Økologi & Erhverv nr. 616 01-09-17 by Økologisk Landsforening

Nye teknikker vurderes

Græshopper optimerer marken

Flotte rammer for fynsk kød

Formanden for Økologisk Landsforening er kommet med i en dansk arbejdsgruppe, der skal diskutere og fastlægge, hvor vi står i Danmark vedrørende nye GMO-lignende planteforædlingsteknikker

Et irsk måleredskab skal guide landmanden i, hvornår det er tid til at tage slæt eller hvor meget græs, der er til køerne i løbet af græsningssæsonen.

Mange af varerne fra den nyetablerede charcuterivirksomhed Slagter Lund Øko ApS i Marslev på Fyn bliver tilgængelige via nemlig.com.

AKTUELT

MARK & STALD

ØKOLOGI

MAD & MARKED

ERHVERV

1. september 2017 nr. 616 37. årgang

Comwell Hotels får Øko-pris Salget af økologi til landets professionelle køkkener steg med 21 procent i 2016 og runder således to mia. kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT

TEMA: Bær & frugt Side 11-18 Til trods for at efterspørgslen på økologisk bær og frugt er stor, er det økologiske frugtog bærareal i Danmark fortsat småt. Avisens temasider giver et overblik over udfordringer og løsninger i den økologiske bær- og frugtproduktion.

MRSA-indsats drøftes politisk Køreplan for den fremtidige indsats mod husdyrMRSA er på vej H SD RǧMRSA AF IRENE BRANDT

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har fået en række anbefalinger fra den ekspertgruppe, som har haft til opgave at vurdere indsatsen mod husdyr-MRSA. - Med disse anbefalinger er vi nu godt rustet til at lægge en køreplan for den fremtidige indsats mod husdyr-MRSA. Jeg vil nu drøfte eks-

pertgruppens anbefalinger med Folketingets partier i forbindelse med efterårets politiske forhandlinger om et nyt veterinærforlig. Jeg ser frem til sammen med Folketingets partier at Ànde frem til de bedste og mest virkningsfulde indsatser for at forebygge husdyr-MRSA i landbruget, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse. Sanering koster 14 mia. kr. MRSA-ekspertgruppen Ànder det helt centralt for kampen mod antibiotikaresistens i husdyrproduktionen, at der fortsat sker en reduktion i antibiotikaforbruget i landbruget og særligt i svineproduktionen.

Ekspertgruppen vurderer, at forekomsten af husdyr-MRSA sandsynligvis vil kunne elimineres over en længere årrække ved saneringsinitiativer efter lignende principper, som er blevet anvendt i Norge. Men i følge konservativt skønnede beregninger fra Københavns Universitet, vil det koste ca. 14 mia. kr. at udrydde husdyr-MRSA i Danmark ved hjælp af saneringsinitiativer. Økologi er sidste udvej I stedet foreslår ekspertgruppen, at overvågning af spredningen af husdyr-MRSA øges med screeningsundersøgelser, og at forskning inden for eksempelvis alternativer til antibio-

tika; opdræt af svin med reduceret brug af antibiotika samt senere fravænnings indÁydelse på forbruget af antibiotika, zink og kobber. Effekten af personalets brug af støvmasker i staldene foreslås også undersøgt gennem forskning. Der foregår i øjeblikket forskningsinitiativer, som kigger på mulighederne for at begrænse spredningen af husdyr-MRSA ved hjælp af rengøring. Ekspertgruppen foreslår, at det, når denne forskning er afsluttet i 2018, bør overvejes, om man skal begynde at afdække årsagerne til, at der stort set ikke forekommer husdyr-MRSA i den økologiske produktion. Læs mere side 3

Af tallene fremgår det, at det især er Horeca-brancen, som er med til at løfte salget, og en af de nye aktører, der vejer tungt i statistikken over det økologiske foodservicesalg, er hotelkæden Comwell. Under fødevaremessen Bite Copenhagen modtog hotelkæden i sidste uge Årets Økopris for på kort tid at have omlagt de 15 Comwellhoteller til i gennemsnit 50 procent økologi. - Økologien har givet os et kvalitetsløft og er med til at højne totaloplevelsen for både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere, siger Peter Schelde, koncernchef hos Comwell Hotels.

Side 20, 21 og 23

Comwell-hotellerne kan nu skilte med det økologiske spisemærke i bronze, der er en del af det nye markedsføringsmateriale, som Økologisk Landsforening præsenterede på Bite Copenhagen i Forum.

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

MENINGER

MENNESKER

Mad for alle LEDER AF PER KØLSTER

Verdens fødevareforsyning og madens kvalitet er ubetinget en vigtig international dagsorden. Og derfor er det spændende, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har sat sig for for andet år i træk at være vært for et netop afholdt topmøde ”World Food Summit – Better Food for More People” i København. Hans formål med topmødet er, ’at rette blikket på de udfordringer, som er på den globale fødevaredagsorden’. Derfor har han inviteret beslutningstagere inden for madvarer og gastronomi - herunder store fødevarevirksomheder som Nestlé, McDonald’s, Campbell Soup Company samt IKEA og Alibaba - samt regeringsrepræsentanter fra blandt andre USA, Kina, Tyskland, Japan, Indien og Sydafrika samt nogle verdenskendte kokke. Ambitionen er, at det skal være en slags fødevarernes Davos - altså det sted, hvor de vigtigste aktører og regeringer mødes for at drøfte verdensøkonomien. Derfor er det meget positivt, at ministeren bygger arbejdet på FN’s 17 Verdensmål for bæredygtighed. Ud over de ’tungere’ deltagere var der også et broget islæt af personer med universitetsbaggrund - eller som undertegnede: en organisationsrepræsentant. Der var fokus på Àre vigtige temaer: bedre information, sikrere mad, madens diversitet og madspild, som blev drøftet indgående i Àre parallelle sessioner. Hvad der kom ud af disse diskussioner og anbefalinger

har vi til gode at se, når de myreÁittige sekretærer har ordnet deres noter, og arrangørerne har trukket essenserne ud. Det er dog klart, at ministeren arbejder videre i det fokus, der er på partnerskaber, i FN’s 17 Verdensmål for bæredygtighed. En mindre kreds af virksomheder, forskere, organisationer og gastronomiske frontløbere er inddraget i et partnerskab, der skal arbejde videre. Det kan være starten på et bredere samarbejde, på en bredere dagsorden om ”better food for more people”, hvor også Áere interessenter involveres. For det er netop FN’s klare vinkel, at det er i samspillet med civilsamfundets kræfter og den kommercielle verden, at de politiske visioner for en bedre verden kan realiseres. Carlsberg, McDonalds og Campbell Suppe kan ikke skabe en bæredygtige omstilling alene, ligesom politikere heller ikke kan. Med en bredere dagsorden, der i endnu højere grad omfatter forsyningssikkerhed og tilgængelighed af kvalitetsrig mad for alle borgere i verden, og på de enorme problemer verden oplever med sygdomme især betinget af over- eller fejlspis-

“

Det er FN’s klare vinkel, at det er i samspillet med civilsamfundets kræfter og den kommercielle verden, at de politiske visioner for en bedre verden kan realiseres. Carlsberg, McDonalds og Campbell Suppe kan ikke skabe en bæredygtige omstilling alene, ligesom politikere heller ikke kan.

ning - vil Food Summit tiltrække endnu Áere af de mere centrale personer og institutioner som for eksempel WHO, FAO og NGO’ere med tung erfaring i alt fra nødhjælp til sundhed og analyse af den vestlige madkulturs store problemer. Diskussionen om maden ville desuden naturligt rumme de facetter, der handler om samspillet med landbruget og den virksomhedsverden, som lever af at fremstille og sælge maden. Altså en kritisk, konstruktiv dagsorden med bidrag fra parter med både indsigt, løsninger og demokratisk legitimitet. Helt naturligt vil det også være, at økologi fremadrettet inddrages i højere grad i Food Summit og det partnerskab, der bygger på topmødet. Netop fordi al erfaring og de mange store FN-rapporter viser, at den økologiske produktion bidrager til at løse fødevareproblemerne i den tredje verden. Ligesom økologi er en drivkraft i styrket fokus på bedre mad i den rige del af verden, samtidig med at vi sætter nye dagsordener for samspillet mellem maden, miljøet og klimaet. Vores frontløberrolle med omstilling af de offentlige køkkener vil kunne spille en vigtige rolle som inspiration til, hvordan mangfoldige mål og interessenter samarbejder om mere økologi, mindre spild og bedre, mere klimavenlig mad lavet med mindre kød, mere grønt og langt mindre spild. Det er et ofte gentaget argument fra skeptikere og modstandere af økologi, at den kvantitativt mindre økologiske produktion trækker i den modsatte retning af ’food for more people’. Og samme skeptikere stiller endda også spørgsmålstegn ved, om de økologiske produkter kan siges at være ”better”… Disse synspunkter gentages til hudløshed, svarene skal gives lige så tit. Det er en ufrugtbar diskussion, der er ude af trit med store og toneangivende

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

“

Helt naturligt vil det også være, at økologi fremadrettet inddrages i højere grad i Food Summit og det partnerskab, der bygger på topmødet. Netop fordi al erfaring, og de mange store FN-rapporter, viser at den økologiske produktion bidrager til at løse fødevareproblemerne i den tredje verden.

dele af befolkningen, som i markedet og i forskellige omfattende undersøgelser markant bakker op om, at økologien er vejen frem. Fødevareministeren vil også mere økologi, og derfor håber vi, at vores forslag til en større rolle for økologi på Food Summit falder i god jord. En stor gruppe unge var inviteret med til undervejs at arbejde med løsninger set med deres øjne. Det var meget positivt at se, at de alle over én kam pegede på dannelse og involvering af børn med madskoler osv. Fremadrettet vil det derfor være helt naturligt at invitere to af Danmarks absolutte fyrtårne inden for innovativ pædagogik og maddannelse, nemlig Haver-til-Maver og Københavns Madhus, til at dele deres rige erfaringer og spille med i udvikling af nye løsninger. Deres arbejde er kendt langt uden for landets grænser og er et forbillede for andre. I fredags modtog Havertil-Maver en pris for arbejdet med at udbrede madglæden og jordforbindelsen til danske skoleelever, og samme uge vedtog Berlins bystyre at bruge ’københavner-modellen’ for at omlægge hele Berlins offentlige bespisning til økologi. De røster, de

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

erfaringer og de visioner kan Danmark bidrage med, som yderligere berettigelse af at topmødet foregår netop i Danmark. Der er tale om en god start. Det skal være min klare anbefaling til ministeren, at han bygger videre på Food Summit ved at inddrage et endnu bredere spektrum af relevante aktører i planlægningen af næste års Summit’, så eliten fra kokkeverdenen suppleres med de fremstormende initiativer med børn og ”better food for more people”; og toppen af erhvervslivet kommer mere i spil med fødevaresikkerhedseksperter og økologer, som har succes med nye løsninger , der giver mad på bordet til verdens fattigste. Vi sætter stor pris på ministerens initiativ, og vi stiller os gerne til rådighed konkret og i debatten om Better food for more people!

“

Det skal være min klare anbefaling til ministeren, at han bygger videre på Food Summit, ved at inddrage et endnu bredere spektrum af relevante aktører i planlægningen af næste års Summit’, så eliten fra kokkeverdenen suppleres med de fremstormende initiativer med børn og ”better food for more people”; og toppen af erhvervslivet kommer mere i spil med fødevaresikkerhedseksperter og økologer, som har succes med nye løsninger, der giver mad på bordet til verdens fattigste.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

1. september 2017 nr. 616

ØKOLOGI & ERHVERV

Sanering koster 14 mia. kr.

INDHOLD: AKTUELT 4 Danmark skal tage stilling til nye planteforædlingsteknikker Formanden for Økologisk Landsforening er kommet med i en dansk arbejdsgruppe, der skal diskutere og fastlægge, hvor vi står i Danmark vedrørende nye GMO-lignende planteforædlingsteknikker.

6 En stærk klynge vil danne en stærk fødevarenation

Bæredygtighed, reduceret brug af sprøjtegift, mindre udvaskning af gødning, højere standarder for dyrevelfærd samt Danmarks førerposition inden for økologi er med i værktøjskassen, når Food Nation skal brande den danske fødevareklynge i udlandet.

MARK & STALD 8 Græshopper skal optimere græsmarken Et irsk måleredskab skal hjælpe landmanden med en bedre græsmarksstyring.

10 Giraffer skal have dansk øko-lucerne Hos Zoologisk Have i København har de valgt at droppe det dyre importerede foder til fordel for danskproduceret økologisk lucerne.

TEMA: BÆR & FRUGT 12 Kæder og grossister kan sælge mere dansk frugt 13 Vin kan få bær- og frugtproduktion til at blomstre

Den danske bær og frugtproduktion er i disse år hårdt presset. Produktionen af frugtog bærvine kan være en måde til at øge værdien for de bær, der i dag sælges til billig bulk-produktion.

14 Det oversete stikkelsbær Det ellers glemte danske stikkelsbær kom frem i lyset, da Pometet navngav to ældre, danskforædlede stikkelsbærsorter.

14 Levende kulturarv sikrer fremtiden På Pometet bevarer de gamle sorter af bær- og frugtkulturer, der har en speciel værdi for Danmark.

15 Kvik er min værste modspiller

Arealet med øko-solbær vokser

Udfordringer er der nok af, når man kaster sig over økologisk bæravl.

16 Økologi giver surkirsebær ny chance i Danmark Arealet med konventionel surkirsebærproduktion i Danmark er faldet drastisk de seneste år, men omlægning til økologisk dyrkning kan måske skabe nye muligheder for surkirsebær i Danmark.

18 Den professionelle hobbyavler

Vilde blåbær kan blive en dansk kommerciel afgrøde

MAD & MARKED 20 Foodservice runder to mia. kr. Salget af økologi til landets professionelle køkkener steg med 21 procent i 2016 og runder således to mia. kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

21 Comwell Hotels får Årets Øko-pris Som led i en strategisk beslutning om at satse mere på bæredygtighed har de 15 hoteller i den danske hotelkæde på under et år øget økologiandelen fra 5 til 50 procent.

23 Insektshots og agurkesodavand

22 Inspirerende visit i Nyborg Destillery To-cifrede vækstrater og optimistiske forventninger til markedsudviklingen i både foodservice og detailhandel dominerede på inspirationsdagen.

Flere unge iværksættere brugte messen Bite Copenhagen i Forum til at markedsføre nye produkter som grøntsagssodavand samt snack og shots med insektprotein.

24 Idyl med natur, fred, ro og øko-ϐisk på krogen Bjerrely Fiskesø er øko-turisme i praksis. Her kommer gæsterne for at slappe af eller feste i fredfyldte naturlige og bæredygtige omgivelser. Og er de heldige, får de en økologisk Àsk på krogen.

25 Flotte rammer for fynsk kød Mange af varerne fra den nyetablerede fynske charcuteri-virksomhed Slagter Lund Øko ApS ApS bliver tilgængelige via nemlig.com.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har modtaget anbefalingerne om indsatsen mod husdyr-MRSA fra den ekspertgruppe, der blev nedsat i efteråret 2016 HUSDYR-MRSA: For ti måneder siden holdt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen møde med kredsen bag handlingsplanen for husdyr-MRSA for at drøfte sammensætningen af ekspertgruppen og emner, som gruppen kan behandle. Mødet resulterede i, at der blev nedsat en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforening, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Lægeforeningen, De Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet, Veterinærinstituttet i Norge og Fødevarestyrelsen. Ekspertgruppen Àk til opgave med udgangspunkt i risikovurderingen fra 2014 og under inddragelse af den nyeste viden at vurdere initiativerne i ”Handlingsplan for husdyr-MRSA” og tage stilling til, om der er grundlag for at justere indsatsen for bekæmpelse af husdyr-MRSA. Derudover skulle ekspertgruppen blandt andet: ɻ Gøre status over initiativerne i ”Handlingsplan for husdyr-MRSA”. ɻ Vurdere hvorledes forekomsten hos de økologiske svinebesætninger holdes på et lavt niveau og om muligt helt fjernes fra disse besætninger. En trussel for syge patienter Det fremgår af ekspertgruppens rapport, som blev offentliggjort medio august, at der i MRSA-ekspertgruppen er enighed om, at MRSA, herunder husdyr-MRSA, er en trussel for syge og svagelige patienter i det danske sundhedsvæsen. ”Udbredelsen af husdyr-MRSAinfektioner i Danmark bør søges begrænset. Både af hensyn til den enkelte borger/patient, men også for at fastholde muligheden for at behandle med smalspektret antibiotika i sundhedsvæsenet,” skriver ekspertgruppen. Kontrol frem for udryddelse MRSA-ekspertgruppen vurderer, at forekomsten af husdyr-MRSA sandsynligvis vil kunne elimineres over en længere årrække ved saneringsinitiativer efter lignende principper, som er blevet anvendt i Norge. Danmark har på nuværende tidspunkt en langt højere forekomst af husdyr-MRSA. På baggrund af den nuværende epidemiologiske viden anbefaler MRSA-ekspertgruppen, at man på dette niveau håndterer og kontrollerer situationen, men ikke søger at udrydde, som man gjorde i Norge. Ifølge konservativt skønnede beregninger fra Københavns Uni-

versitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, vil det koste ca. 14 mia. kr. at udrydde husdyrMRSA i Danmark. ”En sådan løsning må opvejes mod den samlede risiko, husdyrMRSA udgør for folkesundheden,” skriver ekspertgruppen. Til gengæld anbefaler MRSAekspertgruppen at overvågningen af husdyr øges ved hjælp af faste screeningsundersøgelser for husdyr-MRSA. Forskningsinitiativer MRSA-ekspertgruppen anbefaler, at der igangsættes forskning inden for Áere forskellige områder med sigte på at sænke antibiotikaforbruget for at hæmme resistensudviklingen. Ekspertgruppen foreslår: ɻ Forskning i eventuelle fordele ved alternativer til antibiotika ɻ Forskning i opdræt af svin med reduceret anvendelse af antibiotika ɻ Forskning i fravænningsvægtens og -alderens betydning for forbruget af antibiotika og zink/ kobber Herudover anbefaler MRSA-ekspertgruppen, at der iværksættes forskningsinitiativer, der kan styrke viden om smittebarrieren og dermed på sigt medvirke til at reducere spredning af husdyr-MRSA fra stald til samfund yderligere. Det drejer det sig om forskning, der konkret vil kunne gøre smittebarriererne mellem stald og samfund endnu mere effektiv. Ekspertgruppen forslår: • Forskning i, om anvendelse af støvmaske for personer, der hyppigt har kortvarige arbejdsbesøg i svinestalde, yder beskyttelse mod spredning af husdyr-MRSA i en hverdagssituation. Økologisk produktion Når de igangværende forskningsinitiativer om reduktion af husdyr-MRSA niveauet i staldene er tilendebragt i 2018, anbefaler ekspertgruppen, at det bør overvejes, om forskningen peger på initiativer, der kan igangsættes straks til at reducere eller helt fjerne husdyr-MRSA fra svinestalde, samt om der er behov for at igangsætte yderligere forskning i rengøring og desinfektion eller andre MRSA-reducerende metoder, herunder afdække de faktorer i svineproduktionen, der i økologiske besætninger er medvirkende til et lavt smitteniveau, selvom disse svin også kommer på stald, dog tidligst lige efter fravænning. ib@okologi.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

1. september 2017 nr. 616

Der er kommet en lang række nye bioteknologiske planteforædlingsteknikker til, der målrettet intervenerer i plantens gener, men som i dag ikke falder ind under den nuværende GMO-lovgivning. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse metoder skal høre ind under GMOlovgivningen, eller om der er tale om en række teknikker, der ligger nærmere klassiske forædling. Foto: Colourbox

Danmark skal tage stilling til nye planteforædlingsteknikker Formanden for Økologisk Landsforening er kommet med i en dansk arbejdsgruppe, der skal diskutere og fastlægge, hvor vi står i Danmark vedrørende nye GMO-lignende planteforædlingsteknikker GENTEKMOLOGI AF MAJE ELINE PETERSEN Inden sommerferien blev det første møde afholdt i en ny arbejdsgruppe, der skal diskutere, om en række nye planteforædlingsteknikker skal regnes som hørende ind under den klassiske forædling, eller om de derimod skal ind under GMO-lovgivningen. I arbejdsgruppen, der er nedsat af Landbrugsstyrelsen, sidder formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, som repræsentant for de danske økologer. - Arbejdsgruppen er meget bredt sammensat for at sikre, at alle inte-

resser bliver hørt. Det synes jeg er en sund og demokratisk måde at gå til diskussionen på, forklarer Per Kølster. Forældet lovgivning En diskussion om lovgivningen på GMO-området er i den grad tiltrængt, da den nuværende lovgivning stammer helt tilbage fra 1990’erne. Lovgivningen blev oprindelig indført for at regulere gensplejsningsteknikken, der muliggjorde genudveksling mellem vidt forskellige arter. Der er sidenhen kommet en lang række nye bioteknologiske planteforædlingsteknikker til, der målrettet intervenerer i plantens gener, men som i dag ikke falder ind under den nuværende GMO-lovgivning. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse metoder skal høre ind under GMO-lovgivningen, eller om der er tale om en række teknikker, der ligger nærmere klassiske forædling. - Planteforædlingsvirksomhederne presser på for at få de nye teknikker godkendt, så de kan komme ind på markedet. Det betyder, at vi som økologer må tage stilling til, hvad vi

“

Det er vigtigt at få kortlagt i detaljer, hvad de forskellige metoder indebærer, og om de giver mulighed for patentering. Det mener jeg skal være helt udelukket. I det øjeblik, man patenterer et gen, får man ejerskab til en given egenskab, og hvis denne egenskab overføres til andre planter, så opfattes det som tyveri. Det er min bedste overbevisning, og en holdning, jeg formentlig deler med økologer verden over, at patentering af gener svarer til en ekspropriering af noget så grundlæggende som retten til at trække vejret.

PER KØLSTER, FORMAND ØKOLOGISK LANDSFORENING

mener om disse teknikker. Den hurtige reaktion ville være bare at sige nej, men det interessante er dog at kunne gå ud og sige noget lidt mere kvaliÀceret om, hvilke nuancer der er mellem de forskellige metoder, for de er ikke ens. Det kræver en stor fagkyndighed og ikke mindst tid at Ànde ud af, hvornår noget er en teknik, der skal høre ind under GMO-

lovgivningen, og hvornår det er en teknik, der bare er en smart måde at gøre det samme som naturen selv kunne have fundet på, forklarer Per Kølster. Trussel for mangfoldigheden Den økologiske branche har længe taget afstand fra brugen af GMO, da man fra branchens side ser en ræk-

ke udfordringer ved denne teknik. - Vi har ingen garantier for, at de nye teknik ikke på samme måde som gensplejsning, går ind og skaber en række problemer, da det er plantens biologi, man går ind og blander sig i. Samtidig skal man overveje, om de her teknikker, på samme måde som GMO-teknikker, kan være en trussel for den biologiske mangfoldighed. Ingen kender fremtiden, og derfor er det vigtigt, at der foregår en meget levende og dynamisk form for forædling, hvor det ikke kun er forædlingsvirksomhederne, der arbejder med sortsudvikling, men også avlerne selv. Der er et enormt potentiale i det almindelige krydsnings- og selektionsarbejde, som er den klassiske måde at lave planteforædling på, forklarer Per Kølster. Gener er fælleseje Plantenyhedssystemet i EU beskytter planteforædlerens rettighederne til en ny plantesort i en årrække, men disse rettigheder begrænser ikke andre planteforædleres mulighed for at bruge denne nye sort i deres forædlingsarbejde. Per Kølster håber,

AKTUELT

1. september 2017 nr. 616

at diskussionen om de nye teknikker vil tage højde for traditionen om, at gener er fælleseje, og at det ikke vil medføre muligheden for patentering af gener. - Det er vigtigt at få kortlagt i detaljer, hvad de forskellige metoder indebærer, og om de giver mulighed for patentering. Det mener jeg skal være helt udelukket. I det øjeblik, man patenterer et gen, får man ejerskab til en given egenskab, og hvis denne egenskab overføres til andre planter, så opfattes det som tyveri. Det er min bedste overbevisning, og en holdning, jeg formentlig deler med økologer verden over, at patentering af gener svarer til en ekspropriering af noget så grundlæggende som ret-

ten til at trække vejret, forklarer Per Kølster og fortsætter: - En central pointe ved hele GMOteknikken har været, at de, der har råd til at udvikle de her teknikker, også har kunnet beskytte deres produkt via patentering. Det betyder, at arvemassen bliver indskrænket og kommer på færre og færre hænder, hvilket skaber en vanvittig sårbarhed og giver produkter, der ikke er interessante økologisk set. Retorikken omkring genteknologien har gået på, at man kan gå ind og lave nogle ting, der er super smarte og garanterer fødevaresikkerheden. Eksempelvis har man de sidste 25 år snakket om at lave tørkeresistente sorter, så man nærmest kan dyrke hvede i Sahara.

Mange grunde til at sige nej til GMO Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber fra en art til en anden, selv om de to (for eksempel en plante og en bakterie) aldrig vil kunne mikse deres egenskaber på naturlig måde. Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk ModiÀcerede Organismer (GMO). Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning. De vigtigste er: ɻ De biologiske og arvemæssige konsekvenser er ukendte og uoprettelige, da de vil nedarves fra generation til generation. ɻ De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds. ɻ Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis gensplejsede planter breder sig i naturen. KILDE: WWW.OKOLOGI.DK

Det er en del af det spin, der er omkring genmetoder, men det er ikke det, teknikkerne i realiteten bliver brugt til. 3ODQWH DUEHMGVJUXSSHQ VNDO RYHU ÀUH arbejdsmøder diskutere sig frem til

et udspil, som Landbrugsstyrelsen kan bruge i sit videre arbejde med at udvikle en dansk politik på området. Senere på året holder Miljø- og Fødevareministeriet en offentlig temadag om nye planteforædlingsteknologier.

Plante-arbejdsgruppen Landbrugsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med relevante forskere fra universiteterne samt repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer. Arbejdsgruppen er etableret for at skabe et fælles vidensgrundlag for debatten om de ny planteforædlingsteknikker, herunder om teknikkerne i forhold til EU-lovgivningen skal omfattes af den fulde GMO-regulering. ɻ Brancheudvalget for frø ɻ Bæredygtigt Landbrug ɻ DAKOFO ɻ Danmarks Naturfredningsforening ɻ Dansk Frø ɻ DTU ɻ Foreningen af danske planteforædlere ɻ Foreningen af danske stammeejere for mark- og havefrø ɻ Frøsamlerforeningen ɻ Greenpeace ɻ Københavns Universitet ɻ Landbrug & Fødevarer ɻ NOAH ɻ Sammenslutningen af danske sortsejere ɻ Økologisk Landsforening ɻ Aalborg Universitet ɻ Aarhus Universitet KILDE: LANDBRUGSSTYRELSEN

ØKOLOGI & ERHVERV

Friluftsrådet: Stop ulovlig spærring af adgang til naturen NATUR: Formanden for Friluftsrådet, Lars Mortensen, opfordrer i et debatindlæg på altinget.dk til, at der skrides ind over for grundejere, der i årevis spærrer adgangen til naturområder ulovligt. ”Dels er der mange enkeltstående eksempler på, at grundejere spærrer en sti, nedlægger en markvej, sætter hegn og ulovlige skilte op både i det åbne land, i skove og naturområder og langs kysten,” skriver Lars Mortensen. Han understreger, at der langs kysten er udmærket lovgivning. Den skal bare håndhæves. ”Det gælder derimod ikke i skovene og i det åbne land. (...) Der er masser af muligheder for at forbedre lovgrundlaget og forvaltningen - og når man som privat ejer får offentlige tilskud til et område, er det kun rimeligt at betale tilbage til samfundet i form af at give folk lov til at gå en tur og opleve det,” skriver Lars Mortensen. Han tilføjer: ”Hvorfor ikke tillade folk, der bor på landet, at gå langs markerne i læhegn eller markskel eller på arealer, der ikke dyrkes så intensivt?”

Økologisk planteavlskonsulent Der har været en god vækst inden for økologi i de senere år og således også i LMO Økologi. For fortsat at være en drivende kraft i udviklingen af det økologiske landbrug, søger vi en ny medarbejder.

Du er optaget af og hjælpe landmændene, så de lykkes med deres målsætninger og kan formidle faglige budskaber såvel mundtligt, som skriftligt.

Ansøgning Er du klar til et udfordrende og spændende job? Se den fulde annonce og søg stillingen via vores hjemmeside www.lmo.dk under ledige jobs.

Virksomhedsprofil Jobprofil Der kan forventes et alsidigt job, hvor vi i afdelingen støtter hinanden. Du vil få din egen kundeportefølje med ca. lige mange nye og erfarne økologer, der er henholdsvis planteavlere eller kvægbrugere. Du har i samarbejde med kunden ansvaret for planlægning af markdriften og ansvaret for kunderne i forhold til regler og tilskud.

Vi er pt. otte ansatte i afdelingen, hvoraf de seks arbejder med planteavl, og to arbejder med kvæg og får. Vi er specialister inden for salgsafgrøder, grovfoderproduktion, biogas og næringsstofforsyning. Vi værdsætter et godt kollegaskab, men det er fagligheden og professionalismen omkring den enkelte kunde, der har første prioritet. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige afdelinger i LMO.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober, men vi venter gerne på den rette person. For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte: Økologichef Peter Mejnertsen på telefon. 2495 7486

Personprofil Vi søger en udadvendt person, der trives i samspillet med de økologiske landmænd og de udfordringer, de har i deres landbrug. Vi forventer, du har erfaring med økologisk landbrug, gerne fra en lignende stilling.

Praktiske oplysninger Du vil blive ansat i LMO Økologi med base i Søften, hvor ﬂertallet, der arbejder med økologi og planteavl, er ansat. Du må forvente, at du nogle dage arbejder ud fra et af de andre rådgivningshuse typisk i Horsens, Viborg eller Aars Kontakt os på TELEFON 7015 4000

LÆS MERE PÅ LMO.DK

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

1. september 2017 nr. 616

En stærk klynge vil danne en stærk fødevarenation Bæredygtighed, reduceret brug af sprøjtegift, mindre udvaskning af gødning, højere standarder for dyrevelfærd samt Danmarks førerposition inden for økologi er med i værktøjskassen, når Food Nation skal brande den danske fødevareklynge i udlandet

Om partnerskabet ɻ Det nye partnerskab er aftalt i Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015. ɻ Det er et offentligt-privat partnerskab, der skal arbejde for hele den danske fødevareklynge efter samme model som State of Green, der arbejder for at øge eksporten af grøn teknologi.

EKSPORT AF IRENE BRANDT

- Fødevarevirksomhederne og -organisationerne er enige på tværs i en stærk og solid klynge om, at der er mere vækst at hente inden for eksport af fødevarer og teknologier tilknyttet fødevareproduktionen. Branchen er derfor rykket sammen om en stærk international indsats, som Food Nation skal skabe synlighed omkring, siger Lise Walbom, CEO i Food Nation, der er et offentligtprivat samarbejde, som skal styrke proÀleringen af dansk fødevareproduktion, fødevarer og samarbejder over for udenlandske interessenter. Lise Walbom inviterer på kaffe i samarbejdets lokaler, der er ved at blive gjort i stand på Axelborg i København, hvor der blandt andet skal indrettes et ’visitor center’, hvor virksomheder kan møde udenlandske kunder og præsentere dem for den samlede danske fødevarefortælling. - Vi skal understøtte de danske virksomheder i fødevareklyngen i at øge væksten på eksportområdet. I klyngen kan de læne sig op ad hinanden og sammen skabe en fortælling om en stærk værdikæde, som er helt unik, fordi de danske virksomheder i dette arbejde ikke står alene, men samarbejder med myndigheder og forskningsinstitutioner, siger Lise Walbom. Udover at fortællingen om den succesrige danske fødevaresektor skal fremme dansk eksport, skal fortællingen også bidrage til at tiltrække talenter til fødevareklyngen. FN’s 17 verdensmål Forud for etableringen af Food Nation er der gennemført forskellige undersøgelser, som har tegnet et billede af kendskabet til danske fødevarer. Undersøgelserne viser blandt andet, at Danmark allerede er kendt for at være ‘en af de bedste’ i relation til fødevarer, og ‘danish’ opfattes af mange som et tegn på kvalitet.

ɻ Partnerskabet tegnes af en bestyrelse, der består af Arla, Danish Crown, DLG, Carlsberg, NNF, DI, Landbrug & Fødevarer, Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet. Øvrige bidragsydere til partnerskabet er Novozymes, Chr. Hansen, FOSS, Royal Greenland, DLF og Danish Agro. Formand for bestyrelsen er Torben Ladegaard.

Den fælles danske

FØDEVAREFORTÆLLING Den danske fødevareklynge skal satse på samarbejde, sundhed og naturlighed

ɻ I forarbejdet har parterne vurderet, at der er et potentiale for at øge eksporten med 30-50 mia. kroner og skabe 10.000-15.000 arbejdspladser i fødevareklyngen sammenlignet med 2012. ɻ Parterne bag Fødevare- og landbrugspakken har afsat 20 mio. kroner til partnerskabet i en periode på Àre år. De private virksomheder og organisationer bidrager med et tilsvarende beløb.

Den fælles danske fødevarefortælling beskriver rammen for Food Nation. Læs mere her: www.foedevarefortaellingen.dk

“

Vi skal arbejde ambitiøst med, hvordan vi kan forbedre os på naturlighed: Vi skal måle på, hvordan vi forbedrer os. Vi skal nedbringe anvendelsen af kunstige tilsætningsstoffer, medicin og pesticider. Vi skal skabe teknologi, der bevarer de gode egenskaber i fødevarerne og udvikle nye kulturer, enzymer og naturlige ingredienser. Vi skal arbejde med naturlighed i samarbejde på tværs af værdikæden og i de produkter, processer og teknologier, vi anvender. På den måde kan vi øge den langsigtede bæredygtighed i vores fødevareproduktion og skabe en stærk international markedsposition. DEN FÆLLES DANSKE FØDEVAREFORTÆLLING

AKTUELT

tællingen - vi vil fremhæve de gode eksempler, hvor det er muligt at dokumentere, hvordan man gør en forskel, inden for de områder, som omverdenen lægger vægt på. Interessen er der, og den skaber lydhørhed for fortællingen om de gode produkter og løsninger, siger Lise Walbom.

- Fødevaresikkerhed, pålidelighed og effektivitet er i dag vigtige danske konkurrenceparametre, som har givet de danske virksomheder en fordel; men disse parametre er der efterhånden også mange Áere, der kan levere på. Det stiller naturligt spørgsmålet: hvad skal bringe den danske fødevareklynge videre ud i verden? siger Lise Walbom. Food Nations svar på spørgsmålet er: gode produkter og løsninger. - Da Fødevarefortællingen blev skrevet, havde FN endnu ikke publiceret sine 17 verdensmål, men de vil være et navigationspunkt for vores arbejde. Den danske fødevareklynge kan byde ind med mange løsninger og produkter, der imødekommer de 17 verdensmål, siger Lise Walbom. Hun fortsætter: - Det skal ikke forstås som om, vi allerede er i mål. Der er masser af udfordringer i vores fødevareproduktion; men vi anerkender dem og arbejder hele tiden på at Ànde nye løsninger og gøre det endnu bedre. Cases er centrale Food Nations hjemmeside er under opbygning; og den kommer blandt andet til at rumme en værktøjskasse, hvor virksomheder kan Ànde hjælp til at vokse på verdensmarkedet. -Vores opgave er blandt andet at koble internationale interessenter med de danske kontakter. Nogle gange er vi med i forbindelse med eksportfremstød, hvor der er brug for fortællingen om den danske fødevareklynge, andre gange kan vores materialer hjælpe danske virksomheder til at skabe en fortælling om deres egen virksomhed på baggrund af

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 35: 10,80 kr.

“ Lise Walbom, CEO, Food Nation. den fælles fødevarefortælling, siger Lise Walbom. At økologi også bliver en del af fødevarefortællingen, er Lise Walbom ikke i tvivl om: - Økologi er én af de styrkepositioner, der er vigtig for Danmark, og vi er i løbende dialog med blandt andre

virksomhederne, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer om, hvordan vi bringer den danske økologi yderligere med ud i verden, siger Lise Walbom. Hun efterlyser i denne forbindelse gode cases: - Cases er centrale i fødevarefor-

Ved at fokusere på både bæredygtighed og ressourceeffektivitet, gør vi fremskridt i retning af en bedre fremtid. Det er vigtigt at gøre bæredygtighed og ressourceeffektivitet attraktivt: lige fra at anvende gastronomi til at ændre opfattelsen af mad til investeringer i forskning, der gør udfordringerne tydelige for alle. I takt med at vores virksomheder vokser, viser de, at det også er en god forretning at handle bæredygtigt og ressourceeffektivt.

DEN FÆLLES DANSKE FØDEVAREFORTÆLLING

KOM OG BLIV INSPIRERET

OG FAGLIGT OPDATERET INDEN FOR ØKOLOGISK PLANTEAVL Økologi Innovation inviterer til Store Markdag torsdag den 21. september 2017 på Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted, kl. 10-17 Markdagen henvender sig til økologiske producenter, konsulenter og andre interesserede – alle er velkomne. PROGRAM Kl. 10: Velkomst og kaffe på græsplænen foran staldbygningerne. 10.30-13.00 Markvandring og maskinudstilling 13.00-14.00: Frokost 14.00-16.30: Markvandring og maskinudstilling 16.30-17.00: Afslutning og kaffe

Markvandring og fremvisning af forsøg (formiddag og eftermiddag) • Efterafgrødeblandinger • Gødningsstrategi i vinterraps • Radrensning med 12 m Thyregod radrenser • Dyrkning af hamp

Rundtur i maskinudstilling (formiddag og eftermiddag) • Pløjning: 15 cm pløjning med Ovlac Mini on-land plov og Kverneland plov • Strigling:Treffler og CMN • Stubharvning • Buurholt havreafskaller • Korntørring og – rensning: Almas

FØLG MED for opdateret program på Facebook SEGES Økologi TILMELDING http://www.tilmeld.dk/ storemarkdag/arrangementet.html PRIS 300 kr. + moms (dækker frokost og kaffe)

Friland A/S giver i uge 35 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,85 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 27,65 kr. Søer Danish Crown notering 7,10 kr./ kg. Øko-tillæg 8,20 kr./kg. Samlet afregning 15,30 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 35: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 984,44 kr. (-0,35). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,84 kr. 25-30 kg: 15,84 kr. 30-40 kg: 15,15 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.813 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.706 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Der vil dagen igennem løbende være præsentationer med bl.a. maskinanalyse, Digitalt Stenalt og indlæg fra forskellige rådgivningscentre, samt workshop om mekanisk ukrudtsbekæmpelse i projektet RowCrop. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF PLANTEAVLSCHEF CLAUS Ă&#x2DC;STERGAARD, Ă&#x2DC;KOLOGIRĂ&#x2026;DGIVNING DANMARK

KORN SKAL BEHANDLES MED OMHU - OGSĂ&#x2026; EFTER HĂ&#x2DC;ST Med regn og ustadigt vejr er det vanskeligt at fĂĽ hĂ¸stet korn med brĂ¸dkvalitet, fordi kvaliteten forringes vĂŚsentligt under fugtige forhold i marken. Derfor gĂŚlder det om â&#x20AC;&#x201C; hvis man har ambitioner om at sĂŚlge brĂ¸dkorn â&#x20AC;&#x201C; at nedkĂ¸le kornet straks efter hĂ¸st. Rigelig tĂ¸rrekapacitet Derfor er det ogsĂĽ vigtigt at have rigeligt med tĂ¸rrekapacitet til rĂĽdighed og mulighed for at frarense ukrudt og andre urenheder. Og husk, Og husk, den gode kvalitet den gode er ikke sikret med vellykket hĂ¸st. Efter hĂ¸st er kornet kvalitet er ikke sikret stadig en levende orgamed vellykket hĂ¸st. Efnisme. For at undgĂĽ tab og ter hĂ¸st er kornet stadig vĂŚrdiforringelse gĂŚlder det en levende organisme. derfor om ved rensning og hurtig nedkĂ¸ling og nedtĂ¸rring at reducere kernernes og urenhedernes livsvirksomhed til et minimum.

â&#x20AC;&#x153;

NedkĂ¸ling fĂ¸rst I september er der tit fĂĽ dage med gode muligheder for tĂ¸rring, fordi luftfugtigheden ofte er mere end 70 pct. Det gĂ¸r nedtĂ¸rring vanskeligt. Det er derfor afgĂ¸rende fĂ¸rst at nedkĂ¸le kornet til et niveau, der svarer til udetemperaturen. Husk korn, der er nedkĂ¸let, er mere lagerfast. Korn nedkĂ¸let til 2oC er lagerfast med et vandindhold pĂĽ 17 pct., mens korn pĂĽ 10oC fĂ¸rst er lagerfast med vandindhold pĂĽ 15 pct. Husk ogsĂĽ at fĂ¸re en lagerlog som dokumentation for dit parti. Det skaber tillid hos aftageren. Vanskelig hĂ¸st KornhĂ¸sten 2017 har vĂŚret prĂŚget af ustadigt vejr med byger og mange nedbĂ¸rsdage. IsĂŚr vĂĽrbyg og ĂŚrter giver problemer pĂĽ grund af nedknĂŚkning af akset i vĂĽrbyg og lejesĂŚd i ĂŚrter. Kornet har ellers vĂŚret begunstiget af en sĂŚrdeles gunstig vĂŚkstsĂŚson med en mild vinter, et tidligt forĂĽr og gode sĂĽforhold. Det blev fulgt op af en maj mĂĽned med kĂ¸ligere vejr, som betyder en kraftig buskning af kornafgrĂ¸derne. Svingende udbytter De forelĂ¸bige resultater af hĂ¸sten 2017 tyder ogsĂĽ pĂĽ Ă¸kologiske kornudbytter over det normale. IsĂŚr vinterrug og havre har overrasket positivt, og der er meldinger om udbytter i vinterrug pĂĽ mere end 60 hkg/ha. Med priser pĂĽ optil 250 kr./hkg giver det et vĂŚsentligt bidrag til planteavlerens underhold. Meldinger om udbytterne i vĂĽrbyg er mere svingende med lave udbytter i vĂĽde og sent sĂĽede marker.

3n IHOWGDJHQH L )RXOXP YLVWH .LUVWLQH )OLQWKROP /02 JUÂ VPnOHUHQ RJVn NDOGHW *UDVVKRSSHUHQ IUHP IRU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH SODQWHavlskonsultenter. Foto: Maja Eline Petersen.

GrĂŚshopper skal optimere grĂŚsmarken Et irsk mĂĽleredskab skal hjĂŚlpe landmanden med en bedre grĂŚsmarksstyring

KLĂ&#x2DC;VERGRĂ&#x2020;S AF MAJA ELINE PETERSEN

GrĂŚsmarksstyring er alfa og omega i store grĂŚsdyrsbesĂŚtninger, men der mangler vĂŚrktĂ¸jer, der kan hjĂŚlpe med en bedre udnyttelse af grĂŚsmarkerne. I Ă¸jeblikket tester Seges et grĂŚsmarksredskab, kaldet Grasshopper, der skal guide landmanden i, hvornĂĽr det er tid til at tage slĂŚt eller hvor meget grĂŚs, der er til kĂ¸erne i lĂ¸bet af grĂŚsningssĂŚsonen. De forelĂ¸bige resultater virker lovende. - Grasshopper kan mĂĽle, hvor meget tĂ¸rstof der er pĂĽ arealet pĂĽ en given dag. Specielt under afgrĂŚsningssituationer vil den kunne vĂŚre med til fortĂŚlle landmanden, hvor mange kg tĂ¸rstof han kan forvente, at kĂ¸erne kan hente pĂĽ marken. Det giver en mere prĂŚcis styring af, hvor stort arealet skal vĂŚre, og hvor meget foder, man skal give kĂ¸erne pĂĽ stald. NĂĽr projektet er fĂŚrdigt, vil vi vurdere, om det kan give nogle vĂŚrdifulde oplysninger til de danske landmĂŚnd, men allerede nu forventer jeg, at der er en fremtid i det her vĂŚrktĂ¸j, forklarer Arne Munk fra Seges Ă&#x2DC;kologi Innovation.

KrĂŚver kalibrering MĂĽleredskabet, der er udviklet i Irland, er en simpel pladelĂ¸fter med en GPSkomponent, der med det samme kan give landmanden informationer om grĂŚsmarken, mens marken mĂĽles op. - Inden vĂŚrktĂ¸jet bruges, skal man indtaste et mĂĽl for afbidningshĂ¸jden eller hĂ¸jden pĂĽ grĂŚsset efter slĂŚt, samt give et bud pĂĽ tĂ¸rstoĂ&#x20AC;ndholdet. Det, vĂŚrktĂ¸jet registrerer, er det komprimerede hĂ¸jdemĂĽl af grĂŚsset, og ud fra det fortĂŚller det, hvor meget tĂ¸rstof der er pr. ha, forklarer Frank Oudshoorn fra Seges Ă&#x2DC;kologi Innovation. MĂĽleredskabet, der testes af Seges, er pt. det eneste eksemplar i Danmark. FĂ¸r de danske landmĂŚnd kan fĂĽ udbytte af Grasshopper, krĂŚver det, at den kalibreres og fĂĽr indarbejdet vĂŚkstmodeller for de blandinger, der anvendes i Danmark. - I Irland er der ikke sĂĽ meget klĂ¸ver i deres afgrĂŚsningsmarker. Grasshopper skal kalibreres til danske forhold, sĂĽ den kommer til at passe til det grĂŚs og klĂ¸ver, som man bruger i Danmark, fĂ¸r den for alvor er interessant for de danske landmĂŚnd. KvalitetsmĂĽling med NIR - Vi har ogsĂĽ testet Grasshopper i forbindelse med slĂŚt til foder. Her er det meget vigtigere med en god kvalitet og fordĂ¸jelighed af foderet, end hvor meget der hĂ¸stes. Derfor er det mere i styringen af afgrĂŚsning, at jeg ser det store poten-

tiale i Grasshopper, forklarer Arne Munk og tilfĂ¸jer: - Men lige nu er der ogsĂĽ ved at blive udviklet et apparat til Grasshopper, der kan lave en NIR-mĂĽling og derved bestemme grĂŚskvaliteten, lige fra tĂ¸rstof til proteinindhold og fordĂ¸jelighed. Kunne man pĂĽ den mĂĽde mĂĽle grĂŚskvaliteten med samme prĂŚcision som ved en hurtig analyse, blot ved at gĂĽ en tur rundt ude pĂĽ marken, sĂĽ var det noget, der talte for, at den ville kunne bruges i en slĂŚtsituation. Men kvalitetsmĂĽling med NIR er ogsĂĽ interessant ved afgrĂŚsning, hvor det er vigtigt at vide noget om sukker- og proteinindholdet, sĂĽ tilskudsfoderet kan tilpasses efter det. Hellere ud med ATVen I starten af sommeren blev grĂŚsmĂĽleren vist frem for Ă¸kologiske planteavlskonsulenter til de Ă&#x2DC;kologiske Feltdage i Foulum. Konsulenterne virkede begejstrede for Grasshopper men bemĂŚrkede dog, at det kunne vĂŚre en hindring, at mĂĽleren er beregnet til manuelt at gĂĽ rundt med pĂĽ marken og ikke til at montere pĂĽ landmandens ATV. Samme udfordring ser Arne Munk: - Den stĂ¸rste udfordring er nok, at landmanden eller rĂĽdgiveren skal ud at gĂĽ pĂĽ marken. Det er vi jo ikke altid begejstrede for, sĂĽ hvis der kan laves noget, sĂĽ den kan bruges med en ATV, sĂĽ tror jeg, den har en stor fremtid.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

Økologi & Erhverv udkommer hver anden weekend

ØKOLOGI

Har du en samarbejdspartner, kunde, leverandør, kollega, nabo, bedste ven eller familiemedlem, som du gerne vil introducere til økologi? Så er Økologi & Erhverv et rigtig godt sted at starte. Du er vores læser, og du kender avisen, synes du også, at andre skal have glæde af Økologi & Erhverv, så send en mail til hmo@okologi.dk med modtagerens navn og adresse. Skriv ’gaveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi gaven for dig.

ØK OLO

Til hvem skal vi sende Økologi & Erhverv to gange gratis?

ERH VER V

GIV EN GAVE

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

Kom godt fra start som økolog Program fra 8.30 til 16.00 • Faglige indlæg v. Økologisk Landsforening • Aktuelt i mark og stald v. ØkologiRådgivning Danmark • Regler og kontrolbesøg v. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen • Rundvisning på bedriften v. dagens vært • Lokal landbrugspolitik – hvordan kan du og kommunen arbejde sammen? • Dannelse af netværksgrupper for dem, der ønsker det Mere detaljeret program følger efter tilmelding.

Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig a.h.t. forplejning og plads i lokalerne.

Økologisk Landsforening inviterer alle nye økologer til en dag med besøg på en økologisk bedrift, faglige oplæg om økologi i praksis, regler og kontrol, rådgivning og med mulighed for at danne netværk med kolleger. Det sker ved tre regionale møder i oktober: 2. oktober: Brunholm Gårdbutik, Hjortholmvej 20, 9541 Suldrup 3. oktober: Engmark Is, Engmarksvej 2, 7323 Give 4. oktober: Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring

Tilmelding med ønsket sted og deltagerantal til Jannie Bak Pedersen, jbp@okologi.dk eller på tlf.: 41 90 20 11 senest onsdag 20. september. Først-til-mølle.

Vi glaeder og til at se jer!

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

FOTO: COLOURBOX

Øko-slagtekyllinger har brug for tørre fødder SLAGTEKYLLINGER: Trædepudesvidninger er ætsninger på trædepuder hos fjerkræ, der lever under produktionsforhold, og en undersøgelse viser, at det faktisk forekommer oftere hos økologiske slagtekyllinger end deres konventionelle artsfæller. Det skriver DCA, der i en ny rapport belyser hvilke årsager, der kan være til trædepudesvidningerne, og hvordan de muligvis kan forebygges. Den væsentligste årsag til trædepudesvidninger blandt økologiske slagtekyllinger vurderes at være kombinationen af fugt og gødning i stalden. Hvis kyllingerne går på et fugtigt underlag, og deres egne ammoniakholdige klatter klæber fast på deres trædepuder, kan det skabe svidninger. Derfor er det essentielt at holde kyllingernes fødder tørre, bl.a. ved at strø den rette mængde og med de rette typer strøelse, som har en god sugeevne. Desuden peger både producenter og eksperter på at motivere kyllingerne til at bevæge sig mere, så klatter under fødderne fjernes, når kyllingerne kradser i underlaget.

Giraffer skal have dansk øko-lucerne Hos Zoologisk Have i København har de valgt at droppe det dyre importerede foder til fordel for danskproduceret økologisk lucerne LUCERNE AF MAJA ELINE PETERSEN

I Københavns Zoologiske Have har foderansvarlige Anita Holm længe arbejdet på at Ànde et alternativ til de 14-15 ton lucernehø, de årligt importerer fra enten Sydafrika, Spanien eller Frankrig til havens giraffer og okapier. Hun har nu fået en aftale i stand med den økologiske landmand Thomas Finderup fra Kattinge ved Lejre, der i år har produceret økologisk lucerne til dyrene. - Lucerne er meget bladrig og helt nødvendigt i foderet til giraffer og okapier i vintermånederne, hvor vi ikke kan skaffe friske blade. Ved at vi nu kan få foderet produceret i Danmark, sparer vi en masse penge på transporten. Samtidig skåner vi miljøet for den store CO2-udledning, der er, når Áere ton foder skal hentes hjem årligt, og så er lucernen økologisk, så vi ved, at det ikke er sprøjtet med alt muligt. Alt i alt er det en super god løsning på alle fronter, forklarer Anita Holm. Med i processen Den nye løsning giver også den fordel, at Anita Holm nu kan få lov til at

Anita Holm, der er foderansvarlig i Københavns Zoologiske Have, har besluttet, at havens giraffer og okapier skal fodres med økologisk lucerne fra en sjællandsk landmand. Foto: Zoologisk Have København. deltage i processen, når lucerne høstes, vendes og presses. - Thomas er en landmand, der er meget åben, og han giver mig lov til at være med, følge processen og fortælle, hvordan jeg gerne vil have det. Det er vigtigt, at lucernen håndteres, så vi får en god kvalitet, der passer til vores giraffer og okapier, der er bladspisende dyr. Derfor vender vi kun lucernen én gang efter høst, for at undgå at bladene tabes på marken. Desuden presses lucernen i rundballer, da det skulle skåne bladene bedre end hvis de presses i Àrkantede baller, fortæller Anita Holm og fortsætter: - Første slæt tog vi i maj. Det er i det første slæt, der er allermest krudt i bladene, og derfor er det også

det, jeg gerne vil bruge som primærfoder. Da vi Àk lucernen leveret fra udlandet, vidste jeg aldrig, hvad jeg Àk. Det kunne være regnvejrsballer fra tredje slæt, og Áere gange oplevede vi at få leveret foder af dårlig kvalitet. Foder ad libitum - Første slæt har givet helt vildt meget. Det har givet 40 ton, hvilket er mere end vi normalt indkøber fra udlandet, og samtidig har det kun kostet en brøkdel af, hvad vi plejer at betale. Det gør, at vi nu har så meget foder, at dyrene kan fodres ad libitum med lucernehøet. Førhen var vi nødt til at tilføje ting til foderet, der ikke nødvendigvis var det bedste for dyrene, for at spare lidt på lucernen.

Nu kan vi fodre helt optimalt, ved at dyrene får alle de blade, de kan spise, forklarer Anita Holm og tilføjer. - Som det ser ud nu, får vores okapier ikke andet end den økologiske lucerne, og vores giraffer får i en overgang både den nye økologiske og den importerede lucerne. Giraffer kan godt være meget svære at fodre i fangenskab, da de er meget kræsne og skal tilvænnes over en lang periode, før de gider acceptere nyt foder. Men vi kan se, at de spiser begge dele, og generelt fungerer det super godt. Næste step er, at vi indtil næste høst skal Ànde ud af, hvordan det er lettest at håndtere foderet rent arbejdsmæssigt - skal det presses i rundballer, bigballer eller småballer, og skal det ensileres eller ej.

Troværdighed kan være økoeksportens nøgle til Asien Efterspørgslen efter økologiske varer er stigende, også i nogle udviklingslande. Det er særligt økologiske varer fra udviklede lande, der er eftertragtet, da de repræsenterer troværdighed. Det kan den danske økologi-eksport udnytte Forbrugernes syn på importerede økologiske fødevarer Formålet med projektet SOMDwIT er at undersøge, hvad ”Made in Denmark” betyder for forbrugere sammenlignet med for eksempel ”Made in Japan”. Denne undersøgelse fokuserer på importerede økologiske fødevarer i fem forskellige lande – heriblandt Thailand – og har benyttet sig af interviews i butikker, fokus-

grupper og en spørgeskemaundersøgelse.

troværdig, mens Kina bliver opfattet som mindst troværdig.

Undersøgelserne viser, at de thailandske økologiske forbrugere generelt helst vil købe fødevarer fra Thailand, hvilket generelt også er tilfældet, hvis man spørger forbrugere i udviklede lande: forbrugere foretrækker hjemlandets produkter. De thailandske forbrugere har imidlertid større tillid til certiÀcering og økologiske standarder i udviklede lande sammenlignet med hjemlandet (og udviklingslande generelt), og derfor foretrækker de hovedsagelig importerede økologiske produkter fra udviklede lande.

Troværdighed er nøgleordet Er man eksportør, og påtænker man at eksportere til nye markeder, som fx Thailand, er det afgørende at vide, hvad der påvirker og har betydning for forbrugerne, når de skal vælge mellem økologiske produkter fra forskellige lande. Her har undersøgelserne blandt andet slået fast, at troværdighed og tillid spiller en nøglerolle – selv når kendskabet til afsenderlandet er begrænset.

Overordnet har thailænderne ikke et stort kendskab til Danmark, men samtidig har Danmark høj troværdighed som økologisk producent, kun overgået af Japan. Thailandske forbrugere opfatter Japan som mest

Når udviklede lande har troværdige og solide institutioner til at sikre høje og troværdige økologiske standarder, får de lande en konkurrencemæssig fordel på verdensmarkedet. Det er også hovedårsagen til, at de kan konkurrere med de billigere produkter fra udviklingslande. Det bekræftes af Ejvind Peder-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af adjunkt Susanne Pedersen, MAPP Centret, Aarhus BSS, Aarhus Universitet

sen, chefkonsulent for økologi i Landbrug og Fødevarer, som er medlem af projektets styregruppe. Han vurderer, at Danmarks status som et udviklet land med troværdige økologiske standarder og solide certiÀceringsinstanser kan give en konkurrencemæssig fordel: ”Når Danmark selv i Thailand er kendt for stærke traditioner med økologi, troværdige kontrolinstanser og høj tillid, så bør det i højere grad udnyttes af danske økologi-eksportører”. Projektet anbefaler derfor, at danske eksportører forsøger sig med

eksport til det thailandske marked – og andre asiatiske markeder – med fokus på, at dansk økologi er sikkert, da det er forbundet med høj kvalitet og solide og velfunderede økologiske standarder, som man kan stole på. Projektet er en del af Organic RDD 2.2-programmet, koordineret af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

1. september 2017 nr. 616

BÆR

ØKOLOGI & ERHVERV

FRUGT

FAGLIGT TALT AF MAREN KORSGAARD, AKAD. MEDARB. PÅ KU SAMT FRUGT- OG BÆRKONSULENT I ØKOLOGISK VKST

ØKOLOGISK FRUGTAVL VINDER TERRÆN Flere og Áere hektar med frugt og bær i Danmark bliver dyrket økologisk. I 2016 voksede det økologisk dyrkede frugtog bærareal med ca. 100 ha og nåede 799 ha og en økologisk andel på ca. 14 pct. Æbler er stadig langt den største økologiske frugtafgrøde med 329 ha. Men i 2016 blev solbær næststørst med i alt 82 ha, hvoraf 55 ha stadig er under omlægning. 22 ha surkirsebær er under omlægning, hvilket er en 11-dobling af arealet. 2017-arealerne kender vi endnu ikke, men Áere solbærarealer er blevet lagt om siden 2016-statistikken.

“

Man kan håbe på, at forarbejdningsindustrien får øje på de nye mængder af danske økologiske bær og ser det som en unik chance for at lave nye produkter baseret på danske bær

Økologisk frugtavl vinder altså terræn, men hvorfor egentlig? I mit arbejde oplever jeg mange bevæggrunde til at dyrke økologisk frugt og bær. Det kan være alt fra at udvikle den økologiske bedrift til større alsidighed, til at skabe paradisiske rammer for en gårdbutik eller en besøgsoplevelse, for at skabe enkle arbejdspladser, for at dyrke en personlig interesse eller for at opfylde kundernes behov. Succeskriterierne for den enkelte producent er dermed forskellige, men for dem med lidt større arealer er økonomien i produktionen vigtig, og her er nøgleordene kvalitet, udbytte og effektivitet, men især er en rimelig pris afgørende.

Urimelige priser kan hurtigt kvæle en produktion, og dansk frugtog bærproduktion er i hård konkurrence med importvarer. Især frosne ’industribær’ kan sendes verden rundt, men også æbler importeres fra hele verden. Den seneste omlægning af solbær og surkirsebær-plantager skyldes i høj grad de elendige priser for konventionelle bær. Man kan håbe på, at forarbejdningsindustrien får øje på de nye mængder af danske, økologiske bær og ser det som en unik chance for at lave nye produkter baseret på danske bær. Det er jo det, forbrugeren (fejlagtigt) tror, Ø-mærket garanterer. Den spirende frugtvinsindustri kan også blive en væsentlig aftager fremover. Til vin er det afgørende for vinmagerne, at få de helt rigtige kvaliteter af råvarer, og det er lettere at opnå med en lokal leverandør.

Forsøg viser en stor sortsvariation i solbær mht. til indhold at syre, sukker og farve. Derfor anbefaler Hanne Lindhard Pedersen, at sorten vælges ud fra, hvilket produkt man ønsker at producere. Foto: Colourbox.

Arealet med øko-solbær vokser Faldet i de internationale markedspriser på bær, får ϐlere til at lægge om til økologi. Rådgiver og forsker i solbær, giver sine anbefalinger til økologisk solbærdyrkning SOLBÆR AF MAJA ELINE PETERSEN Danmark har en lang tradition for produktion af bær til forarbejdning, og var indtil for få år siden førende på området. Sidenhen er den internationale konkurrence, særligt fra syd og øst, steget, hvilket har medført et fald i afregningspriserne, helt ned under de danske produktionsomkostninger. - De sidste 10 år er arealet med bærdyrkning faldet drastisk i takt med de faldende priser. Eksempelvis er arealet med solbær faldet fra over 2500 ha i 2005 til

omkring 700 ha sidste år, og formentlig er det reduceret med yderligere 150 ha her i 2017, forklarer Hanne Lindhard Pedersen, der er ansat i GartneriRådgivningen og har opgaver for bl.a. Aarhus Universtiet. - De trends, vi ser, er, at mange af de konventionelle avlere enten stopper eller lægger om til økologi. Det er anslået, at arealet for økologiske solbær er steget fra 51 ha i 2015 til 200 ha i 2017, inklusive omlægnings arealer, forklarer hun. Satser på økologi og kvalitet - I anvendt forskningsregi har vi i mange år lavet afprøvning til konventionel solbærproduktion, men vi har droppet at bruge så mange kræfter på en sektor, der er i knæ. Derfor satser vi udelukkende på sortsafprøvning til økologi, hvor vi forsøger at Ànde de bedste sorter til industribær. Tidligere har udbyttet været det altafgørende, men vi begynder at se, at indholdsstofferne i bærrene bliver vigtigere, så derfor ser vi også på indhold af syre, sukker og farve i bærrene, forklarer Hanne Lindhard Pedersen.

Anbefalinger til dyrkning Baseret på de seneste års dyrkningsforsøg, kommer Hanne Lindhard med følgende anbefalinger: - Jeg har tidligere været ude og anbefale brugen af Mypex til renholdelse af solbærrene. Men det har vist sig, at dugen gør det attraktivt for gnavere og besværliggør gødningstilførsel. Så lad være med at plante i Mypex og brug i stedet kræfter på ukrudtsrenholdelse, forklarer hun og tilføjer: - I år har vi set mange frostskader. Derfor er det vigtigt at vælge sent blomstrende sorter, især hvis lokaliteten er frostudsat. Til økologisk industriproduktion anbefaler Hanne Lindhard følgende solbærsorter: - I vores økologiske sortsforsøg gav Narve Viking et højt udbytte, god saftkvalitet og var modstandsdygtig over for sygdomme og skadedyr. Sorterne Ben Lomond, Ben Hope og Ben Tirran havde også høje udbytter og en god saftkvalitet, forklarer hun.

Levende kulturarv sikrer fremtiden

Kvik er min værste modspiller

Vilde blåbær kan blive en ny afgrøde

På Pometet bevarer de gamle sorter af bær- og frugtkulturer, der har en speciel værdi for Danmark.

Udfordringer er der nok af, når man kaster sig over økologisk bæravl.

Inden for de næste 2-3 år er det hensigten, at almindelig blåbær, der på nuværende tidspunkt kun Àndes vildt i Danmark, skal dyrkes kommercielt. Side 17

Side 14

Side 15

ØKOLOGI & ERHVERV

BÆR & FRUGT

1. september 2017 nr. 616

Både kæder og grossister kan sælge mere dansk frugt I øjeblikket kan danske økologer langtfra matche efterspørgslen efter økologisk frugt og grønt FRUGT OG BÆR TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Hvis kvaliteten er i orden, bør det ikke været noget problem at Ànde afsætning for økologisk frugt og bær. Både detailkæder og foodservicegrossister kan sælge mere, end de gør i dag. - Når det gælder danske, økologiske bær, kan vi slet ikke få nok. Det, vi får, forsvinder meget hurtigt, fastslår Morten Brix, kategorigruppechef for frugt og grønt hos Coop. Efter hans vurdering viser det, at der er kunder til mere danskproduceret frugt, men hvis de skal sælges via Coops centrallager, skal produktionen have en vis størrelse. Små producenter med 20-30 kasser bær opfordrer han til at henvende sig direkte til butikker i lokalområdet. Flere faglige udfordringer - Men det afhænger meget af det enkelte produkt, og der er både kunder til danske og udenlandske varer, selv om prisen på dansk frugt kan være dobbelt op. I sæsonen for spanske jordbær kan vi sælge udenlandske bær for 35-40 kr. for en kasse med 900 g, og samtidig sælge økologiske jordbærbakker med 350 g for 30-35 kr. Ifølge Morten Brix viser det, at økologien er en genvej til at få mere værdi ind i kategorien, men han erkender samtidig, at historikken viser, at det indebærer en del faglige udfordringer at producere økologiske bær og frugter i tilstrækkelig høj kvalitet. Kun plads til topkvalitet - Generelt er Áerårige kulturer mere udfordrede i forhold til sygdomsangreb end etårige grøntsager, så bærproduktionen er mere sårbar. Og den tid er forbi, hvor man kan sælge alt,

bare det er økologisk. Folks syn på økologi har ændret sig meget gennem de seneste par år, og i dag forlanger kunderne, at kvaliteten er helt i top, siger Morten Brix. Han oplever, at den hjemlige frugtog bærproduktion i øjeblikket står

“

Den tid er forbi, hvor man kan sælge alt, bare det er økologisk. Folks syn på økologi har ændret sig meget gennem de seneste par år, og i dag forlanger kunderne, at kvaliteten er helt i top.

THOMAS BRIX, COOP

ved begyndelsen af den udvikling, som de økologiske grøntsagsproducenter allerede har gennemlevet. - Der kommer Áere og Áere store producenter, og Áere går sammen for at få stordriftsfordele og større volumen, og i stedet for at gå ud og Ànde nye producenter, arbejder vi Coop i øjeblikket på at få Áere af vores konventionelle producenter til at gå i gang med i en økologisk produktion, siger Morten Brix. Det initiativ omfatter bl.a. æbler, blåbær og hindbær, og på den måde har Coop en garanti for, at producenten fra dag ét er i stand til at leve op til de høje krav til levering, emballering og kvalitet. - I dag udgør de danske bær kun

Stor import af frugt

Martin Clausen, afdelingsleder for frugt og grønt hos Kvickly i Aarhus-forstaden Åbyhøj kunne ikke tilbyde kunderne økologiske bær i tirsdags. Han oplyser at butikken får økologiske blåbær i morgen, men at det er de eneste økologiske bær, Kvickly har i sortimentet i øjeblikket. Til gengæld kan Coop-butikken tilbyde både konventionelle brombær, hindbær, blåbær og jordbær fra danske producenter. en lille Áig af det samlede bærsalg, men der er mange ting i gang, og jeg tror, at der vil ske en støt udvikling over de kommende tre-Àre år, siger Morten Brix. Ekstraordinært dårlig i år Strategisk indkøber for frugt og grønt Thomas Thomassen fra Hørkram Foodservice betegner markedet for økologiske frugt og bær som en meget kompleks størrelse, hvor det er vanskeligt at give helt entydige svar på behovet for Áere danske varer. - Generelt er det mit indtryk, at der har været for få økologiske æbler gennem de seneste år, men ifølge de meldinger, jeg får fra branchen, bliver udbuddet øget væsentligt de næste par år, men vi vil altid være nødt til at supplere med udenlandsk frugt uden for den danske sæson. - Når det gælder bær, har 2017 været et ekstraordinært dårligt år på grund af vejret, men generelt er der

Import af frugt og nødder 400

De seneste år har der været en 300 markant vækst i importen af øko200 logisk frugt og grønt, og en del af 100 de importerede varer kan sagtens produceres i Danmark. 0 2012 2013 2014 2015 Af de nye foodservicetal fra Danmarks Statistik fremgår det desuden, at kategorien ’anden frugt end æbler’ i 2016 voksede med 40 mio. kr. Det svarer til en vækst på 67 procent.

en udfordring med de danske bær på grund en noget svingende kvalitet, siger Thomas Thomassen. Mange har et stramt budget Hvis det var muligt, ville han gerne altid kunne tilbyde kunderne økologiske æbler og bær fra danske avlere,

“

Tidligere var der mange små producenter, men mange er stoppet, og de, der er tilbage, er blevet større og mere professionelle, og det var tiltrængt. THOMAS THOMASSEN, HØRKRAM men som indkøber er han nødt til at forholde sig til, at kundernes præferencer er meget forskellige. - Når vi taler bær, er det generelt vigtigere for de Áeste kunder, at bærerne er danske, end at de er økologiske, andre går efter den bedste kvalitet eller den laveste pris, og mange storkøkkener har et stramt budget, hvor prisen har stor betydning. Derfor er vi nødt til at have et bredt spekter af produkter, siger Thomas Thomassen, der betegner bærmarkedet som et hårdt marked, hvor producenterne skal have helt styr på fødevaresikkerheden, før de banker på hos de store grossister. - Tidligere var der mange små producenter, men mange er stoppet,

og de, der er tilbage, er blevet større og mere professionelle, og det var tiltrængt, vurderer Thomas Thomassen. Han opfordrer de økologiske producenter til løbende at være i tæt dialog med deres kunder, så de holder sig orienteret om efterspørgslen. Behov for specielle bær Økologikonsulenterne i Økologisk Landsforening oplever, at især mange små forarbejdningsvirksomheder har vanskeligt ved at Ànde de danske, økologiske bær, som de har behov for. - Det er især de mere specielle bærtyper som brombær og stikkelsbær, som de har vanskeligt ved at skaffe, siger økologikonsulent Jens Peter Hermansen. Han har personligt besøgt en producent af juice, vin og spiritus samt en isproducent, som efterlyste Áere økologiske bær. - For de små bærproducenter er det en udfordring, at de typisk skal kunne levere hele året, og at de måske ofte ikke selv råder over køle/frostrum, siger Jens Peter Hermansen. Distribution er en anden udfordring, og han opfordrer bærproducenterne til at henvende sig til foreningens markedsafdeling, som kan hjælpe med at formidle kontakt til en passende kunde. - Det er vigtigt at tage dialogen med aftagerleddet, så der er enighed om mængde og kvalitet.

BÆR & FRUGT

Den danske bær og frugtproduktion er i disse år hårdt presset. Produktionen af frugtog bærvine kan være en måde til at øge værdien for de bær, der i dag sælges til billig bulk-produktion

Frostskader giver udbyttetab i frugt og bær UDBYTTETAB: Det kolde forårsvejr har medført store frostskader og dermed fald i høstudbytte i mange af landets frugtog bærplantager. Samlet set forventer interesseorganisationen Dansk Gartneri et udbyttetab på 25 pct., fortæller de til TV2. Ifølge Jan Jager, formand for frugtog bærdivisionen i Dansk Gartneri, er situationen mest kritisk for frugtavlere på Sydsjælland, Fyn og Lolland-Falster. Det uheldige forårsvejr har også ramt dele af andre europæiske lande som Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Frankrig og Italien, og Dansk Gartneri forventer et produktionstab på omkring 10-15 procent på frugt og bær i Europa.

FRUGTǧ OG BÆRVIN AF MAJA ELINE PETERSEN

Lektor i frugtavl Torben Toldam-Andersen har de sidste 10-12 år kastet sig ud i at arbejde med frugtog bærvin. Ved siden af sin stilling på Københavns Universitet er han formand for Dansk Forum for Frugtvin. Foto: Maja Eline Petersen. af muligheden for at kunne få økologisk frugt og bær. Bl.a. har Skærsøgaard og Cold Hand Winery enkelte økologiske produkter. Brug danske frugter For at kunne lave et konkurrencedygtigt produkt, er det ifølge Torben Toldam-Andersen vigtigt, at vi producerer vine, der er særlige for Danmark. - For tiden er der en efterspørgsel på æbler til cider, hvilket traditionelt er baseret på bittersøde æbler med et højt indhold af tanniner. Men jeg synes ikke, at det giver mening at importere æblecidersorter og kopiere fransk cider og vin. I stedet bør vi satse på vine med frugt og bær, der gror godt i Danmark. Ingrid Marie er et eksempel på et dansk æble, der kan være interessant at bruge. Nye metoder Tidligere blev de danske frugtog bærvine lavet som en likør, men i dag er det nye metoder, der tages i brug. - Der er en kæmpe viden til rådighed om druevin, da der er en enorm værdi i druevinsproduktionen. Den måde, de nye frugtog bærvine produceres på, tager afsæt i denne viden, og i dag gæres de Áeste bær og frugtvine på samme måde, som når man laver druevin, forklarede Torben Toldam- Andersen. - Når man laver vin med bær, kan det høje syreindhold være en udfordring. I de gamle opskrifter blev syreindholdet ofte justeret ved at blande sukkervand i. Det samme kan man gøre ved at blande æble- eller pæremost i, og på den måde kan man få

Cryokoncentreret vin Ved cryokoncentrering nedfryses frugtmosten for derefter at tappes under langsom optøning. Herved vil sukker, smagsog aromastoffer først løbe af, og tilbage er iskrystallerne, som ikke kommer til at indgå i vinproduktionen. På denne måde, kan man få mere smag, og mosten kan gæres op til en højere alkoholprocent.

et mere spændende og komplekst produkt, forklarede Torben ToldamAndersen og tilføjede: - Ønsker man en vin med et højere alkoholniveau, er cryokoncentrering en interessant metode. Ved at få alkoholprocenten op på en 11-13 pct., kan man få en mere kompleks

FOTO: COLOURBOX

- Folk vil ikke betale en høj pris for friske bær, og samtidig har friske bær en kort holdbarhed. Vin derimod, kan holde længe, og så har den en hel anden markedsværdi, hvor værdien af vinen endda øges med alderen. Det forklarede lektor i frugtavl ved Københavns Universitet, Torben Toldam-Andersen til Pometets bærfestival, hvor han stolt fremviste en række danske frugtog bærvine i Pometets vinkælder.

Tradition for frugtvine I Danmark er det ikke nyt at bruge frugt og bær til at fremstille vin. Tidligere var særligt kirsebærvin populært, men gik hen og Àk et temmelig blakket ry. Nu ses der igen en opblomstring af vine baseret på frugt og bær. - Går man tilbage til før anden verdenskrig, blev der årligt fremstillet omkring 2,5 mio. Áasker frugtvin i Danmark. Nu er tallet nede på omkring 250.000 Áasker, men der er gang i en udvikling, og for tiden er der en stigning på cirka 50.000 Áasker årligt, forklarede Torben Toldam-Andersen. Der er i dag godt 30 frugtog bærvinproducenter i Danmark. Enkelte af producenterne laver indimellem økologiske vine, men det afhænger

FOTO: COLOURBOX

Vin kan få den danske bær- og frugtproduktion til at blomstre

Stort potentiale Ifølge Torben Toldam-Andersen er potentialet for danskproduceret bærog frugtvin stort. Så stort, at det potentielt vil kunne få en god del af den danske frugtog bærproduktion ud af sin krise. - De seneste år er den danske bærproduktionen raslet ned, og prisen på Áere af bærrene er helt nede under en 1-2 kr./kg. Det kan man ikke engang høste bærrene for, forklarede han og fortsatte: - Jeg ser et kæmpe potentiale i frugtog bærvin i Danmark, hvis vi kan få forbrugerne med. Danskerne drikker årligt 215 millioner Áasker druevin. Tænk, hvis de bare for hver hundrede Áaske druevin drak en dansk frugt- eller bærvin. Det ville være over 2 millioner Áasker om året svarende til ca 2.500 tons bær eller frugt og bær fra ca. 500 ha. Det kunne have en kæmpe indÁydelse på den danske frugtog bærproduktion.

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

Frugt og bær skal ind i det salte køkken

Til Pometets Bærfestival fremviste Torben Toldam-Andersen også øl brygget med bær. Bærrene har ikke kun betydning for smagen, men også de fysiske karakterer, såsom skummets stabilitet. Foto: Maja Eline Petersen. og spændende smag. Jeg vil tro, at der fremover kommer Áere produkter af denne type.

DET SALTE KØKKEN: Hos Nordic Food Lab, der er en gastronomisk forskningsenhed ved Københavns Universitet, arbejder de med at få bær ind i det salte køkken. Leder af Nordic Food Lab, lektor Michael Bom Frøst, ser et stort potentiale i at bruge frugt og bær til eksempelvis eddiker og umeboshi. Umeboshi er en japansk metode, hvor blommelignende frugter syltes med salt og røde shiso-blade. Denne metode har de forsøgt at anvende på kirsebær og blommer, og Michael Blom ser et stort potentiale for bær- og frugtproduktionen, hvis der kan laves en produktion af denne type produkter. Det fortalte han til Pometets bærkonference i juli.

100 % økologisk gødning

til frugtog bærproduktion Økologisk pH-sænkende væske med jordforbedrende micro-organismer www.greenf.dk - Tlf. 2575 3774 / 5152 3774 - Aut.nr. 1104281

ØKOLOGI & ERHVERV

BÆR & FRUGT

1. september 2017 nr. 616

Det oversete stikkelsbær Det ellers glemte danske stikkelsbær kom frem i lyset, da Pometet navngav to ældre, danskforædlede stikkelsbærsorter STIKKELSBÆR AF MAJA ELINE PETERSEN

Stikkelsbær er efterhånden et glemt bær i Danmark. Til Pometets Bærfestival forsøgte de at genoplive det aromatiske bær ved en højtidelighed, hvor to gamle danskforædlede sorter af stikkelsbær blev navngivet. - Stikkelsbær er efter min mening det bær, der er mest overset og har det største potentiale. Det forklarede Torben Toldam-Andersen, lektor ved Københavns Universitet, der har trukket de to stikkelsbærsorter ud fra deres skjul og navngivet dem Rød Crisppo og Grovens Grønne Crisp. Begge sorter stammer fra krydsningsarbejde ved den tidligere forsøgsstation for bærbuskforædling i Spangsbjerg ved Esbjerg og kom formentlig til Pometets genbanksamling engang i 70’erne. Her har de stået ubeskrevet, blot med selektionsnummer, indtil Torben Toldam-Andersen for nylig Àk beskrevet sorternes egenskaber og så deres potentiale. - Buskene har stået i Pometets samling i 40 år. Hvis vi ikke havde bevaret dem her, ville de slet ikke eksistere. Så i dag fejrer vi også det, en genbank kan, fortalte Torben Toldam-Andersen.

Rød Crispo Rød Crisppo har sen blomstring og har lav til middel modtagelighed for bladsygdomme. Bærret er stort, rødt og meget svagt behåret. Aromaen er middel kraftig og smagen meget god med citrus noter. Foto: Maja Eline Petersen.

Forædling gået i stå Pometet sortsamling af frugt og bær er meget omfattende, og samlingen af stikkelsbær er med sine cirka 125 sorter den største i Skandinavien. Materialet skal bevares så det i fremtiden kan blive muligt at lave en forædling af nye, attraktive sorter til det den danske frugtog bærproduktion. - Forædlingen i frugt og bær er langsomt lukket ned over de sidste 40 år, og stikkelsbær var noget af det første, der blev lukket ned. For Pometet er det en hæmsko, at forædlere ikke efterspørger det sortsmateriale, vi har. Det er kun en lille gruppe hobbyavlere, der henvender sig til os, men hvis det skal rykke noget, skal vi have sortsmaterialet ud til de professionelle avlere og startet en forædling. I lang tid har vi hentet sorter ind, der er udviklet i andre lande, men det gør, at vi altid er et skridt bagud i Danmark. Derfor mener jeg, at vi bør dyrke de danske sorter meget mere, fortalte Torben Toldam-Andersen. Unikke produkter De forskellige sorter er ifølge Torben Toldam-Andersen det, der skal være med til at udvikle frugtog bærproduktionen og skabe nye spændende produkter. - Hvis man skal have en merpris og adskille sig fra de andre på markedet, handler det om at lave unikke produkter, og for at skabe et unikt produkt er genetikken det mest afgørende, forklarede Torben ToldamAndersen og tilføjede: - Jeg mener, tiden er rigtig til at lave spændende produkter af stikkelsbær og andre bær.

’ Grovens Grønne Crisp Grovens Crisp har meget sen blomstring og har lav til middel modtagelighed for bladsygdomme. Bærret er stort, grønt og meget svagt behåret. Aromaen er svag og smagen god med et højt sukker indhold. Bærrene er lette at høste og udbytteniveaet er middel. Foto: Maja Eline Petersen.

I juli afholdte Pometet en bærfestival, for at gøre opmærksom på deres arbejde med at bevare gamle frugtog bærkulturer. På dagen blev to stikkelsbærsorter navngivet og i den anledning, var frugtavler Jan Jager inviteret, til at klippe det røde bånd. Foto: Maja Eline Petersen.

Levende kulturarv sikrer fremtiden På Pometet bevarer de gamle sorter af bær- og frugtkulturer, der har en speciel værdi for Danmark SORTSBEVARING AF MAJA ELINE PETERSEN - Sortsbevaring er vigtigt, da det giver os en backup og en variation at tage af. Det nytter ikke noget, at vi kun har tre forskellige jordbærsorter eller tre forskellige æblesorter, hvis der er noget, der går tabt. Vi ved ikke, hvad der er behov for om ti år, og derfor er det vigtigt at have en pulje at kunne tage af, hvis klimaet ændrer sig, der kommer nye insekter eller behovet for eksempelvis indholdsstoffer eller smagsstoffer ændrer sig, fortæller Lisbeth Dahl Larsen, der er Pometmester i frugtog bærsamlingen Pometet i Tåstrup. På Pometets 13 ha store plantage kan man Ànde en omfattende samling af jordbær, ribs, stikkelsbær, solbær, hindbær, brombær, hyldebær, kirsebær, blommer, æbler, pærer, mispler, kvæder, kræger, valnødder, kastanjer og hasselnødder. - Ideen med samlingen er at have nogle sorter, der ikke mere er, eller aldrig har været, i handlen. Det er meningen, at man skal bruge genbanken. Derfor er vi også forpligtiget til at udlevere materiale til folk, hvis de efterspørger det, forklarer Lisbeth Dahl Larsen. Manglende fokus Historisk set startede Pometet i 1956, hvor man Áyttede frugthaven fra den daværende Kgl. Veterinær-

og Landbohøjskole til Tåstrup. - Pometet startede på baggrund af professor Antons Pedersens samling af primært æbler, pærer og blommer, og siden har det taget om sig. Men de sidste 30 år, har vi ikke fået nye sorter ind. Dels fordi der ikke er sket så meget i Danmark, men også fordi vi ikke kan blive ved med at få nye sorter til. I Danmark er der ikke særlig meget fokus på, at vi har de her gamle sorter, forklarer Lisbeth Dahl og tilføjer: - For noget tid siden Àk vi beskrevet, hvilke sorter vi har på Pometet og fandt ud af hvilke af sorterne, der var relevante at bevare. Mange af de bevaringsværdige sorter, Àndes ikke andre steder. Det gælder især jordbær, stikkelsbær og æbler. Hvis man skal lave god genbankpraksis, bør man have sikkerhed for sorterne, ved at have samlinger Áere steder. Som det er lige nu, har vi en del sikkerhed for vores æbler, men når det kommer til vores jordbær, er det en helt anden snak. Jordbær er dødbesværlige at have, da de skal skiftes ud hele tiden. Desuden har vi virus i vores jordbær i Pometet, så vi kan ikke rigtigt udlevere dem til nogen. Som det ser ud lige nu, har vi fem planter af hver jordbærsort til at stå nede i marken. Hvis de forsvinder, har vi ikke Áere, så det er meget skrøbeligt. For sikre bevarelsen af sorterne, er Pometet netop startet op med et projekt om kryopræservering af bl.a. jordbær og æbler. - Ved kryopræservering nedfryses og opbevares en lille del af planten i Áydende kvælstof. Det kræver, at vi får de rette procedurer for, hvordan vi fryser det ned, tør det op igen og får det dyrket. Vi har endnu ikke prø-

vet det på så mange planter, men det der ud til at virke ret Ànt på æblekviste, forklarer Lisbeth Dahl Larsen. Gamle sorters dag For at øge sikkerheden for de gamle sorter, har Pometet aftaler med 1012 aktører rundt omkring i Danmark, der har kopier af deres samling. En af disse er det bygningsbevarende museum, Frilandsmuseet ved Kongens Lyngby. - Frilandsmuseet råder over 21 haver med mere end 500 forskellige frugttræer, heraf cirka 165 forskellige sorter samt over 150 bærbuske med hovedvægt på ribs og stikkelsbær. De 200 af frugttræerne, primært æbletræerne, fungerer som kopitræer for Pometet, forklarer Signe Dinsen fra Frilandsmuseet og tilføjer: - Vores opgave er at formidle om sorterne. Derfor fortæller vi de besøgende om, hvor man kan få podekviste og købe træerne, og desuden kan man hos os se hvordan træerne ser ud, når de vokser på vildtstammer. Lige nu er museet også i gang med at skilte træerne med en QR-kode, som de besøgende kan scanne og få mere viden om den enkelte sort. Lige nu planlægger Frilandsmuseet arrangementet Gamle Sorters Dag, der afholdes den 23-24 september, på den gamle herregård Fjellerup. - På Gamle Sorters Dag vil Frilandsmuseets ansatte formidle om de gamle sorter. Vi vil bl.a. fremstille retter af gamle opskrifter, hvor de gamle sorter af frugt og bær indgår. Desuden vil gartnerne vise rundt i herregårdens frugthave og demonstrere gamle og nutidige beskæringsmetoder, forklarer Signe Dinsen.

BÆR & FRUGT

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

Kvik er min værste modspiller Udfordringer er der nok af, når man kaster sig over økologisk bæravl BÆRAVL TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Familien Nielsen på Bakgaarden ved Sønderhå i Thy er i fuld gang med at omlægge marker med bærproduktion til økologi, når alle marker er omlagt, er der 32 ha med et dusin forskellige bærsorter. Familien forarbejder selv høsten, og idéerne til, hvordan bærrene kan anvendes, er talrige. På trods af at ikke alt på markerne lykkes i første forsøg, er bæravl blevet familiens passion. - Vi startede med konventionelle solbær i 2000; men priserne for bærrene var svingende, og da den faldt til 60 øre pr. kg bær, gav vi op, fortæller Niels-Christian Bach Nielsen. Men han ville gerne fortsætte med bærproduktionen, så i 2010 startede omlægningen af gårdens bæravl til økologisk produktion. - Vi omlagde i 2008 0,8 ha og kom med i et projekt, hvor vi skulle afprøve kinesisk bukketorn. To år i træk tog frosten en stor del af planterne, så det var ikke en succes. I stedet plantede vi stikkelsbærkiwi, solstik, blåbær og havtorn, fortæller Niels-Christian Bach Nielsen, og hans ægtefælle Dorthe Bach Nielsen tilføjer: - Det blev vores ’børnehave’ for bæravl, for vi skulle jo først til at lære at passe planterne økologisk. Slag i slag - Siden er det gået slag i slag, fortæller Niels-Christian Bach Nielsen og fortsætter: - Og sidste år begyndte vi at forarbejde vores egne bær. Prisen for økologiske bær er god sammenlignet med prisen for de konventionelle bær; men hvis vi også forædler vores egne bær, kan vi økonomisk få endnu mere ud af produktionen, end hvis vi sælger alt, hvad vi avler, til en fabrik. På gården er indrettet en komplet produktionshal, hvor bærrene

kan skylles, nedfryses og pakkes, og anlægget er under udvidelse med blandt andet purémaskiner, så produktionen hele tiden kan tilpasses i takt med, at idéerne og efterspørgslen opstår. Ved siden af den økologiske bærproduktion, som er samlet i anpartsselskabet Thy Økobær, holder familien mink; men Niels-Christian Bach Nielsen understreger, at bærproduktionen skal hvile i sig selv og give overskud - også uden tilskuddene. - Tilskuddene til den økologiske bærproduktion har ikke påvirket vores beslutning om at avle økologiske bær. Og vi kalkulerer ikke med tilskuddene, for vi ved ikke, om de pludselig forsvinder. I stedet satser vi på forædling, for prisen for højværdivarer er god, siger Niels-Christian Bach Nielsen. Læhegn og mejsekasser Vestenvinden i Thy er en uomgængelig faktor, som man ikke kommer udenom, når man kaster sig over bæravl. Mellem markerne har NielsChristian Bach Nielsen derfor plantet hybridpopler, som skaber læ for bærbuskene. - Men i vinter havde vi en iskold nordvestenvind med frostgrader ned til - 6. Det var hårdt for mange af vores planter; men vinterkulde fra nordvest er blot én af vores modspillere. Den hårdeste er kvikgræs, som vi kæmper meget med - samt tidsler og burresnerre, fortæller Niels-Christian Bach Nielsen. Vestenvinden klares som sagt med læhegn. Insektlarver bekæmpes med 130 mejsekasser, som familien har sat op i læhegnene. Ukrudtet kæmper man stadig med. Niels-Christian Bach Nielsen er med i en erfagruppe for økologiske bæravlere, men da der kun er få af slagsen, er det også begrænset hvor megen viden, der kan deles i gruppen. Men af skade bliver man også klog, og Niels-Christian Bach Nielsen har i hvert fald lært én ting un-

der vejs: Markerne skal være meget rene, når man planter dem til med økologiske bærbuske. - Vi er på udkig efter løsninger, der kan hjælpe os i marken, for det er meget tidskrævende, hvis vi skal ud med hakkejernet i rækkerne, siger Niels-Christian Bach Nielsen og fortsætter: - Struer Kommune har testet en maskine, der sprøjter varmt vand mellem rækkerne, hos en kollega, som har solbær. Resultatet var godt; men der brændes store mængder dieselolie af undervejs - og det er jo ikke specielt økologisk.

Pluk selv Familien Nielsen har også gennem arbejdet med bærbuskene lært, at der er store forskelle fra sort til sort. - På nogle sorter - som solbær og ribs - er alle bærrene stort set modne samtidig, så disse bær er lette at høste med vores rystemaskine, fortæller Dorthe Bach Nielsen. Andre bær - som hindbær - kan slet ikke tåle at blive rystet - eller også modnes bærrene over lang tid. - De bær, vi ikke kan høste maskinelt, sælger vi en del af som plukselv-bær. Folk kommer fra Ålborg, Viborg, Skive og Holstebro for at plukke bær. Dertil kommer alle ferie-

Nogle af de amerikanske blåbær i ’børnehaven’ havde en hård vinter og kæmper mod kvikgræsset …

gæsterne i sommerlandet, som også kommer forbi, og alt i alt er indtægten ved pluk-selv-bærrene god, siger Dorthe Bach Nielsen. Andre bær - som havtorn - høstes på grenene, som lægges i fryseren, og når bærrene er frosne, slås de af grenene. Specialiteten stikkelsbærkiwi vokser godt i familien Nielsens børnehave, hvor to rækker er vokset helt sammen som en pergola. Under planterne er ukrudt ikke et problem; til gengæld funderes der en del på Bakgaarden over, hvornår og hvordan bærrene skal høstes.

… andre er vokset ukrudtet over hovedet og klarer sig ÀQW

Bær på Bakgaarden ɻ Solbær ɻ Ribs: røde, lyserøde og hvide ɻ Stikkelsbær: grønne og røde ɻ Amerikanske blåbær ɻ Havtorn ɻ Aronia ɻ Stikkelsbærkiwi ɻ Solstik ɻ Hindbær.

I slutningen af august er fryseren på Bakgaarden ved at være fuld.

Stikkelsbærkiwi vokser godt i ’børnehaven’ konstaterer Niels-Christian Bach Nielsen.

ØKOLOGI & ERHVERV

BÆR & FRUGT

1. september 2017 nr. 616

Økologi giver surkirsebær ny chance i Danmark Arealet med konventionel surkirsebærproduktion i Danmark er faldet drastisk de seneste år, men omlægning til økologisk dyrkning kan måske skabe nye muligheder for surkirsebær i Danmark SURKIRSEBÆR AF MARTIN JENSEN Sorter med stor modstandsevne mod sygdomme og skadedyr er afgørende for at opnå en økonomisk bæredygtig økologisk produktion af frugt og bær. For surkirsebær har der manglet robuste sorter, der kunne sikre gode udbytter og god frugtkvalitet i økologisk dyrkning, og derfor har det økologiske areal indtil nu været negligérbart. I et GUDP-projekt er det undersøgt, om der kan Àndes mere resistente sorter mod svampesygdommene kirsebærbladplet (Blumeriella jaapi) og grå monilia (Monilia laxa), som er de to sygdomme, der giver størst udfordring i surkirsebær. En screening i mark og laboratorie af over 80 kloner i en forædlingsplantage i Årslev har vist, at ingen stevns-

bær og stevnsbær-krydsninger i samlingen har fuldstændig resistens mod kirsebærbladplet. Der er dog fundet markante forskelle i, hvor meget klonerne angribes, og hvor tidligt dette udløser bladtab i sensommeren, og mange forædlingskloner har bedre resistens end Viki og Birgitte. Sorterne Nefris, Fanal og Sumadinka var blandt de mest angrebne sorter af de testede og tabte løvet meget tidligt. Nogle forædlings-kloner får kun få og små bladpletter og beholder bladene ind i oktober, og kan siges at være tolerante over for svampeangreb, dvs. konsekvensen for plantevæksten er meget lille. Lovende tysk sort Fra forskning i udlandet er der tilsvarende ikke fundet fuldt resistente sorter af surkirsebær, men forskelle i graden af angreb. Deltagelse i et EU COST netværksprojekt om kirsebær har bl.a. givet indsigt i, at der selekteres og forædles mod mere bladpletresistente sorter af surkirsebær i bl.a. Tyskland, Ungarn og Rumænien. I Tyskland ved JKI i Dresden har man bl.a. udsendt en sort ved navn ’Coralin’, som anbefales til bæredygtige dyrkningsforhold. Sorten har i Årslevs forsøg givet de første bær i 2017 og kan være interessant at prøve videre i DK.

Øko-sorter af surkirsebær testes på det økologiske forsøgsareal i Årslev. Foto: Martin Jensen

På baggrund af resistensforskelle og observationer af tidlige udbytter og frugtkvalitet er der udvalgt 10 interessante kloner, som er podet på Gisela 5 grundstammer og udplantes til sammenlignende forsøg hos Frederiksdal Gods, Hedegårds økologiske lam og surkirsebær og ved AU i Årslev. Det er håbet, at vi om få år kan udpege en eller to af disse kloner specielt med henblik på økologisk dyrkning. Martin Jensen er seniorforsker Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Projektet ’Sygdomsresistente sorter til økologisk surkirsebærdyrkning via NMR metabolomics analyser’ er støttet af GUDP’s pulje til udvikling af økologiske sorter. AU-Årslev leder projektet og samarbejder med Vesterskovgård Planteskole, Frederiksdal Gods, Hedegaard økologiske lam og surkirsebær samt Gartnerirådgivningen.

3URMHNWHW HU ÀQDQVLHUHW PHG VW¡WWH fra GUDP

Øg chancen for succes med følgende tiltag Robuste surkirsebærsorter er afgørende, men skal suppleres med økologiske dyrkningstiltag, der kan reducere svampesmitte og skadeeffekt. Følgende tiltag er nogle af de, der kan anvendes for at øge chancen for succes. ɻ Brug modstandsdygtige eller tolerante sorter, der holder løvet længe. ɻ Forebyg og reducer smittetrykket med bladplet ascosporer om foråret ved at fjerne inÀcerede blade efter løvfald sensommer og efterår f.eks. via nedmuldning, udsprøjtning af urea, der øger nedbrydning af inÀcerede blade, ’løvsugning’ og fjernelse af inÀcerede blade. Jo lavere primærinfektion i foråret, jo bedre chancer for at undgå en epidemisk spredning over sommeren. Beskæring og fjernelse af Monilia-angrebne grenpartier og fjernelse af inÀcerede frugtmumier i sensommer/ vinter. ɻ Reducer epidemisk spredning af kirsebærbladplet via konidiesporer om sommeren. Hurtig udtørring af blade reducerer sporespiring og epidemisk smitte. Plant på åbent areal med En næsten helt resistent surkirsebær-klon mod kirsebærbladplet. Tolerante sorter får kun få og små pletter og holder bladene til sent efterår. Foto: Martin Jensen.

vind til hurtig tørring af blade efter regn. Plant på stor afstand, så vinden kan komme ind i plantningen og tørre kronerne ud (tætplantning giver høj kronefugtighed). Hold små og evt. Áade kroner på træerne (mellem-svage grundstammer og beskæring), så vinden kan tørre hele kronen ud. Herved undgås høj luftfugtighed inde i kronen. ɻ Bekæmp og forebyg svampeangreb med økologisk accepterede sprøjtemidler (svovl og bikarbonatprodukter), især vigtig under primærinfektion i april-maj. Brug varslingssystemer til at forudsige kritiske behandlingstidspunkter i sæsonen, så der kun behandles, når der er behov. ɻ Forebyg mod insektangreb af kirsebærÁuer (Rhagoletis) og pletvingeÁuer (Drosophila). Fjern opformeringskilder for Áuer i hegn og småbiotoper tæt på plantagen, undgå rådne og overmodne frugter på træer (høst rent) og ingen affaldspladser med frugtaffald. Forebyg og bekæmp med økologisk accepterede sprøjtemidler eller dæk rækker med insektnet med hulstørrelse, der blokerer for disse insekter, under frugtmodningen.

BÆR & FRUGT

1. september 2017 nr. 616

ØKOLOGI & ERHVERV

Vilde blåbær kan snart blive en dansk kommerciel afgrøde Inden for de næste 2-3 år er det hensigten, at almindelig blåbær, der på nuværende tidspunkt kun ϐindes vildt i Danmark, skal dyrkes kommercielt i de danske bærplantager BLÅBÆR AF MAJA ELINE PETERSEN

De blåbær, der i dag sælges i butikkerne, er de amerikanske blåbær (Vaccinium corymbosum), men i Danmark vokser en anden type blåbær vildt, nemlig almindelig blåbær (Vaccinium myrtillus). Det er et bær, der ifølge seniorforsker Martin Jensen har et stort potentiale for at blive et kommercielt succesfuldt bær i Danmark. - Domesticering af vilde afgrøder til kommercielle afgrøder kan være et af de tiltag, der kan være med til at bringe den danske bærproduktion videre, da man opnår ’Àrst mover’ fordele. Det vilde blåbær er særlig interessant, fordi det er markedsført som ’superfood’. Bærret har en attraktiv smag, der er mere interessant end amerikanske blåbær, typisk en højere koncentration af antioxidanter og fenoler end amerikanske blåbær, og så er det et bær, der kan sælges til en høj pris, forklarer Martin Jensen, der til dagligt arbejder

“

Vi har fundet en række interessante kloner med stort bærudbytte, store bær og høje planter tilpasset til maskinel høst, men der er brug for yderligere 2-3 års registreringer af klonerne, før vi kan udvælge 4 til 5 gode sorter.

på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Han har i Áere år arbejdet med at Ànde højtydende sorter af almindelig blåbær, og han håber på, at det endelige sortsudvalg og den kommercielle opformering kan begynde allerede til næste år. Bæredygtig plantagedyrkning Almindelig blåbær, der er en hjemmehørende art i Danmark, dyrkes endnu ingen steder i egentlige plantager, men i Nord- og Østeuropa indsamles vilde bær, der primært sælges på lokale markeder og noget til industrien.

- De vilde blåbær høstes i dag manuelt med bærriver, hvilket giver høje omkostninger. Desuden er det oftest ikke lokale, der plukker bærrene til industrien, men derimod bærplukkere, der kommer fra Asien og Østeuropa til den årlige høst, og det er ikke bæredygtigt. Det, vi skal udvikle, er en ny dansk bærafgrøde med muligheder for plantagedyrkning, som kan komme på markedet og konkurrere med de naturhøstede bær. Vi skal udnytte den trend, der er for nordiske fødevarer, fortæller Martin Jensen og tilføjer: - En nødvendighed for, at vi kan få en kommerciel afgrøde, er, at vi skal have nogle bedre udbytter pr. plante og pr. hektar. Desuden skal vi Ànde nogle plantesorter, der kan høstes maskinelt, Ànde nogle effektive og billige formeringsmetoder, undersøge hvordan planterne bedst dyrkes og udvikle bæredygtige plantagemodeller tilpasset mekaniseret høst. Så det er en lang proces, før vi har en kommerciel sort. Vi har fundet en række interessante kloner med stort bærudbytte, store bær og høje planter tilpasset til maskinel høst, men der er brug for yderligere 2-3 års registreringer af klonerne, før vi kan udvælge 4 til 5 gode sorter. Forhåbentligt kan det endelige sortsudvalg Ànde sted næste år og den kommercielle opformering starte derefter. Effektiv vegetativ formering I projektet har forskerne indsamlet kloner fra 39 vilde populationer rundt omkring i landet. De er plantet ud i forsøgsarealerne ved Institut for Fødevarer i Årslev og i Frederikshåb Plantage ved Billund med henblik på udvælgelse af fremtidige sorter. Desuden bruges klonsamlingen som kilde til stiklinger og frø, som forskerne bruger til at udvikle effektive og billige vegetative formeringsmetoder. - Vi har fundet ud af, at urteagtige topstiklinger stukket i rå sphagnum i væksthus ved 100 pct. relativ fugtighed i juli-september er en effektiv måde at formere almindelig blåbær på. Det er en lidt langsom proces, der tager tre måneders tid, men det giver en stor succesrate for rodudvikling. Det er derfor en low-tech, effektiv og billig metode til vegetativ formering, vi har udviklet, der er tilgængelig til at formere fremtidige sorter, fortæller Martin Jensen og tilføjer: - Desuden har vi udviklet en Áydende gødningsopløsning, der kan bruges ved gødevanding af planterne. Her har vi fundet, at den optimale gødevanding har et indhold af 50-100 ppm kvælstof og et ledetal på 0,3-0,6. Desuden er det vigtigt, at der vandes med regnvand, da grundvand mange steder i Danmark har et for højt indhold af calcium og bicarbonat ioner, og det på sigt vil give en for høj pH i dyrkningsmediet.

Nabotjek af frugtog bærproduktion

Almindelig blåbær (Vaccinium myrtillus) Almindelig blåbær er en naturlig hjemmehørende art, der vokser i sure habitater som moser, heder og gamle egeskove. De almindelig blåbær har mørkt, nærmest blåligt frugtkød, der farver voldsomt, i modsætning til de amerikanske blåbær, der er lyse i frugtkødet. FOTOS: MARTIN JENSEN

NABOTJEK: I 2016 gennemførte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen et nabotjek af økologisk frugtog bærproduktion i udvalgte EUmedlemslande for at få et billede af, om der er fair konkurrence og sammenlignelige regler for dyrkning af økologisk frugt og bær. Dette gav svar fra Sverige, Holland, Polen, Estland, Finland og Italien. Overordnet viser nabotjekket, at der er mange ligheder imellem landenes måder at implementere og administrere reglerne på. Danmark og Sverige er de eneste af de seks lande, som har afgifter på plantebeskyttelsesmidler, der er tilladt at anvende i økologien, og her kræver Danmark de højeste satser. I Danmark er de kemiske midler underlagt den almindelige pesticidafgift, hvor størrelsen afhænger af belastning på sundhed og miljø, hvorimod afgiften er fast i Sverige og ikke varierer i forhold til belastningsgraden. Mellem landene er der ligeledes forskelle på hvilke og hvor mange plantebeskyttelsesmidler, økologerne har adgang til i de forskellige lande. Den væsentligste forskel er, at der i Danmark, Sverige, Holland og Finland ikke er adgang til at anvende midler med kobber som aktivstof. I Danmark har de økologiske avlerorganisationer aktivt besluttet ikke at arbejde for, at kobber godkendes som aktivstof i Danmark. Italien og Holland har ligesom Danmark initiativer til udvikling af alternative plantebeskyttelsesmidler, hvilket kan betyde, at den økologiske landmand kan bruge nogle midler, der er mindre belastende for miljøet end de, der anvendes i dag. I Danmark er det muligt at søge tilskud til udvikling og godkendelse af disse midler. Ingen af de adspurgte lande har indført speciÀkke foranstaltninger for at forhindre vinddrift fra pesticider, men i Danmark er der fra august i år indført krav om at anvende særlige dyser ved sprøjtning med prosulfocarb. Rapporten viser endvidere, at de adspurgte lande har et lavere arealtilskud til økologisk frugtog bærproduktion end Danmark. Efter rapportens tilblivelse har Landbrugsstyrelsen dog fundet, at andre EU-lande har højere tilskud end Danmark.

ØKOLOGI & ERHVERV

BÆR & FRUGT

1. september 2017 nr. 616

Den professionelle hobbyavler Udløbsdatoen for Jens Henrik Petersens lille æbleplantage, Æbletoften, på Djursland er for længst overskredet, og det kommercielle udbytte af plantagen er faldene. Men der er stadig viden at hente mellem æblehækkene ÆBLEPLANTAGE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Jens Henrik Petersen indrømmer gerne, at hvis han havde vidst, hvad han ved i dag, da familien for 17 år siden købte den lille ejendom ved Tirstrup på Djursland, så havde han nok søgt videre på ejendomsmarkedet. Drømmen var at etablere en lille, økologisk æbleplantage, og plantagen blev anlagt i to etaper; men jorden var nogle steder vandlidende og overalt ekstremt leret. Det fortæller han, da Økologi & Erhverv besøger ham i plantagen, som Àk navnet ’Æbletoften’, og i bogen ’Drømmen om en lille økologisk æbleplantage’, som i 2015 udkom på Gyldendal.

I bogen beskriver Jens Henrik Petersen sine egne erfaringer med økologisk æbleavl, og han maler ikke et skønmaleri. Tværtimod. Æbler vokser ikke vildt i plantagen til de modne og delikate falder af træerne og ned i avlerens turban. Klima og vejrlig såvel som skadesvampe og ditto insekter og pattedyr sætter vedholdent avleren på overarbejde. Jens Henrik Petersen forholder sig til alle skadevolderen ud fra et økologisk tankesæt, og i bogen deler han ud af sine erfaringer fra plantagen - også når det handler om valg af sorter, og hvordan træerne passes og plejes i espalieret, hvordan man beskærer, poder, høster og opbevarer æblerne. Bijob Jens Henrik Petersen er uddannet biolog og specialist i svampe, som han også har forfattet Áere bøger om. Dertil er han en fremragende naturfotograf, hvilket også kommer til udtryk i bogen om den lille, økologiske æblehave, der er gennemillustreret med Jens Henrik Petersens egne fotograÀer fra plantagen. - Skal man leve af en økologisk

æbleplantage, skal man have mindst 6-7 ha. Vi har 1½ ha - og den ½ kan ikke bruges til æbleavl, siger Jens Henrik Petersen. Han fortsætter: - Så vi hører ofte, at vi jo bare er hobbyavlere; men det ændrer ikke ved, at arbejdet med plantagen er grebet professionelt an. Dertil kommer, at jeg tror, de Áeste professionelle har en ægtefælle, der arbejder uden for plantagen. Det er man simpelthen nødt til, fordi æbleavl er en risikabel affære, hvor man risikerer, at nattefrost eller hagl ødelægger hele årets høst, som det er sket på blandt andet Fyn i år. Jens Henrik Petersen hælder derfor også mest til, at fremtiden for økologisk æbleavl hører hjemme på gårde med diversitet i produktionen, så man er dækket ind af andre produktionsgrene, hvis frugthøsten slår fejl. Udtjent De første træer i plantagen blev plantet i 2003, og med en gennemsnitlig levealder for en plantage på 10-12 år har plantagen for længst overskredet sin egen levetid. Men plantagen bærer stadig frugt. To skoler aftager æbler til frugtordninger, og der er stalddørssalg. - Der er træer i plantagen, som nu skal fjernes. Resten får lov at stå og bære æbler, så længe de kan. Tidligere solgte vi til dagligvarebutikker i Århus, og vi tog til torvedag i Ebeltoft; men i dag bærer det lønnen i sig selv at kunne sælge ti kg æbler til en kunde, som kommer igen næste måned, fortæller Jens Henrik Petersen. Forsøg i plantagen Fra plantagens start og frem til i dag har den været genstand for Áere forsøg. - Da vi etablerede plantagen, kom vi med i et demo-projekt sammen med Àre andre små, økologiske æbleplantager, hvor vi skulle gøre os erfaringer med hækplantede, espalierede æbletræer, fortæller Jens Henrik Petersen. Sorterne Discovery, Aroma, Holsteiner Cox, Ingrid Marie og Elstar blev plantet. De var alle podet på svagtvoksende stammer. De fem plantager valgte selv, om de ville bruge for eksempel svovl i deres plantager. På Æbletoften blev det fravalgt. - Vores plantage er designet til høj biodiversitet ved hjælp af biobræmmer, der ikke bliver slået. I bræmmerne lever nytteinsekterne, og de er på plads, når problemerne opstår. Sprøjter man med svovl i sin plantage, slår man ikke kun skadevolderne ihjel, svovlen er også giftig for nyttedyrene. At sprøjte med svovl er et voldsomt indgreb i plantagens økologi, som uvægerligt medfører utilsigtede skævheder, siger Jens Henrik Petersen. Han roser forskerne i Årslev, fordi de har udviklet dyrkningsmetoder ved hjælp af overdækkede frugttræ-

Selvom plantagen har 14 år på bagen, er der stadig sorter, der bærer godt, konstaterer Jens Henrik Petersen. er, som har vist sig at være særdeles effektivt mod blandt andet skurv. - Sammen med Kysøko Àk vi i 2010 et Áertal på Økologisk Landsforenings generalforsamling til at stemme for en resolution om, at foreningen skal arbejde for en udfasning af sprøjtning af frugt med bekæmpelsesmidler, og om at foreningen ikke skal arbejde for, at nye bekæmpelsesmidler godkendes. Det var også et Àngerpeg til forskerne om, at de skulle Ànde løsninger på planteavlernes problemer andre steder end i sprøjterne. Måske er det dét, der har inspireret Maren Korsgaard til at overdække nogle af træerne i forsøgsplantagen i Årslev, siger Jens Henrik Petersen. Gode udbytter På grund af skurv forsvandt Ingrid Marie-træerne hurtigt fra Æbletoften. Elstar er også vanskelig at have med at gøre, da den vekselbærer med det resultat, at der nogle år sættes alt for megen frugt og andre år alt for lidt. I perioden 2004-2008 høstede Æbletoften i gennemsnit 15,3 ton pr. ha. Elstar gav mindst, og Holsteiner Cox gav mest. Det er et stabilt træ ligesom Discovery. - Disse udbytter har vi ikke længere; men vi er stadig med til at udvikle erhvervet ved at deltage i forsøg. Senest har vi været med i et projekt fra Bioscience i Silkeborg, hvor myreeksperten Hans Joachim Offenberg installerede skovmyrer i plantagen, fortæller Jens Henrik Petersen. Han havde selv set en slavemyre slæbe af med en frostmålerlarve, så forventningerne til forsøget var store. - Men skovmyrer er vældig glade for bladlus, som de holder som husdyr. De passer og plejer med andre ord nogle af de insekter, som kan give problemer i vores plantage. Så det viste sig at være en rigtig dårlig idé, siger Jens Henrik Petersen.

Skurv kan føre til sprækker i æblerne, som tiltrækker insekter.

Resultatet af forsøget med skovmyrer: æblerne er ikke blevet til andet end gnallinger som følge af det store bladlusetryk.

Gode råd: Jens Henrik Petersens gode råd til dig, der vil starte en økologisk æbleplantage: ɻ Vær opmærksom på geograÀ, klima og jordbundsforhold, når du vælger det sted, hvor du vil plante dine træer. ɻ Sæt tag over de sorter, der er mest udsat for skurv og andre svampesygdomme. ɻ Sæt mejsekasser op og brug biodiversitet til at beskytte plantagen. ɻ Hold katte. De tager mus. Og en hund, der kan grave mosegrise op. ɻ Espalierede træer er lette at beskære og lette at plukke æbler på. ɻ Det økologiske sædskifte kan ikke praktiseres i en plantage; men har du 14 ha i stedet for 7, kan du Áytte plantagen hvert 10.-12. år.

BÆR & FRUGT

1. september 2017 nr. 616

DE ØKOLOGISKE GÅRDBUTIKKER INVITERER TIL

Uddannelses- og netværksdage om

LOKAL & DIREKTE AFSÆTNING Vi sætter fokus på, hvordan DU bliver bedre til at mestre springet fra landmand til købmand. Alle dagene vil byde på en kombination af ny viden, workshop og erfaringsdeling. Uanset om du har mange års erfaring eller blot er i den spæde opstart med at sælge dine varer, vil der være masser af inspiration at hente fra dagene.

Succes med din g rdbutik og slag af egne forarbejdede varer Tirsdag d. 12. september kl. 12.00 – 17.30 Stengården, Høveltevej 40, 3460 Birkerød Tirsdag d. 3. oktober kl. 9.30 – 15.00 Månssons, Grarupvej 15, 7330 Brande

Lokal afsætning og samarbejder – brug dit lokale netværk til at opn succes Onsdag d. 11. oktober kl. 9.30 – 15.00 Herslev Bryghus, Kattingevej 8, 4000 Roskilde

Salg og markedsføring p sociale medier Onsdag d. 20. september kl. 12.00 – 17.30 Halkjær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe Tirsdag d. 31. oktober kl. 12.00 – 17.30 Nørremadegård, Rynkeby Hestehave 52, 5300 Kerteminde

Jul i g rdbutikken – brug stemning til at f kunder i butikken og skabe mersalg Tirsdag d. 24. oktober kl. 9.30 - 15.00 Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them

Events p g rden - fra muld til mad Kend dine kunder og deres forventninger Tirsdag d. 26. september, kl. 12.00 – 17.30 Den Gamle Stald, Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning

Tirsdag d. 7. november kl. 14.00 – 19.00 Muld, Eriksholmvej 26, 4390 Vipperød

Læs programmerne for de enkelte dage og tilmeld dig her: Okologi.dk/døgu For spørgsmål kontakt Birgitte Jørgensen: bij@okologi.dk Deltagelse er gratis for økologiske gårdbutikker, stalddørssalg eller mikro-producenter. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Vi glæder os til at se jer.

Akademi for lokal, direkte afsætning for gårdbutikker og mikroproducenter er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

MARKED

MAD PÅ MARKEDET

AF CHARLOTTE SKOVGAARD PROJEKTDIREKTØR COOP CROWDFUNDING

EN NY TID FOR LÅN Jeg har arbejdet ca. 20 år i den Ànansielle sektor. Ofte har jeg hørt, at bankerne er tilbageholdende med at låne penge til bl.a. landbrug, iværksættere og selvstændige generelt. Om det er faktuelt korrekt, er der nok mange holdninger til, men jeg er overbevist om, at følelsen og oplevelsen sidder i mange. Jeg har også tit hørt venner og bekendte brokke sig over deres bank – og truet med at skifte. Alligevel er der forbløffende få danskere, som rent faktisk skifter bank – også selvom det er blevet markant nemmere de seneste år. Men hvorfor er det så, at vi danskere ikke gør noget ved situationen og tager ansvar for vores eget liv og en irriterende følelse, som åbenlyst giver os negativ Som prienergi? vatperJeg tror, tiden er inde til, at vi genopliver vores økonomisk demokratiske tradition og minder os selv om, at vi hver især skal tage ansvar og gøre en forskel, og at vi sammen er mere end hver for sig.

“

son har man mulighed for at stemme med fødderne (og pengene) og bakke op om de projekter, som betyder noget for en.

Coop har med afsæt i ”Andelsbevægelsen 2.0” lanceret en crowdfunding-platform, som skaber forbindelse mellem fx de danskere, som gerne vil støtte økologien, og de virksomheder, som gerne vil rejse penge til økologiske projekter. Starten har været forrygende, og vi har rejst over 10 millioner til de første projekter, hvoraf ikke mindst de økologiske havde stor tiltrækningskraft. Som privatperson har man mulighed for at stemme med fødderne (og pengene) og bakke op om de projekter, som betyder noget for en. Og som landmand eller producent har man nu adgang til at lade befolkningen – og ikke bankerne – afgøre, om de tror på ens idé eller ej. Nu kan du vælge at læne dig tilbage og se det nymodens lidt an – for hvem siger, det kommer til at virke? Eller du kan involvere dig og gøre en forskel. Ikke bare fordi det er nyt og sjovt, men fordi du gerne vil være med til at skabe forandringer inden for et (lille) område, som betyder noget for dig. Jeg tror, vi er i gang med at ændre den måde, vi ser på Ànansiering og lån på. Og at mange ildsjæle inden for økologien med store drømme, stærke produkter og smuk historie har fået en helt ny mulighed for at komme ud til forbrugerne på.

Det økologiske foodservicesalg voksede sidste år med 21 procent, og væksten fortsætter i 2017.

Foto: Claus Petersen

Foodservice runder to mia. kr. Salget af økologi til landets professionelle køkkener steg med 21 procent i 2016 og runder således to mia. kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT Landets storkøkkener, kantiner, hoteller, restauranter og caféer købte sidste år rekordmange økologiske råvarer, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før andelen af økologi i den hjemlige foodservicebranche kan matche økologiandelen i detailhandlen. I 2016 udgjorde økologiske varer 9,2 procent af det samlede salg af madvarer til foodservice. Det er en vækst på 21 procent. Økologiske måltider er stadig mest udbredt i de offentlige køkkener, men hoteller, restauranter og caféer er også for alvor begyndt at se potentialet i danskernes voksende efterspørgsel efter økologi. De står tilsammen for en fjerdedel af foodserviceomsætningen, og det var horeca-branchen, som sidste år kunne bryste sig af den største fremgang med et øget salg på 154 mio. kr. Det svarer til en vækst på 41 procent. Opgørelsen fra Danmarks Sta-

Øko-andel i detailhandel og foodservice 2013-2016 Pct. 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0

Detailhandel

Foodservice

Kilde: Danmarks Statistik

2013

2014

tistik viser, at omsætningen i alle varegrupper vokser, og branchen forventer, at væksten fortsætter. Branchen venter yderligere vækst - Stadig Áere køkkener går efter det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze, som dokumenterer køkkenets økologiandel. Det er med til at skubbe på den positive udvikling i salget. Mange køkkener starter med at skifte tunge varegrupper som mejeriprodukter, mel, gryn og grove grøntsager ud med økologi. Og når de få blod på tanden efter et sølv- eller guldmærke, udvider de deres indkøb til Áere typer af økologiske varer, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening. Også Landbrug & Fødevarer forventer, at den positive tendens fortsætter. - Vi forventer, at salget af økologi til

2015

2016

foodservicesektoren fortsat vil stige markant i år. Et realistisk skøn er, at der i 2017 vil blive solgt økologi for op mod 2,5 mia. kr. til foodservicesektoren, siger Andreas Buchhave Jensen, chefkonsulent, Afsætning, Ernæring og Markedsudvikling, Landbrug & Fødevarer. Mejerivarer fylder mest Samlet er foodservicesalget vokset med 365 mio. kroner, men væksten fordeler sig noget ujævnt på de forskellige varekategorier. Fjerkræ, Àsk og skaldyr voksede med 143 procent, men udgør stadig kun 8,5 mio. kr. Til sammenligning voksede frugt og grønt-salget med 121 mio. kr., og udgør nu 456 mio. kr. Med en omsætning på 667 mio. kr. er det dog stadig mejerivarerne, som fylder mest i statistikken.

MAD & MARKED

1. september 2017 nr. 616

ØKOLOGI & ERHVERV

Hotel-kæde får Årets Øko-pris Som led i en strategisk beslutning om at satse mere på bæredygtighed har de 15 hoteller i den danske hotelkæde på under et år øget økologiandelen fra 5 til 50 procent FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT

Comwell modtog forleden Årets Økopris for hotelkædens målrettede arbejde med at få det økologiske spisemærke i bronze på samtlige 15 hoteller i landet. Mærket dokumenterer, at 30-60 procent af alle fødeog drikkevarer er økologiske. - Som ny administrerende direktør i Økologisk Landsforening er det mig en ære at få lov til at stå her i dag og være med til at hylde nogle af de mennesker, der hver dag lægger et stort arbejde og engagement i at udbrede økologi i de professionelle køkkener i Danmark, sagde Helle Borup Friberg, der overrakte prisen i Forum under fødevaremessen Bite Copenhagen. - Med sin økologiske satsning præsenterer Comwell årligt både tusindvis af gæster og de Áere end 1400 ansatte for økologi. Og med sit fokus på at forankre projektet hele vejen rundt i virksomheden har Comwell skabt de bedste vilkår for en stærk formidling af økologien over for de mange gæster, sagde ØLdirektøren. Inspiration for hele branchen Der Àndes andre danske hoteller, som er nået længere op ad den økologiske stige og skilter med henholdsvis sølv (60-90 pct. økologi)

Årets Økopris Prisen blev stiftet af Økologisk Landsforening i 2014. Den er en hyldest til personer eller virksomheder, der har gjort noget særligt for arbejdet med økologi og går forrest ved at vise vejen for andre i branchen. Prisen er tidligere modtaget af: ɻ 2014: Marian Aagaard, regionsformanden for Kost & Ernæringsforbundet i Nordjylland. ɻ 2015: Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune. ɻ 2016: Odense Kommune.

og guldmærket (over 90 pct.), men ifølge Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, er der Áere gode grunde til, at prisen i år lander hos Comwell, som har grebet omlægningen yderst professionelt an og dermed kan inspirere andre til at gå samme vej. - Med sin øko-satsning præsenterer Comwell årligt over 600.000 gæster for økologi. Når en så stor virksomhed efterspørger økologi, er det med til at Áytte leverandørerne i en grønnere retning og skubbe yderligere til udviklingen i den økologiske branche. Samtidig har øko-rejsen tændt ildsjæle og startet en adfærdsændring hos hotellets personale - på tværs af faggrupper - som

Sidste år lå økologiprocenten i Comwell hotelkæden på fem. Siden sendte kæden 300 medarbejdere - både kokke og tjenere såvel som receptionister og mødedesignere - på øko-uddannelse hos Hotel- og Restaurantskolen i København, og i dag er økologiprocenten tidoblet, mens den faglige stolthed blandt de ansatte har fået et kæmpe løft. Foto: Claus Petersen

i mange tilfælde rækker helt hjem i privaten, siger Torben Blok. Han oplever, at Comwell har formået at skabe et stærkt engagement, værdifællesskab og begejstring omkring det at gøre en forskel for naturen, miljøet og hotellets gæster. - De går foran og viser vejen for den øvrige del af hotelog restaurationsbranchen, og vi glæder os til at se, hvor det kan udvikle sig hen.

Derfor har vi valgt, at Årets Økopris i 2017 går til Comwell Hotels, siger Torben Blok. Kunderne forventer økologi - At vi i dag har modtaget Årets Økopris 2017 er en glædelig overraskelse, som bekræfter os i, at vores bæredygtige satsning er den helt rigtige. Vi oplever, at vores gæster og både private og offentlige samarbejdspartnere i stigende grad forventer, at

vi tager ansvar og passer på miljøet. Derfor har vi valgt at fokusere på økologi. Det har givet os et kvalitetsløft og er med til at højne totaloplevelsen for både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere. Og med det økologiske spisemærke kan vi synliggøre troværdigheden omkring vores indsats over for omverdenen, siger Peter Schelde, koncernchef hos Comwell Hotels.

Tidobling af øko-procenten Omlægning har hævet kvalitet og smag i restauranterne hos Comwell Hotels FOODSERVICE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Vi ville gerne være en bedre udgave af os selv, siger Rasmus Soelberg, direktør på Comwell Hotel Holte, om den rejse, der på under et år har ført hotelkøkkenerne hos Comwell fra kun 5 til i gennemsnit 50 procent økologi. - Vi har som kæde besluttet, at vi vil være en mere bæredygtig forretning, men bæredygtighed kan let blive elastik i metermål, og det kan være vanskeligt at Ànde den rigtige målemetode. Det har vi fundet i det økologiske spisemærke, som er et rigtig godt kvalitetsstempel til at do-

kumentere, hvad vi gør, over for både forbrugerne og vores kunder, siger Rasmus Soelberg. Han beskriver omlægningen som en god rejse, hvor både fagligheden og stoltheden blandt personalet i køkkenerne er vokset. 300 ansatte på skolebænken I forbindelse med omlægningen har Comwell haft 300 ansatte på Food Coordinator-uddannelsen på Hotelog Restaurantskolen i København, og skolens specialkonsulent i sundhed, økologi og bæredygtighed, Mette Toftegaard Rasmussen, roser hotelkæden for sit mod til at udfordre det velkendte køkken-hierarki og beslutningen om at investere massivt i personalets uddannelse. For, som hun siger, ’økologien triller ikke bare ind i disse køkkener uden videre’. - Forandringer og fornyelse kan nemt skabe modstand. Det er nemt at tage nej-hatten på, men hvis man anerkender, hvad forandring og for-

nyelse rent faktisk er for en størrelse, og hvis man anerkender vigtigheden af de kompetencer og den uddannelse, der er nødvendig hos de bærende skuldre, der skal gennemføre forandringerne, så går det meget bedre. Den vurdering er Rasmus Soelberg enig i. Han beskriver uddannelsesprogrammet som en investering i fremtiden, som sammen med en klar holdning til den mad, der bliver serveret, skal være med til at sikre, at Comwell bliver betragtet som et attraktivt hotel. Ikke mindst for de mange professionelle kunder, som stiller større og større krav til bæredygtighed. Vi har fået en god historie - Før havde vi ikke en god historie at fortælle. Det har vi nu, og vi har Áyttet vores personale meget i forhold til kvalitet og smag, og den eneste udgift har været uddannelse. Faktisk har otte ud af ti køkkener fået

Food & beverage manager Comwell, Rasmus Rasmussen (t.v.) og hoteldirektør Comwell Holte, Rasmus Soelberg. en bedre forretning, fordi de har ændret adfærd. De er begyndt at tænke mere over madspild og køber sæsonens råvarer, når de er billigst og har den bedste smag. Tidligere var måltidet bygget op omkring kødet som det vigtigste element, men nu er der skåret ned på kødmængden, mens sæsonens

grøntsager er blevet et vigtigere omdrejningspunkt for menuen. - Ved at ændre på tilberedningen af grøntsagerne bidrager de pludselig med en større smagsoplevelse, og omlægningen har givet os nogle gode oplevelser, hvor gæsterne roser køkkenerne for en bedre smag, siger hoteldirektøren.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

1. september 2017 nr. 616

De store kobber-destillationsapparater kæmpede om opmærksomheden i hård konkurrence med nye positive tal for det økologiske salg, som blev offentliggjort, da Økologisk Landsforening afholdt inspirationsdag for virksomhedsmedlemmerne på det nyåbnede Nyborg Destillery.

Inspirerende visit i Nyborg Destillery To-cifrede vækstrater og optimistiske forventninger til markedsudviklingen i både foodservice og detailhandel dominerede på inspirationsdagen i Nyborg INSPIRATIONSDAG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Økologisk Landsforening afholdt i sidste uge en meget velbesøgt inspirationsdag, hvor Áere end 100 repræsentanter fra foreningens godt 200 virksomhedsmedlemmer bl.a. Àk en aktuel opdatering om den seneste markedsudvikling, indsigt i nye forbrugertyper og de foreløbige planer for foreningens hidtil største økologikampagne. Mødet blev holdt på Nyborg Distillery, men da en lastbil med betonelementer var brudt i brand på motorvejen lidt uden for Odense, blev hovedparten af de jyske deltagere forsinket en lille time. Også Økologisk Landsforenings kommende administrerende direktør, Helle Friberg, blev fanget i køen. Selv om hun reelt først sætte sig i direktørstolen 1. september, havde

hun prioriteret at deltage i inspirationsdagen, som gav hende mulighed for at møde mange af de fødevareproducenter, som udgør en vigtig del af fundamentet under ØL. Bænket ved siden af nuværende ØL-direktør Paul Holmbeck kunne hun desuden glæde sig over særdeles positive meldinger om den aktuelle vækst i det økologiske salg. Hun blev også orienteret om nogle af de planlagte aktiviteter, som skal fastholde økologien på vækstsporet i de kommende år, hvor det uden tvivl kræver mere end et par betonblokke at bremse det økologiske lokomotiv. Salget runder 13,3 mia. i år - Det samlede salg af fødevarer i detailhandlen og foodservice udgjorde sidste år 11,8 mia. kr., sagde markedschef Henrik Hindborg, da han sammen med Aurion-direktør Brian Fribo bød velkommen til Nyborg med et kort rids af den aktuelle markedssituation. Økologien udgør ca. 10 procent af dagligvarehandlen med fødevarer, og de foreløbige tilbagemeldinger fra kæderne viser, at salget i første halvår af 2017 er vokset med ca. 12 procent, mens væksten i foodservicesalget det seneste år ligger på godt 20 procent. - Samlet forventer vi, at økologi-

salget bliver på 13,7 mia. kr. i år, og det er ikke godt at vide, hvor salget ender i 2018 og 2019, sagde en meget optimistisk markedschef. Det er med andre ord en branche i voldsom vækst, som den tidligere Lego-chef Helle Friberg bliver en del af, når hun lander i Økologiens Hus. - Jeg hæftede mig selvfølgelig meget ved den kraftige vækst. Men det var på Áere måder en rigtig spændende dag, som bekræftede mine forventninger om at komme til en branche med meget passionerede producenter, der har hjertet med i dét, de laver, sagde Helle Friberg, som også noterede, at det virkede som om, at de økologiske producenter kender hinanden rigtig godt. Butiksformater i opbrud Ifølge Henrik Hindborg udkæmper dagligvarebranchen i øjeblikket en indædt kamp om at få lov til at sælge de økologiske varer, og det rummer spændende perspektiver for branchen. - Butiksformaterne er under opbrud. Nethandlen vinder frem, og udviklingen går meget hurtigt. Læg også mærke til, hvordan varespejlet skifter i discountkæderne, som får mange Áere lækre varer og mere økologi på hylderne, sagde Henrik Hindborg.

Kampagne på skinner Økologisk Landsforening er kun en mio. kroner fra at have styr på Ànansieringen af Danmarks hidtil største økologikampagne ’Ren Madglæde’ med et budget på 26 mio. kr. EU bidrager med 20 mio. kr., og ØL mangler kun tilsagn om en mio. kr. for at være i mål med egenÀnansieringen på seks mio. kr. Helle Bossen, der er ØL’s kampagneleder har aldrig oplevet så stor opbakning fra branchen. - Stort set alle dagligvarekæder og indtil videre 40 virksomheder bakke op om kampagnen, mens kun et par producenter har takket nej, sagde hun på inspirationsdagen i Nyborg. Hun håber, at den tendens

Han ser gode muligheder for at navigere nye økologiske varer ind i kædernes sortimenter. - Det hele er i opbrud, og der er store sortimenter, som bliver skiftet ud. Det giver jer kæmpe muligheder for at lancere nye varer og koncepter. I den forbindelse opfordrede Henrik Hindborg medlemsvirksomheder-

fortsætter, når foreningen henvender sig til de resterende virksomhedsmedlemmer. Kampagnen, som bliver synlig på mange platforme, slutter først i 2019, og satser bl.a. på at bruge humoren som virkemiddel til at øge salget af økologi med 50 procent. - Vores strategi er ikke kun attale til hovedet. Vi vil også tale til følelserne, sagde seniorkonsuelnt Helle Bossen.

ne til at trække på ØL’s omfattende talmateriale om de økologiske forbrugere, som gør det muligt at Ànde ud af, præcis hvilken salgskanal der er bedst til at sælge et speciÀkt produkt. ɵ I næste avis bringer vi en oversigt over de økologiske arketyper.

MAD & MARKED

1. september 2017 nr. 616

Insekt-shots og agurkesodavand Flere unge ivĂŚrksĂŚttere brugte messen Bite Copenhagen i Forum til at markedsfĂ¸re nye produkter som grĂ¸ntsagssodavand samt snack og shots med insektprotein FĂ&#x2DC;DEVAREMESSE

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Mange kvitter kĂ¸det SPISEVANER: Flere end hver fjerde dansker kvitter kĂ¸d, fjerkrĂŚ og Ă&#x20AC;sk mindst ĂŠn dag om ugen, mens godt otte procent spiser kĂ¸dlĂ¸st mindst tre dage om ugen. Det viser en reprĂŚsentativ undersĂ¸gelse fra Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening. Den er lavet i august mĂĽned og er baseret pĂĽ svar fra 1010 personer, oplyser Dansk Vegetarisk Forening.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT PĂĽ forhĂĽnd blev KĂ¸benhavns nye internationale fĂ¸devaremesse markedsfĂ¸rt som en unik platform med vitaminer til bĂĽde hjernen, hjertet og maven, og ud over de mange fĂ¸devareudstillere, som optager det meste af pladsen i Forum, er der Ă ere stande med fokus pĂĽ emner som uddannelse, forebyggelse af madspild og nye fĂ¸devareteknologier. SĂĽ messen byder pĂĽ lidt for enhver smag, og nye alternative proteinkilder til kĂ¸d fylder en del. IvĂŚrksĂŚttervirksomheden â&#x20AC;&#x2122;Dare to eatâ&#x20AC;&#x2122; frister med smĂĽ kvadratiske â&#x20AC;&#x2122;energibidderâ&#x20AC;&#x2122;, hvor hovedingredienserne er dadler, mandler og fĂĽrekyllingemel (10 pct.), mens Syngja.dk tilbyder at slukke tĂ¸rsten i shots, som er beriget med fĂĽrekyllingemel, som mange betragter som en af fremtidens vigtige proteinkilder. Solhjulet fandt Ď?lere nyheder Flere professionelle indkĂ¸bere er pĂĽ jagt efter nye innovative produkter i

3n %LWH &RSHQKDJHQ Ă&#x20AC; N GHQ Q\HWDEOHUHGH SURGXFHQW DI ÂĄNRORJLVNH JUÂĄQWVDJV VRGDYDQG -RVHĂ&#x20AC; QH +HLPEXUJHU W Y KMÂ OS DI OLOOHVÂĄVWHU 1LNROLQH +HLPEXUJHU

)nUHN\OOLQJHQ HU HW EXG Sn IUHPWLGHQV SURWHLQ L EnGH IÂĄGH RJ GULNNHYDUHU

ment. Det gĂŚlder blandt andet biodynamisk chokolade fra Ecuador, siger Mette Iermiin, inden hun sĂŚtter kurs mod en stand, som hun havde misset under rundturen. Standen tilhĂ¸rer nyetablerede Garden Theory ApS. Bag Ă&#x20AC;rmaet stĂĽr de to fynske ivĂŚrksĂŚttere, Julie GrĂ¸nhĂ¸j Carlsen og JoseĂ&#x20AC;ne Heimburger, som har kĂ¸rt parlĂ¸b siden deres fĂŚlles ophold pĂĽ Oure Efterskole. De har begge lĂŚst kommunikation og marketing pĂĽ CBS, og de Ă&#x20AC;k ideen til sodavand med grĂ¸ntsager, da JoseĂ&#x20AC;ne smagte en grĂ¸ntsagssodavand i New York. Det seneste halvandet ĂĽr har de fynske ivĂŚrksĂŚttere testet et hav af grĂ¸ntsager. Smagen bliver Ă&#x20AC;njusteret

med citron og sukker, inden den endelige dom falder efter en tur i sodastream-maskinen hjemme i Vester Skerninge. - Vi har udviklet otte fĂŚrdige sodavand, men nu har vi valgt at starte med tre, og vi har brugt alle vores sparepenge pĂĽ at fĂĽ tappet 15.000 Ă asker hos Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri, siger JoseĂ&#x20AC;ne Heimburger. Serien omfatter smagsvarianterne agurk/mynte, fennikel og rĂ¸d peberfrugt, og de falder i god smag hos Solhjulets udsendte. Nu hĂĽber de fynske grĂ¸ntsagspiger, at de kan Ă&#x20AC;nde en investor, som er klar til at investere en halv mio. kr. i deres koncept, som bliver Ă¸kologisk certiĂ&#x20AC;ceret om en mĂĽneds tid.

Forum. En af dem er Mette Ierminn, salgs- og markedschef hos Solhjulet, og efter en rundtur til de 100 stande konstaterer hun, at den jyske grossistvirksomhed i forvejen er dĂŚkket godt ind i hovedparten af de forskellige varekategorier, som var reprĂŚsenteret pĂĽ messen. Flere af producenterne har allerede deres produkter indlemmet i Solhjulets Ă¸kologiske varekatalog, men der er ogsĂĽ enkelte nyheder. Fynsk grĂ¸ntsagssodavand - Det er en Ă&#x20AC;n messe, hvor mange af producenterne selv er kommet for at prĂŚsenterer deres varer, og jeg har fundet nogle enkelte nye produkter, som kunne passe ind i vores sorti-

Svampeburger med bid i VEGETARISK: PĂĽ Hotel- og Restaurantskolens store stand pĂĽ Bite Copenhagen, blev der blandt andet serveret svampeburgere med squashketchup, kĂĽl, syltede rĂ¸dlĂ¸g og enokisvampe fra Tvedemose, og sĂĽ kunne man hĂ¸re om skolens mange uddannelser og arbejdet med Ă¸kologiske rĂĽvarer.

Foodservicechef Torben Blok:

Huskede du at spĂ¸rge efter Ă¸kologi? - Det voksende salg af Ă¸kologi til professionelle kĂ¸kkener gĂĽr hĂĽnd i hĂĽnd med danskernes massive efterspĂ¸rgsel pĂĽ Ă¸kologi. Det er der en god forretning i for hoteller, restauranter og cafĂŠer â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr hvis de kan synliggĂ¸re deres indsats med det Ă¸kologiske spisemĂŚrke. Jeg er sikker pĂĽ, at vi vil komme til at se mange Ă ere Ă¸ko-spisemĂŚrker, nĂĽr vi spiser ude, i de kommende ĂĽr. Mange spisesteder lever allerede op til kriterierne for at fĂĽ spisemĂŚrket, men hĂ¸ster endnu ikke den fulde fortjeneste, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. I 2018 bliver omlĂŚgningen af horeca-branchen det helt store fokusomrĂĽde for foreningens foodserviceafdeling, og pĂĽ Bite Copenhagen var han med til at lancere foreningens nye markedsfĂ¸ringsmateriale, som omfatter inspirationshĂŚftet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologi pĂĽ menuen â&#x20AC;&#x201C; vejen til succesâ&#x20AC;&#x2122;, hvor Comwell-kĂŚden, den fynske gourmet-restaurant The Balcony og

Mikrobryggerier klar til kamp mod de store

CafĂŠ VesterĂĽ fra Aalborg fortĂŚller om deres erfaringer med at omlĂŚgge til Ă¸kologi. Stort uforlĂ¸st potentiale IfĂ¸lge Torben Blok er der et kĂŚmpe uforlĂ¸st omlĂŚgningspotentiale i landets hoteller, restauranter og cafĂŠer, men hvis man skal have fat i landets kokke i den sĂĽkaldte horeca-branche, er det nĂ¸dvendigt at tĂŚnke anderledes, end nĂĽr man omlĂŚgger et storkĂ¸kken. - Det er nu fem ĂĽr siden, at storkĂ¸kkener pĂĽ hospitaler og andre steder sagde, at â&#x20AC;&#x2122;omlĂŚgning til Ă¸kologi, det kan vi ikkeâ&#x20AC;&#x2122;. I dag kan de godt, men hvis vi skal trĂŚkke kokkene i landets restauranter ind i det Ă¸kologiske univers, er vi nĂ¸dt til at ĂŚndre vores kommunikation, for kokkene ude pĂĽ restauranterne vil ikke omlĂŚgges, sagde Torben Blok pĂĽ Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;s inspirationsdag i Nyborg. Alt for ofte hĂ¸rer han kokke sige, at de ikke har Ă¸kologi, fordi deres kunder ikke efterspĂ¸rger det. Derfor

'HU YDU UR\DOW LVOÂ W L VNLNNHOVH DI SULQVHVVH 0DULH GD IÂĄGHYDUHPLQLVWHU (VEHQ /XQGH /DUVHQ W Y WURSSHGH RS Sn %LWH &RSHQKDJHQ L )RUXP RJ XGGHOWH ÂĄNRORJLVNH VSLVHPÂ UNHU WLO JRXUPHWUHVWDXUDQWHQ 7KH %DO FRQ\ IUD 2GHQVH &DIp 9HVWHUn IUD $DOERUJ NÂĄEHQKDYQVNH FDIH 2ULJLQDO &RIIHH RJ &RPZHOO +RWHONÂ GHQ

Minister uddelte spisemĂŚrker - I FĂ¸devareministeriet er vi glade for at arbejde sammen med det voksende antal hoteller, restauranter og cafĂŠer, som vĂŚlger at bliver certiĂ&#x20AC;ceret med det Ă¸kologiske spisemĂŚrke. Via spisemĂŚrket og storytelling kan vi vĂŚre med til at sende en besked til forbrugerne om, at vi lytter til deres Ă¸nsker, sagde Esben Lunde Larsen fĂ¸r uddelingen af spisemĂŚrker under Bite Copenhagen i KĂ¸benhavn. opfordrer han alle til at spĂ¸rge efter Ă¸kologi, nĂĽr de spiser ude, sĂĽ landets spisesteder opdager, at efterspĂ¸rgslen er der. I dag er over halvdelen af landets 2100 spisemĂŚrker udstedt til kĂ¸-

benhavnske kĂ¸kkener, men Torben Blok hĂĽber, at Ă ere mĂŚrker vil Ă&#x20AC;nde vej til spisesteder i provinsen. - I 2020 gĂĽr vi benhĂĽrdt efter 6.000 mĂŚrker og en foodserviceomsĂŚtning pĂĽ 3 mia. kr.

Ă&#x2DC;LMANIFEST: Bag disken i en af de mange stande med drikkevarer stod Gunhild Rasmussen fra Hornbeer. Med sig havde hun et stĂ¸rre arsenal af specialĂ¸l fra mikrobryggeriet i Hornsherred. PĂĽ grund af mangel pĂĽ Ă¸kologisk humle er det kun halvdelen af Hornbeers godt 20 forskellige Ă¸lvarianter, som er Ă¸kologiske. Men Gunhild er mest optaget af mikrobryggeriernes nye manifest â&#x20AC;&#x2122;Det fri Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;, som skal bremse bryggerigiganternes fremmarch. - Vi bliver fortrĂŚngt fra restauranter og vĂŚrtshuse pĂĽ grund af eksklusivaftaler. Landets stĂ¸rste bryggerier har set, at de smĂĽ innovative mikrobryggerier har skabt et spĂŚndende marked. Og de har power og midler til at tilbyde kunderne hele pakkelĂ¸sninger, som vi ikke kan matche, siger Gunhild Rasmussen, som frygter, at Ă ere mikrobryggerier risikerer at bukke under.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

1. september 2017 nr. 616

Færøske Joan Hendrik Jacobsen nyder de smukke og fredelige omgivelser, mens han håber på at få en økologisk ørred på krogen. Foto: Per Henrik Hansen.

Idyl med natur, fred, ro og økoϐisk på krogen Bjerrely Fiskesø er økoturisme i praksis. Her kommer gæsterne for at slappe af eller feste i fredfyldte naturlige og bæredygtige omgivelser. Og er de heldige, får de en økologisk ϐisk på krogen

FISK AF PER HENRIK HANSEN

Sindigt står Joan Hendrik Jacobsen og holder øje med et Áåd en snes meter ude i vandet, ved enden af den line der går ud fra hans Àskestang. Afhængig af dagen og vejret kan det godt vare nogle timer, før Áådet viser tegn på, at en Àsk er interesseret i maddingen under det. Men Joan Hendrik Jacobsen har tid nok. Som færing, til daglig bosat i Gøta på Eysturoy, er han vant til at kunne fange Àsk i langt større mængder, end han kan få på krogen her i Bjerrely Fiskesø, en halv snes km sydvest for Herning i den Áade del af Jylland. Alligevel nyder han for andet år i træk at være her et par dage sammen med sin kone og svigerforældre som afslutning på en længere ferie i de nordiske lande. - Her er der kun afslapning. Det er det, vi er kommet for. Her er smukt, stille og roligt, siger han, og kigger ud over søen. Nær den modsatte bred lyser åkander op; bag dem står en klynge siv; kærulden blomstrer hvidt. Et par svaler jager lavt hen over en nyklippet græsplæne. Hele idyllen er omkranset af en mangfoldighed af løv- og nåletræer, hvor vindens susen blander sig med fuglesang fra oven og fra alle sider. Andre lyde høres ikke. Natur og ro tiltrækker gæster Det er først og fremmest oplevelsen af natur og ro, der trækker gæster hertil og får dem til at betale 120 kr. for retten til at Àske i tre timer – eller 240 kr. for otte timer. - De kommer her ikke for at fange

Áest eller størst Àsk, siger Bjerrely Fiskesøs ejer Bjarne Vestergaard. Fiskene i søen er økologiske. Det vil sige opdrættet på et økologisk certiÀceret dambrug, hvorefter de er transporteret til Bjerrely og udsat i Àskesøen – eller put and take søen som det også kaldes. Prisen for at Àske i søen er en smule højere end i andre lystÀskesøer, men det skyldes, at prisen på de økologiske udsætningsÀsk er lidt højere på grund af kravene til den økologiske produktion. Krav som sikrer fokus på miljø, dyrevelfærd, ressourceforbrug og forbrugersikkerhed. Indtjeningen er ok Bjarne Vestergaard vurderer, at hans indtægt på at drive Bjerrely Fiskesø nogenlunde svarer til, hvad han kunne tjene på et 8-16 job i byen. Til gengæld er der i hvert fald i sommerperioden en del mere arbejde her med at passe omgivelser som stier og græsplæner, sætte Àsk ud, holde rent og så videre. Og så er der ikke mindst arbejdet med stedets øvrige faciliteter – Muslingehuset, Fiskehuset, to ferielejligheder, et shelter og et lille campingområde. Af dem er Muslingehuset den største attraktion. En sekskantet bygning med vægge af halm presset i minibigballer og pudset med en blanding af ler, sand og lidt Ànsnittet halm; pyramideformet tag med loft op i kip, og taget beklædt med muslingeskaller. Deraf husets navn. Lyst og venligt takket være de mange vinduer i både vægge og loft,

behagelig blød akustik og med plads til omkring 75 spisende gæster. Og med Áot udsigt over Àskesøen. - Det bliver lejet ud til mange slags arrangementer – bryllupper, fødselsdage, kurser, konÀrmationer, ÀrmaudÁugter, studenterfester og så videre. Det kan kombineres med, at de af gæsterne, som har lyst, kan Àske lidt i søen, fortæller Bjarne Vestergaard. Fiskehuset er et mindre bjælkehus, som også udlejes til forskellige arrangementer, og ellers frit kan bruges af de gæster, som bare kommer for at Àske. Forretning står på tre ben Bjerrely Fiskesø er et eksempel på den kombination af økologi og turisme, som blandt andet Det Økologiske Erhvervsteam (nedsat af miljø- og fødevareministeren) har anbefalet, at Danmark får mere af. Men Àskesøen i sig selv er ikke nok til at have en økonomisk bæredygtig forretning. - Der er tre ben i virksomheden her. Der er selve Àskesøen, der er Muslingehuset og Fiskehuset; og så er der overnatningen med lejlig-

Bjerrely Fiskesø ɻ Blev i 2011 hædret med miljøpriser fra Herning kommune og Green Cities-samarbejdet for grøn og bæredygtig drift. ɻ 2 ha stor sø i tidligere brunkulsleje. ɻ Frisk vand kommer fra kilder i søens bund, aÁøb sker til lukket system i andre tidligere brunkulslejer. ɻ Kun ørreder fra økologiske dambrug sættes ud i søen. ɻ Bjarne Vestergaard er tidligere økologisk mælkeproducent. ɻ Også privatboligen er bygget af halm, ler og andre bæredygtige materialer. ɻ Hjemmeside for Bjerrely Fiskesø: www.bjerrely.dk ɻ Hjemmeside for økologisk akvakultur: www.okoÀsk.dk ɻ Artiklen er produceret for Dansk Akvakultur med støtte fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond samt Miljø- og Fødevareministeriet.

På plancher kan gæsterne læse om principper og regler for økologiske ÀVN RJ VNDOG\U )RWR %MHUUHO\ )LVNHV¡

heder, camping og shelter, forklarer Bjarne Vestergaard. - Selv om vi har Áere tusinde Àskende gæster på en sæson, er det faktisk Muslingehuset, der giver den største omsætning. Men tingene hænger sammen. Vi ville ikke have så mange arrangementer i Muslingehuset, hvis vi ikke havde søen, og hvis ikke folk havde mulighed for at Àske der. Og vi ville ikke have besøg af så mange lystÀskere, hvis de ikke havde mulighed for at overnatte her. Vi har for eksempel en hel del tyske gæster, som kommer herop et par dage, fortæller han. Gæster kommer langvejs fra For nogle af gæsterne betyder det måske ikke alverden, at søens ørreder er fra økologisk opdræt. For andre betyder det alt, og de kører gerne forbi Áere Àskesøer med konventionelle ørreder for at komme hertil. Bjarne Vestergaard er overbevist om, at der er basis for mere øko-turisme i stil med den, han selv praktiserer, og som Det Økologiske Erhvervsteam anbefaler. - Det er der helt sikkert. I takt med at det økologiske salg stiger i butik-

I sæsonen sætter Bjarne Vestergaard dagligt økologiske ørreder ud i søen. Foto: Per Henrik Hansen.

Kom hurtigt i gang FISK: En lystÀskersø og dens omgivelser kan ikke blive økologisk certiÀceret og har derfor ingen omlægningsperiode eller økologikontrol,l så det behøver ikke at tage lang tid at etablere en økologisk put Men stedet skal drives efter økologiske og bæredygtige principper – og Àskene skal købes hos økologiske producenter.

kerne, bliver der også større interesse for at opleve økologi som turist og i fritiden. Jeg tror også, andre end jeg kan få en fornuftig forretning ud af det, siger han.

MAD & MARKED

1. september 2017 nr. 616

Flotte rammer for fynsk kød Mange af varerne fra den nyetablerede charcuterivirksomhed Slagter Lund Øko ApS bliver tilgængelige via nemlig.com CHARCUTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Man skal næsten have en gps for at Ànde rundt i bygningen, siger en af gæsterne under en rundvisning ved åbningsreceptionen hos Slagter Lund Øko i Marslev på Fyn. Som hovedparten af de øvrige gæster var han imponeret over rammerne for det nyindrettede økologiske pølsemageri, som råder over 1000 kvm i en totalt renoveret hal, der tidligere fungerede som lager for legeredskaber og børnemøbler. Nu er hallen renoveret fra gulv til loft og opdelt i ca. 30 rum, som omfatter diverse lager- og kølerum, lynfryser, saltrum, modningsrum, opskæring, pakkeri og røgeri m.m. Fremover skal de mange lokaler danne rammen om en kødforædling, som er resultatet af et samarbejde mellem familieÀrmaerne Slagter Lund i København og det lille fynske charcuteri-virksomhed Bodebjerg Charcuteri. Fuld knald på fra start - Vi havde regnet med at være klar til at køre 1. august, men indretningen har trukket lidt ud. Nu skriver vi 23. august, og vi mangler stadig at få lavet lidt ventilation, så vi har et stort efterslæb og er nødt til at have fuld knald på, siger medejer og daglig leder Morten Klit. På produktsiden har han i øjeblikket mest fokus på bacon, forskellige skinkeprodukter samt diverse grillpølser og spegepølser - både almindelige og langtidsmodnede, som Bodebjerg Charcuteri i forvejen er kendt for. - Når vi får modningsrummene op at køre, vil vi gerne lave Áere sydlandske skinkeprodukter, men i første omgang handler det om ikke at sprede sig for meget, fastslår Morten Klit. Han er oprindeligt uddannet lærer, men fandt vej til kødbranchen via

Morten Klit, Jan Lund (i midten) og og Mortens far Svend Ove Jørgensen ejer henholdsvis 25, 50 og 25 procent af Slagter Lund Øko ApS. forældrenes økologiske gårdbutik. De driver stadig Gårdbutikken Bodebjerg ved Glamsbjerg, som i 1990 blev godkendt som landets første økologiske gårdbutik. Faderen, Svend Ove Jørgensen, har drevet økologisk landbrug siden 1983, og i gårdbutikken blev der solgt en del kød. - Men da vores dygtige, lokale

Et kig i Ekowebs halvåresrapport viser, at at salget af økologi på den anden side af Øresund er vokset med en lille milliard svenske kroner

Vi har plads til en tidobling Hidtil har det fynske Àrma haft tre

De første produkter er allerede i handlen CHACUTERI: - Det handler ikke om at lave så mange forskellige varer som muligt, men om at sælge så meget som muligt af de varer, vi producerer, sagde Jan Lund ved receptionen, hvor han præsenterede de første produkter, som omfatter ’Pølser provense’, ’Pølser med saltsyltet citron’ og ’Pølser med øl’. I forbindelse med etableringen af den nye forædlingsvirksomhed har Slagter Lund Øko lavet en af-

Stor svensk vækst Svenskerne fortsætter med at stoppe mere økologi i indkøbsvognen, og i første halvår af 2017 steg salget med 7-8 pct.

slagter lukkede, kunne vi ikke Ànde en anden, som var i stand til at lave pålæg uden at bruge tilsætningsstoffer, og så blev min søn oplært af den gamle slagter og etablerede Bodebjerg Charcuteri, siger Svend Ove Jørgensen.

i årets første seks måneder. Dermed kravler den svenske økoandel op på 9,3 procent. Rapporten viser, at den største vækst er sket i den offentlig sektor og i foodservicebranchen. - Sverige begynder nu at nærme sig den eksklusive gruppe af lande, som har passeret den magiske grænse på 10 procent i øko-andel , siger Cecilie Ryegård, chefanlytiker på Ekoweb. jb@okologi.dk

tale med nemlig.com, der vil markedsføre store dele af sortimentet, som også bliver tilgængeligt i Lund-familiens københavnske butikker. - Men for ikke at skyde vores egen butik i sænk, vil vi ikke gå ud og lave kopier af vores egne konventionelle varer, sagde Jan Lund. Firmaet vil desuden producere produkter under brandet Bodebjerg Charcuteri og som private label for kunder, som ønsker det.

ansatte, men med Slagter Lund som medinvestor og ny salgskanal er der allerede ansat en ny medarbejder, og ifølge Morten Klit er der plads til 15 mand i de nye rammer. - Vi skal ud at Ànde nye kunder, men selv om markedet er stort, er det meget splittet, og hvis du siger ja til en, risikerer du at sige nej til meget mere. - Jeg tror, at vi har plads til at tidoble produktionen uden at bygge til, siger han og kigger rundt i de tomme lokaler, hvor der stadig mangler et par maskiner. Leverandørerne står på spring Receptionen havde trukket Áere af de største aktører fra den økologiske kødbranche til Marslev, der ligger strategisk godt placeret tæt ved den fynske motorvej. - Det er noget større, end jeg havde regnet med, siger Karsten Dejbjerg Kristensen, direktør for Tamaco efter rundvisningen. - Der skal noget kød igennem, men det er dygtige folk, så det skal nok lykkes, og vi vil gerne levere råvarerne, sagde den tidligere Friland-direktør, som dog måtte konstatere, at hans tidligere arbejdsgiver også var repræsenteret blandt gæsterne.

Salget af økologi i Sverige 2008 - 2017 30 25

Mio. svenske kr.

20 15 10 5 0

Kilde: EkoWeb

2011

2013

2015

2017

ØKOLOGI & ERHVERV

Vinderne af Generation Food Award 2017 PRISER: Seks stærke madinitiativer med børn og økologi i fokus er netop blevet hyldet i Kongens Have. Ildsjælene bag initiativerne har nemlig hver vundet en pris ved dette års Generation Food Award 2017, der afholdes af Arla og Copenhagen Cooking & Food Festival. Generation Food Award er en ny prisuddeling, der hylder de ildsjæle, der gør en ekstraordinær indsats for at sikre børns madvaner, og 200 af landets mest indÁydelsesrige fødevareaktører, og 50 skoleelever var fredag aften samlet i Kongens Have i København, da vinderne af Generation Food Award 2017 skulle Àndes. Youtuberen Rasmus Brohave løb med prisen Bedste Digitale Initiativ, som Arla havde sponsoreret. Rasmus Brohave inviterer nemlig sine følgere med i køkkenet i serien ’Brohaves Køkken’, hvor han simpelt og med udgangspunkt i sin egen lyst til at lave mad inspirerer hundrede af tusinder børn og unge til at lave mad. Føtex stod bag prisen Bedste økologiske børneprodukt, som gik til Ella’s Kitchen, der laver økologiske madprodukter uden tilsætningsstoffer til børn. Danish Crowns pris, Gå til gryderne, gik til Fars Køkkenskole, der har taget ansvar og taget initiativ til, at Áere børn og unge skal kunne lave mad og have en basisforståelse af råvarer.

I kategorien Økologi for næste generation, der var indstillet af Økologisk Landsforening, løb foreningens tidligere formand Evald Vestergaard (foto) med prisen for sin økologiske ’skolegård’, hvor han inviterer skolebørn indenfor, så praktik og teoretisk undervisning bliver koblet og øger børnenes indlæringsevner. Copenhagen Cooking uddelte prisen Bedste Innovation. Her løb Børnenes Madhus i Københavns Kommune, der lærer skolebørn om råvarer, smag, tilberedning og meget andet omkring mad. Haver til Maver løb med Arla Fondens pris Bedste læringsforløb. Haver til maver er et læringsforløb, hvor skoleklasser selv får lov til at dyrke deres egne haver, hvor de kommer ud i naturen, lærer om landbrug og råvarer og laver simple og sunde måltider.

ØKOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 1.-3. september. Food Festival i Århus - et sansefyldt, folkeligt event med fokus på gastronomi og nordisk madkultur. Tangkrogen v/ Marselisborg havn, Århus. Se meget mere på foodfestival.dk 2.-3. september. Økologisk Høstmarked 2017. Læs mere på hostmarked.dk. Arr: Økologisk Landsforening. 7. september kl. 13-15. Økomarkvandring i solsikke. Kom til markvandring i de økologiske solsikkesortsforsøg ved Rødekro. Se nærmere på landbrugsinfo.dk/ Oekologi/Sider/markvandringsolsikke.aspx. Arr: Seges Økologi 9. september kl. 10-16. Lejre HøstFestival. Det store økologiske marked. En dag med fantastiske madvarer og dygtige kunsthåndværkere. Domus Felix, Lejre By-

gade 20, Lejre. Gratis adgang til hele markedet. Se programmet på http://www.lejrehoestfestival.dk. 9.-16. september. Aalborg Bæredygtighedsfestival med fokus på de mange bæredygtige tiltag, der foregår rundt omkring i Aalborg Kommune inden for miljø og social ansvarlighed. Arrangementerne omhandler bl.a. transport, økologi, bæredygtigt byggeri, urban farming, vindenergi og meget mere. Se mere på bæredygtighedsfestival.dk. Arr: Center for Grøn Omstilling. 21. september kl. 10 - 17. Store Markdag. Kom og bliv inspireret og fagligt opdateret inden for økologisk planteavl. Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Seges Økologi Innovation.

lave strandbilleder og bygge sandslotte.

smag på historien. Der vil være særligt fokus på frugt og bær. Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Lyngby. Læs mere på natmus.dk/museerne/frilandsmuseet. Arr: Frilandsmuseet. 23.-24. september. Konference om klima, økologi og merværdi i Odsherred. Aksen, Centervejen 91, Asnæs. Se mere på biletto.dk. Arr: Økologisk Odsherred.

Oktober 15. oktober kl. 10–16. Samsø Kastanjefestival. I år foregår det i Nordby, og Økologisk Samsø deltager naturligvis med en stand. Udover kastanjer er der i år særligt fokus på nødder. Kom og besøg os og se og smag på alverdens kastanjer.

23. og 24. september kl. 11-15. Gamle Sorters Dage - Kom og

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Økologisk Høstmarked 2017 Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles høstmarked, hvor man kan opleve alt fra små familiedrevne landbrug til store godser. Med markdrift, kødkvæg, mælkeproduktion, frugt og grønt, får, geder og mange andre dyr er Høstmarkedet et vindue til Danmarks økologiske spisekammer. Økologisk Høstmarked 2017 gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med økologiske værter i hele landet. Læs mere på hostmarked.dk Tid: 2.-3. september Sted: Hele landet Markbesøg hos Aarstiderne, Barritskov Vi går i marken og ser og hører om faste kørespor og mobil grøngødning til grøntsager. Grøntsagsarealet er ikke pløjet de seneste fire år. Med GPS sættes hvert år dyrkningsbede på i ca. to meters bredde, og kørslen foregår i samme spor hvert år. Tid: 12. september kl. 14:30 - 17:30 Sted: Barritskovvej 34, 7150 Barrit Det er gratis at deltage, men tilmelding senest 11. september kl. 10.00 er nødvendig af hensyn til kaffen. Forbedret sædskifte og proteinforsyning af fjerkræ Kom til workshop og få viden og værktøjer til at proteinforsyne økologiske fjerkræ og samtidig forbedre sædskiftet med bælgsæd. Få indblik i nye koncepter for at producere proteinrigt grovfoder, herunder dyrkning og placering af grovfoderafgrøden i sædskiftet, høst og konservering af foderet samt resultater af analyser og prøvefodring med forskellige typer grovfoder.

Blå puls – Oplev byens vandfront med tangmad og skaldyr, sandslotte og skybrud. Hanne Damm og Jørgen Dahl Madsen. 132 s. 269 kr. Forlaget Sustainable. Mange danske byer ligger ved vandet, og mange steder, fx i og omkring København, er det så rent, at man kan bade, ƥRJD NF G³RSD S@MF CHQDJSD til at spise. Mange steder kan L@M NFR ƥMCD LTRKHMFDQ NF østers, som kan nydes på stedet eller tages med hjem. I Blå puls kan man blandt andet lære mere om de forskellige arter tang og deres anvendelsesmuligheder. Tang er på vej ind de danske køkkener, og den bliver ikke bedre, end når man selv henter den i vandet, men tang er også meget anvendelig som gødning i haven. Hvis man er så heldig at have børn med til stranden, kan man starte turen med at

ØKOLOGI

Regnbuemad – 100 farvestrålende vegetariske retter. Signe Moesby Leth. 256 s. 299,95 kr. FADL’s Forlag. Med mad i alle regnbuens farver er det ikke kun øjnene, der kæles for, smagsløgene får også en fest, men det vigtigste er nok, at der i de forskellige farver gemmer sig forskellige vitaminer og mineraler, så jo mere spraglet, maden er, jo sundere er den også. Når man bladrer bogen igennem, bliver man både sulten NF FK@C @E CD ƦNSSD AHKKDCDQ @E kulørte retter. Så gælder det om at lade blikket løsrive sig fra billederne og vandre over på teksten med opskrifterne og så sørge for at købe ind i farver. AB

ERHVERV

Tid: 21. september kl. 13.30 – 17.30 Sted: Skærlund Skolevej 20, 7330 Brande Tilmelding på okologi.dk/kalender Godt fra start som økolog Økologisk Landsforening inviterer alle nye og kommende økologer til Godt fra start møde med rundvisning på en økologisk bedrift, faglige oplæg om økologi i praksis, regler, kontrol og rådgivning og med mulighed for at danne lokalt samarbejde med kolleger. Møderne afholdes: • • •

2. oktober: Brunholm Gårdbutik, Hjortholmvej 20, 9541 Suldrup 3. oktober: Engmark Is, Engmarksvej 2, 7323 Give 4. oktober: Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring

Alle dage 08.30 – 16.00. Se program på okologi.dk/kalender Tilmelding hurtigst muligt med navn og tlf. til jbp@okologi.dk Økologikongres 2017 Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord.

Er du klar til efteråret? Er der noget, du skal have købt - eller solgt? Mangler du noget at give dig til? Har du et hjørne jord, du vil leje ud? Mangler du .......... Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler man noget eller bare vil se, hvad andre har til salg, så er det her, man kigger.

Tid: 29.–30. november Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Bestil annonce på 4190 2006 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på /økologikonsulenterne.dk

økologiogerhverv.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

1. september 2017 nr. 616

$1121&(5 É˝

150 fravĂŚnnede grise

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

sĂŚlges hver 6. uge fra medio september. Henvendelse

Find vej til lokal Ă¸kologi pĂĽ www.lokalĂ¸kologi.dk

Flemming Madsen, SĂ¸rvad 2144 7898

Skal DU producere fremtidens Ă¸kologiske juletrĂŚer? Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletrĂŚsproduktion? Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ÂĄNRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWLÂż FHUHW frĂ¸, og produceret i egen planteskole. LĂŚs mere pĂĽ www.fairtrees.dk Vi tilbyder ogsĂĽ Ă¸vrige planter til skov, hĂŚk og lĂŚ. Du er velkommen til at besĂ¸ge os, sĂĽ fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Nordens stĂ¸rste Ă¸kologiske besĂ¸gs- og demonstrationshave

Â&#x201E; KORT & GODT KĂ¸bes: Ă&#x2DC;kologisk hĂ¸nsegĂ¸dning, sĂ¸dlupiner og hestebĂ¸nner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877. HvidlĂ¸g. Ă&#x2DC;kologiske sĂŚttehvidlĂ¸g sĂŚlges - 4 forskellige sorter egnet til dansk klima. Bestil pĂĽ lottesgarlic@gmail.com, mindstesalg 5 kg. Tlf. 567 10411.

Ă&#x2026;bent hus hos

Skyttes Gartneri DĂ¸mmestrupvej 44 5792 Ă&#x2026;rslev, Fyn

Tirsdag d. 26. september kl. 13.00 Fremvisning af fĂ¸lgende porresorter: Poulton, Vitaton, Pluston, Belton, Nunton, Gladius, Curling, Keeper og Skater. Ă&#x2DC;kologisk dyrkning. VĂŚrt er Bjarke Andersen, mobil 6146 5713

Under Kort & Godt koster en annonce pĂĽ hĂ¸jst 20 ord kun 125 kr. Er den pĂĽ hĂ¸jst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behĂ¸ver ikke vĂŚre medlem eller abonnent for at annoncere. FĂ¸rste ord markeres med fed, og resten skrives uden sĂŚrlige markeringer eller linjeskift. Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Alle er velkomne! Fremvisningen indgĂĽr i det GUDP-stĂ¸ttede projekt: Udvikling af Ă¸kologiske hĂ¸jvĂŚrdi-sorter af kĂĽl og porrer ved planteforĂŚdling. Kontakt projektleder Dorte K. Rhode Nissen, mobil IRU Ă&#x20AC; HUH RSO\VQLQJHU RP SURMHNWHW

Ă&#x2DC;kologiens Have Forpagter sĂ¸ges Pga. Ă¸nske om forenkling af driften sĂ¸ger Korsmedergaard forpagter til velfungerende gĂĽrdbutik med stort potentiale for ekspansion.

Se ogsĂĽ kalenderen pĂĽ

Med sin beliggenhed ved Gammel Viborgvej fĂĽ km. fra Randers, kommer rigtig mange forbi dagligt.

okologi.dk/landbrug/kalender

Butikken har eksisteret siden 2012 og har en fast og stabil kundekreds.

29. - 30. november Comwell Kolding ArrangĂ¸r: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Seges, Landbrug & FĂ¸devarer, ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Vi kan tilbyde fordelagtige vilkĂĽr for den rigtige. Korsmedergaard har vĂŚret drevet Ă¸kologisk siden 1996 og er pĂĽ 60 ha. Vi har 13.800 hĂ¸ns, 10 ha frugtplantage, 5 ha solbĂŚr, 4 tunneler til drivhusprodukter og udplantningsplanter, ca. 20 ha med alsidig grĂ¸ntsagsproduktion. Henvendelse Svend Erik, 40 34 77 30 eller info@korsmedergaard.dk Korsmedergaard Gl Viborgvej 210 8920 Randers NV

okologi-kongres.dk

Udkommer 15. sept. 29. sep. 13. okt. 3. nov. 17. nov. 1. dec. 15. dec. 12. jan.

Annoncedeadline 5. sept. 19. sep. 3. okt. 24. okt. 7. nov. 21. nov. 5. dec. 2. jan.

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

Ă¸kologiogerhverv.dk

Í&#x2DC;Ä?Ĺś Ä&#x201A;Ĺ? Ć&#x152;Ĺ˝

^Ć&#x161;Ä&#x160;ĹŻĆ&#x2030;ĹŻÄ&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;ĆľĆ?

dĆ&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ?Ć&#x2030;Ĺ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ä?Ĺ˝ĹŹĆ?

,Ä&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x161;Ć&#x161;Ä&#x17E;

Ď°Ď° ĎľĎŹ Ď˛ ĎłĎł Ä¨Í&#x2DC;Ďľ dĹŻ

&Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x161;Ć&#x152;ĆľĹ? 'Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Í&#x2DC; Ä¨Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ&#x161;Ä?ĹŹ ĎŽÇ&#x2020;ĎŽ >Í&#x2014; ĎŻÍ˛Ďą Ĺľ Í&#x2014; ĎŹÍ&#x2022;Ď´ Ĺľ

Nr. 617 618 619 620 621 622 623 624

ĹŹ Í&#x2DC;Ä&#x161; Ć&#x152;Ĺ˝ Ä&#x201A;Ĺ? Ä?Ĺś Î&#x203A; Ä¨Ĺ˝ Ĺ?Ĺś

De nĂŚste numre

Ć&#x152;Ć? Ć&#x161; Ĺľ Ä&#x17E;Ä&#x161; Ä&#x161; Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä? Ä&#x17E;Ä&#x161; Ć?Ć&#x161; Ä&#x17E;

Ă&#x2DC;kologi-Kongres 2017

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

Í&#x2DC;Ä&#x161; ĹŹ

Viden, VĂŚkst og Udvikling

Butikken er bygget op omkring salg af gĂĽrdens egne produkter: Ă&#x2020;g og frugt og grĂ¸nt samt most, men har i dag fuldt sortiment, 100 % Ă¸kologisk. Vi har ĂĽbent fra 10-18 alle ugens dage.

&Ć&#x2020;

RĂ¸rthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

1. september 2017 nr. 616

ØKOLOGI

ERHVERV

Vis, hvad du spiser

Klæd hele familien på i økologiske t-shirts, der viser, at I elsker økologi - og suppler med forklæder, indkøbsnet etc. Varerne kan købes i Økologisk Landsforenings webshop, KYRU FHUWLÀFHUHGH ODQGP QG RJ virksomheder også kan købe labels RJ ÁDJ PHG P UNHW

Elsker du økologi? Så kan du fortælle det til din omverden ved at iføre dig en lækker, økologisk t-shirts, som fås i mange farver i Økologisk Landsforenings webshop I<ØKO AF IRENE BRANDT - Når vi er ude til arrangementer, bliver vi ofte spurgt om, hvor man kan købe t-shirts, indkøbsnet og lignende med I < Øko-logoer. Derfor har vi relanceret Økologisk Landsforenings web-butik, og fået Áotte, økologiske tshirts, babytøj, løbetøj og indkøbsnet i webshoppen, så vi kan imødekomme efterspørgslen, fortæller Birgitte Bjørndal, der er tovholder på den nye web-shop.

Baby-tøj, og t-shirts i alle størrelser leveres af virksomheden Neutral, der er certiÀceret på seks markante områder. GOTS (økomærket inden for beklædning), EU’s Blomst, Fair Trade, Social Accountability, Vedvarende Energi og Øko-Tex-mærkerne garanterer, at produktionen og forarbejdningen af råvarer er sket på betryggende vis for de ansatte i marken og på fabrikkerne samt for miljøet. - Det har været meget vigtigt for os at Ànde en leverandør, som kan dokumentere, at de produkter, vi sælger, lever op til de samme stren-

ge krav, som vi stiller til vores fødevarer, siger Birgitte Bjørndal I løbet af efteråret kommer der endnu Áere varer på hylden i webshoppen, lover hun:

JORD OG PLANTER GEM GYLLEN

- De indkøbsnet af jute, vi har brugt i forskellige sammenhænge, er meget populære, og de kommer snart i webshoppen. Derudover er vi på vej med en lækker t-shirt til

de økologiske landmænd. Så der er noget at glæde sig til, siger Birgitte Bjørndal. Find webshoppen her: www.okologi.dk

HUSDYR TOAST DINE EGNE PROTEINAFGRØDER VIRKNING Omsætning og udnyttelse af kvælstof har stor indflydelse på klimaregnskabet. Omdannelse af kvælstof til lattergas skal begrænses, og så meget kvælstof som muligt skal gavne afgrøden. Udnyttelsen af kvælstof i gylle er større om foråret end om sommeren og om efteråret. Derfor skal du gemme gyllen og udbringe den på det mest optimale tidspunkt.

Kør gyllen ud om foråret, når udnyttelsen er højest. Foto: Erik Kristensen.

VIRKNING At toaste egne proteinafgrøder øger selvforsyningsgraden, og gør det muligt at nedsætte brug af f.eks. importeret soja. Ved at varmebehandle hestebønnerne, så de får en kernetemperatur på 120-130 grader, tørres bønnerne og bliver lagerfaste. Behandlingen sikrer højt aminosyreoptag i tarmen ved at beskytte proteinet mod at blive nedbrudt i vommen. Det øger udnyttelse af proteinet og nedsætter risikoen for udskillelse i gødningen. Hjemmetoastede hestebønner kan med fordel erstatte soja. Foto: Mads Ebdrup Mortensen.

I PRAKSIS Da mælkeproducent Peter Jørgensen udvidede sin produktion til 240 årskøer, blev han udfordret af, at gylletankens kapacitet var begrænset i forhold til antallet af dyr. Tanken var den samme som før udvidelsen og dækkede kun lige det lovpligtige krav. Derfor måtte gyllen udbringes om sommeren og om efteråret, selv om det var den næstbedste løsning. Peter Jørgensen valgte at bygge en gylletank på 2.200 m3. Økologer har ikke for meget husdyrgødning, og det er vigtigt, at udnyttelsen er i top. FAKTA Kvælstoffet i husdyrgødningen udnyttes 10 % bedre ved udbringning om foråret frem for om efteråret. Bring ikke gylle ud i vådt føre, da det vil frigive lattergas. Gyllens tørstofprocent har samtidig stor betydning for, hvor følsom gyllen er over for fordampning via vind og temperatur. Des højere tørstofprocent, des ringere udnyttelse. Udbring altid gylle i stille vejr og ved lave temperaturer. I kløvergræs fremmes kløverandelen ved forårsudbringning til gavn for den biologiske kvælstoffiksering og udbyttet. Beregn behovet for lagerkapacitet og lej eller byg en tank.

ØKONOMI Prisen for at bygge en gylletank er ca. 180 kr./m3 ekskl. fortank, pumper og evt. overdækning.

I PRAKSIS Mælkeproducent Peter Juel fra I/S Flintholm ved Brørup toaster selv de hestebønner, han bruger som proteinkilde i sit kvægfoder. Køerne får 1-2 kg toastede hestebønner pr. ko pr. dag sammen med en mindre mængde lupin og kraftfoder. I/S Flintholm er stort set selvforsynende med foder og toaster bønnerne på en gårdtoaster, som flere andre i lokalområdet bruger. Toasteren har en kapacitet på 4,5 ton/døgn. En gennemsnitlig økologisk mælkeproducent med 170 køer kan spare 125.000 kr. på en vintersæson ved at erstatte sojakager med toastede hestebønner og 155.000 kr. ved at erstatte med toastet lupin. FAKTA Ét kilo soja kan erstattes af 1,6 kg toastet hestebønne. Omkostninger til toasting er 1-3 l olie/ton. Men selv om det kræver energi at toaste, er der samlet set en gevinst ved at dyrke og toaste hestebønner i Danmark, fordi hestebønnerne fikserer kvælstof og toastes på gården, så udledning ved transport mindskes. Den estimerede klimabelastning ved produktion af hestebønner er 0,5 kg CO2e/kg, mens belastningen for sojakage er 0,75 kg CO2e/kg inkl. transport. Undersøg lokalt, om der er andre, der vil toaste hestebønner – det kan være en fordel at dele en gårdtoaster. ØKONOMI Toastede hestebønner koster ca. 3,50-3,60 kr./kg. Prisen på soja er ustabil, men ligger på ca. 5-6 kr./kg. KLIMAEFFEKT: 0,25 KG CO2e/KG SPARES VED AT BENYTTE TOASTEDE HESTEBØNNER I STEDET FOR SOJAKAGE I FODERET

KLIMAEFFEKT: 4,37 KG CO2e KAN SPARES FOR HVERT KILO AMMONIUM, DER UDNYTTES BEDRE KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver.

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Se okologi.dk (søgeord: toastning).

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Klimakataloget kan også Àndes på okologi.dk.