Økologi & Erhverv nr. 606 10-03-17

Egenkapitalen er fordoblet

Ă˜kologer tĂŚnker pĂĽ klimaet

Nu kommer madsamlingerne

2016 blev endnu et godt økonomisk ĂĽr for Ă˜kologisk Landsforening, som nu har en egenkapital pĂĽ godt 3,1 mio. kr.

En ny og forbedret version af Klimakataloget skal hjĂŚlpe ÂĄNRORJHUQH PHG DW IRUEHGUH GHUHV NOLPDSURĂ€O

I denne uge ĂĽbnede landets anden madsamling, og snart IÂĄOJHU Ă HUH HIWHU 'HW IUDQVNH NRQFHSW HU VNUÂ GGHUV\HW WLO VDOJ DI ORNDOH YDUHU IUD VPn SURGXFHQWHU YLVHU HUIDULQgerne fra Madsamling i Vordingborg.

4

AKTUELT

11

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD & MARKED

ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606 37. ĂĽrgang

Nu bliver fastfood økologisk Københavnske Gasolin Grill og jyske Green Vibe Burger viser, at der er et spirende marked for økologisk fastfood Hidtil har der vÌret langt mellem danske burgerbarer med det økologiske spisemÌrke, men meget tyder pü, at økologien er ved at erobre nyt terrÌn.

Green Vibe Burger i Odder har allerede füet sølvmÌrket, mens Gasolin Grill, der er küret som et af verdens bedste burgerbarer, snart übner butik nummer to og har kurs mod guldmÌrket. %XNXQJZHV )DPLO\ )DUPHU /HDUQLQJ *URXS KDU à HUH YLVLRQHU IRU IUHPWLGHQ RJ GH KDU WHJQHW GHP Sn HW VWRUW VW\NNH SDSLU VRP GH VWROWH KROGHU IUHP )RWR 3HWHU 1RUGKROP $QGHUVHQ / V PHUH RP KYRUGDQ DJUR ¥NRORJLVNH ODQGEUXJ KM OSHU IDPLOLHUQH L 8JDQGD side 6-7

Side 18-19

29 møder – hvad blev der sagt?

I januar og februar har Ă˜kologisk Landsforening enten vĂŚret vĂŚrt for eller vĂŚret oplĂŚgsholdere pĂĽ møder, hvor foreningens udspil ’Udvikling af økologien - SĂĽ det kan mĂŚrkes’ er blevet drøftet. PĂĽ generalforsamlingen 10. marts fĂĽr foreningens medlemmer mulighed for at høre, hvad der er blevet sagt, og hvor økologien i Danmark nu er pĂĽ vej hen GENERALFORSAMLING ’17 $) ,5(1( %5$1'7 - Vores udspil til udvikling af økologien er blevet drøftet pĂĽ 29 møder, og

vi har mÌrket en meget stor lyst til at snakke om udvikling af økologien.

Undervejs har der vĂŚret mange bud pĂĽ, hvor det er mest presserende at udvikle økologisk produktion; men GHU HU LV U Ă€UH RPUnGHU GHU EOHY fremhĂŚvet pĂĽ møderne: klimaet, ELRGLYHUVLWHW VRFLDOW DQVYDU RJ UHFLUNXOHULQJ XDIK QJLJKHG DI NRQventionel inputs, siger Per Kølster, der er formand for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, og ĂŠn af de reprĂŚsentanter fra foreningen, som har rejst landet tyndt i ĂĽrets to første mĂĽneder for at tage debatten med de økologiske landmĂŚnd, virksomheder, storkøkkener og forbrugere.

Bom stĂŚrkt Ă˜-mĂŚrke - Undervejs er det igen og igen blevet sat spørgsmĂĽlstegn ved, om et nyt supplerende mĂŚrke vil undermiQHUH ‘ P UNHW 'pW HU GHW VLGVWH YL ønsker at gøre. Vi har selv kĂŚmpet for Ă˜-mĂŚrket i over 25 ĂĽr, og det vil

vi selvfølgelig fortsat gøre. UdforGULQJHQ HU DW ‘ P UNHW HU SFW bundet til EU’s regelsĂŚt, og det har vist sig stort set umuligt at skrive for eksempel krav om klima eller naturtiltag ind i EU’s regelsĂŚt, siger Per Kølster og fortsĂŚtter: 'HW KDU Y UHW QRJHW DI HQ ÂĄMHQĂĽbner for mange, at EU lĂŚgger loft over, hvad vi kan med Ă˜-mĂŚrket. Og at EU’s standarder stort set ikke udvikler sig. Selv klimaomrĂĽdet bliver ikke tilgodeset i EU’s økologi-forordning. Ă˜-mĂŚrket er bomstĂŚrkt, og vi er stolte af det, men det kan desvĂŚrre ikke sikre det nĂŚste løft inden for den økologiske produktion. Selv om vi kunne ønske det sĂĽdan.

Kan det mĂŚrkes?

Overskriften for de ti offentlige møder om udspillet, som Ă˜L selv har arrangeret, har vĂŚret: ’Udvikling af økologien - SĂĽ det kan mĂŚrkes’.

- Meninger om et nyt ’+mÌrke’

er delte. Pü møderne har deltagerne givet udtryk for bekymring over, at et nyt mÌrke vil skabe forvirring hos forbrugerne; men samtidig er der en lyst til at synliggøre og kommunikere om den mervÌrdi, der er, nür vi løfter den økologiske produktion. Og den diskussion er vi slet ikke fÌrdige med endnu, siger Per Kølster.

Fra starten har udspillet kredset om muligheden for at udvikle et nyt mĂŚrke, som kan supplere Ă˜-mĂŚrket; men undervejs i møderĂŚkken er der opstĂĽet nye forslag.

'HOWDJHUQH KDU Y UHW PHJHW kreative i snakken om mulig mÌrkning. Og med inspiration fra de regionale møder er der fremkommet et forslag om en form for diplom, der kan vÌre en anerkendelse for det systematiske arbejde med at udvikle efter klare mül for bÌredygtighed, som vi lÌgger op til med individuelle indsatser pü den enkelte gürd og gürdudviklingsgrupper suppleret

PHG XGE\JJHGH EUDQFKHDIWDOHU 'HUmed er der tale om en platform for kommunikation om bÌredygtighedsindsatsen, en idÊ vi arbejder videre med, siger Per Kølster.

Der er nok regler Én ting har dog ligget fast gennem KHOH IRUOÂĄEHW 'HU HU QRN EUXJ IRU HQ supplerende mĂŚrkning - men ikke for et supplerende regelsĂŚt i sin traditionelle form. Og dette forslag har der overalt vĂŚret stor opbakning til, for der er regler nok, siger Per Kølster. Han tilføjer: - Vi har netop omorganiseret Ă˜L’s sekretariat, sĂĽ vi bedre kan bakke de lokale samarbejder op, som, vi ønsker, skal drive udviklingen af den økologiske produktion. OgsĂĽ dette punkt er blevet bakket op pĂĽ møderne, for folk ønsker, at det nĂŚste økologi-løft sker med større frihed og meget mere samarbejde.

LĂŚs mere side 5

2

ØKOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

MENINGER

MENNESKER FOTO: CLAUS BJØRN

Vi vil videre

Esben Lunde Larsen har været minister i ét år.

Karakteren 7 til Esben Lunde Larsen fra ØL JUBILÆUM: Internetavisen FødevareWatch har bedt forskellige aktører give miljø- og fødevareministeren karakter på baggrund af ministerens første år på posten.

På vegne af Økologisk Landsforening, ØL, gav direktør Paul Holmbeck Esben Lunde Larsen karakteren 7. Paul Holmbeck uddybede karakteren ved blandt andet at sige følgende: ”Vi oplever en ægte interesse for vores område økologi. Måske mest ud fra en interesse om vækst i landdistrikterne, men en naturlig interesse. Vi håber, det at vil udmønte sig i noget offensivt politik på området. Han er rimelig hurtigt startet op med et 12-tals opbakning til vores økologisk eksport fremstød og erhvervsteamet inden for økologi, og det håber vi, at der kommer et positivt politisk resultat af. (...)

Da vi først præsenterede ham for vores forslag til, hvordan økologi kan løftes på klima og biodiversitet, var han ikke positiv. Han opfattede det som en overimplementering. Men vi oplever, at han efterhånden godt kan se, at konstant udvikling og et højt ambitionsniveau er helt basalt inden for økologi. (...)

Det er nødvendigt at lave nogle kompenserende tiltag i forhold til landbrugspakken, som havde en væsentlig klimamæssigt og naturmæssigt slagside. Den kommende landbrugsreform skal forhandles, og det er absolut muligt at forhandle en mere grøn drejning hjem.”

KILDE: FØDEVAREWATCH.

LEDER AF PER KØLSTER

Så er det tid til årets generalforsamling. To dejlige dage, hvor vi har anledning til at mødes på kryds og tværs af medlemsgrupper og geoJUDÀ Det er et landsmøde, som med sin meget spændende bredde netop samler på tværs af den mangfoldighed, som er økologiens dna. Nok er vi en klar interesseorganisation, PHQ YL VNDO IRUPn DW ÀQGH IRGVODJ mellem kommercielle interesser og almene samfundsinteresser, mellem brancher og virksomheders interesser og forbrugernes ønsker og krav.

Vi står ved et bord med mange sider.

Måske er det bare rundt. Og generalforsamlingen og årsmøderne er en fantastisk mulighed for en ordentlig rundbordssamtale.

Når vi ser tilbage på året, der gik, er der næsten ingen ende på, hvor meget der er sket for os og for økologien. Udadtil ses det i det markante boom i omlægning og den fortsatte stigning i markedet både i detailhandlen, i foodservice og i eksporten.

Indadtil har vi knoklet med vores organisering og dermed med at geare vores forening til at møde fremtiden.

Den udvikling, vi ser i vores omverden, vil stille nye og større krav til os.

Vi skal ikke halse efter udviklingen.

Nej, vi skal tage den, og vi skal være den. Vi skal være klædt på til at sætte dagsordenen for de kommende årtiers udvikling. Vi er sagen!

Det er et år siden, dette billede blev taget i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling. I dag mødes foreningens medlemmer igen til generalforsamling 2017. Foto: Irene Brandt

“

Derfor er vejen frem at vende tilbage til vores rødder og sætte gang i den debat, som tager sit udgangspunkt i det nære og lokale. I det grundlæggende demokrati og de samarbejdsmuligheder, som trives bedst i lokalmiljøet.

Nok er vi som forening et serviceorgan, der skal hjælpe vores medlemmer i deres dagligdag med økologien, men vi er i lige så høj grad det fællesskab, der skal sætte kursen, og tage de initiativer, der sikrer, at vi ikke bare udbreder men også udvikler økologien. Vi er kommet en god bid med de ca. 10 pct. af arealet, og spørgsmålet er, hvad der skal til for, at vi når de næste 10 pct. og

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

GHUHIWHU" 'HU ÀQGHV LQJHQ NDONXOH eller krystalkugle, der giver svaret.

Men vi ved, at vi skal videre. Vi ved, vi skal udfordre vores ømme tæer, og at vi skal inddrage nye områder i økologien, for at den lever op til vores egne visioner, de internationalt vedWDJQH ÀUH SULQFLSSHU RJ GH YHUGHQVmål, som også FN skilter med. Det er en kæmpe udfordring at ville vokse både i kvalitet og i omfang.

Derfor er vejen frem at vende tilbage til vores rødder og sætte gang i den debat, som tager sit udgangspunkt i det nære og lokale. I det grundlæggende demokrati og de samarbejdsmuligheder, som trives bedst i lokalmiljøet. Vi kan og skal række efter stjernerne, og vi skal gå efter at reformere EU’s fælles landbrugspolitik. Ingen vej udenom, hvis fremtiden skal blive mere bæredygtig og økologisk.

Men det er i det nære, vi for alvor gør

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

og har gjort en forskel. Det er på den enkelte gård og i samarbejdet imellem dem og med virksomhederne og køkkenerne, at der for alvor sker noget. Det er igennem praksis og vores evne til at vise konkrete resultater, at vi er nået til der, hvor vi er i dag med vores 10 pct. Konkrete resultater på spisebordet, i marken, i stalden, i køkkenet, i virksomheden, i dagligvarehandlen, i forskning og forsøg og i de politiske korridorer. Nede på jorden, skridt for skridt.

Det skal vi fortsætte med, samtidig med at vi skal blive endnu bedre til at rykke tæt på hinanden og arbejde sammen lokalt. Med vores diskussioner om et løft til økologien med solidt fokus på samarbejde, og med et diplom, eller hvor vi nu ender, så er der lagt i ovnen til næste skridt. Et skridt, som rækker langt ind i fremtiden, og som til fulde lever op til de forventninger, vi skal have til os selv.

Nemlig, at vi vil videre!

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

10. marts 2017 nr. 606

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

› ‘”‰ƒ�‹•‡”‹�‰ ‘‰ •–›”�‡– †‹”‡�–‹‘�

INDHOLD: AKTUELT 3 Aktier for fremtiden 3 Egenekapitaen er (nĂŚsten) fordoblet 2016 blev endnu et godt økonomisk ĂĽr for Ă˜kologisk Landsforening, som nu har en egenkapital pĂĽ godt 3,1 mio. kr.

5 Ă˜L laver klimasamarbejde med kommuner ͡ ‘Ž†Â?‹Â?‰‡” ‡” „Ž‡˜‡– Ď?Ž›––‡– Siden medio januar har Ă˜kologisk Landsforening turneret landet rundt under overskriften ’Udvikling af økologi - SĂĽ det kan mĂŚrkes’.

]

6 Fremskridt for Ugandas smĂĽbønder Højere udbytter. God vidensdeling i grupperne. FĂŚlles afsĂŚtning. Men ogsĂĽ klimatrusler. Det var nøgleord, da Per Rasmussen fra Ulandssekretariatet først i februar tog temperaturen pĂĽ Ă˜Ls projekt ECOSAF2.

6-7

7 Agroøkologiske metoder giver mere mad pü bordet

MARK & STALD Íş – Ž‹ŽŽ‡ •–›Â?Â?‡ ‡™ ‡ƒŽƒÂ?† PĂĽ Salsbjerggaard praktiseres sĂŚsonkĂŚlvning med stor succes. GĂĽrden har Danmarks højest ydende JerseybesĂŚtning, og samtidig er besĂŚtningens økonomiske resultat et af de bedste i landet.

9 Uenighed om Conservation Agricultures klimaeffekt Der er uenighed om, hvor stor effekt Conservation Agriculture har pü løsningen af landbrugets klimaudfordringer.

ͳͲ — ‡” ]ŽƒÂ?†•Š˜‡†‡Â? „Ž‡˜‡– Ž‘˜Ž‹‰ Indtil for nylig har det vĂŚret ulovligt at producere og sĂŚlge Ă˜landshvede som sĂĽsĂŚd, da Ă˜landshvede ikke er optaget pĂĽ EU’s sortsliste over godkendte sorter. Det er der nu lavet om pĂĽ, da Per Grupe har fĂĽet Ă˜landshveden optaget pĂĽ den danske bevaringsliste under navnet Kornby Ă˜land.

11 Ă˜kologer tĂŚnker pĂĽ klimaet En ny og forbedret version af Klimakataloget skal hjĂŚlpe økologerne PHG DW IRUEHGUH GHUHV NOLPDSURĂ€O

ͳ; › –”—••‡Ž Â?Ԡ ˆ”—‰– ‘‰ „§” (Q Q\ OLOOH Ă XH L 'DQPDUN NDQ VNDEH SUREOHPHU IRU IUXJWDYOHUQH

ͳ͜ ] ÇŁ ÇŚ › „‡Â?‡Â?†–‰Þ”‡Ž•‡ Â„Â‡Â•Â˜Â§Â”ÂŽÂ‹Â‰Â‰ĂžÂ” Ď?Œ‡”Â?”§Š‘Ž† ͳ͜ ›‡ ”‡‰Ž‡” ˆ‘” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? „‹ƒ˜Ž

12 ͳʹ Â?›‡ „§” ’¤ ˜‡Œ –‹Ž økologiske avlere PĂĽ GartneriRĂĽdgivningens temadag om bĂŚr var der sĂŚrligt fokus pĂĽ nye kulturer og sorter med unikke egenskaber. Dette skal vĂŚre med til at udvikle nye bĂŚrbaserede højvĂŚrdiprodukter, sĂĽledes at bĂŚrbranchen kan overleve.

MAD & MARKED ͳ͡ ]Â?‘Ž‘•ƒŽ‰‡– „‘‘Â?‡” ‹ ›ŽŽƒÂ?† Salget af økologi vokser nu hurtigere i landomrĂĽderne end i de store byer, oplyser bĂĽde Coop og Dansk Supermarked.

16 Bliv vÌrt for din egen lokale madsamling Madsamlinger efter fransk forbillede ligner en oplagt salgskanal for økologiske smüproducenter.

18 Verdensklasse pü Gasoline Grill Med afsÌt i küringen som en af verdens bedste burgerbarer übner Klaus Wittrup fra Gasolin Grill snart sin anden økologiske burgerbar i København.

ʹͲ ‘”‰‡• ”‡‰‡”‹Â?‰ ˜‹Ž †”‘’’‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹njÂ?¤Ž Norske økologer opfordrer landets regering til at rette blikket mod Sverige.

20 Er økologerne presset af svin uden medicin?

Frygten for resistente bakterier har skabt en ny niche for medicinfri svin, men ifølge Tamaco-direktør Karsten Dejbjerg er økologerne pü en rÌkke punkter sü langt foran, at de ikke behøver at frygte konkurrencen.

21 Super ür for Merkur Andelskasse EOHY GHW KLGWLO EHGVWH nU IRU 0HUNXU $QGHOVNDVVH VRP ÀN HW RYHUskud pü godt 20 mio. kroner.

Ă˜kologisk Landsforening gennemfører i ĂĽr en ‰‡Â?Â?‡Â?‰”‹„‡Â?†‡ ‘Â?‘”‰ƒÂ?‹•‡”‹Â?‰Ǥ ‡Â? Â?›‡ ‘”‰ƒÂ?‹sering skal ruste foreningen til at fortsĂŚtte økologiens fremmarch i markedet, udvikle økologisk landbrug og støtte medlemmerne i deres arbejde Â?‡† ĂžÂ?‘Ž‘‰‹Ǥ ‘Â? Ž‡† ‹ ‘Â?‘”‰ƒÂ?‹•‡”‹Â?‰‡Â? •–›”Â?‡• †‹”‡Â?–‹‘Â?‡Â? Â?‡† ‡Â? Â?› ĠÂ?‹Â?‹•–”‡”‡Â?†‡ †‹”‡Â?–Þ”

19 ”‡ Œ›•Â?‡ Â?‘Â?Â?‡ „ƒ‰ ‰”ÞÂ?– burger-koncept Kvickly i Odder investerede 2,5 mio. kr. i burgerrestauranten Green Vibe %XUJHU VRP DĂ ÂĄVHU EXWLNNHQV IRU Odede bistro.

AF LINE SKOUBOE - Vi har en stĂŚrk vĂŚkst i den økologiske branche, og det buldrer derudaf med innovation. Mange økologer er klar til at løfte økologien til nye højder, og nye økologiske landmĂŚnd kommer til som aldrig før. Vi gearer foreningen til at skabe det nĂŚste økologiske tigerspring, bĂĽde i marken og i markedet. Nye partnerskaber skal sikre opbakning fra hele samfundet til den økologiske omstilling, siger Per Kølster, formand i Ă˜kologisk Landsforening.

Han fortsÌtter: - Vi har ogsü lavet en omorganisering for at komme tÌttere pü vores medlemmer og i endnu højere grad støtte dem i deres arbejde med økologi, ogsü lokalt. Vi vil sÌtte en ny standard for medlemsinvolvering, og vi er kommet godt fra start i ürets første to müneder - med 29 møder i alle landsdele, hvor økologiens udvikling er blevet sat til debat. Omorganiseringen i foreningen skal sikre økologer VW¥UUH LQGà \GHOVH Sn GHUHV IRUHQLQJ og økologiens fremtid, siger Per Kølster.

Markant omorganisering Foreningens sekretariat er nu organiseret i to tÌt samarbejdende hovedafdelinger; hhv. en tvÌrfaglig afdeling for ’Markeds- og Landbrugsudvikling’, som skaber ny viden, ny afsÌtning og nye veje indenfor økologi, og en afdeling for ’Involvering og Strategi’, hvor partnerskaber, politik, forretningsudvikling, medlemsinvolvering og kommunikation drives frem.

- Vi vil fortsat sÌtte dagsordenen for at udvikle økologien i en forening med Êt ben solidt plantet i markedet og Êt i den danske muld.

Vi vil udbygge vores unikke samspil mellem økologiske landmÌnd, virksomheder, madprofessionelle og forbrugere. Et samspil, der skaber büde innovation og motivation hos alle, der arbejder med økologi, siger Per Kølster.

Udviklingsarbejdet understøttes af et stÌrkt samarbejde mellem sekretariatet og foreningens fagudvalg for de seks produktionsgrene indenfor økologisk landbrug, for virksomheder, ulandsarbejde og gürdbutikker/lokalt salg, samt udvalgene for unge økologer, eksport og -foodservice-sektoren.

- Vores medlemmer sÌtter dagsordenen for udviklingsarbejdet i foreningen, og vi mÌrker pü de mange lokale møder en stor lyst WLO XGYLNOLQJ RJ LQGà \GHOVH Sn RPrüder som klima, natur, socialt ansvar og lokal involvering, siger Per Kølster.

Skal understøtte strategi Foreningen styrker ogsü direktionen.

- Tempoet er allerede højt for økologiarbejdet. Med vores nye mül for udvikling af økologien og vores forening skal vi samtidig styrke vores direktion, siger Per Kølster.

Direktionen, som i dag bestür af direktør Paul Holmbeck og sekretariatschef Torben Lauridsen, udvides med en ny administrerende direktør.

- Vi søger en dygtig og motiverende leder, der kan udvikle foreningens medarbejdere og vores arbejde for at udbygge Danmarks position som verdens førende økologination. Vi søger en stÌrk organisationsudvikler med blikket rettet mod medlemmerne og det at skabe en involverende forening, der styrker medlemmerne i deres arbejde med økologi, siger Per Kølster.

Direktion bakker op 'D MHJ Ă€N DUEHMGH KRV ÂĄNRORJHUQH L 1995, var vi kun syv ansatte. Vi var 20, da Torben kom til i 2001. Nu er vi 65 og har yderligere 20 rĂĽdgivere i vores fĂŚlles rĂĽdgivningsselskab, Ă˜RD. Alene i ĂĽr blev der omlagt et areal til økologi, der er dobbelt sĂĽ stort, som hele det økologisk areal var i Danmark, dengang jeg startede. Og nĂĽr økologi skal udvikles videre, skal vores forening og direktion ogsĂĽ, siger Paul Holmbeck og fortsĂŚtter: - Oprustningen skal sikre, at vi bĂĽde kan udvikle økologi og vores organisation, bringe mere vĂŚrdi til vores medlemmer og fortsat styrke foreningens offensive udadvendt rolle i markedet og politik, siger Paul Holmbeck, direktør.

Omorganiseringen medfører ingen afskedigelser, men en konVROLGHULQJ VRP Sn à HUH RPUnGHU skaber luft til, at foreningen kan nü de nye mül for økologi og medlemmerne. Direktørstillingen forventes opslüet primo april.

Line Skouboe er kommunikationsmedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Aktier for fremtiden INVESTERING: Landbrugserhvervet er tynget af en kĂŚmpe gĂŚld, og naturen er under pres. Det vil Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond ĂŚndre - sammen med danskerne.

Det er Ă˜kologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening der stĂĽr bag ideen i tĂŚt samarbejde med Merkur Andelskasse. En vĂŚsentlig del af arbejdet med etableringen af fonden er sket i regi af Det Samfundsnyttige Landbrug, som er et projekt, der er etableret i regi af Ă˜kologisk Landsforening pĂĽ en bevilling fra Villum Fonden.

Afventer godkendelse Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond er en erhvervsdrivende fond, som blev stiftet 3. februar 2017, da Ă˜kologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening tilsammen indbetalte 400.000 kr. til stiftelsen.

Fonden vil via sit datterselskab Dansk Ă˜kojord udstede aktier, sĂĽ der kan tilvejebringes kapital til at efterleve formĂĽlet og hensigterne. Muligheden for at kunne udstede aktier er afhĂŚngigt af, at Finanstilsynet vil tilvejebringe en godkendelse af det prospekt, som er grundlaget for udstedelse.

Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond afventer sĂĽledes p.t. tilsynets godkendelse.

Krav om økologisk drift Fonden skal ved køb og ejerskab af landbrugsbedrifter i form af fast ejendom og videreudlejning af disse pü langtidskontrakter til landmÌnd med krav om drift af bedriften efter de gÌldende økologiske principper. Dette sker ved direkte ejerskab eller køb via datterselskaber.

En aktie kommer til at koste 25.000 kr. Og Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond hĂĽber pĂĽ en tegningsperiode fra 1. april 2017 til 30. juni 2017. ib@okologi.dk LĂŚs mere: jorbrugsfond.dk

Egenkapitalen er (nĂŚsten) fordoblet 2016 blev endnu et godt økonomisk ĂĽr for Ă˜kologisk Landsforening, som nu har en egenkapital pĂĽ godt 3,1 mio. kr.

- Jeg glĂŚder mig til at fremlĂŚgge regnskabet pĂĽ generalforsamlingen 10. marts, for 2016 har vĂŚret et rigtig godt ĂĽr for foreningen, siger Torben V. Lauridsen, sekretariatschef i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. - Foreningens medlemmer er engagerede og vil den det bedste, og sĂĽ er det trĂŚls at have en dĂĽrlig økonomi. Det har Ă˜L ikke, og derfor er det mit hĂĽb, at medlemmerne kan rette deres opmĂŚrksomhed mod, hvad foreningen skal arbejde med fremover, siger Torben V. Lauridsen.

ste ĂĽr. Dels er medlemsbidragene til foreningen steget. Dels havde foreningen gode sponsoraftaler i forbindelse med generalforsamlingen i 2016. Men derudover er porteføljen og styringen af Ă˜L’s projekter forbedret, og NaturErhvervstyrelsen har ikke ĂŚndret reglerne for projekterne med tilbagevirkende kraft, hvilket tidligere har givet foreningen problemer, nĂĽr udgifter, som oprindelig var godkendt og derfor ogsĂĽ afholdt, med tilbagevirkende kraft blev afvist, siger Torben V. Lauridsen.

Etableringen af Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark har regnskabsteknisk ogsĂĽ givet plusser i Ă˜L’s regnskab, og sidst men ikke mindst nĂŚvner Torben V. Lauridsen foreningens forbedrede likviditet som en markant ĂĽrsag til, at 2016 er faldet ud - ikke bare som forventet i budgettet men bedre.

- I 2015 betalte Ă˜L 768.000 kr. i renter. Sidste ĂĽr var renteudgiften reduceret til 81.000 kr.

Smult vande Det gode resultat for 2016, som er mere end 300.000 kr. bedre end resultatet fra 2015, er et resultat af Ă HUH JXQVWLJH IRUKROG - Ă˜L har vĂŚret i smult vande sid-

Investerer i fond Ă˜nsket i Ă˜L’s bestyrelse og Ă˜L’s bankforbindelse, Merkur Andelskasse, er, at egenkapitalen pĂĽ sigt skal vokse til 4-5 mio. kr.

- Jeg forventer, at foreningen nĂĽr

GENERALFORSAMLING ’17 AF IRENE BRANDT

Ă˜konomien i Ă˜L de sidste fem regnskabsĂĽr GRAFIK: JAKOB BRANDT

Investering i fremtiden Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond vil gennem aktietegning give alle danskere ogsĂĽ virksomheder, IRUHQLQJHU RUJDQLVDWLRQHU P Ă muligheden for at bidrage til en ĂŚndret landbrugsproduktion. En produktion, hvor investeringen er til glĂŚde for de unge landmĂŚnd og til glĂŚde for fremtidens landbrug samt naturen og miljøet.

Formület med jordbrugsfonden er at bidrage til mere natur, bedre miljø og til generationsskifte i landbruget i Danmark ved at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmark.

Gennem erhvervelse af jorde og gürde, herunder installationer tilhørende ejendommene, skal selskabet medvirke til, at disse mülsÌtninger opfyldes.

AKTUELT

10. marts 2017 nr. 606

Mio. kr.

4 3 2 1 0 -1 -2

2012

2013 Resultat

2014

2015

2016

Egenkapital

Kilde: Ă˜kologisk Landsforenings ĂĽrsregnskab 2016

Sekretariatschef Torben V. Lauridsen ser frem til af fremlĂŚgge ĂĽrsregnskabet for 2016 for generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening. dette med regnskabet i 2018. Med en forbedret egenkapital følger bedre likviditet og dermed ogsĂĽ mere frihed i foreningen til at handle. Samtidig bliver Ă˜L mindre afhĂŚngig af projektmidlerne, og tilsammen giver dette ro i det daglige arbejde i foreningen, siger Torben V. Lauridsen.

Resultatet for 2016 beløber sig til 1,7 mio. kr.; men bestyrelsen har vedtaget, at 200.000 kr. skal investeres i Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond. Egenkapitalen øges derfor med 1,5 mio. kr., hvilket er nĂŚsten en fordobling af egenkapitalen, som 31. december 2015 var pĂĽ 1,6 mio. kr.

Overskud i 2017 PĂĽ generalforsamlingen fremlĂŚgger bestyrelsen et budget, som viser et forventet overskud pĂĽ 700.000 kr.

Det er 1 mio. kr. mindre end resultatet for 2016, hvad er ĂĽrsagen til denne nedgang?

- To store projekter, Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning, som udløb sidste ĂĽr, og Det samfundsnyttige Landbrug, som ophører til sommer, har vĂŚret begunstiget med en god projektøkonomi og en god overhead. I 2017 har vi omvendt et meget stort EU-projekt, som skal informere om økologi til forbrugere. Her er projektøkonomien vĂŚsentlig strammere.

Derudover har foreningen vĂŚret

igennem en omorganisering af sekretariatet, som betyder, at der skal vĂŚre mere fokus pĂĽ forretningsudvikling. Det giver ikke indtĂŚgter fra dag ĂŠt. TvĂŚrtimod er medarbejdere, der tidligere var lønnet gennem projekter, nu overgĂĽet til arbejdet med forretningsudvikling, og dette arbejGH HU LNNH SURMHNWĂ€QDQVLHUHW VLJHU Torben V. Lauridsen. Han tilføjer: - For Ă˜L’s medlemmer betyder den nye organisering, at der fremover vil vĂŚre mere fokus pĂĽ udvikling af lokale aktiviteter, crowdfunding og forretningsudvikling, som selvfølgelig KHOOHU LNNH NDQ Ă€QDQVLHUHV JHQQHP projektmidler. Til gengĂŚld forventer foreningen, at dette arbejde vil gavne alle foreningens medlemmer.

LĂŚrt lektien De fĂŚrreste, som deltog pĂĽ Ă˜L’s generalforsamling i 2015, har glemt de rystelser, der gik gennem foreningen, da regnskaberne viste et underskud pĂĽ 1.450.000 kr., og egenkapitalen blev reduceret til 224.000 kr.

- Det, der skete i 2014, var et samPHQIDOG DI Ă HUH XKHOGLJH RPVW Qdigheder. Dels mistede Ă˜L et stort beløb, fordi NaturErhvervstyrelsen ĂŚndrede de økonomiske rammer for projekterne med tilbagevirkende kraft. Dels resulterede fejl i landbrugsrĂĽdgivningen i store erstatninger til de landmĂŚnd, der blev ramt, og endelig var sekretariatet ekstraordinĂŚrt ramt af lĂŚngerevarende sygdom, siger Torben V. Lauridsen.

Han understreger, at foreningen i dag har lÌrt af de dyrekøbte erfaringer fra 2014.

- NaturErhvervstyrelsen har ikke ret mange tilskudsordninger mere – udover de landmandsrettede, og i de projekter, som er i gang, sker der ikke ĂŚndringer. RĂĽdgivningen er i dag en opgave, som varetages af Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, og kun i meget begrĂŚnset omfang i Ă˜L. Risikoen for erstatningskrav er derfor minimeret.

Og endelig kalkulerer Ă˜L nu med, at de ansatte i sekretariatet faktisk kan blive ramt af sygdom. Der er derfor afsat penge i budgettet til at dĂŚkke denne udgift, hvis det bliver nødvendigt, siger Torben V. Lauridsen.

Ă˜L laver klima-samarbejde med kommuner KLIMASAMARBEJDE: Ă˜kologiske landmĂŚnd i Vejle Kommune og Vesthimmerlands Kommune fĂĽr de kommende mĂĽneder tilbud om at fĂĽ udarbejdet en klimahandlingsplan eller bĂŚredygtighedsanalyse for bedriften samt deltage i ’Klimaskoler’ efterfølgende.

I alt kan 40 landbrug deltage i projektet, der ledes af Ă˜kologisk LandsIRUHQLQJ Ă€QDQVLHUHW DI 'HQ (XURS Lske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Fonden for Ă˜kologisk Landbrug.

Projektet er sat i søen for at udvikle og teste modeller for, hvordan land-

mÌnd konkret og praktisk kan gøre deres landbrug mere klimavenlige.

- Vi er meget glade for samarbejdet med Vejle og Vesthimmerland og hĂĽber, projektet pĂĽ denne mĂĽde ogsĂĽ kan inspirere andre kommuner, der konkret arbejder med klimastrategier pĂĽ landbrugsomrĂĽdet, siger projektleder Mette Kronborg, Ă˜kologisk Landsforening.

Pü forkant med udviklingen I Vesthimmerland Kommune ser Niels Krebs Hansen, der er formand for Teknik & Miljø, samarbejdet som en mulighed for at komme pü forkant med udviklingen. Vejle Kommune

betragter samarbejdet med Ă˜L, som et konkret indspil til kommunens klima- og miljøpolitik.

Frivilligt og gratis Det er frivilligt og gratis for landmÌndene at deltage. VÌlger man at deltage, für man beregnet bedriftens nuvÌrende klimaaftryk og prÌsenteres for tiltag, der kan nedbringe dette. I en dialog mellem landmand og klimakonsulent vÌlger landmanden tre-fem tiltag, som vedkommende vil gennemføre.

- Mange økologiske landmÌnd bekymrer sig om klimaet og vil gerne tage ansvar pü egen bedrift, men det

NDQ Y UH HQ MXQJOH DW Ă€QGH UXQGW L hvad man kan gøre og hvor meget, det batter. Ikke mindst pĂĽ kvĂŚgbrug, der har en betydelig basisudledning af metan pga. drøvtyggernes biologi, forklarer Mette Kronborg, der netop har lagt sidste hĂĽnd pĂĽ ĂŠt af redskaberne i projektet – Ă˜kologisk Landsforenings Klimakatalog.

- Nogle gange skal man investere for at opnü en gevinst, men ofte kan indsatsen samtidig vÌre en god forretning, fordi man simpelthen holder bedre hus med ressourcerne, tilføjer hun. ib@okologi.dk

AKTUELT

10. marts 2017 nr. 606

Jan Pedersen (tv) beskrev sin gode erfaringer med staldskolerne, som efter hans mening kan danne skole for udviklingen af gĂĽrdsamarbejdsgrupperne i Ă˜L’s forslag. Anders Norre lytter til forslaget fra kollegaen.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Lokalt samarbejde I udspillet ’Udvikling af økologien - SĂĽ det kan mĂŚrkes’, lĂŚgger Ă˜L op til, at udviklingen ogsĂĽ skal foregĂĽ lokalt.

Midlet er indsatser pü den givne gürd, rammerne er gürdudviklingsgrupper. ɝ Landmanden vÌlger selv sine mül pü baggrund af fÌlles vedtagne mül for at gøre gürden mere bÌredygtig. ɝ Gürdudviklingsgrupper er nye samarbejder, som hjÌlper den enkelt landmand til at nü i mül med bÌredygtighed.

UdviklingsomrĂĽder

‘Ž†Â?‹Â?‰‡” ‡” „Ž‡˜‡– Ď?Ž›––‡– Siden medio januar har Ă˜kologisk Landsforening turneret landet rundt under overskriften ’Udvikling af økologi - SĂĽ det kan mĂŚrkes’. Mandag i sidste uge foregik det sidste møde i denne omgang pĂĽ HalkĂŚr Kro, hvor nĂŚsten 70 fremmødte slog deltagerrekord Ă˜KOLOGI I UDVIKLING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Da jeg første gang lĂŚste om Ă˜kologisk Landsforenings udspil, syntes jeg, at det var dumt, og at vi var ved at smide et stort arbejde for det røde ‘ P UNH Y N PHQ GD MHJ Ă€N W QNW mig om, sĂĽ kunne jeg godt se idĂŠen i udspillet. For selvfølgelig skal økologien udvikle sig.

SĂĽdan sagde den nyomlagte biavler, Lars Bo Christensen fra Ă…bybro, GD KDQ VDPPHQ PHG Ă€UH DQGUH PÂĄdedeltagere, som tilsammen dannede Gruppe 6, diskuterede udspillet fra Ă˜kologiske Landsforening, Ă˜L, til udvikling af økologien pĂĽ vinterens sidste møde under overskriften: ’Udvikling af økologi - SĂĽ det kan mĂŚrkes’.

Jan Pedersen, økologisk mĂŚlkeproducent siden 1998 fra Ă…rs supplerede: - SĂĽdan tĂŚnkte jeg ogsĂĽ. For der er kommet for mange kompromisser ind i Ă˜-mĂŚrket, og det er ikke tilfredsstillende.

Han tilføjede et spørgsmül: - Men skal det vÌre et diplom?

Og spørgsmület afspejler den

udvikling, Ă˜L’s forslag er undergĂĽet fra det første til det sidste møde.

Det startede med en diskussion om, hvorvidt et nyt økologi-mĂŚrke vil kunne give udvikling pĂĽ gĂĽrdene og vĂŚrdi pĂĽ markedet. Og pĂĽ det sidste møde ĂĽbnede Ă˜L’s nĂŚstformand, Mads Helms, op for, at løsningen mĂĽske kunne vĂŚre et diplom i stedet for et supplerende mĂŚrke.

Bordet rundt var der enighed om, at et diplom er svĂŚrt at omsĂŚtte til en merbetaling for den ekstra indsats. Enigheden omfattede derfor ogsĂĽ et ’ja’ til spørgsmĂĽlet: Vil et supplerende mĂŚrke til Ă˜-mĂŚrket kunne løfte vĂŚrdien og bidrage til udvikling af økologien.

Forbrugerens ansvar Grupperne var ogsü blevet bedt om at nÌvne tre omrüder, hvor de synes, det er mest presserende, at udvikle økologien. Gruppen enedes om, at de tre vigtigste omrüder er: forbrugerinvolvering, netvÌrk pü bedriftsniveau samt en bÌredygtig produktion.

“

- Vi skal udfordre forbrugerne og for eksempel bede dem om aktivt at tage del i recirkuleringen af nÌringsstoffer. Vi har i det økologiske landbrug problemer, fordi vi eksporterer nÌringsstofferne til byerne; men vi für dem ikke retur. Forbrugerne skal tage ansvar for, at dette bliver muligt, sagde Gustaf Højriis Bock, der er konsulent i Seges og planteavler pü Randersegnen. À la staldskoler Det nÌste spørgsmül, gruppen skulOH EHVYDUH VNXOOH JLYH ‘/ HW ÀQJHUpeg om, hvorvidt foreningen er pü rette spor, nür større fokus pü gürdudvikling og gürdsamarbejdsgrupper anbefales frem for et udvidet regelsÌt. �Vil det medføre udvikling?� lød spørgsmület.

- Jeg har i seks - syv ĂĽr vĂŚret med i staldskoler. Det er en spĂŚndende mĂĽde at arbejde med udvikling af produktionen pĂĽ, og jeg tror sagtens, at samme model ville kunne danne skole for de gĂĽrdudviklingsgrupper, som Ă˜L foreslĂĽr, skal stĂĽ for udvik-

Jeg har i seks - syv ĂĽr vĂŚret med i staldskoler. Det er en spĂŚndende mĂĽde at arbejde med udvikling af produktionen pĂĽ, og jeg tror sagtens, at samme model ville kunne danne skole for de gĂĽrdudviklingsgrupper, som Ă˜L foreslĂĽr, skal stĂĽ for udviklingen af økologien; men vi kan ikke stĂĽ alene med det pĂĽ gĂĽrdene. Vi skal have en ekstern facilitator med.

JAN PEDERSEN, Ă…RS

lingen af økologien; men vi kan ikke stü alene med det pü gürdene. Vi skal have en ekstern facilitator med, sagde Jan Pedersen.

Gustaf Højriis Bock var dog tvivlende: - Hvordan für vi en kommerciel effekt ud af gürdsamarbejderne? spurgte han.

- Det tror jeg godt, vi kan, for der er stor viden om økologi blandt forbrugerne, sagde Jan Pedersen.

Mads Josephsen reprĂŚsenterede som elev fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole den nĂŚste generation i gruppen. Han noterede gruppens svar pĂĽ den udleverede tavle, og pĂĽ et tidspunkt lod han en bemĂŚrkning falde: - For mig er det ikke sĂĽ vigtigt, hvad I vĂŚlger at gøre inden for økologien, for jeg er meget mere interesseret i de biodynamiske landbrugsmetoder.

Men Mads Josephsen var dog enig med resten af gruppen i, at ikke at gøre noget, ikke er en løsning for økologien: - De store trendsÌttere - som for eksempel Susanne Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund Gods, der er pü vej til at blive biodynamiker - vil jo videre, end de kan komme som økologer, konstaterede Anders Norre, der pü 35. ür er økologisk planteavler pü sin gürd ved Års, hvor han ogsü har ammekøer güende.

Lars Bo Christensen mente ogsü, at gürdsamarbejderne kan medføre udvikling af økologien.

- Men hvordan für vi alle de andre med? Grossisterne, forarbejdningsvirksomhederne, detailhandlen og forbrugerne. Hele fødekÌden skal involveres i arbejdet med at udvikle økologien, sagde han, og gruppen samtykkede.

Pü møderne i januar og februar er det blevet diskuteret, pü hvilke omrüder den økologiske produktion først og fremmest bør løftes. Efter 29 møder samler interessen sig isÌr om disse omrüder: ɝ Klima: Positiv klimapüvirkning og bedre frugtbarhed ɝ Biodiversitet: Markant øget biologisk mangfoldighed og naturindhold ɝ Ressourcer: Lokal recirkulering og uafhÌngig nÌringsstofforsyning ɝ Socialt: Socialt ansvar i arbejdet og medspil i lokalsamfund ɝ DyrevelfÌrd

Tidsplan Ă˜kologiske Landsforening har afviklet en rĂŚkke debatmøder, hvor folk fra branchen og forbrugere kunne komme med input til indholdet af et supplerende økologisk mĂŚrke. Tidsplanen for processen er: Éť Januar-februar 2017: Opsamling pĂĽ møder arrangeret af Ă˜L og diverse landbrugsforeninger. Éť 10. marts 2017: Drøftelse pĂĽ Ă˜L’s generalforsamling. Éť ForĂĽret 2017: Konkretisering af udspil og fastlĂŚggelse af processen. Éť Resten af ĂĽret og frem til generalforsamling i Ă˜L i 2018: Fortsat dialog i branchen. Efter forventet godkendelse pĂĽ generalforsamlingen, kan arbejdet med implementering af det nye mĂŚrke starte.

Vil du vide mere: okologi.dk/ mĂŚrke

5

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

10. marts 2017 nr. 606

Fremskridt for Ugandas smĂĽbønder Højere udbytter. God vidensdeling i grupperne. FĂŚlles afsĂŚtning. Men ogsĂĽ klimatrusler. Det var nøgleord, da Per Rasmussen fra Ulandssekretariatet først i februar tog temperaturen pĂĽ Ă˜Ls projekt ECOSAF2

En Ìldre mand med en gul hat over sit sorte ansigt tager ordet. Mens en lun tropevind skubber til bananplanternes blade med en lys raslen, fortÌller han om sin fremgang, efter han blev en del af landsbyen Bukungwes Family Farmer Learning Group. Han har blandt andet tredoblet sin høst af bananer.

Flere andre i gruppen, der tÌller 18 kvinder og fem mÌnd, og som hver reprÌsenterer Ên familie, vil ogsü gerne dele gode nyheder. De à HVWH KDU YHG DW EOLYH WU QHW L GH økologiske metoder füet større indtÌgter, og sü har gruppen sparet op og købt et lille stykke jord sammen.

'H KDU Ă HUH YLVLRQHU IRU IUHPWLG en, som de har tegnet pĂĽ et stort stykke papir, og som de stolte holder frem. I midten ses et stort, fĂŚlles hus, hvor de afsĂŚtter deres varer.

Per Rasmussen sidder ogsü mellem bananplanterne, der har et gulv af jorddÌkke. Det er lavet af gamle planterester og er en af de økologiske metoder, som adskiller øko-bondens mark fra naboernes. Per Rasmussen lytter og nikker, mens hans kuglepen skribler positive stikord hen over notesblokkens linjer.

Grupperne skabt efter modellen Family Farmer Lerarning Group, og de er den helt centrale motor i projektet. Tanken er, at man løfter og lÌUHU EHGUH L à RN +YHU JUXSSH EHVWnU af 20-30 medlemmer, som altsü reprÌsenterer Ên familie. Omkring 75 procent af medlemmerne er kvinder.

Hver gruppe har en ekstern facilitator, der støtter og underviser gruppen i at bruge de økologiske metoder.

For eksempel i at lave jorddÌkke af gamle planterester, der kan modstü tropesolens strüler, som udtørrer jorden mindst tre gange sü kraftigt som pü en dansk sommerdag. Det kan ogsü vÌre at bruge bÌlgplanter, der À NVHUHU NY OVWRI (OOHU DW ODYH RJ DQ vende kompost af planterester og/ eller husdyrgødning.

Ud over at lÌre om de økologiske metoder – der kan give et langt større udbytte end de u-systematiske og tilfÌldige metoder, der ellers ofte bruges i Ugandas smülandbrug – er mület blandt andet, at grupperne skal arbejde med fÌlles afsÌtning og virke som smü sparekasser. Og müske endda en dag blive egentlige FRRSHUWLYHU GHU InU HQ ¥NRORJL FHUWLÀ cering og mulighed for at eksportere deres øko-varer til Danmark, andre velhavende lande eller hjemmemarkedet for økologi, der langsomt er ved at spire frem i Uganda.

Gruppemodel er projektmotor 'HQ VFHQH JHQWRJ Ă HUH JDQJH GD Per Rasmussen, international konsulent i Ă˜kologisk Landsforening, først i februar var pĂĽ feltbesøg i det vestlige Uganda. Her skulle han møde en DI GH Ă€ UH SDUWQHURUJDQLVDWLRQHU GHU fører projektet ECOSAF2 ud i livet: Organisationen URDT, der holder til i Kibale-distriktet i Vestuganda.

Modellen spreder sig I URDT’s omrüde skal der i løbet af det treürige projekt, der slutter i 2018, etableres i alt 36 velfungerende FFLG’ere, som arbejder med økologien og fÌlles afsÌtning. Det mül er for lÌngst nüet. I hvert fald, hvad antallet af grupper angür. Der er nemlig etableret 64 FFLG’er.

Det viser Per Rasmussen, at den

UDVIKLINGSARBEJDE TEKST/FOTO: PETER N. ANDERSEN

lokalt forankrede organisation har taget gruppemodellen til sig.

- Det er virkelig den ultimative indikation pĂĽ succes i den her type udviklingsprojekter. At organisationerne tager FFLG-modellen til sig viser, at det er et vĂŚrdifuldt bidrag, de kan arbejde videre med og som kan sprede sig, nĂĽr projektet er slut, understreger Per Rasmussen.

Selv om han godt er klar over, at han under et feltbesøg som i URDTs omrüde nok für de bedst fungerende grupper at se, sü er han meget imponeret over, hvad han sü hos de i alt seks grupper, han besøgte.

- Flere af dem er langt foran, nür jeg ser pü projektets mül. Hvis de andre grupper i URDT’s omrüde bare er halvt sü langt, sü er det ogsü rigtig godt. Vi skal huske, at det primÌre mül for projektet er, at medlemsfamilierne für nok at spise hver dag. Og pü det omrüde, sü har vi altsü nogle ULJWLJ à RWWH UHVXOWDWHU HIWHU UHW NRUW tid, siger Per Rasmussen.

Tørke giver udfordringer (IWHU VLW À UH GDJHV IHOWEHV¥J HU 3HU Rasmussen kørt de syv timer til hovedstaden Kampala, hvor han er VDPOHW PHG GH À UH UHJLRQDOH SDUW nerorganisationer fra tre forskellige regioner af landet.

Mønsteret er det samme som under feltbesøget. Det gür godt. Gruppemodellen spreder sig ud over det antal, der er lovet i projektet.

Men en meget konkret trussel er pü alles lÌber. Tørke. IsÌr i den nordøstlige del af Uganda kom der slet ikke noget regn under sidste regntid. En mand fortÌller, at de aldrig har oplevet noget lignende. Nogle marker er totalt udtørrede. Ingen høst. Sult er pü vej.

Bukungwes Family Farmer /HDUQLQJ *URXS KDU Ă HUH YLVLRQHU for fremtiden. Dem har de helt konkret tegnet pĂĽ et lĂŚrred, som de stolte holder frem. Midt pĂĽ deres tegning er et stort, fĂŚlles KXV KYRU GH DIVÂ WWHU GHUHV YDUHU i fĂŚllesskab.

Godt nok afvÌrger de økologiske metoder de vÌrste følger af tørken, nür man sammenligner med de traditionelle metoder. Blandt andet fordi jorddÌkket hjÌlper med at holde pü fugten. Men fortsÌtter tørken, sü vil selv den mest veldrevne økologiske mark ogsü tørre ud, erkender Per Rasmussen.

- Men her og nu hører vi ofte i projektet, at naboerne kopierer de økologiske landbrug, fordi de kan se, at majsen stür grøn med kolber pü - til forskel fra deres egne visne planter.

