Økologi & Erhverv nr. 612 09-06-17

Økologer udfordres

DM i hø genopstår

Distributionsløsning er på vej

Hvis reglerne i de nye forslag fra Miljøstyrelsen til bekendtgørelser for husdyrgodkendelser og husdyrgødning gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden og de økologiske landmænd.

Efter to års pause genopstår DM i hø på Landsskuet i Herning i år. Vil du være Danmarksmester i hø, er det nu, det Eedste strå skal Àndes frem.

Fødevareproducenter tester i denne og næste uge en mulig arvtager efter PostNord, som om tre uger ophører med at distribuere fødevarer fra landets mange små fødevarevirksomheder.

5

AKTUELT

7

MARK & STALD

ØKOLOGI

14

MAD & MARKED

ERHVERV

9. juni 2017 nr. 612 37. årgang

Nyt center sætter turbo på udviklingen Center for Cirkulær Bioøkonomi skal udvikle samfundet i en mere bæredygtig retning

Ole Olesen har selv opfedet de to jerseykalve, som skal serveres i pizzaer fra Oles Gård på NorthSide Festival.

Side 17

23. maj blev Center for Cirkulær Bioøkonomi, som skal udvikle bioøkonomiske produktionssystemer og koncepter for recirkulering, indviet.

- Det nye center bygger på en række forskningsaktiviteter ved Aarhus Universitet med henblik på at udvikle cirkulære modeller for ressourceudnyttelse. Målet er at få samlet alle disse indsatser i en platform - og sætte turbo på udviklingen, sagde rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, til åbningsceremonien for det nye Center for Cirkulær Bioøkonomi. mep@okologi.dk Læs mere på side 8-9

ØL: Start helt forfra med ny økologiforordning Der grædes tørre tårer hos de danske økologer overǡ at et ϐlertal af ǯs medlemslande i sidste uge afviste et forhandlingsudspil til den nye økologiforordning ØKOLOGIFORORDNING AF IRENE BRANDT Sidste mandag måtte Malta, der pt. har formandskabet i EU’s Ministerråd, opgive at få mandat fra resten af EU’s medlemslande til at forhandle deres forslag til en ny økologiforordning med Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Den nye økologiforordning har været på vej i årevis, men landbrugspolitisk chef Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening er godt tilfreds med, at det heller ikke denne gang lykkedes at komme videre med forhandlingerne.

- Fra starten har der ligget et meget dårligt forslag. Det vil sige, der har skullet bruges alt for mange kræfter og tid på at rette op på fejl. Kræfter der burde have været brugt på at nå til gode løsning på nye områder, som bør blive en del af det økologiske regelsæt. Der til har det været samspilsramt af nogle kontroversielle forslag. Det er blandt andet forslag om nedklassiÀcering af produktet som økologisk, hvis der Àndes pesticidrester, som bryder med økologiens grundpræmis – økologi er ikke et særligt kvalitetsprodukt, det er et forslag til et nyt dyrkningssystem. Og oven i dette skulle økologiforordningen tilpasses Lissabontraktaten. Det betyder, at EU-Parlamentets skulle skrives ind i forordningen som en aktør, der er med til at vedtage visse dele af forordningen. Det er tre store udfordringer på én gang, som gør, at jeg kan være meget i tvivl, om det er realistisk nogen sinde at nå til enighed om en ny forordning i denne omgang, siger Sybille Kyed.

- Der bør laves en ny start, konstaterer hun.

Laveste fællesnævner Sybille Kyed er dog også den første til at erkende, at selvom forhandlingerne starter forfra, så er det ikke sikkert, at der kan opnås enighed om en ny forordning.

- Vi er faktisk i den situation, at Danmark står ret alene med ønsket om en ny forordning, der kan løfte den økologiske produktion. Vi er et af få EU-lande, der ikke har private regler ud over EU’s økologiregler. I de Áeste andre EU-lande betragtes EU’s økologiske regelsæt som laveste fællesnævner, og i det omfang, de ønsker at udbygge kravene til økologien - for eksempel på klima- og naturområderne - lægger de det ind i deres private økologicertiÀceringer, siger Sybille Kyed.

Hun deltager i dagene 7.-8. juni (efter Ø&E’s deadline) i et møde, hvor medlemmerne af IFOAM EU blandt andet skal drøfte, hvordan

de i fællesskab skal forholde sig til den aktuelle situation i forhold til forhandlingerne om en revideret økologiforordning.

- Fordi et Áertal af medlemmerne i IFOAM EU som nævnt dybest set ikke har det store behov at styrke økologien via EU’s økologiforordning,

så har IFOAM EU ikke benyttet ventetiden på at udarbejde samarbejdets egne forslag til nye elementer i forordningen; men det skal ikke afholde Økologisk Landsforening fra at fremlægge vores ønsker for IFOAM EU, siger Sybille Kyed.

ØLǯs ønsker til ny økologiforordning: ɻ Natur- og klimatiltag samt krav til transport og slagtning af økologiske dyr skal indarbejdes i regelsættet. ɻ Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til mad. ɻ Der skal skabes mulighed for at lave forsøg i den økologiske produktion, uden at jord og dyr, der deltager i forsøgene, mister deres økologistatus. ɻ Det skal være lettere at få nye stoffer ind på positivlisten for tilladte gødningsprodukter. ØL foreslår, at et stof kan tillades, hvis ét land ønsker det, og ingen lande har indvendinger mod brugen af stoffet. ɻ Økologisk landbrug skal udvikles i Áere tempi. I dag bremses udviklingen af økologisk produktion i de lande, hvor man er langt fremme, fordi de lande, der hænger i bremsen, rent faktisk bruger bremsen til at forhindre en udvikling af økologien. ØL foreslår derfor, at de lande, hvor den økologiske produktion er lille, kan få længere tid til at tilpasse sig nye regler.

2

ØKOLOGI & ERHVERV

9. juni 2017 nr. 612

MENINGER

MENNESKER

Selvstændig miljøregulering af økologien. Nu! LEDER AF PER KØLSTER I sidste uge sendte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udkast til nye bekendtgørelser om husdyr og -gødning i høring.

Hvis de gennemføres i deres nuværende form, får de store konsekvenser for økologiens muligheder for at udvikle sig. Og med forslaget har styrelsen tilsidesat anbefalingen fra ministerens økologiske erhvervsteamets om at regulere økologien ud fra dens egne principper. Hvis dette er en politisk hensigt, så er det en brutal måde at gøre det på. Hvis der ikke ligger en hensigt bag, så er det sagt meget ligefremt uklogt og dermed en ommer.

Andet steds i bladet gennemgås konsekvenserne af forslagene. Meget kort sagt er forslagene udarbejdet som følge af Landbrugspakken og med det klare formål at sikre, at det konventionelle landbrug kan udvide sin produktion i staldene uden at forværre forureningen. Der ses således på stalde som lukkede systemer, med fuld mulighed for at kontrollere tab til omgivelserne.

Med økologien ser verden helt anderledes ud. Dyr hører ikke hjemme i lukkede systemer. Nuvel, husdyrbruget også i sin økologiske form er ikke natur men en form for kompromis, hvor dyrenes ve og vel

Nye bekendtgørelser vil regulere husdyr i danske stalde ud fra et politisk ønske om at udvidde produktionen i lukkede staldsystemer, hvilket er en praksis, som kolliderer med den økologiske produktion, hvor dyr ikke hører hjemme i lukkede systemer. Fotos: Irene Brandt

skal balanceres med belastningen af omgivelserne og landmandens vilkår. I vores tilgang som økologer mener vi, vi har fundet denne afvejning på en fornuftig måde, selvom der er forhold, der til enhver tid kan og skal revurderes og eventuelt forbedres. Men at dyrene skal på græs er hævet over enhver tvivl, ligesom at dyrene indgår i et stoÁigt kredsløb. I dette samspil er der en tendens til at fokusere ensidigt på de effekter, som påvirker klima og miljø på en måde, som ender med at overtrumfe dels de velfærdsmæssige forhold ved at holde dyr ude og i mere ekstensive systemer, og dels det nettoregnskab, som i sidste ende er dét, vores klima og natur påvirkes af.

Det giver dyb mening at se på, hvordan det samlede danske landbrug

ville se ud, hvis det var drevet økologisk. Den meget korte historie er, at vi overordnet set ville have langt færre husdyr, og dermed et klimaog miljøaftryk af helt anderledes beherskede dimensioner. Der kan derfor Ànt argumenteres for, at økologien – også selvom der kan være brug for forbedringer i forhold til i dag – er et landbrugssystem, som helt anderledes i sig selv vil imødekomme de behov, der er for at Ànde balancen mellem produktion og skånsomhed og dermed hensynet både til landmandens produktion og økonomi og samtidig til samfundets fælles goder.

Med andre ord, så skal der skabes et selvstændigt reguleringssystem, der respekterer økologiens helhedsorienterede tilgang til at være skånsomt. Og vi tror på, at et paral-

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

lelt, selvstændigt reguleringssystem fornuftigt kan sikre forenkling, konsi-

“

Med forslaget har styrelsen tilsidesat anbefalingen fra ministerens økologiske erhvervsteamets om at regulere økologien ud fra dens egne principper. Hvis dette er en politisk hensigt, så er det en brutal måde at gøre det på. Hvis der ikke ligger en hensigt bag, så er det sagt meget ligefremt uklogt og dermed en ommer.

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

stente rammer og tillid til fremtidens regulering af økologien. Vi har tillid til, at vi både har et politisk system, et embedsværk og en faglig stand, der bakker op om dette.

De fremlagte forslag er uhyre komplicerede og umulige at leve med som økolog. Og det står i skærende kontrast til regeringens eget ønske om at skabe mindre bureaukrati, forenkling og tilfredse brugere. Vi vil hermed indtrængende opfordre ministeren til at genbesøge betænkningsforslagene og invitere os til at deltage i en meget detaljeret drøftelse om at tilrettelægge en selvstændig regulering af økologien.

Et politisk ønske vi længe har haft på dagsordenen, og som nu er endnu mere påkrævet end nogensinde. Vi står ikke alene til rådighed, vi kræver at komme til orde!

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

9. juni 2017 nr. 612

3

Økologernes ni fagudvalg konstitueret

INDHOLD: AKTUELT Ͷ Økologiske erhvervsteam efterlyser ϐleksible regler På den ene side er Det økologiske erhvervsteam godt tilfreds med den offentlige regulering af økologierhvervet, fordi reguleringen danner grundlaget for den høje forbrugertillid; men på den anden side ønsker erhvervsteamet mere enkle og Áeksible regler og tilskud

5 Nye bekendtgørelser udfordrer økologer Hvis reglerne i de nye forslag fra Miljøstyrelsen til bekendtgørelser for husdyrgodkendelser og husdyrgødning gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden og de økologiske landmænd. Økologisk Landsforening kræver derfor adskillelse af reguleringen af den intensive og den økologiske husdyrproduktion

5

ØKOLOGI & ERHVERV

20 Økologiske juletræer er klar til salg til efteråret

6 Tag svovl-analyse af første slæt græs Med naturgips på listen over svovl-gødninger har du fået endnu et håndtag at rykke i, når du skal optimere slætmarkerne.

10

7 DM i hø genopstår Efter to års pause genopstår DM i hø på Landsskuet i Herning i år, hvor Danmarks bedste hø skal kåres.

Nu har Danmark fået et Center for Cirkulær Bioøkonomi. Her skal der forskes i bioøkonomiske produktionssystemer, der kan udvikle samfundet i retning mod at anvende mere vedvarende kilder og sikre bedre udnyttelse af de knappe ressourcer.

Fremtidens økonomi skal i stigende grad baseres på bæredygtige og fornybare biologiske ressourcer. Med åbningen af Center for Cirkulær Bioøkonomi kan Danmark opnå førerpositionen, når det kommer til udviklingen af nye bioøkonomiske værdikæder.

10 Nyt fra ICROFS: Lokale økologiske fødevarer – et uudnyttet markedspotentiale?

Ny kornmølle på markedet Nu får gårdbutikkerne mulighed for at vælge en ny kornmølle med stålblade til formalingen af deres korn.

MAD & MARKED 12 Tre år med ren madglæde Der er stor opbakning fra detailhandlen og virksomhederne bag den hidtil største økologi-kampagne med et budget på 25 mio. kr.

1͵ Stor fremgang for salg af ϐisk 1͵ Ni nye kølebiler sikrer frisk øko-ϐisk til hele landet 14 Tyggegummi uden kemi 14 Kronprins i Paradiset Selv om ingen journalister har fået lov til at kigge ind i kronprins Frederiks køleskab, tyder noget på, at der er en del økologi på hylderne i det royale spisekammer.

14 Firmaer tester mulig logistikløsning 16 Folkefest for Nyborgs nye økologiske destilleri Familien Rømer åbner lørdag et enestående økologisk destilleri med tilhørende gourmet-restaurant i DSB’s historiske jernbaneværksted ved havnen i Nyborg.

17 Kvalitet fra 7. kartoffelrække Kød fra to hele jersey-kalve og godt et ton Vesterhavsost og spandevis af hjemmelavet chilimarmelade er blandt ingredienserne, når de ansatte fra Oles *ård i en lille uge Áytter teltpælene til musikfestivalen NorthSide i Aarhus.

Frugt-, bær og grøntudvalget Poul Rytter Larsen, Harndrup – formand Klaus Søgaard, Odense – næstformand

Planteavlsudvalget Søren Bilstrup, Spøttrup – formand Hans Henrik Thomsen, Brønderslev – næstformand

Æg- & Fjerkræudvalget Lars Bredahl, Arden – formand Jakob Kjær, Herning – næstformand

9 Den optimale udnyttelse af ressourcerne

16 Landbrugselever står bag disken i gårdbutik på Kalø

Mælkeudvalget Finn Tang, Aars - formand Niels Vinge Rasmussen, Haderslev – næstformand

Kødudvalget Harry Storgaard, Thy – formand Jakob Kortegaard, Farsø – næstformand

8 Nationalbanken for bioøkonomi

Allégården IS er en af de få alternative slagtekyllingeproducenter, der har eget slagteri. Det muliggør anderledes udskæringer og produkter, end hvis slagtekyllinger skulle sendes til et af de større slagterier.

besat. Fagudvalgene varetager de enkelte branchers fagpolitiske og udviklingsmæssige interesser og er den naturlige vej ind til at rejse fagpolitiske sager i Økologisk Landsforenings bestyrelse. Formænd og næstformænd i udvalgene fordeler sig således:

Svineudvalget Randi Vinfeldt, Ugerløse – formand Bertel Hestbjerg, Nr. Felding – næstformand

MARK & STALD

11 lternativ producent med eget ϐjerkræslagteri

I marts holdt Økologisk Landsforening sin årlige generalforsamling, hvor også foreningens ni fagudvalg holdt deres årsmøder. Her var der blandt andet valg til foreningens bestyrelse og til fagudvalgene. Siden har alle udvalg holdt konstituerende møder, og tillidsposterne blandt foreningen i alt 80 folkevalgte er nu

15 Første Madsamling åbner i Jylland Spinderihallerne i Vejle danner rammen om landets femte Madsamling, hvor de økologiske fødevarer fra lokale producenter fylder mest i sortimentet, men der er plads til Áere.

Ulandsudvalget Kristina Due, Charlottenlund – formand Jesper Saxgren, Egtved – næstformand Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg Niels Ebbe, Randers – formand Heidi Larsen, Ringsted – næstformand Virksomhedsudvalget Brian Nygaard, Aurion – formand Nelly Riggelsen, Naturmælk - næstformand

Børsen ’jager’ direktør til ØL 1. juni var der ansøgningsfrist på den nyoprettede stilling som adm. direktør i Økologisk Landsforening. Børsen havde i dagens anledning bedt headhunter Jesper Madsens give tre bud på, hvem der kunne være i spil til direktørposten i Økologiske Landsforening Er det Ida Auken, Judith Kyst eller Steen Halbye, der til efteråret skal sætte sig i stolen som administrerende direktør i Økologisk Landsforening? Det er der af gode grunde ingen, der kan svare på endnu; men Børsen bad headhunter Jesper Madsen om at komme med tre bud på, hvem han mener, der er kvaliÀceret til jobbet.

Respekt for den sunde debat Ida Auken er anerkendt for at være fagligt funderet inden for fødevarer og økologi, hun har et stort netværk i det politiske system, og så er hun anerkendt som en behagelig og lyt-

tende person med respekt for den sunde debat - men er hun klar til at opgive sin politiske karriere?

Erfaring fra projektorganisation Ildsjælen Judith Kyst er i dag adm. direktør i Madkulturen, og Jesper Madsen er ikke sikker på, at hun er rede til at forlade sit hjertebarn; men hvis hun er, kommer hun med stor erfaring i at drive og udvikle en fødevarepolitisk projektorganisation og erfaringen er suppleret med et stort og relevant netværk.

