Økologi & Erhverv nr. 627 23-02-18

Page 1

Ulvedebatten er blusset op igen

Uenighed om regulering

Dansk succes pĂĽ BioFach

Ulvens tilbagekomst skaber frygt blandt landmĂŚnd med husdyr, selvom en forsker maner til ro. Der er gode erfaringer fra udlandet med prĂŚventive tiltag for at holde ulven vĂŚk fra husdyr.

I Ă˜kologisk Landsforening er foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, ikke i tvivl: De nye planteforĂŚdlingsteknikker - herunder CRISPR/cas9 - er omfattet af GHĂ€QLWLRQHQ Sn *02

&RSHQKDJHQ 6SDUNOLQJ 7HD &RPSDQ\ ÀN HQ IRUU\JHQGH GHEXW Sn ¥NRORJLPHVVHQ %LR)DFK L 1 UQEHUJ KYRU ÀUmaet modtog prisen for bedste produktnyhed i drikkevarekategorien.

4

AKTUELT

12

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

18-20

MAD & MARKED

ERHVERV

23. februar 2018 nr. 627 38. ĂĽrgang

ƒÂ?–‡ ”‘ŽŽ‡” ‡” Â’¤ ”‡–—” ‡” Â?¤ –§Â?Â?‡• Â?›– ‹ ŽƒÂ?†„”—‰‡– ˆ‘” ƒ– ŠŒ§ÂŽÂ’‡ ‰‡Â?‡”ƒ–‹‘Â?••Â?‹ˆ–‡– Â’¤ ˜‡Œ AF +(15,. +,1'%< .26=<&=$5(.

ކ †‡ •‹†•–‡ Ď?‹”‡ Â?‘Â?‹Â?‡”‡†‡ –‹Ž Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk 2018. ¤Â” ‡” Â?ƒÂ?†‹†ƒ–‡”Â?‡ ‰”—’’‡”‡– ‹ Ď?‹”‡ Â?ÂƒÂ–Â‡Â‰Â‘Â”Â‹Â‡Â”ÇŁ ‘”†ˆ”—‰–„ƒ”Š‡† ‰‡Â?Â?‡Â? ”‡…‹”Â?—Žƒ–‹‘Â?Ǣ ƒ–—”–‹Ž–ƒ‰ Â’¤ „‡†”‹ˆ–‡Â?Ǣ Ž‹Â?ƒ–‹Ž–ƒ‰ †‡” †—” •ƒÂ?– ]Â?‘Â?‘Â?‹ ‹ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹Ǥ side 8-11

ƒ”Â?ƒÂ?– ‰Ž‘„ƒŽ ˜§Â?•– ¤Â†Â‡ ƒÂ?–ƒŽŽ‡– ƒˆ ĂžÂ?‘Ž‘‰‡”ǥ †‡– †›”Â?‡†‡ ƒ”‡ƒŽ ‘‰ †‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Â?ƒ”Â?‡† ˆ‘”–•§Â––‡” Â?‡† ƒ– ˜‘Â?•‡ ‹ †‡– Â?‡•–‡ ƒˆ ˜‡”†‡Â?

]

$) -$.2% %5$1'7

Det er ikke kun i Danmark, at økologerne vinder nyt terrĂŚn. Det globale økologiske landbrugsareal voksede i 2016 med 7,5 mio. ha til 57,8 mio. ha. Det er den hidtil største vĂŚkst pĂĽ et enkelt ĂĽr, oplyser FiBL/Ifoam, som netop har offentliggjort 2018-udgaven af den ĂĽrlige statistik ’The World RI 2UJDQLF $JULFXOWXUH¡

Den er baseret pĂĽ statistiske oplysninger om økologisk landbrug og handlen med økologiske fødevarer i 178 lande. Rapporten pĂĽ 348 sider indeholder bl.a. en analyse af Amarjit Sahota fra Ecovia Intelligence. Den tager afsĂŚt i, at salget af økologiske fødeog drikkevarer i løbet af de seneste to ĂĽrtier er vokset fra 90 til 540 mia. kr. pĂĽ globalt plan. ;ͲͲǤͲͲͲ Â?›‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‡” Det er ikke kun markedet og arealet, VRP YRNVHU 2JVn DQWDOOHW DI ÂĄNRORJLske landmĂŚnd tog et stort hop i 2016, hvor en tilgang pĂĽ godt 300.000 nyetablerede økologiske landmĂŚnd bragte det samlede antal økologer op pĂĽ 2,7 mio. pĂĽ verdensplan. 2YHU SURFHQW DI GHP NRPPHU

fra Asien, Afrika eller Sydamerika. 0HG ÂĄNRORJHU HU ,QGLHQ GHW ODQG PHG Ă HVW ÂĄNRORJHU RJ LIÂĄOJH Ecovia Intelligence er det ikke entydigt positivt, at produktionen i de pĂĽgĂŚldende lande er sĂĽ høj, da hovedparten af rĂĽvarerne bliver fragtet uforarbejdede til Europa og USA. ‡” ‡” —†ˆ‘”†”‹Â?‰‡” ‹ Š‘”‹•‘Â?–‡Â? 0HQ VHOY RP GHW LIÂĄOJH $PDUMLW 6DKRta er overvejende sandsynligt, at det globale marked for økologi fortsĂŚtWHU PHG DW YRNVH VHU KDQ Ă HUH XGIRUdringer i horisonten, som økologerne bør forholde sig til. Han peger eksempelvis pĂĽ, at det i lĂŚngden er uholdbart, at Asien og Afrika primĂŚrt fungerer som producenter af økologiske rĂĽvarer til de to altdominerende markeder i Europa og USA.

Hvis produktionen skal vĂŚre bĂŚredygtig, er det efter hans opfattelse nødvendigt, at en større del af rĂĽvarerne bliver forarbejdet og solgt lokalt i producentlandene. ƒÂ?Â?ƒ”Â? Š‘Ž†‡” –‡–‡Â? Hos Ă˜kologisk Landsforening glĂŚder man sig over, at rapporten viser, at Danmark fortsat kan kalde sig verdensmester i økologi, da Danmark har verdensmarkedets højeste økologiandel. - Vi er stolte over, at Danmark er verdens førende øko-land. Det viser, at danskerne ønsker at gøre en forskel, nĂĽr de lĂŚgger varer i indkøbskurven, siger Helle Borup Friberg, adm. direktør i Ă˜kologisk Landsforening. §Â• Â?‡”‡ •‹†‡ Í´Íł

Landbrugets økonomiske udvikling og det svĂŚre generationsskifte tvinger erhvervet til at tĂŚnke pĂĽ nye former for ejerskab. Den nye rapport â€?Finansiering af fremtidens danske landbrugâ€? omKDQGOHU GHEDWWHQ RP Ă€UH Q\H IRUretningsmodeller og peger pĂĽ, at landmĂŚndene mĂĽ indstille sig pĂĽ en anderledes rolle i forhold til den, de er vant til fra den traditionelle selvejende model - eksempelvis som forpagtere eller en slags direktør med reference til en investorkreds. I projektet Det Samfundsnyttige /DQGEUXJ KDU PDQ XGDUEHMGHW Ă HUH modeller, men hvor rapporten lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at der er en ejerkreds uden om landmanden, har projektet haft fokus pĂĽ at udvikle modeller for nye landbrugsvirksomheder sĂĽsom delelandbrug og øget borgerinvolvering, hvor landmĂŚndene stadig ejer deres virksomheder, men lejer jord eller bygninger. –‹ŽŽ‡” Â?”ƒ˜ 0RGHOOHUQH VWLOOHU DQGUH NUDY WLO fremtidens landmĂŚnd, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det Samfundsnyttige Landbrug: - De nye modeller, vi har udviklet, baserer sig pĂĽ samarbejde. Derfor skal de unge landmĂŚnd lĂŚre om poWHQWLDOHW L DW VDPDUEHMGH 0HQ VDParbejde indeholder ogsĂĽ basis for NRQĂ LNWHU 'HUIRU VNDO GHU DUEHMGHV med, hvordan samarbejder er velfungerende, og hvordan man bliver god til at samarbejde. Et af de landbrug, der vil forsøge at gøre generationsskiftet nemmere ved hjĂŚlp af en ny model, er KrogagergĂĽrd pĂĽ SjĂŚlland. §Â• Â?‡”‡ Â’¤ •‹†‡ ͡

2

ØKOLOGI & ERHVERV

23. februar 2018 nr. 627

MENINGER

MENNESKER

Økologisk Landsforening er foreningen for alle økologer

LEDER AF PER KØLSTER & MADS HELMS

Vi er en forening med rummelighed og højt til loftet. Ligesom økologien. Foreningen blev skabt af landmænd og forbrugere med hinanden som kritiske og demokratiske medspillere. Vi rummer nu både store og små i landbruget og blandt virksomhederne plus forbrugerne - fra foodservicesektoren, professionelle køkkener og til vores private husholdninger. Tilsammen er vi en meget broget drivkraft, der sætter dagsordenen for fremtidens økologi.

Per Kølster og Mads Helms opfordrer alle til at deltage i Økologisk Landsforenings generalforsamling 9.-10. marts.

Danmark har netop rundet et magisk tal med verdensrekorden i økologisk detailhandel på 10 pct. Det hænger nøje sammen med foreningens politiske og markedsmæssige indsats, som er drevet med en solid forståelse for økologiens mange aktører og engagerede professionelle. Indsatsen har båret frugt og sat en dagsorden, der peger på en ny tid for dansk landbrug.

“

Og økologien er kommet for at blive og til meget mere. Og økologien og foreningen har brug for dig og dit engagement i vores mangfoldige indsats. Muligheden ligger lige for, nemlig ved at deltage i vores kommende generalforsamling og møder fredag og lørdag den 9. og 10. marts. Fredagen er selve generalforsamlingen, med rig tradition for højlydt diskussion. Formandens beretning aflægges, og vi kommer her ind på de udfordringer og landvindinger, som året har budt på - for eksempel med

Og økologien er kommet for at blive og til meget mere. Og økologien og foreningen har brug for dig og dit engagement i vores mangfoldige indsats. Muligheden ligger lige for, nemlig ved at deltage i vores kommende generalforsamling og møder fredag og lørdag den 9. og 10. marts.

en status for fremtiden for økologiske omlægnings- og arealstøtte, hvor foreningen yder en stor indsats for at sikre den fornuftige betaling for økologiens samfundsgavnlige indsats. En indsats, som vi blandt meget

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 6.500 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

andet arbejder for, at løfte sammen med Landbrug & Fødevarer. Lørdagen helliges møder med masser af faglige snakke og valg til vores mange fagudvalg, der er juvelerne i vores folkelige repræsentation. En af temamøderækkerne handler om vores simrende ØkologiLøft, hvor vi vil revitalisere de økologiske mål og principper; sætte den enkelte landmand og gård i centrum for at udvikle økologien; gribe forbrugernes IRUYHQWQLQJHU WLO ¡NRORJLHQ XGHQ ÁHUH regler og dermed genskabe den aktive og brede dialog om økologiens fremtid. Hvis noget er foreningens dna og raketbrændstof, så er det dialogen, at mødes på tværs med fokus på udvikling, og hvordan vi konstant kan løfte og gøre økologien bedre. Det er her dagsordenen for fremtidens økologi sættes.

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg. Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Og som noget helt naturligt benytter vi anledningen til at kåre økologiens JRGH ODQGPDQGVKnQGY UN L ÀUH NDtegorier, nemlig jordens frugtbarhed, naturindsatser, klimatiltag og sund økonomi mens vi sætter gang i den fest, der naturligt opstår, når vi mødes. Økologiens næste fase banker på. Økologien skal både udbredes, og udvikles. Mere og bedre. Vores indsats til trods hverken kan eller skal vi hvile på nogen laurbær. Vi står med store udfordringer på mange planer. Vi inviterer til deltagelse og samarbejde med alle, der vil trække på samme hammel. Kom og vær med, stil op til valg, og er du ikke medlem, så bliv det, for alle er hjerteligt velkomne!

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

23. februar 2018 nr. 627

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Ă˜kologer fodrer Michelin-restauranterne

INDHOLD: AKTUELT 4 Forskere bag klimavenlige køer vinder pris 5 Ny forretningsmodel skal sikre generationsskiftet Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog vil dele deres landbrug op i mindre, selvstÌndige virksomheder for at hjÌlpe nye landmÌnd med at overtage.

4 Ulvedebatten er blusset op

Masser af fødevareleverandører til de danske Michelin-restauranterne er økologer MICHELINSTJERNER

5 Landbrugets udfordringer presser selvejet

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

6 Her er kandidaterne til bestyrelsen

Ă˜kologerne kan klappe sig selv pĂĽ skulderen over, at det i høj grad er deres rĂĽvarer, der danner grundlaget for restauranternes gourmetretter. Et nyt Michelin-Danmarkskort fra Landbrug & Fødevarer viser en stor del af de producenter, der leverer til de danske Michelin-restauranter, og en optĂŚlling af Ă˜kologi & Erhverv viser, at 67 af kortets i alt 81 producenter er økologer. Landbrug & Fødevarer oplyser til Ă˜kologi & Erhverv, at listen ikke er 100 pct. fyldestgørende, da nogle restauranter endnu ikke har oplyst deres leverandører. Desuden viser listen nogle leverandører sĂĽsom Danish Crown, der har underleverandører, hvis produktionsform kan variere. Leverandørerne WLO GH WR UHVWDXUDQWHU GHU Ă€N WLOGHOW en Michelin-stjerne mandag eftermiddag, er heller ikke offentliggjort endnu. Ingen restauranter mistede deres stjerne. Ă˜kolog Philip Dam Hansen, der driver Troldgaarden, er med pĂĽ listen, da han leverer til den aarhusianske restaurant Domestic, som har beholdt sin Michelin-stjerne. For ham personligt betyder det dog ikke det store, om en af hans kunder

VedtÌgtsÌndringer skal gøre ansvaret mere tydeligt. Bestyrelsen foreslür, at der Ìndres i vedtÌgterne om dens opgaver.

7 Ă˜L’s demokratiske struktur styrkes

Ulvens tilbagekomst skaber frygt blandt landmĂŚnd med husdyr, selvom forsker maner til ro.

Sidste ĂĽrs forslag om at sammensĂŚtte bestyrelsen pĂĽ en ny mĂĽde blev ikke vedtaget, men det igangsatte en proces.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 8 Kurt Kjelde 3ODQWHDYOHU HU QRPLQHUHW WLO *RGW ÂĄNRORJLVN KnQGvĂŚrk 2018 i kategorien: Jordfrugtbarhed gennem recirkulering.

9 Evald Vestergaard 0Â ONHSURGXFHQW HU QRPLQHUHW WLO *RGW ÂĄNRORJLVN hĂĽndvĂŚrk 2018 i kategorien: Naturtiltag pĂĽ bedriften.

10 Jakob Kortegaard Becher )nUHDYOHU RJ NY JRSGU WWHU HU QRPLQHUHW WLO *RGW økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Naturtiltag pü bedriften.

11 Jens Peter Jeppesen 0 ONHSURGXFHQW HU QRPLQHUHW WLO *RGW ÂĄNRORJLVN hĂĽndvĂŚrk 2018 i kategorien: Ă˜konomi i økologi.

MARK & STALD 12 Fagligt talt: Køernes motorvej 12 Uenighed om regulering

14

I Ă˜kologisk Landsforening er foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, ikke i tvivl: De nye planteforĂŚdlingsteknikker - herunder &5,635 FDV HU RPIDWWHW DI GHĂ€QLWLRQHQ Sn *02

modtager en sÌrlig anerkendelse, for han Êr i forvejen klar over, at han leverer produkter af høj kvalitet, fortÌller han. - Først og fremmest er en Michelin-restaurant en kunde som alle andre. Vi skelner ikke mellem, om det er den ene eller anden, der køber vores varer, siger Philip Dam Hansen, der dog kunne nyde godt af en øget omsÌtning, da Domestic modtog sin stjerne sidste ür, hvilket gav restauUDQWHQ à HUH NXQGHU RJ GHUPHG VW¥UUH efterspørgsel pü Troldgaardens produkter. Sü naturligt som muligt Det vigtigste for ham er, at hans produkter lever op til de krav, han selv stiller. - Vi sender ikke produkter ud, hvis vi er i tvivl om kvaliteten. Sü mü vi i stedet melde udsolgt. Philip Dam Hansen mener, at hans produktionsmetode, hvor han sigter efter, at dyrene lever sü naturligt som muligt, giver kødet en sÌrlig smag. Eksempelvis er hans stortbrogede landracegrise frilandsgrise, der für en høj grovfoderandel. Det betyder, at de vokser langsommere, men det gør noget ekstra ved kvaliteten, mener han. Derudover bliver dyUHQH Dà LYHW Sn JnUGHQ Vn GH XQGJnU stress under transport til slagteriet. - Vi forsøger at have sü fü indgreb i dyrenes naturlighed som muligt. Alle vores dyr bliver lidt Ìldre end andre, og det giver noget mere smag og mere tekstur, siger han.

15 Debat: Er konventionel svinegylle blevet en sovepude? 15 Svar fra Sybille Kyed, Ă˜L:

Landbrugschef

Alternativer har højeste prioritet i Ă˜L

Ă˜kologisk Landsforening

16 Naturklummen: Südan ligger landet Danmark ligger sammen med Bangladesh pü førstepladsen over de mest opdyrkede lande i verden.

16 Nyt fra ICROFS: HjÌlp til bestøvere Mange vil bestøverne det godt. Pü et nylig afholdt bestøversymposium arrangeret pü initiativ af bl.a. BEEFARM projektet deltog interesserede landmÌnd, biavlere, forskere, rüdgivere samt deltagere fra kommuner, relevante styrelser og interesseorganisationer.

Tre stĂŚrke blandinger til økologer Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark har designet tre nye CN-efterafgrøder, der er pĂĽ markedet nu hos KP-Ă˜koFrø.

MAD & MARKED 17 Pü markedet: Derfor er Danmark nr. 1 17 Sparkling succes pü BioFach , NRQNXUUHQFH PHG à HUH HQG ¥NRORJLVNH GULNNHYDUHU IUD KHOH verden udpegede indkøberne pü verdens største øko-messe, BioFach i Nßrnberg, en alkoholfri mousserende te fra Copenhagen Sparkling Tea Company, som messens bedste produktnyhed.

18-20 BioFach er mødested for hele verden 20 Grøntsagseksportør vil hjÌlpe andre over grÌnsen Efter mange ür som eksportør af danske grøntsager vil Northern XGQ\WWH VLW LQWHUQDWLRQDOH QHWY UN DI NXQGHU WLO DW KM OSH à HUH GDQVNH fødevareproducenter i gang med eksport.

21 Fremgang for økologien pĂĽ det globale marked (Q ERRPHQGH ÂĄNRORJLVN VHNWRU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG VWÂĄUUH ÂĄNRlogisk areal og et voksende marked. SĂĽdan lyder det korte resumĂŠ af FiBL og IFOAM’s ĂĽrlige opgørelse over økologien ’The World of Organic Agriculture’ – statistics & emerging trends 2018.

18-20

Vil du stĂĽ i spidsen for udviklingen af det økologiske landbrug i Danmark, og brĂŚnder du for at lede vĂŚrdiskabelsen for landbrugsmedlemmerne i en ambitiøs og LQGĂ€\GHOVHVULJ LQWHUHVVHRUJDQLVDWLRQ" Som landbrugschef i Ă˜kologisk Landsforening er du foreningens ansigt over for landbruget og talerør for vores landbrugsmedlemmer. Du kender vores medlemmernes behov, og du formĂĽr at synliggøre, hvordan foreningen skaber vĂŚrdi over for dem og for landbruget generelt. Du fĂĽr ansvaret for medlemshvervning af økologiske landmĂŚnd, og som person trives du bĂĽde i marken og pĂĽ de bonede gulve. Se hele stillingsopslaget pĂĽ http://okologi.dk/om-os/job/landbrugschef

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

23. februar 2018 nr. 627

Forskere bag klimavenlige køer vinder pris Tre forskere har modtaget en pris for at püvise, hvordan man kan fremavle mere klimavenlige køer

FORSKNING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Drøvtyggerne er med deres udledning af metangas en af de helt store klimasyndere i landbruget – faktisk stĂĽr de for seks pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Nu har tre danske forskere efWHU Ă€UH nUV VWXGLHU LPLGOHUWLG IXQGHW en løsning pĂĽ at sĂŚnke køernes klimabelastning ved hjĂŚlp af avlsarbejde. Bag studiet stĂĽr Peter Løvendahl, seniorforsker ved Aarhus Universitet, Jan Lassen, projektleder ved kvĂŚgavlsforeningen Viking Genetics og Henrik Bjørn Nielsen, QX &KLHI 6FLHQWLĂ€F 2IĂ€FHU YHG &OLQLFDO 0LFURELRPLFV WLGOLJHUH '78 'H tre er blevet belønnet med Innovationsfondens Grand Solutions Pris, oplyser fonden pĂĽ hjemmeside. Fem ĂĽrs tidshorisont )RUVNHUQH KDU NRUWODJW Ă HUH WXVLQGH køers gener og mĂĽlt deres mĂŚlkeydelse og foderforbrug. PĂĽ den mĂĽde har de fundet ud af, at forskellige køer producerer forskellige mĂŚngder metan, hvilket nu kan aflĂŚses i koens arvemasse. Det gør forskerne i stand til at udvĂŚlge de kreaturer med den mest optimale arvemasse, hvilket kan reducere foderforbruget herhjemme med 1 pct. og metangasudledningen med 5 pct. svarende til 90.000 ton CO2 om ĂĽret. I sin tale til prisoverrĂŚkkelsen lagde forskningsminister Søren Pind (V) desuden vĂŚgt pĂĽ, at projektet har potentiale til at gøre den klimavenlige tyresĂŚd til en eksportvare for Danmark. Ifølge Peter Løvendahl vil det tage op til fem ĂĽr at fĂĽ udbredt køer, som er avlet pĂĽ klimavenlig tyresĂŚd. 0HG SULVHQ IÂĄOJHU pQ PLR NU WLO deres videre forskning. Derudover modtager de hver en personlig hĂŚderspris pĂĽ 200.000 kr.

Fra venstre: Seniorforsker Peter Løvendahl, Aarhus Universitet, projektleder Jan Lassen, Viking Genetics, og Henrik Bjørn Nielsen, Clinical-Microbiomics, har modtaget en pris for deres forskning i klimavenlige køer. Foto: Maiken Kestner

Siden ulven kom tilbage til Danmark i 2012, har den skabt debat. LandmĂŚnd frygter for deres husdyr. Genrefoto: Pixabay

Ulvedebatten er blusset op igen Ulvens tilbagekomst skaber frygt blandt landmĂŚnd med husdyr, selvom forsker maner til ro. Der er gode erfaringer fra udlandet med prĂŚventive tiltag for at holde ulven vĂŚk fra husdyr AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er i hvert fald en reel bekymring. Det er skideÌrgerligt at miste nogle af sine dyr, men det stresser jo ogsü UHVWHQ DI G\UHà RNNHQ KHOW YLOGW 0DQ føler jo nÌrmest, at man für ødelagt sin besÌtning af stress, siger han. At gribe til gevÌret og regulere bestanden er dog ikke den løsning, som Harry Storgaard foretrÌkker. Han ønsker i stedet, at staten indretter nationalparklignende forhold for ulven, sü den kan gü i indhegnede omrüder, hvor den ikke udgør nogen fare for landmÌndenes husdyr.

