Økologi & Erhverv nr. 614 07-07-17

Der er kamp om vandet

IdĂŠrig bonde udvikler farehytte

‘ Â?ކĎ?‹”Â?ƒ‡” •Â?‡Ž–‡” •ƒÂ?Â?‡Â?

Jo t ttere pü vandskel des renere er grundvandet. 'erfor er de kystn re byer ofte n¥dt til at hente drikkevandet langt inde i landet.

En ung nyetableret smügriseproducent fra Jerslev har udviNlet en farehytte til Àre s¥er der sNal effeNtivisere arbejdsgangene i smügriseproduktionen.

'et giver à ere stordriftsfordele nür *ris /am &o i n ste müned overtager driften af k¥dfor dlingen og salget pü 0ineslund der fremover skal stü for forarbejdning af det ferske k¥d mens produktion af p¥lser og pül g bliver samlet i Hedehusene.

4

AKTUELT

9

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

13

MAD & MARKED

ERHVERV

7. juli 2017 nr. 614 37. ĂĽrgang

Lejre für besøgsgürd Johanne Schimming tredobler arealet, nür hun omdanner Hegnsholt til et økologisk besøgslandbrug med store visioner

Tine Hage har brugt Ď?ire ĂĽr pĂĽ at forfølge drømmen om at indrette Mangholm til et besøgslandbrug med gamle danske husdyrracer og en drift, der bygger pĂĽ produktionsmetoder fra før, landbruget blev en industri.

Side 14

Sidste ür blev Johanne Schimming ¥kologisk frontl¥ber og nu s¥s tter den sj llandske ¥kolog et nyt initiativ der viser at det var et rigtigt valg.

Via et nyt lejemĂĽl overtager hun 23 ha landbrugsjord fra /ejre .ommune hvor hun vil skabe et besÂĄgslandbrug der skal fungere som inspiration for alle landets kommuner.

- 2mrüdet ligge helt byn rt og jeg har gennem mange ür kigget over pü det og t nkt pü at à ere burde kunne fü gl de af jorden siger Johanne Schimming som n rmest bobler over med ideer om hvad det nye landbrug kan rumme. jb@okologi.dk

Side 14

Ny økologiforordning fĂĽr blandet modtagelse I ellevte time opnĂĽede det maltesiske formandskab i EU foreløbig enighed om en ny Ă˜kologiforordning Ă˜KOLOGIFORORDNING $) ,RE1E %R$1D7 ‘kologisk /andsforening ‘/ og /andbrug )ÂĄdevarer /) er ikke helt enige om hvad de skal mene om det kompromisforslag til en ny ‘kologiforordning et Ă ertal i S rkomitpen for /andbrug vedtog 2 . juni. .ompromisteksten skal nu godkendes af MinisterrĂĽdet og Parlamentets udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikter og Parlamentets plenarmÂĄde - 'et er et kompromis der er indgĂĽet og der er nogle omrĂĽder hvor

vi er tr tte af resultatet. 'et g lder konkret i forhold til for eksempel udviklingsmulighederne for den ¥kologiske v ksthusproduktion og for de krav der l gges op til for produktionen af ¥kologiske Àsk og muslinger.

2g sü g lder det i forhold til de kontrolkrav der stilles til supermarkeder der gerne vil s lge ¥kologiske varer siger /one $ndersen viceformand i /) men hun mener det er positivt at der nu er en afklaring.

- Helt grundl ggende sü für vi ikke en masse nye ting ind med det forslag som ligger pü bordet men vi tror det baner vejen for en mere dynamisk udvikling af ¥kologien og det ser vi gerne siger hun.

Tre ür er spildt /andbrugspolitisk chef Sybille .yed fra ‘/ er mindre begejstret - Vi har spildt tre ür pü at forhandle om en forordning uden at vi kan

se frem til at fü en revideret forordning der g¥r ¥kologien endnu bedre siger hun og tilf¥jer - 'et er godt at forhandlingerne f¥rst landede i ür. 'er er rettet op pü à ere problematiske omrüder s rligt i den sidste periode af forhandlingerne men der er ogsü sket  ndringer som kan v re meget dramatiske for danske ¥kologer - for eksempel krav til placering af anl g til linemuslinger der kan lukke den danske produktion og kontrolbestemmelser der g¥r det bureaukratisk tungt at s lge uindpakkede varer i detailleddet.

Straffes for andres brug af gift Sybille .yed understreger at det er vigtigt med en st rk kontrol men det er ogsü vigtigt at det ikke er ¥kologien der skal betale for at konventionelle landm nd mü bruge spr¥jtemidler.

- 'er er tale om en sk rpelse af kravene som betyder at det er den ¥kologiske producent der skal sikre at de ¥kologiske produkter ikke forurenes med pesticider og andre forbudte hj lpestoffer som bruges i den konventionelle produktion siger Sybille .yed.

7il geng ld gl der hun sig over at det nu fremgür endnu tydeligere at ¥kologisk planteproduktion skal foregü i jord - ogsü nür der er tale om v ksthuse.

- 'et er sp ndende at heterogent plantemateriale fremh ves vi hüber det kan styrke mulighederne for at arbejde med heterogent plantemateriale ligesom landm ndenes ret til at dele uds d er fremh vet siger Sybille .yed og tilf¥jer - Vi har hele tiden skullet have databaser over ¥kologisk uds d og planter nu udvides dette til husdyromrüdet.

Mindste fÌllesnÌvner - Resultatet af forhandlingerne viser dog alt i alt at vi skal erkende at ¥kologiforordningen ikke er og bliver mere end mindste f llesn vner. ‘kologerne er n¥dt til selv at tage ansvar for at ¥kologien vedbliver med at v re aktuel og det bedste bud pü en ny vej for landbruget. Det kan for eksempel v re ved et initiativ som ‘/¡s arbejde med *ürd8dviklingsaftaler og et t t samarbejde mellem ¥kologiens s¥sterorganisationer i E8 og globalt i rammerne af ,)2$M siger Sybille .yed. Hun tilf¥jer - ‘kologien gav det ¥kologiske regels t til E8-.ommissionen for at fü en direkte placering i E8¡s landbrugspolitik. Det lykkedes det har vi füet og det skal vi fastholde. Men vi skal ogsü tage ansvar for at ¥kologien kommer videre sü den fortsat lever op til egne og forbrugernes forventninger.

2

ØKOLOGI & ERHVERV

7. juli 2017 nr. 614

MENINGER

MENNESKER Mindeord for Kristen Touborg Kristen var en stædig kæmper, som man gerne ville have i front for en vigtig sag, som dengang han gav vores indsats for etablering af Fonden for Økologisk Landbrug det afgørende skub en dag på Holbergsgade tilbage omkring 2000. Da Kristen kom ud ad døren, var han smilende og pavestolt på sin underspillede måde - måske netop fordi opgaven krævede Kristens stædighed. Sådan! Fonden har været central i meget udvikling af økologi i Danmark, og Kristens virke vil derfor blive husket i fremtiden.

Kristen var også den første, som jeg kender til, der udfordrede landbrugets mange fonde og insisterede på åbenhed og demokrati. Som politiker yndede han at være i opposition, og han udfordrede også enhver lobbyist, der bankede på hans dør. Med sin dialekt og humor kunne jeg som invandrer i 90’erne kun lige knap være med, men så svarede han tålmodigt og langsomt på spørgsmål, så jeg kunne svare på hans drillende spørgsmål retur, og vi kunne Ànde løsninger sammen. Sådan lavede Kristen politik. Han var drillende og stædig, men det var altid sagligt, direkte og ofte med humor. Den samme humor som han bragte ind i Christiansborgs Revy, hvor han gjorde grin med alle, samtidig med at der var alvor i det. Der var han meget sig selv!

Vi har mistet en god mand, en god politiker som gjorde en forskel. Han vil blive savnet.

Paul Holmbeck, dir. Økologisk Landsforening

At høre Den nye husdyrgødningsbekendtgørelse bygger på det princip, at ammoniaktabet fra dyr på stald er mindre jo mindre plads det enkelte dyr har, og at tabet bedre kan reguleres i lukkede stalde. Med det princip bør økologierne afskaffe velfærdskrav, løsdrift og græsning.

Giver det mening? spørger Per Kølster i lederen.

Arkivfoto: Anna-Christa Bjerg.

LEDER AF PER KØLSTER

Som en del af Landbrugspakken forventes de nye bekendtgørelser om husdyr og gødning at træde i kraft 1. august i år. Det er et omfattende kompleks af nye komplicerede regler, som blev sendt i høring for nylig efter en længere proces, hvor vi ikke har haft lejlighed til at give vores besyv med under vejs. Vi indsendte for nylig et meget omfattende høringssvar, uden at det dog har vist sig, at vi kan få indÁydelse på ordlyden i bekendtgørelserne. Man kan så undre sig over, hvordan den legitime og redelige proces, som en høring er, ikke anvendes efter hensigten, nemlig at blive hørt! Økologien fylder mere og mere i landbruget, i borgernes bevidsthed og i indkøbskurvene. For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at cirka 2/3 af alle danskere mener, at landbruget kan være økologisk i 2050. Tidligere i foråret kom Teknologirådet med en analyse, der viste, at danskerne mener, at landbruget fylder for meget, og at vi blandt andet har brug for mere natur. Man skal være døv for ikke at kunne forstå signalerne og det udbredte ønske om en forandring af og i landbruget.

Landbrugspakken er den ramme, som skal føre landbruget ind i en fremtid, hvor der skabes balance mellem landbrugets egne ønsker og det omgivende samfunds ditto.

Derfor er det besynderligt, at økologien ikke i højere grad tages med ved bordet, når der forhandles om

“

Man kan så undre sig over, hvordan den legitime og redelige proces, som en høring er, ikke anvendes efter hensigten, nemlig at blive hørt!

fremtiden. Regeringens svar er, at vi ikke skal brokke os, fordi det jo går godt for økologien, og fordi regeringen møder økologien med tillid til at erhvervet klarer sig på markedsvilkår.

Her er det, som om vi lever i to verdener. Når vi har den økologi, vi kender så godt i dag, og når vi har en bred befolkning, der gerne ser et landbrug med mere økologi, så skyldes det blandt andet at skiftende regeringer i snart 30 år har ført en aktiv økologipolitik, og at det konventionelle landbrug samtidig står med udfordringer, der fylder meget i den offentlige debat. Økologien er således et utroligt relevant og håndfast tilbud om en ny hovedvej for fremtidens landbrug. Hvorfor så denne politiske berøringsangst og

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

uvilje mod at sætte yderligere skub i økologiens udviklingsmuligheder?

I foreningen arbejder vi for, at vi får skabt to ligeværdige, parallelle spor i reguleringen af landbruget, der fuldt ud tilgodeser, at det konventionelle og det økologiske bygger på hver sit paradigme eller verdensanskuelse om man vil. Med hver sit rationale med forskellige antagelser om fornuft og forsigtighed. I stedet står vi med – set fra økologiens udsigt – et misk mask, hvor vi skal reguleres på det konventionelle landbrugs præmisser. Og det vil uvilkårligt skabe en ulige konkurrence.

Et eksempel fra den nye husdyrgødningsbekendtgørelse er, at den bygger på det princip, at ammoniaktabet fra dyr på stald er mindre jo mindre plads det enkelte dyr har, og at tabet bedre kan reguleres i lukkede stalde. Med det princip bør vi i økologien afskaffe velfærdskrav, løsdrift og græsning. Giver det mening? Nej vel. Princippet for den økologiske regulering er netop, at vi bruger mere areal, og at vi dermed samlet set i et overordnet regnestykke vil påføre landskabet en betydeligt mindre belastning. Plus at vi opnår rigtigt mange andre fordele.

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Denne præmis afvises fuldstændigt, og dermed står vi med krav, der i stedet for regler baseret på vores egne præmisser og bureaukratisk forenkling, vil skabe udfordringer for økologerne.

Vi trænger til en debat, der løfter økologien op på et højere niveau og ud af sin rolle som den Áinke elev i klassen, der må klare sig selv med forbrugernes villighed til at betale merprisen. Vi trænger til en politisk bevågenhed, der løfter diskussionen om landbruget ind i en langt mere visionær ramme, hvor det er et reelt perspektiv, at vi kan forvalte landskabet og fødevareproduktionen uden brug af de mange kemikalier, som vi ikke kender rækkevidden af.

Efter bekendtgørelserne er trådt i kraft, har vi fået en aftale om at tage en grundig drøftelse ikke med ministeren men med Miljøstyrelsen.

Så må vi se om vores nervøsitet over reglerne bliver gjort til skamme.

Det kan vi håbe på, og så må jeg æde mine ord. Men indtil dette er bevist, så er der rigtigt gode grunde til at være nervøs for, at det bliver sværere at blive økologi i fremtiden.

Og det er vel ikke regeringens hensigt? God sommer!

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

7. juli 2017 nr. 614

INDHOLD:

ØKOLOGI & ERHVERV

3

Kom frit frem med meningsløse regler

AKTUELT 4 Der er kamp om vandet Jo tættere på vandskel, des renere er grundvandet. Derfor er de kystnære byer ofte nødt til at hente drikkevandet langt inde i landet.

5 Borgerne i Gjerndrup slap for stor vandregning Alle aftalerne mellem DIN Forsyning og lodsejerne i Bøgeskov og Sekær er indgået frivilligt.

5 Vandet i undergrunden er nationens Jordejer i Bøgeskov: Vi Àk en god aftale, som vi kan leve med.

6 På vej til sit drømmejob 7 Pengene til økologi forhandles på plads

6

Direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, forventer ikke, at der er sat ret mange penge af til økologi på regeringens forslag til Finansloven 2018, når det offentliggøres efter sommerferien; men det er der ikke noget nyt i.

MARK & STALD

Furesø vælger økologisk naturpleje

8 Nordic Seed tror på økologi Projekt om økologisk sortsudvikling vil Ànde sorter til økologisk planteavl med henblik på markedsføring.

9 Idérig svinebonde udvikler farehytte En ung, nyetableret smågriseproducent fra Jerslev har udviklet en farehytte til Àre søer, der skal effektivisere arbejdsgangene i smågriseproduktionen.

10 Slip slagtesvinene løs uden miljøsvineri Et nystartet projekt skal undersøge, om mobile svinestalde kan være løsningen til at have slagtesvin på marken uden problemer med kvælstofudvaskning. De første observationer ser lovende ud.

11

12 Hurtig harve vist frem i majs Harven Rotanet fra Àrmaet Carre er et nyt bud på en ukrudtsharve til økologer. Den har stor kapacitet og skader ikke afgrøden, men timingen skal være helt rigtig for at ramme ukrudtet.

12 Nyt fra ICROFS:

Antibakterielle planter mod diarré i smågrise Plantearter med højt indhold af antibakterielle stoffer testes i en laboratorie-grisemodel mod fravænningsdiarré. Her beskrives plantearter og indholdsstoffer med særlig interesse.

OPR<DNING. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har bedt Fødevarestyrelsens kontrolkorps om hjælp til at få bugt med meningsløse regler i fødevarekontrollen.

En enkelt stødt appelsin bør ikke betyde, at supermarkedet ikke kan sende hele nettet videre til velgørenhed. Sådan argumenterer Danmark for tiden over for EU, for at kunne få lov til at lægge kontrolkursen om og mindske madspild.

Og hvorfor skal det egentlig være forbudt at sælge æg med mindre end en uge til datoen for ’Bedst før’, når man må sælge fars, der udløber samme dag?

Den slags overÁødige regler har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu bedt om hjælp til at få ryddet op i. Og hvem er bedre til at hjælpe end de tilsynsførende i Fødevarestyrelsen, der hver dag er i dialog med virksomhederne.

Fødevarestyrelsen har etableret en postkasse, der skal samle idéer og forbedringsforslag op. Til efteråret sendes alle medarbejderforslag til ministeren, der så kan overveje, hvilke regler han vil sanere i.

Sidste år fjernede ministeren en række begrænsninger for stalddørssalg, så forbrugerne nu kan købe renset fjerkræ ved stalddøren og friske muslinger fra Àskekutteren.

Der gennemføres årligt godt 62.000 kontroller i fødevarevirksomhederne, af de ca. 280 tilsynsførende i Fødevarestyrelsen.

KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

Mobile stalde skal give mere velfærd Forsøg med et mobilt staldanlæg skal få slagtesvinene ud på marken, så de kan følge deres natur og rode i jorden.

NATURPLEJE: Furesø Kommune har besluttet at omlægge kommunal græsningsjord og naturarealer til økologi.

Kommunens Miljø-, Plan-og Teknikudvalget godkendte beslutningen i maj, efter at kommunen havde fået et omlægningstjek fra Økologisk Landsforening.

Furesø Kommunes jordbrug er baseret på afgræsning og naturpleje af kommunens arealer på cirka 45 hektar. Kommunen er en af de få, der selv har dyr - en besætning på godt 50 moderfår med lam og cirka 15 ammekøer. Økologi er et mål i kommunens miljø-og klimapolitik, og da arealerne i forvejen drives uden sprøjtemidler og handelsgødning, er en omlægning til økologi oplagt, anføres det i en pressemeddelelse.

Naturen med søer, skove og de kommunale naturarealer er et vigtigt aktiv i Furesø Kommunes vision om at være en attraktiv grøn bosætningskommune.

- Furesø ligger på et drikkevandsreservoir, og ligesom vi opfordrer vores borgere til at styre uden om sprøjtegifte, sender vi her et signal til vores borgere om, at vi driver vores jord og naturpleje bæredygtigt, og at der er en årlig kontrol af produktionen, siger John Ingemann Allentoft, som er formand for Miljø-, Plan-og Teknikudvalget i Furesø Kommune til Furesø Avis. Økologisk Landsforening tilbyder gratis omlægningstjek til private landmænd og offentlige jordejere.

Alene i år har foreningen gennemført 125 omlægningstjek. Et omlægningstjek varer et par timer og foregår på bedriften, hvor en fagkonsulent gennemgår arealer og dyrehold og i en rapport beskriver mulighederne for omlægning.

KILDE: FURESØ AVIS.

Mere økologi på Bornholm MAD & MARKED 1͵ To kødϐirmaer smelter sammen Det giver Áere stordriftsfordele, når Gris Lam Co i næste måned overtager driften af kødforædlingen og salget på Mineslund.

14 Mangholms fantastiske mangfoldighed Tine og Torben Hage forlod i 2013 København for at forfølge drømmen om at opbygge et besøgslandbrug med gamle husdyrracer og produktionsmetoder fra før landbruget blev en industri.

15 Nyt innovativt besøgslandbrug i Lejre Den økologiske frontløber Johanne Schimming udvider sit landbrug til et alsidigt demonstrationslandbrug på 35 ha.

17 Stevia-sirup er tæt på målet Forskere fra Aarhus Universitet er snart klar til at sende en ansøgning til EU, som skal åbne døren for at benytte stevia-sirup som sødemiddel i økologiske fødevarer.

20 Bornhoms Krølle Bølle-is genopstår Skee Is og Butler’s Choice vækker det bornholmske is-ikon Krølle Bølle til live med en serie af økologiske is

16 Madsamling i Spinderihallerne Madsamling Vejle har tiltrukket Áere af områdets økologiske småproducenter, men der er plads til Áere.

OML GNING: En femtedel af Bornholms landbrugsjord skal om otte år være økologisk dyrket, besluttede øens kommunalbestyrelse tidligere på året. Nu har politikerne taget næste skridt til at hjælpe processen på vej.

Et stort Áertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at ændre reglerne for at forpagte de i alt 230 ha jord, som kommunen i dag bortforpagter til landbrug. I fremtiden skal alle de 51 kommunale jordlodder dyrkes økologisk.

Enten gennem salg af jord til økologer eller ved at forpagteren går over til at dyrke sin kommunale jord økologisk.

Borgmesteren så Áere fordele ved at få kommunens jord dyrket økologisk.

- De landmænd, der har den største værditilvækst lige nu, er økologerne. Så ud over at vi gør øen lidt grønnere glæder jeg mig over, at vi med forslaget her også gør noget godt for erhvervet, sagde :inni Grosbøll.

Kommunen skal nu hurtigst muligt opsige alle sine forpagtningsaftaler.

Forpagterne vil blive tilbudt fortsat at forpagte og dyrke deres kommunale arealer, hvis de vil gøre det økologisk. Til at erstatte de forpagtere, der ikke ønsker at fortsætte samarbejdet med kommunen, skal der Àndes nye økologiske forpagtere.

Andre dele af kommunens landbrugsjord vil blive solgt. Af dette års kommunale budget følger det allerede, at regionskommunen i år skal sælge landbrugsjord for et samlet beløb på 2,5 millioner, svarende til en tiendedel af kommunens samlede landbrugsareal.

Det salg skal efter plan følges op med salg for to millioner kroner landbrugsjord næste år - og salg for yderligere en halv million kroner i 2019.

KILDE: BORNHOLNS TIDENDE

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

7. juli 2017 nr. 614

Der er kamp om vandet Jo tættere på vandskel, des renere er grundvandet.

Derfor er de kystnære byer ofte nødt til at hente drikkevandet langt inde i landet RENT DRIKKEVAND TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Det småregner i slutningen af juni, den dag Økologi & Erhverv er taget til Bøgeskov ved Gjerndrup. Vi er lidt nord for Brørup og 40 km vest for Esbjerg for at møde blandt andre geolog Peter Hyldgaard Madsen fra DIN Forsyning i Esbjerg, som forsyner den vestjyske by med drikkevand.

En stor del af det regnvand, der hvert år falder i området - ca. 2 mio. kbm - indvindes via tre boringer på markerne syd for skoven og tre boringer i selve Bøgeskov. En halv snes km nærmere Esbjerg i Sekær nord for Holsted sørger ti boringer for at indvinde ca. 3 mio. kbm drikkevand til DIN Forsyning. I 2016 blev der indvundet 3.636.000 kbm drikkevand i de to områder tilsammen, som dermed dækker langt den største del af de 5,5 mio. kbm drikkevand, der hvert år bruges i Esbjerg by.

- Når vi kommer ud et sted og skal indvinde vand, er vi ikke altid velkomne, for der er kamp om vandet, og bliver et område udpeget til vandindvinding, kan det gå ud over markvandingen, for drikkevandet har størst prioritet, siger Peter Hyldgaard Madsen. Og han tilføjer: - Det er heller ikke det bedste udgangspunkt, at vi kommer fra en stor kommune og beder om vand i en lille kommune, som det var tilfældet for ca. 20 år siden.

Frås med vand Frem til midten af 80’erne, hvor der blev indført vandaÁedningsafgift baseret på forbruget af vand, blev der ifølge Peter Hyldgaard Madsen fråset med vandet i Esbjerg med især Àskeindustrien som den helt store vandforbruger. Samtidig måtte vandværkerne lukke den ene bynære boring efter den anden, fordi andre dele af byens industri havde en lemfældig omgang med blandt andet det kræftfremkaldende affedtningsmiddel trichlorethylen, hvilket resulterede i, at stoffet blev pumpet op med vandet i drikkevandsboringerne. Den største del af boringerne i og omkring Esbjerg er dog lukket på grund af sprøjtemidler, der stammer fra gartnerier og gårdspladser.

- Af hensyn til byens fødevareindustri krævede byens politikere, at vandværkerne skulle levere helt rent drikkevand. Vand, der lige kunne klare kravene til minimumsgrænserne, var ikke godt nok, fortæller Peter Hyldgaard Madsen, der dengang var ansat i Ribe Amt. - Esbjerg Forsyning undersøgte grundvandsressourcerne i et stort område øst for Bramming og Varde, men ressourcerne dér var ikke store nok. Og jo længere væk fra Esbjerg, drikkevandet skal indvindes, des større skal vandressourcen være, for de 40 km vandledning herfra og ind til Esbjerg er meget dyrere at etablere end kildefelterne, siger Peter Hyldgaard Madsen.

Samarbejder med Niras DIN Forsyning har indgået en aftale med Niras, som fører tilsyn med de arealer, selskabet har indgået aftaler med lodsejerne om at holde pesticidfri.

En landbrugsfaglig konsulent fra Niras aÁægger hvert år kontrolbesøg hos mindst halvdelen af de lodsejere, DIN Forsyning har aftaler med.

Konsulenten skal dels føre kontrol med, at aftalerne overholdes og dels rådgive landmændene, hvis de har problemer af landbrugsfaglig karakter som følge af begrænsningerne i brugen af pesticider.

Kompensation og bod Formålet med aftalerne mellem DIN Forsyning og lodsejerne er at indføre og opretholde pesticidfri dyrkning på de matrikler, aftalen omfatter. Lodsejeren har derfor modtaget en økonomisk kompensation for afståelse af retten til at dyrke arealerne efter de generelle dyrkningsretningslinjer, samt afståelse af retten til at ændre arealanvendelsen, hvis ændringen medfører risiko for grundvandsforsyningen.

DIN Forsyning har betalt et engangsbeløb til lodsejeren. Til gengæld har selskabet sikret sig adgang til drikkevand af høj kvalitet.

Aftalen beskriver også, hvilke konsekvenser det får for lodsejeren, hvis betingelserne i aftalen ikke overholdes. Der er fastsat en indeksreguleret bodssum, og DIN Forsyning kan ved grov misligholdelse kræve, at hele kompensationen skal tilbagebetales.

Tæt på vandskel Det blev GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland), der til sidst pegede på Sekær og Bøgeskov som oplagte indvindingsområder. DeÀnitionen på et egnet indvindingssted er, at der er meget grundvand i området, at det ligger dybt - helst mindst 100 meter under jordoverÁaden - og endelig, at indvindingsområdet er så tæt på vandskel som muligt. Indvindingssteder, der ligger tæt på vandskel, får kun vand fra det område, hvor vandet indvindes. Længere nedstrøms vil grundvandet komme fra hele arealet opstrøms. Boringer i byer, der som Esbjerg ligger ved havet, vil derfor modtage vand fra et meget stort område, hvilket giver en stærk forøget risiko for, at vandet er forurenet.

DIN Forsyning Àk i 1997 tilladelse til at indvinde vand i Sekær, hvilket selskabet har gjort siden 1999. Tilsvarende Àk DIN Forsyning tilladelse til at indvinde vand i Bøgeskov i 2004, og her startede indvindingen for ti år siden. Begge disse indvindingsområder ligger tæt på vandskel, og vandet kan hentes i dybder mellem 100 og 250 meter.

Aftaler mod pesticider - Vi har i videst muligt omfang lavet aftaler med de lodsejere, der har jord i de områder, hvor indvindingsfelterne henter vand fra, som sikrer, at de ikke bruger pesticider på disse arealer. På nær enkelte lodsejere har vi fået frivillige aftaler med alle relevante jordejere, fortæller Peter Hyldgaard Madsen. Han fortsætter: - Nogle lodsejere dyrkede allerede jorden økologisk, mens andre har indvilget i ikke at bruge pesticiderne på de berørte arealer. Dog har vi skrevet undtagelser ind i aftalerne, så Áyvehavre og visse invasive arter undtagelsesvis og efter ansøgning må bekæmpes med pesticider, og én

lodsejer betingede sig, at gårdens rosenbed ikke var omfattet af forbudet mod pesticider.

Eksemplerne illustrerer, at Peter Hyldgaard Madsen har grebet opgaven diplomatisk an.

- Når man frivilligt har indgået aftalen, er begge parter formodentlig tilfredse med aftalen; men der er vel nogle driftsformer, der har lettere end andre ved at afskaffe brugen af pesticider på en del af gårdens areal.

Til gengæld har forholdene her i området ikke krævet, at vi også har skullet bede landmændene om at stoppe brugen at kvælstof på markerne. Det er heller ikke et krav, at jorden dyrkes økologisk, for der er en hel del i det økologiske regelsæt, som ikke har noget med grundvandet at gøre, siger Peter Hyldgaard Madsen.

Aftalerne mellem DIN Forsyning

og lodsejerne tillader derfor brugen af kunstgødning. Fritstående dieseltanke og opbevaring af kemikalier, affald og spildevandsslam i indvindingsområdet er til gengæld ikke tilladt ifølge aftalerne.

- Det værste er ikke en katastrofe, hvor en tankbil med brændstof vælter eller en gyllepumpe kortslutter og tømmer tankens indhold ud på gårdspladsen. Disse situationer tager beredskabet sig af, og de får hurtigt ryddet op. For grundvandet er det langt værre, at der er små utætheder, hvorfra der langsomt med støt siver uønskede stoffer ned i grundvandet. Vi har ikke en chance for at Ànde de små utætheder, som i sidste ende kan betyde, at vi skal lukke en boring, siger Peter Hyldgaard Madsen.

Geolog Peter Hyldgaard Madsen fra DIN Forsyning har stået for forhandlingerne mellem selskabet og lodsejerne i Sekær og Bøgeskov.

AKTUELT

7. juli 2017 nr. 614

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Borgerne i Gjerndrup slap for stor vandregning Alle aftalerne mellem DIN Forsyning og lodsejerne i Bøgeskov og Sekær er indgået frivilligt RENT DRIKKEVAND TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Det er Peter Madsens skyld, at DIN Forsyning har fået frivillige aftaler her i Gjerndrup, siger Tom Lolk Klausen, der er én af de lodsejere, som har lavet en frivillig aftale med DIN Forsyning om ikke at bruge pesticider, på de 11 ha - af Klausens i alt 37 ha landbrugsjord - som ligger i DIN Forsynings indvindingsområde.

Peter Lolk Klausen har boet i området nord for landsbyen Gjerndrup ved Brørup i 30 år, og da det for en halv snes år siden blev tinglyst på de Den usprøjtede bygmark vokser over det sydligste indvindingsfelt ved Bøgeskov.

Beskyttelse af grundvand DRIKKEVAND: Udgangspunktet for dansk grundvandspolitik er, at der gennem generel regulering arbejdes for et højt beskyttelsesniveau for alt grundvand. Hvis det er nødvendigt for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening, kan der efter en konkret vurdering ske en målrettet beskyttelse, og ejeren af en ejendom kan pålægges en rådighedsindskrænkning om eksempelvis pesticidfri dyrkning. Rådighedsindskrænkningen kan alene gennemføres mod betaling af fuldstændig erstatning til grundejeren.

Rådighedsindskrænkningen kan ske via frivillige aftaler, eller via påbud eller forbud med lovhjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 eller § 26 a. § 26 a benyttes, hvor der er udarbejdet en indsatsplan jf. vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, og er alene rettet mod forurening med nitrat eller pesticider. Det er en forudsætning for at anvende § 26 a, at kommunen eller vandforsyningen har forsøgt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår med grundejeren. Alle ejendomme, herunder ejendomme, som anvendes til erhvervsmæssig brug, og ejendomme, der anvendes til private formål, f.eks. beboelse, kan omfattes. § 24 kan anvendes bredere, herunder også i situationer, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, og kan anvendes som hjemmel til at imødegå alle typer af forureningskilder for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand. § 24 er i praksis blevet anvendt til udlægning af en fysisk sikringszone omkring vandindvindingsboringer (10 m zonen) og de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Modsat § 26 a er der ikke krav om en forudgående afsøgning af muligheder for frivillige aftaler.

Kommunen er ifølge loven den myndighed, der har ansvaret for at anvende §§ 24 og 26 a. I den forbindelse skal kommunen også foretage den konkrete vurdering af nødvendigheden af at meddele påbud eller forbud, hvilket skal ske under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige principper som for eksempel proportionalitetsprincippet.

Påbud eller forbud meddelt efter § 24 og § 26 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, tvist om erstatningen kan forelægges for taksationsmyndighederne, eller der kan anlægges privat søgsmål ved domstolene.

KILDE: MILJØSTYRELSEN.

Det nederste vandrette rør forsyner Gjerndrup med drikkevand fra boringen til højre. Det tykke, vandrette rør ovenover forsyner DIN Forsyning. berørte matrikler, at der de næste 30 år ikke må sprøjtes med pesticider på det areal, aftalen omfatter, var han økologisk landmand. I dag er jorden forpagtet ud.

- Peter Madsen er en behagelig

mand at have med at gøre, så forhandlingerne forløb smertefrit. Og så blev de hjulpet på vej af, at Peter Madsen også var meget lydhør og hjælpsom, da Gjerndrup på det tidspunkt, hvor DIN Forsyning etab-

lerede deres boringer nord for byen, skulle tilsluttes vandværket i Brørup, fordi det lokale vandværksvand var forurenet med sprøjtegift, hvilket ville koste beboerne i Gjerndrup 1,5 mio. kr. til etablering af en forsyningslinje mellem de to byer, fortæller Tom Lolk Klausen, som i stedet foreslog Peter Madsen, der er geolog ved DIN Forsyning, at borgerne i Gjerndrup kunne hente deres vand i de boringer, hvorfra DIN Forsyning henter drikkevandet til Esbjerg by.

Gjerndrup vandværk har derfor sin egen pumpe, i den sydligste boring, med egen strømforsyning og registrering af den oppumpede vandmængde. Svigter Gjerndrup Vandværks pumpe, er der mulighed for at etablere en nødforsyning via DIN Forsynings pumpe.

Vandet i undergrunden er nationens Jordejer i Bøgeskov: Vi ϐik en god aftale, som vi kan leve med RENT DRIKKEVAND TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Da DIN Forsyning, der forsyner Esbjerg by med drikkevand, for ti år siden begyndte at indvinde drikkevand i Bøgeskov nord for Brørup, skete det på baggrund af frivillige aftaler med de lodsejere, som havde jord i indvindingsområdet. Jørgen Skaarup og Mette Jensen er blandt de lodsejere, som frivilligt indgik en aftale om ikke at benytte pesticider eller oplagre dieselolie, gift, slam, affald m.m. på de berørte matrikler.

- Udgangspunktet for aftalerne var, at boringerne skulle placeres her i vores område, og det kan godt være, at vi ejer jorden; men vandet i undergrunden er nationens, siger Jørgen Skaarup, der sammen med ægtefællen, Mette Jensen, ejer en stor del af den landbrugsjord, der ligger over det grundvand, som DIN Forsyning pumper op til drikkevand i Esbjerg - 40 km vest for Bøgeskov.

Familien har ikke selv landbrugsmaskiner, de er derfor ikke indstillet på selv at dyrke jorden, hvis det viser sig, at det er svært at få jorden bortforpagtet igen.

- Alternativt kan vi plante det hele til med skov. Det vil Peter Madsen fra DIN Forsyning, som vi har forhandlet med, sikkert være interesseret i; men det vil kræve, at DIN Forsyning er villig til at betale differencen mellem forpagtningsindtægten og skovrejsningstilskuddet i erstatning, siger Jørgen Skaarup.

Skov er et alternativ - Målet for os var at få en tilfredsstillende aftale med DIN Forsyning, som vi kunne leve med. Vores jord er i dag forpagtet ud til en økologisk landmand, som desværre er gået konkurs. Vi skal derfor Ànde en ny forpagter fra nytår, og først til den tid kender vi den reelle værdi af den aftale, vi indgik med DIN Forsyning, siger Jørgen Skaarup.

Irritationsmomenter Mette Jensen er også tilfreds med den aftale, der er indgået mellem familien og DIN Forsyning; men hun har stor forståelse for, at ikke alle landmænd er lige begejstrede for at lægge jord til vandindvinding.

- Aftalerne kan blive så dårlige, at de ikke er attraktive. Det sker for eksempel, når et stort landbrug må afgive retten til for eksempel at

Mette Jensen og Jørgen Skaarup er (endnu) tilfredse med den aftale, de i sin tid indgik med DIN Forsyning. Om et halvt år skal deres jord forpagtes ud gennem en ny aftale, og til den tid vil det vise sig, om lejeværdien på jorden er reduceret mere end erstatningen kan dække. bruge pesticider på en del af deres jord. De får kun erstatning for det berørte areal, men sprøjteforbudet påvirker hele ejendommen, og i værste fald er ejendommen usælgelig, siger Mette Jensen. Hun tilføjer: Og så er det et irritationsmoment, at samtidig med, at aftalerne lægger begrænsninger på landbruget, som i forvejen er omfattet af mange restriktioner, skal landmændene høre på, at det er landbruget, der forurener grundvandet. Når de i Esbjerg er nødt til at hente deres drikkevand helt herinde i landet, så skyldes det jo alene, at deres eget grundvand er så forurenet af byens egne aktiviteter, at de ikke kan bruge det. Det ville være dejligt, hvis den måde, bybefolkningerne taler om landbruget på, kunne foregå i en tone, hvor der vises større forståelse for og anerkendelse af det arbejde, landbruget faktisk gør for at reducere forureningen fra landbruget.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

PORTRÆT

7. juli 2017 nr. 614

Helle Borup Friberg var ikke i tvivl, da hun læste jobopslaget: Hun ville være administrerende direktør i Økologisk Landsforening. Ansættelsesudvalget og bestyrelsen var heller ikke i tvivl: Blandt ansøgerne var hun den, der bedst matchede forventningerne til den administrerende direktør.