Pü den müde spredes de økologiske metoder af sig selv i landsbyerne. For de 30.000 landboere, som projektet direkte involverer, giver økologien større dyrknings- og fødevaresikkerhed – pü trods af udsving i nedbøren. Det er et vigtigt resultat, fastslür Per Rasmussen.

Musa Muwanga er direktør i NOGAMU – og i den grad fortaler for den gruppemodel, hans forening har udviklet sammen med Ă˜kologisk Landsforening.

- FFLG-modellen taler til bøndernes niveau. Den gør dem stÌrkere som gruppe – og som enkelt individ.

Den lader smübønderne tage kontrollen over deres egne beslutninger, siger Musa Muwanga og forklarer, at modellen arbejder langt ud over den konventionelle rüdgivning, og at NUGAMO derfor meget gerne vil opskalere den.

- Selv om vores regering lige nu har valgt en konventionel vej, sü har jeg en følelse af, at nür den ser og hører om vores gode resultater, sü übner den mere op for vores tilgang.

Jeg tror pü en løbende opskalering.

Potentialet er enormt.

Ulandsprojekter hjĂŚlper over 55.000 personer ECOSAF2 har fĂĽet 4.997.413 kroner i støtte fra Civilsamfundspuljen, som Civilsamfund i Udvikling (CISU) administrerer for Danida. Det udfoldes i et samarbejde mellem Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) og NOGAMU, der er Ugandas paraplyorganisation for økologisk landbrug. Det nuvĂŚrende projekt er en forlĂŚngelse af et andet treĂĽrigt projekt, som havde sĂĽ gode resultater, at CISU valgte at tildele midler til en forlĂŚngelse DI DUEHMGHW ² WURGV IRONHWLQJVĂ HUWDOHWV EHVSDUHOVHU Sn XODQGVPLGOHUQH

Medlemmerne af Bukungwes Family Farmer Learning Group møder Per Rasmussen fra Ă˜kologisk Landsforening i en lille lund mellem bananplanterne hos en øko-bonde.

Ă˜L har bĂĽde et ulandsnetvĂŚrk og et ulandsudvalg med en folkevalgt bestyrelse, hvor engagerede danskere frivilligt arbejder for at udbrede øko-metoderne i verdens fattigste lande. Ud over to projekter i Uganda kører Ă˜L projekter i Tanzania, pĂĽ Zanzibar og i Bhutan med støtte via Civilsamfundspuljen, og hvor man ogsĂĽ bruger Family Farmer Learning Group-modellen. I alt nĂĽr Ă˜Ls ulandsprojekter mere end 55.000 personer i Uganda og Tanzania med et samlet budget pĂĽ ca. 10,5 mio. kr.

AKTUELT

10. marts 2017 nr. 606

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Agroøkologiske metoder giver smübønder mere mad pü bordet Venerandah Turihamwe er en af de smübønder, der har løftet sig fra desperat fattigdom med et mültid om dagen til et bedre liv med tre daglige mültider. Det skyldes, at hun nu anvender de agroøkologiske metoder systematisk UDVIKLINGSARBEJDE TEKST/FOTO: PETER N. ANDERSEN

Skolepenge og murstenshus �I min FFLG-gruppe har vi trÌnet i at dyrke i en større skala, og vi har füet viden om skovlandbrug.

Sammen med min mand planlagde jeg at dyrke afgrøder som EDQDQHU SDSDMD V¥GH NDUWRà HU sojabønner og jordnødder pü vores egen jord. Pü formandens jord har vi lavet süsÌd til chili i fÌllesskab, som vi har taget med til vores egne farme. Det afsÌtter vi fÌlles i gruppen, og vi sparer pengene op. Jeg har ogsü lÌrt at dyrke planter som tomater og løg i runde højbede, og afgrøderne giver vores husstand en indkomst.

IndtĂŚgterne har gjort, at vi kan

Nyakaisiki Mugarura sende vores seks børn i skole.

Vi har ogsü bygget et permanent hus af mursten, og gruppen har hjulpet os med at bygge taget og et badevÌrelse�.

Kasse med tre nøgler giver tillid �Her i Kabambas FFLG er vi 25 medlemmer. 15 kvinder og 10 mÌnd. Vi mødes hver tirsdag, og vi skiftes mellem medlemmernes gürde, hvor vi laver fÌlles arbejde.

I fÌllesskab har vi plantet kaffe og lavet et bed til at dyrke svampe i. Vi har dog isÌr kastet os over at dyrke chili, som vi afsÌtter sammen. Derfor kan vi spare penge op. I gruppen har vi tre nøgler, sü hver gang vi sÌtter penge i sparekassen eller vil yde et mikrolün til et medlem, sü krÌver det, at de tre personer mødes. Det system giver os en sikkerhed for, at en enkelt person ikke fristes til at stikke af med pengene.

De kalder hende ’Organic Champion’. Venerandah Turihamwe har vundet stor respekt i den vestugandiske landsby, hvor hun er med i en Family Farmer Learning Group som en del af projektet ECOSAF2.

Den Ìldre dame er et levende eksempel pü, hvordan viden og gruppearbejde om de økologiske metoder kan løfte Ugandas smübønder fra helt hübløs fattigdom med et mültid om dagen til en mere tülelig tilvÌrelse med tre mültider – og realistiske drømme om en bedre fremtid.

Vi møder Venerandah Turihamwe i omgivelser, der ellers er lidt dystre.

Hun sidder pĂĽ en bĂŚnk under et halvtarveligt halvtag ved et beskidt hus lige ud til en befĂŚrdet hovedvej.

Ganske vist er kineserne ved at udbygge og asfaltere vejen, men endnu ikke her. Fra den 15 meter brede JUXVà DGH XG IRU KXVHW VWnU VWRUH støvskyer op, nür overlÌssede lastbiler rumler forbi. Smagen af støv i munden blander sig med den krasse OXJW DI GH EnO NYLQGHUQH L GH à HVWH husstande dagligt koger mad over.

Anledningen til, at Venerandah Turihamwe sidder her er, at Per Rasmussen fra Ă˜kologisk Landsforenings Ulandssekretariat er pĂĽ feltbesøg sammen med to kollegaer fra Ugandas økologi-organisation NOGAMU. I dag besøger de den Familiy Farmer Learning Group, den ĂŚldre

dame i en ny, farvestrĂĽlende kjole deltager i.

StÌrke resultater - pü trods Per Rasmussen er egentlig ikke overvÌldet. Blot 7-8 medlemmer er mødt op fra gruppen, der ellers tÌller omkring 20 reprÌsentanter fra forskellige familier. Han für at vide, at formanden er syg og ikke kan komme.

Men trods et fremmøde, der sender et dürligt signal, sü har gruppen alligevel formüet at tage del i det regulÌre chili-boom, distriktet er vidne til.

De har taget de økologiske metoder til sig, og de i fÌllesskab dyrker og afsÌtter de chilien, forklarer de.

Netop nÌrheden til hovedvejen er en klar fordel for gruppen sammenlignet med andre landsbyer i omrüdet. At nü ud til landsbyerne her fra hovedvejen krÌver op til en times langsom, bumlende bilkørsel pü ujÌvne, brunrøde grusveje, som GH à HVWH GDQVNHUH QRN YLOOH EHWHJQH som mountainbike-spor. Sporene gür stejlt op og ned i det smükuperede bjergterrÌn med smü vandløb i dalbundene. Spor, der bliver fedtede og helt ufremkommelige, sü snart bare en kort regnbyge har sat ind.

- Selv om den her gruppe har en lille mobilisering i forhold til andre grupper, jeg har mødt, sĂĽ fĂĽr jeg alligevel det indtryk, at vidensdelingen i gruppen har løftet dem til et niveau, de ikke har vĂŚret pĂĽ før. Det viser mig, at modellen med Family Farmer Learning Groups fungerer – selv nĂĽr en del af medlemmerne ikke altid deltager meget aktivt, siger Per Rasmussen. Ă˜kologien fĂĽr os til at gro Hans humør bliver endnu bedre, da Venerandah Turihamwe beder om at fĂĽ ordet, da mødet er ved at slutte.

- Før vi startede gruppen, var vi sultne. Vi sov meget, og vi vidste ikke, hvad der skete i vores liv. Vi kunne ikke se nogen retning, siger hun og forklarer, at de ofte kun spiste et enkelt, dürligt mültid om dagen.

Den buttede dame sidder med albuerne pĂĽ knĂŚene og hĂŚnderne foran sig. Hun lĂŚner sig fremover og gemmer et nej-rystende ansigt i de kraftige hĂŚnder, der hver eneste dag har vĂŚret brugt i mange timer i marken under den ubarmhjertelige sol.

Og efter arbejdet i marken har hendes hÌnder vÌret brugt til at koge bananer, grøntsager, lave sauce og anden mad til hele familien. Ligesom det forventes af alle andre kvinder i Uganda. Et land, hvor kvinderne per tradition tager sig af büde mark, husholdning og de mange børn, som hver kvinde i gennemsnit für seks af.

Uganda har en af verdens højeste fødselsrater, som er hovedürsag til, at befolkningen er øget fra ca. 12,6 mio. i 1980 til over 40 mio. i dag.

Venerandah Turihamwe fjerner ansigtet fra hĂŚnderne og retter sig op igen.

- Da vi blev trÌnet i de økologiske metoder, kunne vi se en retning.

Vi kunne selv lave gødning og biobekÌmpelse. Udgifterne var lavere end før, hvor vi købte pesticider. Og indtÌgterne steg, fordi vores bananer stod bedre. Jeg tjener nu selv syv gange mere pü mine kogebananer, fordi høsten er større, og fordi jeg sÌlger dem som varm mos. Vi spiser mere og sundere mad i min familie, og der er rüd til at sende børnene i skole. Se pü mig – se, hvor tyk, jeg er blevet! Nu kan vi selv gro og fü et større liv, siger Venerandah Turihamwe.

FN: Større udbytter med økologi Den beretning stür langtfra alene.

En rÌkke FN-rapporter fortÌller samme historie i langt større skala.

Nür u-landenes fattige smübønder bevÌger sig fra at bruge de traditionelle, u-systematiske landbrugsmetoder, der udpiner jorden, hen mod systematisk at bruge metoder som MRUGG NNH NRPSRVW NY OVWRIÀNVHrende bÌlgplanter samt intercropping, der er en blanding af mange forskellige slags afgrøder. Ja, sü fører det højere udbytter med sig.

For eksempel konkluderer FN’s sÌrlige rapportør for retten til mad, Olivier de Schutter, i en rapport om økologi i udviklingslande fra 2011, at økologisk landbrug kan - hvis det bliver drevet rigtigt - inden for 10 ür fordoble produktionen af fødevarer i hele regioner, samtidig med at de økologiske metoder dÌmper klimaforandringerne og formindsker fattigdom i landomrüderne.

Kamambas landbrugsgruppe Vores fÌlles fremtidsvision er, at hvert medlem für bygget et murstenshus med solceller, vandtank, badevÌrelse og køkken. Og at vores svampeprojekt giver en indtÌgt�.

â€?Vi spiser mere og sundere mad i min familie, og der er rĂĽd til at sende børnene i skole. Nu kan vi selv gro og fĂĽ et større livâ€?, siger Venerandah Turihamwe, der her hilser pĂĽ Per Rasmussen fra Ă˜Ls Ulandssekretariat.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF ANNETTE V. VESTERGAARD, ØKOLOGISK LANDSFORENING

UDNYT DIN GØDNING BEDRE Forårssolen er begyndt at skinne, fuglene synger, og før vi ved af det, er afgrøderne i fuld vækst. Ikke mindst som økolog, skal du have stort fokus på at udnytte næringsstofferne optimalt, da det er en værdifuld og begrænset ressource, som er med til at sikre gode udbytter.

Kend indholdet af din husdyrgødning Indholdet af næringsstoffer er beregnet ud fra normtal, og praksis viser en enorm variation mellem gylleanalyser! For at opnå høje udbytter er det derfor vigtigt at kende Forskelden faktiske næringsstoflen meltilførsel i forhold til, hvad lem optimal og dårlig marken forventes at supudnyttelse af næringsplere med.

Er indholdet væsentligt stoffer er meget stor. I lavere end normtallene, forsøg er der opnået en bør du overveje at supplere kvælstofeffekt af husmed anden gødning – se dyrgødning på alt fra 0 I HNV KYDG GHU ÀQGHV DI til 100 pct. af effekten i recirkulerede næringsstoffer i Gødningskataloget på mineralsk gødning. okologi.dk eller godkendte ikke-økologiske gødninger i Bilag 1 i Økologivejledningen.

Er indholdet i din husdyrgødning over normen, kan doseringen reduceres og gødningen udnyttes bedre i andre marker. Så få nu analyseret din gødning.

“

Sådan opnår du størst effekt Forskellen mellem optimal og dårlig udnyttelse af næringsstoffer er meget stor. I forsøg er der opnået en kvælstofeffekt af husdyrgødning på alt fra 0 til 100 pct. af effekten i mineralsk gødning. En optimal effekt kræver, at ammoniakfordampningen minimeres, og at næringsstofferne er tilgængelige, når planterQHV RSWDJHOVH HU VW¡UVW 1HGHQIRU HU GH YLJWLJVWH WRPPHOÀQJHUregler for en høj udnyttelse gengivet: • Nedfæld så meget gylle som muligt, inden du sår vårafgrøder i tjenlig jord. Hellere udskyde udbringningen og eventuelt såningen, end at ælte rundt i våd jord.

Ved at nedfælde gyllen opnår du en placeringseffekt, som styrker afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt.

• Jo længere tid, der er grønne afgrøder på marken, desto større er udnyttelsen af næringsstofferne • Jo mere tørstof i husdyrgødningen, jo tidligere skal du bringe den ud for at mest muligt mineraliseres til plantetilgængelige næringsstoffer til afgrøden.

• Ved slangeudlægning i voksende afgrøder opnår du den største udnyttelse ved at udbringe i stille, køligt vejr. Overvej udbringning sidst på dagen eller først på natten.

• Jo tykkere gylle og jo højere pH-værdi i gyllen, desto vigtigere er optimale vejrforhold.

Ved sæsonkælvning er der skarpt fokus på de koncentrerede perioder fra kælvning til goldning, da det ikke foregår jævnt over hele året. Ifølge Søren Madsen er fordelen ved sæsonkælvning størst i de mindre besætninger. Foto: Søren Madsen.

Et lille stykke New Zealand På Salsbjerggaard praktiseres sæsonkælvning med stor succes. Gården har Danmarks højest ydende Jerseybesætning, og samtidig er besætningens økonomiske resultat et af de bedste i landet SÆSONKÆLVNING AF MAJA ELINE PETERSEN - Sæsonkælvning og den plan, jeg har udviklet til det, er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Det fortalte Søren Madsen på Kvægkongressen i slutningen af februar. Han ejer gården Salsbjerggaard, der startede omlægning til økologi i maj 2016. Gården ligger i det sydvestlige Sjælland godt 10 km nord for Vordingborg. ,QVSLUDWLRQHQ WLO V VRQN OYQLQJ ÀN han efter et års praktikophold i New Zealand tilbage i 1993, hvor han oplevede malkebesætningernes enkle styreform, der var tilpasset årstiderne.

- Praktikopholdet var det, der satte mine tanker i gang. Jeg kom ned til et optimistisk erhverv med et meget effektivt system, fortalte Søren Madsen.

Sæsonkælvning er en enkel og struktureret styreform, hvor bestemte opgaver er fast fordelt hen over kalenderåret. På Salsbjerggaard insemineres køerne fast i september, og goldningen starter den 1. maj. Den 15. juni begynder kælvningen, og i sommermånederne har de over 20 kælvninger per dag.

- En af ulemperne ved sæsonkælvning er spidsbelastningen. Vi er altid en eller

to ekstra i sommerperioden, og her har jeg ofte mange overarbejdstimer. I de perioder kræver det fokus, fokus og mere fokus, fortalte Søren Madsen og supplerede: - Men vi har nogle effektive systemer, og der er rigtig mange fordele. Eksempelvis er alle køerne i samme fase, og vi kan derfor fodre alle køer med det samme foder. Opdelingen af opgaver hen over året giver os også et større overblik.

Kræver struktur og planlægning Overblikket over opgaverne betyder meget for Søren Madsen, og derfor har han også indført SOP i planlægningen af arbejdet. SOP står for Standard Operating Procedure og er korte arbejdsbeskrivelser for opgaverne på bedriften.

- Vi har nok en gammeldags tankegang i vores arbejde med systemer, men opfølgning og opbygning af systemet og beherskelse af detaljen er det, der giver det gode resultat. Det er meget vigtigt, at vi snakker alle procedurer igennem. Når

Salsbjerggaard ɻ 600 ha jord der er i omlægning til økologi ɻ 628 årskøer ɻ Ydelse pr. ko: 9430 kg mælk (908 kg fedt+protein) ɻ Livsydelse i alt pr ko: 42.054 kg EKM ɻ Pct. døde køer: 2,8 ɻ Pct. dødfødte kalve: 2,0 ɻ Pct. døde kalve 1-180 dage: 0,5 ɻ Dækningsbidrag pr. 30.06.16: 15.271 kr.

vi skal i gang med kælvningen, er det et helt år siden sidst, så det er vigtigt, at vi får det genopfrisket. Køer er meget følsomme over for selv små ændringer, så derfor er det også vigtigt, at alle gør tingene ens, forklarede Søren Madsen.

Hans kvægrådgiver, Lone Andersen, er enig i, at planlægningen er med til at give Salsbjerggaard succes.

- Det, der går igen ved Søren, er, at han har en plan, og han følger den. Derfor har KDQ RJVn RSQnHW PDQJH ÁRWWH UHVXOWDWHU og priser. Desuden har han formået at fortælle sine medarbejdere, at det er vigtigt med holdbare køer, forklarede hun til kvægkongressen.

Søren Madsen fremhævede også selv medarbejderne: - Gode medarbejdere er altafgørende for et godt resultat, derfor er det vigtigt at være god ved de ansatte. Det er ikke kun køerne, der skal have det godt, det er også vigtigt, at vi har det godt. Derfor sørger vi for at lave arrangementer, der kan skabe holdånd.

Græsning er det vigtigste Sidste maj valgte Søren Madsen at starte omlægningen til økologi. Det, der gjorde udslaget, var vigtigheden af græsning i produktionen.

- Vi stod ved en skillevej. Hvis vi skulle hæve mælkeydelsen yderligere, ville vi blive nødt til at stoppe med at lade køerne gå på græs, da det er hvile, der giver en højere ydelse. Græsningen er i bund og grund det, der gav mig lysten til at arbejde med køer. Vi har også dygtiggjort os inden for græsning, så det ville vi ikke droppe. Derfor valgte vi at lægge om til økologi for at få en merpris på denne måde, forklarede Søren Madsen.

MARK & STALD

10. marts 2017 nr. 606

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Uenighed om klimaeffekt Der er uenighed om, hvor stor effekt Conservation Agriculture har pü løsningen af landbrugets klimaudfordringer.

Ifølge professor Jørgen E. Olesen ser det ikke som en løsning. Chefkonsulent ved Ă˜kologisk Landsforening, Janne A. Nielsen, forventer derimod at det kan bidrage til en reduktion af klimaudfordringerne PLĂ˜JEFRI DYRKNING AF MAJA ELINE PETERSEN

- Conservation Agriculture er kun en lille del af løsningen pü klimaudfordringen. Det kan bidrage, men det batter for lidt, da det ikke løser de vÌsentligste dele i landbrugets klimapüvirkning. Det fortalte professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen pü fagdagen om pløjefri dyrkning arrangeret af Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Denne konklusion byggede han overvejende pü en analyse af 43 forsøg, hvor den relative Ìndring i MRUGHQV NXOVWRÀQGKROG YHG GLUHNWH süning er undersøgt i forhold til pløjning.

- Det, det viser, nĂĽr vi kigger pĂĽ de ODQJYDULJH IRUVÂĄJ HU DW NXOVWRISURĂ€len for de to systemer er forskellig, men at der ikke ophobes mere kulstof ved reduceret jordbearbejdning.

Ved den direkte süning er der mere NXOVWRI L RYHUà DGHODJHW HQG YHG SO¥Mning, men gür vi lÌngere ned i jordSURÀOHQ HU GHU LQJHQ IRUVNHO Sn NXOVWRÀQGKROGHW IRU GH WR V\VWHPHU RJ nür vi kommer ned under det gamle pløjelag, er der mindre kulstof i systemet med direkte süning end i det pløjede system, forklarede Jørgen E. Olesen.

Mere end direkte sĂĽning Chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Janne A. Nielsen er enig i, at der er mange undersøgelser, der YLVHU DW YL LNNH InU ÂĄJHW NXOVWRĂ€QGKROGHW L MRUGSURĂ€OHQ VRP KHOKHG QnU vi anvender reduceret jordbearbejdning. Men hun pointerer, at det er vigtigt at huske pĂĽ, at Conservation Agriculture indebĂŚrer meget mere end blot reduceret jordbearbejdning: - Ved direkte sĂĽning sker der typisk en omfordeling, sĂĽledes at mĂŚngden af kulstof opkoncentreres i det øverste jordlag. Det er godt for jordens struktur, den bliver nemmere at bearbejde, og hermed kan dieselforbruget til jordbearbejdning nedbringes. Men en større gavnlig effekt pĂĽ kulstofopbygning og herigennem klimaudfordringen kan formodentlig opnĂĽs med Conservation $JULFXOWXUH KYRU GHU HU PDQJH Ă HUH parametre i spil end ved reduceret jordbearbejdning, og hvor vi fĂĽr en hel anden fodring af mikroorganismerne i jorden gennem rod- og planterester. Vi forventer, at det kan bidrage positivt til mange facetter af jordens frugtbarhed og herigennem skabe effekter, som kan mĂĽles i forhold til klima- og miljøudfordringer.

Det er noget, vi virkelig trÌnger til at fü undersøgt nÌrmere, siger Janne A. Nielsen.

Effekt kan ikke müles Jørgen E. Olesen püpegede dog ogsü, at Conservation Agriculture indeholder andre elementer, der kan have en positiv indvirkning pü klimaudfordringen, men han fastholdt, at disse elementer ikke er nok til at løse klimaudfordringerne.

- De elementer, der indgĂĽr i Conservation Agriculture, har forskellige effekter pĂĽ dyrkningsjorden.

Den Ìndrede jordstruktur og den øgede porøsitet sammen med det, at der ikke nedmuldes kvÌlstof- og kulstofholdigt plantemateriale, kan vÌre med til at reducere lattergasemissionen. Men dannelsen af latWHUJDV HU VY U DW NYDQWLÀFHUH Vn GHW

Spar diesel Ved pløjning i 22 cm dybde forbruges 17,7 liter brÌndstof pr. ha, og for hver liter diesel udledes 2,7 kg CO2.

Hver gang pløjning undlades, spares dermed 47,8 kg CO2 til atmosfÌren.

KILDE: Ă˜L’S KLIMAKATALOG.

er ikke noget, vi kan inkludere i de nationale opgørelser, forklarede han og supplerede: - Tilbageførsel af planterester til jorden og anvendelsen af efterafgrøder kan vĂŚre med til at øge jordens NXOVWRĂ€QGKROG (IWHUDIJUÂĄGHU YLUNHU isĂŚr godt, fordi de har et forholdsvist stort rodnet, og grĂŚsmarker har en endnu større effekt pga. en stor afsĂŚtning af rødder. —Ž•–‘Ď?Žƒ‰”‹Â?‰ ‡” ‹Â?Â?‡ Â?‘Â?

Men ifølge Jørgen E. Olesen er det LNNH NXOVWRà DJULQJHQ YL VNDO KDYH i fokus, nür vi skal opfylde EU’s klimamülsÌtninger. Ud af de 39 pct., Danmark skal reducere fra de ikkekvotebelagte sektorer, vil kulstofbindingen kun udgøre en lille del.

- Vi har begrÌnsning pü, hvor stor en del af reduktionen der mü udgøUHV DI NXOVWRà DJULQJ )RUPHQWOLJ EOLYHU DIWDOHQ IRU 'DQPDUN DW ÀUH SUR-

cent af drivhusgasudledningen kan modregnes med optag af drivhusgas fra jord og skove. Det er ikke meget, og derfor er det hovedsageligt metan og lattergas, vi skal kigge pü, forklarede Jørgen E. Olesen og fortsatte: - I stedet for at fokusere pü Conservation Agriculture i løsningen af klimaudfordringen skal der fokuseres pü nye stald- og husdyrgødningssystemer, der minimerer metanudledninger. Det kan ske ved en hurtig udslusning af gylle fra stald, forsuring i gylletank eller biogas og tilsÌtningsstoffer til kvÌgfoder, der kan reducere metanudledninger.

'HVXGHQ NDQ WLOV WQLQJ DI QLWULÀNDtionshÌmmer til handelsgødning og husdyrgødning have en effekt.

Jørgen E. Olesen ser de teknologiske udviklinger som vejen til at løse klimapüvirkningerne fra landbruget, hvis vi fortsat skal producere, som vi gør. Janne Aalborg Nielsen mener ogsü, at økologerne skal gøre brug af den teknologiske udvikling, f.eks. robotter, men det skal gøres i samspil med de levende processer under jorden.

