Økologi & Erhverv nr. 629 23-03-18

Diplom skal vise økologiens løft

Esbens køer elsker roer

Mona Carøe får Årets Økopris

Diplomer i tre niveauer skal tildeles de landmænd, der vælger at gå længere, end hvad økologireglerne foreskriver.

På Rudholm er Esben Møller Xu parat til 6. sæson med roer, som fortsat er et udviklingsområde på gården.

&heføkonoma Mona &arøe Àk mandag overrakt crets Økopris 2018 for sit dedikerede arbejde med at omlægge storkøkkenet på Regionshospitalet Randers til økologi, og dele erfaringerne med resten af branchen.

8-9

POLITIK & UDVIKLING

12

MARK & STALD

ØKOLOGI

21

MAD & MARKED

ERHVERV

23. marts 2018 nr. 629 38. årgang

Økologien bliver mere synlig Flere end 2.400 køkkener i Danmark har nu det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze. Det svarer til en ϐirdobling på ϐire år

Økologiske producenter, grossister og tusindvis af messegæster fra hele landet fyldte fra søndag til tirsdag tre haller på fødevaremessen Foodexpo i Messecenter Herning. Foto: Pernille Behring Læs mere side 22-23

Landbrugspolitik kan tage ny retning I Økologisk Landsforening, ØL, er der begejstring over det forslag til forenkling af EU’s landbrugspolitik, CAP, som den danske regering netop har fremsat for de andre EU-lande LANDBRUGSPOLITIK AF IRENE BRANDT I begyndelsen af ugen mødtes miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen med sine ministerkollegaer i EU til ministerrådsmøde i Bruxelles.

På mødet fremlagde Esben Lunde Larsen Danmarks ønsker til en ny landbrugspolitik i EU. I forslaget foreslår Danmark blandt andet at ændre landbrugsstøtten til en model baseret på ejen-

dommens bruttoareal, hvilket vil forenkle administrationen af ordningen markant. ”Den nuværende CAP er for meget baseret på en ·one si]e Àts all·tilgang, hvilket er en byrde for både landmænd og nationale myndigheder. Fremtidens CAP skal skabe enkle EU-ordninger og give medlemslandene mere manøvrerum til at tilgodese nationale behov,” skriver ministeriet i sit oplæg til EU, og fortsætter: ”Samtidig skal Cap’en forbedre landmandens rolle som hovedforvalter af økosystemer. Fremtidens CAP skal give yderligere incitamenter til landmænd til at levere offentlige goder og til at lette presset på naturressourcer.”

Tilskud til natur Miljø- og Fødevareministeriet fremhæver, at en bruttomodel vil tilgode-

se landmænd, der laver naturtiltag på deres ejendom. I dag skal naturarealer tegnes ud af det tilskudsberettigede areal. Med en bruttomodel vil landmanden ikke blive straffet for at give plads til naturen på ejendommen, ligesom tiltag som økoturisme heller ikke vil blive straffet med tilskudsreduktioner. ”Hvis en ansøger ønsker at overholde for eksempel det økologiske regelsæt, vil det i dag få konsekvenser for det direkte arealtilskud. For eksempel kræver det økologiske regelsæt, at økologiske husdyr har adgang til både træer og buske.

Imidlertid er disse elementer ikke støtteberettigede under den direkte landbrugsstøtteordning, hvilket reducerer landmændenes incitament for at beskytte og udvikle naturen,” påpeger ministeriet i sin beskrivelse af forslaget til en ny CAP. Det forlyder, at de øvrige med-

lemsstater har taget godt imod Danmarks forslag, hvilket glæder Sybille Kyed, der er landbrugspolitiske chef i Økologisk Landsforening: - Hvis det lykkes Danmarks at skabe lydhørhed for dette forslag, så er vi meget langt i retning af en CAP efter vores hoved, siger Sybille Kyed. Økologisk Landsforening har foreslået en CAP uden søjler, og hvor støtten til landbruget differentieres alt efter, hvor mange offentlige goder der leveres på landbrugsejendommene.

- Selve landbrugsproduktionen skal foregå på markedsvilkår. Den støtte, EU skal give til landbrugene, skal støtte tiltag, som landmanden ikke kan få betalt via sin produktion - for eksempel mere natur, sprøjtefri dyrkning, reduceret gødningsforbrug, bedre dyrevelfærd etc., siger Sybille Kyed.

SPISEMÆRKER: Salget af økologi til landets professionelle køkkener vokser markant. Det samme gør antallet af restauranter, caféer, kantiner og institutionskøkkener, som kan bryste sig af et økologisk spisemærke.

Flere end 2.400 professionelle køkkener har nu det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze - som dokumenterer hvor stor en del af maden og drikkevarerne på stedet, der er økologisk. Dermed er antallet af spisemærker næsten Àrdoblet på Àre år.

Der kommer mange ϐlere mærker - Danskerne vil i stigende grad stille krav om økologisk mad i daginstitutionen, på plejehjemmet, i kantinen og når de spiser ude, og vi vil komme til at se mange Áere økologiske spisemærker i Danmark i fremtiden, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening Øko-spisemærkerne breder sig i restaurationsbranchen. Der er nu registreret 228 øko-spisemærker inden for hotel, restaurant og café-segmentet. Men der vil komme langt Áere i fremtiden, vurderer Torben Blok.

- At satse på økologi er ofte en god forretning for spisestederne – især hvis de kan synliggøre det med det økologiske spisemærke. Vi får et voksende antal henvendelser fra hoteller, restauranter og caféer, som ønsker vejledning i forhold til at opnå mærket. Mange af køkkenerne i restaurationsbranchen lever allerede op til kriterierne for at få det økologiske spisemærke, men høster bare ikke fortjenesten, siger Torben Blok. jb@okologi.dk

2

ØKOLOGI & ERHVERV

23. marts 2018 nr. 629

MENINGER

MENNESKER Nye ansatte i ØL

Jesper Fog-Petersen Jesper Fog-Petersen er ansat i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, og startede 1. marts som økologikonsulent inden for planteavl. Han er uddannet agronom og jordbrugsteknolog med speciale i økologisk planteavl.

Jesper Fog-Petersen har 15 års erfaring som planteavlskonsulent – heraf 11 år med ren økologisk planteavlsrådgivning og opbygning af økologirådgivning.

Herudover har Jesper ni års erfaring som selvstændig planteavler.

Anton Rasmussen Anton Rasmussen er ansat i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, og startede 1. marts som økologikonsulent inden for planteavl. Anton Rasmussen er uddannet planteavlsagronom med speciale i plantefysiologi og har egen gård med planteavl.

Han har 13 års erfaring med miljøsagsbehandling og rådgivning samt forskning inden for planteavl og miljøpåvirkning. Han arbejder før sin ansættelse i Økologisk Landsforening som projektleder på Aarhus Universitets Institut for Bioscience, Sektion for oplandsanalyse og miljøforvaltning, og har tidligere været ansat i både Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen (bl.a. med fokus på biogas og recirkulering), ligesom han i et år har været tilknyttet GUDP-sekretariatet.

Vi har brug for din hjælp LEDER AF PER KØLSTER

Selv en stærk forening kan få behov for medlemmernes ekstraordinære hjælp. For Økologisk Landsforening er den tid nu. Var du med til den nyligt overståede generalforsamling, har du allerede hørt, at det seneste regnskabsår sluttede meget skuffende med et underskud på lige under 2,2 millioner kroner. Det efterlader os med en egenkapital på blot 0,9 millioner kroner - en polstring, som ikke tilgodeser hverken bankens krav eller vores eget behov for at være solidt stillet til at møde fremtidens udfordringer.

En drivkraft for økologi Vores forening har skabt mange nye løsninger i mark og stald og udviklet økologien mod vores fælles mål for klima, dyrevelfærd, natur og et stærkt økologisk håndværk. Som fagligt fællesskab har vi samlet hele kæden og motiverer nu mange unge økologer med vores Ungeråd, Grønt Generationsskifte og det spændende udviklingsprojekt ”I gang for en million!”. Fra aktører i hele verden har vores forening fået anerkendelse både for at gå i front for den fælles afsætning i detailhandelen - som har gjort Danmark til verdensmester - og for at skabe en stærk økologipolitik med for eksempel gratis kontrol og økologi i offentlige køkkener. Samtidig er vi tæt på forbrugerne med store events som Økodag, der skaber troværdighed og opbakning til økologien. Vi er den eneste danske organisation, der samler alle væsentlige interesser for økologi og udvikling.

På ØL’s generalforsamling 9. marts var der stor tilfredshed med den plan, som bestyrelsen har lagt for at rette op på økonomien, og kun et enkelt medlem stemte imod budgettet og den økonomiske handlingsplan, som skal være med til at polstre foreningens økonomi. Foto: Jakob Brandt

“

Vores forening har skabt mange nye løsninger i mark og stald og udviklet økologien mod vores fælles mål for klima, dyrevelfærd, natur og et stærkt økologisk håndværk.

Foreningen er udfordret Foreningens intensive arbejde med markedsvækst, faglig udvikling, innovation og forbrugerkampagner har primært været Ànansieret af eksterne projekter. Det har sikret stærke resultater, men har samtidig gjort foreningen sårbar over for ændringer i bevillingernes betingelser.

Samtidig har foreningens interne systemer for økonomi- og ressourcestyring ikke fulgt med organisationens vækst. Summen af interne og eksterne faktorer er forklaringen på tabet af de alt 2,2 millioner kroner i 2017. Det må ikke ske igen. Og det kræver en investering.

Det negative økonomiske resultat

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

er bestyrelsens fulde ansvar. Med ansættelsen af Helle Borup Friberg som adm. direktør, en igangværende styrkelse af ledergruppen og stor fokusering i bestyrelsen har vi sat gang i en proces, som her og nu skal rette op på situationen og fremadrettet professionalisere organisationen. En opgave, vi tager meget seriøst.

Et stærkt fundament For at foreningen kan fastholde den nødvendige egenkapital og samtidig investere i ledelse og nyt IT-system svarende til virksomhedens størrelse og mange aktiviteter, har vi behov for din hjælp, og at alle medlemmer står sammen. Mange af deltagerne på generalforsamlingen har allerede givet positive tilsagn, og adspurgt er Áere af vores større virksomhedsmedlemmer også parate til at bidrage, for at vi kan nå vores mål om at tiltrække i alt fem-seks millioner kroner. Der er behov for alle bidrag - små såvel som store.

Fremtiden Foreningen skal fortsat spille en central rolle i at udvikle fremtidens

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

landbrug. Vi oplever en Áot opbakning til at komme videre med ØkologiLØFT. Vi har netop set, at den danske regerings forhandlingsmandat omkring EUs fælles landbrugspolitik har medtaget vores forslag om, at det er bruttoarealet, der skal modtage støtte, og at støtten skal gives for at levere samfundsgoder. Ønsker du at være med til at sikre, at Økologisk Landsforening fortsat er en stærk og tydelig stemme og drivkraft for at udvikle både marked, politik, forbrugeropbakning, økologien og det økologiske håndværk i alle led, så er det nu, at du og vi skal handle.

Vi beder helt ekstraordinært alle foreningens medlemmer om at indbetale ét frivilligt bidrag svarende til deres kontingent. Nogle medlemmer har givet udtryk for, at de vil bidrage med et større en-gangs beløb. Andre kan have behov for at bidrage med et mindre. Som medlem vil du snart modtage en henvendelse fra foreningen, som jeg håber, du vil tage positivt imod og dermed hjælpe med at sikre et solidt fundament for fremtidens fælles økologiarbejde.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

23. marts 2018 nr. 629

INDHOLD: AKTUELT

5

4 Landbruget har ikke en løsning på klimaproblemet 4 Vejr-veteran advarer om kraftigere regn og storme 5 Kritik af regler, der ”kvæler” små producenter 6 De kan komme i gang for én mio. kr.

8 Aurion-direktør træder ind i bestyrelsen 8 Diplom skal løfte økologien Diplomer i tre niveauer skal give landmændene incitament til at udvikle økologien

Arla-økologer skifter til grøn strøm Strømmen, der forsyner Arlas økologiske landmænd, vil snart være klimavenlig.

9 Stor forbrugeropbakning til at styrke økologien 9 Veganere fyldte debatten

MARK & STALD 11 Fagligt talt: Brug sorts- og artsblandinger

3

Lemvig foretrækker lokal rådgivning Landmænd i Lemvig Kommune får nu mulighed for et gratis økologiomlægningstjek

Fire vinderprojekter fra agrarøkonomstuderende fra Bygholm og Vejlby landbugsskoler vandt legater i konkurrencen ’I gang for 1 million’

8 Øko-formand: Vi skal gøre det endnu bedre

ØKOLOGI & ERHVERV

Lemvigegnens Landboforening tilbyder alle jordbrugere i Lemvig Kommune et gratis økologitjek. Det er blevet muligt, da foreningen har fået en bevilling fra Økologifondet, skriver Lokalavisen Lemvig.

Henrik Damgren, direktør for Lemvigegnens Landboforening, forklarer til avisen, at bevillingen i første omgang dækker seks økologitjek, der tilbydes efter først-til-mølle-princippet, men hvis ikke hele beløbet bliver brugt pr. tjek, vil der være til mere end seks tjek.

Mens der ikke er mangel på økologisk mælk i øjeblikket, er der til gen-

gæld stor efterspørgsel på økologisk korn – det er noget, som de lokale planteavlere kan overveje, siger Henrik Damgren, som vurderer, at ca. 20 pct. af Lemvigegnens mælkeproducenter er økologiske. Foreningens tilbud gælder også, selvom man ikke er medlem af den.

Tidligere på måneden havde byrådsmedlem Arne Noe (SF) foreslået, at alle landmænd i kommunen skulle tilbydes et gratis øko-omlægningstjek af Økologisk Landsforening.

Forslaget blev dog nedstemt af et Áertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. De argumenterede for, at landmændene i forvejen har et lokalt rådgivningsselskab, som de kan henvende sig til, og at det derudover står dem frit for at kontakte Økologisk Landsforening. hhk@okologi.dk

11 Tre ukrudstarter, du ikke vil have En håndfuld konkurrencestærke ukrudtsarter volder tiltagende problemer i økologiske planteavlssædskifter. Kend dem og hold dem ude af dine marker.

12 Esbens køer elsker roer På Rudholm er Esben Møller Xu parat til 6. sæson med roer, som fortsat er et udviklingsområde på gården.

16 Slam matcher princippet om recirkulering Økologerne kigger langt efter næringsstofferne, som år efter år forsvinder fra markerne sammen med afgrøderne. Og skal den konventionelle gylle afvikles, kan slam - eller biogødning - være et lovende alternativ, som ovenikøbet tilgodeser det økologiske princip om recirkulering

18 Brug den våde plet til at skabe et lille vådområde 19 Forskning skal løfte økologisk svineavl 19 Nyt fra ICROFS ”Udlån” af økologiske mælkeproducenters kløvergræs til biorafÀnaderier mod betaling

14-15 %dale kan levere næringsstoffer og energi Der er rigtig gode perspektiver i at høste biomasse fra danske ådale.

Det kan give grundlag for biogasproduktion, en positiv natureffekt og opsamling af næringsstoffer på vandløbsnære arealer. Specielt økologiske landmænd har brug for disse næringsstoffer til agerjord

MAD & MARKED 20 Vækst og vokseværk i Thise De seneste års overskud gør det muligt for Thise Mejeri selv at betale ca. halvdelen af udgifterne til første etape af en større bygningsudvidelse, som løber op i 70 mio. kr.

21 Mona Carøe ϐik %rets Økopris Gennem de seneste ni år har cheføkonoma Mona Carøe gjort køkkenet på Regionshospitalet Randers til et inspirerende pejlemærke for andre storkøkkener, som ønsker at omlægge til økologi.

22 Dommerne: Smagen blev den store vinder Den store vinder ved uddeling af Økologisk Guld blev Copenhagen Sparkling Tea Company, som både vandt drikkevarekategorien og publikumsprisen.

24 Det vigtigste er, at kemien passer Ejerne af Falslevgård Mølle valgte at etablere et aktieselskab sammen med de kommende ejere for at gennemføre et glidende generationsskifte

25 Vi mødtes på mødestedet Bjørn Nielsen blev ansat som møllerlærling for at teste samarbejdet, inden der blev skrevet under.

23 Næste generation står på spring En ny generation af små innovative iværksættere, for hvem økologi er en selvfølge, står på spring for at fylde nicherne i markedet.

Erik Andersen (tv) er ny direktør i ØkologiRådgivning Danmark. Claus Østergaard er fortsat plantechef i rådgivningsselskabet.

ØkologiRådgivning Danmark omstrukturerer ledelsen Erik Andersen bliver ny direktør i ØkologiRådgivning Danmark I forbindelse med, at direktør Ole Bloch Engellyst, ØkologiRådgivning Danmark valgte at søge nye udfordringer, har bestyrelsen valgt at omstrukturere ledelsen.

Den vil fremover bestå af de to nuværende ledere for henholdsvis kvæg- og planterådgivning, Erik Andersen og Claus Østergaard.

Erik Andersen får titel af direktør, og Claus Østergaard har fortsat titel af og funktion som plantechef.

Erik Andersen var leder af Jysk Økologi fra 2006 til 2016, hvor han var med til at etablere ØkologiRådgivning Danmark fra 1. jan. 2016.

Han har arbejdet med økologi siden 1993 og gennem tiden været med i udviklingen af specielt den økologiske mælkeproduktion og kødproduktion. Han er optaget af den udvikling, mangfoldighed og forretning, der skabes og udvikles på de økologiske landbrug.

Claus Østergaard er uddannet agronom i 1994. Har arbejdet med

udvikling af økologisk produktion og rådgivning siden 1995 i forskellige sammenhænge.

Fra 1995-2005 økologisk planterådgiver i Landbosyd. Herefter økologisk planterådgiver og projektleder i Økologisk Landsforening. Siden 2016 plantechef i ØkologiRådgivning Danmark. Opbygning af ny rådgivningsenhed, der arbejder udelukkende med økologi. ØkologiRådgivning Danmark ejes ligeligt af rådgivningsvirksomheden SAGRO og Økologisk Landsforening. ØkologiRådgivning Danmark har en stor del af de økologiske landmænd som kunder.

- Vi har fået en stor del af den vækst, der har været inden for økologi. Det økologiske areal voksede 19 procent sidste år, hvor den økologiske andel af den samlede detailhandel passerede 10 procent, siger Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark gennemførte i 2017 over 100 omlægningstjek hos potentielle økologer, hvilket svarer til et areal på godt 5.000 ha. ib@okologi.dk

4

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

23. marts 2018 nr. 629

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster (t.v.), mødtes med Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, i en debat om fremtidens økologiske fødevareproduktion.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Per Kølster: Landbruget har endnu ikke en løsning på klimaproblemet Vi skal tænke landbrugsproduktionen på en helt anden måde, sagde Økologisk Landsforenings bestyrelsesformand, da han debatterede med Landbrug & Fødevarers Martin Merrild på fødevaremessen Foodexpo DEBAT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Landbruget – hvad enten det er konventionelt eller økologisk drevet – har endnu ikke fundet en løsning på klimaproblematikken. Det slog Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, fast, da han mødtes med Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, til en debat om fremtidens økologiske produktion ved den store fødevaremesse

Foodexpo, der netop er blevet afholdt i Herning.

Ordstyrer Rikke Grønning, der er chefkonsulent for foodservice-afdelingen i Økologisk Landsforening, indledte med et spørgsmål, som var i forlængelse af det foregående oplæg om klimaforandringerne. Meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard, nok bedst kendt for sine mange år som vejrvært på DR, havde netop fortalt tilhørerne om de klimaforandringer, der er igangsat af vores udledning af drivhusgasser, herunder udledningen af metan fra landbrugets drøvtyggere.

- Landbruget, uanset hvilken form det er i, er jo ikke i mål med at have en klimaløsning. Det er en udfordring, der gælder hele vejen rundt, og vi skal blive meget bedre til at Ànde løsninger, så vi kan Ànde et svar på de problemer, som Jesper Theilgaard lige har fortalt om. Det bliver ikke små justeringer – det er

større ændringer, som ingen endnu rigtig kender, men som vi har nogle forestillinger om, sagde Per Kølster.

Mere grønt og mindre kød Han henviste til den voksende befolkning og den stigende velstand, der fører til et øget kødforbrug: - Vi skal tænke landbrugsproduktionen på en anden måde, der afspejler sig i, at tallerkenen i højere grad skal være grøn end rød af kød.

Per Kølster erkendte dog samtidig, at husdyrproduktionen – særligt mælkeproduktionen – er væsentlig i udbredelsen af økologi, og at det ikke handler om at afvikle husdyrbrug, men om at udvikle det: - Det er økologien et rigtig godt svar på. Der er et større areal per dyr og dermed i princippet også et mindre klimaaftryk.

Dilemmaer for forbrugerne Økologisk Landsforening har netop

vedtaget en klimapolitik, hvor foreningen bl.a. opfordrer til, at forbrugerne spiser mere grønt, men det er ikke en politik, som Martin Merrild ønsker at kopiere i Landbrug & Fødevarer.

- Vi skal jo ikke blande os i, hvad folk vil spise. Vi skal ikke være holdningsbearbejdende. Vi skal gøre det nemt for forbrugerne at gennemskue, hvad produkterne står for, og så skal de have lov at træffe deres egne valg, sagde Martin Merrild.

Han argumenterede for, at hvis man vil have de mest klimavenlige varer, bør man vælge den mest effektive produktion – det betyder eksempelvis, at dyrene holdes på stald.

Han ser dermed også dilemmaer i de valg, som forbrugerne stilles over for, hvis de både går op i et lavt klimaaftryk og høj dyrevelfærd, hvor dyrene kommer på græs.

Per Kølster mener, at det handler om at Ànde en balance i stedet for

udelukkende at fokusere på at producere så effektivt som muligt.

brugsproduktion - der har forårsaget de nuværende klimaforandringer.

Indholdet af CO2 i atmosfæren er således godt 40 pct. højere, end det normalt har været i en såkaldt mellemistid, som Jorden er i lige nu - og da drivhusgasser holder på varmen, svarer det til, at der er lagt en dyne over kloden.

- Påvirker man naturen ét sted, er der en reaktion et andet sted. Man kan ikke bare skubbe til noget, uden at det har en konsekvens. Vi har forandret atmosfærens tilstand, sagde han og foreslog, at der burde være en CO2-mærkning på varerne, så forbrugerne kan se produktets klimaaftryk.

100 pct. økologi Adspurgt af Rikke Grønning, om det er muligt med et 100 procent økologisk Danmark, svarede Per Kølster: - Jeg kunne godt drømme om, at fremtiden bliver økologisk. Som jeg ser det, er økologi på vej til at blive standarden.

Martin Merrild mener ikke, at det giver mening at sætte et tal på, hvor meget en bestemt produktionsform bør fylde.

- Jeg synes, vi skal udnytte alle de muligheder, der er for at opfylde forbrugernes ønsker. Økologi er veletableret, og vi er så heldige, at vi har ét mærke for det i Danmark, men vi skal også udnytte markedsmuligheder. Min målsætning er, at vi bliver ved med at bevæge vores fødevareproduktion i en mere bæredygtig retning.

Vejr-veteran advarer om kraftigere regn og storme KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Sæsonen med skybrud i Danmark er udvidet, og det får konsekvenser for landmændene. Det fortalte meteorolog Jesper Theilgaard, der har en fortid som vejrvært på DR og nu er

foredragsholder om klimaforandringerne, da han gæstede fødevaremessen Foodexpo.

- Når der falder 100 mm mere nedbør på markerne, skal det jo kunne komme væk, sagde han, mens han viste billeder fra oversvømmede landbrug i Danmark.

Klimaændringen skyldes, at luft-

temperaturen er steget, og atmosfæren dermed kan holde på mere vanddamp. Samtidig er havet blevet varmere, hvilket vil forårsage kraftigere storme, end vi har været vant til.

Jesper Theilgaard slog fast, at det er menneskets udledning af drivhusgasser - herunder også vores land-

POLITIK & UDVIKLING

23. marts 2018 nr. 629

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Arla-økologer skifter til grøn strøm Strømmen, der forsyner Arlas økologiske landmænd, vil snart være klimavenlig KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Arlas godt 200 økologiske landmænd har besluttet, at deres gårde fremover skal forsynes med 100 pct. grøn strøm. Kravet træder i kraft d.

1. januar 2019, og herefter vil Arla kun tage imod mælk fra økologiske leverandører, der får 100 pct. grøn strøm, oplyser Arla i en pressemeddelelse.

- Vores økologiske landmænd har i fællesskab besluttet, at vores elforbrug fremover skal være dækket af 100 procent grøn el fra vedvarende energi. Det gør vi for at sikre, at vi aktivt er med til at fremme udviklingen og brugen af certiÀceret grøn el for derigennem at støtte op om et bæredygtigt landbrug. Vi tror på, at det vil skabe værdi både for miljøet og for alle Arlas ejere, siger Viggo Ø. Bloch, formand for økoudvalget hos Arla, i pressemeddelelsen.

Andelshaveren skal således købe et certiÀkatet på grøn el hos et elselskab, som kan garantere et års for-

De økologiske landmænd, der leverer til Arla, har aftalt, at det fremover er et krav, at deres bedrifter forsynes med grøn energi. Foto: Arla brug af grøn el på den enkelte gård.

CertiÀkatet indsendes til Arla inden den 1. januar 2019, hvilket betyder, at mange økologiske landmænd allerede i løbet af 2018 vil gå over til grøn el.

Har selv valgt det Det er de økologiske andelshavere selv, der har truffet beslutningen om

at gå over til grøn el, og beslutningen møder opbakning fra landedirektør i Arla Danmark Jakob B. Knudsen.

- Det er et stærkt signal om, at andelshaverne vil bidrage til, at mælken bliver endnu mere klimavenlig.

Det går hånd i hanke med vores øvrige initiativer i Arla, hvor klimavenlig produktion er på toppen af dagsordenen. Derfor bakker vi op om an-

delshavernes beslutning, og efter deres ønske bliver grøn el nu en del af økokontrakten, siger han i pressemeddelelsen.

Følger Det Økologiske Råd Økologerne har taget udgangspunkt i Det Økologiske Råds vejledning, som kan Àndes på hjemmesiden grøntelvalg.dk, der giver et overblik

over, hvilke elselskaber der leverer den grønneste el. De er inddelt i Àre klasser: A som den bedste, herefter følger B, C og ”Ingen effekt”. Arlas økologer har valgt, at deres el som minimum skal være i klasse B. Da det ikke er muligt at sikre, at al strøm i stikkontakten kommer fra eksempelvis en vindmølle, fordi energien i elnettet kommer fra forskellige kilder, sikres den klimavenlige el på anden vis. Køber man eksempelvis ”Global-Energi” fra SEAS-NVE i klasse A, betaler man 12 øre ekstra per kWh - de 12 øre sendes ubeskåret videre til den uafhængige ’Klimafonden”, der investerer pengene i ny vedvarende energi. Fonden sørger for, at der produceres mindst samme mængde vedvarende energi som den strøm, man indbetaler for.

Et andet eksempel er NRGI’s tilvalg ’Klima El’, som er i klasse B - her sørger selskabet for, at den mængde strøm, man bruger, bliver købt fra danske vindmøller, hvilket gør andelen af klimavenlig strøm i det danske elnet større.

Klimakonsulent i Økologisk Landsforening Mette Kronborg fortæller, at hun altid råder landmændene til at skifte til grøn el, når hun udarbejder en klimahandlingsplan på bedrifterne.

Politiker kritiserer regler, der ”kvæler” små producenter Enhedslistens Søren Egge Rasmussen langer ud efter de danske fødevareregler, som efter hans mening står i vejen for den lokale produktion af fødevarer FØDEVAREKONTROL AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Enhedslisten vil lave fødevarereglerne om, så de i højere grad tager hensyn til de små fødevareproducenter. Det skriver partiets fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, i et debatindlæg på altinget.dk. Han mener, at det nuværende fødevaresystem ikke er gearet til at fremme de mindre, bæredygtige fødevareproducenter, men i stedet er tilpasset de store industrielle landbrug, der har hovedfokus på eksport.

- Ved at skære alle fødevareproducenter over én kam kommer de små producenter dog uvægerligt i klemme. Mange af småproducenterne oplever, at omfanget af kontrol fra Fødevarestyrelsen er helt ude af proportioner med mængden af det, der produceres, skriver han blandt andet.

Han mener, at kontrollen til tider

kan være så tidskrævende og omkostningstung, at det i praksis er umuligt at lave små lønsomme specialproduktioner.

- For nogle af de mindre fødevareproducenter fylder kravet til kontrol så uforholdsvis meget, at de helt opgiver, skriver han.

Som eksempel nævnes samarbejdet mellem landmand Johanne Schimming, der leverer økologiske æg til restauratøren Christian Puglisi, som til gengæld ville give økologiske madrester til hendes høns. Det satte Fødevarestyrelsen en stopper for.

Enhedslisten vil derfor arbejde for at fjerne uhensigtsmæssige regler for småproducenter, når de kommende forhandlinger om Fødevareforlig IV igangsættes.

Forening bakker op om kritik Kritikken bakkes op af landbrugsforeningen Frie Bønder - Levende Land, der repræsenterer mange af de små landbrug.

- Der er ingen tvivl om, at der er mange ting, som er med til at lukke de små landbrug, fordi det bliver for omkostningsfuldt at løbe rundt, siger foreningens formand, Hans Jørgen Nygaard, til Økologi & Erhverv.

Et af hans kritikpunkter er, at kontrollen af landbrugene sommetider

Det er omkostningstungt og besværligt at være en lille fødevareproducent, lyder kritikken af de nuværende kontrolregler. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

madspild, uden at Danmark sætter dyrevelfærden, dyresundheden og fødevaresikkerheden over styr, skriver styrelsen.

koster det samme, hvad enten der er tale om en lille producent eller en stor industriel produktion. Han mener derfor, at priserne bør differentieres, så de små landbrug betaler mindre og de store mere for kontroller. Foreningens næstformand, Henrik Kuske Schou, supplerer: - Vi kunne godt tænke os, at man inddrager besætningsstørrelsen i det, så man får en mere fair fordeling af omkostningerne. Så man for eksempel betaler efter antallet af dyr på gården.

Fødevarestyrelsen svarer Vedrørende eksemplet med Christian Puglisi og Johanne Schimming

oplyser Fødevarestyrelsen i en mail til Økologi & Erhverv, at EU-regler forbyder, at høns bliver fodret med madrester fra en restaurant. Styrelsen henviser til tidligere sygdomsudbrud såsom mund- og klovesyge i Storbritannien, Frankrig og Holland i 2001 samt den nuværende afrikanske svinepest, der spredes via ulovlig fodring med madrester.

- Danmark er selvsagt bundet af EU-reglerne, og kan heller ikke tage let på den trussel, madrester kan være. Men vi er i øjeblikket ved at se på, om der er mulighed for at Ànde løsninger, der kan få EU til at ændre reglerne, så eksempelvis restauratører kan være med til at mindske

Styrelsen: Vi lytter Adspurgt om der er behov for at justere på reglerne, så de i højere grad passer til de små producenter, der sælger lokalt, svarer styrelsen: - Fødevarestyrelsen lytter i høj grad til de små producenter, og vi har de senere år gjort det lettere at sælge lokale animalske varer, både direkte til forbrugerne og til lokale detailvirksomheder. Vores krav er tilpasset efter, om vi ser på en gårdbutik, der bare sælger lokale grønsager, der lige er hevet op af jorden, eller om vi besøger et gårdmejeri, der handler med mælk, som skal være både frisk og kold. Selvfølgelig kan reglerne være en stor mundfuld for nye iværksættere. Derfor har Fødevarestyrelsen også stort fokus på vejledning, både i forhold til helt nye virksomheder og til dem der har været i gang længere.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

23. marts 2018 nr. 629

De kan komme i gang for én mio. kr.

Fire vinderprojekter fra agrarøkonomstuderende fra Bygholm og Vejlby landbugsskoler vandt legater i konkurrencen ’I gang for 1 million’ I GANG FOR 1 MILLION AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Fire projekter blev på Økologisk Landsforenings netop afholdte generalforsamling udpeget som vindere i konkurrencen ’I gang for 1 million’, som foreningen har stået bag med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

I efteråret indbød foreningen alle landets agrarøkonomstuderende og deres otte landbrugsskoler til at medvirke i konkurrencen. Det resulterede i godt 70 indsendte projekter, hvor et dommerpanel med repræsentanter fra Nordea, Teknologisk Institut, Vækstfonden, landbruget samt detailhandlen og foodservicesektoren skulle udpege vinderne, som alle har potentialet til at blive til virkelige virksomheder.

De Àre vindere blev Jonas Skov og Søren Jakobsen, Tørring (Bygholm Landbrugsskole) for et projekt om økologisk Quinoa, Kristian Alexandersen, Samsø (Bygholm Landbrugsskole) for et projekt om økologisk solsikkeolie dyrket på Samsø, Bertel Bovbjerg, Mors, (Vejlby Landbrugsskole) for et projekt om gourmet grisekød samt Thomas Grenå Christensen, Horsens (Vejlby Landbrugsskole) for et projekt om produktion af gourmet kaninkød.

- Efter at have læst de godt 70 opgaver og talt med de unge gennem forløbet, så er et gennemgående udsagn fra dem, at de har fået et helt andet mind-set omkring det at starte op som selvstændig landmand. Sammenholdt med, at Áere at opgaverne ser ud til også at blive reelle start-up virksomheder, viser det, at projektet har haft sin berettigelse, siger Økologisk Landsforenings konsulent Jens Peter Hermansen, der sammen med kollegaen Peder Bligaard har stået bag ’I gang for 1 million’.

’I gang for 1 million’ ɻ Konkurrencen blev igangsat i efteråret 2017 af Økologisk Landsforening ɻ Foreningen ønskede at få idéer frem om, hvordan man som nyuddannet landmand kan få råd til at starte sin egen virksomhed - konkurrencens krav var et loft på én million kr. ɻ De bedste projekter er blevet belønnet med legater - hvert med en værdi på 10.000 kr.

Bertel Bovbjerg lægger vægt på, at hans gourmetgris bliver et bæredygtigt produkt. Foto: Jakob Brandt

Thomas Valentin modtog præmien på vegne af sin kammerat Kristian Alexandersen, der vandt for sit solsikkeprojekt. Foto: Jakob Brandt

Gourmetgris til restauranter

Flower power på Samsø

En svineproduktion, hvor grisene går 10 uger på friland, og al gyllen samles og bruges til biogas, er nogle af kernepunkterne i Bertel Bovbjergs projekt ”Bovbjergs Gourmetgris”.

Bertel Bovbjerg lægger vægt på, at hans gourmetgris bliver et bæredygtigt produkt, som giver forbrugerne en ”unik smagsoplevelse” og en god historie om grisenes opvækst. Grisene skal være økologiske, de skal opnå Àre hjerter i Coops dyrevelfærdsmærke og have stemplet ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

- Det er et produkt, der kan noget på dyrevelfærd og på smag, sagde Bertel Bovbjerg, som nævnte, at han har fået positive tilbagemeldinger fra både kokke, slagtere og en kødformidler.

Langsommere vækst Han vil krydse en norsk landrace med sæd fra et iberisk sortfodssvin, da sortfodssvinet er unikt grundet dets langsommere vækst og specielle fedtmarmorering i kødet. Den norske landrace er valgt, fordi den egner sig til økologisk svineproduktion; den har gode moderegenskaber og får kun det antal pattegrise, som den selv kan passe, forklarede han.

Efter faring og diegivning på

friland får grisene fri adgang til et udeareal med lyngÁis. Produktionen skal være på 1.000 slagtesvin om året.

Salget skal være i Danmark Produktet skal ikke ud og konkurrere på verdensmarkedet, men skal i stedet afsættes til de bedste restauranter i Danmark – på længere sigt er det muligt, at det skal sælges i supermarkederne.

For at minimere den økonomiske risiko vil han betale sin storebror, der står bag Bovbjerg Økologi, til at passe grisene. Dermed er de største omkostninger ved produktionen løn og udgifter til leje.

Hvis Bertel Bovbjerg fører planen ud i livet, efter endt uddannelse, vil produktionen kunne være i fulde omdrejninger i begyndelsen af 2019 og startkapitalen forrentet i midten af 2020. Han regner med et resultat efter ejerløn på 2,1 mio. kr. og en produktion med 100 søer i 2021.

- Det har været et særdeles interessant forløb, og det har åbnet nogle øjne for, hvordan det er muligt at komme i gang uden store millioninvesteringer med små indtjeningsmarginaler, skriver Bertel Bovbjerg i sin opgave.

Han modtog et legat på 10.000 kr. fra Danish Agro for sit projekt.

Økologisk solsikkeolie produceret på Samsø – det er målet for Kristian Alexandersens vinderprojekt.

- Solsikker bliver normalt ikke dyrket i Danmark. Der har i de senere år været en øget interesse i at Ànde sorter, der egner sig til det nordlige klima. Jeg mener, at Samsø med et lidt andet klima end resten af Danmark, har en klimatisk fordel til sådan en produktion, skriver Kristian Alexandersen i sin opgave.

Hovedpersonen kunne dog ikke selv være der på dagen til præsentationen, så i stedet var det hans studiekammerat Thomas Valentin, som fremlagde projektet.

Imagemæssig værdi Planen er, at Kristian Alexandersen lejer sig ind hos sin far, der også er landmand, og her vil han producere solsikker, som han kan lave solsikkeolie af og sælge til det danske marked.

- Han vil lave noget, der både har en smagsmæssig og imagemæssig værdi, sagde Thomas Valentin.

Kristian Alexandersens brand skal være, at olien er produceret på Samsø, og målgruppen er både virksomheder og private, der godt kan lide at lave mad fra

bunden. I opgaven skriver han: - Samsønavnet vil aktivt blive brugt i markedsføringen. At olien samtidig er økologisk gør, at den vil kunne adskille sig fra mange af de andre Samsøprodukter, der primært er konventionelle.

Svært at sælge konventionelt Produktet skal være økologisk, fordi det ganske enkelt er for svært at sælge som konventionelt, forklarede Thomas Valentin.

Han fortalte endvidere, at Kristian Alexandersen har kontakt til både et markedsføringsÀrma, sin far og Samsø Bær, der har produktionsfaciliteter, så han vil kunne komme i gang for under én mio. kr. Kristian Alexandersen er dog ikke færdig med at afdække markedet og vil derfor ikke lægge sig fast på, om han kun vil udvikle ét produkt.

- Jeg vil fortsætte med at undersøge mulighederne inden for solsikkeolieproduktion i Danmark, men også undersøge andre olitetyper, der kan laves med samme presser. Med kun et produkt står jeg lidt spinkelt, derfor vil jeg overveje Áere varianter inden for samme kategori, skriver han i opgaven.

Han modtog et legat på 10.000 kr. fra Nordea-fonden for sit projekt.

POLITIK & UDVIKLING

23. marts 2018 nr. 629

ØKOLOGI & ERHVERV

7

Vejledning om økologi er opdateret REGLER: Den 1. marts 2018 trådte den nye vejledning om økologisk jordbrugsproduktion i kraft.

Det oplyser Landbrugsstyrelsen.

Her er bl.a. lovgivningsmæssige ændringer vedrørende beplantningskrav, udeareal og tomgangsperiode for fjerkræ. Derudover er der ændringer i reglerne for fjerkræ i mobile huse. Styrelsen har også tilføjet gode råd til, hvordan man sikrer en hurtig sagsbehandling - bl.a. opfordres landmænd til at huske at medsende kortbilag, når de indberetter køb og salg af økologiske arealer. Find den nye vejledning på lbst.dk.

Danmark skal betale landbrugsstøtte tilbage

Søren Jakobsen (t.h.) og Jonas Skov vil dyrke økologisk quinoa i Danmark, hvor forbruget af quinoa er stigende. Foto: Joachim Kjeldsen

Thomas Christensens projekt er en produktion af slagtekaniner med høj dyrevelfærd. Foto: Jakob Brandt

Dansk quinoa til det sultne marked

Fedtfattige gourmetkaniner

Søren Jakobsen og Jonas Skov vandt for deres projekt om dyrkning af økologisk quinoa i Danmark.

- Det skal være en alternativ afgrøde – noget, der er nogle penge i. Om den skal være økologisk eller ej, må vi se på. Det allervigtigste for os er, om det er økonomisk bæredygtigt, sagde Søren Jakobsen.

De Àk idéen efter at have læst om fødevaretrends, der peger i retning af kødfri dage og danskproducerede, økologiske varer, og have set reklamer for McDonald’s’ nye vegetarburger og Lidls kampagne for sine danskproducerede varer.

Ny proteinholdig mad - I dag udgør tre afgrøder - ris, majs og hvede - 60 procent af alt, hvad vi spiser på verdensplan, og i dansk landbrug har vi tradition for intensiv hvededyrkning.

Af hensyn til jordens frugtbarhed, bæredygtighed samt vores udvalg af varierede fødevarer bør vi dyrke Áere forskellige afgrøder.

Hvis kødforbruget af hensyn til klimaet samtidig skal reduceres, skal vi udvikle nye attraktive proteinholdige fødevarer baseret på planteprotein. Det gav os idéen til at opstarte en dansk økologisk produktion af en proteinholdig af-

grøde, skriver de i opgaven.

Den danske produktion af quinoa er beskeden, og med de tilbagemeldinger, som de har fået fra detailhandlen om et stærkt stigende salg af quinoa, ser de to en markedsmulighed.

Søren Jakobsen pegede også på, at det ikke er bæredygtigt, når den primære produktion af quinoa foregår i Sydamerika og skal transporteres helt til Danmark. De vil således brande deres produkt som ”fremtidens vegetabilske protein til danskerne”. Derudover er det en stærk afgrøde, der kan dyrkes under meget tørre forhold og er tolerant over for salt, så der er en lav risiko for, at høsten vil slå fejl.

Leje i stedet for at eje Hensigten er at leje i stedet for at eje, så de kan holde sig inden for budgettet på en mio. kr. Dermed kan de nemmere komme ud af det igen, hvis produktionen skulle slå fejl.

De har udarbejdet et budget, som dommerne har kunnet bedømme, men de ønskede ikke at fremlægge det for forsamlingen, da de vil holde den del af forretningsplanen hemmelig.

De modtog et legat på 10.000 kr. fra Nordea-fonden for deres projekt.

Da Thomas Christensen kunne konstatere, at fremtidens fødevarer helst skal være fedtfattige, klimavenlige og bæredygtige Àk han ideen med at opdrætte kaniner til slagt. Han vil således opbygge en besætning på 235 moderkaniner, som vil give ca. 7.000 slagtekaniner om året.

- Kanin er blevet en mere og mere populær spise på mange restauranter de senere år. De har en meget lav klimabelastning, og så er det magert og fedtfattigt kød. Det, der for alvor taler for projektet, er, at vi i Danmark importerer 30 ton kaninkød om året, som kommer fra enten Frankrig eller Kina og bliver produceret som burkaniner, skriver han i sin opgave.

Høj dyrevelfærd, men ikke øko En udfordring for kaninerne er det våde danske klima, og derfor vil han ikke opdrætte dem økologisk, da han vil kunne holde dem indenfor, når det er nødvendigt.

Til gengæld vil han stræbe efter at give dem den bedste dyrevelfærd inden for de konventionelle rammer. Det betyder masser af plads, økologisk foder og en høj andel grovfoder fra vedvarende græsarealer. Normalt går ungerne med deres mor i seks

uger, men her får de otte uger sammen.

Han vil indgå et samarbejde med en partner, som kan afsætte kødet, så han selv kan fokusere på det faglige med opdrættet. Han vil leje bygningen, selv renovere den og indkøbe alt foder. Ifølge hans egen beregning kan han komme i gang for godt 200.000 kr. ”Sindssygt fedt” Salgsargumentet er, at kødet er fedtfattigt, lavt på kolesterol, at dyrevelfærden er høj, og at det er danskproduceret.

Han er dog klar over, at der er en risiko for en vis modstand mod kødet, da kaniner anses som kæledyr.

Da han holdt sit oplæg om opgaven, udtrykte han også stor begejstring for konkurrencen, da den har lært ham en masse.

- Jeg er blevet meget fascineret af det her projekt – det er sindssygt fedt, at vi har fået en anderledes tankegang. Min konservative tilgang til det er blevet udskiftet med noget alternativt, sagde Thomas Christensen.

Han modtog et gavelegat fra Økologisk Landsforening for sit projekt.

EU-STØTTE: Landbrugsstyrelsen skal betale 5,1 mio. kr. tilbage til EU på grund af mangler i styrelsens kontrol. Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. EU-Kommissionen var i maj 2016 på revisionsbesøg i Danmark, hvor den reviderede Landbrugsstyrelsens kontrol af støtte udbetalt til producentorganisationer inden for frugt og grønt. EU’s revisorer fandt mangler ved to af kontrollerne beløbet, der skal betales tilbage, lyder på 5,1 mio. kr.

- Det er beklageligt, at EU har fundet mangler i vores kontrol, som gør, at vi skal betale EU-støtte tilbage, skriver styrelsen og oplyser, at den er i gang med at rette op på kritikken.

Mere forskning i økologisk landbrug PULJE: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, har netop åbnet for ansøgninger til en ny pulje på op til 25 mio. kr. til forskning og udvikling, som gør økologisk landbrug mere ressourceeffektivt, herunder forbedrer det økologiske jordbrugs klima miljøproÀl og understøtter husdyrsundhed og -velfærd. Det oplyser ICROFS, som er koordinator. ICROFS’ nye bestyrelse har udvalgt to temaer, som udbuddet prioriterer: Klima og Miljø samt Husdyrsundhed og –velfærd.

Esben Lunde: Indfør byrdestop i landbruget LOVGIVNING: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i denne uge foreslået EUKommissionen, at et byrdestop bliver en del af EU’s fremtidige landbrugspolitik.

- Hver gang, der foreslås nye byrder for vores landmænd, så bør der lempes andre steder, siger ministeren.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

Øko-formand: Vi skal gøre det endnu bedre Bæredygtighed skal være pejlemærket for økologien, som trænger til at udvikle sig, lød det i årsberetningen fra Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster GENERALFORSAMLING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Store plakater med FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed prydede væggene i forsamlingssalen på Vingsted hotel og konferencecenter i Vejle, hvor Økologisk Landsforening afholdt sin årlige generalforsamling.

Netop snakken om bæredygtighed var det helt store tema i formand Per Kølsters årsberetning.

- FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed sætter i stigende grad deres aftryk. Økologiens fortsatte berettigelse og rolle som spydspids i den grønne omstilling forudsætter, at vi også er i fortsat udvikling – fortsat forandring, sagde han fra talerstolen.

En falliterklæring fra EU Han henviste til udviklingen de seneste Àre år, hvor begreber som sharemilking, folkefarm, jordbrugsfond og delelandbrug er blevet mere kendte og udbredte, bl.a. takket være projektet Det Samfundsnyttige Landbrug, som ifølge ham har været med til at skabe ”markant forandring og nytænkning i landbruget”. Der har imidlertid ikke været samme fremgang i EU’s økologiforordning, som på Áere områder har skuffet økologerne.

- Det er en falliterklæring, at EUforordningen for eksempel ikke Áyttede sig en millimeter på klimaet, sagde Per Kølster, som mener, at manglen på udvikling har skabt et behov for, at økologerne selv udvikler deres produktion: - Det er os selv som økologer, der

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Bestyrelsen i Økologisk Landsforening er blevet en virksomhedsrepræsentant rigere, efter at Aurions direktør, Brian Nybo, blev valgt til bestyrelsen. Philip Dam Hansen, der var blandt de seks medlemmer på valg, ønskede ikke at genopstille.

Bestyrelsen i Økologisk Landsforening består nu af: Per Kølster (formand), Mads Helms, Birte Brorson, Brian Nybo, Helle Huus Bjerge, Kar-

FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed var i fokus på årets generalforsamling.

Foto: Joachim Kjeldsen

skal tage ansvar for, at økologien bliver ved med at være aktuel og er det bedste bud på en ny vej for landbruget.

På sidste års generalforsamling blev det debatteret, om der skulle indføres et nyt økologimærke med nye enslydende regler som supplement til det røde Ø-mærke. Det forslag er siden blevet aÁøst af en diplomordning, hvor landmændene selv kan vælge, hvilke seks udvalgte bæredygtighedsmål de vil arbejde for. Jo Áere mål, de sætter sig, desto Áere point opnår de i diplomordningen. Initiativet kaldes ’ØkologiLØFT’, og et tværfagligt team skal nu udvikle en konkret model for ØkologiLØFT, som vil blive præsenteret på Áere regionale møder til efteråret. Årets succeshistorier Derudover var Per Kølster også inde på de mange succeshistorier, som økologien har budt på det forgangne år: bl.a. at dyrlæger nu må bryde medicinpakninger og udlevere den mængde medicin, der er behov for, at økologiomsætningen på tværs af alle salgskanaler rundede 13 mia. kr., og at danske landmænd igangsatte en omlægning af yderligere 41.000 ha – en vækst på 19 pct. i det økologiske landbrugsareal.

Han glædede sig også over anbefalingerne fra det økologiske erhvervsteam under Miljø- og Fødevareministeriet, hvor Áere forslag fra foreningens egen 10-punktsplan var at Ànde – dog savner han konkrete udspil på baggrund af teamets anbefalinger.

- Vi venter utålmodigt, sagde han.

Foreningens økonomiske udfordringer var også en del af beretningen, og i den forbindelse nævnte Per Kølster, at bestyrelsen det kommende år bl.a. vil have fokus på at sikre foreningens økonomi, og at få reorganiseringen og ledelsesopgaverne på plads.

Aurion-direktør træder ind i bestyrelsen GENERALFORSAMLING

POLITIK & UDVIKLING

23. marts 2018 nr. 629

sten Kjærgaard, Kenneth Højgaard, Kim Qvist, Lis Roborg, Ole Sørensen, Preben Lauridsen, Tina Unger og Christina Udby Hansen (medarbejderrepræsentant).

Per Kølster blev genvalgt som formand for Økologisk Landsforening uden modkandidater.

Derudover havde bestyrelsen foreslået en ændring i formuleringerne i §8 for at gøre arbejdsdelingen mellem den og direktionen mere klar. Efter en kortere debat om formuleringen, blev ændringen vedtaget.

Diplom skal vise økologiens løft Diplomer i tre niveauer skal tildeles de landmænd, der vælger at gå længere, end hvad økologireglerne foreskriver GENERALFORSAMLING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det bliver et diplom af enten guld, sølv eller bronze, der tildeles de landmænd, som frivilligt vælger at løfte økologien under konceptet ’ØkologiLØFT’ – et koncept, som Økologisk Landsforening for alvor begyndte at arbejde med sidste år.

Det er i hvert fald, hvad foreningen lagde op til på årets generalforsamling, hvor udviklingen af økologi var det altoverskyggende tema. Det fyldte ikke kun en væsentlig del af formand Per Kølsters årsberetning, men var også omdrejningspunktet

i Áere temamøder henover de to dage, som arrangementet på Vingsted ved Vejle varede.

- Der sker så meget lige nu, at økologien risikerer at komme bagud, hvis vi ikke tager det næste skridt.

Formålet er at understøtte den økologiske udvikling og bringe de økologiske gårde tættere på økologiske mål og principper, sagde Økologisk Landsforenings landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, da hun indledte et af temamøderne, der fandt sted om lørdagen.

områder som klima og natur, men idéen blev droppet, bl.a. af frygt for devaluering af Ø-mærket.

Arbejdet med det nye koncept er endnu ikke afsluttet, så det, der blev præsenteret i forbindelse med generalforsamlingen, var blot et udkast.

Der er lagt op til, at landmændene selv kan vælge en række deÀnerede bæredygtighedsmål, som han eller hun vil arbejde for på områderne klima, natur, dyrevelfærd, nulspild og lokale ressourcer, mere liv på landet og socialt ansvar.

Landmænd vælger selv Landmændenes indsats skal honoreres med diplomet, der forhåbentlig kan sikre dem en merpris for deres produkt.

Tidligere har foreningen foreslået et nyt økologimærke, som skulle supplere det velkendte røde Ø og garantere et nyt lag af ens regler på

Guld, sølv eller bronze Pointene tildeles, alt efter hvor meget handlingerne gavner, og hvor stort et arbejde de kræver, og diplomet vil have tre grader: guld, sølv og bronze.

For at opnå bronze skal man have indsamlet et tilstrækkeligt antal point inden for mindst to af

POLITIK & UDVIKLING

23. marts 2018 nr. 629

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Veganere fyldte debatten Demonstrerende veganere og det øgede fokus på kødets klimaaftryk bekymrer kvægavlere GENERALFORSAMLING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Den veganske trend og det stadigt stigende fokus på køernes klimaaftryk nødvendiggør, at Økologisk Landsforening kommunikerer mere om behovet for en fortsat landbrugsproduktion med drøvtyggere.

Det mener Frode Lehmann, formand for Naturmælk, og kvægproducent Mads Lystbæk, som begge tog debatten op på Økologisk Landsforenings netop afholdte generalforsamling.

Efter Frode Lehmanns opfattelse er der en voksende forbrugergruppe med manglende indsigt i, hvordan tingene i produktionen hænger sammen. Han henviste til sidste års Økodag, da han havde besøg af en Áok demonstrerende veganere.

- Jeg tror, at Økologisk Landsforening har en opgave i at oplyse om

det – at man ikke redder verden ved at stoppe med at spise kød, sagde Frode Lehmann.

Mads Lystbæk supplerede og satte spørgsmålstegn ved, om drøvtyggere på græs rent faktisk udgør en klimabelastning.

- Vi har rimeligt store arealer med kløvergræs, som nok binder ret store mængder kulstof i jorden. Det mener jeg, at vi skal undersøge nærmere.

Nogle mener, at kreaturer kan give en positiv balance. De bliver også brugt til naturpleje, og både insekter og biller har nytte af kokasser. Jeg mener også, at Økologisk Landsforening skal tage nogle af de gode historier om drøvtyggere op, så det hele ikke er så sort/hvidt, sagde han.

Tendens skal tages seriøst Det er dog vigtigt, at man tager debatten om vegetarisme og veganisme seriøst, lød det fra Enhedslistens folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen, som selv er økologisk landsmand. Han henviste til, at en stor del af produkterne fra produktionen eksporteres: - Så er det naturligt, at danskerne

spørger, om vi ikke kunne sænke antallet af dyr lidt og få noget mere natur.

Han udtrykte samtidig forståelse for, at landmænd reagerer, når der demonstreres ved bedriften.

Også Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, sagde, at de unge, som i højere grad tager den kødfri kost til sig, skal tages alvorligt, og at man skal indgå i en dialog med dem. Han nævnte dog også, at det ikke strider imod opfordringen til mere kommunikation om behovet for kvæg i landbruget.

Forbeholdt landmændenes kommentarer svarer klimakonsulent i Økologisk Landsforening Mette Kronborg: - Jeg er enig i, at vi skal få de gode historier om drøvtyggerne frem, og det er et fokus fremadrettet. Men drøvtyggere kan ikke være klimagavnlige, fordi kulstofopbygningen ikke kan opveje metanudledningen fra dyrene baseret på den dyretæthed, der ses i dagens landbrugssystemer.

Vi anerkender dog, at visse afgræsningssystemer kan bidrage til øget kulstofopbygning i jorden.

Stor forbrugeropbakning til at styrke økologien bæredygtighedsmålene, sølvniveau kræver point nok inden for mindst tre bæredygtighedsmål, mens guld kræver endnu Áere point også inden for mindst tre mål.

Fire trin Processen med at få tildelt diplomet består af Àre trin: Først laver landmanden et eget gårdtjek. Herefter aftaler vedkommende med en gårdudviklingskonsulent sammensætningen af en såkaldt gårdudviklingsgruppe, som både kan bestå af fagpersoner og frivillige forbrugere. Landmanden viser så sin gård frem for gruppen, hvor status og forslag til, hvad landmanden kan gøre, drøftes. Alt efter forholdene på gården vil landmanden kunne få et diplom - enten på basis af eksisterende adfærd, eller efter at der er igangsat nye initiativer. Grundlaget for diplomet sammenfattes i en gårdudviklingsaftale. Et år senere vil der komme et opfølgende besøg af gårdudviklingsgruppen, hvor der gøres status over, om aftalen er overholdt. Økologisk Landsforening regner med, at det vil koste landmanden mellem 6.000 og 10.000 kr. at gennemføre ØkologiLØFT. Foreningen vil præsentere et endeligt koncept i efteråret.

ØkologiLØFT Oplægget til diplomordningen er, at landmanden skal gøre noget ekstra inden for mindst to af seks områder: klima, natur, dyrevelfærd, næringsstofforsyning og lokale ressourcer, socialt ansvar samt liv på landet.

Sammen med en såkaldt gårdudviklingsgruppe aftaler landmanden, hvilke tiltag der giver mening for hans bedrift. ɻ Bronzediplom kræver point til bronzeniveau inden for mindst to bæredygtighedsmål ɻ Sølvdiplom kræver point til sølvniveau inden for mindst tre bæredygtighedsmål ɻ Gulddiplom kræver point til guldniveau inden for mindst tre bæredygtighedsmål Diplomet er et udkast og altså stadig under udarbejdelse

Økologisk Landsforenings forslag om at løfte økologien nyder stor opbakning blandt forbrugere, viser en ny analyse. Særligt klima og dyrevelfærd er vigtigt GENERALFORSAMLING

“

Det her økologiløft er meget spændende. Det er noget, jeg kan bruge til noget.

er prioriteret lavest. En af respondenterne svarede eksempelvis: - Lav klimapåvirkning er relevant for alle mennesker – det er noget, alle burde gå op i.

ANDERS LUND, LANDMAND

Begejstring for tiltaget I løbet af de to dage, som generalforsamlingen varede, udtrykte enkelte landmænd skepsis over diplomordningen, mens der generelt kun var positive tilkendegivelser om selve tiltaget med at løfte økologien.

Adspurgt om kritikken af diplomet svarede Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, at det er nødvendigt at synliggøre landmandens ekstra indsats over for markedet, for hvis ikke markedet tager imod konceptet, bliver det svært at få det udbredt: - Jeg tror, at diplomordningen virkelig skaber et incitament til også at tage fat på de svære tiltag. Så øvelsen for os som forening er at lave en diplomordning, der også kan kommunikeres til omverdenen.

Landmand Anders Lund var en af de landmænd, der udtrykte begejstring for initiativet – også diplomet: - Det her økologiløft er meget spændende. Det er noget, jeg kan bruge til noget. Jeg kunne godt tænke mig at få det bronzemærke, så jeg kan fortælle om det. Det er et godt værktøj for mig at have.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Et Áertal af forbrugerne ønsker, at økologien bliver mere bæredygtig, hvilket er kernen i Økologisk Landsforenings koncept ’ØkologiLØFT’. Klimavenlighed og bedre dyrevelfærd er de områder, som forbrugerne lægger størst vægt på.

Det viser en meningsmåling, som analysebureauet Epinion har foretaget for Økologisk Landsforening.

Resultaterne blev fremlagt på årets nyligt afholdte generalforsamling.

- Miljø og klima og konsekvenserne af den måde, som vi lever på i dag, er noget, der bekymrer mange af de økologiske forbrugere meget, sagde Dorte Rübner Lauridsen, der er kommerciel manager i Epinion.

Høj accept af tiltag Undersøgelsen er baseret på 1.000 kvantitative interviews og fem kvalitative dybdegående interviews. Den viste bl.a., at 67 pct. af de adspurgte synes godt om eller meget godt om

idéen med at gøre økologien endnu mere bæredygtig på nogle udvalgte områder. 73 pct. af dem svarede, at det er relevant eller meget relevant for dem, at økologien bliver mere bæredygtig – særligt de yngre forbrugere Ànder det vigtigt.

- Ud fra en forbrugervinkel er der rigtig god og høj accept af det her bæredygtighedstiltag. Der er et potentiale i at styrke økologien yderligere, sagde Dorte Rübner Lauridsen, som dog fortalte, at respondenterne ikke er blevet spurgt om, hvorvidt de er villige til at betale en eventuel merpris for produkterne.

Socialt ansvar mindre vigtigt Af de bæredygtighedsmål, som er inkluderet i ØkologiLØFT, er højere dyrevelfærd og lav klimapåvirkning de vigtigste for respondenterne.

Herefter følger rig natur og nulspild som det vigtigste, mens socialt ansvar og mere liv i landdistrikterne

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

23. marts 2018 nr. 629

Bred opbakning bag handlingsplan Ă˜kologisk Landsforening kom ud af 2017 med et underskud pĂĽ 2,2 mio. kr. Det er knap tre mio. kr. under budgettet, og pĂĽ generalforsamlingen i Vingsted Ď?ik ledelsen opbakning til en handlingsplan, som skal sikre, at der fremover kommer bedre styr pĂĽ den løbende økonomistyring i Ă˜kologiens Hus HANDLINGSPLAN TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

+HOOH %RUXS )ULEHUJ DGP GLUHNW¥U L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ÀN EUHG RSbakning bag den økonomiske handlingsplan, som skal polstre foreningens økonomi samt ambitionen om at etablere et regnskabssystem, som sikrer en løbende økonomikontrol, sü det bliver muligt at gribe ind i tide, hvis et projekt er ved at køre af sporet.

Polstring af foreningens økonomi Éť Opfordring til alle Ă˜kologisk Landsforenings medlemmer om at give et bidrag svarende til deres nuvĂŚrende kontingent. MĂĽl: 2 mio. kr. Éť Møder med foreningens største virksomhedsmedlemmer med henblik pĂĽ opbakning til den økonomiske handlingsplan. MĂĽl: 2 mio. kr. Éť Crowdfunding indsats MĂĽl: 1-2 mio. kr.

Tidsramme: 1. juni 2018.

Da kassen blev gjort op efter et travlt 2017, forventede bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening et resultat tĂŚt pĂĽ nul. Det kom derfor som en kĂŚmpe overraskelse, da bestyrelsen i februar blev prĂŚsenteret for et ĂĽrsregnskab med et minus pĂĽ 2,2 mio. kr. Det reducerede foreningens egenkapital fra tre til knap en mio. kr.

At der ikke blev grebet ind i tide, skyldes en sum af à ere ting bl.a. at foreningens nuvÌrende økonomisystem ikke er i stand til at levere prÌcise münedlige opgørelser over økonomien, og at der ikke udarbejdes münedsbudgetter for projektporteføljen.

Regnskabet Ìndrede fuldstÌndigt forudsÌtningerne i budgettet for 2018, og efter en nøjere granskning af tallene stod det klart for bestyrelsen og foreningens direktør, Helle Borup Friberg, at det er nødvendigt at søsÌtte en stram økonomisk handlingsplan med en stribe initiativer. De skal styrke foreningens økonomi og mindske risikoen for, at der opstür lignende huller i kassen i fremtiden.

- Det er klart, at vi ikke kan leve med en situation, hvor vores soliditet er sü skrøbelig, sagde direktøren.

Nogle af de vigtigste punkter i den plan, der blev vedtaget pĂĽ generalforsamlingen, er: Éť Direktionen Ă€k mandat til at udarbejde og godkende et nyt budget for 2018 Éť Ă˜L skal i løbet af tre mĂĽneder forsøge at skaffe fem mio. kr. for at polstre foreningens økonomi Éť Der skal etableres et regnskabssystem, som gør det muligt at følge økonomien pĂĽ mĂĽnedsbasis, sĂĽ man undgĂĽr overraskelser ved ĂĽrets afslutning, nĂĽr projektregnskaberne smelter sammen i ĂĽrsregnskabet.

Flot og stram projektstyring - Nür jeg kigger pü, hvordan de enkelte projekter har vÌret drevet hen over üret, har der vÌret en meget à ot og stram styring, og de enkelte projektledere har leveret de regnskaber, de skal. Men sygdom, barsel, efteruddannelse og udskiftninger i personalet bevirker, at der løbende er et mindre, marginalt tab pü 4-6 procent pü de enkelte projekter. Det skal dÌkkes ind af kontingentindtÌgterne, og det kan de ikke. Det er derfor, vi løbende taber penge, forklarede Torben Blok Petersen, der blev hentet ind for at fÌrdiggøre ürsregnskabet, da den tidligere økonomichef søgte nye udfordringer.

Egenkapitalen er nĂŚsten vĂŚk Som tidligere var den vĂŚsentligste indtjening i Ă˜L knyttet til aktivitetstilskud fra fonde og styrelser til diverse projekter.

I 2017 tegnede 56 projekter sig for en indtĂŚgt pĂĽ 54 mio. kr., eller 77 pct. af foreningens samlede indtĂŚgter.

Det er 2,2 mio. kr. under budget, og da lønudgifter og øvrige udgifter ikke blev reduceret tilsvarende, endte foreningen med røde tal pü bundlinjen, hvor der var budgetteret med en lille mio. kr. i overskud. Trods mange kritiske spørgsmül til foreningens økonomi var der fuld opbakning bag den økologiske handlingsplan.

Jeg vil gerne betale ekstra - Ă˜kologisk Landsforening er min forening, og jeg gerne indbetale et ekstra kontingent, sagde den økologiske landmand Carsten Sørensen, som driver en mindre landbrug ved Gredstedbro.

Hans indlĂŚg blev et af de sidste indlĂŚg i en lĂŚngere debat om foreningens økonomi pĂĽ generalforsamlingen, og tilbage i Ă˜kologiens Hus hĂĽber Helle Borup Friberg, at Ă ertallet af Ă˜L’s medlemmer tĂŚnker, som han.

- Under foreningens strategiproces til efterĂĽret er vi nødt til at tage en seriøs snak om, hvad formĂĽlet er med Ă˜L, sagde Helle Borup Friberg, som pointerede, at det er vigtigt, at Ă˜L fremover fokuserer mere pĂĽ sine kernevĂŚrdier og koncentrerer indsatsen om de opgaver, hvor foreningen skaber mest mulig vĂŚrdi for medlemmerne.

Intens debat om ĂĽrsregnskabet Mange medlemmer undrede sig over, hvordan Ă˜kologiske Landsforening kunne ende med et resultat, der lĂĽ nĂŚsten tre mio. kr. under budgettet

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

ikke Torben Bloch Pedersen, som i slutningen af januar blev ansat som midlertidig økonomichef i Ă˜L. - Ă…rsagen til, at vi ikke fanger de her ting hen over ĂĽret, er, at vi har et system, som vi er vokset fra. Man kan sige, at Ă˜L var en lille forening, som har vokset sig større uden at have fokus pĂĽ at opgradere de bagvedliggende systemer, som skal understøtte driften, forklarede Torben Bloch Pedersen.

Under generalforsamlingen i Vingsted blev der stillet en stribe kritiske spørgsmĂĽl fra medlemmer, som undrede sig over, at Ă˜kologisk Landsforening igen er havnet i en økonomisk spĂŚndetrøje, som det ogsĂĽ var tilfĂŚldet i 2014.

- Jeg er rystet over, at der ikke har vÌret en bedre opfølgning müned for müned i en virksomhed med en sü stor omsÌtning, sagde Thise-leverandør Sten Dissing.

Den kritik var der bred enighed om. Ingen sagde ham imod. Heller

Objektivt regnskab Han pegede desuden pĂĽ, at Ă˜kologisk Landsforening er udfordret af i meget høj grad at vĂŚre projektĂ€nansieret.

- Det betyder, at foreningen aldrig kan tjene mere end det beløb, der er bevilget. Til gengÌld kan der skÌres i bevillingen, hvis ikke alle de beskrevne opgaver bliver gennemført, og sü risikerer man nemt at lave underskud pü det enkelte projekt, og det er det, der var tilfÌldet over en bred kam i 2017, sagde Torben Bloch Pedersen.

Ă…RSREGNSKAB

Flere Ă˜L-medlemmer undrer sig over, at foreningen ikke i tide havde opdaget, at økonomien i 2017 var ved at køre af sporet, men der var stor tilfredshed med den medicin, som bestyrelsen har ordineret for at rette op pĂĽ økonomien og kun et enkelt medlem stemte imod budgettet og den økonomiske handlingsplan, som skal vĂŚre med til at polstre foreningens økonomi.

Derfor havde ledelsen intet kompas at styre efter.

- Vi blev først klar over, hvordan det sü ud, for en müned siden, og det er mit klare indtryk, at regnskabet er fremlagt helt objektivt. Der er ikke fejet noget ind under gulvtÌppet. Vi har lavet en handlingsplan, som vi tror pü fremadrettet, og den

vil vi realisere med jeres opbakning, sagde Helle Borup Friberg, som med tilfredshed noterer, at Ă ere af de største virksomhedsmedlemmer er positive i forhold til at støtte Ă˜L. Nu kigger vi fremad Foreningens formand Per Kølster er klar til at tage fat pĂĽ de mange opgaver.

- Vi har behov for at bygge en stĂŚrk fremtidig platform for vĂŚrdiskabelsen for medlemmer og samfund.

Sü økologer og økologien für maksimalt udbytte af udviklingsprojekter for afsÌtning, forbrugerkontakt, og landbrugsfaglige løsninger. Kort og godt indfri vores mission om mere og bedre økologi, sagde.

23. marts 2018 nr. 629

ØKOLOGI & ERHVERV

11

STALD

MARK

FOTO: CLAUS ØSTERGAARD.

FOTO: ANNE ERIKSEN.

FOTO: CLAUS ØSTERGAARD.

FAGLIGT TALT KJELD FORSOM, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

BRUG SORTS- OG ARTSBLANDINGER Økologer bør i videst muligt omfang gøre brug af arts og sortsblandinger i korn. Arts/sortblandinger øger diversiteten og dermed robustheden.

Talrige sortsforsøg viser, at sortsblandinger altid kommer ud med et højere udbytte end i renbestand for mindst to-tre af de sorter, der indgår. Formodentlig er den positive effekt af sortsblandinger endnu større i praksis, hvor variationer i jordbund, gødning m.m. er større end på ensartede forsøgsmarker.

Bygsortsblandinger har efterhånden vundet almindeligt indpas. Kun til malt stilles der krav til sortsrenhed. Ligeledes er artsblandingen byg/havre til foder også en kendt og robust afgrøde, der konkurrerer godt mod ukrudt og har få sygdomme.

“

Udbuddet af vårhvede- og -triticalesorter er begrænset og dermed også muligheden for at komponere en sortsblanding med høj diversitet. Opformér selv en eller to andre sorter end de tilgængelige økologiske.

Mindre kendt er sorts- og artsblandinger af hvede og triticale, hvor der for i hvert fald brødhvedens vedkommende hersker en renhedskonservatisme. Begge arter har været trængt på grund af risikoen for gulrust. Men til foder mindsker man risikoen ved at blande hvede og triticale. Det har fungeret godt i praksis med dæmpede angreb af gulrust i både vår- og vinterkorn og i 2017 også angreb af bygÁuer, hvor vårhvede blev angrebet men triticale ikke.

Opformer selv Udbuddet af vårhvede- og -triticalesorter er begrænset og dermed også muligheden for at komponere en sortsblanding med høj diversitet. Opformér selv en eller to andre sorter end de tilgængelige økologiske. Økologer må indkøbe ubejdset ikke-økologisk korn til egen opformering. Det giver mulighed for at få helt nye sorter med, som Àrmaerne endnu ikke er begyndt at opformere økologisk. Det dyrkede korn må kun bruges som såsæd, og areal, mængde og sort skal anmeldes inden såning til Landbrugsstyrelsen.

Sådan blander du Det nemmeste er at købe en færdig sortsblanding. Det er kun muligt i vårbyg. Andre blandinger må man selv lave på gulv eller i vogn, hvor sækkene tømmes ud i lag og aÁæsses med en snegl. Bigbags udelukker mindre producenter fra at lave bredspektrede blandinger. Det kan løses ved fælles indkøb. En god sortsblanding kan høstes et enkelt år og bruges som udsæd året efter eventuelt suppleret med ny sort. Flere års opformering er ikke tilrådeligt.

Småblomstret gulurt i vårbyg.

Tofrøet vikke i rug.

Agerkål i korn.

Tre ukrudtsarter, du ikke vil have En håndfuld konkurrencestærke ukrudtsarter volder tiltagende problemer i økologiske planteavlssædskifter. Kend dem og hold dem ude af dine marker FRØUKRUDT AF KAREN MUNK NIELSEN Rodukrudt har ry for at være økologers største ukrudtsproblem, mens frøukrudt ret nemt kan holdes i skak. Imidlertid er der en håndfuld arter blandt frøukrudtet, der i stigende grad volder problemer i økologiske korn- og bælgsædsmarker.

- Gulurt og tofrøet vikke kan lægge marker helt ned. Det ser vi Áere og Áere tilfælde af, fortæller Anne Eriksen, planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

- Som økologer er vi vant til at håndtere en vis mængde ukrudt i marken, og der er også positive sider af denne diversitet, men nogle ukrudtsarter er så aggressive, at man skal gøre, hvad man kan, for at holde dem helt væk, tilføjer hun.

Top-3 på Anne Eriksens hitliste er de nævnte arter gulurt og to-frøet vikke samt på tredjepladsen de korsblomstrede agersennep, agerkål og kiddike under ét. Fælles for de tre er, at de har store frø og en hurtig og aggressiv vækst og spredning.

De er vældigt godt tilpasset forholdene i vårsåede marker, hvor de får let spil, hvis afgrøden ikke er i topform og passet efter alle forskrifter. Sædskifter uden Áerårigt kløvergræs er særligt udsatte.

Kend planterne Det er afgørende at kende planterne og opdage selv små pletter, så man kan sætte ind med bekæmpelse tidligt og effektivt.

- I første omgang kan det handle om at håndluge små pletter, så de ikke kaster frø. Forudsætningen er, at man er

opmærksom på de allerførste planter og markerer, hvor pletterne er, forklarer Anne Eriksen.

Har man endnu ikke fået indslæbt problem-arterne, skal man forebygge, at det sker, gennem et ukrudtsforvirrende sædskifte.

- Alle arter stiller krav til levestedet, og de nævnte her er alle tilpasset vårsæd.

Derfor skal de udfordres med vintersæd, forskellige såtidspunkter og med Áerårigt kløvergræs i sædskiftet, understreger Anne Eriksen.

Strid og stikkende gulurt Småblomstret gulurt (Amsinckia micrantha) er frygtet af alle, der har været i nærkontakt med den høje, gulblomstrede plante med de stive, stikkende hår. Den spredes med høstmaskiner og ved handel med inÀceret halm og konkurrerer aggressivt i vårsæd. Fjern de første planter straks, du ser dem. Maskinhygiejne er påkrævet. Er marken inÀceret, rengøres mejetærskeren på marken efter høst, og halmen snittes, så frøene efterlades på marken. Så mange frø som muligt skal spire om efteråret evt. hjulpet på vej af en let strigling. Voldsomme angreb skal modgås med kløvergræs og vintersæd.

Ukrudtsharvning rækker ikke mod gulurt.

Her skal radrensning til.

Voldsom vikke Tofrøet vikke er noget så sjældent som et bælgplanteukrudt, der kan gå amok. Den

er især et problem på næringsfattig sandjord, hvor kornsædskifte og nedsat kvælstoftilførsel giver den spinkle plante voldsomme vækstkræfter, så den i en fugtig sommer kan overgro en kortstrået afgrøde fuldstændig. Bælgene kan følge med i den høstede vare, for den modner over en lang periode. Vær opmærksom på de første pletter og sørg for god ukrudtsbekæmpelse. Svage, kortstråede afgrøder er mere udsatte end stærke, langstråede.

Agerkål og dens slægtninge Agersennep, agerkål og kiddike betegnes ofte under ét som agerkål. Det er dog den ru agersennep, der i aggressivitet og udbredelse har størst betydning. Agersennep kan sætte 1000 frø pr. plante, og som andre oliefrø bevarer de spireevnen i jorden i mange år. Små pletter med agersennep vil derfor bare vokse år for år. Ved voldsomme angreb kan ’forvalter-trøsteren’ pudse toppen af planterne af oven over kornet.

Det mindsker frøspildet og letter høsten, men en egentlig bekæmpelse er der ikke tale om. Begynd at luge, inden de er ude af kontrol. Frøene kan spredes med urenset sædekorn, så pas på hjemmeavlet såsæd.

Ukrudtsharvninger har ofte skuffende resultat, men konkurrencestærke afgrøder, vintersæd samt tidlig såning kombineret med hyppige ukrudtsharvninger eller radrensning nytter.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Artiklen er led i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Nyt kraftcenter i Århus FORSKNING: Aarhus Universitet har taget det første spadestik til de nye bygninger til Institut for Fødevarer.

Byggeriet kommer til at stü klar til brug i 2019 med 6.800 m2 kontor- og laboratoriebygninger og et vÌksthus pü 2.500 m2 samt andre forsøgsfaciliteter. Byggeriet har en byggesum pü ca. 200 mio. dkk, og kommer til at huse 140 medarbejdere og studerende, nür det stür fÌrdigt.

Institut for Fødevarer har i dag verdensførende kompetencer og tvÌrfaglige forskningsgrupper samt sÌrdeles aktive nationale og internationale netvÌrk. Derfor er instituttet i stand til at yde vÌsentlige bidrag til de globale udfordringer relateret til fødevarer; fødevareforsyning, fødevarespild, bÌredygtig fødevareproduktion under forandrede klimaforhold og øget forekomst af livsstilssygdomme. I det nye byggeri vil disse styrker blive samlet.

De à este forskningsaktiviteter udføres i samarbejde med industri- eller forskningspartnere, og der er stor fokus pü formidling, udvikling, demonstration og implementering af forskningsresultater til fordel for industri og samfund.

Forskning og undervisning ved Institut for Fødevarer pü Aarhus Universitet omfatter hele kÌden fra jord til bord, samt de sundhedsgavnlige egenskaber af fødevarer og fødevarekomponenter. Instituttet placeres i de nye bygninger i Agro Food Park i det nordlige Århus, og vil kunne understøtte og indgü i samarbejde med de mange virksomheder og organisationer der Àndes i dag.

Ă˜kologivejledningen er opdateret VEJLEDNING: 1. marts 2018 trĂĽdte den nye vejledning om økologisk jordbrugsproduktion i kraft. Den nye opbygning gør vejledningen mere lĂŚsevenlig.

Landbrugsstyrelsen gør opmÌrksom pü, at der blandt andet er lovgivningsmÌssige Ìndringer i forhold til beplantningskrav, udeareal og tomgangsperiode for fjerkrÌ. Derudover er der Ìndringer i reglerne for fjerkrÌ i mobile huse.

Landbrugsstyrelsen har ogsü tilføjet opfordringer, der ikke er krav om, men som bare er gode rüd til at sikre hurtig sagsbehandling. Blandt andet opfordrer styrelsen til at huske at medsende kortbilag, nür man indberetter køb og salg af økologiske arealer.

En anden vigtig opfordring er at notere sütidspunkt i logbogen, nür man sür dine afgrøder.

Vejledningen kan lĂŚses pĂĽ Landbrugsstyrelsens hjemmeside: www.lbst.dk

MARK & STALD

23. marts 2018 nr. 629

Esben Møller Xu vil gerne fortÌlle den gode historie om, at mÌlken er produceret pü lokalproduceret foder. �Hvis man kun kan hÌve ydelsen ved at importere protein - er det sü en god historie?� spørger han.

Foto: Jakob Brandt.

Esbens køer elsker roer Pü Rudholm er Esben Møller Xu parat til 6. sÌson med roer, som fortsat er et udviklingsomrüde pü gürden GROVFODER AF IRENE BRANDT

- Hvis ikke man som landmand i forvejen elsker roer, sü ender man med at hade dem, hvis man begynder at dyrke dem, siger Esben Møller Xu, der efter fem ürs eksperimenter med roer er klar til sin 6. sÌson med roer pü marken, for Esben Møller Xu deler sine køers store kÌrlighed til roerne.

- Køerne elsker roerne, og de elsker roetoppene, som erstattede grÌsset, da de kom pü stald i efterüret, siger Esben Møller Xu. Fornuftig afgrøde Indtil videre er det kun fem ud af Esben Møller Xus 400 ha, der skal tilsüs med roer.

- Det à ytter ikke meget; men nür jeg für lÌrt at dyrke dem, skal jeg have à ere. Men det krÌver ogsü, at der udvikles robotter, der kan klare at hakke roerne. Én af udfordringerne ved at dyrke roer er nemlig at skaffe folk til at hakke dem, siger Esben Møller Xu. Han har et godt øje til en ny brÌnder, der er under udvikling, og som kan erstatte 2. omgang med hakkejernet, fordi den kan klare ukrudtet büde mellem rÌkkerne og mellem planterne i rÌkken.

- Den kunne gøre det muligt igen at dyrke roer i stor stil. For 50 ür siden var 20 pct. af Danmark plantet til med roer - og det var det, fordi det er en fornuftig afgrøde, siger Esben Møller Xu. Han har hver sommer brug for

Ă€re roehakkere i en mĂĽned, som kan tjene 110 kr. i timen - eller mere, hvis de er dygtige.

- Kan de holde til det, og er de glade for at tjene pengene, sü kan det ogsü blive en god forretning for mig, hvis roerne ender med at levere 15.000 FE pü roden pr. ha, siger Esben Møller Xu. Roer har sine fordele Ser man bort fra arbejdet med at holde roemarken fri for ukrudt og med at tynde i rÌkkerne, sü er der ifølge Esben Møller Xu en lang rÌkke fordele ved at dyrke roer: - For det første giver roerne et bedre sÌdskifte. For det andet gror roer hele efterüret og opsamler kvÌlstof, indtil det bliver frost. Sü de optager al den N, der bliver frigjort om efterüret. Det er livsbekrÌftende at dyrke en afgrøde, der kan blive to müneder lÌngere pü marken, end de andre afgrøder. Det gavner ogsü jorden, som bliver drÌnet af planterne helt indtil høst, siger Esben Møller Xu.

Esben Møller Xu lÌgger roer i stak og benytter en gammeldags roeVN UHU LQGHQ KDQ à LVHU URHUQH Vn køerne ikke kan sortere dem fra. �For sü Ìder de bare roer i 1½ time, hvorefter de er sure over, at GHU LNNH HU à HUH URHU ¾ VLJHU (VEHQ Møller Xu. Foto: Jakob Brandt.

Roernes gode fordøjelighed og gavnlige püvirkning af fedtsyresammensÌtningen i mÌlken er andre oplagte fordele ved roerne - og ikke mindst er Esben Møller Xu glad for at kunne servere frisk foder for sine køer i hele vinterhalvüret: - Det er et godt supplement til alt det ensilerede foder, køerne ellers für. Vi fodrede med de sidste roer omkring 1. marts, og de sidste uger optrappede vi roernes andel af grovfoderet, fordi roerne ville gü til, hvis de skulle ligge meget lÌngere.

Et hündvÌrk Esben Møller Xu understreger, at der er sket meget de sidste 30-40 ür, som har effektiviseret landbruget, sü Ên mand selv kan drive 500 ha.

- Ulempen ved denne udvikling er, at man kun kan overkomme tre afgrøder. Sü dyrker man hvede efter hvede, og løser problemerne med sprøjten - men der gür en lille smule tabt hver gang. Majs efter majs i 5-10 ür - det er effektivt. Men er det

en god idÊ südan rent landbrugsmÌssigt? Efter min mening er det kun uuddannede folk, der sprøjter sig ud af problemer, de kunne have løst ved hjÌlp af sÌdskiftet, siger Esben Møller Xu. Han er fascineret af hündvÌrket, som krÌves for at fü succes med roerne.

- Det er vigtigt, at jeg für lavet et godt sübed, med et tilpas reaktionstal. Og sü skal jeg sü det helt rigtige antal planter. Er der for fü, bliver der for meget plads til ukrudtet, hvilket hurtigt kan koste 500 FE pr. ha. Er der for mange, skal rÌkkerne tyndes, siger Esben Møller Xu. Roerne ligger stadig i gürdens udviklingsafdelingen, og det har de gjort i fem ür.

- Jeg er blevet bedre til at dyrke roerne; men er stadig nødt til at sü à ere planter, sü de skal tyndes ud, de to gange vi hakker. Men ukrudtet er stadig vores største udbyttesluger. Vi hakker mellem 100 og 150 timer pr. ha, siger Esben Møller Xu og tilføjer:

MARK & STALD

23. marts 2018 nr. 629

Rudholms foderplan pr. dag: Køerne får foder to gange dagligt. ɻ 3,5 kg korn ɻ 0,8 kg hestebønner ɻ 1,5 FE i roer. Roerne blandes kun i den ene blanding, så de spiser roer over 12 timer. ɻ + græs og ensilage

Græs og roetoppe gavner ydelsen ɻ Ydelsen stiger 2 kg mælk, når køerne lukkes på græs om foråret. ɻ Over sæsonen henter de 50 pct. af foderet på græs i dagtimerne. ɻ Suppleres med korn og ensilage om natten så den høje fedtprocent holdes. ɻ Roetoppene, der serveres, når køerne igen kommer på stald, sikrer, at den høje ydelse bevares. ɻ Esben Møller Xu høstede i 2017 115 t roetoppe på 5 ha. Omregnet i kroner og ører svarer denne høst til 30 - 40.000 kroner. ɻ En ko i balance, som ikke er presset til at yde i top, kan sagtens håndtere at få roer, hvor der ryger lidt jord med i vommen.

Afgrøder: ɻ Vårhvede, raps, roer, havre, hestebønner, kartoÁer, vinterrug og -byg, kløvergræs og vårbyg, ærter.

Besætning: ɻ 280 malkekøer. Krydsningskøer. Svensk rød, Jersey, Montbéliarde.

Krydser med Angus og Hereford for at få færre kviekalve ɻ I snit en kælvning pr. ko om året ɻ Gennemsnitlig levealder 5,8 år ɻ Første kælvning ved 24 mdr.

- Det gode ved ikke at have nået sit mål er, at så er der stadig noget at arbejde hen imod.

Opskrift på en roemark I sidste uge, da Økologi & Erhverv snakkede med Esben Møller Xu, sad han på sin traktor, travlt optaget af at sprede gylle på sine marker. Roerne dyrkes på de højereliggende arealer på gården, for marken skal kunne bære, når toppene skal høstes og siden, når roerne skal tages op.

- Sidste år såede vi en vårafgrøde efter kløvergræs på marken, og så havde vi rug som efterafgrøde. I år harver jeg marken et par gange mod kvik, spreder møg og gylle, pløjer og slutter af med at lave et såbed, når jordtemperaturen er 10 grader, og vejrudsigten lover stabilt, godt vejr i godt en uge, for jeg radrenser mellem rækkerne, så snart 20 pct. af planterne er oppe og rækkerne kan anes, fortæller Esben Møller Xu. Miljø over tid Den sidste store fordel ved roerne frem for kornet er, at udbytterne i FE er langt højere på en roemark end på en kornmark.

- Man skal selvfølgelig tage højde for, at der er betydeligt mere arbejde i roerne, end i kornet; men mangler man jord, er roer en vej til selvforsyning med foder. Og takket være roetoppene endte vores roer sidste år med at give overskud, siger Esben Møller Xu, som kunne konstatere, at sommerydelsen ikke faldt, da køerne kom på stald og Àk roetoppe på foderbordet sidste efterår. Køerne holdt sommerydelsen tre uger mere,

hvorefter den faldt ca. 200 kg om dagen.

Bæredygtighedsdiskussionen handler jo også om, om vi vil producere meget mad eller kvalitetsmad.

Jeg sætter miljøet over tidsforbruget, og synes, det er meget vigtigere, at det, vi gør, er godt, end at det er hurtigt, siger Esben Møller Xu.

“

For det første giver roerne et bedre sædskifte. For det andet gror roer hele efteråret og opsamler kvælstof, indtil det bliver frost. Så de optager al den N, der bliver frigjort om efteråret. Det er livsbekræftende at dyrke en afgrøde, der kan blive to måneder længere på marken, end de andre afgrøder. Det gavner også jorden, som bliver drænet af planterne helt indtil høst.

Køerne på Rudholm er lige så glade for roerne, som deres ejer er. Foto: Jakob Brandt.

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Data fra malkning kan bruges til at fremme køernes sundhed NY FORSKNING: Et sundt yver er afgørende ikke alene for malkekøers ydelse med også for deres sundhed, trivsel og velfærd.

Hos malkekvæg er yverbetændelse en af de mest almindelige sygdomme og koster landmænd udgifter til medicin og dyrlægebesøg foruden at det påvirker køerne negativt. Det er derfor en høj prioritet at kortlægge de gener, der fremmer modstand mod yverbetændelse. Det har dog hidtil ikke været så ligetil at selektere for yversundhed, da arveligheden for egenskaben er lav, og der har ikke været tilstrækkeligt med data. Nu er forskere fra Aarhus Universitet kommet et stort skridt nærmere en løsning ved hjælp af moderne genteknologi, det skriver Aarhus Universitet, AU, i en pressemeddelelse.

Data fra 4921 tyre Forskerne fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, har analyseret omfattende genetiske data fra 4921 tyre af racen Nordisk Holstein. Selvom tyre ikke leverer mælk, har de generne for eksempelvis mælkeydelse og yveregenskaber i sig. Disse gener leverer de videre til deres afkom – og generne kommer til udtryk i tyrenes hunlige afkom.

Tidligere undersøgelser peger i retning af, at der er sammenhæng mellem hurtig malkning og forhøjet celletal. Celletal giver en pejling af yversundhed. I både Danmark, Finland og Sverige bruger landmænd ofte teknologi, der automatisk måler køernes mælkeydelse og varigheden af malkningen.

Disse data kan bruges til at styrke den genetiske evaluering af malkningsegenskaber, Malkningsegenskaber omfatter malkningshastigheden, gennemsnitlig mælkestrømningshastighed, maksimal mælkestrømningshastighed og total malkningstid.

I analyserne af de genetiske data ledte forskere speciÀkt efter markører for yverindeks (et samlet udtryk for forskellige fysiske egenskaber hos yveret) og malkningshastighed. De stærkeste signaler for egenskaberne fandt de på kromosomer 19 og 20, hvilket er i tråd med tidligere resultater.

Bedre yversundhed Lokaliseringen af de DNA-varianter, der vedrører yversundhed, kan udnyttes til mere præcise forudsigelser i den rutinemæssige genomiske selektion. Det kan føre til bedre yversundhed og dyrevelfærd samt reducere forbruget af antibiotika og dyrlægebesøg.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

23. marts 2018 nr. 629

Ådale kan levere næringsstoffer og energi Der er rigtig gode perspektiver i at høste biomasse fra danske ådale.

Det kan give grundlag for biogasproduktion, en positiv natureffekt og opsamling af næringsstoffer på vandløbsnære arealer. Specielt økologiske landmænd har brug for disse næringsstoffer til agerjord

FORSKNING AF LISBETH NIELSEN, ANNA BODIL HALD, ALASTAIR JAMES WARD & CARSTEN FUNCH MADSEN

Vi har høstet biomasse i parcelundersøgelser over en 7-årig periode og har undersøgt effekt af forskellige strategier på produktion, natur og næringsstofopsamling. Desuden har vi indsamlet data fra forskellige engtyper, som kan være egnede til biomassehøst. Alle data er fra arealer på humusjord Egnet høstudstyr For på storskalaniveau at kunne høste og hente biomasse fra de engarealer, hvor denne driftsform er relevant, er det stadig en udfordring med egnet høstudstyr til de mere fugtige arealer. Naturstyrelsen har i et projekt arbejdet på særligt våde enge ved Brønderslev 2014-2016, og er nået frem til mulige løsninger, men der mangler endnu noget maskinudvikling for at gøre det rentabelt at høste de mere våde enge.

I det netop opstartede LIFE-IP projekt ’Landmanden som naturforvalter’ i Kronjylland/Himmerland, som gennemføres i 2018-2025, arbejdes med yderligere udvikling af forskellige aspekter af biomassehøst på (meget) våde arealer.

I nogle ådale kan en række engområder kun høstes, hvis det sker tidligt på vækstsæsonen. Hvis man skal vente til efter 21. juni (pt. skæringsdato ved plejetilskud til slæt) kan dette være umuligt, idet det varmere vejr på det tidspunkt har betydet, at vandløbsplanterne (grøden) i vandløbet er vokset sig kraftig, så vandaÁedningen reduceres. Derfor vil vi foreslå, at det generelle krav om høsttidspunktet ændres til krav målrettet de få lokaliteter, det drejer sig om i forhold til f.eks. fugle. Det vil gøre det muligt at høste biomasse fra de mange næringsbelastede engarealer, hvor naturkvaliteten ofte er lav, og hvor biomassehøst er relevant (stor produktion).

Økonomi Biomasse fra arealer i ådale har bl.a. den fordel, at det ikke fortrænger anden udnyttelse og ikke kræver input af driftsmidler til jordbearbejdning, såning, gødning og pesticider.

I BioM-projektet blev det i 2012 beregnet, at hvis enggræs skulle være økonomisk konkurrencedygtig med majs, skulle afregningsprisen på leveret græs være højest 0,52 kr. pr. kg tørstof, baseret på en konkurrerende værdi på 1 kr. pr. kg tørstof i majs. Ved at undgå de meget våde områder og andre omkostningsbesparende tiltag, blev der aftalt en pris på 0,45 kr. pr. kg tørstof med en entreprenør, og det gav enggræs en bedre økonomi end majs for biogasanlægget.

Anaerob nedbrydning af enggræs er langsom sammenlignet med majsensilage, og for at opnå et godt gasudbytte kræves længere opholdstid, dvs. anlægget har behov for større kapacitet.

Som et væsentligt aspekt bliver særlige energiafgrøder som majs efterhånden udfaset i Danmark. Energiafgrøder må ikke udgøre mere end 25 pct. af biogasanlæggets tilførsel af råmaterialer, og det falder til 12 pct. i august 2018 og yderligere ned til 0 pct. over de næste 10-15 år.

Et andet væsentligt aspekt er øget behov for økologisk gødning, hvorfor næringsstoffer fra engbiomasse kan blive bedre værdisat. Således diskuteres lige nu, hvorledes man kan sikre en stabil næringsstofforsyning til bl.a. økologiske gartnere på Fyn, der har problemer med mangel på næringsstoffer.

På niveau med vådområder De store mængder næringsstoffer, der kan hentes på engarealerne, kan anvendes på økologisk agerjord.

Desuden synes det oplagt, at opsamling af næringsstoffer fra de vandløbsnære arealer kan være et virkemiddel i landbrugets forpligtigelser til at reducere næringsstofudledning til vandmiljøet. Gennem en syv-årig periode har vi således fjernet i størrelsesorden 71-156 kg N pr. ha pr. år og 6-21 kg P pr. ha pr. år - afhængig af forsøgsbehandling. (Tabel 1).

Den næringsstofopsamling, vi har fundet ved biomassehøst, er således næsten på niveau med virkemiddelkatalogets forventning til fjernelse af N i etablerede vådområder (120190 kg N pr. ha pr. år). I vådområder omdannes N til luftformig N2 under forbrug af bioenergi – herved tabes både næringsstof og bioenergi. Ved høst af biomasse på lavbundsarealet opsamles ud over N i væsentlige mængder P og K til brug på agerjord på højbund. Samtidig høstes bæredygtig energi til brug i biogasanlæg, hvor det kan bidrage som buffer, når

der er mangel på energi fra vind og sol. Vi mener derfor at høst af overskuds biomasse på enge er velegnet til at indgå i virkemiddelkataloget.

Teknik & Miljøforvaltningen i Viborg Kommune Ànder undersøgelsesresultaterne meget interessante, og støtter at der arbejdes videre med, at biomassehøst kan benyttes som virkemiddel.

Naturpotentiale Høst af biomasse har samtidig et stort naturmæssigt potentiale på slætegnede enge. I forsøgsparcellerne har natureffekt ved biomassehøst i alle tilfælde været positiv målt på vegetationens naturkvalitetsscore vægtet med arternes forekomst eller målt på den relative forekomst af arter med høj score (>3) på en skala fra -1 til +7. På Àre af de syv engtyper, hvor vegetationen blev moniteret før og efter en treårig periode med biomassehøst, var der en signiÀkant stigning i den vægtede artsscore. Med hensyn til naturpleje er der gode perspektiver i at kombinere biomassehøst med afgræsning ud fra en vurdering af de lokale behov.

Hovedrapporten fra forsøgene kan ses på www.natlan.dk

Øget naturkvalitet

15. Juni Fonden har støttet alle projektets aktiviteter 20132017.

Lodsejere i Nørreådalen har stillet deres arealer til rådighed for projektet.

Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald en ansat i Natur & Landbrug ApS Alastair James Ward er ansat på Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab Carsten Funch Madsen er ansat i Viborg Kommune

Naturkvalitet vurderet ud fra plantearternes naturkvalitetsscore viste, at arealet med alm. rapgræs/alm. kvik i udgangspunktet lå lavt, og at typen generelt øgede sin naturscore ved alle tre benyttelser, 0V, ½V og 1V, hvor V er niveau af kaliumvinasse. På tværs af alle målinger var der dog et signiÀkant højere naturkvalitetsartsscore uden vinasse end behandlingen med fuld vinasse.

På arealet med lyse-siv øgedes artsscoren også generelt med alle slætstrategier. På tværs af alle målinger var artsscoren signiÀkant højest med to slæt uden vinasse sammenlignet med øvrige benyttelser, på nær 1 slæt uden vinasse, der ikke var signiÀkant forskellig fra 2 slæt uden vinasse. Vinasse påvirkede dog ikke naturkvaliteten i nedadgående retning, når der samtidig blev kombineret med to slæt som i disse forsøg, og hvor udgangspunktet var naturkvalitet på lavt (rapgræs/kvik) henholdsvis medium (lyse-siv) niveau.

Tabel 1. Produktion og netto fraførsel af næringsstoffer ved forskellige benyttelser i to engtyper, der i udgangspunkt var domineret af henholdsvis alm. rapgræs/alm. kvik og lyse-siv. Vinasse angives i niveau, 1 V ved fuld, ½V ved halv og 0V ved nul vinasse tildeling. Gns. over målinger 2010-12 og 2013-16, dog energipotentiale kun 2014-15.

Vegetationstype Alm. rapgræs/alm. kvik

Lyse-siv

Antal slæt 2

Græs isået 2009 -

2 2 2 2 2 2 1

+ -

Vinasse tilførsel 0V

Udb. Hkg ts/ha 54,3 a*

½V 1V 0V ½V 1V 0V 0V

80,7 b 84,2 b 39,3 a 55,0 b 57,8 b 52,2 b 44,9 a

GJ pr. ha** Kg N pr. ha 15 dg fraført 17,3 a 119 a

27,3 b

16,6 14,6

155 b 156 b 73 a 91 b 88 b 87 b 71 a

Kg P pr. ha fraført 15 a

Kg K pr. ha fraført 12

20 b 21 b 6a 7a 9b 9b 6a

26 27 19 22 10 33 27

9 UGLHU PHG IRUVNHOOLJW ERJVWDY HU VLJQLÀNDQW IRUVNHOOLJH LQGHQ IRU YHJHWDWLRQVW\SH **Metan/energi i GJ per ha ved 15 dages udrådning. Ved 90 dages udrådning er mængderne ca. 1,7 gange så høje.

MARK & STALD

23. marts 2018 nr. 629

På enge egnet til slæt kan ådalens kvælstof og fosfor opsamles hurtigere ved tilførsel af kalium FORSKNING AF LISBETH NIELSEN, ANNA BODIL HALD, ALASTAIR JAMES WARD & CARSTEN FUNCH MADSEN

Produktion af biogas Et meget positivt aspekt ved anvendelse af plantebiomasse til biogasproduktion er, at materialet ofte ensileres/tørres for at bevare det organiske stof i relativt lange perioder. Det betyder, at gasproduktionen kan tilpasses efterspørgslen efter energi og udfylde hullerne, som andre vedvarende energikilder som vind og sol giver på grund af deres iboende uforudsigelighed. Et biogasanlæg kan udnytte den konserverede biomasse og øge gasproduktionen efter behov.

I forsøget blev produktion af biogas målt som metan og beregnet som energiproduktion i GJ pr. ha. Mængden var her primært afhængig af udbytte i tørstof pr. ha samt længden af udrådningstid.

Tidligere forsøg har vist, at en Ktilførsel på kulturprægede enge i kombination med slæt netto kan fjerne ekstra N og P og resultere i lavere mobilt kvælstof (N-min værdier) end arealer med kontinuert sommergræsning. Vi anvendte i tidligere forsøg dybstrøelse, der dog samtidig tilfører både N og P. Derfor har vi nu afprøvet tørvinasse, der er godkendt som K-kilde i økologisk landbrug. Vinasse indeholder ikke P og kun ubetydelige mængder N (0,5 % kvælstof, 0 % fosfor og 21 % kalium). Afprøvning af biomassehøst med og uden tilførsel af vinasse er nu udført i to forsøgsserier anlagt ved Nørreåen, Midtjylland, hvor de indledende resultater er indsamlet i projektet BioM 2010-2012, og hvor vi har arbejdet videre med biomassehøst i et projekt 2013-2017.

Ved tilførsel af vinasse blev det vurderet, hvor store mængder kalium der kunne forventes fraført med den høstede biomasse. Der blev valgt et fuldt dækkende kaliumniveau som højeste niveau og desuden et halvt niveau. Begge blev sammenlignet med en behandling uden vinassetilførsel. Der blev løbende holdt øje med, om tilført niveau oversteg kalium-mængden, der blev fraført med høstet biomasse. Desuden blev vinasse-niveauet reduceret, når der ikke var nogen tydelig forskel på produktionen ved halvt niveau sammenlignet med fuldt niveau.

Afprøvet på to engtyper Tilførsel af K-vinasse blev afprøvet i parceller på to forskellige engtyper, og mængden af vinasse blev gradvist reduceret over år, fra 115 kg per

Tabel 2. Produktion, biogaspotentiale og netto fraførsel af næringsstoffer i forskellige vegetationstyper, hvor der er moniteret i et antal arealer ved Nørreåen, alle uden tilførsel af gødning. Gns. over målinger 2014-16, dog energipotentiale kun 2014-15.

Udb. Hkg ts/ha 40

GJ pr. ha* 15 dg 11

15

Kalium øger opsamling af N og P i ådalen

Nørreådalen, 30. juni 2016. Storken fouragerer på marken efter slæt. Foto: Lisbeth Nielsen.

Vegetations- Antal arealer Antal slæt type Lav ranunkel/ 2 1 alm. rapgræs Høj sødgræs 1 1 Mose-bunke 2 1 el. 2 Nikkende 1 1 star Lyse-siv/ 1 1 Kær-tidsel** Rørgræs 2 1 el. 2 Alm. kvik*** 1 2

ØKOLOGI & ERHVERV

Kg N pr. ha fraført 69

Kg P pr. ha fraført 11

Kg K pr. ha fraført 11

44 45 65

9 13 17

92 92 104

14 11 8

14 11 8

62

18

94

14

14

74 83

22 27

102 194

17 17

17 17

*Metan/energi i GJ per ha ved 15 dages udrådning – ved 90 dages udrådning er mængderne ca. 1,7 gange så høje. **Areal med lyse-siv var udsat for oversvømmelse og produktionsniveau højere end i parcelforsøg tabel 1. ***Areal med alm. kvik ændrede karakter, og produktionen blev stærkt reduceret fra første til tredje høstår.

ha i 2010 til 50 kg per ha i 2017 i en vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Tilsvarende blev mængden gradvist reduceret fra 115 til 30 kg K per ha i en vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lysesiv. De angivne størrelser er mængden ved fuldt niveau af vinasse (1V).

Desuden var der parceller med halvt niveau af vinasse (½V) og uden vinasse (0V). Parcellerne blev høstet to gange årligt.

I lyse-siv var der også en behandling med ét slæt uden vinasse. Desuden blev afprøvet udsåning af tre græsarter i den lyse-sivdominerede vegetation for at vurdere, om det kunne øge høstet biomasse og dermed fraførsel af næringsstoffer.

Græsisåning blev kombineret med to slæt. De tre græsarter (alm. rapgræs, eng-rottehale og eng-rævehale) blev eftersået i juli 2009 i en mængde svarende til 10 kg frø per ha for hver af de tre arter. Det skete umiddelbart efter slæt, fjernelse af biomassen og opridsning af jordoverÁaden.

Store forskelle Der var stor forskel på produktionsniveauet på de to forskellige engtyper.

Som det fremgår af tabel 1, var niveauet væsentligt højere på engen med alm. rapgræs/alm. kvik end på arealet med lyse-siv. Ved to slæt uden tilførsel af vinasse var produktionen henholdsvis 54 og 39 hkg tørstof per ha. Med vinasse kunne produktionen øges signiÀkant på begge vegetationstyper, ligesom der kunne fjernes mere næringsstof.

I tabellen er vist netto fraførsel af N, P og K. Som det fremgår, kunne der fjernes store mængder kvælstof.

Uden K-tilførsel var det i gennemsnit 119 kg N per ha i rapgræs/kvik, 73 kg N per ha i lyse-siv ved to årlige slæt og 71 kg N per ha i lyse-siv ved ét årligt slæt. Ved tilførsel af vinasse var der stort set ikke forskel på ½V og 1V niveauerne. Der blev fjernet i størrelsesorden 20-30 % mere N og 30-50 % mere P, når vinasse blev tilført. Som det fremgår af tabellen, blev der som målsat i alle tilfælde fraført mere K, end der blev tilført.

Selv om vi nedjusterede mængden af vinasse tilført over årene, var der ikke nogen signiÀkant nedgang i produktion over denne periode i nogen af behandlingerne. Som gennemsnit af de syv år har der været et signiÀkant højere tørstofudbytte, når der er tilført kalium. Det, at vi ikke så nogen væsentlig forskel i produktion mellem ½V og 1V, uanset niveauet af vinasse blev sat betragteligt ned, tyder på, at en engangstilførsel af K som K-vinasse kan have effekt over Áere år.

Falder over tid Det forventes dog, at produktionen vil falde over tid. Ellenberg N er et tal for, hvor næringsrige forhold de

forskellige plantearter foretrækker.

Ud fra en lokalitets artssammensætning og arternes forekomst kan der beregnes en vægtet Ellenberg N, og der var et signiÀkant fald i Ellenberg N over tid. Derfor forventes det også, at produktionsniveauet vil falde over tid. Der er imidlertid ukendte faktorer som hvor store mængder af næringsstoffer, der tilføres fra omgivelserne.

Engene ligger lavest i landskabet, og vand løber som bekendt nedad og medbringer, hvad der måtte følge af næringsstoffer undervejs. Forsøgsengene blev dog ikke oversvømmet med åvand.

I forsøgsperioden blev plantebestandens artssammensætning analyseret i de forskellige behandlinger. Flere steder blev der registreret ændringer. Parceller, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs/alm. kvik, blev efterhånden domineret af arterne mose-bunke, Áøjlsgræs og lav ranunkel i forskellige forhold afhængig af behandling.

Lyse-siv blev reduceret På arealet, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv, blev lyse-siv ved to slæt reduceret i forekomst ,og i stedet øgedes andelen af Áøjlsgræs og to star-arter (alm. star og næb-star). I disse parceller udviklede der sig tillige en mere varieret engvegetation med slæt. I parceller med isåning af tre græsarter øgedes produktionen og fraførsel af N og P til et niveau som ved vinassetilførsel, se tabel 1. De tre isåede græsarter etablerede sig i de pågældende parceller. De blev en del af en varieret vegetation, og blev ikke dominerende selv om lyse-siv blev reduceret. Årlige udsving Ud over parcelforsøgene, der strakte sig over en længere årrække, med resultater vist i tabel 1, blev der udført målinger i udvalgte engtyper over en tre-årig periode. Der blev høstet biomasse på ti forskellige engarealer hos lodsejere i Nørreådalen. De ti arealer omfattede 1-2 repræsentanter for syv DanVeg typer som vist i tabel 2. Ingen af de høstede parceller i denne sammenligning blev tilført gødning i forsøgsperioden. Resultater for udbytte af biomasse, energi og næringsstoffer er vist i tabel 2.

Udbytteniveauerne er ikke sammenlignet statistisk, idet der var vekselvirkning med år (udsving over år), således at nogle arealer over årene steg i produktion, hvor andre arealer reducerede i produktion. De viste værdier er maksimal biomasse, forstået på den måde at biomassen til bestemmelse af tørstof er hentet frisk i marken uden nogen forbehandling og uden nævneværdigt spild.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

23. marts 2018 nr. 629

Slam til økologiske marker matcher princippet om recirkulering Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 12: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 12 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 26,00 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Øko-tillæg 7,60 kr./kg. Samlet afregning 13,90 kr.

X

Smågrise

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 12: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,25 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5.50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 6,25 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr.

Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,50 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Næringsstof - som for eksempel fosfor - til de økologiske marker er ikke en fornybar ressource. Konventionel gylle dækker i dag en del af behovet; men det er ikke bæredygtigt, mener Økologisk Landsforening, som derfor ikke er afvisende over for at bruge spildevandsslam - forudsat at slammet kan leve op til den sikkerhed, økologer vil have for, at slammet ikke forurener økologernes jord og de fødevarer, de dyrker på jorden hverken her og nu eller for kommende generationer.

Foto: Karen Munk Nielsen.

NÆRINGSSTOFFER AF IRENE BRANDT

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 12: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 932,87 kr. (+0,47). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,74 kr. 25-30 kg: 15,09 kr. 30-40 kg: 16,30 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Økologerne kigger langt efter næringsstofferne, som år efter år forsvinder fra markerne sammen med afgrøderne. Og skal den konventionelle gylle afvikles, kan slam - eller biogødning - være et lovende alternativ, som ovenikøbet tilgodeser det økologiske princip om recirkulering

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

- Sidste år anbefalede Det økologiske erhvervsteam, at der udarbejdes en videnskabelig udredning, der sammenstiller den foreliggende viden om risici ved at recirkulere næringsstoffer fra kommunale rensningsanlæg frem for øvrige gødningskilder i jordbrugsproduktionen. Og denne beslutning bakker vi fortsat op om i Økologisk Landsforening, siger foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed.

Hun er derfor heller ikke afvisende overfor, at der en dag kommer slam ud på økologiske marker.

- Hvis udredningen viser, at slam fra spildevandsanlæg kan leve op til den sikkerhed, økologer vil have for, at vi ikke forurener vores jord og de fødevarer, vi dyrker på jorden hverken her og nu eller for kommende generationer. Så bør vi arbejde for, at økologireglerne tillader, at vi bruger slam på økologiske marker. Det er i hvert fald ikke bæredygtigt ikke at recirkulere N og P. De næringsstoffer, vi får fra konventionelle husdyr, stammer fra kunstgødning, der er baseret på nye kilder, hvilket ikke er i overensstemmelse med det økologiske princip om recirkulering, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer: - Det er brandærgerligt, hvis vi ikke kan recirkulere næringsstoffer, fordi vi forurener dem. Og vi kan håbe, at den voksende fokus på recirkulering som en del af en bæredygtig ressourceforvaltning fører til, at vi bliver mere bevidste om at stoppe brugen af miljøfremmede stoffer.

P-behov kan dækkes Anton Rasmussen, økologikonsulent i planteavl i Økologisk Landsforening, vurderer, at mængden af fosfor i slam er tilstrækkelige til at dække behovet.

- Det fordrer dog, at alt fosfor fra slammet kan udnyttes. Tilsvarende viser beregninger, at behovet for kvælstof ikke kan dækkes af spildevandsslam; men det betyder selvfølgelig også, at det er desto vigtigere at det kvælstof, der kan Àndes her, kan anvendes i økologiske jordbrug, siger Anton Rasmussen.

Han understreger, at det er vigtigt for en fortsat udvikling i den økologiske produktion, at der er adgang til de nærringstoffer, der kan hentes ved recirkulering.

- Derfor er også vigtigt, at det økologiske jordbrug ikke afskæres fra adgang til en potentiel kilde til bæredygtig næringsstofforsyning, alene fordi følelser eller regler tilsiger dette. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at der sikres en høj grad af sikkerhed for kvalitet og bedst mulig næringsstofsammensætning, siger Anton Rasmussen.

Han tilføjer, at det i denne sammenhæng også er vigtigt, at man sammenligner med kvaliteten af den konventionelle gylle.

- Blandt andre har Jesper Bak fra Aarhus Universitet, AU, fundet, at der har været en væsentlig akkumulering af kobber og zink på jorder, der er tildelt svinegylle, siger Anton Rasmussen.

Double-loop Anton Rasmussen refererer også til forskning, som seniorforsker Uffe Jørgensen fra AU - Center for cirkulær bioøkonomi, arbejder med.

Uffe Jørgensen har beregnet, at importen af konventionel gylle til økologiske landmænd svarer til 4.995 ton N. En tilsvarende mængde N ville kunne gøres tilgængelig i den proces, Uffe Jørgensen kalder Double-loop, hvor marker med græs vandes med rejektvand fra spildevandsanlæg, hvor tørstoffet er sorteret fra ved centrifugering. Ved at tage slæt af græsset, som fodres ind i et biogasanlæg, kan den afgassede biomasse efterfølgende benyttes på økologiske marker og tilføre N, P og K. Skal der produceres lige så meget N via Double-loop, som der i dag importeres i form af konventionel gylle, skal der dyrkes græs på et areal svarende til 11.100 ha, som kan optage 450 kg. N/ha.

- Det mest interessante ved Double-loop-konceptet er, at det meste af N-indholdet i spildevandet er i den Áydende fraktion, som til gengæld

er fri for de miljøfremmede stoffer.

I princippet kunne man køre det direkte på de økologiske marker; men på grund af det meget store vandindhold er transporten en udfordring, og derfor er double-loop-koncepten løsningen på Áere af de udfordringer, økologerne står over for i forhold til at begynde at bruge slam - eller biogødning - på markerne, siger Anton Rasmussen.

Højt næringsindhold Aarhus Vand er allerede i fuld gang med at lave forsøg med vanding med rejektvand fra renseanlægget i Egå.

- På det tidspunkt, hvor vi startede forsøget, var der ikke fokus på behovet for græs til biogasanlæg. I stedet plantede vi energipil, som høstes og forbrændes, fortæller geolog Bo Vægter fra Udviklingsafdelingen i Aarhus Vand.

Energipilen blev plantet i juni 2016 på 5 ha. I mandags blev de høstet for første gang.

- Ved første høst er udbyttet aldrig så stort; men vi forventer, at der næste gang, vi høster, er en hel del mere materiale at komme efter, siger Bo Vægter.

For at komme i gang med forsøget har Aarhus Vand fået dispensation fra Aarhus Kommune til at benytte rejektvand i mængder, der svarer til kvælstofnormen på arealet.

- Der er 1000 mg N pr. l rejektvand, så det er en meget næringsrig spildevandsfraktion. Vi har monitoreret udvaskningen fra bunden af marken, hvor vi har målt for både N og miljøfremmede stoffer; men vi har ikke kunnet Ànde nogen i vores prøver, siger Bo Vægter.

En farlig vej Ifølge Bo Vægter er der dog to store uløste problemer: - Rejektvandet er problematisk at fragte over større afstande, økonomisk kan det ikke konkurrere med for eksempel kunstgødning. Hvis vi i stedet valgte en Double-loop løsning, skulle vi alene for at kunne bruge rejektvandet fra Egå Renseanlæg have

300 ha landbrugsjord til rådighed.

Det vil blive meget dyrt at fragte ud, ligesom der er et opbevaringsproblem om vinteren, hvor næringsstofferne ikke kan bringes ud på markerne, siger Bo Vægter. Han tilføjer: - Jeg synes, det er en farlig vej, man er på vej ind på med hensyn til genbrug af spildevandsslam på økologiske marker. I Aarhus Vand er vi bekymrede for, at spildevandsslammet kan give anledning til forurening af drikkevand, og derfor tillader vi ikke, at spildevandsslam fra vores anlæg bliver benyttet på landbrugsjord i områder med drikkevandsinteresser.

Beskytter drikkevandet Aarhus Vand håndterer både kommunens spildevand og en stor del af drikkevandet.

- Vi har 7.000 ha landbrugsjord i Aarhus Kommune, som er sårbar over for sprøjtegift, fordi vi indvinder drikkevand i disse områder. 40 pct. af grundvandet i Aarhus Kommune er allerede forurenet med sprøjtegift, og derfor er det vigtigt at beskytte ressourcen, så fremtidige forureninger undgås. Ifølge Aarhus Kommunes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet skal vandværkerne forsøge at indgå aftaler med lodsejerne i de sårbare områder og i de boringsnære områder. I de tilfælde, hvor der ikke er enighed om en frivillig aftale, vil Aarhus Kommune udstede et påbud, siger Bo Vægter.

Han håber, at arbejdet med at udvikle metoder til rafÀnering af græs, som kan bruges til foder til enmavede husdyr, kan betyde, at landmændene ser det som en fornuftig løsning at dyrke græs på baggrund af aftaler om pesticidfri drift i drikkevandsområderne.

- Det kan forhåbentlig blive en god forretning for de landmænd, der kan dyrke græs til denne produktion.

Restprodukterne kan anvendes til biogasfremstilling, og senere igen som økologisk gødning, siger Bo Vægter.

MARK & STALD

23. marts 2018 nr. 629

ØKOLOGI & ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV ER MIN FORETRUKNE KILDE Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail mærket ’prøveabonnement’ til hmo@okologi.dk - så sender vi avisen til dig.

“

Jeg forsøger hele tiden at holde mig orienteret omkring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Økologi & Erhverv hjælper mig med. Jeg får mine økologi-nyheder mange steder fra, men Økologi og Erhverv er min foretrukne kilde. Vi læser avisen med det samme, den kommer ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Økologi & Erhverv skrevet om det, og det plejer at holde stik. Selvfølgelig er jeg mest opmærksom på nyheder inden for mit eget fagområde, men jeg læser alligevel hele avisen, da den kommer godt rundt og dækker økologien bredt.

Mogens Hansen, gartner, Harlev

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

17

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

23. marts 2018 nr. 629

Naturklummen

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Jesper Tofft er konsulent i Ravnhøj Consult..

Brug den våde plet i marken til at skabe et lille vådområde Næsten alle landmænd kan på deres ejendom Ànde en eller Áere af de våde pletter i markerne. Og næsten alle kan også nikke genkendende til, at det er steder, hvor maskinerne synker ned, og man kan ikke rigtigt dyrke noget – kort sagt: marginale hjørner.

Er det samtidigt for bøvlet eller urentabelt at dræne, kan den oplagte løsning være, at anlægge en lille sø.

Dels ser det godt ud i landskabet, dels er der jagtmæssige fordele, og det giver levested for alskens liv som insekter, padder, vandfugle og diverse planter. Endeligt kan det give såvel den økologiske landmand som hele den økologiske bevægelse, der ønsker at prioritere naturtiltag i landbruget, et positivt image. Samt ikke mindst som et bidrag til ØL’s nye temaer om ØkologiLØFT og gårdudviklingsplaner.

Vi har gennem årene hjulpet rigtigt mange landmænd med at få etableret sådanne småsøer i agerlandet, og her ridser jeg i det følgende de ting op, som man bør overveje og være opmærksom på.

Søen giver liv langt omkring Småsøer og vandhuller giver masser af liv. Ikke kun til selve vandområdet, men også til store landområder omkring. Ser man en frø hoppe af sted i skovbunden en kilometer fra søen, kan den meget nemt være født i søen og vende tilbage for at yngle hvert år i april.

De Áotte guldsmede, man kan se svævende i haven på varme dage, kommer også fra en sø inden for et par kilometers afstand. Dyr og fugle fra nær og fjern kommer til søen for at drikke, Ànde føde og bade. Vandfugle som ænder, gæs, blishøns, lappedykkere kræver dog oftest søer på 1000 m2 eller mere for at kunne yngle og opfostre unger

Nyanlagt sø i agermark, hvor der skal plantes skov. Foto: Jesper Tofft.

Så alt – lige fra de små krible-krable-dyr til de mere synlige vandfugle - giver altså et mangfoldigt liv i større områder omkring selve søen - og dermed oplevelser og glæde for ejerne og besøgende.

Muligheder og begrænsninger Nye søer anlægges lettest på fugtig agerjord i omdrift eller på anden jord, som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven – samt i skov.

Dette kræver en landzonetilladelse fra kommunen iht. planloven. Er der tale om en ønsket placering et fugtigt sted i en skov, og skoven er registreret som fredskov, kræver det tilmed en tilladelse fra Miljøstyrelsen iht. skovloven.

Normalt er der ikke problemer i at få en landzonetilladelse til en eller Áere søer i sådanne områder.

Dog løber man nogle steder ind i beskyttelseszoner ved fortidsminder, kirker samt å- og sø-beskyttel-

Samme areal før og efter anlæg af sø. Foto: Jesper Tofft.

seslinjer. En del steder er det dog lykkedes os at få dispensationer igennem ved at Ànde de rigtige argumenter.

Er der ønske om at etablere en ny sø i et eng- eller moseområde omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er det oftest vanskeligt, eller ligefrem umuligt, at få kommunens tilladelse. Her må der ikke graves, da eng- og mosejorden med tilhørende Áora ikke må forstyrres. Dog kan man nogle gange argumentere med forekomsten af sjældne arter omfattet af EU’s Habitatdirektiv i det pågældende område, og således få sagen igennem. Sådanne eng- og moseområder skal dog være på mindst 2500 m2 for at være omfattet af loven, naboskel uagtet.

Derimod kan man normalt få lov til at oprense eller restaurere helt tilgroede søer, gamle mergelgrave m.v. ved at henvise til, at indgrebet giver lokaliteten en højere natur-

værdi ved at man for eksempel fjerner næringsrigt bundslam, skyggende pilebuske etc. Eksisterende søer skal være på 100 m2 eller mere for at være omfattet af naturbeskyttelsesloven. En ny på over 100 m2 vil således efter kort tid være omfattet af loven fremover. Det betyder, at man ikke må ændre den eller fylde den op igen uden tilladelse fra kommunen.

Hvordan får jeg min sø?

Man kan vælge selv at gå i dialog med sin kommune, eller henvende sig til en konsulent, som har erfaring med emnet. Der skal søges om de nødvendige tillader iht. de ovennævnte love. Nogle gange ønsker kommunen projektet ændret lidt for at kunne godkende det. Er tilladelsen i hus, er der Àre ugers høringsfrist, hvor sagen er i høring hos en række organisationer og evt. også hos naboer. Er der ikke

indkommet klager, hvilket kun sker meget sjældent, kan man efter de Àre uger gå i gang med projektet.

Selvfølgelig afhængig af hensyn til markdrift m.v. og vejrforholdene.

Pleje af søer Afhængig af blandt andet jordbundens næringsgrad kan nye søer allerede efter ret få år begynde at gro til med siv og pilebuske langs bredderne. Her er midlerne enten manuel beskæring, maskinel fjernelse af pilebuske med rødder eller afgræsning af bredderne. Vi anbefaler oftest, at man kan lade dyr afgræsse bredzonen i nogle uger i sensommeren. I meget ekstensiv drift kan man lade dyr gå ved søen hele året, men ellers kan der komme for meget gødning samt slidtage ved søen, så den bliver grøn af alger og uklar. I overgødede søer er der næsten intet liv.

Finansiering Som alle i landbruget ved, ændrer diverse offentlige støtteordninger sig løbende. P.t. er der følgende muligheder for støtte: ɻ statsstøtte på 15.000 kr. til nye søer på over 600 m2 vandÁade beliggende i ikke-beskyttede områder som mark og skov, ɻ nogle kommuner giver støtte til projekter, hvis der forekommer sjældne paddearter i området, ɻ Ravnhøj Consult har samarbejde med en privat fond, som efter nærmere vurdering yder tilskud til både nye søer og restaurering af eksisterende søer.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

23. marts 2018 nr. 629

19

Nyt forskningsprojekt skal løfte produktionen af unge søer til økologisk avl

Det manglende led Projektleder, seniorforsker Mahmoud Shirali forklarer, hvorfor det er nødvendigt at have en økologisk kernebesætning af unge søer til økologisk avl: - PorganiX-projektet vil forbedre økologisk landbrug gennem bedre dyrevelfærd og robusthed, og ligeledes tilvejebringe et mere økonomisk, økologisk landbrug på grund af lavere dødelighed, lavere arbejdsomkostninger og højere værdi af slagtekroppen på grund af forbedret kødkvalitet hos slagtedyrene. Man kunne sige at PorganiX er det manglende led i økologisk svinelandbrug.

Mahmoud Shirali fortsætter: - Projektet indfører videnskabeligt beviste metoder inden for dyreavl i den økologiske svinelandbrugspraksis. Det vil yderligere specialisere det økologiske svinelandbrug i Danmark med et state-of-the-art avlsprogram, og det vil tillade udvælgelse af dyr, der vil være overlegne i det økologiske produktionsmiljø i Danmark. ØL hilser projektet velkommen Hos Økologisk Landsforening, ØL, er

formanden for Svineudvalget, Randi Vindfeldt, glad for, at projektet bliver søsat: - Jeg hilser det velkommen, at der nu for alvor kommer gang i avlsar-

bejdet målrettet robuste grise, der egner sig godt til den økologiske produktionsform. Vi har i Økologisk Landsforening selv deltaget i Áere pilotprojekter på området gennem

årene og er glade for, at der nu tages endnu et vigtigt skridt videre. Jeg håber, at producenter vil bakke op om initiativet, når de indkøber avlsgrise. ib@okologi.dk

®

t foderoptagelse Æ Øge Hø jer dÆ e e h

lse yde lke mæ

NY FORSKNING: Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) ved Institut for Molekylær Biologi og Genetik og fra Institut for Husdyrvidenskab (ANIS), Aarhus Universitet, er gået sammen med Bovbjerg Økologi og Hestbjerg Økologi, der begge er centrale aktører i den økologiske svineindustri, med det formål at etablere den første, økologiske kernebesætning af unge søer til avl. Den økologiske kernebesætning vil tilvejebringe ny viden til økologiske landmænd og gøre det muligt for dem at udvælge de bedste søer til avl, det skriver Aarhus Universitet, AU, i en pressemeddelelse.

Forskerne vil bidrage med den teoretiske viden og genetiske forskning ved udviklingen af et avlsprogram for økologiske grise, mens Hestbjerg Økologi, Bovbjerg Økologi og Udviklingscenter for Husdyr på Friland vil implementere denne viden, opbygge den økologiske kernebesætning og formidle resultaterne.

For landmænd med en økologisk svineproduktion er det vigtigt at have

en lav dødelighed for smågrise, en forbedret robusthed hos grisene og en høj kødprocent på slagtetidspunktet. Ved hjælp af genomteknologi kan forskerne ved QGG og ANIS udvælge de bedste dyr i henhold til de økologiske avlsmål. Efterfølgende kan de bedste individer udvælges og sælges som produktionsdyr til økologiske svineproducenter.

Høj f ord øje lig

PorganiX-projektet skal skabe den første, økologiske kernebesætning af unge søer, der vil være genetisk udvalgte til økologiske avlsmål med det formål at producere mere robuste, økologiske grise

Det gi’r MAX mælk

Indgår i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

”Udlån” af økologiske mælkeproducenters kløvergræs til biorafϐinaderier mod betaling Nye kalkuler for grønt græs-biorafϐinaderi, baseret på data fra BIOVALUE og OrganoFinery samt AUs pilotanlæg på Foulum viser, at et økologisk biorafϐinaderi er rentabelt med de nugældende priser på græs og på økologisk sojaprotein.

Kalkulerne bygger naturligvis på en række forudsætninger; de væsentligste er, at biorafÀnaderiets behandlingskapacitet ligger på ca.

111.000 ton frisk kløvergræs om året, hvilket svarer til et areal på 2.000 ha. økologisk kløvergræs. I beregningerne er det antaget, at økologisk kløvergræs leveres til ca.

13 kr. pr ton tørstof til biorafÀnaderiet. Ud af de samlede omkostninger

til biorafÀneringen udgør ”råvaren” ca. 50 pct. af de samlede omkostninger, mens rafÀneringsomkostningerne udgør omkring 25 pct.

Få forskelle mellem biorafϐinering af økologisk og konventionel kløvergræs Et biorafÀnaderis system er ens, hvad enten det drejer sig om økologisk eller konventionel produktion.

Dog adskiller dyrkning og transport for den økologiske produktion fra den konventionelle, idet man kan antage en lidt længere transportafstand mellem økologiske planteavlere.

I udregningerne inkluderer vi også salg af biprodukterne pulp og brunsaft. Pulpen giver et positivt bidrag til den samlede økonomi, mens den skønnede værdi af brunsaften til biogas har en negativ værdi, da indtjeningen ved biogassen ikke kan betale transportomkostningerne.

I Organic RDD-projektet OrganoFinery arbejder vi med forskellige løsningsmodeller til en økonomisk bedre udnyttelse af brunsaften. Samlet set, kan der produceres grønt økologisk protein svarende til en pris på godt 4,6 kr. pr. kg "sojaskrå-ækvivalent", som kan sammenlignes med en aktuel markedspris på ca. 5,4 kr./kg.

Hvem skal producere og levere det økologiske kløvergræs til biorafϐinaderiet?

Da vi i sin tid påbegyndte OrganoFinery, så man biorafÀnaderiet som en mulighed for dels at producere dansk økologisk protein af ”soja kvalitet”, dels at give de økologiske planteavlere muligheden for et forbedret sædskifte og en ny salgsafgrøde. Men som det fremgår, skal der samles ca. 2.000 ha inden for en rimelig afstand for at undgå for høje transportomkostninger. Der er relativt få steder i landet, hvor

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Seniorrådgiver Morten Gylling og professor Jørgen Dejgaard Jensen, IFRO, KU

økologiske planteavlere ligger tæt nok. Spørgsmålet er derfor, om det kunne være økonomisk interessant for en økologisk mælkeproducent at levere græs til biorafÀnaderiet.

Den nye viden om, at presseresten kan erstatte græs i forholdet 1:1 på tørstofbasis giver nogle helt nye muligheder for de økologiske mælkeproducenter. De kan dyrke og sælge græs til biorafÀnaderiet og købe presseresten tilbage - en mulighed der ikke tidligere har været på tapetet. Det forlyder også fra projektets pilotanlæg, at presseresten er let ensilerbar, evt. wrappet i rundballer.

En foderenhed i pulp kan måske

købes på biorafÀnaderiet til ca. 20 pct. under en foderenhed i græs, så spørgsmålet er, om det er nok til at betale transportomkostningerne fra biorafÀnaderiet til stalden.blering bliver klippet to gange årligt, forår og efterår.

OrganoFinery-projektet er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Programmet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

23. marts 2018 nr. 629

MARKED

PÅ MARKEDET

Vokseværk og vækst i Thise De seneste års overskud gør det muligt for Thise Mejeri selv at betale ca. halvdelen af udgifterne til første etape af en større bygningsudvidelse, som løber op i 70 mio. kr.

MEJERI

AF VILLY J. LARSEN, CHEFKONSULENT DANSK AKVAKULTUR

SPØRG TJENEREN EFTER ØKOLGISK FISK Forleden kunne jeg med glæde konstatere, at danskerne også tog et større tigerspring i forbruget af økologiske Àsk og muslinger mv. i 2016 end Danmarks Statistik i første omgang havde beregnet. Det danske forbrug af økologiske akvakulturprodukter solgt via detail opgøres således nu til 168 ton i 2016 til en værdi af 42,3 mio. kr. Stigningen i salget af økologiske Àsk og muslinger mv. solgt via Hvis detail var på hele 45,3 det ikke pct. i 2016. Flotte tal!

Tilsvarende opgørelser for 2016 over salget af økologiske fødevarer til storkøkkener med det økologiske spisemærke (Foodservice) viste et samlet salg for kategorien ’kylling og Àsk/ skaldyr, fersk’ på blot 8,5 mio. kr. Altså langt mindre end salget af øko-Àsk via detail.

“

fremgår direkte af menukortet, så spørg tjeneren på restauranten om ϔ Þ ǫ ¤ ϔ Þ ϔ ¤ nuen.

AF JAKOB BRANDT

Det er en tilfreds Thise-formand, Arne Bisgaard, som ser tilbage på 2017.

- Vi holdt budgettet og har været i stand til at give en rimelig mælkepris, som lige ligger en ’spids’ foran Arla, siger han.

Ifølge formanden er det sidste ikke uvæsentligt, da Thise for få år siden oplevede, at loyaliteten hos mælkeproducenterne hurtigt bliver sat på prøve, hvis afregningen ikke er konkurrencedygtig.

Der er meget at glæde sig over Arne Bisgaard vurderer, at der er meget at glæde sig over i Salling-mejeriets netop offentliggjorte årsregnskab. Med et resultat på 24,7 mio. kr. og en egenkapital, som på et år er vokset fra 104 til 122 mio. kroner, er mejeriet inde i en god gænge.

Indtjening for 2017 blev på 383 øre pr. kg standardmælk mod en indtjening på 372 øre pr. kg i 2016. Den øgede indtjening på 11 øre pr. kg mælk er hovedårsagen til at selskabets 70 andelshavere i 2017 Àk en konkurrencedygtig afregning.

- Det synes jeg på alle måder har været et godt år, hvor vores soliditet er øget fra 31 til 37 procent. Det har vi det godt med, siger Arne Bisgaard.

Thises kødsamarbejde med Coop, Thise & Ko, forløber også helt efter planen og sikre andelshaverne en bedre afregning, og formanden betegner det som en stor fordel, at Thise efterhånden har fået Áere ben at stå på. Dermed sigter han ikke mindst til den voksende eksport.

Forventer øget eksport I 2017 indvejede Thise mio. kg øko-mælk, men selskabets fem tankbiler får lidt travlere i indeværende år, hvor mejeriet forventer, at indvejningen vil stige til 108 mio. kg.

- Men vi regner ikke med, at vi får brug for Áere andelshavere. Væksten skal ske ved, at de nuværende leverandører øger deres produktion, siger Thise-formanden, som selv har 300 malkekøer hjemme på gården i Spøttrup. De leverede sidste år 2,2 mio. kg mælk til Thise.

Selv om konkurrencen på verdensmarkedet vokser i takt med en øget produktion af økologisk mælk på det nordeuropæiske marked, forventer Thise Mejeri at

hente en pæn bid af de kommende års vækst på eksportmarkedet.

Eksportandelen ligger i øjeblikket på 30 procent, hvoraf hovedparten bliver afsat på nærmarkederne i Sverige, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, men der begynder også at ske noget i både Kina og USA. Mejeriet vokser For at geare mejeriet til den fremtidige vækst har Thise igangsat første fase af en større omgang, hvor de skal opføre et biomassefyr, der benytter Áis som brændsel i stedet for den nuværende naturgas.

Efter planen skal fyret være klart til brug allerede til sommer, hvor Salling-mejeriet forventer at igangsætte næste byggefase.

Den omfatter en større tilbygning, som både rummer nyt 15 meter højt fuldautomatisk højlager til emballage, kølerum og et ostepakkeri, som bygges i forlængelse af de nuværende mejeribygninger.

- Når byggeriet står færdigt, kan vi spare lejen og en del transportudgifter i forbindelse med vores nuværende 3.500 kvm. store fjernlager til emballage i Skive og vores frost- og kølelager i Hobro, siger Arne Bisgaard.

Nøgletal fra Thise Mejeri Nettoomsætning Resultat Indtjening/kg Egenkapital Soliditet Indvejning

2017 998 24,7 mio. kr 3,83 kr.

122 mio. kr.

37,2 % 103 mio. kg

2016 973 27,9 mio. kr.

3,72 kr.

104 mio. kr.

31,7 % 102 mio. kg

Vækst + 24 mio.

- 3,2 mio. kr. + 0,11 kr. +17 mio. kr + 5,5 pct.point + 1 mio. kg

Hvorfor nu denne forskel i salget af økologiske Àsk hos henholdsvis detail og foodservice?

Ved køb af en økologisk Àsk i detail har forbrugerne et fuldt oplyst valg (her køber man en økologisk Àsk med det røde Ø-mærke på emballagen), mens forbrugerne ved køb af økologisk mad fra et storkøkken med øko-spisemærke risikerer at sætte tænderne i en ikke-økologisk vild Àsk, da de ikke-økologiske vilde Àsk kan anvendes frit uden at tælle med i opgørelsen af køkkenets økologiprocent. Og det uden at kunderne informeres om, at Àsken ikke er økologisk.

Man skylder forbrugerne et oplyst valg. Hvis forbrugerne Àk tilstrækkelig oplysning og dermed mulighed for at kunne vælge en konkret Àskeret til eller fra, tror jeg, at de økologiske Àsk og muslinger ville kunne skabe lige så Áotte salgsresultater inden for foodservice som det ses i detail.

Så kære forbrugere: Hvis det ikke fremgår direkte af menukortet, så spørg tjeneren på restauranten om Àsken er økologisk eller ej? Så er du med til at sikre endnu Áere økologiske Àsk på menuen. Til fordel for Àsken, for miljøet – og for dig!

2017 blev et godt år for Thise, som tjente 11 øre mere pr. kg mælk. Det har polstret økonomien, så Salling-mejeriet formentlig får råd til selv at betale halvdelen af et netop igangsat 70 millioner kroner dyrt byggeri, som skal stå færdigt i 2019.

MAD & MARKED

23. marts 2018 nr. 629

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Kun få kender statens dyrevelfærdsmærke

Mona Carøe gik efter guldet og ϐik Årets Økopris

MÆRKER: Kun otte procent af danskerne har et godt kendskab til statens nye dyrevelfærdsmærke.

Knap halvdelen af alle danskere har hørt om eller kender til det statslige dyrevelfærdsmærke, og det er Áere end målsætningen, der blev sat ved lanceringen sidste år. Men det er kun otte procent, som har et ’godt kendskab’ til mærket.

Det viser en undersøgelse, som Yougov har lavet for Fødevarestyrelsen. Heraf fremgår det desuden, at Ø-mærket stadig er det mærke, som Áest forbrugere kender.

Ny app viser vej til landets øko-måltider

Cheføkonoma Mona Carøe modtog i denne uge Årets Økopris 2018 for sit målrettede arbejde med at omlægge kosten på Regionshospitalet Randers til 95 procent økologi, uden at hospitalet har øget køkkenbudgettet. Foto: Pernille Bering

Gennem de seneste ni år har cheføkonoma Mona Carøe gjort køkkenet på Regionshospitalet Randers til et inspirerende pejlemærke for andre storkøkkener, som ønsker at omlægge til økologi ÅRETS ØKOPRIS AF JAKOB BRANDT

Det blev hun belønnet for, da hun mandag modtog Årets Økopris 2018.

Det er femte gang, at Økologisk Landsforening hylder ildsjæle, der gør en særlig indsats for at udbrede øko-måltider i landets storkøkkener.

- Årets Økopris er en hyldest til de mennesker, der hver dag lægger et stort arbejde og engagement i at udbrede økologien og det økologiske måltid. Det er en pris til dem, der går forrest i kampen om mere økologi, og som tør at tage beslutning om at gøre en forskel – og handle på det, sagde Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, ved overrækkelsen af prisen, som fandt sted ved den store Økologisk Branchefest på fødevaremessen Foodexpo i Herning.

Overvældet og stolt - Jeg blev både lidt overvældet og er meget stolt og glad, da jeg Àk besked om, at jeg skulle have prisen, men jeg bliver også lidt ydmyg, siger den jyske cheføkonoma, som forklarer, at omlægningen til økologi er summen af mange dedikerede menneskers indsats.

Det kræver mange kompetencer at holde et økologisk køkken kørende fra 06-18 alle årets 365 dage, og Mona Carøe føler sig på mange måder privilegeret, fordi hun har fået lov til at stå i spidsen for et køkken, hvor det er blevet en selvfølge, at mest muligt bliver lavet helt fra bunden af økologiske kvalitetsråvarer.

- For mig er er det en stor tilfredsstillelse at kunne være med til at inspirere andre til at gå samme vej, og når jeg tænker tilbage på de seneste otte års rejse, kan jeg kun sige, at jeg har været heldig at få lov til at prøve mange ting og arbejde med madhåndværket på en måde, hvor jeg har fået mulighed for at dele min viden - på godt og ondt, siger Mona Carøe.

Hun startede med skolemaden Hun oplevede sit første professionelle møde med økologien, da hun som økonoma på plejehjemmet Rosengården i Hornslet i en periode lavede skolemad til to lokale skoler.

- I den forbindelse måtte jeg forsikre de lokale politikere om, at der ikke kom økologiske råvarer i maden til plejehjemsbeboerne, siger Mona Carøe.

Hun først for alvor Àk gang i den økologiske madlavning, da hun i 2009 blev ansat på Regionshospitalet Randers, som på daværende tidspunkt havde en økologiprocent på godt 20.

Kreativt og benhårdt arbejde - Gennem årene har vi været gennem en del besparelser, og det tog seks år at få guldet. Det har været benhårdt arbejde og. Men hvis man er kreativ, er det altid muligt at Ànde en løsning, og det gør det gør det kun mere tilfredsstillende, at vi har nået

de ansatte rundt om i alle hospitalets mange forskellige afdelinger.

Mona Carøe Udannet ɻ Ernæringsassistent ɻ Økonoma:

1985 1991

Ledende økonoma ɻ Møllevang, Randers 1996 ɻ Rosengården, Hornslet 1997 Måltidschef ɻ Syddjurs Kommune

2007

Cheføkonoma ɻ Regionshospitalet Randers 2009

målet uden at få ekstra penge, siger Mona Carøe.

Hun fremhæver køkkenets gode fysiske rammer og et team af motiverede og fagligt dygtige medarbejdere som afgørende forudsætninger for at rejsen lykkedes.

- Vi har gennemført omlægningen uden at lave store forkromede projekter, men det er vigtigt hele tiden at informere om, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Mona Carøe, der betragter det som sin fornemmeste opgave at udvikle medarbejderne.

Bronzen var første milepæl Mona Carøe nåede den første milepæl, da hun som den første leder af et hospitalskøkken i 2010 modtog det økologiske spisemærke i bronze.

Spisemærket blev indført året før, og da Mona Carøe er en person, som helst arbejder mod konkrete mål, var skinnerne allerede lagt ud til sølvmærket, som kræver 60-90 pct. økologi.

- Det har kun været muligt at nå så langt, fordi vi hele vejen har oplevet stor opbakning fra ledelsen og alle

Vi har pligt til at gå foran Mona Carøe var også i centrum under 2014-udgaven af fødevaremessen Foodexpo i Herning, hvor den daværende fødevareminister Dan Jørgensen overrakte det økologiske spisemærke med ordene: - Det glæder mig, at Regionshospitalet Randers som det første hospital har opnået mere end 60 pct. økologi.

Det viser, at økologi i høj grad kan lade sig gøre, og det er til stor inspiration for andre hospitaler i landet.

I samarbejde med Økologisk Landsforening lancerede Mona Carøe under messen kogebogen ’Sund fornuft – økologi til patienter’ hvor hun videreformidler mange af sine bedste opskrifter og nyttige omlægningsÀf.

- Som offentlig institution har vi en forpligtelse til at gå foran og tage ansvar for natur, miljø og dyrevelfærd med vores indkøb og produktion og vise, at det godt kan lade sig gøre at lave økologisk mad i stor skala, uden at det behøver at koste Áere penge, siger Mona Carøe.

Spring ud i det og være kreativ Som guldmærket køkken oplever hun at kommer forrest i køen, hvis grossisten i en periode har forsyningsproblemer, som det sidste år var tilfældet med kartoÁer.

- Vi ligger på over 95 procent økologi, og der er vi nødt til at ligge for at have lidt buffer, så vi aldrig kommer under de 90 procent, som er nødvendig for at have guldmærket, siger Mona Carøe.

Hendes råd til landets storkøkkener er enkelt: - Spring ud i det og være kreativ.

SPISEGUIDE: Det bliver nu væsentligt lettere at Ànde vej til de økologiske spisesteder. Fødevarestyrelsen og VisitDenmark har i samarbejde udviklet app’en ’Økologiske Spisesteder’, som gør det nemt for både danskerne og udenlandske turister at Ànde vej til caféer, restauranter og hoteller i Danmark, som har det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze. ɵ App’en ’Økologiske Spisesteder’ kan Àndes i App Store og på Google Play

Det Fri Øl varsler offensiv ØL: Foreningen Det Fri Øl vil være en ”rigtig” forening med eget sekretariat og muskler til marketing. Det skal skubbe foreningens budskab vidt ud hos forbrugerne og sikre de mindre bryggeriers plads i markedet, skriver FødevareWatch.

Ifølge initiativtager Tore Jørgensen (foto), som driver det økologiske mikrobryggeri Herslev Bryghus, er det ambitionen at danne en arbejdsdygtig forening med sekretariat og økonomiske muskler til at gå ind i juridiske tvister, samt at brage dets budskaber bredt ud til de danske forbrugere.

I den forbindelse har 150 bryggerier modtaget et brev med opfordring om at melde sig ind i foreningen mod betaling af kontingent og derved sikre, at de mindre bryggerier løbende vil blive hørt.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

23. marts 2018 nr. 629

Foodexpo fejrede innovationskraften i dansk økologi Radiovært Peter Falktoft var konferencier, da Økologisk Landsforening mandag aften under Foodexpo fejrede økologiens innovationskraft og dens ildsjæle

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening t.h. havde en travl aften på Foodexpo, hvor han uddelte økologisk guld.

Her får Naturmælk guld i kategorien mejeri for et osteproduktionskit til private husholdninger.

Foto: Pernille Behring

Men i løbet af aftenen var det de økologiske producenter og ansatte fra landets økologiske køkkener, som stjal billedet, da der blev uddelt priser og spisemærker på scenen.

Her introducerede Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, vinderne af Økologisk Guld med ordene: - Alle, der har været gennem de tre øko-haller, har oplevet det helt ind under huden, hvordan innovati-

onskraften ligger i økologernes dna.

- Kampen om at være billigst, kan de økologiske producenter aldrig vinde, fordi de baserer deres produktion på råvarer, som i udgangspunktet er 30 procent dyrere end de konventionelle. Derfor er de nødt til at være nyskabende, sagde han.

Mellem prisuddelingerne sørgede satiregruppen Platt-form og elever fra Dansk Talent Akademi for, at det aldrig blev kedeligt, mens bandet Starboys Àk hovedparten af de 320 spisende gæster op af stolene med et mix af 80’er og 90’er hits.

Hele aftenen var bundet sammen af et fortløbende bankospil, med økologiske præmier.

Hovedpræmien var en halv økogris. Den gik til københavnske Michelle Werther, som funderede lidt over, hvordan hun skulle få gevinsten med i toget... jb@okologi.dk

Dommerne: Smagen blev den store vinder Den store vinder ved uddeling af Økologisk Guld blev Copenhagen Sparkling Tea Company, som både vandt drikkevarekategorien og publikumsprisen ØKOLOGISK GULD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den store vinder ved uddeling af Økologisk Guld blev Copenhagen Sparkling Tea Company, som ikke alene vandt drikkevarekategorien.

Det alkoholfri alternativ til vin Àk også Publikumsprisen, og i øjeblikket er det vanskeligt at få armene ned for de københavnske iværksættere bag Àrmaet, som de seneste måneder har høstet Áere priser for deres mousserende te i både ind- og udland.

- Det er en helt fantastisk anerkendelse, som bekræfter os i, at vores produkter har et stort potentiale.

Det er fedt at mærke, at folk har forstået vores produkt – som jo er en helt unik og ny drikkevarekategori, siger sommelier Jacob Kocemba, der stiftede Copenhagen Sparkling Tea Company i begyndelsen af 2017 sammen med partner og direktør Bo Sten Hansen.

Ostekit går mod strømme I alt var Áere end 100 økologiske produkter tilmeldt konkurrencen i kategorierne ’foodservice’ og ’detail’, og

Vinderne af Økologis Guld 2018 Detail:

Vinderne af Økologisk Guld 2018 foodservice

Drikkevarer: Økologisk Hindbær sodavand Producent: Macarn Det sagde dommerne: - Den smager naturligt af hindbær. Smagen er autentisk og velafbalanceret.

Drikkevarer: Copenhagen Sparkling Tea Company Sparkling Tea Blue Det sagde dommerne: - Den har hele pakken, udstråler eksklusivitet uden at være uopnåelig.

Kolonial: Krydderblanding Salt of Hearts Producent: Mill & Mortar Det sagde dommerne: - Kompositionen i smagen er helt fantastisk – der dukker hele tiden nye elementer op.

Mejeri inkl. ost, æg og is: Det store økologiske osteproduktionskit Producent: Naturmælk Det sagde dommerne: - Produktet tilfører kategorien noget helt nyt - Mange af produkterne i dag trækker håndværket ud af køkkenerne – det her produkt sender danskerne ind i køkkenerne igen.

det sønderjyske mejeri Naturmælk Àk prisen for et ostekit, som gør det muligt for forbrugerne at producere deres egne oste hjemme i køkkenet.

- Mange af produkterne i dag trækker håndværket ud af køkkenerne – det her produkt sender

To professionelle dommerteams fra henholdsvis detailbranchen og foodservicesektoren tyggede, duftede, drak og snakkede sig gennem et større arsenal af nye økologiske produkter, før de kunne kåre vinderne af Økologisk Guld. Her bedømmer fra venstre Michael Allerup, køkkenchef på Bispebjerg Hospital, Søren Buhlsteinche, Eat Skolemad og Michael Larsen fra Gastro og Vino i Aarhus produkter til foodservice. De vurderede både smag, innovation, emballage, produkthistorie og værdi for pengene.

Kolonial: Chia Berry Flax Producent: Grød Det sagde dommerne: - Der er taget alle de rigtige valg på indhold, og hver eneste bid er god.

Kød & pålæg: Plantefars med kikærter & rød peberfrugt Producent: Løgismose Det sagde dommerne: - En modig opskrift med kapow på smagen.

Mejeri inkl. ost, æg og is: Chokolade is-pinde Producent: Hansen Is og Oialla Det sagde dommerne: - Højoktan Áødeis med potent chokolade og kakaonibs.

danskerne ind i køkkenerne igen, lød det blandt andet i dommernes evaluering af ostekittet, som er et modspil til de mange færdigretter og hurtige måltidsløsninger, som skyller ind over markedet i disse år - Selv om vi er en lille virksom-

hed og har været med i mange år, er det dejligt, at vi stadig har en innovationskraft, som gør, at vi kan blive hædret i dag, sagde Nelly Frees Riggelsen, marketingchef hos Naturmælk.

I kategorien Kød & pålæg, var det

til visse kødproducenters fortrydelse Løgismoses plantefars med kikærter og rød peberfrugt, som løb med guldet.

- I dag var det smagen, som blev den store vinder, lød den fælles vurdering fra de seks dommere.

MAD & MARKED

23. marts 2018 nr. 629

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

23

Christian Puglisi: - Kunden har aldrig ret RESTAURANT: Der var stuvende fyldt i â&#x20AC;&#x2122;Forsamlingshusetâ&#x20AC;&#x2122; i de økologiske haller under Foodexpo, da Michelinkokken Christian Puglise fortalte om, hvordan han har gjort arbejdet med de gode økologiske rĂĽvarer til en sund forretning i de københavnske restuaranter BĂŚst, Mirabelle, Manfreds og RelĂŚ.

- Der er behov for bevidste kokke, som har noget pĂĽ hjertet, sagde Christian Puglisi, som ikke forstĂĽr den megen snak om, hvad markedet vil have.

- Det handler om selv at sÌtte en standard. Den skal hverken gÌsterne eller markedet diktere. Man er nødt til at lave det, man selv føler er rigtigt, og gÌsten har aldrig ret, lød det lidt provokerende budskab fra Christian Puglisi.

7RSNRNNHQ &KULVWLDQ 3XJOLVL PHQHU DW GHW HIWHUKnQGHQ HU EOHYHW NRNNHQHQHV DQVYDU DW IRUNODUH NXQGHUQH KYDG GH VNDO VSLVH 9L HU EOHYHW GHW nUKXQGUHGHV EHGVWHPÂĄGUH VDJGH KDQ WLO GHOWDJHUQH Sn )RRGH[SR

To gange Christian med efternavnene Bowal og Seiersen har fĂĽet succes med Frankly Juice,. og de er en del af en gruppe unge virksomheder, som gerne vil tilføre økologien en mere ungdommelig â&#x20AC;&#x2122;edgeâ&#x20AC;&#x2122;.

NÌste generation stod pü spring pü Foodexpo En ny generation af smü, innovative ivÌrksÌttere, for hvem økologi er en selvfølge, stür pü spring for at fylde nogle af nicherne i markedet

FOODEXPO TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Da Messecenter Herning søndag übnede dørene for Foodexpo, kunne de mange tusinde gÌster fra landets professionelle køkkener og diverse indkøbere gü pü jagt i tre økologiske haller, som ud over de udstillede varer fristede med debatter, events og smü workshops, som alt sammen kredsede om økologi og bÌredygtighed.

Foodserviceafdelingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening havde i ĂĽr lagt beslag pĂĽ et rekordstort areal pĂĽ 5.500 kvadratmeter fordelt pĂĽ tre haller, og meget af pladsen var optaget af de lidt større og mere veletablerede Ă&#x20AC;rmaer, hvoraf mange bĂĽde har en konventionel og en økologisk produktion.

Stort set alle de udstillere, som avisen taler med, melder om voksende salg af økologi og positive forventninger til fremtiden.

De unge rebeller Netop spørgsmĂĽlet om, hvem der skal producere fremtidens økologi, gav messen Ă ere bud pĂĽ i form af en stribe ivĂŚrksĂŚttervirksomheder, som kĂŚmper for at Ă&#x20AC;nde deres niche

i markedet. Nogle af dem prĂŚsenterede sig som â&#x20AC;&#x2122;Young rebelsâ&#x20AC;&#x2122; (de unge rebeller).

- Vi er en forsamling af forholdsvis nye brands, der gerne vil sparke lidt til de gamle dyder i fødevarebranchen. Vores fĂŚlles trĂŚk er at ville producere pĂĽ en mere sund, kvalitativ og bĂŚredygtig mĂĽde. Det er hørt før, men vi vil gerne gøre det med en ungdommelig â&#x20AC;&#x2122;edgeâ&#x20AC;&#x2122;, forklarer Christian Seiersen fra Frankly Juice i København.

Tilpas cool og sexet Han fornemmer, at mange af de yngre forbrugere er blevet lidt trÌtte af det lidt støvede begreb bÌredygtighed. Det bruges i sü mange sammenhÌnge, at de fÌrreste reelt forstür, hvad det indebÌrer.

- Til gengĂŚld forstĂĽr de Ă este, nĂĽr noget er tilpas cool, sexet eller blot en spirende trend. SĂĽ hvis vi med en ungdommelig Ă&#x20AC;nger pĂĽ pulsen kan udvikle produkter, der rammer ind i trends, men er lavet ud fra sĂĽ kvalitative og bĂŚredygtige principper som muligt, er der chance for, at vi kan fĂĽ Ă ere til at vĂŚlge kvalitet frem for kvantitet og bevidst eller ubevidst bidrage til mere miljø- og sundhedsvenlige produktioner, forklarer Christian Seiersen.

VÌrdierne risikerer at blegne Den udvikling glÌder Fie Graugaard fra Hanegal, som selv tilhører økologiens gamle garde.

- Det er fedt, at der kommer nogle nye unge ivÌrksÌttere, som bygger pü nogle af vores oprindelige vÌrdier, siger Fie Graugaard, som frygter, at de økologiske vÌrdier blegner i takt med, at landets store

konventionelle producenter kommer til at spille en mere dominerende rolle pü det økologiske marked.

Hanegal forsøger Hanegal forsøger selv at holde fast i vÌrdierne og et sortiment, som matcher fremtidens forbrugere.

Plantebaseret mad og hurtige løsninger med fÌrdiglavede mültider er i øjeblikket to af tidens stÌrke trends, men kigger man pü det økologiske sortiment i dansk dagligvarehandel og foodservicesektoren, er der stadig tale om en kategori med mange huller.

Dem forsøger Hanegal at fylde i form af à ere veganske og vegetariske produkter.

Blids vandkeĎ?ir tanker viden Anne-Mette Felby fra det københavnske Ă&#x20AC;rma Blid er en anden producent fra det nye vĂŚkstlag, som deltog pĂĽ Foodexpo for at Ă&#x20AC;nde kunder til et â&#x20AC;&#x2122;ungt produktâ&#x20AC;&#x2122;.

Hun forklarer, at vandkeĂ&#x20AC;r er en naturligt gĂŚret, probiotisk drik, som er produktet af en fermenteringsproces pĂĽ basis af sukkervand som er tilsat Ă&#x20AC;gner og frugt.

Det fĂŚrdige produkt bliver markedsført som en lĂŚskedrik, der er et alternativ til vin med vinøse undertoner, og vandkeĂ&#x20AC;r var med i opløbet om det økologiske guld, men mĂĽtte bøje sig for Sparkling Tea, men AnneMette Felby er alligevel godt tilfreds med udbyttet af messen.

- Vi har füet rigtig god feedback her pü messen. De andre udstillere er gode til at dele deres viden med os.u hüber hun bare, at nogle af de mange kontakter fører til kontrakter med nye kunder.

+ÂĄMGHSXQNWHW XQGHU GHQ ¡'HQ ÂĄNRORJLVNH EUDQFKHDIWHQ¡ YDU XGGHOLQJHQ DI cUHWV Â&#x2018;NRSULV VRP FKHIÂĄNRQRPD 0RQD &DUÂĄH IUD 5HJLRQVKRVSLWDOHW 5DQGHUV L PLGWHQ Ă&#x20AC;N RYHUUDNW DI Â&#x2018;/ GLUHNWÂĄU +HOOH )ULEHUJ %RUXS W K

)RWR 3HUQLOOH %HKULQJ

Snigpremiere pü økologiske østers

6RP QRJOH DI GH IÂĄUVWH L YHUGHQ Ă&#x20AC;N KHOGLJH JÂ VWHU Sn )RRGH[SR PDQGDJ HIWHUPLGGDJ ORY WLO DW VPDJH QÂ VWHQ IÂ UGLJRPODJWH ÂĄNRORJLVNH ÂĄVWHUV IUD /LPIMRUGHQ /DXULWV %HUQLWW IUD /HPYLJ JLN L JDQJ PHG DW RSGUÂ WWH ÂĄVWHUV L RJ L DSULO L nU EOLYHU SURGXNWLRQHQ FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW WLO GHW UÂĄGH Â&#x2018; 0HQ ÂĄVWHUV YRNVHU Vn ODQJVRPW DW \QJOHQ IUD GH NJ PRGHUÂĄVWHUV IÂĄUVW L EOLYHU Vn PDQJIROGLJ RJ VWRU DW GHU NDQ VÂ WWHV ÂĄNR ÂĄVWHUV WLO VDOJ 7LO JOÂ GH IRU GH In KHOGLJH Sn )RRGH[SR NXQQH /DXULWV %HUQLWW GRJ RS WLO PHVVHQ OLJH KÂĄVWH VW\NNHU DI GHW HIWHUWUDJWHGH VNDOG\U WLO HQ SUÂ VHQWDWLRQ 'HU HU QRJHW DW JOÂ GH VLJ WLO YHG GHQ ULJWLJH SUHPLHUH L VNDO YL KLOVH RJ VLJH IUD GHP GHU Ă&#x20AC;N ORY DW VPDJH

24

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

23. marts 2018 nr. 629

Vi havde planlagt at lukke møllen Webshoppen har udviklet sig til den vigtigste salgskanal for Falslevgård Mølle, som har specialiseret sig i salg af friskmalet mel af gamle lavtydende kornsorter Ægteparret bag Falslevgård Mølleri, Niels Foged og Karin Vilsbøll har altid vidst, at ingen af deres tre børn var interesserede i at overtage deres 60 ha store ejendom og tilhørende gårdmølleri, som ligger mellem Mariager og Hadsund med smuk udsigt over Mariager Fjord.

Parret overtog den sidste halvdel af gården fra Niels Fogeds forældre i 1998, og ti år senere indrettede de det gårdmølleri, som de seneste år har bidraget med hovedparten af deres indkomst.

I samarbejde med kornforsker Anders Borgen har de specialiseret sig i at dyrke og stenformale gamle korntyper som spelt, ølandshvede, svedjerug og nøgenbyg og gennem årene har de opbygget en stor kreds af stamkunder til deres mel.

Ved at danne et fælles aktieselskab kan Niels Foged t.v. i løbet af de kommende år gradvist sælge gårdmølleriet til Bjørn Nielsen og Anette Slejborg, som til gengæld er sikret nyttig viden og hjælp til at vedlige holde møllerimaskinerne i de første år, indtil de selv har lært maskparken bedre at kende.

Netbutik er vigtigste salgskanal De første år brugte de mange timer på markeder for at sælge deres mel, men gennem årene har de opbygget

et netværk på en snes lokale Coopog enkelte Meny-butikker, som har Falslevgårds mel på hylderne.

I 2011 åbnede de deres egen webshop, og det skulle vise sig at være en særdeles god ide. Websalget bidrager i dag med over halvdelen af omsætningen, og det betød at møller-parret kunne drosle lidt ned for de mange markedsdage, og i stedet producere mere mel efter ordre.

Pengene skal tjenes i mølleriet - Men vi havde hele tiden regnet med, at vi ville lukke møllen, når vi ikke længere havde kræfter til at drive den, men når vi fortalte det, synes alle, at det var synd, at vores produkter og - Nu hvor Bjørn og Anette Slejborg har taget over, glæder jeg mig til snart at få mere tid til igen at tage ud på markeder og møde kunderne, siger Niels Foged.

Han har passeret de 60 år og planlægger lige så stille at neddrosle driften af Falslevgårds egen landbrugsproduktion, og vil måske leje jorden ud til en økologisk kvægproducent.

Det er ikke tanken, at det nye møller-par skal drive landbruget?

- Nej! Jeg har sagt til dem, at de tjener for lidt i marken. Det er i mølleriet, de skal tjene pengene, og vi er ved at have opbygget et godt net af kornproducenter, siger Niels Foged.

Det vigtigste er, at kemien passer Ejerne af Falslevgård Mølle valgte at etablere et aktieselskab sammen med de kommende ejere for at gennemføre et glidende generationsskifte MØLLERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Når man planlægger et glidende generationsskifte, er det vigtigste, at kemien mellem parterne er i orden, og at man Ànder sin egen model, som passer til både de gamle og de nye ejere.

Det er en af hovedkonklusionerne på Falslevgård, hvor Niels Foged og Karin Vilsbøll efter ti års drift har besluttet at påbegynde overdragelsen af Falslevgård Mølle til næste generation i skikkelse af Bjørn Nielsen og Anette Slejborg. De nye medejere har gennem nogle år drevet et lille fritidslandbrug ved Randers, men ville gerne Ànde et sted, hvor de kunne leve af at producere fødevarer.

Sammen har de to par nu dannet aktieselskabet Falslevgård Mølle A/S, som bliver helt adskilt fra land-

Møllen udvider med grøntsager og kød Falslevgård Andelsgrøntsager skal skabe mere liv og større omsætning på gården I forbindelse med generationsskiftet på Falslevgård har Bjørn Nielsen oprettet et I/S sammen med en tidligere klassekammerat fra Kalø, Johan Siboni Lund. Sidstnævnte er ansat på deltid hos kornforædler Anders Borgen, som gennem mange år har arbejdet tæt sammen med Falslevgård om deres fælles

bruget på Falslevgård, der fortsat bliver drevet af Niels Foged og Karin Vilsbøll.

Som led i aftalen vil der af Áere grunde fortsat være et tæt samarbejde mellem de to generationer, som også kommer til at bo på samme matrikel. Niels og Karin indretter en ny bolig i den længe, som i dag rummer gårdbutik, mens Bjørn og Anette og sønnen Emil overtager det ’nye’ stuehus, som efterhånden blev bygget for 35 år siden.

passion for gamle kornsorter.

Johan Siboni Lund har tidligere arbejdet på et norsk andelslandbrug, hvor han havde ansvaret for grøntsagsproduktionen, og han bliver fremover drivkraften bag Falslevgård Andelsgrøntsager. Der er tale om et såkaldt ’Community Supported Agriculture’ (CSA), hvor borgere betaler landmanden i såsæsonen mod at få grøntsags- og kødleverancer i høstsæsonen. På den måde skaber man en mere direkte forbindelse mellem kunde og producent.

Vigtigt at skrive alt ned Men der bliver langt fra tale om noget papirløst forhold mellem de nye og gamle ejere. Tværtimod kræver det meget papir, en pæn portion juridisk bistand og mange aftaler, når man vælger at lave generationsskifte via et aktieselskab.

- Vi har valgt den hårde vej, og jeg tror aldrig, jeg har tilbragt så megen tid på kontoret som den seneste måned, siger Niels Foged, som også bakser med en ny hjemmeside.

På Falslevgård får kunderne for 85 kr. om ugen adgang til at høste af et meget bredt udvalg af grøntsager, rodknolde og krydderurter i løbet af året.

Sæsonen varer 26 uger fra midt i juni til 31. december, og kunderne kan hente grøntsager, når det passer dem.

Johan Siboni Lund får desuden ansvaret for gårdens økologiske skovgrise og en mindre produktion af oksekød, som skal tiltrække Áere kunder og skabe mere liv på møllen.

Men han er ikke i tvivl om, at grundigheden betaler sig på den lange bane. Ikke mindst, da der ikke er nogen bank involveret i aftalerne, som det først var meningen.

Bankerne var for dyre - Normalt tager banken en stor del af risikoen, og vi troede, der var tale om en formalitet, da vi præsenterede dem for et sundt projekt. De ville gerne låne os penge, men de krævede alt for meget i sikkerhed, så vi

besluttede at lave generationsskiftet helt uden om bankerne, siger Niels Foged.

Derfor er det reelt Niels og Karin, som låner de nye ejere penge til etableringen, og derfor tog det også lidt ekstra tid at få lavede de nødvendige juridiske papirer.

- Sammen med vores revisor og en advokat har vi lavet en model, som giver os sikkerhed uden at binde de unge for meget, siger Niels Foged.

Find kompetente rådgivere I takt med at de nye medejere tjener penge, kan de løbende investere dem i aktier.

- Det giver god mening med en model, hvor Niels og Karins andel gradvist overgår til os, og med et aktieselskab bliver det nemmere, hvis vi på et tidspunkt skal ud og hente mere kapital, siger Bjørn Nielsen.

Som led i aftalen skal Niels Foged istandsætte mølleribygningen og indrette et nyt og mere effektivt mølleri med et større lager og en lille butik.

Hans råd til andre, som overvejer et lignende generationsskifte, lyder: - Find nogle kompetente rådgivere uden for bankerne.

MAD & MARKED

23. marts 2018 nr. 629

ØKOLOGI & ERHVERV

25

Europas økologer laver mere mælk Europas fem største producentlande skruede op for produktionen af økologiske mejeriprodukter i 2017

De nye medejere af Falslevgård Mølle har ambitioner om at frodoble salget. Det kræver mere plads i pakkeriet, og det indgår som en del af aftalen, af Niels Foged, som er uddannet tømrer, skal indrettet et nyt pakkeri i forlængelse af mølleriet, hvor der også bliver plads til en lille butik plus personalerum og kontor på 1. sal.

Vi mødtes på mødestedet Bjørn Nielsen blev ansat som møllerlærling for at teste samarbejdet, inden der blev skrevet under GENERATIONSSKIFTE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter ti års ansættelse i forsvaret havde Bjørn Nielsen opsparet ret til tre års uddannelse med fuld løn, og inspireret af tv-programmerne med ’Bonderøven’ alias Frank Erichsen, søgte han i 2014 ind på Kalø Økologiske Landbrugsskole.

- Han får det hele til at se så let ud, siger Bjørn Nielsen, som siden har erfaret, at der er pæn forskel på tvversionen af livet på Kastaniegården og livet som almindelig landmand og møller, men han kan lide det.

Allerede efter Bjørn Nielsen sidste udstationering i Libanon i 2011 havde han og Anette Slejborg investeret i et lille nedlagt landbrug ved Randers, hvor de har en lille besætning af frilandssvin, som de tager med til Falslevgård, hvor kødproduktionen bliver omlagt til økologi.

Farmerdating på mødestedet - Det er den klassiske historie om soldaten, der kommer hjem for at dyrke jorden, siger Bjørn Nielsen, som ny-

Tag på farmerdating Mødestedet er oprettet af projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’ som er til dig, som mangler en samarbejdspartner, en praktikant/praktikvært, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfællesskab eller nogen at inddrage i et generationsskifte. ɵ Find Mødestedet på: www. http://samfundsnyttigtlandbrug.dk/

der at arbejde i og med naturen.

Uden en stor pose penge tog parret på ’farmerdating’ via ’Mødestedet’, hvor de fandt frem til Falslevgård, hvor de kan etablere sig for et langt mindre beløb, end hvis de selv skulle investere i et mølleri, og beliggenheden ned til Mariager Fjord talte også på plussiden.

Ejerne af Falslevgård havde allerede haft besøg af et par potentielle købere, men det var først, da de mødte Bjørn Nielsen og Anette Slejborg, at der opstod gensidig interesse for at arbejde videre mod et generationsskifte.

Efter de første indledende snakke blev Bjørn Nielsen sidste sommer ansat som møllerlærling for at Ànde ud af, om der var tale om et godt match.

Falslevgård Mølle A/S ɻ Hver part bidrager med 250.000 kr. i indskudskapital. Bl. a. i form af småmaskiner og goodwill. ɻ Ejerandel 50/50. ɻ Selskabet har via et uopsigeligt erhvervslejemål lejet bygninger og de tunge møllerimaskiner af Falslevgård i 15 år. ɻ Royalty: De næste 20 år skal aktieselskabet desuden betale et fast årligt beløb for rettighederne til at bruge webshop og navnet Falslevgård Mølle m.m. ɻ De næste tre år er Niels Foged tilknyttet mølleriet på halvtid.

Samtidig var det også den bedste måde at lære faget på.

Vi skal opbygge vores egen historie - Hvis vi skulle overtage, krævede det en del oplæring, og jeg har fundet ud af, at mel ikke bare er mel, griner Bjørn Nielsen, som ved, at man aldrig bliver færdig med at lære nyt, når man arbejder med kvalitetsfødevarer.

Det nye par er samtidig meget bevidste om, at de i første omgang skal bygge deres virksomhed på den troværdighed og det leverandørnet, som Niels og Karin har brugt mange år på at skabe.

- Derfor er det vigtigt, at vi langsomt får opbygget vores egen historie.

De nye medejere og deres planer bliver derfor drypvist omtalt via møllens nyhedsbreve.

- Falslev er kendt for altid at levere friskt mel, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at adskilles fra andre, og vi sørger selv for at fylde hylderne op ude i butikkerne, så vi kan holde øje med, at det aldrig bliver over to måneder gammelt, siger Bjørn Nielsen.

Omsætningen skal fordobles Han har en ambition om at fordoble omsætningen, så både han og hustruen kan leve af møllen.

- Vi har allerede hævet salget med 25 procent i løbet af et halvt år i 2017, og nu trykker vi på speederen, siger Niels Bjørn, som har mange ideer til, hvordan der skal komme mere liv på gården og i det oprindelige stuehus, der er indrettet til kursusvirksomhed.

Tidligere har Falslevgård Mølle ikke brugt mange penge på annoncering, men de nye medejere har allerede set, at markedsføring via Facebook kan løfte salget i både Aarhus og København, men i første omgang handler det om at få færdiggjort de fysiske rammer og skabe mere traÀk på gården.

MÆLK: Produktionen af økologisk mælk er stadig en markant motor for udviklingen af dansk økologi, og Àre ud af fem liter dansk mælk ender på eksportmarkederne.

Set i det lys kunne det måske give panderynker hos de økologiske mejerier, at alle de fem største europæiske producentlande i 2017 kunne notere en markant stigning i den økologiske mælkeproduktion.

Ud over Danmark tæller de Sverige, Østrig, Frankrig og Tyskland, og ifølge Mælketidende.dk var stigningen størst i Tyskland, som er Danmarks vigtigste eksportmarked for økologiske mejeriprodukter.

Tyskland tæt på en mia. kg Med en vækst på 17 procent indvejede de tyske økologer 930 mio. kg øko-mælk. Til sammenligning kunne Danmark notere et plus på 15 procent, så indvejningen endte på ca.

575 mio. kg øko-mælk, hvoraf Arla stod for ca. 370 mio. kg.

Det er langt mere end hjemmemarkedet kan opsuge, men ifølge Mælketidende.dk er de danske øko-mejerier fortrøstningsfulde med hensyn til udviklingen på de vigtig-

ste eksportmarkeder, og de øjner ikke mindst ny salgsvækst i Asien og Mellemøsten.

Det er dog stadig tyske kunder, som aftager mindst halvdelen af den danske eksport af økologiske mejeriprodukter, men selv om den tyske i 2018 forventes at vokse til op imod 1,1 mia. kg, vurderer chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Ejvind Pedersen ikke at der er grund til bekymring, da forbruget af økologiske mejeriprodukter oplever stor vækst i Tyskland og på andre markeder: Behov for mere drikkemælk - Den tyske markedsandel for økologisk drikkemælk er kun på 8 pct., så sammenlignet med 30 pct. i Danmark og 20 pct. i Sverige, er der behov for meget mere drikkemælk, siger han til Mælkerindende.dk Han er derfor overbevist om, at tyskerne fortsat vil have behov for at importere økologiske mejeriprodukter, men samtidig understreger han vigtigheden af at få mere øko-mælk ud af EU. - Jo mere vi kan sælge uden for EU, jo bedre, for med de store stigninger i produktionen, vil konkurrencen uden tvivl blive hårdere, siger han.

Trods den øgede europæiske indvejning forventer både Arla Foods og Danmarks næststørste økologiske mejeri, Thise Mejeri, at øge eksporten til udenlandske kunder både i og udenfor Europa. jb@okologi.dk

Virksomhederne diskuterede ØkoLØFTet

Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening var som sædvanligt i det optimistiske hjørne, da han berettede om salgsudviklingen på årsmødet i Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening, hvor der var en livlig debat. ÅRSMØDE: Både ØkologiLØFTet og prispresset fra dagligvarekæderne var blandt temaerne på årsmødet i Økologisk Landsforenings virksomhedsudvalg.

Producenterne kan i udgangspunktet godt lide grundtanken bag ØkoLØFT, men Áere udtrykte bekymring for, hvordan de i praksis skal håndtere det - både produktionsteknisk og markedsføringsmæssigt - hvis primærproducenterne skal belønnes for at hæve standarden ude på gården.

- Vi har otte mælketyper i forvejen,

sagde Nelly Frees Riggelsen, marketingchef hos Naturmælk, som har vanskeligt ved at forestille sig, at mejeriet kan håndtere endnu Áere typer.

- Jeg sidder i en virksomhed, som er presset af import, sagde Brian Nybo fra Aurion, og fortsatte: - Jeg tror stadig, at vi har behov for at distancere os, og det er ikke nok at sætte Dannebrog på. Der er behov for noget mere essentielt, sagde den jyske direktør, som forlod formandsposten i Virksomhedsudvalget til fordel for en plads i ØL’s bestyrelse.

26

ØKOLOGI & ERHVERV

23. marts 2018 nr. 629

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED April 5. april. Kursus i biodynamisk dyrkning af frugt, bær og vin med frugtavler Verner Andersen. Om jordkvalitet, biodynamiske præparater, styrkemidler og plantepleje.

Jørlunde Frugtplantage, 3550 Slangerup. Se mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

11. april kl. 18.30–21.30. Lær at fremstille shampoo, bodylotion, ansigtscreme. Karen Munkholm fra Urtegården vil lære os at fremstille shampoo, ansigtscreme og bodylotion med honning. Tirsdalens Skole (skolekøkkenet). Arr: Byøkologisk Forum. Pris: 300 kr. (medl. 250 kr.). Materialepris: 220 kr. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kom og byt frø www.froepopup.dk

Biodynamisk bi-kursus i Odense med Erik Frydenlund 7. april, 26. maj og 30 juni Bi kurset er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Et forløb over 3 lørdage fra 10 til 16.

Webers største hits. Jamie Purviance. 320 s. 299,95 kr.

Lindhardt og Ringhof.

120 opskrifter til alle grilltyper – lige fra forretter over hovedretter til desserter. Der er tips, basisopskrifter og grillguide SHK ENQRJDKKHFD J³CSXODQ ƥRJ og skaldyr samt grøntsager og frugt, og man må gerne være nybegynder.

De mange inspirerende opskrifter er krydret med ”Webers bedste historier”, som er korte personlige beretninger og anekdoter fra grilleren Mike Kempsters samling - og sæsonen er lige om hjørnet (hvis man da ikke ligefrem hører til helårsgrillerne).

AB

økologiogerhverv.dk

Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. En biavl med: mindre arbejde, færre omkostninger, mindre honning, større sundhed og gladere bier.

Læs mere på

www.erikfrydenlund.dk

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på økologiogerhverv.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Økodag 2018 Kom til Økodag - Køernes Forårsfest. I alt har mere end én million gæster været med til at lukke de økologiske køer på græs, siden den første Økodag løb af stablen i 2005. I 2017 var 208.000 danskere med til at fejre økokøernes forårsfest på adskillige gårde i hele landet. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them, Løgismose og Hansens Mejeri.

Tid: 15. april kl. 10 til kl. 14 Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Økodag.dk Kontaktperson: Birgitte Nygaard på bny@okologi.dk

Kursus i biodynamisk dyrkning af frugt, bær og vin Med frugtavler Verner Andersen

Torsdag den 5. april kl. 10 – 16

Økologisk grovfoderdag ØkologiRådgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 på Vejgården i Nordenskov mellem Varde og Grindsted.

Se nærmere herom på okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf Tid: 15. maj kl. 10-15 Sted: Vejgården I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kontaktperson: Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark på cos@oerd.dk Sofari 2018 På Sofari kan du se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om økologisk svineproduktion. Besøg en gård, mød grisene, prøv de mange aktiviteter for børn og voksne, få en rundvisning, deltag i konkurrencer og nyd lidt godt at spise.

Tid: 27. maj kl. 10 til kl. 14 Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Sofari.dk Arrangør: FØKS i samarbejde med Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Friland A/S

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Biodynamisk frugtavl drejer sig om at styrke det dynamiske samspil mellem jordens liv, planternes behov, stor biologisk mangfoldighed og høj ernæringskvalitet.

På kurset fortæller Verner Andersen om sine 30 års erfaringer med biodynamiske præparater, foraskningsmetoder, biodiversitet, sorter og kvalitet.

Sted: Bellingehus Frugtplantage, Jørlunde Overdrev 12, 3550 Slangerup Pris: 900 + moms inkl. forplejning (medl. af foren. 800 kr.)

Tilmelding til biodynamisk-forening@mail.tele.dk eller 86 19 94 45 inden 1. april Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Kurset er støttet af Fonden for økologisk landbrug

ØKOLOGI & ERHVERV

23. marts 2018 nr. 629

27

$1121&(5 ɽ

Bjerrely Fiskesø – E UHG\JWLJ ¿ VNHV¡ vHG +HUQLQJ PHG ¡NRORJLVNH XGV WQLQJV¿ VN

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk

En oplevelse for hele familien – ren økoturisme Sæsonstart i påsken med præmier til de største fangster

Værkevadgård

Læs mere på Facebook: Bjerrely Fiskesø og Muslingehuset Mobil: 23 71 51 03

Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Landbrugsejendom på 55,9 ha v/Vigersted/Ringsted i et område med enestående natur og mange kulturhistoriske minder Ejendommen er konventionel, men har tidligere været drevet alsidigt med malkekøer, slagtesvin, får, høns og agerbrug. Denne drift var velegnet på ejendommen, fordi der både er god agerjord (42,2 ha) og eng- og græsarealer (9,2 ha). Ejerne ser gerne, at den fremover bliver drevet som økologisk landbrug.

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

God stor beboelse på 216 kvm i stueplan og 1. sal på 155 kvm, heraf 72 kvm udnyttet. Endvidere en mindre udlejningsbolig. 1½ km til skole og idrætsfaciliteter. 8 km til HT-station.

Kontantpris: 11.500.000

ØKOLOGI Henvendelse skal ske til: VKST Ejendomsmægler ApS, Fulbyvej 15, 4180 Sorø Tlf. 5786 5310, e-mail: maeglerne@vkst.dk, med henvisning til sagsnr. 818034

Økologiens Have

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Angus-besætning, ca. 20 stk. med kalv ved siden, til salg.

Aut. nr. 20731. Christian Jakobsen, Haulundvej 17, Ølgod, tlf.

4088 1218.

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

KORT & GODT

Driftsleder til Danmarks smukkeste arbejdsplads Biodynamisk landbrug på 250 ha beliggende 12 km syd for Kolding søger kompetent og selvstændig driftsleder til varetagelse af produktionen af fortrinsvis gamle korn og frøsorter såsom spelt, emmer, enkorn samt raps, kløver, spinat m.v.

En del af arealerne anvendes til kreaturafgræsning i sommerhalvåret og holistisk afgræsning efterår og vinter.

Vejstruplund A/S har været økologisk autoriseret bedrift siden 1991 og Demetergodkendt siden 2012. Foruden driftsleder er tilknyttet to faste medarbejdere, der har været ansat i en årrække.

Det forudsættes at du har interesse for og erfaring med økologisk eller biodynamisk jordbrug incl. præcisionsdyrkning.

Vi tilbyder et spændende, afvekslende og særdeles selvstændigt arbejdsområde, hvor du får ansvaret for hele driften, fra planlægningen til styring af de daglige arbejdsopgaver, vedligeholdelse, optimering og vitalisering af jorden.

ERHVERV

De næste numre Udkommer

Annoncedeadline

Nr.

13. apr.

27. apr.

11. maj 25. maj 8. juni 22. juni 6. juli

3. apr.

17. apr.

1. maj 15. maj 29. maj 12. juni 26. juni

630 631 632 633 634 635 636

17. aug.

7. aug.

637

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Se det store udvalg af lækre øko-varer på vores

WEBSHOP okologi.dk/forbruger/webshop

Vi forudsætter at du er: Selvstændigt arbejdende omkring planlægning, vedligeholdelse, optimering.

Ansvarsbevidst - med fokus på rettidig omhu Resultatorienteret Ordensmenneske.

Kunne du tænke dig denne arbejdsplads, så send en kort ansøgning på mail til nm@vejstruplund.com, vedlagt CV, og fortæl hvad du kan – og vil!

Du er også velkommen til at kontakte Niels Madsen på 4019 9900.

Tiltrædelse 01.05.2018 eller før.

Vi ser frem til at høre fra dig

Se bl.a.

Økologisk børne t-shirt

Vejstruplund A/S Niels Madsen Vejstruprødvej 31 6093 Sjølund

Flere farver

130,-

23. februar 2018 nr. 629

ØKOLOGI

ERHVERV

Henrik Terkelsen - Klimatiltag, der dur.Foto: Irene Brandt.

Evald Vestergaard - Naturtiltag på bedriften. Foto: Irene Brandt.

Kurt Kjelde - Jordfrugtbarhed gennem recirkulering. Foto: Irene Brandt

Bertel Hestbjerg - Økonomi i økologi. Foto: Morten Telling.

Årets Øko-håndværkere er kåret Fire økologiske landmænd blev kåret til ’Årets Øko-håndværkere’ af deres kolleger på Økologisk Landsforenings to-dages generalforsamling. De ϐire vindere i hver deres kategori blev Bertel Hestbjerg fra Holstebro, Kurt Kjelde fra Vamdrup, Henrik Terkelsen fra Glænø og Evald Vestergaard fra Kjellerup GODT HÅNDVÆRK AF JOACHIM P. KJELDSEN

300 økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugerevar 9.10. marts samlet til Økologisk Landsforenings årlige generalforsamling.

Her hylder foreningen det gode økologisk håndværk og i år kunne deltagerne stemme på deres favoritter ud af 12 kandidater i Àre kategorier: Klimatiltag der dur, Naturtiltag på

bedriften, Jordfrugtbarhed gennem recirkulering og Økonomi i økologi.

Formålet med at kåre Årets Økohåndværkere er at synliggøre det innovative, økologiske håndværk til inspiration for alle landmænd.

Klimatiltag der dur I kategorien ’Klimtiltag der dur’ blev Henrik Terkelsen, Glænø, kåret som ’Årets økologiske håndværker’. Den tidligere arkitekt har kastet sig over økologisk kødproduktion med klimavenligt fortegn. Kalvene bliver opfedet på græsmarker, hvor de går sammen med en ammetante i otte måneder. Græsmarkerne binder kulstof fra CO2 i atmosfæren, og samtidig er gården 100 procent selvforsynende med foder og halm. Henriks klimafokus har også haft stor indÁydelse på en ny stald på gården.

- Stalden er bygget af lokalt træ, som er fældet omkring én kilometer fra gården, og hvor der er genplantet nyt træ. Træ er verdens mest klimaog miljøvenlige råstof. Samtidig har vi undgået lang transport af byggematerialet, og træet er tørret naturligt. Den klimavenlige stald skal ses i sammenhæng med, at hele koncep-

tet for vores produktion er klimavenligt, siger Henrik Terkelsen.

Naturtiltag på bedriften I kategorien ’Naturtiltag på bedriften’ blev Evald Vestergaard fra Nørskovlund nord for Hinge Sø ved Kjellerup kåret som ’Årets økologiske håndværker’. Evald Vestergaard og hans kone Erene driver en malkekvægsbedrift med eget ostemejeri.

Der er 200 malkekøer og et areal på 220 hektar. Ude på markerne giver Evald naturen plads. Han lader solitære træer stå i markerne, graver søer, når dræn mister virkning, og så får alle væltede træer lov at ligge til glæde for insekter og fugle.

- Vi kæmper ikke kampe, vi ikke kan vinde. Når et dræn mister virkning, kan det ikke betale sig at kæmpe mod vandspejlet. Derfor kan man ligeså godt lade arealet gå tilbage til naturen. Man kan faktisk gøre rigtig meget for naturen uden at skulle have den store håndbog frem, siger Evald Vestergaard.

Gårdens markveje er desuden kortlagt som en del af Naturstyrelsens ’Spor i landskabet’, og derfor kan offentligheden også nyde natu-

ren på og omkring gårdens marker.

Jordfrugtbarhed gennem recirkulering I denne kategori blev det Kurt Kjelde fra Vamdrup, som løb med titlen som ’Årets økologiske håndværker’.

Jordens frugtbarhed er afgørende for, at fremtidige generationer også har noget at dyrke deres fødevarer i.

Landbrugets bæredygtighed er derfor dybt afhængig af en frugtbar jord.

Og ved Vamdrup gør øko-planteavler Kurt Kjelde en særlig indsats for sin jord. Her er gylle erstattet med kompost, som øger humusindholdet i jorden.

- Jeg komposterer halm, havepark-affald fra kommunen, afklip fra fodboldbaner, Áis, tang fra oprensning af strandene ud til Lillebælt – i alt 1.200-1.400 tons kompost om året, siger Kurt Kjelde.

Komposten bliver fordelt på gårdens marker, hvor han dyrker Ølandshvede, havre, spelt, frøgræs, vinterraps og hestebønner. Økonomi i økologi I kategorien ’Økonomi i økologi’ blev Bertel Hestbjerg fra Hestbjerg syd for

Holstebro. Bertel Hestbjerg står bag konceptet poppelgrise og produktionen foregår på otte gårde med i alt 1.500 søer, 26.000 slagtesvin om året, 700 hektar jord og 30 ansatte.

I 2016 havde Hestbjerg Økologi et årsresultat på 22,5 millioner kroner.

- Der er kloge mennesker, som siger, at restitution er lig innovation, og jeg får de Áeste gode idéer, når jeg er væk fra landbruget. Når jeg er ude at stå på ski, plukker svampe eller går på jagt. For et eller andet sted tænker jeg jo hele tiden lidt på mit landbrug. Der skal hele tiden bygges på, hvis konceptet skal blive ved med at være interessant for forbrugerne, siger Bertel Hestbjerg.

I 2016 forlod han Danish Crown og etablerede eget afsætningsselskab. 200 af Hestbjergs ugentlige produktion på 500 slagtesvin bliver solgt som poppelgrise til Coop. Resten sælges til foodservice og kunder i ind- og udland.

Joachim P. Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.