Økologi & Erhverv nr. 621 17-11-17

I gang for 1 million kroner

Udnyt koens naturlige rytme

BioFach-holdet 2018 er sat

Med input fra Ă˜kologisk Landsforening skriver de agrarøkonomstuderende fra otte landbrugsskoler forretningsplaner, der skal bringe dem tĂŚttere pĂĽ drømmen om at blive selvstĂŚndige.

Siesta-afgrÌsning, hvor køerne kommer pü stald om middagen, kan vÌre en ny müde at fü mere mÌlk i afgrÌsningsperioden.

De danske udstillere pü den økologiske fødevaremesse BioFach i Nßrnberg har i 2018 sÌrligt fokus pü innovation og nye produkter.

4

AKTUELT

5

MARK & STALD

20

MAD & MARKED

ERHVERV

Ă˜KOLOGI TEMA: FOODSERVICE

Mere økologi og mindre kød i offentlige køkkener Fire partier har fremsat et forslag i Folketinget om genetablering af den pulje, der har hjulpet Ď?Ž‡”‡ ‡Â?† ;Ͳ Â?‘Â?Â?—Â?‡” ‹ gang med økologi i køkkenerne FOODSERVICE: Mere end 1.400 kommunal- og regionspolitikere, der ønsker mere økologi i de offentlige køkkener, fĂĽr nu opbakning fra en rĂŚkke partier i Folketinget. Enhedslisten, Alternativet, SF og Det Radikale Venstre fremsatte sidste fredag et beslutningsforslag i Folketinget om oprettelse af en ĂĽrlig pulje pĂĽ 30 mio. kr. i ĂĽrene 2018-2021 til fremme af økologisk og plantebaseret kost i offentlige køkkener. En lignende pulje har i ĂĽrene 2012-2017 fĂĽet over 30 kommuner samt en lang rĂŚkke regionale og statslige institutioner i gang med omlĂŚgning til typisk 60 procent økologi.

- Forslaget bygger pĂĽ en succes, hvor mange kommuner og regioner er kommet i gang med økologi, og KYRU PDQJH Ă HUH JHUQH YLO 'HW IUHPsatte forslag vil hjĂŚlpe kommunerne pĂĽ vej, siger Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening. Han fortsĂŚtter: - Mere økologi i de offentlige køkNHQHU EHW\GHU VDPWLGLJ DW Ă HUH ODQGmĂŚnd kan lĂŚgge om til økologi.

Torben Reif Sørensen og Ninna Christensen stür i spidsen for omlÌgningen af køkkenet pü Comwell Hotel i Kolding. Mød dem og mange andre i avisens Foodservicetema, der gør status over den økologiske foodservice.

Foodservicetema side 12-19

17. november 2017 nr. 621 37. ĂĽrgang

Glade vegetarer OgsĂĽ i Dansk Vegetarisk Forening er der glĂŚde over forslaget.

- Det nye forslag vil gøre det muligt for mange offentlige køkkener at sikre titusindvis af vegetarer og veganere et reelt ernÌringsmÌssigt forsvarligt valg i offentlige køkkener, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretÌr i Dansk Vegetarisk Forening.

- Vi ved, at 44 procent af dan-

skerne mener, at offentlige køkkener altid som en valgmulighed bør tilbyde et vegetarisk mültid helt uden animalske fødevarer, siger RuneChristoffer Dragsdahl.

Støtte til uddannelse Puljen vil bl.a. støtte efteruddannelse af køkkenpersonale samt planlÌgning og gennemførelse af omstilling til min. 60 procent økologi og tilbud om ernÌringsrigtig vegetarisk mad til de borgere, der ønsker det.

- Det er de madprofessionelle pü plejehjem, daginstitutioner, hospitaler og rüdhuse, som har vÌret drivkraften for den grønne omlÌgning.

Det krĂŚver nytĂŚnkning og stĂŚrkt hĂĽndvĂŚrk, og derfor skal de bakkes op med efteruddannelse, omlĂŚgningshjĂŚlp og konkrete mĂĽl fra kommunal- og regionspolitikere, siger Paul Holmbeck.

- Madprofessionelle laver mere mad fra bunden, bager eget brød, bruger mere grønt og laver mere varierede menuer. Ved at reducere spild, købe varer i sÌson og bruge mere grønt og mindre kød kan de lidt dyrere økologiske rüvarer rummes i budgetterne, samtidig med at mültiderne bliver sundere, friskere og mere klimavenlige.

Flertal er muligt Ă˜kologisk Landsforening vurderer, at GHW HU UHDOLVWLVN DW GHU NDQ EOLYH Ă HUtal for forslaget.

- Nür vi snakker økologi som vej til beskyttelse af grundvandet, mere dyrevelfÌrd og erhvervsudvikling, er det emner, hvor der er politisk støtte i kommunerne - pü tvÌrs af partierne. Og vi fornemmer en posiWLY KROGQLQJ IUD à HUH DQGUH SDUWLHU L Folketinget til mere økologi i offentlige køkkener, sü der kan meget vel Y UH HW à HUWDO IRU IRUVODJHW RP GHQ nye pulje til fremme af økologi, siger Paul Holmbeck. ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17. november 2017 nr. 621

MENINGER

MENNESKER

FOTO: JAKOB BRANDT

FOTO: MAJA ELINE PETERSEN

Thomas Bertram.

Et forandringsdrivende landbrug LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Årets Unge Landmand En sej jyde som har formüet at skabe noget nyt og er omhyggelig, grundig og innovativ. Südan sagde dommerne om Thomas Bertram, der er blevet küret som Årets Unge Landmand 2017. Den 27-ürige økologiske svineproducent fra Nordjylland modtog prisen pü Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

Grisehytter pü hjul Grisehytter med varmelamper og hjul. Det lyder müske lidt mÌrkeligt, men det er netop, hvad den 27-ürige økologiske svineproducent Thomas Bertram har designet og bruger pü sit landbrug med stor succes. Nu har han füet prisen som Årets Unge Landmand 2017. Begrundelsen lød blandt andet: Thomas er en sej jyde, som har formüet at skabe noget nyt, og som har sat den økologiske müde at passe grise pü i et nyt perspektiv. Han er en dygtig, omhyggelig, grundig og innovativ landmand med god ÀQJHUVQLOGH Thomas Bertram, der i 2017 købte gürden med økologiske grise i Jerslev ved Brønderslev, var glad og overrasket over at modtage prisen.

- Det her er en stor succes for mig, det er sĂĽ fedt. Og unge landmĂŚnd: Der er sĂĽ mange muligheder i landbruget, grib chancen.

Jeg blev selvstĂŚndig, det kan i ogsĂĽ, sagde Thomas Bertram.

Er man landmand i dag, er det - frit citeret fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i hans nylige hilsen til hans medlemmer – ’ikke nok at vÌre forandringsparat, man skal ogsü vÌre forandringsdrivende’. Intet kan vÌre mere sandt.

I sin hilsen fortsÌtter han med ogsü frit at citere vores statsminister for pü LF’s delegeretmøde at have gjort sig munter over en sammenligning mellem Venstre og landbruget, nemlig �at lige meget hvad man gør, sü stür der altid en møgspand og venter.�

Men er det ikke ganske enkelt per GHÀQLWLRQ HW YLONnU VRP SROLWLNHU DW de, man er uenige med, nÌrmest altid stür parate med møgspanden?

Helt sü logisk er det derimod ikke for landbruget, som er et erhverv og ikke et politisk parti. Landbruget er for mange en dejlig blanding af et livsvilkür og en livsstil pü den ene side og sü et mangfoldigt erhverv pü den anden side. Men ikke nok med at landbruget er en privat affÌre, landbruget er ogsü en meget dominerende medspiller i samfundet büde i forhold til at skabe arbejdspladser, samfundsøkonomi og miljømÌssige udfordringer. Og heri kan landbruget ligne et politisk parti af en eneste grund, som Martin ogsü citerer statsministeren for at fremhÌve, nemlig at erhvervet skal tale med Ên stemme.

Men er det nu heldigt? Er det ikke netop den historiske akilleshÌl, som gør, at møgspanden stür og

Ă˜kologiske landmĂŚnd arbejder dagligt for bĂĽde at møde borgerne eller forbrugerne, der hvor de stiller krav til landbruget, og for at sikre det, som de økologiske landmĂŚnd selv ønsker med deres drift og forventninger til fremtiden.

“

Det betyder, at vi skal benytte en respektfuld tone i den offentlige debat, Š˜‘” ˜‹ ‹Â?Â?‡ Ž§‰‰‡” ϔ‹Â?‰”‡ imellem, nĂĽr vi snakker om forskelligheder, men hvor vi altid (altid!) gør det med respekt for netop forskelligheden.

venter? Martin kan fortĂŚlle, at hele 43 pct. af landmĂŚndene i hans organisation mener, at â€?en form for samfundskontrakt mellem landbruget og befolkning er noget, vi skal lave mere af i fremtiden.â€? Heri kan vi vĂŚre ikke bare 43 pct. men 100 pct. enige. Fordi det netop er dĂŠt, vi gør som økologer og i Ă˜kologisk Landsforening: Vi arbejder dagligt for bĂĽde at møde borgerne eller forbrugerne, der hvor de stiller krav til landbruget, og for at sikre det, som de økologiske landmĂŚnd selv ønsker med deres drift og forventninger til fremtiden.

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 6.500 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Denne pagt mellem forbrugere, samfund og landmÌnd er den helt afgørende forudsÌtning for økologien. Vi er optagede af at sikre en maksimal trovÌrdighed, ved at sige det vi gør, og gøre det vi siger. Sü ja, mere af det.

Men betyder det sĂĽ, at vi eller landbruget kan tale med ĂŠn stemme?

Svaret er lige sü indlysende som spørgsmület er problematisk: Nej, selvfølgelig er der divergerende opfattelser, og landmÌnd er lige sü forskellige som alle mulige andre befolkningsgrupper. Spørgsmület er derfor ikke, om vi skal tale med Ên stemme. Nej. Vi skal netop tale med mange stemmer. Det er her, landbrugets trovÌrdighed kan stü sin prøve.

Det forudsĂŚtter selvsagt, at vi kan tale ĂĽbent om vores forskelligheder, at vi kan blive meget konkrete, nĂĽr vi omtaler forskellige produktionsmetoder og deres forskelligheder i for eksempel anvendelse af hjĂŚlpestoffer og dyrevelfĂŚrd. Og det betyder, at vi skal benytte en respektfuld tone i den offentlige debat, hvor vi

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

LNNH O JJHU ÀQJUH LPHOOHP QnU YL snakker om forskelligheder, men hvor vi altid (altid!) gør det med respekt for netop forskelligheden.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi som økologer i tide og utide mü lÌgge ryg til drøje hug fra modstandere. Det gør mange økologer utrygge ved at skulle stille op til snakken i familiÌre og kollegiale sammenhÌnge. De tider burde vÌre forbi.

Tiden mĂĽ vĂŚre til at ranke ryggen, stĂĽ ved, og kunne fĂĽ nogle solide og konstruktive snakke om, hvad der skal til for at møde fremtiden. Ă˜kologerne er sĂĽ absolut en del af løsningen, selvom vi ogsĂĽ har meget, vi skal lĂŚre. Vi er ikke problemet, selvom nogen gerne vil have det til at se sĂĽdan ud. Ved at se pĂĽ styrker og svagheder, ved at se pĂĽ løsninger og fremtider, sĂĽ er vi en tungtvejende del af det konstruktive forandringsdrivende landbrug. Vi har brug for optimismen og selvvĂŚrdet, vi har ikke brug for at kives, omverdenen dømmer det hĂĽrdt. SĂĽ op pĂĽ hesten og dyrk mangfoldigheden, debatten, ĂĽbenheden, selvtilliden og respekten – hele vejen rundt.

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fü tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

17. november 2017 nr. 621

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT Ă˜kologisk Landsforening: 4 Landmand for 1 million. Er det muligt?

Ja, siger Ă˜kologisk Landsforening, som stĂĽr bag projektet: I gang som selvstĂŚndig for 1 million. Projektet gennemføres i samarbejde med otte landbrugsskoler

4 Der er mange muligheder i svineproduktion Íś ‡Â?‘’Ď?‹Â?†‡Ž•‡ ƒˆ †‡Â? †›„‡ –ƒŽŽ‡”Â?‡Â?

MARK & STALD 5 Udnyt koens naturlige rytme Siesta-afgrÌsning, hvor køerne kommer pü stald om middagen, kan vÌre en ny müde at fü mere mÌlk i afgrÌsningsperioden.

Kontrol skal ikke vĂŚre en byrde Ă˜kologisk Landsforening arbejder for fortsat gratis kontrol og stop for den dobbelte kontrol af økologer. Den nye, fĂŚlles kontrolstrategi fra Miljøog Fødevareministeriet er et skridt i den rigtige retning, mener foreningen

6 Drejebog viser vej til økologisk biogas En ny drejebog og et biomassekatalog skal vÌre med til at fremme udbredelsen af økologiske biogasanlÌg og dermed styrke nÌringsstofforsyningen og recirkuleringen af restprodukter i den økologiske produktion.

KONTROL AF IRENE BRANDT

7 Klimaskole til formiddagskaffen Landbrugets klimaaftryk skal ned - om ikke andet, sĂĽ fordi forbrugerne forventer det. SĂĽdan kan man kort fortalt sammenfatte stemningen pĂĽ det første erfamøde i Ă˜kologisk Landsforenings Klimaskole i Vejle Kommune.

9 Manifest for dyrevelfÌrd Them Andelsmejeri er ved at udarbejde et fÌlles vÌrdisÌt, der skal øge dyrevelfÌrden hos deres producenter.

10 Mangel pĂĽ nĂŚringsstoffer begrĂŚnser udbyttet 11 NytĂŚnkning skal øge udbytterne Ă˜kologirĂĽdgivere skal de nĂŚste tre ĂĽr udvikle nye rĂĽdgivningsprocesser, sĂĽ den store tilgĂŚngelige viden om sĂŚdskifte og nĂŚringsstofforsyning bliver implementeret ude pĂĽ bedrifterne.

8 Naturtilstanden i Tversted Å er løftet markant pü to ür Hvis man gür med drømmen om at gøre en forskel for naturen i sit nÌromrüde, er en af mulighederne at starte en naturplejeforening. Det har Søren Pedersen fra Bindslev i Vendsyssel gjort, og hans rüd er simpelt: Gør det!

TEMA: FOODSERVICE 12 56 spisemÌrker i et hug Fredag 1. december bliver en festdag for personale og patienter pü Odense Universitetshospital, som denne dag fejrer, at hospitalets 56 køkkener modtager det økologiske spisemÌrke i bronze.

21

13 Stor vĂŚkst i markedet for foodservice Ă˜kologisk Landsforening forventer, at salget i den økologiske foodservicebranche vokser med 25 pct. i 2017.

14 Ă˜kologien fylder tre haller For fĂĽ ĂĽr siden kunne de økologiske udstillere pĂĽ landets fødevaremesser vĂŚre pĂĽ en enkelt fĂŚllesstand, men pĂĽ Foodexpo 2018 fylder økologien tre haller.

15 Køkkener für inspiration via nye lokale netvÌrk ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU HWDEOHUHW ÀUH ORNDOH QHWY UN KYRU ODQGHWV økologiske køkkener kan mødes og dele erfaringer og hente ny inspiration til arbejdet med økologiske rüvarer.

16 Comwells grønne revolution 15 af de økologiske spisemĂŚrker, som Fødevarestyrelsen har uddelt i ĂĽr, gik til Comwells danske hoteller. Ă˜kologi & Erhverv besøgte i sidste uge kĂŚdens hotel i Kolding midt i middagsbuffeten.

17 Flere für spisemÌrker 18 Nohrlund lufter de globale ambitioner Nordens første økologiske cocktailfabrik er übnet i Hvidovre, men ambitionerne rÌkker langt ud over landets grÌnser.

De økologiske køkkener har fĂĽet en stĂŚrk stemme Ă˜kologisk Landsforenings nye medlemsgruppe af professionelle køkkener har nu rundet 100 medlemmer, og det giver dem bedre mulighed for at pĂĽvirke kursen for økologiens udvikling.

MAD & MARKED 20 Eksport skal give kylling luft under vingerne De danske udstillere pĂĽ BioFach i NĂźrnberg har i ĂĽr sĂŚrligt fokus pĂĽ innovation og nye produkter.

21 Nyt transportselskab leverer fødevarer til hele landet De økologiske fødevareproducenter har füet en ny logistikstreng til at kanalisere deres varer ud til slutbrugerne.

Kontrol pü miljø-, landbrugs- og fødevareomrüdet er nødvendigt, sü borgerne ved, at deres mad er sund, deres EU-tilskud er korrekt, og at de ikke bliver udsat for farlige stoffer. Kontrol skal dog ikke fylde mere end højst nødvendigt, og den skal vÌre baseret pü dialog, ansvar og tillid, det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som har lanceret en fÌlles strategi for kontrol i ministeriets styrelser.

- Fair kontrol er en god forretning. Det ser vi pü eksportmarkederne, hvor der er høj tillid til danske produkter. Derfor skal vi have gode og tillidsfulde rammer for en moderne og fremtidssikret kontrol – til gavn for büde borgere og erhverv, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen Kontrolstrategien omfatter alle ministeriets styrelser. Hver styrelse skal nu udarbejde individuelle handleplaner for implementering af strategien i løbet af efterüret 2017.

En begyndelse I Ă˜kologisk Landsforening hilser direktør Paul Holmbeck den nye strategi velkommen; men han hĂĽber, at Miljø- og Fødevareministeriet vil WDJH HQGQX Ă HUH LQLWLDWLYHU GHU NDQ lette kontrolbyrden for de økologiske landmĂŚnd.

- For et par ĂĽr siden sikrede Ă˜kologisk Landsforening, at der blevet ryddet op i kontrolgebyrerne; men der er stadig omrĂĽder, hvor der kan ske forbedringer. Derfor synes vi, GHW HU Ă€QW DW NRQWUROOHQ EOLYHU PHUH ensartet; men der er i høj grad brug for, at kontrollen ogsĂĽ forenkles, siger Paul Holmbeck. Han peger pĂĽ to omrĂĽder, hvor Ă˜kologisk Landsforening arbejder for forbedringer: - For det første oplever økologiske landmĂŚnd, som har en alsidig produktion, og som selv handler direkte med forbrugerne og/eller forarbejder egne rĂĽvarer, at de er udsat for ekstremt mange kontroller.

De skal registrere deres virksomKHG VRP Ă HUH HQNHOWYLUNVRPKHGHU og hver virksomhed skal kontrolleres. Det koster penge til kontrol, og

det koster tid pĂĽ landbruget, siger Paul Holmbeck.

Han nÌvner Hegnsholt Hønseri som et eksempel pü et landbrug, der har skullet registrere ikke mindre end seks virksomheder, der alle skal have deres egen virksomhedskode, sit eget kontrolsystem, og KYRU GHU VNDO Dà  JJHV ¥NRORJLNRQtrol i hver af de seks virksomheder.

- Ă˜kologisk Landsforening har sammen med Hegnsholt Hønseri haft møder med Fødevarestyrelsen, som nu vil bruge Hegnsholt Hønseri som case i det videre arbejde med kontrolstrategien, og det hĂĽber vi, der kommer gode resultater ud af, siger Paul Holmbeck.

Dobbelt regulering - For det andet er det et problem for de økologiske landmĂŚnd, at de er udsat for dobbelt kontrol. Først kontrolleres de som alle andre landbrug, derefter skal de igennem økologikontrollen. I Ă˜kologisk Landsforening arbejder vi for, at de økologiske landbrug kun skal kontrolleres i forbindelse med økologikontrollen. Vi har hĂŚftet os ved, at Det økologiske erhvervsteam i sine anbefalinger støtter vores ønske om, at al ny generel regulering skal konsekvensvurderes i forhold til en overbelastning eller ulemper for økologer. Det er teamets vurdering, at der løbende bør vĂŚre fokus pĂĽ at undgĂĽ dobbeltregulering af den økologiske produktion, siger Paul Holmbeck.

Gratis kontrol Hver gang antallet af nye, økologiske landmÌnd vokser, popper diskussionen om det rimelige i, at økologikontrollen er gratis, op.

- Den diskussion er ikke ny, og nogen mener übenbart, at det skal koste penge at kontrollere økologerne ud fra devisen: nür stort set alle andre kontroller er gebyrbelagt, skal økologkontrollen ogsü vÌre det. Men det skal ikke vÌre dyrere at vÌre økolog end at vÌre landmand i almindelighed. De økologiske landmÌnd bidrager til at beskytte grundvandet, naturen og miljøet. Det er i samfundets interesse. Derfor skal økologikontrollen fortsat vÌre gratis, siger Paul Holmbeck.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

17. november 2017 nr. 621

‡” ‡” �ƒ�‰‡ �—Ž‹‰Š‡†‡” ‹ •˜‹�‡’”‘†—�–‹‘�

Mona Carøe fra Regionshospital Randers slog et slag for økologien.

ƒÂ?†Â?ƒÂ?† ˆ‘” Íł Â?‹ŽŽ‹‘Â?Ǥ ” †‡– Â?—Ž‹‰–Ǎ ÂƒÇĄ •‹‰‡” ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ǥ •‘Â? •–¤” „ƒ‰ ’”‘Œ‡Â?–‡–ǣ ‰ƒÂ?‰ •‘Â? •‡Ž˜•–§Â?†‹‰ ˆ‘” Íł Â?‹ŽŽ‹‘Â?Ǥ ”‘Œ‡Â?–‡– ‰‡Â?Â?‡Â?ÂˆĂžÂ”Â‡Â• ‹ •ƒÂ?ƒ”„‡Œ†‡ Â?‡† ‘––‡ ŽƒÂ?†„”—‰••Â?‘Ž‡”

Íł

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Frem til 8. december arbejder 110 agrarøkonomstuderende fra otte landbrugsskoler med en forretningsplan, som skal vise, hvordan de kan etablere sig som selvstĂŚndige landmĂŚnd for 1 mio. kr. Det er Ă˜kologisk Landsforening, der har taget initiativet til undervisningsforløbet, der gennemføres som en integreret del af de studerendes uddannelse.

