĂĽd til at gøre alle sine køb i LĂ&#x2DC;S Market, men besøger typisk butikken en gang om ugen.

- Den er lidt dyr, nür man er studerende, og det krÌver lidt planlÌgning, nür man selv skal have emballagen med, siger hun, inden hun trasker ud i Saxogade med en kasse med büde frugt og grønt, tørvarer og sÌbe og rengøringsmiddel for i alt over 400 kr.

10.000 kunder pĂĽ fem mĂĽneder Inden kunderne kommer i LĂ&#x2DC;S Market, kan de tjekke det aktuelle vareudvalg pĂĽ butikkens hjemmeside.

Her kan de se en udførlig liste over de mange produkter, som bliver solgt i løs vÌgt. Der er anført büde pris og oprindelsesland eller producent ved alle produkter.

Netop transparens er en af grundpillerne under butikken, som ud over den økonomiske bundlinje ogsü müler sin succes i form af evnen til at nedbringe emballageforbrug og madspild til et minimum.

Forud for übningen sidste sommer havde FrÊdÊric Hamburger stor succes med at skaffe penge til etableringen via et crowdfundingsforløb, som samlede 362.000 kr.

Sammen med et lĂĽn pĂĽ en halv

mio. kr. i Merkur bank var det nok til, at LĂ&#x2DC;S Market kunne købe varer og inventar og ĂĽbne døren for kunderne i Saxogade, og selv om omsĂŚtningen ikke helt følger budgettet, er FrĂŠdĂŠric Hamburger godt tilfreds med de første fem mĂĽneders drift.

- Vi har haft 10.000 kunder pĂĽ fem mĂĽneder, og vi har lige rundet en mio. kr. i omsĂŚtning, men vores investering er ikke hjemme endnu, smiler FrĂŠdĂŠric Hamburger, der har franske Biocoop 21 som forbillede. Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; - Vores kunder bruger meget de sociale medier, og via crowdfundingen har vi oparbejdet et godt netvĂŚrk.

Alle, som indbetalte mindst 150 kroner, für 10 procent rabat pü alle deres indkøb i butikken i et helt ür.

Derfor foregĂĽr den meste kontakt til kunderne via de sociale medier.

- Det handler om, hvordan vi fĂĽr Ă HUH IRON L EXWLNNHQ , GHQ IRUELQdelse er det en stor udfordring, at kunderne ikke spontant kan komme og handle. Det krĂŚver planlĂŚgning, fordi de skal have deres egen emballage med, siger FrĂŠdĂŠric Hamburger.

Mange køber stort ind FrĂŠdĂŠric Hamburger havde ikke mange erfaringer med at stĂĽ bag disken, før han ĂĽbnede butikken, og han fĂĽr god hjĂŚlp af butikkens eneste anVDWWH +HQULN *OLQWERUJ VRP KDU Ă&#x20AC;UH timer bag disken fem dage om ugen.

De kan hver uge glÌde sig over à HUH VWDPNXQGHU VRP NRPPHU RJ købe for 600-1.000 kr., men der er SODGV WLO à HUH NXQGHU - OmsÌtningen er ikke sü langt under det, vi forventede, sü jeg er tilfreds. Vi har positive forventninger, kunderne er glade, og vi har ikke füet negativ feedback.

I øjeblikket har FrĂŠdĂŠric Hamburger rigeligt at gøre med at drive LĂ&#x2DC;S Market i Saxogade i København.

Det er landets første større, emballagefri butik, men sideløbende med de mange timer bag disken, har han alligevel haft tid til at plante ideen om at ĂĽbne tilsvarende butikker hos Ă HUH SHUVRQHU L VLW QHWY UN - Vi kigger lidt pĂĽ franchise-modelOHQ /LJH QX KDU YL JDQJ L Ă&#x20AC;UH SURMHNter. Tre i København og et i Aarhus, hvor vi har kontakt med folk, som gerne vil ĂĽbne deres egen emballagefri butikker. Det kunne blive som en franchise-model, men det er endnu meget tidligt i processen, til at jeg kan siger meget mere om det, siger FrĂŠdĂŠric Hamburger, som hĂĽber at butikkerne kan hjĂŚlpe hinanden.

FÌlles lager og vaskeri I forhold til København har allerede kig pü lokaler i København, der kan fungere som fÌlles lager og vaskeri IRU GH JHQEUXJVà DVNHU VRP NXQ-

â&#x20AC;&#x153;

Vi kigger lidt pĂĽ franchisemodellen. Lige Â?Â&#x2014; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Ď&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?ter. Tre i København og et i Aarhus, hvor vi har kontakt med folk, som gerne vil ĂĽbne deres egen emballagefri butikker.

FRĂ&#x2030;DĂ&#x2030;RIC HAMBURGER

GHUQH NDQ NÂĄEH WLO ROLH YLQ VDPW Ă \dende hĂĽnd- og husholdningssĂŚbe.

- SĂĽ kunne vi lave transport mellem butikkerne med el-cykel, siger

Katinka Wissing handler for det meste hos de københavnske fødevarefĂŚllesskaber, Irma, Aarstiderne og â&#x20AC;&#x2122;de gode Nettoâ&#x20AC;&#x2122;erâ&#x20AC;&#x2122;, men som økologisk forbruger er LĂ&#x2DC;S Market et ideelt indkøbssted, hvor hun kan kombinere god kvalitet og økologi med emballagefri varer.

den franskfødte købmand, som stadig er i en pionÊrfase.

Det gĂŚlder ogsĂĽ i forhold til hĂĽndteringen af leverancerne fra grossiVWHUQH *UÂĄQ )RNXV RJ %LRJDQ P Ă VRP OHYHUHU GH Ă HVWH YDUHU L NJ sĂŚkke eller store dunke. I butikken bliver mest muligt hĂŚldt pĂĽ dispenserne som rummer fra 8-13 liter og fungerer som en slags lager.

Vi skal skabe vores egen vej )ÂĄU KDQ VHOY HU L VWDQG WLO DW DĂ HYHUH et regnskab, der dokumenterer at konceptet ikke kun er bĂŚredygtigt i miljømĂŚssig forstand, men ogsĂĽ kan løbe rundt rent økonomisk, kan det EOLYH HQ XGIRUGULQJ DW Ă&#x20AC;QGH SHQJH WLO nye emballagefri butikker.

- Vi skal skabe vores egen vej, FrĂŠdĂŠric Hamburger.

Men han hüber, at Merkur vil vÌre med. Alternativt har han selv bevist, at crowdfunding er et effektivt vÌrktøj til at rejse startkapital.

FrĂŠdĂŠric Hamburger, grundlĂŚgger & direktør af LĂ&#x2DC;S Market: â&#x20AC;?Jeg ønsker virkelig, at vi sammen kan vĂŚre med til at minimere emballagehelvedet og det store madspild, og at LĂ&#x2DC;S-konceptet kan vĂŚre med til at vĂŚrne om vores fĂŚlles klode og natur. LĂ&#x2DC;S market er bare et lille skridt fremad, men jeg hĂĽber inderligt, at der kommer mange lignende købmandsbutikker i Danmarkâ&#x20AC;?.

SĂĽdan prĂŚsenterer FrĂŠdĂŠric Hamburger sig selv pĂĽ butikkens hjemmeside.