- Den teknologiske udvikling er en vej, der skal følges, gerne kombineret med hjÌlpen fra jordens mikrobiologiske liv. Derfor skal vi lÌre at forstü, hvordan vi skal udnytte det mikrobiologiske liv i jorden, forklarede Janne A. Nielsen.

EU’s klimamülsÌtning Det EuropÌiske Rüd vedtog i oktober 2014, at EU skal reducere den interne udledning af drivhusgasser med mindst 40 pct. i forhold til .QDS KDOYGHOHQ DI (8¡V NOLPDLQGVDWV VNDO ÀQGH VWHG LQGHQ IRU de ikke-kvotebelagte sektorer, der dÌkker over udledninger fra isÌr landbrug, transport, bygninger og affald, hvor landene für tildelt nationale reduktionsmül ud fra deres velstandsniveau (BNP pr. indbygger).

Det EuropÌiske Rüd har vedtaget, at EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 skal reduceres med 30 pct. ift. 2005, og at medlemslandenes reduktionsmül skal ligge inden for intervallet 0-40 pct. Kommissionen lÌgger op til, at Danmark i 2030 skal reducere udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer med 39 pct. i forhold til sektorens udledninger i 2005.

FOTO: MAJA ELINE PETERSEN.

Jørgen E. Olesen holdt pü FRDKs fagdag et oplÌg om hvorvidt pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture kan bruges til at reducere klimaeffekt og kvÌlstoftab.

Conservation Agriculture er: 1. Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte süning 2. At jorden aldrig er bar, idet den enten er dÌkket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester (halm m.m.)

3. Et varieret sÌdskifte og aldrig samme afgrøde to ür i trÌk.

Den brune bi er presset NATUR: Honningbier spiller en helt central rolle som bestøver af büde landbrugsafgrøder og vilde planter. Men den brune bi, som er den oprindelige birace i Nordeuropa, er presset. I Danmark lever den brune bi pü et beskyttet omrüde af LÌsø, samt pü en renavlsstation pü Endelave, men de danske populationer af brune bier er sü smü, at de nÌppe er levedygtige pü lang sigt, og den danske population viser tegn pü indavl. I NordGen undersøger man netop nu populationen af brune bier i Danmark, Norge, Sverige og Finland med henblik pü at fü skabt et samarbejde om udveksling af genmateriale.

Kilde: DCA.

Tilskud til ulvehegn HUSDYR: Siden oktober 2016 har der vÌret tolv formodede ulYHDQJUHE L HW JHRJUDÀVN RPUnGH omkring Holstebro. Derfor übner Miljø- og fødevareministeren nu for tilskudsordning til ulvehegn i omrüdet. Dermed kan husdyrholdere med für og lignende søge om tilskud til at forbedre hegnet, sü ulvene ikke kan komme ind til dyrene. Der udbetales allerede erstatning for mistede husdyr i hele landet, men tilskudsordningen til hegn er sÌrligt for dette V UOLJH JHRJUDÀVNH RPUnGH GHU gür fra Holstebro vestpü til Vemb sydpü til Tim og østpü til Grønbjerg og tilbage til Holstebro.

Naturpleje pĂĽ skemaet NATURPLEJE: Som et tiltag i Naturpakken 2016, skal danske landbrugsstuderende fremover uddannes i naturpleje som en obligatorisk del af landbrugsuddannelsen. De kommende landmĂŚnd skal blandt andet undervises i, hvordan afgrĂŚsning af naturarealer kan sikre, at omrĂĽder ikke gror til. PĂĽ den mĂĽde kan man nemlig holde arealerne lysĂĽbne til glĂŚde for de dyr og planter, der trives bedst i disse omgivelser. Samtidig fortsĂŚttes efteruddannelsesindsatsen i naturpleje for landmĂŚnd, hvor landmĂŚnd de kommende ĂĽr kan fĂĽ gratis kurser og undervisning i naturpleje og udveksle gode rĂĽd og erfaringer.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. marts 2017 nr. 606

Nu er Ølandshveden blevet lovlig Noteringen

X

Svin

%DVLVQRWHULQJ XJH NU )ULODQG $ 6 JLYHU L XJH I¡OJHQGH WLOO J WLO NRQYHQWLRQHO QRWHULQJ NR WLOO J DOOH JULVH

NU NJ .YDOLWHWVWLOO J JRGNHQGWH JULVH NU NJ 6DPOHW DIUHJQLQJ NU 6¡HU NR WLOO J NU NJ 'DQLVK &URZQ QRWHULQJ NU NU 6DPOHW DIUHJQLQJ NU

X

Smågrise

9HMOHGHQGH QRWHULQJ IUD 9LGHQFHQWHU IRU 6YLQHSURGXNWLRQ IRU ¡NRORJLVNH VPnJULVH IRU XJH %HUHJQHW VPnJULVHQRWHULQJ NJ NU .J UHJXOHULQJ NJ NU NJ NU NJ NU 1RWHULQJHQ WDJHU XGJDQJVSXQNW L EDVLVQRWHULQJHQ IUD )ULODQG $ 6 RJ HU LQNOXVLYH HIWHUEHWDOLQJ

X

Kvæg

)ULODQG $ 6 JLYHU I¡OJHQGH PHUSULVHU IRU ¡NRORJLVN NY J OHYHUHW L XJH .DOYH X PGU NU NJ .YLHU RJ VWXGH 9DULDEHOW WLOO J NU NJ NRQWUDNWWLOO J NU NJ ,NNH NYDOLWHWVJRGNHQGWH NYLHU RJ VWXGH IRUP ! NU NJ ,NNH NYDOLWHWVJRGNHQGWH NYLHU RJ VWXGH IRUP NU NJ .¡HU RJ W\UH ! PGU NU NJ '% N¡HU NRQWUDNWWLOO J NU 8QJW\UH PGU YDULDEHOW WLOO J NU NJ NRQWUDNWWLOO J NU NJ .YDOLWHWV JRGNHQGWH G\U Sn NRQWUDNW DIWHJQHV PHG YDULDEHOW WLOO J NRQWUDNWWLOO J 7LOO JJHQH JLYHV WLO G\U VRP RYHUKROGHU YHOGHILQHUHGH NYDOLWHWVNUDY

X

Tyrekalve

9HMOHGHQGH QRWHULQJ Sn ¡NRORJLVNH W\UHNDOYH IUD %UDQFKHXGYDOJHW IRU NRORJLVNH .¡GSURGXFHQWHU -HUVH\ PGU NJ

3ULV NU .J UHJ NU 6'0 PGU NJ 3ULV NU .J UHJ NU 3ULVHUQH HU LQNO DIKRUQLQJ RJ VWXGQLQJ

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Indtil for nylig har det været ulovligt at producere og sælge Ølandshvede som såsæd, da Ølandshvede ikke er optaget på EU’s sortsliste over godkendte sorter.

Det er der nu lavet om på, da Per Grupe har fået Ølandshveden optaget på den danske bevaringsliste under navnet Kornby Øland KORN $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

3HU *UXSH KDU L ÁHUH nU UHQG\UNHW RJ VHOHNWHUHW ODQGVKYHGH Sn VLQ JnUG 0¡UGUXSJnUG L /\QJH 0HQ GD VRUWHQ LNNH HU RSWDJHW Sn (8·V VRUWVOLVWH RYHU JRGNHQGWH VRUWHU KDU GHW NXQ Y UHW ORYOLJW DW G\UNH PDOH RJ V OJH ¡ODQGVKYHGHQ PHQ XORYOLJW DW V OJH RJ E\WWH VnV GHQ ODQGP QG RJ SURGXFHQWHU LPHOOHP ODQGVKYHGHQ PRGWRJ 3HU *UXSH WLOEDJH L VWDUW ·HUQH IUD GHQ VYHQVNH IRUVNHU +DQV /DUVVRQ 3HU *UXSH KDU VLGHQ GD UHQG\UNHW RJ VHOHNWHUHW ODQGVRUWHQ , DQPHOGWH KDQ VRUWHQ WLO EHYDULQJVOLVWHQ KYRUHIWHU VnV GHQ HU EOHYHW LGHQWLWHWVDISU¡YHW YHG 7\VWRIWH)RQGHQ , IRUnUHW EOHY GHQ JRGNHQGW VRP HQ EHYDULQJVVRUW RJ RSWDJHW Sn GHQ GDQVNH EHYDULQJVOLVWH KYLONHW EHW\GHU DW 3HU *UXSH QX ORYOLJW NDQ V OJH VnV G DI ODQGVKYHGHQ XQGHU QDYQHW .RUQE\ ODQG Skal sikre diversiteten 'HU HU ÁHUH GHU PHQHU DW ODQGVKYHGHQ IRUPHQWOLJ YDU JHQHWLVN VWDELO QRN RJ JRGW YLOOH NXQQH RSI\OGH NULWHULHUQH IRU DW NRPPH Sn GHQ NRQYHQWLRQHOOH VRUWVOLVWH PHQ HQ VnGDQ DISU¡YQLQJ NRVWHU FD NURQHU VRP DQPHOGHUHQ VHOY VNDO EHWDOH

På Mørdrupgård har Per Grupe sit eget kornforædlingsprogram. Efter KDQV PHQLQJ HU GH VRUWHU GHU ÀQGHV i dag, ikke gode nok. Derfor søger han bestandigt efter de bedste kornsorter, der kan producere det bedste mel. Foto: Kornby.

IRUNODUHU 3HU *UXSH 'HUIRU DQPHOGWH KDQ L VWHGHW ODQGVKYHGHQ WLO EHYDULQJVOLVWHQ KYRU NUDYHQH WLO JHQHWLVN VWDELOLWHW HU PLQGUH RJ RPNRVWQLQJHUQH WLO JRGNHQGHOVHVSURFHGXUHQ WLO IRUVNHO NXQ OLJJHU Sn HW SDU WXVLQGH NURQHU , PDQJH JDPOH VRUWHU YLO NUDYHW WLO EO D HQVDUWHWKHG Y UH HQ XGIRUGULQJ GD GHW JHQHWLVNH PDWHULDOH RIWH HU PHUH YDULHUHW 'HUIRU KDU YL HQ EHYDULQJVOLVWH GHU VLNUHU DW GLVVH VRUWHU NDQ NRPPH Sn PDUNHGHW PHG ¡QVNHW RP DW YL EHYDUHU PDWHULDOHW RJ RSQnU HQ VW¡UUH GLYHUVLWHW IRUNODUHU .ULVWLQH 5LVN U GHU HU HQKHGVFKHI L 3ODQWHHQKHGHQ L /DQGEUXJV RJ )LVNHULVW\UHOVHQ RJ IRUWV WWHU *RGNHQGHOVHVSURFHGXUHQ WLO EHYDULQJVOLVWHQ EHVWnU DI HQ LGHQWLWHWVDISU¡YQLQJ 'D PDWHULDOHW RIWH LNNH HU Vn VWDELOW DFFHSWHUHU YL RJVn HW VW¡UUH VS QG 1nU HQ VRUW NRPPHU Sn OLVWHQ EOLYHU GHW ORYOLJW DW KDQGOH PHG VnV GHQ L HQ P QJGH GHU VYDUHU WLO G\UNQLQJ DI NQDS KD WRWDOW L 'DQPDUN 'HVXGHQ Pn DOOH EUXJH VnV GHQ XGHQ DW VNXOOH EH-

WDOH IRU GOLQJVDIJLIW Vedligeholdelse kræver økonomi ,I¡OJH 3HU *UXSH NDQ GHW Y UH HW SUREOHP DW KDQ LNNH InU G NNHW GH RPNRVWQLQJHU KDQ KDU KDIW PHG DW XGYLNOH ODQGVKYHGHQ GD KDQ LNNH KDU UHWWHQ WLO VRUWHQ 'HW HU HW SUREOHP DW In ¡NRQRPL WLO DW KROGH ODQGVKYHGHQ IUL IRU IUHPPHGH DUWHU RJ IRU V\JGRPPH )RU DW G NNH GH RPNRVWQLQJHU MHJ KDU WLO IRU GOLQJHQ RJ YHGOLJHKROGHOVHQ DI ODQGVKYHGHQ Pn MHJ O JJH OLGW HNVWUD WLO SULVHQ IRU VnV GHQ 0HQ GHW NU YHU DW MHJ InU VROJW WLOVWU NNHOLJW DI VnV GHQ IRU DW GHW ¡NRQRPLVN NDQ K QJH VDPPHQ DW YHGOLJHKROGH VRUWHQ IRUNODUHU 3HU *UXSH ,I¡OJH KDP HU OLFHQVV\VWHPHW HQ PHJHW IRUQXIWLJ PnGH WLO DW EHO¡QQH GHW N PSH VWRUH DUEHMGH GHU HU YHG IRU GOLQJHQ /LFHQVV\VWHPHW HU PHG WLO DW V¡UJH IRU DW GHU XGYLNOHV VRUWHU GHU NDQ EUXJHV WLO QRJHW PHG GH NYDOLWHWHU VRP IRON ¡QVNHU +YLV PDQ YLO KDYH HQ VRUW DI HQ EHVWHPW NYDOLWHW Pn PDQ RJVn EHWDOH IRU GHW 0HQ VDPWLGLJW NDQ V\VWHPHW RJVn EUHPVH XGYLNOLQJHQ DI VRUWHU VRP PnVNH LNNH KDU GH VWRUH NRPPHUFLHOOH PXOLJKHGHU IRUNODUHU 3HU *UXSH Lange aftener 'D ODQGVKYHGHQ QX NDQ V OJHV NRPPHUFLHOW IUD 0¡UGUXSJnUG HU 3HU *UXSH L JDQJ PHG HW UHQKROGHOVHVSURJUDP LNNH IRUGL GHU HU NUDY RP GHW IUD P\QGLJKHGHUQHV VLGH PHQ IRU DW LP¡GHNRPPH N¡EHUQHV ¡QVNH -HJ VDWVHU Sn DW VnV GHQ PDQ NDQ N¡EH KRV PLJ HU KHOW UHQ WLO Q VWH nU 'HW KDU LNNH QRJHQ EUXJVP VVLJ EHW\GQLQJ RP GHU HU QRJOH DQGUH IU¡ L VnV GHQ PHQ NRPPHUFLHOW KDU GHW HQ EHW\GQLQJ 'HUIRU YLO PDQJH DIWHQHU KRV 3HU *UXSH Jn PHG DW EU\JJH HQ VWRU NDQGH NDIIH VSUHGH VnV GHQ XG Sn N¡NNHQERUGHW RJ RPK\JJHOLJW IMHUQH IU¡ IUD VnV GHQ GHU LNNH K¡UHU KMHPPH L GHQ

Ølandshvede ODQGVKYHGH HU HQ JDPPHO YnUKYHGHVRUW IUD GHQ VYHQVNH ¡ ODQG 'HQ EOHY IXQGHW L DI DJURQRP RJ IRUVNHU +DQV /DUVVRQ L HQ SU¡YH DI VnV G JHPW L 'HQ 1RUGLVNH *HQEDQN XQGHU QDYQHW ODQGVVSHOW 6nV GHQ LQGHKROGW EnGH KYHGH RJ VSHOWOLQMHU VRP +DQV /DUVVRQ UHQG\UNHGH /LQMHQ VRP JnU XQGHU QDYQHW ODQGVKYHGH HU Q UW EHVO JWHW PHG VSHOW KYLONHW EO D NRPPHU WLO XGWU\N L HW K¡MW LQGKROG DI JOXWHQ RJ HQ EO¡G JOXWHQNYDOLWHW 6RUWHQ .RUQE\ ODQG NDQ N¡EHV VRP GHW HQHVWH VWHG KRV 3HU *UXSH Sn 0¡UGUXSJnUG L /\QJH

To slags sortslister ,I¡OJH .ULVWLQH 5LVN U GHU HU HQKHGVFKHI L 3ODQWHHQKHGHQ L /DQGEUXJV RJ )LVNHULVW\UHOVHQ HU GHU WR IRUVNHOOLJH YHMH PDQ NDQ Jn IRU DW NRPPH Sn PDUNHGHW PHG VLQ VnV G +DU PDQ HQ Q\ VRUW NDQ GHQ NRPPH Sn HQ VRUWVOLVWH YLD HQ UHODWLY VWUDP NRQYHQWLRQHO JRGNHQGHOVHVSURFHGXUH )RUPnOHW PHG HQ VRUWVOLVWH HU DW YLVH DW HQ VRUW KDU Y UHW JHQQHP HQ WHNQLVN DISU¡YQLQJ KYRUPHG PDQ NDQ VLNUH VLJ DW GHQ VnV G PDQ N¡EHU RJVn EOLYHU WLO GHQ DIJU¡GH PDQ IRUYHQWHU )RU DW EOLYH RSWDJHW Sn VRUWVOLVWHQ IRU Q\H VRUWHU VNDO VRUWHQ JHQQHPJn HQ nULJ DISU¡YQLQJ GHU VLNUHU HQVDUWHWKHG VWDELOLWHW RJ VHOYVW QGLJKHG VDPW HQ Y UGLDISU¡YQLQJ (U VRUWHQ NRPPHW Sn VRUWVOLVWHQ KDU IRU GOHUHQ InHW PDUNHGVDGJDQJ RJ NDQ GHVXGHQ In SODQWHQ\KHGVEHVN\WWHOVH KYRUPHG GHW HU PXOLJW DW WU NNH UR\DOWLHV KMHP (U GHU GHULPRG WDOH RP HQ DOOHUHGH NHQGW RJ HOOHU JDPPHO VRUW PDQ ¡QVNHU EHYDUHW YHG DW In GHQ RSIRUPHUHW NRPPHUFLHOW NDQ GHQ NRPPH Sn EHYDULQJVOLVWHQ

På trods af, at det har været ulovligt at sælge såsæd af Ølandshveden, da materialet ikke har været sortslistet og godkendt til handel, så har det i praksis været gjort alligevel.

Ifølge Per Grupe har kontrollen dog VHW JHQQHP ÀQJUH PHG GHW 1X HU det lovligt for Per Grupe at sælge den forædlede Ølandshvede, Kornby Øland. Foto: Kornby.

MARK & STALD

10. marts 2017 nr. 606

DRIVHUSGASSER I LANDBRUGET

LATTERGAS METAN

CH4

KULDIOXID

CO2

N2O

CO2 SOJA

IMPORT AF FODER

CO2

CO2

N2O

ØKOLOGI & ERHVERV

11

De vigtigste drivhusgasser i landbruget er CO2, metan og lattergas. CO2 udledes primært ved brug af fossile brændstoffer og ved dyrkning af jorden, metan primært ved drøvtyggeres fordøjelse og fra gødning, og lattergas primært ved omsætning af gødning og planterester og ved dræning og opdyrkning af jorden. Metan og lattergas er kraftigere gasser end CO2, både mht. opvarmningseffekt og opholdstid i atmosfæren. Det er beregnet, at effekten af 1 kg metan svarer til 25 kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2. CO2ækv angiver effekten af for eksempel metan og lattergas ved omregning til CO2-enheder.

CO2

N2O

MEJERIPRODUKTER 1 kg CO2/kg mælk

CH4 GYLLE TANK

10 kg CO2/kg ost

N2O

CH4

KØD OG FJERKRÆ 14 kg CO2/kg oksekød 5,5 kg CO2/kg kylling

FORBRUGER

FOSSIL ENERGI

KORNPRODUKTER GRAFIK: ØKOLOGISK LANDSFORENING

1 kg CO2/kg korn

STALD

CH4

N2O FRUGT OG GRØNT

VEDVARENDE ENERGI

0,1 kg CO2/kg frugt 0,5 kg CO2/kg grønt

Økologer tænker på klimaet En ny og forbedret version af Klimakataloget skal hjælpe økologerne med at forbedre ϐ KLIMA AF MAJA ELINE PETERSEN - Det, vi overordnet vil, er at vise, at det økologiske landbrug tænker på klimaet. Vi får hele tiden at vide, at vi ikke klarer os godt nok på dette område, og 20 pct. af Danmarks drivhusgasudledning kommer fra landbruget. Det erkender vi, og derfor skal vi gøre noget ved det.

Det fortæller Mette Kronborg, der er økologikonsulent med speciale i klima ved Økologisk Landsforening.

Hun arbejder på et projekt, der skal forstærke indsatsen i det økologiske landbrug, hvor formålet er at få fornyet fokus på en forbedring DI ¡NRORJLHQV NOLPDSURÀO 'HW VNDO EO D RSQnV ved hjælp af et klimakatalog, der netop er fær-

digredigeret. Kataloget er en opdateret version af klimakataloget fra 2010 og indeholder 40 tiltag, der skal nedsætte energiforbruget, øge produktionen af vedvarende energi, sænke udledningen af drivhusgasser og øge kulstofbindingen i dyrkningsjorden.

Vi må ikke sidde på hænderne.

- Vi arbejder for et CO2-neutralt økologisk landbrug. Detarbejder mange landmænd allerede hen imod, men der er kræfter og potentiale til at gøre endnu mere – den udfordring skal vi gribe. Vi vil stå i spidsen for en reduktion af drivhusgasser fra landbruget, og det vil vi gøre ved at tænke helhedsorienteret med klimatiltag, der også omhandler vedvarende energi, jordfrugtbarhed og dyrevelfærd. Det er det, der giver mening for klimaet og for den enkelte økologisk landmand, forklarer Mette Kronborg.

I kataloget er der sat tal på hvert enkelt tiltags bidrag til at mindske udledningen af drivhusgasser. Desuden er der sat tal på, hvor stor investering det kræver, og hvor lang tilbagebetalingstiden er, så landmanden har en idé om,

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

hvordan det hænger sammen økonomisk. Tallene er estimater, da der i mange af udregningerne er brugt normtal fra IPCC, eftersom der stadig mangler forskningsresultater på mange af områderne i dansk regi.

- For størstedelen af klimatiltagene i det reviderede Klimakatalog gælder det, at de er veldokumenterede i forhold til at reducere klimabelastningen fra landbruget. Vi har også inkluderet klimatiltag, hvor der endnu mangler danske forskningsresultater, men hvor klimaeffekten er vist positiv andre steder, og hvor tiltaget harmonerer rigtig godt med det at være økologisk landmand. Den manglende nøjagtighed i udregning af drivhusgasudledning på bedriftsniveau gør en regulering på området særdeles problematisk på nuværende tidspunkt.

Men vi kan ikke bare sidde på hænderne og vente, ind til mere præcise tal foreligger, fortæller Mette Kronborg og fortsætter: - EU-Kommissionen lægger op til, at de ikkekvotebelagte sektorer som landbrug, transport og boliger i 2030 skal reducere udledningerne med 39 pct. i forhold til sektorens udledninger

i 2005. Derfor er det forventeligt, at der på sigt kommer en regulering for disse sektorer.

Derfor kan klimatiltagene også være med til at gøre de økologiske landmænd omstillingsparate med tiltag, der samtidig harmonerer med de økologiske principper.

Indsatsen skal ske på bedriftsniveau Ifølge Mette Kronborg er vejen til at nedbringe drivhusgasudledning fra landbruget en målrettet indsats på den enkelte bedrift. Bedriften skal derfor have overblik over de konkrete klimaudfordringer og reduktionsmuligheder, der er på bedriften, og indblik i de handlemuligheder og tiltag, der er nødvendige for at nedsætte klimabelastningen. Klimakataloget skal derfor bruges, når Økologisk Landsforening, som en del af projektet, skal gennemføre en klimaoptimering, og udarbejde en klimahandlingsplan på bedriftsniveau hos 40 økologiske landmænd i Vejle og Vesthimmerlands kommuner.

Desuden vil der udbydes erfa-grupper, såkaldte klimaskoler, til disse økologiske landmænd, Vn GH VDPPHQ NDQ IRUEHGUH GHUHV NOLPDSURÀO med udgangspunkt i deres klimahandlingsplaner.

På nuværende tidspunkt er klimaoptimeringsværktøjet kun lavet til kvægbedrifter, men på sigt håber Mette Kronborg at det kan dække alle driftsgrene.

Klimakataloget ligger som elektronisk udgave på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Projektet kører frem til årsskiftet og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Udbytteoptimering og vedvarende energi Udbytteoptimering skal være et vedvarende fokuspunkt på bedriften for at nedbringe klimabelastningen pr. produceret enhed. Derfor er det afgørende for eksempel at sikre god kvælstofmanagement, vælge de mest konkurrencestærke sorter, vise omhu i sædskifte og markarbejde samt fokusere på ydelsesoptimering i dyreholdet. Derudover er brug af vedvarende energi, herunder biogas, et omdrejningspunkt, der i endnu højere grad skal i fokus på bedriften for at kunne fortrænge brug af fossile brændstoffer i fremtiden.

KILDE: ØKOLOGISK LANDSFORENING

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. marts 2017 nr. 606

12 nye bær på vej til økologiske avlere På GartneriRådgivningens temadag om bær var der særligt fokus på nye kulturer og sorter med unikke egenskaber.

Dette skal være med til at udvikle nye bærbaserede højværdiprodukter, således at bærbranchen kan overleve BÆR AF MAJA ELINE PETERSEN - De seneste år har det dyrkede areal og afregningsprisen for bær været nedadgående. Det vil vi gerne have vendt, og det er det, der ligger til grund for dette arrangement, fortalte Helle Mathiasen, konsulent i GartneriRådgivningen, til bærtemadagen, der blev afholdt den sidste dag i februar.