I begyndelsen af mĂĽneden blev projektet skudt i gang med en inspirationsdag i henholdsvis Nyborg og Randers, hvor de studerende mødte videnspersoner, som kunne inspirere dem til at udvikle en bĂŚredygtig forretningsplan, som bĂĽde skal kunne vinde konkurrencen og mĂĽske en dag bringe planens ophavskvinde/ mand mad pĂĽ bordet. §Â?Â’ ‹Â?Â?‡ ‹Â?Ԡ Â?ƒ”Â?‡†‡– I Randers var Cold Hand Winery den fysiske ramme om inspirationsdagen, som startede med morgenmad fra Frugtformidlingen, som sørgede for bĂĽde at mĂŚtte maven og sanserne med mad, der blev krydret med en god fortĂŚlling fra marken til tallerkenen; men dagen bød ogsĂĽ pĂĽ indlĂŚg, der klĂŚdte de studerende pĂĽ til at skrive en forretningsplan, der ville blive lagt mĂŚrke til i konkurrencen.

Blandt andre kom Jakob Autzen fra VÌkstfonden med gode rüd: - Lad vÌre med at kÌmpe imod markedet. ProducÊr dÊt, der efterspørges, sü slipper I ogsü for hele

tiden at skulle diskutere priser med jeres kunder.

VĂŚkstfonden er i dommerpanelet, nĂĽr de bedste opgaver skal kĂĽres, sĂĽ der var god grund til, at de studerende bed mĂŚrke i hans nĂŚste rĂĽd: - NĂĽr vi i VĂŚkstfonden vurderer ansøgninger, lĂŚgger vi vĂŚgt pĂĽ lønsomhed, en stĂŚrk forretningsplan, kompetent ledelse, robuste budgetWHU RJ HQ VW UN Ă€QDQVLHULQJVSODQ Â?†”‡ ˜‡Œ‡ ‡Â?† †‡Â? Â?Žƒ••‹•Â?‡ Endnu et medlem af dommerkomiteen, Stine Hjarnø Jørgensen fra Nordea, var ogsĂĽ inviteret til at inspirere: - I skal have en tro pĂĽ, at der er andre veje til at blive selvstĂŚndig landmand end den klassiske vej.

Og det vil vi gerne hjÌlpe jer med, sagde Stine Hjarnø Jørgensen.

Hendes opskrift pü en forretningsplan, som gør indtryk i et pengeinstitut, var ret enkel: - FortÌl mig, hvordan og hvornür jeg für mine penge igen! Men fortÌl ogsü om dig selv, skitsÊr dit projekt,

din mĂĽlgruppe og det marked, du forventer, der er for dit produkt. Er der konkurrenter - eller er du alene med en god idĂŠ. Er der sĂŚrlige karakteristika ved dit produkt, som er relevante at nĂŚvne, sĂĽ tager du ogsĂĽ det med. Og husk, din forretningsplan skal vĂŚre baseret pĂĽ fakta. GĂŚt dur ikke, sagde Stine Hjarnø Jørgensen. –‘Ž–‡ ƒˆ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ Mona Carøe er cheføkonoma ved Regionshospital Randers, hvor køkkenet gennem en dediceret indsats har opnĂĽet guldspisemĂŚrket i økologi.

- Hvis I vil leve af at producere mad, sü bliv økologer. Det er dÊt, alle efterspørger, anbefalede Mona Carøe. Hun fortsatte: - Pü Regionshospital Randers vil vi gerne brande os pü, at vi har det økologiske guldspisemÌrke. Medarbejderne pü hele sygehuset er stolte over vores økologiske køkken, og nür vi fortÌller historien om køkkenet, fortÌller vi ogsü historien om de producenter, der leverer rüvarerne til køkkenet.

Mads Bay, Bygholm Landbrugsskole.

Mads Bay, agrarøkonomstuderende fra Bygholm Landbrugsskole, er egentlig kvÌgmand; men han har valgt at lave sin forretningsplan baseret pü økologisk svineproduktion.

6YLQHSURGXNWLRQHQ HU PHUH à H[Lbel med hensyn til pasning og foder end mÌlkeproduktionen, og sü krÌver det heller ikke sü stor en startkapital, fortÌller Mads Bay. Pü inspirationsdagen pü Cold +DQG :LQHU\ ÀN KDQ PDQJH QRWHU med hjem til forretningsplanen. Og oplÌgget om, hvordan man opfylder kravene til mÌrkning og anprisning, var lidt af en øjenübner.

- OplÌgget om, hvordan man kan arbejde med forretningsplanens økonomiske del, var ogsü interessant.

Og sĂĽ synes jeg, at oplĂŚgget fra økonomaen var godt. Hun er ĂŠn af dem, der skal aftage vores produkter, sĂĽ det er vigtigt, vi lytter til, hvad hun siger, siger Mads Bay. Han roser Ă˜kologisk Landsforening for initiativet, som har integreret arbejdet med økologi i skolens undervisning.

- Min interesse for økologisk produktion er kun blevet større i løbet af dette projekt, og jeg er üben for at arbejde med økologi, siger Mads Bay.

‡Â?‘’Ď?‹Â?†‡Ž•‡ ƒˆ †‡Â? †›„‡ –ƒŽŽ‡”Â?‡Â?

‡ ‹Â?•’‹”‡”‡†‡ǣ Éť Annemette Ă˜stergaard Bach, Frugtformidlingen Éť Hvordan opfylder du kravene til mĂŚrkning og anprisning? v/ Pernille Langelund, COMIDA FødevarerĂĽdgivning. Éť Hvad sker der, nĂĽr et sygehus gĂĽr økologisk? v/ Mona Carøe, Regionshospital Randers Éť Teknologisk Institut – praktisk idĂŠudvikling v/ Henning Sejer Jakobsen, Teknologisk Institut - IdĂŠ & VĂŚkst Éť AfsĂŚtning af økologi til foodservice v/ Andreas Buchhave-Jensen, L&F - Detail / Foodservice Éť Kender du kunden? v/ Torben Blok, Ă˜kologisk Landsforening Foodservice Éť Hvad skal den gode forretningsidĂŠ indeholde? v/ Stine Hjarnø Jørgensen, Nordea Éť VĂŚkstfonden: Hvad kan vi hjĂŚlpe med? v/ Jakob Autzen, VĂŚkstfonden Éť I gang for ĂŠn million - PrĂŚsentation af opgaven og projektet v/ Peder Bligaard og Jens Peter Hermansen fra Ă˜kologisk Landsforening.

Thomas Jensen, KjĂŚrgĂĽrd Landbrugsskole.

Thomas Jensen er agrarøkonomstuderende fra KjÌrgürd Landbrugsskole. Han har pü uddannelsen füet ¥MQHQH RS IRU DW GHU ÀQGHV DOWHUQDWLver til at producere mere for mindre, og han er interesseret i at skabe sin egen nicheproduktion.

-HJ YLO DĂ HYHUH HQ IRUUHWQLQJVplan til dommerkomiteen, som handler om en alternativ mĂŚlkeproduktion med racer, vi normalt ikke malker i Danmark, siger Thomas Jensen.

Han er rundet af det konventionelle landbrug; men hans idÊ skal gennemføres pü et økologisk landbrug.

- Ă˜kologerne er meget bedre til

at fortÌlle den gode historie og til at synliggøre, hvordan de har forÌdlet rüvaren, sü fok ogsü er villige til at betale en merpris for produktet.

Fra inspirationsdagen har Thomas Jensen sĂŚrlig bidt mĂŚrke i oplĂŚgget fra Jakob Autzen fra VĂŚkstfonden og Henning Sejer Jakobsen, der blandt andet talte om innovation.

- Vi har de sidste to ür arbejdet med højvÌrdi- og nicheproduktion pü uddannelsen, hvor vi er blevet RSIRUGUHW WLO DW JHQRSÀQGH GHQ G\EH tallerken. Og det er faktisk det, jeg har tÌnkt mig at gøre med min forretningsplan, siger Thomas Jensen.

17. november 2017 nr. 621

ØKOLOGI & ERHVERV

5

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF MAIKE BRASK ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

EGET KRAFTFODER PÅ LAGER OG I RATIONEN Høsten er i hus, og dyrene er kommet på stald og dér begyndt på vinterfodring. Der er mange fordele i at være selvforsynende, og, udover grovfoder, kan man også selv dyrke sit kraftfoder helt eller delvist. Det kan dog være udfordrende at få høsten tørt i huset, og både lagre og fodre således at man får det maksimale ud af sit eget kraftfoder.

Der er egentlig ingen grund til at tørre kornet ned, hvis det så alligevel skal med i fuldfoderblandingen. Nedtørring er energitungt og koster både i kroner og i klimaregnskabet, og kornet kan med fordel ribbehøstes, crimpes eller lagres i gastæt silo, Det er evt. konserveret med vigtigt at propionsyre.

“

kontrollere kornlagret jævnlig for varme og mug. Skimmel er skadelig for dyrene, da den indeholder giftstoffer.

Koen vil næppe blive akut syg af det, men det vil udfordre koens immunforsvar og skade vombakterier, og kan på sigt både påvirke ydelse og frugtbarhed.

Efter forarbejdning eller senest inden fodring er det vigtigt at overvåge, om alle kerne er formalet eller knækket, dvs. at kernerne er beskadiget, således at koen har en chance for at fordøje kornet. +YLV PDQ ÀQGHU KHOH kerner i køernes gødning, så har forarbejdningen ikke været god nok. Tværtimod, så er alt foder som passer ufordøjet gennem koen, faktisk spild. Tjek derfor indstillingen på crimperen eller møllen om noget kan optimeres.

Hvis resultatet bliver ved med at være dårligt, så skal det overvejes, om man måske skulle vælge en anden slags formaling.

Hvis korn eller andre afgrøder som for eksempel hestebønner alligevel skal tørres ned og blæses i, så er det vigtigt, at de er renset op og rent for ukrudtsfrø og andre små partikler, da det ellers ikke er muligt at blæse igennem, og der vil opstå fugtige områder rundt omkring i kornsiloen.

Det er vigtigt at kontrollere kornlagret jævnlig for varme og mug. Skimmel er skadelig for dyrene, da den indeholder giftstoffer. Koen vil næppe blive akut syg af det, men det vil udfordre koens immunforsvar og skade vombakterier, og kan på sigt både påvirke ydelse og frugtbarhed. I enkelte tilfælde har det endda ført til, at der kunne påvises hæmstof i mælken, hvis en enkelt ko er uheldig at få et stor bid foder med meget skimmel i. Desuden vil enhver form for mikrobiel aktivitet i kornlageret nedbryde næringsstoffer og foderets energi- og proteinindhold dermed forringes.

Til statusmødet for årets eliteafgræsning i slutningen af oktober blev eliteafgræsserne introduceret til det nyeste inden for afgræsning, nemlig siesta-afgræsning. Mødet blev afholdt hos den økologiske mælkeproducent Jens Krogh, hvor køerne stadig afgræsser på traditionel vis og dermed ikke kommer på stald midt på dagen. Foto: Maja Eline Petersen.

Udnyt koens naturlige rytme Siesta-afgræsning, hvor køerne kommer på stald om middagen, kan være en ny måde at få mere mælk i afgræsningsperioden AFGRÆSNING AF MAJA ELINE PETERSEN

- Om morgenen, når solen står op, vil køerne naturligt gerne græsse. Midt på dagen laver de ikke meget andet end at tygge drøv, og om aftenen er de igen aktive på græsmarken. Det hænger sammen med, at det oprindeligt var et byttedyr, der skulle skjule sig midt på dagen, og så blev de store græsmarker afgræsset morgen og aften. Måske skal vi være bedre til at udnytte deres naturlige rytme for afgræsning, fortæller Hans Lund, økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Højere mælkeydelse I Holland og Sverige har man studeret, hvordan en siesta-afgræsning, hvor køerne kommer på stald midt på dagen, påvirker bl.a. mælkeydelse, græsoptag og foderindtag på stald.

- I et svensk studie har de målt på mælkeydelse hos køer i en AMS-besætning. Her havde køerne en ydelse på 32,2 kg mælk, når de afgræssede 12 timer i træk, men blev afgræsningen delt op i 4½ timer om morgenen og 4 timer om aftenen, steg mælkeydelsen til 36,1 kg.

I et lignende forsøg fra Holland medførte siesta-afgræsningen, at køerne åd mindre majsensilage på stald og producerede over et kg mælk mere om dagen. Det er rigtig lovende resultater, forklarer Hans Lund og tilføjer: - Med siesta-afgræsning er der derfor potentiale for at få mere mælk på græs og samtidig reducere mængden af foder på stald og de omkostninger, der er forbundet med det. Ved at køerne får stivelsesholdig ensilage midt på dagen, vil det også give en bedre synkronisering af næringsstoffer i vommen.

Spæde erfaringer På Torben Hørlyck Jørgensens malkekvægsbedrift i Vandel har de denne sæson kastet sig ud i siesta-afgræsning. På den nyomlagte gård har de 215 Jersey årskøer, der malkes med robot.

- Det er første år, vi prøver kræfter med siesta-afgræsning, så det er både nyt for os, og det er nyt for køerne. I stalden har vi Grazeway automatiske låger,

der er indstillet til, at køerne kan komme ud kl. 4 om morgenen. Kl. 10 kører vi ud på ATVen og henter dem ind igen, og så er de på stald frem til kl. 17. Kl. 22 kører vi ud og henter dem ind for natten, forklarer den 21-årige Jens Mogensen, der har været fodermester hos Torben Hørlyck Jørgensen det sidste halvandet år.

To chancer for god afgræsning Ifølge Jens Mogensen er en af fordelene ved siesta-afgræsningen, at de hver dag har to chancer for en god afgræsning.

- På denne her måde får køerne et højere græsoptag og et mere stabilt vommiljø. Når de er ude på græs, er de aktive, og de løber selv ind i stalden. Når de er på stald, er der mere ro, end da vi kørte med traditionel afgræsning, og det, at køerne er inde i stalden i normal arbejdstid, gør, at vi bedre kan holde øje med, hvordan de har det. En af ulemperne er, at køerne skal hentes ind kl. 22. Det kan godt være et lidt trælst tidspunkt at skulle bruge mere arbejdstid, forklarer Jens Mogensen og tilføjer: - Lige nu fodrer vi kl. 8, så det er ikke så smart, når nu køerne kan være på græs fra kl. 4 til kl. 10. Det skal vi lave om på næste sæson, hvor vi har planer om at fodre både kl. 10 og kl. 22. Det vil også komme til at indebære lidt mere arbejde.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

17. november 2017 nr. 621

Drejebog viser vej til økologisk biogas der skal redegøre for de aktuelle regOHU GHU HU UHOHYDQWH IRU RPUnGHW 'HW HU VY UW DW RYHUVNXH GH PDQJH IRUVNHOOLJH UHJHOV W GHU J OGHU IRU DQYHQGHOVH DI ELRPDVVH WLO biogasproduktion og efterfølgende DQYHQGHOVH DI GHW DIJDVVHGH PDWHULDOH Sn ¥NRORJLVNH PDUNHU %LRPDVsekataloget skal give et overblik over, KYLONH ELRPDVVHU ¥NRORJHU Pn DQvende, og hvordan økologireglerne er Sn UHFLUNXOHULQJVRPUnGHW JHQHUHOW forklarer Annette Vibeke Vestergaard og tilføjer: - I kataloget er der tre lister, en positivliste over input, der er godkendt VRP ¥NRORJLVN J¥GQLQJ HQ SRVLWLYOLVWH RYHU LQSXW VRP HU LNNH ¥NRORJLVNH PHQ VRP NDQ DQYHQGHV L GHQ økologiske produktion, og endelig en QHJDWLYOLVWH RYHU SURGXNWHU VRP LNNH Pn XGEULQJHV Sn ¥NRORJLVNH PDUNHU Listerne beskriver kort produkterne og de regler, der er for anvendelsen DI GHP

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 46: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 46 I¥OJHQGH WLOO J WLO NRQYHQWLRQHO QRWHULQJ ‘NR WLOO J DOOH JULVH

NU NJ .YDOLWHWVWLOOÂ J (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

6DPOHW DIUHJQLQJ NU 6¥HU Danish Crown notering 5,90 kr./ NJ ‘NR WLOO J NU NJ 6DPlet afregning 8,90 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for ÂĄNRORJLVNH VPnJULVH IRU XJH %HUHJQHW VPnJULVHQRWHULQJ NJ NU .J UHJXOHULQJ NJ NU NJ NU NJ NU Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

X

Tyrekalve

9HMOHGHQGH QRWHULQJ Sn ÂĄNRORJLVNH W\UHNDOYH IUD %UDQFKHXGvalget for Ă˜kologiske KødproduFHQWHU -HUVH\ PGU NJ

Pris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, PGU NJ 3ULV NU Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD

KYLV GHQ DIJDVVHGH ELRPDVVH VNDO DQYHQGHV VRP J¥GQLQJ RJ MRUGIRUbedring i den økologiske produktion. , SURMHNWHW DUEHMGHU GH GHUIRU RJVn Sn DW RSGDWHUH HW ELRPDVVHNDWDORJ

Drejebogen til etablering af økologisk biogasproduktion og biomassekataloget bliver tilgÌngelige ved XGJDQJHQ DI nUHW RJ NDQ ÀQGHV Sn projektets hjemmeside pü www. okologi.dk.

Den økologiske mĂŚlkeproducent Jens Krogh etablerede i 2015 et gĂĽrdbiogasanlĂŚg pĂĽ sin bedrift i Ă˜lgod. Hans erfaringer med planlĂŚgning, etablering og drift af det økologiske gĂĽrdbiogasanlĂŚg indgĂĽr i en ny drejebog, der skal gøre det lettere at etablere nye økologiske biogasproduktioner. Foto: Annette Vibeke Vestergaard.

KvĂŚg

)ULODQG $ 6 JLYHU IÂĄOJHQGH PHUSULVHU IRU ÂĄNRORJLVN NYÂ J OHYHUHW L XJH .DOYH X PGU kr./kg. Kvier og stude: Variabelt WLOOÂ J NU NJ NRQWUDNWWLOOÂ J 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og VWXGH IRUP ! NU NJ Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og VWXGH IRUP NU NJ .ÂĄHU RJ W\UH ! PGU NU NJ '% NÂĄHU NRQWUDNWWLOOÂ J NU 8QJW\UH PGU YDULDEHOW WLOOÂ J NU NJ NRQWUDNWWLOOÂ J NU NJ .YDOLWHWV JRGNHQGWH G\U Sn NRQWUDNW DIWHJQHV PHG YDULDEHOW WLOOÂ J NRQWUDNWWLOOÂ J 7LOOÂ JJHQH JLYHV WLO G\U VRP RYHUKROGHU veldefinerede kvalitetskrav.

Arbejder pĂĽ løsninger Ă˜kologiske landbrug har ikke helt VDPPH PXOLJKHGHU IRU DW EUXJH RUJDQLVN DIIDOG L HW ELRJDVDQO J VRP deres konventionelle kolleger. Det er ikke altid klart eller logisk, hvordan HW SURGXNW HU NDWHJRULVHUHW RJ RP GHW HQGHU Sn SRVLWLY HOOHU QHJDWLYOLVWHQ IRU ÂĄNRORJHUQH OLJHVRP GHU LNNH HU WDJHW VWLOOLQJ WLO DOOH W\SHU DI organiske restprodukter i Ă˜kologivejledningen. Derfor arbejder Annette 9LEHNH 9HVWHUJDDUG Sn DW Ă€QGH OÂĄVQLQJHU GHU NDQ ÂĄJH PXOLJKHGHUQH IRU at recirkulere organisk affald til det økologiske landbrug.

1RJOH SURGXNWHU HU Sn QHJDWLYOLVWHQ IRUGL GH HU GHĂ€QHUHW VRP VSLOdevandsprodukter, og ifølge Ă˜koloJLYHMOHGQLQJHQ Pn VSLOGHYDQG LNNH DQYHQGHV Sn ÂĄNRORJLVNH DUHDOHU (W HNVHPSHO Sn GHWWH HU Ă RWDWLRQVIHGW fra slagterierne. Hvis det i stedet blev NODVVLĂ€FHUHW VRP HW ELSURGXNW YLOOH GHW JRGW NXQQH DQYHQGHV Sn VDPPH PnGH VRP DQGUH UHVWSURGXNWHU IUD GHQ DQLPDOVNH SURGXNWLRQ (Q RPNDtegorisering af nogle af produkterne NDQ Y UH pQ DI GH PXOLJH OÂĄVQLQJHU WLO DW In Ă HUH PXOLJKHGHU IRU ÂĄJHW recirkuleringen til det økologiske landbrug, forklarer Annette Vibeke Vestergaard.

En ny drejebog og et biomassekatalog skal vÌre med til at fremme udbredelsen af økologiske biogasanlÌg og dermed styrke nÌringsstofforsyningen og recirkuleringen af restprodukter i den økologiske produktion BIOGAS $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

- Med det stigende økologiareal fjerQHV Ă HUH RJ Ă HUH Q ULQJVVWRIIHU PHG de økologiske produkter. Det gør, at YL KDU EUXJ IRU DW V WWH IRNXV Sn UHFLUNXOHULQJ RJ KHU HU ELRJDVDQO J oplagte, forklarer Annette Vibeke Vestergaard fra Ă˜kologisk Landsforening. Hun leder projektet Flere ÂĄNRORJLVNH ELRJDVDQO J IRU EHGUH ÂĄNRQRPL RJ PLQGUH PLOMÂĄEHODVWQLQJ GHU KDU WLO IRUPnO DW In ÂĄJHGH XGE\WWHU IRUEHGUHW ÂĄNRQRPL RJ UHGXFHUHW PLOMÂĄ RJ NOLPDEHODVWQLQJ YHG DW IUHPPH XGEUHGHOVHQ DI ÂĄNRORJLVNH ELRJDVDQO J 9HG DW UHFLUNXOHUH Q ULQJVVWRIIHU L HW ELRJDVDQO J InU YL EnGH SURGXFHUHW PLOMÂĄYHQOLJ HQHUJL RJ HQ JÂĄGQLQJ PHG HW KÂĄMW LQGKROG DI SODQWHWLOJ QJHOLJH Q ULQJVVWRIIHU %LRJDVDQO J HU GHUIRU PHJHW RSODJW

for planteavlsbrug eller brug, der er EDVHUHW Sn G\EVWUÂĄHOVH KYRU GH NDQ E\WWH VWUÂĄHOVHQ IRU HQ JÂĄGQLQJ PHG KÂĄM QÂ ULQJVVWRIWLOJÂ QJHOLJKHG IRUklarer Annette Vibeke Vestergaard.

Fra tanke til fÌrdigt anlÌg ‘NRORJLVN ELRJDV HU VWDGLJ Q\W RJ IRUKROGVYLV XSU¥YHW L 'DQPDUN RJ UHWningslinjerne for bl.a. godkendelse RJ NUDY IUD NRPPXQHUQH HU XNODUH , SURMHNWHW HU ‘NRORJLUnGJLYQLQJ 'DQPDUN RJ ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ QHWRS YHG DW O JJH VLGVWH KnQG Sn HQ GUHMHERJ GHU VNDO KM OSH GHP der er interesseret i økologisk bioJDVSURGXNWLRQ PHG DW In HW RYHUEOLN over, hvordan økologiske biogasanO J HWDEOHUHV RJ GULYHV - Drejebogen beskriver de overvejelser og skridt, der er i processen IUD WDQNH WLO I UGLJW ELRJDVDQO J 'HQ JHQQHPJnU SURFHVVHQ IUD GHQ VS GH LGp WLO HQHUJLSURGXNWLRQ RJ XGQ\WWHOVH DI GHQ DIJDVVHGH ELRPDVVH L PDUNHQ IRUNODUHU $QQHWWH 9LEHNH Vestergaard.

'UHMHERJHQ HU EDVHUHW Sn LQGVDPOLQJ DI YLGHQ RJ HUIDULQJHU IUD Ă HUH GDQVNH RJ HXURS LVNH SURMHNWHU RJ GHVXGHQ HU GHU LQGVDPOHW HUIDULQJHU IUD WR ÂĄNRORJLVNH JnUGELRJDVDQO J der blev etableret i 2015 i Ă˜lgod og cEHQUn Overblik over biomasser 'HU HU PDQJH UHJHOV W GHU HU DIJÂĄUHQGH IRU KYLONH ELRPDVVHU GHU NDQ WLOJn HW ELRJDVDQO J LNNH PLQGVW

“

Det er svÌrt at overskue de mange forskellige regelsÌt, der gÌlder for anvendelse af biomasse til biogasproduktion og efterfølgende anvendelse af det afgassede materiale pü økologiske marker.

Biomassekataloget skal give et overblik over hvilke biomasser, økologer mü anvende, og hvordan økologireglerne er pü recirkuleringsomrüdet generelt.

Gødning til fremtidens økologer ɝ GHFHPEHU DIKROGHV HQ ZRUNVKRS KYRU IUHPWLGHQV Q ULQJVVWRIIRUV\QLQJ WLO ¥NRORJLHQ HU WLO GHEDW +HU SU VHQWHUHV EO D GUHMHERgen for etablering af økologisk biogasproduktion og det opdaterede ELRPDVVHNDWDORJ ɝ $UUDQJHPHQWHW ÀQGHU VWHG L $JUR %XVLQHVV 3DUN L )RXOXP ɝ $UUDQJHPHQWHW HU JUDWLV PHQ WLOPHOGLQJ HU Q¥GYHQGLJ VHQHVW GHFHPEHU Sn www.okologi.dk.

MARK & STALD

17. november 2017 nr. 621

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Mens deltagerne drikker formiddagskaffe, gennemgĂĽr projektleder Mette Kronborg fra Ă˜kologisk Landsforening resultatet af Klimahandlingsplanen for Romsdal.

ForstÌrket klimaindsats i økologisk landbrug Klimaskolen og udarbejdelsen af .OLPDKDQGOLQJVSODQHU RJ 5,6( DQDO\VHU HU HQ GHO DI SURMHNWHW ForstÌrket klimaindsats i økologisk landbrug.

OHQ 9HG DW EHQ\WWH EHJJH YÂ UNWÂĄMHU .OLPDRSWLPHULQJ RJ 5,6(

bliver det muligt at evaluere, hvordan de supplerer hinanden med indhold og detaljeringsgrad.

, SURMHNWHW HU GHU XGDUEHMGHW klimahandlingsplaner pĂĽ beGULIWVQLYHDX KRV ÂĄNRORJLVNH landmĂŚnd fra Djursland og Vejle og Vesthimmerlands kommuner.

Handlingsplanerne er udarbejdet ved hjÌlp af et klimaoptimeringsvÌrktøj. Pü et antal ejendomme gennemføres ogsü screening af E UHG\JWLJKHG PHG 5,6( PRGHO-

'HU XGE\GHV HUIDJUXSSHU (klimaskoler) til de økologiske landmÌnd, der har füet lavet DOPLQGHOLJH NOLPDWMHN RJ 5,6( DQDO\VHU , JUXSSHUQH NDQ ODQGmÌndene inspirere hinanden til DW IRUEHGUH GHUHV NOLPDSURÀO PHG udgangspunkt i deres klimahandlingsplaner.

Klimaskole til formiddagskaffen Landbrugets klimaaftryk skal ned - om ikke andet, sĂĽ fordi forbrugerne forventer det. SĂĽdan kan man kort fortalt sammenfatte stemningen pĂĽ det første erfamøde i Ă˜kologisk Landsforenings Klimaskole i Vejle Kommune KLIMASKOLE $) ,5(1( %5$1'7 - Jeg hĂĽber, at det arbejde, vi laver for at reducere vores klimapĂĽvirkning, giver os goodwill hos forbrugerne, sĂĽ vi ogsĂĽ pĂĽ sigt kan tjene penge pĂĽ den klimaindsats, vi laver, sagde Mogens Skovdal Hansen.

Han er sammen med sig ĂŚgtefĂŚlle, Anne Grethe, økologisk mĂŚlkeproducent nord for Give, og ordene faldt, da Ă˜kologisk Landsforenings .OLPDVNROH IRU HQ IRUPLGGDJ YDU Ă \Wtet ind pĂĽ parrets gĂĽrd, Romsdal, for at udveksle erfaringer om arbejdet med klimahandlingsplaner.

Anne Grethe Hansen har serveret formiddagskaffe for deltagerne pü erfamødet, og mens kanderne sendes rundt, fortÌller hun, at klimaindsatsen efter hendes mening ikke er til at komme uden om.

- Alle taler om klimaet. Sü selvfølgelig skal vi handle pü det, sagde hun.

Erling Fischer Madsen, der plejer natur med stude i Vejle-omrüdet, er ogsü med pü mødet:

- Jeg vil gerne følge op pü de tiltag, klimahandlingsplanen for min bedrift anbefaler, for vi skal som landmÌnd følge med udviklingen og de krav, vi bliver stillet over for, nür landbruget ogsü bliver omfattet af EU’s klimamül, sagde Erling Fischer Madsen.

Ploven er hÌvet Tidligere pü üret blev der lavet en klimahandlingsplan pü Romsdal, som blev gennemgüet pü erfamødet. Da handlingsplanen blev udarbejdet, blev der indgüet en aftale om tre klimatiltag, som Mogens Skovdal Hansen og Anne Grethe Hansen kunne gennemføre pü Romsdal: HÌv SORYHQ VHNV FHQWLPHWHU K\SSLJHUH XGSXPSQLQJ DI J\OOH VDPW WHOW RYHU J\OOHWDQNHQ - Jeg har Ìndret ploven, sü den LNNH O QJHUH VWLNNHU Vn G\EW 'HW KDU EHW\GHW HW UHGXFHUHW IRUEUXJ DI dieselolie, fortalte Mogens Skovdal Hansen. Han fortsatte: - Og de grønt- og efterafgrøder, GHU HU VnHW L PDUNHU KYRU SO¥MHG\Eden er reduceret, stür godt.

Til gengÌld er han mere spÌndt pü, hvad resultatet bliver, nür det er en grÌsmark, der skal pløjes op inden, han sür korn.

- Rodukrudt som agertidsel kan drille; men jeg kan pløje to gange og undlade at harve, sagde Mogens Skovdal Hansen.

Gyllepumpen kører dagligt Den hÌvede plov sparer ifølge handlingsplanen atmosfÌren for 5,2 ton CO2 nUOLJW +YLV J\OOHQ GDJOLJW SXPSHV IUD VWDOGHQ RYHU L J\OOHWDQNHQ NDQ DW-

PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I Ă˜KOLOGISK LANDBRUG ER STĂ˜TTET AF FONDEN FOR Ă˜KOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJĂ˜- OG FĂ˜DEVAREMINISTERIET.

PRVIÂ UHQ VSDUHV IRU HQGQX Ă HUH &22 ĂŚkvivalenter - nemlig 90 ton om ĂĽret.

7LGOLJHUH SXPSHGH YL J\OOHQ XG cirka Ên gang om müneden. Nu gør vi det ugentligt. Og det er helt vildt, hvor meget vi kan spare pü en indsats, der er sü enkel, konstaterede Anne Grethe Hansen.

Det er isĂŚr i de kolde mĂĽneder, effekten af den ugentlige udpumpning batter pĂĽ klimaregnskabet. )RUGDPSQLQJHQ DI PHWDQ IUD J\OOHQ HU VWÂĄUUH MR YDUPHUH J\OOHQ HU , stalden er der altid varmere end i J\OOHWDQNHQ 'HUIRU VNDO J\OOHQ XG af stalden og ind i tanken sĂĽ hurtigt som muligt, forklarede Mette Kronborg, der er projektleder pĂĽ Klimaskolen. Hun fortsatte: 2YHUGÂ NNHU , J\OOHWDQNHQ RSQnU , HQ \GHUOLJHUH EHVSDUHOVH Sn WRQ CO2 ĂŚkvivalenter. )O\GHODJHW EHVN\WWHU LNNH WLOVWUÂ Nkeligt mod udledningen af drivhusJDVVHU IUD J\OOHWDQNHQ 'HU HU HQ KnUĂ€Q EDODQFH PHOOHP KYRU PHJHW PHWDQ GHU EHĂ€QGHU VLJ XQGHU RJ OLJH RYHU Ă \GHODJHW +YLV PHWDQHQ RYHU Ă \GHODJHW EOÂ VHU YÂ N eller fordamper, frigives mere metan IRU DW RSI\OGH HQ Q\ OLJHYÂ JW PHQ HU J\OOHWDQNHQ RYHUGÂ NNHW VNHU XGskiftningen af metan ikke sĂĽ hurtigt,

og der frigives derfor ikke sĂĽ meget metan, sagde Mette Kronborg.

RISE eller klimahandleplan?

PĂĽ Romsdal udarbejdede Henning Sørensen fra Ă˜kologiRĂĽdgivning DanPDUN VLGVWH nU HQ 5,6( E UHG\JWLJKHGVUDSSRUW 5,6( DQDO\VHQ WDJHU DIV W L WL WHPDHU GHU KDU EHW\GQLQJ IRU JnUGHQV E UHG\JWLJKHG L EUHG IRUstand. Temaerne spĂŚnder fra Jord over Klima til Livskvalitet og Ă˜konomi. , 5,6( DQDO\VHQ VFRUHU EHGULIten i gennemsnit lavt pĂĽ temaet .OLPD 'HW VN\OGHV WLO GHOV GHQ KÂĄMH metanudledning fra ejendommens kvĂŚgbesĂŚtning og til dels, at der er fĂŚldet ti ha nĂĽleskov pĂĽ ejendomPHQ $UHDOHW HU WLOSODQWHW PHG Q\H løvtrĂŚer; men de tĂŚller endnu ikke SRVLWLYW L 5,6( DQDO\VHQ (Q KÂĄM VHOYIRUV\QLQJVJUDG PHG energi og god management af energiforbruget trĂŚkker til gengĂŚld resultatet op. ,QGHQ YL Ă€N ODYHW 5,6( DQDO\VHQ var vi selvfølgelig klar over, at der var ting, vi kunne gøre bedre, sĂĽ vi YDU OLGW QHUYÂĄVH PHQ DQDO\VHQ YLVHU jo ogsĂĽ de omrĂĽder, hvor vi gør det godt, og sĂĽ er det samlede resultat jo slet ikke sĂĽ dĂĽrligt, sagde Mogens Skovdal Hansen.

Sammenligner han de to redskaEHU 5,6( EÂ UHG\JWLJKHGVDQDO\VHQ RJ .OLPDKDQGOLQJVSODQHQ V\QHV han, de ligner hinanden.

- Men handlingsplanen kommer med konkrete anbefalinger, sü vi har noget at gü efter, lød konklusionen fra Mogens Skovdal Hansen.

Anne Grethe Hansen supplerede: - Og en del af tiltagene er jo ret OHWWH DW I¥OJH RS Sn -HJ V\QHV .OLPDhandlingsplanen gør klimaindsatsen PHJHW KnQGJULEHOLJ ,QGHQ YL ÀN ODYHW handlingsplanen, ville vi selvfølgelig ogsü gerne nedbringe vores klimaDIWU\N PHQ KYDG YL VNXOOH J¥UH L praksis, var ret abstrakt. Nu har vi en rÌkke konkrete indsatser, og vi har allerede Ìndret noget, og indsatsen giver ogsü mening for mange andre ting pü vores bedrift.

Anne Grethe Hansen für ogsü det sidste ord: - Vi vil gentage mülingerne, sü vi husker at følge op pü vores indsats.

Erfamøderne her i Klimaskolen er ogsü vigtige, fordi vi pü møderne für mulighed for at snakke med andre om klima, og vi für genopfrisket beW\GQLQJHQ DI GH IRUVNHOOLJH LQGVDWVHU Det er jo ikke alt, man husker, fordi man har hørt det Ên gang.

To vÌrktøjer Rise 9 UNW¥MHW 5,6( HU XGYLNOHW PHG KHQEOLN Sn DW NYDOLÀFHUH E UHG\Jtighed pü landbrug. Grundlaget HU WDQNHJDQJHQ IUD %UXQGWODQG UDSSRUWHQ RJ VSHFLÀNW $JHQGD VRP HU )1¡V SODQ IRU HQ E UHG\JWLJ XGYLNOLQJ L GHW nUKXQGUHGH % UHG\JWLJKHGHQ J OGHU EnGH den enkelte landbrugsbedrift og EHGULIWHQV ELGUDJ WLO HQ E UHG\JWLJ samfundsudvikling. Metoden er at holde det enkelte landbrug op PRG HW V W DI E UHG\JWLJKHGV standarder inden for miljø, økonomi og social ansvarlighed.

Klimahandlingsplan %DJJUXQGHQ IRU HQ NOLPDKDQGlingsplan er en beregning af bedriftens udledning af drivhusgasser, samlede kulstofbinding RJ HQHUJLSURGXNWLRQ %HUHJQLQJHQ HU HQ VnNDOGW OLYVF\NOXVYXUGHULQJ /&$ RJ VNDO V\QOLJJÂĄUH +YRU HU bedriften nu?

(Q OLYVF\NOXVYXUGHULQJ IRUKROGHU sig til produkter fra vugge til grav. Süledes vil belastningen fra produktion af mÌlk ogsü indeKROGH EHODVWQLQJHQ IUD G\UNQLQJ RJ transport af det foder, som købes ind til bedriften.

, NOLPDKDQGOLQJVSODQHQ HU GHU IRNXV Sn KDQGOLQJ 2J /&$ DQDO\VHQ er derfor afgrÌnset til faktorer, ODQGPDQGHQ KDU GLUHNWH LQGà \delse pü. Omdrejningspunktet er gürden og de produkter, der bliver fremstillet her. Det er den ürlige udledning af drivhusgasserne metan (CH ), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2), der opgøres pü grundlag af bedriftens forbrug af foder, gødning og energi.

Kilde: Ă˜kologi - Landbrug, mad og bĂŚredygtighed, Munksgaard.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

17. november 2017 nr. 621

Naturtilstanden i Tversted Å er løftet markant pü to ür Gammel svinerace vinder frem GAMLE HUSDYRRACER: Bestanden af sortbroget landracesvin er vokset over de seneste ür, med en stigning fra 130 dyr i 2013 til 395 dyr sidste ür. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

I samme periode har der vÌret mere end en fordobling af avlere af sortbroget landrace i Danmark, fra 20 avlere i 2013 til 50 avlere i 2016. Udover fremgang for sortbroget landracesvin viser de seneste tal ogsü fremgang for GH à HVWH JDPOH NY JUDFHU )RU eksempel nüede bestanden af jysk kvÌg i 2016 sit højeste niveau siden 1997, hvor bestanden var pü omkring 126 dyr. I 2016 YDU EHVWDQGHQ Sn G\U )UHPgang er der ogsü at spore for dansk landraceged, der i 2005 havde en bestand pü 400, og i 2016 en bestand pü 1379 dyr.

Derimod ses der hos en rĂŚkke andre gamle husdyrracer, blandt andet landracefĂĽr og hvidhovedet marskfĂĽr, en lille tilbagegang fra 2015-2016, og samlet set er ODQJW GH Ă HVWH JDPOH KXVG\UUDFHU stadig truede af udryddelse.

Flere fodringer giver fÌrre dødfødte grise SVIN: Hvis soen bliver tilbudt foder mindst tre gange i døgnet eller mere, vil hun kvittere med NRUWHUH IDULQJVO QJGH à HUH levendefødte og sandsynligvis ogsü mere livskraftige grise. Sü klar er konklusionen pü en ny undersøgelse udført af forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Resultaterne viser, at søers faringslÌngde stiger i takt med den tid, der gür fra soens seneste fodring og frem til faringen gür i gang. I undersøgelsen lykkedes det at opnü hurtigere faringer (3,7 timer) og fÌrre dødfødte grise (3,3 pct.), QnU V¥HU ÀN IRGHU LQGHQ IRU GH sidste tre timer, inden faringen begyndte.

Hvis man gür med drømmen om at gøre en forskel for naturen i sit nÌromrüde, er en af mulighederne at starte en naturplejeforening.

Det har Søren Pedersen fra Bindslev i Vendsyssel gjort, og hans rüd er simpelt: Gør det!

Søren Pedersen og Jan Nielsen (DTU Aqua) foretager bestandsanalyse PHQV %R 6NHOPRVH ÀOPHU WLO GRNXmentar om foreningens arbejde.

Foto: Britt Mejer Christensen.

NATURPLEJE $) -8/,( 52+'(

I januar 2015 stiftede Søren Pedersen sammen med et par venner Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening med det formül at forbedre naturtilstanden i og omkring Tversted Å. Pü dette tidspunkt havde Tversted Å en af de absolut ringeste naturtilstande i hele Hjørring Kommune. Vandløbet var vokset til i pindsvineknop og tagrør og henlü mange steder som en simpel afvandingskanal for de omkringliggende marker. Netop vandløbets ringe tilstand var en af ürsagerne til, at det var hÊr, vennerne ville koncentrere deres arbejdsindsats, forklarer Søren Pedersen: - Vi har ikke gjort det nemt for os selv ved at vÌlge det ringeste vandløb i omrüdet. Pü den anden side har det heller ikke vÌret sÌrligt svÌrt, for nür man gør tingene ordentligt, sü tager det ikke ret lang tid at opnü resultater. Det er først, hvis man begynder at gü pü kompromis, at problemerne opstür.

Søren Pedersen havde füet den idÊ, at han ville have stoppet udsÌtning af ørreder i üen og i stedet se, om man kunne fü ørrederne til at komme til Tversted Å af sig selv.

- Der var aldrig, sĂĽ lĂŚnge man har undersøgt den slags, fundet naturlig yngel i Tversted Ă…. Ă˜rreden er udpeget som naturindikator og siger noget om, hvordan naturen har det derXGH 0HQ GH HQHVWH Ă€VN PDQ IDQGW i ĂĽen dengang, var nogen, som var blevet sat ud. )RU DW VWRSSH XGV WWHOVH DI ÂĄUUHder, skulle den nyoprettede forening have tilladelse af DTU Aqua, og den telefonopringning husker Søren Pedersen med et smil pĂĽ lĂŚben.

- Jeg ringede jo ned til Jan NielVHQ VRP HU ÀVNHSOHMHNRQVXOHQW YHG DTU Aqua, og fremlagde min plan: Jeg vil gerne stoppe med udsÌtning og arbejde med gydebanker i stedet.

Hvad siger I til det? Og sü blev der bare helt stille i den anden ende af røret. Det spørgsmül havde de aldrig füet før.

Men DTU Aqua var klar pü at give foreningen chancen for at prøve no-

get nyt, og det er de glade for i dag.

En undersøgelse af gydebankerne i sommeren 2017 viste nemlig imponerende resultater.

- Nogle steder fangede vi fem naturlige yngel pr. meter vandløb. Det var beviset for, at det virker, og hvor hurtigt man faktisk kan fü naturlig yngel. Vi har vÌret i gang i to gydesÌsoner, og vi har allerede den bedste gydebanke i Hjørring Kommune og den femtebedste i hele Vendsyssel.

Foreningens junior-medlemmer deltager ogsĂĽ i naturplejen. Her hjĂŚlper Emma-Kirstine, Bastian og Anna med at lave en gydebanke. Foto: Britt Mejer Christensen.

Naturpleje hjÌlper landmÌnd Søren Pedersen fortÌller, at ikke blot er naturtilstanden nu meget bedre i Tversted Å, arbejdet har ogsü betydet, at üen kan transportere mere vand end før.

- Man kan godt sammenligne südan et vandløb med den natur, der er over vandet. Hvis du har et pÌnt naturstykke med masser af spÌndende urter, og du begynder at slü det med plÌneklipperen med jÌvne mellemrum, sü er det til sidst kun grÌs, der kan overleve dÊr. Det samme sker i vandløbene, nür man skÌrer grøden. Til sidst er det kun pindsvineknop, der kan overleve, og de gror sü stÌrkt, at man i princippet kunne slü grøde en gang om ugen. )RUHQLQJHQ YDOJWH HQ DQGHQ IUHPgangsmüde, hvor pindsvineknop fjernes med hÌnderne, sü rødderne trÌkkes med op. Derefter plantede de Ìgte vandplanter, som vandranunkel og vandstjerne.

- De Ìgte vandplanter danner QRJOH VWRUH à RWWH SXGHU KYRU YDQGHW løber langsommere, men nür tagrør og pindsvineknop er vÌk, für vandO¥EHW RJVn HQ EUHGHUH SURÀO VRP faktisk kan transportere mere vand – ogsü vÌk fra landbrugsjorderne.

