Økologi & Erhverv nr. 607 24-03-17

Forandringen kommer

Sunde kalve pĂĽ grĂŚs

Behov for bedre mad

Debatten om udvikling af økologien, som startede i januar, fortsatte i forbindelse med Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling 10. marts.

Ti ürs datamateriale viser, at det er en belastning, nür økologiske kalve skal pü grÌs. Fokus og tilstrÌkkeligt med foder skal afhjÌlpe denne tendens.

Vi kan ikke spise mere mad, men vi kan spise bedre mad. Det skal de økolgiske fødevareproducenter forstü at udnytte, nür de udvikler og sÌlger deres produkter, mener detailhandelsekspert Flemming Birch.

5

AKTUELT

12

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

20

MAD & MARKED

ERHVERV

24. marts 2017 nr. 607 37. ĂĽrgang

Feberredning I sidste øjeblik gav Kontaktudvalget for Jordbrugsproduktion dispensation for brug ƒˆ ‰Ž›…‡”‹Â? ‹ „‹‘‰ƒ•’”‘duktionen. Dispensation ‰§Ž†‡” ÂˆÂ‘Â”Â‡ÂŽĂžÂ„Â‹Â‰Â– ¤”‡– —†

‡– ˜ƒ” ‡– –‹ŽŽÞ„••–›Â?Â?‡ǥ †ƒ Â?Â‹ÂŽÂŒĂžÇŚ ‘‰ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â?‹Â?‹•–‡” •„‡Â? —Â?†‡ ƒ”•‡Â? ’ƒÂ?Â?‡†‡ Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” ‹ ˆ‘”„‹Â?†‡Ž•‡ Â?‡† †‡Â? ‘ˆĎ?‹…‹‡ŽŽ‡ ¤„Â?‹Â?‰ ƒˆ ‘Â?kedahl Foods højt automatiseret kyllingeslagteri i Kølby ved Nibe. Foto: Jakob Brandt.

LĂŚs mere side 18

- Det er vigtigt for de økologiske landmĂŚnd, der har regnet med at bruge afgasset gylle pĂĽ deres marker, at de i hvert fald i ĂĽr ikke er blevet slĂĽet hjem i ludo, siger Michael Tersbøl, plante- og biogasrĂĽdgiver i Ă˜RD. For en mĂĽneds tid siden blev han RJ Ă HUH DI KDQV NROOHJDHU RSP UNsomme pĂĽ, at der var problemer, fordi den glycerin, der tilsĂŚttes gyllen for at give en økonomisk rentabel ELRJDVSURGXNWLRQ VNDO FHUWLĂ€FHUHV som gmo-fri, hvis den afgassede gylle skal anvendes pĂĽ økologiske marker. Det har imidlertid vist sig umuligt DW VNDIIH GLVVH FHUWLĂ€NDWHU GD JO\FHrinen kommer fra mange forskellige steder.

- Nu hüber jeg, at det i løbet af i nU O\NNHV DW ÀQGH HQ SHUPDQHQW O¥Vning, siger Michael Tersbøl. ib@okologi.dk

Ă˜kologi skal vĂŚre tema i kommunalvalget Ă˜kologisk Landsforening ‡” ‰¤‡– •ƒÂ?Â?‡Â? Â?‡† Kost- og ErnĂŚringsforbundet for at gøre økologi til et tema i den kommunale valgkamp op til valget 21. november KOMMUNALVALG 2017 AF IRENE BRANDT - Penge er der ikke mange af i de kommunale budgetter. Derfor er der behov for løsninger, som rammer Ă HUH DI NRPPXQHQV RJ ERUJHUQHV behov pĂĽ samme tid. Og det kan økologi, siger Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening. For-

eningen har sammen med Kost- og ErnĂŚringsforbundet taget initiativ til Ă˜kovalg 2017, som skal sikre, at alle, der ønsker at bĂŚre økologien ind i det kommende kommunalvalg, har adgang til saglig information om emnet.

Paul Holmbeck fremhÌver, at økologi er en schweizerkniv, som har redskaber til at hündtere mange udfordringer i kommunerne.

- Overalt i landet har økologi sikret rent drikkevand, større biodiversitet samt vÌkst og job i landomrüderne. , VNROHUQH InU à HUH E¥UQ ¥NRORJLVN jord under neglene. Og kommunale køkkener omlÌgges til mere økologi og mere klimavenlig og sundere mad med mindre kød, mere grønt og mindre spild i køkkenerne. Det giver

stolthed og motivation ude i køkkenerne. Alle de erfaringer skal udbredes, siger Paul Holmbeck.

Mere økologi i kommunerne For at fĂĽ mere økologi i kommunerne har Ă˜kologisk Landsforening udarbejdet grydeklare politiske forslag til, hvordan økologi kan hjĂŚlpe kommuner til rent drikkevand, rigere QDWXU EHGUH PDG RJ Ă HUH MRE 3n HQ ny hjemmeside, www.okologi.dk/ oekovalg-2017, kan kandidaterne til kommunalbestyrelserne og borgere, der ønsker at fremme den økologiske omlĂŚgning i deres kommune, Ă€QGH LQVSLUDWLRQ FDVHV RJ IDNWD som skal hjĂŚlpe økologien ind pĂĽ dagsordenen til de kommende vĂŚlgermøder forud for valget.

Til kandidater og medlemmer Foreningen reagerer pĂĽ et behov hos bĂĽde kommuner og medlemmerne.

- Vi oplever henvendelser fra büde kandidater og vores medlemmer om hjÌlp til at fremme økologi hjemme i deres egne kommuner. Derfor har vi samlet konkrete politiske forslag og solide argumenter og fakta, sü büde kandidater og vores medlemmer er vel klÌdt pü til at komme i gang og sÌtte en dagsorden lokalt, siger Paul Holmbeck og fortsÌtter: - Vi ønsker at støtte lokalt samarbejde om mere økologi, fordi PDQJH O¥VQLQJHU ÀQGHV ORNDOW 9L VHU et enormt potentiale i vores medlemmers muligheder for at püvirke holdninger og politik lokalt. De har benene plantet i den lokale muld, i

virksomheder, i professionelle køkkener og lokalsamfund. Nogle vil gü i dialog med kandidaterne eller deltage i vÌlgermøder, mens andre selv stiller op.

Det skal vĂŚre let at vĂŚre med.

- Der skal nogle gange ikke sü meget til at hÌve niveauet i den politiske debat og klÌde politikere pü. SamWLGLJ Dà LYHU YL P\WHU VRP SROLWLNHUH og borgere har om økologi. I stedet fremhÌver vi alt det, økologi kan lokalt. Nür det er lokalt, er der ikke kun tale om rent drikkevand men om vores drikkevand. Det gør en forskel, siger Paul Holmbeck.

LĂŚs om Ă˜kovalg-2017 side 4

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

24. marts 2017 nr. 607

MENINGER

MENNESKER Vi har modtaget:

SpĂŚndende generalforsamling i Ă˜kologisk Landsforening, men ‌ Flot, at bestyrelsen to ĂĽr i trĂŚk har planlagt gruppearbejde om foreningens udvikling. Det er tydeligt, at alle medlemmer synes godt om at blive involveret og deltage i diskussioner om foreningens udvikling og mĂĽl. Det har vi manglet i adskillige ĂĽr.

Ă˜kologi med mere

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

DesvÌrre er der begge ür blevet meget lidt tid til arbejdet. Sidste nU YDU GHW HW NRQVXOHQWÀUPD GHU ledede arbejdet, og de anvendte det meste af den afsatte tid til egen prÌsentation. Dermed blev der ikke skabt basis for den vÌsentlige debat i grupperne. Et gruppearbejde krÌver, at vi først taler os ind pü hinanden, og derefter kan den egentlige drøftelse etableres. Er der afsat for lidt tid, bliver resultatet et notat om emner, der blev foreslüet - men ikke drøftet.

Ved generalforsamling i ür blev det samme resultat: Tre oplÌg, som GH à HVWH DI RV KDYGH K¥UW Sn GH møder afholdt lokalt. De varede det meste af den afsatte tid. Vi forstür godt, at foreningen gerne vil forklare emnet grundigt, fordi det büde er følsomt, men ogsü en sÌrdeles vigtig sag for foreningen. At der pü dirigentens forslag blev en fÌlles debat inden gruppearbejdet, gjorde ikke sagen bedre.

I de temamøder, der lÌgger op til gruppearbejde efter oplÌgget, er det samme problematik.

Sü kÌre bestyrelse, nür I planlÌgger gruppearbejde i store forsamlinger, sü husk at afsÌtte tid til at emnerne bliver drøftet i grupperne, süledes at de mange synspunkter og idÊer kommer pü bordet.

Det er tydeligt, at rigtig mange medlemmer i vores forening meget gerne vi vĂŚre aktivt involveret i foreningens fremtidige strategier og udvikling. Og det skal udnyttes. ,QJH /LV RJ $DJH 'LVVLQJ %URYVW

'LVNXVVLRQHQ RP P UNQLQJ ÀN endnu en omgang økologisk nÌring pü generalforsamlingen, hvor synspunkterne var mange. Blandt andet sluttede Knud-Erik Sørensen sin ordstyrerrolle med at sige meget klart, at han ikke gür ind for et nyt mÌrke, og at det er pü tide, at vi konsekvent afskaffer den konventionelle gylle – kort og godt! Udsagn der er til at tage og føle pü, men som vi har brug for at tÌnke lidt nÌrmere over.

Selvom det stür enhver frit for at afskaffe gyllen, har det en anderledes effekt, hvis generalforsamlingen beslutter det. Men mon vi kan blive HQLJH RP GHW" 0nVNH PHG HW à HUWDO større eller mindre, men enighed?

Nej vel? Og sporene skrĂŚmmer.

Udfasning har vÌret besluttet uden den ønskede effekt. Og mere uenighed er ikke befordrende, hverken indadtil eller udadtil.

Vi forestiller os derimod, at vi kan blive enige om, at vi vil sĂŚtte ’pris’ pĂĽ dem, der gør det, og at vi gør det attraktivt. Biodynamikerne gør det med deres klare regler for demetermĂŚrket om selvforsyning, uafhĂŚngighed og gĂĽrden som enhed. Som økologer stĂĽr vi med det problem, at avlere og virksomheder alene er underlagt de regler, som gĂŚlder for statens røde Ă˜-mĂŚrke og koblingen til EU’s grønne blad. Regler vi ikke kan ĂŚndre. Og alle og enhver kan fĂĽ Ă˜-mĂŚrket deres varer uanset, hvad vi beslutter os til. EU-bladet og Ă˜-mĂŚrket har frataget os initiativet til for alvor at udvide det økologiske

3HU .¥OVWHU Dà  JJHU EHUHWQLQJ Sn ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV JHQHUDOIRUVDPOLQJ PDUWV )RUHQLQJHQV WLGOLJHUH IRUPDQG .QXG (ULN 6¥UHQVHQ HU RUGVW\UHU RJ HQ PDQG PHG HQ KROGQLQJ WLO XGYLNOLQJ DI ¥NRORJLHQ )RWR -DNRE %UDQGW

“

Vi forestiller os derimod, at vi kan blive enige om, at vi vil sÌtte ’pris’ pü dem, der gør det, og at vi gør det attraktivt.

sociale aspekter for eksempel, det er et uopdyrket land i forhold til at sÌtte mül eller stille krav - selvom der er nok af gode eksempler pü at der sker noget. For eksempel nür vi übner dørene til omverdenen med økodagen.

territorium, og vi har som økologer ikke noget à la demeter-mÌrket.

Sü hvad gør vi? Hvordan løser vi dilemmaet? Demeter-mÌrket kunne i sig selv vÌre en løsning og er det for en del. Men det omfatter ikke alt det, vi ogsü drømmer om økologien skal rumme. Klimaet for eksempel.

Jo humus-opbygning i jorden, men det er uprÌcist og bygger pü hensigter. Og det gÌlder mange andre tilgange til klimaløsninger. Og de

Og i vores optik er det ikke forbud men løsninger, der vil drive økologien frem. Vi tror pü, at vi skal skabe en ny ramme med klare mül for, hvordan løftet af økologien skal ske. Vel at mÌrke for den gürd, der frivilligt kaster sig ind i løftet, og i en moderne, dynamisk forstand, hvor vi i langt højere grad skrÌddersyer løsninger til den enkelte. Vi tror pü, at vi skal skabe et system, som belønner kreative initiativer og løsninger fremfor at overholde regler, der har karakter af krav og forbud.

Den store kunst er at gøre det konkret, og til andet og mere end gyldne løfter og luftige hensigter. Vi

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

snakker ikke om et mĂŚrke i klassisk forstand, men om et initiativ, der skal kunne markeres, rammes ind og sĂŚttes navn pĂĽ. Vi kalder det et diplom.

Arbejdet med at analysere og teste mulighederne vil fortsÌtte pü baggrund af den enorme opbakning, vi har oplevet pü vores møder over hele landet. Anslüet har mere end 1000 økologer af alle afskygninger deltaget i møderne med en klokkeklar støtte til, at der skal ske noget. De kommende müneder vil vi gü til biddet, og kigge nÌrmere pü mulighederne. Og vi vil i den grad ogsü fortsÌtte med at lytte. Sü brug tastaturet og del synspunkter og erfaringer i spalterne. Og sü vil vi igen senere pü üret kalde til møder til en ny snak. Som bekendt: Samtale fremmer forstüelsen. Det ligger i vores dna. Vi glÌder os pü økologiens og klodens vegne.

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fü tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

24. marts 2017 nr. 607

INDHOLD: AKTUELT 4 Ă˜kologisk Landsforening mobiliserer medlemmer

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Ă…rets Ă˜kologiske hĂĽndvĂŚrkere er kĂĽret

Gode cases og hürde fakta skal klÌde lokalpolitikere og borgere pü til at bringe økologi ind i valgkampen i forbindelse med kommunalvalget til efterüret.

5 Tre nye bestyrelsesmedlemmer 5 Forandringen kommer Debatten om udvikling af økologien, som startede i januar, fortsatte i forbindelse med Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling 10. marts.

6 Ă˜kologi er løsningen - ikke problemet Bestyrelsens beretning pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening afspejlede foreningens arbejde i det forgangne ĂĽr, og beretningen var pĂĽ en gang prĂŚget af bĂĽde optimisme og ĂŚrgrelse.

4-7

Niels Jørgen Vinge Rasmussen.

Martin Beck

Jens Mølgaard Drejer.

Hans Henrik Thomsen.

HĂ…NDVÆRK: Det gode økologisk hĂĽndvĂŚrk blev fejret i forbindelse med at økologerne i Danmark var til generalforsamling i Ă˜kologisk Landsforening 10.-11. marts. 12 kandidaWHU IRUGHOW Sn Ă€UH NDWHJRULHU YDU QRPLQHUHGH 'H Ă€UH NDWHJRULHU YDU Ă˜kologi i balance, Ă˜get jordfrugtbarhed og klimatĂŚnkning, Socialt engagement samt EkstraordinĂŚr dyrevelfĂŚrd.

FormĂĽlet med at kĂĽre Ă…rets Ă˜kohĂĽndvĂŚrkere er at synliggøre det innovative, økologiske hĂĽndvĂŚrk til inspiration for alle landmĂŚnd.

gen af humus i jorden vejen frem.

Det vil give os sundere fødevarer og kan løse mange af de store miljø- og klimaudfordringer, vi stür overfor.

- Jeg er helt vildt beÌret over at fü den her pris. Det er utroligt dejligt, at andre vÌrdsÌtter vores arbejde og kan se nødvendigheden i at gøre noget for jordfrugtbarheden. Det bekrÌfter mig i, at vi gør en forskel, siger Martin Beck.

7 Forslaget er spot on To forslag var til debat pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling.

MARK & STALD 8 Fü mere biodiversitet Undersøgelse af biodiversiteten i tre forskellige jordbearbejdningssystemer viser, at artsrigdommen er langt højere, nür jorden ikke bearbejdes.

9 Den rette føde til jorden En forbedret nÌringsstofhusholdning skal vÌre med til at sikre humusdannelse.

11 AfgrÌsning – hÌv ambitionerne Køer kan optage over 2.000 kg tørstof pü en sommer, hvis du har jord, arrondering og mod til det.

12 Sunde kalve pü grÌs Ti ürs datamateriale viser, at det er en belastning, nür økologiske kalve skal pü grÌs. Fokus og tilstrÌkkeligt med foder skal afhjÌlpe denne tendens.

ͳ; ƒÂ?•Â? ”—‰njĎ?ܠѥ ˜§Â?Â?‡” ‹Â?–‡”‡••‡ ‹ ‘”‰‡ 14 Mere grĂŚs til køerne 2SGHOLQJ DI JU VPDUNHQ L Ă HUH IROGH NDQ ÂĄJH JU VRSWDJHW RJ P ONHydelsen i store økologiske mĂŚlkebesĂŚtninger.

15 Integration af skov og dyr '\UNQLQJ DI à HUnULJH DIJU¥GHU LJHQQHP VNRYODQGEUXJ PHG K¥M ELRGLYHUsitet og integreret dyrehold kan vÌre med til at nytÌnke økologien.

10 Bitre grøntsager er medicin Et forskningsprojekt har dokumenteret, at et højt dagligt indtag af bitter og stÌrkt smagende grøntsager har en større sundhedsmÌssig effekt pü livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes type 2 end samme indtag af milde og søde grøntsager.

MAD & MARKED 16 Thise har kurs mod to milepĂŚle 'HW M\VNH PHMHUL NRP XG DI PHG HQ RPVÂ WQLQJ Sn PLR NU og et resultat pĂĽ 27,9 mio. kr.

17 Har du landets bedste produkt?

Coop og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem gĂĽr pĂĽ jagt efter kandidater til Produktprisen 2017, der gives til kvalitetsprodukter med den gode historie.

17 OmlÌgning mindsker importen Nye tal fra Sverige viser, at andelen af lokale varer vokser markant, nür de offentlige køkkener omlÌgges til økologi.

18 Flere skridt i den rigtige retning Dyrenes Beskyttelse har lavet aftaler med büde Grüsten FjerkrÌ og Rokkedahl Food, som i ür er begyndt at sÌlge fjerkrÌ, der er mÌrket med ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.

20 Detailhandelsekspert Flemming Birch: - Vi skal ikke spise mere, men bedre.

21 Storkøkkener giver direkte input til markplanen Køkkenerne under Madservice Aalborg er güet i direkte dialog om PDUNSODQHQ PHG (JKROP )RONHIDUP IRU DW In LQGà \GHOVH Sn KYLONH IU¥ og planter der kommer i jorden pü Limfjordsøen.

19 DyrevelfÌrd i hele kÌden Rokkedahl Koncernen hüber, at høj dyrevelfÌrd og økologiske kyllinger vil bidrage til at gøre et nyt toptunet slagteri til en god forretning.

Ă˜kologi i balance I kategorien Ă˜kologi i balance blev Niels Jørgen Vinge Rasmussen kĂĽret til Ă…rets Ă˜ko-hĂĽndvĂŚrker.

Niels Jørgen Vinge Rasmussen kan med 7.500 kg mÌlk pr. ko pr. ür ikke prale med at vÌre verdensmester i høj mÌlkeydelse; men omkostninger og indtÌgter følges ad pü Kathrinesminde ved Haderslev, som har vÌret drevet økologisk, siden Niels Rasmussen overtog gürden efter sin far i 1997.

- Årene som mÌlkeproducent har lÌrt mig, at vores problemer ikke kan afhjÌlpes ved højere mÌlkeydelse.

Stiger ydelsen, falder prisen. Jeg har i stedet valgt at specialisere min produktion, sĂĽ vi kan fĂĽ den bedste pris.

Det kombinerer jeg med en low cost tilgang til driften. PĂĽ denne mĂĽde har jeg en spĂŚndende hverdag med høj dyrevelfĂŚrd, samtidig med at jeg kan have overskud pĂĽ min produktion, siger Niels Rasmussen. Ă˜get jordfrugtbarhed og klimatĂŚnkning I kategorien Ă˜get jordfrugtbarhed og klimatĂŚnkning blev Martin Beck fra landbrugsfĂŚllesskabet Almende ApS i Sønderjylland kĂĽret som Ă…rets Ă˜kohĂĽndvĂŚrker.

Ifølge Martin Beck er opbygnin-

Socialt engagement - Hold da op, det er jeg da helt vildt stolt over. Jeg ved, der er er mange rundt omkring i landet, der laver noget lignende og arbejder for samme sag. SĂĽ jeg vil gerne dele ĂŚren med alle dem, jeg har ladet mig inspireret af.

SĂĽdan sagde Jens Mølgaard Drejer fra Sølager VĂŚrksteder ved Hundested kort efter, han havde modtaget prisen for Ă…rets Ă˜ko-hĂĽndvĂŚrker i kategorien Socialt engagement.

Sølager VÌrksteder er en social institution, hvor det økologiske landbrug aktivt inddrages i at skabe arbejdstilbud til mennesker, der af forVNHOOLJH JUXQGH LNNH NDQ ÀQGH SODGV pü arbejdsmarkedet. Formület er at udnytte mulighederne i det økologiske landbrug til at give udsatte medborgere meningsfuld beskÌftigelse.

EkstraordinÌr dyrevelfÌrd Hans Henrik Thomsen blev hyldet for det gode økologiske hündvÌrk i kategorien EkstraordinÌr dyrevelfÌrd.

Hans Henrik vakte stor opmÌrksomhed sidste ür, da han byggede en svinestald med plads til 150 slagtesvin. Under stalden har han monteret larvefødder, og to gange i døgnet à \WWHU KDQ VWDOG RJ LQGKHJQLQJ FD meter, sü der altid er adgang til frisk jord for grisene, der henter 10 pct. af deres foder pü marken. ib@o0kologi.dk

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Klima: En stor opgave KLIMA: Ifølge Klimarüdets rapport, Afgifter der forandrer, forventes Danmarks bidrag til 2030-mület for at nedbringe CO2-udledningen at blive en stor opgave, og det vil formentlig krÌve markantedrivhusgasreduktioner, der isÌr skal ske i landbrugs- og transportsektoren.

Hvad klimarüdet egentlig anbefaler landbruget at gøre i denne sammenhÌng kan man høre, hvis man 5. april lÌgger vejen forbi Rebildcentret i Skørping.

Som led i Klima Rebild er Agri Nord og Ă˜kologisk Landsforening sammen med Rebild Kommune arrangør af klimamødet: Kan landbruget tjene pĂĽ klimaomstillingen.

Ud over Peter Birch Sørensen fra Klimarüdet, der fortÌller om rüdets anbefalinger er der oplÌg fra John Hermansen fra Aarhus Universitet. Han fortÌller om den bÌredygtige udvikling i agrosystemet.

Mette Kronborg fra Ă˜kologisk Landsforening holder oplĂŚg om Klimaregnskab pĂĽ bedriftsniveau.

Efter kaffen er paneldebat, hvor de tre oplÌgsholdere sammen med formand Carl Chr. Pedersen og økologichef Thomas Vang Jørgensen - begge fra Agri Nord, drøfter aftenens emne.

Det er gratis at deltage, og du kan lĂŚse mere om arrangementet i kalenderen side 22.

FÌlles initiativ Klima Rebild er et fÌlles initiativ, hvor Rebild Kommune, frivillige ildsjÌle og en lang rÌkke institutioner, virksomheder og interesseorganisationer sÌtter klima- og miljøforhold pü dagsordenen. To uger om üret sÌttes der ekstra spot pü emnet via arrangementer i hele kommunen. Klima Rebild 2017 løber af stablen i uge 13 og 14.

Bred diskussion Klima Rebild er udsprunget pü baggrund af drøftelser i Det Grønne Rüd og Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune.

Det Grønne Rüd har gennem en ürrÌkke vÌret forum for en bred diskussion af klimaforholdene set fra de forskellige reprÌsentanters ofte vidt forskellige synspunkter. Det Grønne Rüds mül har derfor ikke vÌret at skabe enighed om, hvad man kan gøre for at imødegü klimaforandringerne, men at igangsÌtte diskussioner, aktiviteter og handlinger ud fra den hverdagssituation, vi hver LV U EHÀQGHU RV L I ür er det fjerde gang Klima Rebild afvikles.

LĂŚs mere: rebild.dk/borger/ miljoe-klima-og-natur/klimarebild-2017

AKTUELT

24. marts 2017 nr. 607

Ă˜kologisk Landsforening mobiliserer medlemmer inden kommunalvalget Gode cases og hĂĽrde fakta skal klĂŚde lokalpolitikere og borgere pĂĽ til at bringe økologi ind i valgkampen i forbindelse med kommunalvalget til efterĂĽret KOMMUNALVALG 2017 AF IRENE BRANDT

- Kommunerne er helt centrale i forhold til den økologiske omstilling. De har ansvaret for en meget stor del af den offentlige bespisning. Og de sidder pĂĽ de nĂŚringsstoffer, vi gerne vil have tilbage til de økologiske landbrug, sagde Paul Holmbeck, der er direktør i Ă˜kologiske Landsforening, Ă˜L, da han holdt oplĂŚg pĂĽ temamødet ’FĂĽ mere økologi i din kommune’. Mødet fandt sted i forbindelse med Ă˜L’s generalforsamling 10.-11. marts.

Professionschef Kristine BĂŚlum fra Kost- og ErnĂŚringsforbundet var ogsĂĽ reprĂŚsenteret. Ă˜L er nemlig gĂĽet sammen med Kost- og ErnĂŚringsforbundet om at bringe økologi ind i kommunalvalget til efterĂĽret.

- Vi er med i dette initiativ, fordi vi ønsker at undgü tilbagerulningen i de offentlige køkkener, og for at sikre en voksende økologiprocent i køkkenerne, sagde Kristine BÌlum.

Hun understregede, at forbundet har fokus pü, at den økologiske omlÌgning har genskabt stoltheden omkring hündvÌrket og fagligheden i de professionelle køkkener.

- De offentlige køkkener er inde i en à RW ¥NRORJLVN XGYLNOLQJ 'HU HU VWRU lyst og glÌde ved alt dÊt, økologien bringer med sig. Med økologien kommer ikke kun bevidsthed om rüvarernes oprindelse, men ogsü om hündvÌrket. Og om vigtigheden i ogsü at efterspørge lokale og danske rüvarer, sagde Kristine BÌlum.

Sejre skal konsolideres 3DXO +ROPEHFN SHJHGH Sn Ă HUH RPrĂĽder, hvor økologi kan spille en rolle i den kommunale verden: - Kommunerne har ansvar for at beskytte drikkevand og natur samt sikre erhvervsudviklingen. OgsĂĽ pĂĽ disse omrĂĽder kan øget kommunal fokus pĂĽ økologi bidrage til, at kommunerne kan løfte dette ansvar, sagde Paul Holmbeck. Ă˜L har en lang tradition for at arbejde politisk pĂĽ nationalt og internationalt niveau; men det er nyt, at foreningen satser pĂĽ kommnalvalget.

- Vi har gode cases, der viser, hvordan økologi kan understøtte den kommunale dagsorden. Og nu er vi güet i samarbejde med Kost- og ErnÌringsforbundet om at synliggøre

disse erfaringer, sagde Paul Holmbeck. Han fortsatte: - Det er ogsü første gang, vi aktivt gür ind og mobiliserer vores medlemmer, sü de kan hjÌlpe kandidaterne i kommunerne med at tage økologiske initiativer op pü valgmøder, i presseindlÌg og sü videre. Vi vil nemlig meget gerne konsolidere vores sejre. Sü de steder, hvor der er økologisk bespisning, ikke bliver sparet vÌk.

Vi vil klĂŚde kandidaterne pĂĽ og hĂŚve videns- og debatniveauet.

Grydeklar Kandidater og borgere, som vil løfte debatten om økologien i kommunerne op til kommunalvalget, kan hente inspiration i en helt ny hjemmeside - okologi.dk/oekovalg-2017 - hvor Ă˜kologisk Landsforening har oprettet en vĂŚrktøjskasse, som stiller cases og fakta til rĂĽdighed for debatten.

- PĂĽ hjemmesiden kan man ogsĂĽ Ă€QGH JU\GHNODUH NDPSDJQHPDWHrialer. Vi gør det dermed let for politikerne, sagde Paul Holmbeck og tilføjede: - Endelig tilbyder Ă˜kologisk Landsforening en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan foreningen kan hjĂŚlpe kommunerne til at arbejde med økologi pĂĽ de udvalgte omrĂĽder.

Syv fokusomrĂĽder Ă˜kologisk Landsforening beskriver i sin vĂŚrktøjskasse syv omrĂĽder, hvor økologi spiller positivt sammen med de kommunale opgaver: Éť Ă˜kologi bevarer en rig og ren natur - og er et godt udgangspunkt for naturpleje og borgerinddragelse. VĂŚrktøjskassen er fuld af gode cases Éť Ă˜kologi beskytter kommunens drikkevand - ogsĂĽ for fremtiden. Ă˜L foreslĂĽr, at kommunerne kortlĂŚgger de omrĂĽder, hvor der er mest behov for at beskytte grundvandet. Ă˜L tilbyder omlĂŚgningstjek i de omrĂĽder, hvor der er sĂŚrlige drikkevandsinteresser. Foreningen er allerede i gang i 24 kommuner Éť Ă˜kologi sikrer mad uden rester af sprøjtegift. Sunde og velsmagende rĂĽvarer baner vej for omlĂŚgning til økologi i offentlige køkkener Éť Ă˜kologi kan brande en hel region - og skabe vĂŚkst i kommunerne i tilgift. Rigtig mange landkommuner skriger efter løsninger, der kan styrke vĂŚkstlaget af mindre erhvervsvirksomheder. Ă˜L’s vĂŚrktøjskasse synliggør, hvordan økologi kan hjĂŚlpe kommunerne pĂĽ vej Éť Ă˜kologi skaber en bĂŚredygtig produktion Éť Ă˜kologer har fokus pĂĽ klimavenlig produktion. Landbrugsarealerne bliver i nĂŚrmeste fremtid omfattet af klimakrav. Ă˜L samarbejder med kommuner om at udarbejde klimahandleplaner og etablere klimaskoler Éť Ă˜kologi gør børn bevidste om natur og mad - de økologiske landmĂŚnd samarbejder med skolerne om skolehaver og projekter, hvor børnene kommer med ud pĂĽ marken og i stalden.

Pü hjemmesiden okologi.dk/oekovalg-2017 kan man blandt andet dykke ned i en rÌkke vÌrktøjskasser og blive klÌdt pü til at gøre økologi til et vigtigt emne i den kommende valgkamp forud for kommunalvalget 21. november i ür.

Der er ogsĂĽ links til spĂŚndende cases om naturpleje og offentlig bespisning..

AKTUELT

24. marts 2017 nr. 607

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Tre nye bestyrelsesmedlemmer

Ă˜kologisk Landsforenings bestyrelse fra venstre: Phillip Dam Hansen, økologisk landmand, Karsten KjĂŚrgaard, forvalter, Livø AvlsgĂĽrd, Christina Udby Hansen, medarbejderreprĂŚsentant, Per Kølster, ølbrygger (formand), Birte Brorson, økologisk omlĂŚgningskonsulent, Lis Roborg, dyrlĂŚge og økologisk kødproducent, Helle Huus Bjerge, videnskabelig assistent, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet, Kim Qvist, økologisk landmand, Tina Unger, klima- og bĂŚredygtighedskoordinator i Lejre Kommune, Mads Helms, økologisk mĂŚlkeproducent, Preben Lauridsen, økologisk mĂŚlkeproducent, Ole Sørensen, personligt medlem, Kenneth Højgaard, kok og kvalitetschef i Københavns Madhus.

GF 2017: Der var kamp om pladserne i bestyrelsen, da Ă˜kologisk Landsforening holdt generalforsamling 10. marts.

Seks bestyrelsesmedlemmer var pĂĽ valg. Tre blev genvalgt; men der blev ogsĂĽ plads til tre nye medlemmer, da Anya Hultberg, Nelly Frees Rigelsen og Arne Juel Jensen valgte ikke at genopstille.

Per Kølster, Karsten KjÌrgaard og Lis Roborg blev alle genvalgt. Preben Lauridsen, økologisk mÌlkeproducent, Kenneth Højgaard, kok og kvalitetschef ved Københavns Madhus samt Tina Unger, klima- og bÌredygtighedskoordinator i Lejre Kommune, er nye i bestyrelsen.

Derudover blev der valgt to nye suppleanter: Leon Poulsen, direktør i DanOrganic og Birgitte Escherich, grundlÌgger af Kostkompagniet.

Efterfølgende blev Per Kølster genvalgt til formand i Ă˜kologisk Landsforening uden modkandidater. ib@okologi.dk

Forandringen kommer Debatten om udvikling af økologien, som startede i januar, fortsatte i forbindelse med Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling 10. marts Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF IRENE BRANDT - Efter bred evaluering mĂŚrker vi, at udvikling af økologien er det vigtigste. Vi har nu sat dagsordenen for udviklingen, og ĂŠt er sikkert: Forandringen kommer, lovede Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening, inden deltagerne pĂĽ debatmødet om udvikling af økologi, sĂĽ det kan P UNHV Ă€ N RUGHW 0ÂĄGHW IRUHJLN L forbindelse med foreningens generalforsamling i Vingsted 10. marts.

Knud Erik Sørensen fra Snedsted var første mand ved mikrofonen: - Da jeg lÌste om det nye mÌrke første gang, tÌnkte jeg: Det er fuldstÌndigt ündssvagt.

Vi har kĂŚmpet for Ă˜-mĂŚrket, men vi mĂĽ ogsĂĽ erkende, at det er svĂŚrt at lĂŚgge mere ind i mĂŚrket.

Jeg var i sin tid med til at nedlĂŚgge LĂ˜J-mĂŚrket, selvom det pĂĽ et par omrĂĽder kunne mere end Ă˜-mĂŚrket.

Men jeg er stadig modstander af et nyt mÌrke. Dog synes jeg ogsü, at de, der gør mere, skal have en blomst i knaphullet. Og sü glÌder jeg mig over, at jo mere den konventionelle landbrugsproduktion nÌrmer sig den økologiske, jo bedre er vores arbejde lykkedes, sagde Knud Erik Sørensen.

Hvor skal kommaet stĂĽ?

6W UNH SURĂ€ OHU IUD /DQGEUXJ )ÂĄ devarers Ă˜kologisektion gav deres besyv med: - Det er en kanon god debat, I har sat i gang. Men jeg synes ogsĂĽ, det virker som om, I er bange for, at vi bliver overhalet af andre mĂŚrker.

Men hvorfor fortĂŚller vi ikke, hvad vi JÂĄU RJ InU GHQ YLGHQ GHU Ă€ QGHV XG pĂĽ gĂĽrdene, sĂĽ vi kan blive endnu bedre? SĂĽdan lød opfordringen fra Uffe Bie, tidligere formand for Ă˜kologisektionen. Han fortsatte: - Har vi mistet troen pĂĽ, hvad Ă˜P UNHW NDQ" 9L Ă€ N EHN PSHW 6YD ne-mĂŚrket. Lad os sammen udvikle økologien, sĂĽ det ikke er en enkelt part, der skal bestemme, hvor kommaet skal stĂĽ.

Hans Erik Jørgensen, nuvĂŚrende formand for Ă˜kologisektionen, supplerede: - I har sat gang i en god debat. I KDU Ă \WWHW MHU ULJWLJ PHJHW XQGHU YHMV

og I er blevet rigtig gode til at forklare jeres idÊ. Knud Erik Sørensens forslag om en blomst i knaphullet er da en god idÊ; men derudover mener jeg, at brancheaftalerne er vejen frem. Vi er bare ikke klar til at sÌtte EDUUHQ K¥MW 0HQ à HUH P UNHU VNDO YL ikke have.

Uffe Worm, Svanholm, var heller ikke begejstret: - Et nyt mÌrke er vejen til splittelse og ikke til samling. Gennem HW VWRUW RJ YHOO\NNHW VDPDUEHMGH À N vi stoppet gmo i økologi. I stedet for at konkurrere med de andre mÌrker, synes jeg, vi skal samarbejde med de andre mÌrker.

Støtte til udvikling 'H à HVWH GHU WRJ RUGHW YHG GHEDWWHQ var mere positive.

Carsten Sørensen, Gredstedbro: - I mange, mange ür (22 ür som økolog) har jeg ønsket, at jeg kunne synliggøre, at jeg er stoppet med at

Frode Lehmann fra NaturmÌlk er sikker pü, at eksporten af økologiske produkter vil fü gavn af et mÌrke, der synliggør ekstra tiltag.

pløje, og at jeg kun fodrer med grÌs.

Min oplevelse er, at jeg har mistet ejerskabet til økologien; men endelig kommer der nogen, som snakker om, at vi skal udvikle økologien - og mĂĽske endda sikre os en merbetaling for en ekstra indsats. Jeg er glad for Ă˜-mĂŚrket, og jeg er glad for denne diskussion.

Frode Lehmann, NaturmÌlk, Tinglev: - Den største sejr er allerede nüet i kraft af den debat, der er startet. For HW KDOYW nU VLGHQ NXQQH YL LNNH à \WWH HW komma i brancheaftalen - men meget tyder pü, at det nu kan ske.

Han fortsatte: - Nür vi eksporterer, bliver vi mødt med undren over, at det er tilladt at bruge konventionel gylle pü økologiske gürde i Danmark. I Tyskland er de ogsü lÌngere fremme med frivillige dyrevelfÌrdstiltag, som de deltagende gürde kontrolleres for ürligt. Skal vi sÌlge pü eksportmarkederne pü en trovÌrdig müde, skal vi op pü hesten og sÌtte et mÌrke pü de økologiske produkter. Et mÌrke, som kan markedsføre, hvad der ligger bag. Vi skal ikke have en masse mÌrker, men det har vi! Og vi har det, fordi det virker over for forbrugerne.

Bjarne Larsen, Forum: Jeg gür ind for et nyt mÌrke. Selvfølgelig skal vi arbejde for at gøre det synligt, at nogen gør det bedre. En privat mÌrkningsordning kan markedsføres og vise vejen frem. Det er nok de smü og innovative, der gür forrest; men nür først de har skabt en kommerciel interesse for et nyt mÌrke, sü kommer de store med.

Jeg tror, en frivillig mĂŚrkningsord-

ning vil starte udviklingen af økologien. Det er løsningen.

Alternative muligheder Undervejs i debatten om udviklingen DI ÂĄNRORJLHQ KDU Ă HUH IRUVODJ Y UHW i spil. Det, som startede med et forslag til et nyt mĂŚrke, der kunne synliggøre en frivillig, ekstra indsats, og dermed ogsĂĽ sikre landmĂŚndene en merbetaling for indsatsen, har pĂĽ debatmøderne udviklet sig i retning af gĂĽrdsamarbejder, og det er blevet foreslĂĽet, at et mĂŚrke kan vĂŚre et diplom, som landmanden fĂĽr. OgsĂĽ disse forslag blev kommenteret pĂĽ debatmødet: Bertel Hestbjerg, Nr. Felding: - Jeg synes, vi skal bygge fra bunden og gøre det som en pendant til Ă˜-mĂŚrket. De, der vil vĂŚre vilde, kan vi lade vĂŚre vilde og foreningen kan hjĂŚlpe dem med at sĂŚlge deres produkter. GĂĽrdudviklingssamarbejdet kan blive rigtig godt.

Dorte Hougaard, Ă…lborg: - Det stĂĽr stille. Det er op ad bakke. Men vi har brug for udvikling.

Et samarbejde pĂĽ tvĂŚrs mellem landmĂŚndene er utroligt positivt.

Det kan da umuligt genere nogen, at vi laver udvikling pĂĽ gĂĽrdniveau i stedet for at blive siddende og vente Sn DW (8 Ă \WWHU VLJ Flere møder pĂĽ vej Kim Qvist fra Ă˜kologisk LandsforHQLQJV EHVW\UHOVH Ă€ N GHW VLGVWH RUG - I løbet af forĂĽret banker vi pĂĽ igen med en ny møderĂŚkke, hvor vi følger op pĂĽ de input, vi fĂĽr fra jer i dag. Vi har endnu ikke vedtaget noget; men ĂŠn ting er sikker: Vi bliver ved. Vi vil udvikle økologien.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

24. marts 2017 nr. 607

Ă˜kologi er løsningen - ikke problemet Bestyrelsens beretning pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening afspejlede foreningens arbejde i det forgangne ĂĽr, og beretningen var pĂĽ en gang prĂŚget af bĂĽde optimisme og ĂŚrgrelse GF 2017 AF IRENE BRANDT - Jeg er stĂŚrkt bekymret for, at det kommende mĂŚrke, vi har haft debat om de seneste mĂĽneder, vil skade Ă˜-mĂŚrket. Kobling mellem mĂŚrke og udvikling er direkte forkert. Og det er vigtigt for mig at understrege, at ingen afviser, at vi skal udvikle os.

Men jeg er uenig i, at et mÌrke er vejen. Afstemningen og Godt økologiske hündvÌrk vidner om, at der sker udvikling - ogsü uden mÌrket.

Og nu snakkes der om et diplom betyder det, at vi ikke lĂŚngere snakker mĂŚrker?

Spørgsmület blev stillet af Henrik Biilmann, der er direktør i Friland a/s. Han havde sammen med ca.

Citat fra beretningen: Generationsskifte:

� Generationsskiftet pres-

ser sig pĂĽ. I foreningen har vi nu et ungerĂĽd, som tages med pĂĽ rĂĽd. Vi har udviklet en økologisk undervisningspakke til landbrugsskolerne, og med ’Mødestedet’ har vi udviklet en platform, hvor de grĂĽhĂĽrede, og de med hĂĽrfarven i behold, Â?ƒÂ? Â?‡Ž†‡ •‹‰ ‹Â?† ‘‰ ϔ‹Â?†‡ en partner til generationsskifte eller andet samarbejde.

360 deltagere pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling netop hørt foreningens formand, Per KølVWHU DĂ Â JJH EHVW\UHOVHQV EHUHWning, som nu var sat til debat i salen.

Per Kølster svarede: - Da vi startede debatten i efterüret, handlede det meget om et mÌrke, men vi kan mÌrke pü møderne, at der er brug for at nuancere denne diskussion. Et rigtigt mÌrke er der nogen, der er tilhÌngere af.

Andre er det ikke - isĂŚr ikke de eksportorienterede erhverv. Vi tĂŚnker mere og mere over, hvordan den IULYLOOLJW EnUQH LQGVDWV NDQ Ă \WWH VLJ sĂĽ vi kan lave en fĂŚllesnĂŚvner for det - for eksempel et diplom - en blĂĽstempling og ikke et mĂŚrke - med alt, hvad dette indebĂŚrer.

- Tror vi, det gĂĽr ud over Ă˜-mĂŚrket, nĂĽr vi udvikler økologien? Eller gĂĽr det ud over Ă˜-mĂŚrket, hvis vi ikke gør noget? Vi stopper i hvert fald ikke diskussionen, fordi der er nogen, der mener, det er en dĂĽrlig idĂŠ.

Ordvekslingen afspejler den trüd, der løb gennem beretningen, hvor Per Kølster igen og igen vendte tilbage til emnet: - Vi vil ikke vÌre tilskuere til EU’s trÌghed pü økologi-omrüdet. Vi vil arbejde videre for forbedringer. Nür vi tager skeen i egen hünd, tager vi ejerskabet og ansvar for dynamikken tilbage. Det er, nür vi udvikler i toppen, at vi ogsü løfter økologien fra bunden. Vi kan mÌrke en stor energi og lyst til at komme videre.

Folk er klar. Vi skal videre - sammen, sagde Per Kølster.

Noget for noget (8¡V ODQGEUXJVEXGJHW RJ SROLWLN ÀN ogsü ord med pü vejen i beretningen.

- EU’s landbrug har mange neJDWLYH Dà HGWH HIIHNWHU RJ SUHVVHW pü naturen, klimaet og vandmiljøet er stÌrkt stigende, samtidig med at landbrugets potentiale i landdistriktsudvikling slet ikke realiseres, sagde Per Kølster og fortsatte:

- Der er pres pü EU’s samlede budget, og vi stür over for en meget central beslutning, om hvorvidt landbrugsbudgettet fortsat fortrinsvis skal gü til passiv arealbetinget støtte eller til aktiv støtte til de landbrug, der producerer fÌlles samfundsgoder. Noget for noget! Det noget, som markedet ikke kan prissÌtte.

En ny pagt mellem landbruget og borgerne. En pagt der kan fremtidssikre en investering i landbruget. En pagt, der skal vĂŚre et gode for alle landmĂŚnd, og som ogsĂĽ skal sikre, at nye, unge kan komme til fadet. Ă˜nsket gĂĽr igen i den 10-punktplan, Ă˜kologisk Landsforening offentliggjorde i slutningen af ĂĽret.

Heri foreslür foreningen, at passiv produktionsstøtte til landmÌnd uanset om man er økolog eller konventionel - gradvist afvikles og erstattes af en egentlig betaling for at levere pü de offentlige goder.

- 10-punktsplanen sigter ogsü mod at styrke kapitalgrundlaget for det økologiske landbrug og hjÌlpe nye ejerformer, unge landmÌnd og grøn omstilling pü vej. Hvis vi skal bÌre økologien videre, sü skal der à HUH \QJUH NU IWHU WLO VDJGH 3HU Kølster. Ærgrelse Det var med slet skjult Ìrgrelse, at

Citat fra beretningen: §”‹Â?‰••–‘Ď?Â?”‡†•ŽÞ„ǣ â€? Og vi skal ogsĂĽ kigge indad for at komme videre.

Vi skal tage vores egne nĂŚlder ved roden. Vi skal for eksempel have lukket Â?§”‹Â?‰••–‘ϔÂ?”‡†•ŽÞ„‡– mellem land og by. Udfasning krĂŚver indfasning. Vi arbejder for, at recirkuleret, organisk husholdningsafˆƒŽ† Â?ƒÂ? †‡ϔ‹Â?‡”‡• •‘Â? økologisk.

Citat fra beretningen: Om sult:

� Jeg synes i øvrigt, at de, der dyrker myten om økologi

skaber sult, skulle tage ned og besøge Deo Senzoga. Han er landmand i landsbyen Nyakasozi i det vestlige Uganda og formand for en Family Farmer Learning Group, som Ă˜kologisk Landsforening har vĂŚret med til at starte.

Tag ned og besøg ham og gruppens 30 familier, der gennem økologiske landbrugsmetoder og FFLG-modellen har løftet sig fra desperat fattigdom til et liv med tre mĂĽltider om dagen og rĂĽd til at sende deres børn i skole. Og spørg dem sĂĽ, om økologi er en vestlig luksus, der vil koste dem og deres familier sultedøden. Spørg de 50.000 af deres landsmĂŚnd, som via Ă˜kologisk Landsforenings udviklingsprojekter har taget FFLG-modellen til sig, om det samme. Jeg tror, de fĂĽr svĂŚrt ˜‡† ƒ– ϔ‹Â?†‡ ‡Â? ‰”‹Â?ƒ••‡ †‡” Â?ƒÂ? ’ƒ••‡Ǥ ‡ ˜‹Ž ˜‹†‡”‡Ǩ

Per Kølster konstaterede, at Venstre skrottede 2020-mĂĽlet om et fordoblet økologiareal pĂĽ et tidspunkt, hvor mĂĽlet er inden for rĂŚkkevidde: - I 2016 har konsulenterne i Ă˜kologisk Landsforening og Ă˜RD lavet omlĂŚgningstjek hos mere end 300 konventionelle landmĂŚnd. Vi ser lige nu den største omlĂŚgningsbølge i mange ĂĽr, og der bliver brug for yderligere 60.000 hektar økologisk landbrugsjord for at møde efterspørgslen inden for de kommende ĂĽr. Det gamle Grøn VĂŚkst-mĂĽl fra 2007 om en fordobling af økologien i 2020 er pludselig sĂŚrdeles inden for rĂŚkkevidde, sagde Per Kølster og fortsatte: - Paradoksalt er det, at Venstre valgte at droppe denne mĂĽlsĂŚtning. Et forvarsel om en politik, der ikke i samme grad som hidtil har vision for økologi og ikke ser noget selvstĂŚndigt behov for at prioritere økologien. Hvis der er efterspørgsel Sn YDUHUQH Vn HU GHW Ă€QW PHG Y NVW i det økologiske areal og forbrug.

Men man ser ingen større behov for at investere eller politisk prioritere et mere samfundsnyttigt, økologisk landbrug med dertil knyttede samfundsgoder.

Ă˜kologi er sundere I beretningen fortalte Per Kølster om en rapport fra EU, der blev offentliggjort kort før jul sidste ĂĽr.

Rapporten konkluderer blandt andet, at: Éť Der er stĂŚrke indicier for, at børn af mødre, som spiser økologisk, har lavere risiko for at udvikle allergi og eksem. Éť Pesticidrester i mad har negativ effekt pĂĽ børns hjerneudvikling. Éť Ă˜kologiske forbrugere har en sundere kostsammensĂŚtning med mere frugt og grønt, mere fuldkorn og mindre kød, hvilket ogsĂĽ er positivt for miljø og klima. Éť Det lave forbrug af antibiotika i økologisk husdyrbrug minimerer risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier.

Hovedforfatteren til rapporten udtalte, at politikerne bør støtte anvendelsen af økologisk praksis og sikre, at økologisk landbrug fortsÌtter med at fungere som et laboratorium for udvikling af fremtidige, sunde fødevaresystemer.

-HJ KnEHU DW GH à LWWLJVWH VNHSWLkere og kritikere af økologien ogsü lÌser rapporten, sagde Per Kølster.

Citat fra beretningen: Ren madglĂŚde

� Til efterüret skyder vi

Henrik Biilmann, der er direktør i Friland a/s, gav ikke udtryk for begejstring ved udsigten til et nyt mÌrke. Til gengÌld var han interesseret i at høre mere om et eventuelt diplom. Foto: Jakob Brandt

den hidtil største afsÌtningskampagne for økologi i gang. Tre ürs kampagne, som vi laver sammen med engelske Organic Trade Board, med et samlet budget i Danmark pü 25 millioner kroner. ’Ren madglÌde’ kommer kampagnen til at hedde herhjemme. Den er rettet mod danskere, som er positivt stemte over for økologien, men som kun en gang i mellem vÌlger økologiske varer.

PORTRÆT

24. marts 2017 nr. 607

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Deltagerne pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling 10.

PDUWV VNXOOH DG Ă HUH RPJDQJH have stemmekortene frem. Her er det beretningen, der stemmes om.

Beretningen blev godkendt.

Foto: Jakob Brandt.

Citat fra beretningen: EU’s Ă˜kologiforordning:

â€? Da Ă˜-mĂŚrket alene

garanterer EU’s regler, mangler der totalt det dynamiske element af udvikling, sü lÌnge EU ikke ϔŽ›––‡” •‹‰Ǥ ‡” ‡” ”‡‡Ž– ‹��‡ sket nogen udvikling af betydning pü regelomrüdet i mere end 20 ür, og løft af økologien er fravÌrende i det forordningsforslag, der nu er blevet forhandlet af syv formandskaber i EU og trukket i langdrag i mere ‡�† –”‡ ¤”Ǥ

Rummelig At der er langt fra forskernes anbefalinger til den politiske praksis i Danmark vidnede sidste del af bestyrelsens beretning om.

- De økologiske høns – nu pü femte müned i staldene - og deres ejere forsøger at udvise rummelighed. De betaler en høj pris for at beskytte eksportinteresser for et samlet erhverv. Hvor er rummeligheden den anden vej? Vi har forsøgt at sikre en erstatningsordning for de hürdest ramte besÌtninger. Det var der ikke politisk rummelighed for, sagde Per Kølster.

Han savner ogsü rummelighed, nür det handler om frilandsgartnere og frugtavlere, som für deres afgrøder forurenet med sprøjtegift fra den konventionelle produktion.

- Frugtavlere, grossister og buWLNNHU Pn NU\GVH ÀQJUH L VHQVRPmeren for, at der ikke kommer tilbagetrÌkningssager pü grund

af forurening med prosulfocarb. Vi IRUPXOHUHGH HW VSHFLÀNW RJ NRQNUHW forslag til Finansloven i 2017 om en erstatningsordning. Det var der ikke politisk rummelighed til, sagde Per Kølster og fortsatte: - Ikke engang en lovhjemmel bag de anbefalinger og vejledninger til landmÌnd, som landbruget og kemiproducenten selv har formuleret i en frivillig handlingsplan, har der vÌret politisk rummelighed til.

Frugtavlerne bÌrer risikoen for den godkendte sprøjtegifts veldokumenterede, store spredningsevne. Hvor er rummeligheden den anden vej?

Forureningen med MRSA af det økologiske svinekød i forarbejdQLQJVOHGHW ÀN RJVn RUG PHG Sn YHjen: - Der er kun seks pct. af de økologiske svinebedrifter, der har MRSA-bakterien mod 88 procent af de konventionelle. Det krÌver rummelighed hos de økologiske producenter, forbrugere og butikker at se pü, at MRSA hos seks procent af besÌtningerne bliver til mere end 30 procent i kødet. Hvor er rummeligheden til politiske, kloge løsninger, som det økologiske landbrug kan leve med? Hvorfor stür der ikke noget om økologi i nationale MRSAhandlingsplaner? Spurgte Per Kølster og tilføjede: - Den økologiske gris viser løsninger for vores griseelskende lands trÌlse MRSA-udfordring. Ligesom den økologiske høne er løsningen - ikke problemet. Den økologiske frugtavl er løsningen - ikke problemet. Hvor er økologisk landbrug i pesticidhandlingsplanerne? Vi har løsningerne. Hvor er rummeligheden?

NĂŚstformand:

Forslaget er spot on To forslag var til debat pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling GF 2017 AF IRENE BRANDT Skal bestyrelsen sammensĂŚttes pĂĽ en ny mĂĽde? Det spørgsmĂĽl skulle deltagerne pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling tage stilling til.

Det var Per Bundgaard, planteavler fra Vester Halne, der stod bag forslaget om, at sammensÌtning og antal Ìndres, sü der fremover er 16 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf formÌndene for de faglige udvalg er fødte medlemmer af bestyrelsen, seks vÌlges pü generalforsamlingen, og Ên vÌlges blandt foreningens medarbejdere.

TĂŚttere pĂĽ landmĂŚndene - Der er ikke nogen, der er bedre til at bĂŚre de vigtige beslutninger fra de faglige udvalg ind i bestyrelsen end de mennesker, der har behandlet beslutningerne i fagudvalgene, mener Per Bundgaard.

6RP ODQGPDQGVPHGOHP Ă€QGHU han det vigtigt, at bestyrelsen primĂŚrt er landbrugsfaglig. SĂĽ Ă˜kologiske Landsforening bĂĽde kan vĂŚre garant for den landbrugsfaglige udvikling af økologien og søge politisk LQGĂ \GHOVH - Vi skal holde fast i, at vi er en

lille forening, og at afstanden mellem bestyrelsen og medlemmerne er lille; men jeg har oplevet, at tingene kan gĂĽ tabt mellem udvalgene og bestyrelsen, og mit forlag skal sikre, at dette ikke sker, sagde Per Bundgaard.

Tages op nĂŚste ĂĽr Mads Helms, nĂŚstformand i Ă˜kologisk Landsforening, kommenterede forslaget pĂĽ bestyrelsens vegne: - Det er lige spot on pĂĽ de udfordringer, vi har i bestyrelsen. Vi vil gerne have debat nu, men bestyrelsen vil gerne have mulighed for at behandle spørgsmĂĽlet det nĂŚste ĂĽr, sĂĽ vi ser gerne, at afstemningen udsĂŚttes til nĂŚste generalforsamling, sagde han.

Ogsü Anders Lund, gav sin støtte til forslaget: - Forslaget er vÌrd at overveje.

Jeg har tidligere vĂŚret i Planteavlsudvalget og savnede en direkte forbindelse til bestyrelsen. SĂĽ jeg bakker op om forslaget.

Søren Bilstrup støttede ogsü forslaget. Han tilføjede: - Hvis forslaget falder, opfordres GHU WLO DW PDQ ÀQGHU HW JRGW DOWHUQDtiv.

For krĂŚvende Lotte Ravn Lei var bekymret for arbejdspresset: - Jeg forstĂĽr godt forslaget, men det har en demokratisk bagdel, for det kan afholde folk fra at blive udvalgsformand, da det kan blive meget tidskrĂŚvende.

Vibeke Munk var bekymret for de SHUVRQOLJH PHGOHPPHUV LQGĂ \GHOVH hvis forslaget blev vedtaget: - De personlige medlemmer bliver helt vĂŚk, hvis der ikke bliver oprettet en gruppe til dem.

Büde Per Kølster og Kim Qvist gentog løftet om at tage forslaget op igen pü nÌste generalforsamling, og forslaget endte med ikke at blive vedtaget.

En administrerende direktør Et andet forslag, som blev behandlet endte til gengÌld med at blive vedtaget.

Bestyrelsen havde ønsket en vedtĂŚgtsĂŚndring, som kunne bane vej for ønsket om at ansĂŚtte en administrerende direktør i Ă˜kologisk Landsforening. Dette forslag blev vedtaget.

Mads Helms lovede pü bestyrelsens vegne, at forslaget om bestyrelsens sammensÌtning skal drøftes pü GF 2018.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK

24. marts 2017 nr. 607

STALD

FAGLIGT TALT AF HANS LUND, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

FÅ SUCCES MED AFGRÆSNING OG ROBOTTER Der er gode muligheder for at kombinere robotmalkning og afgrÌsning med succes. Tre ting er vigtige: TilvÌnning, tilvÌnning og tilvÌnning.

En periode pü to-tre uger er nødvendig for, at nye køer kan lÌre den nye rytme inden, det rigtigt gür løs med afgrÌsningen. Ikke mindst for nye økologer, der müske skal have køer pü grÌs for første gang i mange ür, er dette vigtigt. Indhegn et mindre areal lige uden for stalden, som køerne für adgang til i nogle timer dagligt. Hvis der er separationslüger, kan de stü helt AfgrÌsübne de første dage. Herning efter aktiveres de, sü kun og robotter kan blive køer uden malketilladelse kan komme ud. en god oplevelse, hvis

“

man ikke ser det at

AfgrÌsning og robotter hente køer i marken kan blive en god oplevelse, som noget negativt. Et hvis man ikke ser det at besøg i grÌsmarken har hente køer i marken som noget negativt. Et besøg i desuden mange sidegegrÌsmarken har desuden vinster. mange sidegevinster. Du følger grÌsvÌksten, ser køer, der kan vÌre i brunst, für øje pü køer, der er dürligt güende. Listen kan blive meget lÌngere.

Skal køerne grÌsse i mange timer, er det nødvendigt at have à HUH IROGH 'X OXNNHU RS WLO Q\ IROG QnU I HNV FD KDOYGHOHQ af køerne er kommet ud. De, der er kommet ud først, kan sü hentes hjem, nür stalden er ved at vÌre tom.

Den ideelle situation er, at koen gür ud for at grÌsse, lÌgger sig pü grÌsmarken, tygger drøv og drømmer om robotten, hvorefter den lister hjem for at fü en belønning i robotten og samtidig bliver malket.

Fjern forhindringerne SnÌvre passager og fysiske barrierer er alt sammen forhindrinJHU GHU KDU HQ QHJDWLY LQGà \GHOVH Sn NRHQV QDWXUOLJH DGI UG Det kan vÌre uundgüeligt at have Ênvejslüger og intelligente lüger, der styrer køernes fÌrdsel, men sørg for, at der er god plads omkring disse forhindringer, sü den svage ko altid har mulighed for at vige for den stÌrke. Drivvejen er en anden og ofte mere udfordrende forhindring. Gør noget ved den.

Tomt foderbord For at afgrÌsningen kan lykkes, skal foderbordet vÌre tomt den del af dagen, du ønsker, køerne grÌsser. Det er isÌr vigtigt i sidste halvdel af sommeren. Tro pü, at køerne og grÌsPDUNHQ NDQ ÀQGH XG DI GHW VDPPHQ 'HU Pn GRJ DOWLG JHUQH ligge strüfoder pü foderbordet.

5RERWWHU RJ DIJU VQLQJ NDQ ÀQW IXQJHUH VDPPHQ PHQ J¥U GHW ikke af sig selv.

Mange insekter og edderkopper kan ikke tüle at blive begravet ved pløjningen. Minimal forstyrrelse af jorden er derfor en stor gevinst for biodiversiteten. Foto: Tina Houlborg

FĂĽ mere biodiversitet Undersøgelse af biodiversiteten i tre forskellige jordbearbejdningssystemer viser, at artsrigdommen er langt højere, nĂĽr jorden ikke bearbejdes PLĂ˜JEFRI DYRKNING AF MAJA ELINE PETERSEN

- Hvis man gerne vil have en naturlig biologisk bekÌmpelse, skal man lÌgge om til pløjefri dyrkning, da jord, der ikke forstyrres, indeholder en højere densitet af insekter og edderkopper. Det fortalte Tina Houlborg, specialestuderende i biologi ved Aarhus Universitet, til Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK’s fagdag om pløjefri dyrkning.

Hun har det foregüende ür undersøgt, om reduceret jordbehandling i marker kan føre til en højere tÌthed af nyttedyr og dermed en naturlig regulering af skadedyr. Det har hun gjort ved at undersøge for nyttedyr og skadedyr i konventionelle vürbygmarker med konventionel jordbehandling, reduceret jordbearbejdning,

hvor der kun harves, og i systemer uden jordbearbejdning.

- I systemet uden jordbearbejdning fandt jeg rigtig mange arter, og det var tydeligt, at artsrigdommen faldt, jo mere jorden blev bearbejdet, fortalte Tina Houlborg.

Edderkopper sÌrligt püvirket Af nyttedyr har Tina Houlborg undersøgt for edderkopper, løbebiller og springhaler. For springhalerne fandt hun ingen forskel mellem dyrkningsmetoderne ift. det totale antal. Derimod püvirkede jordbearbejdningen antallet af büde edderkopper og løbebiller.

- I systemet uden jordbearbejdning var GHU KHQKROGVYLV RJ JDQJH à HUH edderkopper end i systemet med reduceret jordbearbejdning og konventionel jordbehandling. Den gennemsnitlige fordeling af løbebiller pr. kvm. var henholdsvis 1,7 og 2,2 gange større i systemet uden jordbearbejdning end i vürbygmarkerne med reduceret jorbearbejdning og konventionel jordbehandling, fortalte Tina Houlborg og fortsatte: - Nür insekter og edderkopper forstyrres ved jordbearbejdning, skal de indvandre til markerne igen fra lÌhegn, randzoner, veje og vandløbszoner, og det tager tid.

PrÌdatorer bekÌmper skadedyr Af skadedyr undersøgte Tina Houlborg for de tre bladlusarter havrebladlus, kornbladlus og grÌsbladlus.

- Ud fra en simuleringsmodel ser det XG WLO DW GHU YLO YÂ UH ODQJW Ă HUH EODGOXV L systemerne, hvor jorden ikke bearbejdes.

Men kigger man pü udbyttet for vürbyggen, har den vÌret ens for de tre systemer. Desuden har jeg spurgt landmÌndene i systemerne uden jordbearbejdning, om de har haft problemer med bladlus, hvilket de ikke har haft. Det ser jeg som et udtryk for, at andelen af prÌdatorer i disse systemer har vÌret højere, hvilket har holdt antallet af bladlusene nede, fortalte Tina Houlborg og fortsatte: - I systemer uden jordbearbejdning vil GHU Y UH à HUH HGGHUNRSSHU RJ O¥EHbiller pr. kvm. end i systemer, hvor jorden bearbejdes. Det giver mange tusinde à HUH QnU PDQ RSVNDOHUHU GHW WLO PDUNniveau, og det vil have en effekt pü den biologiske bekÌmpelse af skadevoldere i marken. Ud over de leddyr, der indgik i mit projekt, fandt jeg generelt vÌsentligt à HUH URYELOOHU VP OGHUH RJ UHJQRUPH L markerne uden jordbearbejdning end i sÌrligt de pløjede marker.

MARK & STALD

‡Â? ”‡––‡ ÂˆĂžÂ†Â‡ –‹Ž Œ‘”†‡Â?

En forbedret nĂŚrings•–‘Ď?Š—•Š‘Ž†Â?‹Â?‰ •Â?ƒŽ ˜§”‡ Â?‡† –‹Ž ƒ– •‹Â?”‡ Š—Â?—•†ƒÂ?Â?‡Ž•‡ JORDFRUGTBARHED AF MAJA ELINE PETERSEN

ކ‡ –‹Ž Œ‘”†‡Â?• ƒ”„‡Œ†‡”‡ - Under jorden sker der utroligt meget. Her arbejder jordens nedbrydersamfund benhĂĽrdt og lynhurtigt med at omdanne tilført organiske materiale til blandt andet humus. Humus er den stabile kulstoffraktion, der er

vigtig for en stor del af jordens ydelser. Det er en fraktion, vi har haft for lidt fokus pü i vores nuvÌrende dyrkQLQJVV\VWHPHU RJ GHUIRU VNDO YL ÀQGH ud af, hvad vi kan gøre anderledes for at fü humusdannelsen forøget, fortalte Henrik Hauggaard-Nielsen og fortsatte: - Banebrydende forskning fra Australien peger pü, at vi skal have meget større fokus pü tilgÌngeligheGHQ DI VSHFLÀNNH Q ULQJVVWRIIHU IRU at optimere humusdannelsen.

I de australske forsøg har forskere isoleret humusfraktionen i op mod 600 forskellige jorde, indsamlet IUD à HUH IRUVNHOOLJH VWHGHU L YHUGHQ for at undersøge humusfraktionens nÌringsstofsammensÌtningen nÌrmere. Her fandt de, at der er en lineÌr sammenhÌng mellem kulstof, kvÌlstof, fosfor og svovl i alle jorde, hvilket betyder, at humusfraktionen har en konstant ratio af de nÌvnte nÌringsstoffer.

- Det viser os, at vi ikke kun skal fokusere pü, hvor meget kulstof vi kan tilføre jorden, hvis vi vil optimere humusdannelse, men ogsü pü nÌringsstoffordelingen som nedbryderne für stillet til rüdighed. Vi kan forestille os kulstof som mursten i jorden. Murstenene kan sagtens stables, men hvis de ikke hÌnger godt sammen, vil muren vÌlte og kulstofIHW ÀVH RS L DWPRVI UHQ VRP &22 i stedet for at blive nede i jorden. For at fü murstenene til at hÌnge sammen, har vi derfor brug for mørtel i form af kvÌlstof, svovl og fosfor i

det rette forhold, forklarede Henrik Hauggaard-Nielsen. —•� †‡� „‡‰”§�•‡�†‡ ”‡••‘—”…‡ 2P GHW DXVWUDOVNH IRUV¥J GLUHNWH kan overføres til Danmark, garanterer Henrik Hauggaard-Nielsen ikke, men ifølge ham viser det, at der skal vÌre større fokus pü andre nÌringsstoffer end blot kulstof, hvis mere af det tilførte organiske materiale skal lagres i stabile humusfraktioner. Her er det vigtigt at kende sin mark og vide, hvilke nÌringsstoffer der er tilgÌngelige for nedbrydersamfundet, og hvilke der er begrÌnsende.

- Planters vĂŚkst bliver altid hĂŚmmet af den begrĂŚnsende faktor.

Derfor vil tilførsel af en vÌkstfakWRU VRP DOOHUHGH ÀQGHV L WLOVWU Nkelig mÌngde, ikke fremkalde øget vÌkst. Pü samme müde er mikroorganismernes humusdannelse styret af den begrÌnsende ressource i henhold til deres egne behov. Derfor skal vi sikre den rette nÌringsstofsammensÌtning under den mikrobielle omsÌtning i marken, fortalte Henrik Hauggaard-Nielsen.

Fü diversiteten ind Ifølge Henrik Hauggaard-Nielsen kan det rette nÌringsstofforhold opnüs ved at fü en højere grad af afgrødediversitet ind i systemet.

- Vi skal have optimeret forskelligheden bĂĽde over og under jorden, for at fĂĽ nogle mere robuste systemer.

Det skal vi tÌnke ind i vores sÌdskifte og i valget af efterafgrø-

ÇŁ ÇŁ ÇŁ ÇŚÂˆÂ‘Â”ÂŠÂ‘ÂŽÂ† De australske forsøg peger pĂĽ et ret prĂŚcist forhold mellem kulstof, kvĂŚlstof, fosfor og svovl.

Ifølge disse forsøg krÌver dannelsen af et ton kulstof i humus/ha i de australske jorde 92 kg kvÌlstof, 20 kg fosfor og 14 kg svovl.

der. Ved samdyrkning af forskellige afgrøder og brug af efterafgrøder med forskellige funktioner udnyttes lys, vand og nÌringsstoffer bedre.

Som det ser ud nu, udnytter vi slet ikke den fotosyntetiske aktive lysindstrüling godt nok. Derfor skal vi have IRNXV Sn SODQWHG NNHW 2JVn IRU DW opsamle nÌringsstoffer i de müneder, hvor risikoen for udvaskning er størst. Til dette er efterafgrødeblandinger effektive. De kan vÌre med til at løfte vigtige nÌringsstoffer op i MRUGSURÀOHQ RJ GHUYHG RSWLPHUH QHGbrydersamfundets fødebehov. Det er med til at øge humusdannelse, forklarede Henrik Hauggaard-Nielsen og tilføjede: (Q WLOI¥UVHO DI VSHFLÀNNH Q ringsstoffer kan ogsü vÌre pükrÌvet for at fü en mere styret nedbrydning af halm og øvrige afgrøderester.

9

–‘” ‹Â?†•ƒ–• ˆ‘” vĂĽdomrĂĽder MILJĂ˜: Staten planlĂŚgger at afsĂŚtte i alt 1,6 mia. kroner de nĂŚste fem ĂĽr til at genskabe vĂĽdomrĂĽder, der kan reducere tilførsel af kvĂŚlstof og fosfor til vores fjorde og søer. Kommunerne og Naturstyrelsen skal udmønte indsatsen, der bliver den største for vĂĽdomrĂĽder i Danmark. I alt forventes ca. 13.000 hektar nye vĂĽdomrĂĽder, der vil IMHUQH WRQ NY OVWRI RJ Ă€UH ton fosfor. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. VĂĽdomrĂĽderne skal etableres gennem frivillige aftaler med landmĂŚnd, som kan lade deres jord indgĂĽ i projekter mod kompensation - eller ved aftaler om jordfordeling, hvor der kan sĂŚlges og byttes jord.

FOTO: COLOURBOX

- Klimaforandringerne krÌver fokus pü dyrkningsstabilitet, og derfor skal humusdannelsen i dyrkningsjorden øges. Det fortalte Henrik HauggaardNielsen, professor i klima og energiomstilling ved Roskilde Universitet til Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK’s fagmøde om pløjefri dyrkning i starten af marts.

Samlet set er der sket et fald i jordens indhold af kulstof i Danmark i løbet af de sidste ürtier, isÌr i jorde pü SjÌlland og Lolland Falster, hvor landbruget har vÌret domineret af planteavl. Men ifølge Henrik Hauggaard-Nielsen kan en forbedret nÌringsstofhusholdning - hjulpet godt pü vej af øget brug af efterafgrødeblandinger og muligvis yderligere tilsÌtning af enkelte nÌringsstoffer - vÌre med til at Ìndre pü det.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

24. marts 2017 nr. 607

Â?‘˜Â?›”‡” •‘Â? ’ŽƒÂ?–‡˜§”Â? ‹ ’ŽƒÂ?–ƒ‰‡” PLANTEVÆRN: Pilotstudie fra Aarhus Universitet viser, at det HU OHW DW Ă \WWH VNRYP\UHU LQG L ĂŚbleplantager, hvor myrerne tilpasser sig deres nye omgivelser og begynder at ĂŚde trĂŚernes skadedyr. I projektet pĂĽ Djursland fangede myrerne bl.a. frostmĂĽlerODUYHU VRP WLGOLJHUH KDU DĂ ÂĄYHW dele af plantagen. Al data er endnu ikke fĂŚrdiganalyseret, med det tyder pĂĽ, at skovmyrer kan blive et nyt bĂŚredygtigt vĂŚrktøj i bekĂŚmpelsen af skadedyr i økologiske plantager, ikke kun i ĂŚbleplantager men ogsĂĽ i andre typer af frugt-, bĂŚr- eller juletrĂŚsproduktion.

›– ˜‡ŒŽ‡†‡Â?†‡ Â?‘”– –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? „‹ƒ˜Ž

I jorden omdannes tilført organisk materiale til blandt andet humus. Indholdet af humus i jorden er vigtig for en lang rÌkke af jordens ydelser.

Foto: Simon Fischel.

BIAVL: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen offentliggør nu et vejledende kort over de omrüder, som forventes at kunne godkendes til økologisk biavl i 2017. Kortet er baseret pü de nye regler for økologisk biavl, som trüdte i kraft 1. marts 2017. Pü kortet kan biavleren fü vist koordinater, for den ønskede placering af den enkelte økologiske bigürd. Samlet forventes der mulighed for økologisk biavl pü mindst 174.000 ha i 2017. Mulighederne er altsü vÌsentligt udvidet fra de ca. 8.000 ha, der tidligere var godkendt til økologisk biavl.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

24. marts 2017 nr. 607

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 12: 10,20 kr.

Friland A/S giver i uge 12 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 15,40 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg.

Samlet afregning 28,60 kr. Søer Danish Crown notering 7,60 kr./ kg. Ă˜ko-tillĂŚg 12,80 kr./kg.

Samlet afregning 20,40 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 12: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.030,77 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,56 kr. 25-30 kg: 16,26 kr. 30-40 kg: 15,60 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 12: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 10,00 kr./kg, kontrakttillÌg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,50 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.694 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.594 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Kül indeholder en lang rÌkke bitterstoffer. Forskningsprojektet MaxVeg viste, at bitre grøntsager har en stor sundhedsgavnlig effekt. Foto: Colourbox.

Bitre grøntsager som medicin Et forskningsprojekt har dokumenteret, at et højt dagligt indtag af bitter og stĂŚrkt smagende grøntsager har en større sundhedsmĂŚssig effekt pĂĽ livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes type 2 end samme indtag af milde og søde grøntsager GRĂ&#x2DC;NTSAGER AF MAJA ELINE PETERSEN Diabetes er en hyppigt forekommende sygdom i Danmark. Problemet er stigende, og det forventes at 600.000 danskere vil vĂŚre diagnosticeret med sygdommen i 2025. Det har lĂŚnge vĂŚret kendt, at kosten kan vĂŚre medvirkende til, om en person udvikler type 2 diabetes, men et forsøg har nu vist, at sĂŚrligt indtaget af bitre grøntsager, kan vĂŚre med til at forebygge og afhjĂŚlpe en rĂŚkke livstilssygdomme, heriblandt diabetes. Det fortalte Per Bendix Jeppesen, lektor ved institut for klinisk medicin, til et temamøde om bitre grøntsager pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling.

Han har sammen med en rÌkke forskere undersøgt de sundhedsfremmende effekter af søde og milde samt bitre og stÌrke grøntsager pü personer med type 2 diabetes i forskningsprojektet MaxVeg.

Imponerende resultater En del af projektet bestod af et tre müneders interventionsstudie, hvor effekten af indtagelse af grøntsager blev undersøgt hos en gruppe overvÌgtige nordjyder med type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Forsøgspersonerne blev opdelt i tre grupper; en gruppe der dagligt skulle indtage mindst 500 g bitre grøntsager, en gruppe der dagligt skulle indtage mindst 500 g milde og søde grøntsager og sidst en kontrolgruppe der skulle spise deres sÌdvanlige kost med et lavt indhold af grøntsager. Formület var at undersøge, hvordan mÌngden af grøntsager og bitterheden af grøntsagerne püvirkede bl.a. blodtryk, blodsukkerniveau, vÌgt og fedtprocent.

-Vi havde ikke kĂŚmpe forventninJHU WLO KYDG YL YLOOH Ă&#x20AC;QGH PHQ YL EOHY meget overraskede. Jeg har aldrig haft et forskningsprojekt med sĂĽ tydelige resultater, fortalte Per Bendix Jeppesen om projektet og uddybede: - Som udgangspunkt havde patienterne i de tre grupper omtrent lige svĂŚrt ved at optage glukose inden forsøgets start. Efter tre mĂĽneder havde patienterne med det lave indtag af grøntsager ingen nĂŚvnevĂŚrdige ĂŚndringer, mens de patienter, der dagligt havde spist 500 g grøntsager, optog deres blodsukker betydeligt hurtigere end før. De patienter, der spiste bitre grøntsager, havde den største forbedring i blodsukkeroptaget. MĂĽlinger af glukoseindholdet i blodet viste desuden, at gruppen, der havde spist de bitre

grøntsager, havde en nÌsten dobbelt sü stor reduktion som dem, der spiste de milde grøntsager.

Fald i fedtindhold - Kolesterolindholdet for forsøgspersonerne med et højt indtag af grøntsager ĂŚndrede sig ogsĂĽ markant, og igen var ĂŚndringen størst hos den gruppe, der spiste de bitre og stĂŚrke grøntsager. Det kan tyde pĂĽ, at et højt indtag af de bitre grøntsager kan føre til en bedre resistens mod hjertekarsygdomme. Efter de tre mĂĽneder havde begge grupper med et højt indtag af grøntsager opnĂĽet et pĂŚnt vĂŚgttab, men faldet i det totale fedtindhold var markant større hos dem, GHU Ă&#x20AC;N GH ELWUH JUÂĄQWVDJHU 'HW HU HW overraskende resultat, og vi er i gang med at undersøge, hvad der gør de bitre grøntsager sĂĽ effektive til at reducere fedtprocenten, fortalte Per Bendix Jeppesen.

Genoplivning af de bitre sorter En stor del af de grøntsagssorter der indgik i MaxVeg-projektet, har forskerne fĂĽet som frø fra den nordiske genbank og efterfølgende dyrket pĂĽ forsøgsstationen i Ă&#x2026;rslev. Sorterne er gamle sorter, der ikke lĂŚngere dyrkes kommercielt, men ogsĂĽ nye sorter indgik. Grunden til, at forskerne har valgt at bruge en stor del gamle sorter, skyldes, at mange af de tidligere dyrkede grøntsager havde en kraftigere og mere bitter smag. Men da forĂŚdlingen har haft fokus pĂĽ søde og mildtsmagende grøntsager med et højt udbytte, er de bitre og

stÌrktsmagende grøntsager svÌrt tilgÌngelige i dag.

- Udfordringen er at fü de bitre grøntsager ud pü butikshylderne og ned i forbrugernes maver, fortalte Hanne Lakkenborg Kristensen, lektor ved institut for fødevarer, pü temamødet.

Hun var ansvarlig for dyrkningen af grøntsagerne til MaxVeg-projektet og er nu i fuld gang med et nyt projekt om bitre grøntsager, kaldet BitterSund. Projektet, der er et samarbejde mellem Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings, Aarhus universitet, Københavns Universitet, Randers Regionshospital, Aarstiderne og Axel MĂĽnsson, skal udvikle sortimentet af grøntsager med bitter og stĂŚrk smag, for at forbedre sundheden og for at fĂĽ et mere spĂŚndende sortiment af forskelligt smagende grøntsager. En rĂŚkke forskellige kĂĽl- og rodfrugts sorter fra bl.a. Nordisk Genbank er i 2016 afprøvet og testet for dyrkningsegenskaber og sensorik. Ud fra disse forsøg er de nu i gang med at udvĂŚlge de mest interessante sorter, der skal dyrkes pĂĽ Ă&#x2026;rslev forsøgsstation samt hos Aarstiderne i Barrit og Axel MĂĽnsson ved Brande, for at testes for variation i sunde indholdsstoffer og bitterhed i forhold til jordtyper og ĂĽrsklima.

Er du interesseret i at høre mere om de bitre grøntsager, kan du komme til ekskursion den 11. september 2017 hos Aarstiderne og Axel MĂĽnsson. Yderligere information annonceres senere pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside.

MARK & STALD

24. marts 2017 nr. 607

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

AfgrĂŚsning â&#x20AC;&#x201C; hĂŚv ambitionerne Køer kan optage over 2.000 kg tørstof pĂĽ en sommer, hvis du har jord, arrondering og mod til det AFGRĂ&#x2020;SNING AF SOLVEJG HORST PEDERSEN OG HANS LUND NĂĽr forudsĂŚtningerne er optimale, kan malkekøer optage 2.000 kg tørstof pĂĽ en sommer svarende til 10.5 kg tørstof i gennemsnit pr. dag i 190 dage.

AfgrÌsningsmarker kan producere op til 8.000 kg tørstof/ha pü en sommer. Det forudsÌtter, at de etableres og passes optimalt og at du har areal nok til at tage slÌt ind imellem afgrÌsningen. Spørgsmület er, hvor højt du vil satse i din besÌtning.

Hold ydelsen hele sommeren Malkekøer kan producere meget mÌlk pü meget grÌs, nür forudsÌtningerne er til stede. BesÌtninger, der har deltaget i EliteafgrÌsning, har vist, at de kan have en høj grÌsoptagelse samtidig med, de opretholder den forventede ydelse i forhold til Prognose for produktionen.

Det krÌver løbende tilretning af fodermÌngde og foderration igennem sommeren.

Det er meget tydeligt vist i EliteafgrĂŚsning i 2015 og 2016. Rekorden i enkelte besĂŚtninger er over 2.000 kg ts/ko frisk grĂŚs afgrĂŚsset. Det svarer til over 10 kg ts/ko/dag i 190 dage.

Sulten men ikke sultet ForudsÌtningen for at nü südanne resultater er, at der er grÌs nok til rüdighed, men køerne behøver derimod ikke vÌre pü grÌs i mange tiPHU 9L KDU VHW à HUH HNVHPSOHU Sn at køer kan optage 12-14 kg tørstof

pĂĽ seks-otte timer, uden at produktionen falder. ForudsĂŚtningerne er â&#x20AC;&#x2122;godt bidâ&#x20AC;&#x2122; og en sulten ko. Det er vigtigt, at koen har en god appetit, nĂĽr hun lukkes pĂĽ grĂŚs. Det nytter ikke noget, at hun er fyldt op med fuldfoder pĂĽ stald, før hun lukkes ud. Foderbordet skal vĂŚre tomt, sĂĽ hun er sulten, men ikke sultet, for sĂĽ koster det ydelse.

Ny fold hver dag For at produktionen kan vÌre høj, skal der vÌre en vis bladmasse. Jo lÌngere grÌs og større bladmasse, jo større produktion. Derfor mü grÌsset ikke kommer under seks cm ved storfoldsafgrÌsning, og den optimale grÌshøjde er syv-otte cm. Størst vil produktionen vÌre, hvis der fold-

afgrÌsses med en større bladmasse inden afgrÌsning. Mange folde, 7-15 og en ny fold hver dag, vil give det største udbytte. Det er ikke antallet af folde der er afgørende, bare køerne für en ny fold hver dag.

Tag udfordringen op Vil du udfordres pĂĽ afgrĂŚsningen og optimere bĂĽde grĂŚsoptagelse og udbytte i afgrĂŚsningsmarken, tilbyder Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark ogsĂĽ i ĂĽr rĂĽdgivningsforløbet EliteafgrĂŚsning til økologiske mĂŚlkeproducenter.

Solvejg Horst Pedersen er virksomhedsrĂĽdgiver og Hans Lund kvĂŚgrĂĽdgiver i Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark.

DELTAG I SPECIALISEREDE & INSPIRERENDE ERFA-GRUPPER Din mulighed for at udveksle erfaringer med andre økologiske landmÌnd og fü den nyeste viden. Møderne er korte og effektive

Om EliteafgrĂŚsning

Vi tilbyder følgende grupper:

EliteafgrÌsning er kendetegnet ved, at fokus büde er pü ydelse, restbeløb, grÌsoptag og grÌsudbytte. Man kan vÌlge individuelle forløb med løbende opfølgning fra rüdgiver hver 2.-3. uge eller gruppeforløb med münedsvis opfølgning. Grupperne sammensÌttes, sü deltagerne har sammenlignelig produktion:

KĂ&#x2DC;DPRODUKTION 1. Ammekøer 2. Stude

ɝ BesÌtninger med > 300 køer ɝ BesÌtninger med 150 -300 køer ɝ BesÌtninger med < 150 køer ɝ BesÌtninger med malkerobot ɝ NyomlÌggere ɝ Individuelt forløb

GrÌskvalitet over sÌsonen Først pü sommeren: ɝ Er grÌsset attraktivt ɝ Er sukkerindholdet højt ɝ Har grÌsset god smagbarhed Midt pü sommeren og fremefter: ɝ Er grÌsset ikke er nÌr sü attraktivt ɝ Er grÌsset forurenet med gødning (buskgrÌs) ɝ Er proteinindholdet højt

FODERPRODUKTION TIL KVĂ&#x2020;G 3. Grovfoderproduktion og selvforsyning 4. Holistisk afgrĂŚsning SALGSAFGRĂ&#x2DC;DER 5. Korn, vinterraps og frø 6. Kartofler GENEREL PLANTEPRODUKTION 7. Pløjefri økologisk dyrkning 8. Efterafgrøder og grøngødning 9. Jordfrugtbarhed 10. Ukrudt, gødskning og sĂŚdskifte NYE Ă&#x2DC;KOLOGER 11. OmlĂŚgning til økologisk produktion FRUGT, BĂ&#x2020;R OG GRĂ&#x2DC;NSAGSPRODUKTION 12. Frugt, bĂŚr og grønt** FJERKRĂ&#x2020; 13. Slagtekyllinger 14. Ă&#x2020;gproduktion SVINEPRODUKTION 15. SmĂĽgrise og slagtesvin* * I Samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og SvineRĂĽdgivningen ** I samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og GartneriRĂĽdgivningen

TILMELDING â&#x20AC;&#x201C; SENEST 1. APRIL Send navn, adresse, mobil og ERFAgruppe nr. til info@oerd.dk eller pĂĽ 76 60 23 34.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER Claus Ă&#x2DC;stergaard, Plantechef pĂĽ 20457465 eller Ole Engellyst, Direktør pĂĽ 21332702.

Jan Bolding (t.h.) har succes med at kombinere robotmalkning med højt grĂŚsoptag og har i to ĂĽr deltaget i EliteafgrĂŚsning med Hans Lund, Ă&#x2DC;RD, som rĂĽdgiver. I 2016 lykkedes det at nĂĽ et grĂŚsoptag pĂĽ 2.000 kg ts/ko i gennemsnit. Foto: Karen Munk Nielsen

11

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

24. marts 2017 nr. 607

Sunde kalve på græs Ti års datamateriale viser, at det er en belastning, når økologiske kalve skal på græs. Fokus og tilstrækkeligt med fo ϐ § tendens KALVE $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1 1nU NDOYH Sn RYHU ÀUH PnQHGHU VNDO OXNNHV Sn JU V GHQ I¡UVWH PDM HU GHW HQ nUOLJ XGIRUGULQJ VRP GH ÁHVWH ¡NRORJLVNH P ONHSURGXFHQWHU EnGH Q\H RJ JDUYHGH NDQ QLNNH JHQNHQGHQGH WLO 2IWH HU GHU LNNH GHQ VDPPH WULYVHO L GH NDOYH GHU ELQGHV LQG L HIWHUnUHW VRP KRV GH NDOYH GHU NRP XG L PDM 3n NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV WHPDP¡GH RP VXQGH NDOYH Sn JU V Sn nUHWV JHQHUDOIRUVDPOLQJ EOHY GHW GLVNXWHUHW KYLONH LQGVDWVHU GHU VNDO WLO IRU DW ¡JH GH ¡NRORJLVNH NDOYHV WULYVHO RJ V QNH NDOYHG¡GHOLJKHGHQ Þ Þ NRORJLVNH NY JSURGXFHQWHU KDU DOWLG InHW VN\OG IRU DW NDOYHG¡GHOLJKHGHQ OLJJHU K¡MHUH HQG KRV GHUHV NRQYHQWLRQHOOH NROOHJHU 0nOV WQLQJHQ HU DW NDOYHG¡GHOLJKHGHQ GH

I¡UVWH GDJH VNDO QHG Sn SFW L 'HU OLJJHU VWDGLJ HQ GHO DUEHMGH IRUDQ RV I¡U YL QnU GHUWLO 'HW IRUWDOWH $UQH 0XQN GHU HU OHGHU IRU KXVG\UWHDPHW L 6HJHV NRORJL +DQ SU VHQWHUHGH Sn WHPDP¡GHW WL nUV GDWDPDWHULDOH RP NDOYHG¡GHOLJKHGHQ L ¡NRORJLVNH RJ NRQYHQWLRQHOOH PDONHEHV WQLQJHU LQGVDPOHW IUD WLO 9HG DW NLJJH Sn GDWDPDWHULDOHW HU GHU LQJHQ WYLYO RP DW GHW HU HQ EHODVWQLQJ IRU NDOYHQH DW NRPPH Sn JU V 'H ¡NRORJLVNH VPnNDOYH RYHU ÀUH PGU HU Sn JU V L VRPPHUSHULRGHQ RJ KHU KDU GH HQ K¡MHUH G¡GHOLJKHG HQG NRQYHQWLRQHOOH NDOYH VRP W\SLVN HU Sn VWDOG 2P VRPPHUHQ HU GHW GH ¡NRORJLVNH NDOYH Sn VHNV RWWH PGU GHU KDU GHQ VW¡UVWH RYHUG¡GHOLJKHG LIW GH NRQYHQWLRQHOOH NDOYH RJ G¡GHOLJKHGHQ HU V UOLJ VWRU RPNULQJ DXJXVW RNWREHU 'HQ JUXSSH NDOYH KDU Y UHW Sn JU V VLGHQ MXQL PnQHG RJ HQ PXOLJ WRONQLQJ HU GHUIRU DW GH JUDGYLVW KDU E\JJHW V\JGRP RS JHQQHP VRPPHUHQ 'HW EHW\GHU K¡MHUH G¡GHOLJKHG QnU SDUDVLWEHODVWQLQJHQ IRU DOYRU VWLJHU L VHQVRPPHUHQ 6HSWHPEHU HU JHQHUHOW GHQ PnQHG KYRU GHU HU VW¡UVW RYHUG¡GHOLJKHG IRU DOOH DOGHUVJUXSSHU DI ¡NRORJLVNH NDOYH IRUWDOWH $UQH 0XQN RJ IRUWVDWWH NRORJLVNH NDOYH Sn PGU KDU NXQ HQ EHJU QVHW RYHUG¡GHOLJ-

KHG L VHSWHPEHU RJ GH DQGUH NULWLVNH HIWHUnUVPnQHGHU .DOYHQH L GHQQH JUXSSH HU DOOH PLQGVW VHNV PGU QnU GH EOLYHU OXNNHW Sn JU V L PDM PnQHG 'HW NDQ GHUIRU GLVNXWHUHV RP NDOYH VNDO Y UH VHNV PGU I¡U GH NRPPHU Sn JU V Fokus gør stor forskel 'HW GHU HU LQWHUHVVDQW HU DW GHU HU HQ VWRU IRUVNHO Sn KYRU K¡M NDOYHG¡GHOLJKHGHQ HU PHOOHP GH HQNHOWH EHGULIWHU 'H WL SFW DI EHGULIWHUQH PHG GHQ K¡MHVWH NDOYHG¡GHOLJKHG KDU HQ G¡GHOLJKHG GHU OLJJHU KHOW RSSH Sn SFW HOOHU GHURYHU 'HULPRG HU NDOYHG¡GHOLJKHGHQ XQGHU WR SURFHQW Sn GH WL SFW EHGULIWHU PHG GHQ ODYHVWH G¡GHOLJKHG Vn GHU HU DOWVn QRJOH EHGULIWHU GHU JRGW NDQ KnQGWHUH DW NDOYHQH NRPPHU Sn JU V IRUNODUHGH $UQH 0XQN RJ WLOI¡MHGH 9L VNDO Jn PHUH PnOUHWWHW WLO Y UNV RYHU IRU GH EHGULIWHU GHU KDU HQ PHJHW K¡M G¡GHOLJKHG 'HW HU WLGOLJHUH YLVW DW EDUH GHU HU IRNXV Sn RPUnGHW NDQ GHW Á\WWH PHJHW (NVHPSHOYLV IDOGW G¡GHOLJKHGHQ PHG Q VWHQ SFW KRV GH IHP EHV WQLQJHU GHU NRQNXUUHUHGH RP DW V QNH NDOYHG¡GHOLJKHGHQ PHVW PXOLJW L SURMHNWHW NR.DOYHNDPSHQ Rigeligt med foder (ULN $QGHUVHQ FKHI IRU NY J RJ ¡NR-

QRPL L NRORJL5nGJLYQLQJ 'DQPDUN YDU HQLJ L DW GHW HU IRNXV GHU VNDO WLO 'H GHU J¡U GHUHV IRUEHUHGHOVHU InU GHW RJVn WLO DW O\NNHV 1nU HQ NDOY NRPPHU RS RPNULQJ WUH ÀUH PGUV DOGHUHQ HU GHQV IRUG¡MHOVHVIXQNWLRQHU I UGLJXGYLNOHW WLO GU¡YW\JQLQJ Vn GHW HU LNNH GpW GHU OLJJHU WLO KLQGHU IRU DW GH NDQ NRPPH Sn JU V IRUWDOWH (ULN $QGHUVHQ 'pW GHU HU YLJWLJW HU GHULPRG DW NDOYH RS WLO V\Y RWWH PGU LNNH PDQJOHU JU V .DOYHQH VNDO NXQQH GH GHQ VDPPH P QJGH HQHUJL VRP KYLV GH YDU Sn VWDOG 'HUIRU VNDO GH Á\WWHV WLO HQ Q\ PDUN LQGHQ GHU PDQJOHU JU V 6DPWLGLJ HU GHW Q¡GYHQGLJW PHG VXSSOHULQJVIRGHU RJ IUL DGJDQJ WLO IULVN IXOGIRGHU KYHU GDJ *U VWLOY NVWHQ RJ IRUG¡MHOLJKHGHQ IDOGHU KHQ RYHU V VRQHQ Vn DQWDOOHW DI NDOYH SU KD VNDO UHGXFHUHV WLO GHW KDOYH HIWHU IROGVNLIWH PLGW L MXOL IRU DW NDOYHQH InU HQHUJL QRN SRLQWHUHGH (ULN $QGHUVHQ RJ WLOI¡MHGH (Q NDOY GHU InU QRN DW GH KDU VWRU PRGVWDQGVNUDIW RJ HQ K¡M WLOY NVW GHW I¡UVWH nU ¡GHO JJHU LNNH IRUXGV WQLQJHQ IRU K¡M P ONH\GHOVH Holistisk afgræsning +RV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU GH Vn VPnW YHG DW VWDUWH HW Q\W SURMHNW GHU VNDO IRUEHGUH WULYVHO RJ WLOY NVW IRU ¡NRORJLVNH NDOYH Sn JU V YHG DW

DQYHQGH KROLVWLVN DIJU VQLQJ .¡HU RJ NDOYH GHU InU HW Q\W IROGVW\NNH KYHU GDJ WULYHV JRGW KDU ODYHUH IRUHNRPVW DI FRFFLGLRVH RJ SDUDVLWWHU RJ HU OHWWH DW KnQGWHUH GD GH HU YDQW WLO DW EOLYH Á\WWHW RIWH 'HVXGHQ KDU O QJHUH JU V HQ HUQ ULQJVP VVLJ VDPPHQV WQLQJ GHU YLO HJQH VLJ JRGW WLO NDOYHQHV RSVWDUW PHG DIJU VQLQJ IRUWDOWH ,EHQ $OEHU &KULVWLDQVHQ GHU VNDO NRRUGLQHUH SURMHNWHW 3ODQHQ HU DW YL KHU L VNDO DISU¡YH KROLVWLVN DIJU VQLQJ Sn HQ U NNH EHGULIWHU KYRU GHU HWDEOHUHV IROGH 9L YLO VDPPHQOLJQH WLOY NVW RJ VXQGKHG KRV NDOYH GHU InU HW Q\W VW\NNH JU V KYHU GDJ PHG NDOYH GHU DIJU VVHU WUDGLWLRQHOW Sn VDPPH IROG KHOH SHULRGHQ 6DPWLGLJ YLO YL DUEHMGH PHG VSHFLHOOH JU VEODQGLQJHU PHG EHGUH HWDEOHULQJ Y NVW RJ VPDJ IRU DW VH RP GHW NDQ ¡JH NDOYHQHV JU VRSWDJ IRUNODUHUHGH KXQ 7LO SURMHNWHW PDQJOHU VWDGLJ EHGULIWHU GHU YLO Y UH PHG 'HVXGHQ HIWHUVS¡UJHU ,EHQ $OEHU &KULVWLDQVHQ HQ I¡OJHJUXSSH Sn IHP WLO WL P ONHSURGXFHQWHU PHG XGHQ HUIDULQJ PHG KROLVWLVN DIJU VQLQJ GHU NDQ P¡GHV RJ XGYHNVOH LGHHU L KHOH SURMHNWSHULRGHQ (U GX LQWHUHVVHUHW L DW GHOWDJH NDQ GX NRQWDNWH ,EHQ $OEHU &KULVWLDQVHQ Sn

NRORJLVNH NDOYH VNDO Sn JU V IUD GH HU ÀUH PnQHGHU JDPOH 8QGHUV¡JHOVHU YLVHU DW GHU NDQ Y UH SUREOHPHU PHG DW In GH VPn NDOYH WLO DW WULYHV Sn JU V )RWR ,EHQ $OEHU &KULVWLDQVHQ

MARK & STALD

24. marts 2017 nr. 607

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Køer foretrækker smagen af rug frem for andre kornarter, når de får lov at vælge.

Ǧϐ § Vinterrug til afgræsning har vakt opmærksomhed blandt norske økologer. Kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, har været i Norge for at give gode råd og danske erfaringer videre AFGRÆSNING AF KAREN MUNK NIELSEN Det er de senere år blevet almindelig praksis blandt økologiske mælkeproducenter at så vinterrug om foråret WLO DIJU VQLQJ 'HW DÁ DVWHU NO¡YHUULJH sædskifter og bidrager med velsmagende foder.

Konceptet er udviklet i ØkologiRådgivning Danmark (tidligere Jysk Økologi), og i januar var kvægrådgiver Hans Lund inviteret til Norge for at dele ud af de danske erfaringer og give gode råd om dyrkningen til norske økologiske mælkeproducenter.

- I Norge har man ikke de samme store problemer med kløvertræthed, som vi har herhjemme, men de kan sagtens bruge ideen alligevel, siger Hans Lund efter konferencen.

Det er rugens evne til hurtig etablering og kraftig vækst, der gør den interessant for de norske mælkeproducenter, og de første er da også i gang med at gøre sig erfaringer med dyrkning og anvendelse af rug som

grønfoder. Men som med alt andet nyt skal man lige lære metoden at kende, for at få succes.

- Jeg mødte to landmænd, der har afprøvet konceptet. Den ene var ganske tilfreds, den anden havde ikke haft samme held med dyrkningen, fortæller Hans Lund.

Tjek spireevne før såning Selv om metoden er udbredt herhjemme, er der stadig for mange dårligt etablerede marker. Hans Lunds vigtigste råd er da også at sørge for vital udsæd.

- Det er helt afgørende for succes, at plantetallet er højt nok. Derfor skal man kræve en frisk spireprocent af leverandøren. Rug mister hurtigt spireevne, og forhandlernes garanti fra efteråret gælder ikke et halvt år senere, understreger Hans Lund.

Man skal sigte efter et plantetal på 200/m2. Er spireevnen i orden, svarer det ca. til 100 kg/ha.

- Her skal man ikke spare. 60-70 kg/ha er for lidt, tilføjer han.

Rugen sås i 2-4 cm’s dybde i marts-april, når jorden er bekvem at arbejde med. Rug er følsom for kulde og våd jord og ligner på dette punkt vårbyg. Den skal derfor sås på ca. samme tidspunkt, som man ville så vårbyg. Etableres udlæg af italiensk rajgræs i rugen, må sådybden ikke overstige 2-3 cm.

Klar til afgræsning i maj Allerede midt i maj er rugen klar til afgræsning. Den kan afgræsses, når

den har 6-8 sideskud, dvs. en højde på 10-15 cm. Rug skal afgræsses med højst fem dages mellemrum

og jævnligt afpudses. På den måde forebygger man svampeangreb og holder ædelysten intakt.

Vælg en frøblanding med AberDart

• Bedste fordøjelighed og smag • Større foderoptagelse • Mest mælk i tanken

®

Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

24. marts 2017 nr. 607

Mere grĂŚs Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Ă&#x17E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Opdeling af grĂŚsmarÂ?Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;§Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; AFGRĂ&#x2020;SNING AF MAJA ELINE PETERSEN

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har de seneste to ĂĽr arbejdet med at øge grĂŚsoptagelse og mĂŚlkeydelse for køer i store økologiske besĂŚtninger, ved at udvikle et system med stribeafgrĂŚsning. StribeafgrĂŚsningen, hvor grĂŚsmarkerne deles op i mange smĂĽ folde, som kun grĂŚsses en enkelt eller to dage, er med til at sikre en ensartet og effektiv afgrĂŚsning i hele sĂŚsonen. To økologiske mĂŚlkeproducenter fra Skive-egnen har afprøvet systemet i de to forrige afgrĂŚsningssĂŚsoner, med gode resultater.

- VĂŚrterne har i projektet opnĂĽet et bedre overblik samt en bedre udnyttelse af grĂŚsmarkerne. Det har resulteret i et øget grĂŚsoptag og en øget mĂŚlkeydelse blandt andet pĂĽ grund af en mere ensartet fodring med mere grĂŚs af god kvalitet, fortĂŚller projektleder og kvĂŚgkonsulent Iben Alber Christiansen. Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x17D;§Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; PĂĽ mĂŚlkebedriften Nygaard ved Stoholm syd for Skive, har de har vĂŚret glade for at deltage i projektet og vil fortsat bruge stribeafgrĂŚsning til deres 450 Jerseykøer. Køerne er her delt op i tre afgrĂŚsningshold; de højtydende, de lavtydende samt førstekalvskøerne. PĂĽ bedriften fort-

sÌtter de med samme opdeling af folde som under projektet, hvor hvert hold für i denne sÌson ni folde, hvormed markerne bliver opdelt i 27 folde først i sÌsonen.

- Det bedste ved projektet har vĂŚret, at vi tidligt har fĂĽet udarbejdet en detaljeret plan for sommerens afgrĂŚsning. Det er virkelig noget, vi har taget til os, sĂĽ allerede nu har vi styr pĂĽ, hvordan forløbet skal vĂŚre i ĂĽr, selvom projektet er afsluttet. Hvordan hegnet skal vĂŚre og hvordan marken skal deles op i folde, var førhen en snak, vi først tog, nĂĽr vi kørte ud med hegnet. Men planlĂŚgningen giver et langt bedre overblik, sĂĽ vi kan vĂŚre pĂĽ forkant. Hvis vi kommer bagud, bliver grĂŚsset for groft og optaget af foderenheder bliver for lavt, sĂĽ det er utrolig vigtigt at vĂŚre pĂĽ forkant. Det fortĂŚller Thomas Søgaard, som styrer afgrĂŚsningen pĂĽ bedriften Stoholm. Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; PĂĽ begge bedrifter, der har vĂŚret med i projektet, er mĂŚlkeproduktionen steget efter ĂŚndring fra storfoldsafgrĂŚsning til stribeafgrĂŚsning.

Hos Flemming BirkjÌr Christensen i Mogenstrup er mÌlkeproduktionen steget med 1,4 kg EKM/ko/dag, hvilket er ni pct. mere end üret før projektstart. De 40 ha marker, blev her delt op til 15-16 folde, til de 210 malkekøer af racen Dansk-Holstein.

PĂĽ mĂŚlkebedriften Nygaard er mĂŚlkeproduktionen i projektperioden steget med 2,5 kg EKM/ko/dag, hvilket er en stigning pĂĽ fem pct. ift. ĂĽret inden projektstart.

- Vi har kun 80 ha, som vores 450 køer kan afgrÌsse, sü det er vigtigt, at vi für det optimale ud af grÌsmarkerne. Vi har i projektet füet taget frisk grÌs analyser hver 14. dag. Det

Â?Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Éť Den første betingelse for et godt grĂŚsoptag er, at køerne kan komme ud pĂĽ marken. Sørg derfor for at etablere drivveje i forĂĽret og vedligeholde dem henover sommeren. Éť Sand kombineret med ensilagenet til drivveje er billigt og funktionelt. Éť ForĂĽrssĂĽet vinterrug fungerer godt pĂĽ de nĂŚre afgrĂŚsningsmarkers.

Det tüler let hyppig afgrÌsning fra medio maj/primo juni og har en hurtig genvÌkst samt et højt udbytte. ɝ Har man opdelt sine køer i ydelseshold, kan man med fordel lade de lavtydende køer rydde op efter de andre hold, men vÌr stadig sikker Sn DW GHU HU JU V QRN RJ à \W GHP OLJH Vn RIWH VRP GH ¥YULJH N¥HU ɝ Etabler faste opdelinger af markerne, sü der kan opsÌttes vandtrug RJ à \WEDUH OHG Sn JRGH VWHGHU L IRUKROG WLO GULYYHMHQH ɝ PlanlÌgning gør det sjovere, lettere og mere overskueligt at forberede de nÌste folde til køerne

Med en bedre udnyttelse af grÌsmarkerne falder foderomkostningerne pr. kg produceret mÌlk, og det kan vÌre med til at fastholde mÌlkeproducenter med mange køer i den økologiske driftsform. Foto: Iben Alber Christiansen

- Det er vigtigt med gode drivveje. Pü min bedrift har jeg lavet drivveje ved dÌkke jorden med en forhøjning af sand, der fastholdes af et ensilagenet. Over Ensilagenettet kommer endnu et lag sand pü 15-20 cm. Det er vigtigt at der er en forhøjning, sü vandet kan løbe af. Det fortÌller Flemming BirkjÌr Christensen. Foto: Iben Alber Christensen

har vĂŚret en øjenĂĽbner for os at se, hvor meget grĂŚsset ĂŚndrer sig over sĂŚsonen. Vi har indkøbt den samme mĂŚngde tilskudsfoder, som inden vi deltog i projektet, men grĂŚsanalyserne har gjort, at vi har kunnet optimere foderrationen for de forskellige hold af køer. Det har, sammen med det mere stabile grĂŚsoptag, haft en positiv indvirkning pĂĽ mĂŚlkeydelsen, fortĂŚller Thomas Søgaard fra Nygaard. Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x201E;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; - Der er mange, der holder sig fra stribeafgrĂŚsning, fordi de tĂŚnker, at det er for bøvlet. Men det eneste, der tager ekstra tid, er nĂĽr hegnet skal sĂŚttes op. Ellers er arbejdsbyrden minimal. Man skal alligevel lukke køerne ud pĂĽ grĂŚs og have dem ind LJHQ Vn RP PDQ VNDO Ă \WWH KHJQHW

rundt, gør ikke den store forskel, fortÌller Thomas Søgaard.

Flemming BirkjÌr Sørensen mener derimod, at der skal meget styring til, før det lykkes. Derfor vil han i denne sÌson gü over til lidt større folde - Hvis man ikke kommer ud i rette tid, bliver grÌsset for groft. Hvis man skal gü ind i det her, skal køerne have en ny fold pr. dag og det krÌver hürd styring. Men hvis der afsÌttes

lidt tid til det, kan det lade sig gøre, fortÌller Flemming BirkjÌr Christensen.

Projektet er støttet af Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug, Den EuropĂŚiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

SKOVLANDBRUG $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1 -- Med skovlandbrug kan vi fĂĽ en VWÂĄUUH SURGXNWLRQ 'H Ă HUnULJH DIgrøder starter tidligere pĂĽ sĂŚsonen og slutter senere pĂĽ sĂŚsonen, sĂĽ dermed udnytter de ressourcer som sol vand og gødning bedre. Samtidig bevirker den permanente jorddĂŚkke og rodstruktur en mindre udvaskning RJ RYHUĂ DGHDIVWUÂĄPQLQJ 'HW HU RJVn med til at fodre mikroorganismerne i jorden, sĂĽ der opbygges humus og kulstof lagres. Det fortalte Karoline Nolsø Aaen til temamødet pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling med titlen hvordan kan du gøre mindre og tjene mere.

Karoline Nolsø Aaen har en baggrund som biolog med speciale i økologi og jordprocesser og ejer nu Ă&#x20AC;UPDHW 3HUPDNXOWXUKDYHQ KYRU KXQ udbyder kurser og foredrag om selvforsyning, permakultur design og bĂŚredygtig livsstil. Sammen med sin kĂŚreste har hun netop forpagtet 4 ha. jord, som de sammen er ved at

15

FOTO: COLOURBOX

Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D; Â&#x203A;Â&#x201D;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â?Â&#x203A;Â&#x2013;§Â?Â?Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â?

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

24. marts 2017 nr. 607

forvandle til skovlandbruget Myrrhisâ&#x20AC;&#x2122; Skovlandbrug. Â&#x2020;Â?Â&#x203A;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x201E; Myrrhisâ&#x20AC;&#x2122; Skovlandbrug vil integrere dyrkningen af bĂŚr, nødde- og frugttrĂŚer, grøntsager og dyr tilpasset danske forhold. Dyrkningsformen krĂŚver minimal jordbearbejdning og afgrøder vil kunne høstes ĂĽret rundt ved at udnytte det økologiske kredsløb intelligent.

- RĂŚkkerne har vi anlagt for at fĂĽ det optimale lysindfald. Desuden arEHMGHU YL PHG WRSRJUDĂ&#x20AC;HQ IRU DW In HQ optimal vandhøst, fortalte Karoline Nolsø Aaen og fortsatte: 0DQJH DI GH Ă HUnULJH JUÂĄQWVDJHU vi dyrker, er sorter og arter vi tidligere dyrkede i Danmark, men som blev udfaset efter landbrugets industrialisering, fordi de ikke kunne holde til at blive transporteret til markedet XGHQ DW EOLYH VODSSH 0HQ GH Ă HUĂĽrige afgrøder giver mange fordele i dyrkningen. Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; - I vores skovlandbrug arbejder vi med succession, hvilket vil sige, at vi arbejder med hvordan landskabet gradvist ĂŚndrer sig. I frugtplantagen vil vi sammen med frugttrĂŚerne kunne dyrke enĂĽrige grøntsager i de første 50 ĂĽr. De nøddetrĂŚer, vi har etableret, fĂĽr en større krone end frugttrĂŚerne, sĂĽ i nøddeplantagerne

Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2014; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚ Â?Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŤ

Den Ìgte kastanje er et af de trÌer Karoline Nolsø Aaen anbefaler til det danske skovlandbrug. Foto: Colourbox regner vi ikke med, at vi kan dyrke enürige afgrøder sÌrlig lÌnge. Derimod vil vi kunne have skyggetolerante afgrøder som ramsløg, svampe og strudsvinge her, fortalte Karoline Nolsø Aaen.

Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

Jorden har Karoline Nolsø Aaen og hendes kÌreste forpagtet de nÌste 30 ür, men de hüber, at de pü sigt kan købe stedet.

- Skovlandbruget er en langtidsinvestering. Jeg er 34 ür, og da der gür mange ür, før trÌerne giver frugt og nødder, ser jeg det som min pensionsordning, fortalte hun og tilføjede: - Hvis man skal ud og investere i

podede nøddetrÌer, er etableringsomkostningerne høje. Derfor har vi valgt selv at lave trÌerne.

Men Karoline Nolsø Aaen pointerede, at investeringen kun er en gang, og pü sigt regner hun med at skovlandbruget bliver en god forretning. IsÌr de Ìgte kastanjer har hun høje forventninger til.

- 12-15 ür efter den Ìgte kastanje er plantet, kan vi ürligt høste omkring 15-25 kg kastanjer pr. trÌ.

Lige nu koster et kilo spisekastanjer cirka 100 kr. i de engelske butikker.

Vi kan ikke forvente, at vi kan sĂŚlge kastanjerne til den pris, men med op til 100 trĂŚer pr. ha, kan fortjenesten vĂŚre god, fortalte hun.

KANINER: Landbrug & Fødevarer vil sÌtte skub i den økologiske produktion af kaniner. Derfor tilbyder de ERFA-grupper og konsulentbistand. I 2017 etableres der en ERFA-gruppe øst for StorebÌlt og ERFA-grupper vest for StorebÌlt med 6-8 medlemmer pr. gruppe. ERFA-grupperne samles som udgangspunkt en gang i kvartalet. ERFA-møderne vil fokusere pü optimeret management gennem praktiske opstaldningssystemer, fodersammensÌtning og sygdomsforebyggelse, der er afgørende for en rentabel SURGXNWLRQ 3n (5)$ JUXSSHUQHV opstartsmøde er der rundvisning i en økologisk kaninproduktion, og der vil blive fortalt om Landbrug & Fødevarers kaninprojekt, erfaringer fra den økologiske kaninavl i 2016 og erfaringer fra den franske økologiske kaninproduktion.

Se Tid og sted pĂĽ side 22 i avisen.

Â&#x203A;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x17D;§Â&#x2013; Â&#x2039; Â?Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â?Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x2019;¤ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â? Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Ǥ Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â? Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â?Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Der kan udvindes protein af høj kvalitet fra saft presset af kløvergrĂŚsblade. Et højt proteinudbytte krĂŚver, at planterne er saftige, har stor produktivitet og et højt proteinindhold. Derfor er det bedst at høste hyppigt i afgrøder med bĂŚlgplanter som f.eks. rødkløver. Â&#x2039;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2C6;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;ÇŚÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?

Efter høst af kløvergrÌsset presses saft af den friske biomasse. Denne saft indeholder proteiner af høj kvaOLWHW 3URWHLQHUQH XGYLQGHV YHG DW udfÌlde proteinerne i saften og efterfølgende opkoncentrere dem ved centrifugering. I projektet OrganoFinery fÌldes proteinerne ved syrning af saften med mÌlkesyrebakterier.

Restsaften bruges til biogasproduk-

tion og gødning. En forudsĂŚtning for en rentabel produktion er store proteinudbytter og lave produktionsomkostninger. Â&#x203A;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x17D;§Â&#x2013; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â?Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Forsøg fra projektet OrganoFinery viser, at bĂĽde saftudbyttet og proteinindholdet i saften er størst for afgrøder i den vegetative vĂŚkstfase.

Foreløbige resultater fra ren rødkløver viser for eksempel, at hvis første slĂŚt tages, nĂĽr afgrøden er vegetativ, udvindes omkring 65 procent af proteinet i saften. Hvis første slĂŚt derimod tages ved begyndende blomstring, falder dette til omkring 50 pct. Hyppige slĂŚt resulterer derfor i, at den største del af proteinerne pĂĽ marken udvindes. Valget af slĂŚtstrategi skal baseres pĂĽ en afvejning mellem proteinudbytter og høstomkostninger. Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â? Â&#x2039; Â?Â&#x2DC;§Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Der er stor forskel mellem de for-

skellige arter med hensyn til, hvor stor en del af proteinet i den friske biomasse der kan udvindes. Foreløbige resultater fra forsøgene viser, DW GH DOPLQGHOLJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHrende planter (f.eks. kløver) skiller sig positivt ud. Disse planter har bĂĽde et højt proteinindhold, og en stor procentdel af det kan udvindes i saften. SĂĽledes blev omkring 60 65 pct. af proteinet udvundet i saften i bĂĽde rødkløver, hvidkløver og vintervikke.

Til sammenligning lĂĽ grĂŚsserne meget lavere med ca. 37 pct. for hundegrĂŚs og 45 pct. for rajgrĂŚs.

Vi undersøgte ogsĂĽ potentialet i en rĂŚkke urter. Her blev mellem 33 pct. og 57 pct. af proteinet udvundet i saften. Det laveste proteinXGE\WWH Ă&#x20AC;N PDQ PHG YHMEUHG RJ GHQ højeste med cikorie. Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;ÇĄ Â&#x2014;Â?Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2013;ÇĄ Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; KløvergrĂŚs i sĂŚdskiftet giver typisk øget frugtbarhed i jorden og mindre ukrudt. Derfor er mere

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af postdoc Nanna Karkov Ytting, KU, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Taastrup

kløvergrÌs i sÌdskiftet et ønske KRV PDQJH ¥NRORJHU 3n HQ EHGULIW uden kreaturer er det dog ikke altid rentabelt at bruge kløvergrÌs.

Kan man producere protein fra kløvergrÌsset, vil det büde understøtte den økologiske svine- og fjerkrÌproducent ved at skaffe mere økologisk protein til markedet, og planteavleren ved at give en indtÌgt fra kløvermarken.

Det er dog ikke de eneste positive aspekter ved produktionsformen; kløvergrÌs binder nemlig ogsü kulstof i jorden, og i kombination med produktion af bioenergi vil dette bidrage positivt til klima-

SURĂ&#x20AC;OHQ L GHW ÂĄNRORJLVNH MRUGEUXJ KløvergrĂŚs giver desuden øget biodiversitet pĂĽ marken og gode levesteder for de gavnlige insekter.

Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

24. marts 2017 nr. 607

MARKED

PÅ MARKEDET AF BIRGITTE JØRGENSEN, CHEFMARKEDSKONSULENT ØKOLOGISK LANDSFORENING

SMAGEN SIDDER I OPLEVELSEN 46 procent af danskerne mener, det er vigtigt at vide, hvor råvarerne kommer fra. Det viser Madkulturens Madindex 2016, der for nyligt blev offentliggjort. Det rummer potentiale for de økologiske landmænd, der sælger deres varer direkte til forbrugerne eksempelvis via gårdbutikker eller stalddørssalg.

Dem er der heldigvis allerede mange af. Og vi får ofte henvendelser fra landmænd, der ønsker hjælp til at starte direkte afsætning fra gården.

Hvis man vil i gang med at sælge direkte fra sin gård kræver det - ud over indsigt i love og regler - bl.a. at man sætter sig ind i sine kunders forventninger og ønsker.

Danskerne har nemlig store forventninger til lokale fødevarer. De forventer eksempelvis i høj grad, at de lokale Vi skal varer har højere kvalitet, som større friskhed og bedre økologer smag, viser Madindexet. arbejde med at få danTil gengæld forventer kunderne i mindre grad, at fø- skerne til at forstå, at devarerne er økologiske. kvalitet, god smag og

“

friskhed netop er det,

Der ligger altså en vigtig de får, når de vælger opgave i at få positioneret lokal økologi. økologien i forhold til lokale fødevarer. Vi skal som økologer arbejde med at få danskerne til at forstå, at kvalitet, god smag og friskhed netop er det, de får, når de vælger lokal økologi. Det kan I som økologiske landmænd og gårdbutiksejere være ambassadører for og være med til at sikre.

Råvaregrundlaget er på plads, så Thise Mejeri kan følge et 2016-regnskab op med nye produkter til de vigtigste markeder.

Thise har kurs mod to milepæle Det jyske mejeri kom ud af 2016 med en omsætning på 973 mio. kr. og et resultat på 27,9 mio. kr.

MEJERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Når danskerne vælger at tage turen ud på landet for at købe deres mad, forventer de mere end bare at være en kunde i gårdbutikken. De forventer at være gæst på gården – at kunne gå rundt og med egne øjne se gulerodstoppene og kornet på marken eller grisene og køerne ude i det fri. Allerhelst vil de også møde landmanden selv. Smagen sidder i oplevelsen.

Med en blanding af stram styring af økonomien og vækst i salget har Thise Mejeri for andet år i træk opnået et tilfredsstillende resultat, som sikrer de 70 andelshavere en konkurrencedygtig afregning.

Omsætningen voksede med 57 mio. kr. og landede på 973 mio. kr.

Tallet på bundlinjen er 27,9 mio. kr.

Det er højere end budgetteret men kun en anelse lavere end 2015-resultatet.

Derfor var det også positive toner, der prægede mejeriets generalforsamling, der havde trukket 53 andelshavere til Thise Forsamlingshus.

I 2017 er der søgt og bevilliget midler af Fonden fra Økologisk Landbrug til at etablere et gårdbutiksakademi, som i løbet af året vil lave otte-ti workshops på øko-gårde rundt omkring i landet. Her vil deltagerne netop kunne få indsigt i regler for direkte salg, kundeforståelse, viden om hvordan man benytter sociale medier til at booste salget fra gården, netværkssamarbejder og meget andet.

Hvis du har ønsker, så sig endelig til. Workshops vil løbende blive annonceret på Økologisk Landsforenings kalender og på Facebook – så hold øje.

Konkurrencedygtig afregning Mejeriets indtjening for 2016 blev på 372 øre pr kg standardmælk mod en indtjening på 378 øre pr kg i 2015, men trods den lidt lavere indtjening i 2016 sikrede mejeriet en klar konkurrencedygtighed, når det gælder afregningen til andelshaverne i et for mejeriindustrien generelt meget svært 2016.

Ifølge mejeriets formand Arne Bis-

gaard er der meget at glæde sig over i årsregnskabet 2016, men han vælger at anlægge en lidt længere perspektiv, når han skal tage temperaturen på Thises aktuelle situation.

- Set over de seneste fem år har mejeriet næsten fordoblet omsætningen, og via stram økonomistyring har vi i samme periode nedbragt gælden betragteligt.

Efter nogle hårde år for andelshaverne i 2012, 2013 og 2014 er den medicin ifølge formanden den væsentligste årsag til, at Thises leverandører de seneste to år har kunnet hævne en afregning, der matcher Arlas.

Thise har udlignet - Jeg vil sige, at vi har udlignet til de øvrige økologiske mejerier, og vi ligger nu dér, hvor vi gerne vil ligge, siger Arne Bisgaard efter et år, hvor Thise investerede 22 mio. kr. i tre nye tappemaskiner og 15 mio. kr. i at udbygge lagerpladsen til Vesterhavsosten i Bovbjerg.

Trods mejeriets løbende investeringer hæfter han sig ved, at omkostningerne til ÀQDQVLHULQJ HU IDOGHW PHG RWWH ¡UH SHU NJ mælk på fem år. Det er en medvirkende årsag til at Thise Mejeri nu igen har fået økonomiske muskler og overskud til at lave den produktudvikling, som kunderne ifølge formanden forventer af et mejeri som Thise.

- Man kan bestemt ikke sige, at Thise står stille. Der er hele tiden behov for investeringer for at sikre den nødvendige udvikling.

Thise Mejeri - regnskab Omsætning*: Resultat*: Andelshavere: Ansatte:

2016 973 27,9 70 215

2015 916 27,6 68 208

* mio. kr.

Mejeriet runder milliarden Med udsigt til en stor tilgang af økologisk mælk hos nordeuropæiske mejerier forventer Thise Mejeri en øget konkurrence i 2017, men alligevel er forventningerne til fremtiden positive i Thise, som i år ifølge Arne Bisgaard har udsigt til at runde to markante milepæle.

- Jeg tror både, vi runder en omsætning på en mia. kroner og en indvejning på 100 mio. kg, siger formanden.

Alene Thise & Ko-kødkonceptet bidrog med 19 mio. kr. til årsregnskabet 2016 efter et halvt års drift. Næste år bliver det tal fordoblet.

Han peger desuden på, at Thise har forventninger om en markant vækst i eksporten, hvor både de nære markeder og Kina er interessante mål for det jyske mejeri.

Thise Mejeri vedtog i 2013 et mål om 40 procent kvindelige medlemmer i bestyrelsen i 2017. Den nuværende status er 14 procent, så mens det økonomiske regnskab er tilfredsstillende, halter det stadig lidt på ligestillingsfronten.

MAD & MARKED

24. marts 2017 nr. 607

Har du landets bedste produkt?

Coop og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem gĂĽr pĂĽ jagt efter kandidater til Produktprisen 2017, der gives til kvalitetsprodukter med den gode historie PRODUKTPRIS AF JAKOB BRANDT

Marmelade, bacon, lakrids, øl, chokolade og snaps. Nye spÌndende produkter spirer hele tiden frem fra underskoven af smü innovative fødevareproducenter, og landets største dagligvarekÌder kappes i øjeblikket om at sÌtte kløerne i de mest interessante produkter, og de mü meget gerne vÌre økologiske.

I ĂĽr har SuperBrugsen, Kvickly og Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem sĂĽledes lavet HW VDPDUEHMGH RP DW Ă&#x20AC;QGH SURGXNWHU fra smĂĽ producenter, som med en god historie, en sĂŚrlig rĂĽvare og unik oprindelse kan give forbrugerne nye og spĂŚndende smagsoplevelser.

- Med Produktprisen 2017 vil Coop-kÌderne og landets største kokkekonkurrence hylde danske produkter, der fortjener at komme frem i lyset og ud pü hylderne i landets butikker, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Det lokale skal frem i lyset Heraf fremgür det, at formület med Produktprisen 2017 er at püskønne innovative løsninger i udviklingen af lokale produkter inden for kategorierne mad, drikke og konfekture.

- Produktprisen er for os en mulighed for at opdage nye, lokale produk-

Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? ¤Â&#x201E;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021; Chefkonsulent og fødevarerĂĽdgiver Henriette Winther fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening ved, at de økolo-

'HU HU SODGV WLO PDQJH à HUH økologiske specialiteter pü hylderne i Coops dagligvarekÌder, og nu skal en ny produktpris vÌre med til at EULQJH à HUH YDUHU IUHP L O\VHW Foto: Morten Telling

Vind Produktpris 2017 under Sol over Gudhjem 3ULVXGGHOLQJHQ IRUHJnU VRP OHG L GHQ RIĂ&#x20AC;FLHOOH DIKROGHOVH DI NRNNHNRQkurrencen Sol over Gudhjem pĂĽ Bornholm den 24. juni 2017.

Produktprisen gives til en lokalt-forankret producent, der har skabt et nyt innovativt produkt eller tĂŚnkt i nye baner i forhold til afsĂŚtningsmuligheder.

Et ekspertpanel bestĂĽende af topkokke og erfarne produktudviklere vil smage, teste og vurdere hvert produkt. Herefter udvĂŚlges tre produkWHU L KYHU NDWHJRUL WLO Ă&#x20AC;QDOHQ L *XGKMHP Sn %RUQKROP Éť Mad Éť Drikke Éť Konfekture Alle producenter fĂĽr en skriftlig tilbagemelding om deres produkt, mens vinderne ud over en masse omtale fĂĽr en kontant prĂŚmie pĂĽ 5.000 kroner, møde med Coop om fremadrettet samarbejde og mulighed for DW WHVWV OJH Ă&#x20AC;QDOHSURGXNWHW L WUH ORNDOH &RRS EXWLNNHU Éť Tilmelding skal ske online senest den 5. maj 2017 pĂĽ http://www. solovergudhjemkonkurrence.dk bliver sendt live-tv fra Gudhjem, siger Henriette Winther.

Efter hendes vurdering kan Produktprisen 2017 dermed ikke kun vise sig at übne døren til Coops hylder. Prisuddelingen kan ogsü übne døren til de mere krÌsne kunder i horeca-branchen, som efterspørge unikke produkter med den helt rigtige historie.

giske producenter har udviklet mange spĂŚndende produkter, som bare venter pĂĽ at blive opdaget, og efter hendes vurdering kan Produktprisen 2017 mĂĽske blive en genvej til, at nogen fĂĽr succes pĂĽ markedet.

'HU HU Vn PDQJH VPn Ă&#x20AC;QH SURGXcenter, som her fĂĽr mulighed for at fĂĽ masser af opmĂŚrksomhed, nĂĽr der

OmlĂŚgning mindsker importen Nye tal fra Sverige viser, at andelen af lokale varer vokser markant, nĂĽr de offentlige køkkener omlĂŚgges til økologi OMLĂ&#x2020;GNING AF JAKOB BRANDT

En ny undersøgelse af det offentlige indkøb af fødevarer viser, at der er en betydelig højere andel af svenske rüvarer i de økologiske produkter end i de konventionelle.

Dermed punkterer Ekomatcentrum en udbredt antagelse om, at importandelen vokser, nür et køkken lÌgger om til økologi. Deres undersøgelse viser, at ca. 60 procent

af maden i de økologiske køkkener er af svensk oprindelse. Det svarer til gennemsnittet for det samlede svenske fødevareindkøb.

- Det mü anses som bemÌrkelsesvÌrdigt, da de største økologiske produkter i den offentlige sektor er kaffe og bananer, som ikke kan produceres i Sverige. Det betyder, at andelen af svenske produkter i den gruppe fødevarer, som det er muligt at dyrke i Sverige, mü formodes at vÌre højere end hos de konventionelle fødevarer, siger Eva FrÜman, leder for Ekomatcentrum.

I undersøgelsen beregnes varer, der er produceret eller forÌdlet i Sverige som svenske. Det betyder, at en del importerede varer bliver betragtet som svenske, hvis de er blevet forarbejdet pü svensk jord.

- Men da de økologiske indkøb

17

Irma bejler igen til de jyske forbrugere

ter, som müske har levet en skjult tilvÌrelse, men som i høj grad fortjener at komme frem i rampelyset.

Det vĂŚlter frem med højkvalitetsprodukter i alle egne af landet, og vi vil gerne i samarbejde med landets største kokkekonkurrence sĂŚtte fokus pĂĽ denne udvikling. Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder nye, lokale produkter â&#x20AC;&#x201C; for det efterspørges i høj grad, siger Martin Dalsgaard, der er marketingchef for SuperBrugsen, Kvickly og Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen.

Ide og fremtidsperspektiv Sidste ür gennemførte Coop en lignende konkurrence i samarbejde med Madkulturen. Den resulterede i ca. 100 produkter, men i ür har de nye samarbejdspartnere intensiveret jagten pü lokale fødevarer, og Martin Dalsgaard forventer, at anstrengelserne resulterer i op mod 300 priskandidater, og han opfordrer de økologiske producenter til at komme pü banen.

- Vi kigger isÌr pü ideen bag og fremtidsperspektiverne for produktet. Der bliver tale om en samlet vurdering, men nür vi ser pü økologiens fremmarch, er det klart, at økologi er en vigtig parameter, som für betydning for vurderingen, siger Martin Dalsgaard.

Derimod er det ikke afgørende, om producenterne kan prÌsentere en salgsklar emballage.

- Der kan sagtens vÌre tale om producenter, som har lavet en fantastisk marmelade hjemme i garagen, som de sender ind i deres eget syltetøjsglas.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Ă&#x2DC;kologi i Sveriges offentlige sektor

The Food Stall übner sin tredje cafÊ pü ti müneder CAFE: En fem meter lang økologisk salatbar er hjertet i de fynske ivÌrksÌtteres fjerde butik, som ligger i hjertet af Odense.

Da de odenseanske venner, Morten Carstensen og Bjarke Arndal, i 2014 übnede The Food Stall i Odense Banegürd Center, luftede de allerede en ambition RP DW In à HUH EXWLNNHU RJ GH HU nu nüet til fjerde kapitel i deres økologiske ivÌrksÌtterføljeton.

I forüret 2016 übnede de butik pü banegürden i Vejle. The Food Stall blev dog først til en kÌde i september med übningen af den tredje butik, som ligger i Magasin Odense.

Alle butikkerne sÌlger kaffe og sund, økologisk fastfood til folk pü farten, men med etableringen af en butik i VintapperstrÌde i hjertet af Odense kan de nu sÌtte hak ved en gammel drøm om at drive en butik i det odenseansk gügademiljø.

- Odenseanerne har taget virkelig godt imod den. Den er lidt mere cafĂŠ-agtig, hvor folk sidder lidt lĂŚngere tid, siger Bjarke Arndal.

Ă&#x2DC;kologiske børnetøj i Bilka og Føtex

ɝ Totalt er 32 procent af rüvarerne økologiske i de offentlige køkkener i Sverige ɝ Vellinge Kommune i Sküne har den højeste øko-andel med 72 pct. ɝ Den svenske stat har sat et mül om 60 pct. økologi i de offentlige køkkener i 2030

omfatter fÌrre forarbejdede produkter end de konventionelle, mü det antages, at øko-kategorien i højere grad bestür af svenske produkter i ordets egentlige betydning, hvis vi kigger pü rüvarerne.

DAGLIGVARER: Trods et par mislykkedes forsøg pü at etablere fysiske Irma-butikker i Jylland, har Coop-kÌden ikke helt opgivet at sÌlge fødevarer til jyderne.

Ifølge magasinet Butikslederen tester Coop for øjeblikket salget af 52 af kĂŚdens mest populĂŚre varer vest for StorebĂŚlt under konceptet â&#x20AC;&#x2122;Smag pĂĽ Irmaâ&#x20AC;&#x2122;.

7HVWHQ JnU XG Sn DW Ă&#x20AC;QGH HQ metode til, hvordan vi kan sĂŚlge Irma-varer vest for StorebĂŚlt uden at have fysiske butikker, siger Bjarne Bach, markedsdirektør i SuperBrugsen Region Nord, til Butikslederen.

Han koordinerer arbejdet mellem projektgruppen og testbutikkerne, og forklarer videre, at testen løber frem til sommer i seks østjyske butikker.

Mült i volumen er forskellen endnu større. Da er 73 pct. af de økologiske indkøb svenske mod 59 pct. af de konventionelle, oplyser Ekomatcentrum, hvis beregninger bygger pü tal fra DKAB Service AB.

Det er ikke kun de økologiske fødevarer, som vinder nyt terrÌn pü supermarkedernes hylder.

Gennem de seneste ür er der ogsü sket en positiv udvikling i salget af økologiske tøj, og i büde Bilka og Føtex er alt bomulds-babytøj lavet af økologisk bomuld, oplyser Dansk Supermarked, der driver kÌderne.

Indkøbsdirektør for tekstil i Dansk Supermarked, Jette Christiansen oplyser til Handels-bladet, at nÌste step bliver at erstatte en større del af tøjet til de lidt større børn med økologiske varianter.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

24. marts 2017 nr. 607

Flere skridt i den rigtige retning Dyrenes Beskyttelse har lavet aftaler med bĂĽde GrĂĽsten FjerkrĂŚ og Rokkedahl Food, som i ĂĽr er begyndt at sĂŚlge Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§ǥ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â?§Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; med â&#x20AC;&#x2122;Anbefalet af Dyrenes Beskyttelseâ&#x20AC;&#x2122; DYREVELFĂ&#x2020;RD AF JAKOB BRANDT

Nür man ønsker at drive udviklingen i retning af bedre dyrevelfÌrd, har det stor betydning, at innovative producenter har modet til at gü foran og vise vej, og det begynder at gü den rigtige vej i den hjemlige fjerkrÌbranche, vurderer Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse (DB).

Alene den seneste mĂĽned har to danske fjerkrĂŚproducenter barslet PHG Ă HUH Q\H SURGXNWHU IUD ODQGmĂŚnd, der har indrettet produktionen pĂĽ en mĂĽde, sĂĽ de kan mĂŚrkes med â&#x20AC;&#x2122;Anbefalet af Dyrenes Beskyttelseâ&#x20AC;&#x2122;.

Grüsten FjerkrÌs planlagte lanceringen af de første økologiske kyllinger og kalkuner med DB-mÌrket er GRJ EOHYHW XGVNXGW SJD IXJOHLQà Xenza, mens økologiske Himmerland Kyllinger og Limfjords Kyllinger fra Rokkedahl Food allerede er landet i henholdsvis Meny og Netto.

Allerede sidste sommer indgik Rokkedahl og Dyrenes Beskyttelse en femürig samarbejdsaftale, som skal vÌre med til at sÌtte nye standarder for kyllingeproduktion i Danmark. Sammen formulerede de i den forbindelse de dyrevelfÌrdsmÌssige rammer for en ny produktion af büde fritgüende og økologiske kyllinger, som i modsÌtning til deres konventionelle kusiner og fÌtre er garanteret mere plads, et lÌngere liv og adgang til udearealer.

9L RSOHYHU DW PDUNHGHW à \WWHU VLJ i retning af øget dyrevelfÌrd, og jeg hüber, at Rokkedahl er et eksempel, som kan inspirere andre til at følge i deres fodspor, siger Britta Riis.

Hun oplyser, at Dyrenes Beskyttelse er parat med dyrefaglig rüdgivning til de producenter, som ønsker at øge dyrevelfÌrden.

Mere skünsom proces Etableringen af det nyübnede slagteri hos Rokkedahl Food giver et stort løft i dyrevelfÌrden i omrüdet, da det nye slagteri sikrer, at de levende kyllinger højst skal transporteres 25 minutter, inden de bliver slagtet. Slagteriet har samtidig droppet den traditionelle bedøvelsesform, hvor slagterierne normalt anvender strøm. Ved den metode bliver kyllin-

Britta Riis, direktør for Dyrenes BeVN\WWHOVH JO GHU VLJ RYHU à HUH Q\H initiativer, som er med til at højne dyrevelfÌrden i den danske fjerkrÌproduktion.

gerne hÌngt levende pü kroge, og med hovedet nedad bliver de ført gennem et strømførende vandbad.

PĂĽ slagteriet ved Nibe anvendes en langt mere skĂĽnsom proces, hvor kyllingerne sĂŚnkes ned i en stor grav med CO2, mens de opholder sig i de kasser xxxx.

Set gennem dyrevelfÌrdsbrillerne er det samlet med til at sÌtte barren meget højere pü dyrevelfÌrdsomrüdet, og Britta Riis glÌder sig over etableringen af det nye kyllingeslagteri: - Vi vil gerne vÌre med til at løfte dyrevelfÌrden. I den forbindelse er transport et stort issue, og jeg tror, at YL NRPPHU WLO DW VH à HUH VPn ORNDOH slagtehuse i de kommende ür, men RP YL RJVn InU à HUH VPn IMHUNU VODJterier, er det svÌrt at spü om, siger Britta Riis.

Stadig lang vej til mĂĽlet Siden efterĂĽret 2015 har Dyrenes Beskyttelse via kampagnen â&#x20AC;&#x2122;Tilbage til den gode kyllingâ&#x20AC;&#x2122; arbejdet for at In Ă HUH N\OOLQJHU SURGXFHUHW PHG KÂĄM dyrevelfĂŚrd ud i køledisken, og Britta Riis oplyser, at forbrugernes fokus pĂĽ dyrevelfĂŚrd er hastigt stigende.

I 2012 vÌgtede 60 procent af de indkøbsansvarlige danskere dyrevelfÌrd højt, nür de købte ind. I 2017 er det tÌt ved 70 procent af de indkøbsansvarlige, som vÌgter dyrevelfÌrd højt, og DB forventer, at denne udvikling vil fortsÌtte i ürene frem, men der er stadig lang vej til mület, püpeger direktøren for den danske dyrevelfÌrdsforening.

Hvert ür opdrÌttes 112 mio. kyllinger i Danmark. Ifølge Dyrenes Beskyttelse har det hidtil vÌret under en procent af disse kyllinger, som har adgang til det fri. Resten er industrikyllinger, som opdrÌttes uden grundlÌggende hensyn til dyrenes velfÌrd.

Rokkedahl Food sikrer Rokkedahl Koncernen hüber, at høj dyrevelfÌrd og økologiske kyllinger vil bidrage til at gøre et nyt toptunet slagteri til en god forretning SLAGTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Danmark har füet et nyt økologisk kyllingeslagteri, som kun skal slagte velfÌrds-, fritgüende- og øko-kyllinger fra Rokkedahl Landbrugs egne stalde.

Selv om det er et par uger siden, at de første partier med økologiske kyllinger fra Rokkedahl Food landede i køledisken hos bĂĽde Netto og Meny, var det først i sidste uge, at det nyindrettede kyllingeslagteri blev RIĂ&#x20AC;FLHOW nEQHW Det skete ved en stor reception, hvor Dannebrog vejrede fra en lang Ă DJDOOp 'HQ OHGWH J VWHU WLO festteltet foran det nybyggede slagteri, hvor den mest prominente gĂŚst var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Efter en rundvisning i slagteriet benyttede han lejligheden til at rose

Rokkedahl Koncernen stĂĽr pĂĽ tre ben Éť Moderselskabet Rokkedahl Holding A/S driver tre virksomheder: Éť Rokkedahl Landbrug A/S â&#x20AC;&#x201C; kyllinger og markdrift (ca. 1000 ha) Éť 5RNNHGDKO /DQGEUXJ Â&#x2018;NRORJL $S6 N\OOLQJHU RJ PDUNGULIW FD KD

Éť Rokkedahl Energi ApS, som sĂŚlge, installere og vedligeholde varmeanlĂŚg, primĂŚrt til kyllingeproducenter Éť Rokkedahl Food, som driver slagteri og stĂĽr for salget til foodservice og detailhandlen Éť Koncernresultat i 2015: 4,9 mio. kr.

familien Rokkedahl for deres modige initiativ med at indrettet et helt nyt fjerkrĂŚslagteri pĂĽ en bar mark med udsigt til nogle af de marker og de stalde, hvor Rokkedahl-familien gennem tre generationer har dyrket landbrug.

- Det glĂŚder mig sĂŚrligt, nĂĽr der bliver skabt lokale arbejdspladser af lokale. Det skaber ny vĂŚkst pĂĽ landet, og det er noget af det, vi har brug for, sagde Esben Lunde Larsen.

Totalt fĂĽr Rokkedahl Food forPHQWOLJ DQVDWWH QnU SURGXNtionen kommer helt op i gear.

Her i indkøringsfasen har det vĂŚret en udfordring, at vĂŚgten pĂĽ de forskellige kyllingeracer varierer en GHO 'HW NU YHU GHUIRU HQ GHO Ă&#x20AC;QMXVWHring af det nye slagteriisenkram fra Simco i Trige, som oplyser, at vĂŚgten

KHOVW LNNH Pn VYLQJH PHUH HQG gram, nür bündet kører. I øjeblikket bliver der slagtet 2000 kyllinger i timen, men nür slagteriet er kørt helt ind, kan det klare det dobbelte antal.

Satser pĂĽ tre koncepter PĂĽ spørgsmĂĽlet om, hvorfor slagteriet fĂĽr succes, mangler han ikke argumenter: - Vi kan se, at efterspørgslen stiger pĂĽ lokalt producerede varer, og forbrugerne har fokus pĂĽ dyrevelfĂŚrd og økologi, og der kommer vi til at spille med pĂĽ alle parametre, siger direktøren, som har en fortid hos bĂĽde Arla, Tulip og senest har DUEHMGHW IRU VWMHUQHW Hos Rokkedahl Food stĂĽr han i spidsen for en â&#x20AC;&#x2122;lukket produktionâ&#x20AC;&#x2122;, hvor Rokkedahl-familien har snor i

MAD & MARKED

24. marts 2017 nr. 607

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var ĂŚresgĂŚsWHQ GD 5RNNHGDKO )RRG RIĂ&#x20AC; FLHOW ĂĽbnede et højt automatiseret kyllingeslagteri i Kølby ved Nibe, KYRU KDQ VHOY Ă&#x20AC; N ORY WLO DW WHVWH sine evner som kyllingepakker.

Nyt mĂŚrke til spisesteder med sund mad MĂ&#x2020;RKE: Fødevarestyrelsens har lanceret â&#x20AC;&#x2122;MĂĽltidsmĂŚrketâ&#x20AC;&#x2122;, som er et nyt kvalitetsmĂŚrke for sund mad pĂĽ skoler, ungdomsuddannelser, arbejdspladser og daginstitutioner. Det nye mĂŚrke markerer samtidig et farvel til nøglehulsmĂŚrket for spisesteder.

Det har eksisteret siden 2012 men aldrig blev den succes, som det var tiltĂŚnkt.

MĂĽltidsmĂŚrkets principper er EDVHUHW Sn GH RIĂ&#x20AC; FLHOOH NRVWUnG og omsat til den hverdag, som madprofessionelle arbejder i. For at give det nye mĂŚrke en god start, tilbydes alle madprofessionelle pĂĽ spisestederne et gratis introduktions-seminar til mĂŚrket.

Dansk And kĂŚmpede til det sidste 5RNNHGDKO )RRG KDU LQYHVWHUHW HW WRFLIUHW PLOOLRQEHOÂĄE L E\JQLQJHU RJ VODJWHUL udstyr, som ĂĽrligt skal slagte og detailpakke op mod to mio. kyllinger.

høj dyrevelfÌrd i hele kÌden Rundt om slagteriet ɝ Det nye slagteri dÌkker nÌsten 4.000 kvadratmeter. ɝ Kapacitet: ca. 4.000 kyllinger i timen. ɝ Forventet ürlig produktion: 1,5-2 mio. kyllinger

hele processen fra jord til butik. Rokkedahl Landbrug producerer foder pü et 1300 ha stort landbrug, hvoraf 300 ha er omlagt til økologi. Alle kyllinger bliver produceret i egne stalde tÌt pü det nye slagteri. Som led i den nye satsning bliver den hidtidige ürlige produktion af konventionelle kyllinger barberet ned fra ca. ti til fem mio. for at fü plads til et par mio. kyllinger i kategorierne: velfÌrdskyllinger, fritgüende og økologiske, som sÌlges til kilopriser der spÌnder fra ca. 70-140 kr.

- De fem mio. konventionelle kyllinger fĂĽr vi fortsat slagtet hos HK Scan, mens vi selv slagter de andre, der bliver solgt under koncepterne Rokkedahl Kylling, Himmerland Kylling og Limfjords Kylling, siger Anders Laursen.

Fokus pü dyrevelfÌrd Han er isÌr stolt af den høje dyrevelfÌrd, som omkranser den nye produktion.

- Kyllingerne bliver maksimalt transporteret 25 km for at nü til slagteriet, og her bliver de bedøvet, mens de stadig er i transportkasserne, som bliver sÌnket ned i en grav, hvor der gradvist skrues op for CO2-indholdet. Pü den müde undgür kyllingerne en masse stress, siger Anders Laursen.

Han fremhÌver ogsü slagteriets kølesystem, som en forbedring i forKROG WLO GH à HVWH DQGUH VODJWHULHU - Normalt køler man med vand, men vi bruger luftkøling. Pü den müde für vi et mere tørt produkt, og kunderne undgür, at der ligger vand i bunden af bakkerne. Til gengÌld svinder kyllingerne lidt i vÌgt under nedkølingen.

Mens direktøren gerne snakker om slagteriets mange kvaliteter, er han mere tilknappet, nür det gÌlder prisen pü slagteriet.

- Du kan skrive, at vi har investeret et betydeligt to-cifret millionbeløb.

400.000 øko-kyllinger i ür Fra administrationsgangen pü 1. sal kan de ansatte følge aktiviteterne i slagteriet, som ifølge direktør Anders Laursen formentlig kommer til at

ANDESLAGTERI: Onsdag lige efter avisens deadline blev det afgjort, om andeslagteriet Dansk And i Struer kører videre.

Efter en konkurs har kurator Niels Skovgürd Larsen i en PnQHGV WLG IRUKDQGOHW PHG à HUH potentielle købere, men senest samlede interessen sig om en enkelt unavngiven køber. Mere kunne kurator ikke oplyse før det afgørende møde onsdag.

Aldi lancerer mĂŚlk fra gmo-fri produktion

Nür anlÌgget er kørt ind, kan det slagte 4.000 kyllinger i timen.

slagte ca. 400.000 økologiske kyllinger i indevÌrende ür.

- Vi er mega stolte over, at vi pü halvandet ür er güet fra de første tegninger til et fÌrdigt slagteri, der allerede har leveret de første kyllinger til dagligvarehandlen, sagde Anders Laursen ved übningen.

Nu venter han pĂĽ forbrugernes

dom over Rokkedahls nye kyllingeprodukter, som büde omfatter hele kyllinger og forskellige udskÌringer, som skal vÌre med til at sikre, at slagteriet für udnyttet kødet bedst muligt.

- Det afgørende er, hvordan kunderne tager imod dem, og om de laver genkøb.

MĂ&#x2020;LK: Siden begyndelsen af marts 2017 har alt mĂŚlk i discountkĂŚden Aldis kølediske med mĂŚrket MĂŚlkebøtte vĂŚret fra køer, der har fĂĽet foder, som ikke HU JHQPRGLĂ&#x20AC; FHUHW - Vi mĂŚrker en stigende bevidsthed fra vores kunder om, hvad der er i de produkter, som de spiser og drikker. Derfor er vi overbeviste om, at det er rigtigt at ĂŚndre sortimentet, sĂĽ mĂŚlk i Aldi altid er fra køer, der har fĂĽet GMO-fri foder, siger vicedirektør Thomas Bang i en pressemeddelelse.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

24. marts 2017 nr. 607

6HW IUD IRUEUXJHUHQV V\QVSXQNW HU IRUW OOLQJHQ RP GH ORNDOH IÂĄGHYDUHU IÂĄUVW RJ IUHPPHVW HQ URPDQWLVN IRUW OOLQJ ² LNNH HQ JHRJUDĂ&#x20AC;VN +YLV PDQ WURU DW GHW KDQGOHU RP HQ IRUV\QLQJVN GH Vn WDJHU PDQ IHMO RJ KYLV PDQ WURU DW GHW ORNDOH KDQGOHU RP JHRJUDĂ&#x20AC; Vn WDJHU PDQ RJVn IHMO VLJHU )OHPPLQJ %LUFK

Vi skal ikke spise mere, men bedre... Ă&#x2DC;get fokus pĂĽ lokale varer og dyrevelfĂŚrd er nøglen til øget vĂŚkst hos økologerne, vurderer detailhandelsekspert Flemming Birch

vide, hvordan de er fremstillet, og hvis det er muligt, vil vi ogsĂĽ meget gerne vide, hvem der har fremstillet dem.

Hans pointe er, at jo mere gennemsigtig fødevarebranchen bliver som helhed, jo mere fokus bliver der helt naturligt pü dyrevelfÌrd, og her har økologerne en fordel i forhold til de à HVWH DQGUH I¥GHYDUHSURGXFHQWHU

FORBRUGERTENDENSER

McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s viser vej - Ingen rĂĽvare er sĂĽ god, at jeg ikke kan blanchere den i smadder, snitte den til mos og - Vi kan ikke spise mere, men vi kan spise krydre den ind i helvede. Den gode rĂĽvare er ikke lĂŚngere nok, vi vil have mere ud af den, bedre.

SĂĽdan lyder hovedanalysen fra detailhan- og noget af det mere kommer fra dyrevelfĂŚrd.

Ifølge Flemming Birch behøver man blot at delsekspert Flemming Birch fra konsulentvirksomheden Birch & Birch. PĂĽ et temamøde pĂĽ kigge pĂĽ, hvad der sker pĂĽ ĂŚgge-fronten, for Vingsted Centret dagen efter generalforsam- at fĂĽ en indikation pĂĽ hvor højt dyrevelfĂŚrd stĂĽr pĂĽ dagsordenen, idet lingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening 2016 blev ĂĽret, hvor samtlige gav han sit bud pĂĽ, hvordan de Hvis vi økologiske fødevareproducenter skal øge danske dagligvarekĂŚder fjernede burĂŚg fra hylderne. Det kan fortsĂŚtte deres nuvĂŚrende salget samme er ifølge Flemming salgsfremgang, selv om det ikke til den enkelte kunde, Birch sket hos 160 af verdens er muligt at stoppe mere mad i vil det ikke ske pĂĽ største fødevareproducenter. munden pĂĽ danskerne.

- Hvis vi skal øge salget til den volumen. Vi kan ikke Eksempelvis vil McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s udfase to mia. burĂŚg, og det enkelte kunde, vil det ikke ske pĂĽ presse mere mad sĂŚtter fokus pĂĽ dyrevelfĂŚrvolumen. Vi kan ikke presse mere ned i vommen pĂĽ den, som er et af økologiens mad ned i vommen pĂĽ forbruforbrugerne. stĂŚrkeste trumfkort. gerne, kridtede Flemming Birch - Det krĂŚver store inbanen op.

YHVWHULQJHU QnU HW Ă&#x20AC;UPD Men som ekspert i forbrugertendenser og detailhandel vurderer han, at de VRP 0F'RQDOG¡V XGIDVHU EXU J RJ Ă&#x20AC;UPDHW kan kun gĂĽ ud og forsvare investeringen økologiske producenter har gode kort pĂĽ hĂĽnved at fortĂŚlle, at hønsene har behov for den i spillet om kundernes gunst. mere plads. Det kan komme til at trĂŚkke - Hele den lokale bølge er et internationalt hele udviklingen, siger Flemming Birch. fĂŚnomen, og det er vanvittigt spĂŚndende, nĂĽr vi taler dyrevelfĂŚrd. For den lokale bølge hĂŚn- Lokale varer bygger pĂĽ romantisk drøm ger meget sammen med gennemsigtighed. Vi - Drømmen om den lokale varer bliver efter min vil vide, hvor vores fødevarer kommer fra. Vi vil mening en vĂŚsentlig driver for dyrevelfĂŚrden TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

â&#x20AC;&#x153;

i de kommende ĂĽr. Netop fordi det ikke er en Som eksempel anfører Flemming Birch, at JHRJUDĂ&#x20AC;VN GUÂĄP 'HW HU HQ URPDQWLVN GUÂĄP VL- alle i dag kan tage et kvik-lĂĽn og købe en Prada ger Flemming Birch. taske. Derfor er der ikke lĂŚngere meget status Efter hans vurdering er det helt legitimt for ved at gĂĽ op og ned ad strøget med den.

- En af de nye trends er fÌlforbrugerne, at de har en romanlesskabet. Vi vil gerne vÌre en tisk forestilling om, hvordan de del af noget. Vi vil gerne vise, lokale varer bliver produceret, RJVn VHOY RP GH à HVWH L YLUNHOLJHele den at vi er en del af noget. Der er status ved at vise, at vi er en heden godt ved, at det nok ikke lokale del af et fÌllesskab. Rundt om er südan, det foregür. bølge i detailhandlen er det sü smüt Som fødevareproducent er et internationalt ved at gü op for kÌderne, at forer man derfor nødt til at tage fÌnomen, og det brugerne ikke gür op i ting, men drømmen alvorligt. kÌderne gør ikke noget ved det.

- Hvis vi ser pĂĽ supermarke- er vanvittigt spĂŚnDe sidder og venter pĂĽ, at folk dernes kriterier for, hvad der er dende, nĂĽr vi taler igen begynder at bruge penge en lokal vare, sĂĽ er et af kritedyrevelfĂŚrd. og tingene bliver, som de var rierne, at den skal stamme fra før Finanskrisen. Imens gĂĽr folk en mindre producent â&#x20AC;&#x201C; hele sammen i smĂĽ økologiske fødevejen.

Ifølge Flemming Birch giver det ikke megen varefÌllesskaber, mens butikkerne lukker. mening, at man har kødkvÌg til at grÌsse i smukke engarealer og vÌlger at fü dem slagtet FÌlles om det gode dyreliv hos Danish Crown.

- Vi bevĂŚger os fra at sĂŚlge det gode mĂĽltid - Tanken er, at hvis der stĂĽr DC pĂĽ pakkerne, til at sĂŚlge det gode liv. Men vi skal forstĂĽ, sĂĽ lever varerne ikke lĂŚngere op til vores fore- at dyrevelfĂŚrd kun er en af mange mĂĽder stillinger om romantikken ved de lokale varer, at engagere sig pĂĽ. Det kommer ikke af sig siger han. selv. Vi skal huske at tage forbrugerne med pĂĽ rejsen, og sĂĽ skal vi give dagligvarebutikFĂŚllesskabet er en stĂŚrk trend kerne mulighed for at bruge det gode dyreliv - Vi er gĂĽet fra dĂĽsemad til at handle i Torve- til at samle folk i butikken lokalt. Vi er pĂĽ et haller for at fĂĽ de gode rĂĽvarer. Det er godt marked, hvor mange forbrugere gerne vil føle for økologien, nĂĽr vi tĂŚnker fremad, men jeg sig som en del af noget. Vi vil gerne vĂŚre vil samtidig mene, at vi stadig som forbrugere sammen med andre med udgangspunkt i er noget forblĂŚndede af rĂĽvarerne, og det, tror mad, og sĂĽ er det da fuldkommen oplagt at jeg ikke, varer ved i al evighed. Jeg tror ikke, at vĂŚre sammen om det gode dyreliv. Der er sĂĽ vi bliver ved med at falde i svime over rĂĽvaren mange muligheder for at engagere folk omi sig selv. Det er noget andet, der skal give rĂĽ- kring det gode dyreliv â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst blandt YDUHQ VWDWXV RJ GHW DQGHW VNDO YL Ă&#x20AC;QGH L QRJOH børnefamilier. andre tendenser, vi ser i samfundet â&#x20AC;&#x201C; i noget vi - Slaget i de kommende ĂĽr kommer til at ikke kan købe for penge. handle om, hvad vi mener, nĂĽr vi siger bedre.

â&#x20AC;&#x153;

MAD & MARKED

24. marts 2017 nr. 607

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Â&#x203A; Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022; Â&#x160;Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; nordiske køkken Â&#x203A; Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;ÇĄ Â?Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x192;ÇĄ Â&#x160;Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x203A;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;ste i det nordiske køkken Prisen skal vĂŚre med til at styrke den fĂŚlles nordiske madidentitet og kultur samt øge interessen for nordisk mad uden for Norden, hedder det i en pressemeddelelse om den nye pris.

Det er seks nordiske landbrugsorganisationer, som stür bag lanceringen af den første fÌlles nordiske fødevarepris, Embla, som er støttet af Nordisk Ministerrüd.

Prisen uddeles pü tvÌrs af alle de nordiske lande og sÌtter fokus pü rüvarer, fødevarer, produktionsmetoder samt de professionelle, der stür bag det hele.

Andreas Buchhave, der er chefkonsulent ved Landbrug & Fødevarer og projektleder pü den nye nordiske madpris, Embla, siger: - Vi har sü meget godt i Norden.

Smagfulde rĂĽvarer og rigtig meget innovation blandt madprofessionelle.

Og nĂĽr vi deler de gode historier, fĂĽr vi allesammen endnu mere af det gode. Prisen er ogsĂĽ udtryk for, at vi i dag har en nordisk madkultur, som vi kan vĂŚre stolte af.

Mads Frederik Fischer-Møller, der er seniorrüdgiver hos Nordisk Ministerrüd, siger: - Det er en stor styrke for Embla, prisens identitet og dens formül, at den er styret af organisationer, der

bredt reprÌsenterer nordiske fødevarer. Mület er, at prisen bliver lige sü anerkendt som den nordiske litteraturpris.

Embla uddeles hvert andet ĂĽr Første uddeling sker i august 2017 i København. Prisuddelingen i KøbenKDYQ Ă&#x20AC;QGHU VWHG L VDPDUEHMGH PHG Miljø- og Fødevareministeriets topmøde â&#x20AC;&#x2122;Better Food for More Peopleâ&#x20AC;&#x2122; under Copenhagen Cooking.

Embla indeholder syv priser, hvor hvert af de nordiske lande selv sørJHU IRU DW Ă&#x20AC;QGH QRPLQHUHGH WLO KYHU kategori. Der er blevet nedsat en national jury i hvert land, og der vil ogsĂĽ vĂŚre en fĂŚlles nordisk jury, som afgør, hvem af de nominerede, der skal vinde Embla-priserne.

De syv kategorier til Embla-prisen: Éť Ă&#x2026;rets madhĂĽndvĂŚrker Éť Ă&#x2026;rets rĂĽvareproducent Éť Ă&#x2026;rets mad til mange Éť Ă&#x2026;rets madkommunikatør Éť Ă&#x2026;rets maddestination Éť Ă&#x2026;rets madivĂŚrksĂŚtter Éť Ă&#x2026;rets mad til børn og unge Det er muligt at indstille til Embla fra 14. marts til 17. april 2017.

Indstillingsblanketterne for de syv NDWHJRULHU Ă&#x20AC;QGHV Sn HPEODIRRGDward.com, hvor interesserede ogsĂĽ kan lĂŚse mere om den nye nordiske madpris, Embla. Éľ 3ULVHQ HU RSNDOGW HIWHU GHQ IÂĄUVWH kvinde i nordisk mytologi.

Madservice Aalborgs dialog om markplanen med Egholm Folkepark er et initiativ, som andre køkkener med for del kan kopiere for at sikre en lokal forsyning af økologiske rĂĽvarer, lyder budskabet fra Ă&#x2DC;kologiens Hus.

Storkøkkener giver direkte input til markplanen Køkkenerne under Madservice Aalborg er gĂĽet i direkte dialog om markplanen med Egholm Folkefarm, for at fĂĽ Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Ă&#x17E; og planter der kommer i Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2019;¤ Â&#x2039;Â?Ď?Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2021;Â?

FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT

ReprĂŚsentanter fra 12 professionelle køkkener deltog i generalforsamlingen hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, som henvender sig til køkkener i alle størrelser.

Et dusin køkkener i Vingsted FOODSERVICE: Den nye medlemsgruppe af professionelle køkkener deltog i ĂĽr for første gang i generalforsamlingen Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Selv om gruppen nĂŚrmer sig et medlemstal pĂĽ 100 medlemmer, er det stadig uklart, prĂŚcis hvordan køkkenerne bliver organiseret i Ă&#x2DC;L. Ifølge formand Per Kølster er det noget, der blive taget stilling til i forbindelse med den igangvĂŚrende forandringsproces, som omfatter hele organiseringen af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

BĂĽde han og Birte Brorson, om-

lĂŚgningskonsulent og bestyrelsesmedlem i Ă&#x2DC;L, glĂŚder sig over den store interesse fra køkkenerne, som fremover kan give et godt modspil til foreningens mange fødevareproducenter.

- Det er vigtigt, at de økologiske køkkener fĂĽr en fĂŚlles stemme. Nu skal vi have organiseret dem som en homogen gruppe, og sĂĽ skal vi bruge GHW NRPPHQGH nU WLO DW Ă&#x20AC;QGH XG DI hvordan de bedst fĂĽr en stemme bĂĽde udadtil og indad, siger Birte Brorson.

Madservice Aalborg serverer hver uge tusindvis af mĂĽltider til ĂŚldre i Aalborg Kommune, og en del af rĂĽvarerne kommer fra den lokale producent Egholm Folkefarm.

For at sikre en større andel af loNDOH JUÂĄQWVDJHU HU GH Ă&#x20AC;UH NÂĄNNHQHU under Madservice Aalborg begyndt at komme med direkte ønsker til, hvad markplanen pĂĽ Egholm skal indeholde.

- I ĂĽr har vi bedt om at fĂĽ økologiske spidskĂĽl, hvidkĂĽl, rødkĂĽl, grønkĂĽl, løg og rødbeder. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at vi benytter os af de lokale øko-producenter, vi har lige i baghaven. Det giver os en faglig stolthed, at det er lokalt dyrkede økologiske rĂĽvarer, der kommer i vores gryder, og det er spĂŚndende at have den direkte dialog med producenten, siger Hanne Meldgaard Juul, der er leder af Aalborg Madservice. +YHU GDJ VWnU GH Ă&#x20AC;UH NÂĄNNHQHU under Madservice Aalborg for krea-

tionen af 2.500 varme mültider til Ìldre i Aalborg Kommune, og i øjeblikket er 43 procent af maden økologisk.

SpÌndende perspektiver Hidtil har den lokale grossist Frugt Karl leveret hovedparten af de økologiske grøntsager til de nordjyske storkøkkener, men Hanne Meldgaard Juul beskriver det lokale samarbejde med en lokal producent som en central del af køkkenernes økologiske omlÌgningsrejse.

Hun ser spÌndende perspektiver i det tÌtte forsøgssamarbejde, som de kommunale køkkener sidste forür indledte med Egholm Folkefarm, som pü det tidspunkt var under omlÌgning til økologi.

Nu er markerne fÌrdigomlagt, og hun har en klar forventning om, at samarbejdet vil bidrage til at øge økologiprocenten yderligere, sü køkkenerne nür mület om 60 procent i 2020 med en høj andel af lokale varer.

Win-win-samarbejde Hos Egholm Folkefarm vĂŚkker samarbejdet med Madservice Aalborg ogsĂĽ begejstring, som giver et ekstra ben under produktionen.

- Det tÌtte samarbejde giver os gode muligheder for at indstille vores produktion efter, hvad de gerne vil have, sü vi ikke famler i blinde, nür vi lÌgger markplaner. Det er en stor fordel, siger Thomas Gellert Larsen, direktør hos Egholm Folkefarm, som vurderer, at 10-20 pro-

cent af de grøntsager, der dyrkes pü Egholm Folkefarm, gür til de Ìldre i Aalborg.

Egholm Folkefarm bygger pü medlemskaber eller borger-anparter, som udbetales i form af rabatter pü køb af folkefarmens varer.

- Hvis vi kun skulle dyrke grøntsager til vores medlemmer, ville det vÌre svÌrt at opnü tilpas stor volumen, til at det kunne løbe rundt.

SĂĽ det giver os en god sikkerhed at samarbejde med Madservice Aalborg, forklarer han.

Pü sigt er det ogsü tanken, at de Ìldre i Aalborg skal tilbydes muOLJKHG IRU DW NRPPH Sn XGà XJW WLO Egholm Folkefarm og pü først hünd opleve, hvor de økologiske grøntsager, deres mad bliver lavet af, bliver hevet op af jorden.

Andre kan gøre det samme Torben Blok, markedschef for foodservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, glĂŚder sig over det nordjyske samarbejde mellem en producent og Ă&#x20AC;UH RIIHQWOLJH VWRUNÂĄNNHQHU RJ KDQ opfordrer andre til at gĂĽ samme vej.

- Det er skønt, at Madservice Aalborg gĂĽr foran og viser, at det er muOLJW DW Ă&#x20AC;QGH SUDNWLVNH OÂĄVQLQJHU Sn GH ting, som vi har talt om i mange ĂĽr.

Det er lige prĂŚcis det, vi gerne vil se spredt til hele landet, siger han.

NÌste skridt i Madservice Aalborgs jagt pü en økologiprocent pü 60 bliver, at alle de 200.000 konventionelle Ìg, som køkkenerne bruger ürligt, bliver erstattet af Ìg fra økologiske høns.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

24. marts 2017 nr. 607

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 28. marts kl. 18.00-20.30. Har du lyst til at producere økologiske kaniner? Hør om kaninavl og nye ERFA-grupper hos Varde Ådal Lam, Toftnæsvej 30, 6800 Varde. Ring eller mail til Susanne Kabell, hvis du har lyst til at deltage i en ERFAgruppe, 2171 7742, ska@seges. dk. Arr: Landbrug & Fødevarer.

29. marts kl. 16.00-18.30. Har du lyst til at producere økologiske kaniner? Hør om kaninavl og nye ERFA-grupper hos Grantoftegaard, Pederstrupvej 69, 2750 Ballerup. Ring eller mail til Susanne Kabell, hvis du har lyst til at deltage i en ERFA-gruppe, 2171 7742, ska@seges.dk. Arr: Landbrug & Fødevarer.

April 2.-8. april & 14.-20. maj. Få del i 30 års praktisk erfaring i omstilling - 2 uger med kurser om Bæredygtighed og omstilling. Nær-

mere oplysninger på www.brenderuphojskole.com/baeredygtigfremtid. Arr: Brenderup Højskole og LØS/Det Fælles Bedste.

4. april kl. 18.30 – 21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.) Materialepris: 220 kr. (1 x 250 ml shampoo, 2x50 ml ansigtscreme og 1 x 250 ml bodylotion). Tilmelding: Byøkologisk Forum, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

5. april kl. 18.30. Landbrugets klimaaftryk. Oplæg ved Peter Birch Sørensen, Klimarådet, John Hermansen, Aarhus Universitet Foulum, Mette Kronborg, Økologisk Landforening og paneldiskussion.

Rebildcentret, Rødemøllevej 4, 9520 Skørping. Arr. Klima Rebild 2017/ Det Grønne Råd i Rebild kommune.

sten altid er en vigtig del af et godt måltid.

9. april kl 10-16. Biodynamisk havekursus. Herthas gartneri og cafe, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding birtheholt@ live.dk eller 3095 4577.

19.–20. april. Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om efterafgrøCDQ NUDQƦ @CDJNLONRSDQHMF INQC

analyser, biodynamiske præparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over året. Læs mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Elitekalve på græs – 4-7 mdr.

Vær med i Økologirådgivning Danmarks forløb Elitekalve på græs og sæt fokus på god tilvækst og ingen sygdom ved udbinding. Alt efter ønsker og behov kan forløbet enten være individuelt eller foregå i små grupper, hvor du vil kunne sparre med dine kollegaer.

Tilmelding senest 31. marts til Birgitte Høyer, bmk@oerd.dk eller telefon 7660 2362.

Klimamøde i Rebild: Kan landbruget tjene på klimaomstilling?

Kom til klimamøde og hør bl.a. økologikonsulent Mette Kronborg fortælle om klimaoptimering og beregning af klimaregnskab på bedriftsniveau gennem de klimahandlingsplaner og klimaskoler, Økologisk Landsforening gennemfører i 2017.

Program • Hovedbudskaberne fra Klimarådets rapport ”Afgifter der forandrer” v/ Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet.

• ”Bæredygtig udvikling i agrosystemet” v/ John Hermansen, sektionsleder på Aarhus Universitet, Foulum.

• ”Klimaregnskab på bedriftsniveau” v/ Mette Kronborg, konsulent i Økologisk Landsforening.

• Paneldebat med aftenens tre oplægsholdere samt formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen og økologichef hos Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen. Ordstyrer er formand for Agri Nords Naur & Miljøudvalg, Henrik Dalgaard.

Forårsmad – Nem mad hver dag.

Trine Hahnemann. 128 s. 99,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

91 forårsopskrifter på hverdagsmad, hvor der tages hensyn til årstidens grønt og at undgå madspild, og da det er GUDQC@FRL@C J@M CD Ʀ DRSD retter laves på under en halv time. Når man har en madplan, kan man desuden nøjes med at købe ind en enkelt gang om ugen.

Sidst i boger en der opskrifter på brød og dressinger, der bliver anbefalet til de forskellige retter, samt forslag til frugt og grønt, der er velegnet til salatskålen, som selvfølgelig næ-

Fermentering 2.0. Søren Ejlersen og Ditte Ingemann. 128 s.

199,95 kr. People’sPress.

Efter første bogs introduktion til fermentering med kursus i det basale håndværk og med enkle opskrifter, er det nu tid at komme videre med de lidt mere indviklede, men stadig overkommelige, opskrifter, som kan være med til at tilføje maden endnu mere velsmag.

Bogen indledes med kapitler om blandt andet fermenteringens muligheder, råvarer, smagsgivere og konservering.

AB

Plant økologiske juletræer Vi anlægger arealer med økologiske juletræer.

For mere information: Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Tid: Onsdag d. 5. april 2017 kl. 18:30 - 21.30.

Sted: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. Økologisk Fællesstand på PLMA Igen i år arrangerer Organic Denmark en 100% økologisk fællesstand på den store PLMA-messe i Amsterdam d. 16. - 17. maj. På standen viser 10 danske økologiske virksomheder mangfoldigheden af økologiske kvalitetsvarer fra Danmark.

Tid: 16. – 17. maj.

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Sted: Amsterdam.

Studietur til Belgien og Holland Tag med ØkologiRådgivning Danmark på studietur i bus i juni måned og se malkeheste, grøntsager og mælkeproduktion med høfodring og mini-biogasanlæg. Du bliver udfordret på traditionerne og inspireret til at tænke i nye økologiske koncepter. Der er opsamling flere steder i Jylland alt efter, hvor deltagerne kommer fra.

Tid: 6. – 10. juni.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Tilmelding: Senest 29. marts. Se oerd.dk.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

24. marts 2017 nr. 607

23

$1121&(5 É˝ Ă&#x2DC;KOLOGI

økologiogerhverv.dk

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 7. apr.

Annoncedeadline 28. mar.

Nr. 608

28. apr 12. maj 26. maj 9. juni 23. juni

18. apr.

2. maj 16. maj 30. maj 13. juni

609 610 611 612 613

Køb Salg Bytte Arbejde Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

økologiogerhverv.dk

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletrĂŚsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¥NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

LÌs mere pü www.fairtrees.dk Vi tilbyder ogsü øvrige planter til skov, hÌk og lÌ.

Du er velkommen til at besøge os, sü fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, TĂĽsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Ă&#x2DC;kogĂĽrd pĂĽ MidtsjĂŚlland sĂŚlges 54 ha jord drevet økologisk og ikke pløjet siden 1975.

Eget gürdmejeri. Drives for tiden med fedekvÌg og grøntsager.

Ca. 100 stk. fedekvÌg kan medfølge.

Pris 8 mio. kr.

SmidstrupgĂĽrd - Tlf. 8161 0362

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges

Â&#x201E; KORT & GODT Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

SĂŚlges: 2S WLO NJ NDUWRĂ&#x20AC;HU Ditta/Sava, 300 kg jordskokker og 300 kg øko-gulerødder uvaskede. frølundøkologi.dk, 4020 0147.

SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologisk 2. slĂŚt grĂŚsensilage fra 2016 i wraprundballer og hø fra 2015 i minibigballer. H.O. Jakobsen, Løvel, tlf. 8669 9393.

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

VÌksthusgartner til Garland Garland er en social virksomhed og en del af Ikast-Brande kommune. Garland tilbyder beskÌftigelse pü sÌrlige vilkür og en videre afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Stedet bestür bl.a. af et økologisk gartneri, som producerer blomster og grøntsager af høj kvalitet pü markedsvilkür.

Til en stilling i vÌksthusgartneriet søger vi en innovativ og engageret kollega, der skal vÌre med til at videreudvikle produktion, salg, metoder og rammer i en blanding af borgerinddragede opgaver og praktisk arbejde. Dette skal ske i tÌt samarbejde med Garlands øvrige personale.

Arbejdet bestĂĽr af: z At kombinere sin gartnerfaglige uddannelse med pĂŚdagogisk arbejde z PlanlĂŚgning og overblik over produktionen z Organisering og strukturering af dagens opgaver z Udvikle forretningsgrundlaget for Garland z Daglig dokumentation i CSC z Kontaktpersonsopgaver z Administrative opgaver

INVITATION

STUDIETUR TIL BELGIEN & HOLLAND Tag med Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark pĂĽ studietur i juni og se malkeheste, grøntsager og mĂŚlkeproduktion med høfodring og biogas.

Du bliver udfordret pü traditionerne og inspireret til at tÌnke i nye økologiske koncepter.

Vi kører 6. juni med opsamling forskellige steder i Jylland og er hjemme igen lørdag 10. juni.

Se program, pris og tilmelding pĂĽ www.oerd.dk/studietur-juni Vi glĂŚder os til en spĂŚndende tur.

Vi forventer, at du: z +DU HQ JDUWQHUIDJOLJ EDJJUXQG HOOHU WLOVYDUHQGH NYDOLÂżNDWLRQHU z Har kendskab til vĂŚksthusgartneri og økologi z +DU Ă&#x20AC;DLU IRU DW VNDEH NRQWDNW WLO DOOH W\SHU DI PHQQHVNHU z Kan arbejde anerkendende med varme, men ogsĂĽ konfronterende og med konsekvens z Evner og er villig til at deltage i forandringsprocesser z (U HQ ÂżJKWHU RJ JHUQH LOGVM O GHU YLO O\NNHV VDPPHQ PHG RV DQGUH z Har et stort engagement, overblik, overskud og et godt humør z Kan bruge IT Vi tilbyder: z Et velkørende vĂŚksthusgartneri z Inspirerende kollegaer, hvor smil og godt humør vĂŚgtes højt z Et miljø, hvor idĂŠrigdommen er stor z Gode muligheder for faglig og personlig udvikling z Synergi i arbejdet, hvor alle hjĂŚlper hinanden mod fĂŚlles mĂĽl Løn- og ansĂŚttelsesforhold Stillingen er til besĂŚttelse pr. 1. juni 2017 eller senere.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og ansĂŚttelse sker pĂĽ overenskomstmĂŚssige vilkĂĽr. Løn fastsĂŚttes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og ud fra principperne i â&#x20AC;?Ny lønâ&#x20AC;?.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte; Leder Poul Erik Skov Heunecke tlf. 99 60 45 20 e-mail: poped@ikast-brande.dk Vejleder Sidsel Marie Nielsen tlf. 21 83 93 54 e-mail: simni@ikast-brande.dk Alle interesserede er velkommen til et orienteringsmøde pü Garland, Grøddevej 35, Ikast; onsdag d. 5. april kl. 14.00.

Mail din ansøgning med relevante bilag til; simni@ikast-brande.dk. Ansøgningen mĂŚrkes â&#x20AC;?VĂŚksthusgartner til Garlandâ&#x20AC;?.

Ansøgningsfrist Mandag d. 17. april kl. 23.59.

24. marts 2017 nr. 607

ØKOLOGI

ERHVERV

Udfordring: Hvem bliver årets efterafgrøde-frontløber?

EFTERAFGRØDER AF ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD Efterafgrøder har rigtig mange egenskaber, som vi kan drage stor nytte af i økologien: De NDQ RSVDPOH Q ULQJVVWRIIHU RJ ÀNVHUH NY Ostof til efterfølgende afgrøde, udkonkurrere ukrudt, sikre en god jordstruktur, øge kulstoflagringen, være levested og spisekammer for vildtet og forlænge sæsonen med blomstrende afgrøder. Vi skal derfor have mere fokus på gode efterafgrøder. Effektive og udbytterige efterafgrøder kræver rettidighed og god etablering, hvad enten de er forårsudlagte eller udsået lige efter høst. Årets efterafgrødefrontløber kåres ved økologikongressen til november, ud fra afstemning i et kompetent dommerpanel. Så hvis du går i tanker om at forårsetablere et godt efterafgrødeudlæg, kan du allerede nu lægge dig i selen for at se, om du kan tage præmien som frontløber.

Måske overvejer du nye spændende efterafgrødeblandinger, og kan i god tid planlægge

den perfekte etablering omkring høst. Tanken er, at man i løbet af august og september kan tilmelde efterafgrødemarker til konkurrencen via sin planteavlskonsulent, - mere om dette senere. Efterafgrøden kan vurderes ud fra en række kriterier, som der kan gives point for- for eksempel: ɻ Diversitet: Hvor mange/hvilke arter, der indgår i efterafgrøden ɻ Plantetal og vitalitet ɻ Biomasse over jorden ved en given dato ɻ Kvælstofhenter/kvælstofsamler – hvad er formålet i den pågældende mark? ɻ Vurderet konkurrenceevne over for ukrudt ɻ Etableringsmetode og udsædspris ɻ Vurderet rodudvikling og forbedring af jordstrukturen Tager du udfordringen op?

Annette Vibeke Vestergaard er chefkonsulent i Landbrugs- og markedsudvikling i Økologisk Landsforening.

JORD OG PLANTER ØG KULSTOFBINDINGEN VIA SÆDSKIFTET Kulstofbinding kg/ha/år (gns. af år 1-10)

SÆDSKIFTE Planteavl

126

40 % kløvergræs

252

Kvæggylle

201

60 % efterafgrøder

192

Halmnedmuldning

171

En veletableret efterafgrøde som scorer højt på mange kriterier. Foto: Annette Vibeke Vestergaard.

Efterafgrøder gør lige så meget godt under som over jorden. Foto: Annette Vibeke Vestergaard.

ENERGI SPAR BRÆNDSTOF I MARKEN

VIRKNING Afgrøder med en høj plantetæthed, høj rodtæthed og lang vækstperiode som f.eks. frøgræs og kløvergræs binder kulstof i jorden. Rækkeafgrøder som korn og majs må derimod suppleres med efterafgrøder for at sikre en positiv kulstofbinding. Des mere organisk materiale, der tilføres jorden via rødder og henfald fra afgrøderne, des bedre.

Kulstofbinding i forskellige sædskifter, udregnet vha. C-TOOL. Der er brugt tal fra en gennemsnitlig bedrift og standardtal for halmudbytte og kvæggylle.

VIRKNING Brug af fossilt brændstof udleder CO2. Der kan være penge at spare ved tilpasning af maskinparken, så den bliver tilpasset formålet. Traktorer, der kan recirkulere røggasser, kan med fordel kombineres med jordbearbejdningsmaskiner, der ikke overstiger behov. Tilpasset køreteknik, hastighed og indstilling reducerer brændstofforbruget og CO2-udledningen. Derfor, bearbejd ikke jorden mere eller dybere end nødvendigt.

Indstil markredskaberne korrekt og kør langsommere for bedste og billigste behandling. Foto Ilse A. Rasmussen.

I PRAKSIS Hans Larsen driver en planteavlsgård i Midtjylland på JB3-jord uden vanding. Gårdens kornsædskifte drives med 20 % kløvergræs og 30 % efterafgrøder.

Halvtreds procent af halmen nedmuldes. Der gødes med svinegylle, 70 kg N/ha, og dybstrøelse, 25 kg N/ha. Beregninger viser, at Hans Larsens kornsædskifte binder 126 kg kulstof/ha/år i kløvergræs, efterafgrøder og dybstrøelse. Øges andelen af kløvergræs fra 20 % til 40 % på bekostning af korn, mens de øvrige faktorer er konstante, stiger kulstofbindingen med hele 100 %. Skiftes svinegyllen ud med kvæggylle øges kulstofbindingen med 60 %. Fordobles andelen af efterafgrøder øges bindingen med 52 %, og nedmuldes al halmen øges bindingen med 36 %. I et kulstof-tjek kan du på den måde få opstillet forskellige scenarier med beregning af den direkte effekt på kulstofbindingen.

I PRAKSIS Korrekt indstilling af ploven samt nedsat hastighed ved pløjning fra 7,5 km/t til 6,5 km/t sparer både diesel, slidtage på ploven og tid på efterfølgende harvning og såning. Dieselbesparelsen er 5 % ved reduktion af hastigheden fra 7,5 km/t til 6,5 km/t. Alene en forkert indstilling af ploven kan koste 20-25 % ekstra brændstof. Husk, at pløjedybden også har stor betydning for CO2-udledningen.

FAKTA Cirka 16 % af nedmuldet organisk kulstof og 30 % af kulstofindholdet i husdyrgødning omdannes til stabile humusforbindelser. Via nedadgående transport i dybdegående rodnet lagres kulstoffet i jorden. Virkningen af ændret sædskifte på kulstofbindingen er størst de første år, hvorefter virkningen aftager.

FAKTA Kør i så højt gear og med så få motoromdrejninger, som traktoren kan klare opgaven med.

Harv kun, når det er nødvendigt og kun i den nødvendige dybde. Det koster ekstra tid, når der pløjes, men der spares tid på efterfølgende harvning og såning. En liter sparet diesel reducerer CO2-udledningen med 2,7 kg.

→ Indstil trækpunktet til det optimale. Indstil plovens trækgeometri, så der er mindst mulig modstand i jorden. → Reducer lufttryk i dækkene. Lavt lufttryk giver bedre trækevne. → Optimer indstilling af forplovene. De skal gå så dybt som nødvendigt, men heller ikke mere. → Øg vægten på forhjulene.

ØKONOMI Afhænger af udgangspunktet og de ændringer, der foretages i sædskiftet. Generelt er det en god investering at sikre høj kulstofbinding, da det øger dyrkningssikkerheden.

ØKONOMI Der spares ca. 25 kr./ha i diesel ved blot at indstille ploven rigtigt. Ydermere kan der spares ca.

5 kr./ha ved at nedsætte hastigheden. I alt spares 30 kr./ha.

KLIMAEFFEKT: 3,7 KG CO2 KAN UDLEDNINGEN MINDSKES MED FOR HVERT KILO KULSTOF, DER LAGRES I JORDEN

KLIMAEFFEKT: 16 KG CO2/HA KAN SPARES VED AT REDUCERE HASTIGHEDEN VED PLØJNING FRA 7,5 TIL 6,5 KM/T SAMT KORREKT INDSTILLING AF PLOVEN

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Se okologi.dk (søgeord: kulstofbinding).

KOM I GANG Kontakt din maskinrådgiver.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. .OLPDNDWDORJHW NDQ RJVn ÀQGHV Sn RNRORJL GN