MAD & MARKED

24. februar 2017 nr. 605

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Flere arbejder på at genåbne andeslagteri Det er nu godt to uger siden, at Dansk And indgav sin konkursbegæring, og ifølge kurator og advokat Niels Skovgård Larsen bliver der arbejdet intenst på at ϐ Þ ǡ ¤ ¤ SLAGTERI 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 'HU HU LQWHUHVVH IUD ÁHUH VLGHU PHQ GHU HU LNNH QRJHW NRQNUHW Q\W HQGQX Vn YL IRUWV WWHU DOW GHW V GYDQOLJH DUEHMGH GHU HU L IRUELQGHOVH PHG HQ NRQNXUV VLJHU NXUDWRU 1LHOV 6NRYJnUG /DUVHQ +DQ RSO\VHU DW GHW EHJ\QGHU DW KDVWHU OLGW PHG DW ÀQGH HQ SHUPDQHQW O¡VQLQJ IRU 'DQVN $QG VRP NDQ VLNUH DW VODJWHULHW L 6WUXHU NDQ JHQnEQH 9L KDU HQ GHDGOLQH RP HW SDU XJHU Vn SURGXFHQWHUQH NDQ In EHVNHG RP GH NDQ In VODJWHW L 6WUXHU VLJHU 1LHOV 6NRYJnUG /DUVHQ VRP LQGWLO GD IRUV¡JHU DW In VROJW VODJWHULHWV YDUHODJHU EHGVW PXOLJW 6RP OHG L GH EHVWU EHOVHU GHOWRJ JUXQGO JJHUHQ DI GHW M\VNH DQGHVODJWHUL 0DUWLQ 'DDVEMHUJ L VLGVWH XJH PHG HQ VWDQG Sn %LR)DFK KYRU KDQ ÀN WDQNHW Q\ RSWLPLVPH (IWHU HW WXUEXOHQW nU KYRU LNNH DOW KDU IRUPHW VLJ VRP 0DUWLQ 'DDVEMHUJ KDYGH KnEHW YDU GHW HQ JRG RSOHYHOVH IRU GHQ M\VNH DQGHSURGXFHQW DW P¡GH NXQGHUQH Sn %LR)DFK KYRU LQWHUHVVHQ IRU GDQVNH ¡NR QGHU YDU VW¡UUH HQG QRJHQVLQGH 'HW EXOGUHU IUHP KHUQHGH 'HW NDQ GX JRGW VNULYH VLJHU 0DUWLQ 'DVEMHUJ VRP Sn QXY UHQGH WLGVSXQNW LNNH ¡QVNHU DW XGWDOH VLJ NRQNUHW RP VODJWHULHWV IUHPWLG Forgæves jagt efter kapital )RUXG IRU NRQNXUVEHJ ULQJHQ KDYGH EHVW\UHOVHQ IRU 'DQVN $QG $ 6 IRUJ YHV XQGHUV¡JW PXOLJKHGHUQH IRU DW In VWLOOHW Q\ NDSLWDO WLO UnGLJKHG IRU VHOVNDEHW

'HWWH KDU GHVY UUH LNNH Y UHW PXOLJW $NWLHNDSLWDOHQ HU WDEW HIWHU HW WDEVJLYHQGH 'DQVN $QG $ 6 KDU L EHKRY IRU DW In WLOI¡UW HW EHW\GHOLJW PLOOLRQEHO¡E WLO LQGG NQLQJ DI GULIWHQ LQYHVWHULQJHU RJ VLNNHUKHGHU IRU NUHGLWRUHU RJ SURGXFHQWHU %HVW\UHOVHQ KDU IRUKROGW VLJ WLO GHWWH RJ EHVW\UHOVHQ YXUGHUHU LNNH DW GHW YLO Y UH IRUVYDUOLJW DW GULYH YLUNVRPKHGHQ YLGHUH XGHQ HW EHW\GHOLJW NDSLWDOLQGVNXG %HVW\UHOVHQ KDU GHUIRU EHVOXWWHW DW GHU LQGJLYHV NRQNXUVEHJ ULQJ IRU VHOVNDEHW KHG GHW L HQ SUHVVHPHGGHOHOVH L IRUELQGHOVH PHG NRQNXUVHQ Behov for langsigtet investering 'DQVN $QG ÀN HQ Q UPHVW PDUHULGWVDJWLJ VWDUW L MXOHQ GD HQ EULVW L N¡OHN GHQ JMRUGH GHW Q¡GYHQGLJW DW WLOEDJHWU NNH FD QGHU RJ GHW I¡UVWH GULIWVnU HQGWH PHG HW PLQXV Sn PLR NU 5HJQVNDEHW IRU HU HQGQX LNNH RSJMRUW PHQ LI¡OJH 'DQVN $QGV DGPLQLVWUHUHQGH GLUHNW¡U 3HU 9 0¡OOHU EOLYHU GHU WDOH RP HW EHW\GHOLJW XQGHUVNXG +DQ EOHY VHOY PHGHMHU DI 'DQVN $QG L IRUELQGHOVH PHG HQ RPVWUXNWXUHULQJ L MXOL VLGVWH nU GD VODJWHULHW ÀN WLOI¡UW PLR NU L Q\ NDSLWDO , GHQ IRUELQGHOVH NRQYHUWHUHGH 0DUWLQ 'DDVEMHUJ HW VW¡UUH WLOJRGHKDYHQGH WLO DNWLHU RJ I¡U NRQNXUVHQ VDG KDQ Sn NQDS HQ WUHGMHGHO DI DNWLHUQH ,I¡OJH 3HU 9 0¡OOHU HU DOOH SHQJHQH WDEW PHQ KDQ WURU VWDGLJ Sn DW GHW HU PXOLJW DW VNDEH HQ E UHG\JWLJ IRUUHWQLQJ L GHW NYP VWRUH VODJWHUL Sn KDYQHQ L 6WUXHU 0HQ GHW NU YHU DW GHU HU QRJOH LQYHVWRUHU VRP HU SDUDW WLO DW NRP-

