Økologi & Erhverv nr. 631 27-04-18

Ă˜kologer er tĂŚt pĂĽ ĂŚldre rekord

Kastration med lokalbedøvelse

FĂĽ styr pĂĽ det tyske marked

Efter et fald i antallet af økologiske bedrifter er tallet hastigt pü vej op og nÌrmer sig rekorden fra 2002.

Samtidig har det økologiske areal i Danmark aldrig vÌret større.

Fra den 1. maj skal alle Frilands økologiske grise og frilandsgrise lokalbedøves forud for kastration. Dermed gür Frilands leverandører foran, da det først er et krav for danske grise fra 2019.

Ă˜kologisk Landsforening var tirsdag vĂŚrt for et eksportseminar, hvor deltagerne blev advaret mod nogle af faldJUXEHUQH IRU GH GDQVNH Ă€UPDHU VRP ÂĄQVNHU DW NRPPH ind pĂĽ det tyske marked.

5

POLITIK & UDVIKLING

18

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

21

MAD & MARKED

ERHVERV

27. april 2018 nr. 631 38. ĂĽrgang

FOTO: KASPER HORNBÆK

Ă˜ko-vĂŚkst kalder pĂĽ langsigtet plan Ă˜kologisk Landsforening glĂŚder sig over nye tal, der viser stor vĂŚkst i økologisk landbrug, men peger ogsĂĽ pĂĽ, at den rivende udvikling kalder pĂĽ en langsigtet plan med bred politisk opbakning UDVIKLING AF LINE SKOUBOE

Kampagnen Ren MadglÌde lagde i weekenden vejen forbi Føtex Food i Guldsmedgade i Aarhus, hvor dansende grise, køer og kyllinger bidrog til at oplyse borgerne om sammenhÌngen mellem økologi og høj dyrevelfÌrd. Kampagnen fortsÌtter til udgangen af 2019.

LĂŚs side 20

Føtex sÌtter nyt ambitiøst mül Nür kunderne besøger Føtex, skal de kunne vÌlge en økologisk variant af alle varer. Det er mülsÌtningen i en ny plan, der skal udvide kÌdens økologiske sortiment til 2000 varer og samtidig øge salget af økovarer til 100 millioner i 2020 DAGLIGVAREHANDEL: AF JAKOB BRANDT

Kampen om de økologiske kunder fortsÌtter med uformindsket styrke, og nu forsøger Føtex at sÌtte yderligere skub i udviklingen mod mere økologi til de danske forbrugere.

Det sker med en ny treĂĽrsplan, der

øger udvalget af økologiske varer markant. Ambitionen er, at samtlige Føtex-butikker i 2020 skal have en økologisk variant af alle varer.

Investeringen i et større udvalg af økologi skal desuden medvirke til en vÌkst i salget. Forventningen er, at Føtex vil sÌlge 100 mio. økologiske varer i 2020 – en markant fremgang fra 60 mio. solgte øko-varer i 2017.

- Vi har lĂŚnge satset stort pĂĽ

økologi. De seneste ür har vi i gennemsnit stillet en ny økologisk vare pü hylderne hver dag, og vi har sÌnket priserne til discountniveau pü en lang rÌkke varer. Vi oplever, at vores kunder overalt i landet efterspørger, at vi fortsÌtter den udvikling. Ved at sikre kunderne et økologisk alternativ pü alle varer gør vi det lettere for vores kunder at foretage prÌcis det valg, de selv ønsker, siger direktør Thor Jørgensen, Føtex.

Føtex spiller vigtig rolle Det nye initiativ bygger videre pü Føtex’ mangeürige indsats pü økologi.

KÌden er allerede i dag den supermarkedskÌde, der har det største

udvalg af økologi med mere end 1300 forskellige varer.

KĂŚden har i en ĂĽrrĂŚkke samarbejdet med Ă˜kologisk Landsforening om at fremme økologien.

- Føtex spiller en vigtig rolle i udviklingen af det økologiske salg i Danmark. Deres indsats for at øge udvalget af økologiske varer i de senere ĂĽr har vĂŚret med til at gøre det vĂŚsentligt mere attraktivt for danskerne at købe økologi. De nye initiativer vil skubbe yderligere pĂĽ den, siger Helle Bossen, chefkonsulent, Ă˜kologisk Landsforening.

Det samlede øko-areal udgør nu 245.159 hektar, hvilket svarer til over ni procent af det samlede landbrugsareal. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

Per Kølster, bestyrelsesformand i Ă˜kologisk Landsforening mener, DW GHW ÂĄJHU EHKRYHW IRU Ă HUH PLGOHU til økologien - bĂĽde med hensyn til at udvikle markedet og forske i økologisk produktion.

- Vi roser de indsatser, ogsü fra den nuvÌrende regering og Dansk Folkeparti, der har sikret bl.a. omlÌgnings- og økologistøtte til nÌsten 10 pct. af Danmarks areal. Vi efterlyser en bred politisk aftale om en langsigtet plan, der skaber en samlet landbrugspolitik og økonomisk plan for omlÌgning af to, tre, fem gange sü stort et areal. Dette potentiale er reelt, og hvis vi ikke understøtter udviklingen, overlader vi det økologiske potentiale til tysk, svensk, hollandske og polske landbrug, siger Per Kølster i en pressemeddelelse.

Han sammenligner økologiens udvikling med udviklingen i vindmølleindustrien, der ifølge ham ogsü er afhÌngig af statslige investeringer i innovation, udvikling af nye markeder og ny viden.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening LĂŚs mere pĂĽ side 5

2

ØKOLOGI & ERHVERV

27. april 2018 nr. 631

MENINGER

MENNESKER Udvalg konstituerer sig KONSTITUERING: Økologisk Landsforenings bestyrelse og fagudvalg har nu konstitueret sig.

Mere grønt Dyr på græs fremmer den biologiske mangfoldighed, fremmer jordens frugtbarhed og naturrigdommene.

Foto: Julie Rohde.

Bestyrelsen: Formand: Per Kølster, Kirke Hyllinge Næstformand: Mads Helms, Ejstrupholm.

Frugt-, bær og grøntudvalget: Formand: Lotte Lei, Faxe.

Næstformand: Klaus Søgaard, Odense.

Virksomhedsudvalget: Formand: Henrik Billmann, Randers.

Næstformand: Leon V. Poulsen, Sdr. Felding.

( Ǧ ϐ § ǣ Formand: Lars Bredahl, Arden.

Næstformand: Jakob Kjær, Herning.

Ulandsudvalget: Formand: Kristina G. Due, Charlottenlund.

Næstformand: Jesper Saxgren, Egtved.

De øvrige formand som omtalt i Økologi & Erhverv nr. 630: Finn Tang, Mælkeudvalget Søren Bilstrup, Planteavlsudvalget Carsten Sørensen, Kødudvalget Randi Vinfeldt, Svineudvalget Lone Hedegaard, Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg

LEDER AF PER KØLSTER Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk! Håbet er lysegrønt, ja, det er optimismens farve. Og det er der brug for mere end nogensinde.

Dommedagsbasunerne lyder solidt for et klima, der vil gå i sort, og dagligt beskydes vi med mismodige informationer om udsigten, og om hvor lidt der sker.

Forleden havde vi igen den vidunderlige Økodag, men også den præges af en mislyd, når veganerne benytter anledningen til at demonstrere. Veganernes hovedbudskab er deres sympati for dyr og deres dybe modstand mod dyrs lidelser som produktionsdyr. Kan det få os til at tænke? Hvilken lidelse, vil vi spørge?

Jeg har taget en holmgang med to forskellige og meget eftertænksomme veganere for at forstå og samtidig udfordre dem på vores økologiske dagsorden for at få dem til at tænke med i stedet for at protestere.