I løbet af de to ür, hvor projektet har vÌret i gang, har de tilstødende landmÌnd füet vÌsentlig bedre afvanding af deres jorde, fortÌller Søren Pedersen.

- De troede nok ikke pü det i starten, men indvilligede i at lade os prøve, og nu er de glade for projektet.

MARK & STALD

17. november 2017 nr. 621

Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening Pü blot to ür har den nystartede Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening udviklet Tvedsted Å fra at vÌre omrüdets ringeste til en af de bedste i hele Vendsyssel. Gennem samarbejde med lokale lodsejere har foreningen skabt god natur med vandløbspleje og afgrÌsning.

Forleden havde vi informationsdag ude i nÌrheden af en af landmÌndene, og der blev han spurgt, om han gerne ville tilbage til grødeskÌring, hvortil han svarede, at han egentlig hellere ville af med vandet. Det er jo ret vildt, at vi kan lave bedre natur og samtidig tilbyde landmÌndene en bedre afvanding, ved at restaurere vandløbene pü denne müde.

Laugene klarer arbejdet Tannisbugt Natur- og Vandløbsplejeforening er opdelt i en rÌkke laug, der varetager foreningens forskellige opgaver og interesser, herunder et naturplejelaug og et grÌsningslaug, der sørger for pleje af naturen langs med üen med Angus kvÌg. KvÌget grÌsser helt ned til üen, og fjerner dermed uønsket vÌkst i form af tagrør og pindsvineknop. De sikrer desuden et lavt plantedÌkke langs üen, sü blandt andet sjÌldne orkideer kan fü lys og plads.

- I starten var Hjørring Kommune ikke meget for, at vi gerne ville have dyrene til at gü helt ned til vandløbet, fordi der kan vÌre fare for, at de trÌder brinkerne ned. Men de gik alligevel med til at lade os prøve, for de steder, hvor vi gerne ville have dyrene pü, var brinkerne ikke ret stejle.

Og det viste sig, at kvÌget virkelig godt kan lide smagen af pindsvineknop. Man kan faktisk se dem ligge pü bredden med hovedet i vandet, hvor de gumler løs af planterne.

I 2017 har foreningen haft syv dyr pü ca. fem ha langs Tversted Å, men allerede nÌste ür regner Søren Pedersen med, at de er oppe pü 20 ha.

Det er primĂŚrt private arealer, som foreningen fĂĽr lov til at pleje.

- Lodsejerne bruger sjĂŚldent arealerne selv, sĂĽ de ligger bare uplejet hen. PĂĽ denne her mĂĽde kan vi hjĂŚlpe hinanden med at fĂĽ dem plejet. Det er ikke alle lodsejere, der har lyst til at fĂĽ dyr pĂĽ deres arealer, og sĂĽ lader vi bare vĂŚre med det.

Men indtil videre er der ikke nogen, som slet ikke har villet vÌre med. Sü InU YL PnVNH À VNHUHWWHQ HOOHU ORY WLO at smide noget gydegrus, og det er ogsü virkelig godt.

Samarbejdet med lodsejerne

fremhÌver Søren som den største succesoplevelse med Tannisbug Natur- og Vandplejeforening, og han har et god rüd til andre, der sidder med drømmen om at starte en naturplejeforening.

- Man skal ikke tÌnke alverden over det – man skal bare gøre det!

Man lĂŚrer det hen ad vejen, og hvis man har lyst til at lave en naturplejeforening, sĂĽ er der ikke noget svĂŚrt i det.

Positive overraskelser Søren Pedersen understreger, at han og vennerne ikke havde regnet det hele ud fra starten, men de overraskelser, der er kommet undervejs, har vist sig at vÌre positive.

- Der har vist sig nogle muligheder i løbet af projektet, som vi har grebet. Vi havde for eksempel slet ikke regnet med, at vi ville have mulighed for at søge sü mange penge hjem fra fonde.

Foreningen har blandt andet füet penge fra fonde til gydegrus og hegning til dyrene og supplerer selv med medlemsindtÌgter. Det koster 150 kroner om üret at vÌre medlem af foreningen og 75 kroner for børn.

Dertil kan man udvide sit medlemVNDE WLO DW LQNOXGHUH À VNHUHW L nHQ IRU 250 kroner. , VRPPHUHQ À N IRUHQLQJHQ ODYHW HQ À OP GHU YLVHU GHUHV YDQG løbsarbejde og resultater. Filmen kan ses pü foreningens hjemmeside tnvp.dk og planen er, at den skal Y UH GHQ I¥UVWH L HQ U NNH DI À OP der viser forvandlingen af naturen i og omkring Tvedsted Å.

I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Ă˜kologisk Landsforening landet for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler pĂĽ samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efterĂĽret blive prĂŚsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst pĂĽ ĂĽret.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.

Julie Rohde er projektleder i Ă˜kologisk Landsforening.

9DQGUDQXQNHO GDQQHU À QH SXGHU GHU JLYHU VNMXOHVWHG IRU À VNHQH )RWR %ULWW Mejer Christensen.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Manifest for dyrevelfÌrd Them Andelsmejeri er ved at udarbejde et fÌlles vÌrdisÌt, der skal øge dyrevelfÌrden hos deres producenter DYREVELFÆRD AF MAJA ELINE PETERSEN - Det, vi arbejder hen imod, er en form for manifest, der skal afspejle en sÌrlig dyrevelfÌrd i Them-regi. Vi er blevet enige om en rÌkke indsatsomrüder, som bliver retningsgivende for den vej, vi skal gü, forklarer Alette Algreen-Ussing, direktør i Them Andelsmejeri.

Mejeriet har de seneste to ĂĽr samarbejdet med Ă˜kologisk Landsforening i projektet DyrevelfĂŚrd i 0 ONHWDQNHQ Sn DW Ă€ QGH LQGVDWVRP rĂĽder til at øge dyrevelfĂŚrden og pĂĽ denne mĂĽde fremtidssikre afsĂŚtningen af økologisk mĂŚlk. Det har de blandt andet gjort ved at gennemføre velfĂŚrdsvurderinger hos mejeriets økologiske andelshavere, og ud fra disse er der lavet individuelle handlingsplaner, der skal udvikle dyrevelfĂŚrden pĂĽ bedrifterne.

Fokus pü büde dyr og mennesker Det intense arbejde med dyrevelfÌrd L GH À UH ¥NRORJLVNH PDONHNY JVEH sÌtninger mundede i oktober ud i en workshop for de deltagende landmÌnd og Them Andelsmejeri, hvor det bl.a. blev diskuteret, hvordan arbejdet med dyrevelfÌrd kan indarbejdes i mejeriets eksisterende kvalitetsprogram.

- Selvom vi arbejdede med det i adskilte grupper, kom vi faktisk frem til de samme indsatsomrĂĽder, som, vi mener, skal indgĂĽ i et kommende manifest. Vi har to hovedfokusomrĂĽder: Et med udgangspunkt i dyrene

'H Ă€ UH ÂĄNRORJLVNH P ONHSURGXFHQWHU 0DGV +HOPV *HUW /DVVHQ %MDUQH 1H EHO RJ 1LHOV +HGHJDDUG KDU VDPPHQ PHG 7KHP $QGHOVPHMHUL DUEHMGHW Sn DW øge dyrevelfĂŚrden pĂĽ deres besĂŚtninger. og et med udgangspunkt i menneskene, som passer dyrene. I forhold til dyrene er det vigtigt med en god start for kalven. Desuden har vi et fokusomrĂĽde, der hedder et langt og godt liv, med underpunkter som robusthed, motionsareal, sengebĂĽse, gode ben og bevĂŚgelighed. Det nĂŚste omrĂĽde er velvĂŚre pĂĽ grĂŚs, hvor vi bl.a. skal have fokus pĂĽ beplantning for skygge og naturlighed, kĂŚlvningsmuligheder og skjul, forklarer Alette Algreen-Ussing og fortsĂŚtter: - Vores mĂŚlkeproducenter underkender heller ikke vigtigheden af at have de rigtige folk til at udføre arbejdet. Derfor har vi ogsĂĽ udvalgt fokusomrĂĽderne omsorg og teamspirit, der indebĂŚrer, at de ansatte er uddannede, trĂŚnede og har en fĂŚlles holdning til eksempelvis at overvĂĽge dyrene, tolke kosignaler og praktisere omsorg. Det synes jeg er en interessant vinkel at have med. §”†‹ ’¤ Ď?Ž‡”‡ ˆ”‘Â?–‡” Selvom arbejdet har taget udgangspunkt i økologien, er det Alette Algreen-Ussings ambition, at det bliver

et fÌlles vÌrdisÌt for alle mejeriets andelshavere, der skal skabe en større afsÌtning.

- Arbejdet med dyrevelfÌrden har vÌrdi pü to fronter. Det giver vÌrdi pü gürdene, i form af sundere dyr med lavere sygdomstryk, fÌrre dyrlÌgebesøg og højere ydelse. Desuden tror vi pü, at det, vi gør for dyrevelfÌrden, ogsü bliver vÌrdsat af forbrugeren, og at de vil honorere det, forklarer Alette Algreen-Ussing.

DyrevelfĂŚrdskatalog Senere pĂĽ ĂĽret udgiver Ă˜kologisk Landsforening et katalog med inspiration og ideer til, hvad man kan gøre at ekstraindsatser for at øge dyrevelfĂŚrden i malkekvĂŚgsbesĂŚtninger.

Mød katalogets hovedforfatter, Iben Alber Christiansen, til en uformel snak pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings stand til ĂĽrets Ă˜kologi-Kongres.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

17. november 2017 nr. 621

Mangel pü nÌringsstoffer begrÌnser udbyttet NÌringsstofmangel er den vigtigste ürsag til udbyttebegrÌnsning i den økologiske planteproduktion, hvis man spørger de økologiske planteavlskonsulenter.

Efter det følger dürligt management, og først herefter kommer ukrudt UDBYTTE AF MAJA ELINE PETERSEN

PĂĽ trods af en stor viden om optimering af dyrkningsmĂŚssige forhold, ligger de økologiske udbytter ofte langt under potentialet. I en netop offentliggjort undersøgelse fra Seges Ă˜kologi Innovation giver 29 økologiske planteavlskonsulenter deres bud pĂĽ, hvad de mener, er de udbyttebegrĂŚnsende faktorer pĂĽ de økologiske bedrifter i deres lokalomrĂĽder.

Undersøgelsen skal danne udgangspunkt for det videre arbejde med at LGHQWLÀFHUH Q ULQJVVWRIPDQJOHU Sn økologiske ejendomme, som et led i at hÌve udbyttere i den økologiske planteproduktion.

- Spørger man konsulenterne, er

kvĂŚlstofmangel den absolut vigtigste ĂĽrsag til udbyttebegrĂŚnsning, isĂŚr pĂĽ planteavlsejendommene.

Omkring halvdelen af de konsulenter, der har besvaret spørgeskemaet, vurderer, at kvĂŚlstof er udbyttebegrĂŚnsende pĂĽ et sted mellem 70 RJ SFW DI SODQWHDYOVEHGULIWHUQH i deres lokalomrĂĽder. Ă…rsagen er sandsynligvis, at der er en generel mangel pĂĽ økologisk godkendte gødninger, forklarer Sven Hermansen fra Seges Ă˜kologi Innovation og tilføjer: - DĂĽrligt management er den nĂŚststørste faktor, og først herefter kommer ukrudt. Overraskende er det, at frøukrudt rangeres højere end rodukrudtet, som først dukker op langt nede i konsulenternes prioritering af udbyttebegrĂŚnsende faktorer.

Mere viden om nÌringsstoffer ,I¥OJH XQGHUV¥JHOVHQ YXUGHUHU à HUtallet af konsulenterne, at fosfor er udbyttebegrÌnsende pü mellem 10 RJ SFW DI SODQWHDYOV RJ NY JEHdrifterne, og enkelte konsulenter vurderer det endda højere. Konsulenterne efterlyser i deres kommentarer generelt mere viden om fosfor, men ogsü om de øvrige nÌringsstofferne, inklusive mikronÌringsstofferne.

- PĂĽ alle tre bedriftstyper er der relativt stor spredning i konsulenternes vurdering af omfanget af udbyt-

tebegrÌnsende mangel af kalium, svovl og mangan pü bedrifterne. Det bliver derfor interessant at grave ned i, hvordan det egentlig forholder sig, forklarer Sven Hermansen og tilføjer: - Konsulenter efterspørger mere viden om grundlÌggende nÌringsVWRI à RZ RJ KHUXQGHU RJVn YLGHQ RP UHFLUNXOHUHGH J¥GQLQJHU GHUHV PDUNeffekter og eftervirkning. Der er derfor et behov for, at vi für genopfrisket den viden, vi allerede har, og genereret ny viden dÊr, hvor den mangler.

Mangel pü vÌrktøjer I undersøgelsen vurderer konsulenWHUQH RJVn DW ODYW NXOVWRÀQGKROG L jorden er et problem pü nÌsten halvdelen af planteavlsbedrifterne, mens ODYW NXOVWRÀQGKROG L MRUGHQ Sn NY Jbedrifterne blev vurderet at vÌre betydeligt mindre.

- Generelt savner konsulenterne Flertallet af de adspurgte konsulenter vurderer, at fosfor er udbyttebegrÌnmere viden om, hvordan de biolo- sende 10-40 pct. af planteavls- og kvÌgbedrifterne. De efterspørger mere giske, fysiske og kemiske faktorer viden om fosfor og de andre nÌringsstoffer. Foto: Carsten Markussen. spiller ind pü opbygningen af jordens frugtbarhed, og hvordan samspillet i jorden pü de enkelte marker, forkla- normalt anvender til vurdering af nÌringsstofmangel. Her er gøder mellem afgrøder og jordens mi- rer Sven Hermansen og tilføjer: - Generelt kan det diskuteres, om ningsplanerne, visuelle symptomer kroorganismer og svampe. Pü nuY UHQGH WLGVSXQNW ÀQGHV GHU LNNH de styringsvÌrktøjer, der er mest og standardjordprøver dÊt, der oftest egentlige sikre mülemetoder til at udbredte, er gode nok til at afsløre, anvendes. Derimod er der ikke mandifferentiere mellem lavt og højt kul- hvornür udbyttet vil blive begrÌnset JH GHU EUXJHU EDODQFHEHUHJQLQJHU VWRÀQGKROG Sn GHQ HQNHOWH PDUN Vn pü grund af mangel pü et nÌrings- og de nye metoder med satellit- og vi mangler en sikker metode til at stof. I undersøgelsen er der spurgt dronebilleder er endnu ikke udbredt Y UGLV WWH HW ¥QVNHW NXOVWRÀQGKROG ind til, hvilke metoder konsulenterne blandt økologerne.

Vil forbrugerne betale mere for lokale økologiske varer?

Er der et uudnyttet markedspotentiale i lokale økologiske varer? Det undersøger projektet ˜‡† ƒ– ‹†‡Â?–‹Ď?‹…‡”‡ǥ Š˜ƒ† danskerne tillĂŚgger af egenskaber til lokale og økologiske fødevarer, og om forbrugerne er villige til at betale mere for den type fødevarer Det er forholdsvis velkendt, at mange forbrugere er villige til at betale en merpris for fødevarer, der er økoORJLVN SURGXFHUHGH 'HW IUHPJnU bl.a. af en rĂŚkke forskningsresultater fra Danmark og andre lande, og af det forhold at økologiske produkter udgør en ganske betydelig del af det danske fødevareforbrug, selv om prisen pĂĽ de økologiske produkter som regel er højere end for tilsvarende konventionelle.

Et tidligere dansk studie fra 2013 har undersøgt danske forbrugeres SU IHUHQFHU IRU  EOHU KHUXQGHU RP forbrugerne er villige til at betale en højere merpris for økologiske Ìbler,

hvis Ìblerne ogsü er lokalt produFHUHGH 5HVXOWDWHUQH DI GHWWH VWXGLH viste, at et undersegment af økologiorienterede forbrugere er villigt til at EHWDOH PHUH IRU ORNDOW SURGXFHUHGH Ìbler end den typiske forbruger.

Hvad er lokale fødevarer?

I forskningsprojektet LOCO undersøger vi bl.a., om disse sammenhÌnge kan generaliseres til andre typer fødevarer, og herigennem om der er markedsmÌssigt potentiale for at skabe mer-vÌrdi i den økologiske produktion gennem satsninger pü ORNDOW SURGXFHUHGH ¥NRORJLVNH I¥devarer.

Undersøgelserne er baseret pü süvel kvalitative fokusgruppe-inWHUYLHZV VRP HQ VW¥UUH NYDQWLWDWLY spørgeskemaundersøgelse blandt et reprÌsentativt udsnit af danske husstande. I de kvalitative interYLHZV XQGHUV¥JWH YL KYDG IRUEUXJHUne opfatter som lokale fødevarer, og hvilke egenskaber de tillÌgger lokale fødevarer.

Produkternes smag og støtte til lokalsamfundet er generelt blandt de vigtigste motiver til at købe lokale varer, men ogsü hensyn til miljøet spiller en rolle samt nÌrhed og kendskab – og hermed tillid - til proGXFHQWHQ Hvad püvirker forbrugerne?

Projektets spørgeskemaundersøgelse har givet en mÌngde informaWLRQHU VRP HU FHQWUDOH IRU DW IRUVWn forbrugernes indkøbsadfÌrd i forhold til økologiske og lokale fødevarer. For eksempel mener over halvdelen af respondenterne, at lokale varer er friskere, dyrere og med til at sikre lokale arbejdspladser.

Spørgeskemaundersøgelsen har desuden givet data, som kan anvendes til at undersøge forbrugernes betalingsvillighed for forskellige karakteristika ved fødevarerne (fx om de er økologiske eller lokalt proGXFHUHGH )RUHO¥ELJH DQDO\VHU DI disse data bekrÌfter tidligere resultater om, at forbrugerne er villige til

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af professor Jørgen Dejgürd Jensen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

at betale mere for süvel økologiske VRP ORNDOW SURGXFHUHGH I¥GHYDUHU ² büde for vegetabilske og animalske produkter.

Prioritering af lokale egenskaber LOCO-projektet er stadig i gang, og i de videre analyser af de indsamlede spørgeskemadata vil der, i modsÌtning til tidligere studier, vÌre mere fokus pü at inddrage forskellige typer af lokale karakteristika.

Blandt andet vil LOCO-projektet undersøge, hvordan forskellige forbrugersegmenter prioriterer økologisk produktion i forhold til forskellige lokale karakteristika.

PĂĽ Ă˜kologikongres 2017 har du den 30. november mulighed for at høre mere om LOCO-projektet og dets seneste resultater. Tilmeld dig G5: â€?Potentialet for dansk økologi – inden og uden for Danmarks grĂŚnser.

Projektet LOCO er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

17. november 2017 nr. 621

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

NytĂŚnkning skal øge udbytterne Ă˜kologirĂĽdgivere skal de nĂŚste tre ĂĽr udvikle nye rĂĽdgivningsprocesser, sĂĽ den store tilgĂŚngelige viden om sĂŚdskifte og nĂŚringsstofforsyning bliver implementeret pĂĽ bedrifterne RĂ…DGIVNING AF MAJA ELINE PETERSEN

- Vi ved sü meget om, hvad der skal til for at øge udbytterne, men det er ikke altid, den viden kommer ud i det yderste led, nemlig hos landmanden.

RĂĽdgivningsmetodemĂŚssigt skal vi derfor til at tĂŚnke lidt nyt, forklarer Janne Aalborg Nielsen fra Ă˜kologisk Landsforening til det første af en lang rĂŚkke møder for ti udvalgte økologiVNH SODQWHDYOVUnGJLYHUH IUD Ă HUH DI landets rĂĽdgivningscentre. Hun er leder af projektet NĂŚringsstofforsyning til højere udbytter, hvis formĂĽl er at udvikle rĂĽdgivningsprocesser, der er mere helhedsorienterede og langsigtet optimerende i forhold til sĂŚdskifte, nĂŚringsstofforsyning og miljø, og her skal de udvalgte økologiske planteavlsrĂĽdgiveres viden i spil.

RĂĽdgivningsskoler De nĂŚste tre ĂĽr skal rĂĽdgiverne mødes i to grupper for at udvikle nye rĂĽdgivningskoncepter, der skal fĂĽ den store viden i spil ude hos landmĂŚndene og dermed hĂŚve de økologiske udbytter. De to rĂĽdgivergrupper organiseres af henholdsvis Ă˜kologisk Landsforening og Seges Ă˜kologi Innovation.

- Vi skal have gang i et forløb, hvor

rüdgiverne udfordrer hinanden. Vi vil forsøge at lave en sükaldt rüdgiverskole efter samme princip som staldskolerne. Her skal rüdgiverne dele deres succeser og udfordringer i rüdgivningsarbejdet og pü denne PnGH ÀQGH O¥VQLQJHU Sn KYRUGDQ GH kan Ìndre deres kunders adfÌrd.

'H OÂĄVQLQJHU GH Ă€QGHU IUHP WLO HU GH ogsĂĽ forpligtet til at afprøve hos landmanden, forklarer Sven Hermansen fra Seges Ă˜kologi Innovation, der skal koordinere den ene af grupperne.

I forløbet skal hver deltagende rüdgiver vÌlge en motiveret landmand, som de skal teste de nye rüdgivningsmetoder pü, med et fokus pü at forbedre sÌdskiftesystemets evne til at opbygge kvÌlstof og kulstof i jorden og dermed opnü bedre afgrøder og højere udbytter.

Nyt til vÌrktøjskassen Gennem møderne vil de to grupper af rüdgivere desuden fü undervisning i forskellige strategiske planlÌgningsvÌrktøjer, der skal optimere mark- og gødningsplan hos deres økologiske kunder.

- Vi skal have fat i nogle vÌrktøjer, som kan optimere rüdgivningen med et fokus pü, at de beslutninger, der tages pü bedriften, bliver mere langsigtede og helhedsorienterede forklarer Janne Aalborg Nielsen.

De deltagende rüdgivere er forpligtet via kontrakter til at anvende de erfaringer, de opnür i projektet, i deres almindelige rüdgivningsarbejde for økologiske landmÌnd, foruden den valgte test-landmand.

Effekten af projektet mĂĽles pĂĽ udvikling og ĂŚndring i bevidsthed og prioriteringer pĂĽ kort og lang sigt i samspillet mellem rĂĽdgiver og landmand.

Møderne er en del af projektet NutHY - Højere økologiske udbytter PHG à HUH WLOJ QJHOLJH Q ULQJVVWRIfer, hvis formül er at fremme højere XGE\WWHU RJ VW¥UUH E UHG\JWLJKHG L den økologiske planteproduktion.

Projektet har fĂĽet tilskud fra ‘Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD3-programmet, som koordineres af ICROFS.

Michael Tersbøl, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, er en af de ti økologiske planWHDYOVUnGJLYHUH GHU VNDO Y UH PHG WLO DW XGYLNOH Q\H UnGJLYQLQJVSURFHVVHU RYHU GH Q VWH WUH nU )RWR 0DMD (OLQH 3HWHUVHQ

Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING INVITERER Ă˜KOLOGISKE LANDMÆND OG OMLÆGGERE TIL AT BLIVE MEDLEM

Vil du vĂŚre en del af det faglige fĂŚllesskab?

Højere økologiske udbytter Formület med projektet NutHY er at øge udbytter og ressourceeffektiviteten i den økologiske planteproduktion ved en mülrettet og helhedsorienteret optimering af nÌringsstofforsyningen og en effektiv implemenWHULQJ L SUDNVLV 6SHFLÀNW V¥JHU SURMHNWHW DW JLYH ɝ ,GHQWLÀNDWLRQ Sn EHGULIWVQLYHDX DI XEDODQFHU L RSI\OGHOVH DI SODQWHUnes behov, hvor der under hensyntagen til sÌdskifte, jordtype og udbytteniveau tages udgangspunkt i alle vÌsentlige makronÌringsstoffer, dvs. N, P, K og S. ɝ %HGUH LQWHUQ UHFLUNXOHULQJ L V GVNLIWHW Vn Q ULQJVVWRIIHUQH à \WWHV hen, hvor der er mest brug for dem. Recirkuleringen kan ske vha. stÌrke efterafgrøder, hvor frigivelsen times med det efterfølgende behov, vha. biogasanlÌg, hvor afgasset plantemateriale recirkuleres, eller vha. grøngødning. ɝ ,GHQWLÀNDWLRQ DI DOWHUQDWLYH Q ULQJVVWRINLOGHU PHG XGJDQJVSXQNW L egnede restprodukter med büde mÌngdemÌssig betydning og rimelig sandsynlighed for mulig godkendelse til økologisk brug inden for et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Behovet for disse kilder øges vÌsentligt i takt med udfasning af adgangen til konventionel husdyrgødning. ɝ Nye koncepter for inkluderende rüdgivning og formidling, som tilpasses stakeholdernes behov. Her tÌnkes interaktioner mellem landmÌnd, rüdgivere og forskere, som skal bidrage til mere effektiv implementering af viden i praksis og give effektiv feedback til rüdgivere og forskerne.

Bliv medlem fra nu og i hele 2018, for bare 500,- + moms.

Det er den forening i Danmark, som er: • tĂŚt pĂĽ forbrugerne, sĂĽ der er opbakning til (din) økologi • organiseret med 9 fagudvalg, som er dit bagland og talerør • i front for det fĂŚlles afsĂŚtningsarbejde i detailhandelen • i dialog med unge økologer, og har sit eget UngerĂĽd • stedet der bringer landmĂŚnd sammen med over 200 økologiske virksomheder • et unikt fagligt fĂŚllesskab, sammen om udvikling Ă˜kologisk Landsforening arbejder 100 % for økologi og dine interesser som økolog.

Vi skaber nye veje i markedet, i politik og i mark og stald. VĂŚr med!

Som medlem deltager du gratis pĂĽ foreningens generalforsamling. Du fĂĽr avisen Ă˜kologi & Erhverv hver 14. dag, hvor du kan følge med i alt det faglige, og hvad der sker i politik og pĂĽ markedet.

Bliv medlem her: okologi.dk/om-os/bliv-medlem/landmandsmedlem

12

ØKOLOGI & ERHVERV

17. november 2017 nr. 621

TEMA: Foodservice PÅ MARKEDET AF TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE I ØKOLOGISK LANDSFORENING

ØNSK DET HØJT! Mere end 2.200 professionelle køkkener i Danmark har nu det økologiske spisemærke. Og bemærkelsesværdigt nok er det kun 241 ud af dem, der er hoteller, restauranter og caféer.

Det kan i høj grad undre én, at danskernes markant stigende efterspørgsel på økologi i dagligvarehandlen ikke har sat tydeligere spor i restaurationsbranchen. Man skulle jo synes, at ikke mindst denne type køkkener var interesserede i at bryste sig af det økologiske spisemærke over for deres kunder.

Gennem projektet ”Forretningsmæssig succes med økologi” har vi imidlertid fået mange nye indsigter i hotel, restaurant og café-segmentet. Og det står helt klart, at omstilling Det står til økologi kun bliver udhelt bredt her, hvis det samtidig klart, at er en god forretningsmæsomstilling til økologi sig beslutning.

Det er altså ikke nok, at kun bliver udbredt man eksempelvis kan om- her, hvis det samtidig stille til økologi inden for er en god forretningssamme budget. Det skal mæssig beslutning. kunne ses direkte og positivt på bundlinjen.

Det er altså ikke nok,

“

at man eksempelvis

Derfor er det en udfordring, kan omstille til økoat mange af spisesteder logi inden for samme ikke mærker den stigende efterspørgsel på økologi, budget. Det skal som der er i dag. De med- kunne ses direkte og deler, at de ganske enkelt positivt på bundlinjen. ikke oplever, at deres kunder spørger efter økologi, når de booker bord, bladrer gennem menukortet eller får maden præsenteret. Og det til trods for at alle salgstal peger på, at danskerne aldrig har gået mere op i økologisk mad.

Det må der laves om på. Og det kan vi være med til - alle os der arbejder professionelt med økologi på den ene eller anden måde. Vi er også alle sammen forbrugere, så når vi går ud og spiser, har vi alle et ansvar for at efterspørge økologi.

Et ansvar for at ønske det højt.

Der ligger et kæmpe potentiale for øget økologisk afsætning og venter. Så bliv ambassadør for en udvikling, hvor danskerne viser landets tjenere, kokke og restauratører, at det godt kan betale sig at gå øko-vejen.

Vi kan jo passende starte med julefrokosten.

Fynske hospitalskøkkener får 56 spisemærker i et hug Fredag 1. december er ikke kun en mærkedag for landets julekalenderhungrende børn. Det er også en festdag for personale og patienter på Odense Universitetshospital, som denne dag fejrer, at hospitalets 56 køkkener modtager det økologiske spisemærke i bronze

60 ansatte i storkøkkenet i Odense, som producerer den fynske hospitalskost.

- Vi laver mad til ca. 1500 patienter hver dag, og alt maden bliver lavet i vores storkøkken i Odense med 60 ansatte.

Når vi får så mange mærker, hænger det sammen med, at maden bliver færdigtilberedt og anrettet i små køkkener ude på de enkelte afdelinger, siger Inger Veje.

Som mange andre mener hun, at sundhed og økologi hænger naturligt sammen, og tanken om at indføre økologiske råvarer er ikke kommer fra politisk hold, men er et ønske fra køkkenet.

SPISEMÆRKER

Kulmination på to års forberedelse - Vi har forberedt os gennem et par år, hvor vi har uddanne personalet og indkøbt forskellige maskiner som kåldeler, kartoffelskræller og en stor blender.

- Det har været en travl og spændnde periode, hvor vi har lært rigtig meget. I stedet for at bruge industriens færdiglavede produkter, er vi begyndt at lave me-

AF JAKOB BRANDT

Den fynske mærkeregn er kulminationen på to års målrettet arbejde med at etablere et mere grønt og bæredygtigt køkken, oplyser sektionsleder for køkkenproduktion Inger Veje, som står i spidsen for de

Økologien fylder tre haller på Foodexpo Dert kommer til at syde, boble og dufte af økologi overalt, når økologien fylder tre messehaller ved Foodexpo i Herning i 2018.

Side 14

get mere fra bunden, og vi synes, at kvaliteten af vores mad er blevet bedre. Det betyder også, at det er sjovere for personalet at arbejde med maden, men der er nok nogen, der mener, at vi nogen gange har fået lidt for travlt, siger Inger Veje.

Sølvet er det næste mål Personalekantinerne er ikke med i omlægningen, men det kommer de formentlig, vurderer Inger Veje, som har nedsat en særlig økologigruppe, som løbende følger omlægningen til økologi.

Med undtagelse af penge til den nye maskinpark, har sygehuset gennemført omlægningen inden for det sædavnlige budget.

Patienstkøkkenernes gennemsnitlige økologiprocent for de seneste tre måneder ligger lige over 40 procent.

- Men i oktober lå procenten på 57. Vi forbedrer os hele tiden, og vi går efter sølvet (minimum 60 pct, red), men nu skal vi lige lande.

Nohrlund vil skåle med hele verden

Køkkenerne har fået en stærk stemme

Læs om øko-cocktails.

Økologisk Landsforenings nye medlemsgruppe af professionelle køkkener har nu rundet 100 medlemmer.

Side 20

Side 18

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

Stor vĂŚkst i markedet for foodservice $) -$.2% %5$1'7 - Det er vanskeligt ikke at bevare optimismen, nĂĽr man kigger pĂĽ tallene, VDJGH 7RUEHQ %ORN PDUNHGVFKHI L foodserviceafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, som i sidste uge var vĂŚrt for et medlemsarrangement for aktørerne inden for den økologisk foodservicebranche.

Kort forinden havde Martin Lundø, chefkonsulent i Danmark Statistik, forklaret tilhørerne om den sÌrdeles positive markedsudvikling, som har kendetegnet den økologiske foodservice gennem de seneste ür.

Med en vĂŚkst pĂĽ 21 procent rundede omsĂŚtningen i 2016 to mia.

NURQHU 'HW VYDUHU WLO HQ Ă€UHGREOLQJ pĂĽ blot seks ĂĽr, og bedømt pĂĽ tilbagemeldinger fra branchen forventer Ă˜kologisk Landsforening, at omsĂŚtningen i indevĂŚrende ĂĽr vokser med 25 procent og dermed runder 2,5 mia. kr.

ENGROSLAGTER: Det var med vemod og bevidsthed om at skuffe mange private kunder, da slagtermester Karsten Andersen lukkede detailbutikken SlagtergĂĽrden i HolbĂŚk for to ĂĽr siden for at satse pĂĽ grossistsalg.

Men det var den rigtige beslutning. Virksomheden er i rivende udvikling, oplyser den 50-ĂĽrige slagtermester til SN.dk 9L InU Ă HUH NXQGHU RJ GH YLO KDYH Ă HUH DI YRUHV SURGXNWHU %XWLNNHQ lukkede 31. december 2015, og siden er omsĂŚtningen steget med 10-12 procent.

Virksomheden beskÌftiger i dag ti ansatte, og de vigtigste kunder er Hørkram Foodservice, Dansk Cater, Catering Engros, Aarstiderne.com samt en stribe lokale dagligvarebutikker, som udnytter, at Slagtergürden kan levere stort set alle typer udskÌringer i büde store og helt smü mÌngder.

I/S Andersen SlagtergĂĽrden har i over 40 ĂĽr vĂŚret en familieejet virksomhed, men omdannes 1. januar til et aktieselskab.

Nu skal hele landet med - Der er tale om en forventet stigning L WDNW PHG DW à HUH RIIHQWOLJH N¥NNHner har lagt om. Samtidig afspejler markedet godt den interesse, vi ser for økologi hos danskerne, og udviklingen tager ekstra fart, efter at hele

grossistleddet er begyndt at forstü behovet for at sÌlge økologiske vaUHU VLJHU 7RUEHQ %ORN Han roser de største grossister, som traditionelt har hentet hovedparten af deres varer i det konventionelle spisekammer, for nu at tilbyde et bredt grundsortiment af økologiske varer – ikke mindst i landets største byer.

- Den nÌste satsning bliver at fü hele landet med pü økologibølgen.

Det betyder, at de grossister, der ligger uden for landets største byer, skal blive lige sü gode til at sÌlge og formidle økologiske varer, siger han.

Lyt til køkkenerne I den forbindelse opfordrer Torben %ORN EnGH JURVVLVWHU RJ SURGXFHQWHU til at tage deres økologiske køkkener alvorligt og lytte til de budskaber, de sender. Han har altid arbejdet efter ÀORVRÀHQ RP DW YLGHQ JLYHU LQGVLJW RJ DW LQGVLJW HU PHG WLO DW à \WWH KROGninger. Han oplever ofte, at de, der har mest imod økologi, ogsü er dem, der ved mindst om tankerne bag den økologiske produktion.

- Vi hører stadig om køkkener, der für erstatningsvarer eller har meget lang bestillingstid pü økologiske varer. Kunderne er bevidste om, at YDUHUQH ÀQGHV RJ JURVVLVWHUQH Pn ÀQGH O¥VQLQJHUQH WLO GHP L VDPDUEHM-

NaturmĂŚlk er en af de producenter, som har satset meget pĂĽ at udvikle og levere produkter til foodservicebranchen. de med deres kunder, siger Torben %ORN GHU EHVNULYHU XGYLNOLQJHQ VRP en selvforstĂŚrkerne proces.

Behov for politisk opbakning - Tiden er moden til, at køkkenerne gider at tage et ansvar for de rüvarer, de bruger, og den økologiske branche er heldigvis blevet sü stor, at spillerne HU EOHYHW EHGUH WLO DW ÀQGH O¥VQLQJHU Men der er stadig behov for politisk opbakning.

- Jeg kunne godt ønske mig, af à HUH NRPPXQHU ODYHGH HQ SU FLV mülsÌtning for, hvad de vil med økologien, sü køkkenerne ved, hvad de

Salg af økologiske varer til foodservice 2013-2016 Mio. kr.

700

600

500

skal rette sig efter. Se nu at komme i gang og hjĂŚlp køkkenerne, sĂĽ skal de nok sørge for at lave god økologisk mad, lyder opfordringen fra Ă˜kologiens Hus i Aarhus.

VÌkst i alle kategorier Leif Friis Jørgensen, mejerichef hos NaturmÌlk, har gennem mange ür leveret mejerivarer til foodservicebranchen, som bidrager med tÌt ved halvdelen af mejeriets omsÌtning.

Tidligere var mejerivarer den største kategori i foodservice. I dag ligger den side om side med kolonialvarerne, men det skyldes ikke, at mejerisalget falder, men at andre varekategorier vokser endnu hurtigere.

- Vi har stadig en tocifret salgsvÌkst, og vores største udfordring EOLYHU DW EOLYH YHG PHG DW ÀQGH GH rigtige løsninger pü kundernes ønsker uden at gü pü kompromis med de økologiske vÌrdier, siger Leif Friis Jørgensen.

Smørret er det første skridt pü rejsen FOODSERVICE: Leif Friis Jørgensen, mejerichef for NaturmÌlk, mener, at det er forkert at rynke pü nÌsen af de mange hoteller og restauranter, som i deres menukort er begyndt at skilte med, at eksemplelvis smøret er økologisk, mens resten af rüvarerne er konventionelle.

-HJ NDQ VHOY KXVNH IRU à HUH nU siden, nür jeg sü, at restauranter skiltede med, at sukkeret til kaffen var økologisk. Men hvad med kaffen og mÌlken? I dag er begge dele økologisk, sü vi skal kun glÌde os over, at restauranterne gerne vil skilte med økologi.

Det er efter min mening et positivt trĂŚk og det første skridt pĂĽ rejsen mod mere økologi, sagde Leif Friis Jørgensen pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings temamøde om økologisk foodservice.

TÌt løb mellem detailhandel og foodservice

400

Pct. 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0

300

200

100

0

13

Solid vĂŚkst hos SlagtergĂĽrden

Ă˜kologisk Landsforening forventer, at salget i den økologiske foodservicebranche vokser med 20-25 procent i 2017. Dermed runder salget 2,5 mia. kr.

FOODSERVICE

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Offentlige institutioner

Kantiner pĂĽ offentlige Kantiner pĂĽ private Hoteller, restauranter Andet arbejdspladser arbejdspladser og cafĂŠer (fx take away ect.)

Kilde: 2013-2015 Danmarks Statistik. Ă˜kologisk Landsforening estimat for 2016.

2013

2014

2015

2016

Detailhandel Foodservice

2013

2014

2015

2016

Mült i kroner er detailsalget af økologiske fødevarer stadig markant større end det økologiske foodservicesalg, men fortsÌtter foodservicesalget med at vokse med samme tempo, vil økologiandelen i foodservicebranchen formentlig snart overhale dagligvarehandlens øko-andel pü ca. 10 procent.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

Ă˜kologien fylder pĂĽ Foodexpo For fĂĽ ĂĽr siden kunne de økologiske udstillere pĂĽ landets fødevaremesser vĂŚre pĂĽ en enkelt fĂŚllesstand, men pĂĽ Foodexpo 2018 fylder økologien tre haller MESSE AF JAKOB BRANDT NedtĂŚllingen til Skandinaviens største fødevaremesse er i fuld gang, og nĂĽr Messecenter Herning 18.-20. marts nĂŚste ĂĽr ĂĽbner døren til Foodexpo, bliver der igen sat nye standarder for økologifremstød pĂĽ dansk grund, lover foodserviceafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L).

I det hele taget bliver der tale om en historisk stor fødevaremesse, da Foodexpo udvides med to haller i forhold til 2016, sü gÌsterne kan besøge udstillere i 10 haller.

Foodserviceafdelingen i Ă˜L har lĂŚnge arbejdet med at skrue et inspirerende messeprogram sammen, og selv om alt endnu ikke er faldet pĂĽ plads, lover Malene Jensen, markedskoordinator for foodservice, at der bliver tale om en spektakulĂŚr messe for de mange gĂŚster og udstillere, som kommer i de økologiske haller.

- Vi vil forsøge at vise hele den økologiske mangfoldighed, siger Malene Jensen, som lover, at det kommer til at syde, boble, dufte og smage af økologi overalt i de tre haller, som tilsammen omfatter 5.500 kvm.

Mange aktiviteter og events I øjeblikket oplever den økologiske foodservice stor fremgang i Danmark, og Ă˜L vil pĂĽ messen forsøge at bygge videre pĂĽ den optimisme, som prĂŚger branchen via en bred vifte af forskellige aktiviteter og events i løbet af messens tre dage.

I de økologiske haller vil man kunne spotte nye, spÌndende øko-varer

Ved 2016-udgaven af Foodexpo stjal de økologiske udstillingshaller en stor del af opmĂŚrksomheden i kraft af en stribe smĂĽ og store events, og til 2018-udgaven bliver det endnu vildere, lover arrangørerne fra foodserviceafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, som allerede inden jul hĂĽber at have over 100 udstillere pĂĽ plads til messen i Herning.

Foto: Søren Gammelmark til sit køkken, fü serveret ny viden om økologi pü en anderledes og opsigtsvÌkkende müde og tage diskussionen om grøn udvikling ansigt til ansigt med kendte meningsdannere. )RRGH[SR HU VWHGHW KYRU GH à HVWH IUD EUDQFKHQ NRPPHU IRU DW ÀQGH nyheder og pleje deres netvÌrk, udstillerne kan forvente at blive eksponeret for ca. 25.000 gÌster, og vi kan allerede nu se, at vi für en god blanding af store og smü udstillere, og der er plads til alle, siger Malene Jensen.

Alle de største foodservicegrossister har meldt deres ankomst, og alle varekategorier bliver reprÌsenteret.

Der er to ür mellem Foodexpomesserne, og hun oplyser, at det er tydeligt at se, at der sker en masse i den økologiske branche fra gang

Foodexpo 2018 Éť Messen bliver afholdt i Messecenter Herning 18.-20. marts Éť Ă˜kologien fylder hallerne J1, J2 og J3 Éť 8GVWLOOHUQH NDQ Y OJH mellem tre typer stande Éť Pris: 10-40.000 kr. Éť Arrangørerne forventer 25.000 gĂŚster til gang, og det bliver isĂŚr tydeligt, at drikkevarekategorien er i rivende udvikling.

- ’Forsamlingshuset’ bliver omdrejningspunktet, hvor der er fuldt økologisk program alle dage, og via forskellige stande bliver der masser

af formidling af viden om fremtidens økologiske løsninger, siger Malene Jensen.

Hun fortÌller, at messen bl.a. kommer til at rumme et brødlaboratorium, egen økologisk frisørsalon og et lille dambrug.

- Vi indretter ogsĂĽ smĂĽ torvepladser, hvor nye producenter kan komme en enkelt dag og prĂŚsentere deres varer og fĂĽ feedback fra gĂŚsterne.

Messens højdepunkt bliver Ă…rets store brancheaften med uddeling af Ă…rets Ă˜kopris, festmiddag og masser af overraskelser, som ifølge Malene Jensen vil gøre det til en uforglemmelig aften. Éľ Ă˜L afholder kickoff-møde for alle udstillerne 11. januar.

Tal om økologisk foodservice i Danmark Kød, fjerkrÌ og fisk 3% Frost 8% Frugt og grønt 23%

Offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.) 30,5 %

Kantiner pĂĽ off. arbejdspladser 11,5%

Hoteller, restauranter, cafĂŠer o.l. 26,5%

Kolonial 33%

Mejeri 33% Kilde: Danmarks Statistik

KanĆ&#x;ner pĂĽ private arbejdspladser 25,6%

Diner transportable, takeaway mm. 5,9%

De er allerede tilmeldt Foodexpo: Éť Antons Saft Éť Arla Foods Éť Aurion Éť Biogan Éť CBP A/S Éť Copenhagen Sparkling Tea Company Éť Dansk Akvakultur Éť Dansk And Éť Dansk Cater Éť 'LYHUVLĂ€HG &RPPXQLFDWLRQ 8. Éť Dometic Denmark Éť Food People - Il Fornaio Éť Food Solutions Éť Foreningen Kantine og Køkken Éť Frankly Juice Éť Fødevarestyrelsen Éť Gasa Nord Grønt Éť Grød Éť Grøn Fokus Éť HalkĂŚr Ă…dal Éť Hanegal Éť HK Scan Denmark Éť Holstebro Tekniske Skole Éť Hotel- og Restaurantskolen Éť Hørkram Foodservice Éť Indslev Bryggeri A/S Éť Is fra Skarø Éť Jan Import Éť JuicOrganic Éť Kalu Éť Kittino Éť Klosterbryggeriet Éť KLS Pureprint Éť Kohberg Éť Kongsbak Lassen Éť Kostakademiet Hover Éť Kølster Malt og Ă˜l Éť Lantmannen Cerealia Éť Magnihill Éť Mejnerts Mølle Éť Mols Organic Éť Møllerup Gods Éť Naturbruget Tranum Éť Naturfrisk Éť NaturmĂŚlk Éť Nohrlund Ă˜kologiske Cocktails Éť Nybo Workwear Éť Pack Rebels Éť Ren MadglĂŚde Éť Rynkeby Foods A/S Éť Scandic Food Éť Seimei Éť SkĂŚrtoft Mølle Éť SlagtergĂĽrden i HolbĂŚk Éť Solhjulet Éť Solina Group Éť Svane Trading Éť Søris Éť Tea2you Éť Teknisk Skole Silkeborg Éť Thise Mejeri Éť Tvedemose Champignon Éť 8UWHNUDP Éť Ă˜ko ++ Éť Ă˜koladen Éť Ă˜kologisk Frisør Éť Ă˜kologisk webshop Éť Ă˜llingegaard Éť Ă˜stjysk Vinforsyning Éť Aarstiderne

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

Køkkener für inspiration via nye lokale netvÌrk En test af de blomkül, som blev efterladt i marken, fordi de ikke lever op til detailhandlens strenge krav, viser, at de samme blomkül sagtens kan bruges i landets storkøkkener.

Foto: Peter Høyer, Grundfos

Størrelsen og formen spiller ingen rolle Landets storkøkkener kan med fordel aftage de grøntsager, som detailhandlen ikke vil have Som et led i et projekt under Miljøstyrelsens pulje mod madspild satte reprĂŚsentanter fra storkøkkenerne hos Lego, Grundfos og Region Midt sammen med Teknologisk Institut i sensommeren kursen mod grøntsagsproducent Ă˜sterkrogs marker.

Køkkenerne gik derfra med kasser af blomkül, som af forskellige ürsager ikke kan sÌlges til detail og normalt ville gü til spilde.

Den efterfølgende feedback pü varernes kvalitet var overvÌldende.

Køkkenerne observerede ingen for-

skel i anvendelse eller tidsforbrug.

Samstemmende lød tilbagemeldingen fra køkkenerne, at der ikke var nogen nÌvnevÌrdig forskel pü de hjembragte blomkül og de produkter, de normalt køber hos deres grossist.

'H IUDVRUWHUHGH EORPNnO NXQQH ÀQGH samme anvendelse og krÌvede ikke lÌngere tid til forberedelse. Heller ikke spildet blev øget nÌvnevÌrdigt.

'H EORPNnO YL ÀN PHG KMHP NXQne stort set bruges til de samme retter, som de blomkül vi normalt køber.

Vi brugte samme tid pü at klargøre og tilberede blomkülene. Vi skulle naturligvis lige vÌre ekstra opmÌrksomme, nür vi rensede dem, men vi kunne følge samme proces. Der var et lille spild, men ikke nÌvnevÌrdigt, siger Jakob Olesen køkkenleder hos Grundfos.

Berusende god mad i Nyborg Det guldmĂŚrkede spisested pĂĽ det fynske destilleri var nomineret til ’Årets ret med gris’ Ikke nok med at restauranten pĂĽ Nyborg Destilleri har det økologiske spisemĂŚrke i guld og med en økologiprocent pĂĽ 99 kandiderer til titlen som landets mest økologiske ikke Ă˜mĂŚrkede restaurant.

Under overskriften ’Destilleri med berusende god restaurant’, fĂĽr den fynske øko-restaurant en fornem anmeldelse af Fyens Stiftstidendes madanmelder Massimo Grillo, som konstaterer: ’Det mĂĽ vĂŚre den mest velbevarede gastronomiske, fynske hemmelighed. Nyborg Destilleri kan meget andet end at lave spiritus. Spisestedet placerer sig straks som et af Fyns mest interessante og unikke.’ Samtidig blev destilleriets restaurant nomineret til ’Årets ret med gris’ L VHOVNDE DI DI ODQGHWV Ă€QHVWH UHstauranter - og i alt tre Michelinstjerner. Med en økologisk ret med gris fra Hindsholm, grøntsager fra Holistia, og saft og øl fra Ă˜rbĂŚk Bryggeri,

lykkedes det køkkenchef Andreas Saxskiold-Nørup og team at skabe en ret, der faldt i smag hos dommerpanelet.

- Vi deltog med en ret med noget af det, man normalt ikke bruger fra grisen; hale, tryne og svÌr. Ogsü her vil vi kombinere udnyttelse af ressourcerne med den højeste spisekvalitet, fortÌller Andreas SaxskjoldNørup.

Hotel & Restaurant Fru Larsen vandt konkurrencen, som er organiseret af Landbrug & Fødevarer.

Hale, tryne og svÌr var blandt ingredienserne, da Nyborg Destilleri bed skeer med nogle af landets bedste restauranter i konkurrencen ’Årets ret med gris’.

Ă˜kologisk Landsforening har etableret fem lokale netvĂŚrk, hvor landets økologiske køkkener kan mødes og dele erfaringer og hente ny inspiration til arbejdet med økologiske rĂĽvarer NETVÆRK AF JAKOB BRANDT

Kaffebaren Kaffesmeden übnede i Esbjerg i juli müned, og borgerne i den vestjyske provinsby har taget godt imod den lille økologiske oase, som har omsat for ca. 100.000 kroner om müneden siden übningen.

Forretningens indehaver - Lis Ladegaard Jacobsen - har arbejdet i restaurationsbranchen i 35 ĂĽr og har arbejdet som barista de seneste 12 ĂĽr, men det er først i Kaffesmeden, at hun for alvor er begyndt at arbejde med økologiske rĂĽvarer, og derfor kom tilbuddet om at deltage i et af Ă˜kologisk Landsforenings lokale netvĂŚrk af økologiske køkkener pĂĽ det helt rigtige tidspunkt for Kaffesmeden.

Hvor er den hele kanel?

Som cafÊejer i et omrüde, hvor det er güet lidt trÌgt med omlÌgningen af de professionelle køkkener, oplever hun stadig, at der er produkter, hun ikke kan fü i økologiske udgaver.

- Her op til jul kan min grossist eksempelvis ikke levere hel kanel til min glĂśgg, siger Lis Ladegaard Jacobsen.

Siden hun übnede, har hun købt en del varer i den lokale Føtex, men da hun netop har indsendt dokumentation for Kaffesmedens indkøb for at fü spisemÌrket i guld, er det lidt bøvlet at skulle hündtere kvitteringer fra dagligvarehandlen, da det ikke altid fremgür af bonnen, om varerne er økologiske.

- Der er mange af de økologiske køkkener, som har den samme leverandør, og ved at gü sammen kan vi nemmere lÌgge pres pü for at fü grossisten til at tage de rigtige varer hjem, siger Lis Ladegaard Jacobsen.

Vigtigt at støtte hinanden Malene Jensen fra foodserviceafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening glĂŚder sig over at høre, at køkkenerne kan hjĂŚlpe hinanden ved at dele deres erfaringer om arbejdet med økologiske rĂĽvarer, leverandører og meget andet.

- Det er netop tanken bag de fem økologiske netvÌrk, som vi har etableret. Det er ikke mindst vigtigt at understøtte fÌllesskaber for økologiske køkkener i omrüder, hvor økolo-

Selv om Lis Jacobsen og Kaffesmeden snart für det økologiske spisemÌrke i guld, er der stadig meget de kan lÌre via det nye netvÌrk.

NetvĂŚrket mødes hos Kaffesmeden i Esbjerg MĂ˜DE: Den 20. november er Kaffesmeden vĂŚrt for det nĂŚste eftermiddagsmøde i et af de fem nye netvĂŚrk af økologiske køkkener, som Ă˜kologisk Landsforening har etableret.

Efter en rundvisning med smagsprøver fra vÌrtskøkkenet og samtale om Kaffesmedens rejse med økologi og bÌredygtighed, er der et oplÌg ved ved Ditte Ingemann, kogebogsforfatter, madblogger og fast kok i Go’morgen Danmark.

Ditte Ingemann giver inspiration til køkkenkommunikation og viser eksempler pü, hvordan professionelle køkkener kan bruge medier til at fortÌlle deres historie.

gien endnu ikke stĂĽr sĂĽ stĂŚrkt, siger Malene Jensen.

Alle netvÌrk har nu afholdt deres første møde, og de vil fremover komme til at fungere som erfa-grupper, og selv om, eller müske netop fordi, køkkenerne er meget forskellige, vurderer Malene Jensen, at de kan lÌre meget af hinanden.

Imens knokler Lis Ladegaard Jacobsen videre bag disken, hvor hun har en arbejdsdag pĂĽ 12 timer.

- Her det første ür har jeg besluttet, at jeg vil vÌre i cafÊen hver dag, sü jeg selv kan fortÌlle gÌsterne om mine tanker og ideer.

De fem netvĂŚrk Ă˜kologisk Landsforening har HWDEOHUHW Ă€UH QHWY UN IRU professionelle køkkener: Éť SjĂŚlland Éť Fyn Éť Syd- og vestjylland Éť Midtjylland Éť Nordjylland

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

Comwells grønne revolution 15 af de økologiske spisemĂŚrker, som Fødevarestyrelsen har uddelt i ĂĽr, gik til Comwells danske hoteller. Ă˜kologi & Erhverv besøgte i sidste uge kĂŚdens hotel i Kolding midt i middagsbuffeten OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Mere rugbrød!

- Der mangler inderlĂĽr i buffeten!

Klokken har netop rundet 12 middag, og køkkenregionen pü Comwell Hotel i Kolding levner ikke megen plads til en journalist med kamera og blok. Tjenere drøner ud og ind med bakker og fade med mad til dagens 500 gÌster, mens resten af køkkenets 23 mand store personale har travlt med at anrette fade og forberede mad til aftenens og de kommende dages gÌster.

Der er aktivitet i alle hjørner af køkkenet. Alle kender deres opgaver, og det ser ikke ud til, at hotellets ’grønne revolution’, som bl.a. omfatter omlÌgning til ca. 45 procent økologi, har kastet grus i rutinerne.

Støtte fra ledelsen Beslutningen om at indføre økologi i hotelkÌden kom fra ledelsen, som ¥QVNHGH DW J¥UH &RPZHOOV SURÀO grønnere. For at rodfÌste de økologiske vÌrdier hos personalet i de store hotelkøkkener sendte Comwell allerede i 2016 det ledende køkkenpersonale pü foodkoordinatoruddannelse i samarbejde med Hotel & Restaurantskolen i København.

Derfor er der nu to kokke med uddannelse i økologi og bÌredygtighed pü alle Comwells hoteller. I Kolding er det Torben Reif Sørensen som køkkenchef og Ninna Christensen som assisterende køkkenchef, som stür i spidsen for økologiens indtog, og de er meget tilfredse med de Ìndringer, der er sket i de daglige rutiner.

Comwell KÌden ɝ Med 15 hoteller er Comwell Hotels den største hotelkÌde i Danmark, der indtil nu har füet det økologiske spisemÌrke. ɝ Omstilling til 30-60 procent økologi er sket pü under et ür. ɝ Comwell hotellerne har ca.

1400 ansatte, som hvert ür betjener mange tusinde gÌster, og som en stor kunde har kÌden sikret sig nogle gode aftaler med Catering Engros, som med XQGWDJHOVH DI IULVN ÀVN OHverer hovedparten af rüvarerne til hotelkøkkenerne.

- Det er levende ting, vi har med at gøre. Sü det er ikke nok bare at fü spisemÌrket og tro, at sü kørere det.

Man er nødt til at arbejde med økologien hele tiden, siger Torben Reif Sørensen, som tÌnker i bÌredygtighed pü mange planer.

Omtanke og jysk forsigtighed - Siden januar har vi i gennemsnit ligget pü 45 procent økologi, men det svinger lidt fra müned til müned, siger Torben Reif Sørensen.

Men det er først, nür køkkenet har høstet erfaringer fra arbejdet med økologi i et helt kalenderür, at han for alvor er i stand til at evaluere forløbet, da indkøbene via totalgrossisten Catering Engros i højere grad end tidligere bliver dikteret af ürstiderne rüvarer.

- Det her med at tro, at man bare kan købe nogle bÌredygtige varer og sende regningen videre til forbrugerne, det er ikke muligt i vores marked, sü vores budget er ikke forøget.

Vi har løftet opgaven med omtanke og jysk forsigtighed, siger køkkenlederduoen.

Basisvarerne lĂŚgger bunden - Mange af de ansatte var lidt skeptiske i starten, for vi synes jo sĂĽdan set, at vi gjorde det rigtig godt i for-

YHMHQ PHQ L GDJ HU GHU Ă HUH VRP HU begyndt at bruge vores erfaringer i deres private husholdninger, siger Ninna Christensen, som blev ansat pĂĽ hotellet i 2011.

Det jyske hotel konverterede først vin, øl, mel, mÌlk, sukker, gryn og grove grøntsager til økologi.

- Vi ved, at vi har et fast forbrug af de varer, sü vi er sikre pü, at økologiprocenten aldrig kommer under 30 procent, siger Torben Reif Sørensen, som har haft sin gang i Kolding-køkkenet i 15 ür.

De er begge enige om, at det har vĂŚret en lĂŚrerig proces at ĂĽbne døren for økologien. Det har medført ĂŚndringer i mange rutiner, og omlĂŚgningsprocessen er en fortløbende proces, selv om køkkenet lĂŚnge har levet op til kravet om 30 procent økologi, og Comwell-ledelsen p.t. ikke har ambitioner om at veksle bronzespisemĂŚrket til et sølvmĂŚrke. ‡”‡ Ď?Ž‡Â?•‹„Ž‡ Â?ÂŽÂƒÂ”Â‰ĂžÂ”Â‹Â?‰•Ž‹•–‡” Under omlĂŚgningen er køkkenet blevet meget bedre til at tilpasse produktionen til det faktiske behov for at minimere spild. Men ifølge Ninna Christensen er det en løbende udfordring, at forsyningssikkerheden er lidt mindre og at de økologiske varer varierer mere i størrelse og pris end de konventionelle.

- Det er en ulempe, at man ikke altid ved, hvordan rüvaren ser ud, før man har den i hünden. Et økologisk selleri kan let svinge 6-700 g i vÌgt.

Det kan vÌre en udfordring for en del ansatte, som er vant til mere rutineprÌget arbejde. De vil gerne vide, at nür de skrÌller ti selleri, rÌkker de til 100 mennesker. Det kan de ikke lÌngere regne med, og det krÌver lidt ekstra vejledning, og vi er nødt til at justere vores klargøringslister, siger hun.

En djÌvel pü hver skulder - Vi lover gÌsterne sü lidt som muligt, fordi vi aldrig kan vÌre helt sikre pü, at vi kan fü lige prÌcis den bestemte slags kül. Udvalget er mindre, sü i stedet for at skrive rødbeder eller selleri, nøjes vi med at skrive rodfrugter.

Sü er vi mere fritstillede pü dagen, og det er en fordel da priserne pü økologi svinger mere end priserne pü konventionelle varer, siger hun.

'HUIRU HU NUHDWLYLWHW RJ à HNVLELOLWHW blevet vigtige nøglebegreber.

- Der sidder hele tiden en lille økologidjĂŚvel pĂĽ den ene skulder og en økonomidjĂŚvel pĂĽ den anden, og GHW KDQGOHU KHOH WLGHQ RP DW Ă€QGH den rigtige balance. ‘• ˆ”ƒ †‡ Ď?Ž‡•–‡ ‰§•–‡” - Vi fĂĽr mange reaktioner, isĂŚr gode, men der er ogsĂĽ nogle kunder, som efterlyser mere kød. De er ligeglade med, at jeg har vĂŚret kreativ med tre slags rodfrugter, men det er heldigvis GH I UUHVWH /DQJW GH Ă HVWH V\QHV DW det er fedt, siger Ninna Christensen.

2JVn KHU HU GHW NXQVWHQ DW ÀQGH den rigtige balance, som sikrer at kunderne er mÌtte og tilfredse, nür de rejser sig fra bordet.

- Vi har to gange i denne uge serveret linselasagne, og der er ingen sure miner, selv om der ikke er kød i.

Det handler om at fĂĽ tingene smagt rigtigt til.

Flere stordriftsfordele Comwells hovedkontor i København styrer økologiregnskabet og en facebookside, hvor køkkenerne udveksler erfaringer og deler gode tip. Det er ogsü her, at køkkenerne hver müned für besked om deres økologiprocent, og det animerer til at gøre det endnu bedre.

- Vi ligger nok lige lidt under midten, og man skal ikke underkende konkurrenceelementet. Der gĂĽr lidt sport i det, erkender Ninna Christensen.

MĂĽske andre kan kopiere den ide.

- Se nu bare at komme i gang.

Brug jeres kreative evner. De gulerodsskrÌller, du tidligere smed ud, fordi gulerødderne var sprøjtede, kan du sagtens bruge. Dup dem tørre og fritÊr dem i lidt olie, sü für du de sprødeste chips af skrÌllerne, som du kan pynte af med, siger Torben Reif Sørensen.

“

At vi i dag har modtaget Ă…rets Ă˜kopris 2017 er en glĂŚdelig overraskelse som bekrĂŚfter os i, at vores bĂŚredygtige satsning er den helt rigtige.

KONCERNCHEF PETER SCHELDE, COMWELL HOTELS Efter en dag med op til 1.000 konferencegÌster kan der vÌre helt op til 80 l overskydende kaffe, og i stedet for at hÌlde kaffen ud bliver den bl.a. brugt til brødbagning, mens hotellet laver ingefÌrshots af overskydende Ìblejuice.

Da de økologiske selleri er mindre og varierer mere i størrelse end de konventionelle, skal Mohamed Daibess bruge mere tid med skrÌllekniven, men han synes alligevel, at det er ’fedt’, at der er kommet økologi i gryderne.

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

‘”†‡Ž‹Â?‰ ƒˆ •’‹•‡Â?§”Â?‡” ‡ˆ–‡”¤” ʹͲͳ͚ NĂŚsten halvdelen af de økolgiske spisemĂŚrker er i bronzekategorien, som dokumenterer, at 3060 procent af køkkenets rĂĽvarer er økologiske. Men for mange køkkener, er det nĂŚste naturlige step at opgradere til sølvmĂŚrket (60-90 pct. økologi)

Ž‡”‡ •’‹•‡Â?§”Â?‡” Torben Reif Sørensen og Ninna Christensen med en buket ananassalvie fra den nyanlagte urtehave. Som led i omlĂŚgningen til økologi blev den indrettet pĂĽ hotellets gamle petangbane. De mange højbede med urter blev ’indviet’, da alle Comwell hotellerne 1. september sammen med Fødevarestyrelsen og Ă˜kologisk Landsforening inviterede hele landet pĂĽ ’øko-date’ for at fejre økologiens indtog i hotelkĂŚden.

SĂĽ glade var de ansatte fra Comwell, da hotelkĂŚden i august modtog Ă…rets Ă˜kopris under Bite Copenhagen. NĂŚste ĂĽr bliver prisen uddelt under Foodexpo i Herning.

Foto Martin Sølyst

‘Â?™‡ŽŽ Ď?‹Â? %”‡–• ]Â?‘’”‹• ʹͲͳ͚ HYLDEST: Som en af de første opgaver for Helle Borup Friberg som nyansat adm. direktør for Ă˜kologisk Landsforening var i sommer at overrĂŚkke ĂĽrets Ă˜kopris 2017 til Comwell Hotels.

Hun roste i den forbindelse hotelkÌden for ’for alvor at lytte til kundernes ønsker og forventninger om økologi pü menuen - og handle pü det.’ Og for at investere i den økologiske rejse, som sikrer engagement hele vejen rundt i alle led, sü alle medarbejdere für økologien ind under huden.

- At vi i dag har modtaget Ă…rets Ă˜kopris 2017 er en glĂŚdelig overraskelse, som bekrĂŚfter os i, at vores bĂŚredygtige satsning er den helt rigtige, sagde koncernchef Peter Schelde, Comwell Hotels, i forbindelse med overrĂŚkkelsen.

- Det har givet vores restauranter et kÌmpe kvalitetsløft at arbejde mere bÌredygtigt og med økologiske rüvarer. Vi er beviset pü, at man kan vÌre bÌredygtig uden at gü pü kompromis med den gode oplevelse.

˜‡” —‰‡ Â?ƒÂ? ĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â•Â–Â›Â”Â‡ÂŽÂ•Â‡Â? ’Ž‘––‡ Â?›‡ Â?ƒ˜Â?‡ ‹Â?† ’¤ ƒÂ?Â?ƒ”Â?•Â?‘”–‡– ‘˜‡” Â?ĂžÂ?Â?‡Â?‡” Â?‡† †‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ •’‹•‡Â?§”Â?‡ SPISEMÆRKER AF JAKOB BRANDT

Da denne avis gik i trykken, havde ikke fĂŚrre end 2211 professionelle køkkener fĂĽet det økologiske spisemĂŚrke, og hver uge kommer nye til. Dermed er antallet af spisemĂŚrker en ganske god indikator pĂĽ den positive udvikling, der prĂŚger den økologiske foodservicebranche, og ifølge Torben Blok, markedschef for foodserviceafdelingen i Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ EHJ\QGHU Ă HUH RJ Ă HUH NÂĄNNHQHU DW NXQQH VH Y UGLHQ af spisemĂŚrket.

- Det kan vÌre vanskeligt at afkode pü navnet pü en restaurant eller en cafÊ, om den er økologisk, men hvis den skilter med et økologisk spisemÌrke, er det et klart signal om, at her für du økologi med i din menu, siger Torben Blok.

Hidtil er det de offentlige køkkener, som har vĂŚret bedst til at tage spisemĂŚrkerne til sig. Syv ud af ti mĂŚrker er givet til offentlige køkkeQHU RJ Ă HUH HU Sn YHM ‡•–ƒ—”ƒ–‹‘Â?‡” †”‹˜‡” Â?§•–‡ „ÞŽ‰‡ - Hidtil har restaurationsbranchen ikke for alvor set vĂŚrdien i at benytte spisemĂŚrkerne, men det er netop i hoteller, restauranter og cafĂŠer, at alle spĂĽr, at den nĂŚste store bølge af omlĂŚgning kommer til at foregĂĽ, og jeg er helt enig, siger Torben Blok.

Efter hans vurdering er det en naWXUOLJ NRQVHNYHQV DW MR à HUH PHQQHsker, som begynder at købe økologi L GHUHV HJHQ KXVKROGQLQJ MR à HUH YLO

‘”– ‘Â? ‡– ]Â?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ’‹•‡Â?§”Â?‡ Éť Det Ă˜kologiske SpisemĂŚrke blev i 2009 introduceret som et statskontrolleret bevis pĂĽ, at et spisested satser pĂĽ økologi. Éť SpisemĂŚrkerne viser hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer pĂĽ spisestedet, der er økologiske. Spisestederne beregner økologiandelen i enten kroner eller kilo. Éť Det Ă˜kologiske SpisemĂŚrke kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som ogsĂĽ administrerer reglerne pĂĽ omrĂĽdet. Éť Fødevarestyrelsen og Ă˜L arbejder sammen om at promovere spisemĂŚrkerne, og det nĂŚste fremstød sker pĂĽ Foodexpo i Herning.

ogsü efterspørge det, nür de spiser ude.

Torben Blok peger desuden pĂĽ, at det snart mĂĽ gĂĽ op for mange kommuner, at de skal se at komme i gang med omlĂŚgningen, hvis de skal nĂĽ 2020-mĂĽlet om 60 procent økologi. Ž‡”‡ Â?›‡ ‹Â?‹–‹ƒ–‹˜‡” ’¤ ˜‡Œ Tilbage i 2012 luftede den davĂŚrende fødevareminister Mette Gjerskov (S) et ambitiøst mĂĽl om at nĂĽ 6.000 spisemĂŚrker i 2020. Torben Blok tør i dag ikke spĂĽ, om det bliver en realitet, men han er overbevist om, at spisemĂŚrket er kommet for at blive, RJ DW GHU NRPPHU Y VHQWOLJW Ă HUH spisemĂŚrker i de kommende ĂĽr.

Den holdning deler han med Robert Lind, fuldmÌgtig i Fødevarestyrelsen, som administrerer reglerne bag spisemÌrkerne.

- I tĂŚt samarbejde med foodserviceafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening arbejder vi hver eneste dag pĂĽ DW In Ă HUH VSLVHP UNHU VLJHU 5REHUW /LQG GHU KDU NHQGVNDE WLO Ă HUH LQLWLDWLYHU VRP YLO XGOÂĄVH Ă HUH VSLVHP Uker. Ž—– Â?‡† †‘‰Â?‡Â?¤Ž‹Â?‰‡” Han peger bl.a. pĂĽ Meyers Madhus som en vigtig dynamo for den udvikling. Siden Meyers Madhus overtog ansvaret som rĂĽdgiver og sparringspartner for de ca. 900 offentlige køkkener i Københavns Kommune, er det besluttet, at alle køkkenerne

skal dokumentere deres økologiprocent, sü de lever op til kravene for at fü et spisemÌrke, hvor de tidligere benyttede den sükaldte dogmemüling, som er mere uprÌcis.

I dag er det kun knap 200 af de kommunale køkkener i København, som ifølge Fødevarestyrelsens liste har erhvervet et spisemÌrke.

- SĂĽ alene her ligger der en stor portion spisemĂŚrker og venter i løbet af de kommende par ĂĽr, siger Robert Lind. –‹ŽŽ‡” •Â?ƒ”’– ’¤ –‹˜‘Ž‹ ‘‰ œ‘‘ Det er ogsĂĽ planen, at spisemĂŚrkerne skal ud at erobre nyt terrĂŚn – EnGH JHRJUDĂ€VN RJ L IRUKROG WLO KYLONH kategorier af spisesteder, som vĂŚlger at benytte spisemĂŚrket. Hidtil har landets forlystelsesparker, zoologiske haver og sommerlande ikke vĂŚret sĂŚrligt gode til at tage økologien til sig.

Det skal der laves om pü. I december müned ivÌrksÌtter Fødevarestyrelsen derfor en undersøgelse, VRP VNDO ÀQGH VYDUHQH Sn KYDG GHU skal til, for at gÌsterne i fremtiden vil P¥GH à HUH ¥NRORJLVNH VSLVHP UNHU L disse etablissementer.

Resultaterne af interview-undersøgelsen bliver efter planen offentliggjort i januar müned.

- København kan ikke blive ved med at trÌkke lÌsset. Vi skal have hele landet med, siger Torben Blok.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

Nohrlund lufter de globale ambitioner 1RKUOXQGV ¥NRORJLVNH FRFNWDLOV HU EOHYHW HW N PSH KLW Sn à HUH DI ODQGHWV musikfestivaller, men de har ogsü fundet vej til mange andre events, restauranter og cafÊer, som ønsker et alternativ til markedets syntetiske produkter. JordbÌr/rabarber med vodka er den mest populÌre.

Uden en privat investor, havde det ikke vÌret muligt for Søren Aamand og Anders Houmann at etablere egen fabrik.

Her tester de en af deres egne cocktails foran tappemaskinen og den overdimensionerede cocktailshaker, som kan shake 3.000 l i timen. Den bliver først for alvor udfordret, hvis Nohrlunds ambitioner om at bevÌge sig ud pü det internationale marked bliver en succes.

To unge ivÌrksÌttere har übnet nordens første økologiske cocktailfabrik i Hvidovre, men ambitionerne rÌkker langt ud over landets grÌnser COCKTAIL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Vi vil lave verdens bedste premixede cocktails, siger Anders Houmann, som har grundlagt Nohrlund sammen med vennen Søren Aamand.

De kender hinanden fra arbejdet som bartendere i diverse cocktail-barer, og fra positionen bag bardisken spottede de for tre ür siden et kÌmpe hul i markedet for fÌrdigblandeGH NYDOLWHWVFRFNWDLOV Sn à DVNH Siden har de arbejdet mülrettet mod at realisere den ultimative ivÌrksÌtterdrøm om at gøre hele verden til deres marked.

Den hidtil vigtigste milepÌl nüede de, da de før sommerferien übnede deres egen cocktailfabrik i lejede lokaler i et stort industrikompleks i Hvidovre.

De seneste müneder har de brugt til at trimme produktion og tapperi, RJ ÀQMXVWHUH RSVNULIWHUQH Sn GH VHNV cocktailvarianter, som er blevet et hit hos mange gÌster til store og smü events rundt om i landet.

- NĂĽr markedet bliver modent, vil

vi gerne i detailhandlen, og vi har allerede kørt test i 15 lande. Der er stor interesse, men vi har endnu ikke trykket pü knappen. Vi vil vÌre helt sikre pü at kunne levere, siger Søren Aamand.

1700 cocktails i timen - Nu kører hele anlÌgget, og vi kan producere 1700 smü eller 1000 stoUH O à DVNHU L WLPHQ PHQ YL KDU holdt lidt igen med markedsføringen, indtil vi var helt sikre pü, at anlÌgget var kørt hundrede procent ind, og alle børnesygdomme var vÌk, supplerer Tais Jensen, der er salgsDQVYDUOLJ IRU ÀUPDHW VRP GLVSRQHUHU RYHU VHNV DQVDWWH Sn IXOG WLG ÀUH GHOtidsansatte og en hÌr af freelance bartendere.

8G RYHU ÀUPDIHVWHU IHVWLYDOHU som NorthSide og Grøn Koncert er hovedparten af kunderne restauranter og cafÊer.

- Flaskerne kan købes i Magasin og Salling, men vi satser mest pü horeca-segmentet, siger Tais Jensen.

Med en salgspris pü 39 kroner IRU HQ à DVNH PHG FO NDQ GHW efter hans vurdering blive vanskelig at komme bredt ud i detailhandlen, og Nohrlund er bevidste om, at det kan undergrave deres brand, hvis en dagligvarekÌde vÌlger at køre en NDPSDJQH KYRU 1RKUOXQGV à DVNHU bliver solgt til tÌt pü indkøbspris.

Sommer Chillout i regn Ideen til at mixe cocktails af nordiske

UnYDUHU RJ I\OGH GHP Sn à DVNH EOHY I¥GW L 'D 1RUKOXQG Sn WR nU YDU vokset fra en lille bar med ti ansatte til en virksomhed, der pü de største events administrerede to cocktailWUXFNV RJ VYHGHQGH EDUWHQGHUH som shakede cocktails pü stedet.

- Vi var bestilt til det udendørs event ’Sommer Chillout Aarhus’, hvor vi stod 60 bartendere og blandede pü stedet. Men det begyndte at regne, og vi mütte smide en masse rüvarer ud. Samtidig er det svÌrt at ÀQGH QRN G\JWLJH EDUWHQGHUH VLJHU Anders Houmann.

Af frygt for en gentagelse begyndte han og Søren Aamand at undersøge, hvad der fandtes af fÌrdigmixede produkter pü markedet.

Kogte sirupper hele natten - Der var ikke noget. Det var et marked prĂŚget af tilsĂŚtningsstoffer, E-numre og kulsyre, som gjorde, at produkterne ikke smagte som en frisk cocktail, og vi oplevede at der var meget langt fra Bacardi breezer og en Somersby til de cocktails, vi selv blandede i baren, siger Anders Houmann.

Det gav blod pĂĽ tanden.

- Vi tog de opskrifter, som vi vidste fungerede, med til sommerhuset Nohrlund pĂĽ Fyn, hvor vi eksperimenterede i en weekend. Der blev kogt masser af sirupper. Vi hĂĽndtappede med tragt hele natten, og da YL ODQFHUHGH Ă DVNHUQH YDU IRON HOOHvilde med dem.

En god cocktail skal overraske tungen, men Nohrlund har sit eget testlaboratorium, hvor Martin Sørensen er med til at sikre, at kunderne ikke für uønskede overraskelser, nür de bestiller en Nohrlund, som indeholder 200 ml med en alkoholprocent pü 8,5. En sÌrlig pasteuriseringsproces er en del af hemmeligheden bag de sjÌllandske cocktails.

De to venner brugte derefter hele efterĂĽret pĂĽ at fĂĽ styr pĂĽ de mange regler, som skal overholdes, nĂĽr man YLO VÂ OJH FRFNWDLOV Sn Ă DVNH Vandt dobbelt guld i USA Nohrlund vil gerne give kunden den samme cocktailoplevelse, som nĂĽr de serverer en friskshaket cocktail.

Der blev eksperimenteret med alle mulige typer rüvarer, og da de lidt i VMRY VHQGWH HQ NDVVH à DVNHU WLO :RUOG 6SLULW &RPSHWLWLRQ L 6DQ )UDQcisco, og vandt sølv, guld og dobbelt guld ved den anerkendte spirituskonkurrence, vidste de, at de var pü rette spor.

- Nu var det ikke lĂŚngere kun venner og forĂŚldre, som troede pĂĽ os, og vi sagde vores job op.

Pü sidelinjen havde de en passiv investor, som ogsü troede pü ideen, RJ L MDQXDU NRP GH I¥UVWH ULJtige Nohrlund cocktails pü gaden. De var produceret i et lejet kantinekøkken i Horsens.

Vi boede i køkkenet - Vi købte luftmadrasser. Boede ved siden af gryderne og kogte saft nat og dag, og vi var sü heldige at fü en stor opgave med at servicere Grøn Koncert. Det var en stor mundfuld, som krÌvede ca. 30.000 cocktails, og Grøn Koncert er stadig vores største kunde.

- Der er stor forskel pĂĽ at lave 10 cocktails til et lille selskab og 10.000 til en festival, og det er en udfordring

at bevare friskhed, farve og smag, QnU GH EOLYHU WDSSHW Sn à DVNH En kompleks logistisk opgave I begyndelsen blev Nohrlund tappet hos Sunny Juice pü Fyn. Da mÌngderne voksede, skiftede de til sodavandsfabrikken Frem i Jylland og efterhünden blev det til en større ORJLVWLVN RSJDYH DW GULYH ÀUPDHW IUD à HUH DGUHVVHU - Vi synes, at kvaliteten svingede for meget, og drømmen var at fü hele vÌrdikÌden under samme tag for bedre at styre kvaliteten, siger Anders Houmann.

Det har de fĂĽet med lejemĂĽlet pĂĽ NYP L +YLGRYUH KYRU 1RKUOXQG har samlet bĂĽde administration, produktion og lager.

En god cocktail overrasker tungen ’Vodka, gin eller rom? JordbÌr, ingefÌr eller havtorn? Sødt, friskt eller syrligt? ’Uanset hvad du foretrÌkker, er der helt sikkert en Nohrlund cocktail, som passer til dig’, skriver Nohrlund Sn VLQ IDFHERRNSURÀO - En god cocktail er kendetegnet ved, at man kan smage alle nuancerne. Der er forskellige lag, hvor tungen bliver overrasket. Vi laver kun cocktails pü egne opskrifter og prøver hele tiden nye grÌnser af, men vi kommer aldrig til at lave mojito eller en piùa colada, siger Anders Houmann.

TEMA: FOODSERVICE

17. november 2017 nr. 621

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

De økologiske køkkener har fĂĽet en stĂŚrk stemme Ă˜kologisk Landsforenings nye medlemsgruppe af professionelle køkkener har nu rundet 100 medlemmer, og det giver dem bedre mulighed for at pĂĽvirke kursen for økologiens udvikling

PDNVLPDO LQGĂ \GHOVH Sn GHQ NXUV som foreningen sĂŚtter.

- Køkkenernes stemme er lige sü vigtig som stemmen fra en økologisk landmand, pointerer Torben Blok.

Efter hans vurdering er det helt afgørende, at alle tandhjulene i den økologiske foodservicebranche triller i samme retning, hvis økologiens indtog i de professionelle køkkener skal holde fast i de positive takter fra de seneste ürs udvikling.

NETVÆRK

Stor diversitet er en styrke Medlemslisten tÌller büde offentlige sygehuskøkkener, hoteller, private og offentlige kantiner, cafÊer, institutionskøkkener og restauranter fra Michelin-niveau til den økoORJLVNH S¥OVHPDQG P à Medlemmerne omfatter med

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

PĂĽ kun et ĂĽr har Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) fĂĽet over 100 professionelle køkkener som medlem, og den store interesse for foreningens nye medlemsgruppe glĂŚder Torben Blok, markedschef for foodservice.

- Tiden er inde til, at Ă˜kologisk Landsforening tager køkkenstemmen alvorligt, og det er vores vision, at de professionelle køkkeners stemme kommer til at fylde mere i Ă˜kologisk Landsforening, siger Torben Blok.

Vi har en ambition om at fĂĽ yderligere 25 medlemmer nĂŚste ĂĽr, og vi forventer, at den her gruppe vil give os en indsigt i, hvor de professionelle køkkener er, og hvor de gerne vil hen, sĂĽ Ă˜L kan agere pĂĽ det. /DQGHWV SURIHVVLRQHOOH NÂĄNNHQHU KDU QX InHW HW Q\W VW UNW WDOHUÂĄU KYRU GH kan fremføre deres forslag til, hvordan produktionen og distributionen af de ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHYDUHU EÂĄU XGYLNOH VLJ KYLV GHU VNDO HQGQX PHUH VNXE L RPO JQLQJHQ

Køkkener har en vigtig stemme Derfor hüber han, at mange af de nye medlemmer vil deltage i foreningens generalforsamling, sü de für

Alle køkkener kan lĂŚre af hinanden Medlemmerne ønsker sparring, netvĂŚrk og udveksling af erfaringer Det blev cafĂŠen Vester Vedsted VingĂĽrd i Ribe, der blev indmeldt i Ă˜kologisk Landsforenings ’køkkengruppe’ som medlem nummer 100.

CafÊen blev etableret i 2014, og L IHEUXDU ÀN GHQ GHW ¥NRORJLske spisemÌrke i sølv.

- Vi har valgt at melde os ind i Ă˜kologisk Landsforening, fordi vi meget gerne vil sparre med andre professionelle køkkener, som arbejder med økologi. Og sĂĽ ser vi en stor fordel i at kunne trĂŚkke pĂĽ foreningens viden og netvĂŚrk – for eksempel i forhold til at etablere samarbejder med økologiske producenter. Som relativt ny virksomhed er det rart at føle, at vi hører til et sted, siger Marie Louise Bonal, medejer af Vester Vedsted VingĂĽrd.

Søren Buhl Steiniche fra EAT Skolemad i København er en anden reprÌsentant for de professionelle køkkener, som ser spÌndene perspektiver i at fü adgang til et stort økologisk netvÌrk: - Vi har et fÌlles vÌrdisÌt i de økologiske køkkener. Ikke mindst fordi vi alle har rü-varen i fokus. Der er mange typer af køkkener samlet i medlemsgruppen og derfor ogsü mange forskellige müder at gøre tingene pü. Jeg synes, det giver stor vÌrdi at komme ud at besøge kollegerne og hente inspiration. F.eks. für vi hos EAT i dag en masse fÌrdigsnittet øko-grønt, fordi vi serverer 6-8.000 portioner dagligt. Det er interessant at se, hvordan nogle af de mindre køkkener arbejder med hele økologiske grøntsager. Nogle af løsningerne kan vi eventuelt tilpasse til vores eget køkken, siger Søren Buhl Steiniche.

§ŽŽ‡••Â?ƒ„ ‘‰ ‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ Éť Som medlem af Ă˜L fĂĽr du adgang til et netvĂŚrk af ligesindede, som brĂŚnder for at arbejde med økologi Éť Deltagelse i temadag, gĂĽhjemmøder og generalforsamling Éť Nyheder og viden via Ă˜L’s nyhedsmails, aviser og blade Éť Faglig sparring Éť Prisen for et ĂĽrskontingent spĂŚnder fra 980 - 2980 kr. afhĂŚngig af køkkenets størrelse

Der melder sig ofte mange spørgsmül, nür de konventionelle rüvarer bliver byttet ud med økologiske, og landets professionelle køkkener kan nu hente ny inspiration og YLGHQ YLD ÀUH Q\H QHWY UN

“

Køkkenernes stemme er lige sü vigtig som stemmen fra en økologisk landmand

TORBEN BLOK, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

andre ord büde store og smü, private og offentlige køkkener fra hele landet, og netop den store diversitet betegner Torben Blok som en indiskutabel styrke.

- Det giver Ă˜kologisk Landsforening en unik mulighed for at høre forskellige vinkler pĂĽ, hvordan man

arbejder med økologisk mad i det store hospitalskøkken, i cafÊen, pü badehotellet ude pü Vestkysten eller i en kantine, siger Torben Blok.

Alle kan bidrage - Det her handler ikke kun om at lave mad. Det handler ogsĂĽ om at forstĂĽ

“

Det her handler ikke om at lave mad. Det handler om at forstü og udvikle økologien, og det er fuldstÌndig ligegyldigt, hvor du kommer fra.

TORBEN BLOK, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

og udvikle økologien, og det er fuldstÌndig ligegyldigt, hvor du kommer fra. Det er her, at mangfoldigheden kommer i spil, og man kan bidrage med sine erfaringer, uanset hvor man kommer fra, siger Torben Blok og uddyber: - I foreningen kommer køkkenerne tÌttere pü de økologiske landmÌnd, virksomheder og ikke mindst hinanden, og selv om man er godt i gang med økologi og uanset karaten af spisemÌrke, oplever vi et behov for at dele viden om, hvordan man tackler affaldssortering, madspild, bÌredygtighed, indkøb, vandforbrug og hvordan, man kommunikerer det økologiske budskab ud til kunderne, siger Torben Blok.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD

17. november 2017 nr. 621

MARKED

Eksport skal give Danpos øko-kylling luft under vingerne De danske udstillere pü den økologiske fødevaremesse BioFach i Nßrnberg har i 2018 sÌrligt fokus pü innovation og nye produkter EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Det danske hold af eksportparate virksomheder, som til februar sĂŚtter kurs mod 2018-udgaven af BioFach, er nu nĂŚsten pĂĽ plads. Den danske fĂŚllesstand pĂĽ verdens største økologimesse kommer til at rumme ca. 40 danske udstillere, og Louise Kaad-Hansen, international markedskoordinator hos Ă˜kologisk Landsforening, har store forventninger til ĂĽrets største eksportfremstød, som igen i ĂĽr bliver gennemført i samarbejde med eksportnetvĂŚrket Bio Aus Dänemark.

- I ür har vi ekstra fokus pü innovation og nyheder. Vi vil gerne vise, at dansk økologi er innovativ, og samtidig sÌtte en streg under, at Danmark er verdens førende økologination, siger Louise Kaad-Hansen.

Hun opfordrer derfor de danske udstillere til at tilmelde deres nyheder til messens sĂŚrlige nyhedsstand, hvor de vil deltage i kĂĽringen af Ă…rets nyhed i otte forskellige produktkategorier.

- Mange indkøbere, som søger efter spÌndende nyheder til deres sortiment, indleder deres besøg pü

nyhededsomrĂĽdet, og de danske nyheder bliver desuden udstillet pĂĽ vores fĂŚllesstand, siger Louise KaadHansen.

PĂĽ kurs mod tre mia. kr.

I 2016 eksporterede Danmark økologiske fødevarer for 2,3 mia. kroner, og ca. 40 procent af varerne ender i tyske maver. Mens den konventionelle fødevareeksport har oplevet moderate vÌksttal de seneste ür, kan økologerne prÌstere to-cifrede vÌkstrater, og med en vÌkst pü 12 procent vil eksporten krydse 3,5 mia. i 2020.

Kyllingeproducenten Danpo er med i Nßrnberg for første gang, og Anne Gitte Elbronn, international innovations- og marketingchef hos Danpo hüber, at Danmarks gode ry som fødevareproducent kan vÌre med til at übne døren til nye markeder for selskabet, som i 2016 overtog Sødam Kyllinger.

- Lanceringen af en økologisk kylling under vores nye koncept Danske Familiegürde er en større satsning.

Derfor er vi nødt til at gøre noget ekstra, og her er BioFach et supergodt sted at vÌre, da det er koncentreret om økologi. Det betyder, at indkøberne er klar til at betale ekstra for den gode kvalitet, siger Anne Gitte Elbronn.

)UHGH /RUHQ]HQ SURGXFHUHU ÂĄNRORJLVNH N\OOLQJHU Sn HW ODQGEUXJ OLGW ÂĄVW IRU 5LEH RJ JnU GHW VRP 'DQSR KnEHU Sn %LR)DFK NDQ PDQJH DI KDQV N\OOLQJHU L IUHPWLGHQ HQGH GHUHV GDJH Sn PLGGDJVERUGH V\G IRU GHQ GDQVNH JUÂ QVH

%LR)DFK DIKROGHV IHEUXDU 6LGVWH nU WLOWUDN PHVVHQV XGVWLOOHUH Ă HUH HQG JÂ VWHU IUD ODQGH GH RJ GH W\VNH DUUDQJÂĄUHU IRUYHQWHU HQGQX PHUH WUDĂ€N Sn QÂ VWH nUV PHVVH KYRU VWDQGHQ PHG Q\KHGHU HU HW JRGW VWHG DW VWDUWH IRU LQGNÂĄEHUH PHG KDQJ WLO LQQRYDWLY ÂĄNRORJL )RWR 1Â UQEHUJ 0HVVHUQH

Kick off-møde forud for BioFach EKSPORT: Efter et travlt ür afholder Organic Export Academy den 6. december ürets sidste seminar, som samtidig fungerer som kick off-møde for de danske udstillere pü BioFach 2018.

Men ifølge Louise Kaad-Hansen, international markedskoordinator i Ă˜kologisk Landsforening behøves man ikke at vĂŚre messeudstiller for at fĂĽ udbytte af seminariet, som afholdes sammen med Bio Aus Dänemark (BAD) The Brew Company i Middelfart.

Ud over praktiske oplysninger i forbindelse med den tyske messe, byder dagen pü et oplÌg ved Effectlab, som giver sit bud pü, hvordan fødevareproducenter kan arbejde med en ’go-2-market plan’ i forbindelse med deres eksportstrategi.

'HW KDQGOHU EO D RP KYRUGDQ PDQ ÀQGHU IUHP WLO de markeder, som er mest relevante for det enkelte ÀUPD RJ RP PDQ OXNNHU QRJOH G¥UH KYLV PDQ KDQGOHU med bestemte kÌder, siger Louise Kaad-Hansen.

Dagen slutter af med et oplĂŚg ved CEO Alexander Djordjevic fra den tyske vĂŚkstvirksomhed Foodist, som Ă˜L og BAD har vĂŚret sĂĽ heldige at lokke til Danmark. Han fortĂŚller om, hvordan den unge, tyske online markedsplatform forfølger ambitionen om at nĂĽ

en ĂĽrlig omsĂŚtning pĂĽ 100 mio. euro i 2020.

Konceptet bygger pü distribution til 11.000 detailhandelsbutikker (hovedsageligt REWE og Edeka) i Tyskland, en forankret og afprøvet private label strategi samt en investorkapital fra PR-bureauet StrÜer Media i Hamborg.

For interesserede virksomheder er der efterfølgende mulighed for at deltage i speeddating med Alexander Djordjevic for at se om der evt er plads til danske produkter i kasserne med økologiske varer fra Foodist.

MAD & MARKED

17. november 2017 nr. 621

Nyt transportselskab leverer fødevarer til hele landet De økologiske fødevareproducenter har füet en ny logistikstreng til at kanalisere deres varer ud til slutbrugerne LOGISTIK

Flere muligheder

AF JAKOB BRANDT Brancheorganisationen FødevareDanmark, der organiserer omkring 700 af landets smü og mellemstore fødevarevirksomheder, er güet sammen med Logistic Planner og netportalen Smagdanmark.com om at HWDEOHUH WUDQVSRUWÀ UPDHW )RRGGULYHU Tankerne bag et landsdÌkkende salgsnetvÌrk for smü producenter blev oprindelig udtÌnkt af Laurids Siig Christensen fra fødevarenetvÌrket AROMA. Han producerer økologiske gÌs pü Sejerø, og som tidligere formand for Smagen af Danmark sü KDQ IRU à HUH nU VLGHQ EHKRYHW IRU DW udvikle en fÌlles netportal for egnsVSHFLÀ NNH NYDOLWHWVI¥GHYDUHU - Den skulle fungere som et fÌlles skelet for de lokale netvÌrk under Smagen af Danmark, siger Laurids Siig Christensen, som efter den første vellykkede testperiode er overbevist om, at det nye netvÌrk bliver en succes.

Han har selv brugt det til at sende sine gĂŚs til private kunder, og de nĂĽede frem efter fĂĽ timer.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan konkurrere med det her, siger han til Ă˜kologi & Erhverv.

Netportalen lü underdrejet Da Postnord tidligere pü üret meddelte, at virksomheden fra 1. juli ikke lÌngere ville pütage sig opgaven med at bringe fødevarer ud, skabte

ɝ Med Fooddriver kan fødevareproducenter vÌlge at betale et gebyr for at fü hentet varerne pü egen adresse elOHU VHOY DW Dà HYHUH YDUHUQH pü nogle af de ind- og udleveringssteder, som bliver placeret rundt om i landet. ɝ Derfra bliver fødevarerne indleveret til samarbejdspartneren DAO365, ogsü kendt som Dansk Avis Omdeling, der bringer varerne ud til slutbrugeren.

21

Aldi billigst i pristjek PRISTJEK: I slipstrømmen pĂĽ den store debat om Coops Ă˜ktoberkampagne lavede Politiken i uge 42 et pristjek, som omfatter 15 økologiske basisvarer. Det viser, at Coops kĂŚder sammen med Meny-kĂŚden er de dyreste steder at købe økologi.

Pristjekket viser, at Aldi er billigst med en totalpris pĂĽ 203,34 kr. skarpt forfulgt af Netto med en pris pĂĽ 204,63 kr.

Herefter er der et lille hul ned til tredjepladsen, der indtages af Lidl med en pris pü 209,82 kr., mens Fakta ifølge pristjekket er den dyreste discountkÌde med en pris pü 215,76 kr.

Fynsk gĂĽrdbutiksskilt overlever - mĂĽske

Landets smü fødevareproducenter, mikrobryggerier og gürdbutikker har füet en ny transportkanal. Fooddriver bliver bindeleddet mellem producenterne og de terminaler, hvorfra bilerne fra Dansk Avis Omdeling sørger for distributionen til slutkunden.

det stor bekymring blandt hundredvis af mindre fødevareproducenter, som pludselig stod uden leverandør til deres kunder rundt om i hele landet.

Det var ogsü lidt af en katastrofe for netportalen Smagdanmark. com, som übnede i begyndelsen af üret og havde satset pü Postnord, som distributør.

- Siden har netportalen ligget underdrejet netop pga. logistikken, siger Laurids Siig Christensen.

Fooddriver lukker hullet Det er direktøren for Smagdanmark. com, Henrik Holst, der er udpeget som direktør for Fooddriver, som er ansvarlig for transporten fra producenten til Dansk Avis Omdelings (DAO) terminaler i Køge og Fredericia.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

I takt med at volumen vokser, er GHW WDQNHQ DW RSUHWWH Ă HUH ORNDOH RS samlingssteder rundt om i landet.

- DAO er en ideel partner, da de i forvejen kommer ud pĂĽ alle adresse i landet, siger Henrik Holst.

Mens Smagen af Danmark omfatter et netvÌrk af producenter af danske fødevarer, kan den nye distri-

butionskanal ogsü køre med udenlandske varer, og han er overbevist om, at det nye selskab bliver en succes.

- Lige nu er vi begunstiget af højkonjunkturer, hvor forbrugerne gerne vil vide, hvor varerne kommer fra, og hvor de vil gerne betale for kvalitet, siger Henrik Holst.

SKILTNING: 31. oktober skulle Dorte Daugaard fra Nørremadegaard ved Rynkeby ifølge et pübud fra Kerteminde Kommune have fjernet skiltet til sin gürdbutik.

Ifølge de gÌldende regler for skiltning i det übne land er skiltet alt for stort og lidt for spraglet, men med udsigt til at reglerne bliver Ìndret, søgte hun om udsÌttelse.

Den modtog hun pü dagen, hvor hun efter planen skulle fjerne skiltet. Nu hüber hun, at de nye regler giver plads til større skilte, sü büde hun og mange af landets øvrige gürdbutiksejere für lov til at beholde deres skilte, sü det bliver nemmere for kunderne at À QGH YHM WLO GHQ ORNDOH ¥NRORJL

Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmarks team af specialiserede rĂĽdgivere inden for jordfrugtbarhed hjĂŚlper dig til

PHUH NXOVWRI L MRUGHQ RJ À HUH NURQHU L NDVVHQ +¥MHUH RJ UREXVWH XGE\WWHU PLQGUH NOLPDEHODVWQLQJ RJ À HUH UHJQRUPH RJ PLNURRUJDQLVPHU Giver øget jordfrugtbarhed en bedre økonomi?

JA - Der er et stort økonomisk potentiale i at øge jordfrugtbarheden Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmarks team af specialister -

Michael Tersbøl (5153 2711)

Henning Sørensen (4091 3083)

Erik Kristensen (6197 4911)

Ring til os Teamet har arbejdet med jordfrugtbarhed igennem adskillige ür og er desuden trÌnet i brug af spadediagnosen. Vi bruger kulstofanalyser, Terranimo og Plante pro. Teamet er endvidere opdateret pü nyeste viden LQGHQ IRU U NNHG\UNQLQJ SO¥MHIUL ¥NRORJLVN G\UNQLQJ $OEUHFKW DQDO\VHU RJ À DGHNRPSRVWHULQJ 7HDPHW VXSSOHUHV DI -DQQH $DOERUJ 1LHOVHQ GHU HU VSHFLDOLVW L MRUGIUXJWEDUKHG RJ GU QLQJ L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17. november 2017 nr. 621

Éť ANNONCER

„ TID & STED

„ Bog-nyt

23. november kl. 17.30–21.00.

Gastronomi og biodynamik pü restaurant Elverhøj ved Silkeborg.

En hyggelig aften med kulinariske lÌkkerier og korte oplÌg af 3 biodynamiske landmÌnd om hvorfor og hvordan de dyrker biodynamisk. Det er pü Restaurant Elverhøj, Kirkemindevej 6, 8653 Them.

Se mere pĂĽ www.biodynamisk.dk.

Arr. af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.

hver isĂŚr har et tĂŚt, personligt forhold til Vesterhavet.

2LTJS HKKTRSQDQDS @E ENSNFQ@ĆĽ DQ af naturen op langs kysten.

Hvis man aldrig har prøvet at stü ved Vesterhavet og fü spindelvÌvet blÌst vÌk af en salt vind, mens man føler sig som en meget lille brik, er der noget, man er güet glip af og nok hurtigst muligt bør fü rettet op pü.

Er man i tvivl, om det er en rejse vÌrd, efter at have lÌst Vesterhavet. Anders Agger, Jane denne bog, er der muligvis $DPXQG P Ƴ V NU ikke sü meget at gøre. For alle andre gÌlder det vel bare om Lindhardt og Ringhof.

10 fortĂŚllinger fra den jyske at komme afsted.

AB vestkyst af 10 forfattere, som

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kig efter de økologiske spisemÌrker, nür du spiser ude LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

Salg af økologiske juletrÌer pü torvet i Randers Lørdagene den 2., 9., 16. og 23. december Det er 22. ür, vi sÌlger nordmann-juletrÌer pü torvet i Randers, Erik Menveds Plads. Stadeplads ved frisør Elgaard.

VL KDU L IRUVNHOOLJ VW¥UUHOVH PHQ À HVW K¥MH RJ VPDOOH Mobil: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 8732 2700 › www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă˜KOLOGI Ă˜kologikongres 2017 Kom til Ă˜kologikongres 2017, fĂĽ ny inspiration og vĂŚr med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i ĂĽr arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekĂŚde fra jord til bord.

Tid: 29.–30. november Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gürd?

Fü viden og vÌrktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortÌller om klimaudfordringer og -løsninger pü økologiske bedrifter. Dagens vÌrt Torben Myrup fortÌller om energioptimering og andre klimatiltag pü sin bedrift, og leder og energirüdgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortÌller om energioptimering pü bedriftsniveau. LÌs mere og tilmeld dig senest 4. december pü okologi.dk/kalender.

Tid: 6. december 10.00 – 13.00 Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Gødning til fremtidens økologer Den økologiske planteproduktion er i vÌkst, og alt tyder pü, vÌksten vil fortsÌtte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bÌredygtig forsyning af nÌringsstoffer til planteavlen. Kom til debatmøde og fü ny viden om, hvordan vi kan skaffe gødning til økologien i fremtiden! LÌs mere og tilmeld dig senest 4. december pü okologi. dk/debatmode.

Tid: 7. december kl. 10.00 – 15.00 Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens AllÊ 2, 8830 Tjele Bland dig til robuste afgrøder og højere udbytter Kom til workshop om optimeret markdrift ved samdyrkning af forskellige sorter og arter. Herved udnyttes planternes forskellige gode egenskaber, süsom ukrudtskonkurrence, sygdomsresistens og nÌringsstofforsyning til at opnü en optimal afgrøde. Pü workshoppen für du nyeste viden om samdyrkning og sortsblandinger fra arbejdet i Mixbar og DIVERSify. LÌs mere pü okologi.dk/kalender.

Find den fra uge 45 pĂĽ vores

WEBSHOP

Tid: 11. december kl. 09.00 – 15.00 Sted: Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

LangĂŚrmet T-shirt kr. 300 ,-

/økologikonsulenterne.dk

okologi.dk/forbruger/webshop

17. november 2017 nr. 621

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝

„ KORT & GODT

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges

Hvor mange gaver glĂŚder et helt ĂĽr?

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Giv et abonnement pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv

Süjord og priklejord med økologisk gødning sÌlges Se information pü

Ă˜kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges

www.okologiogerhverv.dk

Ă˜kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . .

Gratis omlÌgningstjek 2017 til økologer, der overvejer at lÌgge om til biodynamisk drift.

Hvilke andre steder end i Ă˜KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Alle annoncer i Ă˜KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

SĂĽ, mangler du noget, inden dagene bliver korte, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen pĂĽ 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk SH RJVn YRUHV Q\H NRUWH YLGHRÂż OP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU pĂĽ www.biodynamisk.dk Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Ă˜kologiens Hus, Ă…byhøj Biodynamiske omlĂŚgningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877. ‘NRORJLVN MRUG liggende mellem Skanderborg. 25 god sandmuldet 3970.

.OÂĄYHUJUÂ V HQVLODJH sĂŚlges.

1. slÌt efter helsÌd økologisk wrap. Djursland 8648 6693.

Geder. Ă˜kologiske unge geder. Kan fĂĽ kid i 2018. Malkerace. Maedi-fri M3. 700 kr. eks. moms. Djursland 8648 6693.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ă˜KOLOGI Bestil annonce pĂĽ 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pĂĽ økologiogerhverv.dk

Biodynamisk aften pü restaurant Elverhøj Torsdag d. 23 november kl.17.30 Elverhøj

Ă˜kologisk Restaurant

Kirkemindevej 6

8653 Them

tlf. 29 80 84 80

udlejes. BeHorsens og ha grĂŚs pĂĽ jord. 2177

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 1. dec.

15. dec.

Annoncedeadline 21. nov.

5. dec.

Nr. 622 623

12. jan.

26. jan.

9. feb.

23. feb.

2. jan.

16. jan.

30. jan.

13. feb.

624 625 626 627

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk .. ogsü for 2018

BioHarve og

BioRotor (ႇ HNWLYW PDNNHUSDU

I samarbejde med Biodynamisk Forening tilbyder vi en spÌndende aften med masser af livskraft, mad, vin og oplysning. Oplev de biodynamiske producenter fortÌlle om deres dagligdag med deres produkter: Grøntsager, korn, kvÌg, svin og vinfremstilling, altsammen mens du nyder en 4 retters menu, hvortil der kan købes biodynamisk vin.

Menu.

Vi starter kl 17.30 med en lun toddy og haps.

Herefter fortÌller Karl Henning Mikkelsen fra Højbo om dyrkning af biodynamiske grøntsager.

Jacob Rye prÌsenterer biodynamiske vine fra Niche vine og vi begynder at smage pü de første snacks.

For demo ring til Albert: 5325 8560

Michael Larsen fra Forum mel fortĂŚller om biodynamisk korn og dyrkning mens vi serverer forretten.

Chris Hedeager fra HedagergĂĽrd fortĂŚller om biodynamisk kvĂŚg og svin, indtil vi serverer hovedretten.

Desserten er noget med Ìbler og der er mulighed for køb af kaffe , mens vi snakker videre.

Pris. 300,- kr

Tilmelding pĂĽ tlf. 29 80 84 80 eller info@elver-hoj.dk BegrĂŚnset plads max 40 personer.

Se ogsĂĽ kalenderen pĂĽ www.lundemaskincenter.com

okologi.dk/landbrug/kalender Arrangementet er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

17. novenber 2017 nr. 621

ØKOLOGI

ERHVERV

Kom til debatmøde! Hvor finder vi ...

Bæredygtig forsyning af næringsstoffer - hvordan?

GØDNING TIL ØKOLOGIEN I FREMTIDEN?

Økologisk planteproduktion er i vækst, og alt tyder på, væksten vil fortsætte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bæredygtig forsyning af næringsstoffer. Kom til debatmøde og få ny viden om gødning til økologien i fremtiden.

Dato: 7. december kl. 10.00 - 15.00 Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele Program: • Gødning til fremtidens økologer på nationalt plan og på gårdniveau – udfordringer og løsninger • Hvor finder vi vores næringsstoffer lokalt?

• Kom godt i gang med biogasanlæg • Go og no-go – biomasser til økologer • Efterbehandling af afgasset biomasse ved mekanisk og termisk separering Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 4. december på okologi.dk/debatmode.

JORD OG PLANTER STOP OMPLØJNING AF VEDVARENDE GRÆS

ENERGI DYRK ENERGIAFGRØDER

VIRKNING Græsser danner hele tiden nye rødder og lader de gamle henfalde. Rødderne består bl.a. af kulstof. Kulstofopbygningen i jorden bliver derfor høj under en vedvarende græsmark. Pløjning sætter omsætningen af det organiske materiale i gang og medfører frigivelse af både CO2 og lattergas.

VIRKNING Energiafgrøder som pil og poppel giver dobbelt op på klimagevinsten: de giver CO2-neutral energi, som fortrænger fossile brændstoffer, og mens de vokser, samler de CO2 fra atmosfæren, der lagres som kulstof i biomassen. Samtidig samler de næringsstoffer fra jordvæsken. Al jordarbejde, plantning og renholdelse kan købes som en pakkeløsning af en beplantningsvirksomhed.

Undgå ompløjning og opbyg derved

Beplantning i svinefolde er godt for klimaet på flere niveauer.

kulstof i jorden. Foto: Carsten Markussen.

Foto Karen Munk Nielsen.

I PRAKSIS Søborg Sø er en 6 km2 stor, tørlagt sø ved Græsted, hvor Svend og Mette Nielsen fra Fredbogaard primært dyrker græs til deres skotske højlandskvæg. Ved at lade græsset ligge frem for som tidligere at dyrke korn på arealerne, sparer de klimaet for ca. 3,7 ton CO2/ha/år gennem opbygning af 1 ton kulstof/ha/år. Cirka 150 ha omdriftsjord er inddraget til mangeårig afgræsning.

Det binder ca. 150 ton kulstof/år, svarende til en reduktion på 555 ton CO2/år.

FAKTA Kulstofopbygning i vedvarende græs er effektiv, fordi der foregår en nedadgående transport af kulstoffet til dybere jordlag via det tæt forgrenede rodsystem. Samtidig er udvaskningen af kvælstof lav og dermed også den afledte lattergasemission. Jorden under vedvarende græs indeholder store mængder kulstof, og kun ca. 15 % af kulstofmængden er fuldstændig stabil. Resten vil blive frigivet, hvis arealet kommer i omdrift. Nedbrydningen af kulstof forløber hurtigst de første år, hvorefter den aftager. Endvidere kan der frigives betydelige mængder lattergas, når vedvarende græs ompløjes, afhængigt af arealets forhistorie.

ØKONOMI Der vil være en mistet indtægt ved, at der ikke kan dyrkes andre afgrøder på arealet.

I PRAKSIS Bertel Hestbjerg på St. Hestbjerg ved Holstebro driver en svineproduktion med 2.000 søer. Bedriftens farefolde er beplantet med poppel i ren bestand eller iblandet 30 % graner og frugttræer. I alt er der ca. 42 ha med 1.800 træer/ha dvs. 75.000 træer, heraf 60.000 popler. Træerne giver skygge og velfærd til svinene, og dyrene gøder og opholder sig gerne mellem træerne, som effektivt optager næringsstoffer fra gødningen. Når træerne flises, anvendes biomassen til energiformål som erstatning for fossile brændsler. Halvdelen af træerne flises første gang efter 10 år, derefter hvert 5. år.

FAKTA Normoptaget for poppel er 120 kg N/ha/år, 15 kg P/ha/år og 50 kg K/ha/år. Gennemsnitsudbyttet er 9,94 ton tørstof/ha/år. Anvendes flisen til energiformål, vil hver hektar poppel årligt kunne erstatte 3.857 liter fyringsolie. Dieselforbruget til etablering, vedligehold og høst af træerne i deres levetid er 507 l/ha, svarende til 46 kg CO2/år ved en levetid på 30 år. Den samlede klimaeffekt er 10,37 ton CO2/ha/år. Hertil kommer effekten af næringsstofopsamling og reduceret lattergasemission ift. f.eks. dyrkning af korn. ØKONOMI Ca. 10.000 kr./ha. for tilplantning og renholdelse. Kontakt dit lokale varmeværk for pris og mere information vedr. afsætning til energiformål.

KLIMAEFFEKT: 1 TON KULSTOF/HA/ÅR KAN OPBYGGES I JORDEN VED OMLÆGNING AF AREAL I OMDRIFT TIL VEDVARENDE GRÆS, HVILKET SPARER ATMOSFÆREN FOR 3,7 TON CO2/HA/ÅR KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Se lfst.dk.

KLIMAEFFEKT 10,37 TON CO2/HA/ÅR SPARES, NÅR FLIS FRA POPPEL ANVENDES SOM BIOBRÆNDSEL SOM ERSTATNING FOR FOSSILE BRÆNDSLER KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver, Ny Vraa Bioenergy A/S eller Hededanmark. Se lfst.dk.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. .OLPDNDWDORJHW NDQ RJVn À QGHV Sn RNRORJL GN