Martin Daasbjerg gav i 2015 den kommende andeproducent Peter Nielsen og hans hustru Bente Karlsen rundt på det nyetablerede slagteri. Nu håber de begge, at der snart igen bliver slagtet på havnen i Struer.

Optimistisk producent er på vej med nyt hold ænder Peter Nielsen er på vej med et nyt hold ænder, og han håber, at der snart igen kommer liv i slagteriet på Struer Havn, så ænderne slipper for lang køretur til et udenlandsk slagteri 1'(5 )RU GHQ Q\HWDEOHUHGH DQGHSURGXFHQW 3HWHU 1LHOVHQ NRP EHVNHGHQ RP 'DQVN $QGV NRQNXUV VRP OLGW DI HW FKRN +DQ ÀN EHVNHGHQ NRUW LQGHQ GHQ EOHY RIIHQWOLJJMRUW RJ In GDJH HIWHU DW HW Q\W KROG Sn QGHU YDU ODQGHW Sn 5¡QK¡MJDDUG YHG )DUV¡ 'H ULQJHGH RJ VDJGH DW GHW NQHE PHG DW In HQGHUQH WLO DW Qn VDPPHQ RJ DW GH LNNH KDYGH DQGHQ XGYHM HQG DW OXNNH VODJWHULHW

PH PHG HQ ODQJVLJWHW LQYHVWHULQJ L 'DQVN $QG VLJHU 3HU 9 0¡OOHU WLO NRORJL (UKYHUY Håber at slagteriet genåbner )MHUNU SURGXFHQW /RQH +HGHJDDUG IUD *RWKHQERUJ V\G IRU 6LONHERUJ SUR-

'HW YDU OLGW HW KDN L WXGHQ HUNHQGHU GHQ M\VNH ¡NRORJ VRP KnEHU DW VODJWHULHW NRPPHU RS DW N¡UH LJHQ (IWHU WL nU VRP NRQYHQWLRQHO P ONHSURGXFHQW NRP KDQ L L NRQWDNW PHG 'DQVN $QG RJ DQGHSURGXFHQW RJ LY UNV WWHU 0DUWLQ 'DDVEMHUJ +DQ RYHUEHYLVWH KDP RP DW GHW YDU HQ JRG LGH DW RPO JJH EHGULIWHQ WLO ¡NRORJLVNH DQGHSURGXNWLRQ Struer Havn eller udlandet 6LGHQ KDU 3HWHU 1LHOVHQ LQYHVWHUHW PDQJH SHQJH RJ WLPHU L DW RPE\JJH NRVWDOGHQ WLO DQGHVWDOG RJ VLNUH GH UHWWH XGHQG¡UV RPJLYHOVHU RJ L QnHGH KDQ DW SURGXFHUH L DOW WUH KROG PHG WLOVDPPHQ QGHU $W KDYH QGHU HU PHJHW IRUVNHOOLJW IUD DW KDYH N¡HU PHQ MHJ HU EOHYHW ULJWLJ JODG IRU SURGXNWLRQV-

GXFHUHU VHOY QGHU RP nUHW VRP KXQ InU VODJWHW Sn GHW PRELOH VODJWHUL 5DXQVPHG PHOOHP /¡NNHQ RJ /¡QVWUXS Vn KXQ EOLYHU LNNH GLUHNWH EHU¡UW DI NRQNXUVHQ 0LQ SURGXNWLRQ HU ODQJW PLQGUH HQG GHQ 'DQVN $QG DUEHMGHGH PHG

IRUPHQ VLJHU 3HWHU 1LHOVHQ 'HW Q\H KROG QGHU VNDO WLGOLJVW VODJWHV RP V\Y XJHU RJ 3HWHU 1LHOVHQ KnEHU DW GHU EOLYHU IXQGHW HQ O¡VQLQJ Vn KDQV QGHU NDQ EOLYH VODJWHW Sn KDYQHQ L 6WUXHU -HJ HU RSWLPLVW RJ MHJ V\QHV DW YL ODYHU HW JRGW SURGXNW RJ Vn VNDO QGHUQH RJVn KHOVW VODJWHV L 'DQPDUN (OOHUV Pn GH MR WLO XGODQGHW PHQ GHW HU LNNH Vn UDUW IRU QGHUQH PHG GHQ ODQJH WUDQVSRUW

RJ YL KDU JMRUW RS PHG RV VHOY DW YL LNNH YLO ¡JH YRUHV SURGXNWLRQ PHQ MHJ KnEHU IRU KHOH EUDQFKHQ DW GHU HU QRJHQ VRP YLO LQYHVWHUH L VODJWHULHW RJ GULYH GHW YLGHUH 'HW YDU HW IDQWDVWLVN LQLWLDWLY VRP 0DUWLQ 'DDVEMHUJ KDU WDJHW VLJHU /RQH +HGHJDDUG

Aarstiderne rundede en halv milliard Trods en større om- og udbygning af Aarstidernes pakkeri i Barrit har de ansatte i 2016 formå ϐ Þ re- og måltidskasser end nogensinde tidligere 'HW NDQ DÁ VHV L nUVUHJQVNDEHW KYRU RPV WQLQJHQ QnHGH RS Sn PLR NU 6HOY RP NRQNXUUHQFHQ RP NXQGHUQH Sn QHWWHW HU YRNVHW GH VHQHVWH nU VROJWH $DUVWLGHUQH L UHNRUGPDQ-

JH NDVVHU PHG ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU RJ VHOVNDEHW NXQQH Sn GHQ EDJJUXQG SU VWHUH HW nUVUHJQVNDE PHG HQ RPV WQLQJVIUHPJDQJ Sn PLR NU 'HW HU HQ IUHPJDQJ Sn SURFHQW GHU HU RSQnHW L HW PDUNHG IRU QHPPH PnOWLGVO¡VQLQJHU KYRU ÁHUH Q\H DNW¡UHU N PSHU RP DW NRPPH WLO IDGHW ,I¡OJH )LQDQV GN InU W W Sn GDQVNH IRUEUXJHUH KYHU XJH OHYHUHW HW PnOWLG VRP HU WLOEHUHGW DI UnYDUHU IUD HQ I UGLJSDNNHW NDVVH PHG RSVNULIWHU RJ DOOH GH Q¡GYHQGLJH UnYDUHU PHQ $QQHWWH +DUWYLJ /DUVHQ DGP GLUHNW¡U L $DUVWLGHUQH IU\JWHU LNNH GHQ ¡JHGH NRQNXUUHQFH 7Y UWL-