Ingen tvivl, i de veganske rækker er der stor sympati for økologien. Men de har ikke gjort sig konkrete tanker om, hvad de vil med økologien, eller hvordan de kan spille med og bidrage til de kreative løsninger, de og verden har brug for. Rigtigt svært bliver det, når det kommer til etikken, det med lidelsen. Her føler veganerne virkeligt, at de ikke bliver forstået eller hørt. Nemlig på det spørgsmål, at vi ikke som mennesker har retten til dyrenes liv. Nej, det har vi ikke, men ingen, der arbejder anstændigt med dyr, er i tvivl om, at det er med ydmyghed og respekt, at man tager det ansvar på sig.

“

Alternativet er jo ikke at nedlægge landbruget eller omlægge det til et stort gartneri, men at skabe en helt anderledes balance imellem fremtidens planteproduktion og husdyrbrug, hvor der er plads til natur, klimasikring og dyr som en positiv faktor.

Det vanskelige er ikke at argumentere herfor, det vanskelige består i at forstå eller acceptere de motiver, veganerne har og har ret til at have i forhold til at mene, at de regler, vi har, ikke er nok.

Mennesket er ikke hverken vegansk eller kødspiser, vi er omnivore. Og allerede Lady Eve Balfour, som skrev en af økologiens væsentligste grundbøger i 1973 ’The Living Soil’ kunne konstatere meget kort gengivet, at sundhed hos mennesker ikke afhang af, om de spiste planter eller kød. Hendes konklusion på en lang række i dag ældre eksempler fra koststudier i antropologien var, at det, der sikrer sundhed, er at spise varieret og friske råvarer, og for kødets vedkommende handler det om

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

at spise alle dele af dyret, altså også her varieret. Siden har Michal Pollan i sin bog ’An Omnivorous Dilemma’ indgående analyseret, hvad vi kan leve af, og hvad der er smart at leve af. Med andre ord, så stiller veganerne os over for en moralsk diskussion, som kalder på følelser mere end på den fornuft, der knytter sig til viden om ernæringens kulturhistorie og menneskets fysiologi. Det skal vi acceptere, men uden at tro at vi kan blive enige.

Vi skal forholde os til, at vi lever i en verden, som med den vestlige livsstils dominans spiser mere og mere kød, at dansk landbrug er et husdyrbrug, at økologien er en tæt forbundet del af denne kultur og økonomi, og at verden lige straks har brug for, at vi omstiller vores måltidskultur og spiser langt mere grønt.

Klimaet kræver det, hvis dommedagsprofetierne ikke skal blive til virkelighed. Sundheden råber på det, hvis vi ikke skal gå til i livsstilssygdommene. Vores landskab og naturressourceforvaltning kalder på det. Dyr på græs fremmer den biologiske mangfoldighed, fremmer jordens frugtbarhed og naturrigdommene. Alternativet er jo ikke at nedlægge landbruget eller omlægge det til et stort gartneri, men at skabe en helt anderledes balance imellem fremtidens planteprodukti-

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

on og husdyrbrug, hvor der er plads til natur, klimasikring og dyr som en positiv faktor.

Og vores aktuelle viden om særligt drøvtyggernes rolle i klimaet skal diskuteres i lyset af, at verden næppe bliver vegansk, og at der skal Àndes et nyt balancepunkt mellem plante- og dyreproduktion.

Jeg savner en anderledes progressiv og nuanceret debat, der ikke afviser dyrenes rolle hverken begrundet i følelser eller i klimatruslen. Som debatten er nu, domineres den af, at ’overdrivelse fremmer forståelsen’. Det gode er, at det får os op på mærkerne. Vi skal tænke med og tænke konstruktivt. Jeg har bedt veganerne om at komme med deres bud på, hvordan deres økologi ser ud. Det Àndes allerede i UK og har gjort det i mere end 20 år. Vi har også udfordret klimatænketanken Concito, som med bål og brand forbander køerne. Lad os mødes og tale økologien op - ikke ned. Og lad os få tænkt og regnet endnu mere på, hvordan den klimaforenelige husdyrproduktion ser ud - vel at mærke uden, at de skal lukkes inde som i konventionelle staldsystemer.

Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer.

En grøn fremtid kalder på vores mod. Økologien er ikke problemet men løsningen, når bare vi udvikler os. Det er vores mission.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

27. april 2018 nr. 631

3

Er du årets økologiske kløvergræsmester?

INDHOLD: AKTUELT

5

ØKOLOGI & ERHVERV

4 Regeringens milliardplan møder kritik fra økologer 4 Natur- og klimatiltag bliver krav for økologer 5 Uenighed om klimaforandringernes konsekvenser Der er en betydelig uenighed om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke landbruget i de nordiske lande

Kvaliteten af græsensilagen skal forbedres! Udbytterne af de økologiske kløvergræsmarker er steget de senere år, men skal de højtydende malkekøer fodres op til deres potentiale, skal der langt større fokus på kvalitet og fordøjelighed. Har du knækket koden? Så er du måske årets græsmester

5 Økologer er tæt på at tangere gammel rekord Efter et fald i antallet af økologiske bedrifter er tallet hastigt på vej op og nærmer sig rekorden fra 2002. Samtidig har det økologiske areal i Danmark aldrig været større.

KLØVERGRÆS AF JANNIE BAK PEDERSEN

6 Nye tiltag skal bremse miljøbelastende ressource 6 Forening opfordrer til ny, grøn landbrugsstøtte i EU

TEMA: PLANTEBASERET KOST ͹ § § ¤ ϐ Fremtidsforskere forventer, at der bliver mindre plads til kødet, som må vænne sig til en mindre fremtrædende rolle i fremtidens køkken.

10

8 Grønne bøffer åbner døren til udlandet 8 Ny strategi har givet Naturli’ et kæmpe løft Naturli’ bliver belønnet for en bevidst satsning på at lave alternativer til markedets største animalske produkter

9 Der kæmpes om markedet for plantefars Hakket oksekød er markant den største kødkategori i dansk dagligvarehandel, og nu lancerer Meyers to typer økologisk plantefars for at få en bid af markedet.

9 Behov for øget konkurrence Coop efterlyser Áere Ø-mærkede vegetar-varer

11 Vegetarer kæmper videre 11 Køderstatninger kan blive mere klimavenlige 12 Sær næringsstofferne fri Kan veganere undgå økologiske fødevarer, der er gødet med animalsk gødning?

14 Ikke alle vender ryggen til kødet

”Jeg ser en kirkegård under glaslåg” Franziska Bury er meget optaget af det ansvar, vi som mennesker har over for dyrene, miljøspørgsmål og det klimaaftryk, vi sætter på verden

MARK & STALD 15 Græs er økologernes mest bæredygtige foder Med under 250 g CO2 pr. kg tørstof er kløvergræs økologernes mindst klimabelastende foder. Majsensilage koster næsten det dobbelte i CO2, og korn tre gange så meget.

ͳ͸ ϐ Tilhængerne af holistisk afgræsning har længe ønsket, at effekten på klima og miljø af holistisk afgræsning dokumenteres. Nu har Aarhus Universitet taget fat på opgaven.

17 Naturklummen: Førstehjælp til naturen 18 Nu skal hangrise lokalbedøves før kastration Fra den 1. maj skal alle Frilands økologiske grise og frilandsgrise lokalbedøves forud for kastration. Dermed går Frilands leverandører foran, da det først er et krav for danske grise fra 2019.

ͳͻ ǣ ϐ Þ

16

MAD & MARKED 20 Føtex slap dyrene fri i butikken

21 DK har et godt image - brug det!

Under overskriften ’En himmel til forskel’ blev Guldsmedgade i weekenden forvandlet til en grøn oase, da ØL i samarbejde med Culture Works og føtex fejrer økologi og dyrevelfærd.

Som danske producenter har I gode muligheder for at eksportere til det tyske marked, men det kræver tålmodighed og evnen til at gøre jeres produkter synlige på et marked med massiv vækst, iger tysk markedsekspert.

