Økologi & Erhverv nr. 622 01-12-17

Page 1

Ministerie handler uden mandat

VĂŚr klar til kontrol

Fra Bestseller til GĂĽrdmester

Politikerne i Folketinget udtrykker opbakning til et udbredt ønske blandt landbrugets organisationer og dyrlÌger om, at medicin til dyr skal kunne udleveres i afmülte doser.

En rÌkke fejl og overtrÌdelser gür igen ür efter ür i Landbrugsstyrelsens økologikontrol pü kvÌgbedrifterne. KvÌgrüdgiver Søren Lykke-Jensen giver gode rüd, sü din bedrift er kontrol-klar - hver dag.

Efter ti ĂĽr i Bestseller-koncernen skiftede Mia Høybye Duus tøjkollektioner ud med tøris og økologiske frostvaUHU RJ Ă€N HW IDPLOLHOLY L EHGUH EDODQFH

5

AKTUELT

13

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

20-21 MAD & MARKED

ERHVERV

1. december 2017 nr. 622 37. ĂĽrgang

Fødevarestyrelsen:

Køb økologisk frugt og grønt

Produktionen af gas er sü smüt i gang pü det første økologiske biogasanlÌg, der leverer til naturgasnettet.

Side 8

Ă˜kologisk Landsforening:

Nye regler skal ikke forhastes igennem KYLLINGEPRODUKTION AF IRENE BRANDT Ă˜kologisk Landsforenings formand, Per Kølster, og formanden for foreningens Æg- og fjerkrĂŚudvalg, Lars Bredahl, har skrevet til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og bedt ham vente med at trĂŚffe beslutning om at hĂŚve den tilladte daglige tilvĂŚkst hos økologiske kyllinger, til sagen er belyst. I brevet understreges det, at hvis den tilladte tilvĂŚkst hĂŚves til 38 g. pr. dag, risikerer dansk økologisk kyllingeproduktion at stĂĽ i en situation, hvor der ikke lĂŚngere er garanti for, at økologiske slagtekyllinger lovligt kan anprises som fritgĂĽende. En fritgĂĽende kylling skal som minimum have levet i 56 dage; men med en tilvĂŚkst pĂĽ 38 g pr. dag vil kyllingerne opnĂĽ den ønskede slagtevĂŚgt inden denne alder. I brevet peger Ă˜kologisk Lands-

forening, Ă˜L, ogsĂĽ pĂĽ, at der er risiko for, at dyrene fĂĽr en dĂĽrligere gang, at en kortere levetid for kyllingerne vil betyde mindre udnyttelse af udearealet, og sidst men ikke mindst at ĂŚndringen vil gøre den økologiske kyllingeproduktion sĂĽrbar i forhold til forbrugernes forventninger til de økologiske kyllinger. â€?Adgangen til udearealer er helt central for forbrugernes opfattelse af velfĂŚrd hos kyllinger. De franske skovkyllinger fĂĽr stor opmĂŚrksomhed hos forbrugerne lige netop pĂĽ grund af deres udeliv. De slagtes i en alder pĂĽ mellem 80 og 90 dage. De var de mest solgte kyllinger i 1HWWR VLGVWH nU RJ GH InU &RRSV Ă€UH velfĂŚrdshjerter. Det er altsĂĽ ikke sikkert, at det er klogt at gĂĽ pĂĽ kompromis med krav, der vil medvirke til et kortere og mindre aktivt udeliv,â€? skriver Per Kølster og Lars Bredahl. Udokumenteret Det er Landbrug & Fødevarer, der

stĂĽr bag ønsket om at hĂŚve grĂŚnsen for daglig tilvĂŚkst hos økologiske kyllinger. Ă˜L vurderer med sit kendskab til produktion af slagtekyllinger, at det ikke er entydigt, at det er en god ide at hĂŚve den tilladte daglige tilvĂŚkst. At der er grund til at vĂŚre varsom understreges ogsĂĽ af et studie fra Aarhus Universitet, som viste, at anvendelsen af et højproteinfoder, der bringer kyllingerne op pĂĽ deres potentielle vĂŚkstkurve, gav kyllingerne problemer med deres gang. Dette studie henvises der ogsĂĽ til i brevet. Kort levealder i Danmark Esben Lunde Larsen har ifølge Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Ă˜L, i et svar til foreningen givet udtryk for, at de økologiske kyllinger selvfølgelig skal have mulighed for at komme ud, men at vi i Danmark ligger i den skrappe ende i forhold til GHĂ€QLWLRQHQ Sn ODQJVRPW YRNVHQGH kyllinger, hvilket skulle svĂŚkke konkurrenceevnen for de danske økolo-

giske kyllingeproducenter. - Vi har undersøgt, hvornĂĽr økologiske kyllinger slagtes i andre lande i EU. Ud af de 14 lande, vi indtil videre har indhentet data fra, er der ikke nogen lande, der slagter tidligere end i Danmark. Vi slagter, nĂĽr kyllingerne er mellem 56-63 dage gamle. I de andre lande varierer slagtealderen fra 60 og op til 81 dage. Lever kyllingerne i 81 dage, inden de slagtes, kan de anprises som frilands-kyllinger. Det bør ses i lyset af, at dengang EU’s regler for økologiske slagtekyllinger første gang blev vedtaget, var det selvindlysende, at en økologisk kylling var en frilandskylling. Og det store salg af franske skovkyllinger tyder pĂĽ, at de danske forbrugere ogsĂĽ lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at kyllingerne har levet pĂĽ friland, siger Sybille Kyed. Hun hĂĽber, at henvendelsen fra Ă˜L til ministeren vil betyde, at ministeriet tager sig den nødvendige tid til at belyse behovet for ĂŚndringen, inden der trĂŚffes en beslutning.

SPRĂ˜JTEGIFT: Fødevarestyrelsen har netop offentliggjort sin ĂĽrlige rapport over fund af rester af sprøjtegift i fødevarer. Rapporterne dokumenterer ĂĽr efter ĂĽr, at forbrugerne med fordel kan købe økologiske produkter - danske sĂĽvel som udenlandske - hvis de ønsker at undgĂĽ rester af sprøjtegift i maden. Tidligere ĂĽr har Fødevarestyrelsen anbefalet forbrugerne at købe danske produkter, da forekomsten af fund af sprøjtegift er højere i importerede fødevarer end i danske. I ĂĽr har anbefalingen udvidet til ogsĂĽ at omhandle økologiske produkter. â€?Hvis man vil reducere sit indtag af pesticider, kan man vĂŚlge danske afgrøder. Ved at vĂŚlge økologiske afgrøder, kan man reducere sit pesticidindtag yderligere,â€? skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. Der blev fundet rester af sprøjtegift i 45 pct. af dansk konventionel frugt, mens andelen af prøver med fund produceret i øvrige EU-lande og lande uden for EU var henholdsvis 72 og 74 pct. I 27 pct. af de konventionelle danske grøntsager blev der fundet rester af sprøjtegift, mod henholdsvis 55 og 43 pct. af grøntsagerne produceret i EU og uden for EU. Der blev i stikprøvekontrollen i 2016 udtaget i alt 246 økologiske prøver. I otte af de økologiske prøver blev der pĂĽvist rester af sprøjtegifte – svarende til 3,3 pct. Én prøve af dansk oprindelse og syv prøver af udenlandsk oprindelse. Ved tre af de udenlandske prøver blev det vurderet, at der var tale om overtrĂŚdelse af økologireglerne. ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. december 2017 nr. 622

MENINGER

MENNESKER

Fra kredsløbsforstyrrelser til selvforsyninger

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Lone Andersen er genvalgt som formand for europĂŚisk økologiforum Lone Andersen, økologisk landmand og formand for Familielandbrugssektionen i Landbrug & Fødevarer, L&F, er igen blevet valgt som formand for EU Kommissionens civile dialoggruppe for økologi, der rĂĽdgiver EU Kommissionen om økologiudvikling i hele Europa. Stolt over genvalg - Jeg er glad og stolt over at fĂĽ lov til igen at sĂŚtte mig i formandsstolen. Der bliver i den nĂŚste tid, rigtig mange spĂŚndende drøftelser der kan fĂĽ direkte betydning for bĂĽde de danske økologiske landmĂŚnd og for vores virksomheder, der arbejder med økologi. NĂĽr vi eksempelvis skal drøfte Ă HUH GHWDLOUHJOHU IRU IMHUNU VHNtoren eller implementering af nye kontrolkrav, og sĂĽ er det godt at vĂŚre med ved bordet, siger Lone Andersen i forbindelse med sit genvalg. Den civile dialoggruppe bestĂĽr af reprĂŚsentanter fra de vĂŚsentligste europĂŚiske organisationer med økologiinteresser, og Lone Andersen er valgt til formandsposten som reprĂŚsentant fra EU’s største landbrugsorganisation Copa og Cogeca, der reprĂŚsenterer økologer fra hele EU og sammenlagt omkring 13 millioner landmĂŚnd og deres familier i EU.

“

Vi stĂĽr med andre ord med en udfordring, som rĂŚkker langt ud over, hvad det enkelte landbrug kan magte. Det er en samfundsopgave, som krĂŚver intet mindre end en lille revolution, fordi det krĂŚver at rigtigt mange parter begynder at tale sammen pĂĽ nogle nye mĂĽder. Det er en opgave i lokalsamfundet og i forholdet mellem by og land.

En grundpille I økologien er selvforsyning og det sluttede kredsløb. Det er endda ’grundlovssikret’ med EU’s økologiforordning. Ă˜kologiens vise fĂŚdre og mødre har vĂŚret meget optagede af, hvordan jordens frugtbarhed, ikke bare bliver vedligeholdt, men ogsĂĽ forbedret med det liv, som er sĂĽ afgørende og understøttet af den biomasse, som skal cirkuleres. God økologi er strømme af nĂŚringsstoffer, energi, biologisk aktivitet og biologisk mangfoldighed i et system, hvor vi mennesker ser os selv som en del af denne helhed. I økologiens ABC er det bogstavet A. Men vi lever i en verden, der er pivhamrende ĂĽben, hvor varer og ELRPDVVH Ă \YHU VHMOHU RJ NÂĄUHU rundt i et virvar af globale relationer, der handler om varer og markeder og ikke om kredsløbets optimale funktion. Og vi lever med et økologisk landbrug, som ogsĂĽ er en del af dette system og er afhĂŚngig af GHW NRQYHQWLRQHOOH LQĂ X[ DI JÂĄGQLQJ L form af overskuddet af gylle, som vi GHUPHG Ă€QW QRN InU IRUGHOW RJ XGQ\Wtet bedre pĂĽ et større areal. Men det maskerer samtidig, at vi ikke har kredsløbet pĂĽ plads inden for egne rĂŚkker. Det hĂŚmmer os i at skabe den ideelle løsning, hvor gĂĽrden og lokalt øko-gĂĽrdsamarbejde sikrer, at kredsløbet af foder og gødning er langt mere selvforsynende.

mellem land og by – tur/retur. AltsĂĽ bonden og kunden i en synergi, som ikke bare er en gensidig tjeneste, men som i det store billede er helt uomgĂŚngeligt for at fĂĽ økologien til at udvikle sig og trives, og for at fĂĽ klodens ressourcebenyttelse og -beskyttelse til at hĂŚnge sammen bĂŚredygtigt.

Og det forhaler, at det kan lykkes at returnere de samfundsmÌssige ressourcer (kaldet affald) til landbruget og dermed sikre kredsløbet

I mere end fem ĂĽr har Lejre Kommune arbejdet med at involvere borger, virksomheder, landbruget, foreninger, egne institutioner i et sĂĽdant sy-

Vi stĂĽr med andre ord med en udfordring, som rĂŚkker langt ud over, hvad det enkelte landbrug kan magte. Det er en samfundsopgave, som krĂŚver intet mindre end en lille revolution, fordi det krĂŚver at rigtigt mange parter begynder at tale sammen pĂĽ nogle nye mĂĽder. Det er en opgave i lokalsamfundet og i forholdet mellem by og land.

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

stem for at fremme den økologiske omstilling. Ă˜kologisk Landsforening har med det netop overstĂĽede kommunalvalg sat fokus pĂĽ at udbrede en model for lokal økologi. Og i et samarbejde kaldet MadfĂŚllesskabet mellem bl.a. København, Bornholm, Lejre og Lolland er der sat fokus pĂĽ, hvordan storbyen har et ansvar for at medvirke til at skabe lokaludvikling, og hvordan økologisk forsyning (nĂŚring) begge veje kan komme op DW Ă \YH 'HW HU ORNDOH LQLWLDWLYHU Sn Ă HUH SODQHU RJ L VWÂĄUUH HOOHU PLQGUH skala. FĂŚlles for dem er de enorme muligheder, der ligger i at skabe nye samarbejdsstrukturer og løsninger i det nĂŚre. Storbyen er utrolig sĂĽrbar i en krisesituation uden et velfungerende forsyningssystem. Storbyen har samtidigt ansvar for landets trivsel, at det grundvand, der pumpes op i oplandet, er rent. Storbyen har sine

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et ürsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms). Bestil pü mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

muligheder for at sikre, at havet RPNULQJ HU ULJW Sn Ă€VN RJ Vn YLGHUH Det er en helt anderledes mĂĽde at medtĂŚnke og bruge økologien i den fødevare-, klima-, -erhvervs, bosĂŚtnings- og miljøpolitik, som de lokale myndigheder har ansvar for. Det er sĂŚrdeles klart inden for FN’s mĂĽlskive med de 17 verdensmĂĽl for bĂŚredygtighed. Alle har en part, alle kan bidrage. Som økologer med vores landbrug og indkøbsvogne kan vi gøre det markedet kan løse, men skal det for alvor rykke, sĂĽ skal vi tĂŚnke i nye forsynings-, selvforsynings- og samarbejdssystemer og ikke mindst med de lokale briller. At tĂŚnke sig: PĂĽ Bornholm er selvforsyningsgraden med mad formentlig sølle 6 pct. Det er utroligt pĂĽ en landbrugs-ø med rige traditioner RJVn IRU Ă€VNHUL )RU EDUH In nUWLHU VLden var den det modsatte og mĂĽske endda langt over 100 pct. Det hĂŚnger ikke sammen, og der kan kun vĂŚre ĂŠn vej frem nemlig vende udviklingen og harmonisere input, forbrug og output. Bornholm er absolut ingen undtagelse, men Bornholm har taget første skridt til at lave en kommunal fødevarepolitik med klare økologiske briller. Det bliver spĂŚndende at følge, og det bliver ikke den sidste kommune, der tager dette skridt. Ă˜kologien er mere end markedet, økologi er en samfundsopgave med lokale rødder og globale perspektiver.

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fĂĽ tilsendt en erstatningsavis. DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

1. december 2017 nr. 622

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

INDHOLD:

Sekretariatschef stopper i Ă˜L

AKTUELT

I 16 ĂĽr har Torben V. Lauridsen vĂŚret sekretariatschef i Ă˜kologisk Landsforening. Til nytĂĽr er det slut

4 Katalog skal skabe overblik over hjÌlpestoffer Efter en treürig proces har EU-landene indgüet en ny aftale om reglerne for fremtidens økologiske produktion i EU.

4 Spørgeskema til økologiske landmÌnd 5 Ministerium handler uden mandat Politikerne i Folketinget udtrykker opbakning til et udbredt ønske blandt landbrugets organisationer og dyrlÌger om, at medicin til dyr skal kunne udleveres i afmülte doser.

6 Hvad er god karriererĂĽdgivning for dig?

4

6 Katalog skal skabe overblik over hjĂŚlpestoffer 6 Biodynamisk livskraft

MARK & STALD 7 Ă˜kologiske afprøvning af sorter er i gang

9

8 Den første økologiske biogas er nu pü gasnettet Produktionen af gas er sü smüt i gang pü det økologiske biogasanlÌg i Brande. Det er det første økologiske anlÌg, der leverer til naturgasnettet.

10 Varmetanter giver kyllingerne gode vaner En god start pü livet skal reducere fjerpilning hos økologiskeÌglÌggere.

11 Ă˜kologiske biogasanlĂŚg er i vĂŚkst Ă˜kologisk biogas er en vigtig faktor for vĂŚkst i økologisk planteproduktion, da biogasanlĂŚg kan levere den nødvendige gødning.

- Jeg skal fra den 1. januar 2018 vĂŚre sekretariatschef i Landsforeningen af menighedsrĂĽd. Det er en interesseorganisation som varetager menighedsrĂĽdenes politiske interesser og yder rĂĽdgivning til de lokale menighedsrĂĽd og fungerer som arbejdsgiverorganisation for en stor del af de ansatte i Folkekirken. Det er et sekretariat med ca. 30 ansatte, som jeg sammen med vice-sekretariatschefen skal stĂĽ i spidsen for, forW OOHU 7RUEHQ 9 /DXULGVHQ VRP KDU sagt sin stilling som sekretariatschef i Ă˜kologisk Landsforening op efter 16 ĂĽr i stillingen. 7RUEHQ 9 /DXULGVHQ WLOIÂĄMHU - Jeg er og har vĂŚret utrolig glad for arbejdet i Ă˜kologisk Landsforening. Det er en fantastisk arbejdsplads med fantastiske kolleger. Derfor er min opsigelse ogsĂĽ fyldt med vemod. Men efter 16 ĂĽr kan jeg se tilbage pĂĽ rigtig mange gode resultater – bĂĽde for foreningen og for økologien. Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Ă˜kologisk LandsforHQLQJ EHNODJHU 7RUEHQ 9 /DXULGVHQV EHVOXWQLQJ - Det er med stor beklagelse, at jeg har modtaget Torbens opsigelse. Torben har gjort en meget stor indsats for foreningen og har stor andel

3

Torben V. Lauridsen. L GH PHJHW Ă€ QH UHVXOWDWHU VRP HU skabt igennem den lange ĂĽrrĂŚkke, hvor han har haft sit virke i Ă˜kologisk Landsforening. I den tid jeg har kendt Torben, har jeg oplevet ham som bĂĽde passioneret og en ansvarlig leder, der har lagt en stor indsats i at løfte de opgaver, han har stĂĽet overfor, og som en person der oprigtigt har engageret sig i bĂĽde sagen og medarbejderne. PĂĽ vegne af Ă˜kologisk Landsforening – sĂĽvel organisationen pĂĽ Silkeborgvej som baglandet af folkevalgte – vil jeg derfor gerne sige Torben en stor og varm tak for hans bidrag til fremme for økologien. ib@okologi.dk

12 Dyrkning i planterester giver mindre ukrudt Forskere pü Aarhus Universitet planter økologiske hvidkül direkte i visne bÌlgplanter uden at bearbejde jorden. Pü denne müde kan de blandt andet dÌmme op for ukrudt og skabe større biodiversitet.

13 VĂŚr klar til kontrol ͳ͜ ƒ– „‘›• Â?‘”–Ž§Â‰Â‰Â‡Â” Ď?Žƒ‰‡”Â?—•‡Â?‡• —†„”‡†‡Ž•‡ )ULYLOOLJH NRUWO JJHU XGEUHGHOVHQ DI Ă DJHUPXV L 9HMOH .RPPXQH

14 ICROFS: %ORPVWHUVWULEHU JLYHU Ă HUH Q\WWHG\U L ÂĄNRORJLVNH Â EOHSODQWDJHU

Der skal mere grÌs ind i sÌdskiftet Afkoblingen mellem husdyr og planteavl er en udfordring i det økologiske landbrug, sÌrligt for robustheGHQ DI SODQWHDYOVV GVNLIWHUQH 9HG DW XGYLNOH à HUnULJH JU VPDUNVEODQ dinger af høj vÌrdi, hüber projektet 0XOWLSODQW Sn DW In à HUH JU VPDUNHU ind pü planteavlsbedrifterne.

MAD & MARKED 16 Det er nye tider for Friland

Johanne Schimming er for anden gang blevet küret som frontløber. Denne gang er det Dyrenes Beskyttelse, der hÌdrer den økologiske lanmand fra Lejre. Foto: Irene Brandt.

Ă˜get konkurrence pĂĽ hjemmemarkedet og faldende eksportpriser bider toppen af Frilands omsĂŚtning.

17 Friland forventer fortsat vĂŚkst i de kommende ĂĽr

Dyrenes Beskyttelse kĂĽrer økolog som Ă…rets Frontløber

Selv om Friland forventer yderligere fald i afregningen for de økologiske svin, er det en optimistisk Henrik Biilmann, som kigger frem mod 2018.

18 Malmø-messe tiltrak mange danske kunder SpÌndvidden var stor blandt de mange potentielle kunder, som gÌstede den svenske økologimesse Nordic Organic Food Fair, og mange af dem kom fra Danmark.

18 Mere medvind for veganske varer Efterspørgslen efter kødløse fødevarer vokser markant i disse ür, og à HUH DI XGVWLOOHUQH Sn GHQ GDQVNH I OOHVVWDQG L 0DOP¥ KDYGH GHUHV egne bud pü de veganske og økologiske produkter, som skal vÌre PHG WLO DW GULYH XGYLNOLQJHQ L UHWQLQJ DI HQ IUHPWLGLJ NRVW PHG à HUH plantebaserede proteiner.

19 Mät er sulten efter kunder Alice Brunsø og Mät vil opbygge et helt univers af økologiske snack- og børnemadsprodukter.

20 GĂĽrdmester vokser ud af kĂŚlderen Mia Høybye Duus har skiftet tøjkollektioner ud med tøris og økologiske IURVWYDUHU RJ Ă€ N HW IDPLOLHOLY L EHGUH EDODQFH

21 Ompakning mindsker spildet Ny forsøgsordning skal halvere madspildet hos Netto, som hver dag kasserer 30 ton frugt, hvoraf hovedparten intet fejler.

Dyrenes Beskyttelse har kĂĽret Johanne Schimming, der driver det økologiske Hegnsholt Hønseri ved Lejre, til Ă…rets Frontløber. En pris, som foreningen uddeler til personer der gĂĽr foran og yder en ekstraordinĂŚr indsats i kampen for bedre dyrevelfĂŚrd i fødevareproduktionen Den økologiske landmand, Johanne Schimming, modtager i ĂĽr Dyrenes

Beskyttelses frontløber-pris. Johannes Schimming kĂĽres for â€?sit kompromisløse fokus pĂĽ dyrenes velfĂŚrd pĂĽ sin gĂĽrd. Hos Johanne gĂĽr dyrene ude hele ĂĽret. Med hĂĽndholdte metoder uden samlebĂĽnd og robotter har Johanne en daglig rutine, hvor alle processer er tilpasset dyrene og ikke omvendt,â€? skriver Dyrenes Beskyttelse. I 2016 blev Johanne Schimming ogsĂĽ kĂĽret som Ă˜kologisk Frontløber af sine økologiske landmandskollegaer i et projekt, som Ă˜kologisk Landsforening stod bag. Line Skouboe

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Fører udfasning til økologi-omlÌgning? POLITIK: Christian Poll fra Alternativet har bedt miljø- og fødevareministeren redegøre for, om et andet udfald af udfasning af glyphosat end indfasning af andre pesticider vil vÌre, at et stort antal landmÌnd vil se udfasningen af glyphosat som anledningen til at omlÌgge til økologisk produktion, hvor pesticider i glyphosats farlighedsklasse slet ikke benyttes. Ministeren har endnu ikke besvaret dette spørgsmül.

Ž‡”–ƒŽŽ‡– ˜‹Ž Ď?Œ‡”Â?‡ moms pĂĽ øko-varer POLITIK: â€?Ă˜kologiske fødevarer burde gøres billigere for eksempel ved at fjerne momsen pĂĽ økologiske varerâ€?. Dette udsagn er 66 pct. af danskerne enten enige eller overvejende enige i, viser en undersøgelse, som meningsmĂĽlingsinstituttet Gallup har lavet for Enhedslisten i forbindelse med kommunalvalget. Enhedslisten vil fjerne moms pĂĽ økologiske varer for at sikre mindre prisforskel til de ikke-økoORJLVNH YDUHU 'HW VNDO JÂĄUH Ă HUH i stand til at vĂŚlge økologisk, og det vil samtidig mindske den unfair konkurrence, som økologisk produktion er udsat for, skriver partiet pĂĽ sin hjemmeside.

Hanegal investerer en Â?‹‘Ǥ Â?”Ǥ ‹ Œ‘”†„”—‰•ˆ‘Â?† JORDBRUGSFOND: - Det er derfor helt naturligt, at vi støtter Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond med en million kr. og derved bidrager til mere økologisk jord. Vi formidler støtten via Hanegals nye udviklingsselskab, Organic Future Aps, som har til formĂĽl af fremme nye initiativer, som kan bidrage til en øget produktion af sunde og rene fødevarer og rent grundvand samtidig med, at der tages hensyn til dyrevelfĂŚrd, klima, miljø og natur. Vi hĂĽber, at rigtig mange andre ogsĂĽ ser denne enestĂĽende mulighed for at fremme en økologisk udvikling i Danmark, siger Ulrich KernHansen, der sammen med Fie Graugaard ejer Hanegal. Formanden for Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond, Lars-Christian Brask, er glad for opbakningen: - Det er meget visionĂŚrt, at man ikke blot har villet levere gode produkter til den almindelige dansker, men ogsĂĽ vĂŚre med til at sikre, at det kan ske for fremtiden. 280 danskere har indtil nu investeret investeret godt 15 millioner kr. i jordbrugsfonden ved køb af aktier.

