Økologi & Erhverv nr. 625 26-01-18

Klimaindsats kan ikke vente

Gedernes bidrag til naturen

Irma har füet en grøn lillesøster

Fire miljøorganisationer advarer politikerne og landbruget mod at følge den klimastrategi, som EU har lagt op til. Ă˜kologisk Landsforening er ogsĂĽ skeptisk.

Geder har evnerne til at spille den fornemme rolle som naturens kratryddere, og sammenlignet med manuel fjernelse af vedopvĂŚkst er de billige i drift.

Coop vil bruge Irma Ă˜ko som testlaboratorium, der kan vise, hvordan Coop-kĂŚden kan tage nye skridt i retning af 2025-mĂĽlet om en økologiandel pĂĽ 50 procent.

5

AKTUELT

11

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

18

MAD & MARKED

ERHVERV

26. januar 2018 nr. 625 38. ĂĽrgang

Ă˜kologer undgĂĽr nye miljøkrav Den mĂĽlrettede regulering bliver i første omgang uden økologerne MILJĂ˜ AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Nu tager vi hul pĂĽ en rigtig forĂĽrsklassiker pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv: PrĂŚsentationen af de nominerede til Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk. ¤” ‡” Â?ƒÂ?†‹†ƒ–‡”Â?‡ ‰”—’’‡”‡– ‹ Ď?‹”‡ Â?ÂƒÂ–Â‡Â‰Â‘Â”Â‹Â‡Â”ÇŁ ‘”†ˆ”—‰–„ƒ”Š‡† ‰‡Â?Â?‡Â? ”‡…‹”Â?—Žƒ–‹‘Â?Ǣ ƒ–—”–‹Ž–ƒ‰ ’¤ „‡†”‹ˆ–‡Â?Ǣ Ž‹Â?ƒ–‹Ž–ƒ‰ †‡” †—” •ƒÂ?– ]Â?‘Â?‘Â?‹ ‹ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹Ǥ

•‹†‡ ͸nj͝

Minister afviser forslag om øko-pulje Flere partier har foreslĂĽet en sĂŚrlig pulje, der skal fremme økologi og plantebaseret kost i offentlige køkkener. OverĎ?ŽÞ†‹‰–ǥ Â?‡Â?‡” Â?Â‹ÂŽÂŒĂžÇŚ ‘‰ fødevareministeren POLITIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er ikke opbakning fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at oprette en sĂŚrlig pulje, der skal fremme økologi og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.

Puljen er foreslüet af alle oppositionspartier pü nÌr Socialdemokratiet, og hensigten er at sikre 30 mio. kr. ürligt frem mod 2021 for at gøre det muligt for køkkenerne at søge

tilskud til udgifter i forbindelse med en omlĂŚgning til mere økologi og vegetarkost. Ă˜kologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening har bakket op om forslaget og fremlagde ved et foretrĂŚde for miljø- og fødevareudvalget argumenter for, at en sĂĽdan omlĂŚgning vil gavne samfundsøkonomien.

Esben Lunde Larsen anerkender, at der ses en stigende efterspørgsel pü süvel økologisk som plantebaseret kost büde herhjemme og pü eksportmarkederne, hvilket han anser som ’positivt’.

Han mener dog, at der i forvejen er sikret tilstrĂŚkkeligt med midler til økologien i forbindelse med den seQHVWH Ă€QDQVORY KYRU GHU EOHY DIVDW sammenlagt 60 mio. kr. fra 20192021 til Fonden for Ă˜kologisk Landbrug. Fondens fokus er bredere end

blot offentlige køkkener, men Esben Lunde Larsen minder om, at den kan støtte projekter, der handler om økologisk plantebaseret kost, hvis fondens bestyrelse ønsker det.

- Jeg mener, at det brede fokus er den rigtige vej at gü og støtter derfor ikke partiernes forslag om en pulje pü 30 mio. kr., der kun fokuseres pü de offentlige køkkener, lyder det i et skriftligt svar.

Han tror pü, at den stigende efterspørgsel pü vegetarisk kost vil slü igennem i køkkenerne.

Vil kÌmpe videre Hos Dansk Vegetarisk Forening er man glad for, at ministeren ser et stort potentiale i büde økologi og plantebaseret kost, men fortÌller samtidig, at udbuddet i den offentlige sektor altsü ikke følger med efterspørgslen.

- SĂĽ der er brug for statslige initiati-

ver, herunder ikke mindst midler til efteruddannelse af køkkenpersonale, som jo er det forslaget gür ud pü, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretÌr i Dansk Vegetarisk Forening.

Han siger desuden, at foreningen fortsat vil vÌre til rüdighed med sin ekspertise, süfremt Esben Lunde Larsen ønsker det.

Trods den manglende opbakning til forslaget vil Ă˜kologisk Landsforening fortsat arbejde for det, fortĂŚller politisk direktør Paul Holmbeck.

- Vi vil arbejde videre for at overbevise ministeren om, at den kÌmpe succes, som de tidligere puljer har vÌret for omstillingen til økologi, skal fastholdes og udbygges. Det har sat Danmark i front med økologi og mere plantebaseret kost i offentlige køkNHQHU ² RJ à HUH NRPPXQHU EHGHU RP hjÌlp til denne omlÌgning.

Ă˜kologerne er ikke en del af den mĂĽlrettede regulering i 2019. Reguleringen er netop vedtaget og erstatter generelle miljøregler med mĂĽl for, hvor stor kvĂŚlstofudledning de enkelte arealer kan tĂĽle.

I aftaleteksten stĂĽr: â€?Ă˜kologiske og ekstensive arealer fritages fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav. Dette medfører blandt andet, at bedrifter med en høj andel af grĂŚs i sĂŚdskiftet fĂĽr en relativ mindre reduktionsforpligtelseâ€?.

HĂĽber pĂĽ betaling Adspurgt om økologernes fritagelse svarer Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Ă˜kologisk Landsforening: - Det er godt, at parterne anerkender, at økologi medvirker til reduktion af N-tab. Vi hĂĽber, at det ogsĂĽ betyder, at politikerne vil garantere, at økologer er berettiget til at fĂĽ en betaling for deres miljømĂŚssige samfundsgevinst. Vi beklager dog, at regeringen indføUHU HW LQFLWDPHQW WLO DW EU QGH Ă€EHUfraktionen i husdyrgødningen af.

Hun forklarer, at man forringer jordens kvalitet og frugtbarhed, nür man brÌnder kulstoffet af, og afkobler fosforkredsløbet, da det kan blive svÌrere at udnytte den fosfor, GHU HU EXQGHW L ÀEHUIUDNWLRQHQ QnU det bliver brÌndt.

- Heldigvis omfatter afbrÌnding DI ÀEHUIUDNWLRQHQ LNNH ¥NRORJLVN husdyrgødning, men det er et Ìrgerligt initiativ ud fra en mülsÌtning om, at landbruget skal blive grønnere, og vi skal have gang i en cirkulÌr økonomi, siger hun.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

26. januar 2018 nr. 625

MENINGER

MENNESKER

Opstilling og valg til bestyrelse og udvalg – nye toner Det er snart et ür siden, Per Kølster VLGVW Dà DJH EHUHWQLQJ Sn ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV JHQHUDOIRUVDPOLQJ 3n JHQHUDOIRUVDPOLQJHQ ÀN EHVW\UHOVHQ WLO RSJDYH DW VH Q UPHUH Sn GHQ SRWLWLVNH VWUXNXU L IRUHQLQJHQ , O¥EHW DI GHW IRUJDQJQH nU KDU EHVW\UHOVHQ DUEHMGHW PHG HPQHW RJ L GHQQH OHGHU SU VHQWHUHU 3HU .¥OVWHU UHVXOWDWHW )RWR -DNRE %UDQGW LÌs ogsü side 24

LEDER AF PER KĂ˜LSTER Vi nĂŚrmer os den ĂĽrlige generalforsamling og dermed ogsĂĽ valget til bestyrelsen og udvalgene. PĂĽ sidste ĂĽrs generalforsamling blev der stillet et forslag om ĂŚndret og dermed bedre reprĂŚsentation af landbrugsmedlemmer i bestyrelsen.

Jeg indstillede til GF, og det blev besluttet, at der ikke blev truffet nogen afgørelse, da det var et af de emner, som bestyrelsen gerne vil se grundigere pü i sin løbende vurdering af foreningens demokrati, trivsel og de folkevalgtes roller.

Bestyrelsen har süledes løbende i det forgangne ür haft drøftelser PHG à HUH XGYDOJ PHG IRUP QGHQH og senest pü stormødet med alle folkevalgte i november om vores demokratiske struktur. Det er kommet meget tydeligt frem, at der er et gensidigt ønske om en tÌttere forbindelse mellem udvalgenes arbejde og bestyrelsens, og at der samtidig ogsü er brug for en mere tydelig forstüelse af arbejdsdelingen.

Det er blevet udtrykt meget klart, at udvalgene er et stĂŚrkt redskab og unikt for foreningen til at sikre den faglige fremdrift og solid koordinering inden for de enkelte udvalgs ansvarsomrĂĽder og mellem udvalgene.

Udvalgsmedlemmer sidder netop dÊr, fordi de er optaget af det faglige. Bestyrelsen skal pü sin side varetage de tvÌrgüende interesser og økologien som helhed, og har samtidig ansvaret for strategi, økonomi og ledelse. I denne sondring

“

Det er kommet meget tydeligt frem, at der er et gensidigt ønske om en tÌttere forbindelse mellem udvalgenes arbejde og bestyrelsens, og at der samtidig ogsü er brug for en mere tydelig forstüelse af arbejdsdelingen.

ligger en klar arbejdsdeling mellem bestyrelse og udvalg, som samtidig stiller krav til vores arbejdsform og samarbejde pü tvÌrs. Pü denne baggrund er det hverken muligt eller nødvendigt, at alle fagomrüder og interesser kan eller skal reprÌsenteres i bestyrelsen.

Ved valget til bestyrelsen er det vigtigt samlet set at sikre, at vi har en bestyrelse, der er: 1) holdningsstÌrk, 2) kompetent til at lede (indsigt i organisation, ledelse, økonomi, jura o.lign.), 3) fagligt

kratisk valg. For at sikre dette pü alle müder, ønsker bestyrelsen, at kandidater til valget klart redegør for deres erfaringer og kompetencer pü GH ÀUH RPUnGHU L IRUELQGHOVH PHG annonceringen af opstillingen büde før og pü GF. Det er vores forventning, at vi hermed sikrer en endnu bedre mulighed for stillingtagen, nür der skal stemmes.

bred (produktion, marked, forbrug o.lign.) og endelig 4) bredt hÌngt op i medlemsgrupperne. Under hvert af disse punkter er der en variation, som i sin bredde kan skabe büde den nødvendige kompetence og samtidig den mangfoldighed, som tilsammen skal karakterisere vores bestyrelse.

I sidste ende bestemmes bestyrelsesvalget og dermed bestyrelsens sammensĂŚtning af, hvem der stiller op, og hvem der stemmer hvordan pĂĽ GF. Det er og bliver et demo-

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Det er samtidig vores ønske, at der HU à HUH GHU VWLOOHU RS RJ LNNH PLQGVW at der er kandidater fra alle medlemsgrupper. SÌrligt markedsomrüdet har vÌret underreprÌsenteret.

Sü gør en indsats for at prikke til mulige kandidater.

Det har afholdt nogle fra at stille op, at bestyrelsen har det ry, at der holdes mange og lange møder. Det skal vÌre slut. Allerede nu praktiserer vi - med Helle Borup Friberg i spidsen for tilrettelÌggelsen - en ny stil med fÌrre og kortere møder, der har snÌvert og konkret fokus

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

pü dÊt, bestyrelsen skal: nemlig lede og lÌgge strategi. Samtidig har vi lanceret et ürshjul for udvalg og bestyrelse, der meget klart skal sikre et tydeligt samspil mellem udvalgenes og bestyrelsens sager, süledes at det stür helt klart for formÌnd og sekretÌrer, hvordan møder kan planlÌgges og udnytte mulighederne for at forbehandle, beslutte eller indstille og dermed skabe et velsmurt demokratisk system i foreningen.

Det er süledes mit hüb, at vi meget tydeligt og markant har adresseret det ønske, som blev fremsat sidst ür, og som vi alle deler, nemlig at vi skaber et bedre samarbejde og dermed en stÌrkere forening. Vi tror pü, vi kan nü langt alene ved at gøre tingene bedre fremfor vedtÌgtsbestemte Ìndringer. Hüber, du vil vÌre med pü rejsen og vel mødt til GF, gerne som kandidat til bestyrelse og/eller udvalg.

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fü tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

26. januar 2018 nr. 625

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

INDHOLD: AKTUELT 4 Avlslinje stiller økologer over for et vigtigt valg Moderne teknologi gør det muligt at undersøge dyrs egenskaber ved hjÌlp af en blodprøve. Det hjÌlper avlsarbejdet, men übner ogsü for debat.

4 Forskere advarer mod øko-bier i naturen Der er uklarhed om konsekvensen for de vilde bier, hvis der kommer Ă HUH ÂĄNRORJLVNH KRQQLQJELHU WLO 0DQJOHQGH SODGV RJ IÂĄGH HU GH YLUNHOLJH problemer for den vilde bi, siger Ă˜kologisk Landsforening.

5 NGO’er: Landbrugets klimaindsats kan ikke vente 5 Professor: En enorm udfordring venter landmÌndene Teknologiske fremskridt skal hjÌlpe landbruget med at sÌnke klimabelastningen, mener ekspert.

4

24 Stiller du op til bestyrelsen i Ă˜L Generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening nĂŚrmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen.

Mark ERFA-grupper 2018

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 6 Mikkel J. Nielsen og Karl L. Nielsen

8 Lars og Lene Jørgensen

Far og søn er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

7 Bertel Hestbjerg

Parret er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

9 Michael Kjerkegaard

Hestbjerg er nomineret til Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk 2018 i kategorien: Ă˜konomi i økologi.

Naturplejeren er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Naturtiltag pü bedriften.

MARK & STALD 10 Fagligt talt: Indbyrdes udfordringe til efterafgrøderne

11

10 Ă˜kologisk biogas: Kom godt i gang To nye publikationer fra Ă˜kologisk Landsforening ruster økologiske landmĂŚnd til at udbygge den økologiske biogassektor.

11 Gedernes bidrag til naturen Kommuner efterlyser gedeholdere, der vil lave naturpleje.

12 UtilgÌngelige nÌringsstoffer gavner ikke afgrøderne Betydning af planternes rødder for optagelse af mikro – og makro-nÌringsstoffer.

I ür tilbyder vi ERFA-grupper med 2 forskellige effekter: Guld-effekt og sølv-effekt. Det gør vi fordi vi oplever der er meget stor forskel pü interesse og ønsker fra jeres side.

14 Forebygge mÌlkefeber Gode rüd fra økologiske landmÌnds om forebyggelse af mÌlkefeber hos højdrÌgtige køer.

14 Nyt fra ICROFS

GULD–EFFEKT • Jordfrugtbarhed • Kartoffelproduktion • Salgsafgrøder og maskiner • Grovfoderproduktion

OK-Net Arable har skabt vidensplatform om økologisk planteproduktion

MAD & MARKED 17 Mere forarbejdet økologi Ă˜kologisk juice, slik og fĂŚrdigretter var blandt højdespringerne i økosalget i 2017.

SĂ˜LV-EFFEKT • Grovfoder • Salgsafgrøder • Holistisk afgrĂŚsning • Grønsager – smĂĽskala • FjerkrĂŚproduktion – Flytbare huse • Biogas

18 Irma har fĂĽet en grøn lillesøster Coop vil bruge Irma Ă˜ko som testlaboratorium for salget af økologiske varer, mens landets økologiske producenter kan bruge butikken til at se, hvor der er huller, som de kan udfylde.

19 De sidste Landmad-butikker lukker 6HOY RP /DQGPDG HU VWRSSHW VRP NÂ GH IRUWVÂ WWHU GH Ă HVWH EXWLNNHU under nye navne og med fokus pĂĽ lokale varer.

LĂŚs mere pĂĽ www.oerd.dk

20 Sygehuskøkken kÌmper for at forsvare guldet Regionshospitalet Randers kan stadig bryste sig af landets markant højeste økologiprocent pü 95 men voksende rüvarepriser og sparekrav er en stor udfordring.

21 Kostkonsulent: Tidligere anede vi ikke, hvad der skete med maden.

Med venlig hilsen RĂĽdgiverne i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark

18

3

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜ko-farm i Qatar laver gigantisk tomat GRĂ˜NSAGER: En økologisk tomat pĂĽ hele 1,34 kg. Det er, hvad den økologiske producent Agrico nĂŚr Al Khor i Qatar har formĂĽet at fremdyrke ifølge mediet Gulf Times. Tomatsorten er oprindeligt fra Toscana i Italien, hvor den stammer fra det 19. ĂĽrhundrede. Ifølge Agricos ejer Nasser al-Khalaf er de ĂŚldre sorter mere modstandsdygtige over for mange parasitter – til gengĂŚld er de svĂŚrere at dyrke succesfuldt uden for deres oprindelsessted.

- Det er første gang, at en naturlig sort fra en gammel italiensk tomat med succes er blevet dyrket i Qatar pü en ren økologisk müde, GHW YLO VLJH XGHQ JHQPRGLÀFHULQJ og brug af pesticider og kemikalier til at beskytte planten, siger Nasser al-Khalaf til Gulf Times.

Den sÌrlige sort er efterspurgt i mange italienske restauranter pü grund af dens sødme og fü kerner, og planen er nu at fortsÌtte og udvide dyrkningen af gamle sorter. HHK

Digitale vÌrktøjer skal hjÌlpe landmanden NATURPLEJE: En ny digital naturplejeguide skal hjÌlpe landmanden til at trÌffe den bedste løsning pü dennes bedrift.

Det gÌlder büde med hensyn til at udføre naturpleje, udlÌgge ny QDWXU RJ ÀQGH XG DI KYDG GHU HU af relevante tilskud. Hvis landmanden eksempelvis har arealer i et Natura 2000-omrüde, kan han gü ind pü naturplejeguiden og undersøge, hvad han skal gøre mht. grÌsning, vildtpleje, braklÌgning, m.v. Derudover er der udviklet en app for beskyttet natur. Her kan landmanden med mobil og app i hünden undersøge, KYRUQnU YHGNRPPHQGH EHÀQGHU sig pü et areal, der er registreret som § 3-beskyttet. Den nye digitale naturplejeguide er pü www. naturplejeguide.dk. HHK

OplÌg om øget øko-interesse KONFERENCE: Mandag d. 29/1 afholder ICROFS en konference, hvor man prÌsenterer tre forbrugerrettede forskningsprojekter, der alle handler om den øgede efterspørgsel pü økologiske fødevarer. Projekterne er baseret pü henholdsvis sundhed, lokale fødevarer og øget eksport. Dagen byder desuden pü paneldebat med Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer og Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet, som vil diskutere, om der er synergi mellem sund levevis og økologisk forbrug. Konferencen foregür kl. 9.30-15.30 i Festauditoriet, Bßlowsvej 17 pü Frederiksberg Campus, Københavns Universitet. HHK

POLITIK & UDVIKLING

26. januar 2018 nr. 625

Mulighed for avlslinje stiller økologer over for et vigtigt valg Moderne teknologi gør det muligt at undersøge dyrs egenskaber ved hjÌlp af en blodprøve.

Det hjÌlper avlsarbejdet, men übner ogsü for debat MALKEKVÆG AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Fremtidens økologiske malkeko kan vÌre mere robust med en lavere dødelighed og fÌrre tilfÌlde af yversygdomme – i hvert fald hvis det er den retning, som de økologiske mÌlkeproducenter ønsker at gü i.

Sükaldt genomisk selektion gør det nemlig muligt at undersøge et dyrs avlsmÌssige niveau blot ved hjÌlp af en blodprøve, og dermed behøver man ikke benytte afkomsundersøgelser for at fü avlsvÌrdital, som er et udtryk for tyrens avlsmÌssige niveau for egenskaber süsom mÌlkeydelse, frugtbarhed, sygdomsresistens mv.

- Ă˜kologerne har mulighed for at gĂĽ efter racer, der opfylder de økologiske principper, siger Morten Kargo, der er forsker ved Institut for MolekylĂŚrbiologi og Genetik ved Center for Kvantitativ Genetik og

Moderne teknologi giver økologerne bedre mulighed for at vÌlge den avlslinje, der passer bedst til den økologiske produktion. Foto: Morten Telling Genomforskning pü Aarhus Universitet.

Han er projektleder pü ICROFSprojektet SOBcows, der undersøger mulighederne for bedre avlslinjer i den økologiske mÌlkeproduktion.

- Det, at økologerne vil kunne udvikle en speciel avlslinje, der müske nok har en lidt lavere ydelse, men til gengÌld har et bedre avlsmÌssigt niveau for sundhed, bedre lemmeog klovsundhed samt i det hele taget bedre holdbarhed og en bedre tilpasning til mere udeliv, kan tÌnkes at

vĂŚre en fordel med hensyn til forbrugernes forventning til de økologiske produkter, forklarer han, og siger, at metoden kan afhjĂŚlpe velfĂŚrdsmĂŚssige problemer hos køerne, bl.a. yversygdomme. Ă˜kologer skal blive enige Der er imidlertid det dilemma, at en spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet blandt økologerne for et par ĂĽr siden viste, at højere ydelse er det, de økologiske mĂŚlkeproducenter efterlyser mest hos de-

res køer. Årsagen til dette svar skal PnVNH ÀQGHV L DW ¥NRORJHUQH LNNH kendte de langsigtede konsekvenser ved at tillÌgge ydelse mere vÌgt i avlsmület, da de blev spurgt.

Hvis økologerne ønsker en speciel økologisk linje, mü de blive enige om et fÌlles avlsmül med de fordele og ulemper, det indebÌrer - ligesom kvÌgproducenterne pü nuvÌrende tidspunkt diskuterer sig frem til et fÌlles avlsmül pü tvÌrs af produktionsmetoder, fortÌller Morten Kargo.

- Den gode race for økologerne er müske ikke koen med den allerhøjeste ydelse, men i stedet med en rimelig god ydelse, som samtidig holder lÌngere og kan vÌre et godt slagtedyr. Ud fra den holistiske tilgang bør økologerne lÌgge mere vÌgt pü robusthed frem for ydelse.

Er man for fokuseret pü ydelse, risikerer man, at forbrugerne fravÌlger de økologiske produkter, siger han.

NaturmÌlk har ogsü medvirket i projektet, og her ønsker man mere robuste køer, som bliver mindre syge, da man ifølge bestyrelsesformand Frode Lehmann ønsker at udfase brugen af antibiotika.

- Projektet giver det perspektiv, at vi økologer für sat vores egne avlsmül. Vi skal jo have køer, der passer til vores produktion, tilføjer han.

Forskere advarer mod øko-bier i naturen Der er uklarhed om konsekvensen for de vilde bier, hvis der kommer Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Š‘Â?ningbier til. Manglende plads og føde er de virkelige problemer for den vilde bi, siger Ă˜kologisk Landsforening.

BIER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK En lempelse af reglerne for økologisk honningproduktion gør det muligt at øge den økologiske honningavl.

Lempelsen übner imidlertid for en debat. Forleden udtrykte Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, ifølge nyhedsbureauet Ritzau bekymring for, at de økologiske honningbier vil presse de vilde bier.

- Hvorfor skal vi sĂŚtte produktionsdyr ud i fredede omrĂĽder, der i forvejen er under enormt stĂŚrkt pres pĂĽ grund af pesticider og manglende plads? Det kan fĂĽ negativ effekt for naturen, sagde han.

Seniorforsker Yoko Dupont fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, fortĂŚller, at det er en

kompleks problemstilling uden noget entydigt svar.

- Konkurrence kan forekomme, men det er sandsynligvis et lille problem set i forhold til pesticider, mangel pĂĽ blomster og andre faktorer, nĂĽr det gĂŚlder tilbagegang af vilde bier generelt.

Fra 8.000 til 200.000 ha Med de nye regler øges arealet, hvor det er muligt at drive økologisk biavl fra ca. 8.000 ha til ca. 200.000 ha, da det er ikke lÌngere en hindring at drive økologisk biavl, selvom der L Q UKHGHQ DI ELJnUGHQ ÀQGHV NRQventionelle arealer, hvis blot disse arealer ikke giver pollen og nektar til bierne. Ifølge oplysninger fra Landbrugsstyrelsen omfatter dette naturarealer og 300 økologiske landbrugsbedrifter, og det er netop omfattelsen af naturarealet, der har vakt bekymring.

Rasmus EjrnÌs, seniorforsker ved Institut for Bioscience pü Aarhus Universitet, svarer uden at tøve �ja� til, at honningbier i naturen udgør en trussel for de vilde bier.

- Der er veldokumenteret evidens for, at honningbier og vilde bier konkurrer om fødevarerne. Büde mine egne observationer og de videnskabelige undersøgelser peger pü,

at der er en risiko af løbe, siger han.

Han mener, at Êt er, at man vÌlger at placere honningbier i landbrugsomrüder: - Sü har samfundet valgt at disponere dette omrüde til fødevareproduktionen. Men jeg ville lade usikkerheden komme de vilde bier til gode i naturen.

Forskningen er tvetydig Debatten blandt forskerne kan skyldes den divergerende forskning pĂĽ omrĂĽdet.

Et norsk studie fra 2016 af forskere ved Lunds Universitet har vist, at hvis der er kamp om føden, vinder honningbierne over büde de vilde bier og humlebierne. Den negative effekt af honningbier er dog stÌrkere i meget homogene landskaber, og man ved ikke nÌr sü meget om effekten i mere heterogene landskaber, som naturomrüder ofte er.

En videnskabelig artikel, der sidste ür gennemgik 72 studier pü omrüdet, fandt imidlertid ingen klar konklusion: 53 pct. af gennemgüede studier viste, at honningbier havde en negativ effekt pü vilde bier, mens 47 pct. fandt ingen eller varierende effekt, heriblandt ogsü positive. Den negative effekt var størst i omrüder, hvor honningbierne ikke var hjem-

hørende, hvilket den er i Danmark.

Forfatterne skriver afslutningsvist, at der er behov for mere forskning i honningbiernes virkning pĂĽ de vilde bier. Ă˜kologisk Landsforening følger debatten blandt forskerne og ser frem til, at der skaffes mere viden pĂĽ omrĂĽdet.

(U GHU HW SUREOHP Vn VNDO YL Ă€Qde ud af, hvad vi gør, for ingen har interesse i at skade de vilde bier, siger Julie Rohde, der er naturkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Hun fortÌller, at foreningen er opmÌrksom pü, at en af de største udfordringer for büde de vilde bestøvere og honningbierne er tilstrÌkkelig føde sÌsonen igennem samt mangel pü overvintringsmuligheder.

- De økologiske landmÌnd er rigtig gode til at skabe bedre forhold for bestøverne. FravÌret af pesticider er vigtigt, og afgrÌsningsmarker med kløver og andre urter giver føde sÌsonen igennem. Men økologernes engagement i naturen er faktisk det vigtigste. Naturen er en prioriteret og uadskillelig del af det økologiske landbrug. Vi sü gerne, at vigtige samfundsopgaver som at sikre føde til bestøvere blev en endnu mere integreret del af det økologiske landbrug, siger Julie Rohde.

POLITIK & UDVIKLING

26. januar 2018 nr. 625

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Hvad er LULUCF? ɝ Den ürlige Ìndring i jordbundens kulstofpulje og binding af kulstof i biomasse kaldes LULUCF-bidraget (land-use change and forestry - pü dansk: arealanvendelse, Ìndringer i arealanvendelse og skovbrug). ɝ EU tillader, at forbedringer i dette kulstofkredsløb i forhold til ürene 2005-2007 skal kunne modregnes mülene for reduktion af udledninger af drivhusgasser i den ikke-kvotebelagte sektor.

Nogle miljøorganisationer er imod, da de mener, at det mindsker behovet for reelt at sÌnke udledningen af drivhusgasser i sektoren og giver udfordringer, nÌste gang nye reduktionskrav fremsÌttes.

BiogasanlÌg kan vÌre en del af løsningen, nür landbruget skal sÌnke sit klimaaftryk, mener Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Arkivfoto: Michael Tersbøl

NGO’er: Landbrugets klimaindsats kan ikke vente Fire miljøorganisationer advarer politikerne og landbruget mod at følge den klimastrategi, som EU har lagt op til. Ă˜kologer er ogsĂĽ skeptiske KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Landbruget risikerer at slippe for let i klimaindsatsen og â€?skyde sig selv i fodenâ€?, hvis regeringen lader branFKHQ XGQ\WWH GH Ă HNVLELOLWHWVPHNDnismer, som EU tillader.

6nGDQ O\GHU DGYDUVOHQ IUD GH Ă€UH miljøorganisationer Det Ă˜kologiske RĂĽd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening, som efterlyser større klimaambitioner i et debatindlĂŚg trykt pĂĽ jp.dk.

Baggrunden er, at den ikke-kvotebelagte sektor – heriblandt landbruget – samlet set skal sÌnke sin udledning af drivhusgasser med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. EU har givet tilladelse til, at Danmark kan modregne en del af reduktionen ved at inkludere tidligere ürs lagring af kulstof i jorden - sükaldte LULUCF-

kreditter - og kvoter fra EU’s omdiskuterede kvotesystem. Lagres der mere kulstof i jorden frem mod 2030 i forhold til 2005-2007, tÌller det som en del af reduktionen. Men denne øvelse er let, mener organisationerne, fordi der var en sÌrligt høj drivhusgasudledning i midten af 00’erne, og derfor er det nemt at gøre det bedre uden egentlig at gøre noget som helst. Det er altsü lige meget, om udledningen stiger i perioden 2021-2030, sü lÌnge den ligger et vist stykke under referenceürene 2005-2007.

Organisationerne vurderer, at hjÌlpen fra LULUCF-kreditterne og CO2-kvoterne fjerner godt 80 pct. af EU’s reduktionskrav og dermed ikke igangsÌtter en egentlig klimaforbedring i landbruget.

- En sĂĽdan strategi vil vĂŚre at skyde sig selv i foden, da man udsĂŚtter de reelle reduktioner til efter 2030. Det betyder, at landbruget sĂĽ kun har 20 ĂĽr til at komme i mĂĽl, da regeringens mĂĽlsĂŚtning om et lavemissionssamfund (80-95 pct. reduktion, red.) skal indfries inden 2050, skriver de i indlĂŚgget.

Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsekspert ved Det Ă˜kologiske RĂĽd, uddyber til Ă˜kologi & Erhverv:

- Landbruget har masser af muligheder for at agere med hensyn til klimaet. En vigtig pointe er alle de krav, der i forvejen er til landbruget om natur og vandmiljø. Det vil vÌre sund fornuft at lave disse tiltag sammen. Det, man vil, er at udskyde hele landbrugets indsats til efter 2030.

Det er derfor, vi kommer med debatindlÌgget. Der sker sü mange ting lige nu, sü lad os fü mülsÌtningen op pü et højere niveau.

Et vigtigt vÌrktøj for økologer Miljøorganisationerne er ikke imod, at LULUCF medregnes i klimaindsatsen, fordi det bl.a. baserer sig pü landbrugets evne til at lagre kulstof - et vigtigt vÌrktøj isÌr for økologer men de er kritiske over for den müde, som EU har skruet det sammen pü.

De anerkender altsü økologernes vÌrktøj med at lagre kulstof i jorden og ser det som en del af løsningen.

- Udtagning af kulstofrige jorder, ĂĽdale og højbundsarealer og dyrkQLQJ DI Ă HUH Ă HUnULJH DIJUÂĄGHU RJ efterafgrøder er ogsĂĽ effektive tiltag, som kan bidrage til at indfri synergipotentialet, skriver de. Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, mener ogsĂĽ, at regeringen bør afholde sig fra at lade LULUCF-kreditten og

CO2-kvoterne fylde for meget i klimakravene, fordi landmÌndene skal tage deres del af ansvaret i kampen mod klimaforandringerne. Det er dog vigtigt, at LULUCF indgür fremadrettet og anerkendes i klimaindsatsen, siger foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed: - Vi har en forpligtelse til at gøre det, sü godt vi kan, büde med hensyn til at lÌgge kulstof i jorden - som i LULUCF - og med hensyn til at reducere udledningen af lattergas og metan.

Venstre er uenig i kritikken Venstres klimaordfører Thomas Danielsen er uenig i, at kravene til landbruget skulle vÌre utilstrÌkkelige og siger desuden: - Jeg er ikke enig i, at omstillingen gür langsomt. TvÌrtimod gür den meget stÌrkt inden for landbruget.

Jeg synes, at det er imponerende, hvad der sker inden for omrüdet, siger han og tilføjer, at der løbende kommer nye teknologier til, som hjÌlper landmÌndene med at sÌnke deres klimaaftryk.

I en videnskabelig artikel i magasinet ’Samfundsøkonomen’ peger Jørgen E. Olesen, professor ved Agrøkologi, Aarhus Universitet, ogsü pü, at teknologiske fremskridt inden for

HNVHPSHOYLV ELRUDIĂ€QHULQJ NDQ Y UH en del af løsningen. Ă˜L er enig i, at teknologi er en stĂŚrk medspiller for at nĂĽ reduktionskravene - men det er vigtigt, at der stilles krav til branchen, understreger foreningens klimakonsulent, Mette Kronborg: - Teknologien krĂŚver investeringer, og de investeringer kommer først, nĂĽr der bliver stillet krav til erhvervet om at udvikle sig.

Hun har afholdt en rÌkke sükaldte klimaskoler rundt om i landet, hvor hun har rüdgivet 38 økologiske landmÌnd, og her mødte hun bred opbakning til, at økologerne skal løfte deres del af opgaven.

- LandmÌndene gav udtryk for, at de mener, at vi skal tage et ansvar, og at klimaindsatsen er en naturlig del af den udvikling, som økologien lige nu gennemgür.

Thomas Danielsen tilføjer, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast pü, hvordan reduktionskravet konkret vil se ud for landbruget, men at GHW IRU UHJHULQJHQ HU YLJWLJW DW ÀQGH en balancegang mellem branchens økonomi og klimaindsatsen: - Hvis vi ikke sikrer rammevilkür, sü et af verdens grønneste landbrug kan tjene penge, bliver det ikke grønnere.

Professor: En enorm udfordring venter landmÌndene Teknologiske fremskridt skal hjÌlpe landbruget med at sÌnke klimabelastningen, mener ekspert KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Efterspørgslen pü biomasse stiger, og samtidig skal landbruget sÌnke sit klimaaftryk - en udfordring, der kalder pü hjÌlp fra teknologiens

verden. Det skriver Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, i en videnskabelig artikel i magasinet ’Samfundsøkonomen’.

De danske udledninger af metan og lattergas fra landbruget tegner sig for ca. 19 pct. af Danmarks samlede udledninger – hertil skal lÌgges yderligere udledninger fra grÌsmarker og jord i omdrift. Ifølge Jørgen E. Olesen skal biomasseproduktionen fordobles, samtidig med at miljø- og klimabelastningen halveres.

- Det er en enorm udfordring, der ikke kan løses inden for de eksisterende produktionssystemer og forsyningskÌder. Der mü tÌnkes nyt baseret pü ny teknologi, nye agroøkologiske systemer og nye forarbejdningskÌder, skriver han.

Vil gavne økologien Husdyrproduktion baseret pü grÌsmarker og vegetabilsk produktion EDVHUHW Sn GLYHUVLÀFHUHGH V G skifter med stort vegetationsdÌkke gennem brug af efterafgrøder er

eksempler pü et fremtidigt højproduktivt og miljøvenligt landbrug, nÌvner han: - GrÌsset fra grÌsmarkerne vil ikke umiddelbart kunne bruJHV WLO IRGHU WLO GH à HVWH G\UHDUWHU og slet ikke i højproduktive systemer.

Biomassen vil skulle forarbejdes til foderemner med høj fordøjelighed og gode ernÌringsmÌssige egenskaber. Hertil krÌves nye teknologier, som ogsü udnytter bioteknologiske fremskridt. %LRUDIÀQHULQJ GHU RPGDQQHU

massen til materialer af ønsket kvalitet, vil bl.a. gavne økologien, som kan øge produktiviteten, skriver han og giver som eksempel produktion af proteinrige afgrøder ved dyrkning af højproduktivt kløvergrÌs uden anvendelse af gødning og pesticider.

- Den langsigtede bÌredygtighed i systemerne kan dog kun sikres ved at tilbageføre nÌringsstoffer fra ELRUDIÀQHULQJHQ KXVG\UKROGHW RJ E\erne til landbrugssystemerne. Ogsü her vil der i høj grad vÌre brug for nye teknologier, tilføjer han.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

26. januar 2018 nr. 625

Mikkel Juhl Nielsen og Karl Lund Nielsen er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

Far og søn - Mikkel Juhl Nielsen (tv) og Karl Lund Nielsen - leverer mÌlk til Arla fra gürden ved Rønde pü Djursland.

Karensminde IS

Klimaindsatsen er en løbende proces Pü Karensminde er klima og økologi to sider af samme sag GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

’- Pü den ene side er det en del af økologien at have fokus pü miljøbelastningen, pü den anden side bliver den økologiske produktion beskyldt for ikke at vÌre klimavenlig nok, men vi tÌnker pü, hvordan vi kan forbedre gürdens klimaaftryk - og det har vi faktisk altid gjort, siger Mikkel Juhl Nielsen, der sammen med sin far, Karl Lund Nielsen, driver Karensminde IS ved Rønde pü Djursland.

Karl Lund Nielsen supplerer: - Arbejdet med klimaindsatsen er en løbende proces, som vi altid har haft med i vores overvejelser pü gürden; men i takt med, at klimaforandringerne er kommet mere i fokus, er vi begyndt at arbejde mere mülrettet med klimaindsatsen her pü gürden.

ÂŽ ƒĎ?ŽÞ•‡” †‹‡•‡Ž Bevidstheden om gĂĽrdens klimaaftryk bliver for eksempel synlig, nĂĽr der skal købes nye maskiner til gĂĽrden, hvor el-drevne redskaber fortrĂŚnger det ene dieseldrevne efter det anden.

- Vi har for nylig udskiftet vores foderblander til en el-dreven model, og maskinen, der strør halmen ud i løsdriftsstaldene, er ogsü elektrisk.

I takt med at maskinparken nedslides, vil den blive udskiftet med nye, klimavenlige løsninger, siger Mikkel Juhl Nielsen. Et eksempel kunne vÌre belysning, hvor der gradvist bliver udskiftet fra lysstofrør til LEDbelysning.

Pü Karensminde er der 180 jersey ürskøer, som i snit leverer smü 9000 EKM om üret. MÌlken leveres til Arla. Overskudsvarmen fra mÌlkekøletanken genindvindes ved hjÌlp af en varmepumpe og benyttes til procesvarme og opvarmning af beboelses- og kontorlokaler. Det giver büde en besparelse pü gürdens økonomiregnskab og i klimaregnskabet.

Pü Karensminde har køerne ogsü forlÌnget laktation, som er med til at püvirke klimaet positivt, da det giver

fĂŚrre goldperioder og reducerer antallet af ĂĽrsopdrĂŚt.

Klimahandlingsplan 6LGVWH nU Ă€ N 0LNNHO -XKO 1LHOVHQ RJ Karl Lund Nielsen lavet klimatjek i samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening, og gennemgangen af gĂĽrden viste, at de allerede gør ting, som er gavnlige for klimaet, ligesom GH RJVn Ă€ N JRGH UnG WLO WLOWDJ GHU kunne give gĂĽrden en endnu bedre NOLPDSURĂ€ O - Vi har et areal pĂĽ ca. 7 ha, som er lavbundsjord, og ved at tage dette areal ud af omdriften, binder vi en del CO2 i jorden. Det er et areal, som i forvejen er problematisk at opdyrke, sĂĽ det giver god mening at lade det ligge, siger Mikkel Juhl Nielsen.

Køerne malkes i robot, og arealerne i stalden ved foderbordet og malkerobotten er spaltegulv. Gyllen pumpes nu oftere fra stald til gylletank, og dermed reduceres udledningen af metan, fordi fordampningen er højere i stalden end i tanken.

Al strøm pü gürden er grøn strøm, sü ogsü pü dette omrüde har Karensminde IS forbedret sit klimaaftryk vÌsentligt.

Strømaskinen fordeler halmen i dybstrøelsesstaldene. Her er det kvierne, der für et nyt lag at trampe i.

En lang proces Andre tiltag krÌver en investering pü gürden, for eksempel anbefaler klimarapporten, at der sÌttes automatisk styring pü korntørreanlÌgget, sü det kun kører, nür luftfugtigheden er lav nok til, at det nytter. Med en større gylletank ville Karensmindre IS ogsü kunne udnytte sin gylle bedre og primÌrt sprede gyllen om forüret og i vÌkstsÌsonen.

- Arbejdet med klimaforbedringerne er en lang, fremadskridende proces, hvor nogle af indsatserne kan krÌve store investeringer. Vi kan derfor ikke gøre det hele pü Ên gang; men det er sikkert, at vi, nür materiellet er nedslidt, nu altid vÌlger den mest klimavenlige erstatning, siger Karl Lund Nielsen.

En ko er en ko Det meste foder, som benyttes pü gürden, er af egen produktion, og der arbejdes pü at skaffe mere fedt til køerne. Blandt andet er der planer om at afskalle hjemmedyrket havre, som køerne kan fodres med.

- Vi er ikke helt sikre pü, hvordan klimaregnskabet ser ud for importeret kraftfoder. Vores hestebønner i ür

ɝ Karl Lund Nielsen købte gürden i 1982, han omlagde gürden til økologisk drift i 1996. ɝ I 2011 dannede Karl Lund Nielsen og Mikkel Juhl Nielsen Karensminde IS. ɝ Pü gürden er der 180 jersey-ürskøer. ɝ Gürden rüder over 200 ha.

Heraf er: ɝ 100 ha grÌs (7 ha vedvarende). ɝ 80 ha hvede, rug, vürbyg og vinterbyg. ɝ 20 ha Ìrter med udlÌg af grÌs, høstes som helsÌd.

druknede nÌrmest pü markerne, og det koster i klimaregnskabet at tørre afgrøden ned efter høst; men hvordan er forholdet mellem en nedtørret afgrøde af egen avl og en importeret afgrøde? Det ved vi ikke, men de tal ville vi gerne kende, siger Mikkel Juhl Nielsen. Karl Lund Nielsen supplerer: - Vi kan heller ikke se bort fra, at det er svÌrt for os at bringe klimabelastningen helt i bund. Det er trods alt køer, der leverer mÌlken, og det er det svÌrt at Ìndre pü.

Pü Karensminde IS følger far og søn nøje med i den forskning, der forsøger at reducere køernes metanudledning.

- Vi holder øje med udviklingen, og vi vil gerne Ìndre praksis, hvis der dukker lovende forsøg op; men vi skal ogsü huske, at eventuelle merudgifter skal kunne dÌkkes. Hvis et nyt tiltag er kostbart for bedriften, skal vi have mere for mÌlken - ellers ender det jo bare med, at vi gør noget rigtig godt for klimaet i et par ür, hvorefter vi sü mü lukke produktionen ned, fordi vi tabte penge. Det har ingen gavn af - heller ikke klimaet, siger Mikkel Juhl Nielsen.

De køer, som ikke skal avles pü, insemineres med kødkvÌgssÌd fra blandt andet wagyu-kvÌg og føder tyrekalve, som fedes op til slagtning i 12 müneders alderen.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

26. januar 2018 nr. 625

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

BÌredygtig innovation under poplerne Modet til at søge nye veje og evnen til at sikre en sund økonomi er de vÌsentligste forudsÌtninger for den faglige og nødvendige innovation GODT HÅNDVÆRK AF JAKOB BRANDT

- Nür vi har besluttet at lave noget ’add on’ til det økologiske produktionskoncept, tror jeg, det er vigtigt, at vi mentalt indstiller os pü, at vi har en produktion, hvor rammerne er dynamiske. Der skal hele tiden bygges pü, hvis konceptet skal blive ved med at vÌre interessant for forbrugerne, siger Bertel Hestbjerg, som havde lÌst økonomi pü Landbohøjskolen, før han 1995 vendte hjem til fødegürden St. Hestbjerg, som han omlagde til økologi i 2006.

Med tre gode ür i 2010, 11 og 12 opbyggede det vestjyske landbrug et økonomiske rüderum, som banede vej for udviklingen af det wellnesskoncept for økologiske grise, som er hovedürsagen til, at Bertel Hestbjerg nu for tredje ür i trÌk er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk.

De to foregĂĽende ĂĽr i kategorierne ’Innovativ produktion’ og ’EkstraordinĂŚr dyrevelfĂŚrd’, mens han i ĂĽr som idemanden bag øko+-konceptet Poppelgrisen er nomineret i kategorien â€™Ă˜konomi i økologi’.

Kød til hr. og fru Danmark - Der er kloge mennesker, som siger, at restitution er lig innovation, og jeg InU GH à HVWH JRGH LGHHU QnU MHJ HU vÌk fra landbruget. Nür jeg er ude at stü pü ski, plukker svampe eller gür pü jagt. For et eller andet sted tÌnker jeg jo hele tiden lidt pü mit landbrug, siger Bertel Hestbjerg, som synes, det er sjovere at øge indtjeningen ved at kravle op ad vÌrdikÌden end ved at øge produktionen.

I 2016 prĂŚsterede de otte ejendomme under Hestbjerg Ă˜kologi et samlet resultat pĂĽ ca. 22,5 mio. kr.

- Men dĂŠt, der var fantastisk i 2016, blev kun ca. en tredjedel sĂĽ fantastisk i 2017, nĂĽr vi taler bundlinje, sĂĽ det kan hurtigt vende, siger Bertel Hestbjerg.

Han foretrĂŚkker derfor at fĂĽ omtale pĂĽ grund af de faglige tiltag, som danner fundamentet under hans grisekoncept.

'HW HU LQJHQ NXQVW DW ODYH ÀUH ungarske uldsvin og fortÌlle en lang historie om dem, men nye ideer skal ogsü fungere kommercielt. Vi har bestemt, at vi ikke vil lave noget, der

skal sÌlges pü tre restauranter i København. Vi vil lave noget for hr. og fru Danmark. Det er dyrere, men det skal ikke vÌre sü dyrt, at vi mister kontakten med forbrugerne. Vi har taget nogle bevidste valg, og pü den müde har vi füet noget volumen i salget.

Perfekt timing Han er dog meget ydmyg i forhold til de seneste ürs gode økonomiske resultater, som i hans optik i meget høj grad bunder i solid medvind fra de seneste ürs unikke konjunkturer for øko-grisen.

- Vi laver 2,3 mio. kg kød om üret, og kød- eller foderpriserne skal süledes ikke Ìndres mange procent, før der stür nul pü bundlinjen, siger Bertel Hestbjerg, som har lÌrt, at ¥NRQRPLVN VXFFHV NDQ Y UH HQ à \Jtig størrelse.

- Vi kom pü markedet med vores Poppelgris i midten af 2016, da priserne var allerbedst, sü der er masser af held og god timing i det, men selvfølgelig skal man have de rigtige ideer, for at man kan blive heldig, siger Bertel Hestbjerg, som hver uge leverer 500 wellnessgrise til slagtning hos DanePork i Store Lihme.

Markant faldende priser pü økologisk svinekød, høje foderpriser og nu senest en sygdom blandt grisene pü den ene af ejendommene, der vil krÌve Êt ürs produktionsstop, illustrerer tydeligt, hvor hurtigt tingene kan Ìndre sig.

Hestbjergs opskrift pü succes Det er hustruen Marianne Fløe Hestbjerg, som har ansvaret for kommunikation, hjemmeside og HR, og ifølge parret er det vanskeligt at sÌtte tal pü vÌrdien af hendes arbejde, men der er ingen tvivl om, at man med en mere direkte forbrugerkontakt skal vÌre villig til at prioritere ressourcer til kommunikation.

Nogle af de vigtigste ingredienserne i Hestbjerg-familiens opskrift pü økonomisk bÌredygtig innovation omfatter: Dygtige medarbejdere, omstillingsparathed, evnen til at skabe et produkt med en god historie og modet til at søge nye veje.

Disse skal krydres med den rigtige timing, lidt held og en transparent og trovĂŚrdig produktion, som kunderne har tillid til.

- Jeg tror, at en af grundene til, at vi har fĂĽet succes, er vores ĂĽbenhed.

Vores fortÌllinger skaber trovÌrdighed, nür kunderne kan se, at poplerne og wellness-initiativerne reelt gør en forskel i forhold til grisenes trivsel.

Vi vil gerne fortĂŚlle, at der er dage med solskin pĂĽ faremarken, men at GHW RJVn NDQ UHJQH L Ă HUH XJHU L WUÂ N

Marianne Fløe Hestbjerg og Bertel Hestbjerg foran et af deres mange jagttrofĂŚer. Et nyt venter mĂĽske, da han er nomineret til Godt Ă˜kologisk HĂĽndvĂŚrk for sin evne til at skabe økonomisk bĂŚredygtig innovation.

Hestbjerg Ă˜kologi

Wellnes-konceptet:

Organic Pork A/S

Produktionen foregĂĽr pĂĽ otte jyske bedrifter med et samlet areal pĂĽ godt 700 ha.

+HVEMHUJV JULVH Q\GHU JRGW DI ÀUH tiltag, som bygger oven pü kravene i økologireglerne:

ɝ Ansatte: 30 ɝ Resultat: ɝ 2017: ɝ 2016: 22,5 mio. kr. ɝ Søer: 1.500 ɝ Produktion: 2,3 mio. kg kød ɝ Slagtesvin: 26.000 ɝ Smügrise: 35.000

ɝ Tilplantning med skov pü faremarkerne ɝ Grisene fravÌnnes først efter 10 uger ɝ Slagtesvinene har adgang til ZHOOQHVDIGHOLQJ PHG O\QJà LV ɝ Slagtesvin für grovfoder med økologiske rodfrugter

Da Friland ikke ville samarbejde om Poppelgrisen, forlod Bertel Hestbjerg i 2016 Danish Crown og dannede sammen med Karsten Dejbjerg Kristensen fra Tamaco og Leo Grønvall fra slagteriet DanePork afsÌtningsselskabet Organic Pork, hvor de hver ejer 1/3.

200 af Hestbjergs ugentlige produktion pĂĽ 500 slagtesvin bliver solgt som poppelgrise til Coop.

Resten sĂŚlges til foodservice og kunder i ind- og udland.

Det skaber forstüelse hos kunderne for, at ved vores produktion er der en meromkostning, og forbrugerne kan altid komme pü besøg, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Han forklarer, at økonomien bag poppelgrisen er et komplekst regnestykke, som skal tage højde for, at den sene afvÌnning medfører fÌrre sygdomsproblemer, mindre medicinforbrug og fÌrre mistede grise. Til gengÌld levner konceptet kun plads til 1.500 søer mod tidligere 2.000, og den lÌngere dieperiode sÌnker antallet af fravÌnnede grise pr. ürsso med 12,5 pct. Dertil kommer XGJLIWHU WLO WU HU RJ O\QJà LV P P Marianne Fløe Hestbjerg ser sin mand som lidt af en Duracelllandmand, der har vanskeligt ved at sidde stille og som konstant spejder efter nye løsninger.

Aktuelt arbejder han sammen med Henrik Bovbjerg fra Give for at etablere en økologisk avlsbesÌtning med Topigs Norsvin sopolte, som efter deres mening har en

Et komplekst regnestykke - Det betyder meget for os at have nogle dygtige folk omkring os. De har alle et stort ansvar, men de har ogsĂĽ stor frihed, og vi bruger megen tid pĂĽ at sikre, at medarbejderne har det godt og trives socialt, siger hun.

- Hvis der er noget, som jeg har vÌret god til med produktion pü otte adresser, er det at give medarbejderne frihed, og jeg kommer kun ud pü à HUH DI JnUGHQH KYHU DQGHQ XJH 9L kunne slet ikke have det samme set up, hvis jeg hele tiden skulle holde øje med alle detaljerne, supplerer Bertel Hestbjerg.

Bertel Hestbjerg er nomineret til Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk 2018 i kategorien: Ă˜konomi i økologi. mere velegnet genetik til økologisk produktion.

- Nu er vi kommet i en positiv situation, hvor vi har masser af muligheder, men der er ogsĂĽ risici. Samlet set tror jeg dog, vi stĂĽr stĂŚrkere.

Vi har noget, der er lidt unikt i forhold til bĂĽde sporbarhed og produktionsforhold, og er nu i en situation, hvor vi kan arbejde med det, der interesserer os allermest; grisenes velfĂŚrd og kommunikationen til forbrugerne.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

26. januar 2018 nr. 625

�Jo mere vi ved, jo mere kan vi gøre�

Lars og Lene Jørgensen pü Krogsagergürd ved Randers har konstateret, at de tiltag pü gürden, der gavner klimaet, ofte ogsü gavner landmandens økonomi GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Det er en bidende kold januardag, da Lars og Lene Jørgensen fortÌller om klimaindsatsen pü deres ejendom, Krogsagergürd, der ligger sydøst for Randers. Vi tobenede fryser anstÌndigt ude ved stalden, hvor køerne upüvirkede af den bidende kolde vind tygger drøv i sengebüsene; men inde pü kontoret er det lunt og varmt blandt andet fordi kontoret varmes op af kølevandet fra gürdens mÌlketank, KYLONHW EORW HU pW DI à HUH NOLPDWLOWDJ Sn gürden, som udover at gavne klimaet ogsü gavner gürdens økonomi.

- Allerede da vi byggede den nye stald for 8-9 ür siden, indhentede vi rüdgivning, sü vi kunne bygge en stald med et lavt energiforbrug, fortÌller Lars Jørgensen.

Derfor er der ogsü bevÌgelsescensor- og ur-styret belysning i stalden. Samtidig blev kølevandet genanvendt til opvarmning af kontoret ved stalden.

- Dengang tÌnkte vi mest pü, at vi økonomisk kunne spare penge ved at lave en energibesparelse. I dag er vi blevet klogere og tÌnker nu ogsü pü at lave forbedringer, som ogsü gavner klimaet - men fÌlles for dem alle er, at uanset baggrunden for Ìndringen, sü gavner det ogsü vores økonomi, hvis det gavner klimaet, siger Lars Jørgensen og fortsÌtter: - Derfor er klimaforbedringer ogsü vÌrd at gü efter. De er sjÌldent en udgift, og heller ikke sÌrligt svÌre at gennemføre, for ofte handler det blot om en justering i ens eget hoved af, hvad man gør i hverdagen.

Lars og Lene Jørgensen er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

God plads - højere ydelse Den nye stald blev bygget med god plads til de 68 rødbrune malkekøer.

De har sengebüse med sand, sü de kan holde sig sunde lÌngere, og den gode plads tilgodeser de svageste køer i hierarkiet.

- Det kan godt betale sig at tage hensyn til dyrenes trivsel, konstaterer Lene Jørgensen.

Og det er ikke kun dyrene, der nyder godt af de gode forhold. Klimaet bliver ogsü belønnet, for de gode forhold giver en højere ydelse. Hver liter mÌlk produceres dermed med et gennemsnitligt lavere klimaaftryk.

Tre klimatjek Det første klimatjek pĂĽ KrogsagergĂĽrd blev lavet af Arla i 2012, som fulgte op med et nyt klimatjek sidste nU 6DPWLGLJ Ă€N /HQH RJ /DUV -ÂĄUJHQsen ogsĂĽ lavet et klimatjek hos Ă˜kologisk Landsforening.

- De to Arla-tjek med fem ĂĽrs mellemrum viste, at vi faktisk har forbedret os; men vi klarede os endnu bedre i det klimatjek, Ă˜kologisk Landsforening lavede, fordi dette tjek tager hensyn til den CO2 binding, som vores store areal med grĂŚs hvert ĂĽr stĂĽr for.

I 2012 viste klimatjekket, at det blev opdrĂŚttet alt for mange kvier pĂĽ KrogsagergĂĽrd.

- Derefter begyndte vi at kigge meget grundigt pü vores opdrÌt, og de køer, der har den laveste NTM-score, insemineres med sÌd fra kødkvÌg, sü für koen lov at malke, sü lÌnge hun kan, men vi für ikke kvier efter denne ko. I stedet har vi dyr, vi kan fede op til slagtning, fortÌller Lene Jørgensen, som fører nøje regnskab med hvert eneste dyr i besÌtningen.

FÌrre dyr i stalden og favorisering i opdrÌttet af køer med de bedste gener har betydet bedre trivsel i stalden og samtidig en højere ydelse.

Harver nür det nytter I marken gür parret lige sü systematisk til vÌrket som i stalden. For eksempel kører de ikke hovedløst

Den nye traktor hjÌlper med at køre økonomisk pü markerne ‌

KrogsagergĂĽrd

Det var bidende koldt i januar-vinden, men Lars og Lene Jørgensen piber ikke i kulden. I stedet glÌder de sig over, at køerne har det godt i stalden.

rundt og stubharver for at bekĂŚmpe ukrudtet i markerne.

- Vi sÌtter os ind i tingene. Én harvning pü det rigtige tidspunkt HU EHGUH HQG ÀUH KDUYQLQJHU Sn GH forkerte tidspunkter. Har vi noget ukrudt, der driller sÌrligt meget, sü JRRJOHU YL IRU DW ÀQGH XG DI KYRUGDQ dette ukrudt bedst bekÌmpes. Pü denne müde fandt vi for eksempel ud af, at noget ukrudt kun spirer om forüret. Det er altsü fuldstÌndigt spild af tid og diesel at bekÌmpe ukrudtet om efterüret, fortÌller Lars Jørgensen.

GĂĽrden har ogsĂĽ fĂĽet ny traktor.

- Det er i sig selv ikke noget sĂŚrV\Q 'H Ă HVWH ODQGPÂ QG KDU VnGDQ

en traktor i dag, men vi bruger de data, traktoren giver os om energiforbruget ved markarbejdet, til at vÌlge den rigtige fart og det rigtige gear, sü vi hele tiden bruger mindst mulig diesel ude i marken, siger Lars Jørgensen.

En grĂŚslufter er ogsĂĽ kommet til KrogsagergĂĽrd.

- Nür vi lufter grÌsmarkerne, kan de ligge i fem i stedet for tre ür, og det gavner ogsü klimaet, for selvom vi skal køre traktoren over marken med grÌslufteren, sü er det mindre klimabelastende end at oppløje grÌsmarkerne, siger Lars Jørgensen.

‌ og grÌslufteren für grÌsmarkerne til at holde lÌngere.

ɝ Lars og Lene Jørgensen købte Krogsagergürd i 1996. Gürden var blevet omlagt til økologi i 1987. ɝ 68 ürskøer. ɝ Køerne kÌlver første gang, nür de er ca. 25 müneder. ɝ Der satses pü lang laktationstid. Den Ìldste ko pt. pü Krogsagergürd er 11 ür. ɝ Styringen af gürdens korntørringsanlÌg sikrer, at anlÌgget kun kører, nür luften er tør. Det giver mindre energiforbrug og samtidig sikrer tørringen af kornet, at der ikke er spild af korn, som mugner. ɝ 144 ha jord. ɝ Der dyrkes helsÌd med Ìrter og vikke til egen brug, hvilket sammen med gürdens øvrige afgrøder nÌsten dÌkker gürdens proteinbehov. ɝ Derudover dyrkes korn til salgsafgrøder, hvor gødningen til markerne kommer fra gürdens egne dyr.

Forbrugerne forventer det Styret korntørring, stor produktion af vegetabilske afgrøder og egenproduktion af foder til køerne, etablering af lÌhegn og indkøb af grøn energi, der er mange tiltag pü Krogsagergürd, som batter i klimaregnskabet, og Lene Jørgensen er parat til mere: - Jo mere vi ved, jo mere kan vi gøre, siger hun.

Og Lars Jørgensen für det sidste ord: - Forbrugerne forventer, at økologiske landmÌnd ogsü sÌnker klimaaftrykket, sü selvfølgelig Ìndrer vi de ting i hverdagen, vi ved, der kan gavne klimaet.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK

26. januar 2018 nr. 625

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

I januar og februar gür alle Michael Kjerkegaards kreaturer pü agerjord, hvor han praktiserer holistisk afgrÌsning. Hver dag für køerne en ny fold og en ny balle hø fra sommerens slÌt.

Holistisk naturpleje i Vejle Ă…-dal En unik kombination af holistisk afgrĂŚsning og god kommunikation mellem kommunens biologer og landmanden, der leverer dyrene til naturpleje, har gjort naturpleje til en god forretning for Michael Kjerkegaard i Vejle

GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Hvis naturplejen udelukkende müles pü, om grÌsset er bidt tilstrÌkkeligt kort pü en bestemt dato, sü ender vi med at lave en natur, vi ikke ønsker, konstaterer Michael Kjerkegaard, der afgrÌsser en snes lokaliteter i naturen rundt om Vejle. Heraf er 17 lokaliteter sü smü, at de kun afgrÌsses i kortere perioder og ofte kun med Ên ko og en - to kalve.

DÊt burde der ikke vÌre økonomi i; men det er der, fordi Vejle Kommunes Skov- og Naturafdelingen har udviklet et velfungerende samarbejde med borgerne i nÌrheden af de plejekrÌvende arealer. Borgerne danner kogrÌsserlaug, som pütager sig opgaven med at tilse kreaturerne dagligt, sü landmanden ikke skal bruge hele dagen pü at køre fra lokalitet til lokalitet, og kommunen sørger ogsü for hegningen af arealerne.

- Biologerne fra kommunen inviterer dyreholderne til erfamøder, hvor vi snakker om plejen, og det har vÌUHW OLGW DI HQ ¥MHQnEQHU DW ÀQGH XG DI hvad mület med naturplejen egentlig

er, siger Michael Kjerkegaard - og tilføjer: - Det er faktisk nemt at gøre det rigtige, hvis vi bare für at vide, hvad vi skal gøre. +DQ YLOOH ¥QVNH DW ÀQDQVLHULQJHQ af naturplejen blev fjernet fra EU’s Landdistriktsprogram og i stedet EOHY ÀQDQVLHUHW DI QDWLRQDOH PLGOHU sü Landbrugsstyrelsen kunne vurdere naturplejeindsatsen ud fra, om indsatsen gavner formület med naturplejen i stedet for kun at tage hensyn til, om EU’s krav til nedgrÌsning af et areal er opfyldt.

Hensyn til svampe - Fordi jeg i dag samarbejder med biologerne fra kommunen om hvert enkelt areal, mine dyr afgrÌsser, kender jeg ogsü formület med naturplejen pü alle arealerne, og i fÌlOHVVNDE ÀQGHU YL GHQ SOHMHLQGVDWV der bedst gavner hvert enkelt areal, fortÌller Michael Kjerkegaard. Han fortsÌtter: - Jeg plejer for eksempel et areal, hvor der vokser en meget sjÌlden svamp, som krÌver en meget nÌringsfattig jord. Men arealet skal ogsü holdes lysübent. Vi løser opgaven ved at lade dyrene grÌsse arealet helt ned to gange med kort mellemrum om forüret. Derved dannes der ikke sü meget førne, og jorden bliver udpint til gavn for den sjÌldne svamp.

Koen og kalven plejer naturen Michael Kjerkegaards besÌtning varierer mellem 100 og 110 Hereford moderkøer. Goldkøerne grÌsser i naturen om sommeren, og de kÌlver alle hen pü efterüret, hen over vinteren gür koen og kalven sammen, men om forüret tages kalvene fra til slagtning. Køerne fortsÌtter med

at grĂŚsse i naturen, mens slagtedyrene fedes op pĂĽ agerjord.

- Pü denne müde løser vi det problem, mange landmÌnd har med at fü tilvÌkst pü slagtedyrene i naturplejen, fortÌller Michael Kjerkegaard.

Holistisk afgrĂŚsning Ud over de 17 mindre naturarealer, Michael Kjerkegaard afgrĂŚssede med hjĂŚlp fra kogrĂŚsserlaugene i 2017, er han ogsĂĽ dyreholder i et nyt naturgenopretningsprojekt, som Vejle Kommune og lokale jĂŚgere samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening om. Projektet gĂĽr ud pĂĽ at etablere natur pĂĽ landbrugsarealer med lav bonitet.

PĂĽ disse arealer har Michael Kjerkegaard valgt at benytte principperne for holistisk afgrĂŚsning.

Arealerne bliver hist og her tilplantet med lave buske, der skal give ly til de vilde fugle og hjortevildtet. Derudover er arealerne blevet tilsüet med en specialudviklet frøblanding med de urter og grÌsser, biologerne fra kommunen har udvalgt. Arealerne følges tÌt de nÌste 5 - 10 ür, og kan pü sigt danne skole for, hvordan natur kan genetableres pü marginale landbrugsarealer.

Til venstre: Michael Kjerkegaard kombinerer naturpleje med opfedning pü agerjord. Det giver en god økonomi. Samarbejdet med biologerne i Vejle Kommune giver samtidig Michael Kjerkegaard et godt indblik i formület med naturplejen, som dermed ogsü bliver nyttig for naturen.

Til højre: Hereford er robuste dyr, som kan gü ude hele üret - isÌr nür de som her kan søge ly for vinden i skovbrynet.

- Ved at bruge mobile indhegninJHU VRP J¥U GHW PXOLJW DW à \WWH G\UHne dagligt, kan vi hele tiden regulere, hvor dyrene grÌsser pü det store areal, som dÌkker 100 ha - for eksempel kan vi holde dyrene vÌk fra de omrüder, hvor viberne ruger om forüret. Kreaturene grÌsser her hele sommeren og efterüret. Om vinteren kommer de op pü højereliggende agerjord, hvor de kan søge ly i skovbrynet, hvor vi ogsü hÌnger presenninger op, sü de kan ligge tørt, siger Michael Kjerkegaard.

I løbet af sommeren har han lavet et enkelt slet pü naturarealerne, pü det tidspunkt, hvor biologerne og jÌgerne anbefaler det. Høet wrappes, og i de to vintermüneder, januar og februar, für køerne en wrapballe i supplement til grÌsset pü marken.

Hver dag lukkes kreaturerne ind pĂĽ et nyt grĂŚsareal og til nye wrapballer.

- Pü denne müde kan vi holde en god tilvÌkst pü dyrene hele vinteren, og vi risikerer ikke at nedgrÌsse arealet sü meget inden vinteren, at vi først kan sÌtte dyrene tilbage pü grÌs langt henne pü forüret, siger Michael Kjerkegaard.

Michael Kjerkegaard er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Naturtiltag pü bedriften.

Naturpleje ɝ Michael Kjerkegaard har ca. 100 Hereford-moderkøer. ɝ I 2017 afgrÌssede køerne 17 mindre lokaliteter med høj naturvÌrdi i Vejle Kommune i samarbejde med lokale kogrÌsserlaug, som varetager tilsynet med køerne og kalvene pü arealerne. ɝ Hereford-køerne og -kalvene afgrÌsser ogsü et stort forsøgsareal pü ca.

100 ha i et naturgenopretningsprojekt pĂĽ agerjord med lav bonitet.

9

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK

26. januar 2018 nr. 625

STALD

FAGLIGT TALT AF PLANTEAVLSKONSULENT ERIK KRISTENSEN, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

INDBYRDES OPFORDRING TIL EFTERAFGRĂ˜DER 'HU VWnU ULJWLJ PDQJH Ă€QH HIWHUDIJUÂĄGHU L PDMV RJ NRUQstub netop nu - hos vore konventionelle kolleger. Det er som om, der er gĂĽet en lettere bølge hen over landskabet med erkendelsen af, at man ikke kan gøde sig til jordfrugtbarhed og eftervirkningen af en efterafgrøde.

Handelsgødning har sin begrÌnsning, konstaterede OptiPlant-projektet, hvor fuldgødskning af korn i forsøg aldrig kom udbyttemÌssigt pü niveau med kombinationen af efterafgrøde og gødskning. Og vore kolleger er rigtig gode til at jagte udbyttet.

“

Der har vĂŚret antydninger af tilløb til lidt Kort sagt efterafgrøde-sjov i den øger eføkologiske sektor med terafgrøimport af de mangeder jordfrugtbarheden, artede efterafgrøder fra Tyskland. DSV Frø som er hele essensen af lancerede to TerraLife økologisk dyrkning. blandinger til eftersĂĽning i 2015, alsidigt sammensat med varieret rodudvikling og roddybde til følge. Og DLF kan i ĂĽr tilbyde Ă˜koMax til undersĂĽning i rĂŚkkeafgrøder.

Men der er brug for langt mere. TĂŚnk pĂĽ, hvad de frivillige efterafgrøder kan: Éť Skygge for ukrudt Éť Virke som drĂŚn Éť Forbedre jordstrukturen Éť Ă˜ge tilgĂŚngeligheden af nĂŚringsstoffer Éť Producere nĂŚringsstoffer Éť Gemme nĂŚringsstoffer Éť Forbedre jordens humusindhold Kort sagt øger efterafgrøder jordfrugtbarheden, som er hele essensen af økologisk dyrkning. Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark lancerer i ĂĽr tre efterafgrødeEODQGLQJHU L VDPDUEHMGH PHG Ă€UPDHW ‘NR)UÂĄ Alfa og omega bliver at fĂĽ dem sĂĽet under fugtige forhold og tidligt. Til sĂĽning samtidig med korn kommer derfor en fĂŚrdigblanding af lucerne, hvidkløver, rajgrĂŚs, cikorie og GRGGHU GHU YLD VYDPSHK\IHU PDQJHGREOHU URGRYHUĂ DGHQ Til sĂĽning lige før eller efter høst kommer en blanding af olierĂŚddike, fodervikke og rajgrĂŚs, hvis forfrugtsvirkning er fabelagtig. Og til sen sĂĽning lanceres en blanding af vintervikke, italiensk rajgrĂŚs, blodkløver og vinterrug kendt fra Tyskland som Landsberger-blandingen.

PĂĽ Plantekongres 2018 havde et af de mest besøgte indlĂŚg titlen: Efterafgrøder i sĂŚdskiftet. MĂĽ det mest besøgte indlĂŚg pĂĽ Ă˜kologikongres 2019 blive: Efterafgrødeerfaringer fra landsdelene. Hermed er ideen og opfordringen givet videre.

To nye hündbøger gennemgür grundigt, hvordan man gør ideen om gürdbiogasanlÌg konkret og skaber et solidt, gennemarbejdet EHVOXWQLQJVJUXQGODJ Vn EnGH DQO JVHMHU RJ OnQJLYHUH LQYHVWRUHU HU Sn IDVW JUXQG LQGHQ SURMHNWHW I¥UHV XG L OLYHW ² HOOHU Dà LYHV L tide.

Ă˜kologisk biogas: Kom godt i gang med ny hĂĽndbog To nye publikationer fra Ă˜kologisk Landsforening ruster økologiske landmĂŚnd til at udbygge den økologiske biogassektor

Der er fĂĽ danske eksempler at støtte sig til, nĂĽr man vil bygge og drive økologisk biogasanlĂŚg. Men de, der er, er nu beskrevet og samlet i to nye publikationer fra Ă˜kologisk Landsforening. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse. ’Etablering af økologiske biogasanlĂŚg – en hĂĽndbog’ samler viden og praktiske erfaringer om den lange og komplicerede proces fra idĂŠ til igangsat anlĂŚg. ’Det økologiske biomassekatalog’ supplerer og giver overblik over, hvilke biomasser man mĂĽ anvende i økologiske biogasanlĂŚg og andre anlĂŚg, der leverer gødning til økologer. HĂĽndbogen gennemgĂĽr, hvordan man gør ideen om gĂĽrdbiogasanlĂŚg konkret og skaber et solidt, gennemarbejdet beslutningsgrundlag, sĂĽ bĂĽde anlĂŚgsejer og lĂĽngivere/investorer er pĂĽ fast grund, inden SURMHNWHW IÂĄUHV XG L OLYHW ² HOOHU DĂ LYHV L tide.

- Det er stadig nyt omrüde, og folk husker sikkert de dürlige historie om biogasprojekter, der ikke lykkedes. Derfor er det ret afgørende, at hündbogens prakti-

ske, men vĂŚrdifulde og positive erfaringer fra to landmĂŚnd, kan blive delt med Ă HUH VLJHU ELRJDV RJ SODQWHUnG JLYHU KRV Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark Michael Tersbøl, der er forfatter til hĂĽndbogen.

Konkrete og praktiske erfaringer fra to økologiske anlĂŚgsejere, mĂŚlkeproducenterne Jens Krogh og Hans Martin Westergaard, supplerer informationerne i den 40 sider store hĂĽndbog, som Ă˜kologisk Landsforening netop har udgivet.

Vil du vide mere: Éť De to publikationer kan ses pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk: ’Etablering af økologiske biogasanlĂŚg – en hĂĽndbog’ og ’Det økologiske biomassekatalog’. Éť Publikationerne er produceret i projektet ’Flere økologiske biogasanlĂŚg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning’, der er støttet af Fonden for Ă˜kologisk Landbrug. Éť Det er muligt at fĂĽ tilsendt publikationerne mod et gebyr pĂĽ 60 kr. til porto og administration.

Kontakt reception@okologi.dk.

Hold styr pü tilladte biomasser Hündbogen suppleres af ’Det økologiske biomassekatalog’, der gør rede for hvilke biomasser, der mü anvendes i anlÌg, som leverer gødning til økologer, og hvilke der ikke mü. Denne information er vigtig for süvel økologiske landmÌnd VRP GULIWVOHGHUH Sn I OOHVDQO J P à idet der hersker nogen usikkerhed om disse forhold i branchen.

For landmÌndene er det afgørende, at der er fuld gennemsigtighed omkring den gødning, de modtager fra biogasanlÌg, sü de ikke risikerer at anvende gødning, der ikke lever op til økologireglerne.

Nye anlÌg pü vej 'HU HU L ¥MHEOLNNHW à HUH ¥NRORJLVNH ELRgasanlÌg under opførelse og projektering. Det gÌlder büde gürdbiogasanlÌg og økologiske linjer pü større fÌllesanlÌg.

- Vi har stadig meget at lÌre om økologisk biogas i praksis, og derfor er det VS QGHQGH DW à HUH SURMHNWHU HU Sn YHM Jeg hüber, at hündbogen og biomassekataloget kan vÌre en god støtte i processen for dem, der vil i gang, og en inspiration til dem, der overvejer at gü ind i dette forretningsomrüde. Det vil vÌre af stor betydning for udvikling af den økoloJLVNH SURGXNWLRQ DW In à HUH Q ULQJVVWRIfer gjort tilgÌngelige, slutter Michael Tersbøl. hhk@okologi.dk

MARK & STALD

26. januar 2018 nr. 625

Gedernes bidrag til naturen Kommuner efterlyser gedeholdere, der vil lave naturpleje NATURPLEJE TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE Et spĂŚndende indlĂŚg pĂĽ ĂĽrets Plantekongres blev holdt af Tina Pedersen fra Struer Kommune, og handlede om geder som naturplejere.

Hun fortalte om kommunens pleje af et omrüde, der kaldes Kilen, vest for Struer by, som er et naturomrüde af overdrevstypen. Det har vÌret et lysübent plantesamfund pü tør jordbund, som historisk set har vÌret brugt til afgrÌsning. Denne form for natur er afhÌngig af drift med afgrÌsning for at sikre, at det ikke gror til i krat og senere skov, men i takt med at husdyrene er forsvundet fra landskabet, er omrüdet vokset til i gyvel, som er en plante, der med stor hast kan sprede sig og kvÌle meget anden vegetation.

Pü Kilen i Struer truede gyvelen sjÌldne arter af planter, svampe og insekter, og kommunens pleje med für, kvÌg og manuel fjernelse af gyvel havde ikke haft en egentlig effekt – gyvelen spredte sig fortsat. Derfor bestemte kommunen sig for at lave et forsøg med geder som kratryddere, og resultaterne er imponerende. Det 5,5 ha store areal, som før var voldsomt domineret af de store buske af gyvel, var efter to sÌsoner med geder atter helt lysübent, og der er skabt plads til en større artsdiversitet.

Geder - fremtidens naturplejere?

Struer Kommune ser store perspektiver i geder som kratryddere, og Tina Pedersen fortalte til kongressen, at

à HUH NRPPXQHU ¥QVNHU JHGHKROGHre, der vil beskÌftige sig med naturpleje. I dag er der er ikke ret mange, der holder geder, og det skyldes nok isÌr, at gedekød ikke lÌngere er en udbredt spise her i landet. Det er en skam, for gedekød er sundt og lÌkkert og for de, der ikke har smagt det, kan man beskrive smagen som en blanding mellem vildt og kalv.

Struer Kommune har som en del af projektet i Kilen afholdt en smagedag, hvor lokale borgere kunne komme forbi og smage gedekød, og reaktionerne var meget positive, fortalte Tina Pedersen. De var faktisk sü positive, at det efterfølgende lykkedes at etablere et ’Gedegumlerlaug’ som en pendant til de grÌsningslaug med køer og für, som har nydt tiltagende udbredelse de senere ür.

Nyt syn pü helürsafgrÌsning Geder egner sig ikke ret godt til helürsafgrÌsning, men ifølge Rita Merete ButtenschÜn, som holdt et indlÌg ved samme session pü ürets Plantekongres, er det ikke nødvendigvis et problem. ButtenschÜn anses for at vÌre den førende ekspert inden for naturpleje med afgrÌsning, og de à HVWH GHU KDU EHVN IWLJHW VLJ PHG naturpleje har pü et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med hendes arbejde. Til stor overraskelse for mange i salen luftede ButtenschÜn ideen om, at helürsafgrÌsning ikke nødvendigvis er en god idÊ, hvis formület med afgrÌsningen er at fjerne nÌringsstoffer fra naturarealerne, hvilket det ofte er.

Det handler om at udpine jorden 'HQ GDQVNH MRUG KDU ODQJW GH à HVWH steder et meget højt nÌringsindhold, som følge af gødskning eller depositiRQ IUD OXIWHQ )n DUWHU NDQ ÀQGH XG DI

DjÌvelsbid er en vigtig art for sjÌldne sommerfugle, men den er trÌngt, fordi den krÌver nÌringsfattig jord. Foto: Julie Rohde. at udnytte de store mÌngder nÌring til hurtigt at vokse sig store og dominerende – det er eksempelvis planter som brÌndenÌlder og grübynke, som vi ser i store koncentrationer mange steder. Nür nÌringsindholdet i jorden er højt, breder de nÌringselskende planter sig hurtigt og levner ingen plads og lys til mere nøjsomme og sjÌldne arter. Det er planter som djÌvelsbid, musevikke og blümunke.

Naturpleje handler derfor ofte om at udpine jorden ved at fjerne nÌringsstoffer fra et omrüde, for at give de nøjsomme planter mulighed for at LQGÀQGH VLJ ButtenschÜn talte pü plantekongressen om risikoen for, at man ved vinterafgrÌsning für ophobet nÌringsstoffer i jorden, fordi planterne nedgrÌsses i perioden, hvor planten netop gemmer nÌring i rødderne, sü den er klar til forürets vÌkst.

Det er en spÌndende teori, som vi forhübentlig kan se frem til at fü efterprøvet med forsøg. Det skal dog nÌvnes, at skønt helürsafgrÌsning müske ikke er optimalt for fjernelse

af nĂŚringsstoffer, sĂĽ har det en lang rĂŚkke andre fordele for naturen.

Blandt andet betyder helürsgrÌsning at gødningsbiller, som ogsü er en trÌngt gruppe, har noget at leve af i vintermünederne.

En fremtid for gedehold Hvis kommunerne für øjnene op for gedernes fremragende evne til at fjerne uønsket vedopvÌkst pü naturarealer, kan vi hübe pü, at der i fremtiden bliver bedre muligheder for, at dyreholdere kan etablere sig med naturpleje med geder som en decideret driftsgren. Et bredere udbud af dyr vil kunne gøre det muligt at pleje naturarealer med en form for rotationsgrÌsning, hvor de forskellige dyr har forskellige opgaver. Geder har i hvert fald evnerne til at spille den fornemme rolle som naturens kratryddere, og sammenlignet med manuel fjernelse af vedopvÌkst er de billige i drift.

Julie Rohde er projektleder i Ă˜kologisk Landsforening.

Kommunerne vil gerne have mange forskellige dyr i naturplejen, fordi de hver isÌr kan løse forskellige opgaver. Geder er for eksempel gode kratryddere.

Foto: Julie Rohde.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Nye vĂŚrter skal sikre succes Ă˜KODAG: Hvad skal der til for at sikre Ă˜kodags succes i fremtiden?

Med det spørgsmĂĽl i centrum samlede Ă˜kologisk Landsforening HQ DIWHQ L GHFHPEHU Ă HUH HQG eksisterende og potentielle nye Ă˜kodag-vĂŚrter til inspirationsGDJ 0HUH HQG GDQVNHre har deltaget til hver Ă˜kodag de seneste ĂĽr. Netop det store antal gĂŚster er en afgørende faktor for begivenhedens succes og har en selvforstĂŚrkende effekt, pĂĽpegede kommunikationsrĂĽdgiver og livsstilekspert, Henrik Byager.

VĂŚrterne bag Ă˜kodag bruger mange ressourcer pĂĽ at ĂĽbne deres gĂĽrde op for danskerne, nĂĽr deres køer skal lukkes ud pĂĽ forĂĽrsgrĂŚs. Men eventens effekt er anstrengelserne vĂŚrd, vurderede Henrik Byager.

At Ă˜kodag risikerer at drukne i sin egen succes, hvis der ikke kommer nye vĂŚrter til, var en SRLQWH GHU EOHY JHQWDJHW Ă HUH gange, da vĂŚrterne skulle prĂŚsentere deres overvejelser efter en runde erfaringsudveksling i grupper. ‘NRGDJ Ă€QGHU L nU VWHG GHQ april. Hvis du overvejer at vĂŚre vĂŚrt, kan du kontakte projektleder Birgitte Nygaard, tlf. 30 32 87 HOOHU SURMHNWNRRUGLQDWRU 6RĂ€H (JHO 1\ERH WOI IRU yderligere information.

Friland søger SofarivÌrter *5,6( GDQVNHUH JUHE muligheden for at stifte bekendtskab med den økologiske gris, da 6RIDUL O¥E DI VWDEOHQ L 'HQ succes gentages i ür, hvor Sofari igen inviterer indenfor pü de økologiske gürde, og hvis du vil vÌre med til at vise landbruget frem, kan du nu melde dig som vÌrt til ürets Sofari.

- Nür de danske forbrugere skal tage stilling til, hvilke produkter de gerne vil have, er det enormt vigtigt, at de ved, hvor kødet kommer fra, og hvilken dyrevelfÌrd det er, Friland tilbyder. Sofari er med til at gøre vores koncept for økologiske grise fuldstÌndig klare i bevidstheden hos danskerne, og derfor hüber jeg, at rigtig mange af vores økologiske frilandmÌnd vil gribe muligheden og invitere indenfor til Sofari, siger concept manager Maibritt Bisgaard fra Friland.

6RIDUL DIKROGHV G PDM IUD NORNNHQ RJ DUUDQJHUHV af FĂ˜KS (Foreningen Fremme af Ă˜kologisk Kvalitets Svinekød). Ă˜nsker du at tilmelde dig som vĂŚrt, er du velkommen til at konWDNWH +DQQH %ÂĄUVFK IUD / ) Sn KDE#OI GN HOOHU WOI

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. januar 2018 nr. 625

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 4: 8,50 kr.

Friland A/S giver i uge 2 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 13,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,50 kr. Søer Danish Crown notering 5,50 kr./kg. Øko-tillæg 5,60 kr./kg. Samlet afregning 11,10 kr.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 910,91 kr. (-0,20). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,43 kr. 25-30 kg: 14,94 kr. 30-40 kg: 16,20 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr.

Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Billede 1. Manganmangel i vårbyg efter ujævn forårs tildeling af kalk. Det er forskelligt fra plante til plante, hvilke symptomer de udviser ved manganmangel, men som udgangspunkt bliver planterne mere ”slappe”, de kan ikke selv stå, og mellem plantenerverne bliver der en gullig farve. Manganmangel kan forebygges på langt sigt ved at bruge så lidt kalk som overhovedet muligt. Hvis man endelig skal kalke marken for at undgå sur jord, skal det ske med små mængder og om efteråret. rodnet. Foto: Malgorzata Kepler; LMO.

Utilgængelige næringsstoffer gavner ikke afgrøderne Betydning af planternes rødder for optagelse af mikro – og makro-næringsstoffer NÆRINGSSTOFFER AF MALGORZATA KEPLER

Mangler på mikronæringsstoffer i planter kan være svært at vurdere ud fra symptomerne i marken, og det kan være umuligt at rette på skaderne, som er sket, uanset om man er økolog eller konventionel landmand.

Alle makro- og mikronæringstoffer er vigtige for planterne. Ved mikronæ-

ringsstof forstås, at planterne ikke skal bruge særligt store mængder af dem for at gro. Til gengæld er den meget lille mængde yderst afgørende for planterne.

De vigtigste makronæringsstoffer for tidlige skud, bladvækst og skuddenes overlevelse er: kvælstof, fosfor

og svovl. Af mikronæringsstoffer er mangan, kobber og zink de vigtigste for forbedring af skud- og bladantallet i korn. Bor, mangan og molybdæn er vigtige mikroelementer, som raps ikke må mangle i vækstsæsonen.

Bor og molybdæn adskiller sig fra de andre mikronæringsstoffer ved,

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Billede 1a. Økologiske havre velforsynet med næringsstoffer og med et sundt og veludviklet rodnet. Foto: Malgorzata Kepler; LMO.

Billede 1b. Økologisk havre med mangler på fosfor, mangan og magnesium og med dårligt rodnet. Foto: Malgorzata Kepler; LMO.

MARK & STALD

at de forekommer som anioner eller neutrale, og begge elementer kan tabes ved udvaskning. TilgĂŚngeligheden af bor aftager meget med pH (5,5), mens tilgĂŚngeligheden af molybdĂŚn tiltager med stigende pH (6.5). BĂĽde for bor og molybdĂŚn er jordanalyser af tvivlsom vĂŚrdi og skal derfor suppleres med bladanalyse.

Manganmangel For mangan er det velkendt, at jo mere oxideret jorden er, jo mindre tilgÌngeligt er mangan. Det bevirker, at det faktisk er meget vanskeligt at bruge jord- og planteanalyser til at diagnosticere mangel. Mangan spiller en vigtig rolle i fotosyntesen, proteinsyntesen, rodvÌksten og i modstandskraft mod tørke. Mangan püvirker ogsü produktionen af lignin, sü hvis planterne ikke für den mÌngde de skal have, bliver ligninudviklingen dürlig og derfor forsvinder planternes stivhed, og de stür slappe og slatne tilbage. Manganmangel ses oftest i meget løs, let og sandet jord.

Det er forskelligt fra plante til plante, hvilke symptomer de udviser ved manganmangel, men som udgangspunkt bliver planterne mere â&#x20AC;&#x2122;slappeâ&#x20AC;&#x2122;, de kan ikke selv stĂĽ, og mellem plantenerverne bliver der en gullig farve (billede 1). Havre er den kornsort, der er mest følsom over for manganmangel. Manganmangel kan forebygges pĂĽ langt sigt ved at bruge sĂĽ lidt kalk som overhovedet muligt.

Hvis man endelig skal kalke marken for at undgĂĽ sur jord, skal det ske med smĂĽ mĂŚngder.

Det er tilgÌngelighed det kan vÌre den begrÌnsende faktor, og her er planternes rødder helt centrale for det resultat, man opnür, nür man dyrker jorden. Røddernes evne til at forgrene sig og nü bredt og dybt QHG L MRUGHQ KDU LQGà \GHOVH Sn KYRU effektive rødderne er til at udnytte kvÌlstof, fosfor, kali og ikke mindst mikronÌringsstoffer. Hvis rødderne ikke er i orden, bliver tilførslen begrÌnset (billede 1a og 1b).

Komprimeret og vandfyldt jord BegrÌnsning kan komme fra jordstrukturen, som kan hindre rødderne i at forgrene sig og nü bredt og dybt ned i jorden. Er jorden komprimeret (ved mere end 1,7 t/m3 presses lufWHQ XG RJ RYHUà DGHYDQG YLO RSKREH sig i jorden) eller af andre grunde vandfyldt for eksempel pü grund af høj grundvandstand eller lignende, vil anarobe (iltfrie) processer dominere. Disse processer fører til dannelsen af methan, ethylen, mÌlkesyre, samt forskellige organiske kvÌlstofforbindelser. Under iltfattige processer vil der ofte forekomme angreb af plantepatogene mikroorganismer som Pythium sp. (ürsag til rodbrand) som skader planternes rødder (Billede 2). Iltmangel kan konstateres ved at jorden farves blü og stinker af svovlbrinte. Luftskiftet i jorden udtrykkes ved redox-potentialet, som er et mül for jordens evne til at ilte mikroorganismerne. Er jorden vandfyldt eller komprimeret er redoxpotentialet lavt. Derfor er valg af de rigtige jordteknikker og maskiner til den pügÌldende jord/mark meget vigtig. pH vÌrdier Jordens pH har en meget stor indà \GHOVH Sn WLOJ QJHOLJKHGHQ DI Q ringsstoffer. Som regel siger man at den maksimale tilgÌngelighed af nÌringsstoffer for landbrugsafgrøder er pü pH 6.5. For at holde ens jord pü dette niveau skal jordanalyser udføres med min. 3-5 ürs interval. En god müde at udføre jordanalyser er efter

høsten og med GPS-udtagning. Her kan man nemlig bruge resultaterne til at tildele gødning mere prÌcist og differentieret.

VÌlg de rigtige sorter Valg af passende sorter er ogsü et vigtigt element. Ny forskning viser for eksempel, at der er stor forskel pü selv de gÌngse hvedesorters rodsystemer. Derfor skal sorten vÌlges ikke kun ud fra dens udbytte, men ogsü efter dens evner til at klare sig pü de bestemte lokaliteter og jordtyper. Man bør nÌrlÌse beskrivelsen af sorterne, før man vÌlger dem.

Efterafgrøder Efterafgrøderne/grøngødningen er i stand til at optage det meste af kvÌlstof, der er i jorden om efterüret takket vÌre deres rødder. Pü KU Life har man kigget pü konventionelle og økologiske dyrkningssystemer over otte sÌsoner, og her har man konstateret at ca. 22 pct. af jordvolumen blive udnyttet af rødderne i det konventionelle system, mens rødderne i økologiske dyrkningssystemer med efterafgrøder/grøngødning har udnyttet ca. 38 pct. af jordvolumenet.

Det blev konstateret at der er mindre kvÌlstof i de dybere jordlag i det økologiske system, da efterafgrøderne/ grøngødningen er i stand til at optage det meste kvÌlstof, mens kvÌlstoffet i det konventionelle system stadig bevÌger sig lÌngere ned i jorden. Det kan medføre en større risiko for udvaskning af nÌringsstoffer.

Forsøg har vist, at godt etablerede efterafgrøder kan mindske udvaskningen af kvÌlstof med 50-80 pct.

Det er ikke kun et spørgsmül om at have et plantedÌkke det me-

ste af üret, men ogsü om at vÌlge de rigtige planter i forhold til deres gødningsbehov og roddybde. IsÌr er det vigtigt i den økologiske planteproduktion at fokusere pü at udnytte ressourcerne optimalt, da nÌringsstofferne her typisk er mere begrÌnsede end i konventionelle systemer, hvor man tilfører kunstgødning.

I 2010 gennemførte SEGES et sortsforsøg med henblik pü at undersøge forskelle i sorter af gul sennep og olierÌddike pü kvÌlstofoptagelse i overjordiske plantedele og virkningen pü N-min-indholdet i jorden. Resultaterne viste en vÌsentlig forskel i kvÌlstofoptagelsen i afgrødernes overjordiske dele mellem forskellige sorter, nür de bliver anvendt som mellemafgrøder. Djursland Landboforening har i 2015 udført et forsøg med efterafgrøder i rÌkkedyrkningssystem med henblik pü type og sütidspunkt i økologisk landbrug.

Resultaterne viste at sütidspunktet ogsü har stor betydning pü optagelsen af nÌringsstoffer. For eksempel det højeste udbytte i vürbyg i 2016 blev opnüet efter rødkløver i renbestand süet 10. juni 2015.

Malgorzata Kepler er økologikonsulent i LMO.

OMLĂ&#x2020;GNING: Sammen med Aalborg Kommune tilbyder Ă&#x2DC;kologisk Landsforening nu et gratis omlĂŚgningstjek til de landmĂŚnd i kommunen, som ikke allerede er økologer.

- Et af fokusomrüderne i Aalborg Kommunes bÌredygtighedsstrategi er, at vi gerne vil fremme produktionen af lokale økologiske fødevarer, siger rüdmand Lasse P. N. Olsen fra Miljø- og Energiforvaltningen i en pressemeddelelse fra kommunen. Han fortsÌtter: - Det vil vi blandt andet gøre ved i højere grad at efterspørge økologiske produkter i det kommunale indkøb - for eksempel til storkøkkener, kantiner og institutioner.

Mület er at nü op pü 60 pct. økologi inden 2020 - og derfor KDU YL EHKRY IRU à HUH ¥NRORJLVNH landbrug i kommunen.

Et økologisk omlÌgningstjek bestür i et besøg af en landsbrugsfaglig økologi-konsulent, som sammen med landmanden gennemgür gürdens potentiale i en økologisk version.

Det er fonden for Ă&#x2DC;kologisk LandEUXJ GHU Ă&#x20AC;QDQVLHUHU RPOÂ JQLQJVtjekkene, som derfor er gratis for bĂĽde den enkelte landmand og kommunen.

lse yde lke mĂŚ

t foderoptagelse Ă&#x2020; Ă&#x2DC;ge Hø jer dĂ&#x2020; e he

Det giâ&#x20AC;&#x2122;r MAX mĂŚlk

Indgür i flere økologiske frøblandinger

Billede 2. Under iltfattige processer vil der ofte forekomme angreb af plantepatogene mikroorganismer som Pythium sp. (ürsag til rodbrand) som skader planternes rødder. Foto: Malgorzata Kepler; LMO.

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

13

Gratis økologitjek i Aalborg Kommune

ÂŽ

Høj f ord øje lig

Rødder er centrale Kobber og zink er derimod kationer og bindes til ler- eller humuskolloider. Jordanalyser er en mulighed her.

Jo mere organisk stof, der er i jorden, jo større risiko er der for, at kobber og zink bindes i utilgÌngelige forbindelser.

'H Ă HVWH GDQVNH PDUNHU LQGHholder nok mikronĂŚringsstoffer til at kunne opfylde planternes behov.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

26. januar 2018 nr. 625

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. januar 2018 nr. 625

Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;§Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;ÇĄ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; forebygger mĂŚlkefeber Gode rĂĽd fra økologiske landmĂŚnds om forebyggelse af mĂŚlkefeber hos højdrĂŚgtige køer SUNDHED AF AF HEIDI VOSS, MOGENS A. KROGH OG INGER ANNEBERG En interviewundersøgelse fra Aarhus Universitet samler nu anbefalinger og gode rĂĽd om forebyggelse af mĂŚlkefeber pĂĽ en liste, som alle landmĂŚnd med økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger kan fĂĽ gavn af. Anbefalingerne bygger pĂĽ det, som ejerne af økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger er kommet frem til gennem deres daglige praksis, kombineret med anbefalinger fra eksperter.

MÌlkefeber hos malkekvÌg er en velkendt sygdom, som primÌrt opstür hos Ìldre køer i forbindelse med kÌlvning. Sygdommen er kendetegnet ved at koen bliver kold, slinger og eventuelt lammet. Ofte betyder den at koen efterfølgende giver mindre mÌlk og har øget risiko for yverbetÌndelse, børbetÌndelse og ketose - sygdomme, som har stor

betydning for køernes velfÌrd og for økonomien pü bedriften.

I undersøgelsen har forskerne fra Aarhus Universitet først lavet telefoninterviews med en stor gruppe økologiske landmÌnd (56) om deres syn pü forebyggelse af mÌlkefeber.

Derefter er der udført interviews med seks eksperter â&#x20AC;&#x201C; og til slut personlige interviews med 12 landmĂŚnd hjemme pĂĽ deres besĂŚtninger. De 12 landmĂŚnd omfatter besĂŚtninger, som bĂĽde har en del problemer med mĂŚlkefeber og ingen sĂŚrlige problemer. Svarene fra landmĂŚnd og eksperter er analyseret. Resultatet kan ses i en liste med gode rĂĽd om forebyggelse, som nu lĂŚgges pĂĽ nettet.

Forebyggelse af mÌlkefeber Det rüd, som stür øverst pü listen, og som alle landmÌndene i undersøgelsen har fokus pü, handler om afgrÌsning. Heidi Voss, dyrlÌge og videnskabelig assistent ved Institut for Husdyrvidenskab pü Aarhus Universitet, forklarer, at for landmÌndene handler forebyggelse af mÌlkefeber i høj grad om restriktiv afgrÌsning.

Erfaringen er, at man om sommeren bør lade goldkøerne grÌsse pü en mark uden kløver, enten som re-

Det rüd, som stür øverst pü listen, og som alle landmÌndene i undersøgelsen har fokus pü, handler om afgrÌsning.

Foto: Maja Eline Petersen. striktiv eller ekstensiv afgrĂŚsning.

Desuden er der i landmĂŚndenes rĂĽd

om forebyggelse ogsĂĽ fokus pĂĽ at supplere grĂŚs med foder og goldko-

mineraler, enten de sidste 7-14 dage før kÌlvning eller hele afgrÌsnings-

OK-Net Arable har skabt vidensplatform om økologisk planteproduktion Pü vidensplatformen www.farmknowledge.org, som er udviklet i EU-projektet OK-Net Arable, ligger over 100 tilgÌngelige vÌrktøjer, som kan bruges til at støtte økologisk planteproduktion VÌrktøjerne er udvalgt i samarbejde mellem forskere, rüdgivere og landmÌnd med henblik pü at bidrage til at øge udbytterne og udligne den afstand, der er süvel mellem udbytterne i økologisk og konventionel planteproduktion, som mellem individuelle planteproducenters udbytter.

LandmĂŚnd og rĂĽdgivere kan bĂĽde Ă&#x20AC;QGH IDNWDDUN SMHFHU JXLGHV EHVOXWningsstøttesystemer, relevante hjemmesider, videoer m.m., som kan give ny viden og bud pĂĽ konkrete løsninger inden for temaer som â&#x20AC;?Jordkvalitet og jordfrugtbarhedâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?NĂŚringsstofhusholdningâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?Sygdoms- og skadedyrsbekĂŚmpelseâ&#x20AC;?, â&#x20AC;?UkrudtsbekĂŚmpelseâ&#x20AC;? samt â&#x20AC;?DyrkningssyVWHPHU RJ VSHFLĂ&#x20AC;NNH DIJUÂĄGHUÂľ

LĂŚring pĂĽ tvĂŚrs af grĂŚnser VĂŚrktøjerne stammer primĂŚrt fra Europa, men vĂŚrktøjer fra andre GHOH DI YHUGHQ HU RJVn DW Ă&#x20AC;QGH Sn platformen. FormĂĽlet med vidensplatformen er at hjĂŚlpe med at formidle eksisterende viden ud til økologiske landmĂŚnd i en form, der er let at forstĂĽ og udnytte. Udover at have gjort eksisterende vĂŚrktøjer tilgĂŚngelige pĂĽ platformen, har projektet OK-Net Arable ogsĂĽ udarbejdet en rĂŚkke faktaark â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;?Practise Abstractsâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; som pĂĽ kun to sider forklarer et emne og giver konkrete rĂĽd til, hvordan landmanden selv kan implementere en ny mĂĽde at hĂĽndtere en udfordring pĂĽ.

Herunder er danske faktaark om sĂŚdskiftets evne til at undertrykke rodukrudt blevet oversat til engelsk, sĂĽ landmĂŚnd i andre lande ogsĂĽ kan have glĂŚde af dem. Omvendt er en pjece om regnormens biologi, og hvordan de smĂĽ skabninger er med til at forbedre jordfrugtbarhed, blevet oversat til dansk.

Selve platformen er pĂĽ engelsk, men via det automatiske maskinoversĂŚttelsesprogram Google Translate oversĂŚttes indholdet til 10 forskellige sprog, herunder dansk. Desuden har projektdeltagerne hjulpet med at oversĂŚtte dele af indholdet, da Google Translate har sine begrĂŚnsninger i forhold til at lave en fejlfri oversĂŚttelse.

Landmandsgrupper giver input LandmÌnd spiller en essentiel rolle i alle stadier af projektet, hvilket gør OK-Net Arable til et innovativt og modtagerorienteret projekt.

Det handler ikke kun om at spørge landmĂŚndene til rĂĽds â&#x20AC;&#x201C; det handler ogsĂĽ om, at landmĂŚndene skal engagere sig i en fĂŚlles vĂŚrdiskabelse hele vejen gennem projektet.

I dette arbejde deltager 14 forskellige landmandsgrupper fra 12 europĂŚiske lande.

Landmandsgrupperne har enstemmigt konkluderet, at den bedste mĂĽde at udveksle viden pĂĽ er at

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Ilse A. Rasmussen, akademisk medarbejder, ICROFS

mødes ansigt til ansigt. I projektet har landmÌndene büde haft mulighed for at besøge hinanden og at deltage i fÌlles projektmøder og andre fÌlles aktiviteter. Men, da det krÌver tid og ressourcer at mødes og kan vÌre svÌrt at fü til at passe ind i programmet, anser de landmandsgrupperne den nÌstbedste müde at fü ny viden pü at kunne fü anbefalinger direkte fra andre landmÌnd, ogsü gerne online. Pü den baggrund er landmandsgrupperne i fuld gang med at lave beskrivelser af, hvad de har füet ud af projektet, hvilket løbende bliver lagt ud pü vi-

densplatformen under overskriften â&#x20AC;?From the farmâ&#x20AC;? (â&#x20AC;?Fra gĂĽrdenâ&#x20AC;?). Der vil bĂĽde komme videoer, som beskriver nogle af de vĂŚrktøjer, gruppen har afprøvet, og faktaark om de dertilhørende emner.

Platformen er en del af OK-Net Arable-projektet, som er koordineret af IFOAM EU. Projektet involverer 17 partnere fra 12 forskellige europÌiske lande og har füet støtte fra EU's Horizon 2020 forskningsog innovationsprgram under tilskudsaftale nr. 652654."

MARK & STALD

perioden. Som en landmand siger i interviewene: â&#x20AC;?SĂĽ lidt frisk grĂŚs som muligt. Det er bedst, de gĂĽr pĂĽ en mark, der er fuldstĂŚndig gnavet ned som en hestefenne, og sĂĽ vil vi hellere selv fodre dem derude i en hĂŚk, sĂĽ vi ved hvad de fĂĽr.â&#x20AC;?

- Ă&#x2DC;kologireglerne siger, at køerne skal ud om sommeren, og det betvivler landmĂŚndene da heller ikke betydningen af, men samtidig er de nødt til at lade goldkøerne undgĂĽ det grĂŚs, der er rigt pĂĽ kløver og have styr pĂĽ supplerende foder, hvis de vil forebygge mĂŚlkefeber blandt goldkøerne. Derfor er omrĂĽder med afgnavet eller ekstensivt grĂŚs suppleret med styret fodring en løsning, selv om det mĂĽske virker mindre naturligt, hvis man ser pĂĽ det udefra, siger Heidi Voss og peger pĂĽ, at der er EUXJ IRU Ă HUH XQGHUVÂĄJHOVHU VRP VHU pĂĽ, hvordan man kan tilbyde goldkøerne at vĂŚre pĂĽ grĂŚs og samtidig forebygge mĂŚlkefeber.

FĂĽ lavet en foderplan Et andet vigtigt omrĂĽde i forhold til forebyggelse af mĂŚlkefeber er fokus pĂĽ foderplanen i forbindelse med vinterfodring.

-Ikke alle økologiske malkekvÌgsbedrifter für lavet foderplan, men vores undersøgelse viser, at det faktisk anses for en vigtig strategi af mange af producenterne. Derfor er det ogsü med pü listen over rüd, der kan forebygge mÌlkefeber. LandmÌndene

26. januar 2018 nr. 625

anbefaler, at man fĂĽr lavet en goldko-foderblanding, som mixes i en fodervogn og tilpasses ved foderskift, siger Heidi Voss.

Gruppen af landmÌnd, som fodrede med en mixet goldkoblanding, anvendte primÌrt grÌsensilage som JURYIRGHUGHOHQ PHQ à HUH EODQGHGH ogsü helsÌd i blandingen og en enkelt majs. Nür der laves en goldkofoderplan, som mixes i fodervogn, lyder rüdet, at man skal bruge goldkomineraler af god kvalitet, man bør undgü bÌlgplanter, og man bør begrÌnse mÌngden af grÌsensilage ved brug af gule fodermidler.

Dilemmaer for mindre bedrifter Flytning af køerne op til kĂŚlvning og stress i denne forbindelse er ogsĂĽ et omrĂĽde, hvor landmĂŚnd og eksperter har fokus i forhold til forebygJHOVH $OOH EUXJWH DW Ă \WWH JROGNÂĄHUQH vĂŚk fra â&#x20AC;&#x2122;malkemiljøetâ&#x20AC;&#x2122;, nĂĽr de skulle afgoldes. Flere praktiserede ogsĂĽ at Ă \WWH PLQLPXP WR NÂĄHU DG JDQJHQ og anbefaler dette, men her gĂŚlder det imidlertid, at besĂŚtningsstørrelVHQ KDU VWRU LQGĂ \GHOVH Sn KYRUGDQ PDQ KnQGWHUHU Ă \WQLQJ RJ RP GHW HU PXOLJW DW Ă \WWH NÂĄHUQH L KROG 5nGHW lyder, at det er vigtigt at undgĂĽ, at NÂĄHUQH EOLYHU VWUHVVHGH QnU GH Ă \W tes. Derfor er anbefalingen enten at Ă \WWH GHP GDJH IÂĄU N OYQLQJ eller sĂĽ tĂŚt pĂĽ kĂŚlvning som muligt.

Flere har fokus pü, at køerne skal à \WWHV PHUH HQG pQ DG JDQJHQ PHQ

Om undersøgelsen Interviewundersøgelsen er foregĂĽet som et led i projektet â&#x20AC;?Forebyggelse af mĂŚlkefeber i økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtningerâ&#x20AC;?, som er støttet af MĂŚlkeafgiftsfonden. Projektleder er Hedi Voss, dyrlĂŚge og videnskabelig assistent ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. De gode rĂĽd fra landmĂŚnd og eksperter er projektets tredje og afsluttende fase. LĂŚs mere om hele projektet her: http://anis.au.dk/forskning/projekter/forebyggelse-af-maelkefeber-ioekologiske-malkekvaegsbesaetninger/

Arealet med økologiske grønsager i EU vokser *5Â&#x2018;16$*(5 $UHDOHW PHG ÂĄNRORJL ske grønsager i EUâ&#x20AC;&#x2122;s 28 medlemslande er udvidet med nĂŚsten 20 pct. i 2016 og udgør ifølge forskellige kilder cirka 135.000 ha, oplyser Gartner Tidende.

Italien er den absolut største med lige knapt 44.000 ha økologiske grønsager, og det er ogsü her, der er sket de største udvidelser.

Frankrig og Spanien ligger pü de efterfølgende pladser med henKROGVYLV RJ KD IXOJW af Tyskland pü fjerdepladsen med 12.400 ha.

Store dele af den italienske, økologiske produktion gür til eksport med Tyskland som en vigtig modtager.

Spanien er dog den vigtigste leverandør af økologiske grønsager til Tyskland, hvorfra der kommer specielt mange økologiske frugtgrønsager.

Arealet med økologiske grønsager er ogsü stigende i Frankrig og udgør KD /DQJW VW¥UVWHGHOHQ pct.) af den økologiske grønsagsproduktion her gür til hjemmemarkedet.

Der er usikkerhed omkring arealet i Polen, men AMI vurderer, at det polske økologiske grønsagsareal er pü 8.100 ha.

Kigger man pĂĽ de enkelte økologisk dyrkede grønsagsgrupper i Europa, er bĂŚlgplanter den vigtigste med KD )UXJWJUÂĄQVDJHU ² PHG tomater som den største â&#x20AC;&#x201C; udgør 26.300 ha.

Pü tredjepladsen kommer bladsalater med 18.100 ha og pü fjerdeSODGVHQ PHG KD OLJJHU URG og knoldfrugter med gulerødder og løg som de to vigtigste.

i de smü besÌtninger kan dette ikke lade sig gøre, fordi deres kÌlvninger er spredt.

KÌlvning og opsyn KÌlvning kan foregü süvel inde som ude. Det behøver ikke have betydning for risiko for mÌlkefeber, siger landmÌnd og eksperter. Det helt afgørende for at forebygge mÌlkefeber er snarere, at der er konstant opsyn.

Kig pĂĽ koen â&#x20AC;&#x201C; og lad koen kĂŚlve i et omrĂĽde, hvor du passerer mange gange dagligt, lyder rĂĽdet fra producenterne. I tiden efter kĂŚlvning anbefaler producenter og eksperter, at man undlader at malke 3.kalvs og ĂŚldre køer de første 24 timer eller evt. kun malker til kalven.

LĂŚs de samlede rĂĽd her I alt rummer anbefalingerne ni rĂĽd til landmĂŚnd, der vil gøre en indsats for at forebygge mĂŚlkefeber. Den samlede liste med anbefalinger â&#x20AC;&#x201C; samt link til den bagvedliggende undersøgelse kan du lĂŚse her: http:// anis.au.dk/forskning/projekter/ forebyggelse-af-maelkefeber-i-oekologiske-malkekvaegsbesaetninger/ best-practice-manual/ - De gode rĂĽd er bygget pĂĽ solide erfaringer fra landmĂŚndene selv og fra eksperterne. De rummer mĂĽske ikke overraskende ny viden, men de bekrĂŚfter, hvad der ser ud til at virke lige nu - som den bedste praksis.

Men resultaterne viser ogsü, at der er brug for nye undersøgelser isÌr omkring fodring og afgrÌsning for de højdrÌgtige goldkøer i de økologiske besÌtninger, siger Heidi Voss.

Artiklens forfattere er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

De ni anbefalinger Anbefalinger fra økologiske mÌlkeproducenter og deres rüdgivere om forebyggelse af mÌlkefeber 1) Ved sommerafgrÌsning er det vigtigt, at du lader goldkøerne grÌsse Sn HQ PDUN XGHQ NO¥YHU HQWHQ VRP 5HVWULNWLY DIJU VQLQJ ɝ Ekstensiv afgrÌsning 2) Det er vigtigt, at køer pü grÌs suppleres sideløbende med foder og goldkomineraler, enten ɝ 'H VLGVWH GDJH I¥U N OYQLQJ ɝ Eller: Hele afgrÌsningsperioden 3) Det er vigtigt at du für lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift ɝ Brug goldmineraler af god kvalitet ɝ Undgü bÌlgplanter ɝ BegrÌns mÌngde af grÌsensilage, ved brug af gule fodermidler 4) Du bør opstalde dine goldkøer under gode forhold ɝ Der skal vÌre god plads i kÌlvningsomrüdet ɝ En Ìdeplads pr. goldko ɝ Opstald kÌlvekvier og goldkøer i separate kÌlvningsomrüder

1nU N¥HU VNDO à \WWHV HU GHW YLJWLJW GX XQGJnU NRHQ EOLYHU VWUHVVHW ɝ )O\WQLQJ HQWHQ GDJH I¥U N OYQLQJ HOOHU Vn W W Sn N OYQLQJ VRP muligt ɝ Flyt minimum to køer ad gangen 6) KÌlvninger kan foregü süvel inde som ude, men krÌver opsyn Kig pü koen Lad koen kÌlve i et omrüde, hvor du passerer mange gange dagligt

(IWHU N OYQLQJ ɝ Bør ko og kalv gü for sig selv i minimum 24 timer ɝ Undlad at malke 3.kalvs og Ìldre de første 24 timer (evt. kun til kalven) 8) IsÌr ved Ìldre køer skal du vÌre opmÌrksom pü øget risiko for mÌlkefeber, og du kan med fordel tilbyde koen lunkent vand evt. med et kalcium produkt i, lige efter kÌlvning ɝ Det er vigtigt at have rutinemÌssig fokus pü 3.kalvskøer og Ìldre med faste procedurer 9) Du bør anvende huldvurderinger som grundlag for afgoldning tidspunkt. Du bør undgü ɝ Fede køer ɝ At køerne enten taber sig eller tager pü i goldperioden.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. januar 2018 nr. 625

Naturklummen er et nyt, fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Naturklummen

Nyt projekt om landmanden som naturforvalter

Udfordringer i naturplejen 'HU KDU O QJH Y UHW IRNXV Sn GHQ VWRUH XGIRUGULQJ GHW HU DW In SOHMHW GH RPNULQJ KD EHVN\WWHGH QDWXUW\SHU L 'DQPDUN , nUHYLV KDU PDQ DQDO\VHUHW RJ SURMHNWHUHW RJ PHG QnOHVWLN VLJWHW DW XGYLNOH QDWXUSOHMHQ VRP GULIWVJUHQ 0HQ XGIRUGULQJHUQH HU ÁHUH RJ VWRUH RJ WURGV GH PDQJH JRGH LQGVDWVHU YXUGHUHV GHW DW NXQ RPNULQJ KDOYGHOHQ DI DUHDOHUQH SOHMHV WLOVWU NNHOLJW 'HW PRGHUQH RJ VSHFLDOLVHUHGH ODQGEUXJ HU ODQJW IUD IRUGXPV RJ IRU KDOYNXOWXUDUHDOHUQH ODQJW EHGUH HNVWHQVLYH ODQGEUXJVGULIW 3URMHNWHW 1DWXUHPDQV LQGVDWVHU NRQFHQWUHUHV L 1DWXUD RPUnGHU LQGHQ IRU GH RWWH NRPPXQHU KYRU RYHQQ YQWH V\QHUJLHU GDQQHU EDJJUXQG IRU DW VDPPHQN GH DUHDOHU )RUPnOHW HU DW ¡JH UREXVWKHGHQ DI RPUnGHUQH RJ J¡UH GHP WLO LQWHUHVVDQWH IRUYDOWQLQJVHQKHGHU Sn WY UV DI QDWXUW\SHU RJ HMHUVNDE RJ Sn GHQQH PnGH VNDEH IRUXGV WQLQJHUQH IRU GHW GHU NDOGHV JXQVWLJ EHYDULQJVVWDWXV IRU GH WUXHGH QDWXUW\SHU , GHQ XG¡YHQGH UROOH VRP QDWXUIRUYDOWHU VWnU ODQGPDQGHQ FHQWUDOW Tilskudsordning skal afprøves (W DI IRNXVSXQNWHUQH L SURMHNW 1DWXUHPDQ EOLYHU DISU¡YQLQJHQ

FOTO: IRENE BRANDT

, GHFHPEHU ÀN 1DWXUVW\UHOVHQ HQGHOLJW WLOVDJQ IUD (8 WLO GHW RWWH nU ODQJH SURMHNW GHU VNDO J¡UH SOHMH DI QDWXU WLO HQ HIIHNWLY RJ SURIHVVLRQHO VHOYVW QGLJ GULIWVJUHQ 3URMHNWHW NDOGHV (8 /,)( ,3 1DWXUHPDQ RJ HU HW VDPDUEHMGH PHOOHP 1DWXUVW\UHOVHQ RJ RWWH NRPPXQHU VDPW VHNV ORNDOH ODQGERIRUHQLQJHU 0LOM¡VW\UHOVHQ RJ /DQGEUXJVVW\UHOVHQ 3URMHNWHW YLO VDPOH QDWXURPUnGHU L VW¡UUH IRUYDOWQLQJVHQKHGHU EO D JHQQHP GHW GHU NDOGHV PXOWLIXQNWLRQHO MRUGIRUGHOLQJ KYRU LQWHUHVVHU VRP ODQGEUXJ QDWXU PLOM¡ NOLPD VRFLR ¡NRQRPL RJ ¡NRV\VWHPWMHQHVWHU VDPW QNHV L HQ MRUGIRUGHOLQJVSURFHV 3URMHNWHW YLO RJVn LQGHKROGH LQGVDWVHU IRU EUDQGLQJ RJ PDUNHWLQJ DI QDWXUN¡G RJ NRQFHSWXGYLNOLQJ IRU DIV WQLQJVN GHU WLO IUHPPH DI ¡NRQRPL L QDWXUN¡G VDPW RSUHWWHOVH DI HW YLGHQVFHQWHU IRU QDWXUSOHMH (QGHOLJ LQGHKROGHU SURMHNWHW HQ XGGDQQHOVH L QDWXUSOHMH VRP GULIWVJUHQ IRU ODQGP QG ODQGEUXJVNRQVXOHQWHU RJ NRPPXQDOH PHGDUEHMGHUH VDPW DISU¡YQLQJ DI Q\ WHNQRORJL RJ HQ Q\ WLOVNXGVRUGQLQJ Et af fokuspunkterne i projekt Natureman bliver afprøvningen af en ny tilskudsordning. I korte træk handler metoden om, at naturstøtte tildeles på baggrund af opnåede natureffekter frem for handlinger. Hvor naturplejeren i dag modtager tilskud på baggrund af, at der er et vis antal storkreaturer på arealet i et bestemt tidsrum, vil man inden for denne type ordning modtage tilskud på baggrund af en optælling af eksempelvis ynglende fugle.

DI HQ Q\ WLOVNXGVRUGQLQJ HIWHU HW VnNDOGW 5HVXOW %DVHG 6FKHPH HOOHU UHVXOWDWEDVHUHW WLOVNXGVRUGQLQJ KYLONHW RJVn DISU¡YHV ÁHUH DQGUH VWHGHU L (8 , NRUWH WU N KDQGOHU PHWRGHQ RP DW QDWXUVW¡WWH WLOGHOHV Sn EDJJUXQG DI RSQnHGH QDWXUHIIHNWHU IUHP IRU KDQGOLQJHU +YRU QDWXUSOHMHUHQ L GDJ PRGWDJHU WLOVNXG Sn EDJJUXQG DI DW GHU HU HW YLV DQWDO VWRUNUHDWXUHU Sn DUHDOHW L HW EHVWHPW WLGVUXP YLO PDQ LQGHQ IRU GHQQH W\SH RUGQLQJ PRGWDJH WLOVNXG Sn EDJJUXQG DI HQ RSW OOLQJ DI HNVHPSHOYLV \QJOHQGH IXJOH NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU IRUEHKROGHQ RYHU IRU GHQQH W\SH

“

WLOVNXGVRUGQLQJ GD NRQWUROSDUDPHWUH YLO Y UH VY UH DW IDVWV WWH RJ PDQ NDQ IRUHVWLOOH VLJ DW VHOY GHQ PHVW JDUYHGH RJ HQJDJHUHGH QDWXUSOHMHU NDQ IHMOH L DW WLOWU NNH OLJH SU FLV GH DUWHU GHU HU XGYDOJW VRP VXFFHVNULWHULH RJ GHUIRU LNNH PRGWDJHU EHWDOLQJ IRU HQ HOOHUV JRG QDWXULQGVDWV 'HW HU YLJWLJW DW YL VLNUHU RV DW WLOVNXGVV\VWHPHW IDNWLVN I¡UHU WLO EHGUH UHVXOWDWHU PHQ GHU HU LNNH QRJHW L YHMHQ PHG HW DGI UGVEDVHUHW WLOVNXGVV\VWHP Vn O QJH UHJOHUQH XQGHUE\JJHU GHQ UHWWH DGI UG 7Y UWLPRG VNDO ODQGP QGHQH NXQQH I¡OH VLJ VLNUH Sn DW

Det er vigtigt, at vi sikrer os, at tilskudssystemet faktisk fører til bedre resultater, men der er ikke noget i vejen med et adfærdsbaseret tilskudssystem, så længe reglerne underbygger den rette adfærd. Tværtimod skal landmændene kunne føle sig sikre på, at deres gode adfærd faktisk belønnes økonomisk. Et større fokus på resultaterne må derfor lægges i forbindelse med udvælgelsen af den adfærd, som belønnes.

GHUHV JRGH DGI UG IDNWLVN EHO¡QQHV ¡NRQRPLVN (W VW¡UUH IRNXV Sn UHVXOWDWHUQH Pn GHUIRU O JJHV L IRUELQGHOVH PHG XGY OJHOVHQ DI GHQ DGI UG VRP EHO¡QQHV Spændende perspektiver 'HW VDJW Vn HU GHU RJVn PDQJH VS QGHQGH SHUVSHNWLYHU L 1DWXUHPDQ SURMHNWHW IRU EHKRYHW IRU ÁHUH RJ EHGUH QDWXULQGVDWVHU HU VWRUW , GDJ HU GHW VY UW DW RSQn HQ DFFHSWDEHO GULIWV¡NRQRPL PHG QDWXUSOHMH RJ GHW HU LNNH ULPHOLJW DW IRUYHQWH DI ODQGP QGHQH DW GH NDQ DFFHSWHUH HW QHJDWLYW HOOHU PDUJLQDOW G NQLQJVELGUDJ IRU GHUHV DUEHMGH IRU GHQ I OOHV QDWXU NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU L ÁHUH nU DUEHMGHW Sn DW J¡UH QDWXU WLO HQ VW¡UUH LQWHJUHUHW GHO DI GpW DW Y UH ¡NRORJLVN ODQGPDQG RJ L VW¡UUH SHUVSHNWLY DW ODQGEUXJVVW¡WWH EOLYHU WLO HQ EHWDOLQJ IRU GH VDPIXQGVQ\WWLJH \GHOVHU VRP ODQGEUXJHW NDQ OHYHUH EODQGW DQGHW L IRUP DI PHUH RJ EHGUH QDWXU 'HW HU HQ VWRU RSJDYH RJ LNNH QRJHW GHU VNHU IUD GHQ HQH GDJ WLO GHQ DQGHQ 2J LGpHQ NU YHU LNNH EORW QGULQJHU L GHQ PnGH (8·V ODQG-

EUXJVVW¡WWH IRUPHV RJ IRUYDOWHV PHQ RJVn HQ NXOWXU QGULQJ KYRU QDWXUXGYLNOLQJ LNNH O QJHUH VNDO DQVHV VRP WYDQJVIRUDQVWDOWQLQJHU PHQ VRP ODQGPDQGHQV PXOLJKHG IRU DW EHVN IWLJH VLJ PHG HQ VDPIXQGVRSJDYH VRP SnVN¡QQHV RJ DÁ¡QQHV 1DWXUSOHMH VRP HQ ¡NRQRPLVN UHQWDEHO VHOYVW QGLJ GULIWVJUHQ HU RJVn XG IUD GHWWH SHUVSHNWLY HQ SRVLWLY XGYLNOLQJ -HJ YLO VH IUHP WLO DW I¡OJH HW \GHUVW LQWHUHVVDQW SURMHNW GH Q VWH RWWH nU 1DWXUHPDQ KDU JRGH PXOLJKHGHU IRU DW WLOYHMHEULQJH YLGHQ GHU NDQ Y UH PHG WLO DW J¡UH GHW QHPPHUH RJ PHUH DWWUDNWLYW IRU ODQGP QGHQH DW EHVN IWLJH VLJ PHG QDWXUSOHMH L IUHPWLGHQ

ɻ 3URMHNWHW /,)( ,3 1DWXUHPDQ HU VNXGW L JDQJ G MDQXDU RJ YLO O¡EH RYHU GH Q VWH RWWH nU 3URMHNWHW KDU HW VDPOHW EXGJHW Sn PLOOLRQHU NURQHU KYRUDI SFW HU EHYLOJHW DI (8 3URMHNWHW HU PHGÀQDQVLHUHW DI $DJH 9 -HQVHQV IRQGH -XQL )RQGHQ RJ NRPPXQHUQH

26. januar 2018 nr. 625

MAD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF FLEMMING BIRCH, DETAILHANDELSEKSPERT BIRCH & BIRCH

IRMAS NYE Ă&#x2DC;KOLOGISKE SUPERMARKED Irma har ĂĽbnet en butik pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro, hvor sortimentet er nĂŚsten udelukkende økologisk. Det er usĂŚdvanligt i Danmark, men det skyldes jo økologiens succes. I andre lande har de traditionelle supermarkeder nølet med at tage økologien pĂĽ hylderne. SĂĽ mĂĽ man jo gĂĽ et andet sted hen efter sine økologiske varer, og derfor er der i udlandet opstĂĽet et marked for rene øko-supermarkeder.

I Danmark har økologien haft forholdsvist nemt ved at komme pü hylderne pü tvÌrs af supermarkedskÌder. Irma er ganske vist kÌden med det største udvalg Danske af økologi, men Netto er forbruden kÌde, der sÌlger gere à HVW ¥NRORJLVNH YDUHU L er godt dÌkket ind Danmark. Behovet for økologisk, og udvalget dedikerede økologiske supermarked har ganske vil kun vokse i de komenkelt ikke vÌret til stede mende ür - ogsü i de i Danmark.

â&#x20AC;&#x153;

almindelige Irmaâ&#x20AC;&#x2122;er og Nettoâ&#x20AC;&#x2122;er. Derfor skal Irmas nye tiltag ikke ses som et tilvalg af økologien, men som et fravalg af de konventionelle varer.

Danske forbrugere er godt dĂŚkket ind økologisk, og udvalget vil kun vokse i de kommende ĂĽr - ogsĂĽ i de almindelige Irmaâ&#x20AC;&#x2122;er og Nettoâ&#x20AC;&#x2122;er. Derfor skal Irmas nye tiltag ikke ses som et tilvalg af økologien, men som et fravalg af de konventionelle varer.

Ligesom da britiske Marks & Spencer allerede for ti ĂĽr siden som den første større kĂŚde tog valget pĂĽ deres kunders vegne pĂĽ en lang rĂŚkke omrĂĽder: â&#x20AC;&#x153;Vil du købe en kage hos os, sĂĽ er den bagt med fairtrade-chokolade og frilandsĂŚgâ&#x20AC;?, â&#x20AC;&#x153;Vil du have en skinkesandwich, sĂĽ er det med kød fra fritgĂĽende dyr, ellers mĂĽ du gĂĽ et andet sted henâ&#x20AC;?.

Man kunne ogsĂĽ overlade beslutningen til kunderne selv, QnU GH VWnU YHG K\OGHQ 6nGDQ YLO GH Ă HVWH NÂ GHU VLJH -HJ tror dog, at Irma har tilstrĂŚkkeligt med enige kunder pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro til, at det nok skal gĂĽ alt sammen.

Irmas initiativ er modigt i forhold til leverandørerne, for mange af dem bliver nu henvist til sidelinjen, hvis de ikke har økologiske produkter at byde ind med. Det betyder knapt sü meget lige nu, men hvad nür det nÌste supermarked i kÌden fravÌlger konventionelle varer? Hvad nür hele kÌden gør det? Løber leverandørerne sü i position, eller für Irma lov DW O¥EH DOHQH UXQGW PHG EROGHQ XGHQ QRJHQ DW Dà HYHUH WLO"

Helle Bossen, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening stĂĽr i spidsen for økologi-kampagnen Ren MadglĂŚde, og hun har de de seneste uger analyseret salgsudviklingen pĂĽ basis af tilbagemeldinger fra de danske dagligvarekĂŚder. Foto: Line Skoubo

Ă&#x2DC;kologi bliver mere forĂŚdlet Ă&#x2DC;kologisk juice, slik og fĂŚrdigretter var blandt højdespringerne i øko-salget i 2017

DAGLIGVARER $) -$.2% %5$1'7

Danskerne gĂĽr ikke lĂŚngere kun efter økologi, nĂĽr det kommer til mĂŚlk, ĂŚg, gulerødder og andre basisvarer. De lĂŚgger ogsĂĽ i stadig stigende grad mere forarbejdede øko-varer i indkøbskurven, oplyser Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L) i en pressemeddelelse.

Heraf fremgür det, at landets dagligvarekÌderne sidste ür lancerede langt over 1000 nye øko-varer for at dÌkke den voksende efterspørgsel, og at det for mange forbrugere er en stor motivationsfaktor, at de økologiske varer er fri for 330 Enumre, som de riskerer at møde i tilsvarende konventionelle produkter.

'HQ Q\H WHQGHQV NDQ DĂ Â VHV Sn GHW økologiske udvalg pĂĽ hylderne hos bĂĽde Coop og Dansk Supermarked, oplyser Ă&#x2DC;L, pĂĽ basis af tilbagemeldinger fra kĂŚderne.

Det fremgür dog ikke, hvor stor nettotilvÌksten af økologiske varenumre har vÌret, og der er ingen tvivl om, at mange af

de nye varer har erstattet økologiske produkter, som er gledet ud af sortimentet.

- Vi kan se, at salget af økologiske varer som juice, vin, is, slik og fĂŚrdigretter vokVHGH PHG PHOOHP RJ Ă HUH KXQGUHGH procent i 2017. Danskerne gĂĽr i stigende grad efter rene, naturlige fødevarer, ogsĂĽ nĂĽr det gĂŚlder de mere forarbejdede varer. Ved at vĂŚlge økologi, skĂĽner de sig selv og familien for 330 E-numre. Udviklingen er samtidig et udtryk for, at forbrugerne tager godt imod de mange nye økologiske varer, der er kommet pĂĽ hylderne de seneste ĂĽr, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Rulletrappe-effekten Forskere fra Aarhus Universitet genkender udviklingen og kalder det for en â&#x20AC;?rulletrappe-effektâ&#x20AC;?, nĂĽr danskerne over tid udvider deres indkøb af økologiske dagligvarer.

- Vores forskning viser, at danskerne bliver ved med at købe økologi, nür de er begyndt at lÌgge økologiske varer i indkøbskurven. Og over tid udvider de gradvist deres økologiske forbrug. Vi beskriver det som en rulletrappe-effekt, fordi bevÌgelsen bare fortsÌtter opad, nür den først er sat i gang, siger professor i forbrugeradfÌrd ved Aarhus Universitet, -RKQ 7K¥JHUVHQ GHU VDPPHQ PHG WR NROleger har fulgt og analyseret knap 10.000 danske husstandes dagligvareindkøb gennem 20 müneder.

Mange nye øko-varer pĂĽ hylderne Hos Dansk Supermarked kan man sagtens genkende, at forbrugerne bevĂŚger sig opad â&#x20AC;?rulletrappenâ&#x20AC;?, og her har man i WLOVDPPHQ VDW Ă HUH HQG Q\H øko-varer pĂĽ hylderne i kĂŚderne Føtex, Netto og Bilka. KĂŚden Føtex har gennemsnitligt fĂĽet en ny økologisk vare i sortiment om dagen de seneste to ĂĽr.

- De økologiske varer, vi sÌlger mest af, er stadig varer som mÌlk, gulerødGHU EDQDQHU  J NDUWRà HU KDYUHJU\Q og smør. Men den største salgsvÌkst pü økologi er indenfor mere forarbejdede varer som bl.a. fÌrdigretter, chokolade, vin, spiritus, is, juice, babymad og sügar dyremad, siger Tore Nederland, sortimentschef hos Føtex.

Flere varianter af samme produkt Ogsü i Coops butikker er der kommet ODQJW à HUH ¥NR YDUHU DW Y OJH LPHOOHP Der blev introduceret cirka 900 nye økovarer pü tvÌrs af Coops kÌder i 2017.

- De økologiske varer, der er kommet pü hylderne de seneste ür, har primÌrt vÌret lidt mere forarbejdede produkter, end dem man sü i økologiens første ür.

2J Vn XGYLGHU YL JHQHUHOW VRUWLPHQWHW L à Hre kategorier. Hvor der før müske kun var en enkelt økovariant inden for et omrüde, HU GHU QX SODGV WLO à HUH ² RJ RJVn ¥NRORJL L à HUH NYDOLWHWVQLYHDXHU VLJHU 7KRPDV 5Rland, CSR-chef i Coop.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

26. januar 2018 nr. 625

Kunderne er glade for den nye grønne Irma

Jane Faerber, Valby 12-ĂĽrige Silas har taget sin mor Jane Faerber med til IrmaĂĽbningen. Hun driver madbloggen Madbanditten, og glĂŚder sig over Irmas initiativ.

- Ă&#x2DC;kologi er en vigtig sag, og GHW HU Ă RW DI ,UPD DW Jn IRU rest.

KĂŚdedirektør Søren Steffensen t.v., Lasse Bolander, formand for Coop, og Per Kølster, fmd. for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, var med til ĂĽbningen af i Irmas ÂĄNRORJLVNH Ă DJVNLEVEXWLN RJ ¡WHVWODERUDWRULXP¡ Sn Â&#x2018;VWHUEURJDGH KYRU VNLOWH PHG WHNVWHQ ¡NRQYHQWLRQHOW¡ DGYDUHU NXQGHUQH RP GH In LNNH ÂĄNRORJLVN YDUHU

Irma har fĂĽet en grøn lillesøster Christina Strand, Ă&#x2DC;sterbro - Jeg er en typisk Ă&#x2DC;sterbroborger, og jeg foretrĂŚkker altid at købe økologisk, hvis det er muligt, sĂĽ det er dejligt med en ren økologisk butik, men jeg tror, at den fĂĽr konkurrence af Føtex lĂŚngere nede af gaden. Den giver 25 procent i rabat pĂĽ alle økologiske varer to dage om ugen.â&#x20AC;&#x2122;

Karin Hjerrild, Ă&#x2DC;sterbro 'HW HU HQ Ă RW EXWLN RJ GHW HU dejligt, at de har fĂĽet nybagt økologisk brød, men nogle af priserne er lidt høje.

Coop vil bruge Irma Ă&#x2DC;ko som testlaboratorium for salget af økologiske varer, mens landets økoproducenter kan bruge butikken til at se, hvor der er huller, som de kan udfylde DETAILHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Meget symbolsk var den grønne løber rullet ud pĂĽ fortovet foran Ă&#x2DC;sterbrogade 110, da Irma i sidste uge ĂĽbnede kĂŚdens første nĂŚste rene øko-butik - Irma Ă&#x2DC;ko.

Bortset fra rengøringsartikler og nonfood-produkter er stort set alle varerne pü hylderne økologiske. :DRXZ KYRU HU GHW HQ à RW EXWLN og hvor er her meget økologi, siger en kunde efter en kort rundtur i Irmas grønne butik.

De fĂĽ steder, hvor der er huller i det økologiske sortimentet, er de konventionelle erstatningsvarer tydeligt mĂŚrket pĂĽ hyldeforkanten med teksten â&#x20AC;&#x2122;konventioneltâ&#x20AC;&#x2122;.

Formanden for Coop, Lasse Bolander, deltog i übningen, og han er stolt af Irmas grønne lillesøster.

- Det er, hvad jeg vil kalde en rigtig spydspids, som viser, hvor langt vi er kommet med økologien. Det er resultatet af 20-30 ürs arbejde med

økologi, og vi vil bruge butikken til at vise, at i dag kan man stort set fü alt i økologiske udgaver, sagde Coopformanden.

Den rigtige medicin Irma Ă&#x2DC;ko er indrettet i en af IrmakĂŚdens mindste butikker, men ambitionerne er store. Butikken ligger i det gamle Sct. Jacobs Apotek, sĂĽ det er nĂŚrliggende for Irmas kĂŚdedirektør Søren Steffensen at hĂĽbe pĂĽ, at erfaringerne fra øko-satsningen kan udvikle sig til noget af den medicin, som skal til for at styrke Irmas indtjening i en kĂŚde, som er skrumpet en smule de seneste ĂĽr.

- Vi vil gerne udfordre bĂĽde os selv, branchen og producenterne. Vi VNDO EUXJH EXWLNNHQ WLO DW Ă&#x20AC; QGH XG DI hvad der bliver vores nĂŚste skridt, siger direktøren for Irma, som har en ambition om at 50 procent af omsĂŚtningen er økologisk i 2025.

- Det kommer ikke af sig selv, men vi har ingen aktuelle planer om at ĂĽbne 10 Irma Ă&#x2DC;ko-butikker. Men her pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro er vi lige midt i Irmaland, hvor vi driver syv butikker, og hvis Irma Ă&#x2DC;ko bliver en succes, skulle vi da vĂŚre godt dumme, hvis ikke YL nEQHGH Ă HUH JUÂĄQQH ,UPD¡HU VLJHU Søren Steffensen.

Aktuelt ligger økologiandelen i

Irma har skiftet farve BUTIK: Det var nogle travle uger, som gik forud for ĂĽbningen af Irma-Ă&#x2DC;ko pĂĽ Ă&#x2DC;sterbrogade 110.

Sideløbende med, at butikkens konventionelle varer blev udfaset, blev der opsat nyt butiksinventar og indrettet et lille cafÊ-hjørne.

Samtidig blev Irmas velkendte blü farve udskiftet med en grøn farve, som signaler, at her er tale om en butik, som hander med økologi.

- Der er mange nye kunder, som har füet øjenen op for butikken, siger Sarah Adeltoft, som overtog ansvaret for butikken for ni müneder siden.

%XWLNVFKHI 6DUDK $GHOWRIW RSOHYHU DW NXQGHUQH HU JODGH IRU DW NXQQH KDQGOH L HQ ,UPD EXWLN KYRU ODQJW KRYHGSDUWHQ DI YDUHUQH HU ÂĄNR ORJLVNH RJ KYHU GDJ RSO\VHU KXQ NXQGHUQH RP JnUGVGDJHQV ÂĄNR andel via en stor tavle.

Irma-kĂŚden pĂĽ 34 procent, mens den i den nye butik kredser omkring.

85 pct.

Hvis man fraregner nonefoodvarerne, ligger den formentlig pü over 95, vurderer Irma-direktøren.

- Det at arbejde med økologi, som vi har gjort i Irma Ă&#x2DC;KO, er som at arbejde i et lille laboratorium; det viser tydeligt, hvad vi kan pĂĽ økologi - og nok sĂĽ vigtigt; hvad vi ikke kan.

Noget overraskende er det isÌr blandt de vegetariske og veganske fÌrdigretter, at der er huller i det økologiske sortimentet, og det er kommet lidt bag pü Irma.

- Vi har nok stüet lidt i stampe og har müske ikke vÌret helt gode nok til at udvikle nye varer. Det kan handOH RP à HUH ¥NRORJLVNH PnOWLGVO¥VQLQ JHU HOOHU PnVNH à HUH ELRG\QDPLVNH varer, siger Søren Steffensen.

Til gengĂŚld er det nu let for de økologiske producenter at besøge ,UPD Â&#x2018;NR Sn Â&#x2018;VWHUEUR RJ Ă&#x20AC; QGH VNLO tene med â&#x20AC;&#x2122;konventioneltâ&#x20AC;&#x2122;; sĂĽ ved de, hvor der er behov for nye varer.

En milepĂŚl for økologien Ă&#x2DC;L-formand Per Kølster deltog ogsĂĽ i ĂĽbningen, og han betegner det som en sejr for økologien, at efterspørgslen nu er sĂĽ høj, at der er basis for, at Irma etablerer en ren øko-butik.

- Ă&#x2026;bningen af Irma Ă&#x2DC;ko er en helt fantastisk milepĂŚl for økologi. Halvdelen af danskerne køber i dag økoORJL KYHU HQHVWH XJH RJ VWDGLJ Ă HUH foretrĂŚkker økologi pĂĽ alle vareomrĂĽder, sagde formanden.

MAD & MARKED

26. januar 2018 nr. 625

Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;¤Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018; Selv om Landmad er stoppet som kĂŚde, fortÂ&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2DC;Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; varer LOKALE VARER 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

â&#x20AC;&#x2122;50 % pĂĽ altâ&#x20AC;&#x2122; stĂĽr der pĂĽ et skilt som lĂŚner sig op af disken inde i den lukkede Landmad-butik i Studsgade i latinerkvarteret i Aarhus midtby.

Indtil for nylig kunne ürhusianerne købe lokale fødevarer bag de beigefarvede vÌgge. I dag mü de nøjes med at kigge ind i butikken gennem sprÌkker i det brune papir, som dÌkker butikkens otte ruder.

Midt i butikken troner et lÌs halvtomme kasser med nogle fü restvarer i bunden, som et monument over en kuldsejlet drøm om at skabe en landsdÌkkende butikskÌde med lokale fødevarer.

I Aarhus blev Landmad gennem halvandet ĂĽr drevet af søstrene Maria og Birgitte Bager, hvis familie havde investeret i en større byejendom med for- og baghus. SidstnĂŚvnte drev butikken, som var indrettet i forhuset i Studsgade, mens Maria KDYGH DQVYDUHW IRU /DQGFDIpHQ VRP er indrettet i baghuset, og som i modsĂŚtning til butikken har udviklet sig til en sund og stadig aktiv forretning, der som den første af Landmads FDIHHU Ă&#x20AC;N GHW ÂĄNRORJLVNH VÂĄOYVSLVHmĂŚrke.

En indbygget selvmodsigelse Mens Birgitte Bager i dag er helt ude af selskabet, fortsÌtter søsteren bag GLVNHQ L FDIpHQ PHQV KXQ RYHUYHMHU

Maria Bager var ikke helt enig med Landmad om kursen. Nu er Bager-familiens tabsgivende butik i Aarhus lukket, PHQV GHU IRUWVDW HU PDVVHU DI OLY L KHQGHV /DQGFDIp VRP KDU GHW ¥NRORJLVNH VSLVHP UNH L V¥OY hvad der skal ske med det tomme butikslokale, som tidligere rummede landets største Landmad-butik.

- Jeg havde hübet, at vi kunne holde fast i den gode ide med at forhandle lokale fødevarer, men det er nødt til at foregü pü en anderledes müde end under Landmad. Logistik og administration fyldte simpelthen for meget, siger Maria Bager.

Søstrene oplevede ganske enkelt LNNH DW GH Ă&#x20AC;N QRN IRU GHQ IUDQFKLVH fee, de hver mĂĽned skulle betale til Landmads moderselskab i GrenĂĽ, og Maria Bager er ikke lĂŚngere sĂĽ VLNNHU Sn DW NRQFHSWHW YDU KHOW JHQnemtĂŚnkt.

- En landsdÌkkende kÌde med lokale fødevarer er set i bakspejlet

nok egentlig lidt en selvmodsigelse, siger hun.

De lokale helte +HLGL .OL[E OO KDU GUHYHW /DQGPDG L büde Horsens og Skanderborg i et ürs tid. Nu har hun udlejet butikken i Horsens, der fortsÌtter som Spisekammeret, mens hun selv fortsÌtter i Skanderborg under navnet Høstbar.

- Men butikkerne fortsÌtter stort VHW X QGUHW VLJHU +HLGL .OL[E OO VRP ogsü har spisemÌrket i sølv, og hun HU RJVn HQ DI GH WLGOLJHUH IUDQFKLVetagere, som gerne ville have drejet Landmad i en mere økologisk retning.

I Aalborg har den lokale Landmad  QGUHW QDYQ WLO &DIp %RQGHQ - Der er ingen, der har smÌkket

med døren, og vi er blevet behandlet godt. Det er selvfølgelig Ìrgerligt at PLVWH HW JRGW EUDQG .XQGHUQH KDU tillid til os, fordi alle kÌdens butikker har solgt mad af høj kvalitet. Men nu kan vi selv bestemme, hvad vi har pü hylderne, og vi skal ikke lÌngere beWDOH IUDQFKLVH IHH VLJHU $QQHWWH /DUsen, medejer af Landmad i Aalborg til Dansk Handelsblad.

I Silkeborg fortsĂŚtter Landmadbutikken med de samme personer bag disken under navnet â&#x20AC;&#x2122;De lokale helteâ&#x20AC;&#x2122;, og som et fĂŚlles trĂŚk for ovennĂŚvnte nu forhenvĂŚrende franFKLVHWDJHUH L /DQGPDG GUÂĄPPHU GH om at fĂĽ en endnu skarpere lokale SURĂ&#x20AC;O PHG PHUH IRNXV Sn GH KHOW ORkale varer.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Virksomheder skyder penge i økologisk fond FOND: Flere økologiske virksomheder har valgt at investere i udbredelsen af økologisk landbrug gennem en aktietegning i Danmarks Ă&#x2DC;kologiske Jordbrugsfond VHQHVW GHW ÂĄNRORJLVNH IUÂĄĂ&#x20AC;UPD .3 Ă&#x2DC;kofrø. Alle danskere kan tegne aktier i fonden, der indtil nu har modtaget investeringer for mere end 22 millioner kroner.

- Det er tydeligt, at enkelte Ă&#x20AC;UPDHU L GHQ ÂĄNRORJLVNH EUDQFKH er begyndt at fĂĽ øjnene op for, at de faktisk via en investering kan vĂŚre med til at sikre en udvikling, som de selv er en del af. Man kan sige, at med denne aktieinvestering investerer vi i egen fremtidig rĂĽvareforsyning.

Vi sĂĽ det med Hanegal, og nu ser YL GHW EO D PHG .3 ÂĄNRIUÂĄ VLJHU di-rektør i Danmarks Ă&#x2DC;kologiske -RUGEUXJVIRQG .LP 4YLVW Éľ 'HU HU nEHQW IRU DNWLHWHJQLQJ frem til 31. januar.

Varme bade skal mindske madspild 52')58*7(5 'H à HVWH URGfrugter vaskes, før de nür ud til forbrugerne, men badet kan give rødderne skrammer, som lader bakterier og svampe trÌnge lettere ind og dermed forringe holdbarheden. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger nu, om vask med varmere vand og planteolier kan mindske spildet.

- Det er første gang, at vi indgüHQGH XQGHUV¥JHU YDVNHSURFHVVHQ for at afdÌkke, hvordan den kan optimeres, sü rodfrugterne holder bedre, siger Merete Edelenbos, som er lektor ved Institut for Fødevarer pü Aarhus Universitet RJ SURMHNWOHGHU Sn .YDOL5RG

Â&#x2021; ͡ Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020; ʹǤͲ

Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;lĂŚggeren af LandmadÂ?§Â&#x2020;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2014;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x160;¤Â?Â&#x2020;Â?Â&#x17D;§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â?Â&#x2021;Â? Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; med en relancering . GHNRQFHSWHW /DQGPDG EOHY RSULQGHOLJW ODQFHUHW DI ODQGPDQGVNRQH og arkitekt Louise Dolmer, som ĂĽbnede den første Landmad-butik i GrenĂĽ i 2013. Hun havde en drøm om at gøre det nemmere for danVNHUQH DW Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO GH ORNDOH fødevarer. Derfor ville hun ĂĽbne 50 fysiske butikker fordelt over hele landet. De skulle leve af en kombination DI FDIpGULIW RJ VDOJ DI IÂĄGHYDUHU IUD VPn ORNDOH SURGXFHQWHU Mange ivĂŚrksĂŚttere sĂĽ LandPDGV IUDQFKLVH PRGHO VRP HQ spĂŚndende genvej til at ĂĽbne egen

butik, og efter et hektisk ĂĽr nĂĽede kĂŚden i 2016 op pĂĽ 10 butikker.

Men indtjeningen fulgte ikke med den kraftige ekspansion, og i begyndelsen af 2017 ansatte Louise Dolmer derfor den tidligere Løgismosedirektør, Lars Asmussen.

Han skulle hjÌlpe med at strømline organisationen, men allerede i efterüret 2017 var kÌden kørt fast. .DVVHQ YDU WRP RJ L VHSWHPEHU LQGgav Landmad sin egen konkursbeJ ULQJ 3n GHW WLGVSXQNW YDU N GHQ skrumpet til seks butikker.

De 5 Gaarde tager over 'H Ă&#x20AC;N NRUWYDULJW Q\W KnE GD NRQNXUVboet blev overtaget af De 5 Gaarde, men som det fremgĂĽr af Landmads hjemmeside Landmad.dk, har de nye ejere ikke ambitioner om at fortsĂŚtte samarbejdet med de tidligere IUDQFKLVHWDJHUH â&#x20AC;&#x2122;Vi er i gang med at reetablere

Landmads samarbejde med Catering Engros. Vi udbygger logistikaftalen og tilpasser den til â&#x20AC;?det nye Landmadâ&#x20AC;?, sĂĽ jeres produkter i fremtiden NXQ VNDO VHQGHV pW VWHG KHQ KYRUIUD alt vil blive pakket og videredistribueret til de afsĂŚtningskanaler, vi løbende kobler pĂĽ. Vi arbejder pĂĽ DW XGYLNOH HW IRRGVHUYLFH VRUWLPHQW med jeres unikke varer. Vi har allerede taget kontakt til nogle af jer â&#x20AC;&#x201C; og Ă HUH IÂĄOJHU L GHW Q\H nU 6RUWLPHQWHW udarbejder vi i tĂŚt samarbejde med G\JWLJH DQVDWWH YHG )RRGVHUYLFH Danmarkâ&#x20AC;&#x2122;, hedder det pĂĽ hjemmesiden i en besked til de op mod 170 SURGXFHQWHU VRP KDU KDQGOHW PHG Landmad. Â&#x2018;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤Â&#x201D; Â?Â&#x203A;Â&#x2013; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC; Under overskriften â&#x20AC;&#x2122;Landmad fĂĽr nyt liv med nye ejereâ&#x20AC;&#x2122; hedder det videre: â&#x20AC;&#x2122;Landmad fortsĂŚtter med det bedste fra det gamle selskab, og vil frem-

adrettet blandt andet drive brandet Landmad samt tilhørende onlinebutik.â&#x20AC;&#x2122;.

Claus Hviid fra De 5 Gaarde uddyber over for Ă&#x2DC;kologi & Erhverv, at han har stor respekt for det arbejde, som Louise Dolmer har lavet, og at de nye HMHUH EHYLGVW KDU KROGW ODY SURĂ&#x20AC;O LQGWLO GH HU NODU WLO DW ODQFHUH GH KHOW NRQkrete planen for, hvordan Landmad skal fungere i fremtiden.

9L YLOOH JHUQH JLYH IUDQFKLVHWDJHUQH WUH PnQHGHU WLO DW Ă&#x20AC;QGH XG DI hvordan de hver isĂŚr ønskede at drive deres forretning videre, siger Claus Hviid, som forventer, at De 5 Gaarde i løbet af februar er klar til at komme med en mere konkret melding om, hvordan de nye ejere vil etablere deres samarbejde med landets mange smĂĽ fødevareproGXFHQWHU RJ KYRUGDQ YDUHUQH YLO blive solgt. jb@okologi.dk

Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x201C;Â&#x2014;Â&#x2039;Â?Â&#x2018;Â&#x192; 48,12$ ,JHQQHP GH VLGVWH nU har importeret quinoa fundet vej fra Bolivia til det danske marked, men nu er det lykkedes nordjyske DYOHUH DW SURGXFHUH GDQVN ÂĄNRORgisk quinoa, som forarbejdes af Aurion.

SmagsmĂŚssigt er der stor forskel pĂĽ boliviansk quinoa og den GDQVN SURGXFHUHGH Sn JUXQG DI meget store klimaforskelle, men ogsĂĽ fordi den bolivianske quinoa vokser i stĂŚrkt litiumholdig jord, oplyser Aurion.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

26. januar 2018 nr. 625

Sygehuskøkken kĂŚmper for at forsvare guldet Regionshospitalet Randers kan stadig bryste sig af landets markant højeste økologiprocent pĂĽ 95 men voksende rĂĽvarepriser og sparekrav er en stor udfordring STORKĂ&#x2DC;KKEN TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter en mülrettet omlÌgningsindsats modtog Regionshospitalet Randers i efterüret 2016 som landets første og hidtil eneste hospital det økologiske spisemÌrke i guld, og det randrusianske hospital bliver ofte fremhÌvet som et forbillede, nür det gÌlder omlÌgning til økologi.

Ifølge cheføkonoma Mona Carøe har det vÌret en büde spÌndende og lÌrerig rejse, men der har vÌret à HUH EXPS Sn YHMHQ PRG GHQ QXY rende økologiprocent pü ca. 95.

Nu er hospitalet i mül, og selv om der er god luft ned til minimumskravet for at fü guldmÌrket, som ligger pü 90 procent økologi, lÌgger Mona Carøe ikke skjul pü, at det er en løbende udfordring at fü ernÌringskrav, økonomi og økologi til at gü op i en højere enhed med et stramt køkkenbudget.

Hendes madbudget runder i 2018 ca. 20,5 mio. kroner, men først i slutningen af januar für hun en prÌcis opgørelse over regnskabet for 2017, hvor hun forventer at lande pü et lille minus.

LÌgerne har haft lidt for travlt - Underskuddet er et resultat af, at hospitalet det seneste ür har behandlet og dermed ogsü bespist à HUH SDWLHQWHU HQG IRUXGVDW L EXGJHWteret, forklarer Mona Carøe.

Da hospitalskøkkenet samtidig er pülagt nye sparekrav i omegnen af 200.000 kr. i indevÌrende ür, ved Mona Carøe allerede nu, at det i det nye ür i endnu højere grad end tidligere bliver nødvendigt at vende enhver krone for at holde sig inden for madbudgettet.

- Men vi tager kampen op. Vi skal ikke ned pü sølvmÌrket, siger en kampklar cheføkonoma, som oplyser, at det i det daglige er nødvendigt at ligge pü en økologiprocent pü 95, sü der er lidt buffer, hvis køkkenet i perioder oplever mangel pü enkelte økologiske rüvarer.

Hun oplever heldigvis stor forstüelse fra de øvrige hospitalsafdelinger og hospitalets ledelse, som gerne vil fastholde guldmÌrket og den positive omtale, det giver at vÌre det hospital i landet med den højeste økologiprocent og det laveste madspild.

Rüvarerne er steget i pris - Vi var ogsü ramt af en lille besparelse i 2017, men det var først og fremmest voksende rüvarepriser, som var en udfordring for os sidste ür. I gennemsnit voksede rüvarepriserne med halvanden krone kiloet, siger Mona Carøe, som opgør sin økologiprocent i vÌgt.

Prisstigningen vejer en del i regnskabet, da køkkenet i 2017 brugte 350.000 kg rüvarer. Da køkkenet for lÌngst har høstet alle de lavthÌngende frugter, har det i 2018-budgettet vÌret nødvendigt at hÌve priserne i personalekantinen, som dagligt serverer mad til ca. 400 ansatte og besøgende.

Hvad bliver den største udfordring i det nye ür?

- Det bliver at holde budgettet.

Hvilke knapper har du at skrue pĂĽ i den forbindelse?

- Det handler hele tiden om at EUXJH HQGQX à HUH JU¥QWVDJHU RJ bÌlgfrugter som bønner og linser,

desuden løbende interview med patienterne for at høre, om de er tilfredse, siger Mona Carøe, som blev ansat som cheføkonoma i 2009 og dermed har stüet i spidsen for omlÌgningen de seneste otte ür.

MONA CARĂ&#x2DC;E, CHEFĂ&#x2DC;KONOMA

Beriger med naturlige proteiner Som leder af et hospitalskøkken er der en vigtigere bundlinje end den økonomiske og økologiske, og hun forsikrer om, at køkkenet ikke gür pü kompromis med de ernÌringsmÌssige kvaliteter af den mad, der bliver serveret, og nür det gÌlder de smütspisende patienter er der ikke reduceret i kødmÌngden, da de har behov for masser af proteiner og fedt.

- Men nür vi proteinberiger deres mad, bruger vi naturlige, plantebaserede proteiner som linser, bønner og NLN UWHU VDPW P ON RJ à ¥GH IUHP for kunstigt fremstillede proteiner.

men vi har mindsket kødindholdet i alle retter, og vi er nok ved at nü til et punkt, hvor vi ikke kan skÌre mere pü kødet. Derimod arbejder vi hele tiden pü at minimere spildet og gennemgür løbende vores indkøbslister, sü vi kan udskifte dyre varer med billigere alternativer.

Hvordan ved I, hvornĂĽr I er gĂĽet for langt i jeres spareiver?

- Det hører personalet, nür de for eksempel modtager kritik over, at der ikke er mere kød, og vi laver

Flere vÌlger vegetarretterne - Nür vi laver gryderetter til 300 personer, bruger vi kun seks kg kød. Det er kun 20 g pr. portion, men vi kan sagtens forsvare menuen i forhold til de proteiner, som man har behov for, siger Mona Carøe.

Men selv om kødindholdet er reduceret markant i gryde- og wokretter i personalekantinen, mens frikadellefarsen er tilsat en god portion grøntsager, behøver de ansatte ikke at frygte, at sygehusets grønne menuplan er mindre sund end den

â&#x20AC;&#x153;

Det handler hele tiden om at bruge Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x2014; Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â?Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201E;§Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x201E;Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â? Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â?¤ Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2013;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â?§Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â?Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Ǥ

Tester bitre grøntsager Hospitalet deltager i forskningsprojektet â&#x20AC;&#x2122;BitterSundâ&#x20AC;&#x2122;, som arbejder pĂĽ at udvikle et sortiment af bitre og stĂŚrkt smagende grøntsager og rodfrugter, som kan gøre hospitalets menu sundere og højne smagsoplevelsen.

I den forbindelse har Mona Carøe og sygehuskøkkenet testet en prøveproduktion af forskellige grove grøntsags- og kültyper og givet dem karakter i forhold til deres anvendelighed.

traditionelle og mere kødfyldte hospitalsmad.

Indførelse af dagens suppe pü basis af grøntsager og rodfrugter HU VDPPHQ PHG LQGI¥UHOVH DI à HUH spÌndende vegetarretter et effektivt middel til at nedbringe rüvareudgifterne. For selv om der normalt kun er indskrevet 3-5 vegetarer blandt hospitalets ca. 350 indlagte patienter, er vegetarretterne blevet sü populÌre, at der ofte er 60-80 patienter, som vÌlger dem frem for de mere traditionelle kødretter, som ofte udgør en af menuens to hovedretter, oplyser Mona Carøe.

Kvinder spiser mere grønt - Vi gør os meget umage med at lave mere spÌndende vegetarretter for DW In à HUH WLO DW VSLVH GHP GD GHW HU

Éť LĂŚs mere om projektet pĂĽ: wwwbittersund.dk

godt for vores økonomi, siger Mona Carøe.

Hun kan glÌde sig over en generel høj tilfredshed med maden i personalekantinen og har ogsü med tilIUHGVKHG UHJLVWUHUHW DW à HUH DQVDWWH har droppet kødet.

Den udvikling bliver hjulpet pü vej ved at rokere lidt rundt pü indretningen af frokostbuffeten, sü gÌsterne først passerer en velassorteret salatbar, hvor mange tager sü godt for sig af de forskellige blandede salater og grøntsager, at der ganske enkelt ikke er plads til de sÌdvanlige mÌngder kød pü tallerkenen.

- Men det skyldes nok ogsü, at der er mange kvinder blandt de ansatte, RJ GH VSLVHU JHQHUHOW à HUH JU¥QWVDger end mÌnd, siger Mona Carøe.

MAD & MARKED

26. januar 2018 nr. 625

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Kostkonsulent:

Tidligere anede vi ikke, hvad der skete med maden MADSPILD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - For mig er det et drømmejob, hvor jeg føler, at jeg er med til at gøre en forskel, siger Ulla Høgh, der som kostkonsulent fungerer som bindeled mellem køkkenet, plejepersonalet og patienterne pü Regionshospitalet Randers.

For at minimere madspildet og udnytte de økologiske rüvarer fuldt ud, koger hospitalskøkkenet to gange om ugen fond af kødben og grøntsagsrester. Pü den müde sparer de penge til den relativt dyre købebouillon.

Ulla Høgh er uddannet økonoma, og som kostkonsulent i Patientkøkkenet er hendes primÌre opgave at sikre, at patienterne für den ernÌringsmÌssigt mest optimale kost i forhold til deres sygdomsforløb.

Som led i omlĂŚgningen til økologi har hun ogsĂĽ fĂĽet en andet vigtig rolle som hospitalets â&#x20AC;&#x2122;madspildsbetjentâ&#x20AC;&#x2122;, der skal sørge for, at maden bliver udnyttet bedst muligt, sĂĽ de dyre økologiske rĂĽvarer bliver udnyttet optimalt og madspildet bliver minimalt.

- Det er vigtigt for vores samfund, for det er jo borgernes penge, som bliver smidt ud, siger Ulla Høgh.

I det daglige bevĂŚger hun sig rundt pĂĽ hele hospitalet og taler bĂĽde med patienterne og det plejepersonale, som serverer maden.

Hun holder desuden øje med, hvor meget mad der er tilbage pü madvognene, nür patienterne er fÌrdige med at spise ude pü afdelingerne.

- Hvis jeg opdager noget, som vi kan Ìndre pü, giver jeg direkte feedback til køkkenet, som ofte er i stand til at rette ind med det samme, siger Ulla Høgh.

Flere veje til mindre madspild Hun er med til at begrÌnse madspilGHW Sn à HUH PnGHU 'HOV YHG KHOW ODYpraktisk at holde øje med, at afdelingerne ikke bestiller mere mad, end patienterne kan spise, dels ved at lytte til patienternes ønsker og give tilbagemeldinger til køkkenet om pa-

tienternes oplevelse af maden.

Sidste ür gennemførte hun samtaler med 150 patienter, og det generelle billede var tydeligt.

- Patienterne er godt tilfredse med maden.

Vigtigt at lytte til patienterne Beslutningen om at ansĂŚtte et kostkonsulent giver god mening pĂĽ mange fronter.

- Det blev en øjenübner for os alle, og nogle gange er det kun nogle ganske smü Ìndringer i rutinerne, som er nødvendige, for at fü patienterne til at spise mere, og det er ofte ting, som ikke betyder ret meget for arbejdet i køkkenet, siger Ulla Høgh.

Et konkret eksempel er, at en del patienter oplevede, at skorpen pü rugbrødet fra hospitalets bageri var for tørt. Det er ikke mindst uheldigt, da en del patienter pü grund af deres behandling kan have vanskeligt ved at synke maden og i øvrigt ofte lider af manglede appetit.

- Det viste sig, at vi bare skulle Ìndre pü den müde, som vi pakker brødet pü, for at løse problemet, siger Ulla Høgh, som for at undgü overproduktion i køkkenet har udarbejdet konkrete retningslinjer for, hvor meget afdelingerne mü bestille.

Maden skal se lĂŚkker ud GrundlĂŚggende har det stor betydning, hvordan maden bliver prĂŚsenteret for patienterne, og ifølge kostkonsulenten er det vigtigt at forklare dem, at al maden bliver produceret fra bunden af ĂĽrstidens økologiske rĂĽvarer, og at der er en grund til, at hamburgerryggen og kødpĂĽlĂŚgget ikke er â&#x20AC;&#x2122;nitrit-rødtâ&#x20AC;&#x2122;.

Set fra et lÌgeligt perspektiv har det isÌr stor betydning, at de patienter, som er indlagt i lÌngere tid, ikke taber sig under opholdet, da det er muskelmasse og ikke fedtmasse, som forsvinder først.

- Derfor skal maden se indbyden-

de ud, og vi tilbyder patienterne tre smĂĽ mellemmĂĽltider med nødder, frugt , smĂĽkager og energitĂŚtte is og drikkevarer m.m. i løbet af dagen, og alle afdelinger har desuden smĂĽ portioner med citronsorbet, som bĂĽde modvirker kvalme og fremmer appetitten, siger Ulla Høgh Â&#x2039; Â&#x192;Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?

- Jeg har altid sagt, at der manglede en kontakt mellem køkkenet og de enkelte hospitalsafdelinger. Tidligere

â&#x20AC;&#x153;

- Jeg har altid sagt, at der manglede en kontakt mellem køkkenet og de enkelte hospitalsafdeÂ&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;¤ Â&#x2022;¤ Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D; meget patienterne spiste.

KOSTKONSULENT

bliver pü det økologiske spor.

- Jeg kan godt lide den økologiske tankegang, og det var lanceringen af de økologiske spisemÌrker, som satte skub i omlÌgningen, da der gik lidt konkurrence i den.

Anders vil ikke hjem +RVSLWDOVPDGHQ Ă&#x20AC;N RJVn HW SDU RUG med fra en patient.

- Man kan tydeligt se, at personalet gør meget ud af det, og man für virkelig lyst til at spise maden, siger Anders Christensen fra Mørke.

Han venter pĂĽ at blive udskrevet efter en operation og ligger og kigger i ugens farverige menukort.

- Jeg hĂĽber ikke, at jeg bliver udskrevet inden fredag, da skal vi have karbonader med stuvede ĂŚrter...

ULLA HĂ&#x2DC;GH

Dà HYHUHGH YL PDGHQ L HOHYDWRUHQ RJ sü sü vi ikke mere til den, og vi vidste hverken, hvordan den blev serveret, eller hvor meget patienterne spiste, siger Ulla Høgh, som blev ansat som ufaglÌrt i køkkenet tilbage i 1976.

Siden har hun kun vĂŚret vĂŚk fra hospitalet i fem ĂĽr, da hun uddannede sig til økonoma. Da hun kom tilbage, blev hun leder af â&#x20AC;&#x2122;det kolde køkkenâ&#x20AC;&#x2122;, og hun kan huske, da de første økologiske rĂĽvarer sneg sig ind i hospitalskosten i midten af 1990â&#x20AC;&#x2122;erne.

Men det var først med ansÌttelsen af cheføkonoma Bente Sloth og siden Mona Carøe, at omlÌgningen for alvor kom pü skinner, og Ulla Høgh hüber, at hospitalskøkkenet

BĂĽde Mona Carøe og Ulla Høgh har bidraget til bogen â&#x20AC;&#x2122;Sund fornuft â&#x20AC;&#x201C; økologi til patienterâ&#x20AC;&#x2122; (2014), som kan købes hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

â&#x20AC;&#x153;

¤Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; gryderetter til 300 personer, Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â?Â&#x2014;Â? Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â?Â&#x2030; Â?Ă&#x17E;Â&#x2020;Ǥ Det er kun 20 g pr. portion, Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; menuen i forhold til de proÂ&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â?Â&#x192;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; for.

MONA CARĂ&#x2DC;E, CHEFĂ&#x2DC;KONOMA

Som kostkonsulent pü Regionshospitalet Randers har Ulla Høegh büde fokus pü at mindske madspildet og sikre at maden bliver serveret pü en müde, som giver patienterne lyst til at spise, og Anders Christensen fra Mørke giver fem kokkehuer til hospitalets økologiske menukort.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

26. januar 2018 nr. 625

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED

er formodentligt ikke ligefrem slankende, men lækre ser de ud.

Februar 4. februar kl. 10–13.30. Frøbytte og lille frøkursus i Rønde. Vi fejrer mangfoldigheden og mødes igen for at bytte vores favoritter og udveksle erfaringer. Kulturhotellet i Rønde, Hovedgaden 10, 8410 Rønde. Læs mere i Merelivihaven.dk. Arrangør: Mere Liv i Haven Syddjurs.

Marts 3. marts kl. 11-17 og 4. marts kl.

10-16. Lad det gro. Weekendkursus i grøntsagsdyrkning. Risskov bibliotek, Århus. Hjemmeside: da.embracingtheworld.org/environment. Arrangør: Embracing the world – Danmark

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

9.-10. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling 2018.

Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Se mere på okologi.dk Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Søg, og du skal finde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i Økologi & Erhverv læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Vegetarisk junkfood. Amanda Hellberg og Eveline Johnsson.

126 s. 199,95 kr. Turbine.

Sundt, lækkert og vegetarisk fastfood og junkfood. Ordene junkfood og sundt plejer ikke at høre sammen, men to svenske kvinder har lavet om på konventionerne, så det begynder at give mening.

Hellberg og Johnsson er i Sverige kendt som ”Vores ukødelige lyster”, og de har samlet en række nye opskrifter i ”Vegetarisk junkfood”. Inspirationen kommer fra nær og fjern, og der forekommer eksotiske ord, men det skal man ikke lade sig skræmme af – det har pizza jo også været engang. Opskrifterne i afdelingen for desserter

Vegansk til den søde tand. Christine Bonde. 250 s. 329,95 kr.

FADL’s Forlag.

Christina Bonde har samlet 100 af sine opskrifter med fokus på at tilfredsstille den søde tand uden at gå på kompromis med hverken næring eller nydelse.

Samtlige opskrifter er glutenfri NF TCDM GUHCS Q@Ƨ MDQDS RTJJDQ At der er masser af muligheder for at glæde den søde tand, fremgår tydeligt af bogens mange fotos af Chris Tonnesen, som tydeligt viser, hvad man kan glæde sig til.

AB

Fakta om økologi og svar på myter Når man som politiker taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte øko-myter med links til yderligere forskning og dokumentation.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

http://okologi.dk/kommunal-oekologi/

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Workshop: dyrkning og brug af bælgsæd til økologiske svin Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling og Økologisk Landsforening inviterer til workshop om muligheder og udfordringer for dyrkning af økologisk bælgsæd i Danmark behovet for bælgsæd i økologisk svinefodring. Workshoppen sætter spot på de udfordringer, som økologiske landmænd oplever ved dyrkning, omsætning og anvendelse af bælgsæd til foder i økologisk svineproduktion. Endvidere vil workshoppen give forslag til, hvordan det kan blive mere attraktivt at øge andelen af økologisk bælgsæd i sædskiftet og foderplanen.

Kursus i øget jordfrugtbarhed - 2018 Det er livet i jorden, der gør jorden frugtbar.

Et jordnært, praktisk og teoretisk kursus for landmænd og konsulenter.

Kursus i regenererende jordbrugsmetoder i 4 moduler over 8 kursusdage starter 15. februar 2018

Tilmelding og mere information se www.biodynamisk.dk

Tid: 31. januar kl. 12:45 - 15:30 Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Økologisk Landsforenings Generalforsamling 2018 Økologisk Landsforening byder velkommen til Generalforsamling 2018 på Vingsted Hotel- og Konferencecenter.

Mere information om Generalforsamling 2018 samt tidligere år på http://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2018 Tid: 9. marts kl. 10 til 10. marts kl. 15 Sted: Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen på jbp@okologi.dk

Undervisere: agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Gæsteundervisere: Dietmar Näser og Friedrich Wenz fra ¿ UPDHW *U QH %U FNH L 7\VNODQG Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug /økologikonsulenterne.dk

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

26. januar 2018 nr. 625

23

$1121&(5 É˝ Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi pĂĽ www.lokaløkologi.dk Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, TĂĽsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Â&#x201E; KORT & GODT

økologiogerhverv.dk Udlejes Dybstrøelsesstald pü 950 m2 og tilhørende 750 m2 udeareal (fordelt pü 20 stier) + tilhørende sygeafdeling/lille stald - samt evt. marker med vildthegn velegnet til opstart af frilandssøer - udlejes ved Holstebro.

8GOHMHU NDQ DIWDJH Q ULQJVVWRá&#x201A;&#x2021;HU Henvendelse til Carsten Romsøe pĂĽ tlf. 61 54 74 16.

email: bestilling@bioselect.dk

Tilskud fra Ă&#x2DC;kokød Â&#x2018;NRNÂĄG I P E D XGORGGHU NU IRUGHOW L Ă&#x20AC;HUH portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2017.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2017 nĂĽr udgifter og afrapportering har fundet sted.

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 822 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Ă&#x2DC;kokød giver skulderklap Ă&#x2DC;køkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet mĂĽlrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Administrator Bjarne Hansen Skovsgaard gods Mail: Danmarksnaturfond@danmarksnaturfond.dk

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 9. feb.

23. feb.

9. mar.

23. mar.

Annoncedeadline 30. jan.

13. feb.

27. feb.

13. mar.

Nr. 626 627 628 629

13. apr.

27. apr.

3. apr.

17. apr.

630 631

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

Middeltidlige: Ballerina #AMPINA Sava Ditta

Se det store udvalg af lÌkre øko-varer pü vores

WEBSHOP

Bestilling senest FEBRUAR med levering senest UGE

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Ă&#x2DC;KOLOGI

Tidlige: Solist

Süjord og priklejord med økologisk gødning sÌlges

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Henvendelse til:

Bestyrelsen i Ă&#x2DC;kokød vil sĂĽ vĂŚlge en kandidat blandt de indstillede, og overrĂŚkke prisen ved foreningens nUOLJH VRPPHUXGĂ&#x20AC;XJW

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

SelvstÌndigt arbejdende landmand søges til mark og stald pü Skovsgaard gods. Du skal kunne lide at arbejde pü et landbrug med mange gÌster og kunne samarbejde med de øvrige interessenter pü Skovsgaard gods. Der kan stilles smukt beliggende større bolig til rüdighed.

Tlf: 6257 1415 - mobil: 2179 9228

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges

Ferielejligheder. 2 hyggelige ferielejligheder pĂĽ Ă&#x2DC;kogĂĽrd Vitsø/Ă&#x2020;rø, 1-5 pers., sauna, brĂŚndeovn, yoga efter ønske - ogsĂĽ om vinteren dejligt naturretreatplads. www.yoga-aeroe. info tlf.4148 6895.

Landmand søges

Til dette har vi brug for jeres hjĂŚlp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstĂĽende krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Ă&#x2DC;kokød.

Indstillinger sendes pr. mail til: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde

Ă&#x2DC;kologiske stude af malkekvĂŚgskrydsninger, 3-4 mdr., sĂŚlges. Tlf. 2250 9256.

Man kan ogsĂĽ gĂĽ direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pĂĽ tlf.

4190 2006 eller maile til ham pĂĽ ab@okologi.dk.

Se evt. tidligere projekter pĂĽ foreningens hjemmeside, ZZZ RNRNRG GN Ansøgningen sendes til formanden for Ă&#x2DC;kokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde E-mail: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

Se bl.a.

Ă&#x2DC;kologisk bodystocking LyseblĂĽ, lyserød eller hvid

150,okologi.dk/forbruger/webshop

www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

26. januar 2017 nr. 625

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

Stiller du op til bestyrelsen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening?

Generalforsamlingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening nĂŚrmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen BESTYRELSEN AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK NĂĽr der d. 9. marts afholdes generalforsamling, er der ogsĂĽ valg til bestyrelsen. Her er seks bestyrelsesmedlemmer pĂĽ valg samt de to suppleanter.

I den forbindelse vil Ă&#x2DC;kologi & Erhverv give alle, som er interesserede i at stille op, muligheden for at prĂŚsenterer sig selv i avisen.

Ifølge bestyrelsesformand Per .ÂĄOVWHU Ă&#x20AC;QGHU EHVW\UHOVHQ GHW YLJWLJW

at man sikrer en bestyrelse, der er: 1) holdningsstÌrk, 2) kompetent til at lede (indsigt i organisation, ledelse, økonomi, jura o.lign.), 3) fagligt bred (produktion, marked, forbrug o.lign.) og endelig 4) bredt hÌngt op i medlemsgrupperne.

- Under hvert af disse punkter er der en variation, som i sin bredde kan skabe büde den nødvendige kompetence og samtidig den mangfoldighed, som tilsammen skal karakterisere vores bestyrelse, skriver Per Kølster i sin leder pü side 2.

Send redegørelse til avisen Bestyrelsen ønsker derfor, at kandidater til valget klart redegør for deres erfaringer og kompetencer pĂĽ de Ă&#x20AC;UH RPUnGHU RJ GHW InU PDQ DOWVn QX muligheden for at gøre i det nummer af Ă&#x2DC;kologi & Erhverv, der udkommer

D. 9. marts er der valg til bestyrelsen, nĂĽr Ă&#x2DC;kologisk Landsforening afholder sin generalforsamling.

Arkivfoto: Jakob Brandt

PĂĽ valg i 2017: Éť Phillip Dam Hansen (genopstiller ikke) Éť Ole Sørensen Éť Birte Brorson Éť Mads Helms Éť Kim Qvist Éť Helle Huus Bjerre d. 23. februar. Ă&#x2DC;nsker du at stille op og komme til orde i avisen, skal du derfor sende din redegørelse (maksimalt 1.500 anslag inkl. mellemrum) samt et digitalt portrĂŚtfoto i høj opløsning i en mail til hhk@okologi.dk

HUSDYR Ă&#x2DC;G FOURAGERINGEN HOS SVIN

senest fredag d. 16. februar kl. 9.00.

Alle personlige medlemmer og erhvervsmedlemmer, heriblandt landmÌnd, virksomhedsmedlemmer, professionelle køkkener og andre tilknyttede erhverv, er valgbare.

Suppleanter: Éť Leon V. Poulsen Éť Birgitte Escherich (genopstiller ikke)

ENERGI HENT STRĂ&#x2DC;M FRA SOLEN

VIRKNING KvĂŚlstofoverskud i svinefolde kan potentielt føre til lattergasudledning. Overskuddet kommer isĂŚr fra den mĂŚngde nĂŚringsstof, der tilføres med kraftfoderet og derefter delvist afsĂŚttes med gødningen fra grisene. Ă&#x2DC;get fouragering nedsĂŚtter risikoen for dette, da grisen henter en del af foderrationen selv. Ydermere kan mĂŚngden af importeret foder med et markant klimaaftryk reduceres.

VIRKNING Nettilsluttede solcelleanlÌg er typisk modulopbyggede og har ingen begrÌnsning i størrelse. Du sparer klimaet for 205 kg CO2/1000 kWh strøm, som produceres af solcellerne og erstatter el fra elforsyningsnettet.

Effekten er størst pü sydvendte tagflader uden nÌvnevÌrdig skygge. Produktionen reduceres i overskyet vejr.

John og Hanne Lambertsens solceller er placeret pĂĽ maskinhusets tag. Foto John Lambertsen.

Lucerne kan bruges i farefolde til fouragering. Foto: Sven Hermansen.

I PRAKSIS Et studie fra Aarhus Universitet viser, at slagtesvin via fouragering i folde kan optage store mÌngder energi. Med dette optag vil nÌringsstofinputtet fra kraftfoder vÌre tilsvarende lavere, hvilket reducerer klimabelastningen. Det er püvist, at slagtesvin pü jordskokker, kløvergrÌs og lucerne kan hente op til 50-60 % af det daglige energiindtag og op til 40-50 % af det daglige proteinindtag ved direkte fouragering. Udledningen pü fourageringsmarkerne er 15 % lavere end for slagtesvin i stald og pü køregrÌsfold.

FAKTA For at opnĂĽ effekterne fra forsøget skal tildelingen af kraftfoder vĂŚre restriktiv, og afgrĂŚsningen skal ske ved stribeafgrĂŚsning. Udvaskning af nĂŚringsstoffer efter svinenes fouragering bør begrĂŚnses, f.eks. vha. efterafgrøder. Samtidig krĂŚver reguleringer vedr. svin pĂĽ friland, at arealer til udendørs sohold er dĂŚkket af grĂŚsbevoksning. Det er mere tidskrĂŚvende at holde slagtesvin pĂĽ stribeafgrĂŚsning end pĂĽ stald eller fold uden stribeafgrĂŚsning. For tiden afprøves mobile slagtesvinestalde som staldsystem â&#x20AC;&#x201C; forhĂĽbningen er, at systemet vil give mulighed for en mere rationel produktion af slagtesvin pĂĽ friland, hvor fouragering indgĂĽr.

Ă&#x2DC;KONOMI Et mindsket foderforbrug vil nedsĂŚtte foderomkostninger.

I PRAKSIS John og Hanne Lambertsen fra Nygaard ved Brovst installerede i 2013 et 7 kWp solcelleanlĂŚg. AnlĂŚgget producerer ca. 7.000 kWh/ĂĽr og dĂŚkker egetforbruget. AnlĂŚgget afregnes under den ĂĽrsbaserede nettoafregningsordning, som var gĂŚldende, da anlĂŚgget blev installeret. Den samlede investering var 100.000 inkl. installation. AltsĂĽ er der sparet ca. 16.000 kr./ĂĽr pĂĽ elregningen og 1,5 ton CO2/ĂĽr.

FAKTA Et solcelleanlÌg har en levetid pü min. 25 ür. I Danmark vil hver m2 solcellepanel netto yde 130-150 kWh/ür. Efter pristillÌgget og den ürsbaserede nettoafregningsordning er blevet fjernet, vil et anlÌg med en ydeevne pü ca. 2 kWp passe til en husstand med et strømforbrug pü 5.500 kWh/ür. Som de gÌldende regler er, er der ikke økonomi i at investere i solceller til erhvervsformül.

Solceller er mest rentable i en husstand med højt privatforbrug i dagtimerne. Strøm fra solceller hører i dag under det timebaserede nettoafregningsprincip. Det vil sige, at strømmen fra solcellerne skal benyttes inden for den samme time, som den produceres. Overskudsstrøm kan sÌlges til det offentlige forsyningsnet til ordinÌr pris, som i oktober 2016 var 33 øre/kWh.

Ă&#x2DC;KONOMI Investeringen i et 2 kWp anlĂŚg er ca. 40.000 kr., afhĂŚngigt af type. Tilbagebetalingstiden er ca. 12 ĂĽr. Der kan spares 3.300 kr./ĂĽr.

KLIMAEFFEKT: 50 KG CO2e/KG LEVERET LEVENDE SLAGTESVIN ER SPARET VED AT LADE GRISENE FOURAGERE PĂ&#x2026; MARKER MED JORDSKOKKER, LUCERNE OG KLĂ&#x2DC;VERGRĂ&#x2020;S KOM I GANG Kontakt din økologirĂĽdgiver. LĂŚs DCA rapport nr. 085, Slagtesvin pĂĽ friland â&#x20AC;&#x201C; afgrødetilbud, fourageringsadfĂŚrd, plantedĂŚkke, produktionsresultater og miljøeffekter, Kongsted m.fl., Aarhus Universitet, 2016.

KLIMAEFFEKT: 350 KG CO2/Ă&#x2026;R KAN SPARES, NĂ&#x2026;R ET 2 KWP SOLCELLEANLĂ&#x2020;G ERSTATTER EL FRA ELFORSYNINGSNETTET KOM I GANG Kontakt din energirĂĽdgiver eller EnergiTjenesten.Se energinet.dk, energitjenesten.dk og bolius.dk.

Bliv klogere pĂĽ klima Ă&#x2DC;kologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTĂ&#x2020;RKET KLIMAINDSATS I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STĂ&#x2DC;TTET AF FONDEN FOR Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPĂ&#x2020;ISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJĂ&#x2DC;- OG FĂ&#x2DC;DEVAREMINISTERIET.

Éť Reducere brug af fossil energi Éť Ă&#x2DC;ge vedvarende energiproduktion Éť Effektivisere udnyttelsen af kvĂŚlstof Éť Forbedre jordens frugtbarhed

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har i projektet ForstĂŚrket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Ă&#x2DC;kologi & Erhverv prĂŚsenteres tiltagene løbende. .OLPDNDWDORJHW NDQ RJVn Ă&#x20AC;QGHV Sn RNRORJL GN