Økologi & Erhverv nr. 619 13-10-17

Jeg vil gerne skille mig ud

Ă˜kologer vil af med ploven

Salget af mĂĽltidskasser stiger

I GANG FOR 1 MILLION: Gert-Jan Jonker dyrker økologiske grøntsager pü lejet jord. Grøntsagerne sÌlger han til en lokal Spar-købmand og gennem sin egen selvbetjeningsgürdbutik.

LandmÌnd, forskere, og virksomheder skal sammen udvikle metoder til økologisk pløjefri dyrkning over de Q VWH ÀUH nU

Salget af mültidskasser, som bliver leveret til døren, er det hurtigst voksende omrüde i dagligvarehandlen, og der kommer masser af økologi i kasserne.

5

AKTUELT

11

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD & MARKED

ERHVERV

13. oktober 2017 nr. 619 37. ĂĽrgang

FOTO: MORTEN TELLING

DanAvls konkurrent p¤ vej til økologerne Topigs Norsvin grise kan snart blive et almindeligt syn i de økologiske svinebesÌtninger SVIN AF MAJA ELINE PETERSEN

Det er muligt at bruge en majs-Ď?insnitter med plukkebordÇĄ n¤r man vil høste solsikker til foder.

Side Íť

Fond støtter nye veje i økologi Villum Fonden har forlÌnget sin bevilling til Det Samfundsnyttige Landbrug med 2 mio. kr.

SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT For tre ür siden donerede Villum Fonden 16 mio. kr. til det tre-ürige projekt: Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL. Projektet blev afsluttet i sommer med prÌsentationen af 11 unikke modeller til etablering af økologiske landbrug med en samfundsnyttig dimension.

- Projektet har skabt nogle spĂŚndende nye modeller for bl.a. genera-

tionsskifte, ejerskab og fĂŚllesdrift, samt ikke mindst fondsdannelse.

NÌste vigtige skridt bliver at udbrede de nye modeller, sü der kan skabes større samfundsnyttig effekt.

Vi glÌder os til at følge denne del af projektet, siger Mikkel Klougart, der er programansvarlig for Miljø i Villum Fonden, i forbindelse med, at fonden har givet DSL en tillÌgsbevilling pü 2 mio. kr.

Nye veje udbredes Det er Ă˜kologisk Landsforening, der stĂĽr bag projektet, og foreningens direktør, Paul Holmbeck, glĂŚder sig over, at tillĂŚgsbevillingen fra Villum Fonden nu gør det muligt at komme bredt ud med projektets modeller.

- Sammen med de økologiske landmÌnd har vi udviklet nye ejer-,

VDPDUEHMGV RJ ÀQDQVLHULQJVPRGHOler. Nu skal disse nye veje udbredes.

Samtidig støtter projektet arbejdet med Gürdudviklingsplaner, som er et systematisk landmands-drevet redskab, som giver det enkelte landbrug et markant løft pü bÌredygtighed, ogsü pü omrüder som klima, natur, socialt ansvar og ressourceudnyttelse, hvor vores medlemmer vil videre, og hvor samfundet og forbrugere stiller nye krav, siger Paul Holmbeck.

De Ď?ire-dobbelte bundlinjer DSL viste ogsĂĽ muligheder i et straWHJLVN Y UNWÂĄM 'H Ă€UH GREEHOWH bundlinjer, som strukturerer og dokumenterer landmĂŚnds indsats pĂĽ en rĂŚkke bĂŚredygtighedsparametre fra biodiversitet til klima og socialt ansvar.

Pü baggrund af en bred involvering, herunder 29 arrangementer om udvikling af økologi i vinteren HU GH ÀUHGREEHOWH EXQGlinjer videreudviklet som Gürdudviklingsplaner, som nu skal testes og udbredes hos de økologiske landmÌnd.

Gürdudviklingsplanerne bliver centrale i de økologiske landmÌnds offensive tilgang til FN’s bÌredygtighedsmül. Udbredelse og kvaliteten af gürdudviklingsplanerne understøttes af gürdudviklingsgrupper, hvor landmÌndene arbejder i netvÌrk, som understøtter den enkelte landmand i at fastsÌtte og komme i mül med sine bÌredygtighedsmül.

LĂŚs mere her: detsamfundsnyttigelandbrug.dk

Den økologiske svineproduktion er i dag baseret pü samme genetik som den intensive, konventionelle svineproduktion, nemlig DanAvls grise, der primÌrt er fremavlet efter en høj kuldstørrelse. Det vil den unge svineproducent Henrik Bovbjerg lave om pü, og derfor er han netop i gang med at etablere en økologisk opformeringsbesÌtning med Topigs Norsvin sopolte pü en bedrift ved Give.

- Ă˜kologien har brug for grise, der er stĂŚrkere og fĂĽr mindre kuld end dem, der anvendes i dag. De økologiske grise har nogle andre forhold end de konventionelle grise inde i staldene, og det skal genetikken ogsĂĽ afspejle, forklarer Henrik Bovbjerg.

Oplever stor interesse I disse dage rykker de første knap 100 sopolte ind pü Henrik Bovbjergs bedrift. De er af racen TN70, en race der für fÌrre men større grise. Racen er fra norsk-hollandske Topigs Norsvin og er en krydsning mellem Norsk Landrace og Hollandsk Yorkshire.

- Mület er at lave robuste avlsdyr til den økologiske svineproduktion.

De første er allerede bestilt, og vi oplever en stor interesse fra vores økologiske kolleger, fortÌller Henrik Bovbjerg.

LĂŚs mere pĂĽ side 8

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13. oktober 2017 nr. 619

MENINGER

MENNESKER Vi har modtaget:

Ă˜kologiske køer kan sagtens Ď?lyttes Ă˜kologikonsulent Carsten Sørensen efterspørger i seneste nummer af denne avis en generel tilladelse til at tage økologiske dyr pĂĽ stald efter den seneste tids nedbør.

Her i Landbrugsstyrelsen har vi ikke givet en generel tilladelse til at tage dyrene ind, da det allerede er en mulighed i de eksisterende regler. Det fremgür af vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion.

Nür vejrforholdene generer I grÌsningssÌsonen skal økologisk kvÌg have adgang til grÌsningsarealer, nür vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det. Det betyder, at hvis der er faldet sü store mÌngder regn, at dyrene ikke kan vÌre pü grÌsarealerne, uden at de generes af forholdene, eller at de trÌder jordbunden op og dermed ødelÌgger JU VVHW E¥U GH à \WWHV WLO PLQGUH vandlidende arealer. Alternativt kan dyrene tages pü stald, nür det er nødvendigt.

Skriv det i logbogen Hvis man er nødt til at tage sine dyr ind, skal det noteres og begrundes i logbogen. Et godt tip er at vedlÌgge et udskrift fra DMI, der viser nedbørsforholdene i det relevante omrüde sammen med billeder af grÌsarealerne, sü man har dokumentation til et eventuelt kontrolbesøg.

Vi samarbejder og har løbende møder med erhvervet, og det er LNNH YRUHV LQGWU\N DW à HUH ¥NRORger har vÌret i tvivl om, hvorvidt GH NDQ à \WWH G\UHQH RYHU Sn HQ mindre vüd mark eller tage dem ind.

Vi vil ogsü gøre opmÌrksom pü, at er man i tvivl om reglerne, kan man kontakte vores kundecenter, hvor vores kundevejledere sidder klar til at hjÌlpe.

Niels Erik Nymark Jensen, enhedschef for Administrativ Jordbrugskontrol, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Klar tale

“

Det er klart, at vi har behov for at kommunikere mervÌrdien for at fü kunderne med pü den merpris, der für økologi til at køre rundt økonomisk. DÊt burde der vÌre en større accept af i landbruget, ligesom det ogsü er nødvendigt at kommunikere faktuelle forskelle mellem produktionsformer.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER Tre kampagner er her i efterĂĽret sat i søen for at fremme økologien.

Vi har selv med kampagnen ’Ren madglĂŚde’ sat fokus pĂĽ, hvad økologi er og den mervĂŚrdi, der ligger i økologi for naturen, dyrene og de, der køber økologiske varer. Og sĂĽ en glad opfordring til at handle økologisk. I de to andre kampagner, â€™Ă˜ktober’ og ’Et Sprøjtefrit Danmark’ slĂĽr Danmarks Naturfredningsforening og Coop sammen et slag for en renere natur og bevidsthed om det antal giftstoffer, der anvendes i landbruget, og som Ă€QGHV L QDWXUHQ GULNNHYDQGHW RJ L ikke-økologiske fødevarer.

FÌlles for kampagnerne er et ønske om at fremme salget af økologiske varer.

De stĂŚrkeste reaktioner fra landbruget og dele af Coops bagland er kommet pĂĽ baggrund af billeder i Coops medlemsblad Samvirke. PĂĽ forsiden og inde i magasinet vises mennesker, der spiser i beskyttelsesdragter. StĂŚrke billeder, der skaber debat.

Selv om Samvirkes billeder og artikel ikke var en del af kampagnen, kører debatten videre om, hvordan man kommunikerer om landbruget.

Men den fÌlles debat og dialog om, hvor vi vil hen med vores fødevareproduktion, har vi fortsat til gode.

Denne dialog er vigtig for os i den økologiske produktion - ikke mindst dialogen med vores konventionelle kollegaer. Vi har mange fÌlles

interesser, og det er ogsü i dialogen med kollegaerne, at den faglige interesse for økologi kan tÌndes.

Hvis vi vil have mere økologi, har vi behov for dialog og ĂĽbenhed. Ă˜kologer skal ikke og ønsker ikke at virke fjendtlige over for konventionelle kollegaer.

Dette er ogsĂĽ baggrunden for, at Ă˜kologisk Landsforening i vores kommunikation valgte ikke at omtale konventionelt landbrug eller konventionelle kollegaer. Vi peger LNNH Ă€QJHU 9L IRNXVHUH Sn KYDG økologer vil, og hvad vi gør og kan.

Men det er klart, at vi har behov for at kommunikere mervÌrdien for at fü kunderne med pü den merpris, der für økologi til at køre rundt økonomisk. DÊt burde der vÌre en større accept af i landbruget, ligesom det ogsü er nødvendigt at kommunikere faktuelle forskelle mellem produktionsformer. Alligevel für vi at vide, at vi sviner andre til, nür vi kommunikerer faktuelle forskelle i den plads, dyrene für, om dyrene kommer ud eller ej, og hvilke giftstoffer, der EUXJHV L SURGXNWLRQHQ HOOHU ÀQGHV i varerne.

Der er en benÌgtelse af virkeligheden i de kraftige reaktioner. Men landbrugsorganisationer og store andelsvirksomheder har for lÌngst accepteret og praktiseret virkeligheden - for eksempel nür Mejeriforeningen markedsfører mÌlk uden gmo, eller hele den konventionelle kødbranche støtter dyrevelfÌrds-

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

mĂŚrker, som beskriver forskellige niveauer i dyrevelfĂŚrd.

Men nür økologer beskriver forskellene, er der en reaktion - hver gang.

Der er behov for en accept i fødevarebranchen af, at det i virkeligheden handler om differentiering og klar tale om forskelle. Derfor har vi inviteret L&F til en snak om dette.

Et andet stridspunkt er brugen af ordet ’sprøjtegift’. Det har skabt stĂŚrke reaktioner fra landbrugets organisationer, der foretrĂŚkker ’sprøjtemiddel’ eller helst ’plantevĂŚrn’ eller ’plantebeskyttelsesmidler’. I Ă˜kologisk Landsforenings kampagne-budskaber er ’sprøjtemiddel’ af hensyn til kollegaer IDNWLVN EUXJW Ă LWWLJW PHQ YL EUXJHU ogsĂĽ ’sprøjtegift’. Dels ønsker vi at kalde ting ved rette navn. NĂĽr sproget er klart, kalder vi i al enkelhed en spade for en spade og ikke et ’gravemiddel’.

Dels handler kommunikation om, at modtageren forstür, hvad man siger. ’PlantevÌrn’ er der ingen, der forstür. Sproget glider, og den dybere mening fortrÌnges. Hvad er der sket, nür kemiske stoffer, der entydigt er beregnet til at slü ukrudt, skadedyr eller svampe ihjel, er blevet til ’midler’, og at bekÌmpelse med gift er blevet til ’pleje’ eller ’vÌrn’?

af svolv, som har en giftvirkning mod svampe. SÌdskifter bruges traditionel som forebyggelse mod sygdomme og skadedyrsangreb i den økologiske produktion. Men i frugtplantager kan dette middel ikke anvendes. Til gengÌld arbejGHU YL KnUGW IRU DW ÀQGH O¥VQLQJHU sü gift ogsü er bandlyst i al økologisk produktion.

Med etikken og forsigtigheden i hünden venter økologien ikke pü videnskabelige beviser. Vi vÌlger en praksis, som fremmer dÊt, der hÌmmer det skadelige i at genere vores afgrøder. Müske mindre direkte effektfulde virkemidler end gift, müske mere gavnlige pü lÌngere sigt for natur og mennesker. Og mulighederne er enorme.

Hvis verden anvendte de samme forskningsressourcer - som i den kemiske industri - til at fremme alternativer og naturligt forsvar, sĂĽ ville der vĂŚre hĂĽb for fremtiden.

Det er pĂĽ tide, situationen ĂŚndrer sig. Til gavn for hele landbruget.

I den økologiske produktion er vi pü det rene med, at vi selv i nogle økologiske frugtplantager ikke er i mül med totalt at udfase brugen

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fü tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

13. oktober 2017 nr. 619

3

Kend reglerne for frivillig arbejdskraft

INDHOLD: AKTUELT

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4 Igang for 1 million Det behøver ikke at koste en bondegürd at komme i gang som landmand.

4

Det bedste job, jeg nogensinde har haft Trine Sund Kammersgaard levede op til alle forventningerne til en pige med pĂŚren i orden. Drevet af sin egen nysgerrighed og interesse for dyr blev hun agronom og PhD, inden hun mĂŚrkede efter, hvad det egentlig var, hun havde lyst til. Nu stortrives hun pĂĽ grisemarken.

5 Jeg vil gerne skille mig ud Gert-Jan Jonker dyrker økologiske grøntsager pü lejet jord. Grøntsagerne sÌlger han til en lokal Spar-købmand og gennem sin egen selvbetjeningsgürdbutik.

6 Tilskudsregler bremser optimal naturpleje Uklarhed omkring mĂĽl og midler fremmer ikke naturen.

MARK & STALD Íš Nye fosforregler udfordrer Ď?jerkrĂŚproduktion

12

Allerede fra i ĂĽr bliver fjerkrĂŚproducenter udfordret af nye krav til mindre udbringning af fosfor.

8 Anden genetik pü vej i økologisk svineproduktion Ung landmand er netop i gang med at etablere en økologisk opformeringsbesÌtning med Topigs Norsvin sopolte pü en bedrift ved Give.

9 Solsikker kan høstes som kolbemajs 'HW HU PXOLJW DW EUXJH HQ PDMV ÀQVQLWWHU PHG SOXNNHERUG QnU PDQ YLO høste solsikker til foder. Alternative høstmetoder er vigtige i et lunefuldt dansk efterür.

10 Et atypisk møgür Det første ür som økologisk, pløjefri planteavler har budt pü store udfordringer for Michael Meyer fra Vilhelmshøj ved Eskebjerg, hvor regnen udeblev i vÌkstsÌsonen for siden at falde sü ofte og i sü store mÌngder, at den har forsinket høsten.

11 Ă˜kologer vil af med ploven LandmĂŚnd, forskere, og virksomheder skal sammen udvikle metoder til ÂĄNRORJLVN SOÂĄMHIUL G\UNQLQJ RYHU GH Q VWH Ă€UH nU

14 Ă˜kologi-Kongres vil fange de unge 15 Kend behovet for nĂŚringsstoffer pĂĽ din bedrift Det voksende økologiske areal øger behovet for en bĂŚredygtig forsyning af nĂŚringsstoffer til de økologiske bedrifter.

Lauget med leen I seks ĂĽr har et lelaug stĂĽet for plejen af Aaby Bjerg i Store Vildmose.

De mødes og slür ørnebregner og gyvel med le, sü der ogsü bliver plads til sjÌldne urter pü bjerget.

MAD & MARKED 16 Salget af mültidskasser boomer Salget af mültidskasser, som bliver leveret til døren, er det hurtigst voksende omrüde i dagligvarehandlen, og der kommer masser af økologi i kasserne

19 Justering af spisemÌrke trÌkker ud De økologiske køkkener mü vente yderligere et halvt ür pü, at reglerne bag de økologiske spise-mÌrker bliver gjort enklere og mere smidige

20 Topkarakter til Ă˜kologiskolen

21 SølvmÌrke er guld vÌrd SpisemÌrket har løftet omsÌtningen hos Brød & Co, som kun bruger et par timer om müneden pü at fü styr pü den nødvendige dokumentation

21 De største trends støtter økologien Antallet af danskere, som spiser ude, vokser markant i disse ür, og ifølge Andreas Buchhave Jensen übner det for spÌndende perspektiver for de danske øko-producenter

- Som udgangspunkt skal en virksomhed ikke indberette noget til SKAT, hvis personerne er ulønnede. Der, hvor jeg kan se, at der kan opstü problemer, er i forhold til at bevise, at personerne reelt er ulønnede, siger advokat Thomas 6FKLROGDQ 6¥UHQVHQ IUD DGYRNDWÀUmaet RÜdstenen.

Han anbefaler, at der, hvis muligt, indgüs skriftlige aftaler med de frivillige, som fast udfører arbejde pü gartneriet eller, at der som minimum udarbejdes optegnelser over de ulønnede personer.

Hermed kan gartneriet hurtigt overfor SKAT dokumentere/sandsynliggøre sammenhÌngen.

- En mindst lige sü vigtig grund til at have dokumentation er, at man kan minimere risikoen for, at den frivillige ulønnede pludselig kommer og krÌver betaling for det arbejde, som gartneriet ellers troede var udført ulønnet, siger Thomas Schioldan Sørensen.

Arbejdsmarkedsforsikring Som udgangspunkt har arbejdsgivere altid pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring for frivillige, der udfører arbejde. For at noget NDQ GHÀQHUHV VRP ¡DUEHMGH¡ VNDO der bestü et reelt tjenesteforhold mellem arbejdstageren (den ulønnede) og arbejdsgiveren, samtidig skal det arbejde, der udføres, ogsü have en reel nyttevÌrdi for arbejdsgiveren.

Det er süledes en konkret vurdering i forhold til de/den enkelte frivillige, der er afgørende for, om der skal tegnes arbejdsskadeforsikring.

Hvis arbejdsgiveren kan svaUH MD WLO HW HOOHU à HUH DI I¥OJHQGH spørgsmül, bør der tegnes arbejdsmarkedsforsikring: ɝ Er der instruktionsbeføjelse ɝ Er der tale om et reelt stykke arbejde, der har en nyttevÌrdi? ɝ Er det et ansÌttelseslignende forhold?

17 Kommune luger ud i skilteskoven

SkoletrĂŚthed blev aldrig et tema, da foodserviceafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening inviterede salgskonsulenter fra landets grossister og VWÂĄUUH SURGXFHQWHU Sn HW WUH GDJH ODQJW NXUVXV PHG Ă HUH LQGODJWH RYHUraskelser

Landbrug og gartnerier, der benytter frivillig arbejdskraft, fĂĽr her Ď?ire gode rĂĽd

18 Uden net – ingen butik Web-butikken sikrer Johannesminde et kundeunderlag, som gør det muligt at drive et rentabelt landbrug pü basis af kun 100 søer og 50 limousinekvÌg.

Fagforeninger Specielt inden for landbrugs-/gartneriomrüdet har fagforeningerne i disse ür et meget vügent øje med løn og arbejdsforhold.

- Hvis man som landbrug/gartneri systematisk gør brug af frivillig ulønnet arbejdskraft, er der naturligvis en risiko for, at dette kan vÌkke interesse hos de lokale fagforeninger. Det er dog vores vurdering – uden direkte at have drøftet spørgsmület med fagforeningerne – at süfremt arbejdsindsatsen for den frivillige er sekundÌr i forhold til den oplevelse, den frivillige für

ved at opleve livet/arbejdsgangen pü et landbrug/gartneri, sü vil det Q SSH VNDEH NRQà LNW PHG IDJIRUeningerne, siger Thomas Schioldan Sørensen.

Hvis de frivillige derimod reelt udfører en arbejdsfunktion pü gartneriet, sü er der en betydelig risiko for, at fagforeningerne vil reagere.

- De vil jo mene, at der tages arbejde fra deres medlemmer.

PrÌcis hvordan fagforeningerne eventuelt vil reagere, er dog meget vanskeligt at vurdere, da det ofte er et spørgsmül om, hvor alvorligt den lokale 3F afdeling ser pü forholdet. Hvis de frivillige skal udføre arbejde som normalt er omfattet af overenskomst, sü er der nÌsten garanti for, at fagforeningerne vil reagere. Reaktionen vil sandsynligvis vÌre blokade, siger Thomas Schioldan Sørensen.

Han tilføjer: - Da problematikken i forhold til fagforeninger kan vÌre meget kompliceret, og da reaktionerne fra fagforeningerne kan vÌre meget omfattende, vil vi foreslü, at denne problemstilling afdÌkkes nÌrmere, süfremt de frivillige reelt udfører en arbejdsfunktion.

Modtagere af overførselsindkomst Benytter gartneriet frivillige, som er pü dagpenge, kontanthjÌlp eller efterløn, bør gartneriet gøre de frivillige opmÌrksomme pü, at der kan gÌlde sÌrlige regler for, hvor mange timer de mü arbejde frivilligt/ulønnet.

- Det er vores anbefaling, at gartneriet ogsü fører kontrol hermed. Gartneriet vil som hovedregel ikke vÌre ansvarlig for omfanget af disse personers arbejde, men der er ingen tvivl om, at süfremt SKAT under et kontrolbesøg mütte notere, at der benyttes frivillig arbejdskraft, og de pügÌldende eksempelvis er pü kontant-hjÌlp, sü vil SKATs øjne hvile tungt pü gartneriets øvrige forhold. Risikoen er jo, at disse personer begür socialt bedrageri ved at tjene penge samtidig med, at de modtager en overførselsindkomst. Man bør derfor vÌre varsom med at benytte personer pü overførselsindkomst til frivilligt ulønnet arbejde, idet det kan fü store utilsigtede økonomiske konsekvenser for büde den frivillige og arbejdsgiveren, siger Thomas Schioldan Sørensen. ib@okologi.dk

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

13. oktober 2017 nr. 619

I gang for 1 million Det behøver ikke at koste en bondegürd at komme i gang som ung landmand Alders- og gÌldsbyrden i landbruget har skabt en fastlüst situation, hvor meget fü, unge landmÌnd har rüd til at gü ind i erhvervet, og Ìldre landmÌnd har svÌrt ved at sÌlge gürdene, fordi de er meget store og meget dyre. Det betyder, at der ikke er de store forventninger om at komme til at vÌre selvstÌndig ejer af en landbrugsbedrift blandt de landmÌnd,

der bliver uddannet i disse ĂĽr. Den opfattelse vil Ă˜kologisk Landsforening gerne udfordre, og sammen med otte af landets landbrugsskoler arrangerer foreningen i efterĂĽret et forløb for alle landets agrarøkonom-studerende med titlen ’I gang for 1 million’.

Ă˜kologi & Erhverv bringer som optakt til konkurrencen beretningerne fra tre unge landmĂŚnd, der er kommet godt i gang uden stor gĂŚld. I denne udgave af avisen kan du møde Trine Sund Kammersgaard og Gert-Jan Jonkers. I nĂŚste udgave et det økologisk kyllingproducent Christian Mortensen, der fortĂŚller om sin vej ind i landbruget.

Det bedste job, jeg nogensinde har haft Trine Sund Kammersgaard levede op til alle forventningerne til en pige med pĂŚren i orden.

Drevet af sin egen nysgerrighed og interesse for dyr blev hun agronom og PhD, inden hun mÌrkede efter, hvad det egentlig var, hun havde lyst til. Nu stortrives hun pü grisemarken GENERATIONSSKIFTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Trine Sund Kammersgaard er uddannet agronom og har skrevet PhD om grises adfÌrd og velfÌrd. Og med GHQQH DNDGHPLVNH EDJJUXQG ÀN KXQ job i en lokal landbrugsrüdgivning,

hvor hun skulle rüdgive konventionelle svineproducenter og optimere deres produktion ud fra nøgletal, sü det meste af tiden sad hun bag en computer.

- Som barn var jeg altid udenfor og sammen med dyrene; men nür man har hovedet skruet rigtigt pü, sü sluses man igennem uddannelsessystemet og ender med at sidde bag en computer; men det var ikke det, jeg havde lyst til, fortÌller Trine Sund Kammersgaard. Hun bor sammen med sin mand og deres tre børn i Villerslev i Thy. Hendes barselsorlov med familiens 3. barn blev vendepunktet.

- Sammen med naboerne havde vi i nogle ür opfedet grise pü grÌs til eget forbrug, og det kunne jeg rigtig godt lide at arbejde med. Da jeg sü var pü barsel i 2016, anskaffede jeg PLJ ÀUH V¥HU RJ GH ÀN WLOVDPPHQ grise. 30 blev solgt direkte til aftagerne, og 11 blev solgt til Friland. Sü det

var jo güet godt, og jeg regnede ud, at jeg lige kunne nü endnu et kuld grise, inden min barselsorlov var slut. Derfor kontaktede jeg en lokal, økologisk svineopdrÌtter for at høre, om han mon kunne tÌnke sig at aftage tre kuld fravÌnnede grise. Det ville han gerne, men han ville faktisk RJVn JHUQH N¥EH PDQJH à HUH IRUW Oler Trine Sund Kammersgaard.

Hun behøvede ikke lang betÌnkningstid, før hun bestilte de første gylte, som skulle danne grundlag for et sohold pü 100 søer. Med hjÌlp fra sit netvÌrk gik hun i gang med at lave budget og forretningsplan, gik i EDQNHQ RJ OnQWH PLR NU ÀN HQ NDVVHNUHGLW Sn NU OHMHGH jord af naboen, lavede aftaler med naboer om køb af halm og grovfoder samt købte hytter og 100 søer.

- Og nu har jeg det bedste job, jeg nogensinde har haft, siger en glad Trine Sund Kammersgaard.

Sociale grise Da Trine Sund Kammersgaard besluttede sig for 100 søer, var det ud fra en kalkule, der viste, at det skulle hun vÌre i stand til at passe uden hjÌlp; men virkeligheden har vist sig at vÌre en anden, sü i dag har hun en medarbejder, der er ansat 20 timer om ugen.

De 100 søer skal i løbet af üret fare to gange hver og levere i alt 2200 grise.

- Jeg er startet ud med søer fra DanAvl, som er LY’er befrugtet med duroc-sÌd. De er rigtigt rigtigt gode til at passe grisene, men de für desvÌrre meget store kuld, og selv den bedste so kan ikke passe 20 levenGHI¥GWH Sn SDWWHU -HJ YLO JHUQH KDYH V¥HU GHU LNNH InU à HUH JULVH end de selv kan passe. Derfor har jeg investeret i 20 polte fra Topigs Norsvin i hüb om, at de für fÌrre og stÌrkere grise i hvert kuld og derfor en bedre overlevelse hos pattegrise-

Trine Sund Kammersgaard har anskaffet sig 20 meget kĂŚlne polte fra Topigs Norsvin, som skal sikre, at besĂŚtningen pĂĽ sigt fĂĽr fĂŚrre grise i hvert kuld.

ne siger Trine Sund Kammersgaard.

Ude pü grisemarken er det mere end tydeligt, at de nye polte er vÌsentligt forskellige fra de øvrige dyr pü marken. Straks Trine Sund Kammersgaard stiger af sin ATV og gür ind i folden, er hun omringet af HQ à RN PHJHW Q\VJHUULJH RJ N OQH polte, som vil klappes og kløs. I nabofolden gür DanAvl poltene, og da Trine Sund Kammersgaard gür ind i à RNNHQ HU GHUHV I¥UVWH UHDNWLRQ DW à \JWH PHQ OLGW HIWHU OLGW EHVLQGHU GH sig og kommer hen for at snuse og blive klappet.

Det løber rundt Nür Trine Sund Kammersgaard kigger tilbage pü de sidste 1½ ür som økologisk griseproducent, kan hun konstatere, at det er blevet dyrere, end forventet at starte virksomheden.

- Men det løber rundt - og man kan nu engang ikke forudse alt. Nogle gange er der bare brug for ting, man ikke havde budgetteret med, siger Trine Sund Kammersgaard. Én udfordring har vÌret, at der ikke var hverken maskiner eller redskaber pü det nedlagte landbrug, familien bor pü.

- Personligt er jeg parat til at strĂŚkke mig meget langt for ikke at komme til at sidde pĂĽ et kontor igen.

Og mit rüd til andre unge, der gerne vil i gang med en landbrugsproduktion, er, at deres drøm godt kan realiseres - men ikke nødvendigvis i den form, de først forestillede sig; men NDQ PDQ ÀQGH XG DI DW UHWWH VLQH SODner til efter virkeligheden, sü skal det nok gü, siger Trine Sund Kammersgaard. Hun tilføjer: - For mig var det vigtigt i første omgang at have afsÌtningen pü plads, og derefter at jeg kunne leje jorden meget tÌt pü, hvor vi bor, og lüne pengene til projektet. Ved at leje jord og have grisene udenfor üret rundt blev projektet overskueligt. Alt, hvad jeg har investeret i, kan i prinFLSSHW à \WWHV HW DQGHW VWHG KHQ KYLV det skulle blive nødvendigt. Sü jeg er i gang for et overskueligt lünebeløb, og jeg er ikke mere bundet geograÀVN HQG DW GHW NDQ  QGUHV Sn -HJ vil dog helst blive, hvor jeg er, og lave lige prÌcis dÊt, jeg gør i dag ogsü om fem eller ti ür.

AKTUELT

13. oktober 2017 nr. 619

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Natura 2000 reduceres Gert-Jan Jonker høster i disse dage frugten af sit arbejde i marken hele sommeren.

HĂ˜RING: I Naturpakken er det aftalt at undersøge muligheden for at tilpasse Natura 2000-omrĂĽdegrĂŚnserne, sĂĽledes at der kan udtages intensivt dyrkede jordbrugsarealer og byarealer ud af omrĂĽderne. Tilsvarende er det et ønske at udvide Natura 2000-omrĂĽderne med natur og levesteder, der i dag ligger uden for omrĂĽderne, og som kan bidrage til opfyldelse af naturdirektivernes mĂĽl.

Jeg vil gerne skille mig ud Gert-Jan Jonker dyrker økologiske grøntsager pü lejet jord. Grøntsagerne sÌlger han til en lokal Spar-købmand og gennem sin egen selvbetjeningsgürdbutik GENERATIONSSKIFTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Da jeg var halvvejs igennem uddannelsen pü landbrugsskolen, vidste jeg, at det traditionelle landbrug ikke var noget for mig. DÊt var det for alle de andre; men ikke for mig, for jeg ville gerne skille mig ud, fortÌller Gert-Jan Jonker, der i forüret süede 0,45 ha lejet, økologisk jord til med kül, gulerødder og løg og lagde karWRà HU L DQGUH KD De første afgrøder blev høstet i juli og solgt via en lokal Spar-købmand og i Gert-Jan Jonkers egen gürdbutik, Hedens Gürdbutik, der ligger i forbindelse med privatboligen i Timring.

Pü agrarøkonomuddannelsen pü landbrugsskolen lavede Gert-Jan Jonker et projekt, hvori han afprøvede sin idÊ til at dyrke grøntsager og selv sÌlge dem til forbrugerne via egen gürdbutik.

- Det var spÌndende at arbejde med projektet, og jeg besluttede mig for at prøve idÊen af, siger Gert-Jan Jonker.

SelvlĂŚrt PĂĽ landbrugsskolen var der til gengĂŚld ikke megen viden at hente om

grøntsagsavl; men Gert-Jan Jonker er ikke fremmed over for opgaven.

Hans tipoldefar var frilandsgartner i Holland, og hans morfar passede forÌldrenes store køkkenhave i GertJan Jonkers barndom, og han gik sin morfar til hünde i haven.

- Derudover har jeg vÌret pü kursus; men det blev pü grund af en vinterferie, der kom i vejen, et lidt for komprimeret forløb. I stedet trÌkker jeg ret meget pü Richard de Visser fra Gartnerirüdgivningen, som er en god rüdgiver, siger Gert-Jan Jonker.

Ingen løn - endnu Gert-Jan Jonker er kommet i gang for en kassekredit pü 100.000 kr. Derudover har han selv haft penge med, og forÌldrene har støttet ham büde økonomisk og i arbejdet, for büde Gert-Jan Jonkers forÌldre, søskende og svigerfamilie giver gerne en hünd med, nür der skal luges i grøntsagsmarkerne.

- Takket vÌre al den hjÌlp, jeg har füet, har jeg endnu ikke trukket pü kassekreditten; men jeg har heller ikke trukket løn ud af virksomheden endnu, selvom der er omsat for 150.000 kr., siger Gert-Jan Jonker.

I stedet tjener han penge i en stilling som markmand hos en økologisk landmand, som ogsü er den landmand, han lejer sin jord hos. Der er nÌsten 20 km fra Gert-Jan Jonkers hjem til den lejede jord; men der er udsigt til, at han i fremtiden skal tilbringe mindre tid pü landevejen mellem hjem og marker, for forÌldrene har forpagtet jord, der er omlagt til nÌste ür, og sü kan Gert-Jan Jonker à \WWH HQ GHO DI VLQ SURGXNWLRQ WLO IRU

ĂŚldrenes bopĂŚl, som er tĂŚttere pĂĽ hans bopĂŚl.

Low cost For at holde udgifterne nede har Gert-Jan Jonker udelukkende brugte maskiner.

- Det er low cost - men selvom der ikke er sü mange knapper i førerhuset, sü var de jo gode nok, da de blev lavet for 40-50 ür siden - og det er de stadig. Det er heller ikke en ulempe, at vi i familien har hÌnderne skruet rigtigt pü, sü vi selv kan reparere og PRGLÀ FHUH PDVNLQHUQH VLJHU *HUW Jan Jonker.

Vestjyske priser Gert-Jan Jonker er helt pü det rene med, at hans hjemegn vest for Herning ikke er en økologisk højborg, hvor kunderne er parate til at betale for god kvalitet.

- I forbindelse med Vildbjerg Cup

havde jeg en grøntsagsbod pü markedet, og de østdanskere, der kom forbi, var vÌldigt begejstrede for de priser, vi kunne sÌlge vores økologiske grøntsager til, fortÌller Gert-Jan Jonker.

Han markedsfører sin gürdbutik via facebook og ved at have en stand pü lokale markeder.

- Det er jo heller ikke noget, jeg har lĂŚrt pĂĽ min landbrugsuddannelse; men jeg synes, det er ret spĂŚndende at arbejde med afsĂŚtning. Og sĂĽ har jeg jo mulighed for at deltage i de kurser, som Ă˜kologisk Landsforening laver om afsĂŚtning af egne produkter. Det er ret fedt, at foreningen ogsĂĽ løfter denne opgave, siger Gert-Jan Jonker.

Sendt i høring Miljøstyrelsen sendte i slutningen af september et forslag i høring, som skal imødekomme disse ønsker. Forslaget er i høring frem til 3. januar 2018.

Forslaget indebĂŚrer, at ca.

28.000 ha eksisterende Natura 2000-areal skal tages ud af Natura 2000-omrüderne. Dette areal bestür primÌrt af intensivt dyrket landbrugsjord, men ogsü byer og sommerhusomrüder. Til gengÌld foreslüs det, at de eksisterende Natura 2000-omrüder udvides med ca. 5.000 ha natur, der i dag ligger udenfor, men i tilknytning til omrüderne. Seks habitatomrüder foreslüs helt eller GHOYLVW DW EOLYH RPNODVVLÀ FHUHW WLO ogsü at vÌre fuglebeskyttelsesomrüde. Ændringerne kan fü betydning for lodsejere med anlÌg til husdyrbrug i og nÌr omrüdegrÌnserne.

Forslaget til nye omrüdegrÌnser kan ses pü Miljøstyrelsens hjemmeside.

Der er endvidere oprettet en sÌrlig høringsportal, hvor der kan afgives høringssvar ved indtegning pü kort.

Se det store udvalg af lÌkre øko-varer pü vores

WEBSHOP okologi.dk/forbruger/webshop

Se bl.a.

Ă˜kologisk indkøbsnet Flere farver og størrelser

Fra 60,-

'HQ À QH OLOOH VHOYEHWMHQWH JnUGEXWLN EXJQHU DI ¥NRORJLVNH JU¥QWVDJHU WLO DE solut konkurrencedygtige priser.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

13. oktober 2017 nr. 619

Tilskudsregler bremser optimal naturpleje Uklarhed omkring mål og midler fremmer ikke naturen

Anne Erland Eskildsen har samlet en lille buket blomster på den nedgræssede eng syd for Stadil Fjord. Engen bærer tydelige spor efter bekæmpelsen af den naturligt hjemmehørende lysesiv.

NATURPLEJE 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7 I slutningen af september stod en OLOOH ÁRN PHQQHVNHU Sn HQ HQJ V\G IRU 6WDGLO )MRUG RJ ÀN V\Q IRU VDJHQ 'HU er noget helt galt med naturplejen i 'DQPDUN (NVNXUVLRQHQ WLO HQJHQ YDU HQ GHO DI SURJUDPPHW Sn 6HJHV· WHPDGDJ om regler og muligheder for naturSOHMH 0nOHW PHG WHPDGDJHQ YDU DW JLYH GHOWDJHUQH HW RYHUEOLN RYHU WLOVNXGVUHJOHUQH RJ RYHU HIIHNWHQ DI QDWXUSOHMHQ 2J DW GHU HU JRGH JUXQGH WLO DW ¡JH LQGVDWVHQ IRUWDOWH VSHFLDONRQVXOHQW L 6HJHV $QQH (UODQG (VNLOGVHQ RP 9L KDU HQ XGIRUGULQJ 1DWXU RJ ELRGLYHUVLWHW N PSHU IRU GHUHV RYHUOHYHOVH $QWDOOHW DI EnGH DUWHU RJ QDWXUW\SHU HU L WLOEDJHJDQJ RJ YL KDU L 'DQPDUNV IRUSOLJWHW RV WLO DW VWDQGVH tilbagegangen senest i 2020, sagde $QQH (UODQG (VNLOGVHQ +XQ IUHPK YHGH DW ODQGP QG KDU HQ HQHVWnHQGH PXOLJKHG IRU DW J¡UH HQ YLJWLJ IRUVNHO IRU QDWXUHQ *U VVHQGH G\U HU V UOLJW JDYQOLJH L GHWWH DUEHMGH 'H VNDEHU G\QDPLN L ODQGVNDEHW KROGHU DUHDOHUQH O\VnEQH WLO JDYQ IRU EORPVWHU LQVHNWHU RJ IXJOH PHQ GHW NDQ J¡UHV HQGQX EHGUH VDJGH $QQH (UODQG (VNLOGVHQ +XQ IRUVDWWH 9L KDU HQ IRUPLGOLQJVNULVH IRU YL HU LNNH JRGH QRN WLO DW IRUW OOH ODQGP QGHQH KYDG GHU HU YLJWLJW RJ KYRUIRU 'HU HU EUXJ IRU HQ EHGUH SULRULWHULQJ DI LQGVDWVHQ IRU GHW JnU QRJOH JDQJH JDOW RJ YL VNDO W QNH RV godt om, og prioritere naturplejeindVDWVHQ RUGHQWOLJW

Nedgræsset natur 'DJHQV SURJUDP VWDUWHGH KRV 9HVWM\VN /DQGERIRUHQLQJ L 5LQJN¡ELQJ RJ HIWHU $QQH (UODQG (VNLOGVHQV LQGO J RP IRUPnOHW PHG QDWXUSOHMHQ EOHY IRNXV Á\WWHW WLO GH WLOVNXG GHU ÀQDQVLHUHU ODQGP QGHQHV LQGVDWV LQGHQ IRU QDWXUSOHMH Satser med og uden grundbetaOLQJ IRUVNHOOHQH Sn WLOVDJQ JLYHW I¡U HOOHU HIWHU NRQWURO V\QOLJ DIJU VQLQJ HOOHU IDVW JU VQLQJVWU\N DIJU VQLQJ NRPELQHUHW PHG VO W GLVSHQVDWLRQHU EDU MRUG RYHUVY¡PPHOVHU WLOVNXGVIRGULQJ +19 VFRUH 0DQJH RJ EXUHDXNUDWLVNH HPQHU EOHY GU¡IWHW RJ XDQVHW RP LQGO JJHQH NRP IUD 6HJHV ODQGEUXJVUnGJLYHUH HOOHU /DQGEUXJVVW\UHOVHQ YDU GHW LNNH WLO DW WDJH IHMO DI DW VHOYRP IRUPnOHW PHG RUGQLQJHQ RIÀFLHOW HU DW ELGUDJH WLO DW EHVN\WWH RJ IRUEHGUH ELRWRSIRUKROGHQH RJ ELRGLYHUVLWHWHQ L GH SULRULWHUHGH RPUnGHU HU GHW LNNH ELRGLYHUVLWHWHQ GHU PnOHV Sn QnU

VW\UHOVHQV NRQWUROODQWHU ODYHU NRQWURO , VWHGHW HU GHU IRNXV Sn KYRU KHJQ HU SODFHUHW DW V¡HU YDQGO¡E RJ VNRYH HU WHJQHW XG DI GHW DUHDO GHU HU V¡JW WLOVNXG WLO DW GHU LNNH WLOVNXGVIRGUHV KYRU PDQJH G\U GHU HU Sn DUHDOHW RJ RP SODQWHG NNHW HU JU VVHW WLOVWU NNHOLJW ODYW 2P GHU HU EORPVWUHQGH RYHUGUHY I\OGW PHG VM OGQH GDJVRPPHUIXJOH HOOHU IXJWLJH N U VS NNHW PHG RUNLGHHU HU GHU LNNH QRJHQ NRQWUROP\QGLJKHGHU GHU EHVN IWLJHU VLJ PHG 2J Sn HQJHQ V\G IRU 6WDGLO )MRUG YDU GHW W\GHOLJW DW ODQGPDQGHQ KDYGH VDW DOOH VHMO WLO IRU DW OHYH RS WLO DOOH NUDYHQH IUD /DQGEUXJVVW\UHOVHQ PHQ HQJHQ GHU YDU JU VVHW KHOW QHG EDU LNNH SU J DI VWRU ELRGLYHUVLWHW RJ OLJQHGH PHUH HQ JU VPDUN HQG HW VW\NNH EHVN\WWHW QDWXU /DQGVNRQVXOHQW +HLGL %XXU +ROEHFN IUD 6HJHV KDYGH L VLW LQGO J RP IRUPLGGDJHQ JLYHW HW EXG Sn HQ IRUNODULQJ Sn GHQQH WLOVWDQG

0DQJH WDJHU HW VO W RS WLO NRQWUROOHQ IRU DW Y UH Sn GHQ VLNUH VLGH - men egentlig er det bedst at lade Y UH IRU GHW HU LNNH JRGW IRU QDWXUHQ VDJGH KXQ Brug for kurser 0¡GHW L 5LQJN¡ELQJ YDU pW DI ÁHUH P¡GHU VRP 6HJHV JHQQHPI¡UHU IRU 0LOM¡ RJ )¡GHYDUHPLQLVWHULHW /DQGP QG NDQ YLD GLVVH P¡GHU NRPPH Sn JUDWLV NXUVXV L QDWXUSOHMH KYRU GH InU JRGH UnG WLO SOHMH RJ KYRUGDQ GH RYHUKROGHU UHJOHUQH 2J GHU HU EUXJ IRU NXUVHUQH IRU QDWXUSOHMHUQH PDQJOHU DOW IRU RIWH YLGHQ RP KYLONH QDWXUY UGLHU GH KDU Sn GHUHV DUHDOHU RJ KYLONHQ SOHMHSUDNVLV GHU HU PHVW KHQVLJWVP VVLJ KYLV GH PHVW Y UGLIXOGH DUWHU VNDO VLNUHV Kampen mod lysesiv 'HQ VWRUH IRNXV Sn RP DUHDOHW HU V\QOLJW DIJU VVHW UHVXOWHUHU RIWH L DW DUHDOHUQH JU VVHV DOW IRU KnUGW 5H-

VXOWDWHW HU DW GH EORPVWHU GHU VNDO JLYH OLY WLO LQVHNWHUQH Sn GH EHVN\Wtede arealer, bides ned, inden de V WWHU IU¡ (W nULJH SODQWHU NDQ LNNH RYHUOHYH Sn GLVVH DUHDOHU 'H ÁHUnULJH NDQ RYHUOHYH O QJHUH WLG PHQ GH ELGUDJHU LNNH PHG PHJHQ Q ULQJ WLO LQVHNWHUQH QnU GHUHV EORPVWHU ELGHV QHG /DQGPDQGHQ GHU VWRG IRU QDWXUSOHMHQ Sn HQJHQ IRUWDOWH DW KDQV SULP UH KHQV\Q Sn DUHDOHW HU DW GHU HU PHVW PXOLJW JU V Sn HQJHQ WLO GH NUHDWXUHU VRP DIJU VVHU DUHDOHW +DQ KDU GHUIRU NDONHW DUHDOHW IRU DW IUHPPH JU VY NVWHQ RJ KDQ KDU XGYLNOHW HQ VLYVN UHU VRP VN UHU U¡GGHUQH IUD O\VHVLY XQGHU MRUGRYHUÁDGHQ KYLONHW KDU UHGXFHUHW P QJGHQ DI O\VHVLY Sn DUHDOHW PDUNDQW 0HQ O\VHVLY HU RJVn QDWXU RJ VRP 0DGV %DQN 0LNNHOVHQ IUD 1DWXUVW\UHOVHQ L %OnYDQGVKXN VDJGH « HU O\VHVLY HW JRGW OHYHVWHG IRU HGGHUNRSSHU RJ GHUXGRYHU HU O\VHVLY HQ QDWXUOLJW KMHPK¡UHQGH DUW Sn IXJWLJH HQJH L 'DQPDUN Det sidste ord er ikke sagt +HLGL %XXU +ROEHFN RJ $QQH (UODQG (VNLOGVHQ IUHPK YHGH EHJJH DW GHU L DQGUH HXURS LVNH ODQGH ÀQGHV en anden tilgang til naturpleje, end GHQ YL NHQGHU KHUKMHPPH %nGH L 6FKZHL] ,UODQG 5XP QLHQ 6SDQLHQ RJ 7\VNODQG DUEHMGHV GHU PHG DW XGYLNOH QDWXUSOHMH KYRU IRNXV LNNH HU Sn PLGOHW PHQ PnOHW 'HW VLGVWH RUG HU LNNH VDJW QnU GHW GUHMHU VLJ RP QDWXUSOHMH L 'DQPDUN (8 HU RSP UNVRP Sn DW WLOVNXGGHQH WLO QDWXUSOHMH VNDO JLYHV Vn YL LNNH ULVLNHUHU DW RSQn GHW PRGVDWWH DI KHQVLJWHQ +YLV LQGVDWVHQ HU XKHQVLJWVP VVLJ ULVLNHUHU YL DW ¡GHO JJH GHQ QDWXU YL JHUQH YLO EHVN\WWH VDJGH +HLGL %XXU +ROEHFN

I Rumænien tæller kontrollen arter Seges’ studietur til Rumænien viste, at naturpleje kan reguleres på andre og bedre måder end den model, der er valgt i Danmark $QQD (UODQG (ULNVHQ RJ +HLGL %XXU +ROEHFN IUD 6HJHV 1DWXU YDU EHJJH NRUW I¡U P¡GHW L 5LQJN¡ELQJ RP regler og muligheder for naturpleje YHQGW KMHP IUD HQ VWXGLHWXU WLO 5XP QLHQ 3n 6HJHV· KMHPPHVLGH KDU GH HIWHUI¡OJHQGH VNUHYHW HQ DUWLNHO RP WXUHQ +HUDI IUHPJnU GHW DW GH HNVLVWHUHQGH WLOVNXGVRUGQLQJHU WLO QDWXUSOHMH L 5XP QLHQ OLJHVRP KHUKMHPPH E\JJHU Sn HQ U NNH NUDY WLO HQ EHVWHPW IRUP IRU SOHMH VRP ODQGP QGHQH VNDO RSI\OGH IRU DW In GHUHV WLOVNXG , 5XP QLHQ HU GHW SULP UW NUDY WLO WLGVSXQNWHU IRU KYRUQnU GHU Pn WDJHV VO W

9 UWHU IRU GHOWDJHUQH Sn VWXGLHWXUHQ YDU GHQ UXP QVNH QJR $'(37 VRP VWnU IRU HW IRUV¡J GHU VNDO XGYLNOH HW Q\W RJ PHUH QDWXUYHQOLJW V\VWHP WLO UHJXOHULQJ DI QDWXUSOHMHQ L 7UDQV\OYDQLHQ KYRU GHU HU SUREOHPHU PHG RYHUJU VQLQJ 3URMHNWHW HU HW (8 /,)( SURMHNW PHG IRNXV Sn DW VLNUH RJ ¡JH ELRGLYHUVLWHWHQ , HW nULJW SURMHNWIRUO¡E EHO¡QQHV ODQGP QG GLUHNWH XG IUD UHVXOWDWHW DI GHQ SOHMH GHU EOLYHU JHQQHPI¡UW Sn K¡VO WPDUNHU Ro til at blomstre 'HW IUHPJnU DI DUWLNOHQ DW HIIHNWHQ EOLYHU PnOW Sn EDJJUXQG DI WLOVWHGHY UHOVHQ DI Q¡MH XGYDOJWH SODQWHDUWHU GHU KHQKROGVYLV LQGLNHUHU JRG IRUYDOWQLQJ RJ K¡M ELRGLYHUVLWHW 7LOVNXGGHW IDVWV WWHV XG IUD RP GHU Sn HW JLYHQW DUHDO ÀQGHV KHQ-

KROGVYLV PLQGVW HOOHU LQGLNDWRUDUWHU /DQGPDQGHQ UHJLVWUHUHU VHOY P QJGHQ DI GH XGYDOJWH DUWHU HQ JDQJ RP nUHW /DQGP QGHQH L SURMHNWHW InU YHMOHGQLQJ DI VSHFLDOLVWHU RP RSWLPDO SOHMH RJ O UHU KYRUGDQ GH VNDO JHQNHQGH GH IRUVNHOOLJH SODQWHDUWHU 7LOVNXGGHW NDQ Jn RS HOOHU QHG KYLV DQWDOOHW DI LQGLNDWRUDUWHU YDULHUHU IUD nU WLO nU , SURMHNWSHULRGHQ EOLYHU DUHDOHUQH Q¡MH RYHUYnJHW DI VSHFLDOLVWHU I¡U K¡VO WWHQH EOLYHU JHQQHPI¡UW 3n GHQ PnGH HU GHU JUXQGLJ NRQWURO PHG RP GHQ PnOUHWWHGH SOHMH KDU HQ SRVLWLY HIIHNW IRU SODQWHOLYHW 'HU EOLYHU GHVXGHQ VWLOOHW NUDY RP DW GHU LNNH Pn Y UH JU VQLQJ Sn DUHDOHUQH L XJHU I¡U VOnQLQJ IRU DW JLYH DUWHUQH UR WLO DW EORPVWUH RJ V WWH IU¡

Bør prøves i Danmark µ$'(37·V SURMHNW JHQQHPI¡UHV SDUDOOHOW PHG EHVO JWHGH SURMHNWHU L ,UODQG RJ 6SDQLHQ , EnGH )UDQNULJ 7\VNODQG RJ 6FKZHL] HU OLJQHQGH erfaringer med resultatorienteret WLOVNXG RJVn JHQQHPI¡UW (UIDULQJHUQH IUD GH IRUVNHOOLJH ODQGH YLVHU DW ODQGP QGHQH HU JODGH IRU GH UHVXOWDWRULHQWHUHGH WLOVNXGVRUGQLQJHU 'HW JLYHU GHP IULKHG WLO DW SOHMH DUHDOHUQH XG IUD GH ORNDOH IRUKROG L VWHGHW IRU DW VNXOOH VW\UH SOHMHQ XG IUD EHVWHPWH IDVWODJWH GDWRHU (8 .RPPLVVLRQHQ HU WLOV\QHODGHQGH PHget interesseret i erfaringerne fra GLVVH SURMHNWHU GHU YXUGHUHV PHUH RPNRVWQLQJVHIIHNWLYH L IRUKROG WLO RSQnHOVH DI GH LQWHUQDWLRQDOH ELRGLYHUVLWHWVPnO µ O\GHU VWXGLHWXUVGHOWDJHUQHV NRQNOXVLRQ L DUWLNOHQ 'H NRQNOXGHUHU RJVn DW GHQ

UHVXOWDW EDVHUHGH EHWDOLQJ NU YHU en mere grundig gennemgang af de HQNHOWH DUHDOHU HQG YL NHQGHU IUD GH QXY UHQGH RUGQLQJHU KHUKMHPPH 'HQ YLO GHUIRU NU YH PHUH DGPLQLVWUDWLRQ $OOLJHYHO RSIRUGUHU GHOWDJHUQH WLO DW 'DQPDUN RYHUYHMHU DW LQGI¡UH OLJQHQGH RUGQLQJHU µ6DPWLGLJ W\GHU GH QXY UHQGH HUIDULQJHU GRJ Sn DW SOHMHQ L ODQJW K¡MHUH JUDG NRPPHU WLO DW YLUNH HIWHU KHQVLJWHQ GHW YLO VLJH DW GH IDVWVDWWH QDWXUPnO EOLYHU QnHW +YLV GHQ resultat-baserede tilgang dermed NDQ WLOE\GH HQ RUGQLQJ GHU EnGH JLYHU EHGUH UHVXOWDWHU RJ VDPWLGLJ JLYHU PHUH PHQLQJ RJ Y UGL IRU ODQGP QGHQH HU GHW RSODJW DW YL E¡U RYHUYHMH PXOLJKHGHUQH IRU DW DISU¡YH PHWRGHQ L 'DQPDUN µ ib@okologi.dk KILDE: SEGES.DK

13. oktober 2017 nr. 619

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF KVÆGCHEF ERIK ANDERSEN, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

DYRENE PÅ VEJ PÅ STALD I den kommende tid vil rigtig mange dyr vÌre pü vej pü stald. Mange økologer ser frem til det og andre det modsatte, hvilket jo kan have bund i mange forhold. Dyrene skal nyde godt af den kommende vinterperiode pü stald, af en stabil, ernÌringsrigtig fodring og gode staldforhold, og dyrene skal gøres klar til staldperioden.

Det har ikke ligefrem vĂŚret et nemt efterĂĽr med afgrĂŚsning. Det har vĂŚret svĂŚrt at opretholde den planlagte afgrĂŚsning. Det har mange steder betydet rigtig mange tilpasninger af fodringen igennem de seneste mĂĽneder.

Mange steder har det sat ydelsen under pres, sü der er lidt, der skal indhentes pü mÌlkeydelsen. Det Sidst, gÌlder derfor om at fü men ikke tilpasset fodringen gradvist med indbinding. Kig mindst: sørg for, der er pü dyrene. Har de tabt rigeligt med plads til huld, som skal genskadyrene. bes? Hvor meget ydelse skal hentes ind igen? Er der brug for og er det muligt at holdopdele for at tilgodese 1. kalvskøer, nykÌlvere og køer først i laktationen?

“

Det er vigtigt, køerne für det foder, de skal, og at der er en høj energiudnyttelse. Accepter ikke en energiudnyttelse under 98 pct. i vinterperioden, hvor der ingen undskyldning er for ikke at styre fodringen. Det betyder, der skal ’arbejdes’ med foderrationen, sü den sidder lige i skabet. Sørg nu for at tÌnke staldperioden helt igennem. Malkekøer sÌtter pris pü stabil fodring, sü der skal vÌre sü fü foderskift som muligt frem til forüret.

Lidt efter, køerne er kommet pü stald, er kvierne pü vej. De kommer alt andet lige med masser af hür pü kroppen. Det er efterhünden desvÌrre sjÌldent at se kvÌgbrugere klippe deres dyr ved indbinding. Det er Ìrgerligt! Dyrene sveder, nür de kommer pü stald. Åbne stalde eller ej, det er slet ikke det samme som at gü ude i det fri. Dyrene fryser ikke af at blive klippet, tvÌrtimod. Sveden hÌnger i den lange pels og bevirker, at dyret fryser med mulig lungebetÌndelse til følge. Sammenlign det med, at du har en vüd t-shirt pü kroppen, og der kommer en kold vind. Lang fugtig pels er ligeledes grobund for ringorm. Et klippet dyr er i øvrigt meget nemmere at holde rent med de store fordele, det har.

Sidst, men ikke mindst: sørg for, der er rigeligt med plads til dyrene. Det gÌlder ikke om bare at opfylde mindste arealkrav til dyret, men om at give det optimale pladsforhold. Det har ikke nødvendigvis noget med minimumskrav at gøre.

God vinter til folk og dyr.

Ă˜kologiske fjerkrĂŚproducenter bliver ramt hĂĽrdt af nye fosforlofter. De kan ikke, som deres konventionelle kolleger, reducere fosforindholdet i gødningen ved at tilsĂŚtte fytase til foderet. Foto: Maja Eline Petersen.

Nye fosforregler udfordrer økologisk Ď?jerkrĂŚproduktion Allerede fra i ĂĽr bliver Ď?jerkrĂŚproducenter udfordret af nye krav til mindre udbringning af fosfor

om en sü markant stramning ift., hvornür folk skal leve op til reglerne, og vi arbejder büde politisk og teknisk fagligt pü at ÀQGH QRJOH PnGHU GHU NDQ KM OSH GH SURducenter, der kommer i knibe.

FJERKRÆ

Mulige løsninger Ifølge Henrik Bang Jensen er der helt overordnet set kun to løsningsmuligheder. Enten skal man have mindre gødning, eller ogsü skal gødningen fordeles anderledes.

- Müske er man sü heldig at have luft i sit harmoniareal, sü man selv har arealer, der kan bidrage til at opfylde kravet. Ellers kan der laves afsÌtningsaftaler med naboer eller biogasanlÌg. Men det er en omkostning hver gang, man skal af med sin gødning. De teoretiske beregninger om, at gødning har en vÌrdi, fordi man kan gü ind og vÌrdisÌtte kvÌlstof og fosfor, holder ikke i virkelighedens verden - der für man ikke noget for sin gødning. Derudover er økologerne ekstra udfordrede ved, at en eksport af gødning for at overholde fosforloftet ogsü vil eksportere kvÌlstof ud af ejendommen, som ikke kan kompenseres med indkøbt handelsgødning, forklarer han.

Henrik Bang Jensen foreslür dog ogsü en anden mulighed, der ikke gür ud over økonomien: - En interessant mulighed for at kunne udbringe mere gødning er de sükaldte type 2-korrektioner. Hvis man kan doku-

AF MAJA ELINE PETERSEN

Den 1. august i ür trüdte en ny husdyrlov i kraft, med indførelse af generelle fosfor-lofter for al husdyrgødning. Disse krav rammer isÌr de økologiske fjerkrÌproducenter.

- Vi har ikke tidligere haft en generel regulering af fosfor, men det er nu Ìndret med den nye husdyrregulering. Harmonikravet, som gjaldt frem til denne planperiode, har givet en vis regulering for fosfortilførsel, hvor fjerkrÌproducenterne har ligget pü omkring 45-55 kg P/ ha, men med de nye regler er loftet for udbragt fosfor nu sat ned til 43 kg/ha. I planperioden 2019/2020 reduceres det yderligere til 35 kg P/ha, og sü vil det virkelig kunne mÌrkes for nogle af fjerkrÌproducenterne, fortÌller Henrik Bang Jensen, Landbrug & Fødevarer, og tilføjer: - Ud over de generelle fosforlofter bliver der fra nÌste ür indført det, der hedder skÌrpede fosforlofter pü 30 kg P/ ha i oplande til visse større søer. Det er meget sent at komme med en udmelding

mentere, at ens fosfor-normtal afviger fra de normtal, der er opgivet som standard, kan det korrigeres. Kan man eksempelvis sÌnke indholdet af fosfor i foderet, kan det omsÌttes direkte i et lavere fosforharmonikrav. Som et regneeksempel vil man kunne mindske sit fosforharmoniareal med hele 20-25 pct., hvis man kan gü fra 6 til 5 g P/kg i foderet i en besÌtning med 18.000 høner. Man skal bare vÌre opmÌrksom pü, at der er nogle sÌrlige dokumentationskrav, hvis man vil foretage en type 2-korrektion ud fra egne tal.

Fytasen skal udnyttes Grunden, til at isÌr økologiske fjerkrÌproducenter bliver ramt hürdt, er, at de ikke kan reducere fosforindholdet ved at tilsÌtte fytase, som deres konventionelle kolleger.

- Den naturlige fytase i korn inaktiveres ved varmebehandling, og da økologer ikke mü tilsÌtte fytase til foderet, har de forholdsvist meget fosfor i gødningen.

'HU DUEHMGHV à HUH VWHGHU PHG DW XGQ\WWH og fü aktiveret den fytase, der er i fodermidlet, og det vil formentlig kunne give nogle interessante muligheder. Derudover kan hjemmeproduceret foder, der ikke er varmebehandlet og dermed har et højt indhold af naturlig fytase, vÌre en mulighed for at fü mindre fosfor i gødningen, forklarer Henrik Bang Jensen.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

%DVLVQRWHULQJ XJH NU )ULODQG $ 6 JLYHU L XJH I¡OJHQGH WLOO J WLO NRQYHQWLRQHO QRWHULQJ NR WLOO J DOOH JULVH

NU NJ .YDOLWHWVWLOO J JRGNHQGWH JULVH NU NJ 6DPOHW DIUHJQLQJ NU 6¡HU 'DQLVK &URZQ QRWHULQJ NU NJ NR WLOO J NU NJ 6DPOHW DIUHJQLQJ NU

X

Smågrise

9HMOHGHQGH QRWHULQJ IUD 9LGHQFHQWHU IRU 6YLQHSURGXNWLRQ IRU ¡NRORJLVNH VPnJULVH IRU XJH %HUHJQHW VPnJULVHQRWHULQJ NJ NU .J UHJXOHULQJ NJ NU NJ NU NJ NU 1RWHULQJHQ WDJHU XGJDQJVSXQNW L EDVLVQRWHULQJHQ IUD )ULODQG $ 6 RJ HU LQNOXVLYH HIWHUEHWDOLQJ

X

Kvæg

)ULODQG $ 6 JLYHU I¡OJHQGH PHUSULVHU IRU ¡NRORJLVN NY J OHYHUHW L XJH .DOYH X PGU NU NJ .YLHU RJ VWXGH 9DULDEHOW WLOO J NU NJ NRQWUDNWWLOO J NU NJ ,NNH NYDOLWHWVJRGNHQGWH NYLHU RJ VWXGH IRUP ! NU NJ ,NNH NYDOLWHWVJRGNHQGWH NYLHU RJ VWXGH IRUP NU NJ .¡HU RJ W\UH ! PGU NU NJ '% N¡HU NRQWUDNWWLOO J NU 8QJW\UH PGU YDULDEHOW WLOO J NU NJ NRQWUDNWWLOO J NU NJ .YDOLWHWV JRGNHQGWH G\U Sn NRQWUDNW DIWHJQHV PHG YDULDEHOW WLOO J NRQWUDNWWLOO J 7LOO JJHQH JLYHV WLO G\U VRP RYHUKROGHU YHOGHILQHUHGH NYDOLWHWVNUDY

X

Tyrekalve

9HMOHGHQGH QRWHULQJ Sn ¡NRORJLVNH W\UHNDOYH IUD %UDQFKHXGYDOJHW IRU NRORJLVNH .¡GSURGXFHQWHU -HUVH\ PGU NJ

3ULV NU .J UHJ NU 6'0 PGU NJ 3ULV NU .J UHJ NU 3ULVHUQH HU LQNO DIKRUQLQJ RJ VWXGQLQJ

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

13. oktober 2017 nr. 619

Anden genetik på vej ind i økologisk svineproduktion Ung landmand er netop i gang med at etablere en økologisk opformeringsbesætning med Topigs Norsvin sopolte på en bedrift ved Give SVIN $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

9L KDU SU¡YHW DW ÀQGH HQ JHQHWLN GHU SDVVHU PHJHW EHGUH WLO HQ ¡NRORJLVN JULV HQG GHQ GHU DQYHQGHV L GDJ 'HW PHQHU MHJ DW YL KDU IXQGHW QX PHG 7RSLJV 1RUVYLQ JHQHWLNNHQ IRUW OOHU GHQ nULJH ODQGPDQG +HQULN %RYEMHUJ GHU WLOEDJH L PDUWV RYHUWRJ HQ JDPPHO NY JHMHQGRP YHG *LYH +HU YLO KDQ RSIRUPHUH ¡NRORJLVNH VRSROWH PHG HQ JHQHWLN VRP HU PHUH YHOHJQHW WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ HQG 'DQ$YOV 8QGHU QDYQHW %RYEMHUJ NRORJL KnEHU GHQ XQJH ODQGPDQG Sn DW NXQQH nEQH Q\H PXOLJKHGHU IRU ODQGHWV ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU YHG DW JLYH GHQ YHONHQGWH GDQVNH UDFH OLGW WLOWU QJW NRQNXUUHQFH 'HQ RNWREHU InU YL GH I¡UVWH VRSROWH IUD YRUHV NRQYHQWLRQHOOH HMHQGRP L 6WHQGHUXS YHG +RUVHQV KYRU YL KDU KDIW 7RSLJV 1RUVYLQ VLGHQ PDM L nU +HU L VWDUWHQ HU GHW SODQHQ DW KDOYGHOHQ VNDO Y UH RSIRUPHULQJVV¡HU PHQV GHQ DQGHQ KDOYGHO VNDO Y UH DOPLQGHOLJ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQVV¡HU 'HUHIWHU KnEHU YL DW YL JUDGYLVW NDQ ¡JH DQGHOHQ GHU HU RSIRUPHULQJ L WDNW PHG DW HIWHUVS¡UJVOHQ HIWHU GHQQH W\SH DYOVG\U IRUKnEHQWOLJ YLO VWLJH IRUNODUHU +HQULN %RYEMHUJ

UREXVWH VPnJULVH WLO GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ 'HUIRU WRJ MHJ IDW L %HUWHO +HVWEMHUJ RJ IRUHVORJ HW VDPDUEHMGH RP RSIRUPHULQJ DI ¡NRORJLVNH VPnJULVH IRUW OOHU +HQULN %RYEMHUJ En so der kan passe sine grise 'HW YDU YLJWLJW DW ÀQGH HQ JULV GHU SDVVHU EHGUH WLO GHW ¡NRORJLVNH V\VWHP 9L VNDO KDYH HQ VW UNHUH JULV RJ HQ JULV GHU LNNH InU Vn VWRUH NXOG 0HQ VDPWLGLJ HU GHW RJVn YLJWLJW DW JULVHQ KDU HQ VSLVHNYDOLWHW GHU J¡U DW IRUEUXJHUHQ YLO N¡EH N¡GHW IRUNODUHU +HQULN %RYEMHUJ GHU L O QJHUH WLG KDU IRUV¡JW DW ÀQGH HQ UDFH GHU OHYHU RS WLO GH PDQJH NUDY IRU HQ JRG ¡NRORJLVN JULV 9DOJHW IDOGW Sn 7RSLJV 1RUVYLQV 71 VRSROW GHU HU 1RUVN /DQGUDFH NU\GVHW PHG +ROODQGVN <RUNVKLUH , 1RUJH VNDO DOOH V¡HU Y UH O¡VJnHQGH RJVn L IDUHVWDOGHQ RJ GHUIRU KDU PDQ VHOHNWHUHW IRU HQ VR PHG WHPSHUDPHQW RJ HYQH WLO DW SURGXFHUH L HW O¡VJnHQGH V\VWHP 7LO IRUVNHO IUD 'DQVN /DQGUDFH KDU PDQ DYOHW HIWHU HQ VR VRP LNNH I¡GHU ÁHUH OHYHQGH JULVH HQG GHQ VHOY NDQ SDVVH 'HUIRU HU GHQ EHGUH HJQHW WLO IULODQG KYRU GHU LNNH HU VDPPH PXOLJKHGHU IRU P ONHHUVWDWQLQJHU RJ DPPHV¡HU VRP LQGHQG¡UV 'HW J¡U 1RUVN /DQGUDFH LQWHUHVVDQW IRU GHW ¡NRORJLVNH V\VWHP IRUW OOHU +HQULN %RYEMHUJ RJ WLOI¡MHU 71 GHOHU PDQJH DI 1RUVN /DQGUDFHV JRGH HJHQVNDEHU RJ HU GHQ PHVW K¡MSURGXNWLYH SROW IUD 7RSLJV 1RUVYLQ 'HQ KDU HQ IUHPUDJHQGH WLOY NVW JRG IRGHUXGQ\WWHOVH K¡M N¡GSURFHQW RJ HQ ÀQ VSLVHNYDOLWHW 'HVXGHQ KDU VRHQ ÁHUH SDWWHU RJ InU I UUH PHQ VW¡UUH RJ PHUH UREXVWH JULVH HQG GH V¡HU YL WUDGLWLRQHOW EUXJHU L 'DQPDUN

Tankegangen skal vendes rundt 9L KDU SDVVHW 'DQ$YO JULVH L 'DQPDUN L nU Vn YL KDU HQ VWRU YLGHQ RP KYRUGDQ GH VNDO SDVVHV RJ IRGUHV 1X VNDO YL O UH GHQ Q\H UDFH DW NHQGH RJ GHW LQGHE UHU DW YL YHQGHU HQ GHO DI WDQNHJDQJHQ Sn KRYHGHW Vn GHW LNNH HU HW K¡MW DQWDO JULVH SU nUVVR GHU HU VXFFHVNULWHULHW IRUNODUHU +HQULN %RYEMHUJ RJ WLOI¡MHU 0HG GHQ Q\H UDFH VNDO YL KDYH IRNXV Sn O¡EH PDQDJHPHQW KYLV YL VNDO RS Sn GH OHYHQGHI¡GWH JULVH VRP YL KDU Y UHW YDQW WLO 'HW NU YHU EO D HQ JRG O¡EHVWDOG RUGHQWOLJW O\V RJ HQ JRG RUQHNRQWDNW 'H IRUHO¡ELJH HUIDULQJHU PHG 71 SROWH IUD +HQULN %RYEMHUJV NRQYHQWLRQHOOH EHGULIW ORYHU JRGW 9L InU N PSH JULVH PHG HQ JRG

WLOY NVW RJ HQ K¡M IUDY QQLQJVY JW 'H HU UREXVWH KDU LQJHQ EURN RJ DOOH JULVHQH IUDY QQHV XGHQ EUXJ DI PHGLFLQVN ]LQN RJ ÁRNPHGLFLQHULQJ $QWDOOHW DI WRWDOI¡GWH HU PLQGUH HQG PHG 'DQ$YOV VYLQ KYLONHW JLYHU Y VHQWOLJ VW¡UUH JULVH YHG IUDY QQLQJ RJ GHW EHW\GHU DW YL VSDUHU SHQJH Sn IRGHUHW IRUNODUHU +HQULN %RYEMHUJ 2P JHQHWLNNHQ IUD 7RSLJV 1RUVYLQ NDQ JLYH GH ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHUV GHW GH HIWHUVS¡UJHU Pn WLGHQ YLVH 'H I¡UVWH ¡NRORJLVNH SROWH YLO EOLYH I¡GW WLO PDUWV RJ GH I¡UVWH HU DOOHUHGH EHVWLOW Vn YL RSOHYHU HQ SRVLWLY LQWHUHVVH IRU GHW RJ KnEHU DW ÁHUH DI GH ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU YLO VW¡WWH RS RP YRUHV SURMHNW PHG DW In ODYHW HQ EHGUH JULV WLO GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ IRUW OOHU +HQULN %RYEMHUJ

Økologerne ønsker mere robuste svin ɻ 'HQ ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXNWLRQ KDU LQGWLO QX Y UHW IRU OLOOH WLO DW KDYH VLW HJHW DYOVSURJUDP 'HUIRU HU GHQ ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXNWLRQ L 'DQPDUN EDVHUHW Sn GHQ VDPPH JHQHWLN VRP L GHQ LQWHQVLYH NRQYHQWLRQHOOH VYLQHSURGXNWLRQ ɻ , GHW NRQYHQWLRQHOOH DYOVV\VWHP KDU PDQ PnOUHWWHW DUEHMGHW IRU HQ K¡M NXOGVW¡UUHOVH 1nU NXOGVW¡UUHOVHQ ¡JHV YLO JHQQHPVQLWVY JWHQ Sn GH I¡GWH JULVH VRP XGJDQJVSXQNW IDOGH KYLONHW J¡U GHP PLQGUH UREXVWH 'HVXGHQ HU GHW YDQVNHOLJ IRU HQ VR Sn QDWXUOLJ YLV DW NXQQH GLH RJ SDVVH KHOH NXOGHW ɻ 'HQ VWRUH NXOGVW¡UUHOVH NDQ Y UH VY U DW KnQGWHUH L GHQ ¡NRORJLVNH GULIWVIRUP KYRU GH I\VLVNH UDPPHU HU Y VHQWOLJ IRUVNHOOLJH IUD LQGHQG¡UV NRQYHQWLRQHO VYLQHSURGXNWLRQ 'H ¡NRORJLVNH V¡HU GHU KROGHV Sn IULODQG Pn LNNH ÀNVHUHV RJ NDQ GHUIRU EHY JH VLJ PHUH IULW 'HUIRU HU GHU VW¡UUH ULVLNR IRU DW VRHQ O JJHU VLJ Sn VPnJULVHQH RJ GHW HU HQ DI nUVDJHUQH WLO DW G¡GHOLJKHGHQ IRU SDWWHJULVH HU K¡MHUH L GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ HQG L GHQ NRQYHQWLRQHOOH ɻ 'H ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU KDU GHUIRU O QJH HIWHUVSXUJW JULVH GHU HJQHU VLJ EHGUH WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ PHG XGHQG¡UVGULIW PHG HW ¡QVNH RP HQ NXOGVW¡UUHOVH VRP VRHQ VHOY IRUPnU DW RSIRVWUH UREXVWH SDWWHJULVH RJ JRG VODJWHNYDOLWHW

Samarbejde med storproducent )RUXGHQ +HQULN %RYEMHUJ VHOY KDU %RYEMHUJ NRORJL HQ K¡MW SURÀOHUHW PHGLQYHVWRU QHPOLJ %HUWHO +HVWEMHUJ VRP HU 'DQPDUNV VW¡UVWH SURGXFHQW DI ¡NRORJLVN JULVH ,GHHQ WLO SURMHNWHW ÀN MHJ GD MHJ DUEHMGHGH Sn HQ DYOV RJ RSIRUPHULQJVEHGULIW L +ROVWHEUR KYRU YL EO D OHYHUHGH VRSROWH WLO GHQ ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQW %HUWHO +HVWEMHUJ 6DPWLGLJ YDU )ULODQG Sn FKDUPHRIIHQVLY RJ MHJ NXQQH IRUQHPPH DW GHU YDU EHKRY IRU RSIRUPHULQJVDUEHMGH DI

Topigs Norsvin 7RSLJV 1RUVYLQ HU HW DI YHUGHQV VW¡UVWH DYOVVHOVNDEHU RJ GLUHNWH NRQNXUUHQW WLO 'DQ$YO 'HW HU HQ IXVLRQ PHOOHP GHW QRUVNH DYOVVHOVNDE IRU VYLQ 1RUVYLQ ,QWHUQDWLRQDO RJ GHW KROODQGVNH 7RSLJV RJ KDU KRYHGV GH L +ROODQG )ROGHQ KRV +HQULN %RYEMHUJ VWnU NODU WLO GH VRSROWH GHU Á\WWHU LQG L PLGWHQ DI RNWREHU )RWR 0DMD (OLQH 3HWHUVHQ

MARK & STALD

13. oktober 2017 nr. 619

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9

Fremkørselshastigheden er langsommere end i majs, men plukkebordet er i stand til at trÌkke hovederne af stÌnglerne. Foto: Morten Telling

Solsikker kan høstes som kolbemajs Det er muligt at bruge en majs-Ď?insnitter med plukkebord, nĂĽr man vil høste solsikker til foder.

Alternative høstmetoder er vigtige i et lunefuldt dansk efterür SOLSIKKER $) .$5(1 081. 1,(/6(1

Solsikke er en interessant afgrøde til foder til bl.a. høns. De modner desvÌrre sent, hvilket gør afgrøden sürbar i forhold til høst til modenhed med mejetÌrsker. I vüde efterür, som det, vi aktuelt oplever, er det mere reglen end undtagelsen, at der gür skimmelsvamp og rüd i hovederne, inden de modner af. Südan et efterür er det godt at have et alternativ til mejetÌrskeren.

Plukkebord løser opgaven 2J GHW Ă&#x20AC; QGHV YLVHU HQ KÂĄVW GHPRQ stration 22. september, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening arrangerede i samarbejde med planterĂĽdgiver Kjeld Forsom, Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark. Den foregik hos fjerkrĂŚproducent Jan Volmar, Brande, som dyrker en rĂŚkke forskellige foderafgrøder til test som hønsefoder.

Solsikker er en af disse, og de blev KÂĄVWHW PHG HQ PDMV Ă&#x20AC; QVQLWWHU PHG plukkebord og efterfølgende presset i baller i et stationĂŚrt anlĂŚg.

Og maskineriet fungerer, fortĂŚller Kjeld Forsom.

- Plukkebordet er i stand til at trĂŚkke hovederne af stĂŚnglerne.

Det gĂĽr knap sĂĽ hurtigt som i majs,

fordi stÌnglerne er mere seje. Fremkørselshastigheden er langsommere, men teknikken virker, konkluderer han.

- Hovederne var bløde og blev VQLWWHW JDQVNH Ă&#x20AC; QW 1X EOLYHU GHW spĂŚndende at se, hvordan ensileringen forløber, siger han.

Høsten skulle efter planen vÌre foregüet tidligere, men regn satte en stopper for det.

- Høsten var 10 dage senere end planlagt og i absolut sidste øjeblik. I løbet af de ti dage, begyndte hovederne at blive angrebet af grüskimmel, og der kom knoldbÌgersvamp i pletter, hvor planterne visnede, fortÌller Kjeld Forsom.

Minder om majsdyrkning Solsikke vil i mange sÌdskifter vÌre en god vekselafgrøde, vurderer han.

Den er nem at dyrke og minder pü en rÌkke omrüder om majs, omend den er mindre følsom. Den har samme gødningsbehov, og kløvergrÌs er derfor en god forfrugt.

- Solsikke skal dyrkes pü rÌkker, strigles og radrenses som majs, men i modsÌtning til majs er den ikke sü sart med hensyn til varme. Spurvefugle kan vÌre et problem, nür kernerne begynder at modne. Ved K¥VWHQ L %UDQGH OHWWHGH GHU à RNNH af grønirisk fra hovederne, fortÌller Kjeld Forsom.

De holder til i marken, fordi solsikkekerner nĂŚrmest er at betragte som fuldfoder for fugle. Det er bl.a. ogsĂĽ derfor, økologiske fjerkrĂŚproducenter har et godt øje til afgrøden i jagten pĂĽ hjemmedyrket foder med høj proteinvĂŚrdi, der kan erstatte importerede fodermidler. Jan Volmars solsikker og andre test-afgrøder er sĂĽledes en del af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings pro-

jekt â&#x20AC;&#x2122;Den alsidige fjerkrĂŚbedriftâ&#x20AC;&#x2122;, hvor fodermidler, der kan dyrkes lokalt, beskrives med hensyn til dyrkning og fodervĂŚrdi for fjerkrĂŚ.

snittet, mens de trÌstofrige stÌngler forbliver pü marken. Det burde vÌre et godt udgangspunkt for et interessant grovfoder til høns.

Plukkebordet tager det bedste De interessante spørgsmül er nu, om ensileringen forløber tilfredsstillende, om ensilerede solsikkehoveder har en interessant fodervÌrdi, og om hønsene kan lide foderet. Alt det ved vi tidligst om nogle uger, nür ballerne bliver übnet og foderet analyseret og serveret for hønsene.

Plukkebordet sørger for, at kun hovederne og dermed den mest vÌrdifulde del af planten bliver høstet og

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Artiklen er skrevet som led i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekt â&#x20AC;&#x2122;Demonstration af nye økologiske løsninger IIâ&#x20AC;&#x2122;. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropĂŚiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. oktober 2017 nr. 619

Michael Meyer (tv) og Erik Kristensen studerer krummestrukturen i marken .

VILHELMSHĂ&#x2DC;J Til Vilhelmshøj er der 220 ha, som suppleres med 105 ha jord, der er forpagtet ind til gĂĽrden.

GĂĽrden har en god arrondering.

I forüret blev markerne süet til med: ɝ Ìrter ɝ sennep ɝ rajsgrÌs til frø ɝ byg ɝ hvede ɝ havre ɝ sukkerroer Markerne holdes sü vidt muligt grønne üret rundt, kun afbrudt af tidspunkt omkring etablering af ny afgrøde.

Et atypisk møgĂĽr Det første ĂĽr som økologisk, pløjefri planteavler har budt pĂĽ store udfordringer for Michael Meyer fra Vilhelmshøj ved Eskebjerg, hvor regnen udeblev i vĂŚkstsĂŚsonen for siden at falde sĂĽ ofte og i sĂĽ store mĂŚngder, at den har forsinket høsten OMLĂ&#x2020;GNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Det er godt et ĂĽr siden, Michael Meyer besluttede sig for at omlĂŚgge sin planteavl til økologi. Inden da havde han i sytten ĂĽr dyrket sin jord uden SORY KYRUDI GH VLGVWH Ă&#x20AC; UH nU HIWHU principperne i no till - det vil sige helt uden brug af jordbearbejdning.

Siden er brakpudseren og frĂŚseren kommet tilbage i maskinhuset.

Undervejs i forløbet har Michael Meyer løbende deltaget pü kurser med Martin Bech, hvor han har füet mere viden om kompostering, jordIUXJWEDUKHG à DGHNRPSRVWHULQJ RJ brugen af Biosa (mÌlkesyrebakterier) pü sine marker.

Men hvordan er det første ür sü güet pü Vilhelmshøj?

- Det har vÌret et atypisk møgür.

Michael Meyer svarer hurtigt og bramfrit pü spørgsmület; men ikke alt er güet lige skidt pü gürdens marker.

- Vi har füet en okay høst af rajgrÌs, vürbyg, vinterhvede og sennep; men vürhveden og sukkerroerne har givet en dürlig høst, uddyber Michael Meyer.

9L Ă&#x20AC; N VnHW URHUQH IRU VHQW RJ YL har haft problemer med lugerobotten, som jeg ikke mener er fĂŚrdigudviklet til opgaven. Vi skulle i stedet have lavet en blindstrigling, sĂĽ tror jeg, det var gĂĽet bedre. Samtidig er vi udfordret af, at de økologiske

To kompostmiler - to grader af omsĂŚtning.

roer skal først ind i fabrikken, hvilket førte til, at vi skulle høste roerne alt for tidligt i september. Høsten ville helt sikkert have vÌret bedre, hvis vi havde ventet til ultimo oktober, siger Michael Meyer.

Eksperimenterer Nür man besøger Vilhelmshøj, gür man derfra med en oplevelse af at have besøgt et storskala-laboratorium, hvor arbejdet med at forbedre jordfrugtbarheden er en proces, der aldrig für ende. Michael Meyer opformerer selv sin Biosa (mÌlkesyre ferment), og blander sin egen kompost-te af udtrÌk fra komøg, muld fra bøgeskoven og egen kompost.

Som vÌkstmedie i processen bruges rørsukkermelasse og hvedemel til at opformere svampe og bakterier i teen. Teen spredes pü markerne sammen med kalk og Biosa. Første gang lige efter fremspiring om forüret, derefter 2-3 gange i vÌkstsÌsonen og en enkelt gang efter høst.

PlanteavlsrĂĽdgiver Erik Kristensen fra Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, Ă&#x2DC;RD, er nysgerrig efter, hvordan jordstrukturen pĂĽ gĂĽrdens marker ser ud efter et ĂĽr med økologisk, pløjefri dyrkning.

- Hmm, lyder det eftertÌnksomt fra konsulenten, da han piller jorden fra den første spadefuld, han graver op i efterafgrøden af vintervikke og rajgrÌs, fra hinanden. I forvejen har han og Michael Meyer lagt mÌrke til, at grÌsset et gulnet i spidserne pü bladene.

- Her skulle vÌre hvide rødder.

Det er der ikke. Det tyder pĂĽ, at grĂŚssets vĂŚkst er gĂĽet i stĂĽ, lyder konklusionen.

NĂŚste spadestik viser, at det IDNWLVN HU PXOLJW DW Ă&#x20AC; QGH KYLGH UÂĄG der i rodlaget; men det kunne vĂŚre bedre. Krummestrukturen i jorden er heller ikke sĂĽ god som forventet.

Komposteksperimentet Bag gĂĽrden ligger to lange kompost-

Efterafgrøderne er en blanding af: Forürsudlagt kløvergrÌs suppleret med isüning efter høst af vinterfoderryps, honningurt, blodkløver, vintervikke og stauderug.

Indtil videre tyve kreaturer af racen Murray Grey, der bidrager til gürden med nÌringsstoffer og kødproduktion.

miler, som Michael Meyer etablerede sidste efterür. Milerne bestür primÌrt af snittet pil, mÌlkesyrebakterier, dybstrøelse og gylle; men de er ikke helt ens, hvilket ogsü tydeligt ses, da Erik Kristensen stikker spaden i mile efter mile. I Ên mile er alt materialet stort set omsat, i en anden er processen knap kommet i gang.

Michael Meyer er nysgerrig efter at høre planteavlskonsulentens dom over milerne, for Ên ting har han lÌrt det forgangne ür: man skal øve sig meget, hvis man vil vÌre mester i kompost. Heldigvis er Michael Meyer sü dedikeret til sit landbrug, at han ikke har noget imod at investerer tid - rigtig megen tid endda - i at dygtiggøre sig og afprøve de tiltag pü markerne, som han har lÌrt pü kurserne.

- Det er en spĂŚndende udfordring, Michael Meyer har taget pĂĽ sig, og mange vil nok mene, at man ikke kan dyrke økologisk planteavl uden en harve og en plov. Vi afprøver metoderne i forskellige projekter i øjeblikket, hvori der ogsĂĽ genereres ny viden. Ă&#x2030;n af de ting, jeg har lagt sĂŚrligt mĂŚrke til her pĂĽ Vilhelmshøj, er Michael Meyers arbejde med sine efterafgrøder, som han selv dyrker frøene til. Han producerer for eksempel selv sine frø til stauderugen og vintervikken, som er vigtige efterafgrøder pĂĽ hans marker. Dermed sparer han mange penge, for frøene til vintervikke er meget dyre i indkøb, siger Erik Kristensen.

MARK & STALD

13. oktober 2017 nr. 619

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

Ă&#x2DC;kologer vil af med ploven LandmĂŚnd, forskere, og virksomheder skal sammen udvikle metoder til økologisk pløjefri dyrkning over de nĂŚste Ď?ire ĂĽr PLĂ&#x2DC;JEFRIT AF KAREN MUNK NIELSEN Ă&#x2DC;kologiske landmĂŚnd har indtil nu haft svĂŚrt ved at knĂŚkke den nød, der hedder reduceret jordbearbejdning og pløjefri dyrkning. Mange vil gerne arbejde i den retning i hĂĽb om, at det kan bidrage til mere kulstof i jorden, bedre forhold for mikroorganismer og regnorme og dermed større naturlig frugtbarhed.

Den helt store udfordring er imidlertid ukrudtet, som er svĂŚrt at holde i skak uden ploven.

Et nyt GUDP-projekt, CarbonFarm, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening stĂĽr i VSLGVHQ IRU VNDO GH Q VWH Ă&#x20AC; UH nU EULQ ge økologer nĂŚrmere mĂĽlet. Projektet gennemføres i samarbejde med Foreningen for Reduceret JordbearbejdQLQJ L 'DQPDUN )5'.

RJ Ă&#x20AC; UH IRUVÂĄJV² vĂŚrter, hvoraf to er økologer.

Efterafgrøder i centrum Der skal udlĂŚgges forsøg hos landmĂŚndene og eksperimenteres med efterafgrøder, dyrkningssystemer og mekanik, fortĂŚller projektleder Janne Aalborg Nielsen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening: - Vi arbejder ud fra principperne for Conservation Agriculture og ser, hvor langt vi kan komme i praksis.

Efterafgrøder bliver et helt centralt emne, som vi skal udvikle pü. Jorden skal vÌre bevokset üret rundt, men det rejser en masse spørgsmül: hvilke arter og blandinger egner sig til danske forhold? Hvilke maskiner skal der til, for at vi kan sü direkte

i stub eller efterafgrøde? Og ikke mindst: kan vi overhovedet udvikle et system, der kan kontrollere ukrudtet i de økologiske marker?

Tre forsøgsbehandlinger Markforsøgene har tre forsøgsled.

Det første er det system, landmÌndene praktiserer i dag. Det skal fungere som reference. Det andet er reduceret jordbearbejdning. Her foretages stadig en del jordbearbejdning men ingen pløjning. Det tredje er det mest ambitiøse, hvor afgrøderne etableres med minimal jordbearbejdning og sü vidt muligt süning direkte i et plantedÌkke. Inden forsøgene for alvor sÌttes i gang, bliver der gjort en indsats for at begrÌnse ukrudtsmÌngden.

Ă&#x2DC;kologisk forskning giver grøn bundlinje

VandstrĂĽle skĂŚrer sĂĽrillen En del af projektet er at udvikle maskinteknik, der passer til dyrkningsV\VWHPHW 7R PDVNLQĂ&#x20AC; UPDHU GHOWDJHU derfor i projektet. Dal-Bo A/S bidrager med en knivtromle, der kan lĂŚgge en mellem- eller efterafgrøde ned forud for sĂĽning af hovedafgrøden. Den skal testes, udvikles og yderligere forbedres i løbet af projektperioden.

Desuden deltager AgroIntelli, der skal arbejde med Aqua Tillage efter australsk inspiration. Metoden bestĂĽr i at skĂŚre en sĂĽrille ved hjĂŚlp af en vandstrĂĽle med meget stort tryk.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Anders Lund, BrÌdstrup, er økologisk forsøgsvÌrt i projekt CarbonFarm og ser frem til at fü mere solid viden at lÌne sig op ad. Han har de senere ür eksperimenteret med at sü vinterrug uden forudgüende pløjning i sit rÌkkedyrkede sÌdskifte. Foto: Irene Brandt.

Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug.

FORSKNING: Salget af dansk økologi er steget markant de seneste ĂĽr, og det skyldes god forskning pĂĽ omrĂĽdet, skriver Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse. Igennem en lang ĂĽrrĂŚkke fra 1990â&#x20AC;&#x2122;erne og 20 ĂĽr frem har der vĂŚret investeret mellem 55 og 60 millioner ĂĽrligt til økologiforskning i Danmark. Ifølge Kirsten Jensen høster vi nu frugterne i form af et økologisk salg, der samlet set har rundet 12 milliarder kroner om ĂĽret. Det er et rigtig godt bevis pĂĽ, at grøn viden er blevet omsat til bundlinje via konkrete forretningsmuligheder for en lang rĂŚkke landmĂŚnd og virksomheder. Men skal Danmark for alvor høste frugterne af økologiens potentiale, er der brug for at skrue op for ambitionerne pĂĽ forskningsomrĂĽdet nu og her.

Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer de ansvarlige politikere til at afsÌtte midler til et økologiforskningsprogram med et provenu pü mindst 40 millioner kroner om üret.

LĂ&#x2020;S MERE OG TILMELD DIG PĂ&#x2026; OKOLOGIď&#x161;şKONGRES.DK

Conservation Agriculture Dyrkningssystemet har vundet indpas mange steder i verden men endnu ikke i større skala i Danmark. Det bygger pü tre hovedprincipper: ɝ Ingen eller minimal jordbearbejdning ɝ Varieret sÌdskifte ɝ Permanent plantedÌkke

CarbonFarm â&#x20AC;&#x201C; bĂŚredygtige dyrkningssystemer i landbruget

foto rasmus bluhme, moment studio

Éť GUDP har bevilget 9,7 mio. kr. til projektet, der ledes af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Éť MĂĽlsĂŚtninger: udvikle kulstofopbyggende og produktive dyrkningssystemer, øge biodiversiteten i og pĂĽ jorden, fastholde kvĂŚlstof i rodzonen om vinteren samt minimere klimabelastningen. Éť Projektdeltagere: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i 'DQPDUN 'DO %R $ 6 $JURLQWHOOL VDPW Ă&#x20AC; UH ODQGP QG $QGHUV /XQG og Per Bundgaard, der er økologiske planteavlere, samt Jacob Justesen og Søren Christensen, der driver konventionel planteavl med pløjefri dyrkning.

VIDEN VĂ&#x2020;KST UDVIKLING Ă&#x2DC;KOLOGIKONGRES17 Ă&#x2DC;kologi-kongressen arrangeres af SEGES, Landbrug & Fødevarer og Ă&#x2DC;kologisk Landforening i samarbejde med ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Ă&#x2DC;kologi-kongres 2017 er støttet af Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug.

Mogens Lykketoft ĂĽbner kongressen

29. & 30. NOVEMBER VI SES PĂ&#x2026; COMWELL I KOLDING

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. oktober 2017 nr. 619

Aaby Bjerg Lelaug.

Lauget med leen I seks ĂĽr har et lelaug stĂĽet for plejen af Aaby Bjerg i Store Vildmose.

De mødes og slür ørnebregner og gyvel med le, sü der ogsü bliver plads til sjÌldne urter pü bjerget NATURPLEJE TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE Store Vildmose er et sagnomspundet sted med røvere og banditter, uvurderlige skatte i mosedyndet og skrÌkindjagende historier om folk, der har mistet livet i den store ødemark. I 1931 fandt man en rÌkke trÌdesten i den vestlige del af mosen. Igennem mange hundrede ür er mosen vokset, som en højmose skal, og stenene havde süledes vÌret glemt og begravet i godt 1.500 ür, da de dukkede frem i trediverne.

Man kan kun gÌtte pü, hvem der har brugt stenene, sü det gør man. Müske var det røvere, der kendte stenenes placering godt, og derfor kunne hoppe fra sten til sten, mens lovmagt og andre hündhÌvere sakkede bagud pü mosens gyngende grund.

Følger man trÌdestenene mod sydøst kommer man til Aaby Bjerg, som er en bakket lysning i den gamle skov. Denne lørdag morgen midt i september er der liv pü bjerget.

Ni personer stür i ørnebregner til livet og slür taktfast med store leer i lange trÌk. Det gør de hvert ür, for

det er hürdt arbejde at fü bugt med ørnebregnen.

- Lige nu ser det lidt voldsomt ud, for de store mĂŚngder regn har fĂĽet bregnen til at vokse meget hurtigt.

Men til forüret kan man rigtig se resultaterne af plejen. Nür bregnerne slüs ned i efterüret, sü er der lys og plads til, at urterne kan spire og blomstre. Hvis ikke vi holdt bregnerne nede, ville det hele gro til, siger Søren Rosenberg.

Han er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt, og han styrer slagets gang pü bjerget. I seks ür har lelauget arbejdet pü Aaby Bjerg, og selvom ørnebregne og gyvel fylder en stor del af arealet, er GHU VHOY GHQQH HIWHUnUVPRUJHQ à RWWH resultater af plejen, som han stolt viser frem. I den fjerneste ende af bjerget stür lyng, djÌvelsbid og tormentil L IXOGW à RU RJ GHU HU HW P\OGHU DI OLY mellem de lilla og gule blomster.

Giv naturen en hĂĽnd Det er Danmarks Naturfredningsforening, der via projektet â&#x20AC;?Giv naturen en hĂĽndâ&#x20AC;? har startet plejen pĂĽ bjerget. Det gjorde de med en annonce i lokalavisen, hvor de inviterede folk til at vĂŚre med til en plejedag. De fremmødte var sĂĽ begejstrede for arrangementet, at der blev oprettet et egentligt lelaug. Det er som regel de samme 8-10 personer, der er med KYHUW nU RJ GH Ă HVWH HU ORNDOH VRP er vokset op i omrĂĽdet, og husker bjerget fra deres barndom.

Jens Dige er en af de frivillige, og han er med for det sociale og for

naturen. Jens Diges tilknytning til stedet gür generationer tilbage. Han fortÌller om dengang, man fandt trÌdestenene, og hvordan mosen var vokset sü meget siden de blev lagt, at de lü nÌsten en mandshøjde under tørven.

- Mosen er et eventyr. Den har vÌret et uvejsomt terrÌn, og det er nÌsten ikke til at forstü i dag, hvor øde og stor den var. TÌnk bare pü stakkels Bows Niels og hans søn.

Jens Dige fortÌller historien om Bows Niels og sønnen Jens Christian, der en martsdag i 1906 var güet ud i mosen for at hente ris og lyng. Da vejret pludselig skiftede til

Til højre øverst: DjĂŚvelsbid er en vĂŚrdifuld plante for bier og andre bestøvere. Den har i ĂĽrhundreder vĂŚret brugt som lĂŚgeplante mod sĂĽ forskelligartede sygdomme som pest, øjenbetĂŚndelse og skab. Det siges, at djĂŚvelen bed rodspidsen af planten, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber â&#x20AC;&#x201C; heraf navnet djĂŚvelsbid.

Til højre nederst: TrĂŚdestenene ved Aaby Bjerg er lagt omkring ĂĽr 250 e.v.t. som en farbar vej igennem den gyngende mosegrund. I halvandet tusinde ĂĽr YRNVHGH PRVHQ VLJ Ă HUH PHWHU KÂĄM oven pĂĽ stenene, før de atter dukkede frem i 1930â&#x20AC;&#x2122;erne.

MARK & STALD

Delte meninger om rod - I midten af tresserne holdt vi børnedyrskue pü bjerget, og galgen til cykelringridning stod lige deroppe.

Jens Dige peger pĂĽ en bakketop i skoven.

'HQJDQJ YDU VNRYHQ ULJWLJ Ă&#x20AC;Q RJ der var ikke sĂĽ meget rod og døde grene, der lĂĽ rundt omkring. Det var en rigtig god skov at lege røvere og soldater i.

Ikke alle medlemmer af lelauget er enige om, hvad der er god natur. Søren Rosenberg er begejstret for skoven, fordi den stĂĽr forholdsvis urørt, og fordi man mener, at det er den nordligste udbredelse af en original VWDPPH DI VPnEODGHW OLQG $UWHQ YDU indtil en gang i bronzealderen et af de mest almindelige trĂŚer i Danmark, men siden er det gĂĽet tilbage, og i GDJ Ă&#x20AC;QGHV GHQ LNNH UHW PDQJH VWHGHU - Det er jo ikke alting, man er enige med naturfredningsforeningen i, siger Jens Dige og tilføjer: â&#x20AC;&#x201C; Men derfor kan man jo sagtens VDPDUEHMGH RJ 6ÂĄUHQ HU HQ Ă&#x20AC;Q I\U Ă&#x2030;n ting er Jens Dige og Søren Rosenberg i hvert fald enige om. NaturSOHMH VNDO GHU WLO Sn $DE\ %MHUJ RJ GHW skal ske med le.

- Jeg er jo udstyret med den egenskab, at jeg kan slĂĽ med le, fortĂŚller -HQV 'LJH $W VOn PHG OH HU HW IDJ VRP at stĂĽ pĂĽ skøjter eller at lave frikadeller. Jeg kan godt stĂĽ pĂĽ skøjter, men IULNDGHOOHUQH Ă&#x20AC;N MHJ DOGULJ O UW /HODXJHW HU YHOVLJQHW PHG HQ Ă RN der alle lader til at besidde egenskaben, for arbejdet skrider overraskende hurtigt fremad, og allerede efter et par timer er nĂŚsten al ørnebregne skĂĽret ned og samlet i store dynger rundt omkring i lysningen.

Tromle eller slĂĽ? $DE\ %MHUJ HU SULYDWHMHW PHQ ODXJHW

har et godt samarbejde med ejeren, som er glad for den ĂĽrlige pleje. Nogle ĂĽr har han hjulpet til ved at tromle arealet, da lauget hĂĽbede, at det kunne vĂŚre med til at holde bregnen nede. Den er nemlig giftig, og der er QRJOH VWHGHU RSQnHW Ă&#x20AC;QH UHVXOWDWHU ved at tromle den, sĂĽ den frigiver giften ud over sig selv. Men pĂĽ bjerget fungerede det ikke rigtig, da det var svĂŚrt at slĂĽ planterne med le, nĂĽr de YDU EOHYHW WURPOHW Ă DGH WLGOLJHUH Sn sĂŚsonen. Derfor er lauget gĂĽet vĂŚk fra metoden, og planlĂŚgger i stedet at slĂĽ bjerget to gange om ĂĽret fra nĂŚste ĂĽr.

Det er blevet tid til en bid mad , og Søren Rosenberg kalder de frivillige op pĂĽ toppen af bjerget. Mens Ă RNNHQ VSLVHU IURNRVW JnU VQDNNHQ lystigt. Der bliver fortalt historier om dengang, hvor tidligere generationer var afhĂŚngige af mosens tørv til brĂŚndsel og lyng til foder, og om dengang Jens Diges morbror, Julius, fandt et tyrehoved i bronze, da han var ude at grave tørv ikke langt fra EMHUJHW +DQ Ă&#x20AC;N DI 1DWLRQDOPXVHHW NURQHU L Ă&#x20AC;QGHOÂĄQ RJ NÂĄEWH VLJ IRU pengene et par sko. Tyrehovedet indJnU L GDJ L $DOERUJ )O\YHVWDWLRQV Ynbenskjold.

I børnehøjde Flemming Gregersen har sin datter, Pauline, med. Pauline har slüet med le i mange ür, og er altid med til naWXUSOHMHQ Sn $DE\ %MHUJ PHQ GHW HU først i ür, at hun har füet en le, der passer i størrelsen, indkøbt pü lefestival i Lejre tidligere pü müneden.

Indtil da slog Pauline med voksenle, og det var ikke helt nemt, for sĂĽdan HQ HU OÂ QJHUH HQG 3DXOLQH VHOY $OOLgevel har leslĂĽning udviklet sig til en vaskeĂŚgte hobby for hende.

- Vi er med hvert ĂĽr, fortĂŚller Flemming Gregersen.

- Jeg kom oprindeligt med til en plejedag herude, fordi jeg ville lÌre at slü med le. Jeg havde prøvet det som barn, og sü udviklede det sig ligesom bare.

Den første plejedag førte til, at Flemming Gregersen blev en fast del af lauget og sidenhen aktivt medlem af DN Jammerbugt. Han mener, at det

Aaby Bjerg Lelaug 3n $DE\ %MHUJ L 6WRUH 9LOGPRVH SOHMHU HQ JUXSSH IULYLOOLJH QDWXUHQ PHG le. Det er Danmarks Naturfredningsforening, som har taget initiativ til plejen, der gennemføres som en ürlig plejedag, hvor gruppen bruger en lørdag pü at bekÌmpe ørnebregne og gyvel. Lelauget har vÌret L JDQJ L VHNV nU RJ KDU RSQnHW à RWWH UHVXOWDWHU PHG IUHPVSLULQJ DI planter som lyng, djÌvelsbid og guldblommer.

sociale er vigtigt for at fü et frivilligt team som dette til at fungere godt, og det er tydeligt, at alle holder af at mødes til den ürlige naturplejedag.

Sent ude Efter frokosten vender lauget opmĂŚrksomheden mod den gyvel, der har indtaget en del af bjerget.

- Det havde vĂŚret bedre, hvis vi havde skĂĽret den ned tidligere pĂĽ sĂŚsonen, siger Søren Rosenberg, mens han griber en af de sorte frøbĂŚlge, der pryder de store grønne buske. â&#x20AC;&#x201C; Nu nĂĽr den at smide nogle af de her frø, og sĂĽ er plejen ikke lige sĂĽ effektiv. Det bliver bedre til nĂŚste ĂĽr, nĂĽr vi kommer herud to gange i løbet af sĂŚsonen.

Imens lauget fĂĽr bugt med det VLGVWH J\YHO IRUWÂ OOHU 2YH $OEUHNWVHQ om nogle af de mange projekter, som naturfredningsforeningen er involveUHW L 2YH $OEUHNWVHQ HU VXSSOHDQW WLO DN Jammerbugts bestyrelse, og har vĂŚret frivillig i mange ĂĽr.

- Vi har vel 13-14 arrangementer om üret, hvor frivillige giver naturen en hünd. Men det er ogsü nødvendigt at vÌre vedholdende, hvis naturen skal have den opmÌrksomhed, den fortjener.

2YH $OEUHNWVHQ IRUWÂ OOHU DW GHU desvĂŚrre ikke er ret mange unge mennesker med til arrangementerne. Han tror dog ikke, at det skyldes mangel pĂĽ interesse.

- Der er ikke noget at sige til det.

De unge har meget mere travlt end vi ĂŚldre. De skal uddanne sig og skabe deres karriere og stifte familie og alt det der. Vi forsøger at nĂĽ dem gennem deres medier â&#x20AC;&#x201C; facebook og Twitter, men de har bare ikke lige

sĂĽ megen tid, som vi, der er gĂĽet pĂĽ pension.

Mange tak for i ĂĽr Selvom Danmarks Naturfredningsforening og Jammerbugt Kommune af og til kan vĂŚre uenige, er samDUEHMGHW JRGW IRUW OOHU 2YH $OEUHNWVHQ 6RP IRU HNVHPSHO KHU Sn $DE\ Bjerg, hvor kommunen kommer og henter det, som lelauget har slĂĽet af. â&#x20AC;&#x201C; Det er vigtigt, at det bliver ført vĂŚk fra omrĂĽdet, sĂĽ det ikke blot er nĂŚring til nĂŚste ĂĽrs bregner.

Det er ved at vĂŚre fyraften, og lauget samles om en kold øl og skĂĽOHU Sn GDJHQV Ă RWWH DUEHMGH LQGHQ redskaberne skal bĂŚres ad trĂŚdestenene tilbage til bilerne. Et forbipasserende par pĂĽ skovtur bliver bedt om at tage et gruppefoto af de glade og trĂŚtte naturplejere. â&#x20AC;&#x201C; Det minder mere og mere om en loge, der her, griner Jens Dige og skĂĽler.

- Mange tak for i ür, siger Søren Rosenberg.

I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Ă&#x2DC;kologisk Landsforening landet rundt for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler pĂĽ samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efterĂĽret blive prĂŚsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst pĂĽ ĂĽret.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og er første skud pĂĽ stammen til et større, sammenhĂŚngende projektforløb, hvor Ă&#x2DC;kologisk Landsforening sĂŚtter fokus pĂĽ natur.

Julie Rohde er projektleder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

13

FOTO: COLOURBOX

snestorm, mistede de orienteringen.

Først i løbet af sommeren, da man havde anklaget Bowsâ&#x20AC;&#x2122; kone, Kirstine, for mord og brĂŚkket alle husets gulvbrĂŚdder op i søgen efter ligene, Ă&#x20AC;QGHU HW VHOVNDE Sn XGĂ XJW YHG $DE\ Bjerg en grøn og frodig plet lige midt i det golde landskab. DĂŠr lĂĽ Bows Niels og søn og gødede jorden.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13. oktober 2017 nr. 619

Solpaneler som regntag over hindbĂŚr BĂ&#x2020;R: HindbĂŚr er sarte for regn og vind og dyrkes derfor i stigende grad under regntag eller i tunneler. En hollandsk bĂŚravler vil undersøge, om det kan lade sig gøre at kombinere hindbĂŚrdyrkning under tag med energiproduktion, ved at etablere lysgennemtrĂŚngende solpaneler over hindbĂŚrrĂŚkkerne. Det skriver GartneriTidende. I øjeblikket er der en ansøgning hos kommunen om at fĂĽ lov til at sĂŚtte solpanelerne op. NĂĽr kommunen har godkendt, sĂŚttes i første omgang 0,5 hektar op over en nyetableret hindbĂŚrmark.

DyrlĂŚger skal vide mere om økologi KVĂ&#x2020;G: For at sikre at alle de nye økologer fĂĽr den bedst mulige rĂĽdgivning af dyrlĂŚgen, har Seges og Den Danske DyrlĂŚgeforening sammensat et intensivt kursus for de dyrlĂŚger, der rĂĽdgiver økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger. PĂĽ kurset fĂĽr dyrlĂŚgerne opdateret deres faglige viden inden for økologireglerne og de typiske problemstillinger, der er inden for økologisk kvĂŚgog mĂŚlkeproduktion. Kurserne gĂĽr i gang til november.

Som certificeret økolog, kan du købe dette flag pü vores

WEBSHOP

Flag med Ă&#x2DC;-mĂŚrket 275x200 cm.

499,-

Søren Rosenberg sÌtter lauget i gang med bekÌmpelse af gyvel.

Bestilles pĂĽ: bestilling@okologi.dk

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. oktober 2017 nr. 619

Ă&#x2DC;kologi-Kongres vil fange de unge NĂĽr den danske økobranche mødes til Ă&#x2DC;kologi-Kongres i Kolding i november, vil der pĂĽ de to kongresdage vĂŚre et sĂŚrligt spor af temaer, møder og debatter, som er mĂĽlrettet unge og studerende. Her kan de blandt andet møde andre unge landmĂŚnd, som er gĂĽet i gang med en økologisk produktion PĂĽ ĂĽrets Ă&#x2DC;kologi-Kongres, kan de mange unge deltagere fĂĽ svar pĂĽ fup og fakta om økologi, spørge eksperterne til rĂĽds og udvide deres netvĂŚrk. Unge økologiske landmĂŚnd fortĂŚller, hvorfor de valgte økologisk landbrugsproduktion. De prĂŚsenterer deres produktion og resultater. De deltagende kan fĂĽ svar pĂĽ spørgsmĂĽl om teknologien pĂĽ økologiske bedrifter, produktionsresultater, arbejdsopgaver mm. Der vil vĂŚre oplĂŚg og debat med unge øko-landmĂŚnd indenfor kvĂŚg-, svine-, plante-, grøntsags- og fjerkrĂŚproduktion.

- Efterspørgslen pü økologiske varer og andelen af landbruget, der

lĂŚgger om til økologisk produktion er i kraftig vĂŚkst, og derfor stĂĽr mange af de unge, som i dag gĂĽr pĂĽ landbrugsskolerne, overfor et valg, om de skal gĂĽ den økologiske vej. Derfor har vi skrĂŚddersyet en del af kongresprogrammet til de unge deltagere, siger Peder Bligaard, der er kongresansvarlig hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Indsigt og netvĂŚrk Â&#x2018;NRORJL .RQJUHVVHQ Ă&#x20AC;QGHU VWHG hvert andet ĂĽr og arrangeres af SEGES, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i samarbejde med ICROFS â&#x20AC;&#x201C; Aarhus Universitet og Biodynamisk forening. Sessioner for de unge pĂĽ kongressen i ĂĽr er arrangeret i samarbejde med LandboUngdom.

Som ny eller kommende økolog, er der mange ting, man skal forholde sig til, og mange nye teknikker og regler, der skal holdes styr pĂĽ. Ă&#x2DC;kologi-kongressen giver de unge, kommende landmĂŚnd mulighed for at sparre og netvĂŚrke med mere erfarne økologer og økologikonsulenter. FĂĽ indblik i konkrete problemstillinger, høre andres erfaringer og fĂĽ svar pĂĽ helt konkrete spørgsmĂĽl.

Ă&#x2DC;kologi-Kongressen har med jĂŚvne mellemrum vĂŚret afholdt i Danmark siden 1998. Siden 2009 hvert andet ĂĽr.

Foto: Maja Eline Petersen

Ă&#x2DC;kologi-Kongres 2017 Éť PĂĽ Ă&#x2DC;kologi-Kongressen vil bĂŚredygtighed vĂŚre et af hovedtemaerne med fokus pĂĽ økologiens bĂŚredygtighedsgrad i dag. Mogens Lykketoft, der var formand for FNâ&#x20AC;&#x2122;s generalforsamling, da FN-landene vedtog de 17 mĂĽl for global bĂŚredygtighed, ĂĽbner den indledende fĂŚllesdebat. Éť Ă&#x2DC;kologi-Kongressen samler landets økologiske landmĂŚnd, fødevarevirksomheder, professionelle køkkener, forskere og almindeligt øko-interesserede danskere til to dages brush-up pĂĽ den nyeste viden, forskning og markedsdata indenfor økologisk fødevareproduktion og -forbrug. Éť Â&#x2018;NRORJL .RQJUHVVHQ Ă&#x20AC;QGHU VWHG L .ROGLQJ GHQ RJ QRYHPEHU Éť PĂĽ www.okologi-kongres.dk kan man se detaljeret program for Ă&#x2DC;kologi-Kongres 2017 og tilmelde sig.

mep@okologi.dk

RÌkkedyrkning giver nye muligheder i planteavlen Med stor rÌkkeafstand i økologisk planteavl gür udbyttet ikke ned, og ukrudt kan bedre bekÌmpes. Samtidig etableres efterafgrøder mere sikkert, hvilket øger afgrødernes kvÌlstofforsyning og jordens frugtbarhed Den største udfordring for at opnü højere og et mere stabilt udbytte i økologisk planteavl er knyttet til tilstrÌkkelig kvÌlstofforsyning og bekÌmpelse af aggressivt ukrudt.

Udfordringerne forstĂŚrkes naturligvis ved udfasning af muligheden for at importere konventionel gylle.

Dyrkning af kløvergrĂŚs i sĂŚdskiftet til grøngødning øger kvĂŚlstofforsyningen og mindsker ukrudtstrykket, men det koster ogsĂĽ udbytte sammenholdt med mere intensiv plantedyrkning. En løsning kan derfor vĂŚre at sikre kvĂŚlstofforsyningen gennem bĂŚlgsĂŚd kombineret med HIIHNWLYH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH HIterafgrøder.

RowCrop systemet I RowCrop-projektet har vi gennem

Ă&#x20AC;UH nU DISUÂĄYHW HW G\UNQLQJVV\VWHP hvor kornet dyrkes pĂĽ øget rĂŚkkeafstand (25-30 cm). Vi radrensede mellem rĂŚkkerne i forĂĽret (1 eller 2 gange). Efter sidste radrensning sĂĽede vi efterafgrøden i rĂŚkkemellemrummet. Efter høst af afgrøden radrensede vi igen, men denne gang mellem rĂŚkkerne af efterafgrøde. Vi har i RowCrop-projektet udviklet skĂŚr til radrensere, som muliggør radrensningen i efterĂĽret.

Vi radrensede süledes pü hele markarealet i løbet af üret, og vi bekÌmpede derved rodukrudt og styrkede büde afgrøde og efterafgrøde.

Bedre udbytte Vores forsøg viser, at i økologisk planteavl gür udbyttet ikke ned, hvis man øger rÌkkeafstanden fra 12 cm til 25 eller 30 cm. Det skyldes, at kvÌlstof oftest er den begrÌnsende faktor, og det udnyttes mindst lige sü godt ved at øge rÌkkeafstanden til 25 cm. Faktisk burde det vÌre lettere ved en øget rÌkkeafstand at kombinere süning med placering af startgødning for at

fü afgrøden endnu bedre fra start.

I de langvarige sÌdskifteforsøg pü Foulum har vi i over 20 ür haft kornsÌdskifter med og uden efterafgrøder. Systematisk har vi 30 pct. højere udbytter i sÌdskifterne med efterafgrøder, ogsü selv om vi bruger husdyrgødning.

Det svarer til, at den høstede kvĂŚlstofmĂŚngde er 20 kg N/ha større i sĂŚdskifterne med end uden efterafgrøder. Vi har brugt efterafgrøder med en blanding af kløver, rajgrĂŚs og cikorie. Kløveren har i gennemsnit givet 10 kg N/ha i kvĂŚlVWRIĂ&#x20AC;NVHULQJ PHQ HIWHUDIJUÂĄGHQ har ogsĂĽ sparet en udvaskning pĂĽ 20 kg N/ha. Det giver et nettoinput pĂĽ 30 kg N/ha i systemerne med efterafgrøde, hvoraf 20 kg N/ha altsĂĽ udnyttes til øgede udbytter.

Med den øgede rÌkkeafstand kan efterafgrøden bedre etablere sig, og kløveren für en bedre vÌkst. Det giver muligheder for endnu bedre opbygning af frugtbarhed med efterafgrøder og dermed ogsü bedre udbytter.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Positiv effekt pü ukrudt Radrensning kan som bekendt vÌre effektiv til bekÌmpelse af enürigt ukrudt mellem rÌkkerne. Derimod har radrensning ingen effekt pü ukrudt i rÌkkerne. Derfor bør man stadig ukrudtsstrigle i forüret. Vores radrensning mellem rÌkkerne af efterafgrøder ser ud til at kunne holde IRUHNRPVWHQ DI à HUH URGXNUXGWVDUter nede. Derimod kan det ikke kurere et rodukrudtsproblem, og derfor krÌver rÌkkedyrkning, at man har et godt udgangspunkt.

Den 30. november pĂĽ Ă&#x2DC;kologiKongres 2017 har du mulighed for at høre mere om RowCrops resultater under to forskellige kongresmøder.

LĂŚs mere om kongresmøde F2: â&#x20AC;&#x2122;RĂŚkkedyrkning â&#x20AC;&#x201C; fremtidens økologiske korndyrkningâ&#x20AC;&#x2122; og kongresmøde E1: â&#x20AC;&#x2122;StĂĽl og konkurrencekraft mod ukrudtâ&#x20AC;&#x2122; i programmet pĂĽ: www. okologi-kongres.dk

Projektet ROWCROP er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

13. oktober 2017 nr. 619

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Kend behovet for nÌringsstoffer pü din bedrift Det voksende økologiske areal øger behovet for en bÌredygtig forsyning af nÌringsstoffer til de økologiske bedrifter.

Foruden et kendskab til nĂŚringsstoĎ?balancen pĂĽ bedriften, skal det sikres gennem sĂŚdskifte, recirkulering og samarbejdsaftaler NĂ&#x2020;RINGSSTOFFER AF MAJA ELINE PETERSEN

Ă&#x2DC;kologisk landbrug oplever i disse ĂĽr en hastig vĂŚkst, men der er usikkerhed om, hvor nĂŚringsstofferne til økologiske afgrøder skal komme fra i fremtiden. Det vil et projektet â&#x20AC;&#x2122; NĂŚringsstofforsyning for fremtidens økologiâ&#x20AC;&#x2122; forsøge at komme med løsninger pĂĽ.

- Der fjernes mange nÌringsstoffer fra landbruget i form af kød, mÌlk, Ìg og vegetabilske produkter.

Hvis de nĂŚringsstoffer ikke erstattes af indkøbt foder, vil det betyde en netto fraførsel af nĂŚringsstoffer fra landbruget hvert ĂĽr. I projektet arbejGHU YL Sn DW Ă&#x20AC; QGH IRUVNHOOLJH OÂĄVQLQJ muligheder til de udfordringer, der kan vĂŚre med nĂŚringsstofbalancen pĂĽ forskellige typer af bedrifter. Vi skal have større fokus pĂĽ sĂŚdskifter, anvendelse af recirkulerede produkter og samarbejdsaftaler mellem de forskellige bedriftstyper, sĂĽ vi kan bibeholde høje udbytter og afgrøder af god kvalitet, forklarer Annette Vestergaard, leder af projektet hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Kend behovet pü din bedrift Ifølge Annette Vestergaard er det første skridt pü vejen til en god nÌringsstofstrategi pü bedriften, at landmanden kender sin jord og gødning og sÌtter mül for sine udbytter, sü det vides, hvad afgrøderne har brug for.

- For landmanden handler det først og fremmest om at kende afgrødernes nĂŚringsstofbehov og Ă&#x20AC; QGH XG DI KYDG PDUNHQ NDQ VXS plere med. Derfor er det vigtigt at tage jordprøver og fĂĽ et kendskab WLO MRUGHQV Q ULQJVVWRĂ&#x20AC; QGKROG I\VLN og biologi. Desuden er gylleanalyser vigtige for at vide, hvad indholdet er

af nÌringsstoffer i den gødning, der er pü bedriften, eller som modtages fra en anden bedrift. Der er meget stor variation i husdyrgødning, og normerne udtrykker et simpelt gennemsnit, som dÌkker over en stor spredning. Det nÌste skridt er at undersøge, om sÌdskiftet er optimalt, og om der er mulighed for at anvende recirkulerede produkter, der sikrer de nÌringsstoffer, der mangler.

Generelt set kan kvÌlstof sikres via sÌdskiftet, mens de andre nÌringsstoffer sikres ved brug af recirkulerede produkter og via samarbejdsaftaler om gødning, forklarer Annette Vestergaard og tilføjer: - Samarbejde mellem bedrifter om de nÌringsstoffer, der er til rüdighed, er en vigtig brik i at sikre nÌringsstofforsyningen for fremtidens økobrug. Pü kvÌgbrug er der et overskud af kvÌlstof som følge af den høje kløverandel, mens plantebrugene mangler nÌringsstoffer.

Kan man lave en bytteaftale, hvor plantebrugene modtager kvĂŚggylle og som modydelse bestiller vinasse til kvĂŚgbrugene, kan det sikre en bedre fordeling af nĂŚringsstofferne.

Det online gødningskatalog Et vigtigt vĂŚrktøj til vejledning om alternativ nĂŚringsstofforsyning til økologiske landmĂŚnd er det online gødningskatalog, der er tilgĂŚngeligt pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforening hjemmeside. Det skal gøre det nemmere for økologiske landmĂŚnd at fĂĽ adgang til nĂŚringsstoffer, sĂĽ nĂŚringsstofbehovet sikres og afhĂŚngigheden af konventionel gylle kan reduceres.

- Gødningskataloget er et genialt vÌrktøj til at optimere büde kvÌlstof, fosfor og kalium pü bedriften.

PĂĽ et Danmarkskort kan man udvĂŚlge sin kommune og herved fĂĽ vist, hvad der er af tilgĂŚngelige recirkulerede produkter i nĂŚromrĂĽdet. Det er en hjørnesten i vejledningen til landmĂŚndene om tilgĂŚngeligheden af alternative gødningskilder, men der er behov for en revision og videreudvikling, og derfor er vi i gang med at afsøge markedet for de alternative NLOGHU GHU Ă&#x20AC; QGHV L GDJ IRUNODUHU $Q nette Vestergaard.

Foldere med forslag til løsninger Ifølge Annette Vestergaard er der et behov for, at de økologiske landmÌnd für nogle konkrete strategier, der kan sikre nÌringsstofforsyningen pü netop deres bedrift.

- Vi er pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt i

gang med at udarbejde foldere, der er mĂĽlrettet de udfordringer med nĂŚringsstofforsyning, der kan vĂŚre pĂĽ forskellige typer af økologiske EHGULIWHU L IRUVNHOOLJH JHRJUDĂ&#x20AC; VNH regioner. PĂĽ fem typebedrifter udregner vi nĂŚringsstofbalancen og NRPPHU PHG VSHFLĂ&#x20AC; NNH VWUDWHJLHU for nĂŚringsstofforsyningen. Vi kommer bl.a. med bud pĂĽ, hvordan eksterne gødningskilder som vinasse, biogasgylle osv. spiller sammen med de interne tilpasninger af sĂŚdskifte og afgrødevalg, som er relevante pĂĽ forskellige bedriftstyper, forklarer Annette Vestergaard.

Folderne forventes klar i starten af 2018. De vil, sammen med øvrige resultater fra projektet, blive lagt op pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside.

Spadeprøven fortĂŚller om jordens tilstand. F.eks. fortĂŚller røddernes farve og struktur om jordens evne til at omsĂŚtte organisk stof. Foto: Erik Kristensen, Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark.

Det online gødningskatalog , GHW RQOLQH JÂĄGQLQJVNDWDORJ NDQ GX NOLNNH LQG Sn 'DQPDUNVNRUWHW RJ Ă&#x20AC; QGH WLOJ QJHOLJ JÂĄGQLQJ L GLW Q URPUnGH 8QGHU KYHU JÂĄGQLQJVW\SH NDQ EUXJHUQH NDQ Ă&#x20AC; QGH RSO\VQLQJHU RP Éť Type af biomasse Éť Indhold af nĂŚringsstoffer og andre stoffer med positiv virkning pĂĽ jordens struktur og mikrobielle liv Éť Risiko for indhold af uønskede stoffer Éť Virkning Éť Anvendelse Éť Ă&#x2DC;konomi Éť Hvor kan det købes

Gødningerne er inddelt i tre typer og markeret med grønt, gult og rødt: De grønne gødninger er umiddelbart tilladte at bruge i økologisk jordbrug.

De gule gødninger kan bruges af økologer, men der kan vÌre restriktioner f.eks. i forhold til afsÌtning.

De røde gødninger er endnu ikke tilladte at bruge, men fremgĂĽr af kataloget, hvis man ønsker at arbejde pĂĽ en dispensation eller en regelĂŚndring. *ÂĄGQLQJVNDWDORJHW NDQ Ă&#x20AC; QGHV Sn www.okologi.dk/landbrug/viden/goedningskataloget.

Gødningskataloget ajourføres i 2017 og 2018

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD

13. oktober 2017 nr. 619

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF THOMAS ROLAND, CSR-CHEF, COOP

PESTICIDER? DET FIK VI DA OGSĂ&#x2026; I GĂ&#x2026;R. MEN DET TALER VI IKKE OM! Ingen tvivl. Samvirkes forside er denne gang gĂĽet helt til kanten for at skabe debat om, hvordan vi godkender og anvender pesticider. SjĂŚldent har Coop oplevet hĂĽrdere retorik allerede inden svĂŚrten var tør. Det at skrive om landbrugets anvendelse af syntetisk kemi kan nĂŚsten kun sammenlignes med at offentliggøre en Muhammedtegning. BĂŚredygtigt Landbrug har delt chefredaktørens telefonnummer og opfordrer til boykot af vores butikker, mens Martin Merrild opfordrer sin Det er kone til at handle andre tankesteder.

â&#x20AC;&#x153;

vÌkkende, hvordan diskussionen om netop pesticider virker som en rød klud i dele af landbruget.

Det er tankevĂŚkkende, hvordan diskussionen om netop pesticider virker som en rød klud i dele af landbruget. Det er to verdensbilleder, som støder sammen. PĂĽ den ene side forbrugernes ønske om risikofrie varer og pĂĽ den anden side industriens og forskningens forsikringer om, at risikoen er uendelig lille, og alle grĂŚnsevĂŚrdier er sat med stor sikkerhedsmargen. Ă&#x2DC;kologiens succes kan i høj grad tilskrives forstĂĽelseskløften mellem disse opfattelser. Forbrugerne vĂŚlger økologi i hĂĽbet om risikofrihed.

Men hvorfor er det sü provokerende for resten af landbruget at tale om? Sü provokerende at selv et forsidebillede kan umuliggøre, at vi kommer i gang med debatten om, hvorvidt der vitterligt er stoffer, som burde deklareres pü slutproduktet? Eller om der er utilsigtede langtidseffekter ved nogle af midlerne? Bruger vi stadig i dag pesticider, som ender i vores grundvand? Er anvendelsen af insektgifte sü stor, at biodiversiteten i den uopdyrkede natur ogsü lider skade? Og vil vi i positivt fald acceptere det som samfund?

TĂŚnk, at afhĂŚngigheden af pesticiderne er sĂĽ stor, at risikoen ved alene at rejse debatten betyder, at budbringeren skal slĂĽs ned.

Ikke fÌrre end 49 procent af de mültidskasser, som Coop.dk MAD leverer til kunderne, indeholder udelukkende økologiske varer.

Mültidskasserne boomer Salget af mültidskasser, som bliver leveret til døren, er det hurtigst voksende omrüde i dagligvarehandlen, og der kommer masser af økologi i kasserne

DIREKTE SALG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Onlinesalget af økologiske fødevarer rundede sidste ür en mia. kroner, og den voksende gruppe af forbrugere, som vÌlger at købe deres mad over nettet, køber vÌsentligt mere økologi end gennemsnitsdanskeren.

Men det er ikke den eneste grund til, at de mange nye mültidskasser, som bliver lanceret i øjeblikket, rummer spÌndende perspektiver for landets økologer.

For mens det normalt krĂŚver en stor volumen at levere via dagligvarekĂŚderQHV FHQWUDOODJUH HU Ă HUH DI GH VWÂĄUVWH onlineplatforme ĂĽbne for at sĂŚlge produkter fra mindre producenter, som kan tilbyde deres kunder spĂŚndende produkter med den helt rigtige historie. Ă&#x2026;bning for smĂĽ producenter Landets største onlinesupermarked, Nemlig.com, tilbyder sĂĽledes produkter fra økologiske â&#x20AC;&#x2122;gĂĽrdbutikkerâ&#x20AC;&#x2122; som KiselgĂĽrden, Mineslund og Mejnerts Mølle, og

ogsĂĽ Coops netbutik er ĂĽben for mindre producenter.

- Vi fungerer bĂĽde som spydspids for Coop og en slags forsøgslaboratorium, hvor vi kan teste salget af produkter fra HQ OLOOH SURGXFHQW PHG HW Ă&#x20AC;QXUOLJW SURdukt. Mange af vores ferske varer har vi slet ikke pĂĽ lager. Vi skĂŚrer først bøfferne, nĂĽr en kunde har bestilt dem. Det JÂĄU RV ODQJW PHUH Ă HNVLEOH HQG GH I\VLVNH butikker, siger Morten Viktor, kommerciel direktør i Coop.dk MAD, som i 2016 blev etableret pĂĽ fundamentet af det nedlagte Irma.dk.

Aarstiderne har füet selskab Det er snart mange ür siden, at Aarstiderne lancerede de første mültidskasser, og selskabet er stadig i front, nür det gÌlder onlinesalg af økologiske mültidskasser, men i takt med, at den økologiske abonnementsordning oplevede større og større succes, dukkede nye leverandører op pü markedet.

Det seneste ür er de helt tunge spillere kommet pü banen. Dansk Supermarked har købt sig ind i Skagenfood, mens

Coop.dk Mad Ă&#x2DC;kologiprocent: 31 Ă&#x2DC;kologiske varer: 1.542 Éť Ă&#x2DC;kologiske kasser: Éť Den Nysgerrige Éť Den Børnevenlige Éť Den Grønne

svenske Linas Matkasse satser kraftigt pĂĽ det danske marked med overtagelsen af aktiemajoriteten i Retnemt.dk.

Ogsü Løgismose-Meyer-koncernen bejler nu til travle forbrugere via Meyers Madkasser, og den seneste spiller pü mültidskassemarkedet er Coop.

I sidste mĂĽned lancerede Coop.dk 0$' Ă&#x20AC;UH PnOWLGVNDVVHU VRP OHYHUHV WLO hele landet bortset fra ikke-brofaste øer.

Giver den gas i uge 43 - MĂĽltidskasser er blevet mainstream, og det er den kategori, der vokser hurtigst.

Det er helt vildt, hvad der sker, og jeg tror, at det kan blive rigtig stort, siger Morten Viktor.

Han lÌgger ikke skjul pü, at Coop har meget store ambitioner, nür det gÌlder mültidskasser, men at man bevidst har valgt at lÌgge forsigtigt ud for at vÌre helt klar til at give markedsføringen gas i uge 43.

- Vi nyder godt af den store tillid, som forbrugerne har til Coop, og i modsĂŚtning til andre har vi den fordel, at vi kan tilbyde, at kunderne kan supplere mĂĽltidskasserne med alle de øvrige dagligvarer fra Coop, Ă&#x201E;nglamark og Irma, siger Morten Viktor.

Mod en mindre ekstrabetaling kan Coops kunder vÌlge at fü leveret tre af mültidskasserne i rent økologiske varianter, og det er formentlig en god ide, da de kunder, som køber fødevarer over nettet, har en vÌsentligt højere økologiandel end gennemsnitsforbrugeren.

MAD & MARKED

13. oktober 2017 nr. 619

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

SIDELĂ&#x2DC;BENDE MED

1ÂĄUUHPDGHJDDUGV VNLOW L PLGWHQ HU GREEHOW Vn KÂĄMW VRP GHW Pn YÂ UH RJ EnGH GHW RJ GHW RIĂ&#x20AC;FLHOOH gĂĽrdbutikskilt t.h. bliver snart erstattet af et skilt, der lever op til kravene i Naturbeskyttelsesloven, men mĂĽske er det en god ide at gemme det store skilt, for der er nye, lempeligere regler pĂĽ vej.

Fynsk kommune luger ud i den frodige skilteskov Driver man en gürdbutik for enden af en lang markvej, kan det vÌre fristende at sÌtte et stort skilt op ude ved landevejen, men reglerne for skiltning i det übne land er ret sü restriktive SKILTNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det mütte Dorthe Daugaard fra Nørremadegaard Gürdbutik sande, da Kerteminde Kommune tidligere pü üret gav hende og en hündfuld andre af kommunens fødevareproducenter et pübud om at fjerne deres ulovlige skilte.

Det er ingeniør Lars Bertelsen fra KerteminGH .RPPXQH .XOWXU )ULWLG )DFLOLWHWHU 7UDĂ&#x20AC;N RJ AnlĂŚg, som hĂĽndterer skiltesagerne, og han oplyser, at kommunen er nødt til at gribe ind, nĂĽr den bliver bekendt med ulovlig skiltning i det ĂĽbne land.

- Reglerne er beskrevet i Naturbeskyttelsesloven, og der er ingen mulighed for, at kommunen kan dispensere fra reglerne, siger Lars Bertelsen.

Han oplever, at det ofte har en afsmittende effekt, hvis en producent sĂŚtter et stort skilt op, og efter hans vurdering er det ikke fair over for de, der overholder reglerne, hvis kommunen VHU JHQQHP Ă&#x20AC;QJUHQH PHG GH VWRUH VNLOWH PĂĽ Nørremadegaard, som ligger lidt udenfor Rynkeby, er Dorthe Daugaard i princippet enig i, at man bør beskytte det ĂĽbne land fra at blive plastret til med skilte, men det ĂŚrgerer hende selvfølgeligt, at hun for tre ĂĽr siden nĂĽede at bruge 10-12.000 kr. pĂĽ det store skilt, som nu skal skrottes.

- Nu skal jeg bruge 4-5.000 kr. til nye, mindre skilte, og sü mü jeg i gang med at gøre mere opmÌrksom pü butikken via de sociale medier, siger Dorthe Daugaard.

Hun havde gerne set, at kommunen havde gennemført en større oplysningskampagne om skiltereglerne, og efter hendes opfattelse harmonerer de restriktive regler ikke sÌrlig godt med landspolitikernes ønske om at skabe mere liv pü landet.

I regeringens nye lovprogram ønsker miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) at lempe reglerne om skiltning i det übne land.

Det betyder, at gürdbutikker som Nørremadegürd muligvis für lov til at benytte større skilte.

Südan mü dit skilt se ud Driver du stalddørssalg eller gürdbutik, er det tilladt at placere mindre oplysningsskilte ved indkørslen - eller der hvor en privat lukket vej munder ud i nÌrmeste offentlige vej.

Reglerne for opsĂŚtning af skilte er reguleret af Naturbeskyttelsesloven og Vejloven, og heraf fremgĂĽr det, at skiltet skal vĂŚre afdĂŚmpet og neutralt og have et design, sĂĽ det ikke vĂŚkker opsigt over store afstande.

SpeciĎ?ikke krav: Éť Det skal vĂŚre rektangulĂŚrt og mĂĽ ikke vĂŚre større end 0,25 m2 Éť Overkanten mĂĽ ikke vĂŚre højere end 1 m over terrĂŚn Éť Skiltet skal have ensfarvet, afdĂŚmpet bundfarve med tekst i neutrale farver Éť 'HW Pn LNNH Y UH NXQVWLJW EHO\VW UHĂ HNWHUHQGH HOOHU EHY JHOLJW Éť PĂĽ skiltet mĂĽ der kun stĂĽ virksomhedens navn, adresse, art og produktion Éť Evt. logo mĂĽ højst fylde 10 pct. af skiltets areal Éť 'HU Pn LNNH V WWHV JHQVWDQGH Ă DJ HOOHU OLJQHGH YHG VNLOWHW Er du uenig i en afgørelse, kan du anke den til Miljø- og FødevareklagenĂŚvnet

Den eneste messe for økologiske føde- og drikkevarer i Norden Nordic Organic Food Fair giver detailhandlere, indkøbere og foodservice-professionelle adgang til de allernyeste tendenser og produkter, som endnu ikke er lanceret pü markedet.

Messen afvikles sideløbende med Natural Products Scandinavia, og de to messer vil tilsammen byde pü mere end 400 udstillende virksomheder, der vil fremvise de allerbedste naturlige og økologiske føde- og drikkevareprodukter fra Norden og resten af verden.

Organiseret af

Book din GRATIS entrebillet til den 15.-16. november 2017 www.nordicorganicfoodfair.com Angiv kampagnekoden NFDK940

17

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. oktober 2017 nr. 619

Uden nettet ingen butik Web-butikken sikrer Johannesminde et kundeunderlag, som gør det muligt at drive et rentabelt landbrug pü basis af kun 100 søer og 50 limousinekvÌg

WEBBUTIK AF JAKOB BRANDT

Da Tine Thybo i 2008 overtog gürdbutikken fra sin mor, var hendes første initiativ at oprette en webshop, og selv om salget via nettet gik trÌgt de første ür, ved hun i dag, at det var det helt rigtige valg.

- Jeg var klar over, at markedsføringen skulle ske pü nettet, siger Tine Thybo, som har drevet Johannesminde mellem Ry og Skanderborg sammen med Jan Thybo siden 1994. Totalt driver de 116 ha, hvoraf de selv ejer de 46.

For at sparke netsalget i gang i København, investerede Johannesminde i dyre avisannoncer, men i dag sker markedsføringen primÌrt via nettet, mund-til-mund-metoden og besøg pü gürden.

Stabilt korps af stamkunder Via jysk stĂŚdighed og masser af arbejde har Thybo-familien gennem ĂĽrene opbygget et stabilt korps af stamkunder, som handler via nettet.

I dag bidrager webbutikken med ca.

40 procent af gürdens direkte salg, og det er formentlig kun et spørgsmül om tid, før nettet bliver den vigtigste salgskanal, vurderer Tine Thybo, som i det daglige oplever, at JnUGEXWLNNHQ RJ QHWVDOJHW à \GHU OLGW sammen.

- I begyndelsen handler det om at holde ud. Det er det lange seje trĂŚk, nĂĽr man lige har ĂĽbnet butikken, siger Tine Thybo.

Hun er oprindeligt uddannet som bygningskonstruktør, mens Jan Thybo har en uddannelse som mekaniker, men de brÌnder begge for det økologiske landbrug.

Kunderne oplever allerede Thybofamiliens passion for høj dyrevelfÌrd, nür de kører op ad den lange indkørsel til gürden, hvor grise og limousinekvÌg nyder udelivet i indhegninger pü begge sider af vejen.

Bedre udstillingsvindue fĂĽs nĂŚppe, inden kunderne ender ved gĂĽrdbutikken, som er indrettet i en gammel aftĂŚgtsbolig.

Tredobler vĂŚrdien Hver mandag fĂĽr Johannesminde typisk slagtet 5-10 svin og en af limou-

sinerne pü det lokale Hürby Slagtehus. De første par ür blev kødet grovparteret pü slagtehuset, men i 2010 indrettede parret eget pølsemageri hjemme pü Johannesminde, hvor en uddannet slagter stür for partering, pülÌgsproduktion og pakning sammen med Tine Thybo.

Den store vÌrditilvÌkst, som forarbejdningen tilfører kødet, er den vÌsentligste ürsag til, at der er økonomi i det direkte salg pü en gürd, som skal lønne seks fuldtidsstillinger.

- Jeg betaler 30 kr. per kg svinekød til vores landbrug, mens min gennemsnitlige udsalgspris ligger pü 85 kr. kiloet, siger Tine Thybo.

Leverer til hele landet Johannesminde tilbyder gratis levering til hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer, og mens nogle producenter vÌlger at købe sig til distributionen, prioriterer Tine Thybo selv at stü for udbringning af varerne.

9L KDU GHOW ODQGHW LQG L Ă&#x20AC; UH UH gioner, og sĂĽ bruger vi en dag hver mĂĽned til at bringe varerne ud til hver region, og det betyder meget, at vi selv kører ud med kødet. Vi fĂĽr snakket rigtig meget madlavning og om, hvordan man kan bruge de forskellige udskĂŚringer, siger den jyske økolog.

I gürdbutikken bliver meget af kødet hentet af kunder, som slür et sving forbi pü vej hjem fra arbejde.

Netop af hensyn til dem, holder butikken ĂĽbent helt til kl. 18.

- NĂĽr man driver en butik som vores, skal man behandle folk ordentligt. Helst som man selv vil behandles, lyder grundreglen i den thyboske IRUUHWQLQJVĂ&#x20AC; ORVRĂ&#x20AC; Af samme grund har Tine Thybo samme dag afsendt mails til to netkunder. De har bestilt kød for ca.

1300 kr. I mailen gør hun dem opmÌrksomme pü, at de ved at bestille for yderligere 200 kr. kan spare fragten pü 250 kr. Det er god service.

VĂŚkst pĂĽ 10 procent Gennem mange ĂĽr steg omsĂŚtningen ĂĽrligt med ca. 10 procent, men i 2016 oplevede Johannesminde en tilbagegang i salget.

- Vi kunne mĂŚrke, at der kom Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDUHU Sn VXSHUPDU kedshylderne, og vi gik 200.000 kr. ned i omsĂŚtning.

1HGJDQJHQ Ă&#x20AC; N 7LQH 7K\ER WLO DW ivĂŚrksĂŚtte et par nye initiativer, som har bragt indtjeningen pĂĽ ret kurs. Det ene var indførelsen af en nem fĂŚrdigret, som kunderne kan hente om fredagen, hvor mange har travlt med at komme hjem og hygge sig med familien. I denne uge bestĂĽr retten af marineret spareribs pĂĽ kĂĽlbund, som blot skal varmes i ovnen. Pris 120 kr. for en portion til to personer.

Johannesminde tilbyder gratis levering til hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer

Convenience-kasserne rummer Ď?lere fordele For et ĂĽr siden sprang Tine Thybo pĂĽ convenience-bølgen, da hun introducerede en kød-convenience-kasse i tre varianter.

Som modsvar til de mange mĂĽltidskasser, som er kommet i handlen de seneste ĂĽr, lancerede Johannesminde sidste ĂĽr sit eget abonnementssalg i form af convenience-kassen. Den indeholder kød til 24 mĂĽltider med tilhørende madplan og opskrifter til en IDPLOLH Sn Ă&#x20AC; UH HW SDU HOOHU HQ VLQJOH - PĂĽ den mĂĽde gør jeg det nemt for kunderne, nĂĽr de skal købe mad, fordi jeg har taget stilling for dem, siger Tine Thybo. )RU -RKDQQHVPLQGH HU GHU RJVn Ă HUH IRUGHOH YHG DW sĂŚlge convenience-kasserne.

- Jeg sammensĂŚtter selv kasserne fra gang til gang, sĂĽ det giver mig mulighed for at fĂĽ solgt nogle af de udskĂŚringer, jeg har rigeligt af. PĂĽ den mĂĽde fĂĽr jeg brugt hele dyret, siger Tine Thybo, som via webshopSHQ RJVn Ă&#x20AC; QGHU NXQGHU WLO JULVHÂĄUHU RJ JULVHKDOHU - Jeg tjener ikke ekstra pĂĽ convenience-salget, men NDVVHUQH JLYHU PLJ Ă HUH NXQGHU RJ HQ DQGHQ IRUGHO er, at jeg fĂĽr pengene udbetalt forud.

For familiekasserne drejer det sig om 9.000 kr. for tre mĂĽneder, siger Tine Thybo.

Abonnement: Minimum tre müneder Indholdet i kødkasserne bestür af: ɝ Limousine ungdyrkød ɝ Grisekød ɝ Kalkunkød ɝ Kyllingekød ɝ Lammekød

Tine Thybo og hendes nyansatte slagter, Jan Larsen, arbejder tĂŚt sammen for at sikre et bredt sortiment af kødprodukter, som via webshoppen ender hos kunder i hele landet, men netsalget krĂŚver nogle timer ved pcâ&#x20AC;&#x2122;en.

Det andet initiativ var indførelsen af convenience-kassen med frosset kød.

- Det har vĂŚret nogle gode initiativer, og jeg regner helt sikkert med,

at vi rammer budgettet i ĂĽr, siger Tine Thybo.

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13. oktober 2017 nr. 619

19

Justering af spisemÌrket trÌkker ud De økologiske køkkener mü vente yderligere et halvt ür pü, at reglerne bag de økologiske spisemÌrker bliver gjort enklere og mere smidige

SPISEMĂ&#x2020;RKER AF JAKOB BRANDT

Flere af de nÌsten 2300 offentlige og private køkkener, som har erhvervet det økologiske spisemÌrke, siden det blev lanceret i 2009, havde set frem til en planlagt justering af regelsÌttet bag spisemÌrkerne.

Den skulle efter planen vÌre gennemført i løbet af 2017, men nu oplyser Fødevarestyrelsen, at det tidligst sker i juli 2018.

- Det er et spørgsmül om ressourcer, travlhed og andre prioriteringer, men vi har det selvfølgelig dürligt med, at vi ikke blev fÌrdige, siger Robert Lind fra Fødevarestyrelsen.

Han oplyser, at Fødevarestyrelsen nu har ansat en medarbejder pü halv tid til primÌrt at arbejde videre med de planlagte lempelser og justeringer.

De kommer som en del af det andet servicetjek af spisemĂŚrket, som allerede blev indledt i 2016.

Ambitionen bag servicetjekket er at gøre det endnu nemmere for landets professionelle køkkener at bruge de økologiske spisemĂŚrker, og hele den økologiske branche kom sidste ĂĽr med indspark til forbedringer af Ă&#x2DC;-mĂŚrkets lillesøster.

Workshop gav mange ideer De indkomne forslag til forbedringer af spisemĂŚrket blev diskuteret pĂĽ en workshop i Ă&#x2DC;kologiens Hus lige før jul.

Efterfølgende har Landbrug & Fødevarer og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i fĂŚllesskab udarbejdet en stribe anbefalinger, som Fødevarestyrelsen siden har arbejdet pĂĽ at omsĂŚtte til konkrete regler.

Det drejer sig blandt andet om at lette det administrative arbejde for køkkener, som har deres produktion IRUGHOW Sn à HUH DGUHVVHU 'HW NXQQH vÌre pü et hospital eller en kantineoperatør, som driver et bageri eller en slagterafdeling pü sÌrskilte adresser, som vil fü nemmere ved at udveksle varer.

Men den største lempelse kommer i toppen af skalaen, hvor det er tanken, at køkkener med guldmÌr-

De økologiske køkkener mü vente yderligere et halvt ür, før reglerne for de økologiske spisemÌrker bliver lempet.

ket (mindst 90 pct. økologi) für lov til helt selv at bestemme, hvad de køber for de sidste 10 procent.

Det glĂŚder Rikke Grønning, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Foodservice.

- Hidtil har det vĂŚret ret forskel-

ligt, hvordan reglerne om de sidste 10 pct. er blevet fortolket rundt om i landet. Ă&#x2020;ndringerne vil medføre, at køkkenerne kan skeje lidt mere ud, og at de blandt andet fĂĽr mulighed for at servere en Coca Cola for gĂŚVWHUQH VHOY RP GHU Ă&#x20AC;QGHV ÂĄNRORJLVNH

varianter pü markedet, siger Rikke Grønning.

Hun ser frem til, at Fødevarestyrelsen für strikket nogle brugbare og letforstüelige regler sammen, sü livet som økologisk køkken bliver endnu nemmere i fremtiden.

Ny kurs for din bedrift Du har et landbrug, økologisk eller konventionelt, som f.eks. skal generationsskiftes, eller hvor udviklingsmulighederne i nuvÌrende produktion er udtømt.

Der er brug for at sĂŚtte en ny kurs for at blive eller forblive økonomisk og økologisk bĂŚredygtigt. Men hvordan gør du? Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING TILBYDER GRATIS KONSULENTHJĂ&#x2020;LP TIL PROCESSEN For at deltage skal du ønske forandring, afsĂŚtte den nødvendige tid og stille data for bedriftens produktion og økonomi til rĂĽdighed for projektet og de kompetente rĂĽdgivere.

Rüdgivningsforløbet er gratis og forventes gennemført i et intensivt forløb pü 1-2 müneder fra første møde til udviklingsrapporten foreligger.

LĂŚs mere om mulighederne pĂĽ www.okologi.dk/ny-kurs og meld dig til projektet eller ring til os.

KONTAKT Hans Bach-Lauritsen Mail: hba@okologi.dk Mobil: 6197 4902

Peder Bligaard Mail: pb@okologi.dk Mobil: 2042 4574

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. oktober 2017 nr. 619

Topkarakter til Ă&#x2DC;kologiskolen SkoletrĂŚthed blev aldrig et tema, da foodserviceafdelingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening inviterede salgskonsulenter fra landets grossister og større producenter pĂĽ et tre dage langt kursus med Ď?lere indlagte overraskelser

Emma Peyron fra Københavns Madhus gav bl.a. Ă&#x2DC;kologiskolens kursister et bud pĂĽ, hvordan man kan give den traditionelle og stadig meget populĂŚre brunch-menu en økologisk makeover og fĂĽ et lĂŚkkert resultat.

Foto: Søren Gammelmark.

UNDERVISNING

at dømme efter tilbagemeldingerne lykkedes det i høj grad at inspirere kursisterne.

AF: JAKOB BRANDT I dag er det typisk salgskonsulenter fra landets største totalgrossister, som har den daglige kontakt til de professionelle køkkener. Hovedparten af dem har arbejdet mest med konventionelle fødevarer, og hvis de skal vÌre i stand til at prÌsentere de økologiske fødevarer som et attraktivt alternativ til de konventionelle, er det derfor nødvendigt at give dem større viden om principperne bag det økologiske køkken og den økologiske produktion.

Salgstallene viser, at økologien er pü vej. Et voksende antal restauranter og cafÊer i landets største byer prioriterer allerede at servere økologisk mad for deres gÌster, mens hovedparten af kokkene i provinsens Horeca-køkkener (hotel, restaurant og cafÊ) stadig er mere tilbageholdne med at bruge rüvarebudgettet pü økologiske rüvarer.

Et anderledes program Det vil Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L) gerne lave om pĂĽ. Derfor har foreningens foodserviceafdeling netop gennemført en økologiskole, hvor to hold med en snes elever pĂĽ hvert har gennemført et utraditionelt undervisningsforløb. Kurset løb over tre enkeltstĂĽende dage, og eleverne har vĂŚret sĂŚrdeles begejstrede for forløbet, som rummede et mix af teori og praksis pĂĽ mange lokationer.

Undervejs blev de blandt andet placeret i en konventionel og en økologisk svinebüs for fysisk at fornemme forskellen pü pladsforholdene i de to produktionssystemer.

De var ogsü ude at sejle og modtog undervisning under üben himmel og i stalden hos økologiske landmÌnd.

Ifølge Rikke Grønning, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings foodserviceafdeling, har det vĂŚret ambitionen at sammensĂŚtte et anderledes program, hvor den faglige viden blev serveret pĂĽ nye overraskende mĂĽder og steder, og

Skoleskemaet rummede büde professionel cola-smagning og undervisning under üben himmel pü en økologisk mark.

OmlÌgningsonsulent Emma Peyron fra Københavns Madhus minder grossisterne om, at ingen køkkener er ens, men der er mange fÌllesnÌvnere, nür man skal omlÌgge et køkken til økologi: - Undgü halv- og helfabrikata.

- Nür man kigger pü danskernes mad, er kødet hovedpersonen. I skal tÌnke anderledes.

- Fü sÌsonens frugt og grønt til at fylde mest muligt.

- Lad menuplanen vĂŚre ĂĽben, sĂĽ der er plads til at udnytte gode tilbud.

- Bag selv brød og kager. %UXJ à HUH JU\Q E¥QQHU RJ OLQVHU

Brødmand Simon Clemens fra Brød & Co i Vejle betragter spisemÌrket som en elevator til mere økologi: - Jeg vil opfordre alle til at starte med bronze-mÌrket. Nür først de har füet det, bliver de sultne, og sü skal I skubbe til dem ved at fortÌlle dem, at waou, er I klar over, at I nÌsten er oppe pü sølvmÌrket.

- Det handler om at skabe glÌde over rüvarerne, og det kan vÌre vanskeligt at lÌre kunderne, for der er ingen, som kender sÌsonerne lÌngere. Ude i institutionerne skal de fortÌlle børnene, at her er de blommer, vi har ventet pü i to müneder.

Det skaber madglĂŚde.

Køkkenchef Mikael LĂŚborg fra Sinatur Hotel HaraldskĂŚr mĂŚrkede HQ SRVLWLY HIIHNW GD KRWHOOHW Ă&#x20AC;N GHW økologiske spisemĂŚrke: - Jeg er ikke i tvivl om, at der er kunder, som tilvĂŚlger os pĂĽ grund af spisemĂŚrket. Vi har spisemĂŚrket i bronze, og vores økologiprocent plejer at ligge pĂĽ ca. 38. Min chef sĂĽ gerne, at den lĂĽ pĂĽ 31 pct. For der er ogsĂĽ lidt økonomi i at omlĂŚgge til økologi, og vores udgifter til indkøb voksede med otte procent, men jeg vil gerne højere op i økologiprocent, og sĂĽ lĂŚnge det ikke belaster økonomien yderligere, bliver jeg ikke slĂĽet i hovedet af ledelsen.

Super-inspirerende kursus - Det har virkelig vĂŚret godt. Superinspirerende. Vi kunne have brugt en hel dag sammen med nogle af opOÂ JVKROGHUQH 'HW KDU Ă \WWHW QRJHW og vi kommer gerne igen, hvis I laver et nyt kursus nĂŚste ĂĽr, lyder nogle af de mange positive tilbagemeldinger fra kursisterne, da de i sidste uge modtager deres kursusbevis efter tre intense og lĂŚrerige dage pĂĽ Ă&#x2DC;kologiskolen.

De uddeler topkarakterer til det komprimerede program, hvor de blandt andet besøgte et vandvÌrk for at opnü større forstüelse for, hvad der set fra vandvÌrkernes perspektiv er pü spil, nür et voksende antal vandboringer i øjeblikket bliver lukket pü grund af nye fund af pesticidrester.

- Det gjorde virkelig et stort indtryk, da de stod pü vandvÌrket. Vi skal have virkelighedens helte til at fortÌlle historien. Det er med til at gøre det mere hündgribeligt. VandvÌrk og landmÌnd kan fortÌlle historien med helt anderledes nerve, end vi selv kan, siger Rikke Grønning.

Indgang til det økologiske univers Kursisterne roser netop, at Ă&#x2DC;kologiskolen bragte dem rundt til en stribe engagerede mennesker, som arbejder med økologiske fødevarer som producent eller kok. En hel dag var de sĂĽledes to og to i â&#x20AC;&#x2122;praktikâ&#x20AC;&#x2122; hos en økologisk landmand.

Alt sammen er ifølge Rikke Grønning med til at give konsulenterne den faglige ballast, som er nødvendig for at formidle tankegangen bag økologien, sü de bliver bedre til at servicere og inspirere køkkenerne.

Büde de, som allerede har taget de første skridt ad økologi-vejen, og de som overvejer at gøre det.

- Og sü kan de bruge økologien som løftestang for deres egen forretning, siger Rikke Grønning.

MAD & MARKED

13. oktober 2017 nr. 619

ØKOLOGI & ERHVERV

21

De største trends støtter økologien Antallet af danskere, som spiser ude, vokser markant i disse år, og ifølge Andreas Buchhave Jensen åbner det for spændende perspektiver for de danske øko-producenter WEBBUTIK AF JAKOB BRANDT

Simon Clemens fra Brød & Co serverede nybagt brød og en smittende glæde for de gode råvarer. Foto: Søren Gammelmark.

Sølvmærket er guld værd Spisemærket har løftet omsætningen hos Brød & Co, som kun bruger et par timer om måneden på at få styr på den nødvendige dokumentation SPISEMÆRKE AF JAKOB BRANDT

Den sidste kursusdag på Økologisk Landsforenings økologiskole for konsulenter i foodservicebranchen startede 09.30 med morgenbrød og peptalk fra brødmand Simon Clemens, som har grundlagt caféen og spisestedet Brød & Co i Vejle.

Inden kursisterne satte sig ved bordene på 1. sal, havde han tømt de træfyrede stenovne for et større arsenal af økologiske surdejsbrød.

Brødene bliver serveret med en begejstret beretning om arbejdet med lokale råvarer og hele rejsen fra en spæd idé til knap fem år senere at stå som medejer af et populært, spisemærket cafébageri.

- Det hele startede med to brugte pizzaovne, og vi betalte med brød for vores første møbler, siger Simon Clemens, som i dag ejer Brød & Co sammen med indehaveren af Vejle Midtpunkt.

- Vi vil gerne formidle over for vores kunder, at vi bruger gode råvarer, og at vi betaler en fair pris til landmanden.

Da Brød & Co leverer en del brød til lokale køkkener, som efterspørger økologi, er selve bageriet blevet økologigodkendt, mens den tilhørende café/restaurant har det økologiske spisemærke i sølv (60-90 pct. økologi) og kursisterne er interessererede i at vide, hvordan kunderne har reageret på spisemærket.

- Spisemærket sender et klart budskab om, at vores mad er økologisk, og det har øget vores salg markant, siger Simon Clemens, som er uddannet kok og medlem af Det Økologiske Erhvervsteam, der har formuleret en stribe anbefalinger.

Hans private anbefaling til landets mange spisesteder er at gå efter spisemærket.

Økologiskolen får en overbygning næste år Tilfredsheden med det tre dage lange undervisningsforløb på Økologiskolen er så stort, at Økologisk Landsforening (ØL) allerede har besluttet både at gennemføre et lignende grundkursus i 2018 samt at etablere en overbygning, som henvender sig til de kursister, som har gennemført grundforløbet.

- Vi har allerede en del personer på venteliste til grundforløbet, og jeg tror, at vi på nuværende tidspunkt har så mange tilmeldinger, at vi også har elever nok til et hold på overbygningen, som skal gå mere i dybden og snakke økologiske verdensmål, siger Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening. ØL har endnu ikke alle midlerne i hus til Økologiskolen 2018, men foreningen er ved at formulere ansøgningerne.

Juelsminde Pigegarde stod for underholdningen på Sinatur Hotel Haraldskær ved Vejle, da foodserviceteamet fra Økologisk Landsforening overrakte kursusbeviser til det første af to hold kursister efter tre intense kursusdage på Økologiskolen. Mange af kursisterne er så begejstrerede for forløbet, at de allerede har tilkendegivet, at de vil deltage i Økologiskolens overbygningskursus i 2018.

Diverse analyser viser, at markedet generelt efterspørger et mere ansvarligt og gennemsigtigt forbrug, og lidt forenklet sammenfatter Andreas Buchhave Jensen, chefkonsulent, afsætning, ernæring og markedsudvikling, Landbrug & Fødevarer, det aktuelle foodservicemarked således: - De, der gerne vil have økologi, vil også gerne have danske varer, mens det for de køkkener, der køber konventionelle varer, mest handler om pris.

Det siger han i et oplæg på Økologiskolens tredje dag, og han betoner i den forbindelse nødvendigheden af at højne vidensniveauet om økologi – både ude i køkkenerne og hos grossisternes salgskonsulenter, som har gode muligheder for at påvirke køkkenernes indkøb.

- Danske råvarer er det vigtigste for køkkenerne, og for mange af dem er lokale varer ensbetydende med økologi og bæredygtighed, sagde Andreas Buchhave Jensen, som efterlyser ærlige fortællinger om de økologiske varer.

- Vi har fået nok historier om små ramsløg plukket af jomfruer på Knuthenlund, siger han.

Andreas Buchhave Jensen anslår, at økologien kun har en andel på 3-4 procent i Horeca-branchen, hvor

GH ÁHVWH N¡NNHQHU VWDGLJ SULRULWHUHU kvalitet og sporbarhed over økologien, men der er ændringer på vej.

- De trends, vi ser i samfundet, K QJHU ULJWLJW ÀQW VDPPHQ PHG ¡NRlogidagsordenen, men vi skal passe på ikke at underminere økologien ved ikke at kunne levere på kvalitet, advarer Andreas Buchhave Jensen.

Markedet ϐlytter sig Han peger på, at der er et stort poWHQWLDOH IRU DW V OJH ÁHUH ¡NRORJLVNH fødevarer til hotel- og restaurationsbranchens op mod 15.000 små og store professionelle køkkener, der så småt er begyndt at tage økologien til sig.

Med en vækst i det økologiske forbrug på 41 procent fra 2015 til 2016 går hoteller, restauranter og caféer foran, og Andreas Buchhave Jensen hæfter sig ved, at den økologiske omsætning i hele foodservicebranchen er fordoblet fra knap én til to mia. kr. på tre år.

I er økologiens ambassadører - Der er ingen grund til at tro, at den udvikling ikke vil fortsætte, og som grossister er I ambassadører, der skal formidle nogle af værdierne bag økologien videre til køkkenerne, sagde Andreas Buchhave Jensen, som JHQQHP ÁHUH nU DUEHMGHGH IRU .¡benhavns Madhus, der frem til 2016 stod i spidsen for omlægningen af de offentlige køkkener i Københavns Kommune.

De er ved at være i mål med deres ambition om 90 procent økologi, RJ PHG DIV W L ÁHUH PDUNHGVDQDO\ser og de fremherskende fødevaretrends, som harmonerer godt med de økologiske værdier, ser han gode muligheder for, at Horeca-køkkenerne kan følge i de offentlige køkkeners fodspor.

Andreas Buchhave Jensen ser gode vækstmuligheder for det økologiske salg til landets hoteller, caféer og restauranter. Foto: Søren Gammelmark.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

13. oktober 2017 nr. 619

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 21. oktober kl. 10-14. Æblernes dag - en del af BørneKulturUgen. Helligåndshuset, Erik Menveds Plads 1. I kan gratis få presset en eller to bæreposer æbler fra jeres egen have til saft. I skal selv medbringe beholder. Nærmere

oplysninger på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.

24. oktober kl. 9.30-15.00. Jul i gårdbutikken - brug stemning til at få kunder i butikken. Gothenborg,

Indkaldelse til stiftende generalforsamling til:

Foreningen Økoteltet Sønderjylland Tid:

31. oktober 2017 kl. 19.00

Sted:

Naturmælk, Gerrebækvej 24, Broderup, 6360 Tinglev

Gothenborgvej 3, 8653 Them. Program og tilmelding på okologi.dk/døgu.

Arr: De Økologiske Gårdbutikker.

November 13. november kl. 18.30-21.30.

Lær at fremstille shampoo, bodylotion og ansigtscreme af Karen Munkholm fra Urtegården. En god jule- og værtindegave. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum.

På vegne af arbejdsgruppen Hanne Nielsen

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Temamøde: Gi' den max græs ØkologiRådgivning Danmark samler op på afgræsningssæsonen 2017 med et møde for økologiske mælkeproducenter, der har ambitioner om et højt græsoptag hos køerne. Tilmelding senest 18. oktober til Lene Gripping, lgr@jlbr.dk eller 7660 2390.

Tid: 25. oktober 10.00 – 13.00 Sted: Tarpvej 15, 6870 Ølgod Demo: Innovativ økologisk svineproduktion Kom til mark-demonstration og se innovativ økologisk svineproduktion hos to nordjyske producenter. Se Hans Henrik Thomsens slagtesvin i tre mobile staldanlæg og hør om teknik. dyrevelfærd og produktionsresultater. Vi indleder demoen hos soholder Thomas Bertram, som har udviklet en fælles-farehytte til søer. Kom til en spændende dag med masser af inspiration og viden om mulighederne i fremtidens økologiske svineproduktion. Læs mere og tilmeld dig senest 26. oktober på okologi.dk/kalender.

Det store svigt. Kjeld Hansen.

464 s. 399,95 kr. Gads Forlag.

Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark.

5797 naturfredninger, så mange hævder myndigheder og politikere er gennemført siden 1917. Kjeld Hansen har undersøgt samtlige sager, og det ser ikke godt ud for Danmarks natur.

Staten har spildt millioner af kroner på grund af inkompetence, upålidelighed og svigtende kontrol, hvorved meget er uopretteligt tabt. Bogen er en veldokumenteret og særdeles læseværdig gyser, som konkluderer, at naturen i øjeblikket er afhængig af private fonde og naturforeninger.

Tid: 30 oktober 10.00 – 13.30 Sted: Hellumvej 60, 9740 Jerslev, og Røgelhedevej 55, 9700 Brønderslev Klimaoptimering med højere grovfoderudbytter Vil du klimaoptimere din bedrift med en effektiv indsats, der sætter fokus på at øge udbytterne i marken?

Kom på klimatemamøde og hør, hvordan du med konkrete tiltag kan øge udbytterne og nedsætte klimabelastningen på din bedrift.

Tid: 2. november kl. 10:00 - 13:00 Sted: Gert Hansen, Brunsminde, Hovvejen 8, 7323 Give Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest 31. oktober Klima, kvæg og foder Temamøde om klimaoptimering af økologisk landbrugsdrift med særligt fokus på foderoptimering i malkekvægsbesætningen som metode til at reducere klimabelastningen. Læs mere og tilmeld dig senest 7. november på okologi.dk/kalender.

Tid: 9. november 10.00 – 13.00 Sted: Krogsagergård, Krogsagervej 1, 8960 Randers SØ

Meget mere grønt fra River Cottage. Hugh Fearnley-Whittings-

Økologikongres 2017 Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord.

Tid: 29.–30. november Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

tall. 416 s. 299,95 kr. Strandberg Publishing A/S. 180 nye kødfrie opskrifter, og gerne med en overskuelig ingrediensliste og enkel tilberedning, så de kan passe ind i en travl hverdag. Under næsten alle opskrifter er der ”Byt ud” med forslag til, hvad man evt. kan bruge i stedet for noget, der er angivet i opskriften – både i en snæver vending og for variationens skyld.

Opskrifterne er opdelt efter type, så man fx kan gå direkte til krydrede måltider eller supper, hvis man trænger til at få kroppen varmet igennem, når det er koldt og blæsende udenfor.

Sødt. Yotam Ottolenghi og Helen Goh. 368 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Mangler man inspiration til kager og desserter, hvor det måske kræver lidt ekstra arbejde, og smagen er lidt anderledes - på den eksotiske og absolut gode måde – kan CDM ƥ MCDR GDQ Efter en lækker, sund middag er det dejligt at synde med noget sødt, og her skal absolut ikke tælles kalorier. Er man i tvivl om noget i en opskrift, er der ofte hjælp at hente bagest i bogen under tips og ingredienser.

AB

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk

Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gård?

Kom til temamøde om klima og energi og få viden og værktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortæller om klimaudfordringer og -løsninger på økologiske bedrifter. Dagens vært Torben Myrup fortæller om energioptimering og andre klimatiltag på sin bedrift, og leder og energirådgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortæller om energioptimering på bedriftsniveau. Temamødet afholdes i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune.

Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi.dk/kalender.

Tid: 6. december 10.00 – 13.00 Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars

Vi afholder orienteringsmøde for tegning af aktier i Aarhus

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

23. oktober kl. 16.30-19.00 hos Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tilmelding nødvendig til: Kim Qvist, Kim@jordbrugsfond.dk, 40 36 03 09

13. oktober 2017 nr. 619

ØKOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 ɽ

økologiogerhverv.dk

Økologiske 30 kg's grise sælges De første er klar den 10-11-2017

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¡NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿ FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Tlf. 2518 0390

Lær ooslogi mer ’ øk

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Gratis omlægningstjek

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: Økologiske juletræer i store og små partier, fra egen avl. Tage Holm Nielsen, www. økologiskejuletræer.

Aut.nr.

21728, Tlf. 4058 8321.

Drivhus udlejes fra december 2017. Hollænder blok på 2000 m2, uden varme, er omlagt til økologisk drift. Gerne lægerevarende aftale. Beliggende nord for Odense. Tlf. 6013 1652.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift.

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk SH RJVn YRUHV Q\H NRUWH YLGHR¿ OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU på www.biodynamisk.dk Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

På grund af

Generalforsamling i Økokød Tirsdag den 15. november 2017 kl. 18.30 i SAGROs landbrugscenter Majsmarken 1, 7190 Billund Der indledes med jubilæumsmiddag i anledning af Økokøds 25 års jubilæum.

Søg, og du skal finde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Under middagen afsløres modtageren af årets skulderklap fra Økokød.

Aftenens festtalere er Karsten Dejbjerg og Bjarne Møller, som fortæller om den gode idé, den svære start og supplerer med nogle af de mange anekdoter fra dengang. De slutter af med at fortælle kort om, hvordan det er at starte økologisk virksomhed i dag.

Generalforsamling afholdes ifølge vedtægterne.

Tilmelding til spisning nødvendig: Erling Christensen på e-mail: skovvej24@mail.dk / tlf. 21 34 03 55.

Seneste tilmelding den 12. november.

efterårsferien

går der tre uger inden næste nummer!

ØKOLOGI

ERHVERV

Nummer 620 og 621 trykkes i et ekstra oplag og sendes til alle danske økologer

De næste numre Udkommer

Annoncedeadline

Nr.

3. nov.

17. nov.

1. dec.

15. dec.

24. okt.

7. nov.

21. nov.

5. dec.

620 621 622 623

12. jan.

26. jan.

9. feb.

2. jan.

16. jan.

30. jan.

624 625 626

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

13. oktoberr 2017 nr. 619

ØKOLOGI

ERHVERV

ØkoValg 2017: Sådan får du økologi på dagsordenen Sammen med Kost- og ernæringsforbundet slår Økologisk Landsforening et slag for, at økologi bliver et vigtigt emne i den forestående valgkamp forud for valgene i regionerne og kommunerne Hjemmesiden ØkoValg2017.dk er et godt sted at begynde, hvis du ønsker et overblik over, hvordan kandidaterne i kommunerne og regionerne forholder sig til centrale spørgsmål omkring økologi. Alle kandidater har fået mulighed for at at besvare en håndfuld spørgsmål, og i skrivende stund har 993 kandidater til kommunalvalget og 103

kandidater til regionsvalget besvaret spørgsmålene.

Du kan også være aktiv 3n KMHPPHVLGHQ NDQ PDQ RJVn ÀQGH en række tips til, hvordan man som borger kan få økologi på dagsordenen forud for valgene.

Du kan for eksempel dele siden med det økologiske Danmarkskort via de sociale medier, så dine venner kan blive opmærksomme på ØkoValg 2017, og hvilke kandidater som støtter mere økologi i deres kommune og region.

Eller du kan via de sociale medier takke de kandidater i din kommune/ region, som støtter de økologiske forslag. På facebook kan du melde dig til begivenheden ØkoValg 2017, hvor vælgere og politikere udveksler erfa-

ringer og holdninger og gør opmærksom på politiske aktiviteter. Når du har tilmeldt dig begivenheden, kan du invitere dine økologi-interesserede venner på Facebook til også at deltage.

til politiske debatter og spørge politikerne, om de vil støtte nogle af de seks øko-forslag.

Hvis du ønsker i bogstaveligste forstand at være klædt på til denne indsats, kan du købe I love økoT-shirts i Økologisk Landsforenings webshop (okologi.dk). Medlemmer får 20 procent rabat.

#økovalg Du kan bruge hashtag #økovalg på sociale medier, så kan kampagnen ÀQGH RJ HYHQWXHOW GHOH GLQH EHJLvenheder eller posts. Tag også gerne @økologisk landsforening.

Du kan skrive et læserbrev. Og på hjemmesiden kan du få hjælp til dette, hvis du ikke er sa vant til at skrive debatindlæg. Der er også kontaktoplysninger til de store avisers debatredaktioner.

Følg kampagnen Du kan følge Økologisk Landsforening, I Love Øko og Kost & Ernæringsforbundet på Facebook og Økologisk Landsforening på Twitter for seneste nyt om økologi og deltage i debatten på sociale medier.

Mød op og stil spørgsmål En anden mulighed er at møde op

Giv din stemme Stem! - Og rigtig gerne personligt på

HUSDYR OPTIMÉR FODERRATIONEN TIL KVÆG

en øko-venlig kandidat, lyder en anbefaling på hjemmesiden: ”Hvert fjerde år har vi mulighed for at sætte kryds ud for en kommunal- eller regional politisk kandidat, der ønsker mere økologi, og hver eneste uge, når vi handler, kan vi stemme med indkøbskurven.”

Giv penge Sidst men ikke mindst opfordrer hjemmesiden vælgerne til at give et bidrag til kampagnen ØkoValg 2017.

Den økonomiske støtte kanhjælpe med at få kampagnen ud til endnu ÁHUH 'HW NDQ GX J¡UH YLD 0RELOH3D\ på 41902016 (skriv ”Økovalg” i afsenderteksten). Du kan også vælge at blive Øko-ven eller personligt medlem af Økologisk Landsforening. ib@okologi.dk

ENERGI SAML DIN JORD

VIRKNING En målrettet tilpasning af foderet til behovet kan øge tilvæksten/mælkeproduktionen, så metanudledningen er lavere pr. kilo mælk/kød. Der kan også være et klimapotentiale i at tilføre foderrationen biprodukter som hvedeklid, ukurante rodfrugter og andre restprodukter fra den økologiske produktion. Disse vil kunne erstatte andre fodermidler, der ellers skulle produceres/indkøbes med et betydeligt højere klimaaftryk.

VIRKNING Jordstykker langt fra ejendommen er ofte en dyr forretning i tid og brændstof pga. vejtransport. Der bruges ca. én time mere pr. hektar på årsbasis, hvis afstanden til marken øges fra 5 km til 10 km. Den samlede opgavepris pr. hektar vil være ca. 10 gange så stor for en mark, som ligger 10 km væk, sammenlignet med en mark placeret tæt på bedriften, afhængigt af afgrødetype.

Højere fodereffektivitet nedsætter metanudledningen pr. kilo mælk/kød. Foto: Claus Østergaard.

Vejtransport af redskaber tager tid og koster diesel.

Foto Pernille Plantener.

I PRAKSIS For mange mælkeproducenter vil en foderkontrol på dyregrupper kunne optimere fodereffektiviteten og sikre højest mulig foderudnyttelse. Der kan med fordel udføres foderkontrol med målrettet fokus på kalv, kvie og ko for at sætte fokus på øget livstidsydelse, lettere fordøjeligt grovfoder, færre sygedage, større omhu i goldningsperioden m.v. Hvis du kan skaffe økologiske restprodukter, kan du også klimaoptimere ved at indarbejde dem i foderplanen. Det gør f.eks. mælkeproducent Kenneth Elbæk, som driver Forsomhogaard ved Ølgod. Han fodrer sine køer med kartofler fra Flensted A/S. I sæsonen iblandes de snittede kartofler i foderet som stivelseskilde i stedet for korn. Det sparer næsten 2 kr./FEN i foderbudgettet, og samtidig giver det klimagevinster at sikre, at kartoflerne udnyttes.

FAKTA Metandannelsen er en naturlig del af forgæringsprocesserne i vommen hos køer. Metanen opræbes gennem spiserøret fra vommen af koen. Metanudledningen fra fordøjelse og gødning udgør 168 kg/ko/år, svarende til ca. 4,2 ton CO2e/ko/år. Vær opmærksom på, om der er restprodukter i nabolaget, som kan bruges i foderrationen.

ØKONOMI Individuelt, afhænger i høj grad af foderrutiner, selvforsyningsgrad, indkøbsaftaler mm.

I PRAKSIS Du har lejet 10 ha jord beregnet til dyrkning af vinterhvede 10 km fra din ejendom. Det giver anslået ca. 28 kørsler frem og tilbage med bl.a. gyllevogn, plov, harve, såmaskine, mejetærsker, halmpresser og vogn til hjemkørsel, eller i alt 560 kørte kilometer på vej med redskab eller vogn. Hvis du kører 2,5 km/l ved vejtransport, giver det et forbrug på 224 liter – eller yderligere 22,4 l/ha oveni det nødvendige forbrug til markarbejdet. Hvis de lejede 10 ha kan byttes med et areal ved gården, er dieselforbruget sparet, og CO2-udledningen er reduceret med 605 kg.

FAKTA Hvis dine arealer er beliggende langt fra hinanden, så sørg for at dyrke få afgrøder i hver enklave – det reducerer vejtransporten. Alternativt, prøv at bytte arealet med ét, der er tættere på bedriften. Hver kørt traktorkilometer udleder ca. 1 kg CO2. Du sparer også tid ved, at jordstykkerne ligger tættere på gården. Kører du mere end 10 km for at lave markarbejde, halveres maskinkapaciteten. Det skyldes bl.a., at der er længere til assistance og reservedelsdepot.

ØKONOMI Ved en pris på 5 kr./l diesel sparer du 112 kr./ha ved 10 ha beliggende hjemme i stedet for 10 km fra ejendommen. Hertil kommer tidsbesparelsen, som også har en værdi.

KLIMAEFFEKT: 4,2 TON CO2e/KO/ÅR UDLEDES SOM METAN VIA FORDØJELSE OG GØDNING. FODEROPTIMERING MEDFØRER LAVERE METANUDLEDNING PR. KILO PRODUCERET ENHED KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Se okologi.dk (søgeord: kulstofbinding).

KLIMAEFFEKT: 1 KG CO2/KM DER KØRES ER SPARET VED AT SAMLE JORDEN KOM I GANG Kontakt din maskinrådgiver.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. .OLPDNDWDORJHW NDQ RJVn ÀQGHV Sn RNRORJL GN