Økologi & Erhverv nr. 628 09-03-18

Ny klimapolitik i Ă˜L

Kulstof i jorden er kr. i kassen

Salget tog et uventet hop

‘kologisk /andsIorening har vedtaget en n\ klimapolitik der bl.a. indeholder ¥nske om mindre k¥d og mere gr¥nt pü tallerkenen og i produktionen.

+MXOG\r nHmatRGHr Rg à agHOatHr XGg¥r Hn stRr GHO aI MRrGHns mLNrROLY. 'H transSRrtHrHr n rLngsstRIIHr mHn kun hvis de har optimale betingelser.

3ü grund aI IeMl i indberetningerne Ira k derne har 'anmarks 6tatistik netop opMusteret tallene Ior detailsalget aI ¥kologi i 201 og 2016 med samlet 1 3 mia. kr.

5

AKTUELT

8

Ă˜KOLOGI

MARK & STALD

21

MAD & MARKED

ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628 38. ĂĽrgang

Første fase er en sejr , dag er der generalIorsamling i ‘kologisk /andsIorening, ‘/, i Vingsted, og i lederen i denne avis side 2, tager Ioreningens Iormand, 3er .¥lster, og nÌstIormand, 0ads +elms, Iorskud pü generalIorsamlingen. De glÌder sig over, at generalIorsamlingen m¥des pü et tidspunkt, hvor ¥kologien er inde i en rivende udvikling. ¾6er vi ¥kologien i et historisk lys, sü har vi skabt en seMr i dens I¥rste Iase Irem til nu. ‘kologien har maniIesteret sig som et attraktivt tilbud büde i landbruget Ior virksomhederne og i Iorbrugerverdenen. Der er virkeligt tale om en ny vej, der peger direkte ind i en Iremtid med de vÌrdier, som ¥kologien sigter eIter og med det helhedssyn, som er bydende n¥dvendige Ior at vi kan skabe bÌredygtige l¥sninger hele vejen rundt,¾ skriver de i lederen.

Der var ros for kvaliteten af hønsene fra dyrlÌgekontrollen, men det koster ca. 25 kroner at slagte en høne, uanset om det er en kødfuld race, eller der er tale om en mager udsÌtterhøne. Det er en udfordring for Dansk $nds Slaner om at slagte à ere udsÌtterhøns.

LĂŚs mere side 20-21

VismÌnd anbefaler klimaafgift i landbruget Det kan bedst betale sig for samfundsøkonomien, at landbruget leverer en stor del af de CO2-reduktioner, som Danmark skal opfylde, vurderer vismÌnd i ny rapport KLIMA AF +E15,. +,1D%< .O6=<C=A5E. /andbruget b¥r pül gges en klimaaIgiIt Ior at 'anmark kan leve op til de reduktionskrav, som EU har Iremsat. 'et vurderer vism ndene i 'et 0ilM¥¥konomiske 5üds

Iormandskab i en rapport om dansk klimapolitik med Iokus pĂĽ udviklingen Irem mod 2030. ,IÂĄlge EU¡s krav skal Danmark reducere udledningen aI drivhusgasser Ira den ikke-kvotebelagte sektor â&#x20AC;&#x201C; populĂŚrt betegnet biler, bolig og bÂĄnder - med 39 pct. i 2030 i Iorhold til 200 .

Beløn klimavenlige bedrifter VismĂŚndene vurderer, at det samIundsÂĄkonomisk bedst kan betale sig at hente 3 pct. aI reduktionerne i landbrugssektoren, da det er Ior d\rt at pĂĽlĂŚgge personbiler \derligere aIgiIter. 1 pct. aI reduktionerne bÂĄr hentes via annullering aI kvoter, mens de resterende 9 pct. skal Ă&#x20AC;ndes under ¡¥vrige¡ sĂĽ-

som boligopvarmning og den del aI erhvervet, der er i den ikke-kvotebelagte sektor. VismĂŚndene IoreslĂĽr derIor, at der lĂŚgges en aIgiIt pĂĽ de aktiviteter i landbruget, som IorĂĽrsager udledning aI drivhusgasser d\rehold, brug aI kunstgÂĄdning samt d\rkning aI aIgrÂĄder.

Et eksempel nĂŚvnt i rapporten er 200 kr. pr. ton udledt CO2-ĂŚkvivalenter (alle typer drivhusgasser omregnet til CO2, red.). CO2-aIgiIten bÂĄr samtidig reduceres Ior de bedriIter, der sĂŚnker udledningen, sĂĽ landmĂŚndene lÂĄbende har et ÂĄkonomisk incitament til at gÂĄre deres bedriIt mere klimavenlig, lyder det Ira vismĂŚndene. *ÂĄres det omkostningseIIektivt, er det en samIunds-

ÂĄkonomisk gevinst pĂĽ 00 mio. kr. om ĂĽret i 2030 at reducere udledningen aI landbrugets drivhusgasser, vurderer de. Â&#x2018;kologisk /andsIorenings bestyrelsesIormand, 3er .ÂĄlster, er pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt imod at indIÂĄre en klimaaIgiIt i landbruget. +an IortĂŚller, at Ioreningens bud pĂĽ en lÂĄsning er, at man inddrager landmĂŚndene via rĂĽdgivning og Irivillige tiltag, samtidig med at man skĂŚrper ÂĄkologikravene gennem brancheaItaler. /andbrug )ÂĄdevarer er imod vismĂŚndenes konklusioner, som Ioreningen Irygter kan IĂĽ ÂľIatale konsekvenserÂľ Ior landbruget.

LĂŚs mere pĂĽ side 4

Tal følges ikke ad De konstaterer, at Ă&#x2DC;L i samme periode har vi vĂŚret igennem en meget spĂŚndende udvikling som organisation. Âľ6amtidig viser de nÂĄgne tal, at vi stĂĽr med en Iorening, hvor tallene Ior vores samlede aktiviteter og vores medlemskontingenter ikke IÂĄlges ad.

Udviklingen er gĂĽet i en retning, hvor gennemIÂĄrelsen aI mange aI de projektĂ&#x20AC;nansierede aktiviteter sker med en meget lille eller IravĂŚrende marginal, som gÂĄr os sĂĽrbare.Âľ Ekstra bidrag , lederen understreges det, at Ă&#x2DC;L Iastholder Ioreningens arbejde med marked, kommunikation og events Ior at udbrede kendskabet til og eIterspÂĄrgslen pĂĽ ÂĄkologien. ÂľVi vil bede medlemmerne om ekstraordinĂŚre bidrag Ior at skabe den nÂĄdvendige sikkerhed. Og det vil vi gÂĄre i absolut tillid til, at vi kan stĂĽ sammen som bestyrelse med vores dygtige medarbejder i huset og med vores mangIoldighed aI medlemmer.

Der er brug Ior alle. Og sĂĽ kan vi lÂĄIte ÂĄkologien ind i nĂŚste Iase,Âľ skriver Iormandskabet. ib@okologi.dk

2

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

MENINGER

MENNESKER

I økologiens tjeneste

Forsamlingen mødes på et tidspunkt, hvor økologien er inde i en rivende udvikling. Tallene taler deres eget tydelige sprog med en klar udvikling i omlægningen og med udmeldinger om, at vores virksomheder fortsat forventer vækstfremgang. Samtidig sker der en meget spændende differentiering i markedet, hvor både detailhandel, foodservicesektoren, online-salget og eksporten viser tocifrede vækstrater.

Ser vi økologien i et historisk lys, så har vi skabt en sejr i dens første fase frem til nu. Økologien har manifesteret sig som et attraktivt tilbud både i landbruget, for virksomhederne og i forbrugerverdenen. Der er virkeligt tale om en ny vej, der peger direkte ind i en fremtid med de værdier, som økologien sigter efter, og med det helhedssyn, som er bydende nødvendige for, at vi kan skabe bæredygtige løsninger hele vejen rundt.

I samme periode har vi været igennem en meget spændende udvikling som organisation, også med en meget stor vækst både i vores samlede økonomi, vores aktiviteter

Bestyrelsen har sammen med vores nye administrerende direktør sat gang i en udviklingsrejse med skarpt fokus på at sikre foreningens økonomi, at få reorganiseringen og ledelsesopgaver på plads, at sikre at vi har glade og tilfredse medarbejdere i huset, som kan se sig selv i de rammer, vi skaber sammen, at medlemmerne fortsat oplever foreningens relevans og den værdiskabelse, som fællesskabet generer, og endelig at vi får luft til igen at tage fat på strategiarbejdet til efteråret.

Vi fastholder vores meget engagerede arbejde med marked, kommunikation og events for at udbrede kendskabet til og efterspørgslen på økologien, og vi fortsætter stædigt vores arbejde med økologiens udvikling med vores ØkologiLøft og altså vores mission: Mere og bedre økologi.

Vi vil bede medlemmerne om ekstraordinære bidrag for at skabe den nødvendige sikkerhed. Og det vil vi gøre i absolut tillid til, at vi kan stå sammen som bestyrelse med vores dygtige medarbejder i huset og med vores mangfoldighed af medlemmer. Der er brug for alle. Og så kan vi løfte økologien ind i næste fase.

Generalforsamlingen er dér, hvor det sker. Vel mødt!

AF PER KØLSTER OG MADS HELMS

” Tallene taler deres eget tydelige sprog med en klar udvikling i omlægningen og med udmeldinger om, at vores virksomheder fortsat forventer vækstfremgang.

Økologisk areal og markedsandel 200 175 150 125 100 75 50 25 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

År Økologisk areal

Økologisk markedsandel

Foreningens nøgletal 90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

40

40

30

30

20

20

10

10

” Samtidig viser de nøgne tal, at

Antal ansaƩe

”

Ser vi økologien i et historisk lys, så har vi skabt en sejr i dens første fase frem til nu.

og personale. Ingen tvivl om, at vi både kan og skal tage æren for i et meget stort omfang at have skabt forudsætningerne og løsningerne for økologiens position i dagens fødevaresystem. Samtidig viser de nøgne tal, at vi står med en forening, hvor tallene for vores samlede aktiviteter og vores medlemskontingenter ikke følges ad. Udviklingen er gået i en retning, hvor gennemførelsen af mange af de projektÀnansierede aktiviteter sker med en meget lille eller fraværende marginal, som gør os sårbare. Det stiller nye krav til såvel det økonomiske som det administrative og ledelsesmæssige set-up.

Mio kroner

Så er det generalforsamlingstid.

Foreningens øverste myndighed og stedet, hvor vi mødes for at sætte retning på arbejdet i økologiens tjeneste. Vi skal vælge bestyrelse, ligesom vi på årsmøderne skal sætte de øvrige holde, der tilsammen kan fortsætte opgaven med at sikre mere og bedre økologi.

LEDER

vi står med en forening, hvor tallene for vores samlede aktiviteter og vores medlemskontingenter ikke følges ad.

0

0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

År Antal ansaƩe i ØL

Samlet omsætning

Medlems konƟngenter

2017 14%

25%

Dagligvarehandlen

Foodservice

30%

Onlinehandlen

Salget af økologiske produkter steg i 2017. Onlinesalget voksede med 30 pct, Foodserve voksede med 25 pct. og dagligvarehandlen med 14 pct.

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

AKTUELT 4 Klimaafgift møder modstand og opbakning Økologisk Landsforening har vedtaget en ny klimapolitik, bl.a. med ønske om mere grønt og mindre kød

5 Nu skal der uddannes klimalandmænd 5 Professor: Det er biogasanlæg, der rykker Af de klimatiltag, som Økologisk Landsforening arbejder på, er punktet med biogasanlæg vigtigst, mener professor.

6 Landmænd kan hjælpe de hårdt ramte fugle

6 Økologisk Landsforening frygter status quo i EU

Økologisk Landsforening har vedtaget en ny klimapolitik, bl.a. med ønske om mere grønt og mindre kød.

7 Parti vil skærpe øko-kravene Dansk landbrug skal være økologisk, men samtidig skal økologiens standarder løftes, mener Alternativet, der netop har præsenteret sit udspil til fremtidens danske landbrug.

7 I Schweiz sælger man kødet fra hanekyllinger

MARK & STALD 8

10

Fagligt talt De krævende forbrugere blander sig i markdriften

8

Kulstof i jorden er kroner i kassen Hjuldyr, nematoder og Áagelater udgør en stor del af jordens mikroliv.

De transporterer næringsstoffer, men kun hvis de har optimale betingelser

9

Klimapakke giver gevinst Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark har dannet et klima-team, der tilbyder rådgivning til økologiske mælkeproducenter, der vil i front på klimaområdet. Erfaringerne viser, det typisk fører til 10 pct. lavere klimabelastning og ofte har positiv effekt på driftsøkonomien

11 Biogas - en ny løsning

Dansk producerede økologiske grøntsager er i høj kurs, og otte nye producenter Àk inspiration på grøntsagskurset på Kalø Økologisk Landbrugsskole i begyndelsen af marts

14 Økokylling med smag og historie giver merværdi Selvom Danmark årligt producerer omkring 100 mio. kyllinger, så er kun 1,5 mio. af dem økologiske. Branchen har brug for udvikling, og et af benene, der kan styrke udviklingen, er robuste og aktive racer, der samtidig lever op til forbrugernes forventninger til en økokylling.

KOMMUNAL ØKOLOGI Der skal være mere økologi i de offentlige køkkener, lyder det fra et rødt Áertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, i Svendborg Kommune.

Partierne har således stemt for, at 30-60 pct. af maden i kommunens køkkener inden udgangen af 2019 skal være økologisk. Det skriver Fyens Amts Avis.

Forslaget blev stillet af Enhedslisten og Alternativet, der oprindeligt foreslog en økologiprocent på 90, men det var Socialdemokratiets ændringsforslag og noget lavere økoandel, der endte med at få det nødvendige Áertal.

I debatten forinden hævdede Venstres Birger Jensen, at økologien er væsentligt mere klimabelastende end den konventionelle produktion, og at det for vigtigste for Venstre er, at der er frit valg til at vælge sin mad.

Hertil påpegede Enhedslistens Jesper Kiel, at der netop ikke er frit valg, når økologien udgør så lille en del af madudvalget.

- Problemet i dag er jo, at man ikke kan bestille kommunal mad uden gift i, lød det fra Jesper Kiel ifølge Fyens Amts Avis.

Forslag nedstemt i Lemvig I Lemvig Kommune var et andet byrådsforslag om økologi også til afstemning for nylig. SF·s Arne Noe foreslog, at alle landmænd i kommunen bør få et gratis øko-omlægningstjek af Økologisk Landsforening.

Ifølge Dagbladet Holstebro argumenterede Arne Noe for, at tiltaget vil hjælpe kommunen med at markedsføre sig som en grøn kommune, samtidig med at man hjælper miljøet og sikrer en god økonomi for erhvervet.

Forslaget blev imidlertid afvist af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. De argumenterede for, at landmændene i forvejen har et lokalt rådgivningsselskab, de kan henvende sig til, og at det står dem frit for at tage kontakt til Økologisk Landsforening. Arne Noe var dog uenig.

- Økologisk Landsforening er en kapacitet på dette område, og de laver mange tjek. Jeg erfarer, at man på landboforeningen kun har lavet tre-Àre tjek på et år. Og hvis en konventionel landmand spørger sin rådgiver på landboforeningen, så vil denne rådgiver miste landmanden som kunde, da han ryger over i en anden afdeling som økolog, sagde han, uden at det rokkede ved Áertallets modstand.

Økologernes Advokat

12 Naturklummen: Tanker om naturen, det billige skidt 13 Kunsten at dyrke og sælge grøntsager

Borgerne i Svendborg Kommune kan se frem til et bredere udvalg af økologisk mad. Øko-forslag i Lemvig blev nedstemt AF HENRIK HINDB< KOS=<C=AREK

Selvom landbruget har været medvirkende til et tab i antallet af fugle i agerlandet, kan små tiltag fra landmændene være en stor hjælp for fuglene.

Økologer har vedtaget klimapolitik

www.Økologernesadvokat.dk

Der er kamp om biomasserne Recirkuleret husholdningsaffald, dybstrøelse, kløvergræs og fjerkrægødning skulle oprindeligt have udgjort det største input i et nyt biogasanlæg på Sjælland. Undervejs er planerne blevet ændret.

Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet: • • • • •

Køb og salg af virksomhed Samarbejdsaftaler Ansættelse og afskedigelse Forpagtning Virksomhedsstruktur, herunder selskabsdannelser

• • • • •

Generationsskifte Fredning Planlovgivning Miljø Ekspropriation

MAD & MARKED 16 Bliv klogere på eksport

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen.

Skarpt forårsprogram fra Organic Export Academy.

17 Mere nem og sund økologi Nye trends gør det nemmere for den økologiske forbruger at leve det sunde liv.

18 Foodexpo stiller skarpt på fremtidens kød Fremtiden byder på større og Áere krav til produktionen, hvis kød skal have sin berettigelse hos de mere bevidste, økologiske forbrugere.

21 Udsætterhøns har for lidt kød på sidebenene Der er ikke penge i at slagte italienere.

21 Irma skal forvandles til urban kæde Irma er under forvandling t`il både at være et supermarked og et urbant madhus, men kædens fokus på økologien bliver fastholdt, lover kædedirektør Søren Steffensen.

3

Kommune vil have mere økologi

INDHOLD:

5

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

20-21 Æglæggere lander på Struer Havn Dansk And har testslagtet 4.500 udsætterhøns.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Økologernesadvokat.dk

4

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

9. marts 2018 nr. 628

Forslag om klimaafgift møder både modstand og opbakning Der er delte meninger om vismændene fra De Økonomisk Råds anbefalinger om, at det er billigst at hente CO2-reduktioner i landbruget

Den ikke-kvotebelagte sektor, der inkluderer landbruget, skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 39 pct. i 2030. I en ny rapport vurderer vismændene fra Det Miljøøkonomiske Råd, at det vil være billigere for samfundet at hente reduktionerne i landbruget end i transportsektoren. Foto: Pixabay

KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Konklusionerne fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs rapport om dansk klimapolitik frem mod 2030 har ikke overraskende skabt reaktioner fra både landbruget, grønne organisationer og politikerne.

Ifølge vismændene kan det bedst kan svare sig for samfundsøkonomien at hente en stor del af de EU-pålagte CO2-reduktioner i landbruget ved at pålægge det en klimaafgift. EU’s krav lyder, at den ikke-kvotebelagte sektor, som tæller transportsektoren, boliger og landbruget, skal sænke sin udledning med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Økologisk Landsforenings bestyrelsesformand, Per Kølster, mener dog ikke, at en afgift er den rette vej at gå - i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

- Afgifter er en betændt størrelse at snakke om i en situation, hvor konkurrenceevnen i forvejen er så marginal. Det er ikke den rigtige vej at gå for et landbrug i dag. Løsningerne skal komme indefra, så man selv kan bidrage med at vælge dem. Der er en meget klar uvilje mod at få noget, der vil opleves som endnu en byrde, trukket ned over hovedet, siger han.

I stedet er foreningens bud på en klimaindsats at involvere landmændene via det såkaldte ’ØkoLØFT’, der har til hensigt at skærpe kravene til dansk økologi.

Går økologer ikke ind for, at priserne afspejler produkternes omkostninger for klimaet og miljøet?

- Jo, hvis det var så simpelt, men det er godt nok noget kompliceret, hvordan man skal opstille det regnestykke, svarer Per Kølster.

Concito: Argumentet holder ikke I et skriftligt svar til altinget.dk udtrykker miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skepsis over for vismændenes anbefalinger.

- Vismændenes forslag om klimaafgifter på husdyr og afgrøder vil i praksis betyde, at mælkebedrifterne skal betale en høj afgift per ko. En sådan afgift ville ramme mælkebedrifterne urimelig hårdt og skade vores konkurrenceevne. En høj afgift ville heller ikke nødvendigvis gavne klimaet, hvis produktionen Áyttede til lande med mindre klimaeffektiv produktion, skriver ministeren.

Torben Chrintz, der er videnska-

Klimaafgift

belig rådgiver inden for klima, energi og fødevarer i den grønne tænketank Concito, giver dog ikke meget for argumentet om, at en CO2-afgift nødvendigvis fører til en mere klimabelastende produktion i udlandet.

- Ser man på de lande i EU, som vi normalt sammenligner os med, er udledningen per kg. fødevare stort set den samme med meget små variationer. Hele landbrugssektoren i EU er underlagt krav i de enkelte lande, og derfor er det ikke nødvendigvis noget klimamæssigt problem, at dansk produktion for eksempel Áytter til Tyskland – det er mere et erhvervsmæssigt problem, siger han til Økologi & Erhverv og påpeger, at det derimod kan være skidt for klimaet, hvis produktionen Áytter uden for EU til et land med manglende klimaregulering.

- Når man laver regulering og afgifter, er det jo meningen, at det skal kunne mærkes, så man ændrer adfærd. Det er hele idéen med det.

Man kan jo også vælge at tilbageføre pengene til landbruget, så nettobalancen i sektoren forbliver den samme, tilføjer Torben Chrintz.

Provenu kan føres tilbage Lars Gårn Hansen, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en af de miljøøkonomiske vismænd, foreslår også, at et eventuelt provenu fra en afgift kan føres tilbage til landbruget: - Hvis man er bekymret for, at det vil ramme nogle landmænd for hårdt, så kan man lave en kompensation.

Man kan jo tilbageføre afgiftsprovenuet, hvis man politisk ønsker det.

Det er bare vigtigt, at kompensationen skrues rigtigt sammen, så man ikke skaber nogle forkerte incitamenter, siger han til altinget.dk.

Per Kølster er dog skeptisk, selv-

Reaktioner på vismændenes rapport - Der er Áere ting, vismændene slet ikke har taget højde for i deres rapport. Fx er det helt skævt, at de ikke ser på den værdi, landbruget skaber på mejerier og slagterier, når de siger, at der er en økonomisk gevinst ved at pålægge dansk landbrugsproduktion en CO2-afgift.

MARTIN MERRILD, FORMAND FOR LANDBRUG & FØDEVARER - Normalt er det de mest forurenende, man beskatter. Vi er her i Danmark de bedste i hele verden til at lave fødevarer med det lavest mulige klimaaftryk. Det her svarer til at lægge skat på elbiler.

HANS AARESTRUP, DIREKTØR I BÆREDYGTIGT LANDBRUG - Det er et vink med en vognstang til politikerne om, at det rent faktisk er sund fornuft for samfundsøkonomien at sætte ind over for landbrugets CO2-udledning.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING - Når vi taler om klimaproblemerne i Danmark, er der tendens til at glemme, at vi har et industrielt landbrug, der med sin kødproduktion har vokset sig alt for stort. Alene produktionen af køer og svin står for næsten en femtedel af Danmarks udledning af drivhusgasser, hvilket er fuldstændig uholdbart.

TARJEI HAALAND, KLIMA- OG ENERGIPOLITISK RÅDGIVER I GREENPEACE

om afgiftsprovenuet kan føres tilbage til klimainitiativer i landbruget såsom tilskud til biogasanlæg.

- Afgifter er en dagsorden, vi er nødt til at forholde os til, men det vi ser som den umiddelbare løsning er at motivere til den kreativitet og dygtighed, der er i det gode landmandskab, siger Per Kølster og tilføjer, at vismændenes oplæg risikerer at skubbe landbruget væk fra de økologiske principper, da der ikke tages tilstrækkeligt højde for disse i rapporten.

Han advarer også mod, at hjemlige afgifter fører til øget import af oksekød: - Uanset om et beskatningsprovenu bliver ført tilbage, er det ikke noget, der kan udligne en konkurrenceforvridning, i forhold til lande

der ikke gør noget. Hvis man indfører en generel afgift på alle kreaturer, uden man er sikker på, at forbrugerne vil betale en merpris, vil resultatet være, at dyrene Áytter væk fra Danmark til lande, hvor der er endnu mindre ansvarlighed, og derved rammer det os dobbelt hårdt, da klimapåvirkningerne jo ikke kender til landegrænser.

Vismand Lars Gårn Hansen nævner dog på altinget.dk ligesom Torben Chrintz, at frygten for, at en afgift vil tvinge produktionen ud af landet, ikke er så afgørende, så længe produktionen forbliver i EU, hvor alle landmænd er underlagt krav.

Dyrt at lade være Skulle det ske, at politikerne ikke følger vismændenes anbefalinger, kan

ɻ Vismændene foreslår afgifter på dyrehold, kunstgødning samt dyrkning af afgrøder. Afgiftssatserne skal afspejle aktiviteternes beregnede udledning af drivhusgasser. ɻ Afgiften kan lægges sammen med en afgift på kvælstof, da det ofte er de samme aktiviteter, der står bag udledningen. Kvælstofafgiften bør dog differentieres alt efter de enkelte områders sårbarhed. ɻ Et eksempel er en afgift på 200 kr. pr. ton udledt CO2-ækvivalenter og 20 kr. pr. kg udledt kvælstof til kystvandet. ɻ Afgifterne på drivhusgasudledningen pr. ha er beregnet ud fra, hvor meget en given afgrøde udleder af lattergas fra afgrøderester samt fra udvasket kvælstof ɻ Hvis en bedrift anvender teknologier, som sænker udledningen af drivhusgasser, bør det modregnes i afgiften.

det blive relativt dyrt for samfundet.

Vismændene vurderer, at hvis alle dele af den ikke-kvotebelagte sektor skal bidrage med lige store reduktioner, ændres den årlige samfundsøkonomiske gevinst fra et plus på 400 mio. kr. i 2030 til et årligt tab på 800 mio. kr. Vismændene peger også på, at der er aÁedte miljøgevinster ved, at landbruget samtidig reducerer mængden af kvælstof og ammoniak.

Fra 1990 til 2010 sænkede landbruget sin udledning af drivhusgasser med 18 pct. trods en stigende produktion. Siden da har udledningen været nogenlunde konstant, og en fremskrivning peger på en mindre stigning i 2030 i forhold til 2010. I 2015 stod landbruget for 31 pct. af de samlede udledninger i den ikkekvotebelagte sektor.

POLITIK & UDVIKLING

9. marts 2018 nr. 628

Økologisk Landsforening opfordrer bl.a. til, at der spises mindre kød, og at produktionen i landbruget afspejler dette. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Nu skal der uddannes klimalandmænd Kold College starter inden længe et grundforløb for landbrugsstuderende, der vil uddanne sig til landmænd med fokus på at være CO2-neutrale KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologer har vedtaget klimapolitik Økologisk Landsforening har vedtaget en ny klimapolitik, bl.a. med ønske om mere grønt og mindre kød KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Den knap 10 år gamle klimapolitik i Økologisk Landsforening er blevet erstattet af en ny, tidssvarende politik på området. Samtidig har foreningen lavet et udkast til ni konkrete klimatiltag, som både økologiske og konventionelle landmænd kan hente inspiration fra. Dette afventer dog endnu bestyrelsens godkendelse.

- Det er vigtigt, at vi tager stilling til de krav og de udfordringer, som landbrugssektoren står over for. Det gør vi ved, at vi viser, hvilket ansvar og hvilke områder vi synes, de økologiske landmænd skal handle og agere på, siger foreningens klimakonsulent, Mette Kronborg og fortæller, at politikken har været igennem foreningens fagudvalg og er vedtaget af bestyrelsen, så der er en generel opbakning i baglandet til den.

Det er desuden vigtigt for foreningen at vise, at økologerne ikke lukker øjnene for problemet og lader andre sektorer tage læsset, siger hun: - Det er et budskab om, at vi ikke

Opsummering af ØL’s nye klimapolitik

Udkast til ni indsatser for landmænd

ɻ ØL støtter en ambitiøs klimaindsats i landbruget ɻ ØL vil arbejde for en klimagaranti i det økologiske regelsæt ɻ ØL mener, at landmænd selv skal kunne vælge deres klimahandlinger ɻ Landmænd skal have anerkendelse for deres klimatiltag ɻ ØL ønsker, at klimaregulering skal baseres på en model, der tager hensyn til driftsgrenenes forskelligheder ɻ ØL ønsker mere grønt og mindre kød på tallerkenen og i landbruget ɻ EU’s landbrugsstøtte bør målrettes handlinger, der skaber offentlige goder såsom klimaforbedring

ɻ Biogasproduktionen øges ɻ Flere græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet ɻ Faste kørespor i marken ɻ Størst mulig kvælstofudnyttelse fra husdyrgødningen ɻ God tilvækst hos husdyr med god holdbarhed i et system, der lever op til de økologiske principper for husdyrvelfærd ɻ Europæisk- og danskproduceret foder i den animalske produktion ɻ Øget andel af træer og buske - gerne med bær og frugt, som kan opveje evt. lavere markudbytte ɻ Udtagning af lavbundsjorde ɻ Omstilling til 100 pct. grøn energi Bemærk: Udkastet er endnu ikke vedtaget

sætter os på hænderne og venter, men at vi tager et ansvar og handler.

skal skabe motivation til handling”.

Den består af syv punkter, hvori det bl.a. nævnes, at Økologisk Landsforening vil arbejde for en klimagaranti i det danske og europæiske regelsæt i form af et kulstofbindingskrav i sædskiftet, en mere klimavenlig

Landbruget har et medansvar I klimapolitikken står bl.a., at ”landbruget har et medansvar for klimaet”, og at ”en ambitiøs klimapolitik

landbrugspolitik i EU, så landmænd belønnes for klimaforbedringer, og at en eventuel klimaregulering i landbruget vil tage hensyn til driftsgrenenes forskelligheder. Derudover opfordrer foreningen til, at man spiser mindre kød, der som bekendt er mere klimabelastende end vegetabilske fødevarer.

Hvad siger kødproducenterne til, at der skal spises mindre kød?

Det er de helt bevidste om. Det er ikke sådan, at de står med armene i vejret, men de erkender, at klimabelastningen er for stor, når vi spiser så meget kød.

Kan man ikke frygte, at målene svækker økologernes konkurrenceevne over for udenlandske kolleger?

De udenlandske økologer, som vi primært konkurrerer med - i Tyskland, Sverige og Holland - får jo også et reduktionsmål (af EU om at sænke klimabelastningen, red.), så de vil også blive nødt til at tage stilling til, hvordan de gør det. Nogle af tiltagene vil måske have økonomiske konsekvenser for landmændene, men jeg tror, at de kommer længere bagud, hvis de ikke gør det - både nationalt og med hensyn til eksporten, siger Mette Kronborg og henviser til, at den svenske økologimærkning, KRAV, indeholder klimakrav.

To års arbejde med at indhente viden og erfaringer er nu ved at bære frugt for Kold College, der ligger i Odense. Til efteråret i 2019 forventer skolen således at kunne sætte de første studerende i gang på grundforløbet som klimalandmand, hvor de i forbindelse med landbrugsuddannelsen bliver uddannet i at drive et CO2-neutralt landbrug.

- En klimalandmand vil tænke på at få etableret mange Áere læhegn, Áere træer og buske og tænke på sit sædskifte på en helt anderledes måde, forklarer uddannelsesleder Birgitte Weidenhof til TV2 Fyn. Hun mener, at den nye uddannelse er vigtig, hvis man vil følge med i udviklingen, og samtidig kan man se, at der er forbrugere, som efterspørger de klimavenlige fødevarer.

- Skolen er meget optaget af bæredygtighedstankegangen, der fylder meget politisk og samfundsmæssigt, siger hun.

Selvom Kold College hører til på Fyn, vil en del af uddannelsen som klimalandmand Ànde sted på Langeland. Her var energi-, forsyningsog klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for nylig på rundvisning for at høre mere om projektet. I den forbindelse udtalte han til TV2 Fyn: - Det er helt afgørende, at der bliver uddannet unge med de rette kompetencer, for at vi kan komme igang med den grønne omstilling, at vi gør det på en måde, hvor det kan lade sig gøre.

Professor: Det er biogasanlæg, der virkelig rykker Af de klimatiltag, som Økologisk Landsforening arbejder på, er punktet med biogasanlæg vigtigst, mener professor KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Konkrete klimatiltag skal ledsage Økologisk Landsforenings nye klimapolitik. Forslagene, der kan ses oven-

for i faktaboksen ”Udkast til ni indsatser for landmænd”, omhandler tiltag, der vedrører energiforbruget, mark og beplantning, teknologi som biogas samt dyrehold.

Uenig i nogle punkter Økologi & Erhverv har vist udkastet til Jørgen E. Olesen, der er sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet.

Han mener, at det punkt, der har

størst betydning for klimaet, er en øget biogasproduktion.

Han Ànder det også vigtigt med en omstilling til 100 pct. grøn energi i sektoren, som er et af de andre tiltag på listen. Reduceret jordbearbejdning var oprindeligt et af tiltagene, men Jørgen E. Olesen såede tvivl om klimaeffekten.

- Der er ikke længere konsensus om at man får mere kulstoÁagring ved mindre jordbearbejdning. Det var der konsensus om for 10 år siden,

fordi man dengang kun kiggede på de øvre jordlag – ikke de nedre. Det kan være, at der er lille effekt, men det er ikke noget, man skal jagte. Vi kan ikke dokumentere en effekt, som vi kan medtage i en opgørelse, sagde han.

Listen revideres løbende På baggrund af hans kommentarer har Økologisk Landsforening ændret i tiltaget og sætter i stedet fokus på faste kørespor.

Foreningen er også blevet forelagt

hans øvrige kommentarer og har på baggrund af dem arbejdet på at rette til i tiltagene.

Klimakonsulent i Økologisk Landsforening, Mette Kronborg er glad for Jørgen E. Olesens feedback og understreger, at tiltagene vil blive opdateret løbende, når ny viden kommer til.

Listen er endnu ikke godkendt af foreningens bestyrelse og er dermed ikke præsenteret på hjemmesiden endnu.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

9. marts 2018 nr. 628

Landmænd kan hjælpe de hårdt ramte fugle Selvom landbruget har været medvirkende til et tab i antallet af fugle i agerlandet, kan små tiltag fra landmændene være en stor hjælp for fuglene NATUR AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Den danske natur har på 40 år mistet over 2,9 mio. af de 22 fuglearter, som er særlig knyttet til agerlandet, viser en nylig optælling fra Dansk Ornitologisk Forening. Ifølge foreningen er hovedårsagen landbrugets voksende marker, der efterlader for få småbiotoper, og det konventionelle landbrugs brug af sprøjtegifte.

Julie Rohde, der er naturkonsulent i Økologisk Landsforening, anerkender, at Áere af de arter, som er gået voldsomt tilbage, netop er arter, som er knyttet til områder med landbrug. De er afhængige af plads i form af områder med ukrudt og insekter som fødegrundlag.

Selvom de dyrkede arealer udgør et problem for fuglene, kan landmændene dog ved hjælp af en række tiltag give fuglene langt bedre betingelser og dermed hjælpe med

at bremse tilbagegangen, fortæller hun.

- Alle - både økologer og konventionelle landmænd - kan gøre små ting i marken, der betyder rigtig meget. Hæv såmaskinen og harven på de våde områder i marken og på de tørre pletter, som alligevel ikke bliver til noget. Giv drændækslerne, der er så irriterende at bakke rundt om, til naturen, så det passer med maskinerne. Lav striber med blomster, vildtblandinger, reduceret udsædsmængde og/eller bar jord.

Tænk i plads, lys, varme og føde, og så behøver det ikke fylde ret meget at give agerlandets dyr markant bedre levevilkår, forklarer hun og tilføjer, at økologer allerede gør noget positivt for fuglene, idet de undlader at sprøjte og kunstgøde deres marker, forklarer hun.

EU’s landbrugsstøtte bør ændres Julie Rohde mener dog, at økologerne kan gøre endnu mere, end de allerede gør i dag, og peger på, at EU’s landbrugsstøtte i højere grad bør målrettes landmænd, der tager den samfundsopgave på sig at hjælpe naturen og de vilde arter.

- Landbrugsstøtte bør være en betaling for de samfundsnyttige ydelser, som landbruget kan levere, blandt andet i form af mere og bedre

Flere fuglearter falder i antal. Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger gennem mere end 40 år har for eksempel vist, at vi har mistet Àre ud af fem viber i agerlavndet. Foto: Pixabay

“

Alle - både økologer og konventionelle landmænd - kan gøre små ting i marken, der betyder rigtig meget.

JULIE ROHDE, NATURKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

natur. Hensyn til naturen skal ikke være noget, landmanden kan tage, hvis samvittigheden påbyder det det bør være en essentiel og integreret del af det at være landmand, og

en samfundsopgave som påskønnes og aÁønnes, siger hun.

Det, at landbruget skal gøre noget ekstra for miljøet og naturen, nævnes i EU’s udkast til den kommende landbrugspolitik, som skal træde i kraft efter 2020. Hvorvidt det ender som en betydelig del i landbrugspolitikkens fremtidige støtteordning, er dog usikkert, da forhandlingerne først skal til at gå i gang. Ændret tilskudsordning Henrik Wejdling, der er medlem af Dansk Ornitologisk Forenings Hovedbestyrelse, nævner i en nylig kronik trykt i Jyllands-Posten netop muligheden for at ændre EU’s støtteordning, så støtten til naturpleje

gøres resultatbaseret og konverteres fra en kompensationsordning til en egentlig indtægtskilde, som landmanden kan leve af. Økologisk Landsforening er dog forbeholden over for at gøre tilskudsordningen resultatbaseret, da den frygter, at kontrolparametrene vil være svære at fastsætte, så selv de mest garvede og engagerede naturplejere kan fejle i at tiltrække lige præcis de arter, der er udvalgt. Dermed kan landmanden miste betalingen for en ellers god naturindsats. Julie Rohde mener derfor, at en handlingsbaseret tilskudsordning i teorien burde fungere, hvis tilskuddet gives til de handlinger, der gavner naturen, klimaet og miljøet.

Økologisk Landsforening frygter status quo i EU Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) roser udkastet til EU’s kommende landbrugspolitik. Økologisk Landsforening er skeptisk og frygter manglende handling LANDBRUGSPOLITIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Mens miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et interview på altinget.dk roser skitsen til EU’s kommende landbrugspolitik (CAP), er der noget mere skeptiske røster fra Økologisk Landsforening.

Esben Lunde Larsen siger bl.a. til altinget.dk, at ”det forlæg, som kommissæren (Phil Hogan, red.) er kommet med, kan vi nærmest skrive under på én til én”, men at ”det er klart, at der er nogle virkelig slag, der skal tages, og det kommer vi også til”.

Sybille Kyed, der er landbrugspo-

litisk chef i Økologisk Landsforening, er dog mere forbeholden og håber på handling bag ordene.

- Man bruger en masse pæne ord, der er populære lige nu: at landbrugsstøtten skal være mere individuel og resultatorienteret, og medlemslandene skal have mere indÁydelse på, hvad der gives støtte til, men det er svært at se, hvad de konkret mener, siger hun.

Betaling for offentlige goder Esben Lunde Larsen glæder sig bl.a. over, at der er lagt op til mere selvbestemmelse for landene, og at de faste EU-krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og såkaldt ”god landmandsskik” skal bortfalde. Han mener, at kravene betyder, at myndighederne og landmændene bruger for mange kræfter på at holde styr på, om alle regler er overholdt, så man undgår at blive trukket i støtten.

Sybille Kyed savner et klart signal om, at man i EU er parat til at udfase den passive støtte – det direkte arealtilskud – til i stedet at være en be-

taling til landmænd, der bidrager til offentlige goder såsom naturpleje og klimatiltag. Også den internationale brancheorganisation for økologi Ifoam ønsker, at EU’s landbrugsstøtte rettes mod landmænd, der bidrager til samfundsgoder. I et nyligt brev til EU-præsident Donald Tusk opfordrede organisationen til, at den kommende CAP reformerer støtten, og at økologisk landbrug kommer til at spille en nøglerolle i udformningen af den kommende landbrugspolitik, så en fjerdedel af EU’s landbrugsarealer er økologiske i 2030.

Udkastet indeholder også en meningsmåling udført for Europa-Kommissionen i 2017 baseret på godt 58.500 svar. Den viser, at 92 pct. af de adspurgte, som ikke er landmænd, ønsker, at landbrugspolitikken skal gøre mere for at gavne miljøet og bremse klimaforandringerne.

64 pct. af landmændene er enige.

Udkastet nævner endvidere, at medmindre der indføres en mere ambitiøs politik, er det usandsynligt, at EU’s landbrug fremover kan sæn-

ke drivhusgasudledningen i samme tempo, som det er set siden 1990.

Derfor rådes der til, at man bl.a. ser nærmere på potentialet i en cirkulær økonomi og teknologiske løsninger på marken. Derudover står der, at ”en ny CAP bør afspejle større ambitioner og fokusere mere på resultater inden for ressourceeffektivisering, miljøbeskyttelse og klimahandling”.

Der opfordres også til en mere fair fordeling af landbrugsstøtten, idet 80 pct. af den lige nu går til 20 pct. af EU-landmændene, fordi den baserer sig på bedrifternes størrelse. Ingen konkrete tiltag fremhæves, men der er en række forslag til, hvad man kan se på, for at gøre støtten mere ligeligt fordelt.

Forventer ikke store ændringer Sybille Kyed tror dog ikke på, at reformen kommer til at betyde mærkbare ændringer, i forhold til de landbrugsregler man allerede har i dag.

Hendes erfaring siger, at det ambitionsniveau, der sættes med et første udkast, ender med at blive markant

lavere, når forslagene skal konkretiseres og i sidste ende vedtages.

- Der er ikke et reelt skifte på vej.

Selvom de bruger nogle af de rette begreber, er det ikke et tilstrækkeligt opgør med den nuværende landbrugsmodel. Jeg tror, at resultatet bliver, at reformen kommer til at ligne meget af det, vi allerede har i dag, siger hun.

Den kommende landbrugspolitik skal først træde i kraft efter 2020, og den er altså stadig i sin tidlige fase.

Det ventes først, at et egentlig forslag foreligger til sommer – herefter skal EU’s medlemsstater i Rådet nå til enighed med Europa-Parlamentet om forslagene.

I oktober sidste år stillede Socialdemokratiets landbrugsordfører, Simon Kollerup, et samrådsspørgsmål til Esben Lunde Larsen, hvor han bl.a. spurgte, hvordan ministeren vil involvere Folketingets partier i processen om den nye landbrugspolitik.

Der foreligger endnu intet svar på spørgsmålet, da samrådet ikke har været afholdt.

POLITIK & UDVIKLING

9. marts 2018 nr. 628

Parti vil skærpe øko-kravene Dansk landbrug skal være økologisk, men samtidig skal økologiens standarder løftes, mener Alternativet, der netop har præsenteret sit udspil til fremtidens danske landbrug POLITIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK 100 pct. økologi, mere omtanke for klimaet, større krav til økologien og meget mere forskning. Det er nogle af de knap 40 forslag til fremtidens danske landbrug, som Alternativet har foreslået i sit nye politiske udspil ’Bæredygtigt Landbrug’.

- Vi vil jo gerne se store forandringer i landbruget, siger partiets landbrugsordfører Christian Poll.

- Vores udspil er et bud på en omstilling, der handler om, hvordan vi kan skubbe på den omstilling, vi har brug for for at komme væk fra et landbrug, der er blevet så industrielt og så baseret på giftstoffer og kunstgødning, som det i høj grad er, uddyber han.

Udspillet er et forsøg på at Ànde en løsning på de aktuelle udfordringer, som landbruget ifølge Alternativet står i: Ca. 10 pct. af landmændene er konkurstruede, generationsskiftet er blevet sværere at gennemføre, og miljøet, klimaet og drikkevandet er

udfordret af den nuværende landbrugsdrift.

- For Alternativet starter opbygningen af en god og levende landbrugsjord, der kan brødføde både os og fremtidige generationer, med et fravalg af kemiske og miljøfremmede stoffer – stoffer, der som udgangspunkt er designet til at slå ihjel. I stedet skal vi vende os mod en mere økologiske tilgang, hvor vi værner om det biologiske liv i landbrugsjorden, passer på vandmiljøerne og drikkevandet og reducerer klimabelastningen, skriver partiet i udspillets indledning.

Klimaafgift på oksekød Alternativet ønsker derfor at styrke forskningsindsatsen, både inden for økologisk jordbrug, grøn biomasse og nyt foder. Derudover bør momsen på vegetabilske produkter halveres, en større del af EU’s landbrugsstøtte skal gå til landmænd, der bidrager til samfundsgoder, der skal klimaafgift på oksekød, og pesticidafgiften skal forhøjes.

Der vil være øgede udgifter til for eksempel forskning, landbrugsdrift og nedsat moms, og der er risiko for færre eksportindtægter – har I regnet på økonomien i det her?

- For os handler det om at understøtte en omlægning, og derfor er det ret svært at regne på, hvad det vil medføre. Når vi kommer med disse planer, er det for at sikre, at land-

Alternativet har 39 forslag til fremtidens landbrug - vi bringer her et udpluk ɻ Hver bedrift skal lave klimaregnskab og klimahandlingsplan ɻ Klimafgift på oksekød ɻ Skrappere krav til økologimærkningen ɻ Minimum 90 pct. økologi i offentlige køkkener ɻ Fremme af biogas ɻ Halvér momsen på vegetabilske fødevarer ɻ Udfasning af fossile brændstoffer ɻ Udtagning af lavbundsjorde ɻ Fritagelse for jordbeskatning af §3-arealer ɻ Besøgstilskud til små landbrug ɻ Statsgaranterede lån til førstegangskøbere, der vil drive økologisk landbrug ɻ Mere landbrugsstøtte til samfundsnyttige goder frem for passiv arealstøtte

manden overvejer, hvordan han kan komme væk fra at bruge sprøjtegifte.

Vi drømmer om, at Áere vil sige, at når nu det bliver dyrere på grund af pesticidafgifterne, så vil de skifte om til økologi, svarer Christian Poll.

En del af Alternativets landbrugs-

politiske udspil er i tråd med Økologisk Landsforenings arbejde for at skærpe kravene til økologien - betegnet som ’ØkoLØFT’.

- Kravene har ligget stille i mange år – der er behov for skrappere økologikrav, så vi er sikre på, at økologien hele vejen rundt er et bedre miljøvalg, siger Christian Poll og henviser desuden til den vedvarende debat om, hvorvidt økologi er mere eller mindre klimabelastende end den konventionelle produktion.

Venstre afviser udspillet Hvis man skærper økologikravene i Danmark, risikerer man så ikke at svække de danske øko-producenter og øge importen af økologiske produkter fra udlandet?

- Det kan også ses omvendt: at man er bange for, at økologien bliver udvandet på nogle områder. Det er i virkeligheden for at holde fanen højt og sige, at dansk økologi er noget særligt. Men det er en proces, vi er i gang med. Vi har ikke buddet på, hvad der præcis skal strammes, men klima er ét af områderne.

Alternativet ønsker, at landbrug skal føre individuelle klimaregnskaber og i den forbindelse får hjælp af fagpersoner til at lave en handlingsplan for at sænke klimabelastningen.

Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, afviser fuldstændigt Alternativets udspil.

- Det er helt på månen, siger han til altinget.dk.

I Schweiz sælger man kødet fra hanekyllinger Schweiz har en lille økologisk ægproduktion, hvor hanekyllingerne opdrættes som slagtekyllinger. Forbrugerne er dog mere villige til at betale merprisen for æggene end for kødet

En lille andel af de økologiske æg i Schweiz kommer fra en produktion, hvor hanekyllingerne opdrættes som slagtekyllinger. Der er en begrænset betalingsvillighed hos forbrugerne, men det kan til dels skyldes, at de ikke er klar over, at hanekyllinger normalt aÁives straks efter udklækning. Genrefoto: Pixabay

HANEKYLLINGER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Efter et par års forsøg herhjemme med at opdrætte hanekyllinger som slagtekyllinger, opgav branchen, da det var for dyrt.

I Schweiz er der imidlertid en lille ægproduktion, hvor fjerkræafstamningen både giver æg og hanekyllinger med kød på kroppen – produkterne betegnes som ”dual purpose” (DP), da de giver to typer produkter.

Både æg og kyllinger er dog mindre end i den almindelige økologiske produktion, hvor man bruger en race til æg og en anden til kød.

I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Poultry Science har forskere fra Zurich University undersøgt de schweiziske forbrugeres betalingsvillighed for hhv. DP-æggene og DPkyllingen. Det skriver Landbrug &

Fødevarers fagblad Dansk Erhvervs Fjerkræ.

De særlige æg er ca. 24 pct. dyrere end almindelige økologiske æg, mens merprisen for kødet ikke er oplyst.

Vil betale mere for æggene Undersøgelsen viste, at forbrugernes betalingsvillighed er højere, når de kender til DP-konceptet, og at ca. 75 pct. af i alt 402 respondenter ikke var klar over, at daggamle hanekyllinger normalt bliver aÁivet.

En sammenligning af betalingsvil-

ligheden mellem hhv. DP-kyllingen og -æggene viste, at forbrugerne er mere villige til at give merprisen for æggene end for kyllingen. I gennemsnit var respondenterne villige til at betale ca.

236 kr. for 1 kg DP-kyllingebryst og ca. 27,75 kr. for seks DP-æg. Øget kendskab kan hjælpe Forskerne mener, at den større villighed til at betale mere for æggene til dels kan skyldes priselasticiteten på produkterne. De vurderer også, at DP-produktionen vil drage fordel af, at forbrugerne i højere grad bliver gjort

bekendt med fjerkræproduktionen.

Netop tvivl om danskernes betalingsvillighed var et af argumenterne for, at konceptet ikke nåede længere i Danmark, hvilket Økologi & Erhverv omtalte i begyndelsen af februar.

- Samtidig med at der er betydeligt mindre kød på slagtekroppen, vil det være tvivlsomt, om der reelt er mulighed for at sælge de slagtede hanekyllinger, sagde Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent ved landbrugsafdelingen i Dyrenes Beskyttelse, dengang til avisen.

Markedet for DP-æggene i Schweiz udgør da også blot 0,4 pct. af markedet for økologiske æg, mens der ikke er oplyst tal for DP-kødet, som i øvrigt er sæsonbestemt i Áere butikker.

ØKOLOGI & ERHVERV

7

Ulv og hund stod bag angreb ULVEN I DANMARK: Det var ulven, der var på spil, da 21 får hos Storålam nær Holstebro omkom i begyndelsen af februar. Det viser DNA-prøver ifølge Miljøstyrelsen. Angrebet fandt sted bag en ulvesikret indhegning, som var ødelagt af krondyr. Til gengæld var der ingen ulve bag to angreb i januar, da en kalv og to får blev nedlagt. På baggrund af DNAprøverne og vildtkonsulenternes obduktioner er det konkluderet, at begge angreb var forårsaget af hunde.

Flere vil hjælp naturen NATUR: Naturfondens særlige pulje for lokale naturindsatser har haft en stigning i antallet af ansøgere. I alt har 72 ansøgere søgt om samlet 57 mio. kr., skrev Den Danske Naturfond, efter at fristen for ansøgninger til lokale naturprojekter udløb den 5. februar. Frem mod 23. marts vil der blive udvalgt en række ansøgere, der går videre til 2. ansøgningsrunde. Sidste år Àk puljen 60 ansøgninger, hvor der blev ansøgt om i alt 35 mio. kr.

Økologien vinder frem i Aarhus Kommune ØKOLOGIMÅL: Indkøbet af økologi i Aarhus Kommunes køkkener er steget til det femdobbelte siden 2012, da 11 pct. af kommunens indkøb var økologiske. Tallet er nu 62 pct. I daginstitutionerne er tallet endnu højere; nemlig 88 pct. mod 56 pct. på ældreområdet. Det skriver stiften.dk. Ifølge afdelingen for Indkøb og Udbud ligger der et stort arbejde i at fastholde økologiprocenten, da det bl.a. kræver efteruddannelse af køkkenpersonale, og den fraråder derfor, at byrådet skruer økologimålet op til 70 pct., som nogle partier har foreslået.

Hobbylandbrug sjusker KONTROL: Mere end hver tiende hobbyavler havde ikke orden i sine dyrs papirer, da Fødevarestyrelsen sidste år var på kontrolbesøg hos 100 mindre hobbylandbrug. Typisk var det registreringen i CHR, det Centrale Husdyrbrug Register, den var gal med. Det viser resultaterne af en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen gennemførte sidste år. Dyrene skal være registret i CHR, endvidere skal dyr som kvæg, svin, får og geder have de obligatoriske gule øremærker, et i hvert øre.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK

9. marts 2018 nr. 628

STALD

FAGLIGT TALT HENNING SØRENSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

DE KRÆVENDE FORBRUGERE BLANDER SIG I MARKDRIFTEN Bæredygtigheds-analyserne hos økologerne peger på et område, hvor økologerne ikke umiddelbart synes at levere varen. Det er på området natur/biodiversitet, hvor der iÁg. analyserne generelt ikke ”investeres” nok fra økologernes side. Det er ikke godt i forhold til forbrugernes implicitte forventninger til økologiske varers naturindhold.

Derfor en opfordring til at gentænke din markdrift/ markplan: A

Er der urter i kløvergræsarealet i alle marker? Ønsker du dette, så Àndes kløvergræsblandinger med urter i.

Kommen og cikorie er oftest benyttede som urter. Kan købes i renbestand også: 250 g cikorie og 100 g kommen pr. ha. Der Àndes desuden urteblandinger i 1 kg s poser på markedet.

B

Er der vildt og bivenlige tiltag på dine arealer?

Vildtstriber, barjordsstriber, insektvolde, lærkepletter er mulighederne på marker i omdrift. Regler: Du anlægger blot striberne – skal ikke indberettes særskilt.

Max. 10 % af markens areal. Højst 10 m brede i alt.

Minimum 10 m mellem vildtstriberne. Ingen N-kvote.

Barjordsstriber max. 3 m brede. Lærkepletter max. 100 m2. Eksempel: I en almindelig vårbygmark er det blot at gå i gang. Så et mix. af nogle af disse: honningurt, fodervikke, boghvede, solsikke, fodermarvkål, cikorie, kællingtand, blodkløver, rødkløver, hvidkløver, rajgræs.

Pas på med udsædsmængden: Hvis du tænker at så 50 kg/ha, så brug blot 25 kg. Vent med at så vildt-/ naturfrøet til 1. maj.

Jordens frugtbarhed genereres af mikrolivet i jorden. Krummestrukturen og regnormene er gode indikatorer for den frugtbare jord.

Kulstof i jorden er kroner i kassen ǡ ϐ gelater udgør en stor del af jordens mikroliv. De transporterer næringsstoffer, men kun hvis de har optimale betingelser RÅDGIVNING AF IRENE BRANDT

Hvad nøt’er det til?

Gavner din jords frugtbarhed, øger biodiversiteten og gør, at selve den kulisse, som bedriften udgør om dagligdagen, bliver Áottere.

Samtidig er det fornuftig kundepleje, idet forbrugerne, som nævnt, i et vist omfang forventer et større naturindhold på økologiske bedrifter.

ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, har sat fornyet fokus på jordens frugtbarhed med rådgivningsproduktet ’Vil du øge jordfrugtbarheden på din ejendom?’ og informationsmaterialet om produktet lover både mere kulstof i jorden og Áere kroner i kassen.

- Når vi begynder at arbejde med jordens frugtbarhed, sker det i en selvforstærkende proces, hvor vi vender den nedadgående kulstofspiral til en positiv spiral, hvor de synlige resultater af arbejdet er det voksende antal regnorme og en god krummestruktur i jorden, siger Erik Kristensen, der er planteavlsrådgiver i ØRD. Han understreger, at jordens frugtbarhed er et gammelt, økologisk budskab, og som sådant ikke noget nyt.

- Men vi har tidligere som rådgivere ofte haft en tendens til at betragte jordfrugtbarhed med afsæt i planternes trivsel. Nu har vi Áyttet vores fokus væk fra planterne til jorden. For trives jorden ikke, så gør planterne heller ikke, siger Erik Kristensen.

Påvirker de økologiske varers samlede værdi Naturtiltagene er ikke gratis – heldigvis pågår der arbejde med at få de økologiske varers indbyggede værdi værdisat.

Herved får økologerne mønt ud af det ekstra arbejde.

Går i hi I den frugtbare jord er regnormene og krummestrukturen de synlige tegn på frugtbarheden, men det er mikrolivet,

C

Er der efterafgrøder i alle dine marker, der skal pløjes i 2019? Undersåning i april i korn (8 kg alm. rajgræs + 2 kg hvidkløver) og i bælgsæd (10 kg alm. rajgræs). Såning efter høst tidlig i august: 10 kg fodervikke + 6 kg olieræddike + 3 kg alm. rajgræs). Såning sent i august 35 kg rug + 5 kg vintervikke + 5 kg ital.

Rajgræs + 2 kg blodkløver.

som ikke er synlige for øjet, der sørger for, at de rette næringsstoffer er tilgængelige for rødderne til rette tid.

- Mikrolivet æder organisk materiale og nedbryder mineraler med organiske syrer, som dermed bliver tilgængelige for planterne. Man kan sige, at de udgør en mikro-kemifabrik nede i jorden, som skaber frugtbarhed i jorden, så længe fabrikken kører, siger Erik Kristensen og tilføjer: - Men det gør den kun, når der er optimale forhold for mikrolivet.

Fire forhold skal være optimale. De er: Et godt luftskifte, som kan ødelægges, hvis jorden har strukturskader, som også kan have negativ indÁydelse på et andet af de Àre parametre, som skal give mikrolivet liv: Vandbalancen. Sammen med luft skal vandet udgøre 50 pct. af jordens masse.

Er der for vådt eller for tørt, trives mikrolivet ikke. Jordens temperatur er også vigtig. Jo varmere, des bedre. Og endelig har jordens surhedsgrad også stor betydning.

En svagt basisk jord med en pH-værdi på ca. 6 er optimal.

- Hvis disse Àre parametre ikke er optimale, går mikrolivet i hi, hvor de ligger og venter på bedre tider, og mens de venter, stopper deres jordfrugtbarhedsforbedrende arbejde, siger Erik Kristensen.

Stærkt team Erik Kristensen samarbejder med sine kollegaer, Henning Sørensen og Michael Tersbøl, fra ØRD om rådgivningen, og teamet suppleres med Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening, som er specialist i jordfrugtbarhed og dræning.

Teamet har arbejdet med jordfrugtbarhed igennem adskillige år og er desuden trænet i brug af spadediagnosen. Derudover bruger de kulstofanalyser, Terranimo og

Plante pro, når de er ude hos landmændene på konsulentbesøg.

Lige nu afprøver teamet to forskellige metoder til at vurdere det biologiske liv i jorden. Dels ved Solvita og dels ved at gennemføre en standardiseret mikroskopering af jorden. Teamet er endvidere opdateret på nyeste viden inden for rækkedyrkning, pløjefri økologisk dyrkning, Albrecht analyser og Áadekompostering.

Dækker 20 pct. af N-behovet - Vi har altid spaden med på rådgivningsbesøg, for jorden fortæller, hvor vi skal sætte ind; men vi går også en tur i maskinhuset og ser på, hvilke redskaber og maskiner landmanden har til rådighed, så landmanden kan komme i gang med det samme med at skabe bedre jordfrugtbarhed, siger Erik Kristensen. Han tilføjer: - Vi har som økologirådgivere altid haft fokus på jordens frugtbarhed. Det nye er, at vi i dag er meget bevidste om, at jordfrugtbarheden er fundamentet for gårdens afgrøder. Når de fritlevende kvælstofÀkserende mikroorganismer i jorden har optimale forhold, så kan de dække 20 pct. at afgrødernes N-behov. Og det er en pæn del, som ikke skal medregnes i gødningsregnskabet.

Kompost og svampe I takt med at mikrolivet i jorden har fået fornyet opmærksomhed, har komposten og bevidstheden om værdien af svampene i jorden fået en renæssance.

- Komposten har ikke et ret højt N-indhold; men i og med, at komposten er vigtig for de svampe, der booster frigivelsen af N, fører brugen af kompost til et højere N-niveau i jorden. Komposten spiller derfor en ny og vigtig rolle i det økologiske landbrug, siger Erik Kristensen.

MARK & STALD

Klima-pakke giver økonomisk og klimamæssig gevinst Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark har dannet et klima-team, der tilbyder rådgivning til økologiske mælkeproducenter, der vil i front på klimaområdet. Erfaringerne viser, det typisk fører til 10 pct. lavere klimabelastning og ofte har positiv effekt på driftsøkonomien RÅDGIVNING AF KAREN MUNK NIELSEN Landbruget skal i fremtiden levere bedre tal på klimabundlinjen. Økologisk Landsforening, ØL, har et godt bud på, hvordan økologer kan gøre det og få både økonomisk og klimamæssig gevinst ud af det. Værktøjet hedder Klimahandlingsplan, og sammen med ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, er der nu etableret et team på fem klimarådgivere, der til-

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

byder mælkeproducenter en rådgivningspakke til en fast pris. For medlemmer af ØL koster pakken 9.750 kr., mens andre må slippe 2.000 kr. mere.

Landmandens egen plan Klimahandlingsplan er udviklet af Økologisk Landsforening og i 2017 testet i projektet ’Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug’. Der Àndes andre klima- og bæredygtighedsværktøjer på markedet, men, klimahandlingsplanen kan noget helt særligt, fastslår Erik Kristensen, ØRD, der er en af rådgiverne i klimateamet.

- Det er Klimahandlingsplanens konkrete tiltag, der gør hele forskellen. Landmanden vælger dem selv og har dermed ejerskab til planen, og han får helt konkrete anvisninger på, hvordan tiltagene skal føres ud i livet, så de kan sættes i værk straks, siger den erfarne klimarådgiver, der det seneste år bl.a. har lavet klimahandlingsplaner for Thises leverandører.

Rådgivningspakken indeholder et grundigt bedriftsbesøg med en be-

regning af den nuværende klimabelastning fordelt på kilder, rådgivning om klimatiltag, en handlingsplan med konkrete forslag og en beregning af effekten. Det er desuden muligt at tilkøbe opfølgning på handlingsplanen, og det kan være en god ide, forklarer projektleder og klimakonsulent i ØL, Mette Kronborg: - I projektet har vi lavet klimahandlingsplaner hos 38 landmænd, som efterfølgende mødtes i en ’klimaskole’, hvor de kunne udveksle erfaringer og støtte hinanden i at gennemføre deres planer. Det har de givet positive tilbagemeldinger på, men opfølgning kan selvfølgelig også foregå på andre måder.

Klima er ofte en god forretning Erfaringen fra projektet er, at økologiske kvægbrug typisk reducerer udledningen af klimagasser med 8-10 procent, når de gennemfører tiltag, der optimerer hverdagens management. Det er typisk en god forretning, fordi tiltagene ofte indebærer en mere effektiv omgang med ressourcerne på gården.

En af de økologiske mælkeprodu-

center, der oplever og lægger vægt på dette, er Gert Hansen, der driver Brunsminde ved Give med 360 jerseykøer og lige så mange hektar.

Hans klimahandlingsplan indebærer, at han har skiftet til LED-lys, afgasser gødningen i biogasanlæg samt optimerer grovfoderproduktionen, så han bliver mere selvforsynende og ikke skal købe så meget korn og kraftfoder.

- Det har en direkte positiv virkning på driftsøkonomien, og når både klima og økonomi kan gå hånd i hånd, er det da bare med at komme i gang, siger Gert Hansen.

Konsulenterne udarbejder klimahandlingsplanerne hen over sommeren. Vil man booke tid til klimarådgivning eller blot høre mere om tilbuddet, er det en god ide allerede nu at kontakte en af teamets konsulenter.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Fakta om Klimahandlingsplan

Nyt klimateam

ɻ Værktøjet er foreløbig udviklet til brug på kvægbedrifter. ɻ Der er i 2017 lavet 100 klimahandlingsplaner. ɻ En klimahandlingsplan indeholder: bedriftsbesøg, beregning af nuværende klimabelastning, rådgivning om klimatiltag, handlingsplan, beregning af effekten. ɻ En oversigt over tiltag, der forbedrer bedriftens klimaaftryk, Àndes i Klimakataloget på www.okologi.dk

ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, og Økologisk Landsforening, ØL, samarbejder om klimarådgivning i form af Klimahandlingsplaner. Rådgivningsteamet består af:

Læs mere her: oerd.dk/media/2130606/succes-med-klimahandlingsplaner_oerd.pdf

9

Hold øje med ondartet bipest (Paenibacillus larvae) Marts 2018

Ondartet bipest er en sygdom, der gør skade på honningbiers yngel. Sygdommen forårsages af bakterien (Paenibacillus larvae), der formerer sig i biernes larver, og typisk dør bilarven under forvandling til puppe. Bakterien er udbredt i Danmark og i store dele af verden, hvor der findes vestlige honningbier (Apis mellifera).

Sygdommen er kategoriseret som karantæneskadegører i Danmark. Der er derfor meldepligt, og sygdommen skal bekæmpes.

Hvordan ser ondartet bipest ud?

Bakterien er mikroskopisk og kan kun ses med gramfarvning ved 1000x forstørrelse. De sporer, som bakterien producerer, kan ved samme forstørrelse ses ved farvning med nigrosin.

Livscyklus Bakterien lever udelukkende i honningbiers yngel. Helt unge larver under 24 timer gamle smittes gennem det foder, de optager. I larvens tarm opformeres bakterien, men larven overlever typisk, indtil forvandlingen til puppe påbegyndes, det vil sige efter cellen er forseglet. Det betyder, at ammebierne fortsætter med at fodre bilarven, og antallet af bakterier vokser typisk til 2 milliarder. Når larven dør, og bakterierne ikke længere kan gro, vil de overgå til et sporestadie. Sporestadiet kan overleve i årtier uden kontakt med bier f.eks. på tavler, men vil spire og danne nye bakterier, hvis det finder vej til tarmen på en ung bilarve. I honning kan bakteriesporer overleve og smitte, hvis ammebier videregiver dem til larver.

Hvordan opdager man angreb af ondartet bipest?

Fund af ondartet bipest gøres typisk af biavlere, når yngellejet fremtræder ujævnt og spredt, fordi døde pupper fjernes af rengøringsbier i stadet. Der vil være indsunkne cellelåg og celler med opbidte cellelåg. En lugt, der kan minde om surdej, er typisk. I de angrebne celler omdannes bilarven/bipuppen til en kaffebrun masse, der med en tændstik kan trækkes ud af cellen til en over 2 cm lang tråd. Ved sene stadier kan der optræde såkaldte skorper, som skyldes indtørrede larver i bunden af cellerne, der er svære at fjerne for både biavler og bier. Det kræver en laboratorieundersøgelse at skelne mellem ondartet og europæisk bipest.

Hvor kan ondartet bipest angribe?

Honningbier er den eneste art, der angribes. Bakterien er helt afhængig af biyngel.

Landbrugsstyrelsen / Nyropsgade 30 / DK - 1780 København V / Tlf.: +45 33 95 80 00 / E-mail: mail@lbst.dk

Faktaark om biskadegørere BIAVL: Landbrugsstyrelsen har udgivet syv faktaarrk om bakterier, svampe, biller og mider, som kan true bifamilier.

De syv faktaark skal gøre det nemmere at spotte og bekæmpe biskadegørere. Faktaarkene er et led i arbejdet for fortsat at sikre sunde bier i Danmark.

Biavlere har meldepligt ved mistanke om angreb fra en række skadegørere. Faktaarkene omfatter syv skadegørere, hvor der er meldepligt, og biavleren kan bruge dem, hvis hen er i tvivl om, hvorvidt hens bier er syge eller angrebet af en skadegører.

Hvis der er mistanke om eller angreb med en af disse skadegørere, skal biavleren kontakte den lokale biinspektør eller Offentlig bisygdomsbekæmpelse ved Aarhus Universitet.

Hent faktaarkene på lbst.dk

ɻ Mette Kronborg, ØL ɻ Erik Kristensen, ØRD ɻ Carsten Markussen, ØRD ɻ Christian Thormann Nielsen, ØRD ɻ Jonas Høeg, ØRD

Klimakonsulent Erik Kristensen (tv) diskuterer N-udnyttelse og klimaeffekt med mælkeproducent Gert Hansen. En klimahandlingsplan skærer typisk 8-10 procent af bedriftens klimabelastning

Slagtepræmie for 2017 TILSKUD: Landbrugsstyrelsen udbetaler slagtepræmie fra 1. marts til 30. juni 2018. Støtten, der er på 180 mio. kr, gives til. til danske kvægproducenter, der opfeder kalve og ungdyr.

I 2017 blev der slagtet ca.

239.000 dyr, hvilket er ca. 9.000 Áere end i 2016. Knap 4.350 landmænd er både tilmeldt ordningen og har hver slagtet mindst 5 præmieberettigede dyr.

De får udbetalt 750 kr. pr. dyr. Da den samlede pulje er uændret, er præmien pr. dyr lidt lavere end ved sidste udbetaling i 2016.

Formålet med støtten er at understøtte beskæftigelsen i landbruget og hos slagterierne samt at sikre, at slagterierne kan få råvarer til deres produktion af fødevarer.

Man kan tilmelde sig slagtepræmie for 2018 samtidig med, at man indsender Fællesskema 2018. Landbrugsstyrelsen anbefaler, at man kun tilmelder sig slagtepræmie i 2018, hvis man regner med at slagte mindst 5 kvier, stude eller tyre.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. marts 2018 nr. 628

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 10: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 10 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 26,00 kr. Søer Danish Crown notering 6,10 kr./ kg. Øko-tillæg 7,60 kr./kg. Samlet afregning 13,70 kr.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 10: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 932,40 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,72 kr. 25-30 kg: 15,08 kr. 30-40 kg: 16,38 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 10: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,75 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5.00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 5,75 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr.

Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Deltagerne på bedriftsbesøget lyttede opmærksomt, da Jesper Hansen fortalte om det nye gårdbiogasanlæg på Bondegårdens Økologi.

Biogasanlægget har to store reaktortanke, som dagligt fodres med 30 ton biomasse.

Der er kamp om biomasserne Recirkuleret husholdningsaffald, dybstrøelse, Þ § ϐ §gødning skulle oprin største input i et nyt § ¤ § Ǥ

blevet ændret BIOGAS TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Ved Fuglebjerg ligger Sjællands første økologiske gårdbiogasanlæg, som for nylig er taget i brug. De før-

ste tre uger kørte anlægget helt efter planen; men så gik ét eller andet galt, og processen i anlæggets to reaktorer gik stort set i stå.

- Siden har vi fået anlægget i gang igen; men det er stadig ikke optimalt. Vi har overvejet forskellige årsager til, at anlægget stoppede for eksempel om de kalkuner, som vi har fået gødning fra, har været i penicillin-behandling. Rester af medicinen i gødningen kan slå de bakterier ihjel, som skal danne biogassen i tankene Vi har derfor stoppet fodringen med kalkungødning, og vi har sendt en prøve af tankenes indhold til laboratorieundersøgelse i Tyskland for at Ànde ud af, om der mangler mineraler i tankene, forklarede Lise Rasmussen, der sammen

Det er Lise og Bjørn Rasmussen fra Bondegårdens Økologi ved Fuglebjerg og Jesper Hansen, der bor 7 km. fra biogasanlægget, der har etableret LBJ Bio. ɻ Jesper Hansen har 160 ha planteavl - primært salgsafgrøder.

Blandt andet: ɻ Korn, raps, vårhvede, hestebønner, havre, sukkermajs, squash og hokkaido græskar. ɻ 30 moderfår afgræsser gårdens lavbundsarealer. ɻ Lise og Bjørn Rasmussen har 430 ha, hvoraf 120 ha er udlagt i græs til gårdens Limousinebesætning. ɻ Derudover dyrkes der i år 50 ha med konservesærter. ɻ Gården har 55 Limousinemoderdyr. Og vinteropstaldning af kreaturerne fra Grantoftegård. ɻ På gården er også en lille sobesætning på 6 søer.

med ægtefællen Bjørn Rasmussen og landmandskollega Jesper Hansen står bag LBJ Bio, der har bygget anlægget på familien Rasmussen gård, Bondegårdens Økologi.

Forklaringen faldt på et bedriftsbesøg i slutningen af februar, som Økologisk Landsforening havde arrangeret i regi af to projekter, som foreningen står bag i 2018: Demonstration af nye løsninger og Næringsstofforsyning for fremtidens økologi.

Forberedte på udfasning Jesper Hansen fortalte, at det overordnede formål med etableringen af biogasanlægget har været dels at Ànde et alternativ til den konventionelle gylle, så man er klar, den dag denne ressource ikke længere kan bruges i den økologiske produktion, og dels at Ànde en metode til at recirkulere næringsstofferne til landbruget.

- Vores lokale renovationsselskab, Affald+, tog initiativ til at kildesortere husholdningsaffaldet, lave pulp af affaldet til fraktioner, som kunne indgå i for eksempel produktionen af økologisk biogas, hvilket der i begyndelsen også var stor interesse for i renovationsselskabet; men så gik der politik i sagen, og det blev besluttet, at hele produktion skulle sælges samlet i udbud. Og det kan vi jo slet ikke være en del af. Vi kan ikke aftage så store mængder, og vi har heller ikke økonomi til at betale en høj pris for pulpen, sagde Jesper Hansen.

Bjørn Rasmussen supplerede: - Det bliver dyrt, hvis landbruget på grund af udbuddet skal til at be-

tale for det afgassede husholdningsaffald. I dag kan vi jo få alt den konventionelle gylle, vi kan og må bruge, gratis.

Hurtig tilladelse Mens LBJ Bio stadig troede, at det recirkulerede husholdningsaffald skulle indgå i biogasproduktionen, søgte Àrmaet om tilladelse i kommunen til at opføre anlægget.

- Vi Àk tilladelsen ret hurtigt, og sidste efterår blev byggeriet af anlægget startet. Økonomien ser Àn ud, og hvis vi ellers får anlægget op i omdrejninger igen, har vi budgetteret med en tilbagebetalingstid på syv år. Samlet har anlægget kostet 14 mio. kr. Heraf er 10 mio. kr. betaling for selve anlægget og 700.000 kr. for tilslutning til el-nettet, så strømmen, anlægget producerer, kan sælges.

En ekstra ’stald’ Hver dag køres 30 ton biomasse ind i biogasanlægget. Biomassen opholder sig i tankene i 2½ - 3 måneder.

- Vi valgte Sauteranlægget, fordi vi tror, det er det bedste, fordi intet mekanisk kan gå i stykker inden i tankene, forklarede Jesper Hansen.

Lise Rasmussen har ansvaret for driften af anlægget og kontakten til leverandøren.

- Det er lidt, som om vi har fået en ekstra stald med dyr. Anlægget skal fodres og passes som en besætning.

Og især her i starten, hvor vi skal have anlægget op at køre, er der meget at se til, fortalte Lise Rasmussen.

MARK & STALD

Sauteranlæg LBJ Bio har valgt et Sauter Biogasanlæg, der kan håndtere et højt tørstoÀndhold på 15-20 pct. eller mere.

Biomassen i et Sauter-anlæg adskiller sig fra de AgriKomp-anlæg, der er bygget på to økologiske ejendomme i Jylland, derved, at biomassen i tankene ikke omrøres. Når biomassen ikke omrøres, lagdeles den i reaktoren, hvor den afgassede masse lægger sig nederst, og de uopløste, Àberrige plantedele Áyder ovenpå. På tankene er der monteret en udvendig pumpe, som pumper væsken fra bunden af tanken ud.

Væsken sprøjtes derefter ud over det øverste Áydelag. På denne måde cirkulerer væsken igennem det materiale, der Áyder øverst og medvirker til at nedbryde det.

Der er ikke noget mekanisk inden i tankene, som kan gå i stykker.

Hvis indholdet af tørstof i den biomasse, der indføres i anlægget, er lavt, bliver massen i tankene mere homogent og ikke så lagdelt, men anlægget vil stadig kunne producere gas.

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

11

Biogas - en ny løsning Blandt andet på Sjælland er der langt mellem de økologiske dyr, hvilket giver de Þ ǡ ¤ ϐ Þ Ǧ kerne I slutningen af februar sad en snes landmænd samlet omkring langbordet på Bondegårdens Økologi ved Fuglebjerg på Sjælland. De havde taget imod invitationen til et bedriftsbesøg på gården, hvor et helt nyt biogasanlæg blev demonstreret.

Bag invitationen stod blandt andre projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, som Økologisk Landsforening gennemfører.

- Det er et formidlingsprojekt, som vi gennemfører for at sikre, at vigtig viden og nyttige erfaringer ikke går i glemmebogen, når de faglige projekter, vi også laver, er slut, fortalte Annette Vibeke Vestergaard fra Økologisk Landsforening.

Projektet sikrer, at den nyttige viden formidles - for eksempel via bedriftsbesøg hos landmænd, møder og markvandringer, korte informationsvideoer, driftsbeskrivelser, artikler og nyhedsbreve samt på faglige kongresser.

Etablering af

ØKOLOGISKE BIOGASANLÆG

DET ØKOLOGISKE BIOMASSEKATALOG

- en håndbog

MICHAEL TERSBØL

i projektet: Næringsstofforsyning for fremtidens økologi, som også var medarrangør af bedriftsbesøget. ’Det økologiske biomassekatalog’ og håndbogen, ’Etablering af økologiske biogasanlæg’, som begge er udgivet i projektet: Flere økologiske biogasanlæg for bedre økonomi og mindre miljøbelastning, blev også præsenteret på bedriftsbesøget.

De tre udgivelser præsenterer den nyeste viden inden for hvert sit område, og giver samtidig gode bud på, hvor økologerne kan Ànde godkendte gødningskilder.

Udgivelserne kan læses i digitale versioner på Økologisk Landsforening hjemmeside: okologi.dk ib@okologi.dk

God platform Et bedriftsbesøg er en god platform for projektet. Deltagerne får mulighed for med udgangspunkt i konkrete tiltag på bedriften at få adgang til den relevante viden, som er udviklet i tidligere projekter.

I forbindelse med driftsbesøget i Fuglebjerg blev deltagerne præsenteret for ’Det økologiske gødningskatalog 2017’ som er udviklet

Pumpen cirkulerer den Áydende afgassede biomasse, som via sprinklere sprøjtes ud over Áydelaget i de to reaktorer.

TILMELD DIG NU! Hvis du tilmelder dig INDEN 9. marts er prisen 100 kr.

Derefter vil den være 250 kr.

Økologimøde “Klar til start i marken” 19. marts kl. 17.45 - 21.15 hos LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup LMO Økologi inviterer til et spændende møde så du kan blive klar til forårets udfordringer i marken.

Udover du får anbefalinger med hjem kan du høre AgroIntelli fortælle om brugen af den nyeste teknologi i marken.

Kom og få økologisk inspiration - der vil være sandwich og kage undervejs i programmet.

PROGRAM: - Velkomst og nyt fra LMO Økologi m. sandwich og drikkevarer - Anbefalinger ud fra de seneste års forsøg: • Skal du prioritere en tidlig såning af vårsæden eller vente på gyllen?

• Gødskning af kløvergræs • Gør efterafgrøder til en succes - Kaffe og et stykke kage - Hvordan ser økonomien ud i økologien – nogle nøgletal - Brug af kameraer, billedgenkendelse og nyeste teknologi i marken v. AgroIntelli ved Ole Green • Hvad kan vi nu og virker det • Hvor er vi om fem år?

TILMELDING Biogassen afbrændes i en generator og bliver til elektricitet, som sælges til Seas.

Økologirådgiver Rasmus Bomholtz, direkte: 8728 2433 email: rbo@lmo.dk

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. marts 2018 nr. 628

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Naturklummen

Tanker om naturen, det billige skidt ’Naturen, det billige skidt’ skrev forfatter Otto Gelsted i 1934. Den efterhånden let fortærskede frase bruges ofte ironisk, som også Otto Gelsted mente den, men ikke altid.

For hvad gør den egentlig godt for, den natur? Er al natur god natur?

Eller er det naturens evne til at gøre noget godt for os, der giver den værdi?

Bestøverne snakker vi meget om for tiden, og kloge hoveder spår nærmest umulige vilkår for mennesket, hvis vi mister de hårdtarbejdende insekter. Og så kan vi vel blive enige om, at bestøverne har værdi. Agerhøne og rådyr har måske også værdi, for dem kan vi nedlægge og spise, for ikke at tale om jægernes herlighedsværdi ved at komme ud i naturen på jagt efter byttet. Ørred og torsk elsker Àskerne, og vi elsker alle at spise dem, så de er på listen. Men hvad med alle de arter, som vi ikke bruger til noget? Eller som vi måske endda er bange for, eller vrede på?

Har naturen værdi, bare fordi?

Man kan, og det gør man også, argumentere for, at naturen har værdi, bare fordi. At naturen ikke er til for vores skyld, men at vi, med vores enorme magt og jerngreb om landskabet, har et ansvar for at beskytte den. I samme åndedrag fremhæves som regel de sjældne arter, og det er helt efter naturfolk og brandmænds fælles mantra, ’Brandmandens lov’, som påbyder os at bevare, beskytte, genoprette og nyetablere i prioriteret rækkefølge. Agerhøner og harer har vi masser af, men ensianblåfuglen har det virkelig strengt, så den må vi tage os af først. Men sommerfuglearten har bare ikke nogen nytteværdi for vi mennesker – i hvert fald ikke én, som vi kender til. Det har muldvarpen eller skovÁåten måske heller ikke. Men muldvarpen er irriterende og skovÁåten farlig, så ville det egentlig gøre noget, hvis de uddør? Det er selvfølgelig ikke ret realistisk, men spørgsmålet er dog interessant alligevel.

Ulven er i denne sammenhæng så dejlig håndgribelig. Den er stor og sjælden og virker farlig – er det potentielt også for husdyr.

Ulven kommer I medierne raser ulvedebatten.

En enkelt strejfer er blevet til syv voksne individer og i sidste år blev

Agerhøner og harer har vi masser af, men ensianblåfuglen har det virkelig strengt, så den må vi tage os af først. Men sommerfuglearten har bare ikke nogen nytteværdi for vi mennesker – i hvert fald ikke én, som vi kender til.

Foto: Colourbox

det til et kuld på 8 hvalpe. Det er pludseligt og overraskende, selvom det er ikke ret mange ulve i et land af vores størrelse. Men de få individer har taget husdyr, og de har skræmt dem. Og hvad der er værre og kommer til at spille en større rolle i ulvens måske igen endelige her i landet er, at den skræmmer os mennesker. Men er ulven så i samme kategori som ensianblåfuglen, fordi den er sjælden? Eller er den i kategori med skovÁåten, fordi den er irriterende?

“

Er naturen i knibe?

I Danmark er vi vant til, at naturen gør og er, som vi ønsker. Mange af os tænker måske, at der er en form for balance i naturens tilstand. Vi har de trælse arter, som vi er i evig kamp mod, vi har herlighedsværdien ved at gå en tur i det ryddelige landskab og så har vi de gode ’naturnørder’ – og det er kærligt ment – som sørger for at gøre os opmærksomme, når en sjælden og for de Áeste af os hidtil ukendt art, er i vanskeligheder, så vi kan gribe til lommen eller engagere os i en

Landbruget har ændret sig. Ukrudt er en mangelvare i markerne, og landbrugsstøtten gør det ofte til en bedre forretning at dyrke ringe jorder end at lade dem ligge.

Så der er ikke længere plads til de arter, som ellers har ¤ ϔ Ǥ

lokal indsats. Nu ser det ud som om, at tingene er ved at ændre sig.

For få uger siden kom Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) med tal, der viste, at almindelige agerlandsfugle som viber og lærker er i alvorlig tilbagegang. Det er fugle, som igennem mange hundrede år har tilpasset sig det ekstensive landbrug med våde områder, sandede pletter, ukrudt og insekter.

Landbruget har ændret sig. Ukrudt er en mangelvare i markerne, og landbrugsstøtten gør det ofte til en bedre forretning at dyrke ringe jorder end at lade dem ligge. Så der er ikke længere plads til de arter, som ellers har tilpasset sig så Ànt til at sameksistere med os.

Mens vi har været fokuseret på sjælden natur, har vi måske glemt at tage hensyn til de arter, vi har, eller har haft, lige omkring os i en sådan grad, at de er på vej til at blive sjældne.

30 uinteressante procent De seneste år har der været en tiltagende tendens hos naturnør-

derne i retningen af den holdning, at landbruget kan være lige meget i kampen for naturen. ”Der er ikke plads til natur i landbruget” siger de, og drejer opmærksomheden mod de erklærede naturområder.

En gang imellem bliver tonen endda småhånlig, når snakken falder på de økologiske gårde og de 30 pct. Áere arter, der er tilknyttet det økologiske landbrug end det konventionelle. Når bølgerne går højt, er argumentet, at det er 30 uinteressante procent, fordi det sjældent er de sjældne arter, der etablerer sig. Nu ser vi så de almindelige arter i landbruget i voldsom tilbagegang. Skal vi blot sidde på hænderne og håbe på Áere naturområder? Eller skal vi sammen arbejde for plads til natur i landbruget, så også de fremtidige generationer får lov at forbinde den danske sommer med lærkens sang, og vibens dans over markerne?

MARK & STALD

9. marts 2018 nr. 628

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Kunsten at dyrke og sælge grøntsager Dansk producerede økologiske grøntsager er i høj kurs, og otte nye ϐ tion på grøntsagskurset på Kalø Økologisk Landbrugsskole i begyndelsen af marts GRØNTSAGER AF IRENE BRANDT - For et år siden købte min hustru og jeg en lille ejendom i Odsherred, og siden har jeg brugt en del tid på at Ànde ud af, hvad vi kan dyrke på ejendommen, som har 4 ha jord, hvoraf de to er skov, fortæller Claus Gramstrup, som i begyndelsen af marts deltog på ’Økologisk Grøntsagskursus - for dig der vil i gang’, som var arrangeret af Økologisk Landsforening.

Claus Gramstrup har besluttet sig for at dyrke økologiske, grønne asparges, men med en baggrund fra designverdenen er han klar over, at han har meget at lære, før han kan bringe sine produkter på markedet.

- Jeg har læst en del om gødning og dyrkning af asparges, men kurset her har været en øjenåbner i forhold til ukrudtsbekæmpelse og vigtigheden af en god planlægning, siger Claus Gramstrup. Han tilføjer: - Det er inspirerende at være sammen med erfarne fagfolk på kurset, og jeg ser frem til at netværke med de andre deltagere i aften.

Grundig introduktion Kurset varede to dage, og deltagerne Àk i løbet af kurset en grundig introduktion til kunsten at dyrke økologiske grøntsager. Den første dag var fokus på produktionsforudsætningerne, dyrkningssystemer, plantevækst og ukrudtsbekæmpelse.

Efter en spændende dag med oplæg af grøntsagsavler Helge B low og økologirådgiver Richard de Visser fra Gartnerirådgivningen Àk deltagerne på en rundvisning mulighed for at se. hvordan grøntsagsdyrkning og afsætning læres på Kalø Økologisk Landbrugsskole, som lagde lokaler til kurset.

Om aftenen kiggede Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening forbi og fortalte om Afsætning af grøntsager med fokus på det direkte salg.

På 2.-dagen var der indlæg om dyrkning af de enkelte kulturer, og kurset sluttede med en introduktion

til planlægning og styring af en alsidig produktion.

2 kr. i minuttet Med udgangspunkt i sine egne erfaringer som grøntsagsdyrker fortalte Helge B low om, hvordan han for eksempel var nået frem til, at han skulle tjene to kr. i minuttet i løbet af en arbejdsdag, hvis forretningen skulle løbe rundt.

- Så det koster 20 kr. at drikke en kop kaffe!, lød konklussionen.

Og efter Helge B lows indlæg var ingen af deltagerne i tvivl om, at det nemmeste er at tilså 4 ha med grøntsager. Når det er gjort, kommer udfordringerne: Afgrøderne skal passes, høstes, opbevares og afsættes, inden arbejdet er slut. Kan man klare det hele selv? Næppe. Hvor går man hen og Ànder medarbejdere, når det meste af landet holder ferie?

Og så er der vejret, som i værste fald kan spolere ens høst, hvis man har sat alt på et brædt.

Hvad passer til dig?

Richard de Visser serverede viden ad libitum for kursets deltagere, som han sammenfattede i ti bud: ɻ Du skal have grønne Àngre ɻ Producér et produkt, der passer til dig ɻ Producer kun, hvis din kunne kan og vil betale kostpriden ɻ Producér kun 1. kvalitet. Pløj dårlige afgrøder ned ɻ Hav den nødvendige arbejdskraft. ɻ Du skal planlægge din produktion ɻ Du skal have en plan for afsætning af dit produkt ɻ Du skal være købmand ɻ Brug kompetente sparringspartnere ɻ Start i det små

I plantetunnelen på Kalø Økologisk Landbrugsskole lærer eleverne at arbejde med koldhusdyrkning. Helge B low, der udover at være grøntsagsavler også er deltidsansat på skolen, fortalte kursisterne på det økologiske grøntsagskursus om fordele ved at dyrke i tunneler, da han viste kursisterne rundt på skolen.

Til venster: Martin Højmark Mølgaard Àk på kurset genopfrisket sin viden om grøntsagsdyrkning og fornyet sin respekt for ukrudt.

Til højre: Claus Gramstrup har ikke en landbrugsfaglig baggrund, og på kurset Àk han endnu mere viden med hjem, end den han har kunnet læse sig til, så han nu føler sig klar til at dyrke asparges. se restproduktion og levere gødning til marken.

- Jeg satser på lokalafsætning og på en alsidig produktion. Alene af den grund, at en del af jorden ligger tæt på fjorden og i perioder kan være ret våd, betyder, at jeg er nødt til at vælge Áere slags afgrøder, ligesom jeg skal i gang med at forholde mig til, om jorden skal drænes eller om jeg skal etablere højbede til produktionen, siger Martin Højmark Mølgaard. Han tilføjer: - Som udgangspunkt vil jeg gå til arbejdet med den holdning, at jeg har den perfekte jord, som selvfølge-

lig skal dyrkes som den perfekte jord.

Hvad naturen så kommer med, må jeg tage fat om til den tid.

Husk sædskiftet På kurset havde Richard de Visser fra Gartnerirådgivningen tidligere på dagen slået fast, at det primært er sædskiftet, der adskiller den økologiske grøntsagsproduktion fra den konventionelle.

- Men i den intensive, økologiske grøntsagsproduktion er det ofte svært at overholde alle sædskiftelovene. Især strukturskader på jorden kan være en stor udfordring, kon-

staterede Richard de Visser. Det var først på dagen.

Inden dagen var omme havde deltagerne været hele vejen rundt fra sædskifter over ukrudt, (grøn) gødning, sten i marken, svampe- og sygdomsangreb, skadedyr, arbejdskraftbehov, bedopbygning, såning, udplantning, vanding, pH-værdier, mineralisering, C/N-balancen, opbevaring af afgrøder til, hvilke maskiner der bedst løser konkrete udfordringer i marken.

... og så var der også lige et 11. bud: ɻ Hav Áair for maskiner.

Jeg skal have noget erfaring Martin Højmark Mølgaard fra Randers var også med på kurset på Kalø Økologisk Landbrugsskole: - Jeg har 1 ha lejet jord, og jeg skal bare i gang og have noget erfaring.

På kurset har jeg fået genopfrisket min viden - og ikke mindst repeteret dét med ukrudtet, som jeg måske godt kunne være endt med at tage for let. I dag har jeg lært, at der er tid at spare, hvis man udviser rettidig omhu, siger Martin Højmark Mølgaard.

Han har tidligere arbejdet med økologisk kaninproduktion, og han ønsker på sigt at kombinere grøntsagsavlen med kaniner, som kan spi-

For sur eller for basisk - det dur ikke. De Áeste næringsstoffer er kun tilgængelige, hvis jorden holder en pH-værdi mellem ,5 og 7,5, forklarer Richard de 9isser.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. marts 2018 nr. 628

Status fra Landbrugsstyrelsen UDBETALINGER: På økologisk arealtilskud og plejegræsordningen nåede Landbrugsstyrelsen målet om at udbetale til 65 procent af ansøgerne pr. 31. december 2017. Styrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at de forventer, at være færdige med udbetalingen af disse tilskud senest 1. juli 2018, når der ses bort fra enkelte sager, hvor sagen forsinkes af forhold, styrelsen ikke har indÁydelse på, for eksempel konkurser og dødsbo. På økologisk arealtilskud og plejegræsordningen har alle nu fået tilsagn fra 2017 ansøgningsrunderne.

Landbrugsstyrelsen mangler stadig at afslutte sager på Áere ordninger, bl.a. miljøteknologi på kvæg- og svinestalde. Styrelsen opnormeret

Dating for biavlere og jordbrugere BIAVL: Bestøverportalen er et nyt initiativ, som vil fungere som en slags elektronisk datingsite, hvor biavlere, der tilbyder bier til bestøvning og jordbrugere, der har brug for bestøvning, let kan få kontakt med hinanden. Der ligger også en række artikler om bestøvning på portalen, og mulighed for kontraktforhold imellem biavler og jordbruger er beskrevet. Bestøverportalen.dk, som er gratis at bruge, er oprettet af biavlsorganisationerne (Danmarks Biavlerforening, Danske Biavleres Landsforening, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, ErhvervsBiavlerne) med støtte fra Landbrugsstyrelsen – Miljøog Fødevareministeriet, og den drives til dagligt af Danmarks Biavlerforening.

Forebyg havrecystenematoder PLANTESYGDOMME: I forbindelse med afgrøde- og sortsvalg er det vigtigt at være opmærksom på havrecystenematoder, skriver seges.dk.

I artiklen understregs det, at der hvert år ses der angreb af havrecystenematoder eller ”havreål” i havre, vårbyg og vårhvede, både i økologisk og konventionelt dyrkede marker. Især i tørre somre og kolde forår ses skaderne. Intet tyder dog på, at der generelt i Danmark er sket en opformering.

Da havre er en relativ udbredt kornart i økologisk dyrkning pga. god sundhed og konkurrenceevne over for ukrudt, er der særlig grund til at være opmærksom på evt. forekomst af havrecystenematoder på økologisk dyrkede arealer. Ikke mindst på ejendomme med hyppig korndyrkning er der risiko for opformering.

Lone Hedegård vil ikke byde kyllingerne at rende rundt i mudder i udearealerne, og hvis de er inde hele tiden, så lever produktionen ikke op til de forventninger, forbrugerne har til en økologisk kylling. Derfor slagter og indfryser hun de kyllinger, hun producerer hen over sommerhalvåret, og kan dermed sælge kyllinger hele året, uden at det røde Ø-mærke bliver kompromitteret.

Økokylling med smag og historie giver merværdi Selvom Danmark årligt producerer omkring 100 mio. kyllinger, så er kun 1,5 mio. af dem økologiske. Branchen har brug for udvikling, og et af benene, der kan styrke udviklingen, er robuste og aktive racer, der samtidig lever op til forbrugernes forventninger til en økokylling DYREVELFÆRD TEKST OG FOTO: KIRSTEN HAUG Den hyggelige by Them, syd for Silkeborg, er nok mest kendt for ostemejeriet Them Andelsmejeri, der i en årrække har produceret økologiske oste. Nogle få hundrede meter derfra, Ànder vi gården ’Gothenborg’.

Her har Lone Hedegaard sammen med sin mand, Lars, produceret økologisk fjerkræ siden 1995. Det første år producerede Gothenborg 2.000 slagtekyllinger, og nu er produktionen oppe på 12.000 kyllinger samt nogle tusinde ænder, gæs og kalkuner.

Hentede kylling fra England Lone Hedegaard er én ud af to kyllingeproducenter, der har stillet sin produktion til rådighed for Multichick-projekt, som er koordineret af ICROFS. Projektet har undersøgt, hvordan den danske økologiske produktion kunne udvikles til gavn for erhvervet og for forbrugerne. På Gothenborg undersøgte forskerne fra Aarhus Universitet forskellige racer og deres adfærd.

- I en årrække havde vi Color Yield kyllinger, men vi syntes ikke, de var så nysgerrige, og vi ville gerne producere en kylling, som var noget helt særligt. Vi kiggede derfor ud over Danmarks grænser og til England, hvor vi fandt et lille opdræt med speciale i frilandskyllinger. Herfra købte vi de første Skovkyllinger, som derov-

re hed ’Norfolk Black’. Det var også på dette tidspunkt, vi blev involveret i Multichick-projektet. Vi håbede, at vi med Skovkyllingen kunne bidrage til at udvikle branchen og tilbyde forbrugerne et unikt produkt, der var tro mod Ø-mærket, forklarer Lone Hedegaard.

ligt. Selvom loven tillader at slagte efter 56 dage, så er det dagene efter de 56, at kødet får smag og tekstur – det er jo her det interessante er.

Vores kyllinger vejer godt 2 kg efter slagtning og har masser af lækkert brystkød, der smager som en kylling gjorde i gamle dage, påpeger hun.

Forskel på racer Hos Lone Hedegaard har Multichickprojektet sammenlignet Color Yield og Skovkyllingen under forskelligt indrettede udearealer og med forskellig beplantning. Og der er forskel på, hvordan de to racer udnytter udearealerne.

- Både Skovkyllingen og Color Yield er langsomt voksende racer, men deres adfærd er forskellig.

Skovkyllingen er en nysgerrig fugl og ikke særlig frygtsom. Den tilbringer stort set al sin tid ude i skoven med at søge efter føde. På denne måde lever den til fulde op til sit navn og den troværdighed, økologien er så afhængig af. Color Yield kyllingen er en noget mere tilbageholdende fugl, men hvis den går sammen med Skovkyllingen, bliver den ret aktiv og tilbringer megen tid i skoven, forklarer Lone Hedegaard.

Ø-mærket er truet Samtidig udtrykker Lone Hedegaard stor bekymring for, hvor den økologiske slagtekyllingeproduktion er på vej hen, for de seneste ændringer i branchen med at hæve den daglige tilvækst fra 35 til 38 gram, og detailhandlens krav til deres leverandører om at producere mindre og mere ensartede kyllinger, er ikke godt for dyrevelfærden, mener hun.

- Den økologiske slagtekyllingeproduktion skal leve op til forbrugernes forventninger om god dyrevelfærd. Ser forbrugerne for eksempel mine kyllinger i skov og på grønne kløvermarker, så tror de jo alle økologiske kyllinger lever på denne måde.

Men det er jo langt fra rigtigt, og når så branchen tager yderligere skridt væk fra de økologiske principper, er jeg bange for, at troværdigheden af det røde Ø-mærke er ved at blive undermineret, påpeger Lone Hedegaard med alvor i stemmen.

Lone Hedegaard afsætter sine kyllinger ad egne kanaler og sætter derfor også sine egne rammer for produktionen.

Sæsonproduktion og slagtning ved 85-90 dage Lone Hedegaard har kun produktion i sommerhalvåret, dvs. fra ca. primo april til oktober.

- Om efteråret er vejret ofte vådt og koldt, og så vil kyllingerne ikke ud.

Jeg synes ikke, vi kan byde kyllingerne at rende rundt i mudder i udearealerne, og hvis de er inde hele tiden, så lever produktionen ikke op til de forventninger, forbrugerne har til en økologisk kylling. Derfor slagter og indfryser jeg de kyllinger, vi producerer hen over sommerhalvåret, og så kan vi sælge kyllinger hele året, uden at det røde Ø-mærke bliver kompromitteret, påpeger Lone Hedegaard.

Hos Lone Hedegaard bliver kyllingerne slagtet efter 85-90 dage på et godkendt slagteri.

- Det er vigtigt ikke at slagte tid-

Muligheder i værdikæden Lige netop disse problemstillinger har Multichick-projektet også identiÀceret. For udover udviklingsmuligheder i primærproduktion, har Multichick-projektet også kigget på muligheden for at udvikle værdikæden i branchen. Her har aktører fra de forskellige led givet deres bud på muligheder og begrænsninger for en positiv markedsudvikling for den økologiske slagtekylling.

For selvom økologi hitter hos danskerne, så halter salget af økologisk kylling gevaldigt efter andre fødevarer. Og det kan jo undre, når

der er en markant forskel mellem en økologisk og en konventionelt produceret kylling i forhold til adgang til udeareal, race, væksthastighed, foder og belægningsgrad. Samtidig efterspørger danskerne i større grad specialprodukter og lokale varer, der kan opfylde ønsket om fødevarer med mere dyrevelfærd, smag, klimavenlig produktion mv. Derfor er der et potentiale ved at øge tilgængeligheden af økologiske kyllinger gennem alternative afsætningskanaler.

Forbedret kommunikation I produktionen er der store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig måde. Her er det vigtigt, at den værdi, der ligger i de forskellige produktionsformer kommunikeres ud til forbrugerne, så merværdien ved hver produktionsform bliver helt tydelig. På denne måde kan forbrugeren træffe oplyste valg.

Det er også vigtigt at huske på, at den økologiske kylling er den dyreste i køledisken, og dermed har forbrugeren også store forventninger til dens kvalitet. Den skal smage som i ’gamle dage’ og have kødfylde med smag og struktur. Sådanne ændringer kan betyde andre racer end dem produktionen bruger i dag og specialdesignede fodringsstrategier - og dermed også en kompleks omstilling af værdikæden.

Samlet ansvar i værdikæden Herudover er der behov for, at alle aktører i værdikæden, heriblandt også supermarkederne, tager ansvar for opbygning af kvaliteten i primærproduktionen. En bedre spisekvalitet i form af bedre tekstur og smag kan igen betyde kyllingeracer med en længere produktionsperiode. Og det konÁikter med slagteriernes og supermarkedernes interesser, idet de efterspørger små og ensartede kyllinger. Når fokus er på det, der i manges øjne er et billigt standardprodukt, undergraves den kvalitet og det produktionssystem, som produ-

MARK & STALD

Trækroner og kvas Da Lone og Lars Hedegaard tilplantede de skovområder, kyllingerne lever i om sommeren, vidste de ikke, at de ville have fjerkræ til at gå derinde. Hvis de havde vidst det, ville de ikke have valgt så meget bøgeskov.

For bøgetræer kræver udtynding, så kronerne ikke bliver for store og forhindrer lys i at trænge igennem. For

Skovkyllingen vil gerne have delvis sol og skygge samt vækst i jordbunden at pikke i. Det gode ved at tynde ud i kronerne er, at kvaset kan samles i bunker, som kyllingerne kan kravle ind under, når det er varmt, eller sætte sig oven på.

®

Kirsten Haug er kommunikationskonsulent ICROFS.

ϐ § ɻ 12.000 slagtekyllinger, Label Skovkylling og Color Yield ɻ 1.500 gæs ɻ 1.500 kalkuner ɻ 11.000 ænder ɻ Kyllingerne slagtes ved 85-90 dage ɻ Kun produktion i sommerhalvåret

15

t foderoptagelse Æ Øge Hø jer dÆ e e h

lse yde lke mæ

Økokylling med kød på brystet Arbejdet i Multichick har altså identiÀceret nogle mulige udviklings aktiviteter, der er ret omfattende men mulige, hvis de enkelte aktører ønsker at fastholde troværdigheden af det røde Ø-mærke, og arbejder i samlet Áok for at levere produkter, som lever op til forbrugernes forventninger og til de økologiske principper.

- Med Multichick-projektet har vi fået skabt en del viden om forskellige udviklingsveje, og vi håber, at aktørerne vil arbejde videre med at udvikle den danske økologiske kyllingeproduktion. Der er meget at lære, både af den udvikling andre varekategorier, så som specialøl- og mel, har gennemgået og af de alternative udenlandske produktionskoncepter, som f.eks. de franske Label Rouge kyllinger, der er meget succesfulde.

Vi har for eksempel også på det seneste set, at slagteriet Danpo, der står for omkring halvdelen af den danske kyllingeproduktion, arbejder i retning af en mere værdibaseret produktion. Det tror jeg helt klart, er vejen frem for de danske kyllingeproducenter, påpeger Martin H. Thorsøe, postdoc ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, som har stået for værdikæde-forskningen i Multichick projektet. Han tilføjer: - Det er vigtigt, at de danske økologiske producenter er i stand til at imødekomme de forventninger, som forbrugerne har til deres kylling, hvis de skal have del i denne markedsudvikling, ellers vil dele af markedet delvist blive overtaget af udenlandske producenter, og det vil være ærgerligt.

Høj f ord øje lig

centerne har arbejdet i mange år på at bygge op.

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

Det gi’r MAX mælk

Indgår i flere økologiske frøblandinger

Fakta om projektet Multichick er en del af Organic RDD 2-programmet, der koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet er gennemført af Institut for Husdyrvidenskab i samarbejde med Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

ϐ § er i rivende udvikling Udvikling, optimering og ϐ ringsprocesser er godt på vej til at sikre en god økonomi i økologisk proteinfoder fra kløvergræs

BiorafÀnering af kløvergræs har et stort potentiale i den økologiske produktion. Det kan både sikre dansk økologisk proteinfoder til en voksende produktion, 100 % økologisk fodring med de rette aminosyrer, og mere produktive sædskifter med kløvergræs på bedrifter uden kvæg.

Disse goder bliver dog først til noget, når biorafÀneringsteknikken er så udviklet, at proteinudvindingen bliver økonomisk attraktiv.

Det arbejder forskere på i en række udviklingsprojekter, herunder i Organic RDD 3-projektet SuperGrassPork, hvor proteinet skal bruges til økologisk grisefoder.

Under biorafÀneringsprocessen presses og separeres grønne biomasser, som kløver og græs, til tre produktstrømme: Et proteinholdigt foderkoncentrat til enmavede dyr, en Àberpulp velegnet til kvægfoder eller biogas, og en restsaft der kan anvendes til biogasproduktion, hvorefter nærringstofferne bringes tilbage på markerne som gødning.

Optimering i pilotskala På Aarhus Universitet i Foulum blev der i 2015 opført et pilotanlæg med en kapacitet på 1-2 ton frisk kløvergræs i timen. På anlægget er der arbejdet med at udvikle de forskellige tekniske processer, og det har vist sig, at udviklingspotentialet er stort, og at der er mange steder, hvor der kan optimeres.

Vi fokuserer især på at optimere følgende forhold: Udbyttet af proteinet per ton biomasse, samt at opnå en høj proteinkoncentration i det rafÀnerede foder. Højere udbyt-

ter giver lavere omkostninger per produceret ton, og højere proteinindhold øger foderværdien.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Fra sæsonen 2016 til sæsonen 2017 er det lykkedes på anlægget i Foulum at forbedre udbytterne med en faktor Àre, så der fra et ton tørstof i kløvergræs nu fås et udbytte på 120 kg tørt proteinfoder.

Samtidig er det i 2017 blevet vist, at proteinindholdet kan forøges fra 30% helt op til 55%. Der er dog stadig behov for udvikling, før både udbytter og højt proteinindhold kan gå hånd i hånd.

Målet for udbyttet er, at der af et ton tørstof i kløvergræs kan produceres mindst 170 kg tørt proteinfoder. Målet for proteinindholdet er på mindst 45%, så det svarer til indholdet i sojakage.

blandt andet bygger på, at vi kan nå ovenstående mål for udbytte og proteinindhold, Ànder vi, at man generelt kan opnå positive bundlinjer i økologisk produktion, mens der skal yderligere udvikling til for at give grønne tal inden for konventionel produktion. Denne udvikling går imod mere værdiskabelse af både proteinprodukt, Àberpulp og restsaft.

Økonomisk bæredygtighed I vores økonomiske beregninger på biorafÀneringen af kløvergræs, der

Udviklingen af biorafÀneringsteknikken er gennemført bl.a. gennem projekterne: BioValue, BioBase,

Postdoc Morten Ambye-Jensen, Institut for ,QJHQL¹UYLGHQVNDE %LRUHƲQLQJ $8

OrganoÀnery, MultiPlant, INBIOM fællesprojekt og senest SuperGrassPork og Green-Eggs.

I år er der yderligere taget et stort skridt fremad i form af projektet GRØNBIORAF, hvor der etableres et fuldt integreret biorafÀnaderi med ti gange større kapacitet end det første pilotanlæg i Foulum.

Det nye anlæg skal ligeledes etableres i Foulum og skal fungere som en demonstrationsplatform for projekter og industrisamarbejder til procesudvikling samt produktion til større fodringsforsøg.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

MARKED

MAD PÅ MARKEDET AF PERNILLE LANGELUND COMIDA FØDEVARERÅDGIVNING

KØKKEN- OG MADAFFALD MÅ IKKE BRUGES SOM FODER Men det må bi- og restprodukter fra fødevareproduktion godt.

Mad; Det skal være økologisk, lokalt, autentisk, nede på jorden og i lille skala – med fokus på cirkulær økonomi.

En god idé er den, at de restauranter, der aftager kvalitetsgrønt og -kød fra små landbrug, sender deres grøntsagstoppe og gamle brød med bonden hjem til gården igen; der er god næringsværdi i resterne og meget mindre går til spilde.

Men madrester fra køkkener kan ikke blive til foder. Det er ulovligt, selv for private. Begrundelsen er risikoen for smitte fra råt kød og Àsk til dyr, der senere kan udgøre en Det giver risiko både for dem, der på alle spiser dem, men også for måder områdets forskellige promening at tænke fessionelle bedrifter med anderledes. Og det samme dyreart.

“

ER muligt på lovlig vis og uden at bringe de sikre fødevarer i fare.

Arla Foods har arbejdet med eksport i Dubai gennem mange år, og her Áankerer Ann-Camilla Kjaempe, kategoridirektør for Arla Foods i Mellemøsten og Afrika, (t.v.) og Pernille Bundgård, eksportchef i Økologisk Landsforening, den danske fødevareminister Lars Lunde Poulsen (9), da de i februar deltog i et større eksportfremstød for danske fødevarer i Dubai.

Bliv klogere på eksport Skarpt forårsprogram fra Organic Export Academy EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Nogle mener, at det sikreste ville være, hvis smålandbrug og restauranter ville afstå fra at bytte mad begge veje.

Situationen er bare den, at vi er på vej væk fra den lineære økonomi; det giver på alle måder mening at tænke anderledes. Og det ER muligt på lovlig vis og uden at bringe de sikre fødevarer i fare.

Så her er, hvad restauranten gør, inden de laver en aftale med bonden: ɻ Indretter et separat lokale, hvor der renses grøntsager, skæres toppe og stokke fra m.m. Disse rester pakkes til bonden. ɻ Lader sig registrere til at levere bi- og restprodukter (straksregistrering på Fødevarestyrelsens hjemmeside) ɻ Sørger for, at adskillelsen af grøntsagsresterne fra animalske produkter er godt beskrevet i egenkontrollen

Netop hjemvendt fra et dansk eksportfremstød i Dubai har eksportchef Pernille Bundgård fra Økologisk Landsforening nu Ànpudset og udsendt forårsprogrammet for Organic Export Academys aktiviteter, som i år har fået en ekstra opstrammer, som skal sikre, at alle seminarer er relevante for både små og store producenter.

- Tidligere har vi nogen gange sænket barren, så seminarerne var tilpasset de små virksomheder. På den måde var der målgrupper, som vi ikke ramte med akademiet, siger Pernille Bundgård.

Efter Àre måneder som eksportchef er hun nu klar til at ændre den kurs og har strikket et program sammen, der går mere i dybden med eksakt og brugbar viden om de vigtigste eksportmarkeder.

Synes du, det lyder af meget? Det er det ikke. De Áeste restauranter vil gerne have grovrensning af grøntsager adskilt fra den øvrige produktion og alle restauranter skal alligevel have en skriftlig risikoanalyse, hvor de har taget stilling til de forskellige risici i virksomheden – to linjer mere om grønt til foder, gør ikke det store.

Brødbagning og -håndtering i separate lokaler er også en mulighed, hvis det er brødrester, bonden vil have med hjem. Reglen er kort fortalt ’fravær af risiko for forurening fra kød og Àsk’.

Vi går efter de bedste - I år er vi gået den modsatte vej og har set på, hvilke oplægsholdere der er de bedste på deres område, siger Pernille Bundgård.

Hun sammenligner årets program med en masterclass i eksport, hvor deltagerne først får overblik via en tur i helikopteren.

Her sørger udenlandske eksperter med indgående kendskab til det enkelte marked for en grundig indføring i de vigtigste og mest relevante fakta om det pågæl-

Det er sådan set bare at komme i gang.

Forårets workshops og seminarer på Organic Export Academy Online eksport - 5. april Vi går i dybden og bliver klogere på online eksport. ɻ Birthe Udsen, CEO og grundlægger af onlineplatformen UpChannel: Overblik over online B2B-verdenen ɻ Yara Molthan, senior consultant hos eTribes Connect GmbH, fortæller dig om, hvordan de hjælper virksomheder med at arbejde med e-commerce ɻ Tilmeldingsfrist: 22. marts Det tyske marked – 24. april Bliv ekspert i det tyske marked og få indblik i regler, certiÀceringer, varedeklarationer og anprisninger i Tyskland. ɻ Andreas Klenk - Saguna Consulting ɻ Lars Kjellson, tysk advokat, Andersen Partners i Hamborg ɻ Dr. Tobias Teufer, speciale i fødevareret, Krohn Rechtsanwllte Tyskland Det franske marked – 15. maj Fokus på det franske øko-marked, aktører, distribution, forbrugere og

dende marked, inden der bliver gået ned i detaljer omkring distribution, certiÀcering og mange af de andre forhold, som danske producenter skal have styr på, hvis de vil have succes med eksport.

Organic Export Academy planlægger i alt 10 seminarer og workshops, og

trends. ɻ Adrian Petit, CEO i Cluster Bio Bliv klog på consumer insights - 6. juni Hvad kan man gøre for at forstå sine kunder bedre, og hvilken betydning har det for ens forretning? ɻ Anne Villemoes, PR-specialist og foredragsholder Forstå motiverne for svenske og tyske forbrugeres købsvaner. ɻ Søren Bertram Andresen, Direcor ved IPSOS Marketing ɻ Charlotte Davidsen, Insight Consultant Fokus på Dubai - 20. juni Do’s and don’ts i Dubai.

Udlevering af kædekontakter og markedsrapport. ɻ Pernille Bundgård, eksportchef i Organic Denmark ɵ Se tilmeldingsfrister, sted og priser på hjemmesiden: organicdenmark.dk/ organic-export-academy

Pernille Bundgård opfordrer allerede nu virksomhederne til at reservere 12.-13. september, hvor der er planlagt en inspirationstur til Hamborg.

Den 20. juni holder hun selv et oplæg om Dubai, hvor hun ser et spændende potentiale for dansk økologi.

1

MAD & MARKED

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

17

Mere nem og sund økologi Nye trends gør det nemmere for den økologiske forbruger at leve det sunde liv TRENDS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det kan være en overvældende oplevelse at gå på jagt blandt de tusindvis af økologiske produkter på BioFach, som er verdens største økologimesse.

Det var det også for SoÀe Andersen, markedskoordinator i Økologisk Landsforening, som i Nürnberg brugte en dag på at gennemtrawle messens mange haller i jagten på tidens fremherskende fødevaretrends.

- Det er tydeligt, at alt får et sundhedstvist. Man kan nærmest ikke gå to skridt uden at møde produkter, som er tilsat gurkemeje eller forskellige former for pulveriserede råvarer, som skal gøre maden sundere, siger SoÀe Andersen.

Hun hæftede sig i den forbindelse ved et stort udbud af forskellige former for drys og superfood, som gør det muligt at komponere sin egen mad. De kan bruges på grøden og yoghurten eller i salat og brøddej m.m.

Det gør det nemt for den enkelte at give sin mad et personligt sundhedsboost.

- Det er tilsætning på den fede måde, men det er sjovt, at man efterhånden skal være en lille ’kemiker’ for at sammensætte sin mad, funderer hun.

Trends bygger på øko-værdier Ellers viste messen med stor tydelighed, at mange producenter er lykkedes med at udvikle nye semi-convenienceprodukter i form af forskellige tørblandinger, som stort set blot skal tilsættes væske, før der er klar til servering.

- Det skal være nemt at leve sundt, siger ØL’s trendspotter, der fremhæver Valsemøllens humus-serie (foto 4) som et godt eksempel på den tendens, som også omfatter en stribe brød-, kage- og grødblandinger.

- Trendsene gælder ikke kun for økologiske produkter, men alle de største trends harmonerer Ànt med værdierne bag økologien.

Det gælder både alle fri-for produkterne, de store bjerge af nye veganske produkter og en mindre syndÁod af ikke-alkoholiske drikke, hvor det danske Àrma Sparkling Tea (foto 5) er en eminent eksponent med en mousserende te, som vandt prisen for BioFachs bedste produktnyhed i drikkevarekategorien.

- Der er virkelig mange ’querky’ produkter, men jeg synes, at messen viser, at vi i Danmark er godt med på de nye trends, siger SoÀe Andersen.

1

2

3

4

5

7

8

6

9

10

1) Pulver af spirulina-alger, hvedegræs og maca-planten. 2) SoÀe Andersen tester den vegansk is N·Ice Cream, som tyske Agro-Food sælger som frosne frugtblandinger helt uden E-numre. 3) Tørret hibiscus indgår i en lang række produkter. 4) 9alsemøllen har udviklet Áere slags humuspulver, som blot skal tilsætte vand og olie, før de er klar til at spise. 5) Sparkling Tea. ) Spanske Regional har et stort sortiment af glas med diverse superfood og krydderier. 7) Isblandingen fra N·Ice Cream rummer alle ingredienserne til en sund frugtis. 8) Chikko er et eksempel på et alternativ til kaffe, som bliver brygget på ristet spelt eller cikorie. 9) Et veldrejet emballagedesign er med til at sælge brød og kageblandinger fra Biovegan. 10) 9eggie-tea af broccoli og gulerødder er to af Alveus· 00 økologiske te-varianter.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. marts 2018 nr. 628

¤ Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2019; Â&#x192;Â&#x2C6;ǤǤǤ ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x17D;ÇĄ Â?¤Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x161;Â&#x2019;Â&#x2018; Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; ¤Â&#x201E;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; ͳͺǤ Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2022;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚ Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2122;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â&#x2022;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2022; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192; ͳͲͲ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2019;¤ Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x161;Â&#x2019;Â&#x2018;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x201D; Hør Per Kølster og Martin Merrild i samtale om udviklingen af den økologiske fødevareproduktion. Der stilles stadig større krav fra foodservicesektoren om mere økologi og lokale økologiske fødevarer.

Hvilke udfordringer stĂĽr landbruget over for for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel pĂĽ økologiske rĂĽvarer? Og hvordan kan der sammen med køkkenerne Ă&#x20AC;ndes løsninger, der giver Ă ere lokale, økologiske rĂĽvarer pĂĽ menuerne?

MANDAG DEN 19. MARTS KL 14.10 I HAL J2

]Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â?ÇŁ Â&#x2021;Â&#x2013; ͳͲͲ Ψ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â? ÇŚ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x192;Â?ÇŤ Kom og fĂĽ tre visionĂŚre proĂ&#x20AC;lers bud pĂĽ økologiens fremtid i Danmark. Ă&#x2DC;KO-talk ved: â&#x20AC;˘ Christian Poll, Alternativet, medlem af Folketinget â&#x20AC;˘ Lone Vitus, økologisk landmand og foredragsholder â&#x20AC;˘ Trine Krebs, husholdningslĂŚrerinde, formidler og debattør.

MANDAG DEN 19. MARTS KL 15.50 I HAL J2

Edith Agerbo og Kate Bryrup fra HalkĂŚr Ă&#x2026;dal er nogle af de trofaste kunder hos Naturkød Jammerbugt. PĂĽ Foodexpo fortĂŚller de om, hvorfor de vĂŚlger kød fra naturkvĂŚg.

Foto: Jakob Brandt

Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Ă&#x17E;Â&#x2020; Fremtiden byder pĂĽ Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022; Â?Ă&#x17E;Â&#x2020; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2022; Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;ÇĄ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; FOODEXPO AF MAJBRIT TERKELSEN Fremtiden kalder pĂĽ mindre kød, men kød af høj kvalitet pĂĽ nye mĂĽder, som er produceret pĂĽ en ansvarlig mĂĽde.

Til Foodexpo har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening fokus pĂĽ, hvordan vi kan imødekomme fremtidens krav til kødproduktionen.

Det handler om at fü büde kvalitet, dyrevelfÌrd, innovation, den rigtige historie, ansvarlighed og økonomien til at hÌnge sammen. Det er en kunst, som de fÌrreste i kødbranchen mestre i øjeblikket.

I det dansk/svenske Interreg-projekt â&#x20AC;&#x2122;Efterspørgselsdrevet innovation for øget kvalitet pĂĽ okse- og lammekødâ&#x20AC;&#x2122;, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har den danske kommunikationsledelse pĂĽ, forsøger projektet netop at imødekomme denne udfordring.

Som en del af de tre økologiske hallers tema â&#x20AC;&#x2122;Fremtidens Ă&#x2DC;kologiâ&#x20AC;&#x2122;

kan Foodexpos gÌster fü mere information om Interreg-projektet pü stand 7355 i hal J. Pü standen kan man opleve forskellige aktører inden for fremtidens løsninger pü oksekødsproduktion.

Udgangspunktet er naturkvÌg, som har leveret naturpleje til gavn for samfundet, inden de er blevet til lÌkre bøffer.

GĂŚsterne kan smage langtidsmodnet Ă&#x20AC;let fra Naturkød Jammerbugt, som ogsĂĽ vil vĂŚre med pĂĽ standen. De har gjort sig mange erfaringer med at navigere i hele vĂŚrdikĂŚden fra mark til mund - baseret udelukkende pĂĽ naturkvĂŚgsprodukter. Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; - Udfordringer med naturplejedyr er mange, eksempelvis forskelligartethed i racer, huld af slagtedyr og mange smĂĽ besĂŚtninger gør afsĂŚtning til større kunder svĂŚrt. Dels grundet kravet om ensartethed, dels da der er meget logistik og tidsforbrug forbundet med at koordinere slagtninger fra Ă ere forskellige besĂŚtninger, siger Peter Brinkmann Kristensen, medejer af Naturkød Jammerbugt.

Det er dog lykkedes dem at fĂĽ faste aftagere som Salling Super og HalkĂŚr Ă&#x2026;dal, til at sĂŚtte pris pĂĽ deres højkvalitetskød.

PĂĽ standen vil det ligeledes vĂŚre

muligt at fü en snak om smagen af oksekød. For hvordan smager oksekød, der er langtidsmodnet og stammer fra kvÌg, som har brugt sommeren pü at gøre naturen mere mangfoldig?

Mød Margrethe Therkildsen, lektor hos AU Food, som i mange ür har forsket i, hvad oksekød egentlig smager af, og hvilke smage forbrugerne i virkeligheden foretrÌkker.

Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2C6;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

DyrevelfÌrd er ogsü et vigtigt fokusomrüde for at imødekomme fremtidens bevidste forbrugere.

Dyr pĂĽ naturpleje har ikke pr. automatik god dyrevelfĂŚrd. Det krĂŚver stor viden hos landmanden for at fĂĽ det til at lykkes.

Valg af dyr, antal dyr pĂĽ arealet, fodertilbud og muligheder for lĂŚ og ly er bare nogle af de faktorer, landmanden skal sĂŚtte sig ind i for at sikre, at dyrene trives optimalt pĂĽ naturarealer. Iben Alber Christiansen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, har arbejdet med dyrevelfĂŚrd hos kvĂŚg i Ă ere ĂĽr. Hun er klar til at tage en snak om, hvilke parametre der er vigtige for at skabe høj dyrevelfĂŚrd hos naturkvĂŚg.

Majbrit Terkelsen er kvĂŚgkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Hvordan kan hotel- og turistbranchen reducere udfordringer med skrald? FĂĽ styr pĂĽ lovgivning om affaldssortering i storkøkkener og konkrete input til, hvordan I kan optimere sortering og genanvendelse i køkkenet?

SpørgsmĂĽlene besvares af Mikal Holt Jensen, Miljøchef i Horesta, sekretariatsleder Green Key. MANDAG DEN 19. MARTS KL 12.00 I DEN Ă&#x2DC;KOLOGISKE BYHAVE.

Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2022;Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Ǩ Tag en snak med Alternativets grønneste medlem af Folketinget om, hvordan vi indretter fremtidens samfund, sĂĽ det er nemmere at genanvende køkkents ressourcer â&#x20AC;&#x201C; med mĂŚrkbare effekter for økonomi og klima!

Christian Poll, MF Alternativet MANDAG DEN 19. MARTS KL 15.00 I DEN Ă&#x2DC;KOLOGISKE BYHAVE.

Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; Â&#x2021;Â&#x2013; Â?¤Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Dansk Vegetarisk Forening fortĂŚller, hvordan en mere plantebaseret kost er med til at styrke den globale bĂŚredygtighed, og giver inspiration til, hvordan du kan styrke økonomien i køkkenet ved at indarbejde de vegetariske mĂĽltider.

OplÌgsholder: Christina Rasmussen, Projektleder, Dansk Vegetarisk Forening, rüdgiver erhvervslivet i plantebaserede fødevarer.

SĂ&#x2DC;NDAG DEN 18. MARTS. KL. 12.30. DET Ă&#x2DC;KOLOGISKE FORSAMLINGSHUS.

Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; ÇŚ Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Ǩ Er økologiske fødevarer sundere end konventionelle? FĂĽ en øjenĂĽbnende snak om den betydning, rĂĽvarens oprindelse har for vores mads â&#x20AC;&#x201C; og vores â&#x20AC;&#x201C; vitalitet og sundhed. Du er, hvad du spiser!

OplĂŚgsholder: Jens-Otto Andersen, agronom, Ph.D., forfatter og forskningskoordinator i Biodynamisk Forskningsforening.

SĂ&#x2DC;NDAG DEN 18. MARTS. KL. 11.00. DEN Ă&#x2DC;KOLOGISKE BYHAVE

Â&#x2014;Â?Â&#x2020; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020; ÇŚ Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǩ Hvad er en sund jord, og hvilken betydning har jorden og dyrkningen af jorden for rĂĽvarernes kvalitet og den gode smag i vores mad? Hvad er de økologiske grundprincipper, og hvilken indĂ ydelse har grundprincipperne fra jord til bord?

OplĂŚgsholder: Jens-Peter Hermansen, Ă&#x2DC;kologirĂĽdgiver, Ă&#x2DC;L. SĂ&#x2DC;NDAG DEN 18. MARTS. KL. 11.30. KLIMASKOVEN.

Â&#x203A;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?§Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Silkeborg Kommunes plejecentre har det seneste ĂĽr omlagt deres køkkener, og de stĂĽr nu klar til at fĂĽ overrakt Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke i bronze og sølv. Ă&#x2DC;L og Fødevarestyrelsen vil stĂĽ for overrĂŚkkelsen.

TIRSDAG DEN 20. MARTS KL 113.30 I HAL J2

9. marts 2018 nr. 628

ØKOLOGI & ERHVERV

Hos CBP hjælpe en stærkere forrrevi dig til tning

GEARET TIL DET PROFESSIONELLE BAGERI Professionelt bagerisortiment, faglig sparring og kompetenceløft til dit køkken • 85 års erfaring med levering af kvalitetsråvarer til produktion af brød og kager.

• Konkurrencedygtige priser, kvalitet og økologisortiment.

• Individuelle løsninger, der matcher din hverdag, medarbejdere og køkkenets muligheder.

• Bredt og kvalitetssikret sortiment, som løbende styrkes i økologi, glutenfri, fuldkorn m.m.

• Stærk rådgivning og sparring – vores fagspecialister udvikler dine medarbejderes og køkkenpersonalets bagerfaglige kompetencer via sparring, uddannelse og opskrifter.

• Samarbejde med kantiner og storkøkkener med lyst til at øge kvalitet og effektivitet af eget bageri.

• Erfaring med leveringer til kommuner, regioner og universiteter, uanset om brugerne er patienter, ældre, medarbejdere, studerende etc.

• Bagerspecialister og dedikation til at udvikle samarbejdet yderligere...

VORES PASSION, DIN SUCCES

Kundeservice +45 7642 4242 · CBPbageri.dk

19

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. marts 2018 nr. 628

Æglæggere lander på Struer Havn Dansk And har for første gang testslagtet et større parti udsætterhøns FJERKRÆ TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Slagteriejer og andeproducent Martin Daasbjerg byder på morgenbrød og Áere typer andepålæg i kontoret på 1. sal, da Økologi & Erhverv er inviteret til Struer for at overvære fjerkræslagteriets første fuldskalaslagtning af økologiske udsætterhøns.

Mens han skænker kaffe, er 25 ansatte af mange nationaliteter allerede godt i gang med årets første store slagtedag på slagtegangen i stueetagen, og hele huset er præget af en forventningsfuld stemning.

- Mange udsætterhøns bliver gasset og lavet til minkfoder. Det er synd, for det er noget godt kød, og jeg har fået Áere henvendelser fra udenlandske industrikunder, som er interesseret i både lår, bryst og lever.

De kan tage det hele, siger Martin Daasbjerg, som nævner Áere grunde til, at han gennem længere tid har øjnet interessante perspektiver i slagtning af tidligere æglæggere.

- Det er økologisk hønsekød, som er billigere end normalt, og så smager det godt. Tit er der ikke meget smag i slagtekyllingerne, mens udsætterhønsene har levet i halvandet år. Det kan både ses og smages. ϐ ¤ Þ Som landets største producent af økologiske ænder er han en travl mand, og selv om han dagen før fyldte 66 år, begyndte hans arbejdsdag allerede kl. 04.00 hjemme på gården i Vinderup, hvor han skulle forberede modtagelsen af 12.000 daggamle ællinger. Da telefonen ringer fra hjemmefronten med en besked om, at der er problemer med varmeanlægget, som skal holde ællingerne varme, er han hurtigt ude af døren med kurs mod andefarmen.

Dansk And har øget kølekapaciteten med 50 procent, men kødprocenten hos de nyslagtede udsætterhøns er derimod så lav, at det efter Martin Daasbjergs vurdering bliver vanskeligt at gøre slagtning af de tidligere æglæggere til en god forretning for fjerkræslagteriet i Struer.

Derfor bliver det Dansk Ands kvalitetschef Ole Nørgaard, som tager over og viser rundt på slagtegangen.

Han har det seneste år brugt meget tid på at FSSC-certiÀcere slagteriet.

Det har kostet over en mio. kr. og mange arbejdstimer, men ifølge Ole Nørgaard åbner certiÀceringen mange døre, og den er den bedste måde at dokumentere over for kunderne, at der er styr på tingene.

Første stop på rundvisningen er modtagerummet, hvor de brune italienere står i deres transportkasser.

Selv om det er helt lyst udenfor, henligger rummet i næsten mørke, da det gør hønsene rolige.

Tre ansatte anbringer hønsene med

hovedet nedad i de kroge, som få sekunder senere fører hønens hoved gennem et strømførende vandbad. Det bedøver hønsene, inden de kort efter får skåret halsen over og afbløder.

Dyrlægerne er tilfredse Næste destination er skoldekarrets 56 grader varme vand, som løsner fjerene, så de er nemmere at fjerne maskinelt. En høne har 800-1200 fjer og dun, som er uden salgsmæssig værdi, mens en and har 26.000 fjer og dun, og årligt indbringer de over en mio. kr. til slagteriet.

Befriet for fjerdragten får hønsene fjernet de indre organer, og det er her på slagtebåndet, at to garvede

Fjerkrækonsulenten:

Spørgsmålet er, om halvgodt er godt nok Ifølge fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen fra Seges Ànder der Áere såkaldte toformålsracer som eksempelvis Lohmann, der er velegnede til både at producere æg og kød, men han er ikke bekendt med professionelle, danske producenter, som benytter de pågældende racer, og det forstår han godt.

- Toformålsracerne er halvgode til at producere æg og halvgode til at producere kød uden at være gode til nogen af delene, og der er ingen tvivl om, at de giver en dårligere økonomi for producenten, siger han.

Hvor en almindelig høne måske

lægger 300 æg om året, lægger de mere kødfulde æglæggere typisk kun ca. 240 æg, og de har samtidig et større foderforbrug. Begge dele trækker i den forkerte retning.

- Det betyder, at landmanden skal have 25-30 øre mere for æggene, og før de når ud i butikkerne, skal det tal måske ganges med tre.

Så kommer vi op på nogle priser, som de færreste forbrugere vil betale, siger Niels Finn Johansen.

Slagteprisen er den samme - En anden udfordring er, at udgifterne til transport og slagtning af udsætterhøns er de samme som

dyrlæger kontrollerer hønsene, og de er yderst tilfredse med det, de ser.

- Det er tydeligt at se, at der er tale om økologiske høns, som bevæger sig meget, fordi de skal ud at spise grovfoder. De har en veludviklet fjerdragt, og der er ingen brystblærer eller udvendige skader. Det er nogle meget Áotte dyr, og de er absolut transportegnede, lyder dyrlægernes vurdering.

Vi kan hæve den etiske standard Hønsene kommer fra en producent af daggamle specialkyllinger til Topæg, og en ægproducent, som leverer til det økologiske pakkeri Dueholm syd for Skanderborg.

Siden det østjyske pakkeri leverede de første øko-æg til Irma i 1991, har Dueholm haft meget fokus på dyrevelfærd.

Grundlæggerne Susanne og Lars

Poulsen besluttede således at stoppe med næbtrimning allerede i begyndelsen af 90’erne, inden det siden blev forbudt for alle økologer, og deres søn Troels Poulsen, som i dag er pakkeriansvarlig, ser spændende perspektiver i planerne om at etablere en fødevareproduktion på basis af danske udsætterhøns.

Det vil efter hans vurdering være med til at hæve den etiske standard yderligere, hvis hønsene bliver slagtet i Danmark og ender som menneskeføde frem for minkfoder.

- Det ville være fedt, hvis vi kunne sælge nogle produkter af hønsekød, men det er lidt tidligt at udtale sig mere konkret, før vi ved, hvad kødet ender med at koste. Nu skal vi lige have analyseret lidt på tingene, så vi kan Ànde ud af, om der er noget at arbejde videre med, siger han.

for almindelige slagtekyllinger, men med udsætterhøns får du bare meget mindre kød ud af det.

Så med mindre man er en lille producent tæt på en større by, hvor æggene kan afsættes lokalt med en fortælling om en etisk mere korrekt produktion, tror Niels Finn Johansen ikke på, at der i øjeblikket er økonomi i at satse på produktion af kød og æg via de samme racer. ɵ Toformålsracerne blev oprindelig udfaset af dansk landbrug i 1920’erne til fordel for racer, som var velegnede til produktion af enten æg eller kød.

Kvalitetschef Ole Nørgaard fra Dansk And var sidste år med til at sikre, at hele slagteriet blev ISO-certiÀceret, og det skulle gerne åbne nye døre til kunder i udlandet.

MAD & MARKED

9. marts 2018 nr. 628

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Salget af økologi er højere end vi troede På grund af fejl i indberetningerne fra kæderne har Danmarks Statistik netop opjusteret tallene for detailsalget af økologi i 2015 og 2016 med samlet 1,3 mia. kr.

DETAILSALG AF JAKOB BRANDT Der var ros for kvaliteten af hønsene fra dyrlægekontrollen, men det koster ca 25 kroner at slagte en høne, og prisen er den samme, uanset om det er en kødfuld race eller der er tale om en mager udsætterhøne. Det er en udfordring for Dansk Ands planer om at slagte udsætterhøns.

Udsætterhøns har for lidt kød på sidebenene Der er ikke penge i at skære italienerne op, lyder vurderingen efter Dansk Ands første store testslagtning

Irma skal forvandles til en urban kæde

FJERKRÆ TEKST OG FORO: JAKOB BRANDT Mens mange danskere i begyndelsen af året fokuserer på at få vægten ned, er for meget kød på sidebenene ikke en udfordring for landets ca. 1,5 mio. økologiske udsætterhøns. Det kan Martin Daasbjerg, som driver fjerkræslagteriet Dansk And, skrive under på.

Firmaets første slagtning af et større parti udsætterhøns gav et skuffende kødudbytte, men det får ikke Martin Daasbjerg til helt at droppe tanken om at skabe en bæredygtig forretning på basis af kød fra tidligere æglæggere.

- Sidste år lavede vi en fornuftig forretning på ænderne, hvor vi Àk et mindre overskud på 3-400.000 kr. I 2018 forventer vi at slagte 700.000 ænder. Det kræver ca. 135 slagtedage, og hvis vi skal udnytte slagteriets kapacitet fuldt ud, er der stadig 100 dage, hvor slagteriet står stille, siger Martin Daasbjerg.

Han håber, at udsætterhønsene kan fylde en del af hullet.

Høje omkostninger - Gennem mange år har ægproducenterne gasset udsætterhønsene, som bliver kværnet til kyllingepulp, der bruges til minkfoder, siger Marin Daasbjerg.

Men på grund af den øgede efterspørgsel efter økologisk hønsekød er en del danske øko-høns de seneste år kørt til slagterier syd for grænsen.

Det er en traÀk, han af dyreetiske grunde gerne ser stoppet, og Martin Daasbjerg havde håbet, at

Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye reviderede tal for detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark i årene 2015 og 2016.

Da der er opdaget fejl i indberetningerne fra dagligvarekæderne, er den økologiske detailomsætning i 2015 opjusteret med 0,6 mia. kroner, mens 2016-tallet har fået et løft på 0,7 mia. kr. til i alt 8,7 mia. kr.

Da Danmarks Statistik er underlagt fortrolighed i forhold til de tal, som kæderne indberetter, kan Dan-

marks Statistik ikke gå mere i detaljer med, hvordan fejlene er opstået.

På basis af de justerede tal vokser økologiandelen i dansk detailhandel fra 9,7 til 10,5 procent af det samlede fødevaresalg. Danmark kan dermed med et års forsinkelse udbygger sin suveræne førerposition som det land i verden, hvor den markant største andel af fødevarerne er økologiske.

Til sammenligning havde Luxembourg på andenpladsen og Schweiz på tredjepladsen i 2016 en øko-andel på henholdsvis 8,6 og 8,4 procent.

De reviderede tal viser, at frugt og grønt-kategorien i 2016 voksede med 27 pct. Med en vækst på syv procent er det dog stadig mælk, ost og æg, som udgør den største økologiske varegruppe med en samlet omsætning på 2,6 mia. kroner, mens frugt og grønt med en samlet salgsfremgang på 531 mio. kr. krydsede en omsætning på 2,5 mia. kr.

ϐ ¤ SAMARBEJDE: Dansk And kan slet ikke selv udnytte de alle de 22.000 kvadratmeter i det tidligere svineslagteri, og Martin Daasbjerg er derfor på jagt efter investorer eller nye samarbejdspartnere, som har behov for produktionslokaler.

Siden Martin Daasbjerg i 2015 købte hele maskinparken fra et tysk fjerkræslagteri og installerede maskinerne i det nedlagte svineslagteri på havnen i Struer, er der samlet investeret 32-33 mio. kr. i virksomheden.

- Det er mange penge, og vi vil gerne Ànde nogle, som kan se en ide i at være med, siger Martin Daasbjerg, som netop har rundet 66 år men ikke har aktuelle planer om pensionering.

- Men vi vil gerne have nogle investorer med på vognen. Enten i form af venner af huset eller et andet Àrma, som kan se nogle synergier i et samarbejde, siger den jyske andeproducent, som driver slagteriet via selskabet Dansk Andeudvikling ApS.

slagtning af udsætterhøns kunne udvikle sig til en bæredygtig niche for slagteriet, men erfaringerne fra den første store testslagtning tyder ikke på, at der er økonomi i at forarbejde de relativt magre udsætterhøns.

- Hønsene var for små og kødudbyttet så ringe, at det næsten ikke er værd at snakke om, siger Martin Daasbjerg.

Vi har et alsidigt slagteri Han beskriver det høje danske omkostningsniveau som en anden væsentlig udfordring.

- Her på slagteriet arbejder vi med danske overenskomster, og vi skal konkurrere mod polske slagteriarbejdere, som får to euro i timen.

Men den solide vestjyde er ikke typen, som giver op på grund af lidt modgang.

- Hvis vi ser på det fra den positive side, var det nogle pæne høns, vi slagtede, og vi har bevist, at vi råder over et alsidigt slagteri, som også kan håndtere høns. Jeg plejer at sige, at det eneste, vi ikke kan slagte, er strudse, og det har vist sig at holde vand, griner Martin Daasbjerg.

Han vil endnu ikke afvise, at der kan være et marked for økologiske suppehøns eller halve conÀterede (langtidsstegte) høns.

- Men der bliver ikke meget til landmanden, de der har læsset hønen eller slagteriet. Men nu skal det prøves ordentligt af, og så må vi se, hvilke af vores kæder der vil være med, siger han.

Irma går fra kun at være supermarked til også at være det urbane madhus, men fokus på økologien bliver fastholdt, lover kædedirektør Søren Steffensen DETAILSALG AF JAKOB BRANDT Som led i en ny Irma-strategi lukker Coop-kæden 11 af de nuværende butikker, mens de resterende i årene frem til 2022 bliver ombygget til urbane fødevarebutikker med et slanket sortiment og Áere færdige måltidsløsninger til kunden på farten.

Centralt i de nye butikker bliver et ’gadekøkken’, som også kommer til at rumme Irmas delikatesseafdeling og Áere convenience-løsninger.

- Men der er ingen tvivl om, at øko-

logien også får en stor plads i vores nye strategi, siger Søren Steffensen.

Han forklarer, at Irma har behov for at ændre kurs for at distancere sig til resten af dagligvaremarkedet, som efterhånden har fået masser af økologiske fødevarer på hylderne.

- Jeg vil have Irma tilbage i førertrøjen, når det gælder de varer, der kommer til at ligge i den bedste kategori, som vi kalder ’best’, siger Irmadirektøren.

Han opfordrer derfor de økologiske producenter, som har set spændende produkter i udlandet til allerede nu at gå i gang med produktudviklingen.

- Vi har allerede ansat to innovationschefer for henholdsvis fersk- og tørvarer, som er gået i gang med at screene markedet for nye varer til vores sortiment, siger Søren Steffensen.

Han forventer, at der bliver plads til et sted mellem 75 og 90 af den nye type Irma-butikker.

ϐ Þ Ǧ Knap Àre ud af ti varer i Irmas tilbudsavis er økologiske. Netto og Rema følger efter, mens Aldi har fordobler andelen af økovarer i kædens tilbudsavis på to år, oplyser Dansk Handelsblad.

I dag går mere end hver tiende krone, en dansk gennemsnitsforbruger bruger på mad, til en økologisk vare, og øko-andelen er stigende. Det afspejler sig i de Áeste af kædernes tilbudsaviser, viser en spritny opgørelse fra tilbudsdata.dk.

Irma indtager en suveræn førsteplads med en økologisk andel i tilbudsaviserne i 2017 på 37,6 pct.

Sidste år markedsførte Coop-kæden i alt 1109 økologiske varer. Det svarer til, at Irma har øget økologiens synlighed i forhold til 2015 og 2016 med ca. 4 pct.

Fra Irma er der et pænt spring ned til andenpladsen, som går til Netto med en andel af øko-varer på 14,3 pct., svarende til i alt 1004 øko-varer i tilbudsavisen.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED 15. marts kl. 19â&#x20AC;&#x201C;22. Hvorfor spise tang, hvad indeholder det, og hvorfor virker det? Bjarne Ottesen er udviklingschef pĂĽ Nordisk Tang ApS i GrenĂĽ. Her fokuserer de primĂŚrt pĂĽ tang som fødevare og ingrediens i fødevarer; men de arbejder ogsĂĽ med tang som gødning og tilskudsfoder til husdyr.

Der vil vÌre forskellige smagsprøver samt gode opskrifter hvor tang indgür. Randers Naturcenter, Gudenüvej 20, 8920 Randers Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073. Pris: 135 kr. (medlemLDQ JQ HMBK ³JN J@Ƥ D SD NF kage + smagsprøver pü tang.

Se det store udvalg af lÌkre øko-varer pü vores

Jørlunde Frugtplantage, 3550 Slangerup. Se mere pü www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

lens Skole (skolekøkkenet). Arr: Byøkologisk Forum. Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.). Materialepris: 220 kr. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

11. april kl. 18.30â&#x20AC;&#x201C;21.30. LĂŚr at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Karen Munkholm fra UrtegĂĽrden vil lĂŚre os at fremstille shampoo, ansigtscreme og bodylotion med honning. Tirsda-

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

22. marts kl. 19â&#x20AC;&#x201C;21. BĂŚredygtigt forĂĽr i haven - og ikke mindst i køkkenhaven. Foredrag ved Jens Juhl, havebogsforfatter og manden bag 'slottet i smørmosen'.

Korsør Bibliotek, Bernstensgade 3.

Arr: Haveselskabet Korsør kreds.

April 5. april. Kursus i biodynamisk dyrkning af frugt, bĂŚr og vin med frugtavler Verner Andersen. Om jordkvalitet, biodynamiske prĂŚparater, styrkemidler og plantepleje.

Se bl.a.

Ă&#x2DC;kologisk bodystocking LyseblĂĽ, lyserød eller hvid

150,-

økologiogerhverv.dk

okologi.dk/forbruger/webshop

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 23. mar.

Annoncedeadline 13. mar.

Nr. 629

13. apr.

27. apr.

11. maj 25. maj 8. juni

3. apr.

17. apr.

1. maj 15. maj 29. maj

630 631 632 633 634

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

økologiogerhverv.dk

17.- 18. marts Biodynamisk havekursus. LĂŚr at bruge sĂĽkalenderen, de biodynamiske prĂŚparater og at lave en kompostbunke. Desuden at beskĂŚre frugttrĂŚer. OgsĂĽ samtale om biodynamisk fødevarekvalitet. Teori og praksis, sĂĽ tag praktisk tøj med. Underviser Lars Mikkelsen. KullerupKurser, Ă&#x2DC;rbĂŚk ved Nyborg. Arr. KullerupKurser.

Se mere pü www.biodynamisk.dk 18.-20. marts. Foodexpo - Nordens største fødevaremesse med tre øko-haller. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, Herning. Se www.foodexpo.dk.

WEBSHOP

Ă&#x2DC;KOLOGI

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Kom og byt frø www.froepopup.dk

Biodynamisk bi-kursus i Odense med Erik Frydenlund

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

7. april, 26. maj og 30 juni Bi kurset er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 3 lørdage fra 10 til 16.

Det gennemgüende tema vil vÌre at forstü biernes vÌsen og at udvikle en biavl pü biernes prÌmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkür. En biavl med: mindre arbejde, fÌrre omkostninger, mindre honning, større sundhed og gladere bier.

LĂŚs mere pĂĽ

www.erikfrydenlund.dk

Kursus i biodynamisk dyrkning af frugt, bĂŚr og vin Med frugtavler Verner Andersen

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI FoodExpo 2018 Foodexpo afholdes for 8. gang i MCH Messecenter Herning den 18. - 20. marts 2018. Fagmessen er den største i norden og er for alle, der arbejder professionelt med mad!

Tid: 18. marts kl. 10 til 20. marts kl. 18 Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen pĂĽ jbp@okologi.dk Ă&#x2DC;kologisk grovfoderdag Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 pĂĽ VejgĂĽrden i Nordenskov mellem Varde og Grindsted.

Se nĂŚrmere herom pĂĽ okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf Tid: 15. maj kl. 10-15 Sted: VejgĂĽrden I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kontaktperson: Claus Ă&#x2DC;stergaard, Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark pĂĽ cos@oerd.dk

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Torsdag den 5. april kl. 10 â&#x20AC;&#x201C; 16 Biodynamisk frugtavl drejer sig om at styrke det dynamiske samspil mellem jordens liv, planternes behov, stor biologisk mangfoldighed og høj ernĂŚringskvalitet.

PĂĽ kurset fortĂŚller Verner Andersen om sine 30 ĂĽrs erfaringer med biodynamiske prĂŚparater, foraskningsmetoder, biodiversitet, sorter og kvalitet.

Sted: Bellingehus Frugtplantage, Jørlunde Overdrev 12, 3550 Slangerup Pris: 900 + moms inkl. forplejning (medl. af foren. 800 kr.)

Tilmelding til biodynamisk-forening@mail.tele.dk eller 86 19 94 45 inden 1. april Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Kurset er støttet af Fonden for økologisk landbrug

ØKOLOGI & ERHVERV

9. marts 2018 nr. 628

23

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Undgå ulykker i landbruget Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget

Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude

4 m Kvik-Up harve til salg. Tlf. 2246 0063.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Økoskilte i smedejern

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

email: bestilling@bioselect.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Driftsleder til Danmarks smukkeste arbejdsplads

8649 5921

Biodynamisk landbrug på 250 ha beliggende 12 km syd for Kolding søger kompetent og selvstændig driftsleder til varetagelse af produktionen af fortrinsvis gamle korn og frøsorter såsom spelt, emmer, enkorn samt raps, kløver, spinat m.v.

En del af arealerne anvendes til kreaturafgræsning i sommerhalvåret og holistisk afgræsning efterår og vinter.

surrow.dk

Se det store udvalg af lækre øko-varer på vores

WEBSHOP okologi.dk/forbruger/webshop

Vejstruplund A/S har været økologisk autoriseret bedrift siden 1991 og Demetergodkendt siden 2012. Foruden driftsleder er tilknyttet to faste medarbejdere, der har været ansat i en årrække.

Det forudsættes at du har interesse for og erfaring med økologisk eller biodynamisk jordbrug incl. præcisionsdyrkning.

Vi tilbyder et spændende, afvekslende og særdeles selvstændigt arbejdsområde, hvor du får ansvaret for hele driften, fra planlægningen til styring af de daglige arbejdsopgaver, vedligeholdelse, optimering og vitalisering af jorden.

Befri dig for konventionel svinegylle GreenF har løsningen Det gøres med nye og testede komposteringsmetoder til: - Milekompostering - Fladkompostering - Jordforbedring Lavet af naturens egne mikroorganismer.

GreenF afholder kurser i de nye teknikker.

Vi forudsætter at du er: Selvstændigt arbejdende omkring planlægning, vedligeholdelse, optimering.

Ansvarsbevidst - med fokus på rettidig omhu Resultatorienteret Ordensmenneske.

Se bl.a.

Økologisk t-shirt, dame Flere farver

225,-

Kunne du tænke dig denne arbejdsplads, så send en kort ansøgning på mail til nm@vejstruplund.com, vedlagt CV, og fortæl hvad du kan – og vil!

Du er også velkommen til at kontakte Niels Madsen på 4019 9900.

Tiltrædelse 01.05.2018 eller før.

Vi ser frem til at høre fra dig

Økologisk t-shirt, mand Flere farver

225,-

dƌĂŶƐƉŽƌƚďŽŬƐ

,ĞƐƚĞŚLJƚƚĞ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

&ŽĚĞƌƚƌƵŐ 'Ăůǀ͘ ĨŽĚĞƌŚčŬ ϮdžϮ >͗ ϯͲϱ ŵ ͗ Ϭ͕ϴ ŵ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

ǁ

ǁ

ǁ

͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ

^ƚĊůƉůĂĚĞŚƵƐ

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

͘Ě Ŭ

Vejstruplund A/S Niels Madsen Vejstruprødvej 31 6093 Sjølund

&Ɔ

Allinggårdsvej 145, 8600 Silkeborg www.greenf.dk kontakt@greenf.dk Tlf: 2575 3774 / 5152 3774 CVR nr: 33970463 - Øko Aut nr: 1104281

Se bl.a.

9. marts 2018 nr. 628

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

] Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2019;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x160;¤Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;ǤÂ&#x192;Ǥ Â&#x160;Â&#x152;§Â&#x17D;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;

de søgte pĂĽ nettet. Ved at give den sit eget domĂŚne er hĂĽbet, at siden bliver mere synlig â&#x20AC;&#x201C; og at Ă ere landmĂŚnd derfor bĂĽde vil annoncere og lĂŚse annoncerne pĂĽ siden.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det skal vĂŚre nemmere for landmĂŚnd at gennemføre et generationsskifte og at Ă&#x20AC;nde nye samarbejdspartnere samt landmĂŚnd, der vil indgĂĽ i delelandbrug eller samarbejde mellem bedrifter.

Derfor har Mødestedet, der tidligere var en sektion pĂĽ Det Samfundsnyttige Landbrugs hjemmeside, fĂĽet sin egen selvstĂŚndige side pĂĽ økomødestedet.dk med en Ă&#x20AC;npudset opsĂŚtning.

- MülsÌtningen med Mødestedet er at skabe samarbejder mellem partere i fødevareproduktionen, sü det kan fremme, at unge landmÌnd kommer i gang med at etablere ro-

Ă&#x2DC;komødestedet.dk skal vĂŚre et nyt samlingspunkt for landmĂŚnd. Screenshot fra hjemmesiden buste â&#x20AC;&#x201C; godt Ă&#x20AC;nansierede â&#x20AC;&#x201C; landbrugsvirksomheder, siger projektleder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Lone Andreasen.

Ifølge hende er der et stort behov

i landbrugserhvervet for samarbejdspartnere og hjÌlp til at starte egen landbrugsvirksomhed op, hvilket er noget, som Mødestedet kan hjÌlpe med, men som mange tilsyneladen-

de ikke har vĂŚret bekendt med. Hun vurderer, at Mødestedet lĂĽ for godt gemt inde under Det Samfundsnyttige Landbrug, og at landmĂŚndene har haft svĂŚrt ved at Ă&#x20AC;nde siden, nĂĽr

Â&#x2DC;§Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013; - Opstartsprocessen er altid svĂŚr.

Hvis ikke nogen etablerede landmĂŚnd annoncerer, tror de unge ikke, at der er et behov. NĂĽr der sĂĽ er et stort antal etablerede landmĂŚnd, der har annonceret, krĂŚver det, at de unge bliver opmĂŚrksomme herpĂĽ og begynder at forestille sig, at det er sĂĽdan, de kan komme i gang.

Vi skal ogsĂĽ gøre en indsats for at Ă&#x20AC;nde unge landmĂŚnd, der vil etablere sig pĂĽ denne mĂĽde og udbrede kendskabet til Mødestedet. Denne Ă ertrins-proces er lidt langsommelig, men vi er nødt til at holde ved, ellers fĂĽr vi det ikke til at fungere, forklarer Lone Andreasen.

Folkene bag Mødestedet vil vĂŚre at trĂŚffe ved en stand pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling d. 9.-10. marts, og Lone Andreasen opfordrer alle interesserede til at komme forbi og fĂĽ en snak om Mødestedets muligheder â&#x20AC;&#x201C; og evt. oprette en annonce pĂĽ siden.

Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â?Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Ă&#x17E;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x203A;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2021;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â? Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x2039; Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2020; Â?¤ Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152;Â?Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2C6;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Selvom en à ok køer kan virke homogen, bestür den af dyr med vidt forskellige personligheder, som reagerer forskelligt pü de samme udfordringer. Et nyt studie fra forskere ved University of British Columbia viser süledes, at nogle kalve er mere optimistiske end andre, samt at de pessimistiske kalve ogsü er mere bange for ukendte omgivelser og nye situationer.

Med den viden i baghünden kan landmÌndene tage større hensyn til, at dyrene med deres individuelle trÌk bør behandles forskelligt afhÌngig af situationen.

- Nogle gange er vi fristet til kun at se Ă okken, selvom den bestĂĽr af forskellige individer, som reagerer forskelligt pĂĽ stressfulde situationer, siger en af medforfatterne, professor Marina von Keyserlingk, pĂĽ universitetets hjemmeside.

- Det er vigtigt at tage højde for individets perspektiv, for selvom nogle betingelser er gennemsnitligt gode, kan nogle dyr muligvis lide, tilføjer hun. Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; 22 kalve indgik i studiet, der er publiceret i tidsskriftet ScientiĂ&#x20AC;c Reports. De blev enkeltvis ført ind i en lille indhegning, hvor der var en vĂŚg med fem huller. Det ene af de yderste huller indeholdt mĂŚlk, mens det modsatte hul blĂŚste luft i hovedet pĂĽ kalven.

Efter at kalvene havde lĂŚrt, hvor mĂŚlken var, blev den placeret i et af de tre øvrige huller, hvor de ikke kunne vĂŚre sikre pĂĽ, om de Ă&#x20AC;k mĂŚlk eller luft blĂŚst i hovedet. Mens de optimistiske kalve fortsat søgte mĂŚlken, undgik de pessimistiske kalve det.

Selv da forsøget blev gentaget tre

uger senere, var der à ere af de pessimistiske kalve, som ikke ville lede efter mÌlken, hvilket für forskerne til at konkludere, at der ikke var tale om en midlertidig følelsesmÌssig tilstand.

Forskerne undersøgte derudover kalvenes frygtsomhed og kunne se, at de pessimistiske kalve ogsü reagerede mere negativt over for nye situationer, süsom tilstedevÌrelsen af en fremmed eller et ukendt objekt.

Det nÌste skridt for forskerne er nu at undersøge, hvordan man kan sikre, at kalvenes individuelle behov bliver tilgodeset - eksempelvis om de pessimistiske kalve har brug for andre omgivelser eller en anden type pasning, end man pü nuvÌrende tidspunkt giver dem.

Nogle kalve er mere optimistiske og mindre frygtsomme end andre, viser ny forskning. Arkivfoto: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening