Økologi & Erhverv nr. 618 29-09-17

Humor skal øge salget

Efterafgrøderne arbejder for mig

Succes for nyt gedemejeri

Komikeren Jonas Schmidt spiller en stÌdig far pü slap line i Àre videoer der er produceret til kampagnen 5en 0adglÌde. De er eksempler pü hvordan kampagnen vil bruge satire til at forankre økologiforbruget hos à ere danskere.

Anders Ugelvig har netop tilmeldt sig konkurrencen om at blive ürets efterafgrødefrontløber. For ham er efterafgrøderne ikke en sur pligt men derimod et redskab med mange funktioner.

Det kniber büde for ejerne og de økologiske geder pü det nyübnede bornholmske Lykkelund Gedemejeri med at følge med efterspørgslen efter ost og is i gürdbutik og cafÊ.

6

AKTUELT

11

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD & MARKED

ERHVERV

29. september 2017 nr. 618 37. ĂĽrgang

Vejret har udfordret høsten Den vĂĽde høstperiode har i ĂĽr skabt udfordringer for landbruget bĂĽde pĂĽ logistik- og tørringsfronten HĂ˜ST AF 0AJA (L,1( 3(7(5S(1

Mads Mortensens dexter-kvĂŚg skal redde vĂŚrdifuld natur langs Sneum Ă…

Side 12-13

Rulletrappeeffekt løfter salget Er du først begyndt at købe økologiske fødevarer, er der stor sandsynlighed for, at du vil sprede dine økologiske indkøb til Ď?lere varekategorier, viser forskningsprojekt fra Aarhus Universitet FORBRUGERADFÆRD AF JAK2B B5ANDT NĂĽr du først har købt din første karton økologisk mĂŚlk i supermarkedet er der stor sandsynlighed for at du vil fortsĂŚtte med at købe øko-mĂŚlk - og med tiden ogsĂĽ vil øge antallet af økologiske varer pĂĽ din indkøbsseddel.

Det viser resultatet af et dansk forskningsprojekt hvor forskere fra Aarhus Universitet har analyseret udviklingen i indkøbsmønstrene hos knap 10.000 husstande.

- Vi har foretaget en ’dynamisk segmentering’ over deres forbrug gennem 20 müneder i 2014 og 201 siger professor John 7høgersen fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet Tidligere er forbrugernes vej ind i økologien blevet beskrevet som en økologisk trappe men de ürhusianske forskere dokumenterer at der snarere er tale om en rulletrappe hvor forbrugernes indkøb automatisk følger en opadgüende kurve efter et ret forudsigeligt mønster.

- Nür først kunden har taget det første skridt og købt de første økologiske varer er der en klar tendens i retning af at de gür fra et snÌvert til

et bredere indkøb af økologiske varer siger John Thøgersen.

Selv om forskningen udelukkende er baseret pĂĽ skanningstal fra medlemmer af &oop vurderer han at talmaterialet er sĂĽ omfattende at det er rimeligt at beskrive det som en generel tendens som gĂŚlder for de Ă este danske forbrugere. Ă˜kologi er et etisk valg Svarene pĂĽ hvorfor forbrugerne ender i et eskalerende økologiforbrug Ă€nder John Thøgersen i Ă ere tidligere studier om forbrugeradfĂŚrd.

- Nür man køber økologi er der tale om et etisk valg. +vis du tager et valg om hvad der er rigtigt i dag er det ogsü rigtigt i morgen. Det at handle økologisk bliver en del af din selvopfattelse. Der er tale om et moralsk valg som det er vanskeligt at slippe igen siger John Thøgersen.

&S5-chef hos &oop Danmark Thomas 5oland er begejstret for forskningsresultaterne som viser at økologiske fødevarer kan vÌre med til at skabe loyale kunder og bidrage til Coops ambitioner om at øge det samlede økologisalg.

- 5esultaterne viser ogsü hvorfor økologisalget viste sig at vÌre rimeligt kriseresistent under Ànanskrisen hvor økologisalget fortsatte med at vokse siger Thomas 5oland.

Ved at kombinere forbrugernes stĂŚrke commitment med den nye viden bliver det fremover nemmere for Coop at strikke de helt rigtige tilbud sammen til sine medlemmer.

- NĂĽr vi kender kundernes sandsynlige vej op ad trappen handler det om at tilbyde dem de varer der ligger pĂĽ nĂŚste trin af trappen siger Thomas 5oland.

- Den mÌngde nedbør vi har set i ür har bevirket at høsten har spredt sig over en lÌngere periode end set i mange andre ür. Årets høst vil dermed ikke blive husket som den letteste. , DLG har vi à yttet knap 1000 ton vand mere rundt i det økologiske korn i forhold til sidste ür fordi landmÌndene har vÌret nødsaget til at høste kornet vüdt. Det giver à ere udfordringer. Det er klart at det trykker voldsomt pü hele systemet da det er en ekstra vÌgt som landmanden skal hündtere. Derudover skal nÌsten alle afgrøder fra ürets høst igennem tørrerierne for at bevare kvaliteten og sikre en tilstrÌkkelig lagerfasthed. Det er atypisk at det er en nødvendighed forklarer +enrik Kløve chef for ‘kologi i DLG. Ild i korntørreri Det højere vandindhold i kornet har ogsü lagt et stort pres pü tørrerierne.

- Vi har i DLG haft voldsomt gang i vores tørrerier. Vores tørreri i Skave har kørt pü fuld kraft siden høsten startede hvilket desvÌrre medførte en mindre brand. Vores opgave er at vÌrne om landbrugets vÌrdi i kornet og alle sejl blev derfor sat ind pü at fü logistikken til at gü op.

Følgeligt har vi à yttet kapacitet rundt i koncernen. Samlet set har vandet i ür drillet de danske landmÌnd og udfordret os som koncern forklarer +enrik Kløve.

LÌs mere om høsten pü side 7

2

ØKOLOGI & ERHVERV

29. september 2017 nr. 618

MENINGER

MENNESKER Vi har modtaget: Til Jordbrugskontrol og Landbrugsstyrelsen

Grænser for vækst

Landbrugsstyrelsens manglende fornemmelse for regn Det er med underen, at jeg endnu ikke har set Landbrugsstyrelsen give en generel tilladelse til, at økologiske landmænd må tage deres dyr på stald som en følge af den uafbrudte regnvejr.

Jeg vil mene, at Landbrugsstyrelsen for mindst tre uger siden, skulle have givet en tilladelse til, at de økologiske dyr måtte komme på stald. Det, som sker nu, er, at markerne bliver trådt op, der bliver smattet overalt, dyrenes klove bliver påvirket af sten i de smattede marker, som skader klovene. Dette forholder Landbrugsstyrelsen sig ikke til, og det undrer mig meget.

Netop fordi Landbrugsstyrelsen ikke optræder proaktivt, så øges udvaskningen af næringsstoffer i de optrådte marker.

I skrivende stund har en landmand lige orienteret mig om, at på en uanmeldt kontrol har økologikontrollen lavet anmærkning ved, at der er for smattet omkring vandtruget, og landmanden måtte omgående skrabe smattet væk og lægge tørt materiale på. Undskyld mig, men jeg synes, det er uanstændigt, at Landbrugsstyrelsen selv skaber et problem og så i halen på dette giver påbud om, at der ikke må være smattet ved vandtruget.

Jeg vil hermed gerne anmode om at Landbrugsstyrelsen forholder sig til det ekstremt våde vejr, som påvirker alle landbrug lige nu.

Undertegnede hjælper gerne, så vi sammen kan rykke for økologisk landbrug og dansk landbrug i almindelighed. Vi burde være hinanden medspillere og ikke modspilleer.

Hermed er opfordring givet i lukket og åbent brev.

Carsten Sørensen Kongeåvej 46, 6771 Gredstedbro

LEDER AF PER KØLSTER

Vi har en udfordring. Den er helt generel og handler om det gode ord vækst. Ordet er der ikke noget i vejen med. Vækst er livets essens.

Men der er som bekendt grænser for vækst. Hvor den ligger er en svær størrelse at forholde sig til, og det afhænger meget af, hvad vi snakker om. Så for nu at blive konkret, så handler det om kyllinger.

Men det kunne også handle om korn, om køer, om grise og om alt det, vi skal leve af. Først kyllingerne.

Kredse i branchen har et ønske om at lempe økologireglerne, så en kylling kan opnå slagtevægten hurtigere end ellers. Landbrug & Fødevarer fremførte forslaget i Kontaktudvalget ved et møde for nylig i Landbrugsstyrelsen. Ændringen lød på at hæve væksten fra 35 til 38 g pr dag pr kylling. Herregud, sølle 3 gram, kan man tænke. Men er det et skråplan?

Før mødet i Kontaktudvalget var vores Fjerkræudvalg som altid inddraget. Udvalget havde en lang række bekymringspunkter, der først skulle belyses, inden de eventuelt ville kunne bakke op om at kyllingerne skal kunne vokse hurtigere. Konklusionen i Kontaktudvalget blev, at man skal belyse muligheden for at udpege egnede linjer og herunder forholde sig til parametre, som er af betydning for dyrenes velfærd.

Sagens karakter taget i betragtning er det standardpraksis at høre udvalget og få mandat herfra til drøftelsen i Kontaktudvalget. Men man kan spørge sig selv, om det er de

med et kuld på 9 smågrise, en ko med 1.000 l mælk, en bygmark med 15 hkg pr. ha osv, så er der grænser.

Økologisk Landsforenings Fjerkræudvalg ønsker ikke at støtte et forslag fra Landbrug & Fødevarer om at økologiske kyllinger skal vokse hurtigere.

Foto Majbrit Terkelsen. økologiske landmænd, der står med produktionen; om det er virksomhederne, der forarbejder råvaren og sender den ud til kunderne; eller om det er forbrugerne i foreningen, der skal spørges? Og hvad er det for en inddragelse, der er mulig i en travl politisk hverdag med sag efter sag? Kunderne eller forbrugerne er i sidste instans dommerne, og skulle gerne fortsat se økologi som et markant og bedre alternativ. Her skal vi skelne mellem markedets ’anonyme’ kunder, og foreningens bevidste øko-forbrugere og herunder også de professionelle køkkener, som holder os ekstra skarpe.

Hvordan vi videreudvikler både vores medlemmers og fagudvalgs indÁydelse og den brede inddragelse - to unikke elementer i Økologisk Landsforenings økologiarbejde - er et vigtigt element i det aktuelle arbejde i bestyrelsen med medlemsinvolvering og foreningsdemokrati.

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

I den konkrete sag har vores fjerkræudvalg leveret et klart og umisforståeligt budskab, som er vigtigt at tage med i de videre overvejelser om sagen. Vi har tradition for at lade vores fagudvalg gå i front for, hvordan de synes økologireglerne skal være. I visse sager vil vi også høre de berørte virksomheder og inddrage foreningens bestyrelse – som burde have den bredeste repræsentation af interesser – for at kunne tage endelig stilling.

Og hvor går grænsen for jagten på væksten? Der er køer, der i dag kan levere 25.000 kg mælk, hvilket er himmelvidt langt over dagens gennemsnit. Landbruget er på vej med søer, der producerer mere end 40 levende smågrise pr. årsso. Prisen for at kræve så stor produktivitet af det enkelte dyr er alt andet lige, at det fjernes fra sin oprindelse. Og selvom en høne ikke skal tilbage til historiens måske 50 æg, en gris

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

I den evige jagt på den konventionelle maksimering, er økologien presset. For at vores verden kan hænge sammen, skal en lavere væksthastighed eller merudbytte kompenseres med en højere pris.

En pris forbrugerne i sidste ende betaler, så efterregning for vækstsygen ikke går amok. Det er kun os mennesker med en holdning, der kan trække grænsen. Og hatten af for vores udvalg, som tog en kontant beslutning og står på mål for den.

Vi skal løbende tage drøftelsen på tværs af produktionsgren, brancher og med forbrugerne. Vi skal blive ved med at udfordre økologien, naturligvis også for at hæve produktiviteten, men det må aldrig blive på bekostning af den rimelighed og forsigtighed, der tager hensyn til vores planter, natur, husdyr og tallerkenens etik. Vi må ikke ligge under for det pres, at vi altid skal have lidt mere ud af vores levende liv. Hvis vi skal presse citronen, så skal det handle om højere værdi. Vi skal Ikke nødvendigvis altid have ’mere’ men så absolut ’bedre’. Og her er der rigeligt plads i markedet.

Det kan næsten kun blive bedre. Op på hesten! Gerne en fyrig en, ikke nødvendigvis den største, men den stærkeste!

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

29. september 2017 nr. 618

INDHOLD:

ØKOLOGI & ERHVERV

3

Vi har modtaget:

Økologisk kampagne langt under lavmålet

AKTUELT 4 Antropolog laver feltarbejde hos Hestbjergs Økologi Efter et par ugers feltarbejde har Adam Veng, antropologistuderende ved KU, lært, at det er virkelig besværligt at producere økologiske grise, og at arbejdet stiller store krav til de ansattes evne til at samarbejde med dyrene.

4 Et spørgsmål om tillid Vil man udvikle sig, skal man turde være åben og sårbar.

6 Humor som mørtel til mere øko-salg Komikeren Jonas Schmidt spiller en stædig far på slap line i Àre videoer, der er produceret til kampagnen Ren Madglæde. De er eksempler på, hvordan kampagnen vil bruge satire til at forankre økologiforbruget hos Áere danskere

Økologisk Landsforenings nye kampagne ’Ren madglæde - Økologi’ er langt under lavmålet, når den påstår, at ”ingen med sikkerhed ved, hvordan sprøjtegifte påvirker vores sundhed, men at undersøgelser tyder på, at de blandt andet kan skade børns hjerneudvikling”.

Det er en total undergravning af myndighedernes grundige kontrol af vores fødevarer og et forsøg på at sælge økologiske varer ved at pege Àngre af vores kolleger i den øvrige fødevareproduktion.

24 Økologisk jordbrugsfond jagter millionerne

4

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har indledt et kapløb med tiden.

På to måneder skal fonden sikre, at der bliver tegnet aktier i Dansk Økojord for mindst 30 mio. kr.

MARK & STALD 7 En ϐlot høst på trods af regn Økologichef i DLG, Henrik Kløve, giver en opsummering af årets høst, som har budt på kornudbytter over middel og en historisk stor mængde raps.

9

ͺ Krævende afgrøder gror ϐint med grøngødning Hos Aarstiderne arbejder de på at udvikle grøntsagsdyrkningen med faste kørespor, pløjefri dyrkning og mobil grøngødning.

10 Grovfoder giver bedre sædskifte og selvforsyning På en workshop kunne det opleves, hvordan en midtjysk ægproducent har opnået en høj selvforsyning ved at prioritere proteinrigt grovfoder.

11 Efterafgrøderne arbejder for mig Anders Ugelvig har netop tilmeldt sig konkurrencen om at blive årets efterafgrødefrontløber. For ham er efterafgrøderne ikke en sur pligt men derimod et redskab med mange funktioner.

12 Lokalt samarbejde skal genetablere Endrup Enge Engene langs Sneum Å scorer højt på skalaen for naturværdi, og et nyt plejeprojekt skal sikre, at naturen bevares.

14 Solsikke som alternativ olieafgrøde Snart kan solsikker blive et almindeligt syn på de økologiske marker. I et nyt projekt undersøges forskellige tidlige solsikkesorters dyrkningsegenskaber i Danmark. Målet er at Ànde en sort med højt olieindhold og tidlig modning, som egner sig til dyrkning under danske forhold.

Smagsmarken - Aarstidernes legeplads I smagsmarken hos Aarstiderne afprøves nye og gamle sorter til fremtidens måltider.

MAD & MARKED 15 De små sidder på guldet Det hastigt voksende netsalg af fødevarer rummer store perspektiver for landets mange små fødevareproducenter, som har fået nemmere ved at levere deres varer direkte til slutbrugerne.

20

16 Ged is og ost De økologiske geder på det nyåbnede Lykkelund Gedemejeri kan slet ikke følge med efterspørgslen i gårdbutik og café.

17 Værtspar åbner deres anden madsamling Næstved bliver snart hjemsted for Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaards anden madsamling.

17 Arla sætter turbo på øko-salget Arla Food satser på i løbet af tre år at hæve salget af økologiske mejeriprodukter på hjemmemarkedet med 50 procent

18 Med samarbejde kan man komme langt Fem små, der samarbejder, kan drive det videre end én stor; men det er letter sagt end gjort.

19 Danske øko-ϐisk testes i Japan Ørreder fra virksomheden Musholms økologiske havbrug ved Karrebæk på Sydsjælland skal næste år friste kunderne i en række japanske specialbutikker under Okamura-koncernen.

Kend dine kunder Et solidt kendskab til dine kunder gør det nemmere for dig at ramme helt præcist med markedsføringen af gårdens produkter.

Det hører ingen steder hjemme at skabe usikkerhed i befolkningen om dansk fødevareproduktion, når vi fra fødevaremyndighedernes kontrol ved, at vi her i landet producerer nogle af de mest bæredygtige og sikre fødevarer. Vel at mærke pro-

dukter, der efterspørges over hele verden. Økologisk Landsforening burde i stedet rose de ikke-økologiske landmænd for hele tiden at udvikle sig.

Som formand for både økologer og ikke-økologer er jeg træt af, at Økologisk Landsforening fortsat fremmer sin egen sag ved udokumenteret at påstå, at den øvrige produktion er ringere. Foreningen spiller på den frygt, som man selv har skabt i befolkningen, men glemmer at fortælle, at alle landmænd er underlagt en skrap kontrol og tilstræber en bæredygtig og sikker produktion.

Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening

Per Kølster svarer på kritik af ny øko-kampagne Økologisk Landsforenings nye kampagne ’Ren Madglæde - Økologi’ er blevet kritiseret for at være anti-konventionelt landbrug. Ren Madglæde - Økologi er en oplysningskampagne til de danske forbrugere. Som et led i kampagnen har vi med hjælp fra Epinion blandt andet spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres viden og adfærd i relation til pesticidrester i fødevarer. Her er 61 procent ’ekstremt’, ’meget’ eller ’noget’ bekymrede omkring rester af sprøjtegifte i maden. Undersøgelsen viser også, at seks ud af ti danskere synes, det er svært at gennemskue, hvilke varer der indeholder rester af sprøjtegifte.

Når vi derfor i kampagnen - med afsæt i Fødevarestyrelsens årlige pesticidrapporter - går ud og oplyser forbrugerne om, hvilke typer af frugt og grønt, der indeholder så og så mange rester af sprøjtegifte, og at økologi er det sikreste valg, hvis man ønsker at undgå sprøjtegifte i maden, så opfylder vi et vidensbehov hos en stor andel af de danske forbrugere. Så de kan træffe et oplyst valg. Det samme gør det øvrige landbrug, som hvert år, når Fødevarestyrelsens pesticidrapport udkommer, går ud og forklarer forbrugerne, at der er færre pesticidrester på dansk konventionelt frugt og grønt end udenlandsk. Når snakken falder på medicinforbruget i landbruget, så er den første reaktion, at man går ud og forklarer offentligheden, at dansk landbrug bruger langt mindre medicin end landbruget i mange andre lande. Man forklarer forskellen.

Skal dette tolkes som en kritik af udenlandsk frugt- og grøntproduktion, at dansk landbrug forklarer forskellen i andele af frugt og grønt med pesticidrester alt efter, om det er dansk eller udenlandsk? Skal det

tolkes som en kritik af konventionelle landmandskolleger, når Økologisk Landsforening ud fra præcis samme tal oplyser forbrugerne om andelen af pesticidrester i økologisk frugt og grønt? Skal det tolkes som en kritik af det øvrige europæiske landbrug, når dansk landbrug fortæller, at man bruger mindre medicin her til lands?

Som økologiske producenter kræver vi en merpris for vores varer hos forbrugerne. De har et helt naturligt og legitimt krav på at vide, hvad merprisen dækker over og dermed forskellen til billigere alternativer.

Og præcis som dansk landbrug generelt kommunikerer sine fortrin og forklarer forskellene til udenlandske, billigere alternativer, så er vores mål med ’Ren Madglæde’ at oplyse danskerne om, hvad økologi er for en størrelse. Og nej, vi er ikke, som nogen hævder, bange for at tale om, at økologien ikke er fuldkommen, og at der også under særlige forhold i enkelte produktionsgrene må anvendes midler klassiÀceret som pesticider i økologisk produktion, eller at økologer, som ikke kan skaffe økologisk husdyrgødning i deres nærområde, må anvende en vis mængde konventionel gylle.

Vi har ikke nogen interesse i at fremstille et glansbillede af økologien. Vi har ikke noget ærinde om at kritisere eller ’tilsvine’ konventionelle kolleger. Præcis som el-bilforhandleren, der forklarer sine kunder om CO2-forskellen til fossildrevne alternativer, så forklarer, oplyser og svarer vi vores kunder, når de efterspørger viden om forskellen på vores produkt og et andet.

Læs også artiklen om kampagnen side 6.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

Bedriftsbesøg om klima GÅRDBESØG: Økologisk Landsforening og Vejle Kommune inviterer til besøg hos to økologiske landmænd, der arbejder med klimahandlingsplaner, fodring og holistisk afgræsning.

6. oktober: Klima og holistisk afgræsning Besøg hos Michael Kjerkegaard, Vejle, der driver en bedrift med naturpleje og kødproduktion. Han er en af 40 økologiske landmænd, der i år har fået lavet en klimahandlingsplan. Klimakonsulent Mette Kronborg, fortæller om klimaudfordringer og løsninger på økologiske bedrifter. Holistisk afgræsning er en af indsatserne, og planterådgiver Carsten Markussen, fortæller om holistisk afgræsning i teori og praksis.

2. november: Klimaoptimering med højt grovfoderudbytte Højere udbytter i marken er en effektiv vej til at mindske udledningen af drivhusgasser fra bedriften. Besøg hos Gert Hansen på gården Brunsminde ved Give, hvor målet er at gøre sædskiftet mere robust og sikre et højt udbytte på alle marker hvert år.

Klimakonsulent Mette Kronborg, fortæller om klimaudfordringer og løsninger på økologiske bedrifter, og Gert Hansen fortæller om de tiltag, han gennemfører. Erik Kristensen fortæller om optimering af sædskifter, gødningsstrategier og selvforsyning med foder.

Læs mere: Okologi.dk

Politikere ignorerer fakta POLITIK: Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere.

- Man skulle tro, at en beslutningstager ville være tilbøjelig til at korrigere sine holdninger, når man udvider mængden af information, der klart peger i én retning. Men der sker faktisk det stik modsatte.

De bliver mindre tilbøjelige til at fortolke informationerne korrekt, når der kommer mere af den – og det er i strid med, hvad vi forventede« siger Martin Bækgaard til dagbladet Information. Han er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han står sammen med en gruppe kolleger bag undersøgelsen Men det er ikke kun et problem blandt politikere. Forskergruppen har foretaget samme undersøgelse blandt almindelige vælgere, og her er de nået frem til samme resultat. Politikere er altså ’bare mennesker’, der agerer ligesom borgerne.

Kilde: Information

AKTUELT

29. september 2017 nr. 618

Antropolog laver feltarbejde hos Hestbjergs Økologi Efter et par ugers feltarbejde har Adam Veng, antropologistuderende ved KU, lært, at det er virkelig besværligt at producere økologiske grise, og at arbejdet stiller store krav til de ansattes evne til at samarbejde med dyrene SVINEPRODUKTION AF IRENE BRANDT - Det meste af min barndom har jeg i weekenderne kørt i tog mellem Århus og København. Toget kørte igennem et landskab, der er stærkt præget af, at Danmark er et landbrugsland, hvor en stor del af arealet er opdyrket. De Áeste afgrøder på markerne bruges til foder til den store, danske svineproduktion. På denne måde er svineproduktionen meget synlig for alle os, der ikke arbejder i landbruget. Men samtidig er produktionen meget usynlig, for jeg

så aldrig en gris. Faktisk er det først inden for de seneste par uger, jeg for første gang har set en produktionsgris i virkeligheden, siger Adam Veng, 27-årig antropologistuderende fra Københavns Universitet. I fem uger er han på feltarbejde hos Hestbjerg Økologi, hvor han laver multispecies antropologi og studerer samspillet mellem mennesker og dyr i en økologisk svineproduktion. Senere skal han i to gange Àre uger besøge henholdsvis en svineproduktion, der er under omlægning til økologi, og en konventionel svineproduktion.

Traditionelt har antropologi handlet om at studere befolkningsgrupper fra andre kulturer, og der Àndes kun få antropologiske studier af dansk landbrug. Adam Veng er med andre ord på uopdyrket land i sine feltstudier, der pt. foregår på faremarkerne og i svinestaldene på Hestbjerg Økologis syv ejendomme, hvor 30 ansatte står for pasningen af grisene.

Relationer - Jeg interesserer mig blandt andet for, hvilke forbindelser mellem mennesker og grise der faciliterer, hvor-

når mennesket vurderer, at dyrene enten har det godt eller ikke har det godt, forklarer Adam Veng.

Han har noteret sig, at der på Hestbjerg Økologi foregår et stort arbejde med at udvikle staldene, faremarkerne og avlsarbejdet med henblik på at give grisene de bedst mulige forhold.

- Det er forhold, som spiller ind på, hvordan mennesker ser på deres dyr, og på hvordan det daglige arbejde med dyrene foregår, siger Adam Veng.

Han mener, at de ansatte anspores til at behandle dyrene ordentligt, fordi farehytter, marker og stalde er indrettet til at tilgodese dyrenes behov.

- Men jeg kan også konstatere, at økologisk svineproduktion er virkelig besværligt. De ansatte skal besidde stor tålmodighed og høj arbejdsmoral for at passe dyrene, siger Adam Veng og uddyber: - Grise og slagtesvin i en økologisk produktion er meget mobile, og de bevæger sig hele tiden rundt. Det betyder, at medarbejderne skal rundt blandt alle grise og slagtesvin for til-

se dem, og man skal sikre sig, at den synlighed, produktionen af økologisk svinekød har udadtil, ikke resulterer i, at det enkelte dyr bliver usynligt på marken eller i stalden.

List og kendskab I løbet af en arbejdsdag observerer Adam Veng arbejdet på de ejendomme, han besøger.

- Ved at indrette faremarkerne med hytter, hvor soen kan gå ind med sine grise, giver den økologiske svineproduktions forsøg på at skabe

Et spørgsmål om tillid Vil man udvikle sig, skal man turde være åben og sårbar SVINEPRODUKTION AF IRENE BRANDT - Vi synes, det er sjovt at blive kigget på med andre øjne. Og vi har en god dialog med Adam om det, han observerer, siger Marianne Fløe Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi, der i fem uger har inviteret antropologistuderende Adam Veng indenfor på Hestbjerg Økologi, hvor han som led i sin uddannelse er på feltarbejde.

Adam Veng er bevidst om ikke at misbruge Hestbjerg Økologis ansattes tillid, for han følger dem på deres arbejdsplads og observerer, hvordan de interagerer med dyrene; men han snakker med Marianne Fløe Hestbjerg og Bertel Hestbjerg om sine oplevelser.

- Vi er en stor arbejdsplads med 30 ansatte fordelt på syv ejendomme, og det kræver en indsats fra vores side at sikre, at alle ansatte

kender vores værdier i forhold til dyrevelfærd og er bærere af en arbejdspladskultur, der ikke modarbejder disse værdier, siger Marianne Fløe Hestbjerg. Hun tilføjer: - Vi har et oprigtigt ønske om at udvikle os, og det opnår vi jo kun, hvis vi tør være åbne og sårbare.

- Og vi har inviterer Adam indenfor i tillid til, at han kommer med et åbent sind og ikke vil misbruge vores tillid. Vi har tillid til, at vores medarbejdere gør det rigtig godt, og til, at vores gårde er så Àne, og at vi behandler vores dyr så godt, at vi gerne vil have besøg. Vi har også tillid til, at Adam faktisk kan få ny viden og nye indsigter ved at besøge vores gårde. Og så har vi tillid til, at Adam på en positiv og konstruktiv måde vender tilbage med de ting, han ser, og at det vil berige hele virksomheden. Den antropologiske vinkel, Adam ser virksomheden med, skulle gerne bidrage med noget og lære os nogle nye ting.

Kan tåle at blive vist frem - Vi glæder os meget til resultatet.

Selvfølgelig håber vi, at Adam over-

Marianne Hestbjerg ordnet kan bekræfte os i, at vi er på rette spor; men samtidig håber vi også, at Adam kan åbne vores øjne for områder, hvor vi indtil nu simpelthen ikke har været bevidste om, at der er åbenlyse uoverensstemmelser mellem vores intention og vores handlinger, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Hun giver udtryk for, at det er en tillidssag at åbne virksomhed for

en antropologistuderende - fra virksomhedens side til den studerende og fra virksomhedens side til de ansatte.

- Den tillid har vi, fordi vi har en produktion, som vi til enhver tid tør vise frem. Det betyder ikke, at vi aldrig støder på problemer; men vi gør noget ved dem og er altid på udkig efter løsninger, der kan gøre det endnu bedre for vores dyr, siger Marianne Fløe Hestbjerg og tilføjer: - For eksempel har vi kigget meget på vildsvins naturlige adfærd, for at se om der er forhold, vi kan ændre, så produktionen bliver endnu mere naturnær. Det er resulteret i, at vi har plantet markerne, hvor grisene går, til med træer, og at vi nu reducerer antallet af søer fra 2.000 til 1.500, så vi kan vente med at fravænne grisene, til de er ti uger gamle.

AKTUELT

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29. september 2017 nr. 618

5

$GDP 9HQJ KDU Ă \WWHW VLW VWXGLH IUD .ÂĄEHQKDYQ WLO 9HVWM\OODQG KYRU KDQ VWXGHUHU VDPVSLOOHW PHOOHP JULV RJ PHQQHVNHU L HQ ÂĄNRORJLVN VYLQHSURGXNWLRQ Foto: Marianne Hestbjerg.

mig under en fravĂŚnning, er dĂŠt at Ă ytte en so ud af en farehytte med fysisk vold og tvang mĂĽske hurtigere her og nu end at give sig tid til at vente pĂĽ, at den lader sig lokke med mad og kald, men pĂĽ sigt fĂĽr soen mistillid til ĂŠn, og der vil vĂŚre problemer med den, hver gang man skal fravĂŚnne, vaccinere og kastrere dens unger. Inden for rammerne af en produktion, hvor mennesker styrer dyr, er det sĂĽledes ikke blot bedst af dyrevelfĂŚrdsmĂŚssige ĂĽrsager at give soen en smule mere tid, rum og fri vilje, men simpelthen ogsĂĽ det mest effektive.

rammer, hvori grise i udgangspunktet er egne herrer over deres bevĂŚgelser, besvĂŚrlige omstĂŚndigheder for de ansattes arbejde med grisene.

For soen er stor, og den kommer ikke ud af hytten, bare fordi der er en medarbejder, der gerne vil have den ud - for eksempel nĂĽr et nyt kuld skal tilses, siger Adam Veng. Han er imponeret over, hvordan medarbejderne bruger en lille smule list og en stor portion kendskab til den enkelte so i det praktisk arbejde.

- Listen gĂĽr mĂĽske ud pĂĽ, at soen

de sidste par dage inden faring für lidt mindre at spise, end normalt. Sü er hun sulten efter faringen og forlader selv hytten for at Ìde. Soens fravÌr i hytten benytter medarbejderen sü til at kigge til de nyfødte grise.

Skal en so ud af hytten, skal medarbejderen samarbejde med soen, siger Adam Veng. Han tilføjer: - At styre dyrs bevÌgelser er en grundprÌmis i husdyrhold, men det, jeg ser her, er, at styringen af grisene til dels foregür pü grisenes prÌmisser. Som en medarbejder forklarede

Hybrid af natur og kultur Mange ansatte i Hestbjerg Ă˜kologi kommer fra RumĂŚnien, og deres kendskab til dansk svineproduktion i almindelighed er ikke ret stor. Nogle har aldrig arbejdet med svineproduktion, før de kom til Danmark, sĂĽ de har ikke et sammenligningsgrundlag. Det betyder ogsĂĽ, at de ikke kan redegøre for forskellene mellem den konventionelle og den økologiske svineproduktion; men til gengĂŚld har de ret godt styr pĂĽ, hvad der forventes af dem pĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi.

Adam Vengs observationer pĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi og de to andre bedrifter, han de kommende mĂĽneder skal besøge, er en del af hans speciale, som er afslutningen pĂĽ hans kandidatuddannelse i antropologi.

- Medarbejderne interagerer med

dyrene ved at Ànde pü løsninger, der letter arbejdet inden for de rammer, som er stukket ud for dem.

Svin pĂĽ et landbrug er et godt eksempel pĂĽ en hybrid af kultur og natur; grisene forholder sig til de mennesker, der passer dem, og omvendt. Det udvisker forskellen mellem dyr og mennesker, og mine observationer viser, at dyrene ikke kun handler ud fra deres instinkt.

Og at de ansatte er bevidste om dette og forholder sig til, hvad en gris egentlig er. Jeg har set à ere eksempler pü, at de ansatte sammenligner deres relation til dyrene med mellemmenneskelige relationer. De tillÌgger grisene en personlighed og forholder sig til dyrenes følelser, siger Adam Veng.

Han mener, det er nødvendigt at forstü menneskers relationer til dyr i et land som Danmark, hvor der produceres 31 mio. grise om üret.

- Den gren af antropologien, jeg her beskÌftiger mig med, kaldes multispecies antropologi. Denne gren beskÌftiger sig med relationerne pü tvÌrs af arter; men ogsü her er der langt mellem forskning, der beskÌftiger sig med relationen mellem mennesker og landbrugsdyr. Og ofte støder man pü en antropomorf tilgang i menneskers syn pü deres husdyr. De tillÌgger dyrene menneskelige egenskaber, i stedet for at forstü dyrene pü deres egne betingelser, siger Adam Veng.

Mark og marked Han er glad for, at büde den økologiske, omlÌggeren og den konventionelle svineproducent har übnet deres marker og stalde for ham.

- Jeg forstür godt, hvis de konventionelle svineproducenter er trÌtte af at blive hÌngt ud for dürlig dyrevelfÌrd, hvis de selv synes, at de faktisk har en bedre dyrevelfÌrd end mange af deres europÌiske kollegaer. Og jeg er glad for, at de udviser stor übenhed og lader en universitetsstuderende komme forbi og studere deres produktion, siger Adam Veng og tilføjer: - Og selvom mit forhündskendskab til svineproduktion ikke er stort, sü er jeg i hvert fald ikke lÌngere i tvivl om, hvad der afgør, hvilken produktionsform der er plads til, for producenterne har alle understreget, at det i sidste ende er forbrugerens valg. At vÌre her giver mig derfor ogsü et indblik i, hvordan mark og marked er forbundet pü en meget kompleks müde, siger Adam Veng.

Han har et ür til at skrive sit speciale, og da han ikke pü forhünd ved, hvad han støder pü i sit feltarbejde, har han ikke lagt sig fast pü, hvad specialet skal fokusere pü.

- Men under alle omstĂŚndigheder synes jeg, det er vigtigt, at et erhverv, der lĂŚgger beslag pĂĽ et meget stort areal i Danmark, ogsĂĽ bliver beskrevet ud fra en antropologisk tilgang, siger Adam Veng.

LĂŚren om mennesket En antropolog er interesseret i at forstĂĽ, hvordan mennesker overalt i verden handler, oplever og skaber mening i deres liv, samt de kulturelle og sociale processer, der er med til at forme dem.

Antropologer studerer variationer i samfunds- og kulturformer med sigte pĂĽ at opbygge en generel viden om menneskelig praksis.

Antropologi tager sit udgangspunkt i det etnograÀske feltarbejde.

Antropologiske metoder bygger pĂĽ tilstedevĂŚrelse, interviews samt deltagelse og danner grundlaget for dybdegĂĽende regionale og teoretiske kundskaber.

Antropologien søger en generel forstüelse af samfund og kultur gennem viden om speciÀkke regioner. Traditionelt har analysen af samfunds- og kulturformer uden for den vestlige verden vÌret af sÌrlig betydning for dannelsen af de antropologiske teorier og metoder.

Kilde: Københavns Universitet

Giv økologien en stemme Kommunalvalget den 21. november er afgørende for, hvordan økologien kan udvikle sig i din kommune i de nÌste 4 ür Derfor er det vigtigt at give økologien en stemme – büde før valget og pü valgdagen.

Du inviteres til at vĂŚre en del af en voksende bevĂŚgelse, som italesĂŚtter vĂŚrdien af økologi i kommunalt regi og gĂĽr i dialog med kommunen. Ă˜kologisk Landsforening søger praktiske erfaringer og oplevede forløb, som kan vise kommunernes betydning for økologi og vĂŚrdi i samspillet med borgerne, som inspiration for andre.

Vi er büde pü jagt efter de skønne forbilleder, hvor kommuner spiller med, sü initiativer fremmes og nyt bygges op – men ogsü de forløb, hvor kommunerne ikke bidrager men bremser nye økologiske ideer.

Derfor: har du en historie fra det virkelige liv – mellem dig og din kommune? Eller kender du nogle, der har?

Sü vil vi rigtigt gerne høre fra dig via økovalg.dk eller skriv til Birgitte pü bbj@okologi.dk.

Følg ogsĂĽ vores begivenhed â€™Ă˜koValg 2017’ pĂĽ facebook, og lĂŚs mere pĂĽ økovalg.dk Seks hovedomrĂĽder er vi sĂŚrligt interesserede i:

MERE Ă˜KOLOGI I OFFENTLIGE KĂ˜KKENER

SIKR RENT DRIKKEVAND MED MERE Ă˜KOLOGI

SÆNK KLIMABELASTNINGEN VIA Ă˜KOLOGISAMARBEJDE

SKAB VÆKST VIA Ă˜KOLOGISK PRODUKTION

AKTIVER Ă˜KOLOGER OG BORGERE I KOMMUNENS NATURPLEJE

GĂ˜R BĂ˜RN OG UNGE KLOGERE PĂ… MAD OG Ă˜KOLOGI

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

29. september 2017 nr. 618

Humor som mørtel til mere øko-salg Komikeren Jonas Schmidt spiller en stædig far på slap line i ϐire videoer, der er produceret til kampagnen Ren Madglæde. De er eksempler på, hvordan kampagnen vil bruge satire til at forankre økologiforbruget hos ϐlere danskere REN MADGLÆDE AF PETER NORDHOLM ANDERSEN - Det med økologien er slet ikke noget problem. Den laver vi bare!

En far – spillet af Jonas Schmidt – står foran sønnen hjemme ved køkken-øen i villaen. Moderen har et sted i baggrunden lige råbt: ”Nu huskede du at købe økologi, ikke?” Og det har han jo slet ikke, men råber ”Jo, jo, skat!” tilbage. Og så er det, at han lige får en god idé, der kan redde æren over for sønnen. Sekunderne efter er han i gang med at vaske de konventionelle grøntsager og frugter under det rindende vand og lave sin egen ”økologi”.

Sådan er scenen sat i en af de Àre videoer, der er produceret til kampagnen Ren Madglæde. Heraf er foreløbig to videoer publiceret.

Faderen og sønnen er de to gennemgående Àgurer i de satiriske videoer. En faderÀgur, der naturligvis er meget karikeret, men ifølge Jonas Schmidt også gerne skulle indeholde noget, alle kan genkende: - Det er jo helt grotesk her, men der er et gran af sandhed i det. De Áeste fædre springer ofte over, hvor gærdet er lavest, men de er nemme at gennemskue – selv for en dreng.

Jonas Schmidt påpeger, at fødevareområdet er utroligt videnstungt med lange debatter om alt fra pesticidrester til MRSA. Og når det bliver så komplekst, så er der desværre mange, navnlig mænd, der står af, lyder hans vurdering.

- Når man i stedet laver sådan en Àgur og sætter ham i relation til sønnen, så rammer man langt bredere.

Jeg håber, at seerne kan grine af faderen, men også, at de kan forstå karakteren. Det er ikke meningen, at de skal synes, at han er en jubelidiot – de må godt have lidt ondt af ham.

For mig er det langt sjovere at lave sådan en karakter, seerne bliver interesseret i og fascineret af, forklarer Jonas Schmidt om sit skuespil.

Fader-rolle vi alle genkender Jonas Schmidt bor med egne ord ”midt i spelt-ghettoen” på Østerbro i København.

- For os er de økologiske varer meget tilgængelige i forhold til mange andre steder i landet. Og jeg er omgivet af folk, der ligesom jeg går op i økologi. Men et af de spørgsmål, der

I en satirisk video lavet til kampagnen Ren Madglæde forsøger en far at vaske konventionelt frugt og grønt rent for sprøjtegifte. Det kan man ikke. I hvert fald ikke helt. For eksempel har kontrollerede markforsøg vist, at du højst kan skylle 1/3 af pesticidresterne af på konventionelle jordbær. Foto: Geschæft

“

Jeg håber, at seerne kan grine af faderen, men også, at de kan forstå karakteren. Det er ikke meningen, at de skal synes, at han er en jubelidiot – de må godt have lidt ondt af ham. For mig er det langt sjovere at lave sådan en karakter, seerne bliver interesseret i og fascineret af.

JONAS SCHMIDT, SKUESPILLER.

interesserede mig, da jeg forberedte min karakter, var: Hvordan får vi fat i de mange, der ikke gider økologien eller ikke lige tænker så meget over, at det er et valg, de kan tage, forklarer Jonas Schmidt.

Derfor skabte han i samspil med instruktøren Benjamin Bang fra bureauet Geschæft en fader-karakter, vi alle gerne skulle kunne genkende elementer af. En type man kender, hvad enten man bevæger sig rundt på Østerbro i København eller i Nordjylland.

- Jeg har så tilført faderen noget af min specielle humor. Den kan man se i hans blik og den indre dialog, der er i ham. Selv om han stener og egentlig følger mere med i det, der sker på hans smartphone, så prøver han at løse situationen, men hans intellekt er nok ikke stærkt nok, forklarer Jonas Schmidt.

Sundt at stille spørgsmål Videoen, hvor faderen forsøger at overbevise sønnen om, at man kan

vaske sig frem til sprøjtegift-frit frugt og grønt sluttes af med en speak: ”Æder du den?”

Ifølge Benjamin Bang, der er instruktøren bag de Àre Àlm, har det netop været meningen, at man via humoren også skal have seerne til at tænke. I praksis er det ganske vist muligt at vaske eller skrælle nogle af sprøjtegiftene væk, alt efter afgrøde, men sjældent dem alle.

- Og så er det jo sundt at stille spørgsmålstegn ved det. Videoerne skal naturligvis følges op med fakta om emnet, men det centrale for mig er, at vi har brugt humoren til at afvæbne i stedet for at komme med hardcore fakta om sprøjtegifte og røde alarmer. Humoren kan det uagtede, og den samler folk, forklarer Benjamin Bang.

Dejlig dum mandlig stolthed Han forklarer, at der i processen med Àlmene har været mange overvejelser om målgrupper.

Ren Madglæde taler egentlig me-

get direkte til kvinder – og navnlig kvinder med børn. Men i stedet for en kvinde i hovedrollen var vurderingen, at det var mere effektfuldt at skabe et satire-univers og en far-søndialog.

- Det er egentlig svært at sige noget, uden at det bliver frelst – og så lukker folk ned for det. Derfor satte vi fokus på noget sjovt i stedet, som i højere grad samler danskerne, fordi vi er gode til at grine – ikke mindst af os selv, siger Benjamin Bang.

Ud af disse overvejelser voksede så fader-karakteren, der blandt andet er inspireret af faderÀguren i Gummi Tarzan.

- Der vil faderen gerne lære sin søn noget, men i sin iver ender han på glat is. I Jonas Schmidts karakter er der noget af det samme. Sådan en dejlig, dum, mandlig stolthed. Jeg synes også, at det er lykkedes Jonas Schmidt, at faderen ikke bliver 100 procent asshole. Han er ikke ynkelig, men helt klart tromlende og træt af at høre et ekko fra moderen i søn-

nen. Men midt i sit eget oprør er han også kompromissøgende, siger Benjamin Bang.

Om faderen så Ànder frem til nogle fornuftige kompromisser i de sidste to videoer, der endnu ikke er publiceret, kan du se i første halvdel af 2018 på kampagnens Facebookside.

Ren Madglæde, som bliver synlig på mange platforme, slutter først i 2020 – og satser altså blandt andet på at bruge humoren som virkemiddel til at nå projektets overordnede mål: At øge salget af økologi med 50 procent fra 2017 til 2020.

- Vores strategi er ikke kun at tale til hovedet. Vi vil også tale til følelserne, siger projektleder af Ren Madglæde Helle Bossen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

Peter Nordholm Andersen er journalist og redaktør på magasinet Økologisk, som udgives af Økologisk Landsforening.

Her kan du se videoerne I skrivende stund er der lanceret to af de Àre Àlm. De handler begge om rester af sprøjtegifte - i tråd med efterårets øvrige kampagneaktiviteter i Ren Madglæde. De to videoer kan du lige nu se – og meget gerne dele – på Ren Madglædes Facebookside. I Ren Madglædes kampagneperiode i uge 2-3 i 2018 kommer en tredje video med fokus på e-numre. Og i uge 17-20 den sidste video, der tager dyrevelfærd op – med det særlige twist, Jonas Schmidt kan tilføre emnet.

29. september 2017 nr. 618

MARK

ØKOLOGI & ERHVERV

7

STALD

FAGLIGT TALT AF ERIK KRISTENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

RØDDER Det var ikke besøget i Det Hvide Hus eller Vietnam Veterans Memorial, der gjorde størst indtryk på min tur til Washington DC men derimod det faktum, at amerikanerne udstiller planterødder på lige fod med værker af Jackson Pollock og Andy Warhol.

På det anerkendte U.S Botanic Garden hang det ene rodsystem efter det andet, nyopgravet, nyvasket og konserveret. Lucerne, majs, rødkløver, rajgræs. Det underjordisk usynlige blev synligt i udstillingen ’Exposed, the secret life of roots’.

Rødder er magiske. Hvad enten de hænger på museum eller graves op af den danske muld. En enestående masse af forgreninger i alle retninger og dybder. Rodvækst betyder vand og næringsstoffer til tiden. Derfor er vilkårene for og hastigheden, hvormed rødderne vokser under vore afgrøder, essentiel.

Og jeg vil påstå, at rødderne udgør `the missing link´ til højere udbytter på de økologiske marker.

Rodukrudt og mangel på kvælstof får skylden for, at udbytterne ikke stiger, men potentialet i varieret sædskifte, grønne marker og minimal jordbearbejdning til gavn for svampe og kvælstofÀkserende bakterier er langt fra udtømt.

Misvækst i større eller mindre dele af marken om foråret er roden til alt ondt. Rødderne er indtørrede og gule og fungerer ikke, vand og næringsstoffer er til stede som i resten af marken, men væksten udebliver, og ukrudtet tager over. Rødder holder jordens liv i live, så alle 42 essentielle næringsstoffer sikkert kan transporteres fra jordkolloider via mikroorganismerne til røddernes transportsystem.

Rigtig mange næringsstoffer opløses ikke i vand og Áytter sig ikke. Rødderne skal komme til næringsstofferne og hente dem ind i bytte for sukker og organiske syrer.

Når jeg graver i jorden, ser jeg gang på gang et Àntmasket rodsystem alene i de første fem cm, og f.eks. rødkløver, der ellers er udstyret med en pælerod med umådelige urkræfter, drejer enten til højre eller venstre, når målebåndet viser 12, 18 eller 20 cm. Vilkårene for rodudvikling skal forbedres både strukturelt og biologisk.

Tag spaden med i marken.

Amerikanerne udstiller planterødder.

Ifølge Henrik Kløve, DLG, har den øgede omlægning til økologi ført til et mindre behov for import, men der er stadig brug for at dyrke mere økologisk korn i Danmark. Foto: Colourbox.

En ϐlot høst på trods af regn Økologichef i DLG, Henrik Kløve, giver en opsummering af årets høst, som har budt på kornudbytter over middel og en historisk stor mængde raps HØST AF MAJA ELINE PETERSEN

- Landbruget har døjet med nedbør over en langstrakt periode, hvilket har givet højere vandindhold i afgrøderne end normalt. Det giver en del udfordringer, men mængderne, DLG har modtaget, har været store, og det giver et smil på læben, forklarer Henrik Kløve, chef for Økologi i DLG, om årets høst.

Kornudbytte over middel - Volumenmæssigt tegner den samlede økologiske kornhøst sig til at blive middel eller en lille smule over middel. Det er det indtryk, vi har på nuværende tidspunkt. Ser vi på hvedens hektolitervægt, så tegner der sig et billede af, at den er lidt lavere i år, hvilket vil sige, at evnen til at indlejre stivelse har været knap så god som de forgange år, forklarer Henrik Kløve og tilføjer: - Generelt ser vi i alle kornarter en tendens til, at fosforindholdet bliver lavere

og lavere som konsekvens af et bedre udnyttet udbyttepotentiale i de enkelte sorter. Denne tendens bør holdes in mente, når der fremadrettet fastsættes gødningsstrategier og -normer lokalt på ejendommen og politisk.

Kvaliteten af havre er i top - I år står vi med en rigtig Áot havrehøst med et udbytte over middel og en kvalitet, der er i top. Dermed forventer jeg, at en betydelig andel kan anvendes til grynhavre. Efterspørgslen er ligeledes at Ànde i markedet især på konceptavlet glutenfri grynhavre. Derfor er det vigtigt at sikre lagerfastheden med en grundig nedtørringsproces. Fungerer denne ikke optimalt, får man et lugtende produkt, som bare ikke er foreneligt med morgenmaden. Nedtørring er ikke nogen let opgave, når man er kommet så langt hen på året, da dagene bliver kortere og koldere, men det er en vigtig ting at have styr på, forklarer Henrik Kløve.

Svingende protein i maltbyg - Med blikket rettet mod maltbyg må vi konstatere, at proteinindholdet er svingende. Vi har endnu ikke fundet ud af hvorfor, men vi tilskriver det vækstsæsonen. Det er ikke et problem, der er så stort, at der ikke kommer økologisk øl på markedet, men der vil være partier, der ikke anvendes til malt og i stedet kommer i foderproduktionen, forklarer Henrik Kløve.

Historisk ϐlot mængde raps - Vi har modtaget den største mængde økologisk raps i koncernens historie.

Raps er en relativ svær afgrøde at dyrke, og derfor er det opløftende, at nogle landmænd har taget denne udfordring op. I år var udbyttet yderst tilfredsstillende og olieindholdet pænt, forklarer Henrik Kløve og fortsætter: - Det, vi altid er nervøse for, er, om for mange landmænd tærsker raps, der ikke er moden, da det giver brændte frø, hvilket giver afsmag i olien. Der må vi bare erkende, at rigtig mange landmænd har læst på lektien og har høstet uden brændte frø. Den store mængde raps til olieproduktion er også med til at sikre danskproducerede rapskager som proteinkilde i foderet til de økologiske dyr – så det er to succeser.

Efterspørgsel på konsumafgrøder - Efterspørgslen på økologiske varer i de danske detailforretninger er stødt stigende. For at sikre, at vi kan håndtere konsumafgrøder i de mængder, der efterspørges, har vi ombygget vores anlæg ved Viborg for et større millionbeløb. De økologiske landmænd har været virkelig gode til at bakke op om det projekt, så vi har modtaget store mængder foder- og konsumafgrøder. Faktisk så meget, at kapaciteten er tæt på at være brugt op, forklarer Henrik Kløve.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

29. september 2017 nr. 618

Kvælstoϐkrævende afgrøder gror ϐint med grøngødning Hos Aarstiderne arbejder de på at udvikle grøntsagsdyrkningen med faste kørespor, pløjefri dyrkning og mobil grøngødning GRØNTSAGER AF MAJA ELINE PETERSEN

- For tre år siden besluttede vi os for, at vi ville overlade al grøntsagsproduktion til vores leverandører og i stedet bruge vores marker til at udvikle grøntsager og dyrkningssystemer. Her på Barrit har vi 300 forskellige sorter i vores grøntsagsmark, som dyrkes i bede med faste kørespor med GPS, uden pløjning og udelukkende med tilførsel af mobil grøngødning i form af kløver og græs, der dyrkes i striber mellem grøntsagerne.

Det fortæller Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne, ved en markvandring, hvor 60 avlere og andre interesserede besøgte den innovative fødevarevirksomhed og så de projekter i marken, Aarstiderne arbejder med, bl.a. et pløjefrit dyrkningssystem i faste kø-

respor med grøngødning. Systemet er udviklet i projektet Økologi i Sporet i samarbejde med blandt andre Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet.

Simpelt system Grøngødningen, der består af kløvergræsblandinger, dyrkes i bede ind imellem grøntsagsbedene. Den afpudses Áere gange i sæsonen med en gammel grønthøster og bliver enten lagt direkte ud på de tomme grøntsagsbede inden udplantning eller udlagt mellem grøntsagsrækkerne i løbet af vækstsæsonen.

Umiddelbart efter udlægning nedfræses grøngødningen med en rækkefræser, så den kommer direkte i kontakt med jordens mikroorganismer og derved hurtigere omsættes med frigivelse af næringsstoffer til grøntsagerne.

- De maskiner, vi bruger, er alle eksisterende maskiner. Udlæggeren er en ombygget fodervogn, som Yding Smedje har fremstillet speciÀkt til forsøget. Det er et simpelt system, der er tiltænkt mindre og alsidige bedrifter, hvor der ikke er husdyrgødning nok. På den måde bliver det muligt for Áere bedrifter at satse på grøntsagsdyrkning, forklarer Svend Daverkosen og tilføjer:

- Den mobile grøngødning kan anvendes direkte som frisk grønmasse, og det gør det let at reagere med det samme og gøde grøntsagerne, når behovet er der.

Rigeligt med gødning Systemet med faste kørespor, pløjefri dyrkning og mobil grøngødning kører nu på fjerde år på grøntsagsmarken i Barritskov.

- Da vi startede, havde vi et system, hvor hvert andet bed i grøntsagsmarken var til grøngødning. Det var for megen grøngødning, så vi gik ned til hvert tredje bed, og her på fjerde år er vi nede på at have grøngødning i hvert fjerde bed. Vi har fundet frem til, at kløvergræsset skal høstes, når det er under 30 cm, for at sikre et lavt C/N-forhold og lettilgængeligt kvælstof til grøntsagerne.

Grøntsagerne modtager grøngødning mellem en og fem gange, alt efter hvor gødningskrævende de er.

Kål skal eksempelvis have grøngødning ad Áere omgange, her er det mere et spørgsmål, om der er plads mellem rækkerne, når de har vokset sig store. Ved tre-fem tildelinger kan vi give 200 kg N pr. ha, så teoretisk set er der ingen problemer med at tilgodese de kvælstofkrævende af-

Bittersund

- Grøntsager som medicin I et tidligere forskningsprojekt blev det påvist, at et højt indtag af bitre kål og rodfrugter kan være med til at forebygge og behandle en række livstilssygdomme, heriblandt type II diabetes. I projektet BitterSund, der ledes af Økologisk Landsforening og gennemføres i samarbejde med bl.a. Aarstiderne, er målet derfor at få Áere sunde og bitre grøntsager til foodservicesektoren og forbrugeren.

- I BitterSund-projektet arbejder vi på at Ànde sorter med stærk og bitter smag, som vi giver til Randers Regionshospital og vores egne kokke. De skal så arbejde på, hvordan man tilbereder disse grøntsager, forklarer Svend Daverkosen og tilføjer: - I mange år har vi forædlet efter milde og søde grøntsagssorter, og der er kun få stærkt og bittert smagende grøntsager på markedet i dag.

Derfor er rigtig mange af de stærkt og bittert smagende grøntsager, vi Ànder, gamle ’glemte’ sorter, som vi får fra Nordisk Genbank. Jeg håber, at vi på sigt kan udvikle en form for diabeteskasse, der primært skal få folk til at spise en masse grove og bitre grøntsager.

Projektet Bittersund har fået tilskud fra ‘Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

Grøngødningen høstes med en grønthøster og udlægges mellem grøntsagsrækkerne med en ombygget fodervogn.

De påsatte gummiplader på udlæggeren sørger for, at grøngødningen kommer helt ned mellem rækkerne og ikke hænger fast på grøntsagerne. Grøngødningen nedfræses umiddelbart efter udlægning med en rækkefræser. Foto: Maja Eline Petersen.

MARK & STALD

Pü grøntsagsmarken hos Aarstiderne i Barritskov dyrkes grøngødningen i striber mellem grøntsagsbedene. Her dyrkes 300 forskellige grøntsagssorter i 2,18 meter bede med faste kørespor og uden pløjning. Grøntsagsmarken blev vist frem for interesserede i midten af september, hvor jorden var meget vüd som følge af sensommerens regnfulde vejr. Ifølge Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøansvarlig ved Aarstiderne, kan sporene blive meget faste i de vüde müneder, og derfor er grubningen af jorden vigtig. Foto: Maja Eline Petersen.

med snegle, nür grøngødningsbedene som her ligger op og ned ad grøntsagerne.

Mark-demoen hos Aarstiderne var arrangeret som led i Ă˜kologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II.

grøder, forklarer Svend Daverkosen og tilføjer: - En af de erfaringer, vi har gjort os i ür, er, at det kan give problemer

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

29. september 2017 nr. 618

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

9

Smagsmarken - Aarstidernes legeplads I smagsmarken hos Aarstiderne afprøves nye og gamle sorter til fremtidens mĂĽltider GRĂ˜NTSAGER AF MAJA ELINE PETERSEN - Vi har omkring 300 sorter i vores grøntsagsmark her i Barrit, og heraf er cirka 200 af dem afgrøder, vi afprøver i forbindelse med vores smagsmark. De testes af vores kokke, og falder de i deres smag, er nĂŚste skridt at fĂĽ dem dyrket ude hos en af vores faste leverandører og fĂĽ dem i kasserne. Nogle af varianterne bliver grebet med det samme og er kun fĂĽ mĂĽneder undervejs, andre bruger lĂŚngere tid, ofte Ă ere ĂĽr, før de Ă€nder rodfĂŚste i Aarstidernes madunivers, forklarer Svend Daverkosen og tilføjer: - Agurker er i dag en standardvare i vores kasser, der ser ens ud hele ĂĽret rundt. I ĂĽr har vi afprøvet en rĂŚkke forskellige frilandsagurker, bl.a. gule agurker, med en helt fantastisk smag, der er knap sĂĽ vandede som de agurker, vi kender. Hvis vi bare 5-6 uger om ĂĽret kunne erstatte standardagurken med nogle andre sorter, kunne det vĂŚre helt fantastisk.

I Aarstidernes smagsmark eksperimenterer de med 300 sorter, heriblandt frilandsagurker, bladkül og krydderurter. Shiso (nederst tv.) er en asiatisk krydderurt med frynsede og krusede blade og en aromatiske smag, der udfordrede de besøgende til Aarstidernes markvandring. Gartner Chris Russel havde omdannet krydderurten til en sød og frisk shiso-saft (nederst th.), med HQ KHOW DQGHUOHGHV VPDJVSURÀO )RWRV 0DMD (OLQH 3HWHUVHQ

Ærter og bønner -Fremtidens protein

Pü Aarstidernes grøntsagsmark dyrkes gamle sorter af Ìrter og bønner som et led i projektet Fortidens Ìrter og bønner til fremtidens proteintilskud. Her vil de forsøge at vÌkke fortidens danske bÌlgsorter til live igen, sü de kan blive en del af fremtidens kilder til protein.

I projektet, der kører pü andet ür, afprøver Aarstiderne en rÌkke Ìrte- og bønnesorter, der tidligere har vÌret i dyrkning. De bedste udvÌlges og opformeres, sü de kan overgives til professionelle forÌdlere, og dermed forhübentlig blive en del af proteinkilden i de danske madgryder.

- Sidste ür dyrkede vi 22 Ìrtesorter og ni bønnesorter. Syv af Ìrtesorterne har vi valgt at gü videre med i ür, og desuden dyrker vi to nye Ìrtesorter, forklarer Svend Daverkosen.

De udvalgte Ìrter er Stevns høje Ìrt, Amandas høje Ìrt og Frederik d. VIIs Ìrt, der alle tre er høje Ìrter, der skal bindes op, de grü Ìrter, Nakskov brunÌrt, Errindlev Ìrt og Lollandske rosiner, der bruges som tørre Ìrter, og sorterne Brudager Ìrt, OE Reform og OE Pollux, der typisk er blevet brugt som slikÌrter.

3/$17($9/6*†5'

0$'(5839(- 2* 6$07 *8//™..(1 6™1'(56™

KD šNRORJLVN SODQWHDYO PHG PDUNYDQGLQJ SŒ 1RUGI\Q 9HG +ŒUVOHY (MHQGRPPHQ EHVWŒU DI HMHQGRPPH PHG L DOW KD 'UHYHW šNRORJLVN 9DQGLQJVWLOOD GHOVH WLO PDUNYDQGLQJ PHG P SŒ KD IUD HJHQ ERULQJ SŒ HMHQGRPPHQ %\JQLQJVSDUFHOOHU QH EHVWŒU DI VROLGH EROLJHU RJ ODJHUE\JQLQJHU GHU HU WLGOLJHUH VWDOGH RJ ODGHE\JQLQJ VDPW HQ QX WLGLJW PDVNLQKXV RJ KDO PHG NšOHUXP

.RQWDQWSULV (MHUXGJLIW SU PG %ROLJ NOG 2SIšUW *UXQG P 6DJVQU 6WXHU Y§U (QHUJL

*

%,57+( 3('(56(1 $ 6 'DPVERYHM x 9LVVHQEMHUJ

ELUWKHS#ELUWKHS GN ZZZ ELUWKHS GN

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

29. september 2017 nr. 618

Grovfoder giver bedre sÌdskifte og selvforsyning Pü en workshop kunne det opleves, hvordan en midtjysk Ìgproducent har opnüet en høj selvforsyning ved at prioritere proteinrigt grovfoder

FJERKRÆFODER AF MAJA ELINE PETERSEN

Dyrkning af proteinrigt grovfoder kan vÌre med til at øge selvforsyningen og forbedre sÌdskifterne pü de økologiske fjerkrÌbedrifter. Det kunne man opleve til en workshop hos den økologisk Ìgproducent Jan Volmar, Brande, hvor interesserede kunne fü indblik i dyrkning, høst og konservering af forskellige typer proteinrigt grovfoder, samt hvordan fodertyperne kan opfylde fjerkrÌets nÌringsstofbehov.

Siden 2006 har Jan Volmar med stor succes produceret grovfoder pü sin bedrift, og i dag er selvforsyningsgraden for foder til de 18.000 ÌglÌggende høner oppe omkring 90 pct. Grovfoderet tildeles à ere gange dagligt med hÌngebaneanlÌg, og er effektivt til at holde hønsene beskÌftigede.

- Grovfoderet aktiverer hønsene.

Derfor oplever vi ingen fjerpilning, og hønsene beholder fjerdragten pü, fortÌller Jan Volmar til workshoppen.

Nye koncepter for grovfoder De sidste to ĂĽr har Jan Volmar deltaget i projektet ’Den alsidige fjerkrĂŚbedrift – med robust sĂŚdskifte med grovfoder og selvforsyning med protein’, som ledes af Ă˜kologisk Landsforening. Her er udviklet nye koncepter for at producere proteinrigt grovfoder, som afprøves pĂĽ Jan Volmars bedrift.

- Vores erfaringer fra forsøget viser, at 85 pct. af foderet til økologiske høner kan dyrkes pĂĽ bedriften, hvis der er jord nok. Det passer cirka med 1 ha pr. 100 høns, forklarer Niels Finn Johansen, Seges Ă˜kologi Innovation, og tilføjer: - I ĂĽr afprøver vi ĂŚrter, hestebønner, lupin i blandsĂŚd med triticale og vĂĽrhvede, solsikker, foderkĂĽl og foderraps, der alt sammen skal ensileres. Desuden har vi ren rødkløver, som skal forarbejdes til grønmel pĂĽ

Nybro Tørreri. Vi mangler grovfoder med den rigtige aminosyreproÀl til høns. Det skulle büde solsikker, foderkül og raps have, sü det bliver spÌndende at se, hvad grovfoderet indeholder, nür vi har füet det analyseret.

KløvergrÌs giver meget protein Sidste ür blev hestebønner, Ìrter i renbestand, ribbehøstet rug og kløvergrÌs afprøvet. KløvergrÌsset blev høstet pü et tidligt stadie, Ànsnittet og tørret.

- Hver grovfodertype fodrede vi ud til et hold 62 uger gamle høns gennem en uge med 30 gram pr. høne om dagen. Ved fodring med Ìrt, hestebønne og rug var ÌglÌgningsprocenten oppe pü 90, hvilket er højt for høner pü den alder, forklarer Niels Finn og tilføjer: - KløvergrÌs er meget interessant som proteinkilde til fjerkrÌ, da det har en god aminosyreproÀl. Indholdet af aminosyren methionin lü omkring 3 g/kg i de tre slÌt, vi tog, mens den var under 1 g/kg i rug, hestebønne og Ìrt.

Vi var noget stolte af det kløvergrÌs, vi Àk produceret, da det havde et meget højt proteinindhold, men da vi fodrede det til hønsene, ville de ikke Ìde de 30 g, de Àk tildelt. Derfor gik det lidt galt med produktiviteten, og vi mütte lave en nødration, hvor de i stedet Àk 10 g kløvergrÌs og 20 g Ìrt-ensilage.

Vi har ogsü en formodning om, at fordøjeligheden af nÌringsstoffer i tørret kløvergrÌs er lav, sü tørret kløvergrÌs kan desvÌrre kun bidrage til hønernes nÌringsstofforsyning i ringe grad. Sü konklusionen efter sidste ürs forsøg var, at kløvergrÌsset skal forarbejdes pü en anden müde, og i ür vil vi formale det til grønmel.

Mere robust sĂŚdskifte PĂĽ mange fjerkrĂŚbedrifter fylder korndyrkningen meget, og det kan bl.a. give store ukrudtsproblemer.

Dyrkningen af proteinrigt grovfoder kan, ud over at øge selvforsyningsgraden, desuden forbedre fjerkrĂŚbedrifternes sĂŚdskifte ved at inddrage Ă ere bĂŚlgplanter og give et mere alsidigt afgrødevalg. PĂĽ workshoppen gav Kjeld Forsom, planterĂĽdgiver, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, sine bedste rĂĽd til et godt sĂŚdskifte pĂĽ fjerkrĂŚbedriften.

- Det er godt at fü Ìrt, hestebønne og lupin ind i sÌdskiftet til dyrknin-

Hos Jan Volmar afprøves tre forskellige solsikkesorter, der alle er tidlige. Ifølge Kjeld Forsom (billedet), der er planterĂĽdgiver hos Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, er det ikke et problem at fĂĽ solsikkerne til modenhed, pĂĽ trods af at de er sĂĽet i et lidt køligt klima. Det kan dog vĂŚre en udfordring at fĂĽ dem til modenhed uden, at de bliver angrebet af svampe, isĂŚr grĂĽskimmel og knoldbĂŚgersvamp. Derfor tror han, at der er størst potentiale i at høste solsikker til helsĂŚd. Foto: Maja Eline Petersen.

-DQ 9ROPDU DISU¥YHU à HUH W\SHU JURYIRGHU KHULEODQGW E\J  UW HQVLODJH *URYIRGHUHW WLOGHOHV PHG K QJHEDQHU RJ GHQ DXWRPDWLVNH XGIRGULQJ à HUH JDQJH GDJOLJW für hønerne til at Ìde masser af grovfoder. Foto: Maja Eline Petersen. gen af grovfoder, men det er vigtigt, at der gür 5-7 ür mellem dyrkningen af bÌlgsÌd for at undgü sygdom. En anden ting, jeg har erfaret, er, at fjerkrÌproducenterne ikke er sü vilde med at dyrke vürbyg. De vil hellere dyrke havre, vürhvede og vürtriticale, men det er vigtigt at huske pü, at det her er svÌrt at fü resistente sorter mod nematoder. Hvis der opstür problemer med nematoder, mü man gü

Jan Volmars grovfoder pakkes i rundballer med en Orkel MP 2000 Compactor. Den kan, til forskel fra almindelige UXQGEDOOHSUHVVHUH EUXJHV WLO DW SDNNH ÀQVQLWWHW PDWHriale i rundballer, hvilket er mere velegnet til fjerkrÌ.

Foto: Maja Eline Petersen.

over til vürbyg, hvor der Àndes à ere nematoderesistente sorter, forklarer han og tilføjer: - KløvergrÌs er en vigtig afgrøde at have med i sÌdskiftet, selvom der er en begrÌnset mulighed for at bruge det i fodringen til høns. Det er godt mod rodukrudt og til at fü kvÌlstof ind i systemet. KløvergrÌs har en sü god forfrugtsvÌrdi, at det kan betale sig med 20 pct. i sÌdskiftet,

selvom man ikke bruger kløvergrÌsset til noget.

Workshoppen blev afholdt som led i Ă˜kologisk Landsforenings projekt ’Den alsidige fjerkrĂŚbedrift – med robust sĂŚdskifte med grovfoder og selvforsyning med protein’.

Projektet er støttet af Fonden for Ă˜kologisk Jordbrug.

Katalog til inspiration For at inspirere økologiske ĂŚg- og fjerkrĂŚproducenter til at øge deres egen produktion af proteinfoder, har Ă˜kologisk Landsforening udgivet kataloget Egenproduceret foder til økologisk fjerkrĂŚ, der giver et overblik over afgrøder, som egner sig godt som rĂĽvarer til egenproduktion af tør- og grovfoder til økologisk fjerkrĂŚ. Kataloget indeholder datablade pĂĽ fodermidlerne med information om dyrkning, sĂŚdskifte, høst, opbevaring mv. samt oplysninger om nĂŚringsstoĂ€ndhold og dyrknings- og fodringsmĂŚssige hensyn, herunder ogsĂĽ om fodermidlet indeholder ernĂŚringsskadelige stoffer. Éť Kataloget kan Ă€ndes pĂĽ ZZZ RNRORJL GN IMHUNUD

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

29. september 2017 nr. 618

11

Efterafgrøderne arbejder for mig Anders Ugelvig har netop tilmeldt sig konkurrencen om at blive årets efterafgrødefrontløber.

For ham er efterafgrøderne ikke en sur pligt men derimod et redskab med mange funktioner EFTERAFGRØDER AF MAJA ELINE PETERSEN

- Vores efterafgrøder har mange funktioner. Jeg har selvfølgelig efterafgrøder, fordi der er krav til, at der skal samles næringsstoffer op, men jeg bruger også efterafgrøder til at Àksere kvælstof, løsne jorden og opbygge jordens frugtbarhed og kulstoÀndhold. Det er egentlig hele pakken, jeg prøver på at få, forklarer Anders Ugelvig, der netop har tilmeldt sin efterafgrødemark til Økologisk Landsforenings konkurrence om at blive årets efterafgrødefrontløber.

Sidste år overtog han sammen med sin kone driften af en ejendom ved Løgumkloster med 50 ha økologisk planteavl. Halvdelen af arealet er med slætgræs til en lokal mælkeproducent, og i den anden halvdel fremavles vårbyg til DLG. - Den tidligere ejer var af den gamle skole. Han havde stort set

altid haft gul sennep som pligtig efterafgrøde, og en tredjedel af arealet lod han stå udyrket vinteren over, så han kunne ukrudtsharve. Det er ikke den måde, vi ønsker at gøre det på, så da vi overtog ejendommen sidste år, valgte vi at gå en anden vej, hvor efterafgrøderne har høj prioritet.

Vi bestilte en MultiMax efterafgrødeblanding fra DLF, der var bredt sammensat af arter med forskellige funktioner. Vi tilsåede 16 ha med efterafgrøde og 8 ha blev udlagt til slætgræs, så der var ingen sorte marker vinteren over. Sidste år var et fantastisk efterår, hvor efterafgrøden blev op til halvanden meter høj.

Det var der, det hele startede, forklarer Anders Ugelvig.

Multifunktionel afgrøde - Sidste år Àk vi den første frost i november, og der begyndte efterafgrøden at udvintre på vores relativt lette sandjord. Vi vil helst, at efterafgrøden holder sig grøn, så det er os, der bestemmer, hvornår efterafgrøden skal nedmuldes og ikke frosten. Her i foråret begyndte vi derfor at spekulere over, hvad vi skulle gøre med dette års efterafgrødeblanding for at få den mere vinterfast, og vi endte med at få DLF til at lave en specialblanding til os, der var mere vinterfast end MultiMax-blandingen. I den nye blanding har vi bl.a. vintervikke i stedet for fodervikke, vinterraps i ste-

Anders Ugelvig håber, at efterafgrødemarken med en blanding af vinterraps, aleksandrinerkløver, purhavre, foderradise, vintervikke, honningurt, boghvede og blodkløver kan give ham titlen som årets efterafgrødefrontløber. Foto: Anders Ugelvig. det for olieræddike, og blodkløver, da det skulle være den mest vinterfaste kløver, vi kunne få, forklarer Anders Ugelvig og tilføjer: - Det er jo ikke en pligtig efterafgrøde, da den indeholder nogle kvælstofÀkserende planter, men jeg er af den holdning, at vores efterafgrøder skal arbejde for os på alle parametre, og derfor skal den også være med til at Àksere noget kvælstof. Desuden skal vi have rødder både i dybden og i de øverste lag, og naturligvis også grønmasse. Det er en meget multifunktionel blanding,

vi har fået lavet, og det er meget bevidst, at vi har gjort det sådan.

God ukrudtsbekæmpelse Ifølge Anders Ugelvig kan det sagtens betale sig med en god efterafgrøde, men det kræver en god etablering.

- Vores holdning har hele tiden været, at når vi bruger 600 kr./ha i udsæd, så skal vores såbed også være godt.

Sidste år dybdeharvede og fuldpløjede vi, inden vi såede efterafgrøden ud. Vi var færdige med at tærske vårbyg i starten af august, så vi havde tiden til det. Resultatet heraf blev også

perfekt. I år var vi 14 dage senere ude, så det har været lidt sværere at nå. Vi har stadig dybdeharvet i 35 cm dybde, men vi har ikke pløjet i år. Det gør, at der står en del spildkorn, men når vi går markerne igennem, kan jeg se, at efterafgrøden skyder fra spildkornet og lukker til for ukrudtet.

Den tidligere ejer mente, at det var nødvendigt at holde jorden sort om vinteren for at bekæmpe rodukrudtet, men der er jeg af den mening, at en konkurrencestærk efterafgrøde kan klare det problem, og det har vist sig at holde stik, forklarer Anders Ugelvig.

Årets Efterafgrødefrontløber 2017 Har du en vellykket efterafgrøde i marken, er det nu, du kan tilmelde dig Økologisk Landsforenings konkurrence om at blive årets efterafgrødefrontløber. Tilmeld din efterafgrødemark inden den 6. oktober ved at udfylde tilmedlingsskemaet på www.okologi.dk/efterafgrode og vedhæfte to billeder af efterafgrøden. De ti mest lovende kandidater går videre og får besøg af plantekonsulenter fra Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark, som vil studere afgrøderne nærmere.

Til sidst udpeges tre Ànalister, hvor vinderen offentliggøres på selve Økologikongressen den 29. november, udpeget af et kompetent dommerpanel, som ved selvsyn har vurderet de tre top-efterafgrøder.

Efterafgrøden vurderes ud fra en række pointgivende kriterier, f.eks.: ɻ Opfyldelse af efterafgrødens hovedformål ɻ Diversitet ɻ Biomasse over jorden ɻ Vitalitet ɻ Konkurrenceevne overfor ukrudt Konkurrencen er en del af projektet ”Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst”, som støttes af Landbrugs-og Fiskeristyrelsen, Erhvervsudviklingsordningen og Fonden for økologisk Landbrug.

VIDERE MED ØKOLOGIEN ÅRSMØDE FOR ØKOLOGER Torsdag den 26. oktober 2017 i Fødevarepark Skjern Enge

PÅ PROGRAMMET ER: Beretning · Valg til Økologisektionens bestyrelse · Temadrøftelser · Bedriftsbesøg Filmmanden Peter Aalbæk Jensen giver sit bud på, hvordan vi kan sætte mere skub i Danmarks økologiske udvikling.

ALLE ER VELKOMNE! Se program på www.lf.dk/program TILMELDING: www.lf.dk/tilmelding – senest den 19. oktober 2017 STED: Fødevarepark Skjern Enge, Feldsingvej 3, 6900 Skjern Kontaktperson: Kirsten Bencke, kbe@lf.dk, 3339 4292 Spørg din økologi-konsulent, om der bliver arrangeret fælles transport til Fødevarepark Skjern Enge

GULDSPONSOR: Arla Foods | Danæg | DLF | Friland | HKScan Denmark SØLVSPONSOR: Axel Månsson | Brødr. Ewers | DLG | Thise Mejeri BRONZESPONSOR: Danespo | GASA Nord Grønt | Nielsen & Smith | Northen Greens | ScanGrain | Vestjyllands Andel | Øgro | ØkoFrø

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

29. september 2017 nr. 618

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 39: 10,30 kr.

Friland A/S giver i uge 39 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,65 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 26,95 kr. Søer Danish Crown notering 6,50 kr./ kg. Øko-tillæg 3,00 kr./kg. Samlet afregning 9,50 kr.

X

Smågrise Mads Mortensen bruger megen tid hos dyrene, hvor han blandt andet studerer deres ædeadfærd.

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 39: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 964,90 kr. (-0,06). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,56 kr. 25-30 kg: 15,68 kr. 30-40 kg: 14,97 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 39: Kalve u/12 mdr.: 4,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,50 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Lokalt samarbejde skal genetablere Endrup Enge Engene langs Sneum Å scorer højt på skalaen for naturværdi, og et nyt plejeprojekt skal sikre, at naturen bevares NATURPLEJE TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE Ambitionen er at skabe en natur, som er værd at køre efter og lækker

at bo i, fortæller Mads Mortensen, mens han skænker en kop kaffe ved spisebordet i det gamle stuehus.

Mads Mortensen er kvægkonsulent, og på bordet ligger foderplaner, indberetningspapirer og markkort. For første gang er Áere af dem hans egne, for sammen med kæresten, Pernille, har Mads Mortensen købt en gammel gård i den lille landsby Endrup mellem Billund og Esbjerg.

Her er Mads blevet naturplejer med seks dexterkøer og -kvier, som græs-

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg).

Pris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.871 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Området er meget vådt, men gemmer på en frøpulje af urter, som på grund af plejen får plads og lys til at spire. Her ses vandmynte.

ser midt i byen på det areal, som de lokale kalder Åslyngen. Arealet var tidligere en put and take-sø, men efter den blev lukket, er åen blevet genslynget, og et større område er udlagt til natur.

Endrup Enge er en del af Natura2000-beskyttelsen af Sneum Å, og er en mosaik af §3-beskyttede engog moseområder med en HNV-score på 8. I området er der adskillige værdifulde arter som lampret, snæbel, odder, slørugle og forskellige orkideer samt sjældne naturtyper som hængesæk, sure overdrev og kildevæld. Tilgroning truede dog området, og på denne baggrund gennemførte Esbjerg Kommune i 2015 en rydning af området for pilekrat for at genetablere områdets naturlige hydrologi og tilstand som lysåben natur. Målet var en naturmæssig robusthed og sammenhæng, og der blev udarbejdet en plejeplan, der skulle sikre opnåelse af dette mål ved ekstensiv drift med afgræsning. For byrådet var det en drøm, at det skulle være muligt at gå en naturskøn rute rundt om Endrup Enge, og at området ville trække Áere besøgende til byen. De ældre medlemmer af byrådet kan huske, hvordan området tilbage i 1950’erne blev holdt lysåbent med græssende dyr og høslæt, og var meget opsatte på genetablering af engene, som de så ud dengang.

Mads kom til byen Desværre viste det sig svært at Ànde en dyreholder, som ville påtage sig opgaven med at pleje området. Da

Mads Mortensen Áyttede til byen ,havde de ledt forgæves i halvandet år, og engen var atter ved at gro til i pil. Mads Mortensen havde en dexter-ko med kalv hjemme på gården, og var interesseret i opgaven, selvom den i starten virkede helt uoverskuelig.

- I marts, da jeg gik dernede for første gang, kunne jeg næsten ikke se mig selv i det. Der kan simpelthen ikke gå dyr her, tænkte jeg. Vandstanden er ikke sunket betydeligt hen over sommeren, men dexter er en race, som bare svømmer igennem det. Så længe de har nogle højtliggende arealer, hvor de kan komme op og få tørret ben og klove, så klarer de det Ànt, fortæller Mads Mortensen. Én ko med kalv var dog ikke nok til at pleje arealet, så Mads måtte på jagt efter Áere dyr. Nu har han seks dexterkøer og -kvier på Åslyngen, men eventyret stopper ikke her.

Lokal arbejdsgruppe Mads Mortensen Ànder et luftfoto frem og peger på en gul streg, der omkranser et stort område nord for Endrup by.

- Vi har oprettet en arbejdsgruppe for naturpleje, bestående af lokale interessenter, som drømmer om at få hele den her store del af engene med. Lige nu plejer vi 3½ ha, men i alt er der vel omkring 20. Hvis alt går som planlagt, er vi i gang allerede næste år.

I samarbejde med Esbjerg og Varde kommuner samt rådgivnings-

MARK & STALD

Àrmaet SAGRO, er det lykkedes arbejdsgruppen at få indtegnet et sammenhængende areal på tværs af mange lodsejere. Det har ikke være en nem opgave at nå til enighed, men gruppen er gået meget respektfuldt til opgaven, og Mads Mortensen mener, at dette er nøglen til samarbejdet.

- Alle de gule streger har vi bedt lodsejerne om selv at tegne. Vi har holdt mandagsmøder Àre uger i træk, og har indkaldt fem lodsejere ad gangen. Så har vi drukket kaffe og spist småkager, og hver enkelt lodsejer har fået papiret og tegnet ud fra spørgsmålet: ”Hvor kan hegnslinjen gå?”. Det vigtigste er, at alle lodsejere føler, at de bliver hørt og har medbestemmelse og ejerskab til, hvad der skal ske. Det har været supervigtigt helt fra starten, at vi ikke vil trække noget ned over hovedet på folk. Enkelte lodsejere har valgt ikke at være med i projektet, men de har alligevel gerne villet lægge de meter til projektet, som sikrer et sammenhængende areal. Det er ikke sikkert, at det var sket, hvis man bare havde skrevet et høringsbrev og sendt ud.

Fællesskab er et mål En af ambitionerne med projektet er, at dyrene og kødet skal føre til et fællesskab i byen, og gerne et samarbejde med den lokale kro.

- I første omgang producerer vi ikke nok kød til en fast forsyning, men det kunne jo være, at kroen et par dage om året kunne fejre lokalområdet med kød fra Endrup Blomstrende Enge, lokale oste fra Endrup Mejeri, lokale kartoÁer osv. Vores ambition er, at kødet skal føre til et større fællesskab i byen. Jeg er sikker på, at vi kan afsætte rigtig meget kød lokalt til byens borgere. Farsen kan man altid afsætte, men udskæringerne skal give værdien og bruges på en fornuftig måde. Det kunne for eksempel være til temadage på kroen eller til de årlige arrangementer i grillhytten.

Mads Mortensen har allerede sagt ja til at levere kød til næste års byfest i grillhytten med cirka 70 deltagere, så det er en stor ordre. Og det sociale aspekt af at involvere byen betyder meget for Mads Mortensen.

Han har oprettet en facebookgruppe, hvor han deler historier og nyheder om projektet, og har allerede mange lokale følgere, og han tager også ud og fortæller om projektet til forskellige lokale møder og arrangementer.

- Den største succesoplevelse er helt klar den gode stemning, der er omkring projektet. Det er de high Àves, der kommer, selv fra dem, som ikke er involveret i projektet. Når man sidder i den lokale frisørstol, bliver der spurgt ind til dyrene, og det er

29. september 2017 nr. 618

tydeligt, at byens borgerne er glade for, at der igen er græssende dyr på Åslyngen. Der er virkelig mange, der stopper op dernede, for at se på dyrene. Det har været et godt supplement til en allerede fantastisk plet i byen.

Kan godt løbe rundt Mads Mortensen planlægger en række møder hen over vinteren, hvor han vil fortælle byens borgere om projektet og afveje stemningen for endnu mere samarbejde, måske i form af et græsningslaug.

- Jeg ejer jo ikke selv noget jord i engene – jeg forpagter bare det lille stykke, som afgræsses nu. Hvis det lykkes med det store projekt, så er det arbejde i en helt anden skala, der venter os. Der skal udformes en god plan, og alle parter skal være enige og dele den samme vision for området.

Mads Mortensen fortæller, at man er nødt til at være realistisk, når man lægger budget for naturplejeprojekter.

- Projektet i sin nuværende form kan godt løbe rundt. Det tager kun et kvarters tid om dagen at køre op og se til dyrene. Så er der selvfølgelig al den ekstra tid, jeg bruger på at rende rundt og lave adfærdsstudier og analysere deres ædemønstre.

Det skal jo ikke tælles med – det er bare fordi, at jeg er en nørd. Men ting koster noget. Man skal tænke økonomien godt igennem, og der er meget management involveret. Det er naivt at tro, at man bare kan lukke dyr ud som naturplejere, og så kører det af sig selv.

- Det er vigtigt, at der tilknyttes en fagperson til afgræsningsprojekter.

Der er nogle ting, såsom lungeorm og leverikter, som man skal have en viden om. Det skal fanges i tide, for ellers er skaden sket.

Regler Ved tilsagn til afgræsning af naturarealer medfølger regler, som man skal være opmærksom på. Da naturpleje ofte har til formål at fjerne næringsstoffer, er det tit et krav, at der ikke tilskudsfodres. Det må Mads Mortensen heller ikke, og derfor har han besluttet at tage dyrene hjem til sin egen gård i vinterhalvåret. I forhold til naturplejen ville det være optimalt at praktisere helårsgræsning, så naturen bliver slidt og nedbidt og opnår en større variation, bl.a. gennem dyrenes afføring, der er levested for nogle arter, som ellers vil sulte i vinterhalvåret. Desværre er der ikke tilstrækkeligt med foder til det på de 3½ ha, som afgræsses i år, fortæller Mads Mortensen.

Dyrene kommer dog ikke på stald, understreger Mads Mortensen. De

Endrup Blomstrende Enge I landsbyen Endrup mellem Billund og Esbjerg er fritidslandmand Mads Mortensen i samarbejde med andre lokale blevet naturplejer.

Med en lille Áok dexter-kvæg afgræsses 3½ ha natur midt i byen, og arbejdsgruppen for naturpleje har planer om at udvide plejen til at omfatte 20 ha af Endrup Enge.

ØKOLOGI & ERHVERV

13

skal have lov til at gå ud og ind som de har lyst til her på den lille gård og de 3 ha, der omkranser den.

Fælles forståelse er vigtig Til vinter håber Mads Mortensen, at kommunen vil rydde pil på arealet igen. Så vil han gøre sit bedste for at starte året ud med et højt dyretryk, så de kan komme til bunds med pilen. Han fortæller, at dyrene elsker at æde pil, men det er to år siden, de blev skåret ned, og når de er så høje som nu, kan dyrene ikke nå. Mads Mortensen har været i dialog med kommunen om udfordringerne med pil, og selvom parterne er enige om, at den skal bekæmpes, er det ikke helt nemt.

- Koen er jo ikke en computer, som man bare kan indstille til at tage det, man beder den om. Dyrene skal presses lidt for at tage den uønskede opvækst, og det tager tid, før området når en optimal tilstand. Derfor er det vigtigt at have en løbende dialog om samarbejdet mellem parterne.

- Kommunen har selvfølgelig deres reference, og derfor er det vigtigt at få kalibreret forventningerne til sådan et projekt og nå til en fælles forståelse og enighed om målsætning.

Man skal have realistiske opfattelser af, hvad man forventer af hinanden.

Det er kun tre måneder siden, der for første gang i nyere tid kom dyr på Åslyngen igen, og Mads Mortensen fortæller, at udviklingen i området er tydelig.

- Det er allerede et helt andet areal nu, end da dyrene kom på i maj. De holder sivene nede, og der er frøer og skrubtudser, der springer om benene på en, når man går på de våde områder. Jeg går tit dernede om aftenen, og der er bare gang i dyrelivet med fuglesang og rålam, der springer forbi. Selv med dobbelt tråd kan de sagtens komme forbi. Enkelte steder har kommunen ladet lidt skov stå på arealet, og det bliver en helt anden underskov, når der går dexter

Dexter-kvæget laver nærmest huler i skoven, hvor de sover om natten. derinde, for de nærmest bygger huler i underskoven, hvor de sover om natten. Brændenælder og brombær holder de nede, og de laver masser af stisystemer rundt på arealet. Jeg tror virkelig på, at vores naturpleje kommer til at gøre en forskel.

I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Økologisk Landsforening landet for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler på samarbejde om mere og bedre natur i

agerlandet. Samarbejderne vil hen over efteråret blive præsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst på året.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og er første skud på stammen til et større, sammenhængende projektforløb, hvor Økologisk Landsforening sætter fokus på natur.

Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

29. september 2017 nr. 618

Solsikke som alternativ olieafgrøde Snart kan solsikker blive et almindeligt syn på de økologiske marker. I et nyt projekt undersøges forskellige tidlige solsikkesorters dyrkningsegenskaber i Danmark.

Målet er at ϐinde en sort med højt olieindhold og tidlig modning, som egner sig til dyrkning under danske forhold SOLSIKKER AF MAJA ELINE PETERSEN

- Formålet med projektet er at indføre solsikke som en alternativ olieplante til eksempelvis raps, da raps giver økologerne nogle dyrkningsmæssige udfordringer med skadegørere, sygdomme og gødskning. Solsikker har et højt olieindhold, og hvis man presser kernerne til olie, er der et rigtig fornuftigt aminosyre- og proteinindhold i den pressekage, der er til rest, fortæller Malene Theilgaard fra Seges Økologi Innovation om projektet ’Solsikker – dyrkning under danske forhold’. Her dyrkes Àre solsikkesorter på tre lokaliteter i Danmark; i Sønderjylland, på Sydvestsjælland og på Lolland.

- Vi har fokuseret på at Ànde nogle sydlige lokaliteter med høje temperaturer, mange solskinstimer og lav nedbørsmængde til solsikkeforsø-

get, men det har været en meget våd sommer, så vejret har været en udfordring. Det på trods, ser forsøgene rigtig godt ud, fortæller Malene Theilgaard og tilføjer: - Vi er stadig i et meget tidligt stadie, da erfaringen med solsikkedyrkning i Danmark er meget sparsom.

I Sydeuropa har de tradition for at dyrke solsikker, men da klimaet og dyrkningssæsonen er helt anderledes her i Danmark, kan erfaringerne være svære at overføre. En stor del af projektet har handlet om at Ànde nogle tidlige sorter, der er egnet til danske forhold. De Àre sorter, vi har udvalgt, er forædlet i Frankrig og er alle tidlige eller meget tidlige sorter efter franske standarder. Desuden har de et højt olieindhold og er forholdsvis resistente over for sygdomme som gråskimmel og knoldbægersvamp.

God konkurrence mod ukrudt På forsøgsmarkerne, hvor solsikkerne er etableret med enten 40, 50 eller 75 cm rækkeafstand, har solsikkerne været effektive til at lukke af for ukrudtet.

- Generelt er solsikker rigtig gode til at konkurrere mod ukrudt. I de marker, hvor solsikkerne står i rækker på 40 cm, har de fuldstændig lukket af for ukrudtet, fortæller Malene Theilgaard og tilføjer: - En af de sorter, vi har dyrket i år, har ikke kunnet tåle den megen regn og blæst i Sønderjylland og på Lolland. Den er derfor knækket ned og kan ikke høstes. Det er selvfølgelig ærgerligt, men også en god erfaring, der fortæller os, at sorten formentlig

I solsikkemarkerne er der en stor aktivitet af insekter i blomsterne. Foto: Malene Theilgaard, Seges Økologi Innovation.

ikke egner sig til at blive dyrket under danske forhold.

Pressekagen til foder Når solsikkemarkerne er høstet, skal kernernes kvaliteter undersøges.

- Efter høst skal vi have målt kerneudbyttet og have undersøgt for indhold af olie, protein og aminosyrer. Hvis der er kerner nok, er det meningen, at de skal presses, så vi

kan undersøge selve olien. Det kan kun lade sig gøre, hvis udbyttet er højt nok, og det ved vi først, når alle marker er høstet, fortæller Malene Theilgaard og fortsætter: - Selve projektet er fokuseret på at producere solsikkekerner, så der kan produceres olie til human konsum, men pressekagen kan lige så godt udnyttes. Det høje indhold og den gode sammensætning af aminosyrer

i solsikker betyder, at kagen fra presning af kernerne kan anvendes som foder til enmavede dyr.

Der er bl.a. et højt indhold af de svovlholdige aminosyrer, som ellers kan være lidt svære at få ind i den økologisk fjerkræ- og svineproduktion.

De vidunderlige og besværlige æbler Efteråret er æbletid, og lige nu er de danske frugtavlere i fuld gang med at plukke årets høst – men nogle avlere har mere travlt end andre Konventionelle frugtavlere høster i grove tal omkring 30 ton æbler pr. ha, mens deres professionelle økologiske kolleger i gennemsnit høster 10 ton pr. ha. Det store Áertal af økologiske avlere, som driver æbleplantage på hobbyniveau og uden sprøjtning, har i bedste fald et gennemsnitligt udbytte på 2 ton pr ha. Skal man som æbleavler leve af sin produktion, må disse udbytteforskelle nødvendigvis afspejles i en tilsvarende prisforskel.

Hvorfor de store forskelle I modsætning til grøntsager og landbrugsafgrøder er æbler en mangeårig kultur, og det gør, at frugtavlerne må undvære et af økologiens bedste våben, nemlig sædskiftet.

Man kan ikke bare Áytte til en anden mark, når problemerne med

skadevoldere bliver for store. Det gør de typisk efter 4-5 år. Efter et par år begynder man at tjene penge på æbletræerne, som gerne skulle have en levetid på 12-15 år.

Mindst fem forskellige arter af insekter har potentiale til at ødelægge æbleproduktionen. Dertil kommer: frugttræskræft, som kan tage livet af træerne; 4-5 forskellige rådsygdomme og ikke mindst æbleskurv, der i et vådt år, som i år, er katastrofalt. Udfordringerne fuldendes af, at æblerne sælges på udseende og ikke holder sig så godt, hvis de er skadede.

Hvad gør avlerne Den konventionelle produktion bekæmper alle skadevoldere med bekæmpelsesmidler, og det gør man også i den professionelle økologiske produktion – både i ind- og udland. Sprøjtning er ikke noget, man er glad for i økologi, men det er et faktum, at de avlere med de højeste udbytter sprøjter deres æbler. Økologer bruger sprøjtemidler

af naturlig oprindelse som fx svovl til svampebekæmpelse og forskellige ekstrakter fra tropiske planter, virus og feromoner til bekæmpelse af insekter. Alle økologiske frugter til salg i supermarkeder er sprøjtede, ellers ville de være dyrere.

Danske økologiske avlere har færre midler til rådighed end deres udenlandske kollegaer og kæmper i disse år en eksistenskamp på grund af en pesticidafgift, som rammer særlig hårdt for produkter med højt indhold af aktivstof, som fx svovl.

Konkurrencen bliver ikke mindre udfordrende af, at de danske avlere må se udenlandsk frugt solgt med det danske Ø-mærke, påstemplet ’Pakket i Danmark’ med store typer, mens man skal lede efter oprindelseslandet i de små typer.

Hvad gør forskningen Skal vi konkurrere med den udenlandske professionelle produktion, er det nødvendigt at forbedre udbyttet. Derfor har forskningen især fokuseret på at udvikle alternative

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Marianne Bertelsen, AU Flakkebjerg

bekæmpelsesteknikker. Herunder fx varmt vand til bekæmpelse af rådsvampe og overdækning i plantagen. I projektet ProtecFruit har vi vist, at et smalt plastiktag eller markise over trærækken kan reducere forekomsten af skurv med 90 % i skurvfølsomme sorter under stort smittetryk.

Udfordringen med denne løsning er holdbarheden af overdækningen, som endnu ikke er fuldt belyst, og så naturligvis prisen, som formentlig vil være omkring 300.000 kr. pr. ha. I fremtiden har man dermed mulighed for at øge produktionen

og reducere behovet for at sprøjte, men prisen på æbler vil ikke kunne følge med ned. Økologiske æbler kommer også i fremtiden til at koste mere end konventionelle æbler.

Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

29. september 2017 nr. 618

MAD

ØKOLOGI & ERHVERV

15

MARKED

PÅ MARKEDET AF CAMILLA UDSEN, PHD, SENIORRÅDGIVER, FØDEVAREPOLITIK FORBRUGERRÅDET TÆNK

ÆRLIG SNAK OM ØKOLOGI OG SPRØJTEGIFT Sprøjtegift, pesticider, sprøjtemidler, planteværn – ’kært’ barn har mange navne. Fra det negativt ladede over det relativt neutrale til det positivt ladede.

Der er ingen tvivl om, at det er et bevidst valg fra pesticidbranchens side at bruge ordet planteværn, og det er At kalde ikke det eneste eksempel sprøjtepå, at fødevareerhvervet midler forsøger at pynte på begrefor planteværn er et berne: Maskinudbenet skønmaleri. Omvendt kød frem for maskinsepareret kød. Neutralmagår det heller ikke rineret kød frem for kød at sige, at økologi er pumpet med saltlage.

“

uden brug af sprøjtemidler. For der er jo enkelte sprøjtemidler godkendt. Men økologi er stadig det bedste valg til de forbrugere, der vil minimere deres indtag af sprøjtemiddelrester.

Betegnelsen Neutralmarineret kød blev heldigvis gjort ulovlig, efter at vi i Forbrugerrådet Tænk i årevis havde kritiseret den. Vi arbejder for ærlig snak i markedsføringen af fødevarer. Også når det gælder markedsføring, der måske ikke er vildledende i lovens forstand, men som beÀnder sig i den store gråzone, hvor der bliver skruet godt op for signalerne.

Vi opfordrer til, at producenten sætter sig i forbrugernes sted og ærligt overvejer, hvilke forventninger markedsføringen skaber.

At kalde sprøjtemidler for planteværn er et skønmaleri. Omvendt går det heller ikke at sige, at økologi er uden brug af sprøjtemidler. For der er jo enkelte sprøjtemidler godkendt.

Men økologi er stadig det bedste valg til de forbrugere, der vil minimere deres indtag af sprøjtemiddelrester. Det dokumenterer Fødevarestyrelsens undersøgelser gang på gang. Det er den gode historie, og det skal naturligvis kommunikeres ærligt!

On-line-handel med fødevarer har aldrig vokset hurtigere end nu, og de økologiske primærproducenter har gode kort på hånden i forhold til at udnytte de nye digitale genveje til de danske forbrugere, som prioriterer produkter fra små, lokaliserbare producenter, VRP L YRNVHQGH RPIDQJ ÀQGHU YHM WLO ODQGHWV VXSHUPDUNHGHU VRP KHU L 6XSHU%UXJVHQ L 2GGHU

De små sidder på guldet Det hastigt voksende netsalg af fødevarer rummer store perspektiver for landets mange små fødevareproducenter, som har fået nemmere ved at levere deres varer direkte til slutbrugerne ONLINEǧSALG AF JAKOB BRANDT

Anført af topkokkenes lovprisning af nordiske råvarer, har lokale fødevarer gennem de seneste år stået øverst på ønskesedlen hos landets største supermarkedskæder.

Men hidtil har hverken Coop, Dansk Supermarked eller Dagrofa for alvor formået at få volumen i salget af lokale varer. Men hvis landets primærproducenter forstår at udnytte mulighederne i den spirende nethandel, har de gode muligheder for enten at sælge deres varer via egne webshops eller for at blive leverandører til nogle af de store netsupermarkeder, som sammen med Aarstiderne og andre producenter af måltidskasser står for den største vækst i Danmarks hastigt voksende, økologiske online-salg, som i 2016 udgjorde 1,1 mia. kr.

En genvej til slutbrugerne Ifølge Kristoffer Okkels, der er direktør for forretningsudvikling i det nordiske bureau Creuna, viser tallene, at hyldepladsen i Meny, SuperBrugsen og Føtex ikke længere er den eneste motorvej til forbrugernes køleskab, og i en tid med voksende e-handel er han ikke i tvivl om, at mange fødevareproducenter med fordel kan satse digitalt.

- Det digitale salg har gjort det muligt for alle producenter at komme i direkte kontakt med kunderne. Det gør det meget nemmere at sælge direkte til slutbrugerne, siger Kristoffer Okkels.

De gamle salgskanaler er i opbrud, og det sætter ifølge hans vurdering især grossistleddet under pres.

Mikroproducenterne står stærkt - Dagligvarekæderne ruster sig i øjeblikket til fremtiden ved bl.a. andet at satse kraftigt på deres egne private label-serier.

Etablering af partnerskaber som Coop-Søris, Netto-Løgismose og Rema 1000-Gram Slot er ifølge Kristoffer Okkels et andet taktisk træk. Det skal sikre kæderne eksklusiv adgang til attraktive lokaliserbare varer.

- Men hvis de små mikroproducenter formår at fortælle deres historie, er det dem, der sidder med de bedste kort på hånden i forhold til de store industriproducenter. Det er dem, der sidder på guldet, siger Kristoffer Okkels.

Han erkender, at logistik og kølekæder kan blive en udfordring for de mindste producenter, og han lægger ikke skjul på, at hvis økologerne skal opnå succes på et konkurrencepræget dagligvaremarked, er det nødvendigt, at de formår at udnytte potentialet i de digitale formidlingsplatforme, som i dag er nøglen til at etablere og vedligeholde et fødevarebrand.

- De skal huske, at kunderne skal have den samme oplevelse, som det er at handle i landbutikken, når de handler digitalt, siger han.

Skab fælles platforme Det er netop et af de arbejdsfelter, som Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, har arbejdet med i mange år, og hun oplever, at kreativiteten er stor blandt de mange økologiske primærproducenter, som allerede har etableret webbutikker.

- For gårdbutikkerne giver nethandel nogle ekstra muligheder for at øge deres salg, da de får adgang til en langt større kundekreds, når de sælger deres produkter landsdækkende, siger Birgitte Jørgensen.

Hun ser desuden spændende perspektiver i, at Áere små producenter fra den samme egn kan nedbringe udgifterne og skabe en stærk identitet ved at dele en fælles webplatform og etablere fælles lagerfaciliteter.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

29. september 2017 nr. 618

Ged, is og ost

Lene Schrøder og Lene Mortensen er positivt overraskede over den store interesse for deres is og oste, som de selv producerer af mælk fra gårdens økologiske geder af Dansk Landrace.

De økologiske geder på det nyåbnede Lykkelund Gedemejeri kan slet ikke følge med efterspørgslen i gårdbutik og café

bentlig anderledes til næste år, hvor parret planlægger, at det bornholmske pølsemageri på Hallegård skal lave forskellige pålægsprodukter og udskæringer af gedekød fra Lykkelund.

- Vi vil gerne servere en tapas-anretning med gedekød og vores egne oste i caféen, siger Lene Schrøder.

Efter hendes vurdering ville det være umuligt at drive gårdmejeriet uden både café og butik, da den kombination tiltrækker Áere kunder og er med til at sikre, at de lægger Áere penge i mejeriet.

GÅRDMEJERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Midt i den åbne rundbuestald på Lykkelund Gedemejeri troner en langskægget ged strunkt og stolt på toppen af en ’klatrerampe’. Som ønsker den at signalere, at her er det mig, der styrer, og den tager ikke meget notits af en gæst, som forsigtigt nærmer sig for at age den.

Og de i alt 100 geder på Bornholms nye økologiske gedemejeri og deres to ejere, Lene Schrøder og Lene Mortensen, har grund til at være stolte. Selv om gedeost og gedeis ikke får de brede smil frem på læben hos alle danskere, har iværksætterparret siden de åbnede mejeriet i juni formået at udvikle nogle produkter, som kunderne er så glade for, at det lille gårdmejeri hen over sommeren slet ikke kunne følge med efterspørgslen i gårdbutikken og den tilstødende café.

- Vi har slet ikke mælk nok til at dække efterspørgslen, siger Lene Schrøder, som efter en travl sommer ser frem til at komme ned på en arbejdsdag på 11-12 time.

Det startede med 12 geder De to gedeentusiaster sagde farvel til en tryg og stabil tilværelse, da de i 2013 Áyttede til det lille landbrug Lykkelund lidt uden for Østerlars tæt på nordkysten af Bornholm.

Gården havde de købt for to mio. kroner året før, og de følgende år pendlede Lene Schrøder frem og tilbage mellem Solskinsøen og parrets dyrlægepraksis i Hundested, men planerne om et gårdmejeri langsomt begyndte at antage fysisk form.

- Vi købte de første 12 geder i

Mejeri for fem mio. kr.

Med køb af gården og etablering af stald løber den samlede regning for gårdmejeriet op på den forkerte side af fem mio. kr. ɻ Køb af gård: 2 mio. kr. ɻ Staldbyggeri: 1 mio. kr. ɻ Mejeri, cafe, butik: 1,5 mio. kr. ɻ Diverse inventar: 0,6 mio. kr. ɻ Den Lokale Aktionsgruppe, LAG Bornholm, har støttet med 160.000. ɻ Resten er egen opsparing og lån.

2013. I 2014 byggede vi en ny stald og begyndte at lave tegninger af selve mejeriet, fortæller Lene Schrøder, som blandt andet ønskede at Áytte til et liv på landet for at skrue lidt ned for en til tider noget stresset tilværelse.

Den sidste del af drømmen er langtfra realiseret endnu.

Kunderne gik til vaϐlerne I årene inden mejeriet stod færdigt, havde iværksætterparret eksperimenteret på livet løs med osteproduktion i lille skala hjemme i deres eget køkken. Da byggetilladelsen kom i begyndelsen af 2016 efter et halvt års ventetid, kunne håndværkerne endelig begynde at opføre mejeribygningen på 150 kvadratmeter.

Selve mejeriet med modningsrum fylder en tredjedel, mens resten af

pladsen er optaget af gårdbutik, køkken og café.

Selv om den danske sommer i år har gjort det vanskeligt for Bornholm at leve op til tilnavnet Solskinsøen, er kunderne gået til vaÁerne med den fedtfattige gedeis i et omfang, som kommer bag på ejere af det nyetablerede mejeri.

- Det er gået overordentlig godt.

Selv om vi næsten ikke har annonceret, er kunderne strømmet til. Nogen dage har vi været oppe på 300 kunder, men det har også været hårdt, erkender Lene Schrøder, som ser frem til at kunne barbere et par timer af arbejdsdagen, så den kommer ned på 11-12 timer.

Dobbelt så megen mælk i 2018 Faktisk har parret aldrig haft så travlt, som i den forgangne sommer, hvor de normalt stod op kl. 06 for at malke gederne og gøre klar til dagens rykind af kunder, og arbejdsdagen sluttede først hen på aftenen, ’når gederne var lagt i seng’.

- I øjeblikket malker vi ca. 35 geder, og de skal helst op på at give et par liter mælk hver. Men i starten, da kiddene gik hos deres mor, malkede vi kun en gang om dagen. Det fort-

satte vi med da kiddene blev fravænnet, men da kunne vi se, at mælkeproduktionen faldt. Så nu malker vi to gange om dagen men har aldrig fået mælkeproduktionen helt op på forventet niveau, siger Lene Schrøder.

Det er forklaringen på, at det nyetablerede gårdmejeri hurtigt løb tør for egne specialoste.

- Vores grundide er at forarbejde alle vores råvarer selv. Det er sjovt, men også nødvendigt for at kunne leve af en så lille produktion. Næste år skal vi op på 55 malkegeder.

På den måde kan vi fordoble vores produktion, og forhåbentlig have en større buffer, når højsæsonen begynder, siger Lene Schrøder.

Bufferlager blev ædt op Før åbningen havde parret oparbejdet et mindre bufferlager af egne oste, men på grund af den store interesse, var lageret ædt op efter en måned.

- I sommer havde vi så travlt, at det eneste, vi kunne nå at lave, var den italienske is, feta-ost og friskoste, forklarer Lene Schrøder.

Også lageret med gedekød blev hurtigt spist op, men det bliver forhå-

Overvejer at købe mælk Erfaringerne fra den første højsæson har modnet tanker om at lade andre af øens gedeavlere producere en del af mælken til mejeriet.

- Vi er ikke interesserede i at drive et kæmpe landbrug med store maskiner, men vi vil holde fast i at forarbejde vores egen mælk og sælge Áest muligt af varerne her fra gården.

For at nå det hele, bliver det under alle omstændigheder nødvendigt at få hjælp udefra.

- Der er meget arbejde i at drive et gårdmejeri, og vi kan allerede nu se, at vi bliver nødt til at ansætte hjælp i butikken til næste år. Ambitionen var jo, at vores liv skulle blive mindre stressende, påpeger Lene Schrøder.

Trods den travle sommer har hun ikke fortrudt parrets karrieremæssige sporskifte, og de opfordrer andre til at forfølge deres drømme.

- Man skal tro på sin ide, men man skal også vide, at det ikke er et otte til Àre job, når man starter noget helt nyt, og så skal man budgettere med, at man ikke tjener penge med det samme, siger hun.

ɻ Frem til og med efterårsferien holder butikken og caféen åben fra torsdag til lørdag, og det er planen at fastholde ostesalget fra butikken helt frem til jul.

MAD & MARKED

29. september 2017 nr. 618

ØKOLOGI & ERHVERV

17

Inspiration fra franske og svenske gårdmejerier Som henholdsvis dyrlæge og veterinærsygeplejerske søgte Lene Schrøder og Lene Mortensen til udlandet for at få inspiration til dere gedemejeri Parret bag det nyetablerede gårdmejeri Lykkelund Gedemejeri på Bornholm Àk oprindeligt ideen til at gå ostevejen, da de smagte hjemmelavede gedeoste fra små lokale producenter, da de for knap ti år siden var på ferie i Frankrig. Det blev starten på den drøm, som nu har ført dem til Bornholm.

På daværende tidspunkt havde de to gange Lene drevet en dyrlægepraksis sammen i Hundested i 15 år.

Schrøder som dyrlæge, Mortensen som veterinærsygeplejerske.

- Det var gode job, men vores praksis var vokset, så vi begyndte at have ansatte og skulle bruge mere tid på at håndtere administrative opgaver og sygefravær, og vi følte, at vi var ved at være lidt for bundet.

Vi havde lyst til at prøve noget andet og ville gerne Áytte på landet, så vi spurgte os selv, om det var de job, vi ville fortsætte med de næste 20 år, siger Lene Schrøder.

Det blev starten på en rejse, som

Lykkelund-ostene Lykkelunds sortiment af gedeoste består primært af bløde oste, og omfatter: ɻ Salatost (feta) ɻ Friskoste ɻ Brie ɻ Camembert ɻ Rødkitost ) P.t. ikke i sortiment

af Áere grunde i 2013 førte dem til Bornholm, hvor de købte gården Lykkelund med seks ha jord lidt uden for Østerlars.

- Dels er Lene bornholmer, dels er øen efterhånden ved at have et godt ry for sine gourmetprodukter, og det er et nemt sted at tiltrække turister, siger Lene Schrøder.

- Vi så på mange gårde, men det var det nærmeste, vi kom det, vi gerne ville have, så vi købte gården med hjertet, selvom der ikke var ret meget jord til.

På vejen mod drømmen om eget gårdmejeri deltog parret i Áere kurser i Sverige, som har stolte traditioner for gårdbaseret mejeriproduktion.

- Men vi er på ingen måde færdiguddannede, og vi læser bøger og søger hele tiden ny viden i vores netværk. jb@okologi.dk

Gæsterne: Den bedste is vi har smagt Et hold tyske turister har besat Àre af cafeens ti borde, mens de guffer gedeis i sig. Over for det tyske selskab sidder 16-årige Marie Stenholm sammen med sine forældre fra Aarhus, og hun er en af de mange kunder, som i løbet af sommeren giver gedeisen topkarakter: - Det er en af de bedste is, jeg nogensinde har smagt. Den er ikke så tung og Áødeagtig som normal is.

Samme melding lyder ude på

terrassen under kirsebærtræerne, hvor to mødre og deres børn har udsigt til gederne ude på græsmarken.

- Det er den bedste is, jeg har smagt, siger Mathilde Kirknæs, mens Anker Hauerbach på seks år morer sig over, at de fritgående høns forsøger at stjæle sig til en bid af hans isvaffel. Det hele bliver dog mindre sjovt, da en energisk høne for vristet vaÁen ud af hans hånd, så isen lander på Áiserne under bordet.

Gode parkeringsforhold er et must for landets madsamlinger, som i løbet af de kommende år, skal bevise, om de kan fungere som en effektiv salgskanal for lokale varer.

Værtspar åbner ny madsamling Sjællandsk lærer-par åbner deres anden madsamling LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard åbnede i januar Danmarks første madsamling på Jonsholm ved Vordingborg. Værtsparret har siden Áyttet opsamlingsstedet ind til DGIHuset i den sydsjællandske købstad, og er blevet så glade for rollen som bindeled mellem områdets lokale fødevareproducenter og deres kunder, at de snart er klar til at åbne yderligere en madsamling i nabobyen Næstved, som får sit helt eget korps af lokale producenter.

- Vi har mange medlemmer i Vordingborg, men det er ikke så mange, der handler hver gang, så vi lavede en markedsundersøgelse blandt vores 870 medlemmer. Den viste, at de ville have os til at Áytte tættere på byen, siger Jesper Brinkløv, som er stolt over at være med til at træde de første spor for en helt ny salgskanal.

- Der er ingen tvivl om, at portalen er et godt udstillingsvindue, og med et godt engagement fra værten og

Næstved bliver snart hjemsted for Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaards anden madsamling. den enkelte producent kan det også blive en vigtig salgskanal, forklarer Jesper Brinkløv.

Han har tilknyttet 26 producenter til madsamlingen i Vordingborg, som alle kommer fra en radius på ca. 60 km.

- Jeg betragter de lokale producenter som hverdagens helte, vi er koblingen mellem producent og køber, og vi er heldige at have nogle superleverandører, som er ’piv loyale’.

Godt supplement til gårdbutik Det vil Jakob Jørgensen fra det socialøkonomiske landbrug Lammehave Økologi ved Horbelev på Falster gerne skrive under på. Han producerer lammekød, æg og grøntsager

og driver en økologisk gårdbutik, men han er samtidig en af de leverandører, som bidrager med Áest af de godt 400 forskellige produkter, som Vordingborg Madsamling tilbyder hver uge, og han oplever en god symbiose mellem gårdbutik og madsamling.

- Jeg har 30 km til Vordingborg, og ved at levere til Madsamling kommer jeg ud til nogle kunder, som ikke normalt kommer i gårdbutikken. Men jeg er sikker på, at Madsamling giver mig øget salg, fordi den gør min gård mere kendt i området, siger Jakob Jørgensen, som typisk sælger for 3.000 kr. på hver madsamling.

Tæt kontakt med kunderne Madsamlingen sikrer ham en tæt kontakt med kunderne, og det gør det nemmere at tilpasse produkterne til kundernes ønsker, vurderer Jakob Jørgensen, som har arbejdet med direkte salg i 10 år.

- Det er en stor fordel frem for at tage på et almindeligt marked, fordi alt er bestilt på forhånd, så jeg ved præcis, hvad der bliver solgt. Det gør det muligt at høste den rigtige mængde af helt friske grøntsager, og når Madsamlingen er slut, har jeg ingen returvarer.

Arla sætter turbo på øko-salget Arla Food satser på i løbet af tre år at hæve salget af økologiske mejeriprodukter på hjemmemarkedet med 50 procent

De fritgående høns bidrager til underholdningen på det lille mejeri.

Arlas salg af økologiske mejeriprodukter har stort set stået i stampe de sidste fem år.

Det vil mejeriselskabet nu for alvor gøre noget ved. Målet er således

at hæve salget af økologiske mejeriprodukter med 50 pct. over de næste tre til fem år, skriver Dansk Handelsblad.

Totalt bidrager økologiske produkter i øjeblikket med 17 pct. af Arlas omsætning i Danmark, men Arlas danske landedirektør, Jakob B. Knudsen hæfter sig ved, at selskabets økologiske drikkemælk har en andel på hele 30 procent.

- Der er et potentiale til, at vores øvrige kategorier får en lige så stor

økoandel, som mælken har i dag.

Det vil vi gerne investere i. 95 pct. af den økologi, der bliver solgt i dag, kommer fra mælk eller youghurt. Vi skal have bredt økologien ud i de øvrige mejerikategorier, siger han til Dansk Handelsblad.

Væksten skal desuden komme fra nye produkter og et voksende salg til foodservice, da Áere offentlige og private storkøkkener i fremtiden får det økologiske spisemærke. jb@okologi.dk

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

29. september 2017 nr. 618

Der er igen husdyr på gården i Nordjylland, efter at Per Bundgaard (th) har indgået et samarbejde med to unge landmænd, der producerer økologisk mælk. Til venstre Patrick Bertelsen. Foto: Morten Telling.

Med samarbejde kan man komme langt Fem små, der samarbejder, kan drive det videre end én stor; men det er letter sagt end gjort SAMARBEJDE AF IRENE BRANDT På specialiserede landbrug vil der ofte være overskud af nogle ressourcer og underskud af andre.

Landmænd, der samarbejder med hinanden, kan derfor bedre udnytte hinandens ressourcer, fordi den gylle, der er i overskud i den animalske produktion, kan udnyttes til gødning på planteavlerens marker, som til gengæld kan levere foder og halm til dybstrøelse i staldene.

- I princippet kan én stor virksomhed selv have en alsidig produktion, hvor forskellige driftsgrene understøtter hinanden. Det er bare ikke ret mange, der gør det. Landbruget har udviklet sig i retning af, at gøre mere af det samme, hver gang en bedrift udvides, siger Lone Andreasen, projektleder på Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL. I løbet af de sidste tre år har DSL udviklet Áere samarbejdsmodeller, der kan inspirere landmænd til at tænke i de vækstmuligheder, samarbejder kan generere.

En billigere vej - Vi har taget afsæt i generationsskiftet i dansk landbrug. De unge, der gerne vil i gang som selvstændige landbrugere, har i dag svært ved at realisere dette ønske. Ejendommene er store, og de færreste unge har kapital til at købe en gård, siger Lone Andreasen.

DSL har derfor udviklet en række modeller for, hvordan forskellige former for samarbejder kan hjælpe de unge landmænd i gang med en produktion uden at det koster en bondegård.

- Der er ingen tvivl om, at landbrug, der samarbejder, skaber synergi for hinanden. Ved at samarbejde kan de tilsammen skabe et bedre resultat, end hvis de ikke samarbejdede; men den store hurdle er, at det kan være rigtig svært at samarbejde og værdisætte de ydelser, der udveksles mellem gårdene, siger Lone Andreasen.

Bytte eller handle Der er to yderpunkter for samarbejdsmulighederne: Dels at man bare bytter de enkelte bedrifters overskud, uden at prissætte de forskellige ressourcer, og dels at værdien af hver enkelt ressource beregnes, og der følger penge med, hvis bytteforholdet ikke er i økonomisk balance.

- Konkret mangler der digitale værktøjer, som kan hjælpe landmændene med at værdisætte ressourcer og ydelser. Det er der et stort behov for, at vi får udviklet, siger Lone Andreasen og tilføjer: - Samtidig er der brug for, at udvikle modeller for samarbejdet. Mennesker er forskellige og nogle elsker det, som andre Ànder besværligt.

Derfor kræver det stor åbenhed og evnen til at se sig selv som en del af et større fællesskab, når der skal laves balancerede aftaler.

Kom godt fra start DSL har løbende været vært ved netværksmøder, hvor DSL’s projektsamarbejdspartnere har mødt in-

teresserede landmænd og drøftet mulighederne for at udvikle nye samarbejder.

- Målet med netværksmøderne har blandt andet været at udvikle en kultur, der fremmer endnu Áere samarbejder, siger Lone Andreasen.

DSL har udviklet nye modeller for økologiske landbrug, som baserer sig på nye samarbejder, ejer- og Ànansieringsformer. Formålet er primært at bane vej for generationsskiftet i landbruget og sekundært at Ànde løsninger på aktuelle samfundsudfordringer som behov for sociale arbejdspladser, øget biodiversitet, håndtering af udledninger til natur samt positive effekter til gavn for klimaet.

- Modellen for delelandbrug har vist sig at være et godt sted at starte, fordi det som i vores sharemilkercase kan starte som et samarbejde mellem en etableret landmand og unge landmænd, der i vores case lejer sig ind i en malkestald og starter en økologisk mælkeproduktion.

Samarbejdet kan udvides ved at invitere andre driftsgrene med ind på gården, siger Lone Andreasen.

En anden case, har haft fokus på at udvikle en model for et driftsfællesskab mellem forskellige specialiserede landbrug, hvor målet er alsidighed, robusthed og diversitet omkring jordens dyrkning.

Modellen er udviklet, men den er ikke afprøvet i praksis.

- De Áeste af vores cases og modeller kan give inspiration til, hvordan landmænd gennem samarbejder kan udvikle deres produktion og skabe vækst gennem de synergier, samarbejdet skaber, siger Lone Andreasen.

Fokus på synergier Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL, har samarbejdet med 11 forskellige cases om at udvikle samfundsnyttige samarbejder. I alle de deltagende cases er der fokus på synergier. Eksempelvis kan nævnes Bundgaard Sharemilker og Skyttes Gartneri.

Bundgaard Sharemilker - et delelandbrug Et delelandbrug er et samarbejde mellem en etableret landmand, der ejer jord og bygninger, og en samarbejdspartner - en ny landmand der lejer eller får brugsret til jord og bygninger. Der er tale om et tæt samspil mellem udlejer og lejer med en vision om, at samarbejdet skal være til fælles bedste. Delelandbrug kan både være en blivende måde at drive virksomhed på for begge parter eller en indgangsvinkel til et generationsskifte.

Som udgangspunkt er der en selvstændig økonomi for hver virksomhed, men økonomierne har et afhængighedsforhold af hinanden.

Derfor arbejder man i casen også med en deleøkonomi, der beskriver, hvordan eksempelvis ændringer i mælkeafregning eller foderkvalitet påvirker de involverede parter.

Skyttes Gartneri - et driftsfællesskab Landbrug i et driftsfællesskab kan opnå specialiseringsfordele samtidig med, at de i driftsfællesskabet opnår alsidighed, robusthed og diversitet omkring jordens dyrkning. Jorden anvendes i nogle perioder af en eller Áere landbrugsvirksomheder og i andre perioder af andre.

Den enes output i økosystemet er den andens input. Når grøntsagerne er høstet, kommer svine- eller hønseproducenten på marken.

Hønseproducenten har på andre tidspunkter sine høns under frugtavlerens træer, hvoraf nogle danner læhegn sammen med bærbuske.

Biavleren Áytter sine stader rundt i arealet afhængig af de forskellige væksters blomstring. Mælkeproducenten leverer gødning til grøntsagsproducenten og indgår aftaler med en kødproducent om dyr til at afgræsse naturarealer.

Driftsfællesskabet skaber synergi gennem forskellighed og bedre ressourceudnyttelse, når den enes output kan blive en andens input.

Modellen er udviklet i samarbejde med Skyttes Gartneri men ikke afprøvet i praksis. Skyttes Gartneri ApS beÀnder sig pt i et generationsskifte, der kræver økonomisk og arbejdsmæssigt overskud. Det er vanskeligt for en landbrugsvirksomhed at have mere end ét udviklingsarbejde at tilgodese, og det videre arbejde med driftsfællesskabet er sat i bero.

MAD & MARKED

29. september 2017 nr. 618

ØKOLOGI & ERHVERV

19

Danske øko-ϐisk testes i Japan Ørreder fra virksomheden Musholms økologiske havbrug ved Karrebæk på Sydsjælland skal næste år friste kunderne i en række japanske specialbutikker under Okamura-koncernen FISK AF JAKOB BRANDT

Høj spisekvalitet skal gøre danske øko-ørreder til et hit på japanernes middagsbord. Det oplyser den danske Àskeproducent Musholm i en pressemeddelelse. Heraf fremgår det, at de økologiske ørreder blive forarbejdet og tilpasset de japanske madtraditioner, og at det især bliver den høje spisekvalitet, der skal give dem et godt salg i det fjernøstlige kejserrige.

- Det danske og europæiske økologimærke er fortsat ukendt for de japanske forbrugere. De har mere fokus på fødevarens spisekvalitet og fødevaresikkerhed. Vores Àsk vil derfor skulle klare sig og blive bedømt på dens gode smag og høje friskhed, på lige fod med alle de andre lakseÀsk, fortæller Rudi Petersen, salgschef hos Musholm, som til oktober

deltager i en erhvervsdelegation til Japan i forbindelse med kronprinsparrets besøg i landet.

Overbevist om succes Rudi Petersen er ikke i tvivl om, at de havopdrættede økologiske ørreder fra de rene danske farvande vil klare sig godt og falde i japanernes smag.

- Og dermed vil de japanske forbrugere lære det danske økologimærke at kende og huske det til køb af netop vores Àsk, siger han.

I første omgang er der tale om en test på det japanske marked. Bliver salget en succes, vil Musholm gerne etablere et nyt økologisk havbrug i Danmark, hvilket regeringens landbrugs- og fødevarepakke netop åbner mulighed for. Dels for at forsyne det japanske marked, og dels for at imødekomme efterspørgslen på havopdrættede økologiske ørreder på de mere traditionelle markeder i Danmark, Syd- og Vesteuropa.

Mangel på øko-yngel For at undgå mangel på økologiske udsætningsÀsk til havbruget ved Karrebæk har Musholm i år indgået i et samarbejde med Kobberbæk Dambrug nær Vejle. Her opdrættes ørredyngel, som til foråret vil være store nok til at blive sat ud i havbruget ved Karrebæk. Der vil Àskene hen over sommeren vokse sig så store, at de

Irma skal sælge økologisk tøj og mad i Kina

Akvakulturvirksomheden Musholm har indgået en aftale om test af danske økologiske ørreder på det japanske marked. Bliver testen en succes, vil det være med til at bane vejen for et nyt økologisk havbrug i Danmark.

bliver klar til blandt andet de japanske spiseborde.

Det nye økologiske dambrug imødekommer en udfordring, som Musholm har haft, siden EU fra årsskiftet ændrede reglerne for økologisk akvakultur med et krav om, at al yngel skal være økologisk. De nye regler betød, at Musholm i foråret ikke kunne få leveret tilstrækkeligt

mange økologiske udsætningsÀsk fra eksterne leverandører.

De skærpede krav har ifølge Villy Larsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur, medført, at Áere danske dambrug har etableret en økologisk yngelproduktion, og han håber, det vil sikre, at der allerede i 2018 bliver balance mellem udbud og efterspørgsel.

EKSPORT: Fra næste måned kan knap en milliard kinesiske forbrugere købe en række af de klassiske produkter fra Irma.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at Coop har underskrevet en aftale med en af de største ehandelsplatforme i Kina, Kaola/ Netease.

Fra begyndelsen vil Irma bl.a. sælge sin egen kaffe, chokolade, marmelade, tøj og midler til personlig pleje.

Sortimentet vil gradvist blive udbygget, oplyser Irma i en pressemeddelelse.

- Kinas voksende middelklasse efterspørger i stærkt stigende omfang dagligvarer i høj kvalitet.

Irma har en enestående lang historie inden for økologiske, kvalitetssikrede og gennemkontrollerede varer. Derfor er det faktisk naturligt at stille disse varer til rådighed for de kinesiske forbrugere, siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.

Bestseller-milliardær går ind i Landmad

Jacob Kongsbak Lassen er førende i økologisk fisk og skaldyr.

Vi har Danmarks største og bredeste økologiske sortiment inden for fisk og skaldyr, og udvider naturligvis løbende dette.

Ring til os, eller send en e-mail og hør mere om hvad vi kan tilbyde dig og dit firma.

• Egen IMPORT • Landsdækkende • Stort frost og køle-lager

Flæsketorvet 1-9 DK-1711 København

Telefon: Telefax:

+45 33 79 95 66 +45 33 79 67 65

www.kongsbakfisk.dk kongsbak-lassen@mail.dk

LOKALE VARER: Ejerkredsen bag De 5 Gaarde overtager konkursramte landmad.dk og den tilhørende franchisevirksomhed, oplyser Dansk Handelsblad.

I begyndelsen af september gik selskabet bag franchisevirksomheden og webshoppen Landmad i konkursbehandling.

Nu overtager ejerkredsen bag De 5 Gaarde, der består af Holck Povlsen-familien med Bestsellermilliardær Anders Holck-Povlsen, Lensgreve Bendt Wedell og Prins Joachim, virksomheden, skriver Dansk Handelsblad.

Der er i øjeblikket fem aktive butikker under Landmad: en i Aalborg, to i Aarhus, en i Horsens og en i Skanderborg, og stifter af Landmad, Louise Dolmer, fortsætter som udvikler i selskabet.

Fædre laver babymad SMOOTHIES: På et nedlagt landbrug på Mors er tre småbørnsfædre og en fjerde makker begyndt at producere økologiske smoothies til børn. Virksomheden hedder Moseriet og vil, om alt går vel, senere udvide produktionen med grød, sunde chips og juice, skriver Nordjyske.dk

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

29. september 2017 nr. 618

ɻ

Den øko-bevidste

ɻ

Madentusiasten

Madentusiasten 13 % af alle husstande

Den økobevidste udgør 14 % af alle husstande

ɻ Vægter økologisk, fairtrade samt anbefalet af Dyrenes Beskyttelse højt. ɻ Vælger økologi for at undgå rester af sprøjtegifte, medicinrester, GMO og farve- og tilsætningsstoffer. ɻ Følger med i de nye madlavningstrends og elsker at eksperimentere i køkkenet. ɻ Kan godt lide at handle i specialbutikker eller på gårdspladser og laver ofte madplaner. ɻ Læser ofte hvad der står på emballage og varedeklaration. ɻ Den største barriere mod at købe mere økologi er et begrænset udbud.

ɻ Vægter økologiske, fairtrade og klimavenlige produkter højt. ɻ Vælger økologi for at undgå rester af sprøjtegifte. ɻ Vægter dyrevelfærd højt. ɻ De går meget op i at minimere madspild. ɻ Foretrækker varer fra små producenter frem for store. ɻ Handler gerne fødevarer over nettet, i specialbutikker og gårdbutikker. ɻ Den største barriere mod at købe mere økologi er begrænset udbud, hvor de handler.

15,8 % af madbudgettet bruges på økologiske fødevarer

22,8 % af madbudgettet bruges på økologiske fødevarer

Kend dine kunder Et solidt kendskab til dine kunder gør det nemmere for dig at ramme helt præcist med markedsføringen af gårdens produkter FORBRUGERTYPER AF JAKOB BRANDT

For at være bedst muligt rustet til løbende at skærpe sortimentet og målrette markedsføringen bruger landets dagligvarekæder masser af tid og kræfter på at indsamle og analysere data om deres kunder og deres forbrugsvaner.

En del af oplysningerne får de

For begge grupper gælder det, at deres største barriere for at købe mere økologi er et begrænset udbud i de almindelige dagligvarebutikker.

- Derfor søger de oftere mod alternative salgskanaler som gårdbutikker, og de køber også Áere fødevarer over nettet end andre forbrugertyper, siger Gitte Hvoldal.

fra Økologisk Landsforening, hvor chefkonsulent Gitte Hvoldal gennem mange år har arbejdet med data om de økologiske forbrugere. Det sker i tæt samarbejde med analyseinstituttet GfK Danmark og tal fra Danmarks Statistik, og efter hendes vurdering kan ejerne af økologiske web- og gårdbutikker formentlig øge indtjeningen ved at benytte den nyeste viden om de seks nye økologiske arketyper, som ØL har udarbejdet i år.

To grupper står for 60 procent - De to forbrugertyper, hvis tanker harmonerer bedst med den økologiske tankegang, er ’Den Økobevidste’ og ’Madentusiasten’. Selv om de kun udgør 27 procent af de danske forbrugere, står de tilsammen for 60 procent af den økologiske omsætning, siger Gitte Hvoldal.

Chefkonsulent Gitte Hvoldal fra Økologisk Landsforening har arbejdet med data om den økologiske forbruger i mange år.

Brug dig selv i markedsføringen Det gør dem til attraktive forbrugere for de økologiske producenter, og hun opfordrer landets økologer til at målrette deres salg mod netop disse to forbrugergrupper, da de typisk foretrækker små producenter frem for store, og da de går efter produkter, hvoraf det tydeligt fremgår, hvor varen er produceret, og hvem der står bag produktionen.

- Når du laver direkte salg, er det

derfor vigtigt, at du bruger dig selv i markedsføringen og tydeligt kommunikere, hvorfor du har valgt at producere netop dine produkter.

I modsætning til andre forbrugergrupper er de økobevidste og madentusiasterne ikke særligt prisfølsomme, og de prioriterer at lave mad fra bunden af gode råvarer.

- Men det er samtidig en krævende forbrugergruppe, som ved, hvad de vil have. De går op i at lave spændende mad, så det er en god ide, hvis du tilbyder nye, spændende opskrifter sammen med dine varer, siger Gitte Hvoldal.

Hun opfordrer derimod økologerne til at glemme alt om både ’Den traditionelle’ og Skeptikeren’, når de planlægger deres markedsføring, da disse forbrugersegmenter kun har en øko-andel på 2-3 pct.

MAD & MARKED

29. september 2017 nr. 618

ØKOLOGI & ERHVERV

Den nemhedsorienterede - 19% af alle husstande

Skeptikeren - 9 % af alle husstande

ɻ

7,5 % af madbudgettet bruges på økologiske fødevarer

ɻ

ɻ Går ikke op i madlavning, det skal være nemt og hurtigt. ɻ Indkøbene er tidsspilde og foregår ofte på internettet.

ɻ Går op i om produkterne er billige eller på tilbud. ɻ Mener at økologi er en forretningsÀdus og mangler dokumentation for, at økologi er bedre/sundere.

2,0 % af madbudgettet bruges på økologiske fødevarer

ɻ

Den traditionelle - 18 % af alle husstande

ɻ Kan godt lide gode, gamle danske retter og laver maden fra bunden. ɻ Mangler dokumentation for at økologi er bedre/ sundere.

2,9 % af madbudgettet bruges på økologiske fødevarer

Mini-Danmark

Pragmatikeren - 27 % af alle husstande

ɻ

ɻ GfK ConsumerScan er et Mini-Danmark bestående af et repræsentativt udsnit af danske husstande. ɻ De økologiske arketyper er baseret på 94 holdningsspørgsmål, som er stillet til husstandspanelets 3.000 medlemmer. ɻ For at skabe et så præcist billede som muligt af forbrugernes adfærd og ønsker, er deres svar kombineret med oplysninger om deres daglige fødevareindkøb.

ɻ Interesserer sig for varer produceret som i de gode gamle dage. ɻ Barrierer mod at købe af mere økologi er, at de køber det, de plejer og er kritiske over for smag og højere pris.

6,7 % af madbudgettet bruges på økologiske fødevarer

21

22

ØKOLOGI & ERHVERV

29. september 2017 nr. 618

ɻ ANNONCER

TID & STED 3. oktober kl. 9.30-15.00. Succes med din gårdbutik og salg af egne forarbejdede varer. Gårdbutikken Månsson, Grarupvej 15, 7330 Brande. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu. Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

6. oktober kl. 15.30–17.00. Workshop: Pluk og smag en Fantasilat.

Følg med forfatter Aiah Noack

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk rundt på Naturplanteskolen og Fantasilatbedene. Naturplanteskolen, Stærkendevej 177, 2640 Hedehusene. Pris: 100 kr. Se nærmere på naturplanteskolen.dk.

Arr. Naturplanteskolen.

11. oktober kl. 9.30–15.00. Lokal afsætning og samarbejder – brug dit lokale netværk til at opnå succes. Herslev Bryghus, Kattingevej

en plan – og vent så længe som muligt med at binde hængekøjen op.

8, 4000 Roskilde. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu. Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

24. oktober kl. 9.30-15.00. Jul i gårdbutikken - brug stemning til at få kunder i butikken. Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu.

Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

ØKOLOGI

ERHVERV

De næste numre Vi afholder orienteringsmøder for tegning af aktier i henholdsvis København og Aarhus

Udkommer 13. okt.

Annoncedeadline 3. okt.

København d. 10. oktober kl 16.30-19.00 hos Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tilmelding nødvendig til: Rikke Lundsgaard, rl@dn.dk, 23 20 30 07

3. nov.

17. nov.

1. dec.

15. dec.

24. okt.

7. nov.

21. nov.

5. dec.

620 621 622 623

12. jan.

26. jan.

9. feb.

2. jan.

16. jan.

30. jan.

624 625 626

Aarhus d. 23. oktober kl. 16.30-19.00 hos Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tilmelding nødvendig til: Kim Qvist, Kim@jordbrugsfond.dk, 40 36 03 09

Bog-nyt

Nr. 619

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Sådan skaber du rum i din have.

Dorthe Kvist. 192 s. 248 kr. Koustrup & Co. Der er ikke megen hygge i en ƥ QJ@MSDS FQ¡ROK¡MD LDC DM busk og et par stauder i kanten – men selv en mindre have kan omdannes til et smukt og hyggeligt sted, hvis den indrettes i rum. På den måde får man lyst til at gå på opdagelse derude, og der opstå hurtigt en hyggekrog, der lige passer til en stol eller bænk.

Er man indehaver af en større have, er mulighederne selvfølgelig også større, men uanset havens størrelse er der masser af tips og forslag i bogen til indretning i rum. Der er ingen, der siger, at alt skal gøres på en gang, men start med at tegne

Syltedronningen. Helena Grayston. 176 s. 248 kr. Koustrup & Co. 54 opskrifter på moderne syltning til alle måltider fra Helena Grayston, som har vundet Ʀ DQD OQHRDQ ENQ RHMD NORJQHESDQ og helt klart ved, hvordan hun får de bedste smage frem og kombineret på skønneste vis.

Husk selv at tilsætte godt med økologi.

Hvis man ikke er vant til at sylte, er det måske nu, man skal begynde, for der er så mange muligheder for at sylte både frugt og grønt, som man ikke bare kan købe sig til.

AB

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Godt fra start som økolog Økologisk Landsforening inviterer alle nye og kommende økologer til Godt fra start møde med rundvisning på en økologisk bedrift, faglige oplæg om økologi i praksis, regler, kontrol og rådgivning og med mulighed for at danne lokalt samarbejde med kolleger. Møderne afholdes: • • •

2. oktober: Brunholm Gårdbutik, Hjortholmvej 20, 9541 Suldrup 3. oktober: Engmark Is, Engmarksvej 2, 7323 Give 4. oktober: Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Alle dage 08.30 – 16.00. Se program på okologi.dk/kalender Klima og holistisk afgræsning Vil du også vide, hvordan du forbereder din bedrift på fremtidens klimaudfordringer? Kom til temamøde og få nyeste viden om klimaoptimering på bedriftsplan.

Tid: 6. oktober kl. 09:00 - 13:00 Sted: Michael Kjerkegaard, Ryttervej 61, 7100 Vejle Det er gratis af deltage, men tilmelding er nødvendig senest onsdag d. 4. oktober Klimaoptimering med højere grovfoderudbytter Vil du klimaoptimere din bedrift med en effektiv indsats, der sætter fokus på at øge udbytterne i marken?

Kom på klimatemamøde og hør, hvordan du med konkrete tiltag kan øge udbytterne og nedsætte klimabelastningen på din bedrift.

Tid: 2. november kl. 10:00 - 13:00 Sted: Gert Hansen, Brunsminde, Hovvejen 8, 7323 Give Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest 31. oktober Økologikongres 2017 Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord.

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Tid: 29.–30. november Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

29. september 2017 nr. 618

23

$1121&(5 ɽ Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¡NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk

Øko-kalve sælges Tlf: 75 76 00 43

40 stk. SDM og krydsningskalve 3-6 mdr. sælges. Mulighed for at lave fast aftale.

Henv. Ole Andersen 4045 5118

Norske jenter søger nyt hjem Topigs norsvin ly polte (tn70) sælges.

Rolige dyr, lav sodødelighed, min. 15 patter, færre ammesøer, høj daglig tilvækst og lav dødelighed både før og efter fravænning.

Højste sundhedsstatus. Sælges ved 30 kg.

Vi bor ved Kolding.

Henv. Birthe og Peder Sage Monrad Mobil 2279 7651

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Økologisk frilandsgartneri sælges På Nordfyn ved Hårslev, 43 ha. 900 m2 drivhus (plast) opvarmet med træpiller. 2 kølerum. Pakrum.

Maskinhus. Vandboring 15.000 m3. 2 stuehuse + div. bygninger.

Pris 5.5oo.ooo,- kr. + evt. maskiner.

Henvendelse erikvenevad@gmail.com eller tlf. 5170 1211

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Bliv mentor for en ung kollega

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Er du en engageret og erfaren økologisk landmand?

Har du lyst og overskud til at hjælpe andre videre fagligt og personligt?

Vi søger økologiske landmænd til et mentorkorps, der kan bistå unge, økologiske landmænd med sparring og praktiske råd i etableringsfasen.

Du får et mentorkursus, samt hel eller delvis økonomisk dækning for den tid, du bruger som mentor. Opgavernes omfang og indhold aftales individuelt i hvert enkelt tilfælde.

Søg, og du skal finde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

• Vi søger mentorer inden for alle økologiske driftsgrene.

• Vi søger mentorer med viden om forretningsudvikling.

Læs mere på www.okologi.dk/mentor og tilmeld dig.

KONTAKT Hans Bach-Lauritsen Mail: hba@okologi.dk Mobil: 6197 4902

Peder Bligaard Mail: pb@okologi.dk Mobil: 2042 4574

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

&ŽƌǀčƌŬ

'ƌŝƐĞŚLJƚƚĞ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

,ƆŶƐĞŚƵƐ

&Ɔ

͘Ě Ŭ ͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ ǁ ǁ

<ĂůǀĞ džƉƌĞƐƐ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

29. september 2017 nr. 618

ØKOLOGI

ERHVERV

Økologisk jordbrugsfond jagter millionerne Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har indledt et kapløb med tiden.

På to måneder skal fonden sikre, at der bliver tegnet aktier i Dansk Økojord for mindst 30 mio. kr.

JORDBRUGSFOND AF IRENE BRANDT

1. september åbnede Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DØJ, for tegningen af aktier til Dansk Økojord A/S. Inden udgangen af oktober skal

der mindst tegnes 1200 aktier til en samlet værdi af 30 mio. kr.

DØJ’s formål er at fremme landbrug med fokus på miljø, natur og økologi.

For 25.000 kroner kan man blive medejer af Dansk Økojord, der skal fremme udbredelsen af økologi gennem opkøb af landbrugsjord.

Fonden er etableret i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, som begge har lagt lokaler til informationsmøder om det nye investeringsselskab.

Gennem datterselskabet Dansk Økojord A/S skal DØJ opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til for eksempel unge land-

mænd, der vil drive dem videre som økologiske bedrifter inkluderende natur-og vildtplejeplaner.

Stor interesse Til hvert af de to første informationsmøder i henholdsvis København og Århus mødte 13-16 interesserede op for at høre mere om den nye investeringsmulighed.

Spørgelysten var stor, og det samme har vist sig at være tilfældet for interessen fra landmændenes side, som allerede i vidt omfang har kontaktet fondens konstituerede direktør, Kim Qvist, for at høre, om deres ejendom eventuelt kan indgå i den portefølje af ejendomme, fonden vil opkøbe.

- Men vi køber ikke en hvilken som helst gård. Der er en række

ENERGI BLIV ENERGI- OG GØDNINGSPRODUCENT MED BIOGAS

krav, som skal være opfyldt, før en gård slipper igennem nåleøjet. Og det vigtigste krav er, at der er en kompetent landmand, som er interesseret i efterfølgende at forpagte gården, sagde Kim Qvist.

Med omkring 35 mio.kr. vil det være muligt for selskabet at optage realkreditlån, så der i alt vil være 100-110 millioner kroner at købe landbrug for eller omsat – tre til fem ejendomme.

- Mindst 1500 danskere havde allerede meldt sig som interesserede inden aktietegningen startede, og fonden har også været i kontakt med en række virksomheder inden for både landbruget, detailhandlen og brancher, der normalt ikke beskæftiger sig med fødevareproduktion,

men som ser investeringen som et muligt led i deres CSR-strategi, fortalte Kim Qvist.

Læs mere på www.jordbrugsfond.dk ɻ 18. september have 60 personer/virksomheder tegnet aktier for en samlet sum på 2,9 mio. kr.

Kommende info-møder om DØJ: ɻ København, tirsdag den 10. oktober kl. 16.30 – 19.00 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø ɻ Århus, mandag den 23. oktober kl. 16.30 – 19.00 Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj.

HUSDYR OVERDÆK DIN GYLLEBEHOLDER

VIRKNING Biogasanlæg kan erstatte fossile energikilder ved at afgasse organisk stof i husdyrgødning og planterester, så der dannes biogas. Metanen kan udnyttes til produktion af elektricitet og varme eller sendes på naturgasnettet. Gødskning med afgasset biomasse giver en lavere lattergasemission fra marken end rågylle.

Kvælstoffet i biogasgylle er mere tilgængeligt efter afgasning, da en større andel er på ammoniumform.

VIRKNING Metan dannes i gyllens iltfrie masse. Mængden afhænger af gyllens temperatur. Visse mikroorganismer i flyde-laget kan omsætte metan til CO2, hvorved flydelaget alene har en drivhusgasreducerende effekt.

Kombineres flydelaget med fast overdækning, reduceres metanudledningen med yderligere 15 %. Flydelag eller teltdug reducerer ammoniakfordampningen med hhv. 80 og 95 % i forhold til åbne beholdere.

Teltoverdækning af gyllebeholder har indflydelse på drivhusgasudledningen. Foto: Erik Kristensen.

Jens Kroghs biogasanlæg producerer ca. 3 mio. kWh om året. Foto Michael Tersbøl.

I PRAKSIS I 2015 blev der etableret et økologisk biogasanlæg hos Jens Krogh på Kroghsminde ved Ølgod. Anlægget fodres med ca. 75 ton biomasse i døgnet, heraf 2/3 kvæggylle og resten dybstrøelse, ensilage af kløvergræs, majs, efterafgrøder og halm. Anlægget kan producere 340 kW/time eller ca. 3 mio. kWh/år. Det producerer også varme, som udnyttes delvist i bedriftens bygninger og beboelse. Investeringen er ca. 12 mio. kr., og tilbagebetalingstiden er 6-8 år. Der er modtaget investeringstilskud til anlægget. Den producerede mængde biogas kan fortrænge naturgas svarende til 614 ton CO2e, og klimaeffekten ved mindsket lattergas- og metanudledning fra biogasgyllen er i samme størrelsesorden, dvs. i alt 1.228 ton CO2e.

FAKTA Ét ton kvæggylle har et energiindhold på 100 kWh el. Det resulterer i en reduktion i CO2-udledningen på 27 kg CO2/ton biomasse, hvis den fortrænger fyringsolie, og 21 kg CO2/ton biomasse, hvis den fortrænger el fra elforsyningsnettet. Arbejdstiden til drift af anlægget er 2-3 timer dagligt. ØKONOMI 12-15 mio. kr. Der kan pt. ikke søges tilskud til etablering. Forrentning og afskrivning dækkes.

Tilbagebetalingstiden er 7-10 år.

I PRAKSIS Lars Remme Larsen, der driver gården Junge ved Sørvad, valgte i 2009 at overdække sin 5000 m3 store gyllebeholder med en teltdug for at slippe for halmsnitning, logbog og kommunalt tilsyn. I stalden ligger køerne i sand, og derfor blev der lavet en stor åbning i teltdugen, så en minilæsser nu kan hejses ned i tanken for at tømme sand ud én gang årligt. Den totale udgift til overdækningen var 350 kr./m2 overflade på gyllebeholderen. Efter forrentning, afskrivning, værdi af mindsket ammoniaktab og reducerede udbringningsomkostninger er nettoudgiften 7 kr./m2/år.

FAKTA Fast overdækning betyder færre ton gylle til udkørsel, da tankens indhold ikke fortyndes med nedbør. Et lavere ammoniaktab og en mindre gyllemængde betyder højere kvælstofkoncentration i gyllen, hvilket øger risikoen for ammoniakfordampning ved udbringning. Sidstnævnte understreger vigtigheden af at optimere udbringningstidspunkt og metode. Arbejdsindsatsen er mindre i forhold til kun at have flydelag, da der er færre ton gylle til udbringning pga. mindre nedbør. Vedligeholdelse af flydelag er også reduceret, men pga. lagets formodede metanreducerende effekt skal det stadig passes. ØKONOMI De årlige omkostninger til teltoverdækning er netto 3-9 kr./m2 overflade i beholderen.

KLIMAEFFEKT: 1.228 TON CO2e SPARES PÅ JENS KROGHS BIOGASANLÆG VED FORTRÆNGNING AF NATURGAS OG NEDSAT LATTERGAS- OG METANUDLEDNING

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Se okologi.dk/biogas og bioenergyfarm.eu. Læs Økologisk biogas, hvorfor og hvordan, Økologisk Landsforening, 2009.

KLIMAEFFEKT: 15 % REDUCERES METANUDLEDNINGEN MED, VED EN KOMBINATION AF FAST OVERDÆKNING OG FLYDELAG KONTRA FLYDELAG ALENE KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs Overdækning af gylle – redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation, Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, 2014.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.

Klimakataloget kan også Àndes på okologi.dk.