Debatten om ulvens tilbagekomst til Danmark ophører nĂŚppe foreløbig. I januar udgav Aarhus Universitet en rapport, der har kortlagt ulvenes fĂŚrden i Danmark i de første fem ĂĽr efter ulvens genindvandring. Sideløbende advarede viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt om, at de kan true husdyrenes naturpleje, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) inviterede til borgermøde i Holstebro om ulve. I denne mĂĽned er 28 fĂĽr sĂĽ funGHW GU EW HOOHU EOHYHW DĂ LYHW WR VWHder i Jylland efter angreb. Det er endnu ikke dokumenteret, at en ulv stod bag angrebene - alligevel er den et rovdyr, som vĂŚkker frygt hos landmĂŚnd med husdyr. Det fortĂŚller landmand Harry Storgaard, der er formand for Kødudvalget i Ă˜kologisk Landsforening. - Jeg ved ikke, om der er tilstrĂŚkkelig dokumentation for det, men det er mit klare indtryk, at den er ved at blive et problem for dyreholderne, siger han. Harry Storgaard har diskuteret XOYHQV WLOVWHGHY UHOVH PHG Ă HUH DI sine kolleger og kan mĂŚrke utrygheden blandt dem. Nogle har fortalt ham, at de overvejer at stoppe med at holde husdyr. - De kolleger, jeg har snakket med, synes, at den er et problem.

Det kan skade at skyde ulven Noget tyder da ogsĂĽ pĂĽ, at det kan gøre ondt vĂŚrre, hvis man begynder at regulere den danske bestand, som i øvrigt indtil videre kun bestĂĽr af 11 dokumenterede ulve, heraf otte unger. To amerikanske studier fra hhv. 2014 og januar i ĂĽr har nemlig vist, at hvis man fjerner enkelte XOYH IUD HQ Ă RN NDQ GHW ÂĄJH IRUHNRPsten af angreb pĂĽ husdyr i omrĂĽdet. Forskernes teori er, at fordi ulve har IDVWVDWWH UROOHU L Ă RNNHQ NDQ GUDEHW pĂĽ nogle af dem fĂĽ de resterende til at bryde op og sprede sig. Studiet fra 2018, hvis konklusioner dog skal anses som â€?foreløbigeâ€? grundet begrĂŚnsninger i dataene, viste, at hvis en landmand fjerner den ulv, der har angrebet hans bedrift, øges antallet af angreb pĂĽ nabogĂĽrdene. Derfor hjĂŚlper det heller ikke nødvendigvis landmĂŚndene, hvis man i Danmark forsøger at regulere en i forvejen sĂĽ lille bestand, vurderer Kent Olsen, der er forsknings- og VDPOLQJVFKHI YHG 1DWXUKLVWRULVN 0Xseum i Aarhus. Han fortĂŚller, at erfaULQJHU IUD 6OHVYLJ +ROVWHQ KYRU Ă HUH voksne ulve inden for de seneste ĂĽr er blevet pĂĽkørt og drĂŚbt, bakker op om konklusionerne i de amerikanske studier. - Det efterlader de yngre ulve i et dilemma – de skal til at gøre sig erfa-

ULVEN I DANMARK

Fakta: Éť Ulven er omfattet af EU’s habitatdirektiv og mĂĽ derfor som udgangspunkt ikke jages. Éť I de første 10 mĂĽneder i 2017 blev 23 fĂĽr drĂŚbt af HQ HOOHU Ă HUH XOYH L 'DQPDUN ,IÂĄOJH 0LOMÂĄVW\UHOVHQ er der formentlig tale om ĂŠn ulv. Éť Dyreholdere, der mister dyr som følge af ulveangreb, kan fĂĽ udbetalt erstatning. Éť Forskere vurderer, at der er 10.000-20.000 ulve i Europa. Éť Tyske og svenske erfaringer viser, at afvĂŚrgeforanstaltninger har en stor effekt pĂĽ nedbringelse af ulveangreb pĂĽ husdyr. Éť Siden 1974 har man i Europa ikke oplevet et eneste dokumenteret prĂŚdatorisk angreb af vilde ulve pĂĽ mennesker (hvor mennesker betragtes som byttedyr). Éť LĂŚs evt. mere pĂĽ: http://ulveidanmark.ku.dk/ Kilder: Miljøstyrelsens â€?Forvaltningsplan for ulv i Danmarkâ€?, Naturhistorisk Museum: â€?Fakta om ulv i Danmarkâ€?, Ritzaus Bureau, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi pĂĽ Aarhus Universitet

ringer uden at have nogen til at lĂŚre dem det, og sĂĽ opstĂĽr der nye situationer, forklarer Kent Olsen, som ikke mener, at landmĂŚndene har den store grund til at frygte ulven. En af ĂĽrsagerne til det er, at der faktisk ikke er mange egnede levesteder i Danmark for ulven, og der-

for vil mange af de ulve, der spottes, snarere vĂŚre pĂĽ gennemrejse i omrĂĽdet end reelt have slĂĽet sig ned. Ulve foretrĂŚkker at vĂŚre i egne med stor, sammenhĂŚngende natur, hvor der er en høj tĂŚthed af hjortevildt, sĂŚrligt kronvildt. I Tyskland udgør vilde klovdyr 96 pct. af ulvenes føde. Kent Olsen kan dog ikke udelukke, at der â€?undtagelsesvistâ€? vil vĂŚre tilfĂŚlde, hvor en ulv nedlĂŚgger husdyr, hvilket ogsĂĽ er set herhjemme. 0HQ GHW HU LNNH QRJHW MHJ YXUderer, man som sĂĽdan skal frygte, siger han. Ulvefri hegn og hyrdehunde , XGJDY 0LOMÂĄVW\UHOVHQ 'DQmarks første forvaltningsplan for ulve. Den beskriver bl.a., hvordan man kan beskytte og hĂĽndtere ulve pĂĽ linje med andre truede arter. Eksempelvis kan man som landmand PHG PLQGUH EHV WQLQJHU Ă \WWH G\rene pĂĽ stald eller i folde tĂŚttere pĂĽ gĂĽrdhuset om natten. Har man større besĂŚtninger, kan man opsĂŚtte sĂŚrlige ulvefri hegn. En kombination af ulvefri hegn og hyrdehunde har vist sig at vĂŚre effektivt mod ulveangreb L Ă HUH HXURS LVNH ODQGH Der er dog ingen løsning, som kan garantere mod ulveangreb, men man kan reducere risikoen â€?vĂŚsentligtâ€?, fortĂŚller Kent Olsen og henviser til Tyskland, hvor man har haft succes med afvĂŚrgeforanstaltninger pĂĽ trods af en voksende ulvebestand. Han vurderer, at hvis man i Danmark sørger for, at der er rigeligt med vilde byttedyr til ulven, og man samtidig beskytter husdyrene med prĂŚventive foranstaltninger, kan man nedsĂŚtte antallet af ulveangreb pĂĽ husdyr vĂŚsentligt – ogsĂĽ selvom der NRPPHU Ă HUH XOYH WLO 'DQPDUN 0DQ NDQ O VH PHUH RP DIY UJHforanstaltninger og fakta om ulven i â€?Forvaltningsplan for ulv i Danmarkâ€? under â€?publikationerâ€? pĂĽ mst.dk.

POLITIK & UDVIKLING

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23. februar 2018 nr. 627

5

Ny forretningsmodel skal sikre generationsskiftet pĂĽ alsidig gĂĽrd Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog er ved at planlĂŚgge deres pensionering pĂĽ lĂŚngere sigt. De vil dele deres landbrug op i mindre, selvstĂŚndige virksomheder for at hjĂŚlpe nye landmĂŚnd med at overtage

Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog, der ejer Krogagergürd, ønsker at sÌlge bedriften i mindre bidder. Først er det gürdbutikken, der skal sÌlges. Arkivfoto:

NYE EJERFORMER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK KrogagergĂĽrd i Fjenneslev pĂĽ SjĂŚlland har lidt af det hele. NĂĽr man kommer kørende ad den smalle vej, der fører mod gĂĽrdspladsen, pasVHUHU PDQ Ă RNNHQH DI JULVH RJ IUD gĂĽrdspladsen er der direkte adgang til gĂĽrdbutik med slagterafdeling. PĂĽ den anden side af bygningen gĂĽr hønsene rundt og hjĂŚlper med at holde ukrudt og skadedyr vĂŚk fra asparges og frugttrĂŚerne. Derudover er der fĂĽr og omtrent 200 kreaturer. KrogagergĂĽrd er en alsidig bedrift, og det kan sĂĽledes vĂŚre en stor mundfuld – sĂŚrligt økonomisk - for en nyuddannet landmand, der gerne vil overtage og drive sit eget landbrug. Derfor har ĂŚgteparret bag KrogagergĂĽrd, Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog, i samarbejde med projektet Det Samfundsnyttige Landbrug udarbejdet en model, der skal sikre, at generationsskiftet glider lettere, i en tid hvor der er udfordringer PHG DW Ă€QGH Q\H \QJUH NU IWHU WLO DW overtage. - Det er en helt ny model for et generationsskifte. Der mangler kompeWHQFHU RJ Ă€QDQVLHULQJ WLO DW RYHUWDJH

sĂĽ alsidig en bedrift. Det er ogsĂĽ et problem for andre gĂĽrde, forklarer Lone Andreasen, der er projektleder for det Samfundsnyttige Landbrug, der har baseret overdragelsen pĂĽ de modeller til fremtidens landbrug, som er blevet udarbejdet i projektet de forgangne ĂĽr. Vigtigt med kundekontakt 3ODQHQ HU IÂĄUVW DW Ă€QGH HQ SDUW GHU vil overtage parrets gĂĽrdbutik med slagterafdeling – gerne en kok, slagter, købmand eller lignende med fagligt kendskab til forarbejdning og erfaring med nĂŚr kundekontakt. Derfor har de indrykket en annonce pĂĽ Mødestedet.dk, der hører under Det Samfundsnyttige Landbrug. - Man skal have fornøjelsen ved at producere og forarbejde, sĂĽ der

kommer kvalitet ud af det. Men man skal ogsĂĽ have lyst til at arbejde med kunderne og lave det, der tilfredsstiller dem. Det, der er vigtigt og spĂŚndende for os, er netop at kunne lave det, som forbrugerne efterspørger, fordi alle leddene er her pĂĽ stedet, siger Bjarne Krog om den mangfoldige produktion. Han hĂĽber, at de i løbet af det nĂŚste halve ĂĽr har fĂĽet kontakt til mindst ĂŠn, der kunne have mod pĂĽ at gĂĽ ind i projektet. De har planlagt generationsskiftet i sĂĽ god tid, at det ikke haster, og de samtidig har mulighed for at trappe ned i deres arbejde frem for at stoppe fra den ene dag til den anden – noget, der glĂŚder Bjarne Krog, fordi de er sĂĽ glade for arbejdet. Det er derfor heller ikke vigtigt for

dem at kunne hive penge ud af salget her og nu – de lader dem gerne stĂĽ i virksomheden i en periode, sĂĽ de nye krĂŚfter kan komme lettere i gang. Ă˜kologi skal vĂŚgtes højt NĂĽr gĂĽrdbutikken med tilhørende slagterafdeling har fundet sin afWDJHU HU Q VWH VNULGW DW Ă€QGH WR WLO tre parter, der vil overtage produktionsgrenene, der bestĂĽr af stude, fĂĽr, grise, korn og frø samt ĂŚg. - Det skal vĂŚre nogen, der vĂŚgter økologi højere end økonomi. Selvfølgelig skal tingene ogsĂĽ hĂŚnge sammen økonomisk, men det er vigtigt for os at kunne overdrage stedet til nogen, som vil økologien, siger Bjarne Krog. 6OXWWHOLJW VNDO PDQ Ă€QGH XG DI

hvem der skal overtage jord og bygninger. Den atypiske generationsskiftemodel har en rĂŚkke fordele, mener han. Ud over at den gør det billigere for en landmand at overtage, kan det ogsĂĽ øge fagligheden, at de nytilkomne kan specialisere sig pĂĽ deres felt og sparre med hinanden. Bjarne Krog medgiver dog, at modellen ogsĂĽ kan give nogle udfordringer: - Kemien mellem dem skal fungere, nĂĽr de skal samarbejde pĂĽ den mĂĽde. Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog vil gerne hjĂŚlpe den nytilkomne landmand pĂĽ vej, men accepterer ogsĂĽ, hvis vedkommende ikke ønsker det og hellere selv vil løfte opgaven uden input. - Vi har lyst til at vĂŚre med i startfasen, men det er ikke et krav. Det er EDUH YLJWLJW DW YL Ă€QGHU GH UHWWH WLO DW overtage, siger Bjarne Krog. For at skabe ekstra opmĂŚrksomhed om muligheden for at overtage gĂĽrdbutikken vil den fĂĽ sin egen stand pĂĽ Foodexpo-messen i Herning d. 18.-20. marts, sĂĽ interesserede kan fĂĽ et indblik i, hvad den sĂŚlger, og hvordan arbejdet vil vĂŚre. MĂĽlsĂŚtningen er, at generationsskiftet for hele bedriften skal ske over en periode pĂĽ fem ĂĽr.

Landbrugets udfordringer presser selvejet Generationsskifte, gĂŚld og manglende indtjening tvinger landbruget til at tage stilling til nye ejerformer NYE EJERFORMER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Ă˜konomi og generationsskifte er to af landbrugets store udfordringer. En rĂŚkke nye ejerformer i branchen blev derfor diskuteret ved et seminar afholdt af Center For LanddistriktsforskQLQJ 6'8 L RNWREHU VLGVWH nU KYRU Ă Hre aktører fra industrien deltog. Det er nu blevet til rapporten â€?Finansiering af fremtidens danske landbrugâ€?. Overordnet stĂĽr det klart, at selv-

ejet er under stÌrkt pres, og at det formentlig vil blive mindre og mindre udbredt i fremtiden. Desuden har den kraftige udvidelse af bedrifterne gjort generationsskiftet endnu svÌrere, hvis de fortsat skal køres som selvejende bedrifter. I stedet skal landmÌndene indstille sig pü, at de i højere grad bliver en form for forpagtere eller kapitalforvaltere, der stür til regnskab for bestyrelser og investorer. Det stiller ikke kun nye krav til landmandens professionelle status, idet han eller hun eksempelvis kan blive fyret, men i høj grad ogsü til landbrugsuddannelsen. - Den nuvÌrende krise er derfor langt hen ad vejen ogsü en identitetskrise, fordi den udfordrer nogle af de centrale grundpiller i erhvervet

som eksempelvis selvejet, og hvad en landbrugsbedrift er, hvilket igen rejser nogle fundamentale spørgsmĂĽl om, hvad det vil sige at vĂŚre landmand, stĂĽr der i rapporten. Fire ejerformer PĂĽ seminaret, hvor der bl.a. var reprĂŚsentanter fra Danske Bank, Seges, Gram Slot og jordbrugsfondene SamsĂ˜kologisk og Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond (DĂ˜J), blev sĂŚrOLJW Ă€UH HMHU RJ Ă€QDQVHULQJVIRUPHU diskuteret. Ingen af dem anses dog som den perfekte løsning for alle landmĂŚnd, da de alle har fordele og ulemper. 'LVVH Ă€UH YDU Éť Privateje Éť Aktieeje

Éť Fondseje Éť Finansiering kĂŚden

gennem

vĂŚrdi-

Privateje er udfordret, nĂĽr det komPHU WLO DW Ă€QGH DNWÂĄUHU GHU YLO VWLOOH kapital til rĂĽdighed. Et alternativ, der blev nĂŚvnt, er at omdanne bedriften til en fond og forpagte produktionsapparetet - evt. pĂĽ 15-ĂĽrige kontrakter - til nye landmĂŚnd. I et aktieejerskab bliver landmanden ansat som leder og stĂĽr til regnskab for en bestyrelse. Det kan gøre det lettere at fĂĽ kapital og lette generationsskiftet, men det betyder ogsĂĽ et nybrud med tanken om, at landmĂŚnd selv ejer bedriften. Fondseje ses eksempelvis, nĂĽr SamsĂ˜kologisk og DĂ˜J opkøber landbrug. Her vil landmanden blive

forpagter, men manglende adgang til driftskapital er en udfordring. Finansiering gennem vĂŚrdikĂŚden gĂĽr ud pĂĽ at arbejde hen mod en model, hvor alle led i kĂŚden kan stille garantier. Ny rolle for landmanden Ifølge rapporten betyder de nye Ă€QDQVLHULQJVIRUPHU DW GHQ UROOH som landmanden fremover skal udI\OGH IRUDQGUHV PHG Ă€QDQVLHULQJVmodellen. , GH Ă HVWH PRGHOOHU KYRU HNVWHUQ NDSLWDO EUXJHV WLO Ă€QDQVLHULQJ DI ODQGbrugsaktiviteter, kan landmanden afskediges, stĂĽr der i rapporten, som desuden skriver: - Det betyder ogsĂĽ, at landmanden ikke lĂŚngere har den samme følelse af kontrol og selvbestemmelse.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

23. februar 2018 nr. 627

Her er kandidaterne til bestyrelsen Ă˜L GF 2018 AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

VedtĂŚgtsĂŚndringer skal gøre ansvaret mere tydeligt Bestyrelsen foreslĂĽr, at der ĂŚndres i vedtĂŚgterne om dens opgaver Der er behov for at prĂŚcisere ansvars- og arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen, fagudvalgene og sekretariatet i Ă˜kologisk Landsforening, mener bestyrelsen. Derfor har den valgt at stille forslag om en ĂŚndring i vedtĂŚgternes §8. Eksempelvis skal paragraffens punkt 2 ĂŚndres fra, at det er bestyrelsens opgave â€?at drøfte og gennemføre foreningens politiske linjerâ€? til, at det er bestyrelsens opgave â€?at godkende foreningens politiske linjeâ€?. - Det handler om at gøre det, der stĂĽr i vedtĂŚgterne, mere klart. Vi skal vĂŚre prĂŚcise med, hvad der er bestyrelsens ansvar, og hvad der er direktionens ansvar, forklarer foreningens bestyrelsesformand, Per Kølster. Forslaget kommer i forlĂŚngelse af arbejdet med at styrke foreningens demokratiske struktur, der blev igangsat efter sidste ĂĽrs generalforsamling. hhk@okologi.dk

Disse bestyrelsesmedlemmer er ogsĂĽ pĂĽ valg i ĂĽr: Éť Philip Dam Hansen, landmand (genopstiller ikke) Éť Birgitte Escherich, grundlĂŚgger af Kostkompagniet (genopstiller ikke) Éť Leon V. Poulsen, direktør Éť Christina Udby Hansen (medarbejderreprĂŚsentant, der vĂŚlges af Ă˜L’s ansatte)

Bestyrelsesmedlemmer, som ikke er pü valg i ür: ɝ Per Kølster, landmand og direktør ɝ Preben Lauridsen, mÌlkeproducent ɝ Karsten KjÌrgaard, planteavler ɝ Tina Unger, klima- og bÌredygtighedskonsulent ɝ Lis Roborg, dyrlÌge og kødkvÌgsproducent ɝ Kenneth Højgaard, kvalitetschef i Københavns Madhus

PĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling d. 9. marts er seks bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter pĂĽ valg. Ă˜kologi & Erhverv har opfordret

alle, der ønsker at opstille, til at sende en kort prĂŚsentationstekst, der handler om, hvordan man vil sikre, DW EHVW\UHOVHQ NDQ VWn VW UNW Sn Ă€UH kriterier: 1) at bestyrelsen er hold-

ningsstĂŚrk, 2) at den er kompetent til at lede, 3) at den er fagligt bred, og 4) at den er bredt hĂŚngt op i medlemsgrupperne. Avisen har modtaget seks besva-

relser fra kandidater, der her fortÌller, hvordan de kan hjÌlpe bestyrelVHQ PHG DW RSI\OGH GH ÀUH NULWHULHU

Mads Helms,

Kim Qvist,

mĂŚlkeproducent - genopstiller

landmand, direktør - genopstiller

“

SĂĽ er yderligere to ĂĽr gĂĽet, og det er igen tid til at reklamere for sig selv for at fĂĽ en eftertragtet plads i Danmarks mest betydningsfulde bestyrelse, og selvfølgelig vil jeg gerne genvĂŚlges. Ved et genvalg vil jeg fortsat arbejde pĂĽ at sikre den økologiske landmands gode liv, at sikre at virksomhederne kan fĂĽ de økologiske rĂĽvarer, som de har behov for, og sikre at de økologiske vare lever op til forbrugernes forventninger. For foreningen vil jeg arbejde for, at vi kommer helt i mĂĽl med den organisationsforandring, vi er midt i, og jeg vil gøre en stor indsats for at vores nye direktør Helle i samarbejde med hele vores hus af topengagerede og dejlige medarbejdere fĂĽr foreningen fremtidssikret bĂĽde økonomisk og menneskeligt. Samtidig ser jeg frem til, at vi kommer videre med økologien ved hjĂŚlp af projektet Ă˜koløft, hvor vi igen fĂĽr landmanden i centrum for udviklingen af økologien, sĂĽ vi kan bibeholde den store trovĂŚrdighed, økologien bygger pĂĽ. 0LQH NRPSHWHQFHU HU EO D IHP nU L ‘/¡V EHVW\UHOVH KHUDI Ă€UH VRP Q VWIRUPDQG 9HG VLGHQ DI KDU MHJ HW ODQGEUXJ KYRU HQ VWRU Ă RN IULVNH unge danske elever sørger for, at de 750 køer har et godt koliv. Jeg har de seneste ĂĽr reprĂŚsenteret foreningen i forskellige fonde og udvalg. Til slut tak for hidtidig og forhĂĽbentlig kommende støtte.

“

Med baggrund i altid at have forholdt sig til samfundsudviklingen generelt, herunder som byrĂĽdsmedlem og opstillet til Folketinget to gange, er det naturligt ogsĂĽ at vĂŚre holdningstung pĂĽ energi, miljø, natur og fødevareproduktion. De tre ben, Ă˜kologisk Landsforening stĂĽr pĂĽ, skal bevares og udvikles i fĂŚllesskab. Vi skal passe pĂĽ ikke at blive en klassisk landboforening, og at vi i vores iver efter at levere til verdensmarkedet ikke begĂĽr de samme fejl, som det konventionelle landbrug gjorde i strukturudviklingens hellige navn. Jeg har vĂŚret leder siden 1990. Tidl. forstander pĂĽ døgninstitutioner og pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, formand for diverse bestyrelser, i dag direktør i Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond kombineret med ejerskab af TopkĂŚrgaard. Siddet i bestyrelsen for Ă˜kologisk Landsforening i seks ĂĽr bl.a. i perioder som ekstra nĂŚstformand. Jeg er uddannet folkeskolelĂŚrer med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Ă˜kologisk landmand siden 1990. Produceret oksekød, lammekød, JULV NDUWRĂ HU KYLGOÂĄJ SODQWHDYO NU\GGHUXUWHU GULYHU JnUGEXWLN VODJtefjerkrĂŚ, ĂŚglĂŚggende høns, samfundsnyttigt landbrug, 4-dobbelt bundlinje, natur-vildtpleje, jordfrugtbarhed mm. Foredragsholder og underviser. Tidl. managementkonsulent. Jeg driver selvstĂŚndig virksomhed og arbejder med salg, markedsføring og udvikling. Er bredt funderet med relation eller interesse til samtlige fagudvalg. Har bl.a. brugt tid pĂĽ faglige ophold i Ghana og Tanzania.

Helle Huus Bjerge,

Brian Nybo,

kvalitets- og projektkoordinator - genopstiller

direktør - ny kandidat

“

Jeg har stĂŚrke intentioner og stor lyst til at pĂĽvirke min omverden til økologiske og bĂŚredygtige produkter - dog ĂĽben for nye tiltag og ideer, men med en fagligt funderet sund skepsis. Mit mĂĽl med bestyrelsesarbejdet er at medvirke til en ambitiøs vision og en mĂĽlrettet strategi i forhold til videreudvikling og promovering af økologien, sĂĽvel niche- som storproduktion. Ă˜kologi skal ikke kun vĂŚre for idealister og â€?upper classâ€?, men for ALLE. UddannelsesmĂŚssig har jeg lĂŚst pĂĽ HHX, hvor min erhvervsøkonomiske og juridiske viden stammer fra. Hele mit voksenliv har jeg vĂŚret involveret i frivilligt arbejde, bĂĽde som trĂŚner og bestyrelsesmedlem. Bl.a. herfra har jeg min erfaring med ledelse og økonomi. 20052007 lĂŚste jeg til kostvejleder, og efterfølgende tog jeg en kandidat i molekylĂŚr ernĂŚring og fødevareteknologi pĂĽ Aarhus Universitet med speciale i fødevarekvalitet, hvilket jeg i dag bruger i mit job som projekt- og kvalitetskoordinator ved Ă…rstiderne. Inden Ă…rstiderne arbejdede jeg 1,5 ĂĽr som videnskabelig assistent, hvor jeg planlagde og udførte forskningsopgaver bestilt af Fødevarestyrelsen. Jeg har derfor størst kendskab til forbrugere og detailmarkedet, men har igennem min uddannelse ogsĂĽ fĂĽet en basisviden om landbrug og fødevareindustri. I 12 ĂĽr har jeg vĂŚret personligt medlem af Ă˜kologisk Landsforening, og jeg reprĂŚsenterer denne medlemsgruppe i bestyrelsen, hvilket jeg med glĂŚde vil fortsĂŚtte med.

“

At fĂĽ en bred, stĂŚrk og alsidig funderet bestyrelse i Ă˜L er vigtigt for fortsat at kunne sikre en positiv udvikling pĂĽ de indre sĂĽvel som ydre linjer i foreningen. Ligeledes er det essentielt, at alle medlemstyper er reprĂŚsenteret i bestyrelsen for at kunne skabe det stĂŚrkeste fundament for fremtidige beslutninger. Som formand for Virksomhedsudvalget og medlem af Organic Danmark vil jeg gerne vĂŚre med til at sikre dette fundament. Virksomhederne er i dag ikke reprĂŚsenteret i bestyrelsen, og det ser jeg som en absolut forudsĂŚtning for, at vi fremadrettet kan skabe fĂŚlles udvikling fra primĂŚr producent over virksomheder og køkkener til forbrugerne og andre interessenter og dermed trĂŚffe de rigtige beslutninger i foreningen. Jeg er uddannet cand. merc. og har i 22 ĂĽr arbejdet med udvikling af fødevarer i detail- og produktionsvirksomheder. Ledelse og udvikling af organisationer er nogle af de kompetencer, jeg vil bringe i spil i Ă˜Ls bestyrelse mhp. at prĂŚge den fremtidige retning. Som direktør for Aurion de seneste fem ĂĽr reprĂŚsenterer jeg en pionervirksomhed inden for dansk økologi. En virksomhed, hvor samspillet mellem danske avlere, de enkelte afsĂŚtningskanaler og forbrugerne konstant er i fokus, og hvor erfaringen er, at det ene led ikke kan undvĂŚre de andre led. Aurion er en virksomhed, hvor holdninger og vĂŚrdier er i højsĂŚdet. Vi søger at skabe en positiv fremtid for natur, miljø og mennesker i alt, vi gør. Det er holdninger jeg stĂĽr for og bringer med ind i bestyrelsen.

POLITIK & UDVIKLING

23. februar 2018 nr. 627

Birte Brorson, omlĂŚgningskonsulent - genopstiller

“

Efter seks ĂĽr i Ă˜L’s bestyrelse har jeg stort mod pĂĽ mere. Ă˜L kĂŚmper for økologiens grundprincipper og for fremtidens bĂŚredygtige fødevaresystemer. Ă˜L vil videre med Ă˜koORJL/ÂĄIW RJ GH YHUGHQVPnO +DU MHJ NYDOLĂ€NDWLRQHU WLO DW Y UH PHG" Er jeg holdningsstĂŚrk, en kompetent leder, fagligt bredt funderet og EUHGW K QJW RS L PHGOHPVJUXSSHUQH" -D +ROGQLQJVP VVLJW HU MHJ kompromisløs overfor økologiens grundprincipper. Der skal vindes nyt terrĂŚn for mad, muld, mennesker, mĂĽltider, miljø, dyr, natur, klima. Stagnation eller tilbageskridt er uacceptabelt - selvom jeg dog er pragPDWLNHU QnU YLVLRQHUQH PÂĄGHU YLUNHOLJKHGHQ -HJ YLO WU NNH IUHPDG men ogsĂĽ skubbe pĂĽ, hvor det er svĂŚrt. (U MHJ HQ NRPSHWHQW OHGHU" -D -HJ KDU L nU Y UHW OHGHU L NDQWLQH RJ KRVSLWDOVNÂĄNNHQHU PHG IUD ² DQVDWWH 'H VHQHVWH nU KDU MHJ med succes vĂŚret økonomi-, jura- og HR-chef i egen virksomhed med speciale i økologisk og økonomisk ansvarlig omlĂŚgning af professionelle køkkener. (U MHJ IDJOLJW EUHGW IXQGHUHW" -D -HJ KDU O VW NRPPXQLNDWLRQVIDJ pĂĽ universitet og har min køkkenfaglige uddannelse og livslange erfaring i madbranchen. Via Ă˜L har jeg fĂĽet uvurderlig forstĂĽelse for GHW ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJV YLONnU -HJ KDU Y UHW L Ă HUH EHVW\UHOVHU KDU tillidshverv og arbejder frivilligt med koholderlaug. (U MHJ EUHGW K QJW RS L PHGOHPVJUXSSHUQH" -D L WUH DI GH Ă€UH -HJ GULYHU ÂĄNRYLUNVRPKHG HU ÂĄNRORJLVN VXSHUIRUEUXJHU RJ KDU Y UHW hovedkraften bag Ă˜L’s medlemsgruppe for professionelle køkkener.

Ole Sørensen, driftsleder - genopstiller

“

-HJ VWLOOHU RS WLO HQ Q\ periode i bestyrelsen - trods en hĂĽrd periode personligt med en konkurs; banken solgte bare min gĂĽrd. Selvom jeg havde fundet en investor, der ville køre driften videre, stod vi altsĂĽ lige pludselig uden et sted til dyrene. Vi IDQGW GRJ HQ JRG OÂĄVQLQJ (Q XQJ ODQGPDQG L GHW VÂĄQGHUM\VNH GHU ogsĂĽ arbejdede med naturpleje og direkte salg af kød, overtog dem. -HJ VHOY KDU InHW DUEHMGH Sn .QXWKHQOXQG *RGV Sn /ROODQG VRP GULIWVOHGHU PHG V UOLJ DQVYDU IRU GH UÂĄGH NÂĄHU DQQR RJ JURYIRGHUSURGXNWLRQHQ WLO DOOH GUÂĄYW\JJHUQH 8QGHUIRUVWnHW DW ODYH HQ P ON sĂĽ godsets mejeri kan blive i stand til at lave verdens bedste oste. 'HW HU OLJH QHWRS GHW MHJ VWnU IRU L ÂĄNRORJLHQ DW XGYLNOH ÂĄNRORJLHQ sĂĽ den bĂĽde kan smages, mĂŚrkes og gøre en vĂŚsentlig forskel for natur, miljø og klima. Alt det fĂĽr jeg i den grad lov til at arbejde med pĂĽ .QXWKHQOXQG -HJ PHQHU DW KYLV ÂĄNRORJLHQ VNDO IDVWKROGH VLQ VXFFHVUDWH Vn HU YL QÂĄGW WLO DW Ă \WWH ÂĄNRORJLHQ PĂĽ godset er der, ud over mejeriet, ogsĂĽ mølleri med melproduktion, stor gĂĽrdbutik og rundvisninger, hvor vi fortĂŚller om godsets produktion. 6RP HQ GHO DI OHGHOVHQ Sn .QXWKHQOXQG KDU MHJ VWRUW LQGEOLN L GH forskellige udfordringer, der ligger i de forskellige driftsgrene. Derfor mener jeg, at jeg har stor kompetence til at reprĂŚsentere bĂĽde produktion, virksomheder og gĂĽrdbutikker i Ă˜kologisk Landsforening.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜L’s demokratiske struktur styrkes Sidste ĂĽrs forslag om at sammensĂŚtte bestyrelsen pĂĽ en ny mĂĽde blev ikke vedtaget, men det igangsatte en proces

Mark ERFA-grupper 2018

Forslag og debatter kan gĂĽ tabt mellem bestyrelsen og udvalgene, og derfor er der behov for en ny mĂĽde at sammensĂŚtte bestyrelsen pĂĽ, lød det fra planteavler Per Bundgaard pĂĽ sidste ĂĽrs generalforsamling. Han foreslog derfor, at udvalgsformĂŚndene automatisk blev bestyrelsesmedlemmer, og at antallet samtiGLJ EOHY ÂĄJHW IUD WLO Det konkrete forslag blev ikke vedtaget, men hans bekymring igangsatte et arbejde for en mere demokratisk struktur i Ă˜kologisk Landsforening. Adm. direktør Helle Borup Friberg forklarer, at man har pĂĽbegyndt en proces i to faser, hvoraf første fase er ved at vĂŚre implementeret. Den skal gøre rollefordelingen mellem bestyrelsen, udvalgene og direktionen mere klar, bestyrelsesmøderne bliver fremover fĂŚrre og kortere, og der skal foreligge en dagsorden mindst ĂŠn mĂĽned før et møde. Har adresseret bekymringen Derudover ligger udvalgsmøderne pĂĽ faste tidspunkter i løbet af ĂĽret, sĂĽ eventuelle punkter, der skal behandles af bestyrelsen, vil vĂŚre klar mindst 14 dage før et bestyrelsesmøde. Foreningen har ogsĂĽ implementeret et ĂĽrshjul, der giver overblik over, hvornĂĽr de folkevalgte mødes, og hvad de mødes om. -HJ PHQHU DW YL PHG LPSOHPHQteringen af fase 1 adresserer bekymringen for den manglende transparens og mangel pĂĽ samarbejde, og hĂĽber at vores folkevalgte oplever det samme i det kommende ĂĽr, siger Helle Borup Friberg. NĂŚste fase bliver at undersøge foreningens medlemsstruktur, og om der skal ĂŚndres pĂĽ mĂĽden, som bestyrelsen sammensĂŚttes pĂĽ, eksempelvis om man ved hjĂŚlp af nye vedtĂŚgter skal sikre, at de forskellige medlemsgrupper er sammensat reprĂŚsentativt i bestyrelsen. hhk@okologi.dk

I ĂĽr tilbyder vi ERFA-grupper med 2 forskellige effekter: Guld-effekt og sølv-effekt. Det gør vi fordi vi oplever der er meget stor forskel pĂĽ interesse og ønsker fra jeres side. GULD–EFFEKT • Jordfrugtbarhed • Kartoffelproduktion • Salgsafgrøder og maskiner • Grovfoderproduktion SĂ˜LV-EFFEKT • Grovfoder • Salgsafgrøder • Holistisk afgrĂŚsning • Grønsager – smĂĽskala • FjerkrĂŚproduktion – Flytbare huse • Biogas

LĂŚs mere pĂĽ www.oerd.dk Med venlig hilsen RĂĽdgiverne i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark

7

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018

23. februar 2018 nr. 627

Kurt Kjelde har eksperimenteret sig frem til robust jord pĂĽ sine marker.

Om gĂĽrden: Éť Omlagt i 1999 Éť 50 ha Kurt Kjelde dyrker: Éť Ă˜landshvede, havre, spelt, frøgrĂŚs, vinterraps og hestebønner. Kurt Kjelde komposterer: Éť Halm, haveparkaffald, grĂŚsafklip, tang og dybstrøelse Jord: JB 3-4

Spaden er med i marken Planteavler Kurt Kjelde komposterer (nĂŚsten) alt, han kan fĂĽ fat i GODT HĂ…NDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Bag gĂĽrden i Drenderup ved Vamdrup tĂĽrner kompoststakken sig op. Kurt Kjelde er begyndt at sprede komposten pĂĽ sine marker. SĂĽ stakken er skĂĽret igennem og minder om molerskrĂŚnterne ved Limfjorden, og de forskellige lag afslører, at lidt af hvert hen ad vejen er blevet lagt i stakken. Den øverste 1- 1½ meter af stakken er sort og omsat, og de røde kompostorm myldrer frem, da Kurt Kjelde stikker spaden ned i stakken. - Jeg har altid spaden med i marken, forklarede Kurt Kjelde for lidt siden inde ved spisebordet, og det giver god mening, for han holder hele tiden øje med sin jord, noterer, hvad han ser, og hvad han i løbet af ĂĽret foretager sig pĂĽ sine marker.

Søgte udfordringen Kurt Kjelde omlagde sin ejendom til økologi i 1999. - Jeg kunne lide udfordringen - og sü havde Kolding Herreds Landboforening en knaldgod konsulent, som syntes, hun skulle lÌgge os alle om. Sü det var vi en del, der gjorde. Og gennem ürene er jeg blevet mere og mere fanget af arbejdet med jorden som økologisk landmand, fortÌller Kurt Kjelde. I første omgang var det hans mül at fü udfaset den konventionelle gylle fra ejendommen. - Det er en del ür siden, at jeg nüede det mül, konstaterer han og remser op, hvad han i stedet tilfører pü sine marker: - Jeg komposterer halm, havepark-affald fra kommunen, afklip fra IRGEROGEDQHUQH à LV WDQJ IUD RSUHQVning af strandene ud til LillebÌlt - i alt ca. 12-1400 ton til kompost om üret. Og sü für jeg ca. 400 ton økologisk dybstrøelse, som fordeles med otte ton pr. ha. Kurt Kjelde tilføjer, at han synes,

Snittet gennem kompoststakken afslører, at der er kørt mange forskellige materialer i stakken.

GHW HU QRJHW VMRYHUH DW Ă€QGH DOW PXligt, som kan komposteres og recirkuleres, i stedet for bare at fĂĽ gylle fra en kvĂŚg- eller svinegĂĽrd. - Vi kan jo alle fĂĽ gylle, sĂĽ er vi sikre pĂĽ at fĂĽ nok N, men gyllen bidrager ikke til at forbedre jordens frugtbarhed, siger Kurt Kjelde. Korn til konsum Ligesom Kurt Kjelde gerne springer over, hvor gĂŚrdet er højest, nĂĽr han skal forbedre sin jord, har han heller ikke valgt de nemme, gennemprøvede afgrøder som for eksempel foderbyg. - Jeg vil meget hellere dyrke korn som ølandshvede og spelt til konsum. Jeg kan dels godt lide tanken om, at vi selv en dag skal spise vores egne afgrøder, og dels er det mere udfordrende at dyrke afgrøder, som man skal eksperimentere med for at fĂĽ en god høst, siger Kurt Kjelde. Ud over komposten og dybstrøelsen tilføres markerne nĂŚringsstoffer fra kløvergrĂŚsefterafgrøden, som pløjes ned, inden kornet sĂĽs.

- PĂĽ denne mĂĽde kan bĂĽde Ă˜lDQGVKYHGHQ RJ VSHOWHQ NODUH VLJ Ă€QW med 50-60 kg N pr. ha, siger Kurt Kjelde. Vigtigt at lĂŚgge en bund Som ny økolog for snart tyve ĂĽr siden bekymrede Kurt Kjelde sig meget om, hvordan han skulle fĂĽ bugt med kvikgrĂŚsset uden sprøjten, en anden bekymring drejede sig om, hvorfra han skulle fĂĽ nĂŚringsstofferne til sine afgrøder. - Det har jo sĂĽ vist sig, at hverken kvik eller nĂŚringsstoffer har vĂŚret et problem. I stedet har vi haft andre udfordringer - pĂĽ ĂŠt tidspunkt var det skrĂŚppe, sĂĽ var det agerkĂĽl, og sĂĽdan har det skiftet gennem ĂĽrene; men i dag har jeg lĂŚrt, at jeg bare skal koncentrere mig om at fĂĽ lagt en god bund i form af en frugtbar jord. For en stĂŚrk afgrøde er verdens bedste ukrudtsmiddel, siger Kurt Kjelde. Den gode bund betyder ogsĂĽ, at de første ĂĽrs meget svingende høstXGE\WWHU L GDJ HU DĂ ÂĄVW DI VWDELOH XG-

Den fÌrdige kompost er sort, olieagtig og fyldt med røde kompostorm.

bytter uden de store udsving fra ĂĽr til ĂĽr. Og sĂĽ er vi nĂĽet til spaden: - Jeg har altid spaden med i marken, sĂĽ jeg kan tjekke jorden. Og i dag har vi en livlig og porøs jord med god krummestruktur, som er meget forskellig fra den jord, vi startede med i 1999, siger Kurt Kjelde, som  UJUHU VLJ RYHU DW KDQ LNNH Ă€N PnOW humusindholdet i jorden, da han lagde om. I stedet mĂĽ han nøjes med at konstatere, at han kan se forskellen. Fremtiden - PĂĽ sigt tror jeg, at økologerne bliver nødt til at stoppe med at bearbejde jorden sĂĽ meget, som vi gør i dag. Dels er det en stor klimabelastning at køre med plov ude i marken. Vi bør ikke gĂĽ lĂŚngere end fem cm ned i jorden. Dels er der meget, der tyder pĂĽ, at mikrolivet i jorden, som er vigtige for kulstofopbygningen, ikke trives, nĂĽr vi vender jorden for meget, siger Kurt Kjelde. At jorden hele tiden skal forbedres, er i dag Kurt Kjeldes mĂĽlsĂŚtning, og han overvejer, om han mĂĽske skal tage skridtet og lĂŚgge om endnu en gang. - Jeg tror faktisk godt, jeg kunne Ă€QGH Sn DW WDJH VNULGWHW RJ EOLYH ELRdynamiker. I hvert fald arbejder de efter stort set de samme jordforbedringsmetoder, som jeg selv har erfaret mig til, virker pĂĽ min jord, siger Kurt Kjelde.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018

23. februar 2018 nr. 627

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Giv plads til naturen Lad trĂŚer stĂĽ pĂĽ marken, grav vandhuller og lad vindfĂŚlder ligge, hvor de falder. Der er mange ting, man kan gøre, hvis naturen skal tilgodeses pĂĽ bedriften GODT HĂ…NDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Vi kĂŚmper ikke kampe, vi ikke kan vinde. Derfor følger vi, hvad der er bedst for naturen. Som regel er det ogsĂĽ bedst for ĂŠn selv, siger Evald Vestergaard, der har malkekøer og eget ostemejeri i Nørskovlund nord for Hinge Sø i Midtjylland. PĂĽ gĂĽrden er naturen en velkommen medspiller. - NĂĽr jeg gĂĽr og passer mine dyr eller sidder i min traktor, sĂĽ tĂŚnker jeg over, hvordan jeg kan skabe mere plads til naturen pĂĽ gĂĽrden uden at skulle ty til store, forkromede løsninger, fortĂŚller Evald Vestergaard. Naturtiltagene pĂĽ ejendommen er hans modtrĂŚk til strukturudviklingen i landbruget, som har betydet fĂŚrre men større gĂĽrde og derfor ogsĂĽ større marker og mindre plads til den vilde natur, der engang trivedes i lĂŚhegn og langs markvejene. - Man kan faktisk gøre rigtigt meget for naturen, uden at skulle have den store hĂĽndbog frem, siger Evald 9HVWHUJDDUG VRP VHOY JnU RJ Ă€QGHU pĂĽ gode naturtiltag pĂĽ sin ejendom. Han lader for eksempel vindfĂŚlder ligge - ikke nødvendigvis hvor de falder, men sĂĽ i et hjørne, hvor de lige sĂĽ stille kan ligge og formulde, mens fugle, insekter og svampe nyder godt af vedets forfald. Afklip fra gĂĽrdens mange lĂŚhegn gĂĽr samme vej. Han

lader solitĂŚre trĂŚer stĂĽ pĂĽ markerne, hvor de giver skygge til kreaturerne. Rundt om trĂŚerne lĂŚgger han marksten. SĂĽ skader kvĂŚget ikke trĂŚet, og mellem stenene har fauna RJ Ă RUD GHUHV HJHW OLOOH SDUDGLV Graver søer I stedet for at kĂŚmpe mod vandspejlet, som hĂŚver sig, nĂĽr effekten af drĂŚnene pĂĽ en humusrig jord efter nogle ĂĽrs dyrkning forsvinder sammen med humusen, lader Evald Vestergaard de fugtige steder udgrave, sĂĽ der kan etableres søer i stedet for den vĂĽde ager. - Det kan ikke betale sig at kĂŚmpe imod. Derfor kan man lige sĂĽ godt lade arealet gĂĽ tilbage til naturen. Og sĂĽ har jeg jo ogsĂĽ noget kønt at kigge pĂĽ, nĂĽr køerne skal hentes ind om sommeren, konstaterer Evald Vestergaard. Han sørger for, at de forskellige omrĂĽder med natur pĂĽ ejendommen ligger tĂŚt, sĂĽ vildtet, der fĂŚrdes pĂĽ jordene, kan fĂŚrdes frit uden at skulle krydse store, ĂĽbne arealer. - Vi har ogsĂĽ i regi af Spor i landskabet fĂĽet kortlagt vores markveje, sĂĽ offentligheden kan fĂĽ adgang til naturen pĂĽ vores gĂĽrd, fortĂŚller Evald Vestergaard Lad det tage tid Evald Vestergaard har ladet naturen LQGĂ€QGH VLJ ELG IRU ELG - Man skal ikke tro, det her kan klares pĂĽ en mĂĽned. For os har det Y UHW YLJWLJHUH DW YL Ă€N JHQQHPIÂĄUW de forskellige tiltag, end at de skulle realiseres i en fart. Derfor har arbejdet ogsĂĽ vĂŚret overkommeligt, siger Evald Vestergaard. Naturpleje Ud over at lade naturen fĂĽ plads pĂĽ

Markstenene beskytter de solitĂŚre trĂŚer pĂĽ marken mod kreaturerne og giver samtidig fauna RJ Ă RUD HW IULVWHG Sn PDUNHQ

landbrugsjorden, lader Evald Vestergaard sine kvier afgrÌsse beskyttet natur ved Hald Sø for Naturstyrelsen. Derudover har han Sortbroget jysk malkerace, som sammen med

kvier fra gürden laver skovgrÌsning i Langü Egeskov for Danmarks Naturfond. - Det er en plejeopgave, som krÌver robuste og nøjsomme dyr. Derfor

har vi valgt at bruge en af de gamle racer, som büde kan løse opgaven med at pleje naturen og samtidig har en fornuftig tilvÌkst, siger Evald Vestergaard.

Osteriet Hinge ɝ 220 ha - heraf: ɝ 35 ha grÌs ɝ Ca. 4 km markvej ɝ Ca. 3 km lÌhegn ɝ 200 malkekøer

.LUNHVWLHQ HU EHYDUHW Sn WYÂ UV DI (YDOG 9HVWHUJDDUGV PDUN 6WLHQ JLYHU RIfentligheden adgang til det ĂĽbne land og er med sine brede vejkanter ogsĂĽ OHYHVWHG IRU YLOGH G\U RJ SODQWHU

Evald Vestergaard giver plads til naturen pĂĽ sin malkekvĂŚgsejendom i MidtM\OODQG

10

ØKOLOGI & ERHVERV

GODT ØKOLOGISK HÅNDVÆRK 2018

23. februar 2018 nr. 627

Jakob Kortegaard Becher overtog i 2003 sin fars gård og hans arbejde med at opformere stammen af Ertebøllefår og siden også SJM-kvæg på Engdal. Får og kvæg er dygtige naturplejere, som forvandler rørsumpe til strandenge.

ǣ Gården har 25 ha jord fordelt på: ɻ 9 ha agerjord ɻ 6 ha skov ɻ 10 ha fredet eng Derudover forpagter Jakob Kortegaard Becher: ɻ 40 ha naturarealer, som afgræsses ɻ 40 ha agerjord med kløvergræs til slæt, samt rug og havre til salgsafgrøder.

¤ I forsommeren blomstrer priklæbet gøgeurt ϐ ¤ ¤ ǡ ¤ ϐ § ± ¤ Ǣ ¤ GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - I min barndom var lyden af Engdal om sommeren, lyden af viben i engen. Desværre er den ikke kommet tilbage. I stedet er det dobbelt bekkasinen, der nu tegner gårdens lydbillede om sommeren, siger Jakob Kortegaard Becher, der overtog sit barndomshjem i 2003. Både Jakob Kortegaard Becher og hans kone er uddannet biologer og underviser på gymnasier; men i fritiden er det gamle dyreracer - Ertebøllefår og Sortbroget jysk malkerace, SJM - og naturpleje, der optager familien i Himmerland. - For os var det vigtigt at komme ud og bo et sted, hvor der var jord, hvor vi kunne gøre noget for at skabe en natur med stor diversitet, siger Jakob Kortegaard Becher. Han er bekymret for den skræntende danske natur, hvor arter uddør. - Derfor kan man også godt sige, at jeg er blevet landmand for at passe på naturen, siger Jakob Kortegaard Becher. Han tilføjer: - Jeg tror, at jo bedre samspillet med naturen fungerer i landbruget, des bedre er vores muligheder. Her på ejendommen bestræber vi os på at producere fødevarer i et samspil med naturen, i stedet for at tvinge

naturen ind i rammer, der passer til en given produktion. På Engdal er der fugtige enge med hængesæk. Her vokser den meget sjældne priklæbet gøgeurt, som kun er fundet få andre steder i Danmark. Den er i fremgang år for år takket været en målrettet pleje af arealerne. - Plejen tager afsæt i, hvordan vi skaber de bedste forhold for netop denne orkidé, men samtidig tilgodeses mange andre arter, som vokser på arealet, som uden pleje hurtigt ville vokse til i pil og tagrør, siger Jakob Kortegaard Becher. Dyrene er vigtige I sin tid var det Jakob Kortegaard Bechers far, der fandt en stamme af får i Ertebølle - ikke så langt fra Engdal.

Han begyndte et systematisk avlsarbejde på den tilbageværende bestand for at bevare racen, og Jakob Kortegaard Becher har fortsat dette arbejde. Han lægger stor vægt på, at dyrene opformeres i det miljø, de oprindelig er tilpasset i, så deres egenskaber bevares for eftertiden. Ertebøllefårene sørger sammen med en snes SJM ammekøer for, at naturen på Engdal og i de historisk og naturmæssigt interessante områder i det vestlige Himmerland passes. - Jeg har altid haft dyr, og kan rigtig godt lide at arbejde med dyrene - og så fulgte de jo med gården, da vi købte den af min far, siger Jakob Kortegaard Becher. ¤ - Vi har bygget driften af gården op

Priklæbet gøgeurt trives på hængesækken på Engdal. Foto: Scanpix.

Naturplejebesætningen på Engdal: ɻ 75 moderfår af Ertebøllerace ɻ 22 SJM ammekøer.

omkring tre aktiviteter, som på hver sin måde bidrager til gårdens økonomi: - Naturpleje, hvor vi udnytter vores faglige viden som biologer, til at skabe natur med høj diversitet. - Bevaring af gamle racer. Dyrene har forskellige egenskaber, som kan udnyttes i arbejdet med at tage forskellige naturhensyn. - Salg af levende dyr til andre landmænd og indtægter fra kød fra overskydende dyr.

Bliver man som Jakob Kortegaard Becher landmand, fordi man vil passe på naturen, skal man heller ikke slå sig ned på den første den bedste ejendom. - Stedet bestemmer alt! konstaterer Jakob Kortegaard Becher og fortsætter: - 25 ha bar pløjemark, som skal forvandles til natur, betyder en lang periode uden indtægter, men hvor jorden alligevel skal forrentes.

§ - Det er et privilegie, at vi har to gode jobs ved siden af landbruget. Skulle vi have levet af landbruget, havde vi måttet gribe det meste anderledes an. For eksempel har vi selv opformeret alle vores dyr, hvilket - især når det drejer sig om køer - binder en masse penge. Det havde vi ikke kunnet gøre, hvis vi ikke havde haft supplerende indtægter, siger Jakob Kortegaard Becher.

Þ Valget af dyrene, der skal stå for naturplejen, har også stor betydning, for lønsomheden i at lave naturpleje. - Vi har to nøjsomme husdyrracer, som supplerer hinanden godt i naturplejearbejdet, og som begge kan opfedes på naturarealer, mens de konverterer rørskov til strandeng eller plejer et hedeareal. Det giver lave foderomkostninger, siger Jakob Kortegaard Becher.

Fårene er ude i frisk luft, når vintervejret tillader det.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018

23. februar 2018 nr. 627

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

I øjeblikket fodrer Jens Peter Jeppesen sine malkekøer med en foderblanding, der bestür af 1,8 kg hestebønner, 5 kg havre og 41 kg grÌsensilage, og et velkomponeret foder er med til at sikre en voksende ydelse.

Houdam: ɝ Gürden har vÌret i slÌgten Jeppesens eje siden 1864 ɝ Omlagt til økologi i 1995 ɝ Areal: 237 ha, hvoraf 120 er lejet ɝ BesÌtning: 162 ürskøer ɝ Ydelse: 9.785 kg pr. ko ɝ Andre dyr: 5 heste, 3 grise, et mindre antal høns og kaniner samt tre püfugle ɝ Gürden rüder over to ferielejligheder med plads til i alt 12 gÌster

—Â? †‡ †Þ†‡ Ď?‹•Â? Â•Â˜ĂžÂ?Â?‡” Â?‡† •–”ÞÂ?Â?‡Â? Selvforsyning med foder og sĂŚsonkĂŚlvning bidrager til en sund økonomi pĂĽ Houdam GODT HĂ…NDVÆRK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Fra en ferielejlighed, som er indrettet pĂĽ et gamlet høloft pĂĽ Houdam, har feriegĂŚsterne via en stor glasrude direkte udsigt til malkekøerne nede i stalden. Det er en meget populĂŚr detalje, men det er ikke den eneste grund til, at gĂĽrden er et besøg vĂŚrd. For mens turisterne skaber bĂĽde kĂŚrkomment liv og bidrager vĂŚsentligt til gĂĽrdens indtjening, er det stadig det gode hĂĽndvĂŚrk i mark og stald, som kombineret med en høj selvforsyningsgrad er hovedĂĽrsagen til gĂĽrdens sunde økonomi, forklarer Inga Jeppesen. Hun har ansvaret for at hĂĽndtere gĂĽrdens gĂŚster, mens hendes mand, Jens Peter Jeppesen, og gĂĽrdens to-tre ansatte deles om arbejdet i landbruget, som de seneste treĂ€UH nU KDU VNDEW HQ VWDELO EXQGOLQMH med et plus pĂĽ ca. to mio. kr. - Vi driver en rigtig familiegĂĽrd, forklarer parret, som har fem børn og nyder det liv og den dialog, det giver at have gĂŚster pĂĽ gĂĽrden. I toppen af KvĂŚgnøglen Nøgletallene fra Houdam har de seneste ĂĽr manøvreret gĂĽrden helt op i toppen over landbrug med det højeste dĂŚkningsbidrag i KvĂŚgnøglen blandt medlemmerne af Lemvigegnens Landboforening. - Men nĂĽr skattevĂŚsnet og en

grisk bank har fĂĽet deres, kan vi stadigvĂŚk godt føle os lidt fattige, griner Jens Peter Jeppesen, som endnu ikke er fĂŚrdig med at afdrage pĂĽ de renteswaps, som banken for godt ti ĂĽr siden lokkede parret til at investere i. - Det gav os en del søvnløse nĂŚtter, siger Jens Peter Jeppesen, som derimod aldrig har fortrudt, at parret i 2005 valgte at skifte fra Arla til Thise Mejeri. - Det tiltaler os mere at levere til et mejeri, som arbejder helt og holdet for økologi. Skiftet har ogsĂĽ sat et positivt aftryk pĂĽ bundlinjen – bĂĽde i form af en bedre afregning for mĂŚlken og fordi dyrene nu afsĂŚttes via Thise & Ko-konceptet, som giver en bedre afregning, end da Friland aftog dyrene. Selvforsynende med foder 'HW KDU DOWLG Y UHW YRUHV Ă€ORVRĂ€ DW gĂĽrden skal vĂŚre bĂŚredygtig, og vi har vĂŚret stort set selvforsynende med foder i syv ĂĽr. Det er der en god sikkerhed og tryghed i, siger den vestjyske økolog, som har det godt med at vĂŚre uafhĂŚngig af importeret protein. - Hvis du vil have en stabil økonomi, skal der vĂŚre harmoni mellem mark og besĂŚtning. Baserer du derimod dit landbrug pĂĽ indkøbt foder, risikerer du hurtigt at ende i lommen pĂĽ nogle købmĂŚnd, advarer han. Foderstrategien gĂĽr ud pĂĽ at give dyrene mest muligt frisk foder. - Vi mennesker vil ogsĂĽ helt have

friske grøntsager frem for konserves. Køer har det indiskutabelt pü samme müde, siger Jens Peter Jeppesen, som ogsü har reduceret brugen af miner a l b l a n d i n g e r, da han mener, de stort set er OLJH Vn RYHUà ¥dige som de vitaminpiller, han selv droppede for mange ür siden, men det krÌver, at køerne für et varieret foder. Lave maskinudgifter For at fü den optimale udnyttelse af foderet investerede Houdam og en nabo for seks ür siden i en af landets første mobil Bulldog toaster, og det har vÌret en god investering. - Vi lejer den ogsü ud til andre, og den har allerede tjent sig selv ind, og der er stadig 5-10 ür mere i toasteren, siger Jens Peter Jeppesen, som sÌtter en Ìre i at købe maskiner,

som han selv kan vedligeholde og benytter, indtil de er stort set slidt op. Houdam er ikke den oplagte destination, hvis man er vild med nye maskiner, da driften bygger pü en lidt forsigtig investeringsstrategi. - Min nyeste traktor er 10 ür, og den gamle Ford er 27 ür, og vi har nogle af de laveste udgifter til maskiner pr. kg foder, siger Jens Peter Jeppesen, som generelt har meget fokus pü at minimere gürdens omkostninger. KvÌgnøglen er et vigtigt vÌrktøj Sidste ür høstede Houdam ca. fem ton hestebønner/ha, og gürdens resultater i marken og i mÌlketanken, hvor køernes gennemsnitlige ydelse sidste ür landede pü 9.785 kg, inspirerer kollegerne. - Vi kan se, at mange af dem nu er ved at skifte om til proteinafgrøder som hestebønner, siger Jens Peter Jeppesen, som fremhÌver tallene fra KvÌgnøglen og kollegaernes erfaringer som nogle af hans vigtigste inspirationskilder.

Hestebønnerne fra egne marker bliver toastet ved 120-130 grader, sü køerne bedre kan optage proteinerne.

- Der er altid ting, du kan forbedre pü bedriften, og det er billigere at lÌre af andres fejl end af egne, men hvis man gür i andres fodspor, kommer man aldrig foran. SÌsonkÌlvning giver sunde dyr - Jeg har aldrig vÌret bange for at gü foran. Vi har lavet mange skøre ting her pü gürden, og det er ikke alt, som er güet godt, erkender Jens Peter Jeppesen. Et af de rigtig gode initiativer var dog beslutningen om at omlÌgge til sÌsonkÌlvning. - Vi bruger sÌsonkÌlvning, fordi det giver sundere dyr. Nür folk spørger til problemer med diarrÊ, spørger jeg. DiarrÊ, hvad er det? Vi har ikke behandlet for diarrÊ i tre ür, siger Jens Peter Jeppesen. +DQ HU RYHUEHYLVW RP DW GH à RWWH tal for dyrenes sundhed i form af et lavt sygdomstryk büde er et resultat af en foderstrategi og det forhold, at køerne kun kÌlver fra midt i maj til udgangen af juli. Fuld fokus i kort tid - Det er en stor fordel, at vi kan nøjes med at holde fuld fokus pü kÌlvning i en kort periode af üret, og det er den periode af üret, som er optimal for dyrene, da der er masser af frisk foder med masser af vitaminer, siger Jens Peter Jeppesen. Det giver de optimale betingelser for büde ko og kalv, og rekorden er otte kalve pü 12 timer. Sidste ür bød pü 154 kÌlvninger, hvoraf de 14 resulterede i tvillinger. - Vi bliver helt euforiske, nür vi für ürets første kalv i midten af maj, siger Jens Peter Jeppesen, der betegner sig selv som nutidens husmand.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23. februar 2018 nr. 627

STALD

MARK

ILLUSTRATION: COLOURBOX

FAGLIGT TALT AF HANS LUND, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVER Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

KĂ˜ERNES MOTORVEJ NĂĽr køer skal gĂĽ til og fra grĂŚsmarkerne, er det vigtigt med en drĂŚnet, stabil og robust drivvej mellem stalden og marken. Men mange steder oplever man med traditionelle drivveje problemer med kraftig optrĂŚdning og mudrede forhold. Typisk opstĂĽr optrĂŚdningen i de regnfulde perioder i sensommer og efterĂĽret, og isĂŚr i lavtliggende arealer med dĂĽrlig drĂŚning er det slemt. Derfor er stabile, tørre og robuste drivveje meget vigtige for køernes komfort og velfĂŚrd. Mange husker sikkert Drivvejen sommeren 2017, hvor er en af det ikke kun var sensomforudsĂŚtningerne for mer og efterĂĽr det var en at afgrĂŚsningsĂŚsonen udfordring. Det er nu, der skal gøres noget ved drivvejen. Der er ofte tørre perioder i forĂĽret, hvor det er muligt at gøre noget. Er der tale om drivvej, hvor der ikke er befĂŚstet, skal ujĂŚvnheder fjernes i en tør periode.

“

bliver den gode oplevelse for dig og dine køer. Den gode og vedligeholdte drivvej er med til forlÌnge afgrÌsningsÌsonen til glÌde for dig og økologien.

Man kan ikke reparere, nür det først er güet galt. For at det bliver en nogenlunde blivende drivvej, skal den vÌre højest pü midten, og sü jÌvn som muligt. Vandet skal kunne komme ud til siderne i stedet for at ligge midt pü. Meget bedre er det med blivende drivveje, der er blevet etableret med befÌstning, som blot skal tilses forud for afgrÌsningen. GrÌsarmering, minebünd, asfalt, beton med mere, skal efterses inden udbinding. Ofte er det nok at strø noget nyt sand pü grÌsarmeringen, sü er det klar. Minebündene skal ligge sü plant som muligt, og derfor er der i nogle tilfÌlde nødvendigt at gøre noget ved underlaget. Ligger minebündet ujÌvnt, er der risiko for, at køerne skrider ud, nür det bliver vüdt. Fjern derfor mudder og gødningsrester fra üret før og strø noget groft sand pü minebündet. Asfalt og beton skal vÌre fri for sten og andre urenheder, der kan trÌdes op i kloven. Drivvejen er en af forudsÌtningerne for, at afgrÌsningsÌsonen bliver den gode oplevelse for dig og dine køer. Den gode og vedligeholdte drivvej er med til forlÌnge afgrÌsningsÌsonen til glÌde for dig og økologien.

&5,635 &DV =LQN ÀQJHU 1XFOHDVH 7$/(1 'H Q\H SODQWHIRU GOLQJVWHNQLNNHU KDU NU\SWLVNH QDYQH PHQ GH HU RJ EOLYHU *02 'HW IDVWKROGHU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ VRP HU VNHSWLVN RYHU IRU GH Q\H WHNQLNNHU EODQGW DQGHW IRUGL GH LNNH HIWHUI¥OJHQGH NDQ VSRUHV L SODQWHUQH

Uenighed om regulering I Ă˜kologisk Landsforening er foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, ikke i tvivl: De nye planteforĂŚdlingsteknikker - herunder CRISPR/cas9 - er ‘Â?ˆƒ––‡– ƒˆ †‡Ď?‹Â?‹–‹‘Â?‡Â? Â’¤ GMO GMO AF IRENE BRANDT

Inden udgangen af april skal Landbrugsstyrelsen udarbejde et oplĂŚg til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Folketinget om de nye planteforĂŚdlingsteknikker. OplĂŚgget skal informere de danske politikere om, hvordan de nye planteforĂŚdlingsteknikker efter Danmarks opfattelse skal indplaceres i forhold til gĂŚldende EU-lovgivning. Sidste ĂĽr nedsatte den davĂŚrende Landbrugs- og Ă€VNHULVW\UHOVH HQ DUEHMGVJUXSSH VRP skulle levere indspil, der kan ligge til grund for et dansk mandat pĂĽ omrĂĽdet. I slutningen af januar var Landbrugsstyrelsen desuden vĂŚrt ved en temadag om de nye planteforĂŚdlingsteknikker, hvor alle have mulighed for at deltage. - For Ă˜kologisk Landsforening hersker der ikke tvivl om, at de nye planteforĂŚdOLQJVWHNQLNNHU HU RPIDWWHW DI (8¡V GHĂ€QLtion pĂĽ GMO. SpørgsmĂĽlet er, hvordan de skal reguleres, sagde Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Ă˜kologiske Landsforening, pĂĽ temadagen. Hun fremhĂŚvede, at det kan vĂŚre relevant at skelne mellem, om der alene tages gener ud, eller om der ogsĂĽ indsĂŚttes nye gener fra samme art eller andre arter. Hvis

der alene tages gener ud, er der en vis lighed med traditionel mutagenese. I EU skelnes der mellem to typer GMO: Den ene type er ikke omfattet af GMOreguleringen. Det kan for eksempel vĂŚre planter, der er frembragt ved traditionel mutagenese. (Se faktaboks). Den anden type GMO er omfattet af reguleringen, som indebĂŚrer en omfattende forudgĂĽende miljø- og sundhedsmĂŚssig risikovurdering. Fire krav fra økologer Sybille Kyed slog ogsĂĽ fast, at økologerne KDU Ă€UH NUDY WLO GH Q\H SODQWHIRU GOLQJVteknikker, som skal opfyldes, hvis de skal kunne accepteres i den økologiske produktion: Éť Fuld sporbarhed. Éť LandmĂŚndene skal have kendskab til, hvordan de nye sorter er frembragt, sĂĽ de frit kan vĂŚlge, om de vil benytte disse sorter. Éť Planter frembragt ved hjĂŚlp af de nye planteforĂŚdlingsteknikker skal ikke kunne patenteres. Éť Der skal vĂŚre sikkerhed for, at sorter frembragt ved traditionel planteforĂŚdling ikke kan kontamineres af de nye sorter. - Vi er dog skeptiske over for, om vores krav kan efterleves, sagde Sybille Kyed, og fortsatte: - Med mindre der er tale om planter, der er frembragt ved hjĂŚlp af GMO, fĂĽr landmĂŚnd i dag ikke oplyst, hvilke forĂŚdlingsteknikker der er anvendt til at frembringe de sorter, de dyrker. Samtidig er vi ret nysgerrige efter at fĂĽ oplyst, hvordan man vil forhindre, at der sker en krydskontaminering mellem de nye og de eksisterende sorter.

Norge siger nej tak 0HQV VYHQVNHUQH RJ Ă€QQHUQH KDU YDOJW en liberal tilgang til arbejdet med de nye planteforĂŚdlingsteknikker, er nordmĂŚndene afvisende over for sorter frembragt ved teknikker, som ikke efterfølgende kan spores i den nye sort. Det betyder, at sorter frembragt ved hjĂŚlp af mutagenese og cisgenese ikke mĂĽ markedsføres i Norge. Kan ikke spores PĂĽ temadagen redegjorde cand. scient. Ph.D Lotte Hougs fra Fødevarestyrelsens laboratorium for, hvad der kan pĂĽvises i laboratoriet. - Nogle af de nye teknikker kan pĂĽvises, hvis vi ved, de er benyttet, og hvad YL VNDO OHGH HIWHU PHQ ODQJW GH Ă HVWH kan ikke spores - ikke engang selvom vi ved, hvad vi skal kigge efter, sagde Lotte Hougs. Forsigtighedsprincippet Sybille Kyed argumenterede for, at vi skal holde fast i forsigtighedsprincippet. - Vi stĂĽr i en situation, hvor vi ikke er i stand til at forudse alle konsekvenserne af de ĂŚndringer, vi kan fremprovokere i sorterne ved hjĂŚlp af de nye teknikker, sagde Sybille Kyed. Hun forudser, at konsekvenserne kan vĂŚre i form af samspilseffekter. - Det handler ikke kun om makronĂŚringsstoffer, som planten kommer til at indeholde. Nye teknikker skal heller ikke vĂŚre en undskyldning for at fastholde et landbrugs- og dyrkningssystem, der grundlĂŚggende ikke er bĂŚredygtigt, sagde Sybille Kyed. Positive forskere PĂĽ temadagen deltog en rĂŚkke forskere

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23. februar 2018 nr. 627

13

Leder til Toftegürden - Albertslund Kommunes besøgsgürd

PlanteforĂŚdlingsteknikker ...

Vi søger en person, der brÌnder for naturformidling og livet pü en gürd.

...dÌkker over mange teknikker, som kan deles op i tre kategorier: Mutageneseteknikker Mutageneseteknikker frembringer smü mutationer i plantens arvemasse. Teknikkerne bidrager kun til Ìndringer, som ogsü ville kunne opstü naturligt, og de indfører ikke nye, fremmede gener. Teknikkerne kan ikke spores, og de nye egenskaber nedarves. Mutationerne kan frembringes ved hjÌlp af enzymer, der mülrettet anvendes til at klippe genstrengen over det ønskede sted, hvor mutationen skal opstü. Zink-Finger Nuclease, TALEN og CRISPR/Cas9 er teknikker, der benytter enzymatisk mutagenese. Mutationen kan ogsü fremprovokeres ved hjÌlp af syntetisk DNA. Oligonukleotid-dirigeret mutagenese, ODM. Denne metode kan benyttes til büde at skabe en mutation (mutagenese) og til at indføje nyt genmateriale (gensplejsningsteknik).

Om jobbet Stillingen som leder af Toftegürden i Albertslund Kommune er ledig, da lederen gennem mange ür gür pü pension. Toftegürden er en lille oase af bondegürdsidyl midt i Albertslund. Toftegürden er en økologisk besøgsgürd for institutioner og private, et fristed for børn og centrum for naturplejen i kommunen. Til daglig bliver gürden brugt af børn fra byen, der deltager i arbejdet med pasning af gürden og husdyrene. 4H-Klubben har hjemsted pü Toftegürden og er en stor del af det daglige samarbejde om at gøre børn og unge i stand til at passe og omgüs dyr og landbrug. Der er fem ansatte pü gürden, som har stor erfaring inden for landbrug og dyrehold. Der er løbende tilknyttet personer i aktiveringsindsats fra Jobcentret og personer, der udfører samfundstjeneste. Lederen har personaleansvaret for medarbejderne pü gürden og har et selvstÌndigt budget. Lederen af Toftegürden har reference til idrÌtsdirektøren, der refererer til afdelingschefen for Kultur & Fritid. Opgaver og ansvar Lederens primÌre opgaver og ansvar:

Cisgeneseteknikker Ved hjĂŚlp af denne teknik indføres nye gener i moderplanten; men der anvendes kun gener fra planter, som naturligt kan krydse sig med modtagerplanten. De nye egenskaber nedarves. Og teknikkerne kan ikke spores. Med mindre der er tale om variationen Intragenese, hvor forĂŚdlerne LQGV WWHU JHQHUQH L Ă HUH NRSLHU HOOHU L HQ DQGHQ U NNHIÂĄOJH HQG GH naturligt forekommer. Gensplejsningsteknikker (transgenese) Ved hjĂŚlp af denne teknik indføres nye gener i moderplanten. Disse gener kommer fra organismer, som planten ikke ville kunne udveksle gener med i naturen. De fremmede gener overføres til planten ved hjĂŚlp af forskellige tekQLNNHU DJUR LQĂ€OWUDWLRQ Ă RUDO GLS DJUREDFWHULXP WUDQVIRUPDWLRQ De nye egenskaber nedarves. Teknikkerne kan spores, da de nye gener relativt enkelt kan pĂĽvises i planten. KILDE: LANDBRUGSSTYRELSEN

som oplĂŚgsholdere. Professor Stefan Jansson fra UmeĂĽ Universitet i Sverige fortalte om sine erfaringer med CRISPR/cas9, som er tilladt at bruge i Sverige uden reguleringskrav - i hvert fald indtil EU beslutter noget andet. Fra Københavns Universitet deltog professor Michael Palmgren og lektor Thure Hauser, som begge argumenterede til fordel for de nye planteforĂŚdlingsteknikker. Ud fra den prĂŚmis, at der løbende sker spontane mutationer, og at de metoder, der i dag lovligt bruges til forĂŚdling af planter ved hjĂŚlp af NHPLNDOLHU RJ VWUnOLQJ XVSHFLĂ€N PXtagenese. Se faktaboks), allerede sker ĂŚndringer i planters gener, sĂĽ HU VSHFLĂ€N PXWDJHQHVH NODUW DW IRUHtrĂŚkke, fordi processen er mere kontrolleret, mindre omkostningstung og kan resultere i nye sorter pĂĽ meget

kortere tid end traditionel planteforÌdling. Slemme stoffer i landbruget - Hvis man vurderer de nye planteforÌdlingsteknikker ud fra størrelsesordenen af teknikkernes uønskede effekter, sü er konklusionen, at den vÌrste miljøeffekt er pü niveau med effekten af de invasive arter, som vi allerede har masser af. Den vÌrste sundhedseffekt er potentielt slem; men det skal ses i lyset af, at der allerede er slemme stoffer i landbrugs-, fødevare- og medicinproduktionen. Og disse uønskede effekter skal ses i sammenhÌng med de positive effekter af de nye forÌdlingsteknikker, som er: hurtigere tilpasning af dyrkede planter til sygdomme og skadedyr samt bedre forhold mellem uønskede/ønskede effekter af forÌdling end hidtil, sagde Thure Hauser.

Noteringen X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 8: 9,00 kr. Friland A/S giver i uge 8 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 12,80 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Ă˜ko-tillĂŚg 6,60 kr./kg. Samlet afregning 12,70 kr.

X

Č? Č? Č? Č? Č? Č? Č?

3HUVRQDOHOHGHOVH RJ EHPDQGLQJVSODQHU IRU SHUVRQDOHW $W VLNUH SDVQLQJ RJ SOHMH DI J§UGHQV G\U $W XGYLNOH RJ GULYH EHVºJVJ§UGHQ V§ GHW HU HW DWWUDNWLYW VWHG IRU GDJWLOEXG VNROHU RJ IDPLOLHU $W LQGUHWWH J§UGHQ RJ GHQV DNWLYLWHWHU WLO PHUH QDWXUIRUPLGOLQJ PHG IRNXV S§ QDWXU G\U RJ mad $W VDPDUEHMGH PHG PHGDUEHMGHUQH + .OXEEHQ EUXJHUNOXEEHQ GDJWLOEXG RJ VNROHU RP udviklingen af naturformidlingsforløb 1DWXUSOHMH IRU $OEHUWVOXQG .RPPXQH 6¨WWH P§O RJ IºOJH RS S§ P§O IRU 7RIWHJ§UGHQV GULIW RJ XGYLNOLQJ

'HU HU WDOH RP HW MRE KYRU GX VHOY KDU VWRU LQGČľ\GHOVH S§ DW IRUPH GLQ VWLOOLQJ 'HU HU IDUW S§ PDQJH opgaver og hverdagen er sjĂŚldent helt forudsigelig. Du skal kunne hĂĽndtere alt fra formidling af livet pĂĽ en gĂĽrd til en børnehave til at kunne hjĂŚlpe en ged, der skal lemme. Du bliver ansvarlig for udviklingen sammen med medarbejderne. Om dig som ansøger Vi søger en dygtig naturformidler til at varetage den daglige ledelse af gĂĽrden. Vi lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at du: Č? Č? Č? Č? Č? Č? Č? Č? Č?

+DU HQ UHOHYDQW XGGDQQHOVH VRP I HNV S¨GDJRJ O¨UHU QDWXU HOOHU NXOWXUIRUPLGOHU +DU HUIDULQJ PHG QDWXU RJ G\UHIRUPLGOLQJ +DU HUIDULQJ PHG GDJOLJ OHGHOVH +DU HUIDULQJ PHG DW SDVVH G\U RJ NHQGVNDE WLO GH RSJDYHU GHU HU S§ HQ J§UG (U RSVºJHQGH RJ JRG WLO DW VNDEH NRQWDNWHU RJ VDPDUEHMGH 2PV¨WWHU LGHHU WLO SUDNVLV (U JRG WLO DW VDPOH DQVDWWH NROOHJHU L I¨OOHVVNDEHW RP J§UGHQV RSJDYHU RJ DNWLYLWHWHU $W GX JHUQH YLO ER S§ J§UGHQ RJ Y¨UH HQ GHO DI OLYHW L $OEHUWVOXQG .RPPXQH +DU YLGHQ RJ LQWHUHVVH IRU ºNRORJL RJ E¨UHG\JWLJKHG

Vi kigger efter personlige egenskaber som empati og lydhørhed, humor og sans for samarbejde. Alt det praktiske Ansøgningsfristen er søndag den 11. marts 2018. Du søger stillingen via Albertslund Kommunes rekrutteringssystem pü www.albertslund.dk. Du kan blive klogere pü Albertslund, som by og arbejdsplads pü www.albertslund.dk. Du er ogsü YHONRPPHQ WLO DW NRQWDNWH LGU¨WVGLUHNWºU 2OH /LQGKROGW S§

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 8: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 923,59 kr. (+12,66). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,61 kr. 25-30 kg: 15,02 kr. 30-40 kg: 16,31 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

– hovedstadens grønne legeplads!

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 8: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 8,25 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,25 kr./kg. DB godkendte køer: 0,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

23. februar 2018 nr. 627

Ny viden kan styrke kyllingers velfĂŚrd FORSKNING: Kyllingernes velfĂŚrd kan blive bedre, hvis kyllingerne bevĂŚger sig mere og kommer udenfor og bruger udearealerne bedre. For nĂĽr kyllingerne bevĂŚger sig lĂŚngere vĂŚk fra stalden, er risikoen for trĂŚdepudesvidninger mindre, og kyllingernes knogler og muskler bliver stĂŚrkere. Det viser resultaterne fra Multichick-projektet, der er et Organic RDD-projekt koordineret af ICROFS. Her undersøgte man den sorte kylling ’Label skovkylling’ og den brune â€?Scan Labelâ€? i forskelligt indrettede udearealer. Resultaterne viste, at indretter man udearealet med trĂŚer og buske, vil kyllingerne søge ud blandt vegetationen og vĂŚk fra stalden. Hvis kyllingerne, ud over trĂŚer, har adgang til grĂŚs og urter i udearealet, samtidig med at de fĂĽr foder med et lavere proteinindhold, vil kyllingerne i højere grad bruge udearealet til at søge føde.

Nitrat øger risiko for tarmkrÌft SUNDHED: Resultaterne af den hidtil største folkeundersøgelse viser, at der er sammenhÌng mellem tarmkrÌft og nitrat i drikkevandet. Studiet fra Aarhus Universitet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer, vÌkker bekymring i vandsektorens brancheorganisation, DANVA. - De sundhedsmÌssige konsekvenser af nitrat i drikkevandet er en sag for Styrelsen for Patientsikkerhed, men DANVA opfordrer, at politikerne tager resultaterne i undersøgelsen meget alvorligt og hurtigt vurderer, om den nuvÌrende grÌnsevÌrdi er den rigtige. Det her handler om forbrugernes tillid til vores drikkevand, siger seniorkonsulent i DANVA, Claus Vangsgürd og fortsÌtter: - Vi har i mange ür haft viden om, at der var en sammenhÌng mellem nitrat i drikkevandet og helbredet. Men det er første gang, at et sü stort studie viser, at nitrat i mÌngder, der er meget under den nuvÌrende grÌnsevÌrdi, kan vÌre alvorlige. Forskerne fra Aarhus Universitet har beregnet, hvor meget nitrat danskerne har füet fra drikkevand der, hvor de har boet, og sammenholdt det med oplysninger om danskernes krÌftdiagnoser. De har fulgt 2,7 millioner danskere i perioden 1978-2011 og baseret nitratanalyser af over 200.000 drikkevandsprøver. Det gør undersøgelsen til den største og mest detaljerede pü omrüdet.

Efterafgrøder skygger for ukrudt, virker som drÌn, giver en bedre struktur og indbygger kulstof i jorden. Foto: Anna-Christa Bjerg.

Tre stĂŚrke blandinger til økologer Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark har designet tre nye CN-efterafgrøder, der er pĂĽ markedet nu hos KP-Ă˜koFrø EFTERAFGRĂ˜DER AF KAREN MUNK NIELSEN Ă˜kologi og effektive efterafgrøder er to sider af samme sag. DesvĂŚrre bliver efterafgrøderne ikke altid den succes, man hĂĽber pĂĽ, nĂĽr man sĂĽr dem, og en ringe efterafgrøde kan nĂŚsten vĂŚre vĂŚrre end ingen, da den giver plads til opformering af ukrudt. Men med tre nye blandinger sammensat af Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark bliver det lettere at dyrke efterafgrøder, der lykkes, og som beriger jorden med bĂĽde kulstof og kvĂŚlstof. Det er i hvert fald ambitionen hos planterĂĽdgiver Erik Kristensen, Ă˜RD, som er hovedarkitekten bag blandingerne. - Vi vil gerne gøre det enkelt for økologiske landmĂŚnd at bruge blandinger. De tre nye blandinger kan dĂŚkke mange af de behov, økologerne har, og vi tror pĂĽ, de kan bidrage til større succes med økologiske efterafgrøder, end vi hidtil har set, siger planterĂĽdgiver Erik Kristensen.

Alle blandinger indeholder kvĂŚlstofsamlende bĂŚlgplanter samt grĂŚs og urter, der beriger jorden med kulstof. Samtidig er der taget hensyn til udsĂŚdsprisen, sĂĽ blandingerne kan holde en konkurrencedygtig pris pĂĽ markedet. Fokus pĂĽ rødder og C/N %ODQGLQJHUQH GHU V OJHV DI Ă€UPDHW KP-Ă˜koFrø pĂĽ basis af frø fra DSV, har fĂĽet navnene CN-forĂĽr, CN-efterĂĽr og CN-Landsberger. Udover, at alle blandinger indeholder mindst ĂŠn N-samlende art og er gode forfrugter for den efterfølgende afgrøde, har Ă˜kologiRĂĽdgivning DanPDUN ODJW Y JW Sn DUWHUQHV URGSURĂ€ler og pĂĽ andre faktorer, der fremmer frugtbarheden. Alle blandinger er overvintrende, nogle arter fremmer svampevĂŚkst, som mangedobler UÂĄGGHUQHV RYHUĂ DGH RJ QRJOH HIWHUlader stor biomasse i jorden og bidrager dermed til kulstofopbygning. Deraf blandingernes fornavn CN. BĂĽde til forĂĽr og efterĂĽr De tre blandinger er mĂĽlrettet forskellige situationer. Der er en blanding til undersĂĽning i korn om forĂĽret uanset om det er samtidig med kornet eller efter radrensning. Desuden er der en blanding til etablering efter tidlig høst i august samt en blanding, der kan klare en lidt senere sĂĽning.

Erik Kristensen, Ă˜RD. Blandinger løser mange knuder NĂĽr Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark slĂĽr et slag for blandinger i stedet for artsrene efterafgrøder, er det fordi, de har større effekt. Man fĂĽr ganske enkelt mere for pengene. - Tyske undersøgelser peger pĂĽ, at blandinger samler og frigiver mere kvĂŚlstof end arterne hver for sig. 1nU URGSURĂ€OHU RJ DQGUH HJHQVNDEHU er forskellige, udnytter planterne ressourcerne over og under jorden mere effektivt, forklarer Erik Kristensen. Men det handler om meget mere end kvĂŚlstof. Efterafgrøder skygger for ukrudt, virker som drĂŚn, giver en bedre struktur og indbygger kulstof i jorden. - AltsĂĽ frugtbar jord. Det er hele essensen i økologien. Det mĂĽ man ikke snyde sig selv for, understreger Erik Kristensen.

'HU Ă€QGHV DOOHUHGH HQNHOWH EODQdinger pĂĽ markedet, men ikke nok, mener man i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark. Derfor kan der hen ad vejen NRPPH Ă HUH EODQGLQJHU WLO XG RYHU de tre, der nu markedsføres. Erik Kristensen hĂĽber, fĂŚrdigEODQGLQJHUQH YLO In Ă HUH ÂĄNRORJHU WLO at dyrke mangeartede efterafgrøder. - Nu behøver man ikke stĂĽ og bøvle med sĂŚkke og skovl for at lave en egnet blanding, siger han. CN-blandingerne kan allerede nu bestilles. IsĂŚr hvis man ønsker at afprøve CN-forĂĽr, opfordrer KP-Ă˜koFrø til, at man er hurtig pĂĽ aftrĂŚkkeren. Det skyldes bl.a., at der indgĂĽr dodder, som ikke er almindelig lagervare KRV IUÂĄĂ€UPDHUQH IRUNODUHU GLUHNWÂĄU Karsten Pedersen. Ny manual om efterafgrøder Ă˜kologisk Landsforening har i øvrigt udgivet en manual om efterafgrøder forfattet af konsulent Anne Eriksen, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark. Manualen er en guldgrube af information om efterafgrøder, arter og funktioner. Den kan downloades fra sĂĽvel Ă˜kologisk Landsforening’s som Ă˜RD’s hjemmesider, okologi.dk og oerd.dk. Éť Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Tre schweizerknive

Efterafgrøders funktioner

Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmarks blandinger varetager mange forskellige funktioner samtidig i den økologiske mark pga. den alsidige sammensĂŚtning.

De sükaldt frivillige efterafgrøder kan bidrage med vigtige funktioner, der øger jordfrugtbarheden i marken:

CN-forür Lucerne Hvidkløver M.tidl. rajgrÌs Cikorie Dodder

CN-efterür Vikke OlierÌddike Tidl. RajgrÌs Blodkløver

CN-Landsberger Vintervikke Vinterrug Ital. rajgrĂŚs

Éť Skygge for ukrudt Éť Virke som drĂŚn Éť Forbedre jordstrukturen Éť Ă˜ge tilgĂŚngeligheden af nĂŚringsstoffer Éť Producere nĂŚringsstoffer Éť Gemme nĂŚringsstoffer Éť Forbedre jordens humusindhold

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

23. februar 2018 nr. 627

15

Vi har modtaget:

Er konventionel svinegylle blevet en sovepude? Der har de senere år været en markant stigning i det økologiske areal i Danmark. Det økologiske salg til dagligvarebutikker og servicesektoren er steget, ligesom eksporten af økologiske fødevarer og produkter. Økologien boomer, og det er dejligt. I Landbrug & Fødevares strategi for økologisk landbrug står der: ”Vi vil være nettoeksportør af økologi og være blandt verdens fem førende nationer målt i eksportværdi”. Men hvad er det for en slags økologi, vi vil producere og eksportere? Når der sælges produkter, så bortføres næringsstoffer fra bedrifterne, og disse næringsstoffer skal erstattes for at opretholde produktionen. Langt hovedparten af den ikkeøkologiske gødning, der indkøbes, er konventionel svinegylle. Den er attraktiv, da den ofte er lige ved hånden. Kvælstoffet er let tilgængeligt for planterne, og prisen er overkommelig. Økologisk planteproduktion er afhængig af konventionel svineproduktion, og dette er en akilleshæl i forhold til økologiens værdigrundlag. Derfor formulerede Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening allerede i 2008 en fælles målsætning om at gennemføre en gradvis udfasning af konventionel gylle i det økologiske landbrug. Der

blev også sat årstal på denne udfasning. Årstallene er i mellemtiden blevet droppet, da ønsket om udfasning blev koblet med behovet for en sideløbende indfasning af alternative recirkulerede næringsstoffer.

udfase pesticiderne som følge af de mange historier om deres skadevirkninger på mennesker og miljø. Det kunne bringe et nyt stærkt brand på markedet. Det vil jo være fantastisk, men også udfordre økologisk landbrug i forhold til at opretholde klar afstand mellem økologisk og konventionel produktion.

Indfasningen går langsomt Der er mange barrierer i forhold til at få adgang til alternative recirkulerede næringsstoffer, både lovgivnings- Vigtigt at sende et signal mæssige, økonomiske og praktiske. For at sætte skub i udfasningen har Så det går langsomt. I mellemtiden er konventionelt landbrug i fuld gang med at udnytte de recirkulerede restSURGXNWHU 'HW HU À QW L IRUKROG WLO GHQ nationale ressourcestrategi, men økologerne skal sikre sig deres andel af næringsstofferne. Og går det langsommere end det behøver? Her er den konventionelle svinegylle under mistanke for at optræde som sovepude. Der bliver fra Á HUH ¡NRORJLVNH ODQGP QG DUJX menteret for at fastholde brugen af svinegyllen, da alle andre alternativer er mere bøvlede, mere usikre og sandsynligvis også dyrere. Men er der nogen vej udenom?

Landbrug & Fødevarer stillet forslag til Landbrugsstyrelsen om at tage fat på en gradvis udfasning af konventionel husdyrgødning. Det skulle ske med reduktion fra 50 til 40 kg XGQ\WWHW 1 SU KD )RU GH Á HVWH ¡NR loger vil dette være realistisk, når man i overensstemmelse med de økologiske værdier benytter et alsidigt sædskifte med passende andel DI NY OVWRIÀ NVHUHQGH DIJU¡GHU RJ efterafgrøder. Der har imidlertid ikke

været enighed mellem organisationerne om dette konkrete tiltag. Økologien vokser, men skal vi fortsætte med at udvide en økologisk produktion, der hviler på skuldrene af konventionel svineproduktion? Hvis svaret er nej, så er der brug for en endnu stærkere og fælles indsats i kampen om de recirkulerede næringsstoffer.

Haler konventionelt landbrug ind? Vilkårene ændrer sig hele tiden, og det er ikke usandsynligt, at fremsynede konventionelle landmænd vil

Svar fra Sybille Kyed, ØL:

Alternativer har højeste prioritet i ØL

Helt konkret har ØL: ɻ Arbejdet aktivt for at såvel EU’s regler for indkøb og den danske forvaltning af EU’s regler skal udfordres. ɻ Rejst behovet i EU over for både søsterorganisationer, øvrige europæiske stakeholders og i EU-Parlamentet. ɻ Præsenteret Landbrugsstyrelsen og L&F for en ny model for indkøb af ikke økologisk husdyr-

Så ØL er fortsat klar og har mange initiativer i gang . Men vi er enige i, at det tager længere tid, end vi er mange, der kunne håbe. Det skal dog også nævnes uden, at det skal forstås som et forsvar for en sovepude, at heldigvis, anvendes der jf. de seneste opgørelser kun godt 20 kg udnyttet N/ha ikke økologisk N. Det er mere end 0 kg men mindre end halvdelen af 50 kg.

®

Høj f ord øje lig

gødning, hvor alle uanset, hvor meget ikke-økologisk husdyrgødning de vil indkøbe, først skal dokumentere, at de har et godt økologisk sædskifte. Helt konkret mener ØL ikke, at kløvergræsmarker, der skal være kvælstofmotoren i økologien, skal kunne danne grundlag for indkøb af ikke økologisk husdyrgødning – det gør de i dag. Det bør ophøre! ɻ Gået i aktiv dialog med kommuner og de, der håndterer potentielle alternativer til konventionel husdyrgødning. ɻ Påpeget behovet for at vi både ser på konventionel halm og konventionel gylle – det skal fremme incitamentet til samarbejde, så husdyrproducenterne bliver mere afhængige af at udveksle gødning for halm med planteavlerne. ɻ Og så sætter vi fokus på næringsstofforsyningen herunder afviklingen af den konventionelle gylle i foreningens arbejde med ØkologiLØFT.

t foderoptagelse Æ Øge Hø jer dÆ e e h

lse yde lke mæ

Økologisk Landsforening var initiativtager til at få formuleret og vedtaget en fælles målsætning for udfasning af konventionel husdyrgødning og halm tilbage i 2008. Det er en målsætning, vi står ved. I 2012 blev ordlyden imidlertid justeret, så der blev en tydelig sammenhæng mellem adgang til alternativer og udfasning. Det gav ikke mening at tale om udfasning uden at fokusere på alternativerne, hverken fagligt eller juridisk idet EU’s regler tillader ikke-økologisk gødning, hvis landmændene kan dokumentere, at der er behov for et indkøb. Det går desværre langsomt med at forbedre adgangen til alternativerne. Barrierne er forskelligartede. Men der skal ikke herske tvivl, om at recirkulering er eet af de områder, der har højest faglig prioritet i ØL’s bidrag til arbejdet i det økologiske erhvervsteam, og det ligger helt centralt for foreningen i opfølgning på erhvervsteamets anbefalinger.

Det gi’r MAX mælk

Indgår i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

Margrethe Askegaard, Ecoviden

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

23. februar 2018 nr. 627

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Ă˜kologisk Landsforening.

Naturklummen

SĂĽdan ligger landet Danmarks Naturfredningsforening, DN, og Dyrenes Beskyttelse, DB, udgiver hvert ĂĽr undersøgelsen ’SĂĽdan ligger landet’. Den nyeste viser, at det intensive landbrug presser den danske natur. Danmark ligger sammen med Bangladesh pĂĽ førstepladsen over de mest opdyrkede lande i verden. Godt 60 pct. af det danske areal bruges til landbrug. Heraf er 93 pct. opdyrket, og kun 7 pct. vedvarende grĂŚs og brak. Landbrugets intensive drift gĂĽr hĂĽrdt ud over naturen. De danske bestande af stĂŚre, sanglĂŚrker og viber er faldet med henholdsvis 67, 65 og 76 pct. i perioden 1976-2016. OgsĂĽ sommerfuglene er hĂĽrdt ramt, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet inden for de sidste 50 ĂĽr. Mere end halvdelen af de tilbagevĂŚrende er rødlistede. Det er i sig selv bekymrende, at arterne nu er vĂŚk, men pĂĽ grund af sommerfugles høje følsomhed og hurtige reaktionstid over for ĂŚndringer bruges de ofte som nøgleindikatorer for andre insekter og overordnet for biodiversiteten og økosystemets sundhed.

for der er ingen tvivl om, at det meget intensive industrilandbrug i Danmark er en af kerneudfordringerne for at fĂĽ skabt bedre vilkĂĽr for naturen. I ’SĂĽdan ligger landet’ sĂŚtter de to foreninger fokus pĂĽ økologisk landbrugsproduktion som en af løsningerne. Ă˜kologisk landbrug belaster naturen mindre end konventionelt pĂĽ grund af fravĂŚr af sprøjtegifte, brug af organisk gødning frem for mineralsk og en anden afgrødefordeling. Desuden har dyr pĂĽ grĂŚs en gavnlig effekt pĂĽ naturen. For de økologiske køer er det en festdag, nĂĽr de bliver lukket pĂĽ grĂŚs, men ogsĂĽ naturen nyder godt af, at dyrene gĂĽr ude. Ikke blot har vi nu mistet 10 pct. af dagsommerfuglearterne, men det varsler ogsĂĽ om alvorlige forringelser af vores økosystemer. Ă˜kologi for naturens skyld Ă…rsagen til den ringe naturudvikling VNDO LIÂĄOJH XQGHUVÂĄJHOVHQ Ă€QGHV L landbrugets intensivering; større marker, fjernelse eller ødelĂŚggelse af smĂĽbiotoper, belastning med nĂŚringsstoffer og sprøjtegifte,

jordbearbejdning, afgrødevalg, ensidige sĂŚdskifter, drĂŚning og fĂŚrre grĂŚssende dyr. TĂŚller man det hele sammen, stĂĽr man tilbage med et naturfattigt landbrugsland. Foreningerne hĂĽber, at undersøgelsen vil sĂŚtte fokus pĂĽ udfordringerne, og prĂŚsident i DN Ella Mia Bisschop-Larsen udtaler: - Vi hĂĽber, at den (‌) kan danne grobund for en politisk debat om, hvordan vi løser de her problemer,

Betaling for samfundsydelser Begge foreninger efterspørger i kølvandet pü undersøgelsen en Ìndring i de parametre, der uddeles landbrugsstøtte efter, i retningen af betaling for samfundsydelser som natur- og miljøbeskyttelse. Direktør i DB, Britta Riis, udtaler: - Dansk landbrug er essentielt en offentlig støttet industri. Det er primÌrt de økologiske producenter, der har overskud. Forhübentlig kan denne udvikling markere et vendepunkt i den müde, vi tÌnker landbrug. I stedet for at uddele

landbrugsstøtte efter, hvor meget landmĂŚndene producerer, bør støtten uddeles efter, hvor meget hensyn landbruget tager til miljø, klima og dyrevelfĂŚrd. Ă˜kologisk Landsforening er enig i, at landbrugsstøtte bør vĂŚre en betaling for de samfundsnyttige ydelser, som landbruget kan levere, blandt andet i form af mere og bedre natur. Hensyn til naturen skal ikke vĂŚre noget, landmanden kan tage, hvis samvittigheden pĂĽbyder det. Det bør vĂŚre en essentiel og integreret del af dĂŠt at vĂŚre landmand, og en samfundsopgave, VRP SnVNÂĄQQHV RJ DĂ ÂĄQQHV Publikationen ’SĂĽdan ligger landet’ kan lĂŚses pĂĽ DN’s hjemmeside.

Fakta: Rødlisten ɝ Rødlisten er en liste over planteog dyrearter, som er forsvundet i nyere tid, i fare for at forsvinde, eller sjÌldne. Ved udarbejdelse af listen foretages risikovurderinger for alle plante- og dyrearter. Danmark har sin egen rødliste, der udarbejdes af DCE/ Aarhus Universitet.

Partnerskaber og mĂĽlrettet indsamling af ˜‹†‡Â? Â?ƒÂ? ŠŒ§ÂŽÂ’‡ Â„Â‡Â•Â–ĂžÂ˜Â‡Â”Â‡ Mange vil bestøverne det godt. ¤ ‡– Â?›Ž‹‰ ƒĎ?Š‘Ž†– Â„Â‡Â•Â–ĂžÂ˜Â‡Â”Â•Â›Â?posium arrangeret pĂĽ initiativ af bl.a. BEEFARM projektet deltog interesserede landmĂŚnd, biavlere, forskere, rĂĽdgivere samt deltagere fra kommuner, relevante styrelser og interesseorganisationer

avlere, skal strategien vĂŚre at sikre Ă HUH IÂĄGHUHVVRXUFHU EnGH Sn HJHQ bedrift og i det lokale landskab. De vilde bier i landskabet er ligeglade med, om det er landmandens marker og hegn, kommunens vejkanter, vejdirektoratets motorvejsskrĂŚnter eller sommerhusenes haver, der tilbyder blomster og redesteder.

Pü bestøversymposiet for nylig udvekslede deltagerne masser af interessant viden, og stemningen var prÌget af et fÌlles mül: at skabe bedre vilkür for de vilde bier, gerne samtidig med at honningbierne ogsü für bedre betingelser. Det blev dog ogsü klart, at vi stadig har en ufuldstÌndig forstüelse af, hvordan de vilde bier og honningbierne hver isÌr püvirkes af anvendelse og drift af landbrugsarealerne, og under hvilke betingelser de vilde bier kan udsÌttes for konkurrence fra de tamme.

Derfor er der brug for partnerskaber som de, der er opstüet i de seneste ür, og hvoraf nogle blev prÌsenteret pü bestøversymposiet: - Faunapletter i markkanterne etableret af landmÌnd i et samarbejde mellem lokale landboforeninger, kommuner og interesseforeninger - Vild med vilje i Lystrup, hvor lokale borgere arbejder med biodiversitet i en lokal park sammen med bl.a. kommunen, Aarhus Universitet, Aarhus Vand og Danmarks Naturfredningsforening - i BiosfÌre Møn, hvor Vordingborg Kommune Ìndrer pü pasningen af vejkanterne og sammen med lokale landmÌnd anlÌgger blomsterstriber i et afgrÌnset omrüde.

Handling er godt, mĂĽlrettet ŠƒÂ?†Ž‹Â?‰ ‡” „‡†”‡ For økologiske landmĂŚnd, ikke mindst raps-, hestebønne- og frugt-

Endelig blev Ă˜kologisk Landsforenings initiativ med gratis frø til blomsterstriber prĂŚsenteret i sidste nummer af Ă˜kologi & Erhverv. SĂĽ der er masser af vilje. For at fĂĽ den bedste effekt af de forskellige tiltag mangler vi imidlertid viden og erfaringer, eksempelvis om blomsterstriber: Hvilke plantearter skal udsĂĽs? Hvordan etableres de bedst? Hvilke bestøvere bruger striberne, og hvordan â€?passer blomsterstriberne indâ€? med de ressourcer, der DOOHUHGH Ă€QGHV L IRUP DI OHYHQGH KHJQ permanente grĂŚsarealer og andre udyrkede arealer? Er de nuvĂŚrende muligheder, f.eks. blomsterbrakordningen, velegnet, eller er der brug for justeringer og bedre vejledning? – „—† Â’¤ Š˜‘”Â?¤Â” †‡” ‡” â€?nokâ€? blomster De enĂĽrige blomsterstriber blomstrer først hen pĂĽ sommeren, sĂĽ de skal ses i sammenhĂŚng med de andre ressourcer i landskabet. I forĂĽret er de vigtigste føderessourcer dels forskellige pil, dels de hvidblomstrede

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Lektor Vibeke Langer, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

hegn og skovbryn bestĂĽende af slĂĽen, mirabel, kirsebĂŚr, hĂŚg, tjørn osv. NĂĽr man som landmand vil vurdere, om der er tilstrĂŚkkelig føde til, at de vilde bier kan komme godt fra start, kan man bruge nye engelske beregninger som rettesnor. Lynn Dicks fra Storbritannien prĂŚsenterede pĂĽ bestøversymposiet et bud pĂĽ, hvad der minimum skal vĂŚre pĂĽ 100 ha: 500 m - 2 km rigt blomstrende hegn giver sandsynligvis pollen og nektar nok til almindelige bestande af 6 almindelige arter vilde bier i forĂĽret. Et par af de 18 økologiske bedrifter, der deltog i BeeFarm projektet, havde mindre end 500 m â€?hvidblomstredeâ€? levende hegn og skovbryn

per 100 ha, men havde til gengĂŚld mange ressourcer fra pil, som ikke indgĂĽr i regnestykket. SĂĽ der er nok at tage fat pĂĽ, hvis vi skal kunne handle baseret pĂĽ viden. LĂŚs prĂŚsentationerne fra bestøversymposiet pĂĽ: http://macroecology. ku.dk/dk/konferencer/symposiumom-bestoevere-2017/ Projektet BEEFARM er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

23. februar 2018 nr. 627

MAD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

MARKED

PĂ… MARKEDET AF PAUL HOLMBECK, POLITISK DIREKTĂ˜R

HVORFOR ER DANMARK NR. 1? NĂĽr Danmark ĂĽr efter ĂĽr bliver kĂĽret som verdensførende pĂĽ øko-salg, er mange herhjemme holdt op med at tĂŚnke over, hvorfor vi er nummer ĂŠt. Men folk fra mange andre lande opsøger os for at fĂĽ svaret, og de er isĂŚr optaget af to ting: vores tĂŚtte samarbejde om afsĂŚtning i ’Organic Denmark’ som Ă˜kologisk Landsforening hedder pĂĽ udebanen. Og dels vores offensive økologipolitik. 0LW EXGVNDE WLO OHGHUH IUD Ă HUH HQG ODQGH GH VLGVWH IHP nU har vĂŚret ret simpelt: Ă˜kologipolitik virker. Markedssamarbejde virker. Men intet sker af sig selv. Det krĂŚver, at Vi har landmĂŚnd og virksomhegjort der stĂĽr sammen.

“

økologi folkeligt. Nür vi skal forsvare førertrøjen i fremtiden, skal vi huske, hvilke stÌrke ben der für os op over bjergtoppe.

Hvilke politiske resultater fremmer økosalget? Vi kan starte med lancering af Ă˜-mĂŚrket. Og støtte til den kontrol-, afsĂŚtningsog forbrugeroplysningsindsats, der har sikret, at 99 procent af forbrugerne kender mĂŚrket, samt at tilliden er høj. Eller støtte til forskning og udvikling, som gør økologi mere effektiv og vĂŚrdifuld ved at styrke f.eks. dyrevelfĂŚrd og kvalitet. Etableringen af de økologiske spisemĂŚrker, mĂĽlet om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener, og 100 mio. kroner til at hjĂŚlpe kommuner i gang var politiske gennembrud, som skabte momentum for økologi i hele foodservice-sektoren. Men politik virker ikke uden mobilisering og samarbejde i branchen. 215 virksomhedsmedlemmer skaber grundlag for vores markedsafdelings tĂŚtte samspil med alle aktører i detailhandelen og foodservice om nye økologifremstød. Samarbejde gør stĂŚrk! Ledere fra andre lande er ogsĂĽ ved at falde af stolen, nĂĽr de hører om samarbejdet mellem landmĂŚnd, mejerier og Ă˜kologisk Landsforening om Ă˜kodag - som bringer ca. en kvart mio. danskere ud pĂĽ økogĂĽrde. Selv amerikanere bliver imponeret, nĂĽr jeg siger, at det svarer til, at 17 mio. amerikanere sĂŚtter fod pĂĽ en øko-gĂĽrd. Vi har gjort økologi folkeligt. NĂĽr vi skal forsvare førertrøjen i fremtiden, skal vi huske, hvilke stĂŚrke ben der fĂĽr os op over bjergtoppe. Politik og markedssamarbejde virker. VĂŚr med i det fĂŚlles arbejde!

Ved at nytÌnke teen med nordisk innovation har Bo Sten Hansen t.v. og Jacob Kocemba skabt en helt nydrikkekategori, som er et alternativ til mousserende vi, og i løbet af en müned har de nu füet to priser for deres Sparkling Tea.

Sparkling succes pĂĽ BioFach

Â?‘Â?Â?—””‡Â?…‡ Â?‡† Ď?Ž‡”‡ end 100 økologiske drikkevarer fra hele verden udpegede indkøberne pĂĽ verdens største øko-messe, BioFach i NĂźrnberg, en alkoholfri mousserende te fra Copenhagen Sparkling Tea Company, som messens bedste produktnyhed EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Dansk økologi og fødevareinnovation er i verdensklasse. Det blev der sat en fed streg under, da Copenhagen Sparkling Tea Company i sidste uge modtog prisen ’Best New Product 2018’ i drikkevarekategorien pĂĽ den tyske økologimesse BioFach. Det er anden gang i løbet af en lille PnQHG DW GHW Q\HWDEOHUHGH Ă€ UPD YLQGHU en pris, idet Copenhagen Sparkling Tea Company i begyndelsen af februar vandt ’Creators Community Design Award’ pĂĽ designmessen Formland i Herning. Dansk innovation pĂĽ højt niveau Virksomheden er dermed et førsteklasses eksempel pĂĽ den innovationskraft, der kendetegner danske øko-virksomheder, pĂĽpeger Pernille BundgĂĽrd, der

- Det er meget velfortjent, at prisen gür til Copenhagen Sparkling Tea Company. De har et fuldstÌndigt unikt økologisk kvalitetsprodukt, som demonstrerer nytÌnkning og innovationskraft pü et meget højt niveau. Generelt bliver danske øko-virksomheder i høj grad bemÌrket for deres innovation, og det er klart en af ürsagerne til den store interesse for dansk økologi, vi oplever her pü messen, siger Pernille Bundgürd.

Sparkling Tea Éť Copenhagen Sparkling Tea Company har udviklet et økologiske ’champagneprodukt’, der er sammensat af udvalgte koldtrukkede teer tilsat druemost eller hvidvin. Éť 6RUWLPHQWHW EHVWnU S W DI Ă€ UH varianter, hvoraf de tre har et alkoholindhold pĂĽ 4-6 procent, mens ’Den Blü’ prisvinder er alkoholfri. Éť Sparkling Tea har allerede funGHW YHM WLO Ă HUH JRXUPHWUHVWDX ranter i Norden, og interessen fra udlandet er stor.

som markedschef for eksport i Ă˜kologisk Landsforening deltog i det store eksportfremstød for dansk økologi pĂĽ NĂźrnbergmessen i sidste uge.

Vi er pü eventyr - Det er fuldstÌndig vanvittigt og meget uvirkeligt det her. Professionelle indkøberne har güet rundt her pü messen og kigget pü økologiske produktnyheder fra hele verden, og sü har de udpeget vores produkt som den mest interessante nyhed inden for drikkevarer. Det er en utrolig stor anerkendelse, siger Bo Sten Hansen, direktør Copenhagen Sparkling Tea Company, som han har stiftet sammen med Jacob Kocemba. Han og kompagnonen Bo Sten Hansen er helt pü det rene med, at de har udviklet et noget smalt og temmelig eksklusivt produkt, som gør det nødvendigt at sigte mod kunder i udlandet for at fü volumen i salget. - Vores overordnede drøm er at udvikle en ny drikkekategori til hele verden, og vi er pü et eventyr lige nu, siger Bo Steen Hansen, som glÌder sig over den store internationale opmÌrksomhed, som priserne har givet Sparkling Tea.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

23. februar 2018 nr. 627

BioFach er mødested for hele verden Med 45 danske udstillere tiltrak den danske fĂŚllesstand indkøbere fra hele verden BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Danmark var igen i ĂĽr i sĂŚrklasse det skandinaviske land med den største fĂŚllesstand pĂĽ BioFach, og det vil formentlig manifestere sig i de kommende ĂĽrs eksportstatistikker. Den tyske messe er ubetinget verdens største mødested for økologiske producenter og købmĂŚnd, RJ WLOEDJH L 'DQPDUN HIWHU Ă€UH WUDYOH messedage i NĂźrnberg er de danske producenter allerede i fĂŚrd med at bearbejde de vigtigste af de mange NRQWDNWHU GH Ă€N PHG KMHP En af dem er Valsemøllen, som deltog med en stand pĂĽ BioFach for første gang, og Ann Charlotte Hammer, salg- og marketingchef fra Valsemøllen, havde taget et stort arsenal af produkter med til NĂźrnberg. - Vi leverer bĂĽde til detail, foodservice og bagerier, og vi ved ikke, hvem der kommer, sĂĽ vi skyder lidt bredt, siger Ann Charlotte Hammer, som LV U Ă€N LQWHUHVVDQWH NRQWDNWHU WLO SRtentielle kunder i Frankrig, Italien og Tyskland. - Vi har haft lynende travlt, men der er klart størst interesse for vores humus, som skal blandes op med vand og olie og er klar pĂĽ to minutter. Nu skal barerne have baghjul BĂĽde DanĂŚg og Dava Foods havde taget ĂŚg og ĂŚgge-produkter med til BioFach, hvor sidstnĂŚvnte isĂŚr VORJ HW VODJ IRU VPn Ă DVNHU PHG GHQ Ă \GHQGH SURWHLQGULN :KLWH 3UR VRP kan tilsĂŚttes diverse fødevarer el-

ɝ Fagmessen BioFach tiltrak igen i ür udstillere og indkøbere fra det meste af verden. ɝ Udstillere: 2.943 ɝ Udstillerne kom fra 93 lande ɝ GÌster: ca. 50.000 ɝ GÌsterne kom fra 134 lande

ler benyttes af motionister og Ìldre mennesker, som ofte har behov for et ekstra skud protein. 3URWHLQ HU NURSSHQV YLJWLJVWH E\JJHVWHQ RJ :KLWH 3UR HU EnGH VPDJV og lugtneutral og varmebehandlet, sü den kan holde sig uden køl i tre müneder, siger eksportchef Jens Madsen fra DAVA Foods i Hadsund. Han hüber, at virksomhedens à \GHQGH SURWHLQ YLO JLYH EDJKMXO WLO nogle af de nÌsten uendeligt mange proteinbarer, som igen i ür bliver prÌsenteret pü BioFach. NetvÌrk og kundemøder Centralt pü fÌllesstanden er der et omrüde med cafÊborde og stole, hvor der bliver netvÌrket pü kryds og tvÌrs. Det er en ikke uvÌsentlig del af messeaktiviteterne, og det er her, at mange af producenterne laver de indledende aftaler med en potentiel kunde, og som en udstiller bemÌrker. - Det er lidt sjovt, at det er i NßrnEHUJ DW PDQ NDQ P¥GH à HVW DI GH danske øko-producenter pü samme sted. Imponerende samling af økologi En hündfuld medarbejdere fra Dansk Supermarked deltog i ür i Fødevare-

En serie med forskellige humus-mix, som blot skal blandes op med vand og olie var et af de mest populÌre produkter pü Valsemøllens stand.

klubbens tur til BioFach. De landede pĂĽ messen torsdag formiddag, og da de forlod det store messecenter kl. 14 nĂŚste dag, havGH GH WUDYHW Ă HUH NLORPHWHU L GH PDQge udstillingshaller. Det kunne ses pĂĽ antallet af vareprøver, som kategorichef Rikke Lynggaard forsøgte at Ă€QGH SODGV WLO L HQ OLGW IRU OLOOH NXIIHUW pĂĽ vej ud mod lufthavnen. Det er fjerde gang, hun besøger BioFach, og selv om Dansk Supermarked i forvejen har et stort økologiske sortiment med mange aktive varenumre, er hun hvert ĂĽr i stand til at spotte nye spĂŚndende produkter. - Messen er blevet virkelig stor. Det er imponerende, hvor meget økologi der er samlet under ĂŠt tag. Her er alt, hvad hjertet kan begĂŚre, og messen er helt pĂĽ niveau med sidste ĂĽr, hvor jeg var meget tilfreds. SĂĽ pĂĽ en skala fra 1-5 mĂĽ det vĂŚre 4,5, vurderer Rikke Lynggaard. Det vigtigt med timingen Før hun ankommer til messen, har hun udarbejdet en ønskeliste over SURGXNWHU KXQ YLO IRUVÂĄJH DW Ă€QGH men hun fortĂŚller, at det er nemt at blive grebet af stemningen, mens hun gĂĽr rundt mellem de mange stande, og sĂĽ ryger der hurtigt nogle ekstra vareprøver og visitkort ned i kufferten. 'HW VY UHVWH YHG DW Ă€QGH Q\H produkter er timingen, for det kan vĂŚre vanskeligt at vide, om det danske marked er modent til et bestemt produkt, siger Rikke Lynggaard, som netop har fĂĽet lynet sin kuffert. Kigger efter sĂŚrlige egenskaber NĂĽr hun ĂĽbner den igen hjemme i Dansk Supermarkeds hovedsĂŚde i Aarhus, skal hun i dialog med indkøberne, sĂĽ de i fĂŚllesskab kan overveje, hvilke producenter og produk-

ter de vil arbejde videre med. I dag, hvor økologien er blevet mainstream i dansk dagligvarehandel, er det ikke altid nok, at et produkt er økologisk for at fange indkøbernes interesse, og Rikke Lynggaard er begyndt at kigge efter, hvad produkterne kan ud over, at de er økologiske. - Müske har de nogle sÌrlige egenskaber eller er pakket i en interessant emballage, siger Rikke Lynggaard, som er godt tilfreds med ürets høst. Men hun lÌgge ikke skjul pü, at der kan vÌre meget lang vej fra, at hun spotter et interessant produkt, til at det lander pü hylderne i Bilka, Føtex eller Netto, da det ikke er alle producenter, der er gearet til at levere til en stor dagligvarekoncern som Dansk Supermarked. - Men vi hjÌlper dem gerne pü vej.

“

Messen er blevet virkelig stor. Det er imponerende, hvor meget økologi der er samlet under Êt tag; Her er alt, hvad hjertet kan begÌre, og messen er helt pü niveau med sidste ür, hvor jeg var meget tilfreds. Sü pü en skala fra 1-5 mü det vÌre 4,5.

RIKKE LYNGGAARD, DANSK SUPERMARKED

’Eat plants’ stĂĽr der pĂĽ trøjerne hos sĂŚlgerne bag disken pĂĽ Naturli-standen, hvis ’veganske smør’ ramte lige ned i en af de mest iøjnefaldende trends pĂĽ BioFach, som handler om at spise mindre kød og mere plantebaseret kost.

MAD & MARKED

23. februar 2018 nr. 627

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

”‹ŽƒÂ?† Šƒ˜†‡ Â?›‡ ˜ƒ”‡” Â?‡† Â’¤ Â?‡••‡Â? KĂ˜DEKSPORT: Nu skal vi have løsnet den bremse, som en del producenter og dagligvarekĂŚder har spĂŚndt. For efter nogle ĂĽr med underforsyning er der nu varer til det, siger direktør Henrik Biilmann fra Frilands stand pĂĽ BioFach. En af hans missioner pĂĽ messen var derfor at forklare de europĂŚiske dagligvarekĂŚder og Frilands øvrige kunder, at det er nu, de skal hive deres hengemte øko-koncepter frem af skufferne. De blev gemt vĂŚk pĂĽ et tidspunkt, hvor der ikke var nok økologisk kød. Det er der nu. - Jeg oplever, at der er grøde i markedet. Aldi i Tyskland har netop lanceret 60 nye økologiske varer, og nĂĽr Aldi tager sĂĽdan et initiativ, har det tyngde i markedet, siger Friland-direktøren, som oplever vĂŚkst i eksporten. - I øjeblikket aftager Frankrig og Tyskland 80 procent af vores eksport, men vi vil gerne have Ă HUH PDUNHGHU VRP KDU QRJHW YRlumen, siger han.

)ULODQG GLUHNWÂĄU +HQULN %LLOPDQQ IRUQHPPHU DW GHU L ÂĄMHEOLNNHW HU JUÂĄGH L GHW LQWHUQDWLRQDOH PDUNHG IRU ÂĄNRORJLVN NÂĄG RJ HIWHU QRJOH nU PHG XQGHUIRUV\QLQJ KDYGH KDQ L nU PXOLJKHG IRU DW WLOE\GH VWÂĄUUH SDUWLHU DI ÂĄNR NÂĄG WLO PHVVHQV LQGNÂĄEHUH 6RP QRJHW KHOW Q\W KDYGH )ULODQG GHVXGHQ PHGEUDJW HW Q\W VRUWLPHQW DI IRUVWHJWH NÂĄGEROOHU JXODVFK ERORJQHVH RJ J\URVNÂĄG 'H VNDO HIWHU SODQHQ VÂ OJHV G\EIURVQH L NJ SRVHU WLO KRUHFD NÂĄNNHQHU VRP KDU EHKRY IRU QHPPH OÂĄVQLQJHU L HQ WUDYO KYHUGDJ .ÂĄGHW KDU HQ KROGbarhed pĂĽ et ĂĽr.

—†•Â?Â‡ÂŽÂ‘Â˜ÇĄ †‡” ‡” Â?ކ ‹ ƒÂ?‡‰ƒŽ• ’ÞŽ•‡”ǤǤǤ

'HQ GDQVNH I OOHVVWDQG KDYGH L nU InHW HW Q\W GHVLJQ PHG à HUH JU¥QQH IDUYHU VRP VNDEWH HQ PHUH UROLJ DWPRVI UH RJ GHW ÀN PDVVHU DI URV IUD EnGH J VWHU RJ XGVWLOOHUH , SHULRGHU YDU GHU JDQVNH W W WUDÀN KRV GH GDQVNH XGVWLOOHUH RJ LI¥OJH DUUDQJ¥UHUQH EOHY VWDQGHQ EHV¥JW DI HW VWRUW DQWDO DI GH PHVW UHOHYDQWH LQGN¥EHUH IUD GH VW¥UVWH GDJOLJYDUHN GHU RJ JURVVLVWHU IUD DOOH GH YLJWLJVWH ¥NRORJLPDUNHGHU L (XURSD

‘•‹–‹˜‡ –‹Ž„ƒ‰‡Â?‡Ž†‹Â?‰‡” ‡ˆ–‡” Ď?‹”‡ Š‡Â?–‹•Â?‡ †ƒ‰‡

6RP PHVVHDUUDQJÂĄU HU GHU LNNH WLG WLO PDQJH SDXVHU KYHUNHQ XQGHU GH Ă€UH GDJH L 1 UQEHUJ HOOHU EDJHIWHU *nU DOW HIWHU SODQHQ KDU /RXLVH .DDG +DQVHQ 1DQQD 1DYQWRIW RJ 3HUQLOOH %XQGJnUG IUD HNVSRUWWHDPHW L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ DOOHUHGH LQGHQ VRPPHUIHULHQ VHQGW LQYLWDWLRQHU XG WLO Q VWH nUV XGJDYH DI YHUGHQV VWÂĄUVWH ÂĄNRORJLPHVVH MESSE: Den danske fĂŚllesstand pĂĽ BioFach i NĂźrnberg var igen i ĂĽr et resultat af et samarbejde mellem eksportnetvĂŚrket Bio Aus Dänemark og Organic Denmark, som er det internationale navn pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings eksportafdeling. I ĂĽr havde de to samarbejdspartnere fĂĽet 2,6 mio. kr. i støtte til BioFach fra Fonden For Ă˜kologisk Landbrug. Det er ti procent mindre end forventet, sĂĽ messens 45 danske udstillere mĂĽtte betale

lidt ekstra, men ifølge international markedskoordinator Louise Kaad Hansen er det stadig langt billigere at deltage pĂĽ fĂŚllesstanden end at rejse alene, og selv om hun endnu ikke har nĂŚrlĂŚst alle virksomhedernes evalueringer af messen, glĂŚder hun sig over, at PLQGVW WUH XG DI Ă€UH HU PHJHW WLOfredse med deres deltagelse pĂĽ BioFach. - SĂĽ mĂĽ vi hĂĽbe, at deres salgsarbejde ogsĂĽ giver kommerciel succes, siger hun.

)LH *UDXJDDUG IUD +DQHJDO Ă€N HW W\GHOLJW EHYLV Sn DW LNNH DOOH LQGNÂĄEHUH IDOGHU L VYLPH RYHU YHJDQVNH ¡NÂĄGSURGXNWHU¡ GD HQ NYLQGHOLJ PHVVHGHOWDJHU IRUKÂĄUWH VLJ RP GHU YDU NÂĄG L +DQHJDOV SÂĄOVHU - Ja, svarede Fie Graugaard. - Oh thank god...

PĂ˜LSESNAK: Hanegal, som bĂĽde producerer kød- og vegetarretter, deltog i ĂĽr pĂĽ BioFach for at markedsføre tre varianter af ekstra tørrede spegepølser under sloganet ’No nitrit - no numbers’. De nyudviklede spegepølser er tørret ekstra lĂŚnge, sĂĽ vandindholdet er reduceret med ca. 40 procent mod normalt 28 procent. Det medfører, at pølserne NDQ KROGH VLJ XGHQ IRU NÂĄO L WUH Ă€UH PnQHGHU RSO\VHU Ă€UPDVWLIWHU 8OULFK .HUQ +DQVHQ IUD +DQHJDO - I medierne har vi hørt rigtig meget om veganerne det seneste ĂĽrs tid, men jeg tror ikke pĂĽ det store vĂŚkstpotentiale hos de kunder, som har valgt helt at GURSSH NÂĄGHW -HJ WURU PHUH Sn Ă H[LWDUHUQH VRP KDU reduceret deres kødforbrug, men som gerne vil have SURGXNWHU PHG HQ VPDJ VRP GH NHQGHU VLJHU 8OULFK Kern-Hansen. Hanegal har en hollandsk kunde, som netop efterlyser hybridprodukter, hvor halvdelen af kødet i varerne bliver erstattet med grøntsager. - Det har vi meget fokus pĂĽ, og nĂĽr det gĂŚlder vores fĂŚrdigretter, har vi lige sĂĽ gode salgstal pĂĽ kødfri produkter, som pĂĽ retter med kød. jb@okologi.dk

’ƒ”Â?Ž‹Â?‰ ‡ƒ Ď?‹Â? ‡– •—’‡”ƒˆ•§Â– Â’¤ Â?‡••‡Â? PRIS: - Det er et gigantisk kvalitetsstempel, vi har fĂĽet, siger Bo Steen Hansen, der er medstifter af Copenhagen Sparkling Tea Company, som under BioFach modtog prisen for messens bedste nye produkt i drikkevarekategorien. - Over halvdelen af indkøberne pĂĽ messen er tyske, og det er et kĂŚmpe rygstød, at de har valgt et udenlandsk produkt som ĂĽrets nyhed. Hjemme i Danmark er prisen allerede blevet omsat til markedsføringsmateriale, og om halvanden uge rejser Bo Steen Hansen til Hamborg for at lave en aftale med Service.Bund.de, der bestĂĽr af en kĂŚde af private, tyske grossister, som leverer til tyske restauranter og cafĂŠer, som er den vigtigste mĂĽlgruppe for Sparkling Tea. Det svarer til 40 gange Inco, siger Bo Steen Hansen.

Mouserende te fra Copenhagen Sparkling Tea ComSDQ\ KDU HW VWRUW HNVSRUWSRWHQWLDOH YXUGHUHU %R 6WHHQ +DQVHQ VRP ÀN PDQJH NRQWDNWHU PHG IUD %LR)DFK

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

23. februar 2018 nr. 627

Opkøb af mejeri skal styrke Arlas position i Storbritannien Arla Foods har via sit britiske datterselskab købt Yeo Valley Dairies Limited, som er et datterselskab til Yeo Valley Group Limited Aftalen giver Arla Foods rettighederne til at bruge Yeo Valleys varemĂŚrke pĂĽ det britiske marked for mĂŚlk, smør, smørbare produkter og ost. Som verdens største producent af økologiske mejeriprodukter skruer Arla Foods dermed op for ambitionerne for sin økologiske forretning i Storbritannien. Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør for Arla Foods’ europĂŚiske forretningsaktiviteter, ser spĂŚndende muligheder i overtagelsen af det attraktive varemĂŚrke. - Der er et stort potentiale for økologiske mejeriprodukter i Storbritannien, og vores investering i denne licensaftale med Yeo Valley giver os en betydelig mulighed for at tilbyde forbrugerne et større udvalg til attraktive priser. Vores ambition er at anspore forbrugerne i Storbritannien til at vĂŚlge økologisk mĂŚlk, smør og

ost, som skal drive den overordnede vĂŚkst for økologi pĂĽ tvĂŚrs af mejerikategorierne, siger han i en pressemeddelelse. PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt er kun Ă€UH SURFHQW DI GHQ GULNNHP ON GHU sĂŚlges i Storbritannien, økologisk. Til sammenligning gĂŚlder det 10 procent i Tyskland, 16 procent i Sverige og 29 procent i Danmark. - Nu tager vi sĂĽ et mĂĽlrettet skridt mod at gøre økologiske mejeriprodukter mere tilgĂŚngelige for de britiske forbrugere, fordi vi tror pĂĽ, at økologisk mĂŚlk vil spille en central rolle fremadrettet, idet forbrugerne i stigende grad ønsker at gøre deres kostvaner sundere og mere naturlige, siger Peter Giørtz-Carlsen. I dag køber hver fjerde britiske husholdning økologiske mejeriprodukter, og der er sĂĽledes et stort potentiale for den britiske mejerisektor L DW NRQYHUWHUH Ă HUH DI VLQH NXQGHU WLO økologiske mejeriprodukter. jb@okologi.dk Éľ +DQGOHQ YLO EOLYH IÂĄUVW HQGHOLJW DIsluttet, nĂĽr den er godkendt af de britiske konkurrencemyndigheder, UK Competition and Markets Authority.

MĂŚlken fĂĽr konkurrence af ny Arla-drik Den økologiske drikkemĂŚlk har gennem mange ĂĽr ligget pĂĽ en andel pĂĽ knap en tredjedel af det danske mĂŚlkesalg, men det hĂĽber Arla at ĂŚndre pĂĽ med lanceringen af en helt ny mĂŚlkedrik. MLK bestĂĽr af 99 pct. minimĂŚlk, som er sødet med ĂŠn procent økologisk rørsukker og smagt til med ĂŠn promille naturlige aromaer fra karamel, hindbĂŚr og jordbĂŚr, og mejeriselskabet hĂĽber, at den nye drik appellerer til nogle af de forbrugere, som de seneste ĂĽr har fravalgt mĂŚlken. ¡, XGODQGHW KDU ¾à DYRUHG PLONÂľ Y ret et produkt pĂĽ hylderne i ĂĽrevis, og ambitionen med den danske produktserie er at udfordre kategorien og at fĂĽ fat i de danskere, der ellers ikke bryder sig om smagen af mĂŚlk’, skriver Arla i en pressemeddelelse om den nye drik, som bliver solgt i dĂĽser under navnet MLK. - Vores klare ambition er at gĂĽ forrest i mĂŚlkekategorien ved at forny os med udgangspunkt i forbrugernes behov og ønsker. Derfor er innovation et nøgleord hos Arla, og vi arbejder løbende med, hvordan vi kan skabe nye produkter med mĂŚlken som det naturlige omdrejningspunkt, VLJHU -DNRE % .QXGVHQ ODQGHGLUHNtør for Arla Danmark.

Direktør Jørgen Nielsen fra Northern Greens har brugt mange ür pü at skabe et netvÌrk af kunder i udlandet, og nu vil han bruge sine mange kontakter til at give andre danske fødevareproducenter succes pü eksportmarkedet.

Grøntsagseksportør vil hjĂŚlpe andre over grĂŚnsen Efter mange ĂĽr som eksportør af danske grøntsager vil Northern udnytte sit internationale netvĂŚrk af kunder –‹Ž ƒ– ŠŒ§ÂŽÂ’‡ Ď?Ž‡”‡ †ƒÂ?•Â?‡ fødevareproducenter i gang med eksport EKSPORT 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

Arlas økologiske MLK-drik er tÌnkt til de nysgerrige forbrugere, der har lyst til at prøve noget nyt, og til dem, der müske ikke bryder sig om smagen af mÌlk.

Lanceringen af MLK er en del af Arlas 2020-strategi, som gür ud pü at udvikle nye mÌlkedrikke for at gribe de forretningsmuligheder, der ligger i at tilbyde et produkt, der indeholder alle de naturlige ingredienser og nÌringsstoffer, vi kender fra P ONHQ WLO HQGQX à HUH - Vores erfaringer fra udlandet peger pü, at der er et uforløst potentiale i at tÌnke mÌlk som mere end bare mÌlk. MLK er et eksempel pü, KYRUGDQ YL VHU à DYRUHG PLON LQG L HQ GDQVN NRQWHNVW VLJHU -DNRE % .QXGsen. jb@okologi.dk LMK-serien af to smagsvarianter: ɝ MLK jordbÌr/hindbÌr ɝ MLK karamel. 6HULHQ XGYLGHV PHG à HUH VPDJVYDULanter i løbet af 2018.

Northern har ti ĂĽrs erfaring med eksport til det meste af Europa, og det skal andre virksomheder nu have mulighed for at nyde godt af. - Derfor har vi etableret moderselskabet Northern A/S med tre business units Northern Greens A/S,

Northern Food A/S og Northern Organic A/S under sig, siger Jørgen Nielsen og fortsĂŚtter: - Vi er listet ved mange europĂŚiske kĂŚder, og vi vil gerne udnytte vores netvĂŚrk og kompetencer til at hjĂŚlpe økologiske producenter ind pĂĽ eksportmarkedet. ‡Ž•Â?ƒ„‡– Ď?Ž›––‡” –‹Ž ‡ŒŽ‡ - Vi ser et kĂŚmpe uforløst potentiale hos mange fødevareproducenter, som kĂŚmper med at markedsføre deres produkter i udlandet, og Jørgen Nielsen ved af erfaring, at eksportarbejde kan vĂŚre en meget tĂĽlmodighedskrĂŚvende disciplin. Vi deltog sĂĽledes i ikke fĂŚrre end 69 møder med Edeka i Tyskland, før der blev skrevet under pĂĽ den første kontrakt, siger Jørgen Nielsen. +DQ EHVNULYHU nUHWV %LR)DFK VRP

lidt en prøveklud for selskabets nye ambitioner. De medfører, at selskaEHWV DQVDWWH WLO DSULO Ă \WWHU IUD GHW QXY UHQGH GRPLFLO L +RUVHQV WLO Q\H Ă RWWH UDPPHU L )RRG ,QQRYDWLRQ +RXVH som i øjeblikket bliver bygget i Vejle. Ud over et stort netvĂŚrk fĂĽr Northern her adgang til et sensorikrum, testkøkken og -bageri, sĂĽ det bliver muligt for producenterne at tilpasse deres produkter til det enkelte marked. Men i første omgang handler det om at fĂĽ opbygget en ny organisation omkring de nye aktiviteter, og pt. udvikler vi organisationen kraftigt primĂŚrt gennem nye resurser. Éľ 1RUWKHUQ 2UJDQLF KDYGH Ă€UH SURGXcenter med til NĂźrnberg: Vadehavsbageriet, Kramers Is, Organic Nature og Delle Kompagniet.

IvĂŚrksĂŚtter vil sĂŚlge is i udlandet

Som nyudklÌkket student, opdagede Christina Jørgensen, at hun ikke kunne tüle mÌlk, og hvad var mere nÌrliggende end at etablere sit veganske ismejeri Chriis. Hendes is bliver bl.a. solgt hos Meny og i udvalgte Coopbutikker, men for at fü mere volumen i salget er hun güet pü jagt efter udenlandske kunder til isen og de rawcakes, hun ogsü producerer.

%,2)$&+ ¡&KULLV YHJDQ¡ VWnU GHU Sn IRUVLGHQ DI det produktark, som is-ivĂŚrksĂŚtter Christina Jørgensen XGOHYHUHU WLO SRWHQWLHOOH NXQGHU IUD VLQ VWDQG Sn %LR)DFK hvor man nemt bliver populĂŚr, nĂĽr man har en velsmagende is i fryseren. Isen er skabt pĂĽ en hjemmelavet base af cremet frisk plante- og mandelmĂŚlk og er derfor bĂĽde laktose- og glutenfri samt 100 pct. vegansk. Dermed tapper den ind i Ă HUH VW UNH WUHQGV PHQ GHU HU VWDGLJ WDOH RP HW QLFKHprodukt, og derfor har den unge ivĂŚrksĂŚtter nu rettet blikket mod udlandet. +XQ JUXQGODJGH VLQ YLUNVRPKHG VDPPHQ PHG HQ YHQLQGH VRP GRJ IRUORG Ă€UPDHW L &ULLV KDU EDVH Sn et lille gĂĽrdmejeri, som hendes forĂŚldre indrettede pĂĽ deres gĂĽrd ved JĂŚgerspris, og konceptet er sĂĽ stĂŚrkt, at ikke fĂŚrre end tre af løverne fra TV-programmet LøYHUQHV +XOH KDU YDOJW DW LQYHVWHUH L LVYLUNVRPKHGHQ PHQ &KULVWLQD -ÂĄUJHQVHQ HMHU VWDGLJ JRGW KDOYGHOHQ DI Ă€UPDHW som er klar til et udenlandsk iseventyr. - Jeg har fĂĽet mange interessante kontakter fra bĂĽde 7\VNODQG +ROODQG RJ 1RUGHQ VLJHU &KULVWLQD -ÂĄUJHQVHQ

MAD & MARKED

23. februar 2018 nr. 627

Â? „‘‘Â?‡Â?†‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? •‡Â?–‘”ǥ Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ landmĂŚnd, større økologisk areal og et voksende marked. SĂĽdan lyder det korte resumĂŠ af FiBL og IFOAM’s ĂĽrlige opgørelse over økologien ’The World of Organic Agriculture’ – statistics & emerging trends 2018

Det globale økologiske areal og marked 2001-2016 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

2001

2006

Mio. ha

2011

2016

Ă˜kologien er attraktivt mĂĽl for investeringer

Mia. dollars

Ă˜kologiandel af det samlede føedevareforbrug Danmark Luxembourg Schweiz Ă˜strig Sverige Tyskland

GLOBAL Ă˜KOLOGI

Holland

AF JAKOB BRANDT

Frankrig Belgien

Det globale marked for økologi voksede i 2016 til ca. 90 mia. dollars i ² VYDUHQGH WLO FD PLD danske kroner. Det svarer til en vÌkst pü 10 procent. Samme ür vokVHGH DQWDOOHW DI ¥NRORJHU PHG SURFHQW PHQV GHW VDPOHGH ¥NRORgiske areal blev øget med historisk K¥MH PLR KD WLO PLR KD 'HW HU HW SOXV Sn SURFHQW Det fremgür af den statistiske nUERJ IUD )L%/ RJ ,)2$0 VRP L nU I\OGHU VLGHU 'HQ HU EDVHUHW Sn analyser af indsamlede 2016-data om den økologiske produktion og handlen med økologi i 178 lande. Som altid blev den offentliggjort pü YHUGHQV VW¥UVWH ¥NRORJLPHVVH %LRFach i Nßrnberg. Med sit enorme udbud af økoloJLVNH SURGXNWHU IXQJHUHU GH WL PHVVHKDOOHU VRP GHQ I\VLVNH PDQLIHVWDWLRQ DI GH PDQJH WDO RJ WDEHOOHU VRP forskerne har indsamlet. USA er det største marked USA og Europa fortsÌtter som de to hovedmotorer for det økologiske PDUNHG RJ FD SURFHQW DI YHUdens samlede produktion af økologiske fødevarer bliver solgt i de to regioner. VÌrdien af det amerikanske marked lü i 2016 pü nÌsten 260 mia. NU PHQV HXURS HUQH VDPPH nU N¥EWH ¥NRORJL IRU NQDS PLD NU Hovedparten af de økologiske fødevarer bliver solgt via de store dagligYDUHN GHU VRP DOOH KDU HWDEOHUHW deres egne økologiske produktserier. Men trods en voksende import kniber det ifølge Amarjit Sahota fra markedsanalyse-virksomheden Ecovia Intelligence (tidligere Organic MoQLWRU PHG DW I¥OJH PHG GHQ YRNVHQde efterspørgsel pü det amerikanske PDUNHG KYRU ¥NRORJLDQGHOHQ L QnHGH RS Sn SURFHQW Danmark ligger i toppen Europas økologiske marked vokser ogsü fortsat i højt tempo. Totalt blev GHU L KDQGOHW ¥NRORJL IRU mia. kr. I Europa er Tyskland det største PDUNHG PLD NU PHQV )UDQNULJ

Italien 0

2

4

6

8

10 pct.

Verdens ti største markeder for økologiske fødevarer USA Tyskland Kina Canada Italien UK Schweiz

Kilde: FiBL & IFOAM The World of organic agriculture 2018

Sverige Spanien 0

50

100

150

200 mia. kr.

Sü mange penge bruger borgerne pü økologisk mad Schweiz

pĂĽ andenpladsen omsatte økologi for PLD NU 7LO VDPPHQOLJQLQJ XGJMRUGH GHW GDQVNH PDUNHG PLD NU ’Central- og østeuropĂŚiske lande VRP 3ROHQ 8NUDLQH RJ 8QJDUQ HU EOHvet vigtige producenter af økologiske DIJUÂĄGHU PHQ GHUHV KMHPPHPDUNHGHU IRU ÂĄNRORJL HU VWDGLJ UHODWLYW VPn¡ oplyser Amarjit Sahota. Den økologiske markedsandel i mange af de lande ligger under ĂŠn SURFHQW PHQV 'DQPDUN VRP YHUdens førende økologination i 2016 var nĂĽet op pĂĽ en andel pĂĽ nĂŚsten 10 procent. Behov for mere lokal forarbejdning Ifølge analyserne fra Ecovia Intelligence er hovedparten af de største økologimarkeder stadig prĂŚget af tocifrede vĂŚkstrater. Salget af økologiske føde- og drikkevarer er i løbet af de seneste to nUWLHU YRNVHW IUD WLO PLD NU Men selv om det efter hans vurdeULQJ HU RYHUYHMHQGH VDQGV\QOLJW DW GH SRVLWLYH WHQGHQV IRUWV WWHU VHU Amarjit Sahota ogsĂĽ udfordringer i horisonten. ’Med nĂŚsten 180 lande som proGXFHUHU ÂĄNRORJLVNH DIJUÂĄGHU HU SURGXNWLRQHQ EOHYHW JOREDO PHQ GHW HU VWDGLJ 1RUGDPHULND RJ (XURSD VRP stĂĽr for 90 procent af markedet’. Ifølge Amarjit Sahota giver det HQ XKHQVLJWVP VVLJ VN YKHG DW

USA: De seneste ĂĽrs store opkøb DI DPHULNDQVNH Ă€UPDHU VRP producerer eller handler med ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHYDUHU YLVHU LIÂĄOJH Amarjit Sahota fra Ecovia IntelOLJHQFH DW ÂĄNRORJLHQ HU EOHYHW HW attraktivt mĂĽl for investeringer. Nogle af de mere spektakulĂŚre opkøb i USA er foretaget af nethandel-mastodonten Amazon og den multinationale mejeriYLUNVRPKHG 'DQRQH VRP KDU overtaget henholdsvis Whole )RRGV 0DUNHW SULV PLD NU RJ :KLWHZDYH )RRGV SULV PLD NU

Russiske landmÌnd skal producere øko-kød

Frankrig

Amarjit Sahota fra Ecovia Intelligence har fulgt det globale marked for økologi gennem mange ür, og han tror pü fortsat global vÌkst, men han ¥MQHU RJVn à HUH XGIRUGULQJHU VRP økologien skal hündtere i fremtiden.

21

Mio. ha/milliarder dollars

Fremgang for økologien pü globalt plan

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Danmark Sverige Luxemborg Ă˜strig Liechtenstein USA

Det ürlige gennemsnitsforbrug af økologisk mad fordelt pü lande i 2016.

Tyskland Frankrig

KĂ˜D: Ifølge netavisen globalmeatnews.com har Rusland planer om at etablere en større landbrugsproduktion til det globale økologiske fødevaremarked for isĂŚr kød. 'HW HU NODUW DW GHU HU DQGUH VRP VHU PXOLJKHGHU L PDUNHGHW VLJHU +HQULN %LLOPDQQ GLUHNWÂĄU IRU Friland. Men han er ikke nervøs over udsigten til øget konkurrence. Den er han efterhĂĽnden vant til fra hjemmemarkedet. - Det er med til at holde os oppe Sn W HUQH RJ GHW VNDEHU HQ G\QDPLN VRP YL LNNH VNDO Y UH NHGH DI VLJHU KDQ

Canada 0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600 kr.

Selv om schweizerne i gennemsnit bruger 2014 kr. ürligt pü økologiske fødevarer mod danskernes 1691 kr., er det stadig Danmark, som har verdens højeste øko-andel.

mange afrikanske og asiatiske lande nÌsten udelukkende producerer økologiske rüvarer med henblik pü eksport til Vesten i stedet for selv at forarbejde rüvarerne. ¡'HU HU EHKRY IRU à HUH UHJLRQDOH eller lokale markeder for at øge bÌredygtigheden i den økologiske sekWRU¡ VNULYHU $PDUMLW 6DKRWD Produktionen kan ikke følge med Han beskriver desuden manglende harmonisering mellem de nye naWLRQDOH ¥NRORJLVWDQGDUGHU VRP à HUH ODQGH L GLVVH nU XGYLNOHU VRP HQ DQden vÌsentlig udfordring for den internationale handel med økologiske fødevarer. Amarjit Sahota er dog ikke i tvivl RP DW Y NVWHQ YLO IRUWV WWH L GH kommende ür.

’I det seneste ĂĽrti er efterspørgslen efter økologiske varer vokset i ODQGH VRP .LQD ,QGLHQ RJ %UDVLOLHQ 6SÂĄUJVPnOHW HU RP SURGXNWLRQHQ kan følge med efterspørgslen’. Udviklingen i Europa illustrerer XGYLNOLQJHQ LGHW PDUNHGHW YRNVHGH PHG SURFHQW PHQV (XURSDV økologer kun øgede produktionen PHG SURFHQW Det økologiske landbrugsareal vokser dog hurtigere end i tidligere nU RJ L YDU GHU UHJLVWUHUHW PLR KD ÂĄNRORJLVN ODQGEUXJVjord i Europa. Det er en fremgang pĂĽ KD L IRUKROG WLO nUHW IÂĄU Med over 2 mio. ha rĂĽder Spanien over det største areal efterfulgt DI ,WDOLHQ PHG KD RJ WLOVDPPHQ stod de to lande for en arealvĂŚkst Sn RYHU KD

Tyskland vil tredoble øko-areal inden 2030 TYSKLAND: Den nye tyske regeULQJ KDU HW PnO RP DW SURFHQW af Tysklands landbrugsareal skal Y UH ¥NRORJLVN L VNULYHU LandbrugsAvisen. 'HW HU LNNH HW XUHDOLVWLVN PnO men det er et ret ambitiøst mül. 'HW HU HQ PDVVLY Y NVW GH VNDO KDYH L GH NRPPHQGH nU VLJHU .LUVWHQ /XQG -HQVHQ ¥NRORJLFKHI Landbrug & Fødevarer. , YDU SURFHQW DI GHW W\VNH ODQGEUXJVDUHDO ¥NRORJLVN RJ KYLV GHW VNDO WUHGREOHV Sn nU krÌver det efter hendes vurdeULQJ HQ WLOVNXGVRUGQLQJ GHU J¥U det nemt at lÌgge om. , GDJ InU W\VNH ODQGP QG GHU RPO JJHU WLO ¥NRORJL NURQHU per hektar om üret i en periode pü to ür. Det er det dobbelte af GHW GDQVNH ODQGP QG InU VNULver avisen.

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23. februar 2018 nr. 627

Éť ANNONCER

„ TID & STED 24. februar kl. 10 – 14. Frø Popup i den store sal pĂĽ Randers Bibliotek, Stemannsgade 2. Der bliver forskellige stande. Det bliver LTKHFS @S ĆĽMCD MNFKD EQÂł NF RDKU G@UD MNFKD LDC ( UHK AK @ LÂłCD %QÂłR@LKDQMD RNL RÂĄKFDQ EQÂł !DMSD ,ÂłKKDQ 'NKL EQ@ /K@MS@QTL RÂĄKFDQ G@UDAÂłFDQ 1@MCDQR -@STQOKDID NF *NFQÂĄRRDQENQDMHMF NF !XÂłJNKNFHRJ %NQTL QQ@MFÂłQ !XÂłJNKNFHRJ %NQTL

Se det store udvalg af lÌkre øko-varer pü vores

'DQMHMF 5@QCDUDI 'DQMHMF 2D www.foodexpo.dk.

*NQRÂłQ !HAKHNSDJ !DQMRSDMRF@CD QQ '@UDRDKRJ@ADS *NQRÂłQ JQDCR

L@QSR JK Ĺ” BĂŚredygtigt forĂĽr i haven - og ikke mindst i JÂłJJDMG@UDM %NQDCQ@F UDC )DMR )TGK G@UDANFRENQE@SSDQ NF L@MCDM A@F RKNSSDS H RLÂłQLNRDM

.OKXRMHMFDQ SHK Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

WEBSHOP

Se bl.a.

Ă˜kologisk bodystocking LyseblĂĽ, lyserød eller hvid

150,okologi.dk/forbruger/webshop

Marts L@QSR JK NF L@QSR JK 10-16. Lad det gro. Weekendkursus i grøntsagsdyrkning. Risskov AHAKHNSDJ €QGTR 'IDLLDRHCD da.embracingtheworld.org/enviQNMLDMS QQ@MFÂłQ $LAQ@BHMF SGD world – Danmark

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 9. mar. 23. mar.

Annoncedeadline 27. feb. 13. mar.

Nr. 628 629

13. apr. 27. apr. 11. maj 25. maj

3. apr. 17. apr. 1. maj 15. maj

630 631 632 633

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

Fakta om økologi og svar pü myter Nür man som politiker taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte øko-myter med links til yderligere forskning og dokumentation.

Kom og byt frø www.froepopup.dk

L@QSR Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling 2018. 5HMFRSDC 'NSDK NF *NMEDQDMBD

center. Se mere pĂĽ okologi.dk

http://okologi.dk/kommunal-oekologi/

Biodynamisk bi-kursus i Odense

L@QSR Biodynamisk havekursus +¥Q @S AQTFD R J@KDMCDQDM CD AHNCXM@LHRJD OQ¥O@Q@SDQ og at lave en kompostbunke. DesTCDM @S ADRJ¥QD EQTFSSQ¥DQ .FR R@LS@KD NL AHNCXM@LHRJ E³CDU@rekvalitet. Teori og praksis, sü tag OQ@JSHRJ S³I LDC 4MCDQUHRDQ +@QR ,HJJDKRDM *TKKDQTO*TQRDQ “QA¥J UDC -XANQF QQ *TKKDQTO*TQRDQ Se mere pü www.biodynamisk.dk

Bi kurset er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 3 lørdage fra 10 til 16.

L@QSR Foodexpo -NQCDMR RSÂłQRSD EÂłCDU@QDLDRRD LDC SQD ÂłJN G@KKDQ ,"' ,DRRDBDMSDQ

LĂŚs mere pĂĽ

med Erik Frydenlund 7. april, 26. maj og 30 juni

Det gennemgüende tema vil vÌre at forstü biernes vÌsen og at udvikle en biavl pü biernes prÌmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkür. En biavl med: mindre arbejde, fÌrre omkostninger, mindre honning, større sundhed og gladere bier. www.erikfrydenlund.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă˜KOLOGI Ă˜kologisk Landsforenings Generalforsamling 2018 Ă˜kologisk Landsforening byder velkommen til Generalforsamling 2018 pĂĽ Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Mere information om Generalforsamling 2018 samt tidligere ĂĽr pĂĽ http://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2018

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 8732 2700 › www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Tid: 9. marts kl. 10 til 10. marts kl. 15 Sted: Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen pĂĽ jbp@okologi.dk FoodExpo 2018 Foodexpo afholdes for 8. gang i MCH Messecenter Herning den 18. - 20. marts 2018. Fagmessen er den største i norden og er for alle, der arbejder professionelt med mad! Tid: 18. marts kl. 10 til 20. marts kl. 18 Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen pĂĽ jbp@okologi.dk Ă˜kologisk grovfoderdag Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 pĂĽ VejgĂĽrden i Nordenskov mellem Varde og Grindsted. Se nĂŚrmere herom pĂĽ okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf Tid: 15. maj kl. 10-15 Sted: VejgĂĽrden I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kontaktperson: Claus Ă˜stergaard, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark pĂĽ cos@oerd.dk

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Er du klar til forĂĽret? Er der noget, du skal have købt - eller solgt? Mangler du noget at give dig til? Har du et hjørne jord, du vil leje ud? Mangler du .......... Alle annoncer i Ă˜KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden. SĂĽ, mangler man noget eller bare vil se, hvad andre har til salg, sĂĽ er det her, man kigger.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce pü 4190 2006 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pü /økologikonsulenterne.dk

økologiogerhverv.dk

23. februar 2018 nr. 627

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝

økologiogerhverv.dk

Ă˜kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi pü www.lokaløkologi.dk

Hvad für man egentlig for pengene nu om dage? Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 822 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter, og der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for. Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere. Man kan ogsü gü direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pü tlf. 4190 2006 eller maile til ham pü ab@okologi.dk.

UndgĂĽ ulykker i landbruget

pladser søges.

Kuhn frÌser sÌlges. 4 m. (/ 'HVLJQHW WLO À DGHNRPSR stering. Super stand, nye sliddele. Michael Meyer 5174 1880.

Ă˜kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

5 økologiske kvier, kødkvÌg blandet race, ca. 14 mdr, hündterbare, evt. en tyr af kødkvÌgsrace i bytte for en kvie - 8000 kr. stk. Henvendelse Per, 2392 6666. Stür ved 8471 Sabro.

Online-bestilling pü vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă˜kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă˜kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă…lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Ă˜ko-gĂĽrd til salg Tidligere kvĂŚggĂĽrd og med grøntsagsavl pĂĽ kanten af Lammefjorden i NordvestsjĂŚlland. Drevet økologisk siden 1975. Nu med 6,7 ha til intensiv grøntsagsavl, udleje, el. til forskelligt erhverv i gode landbrugsbygninger.

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ejendommen ligger bynĂŚrt med 2,0 km til skole, idrĂŚtsfaciliteter, og indkøb. +HQY RP Ă€ HUH RSO\VQLQJHU Sn WOI Tyge Solvang, NordgĂĽrd 3, 4520 Svinninge

CMN er din sikring, hvis du skal have styr pü ukrudtet Med CMN Flex-weeder opnür du: 6WRU à HNVLELOLWHW QnU GHW J OGHU DIJU¥GHU $W In GHQ HQHVWH VWULJOH VRP WU\NXGOLJQHU 6WULJOHQ VRP NRPSHQVHUHU IRU XM YQ heder 6W¥UVWH NDSDFLWHW IUD ² NP K &01 WDQG à RZ VLNUH GLJ VDPPH EHDU EHMGQLQJ YHG VNLIWHQGH MRUGERQLWHW 6WULJOHQ VRP NDQ EHN PSH XNUXGW L DOOH VWDGLHU XGHQ DW EHVNDGLJH NXOWXUDIJU¥GHQ &01 à H[ ZHHGHU InV IUD ² P

Kig efter de økologiske spisemÌrker, nür du spiser ude

SÌlges: Til høns. 16 brugte fÌllesreder, Landmeco med bünd og motor. VandingsanlÌg med svømmer. 8 Foderkasser. Johannes@nollund.dk, mobil 6110 6611. Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Ă˜kologiske stude af malkekvĂŚgskrydsninger, 3-4 mdr., sĂŚlges. Tlf. 2250 9256.

https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

Se

Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktik-

„ KORT & GODT

Med CMN kvik-killer opnür du: 0DUNHU PHG PLQLPDOW URGXNUXGW )n RYHUN¥UVOHU PLQGUH 1 XGYDVNQLQJ $W GX XQGJnU VSUHGQLQJ DI URGXNUXGW 6LNULQJ DI KXUWLJ RPV WQLQJ DI RUJDQLVN PDWHULDOH $UEHMGVEUHGGH P PHG HOOHU XGHQ KDUYH Det var nogle fü af de fordele du kan fü med et CMN produkt og 25 ürs erfaring. Ring til os pü tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside www.cmn.dk for at se, hvad vi kan gøre mht. at forøge dit Husk CMN har brudgaranti pü alle udbytte, uden brug af kemi, og samti- sliddele uanset alder. Vi tilbyder ogsü leasing af vores produkter. digt holde omkostningerne nede.

Med CMN radrenser opnĂĽr du: 6WRU Ă HNVLELOLWHW L IRUKROG WLO UÂ NNHDIVWDQG 9DQGUHW JHQQHPVNÂ ULQJ 6WRU IULKÂĄMGH 9DOJ PHOOHP IURQW HOOHU EDJPRQWHUHW 9DOJ PHOOHP PHG HOOHU XGHQ VnPDVNLQH 9DOJ PHOOHP PHG HOOHU XGHQ NDPHUD

23. februar 2018 nr. 627

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

Ă˜kologi fĂĽr et LĂ˜FT Siden Ă˜kologisk Landsforening sidste vinter spillede ud med sit bud pĂĽ, hvordan økologi kan rykke endnu tĂŚttere pĂĽ sine mĂĽl og derved blive endnu Â?‡”‡ „§Â”‡†›‰–‹‰–ǥ Šƒ” Ď?Ž‡”‡ ‡Â?† ;Ͳ †‹ƒŽ‘‰Â?ކ‡” ‹ hele vĂŚrdikĂŚden formet foreningens bud pĂĽ fremtidens økologi. En ’prototype’-model testes i de kommende mĂĽneder pĂĽ fem bedrifter, og til efterĂĽret forventes det endelige koncept at vĂŚre klar. PĂĽ Ă˜L’s generalforsamling i nĂŚste mĂĽned er der om lørdagen prĂŚsentation og drøftelser om indholdet i Ă˜kologiLĂ˜FT Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

- Udspillet og de mange workshops og debatmøder sidste vinter satte en dagsorden for udvikling. Der kom helt ny energi i vores brancheaftaler. EUforordningen skuffede, men i dansk politik er der nu mere lydhørhed i forhold til klima og naturløft i de danske regler, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Ă˜kologisk Landsforening, om de foreløbige effekter af foreningens udviklings-udspil forrige efterĂĽr. - Som forening endte vi et andet sted, end vi startede. Forslaget om et nyt mĂŚrke for et sĂŚt supplerende regler for bĂŚredygtighed blev droppet, ud fra en bekymring om en devaluering af Ă˜-mĂŚrket og eventuel forbrugerforvirring. Men lysten til at komme videre var stor, og der kom meget nytĂŚnkning om, hvordan vi kommer videre. En af konklusionerne var, at nye ryk for øget bĂŚredyg-

tighed ikke skal – og nok heller ikke kan – ske via et nyt lag af ’one-sizeĂ€ WV DOO¡ UHJOHU - Det nĂŚste ryk i økologien krĂŚver handling, men ogsĂĽ at økologer har IULKHG QnU GH Y OJHU PHOOHP Ă HUH HI fektive handlinger, der løfter pĂĽ omrĂĽder som klima, natur og recirkulering. Det giver bedre økologi og mere engagement, siger Paul Holmbeck. Ă˜kologiLĂ˜FT Ă˜kologisk Landsforening vil fremme systematisk arbejde med bĂŚredygtighed pĂĽ de økologiske gĂĽrde i en ny tilgang med navnet Ă˜kologiLĂ˜FT. - Ă˜kologiLĂ˜FT skal kort og godt skabe de samarbejder og vĂŚrktøjer, der støtter økologer i at løfte bĂŚreG\JWLJKHG Sn HJHQ JnUG RJ Sn Ă HUH af FN’s 17 VerdensmĂĽl. Flere landmĂŚnd agerer testpiloter, og vi har fĂĽet meget vĂŚrdifuld med- og modspil, siger Paul Holmbeck. ‘†‡Ž ‹ –‡•– Â’¤ Ď?Ž‡”‡ ‰¤Â”†‡ Et tvĂŚrfaglig team i foreningen tester

Et af tiltagene i Ă˜kologiLĂ˜FT er ’GĂĽrdudviklingsgrupper’. Foto: Morten Telling.

Gürdudviklingsgrupper. Det sender samtidig et stÌrkt signal til forbrugere, markedet og omverden, som har øget fokus pü bÌredygtighed, siger Paul Holmbeck.

sammen med en rĂŚkke landmĂŚnd nu en model, som starter med et GĂĽrdtjek med fokus pĂĽ seks bĂŚredygtighedsmĂĽl: klima, natur, dyrevelfĂŚrd, ressourceudnyttelse, socialt ansvar og liv pĂĽ landet. Handlingskataloger giver landmanden overblik over, hvor det kan gøres bedre ved for eksempel at arbejde mere aktivt med kulstofbinding i jorden, mere plads til naturen, lokal nĂŚringsstofforsyning, senere fravĂŚnning, eller pladser til praktikanter eller lokale borgere med sĂŚrlige behov. - Det er helt centralt at Ă˜kologiLĂ˜FT baserer sig pĂĽ, at landmanden selv vĂŚlger, hvilke konkrete handlinger, som gennemføres for at nĂĽ i mĂĽl. Kataloget viser ogsĂĽ det antal point, som disse handlinger giver i forhold til en diplomordning med bronze, sølv og guld, siger Paul Holmbeck og uddyber: - Diplomnyskabelsen er inspireret af vores populĂŚre spisemĂŚrkeord-

ning i storkøkkener, men idĂŠen er kommet fra landmĂŚnd selv. Det er rart at sĂŚtte mĂĽl og markere det, nĂĽr man nĂĽr dem. Og mon ikke det er ligesom ude i køkkenerne; nĂĽr man fĂĽr sølv, gĂĽr man efter guld, siger Paul Holmbeck. GĂĽrdudviklingsgrupper Et af tiltagene i Ă˜kologiLĂ˜FT er ’GĂĽrdudviklingsgrupper’. Faciliteret af ĂŠn fra Ă˜kologiLĂ˜FT teamet, fĂĽr landmanden sparring, forslag og kritiske spørgsmĂĽl fra 4-5 kollegaer og andre medlemmer som for eksempel forbrugere og fageksperter. - Ă˜kologiLĂ˜FT er nĂŚste generation økologi. BĂŚredygtigt. Drevet af landmĂŚnd. Udviklet i samspil med samfundet. I vores udviklingsarbejde er vi løbende i dialog med hele vĂŚrdikĂŚden om deres indspark og om, hvordan de kan vĂŚre med, og derfor arbejder vi ogsĂĽ ud fra, at ’samfundet’ skal vĂŚre reprĂŚsenteret i

Skynder sig langsomt PĂĽ Ă˜kologisk Landsforening generalforsamling 9.-10. marts vil der fredag eftermiddag vĂŚre en session for alle om forventningerne til fremtidens økologi. Og lørdag vil der vĂŚre to sessioner, hvor elementerne i Ă˜kologiLĂ˜FT prĂŚsenteres og drøftes nĂŚrmere. Senere pĂĽ ĂĽret følger en rĂŚkke regionale møder, nĂĽr de igangvĂŚrende tests er gennemført. - Udvikling af Ă˜kologiLĂ˜FT skal have den tid det tager, sĂĽ vi fĂĽr noget, der fungerer godt og er motiverende for vores landmĂŚnd. Involvering tager tid, og vi skynder os derfor langsomt, men vi regner med at kunne prĂŚsentere konceptet for Ă˜kologiLĂ˜FT pĂĽ regionale møder i efterĂĽret og hĂĽber, at mange vil vĂŚre med. Ă˜kologiLĂ˜FT skal kort og godt vĂŚre drivkraft for udvikling af økologi pĂĽ den enkelte gĂĽrd - et løft!, siger Paul Holmbeck. Éť Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

HAR DU LYST TIL AT VÆRE

VÆRT VED Ă˜KOLOGISK HĂ˜STMARKED 2018? Vi søger vĂŚrter over hele landet, der har lyst til at invitere familien Danmark indenfor pĂĽ de økologiske gĂĽrde eller virksomheder. Hvis du har spørgsmĂĽl, er du meget velkommen til at kontakte projektteamet: Birgitte Nygaard pĂĽ 30 32 87 33 eller Sofie Andersen pĂĽ 61 97 49 14

LÆS MERE & TILMELD DIG PĂ… HĂ˜STMARKED.DK

1. & 2. september

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.