Erfaren og med humanistisk åre Steen Halbye er sidste og tredje bud på en kandidat. Han er CEO i SeeknSpeak og kan levere en stærk kommerciel proÀl og mange års erfaring inden for ledelse af passionerede specialister. Han har også solid erfaring inden for fødevarer og sund madkultur, og så har han i følge Jesper Madsen vist sig at besidde en humanistisk åre, der balancerer den kommersielle proÀl. Steen Halbye har kun været CEO i SeeknSpeak siden nytår, og han ønsker måske ikke at skifte job allerede, vurderer Jesper Madsen. ib@okologi.dk Kilde: Børsen

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

9. juni 2017 nr. 612

Det økologiske erhvervsteam efterlyser ϐleksible regler På den ene side er Det økologiske erhvervsteam godt tilfreds med den offentlige regulering af økologierhvervet, fordi reguleringen danner grundlaget for den høje forbrugertillid; men på den anden side ønsker erhvervsteamet mere enkle og ϐleksible regler og tilskud ØKOLOGISK VÆKST AF IRENE BRANDT Da Det økologiske erhvervsteam i april præsenterede sine 25 anbefalinger, var anbefalingerne fordelt i seks fokusområder. Det fjerde fokusområde hedder: Mere enkle og Áeksible regler og tilskud.

Under denne anbefaling understreger erhvervsteamet, at teamet ser den statslige økologikontrol og det røde Ø som en force, fordi statskontrollen danner grundlag for en meget høj forbrugertillid til de økologiske produkter. Men der er en række områder, hvor erhvervsteamet mener, det er nødvendigt og muligt at skabe mere Áeksibilitet for de økologiske landmænd og virksomheder.

Fem anbefalinger peger på områder, hvor kontrollen og/eller reglerne med fordel kan gøres mere Áeksible.

- Det økologiske erhvervsteam har peget på en række områder, hvor den økologiske branche - fra landmænd, over producenter til spisesteder - er udsat for unødig kontrol eller uÁeksible regler og tilskud.

Hvis regeringen imødekommer disse anbefalinger, vil det gavne erhvervet meget, konstaterer Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun fortsætter: - Derfor er det også meget, meget skuffende, at Miljøstyrelsen ikke har lyttet til Det økologiske erhvervsteam, da de lavede udkastet til nye bekendtgørelser om henholdsvis husdyrgodkendelser og husdyrgødning, som netop har været i høring.

Godkendt af ministeriet Én af de fem anbefalinger hedder: Økologien skal reguleres med udgangspunkt i de økologiske principper: ”Reguleringen af økologisk landbrug tager i dag udgangspunkt i den måde, som det konventionelle landbrug generelt reguleres på. Det kan give nogle administrative byrder for økologerne, fordi reguleringen ikke tager udgangspunkt i økologiens principper. Det gælder særligt i forhold til veterinær- og miljølovgivningen, hvor den økologiske praksis gør det relevant at se på, om økologien kan stilles mere hensigtsmæssigt, så de økologiske landmænd ikke oplever unødige byrder. Samtidig kan

overlappende regelsæt bidrage til at gøre regelgrundlaget uigennemsigtigt for den enkelte landmand. (…)

Det er erhvervsteamets vurdering, at der løbende bør være fokus på at undgå dobbeltregulering af den økologiske produktion, og at det økologiske regelgrundlag bør være gennemsigtigt for den enkelte økolog,” skriver erhvervsteamet.

- Arbejdet i Det økologiske erhvervsteam er blevet fulgt meget tæt af Miljø- og Fødevareministeriet, og ingen er i tvivl om, at der blandt erhvervsteamets anbefalinger ikke Àndes én eneste anbefaling, som ikke er blevet godkendt i ministeriet.

Jeg håber derfor, at Miljøstyrelsen er meget lydhør over for de ændringsforslag, vi har indsendt til bekendtgørelserne, siger Sybille Kyed.

Anbefalingen ledsages af forslag til seks initiativer, der skal bane vej for enklere regulering: ɻ Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering, for eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. ɻ Landmandens administration bør gøres lettere via udbygget elektronisk dataoverførsel. ɻ Reglerne bør gøres mere tilgængelige for den enkelte landmand. ɻ Reglerne på veterinærområdet bør forenkles for økologerne. ɻ KvælstofÀkserende afgrøder bør – i det omfang, at det ikke har en negativ miljøbelastning – anerkendes som pligtige efterafgrøder på bedrifter, der er underlagt tilsagn om maks. 100 kg udnyttet N/ha. ɻ Der bør arbejdes for at ændre EUreglerne for krydsoverensstemmelse, så kontrollen udgør den samme for alle landmænd – økologer eller ej.

Fleksible tilskud Der er som nævnt fem anbefalinger under dette fokusområde. En anden anbefaling vedrører Økologisk Arealtilskudsordning.

Det er erhvervsteamets vurdering, at den økologiske arealtilskuds-

“

Arbejdet i Det økologiske erhvervsteam er blevet fulgt meget tæt af Miljø- og Fødevareministeriet, og ingen er i tvivl om, at der blandt ϔ ± eneste anbefaling, som ikke er blevet godkendt i ministeriet. Jeg håber derfor, at Miljøstyrelsen er meget lydhør over for de ændringsforslag, vi har indsendt til bekendtgørelserne.

SYBILLE KYED, LANDBRUGSPOLITISK CHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

ordning skal gøres mere Áeksibel, så ordningen i højere grad understøtter, at det økologiske landbrug kan reagere på markedets skiftende behov.

Anbefalingen ledsages af forslag til tre initiativer, der skal bane vej for ϐleksibelt arealtilskud: ɻ Perioden mellem ansøgningstidspunkt og udbetaling bør minimeres. ɻ Der bør skabes større Áeksibilitet i ansøgningsmulighederne for eksisterende økologer. Det kan for eksempel ske ved at undersøge, om eksisterende økologer kan få mulighed for 1-årige forlængelser på deres tilsagn. ɻ Danmark bør arbejde for øget Áeksibilitet i de EU-støttede tilskudsordninger til landbruget i forbindelse med de kommende forhandlinger om den fælles landbrugspolitik efter 2020. Det kunne for eksempel gælde større Áeksibilitet i forhold til indtegning af arealer. Økologi som virkemiddel Det økologiske erhvervsteam fremhæver de gode erfaringer med en målrettet anvendelse af økologi i kommunernes indsatser for beskyttelse af lokale natur- og drikkevandsressourcer. Erhvervsteamet refererer til erfaringerne fra Økologisk Landsforenings samarbejde med 25 kommuner om et aktivt tilbud om omlægningstjek til landmænd i områder, hvor kommuner har særlige naturog drikkevandsinteresser.

Det er erhvervsteamets vurde-

ring, at der er behov for at forbedre samarbejdet omkring økologisk drift som virkemiddel på og omkring følsomme arealer med natur- og drikkevandsinteresser, og at plejegræsordninger skal gøres mere Áeksible på samme vis som den økologiske arealtilskudsordning.

Anbefalingen ledsages af forslag til to initiativer, der skal bane vej for denne anbefaling: ɻ Der bør etableres et samarbejde mellem staten, kommunerne og økologierhvervet om økologisk drift som virkemiddel på og omkring arealer med natur- og drikkevandsinteresser. ɻ Ventetiden på udbetalingerne på plejegræsordninger bør reduceres, og der skal skabes større Áeksibilitet i ordningerne.

Uoverskuelig egenkontrol Det økologiske erhvervsteam har også arbejdet med reglerne for Det Økologiske Spisemærke, som er opdelt i tre niveauer: bronze, sølv og guld. Spisestederne skal løbende opgøre deres økologiandel via periodevis egenkontrol. De administrative procedurer i denne egenkontrol kan virke uoverskuelige og er derfor en barriere for udbredelse af spisemærket, mener erhvervsteamet.

Anbefalingen ledsages af forslag til to initiativer, der skal bane vej for ϐlere spisemærker: ɻ Reglerne for at få et spisemærke i guld (90-100 procent økologi) bør gøres mere Áeksible, således at

Det økologiske erhvervsteam anbefalinger Fokusområde 4: Mere enkle og ϐleksible regler og tilskud ɻ Anbefaling 14 - Økologisk Arealtilskudsordningen skal være mere Áeksibel ɻ Anbefaling 15 - Økologien skal reguleres med udgangspunkt i de økologiske principper ɻ Anbefaling 16 - Økologi skal være et virkemiddel i følsomme områder ɻ Anbefaling 17 - Det skal være lettere at få og administrere spisemærket ɻ Anbefaling 18 - Det skal være lettere at sælge friskbagt brød og kødudskæringer økologisk.

Sybille Kyed.

spisestederne selv bestemmer, hvordan de bruger de sidste 10 procent. ɻ Erhvervet og erhvervets organisationer bør fortsat drive en økologihotline, der rådgiver nye spisesteder om økologi og det økologiske spisemærke.

Fleksible vilkår på detailområdet Den sidste anbefaling i dette fokusområde handler om mulighederne for at sælge økologisk friskbagt brød og kødudskæringer i detailhandlen.

Det er afgørende, at detailleddet, økologierhvervet og myndighederne såvel nationalt som på EU-niveau løbende arbejder for mere Áeksible økologiske rammevilkår på detailområdet.

For eksempel opleves kontrollen med økologi i detailbutikker med slagtere og bagere i dag som administrativ tung, fordi der stilles skrappe krav til regnskab og dokumentation af økologiske varer. Det kan gøre det vanskeligt at have begge dele i sortimentet. Konsekvensen er, at økologisk brød og nyopskåret økologisk kød ikke er særlig udbredt hos bageren, slagteren eller i delikatesseafdelingen i supermarkedet, konstaterer Det økologiske erhvervsteam, som også efterlyser bedre muligheder for at sælge økologisk frugt og grønt i løs vægt i butikker, hvor der samtidig sælges tilsvarende konventionelle fødevarer. Dette vil harmonere bedre med økologiens principper, så man undgår, at økologisk frugt og grønt skal pakkes i unødig emballage.

Anbefalingen ledsages af forslag til ϐire initiativer, der skal bane vej for mere økologi i butikkerne: ɻ Reglerne for slagtere og bagere m.m. bør forenkles, så mulighederne for eksempelvis at sælge opskåret økologisk kød og økologisk brød til forbrugerne bliver forbedret. ɻ Der bør Àndes løsninger, så detailleddet får bedre mulighed for at sælge økologisk frugt og grønt i løs vægt, når der ikke er risiko for sammenblanding med tilsvarende konventionelle fødevarer.

Det kan for eksempel ske ved, at der i stigende grad anvendes ”stickers” på økologisk frugt og grønt i løs vægt. ɻ Såfremt det nationale initiativ for at afdække mulighederne for en mere smidig implementering af reglerne ikke giver en for erhvervet tilfredsstillende løsning, bør der igangsættes et nabotjek af regler og kontrolpraksis fra detailbutikker med tilberedning. ɻ Detailleddet, økologierhvervet og myndighederne bør – såvel nationalt som på EU-niveau – løbende arbejde for at smidiggøre økologireglerne i detailleddet, således at de ikke bliver en barriere for økologisk vækst i detailleddet. Det må dog ikke ske på bekostning af økologiens troværdighed.

AKTUELT

9. juni 2017 nr. 612

ØKOLOGI & ERHVERV

5

I de nuværende regler er der en undtagelse fra ammoniak-reduktionskravet og BAT-kravet, som ikke er videreført i udkastet til de nye bekendtgørelser. Det er særligt i forhold til kvæg, at der er sket en væsentlig opstramning, fordi staldene er åbne med naturlig ventilation.

Arkivfoto: Anna-Christa Bjerg.

Nye bekendtgørelser udfordrer økologer Hvis reglerne i de nye forslag fra Miljøstyrelsen til bekendtgørelser for husdyrgodkendelser og husdyrgødning gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden og de økologiske landmænd. Økologisk Landsforening kræver derfor adskillelse af reguleringen af den intensive og den økologiske husdyrproduktion REGULERING AF IRENE BRANDT Miljøstyrelsen har haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Både Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarer, LF, gør i deres høringssvar opmærksom på, at de nye bekendtgørelser ikke tilgodeser den økologiske produktion - tværtimod. Især ØL er i sit høringssvar stærkt kritisk over for ændringsforslagene og konsekvenserne af dem for den animalske, økologiske produktion.

Flere dyr pr. kvm stald Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.

- Ændringerne har til formål at give det intensive, konventionelle landbrug med lukkede stalde nye

muligheder uden at få en større ammoniakudledning. Men økologien kommer i klemme i regler, der sigter på et helt andet system end der, hvor dyr kommer ud. Kravene til ammoniakudledning er sat med udgangspunkt i den meget store husdyrproduktion, vi har i Danmark. En alternativ løsning er at understøtte udviklingen af et dansk landbrug med færre dyr, sådan som det ville se ud, når landbruget drives økologisk. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for ØL, i en pressemeddelelse. Økologiske svine- og fjerkræbrug bliver i de nye bekendtgørelser hurtigere deÀneret som et IE-brug (industrielle emissioner), fordi dyrene har mere plads. Det betyder, at økologiske producenter ved et færre antal dyr skal have en egentlig godkendelse og ikke blot en tilladelse.

En konventionel stald kan producere 7.400 slagtesvin, mens en økologisk stald kun vil kunne producere 2.100 slagtesvin før, det er et IE-brug.

En overraskelse Foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, lægger ikke skjul på, at hun er skuffet over ordlyden i bekendtgørelserne.

- Det har været meget overraskende at læse de to udkast til nye bekendtgørelser. Der er meget stor forskel på indholdet i bekendtgørelserne, og i det notat om den ny stipladsmodel og de økologiske anlægstyper, som i januar sidste år blev gennemgået af Miljøstyrelsen for Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, siger Sybille Kyed.

På baggrund af notatet var det

forventningen, at den økologiske husdyrproduktion fortsat skulle fritages fra ammoniakreduktionskravet og BAT-kravet, og der argumenteres for, at der skal fastsættes en økologisk stipladsdeÀnition.

- Ingen af ovenstående forhold er taget med i udkastene til bekendtgørelserne. Resultatet er, at den nye miljøregulering med afsæt i stipladsmodellen kommer til at påføre økologiske producenter og mindre producenter med ekstensivt husdyrhold større byrder end konventionelle landmænd og meget større byrder end med det nuværende system, konstaterer Sybille Kyed.

Anbefaling ignoreres Tilsvarende undrer Sybille Kyed sig over, at Miljøstyrelsen med udkastene til de nye bekendtgørelser også fuldstændig ignorerer en cen-

Uddrag fra ØL’s høringssvar: ” Såfremt det fastholdes, at der ikke skelnes på de forskellige staldafsnits funktion, og økologerne nu får et ammoniakreduktionskrav fuldstændigt som den konventionelle produktion, så er det meget vigtigt, at der kun regnes med afsæt i det minimumsareal, dyrene skal have til rådighed for at leve op til økologireglerne. Det vil være særdeles uheldigt for dyrevelfærden, hvis reglerne afholder landmændene fra at tilbyde dyrene mere areal.

tral anbefaling fra Det Økologiske Erhvervsteam. Teamet anbefaler, at der ved større, nye reguleringstiltag bør laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter.

- Det Økologiske Erhvervsteams anbefalinger er hele vejen igennem blevet afklaret med ministeriet. Derfor bør der laves en konsekvensvurdering, inden der indføres ændringer af denne her karakter, siger Sybille Kyed. ØL mener, at ministeriet må lade den del af lovgivningen, der retter sig mod lukkede konventionelle stalde, træde i kraft som forudset, mens ikrafttrædelse af reglerne må udsættes i forhold til økologer og husdyrhold under 15 DE, lige som afstandskrav til læskure, mobile stalde og hytter må afvente en selvstændig analyse af behovet for regulering af disse.

- Vi kan ikke se anden løsning end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug.

Vi har derfor sendt vores høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og bedt om mulighed for at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter med ministeren.

Individuelle vurderinger LF går ikke så vidt som ØL, der stiller krav om selvstændig regulering af økologisk produktion. I stedet foreslår LF, at der i bekendtgørelsen tages højde for, at der i praksis vil være en række forskelligartede produktionsformer - herunder økologiske landbrug - der ikke kan reguleres efter de generelle emissionsfaktorer, BAT-krav og lignende i bekendtgørelsen. I stedet foreslår LF en undtagelse fra stipladsmodellen, og at

kommunen i stedet kan foretage en konkret vurdering.

- I visse tilfælde vil det være relevant at fastsætte speciÀkke emissionsfaktorer for visse produktionsformer og –arealer. Eksempelvis kan nævnes verandastalde til fjerkræ, hvor gødningsafsætningen er minimal, som vil blive regnet med samme emission pr. kvm som det intensive staldareal med høj gødningsafsætning. Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der iværksættes dataindsamling vedrørende ammoniakemissionen pr. kvm fra visse typer af ekstensive staldarealer, skriver LF i sit høringssvar.

Mangler viden Miljø- og fødevareministeriet har allerede i en pressemeddelelse kommenteret kritikken af de nye bekendtgørelser. ”Det vil ikke være muligt inden for rammerne af EU’s miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver at se bort fra den større ammoniakpåvirkning, der følger af større overÁader med gødning, når dyrene har mere plads i staldene. Der vil dog kunne fastsættes lempeligere krav for den økologiske og anden ekstensiv produktion, hvis den nødvendige viden foreligger. Det er allerede sket for økologiske slagtesvin, og det vil kunne ske for andre økologiske produktioner,” skriver ministeriet.

I pressemeddelelsen undgår ministeriet at kommentere på ØL’s krav om en selvstændig regulering af den økologiske produktion. Til gengæld lover ministeriet, at Miljøstyrelsen gerne deltager i dialog med alle berørte interessenter om de nye bekendtgørelser.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

9. juni 2017 nr. 612

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF METTE KRONBORG, KLIMAKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

ØKOLOGER TAGER ANSVAR FOR KLIMAET Økologiske varer er, som udgangspunkt, ikke mere klimavenlige end andre, men økologiske landmænd er parate til at tage ansvar. Dét står klart efter, at 20 økologer i Vesthimmerlands Kommune netop har fået lavet en Klimahandlingsplan. De ser planen som et godt og konkret grundlag for at blive endnu bedre til det økologiske håndværk. Økologisk Landsforening udbyder Klimahandlingsplaner, som giver landmanden den information, der er nødvendig, for at kunne handle mere klimavenligt på sin bedrift. Det drejer sig primært om tiltag inden for følgende områder: • Reducere brug af fossil energi • Øge den vedvarende energiproduktion • Effektivisere udnyttelsen af kvælstof • Opbygge kulstof i jord og biomasse Individuel plan Gennem Klimahandlingsplanen får du et overblik over din klimabelastning samt en plan for hvilke klimatiltag, det giver mening at implementere på din bedrift. Klimahandlingsplanen bliver efterfulgt Gennem af en ’Klimaskole’, hvor Klimadu får mulighed for at handlingsplanen får udveksle erfaringer om klimatiltag og diskutere du et overblik over din fremtidige klimaideer. klimabelastning samt

“

en plan for hvilke klima-

Hvorfor skal du som tiltag, det giver mening landmand interessere dig at implementere på din for klimaet, spørger du måske? Det mest åbenlyse bedrift. svar er, at vi står over for en enorm klimaudfordring, som vi alle skal tage alvorligt og handle på.

Samtidig er der i dag ikke en statslig regulering af landbrugssektorens drivhusgasudledning. Dette ændrer sig formentlig snart, da landbrugs- og transportsektorerne inden 2030 ser ud til at skulle reducere deres samlede drivhusgasudledning med 39 pct. i forhold til 2005. En så markant reduktion vil højest sandsynlig kræve en national regulering af og lovgivning om udledningen af klimagasser fra landbruget.

Vil du være med i front, er en Klimahandlingsplan vejen frem.

En af de landmænd, der har fået lavet en Klimahandlingsplan, har meget rammende sagt, at det er godt, ØL starter på det allerede nu, for han har altid hellere villet sidde på forsmækken af vognen end på bagsmækken.

Kløvergræsmarker er følsomme for svovlmangel. Mangler marken svovl, går det ud over rajgræsset i blandingen. Tv: Kløvergræsmark uden tilførsel af svovl. Analyse i 2016 viste 1,3 g S pr. kg tørstof, altså et kritisk lavt niveau. Th: Samme mark tilført 150 kg naturgips pr. ha. Foto: Lisbeth Tønning.

Tag svovl-analyse af første slæt græs Med naturgips på listen over svovl-gødninger har du fået endnu et håndtag at rykke i, når du skal optimere slætmarkerne GRÆS AF LISBETH TØNNING

Første slæt græs er i hus, og forhåbentlig har det en høj fordøjelighed. Men selv om kvalitet er det vigtigste i forhold til kvægfodring, vil vi også gerne have mængde. Mangler der svovl til første slæt, får du ikke det udbytte, du ellers kunne få i din slætmark.

Erfaringer som dem, man ser på billederne her, er vigtige og illustrative. Flere landmænd har i år lavet små ’vinduer’ i marken, da de spredte svovl i det tidlige forår. Billederne taler for sig selv. I dette tilfælde har tilførslen af svovl haft markant effekt. Man kan se, at der næsten udelukkende er kløver og stort set ingen rajgræs i vinduet uden svovlgødskning (tv). På billedet til højre er der tilført 150 kg naturgips/ha svarende til 22,5 kg S. Resultatet er en velproportioneret blanding af græs og kløver – med større udbytte som følge.

S-mangel er N-mangel Når svovlmangel især rammer græssernes vækst, skyldes det en tæt sammenhæng mellem svovl og kvælstof. Er der svovlmangel i jorden, kommer planterne også til at mangle kvælstof og omvendt.

Dette rammer græsserne hårdere end kløver, da rajgræsser responderer kraftigt på kvælstof.

Ingen standardløsning Er du i tvivl om svovlniveauet i dine græsmarker – og det bør mange økologer være, viser data – skal du bestille en mineralprøve samtidig med den almindelige analyse af første slæt. Og mineralanalysen skal tages af første slæt. Det er her, mangelsymptomerne opstår. Som regel forsvinder de i de efterfølgende slæt i takt med, at svovl fra den udbragte gylle gradvist bliver mere tilgængelig hen over sommeren. En analyse har tidligere vist, at omkring halvdelen af økologiske græsprøver er kritisk lave i svovlindhold.

Mineralanalysen er nødvendig, fordi der ikke Àndes en standardløsning, der passer til alle. Der er Áere muligheder for at tilføre svovl. Hidtil har vinasse været løsningen mange steder, men den fungerer kun, hvis man samtidig mangler kalium.

Mineralstofanalyser af økologisk kløvergræs viser meget få prøver med lavt kaliumindhold. Når kalium ikke er en mangelvare, skal man gødske med naturgips eller evt. frit svovl i stedet for vinasse. For meget kalium hæmmer nem-

lig optagelsen af magnesium, og det kan give andre problemer både i afgrøden og efterfølgende i fodringen.

Naturgips har ϐlere positive sider Med naturgips på listen over svovl-gødninger har vi fået endnu et håndtag at rykke i, når vi skal optimere slætmarkerne. Naturgips udmærker sig ved at indeholde plantetilgængeligt svovl. Desuden kan gips bidrage til en bedre krummestruktur i jorden. Såvel naturgips som frit svovl må kun anvendes med konsulenterklæring.

Lav dit eget ’forsøg’ Er analyserne af første græsslæt lave for S, dvs. under 0,2 pct., skal du være klar med svovlgødskning i foråret 2018. Et S-niveau under 0,16 pct. er kritisk lavt, mens 0,16 - 0,2 pct. i nogle tilfælde kan medføre udbyttetab. Hvis du vil se, om tilførslen af svovl nytter, så lav et vindue uden, så du kan følge græssets udvikling med og uden svovl.

Lisbeth Tønning er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark

Fakta om svovl til græs En slætmark har brug for 30 kg svovl pr. ha. Svovlbehovet er større på sandjord end lerjord pga. forskel i udvaskning. ɻ Generelt får 1. slæt græs ikke dækket svovlbehovet ɻ I 1970’erne og 1980’erne var nedfaldet af S fra atmosfæren 40 kg/ha, i dag er det kun 5 kg/ha ɻ Kvæggylle indeholder 0,35 kg S/ton med 5 pct. udnyttelse: 30 t kvæggylle pr. ha giver 0,5 kg plantetilgængelig svovl ɻ På kvægejendomme er der en eftervirkning på 6 kg svovl/ha ɻ Vandingsvand: 15 kg svovl/ha ved vanding med 100 mm

MARK & STALD

9. juni 2017 nr. 612

DM i hø genopstår Efter to års pause genopstår DM i hø på Landsskuet i Herning, hvor Danmarks bedste hø skal kåres HØMESTERSKAB AF MAJA ELINE PETERSEN

Vil du være Danmarksmester i hø, er det nu, du skal Ànde de bedste strå frem. Den første dag i juli skal får og køer som overdommere nemlig gumle sig frem til Danmarks bedste hø på landsskuet i Herning.

Høets kvaliteter Hø er så småt ved at vinde frem igen, efter i Áere år at have været fortrængt af ensilage. Det er ikke uden grund, da hø indeholder en lang række kvaliteter til gavn for drøvtyggerne. I de økologiske vinterfoderrationer for malkekvæg kan det være vanskeligt at opfylde AAT-normen uden import af proteinfoder. AAT-indholdet er højt i friskt kløvergræs, men under ensileringsprocessen nedbrydes proteiner og aminosyrer til lavmolekylære kvælstofforbindelser, og en stor del af sukkeret omdannes til syrer, hvorved AAT-indholdet falder. Proteinkvaliteten i hø minder derimod mere om kvaliteten i friskt græs.

- Som konserveringsform er hø vanskeligere end ensilage. Men som foder er hø uovertruffent, såvel i forhold til smag og sundhed for drøvtyggere som i forhold til kvaliteten af slutproduktet - mælk og kød, siger Thorkild Nissen, der er hø-ekspert, dommer og ansvarlig for DM i hø for Økologisk Landsforening.

Det er ikke kun hos drøvtyggerne, at høet er populært. De seneste år har høets særlige egenskaber også vakt interessen hos både gourmetkokke og mejerister.

PLØJEFRI: Danske landmænd praktiserer stadig mere dyrkning uden brug af plov. Ifølge Danmarks Statistik blev 284.522 hektar dyrket uden pløjning i sæsonen 2015-16, hvilket svarer til 12,2 pct. af det danske landbrugsareal i omdrift. Dermed er det pløjefri areal 31 pct. større end det økologiske areal, skriver Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark i en pressemeddelelse.

Frøbank i klimakrise

Frank Erichsen, der også er kendt som Bonderøven, skal sammen med Per Kølster, Torsten Wetche og Thorkild Nissen bedømme det bedste hø. Foto: Joachim Kjeldsen.

FRØBANK: Temperaturforandringerne har skabt problemer for den enorme frøbank på Svalbard, skriver Ingeniøren. Frøbanken er boret og hugget ind i fjeldet, hvor permafrosten skal beskytte de opbevarede frø. Men tal fra det norske meteorologiske institut viser, at der i april havde været hele 76 måneder i træk med temperaturer over normalen. Det kan give problemer med vandindtrængning, og derfor arbejder norske ingeniører på at Ànde ud af, hvordan de kan sikre banken mod klimaforandringerne i de kommende år.

ØKOLOGISK LANDSFORENING | Planteavlsudvalget inviterer i samarbejde med GUDP-projektet Økologisk sortsudvikling – nye samarbejder og produkter til

Hø som indgangsbillet Alle landmænd – økologiske og ikke-økologiske – kan deltage i konkurrencen. Man tilmelder sig via okologi.dk/landsskuet2017 og kan enten indsende sit konkurrencehø (fem kg) til Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, eller medbringe sit hø til landsskuet, hvor det frem til lørdag kl. 9.30 gælder som indgangsbillet.

Danmarksmesterskaberne i hø

Foto: Janne Aalborg Nielsen

Plantefaglig dag hos formanden Sted: Søren Bilstrup, Holstebrovej 478, 7860 Spøttrup

ɻ Danmarksmesterskaberne i hø blev lanceret i 2011 af Claus Meyer, Frank Erichsen og Økologisk Landsforening. ɻ Første DM i hø blev afholdt i København og de efterfølgende tre år i henholdsvis Herning og Aarhus. ɻ Efter to års dvale genopstår konkurrencen i år på Landsskuet i Herning den sidste weekend i juni.

Hø-aktiviteter på Landsskuet ɻ På Økologisk Landsforenings stand på Landsskuet kan man torsdag og fredag få et kursus i at slå med le og lære at sætte hø i hæs. ɻ Lørdag kan man høre Frank Erichsen fortælle om, hvordan man høster og tørrer løv-hø til sine kæledyr, dufte til konkurrencehøet og gætte med på vinderen. Hø-Ànalen begynder lørdag kl. 13.00 i Store Ring.

7

Flere dropper ploven

To discipliner i konkurrencen Hømesterskaberne afgøres i to discipliner, marktørret hø og ladetørret hø. Et dommerpanel, bestående af Frank Erichsen - bonderøv, Per Kølster – brygmester, Torsten :etche – økologisk mælkeproducent og Thorkild Nissen - hø-ekspert, udvælger seks partier hø til Ànalen, ud fra kriterier som duft, farve, diversitet og fordøjelighed. Herefter er det op til de Àrbenede overdommere at gumle sig frem til vinderen. I år skal fårene kåre det bedste marktørrede hø, mens køerne afgør den ladetørrede kategori.

Præmierne er en middag for to på restaurant Bæst, økologisk hø-øl fra Herslev Bryghus, hø-ost fra Naturmælk og en holistisk frøgræsblanding fra DSV. Høets meste De regerende mestre, Mads Lystbæk, Spjald (marktørret) og Peder Nielsen, Lemvig (ladetørret), stiller begge op i årets konkurrence for at forsvare deres titler.

- Jeg er ikke færdig med at tage første slæt endnu, så det er for tidligt at sige noget om kvalitet og vinderchancer. Der er meget held, vind og vejr i det, og så skal man ramme noget hø, som både tobenede og Àrbenede synes om. Og de har ikke helt samme præferencer, siger Peder Nielsen med et glimt i øjet om egne chancer ved årets DM i hø.

ØKOLOGI & ERHVERV

Dato: 26. juni kl. 10.00 – 15.00 Søren Bilstrup dyrker ca. 580 hektar med en lang række spændende økologiske afgrøder. Vi vil i løbet af dagen se på: karse, lupiner, hestebønner, frøgræs, quinoa, vår- og vinterspelt, hvede, byg og rug – og lidt maskiner.

Hos Søren Bilstrup er der også plads til forsøgsparceller bl.a. i jagten på bedre økologiske sorter. I GUDP-projektet Økologisk sortsudvikling - nye samarbejder og produkter præsenteres deltagerne for forsøgsparcellerne, og Hans Ravn Haldrup fra Nordic Seed og Annette V. Vestergaard fra Økologisk Landsforening vil fortælle om projektet. Økologisk Landsforening er vært ved en let frokost undervejs. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig senest den 22. juni på okologi.dk/plantedag2017 eller tlf: 87 32 27 00.

Deltagelse er gratis.

Projektet har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. juni 2017 nr. 612

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 23: 11,60 kr.

Friland A/S giver i uge 23 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 14,05 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 29,65 kr. Søer Danish Crown notering 8,20 kr./ kg. Øko-tillæg 11,40 kr./kg. Samlet afregning 19,60 kr.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 23: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.061,93 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,95 kr. 25-30 kg: 16,50 kr. 30-40 kg: 15,86 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 23: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,00 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Det nye Center for Cirkulær Bioøkonomi blev indviet med afklipning af græs i forsøgsmarken på AU-Foulum. Fra venstre Harry Barraza (Arla Foods), dekan Niels Chr. Nielsen, Flemming Besenbacher (Regeringens advisory board for cirkulær økonomi), rektor Brian Bech Nielsen, og centerleder Uffe Jørgensen.

Foto: Maja Eline Petersen.

Nationalbanken for bioøkonomi Nu har Danmark fået et Center for Cirkulær Bioøkonomi. Her skal der forskes i bioøkonomiske produktionssystemer, der kan udvikle samfundet i retning mod at anvende mere vedvarende kilder og sikre bedre udnyttelse af de knappe ressourcer BIOØKONOMI AF MAJA ELINE PETERSEN

- Velkommen til det, vi håber vil udvikle sig til den danske bioøkonomis nationalbank - Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi.

Forskningen i cirkulær bioøkonomi handler om at skabe forandringer, som gør det muligt at opretholde det gode liv, uden at drive rovdrift på vores smukke klode. Sådan indledte rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, åbningsceremonien for det nye Center for Cirkulær Bio-

økonomi, det første af i alt syv tematiske forskningscentre, der etableres på Science and Technology.

Udnyt ressourcerne optimalt Cirkulær bioøkonomi handler grundlæggende om at bruge bæredygtig biomasse bedre og mere intelligent, og på den måde få mest ud af de ressourcer vi har. I en verden med et stigende befolkningstal, og hvor ressourcerne bliver mere og mere begrænsende, er der i høj grad behov for at tænke i nye løsninger.

- Der er store uudnyttede biologiske ressourcer, som kan udnyttes bedre end i dag, og hvor emissioner og tab fra processer kan reduceres kraftigt. Dermed kan vi gennemføre en bæredygtig intensivering, og det er vigtigt, hvis vi skal kunne brødføde en voksende befolkning på kloden uden at ødelægge vores økosystemer, forklarede dekan fra Aarhus Universitet, Niels Chr. Nielsen.

Formand for regionsrådet, Bent Hansen, var enig i vigtigheden af, at hver enkelt biomasse bliver udnyttet systematisk og fuldt ud.

- Biomasserne skal udnyttes ved på én og samme tid at indgå i

Cirkulær Bioøkonomi ɻ I en biobaseret økonomi erstattes fossile råstoffer med fornybare plante- og marinbaserede biomasser, og energiforbruget baseres på vedvarende kilder, herunder bæredygtig biomasse og organisk affald. Samtidig udnyttes sidestrømme og biprodukter til produktionen af højværdiprodukter.

gødnings- og energiprodukter, i materialer og i fødevare- og medicinalprodukter. For at skabe en sådan cirkulær bioøkonomi - og en god og bæredygtig forretning – kræver det samtidigt et system, hvor hvert eneste restprodukt har værdi, og intet går til spilde, forklarede han.

Stort værdipotentiale Ifølge Bent Hansen rummer bioøkonomien ikke kun løsninger på klimaudfordringer og knaphed på fødevarer globalt.

- Bioøkonomien har også stor betydning for et bedre miljø, Áere arbejdspladser og øget velfærd nationalt, regionalt og lokalt. Nye afgrøder på de danske marker kan øge biodiversiteten og nedbringe udvaskning

af kvælstof til gavn for vandmiljøet.

Nye afgrøder i vandet renser fjorde og kystvand og bringer næring tilbage til dyr og planter på land. Økonomisk har alene græs-biomassen et værdipotentiale på omkring 14 mia. kr.