AKTUELT

1. december 2017 nr. 622

Ny EU-aftale om økologiregler er pĂĽ plads Efter en treĂĽrig proces Šƒ” ÇŚÂŽÂƒÂ?†‡Â?‡ ‹Â?†‰¤Â‡Â– en ny aftale om reglerne for fremtidens økologiske produktion i EU

Med vedtagelsen af en ny økologiforordning i EU, vil der ligge et nyt regelsÌt til grund for den økologiske produktion i EU, nür den nye økologiforordning trÌder i kraft 1. januar 2021.

]

AF IRENE BRANDT - Det er vigtigt for sĂĽvel de økologiske landmĂŚnd som de økologiske eksportvirksomheder i Danmark, at der er fĂŚlles spilleregler for økologi i EU-landene. Det er positivt, at man nu er nĂĽet frem til et nyt fĂŚlles grundlag for økologi i EU – selvom vi godt kunne have ønsket os, at den nye økologiforordning styrkede økologien yderligere pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, i en kommentar til, at det nu er lykkedes de 28 medlemslande i EU at nĂĽ frem til en aftale om, hvilke regler de økologiske landmĂŚnd i EU skal producere efter i fremtiden. Per Kølster fortsĂŚtter: - Resultatet af forhandlingerne viser alt i alt, at vi skal erkende, at økologiforordningen er mindste fĂŚllesnĂŚvner. Ă˜kologerne er nødt til selv at tage ansvar for, at økologien bliver ved med at vĂŚre aktuel, og det bedste bud pĂĽ en ny vej for landbruget. Derfor er det meget positivt, at økoORJHUQH L 'DQPDUN KDU LQGJnHW Ă HUH brancheaftaler, som løfter økologi pĂĽ vigtige omrĂĽder som dyrevelfĂŚrd. Ligesom det økologiske erhvervsteam med deltagelse af bĂĽde landbrugets organisationer og virksomheder i forĂĽret var enige om at anbefale, at ministeren gĂĽr foran og skriver en natur- og klimagaranti ind i den danske økologibekendtgørelse. Ă˜kologi mĂĽ aldrig stĂĽ stille. Og nĂĽr vi rykker, løser vi ikke bare udfordringer i samfundet og miljøet, men øger forbrugernes opbakning til økologien, siger Per Kølster. Flere positive elementer I den nye økologiforordning er der

UHWWHW RS Sn Ă HUH SUREOHPDWLVNH RPrĂĽder i sĂŚrligt den sidste periode af forhandlingerne, og Per Kølster glĂŚder sig blandt andet over, at det er lykkedes at redde dansk økologisk muslingeproduktion. Derudover er foreningen ogsĂĽ glad for, at det med den nye økologiforordning stĂĽr klart, at økologisk vĂŚksthusproduktion skal foregĂĽ i bundjord. Ă˜kologers behov for heterogent plantemateriale indgĂĽr nu direkte i reglerne. Og behovet for at fĂĽ økologisk avlsarbejde i gang bĂĽde inden for husdyr og planter stĂĽr nu ogsĂĽ tydeligere. IFOAM: Langt fra ideel tekst Eduardo Cuoco, IFOAM EU’s direktør, har ogsĂĽ kommenteret den nye forordning: - Den økologiske sektor vokser fortsat - i øjeblikket med 800.000 hektar om ĂĽret i de sidste to ĂĽr, en markedsvĂŚkst pĂĽ 12,6 pct. og en vĂŚrdi pĂĽ 27 mia. euro i 2015. Den økologiske bevĂŚgelse har en ambitiøs vision og krĂŚver en forordning, som kan understøtte dens udvikling, samtidig med at forbrugernes tillid til økologiske produkter bevares. Selvom der er sket forbedringer i forhold til det oprindelige forslag fra 2014, og mange af IFOAM EU’s henstillinger er blevet taget op i den endelige tekst, er den stadig langt fra en ideel

tekst. Vi opfordrer derfor til et stĂŚrkt engagement fra EU-institutionerne og fra medlemsstaterne til at arbejde sammen om straks at tage fat pĂĽ de vigtige svagheder, der stadig Ă€QGHV +YLV LNNH YLO XGYLNOLQJHQ DI økologisk produktion og levering af offentlige goder til EU-borgere blive alvorligt hĂŚmmet. Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, glĂŚder sig over, at den tilpassede forligstekst om de nye EU-økologiregler er blev NRQĂ€UPHUHW L %UX[HOOHV - Endelig er det lykkedes for de 28 medlemslande at blive enige om en fĂŚlles vej for økologisk fremdrift i EU. Det giver os mulighed for at sĂŚtte mere skub i økologiudviklingen og tage fat pĂĽ de nye omrĂĽder, der skal udvikle økologien. Helt grundlĂŚggende, sĂĽ fĂĽr vi ikke en masse nye ting ind med det forslag, som ligger pĂĽ bordet, men vi tror, det baner vejen for en mere dynamisk udvikling af økologien, og det ser vi gerne, siger hun. LF: OVervĂŚgt af fordele Set i lyset af, at Ă˜kologi-forordningen er et kompromis mellem 28 lande, hvor økologisk produktion er pĂĽ forskellige udviklingsstadier, og hvor der er store strukturforskelle pĂĽ landbruget, er kompromisset en positiv bedrift, mener Lone Andersen.

- Der er en overvĂŚgt af fordele i den ny forordning, og det er tydeligt, at det har vĂŚret en meget svĂŚr opgave at fĂĽ gjort kompromiserne brugbare for alle EU’s økologer. Vi vil blandt andet opleve en bedre harmonisering af reglerne pĂĽ nogle omrĂĽder, ligesom kontrolindsatser, der bidrager til økologiens trovĂŚrdighed, bliver styrket. PĂĽ et tidspunkt sĂĽ det ud til, at fremtiden ville blive sort for de danske økologiske muslingeproducenter, men her er det heldigvis lykkedes os, sĂŚrligt pĂĽ grund af en stor indsats fra de danske myndigheder, at fĂĽ tilpasset forordningsteksten i 11. time, siger hun. Der er dog ogsĂĽ steder, hvor den nye forordning efter Lone Andersens mening kunne have vĂŚret bedre. Hun beklager i modsĂŚtning til Per Kølster de nye regler for økologisk vĂŚksthusproduktion. Hun beklager ogsĂĽ fravĂŚret i den nye forordning DI PHUH Ă HNVLEOH NRQWURONUDY WLO GH supermarkeder, der gerne vil sĂŚlge økologiske varer. - SĂĽ der er stadig omrĂĽder, hvor vi skal vĂŚre meget opmĂŚrksom pĂĽ implementeringsdelen – arbejdet er langt fra slut, siger Lone Andersen. Der mangler nu kun de formelle afstemninger, før de nye regler er klar til oversĂŚttelse og brug hos danske økologer. Den nye forordningen skal virke fra 1. januar 2021.

Spørgeskema til økologiske landmĂŚnd ÂŒ§ÂŽÂ’ ‘• Â?‡† ƒ– ŠŒ§ÂŽÂ’‡ dig. I disse dage modtager økologiske landÂ?§Â?† ‘˜‡” Š‡Ž‡ ŽƒÂ?†‡– et spørgeskema om, Š˜‹ŽÂ?‡Â? ˆƒ‰Ž‹‰ ˜‹†‡Â? †‡ gerne vil modtage, og ‹ Š˜‹ŽÂ?‡Â? ˆ‘”Â?Ǥ ]Â?‘logisk Landsforening Š¤Â„‡”ǥ Â?ƒÂ?‰‡ ˜‹Ž „”—‰‡ 10 minutter pĂĽ at give deres synspunkter til kende

Vi bombarderes i stigende grad med information, vi har et hav af muligheder for at dele den, og der er ikke det spørgsmĂĽl, vi ikke kan søge svar pĂĽ pĂĽ internettet. Udfordringen er at sortere og fĂĽ netop det, vi har brug for, i indbakken pĂĽ smartphone, tablet eller computer, nĂĽr vi har brug for det. Det gĂŚlder ogsĂĽ økologer, og derfor inviterer Ă˜kologisk Landsforening nu landmĂŚnd til at svare pĂĽ et spørgeskema, der kan give indsigt i, hvilken information de ønsker, og om det skal vĂŚre elektronisk, pĂĽ papir eller ansigt til ansigt.

SpørgsmĂĽlene handler ogsĂĽ om sociale medier og hvordan, landmĂŚnd bruger dem fagligt. Det tager ti minutter - Jeg hĂĽber, rigtig mange vil bruge de ca. ti minutter, det tager at besvare skemaet – og forhĂĽbentlig spare tid senere hen, fordi det gør os bedre til at mĂĽlrette information og ny økologisk viden til landmĂŚnd, siger Paul Holmbeck, Ă˜kologisk Landsforening, og fortsĂŚtter: - Ă˜kologi er en vidensintensiv produktion, og vi vil gerne sikre, at økologiske landmĂŚnd er opdatere-

de om nye løsninger og udviklinger i marked og politik, der er vigtige for deres beslutninger om gürdens drift og udvikling. Besvarer man spørgeskemaet, kan man deltage i en konkurrence om et gratis rüdgivningsbesøg og økologiske vingaver. Undersøgelsen gennemføres af bureauet Rüdgivende Sociologer i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II, der formidler ny viden, gode økologiske løsninger samt tips og tricks fra landmand til landmand. kmn@okologi.dk

AKTUELT

1. december 2017 nr. 622

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Det sker ofte, at en økologisk landmand kun kan fü den medicin, dyrlÌgen har ordineret til landmandens besÌtning, i pakninger, der LQGHKROGHU PHOOHP RJ à HUH gange sü meget medicin, som landmanden har brug for. Foto: Irene Brandt.

Ministerium handler uden mandat Politikerne i Folketinget udtrykker opbakning til et udbredt ønske blandt landbrugets organisationer og dyrlĂŚger om, at medicin til dyr skal kunne udleveres i afmĂĽlte doser. Sundhedsog Ældreministeriet har valgt at ignorere opbakningen i forbindelse med forhandlinger om en ny EU-forordning for veterinĂŚrmedicin MEDICINHĂ…NDTERING AF IRENE BRANDT I dag sker det ofte, at en økologisk landmand kun kan fĂĽ den medicin, dyrlĂŚgen har ordineret til landmandens besĂŚtning, i pakninger, GHU LQGHKROGHU PHOOHP RJ Ă HUH 100 gange sĂĽ meget medicin, som landmanden har brug for. Det er sundheds- og Ældreministeriet, der administrerer reglerne for veterinĂŚrmedicin, og i nĂŚsten ti ĂĽr har Ă˜kologisk Landsforening forsøgt at fĂĽ ministeriet til at ĂŚndre reglerne, sĂĽ dyrlĂŚger kan udlevere medicin i afmĂĽlte doser. Og nu har foreningen snart mistet tĂĽlmodigheden. - Vi har efterspurgt ĂŚndringen i smĂĽ ti ĂĽr og er indtil videre blevet holdt hen. Nu kan vi ikke vente lĂŚngere, siger foreningens formand, Per Kølster. Den gĂŚldende praksis er ikke alene en unødig økonomisk belastning for landmĂŚndene. Der er ogsĂĽ tale om uansvarlig ressourceforvaltning og risiko for overtrĂŚdelse pĂĽ grund af for sen bortskaffelse. Forholdet frister ogsĂĽ til omgĂĽelse af reglerne, hvor det kan optrĂŚde, at dyreejere

beholder den resterende medicin for selv at forvalte denne, eller sĂŚlge den til andre dyreejere. Ă˜kologisk Landsforening gik i 2015 sammen med Den Danske DyrlĂŚgeforening og VeterinĂŚrmedicinsk Industriforening og sendte en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet om at tillade, at der udleveres medicin i afmĂĽlte doser. Ă˜nsket støttes af Apotekerforeningen, og denne praksis er i øvrigt vidt udbredt i andre EU-lande. Støtter ikke forslag De danske organisationers arbejde for at ĂŚndre bekendtgørelsen om dyrlĂŚgers anvendelse, udlevering og ordinering af lĂŚgemidler til dyr falder tidsmĂŚssigt sammen med, at EU er langt fremme med forarbejdet til en ny veterinĂŚrlĂŚgemiddelforordning. EU-Kommissionens forslag til den nye forordning understøtter de danske organisationers ønske. I 2016 henvendte Den Danske DyrlĂŚgeforening, VeterinĂŚrmedicinsk Industriforening og Ă˜kologisk Landsforening sig igen til Sundhedsog Ældreministeriet og bad ministeriet redegøre for, hvordan ministeriet vil afklare den danske position i forhold til Kommissionens forslag. I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg svarede den davĂŚrende sundhedsminister, Sophie Løhde, at regeringen forelĂŚgger alle sager af større rĂŚkkevidde for Folketingets Europaudvalg med henblik pĂĽ at fĂĽ et forhandlingsoplĂŚg, inden den danske holdning meddeles; men at det endnu er for tidligt at sige, hvornĂĽr drøftelserne bevĂŚger sig ind i en afgørende fase. - Vi blev derfor ret overraskede, da vi midt i oktober erfarede, at Sundheds- og Ældreministeriets forhandlere havde sat sig imod Kommissionens forslag om, at dyrlĂŚger mĂĽ bryde pakninger, og at der for at imø-

“

Efter vores opfattelse har Sundheds- og Ældreministeriet mod bedre viden tilsidesat parlamentariske ønsker, nĂĽr de har modsat sig Kommissionens forslag, og der er ikke indhentet nødvendigt mandat pĂĽ dette punkt for deres deltagelse i de tekniske forberedelser. Vi beder om, at der handles pĂĽ dette forhold, og at Europaudvalget er helt klar over, at der er behov for at sikre, at danske dyrlĂŚger kan udlevere afmĂĽlte doser medicin uden store administrative byrder, nĂĽr der tages stilling til det danske mandat til forslaget til forordningen for veterinĂŚre lĂŚgemidler.

Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING, LANDBRUG & FĂ˜DEVARER, DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING OG VETERINÆRMEDICINSK INDUSTRIFORENING

dekomme danske interesser er indsat en passus om, at det skal vĂŚre op til de enkelte lande at tage stilling til, om dyrlĂŚger mĂĽ bryde pakninger, siger landbrugspolitisk chef Sybille Kyed fra Ă˜kologisk Landsforening. Ă˜nsker tilsidesĂŚttes Sammen med Landbrug & Fødevarer, Den Danske DyrlĂŚgeforening og VeterinĂŚrmedicinsk Industriforening sendte Ă˜kologisk Landsforening i slutningen af november et brev til blandt andre Miljø- og Fødevareudvalget, Europaudvalget, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby. I brevet skriver organisationerne blandt andet: - Efter vores opfattelse har Sundheds- og Ældreministeriet mod bedre viden tilsidesat parlamentariske ønsker, nĂĽr de har modsat sig Kommissionens forslag, og der er ikke indhentet nødvendigt mandat pĂĽ dette punkt for deres deltagelse i de tekniske forberedelser. Vi beder om, at der handles pĂĽ dette forhold, og at Europaudvalget er helt klar over, at der er behov for at sikre, at danske

dyrlÌger kan udlevere afmülte doser medicin uden store administrative byrder, nür der tages stilling til det danske mandat til forslaget til forordningen for veterinÌre lÌgemidler. De to ministerier har, ifølge organisationerne, foreslüet en løsning i form af mindre medicinpakninger. Denne løsning anser organisationerne imidlertid ikke for en løsning, organisationerne peger pü, at udvalget af lÌgemidler vil blive smallere, hvis den danske situation skal løses ved at fü mindre pakninger pü markedet. - Det er uhensigtsmÌssigt büde i forhold til risiko for resistens og mulighed for rette valg af medicin, og problemet med medicinrester vil ovenikøbet ikke vÌre løst, da det vil variere fra situation til situation, hvor meget medicin der skal udleveres. Det er af disse ürsager ikke en dÌkkende og realistisk løsning at lave HQ PRGHO KYRU YL InU à HUH PLQGUH pakninger pü markedet i Danmark, skriver organisationerne i henvendelsen. Dyr medicin kasseres Beregninger viser, at de økologiske

landmĂŚnd hvert ĂĽr bortskaffer medicin til en samlet vĂŚrdi pĂĽ op mod 1 million kroner, fordi de fĂĽr udleveret medicin i pakninger, der indeholder PHOOHP WR RJ Ă HUH JDQJH Ă HUH doser, end der er brug for til behandlingen af de syge dyr. Beregningerne viser ogsĂĽ, at 70 pct. af udgifterne til medicin i økologiske svinebesĂŚtninger dĂŚkker betaling for medicin, som bortskaffes. 1nU GH Ă€UH RUJDQLVDWLRQHU HU gĂĽet sammen om denne henvendelse til udvalgene og ministrene, er det et udtryk for frustration over, at den nuvĂŚrende situation strider mod enhver fornuft, at ingen af organisationerne er blevet hørt om forordningen, og at Sundheds- og Ældreministeriet efter vores opfattelse mod bedre viden har tilsidesat et parlamentarisk ønske i Danmark om, at reglerne skal ĂŚndres. Vi hĂĽber, at politikerne i Folketinget vil reagere pĂĽ vores henvendelse, sĂĽ vi kan fĂĽ en ansvarlig politik for udlevering af medicin. DyrlĂŚger skal kunne bryde pakninger lige som i de øvrige EU-lande, sĂĽ landmĂŚndene ikke stĂĽr med medicin, der skal bortskaffes og utilsigtet risikerer at overtrĂŚde reglerne. Og sĂĽ skal danskerne kunne vĂŚre sikre pĂĽ, at der ikke er medicin i omløb, som der ikke er styr pĂĽ, siger Sybille Kyed. Kollerup stiller spørgsmĂĽl De første politikere fra Folketinget er allerede begyndt at røre pĂĽ sig. Simon Kollerup fra Socialdemokraterne spurgte 21. november Esben Lunde Larsen, om ministeren i forbindelse med EU’s veterinĂŚrpakke vil arbejde for, at dyrlĂŚger mĂĽ udlevere medicin i smĂĽ doser, sĂĽ økologer ikke skal købe mere medicin, end de har brug for. Esben Lunde Larsen havde ikke nĂĽet at besvare dette spørgsmĂĽl, da avisen gik i trykken.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

1. december 2017 nr. 622

Hvad er god karriererĂĽdgivning for dig? Katalog skal skabe overblik I projektet ’Grønt generationsskifte’ skal Ă˜kologisk Landsforening udvikle et karriererĂĽdgivningsforløb til unge landmĂŚnd. I denne forbindelse efterlyser projektlederne gode idĂŠer til, hvilke emner rĂĽdgivningen skal tilbyde rĂĽdgivning indenfor

KARRIERRERĂ…DGIVNING AF IRENE BRANDT - Selvom man er fĂŚrdiguddannet landmand, er det ikke sikkert, at man føler sig fuldstĂŚndig klĂŚdt pĂĽ til opgaven som selvstĂŚndig landmand. Og man skal mĂĽske ovenikøbet ogsĂĽ vĂŚre arbejdsgiver for en HOOHU Ă HUH DQVDWWH VLJHU SURMHNWOHGHU Peder Bligaard, der sammen med kollegaen, Jens Peter Hermansen, er ved at udvikle et koncept for karriereudvikling, som skal tilbydes unge landmĂŚnd. De forventer, at rĂĽdgivningsforløbet er fĂŚrdigudviklet i løbet af 1. kvartal 2018. - Vi mener, at en del nyuddannede KDU EUXJ IRU Ă HUH NRPSHWHQFHU HQG GH Ă€N Sn ODQGEUXJVVNROHQ RJ YL KDU ogsĂĽ en forestilling om, hvilke emner vi skal tage op i forbindelse med karriererĂĽdgivningen; men mĂĽske er der omrĂĽder, vi ikke har haft øje for. Derfor vil vi gerne have hjĂŚlp fra Ă˜kologi & Erhvervs lĂŚsere, som gerne mĂĽ kontakte os, hvis de har forslag til, hvad vi kan tage med, nĂĽr vi skal udvikle en god, mĂĽlrettet rĂĽdgivning til unge landmĂŚnd, der gerne vil etablere sig, siger Peder Bligaard. Jens Peter Hermansen supplerer: - De landmĂŚnd, der er uddannede agrarøkonomer, har selvfølgelig allerede et godt indblik i, hvordan man laver en forretningsplan, og hvordan man opstiller sit budget, sĂĽ RJVn GH Ă€QDQVLHOOH LQVWLWXWLRQHU NDQ forstĂĽ ens forretningsidĂŠ; men der kan vĂŚre andre omrĂĽder, hvor de er knap sĂĽ godt forberedte pĂĽ livet pĂĽ egen gĂĽrd. Vi ønsker med karriere-

rĂĽdgivningen at give kursisterne mulighed for at blive afklarede om, hvad de vil - og om deres ønsker er realistiske set ud fra økonomisk, fagligt og menneskeligt perspektiv. Husk familien Det er ikke kun kreditforeninger og banker, der skal forstĂĽ forretningsplanen. Har man familie, skal ĂŚgtefĂŚllen og eventuelle børn ogsĂĽ kende konsekvenserne af forretnings-idĂŠen. Er der sĂĽ travlt i opstarten, at ferie ikke kan komme pĂĽ tale? Er det attraktivt for familien at bosĂŚtte sig pĂĽ en gĂĽrd i et landdistrikt, hvor der bliver lĂŚngere og lĂŚngere mellem naboerne, fordi gĂĽrdene bliver fĂŚrre og større? Er det OK, at landmanden har lange arbejdsdage og derfor ikke kan vĂŚre lige sĂĽ aktiv i hjemmet som ĂŚgtefĂŚllen? - Ægteskaber fungerer bare anderledes i dag end for 30 ĂĽr siden. Og har man ikke øje for de udfordringer, etableringen af et selvstĂŚndigt landbrug ogsĂĽ kan vĂŚre for ĂŚgtefĂŚllen, sĂĽ ser vi desvĂŚrre ofte, at det ender med et brag, siger Peder Bligaard. Jens Peter Hermansen konstaterer ogsĂĽ, at det er vigtigt, at bĂĽde familien og vennerne er med pĂĽ ideen om, at man bosĂŚtter sig pĂĽ landet.

Jens Peter Hermansen jph@okologi.dk - 6197 4910

- Som udgangspunkt vil vi i karriererüdgivningen tage udgangspunkt i en konkret ejendom eller en konkret forretningsidÊ; men det er jo tydeligt, at der er mange faktorer, der bliver afgørende for, om livet som selvstÌndig landmand bliver en succes, siger Jens Peter Hermansen. Han fortsÌtter: - Karriererüdgivningen er et vigtigt tilbud büde til de nye i erhvervet, som kommer ude fra med en drøm om at starte en landbrugsbaseret virksomhed, og til de landbrugsuddannede unge, der gür med en god idÊ i hovedet, og som gennem rüdgivningen kan fü mulighed for faglig sparring til at udvikle idÊen og til at lave en gennemarbejdet forretningsplan. VÌlg den rigtige rüdgivning Som nyetableret landmand er der mange, der gerne vil give og sÌlge Ên rüdgivning - fra forÌldre til professionelle landbrugsrüdgivere. - Det er vigtigt, at man kan overskue sin fremtidige produktion sü meget, at man ogsü kan stille de rigtige spørgsmül. Og dette vil vi ogsü meget gerne klÌde den unge landmand pü til gennem karriererüdgivningen, siger Peder Bligaard.

Peder Bligaard pb@okologi.dk - 2042 4574

Kontakt projektlederne Er det dig, der i dag sidder som mere eller mindre erfaren landmand, og med erfaringer, der müske gik hen og blev lidt dyrekøbte. Sü send en mail eller ring til Jens Peter Hermansen eller Peter Bligaard og fortÌl, hvad du gerne ville have vidst, dengang du satte foden under eget bord.

over hjĂŚlpestoffer

GartneriRĂĽdgivningen, Seges og Ă˜kologisk Landsforening er gĂĽet sammen om at lave et produktkatalog over tilladte hjĂŚlpestoffer i økologisk planteproduktion PRODUKTKATALOG AF IRENE BRANDT RĂĽdgiverne inden for økologisk planteavl, gartneri og bĂŚr/frugtavl oplever dagligt spørgsmĂĽl fra rĂĽdgivere, gartnere og landmĂŚnd om, hvilke produkter det er tilladt at anvende i økologisk produktion. Oplysninger herom er ikke samlet, og der hersker ofte usikkerhed om, hvorvidt et givet produkt er tilladt i økologisk planteproduktion. GartnerirĂĽdgivningen, SEGES og Ă˜kologisk Landsforening er derfor gĂĽet sammen om at indsamle oplysninger om kommercielle tilladte hjĂŚlpestoffer, som forhandles i Danmark. Oplysninger skal gøres tilgĂŚngelige for alle i et online-produktkatalog. Kataloget bliver et opslagsvĂŚrk, hvoraf det fremgĂĽr, hvilke kommercielle produkter det er tilladt at anvende i økologisk produktion, men kataloget indeholder ikke faglige vurderinger, restriktioner eller anbefalinger. Kataloget kommer til at indeholde en oversigt over produkter som er – eller kunne vĂŚre - relevante i økologisk produktion inden for følgende kategorier: Éť Gødning (mikro og makro) Éť Jordforbedring Éť PlantevĂŚrn/plantebeskyttelse Éť Kompoststartere/mikroorganismer Har du hørt fra projektet? Forarbejdet med indsamling af oplysninger om produkter pĂĽ det danske marked er i fuld gang, og i uge 46 kontaktede rĂĽdgiverne virksomheder, der producerer eller forhandler stoffer, som er omfattet af kataloget, med hen-

blik pĂĽ at fĂĽ oplysninger om de produkter, virksomhederne markedsfører. - Vi har gjort os stor umage med at fĂĽ kontaktet alle de virksomheder, vi har kendskab til, som er pĂĽ markedet med disse produkter; men er der virksomheder, som ikke har hørt fra os, beder vi dem kontakte os, sĂĽ deres produkter ogsĂĽ kan komme med i kataloget, siger Jens Peter Hermansen fra Ă˜kologisk Landsforening. Han understreger, at hverken GartneriRĂĽdgivningen, SEGES eller Ă˜kologisk Landsforening har myndighedskompetence til at tillade anvendelse af bestemt produkter. Det er Richard de Visser fra GartneriRĂĽdgivningen og Birgit Ingvorsen fra Seges, der samarbejder med Jens Peter Hermansen om udvikling af kataloget. - Vi hĂĽber, at vi, nĂĽr kataloget er fĂŚrdigt, kan samarbejde med Landbrugsstyrelsen om at fĂĽ valideret oplysningerne i kataloget, sĂĽ der ogsĂĽ er garanti for, at alle stoffer i produkterne - bĂĽde de aktive og hjĂŚlpestofferne - er godkendt til brug i økologisk produktion, siger Jens Peter Hermansen. Hvis du ikke er blevet kontaktet, selvom du producerer eller markedsfører produkter i Danmark, som er – eller kunne vĂŚre - relevante i økologisk produktion, kan du kontakte Jens Peter Hermansen pĂĽ mail: jph@okologi.dk

Projektet er støttet af: Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen&Gartneribruget

Biodynamisk livskraft Med støtte fra Fonden for Ă˜kologisk Landbrug, FĂ˜L, har Biodynamisk Forening i løbet af 2017 vĂŚret vĂŚrt ved otte madarrangementer hos biodynamiske landmĂŚnd eller pĂĽ økologiske restauranter. Billedet er fra Elverhøj i Tømmerby ved Them, hvor gĂŚsterne var inviteret til en aften med masser af livskraft, mad, vin og oplysning. Jacob Rye fra Niche Vine, Chris Hedeager fra HedeagergĂĽrd og Karl Henning Mikkelsen (billedet) fra Brande fortalte om biodynamiske landbrug, mens gĂŚsterne blev

bevĂŚrter med en middag tilberedt af rĂĽvarer fra Karl Henning Mikkelsens og Chris Hedeagers gĂĽrde. Projektet hedder ‘Biodynamiske rĂĽvarer til gastronomien’. I 2018 inviterer Biodynamisk Forening igen interesserede forbrugere og landmĂŚnd til nye gastronomiske aktiviteter i projektet ‘Momentum for afsĂŚtning af biodynamiske fødevarer’. Dette projekt er ogsĂĽ støttet af FĂ˜L. ib@okologi.dk

1. december 2017 nr. 622

ØKOLOGI & ERHVERV

7

STALD

MARK )$*/,*7 7$/7 $) 0$'6 (%'583 0257(16(1 .2/2*,5c'*,91,1* '$10$5.

3$6 3c 9 5',(51( +¡VWHQ YLO VHQW EOLYH JOHPW RJ DI JRG JUXQG $IJU¡GHUQH KDU Y UHW VY UH DW In K¡VWHW L GHW XVWDGLJH YHMU 'HUIRU KDU GHW Y UHW XPnGHOLJW VY UW DW In JMRUW DIJU¡GHUQH ODJHUIDVWH KYLONHW KDU PHGI¡UW DW ÁHUH KDU W QNW DOWHUQDWLYW L IRUKROG WLO NRQVHUYHULQJHQ 0HQ I OOHV IRU DOOH GH K¡VWHGH DIJU¡GHU HU DW GH KDU K¡M Y UGL EnGH IRGULQJVP VVLJW RJ ¡NRQRPLVN 'HUIRU VNDO VSLOG RJ WDE DI IRGHUY UGL IRU DOW L YHUGHQ XQGJnV ”De våde varer” $OW RYHU SFW YDQG HU YnGW RJVn Vn YnGW DW YDUHQ LNNH NDQ FULPSHV L SRVHU VRP HOOHUV VHV VRP HQ VLNNHU EHKDQGOLQJ (Q GHO KDU L nU W QNW DOWHUQDWLYW RJ L PDQJH WLOI OGH HU GHW HQGW PHG SURSLRQV\UH Hold løEHKDQGOLQJ DI KHOH bende opNHUQHU 'HW NDQ Vn YLGW syn med lagrene og lad Y UH JRGW QRN GRJ KDU dem ikke gå i glemmeSURSLRQV\UH LNNH HQ HIIHNW Sn VNDOGHOHQ L NRUQ bogen, når først de er i RJ E OJV G 'HUIRU HU siloen. Varmen nærmest GHW DIJ¡UHQGH DW GHW eksploderer, når den får ODJUHV Vn O QJH VRP fat, og det koster energi. PXOLJW JHUQH PGU 'HW HU PHGYLUNHQGH WLO VNDOGHOHQ EOLYHU WLOSDV RSO¡VW WLO DW N¡HUQH NDQ IRUG¡MH NRUQHW 'HW VLGVWH YL ¡QVNHU HU J¡GQLQJ PHG V\QOLJH NHUQHU Sn VSDOWHUQH ² GHW HU QHPOLJ VSLOG

“

De store bønner +HVWHE¡QQHU HU PDQJH VWHGHU K¡VWHW PHG PHJHW K¡MH YDQGSURFHQWHU +HVWHE¡QQHQ HU VY U DW W¡UUH Sn GD GHQ IULJLYHU IXJW UHODWLYW ODQJVRPW )OHUH KDU W QNW L WRDVWQLQJ DI KHVWHE¡QQHU VRP HQ GHO DI W¡UULQJHQ 'H I UUHVWH WRDVWHUH NDQ W¡UUH PHQ HU DOHQH HQ YDUPHEHKDQGOLQJ 2SOHYHOVHQ HU DW QnU HQ KHVWHE¡QQH WRDVWHV IRU YnG EOLYHU GHQ UHVWHUHQGH IXJW HQGQX VY UHUH DW In W¡UUHW XG GD VNDOOHQ EOLYHU KnUG 'HUIRU RSOHYHV GHW DW E¡QQHUQH SOXGVHOLJW EHJ\QGHU DW PXOGQH Hold opsyn og vær kritisk +ROG O¡EHQGH RSV\Q PHG ODJUHQH RJ ODG GHP LNNH Jn L JOHPPHERJHQ QnU I¡UVW GH HU L VLORHQ 9DUPHQ Q UPHVW HNVSORGHUHU QnU GHQ InU IDW RJ GHW NRVWHU HQHUJL /LJHOHGHV HU GHU RJVn ULVLNR IRU XGYLNOLQJ DI IRUVNHOOLJH W\SHU VNLPPHOVYDPSH GHU NDQ Y UH VNDGHOLJH IRU G\UHQH 'HUIRU HU UnGHW ² KROG RSV\Q RJ Y U NULWLVN RPNULQJ KYDG GHU K OGHV IRU G\UHQH

Vinterhvedesorten DZW 710K stammer fra den tyske økologiske forædler Darzau Getreidezuchtungsforschung ved Karl Josef Müller. Den blev fremvist til åbent hus hos den økologiske landmand Helge Kjær Sørensen i juni, som et led i projektet Økologisk VRUWVXGYLNOLQJ 6RUWHQ HU QX DQPHOGW WLO GHQ I¡UVWH RIÀFLHOOH ¡NRORJLVNH VRUWVDISU¡YQLQJ )RWR $QQHWWH 9HVWHUJDDUG

Den første økologiske afprøvning af sorter er i gang Der har længe været et stort Þ ϐ Þ logisk sortsafprøvning, så ϐ Þ logisk dyrkning kan komme på markedet. Dette ønske er nu blevet opfyldt, og afprøvningen af to vinterhvedesorter er netop i gang SORTSUDVIKLING $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1 )RU DW In HQ VRUW Sn GHQ RIÀFLHOOH VRUWVOLVWH VNDO GHQ I¡UVW LJHQQHP HQ O QJHUH JRGNHQGHOVHVSURFHGXUH ,QGWLO QX KDU DISU¡YQLQJHQ DI VRUWHUQH KYDG HQWHQ GH YDU EHUHJQHW WLO NRQYHQWLRQHO HOOHU ¡NRORJLVN G\UNQLQJ IRUHJnHW XQGHU NRQYHQWLRQHOOH EHWLQJHOVHU 'HW KDU JMRUW GHW VY UW DW In Q\H VRUWHU YHOHJQHW WLO ¡NRORJLVN G\UNQLQJ JRGNHQGW PHQ QX KDU 7\VWRIWH )RQGHQ GHU VWnU IRU GHQ GDQVNH ORYEHVWHPWH VRUWVDISU¡YQLQJ LJDQJVDW HQ RIÀFLHO ¡NRORJLVN VRUWVDISU¡YQLQJ KYRU VRUWHUQH Y UGLDISU¡YHV XQGHU ¡NRORJLVNH EHWLQJHOVHU 7LGOLJHUH KDU YL Y UHW OLGW PHUH NRQVHUYDWLYH RJ VDJW DW YL YLOOH VH VRUWHQ L YRUHV VWDQGDUG VHW XS KYLONHW YLO VLJH XQGHU NRQYHQWLRQHOOH EHWLQJHOVHU RJ KYLV GHQ YDU VSHFLHOW YHOHJQHW XQGHU ¡NRORJLVNH EHWLQJHOVHU VNXOOH GHQ LJHQQHP HQ WLOO JVDI-

SU¡YQLQJ 1X KDU YL VNnUHW GHQ NRQYHQWLRQHOOH GHO IUD Vn Y UGLDISU¡YQLQJHQ DI VRUWHU YHOHJQHW WLO ¡NRORJLVN G\UNQLQJ NXQ VNHU XQGHU ¡NRORJLVNH EHWLQJHOVHU IRUNODUHU *HUKDUG 'HQHNHQ DGPLQLVWUHUHQGH GLUHNW¡U L 7\VWRIWH )RQGHQ Afprøvning af vinterhvede 7LO VRUWVDISU¡YQLQJHQ KDU 1RUGLF 6HHG DQPHOGW HQ YLQWHUKYHGHVRUW RJ $QGHUV %RUJHQ HQ YLQWHUKYHGHSRSXODWLRQ GHU EHJJH HU YHOHJQHGH WLO ¡NRORJLVN G\UNQLQJ 1HWRS QX DISU¡YHV GH Sn WUH ORNDOLWHWHU Sn 7\VWRIWH )RQGHQV DUHDOHU YHG )XJOHEMHUJ KRV 1RUGLF 6HHG L '\QJE\ RJ KRV $QGHUV %RUJHQ L 0DULDJHU 9 UGLDISU¡YQLQJHQ IRUO¡EHU RYHU GH Q VWH WR nU )RU DW NXQQH JRGNHQGH VRUWHUQH VNDO GH YLVH HQ IRUEHGULQJ LIW QRJOH XGYDOJWH NRQYHQWLRQHOOH VWDQGDUGVRUWHU VRP YL WDJHW PHG L DISU¡YQLQJHQ RJ KHU NLJJHU YL EnGH Sn XGE\WWH RJ NYDOLWHWVHJHQVNDEHU 'HVXGHQ OLJJHU VRUWHUQH PHG L YRUHV REVHUYDWLRQVSDUFHOOHU GHU HU VSUHGW XG RYHU KHOH ODQGHW IRU DW XQGHUV¡JH GHUHV PRGWDJHOLJKHG RYHU IRU VYDPSHV\JGRPPH 'HW HU XQGHU NRQYHQWLRQHOOH IRUKROG PHQ XGHQ EUXJ DI IXQJLFLGHU IRUNODUHU *HUKDUG 'HQHNHQ )RU DW EOLYH RSWDJHW Sn VRUWVOLVWHQ VNDO VRUWHUQH XGRYHU RYHQQ YQWH DISU¡YQLQJHU JHQQHPJn HQ WR nULJ 6(6 DISU¡YQLQJ GHU VLNUHU HQVDUWHWKHG VWDELOLWHW RJ VHOYVW QGLJKHG 'HQQH DISU¡YQLQJ IRUHWDJHV RJVn XQGHU NRQYHQWLRQHOOH IRUKROG

Interessant vinterhvedesort (Q GH VRUWHU GHU LQGJnU L VRUWVDISU¡YQLQJHQ HU YLQWHUKYHGHVRUWHQ '=: . VRP 1RUGLF 6HHG KDU DQPHOGW 'HQ HU IXQGHW VRP OHG L SURMHNWHW NRORJLVN 6RUWVXGYLNOLQJ KYRU 1RUGLF 6HHG L VDPDUEHMGH PHG NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ RJ HW SDU ¡NRORJLVNH SODQWHDYOHUH KDU DISU¡YHW ÁHUH XGHQODQGVNH VRUWHU DI YnUE\J RJ YLQWHUKYHGH PHG KHQEOLN Sn DW LGHQWLÀFHUH PDWHULDOH HJQHW WLO ¡NRORJLVN SODQWHDYO L 'DQPDUN , GH VLGVWH nUV XGE\WWHIRUV¡J KDU '=: . OLJJHW VRP QXPPHU HW 'HW GHU J¡U GHQ V UOLJW LQWHUHVVDQW HU DW GHQ HU FP K¡M 'HW HU Y VHQWOLJW K¡MHUH HQG GH NRQYHQWLRQHOOH VRUWHU RJ GHW JLYHU GHQ HQ EHGUH NRQNXUUHQFHHYQH PRG XNUXGW 6DPWLGLJ KDU GHQ HQ JRG V\JGRPVUHVLVWHQV 'HW HU LNNH HQ EDJHKYHGH PHQ OLJH QX VNULJHU GHQ ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXNWLRQ HIWHU ¡NRORJLVN IRGHUNRUQ Vn KYLV YL NDQ NRPPH PHG HQ K¡MW\GHQGH VRUW WLO ¡NRORJLVN IRGHU YLO GHW Y UH PHJHW LQWHUHVVDQW IRUNODUHU +DQV +DOGUXS IUD 1RUGLF 6HHG Projektet har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

1. december 2017 nr. 622

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 48: 9,60 kr. Friland A/S giver i uge 48 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 12,60 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 26,20 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Ă˜ko-tillĂŚg 3,00 kr./kg. Samlet afregning 9,10 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 47: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 916,97 kr. (-0,36). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,95 kr. 25-30 kg: 14,96 kr. 30-40 kg: 16,10 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 48: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 7,25 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 3,50 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg. TillÌggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.851 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.871 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

BiogasanlÌgget ved Brande er det første økologiske anlÌg, der oprenser gassen og sender det pü naturgasnettet. Gassen bliver ført til husstandene i Brande. Foto: Maja Eline Petersen.

Den første økologiske biogas er nu pü gasnettet Produktionen af gas er sü smüt i gang pü det økologiske biogasanlÌg i Brande. Det er det første økologiske anlÌg, der leverer til naturgasnettet BIOGAS AF MAJA ELINE PETERSEN

- Jeg har i mange ĂĽr haft et ønske om at vĂŚre selvforsynende med gødning til grøntsagsproduktionen. Med et biogasanlĂŚg kan vi udnytte ressourcerne bedst muligt ved at udnytte vores hønsegødning, grøntsagsaffald og grønne biomasser og ud fra det producere grøn energi og en rigtig god gødning til vores grøntsagsproduktion, forklarer Axel MĂĽnsson, der driver et af landets største økologiske frilandsgartnerier ved Brande i Midtjylland. Han har sammen med Nature Energy opført det første økologiske biogasanlĂŚg i Danmark, der leverer gas til danske husstande via naturgasnettet. Det skal hvert ĂĽr behandle 150.000 ton biomasse og producere seks millioner kubikmeter biogas til nettet – en produktion der kan dĂŚkke varmeforbruget i 4.000 husstande. - Vi er heldige at have fĂĽet Nature Energy som samarbejdspartner. De har specialister med en stor viden om de enkelte processer i biogasproduktionen, og pĂĽ den mĂĽde kan vi bevare vores fokus pĂĽ drift og

udvikling af vores egen kerneforretning, nemlig den økologiske ĂŚg- og grøntsagsproduktion, fortĂŚller Axel MĂĽnsson. LĂŚnge undervejs Beslutningen om at opføre et bioJDVDQO J OLJJHU Ă HUH nU WLOEDJH PHQ vejen til opførelsen har vĂŚret lang og ikke helt uden problemer. - Allerede for seks-syv ĂĽr traf jeg beslutningen om at opføre et økologisk biogasanlĂŚg, sĂĽ jeg kunne slutte den økologiske cyklus ved at udnytte vores restprodukter fra ĂŚg- og grønsagsproduktionen til at producere vĂŚrdifuld gødning. Men vejen fra beslutningen blev taget, til vi nu har opført anlĂŚgget og fĂĽet produktionen i gang, har vĂŚret lĂŚngere, end jeg havde regnet med. Der har vĂŚret megen debat om, hvor anlĂŚgget skulle ligge, og vi har fĂĽet en del klager undervejs. Skal jeg vĂŚre bagklog, kunne jeg mĂĽske have undgĂĽet nogle af dem, ved at have informeret lidt grundigere om projektet, forklarer Axel MĂĽnsson. Under opførelsen af anlĂŚgget har Axel MĂĽnsson og Nature Energy da RJVn KDIW VWRUW IRNXV Sn DW Ă€QGH OÂĄVninger, der skulle give fĂŚrrest mulige gener til lokalomrĂĽdet. Bl.a. ved at LQYHVWHUH L HW ELRĂ€OWHU GHU VNDO IRUKLQdre lugtgener til anlĂŚggets naboer. Opstartsvanskeligheder Opstarten af gasproduktionen har heller ikke vĂŚret uden udfordringer. - Vi producerer gas, men i øjeblikNHW KDU YL SUREOHPHU PHG HW Ă \GHODJ

Axel Münsson A/S ɝ Driver 1.300 ha ɝ 1.000 ha med grøntsagsproduktion, hvoraf de 700 ha er økologiske ɝ 141.000 økologiske ÌglÌggende høns ɝ Mület er at blive 100 pct. økologisk

L YRUHV UHDNWRU (U à \GHODJHW IRU W\NW YLO JDVVHQ XQGHU à \GHODJHW VNDEH HW for stort tryk, og det er reaktoren ikke bygget til. Derfor er vi stoppet med at føre mere tørstof ind i reaktoren, indtil vi har füet helt styr pü det. Ved ürsskiftet er vi klar til at give den max gas, forklarer Kim Simonsen, der er driftsassistent pü anlÌgget i Brande. Den nedsatte gasproduktion er ogsü noget, der kan mÌrkes pü økonomien. - I ür forventer vi et negativt resultat pü omkring 5 mio. kr., sü det er ikke uden risiko at opstarte en biogasproduktion, forklarer Axel Münsson. Samarbejde med landmÌnd - En stor del af den biomasse, der indgür i anlÌgget, er gylle, og herudover bruger vi hønsegødning, kartoffelpulp, grÌsensilage, grøntsagsaffald mm. Skal processen boostes, har vi en tank med madaffald og en tank med glycerin. Men det er dyrt at bruge, sü det vil vi helst undgü at bruge for meget af, forklarer Kim Simonsen. En stor del af biomassen für anlÌgget fra en lokal leverandørforening bestüende af 23 økologiske

landmÌnd. Her er aftalen at landmanden für den samme mÌngde kvÌlstof i afgasset gylle, som den P QJGH NY OVWRI KDQ Dà HYHUHU PHG biomassen. - Den afgassede gylle er fremragende gødning. Den lugter ikke, og nÌringsstofferne udnyttes bedre af planterne, forklarer Axel Münsson.

BiogasanlĂŚgget ejes af Axel MĂĽnsson Ă˜ko og NGF Nature Energy. PĂĽ billedet ses driftsassistent Kim Simonsen fra Nature Energy MĂĽnsson og landmanden Axel MĂĽnsson. Foto: Maja Eline Petersen.

MARK & STALD

Ď?Â?‘„Ž‹Â?‰‡Â? Â?‡ŽŽ‡Â? Š—•†›” ‘‰ ’ŽƒÂ?–‡ƒ˜Ž ‡” ‡Â? —†ˆ‘”†”‹Â?‰ ‹ †‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ŽƒÂ?†„”—‰ǥ •§Â”Ž‹‰– ˆ‘” ”‘„—•–Š‡†‡Â? ƒˆ ’ŽƒÂ?–‡ƒ˜Ž••§Â†Â•Â?‹ˆ–‡”Â?‡Ǥ ‡† ƒ– —†˜‹Â?Ž‡ Ď?Ž‡”¤Â”‹‰‡ ‰”§Â•Â?ƒ”Â?•„ŽƒÂ?†‹Â?‰‡” ƒˆ ÂŠĂžÂŒ ˜§Â”†‹ǥ Š¤Â„‡” ’”‘Œ‡Â?–‡– —Ž–‹’ŽƒÂ?– Â’¤ ƒ– ˆ¤ Ď?Ž‡”‡ ‰”§Â•Â?ƒ”Â?‡” ‹Â?† Â’¤ ’ŽƒÂ?–‡ƒ˜Ž•„‡†”‹ˆ–‡”Â?‡

‡†—…‡”‡– Œ‘”†„‡ŠƒÂ?†Ž‹Â?‰ ‹ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? Šƒ˜”‡

PLANTEAVL $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

‡”‡ ‰”§Â• ‹Â?† - Hele ideen i Multiplant-projektet er at fĂĽ mere grĂŚs ind i planteavlssĂŚdskiftet, og det udspringer af de udfordringer, der er i den økologiske planteavlsproduktion, med lav frugtbarhed, ukrudtsproblemer, lav biodiversitet og afhĂŚngighed af konvenWLRQHOW J\OOH +HU NDQ GHW DW In Ă HUH forskelligartede grĂŚsmarksblandinger ind i sĂŚdskiftet til produktionen af højvĂŚrdiprodukter som protein, kvalitetsgrovfoder og energi fra biogas vĂŚre en potentiel løsning, forklaUHU 0DULH 7U\GHPDQ .QXGVHQ IUD $8 der leder projektets arbejdspakke, der undersøger de miljømĂŚssige perspektiver for de multifunktionelle blandinger.

9

FOTO: COLOURBOX

‡” •Â?ƒŽ Â?‡”‡ ‰”§Â• ‹Â?† ‹ •§Â†Â•Â?‹ˆ–‡–

Ă˜kologiske planteavlere uden husdyr er pressede pĂĽ robustheden i deres markproduktion af de forholdsvist kornrige og ensidige sĂŚdskifter. Samtidig er den økologiske husdyrproduktion i Danmark stadig i relativt høj grad afhĂŚngig af importeret protein i form af sojabønner. En produktion af økologisk protein fra grĂŚsmarksblandinger til husdyrproduktionen kunne derfor vĂŚre en interessant løsning for økologisk planteavl, hvor det er fordelagtigt at fĂĽ Ă HUH JU VPDUNHU LQG L V GVNLIWHW $Oternativt kan den producerede grønmasse anvendes i biogasproduktion. Disse muligheder er projektet ’MulWLSODQW Ă HUnULJH KÂĄMY UGLDIJUÂĄGHU L økologisk planteproduktion’ netop i gang med at undersøge. Folkene bag projektet ønsker at forbedre bĂĽde produktiviteten og økonomien pĂĽ økologiske planteavlsbrug, samtidig med at miljøet forbedres, og naturvĂŚrdien øges. Det vil de gøre ved at XGYLNOH Ă HUnULJH PXOWLDUWVEODQGLQJHU af høj vĂŚrdi velegnet til proteinfoder, grovfoder og biogas, med positive DĂ HGWH HIIHNWHU Sn ELRGLYHUVLWHW MRUGHQV IUXJWEDUKHG NXOVWRĂ DJULQJ RJ ukrudtsbekĂŚmpelse. Til en workshop afholdt for landmĂŚnd, interesserede i produktion af økologisk biogas og økologisk gødning, blev projektets seneste resultater prĂŚsenteret.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. december 2017 nr. 622

Som et led i projektet Multiplant blev der midt i november afholdt workshop om økologisk grønmasse til biogas. Workshoppen blev afholdt hos Axel Münsson, hvor 14 landmÌnd, interesserede i produktion af økologisk biogas og økologisk gødning, var inviteret for at give deres input til projektets afsluttende arbejde. Pü billedet prÌsenterer Marie Trydeman Knudsen projektet. Foto: Maja Eline Petersen.

‘†– ˆ‘” Â„Â‡Â•Â–ĂžÂ˜Â‡Â”Â‡ )RUVNHUQH IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW KDU sammensat og testet ti forskellige grĂŚsmarksblandinger, fem blandinger fokuseret pĂĽ at producere sĂĽ meget protein som muligt, tre blandinger lavet til at producere sĂĽ megen energi som muligt, og to blandinger lavet specielt til at vĂŚre godt for bestøverne.

“

Ved at presse den høstede grÌs, kan vi lave noget godt økologisk proteinfoder. Den brune juice der er tilbage, har en sammensÌtning der minder lidt om gylle. Det kan køres igennem et biogasanlÌg eller udbringes direkte pü marken. Desuden für vi en presserest, der kan bruges til kvÌgfoder eller som biomasse i biogasproduktionen.

ne af de forskellige blandinger pĂĽ tre lokaliteter. Det, der er interessant, hvis vi ser pĂĽ udbyttet af bestøverblandingerne, er, at det har ligget omtrent lige sĂĽ højt som de andre blandinger. Ž‡”‡ ˆ—Â?Â?–‹‘Â?‡” 'HU HU Ă HUH PXOLJKHGHU IRU DQYHQdelsen af grĂŚsmarksblandingerne. Planteavleren kan afsĂŚtte grĂŚsset som foder til en kvĂŚgbedrift og fĂĽ nĂŚringsstoffer retur via gylle, eller det kan afsĂŚttes til et biogasanlĂŚg, hvor nĂŚringsstofferne tilbageføres til markerne. Projektets primĂŚre formĂĽl er dog at undersøge mulighederne for at presse protein ud af biomassen til svine- eller fjerkrĂŚfoder, mens presseresten kan bruges som kvĂŚgfoder eller afsĂŚttes til et biogasanlĂŚg, hvor nĂŚringsstofferne tilbageføres til marken. - Ved at presse den høstede grĂŚs, kan vi lave noget godt økologisk proteinfoder. Den brune juice, der er tilbage, har en sammensĂŚtning, der minder lidt om gylle. Den kan køres

igennem et biogasanlĂŚg eller udbringes direkte pĂĽ marken. Desuden fĂĽr vi en presserest, der kan bruges til kvĂŚgfoder eller som biomasse i biogasproduktionen. De foreløbige resultater har vist, at fodervĂŚrdien i Ă€EHUIUDNWLRQHQ Q VWHQ HU OLJH Vn JRG som i kløvergrĂŚsensilage, forklarer Marie Trydeman Knudsen og tilføjer: - Der er et stort potentiale i det her, men for at kunne konkurrere, skal det vĂŚre billigere end soja, og der er vi ikke helt endnu. Derfor skal YL RJVn Ă€QGH XG DI KYRUGDQ YL NDQ optimere nogle af processerne.

Projektet har fĂĽet tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

—Ž–‹’ŽƒÂ?– - Med grĂŚsmarksblandinger er det ikke kun kløvergrĂŚs, vi snakker om. I og med at vi høster det hele, giver det os mulighed for at have Ă HUH EODQGLQJHU LQGH %HVWÂĄYHUEODQdingerne er sammensat, sĂĽ der er sĂĽ meget som muligt, der blomstrer hele tiden. Jeg mener, at der kan vĂŚre en stor fordel i, hvis økologerne kan brande sig med, at de understøtter biodiversiteten og bestøverne pĂĽ deres marker, forklarer Marie Trydeman Knudsen og tilføjer: - Der er i projektet mĂĽlt udbytter-

Projektet vil med en forskningsmĂŚssig indsats: Éť Designe og demonstrere produktive og biodiverse grĂŚsmarker med multifunktionalitet i planteavlssĂŚdskifter. Éť 8GYLNOH RJ RSWLPHUH UDIĂ€QHULQJ DI IRGHUSURWHLQ IUD JUÂĄQQH DIJUÂĄGHU Éť Evaluere proteinkvaliteten ved fodring af enmavede dyr. Éť 8GYLNOH SURGXNWLRQ RJ ELRIRUJDVQLQJ DI SODQWHPDWHULDOH IRU RSWLPDOW energiudbytte og gødningsvĂŚrdi af den afgassede biomasse. Éť Forbedre biers og andre bestøveres vilkĂĽr vha. marker med øget blomstring. Éť ‘JH MRUGIUXJWEDUKHG NXOVWRĂ DJULQJ RJ WLOJ QJHOLJKHG DI Q ULQJVstoffer i planteavlssĂŚdskifter vha. bĂŚlgplanteblandinger og arter med dybe rødder. Éť %HVNULYH ÂĄNRQRPLVNH RJ PLOMÂĄP VVLJH SHUVSHNWLYHU IRU SURGXNWLRQ af protein fra multifunktionelle grĂŚsmarker.

5('8&(5(7 -25'%(+$1'/,1* Havre sammen med fodervikke er et godt bud pĂĽ afgrøder, som muliggør en fremtidig form for reduceret jordbearbejdning i økologisk planteavl. Det viser et tysk studie fra 2016, hvor udbyttet i havre kunne opretholdes og øges ved brug af grøngødning og reduceret jordbearbejdning sammenlignet med pløjning i forĂĽret uden efterafgrøde. Forsøget viste, at havren isĂŚr kvitterer ved forfrugten fodervikke. Det skriver Seges Ă˜kologi Innovation. De vil i den kommende vĂŚkstsĂŚson udføre forskellige former for reduceret jordbearbejdning til etablering af vĂĽrafgrøde efter en efterafgrøde bestĂĽende af rajgrĂŚs, vintervikke og vinterraps. MĂĽlet er at sammenligne udvalgte teknikker til terminering af vĂŚkst i den overvintrende efterafgrøde og efterfølgende etablering af vĂĽrafgrøde uden pløjning.

›– ’”‘Œ‡Â?– •Â?ƒŽ —Â?†‡”•Þ‰‡ ‰”§Â•Â?§ÂŽÂ? 0Â?/. 0 ON SURGXFHUHW XGHOXNkende pĂĽ grundlag af foder fra grĂŚsmarker kan blive et spĂŚndende nyt økologisk produkt. Ikke alene har mĂŚlk produceret pĂĽ en stor andel af grĂŚs et højt indhold af gavnlige fedtsyrer; produktionsmetoden kan ogsĂĽ bidrage til at lukke huller i den økologiske nĂŚULQJVVWRIF\NOXV 'HW VNULYHU '&$ L en pressemeddelelse. Derfor vil et nyt projekt under ledelse af forVNHUH IUD ,QVWLWXW IRU $JURÂĄNRORJL YHG $DUKXV 8QLYHUVLWHW XGYLNOH RJ dokumentere produktion af mĂŚlk baseret pĂĽ en meget høj andel af grĂŚs dels som et differentieret produkt, dels som et økologisk system, der kan bidrage til forsyningen af de øvrige sektorer i økologisk landbrug med foder og nĂŚringsstoffer. Forskerne vil samarbejde med to kvĂŚgbedrifter, hvor der fodres med en stor andel af grĂŚsmarksafgrøder pĂĽ forskellig vis, og desuden udføre mere intensive fodringsforsøg pĂĽ $8 )RXOXP

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

1. december 2017 nr. 622

Varmetanter giver Â?›ŽŽ‹Â?‰‡”Â?‡ ‰‘†‡ ˜ƒÂ?‡” En god start pĂĽ livet skal ”‡†—…‡”‡ Ď?Œ‡”’‹ŽÂ?‹Â?‰ Š‘• økologiske ĂŚglĂŚggere

FJERKRÆ $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

Punktopvarmning i kyllingestalden med varmetanter, ogsĂĽ kaldet kunstige kyllingemødre, har traditionelt vĂŚret brugt for at give kyllingerne den ekstra varme, de krĂŚver i deres IÂĄUVWH Ă€UH XJHUV OHYHWLG 'H VHQHVWH ĂĽrtier er varmetanterne imidlertid blevet udfaset til fordel for opvarmning af hele opdrĂŚtsrummet, men VDPPHQ PHG YDUPHWDQWHUQH HU Ă HUH adfĂŚrdsmĂŚssige fordele ogsĂĽ forVYXQGHW - NyudklĂŚkkede kyllinger vil fra naturens side søge ind under deres mor for at holde varmen og hvile VLJ 1nU GH KDU InHW YDUPHQ YLO GH VÂĄJH Y N IUD KHQGH LJHQ IRU DW Ă€QGH IÂĄGH 9HG DW FHQWUDOLVHUH YDUPHQ under sĂĽkaldte varmetanter efterOLJQHV GHQQH QDWXUOLJH DGI UG 'H inaktive kyllinger opholder sig i det mørke varme under varmetanterne, mens de aktive er ude i lyset, hvor GH VÂĄJHU HIWHU IÂĄGH RJ YDQG 3n GHQ PnGH EOLYHU N\OOLQJHĂ RNNHQV DGI UG harmonisk, fordi de inaktive og akWLYH N\OOLQJHU KROGHV DGVNLOW 'HW HU PHG WLO DW UHGXFHUH IMHUSLOQLQJ² L Y UVWH IDOG NDQQLEDOLVPH ² QnU N\Olingerne som udvoksede overgĂĽr til at blive økologiske ĂŚglĂŚggere, forklarer Bent Rasmussen, Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ +DQ OHGHU SURMHNWHW Bedre fra start med kunstige kyllingemødre, der skal undersøge, hvordan brugen af varmetanter pĂĽvirker dyrevelfĂŚrd og produktivitet i bĂĽde opdrĂŚts- og ĂŚglĂŚgningsperioden, med en forhĂĽbning om mere robuste hønniker og dermed en mere effektiv  JO JQLQJVSHULRGH

“

Ideen med varmetanterne er simpelthen at forhindre, at †‡Â? †¤Â”Ž‹‰ ˜ƒÂ?‡ Â?‡† Ď”ÂŒÂ‡Â”Â’Â‹ÂŽning opstĂĽr hos kyllingerne og tages med videre ind i ĂŚglĂŚgningsperioden.

NIELS FINN JOHANSEN

Gode vaner fra start )MHUSLOQLQJ RJ NDQQLEDOLVPH HU HW SURblem, der bĂĽde har velfĂŚrdsmĂŚs-

VLJH RJ ÂĄNRQRPLVNH NRQVHNYHQVHU 'HQ XÂĄQVNHGH DGI UG JUXQGO JJHV allerede i kyllingens første levetid, og her vil varmetanten kunne pĂĽvirke N\OOLQJHUQHV IUHPWLGLJH DGI UG - Ideen med de kunstige kyllingemødre er simpelthen at forhindre, at GHQ GnUOLJ YDQH PHG IMHUSLOQLQJ RSstĂĽr hos kyllingerne og tages med viGHUH LQG L  JO JQLQJVSHULRGHQ 1nU kyllingerne skal sove og have varme, gĂĽr de ind under kyllingemoderen, og nĂĽr de gĂĽr ud derfra, sĂĽ er de akWLYH RJ VÂĄJHU IÂĄGH 9HG DW KDYH DOOH kyllingerne i et stort rum med 34 graders varme og lys over det hele, vil der ikke vĂŚre nogen adskillelse melOHP LQDNWLYH RJ DNWLYH N\OOLQJHU 'H aktive kyllinger vil undersøge alting for at se, om det kan spises, ogsĂĽ de DQGUH N\OOLQJHUV GXQ RJ IMHU 3n GHQ mĂĽde bliver de prĂŚget af de andre N\OOLQJHUV IMHU RJ GXQ RJ IMHUSLOQLQJ EOLYHU HQ LQGO UW GnUOLJ YDQH 2SdrĂŚt med kunstige kyllingemødre vil kunne minimere den adfĂŚrd og give mere rolige og mindre frygtsomme kyllinger sammenlignet med kyllinger opdrĂŚttet efter normal praksis, forklarer Niels Finn Johansen, Seges ‘NRORJL ,QQRYDWLRQ +DQ KDU WLGOLJHUH GHOWDJHW L HW IRUVNQLQJVSURMHNW RP varmetanter, og de erfaringer skal han nu give videre til vĂŚrtslandmanden i Ă˜kologisk Landsforenings proMHNW Vn EUXJHQ DI YDUPHWDQWHU NDQ LPSOHPHQWHUHV L SUDNVLV Afprøvning i praksis Landmanden, hvor varmetanterne VNDO DISUÂĄYHV HU IMHUNU SURGXFHQW +HQULN &KULVWHQVHQ 9HMOH +DQ RSdrĂŚtter hønniker til egen ĂŚgproduktion, og i starten af november Ă€N KDQ LQVWDOOHUHW YDUPHWDQWHUQH L sin opdrĂŚtsstald med levekyllinger i JXOYRSGU W +HU VNDO KDOYGHOHQ DI GH 6000 kyllinger opdrĂŚttes med varmetanter, mens den anden halvdel fungerer som kontrol og opdrĂŚttes HIWHU QRUPDO SUDNVLV 7HPSHUDWXUHQ i stalden skal ligge omkring 20-22 grader, og under varmetanterne skal temperaturen ligge pĂĽ 35 grader de første to dage og gradvist sĂŚnkes med en halv grad om dagen, indtil temperaturen er den samme som XGHQ IRU YDUPHWDQWHUQH 'HW WDJHU RPNULQJ Ă€UH XJHU , RSVWDUWVIDVHQ KRV +HQULN IRUmĂĽede vi ikke at holde rumtempeUDWXUHQ WLOVWU NNHOLJW QHGH L VWDOGHQ 'HUIRU YDU IRUVNHOOHQ PHOOHP WHPSHraturen under varmetanten og rumtemperaturen ikke stor nok, og kyllingerne brugte ikke varmetanterne VRP WLOW QNW 'HW O\NNHGHV GRJ L OÂĄbet af dag tre at fĂĽ rumtemperaturen ned omkring 22 grader, og da vi kiggede ind i stalden den efterfølgende PRUJHQ Vn ELOOHGHW PHUH ULJWLJW XG 'H N\OOLQJHU VRP KYLOHGH On IRUWULQV-

vis inde under varmetanterne, og de kyllinger, som havde fĂĽet varmen var Sn MDJW HIWHU IRGHU RJ YDQG ² OLJHVRP L QDWXUHQ IRUNODUHU 7LQD %ÂĄMH &ODXVHQ ‘NRORJLUnGJLYQLQJ 'DQPDUN der stĂĽr for registreringerne ude i VWDOGHQ

“

Det er først i ĂŚglĂŚgningsperioden, at vi ˆ‘”˜‡Â?–‡” ƒ– ϔ‹Â?†‡ †‡Â? ”‡‡ŽŽ‡ ˆ‘”•Â?‡Ž ‹ ˆ‘”Â? ƒˆ „‡†”‡ Ď”ÂŒÂ‡Â”dragt hos hønsene i sidste del af ĂŚglĂŚgningsperioden. Â—ÂŽÂ†Ď”ÂŒÂ‡Â”Â‡Â†Â‡ ŠÞÂ?• ‡” Â?‡”‡ produktive høns, som trives bedre.

BENT RASMUSSEN

ˆˆ‡Â?– Š‘• §Â‰ÂŽ§Â‰Â‰Â‡Â”‡ Afprøvningen har nu vĂŚret i gang i et par uger, og data fra opstartsperioGHQ NDQ VQDUW EOLYH JMRUW RS 'HW HU LNNH L RSVWDUWVSHULRGHQ vi forventer at se de store forskelle mellem kyllinger opdrĂŚttet med og XGHQ YDUPHWDQWHU 'HW HU IÂĄUVW L  JlĂŚgningsperioden, at vi forventer at Ă€QGH GHQ UHHOOH IRUVNHO L IRUP DI EHGUH IMHUGUDJW KRV KÂĄQVHQH L VLGVWH GHO DI  JO JQLQJVSHULRGHQ )XOGIMHUHGH høns er mere produktive høns, som WULYHV EHGUH 7LO PDUWV HU KÂĄQQLNHUQH fra opdrĂŚtsstalden gamle nok til at LQGJn L  JSURGXNWLRQHQ 'HP VNDO YL følge gennem deres tid som ĂŚglĂŚggende høns, hvor vi vil indsamle produktions-, sundheds- og slagtedata, IRUNODUHU %HQW 5DVPXVVHQ ‘–‡Â?–‹ƒŽ‡ Š‘• •Žƒ‰–‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” Ifølge Niels Finn Johansen har brugen af varmetanter et stort potentiale bĂĽde hos levekyllinger og slagWHN\OOLQJHU - Jeg mener, det ville vĂŚre en god LGp KYLV Ă HUH DI RSGU WWHUQH EHQ\Wtede sig af teknologien med kunstige kyllingemødre, men de er ikke altid Vn QHPPH DW In WLO DW LQYHVWHUH L GHW 'HOV NRVWHU GHW OLGW HNVWUD DW ODYH RJ GHOV JLYHU GHW RJVn OLGW PHUH DUEHMGH Men ved at have varmen i punkter i stedet for at opvarme hele stalden, vil man kunne opnĂĽ en energibespaUHOVH , VODJWHN\OOLQJHSURGXNWLRQHQ YLO der vĂŚre en relativt større betydning ved at holde energiomkostningerne QHGH RJ KHU WURU MHJ GH NDQ In VWRU glĂŚde af at bruge kunstige kyllingePÂĄGUH 'HW YLO RJVn Y UH PHG WLO DW OÂĄVH GH SUREOHPHU GHU HU PHG IMHUSLOning og kannibalisme i slagtekyllingeproduktionen, forklarer Niels Finn -RKDQVHQ

Varmetanterne hos hønnikeopdrĂŚtter Henrik Christensen bestĂĽr af en omvendt kasse med sider af opslidset plastikfolie. De tillader kyllingerne at bevĂŚge sig ind og ud af varmetanten, holder pĂĽ varmen og sørger for, at der er PÂĄUNW , WDJHW VLGGHU Ă€UH HOHNWULVNH YDUPHOHJHPHU RJ WR IÂĄOHUH GHU UHJLVWUHUHU temperaturen under varmetanten. Varmetanterne har Henrik Christensen selv designet og bygget i samarbejde med projektets medarbejdere. Foto: Tina Bøje Clausen, Ă˜RD.

Projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre er støttet af FjerkrÌafgiftsfonden og Erhvervsudviklingsordningen under Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

1. december 2017 nr. 622

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Ă˜kologiske biogasanlĂŚg er i vĂŚkst Ă˜kologisk biogas er en vigtig faktor for vĂŚkst i økologisk planteproduktion, da biogasanlĂŚg kan levere den nødvendige gødning

BIOGAS AF MICHAEL TERSBĂ˜L

Nye økologiske biogasanlĂŚg bliver bygget i disse ĂĽr. Det er glĂŚdeligt, men behovet er fortsat stort, hvis vi skal imødekomme markedets efterspørgsel pĂĽ økologiske varer. Markedet vokser støt, og økologiske planteprodukter sĂŚlges til attraktive priser, sĂĽ der er plads til mere økologisk planteavl, men har man ikke selv husdyr eller samarbejde med en husdyrbruger, er man henvist til at importere højst 50 kg udnyttet N pr. ha i konventionel husdyrgødning. Hvis man i stedet kan levere økologisk plantebiomasse til et økologisk biogasanlĂŚg, kan man fĂĽ kvĂŚlstof tilbage som økologisk N og derved gødske nĂŚrmere det økologiske loft pĂĽ 100 kg udnyttet N pr. ha. Flere anlĂŚg pĂĽ vej Der er pt. tre fungerende økologiske gĂĽrdbiogasanlĂŚg samt et anlĂŚg hos Aarhus Universitet – alle i Jylland. I 2017 kommer yderligere to anlĂŚg til i Brande og ved Dalmose pĂĽ SjĂŚlland. Mindst fem gĂĽrdanlĂŚg er yderligere i støbeskeen foruden Ă€ UH IHP I OOHVDQO J VRP DUEHMGHU med planer om en økologisk linje pĂĽ anlĂŚgget. Det tegner sĂĽledes til, at der inden for de nĂŚste to-tre ĂĽr vil vĂŚre 12-15 biogasanlĂŚg, hvorfra der kan leveres afgasset biomasse til økologiske landmĂŚnd. Men der er EUXJ IRU HQGQX Ă HUH LV U L GH KXVG\U fattige egne.

Ă˜kologisk Landsforening udgiver i ĂĽr: Éť ’Etablering af økologiske biogasanlĂŚg – en hĂĽndbog’ med udgangspunkt i de første danske erfaringer suppleret med tyske. Éť ’Biomassekatalog’, der giver information om hvilke biomasser, der mĂĽ anvendes i anlĂŚg, der leverer gødning til økologiske bedrifter. Kataloget er mĂĽlrettet sĂĽvel anlĂŚgsoperatører som landmĂŚnd.

Ă˜kologisk gødning er en mangelvare Ă˜kologisk planteavl er reelt kun mulig, hvis man ogsĂĽ dyrker kløvergrĂŚs, OXFHUQH HOOHU DQGHQ Ă HUnULJ E OJ planteafgrøde i sĂŚdskiftet, f.eks. pĂĽ 20 pct. af arealet pĂĽ en god lerjord. Det tager spidsen af problemer med rod- og frøukrudt, fremmer jordens frugtbarhed og giver kvĂŚlstof til de følgende afgrøder. Imidlertid er mange landmĂŚnd desvĂŚrre forbeholdne over for at have kløvergrĂŚs i sĂŚdskiftet, da man ikke umiddelbart opnĂĽr et positivt dĂŚkningsbidrag pĂĽ marken. Kan man i stedet høste grøngødning og afsĂŚtte det til et biogasanlĂŚg, forbedrer det kløvergrĂŚsmarkens dĂŚkningsbidrag men ogsĂĽ de øvrige afgrøders. I en beregning fra SEGES udgør vĂŚrdien af afgasset biomasse en gevinst pĂĽ 1.200 kr./ha i det givne sĂŚdskifte. Ă˜konomien er gunstig Beregninger gennemført i EU-projektet www.BioEnergyFarm.eu viser, at man kan opnĂĽ en fornuftig økonomi i et gĂĽrdbiogasanlĂŚg, hvis man lokalt kan skaffe biomasse svarende

14 12 10 8 6 4 2 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 *2018 *2019 *2020

Figuren viser udviklingen i økologiske biogasanlÌg i Danmark. Antallet af anlÌg, der kan hündtere økologisk biomasse, forventes at øges kraftigt de kommende ür. * Tallene for 2018-2020 er prognoser.

GürdbiogasanlÌg med anlÌg til opgradering af biogas til naturgasnettet. Foto: Michael Tersbøl.

til 3.000-5.000 ton tørstof pr. ĂĽr. Det giver en tilbagebetalingstid pĂĽ anlĂŚgget pĂĽ 7-10 ĂĽr. Dette skyldes ikke mindst, at biogas pt. afregnes til en højere pris end tidligere i kraft af energiforliget fra 2012. Derfor hĂĽber økologerne ogsĂĽ, at de nuvĂŚrende prisforhold vil fortsĂŚtte, sĂĽ det fortsat er rentabelt at gĂĽ i gang med biogasproduktion. Michael Tersbøl er plante- og biogasrĂĽdgiver hos Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

Artiklen er led i Ă˜kologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropĂŚiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

1. december 2017 nr. 622

Dyrkning i planterester giver mindre ukrudt Forskere pĂĽ Aarhus Universitet planter økologiske hvidkĂĽl direkte i visne bĂŚlgplanter uden at bearbejde jorden. PĂĽ denne mĂĽde kan de blandt andet dĂŚmme op for ukrudt og skabe større biodiversitet GRĂ˜NTSAGER LOTTE RYSTEDT

Reduceret jordbearbejdning er en metode, som har stort fokus. Pü Aarhus Universitet er forskere fra Institut for Fødevarer del af EU-projektet SoilVeg, som ser nÌrmere pü et aspekt af dette. De undersøger nye metoder til økologisk grøntsagsdyrkning og ser blandt andet pü, hvordan hjÌlpeafgrøder som vinterhestebønne og vinterÌrt kan bruges, nür man dyrker hovedafgrøder som for eksempel hvidkül. Helt konkret foregür det ved, at hovedafgrøden bliver plantet direkte i det døde plantemateriale, som ligger tilbage fra hjÌlpeafgrøden. - Det kan godt virke grÌnseoverskridende for grøntsagsavlere at plante højvÌrdiafgrøder som kül direkte i en plantemasse og uden jordbearbejdning, men vi kan se, at

GHW KDU HQ SRVLWLY HIIHNW Sn Ă HUH RPrĂĽder. Først og fremmest spirer der ikke sĂĽ meget ukrudt op mellem hovedafgrøderne, fordi plantemassen fra hjĂŚlpeafgrøderne dĂŚkker jorden, siger forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Hun leder de danske aktiviteter i projektet. Knivtromle er vigtigt redskab Forskerne har netop høstet hvidkĂĽl fra deres forsøgsmarker i Ă…rslev, og har set gode resultater. Før plantning af hvidkĂĽlen brugte de en knivtromle. I USA er den kendt som en ’roller crimper’ og har givet gode resultater. I Europa er brugen af knivtromle endnu ikke sĂĽ etableret, men i projektet undersøges det, hvilken effekt metoden har pĂĽ europĂŚiske jorde. 7UH WLO Ă€UH XJHU IÂĄU KRYHGDIJUÂĄden skal plantes, ruller vi hjĂŚlpeafJUÂĄGHQ Ă DGW QHG Sn MRUGHQ PHG NQLYtromlen. Den knĂŚkker stĂŚnglerne i stedet for at skĂŚre dem over, hvilket betyder, at de ikke kan gro videre. NĂĽr der skal plantes, bruger vi først en opriller og derefter plantemaskinen, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen. HjĂŚlpeafgrøder sikrer N-binding Hun og kollegerne er nu langt i forskningsprojektet, og de begynder at kunne se nogle tendenser. - Det er meget vigtigt at vĂŚlge de

rette arter af bĂŚlgplanter til hjĂŚlpeafgrøder, og her har vi gode erfaringer med vinterhestebønne og vinterĂŚrt. Man skal ogsĂĽ vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ at rulle med knivtromlen pĂĽ det rigtige tidspunkt, sĂĽ hjĂŚlpeafgrøderne ikke begynder at gro igen eller nĂĽr at sĂŚtte frø, som kan blive til et ukrudtsproblem senere pĂĽ sĂŚsonen. SĂĽ det skal vĂŚre omkring blomstring, siger Hanne Lakkenborg Kristensen. HjĂŚlpeafgrøderne har ogsĂĽ den positive effekt, at de binder kvĂŚlstof, og plantedĂŚkket og den reducerede jordbearbejdning giver en større biodiversitet af insekter og pĂĽ langt sigt positive egenskaber for jorden. )RUVNHUQH Ă€QGHU DW GHU EOLYHU HW mindre udbytte ved at bruge denne nye dyrkningsmetode. Til gengĂŚld krĂŚver teknikken mindre arbejdskraft, fordi der ikke skal luges sĂĽ meget, og mindre brĂŚndstof, fordi pløjning og andre markoperationer udelades. EuropĂŚiske perspektiver SoilVeg er et EU-projekt med deltagelse fra ni lande og 35 forskere og interessenter. Deltagerne laver forsøg pĂĽ 13 forskellige forsøgsmarker i Europa. - Det giver større forskningsmĂŚssige perspektiver, fordi vi i højere grad kan generalisere vores forstĂĽelse af de mekanismer, der er i spil, end nĂĽr vi udelukkende har danske

Forskere ved Aarhus Universitet har dyrket hvidkül direkte i en grønafgrøde. Foto: Margita Hefner, AU-FOOD.

resultater. Det giver en vidensmĂŚssig styrke, at vi kan undersøge emnet pĂĽ tvĂŚrs af landegrĂŚnser og forskningsekspertiser, siger Hanne Lakkenborg Kristensen. 6ROL9HJ HU HW (8 SURMHNW VRP HU Ă€nansieret via ERA-nettet CORE Or-

ganic Plus, GUDP-midler fra Miljø- og Fødevareministeriet og projektpartnerne. Lotte Rystedt er kommunikationskonsulent ved DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

Nogle uger før udplantningen af hvidkül, har en sükaldt knivtromle lagt grøngødningen ned og knÌkket stÌnglerne. Det har gjort det muligt at sü külen direkte i grønafgrøden. Foto: Hanne Lakkenborg Kristensen, AU-FOOD.

MARK & STALD

1. december 2017 nr. 622

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

VÌr klar til kontrol En rÌkke fejl og overtrÌdelser gür igen ür efter ür i Landbrugsstyrelsens økologikontrol pü kvÌgbedrifterne. KvÌgrüdgiver Søren Lykke-Jensen giver her gode rüd, sü din bedrift er kontrol-klar hver dag

KVÆG AF KAREN MUNK NIELSEN

De kommende mĂĽneder er højsĂŚson for økologikontrol i kvĂŚgbesĂŚtningerne. Hvert ĂĽr opgør Miljø- og Fødevarestyrelsen de overtrĂŚdelser, økologikontrollen hyppigst støder pĂĽ. Listen for 2016 viser, at mange anmĂŚrkninger vedrører kvĂŚg. Det drejer sig om kalve, der har gĂĽet mere end en uge i enkeltboks, manglende narresutter, strøelse, adgang til drikkevand, og om ungdyr og køer, hvis pladskrav ikke er opfyldt. Derudover er der ikke ajourførte logbøger og overtrĂŚdelser af regler om medicin. - Det gode kontrolbesøg er et besøg uden anmĂŚrkninger. Der er mange regler at holde styr pĂĽ, nĂĽr man har kvĂŚg, men man kan sĂŚtte sine arbejdsgange i system, sĂĽ man ikke risikerer alvorlige fejl og forglemmelser, anbefaler kvĂŚgrĂĽdgiver Søren Lykke-Jensen, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark. - Og sĂĽ skal man ikke glemme, at det helt grundlĂŚggende handler om, at dyrenes forhold er i top. Det skal den vĂŚre hver dag. Der skal ikke kun vĂŚre strøet godt den dag, kontrolløren kommer pĂĽ besøg, understreger han. Gør det nemt hos kalvene Ă˜kologiske kalve skal i fĂŚllesboks senest, nĂĽr de er en uge gamle. Har man ikke styringslister og sikre dagOLJH UXWLQHU GHU VLNUHU GHWWH Ă€QGHV der smarte alternativer. - Nogle bruger slet ikke enkeltbokse men opstalder konsekvent nyfødte kalve to og to sammen i en dobbeltboks. Det fungerer godt, nĂĽr mĂŚlketildeling og hygiejne er i orden, og metoden har den fordel, at arealkravet ogsĂĽ er rigeligt opfyldt. En anden løsning er at have enkeltboksene placeret inde i en stor fĂŚllesboks. SĂĽ skal man blot lukke op for boksene, nĂĽr kalvene er en uge gamle, forklarer Søren Lykke-Jensen. NĂĽr det gĂŚlder sutter, skal man vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, at der skal vĂŚre ĂŠn pr. kalv. Om kravet opfyldes PHG VXWWHVSDQG Ă \GHVXWWHU HOOHU fastmonterede narresutter, mĂĽ man selv afgøre, men daglig rengøring skal ind i rutinen. Det gĂŚlder ogsĂĽ tildeling af rent drikkevand, sĂĽ snart kalvene har drukket mĂŚlken – med

mindre der er drikkekop i boksene. Alle kalve – ogsĂĽ nyfødte – skal have fri adgang til drikkevand. Strøelse inde og ude I 2016 blev der i 30 tilfĂŚlde konstateret problemer med staldforholdene – en stigning fra 20 ĂĽret før. Og med Ă HUH Q\H P ONHSURGXFHQWHU XQGHU omlĂŚgning understreger Søren Lykke-Jensen vigtigheden af at have styr pĂĽ stald- og pladsreglerne. OverbelĂŚgning og strøelse er to nøglepunkter - Der skal vĂŚre mindst en bĂĽs pr. ko, sĂĽ man skal have helt styr pĂĽ antallet af køer og senge, ogsĂĽ nĂĽr man laver holdopdeling, som kan vĂŚre mere eller mindre dynamisk. Strøelse er en anden udfordring. Man skal ikke spare pĂĽ den. Den holder dyrene rene og forebygger slidskader pĂĽ haserne, og rene dyr uden skader er et godt argument, hvis man ender i en diskussion med myndighederne om strøelsesmĂŚngden, siger Søren Lykke-Jensen. Han minder desuden om, at et rent, tørt leje ogsĂĽ er et krav, hvis man har dyr ude om vinteren. Reglerne for udegĂĽende dyr om vinteren er i det hele taget en udfordring, sĂĽ er man i tvivl, opfordrer Søren LykkeJensen til at søge rĂĽdgivning. Alle papirer i ĂŠn mappe Ved en varslet kontrol fremgĂĽr det af brevet, hvad man skal have klar ved besøget. Søren Lykke-Jensen anbefaler, at man løbende samler alle papirer, som kontrolløren skal se, i ĂŠn mappe. Det gĂŚlder logbogen over hĂŚndelser pĂĽ dyrene og behandlinger med medicin, alle indlĂŚgssedler og bilag for foderindkøb samt ajourførte foderplaner. Ret og pligt Man har pligt til at vĂŚre til stede under et kontrolbesøg og hjĂŚlpe kontrolløren. Er det ikke muligt, mĂĽ man udpege en stedfortrĂŚder. Landmand eller stedfortrĂŚder kan fĂĽ bistand fra enten egen rĂĽdgiver, advokat, familiemedlemmer eller andre. - Nogle gange slĂĽr myndighederne Ă HUH NRQWUROOHU VDPPHQ IRU LNNH DW ulejlige landmanden unødigt. Det er VHOYIÂĄOJHOLJ Ă€QW PHQ GHW NDQ Y UH en belastning at stĂĽ med tre forskellige kontrollører pĂĽ ĂŠn gang, der skal kontrollere hver sit omrĂĽde. Her er GHW JRGW DW Y UH Ă HUH RP GHW VLJHU Søren Lykke-Jensen. Han pointerer afslutningsvis, at det er sĂŚrdeles vigtigt at lĂŚse kontrolrapporten grundigt igennem, nĂĽr man modtager den, og reagere inden for fristen, hvis man er uenig i indholdet. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening

Kalvenes suttebehov skal opfyldes. Placer sutterne tĂŚt pĂĽ mĂŚlkefodringen, sĂĽ kalvene ikke begynder at sutte pĂĽ inventar og hinanden, nĂĽr fadet er tomt. Foto: Karen Munk Nielsen.

Hyppigste fejl og overtrĂŚdelser pĂĽ kvĂŚgbrug 2016

ɝ Kalve i enkeltboks efter første uge ɝ Liggepladser/strøelse/pladskrav ɝ UtiostrÌkkelig adgang til grÌs ɝ Kalvesutter ɝ Husdyrlogbog ɝ Frisk drikkevand

Antal 55 30 24 19 17 15

KILDE: LANDBRUGS- OG FISKERISTYRELSEN

Kontrolbesøg – hvornĂĽr og hvor tit? Éť Obligatorisk kontrol foregĂĽr ĂĽrligt, er som udgangspunkt varslet. Nye ansøgere kontrolleres senest seks mĂĽneder efter ansøgning. Éť Uvarslet stikprøvekontrol kan forekomme hele ĂĽret Éť Ophørskontrol er kontrol af, at produkter skal vĂŚre solgt som ikke-økologiske

Typisk dokumentation pü bedrifter med husdyr Ajourført foderplan og foderopgørelse for alle dyr i alle perioder. Ajourført logbog for husdyr ɝ Dato for ind- og udbinding, begrundelse for at dyr evt. ikke har haft adgang til udendørs arealer. GÌlder ogsü, nür dyr holdes inde mere end syv dage i grÌsningssÌsonen. Ajourført besÌtningsliste ɝ Til- og afgang af dyr: dyrenummer, afgangsdato, salgsformül (slagt/ levebrug) eller død. Ajourført medicinlogbog ɝ Alle behandlinger uanset, om de tÌller i behandlingsregnskabet ɝ Antallet af behandlinger med veterinÌre lÌgemidler pü enkeltdyrsniveau ɝ Vacciner, sera og antiparasitÌre midler, vitaminer og jern ɝ Ved behandling registreres dyrenr., dato, behandler, diagnose, prÌparat, dosering og behandlingsmüde. ɝ Samme dyr behandles for samme sygdom indenfor 14 dage efter behandlings afslutning. tÌller som Ên behandling. Behandlingsregnskabet nulstilles 12 müneder efter sidste behandling. ɝ Evt. genomlÌgningsdato for behandlede dyr

Centrale regler om kvĂŚg Éť Alle hvilearealer skal vĂŚre tørre og tilstrĂŚkkeligt bløde at ligge pĂĽ Éť SengebĂĽse med madrasser over 8 cm tykkelse skal vĂŚre strøet Éť SengebĂĽse uden blød bund skal have mindst 5 cm strøelse Éť Andre hvilearealer skal vĂŚre strøet godt op Éť Alle dyr skal have let adgang til vand døgnet rundt – en udfordring pĂĽ grĂŚs

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

1. december 2017 nr. 622

Bat boys kortlĂŚgger Ď?Žƒ‰‡”Â?—•‡Â?‡• —†„”‡†‡Ž•‡ Frivillige kortlĂŚgger ud„”‡†‡Ž•‡Â? ƒˆ Ď?Žƒ‰‡”Â?—• ‹ ‡ŒŽ‡ ‘Â?Â?—Â?‡ NATURPLEJE $) -8/,( 52+'( I Vejle Kommune kan man godt risiNHUH DW PÂĄGH HQ IRUP IRU Ă DJHUPXVmĂŚnd rundt omkring i skovbrynene ved nattetide. Men det er ikke kappeklĂŚdte superhelte, som vi kender GHP IUD Ă€OPHQH GHW HU VnP QG reprĂŚsentanter fra gruppen, der spøgefuldt kalder sig for bat boys, RJ GH HU XGH DW O\WWH HIWHU Ă DJHUPXV Westy Esbensen og Per Delphin er to af gruppens seks medlemmer, og de EUXJHU HQ VWRU GHO DI GHUHV WLG Sn DW UHJLVWUHUH Ă DJHUPXV RP QDWWHQ 5Hsultaterne sender de til Vejle KomPXQH VRP VnOHGHV InU GHWDOMHUHW YLGHQ RP KYLONH Ă DJHUPXVHDUWHU GHU Ă€QGHV KYRU - Vi gør det for naturen og for forQÂĄMHOVHQ PHQ GHW HU RJVn HQ IRUGHO

for kommunen, for det er et stort DUEHMGH DW UHJLVWUHUH à DJHUPXVHQHV udbredelse, og det ville vÌre umuligt, hvis kommunen skulle betale IRU GHW 9L KDU UHJLVWUHUHW à DJHUPXV 4-500 steder i kommunen. Det er I¥UVWH JDQJ DW XGEUHGHOVHQ DI à DJHUPXV NRUWO JJHV L Vn VWRU GHWDOMHJUDG L HQ VW¥UUH NRPPXQH 'HW IRUHJnU VnOHGHV DW YL WDJHU XG RP DIWHQHQ L to-tre timer og optager lydene de steGHU KYRU YL YHG DW à DJHUPXVHQH NDQ lide at vÌre - ved skovkanter, langs KHJQ RJ YHG VPnV¥HU IRUW OOHU :Hsty Esbensen. Gruppen har to slags optageudstyr: En logger, som de kan spÌnde fast i trÌer og efterlade til at optage QDWWHQ LJHQQHP VDPW HQ KnQGKROGW optager, som de kan tage med sig UXQGW Sn IRUVNHOOLJH ORNDOLWHWHU L O¥EHW af natten. %nGH ORJJHUHQ RJ GHQ KnQGKROGte optager optager højfrekvente lyde, VRP YL LNNH NDQ K¥UH 1nU YL Vn NRPPHU KMHP O JJHU YL RSWDJHOVHUQH Sn FRPSXWHUHQ RJ InU HW YLVXHOW LQGWU\N af lydene. De forskellige arter har IRUVNHOOLJH IUHNYHQVP¥QVWUH RJ Sn

GHQQH PnGH NDQ YL EHVWHPPH KYLOke arter der har vĂŚret til stede den QDW Sn GHQ JLYQH ORNDOLWHW 1RJOH DUter er nemme, mens andre kan vĂŚre ret svĂŚre. I de tilfĂŚlde, hvor gruppen ikke selv kan blive enige om en artsbeVWHPPHOVH InU GHQ KM OS IUD 0RUWHQ Christensen fra Orbicon eller Hans J. Baagøe fra Statens Naturhistoriske Museum, som begge er eksperter i Ă DJHUPXV Žƒ‰‡”Â?—• ƒŽŽ‡ •–‡†‡” Det er Westy Esbensen og Bo Levesen, som er projektleder i Vejle Kommune, der har taget initiativ til gruppen. Bat boys har registreret ti DUWHU DI Ă DJHUPXV L 9HMOH .RPPXQH inklusive arter, som ikke tidligere er fundet i kommunen. Westy forklarer, at gruppen er blevet overrasket over XGEUHGHOVHQ DI Ă DJHUPXV L NRPPXnen. - Vi havde forestillet os, at foreNRPVWHUQH DI Ă DJHUPXV YDU PHJHW mere spredte, end det har vist sig. Det var en overraskelse, at vi har fundet dem alle steder. Men det betyder

Ž‘Â?•–‡”•–”‹„‡” ‰‹˜‡” Ď?Ž‡”‡ Â?›––‡†›” i økologiske ĂŚbleplantager Ă˜kologiske ĂŚbleavlere oplever ofte, at store dele af høsten gĂĽr tabt pĂĽ grund af skadedyr. Ž‡”¤Â”‹‰‡ „Ž‘Â?•–‡”•–”‹„‡” Â?ƒÂ? މ‡ ˆ‘”‡Â?‘Â?sten af nyttedyr i plantagen og derved reducere skader I Danmark er over 20 procent af det dyrkede ĂŚbleareal dyrket økologisk. Én af udfordringerne ved økologisk ĂŚbledyrkning er skadedyr, som medvirker til, at størstedelen af en gennemsnitlig høst ikke kan sĂŚlges VRP NODVVH $ IUXJW 1RJOH nU HU GHQ røde ĂŚblebladlus (Dysaphis plantaginea) et af de mest problematiske skadedyr i økologiske ĂŚbleplantaJHU RJ GHQ HU Sn QXY UHQGH WLGVpunkt ikke mulig at bekĂŚmpe. I projektet ProtecFruit undersøger vi, RP KMHPPHKÂĄUHQGH Ă HUnULJH EORPVWHUVWULEHU KDU HQ SRVLWLY HIIHNW Sn forekomsten af naturlige fjender af skadedyr, f.eks. blomstertĂŚger, ed-

GHUNRSSHU PDULHKÂĄQV VYLUUHĂ XHODUver og ørentviste. Tidligere har lektor Lene Sigsgaard vist, at blomsterstriber kan nedsĂŚtte skader fra viklere og fremme naturlige fjender af skadedyr. Desuden kan blomsterstriber gavne naturlige fjender af skadedyr ved at vĂŚre kilde til pollen og nektar og til alternative byttedyr. 9L XQGHUVÂĄJWH RJVn RP EORPVWHUVWULEHU NDQ UHGXFHUH VNDGHU IRUnUVDJHW af den røde ĂŚblebladlus og fremme dens naturlige fjender. Derfor etablerede vi i 2015, i samarbejde med IUXJWDYOHUH Ă HUnULJH EORPVWHUVWULEHU L IHP SODQWDJHU , GH IÂĄOJHQGH WR nU 2016 og 17, opgjorde vi effekten af blomsterstriberne. Som kontrol opgjorde vi tilsvarende data i økologiske ĂŚbleplantager uden blomsterstriber. §Â””‡ „Žƒ†Ž—• ‘‰ Ď?Ž‡”‡ Â?›––‡†›” Forekomsten af den røde ĂŚblebladlus var lavere i 2016 end 2017. BegJH nU YDU DQGHOHQ DI EORPVWHUVWDQGH og langskud med symptomer fra bladlus i ĂŚbleplantager højere uden blomsterstriber end i plantager med EORPVWHUVWULEHU 6nGDQ YDU GHW L KHOH

perioden fra efter-blomstringen i maj til lige før høst i august. En god bestand af nyttedyr er vigtig tidligt i V VRQHQ IRU DW XQGJn XGYLNOLQJ DI VWRUH EODGOXVNRORQLHU %HJJH nU YDU GHU Ă HUH Q\WWHG\U L  EOHSODQWDJHUQH med blomsterstriber sammenlignet med plantager uden blomsterstriber. I plantagerne med blomsterstriEHU IDQGW YL RJVn W\SLVN Ă HUH Q\WWHG\U i trĂŚrĂŚkkerne tĂŚt ved blomsterstriben, hvilket understreger, at blomsterstriberne fremmer naturlige fjender. Ž‡”‡ Â?ƒ–—”Ž‹‰‡ Ď?Œ‡Â?†‡” Â?ƒÂ? ‰‹˜‡ fĂŚrre frugtskader 3n WURGV DI DW QLYHDXHW DI EODGOXV YDU relativt lavt i 2016, var antallet af frugtskader (andel af ĂŚbler der var ’luseĂŚbler’), opgjort lige inden høst, stadig over den accepterede grĂŚnse for konventionel produktion. I ĂŚbleplantager uden blomsterstriber var der ca. 6 % luseĂŚbler, og i plantager med blomsterstriber ca. 2,5 % luseĂŚbler. I 2017 gik store dele af ĂŚblehøsten desvĂŚrre tabt pga. sen IURVW L IRUnUHW 'H ODYH WHPSHUDWXUHU L OÂĄEHW DI VRPPHUHQ JDY RJVn

*UXSSHQ L JDQJ PHG DW KÂ QJH HQ IXQGDEORN RS L HW EHVN\WWHOVHVUXP *UXSSHQ KnEHU DW til.

ikke, at de ikke er truede. IsĂŚr den faldende insektbestand bekymrer os. Vi registrerer jo, om arten er der, men vi har ikke mulighed for at registrere antallet af individer. FortsĂŚtter udviklingen med den voldsomme tilbagegang i insekter, kan det ikke XQGJnV DW GHW YLO KDYH QHJDWLYH NRQVHNYHQVHU IRU Ă DJHUPXVHQH 'H Ă HVWH Ă DJHUPXV Sn YRUH EUHGGHJUDGHU

lever jo af insekter. Andre steder i YHUGHQ  GHU GH EnGH IUXJWHU RJ ÀVN men ikke dem, vi har herhjemme, siger Westy Esbensen. Han bruger og Per Delphin bruger PDQJH WLPHU XJHQWOLJW Sn DUEHMGHW PHG DW UHJLVWUHUH à DJHUPXV PHQ arbejdet er hyggeligt og spÌndende, og det er en indsats, der betyder noJHW IRU QDWXUHQ Vn GH J¥U GHW PHG

1<7 )5$ ,17(51$7,21$/7 &(17(5 )25 )256.1,1* , ‘.2/2*,6. -25'%58* 2* )‘'(9$5(6<67(0(5

Postdoc Stine Kramer Jacobsen og lektor Lene Sigsgaard, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU

mindre aktivitet af de naturlige fjenGHU RJ Ă HUH EODGOXV HQG L I bladluskolonierne blev de naturOLJH IMHQGHUV DNWLYLWHW PnOW YLVXHOW og viste, at de vigtigste naturlige fjender var edderkopper, ørentviste og blomstertĂŚger. I trĂŚrĂŚkken tĂŚt YHG EORPVWHUVWULEHUQH Vn YL PDUNDQW Ă HUH VYLUUHĂ XHODUYHU RJ JXOGÂĄMHODUver, som begge er specialiserede og yderst effektive fjender af bladlus, RJ EnGH YRNVQH JXOGÂĄMHU RJ VYLUUHĂ XHU OHYHU DI SROOHQ RJ QHNWDU Ž‘Â?•–‡”•–”‹„‡” Šƒ” Ď?Ž‡”‡ ˆ‘”†‡Ž‡ Etablering af blomsterstriber kan derfor vĂŚre en rigtig god løsning til at øge bestanden af naturlige fjender. Det er naturligvis vigtigt at bruge hjemmehørende arter, at sikre lang blomstring og at vĂŚlge blom-

ster, der kan trives i plantagen, og VRP IUHPPHU Q\WWHG\U 3n GHQ PnGH kan blomsterstriber øge den funktionelle biodiversitet i plantagen og dermed nedsĂŚtte behov for anden EHN PSHOVH (WDEOHULQJ DI Ă HUnULJH blomsterstriber nedbringer desuden DUEHMGVE\UGHQ GH HIWHUIÂĄOJHQGH nU )RU DW VLNUH GH EHGVWH YLONnU IRU Vn mange plantearter som muligt, anbefaler vi, at blomsterstriben efter etablering bliver klippet to gange nUOLJW IRUnU RJ HIWHUnU Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Inernationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

EORNNHQV UX RYHUĂ DGH YLO WUÂ NNH Ă HUH Ă DJHUPXV

glĂŚde. Og for Vejle Kommune er det vigtigt med et overblik over, hvor arterne er, sĂĽ de kan tage hensyn til dette i forbindelse med blandt andet E\JJHVDJHU $OOH DUWHU DI Ă DJHUPXV HU fredede i Danmark, og det er derfor vigtigt for kommunen at have informationer om arternes udbredelse, sĂĽ jagtmarker og ynglekolonier ikke forstyrres af eksempelvis byggeri. OgsĂĽ derfor har kommunen valgt DW Ă€QDQVLHUH KDOYGHOHQ DI JUXSSHQV optageudstyr. Den anden halvdel er Ă€QDQVLHUHW DI 1DWXUVW\UHOVHQ JHQnem ordningen Lokale Grønne Partnerskaber. Godt samarbejde med lodsejere Gruppen har oplevet stor velvilje fra lodsejerne, der er meget interesseUHGH L DUEHMGHW PHG Ă DJHUPXVUHJLstrering. Per Delphin fortĂŚller: - En nat stod jeg et par kilometer fra Egtved og optog, da der kom en mand forbi pĂĽ cykel. Han stoppede for at høre, om jeg var syg og dĂĽrlig, eftersom min bil holdt parkeret, og

1. december 2017 nr. 622

jeg stod dĂŠr alene i mørket. Da jeg sĂĽ fortalte ham, hvad jeg lavede, syntes han, at det var vĂŚldigt spĂŚndende og tilbød, at jeg kunne komme at opWDJH Ă DJHUPXV KRV KDP 'D MHJ NRP ud til ham, viste det sig, at der lĂĽ et fantastisk naturomrĂĽde i nĂŚrheden DI KDQV JnUG 'pU Ă€N MHJ EODQGW DQGHW RSWDJHW HQ IU\QVHĂ DJHUPXV VRP MHJ ellers selv kun har registreret pĂĽ tre andre lokaliteter i kommunen. SĂĽdan et sted havde jeg aldrig fundet, hvis ikke han havde inviteret mig. Jeg tror, at det handler om den personlige kontakt, nĂĽr man skal have det JRGH VDPDUEHMGH 'H Ă HVWH PHQQHVNHU HU MR ULJWLJ Ă LQNH Gruppen giver ogsĂĽ gerne gode rĂĽd og vejledning til folk, der har opGDJHW Ă DJHUPXV Sn GHUHV JUXQG IRUtĂŚller Westy Esbensen. - Vi er nogle gange blevet kontaktet af folk, som opdager, at de har Ă DJHUPXV RJ JHUQH YLO KÂĄUH RP GH er farlige. Men nĂĽr vi kan fortĂŚlle, at de er ganske uskadelige, bliver folk rolige igen. Man skal bare sørge for, at der er udluftning, dĂŠr hvor de laver afføring, sĂĽ giver det ikke meget lugt fra sig, og sĂĽ er der ikke problemer. Folk bliver ogsĂĽ overraskede over, KYRU VPn Ă DJHUPXV IDNWLVN HU 1RJOH er jo ikke større end en lille markmus, nĂĽr vingerne er klappet samPHQ (Q GY UJĂ DJHUPXV YHMHU LNNH mere end 4-6 gram og de største arter omkring 30 gram. 1RJHW DI GHW JUXSSHQ DUEHMGHU PHG L YLQWHUKDOYnUHW QnU Ă DJHUPXVHQH VRYHU HU DW ODYH Ă DJHUPXVNDVVHU som de hĂŚnger op rundt omkring pĂĽ gode lokaliteter. Hannerne overnatter i smĂĽ grupper sammen om VRPPHUHQ RJ GH NDQ Ă€QGH HW JRGW hvilested i sĂĽdan en kasse, mens hunnerne samles i en form for barselsstuer. De skal have en konstant temperatur for at sikre deres afkom, og til det formĂĽl er det bedst med gamle trĂŚer og bygninger. OverYLQWUHQGH Ă DJHUPXV NDQ PDQ RJVn Y UH KHOGLJ DW Ă€QGH L EHVN\WWHOVHVrum, og netop disse lokaliteter arbejder gruppen pĂĽ at optimere til de smĂĽ dyr, fortĂŚller Westy Esbensen. - Vi har en ide om, at grunden til, DW YL LNNH Ă€QGHU Ă HUH Ă DJHUPXV L EHskyttelsesrummene, er, at lofterne HU SXGVHW IRU S QW Vn Ă DJHUPXVHQH

2YHUYLQWUHQGH YDQGĂ DJHUPXV L EHVN\WWHOVHVUXP

ikke kan fĂĽ fat med deres kløer. Derfor har vi prøvet at hĂŚnge uhøvlede brĂŚdder og fundablokke op for at se, om det er noget, de har lyst til at bruge. Men vi er meget forsigtige, nĂĽr vi bevĂŚger os rundt i beskyttelsesrummene, for kommer vi til at lyse IRU O QJH Sn GH VRYHQGH Ă DJHUPXV begynder de at forbrĂŚnde brunt fedt som forberedelse til at skulle vĂĽgne, og det skal de helst ikke. De skal have krĂŚfterne til at kunne vĂĽgne nogle gange i løbet af vinteren for at parre sig og i løbet af forĂĽret for at holde øje med, om vejret er godt nok til at stĂĽ op. ¤Â„‡” Â’¤ Ď?Ž‡”‡ „ƒ– „‘›• Westy Esbensen og Per Delphin hĂĽber, at der rundt omkring i de andre GDQVNH NRPPXQHU VLGGHU Ă HUH ERUJHUH VRP KDU O\VW WLO DW UHJLVWUHUH Ă Dgermus. Westy Esbensen fortĂŚller: - I Sønderborg og Furesø er der RJVn Ă DJHUPXVHJUXSSHU PHQ GHW ville vĂŚre rigtig godt, hvis der var Ă HUH JUXSSHU L JDQJ UXQGW RPNULQJ L landet, og jeg vil tro, at mange kommuner er interesserede. Det er jo ikke en konsulentydelse, som de kan købe nogen steder, fordi det er sĂĽ omfattende et arbejde. Men hvis der er borgere, som synes, at det kunne vĂŚre skĂŚgt, sĂĽ er kommunerne nok med pĂĽ at spendere lidt pĂĽ udstyret. Hvis der er nogen derude, som gerne YLO L JDQJ PHG DW UHJLVWUHUH Ă DJHUPXV i deres kommune, er de meget velkomne til at kontakte os, for vi vil me-

ƒ– ‘›• Bat boys er en gruppe frivillige Ă DJHUPXVREVHUYDWÂĄUHU IUD 9HMleomrĂĽdet. PĂĽ tre ĂĽr har gruppen lavet en af de grundigste XQGHUVÂĄJHOVHU DI Ă DJHUPXVDUters udbredelse nogensinde i Danmark. Resultaterne giver gruppen til Vejle Kommune, der bruger dem til at sikre arternes levesteder og jagtmarker.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

Mulighed for brug af ikke-øko foder forlÌnget FODER: EU-Kommissionen har besluttet at forlÌnge reglerne for at bruge op til fem procent ikke-økologisk proteinfoder til økologiske svin og fjerkrÌ frem til den 31. december 2018. De nye EU-regler trÌder i kraft den 1. januar 2018 og er en direkte forlÌngelse af de eksisterende regler.

get gerne dele vores erfaringer. Bat boys kan kontaktes gennem 'DQPDUN 1DWXUIUHGQLQJVIRUHQLQJ Vejle. I projekt Effektivt Natursamarbejde turnerer Ă˜kologisk Landsforening landet for at opstøve og beskrive de mange gode eksempler pĂĽ samarbejde om mere og bedre natur i agerlandet. Samarbejderne vil hen over efterĂĽret blive prĂŚsenteret i avisen, og udkommer som et samlet inspirationskatalog sidst pĂĽ ĂĽret. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden. Julie Rohde er projektleder i Ă˜kologisk Landsforening.

8GVW\U WLO DW RSWDJH à DJHUPXV 2SWDJHUHQ WLO YHQVWUH HU KnQGKROGW PHQV ORJgeren til højre kan spÌndes fast til trÌer natten over.

3HU 'HOSKLQ W Y RJ :HVW\ (VEHQVHQ W K O\WWHU HIWHU GH VLGVWH Ă DJHUPXV HQ PÂĄUN QRYHPEHUQDW 'H Ă HVWH Ă DJHUPXV HU JnHW L KL IRU YLQWHUHQ PHQ GH NDQ YÂ UH KHOGLJH DW PÂĄGH HQ YDQGĂ DJHUPXV

Larveproduktion til økohøns er udfordrende +‘16 , GHQ ÂĄNRORJLVNH SURGXNtion er det ikke tilladt at tilsĂŚtte syntetisk methionin til foderet, og derfor bliver hønsene fodret med store mĂŚngder kvĂŚlstofholdigt protein for at sikre, at de fĂĽr nok methionin. Et resultat bliver, at de gennem deres gødning udleder meget kvĂŚlstof, som ikke er blevet udnyttet. Derudover bestĂĽr en stor del af fjerkrĂŚs foder af sojaprotein, som er transporteret over lange afstande. Forskerne leder derfor med lys og lygte efter alternative proteinkilder, der kan erstatte soja. Her er insektlarver et godt bud, da de ernĂŚringsmĂŚssigt er rigtigt gode som foder til økologisk fjerkrĂŚ, bl.a. pga en høj andel af aminosyren methionin. DesvĂŚrre er der mange udfordringer i produktionen af larver til økologisk foder. Det beskriver forskere fra Aarhus Universitet i Âľ1RWDW RP SRWHQWLDOH RJ PXOLJheder for opdrĂŚt af insekter til brug som proteinkilde i foder til økologiske dyrâ€?, der er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet. Ifølge Ricarda Engberg fra Institut for Husdyrvidenskab, AU, er en af udfordringerne de mange larver, der skal produceres for at gøre en høne mĂŚt. Larveproduktion er desuden meget specialiseret med mange led – fra insekternes ĂŚglĂŚgning til larve til rensning og eventuel forarbejdning. Tillige krĂŚver larverne meget varme og de kan ikke blot dyrkes pĂĽ en mødding eller rĂĽdne frugter, ogsĂĽ af hygiejnemĂŚssige ĂĽrsager. Et andet aspekt, som skal underVÂĄJHV Q UPHUH HU GHĂ€QLWLRQHQ af, hvornĂĽr en larve er økologisk. Her er et emne hvilket økologisk foder, larverne skal have, og hvorvidt de skal have det i hele deres OLYVF\NOXV , GDJ Ă€QGHV GHU LIÂĄOJH Ricarda Engberg ingen producenter af økologisk larvefoder.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD

MAD & MARKED

1. december 2017 nr. 622

MARKED

PĂ… MARKEDET AF BIRGITTE JĂ˜RGENSEN, CHEFKONSULENT Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

JULEN RUMMER POTENTIALE VED DIREKTE SALG FRA GĂ…RDEN Nu vender kalenderbladet til december. Og for økologiske landmĂŚnd med direkte salg fra gĂĽrden er det en oplagt lejlighed til at sĂŚtte fokus pĂĽ sin markedsføring, gøre opmĂŚrksom pĂĽ sig selv lokalt, skabe mersalg og fĂĽ kontakt til nye kunder. Skab en stemningsfuld og autentisk juleoplevelse pĂĽ gĂĽrden - det behøver ikke vĂŚre svĂŚrt. Ryd op og pynt op. Tag gerne udgangspunkt i det, I har pĂĽ gĂĽrden i forvejen. 6 W HQ JUÂĄQNnOVSODQWH HOOHU HQ VWRN PHG URVHQNnO L HQ Ă RW krukke ved indgangsdøren eller bind en ekstra stor halmkrans og hĂŚng den op udenfor. TĂŚnk ud af TĂŚnk ud boksen. Kan et gammelt af boklandbrugsredskab bruges sen. Kan et gammelt til at skabe julestemning? landbrugsredskab 'HU Ă€QGHV PHG JDUDQWL bruges til at skabe noget i gemmerne, I kan bruge, og mulighederne julestemning? Der er uendelige. Gør det ϔ‹Â?†‡• Â?‡† ‰ƒ”ƒÂ?–‹ hyggeligt og inspirĂŠr jeres noget i gemmerne, I kunder – sĂĽ de putter kan bruge, og mulignoget ekstra i kurven.

“

hederne er uendelige.

NĂĽr du har fĂĽet skruet op for julehyggen i gĂĽrdbutikken og sat ekstra fokus pĂĽ gĂĽrdens egne produkter, sĂĽ husk at fortĂŚlle om det til dine følgere pĂĽ de sociale medier som Facebook og Instagram. Udover billederne fra en julepyntet butik, sĂĽ vis gerne billeder og videoer fra marken af sĂŚsonaktuelle grøntsager samt grise, ĂŚnder, gĂŚs eller andre dyr. Du skal vise dine følgere, at de kan gøre deres juleindkøb hos dig – bĂĽde rĂĽvarer, kalender- og vĂŚrtindegaver – og samtidig fĂĽ en oplevelse af et økologisk landbrug. For nogle kan ovenstĂĽende lyde banalt, men for rigtig mange landmĂŚnd er det en meget stor omvĂŚltning at skulle gĂĽ fra rollen som landmand til købmand og forholde sig til opgaver som markedsføring, butiksindretning, events og kunde-forventninger. Derfor satte Producentforeningen for økologiske gĂĽrdbutikker sammen med Ă˜kologisk Landsforening fokus pĂĽ dette i 2017 med otte uddannelses- og netvĂŚrksdage. 155 landmĂŚnd i alt har deltaget, og det fortĂŚller os, at der er et stort behov for at give landmĂŚnd vĂŚrktøjer til direkte og lokalt salg. Vi hĂĽber derfor, at det bliver muligt at fortsĂŚtte og udvikle aktiviteterne i det nye ĂĽr.

'HU HU Ă HUH nUVDJHU WLO DW )ULODQG PHG HQ RPVÂ WQLQJ Sn PLR NU L nUHW IRU HWDEOHULQJHQ Pn QRWHUH HW IDOG L RPVÂ WQLQJHQ Sn PLR NU PHQ JHQHUHOW VHU )ULODQG RSWLPLVWLVN Sn IUHPWLGVXGVLJWHUQH IRU GHW ÂĄNRORJLVNH NÂĄGVDOJ

Det er nye tider for Friland Ă˜get konkurrence pĂĽ hjemmemarkedet og faldende eksportpriser bider toppen af Frilands omsĂŚtning KĂ˜D AF JAKOB BRANDT Efter en ĂĽrrĂŚkke med underforsyning af økologisk kød er billedet vendt, sĂĽ der nu er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Det stiller nye krav til aktørerne pĂĽ et marked, som samtidig er prĂŚget af voksende konkurrence. Den nye markedssituation har sat tydelige spor i ĂĽrsregnskabet hos Friland, som mĂĽ notere et samlet fald i omsĂŚtningen pĂĽ 17 mio. kr. Da andelshaverne pĂĽ Frilands ĂĽrsmøde i sidste uge blev prĂŚsenteret for det Danish Crown-ejede selskabs ĂĽrsregnskab, betegnede selskabets direktør, Henrik Biilmann, det seneste ĂĽr som ’lidt atypisk’ for Frilands historie. Dermed sigter han til, at selskabet efWHU nU PHG Y NVW L GH Ă HVWH DI nUHQH L jubilĂŚumsĂĽret kunne melde om mistede markedsandele pĂĽ et voksende marked og et fald i den økologiske omsĂŚtning pĂĽ 14 mio. kr. Den samlede omsĂŚtning landede dermed pĂĽ 812 millioner kroner, hvilket svarer til et fald pĂĽ to procent i forhold til sidste ĂĽrs rekordregnskab. - Jeg er ikke tilfreds med alle parame-

Ă˜ko-omsĂŚtning: 575 mio. kr. Éť Fald: 14 mio. kr. Ă˜ko-svin: Éť Slagtede svin: Éť OmsĂŚtning: Éť Fald: Éť Eksport: Éť TillĂŚg pr kg *

127.931 (+ 4 %) 378 mio. kr. 5 mio. kr. (1 %). ca. 70 % 18,77 kr.

Ă˜ko-kraturer: Éť Slagtede dyr: 17.576 (- 17 %) Éť OmsĂŚtning 197 mio. kr. Éť Fald: 9 mio. kr. (4 %) Éť Hakket kød udgør 60 % af salget Éť TillĂŚg pr kg * 9,50 kr. *) Incl. resttillĂŚg

tre i regnskabet, men jeg er tilfreds med den afregning, vi giver vores leverandører, siger Henrik Biilmann. Positivt at hele markedet vokser Han glĂŚder sig desuden over, at det samlede økologiske kødmarked fortsat er prĂŚget af en underlĂŚggende organisk vĂŚkst – bĂĽde i Danmark og pĂĽ de vigtig-

ste eksportmarkeder, hvor Friland henter over halvdelen af sin omsĂŚtning. - Det var utopi at lĂŚgge en strategi, som gik ud pĂĽ, at vi kunne have det danske marked for os selv, sĂĽ vi vidste godt, at vi ville miste markedsandele, siger Henrik Biilmann. Dermed sigter han til, at Thise & Kosamarbejdet mellem Thise Mejeri og Coop medførte, at Friland mĂĽtte vinke farvel til et stort antal kreaturer. PĂĽ svinefronten har Friland fĂĽet konkurrence fra TĂśnnies samt Organic Pork A/S, som slagter for storproducenten Bertel Hestbjerg. Han forlod Friland for at lancere sit eget wellnesskoncept for økologiske svin, og det resulterede i, at Friland i ĂŠt hug mistede en stor portion slagtesvin. En naturlig og forventelig udvikling De to initiativer skaber en helt ny dynamik pĂĽ markedet, men Henrik Biilmann mener ikke, at Friland kunne have gjort noget anderledes for at holde pĂĽ de frafaldne andelshavere uden at gĂĽ pĂĽ kompromis med principperne bag andelstanNHQ 0RQRSROWLGHQ HU GHĂ€QLWLYW IRUEL ’Det er helt naturligt og forventeligt, sĂĽdan som markedet har udviklet sig og med de muligheder, der ligger i det. Det betyder dog ogsĂĽ, at vi skal agere anderOHGHV HQG WLGOLJHUH ² RJ GHW DW Ă€QGH RJ holde balancen mellem udbud og efterspørgsel er blevet en smule svĂŚrere end tidligere,’ forklarer Friland-direktøren i ĂĽrsberetningen under overskriften ’Nye tider’.

MAD & MARKED

1. december 2017 nr. 622

Friland forventer fortsat vĂŚkst i de kommende ĂĽr Selv om Friland forventer yderligere fald i afregningen for de økologiske svin, er det en optimistisk Henrik Biilmann, som kigger frem mod 2018 KĂ˜D AF JAKOB BRANDT

De seneste ür har vÌret lidt af en fest for de økologiske svineproducenter, som ifølge Friland-direktør Henrik Biilmann nu skal vÌnne sig til mere normale tilstande pü markedet. - Vi kommer fra en periode med et overophedet marked med overophedede priser, og jeg forventer, at afregningen kommer til at gü yderligere ned i 2018, siger Henrik Biilmann, som dog ikke mener, at fremtidsperspektiverne bør give landmÌndene søvnløse nÌtter. - Jeg tror, vi vil fü en fornuftig ba-

Holder fast i vĂŚkstambition Friland har tidligere pĂĽ ĂĽret luftet en ambition om en ĂĽrlig vĂŚkst i volumen pĂĽ 5-15 procent, og den mĂĽlsĂŚtning holder Henrik Biilmann fast i, selv om selskabet har fĂĽet konkurrence pĂĽ hjemmemarkedet, og det seneste ĂĽr ikke har vĂŚret i stand til at leve op til det vĂŚkstmĂĽl. Den voksende mĂŚlkeproduk-

Selv om Frilands økologiske omsÌtning sidste ür faldt med 14 mio. kr. bidrager de økologiske kødkoncepter stadig med over 80 procent af omsÌtningen. Frilandsgris 15 % Limousine 1 % KødkvÌg 3 %

Ă˜ko gris 53 %

Ă˜ko okse 28 %

Kilde: Friland

Udsigt til fortsat fremgang i udlandet Henrik Biilmann glĂŚder sig over, at Friland trods en mindre tilbagegang i omsĂŚtningen har prĂŚsteret en afregning, som andelshaverne kan leve af.

WLRQ VLNUHU OÂĄEHQGH Ă HUH NUHDWXUHU WLO slagtning. Det seneste ĂĽr steg antallet af slagtede øko-grise hos Friland PHG Ă€ UH SURFHQW PHQ QnU VDOJHW alligevel gik tilbage med fem mio. kr., hĂŚnger det isĂŚr sammen med faldende priser pĂĽ eksportmarkedet. )RU RV KDQGOHU GHW QX RP DW Ă€ QGH og udnytte de muligheder, som der er i et vĂŚkstmarked.

EKSPORT: Frilands eksportandel YRNVHGH L GHW VHQHVWH nU PHG Ă€ UH procent, og selskabets direktør, Henrik Biilmann, ser gode muligheder for, at eksporten fortsĂŚtter med at vokse i de kommende ĂĽr. Mens 55 procent af omsĂŚtningen stammer fra hjemmemarkedet, er Frankrig og Tyskland de vigtigste eksportmarkeder, som bidrager med henholdsvis 24 og 18 procent af selskabets omsĂŚtningen. - Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi sĂŚtter ny eksportrekord i

2018, siger Henrik Biilmann. Mens de økologiske grise bidrager med 53 procent af selskabets samlede omsÌtning, er det udenlandske kunder, som køber 70 procent af det danske svinekød. Pü oksekødsfronten valgte Friland det seneste ür igen at give hjemmemarkedet førsteprioritet, men en mere jÌvn tilgang af dyr hen over üret, gjorde det muligt at øge eksporten en smule. AndelsmÌssigt udgør eksporten nu 15 pct. mod 12 pct. sidste ür.

for kun nchen g an ra Adg k fra b l o agf

f

NĂźrnberg, Tyskland

14. – 17.2.2018

into organic Verdens førende fagmesse for økologiske fødevarer

VERDENS FĂ˜RENDE FAGMESSE VIL EFTERLADE ET VARENDE INDTRYK.

i samarbejde med

I ĂĽr kan du se frem til en enestĂĽende produktmangfoldighed fra

into natural beauty

mere end 2.700 udstillere, der igen begejstrer med konsekvent

International Fagmesse for naturkosmetik og personlig pleje

certificerede økologiske fødevarer. Oplev økologibranchens netvĂŚrksplatform med en førsteklasses fagkongres, og dyk ned i de tematiske specialomrĂĽder: • Nye produkter og trends

INFORMATION Strauss & Partnere T +45. 70 20 21 81 mail@strausspartner.com

GEM DATOEN DIREKTE I DIN KALENDER.

• Oplev og opdag • Viden og lÌring Find allerede nu information pü:

BIOFACH.COM

17

Ă˜kologien dominerer Frilands kødkoncepter

lance mellem udbud og efterspørgVHO KYRU GH Ă HVWH VWDGLJ YLO NXQQH tjene penge, siger han. VĂŚksten fortsĂŚtter Han er overbeviste om, at efterspørgslen pĂĽ økologisk kød vil fortsĂŚtte med at stige – bĂĽde i Danmark og pĂĽ eksportmarkederne. - Det er det signal, vi fĂĽr fra vores kunder, sĂĽ nu skal vi udvikle vores sortiment i samarbejde med kunderne og samtidig vise, at vi kan levere de mĂŚngder, de efterspørger, siger Henrik Biilmann i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet, hvoraf det fremgĂĽr, at selskabet samlet betalte 280 mio. kr. i tillĂŚg til andelshaverne.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

ARRANGĂ˜R NĂźrnbergMesse T +49 9 11 86 06 - 49 09 F +49 9 11 86 06 - 49 08 visitorservice@ nuernbergmesse.de

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

1. december 2017 nr. 622

Malmø-messe tiltrak mange danske kunder SpĂŚndvidden var stor blandt de mange potentielle kunder, som gĂŚstede den svenske økologimesse Nordic Organic Food Fair, og mange af dem kom fra Danmark MESSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Som altid nĂĽr de danske øko-producenter prĂŚsenterer deres varer i udlandet, trĂŚkker de mange potentielle kunder til, og for Ă˜kologisk Landsforenings nye eksportchef Pernille BundgĂĽrd blev det en bĂĽde god og lĂŚrerig oplevelse at deltage i sit første eksportfremstød for dansk økologi. - Det er mit indtryk, at udstillerne var godt tilfredse. De havde mange spĂŚndende produkter med til Malmø og der var en rigtig god stemning pĂĽ messen, siger Pernille BundgĂĽrd, som har erfaringer fra 25 ĂĽrs arbejde med at sĂŚlge danske fødevarer. - Der var mange danske indkøbere pĂĽ messen, men jeg kunne godt tĂŚnNH PLJ DW YL KDYGH VHW OLGW Ă HUH VYHQske, siger den danske eksportchef. Eksportchefen kigger forbi Da Pernille BundgĂĽrd landede i eksportafdelingen i Ă˜kologiens Hus, var GH Ă HVWH IRUKROG RPNULQJ GHQ GDQske fĂŚllesstand i Malmø allerede pĂĽ plads, og Pernille BundgĂĽrd benyttede primĂŚrt messen til at udvide VLW QHWY UN RJ PÂĄGH Ă HUH DI GH SURducenter, som hun skal arbejde tĂŚt sammen med i de kommende ĂĽr. - Messen fungerer som et stort

mødelokale. Det var en god oplevelse, og jeg føler mig allerede godt PRGWDJHW DI EUDQFKHQ -HJ Ă€N QRJOH gode snakke og glĂŚder mig sindssygt meget til at hjĂŚlpe producenterne med at fĂĽ solgt deres varer i udlandet, siger Pernille BundgĂĽrd. Hun har allerede fĂĽet de første ideer til, hvordan Ă˜kologisk Landsforening kan bidrage til at sĂŚtte endnu mere skub i eksporten i de kommende ĂĽr. I den forbindelse mener hun, at det er en stor fordel at hun kommer med en kommerciel baggrund. - Men nu vil jeg bruge den kommende tid til at besøge medlemsvirksomhederne og danne mig et indtryk af, hvordan vi kan hjĂŚlpe hinanden, siger eksportchefen. Første gang var vi for grønne PĂĽ messen mødte hun bl.a ivĂŚrksĂŚtterparret Katja Krause og Morten Jensen fra kinoa.dk. Deres varer er allerede inde i Føtex, Bilka og udvalgte SuperBrugsener og Meny-butikker. Det er kun to ĂĽr siden at de etablerede deres virksomhed, og da de sidste ĂĽr deltog pĂĽ verdens største økologimesse BioFach i NĂźrnberg Ă€N GH PHG HJQH RUG HW N PSH NXOturchok. - Vi havde opdaget, hvor lille Danmark er, sĂĽ ville gerne ud over grĂŚnsen, men vi var helt grønne og havde ikke selv inviteret kunder til standen, siger Morten Jensen. PĂĽ det tidspunkt producerede de selv deres produkter i et industrikøken. I dag er den opgave outsourcet, sĂĽ de har mere tid til salgsarbejdet, og det gav pote i Malmø. -HJ V\QHV YL Ă€N PDQJH JRGH NRQWDNWHU PHG KMHP IUD 0DOPÂĄ RJ Vn Ă€N vi mulighed for at nevĂŚrke med andre producenter, siger Katja Krause.

7RNH )RQVEÂĄO W Y IUD /LNH 0HDW KDYGH DOOLHUHW VLJ PHG NRNNHQH IUD GHQ YHJDQVNH WDNH DZD\ FDIp 0LNXQD IUD $DUKXV VRP EnGH ets alternativer til gĂŚngse kødprodukter, som vegansk ’kyllingekød’ til alternativet til den klassiske hønsesalat.

Medvind for veganske Efterspørgslen efter kødløse fødevarer vokser markant i disse ĂĽr, ‘‰ Ď?Ž‡”‡ ƒˆ —†•–‹ŽŽ‡”Â?‡ Â’¤ den danske fĂŚllesstand i Malmø havde deres egne bud pĂĽ de veganske og økologiske produkter, som skal vĂŚre med til at drive udviklingen i retning af en fremtidig Â?‘•– Â?‡† Ď?Ž‡”‡ ’ŽƒÂ?–‡„ƒserede proteiner

VEGANSK: De veganske produkter fra Naturlig og LikeMeat rammer lige midt i skiven pĂĽ en stĂŚrk, klima- og dyrevenlig trend, som handler om kødfri og økologiske fødevarer. En ny svensk undersøgelse viser, at de svenske forbrugere efterlyser et bredere sortiment af vegetariVNH I UGLJUHWWHU 8QGHUVÂĄJHOVHQ HU ODYHW DI GHW VYHQVNH DQDO\VHĂ€UPD Smartson for producenten Lazy Vegan, og ifølge Dansk Handelsblad, tyder resultatet pĂĽ, at dagligvarehandlen halter bagefter i forhold til at imødekomme det voksende behov. Ifølge den svenske undersøgelse savner nĂŚsten alle, der jĂŚvnligt spiser kødfrit, større variation i sortimentet af vegetariske fĂŚrdigretter.

AF JAKOB BRANDT

øvrige producenter ved at have et bredt sortiment til büde frost og køl, og det er nødvendigt, hvis du vil ind pü det nordiske marked, siger Toke Fonsbøl.

Ud over Orkla-ejede Naturlig, som i løbet af de seneste ür har skabt en loyal kundebase i de nordiske lande, fristede en ny spiller pü det nordiske marked i skikkelse af LikeMeat Nordic, ogsü med et bredt sortiment af veganske produkter. Det er Toke Fonsbøl, som stür i spidsen for selskabet, der har füet eneret pü at forhandle produkterne fra LikeMeat til kunder i Norden og de baltiske lande. - Vi adskiller os fra mange af de

Medbragte egne kokke Som navnet antyder, forsøger LikeMeat at lave veganske varianter af de kødprodukter, som forbrugerne er vant til at bruge. For nye veganske forbrugere kan det dog vĂŚre en stor udfordring at fĂĽ de plantebaserede produkter til at smage ’rigtigt’, da de i udgangspunktet er relativt smagsneutrale. For at vise, hvordan man kreerer den gode smag, havde Toke Fonsbøl derfor inviteret kokken Sigrid Barfod fra den veganske take away-cafĂŠ Mi-

EKSPORT

Eksportchef Pernille Bundgürd t.h. benyttede messen til at hilse pü mange af de økologiske producenter, hvis produkter hun i de kommende ür skal vÌre med til at hjÌlpe ud i verden. Her besøger hun Kinoa-standen, hvor ivÌrksÌtterparret Katja Krause og Morten Jensen frister med musli, grød og mange andre produkter, som alle indeholder frø fra quinoa-planten.

Svenskerne efterlyser veganske fĂŚrdigretter

kuna fra Aarhus, med pü standen, og det betød, at der ofte stod en kødrand af gÌster foran standen. Festival viste vejen - Tidligere brugte vi konventionelle rüvarer, men da vi havde en stand pü Roskilde Festival i ür, hvor der var et krav om 90 procent økologi, kom vi i kontakt med Like Meat. Deres produkter er büde bedre og økologiske, og sü er de faktisk billige i forhold til andre mÌrker, siger Sigrid Barfod. Hun har i mere end tre ür serveret mad for ürhusianerne, og det er langt fra alle kunderne, som lever rent vegansk, mange har blot lyst til et kødfrit produkt, fordi det smager godt, fortÌller hun. - Nür strukturen i de veganske

MAD & MARKED

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. december 2017 nr. 622

19

Mät er sulten efter kunder pĂĽ de nĂŚre eksportmarkeder Alice Brunsø og Mät vil opbygge et helt univers af økologiske snack- og børnemadsprodukter EKSPORT AF JAKOB BRANDT Mät og Alice Brunsø var en af debutanterne pĂĽ den svenske messe, KYRU GHW HU DPELWLRQHQ DW Ă€ QGH QRU GLVNH GLVWULEXWÂĄUHU WLO Ă€ UPDHWV YDUHU - Her i Malmø har vi proteinbarer med, men allerede til nĂŚste ĂĽr kommer der nye produkter, og vi vil gerne opbygge et helt univers af økologiske snack-, morgen- og børnemadsprodukter, siger Alice Brunsø. Hun er forlovet med ivĂŚrksĂŚtterikonet Christian Stadil, der har opbygget en milliardformue ved at beskĂŚftige sig med blandt andet

VHUYHUHGH NROGH RJ OXQH VPDJVSU¥YHU Sn À UPD Foto: Andreas Mikkel Hansen

varer

“

Vi har fra starten sagt, at vi vil gĂĽ efter de største spillere, sĂĽ jeg er meget tilfreds med, at vi havde besøg af bĂĽde Coop Sverige og ICA Ä”Ä?ÄŠ ĔēĘćĹ&#x;Ä‘ÇĄ ÄŽÄ?ÄŠ ĊĆę

produkter er i orden, er det faktisk ikke sĂĽ vanskeligt at ramme kødsmagen, siger Sigrid Barfod. Besøg af de store spillere For LikeMeat er det ifølge Toke Fonsbøl det helt rigtige tidspunkt at rette blikket mod kunder i Sverige, da selskabets produkter allerede i et vist omfang har fundet vej til kunder i bĂĽde Norge, Finland og ikke mindst i Danmark. 9L OHYHUHU WLO Ă€ QVNH 62. L 1RUJH er vi inde hos Kiwi, Spar og Meny, og i Danmark leverer vi til bĂĽde Coop og Dansk Supermarked, siger Toke Fonsbøl, som er meget tilfreds med udbyttet af den svenske messe. - Vores stand var meget velbesøgt, og vi har fra starten sagt, at vi vil gĂĽ efter de største spillere, sĂĽ jeg er meget tilfreds med, at vi havde besøg af bĂĽde Coop Sverige og ICA, og YL KDU Ă HUH NRQNUHWH NRQWDNWHU VRP vi skal følge op pĂĽ.

modetøj, emballage og fødevareteknologi, og den forbindelse giver hende mange ĂĽbenlyse fordele som ivĂŚrksĂŚtter – bĂĽde i forhold til rĂĽdgivning og startkapital. Sammen har parret etableret virksomheden Mät, der i første omgang lancerer en serie af proteinbarer, men som efter planen vil følge op med en serie af økologiske produkter, der har det tilfĂŚlles, at de alle er helt uden sukker og har ĂŚggehvideprotein, som er letoptagelig, som en af hovedingredienserne. Naturligt nĂŚste skridt - Vi er kommet rigtig godt i gang i Danmark, hvor vi er inde hos bĂĽde Dansk Supermarked og Coop. Hvis vi skal videre, skal vi til udlandet, og sĂĽ ligger det lige til højreskøjten at gĂĽ efter de nordiske kunder, men vi vil ogsĂĽ gerne ind pĂĽ det tyske og engelske marked, hvor vi kan se, at økologien rykker, siger Alice Brunsø. Som nyetableret virksomhed deltog Mät for to ĂĽr siden pĂĽ verdens største fødevaremesse Sial. - PĂĽ det tidspunkt var vi slet ikke klar. Det er vi nu, siger Alice Brunsø Hun oplever, at mange forbrugere undlader at kigge pĂĽ ingredienslisten, nĂĽr de køber ind. Derfor er det vigtigt at opbygge et let genkendeligt brand, som folk har tillid til. - Det handler om ĂŚrlighed og tro-

- Jeg laver kun produkter, som jeg gerne vil servere for mine egne børn. Sü tror jeg ogsü, at andre gerne vil servere dem for deres børn, siger Alice Brunsø fra Mät-standen i Malmø. Foto: Andreas Mikkel Hansen

vÌrdighed, og jeg vil ikke sÌlge noget, som jeg ikke vil servere for mine egne børn. Opgaven med at producere proteinbarerne har hun lagt i hÌnderne

pĂĽ Ă˜rbĂŚk-familien, som driver Mols Organic pĂĽ Djursland. - Vi tjener ikke penge endnu, men jeg forventer at, Mät giver overskud om to ĂĽr, siger Alice Brunsø.

Ă˜L er en økologisk motivationsmaskine ’World Leading Organic Nation’. Det er nøglebudskabet i en kort video om økologimarkedet i Danmark. Da Ă˜kologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck holder sit oplĂŚg om ’Den danske model’ pĂĽ Nordic Organic Food Fair, er videoen ogsĂĽ krogen i publikum DEN DANSKE MODEL AF PETER NORDHOLM ANDERSEN I Malmø forklarede Paul Hombeck at Ă˜kologisk Landsforening fungerer som en motivationsmaskine. Foto: Andreas Mikkel Hansen - ’World Leading Organic Nation’. Det er et ret dristigt statement. Jeg har rejst rundt i verden og holdt oplĂŚg i over 30 lande. Det centrale, jeg siger om den danske model, er: At vi har en innovativ økologi-politik, og at samarbejdet i sektoren lige fra retail over foodservice Hvilken betydning vil det have for den enkelte landtil det politiske system bringer hele vĂŚrdikĂŚden sam- mand og hans produktion at lĂŚgge om til økologi, spørger Paul Holmbeck. men, siger Paul Holmbeck. Evnen til at vĂŚre empatisk gĂĽr igen hele vejen Og sĂĽ fodrer han de fremmødte i messen â€?Organic Theatreâ€? med fakta om, hvordan Ă˜kologisk Landsfor- gennem vĂŚrdikĂŚden, forklarer Paul Holmbeck, der ening (Ă˜L) arbejder med at bane vej for økologien – fx gennem sine mere 20 ĂĽrs arbejde i den økologiske ved at arbejde strategisk med alle kĂŚder i detailhand- branche nok har brugt mere krudt pĂĽ lobbyisme end direktørerne i sammenlignelige organisationer: len og via lobbyisme pĂĽ Christiansborg og i Bruxelles. - Vi har for eksempel politiske partier, der støtter - Det vigtigste er at skabe motivation – vi skal vĂŚre en motivationsmaskine. Du skal tage folk, hvor de er. økologien pĂĽ grund af dyrevelfĂŚrd, andre gør det pĂĽ Empati er et must. Hvad er vigtigt for dem? Det gĂŚl- grund af lønsomheden for erhvervet. Og der skal du der ikke mindst, nĂĽr vi er ude og lave omlĂŚgningstjek. have argumenterne klar, der taler ind i deres verden.

Knuthenlund løb med seks medaljer i London OST: Knuthenlund pĂĽ Lolland laver nogle af verdens bedste oste. Det blev bekrĂŚftet i forrige weekend, da 3.001 oste konkurrerede ved World Cheese Awards i London, skriver Lolland-Falsters Folketidende. Det lykkedes for i alt 13 danske ost at fĂĽ medaljer. Otte af ostene kom fra gĂĽrdmejeriet pĂĽ Knuthenlund Gods pĂĽ Lolland, og seks af dem var blandt medaljetagerne. Det blev til en guld-, en sølv- og Ă€ UH EURQ]HPHGDOMHU - Vi er godt tilfredse. Det er første gang, seks ud af otte fĂĽr noget, siger Jesper Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund til Folketidende. Guldmedaljen gik til rødkit-osten Simonsens Signatur.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

1. december 2017 nr. 622

Gårdmester vokser ud af kælderen Familien bag wepshoppen gårdmester.dk tror på en stor fremtid for færdige måltidsløsninger på frost

Siden tre søskende for to år siden overtog Sødams webshop, har de både mangedoblet sortiment og omsætning.

WEBSHOP 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

Det er torsdag, og som altid tårner ÁDPLQJR NDVVHUQH VLJ RS IRUDQ GHQ KYLGPDOHGH YLOOD Sn + 9 .DDOXQGV 9HM L $DUKXV & 'HW HU GHQ XJHQWOLJH SDNNHGDJ KRV *nUGPHVWHU VRP OH YHUHU IURVVHW ¡NRORJLVN N¡G IUXJW RJ JU¡QW P P WLO SULYDWH NXQGHU L KHOH ODQGHW 'HU HU WDOH RP HW IDPLOLHÀUPD RJ GH WUH V¡VNHQGH 0LD +¡\E\H 'XXV /LY +¡\E\H -HSSHVHQ RJ -RKDQQHV +¡\E\H 2UEHVHQ GU¡QHU L IDVW UXWHIDUW PHOOHP GH IHP OLWHUV NXPPHIU\ VHUH L N OGHUHQ RJ NDVVHQ PHG W¡U LVHQ VRP VNDO VLNUH DW GH ¡NRORJLVNH YDUHU QnU IUHP WLO NXQGHUQH L IURVVHQ WLOVWDQG 'HW HU WR HW KDOYW nU VLGHQ DW 0LD +¡\E\H 'XXV HIWHU Q¡MH RYHUYHMHOVHU WDNNHGH MD WLO HW WLOEXG RP DW RYHUWDJH HQ VNUDQWHQGH ZHEVKRS IUD 6¡GDPV NR )MHUNU VODJWHUL 3n GHW WLGVSXQNW YDU 0LFKDHO 2U EHVHQ VWDGLJ PHGHMHU RJ GLUHNW¡U IRU VHOVNDEHW VRP KDQ KDYGH RSE\JJHW VDPPHQ PHG GHQ V¡QGHUM\VNH N\O OLQJHSURGXFHQW +DQV -RKQVHQ 0LFKDHO 2UEHVHQ HU PLQ VWHG IDU RJ Sn GHW WLGVSXQNW KDYGH GH Vn WUDYOW Sn VODJWHULHW DW GHU LNNH YDU WLG WLORYHUV WLO RJVn DW GULYH RJ PDUNHGV I¡UH ZHEVKRSSHQ VLJHU 0LD 'XXV Familien skulle med 9HG RYHUWDJHOVHQ RPVDWWH ZHEVKRS SHQ NXQ IRU FD HQ NYDUW PLR NURQHU PHQ 0LD 'XXV NXQQH DOOLJHYHO DQH NRQWXUHUQH DI HQ JRG IRUUHWQLQJ RJ YHG DW GURSSH NDUULHUHQ VRP LQGN¡ EHU KRV W¡MJLJDQWHQ %HVWVHOOHU RJ EOLYH VHOYVW QGLJ NXQQH KXQ Á\WWH KRYHGSDUWHQ DI DUEHMGVGDJHQ KMHP WLO SULYDWHQ L $DUKXV 6RP VLGHJHYLQVW ÀN KXQ Sn GHQ PnGH PXOLJKHG IRU DW In PHUH WLG VDPPHQ PHG IDPLOLHQV WR VPn E¡UQ )RU PLJ EHW\GHU GHW PHJHW DW GHW HU HQ ¡NRORJLVN EXWLN -HJ YLOOH DOGULJ KDYH RYHUWDJHW ZHEVKRSSHQ KYLV GHW KDYGH Y UHW HQ NRQYHQWLR QHO EXWLN VLJHU 0LD 'XXV GD NRORJL (UKYHUY EHV¡JHU GHQ KYLGPDOHGH YLOOD VRP EnGH GDQQHU UDPPHQ RP KHQGHV IDPLOLHOLY RJ *nUGPHVWHUV OD JHU RJ SDNNHUL +XQ ¡QVNHGH GRJ LNNH DW VWn PHG hele ansvaret alene, så overtagelsen YDU EHWLQJHW DI DW OLOOHV¡VWHUHQ /LY -HSSHVHQ RJ OLOOHEURUHQ -RKDQQHV 2U EHVHQ NRP PHG L HMHUNUHGVHQ Vn GHU EOHY WDOH RP HW IDPLOLHSURMHNW KYRU GH KYHU LV U NXQQH ELGUDJH PHG GH UHV IRUVNHOOLJH NRPSHWHQFHU 'D YL RYHUWRJ EXWLNNHQ VROJWH GHQ IRUVNHOOLJH N\OOLQJHSUR

GXNWHU IUD 6¡GDP RJ YL NXQQH KXUWLJW VH DW GHU LNNH YDU HQ IRUUHWQLQJ L NXQ DW V OJH N\OOLQJHU VLJHU 0LD 'XXV ϐ 9L EHVOXWWHGH DW VDWVH Sn N¡G IUD PLQGUH ¡NRORJLVNH ODQGEUXJ PHG IR NXV Sn K¡M G\UHYHOI UG 9LD HW VWRUW QHWY UN RJ HQNHOWH WLOI OGLJKHGHU KDU GH WUH V¡VNHQGH VLGHQ RSVSRUHW HW KROG DI SURGXFHQ WHU VRP VLNUHU VHOVNDEHW HW Q UPHVW NRPSOHW ¡NRORJLVN N¡GVRUWLPHQW 9DUGH cGDOV /DP EOHY GHUHV I¡UVWH Q\H OHYHUDQG¡U 6LGHQ EOHY GHU ODYHW DIWDOHU RP DW V OJH RNVHN¡G RJ VYL QHN¡G IUD GHGLNHUHGH KREE\SURGX FHQWHU PHG JRGH N¡GUDFHU $OOH YDUHUQH PHOOHPODQGHU L GH VWRUH OLWHUV (OHNWUROX[ NXPPH IU\VHUH L N OGHUHQ XQGHU YLOODHQ L $DUKXV GHU EnGH IXQJHUHU VRP ODJHU RJ SDNNHUL 'HU EOHY RJVn SODGV WLO QGHU J V RJ NDONXQHU PHQ L WDNW PHG DW RPV WQLQJHQ VWHJ EOHY GHU EHKRY IRU VW¡UUH IURVWNDSDFLWHW RJ L GDJ WUR QHU HQ IU\VHWUDLOHU PHG SODGV WLO VHNV SDOOHU IRUDQ KXVHW Jagter et større frostlager 3n WR nU HU YRUHV RPV WQLQJ YRNVHW WLO WR PLR NURQHU RJ KYLV YL VNDO IRUW V WWH Y NVWHQ HU YL Q¡GW WLO DW ÀQGH QRJHW VW¡UUH HUNHQGHU 0LD 'XXV VRP HU Q¡GW WLO DW In nUHWV MXOH QGHU OHYHUHW L ÁHUH SRUWLRQHU IRU DW KDYH QRN IURVWSODGV , ¡MHEOLNNHW RYHUYHMHU *nUGPHVWHU GHUIRU DW N¡EH HQ HUKYHUYVJUXQG RJ E\JJH HJHW IURVWODJHU KYRU GHU EOLYHU SODGV WLO DW XGOHMH HQ GHO WLO DQGUH I¡ GHYDUHSURGXFHQWHU PHQ GHW EOLYHU I¡UVW L GHW Q\H nU GD nUHWV WUH VLGVWH PnQHGHU HU ZHEVKRSSHQV WUDYOHVWH Overtog ’Øko til folket’ 6RP ÀUPDHWV HQHVWH DQVDWWH HU 0LD 'XXV KHOH WLGHQ Sn MDJW HIWHU Q\H Pn

Danpo købte Sødam-slagteriet )-(5.5 6/$*7(5, )RU DW In HQ IRG LQGHQIRU Sn GHW KDVWLJW YRNVHQGH PDUNHG IRU ¡NRORJLVNH N\OOLQJHU N¡EWH 'DQSR L IRUnUHW DNWLHPDMR ULWHWHQ KRV 6¡GDPV NR )MHUNU VODJWHUL 6ODJWHULHW L 6N UE N EOHY HWDEOHUHW L DI GLUHNW¡U 0LFKDHO 2U EHVHQ RJ N\OOLQJHSURGXFHQW +DQV -RKQVHQ 6¡GDP QDYQHW VWDPPHU IUD GHQ JDPOH PDUVNJnUG KYRU +DQV -RKQVHQ EHJ\QGWH DW RSGU WWH ¡NROR JLVNH N\OOLQJHU L 9HG RYHUWDJHOVHQ On 6¡GDPV RPV WQLQJ Sn FLUND PLR NU , GDJ HU GH WLGOLJHUH HMHUH KHOW XGH DI VODJWHULHW KYLV SDNNHUL EOHY UDPW DI HQ EUDQG L IRUnUHW %UDQGHQ ¡GHODJGH RJVn HW VWRUW SDUWL HPEDO ODJH RJ GHW HU HQ DI nUVDJHUQH WLO DW GHW EUHGH VRUWLPHQW VRP WLGOLJHUH NHQGHWHJQHGH GHW V¡QGHUM\VNH IMHUNU VODJWHUL L GDJ HU UHGXFHUHW WLO HQ KnQGIXOG YDUHU 'HW HU HQ EHW IRU *nUGPHVWHU KYLV YLJWLJVWH SURGXNW I¡U EUDQGHQ YDU GHWDLOSDNNHW N\OOLQJHEU\VW VRP I¡UVW QX HU WLOEDJH L VRUWL PHQWHW 'DQSR VODJWHU VWDGLJ GH ¡NRORJLVNH N\OOLQJHU L 6N UE N KYRU XG VW\UHW EHGUH NDQ KnQGWHUH ¡NR N\OOLQJHUQH VRP HU PHUH XHQV L VW¡U UHOVHUQH HQG GH NRQYHQWLRQHOOH PHQ VLGHQ EUDQGHQ HU N\OOLQJHN¡GHW EOHYHW SDNNHW Sn 'DQSRV SDNNHUL L cUV

GHU DW XGYLNOH IRUUHWQLQJHQ Sn RJ L IRUnUHW N¡EWH *nUGPHVWHU NDV VHRUGQLQJHQ · NR WLO )RONHW· DI JUXQG O JJHUHQ 7XH +ROGHQVHQ VRP L HQ SHULRGH RS WLO RYHUWDJHOVHQ KDYGH InHW SDNNHW VLQH NDVVHU KRV *nUGPHVWHU .¡EHW JLYHU *nUGPHVWHU HW HNVWUD EHQ DW VWn Sn LGHW NR WLO IRONHW IRUW V WWHU VRP HW VHOYVW QGLJW EUDQG KYRU NUDY RP PLQGVWHN¡E J¡U GHW PXOLJW DW V OJH YDUHUQH OLGW ELOOLJHUH 6DPWLGLJ KDYGH *nUGPHVWHU XGE\J JHW VLW HJHW VRUWLPHQW PHG IURVWYDUHU LQGHQ IRU IUXJW RJ JU¡QW Sælger mest til private &D SURFHQW DI *nUGPHVWHUV VDOJ JnU WLO SULYDWH +DOYGHOHQ DI NXQGHUQH NRPPHU IUD 6M OODQG PHQV UHVWHQ NRPPHU IUD -\OODQG RJ PDQJH ¡VWM\ GHU Y OJHU VHOY DW KHQWH GHUHV YDUHU IRU DW VSDUH IUDJWHQ 9RUHV NXQGHU HU W\SLVN PHOOHP nU 'H NRPPHU IUD DOOH HJHQH DI ODQGHW RJ PDQJH DI GHP V¡JHU

PHUH VSHFLHOOH YDUHU VRP JULVHKMHU WHU RJ KMHUWH OHYHU RJ NUnVH IUD N\O OLQJHU VLJHU 0LD 'XXV (W DQGHW I OOHV WU N HU DW GH LNNH KDU QRJHW LPRG DW EHWDOH HQ SULV VRP RIWH HU OLGW K¡MHUH HQG L GH DOPLQGHOLJH GDJOLJYDUHEXWLNNHU RJ *nUGPHVWHU RSOHYHU RIWH NXQGHU VRP EORW EHVWLOOHU JDQVNH In SURGXNWHU VHOY RP IUDJWSULVHQ HU GHQ VDPPH VRP YHG ODQJW VW¡UUH N¡E 'HU HU NXQGHU VRP EDUH EHVWLOOHU HQ SRVH DI YRUHV YLOGH VYHQVNH EOn E U VRP HU EOHYHW PHJHW SRSXO UH VLJHU 0LD 'XXV ¤ ϐ § 0HG XGJLIWHU WLO ÁDPLQJRNDVVHU RJ W¡ULVHQ NDQ IUDJWSULVHQ Sn NU IRU RS WLO NJ LNNH G NNH GH IDNWLVNH XGJLIWHU 0HQ GD JHQQHPVQLWVN¡EHW OLJJHU Sn FD NURQHU HU GHU RYHUVNXG Sn GH ÁHVWH RUGUHU RSO\VHU 0LD 'XXV VRP VHU HQ VWRU IUHPWLG IRU PnOWLGV

ϐ *nUGPHVWHU HU HQ OLOOH IDPLOLH GUHYHW YLUNVRPKHG VRP KYHU XJH VHQGHU ¡NRORJLVNH YDUHU XG WLO KHOH ODQGHW IUD ODJHUHW Sn + 9 .DDOXQGV 9HM L $DUKXV 0LD +¡\E\H 'XXV HMHU LY UN V WWHUVHOVNDEHW EDJ *nUGPH ster sammen med sin mand 5DVPXV 0RUWHQ +¡\E\H 'XXV RJ GH WR PLQGUH V¡VNHQGH /LY +¡\E\H -HSSHVHQ RJ -RKDQQHV +¡\E\H 2UEHVHQ Både kød og grønt 6RUWLPHQWHW RPIDWWHU XGHOXN NHQGH ¡NRORJLVNH SURGXNWHU RJ ERUWVHW IUD ROLH RJ PDQGOHU HU GHU WDOH RP IURVWYDUHU ɻ .\OOLQJ IUD 6¡GDP ɻ /DP RJ JULVH IUD 9DUGH cGDO ɻ 'LYHUVH IMHUNU IUD *RWKHQ ERUJ ɻ )UXJW RJ JU¡QW IUD 0DJQLKLOO ɻ $QJXV RNVHN¡G IUD 5\GDOV gaard ɻ *DOORZD\ RNVHN¡G IUD )XJO V¡JDDUG ɻ 9LOGWN¡G IUD (VEMHUJ '\UH have ɻ 6XSSHU IUD 6XSSHULHW ɻ ,V IUD 6NDU¡ ,V ɻ 3L]]D IUD 2OHV 3L]]D

NDVVHU RJ I UGLJH PnOWLGVO¡VQLQJHU Sn IURVW $I VDPPH JUXQG KHQYHQGWH KXQ VLJ WLO 6XSSHULHW L +XQGVOXQG YHG +RUVHQV KYRU 1HWH 2YHUJDDUG +RO PH JHQQHP ÀUH nU KDU WU\OOHW IULVNH UnYDUHU RP WLO YHOVPDJHQGH VXSSHU 0HQ I¡U KXQ EOHY NRQWDNWHW DI *nUG PHVWHU KDYGH KXQ RJ ·6XSSHULHW· LNNH SU¡YHW NU IWHU PHG ¡NRORJLVNH VXSSHU -HJ KDYGH KDIW GHW L WDQNHUQH PHQ LNNH WXGHW ELQGH DQ PHG GHW RJ Sn GHQ PnGH KDU MHJ QRN XGHOXNNHW QRJOH NXQGHU VLJHU 1HWH 2YHUJDDUG +ROPH +XQ IU\JWHGH JDQVNH HQNHOW DW SUL VHUQH EOHY IRU K¡MH 0HQ *nUGPHVWHU KHQYHQGHU VLJ WLO NXQGHU VRP YHG KYDG NYDOLWHW NRVWHU RJ YL KDU IXQGHW HW IRUQXIWLJW SULVOHMH VLJHU 1HWH 2YHUJDDUG +ROPH +RV *nUGPHVWHU NDQ NXQGHUQH N¡EH HQ NDVVH PHG SRUWLRQHU VXSSH IRU NU 'HW JLYHU HQ VW\N SULV Sn NURQHU PHQV GHW NRVWHU NU IRU HQ SRUWLRQ Sn PO KYLV NXQGHUQH EHVWLOOHU VXSSHUQH HQNHOW YLV +HQYHQGHOVHQ IUD *nUGPHVWHU KDU JLYHW 1HWH 2YHUJDDUG +ROPH EORG Sn WDQGHQ RJ KXQ YLO LNNH EOLYH RYHU UDVNHW KYLV KRYHGSDUWHQ DI KHQGHV VXSSHU RP In nU HU ¡NRORJLVNH 'HW HU GHQ YHM GHW JnU VLJHU GHQ M\VNH VXSSHSURGXFHQW 'HW HU 0LD 'XXV HQLJ L +XQ VHU HQ VWRU IUHPWLG IRU PnOWLGVNDVVHU RJ HU Sn YHM PHG ÁHUH ¡NRORJLVNH I UGLJ UHWWHU WLO WUDYOH GDQVNH IDPLOLHU

MAD & MARKED

1. december 2017 nr. 622

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21

Ompakning halvere spildet Ny forsøgsordning skal halvere madspildet hos Netto, som hver dag kasserer 30 ton frugt, hvoraf hovedparten intet fejler MADSPILD Tidligere havde Mia Høybye Duus en travl karriere som indkøber i tøjkoncernen Bestsellers hovedkvarter pü havnen i Aarhus. Nu er hun direktør for og medejer af den økologiske webshop Gürdmester, og i dag er det specialbyggede egebord hjemme i køkkenalrummet hendes foretrukne arbejdsplads.

Skifter fra Bestseller til GĂĽrdmester Efter ti ĂĽr i Bestsellerkoncernen skiftede Mia Høybye Duus tøjkollektioner ud med tøris og økologiske frostvarer og Ď?‹Â? ‡– ˆƒÂ?‹Ž‹‡Ž‹˜ ‹ „‡†”‡ balance KARRIERE AF JAKOB BRANDT

Før Ìgteparret Rasmus og Mia Høybye Duus valgte at etablere Gürdmester sammen med Mias to søskende, havde de begge travle erhvervskarrierer i Aarhus. Rasmus som managementkonsulent hos BDO, mens Mia var ansat som indkøber i Bestsellers hovedkontor i Aarhus. Da den yngste af parrets to børn blev født med et hørehandicap, indsü de, at det var vanskeligt at fü to travle erhvervskarrierer til at harmonere med forÌldrerollen. Det var baggrunden for, at Mia Duus efter ti ür hos Bestseller i 2015 valgte at skifte fra rollen som indkøber af kollektioner til Vera ModamÌrket, til at blive eneste ansatte i ivÌrksÌtterselskabet Gürdmester,

som sÌlger økologiske frostvarer over nettet. Køkkenet er mit nye kontor Siden har det specialdesignede køkken/spisebord af solide egeplanker hjemme i privaten i Aarhus vÌret hendes primÌre arbejdsplads, og hun lÌgger ikke skjul pü, at det er et kÌmpe spring fra den travle myretue i en multinational tøjkoncerns hovedsÌde pü haven i Aarhus til rollen som direktør for en lille enmandsbetjent webbutik, der handler med frosne fødevarer. - Det kan godt vÌre, at jeg ikke arbejder fÌrre timer og jeg savner nogle kolleger, men arbejdsglÌden er større, og jeg har füet en meget mere à HNVLEHO DUEHMGVGDJ KYRU MHJ NDQ hente børnene lidt tidligere om eftermiddagen, siger Mia Duus. TÌttere pü familien Selv om hun ofte napper et par arbejdstimer om aftenen, nür børnene er lagt i seng, er hun glad for sit karriereskifte, hvor hun pü den ugentlige pakkedag für hjÌlp af sine to søskende, som begge er medejere. Med en uddannelse som fotojournalist bidrager lillesøsteren, Liv Høybye Jeppesen, desuden med tekster og billeder til den løbende markedsføring via de sociale medier.

AF JAKOB BRANDT Hver dag smider Netto over 30 ton frugt og grønt ud. Størstedelen af varerne er der intet i vejen med, men hvis for eksempel en pose økologiske ĂŚbler indeholder et enkelt rĂĽddent ĂŚble, er butikken ofte nødt til at kassere hele posen. Hver gang Netto kasserer et stykke dĂĽrlig frugt og grønt, ryger der i gennemsnit seks - syv stykker gode, lĂŚkre og salgbare stykker med i skraldespanden. Ă…rsagen er regler, der gør det meget svĂŚrt at sortere og ompakke fødevarer. Med en ny forsøgsordning med ompakning af frugt og grønt vil Netto nu reducere madspildet i butikkerne med 50-60 pct. KĂŚdens landedirektør, Brian Seeman Broe, fortĂŚller, at Netto er den første dagligvarekĂŚde, der vil udnytte de muligheder, der ligger for ompakning for yderligere at nedbringe madspildet i butikkerne. - Alle de varer, vi sĂŚlger, skal leve op til skrappe krav om sporbarhed. I praksis gør det det utroligt svĂŚrt for os i detailhandlen at sortere enkelte stykker beskadiget frugt og grønt fra og sĂŚlge de gode stykker i pakningerne videre. Konsekvensen er et ekstremt res-

Konkret betyder ordningen, at medarbejderne i Netto løbende gennemgĂĽr alle de frugt- og grøntvarer, der er sorteret fra, fordi der er enkelte stykker med fejl. Herefter bliver de stykker frugt og grønt, som ikke er egnede til at blive solgt, smidt ud, mens de resterende, gode varer pakkes om i en sĂŚrlig pose , der bliver solgt til nedsat pris under navnet ’Mad skal spises’. sourcespild - men det giver ingen mening at smide mad ud, som ingenting fejler. Derfor har vi valgt at sĂŚtte en forsøgsordning i gang, hvor vi vil sortere, ompakke og sĂŚlge det frugt og grønt, som ellers pr. automatik ville blive smidt ud, selv om der intet er i vejen med det, siger Brian Seeman Broe. Markant mindre madspild Forsøgsordningen kører foreløbig i en periode pĂĽ tre mĂĽneder i tre butikker i Odense, Aarhus og Kø-

benhavn. Sammenlagt smider de tre butikker omkring fem et halvt ton frugt og grønt ud om müneden. Nettos egen vurdering er, at det kun er 40-50% procent af det, der kasseres, som ikke er egnet til at sÌlge videre. Alt andet lever til fulde op til kravene om førsteklasses varer. Nür forsøgsperioden er fÌrdig efter tre müneder, vil Netto evaluere resultaterne og afgøre, om ideen er effektiv nok til at blive udrullet i alle Netto-butikker.

Sandager brugs vandt Coops DM i økologi Butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen dystede i uge 40 og 41 om at vĂŚre Ă…rets Bedste Ă˜kosĂŚlger. Det skete som led i Coops omdiskuterede Ă˜ktober-kampagne, der resulterede i det hidtil største øko-salg i en mĂĽned. Ă˜ko Award 2017 løftede omsĂŚtningen til indeks 145 i de deltagende butikker. Vinderen af Coops DM-titel blev Dagli’Brugsen Sandager, som modtog en check pĂĽ 10.000 kr., og kommer pĂĽ en inspirationstur til Købehavn for at besøge økologiske spydspidsbutikker.

Dagli’Brugsen Sandager øgede økologisalget med index 247 og blev dermed en vĂŚrdig vinder og Coops interne DM i økologi. Foto: Sine Fiig

Ny mavepuster til burĂŚgproducenterne Dansk Supermarked †”‘’’‡” †‡Ď?‹Â?‹–‹˜– burĂŚg. Det betyder, at Føtex, Netto og Bilka har solgt det sidste burĂŚg Dermed følger dagligvarekoncerQHQ L NÂĄOYDQGHW Sn GHQ Ă nGH DI dagligvarerbutikker, der gennem Johannes Høybye Orbesen, Mia Høybye Duus og Liv Høybye Jeppesen mødes hver torsdag for at pakke kasserne med økologiske fødevarer og tøris.

de seneste ür har droppet salg af Ìg fra høns i bure. Irma udfasede allerede burÌggene i 1993, og Kvickly gjorde det samme i 2013. I november 2015 fjernede Lidl alle burÌg fra hylderne, og fra 1. januar 2017 var ogsü alle skjulte burÌg fjernet fra Lidls egne pro-

dukter. Det er ogsü den vej, de øvrige dagligvarekÌder gür. Coop-kÌderne er kommet langt med at fjerne de skjulte burÌg fra de sammensatte varer, og Dansk Supermarked bebuder, at burÌg skal vÌre helt vÌk fra produkterne i 2019. jb@okologi.dk

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. december 2017 nr. 622

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED Januar 17.-18. januar. NutriFair - fagmesse for husdyrproducenter. Mød rĂĽdgivere fra Ă˜kologisk Landsforening og fĂĽ en snak om omlĂŚgning, grønt, generationsskifte, svin nye ejerformer..... Messe C, Vestre Ringgade 101, Fredericia. Se nutrifair.dk for nĂŚrmere oplysninger 20. januar kl. 9–19 pĂĽ KullerupKurser ved Nyborg. Biodynamisk vinterseminar med fokus pĂĽ de biodynamiske prĂŚparater og avlerberetninger. Med Thomas LĂźthi, Mette Meldgaard, Susanne Hovmand-Simonsen og Bjarne Schaldemose Reibke. Se programmet pĂĽ www.biodynamisk.dk Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Søg, og du skal ďŹ nde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i Ă˜KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer? Alle annoncer i Ă˜kologi & Erhverv lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Mad med gran. Johanne S. Philipsen & Julie A. Swane. 56 s. 149 kr. Forlaget Vingefang. Man behøver ikke hente hele

det økologisk dyrkede juletrĂŚ ind i køkkenet, men nĂĽr det nu alligevel skal trimmes lidt forneden, sĂĽ der er plads til mange gaver, kan man lige sĂĽ godt udnytte de friske grannĂĽle til at pifte madlavningen op med nye smage. I ’Mad med gran’ er der vejledning i at sanke og anvende gran – fra forĂĽrets nye, milde skud til ĂŚldre, harpiksholdige nĂĽle – i det søde, syrlige og salte køkken. Andre har brugt gran i madlavningen i ĂĽrhundreder, man kan gratis tage en G MCETKC LDC GIDL EQ@ NƤ DMS

lige skove, og med vejledningerne i bogen kan man jo selv prøve. AB

Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

Salg af økologiske juletrĂŚer pĂĽ torvet i Randers Lørdagene den 2., 9., 16. og 23. december Det er 22. ĂĽr, vi sĂŚlger nordmann-juletrĂŚer pĂĽ torvet i Randers, Erik Menveds Plads. Stadeplads ved frisør Elgaard. VL KDU L IRUVNHOOLJ VWÂĄUUHOVH PHQ Ă€ HVW KÂĄMH RJ VPDOOH Mobil: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă˜KOLOGI Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gĂĽrd? FĂĽ viden og vĂŚrktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortĂŚller om klimaudfordringer og -løsninger pĂĽ økologiske bedrifter. Dagens vĂŚrt Torben Myrup fortĂŚller om energioptimering og andre klimatiltag pĂĽ sin bedrift, og leder og energirĂĽdgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortĂŚller om energioptimering pĂĽ bedriftsniveau. LĂŚs mere og tilmeld dig senest 4. december pĂĽ okologi.dk/kalender. Tid: 6. december 10.00 – 13.00 Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars Gødning til fremtidens økologer Den økologiske planteproduktion er i vĂŚkst, og alt tyder pĂĽ, vĂŚksten vil fortsĂŚtte fremadrettet. Derfor skal vi sikre en bĂŚredygtig forsyning af nĂŚringsstoffer til planteavlen. Kom til debatmøde og fĂĽ ny viden om, hvordan vi kan skaffe gødning til økologien i fremtiden! LĂŚs mere og tilmeld dig senest 4. december pĂĽ okologi. dk/debatmode. Tid: 7. december kl. 10.00 – 15.00 Sted: Agro Business Park, Niels Pedersens AllĂŠ 2, 8830 Tjele

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 8732 2700 › www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges. Kontakt os pĂĽ tel 96 96 66 66 kĂŚrlig hilsen Eleverne pĂĽ Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Find den fra uge 45 pĂĽ vores

WEBSHOP

Bland dig til robuste afgrøder og højere udbytter Kom til workshop om optimeret markdrift ved samdyrkning af forskellige sorter og arter. Herved udnyttes planternes forskellige gode egenskaber, sĂĽsom ukrudtskonkurrence, sygdomsresistens og nĂŚringsstofforsyning til at opnĂĽ en optimal afgrøde. PĂĽ workshoppen fĂĽr du nyeste viden om samdyrkning og sortsblandinger fra arbejdet i Mixbar og DIVERSify. LĂŚs mere pĂĽ okologi.dk/kalender. Tid: 11. december kl. 09.00 – 15.00 Sted: Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

LangĂŚrmet T-shirt kr. 300 ,-

/økologikonsulenterne.dk

okologi.dk/forbruger/webshop

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. december 2017 nr. 622

23

$1121&(5 É˝

„ KORT & GODT Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

.LJJHU GX HIWHU GHP KHU QnU GX VSLVHU XGH"

Kik pĂĽ biodynamikken Klik pĂĽ

pĂĽ www.biodynamisk.dk

Her kan du se smĂĽ ďŹ lm pĂĽ 2-6 min. om biodynamisk dyrkning: • Om forskellen pĂĽ økologisk og biodynamisk • Derfor er jeg biodynamisk landmand • GĂĽrden som en levende organisme • Opbygning af jordens frugtbarhed • Husdyrenes betydning for helheden • Kompost og biodynamiske prĂŚparater • Kohornets betydning i biodynamisk jordbrug • Sociale aktiviteter pĂĽ gĂĽrden • Brug af Maria Thuns sĂĽkalender • Dyrkning af grønsager pĂĽ sandjord • Gastronomi og biodynamik – en sansetur • – og ere andre Interesseret i et omlĂŚgningsbesøg for landmĂŚnd? Kontakt os pĂĽ info@biodynamisk.dk og 86 19 94 45

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü ZZZ RHNRORJLVN VSLVHPDHUNH GN

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges

‘NRORJLVNH stude, 3-4 mdr., sĂŚlges. Tlf. 2250 9256. Under Kort & Godt koster en annonce pĂĽ højst 20 ord kun 125 kr. Er den pĂĽ højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vĂŚre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sĂŚrlige markeringer eller linjeskift.

Ă˜kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ă˜kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă…lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

De nĂŚste numre Udkommer 15. dec.

Annoncedeadline 5. dec.

Nr. 623

12. jan. 26. jan. 9. feb. 23. feb.

2. jan. 16. jan. 30. jan. 13. feb.

624 625 626 627

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

BioHarve

økologiogerhverv.dk

og

.. ogsĂĽ for 2018

BioRotor (ႇ HNWLYW PDNNHUSDU For demo ring til Albert: 5325 8560

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug • Ă˜kologiens Hus, Silkeborgvej 260 • 8230 Ă…byhøj

Se ogsĂĽ kalenderen pĂĽ okologi.dk/landbrug/kalender

,ƆŜĆ?ĞŚƾĆ?

&Ĺ˝ĆŒÇ€Ä?ĆŒĹŹ

'ĆŒĹ?Ć?ĞŚLJƚƚĞ

ĆŒĆ? Ćš Ĺľ ĞĚ Äš Ğƚ Ä? ĞĚ Ć?Ćš Äž

͘Ě ĹŹ ͘Ä?Ĺś Ä‚Ĺ? ĆŒĹ˝ Ç Ç Ç

<ĂůǀĞ Ç†Ć‰ĆŒÄžĆ?Ć?

Ď°Ď° ϾϏ ϲ ϳϳ ĨÍ˜Ďľ dĹŻ

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

ĹŹ ͘Ě ĆŒĹ˝ Ä‚Ĺ? Ä?Ĺś Λ ĨŽ Ĺ?Ĺś

&Ɔ

www.lundemaskincenter.com

1. december 2017 nr. 622

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI ER MEGET MERE END MAD. KØB ÅRETS JULEGAVE I ØKO-BOMULD. MEDLEMMER FÅR

> okologi.gepard.dk

20 % RABAT

JORD OG PLANTER BRUG KOMPOST I MARKEN

JORD OG PLANTER ETABLÉR FASTE KØRESPOR

VIRKNING Når organisk materiale komposteres, stabiliseres kulstoffet, så det ikke mineraliseres så hurtigt og går tabt til atmosfæren som CO2. Tilførsel af kompost er en effektiv måde at hæve jordens humusindhold på. I komposteringen opnås også en primingeffekt i forhold til jordfrugtbarheden. Udfordringen er at holde på kvælstoffet under komposteringen, så nettoklimaeffekten er kulstofbindingen minus kvælstoftabet.

Blanding af kompostmedierne flis og husdyrgødning med gødningsspreder. Foto: Martin Beck.

VIRKNING Faste kørespor forbedrer dykningsbetingelserne i marken. Jorden bevarer en mere naturlig lejring, risiko for erosion og lattergasudslip reduceres, og jordens biologi forstyrres mindre. Derved forbedres omsætningen, så organisk kvælstof bliver lettere tilgængeligt, og gødskningsbehovet mindskes. Klimaeffekten skyldes nedsat dieselforbrug, reduceret lattergasudledning og reduceret gødningsbehov. Faste kørespor på Skiftekær øger jordens frugtbarhed. Foto Anna-Christa Bjerg.

I PRAKSIS Michael Meyer fra Eskebjerg i Nordsjælland er planteavler og har begrænset adgang til husdyrgødning. Han er derfor begyndt at kompostere større mængder pileflis sammen med en mindre mængde kvæggylle. Pil indeholder meget kulstof, og kvæggyllen supplerer med kvælstof til komposteringsprocessen. Materialet blandes, der tilsættes kalk og podes med effektive mikroorganismer. Stakken sættes op, så den er trapezformet og ca. to meter høj og flad på toppen. Michael Meyer dyrker sine marker pløjefrit, og komposten spredes oven på en grøn voksende afgrøde.

I PRAKSIS På Skiftekær på Tåsinge dyrker Peter Bay og Marie Ejlersen grøntsager og kløver på 268 ha. Blandt andet en forbedret forsyning af næringsstoffer var årsag til, at Peter Bay siden 2013 har dyrket alle afgrøder i et 2,15-meter-system med faste kørespor. Udbyttet er siden etablering af faste kørespor steget med 20 %. Alle maskiner til markarbejdet har Peter Bay selv i sin maskinpark.

FAKTA Kompostering fører sædvanligvis til tab af CO2, ammoniak, svovlbrinte m.fl. Det kan udgås ved at opsætte kompoststakken efter Walter Wittes metode. Ved at forme stakken omhyggeligt som en trapez med jord på toppen, undgås skorstenseffekten med tab til følge. Stakken må ikke vendes, men skal kompostere i 3-6 måneder. I landbruget er der kun halm som egentlig kulstofkilde, men træflis, have-parkaffald, tagrør, og lignende er gode kulstofkilder, som hæver kompostens kvalitet og jordforbedrende evne.

FAKTA Hvordan faste kørespor implementeres i praksis afhænger af, hvilke afgrøder, du dyrker. Det mest enkle er at starte i græsmarker.Under hollandske forhold er lattergasemissionen halveret ved brug af faste kørespor. Faste kørespor kombineres ofte med reduceret jordbearbejdning, som har positiv indflydelse på jordens kulstofbalance. Det anslås, at klimabelastningen kan reduceres med ca. 25 % eller 750 kg CO2e/ha/år for gennemsnitlig landbrugsjord. Brændstofreduktionen afhænger af produktionsform, men op mod en halvering er fundet, hvor udgangspunktet var intensiv jordbearbejdning. Investering i autostyring er nødvendig for at sikre, at maskinerne kører samme sted hver gang. Det kan være en udfordring at tilpasse hele maskinparken til fast arbejdsbredde.

ØKONOMI Der er omkostninger til fremskaffelse af husdyrgødning og kulstofkilder samt opblanding og opsætning af komposten.

ØKONOMI En GPS koster ca. 130.000 kr. Hertil kommer omkostninger ved evt. køb af tilpassede maskiner – jo flere forskellige afgrøder, des større investering.

KLIMAEFFEKT: OP MOD HALVDELEN AF TØRSTOFFET I KOMPOSTEN KAN BINDES VARIGT I JORDEN SOM HUMUS, HVILKET SVARER TIL ADSKILLIGE TON KULSTOF

KLIMAEFFEKT: 750 KG CO2e/HA/ÅR SPARES VED AT ETABLERE FASTE KØRESPOR PÅ EN GENNEMSNITLIG DANSK LANDBRUGSJORD

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Læs Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost, Økologisk Landsforening, 2015.

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver, en maskinrådgiver eller CTF Europe.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima. I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. .OLPDNDWDORJHW NDQ RJVn À QGHV Sn RNRORJL GN

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.