Økologi & Erhverv nr. 624 12-01-18

Kyllingeproduktion udvandes

Behovet for gødning stiger

Succes for Torvehal Bornholm

1. januar trüdte den nye bekendtgørelse om økologisk MRUGEUXJVSURGXNWLRQ L NUDIW , EHNHQGWJ¥UHOVHQ HU GHÀQLtionen for langsomt voksende slagtekyllinger Ìndret.

I fremtiden forventes det økologiske areal at vÌre meget større end i dag. Det giver et behov for at at øge den bÌredygtige forsyning af nÌringsstoffer til den økologiske produktion i Danmark.

Torvehallen i Rønne har givet øens økologiske fødevareproducenter et unikt udstillingsvindue, og initiativtagerne PHQHU DW à HUH PLQGUH E\HU NDQ J¥UH GHW VDPPH

4

AKTUELT

11

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

20

MAD & MARKED

ERHVERV

12. januar 2018 nr. 624 38. ĂĽrgang

Efter ti ĂĽr:

Sejr til Ă˜L Politisk aftale sikrer, at dyrlĂŚger kan bryde medicinpakninger, sĂĽ de kun udleverer den nødvendige mĂŚngde til en given behandling

Jørgen Søndergaard Madsen har, som den første i Danmark, investeret i en zerograzer opsamlervogn. Pü denne müde kan hans køer fü frisk grÌs pü stald, og det har betydet et højere grÌsoptag, en bedre foderkvalitet, mÌlkeydelse og økonomi. Side 13

GĂĽrdudviklingsaftaler løfter økologi Ă˜kologisk Landsforening er gĂĽet i offensiven for at udvikle den økologiske produktion Ă˜KOLOGILĂ˜FT AF IRENE BRANDT - Arbejdet med gĂĽrdudviklingsaftalerne har vĂŚret meget givende, og vi er nu sĂĽ langt, at vi kan prĂŚsentere arbejdet for de økologiske landmĂŚnd og andre, som interesserer sig for udvikling af den økologiske produktion, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Ă˜kologisk Landsforening.

Arbejdet startede sidste vinter i forlĂŚngelse af den landsdĂŚkkende møderĂŚkke ’SĂĽ det kan mĂŚrkes’, hvor det ivrigt blev diskuteret, hvordan man bĂĽde kan bevare tilliden til Ă˜-mĂŚrket og udvikle økologien.

- Forbrugernes store efterspørg-

sel pü økologi lÌgger pres pü økologien, i den forstand at vi für en omlÌgningsbølge af landmÌnd, der ikke har forholdt sig til økologiens mülsÌtninger, men som alene lÌgger om for at opnü en bedre økonomi pü gürden, siger Sybille Kyed.

Hun tilføjer: - Den nye situation er med til at skabe et behov for at sÌtte mülsÌtninger og principper mere i fokus.

Hun ser derfor frem til, at prĂŚsentere Ă˜kologisk Landsforenings nye initiativ: Ă˜kologiLĂ˜FT, som de kommende gĂĽrdudviklingsaftaler kaldes, for medlemmerne af pĂĽ foreningens generalforsamling 9. marts.

krav om lempelser ud fra økonomiske eller produktionstekniske hensyn.

- Det er ikke opløftende at skulle bruge krĂŚfterne pĂĽ at undgĂĽ udvanding af økologien. Det er meget mere motiverende at arbejde for noget end imod noget. I Ă˜kologiLĂ˜FT kommer de økologiske mĂĽl og principper igen i fokus, og vi gør det med landmanden og gĂĽrden som omdrejningspunkt.

Pü mange müder gür vi tilbage til, da økologien startede som et privat initiativ blandt landmÌnd og forbrugere, hvor der var enighed om mül og principper men mere plads til forskellige veje og til dialog, der skabte fÌlles forventninger, siger Sybille Kyed.

TrÌt af defensiven De senere ür har Sybille Kyed som landbrugspolitisk chef ofte befundet sig i en situation, hvor hun har skullet forsvare de økologiske principper, som løbende er blevet udfordret af

Høje forventninger Hun erkender, at de danske producenter af økologiske varer er udfordret af, at danskerne hører til blandt de nationaliteter, hvor indkøb af mad kun lÌgger beslag pü en mindre del

af den disponible indkomst. Og at intet tyder pü, at danskerne i almindelighed er tilbøjelige til at Ìndre denne prÌmis.

- De økologiske producenter udfordres ofte pü prisen af markedet; Samtidigt har de danske forbrugere meget høje forventninger om, at de, nür de køber økologisk, samtidig køber rüvarer, der er dyrket uden brug af sprøjtegift og kunstgødning, og at den animalske produktion er helt igennem baseret pü god dyrevelfÌrd, siger Sybille Kyed og fortsÌtter. Vi stür derfor i en situation, hvor det i høj grad handler om at udvikle gürdene, sü de lever op til forbrugernes allerede høje forventninger og i mindre grad om at give forbrugerne nye garantier.

LÌs ogsü artiklen: Ny bekendtgørelse udvander økologisk kyllingproduktion pü side 5

SEJR: - Gennem nĂŚsten 10 ĂĽr har vi kĂŚmpet for en løsning, sĂĽ dyrlĂŚger ikke skal udlevere mere medicin til landmanden, end behandlingen af syge dyr krĂŚver. Løsningen er nu kommet som en del af Folketingets VeterinĂŚrforlig 3, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Ă˜kologisk Landsforening.

I forligsteksten hedder det: �Partierne noterer sig, at regeringen tager de nødvendige initiativer for, at dyrlÌger i relevante situationer skal kunne uddele afmülte mÌngder medicin til produktionsdyr og kÌledyr, hvilket betyder, at besÌtningsog kÌledyrsejere ikke für udleveret sü store mÌngder medicin, at en betydelig andel alligevel skal bortskaffes efter endt behandling.�

- Vi har undervejs foreslüet en rÌkke tiltag, og med det nye forlig bliver det Fødevarestyrelsen og LÌJHPLGGHOVW\UHOVHQV RSJDYH DW ÀQGH en endelig løsningsmodel. Vi ser frem til en bedre forvaltning af ressourcerne og at det lavere medicinforbrug i økologisk landbrug dermed RJVn YLO NXQQH Dà  VHV GLUHNWH DI 9HWStat, hvor dyrlÌgen registrerer den udleverede mÌngde medicin, siger Sybille Kyed.

Statistikken pĂĽ medicinanvendelsen i landbruget gĂĽr pĂĽ den udleverede mĂŚngde medicin. NĂĽr økologer skal bortskaffe store mĂŚngder, er der ikke lighed mellem udleveret mĂŚngde og faktisk anvendt mĂŚngde medicin. Ă˜kologisk Landsforening har i arbejdet med sagen dokumenteret, at der under de nuY UHQGH UHJOHU XGOHYHUHV RS Ă HUH 100 gange og nogle gange mere end 1.000 gange den mĂŚngde medicin, som den økologiske landmand har brug for til at efterbehandle et dyr. ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. januar 2018 nr. 624

MENINGER

MENNESKER Louise Gade skal styrke dansk økologiforskning 'HQ WLGOLJHUH cUKXV ERUJPHVWHU /RXLVH *DGH EOLYHU Q\ EHVW\UHOsesformand for Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk -RUGEUXJ RJ )ÂĄGHYDUHV\VWHPHU ICROFS. En af formandens hovedopgaver er at gøre økologiforskningen mere erhvervsrettet UdnĂŚvnelsen af Louise Gade er en del af en større øvelse for at gøre ICROFS og den danske økologiforskning endnu mere erhvervsrettet. Forskningen skal fokuseres mod at forbedre indtjeningen i dansk økologi og pĂĽ GH XGIRUGULQJHU VRP ÂĄNRORJHUQH møder i hverdagen.

Faglig ballast Louise Gade har en god faglig ballast til opgaven. Hun har en EUHG SROLWLVN HUIDULQJ VDPWLGLJ med at hun via sit tidligere job som vicedirektør pü Aarhus Universitet og sit nuvÌrende arbejde som direktør for VIA Efter- og Videreuddannelse har et godt indblik i süvel forsknings- som uddannelsesverdenen.

- Ă˜kologiforskningen skal gøres HQGQX PHUH HUKYHUYVUHWWHW RJ GHW HU YLJWLJW DW GHQ HQNHOWH landmand kan bruge resultaterne GLUHNWH L VLQ KYHUGDJ -HJ PHQHU at Louise Gade har de helt rigtige kompetencer til at løse denne RSJDYH VLJHU PLOMÂĄ RJ IÂĄGHYDUHminister Esben Lunde Larsen.

Dansk styrkeposition - Det gĂĽr rigtig godt for dansk økologi i øjeblikket. Ă˜kologi er HQ GDQVN VW\UNHSRVLWLRQ GHU NDQ bidrage til at skabe vĂŚkst og EHVN IWLJHOVH 0HQ GHW NU YHU at økologien løbende følger med danskernes og eksportmarkederQHV ÂĄQVNHU RJ DW ODQGP QGHQH løbende tilpasser deres produkWLRQ Vn ÂĄNRORJL RJVn IUHPDGUHWWHW er en god forretning. Jeg glĂŚder mig rigtig meget til at bidrage WLO GHQQH RSJDYH VLJHU GLUHNWÂĄU Louise Gade.

Ă˜kologi har sin trodsighed LEDER AF PER KĂ˜LSTER Ă…ret begynder som altid med nytĂĽrsforsĂŚtter. De dĂĽrlige vaner skal udfases og gode tage over. Men QLVVHUQH KDU GHW PHG DW Ă \WWH PHG selvom de bliver pakket vĂŚk efter jul. Det er svĂŚrt at skifte spor. SĂĽ meget desto mere imponerende HU GHW QnU GHW VNHU RJ GHU V WWHV handling bag ordene. Jeg bliver lige LPSRQHUHW KYHU JDQJ HQ ODQGPDQG tager det ganske radikale valg at V OJH PDUNVSUÂĄMWHQ JOHPPH DOW RP kunstgødningen og lukke dyrene ud. Selvom begrundelser ofte er ÂĄNRQRPL Vn HU GHW ODQJW PHUH HQG GHW RJ HW YDOJ GHU EHUÂĄUHU RJ JO GHU PDQJH Ă HUH ‘NRQRPHUQH YLVHU Ă€QH WDO RJ ’markedet’ er gunstigt. Men biologer PHQHU LNNH ÂĄNRORJLHQ JÂĄU GHQ VWRUH forskel for vores natur. Og ernĂŚULQJVIRUVNHUH PHQHU LNNH ÂĄNRORJL har den store betydning for vores sundhed. Klimaeksperter ser ikke økologien som verdens frelse. DyrevelfĂŚrden kan ogsĂĽ fĂĽ knubbede RUG PHG Sn YHMHQ QnU GHU ELVVHV L diskussionerne. Hver for sig har de forskellige parter grunde til at sige RJ PHQH VRP GH JÂĄU VDJOLJW HOOHU XVDJOLJW IDNWDEDVHUHW HOOHU HM 2J GHUIRU HU GHW ,NNH Vn P UNHOLJW DW GHW HU ÂĄNRQRPLHQ GHU VSLOOHU KRYHGrollen for at lĂŚgge om. ’Vi produceUHU GHW IRUEUXJHUQH YLO KDYH¡ VRP det siges.

Men heldigvis er verden ikke sü VLPSHO RJ GHW HU NXQ QnU GHU VHV Sn helheden og alle aspekterne samtiGLJ DW ¥NRORJLHQ JLYHU PHQLQJ 6RP økologer har vi i ürevis produceret

â€?Vi har sĂĽ meget sund selvkritik, sĂĽ vi ved, at vi skal videre. Vi sĂĽede frøet sidste vinter med vores â€™Ă˜kologiLøft’. Frøet er ved at spire, men det tager tid for spiren at komme frem i lyset,â€? skriver Per Kølster. Billedet er fra ĂŠt af møderne for et ĂĽr siden.

QRJHW YHUGHQ LNNH YLOOH KDYH 9L KDU SURGXFHUHW IRUGL YL WURU Sn DW YL NDQ JÂĄUH QRJHW EHGUH EnGH IRU QDWXU NOLPD VXQGKHG G\UHYHOI UG RJ meget andet samtidig. Politikerne støtter sagen og forbrugerne insisteUHU Sn DW NÂĄEH Sn WURGV DI HNVSHUterne og merprisen. Der mĂĽ vĂŚre QRJHW YL JÂĄU ULJWLJW 'HW VWULGHU PRG DO ORJLN RJ KYLV PDQ LNNH YLGVWH EHGUH VNXOOH PDQ WUR IRUEUXJHUQH HU dumme eller forførte. Men økologien har sin trodsighed bĂĽde i marken og Sn WDOOHUNHQHQ (Q WURGVLJKHG VRP NXQ NDQ IRUNODUHV PHG DW YHUGHQV kompleksitet modsiger eksperters ofte enøjede verdensbillede og VDJNXQGVNDE 'HW GHU NDQ Y UH ULJWLJW XQGHU JLYQH IRUXGV WQLQJHU HU XVDQGW QnU IRUXGV WQLQJHUQH  QGUHV RJ GHW VDPOHGH V\VWHP forandres. Ă˜kologi handler som bekendt ikke RP DW XQGJn DW EUXJH NHPL GHQ er ikke et fravalg eller en protestEHY JHOVH 1HM GHW EHQVS QG YL

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

laver for os selv med vores frivillige DINDOG VN\OGHV YRUHV WLOYDOJ DI PXOLJKHGHU RJ XGIRUVNQLQJ DI OÂĄVQLQJHU som fĂĽr os til at tĂŚnke nyt pĂĽ alle planer.

Vi er som økologer ikke alene om dette. For nylig havde vi et meget frugtbart møde med de centrale aktører i bevÌgelsen Conservation $JULFXOWXUH GHU VOnV IRU DW VNDEH HQ ny form for meget skünsom jordbehandling. Lige vand pü vores økoloJLVNH P¥OOH VHOYRP YL LNNH NDQ Y UH med pü at bruge landbrugskemikalierne. Den helt store udfordring er VnOHGHV KYRUGDQ YL NDQ LQVSLUHUH RJ lÌre af hinanden trods grundlÌggende forskelligheder.

0HG GLDORJHQ GHQ IDJOLJH UHVSHNW de übne døre og en sund portion ydmyghed over for forskellighederne kan vi komme langt. Vi ser selvsagt JHUQH HW ODQGEUXJ GHU VOLSSHU VLW WDJ L NHPLHQ RJ ODGHU ELRORJLHQ WDJH I¥rertrøjen. Men der er mange veje til

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

mület. Og mület er lige sü komplekst som vejen. Det er derfor mit ønske WLO GHW NRPPHQGH nU PLW IRUWV W RP PDQ YLO DW GHW NRPPHQGH nU byder pü langt mere vidtgüende og gensidige faglige samspil pü tvÌrs DI YHUGHQVDQVNXHOVHU 'HW IXQJHUHU nür vi møder verden med lige dele tolerance og selvtillid.

Som økologer er vi hverken frelste eller bilder os ind at sidde inde med det endegyldige svar. Vi har sĂĽ PHJHW VXQG VHOYNULWLN Vn YL YHG DW vi skal videre. Vi sĂĽede frøet sidste vinter med vores â€™Ă˜kologiLøft’. Frøet HU YHG DW VSLUH PHQ GHW WDJHU WLG for spiren at komme frem i lyset.

Samtidig er vi med kampagnen ’Ren MadglÌde’ pü vej til at kommen endnu lÌngere ud til forbrugerne.

Vi arbejder sĂĽledes mĂĽlrettet for at økologien bĂĽde løfter sig med sine YLVLRQHU RJ VDPWLGLJ DW GHQ YRNVHU i omfang. Ă˜kologi med selvtillid i højden og i bredden.

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiVNH ÂĄNRQRPLVNH RJ RUJDQLVDWRULVNH LQWHUHVVHU Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fĂĽ tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

12. januar 2018 nr. 624

INDHOLD:

Projektleder

AKTUELT 4

Bekendtgørelse udvander øko-kyllingeproduktion 1. januar trüdte den nye bekendtgørelse om økologisk jordbrugsSURGXNWLRQ L NUDIW , EHNHQGWJ¥UHOVHQ HU GHÀQLWLRQHQ IRU ODQJVRPW voksende slagtekyllinger Ìndret.

5 Kyllingeproducent med frihed Gothenborg var blandt de første i Danmark til at lave økologiske kyllinger, og de holder stadig fast ved de økologiske principper, som lü til grund for de første kyllinger pü Gothenborg tilbage i ’96.

6 Man kan ikke bare gøre, som man plejer

4-5

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

De unge fra landbrugsskolerne satte deres helt eget prĂŚg pĂĽ Ă˜kologikongressen i Kolding, hvor de havde deres eget spor med oplĂŚg af og om unge, økologiske landmĂŚnd.

7 Fra tanke til en økologisk fond

MARK & STALD 8 Stort potentiale for økologisk dyrkning af peberrod )RUVNHUH IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW IRUV¥JHU DW ÀQGH IUHP WLO NORQHU DI peberrod fra den danske klonsamling, der er egnet til økologisk dyrkning.

9 Plantegenetiske ressorcer har brug for et løft Er arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark stik mod GHQ RIÀFLHOOH MHQVLJW NRUWVLJWHW GLVNRQWLQXHUOLJW RJ XIRUSOLJWHQGH"

10 Ă˜kologerne skal have fat i madaffaldet Det kildesorterede organiske husholdningsaffald er en af de gødningskilder, der er tĂŚt pĂĽ at nĂĽ de økologiske marker. Men skal økologerne have fat i det, skal de i gang med at kĂŚmpe for det.

11 Behovet for gødning stiger

13

I fremtiden forventes det økologiske areal at vÌre meget større end i dag. Det giver et behov for at at øge den bÌredygtige forsyning af nÌringsstoffer til den økologiske produktion i Danmark.

12 Ă˜kologer venter stor interesse pĂĽ NutriFair 13 Dispensation til ikke-økologisk ubejdset udsĂŚd 14 HønsegĂĽrden skal vĂŚre en fryd for øjet Med 36 smĂĽ lunde af forskellige buske og trĂŚer vil Ingeborg Holm i Brørup lokke sine økologiske ĂŚglĂŚggere ud i hele hønsegĂĽrden. OgsĂĽ nyplantede popler og pil skal fĂĽ hønsene ud af stalden og mindske udvaskning af kvĂŚlstof.

Maksi-grazer øger grĂŚsoptaget Ă˜kologisk mĂŚlkeproducent har, som den første i Danmark, investeret i en sĂĽkaldt zerograzer opsamlervogn. PĂĽ den mĂĽde kan køerne ogsĂĽ fĂĽ frisk grĂŚs pĂĽ stald, og det har betydet et højere grĂŚsoptag, en bedre foderkvalitet, mĂŚlkeydelse og økonomi.

MAD & MARKED

Ă˜get eksport og et større salg af pĂĽlĂŚgs- og fĂŚrdigretter i eget brand skal øge Hanegals omsĂŚtning efter et ĂĽr, hvor bundlinjen skrumpede en smule.

Selv om det første ĂĽr efter NaturmĂŚlks fusion med Ă˜llingegaard endte med røde tal i regnskabet, er det en optimistisk mejerichef Leif Friis Jørgensen som har taget hul pĂĽ et nyt ĂĽr.

NaturmĂŚlks fusion med Ă˜llingegaard blev lidt dyrere end forventet, men nu er De Ă˜kologiske Mejerier klar til at tjene penge.

Spelt og rug fra Gyrup bidrager til øllet med naturgivne kvaliteter og aromaer fra Thy-egnen.

20 Succes for Bornholms Torvehal Ă˜kologien fylder godt i Bornholms nye Torvehal, og andre byer kan gøre det samme.

Som projektleder i vores landbrugsafdeling kommer du til at indgĂĽ i en meget faglig stĂŚrk afdeling af økologikonsulenter, hvor faglighed og udvikling af økologisk jordbrug er i højsĂŚdet. Du vil stifte bekendtskab med sĂĽvel de landbrugsfaglige som politiske og miljømĂŚssige aspekter af økologisk planteproduktion, ligesom du i din rolle som projektleder vil komme helt tĂŚt pĂĽ landmĂŚndene. For i Ă˜kologisk Landsforening er landmandsmedlemmerne helt tĂŚt pĂĽ udviklingsaktiviteterne, og de har et stort ejerskab til de projekter, der bliver gennemført i foreningen. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet pĂĽ et tĂŚt samarbejde med landmandsmedlemmerne og formĂĽr at kommunikere i øjenhøjde med dem.

Vi forventer, at du: Har en uddannelsesmĂŚssig baggrund som agronom, jordbrugsteknolog eller tilsvarende.

Har minimum 4-5 ĂĽr erfaring inden for erhvervet.

Har en solid teoretisk og praktisk viden om planteproduktion, gerne økologisk, men det er ikke et krav.

Er udviklingsorienteret og velkendt med projektarbejde. ProMHNWDUEHMGHW EHVWnU EnGH L DW LGHQWL¿FHUH Q\H XGYLNOLQJVEHKRY EHVNULYH GLVVH L DQV¥JQLQJHU PHG KHQEOLN Sn HNVWHUQ ¿QDQsiering, samt gennemførsel og projektledelse.

Evner at kommunikere i øjenhøjde med landmÌnd.

(U ÀHNVLEHO RJ VDPDUEHMGVRULHQWHUHW Er struktureret og resultatorienteret.

Vi tilbyder: 6WRU LQGĂ€\GHOVH Sn GLQ DUEHMGVGDJ SpĂŚndende faglige udfordringer og muligheder for faglig fordybelse.

Ansvar for fremdrift, budget og output i projekter.

Et inspirerende og engageret arbejdsmiljø i en forening i vÌkst.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 22. januar 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfrist.

Send din ansøgning pr. mail til job@okologi.dk, skriv â€?Ă˜kologisk planteproduktionâ€? i emnefeltet.

Ă˜nsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte adm. direktør Helle Borup Friberg (M. 2030 8356).

18 Optimisme hos De Ă˜kologiske Mejerier

19 Nye Thy-øl brygges af gürdmalt fra Gyrup

Ă˜kologisk Landsforening søger en projektleder, der kan udvikle økologisk planteproduktion og bane vej for endnu mere og endnu bedre økologi til et marked i eksplosiv vĂŚkst.

AnsÌttelsesvilkür: /¥Q VRP PRGVYDUHU GLQH NYDOL¿NDWLRQHU ÀHNVLEOH DUEHMGVIRUhold, pension, frokostordning m.m.

Arbejdssted: Ă˜kologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Ă…byhøj.

17 Optimisme hos De Ă˜kologiske Mejerier

Grossisterne jubler, men for chokoladeproducenterne für afskaffelsen af nøddeafgiften ingen effekt.

Vil du udfordres fagligt, og har du lyst til at udfolde dine projektledertalenter og faglige metoder i en dynamisk og projektbaseret organisation, der arbejder for en god sag?

TiltrÌdelse: Stillingen ønskes besat den 1. marts 2018 eller snarest muligt.

16 Hanegal er gearet til ny vĂŚkst

19 Endelig blev nøddeafgiften knÌkket

Kan du udvikle morgendagens økologiske planteproduktion?

21

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj

Hallegaard Slagtehus ĂĽbner nye døre for økologien Det bornholmske pølsemageri pĂĽ Hallegaard ved Ă˜sterlars er kendt for sine pølser og skinker, som bliver produceret efter gamle hĂĽndvĂŚrkstraditioner, men nu vil det ogsĂĽ vĂŚre kendt for økologi.

Ă˜kologisk Landsforening er interesseorganisationen for økologiske landmĂŚnd, virksomheder og alle, der vil vĂŚre med til at udvikle og udbrede økologisk fødevareproduktion. Vi er 60 ansatte, som skaber en attraktiv arbejdsplads, kendetegnet ved engagement, mod, samarbejde og nytĂŚnkning. Foreningen har kontor i det gamle rĂĽdhus pĂĽ Silkeborgvej i Ă…byhøj.

LĂŚs mere pĂĽ: www.okologi.dk

3

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

12. januar 2018 nr. 624

Ny bekendtgørelse udvander økologisk kyllingeproduktion 1. januar trĂĽdte den nye bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion i kraft. I bekendt‰Þ”‡Ž•‡Â? ‡” †‡Ď?‹Â?‹–‹‘Â?‡Â? for langsomt voksende slagtekyllinger ĂŚndret DYREVELFÆRD AF IRENE BRANDT

I midten af 90’erne tillod vi en daglig tilvÌkst pü 25 g pr. dag for økologiske slagtekyllinger, som kunne benÌvnes langsomt voksende. Den tilladte, daglige tilvÌkst blev siden sat op til 35 g pr. dag for efterfølgende at hedde 35 g pr. dag over tre rotationer. Nu er grÌnsen sat op til 38 g over tre pü hinanden følgende hold, hvornür skal den hedde 40 g pr. dag?

Og hvornĂĽr kan vi droppe udearealet til økologiske slagtekyllinger? Ă˜kologisk Landsforening ønsker med Ă˜kologiLĂ˜FT at udvikle gĂĽrdene, sĂĽ de lever op til forbrugernes høje forventninger til den økologiske produktion. Ă˜-mĂŚrket opfattes af mange som garanti for høje standarder pĂĽ en rĂŚkke parametre, men siden mĂŚrkets indførelse er kravene til produkter, der bĂŚrer mĂŚrket, ĂŚndret. Et eksempel er den økologiske slagtekyllingeproduktion. ”‡ —† ƒˆ Ď?‹”‡ ŠŒ‡”–‡” - Jeg har bemĂŚrket, at de økologiske kyllinger, vi sĂŚlger, er blevet mindre.

Det er klart, at en mindre kylling, ogsĂĽ er en billigere kylling, siger Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop. Ă˜kologi & Erhverv har bedt ham forholde sig til, om de økologiske kyllinger, der i dag sĂŚlges i dagligvarehandlen, lever op til forbrugernes forventninger til, hvilket liv en økologisk kylling har levet. Mange af kyllingerne i kølediskene vil frem-

over ofte ikke engang vÌre 56 dage gamle, nür de slagtes, og - i hvert fald i vinterhalvüret - har de nÌppe vÌret ude i hønsegürden 1/3 af deres liv, som EU’s økologiforordning krÌver.

- Alternativt skulle vi slet ikke sÌlge økologiske kyllinger om vinteren. I stedet vÌlger vi et kompromis, hvor reglerne i den danske økologibekendtgørelse er overholdt. Hvorvidt dyrevelfÌrden for kyllingerne gennem tiderne er blevet forringet gennem Ìndringer i bekendtgørelsen, vil jeg overlade til andre at vurdere, siger Thomas Roland.

I stedet fremhÌver han Coops eget dyrevelfÌrdsmÌrke, hvor de økologiske kyllinger sÌlges med tre XG DI À UH PXOLJH G\UHYHOI UGVKMHUWHU - Dette er udtryk for, at vi har vurderet, at dyrevelfÌrden kan blive bedre i de økologiske kyllingestalde.

Vil man som producent opnü det 4. hjerte, skal man løfte sin produktion pü vÌsentlige omrüder, siger Thomas Roland.

Trussel mod Ă˜-mĂŚrket - Ændringen af bekendtgørelsen er et rigtigt godt eksempel pĂĽ, hvordan den danske fortolkning af EU’s økologiforordning pĂĽ nogle omrĂĽder bevĂŚger sig lĂŚngere og lĂŚngere vĂŚk fra de økologiske principper og fra forbrugernes forventninger til det produkt, de køber, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Ă˜kologisk Landsforening. En tendens der kan true tilliden til økologien.

- I dag stoler forbrugerne pü, at økologiske kyllinger har et godt udeliv, nür de køber økologiske kyllinger, siger Sybille Kyed. Hun fortsÌtter: - Med den nye tilvÌkstgrÌnse bliver tiden med et udeliv kortere, hvilket ogsü püvirker kyllingernes liv og adfÌrd og muligvis sundhed, idet de i mindre grad vil hente føde fra udearealerne i hønsegürden. Pü et tidspunkt vil det ogsü püvirke dyrenes almindelige velfÌrd, om det er

ved denne vÌksthastighed eller en højere, det ved vi selvfølgelig ikke.

Valg af dyr - Det er ikke uden udfordringer for den økologiske produktion, hvis man bruger genetik i produktionen, som er optimeret til en konventionel produktion, Det ser vi, büde nür det handler om svin og fjerkrÌ, siger Sybille Kyed.

De konventionelle kyllinger er designet til at spise meget og tage hurtigt pü i vÌgt. Et argument fra tilhÌngerne af Ìndringen i bekendtgørelsen har vÌret, at den mest anvendte økologiske kyllingerace under optimale forhold vokser lidt mere end de 35 g pr. dag, der tidligere var tilladt. Det betød, at foder og nÌringsstoffer i nogle stalde mütte holdes tilbage i kyllingens sidste uger for at overholde vÌkstgrÌnsen.

Det er dog ikke en situation, som Ă˜kologisk Landsforening genkender.

Nogle producenter vĂŚlger i stedet, at starte kyllingerne lidt langsommere op, sĂĽ de ikke udnytter deres vĂŚkstpotentiale.

- Produktionen har allerede i dag udviklet sig i en retning, som ikke var forudset, da EU’s økologiregler første gang blev vedtaget. Den gang forventede man, at en økologisk kylling var en frilandskylling, dvs. den kunne tidligst slagtes, nür den var 81 dage.

Efter at vi i Danmark satte den tilladte daglige tilvĂŚkst op fra 25 gram pr. dag til 35 g pr. dag, slagtes kyllingerne inden de er 81 dage, og dermed mĂĽ de kun sĂŚlges som fritgĂĽende kyllinger. Det gĂĽr selvfølgelig ud over dyrenes udeliv, da dyrene først kommer ud, nĂĽr de har fĂĽet en egnet fjerdragt. Situationen gjorde, at Ă˜kologisk Landsforening i sit høringssvar ODJGH Y JW Sn DW IUHPK YH DW GHĂ€ nitionen pĂĽ langsomt voksende skal sikre, at dyrene altid mindst har vĂŚret ude 1/3 af deres levetid, inden de slagtes, siger Sybille Kyed.

Genetik Ifølge Danpo anvendes primÌrt Hubbard CY57 i den økologiske slagtekyllingeproduktion i Europa. Danpo oplyser ogsü, at Hubbard CY57 pü økologisk foder med optimale staldforhold har en daglig tilvÌkst 40 til 42 gram.

Pü Gothenborg har man tidligere brugt Hubbard CY57; men i dag er størstedelen af produktionen baseret pü skovkyllinger, som er en helt ny race i Danmark. Skovkyllingen har det bedst pü frie arealer og opsøger oftest skoven i sin søgen efter mad. Skovkyllingernes hus stür derfor ogsü tÌt op ad skoven, og kyllingerne lever nÌsten udelukkende i skovbunden, nür de har forladt varmelampen. Skovkyllingen für lov til at vokse sig stor i 90 dage, inden den bliver slagtet.

‡Â?‡Â?†–‰Þ”‡Ž•‡Â? ˜ƒ” ‹ ŠÞ”‹Â?‰ǥ ‹Â?†‡Â? †‡Â? „Ž‡˜ ‘ˆˆ‡Â?–Ž‹‰‰Œ‘”–Ǥ ‡” ‡” —†’Ž—Â? ˆ”ƒ ŠÞ”‹Â?‰••˜ƒ”‡Â?‡ǣ De støttede en ĂŚndring: Landbrug & Fødevarer: â€?Det er sĂŚrdeles positivt, at tilvĂŚkstgrĂŚnsen for langsomt voksende slagtekyllingeracer fastsĂŚttes til 38 g/dag. Ændringen forventes at imødekomme en aktuel vĂŚsentlig udfordring i produktionen og vil forbedre velfĂŚrden for en stor del af de kyllinger, der produceres i dag, idet den ny grĂŚnse vil minimere behovet for reduceret nĂŚringsstoftildeling i kyllingernes sidste leveuger. Dette vil sikre bedre trivsel for disse kyllinger over hele deres leveperiode.â€?

Danpo: �De nuvÌrende krav om maximal 35 gram daglig tilvÌkst for økologiske kyllinger er en udfordring, fordi god (normal) pasning naturligt fører til højere daglig tilvÌkst end 35 gram dagligt. Skal tilvÌksten begrÌnses, hvilket sker nu pga. nuvÌrende krav, kan det vÌre forbundet med velfÌrdsproblemer hos kyllingerne.

Danpo ønsker tilladelse til en daglig tilvÌkst pü 40 til 42 gram som i vores nabolande.�

De støttede ikke Ìndringen:

Kyllinger er enten produceret i stald, som fritgüende eller pü friland Indtil 1. januar kunne alle økologiske kyllinger opnü prÌdikatet ’fritgüende’ eller ’friland’.

For at opnĂĽ prĂŚdikatet friland skal en kylling vĂŚre mindst 81 dage gammel, inden den slagtes.

En kylling, der ved klĂŚkning vejer 50 g, skal tage ca. 25 g pĂĽ om dagen, hvis de skal opnĂĽ en slag-

tevĂŚgt pĂĽ 2150 g pĂĽ 81 dage.

For at opnĂĽ prĂŚdikatet fritgĂĽende skal en kylling vĂŚre mindst 56 dage gammel, inden den slagtes.

En kylling, der ved klĂŚkning vejer 50 g, skal tage ca. 37 g pĂĽ om dagen, hvis de skal opnĂĽ en slagtevĂŚgt pĂĽ 2150 g pĂĽ 56 dage. Ă˜ges den daglige vĂŚgtstigning til

38 g pr. dag, er kyllingen slagteklar, inden den nĂĽr en alder pĂĽ 56 dage. Disse kyllinger nĂĽr derfor ikke at komme uden for stalden i mere end en uges tid, inden de slagtes, og de kan end ikke sĂŚlges som fritgĂĽende.

De økologiske skovkyllinger fra Gothenborg produceres ikke om vinteren, hvor det er for koldt til, at kyllingerne kan komme udenfor. Efter 86-96 dage slagtes kyllingerne.

Det Dyreetiske Rüd svarede: �Rüdet er (‌) stÌrkt betÌnkeligt YHG IRUVODJHW RP DW  QGUH GHÀ QL tionen af langsom vÌkst i retning af at tillade hurtigere tilvÌkst, idet Rüdet vurderer, at dette indebÌrer en risiko for reduceret dyrevelfÌrd.�

Dyrenes beskyttelse: �Det er forbundet med dürlig dyrevelfÌrd, nür slagtekyllinger vokser for hurtigt (‌) En tilladelse til hurtigere vÌkst hos de langsomt

voksende kyllingeracer er derfor en større ting, som efter Dyrenes Beskyttelses holdning først skal ske, nür det er dokumenteret, at det ikke har negative konsekvenser for kyllingernes velfÌrd at vokse lidt hurtigere, som f.eks. 38 gram i stedet for 35 gram dagligt.�

Top Æg Aps.: â€?Ændringen vil betyde, at sĂĽfremt der ikke etableres en minimumsslagtealder, vil man kunne slagte de Ă˜kologiske kyllinger under det minimumskrav til alder, der i dag er gĂŚldende for slagtekyllinger til den fritgĂĽende produktion, hvor minimumskravet til slagtealder er 56.

I bekendtgørelsen om Ă˜kologisk Jordbrugsproduktion bør derfor indføjes et krav under Kapitel 1 §2 stk. 5 om, at indsatte økologiske daggamle slagtekyllinger, tidligst kan slagtes ved en minimumsslagtealder pĂĽ 56 dage.â€? Ă˜kologisk Landsforening: â€?Ă˜kologisk Landsforening kan ikke bakke op om forslaget om at hĂŚve den daglige tilladte tilvĂŚkst for VODJWHN\OOLQJHU GHU GHĂ€ QHUHV VRP langsomt voksende uden yderligere forudgĂĽende undersøgelser.

FjerkrĂŚproduktion er i forvejen en produktion, som meget hurtigt og nemt opskaleres og intensiveres. Det er vigtigt at vĂŚre meget varsom med at tillade ĂŚndringer, der gĂĽr i retning af yderligere intensivering.

Det er foreningens opfattelse, at produktionen allerede i dag har füet en form, der ligger pü kanten af det, som der var hensigten, da EU’s økologiforordning blev formuleret.�

AKTUELT

12. januar 2018 nr. 624

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Glemsomme landmĂŚnd bliver politianmeldt GĂ˜DNING: Cirka 1.500 landmĂŚnd har undladt at sende deres gødningsregnskab i et HOOHU Ă HUH DI GH VHQHVWH WUH planĂĽr, selvom de har modtaget HQ U\NNHU 'HUIRU YLO GHUHV VDJ nu blive sendt videre til politiet, oplyser Landbrugsstyrelsen. De pĂĽgĂŚldende gødningsregnskaber skulle vĂŚre indsendt henholdsvis GHQ PDUWV IRU SODQnUHW 2013/2014, den 31. marts 2016 IRU SODQnUHW RJ GHQ PDUWV IRU SODQnUHW 2015/2016. Styrelsen skriver, DW LQGEHUHWQLQJHQ HU YLJWLJ IRU DW VLNUH HQ YHOIXQJHUHQGH NRQWURO med gødskningsreglerne og IRUEUXJHW L 'DQPDUN

Udsigt til at økologisk arealtilskud kommer lidt tidligere i ür

Kyllingeproducent med frihed Gothenborg var blandt de første i Danmark til at lave økologiske kyllinger, og de holder stadig fast ved de økologiske principper, som lü til grund for de første kyllinger pü Gothenborg tilbage i ’96 DYREVELFÆRD AF IRENE BRANDT , YRUHV SURGXNWLRQ KDU YL IRNXV Sn VPDJ G\UHYHOI UG HWLN RJ WURY UGLJKHG VRP DOWLG Y JWHV OLJH Vn K¥MW VRP LQGWMHQLQJHQ VLJHU /RQH +HGHJDDUG IUD *RWKHQERUJ GHU OLJJHU YHG 7KHP L 0LGWM\OODQG 7LO JnUGHQ K¥UHU WGO ¥NRORJLVN MRUG PHG IULODQGVRSGU W DI ¥NRORJLVN IMHUNU 2J LQGW JWHUQH IUD SURGXNWLRQHQ VXSSOHUHV PHG XGOHMQLQJ DI IHVWORNDOHU HW VWRUW landkøkken, gürdbutik og webshop. +XQ HU EHN\PUHW RYHU DW GHQ ¥NRlogiske kyllingeproduktion bevÌger VLJ O QJHUH RJ O QJHUH Y N IUD GHW

der var mĂĽlet, da det økologiske reJHOV W L VLQ WLG EOHY IRUPXOHUHW Mange problematikker 9RUHV VWRUH IRUFH HU DW YL LNNH HU N PSHVWRUH RJ WYXQJHW WLO DW DIV WWH WLO GDJOLJYDUHEUDQFKHQ IRU DW NRPPH DI PHG YRUHV SURGXNWHU 'HUIRU HU GHU heller ikke nogen, der dikterer vores SURGXNWLRQ VLJHU /RQH +HGHJDDUG RJ WLOIÂĄMHU - Vi oplever, at de nye, økologiske kyllingeproducenter, der er kommet til, i takt med at markedet er vokset, HU XGIRUGUHW DI PDQJH SUREOHPDWLNNHU IRUGL GHUHV SURGXNWLRQ HU VW\UHW DI VODJWHULHU VRP LNNH LQWHUHVVHUHU VLJ UHW PHJHW IRU GH ÂĄNRORJLVNH SULQFLSSHU PHQ WLO JHQJ OG KDU VWRUW IRkus pĂĽ, om deres produkter kan sĂŚlJHV RJ VLNUH HQ JRG LQGWMHQLQJ SvĂŚkker Ă˜-mĂŚrket 3n VLJW IU\JWHU KXQ DW ÂĄNRORJL EDVHUHW pĂĽ markedstĂŚnkning alene, ender med at svĂŚkke Ă˜-mĂŚrket. )RUEUXJHUQH IRUYHQWHU DW GHU HU en holdning bag produktet, nĂĽr det er økologisk. En økologisk kylling,

VNDO GHUIRU KDYH OHYHW HW RUGHQWOLJW N\OOLQJHOLY LQGHQ GHQ VODJWHV +RV os betyder det, at vi indstiller proGXNWLRQHQ RP YLQWHUHQ IRU N\OOLQJHU VNDO VHOYI¥OJHOLJ YRNVH RS Sn IULODQG 2P YLQWHUHQ NDQ PDQ LNNH SURGXFHUH IULODQGVN\OOLQJHU 'HW JLYHU LQJHQ PHQLQJ IRU GH YLO LNNH XG L UHJQ RJ NXOGH 2J IRU G\UHQH YLOOH GHW Y UH meget bedre, hvis 20 producenter hver leverer 20.000 kyllinger om nUHW L VWHGHW IRU DW WR SURGXFHQWHU hver leverer 200.000 kyllinger, siger /RQH +HGHJDDUG 2J KXQ HU EHVWHPW LNNH WU\J YHG DW LQGXVWULHQ InU PHUH RJ PHUH LQGà \GHOVH Sn UHJOHUQH IRU ¥NRORJLVN produktion. *HQHUHOW HU GHW IDUOLJW DW  QGUH Sn GHW ¥NRORJLVNH Y UGLV W 2J LV U HU GHW IDUOLJW QnU GHW HU DQGUH HQG GH økologiske landmÌnd, der dikterer ¥NRORJLUHJOHUQH VLJHU /RQH +HGH gaard.

Unfair konkurrence Igennem de 22 ĂĽr, Gothenborg har SURGXFHUHW ÂĄNRORJLVN IMHUNUÂ HU SURduktionen vokset hvert ĂĽr i takt med

HIWHUVSÂĄUJVOHQ Sn GH YHOVPDJHQGH produkter, som produktionen baseUHW Sn KÂĄMH HWLVNH VWDQGDUGHU UHVXOWHrer i. Samtidig er der isĂŚr de senere nU GXNNHW Ă HUH RJ Ă HUH ÂĄNRORJLVNH kyllinger op i dagligvarebutikkerne; PHQ VHOYRP GLVVH N\OOLQJHU RIWH KDU levet et helt andet og meget kortere OLY HQG N\OOLQJHUQH IUD *RWKHQERUJ HU der et rødt Ă˜-mĂŚrke pĂĽ kyllingerne begge steder.

- KvalitetsmÌssigt kan vi sagtens konkurrere med kyllinger, der er VODJWHW HIWHU GDJH KYRU GH VWRUW set kun har vÌret i en stald; men YRUHV SULV HU VHOYI¥OJHOLJ HQ DQGHQ Vi bruger skovkylling-konceptet til at vise, at vores produkt er et andet end den økologiske kylling, du køber i et supermarked. Alternativt skulle YL PDUNHGVI¥UH YRUHV N\OOLQJHU Sn HQ sammenligning med de billigere kyllinger, hvilket uundgüeligt ville blive betragtet, som om vi nedgør andres SURGXNWHU IRU DW V OJH YRUHV HJQH KYLONHW MHJ VLPSHOWKHQ LNNH KDU O\VW WLO DW J¥UH VLJHU /RQH +HGHJDDUG

Hvor er vi pü vej hen? , RNWREHU RPWDOWH /DUV %UHGDKO IRUPDQG IRU �J RJ IMHUNU XGYDOJHW L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ GH YDUVOHGH  QGULQJHU L EHNHQGWJ¥UHOVHQ IRU ¥NRORJLVN MRUGEUXJ L XGYDOJHWV Q\KHGVEUHY +DQ skrev blandt andet: ¾+YLV PDQ LNNH DQYHQGHU ODQJVRPW YRNVHQGH racer, mü dyrene ikke slagtes tidligere end ved GDJH 5HJQHU PDQ Sn GHWWH NDQ PDQ VH DW det svarer til en daglig tilvÌkst pü 25 g/dag. Det var ogsü den tilvÌkst, vi i mange ür havde som grÌnse i DK.

Den blev pü et tidspunkt hÌvet til 35 g/ dag, da de dyr, vi brugte i 1990’erne, ikke havde sü meget brystkød, som producenterne ¥QVNHGH IRU DW LP¥GHNRPPH PDUNHGHW RJ kødstrukturen var meget anderledes, end de GDQVNH IRUEUXJHUH YDU YDQW WLO 6LGHQ MXVWHUHGH YL GHW LJHQ IRU DW UXPPH Y NVWHQ Sn GH OLQMHU YL EUXJWH RJ DW QRJOH SURGXFHQWHU DUEHMGHU PHG kønsopdelte hold til 35 g/dag som gennemsnit over tre rotationer. Det er ikke svÌrt at se, hvor YL HU Sn YHM KHQ QnU YL QX HQGQX HQJDQJ VWnU

RYHU IRU RYHUYHMHOVHU RP DW KÂ YH GHQ WLOODGWH daglige tilvĂŚkst.

Som et notabene gør vi opmÌrksom pü, DW YL HU Q¥GW WLO DW HIWHUVS¥UJH GHQ N\OOLQJ GHU SDVVHU LQG L GHW ¥NRORJLVNH V\VWHP +YLV YL LNNH J¥U GHWWH Vn HU GHW DYOVVHOVNDEHUQH GHU DIJ¥U KYDG YL NDQ N¥EH RJ GH IRUWV WWHU VRP GH DOWLG KDU JMRUW RJ IRUEHGUHU Sn GHQ GDJOLJH WLOY NVW XDQVHW DW GHW L HW YLVW RPIDQJ ULVLNHUHU DW Y UH pü kompromis med andre vÌrdier, som vi mener er vigtige i det økologiske system.�

AREALTILSKUD: I de seneste to nU KDU XGEHWDOLQJHQ DI ¥NRORJLVN arealtilskud til de økologiske ODQGP QG Y UHW VW UNW IRUVLQkede. Det lÌgger et urimeligt likviditetspres pü landmÌndene, RJ GHUIRU KDU ‘NRORJLVN /DQGVIRUening og Landbrug & Fødevarer L I OOHVVNDE DQPRGHW 0LOM¥ RJ Fødevareministeriet om at lave HQ IRUVNXGVXGEHWDOLQJ Sn SURFHQW DI WLOVNXGGHW Vn ODQGP Qdene ikke kommer i klemme som I¥OJH DI DW VW\UHOVHQ NRPPHU bagud med deres udbetalinger.

'HW YDU HW DI HPQHUQH GD RUJDQLVDWLRQHUQH L IÂĄU MXO YDU WLO PÂĄGH L Landbrugsstyrelsen. /DQGEUXJVVW\UHOVHQ UHGHJMRUGH PHJHW JUXQGLJW IRU DW GH LNNH KDU de nødvendige ressourcer til at udvikle en løsning, der muliggør HQ IRUVNXGVEHWDOLQJ 7LO JHQJ OG NXQQH VW\UHOVHQ IRUW OOH RV DW GH VHW L IRUKROG VLGVWH nU HU PHJHW O QJHUH L EHKDQGOLQJHQ DI ansøgninger. Det betyder, at der er udsigt til, at udbetalingerne LNNH EOLYH Vn IRUVLQNHGH L som de har vĂŚret de seneste to nU VLJHU 3HU .ÂĄOVWHU IRUPDQG IRU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ MarkblokgrĂŚnser Et andet emne pĂĽ mødet var markblokgrĂŚnser. Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ KDU IUHPVDW IRUVODJ RP DW WLOVDJQVDUHDO RJ markblokgrĂŚnser skal lĂĽses sammen.

- Det vil betyde, at nĂĽr styrelsen IRUHWDJHU Â QGULQJHU Sn PDUNblokgrĂŚnsen, sĂĽ retter de ogsĂĽ grĂŚnserne pĂĽ tilsagnsarealet.

'HW HU HW IRUVODJ VRP VW\UHOVHQ ser positivt pĂĽ, og som sammen PHG DQGUH WLOWDJ NDQ IÂĄUH WLO IÂ UUH IHMO VRP NUÂ YHU PDQXHO behandling og dermed undgĂĽ IRUVLQNHOVHU VLJHU 3HU .ÂĄOVWHU

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

12. januar 2018 nr. 624

Joachim Plaetner Kjeldsen lod de unge komme til orde, og de skeptiske spørgsmül blev besvaret.

�Man kan ikke bare gøre, som man plejer�

De unge fra landbrugsskolerne satte deres helt eget prĂŚg pĂĽ Ă˜kologikongressen i Kolding, hvor de havde deres eget spor med oplĂŚg af og om unge, økologiske landmĂŚnd Ă˜KOLOGIKONGRES TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Er det vĂŚrd for landbruget at prøve krĂŚfter med økologi? Alle andre steder pĂĽ Ă˜kologiKongressen ville det have vĂŚret et mĂŚrkeligt spørgsmĂĽl at stille. Svaret vil have vĂŚret et undrende: ’Ja, selvfølgelig. Det er jo derfor, jeg er her!’ Men ikke alle ca.

900 deltagere pü kongressen var i fuld gang med at udvikle økologi pü bedrifts- eller virksomhedsniveau.

Godt og vel 150 deltagere kom fra landbrugsskolerne, og ikke alle disse studerende kom til kongressen med en forestilling om, at de en dag skulle vĂŚre økologiske landmĂŚnd. , SOHQXP Ă€N GH DOOH OHMOLJKHG WLO at høre svaret, som blev besvaret af Peter Mejnertsen, der er økologisk planteavler og afdelingschef for Ă˜kologi i LMO, samt Joachim Plaetner Kjeldsen, der er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

TÌnk pü klimaet - det betaler sig Peter Mejnertsen lagde ud: - Over et 20-ürigt perspektiv er der kun Êt ür, hvor det var bedre at vÌre konventionel end økologisk landmand, sagde Peter Mejnertsen.

Men han understregede ogsü, at hvis han gerne vil have en super økonomi, sü skal han have styr pü markerne, dyrene og nÌringsstofforsyningen.

- Og sĂĽ skal jeg ogsĂĽ vĂŚre en god leder, for ellers fĂĽr jeg rigtig travlt! sagde Peter Mejnertsen. Han fortsatte: - Energi og klima er omrĂĽder, som politikerne ikke fĂĽr gjort noget ved, men alle landmĂŚnd har en forpligtelse til at tĂŚnke over klimaet. Vi skal blive meget bedre til at udnytte den energi, vi putter ind i produktionssystemet. Har vi ikke en god udnyttelse, tjener vi ikke penge, og klimaet skades. Jo bedre, det gĂĽr pĂĽ marken, i stalden og med arbejdsledelsen - jo bedre har jeg det ogsĂĽ privat. Ă˜kologi krĂŚver andre løsninger Peter Mejnertsen understregede, at man som nyomlagt økologisk landmand ikke bare kan gøre, som man plejede at gøre, for sĂĽ gror markerne til.

- Der er forskelle pĂĽ konventionelt og økologisk landbrug. Ă˜kologiske landmĂŚnd bruger for eksempel ikke sprøjtemidler. I stedet tĂŚnker den økologiske landmand pĂĽ at forebygge ukrudts- og sygdomsproblemer ved at vĂŚlge sorter, der ikke er sĂĽrbare over for sygdomme, og som kan udkonkurrere ukrudt, sagde Peter Mejnertsen.

Tilsvarende er handelsgødning erstattet med grøntgødning, og i den animalske produktion er der stor opmÌrksomhed pü dyrevelfÌrd - ikke mindst fordi dyrevelfÌrd betyder meget for de mennesker, der køber

økologiske varer, forklarede Peter Mejnertsen.

Kom i gang Han rüdede de studerende til at have øje for alternative etableringsveje end den gÌngse, hvor man køber sig en gürd.

- Man kan godt købe en gĂĽrd, men man kan ogsĂĽ komme i gang langt billigere i lejede stalde eller pĂĽ lejet jord, sagde Peter Mejnertsen. Han forsatte: - Jeg tĂŚnker, at I pĂĽ et tidspunkt skal lave en forretningsplan. Det er en god øvelse. Og husk ogsĂĽ at fĂĽ lavet et omlĂŚgningstjek til økologi. Det tager en sĂŚson, før man kan høste den første økologiske omlĂŚgningsafgrøde. De to første ĂĽr kan du lave økologisk omlĂŚgningsfoder. Og efter tre ĂĽr er alt fra gĂĽrden økologisk, og det kan nu sĂŚlges som økologisk til human ernĂŚring. Ă˜konomi i økologi - Der er økonomi i økologi, slog Peter Mejnertsen afslutningsvis fast. Han remsede de forskellige økologiske driftsgrene op: - Planteavl: Her er der mulighed for store gevinster, men har man ikke styr pĂĽ tingen, kan man falde dybt. )DEULNVNDUWRĂ HU HU PnVNH EHGVW VRP en konventionel afgrøde, men vil du vĂŚre grøntsagsavler, sĂĽ er økologi bedst.

- Ægproduktion er inde i en god, sund gÌnge.

- Svineproduktionen er duksen i klassen. De tjener rigtig gode penge.

Peter Mejnertsen illustrerede sine gode rĂĽd med power points, og ĂŠn

viste, at den økologiske planteavler i gennemsnit tjente 3.000 kr. mere pr. ha end sin konventionelle kollega.

- Denne store forskel i indtjeningen inden for planteavl driver en stor del af lysten til at lÌgge om i øjeblikket, sagde Peter Mejnertsen. Han tilføjede: - Og sü er det økologiens held, at der er en opadgüende interesse hos forbrugerne for økologi. Og at der pt. er underforsyning af varer.

Peter Mejnertsens sidste rüd til sine unge tilhørere handlede om de bløde vÌrdier: - Man skal ikke vÌre bange for, at man er anderledes, og man skal stü ved, hvad man gør.

Myter om økologi Som pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening bruger Joachim Plaetner Kjeldsen en del af sin arbejdstid Sn DW DĂ LYH P\WHU RP ÂĄNRORJL GHU med jĂŚvne mellemrum dukker op i medierne igen og igen, selvom de gentagne gange er blevet tilbagevist.

Pü mødet for landbrugseleverne greb han mikrofonen og hoppede ned fra scenen og gik ud blandt de unge.

- Hvad er det vĂŚrste, I har hørt om økologi? Spurgte Joachim Plaetner Kjeldsen, der selv er vokset op pĂĽ en økologisk kvĂŚggĂĽrd i Thy. - Ă˜kologi er dĂĽrligt for CO2-regnskabet, sagde en deltager.

- Det passer ikke, sagde en anden. Hun fortsatte: - De siger, vi harver og harver, men det hører fortiden til. Vi er blevet bedre at bruge sÌdskifte og efterafgrøder, sü vi ikke behøver at harve sü meget.

Joachim Plaetner Kjeldsen supplerede: - Internationale rapporter viser, at i gennemsnit udleder den økologisk produktion 30 pct. mindre CO2 end konventionelle landbrug, hvilket skyldes fravÌret af handelsgødning og sprøjtegifte i den økologiske produktion. Men dÊt, der tÌller, er den enkelte landmands opmÌrksomhed pü klimaet - ikke om vedkommende er konventionel eller økolog.

DyrevelfÌrd En deltager havde hørt, at økologiske JULVHDYOHUH Dà LYHU V\JH G\U L VWHGHW for at behandle dyrene.

Hertil svarede en Allan Thomsen, der selv er svineproducent: - Vi behandler altid syge dyr. PĂĽ et godt ĂĽr kan vi lave et dĂŚkningsbidrag pĂĽ 150.000 kr. pĂĽ en so, sĂĽ det HU LNNH QRJHW PDQ EDUH DĂ LYHU Joachim Plaetner Kjeldsen supplerede: - Ă˜kologiske dyr mĂĽ gerne behandles. Der er ikke noget, der tyder pĂĽ i VeterinĂŚrtilsynets rapporter, at økologiske grise ikke har det godt.

1 VWH ODQGEUXJVHOHY VRP ÀN RUdet, ville gerne have en kommentar til, at de økologiske landmÌnd tilsyneladende ikke kan klare sig uden konventionel gylle og halm.

Joachim Plaetner Kjeldsen: - Det er en undtagelse i økologien.

Tidligere var det ogsü tilladt at bruge en lille smule konventionelt foder, men i takt med, at økologien har udviklet sig, falder disse undtagelser bort, og pt foregür der et intenst arbejde for at blive selvforsynende med nÌringsstoffer.

AKTUELT

12. januar 2018 nr. 624

Fra tanke til en økologisk fond Advokat Thomas Schioldan Sørensen har som involveret i processen med etableringen af Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond og den kommende forventede stiftelse af Dansk Ă˜kojord A/S gjort sig tanker om forløbet bag stiftelsen, og han beskriver de grundlĂŚggende overvejelser og selve processen frem til stiftelsen af Danmarks første landsdĂŚkkende fond med fokus pĂĽ økologi Ă˜KOLOGISK FOND AF THOMAS SCHIOLDAN SĂ˜RENSEN Undertegnede har haft den opgave at bistĂĽ med etablering af Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond. Den første landsdĂŚkkende fond i Danmark, der er etableret med det formĂĽl at virke for økologisk jordbrug i Danmark gennem erhvervelse af jorde og gĂĽrde. Herved skal fonden medvirke til, at der skabes mere økologisk jordbrug, mere natur og bidrage til generationsskifte inden for landbruget i Danmark.

Det har vÌret en lang rejse frem til fondens stiftelse i 2017. I det følgende er det beskrevet, hvordan undertegnede har oplevet forløbet fra tanke, til idÊ, til beslutning og til den endelige realisering. En spÌndende rejse, der blandt andet har indebüret overvejelserne omkring fondens IRUPnO ÀQDQVLHULQJ RJ HWDEOHULQJ DI datterselskab.

Fra tanke til idĂŠ Tanken om en landsdĂŚkkende økologisk jordbrugsfond blev født under et foredrag, hvor en tilhører luftede behovet for en fond, der kunne bidrage til mere økologi. Drivkraften bag de indledende tanker var navnlig Kim Qvist fra bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening. Den indledende opgave var at udvikle en forretningsmodel og gennemføre det forberedende arbejde, hvilket blev skrevet ind i projektet Det samfundsnyttige landbrug. SidstnĂŚvnte var produktet af et samarbejde mellem en lang rĂŚkke krĂŚfter inden for økologien.

Projektet modtog i 2014 støtte fra Villum Fonden.

Fra beslutning til realisering Projektleder for Det samfundsnyttige landbrug, Lone Andreasen, samlede i 2015 en gruppe bestĂĽende af krĂŚfter fra Ă˜kologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Merkur Andelskasse. BistĂĽet af virksomhedsrĂĽdgiver Anders Rousing (Rousing Consult) og advokat Thomas Schioldan Sørensen (Advo-

NDW ÀUPDHW 5|GVWHQHQ XGDUEHMGHGH arbejdsgruppen det økonomiske og juridiske grundlag samt en plan for at kunne etablere en landsdÌkkende fond med det angivne formül.

Overvejelserne i arbejdsgruppen var mange. Det stod hurtigt klart, at der var behov for nogle grundlĂŚggende overvejelser og beslutninger. Hvorfor en fond? Hvad skulle fondens formĂĽl vĂŚre? Hvilken type fond skulle der i givet fald etableres?

Skulle fonden opkøbe landbrugsjord? Hvordan sikres bedst muligt, at foreningernes ønsker og hensigt med fonden blev realiseret? Og hvordan sikres bedst muligt, at formĂĽlet pĂĽ sigt ikke blev udvandet? ‡– –‹Ž ‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ Det stod klart, at en landsdĂŚkkende fond ikke alene kunne løfte opgaven, idet det var urealistisk, at der alene via velgørende donationer til fonden kunne rejses den fornødne kapital til opkøb af landbrugsjorde.

Problemstillingen var, at tilførsel af økonomiske midler til fonden som udgangspunkt ville have karakter af donationer. Det indebar, at kapitalindskyderen ikke ville have nogle økonomiske eller forvaltningsmÌssige rettigheder, idet donationer til en fond som udgangspunkt vil blive afsküret fra indbetaleren, sü snart beløbet er tilgüet fonden.

I det lys var der behov for etablering af en egentlig selvstĂŚndig driftsenhed, hvor den danske befolkning sammen med fonden kunne blive PHGLQYHVWRU PHG UHW WLO LQGĂ \GHOVH RJ udbytteudlodning etc., nemlig Dansk Ă˜kojord A/S. Det var imidlertid helt centralt, at Dansk Ă˜kojord A/S til enhver tid skal efterleve dĂŠt formĂĽl, som Ă˜kologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening i forening havde vedtaget. Derfor havde en landsdĂŚkkende fond sin klare berettigelse, idet Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond vil blive tillagt den vĂŚsentlige rettighed i forhold til driften af Dansk Ă˜kojord A/S, at IRQGHQ WLO HQKYHU WLG NDQ Y OJH Ă HUtallet af bestyrelsesmedlemmerne i Dansk Ă˜kojord A/S, ligesom formĂĽls-

“

Thomas Schioldan Sørensen. bestemmelsen i Dansk Ă˜kojord A/S alene vil kunne ĂŚndres med fondens velsignelse. Det blev sikret ved, at fonden, som den eneste aktionĂŚr i Dansk Ă˜kojord A/S, vil fĂĽ tildelt en sĂĽkaldt A-aktie, der i modsĂŚtning til de øvrige aktier (B-aktier) har ovennĂŚvnte rettigheder. Fonden kunne dermed samtidig modtage donationer via almindelig indbetaling eller testamenteret arv, ligesom fonden kan varetage andre interesser inden for formĂĽlsbestemmelsen, end blot at vĂŚre aktionĂŚr i selskabet.

BĂĽde Ă˜kologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har ydet et vĂŚsentligt økonomisk bidrag til projektets realisering ved hver isĂŚr at bidrage med kr.

200.000 til etablering af fonden.

Fonden blev stiftet som en almennyttig erhvervsdrivende fond, hvor der stilles krav om en indskudskapital pĂĽ min. kr. 300.000,00.

Juridiske overvejelser Lovgivningen tillader ikke uden videre, at man blot retter henvendelse til en bred kreds af potentielle investorer, medmindre man efterlever en rÌkke vilkür i de sükaldte prospektregler. Det blev vedtaget at udbyde aktier for i alt 35 mio. kr. med krav om en minimumstegning pü kr. 30 mio. Dermed var aktieudbuddet omfattet af den sükaldte lille prospektbekendtgørelse. Prospektbekendtgørelsen stiller grundlÌggende krav om, at projektet prÌsenteres pü en tilstrÌkkelig fyldestgørende müde, süledes at den enkelte investor für

Udbuddet for tegning af aktier blev pübegyndt den 1. september 2017 med oprindeligt udløb den 30. november 2017. Da der primo november, var usikkerhed om, hvorvidt kravene til minimumstegning pü kr. 30 mio. ville blive opnüet, blev der truffet beslutning om, at reducere kravet til minimumstegning til kr. 20 mio., og udbudsperioden blev udviddet til 31. januar 2018. Beslutningen blev truffet i det lys, at der med minimum kr. 20 mio. fortsat var udsigt til, at der med supplerende kreditforeningslün var udsigt til at investere i landbrugs-jord af en ikke ubetydelig vÌrdi.

den fornødne indsigt i virksomheden, herunder de med investeringen forbundne risici. Dette skulle ske ved udarbejdelse af et prospekt, der bedst kan betegnes som varedeklarationen pü en vare.

Det var desuden afgørende, at fonden og/eller Dansk Ă˜kojord A/S ikke faldt ind under de sĂĽkaldte FAIFregler (Forvalter af Alternative Finansieringsfonde), hvilket reelt ville have obstrueret projektet, idet disse regler stiller en rĂŚkke betydelige krav til forvaltningen og dermed ville der vĂŚre behov for større økonomiske ressourcer.

Det var Thomas Schioldan Sørensens vurdering, at fonden og/eller Dansk Ă˜kojord ikke var omfattet af FAIF-reglerne, men beslutningen henhørte under Finanstilsynet, ligesom Finanstilsynet skulle godkende prospektet. ƒŽ‰ ƒˆ „‡•–›”‡Ž•‡ ‘‰ †‹”‡Â?–‹‘Â?

Da prospektet i det vĂŚsentligste var fĂŚrdigudarbejdet, var det aktuelt at sammensĂŚtte en kompetent bestyrelse. Denne skulle have øje og forstĂĽelse for bĂĽde fonden og Dansk Ă˜kojord A/S’ virke og formĂĽl, ligesom den skulle have forstĂĽelse for den langstrakte og grundige proces og de overvejelser, som lĂĽ bag hele projektet. Den skulle endvidere fungere hensigtsmĂŚssigt og disponere i forhold til konstruktionen for fonden og Dansk Ă˜kojord A/S. Efter at ledelsessammensĂŚtningen var pĂĽ plads, blev prospektet underskrevet og indsendt til Finanstilsynet med henblik pĂĽ godkendelse. Finanstilsynet lagde til grund, at fonden og/eller Dansk Ă˜kojord A/S ikke var omfattet af FAIF-reglerne, og prospektet blev godkendt.

Udbuddets forløb Udbuddet for tegning af aktier blev pübegyndt den 1. september 2017 med oprindeligt udløb den 30. november 2017. Da der primo november var usikkerhed om, hvorvidt kravene til minimumstegning pü kr.

30 mio. ville blive opnĂĽet, blev der truffet beslutning om at reducere kravet til minimumstegning til kr. 20 mio., og udbudsperioden blev udviddet til 31. januar 2018. Beslutningen blev truffet i det lys, at der med minimum kr. 20 mio. fortsat var udsigt til, at der med supplerende kreditforeningslĂĽn var udsigt til at investere i landbrugsjord af en ikke ubetydelig vĂŚrdi.

I skrivende stund er udbudsperioden ikke udløbet, men det er med glĂŚde konstateret, at der er meget stor opbakning blandt den danske befolkning til projektets gennemførelse, og allerede nu er kravene til minimums-tegningen opfyldt, hvormed Dansk Ă˜kojord A/S forventes at blive en realitet i februar 2018. Éť Thomas Schioldan Sørensen er advokat (H) hos RĂśdstenen.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

–Þ””‡ ˆ‘Â?—• ’¤ †›”‡˜‡ŽfĂŚrden i svinestaldene DYREVELFÆRD: Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen tager i modsĂŚtning til en lang rĂŚkke af sine forgĂŚngere nu konsekvensen af, at Fødevarestyrelsens dyrevelfĂŚrdskontrol viser, at der bliver givet sanktioner i en tredjedel af besøgene i svinestaldene.

- Det er mildest talt ikke tilfredsstillende. Tallet ligger pü samme niveau som 2015, og det er ikke godt nok. Det skal gøres bedre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

De hyppigste problemer er begrÌnset adgang til rodemateriale til svinene eller problemer med syge dyr, som ikke für den fornødne pleje. Derfor varsler Esben Lunde Larsen nu et sÌrligt kontrolspor, som fra nÌste ür vil sÌtte sÌrligt fokus pü dyrevelfÌrden i svinestaldene.

- Andelen af halekuperede svin i Danmark er alt for høj, og jeg vil have tallet ned. Der er behov for et nyt kontrolkoncept, som mülrettet sÌtter ind over for halekupering. Dette vil blive understøttet af sÌrlige kontrolaktioner, som skal udføres af Fødevarestyrelsens veterinÌrrejsehold. Der vil blive krav om skriftlig dokumentation for, at landmanden har forsøgt at forebygge halekupering. Halekupering skal jo kun ÀQGH VWHG L GH WLOI OGH KYRU DQdre løsninger allerede er forsøgt, siger Esben Lunde Larsen.

Ă˜kologiske slagtesvin i mobile stalde pĂĽ roer GRISE: Grise i naturlige omgivelser bruger 20-60 pct. af deres vĂĽgne tid pĂĽ at rode, og grise opsøger nyheder. NĂĽr grise opstaldes i en vogn med udeareal, som bevĂŚger sig henover marken kan de rode sĂĽ meget de vil, og de fĂĽr nyt areal med jĂŚvne mellemrum.

Grisene kan selv grÌsse eller rode efter deres foder. Gødningen vil blive spredt lige sü meget VRP YRJQHQ à \WWHV 'HW YLVHU HW samarbejde mellem Seges, Yding Smedje og landmand Rud Bruun.

Svinene blev indsat ved en gennemsnitsvĂŚgt pĂĽ 41,6 kg og blev slagtet ved en gennemsnitvĂŚgt pĂĽ 101 kg. Foderudnyttelsen var 4,1 FE/kg tilvĂŚkst, nĂĽr roerne medregnes og 3,0 FE/kg tilvĂŚkst uden roer.

Udfordringerne er bl.a. den optimale udformning af vognen RJ KYRUGDQ YRJQHQ VNDO à \WWHV Samt viden om hvor stor en del af grisenes foderbehov, der kan dÌkkes af afgrøderne pü marken. Lovgivningen vedr. størrelse pü hus, udeareal og arealet, som vognen kører pü samt hegning er uafklaret.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

12. januar 2018 nr. 624

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF PLANTECHEF CLAUS Ă˜STERGAARD, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

SIDSTE CHANCE FOR AT KĂ˜BE SĂ…SÆD NU Med vĂĽd og vanskelig høst, hvor fremavlskorn blev kasseret, og et efterĂĽr hvor planlagt vintersĂŚd ikke blev sĂĽet og mere end 40.000 ha nye økologiske marker, der skal sĂĽs, er der mangel pĂĽ økologisk sĂĽsĂŚd. SĂĽ hvis man vil sikre sig de bedste sorter, er det ved at vĂŚre sidste udkald.

Vürhvede og vürtriticale er udsolgt Der meldes allerede nu om, at vürhvede og -triticale er udsolgt. Det betyder, at udvalget af vürkorn begrÌnser sig til havre eller vürbyg. Partier af vürhvede og -triticale kan komme pü markedet igen senere pü forüret, Det er isÌr men pas pü hvis du für vigtigt tilbudt en sort, der ikke at undersøge resistens har vÌret afprøvet under mod gulrust, inden man danske klimaforhold.

Det er isÌr vigtigt at vÌlger sorter fra undersøge resistens mod udlandet. gulrust, inden du vÌlger sorter fra udlandet.

“

§Ž‰ •‘”–•„ŽƒÂ?†‹Â?‰ –‹Ž ˆ‘†‡” Der er fortsat fem vĂĽrbygsorter til rĂĽdighed pĂĽ markedet.

Sortsvalget er afhĂŚngig af anvendelsen. Laurikka er en kortstrĂĽet sort, der vĂŚlges til helsĂŚd. Evergreen og KWS Cantton, der begge har en god sortering med mere end 95 pct. kerner over 2,5 mm, vĂŚlges til malt. Til foderkorn vĂŚlges sorter med stabilt udbytte, god konkurrenceevne over for ukrudt, resistens mod nematoder, generel god resistens over for meldug og bygrust samt lille tendens til nedknĂŚkning af aks og strĂĽ. Alle kriterier kan opfyldes pĂĽ samme tid ved at vĂŚlge en sortsblanding. Sorterne i blandingen vil have forskellig roddybde og vĂŚkstmĂĽde og vil i kombination kunne udnytte bĂĽde jordens nĂŚringsstoffer og solens energi optimalt. ‡Â?ƒ–‘†”‡•‹•–‡Â?– Šƒ˜”‡ I et presset sĂŚdskifte med mange havremarker skal man vĂŚlge Dominik. Ved højt smittetryk med havrenematoder i marken vil Dominik fortsat tage skade, mens man ved et lavt smittetryk vil undgĂĽ opformering af nematoderne.

Bedste forfrugt til havre er bĂŚlgsĂŚd, kløvergrĂŚs eller en nematodresistent vĂĽrbygsort. De øvrige kornarter kan vedligeholde smitte i jorden. —•‹Â?†Â?‘”Â?•˜§‰– ‹ „§Ž‰•§† NĂĽr man vĂŚlger sorter af bĂŚlgsĂŚd, sĂŚrligt hestebønne, er det vigtigt at spørge efter tusindkornsvĂŚgt, sĂĽ man kan beregne den korrekte udsĂŚdsmĂŚngde. UdsĂŚdsmĂŚngden er 50 planter/m2 i hestebønne, 90 planter/m2 i markĂŚrt og 120 pl/m2 i lupin.

3URMHNWHW ‘NRORJLVN G\UNQLQJ DI SHEHUURG IUD GHQ GDQVNH NORQVDPOLQJ ÀN L SURMHNWVW¥WWH IUD /DQGEUXJVVW\UHOVHQV SURMHNWWLOVNXGVRUGQLQJ WLO MRUGEUXJHWV JHQHWLVNH UHVVRXUFHU GHU JLYHV nUOLJW YLD QDWLRQDOH PLGOHU DIVDW Sn )LQDQVORYHQ )RWR /DUV +HQULN -DFREVHQ

Stort potentiale for økologisk dyrkning af peberrod Forskere fra Aarhus Univer•‹–‡– ÂˆÂ‘Â”Â•ĂžÂ‰Â‡Â” ƒ– Ď?‹Â?†‡ ˆ”‡Â? til kloner af peberrod fra †‡Â? †ƒÂ?•Â?‡ Â?Ž‘Â?•ƒÂ?Ž‹Â?‰ǥ der er egnet til økologisk †›”Â?Â?‹Â?‰Ǥ ‡ Â?‡Â?‡”ǥ ƒ– potentialet for en dansk Â?Â‹ÂŽÂŒĂžÂ?§••‹‰ „§”‡†›‰–‹‰ økologisk produktion af peberrod er stort PEBERROD AF MAJA ELINE PETERSEN

- I dag er produktionen af økologisk peberrod meget begrĂŚnset, og den smule peberrod vi bruger, importeres fra Ă˜stlandene. Men vi tror pĂĽ, at der er et stort potentiale i at dyrke økologisk peberrod her i Danmark, fortĂŚller Lars Henrik Jacobsen, Aarhus Universitet, der leder projektet Ă˜kologisk dyrkning af peberrod fra den danske klonsamling. )RUPnOHW PHG SURMHNWHW HU DW Ă€QGH IUHP til peberrod, der er egnet til økologisk produktion. Peberrodsklonerne er udvalgt fra Den danske peberrodssamling i Ă…rslev, der bestĂĽr af 58 kloner og selektioner med oprindelse i ind- og udland. De udvalgte kloner dyrkes i et to-ĂĽrigt forsøg pĂĽ markerne ved Institut for Fødevarer i Ă…rslev.

- I vores dyrkningsforsøg fokuserer vi SULP UW Sn DW ÀQGH VXQGH NORQHU GD GHU L det økologiske system er begrÌnsede muligheder for at gøre noget ved sygdomme.

NĂŚste ĂĽr vil vi udvĂŚlge de bedste to-tre kloner, der herefter skal dyrkes i Skyttes Gartneri, forklarer Lars Henrik Jacobsen. –‘” ˆ‘”•Â?‡Ž ‹ Â?‘†–ƒ‰‡Ž‹‰Š‡† Under dyrkningsforsøgene har forskerne registreret klonernes modtagelighed for sygdomme sĂĽsom hvidrust og Ramularia.

- Der en meget stor forskel i modtagelighed blandt de kloner, vi tester. Klonerne stĂĽr tĂŚt i marken, sĂĽ smittetrykket er stort. Derfor vil det ogsĂĽ vĂŚre et tegn pĂĽ meget lav modtagelighed for de kloner, der klarer sig godt. Vi har rigtig mange sygdomsdata, vi skal kigge pĂĽ, nĂĽr de bedste kloner skal vĂŚlges ud, fortĂŚller Lars Henrik Jacobsen.

Â?ƒ˜ ˆ”ƒ Â?¤ŽĎ?Ž—‡Â?• Žƒ”˜‡ Peberrod er en korsblomstret afgrøde, der, ligesom sine slĂŚgtninge, døjer med DQJUHE IUD NnOĂ XHQV ODUYH /DUYHUQH JQDver i roden, hvilket medfører kvalitetsforringelser og sekundĂŚrt rĂĽd. Sideløbende undersøger forskerne derfor, om netdyrkning kan reducere skader fra disse larver.

- Vi har valgt syv sorter ud, som vi har dyrket med og uden netdÌkning for at VH RP GHW NDQ PLQGVNH NnOà XHODUYHQV gnav pü rødderne. Vi fandt desvÌrre ingen forskel pü gnav, men det var ogsü de

fÌrreste af klonerne, der havde sü meget gnav, at de mütte sorteres fra, fortÌller Lars Henrik Jacobsen og tilføjer: - Jeg havde troet, at der ville vÌre mere IXJW RJ GHUPHG à HUH VYDPSHV\JGRPPH hos de peberrodskloner, der blev dyrket under net, men overraskende sü de planter sÌrlig godt ud, da vi fjernede nettet i september. Det afspejlede sig ogsü i udbyttet, hvor klonerne, der blev dyrket under net, havde produceret mere rod.

Peberrod Peberrod er en gammel kulturplante, der menes at have sin oprindelse i Sydøsteuropa og det vestlige Asien. Den har vÌret dyrket i Europa siden omkring ür 1000, og nÌvnes første gang som dyrket i Danmark omkring det 17. ürhundrede, men kan vÌre indført tidligere.

Peberrod har mange anvendelsesmuligheder. I Danmark sÌlges peberroden hel eller revet, men ifølge Lars Henrik Jacobsen er der potentiale for nye produkter med den stÌrke rod. Roden indeholder bakterie- og svampehÌmmende stoffer og kan derfor bruges til konservering af fødevarer. Desuden inGHKROGHU GHQ à HUH VXQGKHGVIUHPmende stoffer.

MARK & STALD

12. januar 2018 nr. 624

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Bevaringen af de plantegenetiske ressourcer har brug for et løft Er arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark stik mod den ‘ˆĎ?‹…‹‡ŽŽ‡ Œ‡Â?•‹‰– Â?‘”–•‹‰tet, diskontinuerligt og uforpligtende?

PLANTEGENER AF MAJA ELINE PETERSEN

I december müned blev der afholdt temadag om jordbrugets plantegenetiske ressourcer pü Det Grønne Museum ved Gl. Estrup. Baggrunden for mødet var Landbrugsstyrelsens strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer 2017 - 2020, der blev offentliggjort tilbage i august müned. Ifølge Birgitte Lund, dansk koordinator for jordbrugets genetiske ressourcer ved Landbrugsstyrelsen, er formület med den nye strategi at sikre det langsigtede, kontinuerlige og forpligtende arbejde med de plantegenetiske ressourcer.

'HQQH SnVWDQG YDU Ă HUH DI GH IUHPmødte til temadagen dog ikke enig i. De betegnede nĂŚrmere arbejdet med de plantegenetiske ressourcer i Danmark som kortsigtet, diskontinuerligt og uforpligtende. En af dem var Torben Toldam Andersen, lektor ved Københavns Universitet, der pĂĽ dagen gav en status for frugt og bĂŚrbevarelsen. Et omrĂĽde, der lĂŚnge har vĂŚret under pres, og som pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt er presset til det yderste. ƒÂ?‰‡Ž ’¤ Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‹Â?‰ Mens det danske frøformerede materiale bliver bevaret i den fĂŚlles nordiske genbank, NordGen, har Danmark alene ansvaret for bevaringen af jordbrugets vegetativt formerede plantegenetiske ressourcer. Aarhus Universitet har ansvaret for den nationale samling af grøntsager, og det Ă€QDQVLHUHV JHQQHP P\QGLJKHGVDUEHMGH , PRGV WQLQJ KHUWLO Ă€QDQVLHres samlingen af frugt og bĂŚr, der ligger hos Pometet ved Københavns Universitet, delvist af Københavns Universitet, delvist af projektbevillinger og ifølge Torben Toldam-Andersen er aktiviteterne voldsomt underĂ€QDQVLHUHW - Som andre offentlige instanser har vi vĂŚret pĂĽlagt en besparelse pĂĽ to procent ĂĽrligt de sidste 20 ĂĽr.

Det er resulteret i, at bemandingen HU IDOGHW YHG Ă HUH DI GH JHQWDJQH fyringsrunder, som universiteterne har vĂŚret igennem i denne periode.

Det svarer i gennemsnit til en halv stilling ca. hvert femte ür. Man hører ofte overlÌgerne sige, at nu vil de ikke lÌngere, fordi de ikke kan stü inde for det, der foregür pü deres afdeling. Men det samme er gÌldende

for os. Der er opbygget en markant XQGHUÀQDQVLHULQJ DI GHW KHU RPUnGH i Danmark. Hvis vi skal kunne sige, at vi gør det godt nok, sü skal der vÌVHQWOLJ à HUH PLGOHU WLO IRUNODUHU KDQ Mangel pü bemanding Den indskrÌnkede bemanding rammer Pometet sÌrligt hürdt i ür, hvor Pometlederen gennem otte ür har valgt at sige op. Det samme har den ene af de to gartnere, der er ansat ved Pometet, og den anden gartner gür pü pension inden for den nÌrmeste fremtid.

- Hvis samlingen skulle passes RUGHQWOLJW YDU GHU DUEHMGH WLO ÀUH fuldtidsansatte gartnere i tilknytning til Pometmesteren, fortÌller Torben Toldam-Andersen og tilføjer, at de aktuelle opsigelser i betydeligt omfang afspejler de frustrationer og utilfredsstillende arbejdsvilkür, det giver, nür mandskabsressourcerne ikke stür mül med opgaverne.

'HVXGHQ KDU GHQ XVLNUH ÀQDQsiering gennem projektbevillinger betydet, at der gennem de sidste ti ür hos Pometet har vÌret en stor udskiftning af personalet, og dermed et meget stort tab af specialkendskab til samlingerne og de specielle arbejdsopgaver, som er ved Pometet.

3n 3RPHWHWV KD VWRUH SODQWDJH NDQ PDQ ÀQGH HQ RPIDWWHQGH VDPOLQJ DI MRUGE U ULEV VWLNNHOVE U VROE U KLQGE U EURPE U K\OGHE U NLUVHE U EORPPHU  EOHU S UHU PLVSOHU NY GHU NU JHU YDOQ¥GGHU NDVWDQMHU RJ KDVTilfÌldige kopisamlinger VHOQ¥GGHU )RWR 0DMD (OLQH 3HWHUVHQ Udover samlingen ved Pometet er der etableret sikkerhedskopier af IUXJW RJ E U L à HUH ORNDOH NRSLVDP- Jeg er lidt misundelig pü vores der, med undtagelse af det danske - Vi har svÌrt ved at fü tilbagemellinger rundt om i landet. Men ifølge Torben Toldam-Andersen kan der dinger om kopierne fra de forskellige nabolande. I Sverige har de et nyt link. Det linker videre til en side ved stilles spørgsmül ved, hvor stor en samlinger. Hvis eksempelvis et frugt- centralt arkiv, der sørger for en lang- Landbrugsstyrelsen, som ikke virker, vÌrdi de egentlig har som sikkerhed trÌ fra en af samlingerne gür ud, sigtet bevaring af de plantegeneti- og det føles meget symptomatisk pü für vi det ikke at vide. Hvis det skal ske ressourcer. Desuden har de 17 Danmarks prioritering af det her omfor de genetiske ressourcer.

9L KDU à HUH NRSLVDPOLQJHU UXQGW fungere, skal vi have det ind i en fast lokale klonarkiver for frugt og bÌr, rüde. De midler, som ürligt afsÌttes omkring i landet, bl.a. pü to museer, ramme, forklarer Torben Toldam-An- og reelle kontrakter om bevarelsen. til aktiviteter inden for omrüdet, er hos et par foreninger og resten er dersen, der foreslür en kontrakt mel- Norge og Finland har ligeledes büde ogsü markant lavere end i de øvrige hos planteskoler, frugtavlere og pri- lem kopiplantningerne og Pometet, centrale og lokale arkiver. Det er alle Nordiske lande. I betragtning af, at vate. I Danmark har vi en nedefra- for at sikre registreringer, pleje og sammen gode eksempler til efterle- Danmark historisk er et meget vigtigt havebrugsland i Norden, sü er det og-op-løsning, nür det kommer til vedligeholdelse af samlingerne. Han velse, forklarer han og fortsÌtter: - Gür man ind pü NordGens hjem- beskÌmmende, at vi er det eneste kopisamlingerne. Det vil sige, at de, tilføjer: - Kvaliteten af planterne i mange meside, er der en infoside med links land, hvor prydplanternes bevarelse der ønsker at have kopisamlinger, selv beslutter, hvilket materiale de vil af kopisamlingerne er rigtig dürlig, og til de nationale hjemmesider. Alle ikke er inkluderet i bevarelsesarbejhave i deres samling. Det er derfor ofte har planterne ingen reel vÌrdi OLQNHU pQ YLGHUH WLO à RWWH KMHPPHVL- det. meget tilfÌldigt, hvilke kopiplantnin- som sikkerhedskopi. Mange af kopiger der er blevet lavet, og derfor er samlingerne er koblet sammen med Bevaring af de plantegenetiske ressourcer der nogle af sorterne, vi ikke har an- økologisk dyrkning, men en stor del dre steder end hos Pometet. I alle vo- af de gamle sorter er meget lidt modɝ De frøbaserede arter opbevares i NordGen, der er et samarbejde res nabolande gør de det omvendte. standsdygtige over for de sygdomme PHOOHP 'DQPDUN )LQODQG ,VODQG 1RUJH RJ 6YHULJH 'HW ÀQDQVLHUHV +HU ÀQGHU GH XG DI KYDG GHU HU EH- vi har i dag. Det er derfor ikke altid af Nordisk Ministerrüd. hov for at bevare, og sü etableres der muligt at sikre bevaring uden at ɝ Den centrale danske samling af vegetativt formerede grøntsager er kopisamlinger pü baggrund af dette. behandle med pesticider. Kopisamplaceret ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Miljø- og FøDet giver en langt større sikkerhed, lingerne er med til at skabe lokal GHYDUHPLQLVWHULHW ÀQDQVLHUHU DUEHMGHW YLD GHQ IRUVNQLQJVEDVHUHGH formidling, engagement og sammenforklarer Torben Toldam-Andersen. myndighedsaftale, og Aarhus Universitet er ansvarlig for at oprethold, men som genetisk ressourceholde samlingen. Den vegetative bevaring af grøntsager er en mynbevarelse har de mange steder ikke Ikke reel sikkerhed GLJKHGVRSJDYH ÀQDQVLHUHW YLD NRQWUDNW GLUHNWH PHOOHP /DQGEUXJVKopisamlingernes manglende vÌrdi den vÌrdi, de burde have. styrelsen og Aarhus Universitet. som sikkerhedskopi ses yderligere ɝ Den centrale danske samling af vegetativt formeret materiale af ved mangelfuld registrering og dür- Kig til nabolandene frugt og bÌr, placeret pü Pometet ved Københavns Universitet, er lig pleje og vedligeholdelse af sam- Torben Toldam-Andersen foreslür de ikke i dag en del af Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Kølingerne. Det skyldes ifølge Torben danske politikere at tage ved lÌre benhavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, Toldam-Andersen, at der i Danmark af vores naboer, nür det kommer til men Miljø- og Fødevareministeriet giver tilskud til konkrete projekter. kun gives penge til etablering af kopi- bevaringen af de plantegenetiske KILDE: LANDBRUGSSTYRELSEN. ressourcer. samlingerne, men ikke til drift.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. januar 2018 nr. 624

Ă˜kologerne skal have fat i madaffaldet Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 2: 9,00 kr.

Friland A/S giver i uge 2 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 12,80 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./kg. Ă˜ko-tillĂŚg 5,00 kr./kg. Samlet afregning 11,10 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 2: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 923,59 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,61 kr. 25-30 kg: 15,02 kr. 30-40 kg: 16,31 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 2: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 7,25 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr.

Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillĂŚg: 3,50 kr./kg., kontrakttillĂŚg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Det kildesorterede organiske husholdningsaffald er en af de gødningskilder, der er tĂŚt pĂĽ at nĂĽ de økologiske marker. Men skal økologerne have fat i det, skal de i gang med at kĂŚmpe for det NĂ&#x2020;RINGSSTOFFER AF MAJA ELINE PETERSEN

Ă&#x2DC;kologisk landbrug har behov for Ă HUH Q ULQJVVWRIIHU IRU DW NXQQH fortsĂŚtte vĂŚksten. Her er det kildesorterede husholdningsaffald, KOD, en vigtig gødningskilde, som økologerne skal have fat pĂĽ. Det mener specialkonsulent fra Seges Ă&#x2DC;kologi Innovation Margrethe Askegaard, der til dagligt arbejder med muligheden for recirkulering af nĂŚringsstoffer. Til ĂĽrets Ă&#x2DC;kologi-Kongres fortalte hun om KODâ&#x20AC;&#x2122;s betydning for det økologisk landbrug.

- Ressourcestrategien har et mül om, at der i 2022 i alle kommuner genanvendes 50 pct. af husholdningsaffaldet. Da en stor del tilhører den organiske fraktion, vurderes det, at kommunerne vil blive nødt til ogsü DW JHQDQYHQGH PDGDIIDOGHW RJ à HUH kommuner er allerede godt i gang.

Det er enormt vigtigt at økologerne rundt omkring i landet banker pü døren til kommunerne og spørger ind til, hvor langt kommunen er nüet i forhold til at indsamle og oprense

Skal økologien vokse endnu mere, sü skal en større mÌngde husholdningsaffald fra byerne ud som gødning pü de økologiske marker. Foto: Colourbox.

madaffald til det kildesorterede organiske affald, for det haster for økologerne at fü fat i det, forklarer Margrethe Askegaard og tilføjer: - Der skal virkelig kÌmpes nu, for KOD er noget, biogasanlÌggene gerne vil have. Der er meget fü med biogasanlÌg med økologiske linjer, og ingen af disse modtager KOD. Vi

Kildesorteret organisk husholdningsaffald, KOD Ressourcestrategiens mülsÌtning om 50 pct. genanvendelse af husKROGQLQJVDIIDOGHW IRUXGV WWHU L GH à HVWH GDQVNH NRPPXQHU DW GHQ organiske dagrenovation fra husholdninger skal kildesorteres og indsamles i en sÌrskilt fraktion, som efterfølgende kan nyttiggøres ved genanvendelse.

Mange kommuner er begyndt at frasortere organisk dagrenovation.

Hvis KOD behandles pü biogasanlÌg kan restprodukterne anvendes pü markerne til fordel for landbrug og miljø. Samtidig kan man recirkulere fosfor og andre nÌringsstoffer i den organiske del af dagrenovationen, nür man bruger det afgassede materiale til jordforbedring og kulstofbinding.

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Betingelser for KOD Ifølge Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (2017), bilag 1, skal den indsamlede og behandlede KOD opfylde følgende betingelser, for at den mü anvendes pü økologiske marker: ɝ Den er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anaerob forgÌring med henblik pü produktion af biogas. ɝ Den bestür kun af vegetabilsk og animalsk husholdningsaffald. ɝ Den skal vÌre produceret i et lukket og overvüget indsamlingssystem, som er godkendt i Danmark. ɝ Den har grÌnser for indhold af tungmetaller, som er lavere end grÌnsevÌrdierne i slambekendtgørelsen.

KILDE: MARGRETHE ASKEGAARD.

VNDO GHUIRU KDYH QRJOH à HUH ¥NRORJLske linjer, sü økologerne kan fü gavn af det.

Høj gødningsvĂŚrdi De foreløbige bedste bud pĂĽ nĂŚULQJVVWRĂ&#x20AC;QGKROG L DIJDVVHW .2' biovĂŚske, sammenlignet med traditionel afgasset gylle, viser en høj gødningsvĂŚrdi for den afgassede KOD-biovĂŚske.

- KOD er en interessant gødningskilde. Potentialet for at udnytte kvÌlstof vil stort set vÌre ens for afgasset gylle og afgasset KOD-biovÌske.

I afgasset KOD-biovÌske er ammonium-andelen af det totale kvÌlstof 73 pct., og det ligger meget tÌt op ad ammonium-andelen i afgasset gylle, der er 74 pct. NÌste ür skal der laves et markforsøg pü SjÌlland, og her vil vi fü nogle mere uddybende svar, forklarer Margrethe Askegaard.

Rent produkt De foreløbige analyser af biopulpen fra KOD viser en høj renhed og lave grÌnsevÌrdier for tungmetaller, der overholder økologiforordningens krav. Alligevel er det ifølge Margrethe Askegaard vigtigt, at der løbende er fokus pü grÌnsevÌrdier for uøn-

skede indholdsstoffer, og at de balanceres i forhold til det økologiske forsigtighedsprincip.

- Meget tyder pü, at der kan opnüs et meget rent gødningsprodukt ud af det kildesorterede madaffald. Men der er indhold af uønskede stoffer i alle gødninger. En stor del af det fosfor, der cirkuleres i foder, husdyrgødning og madaffald, stammer oprindeligt fra rüfosfat, og i rüfosfat er der naturlig forekommende cadmium.

Derfor mĂĽ vi acceptere et indhold af nogle uønskede stoffer. Vi skal bare sørge for, at niveauerne er sĂĽ lave, at de ikke udgør en fare, forklarer hun og tilføjer: - Det handler om løbende at idenWLĂ&#x20AC;FHUH SRWHQWLHOW XÂĄQVNHGH VWRIIHU sĂŚtte grĂŚnsevĂŚrdier for indhold og at gĂĽ til kilderne for forureningen, sĂĽ gødningerne bliver sĂĽ rene som muligt.

Artiklen er led i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropĂŚiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

Behovet for gødning stiger

NĂ&#x2020;RINGSSTOFFER AF MAJA ELINE PETERSEN

Ă&#x2DC;kologisk landbrug oplever en rekordstor vĂŚkst, som betyder, at stigende mĂŚngder af nĂŚringsstoffer eksporteres fra land til by med økologiske fødevareprodukter som kød, mĂŚlk, ĂŚg og vegetabilske produkter.

Samtidig er der et stigende ønske om at reducere importen af konventionel husdyrgødning til de økologiske marker. Det giver nogle udfordringer for en tilstrĂŚkkelig bĂŚredygtig forsyning af nĂŚringsstoffer til den økologiske produktion i fremtiden. For at blive klogere pĂĽ, hvilke udfordringer vĂŚksten vil have pĂĽ den økologiske nĂŚringsstofbalance i fremtiden, har Annette Vibeke Vestergaard, konsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og leder af projektet NĂŚringsstofforsyning for fremtidens økologi, forsøgt at fremskrive, hvad behovet for nĂŚringsstoffer bliver i 2030 ud fra at scenarie om, at 25 pct. af landbrugsarealet er økologisk.

- Der bortføres ürligt store mÌngder nÌringsstoffer med de økologi-

ske varer. I 2015 blev der bortført lige godt 7600 ton kvÌlstof. Hvis vi forudsÌtter, at det økologiske areal udgør 25 pct. af landbrugsarealet i 2030, vil det tal, ifølge fremskrivningen, stige til 33.600 ton kvÌlstof.

Samme stigning vil vi se for de andre nĂŚringsstoffer som fosfor og kalium, og det vil give en stor udfordring med nĂŚringsstofforsyningen pĂĽ nationalt plan, forklarer Annette Vibeke Vestergaard. Ă&#x2DC;get recirkulering .Y OVWRIĂ&#x20AC; NVHUHQGH DIJUÂĄGHU LPSRU teret foder og gødning kan føre nĂŚringsstoffer ind pĂĽ bedriften, men ifølge Annette Vibeke Vestergaard, er det ikke nok til at dĂŚkke det store behov.

- Der er mange udfordringer med nÌringsstofforsyningen, vi skal have fundet løsninger pü. KvÌgejendomme har kvÌlstof nok, men hvad med de andre bedriftstyper? Lerjordsejendomme har masser af kalium, men hvad gør vi pü sandjordene?

Fosforniveauet er højt nok i Vestdanmark, men hvad gør vi Ă&#x2DC;stpĂĽ? Ă&#x2DC;kologien har en mĂĽlsĂŚtning om maksimal egen foderproduktion, men hvor fĂĽr vi sĂĽ nĂŚringsstoffer fra? Og hvad hvis økologerne udfaser konventionel svinegylle?, spørger hun.

Løsningen skal ifølge Annette ViEHNH 9HVWHUJDDUG Ă&#x20AC; QGHV YHG HQ ÂĄJHW recirkulering fra det biobaserede samfund. Affald, bi- og restprodukter skal omdannes til gødning, og sĂĽ skal økologerne have fat i kildesorteret organisk dagrenovation og komposteret organisk materiale. Na-

Fremskrivning af øko-produktion Ud fra en vurdering af efterspørgslen pĂĽ forskellige økologiske varegrupper, samt de brugstyper som omlĂŚgger til økologi i dag, har Landbrugsafdelingen i samarbejde med Markedsafdelingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening givet følgende bud pĂĽ en fremskrivning af hver produktionsgren frem mod ĂĽr 2030 ved en forudsĂŚtning om, at 25 pct. af landbrugsarealet er omlagt til økologi.:

Éť Éť Éť Éť Éť Éť

Produkt MĂŚlk Kød: Okse, fĂĽr, geder Kød: Svin, slagtekyllinger Ă&#x2020;g Frugt, gartneri Grøntsager

Faktor 2,5 2,5 10 2 5 5

11

øko-vÌkst

Nordjylland

I fremtiden forventes det økologiske areal at vÌre meget større end i dag.

Det giver et behov for at at øge den bÌredygtige forsyning af nÌringsstoffer til den økologiske produktion i Danmark

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

12. januar 2018 nr. 624

34%

Ă&#x2DC;stjylland

33 %

Vestjylland

32%

Hovedstaden

9%

Sydjylland

53 %

SjĂŚlland

Fyn

4%

24%

Â&#x2018;NRORJLHQ HU L HQ ULYHQGH YÂ NVW 3n JUDĂ&#x20AC; NNHQ VHV VWLJQLQJHQ L ÂĄNRVDOJHW IUD WLO 'HW YRNVHQGH ÂĄNROROJLDUHDO L 'DQPDUN JLYHU HW ÂĄJHW EHKRY IRU DW Ă&#x20AC; QGH ÂĄNRORJLVNH JÂĄGQLQJVNLOGHU VÂ UOLJW WLO SODQWHDYOVEHGULIWHUQH *UDĂ&#x20AC; N Â&#x2018;NROR JLVN /DQGVIRUHQLQJ

turligvis med fokus pü en høj kvalitet som understøtter forsigtighedsprincippet ved økologisk dyrkning Balance pü bedriften Allerede i dag fraføres store mÌngder nÌringsstoffer fra de økologiske marker. For at sikre en god nÌringsstofforsyning pü bedriften rüder Annette Vibeke Vestergaard landman-

den til at skabe overblik over, om der er balance pĂĽ ejendommen.

- Skal der vÌre balance i nÌringsstofforsyningen pü bedriften, skal der tages højde for, hvor mange nÌringsstoffer der importeres i foder, og om afsÌtning og afstrømningen pü ejendommen er højere end det, forklarer hun og tilføjer: - NÌringsstofbalancen kan Ìn-

dres gennem dyrkning og afgrødevalg. Landmanden skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, hvilke nĂŚringsstoffer der kan vĂŚre kritiske pĂĽ ejendommen, om der er en passende andel DI NY OVWRIĂ&#x20AC; NVHUHQGH DIJUÂĄGHU HI fektive efterafgrøder og sĂĽ skal gødningsstrategien mĂĽlrettes herefter, forklarer hun.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. januar 2018 nr. 624

Ă&#x2DC;kologer venter stor interesse pĂĽ NutriFair Ă&#x2DC;kologisk Landsforening tilbyder gratis omlĂŚgningstjek, formidling af kontakt og generel rĂĽdgivning pĂĽ NutriFair i Fredericia HUSDYRMESSE: Tidligt mandag morgen den 19. december begyndte telefonen at kime hos økologikonsulent Jens Peter Hermansen og hans kolleger i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, og det fortsatte hele dagen og dagene efter. I røret var landmĂŚnd, som ville forhøre sig om mulighederne for at omlĂŚgge til økologisk drift. Ă&#x2026;rsagen var offentliggørelsen af en prognose fra Ă&#x2DC;kologiske Landsforening, der pegede pĂĽ et massivt fremtidigt behov for ekstra økologisk produktion for at kunne matche forbrugernes efterspørgsel.

Planteproduktionen er et vigtigt tema i prognosen, men ogsĂĽ pĂĽ den animalske side er der sĂŚrdeles positive tendenser. Derfor er Jens Peter Hermansen ikke i tvivl om, at den enorme interesse ogsĂĽ vil afspejle sig pĂĽ fagmessen for husdyrproducenter, NutriFair, 18.-19. januar i MESSE C Fredericia, hvor Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har en stor rĂĽdgivningsstand.

- Vi kommer pü NutriFair til at møde producenter, som er rigtig interesserede i at høre om mulighederne for at komme med i det, der kun kan

betegnes som en succeshistorie. Vi kommer ogsü til at møde producenter, som allerede nu er i gang med en omlÌgning, for vi kan jo se pü tallene, at vi allerede nÌste ür kommer til at have mere büde oksekød og mere fjerkrÌ og over 100.000 ekstra slagtesvin, fortÌller Jens Peter Hermansen. Han fortsÌtter: - Der er absolut brug for husdyrproducenterne. Kigger vi pü de historiske tal, er der sket en konstant positiv udvikling i markedet, og hvis vi ser bare to-tre ür frem, er vi overbevist om, at behovet er større end i dag, püpeger Jens Peter Hermansen.

Han tilføjer, at en eventuel omlÌgningsproces tager tid. Derfor er det nu, kuglerne skal støbes, sü man er klar, nür mejerier/slagterier atter har brug for nye producenter af økologisk mÌlk, svinekød, fjerkrÌ med videre.

- Det er nu, man bør trÌffe beslutningerne i forhold til den strategiske udvikling af ens produktion, bemÌrker økologikonsulenten.

Tanter og klima PĂĽ NutriFair har Jens Peter HermanVHQ Ă HUH DI VLQH NROOHJDHU IUD Â&#x2018;NRlogiens Hus med. Klimakonsulent Mette Kronborg holder to oplĂŚg 18. januar, hvor hun fortĂŚller om klimudfordringen, som landbruget stĂĽr overfor.

- Jeg kommer ind pĂĽ, hvorfor landmĂŚndene skal tage del i klimaudfordringen og ansvar for en positiv

udvikling pĂĽ omrĂĽdet. Og om hvordan de kan gøre det, og hvad vi kan tilbyde fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, siger Mette Kronborg. Ă&#x2DC;kologikonsulent Majbrit Terkelsen fortĂŚller om erfaringerne med brugen af varmetanter, som giver kyllinger gode vaner.

- En punktopvarmning af en hønnikeopdrĂŚts- eller slagtekyllingestald kan sĂŚnke energiforbruget i stalden og samtidig bidrage med mere naturlig adfĂŚrd hos kyllingerne. I naturen bevĂŚger kyllingerne sig mellem varme og sikkerhed under sin hønemor, og det frie og mere usikre miljø udenfor, for at fĂĽ mad og vand. Denne adfĂŚrd efterlignes ved at kyllingerne gemmer sig under varmetanten hvor de fĂĽr varmen, og ellers bevĂŚger sig rundt i køligere rumtemperaturer ude, hvor mad og vand er. Kyllingerne bliver mere robuste YHG VHOY DW VNXOOH Ă&#x20AC;QGH XG DI KYRUGDQ GH KROGHU YDUPHQ RJ Ă&#x20AC;QGHU PDG Det vil give en lavere tendens til fjerpilleri, specielt vigtigt ved ĂŚndringer i miljøet, sĂĽ som ved udgangsforbud SJD IXJOHLQĂ XHQ]D HOOHU PHJHW GnUligt vejr, fortĂŚller Majbrit Terkelsen.

Hun tilføjer: - Projektet er nystartet, og resultaterne er endnu ikke endelige, men kom forbi standen og fü en snak om konceptet, hvad den bagvedliggende forskning viser, og se en video om, hvordan det fungerer i praksis ude i en opdrÌtsstald.

Varmetanter giver kyllinger gode vaner. Foto: Majbrit Terkelsen.

Gratis omlĂŚgningstjek Takket vĂŚre fondsmidler kan de besøgende pĂĽ NutriFair booke et gratis omlĂŚgningstjek hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

- Vi tilbyder, at en fagkonsulent kommer ud og besøger bedriften, bruger et par timer pĂĽ at se pĂĽ gĂĽrden â&#x20AC;&#x201C; staldforholdene, markerne, maskinerne med videre. SĂĽ fĂĽr man en snak om investeringsbehov, tidshorisont, selvforsyningsgrad etc. ved en eventuel omlĂŚgning. Det hele er gratis og uforpligtende, og vil man føre planerne ud i livet, kan man samarbejde med os, men man er ogsĂĽ velkommen til at bĂŚre skitser og ideer ned til sin egen landboforening, hvis man foretrĂŚkker det, understreger økologikonsulenten.

I øvrigt vil landsforeningen â&#x20AC;&#x201C; som

led i ønsket om at hjĂŚlpe unge ind i erhvervet â&#x20AC;&#x201C; afholde møde med agrarøkonomstuderende fra Dalum landbrugsskole pĂĽ NutriFair. De studerende undersøger mulighederne for alternativer til konventionel svineproduktion og har stor interesse i det potentiale, der ligger i den økologiske svineproduktion. â&#x20AC;&#x201C; Hvis andre uddannelsesinstitutioner ønsker et lignende møde, er de velkomne til at kontakt mig. Vi vil i det hele taget lave en rĂŚkke tiltag overfor uddannelsesinstitutionerne i kommende ĂĽr for at sikre producenter til den stigende efterspørgsel pĂĽ økologiske varer, slutter Jens Peter Hermansen. ib@okologi.dk

Se mere pĂĽ www.nutrifair.dk

En blanding af ramsløg og sure bĂŚr hĂŚmmer E. coli i mavetarmindhold fra grise Ramsløg og sure bĂŚr virker synergistisk sammen og hĂŚmmer E. coli bakterier i mavetarmindhold fra grise. Cocktails af planter som disse, tilsat foder, ser derfor lovende ud som alternativ til antibiotika til forebyggelse af fravĂŚnningsdiarre hos smĂĽgrise Ramsløg, ribs og tyttebĂŚr indeholder aktivstoffer med stĂŚrk antimikrobiel effekt mod patogene stammer af E. coli, herunder F4 og F18 stammer, kendt for at give smĂĽgrise fravĂŚnningsdiarrĂŠ. MekanisPHQ NDQ HQWHQ Y UH HQ VSHFLĂ&#x20AC;N toksisk effekt af det aktive stof og/ eller en pH-sĂŚnkning; vĂŚkst af colibakterier hĂŚmmes typisk ved pH under 4.

Brug af planteblandinger med synergistiske antimikrobielle egenskaber kan betyde, at koncentrationen af de enkelte plantekomponenter kan reduceres. Dette kan have økonomisk fordel for landmanden,

ligesom smagen af foderet kan püvirkes negativt, hvis for høje koncentrationer af plantematerialet tilsÌttes.

I MAFFRA-projektet screenede vi udvalgte urter og bÌr for deres evne til i laboratoriet (in vitro) at hÌmme vÌkst og overlevelse af E. coli O149:F4 i mave- og tyndtarmsindhold fra grise. Frysetørrede plantepulvere blev testet enkeltvis (0,5 % til 5 %). Endvidere testede vi en rÌkke planteblandinger (cocktails) for at spore evt. additive eller synergistiske effekter, der ville muliggøre en reduktion af enkeltkomponenterne, men bevare en høj antimikrobiel effekt.

Synergistisk effekt af ramsløg blandet med ribs eller tyttebÌr I tyndtarmsindhold (start pH 6,5) var ramsløg (1 % eller 5 %) stÌrkt bakteriedrÌbende uden at püvirke pH. TyttebÌr og ribs (5 %) hÌmmede vÌksten af E. coli O149:F4 (slut pH 4,5). Med 1 % süs ingen

hÌmning (slut pH 5,7). Blandinger af ramsløg og bÌr (0,5 % af hver), gav ogsü en hÌmmende effekt, mens en blanding af 5 plantearter (0,2 % af hver) ikke viste antibakteriel effekt.

I maveindhold (start pH 4,4) var büde ribs og tyttebÌr (5 %) stÌrkt bakteriedrÌbende, formentlig pga. af den pH-sÌnkende (slut pH 3,75) effekt. Ved en tilsÌtning pü 1 % var der ingen effekt af disse bÌr (slut pH 4,2). Ramsløg (süvel 1 som 5 %) viste en stÌrk antimikrobiel effekt.

Blandinger af 1 % ramsløg og 1 % ribs eller tyttebÌr viste stÌrkere antimikrobiel effekt end tilsÌtning af 1 % ramsløg alene, indikerende en synergistisk effekt.

Lovende plantecocktail til pilotforsøg Laboratorieforsøgene viste süledes, at frysetørret pulver af ramsløg har en stÌrk antimikrobiel effekt mod den patogene E. coli stamme O149:F4, som giver fravÌnnings-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Ole Højberg1, Nuria Canibe1, Kai Grevsen2, Martin Jensen2 AU ANIS1, Foulum og AU FOOD2, Ă&#x2026;rslev, Aarhus Universitet

diarrĂŠ hos smĂĽgrise. Tilsvarende effekt blev observeret med en F18 stamme af E. coli.

Andre plantearter udviste ogsü antimikrobiel aktivitet i høje koncentrationer, hvor isÌr de sure planteprodukter er interessante. Effekten af ramsløg synes desuden at vÌre pH-afhÌngig (stÌrkere effekt ved lavere pH), og en synergistisk antimikrobiel effekt süs i blandinger af ramsløg og sure bÌr. Disse plantecocktails er derfor meget interessante i forhold til videre test af E. coli F4 og F18 hÌmning in vivo

(levende grise) og deres mulige forebyggelse og bekĂŚmpelse af fravĂŚnningsdiarrĂŠ - som alternativ til antibiotika.

Projektet MAFFRA er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

12. januar 2018 nr. 624

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Maksi-grazer øger græsoptaget Økologisk mælkeproducent har, som den første i Danmark, investeret i en såkaldt zerograzer opsamlervogn. På den måde kan køerne også få frisk græs på stald, og det har betydet et højere græsoptag, en bedre foderkvalitet, mælkeydelse og økonomi

Dispensation til ikke-økologisk ubejdset udsæd 23. december trådte en generel dispensation til indkøb af ubejdset, ikke-økologisk udsæd af helsædsært, vårhvede, vårtriticale og majs i kraft. Dispensationen gælder så længe, der ikke er økologisk udsæd på markedet

KVÆG $) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1 'HQ YHVWM\VNH ¡NRORJ -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ IUD 6NMHUQ VWDUWHGH L sommer på en ny fodringsstrategi til VLQH 'DQVN +ROVWHLQ PDONHN¡HU PHG PDNVLPDO IRGULQJ PHG IULVN JU V ,QVSLUDWLRQHQ HU KHQWHW IUD GHW VnNDOGWH ]HUR JUD]LQJ V\VWHP GHU SUDNWLVHUHV DI HW OLOOH DQWDO LUVNH P ONHSURGXFHQWHU KYRU N¡HUQH WDJHV Sn VWDOG RJ GHW IULVNH JU V KHQWHV LQG L VWDOGHQ .RQFHSWHW KDU -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ GRJ PRGLÀFHUHW Vn N¡HUQH VWDGLJ HU Sn JU V L DIJU VQLQJVV VRQHQ PHQ GHUXGRYHU InU VWRUH P QJGHU IULVN JU V Sn VWDOG LQGKHQWHW PHG HQ VnNDOGW ]HURJUD]HU )RGULQJVNRQFHSWHW KDU KDQ YDOJW DW NDOGH IRU PDNVL JUD]LQJ RJ GHW EHVNULYHU PHJHW JRGW GHW K¡MH JU VRSWDJ KDQ KDU RSQnHW 1HZ =HDODQG RJ ,UODQG HU GH ODQGH GHU SURGXFHUHU GHQ ELOOLJVWH P ON RJ HQ GHO OLJJHU L GHQ IRUNODULQJ DW GH IRGUHU PHG PHVW JU V *U V HU GHW ELOOLJVWH RJ GHW EHGVWH JURYIRGHU YL NDQ EUXJH RJ GHW EOLYHU LNNH EHGUH DI DW EOLYH HQVLOHUHW IRUNODUHU -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ RJ IRUWV WWHU -HJ JLN GHUIRU L JDQJ PHG DW XQGHUV¡JH KYRUGDQ MHJ NXQQH In PLQH N¡HU WLO DW GH QRJHW PHUH IULVN JU V RJ KHU IDOGW MHJ RYHU ]HURJUD]HUHQ Rekordhøjt græsoptag 6LGHQ MHJ VWDUWHGH PHG GHW Q\H IRGULQJVNRQFHSW KDU PLQH N¡HU JXIIHW IULVN NO¡YHUJU V L VLJ WLO GHQ VWRUH JXOGPHGDOMH RJ JU VRSWDJHW HU KHOW RSSH Sn )( NR nU L IULVN JU V 6DPWLGLJ KDU P ONH\GHOVHQ YHG M YQ N OYQLQJVIRUGHOLQJHQ OLJJHW Sn NJ (.0 SU NR L GHQ SHULRGH YL KDU IRGUHW PHG IULVN JU V IRUNODUHU -¡UJHQ 0DGVHQ GHU WRJ JU VRSVDPOHUHQ L EUXJ GHQ MXQL 'H I¡UVWH WL GDJH ÀN N¡HUQH JU V VDPPHQ PHG OLGW IXOGIRGHU RJ KHUefter sprang vi fuldfoderet helt over GH Q VWH WR PnQHGHU , GHQ SHULRGH DIJU VVHGH N¡HUQH )( RJ QnU GH NRP Sn VWDOG NO WUH On GHU )( IULVN JU V IRUDQ GHP VRP GH JXIIHGH L VLJ L O¡EHW DI QDWWHQ IRUNODUHU -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ RJ WLOI¡MHU

NRORJHQ -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ KDU LQYHVWHUHW L HQ JU VRSVDPOHUYRJQ IUD ÀUPDHW *UDVV7HFK 'HQ VNDO V¡UJH for mere frisk græs til køerne. Foto: Brian Mchale, Grass Tech Ldt., Irland.

.¡HUQH NRP Sn VWDOG RPNULQJ GHQ RNWREHU RJ KHU EOHY GH VWDOGIRGUHW PHG IULVN JU V IUHP WLO G december.

“

Restbeløbet er fantastisk og væsentligt højere nu her, hvor vi har fodret med frisk græs. Omkostningerne til tilskudsfoder er faldet væsentligt. I dag bruger jeg et kg kraftfoder til at producere over seks kg mælk, hvorimod jeg sidste sommer brugte et kg kraftfoder til at producere 4,7 kg mælk. Grovfoderandelen er helt oppe over 80 pct., og det er der penge i.

JØRGEN SØNDERGAARD MADSEN

God kvalitet -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ KDU KD JU VPDUN WLO DIJU VQLQJ RJ OLJHOHGHV KD KYRU GHQ LQGN¡EWH ]HURJUD]HU NOLSSHU RJ RSVDPOHU GHW IULVNH JU V 6HOYRP DUHDOHUQH HU OLJH VWRUH KDU GHW JLYHW GREEHOW Vn PHJHW JU V GHU KYRU ]HURJUD]HUHQ KDU N¡UW HQG Sn GH KD N¡HUQH KDU DIJU VVHW IRUNODUHU -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ RJ IRUWV WWHU 9L KHQWHU WR O V IULVN JU V RP

Jørgen Søndergaard Madsens 130 Dansk Holstein køer fodres med op til 18 FE frisk græs dagligt. I afgræsningssæsonen henter køerne selv de seks FE, mens resten hentes med Danmarks første zerograzer. Foto: Brian Mchale, Grass Tech Ldt., Irland

GDJHQ RJ JU VVHW VOnV OLGW DIK QJLJW DI JU VEODQGLQJHQ FLUND KYHU IMHUGH XJH 3n GH PDUNHU KYRU ]HURJUD]HUHQ N¡UHU HU JHQY NVWHQ KXUWLJHUH RJ GHU HU LQJHQ EXVNJU V 3n GHQ PnGH XGQ\WWHV JU VVHW PHJHW EHGUH 'HVXGHQ KDU JU VVHW HQ JRG IRGHUY UGL PHG HQ K¡M IRUG¡MHOLJKHG RJ HW K¡MW SURWHLQLQGKROG IRUNODUHU -¡UJHQ 0DGVHQ GHU XQGUHU VLJ RYHU DW GHU LNNH HU DQGUH L 'DQPDUN GHU N¡UHU PHG GHW VDPPH V\VWHP Kan mærkes på økonomien 'HW K¡MH JU VRSWDJ NDQ RJVn P UNHV Sn ¡NRQRPLHQ 5HVWEHO¡EHW HU IDQWDVWLVN RJ Y VHQWOLJW K¡MHUH QX KHU KYRU YL KDU IRG-

UHW PHG IULVN JU V 2PNRVWQLQJHUQH WLO WLOVNXGVIRGHU HU IDOGHW Y VHQWOLJW , GDJ EUXJHU MHJ HW NJ NUDIWIRGHU WLO DW SURGXFHUH RYHU VHNV NJ P ON KYRULPRG MHJ VLGVWH VRPPHU EUXJWH HW NJ NUDIWIRGHU WLO DW SURGXFHUH NJ P ON *URYIRGHUDQGHOHQ HU KHOW RSSH RYHU SFW RJ GHW HU GHU SHQJH L /LJHOHGHV HU PDVNLQVWDWLRQVRPNRVWQLQJHUQH UHGXFHUHW PHG NU IRUNODUHU -¡UJHQ 6¡QGHUJDDUG 0DGVHQ RJ WLOI¡MHU 9L EUXJHU RPNULQJ WUH NYDUWHU GDJOLJW Sn DW KHQWH JU VVHW $OWHUQDWLYW VNXOOH MHJ EUXJH WLG RJ SHQJH Sn DW HQVLOHUH JU VVHW RJ YHG HQVLOHULQJ YLOOH JU VVHW GHVXGHQ WDEH Q ULQJVVWRIIHU

UDSÆD : Landbrugsstyrelsen har givet den generelle dispensation tidligere end normalt på baggrund af en rundspørge til ÀUPDHUQH VRP 6(*(6 KDU JHQnemført på vegne af LandbrugsVW\UHOVHQ 6DPWOLJH ÀUPDHU KDU RSO\VW DW GH LNNH SODQO JJHU DW PDUNHGVI¡UH \GHUOLJHUH ¡NRORJLVN XGV G DI KHOV GV UW YnUKYHGH HOOHU YnUWULWLFDOH L GHQ ¡NRORJLVNH IU¡GDWDEDVH 'HU HU VRP L GH VHQHVWH PHUH HQG nU LNNH WLOPHOGW ¡NRORJLVN XGV G DI PDMV WLO GHQ ¡NRORJLVNH IU¡GDWDEDVH Den generelle dispensation opK¡UHU KYLV GHU NRPPHU ¡NRORJLVN XGV G DI GH SnJ OGHQGH DUWHU Sn PDUNHGHW Vn KXVN DOWLG DW WMHNNH 'HQ ¡NRORJLVNH IU¡GDWDEDVH LQGHQ LQGN¡E VNULYHU Landbrugsinfo.

Gode sorter er hurtigt udsolgt 3ODQWHDYOVNRQVXOHQW (ULN .ULVWHQ VHQ IUD NRORJLUnGJLYQLQJ 'DQPDUN 5' KDU RJVn NRPPHQWHUHW PDQJOHQ Sn ¡NRORJLVN XGV G L 5'·V 1\KHGVEUHY (ULN .ULVWHQVHQ NRQVWDWHUHU RJVn DW ÁHUH JURYYDUHÀUPDHU PHOGHU XGVROJW DI ¡NRORJLVN V GHNRUQ IRU I¡OJHQGH DUWHU YnUKYHGH vårtiticale og hestebønner.

3UREOHPHW HU GH JRGH VRUWHU GHU KXUWLJW EOLYHU XGVROJW RJ YL NDQ VWn WLOEDJH PHG HQ ·KRYVD· VRUW GHU HJHQWOLJ LNNH YLOOH ÀQGH YHM WLO GHW GDQVNH PDUNHG XQGHU normale forhold. Således blev for HNVHPSHO YnUWULWLFDOHVRUWHQ 1DJDQR LQGN¡EW WLO V VRQ HQ sort der er tre gange så modtageOLJ IRU JXOUXVW VRP 'XEOHW VNULYHU (ULN .ULVWHQVHQ RJ IRUWV WWHU +HUIUD VNDO O\GH HQ RSIRUGULQJ WLO DW EUXJH HJHW XGV G DI JRGH VRUWHU 0HQ GHW VNDO UHQVHV RJ VSLUHSURFHQWHQ WMHNNHV VDPPHQ PHG HQ EHWDOLQJ DI IRU GOHUDIJLIW +DQ XQGHUVWUHJHU DW UHQVQLQJ HU YLJWLJ Vn ODQGPDQGHQ VWnU WLOEDJH PHG VWRUH KHOH NHUQHU XGHQ XNUXGWVIU¡

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

12. januar 2018 nr. 624

Hønsegården skal være en fryd for øjet Med 36 små lunde af forskellige buske og træer vil Ingeborg Holm i Brørup lokke sine økologiske æglæggere ud i hele hønsegården.

Også nyplantede popler og pil skal få hønsene ud af stalden og mindske udvaskning af kvælstof

Ingeborg Holms Lomann lite er gode til at lægge æg i redderne, så hun ikke får så mange gulvæg. Foto: ICROFS

HØNSEGÅRDE $) .,567(1 +$8*

I sommerhalvåret står hønsegården i IXOGW Á RU KRV GHQ ¡NRORJLVNH JSUR GXFHQW ,QJHERUJ +ROP L %U¡UXS YHG 9HMHQ IRU Vn KDU EXVNHQH E U RJ WU HUQH IUXJWHU 2J QHWRS GH PDQJH E U RJ IUXJWHU HU QRJHW K¡QVHQH NDQ lide.

2P VRPPHUHQ HU KHU UHW VPXNW PHG PDVVHU DI EORPVWHU RJ E U 6SHFLHOW K\OGHE U HU K¡QVHQH EH JHMVWUHW IRU 1nU MHJ SOXNNHU E UUHQH WLO RV VHOY Vn GU\VVHU GHU E U Sn MRU GHQ RJ K¡QVHQH VWnU Sn QDNNHQ DI hinanden for at få fat i dem og andet QHGIDOG IRUNODUHU ,QJHERUJ PHG HW smil.

I hønsegården har Ingeborg også SODQWHW S UHU EOHU NLUVHE U NY GH RJ U¡QQHE U 2J PHOOHP WU HU RJ EXVNH KDU KXQ VnHW JU V Idéen om lunde i hønsegården ,QJHERUJ KDU KDIW K¡QV L Q VWHQ 20 år og startede egentlig med et K¡QVHKXV Sn HQ EDU PDUN KYRU KXQ KDYGH VWLOOHW KDOPEDOOHU RJ HQ JDP PHO YRJQ Vn K¡QVHQH NXQQH V¡JH VNMXO RJ NRPPH L VN\JJH 6HQHUH À N Ingeborg den idé, at hun gerne ville GHOH XG DI GHQ VWRUH JO GH KXQ VHOY havde ved hønsene og derfor ville WLOE\GH J VWHU DW Jn UXQGW Sn DIP U NHGH VWLHU L K¡QVHJnUGHQ RJ RSOHYH K¡QVHQH Sn W W KROG 0HG GHQ LGp SODQWHGH YL OXQGH PHG IRUVNHOOLJH EORPVWUHQGH RJ E U JLYHQGH EXVNH RJ WU HU +¡QVHJnU GHQ VNXOOH Y UH HQ IU\G IRU ¡MHW IRU RV GHU I UGHV WLO GDJOLJW RJ IRU SXE OLNXP GHU PnWWH ¡QVNH DW RSOHYH HQ K¡QVHJnUG LQGHIUD 6DPWLGLJ VNXOOH EHSODQWQLQJHQ WLOE\GH K¡QVHQH HW VS QGHQGH XGHDUHDO 0HQ MHJ PnWWH HUNHQGH DW GHW DW nEQH K¡Q VHJnUGHQ IRU SXEOLNXP YLOOH XGJ¡UH HQ VWRU ULVLNR IRU VPLWWH PHG GLYHUVH V\JGRPPH 6n GHQ GHO DI SODQHQ EOHY GURSSHW IRUNODUHU KXQ Ingeborg Holm har 9000 Loman OLWH K¡QV IRUGHOW Sn WUH KXVH RJ WR folde. Det våde efterår har gjort det VY UW DW XQGJn VRUW MRUG GHUIRU JnU K¡QVHQH L EHJJH JnUGH LQGWLO GHW EOL YHU PHUH W¡UW RJ GHQ HQH IROG NDQ In VnHW JU V RJ GHUHIWHU EOLYH OXNNHW DI Træer har mange funktioner )RU VHNV nU VLGHQ SODQWHGH ,QJHERUJ SLO L HQ GHO DI K¡QVHJnUGHQ 7U HUQH

VRP HU EOHYHW VWRUH VNDO QX K¡VWHV QHG WLO EXQGHQ 6n VN\GHU GH LJHQ 3LOHWU HU NDQ EOLYH PHWHU K¡MH L O¡EHW DI HW nU PHQ YL VNDO KROGH GHP QHGH Sn RPNULQJ PHWHU Vn GH HU WLO JDYQ IRU K¡QVHQH 9L GHOWD JHU L IRUVNQLQJVSURMHNWHW *UHHQ (JJV VRP $DUKXV 8QLYHUVLWHW VWnU IRU , SUR MHNWHW GHU HU VWDUWHW IRU Q\OLJW YLO IRU VNHUQH XQGHUV¡JH RP SLOHWU HUQH NDQ PLQGVNH NY OVWRIXGYDVNQLQJHQ L K¡QVHJnUGHQ YHG DW XGQ\WWH Q ULQJVVWRIIHUQH WLO HJHQ Y NVW %OD GHQH IUD SLOHWU HUQH VNDO Vn WLOGHOHV K¡QVHQH VRP EHVN IWLJHOVHVPDWH ULDOH RJ JURYIRGHU 'HW EOLYHU VS Q GHQGH DW I¡OJH IRUNODUHU ,QJHERUJ Holm. ,QJHERUJ +ROP KDU RJVn SODQWHW SRSOHU PHG VHNV PHWHUV DIVWDQG L HQ GHO DI K¡QVHJnUGHQ 2P VRPPHUHQ KDU WU HUQH VWRUH NURQHU GHU JLYHU K¡QVHQH HW JRGW G NNH IUD URYIXJOH

Ingeborgs Lomann Lite høns går normalt ikke særlig langt ud i hønsegården. Fotoet blev taget en dag, hvor hønsene fulgte efter Ingeborg længere ud i K¡QVHJnUGHQ RJ Vn À N GH VPDJ for dette grønne område. Foto: ICROFS

Det våde efterår er en udfordring, GHW O JJHU KXQ LNNH VNMXO Sn 6n XQ GHU SRSOHUQH KDU KXQ ODJW KDOPEDOOHU XG VRP K¡QVHQH SLNNHU L Vejret påvirker adfærd +¡QVHQHV DGI UG DIK QJHU DI YHM UHW KDU KXQ RSGDJHW +YLV GHW HU JUn YHMU RJ LNNH IRU EO VHQGH Vn V¡JHU GH XG PHQ KYLV GHU HU VW UNW VROVNLQ bliver de inde. Ingeborg vurderer, at KXQ InU RPNULQJ WR WUHGMHGHOH XG L K¡QVHJnUGHQ QnU KXQ NO nEQHU SRUWHQH WLO VWDOGHQ PHQV HQ WUHGMH del bliver inde.

Struktur i hverdagen giver ro I stalden har hun en god ventilation, VWU¡HOVH Sn JXOYHW RJ VDQGNDVVHU L PLGWHQ 2J Á HUH JDQJH RP GDJHQ VWU¡HU KXQ NRUQ XG L VWU¡HOVHQ 9L NDOGHU GHW ·VOLN· RJ K¡QVHQH EOLYHU EHVN IWLJHW 'H InU RJVn HQVL

ODJH RJ VNDOOHU -HJ YLO JHUQH KDYH DW GH LNNH N¡UHU OLJH Sn JU QVHQ IRU Vn NDQ GH EHGUH KROGH VLJ S QH RJ SUR GXFHUH J DI JRG NYDOLWHW 9L InU RJVn SODQWHW QRJHW DNWLYLWHW L KXVHW Vn GH LNNH ODYHU QXPUH -HJ O JJHU RJVn Y JW Sn DW GH VNDO KDYH VWUXNWXU L KYHUGDJHQ IRU Vn HU Á RNNHQ PHUH rolig, siger hun. ,QJHERUJV K¡QV KDU HQ PHJHW Á RW IMHUGUDJW RJ LQJHQ DQW\GQLQJ DI IMHU SLOQLQJ +XQ IRUW OOHU DW GH I¡UVWH nU PHG K¡QV YDU HQ XGIRUGULQJ Sn JUXQG DI IMHUSLOQLQJ PHQ DW JSURGXFHQWHU KDU InHW PHUH VW\U Sn GHQ GHO DI SUR GXNWLRQHQ RJ DW UDFHUQH RJVn HU EOH vet mere robuste.

0LW LQGWU\N HU DW GH I UGHV OLGW L VPn Á RNNH 'H O JJHU J L GH VDP PH UHGHU KYHU JDQJ RJ GH YLUNHU VRP RP GH KDU HW LQGE\JJHW *36 V\VWHP RJ LQVWLQNWLYW À QGHU YHM -HJ HU DOWLG VS QGW Sn DW VWDUWH HW Q\W KROG RS

+ROGHQH HU IRUVNHOOLJH Vn GHW HU DOWLG VS QGHQGH DW À QGH XG DI KYRUGDQ GH RSI¡UHU VLJ WULYHV RJ O JJHU J 'HW HU VMRYW IRUW OOHU KXQ Forskel på racer ,QJHERUJ +ROP KDYGH L HQ nUU NNH +\OLQH K¡QV VRP KXQ YDU JODG IRU fordi de brugte hele hønsegården, PHQ GH JDY PDQJH JXOY J RJ GHU PHG HW VWRUW DUEHMGH RJ VSLOG 1X KDU MHJ /RPDQQ OLWH 'H HU VPDGGHU JRGH WLO DW VLGGH Sn SLQG PHQ LNNH Vn JRGH WLO DW Jn ODQJW XG L hønsegården og bruge hele arealet.

'H JLYHU RJVn PDQJH J L UHGGHUQH Vn MHJ VOLSSHU IRU Vn PDQJH JXOY J /RPDQQ OLWH HU HIWHU PLQ RSIDWWHOVH LNNH Vn Q\VJHUULJ RJ GHQ HU OLGW IU\JW VRP 'HUIRU KROGHU GHQ VLJ OLGW W W WHUH Sn K¡QVHKXVHW IRUNODUHU KXQ ,QJHERUJ +ROP KDU HQ VM OGHQ HYQH WLO DW In K¡QVHQH WLO DW I¡OJH HI ter sig rundt i hønsegården, mens de ·VQDNNHU· WLO KHQGH RJ KXQ VQDNNHU WLO GHP ² RJ GHW HU HQ IU\G IRU ¡MHW ɻ Kirsten Haug er kommunikationskonsulent ICROFS.

Green Eggs projektet 3URMHNWHW KDU InHW WLOVNXG IUD *8'3 XQGHU 0LOM¡ RJ )¡GHYD UHPLQLVWHULHW 'HW JHQQHPI¡ UHV DI ,QVWLWXW IRU +XVG\UEUXJ ved Aarhus Universitet, Ålborg 8QLYHUVLWHW '/* 6(*(6 RJ ,Q geborg Holm.

ØKOLOGI & ERHVERV

12. januar 2018 nr. 624

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

SAMMEN SKABER VI VÆRDI 17.-18. JANUAR 2018 t MESSE C FREDERICIA Mød flere end 200 udstillere der med indsigt i branchen og opdateret viden står klar til at give dig de helt rigtige løsninger. Gå fremtiden i møde gennem et stærkt konferenceprogram med foredrag om topaktuelle emner af forskellig faglig karakter.

ØKOLOGISK LANDSFORENING

www.nutrifair.dk

Kom på NutriFair og få inspira-

FRI ENTRÉ

tion indenfor områder som Registrér dig forud for messen på

skifte, nye ejerformer og

nutrifair.dk

MESSE C

I

Vestre Ringvej 101

I

7000 Fredericia

omlægning, grønt generations”ammetanter”.

I

+45 7592 2566

I

www.messec.dk

15

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD

12. januar 2018 nr. 624

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET

Opdeling af produktionen i to selskabet gør Hanegal stÌrkere pü udebane Cees Ku\pers

Lars Høeg

Ulrich Kern-Hansen

Fie Graugaard

Organic Future ApS

Kamelhuset ApS 10 %

90 %

AF HENRIK HINDBORG MARKEDSCHEF I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

Hanegal Holding ApS

Ă&#x2DC;KO-SUCCES RULLER VIDERE Hanegal A/S

Det nu forgangne 2017 blev üret, hvor det økologiske salg voksede mere end nogensinde før.

Mült i kroner og øre slür 2017 alle tidligere rekorder med en forventet samlet vÌkst pü ca. to mia. kroner pü tvÌrs af salgskanaler pü hjemmemarkedet. Jeg er overbevist om, at 2018 ogsü bliver et rasende godt ür for økologien.

Med den hidtil største markedsføringskampagne for økologiske varer, â&#x20AC;&#x2122;Ren MadglĂŚde â&#x20AC;&#x201C; Ă&#x2DC;kologiâ&#x20AC;&#x2122;, indledte vi i august sidste ĂĽr en massiv pĂĽvirkning af de mange forbrugere, der grundlĂŚggende er positive over for økologi, men som ofte lige â&#x20AC;&#x2122;glemmer detâ&#x20AC;&#x2122;, nĂĽr de køber ind.

Vi ved, det virker, nĂĽr vi kommunikerer økologiens fordele til forbrugerne. Og efterĂĽrets store fokus pĂĽ at undgĂĽ rester af sprøjtegifte ved at vĂŚlge økologi har allerede haft effekt pĂĽ salget. I det nye ĂĽr sĂŚtter kampagnen bl.a. spot pĂĽ, at man fĂĽr mere dyrevelfĂŚrd for pengene ved at vĂŚlge økoVi stĂĽr logi. Stor tak til de mange lige pĂĽ virksomheder, detailkĂŚder tĂŚrsklen og avlere, der er med til at til at fĂĽ overbevist Ă&#x20AC;QDQVLHUH NDPSDJQHQ

â&#x20AC;&#x153;

yderligere en meget stor del af børnefamilierne om, at økologi er det normale og helt naturlige valg i dagligdagen.

Der er i disse ĂĽr ekstra rĂĽvarer pĂĽ vej fra i alt ca.

100.000 nye øko-hektar, og kampagnen bidrager süledes ogsü til at sikre, at markedet kan bÌre den store omlÌgning.

I markedsafdelingen ligger det os meget pü sinde, at alle økologiske landmÌnd til stadighed oplever et godt aftrÌk i markedet og bliver mødt med afregningspriser, der gør, at man føler sig püskønnet for den ekstra indsats, man leverer som økolog.

Vi har et fantastisk godt afsĂŚt for 2018 - bĂĽde i markedet og i forbrugernes bevidsthed.

Vi stür lige pü tÌrsklen til at fü overbevist yderligere en meget stor del af børnefamilierne om, at økologi er det normale og helt naturlige valg i dagligdagen.

Og forskning peger nu ogsü pü, at udviklingen, hvor danVNHUQH N¥EHU VWDGLJW à HUH ¥NRORJLVNH YDUHU KYHUNHQ NDQ stoppes eller spoles tilbage. Forskere fra Aarhus Universitet NDOGHU GHW ¡HQ UXOOHWUDSSH HIIHNW¡ à HUH RJ à HUH GDQVNHUH bliver ved med at købe mere og mere økologi.

Med andre ord: Du bliver nok nødt til at købe en ny traktor her i 2018.

Godt nytĂĽr!

Hanegal Convenience A/S

Med en nyansat direktør og en ny â&#x20AC;&#x2122;koncernstrukturâ&#x20AC;&#x2122; som opsplitter produktionen i to selskaber, forsøger Hanegals grundlĂŚggere Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen at fremtidssikre deres livsvĂŚrk og forberede et kommende generationsskifte.

Hanegal er gearet til ny vĂŚkst Ă&#x2DC;get eksport og et større salg af pĂĽlĂŚgs- og fĂŚrdigretter i eget brand skal øge Hanegals omsĂŚtning efter et ĂĽr, hvor bundlinjen skrumpede en smule Ă&#x2026;RSREGNSKAB AF JAKOB BRANDT

Selv om Hanegal er kommet ud af de to seneste regnskabsĂĽr med lidt mindre Sn EXQGOLQMHQ HU GHW DI Ă HUH JUXQGH HQ meget optimistisk virksomhedsejer Ulrich Kern-Hansen, som har taget hul pĂĽ 2018.

Producenten af økologiske kødpĂĽO JV RJ FRQYHQLHQFHSURGXNWHU Ă&#x20AC;N L 2016/2017 et resultat pĂĽ 2 mio. kr. mod 2,7 mio. kr. ĂĽret før, men med den kommende opdeling af produktionen i to selvstĂŚndige selskaber vurderer Ulrich Kern-Hansen, at Hanegal nu endelig er bedre rustet til fremtiden og ikke mindst til endelig at fĂĽ gang i eksporten.

- Vores nye koncernstruktur og ansÌttelsen af Cees Kuypers som direktør er noget af det mest positive, der skete i 2017. Det gør det muligt at videreføre Hanegal med samme styrke, siger Ulrich Kern-Hansen.

Med en ny direktør bag skrivebordet

fĂĽr bĂĽde han og Fie Graugaard frigjort tid til nye opgaver, og dem er der nok af.

Sidste ür oplevede Hanegal, at øget konkurrence og højere rüvarepriser barberede en luns af selskabets bundlinje, men Ulrich Kern-Hansen forventer en mere stabil rüvareforsyning i 2018, mens den øgede konkurrence pü hjemmemarkedet formentlig er kommet for at blive.

- Det er naturlig udvikling, at der komPHU Ă HUH XGE\GHUH QnU HW PDUNHG YRNser. Det er grundlĂŚggende positivt, men det betyder, at markedet bliver hĂĽrdere, siger Hanegals grundlĂŚgger.

Presset af private mÌrker En anden udfordring kommer fra dagligvarekÌdernes voksende appetit pü at udbygge egne øko-serier, hvor producenterne bliver mere eller mindre anonyme.

- Det gør det nemmere for kÌderne at differentiere sig fra andre kÌder, og det giver mulighed for at sende produkterne i udbud. Det skaber helt klart et øget prispres, og det kan tage livet af nogle af de mindre producenter, som stür for den løbende innovation, siger Ulrich Kern-Hansen. Da vores produkter blev indlemmet i Levevis i Føtex og Bilka, faldt salget med 20 procent.

Hanegal oplevede en lignende tendens for ĂĽr tilbage, da Coop lagde selskabets produkter ind under Ă&#x201E;nglamarkserien.

- Coop har valgt at rulle de vigtigste produkter tilbage, men indtil videre øn-

sker Dansk Supermarked ikke at gøre det samme.

Ny fabrik i støbeskeen Indtil videre er det kun bogholderiet, som er blevet opdelt i to enheder, mens hele Hanegals produktion fortsat er samlet pü fabrikken i Haderslev, men Ulrich KernHansen bliver skuffet, hvis ikke det i løbet af 2018 lykkes at fü etableret de fysiske rammer for det nye selskab Hanegal Convenience, som skal stü for Hanegals voksende produktion af fÌrdigretter.

-HJ IRUYHQWHU DW YL Ă&#x20AC;QGHU QRJOH HJnede lokaler i løbet af 2018 eller alternativt bygger en ny fabrik pĂĽ et areal nord for vores nuvĂŚrende fabrik, siger Ulrich Kern-Hansen.

Holder fast i vĂŚrdierne Omdannelsen af koncernstrukturen, hvor Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen sidste ĂĽr afgav 10 procent af Hanegal til selskabet Kamelhuset, er ogsĂĽ tĂŚnkt som forberedelse til et generationsskifte.

- Men jeg forventer, at vi fortsĂŚtter pĂĽ aktiemajoriteten i mange ĂĽr endnu, men vi fĂĽr nok en mere tilbagetrukket rolle, hvor vores vigtige mission bliver at holde fast i Hanegals vĂŚrdigrundlag, siger Ulrich Kern-Hansen, som sidste ĂĽr for første gang trak udbytte ud af Hanegal. +LGWLO KDU YL LQYHVWHUHW DOW L Ă&#x20AC;UPDHW men i 2017 trak vi to mio. kr. ud til ejerne.

Den ene mio. kr. valgte vi at investere i Danmarks Ă&#x2DC;kologiske Jordbrugsfond.

MAD & MARKED

12. januar 2018 nr. 624

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Nye vĂŚrter skal fastholde Ă&#x2DC;kodag-succes Rekruttering af nye vĂŚrter er et springende punkt i forhold til at sikre Ă&#x2DC;kodags fortsatte succes. Det var der udbredt enighed om, da Ă&#x2DC;kologisk Landsforening samlede mere end 70 Ă&#x2DC;kodag-vĂŚrter til inspirationsdag i Middelfart

Ă&#x2DC;kodag Éť Ă&#x2DC;kodag bliver i ĂĽr afholdt 15. april. Éť Sidste ĂĽr deltog 65 økologer som vĂŚrter. Éť GĂŚster 2017: 208.000. Éť Hvis du overvejer at blive vĂŚrt, kan du kontakte projektleder Birgitte Nygaard, tlf. 30 32 87 33 for yderligere information.

Ă&#x2DC;KODAG AF JAKOB BRANDT

Ă&#x2DC;kodag har udviklet sig til en af økologiens stĂŚrkeste forbrugerevents, som ifølge Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;s administrerende direktør, Helle Borup Friberg, har en stor vĂŚrdi for hele branchen, og derfor hĂĽber hun, at nye økologer har mod pĂĽ at blive vĂŚrter.

- I mĂĽ meget gerne opfordre naboer eller kolleger derude til at melde sig som fremtidige vĂŚrter, sĂĽ vi kan JLYH HQGQX Ă HUH PXOLJKHG IRU DW NRPme til Ă&#x2DC;kodag, sagde Ă&#x2DC;L-direktøren, da hun deltog i et rekrutteringsmøde for Ă&#x2DC;kodag-vĂŚrter i Middelfart.

Hun hĂŚftede sig blandt andet ved, at evalueringsrapporten fra sidste ĂĽr viser, at 96 procent af gĂŚsterne til Ă&#x2DC;kodag gerne vil komme igen.

- SĂĽ høj en anerkendelse pĂĽ tvĂŚrs af sĂĽ mange gĂĽrde og sĂĽ mange vĂŚrtskaber synes jeg faktisk, er helt utrolig. Det vidner om den betydning, Ă&#x2DC;kodag har, og den oplevelse, som I

â&#x20AC;&#x153;

I mĂĽ meget gerne opfordre naboer eller kolleger derude til at melde sig som fremtidige vĂŚrter, Â&#x2022;¤ Â&#x2DC;Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x2014; Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; mulighed for at komme til Ă&#x2DC;kodag.

Â&#x2018;/¡V DGPLQLVWUHUHQGH GLUHNWÂĄU +HOOH %RUXS )ULEHUJ KnEHU DW Ă HUH ÂĄNRORJHU YLO nEQH GHUHV JnUGH WLO Â&#x2018;NRGDJ VRP KDU XGYLNOHW VLJ WLO HQ DI ÂĄNRORJLHQV VW NHVWH IRUEUXJHUHYHQWV

)RWR 8IIH .MÂ U 0RPHQW 6WXGLR

formĂĽr at give gĂŚsterne. Det skal I have en kĂŚmpe tak for, sagde hun.

Den bedste mĂĽde at lĂŚre pĂĽ Helle Borup Friberg kommer fra en stilling i LEGO Education, hvor hun har arbejdet med at udvikle kreative

lĂŚringsmaterialer til børn i hele verden. PĂĽ den baggrund er hun ikke i tvivl om eventens vĂŚrdi i forhold til at fremme det økologiske salg, pĂĽpegede hun over for Ă&#x2DC;kodag-vĂŚrterne.

- Den bedste müde for büde børn og voksne at lÌre pü er at komme

ud og fĂĽ lov at bruge alle sanser. At fĂĽ lov til selv at opleve og komme tĂŚt pĂĽ. Derfor er jeg meget bevidst om, at Ă&#x2DC;kodag er en af de bedste muligheder, vi har, for at formidle viden pĂĽ en sjov og effektiv mĂĽde.

Hvis vi skal have danskerne til at

Livsstilsekspert Henrik Byager:

Ă&#x2DC;kodag er en god ide Ă&#x2DC;KODAG AF JAKOB BRANDT Hvad skal der til for at sikre Ă&#x2DC;kodags succes i fremtiden?

Med det spørgsmĂĽl i centrum samlede Ă&#x2DC;kologisk Landsforening en aften i december mere end 70 eksisterende og potentielle nye Ă&#x2DC;kodagvĂŚrter til inspirationsdag pĂĽ Sinatur Hotel Sixtus i Middelfart. Her udvekslede økologerne erfaringer, drøftede XGIRUGULQJHU RJ PXOLJKHGHU RJ Ă&#x20AC;N taget pulsen pĂĽ Ă&#x2DC;kodags betydning.

En selvforstĂŚrkende succes Mere end 200.000 danskere har de seneste ĂĽr deltaget til Ă&#x2DC;kodag, hvor køerne lukkes pĂĽ grĂŚs. Netop det store antal gĂŚster er en afgørende faktor for begivenhedens succes og har en selvforstĂŚrkende effekt, pĂĽpegede kommunikationsrĂĽdgiver og livsstilekspert Henrik Byager.

- Ă&#x2DC;kodag er en smuk, livsbekrĂŚftende begivenhed. Og det, at der er rigtig mange mennesker, der deltager, er en del af vĂŚrdien. Man føler,

man er med til noget, som andre mennesker ogsĂĽ synes er vigtigt. Og hvis det pludselig gĂĽr meget ned ad bakke, vil det vĂŚre et problem. SĂĽ vil folk ikke sige: â&#x20AC;&#x2122;Hvor er det fedt, at der nu er meget mere plads til at parkere, og der ikke sĂĽ lang kø ved toilettetâ&#x20AC;&#x2122;. De vil derimod sige: â&#x20AC;&#x2122;NĂĽ, det har nok toppetâ&#x20AC;&#x2122;.

Det er anstrengelserne vĂŚrd VĂŚrterne bag Ă&#x2DC;kodag bruger mange ressourcer pĂĽ at ĂĽbne deres gĂĽrde op for danskerne, nĂĽr deres køer skal lukkes ud pĂĽ forĂĽrsgrĂŚs. Men eventens effekt er anstrengelserne vĂŚrd, vurderede Henrik Byager.

- Ă&#x2DC;kodag skal ses som en del af en langvarig reaktion, man bygger op. Ikke som en selvstĂŚndig salgsaktivitet. Jeg ved godt, at det er super hĂĽrdt arbejde, som kommer oven i alt det andet. Og sĂĽ tĂŚnker man, er det umagen vĂŚrd? Med det enorme antal gĂŚster, der deltager, og den presseomtale det giver, sĂĽ vil jeg sige, at det er en rigtig god tidsinvestering. Det giver ikke nødvendigvis mere salg i morgen, men det er et af

,IÂĄOJH +HQULN %\DJHU HU GHW LNNH VLNNHUW DW Â&#x2018;NRGDJ JLYHU PHUVDOJ IRU GHQ HQNHOWH L PRUJHQ PHQ KDQ WURU LNNH DW GHW HU PXOLJW DW ODYH HQ NDPSDJQH VRP KDU VDPPH JHQQHPVODJVNUDIW VRP Â&#x2018;NRGDJ )RWR /LQH 6NRXER de helt afgørende spor i brandingen, som kan hjĂŚlpe jer alle sammen som økologer. Man kan ikke lave en kampagne, der har den samme gennemslagskraft, som Ă&#x2DC;kodag har.

Vi vil holde Ă&#x2DC;kodag At Ă&#x2DC;kodag risikerer at drukne i sin egen succes, hvis der ikke kommer

nye vĂŚrter til, var en pointe, der blev JHQWDJHW Ă HUH JDQJH GD YÂ UWHUQH skulle prĂŚsentere deres overvejelser efter en runde erfaringsudveksling i grupper.

Blandt deltagerne pĂĽ inspirationsdagen var et ungt par, Frederik Uhre og Katrine Fynbo pĂĽ henholdsvis 29 og 30 ĂĽr, som er nogle af dem,

HELLE BORUP FRIBERG

Ìndre adfÌrd, sü er tilførsel af viden det vigtigste parameter. Evalueringen viser, at en stor del af gÌsterne gür fra jeres gürde med en større forstüelse for dyrevelfÌrd og økologisk sprøjtefri produktion, sagde Helle Borup Friberg.

der kan bidrage med friske krĂŚfter.

Aftenens diskussion gjorde indtryk pü parret, som driver det nyomlagte økologiske landbrug Bøgelundegaard ved Varde.

- Ă&#x2DC;kodag er et kĂŚmpe vindue ud til dem, der skal købe vores fødevarer. Det er en mulighed for at fortĂŚlle en god historie til forbrugerne.

Vi kom for at blive bekrĂŚftet i, at vi skal holde Ă&#x2DC;kodag. Og det er vi blevet, siger Katrine Fynbo, da aftenens program var overstĂĽet.

Hun bliver bakket op af kĂŚresten Frederik, der dog er lidt mere betĂŚnkelig ved at slĂĽ til som Ă&#x2DC;kodag-vĂŚrt med det samme.

- Vi har blandt andet siddet og talt med to andre potentielle nye vĂŚrter om, at det er overvĂŚldende at tĂŚnke pĂĽ, at der mĂĽske kan komme op til 3.000 gĂŚster pĂĽ vores gĂĽrd, hvis vi vĂŚlger at holde Ă&#x2DC;kodag. SĂĽ der ligger mange praktiske overvejelser i det. Men jeg kan ogsĂĽ forstĂĽ pĂĽ det hele, at der er udarbejdet en skabeORQ Vn PDQ LNNH VNDO RSĂ&#x20AC;QGH GHQ dybe tallerken som ny vĂŚrt. Vi har i hvert fald besluttet, at vi skal holde Ă&#x2DC;kodag pĂĽ sigt. Om det sĂĽ bliver i 2018, det mĂĽ vi se, sagde Frederik Uhre.

Et par dage efter workshoppen tilmeldte parret sig som vĂŚrter til Ă&#x2DC;kodag i 2018.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

12. januar 2018 nr. 624

Ă&#x2DC;llingegaard skal fordoble salget i Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D; NaturmĂŚlk har store ambitioner for udviklingen af det nordsjĂŚllandske mejeri, som Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D; ¤Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â? Â&#x2021;Â? Â?Â&#x203A; leverandør med en ĂĽrlig indvejning pĂĽ 800.000 kg mĂŚlk, men det er ikke nok til at slukke tørsten MEJERI AF JAKOB BRANDT

- Hvis vi i ĂĽr fĂĽr tre nye leverandører, sĂĽ gør det ikke noget, hvis de to ligger pĂĽ SjĂŚlland, siger Leif Friis Jørgensen, der er mejerichef for De Ă&#x2DC;kologiske Mejerier, som tilsammen forarbejder mĂŚlk fra 42 leverandører pĂĽ SjĂŚlland, Fyn og i Jylland.

- Vores helt klare mĂĽlsĂŚtning er, at omsĂŚtningen pĂĽ Ă&#x2DC;llingegaard er IRUGREOHW RP Ă&#x20AC; UH nU Leif Friis Jørgensen, som kom til NaturmĂŚlk for 17 ĂĽr siden, har gennem mange ĂĽr øjnet spĂŚndende perspektiver ved et tĂŚt samarbejde med Ă&#x2DC;llingegaard, og her et ĂĽr efter fusionen er han ikke mindre optimistisk.

- Vi har tvÌrtimod füet bekrÌftet via vores kunder ude i markedet, at vi har taget den rigtige beslutning, siger Leif Friis Jørgensen, som ved ürsskiftet til 2017 tog det skrantende nordsjÌllandske mejeri under sine vinger.

Et perfekt match Efter hans vurdering udgør Ă&#x2DC;llingegaards produkter et perfekt supplement til NaturmĂŚlks mejerisortiment, som ogsĂĽ omfatter produkter fra et samarbejde omkring fynsk mĂŚlk med Løgismose-Meyer. SidstnĂŚvnte samarbejde er netop er netop udvidet, sĂĽ det nu omfatter forarbejdning af mĂŚlk fra fem fynske mĂŚlkeproducenter.

Hvis ambitionen om at fordoble salget fra Ă&#x2DC;llingegaard skal blive til YLUNHOLJKHG L OÂĄEHW DI Ă&#x20AC; UH nU VNDO GHU ogsĂĽ indvejes mere mĂŚlk pĂĽ SjĂŚlland.

- Vi tror pĂĽ, at det vil vĂŚre muligt

â&#x20AC;&#x153;

Vores helt klare mĂĽlsĂŚtning er, at omsĂŚtningen pĂĽ Ă&#x2DC;llingegaard er Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â? Ď&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D;Ǥ LEIF FRIIS JĂ&#x2DC;RGENSEN

DW Ă&#x20AC; QGH Q\H OHYHUDQGÂĄUHU Sn 6M O land, sĂĽ mejeriet kan vokse, og det er kun et spørgsmĂĽl om, hvor hurtigt det kommer til at gĂĽ, forudsiger Leif Friis Jørgensen.

Supplerer hinanden godt - Ă&#x2DC;llingegaard bygger pĂĽ en lang historik tilbage fra grundlĂŚggelsen i 1995, og det er helt essentielt, at mejeriet bevarer sit eget brand.

Der er ingen tvivl om, at NaturmĂŚlk er storebror i forhold til Ă&#x2DC;llingegaard, og ifølge direktøren har det sønderjyske mejeri formentlig en omsĂŚtning alene i KøbenhavnsomrĂĽdet, som er dobbelt sĂĽ stor som Ă&#x2DC;llingegaards var ved overtagelsen.

Men i stedet for at forsøge at udkonkurrere en mindre konkurrent ser han langt større potentiale i at betrĂŚde samarbejdets vej. Det skyldes ikke mindst, at Ă&#x2DC;llingegaard isĂŚr stĂĽr stĂŚrkt som leverandør til de sjĂŚllandske Meny-butikker under Dagrofa, mens NaturmĂŚlk har sin største kundebase hos kĂŚderne under Dansk Supermarked og blandt landets foodservicegrossister.

â&#x20AC;&#x153;

Hvis vi i ĂĽr fĂĽr tre nye leverandører i ĂĽr, sĂĽ gør det ikke noget, hvis Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2018; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x152;§Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Ǥ LEIF FRIIS JĂ&#x2DC;RGENSEN

Selv om det første regnskab efter fusionen mellem NaturmĂŚlk og Ă&#x2DC;llingegaard ikke levede op til forventningerne, er mejerichef Leif Friis Jørgensen stadig sikker pĂĽ, at det var den rigtig beslutning for begge mejerier, at NaturmĂŚlk overtog det skrantende nordsjĂŚllandske mejeri, som ĂĽr efter ĂĽr prĂŚsterede røde tal pĂĽ bundlinjen, da det var ejet af Solhvervsfonden og beslĂŚgtede fonde, med advokat Knud Foldschack ved roret.

Leif Friis Jørgensen t.h. er omdrejningspunket hos De Ă&#x2DC;kologiske Mejerier, som i de kommende ĂĽr skal udnytte en stribe synergieffekter og et voksende marked til at sikre en god indtjening for andelshaverne.

Optimisme hos De Ă&#x2DC;kologiske Mejerier NaturmĂŚlks fusion med Ă&#x2DC;llingegaard blev lidt Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇĄ men nu er De Ă&#x2DC;kologiske Mejerier klar til at tjene penge MEJERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Da NaturmĂŚlk før ĂĽrsskiftet offentliggjorde det første ĂĽrsregnskab efter fusionen med Ă&#x2DC;llingegaard Mejeri, kunne direktør Leif Friis Jørgensen fra NaturmĂŚlk notere et minus pĂĽ 2,6 mio. kr. i det samlede regnskab mod minus 4,6 mio. kr. ĂĽret før.

Selv om det mod forventning ikke lykkedes at gĂĽ i plus allerede i fusionens første ĂĽr, er direktøren ikke i tvivl om, at De Ă&#x2DC;kologiske Mejerier, som er navnet pĂĽ den nye fusion, gĂĽr en lys fremtid i møde. Han hĂŚfter sig i den forbindelse ved, at udbetalingen til landmĂŚndene er vokset 22 øre/kg mĂŚlk i forhold til sidste ĂĽr.

- Vi er faktisk nogenlunde tilfredse med resultatet, omend vi dog havde sigtet imod et positivt resultat, siger Leif Friis Jørgensen. +DQ SHJHU Sn à HUH nUVDJHU WLO DW tallene pü bundlinjen blev røde.

- Vi overtog Ă&#x2DC;llingegaard pĂĽ et tidspunkt, hvor der lige havde vĂŚret HQ VWRU Ă XJW DI GDQVN P ON WLO 7\VN ODQG 'HW Ă&#x20AC; N $UOD WLO DW K YH SULVHUQH og det gav mig en forventning om, at mĂŚlkepriserne ville stige hurtigere end det blev tilfĂŚldet, siger Leif Friis Jørgensen.

Havde han vidst, at tilpasningen af priserne ville tage halvandet ĂĽr, havde han nedtonet forventningerne.

Flere nødvendige ĂŚndringer Ă&#x2026;rets resultat blev ogsĂĽ belastet af ekstra udgifter i forbindelse med de mange justeringer og rokeringer blandt personalet, hvor det var nødvendigt at tage visse menneskelige hensyn. Men ĂŚndringerne var nødvendige for at høste de stordriftsfordele og udnytte de synergier, det gerne skulle giver, nĂĽr to mejerier smelter sammen under den fĂŚlles hat â&#x20AC;&#x2122;De Ă&#x2DC;kologiske Mejerierâ&#x20AC;&#x2122;.

I kølvandet pĂĽ fusionen er der  QGUHW Sn Ă HUH UXWLQHU RJ ORJLVWLVNH løsninger, men for ikke at risikere at sĂŚtte mere til, end man ville vinde, brugte de nye ejere fra NaturmĂŚlk megen tid pĂĽ at sĂŚtte sig grundigt ind i det marked, som Ă&#x2DC;llingegaard har brugt mere end 20 ĂĽr pĂĽ at opbygge øst for StorebĂŚlt.

Har vinket farvel til seks ansatte Trods nedskĂŚringerne i personalestaben er der stadig ansatte i administrationsbygningen pĂĽ Ă&#x2DC;llingegaard, men totalt er der sagt farvel til seks ansatte.

- I dag har vi kun ĂŠn direktør, ĂŠn salgschef og ĂŠn bogholder, eksempliĂ&#x20AC; FHUHU /HLI )ULLV -ÂĄUJHQVHQ Han beskriver 2018 som lidt af et mellemĂĽr, hvor mejerierne lige skal trĂŚkke vejret efter et travlt ĂĽr med mange forandringer. I udgangspunktet bliver det mest de â&#x20AC;&#x2122;ultrafriske produkterâ&#x20AC;&#x2122; som drikkemĂŚlk og yoghurt,

der bliver produceret pĂĽ Ă&#x2DC;llingegaard, mens de mere forĂŚdlede mejeriprodukter bliver fremstillet hos NaturmĂŚlk i Tinglev, hvor de ansatte bl.a. har mange ĂĽrs erfaring med osteproduktion.

1X VNDO YL OLJH Ă&#x20AC; QGH XG DI KYDG det er for nogle kapaciteter, vi har, og hvordan vi bedst udnytter dem.

Vi kendte medicinen - Det var lidt som en fusion mellem to vilde heste, men vi var 100 procent klar over hvilken medicin, der skulle til, da Ă&#x2DC;llingegaard stod over for de samme udfordringer, som NaturmĂŚlk gjorde, da jeg kom til mejeriet i 2000, siger Leif Friis Jørgensen.

- OmsĂŚtningen var for lav i forhold til distributionsudgifterne, og pĂĽ den korte bane koster det penge at lave de nødvendige tilretninger, men de er pĂĽ plads nu, og Ă&#x2DC;llingegaard kan nu nyde godt af, at NaturmĂŚlk er et effektivt mejeri, der har et lavere omkostningsniveau per kg mĂŚlk, der bliver indvejet og forarbejdet.

Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; NaturmĂŚlk har netop lanceret fem nye produkter, som ud over BaristamĂŚlk bl.a. omfatter to Danbo oste, som bliver produceret i samarbejde med Them Mejeri af overskudsmĂŚlk fra gĂĽrdmejeriet Hinge.

MAD & MARKED

12. januar 2018 nr. 624

Endelig blev nøddeafgiften knĂŚkket Grossisterne jubler, men for chokoladeproducenterne fĂĽr afskaffelsen af nøddeafgiften ingen effekt NĂ&#x2DC;DDER AF JAKOB BRANDT

Før nytür vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en erhvervs- og ivÌrksÌtterpakke, som blandt andet indeholder annullering af planlagte afgiftsstigninger pü nydelsesmidler, afskaffelse af nøddeafgiften samt afskaffelse af afgifter pü te, alkoholsodavand og emballage pü pantbelagte drikkevarer.

Som en del af pakken bliver nøddeafgiften halveret i 2018 for helt at blive udfaset i 2020, og det vÌkker begejstring hos landets grossister.

- Det er en stor lettelse for os, at nøddeafgiften endelig er pü vej i graven. Afgiften har nemlig i mange ür betydet, at vi har müttet bruge mange ressourcer pü administration, der slet ikke giver vÌrdi for vores forretning. Og selvom vi helst havde set, at afgiften var blevet afskaffet pü Ên gang, sü vi slap for at skulle igennem de bøvlede afgiftsberegninger, lageropgørelser og utallige korrektioner i vores it-systemer igen, ser vi nu bare frem til, at nøddevanviddet langt om lÌnge für udsigt til at høre helt op, siger Anders Kok, direktør i Biogan A/S, til Dansk Erhverv.

En hürd nød for chokoladen Hans begejstring deles ikke af landets chokoladeproducenter, da afgifterne pü forarbejdede nødder, hvor der ogsü er indhold af sukker eller chokolade, f.eks. masser som marci-

Ved ürsskiftet blev den udskÌldte nøddeafgift halveret, og i 2020 forsvinder den helt.

Ă&#x2DC;L AF JAKOB BRANDT

'HW HU à HUH nU VLGHQ DW GDQVNH PHMHrier lancerede gürdmÌlk, og mange økologiske landbrug har i dag opbygget en stÌrk identitet som producent af grøntsager og kød m.m. fra omrüder med et sÌrligt terroir.

En af dem er det økologiske landbrug Gyrup, som ligger pü kanten af Nationalpark Thy. Her har Nicolaj Nicolajsen i ürevis produceret oksekød og mÌlk og eksperimenteret

19

Coops medlemmer investerer i øko-fond JORDBRUGSFOND: Via et crowdfundingsprojekt har Coops medlemmer i løbet af fĂĽ uger investeret over 116.000 kr. i folkeaktier i Danmarks Ă&#x2DC;kologiske Jordbrugsfond.

Fonden er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og har til formĂĽl â&#x20AC;&#x2122;At bidrage til mere natur, bedre miljø og til generationsskifte i landbruget i Danmark ved at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmarkâ&#x20AC;&#x2122;.

Det er stadig muligt at købe folkeaktier via Coop Crowdfunding.

Foto: Colourbox

Fornemt hattrick af Thisted Bryghus

Mens øko-grossist Anders Kok (tv) fra Biogan har god grund til at lufte det brede smil efter afskaffelsen af nøddeafgiften, fĂĽr den ingen betydning for chokoladeproducent Jan Elmelund fra Ă&#x2DC;koladen.

Foto: Jakob Brandt pan eller nougat, ikke vil blive ĂŚndret.

- Jeg glĂŚder mig pĂĽ andres vegne, fordi de slipper for en masse administrativt bøvl, og fordi en sund rĂĽvare som nødder bliver billigere, men for mig fĂĽr afskaffelsen af nøddeafgiften ingen betydning, siger chokoladeproducenten Jan Elmelund fra Ă&#x2DC;koladen.

Som producent er han i forvejen fritaget for at betale nøddeafgift, men lige sü snart han stopper en nød i sin chokolade, bliver nødden belagt med chokoladeafgift pü 25,97 kr. kiloet.

- Uanset om jeg kommer kokos, jordbÌr, nødder eller vitaminpiller i min chokolade, skal jeg betale chokoladeafgift af vÌgten, og den eneste fordel, chokoladeproducenterne oplever, er, at indexreguleringen af chokoladeafgiften bliver afskaffet.

Udsigt til fremgang i 2018 I 2016 voksede Ă&#x2DC;koladens omsĂŚtning med 24 procent, og Jan Elmelund forventer, at omsĂŚtningen nĂĽr nogenlunde samme niveau i 2017.

- Men det ser ud til, at salget be-

gynder at vokse igen i 2018, siger -DQ (OPHOXQG VRP DOOHUHGH L Ă HUH uger har arbejdet pĂĽ pĂĽskesortimentet.

- Man bliver lidt sÌsonforvirret i den her branche, siger den økologiske chokolademand.

Hvis afskaffelsen af nøddeafgiften frigiver ressourcer hos fødevaremyndighederne, kan de efter hans vurdering meget passende bruges til at øge kontrollen med den ulovlige import af slik og chokolade, som er en stor udfordring for de danske producenter.

Nye Thy-øl brygges af gürdmalt fra Gyrup Spelt og rug fra Gyrup bidrager til øllet med naturgivne kvaliteter og aromaer fra Thy-egnen

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

med dyrkning af forskellige økologiske kornsorter. Planteavlen omfatter büde gamle og moderne sorter, som byg, spelt, rug og emmer, som han dyrker pü markerne i eller lige omkring nationalparken.

Kornet bruges til mel og brød, men Gyrup er nok mest kendt som hjemsted for produktionen af Thy Whisky.

Innovationen stopper dog ikke her, og nu etablerer familien Nicolajsen deres eget økologiske gĂĽrdmalteri, som giver yderligere muligheder for at lave nye ingredienser til øl-produktionen til landets mikrobryggere og â&#x20AC;&#x201C;destillerier.

Unikke ingredienser fra Thy - Vi har et fantastisk klima til dyrkning af maltbyg i Danmark, men

Ă&#x2DC;LPRIS: Den uafhĂŚngige forbrugerorganisation Danske Ă&#x2DC;lentusiasters 8.700 medlemmer har for tredje ĂĽr i trĂŚk kĂĽret Thisted Bryghus som Ă&#x2026;rets Danske Bryghus.

Det vestjyske bryggeri har syv økologiske øl i sortimentet, og nye kommer til hvert ür.

- Der er ingen tvivl om, at vores produktudvikling er en stor del af ĂĽrsagen til, at vi er sĂĽ heldige at vinde prisen for tredje ĂĽr i trĂŚk.

Produktudviklingen er altafgørende, nür man, som os, lever af at sÌlge specialøl. Vi kan takke YRUHV à DJVNLE /LPIMRUGVSRUWHUHQ for rigtigt meget, siger bryggeridirektør Aage Svenningsen fra Thisted Bryghus, som i dag er bredt ude i detailhandlen.

gÌlder smag, fortÌller Nicolaj Nicolajsens svigersøn Andreas Poulsen, som arbejder med malt og whisky pü Gyrup.

Ă&#x2DC;kolandmand Nikolaj Nikolajsen, Gyrup sammen med Thisted Bryghusâ&#x20AC;&#x2122; bestyrelsesformand Verner Jensen g Brygmester Antoni Madsen har store forventninger til lanceringen af øllene Mørk Rug og Gylden Spelt, som bliver brygget pĂĽ basis af maltkorn fra slĂŚgtsgĂĽrden Gyrup.

Foto: Gyrup.dk

langt det meste byg er af samme fü sorter og ender pü fü fabrikker, hvor størrelsen alene ikke muliggør variation i smagen. Ved at have hünd om det hele pü gürden, fra valget af

sorter, dyrkning i marken, maltning og ristning, kan vi sammen med bryggerne udvikle helt unikke ingredienser til den øl, der skal brygges, og det giver nye muligheder, nür det

Inspirerende med lokal malt Lige netop i jagten pü de sÌrlige smagsoplevelser har brygmester Antoni Madsen fra Thisted Bryghus fundet stor inspiration i Gyrups økologiske korn.

- Ved at anvende økologiske malte fra Gyrup og nedtone humlen er det muligt at komme noget af det tĂŚtteste pĂĽ en â&#x20AC;&#x2122;traditionelâ&#x20AC;&#x2122; øl, man kan komme. En â&#x20AC;&#x2122;ĂŚgteâ&#x20AC;&#x2122; øl, om man vil, baseret pĂĽ tradition og omhu og respekt for de naturgivne kvaliteter og aromaer i kornet. Det er fantastisk, fagligt udfordrende og tilfredsstillende at realisere potentialet i de Ă&#x20AC;QH ÂĄNRORJLVNH PDOWH IUD *\UXS 9L har gjort os meget umage med at JLYH UXJHQ RJ VSHOWHQ GHQ Ă&#x20AC;QHVWH rolle i vores nye økologiske øl, forklarer Antoni Madsen i en pressemeddelelse.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

12. januar 2018 nr. 624

Succes for Bornholms nye torvehal Sidste sommer blev Marlene NĂŚsgaard, som driver fritidslandbruget Kobbevang Ă&#x2DC;kogrønt, ansat som medarbejder i den nyĂĽbnede torvehal i det nedlagte slagteri i 5ÂĄQQH KYRU KXQ Ă&#x20AC;N DQVYDUHW IRU grøntsagsboden.

Efter fü uger med travlhed og masser af kunder valgte hun at takke ja til at blive selvstÌndig, sü hun overtog hele ansvaret for driften af grøntsagsboden midt i torvehallen.

Torvehallen i Rønne har givet øens smü fødevareproducenter et unikt udstillingsvindue TORVEHAL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Hvert ĂĽr strømmer turisterne i stort tal til Bornholm, og de kommer ikke kun pĂĽ grund af de smukke Ă&#x2DC;stersøstrande, klipperne og ø-idyllen.

En voksende andel af øens gÌster har füet smag for de mange specialiteter fra smü nyetablerede fødevareproducenter, hvoraf mange er økologiske.

Interessen for ø-maden var sĂŚrlig tydelig sidste ĂĽr i juni, da Bornholms Torvehal ĂĽbnede i Rønnes nedlagte slagtehus. Initiativtagerne Morten Pedersen og Line Rix, som har købt og renoveret slagteriet, kunne glĂŚde sig over, at kunderne nĂŚrmest vĂŚltede ind ad døren hen over somPHUHQ RJ VHOY RP WUDĂ&#x20AC;NNHQ L WRUYHhallen aftog i løbet af efterĂĽret, da turisterne forsvandt, kan de ogsĂĽ med tilfredshed notere sig, at mange lokale borgere er blevet stamkunder.

- Vi er blevet en vigtig del af fortÌllingen om bornholmske fødevarer, og vi vil gerne holde stadepriserne nede, sü vi kan fü fat i de helt smü producenter, siger Morten Pedersen.

Büde han og Line Rix har dog stadig arbejde ved siden af torvehallen, men de hüber, at det bliver muligt at øge indtjeningen.

Vigtigt at holde übent hele üret Med eget modningsrum og egen stand fylder pølsemageriet Hallegaard meget i den gamle slagteribygning.

- Vi er meget godt tilfredse med salget det første halve ür. Bornholmerne har taget godt imod torvehallen, men hvis vi skal vÌre med, skal det ikke bare vÌre en sommerting.

Nu har bornholmerne taget godt imod, og hvis vi vil holde fast i de lokale kunder, nytter det ikke noget, at vi lukker om vinteren, siger Jørgen Christensen, der ejer Hallegaard.

Fra ürsskiftet og frem til vinterferien er der dog kun übent hver lørdag, men siden øges übningstiden i takt med, at turisterne kommer til øen.

Kun plads til øko-grønt De kunder, som gĂĽr efter lokale grøntsager, blev for det meste ekspederet af Marlene NĂŚsgaard. Hun driver fritidslandbruget Kobbevang Ă&#x2DC;kogrønt mellem Gudhjem og Ă&#x2DC;sterlars og var fra ĂĽbningsdagen ansat til at passe den fĂŚlles grøntsagsbod midt i torvehallen.

Efter fü uger med travlhed og masser af kunder valgte Marlene NÌsgaard at sige ja til Morten Pedersens opfordring til selv at overtage det økonomiske ansvar for driften af grøntsagsboden.

- Men jeg ville kun vÌre med, hvis den blev rent økologisk, siger Marlene NÌsgaard.

Derfor blev alle de konventionelle produkter luget vÌk fra boden, som ud over grøntsager og Ìg fra hendes fritidslandbrug ogsü sÌlger frugt og grønt fra andre af øens økologiske producenter.

Lüner penge af kunde Som økologisk fritidslandmand med et mikrolandbrug pü 2,5 ha, producerer Marlene NÌsgaard et bredt sortiment af frugt, bÌr og grøntsager.

Da hun gjorde kassen op efter et halvt ĂĽr i Torvehallen, vurderede hun, at salget samlet var gĂĽet sĂĽ godt, at hun havde mod pĂĽ at fortsĂŚtte i Torvehallen i 2018.

'HQ EHVOXWQLQJ Ă&#x20AC;N HNVWUD Q ULQJ GD en madglad turist og stamkunde tilbød at lĂĽne hende 50.000 kr. til at etablere en ny hønsestald hjemme pĂĽ Kobbevang, hvor hun hidtil kun har haft en snes høns.

- Jeg er i fuld gang med at indrette stalden, og nür den er fÌrdig, für jeg plads til ca. 300 høns, siger Marlene NÌsgaard. Til gengÌld er den sjÌl-

Torvehal satser pü lokale bornholmske produkter TORVEHAL: Ud over velkendte bornholmske fødevarebrands som Bornholms Valsemølle, Nord Snaps, Svaneke Chokoladeri, Høstet, Bornholms Mosteri, Bager 'DP RJ à HUH DQGUH NDQ NXQGHUQH i Bornholms Torvehal i Rønne købe nye innovative produkter fra bornholmske fødevare-startups, som endnu ikke har fundet vej til supermarkedernes hylder.

Det gÌlder büde grøntsagsproducenter og producenter af forarbejdede rüvarer, oplyser Morten Pedersen, som driver torvehallen sammen med Line Rix. - Men hvis du vil Ìndre folks indkøbsvaner, er det vigtigt, at der er kontinuitet i büde udbuddet af varer og stadeholdere, siger han.

SkrĂĽt over for torvehallen lig-

landske lüngiver sikret øko-Ìg, nür han er pü øen. Samme turist har

ger en Rema 1000-butik, som før übningen var modstander af torvehallen, men det har Ìndret sig.

- Siden vi übnede er Remas salg vokset 25 procent. Mange af vores kunder køber basisvarerne i Rema, inden de kommer til os, siger Morten Pedersen, og uddyber: - Vi fører ingen hellig krig mod supermarkederne, og vi oplever LNNH DW YL HU L NRQà LNW PHG GHP

ogsĂĽ investeret i en anpart i det nye slagtehus pĂĽ Hallegaard.

Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; torvehaller rundt om i landet Salget fra boder med lokale fødevarer har skabt nyt liv i Rønnes gamle slagtehus, hvor økologien fylder godt TORVEHAL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Morten Pedersen t.v. glÌder sig over den store interesse for at købe lokale YDUHU L 7RUYHKDO %RUQKROP RJ KDQ WURU DW à HUH GDQVNH E\HU NDQ NRSLHUH LGHHQ

Torvehaller med fødevarer fra lokale producenter er ikke lÌngere forbeholdt storbyer som København og Aarhus, og erfaringerne fra det første halve ürs drift af Torvehal Bornholm viser, at der selv i smü byer som Røn-

ne er plads til en lokal torvehal.

- Jeg er overbevist om, at andre byer kan gøre det samme, siger Morten Pedersen, som driver torvehallen sammen med Line Rix. IvÌrksÌtterparret har købt og indrettet Rønnes gamle slagtehus til en torvehal med støtte fra LAG Bornholm, og de er positivt overrasket over kundetilstrømningen siden übningen 1. juli 2017.

Morten Pedersen erkender, at der HQGQX LNNH Ă&#x20AC;QGHV PDQJH GDQVNH byer pĂĽ Rønnes størrelse (13.700 indbyggere), som kan bryste sig af egen torvehal, men efter hans vurdering bør der vĂŚre kundegrundlag til

DW nEQH à HUH OLJQHQGH WRUYHKDOOHU DQdre steder i landet, hvis de udnytter interessen for lokale fødevarer.

- Vi tiltrÌkker nogle af de producenter, som tidligere stod pü torvet i Rønne. De stod ude og frøs og skulle pakke deres stand sammen hver dag, lyder nogle af hans argumenter for, at torvehalshandlen bør gü en lys fremtid i møde.

- Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre i Svendborg, Tønder eller Hillerød, spørger Morten Pedersen.

Inden han übnede den bornholmVNH WRUYHKDO EHV¥JWH KDQ à HUH WRUYHhaller i svenske og tyske byer, som er mindre end Rønne.

MAD & MARKED

12. januar 2018 nr. 624

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Jørgen Christensen glĂŚder sig over den store lokale opbakning til at etablere et økologigodkendt gĂĽrdslagteri pĂĽ Hallegaard, og han har sendt en ansøgning for at fĂĽ godkendt en økologisk linje fra slagteriet gennem pølsemageriet til gĂĽrdbutikken, som dermed formentlig snart kan sĂŚlge de første bornholmske pølser og kødudskĂŚringer med Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

Hallegaard Slagtehus ĂĽbner nye muligheder Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2019;¤ Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; ]Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2022; Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x160;¤Â?Â&#x2020;Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â?Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2014; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;¤ Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; GĂ&#x2026;RDSLAGTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ansøgningen er sendt, og Hallegaards indehaver, Jørgen Christensen, forventer, at fødevaremyndighederne sender den endelige godkendelse, sü det bornholmske pølsemageri allerede i løbet af januar eller februar kan begynde at producere og sÌlge øko-produkter af kød fra eget slagtehus.

- Jeg har allerede økologisk autorisation til at slagte dyrene, men hvis jeg begynder at sÌlge kødet i vores gürdbutik, skal der vÌre fuldstÌndig adskillelse mellem det konventionelle og det økologiske kød, siger Jørgen Christensen.

Alle Hallegaards kødprodukter er uden farve- og tilsÌtningsstoffer, nitritsalt og konserveringsmidler, og Jørgen Christensen ser et interessant marked for økologiske produkter af de bornholmske dyr, som bliver slagtet pü øen.

'H à HVWH DI PLQH NXQGHU HIWHUspørger dyrevelfÌrd og gür op i, at dyrene ikke bliver transporteret land

Â?Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;§Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x192;Â&#x17D; GĂ&#x2026;RDSLAGTERI: Fra cafĂŠen i Bornholms Torvehal i udkanten af Rønne, kan kunderne kigge gennem en rude ind i â&#x20AC;&#x2122;skinkerummetâ&#x20AC;&#x2122;, hvor skinker og pølser fra gĂĽrdslagteriet pĂĽ Hallegaard hĂŚnger til modning.

Det bornholmske pølsemageri har gennem mange ür modnet sine skinker i en gammel militÌr bunker i udkanten af Almeningen, men siden forsvaret sidste ür forhøjede huslejen fra 5.000 til over 36.000 kr., har Jørgen Christensen vÌret pü jagt efter et alternativt modningssted.

- Det var Ìrgerligt, at vi var nødt til at forlade bunkeren, for den rummede en skidegod historie, siger Jørgen Christensen.

Men nür det endelig skulle vÌre, passede det perfekt, at Bornholms Torvehal sidste ür vÌkkede øens gamle slagtehus til live.

- Det er nogle fede lokaler, og vi har lejet en tredjedel af slagteriets gamle modningsrum, og det er ogsĂĽ en god historie, at vi er med til at sparke liv i slagtehuset. Samtidig er det ogsĂĽ noget nemmere at styre temperaturer og luftfugtighed end i bunkeren, siger Jørgen Christensen, som ogsĂĽ sĂŚlger Hallegaards populĂŚre produkter fra en bod i torvehallen. og rige rundt, sĂĽ jeg forventer, at vi vil kunne sĂŚlge mindst en tredjedel af vores produktion som økologisk, siger Jørgen Christensen. Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x201E;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Sidste forĂĽr ĂĽbnede Hallegaard et gĂĽrdslagteri pĂĽ 120 kvadratmeter.

Det har kostet 2,3 mio. kroner, og beslutningen om at gĂĽ den økologiske vej kommer i kølvandet af den kulinariske bølge, som de seneste ĂĽr er skyllet ind over Ă&#x2DC;stersø-øen.

Den kom tydeligt til udtryk, da Hallegaard skulle rejse kapital til slagtehuset, hvor ni lokale restaurationer RJ Ă HUH SULYDWSHUVRQHU LQYHVWHUHGH i anparter pĂĽ 50.000 kr. i slagteriet, som ad den vej pĂĽ en enkelt weekend rejste 850.000 kr.

Omregnet til fuldtidsstillinger har

Hallegürd 10 ansatte, hvoraf halvdelen er slagtere, og de kan formentlig snart se frem til at komme til at levere mere økologi til kunderne.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at holde os ude af supermarkederne, og vi er glade for, at vi er inde i de specialbutikker, hvor vi gerne vil vÌre, siger Jørgen Christensen.

¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2022; Det nye slagtehus har allerede vĂŚret endestationen for de første bornholmske køer, svin, lam og geder, men der er stadig en del bornholmere, som vĂŚlger at sende deres slagtedyr med aftenfĂŚrgen til Køge, hvorfra de fragtes videre til sjĂŚllandske slagtehuse.

Bare selve fÌrgesejladsen tager fem en halv time, og Jørgen Chri-

HallegĂĽrds computerstyrede røgeovn bliver mest brugt til grill- og brunchpølser, men Jørgen Christensen laver ogsĂĽ med egne ord â&#x20AC;&#x2122;sindssygt meget baconâ&#x20AC;&#x2122;.

VWHQVHQ KnEHU DW Ă HUH ERUQKROPVNH landmĂŚnd vil spare dyrene for den lange stressende transport og slagte lokalt.

- Jeg kan slet ikke aftage alle dyrene, men alene via dyrene fra øens store økologiske mÌlkeproducent pü Stülegürd kan jeg fü kreaturer nok til at vÌre selvforsynende med økologisk oksekød, siger Jørgen Christensen.

Han forventer at fĂĽ brug for ca.

500 økologiske svin, og her hĂĽber KDQ DW Ă HUH DI ÂĄHQV VPnODQGEUXJ som er for smĂĽ til at levere til Danish Crown-slagteriet i Rønne, vil tĂŚnke i økologiske baner. Â&#x2039; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2022; Da avisen i 2017 besøger Hallegaard, kan Jørgen Christensen ikke

skjule en vis stolthed, mens han viser rundt i det nyetablerede gĂĽrdslagteri, og hvorfor skulle han ogsĂĽ det?

Med et solidt tag i en af de store kreaturkroppe, som hÌnger ned fra kødkrogene i slagteriet, fortÌller han om mange ürs drømme og arbejdet med at rejse penge og opføre slagtehuset, som i fremtiden skal sikre en stabil forsyning af bornholmske rüvarer til Hallegürds pølsemageri, som efterhünden har oparbejdet en stor viden om koldrøgning og lufttørring.

- I det nye ür giver vi den fuld gas, og vi vil slü meget pü, at vores produkter er produceret af kød fra dyr, som er opvokset og slagtet pü øen, siger Jørgen Christensen.

Det handler bĂĽde om lokale arbejdspladser og bedre dyrevelfĂŚrd, da mange af de kreaturer, som han slagter, bliver skudt ude hos landmanden.

Begejstret Master Fatman , VHQVRPPHUHQ Ă&#x20AC;N +DOOHJDDUG besøg af Master Fatman alias Morten Lindberg og et tv-hold fra DR-K. De fulgte arbejdet pĂĽ gĂĽrdslagteriet og YDU PHG L PDUNHQ RJ DĂ LYH GH G\U GHU blev slagtet fĂŚrdig pĂĽ Hallegaard.

De brugte en hel dag pĂĽ Hallegaard, og Jørgen Christensen glĂŚder sig over, at Master Fatman, der er kendt som vegetar, blev sĂĽ glad for at se dyrene blive slagtet pĂĽ marken, at han i dagens anledning valgte at smage pĂĽ Hallegaards kødprodukter med begrundelsen: â&#x20AC;&#x2122;NĂĽr det foregĂĽr pĂĽ den mĂĽde, kan jeg sagtens spise kødâ&#x20AC;&#x2122;.

- Det er ubetalelig reklame, siger Jørgen Christensen.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

12. januar 2018 nr. 624

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 17.-18. januar. NutriFair - fagmesse for husdyrproducenter. Mød rådgivere fra Økologisk Landsforening og få en snak om omlægning, grønt, generationsskifte, svin nye ejerformer..... Messe C, Vestre Ringgade 101, Fredericia. Se nutrifair.dk for nærmere oplysninger 20. januar kl. 9–19 på KullerupKurser ved Nyborg. Biodynamisk vinterseminar med fokus på de biodynamiske præparater og avlerberetninger. Med Thomas Lüthi, Mette Meldgaard, Susanne Hovmand-Simonsen og Bjarne Schaldemose Reibke. Se programmet på www.biodynamisk.dk

det et ekstra pift uden at gøre det ekstra besværligt.

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Marts 9.-10. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling 2018.

Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Se mere på okologi.dk Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Køer og Kalve på græs - hvordan er det gået?

Der gøres status på sommerens forløb ”Køer og Kalve på græs” med fokus på fluebekæmpelse, parasitter, mælkeydelse, celletal, klovlidelser og reproduktion. Med udgangspunkt i udfordringer i konkrete besætninger evaluerer vi, hvordan det er gået, og hvad der kan optimeres til næste græsningssæson. Vi afslutter mødet med frokost. Tilmelding på tlf. 96982851.

Tid: 16. januar kl. 09:30 - 12:00 Sted: Markedsvej 6, 9600 Aars Arrangør: Dyrlægerne Himmerland Kvæg Nutrifair 2018 stand 1178 Besøg Økologisk Landsforenings stand på Nutrifair og få en snak om omlægning til økologi, økologisk svineog fjerkræproduktion, klimaoptimering i landbruget og generationsskifte. Find os på stand nr 1178.

Tid: 17. og 18. januar kl. 09:00 - 17:00 Sted: Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Klima og energi – hvordan energioptimerer du din gård?

Få viden og værktøjer til at energioptimere din bedrift. Klimakonsulent Mette Kronborg fortæller om klimaudfordringer og -løsninger på økologiske bedrifter. Dagens vært Torben Myrup fortæller om energioptimering og andre klimatiltag på sin bedrift, og leder og energirådgiver Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten fortæller om energioptimering på bedriftsniveau. Læs mere og tilmeld dig senest 24. januar på okologi.dk/kalender.

Tid: 26. januar 10.00 – 13.00 Sted: Hos Torben Myrup, Gunderstedvej 21, 9600 Aars Workshop: dyrkning og brug af bælgsæd til økologiske svin Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling og Økologisk Landsforening inviterer til workshop om muligheder og udfordringer for dyrkning af økologisk bælgsæd i Danmark behovet for bælgsæd i økologisk svinefodring. Workshoppen sætter spot på de udfordringer, som økologiske landmænd oplever ved dyrkning, omsætning og anvendelse af bælgsæd til foder i økologisk svineproduktion. Endvidere vil workshoppen give forslag til, hvordan det kan blive mere attraktivt at øge andelen af økologisk bælgsæd i sædskiftet og foderplanen.

Tid: 31. januar kl. 12:45 - 15:30 Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

5 ingredienser. Jamie Oliver.

320 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

130 opskrifter – 5 ingredienser – max 30 minutter. Det skal være så enkelt, at alle kan være med, det skal være sundt og lækkert, og det kan serveres for gæster. Man skal bare huske at købe ind og evt. tage noget op af fryseren i forvejen.

Her kan man være med uden at have været på husholdningsskole først, og det vil sikkert også være muligt at bikse noget sammen til uventede gæster – selv om de muligvis ikke har fortjent det.

Oprindeligt var det planen kun @S @MUDMCD ƥ QD HMFQDCHDMRDQ men Jamie Oliver fandt ud af, at den femte ingrediens lige gav

ØKOLOGI

Juice deluxe. Louisa Lorang. 176 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Juice, blends og superbowls – sundhed og velsmag i glas ved hjælp af en slowjuicer og/eller saftcentrifuge og blender. 56 nye opskrifter med rigt varierede smage og korte ingredienslister.

Bogen indeholder også et kapitel om de forskellige råvarer, man kan bruge, hvad de indeholder af vitaminer, og hvad de passer sammen med – samt et register, så man hurtigt kan ƥ MCD CD NORJQHESDQ GUNQ CDQ EW bruges æbler eller andet, man lige har rigeligt af.

AB

ERHVERV

Har du styr på det hele har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, til når dagene bliver lange, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . .

/økologikonsulenterne.dk

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

12. januar 2018 nr. 624

23

$1121&(5 É˝

Â&#x201E; KORT & GODT

UndgĂĽ ulykker i landbruget

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget

Kigger du efter dem her, nĂĽr du spiser ude?

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg email: bestilling@bioselect.dk

Tidlige: Solist

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Man kan ogsĂĽ gĂĽ direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pĂĽ tlf.

4190 2006 eller maile til ham pĂĽ ab@okologi.dk.

Ballerina #AMPINA Sava Ditta Bestilling senest FEBRUAR med levering senest UGE

www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

CMN er din sikring, hvis du skal have styr pü ukrudtet Med CMN Flex-weeder opnür du: 6WRU à HNVLELOLWHW QnU GHW J OGHU DIJU¥GHU $W In GHQ HQHVWH VWULJOH VRP WU\NXGOLJQHU 6WULJOHQ VRP NRPSHQVHUHU IRU XM YQheder 6W¥UVWH NDSDFLWHW IUD ² NP K &01 WDQG à RZ VLNUH GLJ VDPPH EHDUEHMGQLQJ YHG VNLIWHQGH MRUGERQLWHW 6WULJOHQ VRP NDQ EHN PSH XNUXGW L DOOH VWDGLHU XGHQ DW EHVNDGLJH NXOWXUDIJU¥GHQ &01 à H[ ZHHGHU InV IUD ² P

Undervisere: agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund Med CMN kvik-killer opnĂĽr du: 0DUNHU PHG PLQLPDOW URGXNUXGW )n RYHUNÂĄUVOHU PLQGUH 1 XGYDVNQLQJ $W GX XQGJnU VSUHGQLQJ DI URGXNUXGW 6LNULQJ DI KXUWLJ RPVÂ WQLQJ DI RUJDQLVN PDWHULDOH $UEHMGVEUHGGH P PHG HOOHU XGHQ KDUYH

Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Ç

Ç

Ç

Í&#x2DC;Ä?Ĺś Ä&#x201A;Ĺ? Ć&#x152;Ĺ˝

^Ć&#x161;Ä&#x160;ĹŻĆ&#x2030;ĹŻÄ&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;ĆľĆ?

dĆ&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ?Ć&#x2030;Ĺ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ä?ŽŏĆ?

,Ä&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x161;Ć&#x161;Ä&#x17E;

Ď°Ď° ϾϏ ϲ ϳϳ ĨÍ&#x2DC;Ďľ dĹŻ

&Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x161;Ć&#x152;ĆľĹ? 'Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Í&#x2DC; ĨŽÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ&#x161;Ä?ĹŹ ĎŽÇ&#x2020;ĎŽ >Í&#x2014; ϯͲϹ Ĺľ Í&#x2014; ĎŹÍ&#x2022;Ď´ Ĺľ

ĹŹ Í&#x2DC;Ä&#x161; Ć&#x152;Ĺ˝ Ä&#x201A;Ĺ? Ä?Ĺś Î&#x203A; ĨŽ Ĺ?Ĺś

Det var nogle fĂĽ af de fordele du kan fĂĽ med et CMN produkt og 25 ĂĽrs erfaring.

Ring til os pü tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit Husk CMN har brudgaranti pü alle udbytte, uden brug af kemi, og samti- sliddele uanset alder. Vi tilbyder ogsü leasing af vores produkter. digt holde omkostningerne nede.

Í&#x2DC;Ä&#x161; ĹŹ

GÌsteundervisere: Dietmar Näser og Friedrich Wenz fra ¿UPDHW *U QH %U FNH L 7\VNODQG

Med CMN radrenser opnĂĽr du: 6WRU Ă HNVLELOLWHW L IRUKROG WLO UÂ NNHDIVWDQG 9DQGUHW JHQQHPVNÂ ULQJ 6WRU IULKÂĄMGH 9DOJ PHOOHP IURQW HOOHU EDJPRQWHUHW 9DOJ PHOOHP PHG HOOHU XGHQ VnPDVNLQH 9DOJ PHOOHP PHG HOOHU XGHQ NDPHUD

Ć&#x152;Ć? Ć&#x161; Ĺľ Ä&#x17E;Ä&#x161; Ä&#x161; Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä? Ä&#x17E;Ä&#x161; Ć?Ć&#x161; Ä&#x17E;

Tilmelding og mere information se www.biodynamisk.dk

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99

Kursus i øget jordfrugtbarhed - 2018 Det er livet i jorden, der gør jorden frugtbar.

Et jordnĂŚrt, praktisk og teoretisk kursus for landmĂŚnd og konsulenter.

Kursus i regenererende jordbrugsmetoder i 4 moduler over 8 kursusdage starter 15. februar 2018

Lejebolig søges pü økologisk gürd i Silkeborgomrüdet af rolig kvinde, 54, ingen børn/husdyr/ røg. Ring/skriv Vibeke: 2139 4548 vstoft@gmail.com Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Middeltidlige:

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 822 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Ferielejligheder. 2 hyggelige ferielejligheder pĂĽ Ă&#x2DC;kogĂĽrd Vitsø/Ă&#x2020;rø, 1-5 pers., sauna, brĂŚndeovn, yoga efter ønske - ogsĂĽ om vinteren dejligt naturretreatplads. www.yoga-aeroe. info tlf.4148 6895.

&Ć&#x2020;

Tlf. 63 54 00 10

Ă&#x2DC;kologiske stude af malkekvĂŚgskrydsninger, 3-4 mdr., sĂŚlges. Tlf. 2250 9256.

12. januar 2018 nr. 624

ERHVERV

ØKOLOGI

Øko-udsalg!

Gør et øko-røverkøb på okologi-gepard.dk ENERGI OPSÆT EN HUSSTANDSMØLLE

HUSDYR REDUCER FODERSPILDET HOS SVIN

VIRKNING En husstandsmølle har en effekt på maks. 25 kW og er tilsluttet husstandens egen måler. Strømmen kan leveres til bedriften og det offentlige elforsyningsnet.

Det er mest rentabelt at investere i en husstandsmølle, hvis der er et højt privat forbrug. Som den politiske situation er pt., er det mindre rentabelt at udnytte strømmen fra vindenergi til erhverv pga. den lave elpris til erhverv.

Henrik Pedersen ejer en 10 kW husstandsmølle og reducerer derved sin gårds klimaaftryk. Foto Thise Mejeri.

Alt for åben foderautomat kan give foderspild. Foto: Carsten Markussen.

I PRAKSIS På gården Lille Svanholm ved Brønderslev, drevet af Henrik Pedersen og Inga Svendsen, blev der i 2015 opsat en 10 kW husstandsmølle. Elproduktionen i 2016 var 14.500 kWh, hvilket er lavere end forventet pga. et dårligt vindår. Investeringen var 336.000 kr. Al strøm sælges til forsyningsnettet pga. et pristillæg på 2,50 kr./kWh de første 20 år, kombineret med den lave indkøbspris for el til erhverv. Pristillægget er pt. sat i bero for nye projekter. I 2016 lå fortjenesten på 36.250 kr., mens CO2-udledningen blev reduceret med små 3 ton ved at erstatte el fra forsyningsnettet med vindenergi.

FAKTA En husstandsmølle på 10 kW producerer normalt ca. 22.000 kWh/år. Strømmen hører i dag under nettoafregningsprincippet. Det vil sige, at den strøm, som produceres af møllen, skal benyttes inden for samme time, som den produceres. Overskudsstrøm kan sælges til det offentlige elforsyningsnet til den ordinære pris. I oktober 2016 var prisen ca. 33 øre/kWh. Undersøg lokale vindforhold nøje, før du beslutter dig. En anden mulighed er at investere i et større lokalt mølleprojekt. Du sparer klimaet for ca. 205 kg CO2 for hver 1.000 kWh strøm, der produceres af en vindmølle ift. el fra elnettet. ØKONOMI En 10 kW mølle koster ca. 400.000 kr. ekskl. moms. Tilbagebetalingstiden er omkring 25 år, afhængigt af placering, husstandens elforbrug samt finansierings- og beskatningsform.

KLIMAEFFEKT: 205 KG CO2 ER SPARET, NÅR 1.000 KWH VINDMØLLESTRØM ERSTATTER EL FRA ELNETTET

VIRKNING Produktionen af ét kilo økologisk svinekød udleder ca. 4,8 kg CO2e, og foderforbruget bidrager i høj grad hertil. Der bør være vedvarende fokus på at reducere foderspild i svineproduktioner for derved at reducere klimabelastningen. Mange steder vil der være et stort potentiale for forbedring.

Foderspildet kan f.eks. skyldes en forkert indstillet foderautomat, som let kan resultere i et foderspild på 5 %.

I PRAKSIS Data fra 2015 fra Friland A/S viser en stor spredning i antal tilførte foderenheder pr. kilo tilvækst fra 2,69 til 3,36 FEsv./kg, hvilket viser, at der er potentiale for forbedring.

FAKTA Disse faktorer kan nedsætte foderspild: Slagtesvin i stald → Løbende kontrol af foderautomaten, så den indstilles korrekt. → Fasefodring, som nedbringer næringsstofinput. → Sorteringsvægt, som muliggør fasefodring i den enkelte sti.

Slagtesvin og søer i folde på friland → Brug fodertrug, der ikke kan vælte, og undgå spild ved pålæsning. → Brug fugleskræmsler og fodertrug/automater med låg/klapper. → Øg muligheden for fouragering.

Generelt → Mindsk problemer med rotter og mus. En rotte spiser ca. 9 kg foder/år. → Kontroller og rengør fodersiloer for kondens og gammelt foder. → Kontroller løbende kværn og vejeenheder i hjemmeblander. ØKONOMI Ved produktion af 1.000 slagtesvin/år vil du kunne spare ca. 23.000 kr./år ved at reducere foderspildet med 0,1 FEsv./kg tilvækst.

KLIMAEFFEKT: 60 G CO2e/SLAGTESVIN/DAG SPARES, NÅR FODERAUTOMATEN ER INDSTILLET KORREKT

KOM I GANG Kontakt din energirådgiver, Danmarks Vindmølleforening eller DLBR Energi Invest. Se dkvind. dk, energinet.dk og ens.dk.

KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver.

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende. .OLPDNDWDORJHW NDQ RJVn À QGHV Sn RNRORJL GN