Det bliver vurderet, at bioøkonomien kan skabe og fastholde 24.000 danske job. De Áeste job vil være inden for de erhvervsfaglige uddannelser og de korte videregående uddannelser - og de vil blive placeret i landdistrikterne. Desuden har bioøkonomien en lang række sundhedsfremmende muligheder. Eksempelvis kan det give muligheder for at supplere animalsk protein med planteprotein og for at erstatte antibiotika med præbiotika, forklarede han.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.813 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.706 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

7LO nEQLQJVFHUHPRQLHQ EOHY GHU VHUYHUHW HW VnNDOGW µFLUNXO UW PnOWLGµ PHG E UHG\JWLJH LQJUHGLHQVHU IRU J VWHUQH 7DQJ LQGJLN L ÁHUH DI UHWWHUQH RJ YLVWH VRP eksempel på, hvordan næringsstoffer, som er tabt ud til havet, kan trækkes tilbage til landbruget og dermed forbedrer havmiljøet. Foto: Maja Eline Petersen.

MARK & STALD

9. juni 2017 nr. 612

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Den optimale udnyttelse af ressourcerne Fremtidens økonomi skal i stigende grad baseres på bæredygtige og fornybare biologiske ressourcer. Med åbningen af Center for Cirkulær Bioøkonomi viste forskerne, hvordan ressourcerne bedst kan udnyttes fra mark, til højværdiprodukter og tilbage igen BIOØKONOMI AF MAJA ELINE PETERSEN

Det nye Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO) vil forbinde en lang række teknologiplatforme og forskningsfaciliteter, og derved udnytte materialestrømmene i produktionskæden bedre. Til åbningsdagen for CBIO kunne de deltagende opleve eksempler på cirkulære produktionskæder, der forskes i på faciliteterne ved AU-Foulum – fra en forbedret dyrkning af biomasse i marken til optimering af biomassens foderværdi og udnyttelse af sidestrømme i systemerne til energi.

Udnyt solen bedre - Det er rigtig vigtigt, at vi reducerer tabet fra primærproduktionen. Jeg mener, at vi kan fordoble udbyttet af biomassen på marken og samtidig halvere miljøpåvirkningen, hvis vi udnytter solen bedre, fortalte centerleder for CBIO, Uffe Jørgensen.

Det forsøger forskerne at gøre ved at dyrke græsser i stedet for korn. I modsætning til korn vokser grønne afgrøder som græs nemlig i en langt større del af året, og er således bedre til at udnytte både sollys og gødning. Det øger udbyttet og reducerer udvaskning af næringsstoffer til miljøet. Desuden indeholder grønne afgrøder typisk mere protein end korn, men udfordringen er at gøre den grønne biomasse fordøjelig for de enmavede dyr. Det forsøger forskerne at løse ved at rafÀnere den grønne biomasse og dermed lave lokalt produceret protein, der kan erstatte den soja, der i dag importeres på tværs af verdenshavene. Til det har de i Foulum et pilotanlæg for biorafÀnering, hvor biomasse kan omdannes til en række højværdiprodukter.

- I biorafÀneringsanlægget kan vi lave grønt proteinfoder til husdyr. Ved at presse grønt græs får vi to typer af output – en pulp der kan bruges til fodring af kvæg, og en saft der kan

laves til proteinkoncentrat til svineog fjerkræfoder, forklarede Thomas Skjødeberg Toftegaard fra Institut for Ingeniørvidenskab.

Fremtidens fodermidler Det grønne protein og pulp blev henover efteråret og vinteren fodret til svin og kvæg, for at teste om det kan være grundlaget for fremtidens fodermidler.

- På trods af at strukturen af det grønne protein er meget anderledes, end hvad svinene er vant til, ville de meget gerne spise foderet. Desværre udnyttede svinene foderet dårligere end almindeligt foder, da et højt indhold af planteÀbre og aske giver en lavere fordøjelighed. Vi skal derfor have justeret kvaliteten af produktet, fortalte Lene Stødkilde-Jørgensen fra Institut for Husdyrvidenskab.

Pulpen fra den grønne biomasse blev i samme periode fodret til højtydende malkekvæg.

- Når køerne Àk foderet med pulpblandingen, spiste de ½ kg mere tørstof, og mælkeydelsen steg med 3 kg pr. dag i EKM. Vi kan se, at det giver rigtig god mening at samarbejde på forskellige platforme med forskellige dyr, så vi bedre udnytter planterne, fortalte Vinni Kragbæk Damborg fra Institut for Husdyrvidenskab.

Svinene åd det grønne protein med stor vellyst. Foto: Maja Eline Petersen.

Vedvarende energi Gødningen fra dyrene, rester fra biorafÀneringen og andre former for biomasser, der ikke kan indgå som foder, fødevarer eller andre højværdikomponenter, kan ved at komme i et biogasanlæg indgå i den cirkulære kæde.

- Vi skal væk fra den gamle tankegang med, at vi graver noget fossilt op og bruger det en enkelt gang. Hvis vi ikke kommer væk fra de kortsigtede Áows, får vi nogle konsekvenser, vi ikke kan håndtere, fortalte Lars Ottosen fra Institut for Ingeniørvidenskab.

- Ved at tage sidestrømmene fra biorafÀneringen og andre biomasser, vi ikke kan bruge til så meget andet, og køre det igennem en biogasreaktor, kan vi lave det om til biogas og gødningsprodukter. Halvdelen af biogas består af CO2, der normalt forsvinder ud i atmosfæren, når biomassen går ind i et biogasanlæg, men her på Foulum arbejder vi med at genÀksere CO2 til metan. På den måde kan vi gemme meget store energimængder til tider, hvor vi er i mangel på strøm, forklarede Lars Ottosen.

Kom til Rodens Dag Torsdag d. 22. juni 2017 kl. 14.00 -16.30 Højbakkegård Allé 30, 2630 Taastrup Dybere rødder - kan landbruget udvides i dybden?

Flere og flere bliver opmærksomme på, at jorden ikke blot er til for at holde på planternes rødder, og at der er store muligheder for at forbedre plantevæksten, hvis man forbedrer røddernes vækst.

Projektet Deep Frontier arbejder på at hente viden om rodvækst i 1-5 meters dybde. Kan afgrøder med dybe rødder hente næringsstoffer og vand i de dybere jordlag, hvis man vælger de rigtige sædskifter?

Er der gevinster ved samdyrkning af dybt-rodede og kort-rodede afgrøder? Kan man øge kulstoflagringen i de dybe jordlag og dermed reducere landbrugets klimaaftryk?

Det kan du blive klogere på til Rodens Dag 22. juni.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig på www.deepfrontier.org Tilmelding senest mandag 19. juni.

Se fuldt program på www.deepfrontier.org Projektet er finansieret af:

Projektpartnere:

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. juni 2017 nr. 612

Ny kornmølle pü markedet Nu für gürdbutikkerne mulighed for at vÌlge en ny kornmølle med stülblade til formalingen af deres korn MEL AF MAJA ELINE PETERSEN

De Ă este gĂĽrdbutikker med formaling af mel pĂĽ egen bedrift, anvender i dag stenkvĂŚrne til formĂĽlet. I april mĂĽned var det hollandske Ă&#x20AC;rma Man@Machine pĂĽ rundtur i Danmark for at fremvise en TrefĂ er kornmølle med stĂĽlblade i hĂĽb om at komme ind pĂĽ det danske marked.

NÌringsstoffer bevares - Kornmøllen anvender stülblade, der skÌrer kornet i stedet for at kvÌrne det. Det giver mindre friktion, hvilket gør, at kornet ikke varmes op. Dermed bevares proteiner, essentielle olier og vitaminer. Nür man gør en stor indsats for at fü et højt nÌringsindhold i ens afgrøder i marken, er det ogsü vigtigt, at de nÌringsstoffer kommer med videre til den mad, vi spiser. Det er sü vigtigt, at vi behandler vores afgrøder pü en müde, sü vores helbred ikke tager skade, forklarer Ana Pelgr|m fra Man @Machine om Trefà er kornmøllen, som blev vist frem for interesserede landmÌnd og møllere.

- Det stülskürne mel adskiller sig fra stenkvÌrnet mel, ved at partikelstørrelsen er mere ensartet. Det giver en bedre bagekvalitet, da den ensartede kornstørrelse gør det muligt for bagvÌrket at hÌve. Eksempelvis bruger en bager i Tyskland kornmøllen og für dermed noget mel med en bagekvalitet der gør, at han er i stand til at bruge fuldkornsmel til croissanter.

Urealistisk for bønder PĂĽ Man@Machineâ&#x20AC;&#x2122;s rundtur i Danmark besøgte de bl.a. Aurion, en af de største spillere inden for formaling af økologisk og biodynamisk mel i Danmark. Her stenformales melet pĂĽ deres 14 østrigske stenkvĂŚrne.

Den daglige leder Jørn Ussing Larsen har svÌrt ved at se kornmøllen blive solgt til landmÌnd, da han ikke ser en fremtid, hvor à ere bedrifter maler kornet pü deres egen bedrift.

- Nür vi laver mel bestür 99 pct. af arbejdet af, at fü kornet renset. Det er ikke realistisk at sÌlge kornmøller til bønderne, for der er sü store krav fra myndighederne om renlighed af kornet. Det er nødvendigt med et effektivt renseri, hvis man skal male mel, og en god soldrenser er omkostningstung, forklarer Jørn Ussing Larsen.

De overvejer heller ikke selv, at tage den nye kornmølle med stülblade ind i deres mølleri.

- Det er ikke en metode, jeg kan tage ind. Vi har et koncept, hvor vi kører med stenkvÌrne. Det beher-

sker vi og har gjort det i 30-40 ür, forklarer Jørgen Ussing Larsen.

Lokale sammenslutninger Pü planteavlsbedriften Nyborggaard ved Vildbjerg har de stenformalet deres eget korn siden 2002 og solgt det i lokalomrüdet. Ogsü her blev Trefà er kornmøllen fremvist.

- Jeg synes det er en interessant maskine. SĂŚrligt det, at kornet ikke bliver varmet op under formalingen.

Det er noget man skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, isĂŚr nĂĽr man arbejder med fuldkornsmel med olieholdige kimdele, forklarer Søren Jensen fra Nyborggaard og fortsĂŚtter: - Vi Ă&#x20AC;k vores stenkvĂŚrn lavet, sĂĽ den kører lidt langsommere. Det reducerer kapaciteten, men det gør, at vi undgĂĽr opvarmning af melet.

Søren Jensen kan godt se en fremtid, hvor der mere mel bliver malet pü bedrifterne.

- Der er nogle omkostninger ved rensning af kornet, men jeg kan godt se en mulighed i, at lokale landmÌnd gür sammen om at købe oprenser og kornmølle, sü de kan sÌlge deres mel lokalt. Men man skal have styr pü det, og derfor bruger vi ogsü penge pü analyser af bagekvalitet og renheden af melet, forklarer han.

Pü Nyborggaard har de investeret i en kornrenser. Samtidig bruger de kun deres eget korn og er püpasselige med ikke at fü sten med, nür de høster kornet.

, 7UHIĂ HU NRUQPÂĄOOHQ VNÂ UHV NRUQHW VRP GHUHIWHU EOÂ VHV JHQQHP HQ VLJWH 'HWWH JLYHU PHOHW HQ PHUH HQVDUWHW VDPPHQVÂ WQLQJ )RWR 0DMD (OLQH 3HWHUVHQ

Lokale økologiske fødevarer â&#x20AC;&#x201C; et uudnyttet markedspotentialeÇŤ Forskningsprojektet LOCO undersøger forbrugeres interesse for lokalproducerede økologiske fødevarer, og om forbrugerne er villige til at betale en yderligere merpris for økologiske varer, hvis de ogsĂĽ er lokalt producerede I de seneste ĂĽr har mange danske supermarkeder fĂĽet sĂŚrlige sektioner og hylder dedikeret til lokalt producerede fødevarer. Udviklingen vidner om, at der er en betydelig interesse for lokale produkter blandt danske forbrugere. Ofte spiller økologiske produkter en rolle pĂĽ disse hylder, men det stĂĽr ikke klart, om det i forbrugernes øjne tilfører økologiske varer ekstra vĂŚrdi at vĂŚre lokalt producerede. Derfor har forskningsprojektet LOCO sat sig for at undersøge, om den lokale oprindelse har betydning for forbru-

gernes opfattelse af økologiske fødevarer, og om forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe og betale ekstra for disse økologiske varer.

Mens forskellen mellem økologiske og ikke-økologiske fødevarer normalt er veldeĂ&#x20AC;neret (bl.a. i kraft af tydelige danske økologi-regler) sĂĽ er der ikke tilsvarende klare kriterier for, hvornĂĽr en fødevare kan markedsføres som â&#x20AC;&#x2122;lokalâ&#x20AC;&#x2122;.

I nogle sammenhĂŚnge lĂŚgges der vĂŚgt pĂĽ, at varen er produceret inden for en kort geograĂ&#x20AC;sk afstand fra salgsstedet, mens der i andre sammenhĂŚnge betones en navngiven lokalitet (f.eks. Bornholm, Fur eller Vesterhavet) i en i øvrigt landsdĂŚkkende markedsføring af et produkt.

Desuden er opfattelsen af lokale fødevarer ofte forbundet med graden af â&#x20AC;&#x2122;nĂŚrhedâ&#x20AC;&#x2122; til produktionen, dvs. information om producenten, vĂŚrdikĂŚdens lĂŚngde, osv. Hvis markedsføring som â&#x20AC;&#x2122;lokalâ&#x20AC;&#x2122; skal tilføre et produkt mervĂŚrdi, er det derfor

vĂŚsentligt at vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, hvad denne mervĂŚrdi bestĂĽr i for forbrugerne.

MervĂŚrdi gennem økologi og geograĎ?iÇŤ Forbrugerne sondrer ikke nødvendigvis skarpt mellem lokalt og dansk producerede fødevarer. Det er et af de foreløbige analyseresultater af en rĂŚkke fokusgruppeinterviews, der afdĂŚkker forbrugernes opfattelser og købsmotiver i forhold til lokale fødevarer.

Som opfølgning pü disse interviews gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt et reprÌsentativt udsnit af danske forbrugere. Her undersøger vi forbrugernes tilbøjelighed til at vÌlge lokale produktvarianter og deres villighed til at betale ekstra for disse varianter. Vi skal blandt andet se pü, hvor stor betydning det har, om varen er økologisk, og om der er forskelle mellem produktkategorier. De første resultater forventes at udkomme sidst pü üret.

N<T FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARES<STEMER

Af Professor Jørgen Dejgürd Jensen, KU-IFRO

KortlÌgning af produktion og salg af lokale varer En foreløbig analyse af resultater fra projektets tredje del tyder pü, at der er en sammenhÌng mellem, hvor virksomhederne henter rüvarer fra, og hvilke produkter de markedsfører.

Virksomheder, der baserer sig pü rüvarer fra lokalomrüdet er velreprÌsenterede inden for mejeriprodukter og drikkevarer - men forholdsvis svagt reprÌsenterede inden for kød samt frugt og grønt, mens det modsatte gør sig gÌldende for virksomheder baseret pü egenproducerede rüvarer.

Vi forventer, at en sammenholdelse af disse sammenhÌnge og resultaterne fra de forestüende forbrugerundersøgelser vil pege pü nye og uudnyttede markedsmuligheder for lokale økologiske fødevarer.

3URMHNWHW /2&2 HU HQ GHO DI 2UJDQLF 5'' SURJUDPPHW VRP NRRUGLQHUHV DI ,&52)6 ,QWHUQDWLRQDOW &HQWHU IRU )RUVNQLQJ L Â&#x2018;NRORJLVN -RUGEUXJ RJ )ÂĄGHYDUHV\VWHPHU 'HW KDU InHW WLOVNXG IUD *UÂĄQW 8GYLNOLQJV RJ 'HPRQVWUDWLRQVSURJUDP *8'3 XQGHU 0LOMÂĄ RJ )ÂĄGHYDUHPLQLVWHULHW

MARK & STALD

9. juni 2017 nr. 612

ØKOLOGI & ERHVERV

11

Alternativ producent med eget ϐjerkræslagteri Allégården IS er en af de få alternative slagtekyllingeproducenter, der har eget slagteri. Det muliggør anderledes udskæringer og produkter, end hvis slagtekyllinger skulle sendes til et af de større slagterier FJERKRÆ AF MAJA ELINE PETERSEN

Hos Allégården IS producerer de både kyllinger, kalkuner, mulardænder og gæs. Produktionen er ikke økologisk, men kyllingerne produceres uden brug af coccidiostater og sommerkyllingerne går på græs fra Àre ugers alderen.

- Da vi startede i 1990, var der ingen, der snakkede om økologisk fjerkræ. Vores erfaringer med de slagtekyllinger, der blev produceret, var, at de blev slagtet ved en al for tidlig alder, at de ikke havde plads nok at udvikle sig på og ikke Àk nok nattesøvn. Det ville vi lave om på, og samtidig ville vi producere uden coccidiostater og vækstfremmere. Da vi kun havde 500 kyllinger, var det svært at købe foder uden coccidiostater og vækstfremmere, så i starten måtte vi betale for at få det pillet ud af foderet, fortæller Birgit Jensen fra Allégården IS. - Vi har valgt ikke at gå over til økologi, da det kræver, at vi skifter over til en kyllingerace, der er godkendt til økologisk produktion. En kylling er ikke bare en kylling, og vi ved fra erfaringerne med sommerkyllingerne, at det vil gå ud over spisekvaliteten, hvis vi skifter over til en anden race.

De kunder, vi har, vægter spisekvaliteten, og det at kyllingerne har haft et godt liv, og derfor holder vi fast i den produktion, vi har. Her har Ross Rowan slagtet på gennemsnitlig 60 dage en Áot kyllingesmag og en Àn struktur i kødet, forklarer Birgit Jensen.

Eget slagteri I 2006 kunne Allégården IS indvie et lille slagteri på deres ejendom. Slagteriet er bygget på arealet ved siden af kyllingestaldene, som en lukket enhed med separate rum til hver opgave under slagteprocessen og efterfølgende køling.

- Vi lagde så mange penge ude hos andre slagterier, at det kunne svare sig med eget fjerkræslagteri.

Kyllingerne slagter vi, når de er 56 -67 dage gamle dage. De bedøves med el, et dyr af gangen. Når de

er slagtet, kommer de i skoldekar og derefter over i en plukker. Al slagtearbejdet sker med håndkraft, kun skoldning og plukning har vi maskiner til, forklarer Birgit Jensen og fortsætter: - Hvis man går og overvejer at lave eget slagteri, er det muligt i dag. Med de nye regler, der trådte i kraft i starten af året, er det muligt at udtage organer fra kyllingerne på gården, hvis man har faciliteterne til det. Man kan slagte op til 500 dyr på egen ejendom, men man skal huske adskillelse fra slagtning og plukning til udtagning og skylning. Det undrer mig, at vi stadig ikke har Áere konkurrenter, for efterspørgslen på velfærdskyllinger er stor.

Fra jord til bord - Inden kyllingerne pakkes og indfryses, hænger de et døgn ved 2,5 grader. Kyllingerne taber lidt i vægt, når de hænger og modner et døgn, men det vinder ved spisekvaliteten. Der er Áere, der ryster på hovedet over det, men modningsprocessen har en effekt og kan tydeligt mærkes på spisekvaliteten, fortæller Birgit Jensen.

Spisekvaliteten arbejder de yderligere med i den efterfølgende forarbejdning i pølsemageriet, de åbnede i 2001.

- Vi sælger kun en tredjedel af vores kyllinger som hele kyllinger, resten parteres, og en del kører vi over i vores pølsemageri og forarbejder.

Vi salter, marinerer, røger, laver fars, leverpostej, patéer, spegepølser og hvad vi ellers kan Ànde på, fortæller Birgit Jensen.

Slagtning af økologiske kyllinger ɻ Til slagtning af økologiske kyllinger Àndes der to store veletablerede slagterier, HK Scan i Vinderup og Sødam Øko Fjerkræslagteri i Skærbæk. Derudover Àndes Raunsmedens mobile slagteri i Løkken.

I marts åbnede Rokkedahl Kylling ved Nibe deres eget slagteri, som kun skal slagte velfærds-, fritgående- og øko-kyllinger fra Rokkedahl Landbrugs egne stalde. På Sjælland er Bangs mobile slagteri sat i produktion, og de forventes at være operative til oktober. ɻ Ifølge Jette Søholm Petersen fra Seges Økologi, kan det være en udfordring at få slagtet sine økologiske kyllinger, hvis man er en mindre slagtekyllingeproducent. ɻ Det forventes, at der vil blive slagtet 2 mio. øko-slagtekyllinger i 2017.

Årsproduktion hos Allégården IS: ɻ Allégårdens kyllinger 14.000 stk. ɻ Sommerkyllinger 500 stk. ɻ Kalkuner 400 stk. ɻ Gæs 330 stk. ɻ Mulardænder 600 stk.

Afsætning til private Hos Allégården IS satser de på afsætning til den private forbruger.

- Vores salg foregår primært til private. Da nogle af kunderne bor langt væk, har vi valgt at blive engroscertiÀceret, da der ellers er en 50 km grænse for, hvor langt vi må transportere varerne. Vi har 18 forskellige vareture. De Àre af turene kører vi Àre gange om året, mens de resterende køres seks gange årligt.

Vi satser på den private forbruger, da restauranterne har svært ved at gøre brug af vores vareture, og supermarkederne forsøger at presse prisen

ned. Hvis du vil sælge til butikkerne, skal du regne godt på det, og stå fast i hvad du vil have, for det skal kunne hænge sammen, forklarer Birgit Jensen og fortsætter: - Når vi får tilmeldinger til vores vareturer på vores hjemmeside spørger vi samtidig, hvordan vores kunder er blevet opmærksomme på os. Kun 10-15 pct. fortæller, at de har valgt os baseret på annoncer, mens resten har fået os anbefalet.

Så det er anbefalinger fra venner og bekendte, der giver os vores kundegrundlag.

Økologisk sommeraften mellem grøntsagerne MARKVANDRING: Den 14. juni inviterer Gartneriet Helges og Kalø Økologisk Landbrugsskole alle interesserede til aftenkaffe og markvandring i gartneriet.

De driver i fællesskab 13,5 ha med frugt, bær og grøntsager, med forarbejdning og med fælles gårdbutik. Gartneriet er særdeles alsidigt med Áere end 40 forskellige kulturer alene på friland.

Hertil kommer grøntsagsproduktion i 600 m2 drivhuse samt frugttræer og bærbuske. Der er mosteri, en oliemølle, der presser raps fra landbrugsskolens marker, der bliver lavet marmelader, og sammen driver de nu også en nyåbnet gårdbutik, der forsyner lokalområdet med økologiske varer – såvel private som restauranter. Foruden frugt og grønt dyrkes 60 hektar med foder til en mangfoldighed af husdyr på landbrugsskolen. Det gælder høns, slagtekyllinger, stude, malkekøer, får, geder og grise af den gamle sortbrogede landrace. Æg og kød herfra lander også i gårdbutikken.

Tilmelding senest mandag den 12. juni på tilmeld@okologi.dk

Udegående dyr risikerer varmestress

På Allégårdens slagteri sker alle arbejdsprocesserne ved håndkraft. Kun selve skoldningen og plukningen af fjerkræet er der maskiner til, men også her bliver fjerkræet manuelt lagt i maskinerne. Foto: Birgit Jensen

VARMESTRESS: I en ny vidensyntese fra DCA konkluderes det, at der under danske temperaturforhold i sommerperioden er en risiko for, at udegående dyr er udsat for periodisk varmestress, og derfor bør have adgang til skygge. Når temperaturen kommer over 25 grader, er kvæg i risiko for at få varmestress, hvilket kan påvirke både produktionen, reproduktionen samt velfærden negativt. For både kvæg og får kan varmestress medføre reduceret foderoptagelse og mælkeproduktion, og der er fundet færre succesfulde inseminationer hos kvæg om sommeren sammenlignet med om vinteren, skriver DCA.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

9. juni 2017 nr. 612

MARKED

PÅ MARKEDET AF TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENING

RESTAURANTER OG CAFÉER SKAL MED PÅ ØKO-REJSEN Lige om lidt runder vi 2.000 økologiske spisemærker på landsplan, og øko-salget til foodservice vokser markant år for år.

Det er altså ingen hemmelighed, at der også er fuld fart over feltet, hvad angår økologiens udbredelse i landets professionelle køkkener. Men i særligt ét segment er øko-potentialet stadig forholdsvist uudnyttet. Derfor har vi i år skærpet vores fokus på at få hoteller, restauranter og caféer - det såkaldte HoReCa-segment - op i samme gear som kantinerne og de offentlige køkkener.

“

Gennem projektet ’ForretRestauningsmæssig Succes med ranterne Økologi’ – der bl.a. omfatog caféter et inspirationskatalog erne er med andre ord til HoReCa - bliver vi i øjeblikket meget klogere på, en fantastisk scene for hvilke særlige muligheder formidling af økologiog barrierer disse køkke- ens merværdi. ner møder i forhold til økologien.

Allerede nu står det klart, at en stærk dialog gennem kæden fra jord til bord er helt afgørende. Særligt for restauranterne og caféerne, som ofte stiller særligt høje krav til eksempelvis grøntsagernes friskhed og udseende.

Gourmetrestaurant The Balcony i Odense, som deltager i projektet, har cirka 36 kuverter på en aftenservering. Det betyder bl.a., at der virkelig bliver kræset for det visuelle udtryk på tallerkenerne.

Kravene til råvarerne er derfor også naturligt anderledes for restaurantkokken end kantine-kokken, der i mange tilfælde står for Áere hundrede måltider om dagen. Og derfor er der et stort behov for at Ànde løsninger sammen med grossisterne og de økologiske producenter, som tilgodeser den speciÀkke efterspørgsel.

Samtidig skal man som producent være indstillet på at levere mere end selve råvaren, når man leverer til HoReCa. Man skal nemlig også kunne levere en historiefortælling om, hvordan varen er blevet til, som tjeneren kan bringe med ind til sine gæster for at give dem en helstøbt spiseoplevelse.

Restauranterne og caféerne er med andre ord en fantastisk scene for formidling af økologiens merværdi. Og der er således ingen tvivl om, at det har stor værdi, når de sætter økologi på menuen – og bryster sig af det med det økologiske spisemærke.

Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at få Áere med.

De kommende tre år gennemfører Økologisk Landsforening i samarbejde med den økologiske branche og landets dagligvarekæder en EU-støttet kampagne, som har fået overskriften: ’Ren Madglæde - økologi.’

Tre år med ren madglæde Der er stor opbakning fra detailhandlen og virksomhederne bag den hidtil største økologi-kampagne med et budget på 25 mio. kr.

KAMPAGNE AF JAKOB BRANDT Ambitionen bag kampagnen er at bidrage til at hæve det økologiske salg i Danmark med 50 procent fra 2016 til 2019, og arbejdet er godt i gang.

- Vi har allerede over 80 procent af egenÀnansieringen på godt seks mio. kr. i hus, og det sidste kommer på plads i løbet af efteråret, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

Han er i færd med en større Danmarksturné rundt til dagligvarekæderne og de økologiske producenter for at få Ànansieringen på plads.

- Ni ud af ti virksomheder bakker op om kampagnen, siger Henrik Hindborg, som er startet fra den tunge ende med dagligvarekæderne og de store og mellemstore virksomheder, hvor økologien fylder mest.

- Til efteråret skal jeg ud til de mindre Àrmaer, så jeg kan få det sidste på plads.

Kampagnen tager form Også på indholdssiden begynder kampagnen at tage form, og kampagneleder

Over de næste tre år gennemfører Økologisk Landsforening en storstilet kampagne, som skal bidrage til at øge det økologiske dagligvaresalg med 50 procent i 2019.

Kampagnen har fået navnet ’Ren Madglæde – Økologi’, og den skydes i gang i uge 36.

Kampagnen præsenteres for hele branchen på en inspirationsdag 16. august, men allerede nu er det muligt gratis at downloade logoer, graÀk, pressefotos og andet kampagnemateriale, som dagligvarekæder og virksomheder m.Á. kan benytte i deres markedsføring.

Se også listen over de mange virksomheder, som er klar til at deltage i kampagnen.

ɵ Web: renmadglæde.dk

Helle Bossen fra Økologisk Landsforening forklarer, at indsatsen først og fremmest retter sig mod de 70 procent af forbrugerne, som har en økologiandel på 1-25 procent.

- Det er nemmere at Áytte folk, som i forvejen har en positiv holdning til økologi. Målet er at fastholde og udbygge økologiens nuværende momentum, siger hun.

Det skal ske ved at få forbrugerne til oftere at vælge den økologiske variant og til at købe ind i nye varegrupper.

Ifølge Helle Bossen er der tale om en meget bred målgruppe, som er positiv over for miljø, sundhed og økologi, og hovedfokus bliver en solid presseindsats og mange aktiviteter på de sociale medier, hvor budskaberne kan få lidt mere kant.

Kampagnen slår på det positive - Kampagnen skal fremhæve fordelene ved økologi, uden at nedgøre de konventionelle. Vi skal slå på det positive.

Det handler om at bide sig fast uden at bide fra sig, siger Helle Bossen.

Ved kampagnestarten er der fokus på den rene økologi, og ifølge Helle Bossen er det en stor fordel for første gang at have penge til at drive en kampagne, der kører i tre år.

ɵ Kampagnen gennemføres i samarbejde med den engelske organisation Organic Trade Board.

MAD & MARKED

9. juni 2017 nr. 612

Stor fremgang for salg af Ď?isk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

KRAV fastholder forbud mod nitrit i kød NITRIT: KRAV har besluttet at opretholde forbuddet mod at tilsÌtte nitrit og nitrat til KRAV-mÌrkede kødprodukter. Beslutningen er baseret pü ideen om, at maden skal vÌre sü naturlig som muligt og pü forsigtighedsprincippet, og KRAV oplyser, at beslutningen harmonerer med feedback fra de svenske forbrugere.

Detailsalget af økologiske Ď?isk og skaldyr er seksdoblet pĂĽ kun fem ĂĽr, men mangel pĂĽ økologisk yngel lĂŚgger lĂĽg pĂĽ den hjemlige produktion FISK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Alene sidste ĂĽr voksede salget af økologiske Ă&#x20AC;sk og skaldyr med nĂŚsten 12 mio. kr. Det svarer til en vĂŚkst pĂĽ 32 procent, og de to produktkategorier udgør nu 0,5 procent af det samlede økologiske detailsalg.

Det fremgĂĽr af de seneste tal for det økologiske detailsalg, som er opgjort af Danmarks Statistik, og udviklingen glĂŚder den ihĂŚrdige frontkĂŚmper for den hjemlige produktion af økologiske Ă&#x20AC;sk, Villy Larsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur.

- Og jeg er sikker pĂĽ, at vĂŚksten fortsĂŚtter, i takt med at Ă ere og Ă ere Ă&#x20AC;skehandlere fĂĽr økologiske Ă&#x20AC;sk i deres sortimet, siger Villy Larsen.

Mangel pĂĽ yngel Aktuelt er den hjemlige dambrugsproduktion af økologiske ørreder dog løbet ind i en stor udfordring, som formentlig vil medføre, at det biver udenlandske producenter, der kommer til at levere en større del af Ă&#x20AC;skene til den fortsatte vĂŚkst i ĂĽr og nĂŚste ĂĽr.

- Det hÌnger sammen med, at EU ved ürsskiftet Ìndrede reglerne fra, at kun 50 procent af ynglen skulle vÌre økologisk, til at 100 procent skal vÌre økologisk. Det er en Ìndring, som skulle vÌre vedtaget for to ür siden, men som to gange er blevet udskudt med et ür, siger Villy Larsen.

Han oplyser, at udskyldelserne førte til, at et af de to danske øko-

Irma giver skrabeĂŚg ĂŠn pĂĽ skallen

(IWHUVSÂĄUJVOHQ HIWHU ÂĄNRORJLVNH Ă&#x20AC;VN YRNVHU L HW WHPSR KYRU GHW NQLEHU IRU SURGXFHQWHUQH DW IÂĄOJH PHG

Detailsalget af økologiske fisk og skaldyr 40 mio. kr.

35 30 25 20 15 Frank Kofoed fra Jacob Kongsbak Lassen med en sandart, som efter hans vurdering er et oplagt bud pĂĽ HQ Ă&#x20AC;VN VRP NDQ SURGXFHUHV ÂĄNRORgisk i Danmark. klĂŚkkerier lukkede, og da der i branchen samtidig var en forventning om en ny udskydelse, er dambrugerne nu havnet i en situation, hvor der er mangel pĂĽ økologisk yngel.

Men ifølge Villy Larsen vil produk-

Ni nye kølebiler sikrer frisk økologisk Ď?isk til hele landet Detailhandlen, storkøkkener og restauranter er de største aftagere af økologiske Ď?isk i nĂŚvnte rĂŚkkefølge FISK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Salget stiger stille og roligt, og indtil videre har vi kunnet fĂĽ de økolgiske ørreder, som vi skal bruge, men pĂĽ grund af manglen pĂĽ sĂŚtteĂ&#x20AC;sk, kan der blive udfordringer senere pĂĽ ĂĽret, men sĂĽ skifter vi bare til andre økologiske produkter, siger Frank Kofoed fra Ă&#x20AC;skegrossisten Jacob Kongsbak Lassen i Kødbyen i København.

Ă&#x2020;G: Som den første supermarkedskĂŚde i landet vĂŚlger Irma nu at fjerne skrabeĂŚg fra hylden.

Knap nok har bølgen af supermarkeder, der skrotter burÌg, lagt sig, før Irma tager et nyt skridt mod bedre dyrevelfÌrd og udfaser salget af skrabeÌg.

- Nür vi nu giver skrabeÌg Ên pü skallen og helt fjerner dem fra vores hylder, er det fuldkommen i trüd med efterspørgslen fra vores kunder. Vores kunder ønsker ganske enkelt ikke at købe skrabeÌg men vÌgter i stedet varer, der er produceret med endnu større hensyn til dyrevelfÌrden, siger Søren Steffensen, direktør i Irma.

Firmaet har netop lanceret økologisk havbars, og har dermed 12-14 økologiske produkter i sortimentet.

Han oplever, at Ă ere og Ă ere offentlige udbud rummer ønsker om økologiske Ă&#x20AC;sk, og det københavnske Ă&#x20AC;skeĂ&#x20AC;rma er rustet til at levere til hele landet.

Hidtil har Ă&#x20AC;rmaets egne kølebiler kun leveret fersk Ă&#x20AC;sk til SjĂŚlland, mens fragtĂ&#x20AC;rmaer har transporteret ordrerne til kunder i Jylland og pĂĽ Fyn. Nu er den traĂ&#x20AC;k slut, da Jacob Kongsbak Lassen har købt ni nye kølebiler, hvoraf to-tre skal levere Ă&#x20AC;sk til Jylland og Fyn pĂĽ faste leveringsdage, oplyser Frank Kofoed.

10 5 0

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Danmarks Statistik

tionen i løbet af et par ür bliver justeret sü den matcher efterspørgslen.

I mellemtiden glĂŚder han sig over, at Ă ere og Ă ere danske Ă&#x20AC;skeslagterier og røgerier bliver godkendt til at hĂĽndtere økologiske Ă&#x20AC;sk.

- Sidste ĂĽr Ă&#x20AC;k vi omlagt to Ă&#x20AC;rmaer, og i de kommende ĂĽr skal vi have omlagt Ă ere større dambrug, siger Villy Larsen.

Han forventer, at den hjemlige produktion i ĂĽr lander pĂĽ 6-700 ton.

â&#x20AC;&#x2122;Kongsbikeâ&#x20AC;&#x2122; skal køre med Ď?isk i København Man mĂĽ sno sig, sagde ĂĽlenâ&#x20AC;Ś Det gĂŚlder ikke mindst, hvis man skal rundt med friske rĂĽvarer til restauranterne i indre København, hvor traĂ&#x20AC;kpropper og lange køer ofte trĂŚkker store veksler pĂĽ tĂĽlmodigheden, hvis man sidder bag rattet i bil.

Fiskegrossisten Jacob Kongsbak Lassen har derfor fĂĽet specialbygget en â&#x20AC;&#x2122;kølebudcykelâ&#x20AC;&#x2122; af Christiania Cykler i samarbejde med Thermo King. Den gør transporten af Ă&#x20AC;sk bĂĽde hurtigere og grønnere.

- I centrum af København kan det vÌre svÌrt at komme igennem med biler, ikke mindst pü grund af vejarbejde. Nu bliver det hurtigt og effektivt. Og da vi ogsü

gerne vil vĂŚre grønne, har vi slĂĽet to Ă uer med ĂŠt smĂŚk, siger salgskonsulent Frank Kofoed Jacob Kongsbak Lassen, som sĂŚlger økologiske Ă&#x20AC;sk til hele landet.

Det har kostet over 100.000 kr. at udvikle Kongsbikeen, som kan have 120 kg Ă&#x20AC;sk i bugen.

Svindel med eksport af europÌisk majs og soja SVINDEL: Washington Post har afsløret omfattende svindel med en og formentlig à ere skibsladninger pü 18.000 ton korn og soja fra Ukraine. Under transporten via Tyrkiet til USA Ìndrer partierne status fra konventionelle til økologiske rüvarer.

Ifølge avisen stiger prisen pĂĽ skibsladningen ved den ulovlige manøvre med Ă&#x20AC;re mio. dollars, og det er ikke første gang, at Ă&#x2DC;steuropa er afsløret i lignende alvorlig og undergravende skandalesager. Afsløringen har fĂĽet USAâ&#x20AC;&#x2122;s økologiske vagthund, The Organic Trade Association (OTA), til at opfordre de amerikanske fødevaremyndigheder til omgĂĽende at ivĂŚrksĂŚtte undersøgelser af den rapporterede svindel, oplyser Washington Post.

Stor vÌkst i fairtrade-salg FAIRTRADE: Ifølge organisationen Fairtrade steg salget af Fairtradeprodukter herhjemme med estimeret 17 pct. i 2016 til cirka 868 mio. kr., hvor vÌksten i 2015 var pü 9 pct. med en detailhandelsomsÌtning pü cirka 742 mio. kr.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. juni 2017 nr. 612

Tyggegummi uden kemi Efter to ürs produktudvikling er Sussi Hviid fra Bornholm snart klar til at lancere et nyt økologisk tyggegummi helt uden kemi TYGGEGUMMI AF JAKOB BRANDT

Mange forbinder Bornholm med røgede sild, sommer og sol, men stür det til Sussi Hviid, skal der fremover tilføjes en duft af mynte til øens image.

Hjemme pü køkkenbordet i Svaneke har hun udviklet naturligt tyggegummi pü basis af økologiske rüvarer og gummibase fra sapodillotrÌet i New Mexico.

- Der er op til 80 forskellige syntetiske tilsĂŚtningsstoffer i almindeligt tyggegummi, og der er hormonforstyrrende stoffer i tre ud af Ă&#x20AC;re slags tyggegummi til børn. Det kan ikke vĂŚre rigtigt, siger Sussi Hviid, der har en baggrund som journalist, men for et ĂĽr siden lagde hun journalistikken pĂĽ hylden for at sĂŚtte skub i et tyggegummieventyr, hvor de første kapitler allerede er ved at blive skrevet.

Gum by Hviid er nomineret til produktprisen 2017 i kategorien konfekture, og har allerede en forhĂĽndsaftale om at sĂŚlge det naturlige tyggegummi til Coop.

- Det er fantastisk, at der kommer sü meget fokus pü vores varer, allerede inden de er pü markedet, men vi er nødt til at blive hurtigt klar, sü vi kan ride med pü bølgen.

Produktionen komme til at foregĂĽ i et nedlagt bageri i Hasle, og Sussi Hviid hĂĽber at have maskinparken pĂĽ plads, sĂĽ hun kan begynde produktionen i juli mĂĽned. Ă&#x2DC;nsker du at støtte Gum by Hviid, er det muligt at donere et beløb pĂĽ Coop Crowdfunding, hvor Ă&#x2DC;kologisk Landsforening ogsĂĽ har søsat Ă ere projekter.

Ă&#x2DC;kologien stĂĽr stĂŚrkt i Gudhjem KONKURRENCE: Ă&#x2DC;kologisk tyggegummi, rødkĂĽl og ost dyster om at give de bedste smagsoplevelser i Gudhjem.

Den økologiske tyggegummiproducent Sussi Hviid fra Gum by Hviid er med i opløbet om Produktprisen 2017, som uddeles i et samarbejde mellem Coop og kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

I alt 71 produkter var tilmeldt konkurrencen, og efter at have smagt og testet dem allesammen kom et ekspertpanel bestĂĽende af topkokke og erfarne produktudviklere frem til følgende ni Ă&#x20AC;nalister - tre produkter i hver af kategorierne mad, drikke og konfekture: Mad: Éť Baconistaens udvalgte - Oldengris bacon, Vilstrup Bacon Éť Ă&#x2DC;kologisk rødkĂĽl, Nord&Sylt Éť Ă&#x2DC;kologisk Thybo Ost, Thise Mejeri Drikke: Éť Kombucha, Klint & Bro Éť KirsebĂŚrvin, Hedvin fra Odsherred Éť Sort Amager, Copenhagen Distillery Konfekture: Éť Ă&#x2DC;kologisk sommer, Jacob & Jakob Icecream Éť Myntetyggegummi, Gum by Hviid Éť Original Granola, Foodpower ApS

'HQ VYHQVNH NURQSULQVHVVH 9LNWRULD RJ 'DQPDUNV NURQSULQV )UHGHULN Ă&#x20AC;N HQ rundvisning i Paradiset, som er Stockholms mest eksklusive økologiske suSHUPDUNHG RJ N GHQV JUXQGO JJHU -RKDQQHV &XOOEHUJ RJ Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV HNVSRUWFKHI +HOHQH %LUN RSOHYHGH WR UR\DOH J VWHU PHG VWRU LQWHUHVVH IRU ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHYDUHU

Kronprins i Paradiset Selv om ingen journalister har füet lov til at kigge ind i kronprins Frederiks køleskab, tyder noget pü, at der er en del økologi pü hylderne i det royale spisekammer EKSPORT AF JAKOB BRANDT

I forbindelse med eksportfremstødet â&#x20AC;&#x2122;Liveable Scandinaviaâ&#x20AC;&#x2122; i Stockholm havde svenske kronprinsesse Viktoria og kronprins Frederik afsat en hel time til et besøg i den økologiske dagligvarekĂŚde Paradiset i Stockholm.

Ud over en rundvisning i butikken blev de royale gĂŚster prĂŚsenteret for et stort udvalg af de mange danske Mens en undersøgelse fra TĂŚnk viser, at der er hormonforstyrrende stoffer i tre øko-produkter, som gennem de seXG DI Ă&#x20AC;UH SDNNHU W\JJHJXPPL WLO EÂĄUQ HU *XP E\ +YLLG KHOW XGHQ NHPL RJ HQGHU neste ĂĽr har fundet vej til Sverige, og GHW ERUQKROPVNH QDWXUSURGXNW L QDWXUHQ EOLYHU GHW QHGEUXGW Sn VHNV XJHU han genkendte Ă ere af produkterne.

Eksporten af danske øko-varer til Sverige er mere end fordoblet pĂĽ fem ĂĽr - fra 165 mio. kroner i 2010 til 397 mio. kroner i 2015, og interessen fra bĂĽde det danske og svenske kongehus er kun med til at øge opmĂŚrksomheden omkring dansk økologi, fortĂŚller Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Hun hüber, at eventet vil bidrage til at fü mere dansk økologi ind pü de svenske butikshylder.

- Den massive øko-vÌkst i Sverige skaber grundlag for et stÌrkt samarbejde mellem svensk dagligvarehandel og danske øko-producenter.

Det er isÌr økologisk frugt og grønt, mejerivarer og drikkevarer, der i dag bliver eksporteret til Sverige fra Danmark, men i takt med den kraftigt stigende efterspørgsel pü økologi i Sverige breder efterspørgslen sig ogsü til andre typer danske øko-varer. Sü vi forventer helt klart, at den positive udvikling i den danske økologieksport til Sverige vil fortsÌtte, siger Helene Birk.

Firmaer tester mulig logistikløsning I disse dage tester to-tre smĂĽ fødevareproducenter en mulig aĎ?løser for PostNord, som ophører med at distribuere deres fødevarer om tre uger DISTRIBUTION TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Der er müske en løsning pü vej til de mange økologiske producenter, som PostNord efterlod med hüret i postkassen, da selskabet med kort varsel besluttede at lukke ned for den tabsgivende distribution af fødevarer.

Det oplyser Thomas Nielsen, som driver Jelling Naturkød. De seneste uger har han kontaktet alt, hvad der

kan krybe og gü af danske distributører, og han oplyser, at en mulig aà øser for PostNord bliver testet i øjeblikket.

- Vi vil ikke gĂĽ ud og love noget, før vi har testet tre Ă&#x20AC;re forskellige kundetyper, siger Thomas Nielsen.

Hvis testen falder positivt ud, hüber han, at hovedparten af landets smü producenter kan fü distribueret deres varer, men i en overgangsfase kan det blive nødvendigt, at smü producenter i lokalomrüder puljer deres varer og fragter dem til et fÌlles opsamlingssted.

Siden Jelling Naturkød var vÌrt for et krisemøde om den manglende distribution, har han haft kontakt med 130-140 virksomheder, som mangler transportmuligheder.

- Jeg hüber i løbet af nÌste uge at kunne prÌsentere dem for et par løsningsmodeller, som forhübentlig kan dÌkke hovedparten af virksomhedernes behov, siger Thomas Nielsen.

Flere overvejer at lukke webbutik Ifølge branchens egne opgørelser skal der ürligt distribueres ca. seks mio. kasser med fødevarer, hvilket svarer til en transportomsÌtning i omegnen af en halv mia. kr.

Af samme grund er Thomas Nielsen blevet kontaktet af et vĂŚld af

interesserede distributører, men han forventer tidligst, at der ved ürsskiftet vil vÌre en enkelt distributør, som er gearet til at overtage hovedparten af PostNords kunder, og han vil meget gerne høre fra producenter, som mangler distribution efter 1. juli.

En af dem er Lars Birger fra Bisserup Havbrug. Han frygter at à ere distributører i en periode vil kÌmpe om markedet, og at à ere smü producenter risikerer at knÌkke nakken, før der bliver etableret en effektiv landsdÌkkende distribution.

- Jeg ved, at Ă ere allerede overvejer at lukke deres webbutikker, og jeg bliver selv nødt til at aĂ yse Ă ere ordrer, hvis ikke vi snart Ă&#x20AC;nder en løsning, siger Lars Birger.

1nU GHQQH DYLV ODQGHU L SRVWNDVVHQ HU GHU NXQ WUH XJHU WLO 3RVW1RUG VWRSSHU PHG DW GLVWULEXHUH IÂĄGHYDUHU fra en rĂŚkke af landets økologiske VPnSURGXFHQWHU RJ /DUV %LUJHU IUD %LVVHUXS +DYEUXJ HU HQ DI GH PDQJH ÂĄNRORJHU VRP KLGWLO KDU N PSHW IRUJ YHV IRU DW Ă&#x20AC;QGH DOWHUQDWLYH GLVWULEXWLRQVNDQDOHU

MAD & MARKED

9. juni 2017 nr. 612

Første Madsamling ĂĽbner i Jylland Spinderihallerne i Vejle danner rammen om landets femte Madsamling, hvor de økologiske fødevarer fra lokale producenter fylder mest i sortimentet, men der er plads til Ď?lere LOKALE VARER

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Mere økologisk kød hos Kalu i Kødbyen KĂ&#x2DC;D: Fødevaregrossisten Kalu oplever en voksende efterspørgsel efter økologi og dyrevelfĂŚrd fra kunder, der ogsĂĽ er ĂĽbne over for nye produkter som iberisk sortfodsvin, canadisk bison og insekter, skriver Fødevaremagasinet.

Ifølge markedsansvarlig Malene Engell er der en tendens til, at kunderne køber lidt mindre mÌngder og satser pü højere kvalitet.

AF JAKOB BRANDT Der er stadig en del løse ender, som skal knyttes, inden vĂŚrten Fie Boesgaard den 20. juni ĂĽbner døren til Jyllands første Madsamling. Men hun glĂŚder sig og lover, at alt er pĂĽ plads til ĂĽbningen af den nye salgskanal, der ligner en fuldgod aà øser for Vejles Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskab, som har udleveret sin sidste pose med lokale økologiske grøntsager.

Siden ĂĽrsskiftet har Ă&#x20AC;re vĂŚrter ĂĽbnet Danmarks første Ă&#x20AC;re madsamlinger i de sjĂŚllandske byer Vordingborg, Hørsholm, Sakskøbing og Slagelse, og afdelingen i Vejle bliver dermed landets femte og den første jyske af slagsen.

- Det er helt klart min ambition, at Vejles Madsamling ikke kun skal vÌre et sted, hvor medlemmerne henter deres varer. Det skal ogsü vÌre et hyggeligt mødested, hvor der sker noget, og hvor der er smagsprøver, sü vi skaber en god stemning, siger Fie Boesgaard.

Da hun og kĂŚresten Ă yttede til Vejle for to ĂĽr siden, var hun med til at grundlĂŚgge Vejles Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚlleskab, som hun ogsĂĽ var formand for, indtil manglende salg førte til lukning af fĂŚllesskabet i begyndelsen af ĂĽret.

Fie Boesgaard betragter Madsamling som et godt alternativ til fødevarefÌllesskaberne, som efterhünden har vanskeligt ved at fü tilstrÌkkeligt volumen pü salget uden for København, Aarhus og Odense.

Büde sjovt og lÌrerigt Fie Boesgaard er snart fÌrdig med en kandidatuddannelse i pÌdagogisk sociologi pü Aarhus Universitet, og da hendes kÌreste arbejder i Haderslev, blev Vejle det naturlige kompromis, da parret for to ür siden à yttede til Jylland og købte hus.

Fie Boesgaard beskriver det frivillige arbejde med fødevarefÌllesskabet som en god müde at skabe netvÌrk og lÌre en ny by at kende, men det skulle vise sig vanskeligt at fastholde medlemmernes interesse for fÌllesskabet, og efter knap et ürs drift var det slut.

- I begyndelsen udleverede vi 10-15 poser om ugen, men siden skrumpede det til kun en hĂĽndfuld poser, siger Fie Boesgaard.

Det lille antal stod langt fra mül med arbejdet med at planlÌgge og pakke poserne og hente de økologiske grøntsager. FÌllesskabet blev

ɝ Vejle Madsamling har sit første opsamlingsevent i Spinderihallerne tirsdag den 20. juni kl. 16:3018:30 ɝ Salget pü webshoppen übner den 13. juni

VĂŚrten for Madsamling Vejle i Spinderihallerne er Fie Boesgaard, som for to nU VLGHQ Ă \WWHGH IUD .ÂĄEHQKDYQ WLO 9HMOH KYRU KXQ YDU PHG WLO DW nEQH 9HMOH Â&#x2018;NRORJLVNH )ÂĄGHYDUHIÂ OOHVVNDE

Madsamling lokker med lokale varer Konceptet bag Madsamling er udviklet i Frankrig, hvor franskmÌndene siden 2011 har købt friske, lokale fødevarer pü en ugentlig madsamling. Konceptet har siden bredt sig ud over Europa, hvor der i dag er over 1000 madsamlinger.

I januar 2017 übnede den første danske Madsamling i Vordingborg, og selskabet bag den danske gren af Madsamling bygger pü en enkel og transparent forretningsmodel: ɝ 80 pct. af omsÌtningen lander hos producenten ɝ 10 pct. hos vÌrten ɝ 10 pct. hos Madsamling Kernen i en Madsamling er webshoppen, hvor medlemmerne bestiller og betaler varerne i ugen op til opsamlingstidspunktet. Pü den müde ved producenterne altid pü forhünd, hvor mange varer de skal medbringe. Derved undgüs det madspild, producenter tit oplever ved salg pü traditionelle madmarkeder, hvor de mü kassere mad, som ikke er blevet solgt.

Det koster intet for producenter og medlemmer at blive en del af en Madsamling, og der er ingen fordyrende mellemled. Producenterne udbyder hver uge deres varer i sĂŚson til en fair pris, som de selv bestemmer.

En madsamling har typisk fødevarer som kød, grøntsager, frugt, ĂŚg, ost, Ă&#x20AC;sk, brød, øl, honning og andre delikatesser.

samtidig udfordret af det voksende udbud af økologi i dagligvarekÌdernes frugt og grøntafdelinger.

- Det blev for omstĂŚndeligt, og vores sortimentet var for smalt, men det var en sjov og lĂŚrerig proces.

Tilbyder Ď?lere varer Den 30-ĂĽrige MadsamlingsvĂŚrt var derfor hurtigt med pĂĽ ideen, da hun først pĂĽ ĂĽret blev kontaktet af folkene bag Madsamling Danmark.

- Madsamling kan tilbyde à ere af de ting, som vi manglede i fødevarefÌllesskabet i form af en velfungerende webplatform, et bredere sortiment og et koncept, der gør det mere enkelt for medlemmerne at bestille og købe deres varer, og sü für jeg selv lidt ud af det, siger hun med henvisning til de ti procent af omsÌtningen, som Madsamlings-vÌrterne für for deres arbejde.

- I første omgang handler det

om, at jeg synes, det er sjovt, men det er da helt sikkert rart, at jeg fĂĽr lidt for de timer, jeg lĂŚgger i det.

Endelig mener hun, at den del af Madsamlingskonceptet, som handler om samspillet mellem mennesker, passer Ă&#x20AC;nt til hendes uddannelse, og arbejdet som vĂŚrt har skĂŚrpet hendes personlige interesse for landbrug og rĂĽvarer.

- Specielt nür jeg er ude og tale med producenterne, sü er det fedt at høre, hvor meget de brÌnder for det, de laver. Det kan man kun lade sig rive med af. For mig er Madsamling ogsü en god indgangsvinkel til byen og lokalsamfundet.

Nye Madsamlinger er pü vej Hidtil har hun brugt megen tid pü at opsøge og lave aftaler med de ca. ti producenter, som indtil videre tilbyder varer til den første madsamling i Vejle.

Producenterne kommer fra en radius af ca. 50 km fra byen, og selv om Madsamling Vejle ikke er tÌnkt som et rent økologisk koncept, er over halvdelen af de tilmeldte producenter økologiske, og det glÌder landechef Søren Kielgast fra Madsamling Danmark.

En survey blandt kunderne pü SjÌlland viser, at der generelt er stor tilfredshed med konceptet, men den viser ogsü, at mange af kunderne efterlyser à ere økologiske varer.

Sü Søren Kielgast hüber, at à ere økologiske producenter melder produkter til, nür Madsamling i løbet af sommeren übner nye afdelinger i København, BjÌverskov, Strøby, Køge, NÌstved, Sorø og VÌrløse.

Ă&#x2DC;ko-boost pĂĽ Foodexpo MESSE: De økologiske producenter kommer til at spille en større rolle end tidligere, nĂĽr fødevaremessen Foodexpo 2018 ĂĽbner dørene i Herning til nĂŚste ĂĽr.

- Med tre økologiske haller sĂŚtter vi en helt ny standard for økofremstød i Danmark. Ă&#x2DC;kologien banker nu pĂĽ alle køkkendøre i hele landet - den udvikling omfavner vi og giver et yderligere boost pĂĽ Foodexpo 2018, siger Torben Blok, markedschef for Foodservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Ă&#x2DC;ko-hallerne bliver et nytĂŚnkende og sanseligt oplevelsesunivers, der peger mod den økologiske fremtid. En fremtid, hvor alle danskere - fra København til Lemvig - skal have mulighed for at fĂĽ et økologisk mĂĽltid mad, nĂĽr de spiser uden for hjemmet, siger Torben Blok.

Foodexpo 2018 gennemføres i MCH Messecenter Herning den 18. - 20. marts 2018.

JordbĂŚravlerne kan ikke følge med JORDBĂ&#x2020;R: Ifølge Coop og GartnerirĂĽdgivningen stiger efterspørgslen pĂĽ økologiske jordbĂŚr, mens produktionen halter efter.

Danskernes ønske om at undgĂĽ pesticidrester i bĂŚrskĂĽlen er sĂĽ stort, at de økologiske jordbĂŚravlere ikke kan følge med efterspørgslen. Det skriver Politiken. â&#x20AC;&#x2122;Vi fĂĽr en del henvendelser fra (konventionelle, red) jordbĂŚravlere om mulighederne for at lĂŚgge om til økologi, fordi de oplever efterspørgsel fra deres aftagere. Men det er svĂŚrt at dyrke jordbĂŚr økologisk. En af de største udfordringer herhjemme er det lunefulde sommervejr,â&#x20AC;? siger jordbĂŚrkonsulent i GartnerirĂĽdgivningenâ&#x20AC;&#x2122;, Nauja Jensen, til Politiken.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. juni 2017 nr. 612

Landbrugselever står bag disken i ny gårdbutik på Kalø Lørdag 10. juni slår landbrugsskolen dørene op for en gårdbutik, som sælger lokal økologi fra Djursland GÅRDBUTIK AF JAKOB BRANDT

Det gamle DSB-værksted i Nyborg danner helt unikke rammer om Nyborg Destilleri, som åbner 10. juni.

Folkefest for Nyborgs nye økologiske destilleri Familien Rømer åbner lørdag et enestående økologisk destilleri med tilhørende gourmetrestaurant i DSB’s historiske jernbaneværksted ved havnen i Nyborg

DESTILLERI AF JAKOB BRANDT Familien Rømer åbner lørdag et enestående økologisk destilleri med tilhørende gourmet-restaurant i DSB’s historiske jernbaneværksted ved havnen i Nyborg.

Under navnet Nyborg Destilleri åbner Danmarks største mikrodestilleri med tilhørende restaurant i superligaklasse lørdag i det smukt restaurerede gamle jernbaneværksted midt i Nyborg.

- Det er 20 års drøm, der går i opfyldelse, siger Niels Rømer.

Sammen med sin familie ejer han i forvejen Ørbæk Bryggeri og driver Áere økologiske virksomheder i Jylland.

Efter Áere års ombygninger og store investeringer udvider Rømerfamilien nu med Nyborg Destilleri, og det bliver markeret med en stor

Det nye anlæg ottedobler kapaciteten Siden 2009 har Ørbæk Bryggeri produceret den økologiske Isle of Fionia Single Malt Whisky på et lille 1000 liters destillationsapparat.

Med det nye anlæg i Nyborg kan familien Rømer fremover producere otte gange så meget alkohol, og de økologiske forbrugere kan godt begynde at glæde sig. For ligesom i Ørbæk skal de nye store portugisiske gæringskar i træ og de smukke kobberkedler i Nyborg også bruges til andre håndlavede former for spiritus end whisky. I første omgang er det planen at producere både rom, gin, frugtbrændevin og forskellige snapse.

Alt lagres og tappes på stedet og sælges i destilleriets egen butik og distribueres i såvel Danmark som udlandet.

folkefest med gratis adgang, musik fra blandt andre Lasse & Mathilde, økologisk mad og drikke samt naturligvis smagsprøver på destilleriets nye økologiske whisky Ardor - Isle of Fionia og rommen Huracán. Økologi og passion for kvalitet Ligesom bryggeriet i Ørbæk går også Nyborg Destilleri all in på økologi. I restauranten og den tilhørende café vil over 90 procent af råvarerne være økologiske og så vidt muligt lokale, og al whisky og anden spiritus fra destilleriet vil have det røde Ø-mærke på etiketten. I lighed med maden vil de stærke dråber hovedsageligt

være baseret på danske råvarer, oplyser Rømer-familien i en pressemeddelelse.

Den konsekvent økologiske tankegang i det rustikke togværksted går hånd i hånd med en passion for høj kvalitet, både hos ejerne og hos Kim Møller-Elshøj. Han er ansat som blender og fortæller i destilleriet og vil stå for de rundvisninger, som grupper fra 8 til 25 personer kan booke sig ind på.

- Vores drivkraft bag det her projekt er, at den skønneste whisky endnu ikke er skabt. Vi vil hver dag stræbe efter at producere noget, som er bedre end det, vi producerede i går.

Fra næste lørdag bliver der endnu en mulighed for at handle økologi på Mols, når Kalø Økologisk Landbrugsskole åbner en helt ny elevbetjent gårdbutik.

Hidtil har det kun været muligt at købe varer ved ’stalddøren’, men nu tager landbrugsskolen et skridt op ad stigen og åbner en egentlig butik fra fredag til søndag, mens stalddørssalget fortsætter de øvrige hverdage.

I undervisningen på Kalø Økologisk Landbrugsskole arbejdes der ud over de landbrugsfaglige fag rigtig meget med forædling, formidling og salg til slutforbrugeren. Derfor er det ifølge uddannelsesleder Nikolaj Houkjær helt naturligt, at skolens elever bliver involveret mest muligt i driften af gårdbutikken.

Forud for åbningen har han derfor sammen med landbrugseleverne gennemført et ti uger langt forløb, hvor de bl.a. har regnet på, hvordan de sikrer en rentabel drift af gårdbutikken.

Ifølge Nikolaj Houkjær skal det være med til at klæde eleverne bedst muligt på til en fremtid, hvor Áere af dem kan komme til at arbejde med direkte salg fra deres egne bedrifter.

Etablerer fælles brand ’Kalø Økologi’ bliver det fælles brand for gårdbutikkens sortiment af lokale varer, som udspringer af et nyt samarbejde mellem en gruppe økologiske producenter på Mols, bl.a.

Gartneriet Helges.

Varegrundlaget er langt hen ad vejen lokalt. Skolen producerer grøntsager i samarbejde med Gartneriet Helges, og tyrekalve fra en lokal mælkeproducent ender som studekød i butikken.

Hertil kommer æg og kød fra skolens besætninger af slagtekyllinger, stude, malkekøer, får, geder og grise af den gamle sortbrogede landrace, fortæller Helge Bülow, der er driftsleder af skolens gartneri og ejer af Gartneriet Helges.

Kalø Kalv og franske skovhøns ’Kalø Kalven’, er et andet tilbud til kunderne. Den har levet hele sit liv på skolen og bliver slagtet og parteret af Slagter Kruse i Tved og pakket i

De økologiske producenter på Djursland laver et hav af forskellige produkter, og med åbningen af gårdbutikken på Kalø har de fået et nyt salgssted, hvor de kan markedsføre deres produkter under den fællles hat ’Kalø Økologi’.

familievenlige pakninger med hakket kød, steaks, grillpølser m.m.

En anden produktion, som skolen forventer sig meget af, er de sortbrune franske skovhøns, som gik i skolens æbleplantage indtil tirsdag, hvor de blev slagtet på et mobilt slagteri.

Efter planen skal Kalø producere Àre hold kyllinger om året, så der er fjerkræ til butikken hele året, men ellers er det håbet, at 10-20 lokale producenter af diverse økologiske produkter melder sig under fanerne.

- Vi vil gerne have så mange som muligt med, så længe de bygger på det samme værdigrundlag som skolen, siger Nikolaj Houkjær.

Mælk og ost er på vej I øjeblikket malker Kalø fem jerseykøer, og Tebstrup Mejeri i Vrinners har netop fået en portion mælk for at lave en testproduktion af ost, som efter planen skal sælges i gårdbutikken.

- Vi drømmer om at komme op på 25 køer og etablere en friskmælksautomat, men det koster en del penge, så det er ikke noget, der sker lige nu, siger Nikolaj Houkjær.

På åbningsdagen vil der ud over muligheden for at erhverve sig friske økologiske varer fra skolens gårdbutik også kunne spises i den økologiske pop-up restaurant. Der vil ligeledes være rundvisninger, traktorsafari, dyreansigtsmaling og rig mulighed for at høre om alle de uddannelser, som skolen i dag udbyder.

Alt i alt et oplagt ud-Áugtsmål for hele familien.

ɵ Gårdbutikken ligger på skolelandbruget Brogården ved Molsvej 38, og den slår dørene op første gang lørdag 10. juni kl. 10-16.

MAD & MARKED

9. juni 2017 nr. 612

ØKOLOGI & ERHVERV

17

Topkvalitet fra syvende kartoffelrække Kød fra to hele jerseykalve og godt et ton Vesterhavsost og spandevis af hjemmelavet chilimarmelade er blandt ingredienserne, når de ansatte fra Oles Gård i en lille uge ϐlytter teltpælene til musikfestivalen NorthSide i Aarhus NORTHSIDE AF JAKOB BRANDT Flittige handskebeklædte hænder danser hen over de 30 forbagte pizzaer på langbordet i ’Oles Pizzafabrik’, hvor de ansatte denne dag fordeler hjemmelavet mayo, chilimarmelade, revet Vesterhavsost,

salami, tomater og urter på 350 forudbestilte pizzaer til lokale østjyske supermarkeder.

To ansatte sørger for, at der hele tiden er nye pizzabunde klar til den brændefyrede stenovn i bunden af lokalet, mens det kræver fuld koncentration fra en mand at fodre ovnene med de tynde, koldhævede surdejsbunde med kartoÁer, rosmarin og olivenolie. Og nok så vigtigt at sikre, at de kommer ud af den 480 grader varme ovn efter 30-45 sekunder, inden kanterne bliver sorte.

Intens festival-travlhed Arbejdet på Ole Olesens gård lidt uden for Hammel har de seneste uger været domineret af intens travlhed og nedtælling til årets ubetinget travleste uge, når Ole sammen med ca. 90 frivillige og 10 lønnede medarbejdere i denne weekend driver tre

madboder på NorthSide Festivalen, som i år får besøg af 40.000 musikog festglade mennesker.

- NorthSide er sindssygt vigtigt for os, men vi er også vigtige for dem, fastslår Ole Olesen.

I løbet af de tre dage, musikken spiller, forventer han at hente helt op mod 10 procent af hele årets omsætning, og forberedelserne har været intense og længe undervejs.

- Vi begyndte at bage toastbrød for et par måneder siden, siger den midtjyske iværksætter, som altid arbejder ud fra et princip om at producere mest muligt selv.

Pizzaer er på vej ind i Meny Det er kun to år siden, at Ole Àk sit store gennembrud med sine stenovnsbagte gourmetpizzaer på den populære festival, og det var egentlig planen at geare lidt ned i år,

men da festivalen opfordrede ham til at supplere boderne med pizzaer og sandwich med en bod, der serverer nye små, danske kartoÁer med mayo som alternativ til de traditionelle pommesfritter, kunne han ikke sige nej.

Dermed er NorthSide et godt bevis på, hvordan en enkeltstående event kan være med til at gøde jorden for øget omlægning.

- Jeg ville også selv have dyrket kartoÁerne, men det var for koldt, da jeg skulle have dem i jorden, siger Ole, som sidste efterår tog en strategisk beslutning om primært at satse på salg af frosne, forbagte pizzaer til supermarkeder.

- Vi har kun kontaktet to butikker.

Resten af de 20 butikker, vi leverer til, har selv henvendt sig, og det betyder, at det er nogle motiverede butikker, som har lyst til at fortælle hele

Mens de ansatte har forrygende travlt med at bage og pakke forbagte pizzaer i den brændefyrede stenovn, har Ole Olesen travlt med at partere og salte kødet fra to velhængte jerseykalve, som han selv har fedet op. I denne weekend ender de deres dage som fyld på pizzaer og i toast på NorthSide Festival.

historien. Vi sælger mest til Coops butikker. Salget vokser lige så stille, og vi begynder snart at levere til de første sjællandske Meny-butikker.

Lige nu er det DagliBrugsen i Sejs lidt uden for Silkeborg, der sælger bedst.

- Fordelen ved at levere til butikkerne er, at vi kan producere efter ordre. Det mindsker spildet.

Pølsemageri i hønsehuset Siden Ole overtog det lille husmandssted i 2011, har han opbygget en sund virksomhed.

I øjeblikket er han i færd med at indrette sit eget pølsemageri i ejendommens murede hønsehus, hvor han denne dag har parteret to velhængte jersey-kalve, som han selv har fedet op.

- Kødet fra begge dyrene skal bruges på festivalen, siger Ole. Han mangler stadig en del udstyr og knowhow, før han selv kan begynde at lave pølser, og har bl.a. lavet et samarbejde med Philip Dam Hansen fra Troldgården, som driver eget pølsemageri.

Ole Olesen lægger ikke skjul på, at det koster en del penge at udvikle virksomheden, men han har takket nej til en investor, som ville have ham til at forlade de landlige omgivelser og bygge en pizzafabrik i Aarhus.

- Det vil ødelægge hele ideen, siger den jyske iværksætter, som er i dialog med nogle mindre investorer, som kan se ideen i, at Oles Gård rent faktisk er en gård, hvor de ansatte arbejder på at leve op til sloganet om at producere kvalitet fra 7. kartoffelrække.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. juni 2017 nr. 612

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 11. juni. Tur til en lille ĂŚgproducent i Mou og fĂĽreavler i Bramslev Bakker. FĂŚlleskørsel fra Randers kl. 9. Kim Krebs i Mou har 1500 økologiske høns i flytbare huse. Han vil fortĂŚlle, hvorfor han har valgt denne form for produktion. Vi ser hans høns og gĂĽr en tur i omrĂĽdet omkring gĂĽrden. Den medbragte madpakke nydes her. Herefter gĂĽr turen til Bramslev Bakker ved Hobro, hvor vi besøger en økologisk fĂĽreavler. Anne Bak Markers, Bramslev Bakker ved Hobro, vil fortĂŚlle om fĂĽreavl og de produkter, hun har i sin gĂĽrdbutik. Kaffen tager vi her med udsigt over Mariager Fjord.

Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

21.-22. juni. Ă&#x2DC;kologisk studietur til Tyskland med virksomhedsbesøg og udstilling (se www. oeko-feldtage.de). Yderligere oplysninger hos Leif Jensen, Yding Smedie, pĂĽ 6161 4289.

Arr: Yding Smedie i samarbejde med LMO og LHN. 29. juni - 1. juli. Landsskuet i Herning - med DM i hø og det nyeste om økologisk landbrug fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Se landsskuet.dk/ for mere om Landsskuet.

Juli

August 7.-10. august. International videnskabelig konference â&#x20AC;?ForstĂĽ dyrenes adfĂŚrdâ&#x20AC;?. For alle, der arbejder professionelt med husdyrhold, med hensyn til opstaldning og management. Musikhuset i Aarhus. Mere information samt en video om konferencen findes pĂĽ: www.isae2017.com.

Kontaktoplysninger: Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, tlf.

8715 7941. Arr: Aarhus Universitet i regi af International Society for Applied Ethology (ISAE).

11.-13. juli. Nordiskt kornseminar pĂĽ Gotland GrĂśnt Centrum, Roma. Se nĂŚrmere pĂĽ gutekorn. wordpress.com/

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Gartnerivandring Kom til gartnerivandring pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole og Gartneriet Helges Tid: 14. juni kl. 18.30 - 20.30 Sted: Molsvej 38, 8410 Rønde Tilmelding: Senest 12. juni pĂĽ okologi.dk/kalender eller tlf. 6197 4903 Markdemo: Ă&#x2DC;kologiens bedste sorter Der afholdes to markdemonstrationer af nye sortsblandinger i vĂĽrbyg i projektet MixBar - screening af vĂĽrbyg til økologiske sortsblandinger. Deltagelse er gratis og alle er velkomne!

Tid: 16. juni kl. 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 12.00 Sted: Egtvedvej 129, 6040 Egtved Tilmelding: Senest 13. juni pĂĽ okologi.dk/kalender eller 8732 2700

Supersunde superfoods. Valeria Lima og Mette HelbĂŚk. 334 s.

300 kr. Politikens Forlag.

Valeria Lima er ernĂŚringsekspert, og Mette HelbĂŚk er kok, sĂĽ der er belĂŚg for bĂĽde det sunde og det lĂŚkre. LĂŚs om hvilke rĂĽvarer er de sundeste â&#x20AC;&#x201C; og hvorfor.

Hvordan spiser man fx tarmvenligt, og hvad virker antiHMĆŚ@L@SNQHRJ #DQ DQ GDQ opskrifter, der viser, at det slet ikke er sĂĽ svĂŚrt. Eller kedeligt.

'U@C LDC EW BGNJNK@CDSQ³ƤDK LDC GNMMHMF NF BHSQNMRJ@K #DM SXOD NORJQHES G@UCD L@M smüske ikke lige ventet. ( ANFDM ONHMSDQDR ƌDQD F@MFD vigtigheden af at spise økologisk, og hvilke varer man først og fremmest skal undgü i konventionel udgave.

Tid: 29. juni kl. 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 12.00 Sted: Ollerupvej 9, 7182 Bredsten Tilmelding: Senest 26. juni pĂĽ okologi.dk/kalender eller 8732 2700 Plantefaglig dag hos formanden VĂŚr med nĂĽr Planteudvalget i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening inviterer til Plantefaglig dag med fremvisning, demonstrationer og masser af faglig sparring! Kom pĂĽ markvandring i de mange forskellige økologiske afgrøder hos formand for Planteudvalget Søren Bilstrup. Vi skal bl.a. se karse, lupiner, hestebønner, frøgrĂŚs, quinoa, vĂĽr- og vinterspelt, hvede, byg og rug â&#x20AC;&#x201C; og der bliver ogsĂĽ tid til at kigge pĂĽ maskiner!

Tid: 26. juni kl. 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 15.00 Sted: Holstebrovej 478, 7860 Spøttrup Tilmelding: Senest 22. juni pĂĽ okologi.dk/kalender eller 8732 2700 DM i hø pĂĽ Landsskuet 2017 Er du Danmarks bedste hø-avler? SĂĽ har du chancen for at bevise det, nĂĽr Ă&#x2DC;kologisk Landsforening igen i ĂĽr arrangerer DM i hø!

Tid: 29. juni â&#x20AC;&#x201C; 1. juli Sted: Landsskuepladsen, Kaj Zartows Vej 19, 7400 Herning Tilmeld dig DM i hø pĂĽ okologi.dk/kalender eller tlf. 4190 2015

HavehĂĽndbogen. Jens Thejsen og Mia Stockholm. 356 s. 299,95 kr. Gyldendal.

Hvorfor gøre det hele sü besvÌrligt, nür man med fordel

kan planlÌgge sin have ud fra de forhold, man har, frem for at tvinge haven i en anden retning DMC CDM M@STQDM G@Q ADRSDLS Forfatterne viser i bogen her, hvordan man indretter en have, der passer til forholdene og forhübentligt hvor megen energi havepasseren har tÌnkt sig at investere i arbejdet. Forholder man sig realistisk til virkeligheden, kan man fü en skøn have, som man ogsü har tid til @S MXCD #DQ J@M HJJD U¥QD L@MFD aspekter af haveindretning, der ikke er tÌnkt over, uanset om det drejer sig om nÌsten M@STQ CDRHFMDS OQXCG@UD DKKDQ køkkenhave med frugt, bÌr og grønt.

Sommermad. Trine Hahnemann.

128 s. 99,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Sund og nem mad til hele familien, og gerne med kort tilberedelsestid. Bogen starter med en KHRSD NUDQ JQXCCDQHDQ LDC LDQD der bør vÌre i køkkenets basislager. Er de det, er der allerede sparet en masse tid. Bogen afsluttes med opskrifter og rüd til tilbehør, samt plads til egne opskrifter.

Sommermad skal vÌre let og enkel, uanset om det er til hverdag eller fest, og opskrifterne her gør ikke en forpustet bare ved at lÌse dem, sü nu mangler der bare det gode vejr, R L@M NFR J@M MXCD L@CDM ude.

AB

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

Nyt grÌs til kalvene hver dag Kom pü bedriftsbesøg og se, hvordan holistiske afgrÌsningssystemer til kviekalve kan vÌre med til at holde parasittrykket nede og øge dyrenes trivsel pü grÌs.

Tid: Tirsdag d. 27. juni kl 10.00 - 12.00 Sted: Rud Bruun, Drivervej 14, 6670 Holsted

www.lokaløkologi.dk .Y J RJ VYLQ HU VN\OG L à HVW DUEHMGVXO\NNHU L ODQGEUXJHW

Tid: Fredag d. 11. august kl. 10.00 - 12.00 Sted: Morten KjÌrgaard, Tøndingvej 7, 6862 Tistrup

LĂŚs om hvorfor pĂĽ

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

https://arbejdstilsynet.dk og søg pü /økologikonsulenterne.dk

ulykker i landbruget

ØKOLOGI & ERHVERV

9. juni 2017 nr. 612

19

$1121&(5 ɽ

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 804 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.

4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Økologiens Have

Biodynamisk set:

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Derfor er jeg biodynamisk landmand - Karl Henning Mikkelsen Fra ‘ren sandkasse’ til frugtbar jord og sunde afgrøder – det er historien om resultatet af Karl Henning Mikkelsens biodynamiske dyrkning gennem ca. 10 år ved Brande. Ved hjælp af kompost fra gårdens kvæg, biodynamiske præparater, efterafgrøder og mere skånsomme jordbearbejdningsmetoder er der sket en forbedring af jorden, der tydeligt kan ses i jorden og i afgrøderne – og som kan smages på grøntsagerne.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

SH GHQQH RJ DQGUH NRUWH YLGHR¿ OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU på www.biodynamisk.dk Filmene er lavet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Søg, og du skal finde - lige her i avisen til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift.

Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk SH RJVn YRUHV Q\H NRUWH YLGHR¿ OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU på www.biodynamisk.dk Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Personlige

Udkommer 23. juni 6. juli

Annoncedeadline 13. juni 27. juni

Sommerferie 18. aug.

1. sept.

15. sept.

29. sep.

13. okt.

3. nov.

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

8. aug.

22. aug.

5. sept.

19. sep.

3. okt.

24. okt.

økologiogerhverv.dk

͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ ǁ ǁ

,ĞƐƚĞŚLJƚƚĞ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

dƌĂŶƐƉŽƌƚďŽŬƐ

615 616 617 618 619 620

Se oplysninger om annoncering på

^ƚĊůƉůĂĚĞŚƵƐ

&ŽĚĞƌƚƌƵŐ 'Ăůǀ͘ ĨŽĚĞƌŚčŬ ϮdžϮ >͗ ϯͲϱ ŵ ͗ Ϭ͕ϴ ŵ

Nr. 613 614

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

De næste numre

͘Ě Ŭ

Gratis omlægningstjek

ERHVERV

ØKOLOGI

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

pladser søges.

&Ɔ

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

9. juni 2017 nr. 612

ERHVERV

ØKOLOGI

Økologiske juletræer er klar til salg til efteråret

Nattefrost sent på foråret kan ødelægge de unge nordmannsgraner, som derfor oversprinkles med vand, når vejrudsigten melder nattefrost.

Det er tre år siden, Fair Trees såede de første økologiske nordmannsgraner. De er klar til salg til efteråret og næste forår

herunder den fremadrettede afsætning - en form for pakkeløsning.

- Dyrkning af juletræer er jo en hel ny afgrøde for mange økologer, siger Marianne Bols.

Det er ikke kun landmænd med ønske om en større produktion af økologiske juletræer, der er interesseret i Marianne Bols’ nordmannsgraner: - Frank Erichsen - alias Bonderøven - er ved at lave en juleudsendelse, hvori der blandt andet skal plantes økologiske juletræer, produceret på frø fra Fair Tress, fortæller Marianne Bols. ib@okologi.dk

Nattefrosten sent på foråret er et problem for små baby juletræer: Frosten kan udtørre de nye skud, som skal blive til årets tilvækst på de små træer. Og i år var nattefrosten ikke til at slippe af med. Derfor holdt Marianne og Lars Bols fra Fair Trees, som producerer økologiske nordmannsgran, godt øje med vejrudsigten i det

sene forår, for knopperne var på vej, og den eneste måde at redde produktionen på var at oversprinkle de små planter, så en iskappe kunne beskytte træerne mod nattefrosten.

- Planterne blev plantet i såbede i 2015. Nu er vi i gang med at prikle planterne ud i nye bede, hvor de kan vokse sig salgsklare til efteråret, fortæller Marianne Bols.

Interesse fra hele landet Økologiske landmænd fra hele landet har allerede fået skrevet deres bestillinger på økologiske baby juletræer ind i ordrebøgerne hos Fair Trees, og der er efterspørgsel på træ-

erne fra både Møn, Fyn, Langeland og Skanderborgegnen.

Kontinuerlig produktion - De træer, vi såede i 2015, har fået følgeskab af nye kulturer sidste år,

ENERGI OPSÆT EN HUSTANDSMØLLE

og hver år vil vi så nye økologiske nordmannsgraner, så vi kan garantere vores kunder kontinuerlige, årlige leverancer, siger Marianne Bols.

Hun assisterer gerne økologer med etablering af juletræskulturer,

HUSDYR FORLÆNG LAKTATIONEN HOS KØERNE

VIRKNING En husstandsmølle har en effekt på maks. 25 kW og er tilsluttet husstandens egen måler. Strømmen kan leveres til bedriften og det offentlige elforsyningsnet. Det er mest rentabelt at investere i en husstandsmølle, hvis der er et højt privat forbrug. Som den politiske situation er pt., er det mindre rentabelt at udnytte strømmen fra vindenergi til erhverv pga. den lave elpris til erhverv.

Henrik Pedersen ejer en 10 kW husstandsmølle og reducerer derved sin gårds klimaaftryk. Foto Thise Mejeri.

I PRAKSIS På gården Lille Svanholm ved Brønderslev, drevet af Henrik Pedersen og Inga Svendsen, blev der i 2015 opsat en 10 kW husstandsmølle. Elproduktionen i 2016 var 14.500 kWh, hvilket er lavere end forventet pga. et dårligt vindår. Investeringen var 336.000 kr. Al strøm sælges til forsyningsnettet pga. et pristillæg på 2,50 kr./kWh de første 20 år, kombineret med den lave indkøbspris for el til erhverv. Pristillægget er pt. sat i bero for nye projekter. I 2016 lå fortjenesten på 36.250 kr., mens CO2-udledningen blev reduceret med små 3 ton ved at erstatte el fra forsyningsnettet med vindenergi.

FAKTA En husstandsmølle på 10 kW producerer normalt ca. 22.000 kWh/år. Strømmen hører i dag under nettoafregningsprincippet. Det vil sige, at den strøm, som produceres af møllen, skal benyttes inden for samme time, som den produceres. Overskudsstrøm kan sælges til det offentlige elforsyningsnet til den ordinære pris. I oktober 2016 var prisen ca. 33 øre/kWh. Undersøg lokale vindforhold nøje, før du beslutter dig. En anden mulighed er at investere i et større lokalt mølleprojekt. Du sparer klimaet for ca. 205 kg CO2 for hver 1.000 kWh strøm, der produceres af en vindmølle ift. el fra elnettet.

VIRKNING Brug af fossilt brændstof udleder CO2. Der kan være penge at spare ved tilpasning af maskinparken, så den bliver tilpasset formålet. Traktorer, der kan recirkulere røggasser, kan med fordel kombineres med jordbearbejdningsmaskiner, der ikke overstiger behov. Tilpasset køreteknik, hastighed og indstilling reducerer brændstofforbruget og CO2-udledningen. Derfor, bearbejd ikke jorden mere eller dybere end nødvendigt.

Forlænget laktation kan reducere koens drivhusgasudledning med 5 %. Foto: Claus Østergaard.

I PRAKSIS Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt effekten af forlænget laktation hos malkekøer. I forsøgene blev insemineringen af malkekøer og dermed den nye reproduktionscyklus udsat. Ved forlænget laktation er der færre kælvninger pr. årsko og dermed færre opdræt, nedsat foderbehov og mindsket gødningsproduktion. Færre kælvninger giver ligeledes færre goldningsperioder, hvilket også er med til at nedsætte foderforbruget og dermed udledningen af CO2 og metan. Mælkeydelsen falder op til 450 kg EKM/årsko i Holstein-besætninger. Det er oplagt at prøve sig frem med forlænget laktation hos førstekalvskøer, da de har en fladere laktationskurve.

FAKTA Ved at forlænge kælvningsintervallet fra 13 til 17 måneder falder udskiftningsprocenten fra 42 til 30 pr. årsko. Forudsat der ikke indkøbes kvier, vil antallet af produktive år fra første kælvning stige med op til 0,9 år fra 2,4 år. Hvis kælvningsintervallet ændres fra 13 til 17 måneder, reduceres antallet af ungdyr med ca. 25 %, svarende til et fald fra 1,01 til 0,76 årsungdyr pr. årsko. Grundet et lavere foderforbrug til goldkøer og opdræt vurderes det, at CO2- og metanudledningen reduceres med 5 %.

ØKONOMI En 10 kW mølle koster ca. 400.000 kr. ekskl. moms. Tilbagebetalingstiden er omkring 25 år, afhængigt af placering, husstandens elforbrug samt finansierings- og beskatningsform.

ØKONOMI Den økonomiske gevinst skyldes nedsat arbejdstid, færre dyreenheder og frigivet dyrkningsareal.

KLIMAEFFEKT: 205 KG CO2 ER SPARET, NÅR 1.000 KWH VINDMØLLESTRØM ERSTATTER EL FRA ELNETTET

KLIMAEFFEKT: 36 TON CO2e/ÅR SPARES I EN BESÆTNING PÅ 100 MALKEKØER VED AT FORLÆNGE LAKTATIONEN FRA 13 TIL 17 MÅNEDER

KOM I GANG Kontakt din energirådgiver, Danmarks Vindmølleforening eller DLBR Energi Invest.

Se dkvind.dk, energinet.dk og ens.dk.

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs Ny KvægForskning Nr. 1 - Forlænget Laktation – en lovende strategi til bedre økonomi, Jesper Lehmann, Aarhus Universitet, 2016.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.

Klimakataloget kan også Àndes på okologi.dk.