PRG PHQHU KXQ DW NRQNXUUHQWHUQH HU PHG WLO DW XGYLNOH PDUNHGHW )U\JW HU GHQ IRUNHUWH PRWLYDWLRQVIDNWRU +YLV PDQ XGYLNOHU VLJ Sn JUXQG DI IU\JW XGYLNOHU PDQ LNNH GH ULJWLJH WLQJ 0DQ VNDO XGYLNOH VLJ Sn EDVLV DI KYDG NXQGHUQH VLJHU KYDG GHU VNHU XGH L YHUGHQ RJ GH Q\H WHNQRORJLVNH PXOLJKHGHU VLJHU GLUHNW¡UHQ 1HWRS HQ N PSH LQQRYDWLRQVNUDIW KDU DOOH nUHQH NHQGHWHJQHW $DUVWLGHUQH RJ OLJH I¡U nUVVNLIWHW ODQFHUHGH VHOVNDEHW ÁHUH Q\H NDVVHU VRP KHQYHQGHU VLJ WLO Q\H NXQGHJUXSSHU 0HQ HW VW\UNHW RJ PHUH YDULHUHW VRUWLPHQW HU LNNH GHQ HQHVWH

nUVDJ WLO DW $DUVWLGHUQH L LQGHY UHQGH nU IRUYHQWHU Y NVW L EnGH RPV WQLQJ RJ LQGWMHQLQJ 9L KDU OLJH IUD VWDUWHQ Y UHW SURFHQW ¡NRORJLVNH 3n GHQ PnGH KDU YL RSDUEHMGHW HQ HUIDULQJ VRP LQJHQ DQGUH KDU VLJHU $QQHWWH +DUWYLJ /DUVHQ VRP IRUYHQWHU DW Y NVWHQ IRUWV WWHU L GHW Q\H nU RJ VHW IUD KHQGHV VNULYHERUG EOLYHU GHQ VW¡UVWH XGIRUGULQJ DW ÀQGH RJ RSO UH GH ULJWLJH IRON VRP VNDO Y UH PHG WLO DW GULYH XGYLNOLQJHQ 9L KDU XGYLGHW PHG IXOGWLGVVWLOOLQJHU L RJ OLJH QX KDU YL IHP VHNV Q\H MRERSVODJ jb@okologi.dk

Annette Hartvig Larsen, adm. direktør i Aarstiderne, har god grund til at smile efter endnu et rekordregnskab med et overskud før skat på 48,5 mio. kr.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

24. februar 2017 nr. 605

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 25. februar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;14. En Frø Popup. Frøbytte (medbring gerne frø), stande og foredrag. Den store sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C. Arr: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

28. februar kl. 9.â&#x20AC;&#x201C;16. Temadag for bĂŚravlere. Mulige nye veje i bĂŚrproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen samt vĂŚrdiforøgelse ved produktudvikling og anvendelighed helt ned pĂĽ sortsniveau. GartneriRĂĽdgivningen A/S, HvidkĂŚrvej 29, 5250 Odense SV. Tilmelding senest 20. februar pĂĽ www.gartnershop.dk.

Arr: GartneriRĂĽdgivningen.

Marts 10.-11. marts. Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

18. marts kl. 12-17 og 19. marts

kl. 10-16. Ă&#x2DC;kologisk og klimavenlig havebrug - selvforsyning til husbehov. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 Randers NV. /QHR JQ HMBK ÂłJN J@Ƥ D NF kage). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

21. marts kl. 19-22. Pindsvin i haven. Hvad er en pindsvinevenlig have. Randers Naturcenter, Gudenüvej 20, 8920 Randers NV /QHR JQ HMBK ³JN J@Ƥ D J@FD Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

25.-26. marts kl. 11â&#x20AC;&#x201C;16 Biodynamisk havekursus. Om kompost, biodynamiske prĂŚparater, sĂŚdskifte, beskĂŚring af frugttrĂŚer sĂĽkalenderen og andre emner. Kombination af teori og praksis. Underviser: Lars Mikkelsen. Sted: Kullerup Kurser ved Nyborg. Se http://www.kullerup.dk/ Arr. Biodynamisk Forbrugersammenslutning.

26. marts kl. 10-16.30. Inspiration til grøn mad med kostvejleder, homøopat og forfatter Helle Kofoed. Tirsdalens Skole, Rasmus Hougürdsvej 50, Randers (skolekøkkenet). Pris: 400 kr. (inkl. øko mad og opskrifter). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

April 4. april kl. 18.30 â&#x20AC;&#x201C; 21.30. LĂŚr at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.) Materialepris: 220 kr. (1 x 250 ml shampoo, 2x50 ml ansigtscreme og 1 x 250 ml bodylotion). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Søg, og du skal ďŹ nde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă&#x2DC;kologi & Erhverv lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Udvikling af økologi - sĂĽ det kan mĂŚrkes! Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings bestyrelse inviterer alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologimĂŚrkning. Møderne holdes i hele landet - kom og vĂŚr med i debatten.

Tilmelding skal ske senest 3 dage før pĂĽ tlf: 87 32 27 00 eller pĂĽ okologi.dk/kalender. â&#x20AC;˘

Med inspiration fra hele verden har Kirsten Skaarup kreeret mere end 70 opskrifter pü supper tilpasset danske smagsløg.

Sunde vegetariske supper med masser af smag og lavet pĂĽ økologiske rĂĽvarer â&#x20AC;&#x201C; og desuden sĂŚrdeles indbydende at se pĂĽ.

Der er supper til alle dagens mültider, og der er opskrifter pü spÌndende tilbehør. Kirsten Skaarup understreger, at det er vigtigt at smage suppen til. Det er ofte kun en lille smule fx citronsaft, der gør forskellen og hÌver hele smagsoplevelsen op pü et højere niveau.

Ă&#x2DC;kologi â&#x20AC;&#x201C; Landbrug, mad og bĂŚredygtighed. Trine Krebs og Karen Munk Nielsen (red.). 272 s. 350 kr. Munksgaard.

Bogen prÌsenterer og diskuterer økologien som begreb og som faglig praksis, og den primÌre mülgruppe er professionelle madaktører, men alle, der ønsker at blive klogere pü begrebet, kan med fordel lÌse bogen.

De mange forfattere er udvalgt efter deres faglige kunnen til at fortĂŚlle om lige prĂŚcis det, de UDC LDRS NL NF L@M J@M ĆĽ MS lĂŚse bogen fra ende til anden; men man kan ogsĂĽ ved hjĂŚlp af stikordsregistret bruge den som opslagsbog, nĂĽr man lige Louisas madplan. 30 opskrifvil tjekke noget. ter, 30 minutter og 30 kroner.

Louisa Lorang. 168 s, 199,95 kr.

Lindhardt og Ringhof.

Nemt, sundt, billigt â&#x20AC;&#x201C; og lĂŚkkert (og med masser af grøntsager). Tidsforbruget holdes blandt andet nede ved hjĂŚlp af god planlĂŚgning, og hvis man følger bogen, er der allerede planlagt for 30 dage. SĂĽ skal man bare huske at købe ind.

Ved at skrue op for grøntsagerMD NF MDC O EDCSRSNƤ DS GNKCDR alle retterne nede pü et energiniveau, hvor man kan holde Supper & Co. Kirsten Skaarup. vÌgten uden at lide afsagn.

AB 200 s. 250 kr. Politikens Forlag.

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi pü

www.lokaløkologi.dk

HalkĂŚr Kro og Kulturhus, Nibe d. 27. februar

Ă&#x2026;rsmøde i Ă&#x2DC;kologi i det tidligere Jysk Ă&#x2DC;kologi Kom og gør din mening til en del af diskussionen om økologiens udvikling! Ă&#x2026;rsmødet holdes under tidligere Brugergruppe Ă&#x2DC;kologi, dĂŚkkende foreningerne SydvestJysk Landboforening og Jysk Landbrug.

Se program pü ørd.dk eller okologi.dk/kalender.

Tilmelding senest fredag d. 24. januar til Lene Gripping, mail lgr@sagro.dk eller tlf. 7660 2390.

Tid: 1. marts 18:30 - 21:00 Sted: SAGRO, Majsmarken 1, Billund

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

24. februar 2017 nr. 605

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝

Plant økologiske juletrÌer Vi anlÌgger arealer med økologiske juletrÌer.

For mere information: Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Man kan ogsĂĽ gĂĽ direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pĂĽ tlf.

4190 2006 eller maile til ham pĂĽ ab@okologi.dk.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

økologiogerhverv.dk Ă&#x2DC;ko-gĂĽrd med 35 ha sĂŚlges GĂĽrd med 35 ha pĂĽ Nordfyn (HĂĽrslev) sĂŚlges.

Vandingstilladelse pü 12.000 m3 til grønsager.

Pris 4.500.000,- kr.

Erik Christensen Tlf. 2177 1412 - erikvenevad@gmail.com

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletrĂŚsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¥NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

LÌs mere pü www.fairtrees.dk Vi tilbyder ogsü øvrige planter til skov, hÌk og lÌ.

Du er velkommen til at besøge os, sü fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Â&#x201E; KORT & GODT Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

SĂŚlges: 8 so-polte af Dansk sortbroget landrace, pris 6000 kr. pr. stk. Henv. pĂĽ 2443 6334.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

Ă&#x2DC;kologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

email: bestilling@bioselect.dk

SÌlges: Ca. 15 ton mostÌbler/industriÌbler, Rød Topaz, god kvalitet.

Brugt espalie-materiel for kernefrugt til 1 ha, betonstolper, 40 endestolper 9 x 9 cm.

295 mellemstolper 7x7 cm. 2600 opbindingsstokke af robinietrÌ, 4500 m stülwire, 2232 m drypslange, samt tilhørende hjÌlpematerialer.

3 leds smuldreharve/ukrudtsharve, Doublet Record svĂŚr model, liftophĂŚngt, ca. 3 m bred, tĂŚnder kan justeres op/ned.

Radrenser, Einbøck Chopstar, enkelt-rÌkke, kan udbygges, EHVWnHQGH DI ¿QJHUUHQVHU WDOOHUNQHU VW¥WWHKMXO KDUYHW QGHU med güsefødder og støtteben. Brugt meget lidt.

ERHVERV

De nĂŚste numre

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Ă&#x2DC;KOLOGI

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; www.okologi.dk

Udkommer 10. mar.

24. mar.

7. apr.

Annoncedeadline 28. feb.

14. mar.

28. mar.

Nr. 606 607 608

28. apr 12. maj 26. maj 9. juni

18. apr.

2. maj 16. maj 30. maj

609 610 611 612

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

Se foreningens hjemmeside og fü elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

Erik Hansen Â&#x160; 6536 1188 Â&#x160; lystgaarden@hansen.mail.dk

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Biodynamisk set:

1\H NRUWÂżOP RP ELRG\QDPLVN G\UNQLQJ â&#x20AC;&#x2DC;DHUIRU HU MHJ ELRG\QDPLVN ODQGPDQGÂś HU WLWOHQ Sn WUH VPn ÂżOP hvor landmĂŚnd fortĂŚller om deres motivation for at dyrke bioG\QDPLVN 'H HU HQ GHO DI HQ VHULH NRUWH LQIRUPDWLRQVÂżOP RP kompostering, dyrehold, sociale aktiviteter og andre emner.

6H GLVVH RJ DQGUH ÂżOP RP ELRG\QDPLVNH SULQFLSSHU RJ SUDNVLV pĂĽ www.biodynamisk.dk og youtube â&#x20AC;&#x201C; søg efter Biodynamisk Forening.

Filmene er lavet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug

Kig efter de økologiske spisemÌrker, nür du spiser ude

Økologi & Erhverv - 24. februar 2017 nr. 605

ØKOLOGI & ERHVERV ER MIN FORETRUKNE KILDE Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail mærket ’prøveabonnement’ til hmo@okologi.dk - så sender vi avisen til dig.

“

Jeg forsøger hele tiden at holde mig orienteret omkring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Økologi & Erhverv hjælper mig med. Jeg får mine økologi-nyheder mange steder fra, men Økologi og Erhverv er min foretrukne kilde. Vi læser avisen med det samme, den kommer ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Økologi & Erhverv skrevet om det, og det plejer at holde stik. Selvfølgelig er jeg mest opmærksom på nyheder inden for mit eget fagområde, men jeg læser alligevel hele avisen, da den kommer godt rundt og dækker økologien bredt.

Mogens Hansen, gartner, Harlev

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260, 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK