Økologi & Erhverv nr. 620 03-11-17 by Økologisk Landsforening

Forældre bakker op

Vi skal have natur, der dur

Øktober løftede salget

Christian Mortensen er vokset op på en økologisk gård i Nordjylland, og han er ikke et sekund i tvivl om, at det er forældrenes opbakning, der har hjulpet ham i gang med egen kyllingeproduktion og opfedning af stude.

Naturen er trængt i det intensivt dyrkede agerland. På Rydalsgaards økologiske marker prioriteres naturen højt.

Trods de seneste ugers ophedede debat viser salgstallene, at Coops Øktober-kampagne har haft en stor gennemslagskraft.

AKTUELT

MARK & STALD

ØKOLOGI

MAD & MARKED

ERHVERV

3.november 2017 nr. 620 37. årgang

FOTO: JOACHIM KJELDSEN

Økologisk tigerspring ϐinansieres Regeringen og Dansk Folkeparti er klar med i alt 315 mio. kr., til at imødekomme efterspørgslen i 2017 på økologisk arealtilskud AREALTILSKUD AF IRENE BRANDT

§ Þ § ǡ ǡ ϐ til bioenergi eller rodemateriale til slagtesvinene på stald. Side 12

Eksport er vigtig for den økologiske landmand Store forventninger til n markedschef for eksport EKSPORT AF IRENE BRANDT Da Helene Birk i foråret forlod sin stilling som ansvarlig for eksporten i Økologisk Landsforening, ØL, efter Àre års ansættelse, kunne foreningen se tilbage på en periode, hvor eksporten havde oplevet en forrygende udvikling. Dansk økologisk eksport blev fordoblet til over 2 mia. kr. i de år, og Helene Birk knyttede mange nye medlemsvirksomhederne til eksportaktiviteterne. Helene Birk bidrog ligeledes til en solid branding af Danmark som verdens førende øko-nation. Nu har ØL ansat en ny markedschef til eksport. Hun hedder Pernille Bundgaard og startede i jobbet 1. november. Der er store forventninger til den

nye markedschef for eksport, for ØL’s indsats til gavn for eksporten af dansk økologi er et vigtigt indsatsområde for hele den økologiske branche. Tilfreds formand Frilands direktør, Henrik Biilmann, er også formand for Organic Denmark, Økologisk Landsforenings eksportafdeling. Han siger om foreningens indsats: - Jeg synes helt klart, at man kan være tilfreds med de resultater, der er nået de seneste år. Den retning, tingene har, er rigtig, og den kan vi kun være stolte af, siger Henrik Biilmann. Blandt de gode tiltag peger han blandt andet på Økologisk Landsforenings organisering af messedeltagelsen for danske virksomheder, på (ksportakademiet, hvor Áere hundrede virksomhedsdeltagere har styrket deres viden om eksportmarkeder og

produkttilpasning, og foreningens målrettede salgsarbejde over for store udenlandske fødevarekæder, som især har gavnet eksporten til Sverige, Tyskland og Holland. - Det er helt sikkert, at alle disse aktiviteter har bidraget positivt til udviklingen, og at de har været til gavn for vores medlemsvirksomheder, siger Henrik Biilmann. Danmark er for lille Henrik Biilmann understreger, at de vellykkede eksportaktiviteter ikke kun gavner medlemmerne i Organic Denmark. Helt ned på gårdniveau kan det mærkes, at eksportarbejdet er inde i en meget positiv udvikling. - Danmark er for lille til, at vi kan være os selv nok. Og succesen på eksporten kan mærkes helt ud på den enkelte bedrift - var det ikke for eksporten, ville antallet af økologiske landmænd være mindre, siger Henrik Biilmann.

edre dn ttelse For Frilands vedkommende peger Henrik Biilmann på, at virksomheden takket være eksporten har en langt bedre udnyttelse af de dyr, der slagtes. Der er Áere salgbare udskæringer, som bidrager til at skabe en høj værdi af hvert enkelt dyr. Henrik Biilmann var også formand for Det Økologiske Erhvervsteam, som i foråret aÁeverede 2 anbefalinger til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Blandt de 2 anbefalinger var der også forslag, der handlede om fortsat støtte til eksport af den økologiske produktion. - Med det forslag til en Finanslov, som forhandles i øjeblikket, er der meget, der tyder på, at regeringen har lyttet til Erhvervsteamets anbefalinger. I hvert fald er der sat penge af til de initiativer, vi har anbefalet, siger Henrik Biilmann. Læs mere side 18

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at fremrykke ekstra midler, så alle landmænd kan få imødekommet ansøgningen. Dermed vil der i år samlet være op til 31 mio. kr. til støtteordningen Økologisk arealtilskud. - Det var ikke nogen let opgave at samle omlægningsmidler til de store arealer, der kommer nu. Vi tager hatten af for, at det er lykkedes miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen og Dansk Folkeparti, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og fortsætter: - Vi håber, at partierne i de aktuelle forhandlinger om FL 2018 kan fastholde investering i økologisk vækst- og innovationsarbejde, som ellers løber ud næste år. Vi har vist, at disse investeringer giver godt igen. Dansk økologipolitik har været med til at gøre Danmark til førende økologination, siger Per Kølster. Søger penge til 2018 I alt er der i 2017 søgt om omlægning eller udvidelse for 31 mio. kroner fra 939 landmænd. Der er søgt for et areal på mere end 41.000 hektar. Det betyder, at Danmarks økologiske areal står til at vokse med op til cirka 19 pct. Der vil blive taget initiativ til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til at dække efterspørgslen efter tilskud til økologiske arealer, såfremt udgifterne hertil overstiger de afsatte bevillinger på Ànansloven for 2018.

ØKOLOGI & ERHVERV

3. november 2017 nr. 620

MENINGER

MENNESKER Ny markedschef til eksport

Vi har ikke noget valg! Apropos det kommende kommunalvalg

LEDER AF PER KØLSTER Efter en længere søgeproces lykkedes det for Økologisk Landsforening, at Ànde en aÁøser for Helene Birk. Foreningens nye markedschef til eksport hedder Pernille Bundgaard. Hun er uddannet fransk korrespondent og BA negot. i fransk og tysk. Hun har arbejdet med markedsføring og handel i mange år. Det er dels opnået fra bureauer som MindIt og Recommended. De seneste år har hun arbejdet for StockOnDeals som forretningsudvikler og fået virksomheden etableret på det europæiske marked. Pernille Bundgaard tiltræder den 1. november. Og allerede 14 dage efter sin tiltrædelse står hun i spidsen for de danske udstillere på Nordic Organic FoodFair i Malmø.

Seges-konsulent i EU’s økologikomite Frank Oudshoorn, specialkonsulent i Seges, er for de næste Àre år udpeget som medlem af og viceformand i E8’s permanente udvalg for teknisk rådgivning om økologisk produktion, E*TOPkomiteen. E*TOP’s anbefalinger inden for ændring af tilladte gødninger, foderstoffer, tilsætningsstoffer, foderstoffer, regler, og procedurer for økologisk produktion i E8 sendes til E8-Kommissionen, som derefter foretager den videre behandling og implementering.

For nylig har jeg på en Àre dages rundrejse til Bornholm, Lejre, København og Samsø. Her lagde jeg mærke til en spændende rød tråd. Nemlig den, at omlægning ikke alene er et spørgsmål om landbrugsproduktionen og forbrugernes købevillighed. Nej, det handler i høj grad også om hele den utrolige mangfoldighed af muligheder, som kan skabes i de nære og lokale relationer blandt såvel private som offentlige aktører.

i forhold til at skabe en gensidig kontrakt om at sikre muligheden for

skridt skal være. Og belært af turen, tænkte jeg, de skulle spørge sig om

den enorme glæde det er ’at stå sammen’ og kunne se forskellene

Tjek www.okologi.dk og lad det glade budskab forplante sig. Over 1400 kandidater har allerede meldt sig på banen. På Bornholm har der været snakket økologi i årevis, og nu har regionskommunen vedtaget en fødevarepolitik med 20 økologi i landbruget og 60 i de offentlige køkkener. I Lejre, der har udnævnt sig selv til økokommune for Áere år siden, har de nu taget næste skridt og ønsker at være økologisk frikommune. Frikommune" Ja, fordi der er et skrigende behov for at omtænke regler og forvaltninger og åbne døre på tværs. Og mere end det, så har kommunen engageret sig i, at der skabes et kraftcenter for at skabe mere omlægning og grøn innovation sammen med kokken Christian Puglisi og os i Økologisk Landsforening og med Realdania i ryggen.

en øget omlægning med alt, hvad der deraf følger i forhold til såvel forsyning som miljøbeskyttelse og erhvervsudvikling i hovedstadsregionen som forvaltningsenhed. Region Hovedstaden, Bornholm, Lejre og Lolland er indtil videre sammen om ideen med Københavns Kommune. Og ideen skal ses som udtryk for en global tendens, hvor megabyer tager ansvar for såvel deres egen befolkning som deres opland.

På turen videre til Københavns Madhus stod den på fortællingen om det nye såkaldte Madfællesskab. Med omlægningen af den offentlige bespisning til i dag næsten 90 , er det blevet åbenlyst, at der er en relation mellem storbyen og dens opland

På Samsø deltog jeg i fejring af 20-året for starten på øens energieventyr, der er resulteret i, at øen i dag er 100 selvforsynende med vedvarende energi, hvilket har gjort Samsø til en verdenssensation. En bedrift, der alene skyldes et meget stærkt lokalt samarbejde på alle niveauer og med en meget klar folkelig involvering. Og fejringen skete ved at kigge fremad. Den grønne ø spørger sig om, hvad de næste

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 cbyhøj Tlf. 87 32 27 00 ZZZ.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib#okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep#okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 6. 00 ISSN 1904 - 1 86

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab#okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb#okologi.dk 2889 9868

deres selvforsyningsgrad og starte med at lave en fødevarepolitik. Og mon ikke den vil blive rigtigt grøn. Adel forpligter, som man siger. Den røde tråd er således, at den økologiske omlægning nok handler om markedets traditionelle aktører, men også om det samfund, som vi alle er aktører i. Her er vi borgere, håndværkere, landmænd, arkitekter, virksomhedsejere, skoler, køkkener osv. før vi er forbrugere. Det er her vi er i stand til at gøre noget, især når vi samarbejder. Jo mere lokalt orienteret, jo større motivation og jo større handlekraft. Jeg er ikke i skyggen af tvivl om, at det er her samfundet kommer til at rykke fremover. Konkrete samspil i de nære miljøer, støttet af viljen til den forandring, der kan se så fortvivlende vanskelig ud med udsigten til problemerne og alle forhindringerne. Men kan man mobilisere

Abonnement Avisen koster 3 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 72 kr. ekskl. moms . Bestil på mail: hmo#okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

lige derude foran egen næsetip, så bliver det helt anderledes nærværende og løsningsorienteret. Snart skal vi til stemmeurnerne ved kommunalvalget, og vores indsats for at få klædt kandidaterne ordentligt på til et brag af et økovalg er godt på vej. Tjek ZZZ.okologi.dk og lad det glade budskab forplante sig. Over 1400 kandidater har allerede meldt sig på banen. Det er med håbet og troen og ja også kærligheden at vi kan møde fremtidens udfordringer. Det er med handling, vi skaber forvandling. Og det glade budskab er, at vi i højere grad kan skabe fællesskab og rammer for at rulle mulighederne ud. Stem på økologien og tag fat lokalt. Foreningen er med på rejsen. Den vil vare mere end de Àre dage fra Bornholm til Samsø.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: ZZZ.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib#okologi.dk Omfang: Ma[ 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

Mød Økologisk Landsforening på Økologikongres 2017

INDHOLD: AKTUELT

ØKOLOGI & ERHVERV

3. november 2017 nr. 620

4 To organisationer samarbejder om udvikling Økologisk Landsforening og Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer er enige om, at den økologiske produktion skal udvikles.

4 Tak for samarbejdet Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer holdt årsmøde.

5 Forældre bakker op

Foreningens ansatte og folkevalgte holder oplæg og præsenterer resultater fra aktuelle projekter, der udvikler økologien på gården og i markedet. Økologisk Landsforening er klar, når Økologikongres 2017 slår dørene op 29. og 30. november i Kolding. Såvel faglige konsulenter som folkevalgte deltager og præsenterer nye resultater og erfaringer og giver gode råd om alt fra klima og dyrevelfærd til jord og dyrkningspraksis. Her kan du møde Økologisk Landsforening, ØL:

Onsdag Spor

Tema

Oplægsholder

Endnu bedre miljø og velfærd

Bertel Hestbjerg, økologisk svineproducent og

hos økogrise

næstformand i Svineudvalget, fravænner sine grise ved 10 uger.

6 Der er stadig markveje at besøge

I Sønderjyllands sydvestlige hjørne kæmper Foreningen for Bygningsog Landskabskultur i Vestslesvig for bevarelse af lokale markveje ved at arrangere markvejsture.

A6 B1

For tredje år i træk har entusiastiske økologiske mælkeproducenter kæmpet om at få mest muligt friskt græs i køerne og forbedre økonomien i afgræsningsperioden i ØkologiRådgivning Danmarks eliteafgræsningsgrupper.

Gitte Hvoldal, fortæller om afsætningskanaler, og

og afsætning

hvordan man får kontakt til dem.

Økologi og EU’s fremtidige

Sybille Kyed, har ansvaret for den politiske indsats

landbrugspolitik

på landbrugsområdet i ØL.

Fantastiske efterafgrøder –

Janne Aalborg Nielsen

kåring af årets efterafgrøde-

MARK & STALD 7 Landmænd giver den max græs

Opstart af egen forarbejdning

frontløber B6

Økologi som løsning på kom-

Paul Holmbeck, som dagligt bl.a. arbejder politisk for

munale udfordringer

at få økologi på den kommunale dagsorden.

Paneldebat: BiorafÀnering af

Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget.

grøntafgrøder C1 C2

Mere natur i agerlandet – fra

Julie Rohde, som arbejder med natur og biodiversitet

prioritering til handling

på økologiske bedrifter.

Socialt ansvar på bedriften

Lone Andreasen, Det Samfundsnyttioge Landbrug,

10 Lån en ko

DSL, og Kim Qvist, økologisk landmand og bestyrel-

Det er svært at få de professionelle dyreholdere til at pleje de små arealer. Middelfart Kommune har derfor taget utraditionelle metoder i brug.

sesmedlem. C3 C5

10 Naturens udfordringer

Klimahandlingsplaner i det

Mette Kronborg, projektleder i Forstærket klimaind-

økologiske landbrug

sats i økologisk landbrug.

Strategisk udvikling af gårdens Sybille Kyed, projektleder på udvikling af Gårdudvikbæredygtighed

lingsaftaler.

Sådan løfter vi økologien med

Preben Lauridsen, Sønderhøjgård I/S

Torsdag

12 Det er godt at være skovsvin Fordelene ved at have træer i farefolden er mange. Det kan forbedre søernes velfærd, formindske udvaskningen, og samtidig kan Áisen udnyttes til bioenergi eller rodemateriale til slagtesvinene på stald.

14 Pløjefri økologisk dyrkning kræver et langt tilløb Pløjefri økologisk dyrkning? – Realismen i dette diskuteres ofte, og min vurdering er, at vi ikke er klar til at undvære ploven i økologisk dyrkning – endnu! Men man kan forberede sig på, at jorden en dag ikke skal pløjes

15 Vi skal have natur, der dur Naturen er trængt i det intensivt dyrkede agerland. På Rydalsgaards økologiske marker prioriteres naturen højt

biogas

Forsøg med ϐladekompostering og brug af pileϐlis Der er anlagt to markforsøg i regi af projektet ”Kompost – en central del af udfasningen af konventionel husdyrgødning”. I forsøgene afprøves Áadekompostering af slætgræs og vintergrøn efterafgrøde og brug af pileÁis, komposteret efter principperne indenfor ’mikrobiel carbonisering’

MAD & MARKED 16 Gå direkte til dine kunder Lokal økologi er i høj kurs, og det kan være en god forretning at levere direkte til både detailhandel og foodservice.

18 Sverige tørster efter økologi Selv om der er kommet gang i omlægningen af det svenske landbrug er markedet for økologiske fødevarer stadig præget af underforsyning.

19 Øktober løftede Coops øko-salg Trods de seneste ugers ophedede debat om Coops økologikampagne viser salgstallene, at Øktober har haft en stor gennemslagskraft.

20 Kurs mod bedre madliv i København

Det betyder mere liv og Áere ansatte, når ansatte fra Københavns kommunale køkkener i løbet af efteråret strømmer til for at deltage i diverse madkurser.

Joakim Kjeldsen, pressemedarbejder, sætter spot på

Styrk jordens frugtbarhed

Generationsskifte – hvordan?

Lone Andreasen, DSL.

F7 &

Spørg eksperten

Iben Alber Christiansen, kvægfaglig konsulent

fup og fakte om økologi. Janne Aalborg Nielsen, der har Áere projekter om jord og næringsstoffer. .

Randi Vinfeldt, økologisk svineproducent Lars Bredahl, økologisk ægproducent.

Projekter udvikler økologien I udstillingsområdet præsenterer Økologisk Landsforening en række aktuelle projekter. Kig forbi og hør om nogle af de mange resultater og løsninger på faglige problemstillinger, som Økologisk Landsforening arbejder med i bl.a. disse projekter: ɻ Økologisk omlægningstjek ɻ Grønt generationsskifte og andre aktiviteter målrettet unge landmænd. ɻ Klimahandlingsplaner – hør hvad de kan og hvorfor, du også skal have en. ɻ pECOSYSTEMS – løsninger til den økologiske svineproduktion. ɻ Demonstration af nye økologiske løsninger – se faglige videoer og kig i den økologiske driftshåndbog.

Det er tre interessante ϐinalemarker, der dyster om titlen som bedste efterafgrøde ved Økologikongressen

Coops økologikampagne blev viklet ind i en overraskende hed debat om værdier, pesticider og avancen på økologi.

21 Mere liv i Meyers Madhus

Økologi – hvad og hvorfor?

Finalister klar til efterafgrødeϐinalen

19 Coop overrasket over kritik

Meyers Madhus har nu lagt skinnerne ud for de kommende års arbejde med at øge og forankre forbruget af økologiske råvarer og løfte madkvaliteten i hovedstadens kommunale køkkener.

Årets Økolog er kåret Otte kandidater var nomineret til titlen som Årets Økolog. Og mere end 25.000 danskere har stemt. Svend Erik Hjuler Rasmussen fra Korsmedergård ved Randers er kåret som vinder.

Dommerne, chefkonsulent Sven Hermansen og lektor ved AU Hanne Lakkenborg, vil inden kongressen besøge markerne og vurdere dem på en lang række kvaliteter og på denne måde udpege vinderen. Finalisterne er:

af 13 forskellige arter. En dyr blanding, men en superÁot og veletableret efterafgrøde. ɻ Ole Nørby, Klippinge, stiller op med en honningurt, velovervejet og målrettet til grønsagsproduktion. Den er ensartet, tidligt etableret og smukt blomstrende. ɻ Ole Jakobsen, Vildbjerg, har en hjemmeblandet efterafgrøde med i Ànalen. Den består af kløver, rajgræs og cikorie og er Áot og tæt og tjener Áere forskellige funktioner.

ɻ Kurt Madsen, Tinglev, med en Terra Life-blanding bestående

Vinderen afsløres på spor B1 onsdag 29. november.

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

3. november 2017 nr. 620

To organisationer samarbejder om udvikling af økologi Økologisk Landsforening og Økologisektionen i Landbrug Ƭ Fødevarer er enige om, at den økologiske produktion skal udvikles. er er en række eksempler på, hvordan de to organisationer gennem samarbejde sikrer, at dette sker SAMARBEJDE AF IRENE BRANDT

Det Økologiske Erhvervsteam Da det Økologiske Erhvervsteam i april præsenterede sine 25 anbefalinger, var anbefalingerne fordelt i seks fokusområder. Fælles for alle områder er, at forslagene er blevet til på baggrund af anbefalinger fra Økologisk Landsforening, Økologisektionen og en række virksomheder, der arbejder med økologi. Anbefalingerne forventes at få stor gennemslagskraft politisk - dels fordi et enigt erhverv står bag anbefalingerne, og dels fordi Miljø- og Fødevareministeriet selv nedsatte Det Økologiske Erhvervsteam. Faglig udvikling Når henholdsvis Seges og udviklingsafdelingen i Økologisk Landsforening gennemfører projekter, der skal udvikle den økologiske landbrugsproduktion, sker det meget ofte i et tæt samarbejde, hvor begge parter enten deler et projekt eller gensidigt bidrager med faglig viden til hinandens projekter. Ny brancheaftale for svin Fra årsskiftet er økologiske grise sikret 100 procent økologisk fodring og bedre dyrevelfærd og miljø i den økologiske svinesti. Det er de takket være en brancheaftale, som de økologiske svineproducenter, deres slagterier og Økologiske Landsforening, Økologisektionen samt Dyrenes Beskyttelse underskrev i maj. På Áere punkter skærper aftalen kravene i forhold til EU-reglerne for produktion af økologiske svin. Fra årsskiftet til 2019 bliver det desuden et krav, at økologiske svin skal være født økologiske. Ny brancheaftale for kvæg Kredsen bag brancheaftalen for økologisk kvæg har vedtaget en ny brancheaftale. Den nye aftale omfatter Áere nye tiltag: ɻ Ma[. 100 kg udnyttet N i gennemsnit pr. ha på hele bedriften ɻ Forbud mod systematisk aÁivning af kalve, gældende pr. 1. januar 2019 ɻ Adgang til hudpleje i alle staldafsnit og på græsmark, gældende pr. 1. maj 2018 ɻ Kreaturer skal være født og have levet hele livet økologisk for at kunne sælges som økologisk kød, gældende pr. 1. januar 2019. Fælles fodslag om hold af kvæg på udearealer Økologisk Landsforening og Økologisektionen er gået sammen om en henvendelse til Fødevarestyrelsen, med ønske om en ny praksis på området for hold af kvæg på udearealer, som skal muliggøre kødkvægsproduktion på naturplejearealer uden læskure. Appel om forskudsudbetaling af økologisk arealtilskud Økologisk Landsforening og Økologisektionen har i fællesskab sendt et brev til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvori de to foreningers formænd anmoder ministeren om at igangsætte konkrete initiativer, som sikrer, at økologiske landmænd ikke også næste år skal vente urimeligt længe på udbetalingen af det økologiske arealtilskud. Formændene forventer ikke, at problemerne, der er årsag til forsinkelserne i år, vil være løst inden næste udbetaling, da de it-løsninger, der skal bruges i forbindelse med udbetalingerne, ikke ventes klar tidligere end 2019. Derfor opfordrer de ministeren til at iværksætte en ordning fra december 2017, så ansøgere forskudsbetales 80 pct. af det ansøgte beløb senest 31. december 2017.

Tak for samarbejdet Fødevarepark Skjern Enge dannede en ϐlot ramme om sidste uges årsmøde i Økologisektionen i Landbrug Ƭ Fødevarer ÅRSMØDE AF IRENE BRANDT

- Set i det store perspektiv, har det har jo været et år med dejlig meget medvind for økologien. Endelig har vi fået knækket kurven. Det økologiske areal vokser for alvor, Hans Erik Jørgensen, formand i Økologisektionen, lagde ud med begejstring, da han aÁagde bestyrelsens beretning på årsmødet for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. Han glædede sig også over, at det ikke længere bliver ved snakken, når der tales om, at økologi skal udvikles. - I al den tid, jeg har været med i økologien, har jeg været med til at snakke om, hvordan vi kan komme videre med at udvikle økologien og gøre tingene endnu bedre, end vi gør i dag. Men der skete ikke så meget. Men nu er udvikling sat konkret på dagsordenen, sagde Hans Erik Jørgensen. Han fortsatte: - Jeg skal lige love for, at Økologisk Landsforenings udspil om et nyt privat økologimærke Àk os alle sammen ud af vores vinterhi, da det blev lanceret sidste år i november. Det har været nogle rigtige gode debatter, vi har haft. Dejligt, at så mange kom på banen. Vi er enige om, at økologien skal videreudvikles fremover. Men det var lige vejen dertil,

som der var uenighed om. Derfor er jeg rigtig glad for, at mærkeinitiativet er sat i bero, og at Økologisk Landsforening nu arbejder på andre fronter for at videreudvikle økologien. En væsentlig del af udviklingen er foregået i Det Økologiske Erhvervsteam og i de enkelte brancher, hvor der arbejdes med udvikling af den økologiske produktion gennem brancheaftaler, hvor producenter frivilligt forpligter sig til at løfte produktionen i forhold til det økologiske regelsæt. I dette arbejde har der været et tæt samarbejde mellem Økologisektionen og Økologisk Landsforening. Gode samarbejder - Det er rigtig godt, at man i brancheaftalekredsen for både kvæg og grise er klar med nye krav til os selv. Der har været vilje og fællesskab rundt om bordet - både hos svin og kvæg – til at ændre på tingene. Det er fedt, at vi – landmænd og virksomheder – er parate til at stille nye krav til os selv, som kan bringe økologien videre. Det er ikke sidste gang, det sker, sagde Hans Erik Jørgensen. De to foreninger har ligeledes stået sammen i kravet om en forbedring af udbetalingen af arealtilskud. - En kæmpe sten i skoen i år har været de forsinkede udbetalinger af økologistøtten. Det er bare ikke acceptabelt. I Landbrug & Fødevarer har vi derfor opfordret ministeren til at gå i gang med at få en ordning med forskudsudbetaling på plads. Sådan at den er klar, når en ny udbetalingsrunde starter i december. Og vi har lige sammen med Økologisk Landsforening sendt en appel afsted til ministeren, der præciserer forslaget, sagde Hans Erik Jørgensen. Markedsdrevet virkelighed Det konventionelle landbrugs hårde

behandling af deres økologiske kollegaer er ikke gået ubemærket hen i Økologisektionen: - Der bliver brugt unødig meget krudt på at trække hinanden i håret - konventionelle og økologer. Vi lever i en markedsdrevet virkelighed, hvor man må gøre det, man er bedst til. Og det skal der være plads til at fortælle om på en ordentlig måde, sagde Hans Erik Jørgensen. Han fortsatte. - Hvorfor så denne modvilje mod økologien, som vi oplever nogle gange? Tror man virkelig på, at det er økologien, der er årsagen til problemet, når politikere og grønne organisationer strammer skruen over for erhvervet? - I Landbrug & Fødevarer skal vi holde os for gode til at gøre den økologiske produktionsform til prygelknabe, uanset hvilke kampagner, der iværksættes fra andre organisationer. Den seneste tids hidsige debat om Samvirkes forsidebillede viser atter en gang, at vi bevæger os i et meget følsomt farvand. Vi går ikke ind for skræmmekampagner. Modsat skal der være plads til at give forbrugerne oplysninger om, hvad det er, de betaler for, når de køber økologisk. Plads til ϐlereǫ Hans Erik Jørgensen rettede blikket lidt ind ad i sin egen organisation. - Det er ikke nogen nyhed, at der bliver færre og færre landmænd, som lever fuldtids af at producere – sådan i klassisk forstand. Dem som naturligt er medlem af vores lokale foreninger. Derfor er det heller ikke så underligt, at vores medlemstal falder over tid. Men måske er tiden moden til at se på, hvordan vi kan indrette os, så vi er rustet til fremtiden, sagde Hans Erik Jørgensen og fortsatte:

AKTUELT

3. november 2017 nr. 620

Bestyrelsen i Økologisektionen er (fra venstre): Jette Jørgensen, Ole Olsen, Lene Fløe Madsen, Rud Bruun, Thorkil Brandt-Pedersen, Thomas Helle, Esben Møller-Xu, Per Bundgaard Hansen og Hans Erik Jørgensen. Thomas Vang Jørgensen er ikke med på billedet.

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Økologisektionens formand, Hans Erik Jørgensen, og næstformand, Thomas Helle, blev begge genvalgt uden modkandidater. Til bestyrelsen var tre medlemmer på valg: Jette Jørgensen, Per Bundgaard Hansen og Otto Kjærgaard. De to første blev genvalgt, mens Lene Fløe Møller blev nyvalgt til bestyrelsen. Følgende bestyrelsesmedlemmer var ikke på valg: Esben Møller Xu, Ole Olsen, Rud Bruun, Thomas Vang Jørgensen og Torkil BrandtPetersen.

- Jeg synes, Landbrug & Fødevarer er en rigtig stærk organisation, som vinder rigtig mange små og store kampe for vores medlemmer. Men man kan nogle gange godt stille sig selv det spørgsmål: Er der plads nok til alle? Er vores foreninger interessante nok for både fuldtidslandmanden, iværksætterlandmanden, madhåndværkeren og alle de andre spændende mennesker med kærlighed til landet? Eller skal vi gøre noget for at favne bredere? For der sker rigtig meget på landet i disse år. Nye typer mennesker bosætter sig og vil noget med landbrug og mad. Det er folk, der vil noget på nye måder. Folk, der både dyrker og forarbejder og skaber direkte relationer til forbrugerne. Men kan alle de, som gør tingene på en lidt anden måde, se sig selv i vores forening? Og kan den politik, vi fører, også rumme dem? Det kunne være dejligt, hvis den kunne. Kongres Hans Erik Jørgensen sluttede sin beretning med en reklame for endnu et vellykket samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening: - Om en måned er der Økologikongres. Her løfter vi låget til en masse ny faglig viden. Kom og vær med, sagde Hans Erik Jørgensen. Så takkede han sin bestyrelse, sekretariatet, Seges og alle de lokale

centre og rådgivere over hele landet. Og sluttede af med en sidste tak: - Tak til Økologisk Landsforening, til Landbrugsstyrelsen og alle I andre, som vi arbejder sammen med. Afgørende vi står sammen Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, tog ordet, da beretning blev drøftet: - Tak for at I fremhæver vores samarbejde. Det er fuldstændigt afgørende, at vi står sammen for at få gennemslagskraft i forhold til myndighederne, politikerne, EU og så videre. Udover de samarbejder, der er nævnt i Hans Eriks beretning, vil jeg også fremhæve det Àne samarbejde, vi i Økologisk Landsforening har med Lone Andersen omkring konkrete forslag til udvikling af uddannelserne på landbrugsskolerne, sagde Per Kølster. Han kommenterede også på de områder, der adskiller Økologisektionen fra Økologisk Landsforening: - Vi er også en stemme på forbrugernes vegne, og vi er meget lydhøre over for, hvad forbrugerne efterspørger. Og i Økologisk Landsforening glæder vi os over, at butikskæder tør tage ordet fra en markedsvinkel - og uanset, hvad man ellers måtte mene om Samvirkes forside, så kan vi i hvert fald konstatere, at salget af økologiske varer i oktober er steget i Coop, sagde Per Kølster.

Forældre bakker op

I GANG FOR EN MILLION

Valg til bestyrelsen

ØKOLOGI & ERHVERV

- Hvis jeg ikke havde det bagland, jeg har, ville jeg ikke sidde her i dag, siger Christian Mortensen, som for tre år siden købte en gård på 170 ha for 30 mio. kr. Han havde selv sparet 200.000 kr. op kontant til udbetalingen, som blev suppleret med friværdien fra salg af forskellige ejendomme. - Den goodwill, mine forældre havde i deres bank, kom mig til gode, da jeg skulle låne penge til købet af gården, konstaterer Christian Mortensen. Han fortsætter: - Derudover har mine forældre hjulpet mig med maskiner og sparring omkring markplaner, økologireglerne og regnskaber. Han er 36 år, uddannet landmand på Kalø Økologisk Landbrugsskole, men gik senere i lære som tømrer. For ni år siden blev han udlært, arbejdede med håndværket i Àre år, men vendte tilbage til landbruget for fem år siden. - Jeg lånte en gammel lade af mine forældre, byggede laden om og startede med 4800 slagtekyllinger,

fortæller Christian Mortensen. Derefter gik det stærkt, for siden har han skiftet laden ud med en svineejendom, som blev købt 31. juli 2015. - Jeg solgte alt inventaret og byggede staldene om til økologisk kyllingeproduktion. Og i dag producerer jeg 125.000 kyllinger om året. Kyllingerne afsættes gennem Rose Poultry a/s. - Rose har også hjulpet mig i gang med faglig rådgivning, siger Christian Mortensen. Opfeder stude På forældrenes gård er der både malkekøer, æglæggere og slagtekyllinger. 30 af forældrenes stude er Áyttet ind til opfedning hos Christian Mortensen, hvor de går og græsser på en af gårdens marker. - Græsmarkerne er vigtige i mit sædskifte, og de bidrager til en god økonomi på gården, fortæller Christian Mortensen. Han bytter også afgrøder med forældrene og sikrer sig, at der laves wrapballer på de små hjørner af familiens marker, hvor de store maskiner ikke kan køre. Savner jævnaldrende Christian Mortensen er tilfreds med sit landbrug, som holder ham rigeligt beskæftiget; men han savner at kunne dele sine faglige udfordringer med jævnaldrende. - Landbrug fylder rigtig meget i vores familie - på godt og ondt. Og det vil det altid gøre. Uden mine forældres tillid til mig, sad jeg ikke her; men vi er da nogle økologer i Nordjylland, og det ville være rart, hvis vi også kunne støtte hinanden lidt mere i det daglige, siger Christian Mortensen.

Christian Mortensen leverer hvert år 125.000 økologiske slagtekyllinger til Rose Poultry. Som supplement til kyllingeproduktionen opfedes stude på gården. Afgrøder: ɻ Raps ɻ Rug ɻ Hybridrug ɻ Græs/kløver ɻ Vårhvede ɻ Havre

I gang for 1 million Alders- og gældsbyrden i landbruget har skabt en fastlåst situation, hvor meget få, unge landmænd har råd til at gå ind i erhvervet, og ældre landmænd har svært ved at sælge gårdene, fordi de er meget store og meget dyre. Det betyder, at der ikke er de store forventninger om at komme til at være selvstændig ejer af en landbrugsbedrift blandt de landmænd, der bliver uddannet i disse år. Den opfattelse vil Økologisk Landsforening gerne udfordre, og sammen med otte af landet landbrugsskoler arrangerer foreningen i efteråret et forløb for alle landets agrarøkonomstuderende med titlen ’I gang for 1 million’. Økologi & Erhverv bringer som optakt til konkurrencen beretningerne fra unge landmænd, der er kommet godt i gang uden stor gæld.

Græsmarker er vigtige i gårdens sædskifte, og Christian Mortensen er glad for at passe studene, der kommer fra forældrenes gård.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

3. november 2017 nr. 620

Der er stadig markveje at besĂ¸ge I SĂ¸nderjyllands sydvestlige hjĂ¸rne kĂŚmper Foreningen for Bygningsog Landskabskultur i Vestslesvig for bevarelse af lokale markveje ved at arrangere markvejsture SAMFUNDSGODER AF IRENE BRANDT

Markvejene er forsvundet i stort tal de seneste 60 ĂĽr, det viser en undersĂ¸gelse fra KĂ¸benhavns Universitet, men selvom kilometer efter kilometer af veje i det ĂĽbne land dermed er forsvundet, er der stadig mange markveje tilbage. Nogle af disse har et forlĂ¸b fra gĂĽrden ud til marken, mens andre fĂ¸rer til naturomrĂĽder eller forbinder stĂ¸rre veje. Dermed kunne de vĂŚre attraktive for offentligheden; men disse veje er ikke afmĂŚrkede. Det burde de imidlertid vĂŚre, slĂĽr forskerne fra KĂ¸benhavns Universitet fast. Forskerne er Ole Hjort Caspersen og Patrik Karlsson Nyed fra Institut for geovidenskab og naturforvaltning ved KĂ¸benhavns Universitet. Sidste ĂĽr undersĂ¸gte de pĂĽ vegne af Collective Impact - Det ĂĽbne land som dobbelt ressource udviklingen i det ĂĽbne land. Inviterer til markvejsture I TĂ¸nder Kommune har Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Vestslesvig stor succes med at Ă&#x20AC;nde de gamle veje gennem landskabet og invitere offentligheden med pĂĽ ture i landskabet. PĂĽ turene informeres deltagerne om den udvikling, der er sket i landskabet, og er der naturperler eller historiske steder pĂĽ ruten, bliver der ogsĂĽ dvĂŚlet ved disse steder undervejs. OverinspektĂ¸r ved Museum SĂ¸nderjylland Kulturhistorie TĂ¸nder, Elsemarie Dam-Jensen, er ĂŠn af initiativtagerne til markvejsvandringerne. - Der er brug for, at myndighederne tager ansvar for bevarelse af markvejene, som har stor kultur- og naturhistorisk betydning i landdi-

Markvejsgruppen tager ogsĂĽ gerne de mange diger i det vestlige Nordslesvig L EUXJ QnU GH Ă&#x20AC;QGHU JDPOH YHMH L ODQGVNDEHW +HU HU GHW GLJHW YHG 5XGEÂĄO 6ÂĄ der benyttes. Foto: Marianne Permin. strikterne. Markvejene burde - pĂĽ lige fod med de gamle jord- og stendiger - beskyttes i landskabet, siger Elsemarie Dam-Jensen. Kommunale markveje Det er ti ĂĽr siden, hun gennem Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Vestslesvig kom til at stĂĽ i spidsen for markvandringerne i TĂ¸nder Kommune, hvoraf der er cirka Ă&#x20AC;re om ĂĽret. - I forbindelse med indvielsen af den del af Drivvejen, der gĂĽr gennem LĂ¸gumklosteromrĂĽdet, faldt jeg i snak med en lokal landmand, Andreas Ă&#x2026;bling Petersen. Han kontaktede mig senere og fortalte, at han benyttede en lokal markvej, som landmanden, der ejede jorden pĂĽ begge sider af markvejen, Ă¸nskede at slette. En dag begyndte nogle folk at fĂŚlde trĂŚerne langs vejen. Med politiets mellemkomst ad Ă ere omgange

blev bĂĽde trĂŚer og vej reddet, fortĂŚller Elsemarie Dam-Jensen. - I SĂ¸nderjylland er en stor del af markvejene kommunale matrikler, og det var ogsĂĽ tilfĂŚldet i denne konkrete sag. Derfor kunne vi redde vejen, siger Elsemarie Dam-Jensen. Skaber opmĂŚrksomhed Siden er der blevet etableret en Markvejsgruppe.

Behov for bedre incitamenter For Collective Impact-styregruppen Det ĂĽbne land som dobbelt ressource har KĂ¸benhavns Universitet gennemfĂ¸rt en analyse af agerlandets udvikling 1954-2025. Udbredelsen af landbrugslandet er stort set den samme i dag som for 60 ĂĽr siden. Men undersĂ¸gelsen viser, at karakteren har ĂŚndret sig meget. Markerne er blevet stĂ¸rre, markvejene er blevet fĂŚrre og mange smĂĽ naturomrĂĽder er blevet nedlagt, hvoraf nogle er blevet erstattet af andre. UndersĂ¸gelsen omfatter ogsĂĽ en rĂŚkke scenarier, som demonstrerer, at landbrugets strukturudvikling kan gĂĽ hĂĽnd i hĂĽnd med

- Vi arrangerer ture i lokalomrĂĽderne, hvor vi Ă&#x20AC;nder de gamle veje og stier, som i dag ofte er glemte i landskabet - enten fordi dele af vejene er slettet, sĂĽ de ikke lĂŚngere hĂŚnger sammen, og dels fordi de ikke er afmĂŚrkede. Folk ved ikke, hvor markvejene fĂ¸rer hen, og derfor benytter de dem ikke, siger Elsemarie Dam-Jensen. Gennem vandreturene i Markvejsgruppen fĂĽr deltagerne kendskab til de turmuligheder, der er i deres nĂŚromrĂĽde. Nogle gange gĂĽr turene over opdyrket jord, fordi stumper af vejene eller stierne er forsvundet. SĂĽ indhenter Markvejsgruppen tilladelse hos lodsejeren til at gĂĽ over marken i forbindelse med turen. - SĂĽdanne steder kunne man med fordel etablere en trampesti, sĂĽ de lokale hele ĂĽret har mulighed for at gĂĽ en rundtur i deres lokalomrĂĽde i stedet for at de bare er henvist til at gĂĽ frem og tilbage pĂĽ landevejen med barnevognen, siger Elsemarie Dam-Jensen. PĂĽ turene formidler medlemmerne af Markvejsgruppen og andre med kendskab til lokalomrĂĽdet deres viden om vejenes kulturhistorie og om naturen i omrĂĽdet. - Vejene har tidligere vĂŚret en vigtig del af det lokale og regionale samfĂŚrdselsnet. De har haft et formĂĽl,

plads til udvikling af agerlandets natur. Men det vil krĂŚve, at regler og landbrugsstĂ¸tte indrettes med bedre incitamenter for den enkelte landmand til at passe pĂĽ agerlandets ubeskyttede natur. Kilde: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks ĂĽrtier fra 1954 til 2025. Collective Impact.

ModtrĂŚk til nedlĂŚggelser af markveje Ved revision af naturbeskyttelsesloven i 2004 blev det bestemt, at nedlĂŚggelse af veje og stier kun mĂĽ ske, nĂĽr ejeren har givet skriftlig meddelelse om den Ă¸nskede nedlĂŚggelse til kommunen. Kommunalbe-

OverinspektĂ¸r ved Museum SĂ¸nderjylland Kulturhistorie TĂ¸nder, Elsemarie Dam-Jensen, har gennem Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i 9HVWVOHVYLJ YÂ UHW PHG WLO DW HWDEOHUH 0DUNYHMVJUXSSHQ VRP JHQĂ&#x20AC;QGHU JOHPte ruter i det lokale landskab. I hendes egen have er der rester af en sti, som i dag er nedlagt. Foto: Irene Brandt. og den historie vil vi gerne fortĂŚlle. Vejene har ikke bare vĂŚret brugt til fĂŚrdsel mellem gĂĽrde, landsbyer og marker, der Ă&#x20AC;ndes ogsĂĽ stadig gamle kirkestier og skolestier. Samtidig er markvejene vigtige levesteder for planter og dyr, som ellers ikke har mange levesteder i agerlandet, siger Elsemarie Dam-Jensen. Og med 40-80 deltagere pĂĽ hver markvejsvandring er turene med til at skabe opmĂŚrksomhed i lokalomrĂĽdet om den vĂŚrdi, markvejene reprĂŚsenterer. Nye stier Markvejsgruppen har forgĂŚves forsĂ¸gt at Ă&#x20AC;nde ressourcer i TĂ¸nder

styrelsen kan trĂŚffe afgĂ¸relse om, at vejen eller stien ikke mĂĽ nedlĂŚgges. Hvis lodsejeren ikke hĂ¸rer fra kommunen inden Ă&#x20AC;re uger, kan nedlĂŚggelsen ivĂŚrksĂŚttes. Kilde: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks ĂĽrtier fra 1954 til 2025. Collective Impact.

StĂ¸tte for samfundsgoder Hvis der skal skabes et reelt alternativ, hvor der ogsĂĽ er plads til mennesker, natur- og biodiversitet, og hvor landbruget er mindre afhĂŚngigt af eksterne hjĂŚlpestoffer, sĂĽ er det nĂ¸dvendigt at ĂŚndre politikken radikalt og bruge EUâ&#x20AC;&#x2122;s landbrugsbudget pĂĽ beta-

Kommune til at afmĂŚrke de ruter, den afdĂŚkker pĂĽ sine vandreture. - OmrĂĽdet mangler politisk bevĂĽgenhed, og i stedet for at benytte de veje, der allerede er i landskabet, bruger man ressourcer pĂĽ at etablere nye stier. Det er ĂŚrgerligt, fordi mange af de nye stier, som er dyre at etablere, kunne vĂŚre placeret pĂĽ de eksisterende markveje. Det ville vĂŚre langt billigere at etablere, og samtidig ville de, der benytter stierne, fĂĽ en kultur- og naturoplevelse, som man ikke fĂĽr pĂĽ en cykelsti langs en hovedvej, siger Elsemarie Dam-Jensen. LĂŚs mere her: www.byogland-vestslesvig.dk

ling til landbruget for samfundsgoder som natur, ĂŚstetiske landskaber, biodiversitet, rent drikkevand, frugtbar jord, forebyggelse af klimaforandringer gennem dyrkningssystemet og klimatilpasninger, genetisk mangfoldighed, dyrevelfĂŚrd, husdyr uden antibiotikaresistens og borgernes adgang til landbrugslandskabet samt medvirken i levende landdistrikter med arbejdspladser og socialt ansvar fremfor til produktion. Kilde: 10-punktsplan for en grĂ¸nnere landbrugs- og fĂ¸devarepolitik - og meget mere Ă¸kologi. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

3. november 2017 nr. 620

ØKOLOGI & ERHVERV

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF JANNE AALBORG NIELSEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING

ER DRÆNENE I DIN MARK I ORDEN? Det har regnet ekstremt meget i 2017, og det skaber en endnu større udfordring for markernes drænsystemer end i andre år. Cirka halvdelen af Danmarks landbrugsareal er drænet. Det svarer nogenlunde til det areal, der har behov for dræning. Men hvor meget af denne dræning er velfungerende? En god afvanding af marken er det absolut første og vigtigste udgangspunkt for at opnå et godt udbytte. Mange forsøg og undersøgelser viser, at en effektiv afvanding i mange tilfælde giver et merudFor meget bytte på 10-25 procent. vand fører Så det er bare med at til udbyttetab, før du komme i gang, hvis der er behov for at forbedre overhovedet kan se vandrænsystemerne på din det ¤ ordoverϔladenǤ mark.

“

Vær opmærksom på, at for meget vand fører til udbyttetab, før du overhovedet kan se vandet på jordoverÁaden. Udbyttetabet kan komme snigende. Høj vandstand i jordproÀlen eller vandmætning af andre årsager giver bl.a. dårlig rodudvikling og dårlig næringsstofudnyttelse. Det kan have store konsekvenser for udbyttet. En velfungerende dræning er vigtig, fordi den giver mulighed for at så tidligere, øget farbarhed i marken, mindre risiko for skadelig jordpakning, bedre rodudvikling, færre sygdomsangreb, mindre ukrudt og bedre næringsstofudnyttelse. Alle de fordele, der er ved en god afvanding, giver tilsammen en øget dyrkningssikkerhed, en mere sikker høst og et øget udbytte. Det kan forekomme dyrt at dræne, men det er langtidsholdbar investering, som giver et godt afkast. Det koster 10.000-20.000 kr./ha at dræne. Den billigste løsning er dræn, som er pløjet ned med en drænplov på relativt store og meget reelle arealer og uden tilkobling af gamle dræn. Den dyreste løsning er nedgravning med grus omkring drænet, samt evt. tilkobling af gamle dræn. Få et godt tilbud i det konkrete tilfælde men gå ikke for meget på kompromis med prisen, hverken på forundersøgelse, projektering, nedlægning eller materialevalg. Også i dette tilfælde får man, hvad man betaler for. Dræningen skal fungere, og den skal holde de næste 50 år, mindst. Får du udført et dårligt stykke drænarbejde, giver det meget bøvl efterfølgende. Det bliver det også kun dyrere af.

Ud af de 27 besætninger, der deltog i årets Eliteafgræsning, blev særligt gode resultater fremhævet i udpegningen af årets frontløbere i forskellige kategorier: Niels Peter Landmark i kategorien for AMS-besætninger, Jens Krogh og hans medarbejder Dirk Streefkerk for at øge græsoptaget med 70 pct. siden sidste år, Dan Jepsen for at øge udbyttet med 33 pct. siden sidste år, Henrik Søgård, repræsenteret af medarbejderen Anders Lau, i kategorien større besætninger, Ejnar Hansen i kategorien mindre besætninger og Vagn Post i kategorien for individuelle forløb. Foto: Maja Eline Petersen.

Landmænd giver den max græs For tredje år i træk har entusiastiske økologiske mælkeproducenter kæmpet om at få mest muligt friskt græs i køerne og forbedre økonomien i afgræsningsperioden i ØkologiRådgivning Danmarks eliteafgræsningsgrupper AFGRÆSNING AF MAJA ELINE PETERSEN - Der er mange penge at hente i højere udbytte i afgræsningsmarken. Et højere græsoptag giver et højere restbeløb pr. ko, når ydelsen holder, forklarer Solvejg Horst Petersen fra SAGRO til statusmødet for årets eliteafgræsning i slutningen af oktober. Rekord i græsudbytte - Det, vi vil huske afgræsningssæson 2017 for, er en meget tidlig græsvækst med en april-depression, og mange trak udbindingen helt frem til 1. maj. Generelt har græsvæksten været god, men det har været et paraplyvejr, og det har alle køer

ikke været lige begejstrede for. Særligt august, september og oktober har været nogle smaddervåde måneder, og det har betydet, at afgræsningen er sluttet tidligt, selvom græsvæksten stadig var der, forklarer Solvejg Horst Petersen. Den gode græsvækst kom dog til udtryk i årets resultater for elite-afgræsserne, hvor nordjyden Torben Bach slog de to forrige års rekorder for græsudbytte pr. ha. - På de arealer, køerne har afgræsset gennem sæsonen, har udbyttet i gennemsnit ligget på 5821 kg ts/ha men med en kæmpe variation, der har spændt fra 3649 kg ts/ha til en meget imponerende rekord på 7989 kg ts/ha. En fællesnævner for dem, der har haft et højt udbytte i afgræsningsmarkerne er, at de har mulighed for at tage slæt på markerne i løbet af sæsonen. fortæller Solvejg Horst Petersen. Giv græsset ro Rekorden for årets græsoptag blev sat af Niels Peter Landmark, Vejen, der har en AMS besætning med 51 malkende køer. - Som gennemsnit for alle besætningerne har køerne hentet over 1000 kg ts i afgræsningssæsonen. Sidste år var vi oppe på 1255 kg ts/ko, så vi har ikke slået rekord. Den laveste græsoptagelse pr. ko var

på 538 kg ts, mens den højeste var oppe på 1742 kg ts/ko. Det, der karakteriserer Niels Peter Landsmarks besætning, er, at han godt kan holde ydelsen hen over sommeren uden at give alt for meget kraftfoder. Køerne har hentet over 10 kg ts/dag fra græs helt frem til den 1. september, fortæller Solvejg Horst Petersen. - For at få et højt græsoptag, er det en klar fordel at have et stort areal til køerne, så der kan tages minimum et slæt fra markerne. Desuden er det bedst, hvis græsset kan få nogle dages fred, og her er ti dage bedre en to, supplerer Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, og tilføjer: - Jeg tror ikke, det er tiden på græs, der afgør græsoptagelsen, men derimod hvad der er til rådighed, og hvor sultne køerne er. Køerne skal være sultne og ikke sultede. Ydelsen holder efter udbinding Ofte lyder det, at ydelsen falder, når køerne kommer på græs, men det blev manet til jorden af årets eliteafgræssere. - Et af de tal, jeg er allermest stolt af i den her sæson, er, at køerne i de besætninger, som har deltaget, i gennemsnit har holdt den forventede ydelse 100 pct. i forhold til en prognose for mælkeproduktion udarbejdet umiddelbart før udbinding, fortæller Solvejg Horst Petersen.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

3. november 2017 nr. 620

Yding Smedie overtager Horsens Maskiner SERVICE: Jeppe Rasmussen (billedet), der ejer Yding Smedie A/S, overtog Horsens Maskiner pr. 1. november. Samtidig er virksomheden Ă yttet til Horsens Maskiners hidtidige adresse i Gedved ved Horsens. I forbindelse med overtagelsen er der foretaget en lille navneĂŚndring, sĂĽ Yding Smedie nu hedder Yding Smedie & Maskiner A/S. Det er i ĂĽr 21 ĂĽr siden, at Jeppe Rasmussen overtog Yding Smedie med en enkelt medarbejder. Virksomheden er siden vokset til en vĂŚsentlig servicevirksomhed inden for landbrug og beskĂŚftigede inden overtagelsen 30 medarbejdere.

Stort potentiale for antibiotikafri produktion ANTIBIOTIKA: IfĂ¸lge en ny undersĂ¸gelse fra Institut for Husdyrvidenskab pĂĽ Aarhus Universitet er antibiotikafri Ă¸kologisk produktion inden for rĂŚkkevidde. Antibiotikaforbruget i mange danske Ă¸kologiske besĂŚtninger er forholdsvist lavt, sĂĽ ved at fokusere pĂĽ sundhedsfremmende indsatser kan mange Ă¸kologiske besĂŚtninger komme tĂŚt pĂĽ en antibiotikafri produktion. I rapporten â&#x20AC;&#x2122;Muligheder for antibiotika-fri produktion af Ă¸kologisk mĂŚlk og svinekĂ¸d i Danmarkâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽpeges behovet for at gentĂŚnke brugen af antibiotika i de tilfĂŚlde, hvor det er blevet brugt som standardbehandling, og i stedet sĂŚtte ind med pleje og andre behandlinger end antibiotika. Andre fokusomrĂĽder er at give pattegrisene mulighed for at die ved modersoen lĂŚngere tid, sĂĽ problemer med fravĂŚnningsdiarre mindskes og at Ă&#x20AC;nde andet avlsmateriale, sĂĽ sĂ¸erne fĂĽr fĂŚrre og mere robuste pattegrise. For malkekvĂŚg kan dyrenes robusthed og immunitet styrkes ved blandt andet at sĂ¸rge for god plads, luft og hygiejne samt en avlsudvĂŚlgelse af kvĂŚg med stĂŚrke ben, gode kĂŚlvningsegenskaber og andre mĂĽl om robusthed.

$QOÂ J DI IRUVÂĄJ PHG Ă DGNRPSRVWHULQJ L DXJXVW )RWR -DQQH $DOERUJ 1LHOVHQ

ForsĂ¸g med Ď?ladekompostering og brug af komposteret pileĎ?lis Der er anlagt to markforsĂ¸g i regi af projektet â&#x20AC;?Kompost â&#x20AC;&#x201C; en central del af udfasningen af konventionel husdyrgĂ¸dningâ&#x20AC;?. I forsĂ¸gene afprĂ¸ves Ď?ladekompostering af slĂŚtgrĂŚs og vintergrĂ¸n efterafgrĂ¸de og brug af pileĎ?lis, komposteret efter principperne indenfor â&#x20AC;&#x2122;mikrobiel carboniseringâ&#x20AC;&#x2122; KOMPOST AF JANNE AALBORG NIELSEN

To markforsĂ¸g blev startet med fĂ¸lgende forsĂ¸gsbehandlinger i august 2017: Éť Et forsĂ¸gsled hvor der tilfĂ¸res pilekompost efterĂĽr 2017, og der plĂ¸jes i forĂĽr 2018. Éť Et led hvor der ikke tilfĂ¸res pilekompost i efterĂĽr 2017, og der plĂ¸jes i forĂĽr 2018. Éť Et led hvor der foretages en Ă adekompostering i august 2017, der tilfĂ¸res pilekompost og der sĂĽs en vintergrĂ¸n efterafgrĂ¸de, som Ă adekomposteres i forĂĽr 2018. Éť Og endelig et led hvor der foretages en Ă adekompostering i august 2017, der tilfĂ¸res ikke pilekompost og der sĂĽs en vintergrĂ¸n efterafgrĂ¸de, som Ă adekom-

posteres i forĂĽr 2018. Der er Ă&#x20AC;re gentagelser i forsĂ¸gene. Den slĂŚtgrĂŚsblanding der er Ă adekomposteret i august 2017 er en blanding 42 med rĂ¸dklĂ¸ver og rajsvingel. Der er kĂ¸rt to gange med en frĂŚser i 3-4 cm. FĂ¸rste gang er der samtidig sprĂ¸jtet med ferment baseret pĂĽ en Biosa Herb opformering. I forbindelse med 2. frĂŚsning (ottedage efter fĂ¸rste frĂŚsning) blev der grubbet i cirka 18 cm dybde med en Evers grĂŚsmarksgrubber. EfterafgrĂ¸deblandingen, der blev isĂĽet i oktober 2017, bestĂĽr af: 62 pct. vinterrug, 26 pct. pannonisk vintervikke, 10 pct. blodklĂ¸ver, 1 pct. vinterfoderraps, 1 pct. vinterrybs. Der blev sĂĽet 100 kg/ha pga. sen sĂĽning og dĂĽrlige/vĂĽde sĂĽforhold. Normal udsĂŚdsmĂŚngde er cirka 70 kg/ha. Pilekomposten Pilekomposten blev fremstillet i samarbejde med Ny Vraa Bioenergy, Martin Beck og Teknologisk Institut i marts mĂĽned 2017. Hovedbestanddelen var pileĂ is, der blev hĂ¸stet samme dag i en 8-10 ĂĽr gammel pilemark. Kompoststakken blev etableret direkte pĂĽ jorden, og blev opbygget lagvis med brug af en teleskoplĂŚsser. For hver skovlfuld blev der udspredt ca. 15 kg granuleret kalk (Kongerslev Kalk, 77 pct. CaCO3) pĂĽ overĂ aden, og der blev under hele opbygningen vandet pĂĽ overĂ aden med vandslange for at sikre en god opfugtning. Til sidst blev der lagt et lag pilekompost ovenpĂĽ stakken for at holde pĂĽ fugtighe-

$QOÂ J DI IRUVÂĄJ PHG Ă DGNRPSRVWHULQJ L DXJXVW %LOOHGHW YLVHU HQ SDUFHO GHU QHWRS HU IUÂ VHW RJ WLOIÂĄUW IHUPHQW )RWR -DQQH $DOERUJ 1LHOVHQ den. Denne pilekompost var Ă ere ĂĽr gammel og velomsat. Den gamle pilekompost fungerer bĂĽde som dĂŚklag/hud og som en form for podning med â&#x20AC;&#x2122;stamkompostâ&#x20AC;&#x2122;, det kan sammenlignes med surdejs princippet. Stakken blev herefter vandet med havevander i et dĂ¸gns tid, og der blev i april spredt 25 kg kridt (Kongerslev Kalk, 37 pct. Ca) pĂĽ overĂ aden. En-

delig sammensĂŚtning af stakken var: 17,76 tons pileĂ is; 3,12 tons pilekompost og 200 kg kalk. I september blev der udtaget kompost fra kompostbunken til brug i markforsĂ¸gene. Komposten var generelt ensartet. Komposten blev spredt i de aktuelle forsĂ¸gsparceller i uge 41.

)RUVÂĄJHW HU XGDUEHMGHW L SURMHNWHW .RPSRVW HQ FHQWUDO GHO DI LQGIDVQLQJ DI DO WHUQDWLYHU WLO NRQYHQWLRQHO KXVG\UJÂĄGQLQJ VRP HU VWÂĄWWHW DI )RQGHQ IRU Â&#x2018;NROR JLVN /DQGEUXJ 3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQ IRU /DQGEUXJ RJ 'HQ (XURSÂ LVNH )RQG IRU 8GYLNOLQJ DI /DQGGLVWULNWHUQH RJ 0LOMÂĄ RJ )ÂĄGHYDUHPLQLVWHULHW

MARK & STALD

Noteringen

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 44: 9,60 kr.

Billedet viser en parcel, der netop er frĂŚset 2. gang. Der er ogsĂĽ grubbet i forbindelse med denne 2. frĂŚsning. Foto: Janne Aalborg Nielsen.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

3. november 2017 nr. 620

Friland A/S giver i uge 44 fĂ¸lgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 12,60 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 26,20 kr. SĂ¸er Danish Crown notering 5,90 kr./ kg. Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg 3,00 kr./kg. Samlet afregning 8,90 kr.

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for

Ă¸kologiske smĂĽgrise for uge 44: Beregnet smĂĽgrisenotering: 30 kg: 917,33 kr. (-0,04). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,94 kr. 25-30 kg: 14,96 kr. 30-40 kg: 16,10 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

KvĂŚg

Friland A/S giver fĂ¸lgende merpriser for Ă¸kologisk kvĂŚg leveret i uge 44: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillĂŚg 8,50 kr./kg, kontrakttillĂŚg 1,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,50 kr./kg. KĂ¸er og tyre > 24 mdr: 5,50 kr./ kg. DB kĂ¸er, kontrakttillĂŚg: 1,00

kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillĂŚg: 4,25 kr./kg., kontrakttillĂŚg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ Ă¸kologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske KĂ¸dproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.871 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Husk ĂĽrets hĂ¸st starter allerede nu! Skal frĂ¸ukrudtet bekĂŚmpes uden kemi? SĂĽ opnĂĽs det maksimale resultat med â&#x20AC;?Flex-weederâ&#x20AC;?, uanset om afgrĂ¸den stĂĽr i rĂŚkke eller er bredsĂĽet, om det er pĂĽ sand eller ler, om det er nyspiret eller hĂ¸jt har ingen betydning for CMN Flex-weeder. CMN Flex-weeder fĂĽs i 3â&#x20AC;&#x201C;20 m arbejdsbredde.

Opbygning og formning af stakken med lĂ¸bende udjĂŚvning og komprimering DI SLOHĂ LVHQ )RWR 6ÂĄUHQ 8JLOW /DUVHQ 7HNQRORJLVN ,QVWLWXW

CMN Radrenser til alle rĂŚkkeafgrĂ¸der fra 20-75 cm. Vandret gennemskĂŚring, stor frihĂ¸jde. Kan leveres med eller uden sĂĽmaskine, frontmontering, eller kamerastyring. Har du styr pĂĽ rodukrudt? Hvis ikke, tilbyder vi rodukrudtets vĂŚrste fjende: CMN kvik-killer med eller uden sĂĽmaskine. CMN kvik-killer fĂĽs i stĂ¸rrelserne 2, 3, 4 og 6 m med eller uden harve. Ring til os pĂĽ tlf. 9787 2000 eller besĂ¸g vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gĂ¸re mht. at forĂ¸ge dit udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostningerne nede.

Kompost udtages fra kompostbunken til brug i markforsĂ¸gene. Foto: SĂ¸ren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut.

Kompost til brug i markforsĂ¸gene. Foto: SĂ¸ren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut.

BesĂ¸g os pĂĽ AGRITECHNICA Stand C58 hal 11

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

3. november 2017 nr. 620

Lån en ko Niels Ole Præstbro (tv) og Jens Jørgensen er tilfredse med kreaturernes arbejde i engen ved Gamborg Fjord.

Lån en ko Middelfart Kommune tilbyder borgerne kvæg på lånebasis, for at udbrede borgernes involvering i naturpleje. Låneperioden er fem år, hvorefter aftalen kan forlænges, eller borgeren kan aÁevere de lånte dyr eller et tilsvarende antal, tilbage til kommunen. Eventuelt afkom tilfalder borgeren.

Det er svært at få de professionelle dyreholdere til at pleje de små arealer. Middelfart Kommune har derfor taget utraditionelle metoder i brug NATURPLEJE TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE

I kommunerne er man klar over vigtigheden af at få Áere naturområder afgræsset, og der arbejdes intensivt på at få borgere til at involvere sig. En af de kommuner, der har taget utraditionelle midler i brug, er Mid-

delfart Kommune. Niels Ole Præstbro arbejder i kommunens Teknikog Miljøforvaltningen og blev i sin tid ansat til at give kommunens landmænd vejledning i at søge tilskud til naturpleje, men trods en stor indsats på området var det svært at få de mange små naturområder plejet. - Kommunen har ansvar for at facilitere aftaler med lodsejere om naturpleje, men det er svært at få de professionelle dyreholdere til at pleje de små arealer. De skal ofte bruge mindst 10 ha, for at det kan svare sig økonomisk. Blandt andet omkring Gamborg Fjord er der rigtig mange små lommer, som det har vist sig meget svært at samhegne, siger Niels Ole Præstbro.

Gamborg Fjord er en del af Natura 2000-området Lillebælt og er udpeget som EU Habitatområde. De mange små lommer, der omkredser fjorden, er nogle af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder, herunder mosehornugle, klyde og forskellige terner. For at få Áere borgere til at beskæftige sig med naturpleje har Middelfart Kommune iværksat et initiativ. Tilbudet er simpelt: Lån en ko! Ved at låne kvæg af kommunen kan borgere komme billigt i gang med naturpleje. Da der ofte kan søges tilskud til hegning, er indkøb af dyr den absolut dyreste post ved etablering af pleje, og ved at elimi-

nere denne udgift håber Middelfart Kommune at få Áere borgere i gang. Menuen står på tagrør Jens Jørgensen er tredje generation på gården, der ligger ned til Gamborg Fjord. Han har lånt Àre dyr af kommunen, og de er sat i arbejde med at fjerne tagrør på strandengen helt ned til fjorden. Når strandengene vokser til i tagrør, så mangler de store Áader, hvor fuglene kan gå og Ànde føde og yngle. Heldigvis elsker kvæg at æde tagrør, fortæller Jens Jørgensen. - De går der fra juni til august, og så er der ikke mere at leve af, for så er tagrørene væk, og vokser ikke mere for sæsonen, siger Jens Jørgensen.

Han viser rundt på engen, og det er tydeligt, hvor dyrene har været, og hvilke områder, der ikke er en del af hans indhegning. - Det bliver bedre og bedre for hvert år. Man skal bare give kvæget tid, så skal de nok få bugt med det på sigt, siger fortæller Jens Jørgensen. Store dele af engen har fået et Áot og kort grønt plantedække, og på en gåtur møder man indimellem en strandasters, der står og stråler i gul og lilla, upåvirket af efterårets komme. Også dobbeltbekkasinerne har indfundet sig, og for hvert par minutter, vi bevæger os tættere mod vandet, letter en bekkasin larmende mod himlen, som for lige at sige fra

betyder, at de mister værdien for de dyr og planter, der har specialiseret sig til at leve på dem. Naturpleje er derfor nødvendigt, hvis vi skal vende udviklingen, hvor hjemmehørende og sjældne arter forsvinder hurtigere end nogensinde. Afgræsning er en glimrende plejemetode på mange af arealerne. Med afgræsning får man ikke blot fjernet næringsstoffer, men også forstyrret områderne på en måde, så det understøtter en større biodi-

versitet. Hvor maskinel afklipning og fjernelse af organisk materiale fra områderne efterlader et Ànt afklippet plantedække, er græssende dyr mere selektive og rodende. De træder jorden op og skaber på denne måde små huller, der holder på regnvand, til gavn for padder og insekter. Når de roder jorden op, får de også en frøpulje af specialiserede arter op til overÁaden og laver en form for såbed, hvor frøene kan etablere sig. Græssere er selektive i deres føde-

Naturens udfordringer I Danmark er 343.000 ha naturarealer beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens §3. Det er overdrev, heder, moser og enge. Omkring halvdelen af disse plejes i dag mangelfuldt eller slet ikke

Det har i mange år været den gængse opfattelse, at de lysåbne naturtyper i vid udstrækning er et produkt af menneskets udnyttelse af arealer til afgræsning, men de senere år er der lavet undersøgelser gennem blandt andet pollenanalyser, der viser, at store dele af landet allerede var lysåben natur i den yngre stenalder, før mennesket begyndte at dyrke landbrug. Det har sandsynligvis været de store græssere, som urokser, elge og hjorte, der har holdt skoven i skak og

skabt den lysåbne natur. Fra stenalderen og frem til industrialiseringen har dyrkning af landbrug, og dermed behovet for græsningsarealer til dyrene, overtaget plejen af de lysåbne naturtyper og sikret habitaterne for de tilhørende arter. Men med effektiviseringen af landbruget mistede de ekstensive græsningsarealer deres betydning for landmændene. Som resultat deraf henligger mange naturarealer i dag uden pleje og på vej mod en tilgroning, der i praksis

MARK & STALD

3. november 2017 nr. 620

ØKOLOGI & ERHVERV

Økonomisk succes for økologiske landmænd Driftsresultatet for de økologiske heltidsbedrifter steg for syvende år i træk og endte i 2016 på 973.000 kr. - en stigning på 351.000 kr. i forhold til året før. De økologiske mælkeproducenter

opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på knap 1,2 mio. kr., hvilket var 428.000 kr. bedre end året før. Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske svinebedrifter steg med 514.000 kr. til 3,0 mio. kr. i 2016.

I modsætning til 2015 steg driftsresultatet for økologiske planteavlere til 420.000 kr. i 2016, hvilket var en stigning på 337.000 kr. Kilde: Danmarks Statistik

Kom til debatmøde! Hvor finder vi ...

GØDNING TIL ØKOLOGIEN I FREMTIDEN? Strandaster lyser op i engen.

over for vores færdsel på Jens Jørgensens fredelige eng. Men bekkasinernes unger er Áøjet fra reden, og snart begiver de sig alle sydpå. Er vi forsigtige, ødelægger vi derfor ikke noget derude. Fin økonomi Jens Jørgensen har forpagtet en del af arealet fra to naboer, og det kan godt løbe rundt økonomisk, for arealerne er alt for våde til at kunne bruges til agerjord, så lejen er billig. Men så er dyrene også så tæt på Jens Jørgensens hus, at det kun tager ham fem minutter at gå ned og se til dem, og det er vigtigt for, at det skal kunne svare sig. Opsyn bliver hurtigt den altopslugende økonomiske faktor i naturplejen, for dyrene skal tilses hver dag, og med mange små og spredte naturarealer kan det tage lang tid. En af de gode ting ved ordninger er, at der ikke er ret meget arbejde i det for kommunen, forklarer Niels Ole Præstbro. Indtil videre er Jens Jørgensen den eneste, der har takket ja til kommunens tilbud, men selv hvis ordningen udbredes til at omfatte mange Áere dyr, mener Niels Ole Præstbro godt, at kommunen kan overkomme opgaven. - Med de erfaringer, vi har her fra Jens Jørgensen, er der ikke ret mange administrative omkostninger i det. I opstartsfasen er der selvfølgelig vejledning, og der kommer noget arbejde, når dyrene skal leveres til-

valg, og skaber derfor en diversitet i plantedækket. Nogle steder græsser de i bund, til gavn for blandt andet de små lyselskende planter, hvor de andre steder lader plantedækket udvikle sig til mellemhøj og høj vegetation. Dyrenes afføring skaber også mikrohabitater, der fungerer som levesteder for insekter, som igen tiltrækker fugle og Áagermus. Julie Rohde

bage igen. Men hvis der ikke er aftagere til dem, kan vi jo sælge dyrene eller sende dem til slagt, siger Niels Ole Præstbro. - Først den dag, jeg aÁeverer dem nede på Nytorv med tak for lån, har I balladen. Så må I trække lod om, hvem af jer derinde i kommunen, der skal passe dem, siger Jens Jørgensen med et grin. Middelfart Kommunes projekt ’Lån en ko’ slutter ofÀcielt ved udgangen af i år, men kommunen vil gerne fortsætte samarbejdet med borgerne gennem enkeltaftaler. Der Àndes Áere eksempler på udlån af kvæg til naturpleje, blandt andet i Billund Kommune samt fra Kødkvægforeningen Himmerland i samarbejde med Naturstyrelsen.

Den økologiske planteproduktion er i vækst, og alt tyder på, væksten vil fortsætte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bæredygtig forsyning af næringsstoffer til planteavlen. Kom til debatmøde og få ny viden om, hvordan vi kan skaffe gødning til økologien i fremtiden. Dato: 7. december kl. 10.00 - 15.00 Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele På mødet vil vi bl.a. drøfte: • Mulighederne for at udnytte recirkulerede gødningskilder til biogas og gødning • Relevante alternative økologiske gødningskilder og mulighederne for at skaffe dem til bedriften • Strategier for bedst mulig udnyttelse af forskellige gødningskilder på bedriftsniveau Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 4. december på okologi.dk/debatmode.

Julie Rohde er projektleder i Økologisk Landsforening.

ØKOLOGISK LANDSFORENING INVITERER ØKOLOGISKE LANDMÆND OG OMLÆGGERE TIL AT BLIVE MEDLEM

Vil du være en del af det faglige fællesskab? Bliv medlem fra nu og i hele 2018, for bare 500,- + moms. Det betyder bl.a., at du hver 14. dag vil få avisen Økologi & Erhverv, som den du lige nu sidder med i hånden. I marts kan du gratis deltage på generalforsamlingen og de fagligt relevante årsmøder og møde både kollegaer, virksomheder, køkkenfolk og forbrugere. Bliv medlem her: okologi.dk/om-os/bliv-medlem/ landmandsmedlem

ØKOLOGI & ERHVERV

FOTO: COLOURBOX

Alarmerende fald i mængden af insekter

SVIN AF MAJA ELINE PETERSEN

FOTO: COLOURBOX

KVÆG: I vinterperioden er dødeligheden hos Jerseykalve dobbelt så høj som hos Holsteinkalve i den første levemåned. SEGES Økologi Innovation og Institut for Husdyrvidenskab har forsøgt at Ànde den biologiske baggrund for dette ved at undersøge den videnskabelige litteratur. De konkluderer, at fokus i besætningerne bør være at forebygge varmetab og at sikre Jerseykalvene tilstrækkelig tildeling af energi. Tildelingen af råmælk skal ske så tidligt som muligt for at sikre en god absorption af immunglobuliner, som beskytter kalvene mod infektioner. Ligeledes er råmælk en vigtig energikilde, som bidrager til igangsætning af den termoregulerende proces, så kalvene ikke falder i kropstemperatur i perioden lige efter fødslen. Det er desuden vigtigt, at kalvenes energibehov er dækket, bl.a. gennem tilførsel af en passende høj mælkemængde af god kvalitet.

Det er godt at være skovsvin Fordelene ved at have træer i farefolden er mange. Det kan forbedre søernes velfærd, formindske udvaskningen, og samtidig kan ϐlisen udnyttes til bioenergi eller rodemateriale til slagtesvinene på stald

INSEKTER: Forskere frygter et økologisk kollaps, efter et nyt studie har vist et dramatisk fald i mængden af insekter. I 27 år har forskerne målt den samlede insektbiomasse i 63 beskyttede naturområder i Tyskland. Over denne årrække er bestanden af Áyvende insekter faldet med 76 pct. målt over hele sæsonen og 82 pct. i sommerperioden. Faldet af sjældne insektarter har været kendt i nogen tid, men de nye resultater viser en kraftig reduktion af hele samfundet af Áyvende insekter. Tabet af diversiteten og mængden af insekter kan bringe økosystemet i fare, da insekter spiller en afgørende rolle i fødekæderne og som bestøvere. Ifølge studiet er årsagen sandsynligvis den øgede intensivering af landbruget.

Høj dødelighed hos Jerseykalve om vinteren

MARK & STALD

3. november 2017 nr. 620

- En so er ikke skabt til at gå ude på en mark. Hun er derimod skabt til at gå inde i en skov, hvor hun kan ligge i skygge og Ànde mudderbad. Vi arbejder derfor med beplantning af farefolden med tanken om at skabe et mere naturligt miljø for svinene, og samtidig har vi en forhåbning om, at træerne kan holde på næringsstofferne især i vinterhalvåret, hvor der ikke er plantedække, fortæller Lars Lambertsen fra Økologisk Landsforening. Han deltager i projektet pEcosystems, hvor man vil nytænke det eksisterende produktionssystem med henblik på at mindske miljø- og klimabelastningen og øge dyrevelfærden. Det skal bl.a. lykkes ved at integrere produktionen af træbiomasse og frilandssvin. Tilstrækkelig med skygge Hos projektets to værter, Bertel Hestbjerg, Holstebro og Brian Holm, Brørup, er omtrent en tredjedel af soens rådighedsareal beplantet med en lang stribe af træer, hvorfra foldene løber på række hen langs træstriben. - De træer man vælger, skal kunne give tilstrækkeligt med skygge, når solen står højest. Til det er pil og

poppel udmærket. Piletræerne vokser noget hurtigere end poppeltræerne, og derfor vil svinene hurtigere kunne lukkes ind på arealet uden, at træerne tager skade. Søerne kan lukkes ind på området 3-4 år efter udplantning af pil, mens smågrise kan få adgang efter et par år. På den måde kan smågrisene samtidig være med til at holde ukrudtet nede, hvilket er en nødvendighed de første år efter tilplantning, fortæller Lars Lambertsen og tilføjer: -Vores erfaringer viser, at tilplant-

“

Pil og poppel er udmærkede træer, fordi de vokser hurtigt, men det kunne også være sjovt at have træer og buske, der blomstrer, for at tiltrække bestøvere og give mere biodiversitet. Det vil også være en fordel for den kornmark, der skal være mellem træerne hvert andet år. LARS LAMBERTSEN

ning af en tredjedel af arealet sikrer, at der er tilpas med skygge til so og grise. Det svarer til cirka 100 kvm. Soen er i gennemsnit cirka 2 m lang og 70 cm bred, så skyggen skal dække et areal på cirka 1,4 kvm, når soen ligger ned. Grisene skal have omkring 2 kvm skygge, så træerne skal kunne give cirka 3,5 kvm skygge, og med en beplantning af en tredjedel af arealet, er vi på den sikre side. Sørg for plads til maskinerne Inden træerne plantes i folden, er det vigtigt at huske på, at der skal være plads til, at maskinerne skal

Farefolden hos forsøgsvært er beplantet med enten poppel i ren bestand eller iblandet so og grise også de gamle læhegn. Foto: Joachim Kjeldsen.

pEcosystems ɻ Projektet pEcosystems vil nytænke det eksisterende produktionssystem ved at understøtte udbredelsen af en mere konkurrencedygtig, troværdig og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion med mindre miljø- og klimabelastning og bedre dyrevelfærd. ɻ Hos svineproducenterne Brian Holm og Bertel Hestbjerg demonstreres et nyt produktionskoncept baseret på integreret produktion af træbiomasse og frilandssvin. Her går smågrisene på friland sammen med soen i en længere periode og slutfedes i et nyt staldkoncept uden befæstet udeareal. Træer i svinefoldene forventes at reducere udvaskning af næringsstoffer, at opsamle noget af ammoniakfordampningen samt at forbedre grisenes velfærd. Den producerede træbiomasse forventes delvist at kompensere for produktionens udledning af drivhusgasser. Længere tid på friland sammen med soen forventes at give sundere og mere robuste grise med forbedret dyrevelfærd og reduceret antibiotikaforbrug til følge. ɻ Projektet ledes af Anne Grete Kongsted, Aarhus Universitet. Desuden deltager Økologisk Landsforening, Seges og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

kunne køre rundt på marken. - Vi har kun søerne til at gå på arealet hvert andet år. Året ind imellem har vi korn med græsudlæg, der opsamler den efterladte kvælstof.

Hos forsøgsvært Brian Holm er pil plantet i rækker langs farefoldene. Foto: Landbrugsstyrelsens Markkort Online.

Derfor er det vigtigt, at harve, plov, såmaskine, mejetærsker, skårlægger og Ànsnitter eller lignende maskiner kan komme ind mellem de tilplantede arealer, når græsarealet

MARK & STALD

Holm skal bruges til rodemateriale til slagtesvinene. - På slagtesvinenes udeareal har Brian Holm anlagt overdækkede rodekummer med træÁis. Han Áiser løbende beplantningen for at fjerne Áest mulige næringsstoffer fra farefolden. Normalt Áiser man i efterårsog vinterperioden, hvor træerne har tabt bladene. Bladene indeholder en stor mængde kvælstof, og får træerne lov til at tabe bladene, vil meget af det opsamlede kvælstof gå tilbage til jorden. Derfor har Brian Holm forsøgt at Áise træerne, når de havde grønne blade, forklarer Lars Lambertsen og fortsætter: - Når Áis med blade bruges til rodemateriale, er udfordringen, at det hurtigt begynder at mugne. Det kan ikke ligge i Áere måneder, og derfor er det også nødvendigt at Áise løbende. Det giver noget ekstra arbejde at fjerne det gamle Áis og fylde kummerne op med nyt, men erfaringerne fra Brian viser, at det er rigtig godt givet ud. Slagtesvinene er vældigt interesserede i Áisen, og det giver færre aggressioner i Áokken.

t 30 pct. graner og frugttræer. Desuden bruger

skal lægges om, fortæller Lars Lambertsen og tilføjer: - På et tidspunkt vil træerne også blive for store og give for megen skygge til marken. Det vil forhindre nyt korn og græs i at vokse op, og derfor skal træerne Áises eller saves ned på et tidspunkt. De maskiner skal man også huske, at der skal være plads til. Rodemateriale til svinene Ud over skygge og opsamling af næringsstoffer kan beplantningen også tjene Áere formål, når træerne Áises. Hos Bertel Hestbjerg er planen, at beplantningen skal høstes til Áis til bioenergi, mens Áisen hos Brian

ØKOLOGI & ERHVERV

3. november 2017 nr. 620

Rigide regler Som udgangspunkt er Lars Lambertsens anbefaling, at man ikke søger grundbetaling for det område, hvor man planter træerne, da reglerne er komplicerede og tilpasset skov til energiproduktion. Hvis man ønsker at opretholde grundbetalingen, kan det lade sig gøre, men man skal holde tungen lige i munden og have en god snak med sin planteavlskonsulent. - Man kan godt få grundbetaling til et areal med træer, når man laver det, der hedder lavskov, men der er nogle krav, der skal opfyldes, og de passer dårligt til beplantning, der skal give skygge i farefolden. Kravene er bl.a., at der skal være minimum 0,3 ha sammenhængende areal med træer, og at alle træerne skal stævnes hvert tiende år. Desuden gives der kun grundbetaling til bestemte arter med et krav om

et bestemt planteantal. Vi vil gerne have forskelligartede træer ind for at øge biodiversiteten, men det er stort set ikke muligt, hvis man skal opfylde reglerne for grundbetaling. Pil og poppel er udmærkede træer, fordi de vokser hurtigt, men det kunne også være sjovt at have træer og buske,

der blomstrer, for at tiltrække bestøvere og give mere biodiversitet. Det vil også være en fordel for den kornmark, der skal være mellem træerne hvert andet år, forklarer Lars Lambertsen.

viklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet’.

Projektet har fået tilskud fra ’Grønt Ud-

TŬŽůŽŐŝƐŬ /ŶƐƉŝƌĂƟ ŽŶƐĚĂŐ 2017 Vil ĚƵ ƵĚǀŝŬůĞ ŽŐ ŽƉƟ ŵĞƌĞ ĚŝŶ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ďĞĚƌŝŌ ͍ ^Ċ ŬŽŵ ŽŐ ĨĊ ŝŶƐƉŝƌĂƟ ŽŶ ŽŐ ĚĞŶ ŶǇĞƐƚĞ ǀŝĚĞŶ Ě͘ ϭϱͲϭϭͲϮϬϭϳ ŝ ^ŽƌƆ Ͳ ,ǀĂĚ ƐŬĞƌ ĚĞƌ ŵĞĚ ũŽƌĚĞŶƐ ŬƵůƐƚŽĮ ŶĚŚŽůĚ ŽŐ ŚǀĂĚ ŬĂŶ ǀŝ ŐƆƌĞ ǀĞĚ ĚĞƚ͍ v/ Professor Jørgen E. Olesen Inst. For Agroøkologi, Foulum Ͳ ƌ ĚŝŶ ďĞĚƌŝŌ ŝ ŬƵůƐƚŽĩ ĂůĂŶĐĞ͍ v/ Økologikonsulent Henning Hervik – Økologisk VKST Ͳ Ğƚ ŽƉƟ ŵĂůĞ ƐĊďĞĚ v/ Maskinkonsulent NN – VKST Planteavl Ͳ ǇƌŬŶŝŶŐƐĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌ ŽŐ ĂŶďĞĨĂůŝŶŐĞƌ Ɵ ů ǀŝŶƚĞƌƌĂƉƐ ŽŐ ƐƵŬŬĞƌƌŽĞƌ v/ Økologikonsulent Darran Thomsen – Økologisk VKST Ͳ ,ŽůŝƐƟ ƐŬ ĂĨŐƌčƐŶŝŶŐ v/ Økologikonsulent Sophie Tandrup Madsen Ͳ TƐƚĂŐĞƌŐĊƌĚ͕ ƆŬŽůŽŐŝ ŽŐ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ ŝ ŬŽŶƐƚĂŶƚ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ǀͬ ƌŝŌ ƐůĞĚĞƌ ĂƌƐƚĞŶ ,ǀĞůƉůƵŶĚ :ĞŶƐĞŶ SĂŵƚ ŵĂŶŐĞ ĂŶĚƌĞ ƐƉčŶĚĞŶĞ ŝŶĚůčŐ͘ SĞ ĚĞƚ ĨƵůĚĞ ƉƌŽŐƌĂŵ ŽŐ Ɵ ůŵĞůĚ ĚŝŐ ƉĊ ǁǁǁ͘ĞĐŽĂĚǀŝĐĞ͘ĚŬ IŶƐƉŝƌĂƟ ŽŶƐĚĂŐĞŶ ŚŽůĚĞƐ͗ &ƵůďǇǀĞũ ϭϱ͕ ϰϭϴϬ ^ŽƌƆ

Økologisk KLIMALØSNINGER I LANDBRUGET

Hør mere til Økologi-Kongres ɻ Vil du vide mere om beplantning i farefolden, kan du møde konsulent Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening, til en uforpligtende snak på årets Økologi-Kongres på Økologisk Landsforenings stand.

Vil du lette dit landbrugs klimaaftryk? Kom til klimatemamøde og få viden og værktøjer til at nedsætte klimabelastningen på din bedrift med effektive tiltag. Se og hør, hvor og hvordan der kan spares klimagas og kroner i landbruget på tre møder. Det er gratis at deltage. Læs mere og tilmeld dig senest to dage før på okologi.dk/kalender. Klima, kvæg og foder Tidspunkt: 9. november 2017 kl. 10.00 - 13.00 Sted: Hos Lars og Lene Jørgensen, Krogsagervej 1, 8960 Randers Klima og dyrevelfærd Tidspunkt: 17. november 2017 kl. 10.00 - 13.00 Sted: Hos Jan Pedersen, Hødalen 4, 9600 Aars Klima og energioptimering Tidspunkt: 6. december 2017 kl. 10.00 - 13.00 Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars

1nU VODJWHVYLQHQH InU WLOGHOW SLOHÁ LV L URGNXPPHUQH KRV IRUV¡JVY UW %ULDQ Holm, er der stor begejstring. Foto: Lars Lambertsen.

Temamøderne afholdes i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug. Projektet gennemføres af Økologisk Landsforening med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere på okologi.dk/landbrug/klima.

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

3. november 2017 nr. 620

FOTO: MICHAEL TERSBØL

Pløjefri økologisk dyrkning kræver et langt tilløb Pløjefri økologisk dyrkning? – Realismen i dette diskuteres ofte, og min vurdering er, at vi ikke er klar til at undvære ploven i økologisk dyrkning – endnu! Men man kan forberede sig på, at jorden en dag ikke skal pløjes

PLØJEFRI DYRKNING AF MICHAEL TERSBØL

Mange økologer har lyst til at droppe pløjning og prøve sig frem med andre redskaber. Men vent med det! Det er endnu for risikabelt at stoppe med pløjningen. I stedet kan man overveje at gå i gang med tiltag, der på andre måder gør jorden sund, levende og frugtbar. Derved bliver jorden forberedt til at kunne undvære pløjning på længere sigt, når det rigtige koncept viser sig.

Mere liv i jorden Løsning af jorden skal Áyttes fra at være mekanisk til at være biologisk. Så fokus skal være på alle de tiltag, der giver mere liv i jorden, og man skal undgå de forhold, som skader livet i jorden. Samtidig skal ukrudtet forebygges bedre, bl.a. via sædskiftet. Mekanisk bekæmpelse af rodukrudt skal erstattes af noget andet, - vi ved bare ikke helt hvad - endnu. Afprøvning på øko-marker Det er et langt tilløb at få jorden så levende, at pløjning kan undværes. Det kræver mange forskellige indsatser, og at der bliver forsket i og udviklet løsninger på dette område. Aktuelt starter Økologisk Landsforening sammen med andre partnere et projekt, hvor man vil afprøve principperne for Conservation Agriculture på økologiske marker, dvs. ingen eller minimal jordbearbejdning. Projektet Carbon-Farm kan følges på hjemmesiden www.okologi.dk/landbrug/ projekter/planteavl/carbon-farm. Michael Tersbøl er planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.

Sådan forberedes jorden til at undvære ploven ɻ Skånsom jordbearbejdning og traÀk. Undgå kompakt og strukturskadet jord ved at overholde de råd, der Àndes om færdsel på marken (lav akselbelastning, lavt dæktryk, undgå kørsel på våd jord). Brug indtrækssystem til gylleudbringning, så der ikke kører tunge gyllevogne i marken. Overvej fastliggende kørespor, så jorden får fred for tung traÀk. (se www.økospor.dk) Pløj mere efter behov mht. hyppighed og pløjedybde. ɻ Bliv god til efterafgrøder. Jordens liv har brug for Áere og kraftige efterafgrøder. Men det er en udfordring at få gode efterafgrøder. Ved tidligere høst af dæksæd, evt. skårlægning, cripning m.v. kan vi fremme efterafgrødernes etablering og vækst.

ɻ Mere organisk stof til jorden. Brug helårs-kløvergræs i sædskiftet og tilfør kompost, organisk materiale fra recirkulering og andre kilder uden for landbruget. Tjek kulstoÀndholdet i din jord. ɻ Placer startgødning til afgrøden og vent med at køre gylle ud til marken kan bære. ɻ Overvej intelligente systemer og løsninger til præcis ukrudtskontrol. Rækkedyrkning med kamera, mv. kan give renere afgrøder og medvirke til at mindske opformering af frø- og rodukrudt. Det dyre udstyr bliver forhåbentligt bedre og billigere med tiden. I fremtiden bør frø- og rodukrudt bekæmpes på overÁaden og ikke ved at begrave det med jord. Her mangler der at blive udviklet bedre løsninger, end hvad de Áeste har til rådighed i dag.

Blomsterblandinger og bestøvende insekter En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er, at forskellige blomsterarter tiltrækker forskellige insekter, men at jordbund og slæt påvirker blomstring. Mangel på blomster og bestøvende insekter Insektbestøvning er en vigtig økosystemydelse, både for frøsætning hos vilde planter og hos en lang række afgrøder, særligt hos raps, frugttræer, bærbuske og kløver. Det danske landbrugsland er dog generelt fattigt på blomster, og dermed mangler både vilde og kommercielle bier føde. Det er en af årsagerne til biers tilbagegang i den danske natur. Flerårige græsmarksblandinger med urter og bælgplanter kan forbedre levevilkårene for bestøvende insekter og sikre en god produktion af insektbestøvede afgrøder. Generelt er blandinger med mange plantearter bedre for bier og andre bestøvere end blandinger med

få arter. En blanding med Áere arter giver føde til insekter gennem en længere periode, fordi arterne blomstrer forskudt af hinanden. Mængden af blomster og fordelingen af forskellige arter kan dog variere afhængigt af jordbund og hyppigheden af slæt.

ster af kommen langt mere talrige på den lerede lokalitet, mens blåhat blomstrede langt hyppigere på de mere sandede jorde. Den samme blanding kan derfor have forskelligt ”udtryk” på forskellige jorder, fordi jordbunden har betydning for arternes blomstring.

Jordbund og slæt I Multiplant projektet, hvor blandinger primært blev udviklet til optimering af biogas- og proteinproduktion, blev de samme blandinger udsået på tre forskellige lokaliteter: To lokaliteter adskilt af få kilometer, men hvor den ene havde en sandet lerjord (JB4) og den anden tung lerjord (JB6) samt en tredje lokalitet med sandet lerjord (JB4) ca. 20 km fra de første to lokaliteter.

Hyppigheden af slæt påvirkede også blomstringen. Hyppige slæt øgede kun blomstringen hos et fåtal af plantearter, og et enkelt årligt slæt gavnede heller ikke blomstringen. To årlige slæt resulterede generelt i Áest blomster over en længere periode.

Vores optællinger af blomster gennem vækstsæsonen 2016 viste, at sammensætningen af blomster på de to sandede lerjorde lignede hinanden mere end de to geograÀsk nære lokaliteter. Således var blom-

Bestøvningsproϐiler Blomster tiltrækker bestøvere fra det omgivende landskab, så præcis hvilke insekter, der ses på blomsterne, afhænger også af hvilke insekter, der lever i det givne landskab. Alligevel viste vores undersøgelser, at en given planteart har en ”bestøvningsproÀl”, dvs. en typisk fordeling af insektgrupper, som netop denne

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

blomst tiltrækker. For eksempel tiltrak kommen forskellige former for Áuer, mens brunelle og kællingetand mest tiltrak humlebier. Viden om bestøvningsproÀler er derfor vigtig, når man designer blomsterblandinger, så man tilgodeser forskellige insektgrupper. De Áeste bælgplanter (rødkløver, hvidkløver og kællingetand) er gode til at tiltrække store bier, men de tiltrækker ikke Áuer eller små bier. Lucerne afviger herfra ved at tiltrække mange sommerfugle. Indgår urter i blandingerne, hjælper

man også andre bestøvende insekter end bier, herunder svirreÁuer og andre Áuer. Udover at være vigtige bestøvere, har de også andre funktioner i økosystemet, fordi larverne fra nogle arter gør nytte ved biologisk bekæmpelse af skadedyr. Projektet Multiplant er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

3. november 2017 nr. 620

ØKOLOGI & ERHVERV

Vi skal have natur, der dur Naturen er trængt i det intensivt dyrkede agerland. På Rydalsgaards økologiske marker prioriteres naturen højt NATUR AF MAJA ELINE PETERSEN

- Der Àndes områder på alle bedrifter, hvor det er oplagt at lave naturpleje. Det er her, man skal starte ved at beskytte og udvide de områder, hvor naturen stadig Àndes, fortæller økologisk landmand og naturplejer Bent Rasmussen. Sammen med to søskende driver han et økologisk fritidslandbrug på 55 ha i landsbyen Kare på Djurslandssiden af Randers Fjord. Gården, der har været i slægtens eje siden 1790, overtog de efter deres forældre, og i 1998 blev den lagt om til økologisk drift. Her er der plads til både landbrug og natur med Anguskvæg, græsmarker, vandhuller, skov og enårige faunatiltag i markerne.

“

Kører man gennem landskabet i dag, er det ikke til at se, om det er økologiske eller konventionelle marker, man passerer. Det må man ikke være i tvivl om, hvis økologien skal gøre en forskel.

- Senest har vi udlagt en ha med vedvarende græs, hvor der ikke drænes. Området tørrer ud om sommeren, hvor det kan afgræsses, og derved kan arealet stadig holdes i tilskudsordningen. I de våde måneder er arealet oversvømmet, og deraf følger et mylder af liv. På markernes skæve hjørner og andre områder, det ikke har kunnet betale sig at dyrke, er der udlagt vildtstriber og insektvolde, som ikke går ud over grundbetalingen. Desuden har jeg gjort brug af de tilskudsordninger, der har været gennem årene, såsom gravning af frødamme og tilskud til beplantning, forklarer Bent Rasmussen og tilføjer: - Alle de naturtiltag, vi har foretaget på bedriften, har været stort set omkostningsfrie. Vi har lavet det på områder, vi alligevel ikke ville kunne få meget ud af at dyrke, og på en måde, så vi stadig bevarer hektartilskuddet. Mange frygter, at det er dyrt og besværligt i forhold til tilskudsreglerne, men det er det ikke. Det meste er lige ud ad landevejen.

Økologi ikke altid lig med natur Landbrug, hvad enten det er økologisk eller konventionelt, handler om at få et godt udbytte. Mange handlinger på vejen dertil fører til indskrænkning af levemuligheder for naturens dyr, planter og svampe, og det kan derfor være en udfordring at forene landbrug og natur, også selvom man er økolog. - Hvis man holder to strukturelt identiske bedrifter op mod hinanden, hvor den ene er drevet økologisk og den anden konventionelt, vil jeg til enhver tid påstå, at der er mere naturindhold på den økologiske bedrift. Men man kan ikke bare sætte lighedstegn mellem mere natur og økologi. Mange økologer er så effektive i at dyrke alle markÁader, at der sagtens kan Àndes konventionelle bedrifter, der på trods af sprøjtemidler og kunstgødning kan fremvise Áere plante- og dyrearter, forklarer Bent Rasmussen og fortsætter: - Men når man taler naturindhold og biodiversitet, fokuserer man stort set altid på det, der er over jorden. Det siges, at for hver dyreenhed, der er over jorden, vil der være ti dyreenheder under jorden, hvis en mark er i god økologisk balance. Det er et område, der bør have økologernes fulde opmærksomhed, og jeg håber, at sammenhængen i fremtiden vil blive undersøgt nærmere, for jeg er meget sikker på, at det er her, man vil se den store forskel mellem jord, der er konventionelt drevet, og jord, der er økologisk drevet. Samtidig håber jeg også, at økologerne vil få mere fokus på at gøre naturhensynene mere synlige på deres bedrifter. Kører man gennem landskabet i dag, er det ikke til at se, om det er økologiske eller konventionelle marker, man passerer. Det må man ikke være i tvivl om, hvis økologien skal gøre en forskel. Husk de permanente strukturer En mark med jord i balance er vigtigt for at tilbyde fødegrundlag til naturens vilde arter. Men ifølge Bent Rasmussen er det ikke nok. Det liv, der tilhører det dyrkede åbne landskab, har også brug for permanente strukturer som brede hegn, markveje og sumpede lavninger, hvor de kan rykke ud og overvintre, når markerne er pløjede og golde. - De permanente strukturer er altafgørende for en god biodiversitet. Det er herfra, mangfoldigheden af liv skal indvandre til markerne om foråret for at Ànde føde og formere sig. Agerhønsene er et godt billede på dette, og anvendes derfor ofte som indikatorart for markernes naturtilstand. De er nødt til at have permanente strukturer med stikkende buske og græsbevoksede markskel, hvor de kan placere reden, og hvor

Bent Rasmussen på en af Rydalsgaards marker. Her er markens ukurante hjørne er udlagt til naturformål som permanent græs. Det fungerer dog stadig landbrugsmæssigt som afgræsningsfold for gårdens angusbesætning. Foto: Karen Munk Nielsen.

De dårligste dyrkningsarealer har det største naturpotentiale. Her er en 6 m bræmme friholdt for afgræsning, så de vilde urter får lov til at blomstre og sprede deres frø. Foto: Karen Munk Nielsen. de kan søge ly når vejret er hårdt. Men deres føde Ànder de på det dyrkede markareal. Det er her, larver og andet godt lever på markens ukrudtsarter. De første to til tre uger af agerhønsekyllingernes liv lever de udelukkende af insektføde, inden de gradvist skifter over til plantekost, og hvis larverne ikke er der, dør kyllingerne på meget kort tid. For at passe på naturen, skal vi derfor have en økologisk jord, der tilbyder tilstrækkeligt af både føde og permanente strukturer, så hele årscyklen understøttes, forklarer Bent Rasmussen. Ikke kun orkideer skal bevares - Desværre hører vi ofte biologer udtale sig om, at naturtiltagene på den dyrkede jord ikke gør en forskel, fordi det ikke er her, vi Ànder sjældne orkideer og alle de andre rødlistede arter. Det er helt rigtigt, at det ikke er disse arter, den økologiske landbrugsdrift hjælper, men vi kan hjælpe den meget pressede fødekæde, der er koblet til den dyrkede jord, og det er

også yderst vigtigt. Siden 1950’erne har der bl.a. været en tilbagegang på op til 80 pct. for de vilde fuglearter, der er tilknyttet agerlandet. Hvis denne udvikling skal vendes, er det ikke nok, at der tages lidt naturhensyn på økologiske bedrifter hist og her i landskabet. Nej, så skal det økologisk landbrug bredt set være løsningen. Vi må gennem arbejdet med jordens sundhed, via vore sædskifter og med et stadigt fokus på funktionen af de permanente landskabselementer understøtte agerlandets fødekæde og den timing af livscyklus, som arterne gennem årtusinder har opbygget til landbrugsdriften. Fremtidens økologiske landmand må kende

værdien af småbevoksninger, permanente græsarealer og de våde og tørre pletter i marken, og han må lære at være glad for de hanekro og pileurter, som striglen og radrenseren ikke har fået bugt med. Tilsammen udgør disse elementer nemlig fundamentet for det forøgede naturindhold, som vi økologer gerne bryster os af, afrunder Bent Rasmussen. Artiklen er skrevet som led i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger II’. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

3. november 2017 nr. 620

MARKED

PÅ MARKEDET AF LOUISE KAAD-HANSEN, INTERNATIONAL MARKEDSKOORDINATOR, ØKOLOGISK LANDSFORENING

ØKOLOGISK EKSPORTIVER Om lidt tager vi hul på Økologisk Landsforenings sidste eksportfremstød i år, når Nordic Organic Food Fair løber af stablen i Malmø den 15. og 16. november. Vi runder dermed året af med en ny rekord for tilslutningen til årets internationale messer. 65 virksomheder har således deltaget i et eller Áere af de tre store eksportfremstød arrangeret af ØL i 2017. Evalueringerne for messerne indtil nu viser en generelt udbredt tilfredshed blandt de deltagende virksomheder. Det hænger måske sammen med, at vi i eksporttemaet laver et stort og grundigt forarbejde for at gøre det så let som Evalumuligt for virksomhederne eringerne at tage del i messerne og for mesfor at trække indkøbere til serne indtil nu viser standen. Ligesom vores øvrige aktiviteter i bl.a. Or- en generelt udbredt ganic Export Academy er tilfredshed blandt de med til at ruste virksomhe- deltagende virksomderne til eksportarbejdet.

“ heder.

Forarbejdet begynder således lang tid før selve messen. Vi kan derfor kun opfordre virksomhederne til at melde ud i rigtig god tid, hvis de ønsker at deltage i de årlige eksportfremstød. På den snarlige messe i Sverige har den reelle interesse eksempelvis vist sig at være væsentlig større end det antal tilmeldinger, vi Àk inden deadline. Den store interesse for at være en del af fremstødet på Nordic Organic Food Fair (NOFF) er dels et udtryk for, at de nordiske markeder - og i særdeleshed det svenske - rummer et massivt eksportpotentiale for danske øko-virksomheder i øjeblikket. Sverige er det hurtigst voksende marked for økologi, og svenskernes appetit på danske øko-varer er ikke gået ubemærket hen hos de danske virksomheder. Samtidig hænger den store tilslutning til NOFF formentlig også sammen med, at den forholdsvis lille nordiske messe er et rigtig godt og overkommeligt sted at starte, hvis man som økologisk virksomhed vil til at tage hul på eksport. En tredjedel af de 22 danske deltagere på messen i år er helt nye udstillere. Sammenholdt med, at pladserne på den danske fællesstand til BioFach 2018 allerede er stort set udsolgt, bekræfter årets messedeltagelse billedet af en meget eksportivrig økologisk branche.

Økologisk Landsforening har hjulpet SuperBrugsen i Assens med at indrette butikken, så den præsenterer varer fra fynske storproducenter som Skiftekær, Ørbæk Bryggeri og Skyttes Gartneri, som lokaltproducerede, selv om de distribures til hele landet.

Gå direkte til dine kunder Lokal økologi er i høj kurs, og det kan være en god forretning at levere direkte til både detailhandel og foodservice DIREKTE SALG AF JAKOB BRANDT

Økologien vinder i øjeblikket større fodfæste i både detailhandlen og foodservicebranchen. Derfor er det naturligt, at et voksende antal primærproducenter ønsker at springe de fordyrende mellemled over og afsætte deres varer direkte til kæderne og de professionelle køkkener, og ifølge Økologisk Landsforening (ØL) er der Áere muligheder for at lave forretninger ad den vej. Totalt blev der i Danmark i 2016 solgt økologiske fødevarer for 11,8 mia. kr., og over 80 procent blev solgt via dagligvarehandlen, så ifølge Gitte Hvoldal, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, giver det god mening, når økologiske primærproducenter retter blikket mod supermarkedernes grøntafdelinger, hvor der er en stor kundegennemstrømning. Most, mel og marmelade Hidtil har de landsdækkende kæder haft begrænset succes med at styre salget af lokale kolonialvarer fra centralt hold, og hvis du vil levere friskhøstede frugter el-

ler grøntsager og mindre partier af egne forarbejdede produkter, er du nødt til at banke på døren til de lokale supermarkeder og lave en aftale med butikschefen. Flere økologiske gårdmøllerier har på den måde fået succes med at levere mel og gryn til lokale butikker. Æblemost og marmelade er andre populære produkter fra lokale øko-producenter af frugt og bær, som vælger selv at forarbejde deres råvarer. - Vores analyser viser, at forbrugerne gerne vil have de lokale varer, og det lokale salg kan både bidrage til at brande landmandens egen gårdbutik og brand, siger Gitte Hvoldal. I samarbejde med SuperBrugsen i Assens har hun hjulpet med at indrette butikken på en måde, hvor den gør kunderne opmærksomme på, at Áere af Coops største leverandører af frugt og grønt kommer fra Fyn, og at deres varer dermed reelt er lokalt producerede. Det giver ifølge Gitte Hvoldal kunderne et ekstra incitament til at stoppe de pågældende produkter i indkøbskurven. Kokke vil have lokal økologi Det er ikke kun supermarkedskæderne, som tørster efter lokale økologi. Salget af økologiske fødevarer til foodservice-sektoren voksede i 2016 med 21 procent i forhold til året før. Dermed omsatte foodservicebranchen for godt to mia. kroner, og alle i branchen forventer tocifrede vækstrater i indeværende år, oplyser Rikke Grønning, chefkonsulent i

foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening. - Der er især stor efterspørgsel efter økologisk kød samt frugt og grønt fra lokale producenter, siger Rikke Grønning, som dog ikke lægger skjul på, at det kan kræve en del benarbejde at få lavet de rigtige aftaler, hvis man vil levere direkte til de professionelle køkkener. - Man skal være forberedt på, at der er stor forskel på at sælge via et stalddørssalg til at blive leverandør til et offentligt køkken. Medmindre du sælger meget sæsonbetonede varer som jordbær og asparges, og du ønsker en længerevarende aftale, er det vanskeligt at komme ind uden om de lovpligtige udbud, siger Rikke Grønning. Forlæng din gårdbutik Nogle kommuner er åbne over for at lave mindre deludbud, og hun opfordrer Áere landmænd til at gå sammen for at kunne tilbyde et bredere sortiment og måske etablere fælles logistik. På den måde bliver de mere attraktive for de professionelle køkkener, som ofte har vanskeligt ved at håndtere en større hær af forskellige leverandører. - Men kokke er innovative. De Áytter sig hele tiden og skifter ofte menu, så du skal løbende være parat til at tage ud og gøre kunderne opmærksomme på dine produkter. Kunsten er at Ànde lokale restauranter, der kan fungere som en forlængelse af din gårdbutik eller webshop, siger Rikke Grønning.

MAD & MARKED

3. november 2017 nr. 620

ØKOLOGI & ERHVERV

SIDELØBENDE MED

Otte kandidater var nomineret til titlen som Årets Økolog. Og mere end 25.000 danskere har stemt. Svend Erik Hjuler Rasmussen fra Korsmedergård ved Randers er kåret som vinder.

80-årig jyde kåret som Årets Økolog Det er den 80-årige økolog Svend Erik Hjuler Rasmussen fra Randers, som danskerne har valgt til Årets Økolog. Et initiativ som Netto og Økologisk Landsforening står bag. Mere end 25.000 danskere har stemt på otte økologer gennem de sidste otte uger KÅRING AF JAKOB BRANDT

Da Svend Erik Hjuler Rasmussen i en alder af 60 år valgte at købe Korsmedergaard vest for Randers, var det med en ting for øje: At blive økologisk landmand. De sidste 20 år har Svend Erik Hjuler Rasmussen drevet sit økologiske landbrug og gårdbutik, hvor han producerer og sælger fjerkræ, æg og grøntsager, og den kronjyske landmand glæder sig over kåringen. - Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt. Jeg har før sagt, at jeg blev økolog, fordi jeg gerne vil rode bod på de 40 år, hvor jeg virkede som konventionel landmand. Det mener jeg stadig. Jeg håber, at jeg kan være med til at øge opmærksomheden på, hvad vi økologer gør for miljøet og dyrevelfærden. Det ville heller ikke gøre noget, hvis andre midaldrende landmænd Àk smag for at omlægge til økologi. Det er aldrig for sent, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen. Der er 100.000 kr. i præmie Formålet er at hylde de danske økologer, der er med til at gøre Danmark til et af verdens førende lande inden for økologi og bæredygtigt landbrug, oplyser Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto.

Præmien for at blive kåret til Årets Økolog er udover titlen en pengepræmie på 100.000 kr., som kan bruges på landbruget og dets medarbejdere. - Vi ved, at vores kunder er vilde med dansk økologi. Og det er vi også. Derfor er det ganske nærliggende, at vi hylder de danske økologer som f.eks. Svend Erik Hjuler Rasmussen. Når jeg lytter til Svend Erik, smitter hans iver af på mig. Han er rendyrket passion. Der er ikke mange, som i en alder af 80 år stadig er erhvervsaktive og har en så stålsat ambition om at ændre deres erhverv til noget bedre, siger Brian Seemann Broe. Fælles om brændende engagement Økologisk Landsforening (ØL) har været med i udvælgelsesprocessen af økologerne og de endelige nominerede blev udvalgt med henblik på at sikre en spredning af økologiske produkter, alder og køn. Fælles for dem alle er deres passion for økologi og et brændende engagement i deres landbrug, og Per Kølster, formand for ØL sender et stor tillykke til Svend Erik Hjuler Rasmussen: - Han er i dén grad en inspirerende person og en sand økolog af hjertet. Men der er også roser fra formanden til både Netto og de danske forbrugere. - Det er skønt, at Netto sætter fokus på økologien og giver danskerne mulighed for at hylde de økologiske landmænd. Økologerne knokler hver dag for at sikre danskerne nogle gode, sunde fødevarer, som er fri for rester af sprøjtegifte. Ligesom de passer godt på vores natur og grundvand og giver dyrene gode forhold med masser af plads og frisk luft. Det er hårdt arbejde, og de fortjener en hyldest. Det gør danskerne også. For de er med til at sikre, at der kommer Áere økologiske landmænd og marker i Danmark, når de lægger Áere økologiske varer i indkøbsvognen. Sammen Áytter danskerne og de økologiske landmænd Danmark i en grønnere retning, siger Per Kølster.

Den eneste messe for økologiske føde- og drikkevarer i Norden Nordic Organic Food Fair giver detailhandlere, indkøbere og foodservice-professionelle adgang til de allernyeste tendenser og produkter, som endnu ikke er lanceret på markedet. Messen afvikles sideløbende med Natural Products Scandinavia, og de to messer vil tilsammen byde på mere end 400 udstillende virksomheder, der vil fremvise de allerbedste naturlige og økologiske føde- og drikkevareprodukter fra Norden og resten af verden. Organiseret af

Book din GRATIS entrebillet til den 15.-16. november 2017 www.nordicorganicfoodfair.com Angiv kampagnekoden NFDK949

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

3. november 2017 nr. 620

Sverige tørster efter økologi Selv om der er kommet gang i omlægningen af det svenske landbrug, er markedet for økologiske fødevarer stadig præget af underforsyning

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Forbrugerne ændrer holdning - Det er sket et skift i de svenske forbrugeres indstilling. Tidligere spurgte de: Hvorfor økologi? Nu spørger de: Hvorfor ikke økologi, og mange undersøgelser viser, at de svenske forbrugere bakker op om økologiens

Mange danske virksomheder debuterer i år på Nordic Organic Food Fair i Malmø, som er en oplagt indgang til det voksende nordiske økologimarked. ɻ Biogan ɻ Food Solutions ɻ Funkisfood ɻ GRØD ɻ Grøn Fokus ɻ Gråsten Fjerkræ ɻ Kinoa ɻ LikeMeat ɻ Lovemade ɻ Magnihill ɻ Mille Foods ɻ Mät Foods ɻ Møllerup Brands ɻ Naturli’ Foods ɻ Nordic Foodie ɻ Q-Organic ɻ Plantemageren ɻ Raw Snacks ɻ Them ɻ Thise Mejeri ɻ Tvedemose Økologi ɻ Vitafood

EKSPORT

- Der er et stort potentiale på det svenske økologimarked. Det er et af de mest progressive i verden, og der sker en stor udvikling i disse år, siger Cecilia Ryegård fra Ekoweb. Hun var oplægsholder, da Økologisk Landsforening i sidste uge var vært for et seminar om afsætning til det svenske marked, forud for Malmø-messen Nordic Organic Food Fair (NOFF) om to uger. Mens efterårsbladene falder af træerne uden for Sinatur Hotel i Vejle, forklarer Cecilia Ryegård, at danske producenter har gode muligheder for at blive leverandører til et underforsynet svensk øko-marked, hvor salget kun går én vej. Op. I 2016 blev der omsat økologiske fødevarer for knap 20 mia. dk. kr. på det svenske marked, og Ekoweb opgør den aktuelle økoandel til 9,3 pct. Selvom 100 svenske mælkeproducenter er under omlægning, er der masser af huller, som danske producenter kan fylde, vurderer analytikeren af det svenske økologimarked. Hun oplyser, at det især kniber med at dække behovet for frugt og grønt, som udgør over 40 procent af den danske eksport til Sverige.

Danske udstillere

Cecilia Ryegård fra Ecoweb opfordrer de danske producenter til at tænke i naturlige og ’fri for-produkter’, hvis de vil ind på et underforsynet svensk marked for økologi. værdier, pointerer Cecilia Ryegård. Men trods de seneste års fremgang beskriver hun stadig det svenske marked som et ret umodent marked, hvor der er store vækstmuligheder i mange varekategorier - ikke mindst hvis man producerer varer, som rummer Áere værdier end det at være økologisk. - Alle er enige om, at det økologiske marked vokser, men mange af forbrugerne bliver mere krævende, og hvis I kan tilføre jeres produkter Áere værdier, er I bedre rustet til det svenske marked. Eksport fordoblet på tre år Den danske økologieksport til Sverige er fordoblet på tre år, og dermed er det svenske marked det hurtigst voksende eksportmarked for dansk økologi, og det får Áere til at rette

De største svenske aktører Både ICA og Systembolaget har for længst overhalet Coop, som de største aktører på det svenske økologimarked. mia. dk.kr. 7,0 ICA 6,0 5,0 4,0 Systembolaget 3,0 Coop Axfood 2,0 M&S* 1,0 0,0 Kilde: Ekoweb *) Martin & Servera

blikket mod Sverige. En af dem er Mogens Jensen fra Grøn Fokus. Den sjællandske grossist er en af debutanterne på den svenske økologimesse i Malmø, som Mogens Jensen dog har besøgt Áere gange tidligere som gæst.

- Vi leverer i forvejen økologiske varer til nogle svenske konferencesteder, så nu vil vi selv have en stand for at prøve at se, hvad der sker på det svenske marked, siger Mogens Jensen. Også et par ansatte fra Urtekrams hovedsæde i Mariager deltog i eksportseminariet. Selv om Àrmaets salg til det svenske marked siden Midsonas overtagelse af Urtekram i 2015 primært bliver styret fra kontoret i Malmø, er det vigtigt for baglandet i Mariager at have en Ànger på den svenske økologipuls. - Det er vigtigt for os at holde os orienteret om de nyeste trends på det svenske marked. Det gør det nemmere at forstå, hvordan det svenske marked fungerer, siger SoÀa Ganer, som er brandansvarlig for Urtekram i de nordiske lande.

Svensk top 10 Listen over de ti største økologiske varekategorier i Sverige: ɻ 1. ɻ 2. ɻ 3. ɻ 4. ɻ 5. ɻ 6. ɻ 7. ɻ 8. ɻ 9. ɻ 10.

Mælk Vin Bananer Æg Friske krydderier Kaffe Smør Yoghurt Babymad Grødprodukter

God grund til at krydse sundet Malmø-messen er ideel for mindre virksomheder, som vil prøve kræfter med det europæiske marked Sverige har de seneste år tilkæmpet sig en position som Danmarks hurtigst voksende eksportmarked for økologiske fødevarer, og 20 procent af Danmarks økologieksport krydser i dag Ørersund. Af samme grund har Malmø-messen Nordic Organic Food Fair ifølge Louise Kaad-Hansen, international markedskoordinator i Økologisk Landsforening, udviklet sig til et interessant udstillingsvindue for danske producenter.

- I forhold til BioFach er der tale om en lille messe, men Sverige er Danmarks hurtigst voksende eksportmarked for økologiske fødevarer, og det er er et godt sted at starte, hvis man vil i gang med eksport, siger Louise Kaad-Hansen. Udstillere fra mange lande Selv om der kommer udstillere fra mange lande, er Nordic Organic Food Fair og tvillingemessen ’Natural Products Scandinavia’, som bliver afholdt sideløbende, først og fremmest en messe, som sigter mod afsætning på de nordiske markeder. De engelske arrangører bag messen forventer 5.500 gæster, som kan gå på jagt blandt produkter fra Áere end 400 udstillere. ØL er arkitekten bag en fælles-

stand med 22 danske udstillere, og Louise Kaad-Hansen forventer, at Áere af de vigtigste indkøbere fra de nordiske dagligvarekæder lægger vejen forbi Malmø i løbet af de to messedage. Mange debutanter Næsten hver tredje producent er debutant på messen, som i år bliver afholdt for femte gang, og Louise Kaad Hansen kan ikke lade være med at ærgre sig lidt over, at Áere danske fødevareproducenter først tilmeldte sig efter tilmeldingsfristens udløb, da det medførte, at der ikke bliver plads til alle, og der er således Áere potentielle udstillere på ventelisten. - Hvis de havde tilmeldt sig noget før, havde vi haft mulighed for at bestille mere plads, siger Louise KaadHansen.

Dagskurserne på Organic Export Academy har udviklet sig til et mødested for mange af landets små og store eksportører af økologiske fødevarer. Men deltagerne kommer ikke kun for at hente nyttige fakta om de udenlandske markeder. Eksportkurserne er også en god måde at udvikle netværket på og udveksle erfaringer.

MAD & MARKED

3. november 2017 nr. 620

Coop blev overrasket over kritik Coops Ă¸kologikampagne blev viklet ind i en overraskende hed debat om vĂŚrdier, pesticider og avancen pĂĽ Ă¸kologi KAMPAGNE AF JAKOB BRANDT - Det er en mĂĽned, som jeg ikke glemmer lige med det samme, siger Thomas Roland. Som CSR-chef for Coop befandt han sig i begyndelsen af oktober midt i orkanens Ă¸je i en stĂ¸rre mediestorm. Uvejret blev udlĂ¸st, da Coops medlemsblad Samvirke bragte et forsidefoto af en person, som spiser salat ifĂ¸rt beskyttelsesdragt og gasmaske. Billedserien illustrerede et tema om landbrugets brug af pesticider og de godkendelsesprocedurer, der gĂŚlder for de mange kemiske stoffer, som myndighederne tillader i fĂ¸devareproduktionen. - Den hvirvelstorm, vi rĂ¸g ind i, havde ingen forudset. Artiklerne i Samvirke handlede slet ikke om Ă¸kologi, men forlĂ¸bet har lĂŚrt os en frygtelig masse ting, og jeg mĂĽ sige, at jeg er meget overrasket over den PRstrategi, som Landbrug & FĂ¸devarer valgte, siger Thomas Roland. Ă&#x2DC;kologiens Muhammed-tegning Han erkender, at det ser ud til, at Coop har fĂĽet sin egen â&#x20AC;&#x2122;Muhammed-

tegning lightâ&#x20AC;&#x2122;, men han mener ikke, at dagligvarekoncernen skal lade sig kue af kritikken, da forbrugernes bekymring for brugen af sprĂ¸jtemidler er reel. Han forstĂĽr ikke, hvorfor det konventionelle landbrug valgte at stille sig pĂĽ bagbenene og betragte Samvirkes billede som en krigserklĂŚring i stedet for at benytte lejligheden til at diskutere vĂŚrdierne bag den danske fĂ¸devareproduktion. - Jeg er overrasket over, at et billedvalg kan udlĂ¸se sĂĽ kraftige reaktioner. Samvirke forsĂ¸gte jo bare at sammenfatte forbrugernes perspektiv og bekymring i et enkelt billede, men hvis det har fĂ¸rt til, at mange har valgt ikke at lĂŚse artiklerne inde i bladet, har kommunikationen fejlet, siger Thomas Roland. Vi gjorde det rigtige Efter hans vurdering burde det bĂĽde vĂŚre i dansk landbrugs og dagligvarebranchens interesse at diskutere, hvordan man i fĂŚllesskab bedst bliver i stand til at producere nogle fĂ¸devarer, som lever op til de forventninger, som de danske forbrugere har til fremtiden. - ForlĂ¸bet viser mig, at vi gjorde det rigtige. Det har snarere givet os

FORBRUG

MAD

Coop-kampagnen Ă&#x2DC;ktober, som blev gennemfĂ¸rt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, sluttede i denne uge, og bedĂ¸mt pĂĽ salgstallene i Coops butikker har den mĂĽnedlange Ă¸kologikampagne vĂŚret en succes. Coop har aldrig solgt sĂĽ meget Ă¸kologi, som de gjorde i forbindelse med Ă&#x2DC;ktober-kampagnen. Det oplyser Thomas Roland, CSRchef i Coop. Han forklarer, at Coops totale Ă¸kologisalg mĂĽlt i mĂŚngde

56%

LĂ&#x2020;R AT ELSKE DIT LĂ&#x2DC;SE MAVESKIND

af den konventionelle salat fra udlandet indeholder rester af sprĂ¸jtegift

SĂ&#x2026;DAN BLIVER DU GOD TIL GRĂ&#x2DC;D

af den Ă¸kologiske salat indeholder rester af sprĂ¸jtegift

VĂ&#x2020;LG DEN RIGTIGE ELCYKEL

SprĂ¸jtegift er HVERDAGSKOST Salaten indeholder rester af sprĂ¸jtegift. Det samme gĂ¸r andre grĂ¸ntsager, frugter, brĂ¸d og vin. Giften er lovlig pĂĽ marken, men i kroppen mistĂŚnkes den for at give krĂŚft og diabetes

OKTOBER 2017. PRIS 49 KR. GRATIS FOR COOP MEDLEMMER

Efter en â&#x20AC;&#x2122;Ă¸ktoberâ&#x20AC;&#x2122; mĂĽned, hvor Coops Ă¸kologikampagne fyldte meget i pressen, bragte NettokĂŚden annoncer i Politiken med prissammenligninger mellem Netto og Super-Brugsen. Af teksten fremgik det, at 15 udvalgte basisvarer var vĂŚsentligt billigere i Netto, og den oplysning blev fulgt op af teksten: â&#x20AC;&#x2122;Vores kollegaer i Coop slĂĽr et stort slag for Ă¸kologi her i oktober - eller Ă&#x2DC;ktober, som de kalder det. Det vil vi gerne bakke op om i Netto. Vi forstĂĽr bare ikke, hvorfor det skal vĂŚre sĂĽ dyrt. Og hvorfor det kun skal vĂŚre i oktober.â&#x20AC;&#x2122; CSR-chef i Coop, Thomas Roland mener dog ikke, at det er en fair sammenligning. - Netto er en discountkĂŚde, mens SuperBrugsen er et supermarked, med Ă ere ansatte og bedre service. Det havde vĂŚret mere fair at sammenligne med Fakta-kĂŚden, men sĂĽ havde de ikke kunnet lave den samme historie, og Netto har nok savnet lidt opmĂŚrksomhed.

Forsiden pĂĽ oktoberudgaven af Coops medlemsblad blev betragtet som en krigserklĂŚring fra store dele af det konventionelle landbrug, men den efterIÂĄOJHQGH GHEDW KDU RYHUEHYLVW &RRS RP DW GHU HU HW VWRUW EHKRY IRU DW GLVNXWHUH KYRUGDQ YL SURGXFHUHU YRUHV IÂĄGHYDUHU

â&#x20AC;&#x153;

ForlĂ¸bet viser mig, at vi gjorde det rigtige, og det har givet os mere blod pĂĽ tanden end lyst til at sige â&#x20AC;&#x2122;aldrig igenâ&#x20AC;&#x2122; og lĂŚgge Samvirke i fodlĂŚnker. THOMAS ROLAND, COOP

voksede med 22 procent i forhold til oktober sidste ĂĽr. - Det var ikke alle butikker, som gik all in i kampagnen, sĂĽ vi er godt tilfreds med resultatet, siger Thomas Roland. Flere stemmer fra det konventionelle landbrug havde ellers opfordret forbrugerne til at boykotte Coops butikker, da de mente, at Samvirkes billedvalg var udtryk for en ren skrĂŚmmekampagne. Boykot uden mĂĽlbar effekt IfĂ¸lge Thomas Roland Ă&#x20AC;k opfordringen til boykot ingen mĂĽlbar effekt pĂĽ salget. Snarere tvĂŚrtimod. - I oktober har vi mistet omkring 100 medlemmer med henvisning til Samvirkes artikler om pesticider. Samtidig har vi dog fĂĽet over 3.000 nye medlemmer. SĂĽ selv om Samvirkes billedvalg er blevet blandet sammen med Coops Ă¸kologikampagne,

Netto udfordrer Coop pĂĽ Ă¸ko-prisen

SUNDHED

mere blod pĂĽ tanden end lyst til at sige â&#x20AC;&#x2122;aldrig igenâ&#x20AC;&#x2122; og lĂŚgge Samvirke i fodlĂŚnker. Det ville helt tage brodden af vores medlemsblad, siger Thomas Roland. Han mener, at de seneste ugers intense debat har vist, at Samvirke har vĂŚret med til at ĂĽbne for en nĂ¸dvendig og vigtig dialog om, hvilke muligheder der er i en produktion med mindre brug af kemiske sprĂ¸jtemidler.

Ă&#x2DC;ktober lĂ¸ftede Coops Ă¸ko-salg Trods de seneste ugers ophedede debat viser salgstallene, at Coops Ă&#x2DC;ktober-kampagne har haft en stor gennemslagskraft

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Thomas Roland, CSR-chef hos Coop glĂŚder sig over at forbrugerne under Ă&#x2DC;ktober-kampagnen har trodset opfordringerne til at boykotte Coop YHGH DW I\OGH SURFHQW Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDUHU L LQGNÂĄEVNXUYHQ

viser tallene, at opfordringen til boykot ikke har haft nogen effekt, siger Thomas Roland. Efter hans opfattelse er det et bevis pĂĽ, at det er vigtigt hele tiden at lytte til forbrugerne. - Det er vi interesserede i, og det er jeg sikker pĂĽ, at det danske landbrug ogsĂĽ er. Vores fĂŚllesmĂŚngde er stĂ¸rre end det, der skiller os. - Det er fantastisk, at stadig Ă ere danskere tager Ă¸kologien til sig, for det gavner jo bĂĽde dem selv, naturen og drikkevandet,â&#x20AC;? siger Ella Maria Bisschop-Larsen, prĂŚsident i Danmarks Naturfredningsforening. Ă&#x2DC;ktober-kampagnen har sat Ă¸kologi og sprĂ¸jtegift pĂĽ dagsordenen og givet mange danskere stof til eftertanke. Vi har vĂŚret meget glade for samarbejdet med Coop, fordi det giver muligheden for at pĂĽvirke danskerne netop dĂŠr, hvor de trĂŚffer valget, om det skal vĂŚre Ă¸kologisk.

Arla tĂŚt pĂĽ kĂŚmpe gennembrud i Kina EKSPORT: Efter to ĂĽrs forberedelse er Arla nu tĂŚt pĂĽ et kĂŚmpe gennembrud i Kina, hvor tĂ¸rsten efter Ă¸kologi er enorm. I lĂ¸bet af kort tid vil eksporten af Ă¸kologisk mĂŚlkepulver blive Ă¸get med 5-7 mio. kg, skriver Jyllands-Posten. Det kan lade sig gĂ¸re, fordi selskabets danske andelshavere pĂĽ et ĂĽr har Ă¸get den Ă¸kologiske mĂŚlkeproduktion fra 300 til 470 mio. kg. - Vi har i et par ĂĽr vidst, at al denne ekstra Ă¸komĂŚlk ville komme nu i efterĂĽret 2017, og derfor har vi allerede investeret i opgradering af den fabrik, der fremstiller det Ă¸kologiske mĂŚlkepulver, siger Thomas Carstensen, direktĂ¸r for rĂĽvarehandel hos Arla Foods til avisen.

Eksporten krydser to mia EKSPORT: Den samlede eksport af Ă¸kologiske fĂ¸devarer steg med ca. 15 pct. i 2016. Det viser et nyt estimat fra Landbrug & FĂ¸devarer, som forventer, at eksporten i 2016 lander pĂĽ omkring 2,3 mia. kr. Det svarer til en stigning pĂĽ 13-15 pct. pĂĽ blot et enkelt ĂĽr.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

3. november 2017 nr. 620

Kurs mod bedre madliv i København Meyers Madhus har nu lagt skinnerne ud for de kommende års arbejde med at øge og forankre forbruget af økologiske råvarer og løfte madkvaliteten i hovedstadens kommunale køkkener OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem mange år var det Københavns Madhus, som hjalp de knap 1000 køkkener i Københavns Kommune med faglig sparring og rådgivning om omlægning til økologisk drift. Men i oktober sidste år skrev Meyers Madhus under på sin hidtil største kontrakt, da huset overtog rollen som kulinarisk og økologisk sparringspartner for Københavns Kommune, som har en ambition om 90 procent økologi i alle offentlige køkkener. Der er tale om den hidtil største kontrakt for den københavnske kursusvirksomhed. Den omfatter ydel-

ser for xxx mio. kroner over Àre år, og selv om de ansatte i huset på Nørrebrogade har mange års erfaringer med at drive forskellige former for kursusvirksomhed, har kommunens nye samarbejdspartner haft brug for nogle måneder til at beskrive, hvordan de helt konkret vil angribe arbejde med at højne madkvaliteten. Sammen om det gode måltid Der er tale om en mange-facetteret opgave, og før sommerferien kunne direktør Dorthe Petersen godkende indholdet af tre udgaver af hæftet ’Madliv København’ med undertitlen ’sammen om det gode måltid’. Hæfterne er på knap 50 sider og er målrettet køkkener i henholdsvis Socialforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Børn- og Ungdomsforvaltningen, men meget af indholdet er identisk. Det beskriver, hvordan Meyers Madhus via et rådgivningsog udviklingsforløb på 18 måneder vil klæde de ansatte i de kommunale køkkener på til at producere økologisk mad til deres mange forskellige målgrupper. Skræddersyede forløb Af hæfterne fremgår det, at indsatsen

Tidsplan for forløbet Måned: 1 2-3 4 5 6-9 10 11-17 18

Aktivitet: Opstartsworkshop Forberedelsesperiode Afdækningsbesøg Seminar om handle plan Udviklingsperiode Evaluering Forankringsperiode Slutevaluering

i Madliv København nøje bliver tilpasset behovet i hvert enkelt køkken. - Køkkenerne er meget forskellige. Nogle har deltaget i Køkkenløftet, som Københavns Madhus stod for. Så nogle er længere i processen end andre. Derfor er det vigtigt, at vi skræddersyer indsatsen til de enkelte køkkener, siger Dorthe Petersen. Mad som pædagogisk værktøj Under arbejdet med at udvikle en solid platform under konceptet Madliv København kombinerer Meyers Madhus egne erfaringer med erfaringerne fra de seneste ti års omlægning af Københavns kommunale køkkener. De viser, hvor vigtigt det er at involvere både ledelsen og repræsentanter for andre faggrupper end køkkenpersonalet, hvis man ønsker at opnå en vellykket og langtidsholdbar omlægning. - Ledelsens deltagelse er utrolig vigtig for at sikre opbakning til køkkenpersonalets arbejde med at få økologien forankret i køkkenet, siger Dorthe Petersen. Efter hendes vurdering har det stor betydning, at eksempelvis pædagogerne i en daginstitution får ind-

blik i tankerne bag den økologiske mad, da det både indlæringsmæssigt og pædagogisk kan have stor værdi at åbne køkkenet og inddrage børnene mere i madlavningen, så køkkenet ikke bliver en isoleret ø. Tyvstart med selvvalgt tema Når et køkken tilmelder sig et 18 måneders forløb, er step 1 en opstartsworkshop, hvor køkkenerne bliver introduceret til hele forløbet og reglerne bag det Økologiske Spisemærke. Herefter følger en to måneder lang forberedelsesperiode, hvor køkkenmedarbejderne har mulighed for at Ànde ud af, hvad de gerne vil opnå

og hvilke særlige behov de gerne vil imødegå i løbet af forløbet. - På den måde kan de ansatte arbejde med præcis dét, som de helst vil have fokus på. Det kan handle om indkøb, tilsmagning af maden, ønsket om at få børnene mere i centrum, og det er her, at de har lov til at drømme lidt, siger Dorthe Petersen. Alle laver en handleplan Efter Àre måneder får køkkenet besøg af et rådgivningsteam fra Meyers Madhus, som i samarbejde med køkkenpersonalet laver en grundig gennemgang af arbejdsgangen i køkkenet og omkring de måltider, der bliver serveret.

Mål for maden i Københavns kommunale køkkener Køkkenerne i Københavns Kommune serverer hver dag ca. 70.000 måltider til mange forskellige målgrupper, som både omfatter børn, ældre, borgere med forskellige handicap, sårbare, udsatte borgere m.Á. Madliv København handler om sammen at udvikle kvaliteten af disse måltider, så de giver størst mulig madglæde og livskvalitet, møder den enkeltes behov for næring og omsorg og er mest muligt bæredygtig. Konkret har Københavns Kommune vedtaget en målsætning om, at mindst 90 procent af råvarerne i maden skal være økologiske. Det betyder i praksis, at køkkenerne skal leve op til kravene bag Det Økologiske Spisemærke i guld.

Som direktør for Meyers Madhus står Dorthe Petersen de kommende år i spidsen for omlægningen af de kommunale køkkener i København

Sammen om det gode måltid Medarbejderne i køkkenerne skal arbejde med tre hovedfokusområder for at nå kommunens ambitiøse mål:

ɻ Madhåndværk: Vi laver mad fra bunden med sæsonens friske råvarer og godt håndværk´. Vi bruger minimum 90 pct. økologiske råvarer og tager hensyn til klima, dyrevelfærd og bæredygtighed. ɻ Sanseoplevelsen: Vi serverer velsmagende og varieret mad, så måltiderne bliver sanseoplevelser, man kan glæde sig til hver dag. ɻ Planlægning: Vi arbejder bevidst med at styre indkøb og menuplanlægning, så der bliver råd til økologi og madglæde. Vi arbejder herunder målrettet med at minimere madspild.

MAD & MARKED

3. november 2017 nr. 620

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Mere liv i Meyers Madhus Det betyder mere liv og Ď?lere ansatte, nĂĽr ansatte fra KĂ¸benhavns kommunale kĂ¸kkener i lĂ¸bet af efterĂĽret strĂ¸mmer til for at deltage i diverse madkurser

OMLĂ&#x2020;GNING AF JAKOB BRANDT

Hidtil har Meyers Madhus i KĂ¸benhavn vĂŚret mest kendt at udbyde en bred vifte af mad- og teambuildingskurser til private og Ă&#x20AC;rmaer, men fremover kommer der endnu mere liv i undervisningskĂ¸kkenerne i dagtimerne, nĂĽr de fĂ¸rste ansatte fra de kommunale kĂ¸kkener i KĂ¸benhavns Kommune skal pĂĽ AMU-kursus bag de bag de gulkalkede mure pĂĽ NĂ¸rrebrogade. Rune Wehner er en af fem gastronomiske rĂĽdgivere fra Meyers Madhus, som er tilknyttet det kommunale projekt. Han er uddannet kok, og har blandt andet tidligere vĂŚret tilknyttet Claus Meyers fĂŚngselskoncept â&#x20AC;&#x2122;Restaurant bag tremmer, som , VRPPHUIHULHQ I\OGWH EÂĄUQ XQGHUYLV- gik ud pĂĽ at skabe en bedre madkulningskĂ¸kkenerne i Meyers Madhus tur blandt de indsatte og hjĂŚlpe dem PHG OLY , GDJ HU GHW GH SURIHVVLRQHOOH ud af kriminalitet. - Det kommunale projekt er ankĂ¸kkenansatte, som styrer kageruller derledes pĂĽ Ă ere punkter i forhold RJ NRJHSODGHU til de kurser, vi ellers laver, men der er ogsĂĽ mange lighedspunkter, siger PĂĽ et efterfĂ¸lgende seminar udar- Rune Wehner, som i lĂ¸bet af de kombejder kĂ¸kkenet og rĂĽdgiverne i fĂŚl- mende tre ĂĽr bliver rĂĽdgiver for 60 lesskab en handleplan. I den forbin- kommunale kĂ¸kkener i primĂŚrt dagdelse er det ifĂ¸lge Dorthe Pedersen institutioner. en god ide, at kĂ¸kkenet udarbejder Vi gĂĽr efter guldmĂŚrket en mad- og mĂĽltidspolitik. - Det er altid godt at arbejde hen - Vi gĂĽr hardcore efter, at alle de mod et fĂŚlles mĂĽl, siger Madhus- kommunale kĂ¸kkener fĂĽr det Ă¸kologiske guldspisemĂŚrke, siger Rune direktĂ¸ren. Wehner. Han forventer, at skiftet til at doAlle skal kende mĂĽlet Herefter fĂ¸lger et udviklingsforlĂ¸b kumentere Ă¸kologiforburget efter med kurser og rĂĽdgivning, og ti mĂĽ- reglerne bag de Ă¸kologiske spiseneder inde i forlĂ¸bet laver rĂĽdgiverne mĂŚrker vil medfĂ¸re et mindre fald i fra Meyers Madhus en midtvejseva- Ă¸ko-procenten i nogle kĂ¸kkener, som luering, hvor der bliver sat mĂĽl for mĂĽske har vĂŚret lidt for optimistiske de kommende seks mĂĽneders for- i deres vurdering. - Hidtil har kĂ¸kkenerne brugt ankringsfase. Den skal vĂŚre med til at sikre, at kĂ¸kkenets nye rutiner og dogme-mĂĽlingen, som bygger pĂĽ en erfaringer bliver indlejret permanent subjektiv vurdering, hvor de udfylder et spĂ¸rgeskema, hvor de angiver, i det fremtidige arbejde. - PĂĽ den mĂĽde skal vi vĂŚre med til hvor meget Ă¸kologi, de tror, der bliver at sikre, at alle ved, hvor vi skal hen, brugt. Nu skal vi hjĂŚlpe dem med at og hvad der er mĂĽlet, siger Dorthe indfĂ¸re nye rutiner. Det kan give lidt modstand, nĂĽr de skal til at dokuPetersen. Det er ikke mindst vigtigt i de mentere det konkrete forbrug via demindste institutionskĂ¸kkener, hvor res indkĂ¸b, men jeg kan se af deres der ofte kun er en enkelt ansat, og regnskaber, at de Ă este allerede er hvor megen viden risikerer at gĂĽ tabt, klar til det, siger Rune Wehner. nĂĽr â&#x20AC;&#x2122;madmorâ&#x20AC;&#x2122; rejser. Efter 18 mĂĽneder er slutevalu- KĂ¸kkenerne er kommet langt eringen sidste punkt pĂĽ menuen, og Han har allerede besĂ¸gt de fĂ¸rste her skulle kĂ¸kkenet helst have op- 20 institutioner og er overrasket fyldt alle mĂĽl i handleplanen og ligge over, hvor godt Ă¸kologien allerede stabilt pĂĽ en Ă¸kologiandel pĂĽ mindst er indarbejdet i de Ă este kĂ¸kkener, og han hĂĽber, at medarbejderne vil 90 procent.

,IÂĄOJH 5XQH :HKQHU JDVWURQRPLVN UnGJLYHU L 0H\HUV 0DGKXV L PLGWHQ HU GH Ă HVWH NRPPXQDOH NÂĄNNHQHU L .ÂĄEHQKDYQ ULJWLJ JRGW PHG QnU GHW JÂ OGHU RPOÂ JQLQJ WLO ÂĄNRORJL PHQ PDQJH PHGDUEHMGHUH NDQ HIWHU KDQV YXUGHULQJ In PHJHW XG DI DW GHOWDJH L QRJOH DI PDGKXVHWV UnGJLYQLQJVIRUOÂĄE RJ NXUVHU KYRU GH NDQ G\JWLJJÂĄUH VLJ L GH PDGKnQGYÂ UN GH HQGQX LNNH PHVWUHU HOOHU KYRU GH EDUH ÂĄQVNHU DW EOLYH EHGUH

Guld til Meyers Madhus SPISEMĂ&#x2020;RKE: For at leve op til rollen som sparringspartner og kursussted for de Ă¸kologiske kĂ¸kkener i KĂ¸benhavns Kommune, prioriterede Meyers Madhus at samle den nĂ¸dvendige dokumentation til at fĂĽ Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke i guld. Netop guldmĂŚrket er endemĂĽlet for de knap 1.000 kommunale kĂ¸kkener, som pĂĽ den mĂĽde kan dokumentere, at de lever op til politikernes beslutning om, at mindst 90 procent af alle rĂĽvarer skal vĂŚre Ă¸kologiske. - Det er vigtigt, at vi tager vores egen medicin, nĂĽr vi skal ud og rĂĽdgive andre om at benytte de Ă¸kologiske spisemĂŚrker, siger Dorthe Petersen, direktĂ¸r for Meyers Madhus. Hun oplyser, at Ă¸kologien altid har vĂŚret en del af husets dna, men nu har kursisterne fĂĽet en statsgaranteret dokumentation for, at mindst 90 procent af de rĂĽvarer, som bliver brugt i husets omfattende kursusvirksomhed, er Ă¸kologiske.

opleve, at spisemĂŚrkerne ikke bare handler om kontrol men ogsĂĽ kan fungere som et nyttigt redskab, der kan hjĂŚlpe dem i forhold til at planlĂŚgge indkĂ¸b og hele arbejdsgangen i kĂ¸kkenet. - I forhold til Ă¸kologien er de allerede kommet rigtig langt, sĂĽ vi behĂ¸ver ikke at opĂ&#x20AC;nde den dybe tallerken. Det er tydeligt at mĂŚrke, at KĂ¸benhavns Kommune har haft fokus pĂĽ Ă¸kologi i mange ĂĽr. De Ă este kĂ¸kkener har en Ă¸kologiandel tĂŚt pĂĽ eller over 90 procent, sĂĽ vi skal bare

bygge oven pĂĽ det, de ansatte kan i forvejen, siger Rune Wehner. GĂĽr efter god madkultur En af hans opgaver bliver at hjĂŚlpe kĂ¸kkenerne med at lave handleplaner, som kan sikre, at Ă¸kologien og den gode madkultur bliver ved med at stĂĽ Ă¸verst pĂĽ dagsordenen. En anden mission bliver at integrere hele personalet og bĂ¸rnene i maduniverset, som rummer sĂĽ mange muligheder for lĂŚring og udvikling.

â&#x20AC;&#x153;

Det er tydeligt at mĂŚrke, at KĂ¸benhavns Kommune har haft fokus pĂĽ Ă¸kologi i mange ĂĽr. De Ď&#x201D;leste kĂ¸kkener har en Ă¸kologiandel tĂŚt pĂĽ eller over 90 procent, sĂĽ vi skal bare bygge oven pĂĽ det, de ansatte kan i forvejen. RUNE WEHNER, GASTRONOMISK RĂ&#x2026;DGIVER I MEYERS MADHUS

Meyers Madhus Madhuset er en del af LĂ¸gismose Meyers-koncernen, som i 2015 blev overtaget af kapitalfonden IK Investment Partners (IK). Huset pĂĽ NĂ¸rrebro rĂĽder over Ă&#x20AC;re undervisningskĂ¸kkener med plads til 24 elever i hver. Ansatte: 55

ØKOLOGI & ERHVERV

3. november 2017 nr. 620

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 13. november kl. 18.30-21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion og ansigtscreme af Karen Munkholm fra Urtegården. En god jule- og værtindegave. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum. 15. november kl. 9-16. Økologisk Inspirationsdag 2017. VKST Sorø, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. Se oplysninger under ecoadvice.dk/event. Arr: Økologisk VKST.

MNUDLADQ JK B@ Lovpligtigt kursus om beskyttelse af slagtekyllinger. Seges, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. OplysninFDQ NF SHKLDKCHMF RDMDRS EQDC@F 10. november) på conferencemanagerpro.com/slagtekyllinger. Arr: Seges.

og hvordan de dyrker biodynamisk. Det er på Restaurant Elverhøj, Kirkemindevej 6, 8653 Them. Se mere på www.biodynamisk.dk. Arr. af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.

23. november kl. 17.30–21.00. Gastronomi og biodynamik på restaurant Elverhøj ved Silkeborg. En hyggelig aften med kulinariske lækkerier og korte oplæg af 3 biodynamiske landmænd om hvorfor

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Klima, kvæg og foder Temamøde om klimaoptimering af økologisk landbrugsdrift med særligt fokus på foderoptimering i malkekvægsbesætningen som metode til at reducere klimabelastningen. Læs mere og tilmeld dig senest 7. november på okologi.dk/kalender. Tid: 9. november 10.00 – 13.00 Sted: Krogsagergård, Krogsagervej 1, 8960 Randers SØ Klima og dyrevelfærd Kom til temamøde om klimaoptimering og dyrevelfærd i malkekvægsbesætningen. På mødet får du indblik i klimaudfordringer i landbruget og mulige løsninger, der kan lette klimaaftrykket på økologiske bedrifter, og aktuel viden om optimering af dyrevelfærden i den økologiske malkekvægsbesætning. Temamødet afholdes i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune. Læs mere og tilmeld dig senest 15. november på okologi.dk/ kalender. Tid: 17. november 10.00 – 13.00 Sted: Hos Jan Pedersen, Hødalen 4, 9600 Aars Økologikongres 2017 Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord. Tid: 29.–30. november Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gård? Få viden og værktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortæller om klimaudfordringer og -løsninger på økologiske bedrifter. Dagens vært Torben Myrup fortæller om energioptimering og andre klimatiltag på sin bedrift, og leder og energirådgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortæller om energioptimering på bedriftsniveau. Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi.dk/kalender. Tid: 6. december 10.00 – 13.00 Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars Gødning til fremtidens økologer Den økologiske planteproduktion er i vækst, og alt tyder på, væksten vil fortsætte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bæredygtig forsyning af næringsstoffer til planteavlen. Kom til debatmøde og få ny viden om, hvordan vi kan skaffe gødning til økologien i fremtiden! Læs mere og tilmeld dig senest 4. december på okologi. dk/debatmode. Tid: 7. december kl. 10.00 – 15.00 Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele Bland dig til robuste afgrøder og højere udbytter Kom til workshop om optimeret markdrift ved samdyrkning af forskellige sorter og arter. Herved udnyttes planternes forskellige gode egenskaber, såsom ukrudtskonkurrence, sygdomsresistens og næringsstofforsyning til at opnå en optimal afgrøde. På workshoppen får du nyeste viden om samdyrkning og sortsblandinger fra arbejdet i Mixbar og DIVERSify. Læs mere på okologi.dk/kalender.

Dyr skal behandles ordentligt. Det burde være en selvfølge, men vi har en veludviklet evne til at vende det blinde øje til og lade som ingenting. Tyrefægtning foregår fx stadig som underholdning i EU. Bogen er blevet en bestseller og fundament for diskussion om dyrevelfærd i Frankrig. Ikke mindst fordi den er så grundig og velunderbygget med noter og litteraturhenvisninger, så man selv kan tjekke udsagnene. Meyers Grøn Mad. Meyers. 368 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Mere end 100 opskrifter til vegetarer, veganere og alle, der gerne vil spise mere grønt. Opskrifterne er opdelt efter sæson, og de dækker kroppens og smagsløgenes behov. Der er også en række grundopskrifter på fx vegansk mayonnaise og bagværk. Hvis man føler sig kaldet til at tilsætte andet, kan man selvfølgelig bare gøre det, men LNM HJJD L@M GTQSHFS ƥ MCDQ Pixi bager grønne kager. Chriud af, at det altså slet ikke er stel Pixi Hielscher & Søren nødvendigt. Ejlersen - fotos af Ditte Ingemann. 174 s. 249,95 kr. People’s Press. Hvad med et stykke Chokobedekage eller Spicy pastinakkage med nøddetopping? Man kan selvfølgelig også starte lidt lettere med Friske HMFDE¡QLTƧ MR DKKDQ /D@MTS

butter-cookies. Det er en svær ADRKTSMHMF L@M RJ@K SQ¡Ƥ D 45 opskrifter fra småkager over tærter til store saftige lagkager. Begrebet ’grønne’ dækker her over bær, frugt, nødder og grøntsager – og man skal nok ikke forledes til Til forsvar for dyrene. Matthieu at tro, at man roligt kan spise Richard (oversat af Julie Rothe). mere, når de nu er grønne. 328 s. 299,95 kr. Gyldendal. AB

Find den fra uge 45 på vores

WEBSHOP

Tid: 11. december kl. 09.00 – 15.00 Sted: Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Langærmet T-shirt kr. 300 ,-

/økologikonsulenterne.dk

okologi.dk/forbruger/webshop

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

3. november 2017 nr. 620

$1121&(5 É˝

Ă¸kologiogerhverv.dk

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal Ă¸kologi pĂĽ www.lokalĂ¸kologi.dk

UndgĂĽ ulykker i landbruget https://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget

Kig efter de Ă¸kologiske spisemĂŚrker, nĂĽr du spiser ude www.oekologisk-spisemaerke.dk

til Ă¸kologer, der overvejer at lĂŚgge om til biodynamisk drift. Ring eller skriv og hĂ¸r hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

KĂ¸bes: Ă&#x2DC;kologisk hĂ¸nsegĂ¸dning, sĂ¸dlupiner og hestebĂ¸nner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877. (QVLODJHEDOOHU til salg. 38 prima kvalitet ensilageballer fra 2. slĂŚt. Kontakt Karen Rolskov i HjortshĂ¸j, tlf 7110 8565.

Gratis omlĂŚgningstjek 2017

Â&#x201E; KORT & GODT

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; Ă¸k Ă&#x2DC;kologiske praktik-

Under Kort & Godt koster en annonce pĂĽ hĂ¸jst 20 ord kun 125 kr. Er den pĂĽ hĂ¸jst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behĂ¸ver ikke vĂŚre medlem eller abonnent for at annoncere. FĂ¸rste ord markeres med fed, og resten skrives uden sĂŚrlige markeringer eller linjeskift. Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

pladser sĂ¸ges. Kontakt os pĂĽ tel 96 96 66 66 kĂŚrlig hilsen Eleverne pĂĽ KalĂ¸

Kontakt Klaus Loehr-Petersen pĂĽ 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk SH RJVn YRUHV Q\H NRUWH YLGHRÂż OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU pĂĽ www.biodynamisk.dk Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Ă&#x2DC;kologiens Hus, Ă&#x2026;byhĂ¸j

KĂ¸b Salg Bytte Arbejde

8410 RĂ¸nde Âˇ Tel 9696 6666 Âˇ www.kalo.dk

Biodynamiske omlĂŚgningstjek er stĂ¸ttet af projektmidler fra Fonden for Ă¸kologisk landbrug

Bestil annonce pĂĽ 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Biodynamisk aften pĂĽ restaurant ElverhĂ¸j Torsdag d. 23 november kl.17.30 ElverhĂ¸j

Ă&#x2DC;kologisk Restaurant

Kirkemindevej 6

8653 Them

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

tlf. 29 80 84 80

Ă¸kologiogerhverv.dk

BioHarve I samarbejde med Biodynamisk Forening tilbyder vi en spĂŚndende aften med masser af livskraft, mad, vin og oplysning. Oplev de biodynamiske producenter fortĂŚlle om deres dagligdag med deres produkter: GrĂ¸ntsager, korn, kvĂŚg, svin og vinfremstilling, altsammen mens du nyder en 4 retters menu, hvortil der kan kĂ¸bes biodynamisk vin.

Menu. Vi starter kl 17.30 med en lun toddy og haps. Herefter fortĂŚller Karl Henning Mikkelsen fra HĂ¸jbo om dyrkning af biodynamiske grĂ¸ntsager.

Nummer 621 trykkes i et ekstra oplag og sendes til alle danske Ă¸kologer

BioRotor (á&#x201A;&#x2021; HNWLYW PDNNHUSDU

De nĂŚste numre

Jacob Rye prĂŚsenterer biodynamiske vine fra Niche vine og vi begynder at smage pĂĽ de fĂ¸rste snacks.

For demo ring til Albert: 5325 8560

Michael Larsen fra Forum mel fortĂŚller om biodynamisk korn og dyrkning mens vi serverer forretten. Chris Hedeager fra HedagergĂĽrd fortĂŚller om biodynamisk kvĂŚg og svin, indtil vi serverer hovedretten. Desserten er noget med ĂŚbler og der er mulighed for kĂ¸b af kaffe , mens vi snakker videre.

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

Pris. 300,- kr

Tilmelding pĂĽ tlf. 29 80 84 80 eller info@elver-hoj.dk BegrĂŚnset plads max 40 personer.

Udkommer 17. nov. 1. dec. 15. dec.

Annoncedeadline 7. nov. 21. nov. 5. dec.

Nr. 621 622 623

12. jan. 26. jan. 9. feb.

2. jan. 16. jan. 30. jan.

624 625 626

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

Ă¸kologiogerhverv.dk

www.lundemaskincenter.com

.. ogsĂĽ for 2018

,Ä&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x161;Ć&#x161;Ä&#x17E;

Ć&#x152;Ć? Ć&#x161; Ĺľ Ä&#x17E;Ä&#x161; Ä&#x161; Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä? Ä&#x17E;Ä&#x161; Ć?Ć&#x161; Ä&#x17E;

dĆ&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ?Ć&#x2030;Ĺ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ä?Ĺ˝ĹŹĆ?

Ď°Ď° ĎľĎŹ Ď˛ ĎłĎł Ä¨Í&#x2DC;Ďľ dĹŻ

&Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x161;Ć&#x152;ĆľĹ? 'Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Í&#x2DC; Ä¨Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ&#x161;Ä?ĹŹ ĎŽÇ&#x2020;ĎŽ >Í&#x2014; ĎŻÍ˛Ďą Ĺľ Í&#x2014; ĎŹÍ&#x2022;Ď´ Ĺľ

&Ć&#x2020;

Í&#x2DC;Ä?Ĺś Ä&#x201A;Ĺ? Ć&#x152;Ĺ˝

^Ć&#x161;Ä&#x160;ĹŻĆ&#x2030;ĹŻÄ&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;ĆľĆ?

ĹŹ Í&#x2DC;Ä&#x161; Ć&#x152;Ĺ˝ Ä&#x201A;Ĺ? Ä?Ĺś Î&#x203A; Ä¨Ĺ˝ Ĺ?Ĺś

Í&#x2DC;Ä&#x161; ĹŹ

Arrangementet er stĂ¸ttet af Fonden for Ă¸kologisk landbrug.

3. november 2017 nr. 620

ERHVERV

ØKOLOGI

Knap 1.400 kandidater har konkrete øko-mål Kampagnen ’ØkoValg’ 2017 stormer frem. Mere end 1.375 politiske kandidater til kommunal- og regionsvalget har tilkendegivet, at de har konkrete ambitioner for økologien i Danmark ØKOǧVALG 2017 AF LINE SKOUBOE 60 procent økologi på menuen i de offentlige køkkener, beskyttelse af drikkevandet via øget omlægning til økologi og klimaindsatser i samarbejde med de økologiske landmænd. En eller Áere konkrete øko-mål som disse er på agendaen hos mere end 1.375 kandidater til valget 21. november 2017. Det viser en rundspør-

ge, som Økologisk Landsforening og Kost & Ernæringsforbundet har lavet i forbindelse med deres fælles kampagne ØkoValg 2017. Øko i offentlige køkkener topper Et indsatsområde for mange kandidater er mere økologi i de offentlige køkkener. Hele 89 pct. af de kommunale kandidater, der har svaret, og 84 pct. af de regionale svarer ja til, at de vil arbejde for en økologiprocent på mindst 60 i de offentlige køkkener. - Vi står sammen om økologi som vejen til både mad og drikkevand uden sprøjtegiftrester og måltider med langt færre tilsætningsstoffer. Det er vores medlemmer, der typisk tilbereder mad til borgere på sygehuse, i daginstitutioner og på plejehjem. De har været driveren for at indfri den politiske ambition om 60

pct. økologi i offentlige køkkener inden 2020. Økologisk omlægning har krævet nytænkning og stærkt håndværk i forhold til at skabe sunde, velsmagende og bæredygtige måltider. Vi bruger Áere grøntsager og mindre kød og har fundet gode løsninger, der reducerer madspild markant, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet. Hun fortsætter: - Tilslutning til ØkoValg-kampagnen viser, at mange lokale politikere kan se, at alle vinder på en økologisk omlægning - såvel børn, patienter, vores ældre borgere og kommunens egne ansatte. Men der skal handles og aftales lokalt, så vi bygger videre på de resultater, vi allerede har opnået i mange kommuner og regioner. 80 procent køber økologisk Kampagnen drives frem af både den store interesse for økologi og et be-

ENERGI MINIMER ENERGIFORBRUGET TIL MALKNING

hov for nye løsninger i kommuner og regioner. Cirka 80 pct. af danskerne køber økologiske varer regelmæssigt, og næsten halvdelen af danskerne køber øko-mad hver eneste uge, påpeger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. - Danskerne stemmer allerede for mere økologi med indkøbsvognen. Og kandidater kan se, at der lokalt både er stemmer og gode, nye løsninger i økologi. Vi er overvældede over interessen for ØkoValg og for de seks meget konkrete forslag til økologipolitik. Forslagene om mere økologi i de offentlige køkkener og økologi som bidrag til både grøn vækst, jobs og beskyttelse af drikkevandsressourcer er gode, pragmatiske løsninger, som mange politikere på tværs af partier kan bakke op om, siger Paul Holmbeck og fortsætter: - Det er klart, at diskussionen hen

over sommeren om sprøjtemiddelrester i drikkevand har skabt større fokus på mere omlægning til økologi i drikkevandsarealer. Vi har allerede et samarbejde med 26 kommuner om beskyttelse af drikkevand ved at tilbyde gratis, økologisk omlægningstjek til landmændene i de pågældende kommuner. Det betyder meget, at vi kan dele succeshistorier fra andre kommuner, og vi mærker, at Áere kommuner nu ønsker et samarbejde om økologi som vej til drikkevandsbeskyttelse. Du kan ϐinde de kandidater, der bakker op om økologi her: www.okologi.dk/oekovalg-2017

Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

JORD OG PLANTER PLANT FLERE TRÆER

VIRKNING Elforbruget til malkning og mælkekøling udgør typisk 40-50 % af det samlede forbrug på malkekvægsbedrifter. Energibesparelser ved malkning har derfor stor effekt klimamæssigt og i bedriftens regnskab. For hver kWh, der spares, udledes 0,2 kg CO2 mindre. Energiforbruget ved malkning kan optimeres ved forkøling og/eller frekvensregulering af vakuumpumpen. På Gyrup forkøler de mælken til gavn for klimaet. Foto Gyrup.dk.

VIRKNING Ved at plante flere blivende træer på bedriften kan du effektivt binde store mængder CO2 fra atmosfæren, som lagres i træernes biomasse, når træet vokser. Læhegn er som minimum CO2-neutrale og giver samtidig fugt, beskyttelse og gode levesteder for bestøvere og andre nyttedyr, som bidrager positivt til jord og planter. Læhegn på bedriften kan binde store mængder CO2 fra atmosfæren. Foto: Marie-Louise Simonsen.

I PRAKSIS Mælkeproducent Nicolaj Nicolaisen fra Gyrup i Snedsted havde i 2006 besøg af en energirådgiver. Anbefalingen var at forkøle mælken. Nicolaj Nicolaisen var overrasket over, at malkning og mælkekøling udgjorde en tredjedel af det samlede elforbrug. Derfor blev der i 2008 opsat et kombineret vandkølings- og jordvarmeanlæg til ca. 200.000 kr. Anlægget opvarmer 400 liter vand til rengøring af malkestalden og forsyner stuehuset med varme. Overskudsvandet fra mælkekølingen opsamles og bruges som drikkevand til køerne.

I PRAKSIS Ingeborg og Brian Holm har 9.000 æglæggende høns og 250 søer på Ulvehøjgård ved Brørup. Læhegn bidrager positivt i gårdens klimaregnskab, og det samme gør piletræer i farefoldene, og buske og træer i hønsefoldene. Beplantningen samler næringsstoffer fra gødningen og CO2 fra atmosfæren og forbedrer samtidig dyrenes velfærd. I hønsefoldene giver trækronerne tryghed for hønsene og får dem til at trække længere væk fra husene, så gødning afsættes over et større areal. Under beplantningen er der strøet halm og ensilage, som sikrer jorddække og giver hønsene mulighed for at skrabe.

FAKTA Forkøling af mælk til 18°C i en pladekøler reducerer typisk elforbruget til mælkekøling med 50 %. Ved malkning udnyttes højest 50 % af pumpens effekt, mens der er behov for fuld ydelse under vask. Forskellen i effektbehovet kan understøttes af en frekvensregulering af vakuumpumpen. Det giver en yderligere besparelse på 40-70 % og koster ca. 22.000 kr. Tilbagebetalingstiden er 5-7 år. Elforbruget ved overgang til AMS-malkning stiger ofte, og det anbefales at installere vand- og elmålere ved nye investeringer. Målerne koster ca. 17.000 kr. og tjenes let ind.

FAKTA Et tre-rækket fem meter bredt læhegn af løvtræer, der er to kilometer langt (én ha), binder ca. 13 ton CO2/år, eller ca. 3,5 ton kulstof. Planter du i stedet nåletræer, vil de binde 8,5 ton CO2/år, eller ca. 2 ton kulstof. Hvis træ fra udtynding af læhegn bruges til energiformål og fortrænger fossilt brændstof, vil det give yderligere klimagevinster. Kulstof udgør ca. 50 % af træers biomasse, og derudover lagres store mængder kulstof i jorden omkring træer.

ØKONOMI Anskaffelsesprisen er ca. 30.000 kr. for pladekøler, opsamlingstank, pumpe og montering. Tilbagebetalingstiden afhænger af både mælkemængde og graden af forkøling men er typisk 3-5 år.

ØKONOMI 500 meter tre-rækket læhegn koster ca. 50.000 kr. ekskl. moms inkl. forberedende jordarbejde, planter og plantning samt renholdelse og efterplantning de første tre sæsoner.

KLIMAEFFEKT: 4 TON CO2/ÅR KAN SPARES VED EN ÅRLIG PRODUKTION PÅ 1,5 MIO. KG EKM, NÅR FORKØLING OG FREKVENSREGULERING INSTALLERES

KLIMAEFFEKT: 1,7 TON KULSTOF/ÅR/KM LÆHEGN LAGRES I ET TRE-RÆKKET FEM METER BREDT LÆHEGN AF LØVTRÆER, HVILKET SVARER TIL CA. 6,5 TON CO2/HA LÆHEGN

KOM I GANG Kontakt din energirådgiver eller EnergiTjenesten. Læs Energibesparelser på økologisk landbrug, Økologisk Landsforening, 2009.

KOM I GANG Kontakt økologirådgiver, Skovdyrkerforeningen eller Hededanmark. Se lfst.dk.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. Klimakataloget kan også Àndes på okologi.dk.