Danmark har en mangeårig tradition for produktion af bær til forarbejdning i Danmark, men konkurrencen er blevet hårdere, og prisen på industribær har derfor ligget væsentligt under de danske produktionsomkostninger de seneste år. Derfor havde GartneriRådgivningen inviteret forskere, rådgivere og forretningsfolk fra bærbranchen til at fortælle om nye veje i bærproduktionen i forhold til at introducere andre eller nye kulturer i produktionen.

Hop på toget - I vores erhverv har vi ikke rigtig nået at hoppe på toget og følge med udviklingen, men vi kan nå det endnu.

Det sagde Ole Pedersen, der har drevet Vester Skovgaard Planteskole i 30 år. Planteskolen producerer og sælger frugttræer og -buske til professionelle frugtavlere i Skandinavien.

- De seneste mange år har det næsten udelukkede drejet sig om volumen, men nu står vi bl.a. med en overproduktion af solbær, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre med, da vi ikke kan få en tilstrækkelig betaling for dem, fortalte han og fortsatte: - I Polen har de al den teknologi, som vi har brugt 50 år på at bygge op. Vi er blevet udkonkurreret, fordi vi troede, at vi bare skulle fortsætte i samme spor. Som jeg ser det, bliver vi nødt til at lave nogle specialprodukter, for vi kan ikke konkurrere på pris. Danskerne vil gerne betale for at få en speciel smag. Vi skal derfor have mange forskellige kulturer og sorter, så vi kan lave mange forskellige produkter.

Derfor tog han sidste år på inspirationstur til University of Saskatoon i Canada, hvor der de seneste 100 år har kørt et krydsningsprogram med Canadas naturligt forekommende planter.

Begejstring for canadiske bær Ole Pedersen tog primært til Canada for at se deres buskkirsebær, da de kan høstes med de samme plukmaskiner, som vi bruger i dag.

På verdensmarkedet er der en overproduktion af surkirsebær, men hvis buskkirsebærrene kan dyrkes økologisk, ser Ole Pedersen her et stort potentiale. Men det var ikke det eneste, der fangede Ole Pedersens interesse på turen. Hascap, der også kendes som storfrugtet gedeblad, og Saskatoon, også kaldet bærmispel, vækkede stor begejstring hos den erfarne gartner.

- Jeg ser enorme muligheder for dyrkning af Hascap, og jeg tror, Hascapbærrene vil overtage industrimarkedet for blåbær over de næste ti år. De er nemme at dyrke og lette at høste, da de let slipper busken. Der er en enorm forskel på smag og form af bærrene sorterne imellem, så der er mulighed for at lave et stort udvalg af produkter. Desværre har de meget blødt og tyndt skind, så det kræver, at de håndplukkes, men udviklingen af sorter med hårdere bær, der ikke bløder, når de slipper, er i gang, fortalte Ole Pedersen og supplerede: - Saskatoon, der er opkaldt efter området, jeg besøgte i Canada, er også en spændende plante. Det er, ligesom Hascap, en kultur, vi slet ikke har kendt til i Europa.

Både buskkirsebær, Hascap og Saskatoon har et meget højt indhold af gavnlige stoffer, der gør dem yderst interessante, og Ole Pedersen KDU QX InHW IDW L ÁHUH VRUWHU DI GH WUH kulturer, som han sælger på sin planteskole. Årslev undersøger potentialet Da de nye kulturer ikke er kendt i Europa, kræver det, at deres potentiale til industriproduktion undersøges. Det er de i gang med på Aarhus Universitets forsøgsstation i Årslev, KYRU ÁHUH IRUVNHOOLJH VRUWHU DI IRUskellige bærarter er plantet ud i fornUHW RJ G\UNHV ¡NRORJLVN +HU skal deres trivsel i det danske klima, behov for gødskning, følsomhed for sygdomme og skadedyr, samt høstbarhed fastlægges. Forsøget er et led i det større projekt Danbær, hvor formålet er at øge den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i produktionen af danske bær til forarbejdning og dermed skabe grundlag for en større økologisk produktion.

Ifølge Martin Jensen, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, kan nye arter af bær være med til at sikre en mere differentieret produktion med mindre international konkurrence.

- Hvis vi fortsat skal være med på bulk-markedet, kræver det en enorm høj produktivitet. Jeg er usikker på, om det er den vej, vi skal gå. En differentiering i sortsvalg og en større diversitet af produkter kan være med

Buskkirsebærret bliver 1-2 meter højt afhængig af sort, sætter mange rodskud og er meget hårdfør. Bærrene er på størrelse med surkirsebær og har omtrent samme smag, syrlighed og BRIX-værdi. Foto: Planteskolen Vester Skovgaard.

Saskatoonbærret har en meget kraftig farve og en sød smag. Bærrene kan maskinhøstes, og udbyttet er forholdsvis højt på 6-12 ton pr. ha. Foto: Planteskolen Vester Skovgaard.

Hascap vokser vildt i skovene i Canada. Busken kan dyrkes i al slags jord. Bærrene har en dyb blå farve og et højt indhold af gavnlige stoffer. Foto: Planteskolen Vester Skovgaard.

til at sænke konkurrencen, så vi ikke er så følsomme over for de internationale priser, forklarede han.

- Ligesom vi ikke kan lave en bil-

lig bulk-produktion, skal vi heller ikke lave discountprodukter. I stedet skal vi bruge de bedste råvarer og lave højværdiprodukter. Vi skal øge kva-

litet af det enkelte produkt og øge diversiteten af produkter, fastslog Martin Jensen.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

13

3OHWYLQJHIUXJWĂ XHQ OLJQHU HQ DOPLQGHOLJ IUXJWĂ XH %nGH KDQQHU WY RJ KXQQHU KDU HQ EUXQ WLO JXO NURS PHG VRUWH EnQG Sn EDJNURSSHQ VDPW W\GHOLJW UÂĄGH ÂĄMQH +DQĂ XHQ NDQ QHPPHVW DQYHQGHV WLO DUWVEHVWHPPHOVH LGHW GHQ KDU HQ NDUDNWHULVWLVN PÂĄUN SOHW Sn KYHU YLQJH )RWR +HOOH 0DWKLDVHQ

Ny trussel mod frugt og bÌr BÆR AF MAJA ELINE PETERSEN

Mange vĂŚrter 3OHWYLQJHIUXJWĂ XHQ KDU HQ EUHG YLIWH af vĂŚrter inden for bĂŚrkulturerne.

SÌrligt brombÌr, hindbÌr, hyld, blübÌr, kirsebÌr er i risiko for angreb, forklarede Helle Mathiasen og fortsatte: - Desuden har studier vist, at der HU à HUH YLOGH Y UWHU HOOHU RSIRUPHringskilder, heriblandt hÌg, pilekornel, gedeblad, taks og alm. tørst. Det vil sige, at der er vÌrter til stede hele nUHW KYRU SOHWYLQJHIUXJWà XHUQH NDQ lÌgge Ìg, hvis forholdene er til det, og det kan vÌre et stort problem.

Fluen er tilmed enorm tilvĂŚnningsparat, sĂĽ der kan formentlig ogsĂĽ NRPPH Ă HUH YÂ UWHU WLO

- Renholdelse lige fra starten er det jeg tror virker bedst. Desuden er det vigtigt at høste rettidigt og høste alt, sü der ikke er noget tilbage, der kan bruges til opformering.

- Massefangst, med fĂŚlder indeholdende et lokkemiddel, er en strategi, der sĂŚrligt kan anvendes inden bĂŚrrene er modne. NetdĂŚkning vil kunne reducere ĂŚglĂŚgning, men krĂŚver at dĂŚkningen sker inGHQ Ă XHUQHV Ă \YQLQJ VWDUWHU %nGH

økologiske og konventionelle frugtDYOHUH ÀN L GLVSHQVDWLRQ WLO DW anvende bekÌmpelsesmidlet Conserve (Spinosad) i en lang rÌkke bÌrkulturer. Denne dispensation genansøges i 2017. Det er pü nuvÌrende tidspunkt de muligheder vi har for bekÌmpelse, og det er vigtigt, at vi sÌtter ind med en kombineret strategi, forklarede Helle Mathiasen og fastslog samtidig, at overvügning over hele sÌsonen er en vigtig del,

for at vide hvornĂĽr der skal sĂŚttes ind med de forskellige tiltag.

Overvügning , RJ KDU *DUWQHULUnGJLYningen kørt et større projekt omkring overvügning og hündtering af pletvinJHIUXJWà XHQ VRP IRUWV WWHU L Fra den hidtidige overvügning, tyder det pü at kirsebÌr kan vÌre den eller en af de første opformeringskilde.

ÂŽ

Modforanstaltninger - Jeg tror man skal sÌtte ind med alle de muligheder man har, men punkt nummer et er at rydde op, fortalte Helle Mathiasen og tilføjede:

Afprøvning af nye bÌrkulturer til maskinhøst

t foderoptagelse Æ Ă˜ge Hø jer dÆ e e h

lse yde lke mĂŚ

3OHWYLQJHIUXJWà XHQ EOHY UHJLVWUHUHW for første gang i Danmark i 2014.

'HQ OLOOH à XH NRPPHU RSULQGHOLJW IUD $VLHQ PHQ ÀQGHV QX L VWRUH GHOH af verden. Den er indført passivt til Europa og USA med frugter og har de seneste ür udgjort et stort problem i IUXJWDYOHQ L à HUH HXURS LVNH ODQGH 'HW GHU J¥U à XHQ V UOLJ VNDGHOLJ er dens skarpe ÌglÌgningsbrod. Det gør hunnen i stand til at lÌgge Ìg i de bÌr, der er ved at modne, forklarede Helle Mathiasen, konsulent i GartneriRüdgivningen, til deres temadag om bÌr.

(Q HQNHOW à XH NDQ O JJH RPNULQJ 300 Ìg i sin levetid og da Ìggene fordeles med fü Ìg pr. frugt, kan der hurtigt opstü skader. Æggene udvikler sig til larver, som enten forpupper sig i eller udenfor frugten.

- Den tidlige skade er svÌr at fü øje pü, men efterhünden vil de angrebne frugter rüdne, forklarede Helle Mathiasen.

Høj f ord øje lig

Â? Â?› Ž‹ŽŽ‡ Ď?Ž—‡ ‹ ƒÂ?Â?ƒ”Â? kan skabe problemer for frugtavlerne

Det gi’r MAX mÌlk

Pü Årslev forsøgsstation testes disse nye arter af bÌr til maskinhøst (sortsnavn i parentes). ɝ BlübÌr (Draper) ɝ BuskkirsebÌr (Carmine Jewel, Nordia) ɝ GojibÌr (Big Lifeberry, Sweet Lifeberry, Lysium Barbarum) ɝ GoumibÌr (Marzhane, Red Cascade, Sweet’n tart, Newgate, Ruby) ɝ KirsebÌrkornel (Kasanlager, Jolico) ɝ Haskap (Tundra, Kamtscatika) ɝ Saskatoon (Northline, Martin) ɝ Hvide ribs (Zitavia, Hvid Hollandsk) ɝ Grønne solbÌr (Verti, Venny) ɝ JostabÌr (Solstik) ɝ StikkelsbÌr (Tatjana, Larell)

Indgür i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

] ÇŁ ÇŚ › „‡Â?‡Â?†–‰Þ”‡Ž•‡ Â„Â‡Â•Â˜Â§Â”ÂŽÂ‹Â‰Â‰ĂžÂ” ĂžÂ?‘njĎ?Œ‡”Â?”§Š‘Ž† ] % AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN HĂ˜NSEGĂ…RDE: Trods mĂĽl om forenklinger og mindre krav til hønsegĂĽrdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet pĂĽ Ă HUH ¡FHQWLPHWHUUHJOHU¡ IRU GH ÂĄNRORgiske ĂŚg- og fjerkrĂŚproducenter, lyder vurderingen fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, som undrer sig over ministeriets linje.

Miljø- og Fødevareministeriet har i dag offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Ă˜kologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegĂĽrde samt økologisk hold af bier, hjorte og kaniner. Ă˜kologiske hønsegĂĽrde skal IUD QX DI OHYH RS WLO VSHFLĂ€NNH NUDY WLO vegetation. 70 procent af udearealet skal vĂŚre dĂŚkket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/ eller trĂŚer og mindst 20 procent med bunddĂŚkke/urter. Ă˜kologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvĂŚr for landmĂŚnd og kontrollører.

- Attraktive hønsegürde har hele tiden vÌret en del af økologireglerne og praksis ude hos de økologiske landmÌnd. TrÌer, urter og buske ÀQGHV L DOOH ¥NR K¥QVHJnUGH RJ YL har arbejdet for, at det fortsat skulle vÌre en rummelig vurdering af hønsegürdene fra kontrollens side, i forhold til om den enkelte bedrift og landmand levede op til reglernes hensigt. I stedet indfører man nu nidkÌre �centimeterregler�, som en na-

turlig konsekvens af at bekendtgørelsen ogsĂĽ byder pĂĽ mindre arealkrav til hønsegĂĽrdene, siger Lars Bredahl, formand for Æg & FjerkrĂŚudvalget i Ă˜kologisk Landsforening. ‘Â?‰ƒÂ?‰•’‡”‹‘†‡ „‘”–ˆƒŽ†‡” Dyrene har hele tiden skullet have DGJDQJ WLO PLQGVW Ă€UH NYDGUDWPHWHU hønsegĂĽrd pr. dyr, men derudover skulle der afsĂŚttes areal til at lave et foldskifte, sĂĽ vegetationen kunne fĂĽ fred til at vokse op og for at lette smittetrykket pĂĽ udearealerne. Med den nye bekendtgørelse bortfalder kravet om tomgangsperiode i praksis, sĂĽdan at hønsegĂĽrdene kan vĂŚre i permanent brug.

- Landbrug & Fødevarer har arbejdet pĂĽ at kunne fĂĽ en permanent brug af hønsegĂĽrden, sĂĽ der ikke skal afsĂŚttes lige sĂĽ meget jord til hønsegĂĽrde, og resultater ser vi nu. Ă˜kolandmĂŚnd og kontrollører skal til at rende rundt med mĂĽlebĂĽnd og lommeregner for at se, om der er procentvis nok trĂŚer, buske og urter, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Ă˜kologisk Landsforening.

- Det undrer os, at ministeriet vil XGIRUGUH (8¡V ¥NRORJLUHJOHU RJ XQderimplementere arealkrav i hønseJnUGH 9L KDU LNNH EHKRY IRU à HUH WRPmestoksregler, og vi für ikke bedre forhold for dyrene med de nye regler, tilføjer hun.

Joachim Plaetner Kjeldsen er kommunikationsmedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

›‡ ”‡‰Ž‡” ˆ‘” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? „‹ƒ˜Ž BIAVL: Nye regler for økologisk biavl fĂĽr blandet modtagelse. Danmarks Biavlerforening anser de nye regler for økologisk biavl som et skridt i retning af mere rimelige bestemmelser, mens Ă˜kologisk Landsforening er godt tilfreds med de nye regler.

PĂĽ grund af de tidligere danske UHJOHU KDU GHU KLGWLO NXQ Y UHW Ă€UH producenter af økologisk honning i Danmark. De nye regler, som trĂĽdte i kraft 1. marts, er stadig strammere, end det forslag Danmarks Biavlerforening har fremlagt i samarbejde med Landbrug & Fødevares Ă˜kologisektion, men det ĂĽbner dog for nye muligheder, mener Danmarks Biavlerforening.

- Forslaget er et skridt i den rigtige retning, men vi havde hübet pü et større skridt. Vi er i gang med en meget langvarig og vigtig proces, hvor vi büde udfordrer de danske bestemmelser og EU-forordningen.

Samtidig skal det selvfølgelig ske i respekt for de grundlÌggende økologiske principper, siger Knud Graaskov, formand for Danmarks Biavlerforening. Han fortsÌtter: - Vi vil nu se, om de nye regler für en reel effekt. Samtidig vil vi følge tÌt, om de kan administreres pü fornuftig müde, og uden for meget besvÌr for biavlerne. Vi er blevet stillet i udsigt, at reglerne evalueres i løbet af efterüret 2017, og vi vil gøre vores til at fü reglerne landet pü en god müde.

For Danmarks Biavlerforening

har tre parametre isĂŚr vĂŚret vigtige, og dette er nu ĂŚndret: Éť Ă˜kologiske biavl har hidtil skullet drives i trĂŚbistader. Dette giver bĂĽde en uhensigtsmĂŚssig risiko for spredning af sygdomme hos bierne, ligesom det giver mange tunge løft for biavleren. Fremover skal bistadet bestĂĽ af minimum 50 pct. naturmaterialer (opgjort ved vĂŚgt). Éť Det er ikke lĂŚngere en hindring at drive økologisk biavl, selvom der i nĂŚrheden af bigĂĽrden Ă€QGHV NRQYHQWLRQHOOH DUHDOHU hvis blot disse arealer ikke giver pollen og nektar til bierne. I de nye regler fokuseres i stedet pĂĽ, om der er økologiske nektar- og pollenkilder i nĂŚrheden af bigĂĽrden. Éť Med de nye regler øges arealet, hvor det er muligt at drive økologisk biavl fra ca. 8000 ha til ca.

200.000 ha. Ifølge oplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen omfatter dette naturarealer og 300 økologiske landbrugsbedrifter.

Det har blandt andet vÌret vigtigt for Danmarks Biavlerforening at skabe mulighed for at drive økologisk biavl pü nogle økologiske landbrug. Her har bierne adgang til et varieret fødegrundlag, og de økologiske landbrug kan nyde godt af biernes bestøvning.

‘†– Â?‡† Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘„‹‡” Ă˜kologisk Landsforening er godt tilfreds med bekendtgørelsens nye regler for økologiske bier.

- Der er fundet en god løsning, som vi hüber og forventer vil kunne give grundlag for mere dansk, økologisk honning, samtidig med at vi sikrer en fortsat høj tillid til økologi, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i foreningen.

Fra Miljø- og fødevareministeriet lyder meldingen, at økologiske bigĂĽrde skal placeres, sĂĽ bierne har adgang til at trĂŚkke pĂĽ 95 procent godkendte nektar- og pollenkilder inden for en radius af tre km. ‹†Ž‹‰ ˆ”‹•– Ministeriet gør samtidig opmĂŚrksom pĂĽ, at landmĂŚn og biavlere der ønsker at omlĂŚgge bigĂĽrde senest 10. april skal foretage indberetning af økologisk biavl til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Denne frist ligger før ansøgningsfristen for fĂŚllesskemaet af hensyn til, at der skal foretages en manuel behandling af hver ansøgning. Ansøgere skal ved indberetningen angive placeringen af bistaderne med koordinater, som skal godkendes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. ib@okologi.dk

Â?˜‡Â?†‡Ž•‡ ƒˆ ƒˆ•Â?ƒŽŽ‡– Šƒ˜”‡ •‘Â? ˆ‘†‡” –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ •Žƒ‰–‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” ‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Ď?Œ‡”Â?”§’”‘†—…‡Â?–‡” —Â?†‡”•Þ‰‡” Â?—Ž‹‰Š‡†‡”Â?‡ ˆ‘” •‡Ž˜ ƒ– †›”Â?‡ ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡Â”ÇĄ •‘Â? ‡‰Â?‡” •‹‰ •‘Â? ˆ‘†‡” –‹Ž •Žƒ‰–‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” ‘‰ §‰Ž§‰‰‡Â?†‡ ŠÞÂ?‡”Ǥ

•ƒÂ?ƒ”„‡Œ†‡ Â?‡† ‘‰ ƒŽ„› ގŽ‡ Šƒ”

—Â?†‡”•Þ‰– ƒÂ?˜‡Â?†‡Ž‹‰Š‡†‡Â? ƒˆ ƒˆ•Â?ƒŽŽ‡– Šƒ˜”‡ •‘Â? –‹Ž•§–Â?‹Â?‰ –‹Ž ˆ§”†‹‰ˆ‘†‡” –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ •Žƒ‰–‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” ˆ”ƒ

For at øge den økologiske kyllings lokale forankring, bÌredygtighed og differentiering i forhold til konventionelle slagtekyllinger, er det vigtigt at øge foderets andel af lokalt producerede rüdvarer. Havre er interessant som foderkorn til økolo-

giske slagtekyllinger, fordi det har en høj proteinkvalitet og et højt proteinindhold, nür det bliver afskallet.

Havre er endvidere interessant at dyrke for økologiske landmĂŚnd, da det er en meget robust afgrøde med et højt udbytte og en god ukrudtskonkurrenceevne. ƒÂ?‰•‘Â?Â?‡”‡ ˜§Â?•– Der blev udført et boksforsøg hos

økokyllingeproducent Asger Petersen, Tønder. Forsøget omfattede 12 bokse i hhv. start og voksestald.

I hver boks blev der indsat 55 hanekyllinger.

Forsøget viste en klar tendens til, at kyllingerne voksede lidt langsomPHUH QnU GH ÀN DIVNDOOHW KDYUH RJ specialfoder, hvilket er en fordel i forhold til at undgü for hurtig vÌkst.

Som det ses i tabellen, gjaldt dette

Produktionsresultater Afsk. Havre +

Afsk. Havre +

VĂĽrhvede +

Specialfoder

Standardfoder

Standardfoder

4

4

4

Antal bokse

p-vĂŚrdi

VĂŚgt dg 7, g/kyll.

88

90

91

0,44

VĂŚgt dg 28, g/kyll.

706

722

706

0,36

VĂŚgt dg 44, g/kyll.

1479

1541

1522

0,08

VĂŚgt dg 60, g/kyll.

2305

2465

2419

0,20

FU, dg 0-60, kg foder/kg kyll.

2,92

2,83

2,84

0,04

26

25

25

-

Gns. andel hel hvede dag 60, pct.

TrÌdepudepoint dag 60 Dødelighed, pct.

5

3

2

-

1,9

3,2

5,1

-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Innovation

büde pü dag 28, 44 og ved forsøgets afslutning, da kyllingerne var 60 dage gamle. Foderforbruget per NJ N\OOLQJ YDU VLJQLÀNDQW K¥MHUH IRU GH N\OOLQJHU GHU ÀN DIVNDOOHW KDYUH og specialfoder. De kyllinger, der ÀN DIVNDOOHW KDYUH VDPPHQ PHG standardfoder, opnüede den højeste slutvÌgt og det laveste foderforbrug.

Dødeligheden var lidt lavere hos de N\OOLQJHU GHU ÀN DIVNDOOHW KDYUH RJ specialfoder.

Der var ingen forskel pĂĽ kyllingernes trĂŚdepuder (tabel 1.). Det blev

observeret, at kyllingernes fjerdragt var ekstra blød og mindre affedtende at hündtere, nür de blev fodret med afskallet havre.

Projekt MultiChick er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet samt Promilleafgiftsfonden.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

MAD

15

MARKED

PĂ… MARKEDET

øko-vÌkst

Nordjylland

34%

MĂĽlt i kroner voksede forbruget per indbygger i 2016 med:

Ă˜stjylland

33 %

Vestjylland AF KLAUS WITTRUP, GRUNDLÆGGER AF GASOLIN GRILL

Sønderjyderne er økologiske højdespringere

32%

Sønderjyden: + 500 kr

Hovedstaden

9%

Ă˜stjyden: + 430 kr.

Nordjyden: +250 kr.

NOGEN GANGE HAR MAN BARE LYST TIL EN BURGER Er økologi og fastfood foreneligt? Mange ser sikkert økologi og fastfood som to polariserede yderpoler, og sĂĽdan har det da ogsĂĽ vĂŚret tidligere – men det er ved at ĂŚndre sig. Ă˜kologi er en livsstil. Det er anden mĂĽde at spise pĂĽ, det er kost, som baserer sig mere pĂĽ grøntsager og mindre pĂĽ kød og specielt rødt kød – Det er ogsĂĽ den tilgang, der gør, at man kan fĂĽ god økonomi i at spise 100 procent økologisk. Ă˜kologi er ogsĂĽ blevet mainstream, og derfor bør økologi med største selvfølgelighed ogsĂĽ blive en stadigt større del af et voksende fastfood- og take-away-marked. Den stadigt større kerne af økologiske forbrugere efterspørger og forbruger ogsĂĽ fastfood. Derfor vil der komme større og større efterspørgsel efter Leveranøkologiske alternativer. Og dører det er her, at grillkyllingen, og propizzaen, burgeren og anducenter taler tit om, dre klassikere har deres at kunderne ikke vil berettigelse.

“

betale for kvalitet, og derfor kan de ikke tilbyde det. Min erfaring er, at mange forbrugere gerne vil.

København kan prale af økologisk pizza hos BÌst, økologisk grillkylling hos Chicks by Chicks og en burgerbar med fokus pü økologi hos det koncept, jeg selv reprÌsenterer. Juicebarer og salatbarer er oplagte inGHQ IRU NDWHJRULHQ PHQ WLO WURGV IRU GHWWH Vn ÀQGHV GHU LNNH udbyggede koncepter inden for disse omrüder, som satser pü økologi – det kan undre.

Man kunne ønske, at det var endnu nemmere at tilbyde økologiske alternativer. Hos Gasoline Grill har vi eksempelvis XGIRUGULQJHU PHG DW ÀQGH GHQ KHOW ULJWLJH ¥NRORJLVNH SRPfrit. Det har jeg meget svÌrt ved at forstü. Jeg ville ønske, at leverandørerne kom mere ind i kampen og turde satse pü fremtiden.

Leverandører og producenter taler tit om, at kunderne ikke vil betale for kvalitet, og derfor kan de ikke tilbyde det. Min erfaring er, at mange forbrugere gerne vil.

At økologi i fremtiden ogsü vil dominere god fastfood er en fuldstÌndigt logisk udvikling. Fastfood behøver ikke vÌre underlødige mültider, de er jo blot mültider pü farten, og selv de usunde alternativer fortjener gode rüvarer.

Vestjyden: + 230 kr.

Københavneren: + 140 kr.

Sydjylland

53 %

SjĂŚlland

SjĂŚllĂŚnderen: + 300 kr.

24%

Fyn

4%

Fynboen + 50 kr.

Ă˜kolosalget boomer i Jylland Salget af økologi vokser nu hurtigere i landomrĂĽderne end i de store byer, oplyser bĂĽde Coop og Dansk Supermarked FORBRUG: Jyderne har fĂĽet smag for økologi. Gennemsnitligt steg salget af økologiske varer i Jylland med hele 38 procent eller ca. ĂŠn mia. kr. i 2016, viser en ny opgørelse fra Ă˜kologisk Landsforening.

Hidtil har københavnerne og ürhusianerne siddet solidt pü tronen som landets største forbrugere af økologiske varer.

Men nu begynder storbyboerne for alvor at fĂĽ konkurrence fra provinsen.

Mest markant var udviklingen i Sydjylland, hvor det økologiske salg steg med 53 procent. I gennemsnit voksede jydernes økologiske indkøbskurve 38 procent i 2016, viser opgørelsen, som er baseret pĂĽ nye tal fra GfK. Ă˜kologi er blevet for alle - Interessen for økologiske fødevarer har aldrig tidligere vĂŚret sĂĽ solidt og bredt funderet i Danmark. Alle fordomme om, at økologi er til for de fĂĽ, stĂĽr nu for alvor for fald; Ă˜kologi er blevet for alle. Uanset om man bor inde midt pĂĽ stenbroen eller helt ude pĂĽ landet i Syddanmark vĂŚkker fordelene ved at vĂŚlge økologi genlyd, siger Henrik Hindborg, markedschef i Ă˜kologisk Landsforening.

Ă˜kologiandele 2015-2016 Total Sydjylland Vestjylland Nordjylland Ă˜stjylland Fyn

Ă˜vrige SjĂŚlland Hovedstaden 0

2

4

Kilde: Gfk Ă˜kologi bliver efterspurgt overalt Ændringerne i forbrugsmønstrene er tydelige hos dagligvaregiganterne Dansk Supermarked og Coop, som begge meddeler, at vĂŚksten i salget af økologi i øjeblikket er mest markant uden for de store byer.

- ProcentmÌssigt vokser salget fra Dagli’Brugsen og Fakta, som hovedsageligt ligger i de mindre byer og landomrüderne, mest markant lige nu. Det er stadig i de store byer, der bliver solgt mest økologi, men udviklingen pü det seneste viser meget tydeligt, at forskellen mellem land og by bliver mindre, siger Thomas Roland, ansvarlighedschef hos Coop, som vurderer, at det i høj grad handler om øget tilgÌngelighed.

- Butikkerne er blevet bedre til at fü de økologiske varer ud alle vegne og ikke kun i byerne, hvor vi ved, der kan sÌlges

6

8 2016

10

12 % 2015

meget økologi - og det viser sig sĂĽ, at der faktisk har vĂŚret et uopfyldt ønske om økologiske varer i de omrĂĽder, siger han. Ă˜kologi er et naturligt pejlemĂŚrke OgsĂĽ hos Føtex, der er en kĂŚde under Dansk Supermarked, mĂŚrker man, at efterspørgslen pĂĽ økologi har bredt sig.

- Vi oplever en markant vÌkst i salget af økologiske varer over hele landet. For mange er økologien blevet et helt naturligt pejlemÌrke, nür de køber ind, og det er med til at løfte økologien i stor stil. Og vi kan se, at udviklingen gør sig gÌldende over hele landet, siger Tore Nederland, sortimentschef i Føtex.

Pü landsplan blev der i 2016 solgt for 9,5 mia. kr. økologi i detailhandlen. Dermed er økologisalget vokset med 18 pct. fra 2015 til 2016. jb@okologi.dk

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. marts 2017 nr. 606

Bliv vÌrt for din egen lokale madsamling Madsamlinger efter fransk forbillede ligner en oplagt salgskanal for økologiske smüproducenter MADSAMLING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I denne uge übnede landets anden madsamling i Hørsholm, hvor 23 lokale producenter havde tilmeldt 250 produkter, og gür det, som den danske gren af det internationale netvÌrk af fødevareproducenter hüber, übner lokale ildsjÌle rundt om i hele landet i løbet af 2017 20-25 lignende salgssteder for lokale fødevarer.

Siden den første madsamling blev etableret i Grenoble i 2011, har ideen spredt sig videre til Belgien, Tyskland, England, Spanien, Holland og Italien. Der er tÌt pü 1000 madsamlinger rundt om i Europa, hvor kunderne bestiller og betaler over nettet, og nu har to sjÌllandske ivÌrksÌttere bragt konceptet (The Food Assembly) til Danmark, hvor navnet er oversat til Madsamling.

I modsÌtning til de mange økologiske fødevarefÌllesskaber, som er poppet op rundt om i Danmark i løbet af det seneste ürti, er madsamlingerne en del af et internationalt og mere kommercielt koncept, som giver medlemmerne mulighed for at plukke fra et vÌsentligt bredere sortiment af forskellige varekategorier.

Vel at mÌrke uden at de selv skal hjÌlpe med det praktiske arbejde, som det er kutyme hos fødevarefÌllesskaberne.

Flere penge til producenterne Landechefen for den danske gren af det internationale netvÌrk er ivÌrksÌtteren Søren Kielgast fra Hørsholm, som forklarer, at ambitionen bag Madsamling er at gøre det nemPHUH IRU IRUEUXJHUQH DW ÀQGH IUHP WLO

de lokale kvalitetsprodukter, uden at de selv behøver at bruge tid pü at opsøge hver enkelt producent.

For producenterne rummer konFHSWHW RJVn à HUH IRUGHOH YXUGHUHU Søren Kielgast.

- Vi giver producenterne adgang til en fÌlles online-platform, som ligger oppe i skyen. Systemet bliver løbende vedligeholdt og udbygget. Det er et omkostningslet og overskueligt syVWHP RJ GHW VLNUHU DW GHU EOLYHU à HUH penge til producenterne, siger landechefen, som har brugt en del tid til at oversÌtte alle tekster og manualer til dansk.

Vigtigt at vĂŚre med fra starten Markedskonsulent Birgitte Jørgensen fra Ă˜kologisk Landsforening ser spĂŚndende perspektiver i det nye koncept, og hun pointerer, at det er vigtigt, at de økologiske producenter er opmĂŚrksomme, hver gang der opstĂĽr nye typer af salgskanaler.

- Vi kan hjÌlpe hinanden, og det er vigtigt, at økologerne er med fra starten, sü vi kan leve op til forbrugeres forventning om, at lokale varer og økologi hÌnger sammen, siger Birgitte Jørgensen.

Efter hendes vurdering bygger Madsamling pü en transparent forretningsmodel, som er skrÌddersyet til smü producenter, der kan trÌkke pü et sÌrdeles velgennemprøvet koncept med en velfungerende ITplatform. Hun opfordrer derfor büde potentielle vÌrter og leverandører til at kontakte Madsamling.

Har eneret i Danmark Madsamling bliver drevet via anpartsselskabet Gemba Food ApS, hvor Søren Kielgast er direktør.

- Jeg stødte tilfÌldigt pü de franske madselskaber for et par ür siden, da jeg googlede pü nettet efter noget andet. De sü meget spÌndende ud, siger Søren Kielgast, som arbejder pü at sü frø til nye madsamlinger fra et kontor i Forskerparken Scion DTU Hørsholm, hvor han sammen med vennen og den mangeürige kompag-

Gode parkerings- og tilkørselsforhold er et must, da kunderne i Vordingborg typisk køber for 3-500 kr.

QRQ 7RPDV 9HGVPDQG GULYHU Ă HUH virksomheder.

De to ivĂŚrksĂŚttere rejste sidste ĂĽr til Frankrig, hvor de sĂĽ, hvordan konceptet fungerer i praksis, og de blev sĂĽ varme pĂĽ madsamlingstanken, at de har skrevet under pĂĽ en eksklusiv franchiseaftale med de franske grundlĂŚggere, som sikrer dem eneret pĂĽ at drive konceptet i Danmark.

- Vi har nu brugt et ĂĽrs tid pĂĽ at fĂĽ hele set-up’et pĂĽ plads, siger Søren Kielgast. Ă˜kologiske madsamlinger I udgangspunktet er madsamlingerne ĂĽbne for alle kategorier af lokale fødevarer, og der er ingen krav om, at produkterne skal vĂŚre økologiske, men ifølge Søren Kielgast er der intet til hinder for, at en lokal vĂŚrt i et omrĂĽde med mange økologiske producenter vĂŚlger at etablere en ren økologisk madsamling.

0DQ NDQ ÀQW ODYH HQ UHQW ¥NRORgisk madsamling, sü lÌnge man kan sikre, at der er et bredt sortiment med forskellige typer kød, ost, Ìg, kolonial- og kornprodukter, brød, frugt og grønt, saft og marmelade m.m.

I modsÌtning til landets økologiske fødevarefÌlleskaber er det helt gratis og uden forpligtelser at handle via madsamlingerne, og ifølge Søren Kielgast, er der ingen krav om, at kunderne skal handle hver uge eller købe for et bestemt beløb.

- Vi vil supergerne samarbejde med andre, og i Vejle er det for eksempel formanden for det økologiske fødevarevarefÌllesskab, som DUEHMGHU Sn DW ÀQGH ORNDOHU WLO HQ madsamling.

Madsamlinger Landets første madsamling i Vordingborg skal bane ˜‡Œ‡Â? ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ Ž‹‰Â?‡Â?†‡ —†•ƒŽ‰••–‡†‡” ˆ‘” Ž‘Â?ƒŽ‡ fødevarer rundt om i hele landet MADSAMLING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Sü lukker vi porten. Er alle inde‌ Den seneste halve time er lokale fødevareproducenter strømmet til Jonsholm Gürdbutik pü Bakkebøllevej et par kilometer uden for Vordingborg. Her har vÌrtsparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard Sigter mod 50 madsamlinger fra Vordingborg Madsamling lünt en Det er nÌppe tilfÌldigt, at den nye dobbeltgarage.

VDOJVNDQDO ÀQGHU YHM WLO ODQGHW QHWRS I de ydmyge lokaler har en lille nu. Interessen for lokale fødevarer snes lokale producenter taget opstilhar aldrig vÌret større end i øjeblik- ling med deres varer bag lange borde ket, hvor man nÌrmest kan fü det med rød- og hvidternede voksduge. indtryk, at alt kan sÌlges, bare det Kl. er 16, og da alle producenterne er produceret i lokalomrüdet. er pü plads og garageporten lukket, Men med mindre man selv har tid HU GHW WLG WLO DW nEQH G¥UHQ WLO GHQ à RN til at opsøge de lokale gürdbutikker kunder, som allerede har samlet sig eller webbutikker, kan det dog i prak- pü parkeringspladsen udenfor. sis stadig vÌre en tidkrÌvende udKort efter bliver garagen fyldt IRUGULQJ IRU IRUEUXJHUQH DW ÀQGH IUHP med livlig snak, mens kunderne gür til den lokale mad. rundt og henter de forudbetalte varer Det vil Madsamling rüde bod pü hos de enkelte producenter. Pü momed en webbaseret indkøbsportal, biltelefonerne kan de se hvilke varer, hvor betalingen foregür over nettet, de har betalt for, og nür de oplyser inden medlemmerne henter varerne deres ’kundenummer’, haler produhos en fast, lokal vÌrt. centerne deres fÌrdigpakkede varer - Det altafgørende for os er at frem. ÀQGH Y UWHU GHU EU QGHU IRU ORNDOH Blandt producenterne er der infødevarer, og som har mulighed for gen tvivl. Madsamlingen rummer at afsÌtte 10-15 timer om ugen. Vi mange fordele: hüber, at vi kan etablere 25 Madsel- Alle varerne er solgt pü forhünd. skaber alene i ür og sü yderligere 25 - Madsamlingen er med til at mari løbet af de nÌste par ür, og hvis kedsføre vores egen butik. alle performer som i Vordingborg, sü - Den skaber netvÌrk, hvor vi pro bliver det stort, siger Søren Kielgast. ducenter hjÌlper hinanden og

Seks øko-producenter ɝ Fejø Cider ɝ Hønseriget Tokkeruplund ɝ Islingen ɝ Lammehave økologi ɝ Tokkerupgürd ɝ Urtopia Frilandsurter

handler indbyrdes.

- Alt med betaling er klaret pĂĽ forhĂĽnd over nettet, sĂĽ der er god tid til at snakke om produkterne med kunderne.

Listen over fordele ved at sÌlge varer via landets første udgave af det franske koncept Madsamling er lang, nür man spørger de producenter, som deltog i den femte madsamling i Vordingborg, som første gang übnede døren for kunderne 20. januar.

Yderst tilfredse vÌrter Ifølge producenterne, som büde tilbyder konventionelle og økologiske varer, er den nye salgskanal med til at styrke glÌden ved at sÌlge lokale fødevarer.

9L HU ÀUH SURGXFHQWHU IUD 6WHYQV FødevarenetvÌrk, som hjÌlper hinanden, sü vi ikke alle behøver at tage afsted hver gang, siger økologen Pia Frøslev Frederiksen fra Urtopia Frilandsurter.

- Det er en sjov mĂĽde at handle

MAD & MARKED

10. marts 2017 nr. 606

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

Der er en livlig snak, nür garagen pü et landbrug i Bakkebølle ved Vordingborg hver fredag eftermiddag bliver omdannet til et lokalt fødevaremarked, og ifølge producenterne er det et stort plus, at betalingen er klaret pü forhünd over nettet.

Efter app kommer økologiske fÌrdigretter - Madsamling er et godt supplement Mette Dyhr gür efter de lokale fødevarer: - Jeg vi hellere have lokale gulerødder end italienske, og jeg har vÌret her hver fredag, siden de übnede. Madsamlingen er et godt supplement til vores normale indkøb, og vi vil fortsÌtte med at handle pü den her müde, men jeg hüber, at udvalget bliver lidt større.

viser en ny vej Internationalt netvÌrk af lokale producenter Madsamlingerne begyndte med en lille idÊ i Frankrig (La Ruche qui dit Oui) i 2011, men i løbet af kun seks ür er den vokset og har udviklet sig til et internationalt team med over 120 medarbejdere i byer som London, Paris, Madrid, Berlin, Bruxelles, Barcelona, Torino og nu ogsü København, som tilsammen koordinerer og styrer ca. 1.000 madsamlinger i syv europÌiske lande. ɝ Hver enkelt madsamling er en selvstÌndig enhed, som bliver drevet af lokale ildsjÌle/vÌrter, som samtidig er en del af et større netvÌrk, som hele tiden vokser og udvikler sig. ɝ FÌlles for alle madsamlingerne er den fÌlles web-platform, som gør det muligt for producenterne at prÌsentere sig selv og de produkter, som kunderne kan forudbestille og afhenter hos den lokale vÌrt pü en fast ugedag.

- Vi har fundet noget, vi skal have nÌste gang Det er første men ikke sidste gang, at Tina og datteren Andrea Holm Thomsen fra Vordingborg køber ind via Madsamlingen i Vordingborg: - Der er noget hyggeligt over at støtte de lokale producenter, og vi fandt à HUH WLQJ VRP YL VNDO købe nÌste gang, sü jeg tror, at Madsamling er noget, vi kommer til at bruge jÌvnligt, siger Tina Thomsen.

Éť Hver Madsamling har sin egen hjemmeside, som styres af vĂŚrten. Éť Producenten beholder selv 80 procent af varens pris. VĂŚrten fĂĽr 10 procent af omsĂŚtningen, mens de sidste 10 procent gĂĽr til organisationen bag Madsamling, som nu har fĂĽet en dansk afdeling.

pĂĽ, hvor vi har tid til at netvĂŚrke og snakke med kunderne og hinanden.

Den vurdering er vÌrtsparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard enig i: - Det er güet over al forventning.

Vi kan slet ikke fü armene ned, siger vÌrtsparret, som efterhünden er blevet sü effektive, at de kan nøjes med at bruge 6-8 timer pü at arrangere og afholde den ugentlige madsamling.

Med 112 kunder pü den første übningsdag slog parret büde rekorGHQ L IRUKROG WLO à HVW RUGUHU RJ VW¥UVWH omsÌtning pü en übningsdag i hele Europa.

Siden er salget dalet en smule, men de er overbevist om, at salget vil

løfte sig i løbet af forüret, nür det bliver sÌson for dansk frugt og grønt.

- Vi er startet pü det vÌrst tÌnkelige tidspunkt af sÌsonen, siger Jesper Brinkløv.

BĂĽde han og hustruen er udannede kokke, og de er begge ansat til at undervise i madlavning pĂĽ skoler for unge med sĂŚrlige udfordringer.

Parret brugte det meste af sommerferien 2016 til at opspore lokale producenter, men nu oplever de, at de kommer helt af sig selv.

- Den seneste, der har kontaktet RV HU HQ ÀVNHKDQGOHU IUD 3U VW¥ som kommer med nÌste gang, siger Birgitte Baunegaard.

CONVENIENCE: Blot to müneder efter, at superivÌrksÌtteren Jakob Jønck og hans partner Thomas Ambus, lancerede en digital kogebogsapp Simple Feast, er duoen klar til at udvide forretningen, med forskningsbaserede, økologiske middagsretter leveret lige til døren, skriver Berlingske.

Ifølge Jakob Jønck er der tale om et stort set uopdyrket forretningsomUnGH GHU EHÀQGHU VLJ HW VWHG PLGW mellem klassisk takeway og mültidskasser, som dem Aarstiderne eller den lokale slagter leverer, nemlig fÌrdigretter, som er lynhurtige at fü pü bordet, men samtidig er økologiske og lever op til den nyeste forskningsmÌssige viden om, hvad der er sundt, skriver avisen.

Emballagefri butik lukker - LĂ˜S Market stĂĽr pĂĽ spring EMBALLAGEFRI BUTIK: Ophørsudsalg med 50 procent rabat , stĂĽr der pĂĽ den emballagefri butik RĂĽ Vares facebookside.

Efter et ĂĽrs drift af den lille minibutik pĂĽ Godsbanen i Aarhus er grundlĂŚggeren Janne Wohlfeil nu snart fĂŚrdig med sin uddannelse, og derfor lukker hun butikken, som havde karakter af et pilotprojekt.

- Jeg giver bolden videre til LĂ˜S Market fra København, som overtager PLQ IDFHERRNSURĂ€O RJ KDU SODQHU RP at etbalere en emballaefri butik i Aarhus, siger Janne Wohlfeil i en video, hvor hun siger farvel til kunderne.

MĂŚngden af plastik-affald eksploderer

VÌrtsparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard er glade for den fantastiske modtagelse, som Madsamling Vordingborg har füet hos büde producenter og kunder, og de vurderer, at der bør vÌre plads til mange lignende madsamlinger rundt om i landet.

FORURENING: Mindst otte millioner ton plastik siver hvert ĂĽr ud i verdenshavene, skriver DR.dk, som oplyser at mĂŚngden af plast pĂĽ den arktiske havbund pĂĽ 12 ĂĽr er vokset med mere end 50 procent.

Millioner af ton plastik siver hvert ür ude i havet til skade for miljø og dyreliv. Ifølge DR svarer mÌngden af plastik, der havner i havet til, at en skraldebil hvert minut dumper sit indhold, og det anslüs, at mere end 90 procent af alle havfugle har plastik i maven, sü der er god grund til at satse mere pü embalagefri butikker.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. marts 2017 nr. 606

Branchen er ved at vågne )$67)22' 7RUEHQ %ORN PDUNHGV FKHI IRU IRRGVHUYLFH L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU RYHUEHYLVW RP DW *DVROLQ *ULOO RJ GH WUH 2GGHU GUHQJH EDJ HW DQGHW Q\W EXUJHU NRQFHSW *UHHQ 9LEH %XUJHU KDU VHW ULJWLJW QnU de vælger primært at basere deres EXUJHUUHVWDXUDQWHU Sn ¡NRORJLVNH Un varer. +LGWLO KDU IDVWIRRGEUDQFKHQ LNNH WUR HW Sn DW GHU YDU HW EHKRY IRU DW Jn HI WHU DW In GHW ¡NRORJLVNH VSLVHP UNH PHQ MHJ WURU DW GHW HU YHG DW Jn RS IRU branchen, at de er nødt til at tilbyde ¡NRORJLVNH YDULDQWHU IRU DW IDVWKROGH NXQGHUQH 'DQVNHUQH YLO RJVn KDYH HQ JRG IRUQHPPHOVH L PDYHQ QnU GH VSLVHU IDVWIRRG VLJHU 7RUEHQ %ORN

Letz Sushi vil give kunderne en bedre smag i munden Kødet, alle grøntsager og den fede ceddarost er økologisk, og når en økologisk bager snart begynder at levere burgerboller efter Klaus Wittrups opskrift, er Gasolin Grill klar til at blive landets første burgerbar med det økologiske guld-spisemærke.

Verdensklasse på Gasoline Grill SUSHI: Med social ansvarlighed, ¡NRORJLVNH ULV RJ FHUWLÀFHULQJHU IRU E UHG\JWLJ IDQJVW YLO VXVKL N GHQ /HW] 6XVKL Jn IRUUHVW RJ EHYLVH DW ·GRLQJ JRRG LV JRRG EXVLQHVV· VNUL ver kæden i en pressemeddelelse. /HW] 6XVKL VWDUWHGH L PHG HQ OLOOH EXWLN Sn VWHUEUR RJ HU VLGHQ YRNVHW WLO UHVWDXUDQWHU RJ WDNH DZD\ EXWLNNHU L 6WRUN¡EHQKDYQ RJ $DUKXV 'HUPHG HU /HW] 6XVKL EOHYHW HQ YLJWLJ GHO DI GHQ GDQVNH VXVKL scene.

Men historien ender ikke her. ,QGHQ IRU nU YLO /HW] 6XVKL Y UH GREEHOW Vn VWRUH VRP GH HU QX RJ det skal være med økologi, social an VYDUOLJKHG RJ E UHG\JWLJ IDQJVW VRP PRWLYDWLRQ RJ GULYNUDIW 'LUHNW¡U $QGHUV %DUV¡H VHU GRJ en klar sammenhæng mellem kæ GHQV Y NVWSODQHU RJ HW VNLIWH WLO PHUH E UHG\JWLJH UnYDUHU RJ HPEDO lage: 'HQ PRGHUQH IRUEUXJHU KDU HQ meget travl hverdag men samtidig et ønske om kvalitet, smag og gode øko ORJLVNH UnYDUHU 2J GHW HU OLJH SU FLV dét ønske, vi gerne vil imødekomme PHG HQ EHGUH FRQYHQLHQFH VXVKL HQG GHQ GHU ÀQGHV L GHWDLOKDQGOHQ L GDJ VRP SULP UW EOLYHU SURGXFHUHW Tyskland, Holland og Polen. Vi vil pro GXFHUH JRG VXVKL L .¡EHQKDYQ PHG ¡NRORJLVNH ULV RJ FHUWLÀFHUHGH ÀVN Vn IRUEUXJHUHQ RJVn NDQ Y OJH GHW WLO QnU PHQXHQ VWnU Sn QRJHW KXUWLJW IUD N¡OHERNVHQ L GHW ORNDOH VXSHU marked, siger han. jb@okologi.dk

Med afsæt i kåringen som en af verdens bedste burgerbarer åbner Klaus Wittrup fra Gasolin Grill snart sit andet udsalgssted i København FASTFOOD 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 *HQQHP PDQJH nU KDU N¡EHQKDYQ VNH ELOLVWHU VOnHW HW VYLQJ IRUEL WDQ NHQ Sn /DQGJUHYHQ IRU DW WDQNH EHQ]LQ Sn ELOHQ PHQ QnU GHU L GDJ YHG PLGGDJVWLG RIWH HU N¡ IRUDQ GHQ JDPOH LNRQLVNH WDQNVWDWLRQ EHVWnU GHQ DI IRON PHG WRPPH PDYHU VRP XWnOPRGLJW YHQWHU Sn DW V WWH W Q GHUQH L HQ DQGHQ VODJV EU QGVWRI L

IRUP DI ¡NRORJLVNH EXUJHUH IUD *DVR lin Grill. .¡GHW WLO EXUJHUQH VWDPPHU IUD Q¡MH XGYDOJWH XGVN ULQJHU IUD ¡NR ORJLVN N¡GNY J IUD )ULODQG 6RP GHW I¡UVWH KYHU PRUJHQ EOLYHU N¡GHW KDN NHW RJ IRUPHW WLO E¡IIHU DI GH DQVDWWH Sn *DVROLQ *ULOO KYRU DOW EOLYHU ODYHW IUD EXQGHQ RJ GHW YDU GHUIRU LNNH WLO I OGLJW DW EXUJHUEDUHQ OLJH HIWHU nUV VNLIWHW NRP L IRUQHPW VHOVNDE GD GHW anerkendte amerikanske erhvervs PHGLH %ORRPEHUJ LQGOHPPHGH *D VROLQ *ULOO Sn OLVWHQ RYHU YHUGHQV EHGVWH EXUJHUEDUHU %ORRPEHUJ VHQGWH VLGVWH nU WUH EXUJHUHNVSHUWHU XG L YHUGHQ IRU DW ÀQGH NORGHQV EHGVWH EXUJHUH RJ VWLIWHUHQ DI GHW N¡EHQKDYQVN EXUJHU NRQFHSW .ODXV :LWWUXS HU QDWXUOLJYLV RYHQXG EHJHMVWUHW RYHU DW KDQV ¡NR

Ved frokosttid er køen foran Gasolin Grill næsten altid lang. Til gengæld er smilene brede, når de økologiske burgere, der er kåret til nogle af verdens bedste, endelig bliver langet ud gennem en rude til de ventende kunder.

“

Jeg synes ikke, at man skal prøve at gøre en burger sund. Min ledetråd er smag og kvalitet. Der er slet ikke tænkt sundhed ind i mit koncept.

KLAUS WITTRUP, GASOLIN GRILL EXUJHUH IDOGW L Vn JRG VPDJ KRV GRP PHUQH IUD EXUJHUHQV KMHPODQG -HJ HU YLOGW JODG RJ VWROW RYHU XG Q YQHOVHQ 'HW HU IRU YLOGW DW YL VRP GH HQHVWH L 1RUGHXURSD HU NRPPHW PHG L GHW VHOVNDE VLJHU .ODXV :LWWUXS 6DOJHW DI KDQV EXUJHUQH JLN IDN WLVN JRGW OLJH IUD GHQ I¡UVWH nEQLQJV GDJ VLGVWH nU PHQ GD %ORRPEHUJ skabte hype om Gasolin Grill, gik VDOJHW KHOW DPRN RJ ÁHUH GDJH YDU GHU DOOHUHGH XGVROJW PLGW Sn HIWHU middagen.

Alle elementer er optimeret -HJ KDU Q¡UGHW VLQGVV\JW PHJHW IRU DW ODYH HQ EXUJHU VRP MHJ VHOY KDYGH O\VW WLO DW VSLVH VLJHU .ODXV :LWWUXS VRP ODYHGH HW XWDO DI EXUJHUH KMHP PH Sn N¡NNHQERUGHW I¡U KDQ UDPWH præcis det, han søgte.

'HW KDQGOHU RP DW RSWLPHUH DOOH HOHPHQWHU -HJ EUXJHU PHJHW VDIWLJW N¡G VRP YL VHOY KDNNHU Sn VWHGHW 'HW HU YLJWLJW Vn GHW HU KHOW IULVNW RJ Sn GHQ PnGH NDQ YL VHOY VW\UH IHGW indholdet. , GHQ JDPOH WDQNVWDWLRQ UnGHU KDQ NXQ RYHU NYDGUDWPHWHU Vn GHU HU ikke plads til en brødovn, men han

KDU QHWRS IXQGHW IUHP WLO HW ¡NROR JLFHUWLÀFHUHW EDJHUL VRP NDQ ODYH SU FLV GHQ EROOH KDQ ¡QVNHU Vn KDQ er tro mod sit koncept, som handler PHUH RP VPDJ HQG VXQGKHG -HJ EUXJHU HQ EXUJHUEROOH VRP KDU HQ WHNVWXU GHU NDQ RSVXJH PH JHW VDIW XGHQ DW GHQ IDOGHU IUD KLQDQ GHQ 9L VHUYHUHU RJVn E¡OJHSRPPHV IULWHV 'H VPDJHU ULJWLJ JRGW RJ MHJ synes, der er noget nostalgi ved GHP (IWHU PLQ PHQLQJ VNDO PDQ LNNH SU¡YH DW J¡UH HQ EXUJHU VXQG 'HW HU LNNH GHW GHW KDQGOHU RP IRU PLJ 0LQ OHGHWUnG HU VPDJ RJ NYDOL WHW 'HU HU VOHW LNNH W QNW VXQGKHG ind i mit koncept.

På vej med ny burgerbar 3HUVRQOLJW KDU MHJ OHYHW Q VWHQ SURFHQW ¡NRORJLVN L PDQJH nU VLJHU .ODXV :LWWUXS VRP DI WR RPJDQJH Y UHW DQVDW KRV $DUVWLGHUQH Sn .UR JHUXS KYRU KDQ EO D DUEHMGH PHG LQGN¡E RJ SURGXNWXGYLNOLQJ +DQ KDU GHVXGHQ KMXOSHW &ODXV 0H\HU PHG DW nEQH EDJHULHU RJ KDQ EHWHJQHU VLJ VHOY VRP HQ IRRGLH RJ PDGQ¡UG VLJHU GHQ ¡NRQRPLXGGDQQHGH EXU JHUNRQJH VRP VQDUW XGYLGHU VLW ULJH PHG HQ Q\ EXUJHUEDU 3U FLV KYRU RJ KYRUQnU GHW VNHU KROGHU KDQ HQGQX IRU VLJ VHOY PHQ JnU GHW VRP KDQ KnEHU EOLYHU GHW ODQJW IUD VLGVWH JDQJ DW *DVROLQ *ULOO InU HQ V¡VWHUEXWLN -HJ GU¡PPHU KHOW VLNNHUW YLGHUH RJ YLO JHUQH KDYH DW GHW EOLYHU Vn VWRUW VRP PXOLJW XGHQ DW Jn Sn NRP SURPLV PHG YRUHV NYDOLWHW RJ MHJ Kn EHU DW YL NDQ Y UH PHG WLO DW VNXEEH lidt til de store kæder.

MAD & MARKED

10. marts 2017 nr. 606

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

Tre jyske kokke bag grønt burger-koncept Green Vibe Burger satser pü økologi og mad lavet fra bunden af lokale rüvarer

De tre kokke bag burgerrestauranten Green Vibe Burger i Odder er Jesper Ă˜stergaard, Jesper Dahl Ottosen og Jacob Sørensen, som har fĂĽet spisemĂŚrket i sølv og nu drømmer om at rulle deres bĂŚredygtige ¡GLQHU¡ NRQFHSWHW XG WLO Ă HUH E\HU Foto: Green Vibe Burger

FASTFOOD AF JAKOB BRANDT

Tre jyske kokke har udviklet deres eget bĂŚredygtige burger-koncept, Green Vibe Burger, og selv om kødet ikke er Ă˜-mĂŚrket, er over 60 procent af restaurantens rĂĽvarer økologiske.

Derfor er noget af det første, gÌsterne møder i den stilfulde restaurant, et stort økologisk sølvspisemÌrke, som stür pü espressomaskinen og pryder menukortet med et klart signal om, at kokkene i køkkenet er meget bevidste om, hvor og hvordan de rüvarer, der indgür i de forskellige fastfood-menuer, bliver produceret.

- Vores koncept er nok lidt nørdet, men vi vil gerne vise, at fastfood sagtens kan vÌre god mad, og lige fra starten har det vÌret vores mül at fü spisemÌrket, sü vi kan vise, hvad vi stür for, siger kokken Jacob Sørensen.

Sammen med to andre kokke, som han har kendt fra deres fĂŚlles fortid i Odder-restauranten Madhimlen, har han brugt det seneste ĂĽrs tid Sn DW XGWÂ QNH RJ IRUĂ€QH NRQFHSWHW bag Green Vibe Burger, som ĂĽbnede i et stort nyindrettet lokale i indgangspartiet til Kvickly i Odder i oktober 2016.

- Ă˜kologi og bĂŚredygtighed er meget vigtigt for os, og det skulle afspejles i konceptet, som passer fuld-

stÌndig ind i Coops ünd, siger Jacob Sørensen.

Udvalgte lokale rüvarer $I VDPPH JUXQG ÀQGHU J VWHUQH hverken Heinz Ketchup eller fÌrdigkøbt milkshake-mix.

- Vi laver vores egen ketchup, dip og aioli. Vi koger selv siruppen til vores milkshake, og den økologiske is kommer fra Nylundgaard Ismejeri, fortÌller kokkene.

For dem har det stor betydning, at stort set alt, hvad de serverer, er produceret fra bunden af lokale og økologiske rüvarer fra udvalgte producenter, som de selv har fundet.

- Alle vores drikkevarer er økologiske, og vi laver selv vores egne krydderiblandinger af grøntsager, som

vi river, tørrer og knuser og blander med salt. Vi laver al vores mayonnaise selv, og dejen til burgerbollerne er tre dage undervejs og bagt af økologisk mel fra Samsø Mel, siger Jacob Sørensen, som kan glÌde sig over, at 45 af 50 anmeldere pü facebook JLYHU UHVWDXUDQWHQ ÀUH HOOHU IHP VWMHUner.

I øjeblikker er det vanskeligt at skaffe økologiske grøntsager fra Danmark, men i sÌsonen er det ambitionen at hente mest muligt hos lokale østjyske avlere.

For at holde prisen for en burger nede pü 75 kroner, har GVB dog indtil videre fravalgt at benytte økologisk kød.

- I stedet for har vi fundet noget fantastisk kød fra Nordjysk Natur-

og er inspireret af indretningen af nogle af de burgerbarer, som de tre jyske kokke besøgte, da de udviklede deres koncept. De tykke planker pü bardisken er produceret af Thordesign af rustikke planker fra gamle danske fÌrgelejer, møblerne er ogsü af dansk design, og vÌggene er malet i en mintgrøn farve, som harmonerer med navnet – Green Vibe.

- Vi prøver at tÌnke bÌredygtighed ind i hele konceptet, og alt inventaret er lavet af noget kram, som holder i mange ür, siger Jacob Sørensen.

Ca. halvdelen af omsĂŚtningen stammer fra take away-salg, som bliver solgt i komposterbar emballage.

kød, hvor dyrene afgrÌsser heder og fredede arealer, siger Jacob Sørensen.

Planker fra danske fĂŚrgelejer Selve restauranten er indrettet med sans for detaljen og bĂŚredygtighed

Moderne versioner af de gamle bistro-hit Kvickly investerede 2,5 mio. kr. i burgerrestau”ƒÂ?–ǥ •‘Â? ƒĎ?ŽÞ•‡” ‡Â? forĂŚldet bistro De tre kokke bag Green Vibe BurJHU Ă€N HQ XQLN PXOLJKHG IRU HQ ELOOLJ etablering, da Kvickly i Odder sidste ĂĽr besluttede at lukke sin bistro af den type, som gennem ĂĽrtier var fast inventar i mange af landets største supermarkeder. .XQGHVHJPHQWHW WLO VWHJW Ă Â VN og persillesovs er ved at vĂŚre uddødt, og driften kunne ikke lĂŚngere hĂŚnge sammen, siger Arne Sørensen, der er direktør for den selvstĂŚndige Kvickly, der med en ĂĽrlig omsĂŚtning pĂĽ 220 mio. kr. er kĂŚdens største butik.

Test en Burger Brunch

Med 20.000 ugentlige ekspeditioner er der en kÌmpe gennemstrømning af kunder i butikken, og han sü straks spÌndende perspektiver i det bÌredygtige burgerkoncept RJ ÀN JU¥QW O\V IUD EHVW\UHOVHQ WLO DW investere 2,5 mio. kr. i at indrette en restaurant, som har plads til 100 gÌster fordelt pü to etager, der er forbundet via en vindeltrappe.

SkrÌddersyet til større byer - Det er tre kokke, som brÌnder for det, de laver, og jeg kunne se, at de kunne bidrage med noget, som vi ikke selv kunne løfte, og jeg hüber, at det bliver en stor succes, og at de für held med at etablere sig andre steder, siger Arne Sørensen.

Efter hans vurdering er Green

”ÞÂ?Â?‡” ‘Â? Ď?Ž‡”‡ •ƒŽ‰••–‡†‡” De ambitiøse ivĂŚrksĂŚttere fra Green Vibe Burger er i gang med at kigge efter attraktive placeringer andre steder i landet. MĂĽlet er, at de inden for de nĂŚste fem ĂĽr vil have mindst fem lignende restauranter rundt i Danmark.

- Den største udfordring bliver at ÀQGH GH ULJWLJH SODFHULQJHU KYRU GHU kommer nok mennesker, men det første, der kommer til at ske, er, at vi für lavet vores egen foodtruck, sü vi kan komme ud til festivaler og andre arrangementer.

Vibe-konceptet isÌr skrÌddersyet til landets større byer, men han roser de tre ivÌrksÌttere for at lytte til kunderne og løbende justere sortimentet, sü det passer til de noget, vanetÌnkende kunder i en by som Odder, der kun har 12.000 indbyggere, har lyst til.

- Vi har prøvet at tilpasse menuen til bistro-trenden uden at gü pü kom-

promis med vores kvalitetskrav, siger GVB-kokken Jacob Sørensen.

NytÌnkningen af Kvickly-kundernes gamle favoritter omfatter bl.a Fish ´n´ chips ’GVB Style’ som er en nyfortolkning af stjerneskuddet, mens et brunch-menu, der er bygget op omkring en burger, er en anden nyskabelse, som krÌver en smule tilvÌnning hos kunderne.

ɝ Green Vibe Burgers sÌrlige weekendtilbud bestür af en ’burger brunch’ (foto), som er bygget op omkring en saftig weekendburger med grillet okse-krydderpølse fra Pølsemageren i Silkeborg, Grambogaard bacon, spejlet øko-Ìg, hjemmelavet chunky tomatsalsa, frisk spinat med vinaigrette og klassisk hvidløgsmayo. ɝ 6WHJWH ¥NRORJLVNH NDUWRà HU med køkkenets udvalgte dip plus sÌsonens salat med sylterier, knas og vinaigrette. ɝ SÌsonens dessert samt øko kaffe og te-buffet. ɝ Prisen er 98 kroner per person. Alt kan købes som take-away.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

Er økologerne presset af svin uden medicin?

Frygten for resistente bakterier har skabt en ny niche for medicinfri svin, men ifølge Tamacodirektør Karsten Dejbjerg er økologerne på en række punkter så langt foran, at de ikke behøver at frygte konkurrencen for de nye antibiotikafri koncepter SVINEKØD AF JAKOB BRANDT Mange forbrugere verden over er bekymrede over, at brugen af antibiotika i den intensive industrielle husdyrproduktion øger risikoen for at udvikle resistente bakterier, som bliver overført til mennesker. Det har skabt en ny niche for kød fra antibiotikafri svin, og siden Dansk Supermarked som den første danske dagligvarekoncern sidste sommer introducerede kødet, har salget af den nye konventionelle variant overhalet salget af økologisk svinekød hos Bilka.

Også Føtex forhandler det såkaldt medicinfri svinekød, som hidtil er blevet leveret af Tamaco. Efter årsskiftet kom Lidl også med på den medicinfri vogn, da discountkæden lancerede kød fra danske landmænd under Wiking Meat Systems, hvor svinene desuden får gmo-frit foder og har 20 procent mere plads i stien

end mindstekravene i den konventionelle svineproduktion.

Selv om de økologiske svineproducenter i gennemsnit bruger væsentligt mindre antibiotika end deres konventionelle kolleger, og selv om de nye antibiotikafri koncepter langt fra kan sammenlignes med økologi, KYRU SURGXNWLRQHQ HU XQGHUODJW ÁHUH og skrappe regler, som især sigter mod en højere dyrevelfærd, har markedsudviklingen givet anledning til visse overvejelser blandt de økologiske producenter – heriblandt Randi Vinfeldt, der er formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening: - Vi har haft de medicinfri svin oppe at vende i Svineudvalget, men vi er ikke nået frem til en konklusion.

6RP ¡NRORJHU KDU YL L ÁHUH nU IRUV¡JW at differentiere os fra det konventionelle landbrug. Nu er der en parameter mere, som vi skal forholde os til, og det er en udfordring, siger Randi Vinfeldt.

Set fra hendes stalddør er de antibiotikafri koncepter noget misvisende, da forbrugerne nemt får det indtryk, at hele besætningen er antibiotikafri, mens realiteten er, at en del af svinene bliver behandlet med antibiotika. De bliver sorteret fra og bliver solgt som almindeligt svinekød uden den medicinfri merpris på ca. to kr. pr kg kød.

Samtidig peger hun på, at antibiotikaforbruget i de økologiske besætninger i forvejen er så lavt, at det måske blot handler om at blive bedre til at oplyse forbrugerne om den realitet og de mange andre fordele ved økologien.

Selv om det i øjeblikket er vanskeligt at bevare pessimismen hos de økologiske svineproducenter, giver fremgangen for salget af de såkaldt medicinfri svin alligevel anledning til en smule panderynker hos Randi Vinfeldt, der er formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening.

Ingen grund til bekymring Den vurdering er den tidligere Friland-direktør Karsten Dejbjerg Kristensen enig i. Som medejer og GLUHNW¡U IRU KDQGHOVÀUPDHW 7DPDFR var han i juni sidste år med til at levere de første antibiotikafri svin til Dansk Supermarked, og selv om det fremover bliver slagterikoncernen Tican, som overtager de leverancer, glæder han sig over, at det konvenWLRQHOOH PDUNHG Á\WWHU VLJ L HQ SRVLtiv retning.

- Det er utroligt vigtigt, at det konventionelle landbrug er i stand til at udvikle sig, men jeg synes ikke, at de medicinfri svin er noget, som økologerne behøver at bekymre sig om.

De forbrugere, der køber de medicinfri svin, køber i forvejen konventionelt kød, og salget har ikke medført,

at det økologiske salg er faldet, siger Karsten Dejbjerg Kristensen.

Efter hans vurdering spiller økologerne i en helt anden division.

- Økologisk kød bygger på en helhedstankegang, som omfatter både foder, dyrevelfærd og miljø, og det er både økologernes og min tilgang, at man skal behandle de dyr, som er syge, og de økologiske svineproducenter, jeg kender, har et lavere antibiotikaforbrug end producenterne af medicinfri svin, siger Tamacodirektøren.

Kurs mod et mættet marked Gennem en snes år stod han i spidsen for Danish Crown-selskabet Friland, hvor han var med til at lægge grunden til hele den hjemlige produktion af økologiske svin, og gennem årene

KDU KDQ WDFNOHW ÁHUH RS RJ QHGWXUH på det internationale marked.

Hans mavefornemmelse siger, at priserne på økologisk svinekød snart begynder at falde til et mere naturligt niveau, og sammen med voksende foderpriser bliver det formentlig den største udfordring for branchen i de kommende år, når en markant omlægningsbølge vil pumpe mere økokød ud på markedet.

- Jeg er stolt over, at økologien har fået den størrelse, den har, og jeg tror, at vi er på vej mod noget, der bliver endnu større. Men jeg kan godt få lidt ondt i maven, når jeg ser, hvor meget kød der er på vej i Tyskland, Holland og Danmark. Det vil kræve, at forbrugerne skal spise voldsomt meget mere, end de gør i dag, siger Karsten Dejbjerg Kristensen.

Norges regering vil droppe økologi-mål Norske økologer opfordrer landets regering til at rette blikket mod Sverige NORGE AF JAKOB BRANDT

Mens den svenske regering netop har vedtaget nye ambitiøse mål for omlægningen til økologi, overvejer den norske regering at gå i Danmarks fodspor og helt droppe en national målsætning.

Ifølge Oikos vil det få alvorlige konsekvenser for norsk landbrugs omlægning til økologi, hvis Stortinget

beslutter at droppe de nuværende mål om, at 15 procent af det norske landbrug og forbrug skal være økologisk i 2020.

I en kronik i Nationen forklarer Regine Andersen, daglig leder af Oikos, at det er et paradoks, at regeringen vil skrotte målene netop på et tidspunkt, hvor de norske forbrugere efWHUVS¡UJHU ÁHUH ORNDOH RJ ¡NRORJLVNH fødevarer.

Stor vækst i salget I øjeblikket er der en stor vækst i salget af økologiske fødevarer på det norske marked.

Ifølge Oikos voksede det økologiske salg med 22 procent i første halvår af 2016. Enkelte kæder melder om vækst på op mod 70 procent, men selv om pilen i øjeblikket kun pe-

Kort om Oikos De norske økologers paraplyorganisation Oikos blev dannet i 2000 ved en sammenlægning af de tre organisationer: ɻ Norsk Økologisk Landbrukslag (NØLL), Norsk Økologisk Urtelag (NØU) og Økoprodusentane felles.

ger én vej, er der ifølge Oikos stadig så store udsving i efterspørgslen på forskellige varekategorier, at det vil være forbundet med for stor usikkerhed for en del landmænd at omlægge produktionen til økologi, med mindre staten er med til at drive væksten.

Ifølge Oikos-lederen giver det ikke megen mening, at den norske regering planlægger at lave en økologisk strategi/handlingsplan, hvis politikerne samtidig fjerner målene, som det er sket i Danmark i Lars Løkke Rasmussens (V) regeringstid.

- Hvis man mener det alvorligt, med at landbruget skal udvikle sig i en mere bæredygtig retning, er det nødvendigt at sætte klare politiske mål for udviklingen, skriver Regine Andersen i Nationen.

Sverige viser vejen Organisationen beskriver det som en fejlslåen politik udelukkende at overlade det til markedskræfterne at styre omlægningen til økologi: ”Bønderne har behov for et langsigtet perspektiv og forudsigelighed

for at investere i økologisk drift, og klare politiske mål er en forudsætning for dette. Når Stortinget forpligter sig i forhold til klare mål, har de også en forpligtelse til at sikre de nødvendige virkemidler, og det giver vigtige signaler og rammer for politikken. Det vil gøre det trygt at satse på økologisk drift”, skriver Regine Andersen og opfordrer politikerne til at rette blikket mod Sverige. ”Den svenske regering præsenterede for nylig sin handlingsplan for at nå målene i landets madstrategi.

Inden 2030 skal 30 procent af al dyrket landbrugsjord være økologisk, og andelen af økologisk mad i den offentlige sektor skal være oppe på 60 procent. Der er meget at lære af den svenske satsning.”

MAD & MARKED

10. marts 2017 nr. 606

Super ĂĽr for Merkur

EU: Du har nu mulighed for at byde ind med din mening om, hvordan EU’s landbrugspolitik skal se ud i fremtiden. EU gür nu i gang med at forberede arbejdet med, hvordan EU’s landbrugspolitik skal vÌre i fremtiden. I den forbindelse opfordrer de alle landmÌnd, borgere og andre interesserede til at bidrage med deres ønsker.

Formület med høringen er at give EU-Kommissionen et solidt fundament for arbejdet med at forenkle og modernisere EUlandbrugspolitiken.

PENGE AF JAKOB BRANDT

Ă˜kologien pĂĽ fremmarch â€™Ă˜kologien er pĂĽ hastig fremmarch, og det kniber endda nogle steder at følge med efterspørgslen. I Merkur er

Lars Pehrson og Merkur kan se tilbage pĂĽ et stĂŚrkt 2016 regnskab og forventer i indevĂŚrende ĂĽr yderligere fremgang.

Netto-kÌden lancerer økologisk kylling

vi derfor glade for at vi kan bidrage PHG À QDQVLHULQJ WLO RPO JQLQJ WLO økologi eller til udvidelse af den økologiske produktion’, skriver Merkur i sin ürsrapport.

Heri roser andelskassen de økologiske og biodynamiske landmÌnd for at drive deres landbrug pü basis af bÌredygtige forretningsmodeller, der sikrer dem gode driftsresultater, der distancerer indtjeningen i den industrielle landbrugsproduktion.

kunne alvorlige miljøproblemer og forurening af grundvandet undgüs’, skriver Merkur.

Oprüb til politikerne ’Den uholdbare forretningsmodel er det konventionelle landbrugs grundlÌggende problem – ikke som püstüet urimelige miljøkrav i sammenligning med andre lande. Det er derfor Ìrgerligt, at man ikke politisk tager fat i forretningsmodellen, sü meget desto mere fordi det økologiske landbrug reprÌsenterer en succes, som der kan bygges videre pü. Samtidig

Flere kunder og andelshavere Sidste forür investerede Villum Fonden 20 mio. kr. i andele i Merkur Andelskasse, og ifølge Lars Pehrson muliggør det et fremtidigt merudlün fra Merkur pü godt 120 mio. kr.

- Villum Fondens investering bringer os et stort skridt videre i vores ambitioner om at kunne omsĂŚtte det meget store indlĂĽnsoverskud, som vores kunder har betroet os, i

fornuftige og samfundsgavnlige udlĂĽn, siger han.

Med 587 nye andelshavere nüede Merkur op pü 6.067 andelshavere, der nÌsten alle er kunder i andelskassen, og direktøren kunne desuden glÌde sig over, at han sidste ür kunne byde 3.543 nye kunder velkommen. Dermed nüede antallet af kunder ved ürets udgang op pü 28.464. Det er en vÌkst pü 8,3 pct fra 2015.

Merkurs ĂĽrsrapport skal godkendes pĂĽ andelskassens generalforsamling 1. april pĂĽ Axelborg.

Hvem skal plukke De Ă˜kologiske Køkkenroser i 2017?

Landbrug & Fødevarer efterlyser kandidater til at modtage Kantineprisen og De Ă˜kologiske Køkkenroser PRISER AF JAKOB BRANDT

Landets mange økologiske kantiner bør have gode kort pü hünden i forhold til at sikre, at det igen bliver en grøn kantine, som modtager Kantineprisen.

Det vurderer Torben Blok, markedschef for foodservice i Ă˜kologisk Landsforening.

- Nür man ved, hvor stor opmÌrksomhed der er omkring økologien, bør de stü forrest i køen, sü jeg hüber, at alle, der kender innovative, økologiske kantiner, der benytter sÌsonens rüvarer og har styr pü

kvaliteten, husker at indstille dem til Kantineprisen, siger Torben Blok.

Udover Kantineprisen uddeler Landbrug & Fødevarer ogsĂĽ en hĂĽndfuld Ă˜kologiske Køkkenroser.

De gür til køkkenmedarbejdere, som er fokuseret pü at lave mad fra bunden af sÌsones rüvarer og udviser en høj faglig stolthed, der smitter af pü deres kolleger, pü deres arbejdsplads og i andre køkkener.

Jurymedlem og ansvarlig for De Ă˜kologiske Køkkenroser hos Landbrug & Fødevarer, Andreas Buchhave Jensen pointerer i den forbindelse, at der bliver lagt vĂŚgt pĂĽ, at maden er mĂĽlrettet de mennesker, der skal spise den.

- I juryen ser vi ogsü pü, om medarbejdernes kompetencer er blevet løftet, sü de kan hündtere en økologisk produktion. Og sü skal kandidaten grundlÌggende vÌre en god ambassadør for det økologiske budskab, siger Andreas Buchhave Jensen.

21

Hvordan synes du, EU’s landbrugspolitik skal vÌre?

2016 blev det hidtil bedste ĂĽr for Merkur Â?†‡Ž•Â?ÂƒÂ•Â•Â‡ÇĄ •‘Â? Ď?‹Â? ‡– overskud pĂĽ godt 20 mio. kroner

2016 blev lidt af et gennembrudsür for Merkur Andelskasse, der arbejder for en bÌredygtig fremtid for mennesker og natur, vurderer adm. direktør Lars Pehrson, som har stüet i spidsen for den grønne bankvirksomhed, siden den blev grundlagt i 1982.

Resultatet for 2016 blev et overskud pü 20,2 mio. kr. mod sidste ürs 7,8 mio. kr. Samtidig vokser udlünet PDUNDQW RJ DQGHOVNDVVHQ À N UH kordstor tilgang af ny andelskapital pü 47,4 mio.kr. Det tal har aldrig vÌret højere, og ifølge Merkur udtrykker tallene tillid og opbakning til det kundeejede pengeinstitut, hvis 88 fuldtidsansatte kan glÌde sig over en positiv udvikling i alle de vigtigste nøgletal.

Den øgede aktivitet gav dem 12 nye kolleger i 2016. De skulle bl.a. hjÌlpe med at hündtere Merkurs samlede udlünsvÌkst pü 245 mio. kr.

Alene udlün og garantier til økologisk og biodynamisk landbrug steg i 2016 med 33 pct. eller ca. 60 mio. kr.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

De Ă˜kologiske Køkkenroser PRISER: Roserne uddeles til de offentlige køkkener i Danmark, der har gjort en sĂŚrlig indsats for økologien. En indsats, der kan smages i maden og opleves i mĂĽltidet. Og for en indsats, der kan vĂŚre til inspiration for andre. Éť Uddelingen af De Ă˜kologiske Køkkenroser sker i et samarbejde mellem tre faglige organisationer; Kost- og ErnĂŚringsforbundet, FOA og 3F, der organiserer de køkkenprofessionelle, og Landbrug & Fødevarer. Éť Det er muligt at indstille sig selv eller et andet køkken frem til 27. marts. Éť Juryen besøger de nominerede køkkener i april og maj. Vinderen vil blive prĂŚsenteret pĂĽ den store branchedag ’Fødevaredagen’, der afholdes 26. september pĂĽ Hindsgavl Slot pĂĽ Fyn. Éť Indstillinger til bĂĽde Kantineprisen og De Ă˜kologiske Køkkenroser sker pĂĽ www.goderaavarer.dk

FJERKRÆ: DiscountkÌden Netto nu en ny økologisk kylling, der er opdrÌttet efter anbefalinger om dyrevelfÌrd fra Dyrenes Beskyttelse.

De nye Limfjordskyllinger i Netto er en regulÌr økologisk velfÌrdskylling, oplyser Brian Seemann, der er landedirektør i Netto. – Hos Netto har vi en klar vision om et mere økologisk Danmark, og at alle skal ha’ rüd til økologi.

Vores nye Limfjordskyllinger er büde danske, økologiske og ikke mindst anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, siger Brian Seemann.

‡ Ď?Ž‡•–‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ grise er fri for MRSA MULTIRESITENS: Ă˜kologiske svin, der kan boltre sig i det fri, rammes i langt fĂŚrre tilfĂŚlde af MRSA end konventionelle svinebesĂŚtninger. Kun seks procent DI GH ÂĄNRORJLVNH JULVH HU LQĂ€ FHUHW med MRSA, skriver Organic Today.

Mens svinebakterien MRSA ifølge Fødevarestyrelsen har bredt sig til 88 procent de danske besÌtninger med slagtesvin, er det kun et fütal af de økologiske svineavlere, som er ramt af MRSA-bakterien.

Ved den seneste undersøgelse i 2015 var det kun seks procent af GH ¥NRORJLVNH VYLQ VRP YDU LQÀ ceret med MRSA. Ogsü landets største økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg og hans tusindvis af svin er hidtil sluppet for den frygtede virus.

- Jeg tror, det skyldes, at vi har et lavt antibiotikaforbrug, og sĂĽ har vi forholdsvis meget luft og rum omkring grisene, siger han til TV Midtvest.

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 18. marts kl. 12-17 og 19. marts kl. 10-16. Ă˜kologisk og klimavenlig havebrug - selvforsyning til husbehov. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 Randers NV. /QHR JQ HMBK ÂłJN J@Ƥ D NF kage). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

21. marts kl. 19-22. Pindsvin i haven. Hvad er en pindsvinevenlig have. Randers Naturcenter, Gudenüvej 20, 8920 Randers NV /QHR JQ HMBK ³JN J@Ƥ D J@FD Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

homøopat og forfatter Helle Kofoed. Tirsdalens Skole, Rasmus Hougürdsvej 50, Randers (skolekøkkenet). Pris: 400 kr. (inkl. øko mad og opskrifter). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

Sørensen, KlimarĂĽdet, John Hermansen, Aarhus Universitet Foulum, Mette Kronborg, Ă˜kologisk Landforening og paneldiskussion.

Rebildcentret, Rødemøllevej 4, 9520 Skørping. Arr. Klima Rebild #DS &Q³MMD 1 C H 1DAHKC kommune.

28. marts kl. 10-16. Kompostte RJ Hƨ HNWLYH PLNURRUJDQLVPHU Kursus i produktion og anvendelse med Gerhard WeiĂ&#x;häupl fra Ă˜strig. Sted: FrederiksgĂĽrd, +ÂłFTLJKNRSDQ +ÂĄR LDQD O VVV biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

9. april kl 10-16. Biodynamisk havekursus. Herthas gartneri og cafe, LandsbyvĂŚnget 17, 8464 Galten. Tilmelding birtheholt@ live.dk eller 3095 4577.

25.-26. marts kl. 11–16 Biodynamisk havekursus. Om kompost, biodynamiske prÌparater, sÌdskifte, beskÌring af frugttrÌer sükalenderen og andre emner. Kombination af teori og praksis. Underviser: Lars Mikkelsen. Sted: Kullerup Kurser UDC -XANQF 2D GSSO VVV JTKKD

QTO CJ QQ !HNCXM@LHRJ %NQAQTFDQ

sammenslutning.

4. april kl. 18.30 – 21.30. LÌr at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.) Materialepris: 220 kr. (1 x 250 ml shampoo, 2x50 ml ansigtscreme og 1 x 250 ml bodylotion). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

19.–20. april. Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland NF #@ML@QJ AK @ NL DESDQ@EFQ³

CDQ NUDQĆŚ @CDJNLONRSDQHMF INQC

analyser, biodynamiske prÌparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over üret. LÌs mere pü VVV AHNCXM@LHRJ CJ QQ %NQDMHM

gen for Biodynamisk Jordbrug.

26. marts kl. 10-16.30. Inspiration til grøn mad med kostvejleder,

5. april kl. 18.30. Landbrugets klimaaftryk. OplĂŚg ved Peter Birch

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

April

Søg, og du skal ďŹ nde - lige her i avisen

Mad med naturens vilde planter. Anne MĂŚhlum, Nina Dreyer Hensley og Jim Hensley. 304 s.

300 kr. Politikens Forlag.

54 planter du selv kan samle

og bruge hjemme i køkkenet – og 89 opskrifter de kan bruges H '@UDDIDQD J@M Ƽ MCD L@MFD @E planterne hjemme, hvor de ofte gür under fÌllesbetegnelsen ukrudt. Men det hyggeligste er nu at tage pü sanketur i den frie natur – langt vÌk fra markROQ³ISDQ Ŕ NF Ƽ MCD CD OK@MSDQ man er pü jagt efter.

Start med at lÌse bogens indledende sider med gode rüd og sankekalender. Tjek lige for en sikkerheds skyld, at der er de øvrige ingredienser, der skal bruges, i huset, for har man lÌst pü lektien, skal det gü meget galt, før man kommer tomhÌndet hjem.

AB

Plant økologiske juletrÌer Vi anlÌgger arealer med økologiske juletrÌer.

For mere information: Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Hvilke andre steder end i Ă˜KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer? Alle annoncer i Ă˜kologi & Erhverv lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

Man kan ogsĂĽ gĂĽ direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pĂĽ tlf.

4190 2006 eller maile til ham pĂĽ ab@okologi.dk.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă˜KOLOGI Klimamøde i Rebild: Kan landbruget tjene pĂĽ klimaomstilling?

Kom til klimamøde og hør bl.a. økologikonsulent Mette Kronborg fortĂŚlle om klimaoptimering og beregning af klimaregnskab pĂĽ bedriftsniveau gennem de klimahandlingsplaner og klimaskoler, Ă˜kologisk Landsforening gennemfører i 2017.

Program • Hovedbudskaberne fra Klimarüdets rapport �Afgifter der forandrer� v/ Peter Birch Sørensen, formand for Klimarüdet. • �BÌredygtig udvikling i agrosystemet� v/ John Hermansen, sektionsleder pü Aarhus Universitet, Foulum.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Ă˜kologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

• â€?Klimaregnskab pĂĽ bedriftsniveauâ€? v/ Mette Kronborg, konsulent i Ă˜kologisk Landsforening. • Paneldebat med aftenens tre oplĂŚgsholdere samt formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen og økologichef hos Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen. Ordstyrer er formand for Agri Nords Naur & Miljøudvalg, Henrik Dalgaard.

Tid: Onsdag d. 5. april 2017 kl. 18:30 - 21.30.

Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping.

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

10. marts 2017 nr. 606

23

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

økologiogerhverv.dk

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi på

www.lokaløkologi.dk

Kursus i øget jordfrugtbarhed Levende jord – vitale planter – gode udbytter

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¡NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿ FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter om hvordan vi kan øge jordens frugtbarhed 9 kursusdage: i 2017. Næste modul: 19.-20. april

Tilmelding og mere info: www.biodynamisk.dk

'LHWPDU 1lVHU RJ )ULHGULFK :HQ] IUD ¿ UPDHW *U QH %U FNH L Tyskland

Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Sælges: Økologisk 2. slæt græsensilage fra 2016 i wraprundballer og hø fra 2015 i minibigballer. H.O. Jakobsen, Løvel, tlf. 8669 9393.

Bofællesskab i Vejle søger nye beboere. Lev og bo mere bæredygtigt. www.baungaardandelsforening.dk. Nøgleord: Økologi, vedvarende energi, mangfoldighed.

Undervisere:

Tlf: 75 76 00 43

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug email: bestilling@bioselect.dk

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

MEYERS FOOD Bliv en del af værdikæden på økologisk brødhvede til

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

Meyers Food til høsten 2017 Ring og hør om priser og betingelser.

Tag med ØkologiRådgivning Danmark på studietur i juni og se malkeheste, grøntsager og mælkeproduktion med høfodring og biogas.

ØKOLOGISK GRYNHAVRE

Du bliver udfordret på traditionerne og inspireret til at tænke i nye økologiske koncepter.

HØST 2017

Vi kører 6. juni med opsamling forskellige steder i Jylland og er hjemme igen lørdag 10. juni.

Vi er købere af grynhavre høst 2017.

Ring og hør om priser og betingelser.

Se program, pris og tilmelding på www.oerd.dk/studietur-juni Vi glæder os til en spændende tur.

Vagn Christensen 23 24 90 73 vagn@nskorn.dk

Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

telefon + 45 43 29 88 88

|

ERHVERV

ØKOLOGI

De næste numre Udkommer 24. mar.

7. apr.

Annoncedeadline 14. mar.

28. mar.

Nr. 607 608

28. apr 12. maj 26. maj 9. juni 20. juni

18. apr.

2. maj 16. maj 30. maj 10. juni

609 610 611 612 613

www.nskorn.dk

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

͘Ě Ŭ ͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ ǁ ǁ

<ĂůǀĞ džƉƌĞƐƐ

,ƆŶƐĞŚƵƐ

&ŽƌǀčƌŬ

'ƌŝƐĞŚLJƚƚĞ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

STUDIETUR TIL BELGIEN & HOLLAND

&Ɔ

INVITATION

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

10. marts 2017 nr. 606

Projekt baner vej for natursamarbejde Ă&#x2DC;kologisk Landsforening vil gerne hjĂŚlpe alle, der vil gøre en indsats for mere og bedre natur

stenbunker i solen til varmeelskende smĂĽdyr VRP Ă&#x20AC;UEHQ RJ VQRJH I projekt Effektivt Natursamarbejde udforsker vi de mange muligheder, der er for samarbejde om naturpleje og -tiltag. Projektet udmunder i et katalog med inspiration til samarbejde, og en rĂŚkke vĂŚrktøjer, der optimerer bĂĽde indsats og udbytte.

NATURSAMARBEJDE AF JULIE ROHDE Ă&#x2DC;kologiske Landsforening har netop skudt projektet Effektivt Natursamarbejde i gang, hvor vi i samarbejde med SEGES, arbejder med de mange muligheder for samarbejde om den opgave det er, at pleje naturen og hjĂŚlpe biodiversiteten pĂĽ vej.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og er første skud pĂĽ stammen i et større sammenhĂŚngende projektforløb, Mere Natur i Agerlandet, hvor vi arbejder intensivt med natur i det økologiske landbrug gennem en rĂŚkke projekter de nĂŚste par ĂĽr. Projekterne vil behandle alle kroge og hjørner af natur og biodiversitet i økologien, og inkludere mange samarbejdspartnere â&#x20AC;&#x201C; herunder landmĂŚnd, forbrugere og forskere.

Ny naturplatform LĂŚs mere om økologi og natur samt projektet Effektivt Natursamarbejde pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings nye naturplatform okologi.dk/landbrug/ QDWXU +HU Ă&#x20AC;QGHV PDWHULDOHU RJ VS QGHQGH

HjÌlp fra naboen giver natur Det kan vÌre en stor opgave at integrere naturplejen i den daglige drift af gürden. Sü gür GHW VRP UHJHO QHPPHUH KYLV PDQ HU à HUH GHU deler opgaverne og sammen høster glÌderne ved den blomstrende natur. Det kunne vÌre nabolandmanden, som tager en ekstra tørn med harven, for at lave barjordsstriber, eller naboerne, der nyder dyrelivet i omrüdet, og gerne vil give en hünd med, nür der skal laves

2. Tid â&#x20AC;&#x201C; det kan vĂŚre svĂŚrt at afsĂŚtte tiden til at lave naturpleje i en travl hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi hjĂŚlper hinanden, og sĂĽ vidt muligt integrerer naturplejen i den daglige drift.

artikler fra de mange naturprojekter, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har gennemført igennem nUHQH 3n VLGHQ YLO GX RJVn Ă&#x20AC;QGH Q\KHGHU RJ seneste nyt omkring projekt Effektivt natursamarbejde, samt inspirationsvideoer og gode rĂĽd til mere biodiversitet pĂĽ den økologiske gĂĽrd. I forbindelse med Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings naturprojekter vil vi have brug for samarbejdspartnere i form af blandt andet landmandsvĂŚrter og privatpersoner, der kan komme med input til, hvordan vi samarbejder om mere biodiversitet. PĂĽ naturplatformen vil vi løbende eftersøge samarbejdspartnere til projekterne.

Kom i gang

De 8 naturrĂĽd

Tre ting er vigtige for at komme i gang og fastholde initiativet til at pleje naturen:

Der er mange smü ting, landmanden kan gøre, uden at det er pü bekostning af vigtig landbrugsjord. Med en lille indsats, kan der skabes bedre betingelser for de dyr og planter, der lever i agerlandet.

Nøgleordet er variation, og de 8 naturrüd er et overskueligt sted at starte.

1. Skab overblik og sammenhÌng 2. Plej den natur, du har 3. PlanlÌg den ürlige naturpleje 4. Variation skaber liv 5. Giv plads til lys og varme 6. Lad naturen blomstre og rode 7. Giv naturen de skÌve hjørner 8. Brug nÌringsstof og ukrudtsbekÌmpelse optimalt

1. Viden â&#x20AC;&#x201C; det er vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at hjĂŚlpe biodiversiteten pĂĽ vej, og hvorfor.

3. Nogen at dele det med â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ vi kan motivere og hjĂŚlpe hinanden, og sammen nyde resultaterne af vores indsats.

ENERGI HĂ&#x2020;V PLOVEN

20 15 22,3 12,3

5

15

14,8

17,7

4,3 0

Harvning 10 cm

Harvning 20 cm

Harvning 25 cm

Pløjning 15 cm

Pløjning 22 cm

Pløjning 28 cm

Harvning og pløjning i forskellige dybder

BrÌndstofforbruget ved henholdsvis pløjning med 10-furet plov (4,2 meter) og harvning med en Horsch Tiger (6 meter). Tal fra Farmtest nr. 109.

VIRKNING. Nedsat forbrug af fossilt brÌndstof har direkte indflydelse pü udledningen af CO2 til atmosfÌren. Mindsker du dybden pü jordbehandlingen kan du effektivt begrÌnse dieselforbruget. Gevinsten vil selvfølgelig vÌre størst, hvis pløjningen udelades helt. For hver liter diesel, der spares, udledes der 2,7 kg CO2 mindre.

Udledning og optag af drivhusgasser i landbruget sker fra og i jorden, planterne, husdyrene og den energi, der forbruges eller produceres pĂĽ bedrifterne. Ă&#x2DC;kologisk landbrug er i gang og vi vil fortsĂŚtte med at tage ansvar for at: Éť Reducere brug af fossil energi Éť Ă&#x2DC;ge vedvarende energiproduktion Éť Effektivisere udnyttelsen af kvĂŚlstof Éť Forbedre jordens frugtbarhed

Ă&#x2DC;KONOMI. Ved en pløjedybde pĂĽ 22 cm frem for 28 cm spares ca. 4,5 l diesel/ha, svarende til 22 kr./ha.

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har i projektet ForstĂŚrket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, hvori der er beskrevet 40 klimatiltag. Gennem tiltagene ønsker foreningen at give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. Hensigten er, at økologiske landbrug pĂĽ sigt skal blive klimaneutralt. I kataloget er hvert enkelt tiltags bidrag til at mindske udledningen af drivhusgasser og økonomien estimeret. Ă&#x2DC;kologiske landmĂŚnd, som har implementeret tiltagene har fortalt om deres erfaringer og fortĂŚller, hvordan det kan sĂŚttes i vĂŚrk.

KLIMAEFFEKT: 12 KG CO2/HA KAN SPARES, NĂ&#x2026;R PLĂ&#x2DC;JEDYBDEN Ă&#x2020;NDRES FRA 28 CM TIL 22 CM

I Ă&#x2DC;kologi & Erhverv vil der fremover blive prĂŚsenteret to nye klimatiltag.

I PRAKSIS. Arbejdsdybden spiller en meget stor rolle for forbruget af brÌndstof. I figuren ses det, at det koster nÌsten tre gange mere brÌndstof, hvis harvedybden øges fra 10 til 20 cm. Det koster desuden 2-3 liter ekstra diesel pr. hektar at pløje frem for at harve i samme dybde. For at spare brÌndstof anbefales det, at jorden ikke bearbejdes mere end nødvendigt og heller ikke dybere end nødvendigt.

FAKTA. Kør med sü fü motoromdrejninger som muligt og i et sü højt gear, som traktoren kan trÌkke redskabet i. Ved pløjning køres med begrÌnset hastighed, da kast af jorden koster unødig energi. Vedligehold traktoren efter forskrifterne, sü motoren forbliver energieffektiv.

KOM I GANG. LĂŚs Farmtest nr. 109 â&#x20AC;&#x201C; Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning, Dansk LandbrugsrĂĽdgivning, Landscentret, 2009.

.OLPDNDWDORJHW NDQ Ă&#x20AC;QGHV Sn RNRlogi.dk.

FAKTA

Bliv klogere pĂĽ klima

BrĂŚndstofforbrug liter/ha

10

Julie Rohde er projektleder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

ENERGI BRUG LASTBIL TIL TRANSPORT

CO2

25

Biodiversitet i økologien Ă&#x2DC;kologerne gør meget for biodiversiteten. Alene dĂŠt, at der ikke bliver brugt pesticider pĂĽ økologiske marker gør, at de økologiske landmĂŚnd har et forspring i indsatsen for mere biodiversitet.

De økologiske gürde har derfor de allerbedste muligheder for at opnü rigtig god biodiversitet med den rette indsats. Rigtig mange er allerede i gang, og over hele landet skyder store og smü naturtiltag frem af den økologiske muld. Og det er vigtigt arbejde, landmÌndene udfører for naturen. Den danske biodiversitet har vÌret pü tilbagegang i mere end 100 ür, og det skyldes ikke mindst den negative püvirkning fra det stadigt mere intensiverede landbrug. I økologien er der rum til natur og biodiversitet, sü lad os omfavne føringen og sammen bruge den til at nü mület om fremgang for den danske biodiversitet.

Traktor/gyllevogn

Lastbil/gylletrailer

TotalvĂŚgt, ton

48

50

Last, ton

25

39

Diesel forbrug, km/liter

1,3

2,2

Gns. hastighed, km/t

25

50

Tonkm pr. l diesel1

32,5

85,8

Liter diesel pr. tonkm2

0,031

0,012

Antal kørsler ved 20 t gylle/ha

8

5

BrĂŚndstofforbrug, l/10 ha

62

23

CO2-udledning, kg/10 ha

166

63

1) Antal km ĂŠt ton vare kan flyttes ved brug af 1 l diesel. 2) BrĂŚndstofforbruget til at flytte 1 ton gods 1 km.

BrÌndstofforbrug ved transport af gylle med traktor kontra lastbil med en køreafstand pü 5 km og en jordstørrelse pü 10 ha. Tal fra Bejstrup Maskinstation.

VIRKNING. Brug af fossile brÌndstoffer har direkte indflydelse pü udledningen af CO2. Energieffektiviteten er 3-5 gange større ved brug af lastbil frem for traktor.

Det vil sige, at brÌndstofforbruget til at flytte Êt ton gods Ên kilometer er 3-5 gange større for en traktor end for en lastbil.

I PRAKSIS. Transport af gylle, der typisk foregĂĽr med traktor, kan med fordel foregĂĽ med lastbil, nĂĽr afstanden er mere end 3-5 km. Tallene er baseret pĂĽ en afstand pĂĽ fem kilometer fra gylletank til mark, og med et jordareal pĂĽ 10 ha. Forbruget er kun til transport og ikke til selve udbringning og pumpning.

Ved at vĂŚlge lastbil frem for gyllevogn spares godt 10 kg CO2/ha, nĂĽr der bringes 20 ton gylle ud pĂĽ 10 ha, som vist i tabellen.

FAKTA. For hver liter diesel, der forbrĂŚndes i en motor, udledes der 2,7 kg CO2 til atmosfĂŚren. At bruge lastbil frem for traktor mindsker klimabelastningen med 62 % pr. ton gods, der transporteres. Udbuddet af tankvogne til gylletransport hos de forskellige maskinstationer er vokset markant de senere ĂĽr. Ă&#x2DC;KONOMI. Rentabel, hvis transportopgaver under alle omstĂŚndigheder udliciteres. Spørg din maskinstation for priser.

KLIMAEFFEKT: 103 KG CO2 ER SPARET NĂ&#x2026;R 20 TON GYLLE FLYTTES FEM KM MED LASTBIL I STEDET FOR MED TRAKTOR OG GYLLEVOGN KOM I GANG. Kontakt din maskinstation. LĂŚs Farmtest nr. 109 â&#x20AC;&#x201C; Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning, Dansk LandbrugsrĂĽdgivning, Landscentret, 2009.