På vej til sit drømmejob Midt i juni blev det offentliggjort, at Helle Borup Friberg fra og med 1. september starter i den nyoprettede stilling som administrerende direktør i Økologisk Landsforening; men hvem er den nye administrerende direktør? Det løfter hun sløret for i dette interview

NY ADM. DIREKTØR TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Jeg er meget passioneret omkring de ting, jeg arbejder med - både på et fagligt og indholdsmæssigt niveau, siger Helle Borup Friberg, der om få måneder tiltræder den nyoprettede stilling som administrerende direktør i Økologiske Landsforening, ØL. En stilling hun selv betegner som en drømmestilling, fordi den kombinerer en ledelsesopgave med en indsats til gavn for vores fælles miljø - og begge disse opgaver brænder Helle Borup Friberg for.

Familien & fritiden Helle Borup Friberg er 47 år, bosat i Kolding, gift med Peter Friberg, mor til tre på henholdsvis 13, 16 og 19.

- Det giver mig et stykke vej at køre for at komme på arbejde; men da jeg læste stillingsopslaget, var jeg ikke i tvivl: Dette job giver mig mulighed for at arbejde med alle de ting, jeg brænder for at arbejde med. Så det var jeg bare nødt til at søge, siger Helle Borup Friberg.

Hun har en Áot karriere på sit cv, har studeret i USA og Danmark, har arbejdet i Tyskland, Vietnam og Danmark - senest som Head of Operations and Digital Platform hos Lego Education.

- Når jeg ikke er på arbejder går

en del af min tid med at køre mine to yngste til badmintonturneringer og den ældste til musikundervisning.

Jeg spiller også selv badminton; men jeg kan også godt lide at gå i haven, og så bruger vi en del tid i vores sommerhus ved Fåborg, fortæller Helle Borup Friberg.

Da det yngste barn var 1 år gammelt, Áyttede familien til Vietnam for at arbejde. For at få hverdagen til at hænge sammen ansatte familien en lokal, ung kvinde til at passe familiens hjem i Ho Chi Minh City.

- Det fungerede rigtig godt, og hun blev så meget en del af vores familie, at hun Áyttede med os tilbage til Danmark efter to år, siger Helle Borup Friberg.

Siden Àk familien au pair-medarbejdere fra Ukraine, der alle ligesom den vietnamesiske hushjælp, hurtigt er blevet en del af familien.

- Vi har netop været i Ukraine til barnedåb hos en af vores tidligere au pair-medarbejdere. Det giver os anledning til at møde nye kulturer.

Selvom Áyrejser ikke er gode for klimaet, har vi valgt at rejse meget, fordi vi Ànder det meget vigtigt at møde andre kulturer og tale med de mennesker, der bor i de lande, vi besøger, siger Helle Borup Friberg.

Arbejdet & karrieren Hun lever ud fra devisen, at de, der har evnerne, også har pligten med den tilføjelse, at de, der har privilegierne, også har et ansvar for at

hjælpe dem, der ikke har.

- Op gennem min karriere har jeg søgt at Ànde stillinger, der har givet mig mulighed for at bruge min indÁydelse til gavn for miljøet. Jeg er selv meget glad for naturen, og det betyder rigtig meget for mig, at vi kan give den videre til kommende generationer, siger Helle Borup Friberg.

I sit seneste job hos Lego Education kunne virksomhedens store indsats for at udvikle bæredygtige materialer tilgodese Helle Borup Fribergs behov for at arbejde til gavn for klodens fremtid.

- At søge stillingen som administrerende direktør i ØL var derfor et helt naturligt næste skridt i min karriere, siger Helle Borup Friberg.

Hun Àk sit første direktørjob hos

Lego Systems et halvt år efter familien kom tilbage til Danmark.

- Det, jeg var interesseret i på dette tidspunkt, var at blive ansat i en stor, professionelt ledet virksomhed i Danmark. Jeg valgte Lego, fordi jeg var meget inspireret af koncernens daværende administrerende direktør, Jørgen Vig Knudstorp. Men efter en nødvendig omstrukturering i Lego Education valgte jeg selv at sige op i februar i år. For selvom jeg bakkede ændringerne op, kunne jeg ikke rigtig se mig selv i den stilling, jeg skulle varetage efter ændringerne. Og hvis jeg ikke brænder for opgaven, skal jeg ikke være der, for jeg kan kun motivere andre og skabe momentum, hvis jeg har hjertet med, siger Helle Borup Friberg.

CV - Stillinger: ɻ Head of Operations and Digital Platform, Lego Education ɻ Member of Board of Directors, Dacore A/S and Dacore Holding A/S ɻ Director, New Business Group, Lego System A/S ɻ Group Project Manager, ScanCom International A/S. Vietnam. ɻ Deputy CEO, Anker Andersen ɻ Market and Customer Development /Executive Assistant, Velfac A/S ɻ Regional Sales Manager, Georg Jensen Damask. Tyskland.

Uddannelser: ɻ CBS Executive. Executive Board Leadership Program ɻ Syddansk Universitet. Cand.negot ɻ International Business, Economics. ɻ University of San Francisco. BA. International Business, Marketing Management KILDE: LINKEDIN.

Ledelse & udvikling Gnisten, der tændte Helle Borup Friberg i direktørjobbet hos Lego Education, handlede om virksomhedens målsætning om at inspirere og udvikle de kommende generationer, som skal bygge vores fremtid.

- Vores målsætning var at transformere læringsprocessen ved at udvikle læringsmaterialer, der stimulerer børns kreative sans og lærer dem at samarbejde. I denne proces lærte jeg også som leder, at medarbejdere kan sættes fri, når alle ved, hvad formålet med arbejdet er, fortæller Helle Borup Friberg. Hun fortsætter: - Jeg lærte betydningen af transparens i organisationen, og at ledestjerner skal brydes ned til delmål, som alle kan overskue. Omsætter vi denne tanke til ØL’s vision: En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord, så er spørgsmålet: Hvad skal vi gøre i morgen for at realisere visionen, og hvordan kan den enkelte bidrage til denne målsætning?

Som leder trækker Helle Borup Friberg også på erfaringer fra sin fritidssport: - Jeg arbejder meget med feedback. Er man ikke åben for feedback, er det vanskeligt at udvikle sig. Og når en mening med livet for mig er at blive ved med at lære og udvikle mig, så giver det sig selv, at jeg lægger stor vægt på feedback, siger Helle Borup Friberg.

Hun viger heller ikke tilbage fra situationer, der kan udfordre hendes verdensbillede, og skulle udfordringen resultere i, at et nyt verdensbillede aÁøser det gamle, er det helt i orden med Helle Borup Friberg.

- Jeg kaster mig gerne ind i kampen, så det, der kunne være en trussel, bliver en mulighed, siger hun. Økologien & ØL Det er 25 år siden, at Helle Borup Friberg og hendes ægtefælle, Peter, som unge universitetsstuderende begyndte at interessere sig for økologisk mad, hvilket affødte kommentarer fra deres medstuderende om, at økologien var en modedille, som de ikke kunne forstå, det unge par var hoppet med på.

- Men sådan er det jo heldigvis ikke gået. I stedet er økologi udbredt i de danske butikker, og de økologiske varer er attraktive, samtidig med

AKTUELT

at mange producenter af de økologiske råvarer har gode forhold, siger Helle Borup Friberg. Hun fortsætter: - Da vi begyndte at spise økologisk mad, var det ud fra et ønske om at gavne naturen og miljøet. At det så også viser sig at være et sundere valg, er jo bare vand på min mølle og endnu et argument for at vælge de økologiske varer.

Hun drømmer om, at ØL kan bidrage til at hæve vidensniveauet i befolkningen.

- Den enkelte forbruger skal vide, hvor stor indÁydelse man som forbruger har, når man træffer et valg. Men vi forbrugere skal også vide mere om, hvad vi skal vælge, hvis vi for eksempel ønsker at købe den mest bæredygtige vare. Er det den danske tomat, der er avlet i et drivhus, eller den spanske frilandstomat? Jeg ved det ikke, og det er der mange andre, der heller ikke gør. Så den viden skal ud til forbrugerne, siger Helle Borup Friberg.

Hun forventer, at udviklingen af vedvarende energikilder vil føre til faldende energipriser, hvilket sammen med den teknologiske udvikling i landbruget kan bringe priserne på de økologiske råvarer og produkter ned på et niveau, der gør økologiske produkter mere tilgængelige for en større del af forbrugerne.

- Næste skridt er at gøre økologien og historien bag de økologiske produkter mere synlig. Jeg kunne f.eks. forestille mig en app à la Vivino, som kan synliggøre det enkelte produkts miljøpåvirkning og gode historie, og jeg tror, at f.eks. Aarstiderne har fat i et koncept, som tilgodeser den moderne families behov for abonnementsbaserede sunde måltider, man hurtigt kan tilberede. Samtidig benytter de deres platform til at fortælle om den økologiske dyrkning, og de historier vil vi forbrugere gerne kende, siger Helle Borup Friberg. Hun har set potentialet i Legos communities, og hun drømmer om at skabe tilsvarende fællesskaber omkring de økologiske fødevarer.

- I disse fællesskaber kan vi udnytte den kraft, der er i økologien, i et samspil mellem landmænd, virksomheder og forbrugere. Og den store styrke i selve fællesskabet er, at det blot er et par procent af medlemmerne, der skal skabe fornyelsen, så følger resten efter, siger Helle Borup Friberg.

Cirklen er sluttet Når Helle Borup Friberg fra 1. september kan titulere sig administrerende direktør i ØL, oplever hun det som en cirkel, der startede i hendes barndom, der nu sluttes.

- Begge mine forældre voksede op på landet, og som barn har jeg tilbragt mange ferier på min families landbrug. Jeg elskede disse ferier.

De var dejlige oplevelser, hvor jeg oplevede en stærk symbiose mellem landbrug og natur. Sådan ser de færreste landbrug ud i dag; men jeg ønsker i mit kommende arbejde at bidrage til at sikre landbrugets kultur- og naturarv, siger Helle Borup Friberg.

ØKOLOGI & ERHVERV

7. juli 2017 nr. 614

7

Pengene til økologi forhandles på plads Direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, forventer ikke, at der er sat ret mange penge af til økologi på regeringens forslag til Finansloven 2018, når det offentliggøres efter sommerferien; men det er der ikke noget nyt i FINANSLOV AF IRENE BRANDT

- Når udkastet til Ànansloven for 2018 offentliggøres til august, står vi sandsynligvis, som vi ofte har stået gennem årene: Der er meget få faste bevillinger til økologi, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening. Hans opgave er blandt andet at sikre, at der alligevel år efter år er blevet sat penge af til udvikling af den økologiske produktion.

- Vi bliver taget godt imod af politikerne i Folketinget. De kan se, at vi har leveret varen for de midler, der er afsat til økologi, for Danmark er i dag førende inden for økologisk salg på verdensplan, og vi arbejder løbende med at udvikle nye økologiske løsninger inden for miljø, natur, klima og dyrevelfærd, siger Paul Holmbeck.

Ved en klippekant Han lægger dog ikke skjul på, at erhvervet ville have gavn af mere langsigtede løsninger - både til udvikling af den økologiske landbrugspraksis og økologiens markedsmuligheder.

- Vi har trods den store vækst inden for økologi oplevet et gradvist fald i bevillingerne de senere år. Og det selvom de statslige investeringer i økologiens udvikling er en væsentlig årsag til, at Danmark i dag er et førende økologiland, siger Paul Holmbeck og fortsætter: - Alene Landbrugspakken og Ànansloven for 2017 fjernede investerings- og udviklingsstøtte til økologi på langt over 100 mio. kr. om året.

Tilbageværende bevillinger løber stort set allesammen ud i 2018.

I 2016 bevilgede Folketinget 55 mio. kr. til økologisk vækst og udvikling. I år er dette beløb faldet til 40 mio. kr. Et tilsvarende beløb er allerede bevilget til 2018; men derefter falder den årlige bevilling til 10 mio. kr.

- Aftalen om Landbrugspakken udløber i 2018, hvorefter den økologiske vækstindsats falder ud over en klippekant. Bevillingen på 30 mio. årligt, der skulle erstatte nogle af de tidligere — men nu nedlagte — bevillinger under Landdistriktsprogrammet, falder helt bort efter 2018.

Tilbage til uddannelse, innovation og markedsudvikling i økologi er de 10 mio. kr. i ordinær bevilling under Fon-

den for Økologisk Landbrug, siger Paul Holmbeck.

Viden og marked Paul Holmbeck er ikke i tvivl om, at de Áeste danske politikere i dag har en positiv holdning til den økologiske produktion. Spørgsmålet er, om de også er klar til at sætte bevillinger til udvikling af økologi - både markedet og produktionsformen - på Ànansloven.

- Økologi drives frem af markedet, men også af viden og en politisk indsats, der udvikler økologi og forstærker væksten i markedet, siger Paul Holmbeck og tilføjer: - Samfundet skal investere i den udvikling, samfundet ønsker inden for landbruget, til gavn for sundhed, miljø og natur, hvor økologi er en del af løsningen.

To forslag Økologisk Landsforening har præsenteret politikerne for to forslag, som foreningen mener, der er mulighed for at skaffe politisk opbakning til (se faktaboks).

- Den politiske indsats skal sikre, at endnu Áere landbrug og køkkener omlægges til økologi. Omlægningen skaber åbenlyse fordele for samfundet, så der er tale om en god investering, siger Paul Holmbeck.

Han imødegår eventuelle kritikere, som måtte mene, at økologisk landbrug ikke skal støttes mere end det øvrige landbrug. For sådan er det ikke: - Vi efterlyser blandt andet Áere penge til udvikling og forskning inden for økologisk landbrugspraksis, hvilket er helt rimeligt set i lyset af, at forskningen inden for økologisk landbrug har, da den var på sit højeste, kun udgjort tre pct. af den samlede offentlige landbrugsforskning

ØL’s forslag til Finanslov 2018 Økologisk Landsforening peger på især to områder, hvor politikerne med fordel kan afsætte penge til økologi på Ànansloven for 2018: 1) Vækst og udvikling: Fastholdelse af Landbrugspakkens bevillingsniveau til Fonden for Økologisk Landbrug, samt en mindre forøgelse af fondens ordinærpulje til udvikling og omlægning. Midlerne fremmer økologisk afsætning på hjemmemarkedet og eksport, omlægning af offentlige og private storkøkkener til økologi, samt udvikling af den økologisk produktionsform på klima, dyrevelfærd, næringsstofforsyning m.m.

Udgift: 10 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. årligt fra 2019.

2) Viden til landmænd: Genetablering af en erhvervsudviklingsordning under Landdistriktsprogrammet som en økologiordning til at støtte demonstration af innovativ praksis samt kompetenceopbygning hos nye og nuværende økologer.

Udgift: 15 mio. kr./året, svarende til niveauet for økologibevillinger frem til 2016.

Forskning Samtidig støtter Økologisk Landsforening, at der bevilliges midler til økologiforskning i forbindelse med forhandlinger om forskningsreserver. En bevilling på 90 mio. kr. til et 3-årigt forskningsprogram vil bringe os tilbage til et gennemsnitsniveau for økologiforskning siden år 2000. Økologiforskning har ligget på 60 mio. årligt igennem Áere år.

Det er vigtigt, at midlerne øremærkes til det økologiske forskningsprogram – ICROFS – under GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram).

i Danmark - på trods af at otte pct. af landmændene er økologer. Og på trods af, at investering i økologi skaber nye produktions- og afsætningsmuligheder for alle landmænd, siger Paul Holmbeck.

Ny medspiller I foråret offentliggjorde Det økologiske erhvervsteam sine 25 anbefalinger til vækst inden for den økologiske produktion. Erhvervsteamet var nedsat af miljø- og fødevareministeren. Derfor forventer Paul Holmbeck

at genÀnde nogle af teamets anbefalinger i Ànansloven for 2018.

- Det ville være logisk; men det er også et spørgsmål, der afgøres i regeringen og Finansministeriet, og embedsmændene dér er vant til, at bevillingerne til økologi sikres gennem forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier.

Det er meget, meget sjældent, at økologi har været skrevet ind i forslaget til Ànansloven på forhånd, siger Paul Holmbeck.

Samfundet skal investere i den udvikling, samfundet ønsker inden for landbruget, til gavn for sundhed, miljø og natur, hvor økologi er en del af løsningen.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK

7. juli 2017 nr. 614

STALD

FAGLIGT TALT AF POUL CHRISTENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

KLAR TIL VINTERRAPS 2018 Der står mange Áotte, økologiske rapsmarker i landskabet i år, og der er stor efterspørgsel på vinterraps fra grovvarebranchen.

Vær klar til tidlig høst, hvis du vil dyrke vinterraps i 2018.

Høst tidligt – så tidligt Marken, hvor du skal dyrke vinterraps, skal høstes inden 5. august for at sikre rettidig såning af rapsen. Den bedste forfrugt til vinterraps er kløvergræs, da den normalt efterlader Den et lavt ukrudtstryk og mebedste get kvælstof – to ting som forfrugt til vinterraps er rapsen kvitterer for.

Vinterbyg høstes tidligt og kløvergræs, da den norkan derfor være forfrugt til malt efterlader et lavt vinterraps. Minimer spild ukrudtstryk og meget ved høst, da spildplanterne kvælstof . vil optræde som ukrudt i vinterrapsen. Byghelsæd eller vårbyg/havre kan rippehøstes/crimpes inden 5. august og også være forfrugt til vinterraps. Er korn forfrugt, bør marken typisk tilføres 30-50 kg udnyttet N i gylle før såning.

Frøgræs, bælgplanter og korsblomstrede afgrøder er dårlige forfrugter til raps. Frøgræs tømmer jorden for kvælstof, og de øvrige øger risikoen for sædskifte-sygdomme.

“

Marken og dens omgivelser Arealer med stor forekomst af agersennep og amsinckia er uegnede til dyrkning af vinterraps, da arterne er meget aggressive i etableringsfasen.

Vi ser i år marker med knoldbægersvamp. Knoldbægersvamp opformeres af korsblomstrede afgrøder som gul sennep, karse og kål, men også bælgsæd kan bære den videre. Der skal være to år uden bælgsæd og fem år uden korsblomstrede afgrøder, før man igen dyrker raps i en mark. Dyrkes der meget raps i nærområdet, øges risikoen for sygdomme.

Kålbrok er en anden alvorlig sædskiftesygdom. Er der meget agersennep, hyrdetaske og agerkål på arealet, eller har gul sennep været dyrket som efterafgrøde, kan kålbrok opformeres. Hvis marken først er inÀceret, tager det lang tid at sanere for sygdommen, da svampesporene kan overleve i 15-20 år.

Den ideelle vinterrapsmark • har kløvergræs som forfrugt, • er en stor og åben mark, • uden andre rapsmarker i nærheden, • er omhyggelig etableret i et godt såbed, • ikke inÀceret med et stort antal agersennep og amsinckia, • og med tilstrækkelig gødning til rådighed. Økologisk Landsforening har udgivet kompendiet ’Stabile udbytter i vinterraps’. Her kan du læse meget mere om dyrkning af økologisk vinterraps.

Annette Vestergaard fra Økologisk Landsforening er leder på projektet Økologisk Sortsudvikling. Her står hun i forsøgsparcellerne hos Søren Bilstrup ved Skive. Bagerst til venstre i billedet står den konventionelle sort Laurikka, mens den økologiske sort DZ 11013 fra Darzau står forrest til højre. I parcellen med Laurikka er agerkål langt mere dominerende end i parcellen med DZ 11013.

Nordic Seed tror på økologi Projekt om økologisk sortsudvikling vil ϐinde sorter til økologisk planteavl med henblik på markedsføring SORTSUDVIKLING TEKST OG FOTO: MAJA ELINE PETERSEN I dag foretages stort set al planteforædling i Danmark af private forædlingsÀrmaer, hvor arbejdet Ànansieres gennem forædlerafgifter fra salg af udsæd. Da økologien endnu kun udgør omkring 8 pct. af landbruget, har forædlingen af sorter egnet til økologisk dyrkning ikke været prioriteret højt hos de danske forædlingsÀrmaer. Et igangværende projekt om økologisk sortsudvikling, har nu fået forædlingsÀrmaet Nordic Seed til at arbejde for at få mere økologisk såsæd på det danske marked.

Udenlandske sorter På den anden side af grænsen har forædlingsÀrmaer længe arbejdet med at forædle sorter til økologisk planteavl. Som et led i projektet Økologisk Sortsudvikling afprøver Nordic Seed, i samarbejde med Økologisk Landsforening og et par økologiske planteavlere, vårbyg og vinterhvede fra Darzau i Tyskland med henblik på at identiÀcere materiale egnet til økologisk planteavl i Danmark.

- Hvert år modtager vi ca. 200 nye forædlingssorter fra de tyske forædlere,

som vi screener for sygdomsresistens og stråegenskaber. De bedste linjer går videre til udbytteforsøg, og ud fra de resultater udvælger vi igen de bedste sorter, som vi dyrker i storparceller på to økologiske bedrifter ved Odder og Holeby på Lolland, forklarer Hans Ravn Haldrup fra Nordic Seed.

Sort med potentiale På baggrund af afprøvningen vurderes, om udvalgte sorter skal påbegynde sortsregistrering og afprøvning i økologiske landsforsøg. I 2015 var Nordic Seed så langt i afprøvningen, at den første vårbygsort DZ 13011 kunne testes i de økologiske landsforsøg. Desværre klarede den sig udbyttemæssigt ikke så godt som forventet, med et udbytte på ca. 15 pct. lavere end hos de bedste konventionelle sorter, men udsåning i storparcelforsøg hos planteavleren Helge Kjær Sørensen i Odder viste noget andet.

- Sidste år såede vi DZ 11013 og Laurikka ud hos Helge. Her gav DZ 11013 det samme udbytte som Laurikka, og samtidig var der langt mindre ukrudt i DZ 11013, forklarer Hans Ravn Haldrup.

Udbytte er ikke alt De økologiske produktionssystemer stiller andre udfordringer til blandt andet sygdomsresistens og til konkurrence over for ukrudt. Derfor kan de afprøvede økologiske sorter have andre fordele end de konventionelle sorter på trods af det lavere udbytte.

- Vi skal have mere fokus på, hvor meget det må koste i udbytte, hvis sorten til gengæld har en god ukrudtsundertrykkelse.

Hvis landmanden kan spare udgifter til frasortering og tørring af kornet, kan et lavere udbytte godt svare sig, forklarer Annette Vestergaard fra Økologisk Landsforening. Ønske om øko-sortsafprøvning Med projektet håber Annette Vestergaard, at vejen bliver banet for en decideret økologisk sortsafprøvning i Danmark.

- Når man skal have en ny sort godkendt, skal den gennem to års sortsafprøvning, men da der ikke er en decideret økologisk sortsafprøvning, kan det være svært at få en ny sort godkendt. Efterfølgende skal sorten testes yderligere to år i de økologiske landsforsøg. Det er derfor en ekstra lang proces at få sorter til økologisk produktion, forklarer Annette Vestergaard.

På trods af dette, vil Nordic Seed fortsætte med at forædle sorter til den økologiske produktion.

Projektet har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

MARK & STALD

Idérig svinebonde udvikler farehytte En ung nyetableret smågriseproducent fra Jerslev har udviklet en farehytte til ϐire søer, der skal effektivisere arbejdsgangene i smågriseproduktionen SVIN AF MAJA ELINE PETERSEN

Lettere arbejdsgang - Farehytten giver mig mulighed for at fodre og passe alle Àre søer og deres pattegrise på én gang i stedet for at skulle rundt til Áere hytter. Det letter arbejdsgangen i marken, og samtidig gør hyttens højde, at jeg kan stå fuldt oprejst, når jeg arbejder derinde, forklarer Thomas Bertram og fortsætter: - Funktionsmæssigt fungerer det rigtig godt. En af de ting, der er særlig vigtig i en fælles farehytte som denne, er, at søerne er rolige. Hvis en af søerne bliver ophidset, spreder det sig lynhurtigt til de andre søer, og det kan give en risiko for, at pattegrisene bliver klemt. Derfor sørger jeg for at klappe søerne på ryggen, hver gang jeg ser til dem, forklarer Thomas Bertram.

Hule til pattegrisene En af udfordringerne ved at have pattegrise, der fødes udendørs i en farehytte, er at sikre, at de kan holde varmen. Thomas Bertrams farehytte er bygget med isolering i taget og stillestående luft i væggene. Desuden har han indrettet hytten med et grisehjørne til hver farefold. Her er bund og sider dækket med energimåtter og halm, og låget til hjørnet har påmonteret en varmelampe.

- I grisehjørnerne kan pattegrisene få varmen. Det kan være med til at sikre en lavere dødelighed og mere velnærede grise, der ikke skal bruge så megen energi på at holde varmen, forklarer Thomas Bertram og fortsætter: - Hvis pattegrisene er kolde, vil

9

Økologer vinder DM i hø HØ: I weekendens Danmarksmesterskaber i Hø dystede 35 landmænd fra hele landet om at lave landets bedste hø. Mange fulgte med på lægterne, da konkurrencens overdommere i form af jerseykøer og jysk kvæg gumlede sig frem til vinderne i de to kategorier; lade- og marktørret hø. Forinden havde et dommerpanel med blandt andre Frank Erichsen og Per Kølster udpeget tre Ànalister i hver kategori.

Begge kategorier blev vundet af økologiske landmænd; Karsten Kjærgaard fra Livø vandt kategorien for marktørret hø, mens Peter Madsen fra Løgumkloster løb med sejren i kategorien ladetørret hø.

FOTO: COLOURBOX

I januar 2017 overtog den nyuddannede landmand Thomas Bertram en tidligere svinebedrift to km fra forældrenes gård i Jerslev, Nordjylland.

Her har han startet et økologisk sohold med 110 søer på marken, der adskiller sig fra den gængse økologiske produktion, når det kommer til farehytterne på marken. Normalt anvendes de lave A-hytter og rundbuehytter, hvor der kun er plads til én enkelt so og dens smågrise. Thomas Bertram har derimod udviklet en farehytte med en god arbejdshøjde, og hvor Àre søer kan ligge sammen i hver sit aÁukke. Farehytten har han selv udviklet og i samarbejde med den lokale producent, Vanggaard Staldmontage, har han fået produceret i alt ti farehytter til sin mark - foruden otte drægtighedshytter.

ØKOLOGI & ERHVERV

7. juli 2017 nr. 614

Fra hver farefold er der en kravlegård, hvor smågrisene holdes inde de første to uger. En af udfordringerne i farehytten er træk. Derfor er kravlegården udformet, så den kan hænges op på væggen og fungere som vindfang. Foto: Maja Eline Petersen. de lægge sig i soens varme. Men det giver en risiko for ihjellægning, og det vil jeg forsøge at undgå med grisehjørnet.

Indtil videre har Thomas Bertram haft succes med at holde dødeligheden nede. Efter indkøring på de første to hold kunne han fravænne 12,4 og 12 grise pr. so, og søerne ligger nu med 13,5 grise i gennemsnit til kommende fravænninger. Fravænnede grise pr. so har dermed mulighed for at komme over 24 pr. årsso.

Flytbare vogne Et andet særligt træk ved de nyudviklede farehytter er, at de er udformet, så de let kan Áyttes fra området, når et nyt hold søer skal fare. Til det har Thomas Bertram udviklet en særlig løfteanordning, der gør det let at få hytterne på hjul. Som med farehytterne har han selv udviklet idéen til løftesystemet og fået det bygget af den lokale producent Vangaard Staldmontage. Desuden har de sammen fået patent på systemet.

- Med løftesystemet kan jeg let Áytte hytterne helt uden at skulle forlade traktoren. Ofte er fælleshytter store, hvilket giver udfordringer med at Áytte dem mellem markerne.

Mine hytter har jeg bygget helt uden jernramme, hvilket gør dem lette at Áytte, uden at det kræver en stor forkromet traktor, fortæller Thomas Bertram.

Ole Opϐinder Thomas Bertram har stadig et væld af idéer, der kan være med til at effektivisere den økologiske svineproduktion.

- Der er stadig en masse, jeg gerne vil udvikle. Som det ser ud nu, skal jeg køre ud med foder, vand og strøelse separat. Det giver mange arbejdsgange på en dag. Lige nu er jeg i gang med at udvikle en teknik, der gør det muligt for mig at køre ud med

Løfteanordningen til hytterne har Thomas Bertram og Vanggaard Staldmontage fået patenteret. Foto: Maja Eline Petersen.

Hver femte bifamilie døde i vinter BIER: For fjerde år i træk er antallet af bifamilier, der er døde i løbet af vinteren, steget, viser en undersøgelse fra Danmarks Biavlerforening. Således er 19,6 pct., eller næsten hver femte bifamilie, afgået ved døden denne vinter. Vintertabet over de seneste 30 år er 11,9 pct., hvorfor tabet denne vinter er et godt stykke over normalen. Danmarks Biavlerforening kan ikke pege på en entydig forklaring på det store tab, og sandsynligvis skal forklaringen Àndes i Áere forhold, men varroamiden, sygdomme, manglende fødegrundlag og pesticider er sandsynligvis medvirkende forhold. Derfor iværksætter Danmarks Biavlerforening allerede denne sæson et omfattende overvågningsprogram, hvor bifamilier over hele landet systematisk overvåges.

Grøde fra vandløb skal på marken

Farehytterne er indrettet med et grisehjørne til hver farefold, hvor pattegrisene kan få varmen. Foto: Maja Eline Petersen. det hele på én gang. Det vil lette den daglige arbejdsgang og samtidig forstyrre grisene mindre, forklarer han.

- Jeg går også og overvejer, om jeg skal få sat automatiseret drivhusventilation i hytterne. Det vil forbedre ventilationen og samtidig være med til at sikre, at jeg ikke glemmer at få

lukket dørene, når det bliver koldt igen. En effektivisering af produktionen vil også gøre, at jeg har lettere ved at overlade arbejdet til andre, hvis jeg får brug for en fridag, tilføjer Thomas Bertram med et smil. .

RECIRKULERING: Nu skal Aalborg Kommune i samarbejde med den økologiske landmand Per Bundgaard Hansen ved Vadum teste, om grøden fra oprensning af kommunens åer kan komme landbruget til gavn. Det skriver Nordjyske Stiftstidende. Grøden, som hidtil er blevet lagt i deponi, vil landmanden tørre og anvende som strøelse til sine kvæg, hvorefter grøden sammen med husdyrgødningen udbringes på egne marker. Grøden vil derfor kunne erstatte anvendelsen af konventionelt dyrket halm og gylle, som ønskes udfaset af økologisk produktion.

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

7. juli 2017 nr. 614

Intensiv mobil svineproduktion integreret i marken

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 27: 11,60 kr.

Friland A/S giver i uge 27 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 14,05 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 29,65 kr. Søer Danish Crown notering 8,00 kr./ kg. Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg 10,90 kr./kg.

Samlet afregning 18,90 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 27: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.062,29 kr. ( 0,36).

Kg-regulering: 12-25 kg: 16,95 kr. 25-30 kg: 16,50 kr. 30-40 kg: 15,86 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 27: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 11,50 kr./kg, kontrakttillÌg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form ! 3,5: 7,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form 3,5: 8,50 kr./kg.

Køer og tyre ! 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 5,50 kr./kg., kontrakttillÌg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Éť FormĂĽlet med projektet Intensiv mobil svineproduktion integreret i marken er at udvikle et nyt produktionskoncept til en intensiv produktion af frilandsgrise, der bliver pĂĽ marken fra fravĂŚnning til slagtning, og som er integreret i markdriften. Éť PĂĽ Hallundbjerg i Nordjylland skal en mobil svinestald, udviklet i 2016 af Hans Henrik Thomsen, testes.

Stalden kan rumme op til 150 svin fra fravÌnning, og den er designet til kontinuerligt at kunne à yttes rundt pü marken. ɝ Projektet ønsker at udvikle et rentabelt system til at producere slagtesvin pü friland fra fravÌnning til slagtning, der kan efterkomme forbrugernes efterspørgsel og forventninger til høj dyrevelfÌrd, med en lav miljøpüvirkning.

Slip slagtesvinene løs uden miljøsvineri Et nystartet projekt skal undersøge, om mobile svinestalde kan vÌre løsningen til at have slagtesvin pü marken uden problemer med kvÌlstofudvaskning. De første observationer ser lovende ud SVIN AF MAJA ELINE PETERSEN Stik imod de à este forbrugeres forventning, stür størstedelen af de økologiske slagtesvin opstaldede med den eneste adgang til udelivet i form af en tilhørende udendørs løbegürd.

Dette bunder i en rĂŚkke miljømĂŚssige udfordringer ved at have slagtesvin pĂĽ marken, da slagtesvin hurtig roder marken op, og der derved ikke er noget til at holde nĂŚringsstofferne tilbage. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Aarhus Universitet, en innovativ landmand fra Nordjylland samt en rĂŚkke andre samarbejdspartnere vil forsøge at fĂĽ slagtesvinene tilbage pĂĽ

marken, uden den store miljøbelastning, ved at have slagtesvinene i mobile stalde.

- Grise pü friland, der gür det samme sted i et halvt til et helt ür ad gangen, vil afsÌtte rigtig meget gødning det samme sted, og da der ikke er noget til at holde nÌringsstofferne

â&#x20AC;&#x153;

Fordi den moÂ&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020; Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;tes tit, reduceres gødningsbelastningen meget. I og med at grisene kun har gĂĽet pĂĽ marken en halv dag, efterlades â&#x20AC;&#x2122;kunâ&#x20AC;&#x2122; omkring 80-250 kg N/ha.

IB SILLEBAK KRISTENSEN

tilbage, giver det en stor miljøbelastning. Til at løse denne udfordring er de mobile systemer geniale, da huset kan à yttes, nür marken har füet den gødskning, der nogenlunde passer, fortÌller Ib Sillebak Kristensen fra Aarhus Universitet. Han skal de nÌste ür undersøge, hvordan den

mobile svinestald püvirker plantevÌkst og nÌringsstofudvaskning hos den økologiske landmand Hans Henrik Thomsen ved Hallundbjerg i Nordjylland.

Hurtig genvÌkst Den mobile stald, som Hans Henrik Thomsen selv har udviklet, stür pü bÌlter, der køres rundt ved hjÌlp af hydraulikpumper. Stalden à yttes to gange dagligt, og svinene kommer ikke tilbage til det samme areal før efter et par ür.

- Fordi den mobile stald Ă yttes tit, reduceres gødningsbelastningen meget. I og med at grisene kun har gĂĽet pĂĽ marken en halv dag, efterlades â&#x20AC;&#x2122;kunâ&#x20AC;&#x2122; omkring 80-250 kg N/ ha. Samtidig er jeg overrasket over at se, hvor hurtigt grĂŚsset gror igen, selvom grisene nĂĽr at rode plantedĂŚkket fuldstĂŚndig op pĂĽ den korte tid, de er der. Men selvom grĂŚsset ser fuldstĂŚndig dødt ud, efter grisene har vĂŚret der, sĂĽ er der faktisk levende planter, som ligger rodet ind i jorden, og i løbet af en mĂĽned bliver marken igen dĂŚkket med Ă&#x20AC;nt kløvergrĂŚs, der kan optage nĂŚringsstoffer fra jorden, fortĂŚller Ib Sillebak Kristensen om de første observationer, han har gjort sig pĂĽ marken.

â&#x20AC;&#x153;

Det, at grisene gĂĽr ude og bliÂ&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013; Ď&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2013; grĂŚs hver dag, er egentlig et godt fundament for at have en god foderoptagelse af grovfoder.

Tyrekalve

ANNE GRETE KONGSTED

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.813 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.706 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Pü marken hvor grisene har vÌret, kommer kløvergrÌsset hurtigt igen. Foto: Ib Sillebak Kristensen.

Større udnyttelse af marken Hans Henrik Thomsen har en aftale med en mÌlkeproducent, som afgrÌsser kløvergrÌsmarken efter grisene har vÌret der.

- Den hurtige genvÌkst gør, at marken kan bruges til grÌsning senere pü sÌsonen. GrÌs er meget effektivt til at optage kvÌlstof, og hvis der er meget kvÌlstof i jorden, vil grÌsset gro kraftigt og fü et højt proteinindhold. Ved at have en aftale med en mÌlkeproducent, für Hans

Henrik fjernet en masse kvĂŚlstof, nĂĽr der afgrĂŚsses, og der vil derfor ikke vĂŚre en punktbelastning, som i et stationĂŚrt system, hvor jorden pĂĽ grund af grisenes rodeadfĂŚrd risikerer at ligge sort. Det er genialt ved det her system, forklarer Ib Sillebak Kristensen.

Grov og -kraftfoder pĂĽ marken Ved at have grisene til at gĂĽ pĂĽ marken, er der ogsĂĽ en mulighed for, at grisene kan fĂĽ noget af deres foderbehov dĂŚkket.

- Det, at grisene gĂĽr ude og bliver tildelt Ă&#x20AC;nt grĂŚs hver dag, er egentlig et godt fundament for at have en god foderoptagelse af grovfoder. Hos Hans Henrik har de ad libitum foderbokse, sĂĽ derfor kan de ikke fodres restriktivt. Men hvis man lavede et system, hvor man kan lave restriktiv fodring, sĂĽ kunne man tvinge dem til at ĂŚde noget mere grovfoder. I stedet for at sige at de skulle have tre kg foder pr. dag, sĂĽ give dem to kg foder pr. dag. PĂĽ den mĂĽde er de mere sultne og gĂĽr dermed ud og ĂŚder mere grovfoder i marken, forklarer Anne Grete Kongsted og fortsĂŚtter: - Vi har kigget i de gamle fodermiddeltabeller og fundet, at rodfrugter har en meget høj vĂŚrdi til grisefoder. I ĂĽr har vi sĂĽet otte forskellige slags rodfrugter med en meters rĂŚkkeafstand med grĂŚs imellem pĂĽ Hans Henriks mark, som grisene skal henover i efterĂĽret. PĂĽ denne mĂĽde forestiller vi os, at de kan ĂŚde bĂĽde rodfrugter og grĂŚs, sĂĽ de fĂĽr en mere afbalanceret foderration. Det kan samtidig spare landmanden for foderomkostninger. AfhĂŚngig af hvor meget rodfrugt vi vil have grisene til at spise, kan vi lave striberne bredere eller smallere. Hvis de spiser det hurtigt, kan vi køre hurtigere frem, sĂĽ de fĂĽr noget mere grovfoder. Det gør det til et meget Ă eksibelt system.

MARK & STALD

I Hans Henriks Thomsens mobile VYLQHVWDOG Á\WWHV VODJWHVYLQHQH to gange dagligt. Foto: Maja Eline Petersen

fordi der ikke beslaglægges et areal, som kun er til griseproduktion. Det gør de her mobile systemer meget interessante.

SVIN AF MAJA ELINE PETERSEN Med et mobilt staldanlæg vil Økologisk Landsforening i samarbejde med idéens ophavsmand, landmand Hans Henrik Thomsen, samt Aarhus Universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Vanggaard Staldmontage, Domino og Friland A/S imødekomme en stigende efterspørgsel på frilandssvinekød. Produktionen skal være både effektiv og økonomisk attraktiv, samtidig med at svinenes levevilkår optimeres. Det skal åbne op for nye muligheder for at producere

slagtesvin på friland fra fravænning til slagtning og derved efterkomme forbrugernes efterspørgsel og forventninger til høj dyrevelfærd.

Brug for erfaringer I Danmark er der kun sparsomme erfaringer med slagtesvin på friland, og derfor skal forskere og fagfolk dokumentere, hvordan det mobile system er i forhold til miljø, dyrevelfærd og produktivitet med henblik på at udvikle systemet.

- Nu starter vi så småt med at lave registreringer i det mobile staldsystem hos Hans Henrik Thomsen, og forhåbentlig fortsætter vi med at indsamle data et par år frem. Det vil give et veldokumenteret billede af, hvordan slagtesvinene bruger systemet, og hvordan de vokser i det, fortæller Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Hun skal de næste år

Udearealet omfatter et fouragerings- og rodeareal - med mudderbad og skyggeområde. Her skal grisenes adfærd observeres. Foto: Maja Eline Petersen.

fungere som projektleder på den arbejdspakke i projektet Intensiv mobil svineproduktion integreret i marken, der skal undersøge og dokumentere effekten af det mobile system på foderforbrug, husdyrsundhed, slagtekvalitet og miljøbelastning.

Positivt for grisenes velfærd Anne Grete Kongsted ser det som en positiv udvikling for de økologiske slagtesvins velfærd, hvis det mobile staldsystem kommer til at fungere optimalt og derved bliver en mulighed for at få svinene ud på marken.

- Det er min overbevisning, at grisenes velfærd øges i det her system.

Det er fantastisk at se grisenes reaktion, når de bliver Áyttet til et nyt areal. De begynder straks at æde af kløverbladene, og derefter begynder de at rode i jorden. Det mobile system giver grisene et varierende miljø, blandt andet fordi de får adgang til at nyt areal Áere gange om dagen, fortæller hun og tilføjer: - Slagtesvin på friland harmonerer med de økologiske principper og forbrugernes forventninger. Men vi må indrømme, at der er store udfordringer forbundet med det, både rent arbejdsmæssigt men også miljømæssigt med kvælstofudvaskning.

Det mobile system ser jeg som en mulighed for, at grisene kan udleve deres naturlige adfærd kombineret med en lav miljøbelastning i marken.

Stalden kan Áyttes, så gødningen bliver jævnt fordelt, og fordi den er mobil, kan den integreres i en større andel af sædskiftet. Det gør, at der kan køres med en lavere dyretæthed på marken end der typisk ville gøres,

Grisenes adfærd - En af de ting, vi vil registrere i det mobile system, er, hvor grisene afsætter deres gødning og urin. På udearealet er det interessant at observere, om gødningen er jævnt fordelt, for at undgå punktbelastning. Hvis grisene afsætter gødning og urin inden døre, vil det give nogle problemer med hygiejnen. Det vil samtidig også give nogle driftsledelsesmæssige udfordringer, hvis landmanden skal bruge tid på at muge ud, fortæller Anne Grete Kongsted og fortsætter: - Grisene er der helt fra fravænning til slagt, så det stiller nogle forskellige krav til termoregulering. I indearealet kigger vi på, hvordan grisene ligger, som en indikator på, om de har det for varmt eller for koldt.

Registreringerne skal være med til at videreudvikle det mobile produktionsanlæg, så grisenes behov fra fravænning til slagtning tilgodeses.

- Der er nogle forskellige parametre, man kan skrue på for at påvirke grisenes adfærd. Inden døre kan man eventuelt sætte liggevægge op, overdækning eller forskellige andre ting, for at ændre grisenes adfærd.

På udearealet kan Áyttehastigheden reguleres, og det er spændende at se, hvordan det vil påvirke gødningsfordelingen og dyrenes adfærd, forklarer Anne Grete Kongsted.

Fravær af sygdomme Der har ikke været fravænningsdiarre eller andre sundhedsudfordringer i det mobile system hos Hans Henrik Thomsen, og der er heller ikke anvendt medicinsk zink. Desuden har der ikke været problemer med negative aggressioner eller halebid.

- I projektet skal vi registrere, hvor mange grise der bliver behandlet, dødeligheden og om der er halebid eller aggressioner mellem grisene. I og med at grisene er på friland, har det formentlig en positiv effekt på nogle sundhedsparametre, men omvendt kan det også være, det giver nogle andre sundhedsudfordringer, vi bare ikke er vant til herhjemme, fordi vi ikke har så stor erfaring med slagtesvin på friland, forklarer Anne Grete Kongsted.

Projektet har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

11

Forbud mod brug af zink SVIN: EU-Kommissionen har som ventet besluttet at forbyde brugen af zink i svineproduktion, et forbud der skal være indført om senest fem år. Flere økologiske svineproducenter har de seneste år eksperimentet med udfasning af zink. Det har ført til en række værdifulde erfaringer, der netop er videregivet af Seges Økologi Innovation. Erfaringer fra de økologiske svineproducenter viser, at foderet har stor betydning. Et foder med lavt proteinindhold i forhold til normen kan bidrage til grisenes trivsel og samtidig give tilfredsstillende produktionsresultater både mht. tilvækst og kødprocent, hvis grisene i øvrigt er sunde og veltilpasse. Desuden har foder med forklistret stivelse vist sig meget velfungerende til fravænnede grise. Ydermere er det vigtigt, at grisene er tilvænnet foderet fra 4 ugers-alderen, så de ikke oplever et foderskifte samtidig med fravænningen.

FOTO: COLOURBOX

Mobile stalde skal give mere velfærd Forsøg med et mobilt staldanlæg skal få slagtesvinene ud på marken, så de kan følge deres natur og rode i jorden

ØKOLOGI & ERHVERV

7. juli 2017 nr. 614

Åbning for medicinsk cannabisdyrkning CANNABIS: Ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet bliver det nu muligt at dyrke cannabis til medicinsk brug i Danmark. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby ser det som et vigtigt skridt og håber, at private producenter vil melde sig på banen. I første omgang er der tale om et forsøg, der kommer til at køre sideløbende med forsøgsordningen med medicinsk cannabis over Àre år. Det vil kræve en tilladelse fra myndighederne at få lov til at dyrke cannabis i Danmark.

Toastning giver ekstra AAT til malkekøer FODER: Proteintildeling er en vigtig forudsætning for en god foderudnyttelse, høj mælkeydelse hos malkekøer og en god tilvækst hos ungdyrene. Resultater fra Seges viser, at varmebehandling af korn, ærter og lupiner på gårdanlæg sænker nedbrydningen af protein i vommen hos malkekøer, uden det går ud over fordøjeligheden af proteinet i tarmen.

Forsøget fandt, at toastning øger AAT i korn med 10-20 pct., i ærter med 50 pct. og med næsten 100 pct. i lupiner. Fodring med toastet korn har derimod ingen effekt på fordøjelsen af stivelse og indholdet heraf i køernes gødning.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

7. juli 2017 nr. 614

Hurtig harve vist frem i majs Harven Rotanet fra ϐirmaet Carre er et nyt bud på en ukrudtsharve til økologer. Den har stor kapacitet og skader ikke afgrøden, men timingen skal være helt rigtig for at ramme ukrudtet

UKRUDT AF KAREN MUNK NIELSEN

En ny ukrudtsharve – Carre Rotanet - er kommet på det danske marked, og i maj viste forhandleren Jacob Gubi dens evner frem ved en demonstration i Mogens Skovdal Hansens økologiske majsmark ved Give.

Rotanet er en stjernerullerenser, men i modsætning til andre harver af denne type er Rotanets ruller ikke skråtstillede men lodrette og placeret i hele harvens arbejdsbredde.

De vinklede tænder kaster jorden bagud, når fremkørselshastigheden er tilstrækkelig høj. Effekten kommer af, at helt små ukrudtskimplanter slynges med ud af jorden, mens afgrøden står tilbage.

Sådybden er afgørende Effektiv ukrudtsharvning er et spørgsmål om selektivitet, dvs. om at skade så lidt afgrøde som muligt

og så meget ukrudt som muligt. Rotanets selektivitet bygger på arbejdsdybden. Hver rulle er fjederbelastet for at give en ensartet arbejdsdybde på tre cm, og den skader derfor ikke afgrøder, der er sået og har sit rodnet dybere end tre cm, oplyser Jacob Gubi. Der var da heller ikke afgrødeskade at se i hverken majs eller en ret velvoksen vårsæd, som harven også kørte i ved demonstrationen.

Ukrudtsskaden var til gengæld også begrænset, og heri ligger den store udfordring, konstaterer planterådgiver Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark, der havde arrangeret demonstrationen i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger.

Man skal ramme ukrudtet på det allertidligste kimstadium, inden planterne når at sætte rødder under arbejdsdybden. Potentialet i harven ligger derfor i perioden mellem blindstrigling og almindelig ukrudtsharvning, siger Jonas Høeg.

Nu så vi den køre på sandjord. Det ville være interessant at se den arbejde på en mellemjord, hvor den måske ville have en større ukrudtseffekt. Det var som om, der manglede lidt modstand i jorden, vurderer han.

20 km i timen Fremkørselshastigheden anbefales til 20 km/t, så kapaciteten på den otte meter brede harve er stor. Ifølge forhandleren kommer Rotanet næ-

Carre – Danmark demonstrerede den franske stjernerullerenser i en økologisk majsmark på sandjord ved Give.

Foto: Jonas Høeg. ste år i en ni meter udgave, og der vil igen blive mulighed for at se den demonstreret i marken, lover forhandleren.

Karen Munk Nielsen er projektleder og kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Antibakterielle planter mod diarré i smågrise Plantearter med højt indhold af antibakterielle stoffer testes i en laboratorie-grisemodel mod fravænningsdiarré.

Her beskrives plantearter og indholdsstoffer med særlig interesse.

Organic RDD-projektet undersøger, om formalet tørt pulver af urter og bær med særligt højt indhold af antibakterielle stoffer kan hæmme væksten af bl.a. E. coli og andre patogene bakterier i en laboratorietest.

Testen anvender mave-tarmindhold fra smågrise og forventes at ligne effekten i levende smågrise. Håbet er, at disse planteprodukter kan hæmme fravænningsdiarré i smågrise og bidrage til reduktion af antibiotika i svineproduktionen. De undersøgte plantearter blev dyrket økologisk og høstet med et højt indhold af antibakterielle stoffer.

Plantedelene (blade, stængler, rødder eller løg) blev tørret og formalet til pulver, som herefter blev testet for hæmning af bakterier. Koncentrationen af aktive indholdsstoffer afhænger af art og sort, hvilken del af planten der bruges, dyrkningsmetoden og høsttidspunktet, samt den måde råvaren bearbejdes på.

Arter og indholdsstoffer Arterne, vi arbejder med, indeholder typisk Áere forskellige stoffer med antibakteriel virkning, men i mange tilfælde er ét stof eller én gruppe af stoffer ansvarlig for den største effekt og vil derfor være det, som man vil bruge til at beskrive, hvor stærkt pulveret er og til at standardisere dosis og virkning ud fra. Ramsløg indeholder stofferne alliin og methiin, som omdannes til det antibakterielle stof allicin, når cellerne knuses.

Pulver af hvilende løg høstet i efteråret indeholder den højeste koncentration (7 - 11 mg/g tørvægt), mens blade om foråret har meget lavere

Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

indhold (2 mg/g). Hvidløg (løg) og nogle kepaløgsorter kan indeholde lige så høje koncentrationer af allicin som ramsløg. Rabarberstængler har et højt indhold af fenoler (200 mg /100 g), men også et højt oxalsyreindhold, som sænker pH (pH 3,2) og virker bakteriehæmmende.

Tyttebær og ribs indeholder også begge meget syre (pH henholdsvis på 2,7 og 3). Benzoesyre i tyttebær er særligt kendt for at være antibakteriel, men også fenoler og Áavonoider bidrager i begge bærarter til at hæmme bakterier.

Stærk smag og antibakteriel Salvie, oregano, sommersar og rosmarin indeholder alle forskellige koncentrationer af æteriske olier, som giver smag og duft, og som også virker antibakterielle. I salvie (1 % olie) er det især stofferne kamfer og thujon, der virker. I oregano har vi målt 1,3 % olie, og her er det især carvacrol og thymol, der virker.

I sommersar er der ca. 1,4 % olie.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Martin Jensen og Kai Grevsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Her er det også carvacrol, men også terpinen, der giver effekt. I rosmarin er der omkring 2,5 % olie, og de virksomme stoffer er mest kamfer, pinen og eukalyptol. I sort sennep er det glykosinolater, som nedbrydes enzymatisk til isothiocyanater, som giver de stærkt smagende og aktive stoffer i sennep og i peberrod. I sort sennep-blade er der ca. 180 mg/g allyl isothiocyanat, mens der i peberrod er ca. 120 mg/g.

Plantepulverne er først testet enkeltvis, og Áere arter har vist at hæmme E. coli i mave-tarm-grisemodellen ved koncentrationer på 5 % (vægt) i både tarm og tyndtarm - og ramsløg

kan også hæmme ved 1 %. Kombinationer af arter teste også, og det ser ud til, at nogle af stofferne kan forstærke hinandens effekt, så koncentrationen af enkeltstofferne kan sænkes yderligere. Et kombineret produkt kan måske også virke bredere mod Áere forskellige bakterier.

Viden fra bakterieforsøgene offentliggøres til efteråret.

Projektet MAFFRA er en del af Organic RDD 2.2-programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GDUP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

7. juli 2017 nr. 614

ØKOLOGI & ERHVERV

13

MARKED

MAD PÅ MARKEDET AF VILLY LARSEN, CHEFKONSULENT DANSK AKVAKULTUR

LAD OS FÅ GANG I ØKO-TURISMEN Da jeg for snart 10 år siden Àk chancen for at drage til New Zealand med familien for at opleve dette skønne land og deres utroligt gæstfrie befolkning på nært hold, oplevede jeg rendyrket øko-turisme for første gang. Vi boede på økocampingpladser, handlede i lokale øko-shops, spiste øko-kiwifrugter og sejlede med turbåde drevet af strøm fra grønne energikilder.

På øko-campingpladsen handlede købmanden med økologiske fødevarer, der var affaldssortering, solceller til opvarmning af badevandet og i pladsens info-center kunne man få info-pjecer om en masse øko-oplevelser på egnen – lige fra øko-besøgsgårde til øko-vandreture i bjergene.

Pladserne med det økologiske tema var superspændende at besøge for rigtig mange af turisterne – herunder en dansk familie med fokus på økologien i hverdagen: Hvad var det nu for en måde at præsentere økologien på helt Det var omme på den anden side med stor af jordkloden? Og når vi nu interesse, ved, at Danmark er blandt at jeg kunne læse, at verdens bedste til økologi?

“

man i anbefaling nr.

23 netop foreslår at igangsætte et arbejde med udvikling af økoturisme i Danmark.

Det kan da kun gå for langsomt!

Siden har jeg ofte tænkt på disse spændende oplevelser, og det var blandt andet grunden til, at jeg i 2009 foreslog en Áok ejere af danske put & take-søer, om det ikke kunne være en ide for nogle af dem at lave noget tilsvarende i Danmark? Resultatet blev et pionersamarbejde med Bjarne Vestergaard fra Bjerrely Fiskesø syd for Herning, og i 2010 åbnede han Danmarks første grønne lystÀskersø med et bæredygtigt koncept og udelukkende med økologisk opdrættede udsætningsÀsk i søen.

I sommeren 2011 modtog Bjarne Vestergaard Herning Kommunes Miljøpris og Green Citys Miljøpris. Og gæsterne er meget begejstrede – både de danske og udenlandske.

Da Økologisk Erhvervsteam i foråret offentliggjorde deres 25 anbefalinger til ministeren med det formål at styrke en markedsdrevet økologisektor i Danmark, var det derfor med stor interesse, at jeg kunne læse, at man i anbefaling nr.

23 netop foreslår at igangsætte et arbejde med udvikling af øko-turisme i Danmark. Det kan da kun gå for langsomt!

Iværksætter Lars Dietrichsen fra Gris Lam & Co glæder sig til at få mere plads og mere kød, når selskabet overtager driften af slagterivirksomheden på Mineslund, som fremover får ansvaret for det ferske kød, mens pølser og pålæg bliver produceret i Hedehusene.

To kødϐirmaer smelter sammen Det giver ϐlere stordriftsfordele, når Gris Lam & Co i næste måned overtager driften af kødforædlingen og salget på Mineslund KØD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den danske kødbranche oplever endnu en ’minifusion’, når Mineslund fra Kalundborg 1. august smelter sammen med Gris Lam & Co A/S (GLC), som driver RoS Slagtehus i Hedehusene.

I forrige måned købte FoodService Danmark, som er en del af dagligvarekoncernen Dagrofa, sig ind i den fynske slagterivirksomhed Grambogård, som dermed har fremtidssikret driften.

Det samme er intentionerne bag Mineslunds beslutning om at overdrage forædlings- og salgsarbejdet til Gris Lam & Co. - Med styrke fra både Mineslund og RoS Slagtehus bliver vi en endnu stærkere aktør på markedet, og vi sikrer de rigtige kompetencer til både slagtning, modning, opskæring og forædling, siger direktør Niels Beier, GLC. Nødvendigt med større volumen - Gris Lam & Co har et effektivt anlæg til pålægsproduktion, og jeg har et effektivt set-up til opskæring af fersk kød, så der

er tale om mange synergier, siger Eirik Vinsand, som de seneste år har oplevet voksende konkurrence i form af prispres fra en dagligvarebranche, der benytter økologisk kød som en proÀlvare.

Der bliver ikke tale om en decideret overtagelse af Mineslund, hvis ejer, Eirik Vinsand, har skrevet under på en overdragelsesaftale.

Den medfører, at GLC overtager ansvaret for produktion og salg fra begge adresser, mens Eirik Vinsand fremover er sikret en indtægt i form af lejeindtægter for de lokaler, som han har indrettet til kødforædling og opskæring af fersk kød på Mineslund.

Efterspørgslen er enorm Med aftalen vokser GLC’s økologiandel fra ca. 50 til 80 procent, men det er ikke

Eirik Vinsand fortsætter med at producere oksekød, mens det fremover bliver Gris Lam & Co, som styrer forarbejdning og salg.

Foto: Morten Telling

den eneste årsag til, at direktør Niels Beier forventer, at selskabet allerede i år kan vende et minus til plus.

- Efterspørgslen efter økologisk kød er enorm, og med aftalen får vi adgang til gode dyr, et stærkt brand og nye produktionsfaciliteter, siger Niels Beier.

Han ser Áere interessante perspektiver i det nye samarbejde. Helt konkret vil Gris Lam & Co i fremtiden stå for den daglige drift med slagtninger, administration og produktion af pålæg og pølser, mens forarbejdning af fersk kød vil Ànde sted på Mineslund.

Lige fra begyndelsen har de lagt vægt på bæredygtighed og høj etik, og det er ambitionen, at hovedparten af det kød, som bliver solgt via konceptet ’Sjællandske Gårde’, stammer fra dyr, der er skudt på marken.

Det samme gælder for Mineslunds kødkvæg, som fremover bliver markedsført via GLC’s gårdkoncept.

På jagt efter mere kød Gris Lam & Co beskæftiger i dag ca. 25 mand. Foruden Irma, Nemlig.com og Meny-kæden er selskabet leverandør til alle førende grossister på Horeca-markedet, og ifølge Niels Beier kræver det en vis volumen at være leverandør til landets store cateringgrossister og dagligvarekæder.

Derfor er det unge kødselskab konstant på jagt efter Áere økologiske svin og kreaturer fra sjællandske landbrug.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

7. juli 2017 nr. 614

Mangholms fantastiske mangfoldighed Tine og Torben Hage forlod i 201Íľ København for at forfølge drømmen om at opbygge et besøgslandbrug med gamle danske husdyrracer og produktionsmetoder fra før landbruget blev en industri BESĂ&#x2DC;GSGĂ&#x2026;RD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT En lang allĂŠ af bornholmske rønnetrĂŚer fører op mod besøgsgĂĽrden Mangholm, som ligger lidt uden for Hillerød. PĂĽ marken til venstre er Mangholms fastansatte landbrugsmedhjĂŚlper i fĂŚrd med at vende hø, der skal tjene som en vigtig del af vinterfoderet til gĂĽrdens dyr.

For enden af alleen ligger selve gürden. En lille stentrappe fører op til gürdbutikken, som übnede for tre ür siden i en tidligere staldbygning.

Inde bag murene arbejder en ven af gĂĽrden pĂĽ at forberede en udvidelse af gĂĽrdbutikken, og nĂŚste ĂĽr er det tanken at etablere et spisested, hvor kunderne kan smage enkle retter tilberedt af gĂĽrdens egne rĂĽvarer.

Ude foran gürdbutikken er en kvinde i fÌrd med at luge ukrudt i en mosaik af smü bede med økologiske stauder. Men bortset fra blomsterne er der ikke meget, som umiddelbart signalerer, at gÌsterne er landet pü et økologisk besøgslandbrug i NordsjÌlland.

Benytter gamle dyrkningsformer Det er et bevidst valg fra ejernes side. For selv om Tine Hage pü den ene side ønsker at gøre Mangholm

Mangholms landbrug Éť GĂĽrden omfatter 40 ha Éť Hovedparten er lagt ud til gamle kornsorter og grĂŚs, mens kartoĂ er og grøntsager fylder 3 ha Éť BesĂŚtning: Gamle danske landracer af køer, svin, fĂĽr og høns, som er ude hele ĂĽret Éť GĂĽrden er ĂĽben for besøg hver lørdag og søndag kl 10-16 til et sted, hvor isĂŚr børn og unge kan komme pĂĽ besøg i weekenden og lĂŚre om natur, dyr og fødevarer, ønsker hun pĂĽ den anden side ikke at lave et rent kulisselandbrug, som bestĂĽr af et hold â&#x20AC;&#x2122;klappedyrâ&#x20AC;&#x2122;, der er samlet rundt om butikken.

Pü Mangholm har gÌsterne derimod mulighed for at fü et reelt indblik i, hvordan økologiske dyr kan leve i tÌttere harmoni med deres natur.

Familien Hage benytter nogle af de dyrkningsprincipper, der var gÌldende før industrialiseringen af landbruget virkelig tog fart pü bekostning af natur og dyrevelfÌrd.

- Vi har en alsidig drift, med et varieret sĂŚdskifte, hvor vi bruger

det største areal til at dyrke korn, og samtidig har vi en vifte af landbrugsdyr som heste, grise, køer og für, som vi forsøger at give et sü naturligt liv som muligt, og derfor lever de ude hele üret, siger Tine Hage.

Høet, som ligger og tørrer pü marken, da avisen besøger gürden, er en del af deres vintermenu.

Facebook og truede Ď?irben - Vi vil have børnene til at opleve Mangholms fantastiske mangfoldighed. Vi dyrker et alsidigt landbrug pĂĽ naturens prĂŚmisser med lavt input,

men hvis man vil opleve dyrene, skal man rundt pĂĽ markerne, fortĂŚller Tine Hage.

For at gøre det nemmere er der lavet stier, som fører ud til foldene med køer, svin og høns og en 400 meter lang sandvold, som er anlagt i et markskel for at skabe optimale bosteder til det truede markĂ&#x20AC;rben.

Mange folkeskoleklasser besøger gürden, som ogsü tilbyder skolehaver, men vÌrtsparret lÌgger ikke skjul pü, at det er en krÌvende og langsommelig proces at løbe et besøgslandbrug i gang.

Tine Hage bruger dagligt en del tid pĂĽ at holde gĂĽrdens kunder orienteret om livet pĂĽ gĂĽrden. Det sker primĂŚrt via en velillustreret og levende facebookside med mange opdateringer og Ă otte billeder fra Mangholm.

Mel af gamle kornsorter En del af gĂĽrdens høst af gamle kornsorter fĂĽr en tur gennem gĂĽrdens stenkvĂŚrn og ender i brune papirsposer. De er forsynet med store enkle etiketter, som er designet af Tine Hage, der har en fortid som graĂ&#x20AC;sk designer - en uddannelse som hun Éť

Det tager Ď?lere ĂĽr at opbygge en kundebase Mangholms erfaringer viser, at det giver mest mening at afsĂŚtte varerne lokalt To gange om ugen tager Tine Hage pĂĽ varetur med grøntsager og mel til en stribe faste kunder, som bl.a. omfatter en hĂĽndfuld lokale Coop-butikker.

BesøgsgĂĽrden er desuden aktiv leverandør til Coops centralt styrede koncept â&#x20AC;&#x2122;Lokale varerâ&#x20AC;&#x2122;, og i begyndelsen af ĂĽret modtog Coops centrallager fem ton havregryn, som Dalby Mølle havde valset af Mangholms havre, og trods en pris pĂĽ 25-29 kr. kiloet, er salget lige sĂĽ stille begyndt at vokse.

- Salget gik meget trĂŚgt i starten, men de seneste uger er der be-

gyndt at komme gang i det, og det ser ud til, at der bliver udsolgt inden nÌste høst, siger Torben Hage.

Efter hans vurdering er der Ă ere fordele ved at have mulighed for at levere store ordrer, som andre distribuerer videre, men avancen per kg gryn er lidt lavere end ved direkte salg til lokale brugser.

- Jeg er isĂŚr tilhĂŚnger af at opbygge en kreds af stamkunder omkring lokale butikker, siger Torben Hage.

Hvis den megen hype omkring salg af lokale fødevarer skal give mening for kunderne, bør salget efter hans opfattelse ske i lokalomrüdet. Her er der bedre mulighed for at opbygge langsigtede relationer til kunderne, men det krÌver en vedholdende og tülmodig indsats.

- NĂĽr man gĂĽr ind i direkte salg, skal man arbejde ud fra et langsigtet perspektiv. Det tager tid at opbygge et brand, og jeg tror, at der typisk gĂĽr op til fem ĂĽr, før man har skabt en stabil base af loyale kunder. Vi er ved ĂĽr Ă&#x20AC;re, og kunderne er ved at opdage os.

OgsĂĽ salget i gĂĽrdbutikken udvikler sig positivt.

- Hver weekend für vi besøg af 30-40 kunder, som handler i gürdbutikken.

Men det rokker ikke ved, at danskerne er mindre villige til at købe direkte fra bonden end forbrugerne i andre lande.

- Vi har indset, at danskerne er en samling af â&#x20AC;&#x2122;supermarkeds-folkâ&#x20AC;&#x2122;, sĂĽ vi er ogsĂĽ nødt til at vĂŚre dĂŠr, hvor kunderne er, siger Torben Hage. jb@okologi.dk

Tine Hage fra Mangholm har lavet en aftale med Kølster, som brygger en øl af gürdens korn, og i gürdbutikken vil hun helst sÌlge produkter, som udspringer af gürdenes egne rüvarer.

9L HU PDQJH VSLOOHUH Sn PDUNHGHW RJ YL VNDO Ă&#x20AC;QGH YRUHV SODGV PHQ YL gĂĽr aldrig pĂĽ kompromis med kvaliteten, siger Tine Hage, som ĂŚrgrer sig over, at det er sĂĽ vanskeligt at levere til offentlige storkøkkener.

9L YLO JHUQH KDYH QRJOH à HUH ORNDOH NXQGHU PHQ GHW HU YDQVNHOLJW DW komme ind i de store køkkener, som sidder fast i et gammelt system af indkøbsaftaler og stram økonomi, siger Tine Hage.

MAD & MARKED

7. juli 2017 nr. 614

ØKOLOGI & ERHVERV

15

Innovativt besøgslandbrug i Lejre Den økologiske frontløber Johanne Schimming udvider sit landbrug til et alsidigt demonstrationslandbrug på 35 ha BESØGSGÅRD AF JAKOB BRANDT Sidste år kårede Økologisk Landsforening Johanne Schimming fra Hegnsholt som frontløber i kategorien ’samarbejde’, og nu beviser den sjællandske økolog, at hun stadig besidder evnen og modet til at løbe foran.

Johanne Schimming har netop fået grønt lys fra Lejre Kommune til at leje knap 23 ha kommunalt jord i udkanten af de sammensmeltede byer Lejre og Allerslev.

Arealet ligger lige over for hendes nuværende minilandbrug på 12 ha, og udvidelsen giver mulighed for at etablere et økologisk demonstrationslandbrug, der rummer mange spændende perspektiver for lokalområdet.

Alle Mangholms husdyr er af de gamle danske landracer, og for at tilstræbe et så naturligt liv som muligt er alle dyrene ude året rundt. Ifølge Tine Hage er det ikke mange landbrug, som har kalve, der får lov til at die hos deres moder lige så længe, som de vil.

siden har suppleret med en bachelor i naturressourcer fra Københavns Universitet.

Torben Hage arbejder i øjeblikket som selvstændig strategisk rådgiver for topledelser i dansk erhvervsliv, og sammen med deres to børn er parret i øjeblikket taget på en tre ugers inspirationstur til udlandet, hvor de bl.a. skal besøge Áere interessante gårdkoncepter.

- Der er mange spændende jordtil-bord koncepter, hvor vi kan hente inspiration, siger Torben Hage.

På rejsen kan familien glæde sig over, at Mangholm på Àre år stille og roligt er ved at have opbygge et lokalt kundegrundlag, mens Coop Lokale Varer har sikret salg til kunder i både Nordjylland og på Bornholm.

I øjeblikket betragter Tine Hage sit arbejde som en investering i gården, og hun tror og håber på, at det vil blive nemmere at lokke Áere mennesker på landet, når Mangholm næste år planlægger at åbne et lille spisested i form af en ’folkestue’ med plads til mindst 50 spisende gæster.

Fra mark til mave - Området ligge helt bynært, og jeg har gennem mange år kigget over på det og tænkt på, at Áere burde kunne få glæde af jorden, siger Johanne Schimming, som nærmest bobler over med ideer om, hvad det nye landbrug skal rumme.

Ud over Áere rekreative områder, som bliver forbundet med stier, og mulighed for afprøvning af nye idéer for samarbejde om dyrkning af forskellige fødevarer omfatter planerne også undervisningslokale for skoleelever.

- Jeg håber det er muligt at tiltrække eksterne samarbejdspartnere, som vil være med til at realisere dele af den naturplan, der nu skal udarbejdes, eksempelvis anlægning af rekreative områder, insektvolde og barjordsstriber, siger den energiske iværksætter, som er åben overfor mange forskellige typer samarbejder, og hun kan næsten ikke vente med at komme i gang.

Grundtanken er at give borgere, skoleklasser, børnehaver, studerende og forskere mulighed for at komme helt tæt på landbrugsproduktionen og følge grøntsager og dyr hele vejen fra mark til mave.

Kuvøse for madiværksættere - For mig handler det om meget mere end en udvidelse af mit eget landbrug, men jeg håber selvfølgelig, at besøgslandbruget vil smitte af på min egen forretning, siger Johanne Schimming, der Áere gange betoner, at det er vigtigt for hende, at landbruget bliver drevet som en professionel forretning, der hæger sammen økonomisk.

Men hun har ikke selv brug for hele arealet, så en del af konceptet går ud på at udleje jordlodder til

både private have og til yngre landmænd og madiværksættere, som har lyst til at få Àngrene i jorden.

På den måde håber hun, at Hegnsholt kan udvikle sig til en kravlegård eller kuvøse for nye lokale madinitiativer, hvor folk kan teste ideer og udvikle nye produkter og produktionsformer, uden at det er nødvendigt med store investeringer.

- Jeg har maskiner, bygninger og andet udstyr, som de kan låne, siger Johanne Schimming.

50 høns blev til en hel farm Det er kun tre år siden, hun debuterede som økologisk landmand og etablerede Hegnsholt Hønseri, da hun overtog 50 høns fra en nabo, som ikke længere selv var i stand til at passe dem.

Siden har landbruget på 12 ha udviklet sig til et speciallandbrug med online-salg af æg og kød fra både lam, grise og kyllinger til private kunder og københavnske restauranter.

Alle dyrene bor i forskellige former for mobile stalde, og kunderne kan købe andele i dyrene og følge deres, liv indtil de er slagteklare. Den forretningsmodel kører videre, og Johanne Schimming håber, at det både bliver muligt at få Áere varer på hylderne i gårdbutikken og Áere forskellige dyr på bedriften.

- Jeg vil gerne i tættere dialog med forbrugerne.

Endelig søger hun kontakt med forskere, som vil dokumentere ef-

“

Sammen med Lejre Kommune vil jeg gerne være med til at inspirere andre kommuner til at vise, hvordan man kan drive jord, så lokalbefolkningen får mere glæde af det.

JOHANNE SCHIMMING.

fekten af de kommende års arbejde med at etablere bedre vilkår for insekter og planter i form af større biodiversitet på arealet.

Større forståelse for økologi Programleder for fødevarer, klima og bæredygtighed i Lejre Kommune, Tina Unger, ser spændende perspektiver i projektet, som vil bidrage til, at borgere fra hele Københavnsområdet får mulighed for at opleve principperne for fremtidens bæredygtige fødevareproduktion omsat til praksis.

I en tid, hvor mange borgere har meget ringe kendskab til produktionen af den mad, de spiser, er det vigtigt med demonstrationslandbrug, som giver omverdenen mulighed for at opleve produktionen (dyre- og planteavl) på tæt hold.

- Der bliver etableret stier gennem

Johanne Schimming håber i løbet af fem-ti år at kunne forvandle en konventionel mark til en økologisk oase med masser af liv, hvor børn og voksne kan opleve en anden måde at drive landbrug på.

Foto: Trine Brandt-Ryhede

Politikerne støtter nytænkende projekt UDVIKLING: Lejre Kommunalbestyrelse besluttede på et ekstraordinært Kommunalbestyrelsesmøde den 28. juni at imødekomme ansøgningen fra Johanne Schimming, som ønsker at forpagte et kommunalt ejet jordareal for at virkeliggøre det, hun selv betegner som ’et nytænkende projekt’.

Den plan, som politikerne har nikket ja til, går ud på at omdanne et areal som er på 22,5 ha eller ca. 45 fodboldbaner, til et økologisk demonstrationslandbrug, der samtidig skal drives som et professionelt, lønsomt landbrug.

- Projektet vil komme hele lokalområdet til gavn og understøtte Lejre Kommunes proÀl som et attraktivt sted både at bosætte sig og at udvikle nye, erhvervsmæssige produktionsformer og produkter, siger borgmester Carsten Rasmussen (A) fra Lejre Kommune.

For at realisere planerne om det nye demonstrationslandbrug har Lejre Kommune opsagt en eksisterende forpagtningsaftale med en anden landmand pr. 1. oktober 2017. Forpagtningsafgiften vil være uændret, og sagen har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune.

markerne, og der bliver mulighed for lave skolehaver, nyttehaver og bistader, som kan være med til at skabe en større forståelse for økologien, siger Tina Unger.

Vi kan inspirere andre kommuner Projektet påbegyndes til efteråret, når en ny forpagtningsaftale træder i kraft, og det rækker ud over kommunegrænsen.

- Sammen med Lejre Kommune

vil jeg gerne være med til at inspirere andre kommuner til at vise, hvordan man kan drive jord, så lokalbefolkningen får glæde af det, siger Johanne Schimming.

Hun vil også gerne i kontakt med folk, som har erfaringer med besøgslandbrug, eller som har lyst til at samarbejde med Hegnsholt. ɵ Forarbejdet til projektet er udarbejdet i samarbejde med ØL-projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

7. juli 2017 nr. 614

Madsamling i Spinderihallerne Selv om der var Ď?lere tilmeldte varer pĂĽ den anden madsamling i Vejle, faldt omsĂŚtningen en smule LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Klokken er 16.45. MadsamlingsvÌrt Fie Boesgaard er netop fÌrdig med at hÌnge det sidste skilt op, da de første kunder dukker op i Spinderihallerne i Vejle, som danner rammerne om et af Danmarks største udviklings- og innovationsmiljøer.

Madsamlingen har lünt et omrüde midt i hallerne, men udleveringen af forudbestilte varer übner først halv fem, sü de tidlige gÌster mü vente lidt, mens producenterne für placeret poser og kasser med grøntsager, urter, bÌr, diverse drikkevarer og termokasserne med kød og fjerkrÌ rundt om pü de fem langborde.

Et klart fremskridt Fie Boesgaard kender Ă ere af kunderne fra sin tid som formand for Vejle Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskab, som lukkede efter ĂĽrsskiftet. En af dem er Rikke Gawinski, der betegner ĂĽbningen af en lokal madsamling som et fremskridt for de kunder, som ønsker at købe lokale økologiske fødevarer.

- Hvis det bare handler om at købe økologiske varer, var det nemmere at bestille en kasse hos Aarstiderne, men det tiltaler mig, at der er

Producenterne kan fastsĂŚtte et mindstesalg for at deltage i en madsamling, men her i opstartsfasen SULRULWHUHU GH Ă HVWH DW GHOWDJH L DOOH madsamlinger for at etablere en fast kundekreds.

at blive ved med at handle her, siger Rikke Gawinski.

Ideen opstod i Frankrig ɝ Konceptet bag Madsamling er udviklet i Frankrig, hvor franskmÌndene siden 2011 har hentet friske, lokale fødevarer pü ugentlige madsamlinger hos lokale vÌrter i mange af landets byer. ɝ Konceptet har siden bredt sig i Centraleuropa, hvor der i dag er over 1000 madsamlinger, hvor producenter og kunder møder hinanden for at udveksle varer og tanker om god mad. ɝ I januar 2017 übnede Madsamling Danmark den første danske madsamling i Vordingborg. Siden er der übnet yderligere fem madsamlinger rundt om i landet.

tale om varer fra lokalomrĂĽdet, siger Rikke Gawinski.

Da hun var medlem af fødevarefÌllesskabet, skulle hun selv investere nogle timer i at pakke poserne med grøntsager. Det slipper hun for her, men det er ikke den eneste fordel.

- I fødevarefÌllesskabet var der et begrÌnset udvalg, og vi kunne kun købe grøntsager. Her er sortimentet meget større, og det er

Madsamling Danmark sørger for alt vedrørende betalingen for de forudbestilte fødevarer, mens Fie Boesgaard som vĂŚrt har ansvar for en del praktiske opgaver. Under selve madsamlingen snakker hun ivrigt med bĂĽde kunder og SURGXFHQWHU RJ KM OSHU HQNHOWH NXQGHU VRP LNNH NDQ Ă&#x20AC;QGH GHQ HOHNWURQLVNH ordre pĂĽ deres smartphone. en meget mere Ă eksibel mĂĽde at handle pĂĽ for nogen som os. Vi fĂĽr os ikke lige taget sammen til at køre

ud pĂĽ landet og handle i gĂĽrdbutikkerne. Spinderihallerne ligger dejlig centralt, og jeg regner helt klart med

Holder ĂĽbent i ferien For Fie Boesgaard har der vĂŚret tale om nogle travle uger op til ĂĽbningen af Madsamling Vejle for en uge siden. Selv om kunderne kun kan hente deres varer hver tirsdag, har hun haft travlt med mange praktiske ting.

- I øjeblikket bruger jeg megen tid pü at vedligeholde de sociale medier og besvare mails fra kunder, som skriver med forslag til nye producenter eller efterlyser bestemte varer, siger Fie Boesgaard, som er pü jagt efter lokale producenter af saft og korn- og melprodukter.

Hun googler løbende potentielle leverandører, og i denne uge skal hun besøge to producenter, som hun hüber vil vÌre med, og det gür den rigtige vej, vurderer Fie Boesgaard.

For en uge siden var der kun 23 kunder. Denne gang er der 29, og med godt 100 varer fordelt pü 10 producenter har de haft et større sortiment at vÌlge fra i forhold til den første übningsdag, mens den samlede omsÌtning er faldet en smule.

Mens andre af landets madsamlinger lukker i sommerferien, vurderer Fie Boesgaard, at det er klogest at holde ĂĽbent.

- Pü den ene side er det et godt tidspunkt at holde übent, fordi der begynder at komme à ere grøntsager, salater og bÌr. Pü den anden side er der formentlig à ere af kunderne, som tager pü ferie, siger hun.

Men for en nyĂĽbnet madsamling er der ikke tid til sommerferie.

En velegnet salgskanal for landets smĂĽ lokale producenter Madsamling Vejle har tiltrukket Ď?lere af omrĂĽdets økologiske smĂĽproducenter, men der er plads til Ď?lere LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Med økologisk kĂĽl, grøntsager og rodfrugter fra Den Ă&#x2DC;kologiske GĂĽrdbutik ved Billund, og Rasmus Landmand samt â&#x20AC;&#x2122;verdens gladesteâ&#x20AC;&#x2122; øko-kyllinger fra KongeĂĽ Kylling var der en del økologi at komme efter for kunderne, da Madsamling Vejle holdt sin anden madsamling, hvor der bĂĽde blev diskuteret mad med kunderne og indbyrdes mellem producenterne.

En konventionel kødproducent pĂĽpegede, at det var lidt vovet, nĂĽr Vibeke Mortensen fra KongeĂĽ Kyllinger markedsfører sine kyllinger som â&#x20AC;&#x2122;verdens gladesteâ&#x20AC;&#x2122;.

- Det er der jo ingen, der kan vide, om de er, sagde Susanne Leth Musse fra Susannesholm, som havde en stand ved siden af.

Vibeke Mortensen tror dog nok, at kunderne forstĂĽr budskabet, og hun stĂĽr hundrede procent inde for KongeĂĽ Kyllings lille hĂĽndholdte produktion pĂĽ Ă&#x20AC;re hold Ă 2500 kyllinger pĂĽ gĂĽrden Aagaard, lige nord for KongeĂĽen mellem Kolding og Esbjerg.

Fedt at sÌlge lokale varer Her har kyllingerne en hønsegürd pü en ha, hvor de für et lÌngere liv end de à este artsfÌller kan forvente.

- Det er fedt at producere lokale fødevarer og møde de andre producenter, forklarer fritidsøkologen fra sin stand hos Madsamling Vejle.

Hun sÌlger de à este kyllinger fra sin egen gürdbutik, som kun holder übent torsdage fra 15-18, og hun betegner Madsamling som en interessant salgskanal for smü fødevareproducenter, sü selv om salget endnu ikke er sü stort, vil hun gerne

Lasse Landmand og kĂŚreste alias Lasse Kumara PĂĽlsson Petersen og Nina Egeholm har ingen gĂĽrdbutik, sĂĽ for dem er Madsamling en interessant salgskanal.

vÌre med til at støtte det nye lokale initiativ.

Tilfreds Lasse Landmand Samme holdning møder man ved bordet overfor, hvor â&#x20AC;&#x2122;Lasse Land-

mandâ&#x20AC;&#x2122; alias Lasse Kumara PĂĽlsson Petersen og kĂŚresten Nina Egeholm har medbragt forskellige slags kĂĽl og beder i Ă ere farver.

- Vi har et lille landbrug, hvor vi dyrker grøntsager pü godt tre ha. Vi

sÌlger det meste til restauranter, og vi har ingen gürdbutik, sü Madsamling er en god salgskanal, som kan vÌre med til at gøre os mere kendte, siger Lasse Petersen.

Han er uddannet landmand fra Bygholm, men som indehaver af et landbrug pĂĽ kun syv ha lidt uden for Juelsminde besluttede han at omlĂŚgge bedriften for at fĂĽ en bedre økonomi, og siden 1. april har han haft lov til at sĂŚtte det røde Ă&#x2DC; pĂĽ sine grøntsager.

- Her pü den anden madsamling har vi büde füet à ere kunder og større omsÌtning, siger Lasse Landmand.

MAD & MARKED

7. juli 2017 nr. 614

Stevia-sirup er tæt på målet Forskere fra Aarhus Universitet er nu tæt på at kunne sende en ansøgning til EU, som skal åbne døren for at benytte stevia-sirup som sødemiddel i økologiske fødevarer STEVIA AF JAKOB BRANDT Mens producenter af konventionelle fødevarer lystigt benytter sig af muligheden for at nedsætte kalorieindholdet i deres produkter ved at plukke fra ingredienshylderne med et stort udvalg af kunstige sødestoffer, har de økologiske producenter langt færre muligheder, hvis de ønsker at nedbringe sukkerindholdet i et produkt.

Men danske forskere forventer snart at være så langt med dokumentationen af indholdsstofferne i en nyudviklet stevia-sirup, at det bliver muligt at få den EU-godkendt som ingrediens til økologisk produktion.

Siden sødemidlet (E-nummer E960), der er udvundet af steviaplanten, i 2011 blev godkendt af EU, har store fødevareproducenter som Arla Foods, Nestlé og Coca Cola benyttet det kaloriefri alternativ til sukker.

Ionbytning spænder ben Ifølge Ingeniøren.dk var Arla alene fra 2013-2014 i stand til at fjerne i alt 500 ton sukker fra sine yoghurtprodukter i Danmark, og ifølge seniorforsker Kai Grevsen, Inst. for Fødevarer ved Aarhus Universitet, står de økologiske producenter nærmest i kø for at få Àngrene ned i krukken med stevia.

Siden 2013 har han stået i spidsen for et 4-årigt GUDP-projekt, hvis hovedmål netop er at udvikle et ste-

Hvis man vil anprise et produkt som sukkerreduceret, skal der mindst fjernes 30 procent af sukkerindholdet i varen.

Derfor har Thise Mejeri og Doehler Denmark A/S lavet smagstest, hvor henholdsvis 30 og 50 procent af sukkeret er erstattet med steviasirup.

Det er Søren Navne, teknisk pro-

17

Naturfrisk sætter rekord for femte år i streg REGNSKAB: Med et overskud efter skat på 15,7 mio. kr. kan familien Rømer glæder sig over fortsat fremgang for familiens økologiske virksomheder.

Guldægget i familiens selskaber er Ørbæk Bryggeri, som sælger øl, sodavand, smoothies og andre former for drikkevarer til kunder i ind- og udland, og det seneste skud i ’familiekoncernen’ er Nyborg Destillery, som er åbnet i rustikke rammer i DSB’s gamle værksted i Nyborg.

Landmad er presset DAGLIGVARER: Stifter af Landmad, Louise Dolmer, fastholder ambitionen om at nå op på 50 butikker i Danmark, selv om den ambition led et knæk i den forgangne uge, da familien Poulsen, som drev Landmad-butikker i henholdsvis Holbæk og Roskilde, valgte at trække sig ud af franchisekæden.

Der kan være helt op til 15 pct. steviolglykosider i steviabladene og forventningerne til stevia-plantens potentiale som kaloriefrit sødemiddel i økologiske fødevarer er store.

Foto: Aarhus Universitet via-sødemiddel, som kan benyttes af de økologiske fødevareproducenter.

Udfordringen for den økologiske fødevareindustri er, at E960 er oprenset via en kemisk proces, som bl.a. omfatter ion-bytning og brug af forskellige opløsningsmidler. Den proces vil EU ikke acceptere for ingredienser til økologiske fødevarer.

Derfor sætter Økologisk Landsforening sin lid til, at EU’s fødevareagentur EFSA vil godkende den nyudviklede steviasirup, og Kai Grevsen vurderer, at det er realistisk med en godkendelse allerede i 2018.

Svaret er ’Grøn stevia-sirup’ I samarbejde med fødevareindustrien har forskerne udviklet en økologisk stevia-sirup, som er ca. 100 gange sødere end sukker. Med den nye teknik bliver sødestofferne trukket ud af steviaplanen med varmt

Stevia fungerer godt i drikkevarer og yoghurt Thise Mejeri og Doehler Denmark A/S har med succes testet en steviasirup som sødemiddel i økologisk yoghurt

ØKOLOGI & ERHVERV

jektchef hos Doehler, som er ansvarlig for smagstestene, og selv om han endnu ikke har analyseret resultaterne af den seneste smagstest, tror han på, at stevia kan blive en vigtig erstatning for en del af sukkerindholdet i både økologiske surmælksprodukter og drikkevarer, men det bliver vanskeligt helt at undgå sukkeret, som har mange egenskaber, som stevia ikke kan erstatte.

- Det er svært at konkurrere med sukker, som er en fantastisk både smags- og sødmegiver og så er sukker billigt, siger Søren Navne.

En anden udfordring er smagen.

- Der er lidt bitre og lakridsagtige noter i steviasirup, så det er et spørgs-

vand, som bliver Àlteret Áere gange gennem forskellige membraner.

- Det har været en omkostningstung proces at udvikle steviasirup, og vi overvejer at tage patent på metoden, siger Kai Grevsen, som løbende har oplevet stor interesse for steviasirup fra økologiske producenter i både ind- og uland, og han forventer at Aarhus Universitet, sammen med ØL og fødevareindustrien, bliver klar til at strikke en EU-ansøgning sammen i løbet af efteråret.

Han hæfter sig i den forbindelse ved en kommende ændring i reglerne for godkendelse af såkaldt Novel Food, der omfatter fødevarer som stort set ikke har været benyttet til konsum i EU før maj 1997.

Hvis forskerne kan dokumentere, at forskellige varianter af steviasirup har været anvendt som en såkaldt ’sikker fødevare’ i tredjelande, bliver

det formentlig en formalitet at få det godkendt i EU. - Det, vi mangler, er at indsamle dokumentation om lignende produkter fra tredjelande, siger Kai Grevsen.

Ny afgrøde for økologerne Bliver stevia godkendt, åbner det også spændene perspektiver for danske økologer, idet Kai Grevsen forventer, at den hjemlige fødevareindustri vil foretrække dansk stevia.

Og selv om stevia i Sydamerika er en Áerårig plante, der ikke tåler de kolde danske vintre, viser danske dyrkningsforsøg af forskellige stevia-kloner i Årslev, at det er muligt at dyrke stevia som en et-årig plante med acceptabelt udbytte og højt indhold af de gode sødestoffer, oplyser Kai Grevsen, som er på vej med dyrkningsvejledninger til danske økologer.

Amazon køber Whole Foods Market DAGLIGVAREHANDEL: En af verdens største og mest succesrige on-line forretninger, Amazon, har købt de 431 supermarkeder i Whole Foods Market.

Dermed bliver det fremover online giganten Amazon, som skal drive USA’s førende økologiske fødevarekæde, og ifølge Áere udenlandske dagligevareeksperter bliver det yderst interessant at følge med i, hvilken betydning det nye ejerskab får for dagligvarehandelen.

Supersøde stevia er helt uden kalorier ɻ Oprenset stevioglykosid, som kan udvindes af steviaplanten, har mange positive egenskaber som sødemiddel. ɻ Stoffet udmærker sig især ved et ekstremt lavt kalorieindhold, og samtidig er det 2-300 gange sødere end rør- og roesukker, så der skal kun benyttes ganske små mængder af stoffet. ɻ Disse egenskaber rumme interessante perspektiver i en tid, hvor store dele af verdens befolkning har problemer med at holde idealvægten på grund af et for stort kalorieindtag.

mål om, hvor kritisk man er i forhold til smagen, forklarer Søren Navne.

Bismagen er ikke den eneste udfordring. Producenterne skal også tage højde for, at det er en mere kompleks sag at søde med stevia, som i modsætning til sukker ændrer smag i forhold til koncentrationen. Derfor er to kg stevia ikke nød-

vendigvis dobbelt så sødt som et kg.

- Men vores tyske ejere har udtrykt interesse for stevia, og hvis vi kan få dokumenteret, at der er andre end Thise, som er interesseret i stevia, øger det helt sikkert vores interesse i at være med til at investere i en godkendelse i EU, siger Søren Navne. jb@okologi.dk

Liste over spiselige urter VILDE URTER: Flere og Áere kokke fra landets restauranter henter vilde urter ind i deres køkkener, men ikke alt grønt er sundt. For at undgå at giftige urter havner på tallerkenen, har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bevilget penge til, at Fødevarestyrelsen kan udarbejde en liste, hvor restauratører kan se, om en urt er spiselig og om det er forbundet med risici at spise den. DTU har fået opgaven med at risikovurdere de vilde planter, så restauranter kan få sikkerhed for, at de trygt kan sætte dem på menuen.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

7. juli 2017 nr. 614

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 11.-13. juli. Nordiskt kornseminar pĂĽ Gotland GrĂśnt Centrum, Roma. Se nĂŚrmere pĂĽ gutekorn. wordpress.com/

August 2. august kl. 18-21: MarkisedÌkning af Ìbler og pÌrer, erfaringer fra ProtecFruit. Vi mødes kl.

18 hos Niels Borup, Assentorpvej 83, 4295 Stenlille. Her ser vi fast plexiglastag over ĂŚbler. Vi kører derefter til Jette og Lars Madsen, SĂŚbyvej 18, 4270 Høng, hvor vi fra kl. 19-21 ser overdĂŚkning af pĂŚrer og hører om resultater fra projektet ProtecFruit ved seniorforsker Marianne Bertelsen, Aarhus Universitet. Alle er velkomne, deltagelse er gratis. Arr: Ă&#x2DC;kologisk VKST.

4700 NÌstved. Alle er velkomne, deltagelse er gratis. Arr: Kysøko.

7.-10. august. International videnskabelig konference â&#x20AC;?ForstĂĽ dyrenes adfĂŚrdâ&#x20AC;?. For alle, der arbejder professionelt med husdyrhold, med hensyn til opstaldning og management. Musikhuset i Aarhus.

Mere information samt en video NL JNMEDQDMBDM ĆĽ MCDR OÂ VVV isae2017.com. Kontaktoplysninger: Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Univer-

sitet, tlf. 8715 7941. Arr: Aarhus Universitet i regi af International Society for Applied Ethology (ISAE).

September 23.-24. september. Konference om klima, økologi og mervĂŚrdi i Odsherred. Aksen, Centervejen 91, AsnĂŚs. Se mere pĂĽ peter.arklint.dk/okoodsherred. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Odsherred.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktik-

10. august kl. 19-21: Nye frugtbaserede produkter. Ă&#x2026;bent hus hos Kysøko, der har investeret i en stor mostpresse, fryserum til ĂŚblemost, maskine til opsamling af ĂŚbler, udstyr til fremstilling af tørret frugt, mos og frugtis, frysetørrer til raw food produkter. Projektet er støttet af LAG-midler via LAG SydsjĂŚlland.Mødested: Kysøko, Kyse Overdrevsvej 37, Kyse,

pladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi pĂĽ www.lokaløkologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Nordisk kornseminar Kom til Nordisk Kornseminar pĂĽ Gotland GrĂśnt Centrum og oplev det bedste i sortsudvilkling gennem udstillinger, demonstrationer, feltvandringer, foredrag.

Tid: 11. â&#x20AC;&#x201C; 13. juli Sted: Gotland GrĂśnt Centrum Markvandring: Natur, der dur Kom med pĂĽ en aftenvandring hos Bent Rasmussen, Ă&#x2DC;rsted, og se, hvad der kan komme ud af at drive økologisk landbrug med vedholdende blik for naturpleje.

Tid: Torsdag d. 13. juli kl. 19.00 - 21.30 Sted: Bent Rasmussen, Damvej 6, Kare, 8950 Ă&#x2DC;rsted Nyt grĂŚs til kalvene hver dag Kom pĂĽ bedriftsbesøg og se, hvordan holistiske afgrĂŚsningssystemer til kviekalve kan vĂŚre med til at holde parasittrykket nede og øge dyrenes trivsel pĂĽ grĂŚs.

Tid: Fredag d. 11. august kl. 10.00 - 12.00 Sted: Morten KjĂŚrgaard, Tøndingvej 7, 6862 Tistrup Ă&#x2DC;kologisk Høstmarked 2017 Ă&#x2DC;kologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fĂŚlles høstmarked, hvor man kan opleve alt fra smĂĽ familiedrevne landbrug til store godser. Med markdrift, kødkvĂŚg, mĂŚlkeproduktion, frugt og grønt, fĂĽr, geder og mange andre dyr er Høstmarkedet et vindue til Danmarks økologiske spisekammer. Ă&#x2DC;kologisk Høstmarked 2017 gennemføres af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i samarbejde med økologiske vĂŚrter i hele landet. LĂŚs mere pĂĽ hostmarked.dk Tid: 2. september Sted: Hele landet LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Der er mange planter, vi ikke lÌngere tÌnker pü som spiselige, selv om de faktisk gør sig rigtig godt i et køkken. Anemette Olesen har her samlet et udvalg, som hun anbefaler os at stifte nÌrmere bekendtskab med, og til hver plante hører en opskrift.

Med en lille handy bog som denne (og gerne en pose i lommen), er der ingen grund til blot at kigge pĂĽ de vilde planter, nĂĽr man spadserer i et naturomrĂĽde. De anbefa.U\GGHUXUWHU /HQH 7YHGHJDDUG lede planter vil vĂŚre nemme at kende efter beskrivelsen og V NU .RXVWUXS &R â&#x20AC;?Bogen for urteelskereâ&#x20AC;? stĂĽr *HQRSDM 3HMCR ĆĽ MD SDFMHMFDQ der pĂĽ forsiden, og det skal nok passe, for bogen indeholCDQ ADRJQHUDKRDQ @E ĆŚ DQD DMC 300 dyrkede og vilde arter og sorter af planter, som kan vĂŚre med til at krydre tilvĂŚrelsen og mĂĽske oven i købet kan have en lĂŚgende eller sundhedsfremmende virkning.

Der er vejledning til dyrkning, formering, anvendelse, indGNKCRRSNƤ DQ NF DUS @CU@QRDK hvis visse dele af planten inCDGNKCDQ RSNƤ DQ CDQ J@M UÂĄQD giftige. Bogen er desuden smukt gennemillustreret med ENSNFQ@ĆĽ DQ @E TQSDQMD R CD DQ lettet at genkende, og der er 3ODQWHIDUYHU 6RƲ H 0HHGRP en litteraturliste til videre lĂŚs- 176 s. 349 kr. Forlaget Vingening og adresser pĂĽ besøgsur- fang. tehaver over hele landet. ,@M J@M FHUD F@QM CD ĆŚ NSSDRSD farver med helt almindelige planter â&#x20AC;&#x201C; fx røn, valnød, rødgran og kamille. Man skal bare vide hvordan, og det kan man KÂĄQD @E 2NĆĽ D ,DDCNL RNL har skrevet en bog, som ikke krĂŚver andre forudsĂŚtninger end lyst til at prøve.

Bogen er fyldt med farver i alle mulige afskygninger (undtagen skrigende), alt efter plante, mÌngde og fremgangsmüde, og man skal ikke nødvendigvis bruge meget andet end plantemateriale (som man ofte selv kan samle), en stor gryde, uldvaskemiddel 6SLVHOLJH YLOGH SODQWHU $QH NF DCCHJD SHK @S Ƽ JRDQD E@QUDM PHWWH 2OHVHQ V NU .RX i garnet.

VWUXS &R AB

Fü succes med din gürdbutik Gür du rundt med planer om at etablere en gürdbutik, eller vil du gerne have ere kunder? Hvad bør man vide om det? Kom med til temadage og fü svar pü dine spørgsmül.

Se hvor og hvornĂĽr pĂĽ

/økologikonsulenterne.dk

okologi.dk/newsroom/2017/07/faa-succes-med-din-gaardbutik

ØKOLOGI & ERHVERV

7. juli 2017 nr. 614

19

$1121&(5 ɽ Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¡NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

økologiogerhverv.dk Mejetærsker lejes Ca. 18 fods mejetærsker ønskes til leje for høstsæsonen 2017. Skal høste 120 ha blandede afgrøder.

Tlf: 75 76 00 43

Kontakt Bjarne Hansen, Skovsgaard Gods, Langeland Tlf. 6257 1415 eller mobil: 2179 9228 (dårlig dækning)

ØKOLOGI Sommerferie

ERHVERV

Meget gerne kontakt på mail: danmarksnaturfond@danmarksnaturfond.dk

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Næste nummer af avisen udkommer 18. august med deadline 8. august

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Er du klar til efteråret? Er der noget, du skal have købt - eller solgt? Mangler du noget at give dig til? Har du et hjørne jord, du vil leje ud? Mangler du ..........

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler man noget eller bare vil se, hvad andre har til salg, så er det her, man kigger.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 4190 2006 eller ab@okologi.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have

De næste numre Udkommer

økologiogerhverv.dk

Annoncedeadline

Nr.

Sommerferie 18. aug.

1. sept.

15. sept.

29. sep.

13. okt.

3. nov.

17. nov.

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Se oplysninger om annoncering på

ERHVERV

ØKOLOGI

8. aug.

22. aug.

5. sept.

19. sep.

3. okt.

24. okt.

7. nov.

615 616 617 618 619 620 621

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Relancering af Økologisk Landsforenings webshop med nye I love Øko-produkter.

Find dit medlemsnummer frem og skynd dig ind på shoppen, og bliv klar til sommeren med et nyt ot net til din strandtur eller en fed T-shirt.

økologi.dk

,ƆŶƐĞŚƵƐ

&ŽƌǀčƌŬ

'ƌŝƐĞŚLJƚƚĞ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

͘Ě Ŭ ͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ ǁ ǁ

<ĂůǀĞ džƉƌĞƐƐ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

&Ɔ

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

7. juli 2017 nr. 614

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Bornholms Krølle Bølle-is genopstĂĽr Skee Is og Butlerâ&#x20AC;&#x2122;s Choice vĂŚkker det bornholmske is-ikon Krølle Bølle til live med en serie af økologiske is IS AF JAKOB BRANDT NĂĽr man som journalisten bag denne historie har Koefoed som mellemnavn, er der tale om en ĂŚgte forsidebasker, nĂĽr den fynske handelsvirksomhed Butlerâ&#x20AC;&#x2122;s Choice og Skee Is i forening har valgt at relancere klippeøens nĂŚrmest ikoniske is-klassiker Krølle Bølle.

Som mange andre danske ismÌrker mütte Krølle Bølle se sig udkonkurreret af udenlandsk og vegetabilsk baseret is, hvor hovedingredienserne er mÌlkepulver og palmeolie, og i 2012 valgte den davÌrende ejer, Frisko, at indstille produktionen.

Den originale Krølle Bølle-à ødeis, som er opkaldt efter Bornholms â&#x20AC;&#x2122;nationaltroldâ&#x20AC;&#x2122;, relanceres nu i fem økologiske og Fairtrade-certiĂ&#x20AC;cerede varianter, sĂĽ kvalitetsbevidste is-elskere kan nyde en vaskeĂŚgte bornholmerklassiker, som første gang blev lanceret i 1958 af Humledal Mejeri.

Det var multikunstneren Ludvig

Den nye serie af Krølle Bølle-is er lavet af frisk dansk jerseymÌlk og MHUVH\à ¥GH Sn GHW OLOOH IDPLOLHHMHGH 6NHH ,VPHMHUL Sn 6M OODQG 3n E JHUHW HU GHU WU\NW HQ OLOOH KL storie om Krølle Bølle af den kendte ERUQKROPVNH QDWXUYHMOHGHU 6¥UHQ 3 6LOOHKRYHG ,VHQ V OJHV L SRUWLRQVE JUH PHG 100 ml i fem smagsvarianter: MRUGE U FKRNRODGH K\OGHEORPVW EOnE U RJ YDQLOMH

Mahler, som 13 ĂĽr tidligere tegnede og skrev historien om Krølle Bølle til sin søn, Ole, som siden overtog rettighederne til Krølle Bølle-Ă&#x20AC;guren, der har udviklet sig til en af de mest kendte bornholmske souvenirs.

I 2013 solgte han rettighederne

JORD OG PLANTER BEKĂ&#x2020;MP RODUKRUDT MED EFTERAFGRĂ&#x2DC;DER

til Butlerâ&#x20AC;&#x2122;s Choice, der i tre ĂĽr forgĂŚves forsøgte at Ă&#x20AC;nde en bornholmsk producent, men nu bliver det i stedet for Skee Is, som skal producere indholdet i is-bĂŚgrene. â&#x20AC;&#x2122;At genoplive Krølle Bølle, som for mange personiĂ&#x20AC;cerer vidunderlige

sommerminder fra Bornholm, er noget, vi gerne vil bidrage til at â&#x20AC;&#x2122;fremtidssikreâ&#x20AC;&#x2122; for de mange kommende generationer af is-elskere, skriver Jacob Stokkebye, ejer af Butlerâ&#x20AC;&#x2122;s Choice i en pressemeddelelse.

Isene kan købes i Rema1000.

JORD OG PLANTER NEDMULD HALMEN

VIRKNING Strategisk brug af efterafgrøder kan forebygge rodukrudt. Det sparer ukrudtsharvninger i efterüret og mange liter brÌndstof. Efterafgrøder bidrager positivt til jordfrugtbarheden ved at binde kulstof, forbedre jordstruktur, sikre plantedÌkke og fremme mikrobiel aktivitet.

Indgür bÌlgsÌd i blandingen, nedsÌttes gødningsbehovet for den efterfølgende afgrøde, hvilket mindsker risikoen for lattergasudledning.

VIRKNING Nür du efterlader halmen pü marken, vil 16 % af den snittede mÌngde halm omdannes til humus. Du sparer atmosfÌren for 3,7 kg CO2, hver gang du binder Êt kilo kulstof i jorden. GødningsvÌrdien af halmen vil som regel overstige den pris, halmen kan indbringe ved salg.

Nedmuldning af halm øger kulstofbindingen i jorden.

Foto Erik Kristensen.

Efterafgrøden gul sennep hos økologisk planteavler Henning Jørgensen. Foto Annette V. Vestergaard.

I PRAKSIS Planteavler Henning Jørgensen driver sammen med sin søn ca. 160 ha ved Auning.

Han arbejder pĂĽ at udvide sit efterafgrødeareal og derved bl.a. sikre bedre forebyggelse mod rodukrudt. En effektiv strategi mod f.eks. tidsler er pløjning efter tidlig høst og derefter etablering af en hurtigt voksende efterafgrøde, som pløjes ned til forĂĽret inden sĂĽning. Henning Jørgensen har ogsĂĽ gode erfaringer med at sĂĽ gul sennep efter øverlig stubharvning i august â&#x20AC;&#x201C; det giver en billig og hurtig etablering i en travl periode.

I PRAKSIS Erik Kristensen pü Varhedegürd ved Aulum snitter al sin halm for at gøre sin sandjord mere frugtbar. Erik Kristensen har erfaret, at halmen har stor betydning for jordens vandholdende evne og for høstudbyttet. FrøgrÌs er hovedafgrøden pü ejendommen, og snittet halm fra frøgrÌsset fungerer godt til nedmuldning, idet halmen dÌkker af for ukrudtet mellem afgrøderne og sikrer en ren mark. Kravet er, at snitteren spreder halmen jÌvnt, og sü gør brakslüningsmaskinen ogsü sit, nür marken slüs lige efter høst af dÌksÌden.

FAKTA Efterafgrøder flytter kvÌlstof til de øvre jordlag, sü det er mindre tilgÌngeligt for rodukrudtets dybe rodnet. Der er püvist bedre effekt over for agertidsel ved dyrkning af efterafgrøder sammenlignet med mekanisk bekÌmpelse ved fem harvninger og en pløjning, 88 % mod 79 %. Effekten mod følfod er ringere, 60 % mod 99 %, dog øget til 88 % efter andet ür med samme behandling. Du sparer ca. 30 l diesel/ha ved at erstatte fem vingeskÌrsharvninger og en pløjning med to pløjninger og Ên süning. Dertil kommer effekter af efterafgrødernes jordforbedrende virkning og forfrugtsvÌrdi.

FAKTA Tør halm indeholder 85 % tørstof. Kulstofindholdet i halm udgør 45 % af tørstofindholdet.

HalmmÌngden i kilo fra en kornafgrøde udgør 50-90 % af kerneudbyttet. Seksten procent af halmens kulstof vil indlejres i humus. Det har ingen betydning pü den langsigtede kulstofindlejring i jorden fra halm, om halmen nedmuldes eller efterlades pü jorden. Dyrkning af langstrüet korn vil øge den mÌngde halm, der kan nedmuldes. F.eks. kan halmudbyttet i ølandshvede og vürtriticale vÌre op til 40 % højere end i andre korntyper.

Ă&#x2DC;KONOMI UdsĂŚdsomkostningen til gul sennep er 240 kr./ha. for Henning Sørensen. I dieseludgifter alene er der sparet 150 kr./ha.

KLIMAEFFEKT: 81 KG CO2/HA SPARES ALENE VED NEDSAT DIESELFORBRUG. HERTIL KOMMER Ă&#x2DC;GET KULSTOFBINDING I JORDEN KOM I GANG Kontakt din økologirĂĽdgiver. Se okologi.dk (søgeord: efterafgrøder og rodukrudt).

Ă&#x2DC;KONOMI Alternativ vĂŚrdi af halm og omkostninger til snitning mĂĽ pĂĽregnes. VĂŚrdien af halm udgør typisk 50 øre/kg. Omkostning til snitning er ca. 75 kr./ha.

KLIMAEFFEKT: 61 KG KULSTOF/HA BINDES I JORDEN VED ET HALMUDBYTTE PĂ&#x2026; 1.000 KG/HA, SOM EFTERLADES EFTER HĂ&#x2DC;ST, HVILKET SVARER TIL 226 KG CO2/HA KOM I GANG Kontakt din maskinrĂĽdgiver.

Bliv klogere pĂĽ klima Ă&#x2DC;kologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTĂ&#x2020;RKET KLIMAINDSATS I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STĂ&#x2DC;TTET AF FONDEN FOR Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPĂ&#x2020;ISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJĂ&#x2DC;- OG FĂ&#x2DC;DEVAREMINISTERIET.

Éť Reducere brug af fossil energi Éť Ă&#x2DC;ge vedvarende energiproduktion Éť Effektivisere udnyttelsen af kvĂŚlstof Éť Forbedre jordens frugtbarhed

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har i projektet ForstĂŚrket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Ă&#x2DC;kologi & Erhverv prĂŚsenteres tiltagene løbende.

Klimakataloget kan ogsĂĽ Ă&#x20AC;ndes pĂĽ okologi.dk.