I en stor indsats for at forbedre kvaliteten af kløvergræsensilagen til økologiske malkekvæg har Økologisk Landsforening udskrevet konkurrencen om at blive årets økologiske kløvergræsmester 2018. Konkurrencen sætter fokus det økologiske kløvergræs og på mulighederne for at hæve kvaliteten af græsensilagen.

Potentialet for at øge græskvaliteten er stort, og indsatsen vil oftest kunne hentes hjem i en højere ydelse. Kan ydelsen holdes med en stor andel hjemmeproduceret grovfoder af høj kvalitet i foderrationen, er der gevinster at hente for økonomien - for dyrenes velfærd og for klimaet.

De bedste strategier I alt kan 20 økologiske malkekvægsbedrifter deltage i konkurrencen.

Sammen med Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark samler de deltagende bedrifter de bedste erfaringer og strategier fra praksis til at øge kvaliteten af kløvergræsset. På de 20 bedrifter indsamles data om gødningsstrategi, slætgræsstrategi, vandingsstrategi, græsudbytte, grovfoderanalyser og klimaaftryk. Maike Brask, kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, er en af de rådgivere, der besøger bedrifterne til en snak om kløvergræskvaliteten.

- Vi indsamler data og erfaringer fra bedrifterne ved et interview på ca. 1,5 timer. Desuden indgår analyser fra bedriftens 1., 2. og 3. slæt 2018 i vores beregninger. Vi får en god snak om grovfoder, både den nuværende strategi og den fremtidige, men deltagerne forpligter sig ikke til bestemte tiltag, fortæller Maike Brask.

Målsætninger og strategier Strategierne fra de 20 bedrifter samles i en guide, som er særligt udviklet til økologiske malkekvægsbedrifter, og som skal være en hjælp til at fastlægge fremtidige målsætninger og strategier for slætgræsset, - Der er stort fokus på fordøjeligheden i første slæt, og der bruges

mange forskellige værktøjer, fortæller Maike Brask om de foreløbige resultater af undersøgelsen. Hun tilføjer: - Nogle er i marken hver dag, andre bruger friskgræsanalyser eller slætprognose. Fremadrettet vil vi rigtig gerne skærpe fokus på 2. og 3. slæt, samt på protein- og især AATudbytte fra kløvergræsmarker, da der netop på de områder kan være store gevinster at hente med de rigtige indsatser.

I november afholdes en række temamøder, hvor guiden og de gode strategier fra bedrifterne drøftes. Datoer for møderne kommer på okologi. dk/kalender.

Lav kvalitet udfordrer ydelsen Senere skårlægning med henblik på at øge udbyttet kan give anledning til at gå på kompromis med kvaliteten af foderet. De senere år er der konstateret stadigt stigende udbytter af de økologiske kløvergræsmarker, og i 2016 var der græsensilage til overÁod i siloerne. Er kvaliteten af grovfoderet for ringe og fordøjeligheden lavere end forventet, kan reglen om mindst 60 pct. grovfoder i malkekøernes foderration udfordre, og det kan blive vanskeligt at fodre de højest ydende malkekøer op til deres potentiale med almindelige lokalt dyrkede fodermidler. Dette øger behovet for at indkøbe foder til bedriften med negative konsekvenser for mælkeproducentens økonomi og klimaet til følge.

Vil du være med i konkurrencen?

Vil du deltage i konkurrencen om at blive årets økologiske kløvergræsmester 2018 og/eller vil du bidrage med dine erfaringer med produktion af økologisk kløvergræsensilage? Så kontakt kvægrådgiver Maike Brask på tlf. 30 62 90 16 eller mail mai@ oerd.dk

Jannie Bak Pedersen er projektkoordinator i Økologisk Landsforening Projektet Øg kvaliteten af græsensilagen gennemføres af Økologisk Landsforening i 2018 med støtte fra Mælkeafgiftsfonden. Læs mere om projektet på okologi.dk.

Rettelse I forbindelse med artiklen ’Økologi kan genoplive landsbyerne’ i Økologi & Erhverv nr. 630 blev formanden for Udvalget for levedygtige landsbyer ved en fejl både kaldt Jens Kr. A. Møller og Jens Kramer. Det er Jens Kr. A. Møller, som er hans korrekte navn. Avisen beklager fejlen.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

Danskere kobler ikke øko med dyrevelfærd HOLDNING: 77 pct. af danskerne går i nogen, høj eller meget høj grad op i bedre dyrevelfærd, og de forbinder det især med, at dyrene har god plads og kommer udenfor. Henholdsvis 68 og 61 pct. af danskerne kobler således bedre dyrevelfærd med, at dyrene har plads til at udfolde deres naturlige adfærd og har adgang til det fri. Men det er imidlertid kun en tredjedel af danskerne, der forbinder bedre dyrevelfærd med økologi. Det viser en undersøgelse lavet af YouGov for Fødevareministeriet.

- Undersøgelsen viser, at der er et potentiale for at sælge meget mere økologisk kød og Áere øko-æg og mejeriprodukter. For det tyder på, at der er en overraskende stor del af de danskere, der går op i, at dyrene har gode forhold, som ikke er klar over, at økologi og dyrevelfærd hænger uløseligt sammen. Alle økologiske dyr har god plads og kommer ud under åben himmel - netop det, der er vigtigst for forbrugerne, siger formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster.

POLITIK & UDVIKLING

27. april 2018 nr. 631

Regeringens milliardplan møder kritik fra økologer Regeringen har afsat godt én milliard kr. i sin vækstplan for økologi, men eksisterende økologer mister omlægningsstøtte. Det fremmer ikke økologien, lyder kritikken VÆKSTPLAN AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

de Áeste tænker jo over, om det kan gå an for dem, og hvordan det vil hænge sammen. For nogen vil det sikkert betyde, at de er knap så interesserede i at lægge mere om, siger Svend Brodersen, som forventer, at det vil skabe mere bureaukrati, når økologer får ulige vilkår. ”Det bremser udviklingen” Om de nye regler vil betyde, at Gram Slot stopper med at omlægge yderligere til økologi, kan Svend Brodersen ikke svare på.

- Men der vil være en ringere økonomi i det for os, så motivationen for at lægge om er ikke nær så stor. Vil

politikerne gerne have, at der bliver lagt meget jord om til økologi, skal de støtte dem, der gerne vil drive økologisk landbrug, svarer han.

Erik Andersen, der er direktør i ØkologiRådgivning Danmark forstår heller ikke hensigten med at fjerne støtten for eksisterende økologer.

- Det her bremser udviklingen og opdyrker yderligere bureaukrati, hvis man som bestående økolog vil ekspandere, siger han og kritiserer forslaget for at forskelsbehandle nuværende og kommende økologer.

Angående det bureaukratiske nævner Erik Andersen, at nogle landmænd måske vil undersøge andre

ejerformer, så en omlægning alligevel kan berettige til støtte.

Venstre er ikke bekymret Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, er derimod ikke bekymret for, at ændringen af støtten bremser den økologiske omstilling.

- Samlet set øger vi økologistøtten, så derfor kan jeg helt afvise bekymringen, siger han og henviser til det samlede beløb på 1.055 mio. kr., som regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge på økologien i 2018 og 2019 i forbindelse med vækstplanen.

Han mener ikke, at politikerne ’tager noget fra nogen’ ved at fjerne den supplerende omlægningsstøtte til eksisterende økologer, selvom afgrøderne ikke kan sælges økologisk de første to år.

- De ér kommet i gang og har glæde og gavn af den støtte, vi hidtil har givet dem og fortsat giver dem, og vil de gerne udvide deres arealer, har de også styrken til at gøre det. Vil man som erhvervsdrivende udvide, må man investere, svarer han og tilføjer: - Hvis de er glade og tilfredse som økologer og kan se en forretningsmæssig mulighed i ikke alene at fastholde arealet, men også udvide det, skal de da endelig gøre det. Man skal kigge på markedet, og det er stigende.

Størstedelen af vækstplanens midler kommer fra EU’s landdistriktsmidler, og over halvdelen - 682 mio. kr. - stammer fra landbrugspakken fra 2015. Af de 373 mio. kr., der er lagt oven i pengene fra landbrugspakken, udgøres ca.

280 mio. kr. af EU-midler. De resterende omtrent 93 mio. kr. er nationale midler, der bl.a. kommer fra en reserve til økologisk arealtilskud på Finansloven 2018.

INDSATS: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har på et rådsmøde opfordret til, at der nedsættes en international ekspertgruppe til at udarbejde en udvidet plan for, hvordan afrikansk svinepest bekæmpes og udryddes i EU. Ministeren ser gerne, at planen bl.a. fokuserer på udvidet brug af vildthegn, hvordan man forebygger spredning af sygdommen via transport, og at der afsættes midler til forskning i afrikansk svinepest.

Derudover foreslog han, at EU’s landbrugspolitik rustes bedre til at håndtere dyre- og plantesygdomsudbrud.

Eksisterende økologer skal skynde sig, hvis de vil øge deres økologiske areal og ikke gå glip af den støtte, de kan modtage i omlægningsperioden.

Regeringen vil nemlig afskaffe støtten for eksisterende økologer fra og med 2019 i forbindelse med den netop fremlagte vækstplan for økologien, der skal fremme den økologiske produktion i Danmark.

- Det fremmer ikke økologien og er med til at slå de eksisterende økologer lidt tilbage, siger Axel Månsson, der har ca. 1.400 ha landbrug, hvoraf 970 ha er økologiske eller under omlægning.

Vil han efter nytår omlægge mere af den konventionelle drift til økologisk, får han altså ikke økologistøtte for de pågældende arealer.

- Vi vil da overveje det en ekstra gang så - det er da helt klart. Jeg synes, at omlægningsstøtten skal tildeles alle økologer på lige vilkår, siger han.

Svend Brodersen, der er direktør for Gram Slot, som har omtrent 1.300 ha økologisk landbrug, er også uforstående over for støtteændringen.

- Hver gang man forringer vilkårene, bliver der omlagt mindre. Langt

Ny uddannelse for nicheproducenter

Natur- og klimatiltag bliver krav for økologer

Minister ønsker fokus på svinepest

UDDANNELSE: Går du med overvejelserne om at lave en nicheproduktion? Eller er du allerede i gang, men ønsker at optimere, så er Dania Erhverv, Business Djursland og Kalø Landbrugsskoles nye uddannelse måske noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med Erhvervsakademi Dania og Kalø Landbrugsskole, lokale fødevareproducenter samt erhvervsforeninger og består af seks moduler bygget på akademifaget ”iværksætter i praksis”, som er et fag fra akademiuddannelsen Innovation, produkt og produktion. For at deltage skal du have minimum to års erhvervserfaring ud over din erhvervsuddannelse eller gymnasiale uddannelse.

Det vil i fremtiden være obligatorisk for økologer at lave klima- og naturvenlige tiltag på markerne VÆKSTPLAN AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Når forbrugerne i fremtiden køber dansk økologi, kan de være sikre på at få varer fra en producent, der har gjort noget ekstra for naturen og klimaet. I forbindelse med regeringens vækstplan for økologi vil det nemlig blive et krav i økologien, at alle marker større end fem ha skal indeholde naturtiltag på bedriften.

Desuden skal der indføres et kulstofbindingskrav, der skal bidrage til,

Landmand Axel Månsson, der driver en del af sit landbrug økologisk, mener, at regeringens ændring af økologistøtten er med til at bremse udbredelsen af økologi. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

at økologerne har et sædskifte, som binder kulstof fra luften i jorden.

Kravene kommer på baggrund af de anbefalinger, som det økologiske erhvervsteam kom med sidste år. Teamet blev nedsat på baggrund af regeringens landbrugspakke og havde deltagelse af bl.a. Økologisk Landsforening og en række andre aktører inden for økologisektoren.

- Det er glædeligt, at anbefalingen er kommet med, siger Økologisk Landsforenings landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed om klima- og naturkravet.

Landmanden vælger selv Hvordan kravene speciÀkt bliver udformet, er endnu ikke afklaret, men Sybille Kyed forventer, at det bliver på en måde, der tilgodeser landbru-

genes forskelligheder, så landmanden kan vælge tiltag, der passer godt på dennes bedrift ud fra et katalog af muligheder.

- Det er en vigtig del af forbrugernes støtte til økologi: at de er garanteret natur på økologiske gårde, siger hun.

Med hensyn til naturkravet er der lagt op til, at der for hver påbegyndte femte ha skal være mindst ét naturtiltag, der hjælper med at øge biodiversiteten, så et landbrug på seks ha skal eksempelvis have to naturtiltag.

Det er endnu uafklaret, om landmanden må samle alle naturtiltag på én mark, eller om tiltagene skal deles op i små enklaver på eller i tilknytning til hver mark.

Kravene medfører ikke, at støtten bliver hævet for økologer, men til gen-

gæld kunne man risikere, at den blev sat ned, hvis tiltagene ikke var med i økologien, siger Sybille Kyed, som samtidig mener, at regeringen med sin vækstplan har imødekommet de vigtigste ønsker fra erhvervsteamet.

Skærpede forbrugerkrav Teamets argument for at indføre klima- og naturkrav var dels et ønske om at drive jorden mere bæredygtigt og dels ud fra, at den økologiske produktion skal leve op til forbrugernes høje forventninger.

Miljø- og Fødevareministeriet skriver i sin vækstplan, at ministeriet vil bakke op om klima- og naturkravene, så længe det er lovgivningsmæssigt muligt. De konkrete krav bliver udarbejdet med den økologiske branche og relevante forskningsinstitutioner.

POLITIK & UDVIKLING

27. april 2018 nr. 631

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Økologer er tæt på at tangere gammel rekord Efter et fald i antallet af økologiske bedrifter er tallet hastigt på vej op og nærmer sig rekorden fra 2002. Samtidig har det økologiske areal i Danmark aldrig været større UDVIKLING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

De danske marker bliver formentlig ramt af mere regn i fremtiden på grund af klimaforandringerne. Men hvad det præcist kommer til at betyde, er usikkert. Foto: Colourbox

Forskere er uenige om klimaforandringernes konsekvenser på marken Der er en betydelig uenighed om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke landbruget i de nordiske lande, viser en ny gennemgang af klimastudier. Der er behov for en stor forskningsmæssig indsats, mener professor KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK De skandinaviske landmænd kan ikke vide sig sikre på, hvad klimaforandringerne bringer for deres bedrifter i fremtiden. Forskerne er nemlig uenige om, hvordan ændringerne vil påvirke landbrugene, fordi de er uenige om, hvordan man beregner påvirkningen.

Det viser en ph.d.-afhandling af Lotten Wiréhn, forsker ved Environmental Change, Department of Thematic Studies ved Linköpings universitet i Sverige, skriver det videnskabelige medie phys.org.

Forskning har tidligere vist, at de højere temperaturer vil føre til mere regn, behov for nye sorter og poten-

tielt større udbytter, men Lotten Wiréhns fund viser altså, at man ikke kan regne med disse prognoser.

- Min forskning viser, at der stadig er meget, vi ikke ved, når det kommer til at tilpasse landbruget, eksempelvis med hensyn til mere intens tørke om sommeren og forberedelse af jorden i foråret. Hvis vi ikke lykkes med dette, kan vi gå glip af potentielle fordele ved klimaforandringerne. Selv hvis landbruget kan Ànde fordele, er vi nødt til at håndtere forandringerne og eksempelvis overveje nye afgrøder og sædskifter, siger Lotten Wiréhn ifølge phys.org.

I sit studie henviser hun desuden til klimarapporten AR5 fra FN’s klimapanel, IPCC, der konstaterer, at studier peger på forskellige former for påvirkning af landbruget.

Forskellige tolkninger Årsagen ifølge Lotten Wiréhns studie er, at de metoder, der normalt bruges til at beregne sårbarheden over for klimaforandringer, kan være utilstrækkelige, fordi forskere tolker dem forskelligt. I 34 ud af 36 eksempler fandt hun, at resultaterne varierede ”betragteligt”, fordi forskerne vægter indikatorerne forskelligt og er uenige om, hvad de repræsente-

rer. Desuden var der forskel på, om der var tale om overordnede storskala-studier, som benyttede sig af modelberegninger, eller om det var kvalitative studier foretaget på speciÀkke bedrifter og områder.

Brug for stor indsats Professor Jørgen E. Olesen, der er sektionsleder ved Institut for Agroøkologi – Klima og Vand på Aarhus Universitet, er enig i, at forskningen er på usikker grund, når det handler om at vurdere landbrugets sårbarhed over for klimaforandringer.

- Der er usikkerheder på det her, og i en dansk kontekst er usikkerheden især knyttet til, hvad konsekvenserne af øget nedbør i efteråret og vinteren bliver. Herunder ikke mindst hvad det kommer til at give af effekter på næringsstofudledningen til vandmiljøet. Det vil få konsekvenser – også for reguleringen af landbruget, siger Jørgen E. Olesen.

Han fortæller, at der er brug for bedre studier af konsekvenserne ved for meget vand, bedre modeller for afstrømning af jord, forhøjet vandstand og bedre kortlægning af, hvordan dræn vil fungere.

- Det er en forholdsvist stor indsats, konstaterer han.

Den økologiske udvikling går stærkt i Danmark i disse år efter en periode med stagnation på arealstørrelsen.

Det økologiske areal i 2017, inkl. arealer under omlægning og planlagt omlægning, var rekordstort på 245.159 hektar og er vokset med 94.952 ha svarende til 63 pct. siden 2007. Af de 245.159 ha er 170.343 ha fuldt omlagt, og økologien udgør nu 9,2 pct. af Danmarks samlede jordbrug.

Det viser Landbrugsstyrelsen seneste rapport om de økologiske jordbrugsbedrifter per 31. maj 2017.

Udviklingen får Økologisk Landsforenings bestyrelsesformand, Per Kølster, til at opfordre til en langsigtet politisk strategi for økologiens udvikling i Danmark.

- Om lidt er vi over 10 procent økologisk areal i Danmark, og der er behov for en langsigtet økologipolitik og investering for, hvordan vi kan fortsætte omlægningen. Økologi drives frem af forbrugernes valg og af landmænd og virksomheder, der har gjort Danmark til frontløber. Og ligesom med vindmølleindustrien er visionære statslige investeringer i innovation, udvikling af nye markeder og ny viden via forskning afgørende. Desværre er disse indsatser dalet de senere år, ligesom regeringen har fjernet omlægningsstøtten til økologer, der vil udvide deres økologiske produktion, siger han i en pressemeddelelse.

Mælkeproduktionen voksede Mens det økologiske areal fortsat er størst i Syddanmark (79.883 ha), var væksten fra 2016 til 2017 imid-

lertid størst i Midtjylland og mindst i Region Hovedstaden. I alt voksede øko-arealet landet over med 28.365 ha fra 2016 til 2017, hvoraf de 14.585 ha var malkekvægsbedrifter, som dermed bar den største del af udviklingen.

Det er dog fortsat ’øvrige produktionsgrene’ (eksempelvis bedrifter med kødkvæg, får samt korn- og grovfoderproduktion), der samlet set udgør den største del af det økologiske landbrug – godt 100.000 ha – mod mælkeproduktionens godt 80.000 ha. Tallene inkluderer også arealer, som er under omlægning til økologi.

Flest bedrifter i 2002 Trods udbredelsen af de økologiske arealer har økologien dog ikke nået rekorden i Áest bedrifter, om end den nærmer sig.

I 2002 toppede det med 3.714 økologiske bedrifter, mens det nu er oppe på 3.469 bedrifter. I den mellemværende periode nåede man et lavpunkt i 2014 på 2.557 bedrifter, og antallet er således øget med godt 43 pct. siden da. Tilgangen af nye økologer har også været særdeles høj siden 2015: Fra og med 2008 til og med 2014 var der aldrig over 184 nyansøgere eller producentskifter til økologi på et år, men fra og med 2015 har det årlige tal ikke været under 543. Det har samtidig ligget over dobbelt så højt som fragangen af økologer.

Store øko-landbrug Den gennemsnitlige økologisk bedrift har også haft vokseværk og havde i 2017 et produktionsareal per bedrift på 72,7 ha, hvilket er større end gennemsnittet på 67,7 ha for hele landbruget.

Tilvæksten på 15,1 ha i øko-bedriftens størrelse i forhold til 2007 overstiger også landsgennemsnittet, hvor bedriften i samme periode er vokset 7,1 ha. Godt halvdelen af de økologiske bedrifters produktionsareal er dog ikke over 19,9 ha, men gennemsnittet trækkes op af de 19,3 pct., som har et areal på 100 ha eller derover.

Areal i alt på økologiske bedrifter 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2012

2013

2014

2015

2016

2017

Arealet på økologiske bedrifter nåede sidste år op på samlet set 245.159 ha, hvilket er rekord, ifølge nye tal fra Landbrugsstyrelsen.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

27. april 2018 nr. 631

Nye løsninger skal bremse miljøbelastende ressource Fosfor er ikke blot en knap ressource, som kan blive en mangelvare i fremtidens landbrug, men også en stor miljøbelastning særligt i Jylland. Ikke alle løsninger kan bruges i økologien FOSFOR AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Landbruget kan ikke fortsætte sin store import af fosfor, og derfor skal der Àndes metoder til at recirkulere næringsstofferne, så fosforen genanvendes. De økologiske regler er dog en ekstra udfordring på vejen mod målet.

Det stod klart, da Det Økologiske Råd sammen med avisen Information for nylig afholdt arrangementet ’Fosfor – en ny game changer?’

- Nogle sammenligner det her med oliekrisen. Vi ved, at fosfor er en begrænset ressource, og at det samtidig er et forureningsproblem i Danmark, sagde Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Knap 74 pct. af verdens kendte fosfor-reserver beÀnder sig i Marokko og det vestlige Sahara, men de har samtidig en særdeles høj koncentration af cadmium, der øger risikoen for kræft. Derfor importerer Danmark fosfor fra Rusland, men det rejser også nogle geopolitiske spørgsmål: - Tør vi være afhængige af import?

Der er en kraftigere monopoldannelse end med OPEC-landene i 70’erne, sagde Leif Bach Jørgensen med henvisning til datidens oliekrise.

Det Økologiske Råd samarbejder

med en række eksperter fra bl.a.

Aarhus Universitet og Københavns Universitet for at kunne udforme konkrete forslag, som skal stoppe dansk fosforimport i 2030 i både handelsgødning og foder, samtidig med at miljøet forbedres.

Fosfor kommer til landet i importeret husdyrfoder og handelsgødning, og sidste år blev der sat et loft på, hvor meget fosfor landmændene må udbringe på deres bedrifter.

Forsker: Randzoner virker Landbruget står for ca. 30 pct. af den samlede fosforudvaskning til vandmiljøet, og derfor bør landmændene arbejde på at mindske tabet af fosfor fra landbrugsjorden ved hjælp af vådområder, bufferzoner og præcisionsjordbrug, fortalte Brian Kronvang, forskningsprofessor ved Department of Bioscience på Aarhus Universitet.

Et værktøj er randzoner, der ifølge Brian Kronvang virker effektivt som en bufferzone til at reducere transporten af fosfor fra marker, hvor der sker jorderosion og overÁadisk af-

strømning. Andre muligheder for at mindske udvaskningen af fosfor fra markerne er at sænke importen af proteinfoder som sojaskrå, der indeholder fosfor. I stedet bør branchen producere danske proteinkilder såsom hestebønner og muslinger for dermed at recirkulere fosforen frem for at blive ved med at tilføre mere af den udefra.

Barriere i økologien - Der er mange alternative proteinkilder, der har tilsvarende eller højere proteinindhold end sojaskrå. Men fosforfordøjeligheden i mange alternative proteinkilder kendes ikke. Fytase (enzym, der kan tilsættes foderet, red.) øger fordøjeligheden, men må ikke bruges økologisk, sagde Jan Værum Nørgaard, der er lektor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Ifølge Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarers økologisektion arbejdes der imidlertid med en nonGMO form for fytase, der muligvis kan godkendes i økologisk produktion.

- Men det kan godt tage lang tid, tilføjede han.

Skæv fordeling af fosfor Husdyrenes fosforholdige foder medfører også en skæv fordeling i, hvor mættet jorden er af fosfor: Mens der er et overskud af fosfor i det husdyrrige Jylland, er de danske øer domineret af planteavl i underskud.

- Kan vi Áytte fosfor fra Jylland til Sjælland, behøver vi ikke importere særlig meget af det, sagde Brian Kronvang.

Her er en mulig løsning gylleseparering, der kan trække fosfor ud af gyllen, samtidig med en bedre fordeling af det til planteavlere, der især beÀnder sig på Sjælland.

Stort potentiale i slam For økologerne er debatten om recirkulering af næringsstoffer særligt relevant, fordi de arbejder på at blive uafhængige af den konventionelle gylle. Ifølge Jakob Magid, lektor ved Københavns Universitet, gemmer der sig et stort potentiale i kildesorteret organisk affald, slam fra rensnings-

Fosfor

Den jyske jord er mættet af fosfor med risiko for udvaskning til vandmiljøet.

Recirkulering af næringsstofferne kan afhjælpe problemet. Foto: Colourbox

ɻ Fosfor er et vigtigt næringsstof, men for meget af det kan føre til iltsvind i vandmiljøet. ɻ Mængden af fosfor i det danske miljø øges, når det importeres i foder og handelsgødning. ɻ Ved at recirkulere fosfor og mindske importen af fosforholdig foder ved hjælp af egenproduktion af proteinfoder kan inputtet udefra sænkes.

anlæg, aske samt affald fra industri og handel – altså byernes fosfor.

Slam er rigt på fosfor, men må p.t. ikke bruges i den økologiske produktion. Ifølge Jakob Magids forskning har de potentielt skadelige stoffer i slam dog ikke nogen nævneværdig effekt i miljøet.

En anden mulighed fremlagt af Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker ved Department of Chemical and Biochemical Engineering på DTU, er termisk forgasning. Her omdannes biomasse til en brændbar gas i et iltfattigt miljø, og restproduktet bliver bioaske. Gassen kan derefter bruges til produktion af el og varme, hvor 90-95 procent af energien i biomassen udnyttes.

- Fordi mange miljøskadelige rester fjernes i den termiske proces, kan det muligvis blive tilladt i den økologiske produktion, vurderede han.

Import kan sænkes Der var bred enighed blandt oplægsholderne om, at importen af proteinfoder og handelsgødning kan minimeres; dels ved at fokusere på en egenproduktion af proteinfoder samt ved at indsamle mere viden om, hvordan man bliver bedre til at udnytte de store fosfor-reserver, som efterhånden har ophobet sig i jorden. Der var dog usikkerhed om, hvorvidt importen helt kan stoppes.

- Kun hvis man vil acceptere væsentlige ændringer i måden at producere på, fastslog Jakob Magid.

Det er uklart, hvornår verden løber tør for fosfor – nogle forskere vurderer, at det kan ske om 50-100 år, mens andre mener, at det først sker om Áere hundrede år. Det Økologiske Råds projekt om fosforudfordringen fortsætter indtil videre i halvandet år endnu.

Forening opfordrer til ny, grøn landbrugsstøtte i EU En ny rapport fra sammenslutningen af europæiske økologer lægger op til en revision af landbrugsstøtten i EU LANDBRUGSPOLITIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK EU’s landbrugsstøtte skal reformeres, så den i langt højere grad belønner landmænd, der gør noget ekstra for at værne om klimaet, naturen, miljøet og yder en socialøkonomisk indsats.

Det mener den europæiske sammenslutning af økologer, International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM EU), der i samarbejde med forskningsinstituttet Research Institute of Organic Agriculture (FiBL) har præsenteret sit forslag om en ny tilskudsmodel i rapporten ¶Towards a new public goods payment model for remunerating farmers under the CAP Post2020’.

- Vi er nødt til at modernisere EU’s fælles landbrugspolitik (CAP’en, red.), så den går væk fra at kompen-

sere landmændene til at belønne dem for deres bidrag til samfundsgoder. Denne rapport viser, at en ny CAP-tilskudsmodel er mulig. For at reformen bliver effektiv, skal hele CAP-strukturen have et stærkt fokus på bæredygtighed, siger IFOAM EU’s direktør, Eduardo Cuoco, i en pressemeddelelse.

Der er sket for lidt Baggrunden er, at den nuværende CAP ikke har formået at skabe tilstrækkelige resultater inden for bæredygtighed – hverken socialt,

økonomisk eller miljømæssigt – og IFOAM EU anser det heller ikke som realistisk, at det sker under den nuværende politik.

Organisationen anbefaler derfor, at den kommende CAP udstikker konkrete, kvantiÀcerbare mål koblet sammen med landbrugspolitikken, og målene skal udarbejdes i overensstemmelse med eksempelvis EU’s klimapolitik, så det europæiske landbrug kan bidrage ”mærkbart” til at sænke sin udledning af drivhusgasser.

Efterlevelse af den nuværende

lovgivning inden for dyrevelfærd og miljøbeskyttelse skal ikke berettige til tilskud.

IFOAM håber, at en modernisering af reglerne vil gøre såvel konventionelle som økologiske landmænds produktion mere bæredygtig og vise landmændenes potentiale som ”bæredygtige entreprenører”.

- Med den rette CAP-model og tilstrækkelig Ànansiering kan økologisk landbrug i 2030 udgøre 25 pct. af EU’s landbrugsjord, siger Thomas Fertl, der er bestyrelsesmedlem i IFOAM EU.

27. april 2018 nr. 631

ØKOLOGI & ERHVERV

7

TEMA: Plantebaseret kost Plantebaserede bøffer og drikkevarer fylder mere og mere på danskernes middagsbord, og ifølge trendforskerne Birthe Linddal (nederst t.h.) og og Kirsten Poulsen (øverst), tyder alt på, at kødet vil opleve mere modvind i fremtiden.

Kødet er blevet en sjælden gæst ¤ ϐ tallerken Fremtidsforskere forventer, at der bliver mindre plads til kødet, som må vænne sig til en mindre fremtrædende rolle i fremtidens køkken

AF JAKOB BRANDT

bæredygtige produkter, som lever op til Áere af kravene til bæredygtighed hos den nye generation af grønne forbruger.

De peger begge på, at der i disse år sker et skred i madmønstret i mange danske familier. Hvis fødevareproducenterne vil blive ved med at være interessante for fremtidens forbrugere, er de derfor nødt til at tænke i nye løsninger.

’Kød er under pres’. Sådan indleder Landbrug & Fødevarer en intern inspirationsvideo, som i sidste uge ved en fejl blev lagt ud på nettet. Videoen beskriver, hvordan svineproducenterne er ved at tabe en hel generation af kunder på gulvet, og to af landets førende eksperter i forbrugeradfærd og fødevaretrends er enige i, at det er lidt op ad bakke for koteletten og medisterpølsen.

For selv om der stadig er masser af forskellige kødudskæringer og et bredere økologisk sortiment i køledisken i landets dagligvarebutikker, kan kødet ifølge fremtidsforskerne Birthe Linddal og Kirsten Poulsen i fremtiden se frem til større konkurrence fra nye plantebaserede og

Det spreder sig som ringe Tidligere blev måltidet typisk opbygget omkring kødet i de Áeste husholdninger, mens grøntsager og rodfrugter blev betragtet som tilbehør. Hos et voksende antal forbrugere har kødet i dag fået en mindre fremtrædende rolle, og ifølge Kirsten Poulsen, som driver trendbureauet Firstmove, vælger Áere at leve som rene vegetarer eller Áexitarer, som har Áere kødløse dage i ugemenuen.

- Det er en udvikling, som allerede begyndte hos Àrstmoverne for Àre-fem år siden. Siden har den spredt sig som ringe i markedet, og erfaringerne viser, at nye tendenser hos Àrstmoverne ofte spreder sig til resten af befolkningen. Det går ofte lidt trægt i starten, men lige pludselig eksploderer ringene, og så går det

TENDENSER

Rockfestival forlanger plantebaserede bøffer Der er en særlig grund til, at direktør Henrik Berg fra Naturli’ Foods har en plakat for Roskilde Festivalen 2018 til at hænge på sit kontor i Agro Food Park.

Læs side 8-9

rigtig stærk, siger hun på baggrund af analyser af adfærd og værdier hos de såkaldte ’Àrstmovers’ – som er de tre pct. af befolkningen, som ændrer forbrugsmønstre og holdninger trefem år før alle andre.

Kødet har fået en ny rolle Firstmove har specialiseret sig i at forudse forbrugernes adfærd, og selv om Kirsten Poulsen ikke tør spå om, hvor langt den kødløse trend vil Áytte forbruget, er hun ikke i tvivl om, at der er Áere årsager til, at Àrstmoverne har fået mindre appetit på kødet.

- Hos Àrstmoverne har kød fået en ny rolle som smagsgiver eller topping. Mange af dem opfatter grundlæggende kød som usundt. Det er svært at fordøje og ligger tungt i maven, siger Kirsten Poulsen. Årsagerne til, at vi ser en udvikling i retning af mere plantebaseret kost netop nu, handler efter trendforskernes vurdering om, at forbruget bygger på nogle mere forpligtende værdier og et grundlæggende ønske om at leve et liv, som på alle niveauer er mere bæredygtigt.

Det er kommet for at blive - Der kommer hele tiden nye elemen-

ter til forbrugernes ansvarlighed, og der er intet, som indikerer, at der kommer mere kød på tallerkenen i fremtiden, siger Kirsten Poulsen.

Diverse analyser viser, at det ofte er meget individuelt, hvad der får den enkelte forbruger til at skære ned på kødforbruget eller helt at droppe bøffen, men nogle af de vigtigste årsager er ønsket om: ɻ Sundere kost ɻ At sikre fødevarer nok til hele verden ɻ At mindske klima- og miljøbelastning ɻ Bedre dyrevelfærd Det globale kødforbrug vokser Fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal fra Food Future er enig i, at vi endnu kun har set starten på en vegetabilsk bølge, som i de kommende år formentlig vil skylle en del kød væk fra danskernes tallerken.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis kødforbruget i vores del af verden er faldet 10-20 procent i 2030, siger hun.

Men hun mener ikke, at de økologiske kødproducenter behøver at ryste alvorligt i bukserne af den grund, og hun minder om, at det globale kødforbrug stadig vokser, og at det kun er

Sæt næringsstofferne fri Kan veganere undgå økologiske fødevarer, der er gødet med animalsk gødning? Ja, de er ikke henvist til at spise grøntsager, frugt, bær og korn, der er gødet med kunstgødning, for vegetabilske gødninger kan sagtens dække planternes næringsbehov. side 13

Vegetarer kæmper videre Dansk Vegetarisk Forening ønsker, at borgere har mulighed for at vælge et plantebaseret måltid i eksempelvis dagsinstitutioner, på plejehjem og sygehuse. Forslaget får ikke opbakning fra LA og V. side 12

i de rigeste vestlige lande, at vi i øjeblikket oplever en bevægelse i retning af en mere plantebaseret kost.

Kød er en del af vores tradition - Man skal holde sig for øje, at der er masser af kultur forbundet med, hvad vi spiser, og hvem vi spiser sammen med, og kødet har altid spillet en væsentlig rolle op gennem hele menneskets historie. Det tror jeg også, at det vil gøre i de kommende mange år, siger Birthe Linddal.

Det begrunder hun bl.a. med det helt enkle forhold, at et Áertal af forbrugerne ganske enkelt synes, at kød smager bedre end de plantebaserede alternativer, som er tilgængelige på markedet i dag.

- Lige nu er der meget hype omkring de plantebaserede produkter, men Áere af dem mangler bid og struktur, og jeg tror ikke på mad, som ikke smager godt, siger hun.

Når Birthe Linddal alligevel fastholder, at plantebaseret kost ikke bare er en tilfældig modedille, som fader ud om nogle år, hænger det i høj grad sammen med Jordens befolkningstilvækst, som tvinger mennesket til at udnytte ressourcerne bedst muligt, hvis det skal være muligt at brødføde alle.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

PLANTEBASERET KOST

27. april 2018 nr. 631

Grønne bøffer åbner døren til udlandet Siden Naturli’ Foods ved årsskiftet lancerede Naturli’ Hakket, har det Aarhus ϐ ϐ ǡ § ǡ § ¤ ϐ EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Et større parti frosset Naturli’ Hakket ligger i øjeblikket i bugen af et containerskib med kurs mod Woolworths, som driver næsten 1000 supermarkeder i Australien.

På de nære eksportmarkeder er det plantebaserede alternativ til hakket oksekød allerede bredt ude i alle de største svenske dagligvarekæder, og Netto-kædens butikker i både Tyskland og Polen har lanceret produktet, som også har kurs mod England, oplyser Henrik Lund, direktør for Naturli’ Foods.

- Det er gået sindssygt stærkt, og mange vil gerne lege med os. Det bestyrker os i vores tro på, at vi har skabt noget særligt, og vi går fra kun at have Danmark som marked til at have hele verden, siger han.

Det lyder som en drøm for et lille Àrma, som indtil sidste år slet ikke havde nogen eksport, og Henrik Lund indrømmer, at Naturli’ Foods nærmest er blevet blæst omkuld,

siden selskabet lige efter årsskiftet lancerede Hakket.

- Det har været meget overvældende. Så lige nu er den største udfordring at holde begge ben i den jyske muld, siger direktøren, som nu har sat det som et personligt mål, at Naturlig Foods skal hente mindst 20 procent af omsætningen i udlandet i 2019.

Det kunne lyde som et meget ambitiøst mål, men når man hører, hvor langt Naturli’ Foods er nået kun godt tre måneder efter den danske lancering, vurderer han, at det er et realistisk mål.

Smørbar viste vej Naturli’s eksportambitioner blev allerede vakt til live i 2017, da Àrmaet præsenterede sit veganske alternativ til smør, Økologisk Smørbar og Hakket, på Anuga-messen i Köln.

- Lanceringen af Smørbar er år nul i vores nye tidsregning. Den viste os, hvilken vej vi skulle, siger Henrik Lund om den rejse, som har Áyttet Naturli’ fra en rolle som leverandør til specialhandlen til at levere til hovedparten af den hjemlige dagligvarehandel for med Naturli’

Naturli’ Foods A/S ɻ Selskabet blev grundlagt i 1988 af Poul Agger, som udviklede det til et af de førende danske brands inden for vegetabilske mejeriprodukter. ɻ Naturli’ Foods A/S blev i 2010 solgt til den norske Orklakoncern, og er i dag en del af Dragsbæk A/S. ɻ Naturli’ producerer 48 plantebaserede produkter, som omfatter plantedrikke, patéer, plantepålæg, færdigvarer og semifærdige produkter, som gør livet nemmere for forbrugere, som ønsker at skære ned på forbruget af kød. ɻ Alle produkter er veganske og glutenfri, og ca. 90 pct. af omsætningen er økologisk.

Hakket og Smørbart at sigte mod kunder på det globale marked.

- Jeg tror, det bliver rigtig stort i fremtiden, siger Henrik Lund.

ǯ § Þ Naturli’ bliver belønnet

¤ markedets største

PRODUKTUDVIKLING AF JAKOB BRANDT

Tirsdag 2. januar 2018 var en skelsættende dato for det aarhusianske Àrma Naturli’ Foods, som efter en længere udviklingsperiode fra morgenstunden lancerede Àrmaets hidtil største satsning i 600 af Dansk Supermarkeds butikker landet over.

Der var tale om et 100 procent plantebaseret alternativ til hakket oksekød, som næsten fra dag ét udviklede sig til en megasællert.

Allerede efter få dage var kølediskene tomme, og det Orkla-ejede selskab var nødt til at Áytte produktionen fra Randers til et større anlæg i Varde for at honorere efterspørgslen.

- Vi har en ambition om at få fem procent af markedet for hakket oksekød i løbet af fem år, og vi er godt på vej, siger direktør Henrik Lund, som sammen med fem andre ansatte styrer salg, marketing og kundekontakt

fra kontorer i Agro Food Park i Aarhus, og det er ikke tilfældigt, at en stor orange plakat med programmet for årets Roskilde Festival hænger på væggen.

bejder på højtryk med en økologisk variant, som skal være klar til festivalen, hvor Naturli’ har lovet at levere økologiske burgerbøffer.

- Økologi er hjerteblod for os. Når vi lancerer et nyt produkt, er vores første prioritet smagen, og dernæst om det kan laves økologisk, men der manglede nogle tekniske hjælpestoffer, som vi ikke kunne få i økologiske udgaver, og da Naturli’ skal være Àrstmover, valgte vi at lancere et konventionelt produkt, frem for at vente på at vi kunne lave det i økologisk kvalitet, siger Henrik Lund, som er stolt over at have været med til at udvikle en helt ny varekategori.

- Økologisk Hakket bliver et andet produkt med andre råvarer, og det bliver formentlig lidt dyrere end den konventionelle udgave, siger direktøren, som satser på, at der er plads til begge udgaver på markedet.

Þ Da mange vegetarer foretrækker økologiske produkter, er den eneste hage ved Naturli’ Hakket, at det endnu ikke Àndes i en økologisk udgave, men det bliver der ændret på, inden Nick Cave og David Burne går på scenen på Roskilde Festival i begyndelsen af juli måned.

Direktøren oplyser, at Naturli’ ar-

Þ ǯ I dag er Naturli’ en plantebaseret solstrålehistorie, men det kunne være gået anderledes. For da salgskurven for de plantebaserede drikkevarer, som gennem Áere år var selskabets signaturprodukter, for år tilbage Áadede ud, forsøgte Dragsbæk at sælge selskabet.

- På det tidspunkt havde vi ikke

Naturli’ Hakket Hakket er et såkaldt multifunktions-produkt, der i lighed med hakket kød kan anvendes til mange af danskernes livretter som bolognese, chili con carne eller lasagne. ɻ Tekstur og protein kommer fra soya- og hvedeprotein. ɻ Fedt kommer fra kokos. ɻ Umamismagen kommer fra mandler, tomat og Karl Johan svampe. ɻ Farven kommer fra rødbede.

nye produkter i pipelinen, og der var ingen, som ønskede at købe os, siger Henrik Lund, som har været i Àrmaet siden 2010 og blev direktør for godt et år siden. Han er stor tilhænger af den mere offensive strategi, som selskabet siden anlagde, og som er en af årsagerne til de to-cifrede vækstrater siden 2013.

- Vi har altid lyttet til vores kunder og spurgt dem om, hvilke produkter de efterlyser. I 2016 ønskede de et velsmagende alternativ til smør.

Det førte til lanceringen af Naturli’ Økologisk Smørbar i 2017. Det blev udviklet i tæt samarbejde med produktudviklere fra Dragsbæk, og markedet tog godt imod.

det og hakket sig gennem bjerge af grøntsager og rodknolde hjemme i sit private køkken, før han fandt en opskrift, som fungerede så godt, at han kunne give den videre til produktudviklerne i Dragsbæk.

- Siden har vi smagt på ufattelig meget plantefars…

§ Da Naturli havde tygget lidt på succesen med Smørbar, stillede Naturli’ sig selv spørgsmålet om, hvordan de kunne få tilsvarende succes med et nyt produkt.

- Et alternativ til hakket kød var min kæphest, siger Henrik Berg, som tog kontakt til det amerikanske Àrma Beyond Meat for at forhøre sig om muligheden for at markedsføre deres plantefars i Danmark.

- De havde så travlt, at de takkede nej, og så måtte vi jo selv prøve, fortæller direktøren, som har blen-

Drømmer om danske råvarer Henrik Lund beskriver det som en kæmpe fordel, at Naturli’ stadig er ejet af Dragsbæk, som igen er ejet af norske Orkla. Det giver selskabet nogle ekstra muskler, kompetencer og netværk, som er yderst nyttige, når man skal produktudvikle, producere og eksportere et komplekst produkt som køderstatning.

- Det er vores drøm at baserer vores produkter på danske råvarer, men vi har ikke den rigtige procesteknologi til at lave tilstrækkeligt stabile råvarer i Danmark.

Resultat 2013-2016 mio. kr.

7 5 3 1 2013 2014 2015 2016

PLANTEBASERET KOST

27. april 2018 nr. 631

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Flere producenter kÌmper om markedet for plantefars Hakket oksekød er markant den største kødkategori i dansk dagligvarehandel, og nu lancerer Meyers to typer økologisk plantefars for at fü en bid af markedet PLANTEFARS AF JAKOB BRANDT

’Farsen er født til veganere og vegetarer, men selv passionerede kødentusiaster für et saligt glimt i øjnene, nür de smager den. Vi har rørt den dybe smag af skovens svampe og nogle af de bedste grøntsager, urter og krydderier til en plantefars, du blot skal forme og stege, sü har du velsmagende falaà er, frikadeller eller bøffer pü et kvarter.’ Salgstalen fejlede ikke noget,

0H\HUV SODQWHIDUV PHG KHQKROGVYLV NLNÂ UWHU VYDPSH SHUVLOOH KYLGOÂĄJ RJ WLPLDQ HOOHU PHG NLNÂ UWHU UÂĄGEHGH RJ FKLOL ÂĄYHUVW VÂ OJHV IRU NU L ,UPD RJ XGYDOJWH &RRS EXWLNNHU PHQV /ÂĄJLVPRVH IDUVHQ OLJJHU L 1HWWRV EXWLNNHU

da Meyers i sidste uge lancerede to økologiske plantefarser i Irma og udvalgte butikker i Kvickly og SuperBrugsen. I forvejen har Løgismose

Meyer-koncernen en plantefars under Løgismosebrandet, som bliver solgt hos Dansk Supermarked.

Alle tre produkter bliver produce-

ret pü en nyopført ’fÌrdigretfabrik’, som koncernen sidste ür investerede et tocifret millionbeløb i at indrettede i forlÌngelse af Løgismose Mejeri pü Fyn, og produktchef Kasper Rye Helmer har store forventninger til salget.

- Plantefars er en af de store satsninger, og det skal understøtte begge brands dna, siger han, og oplyser, at salget er güet over al forventning.

- Vi für mange positive meldinger fra kunderne via de sociale medier, hvor vi kan se, at der er en overvÌgt af kvinder i alderen 18-45 ür blandt køberne.

Men generelt er det vanskeligt at sÌtte kunderne i büs, og produktchefen oplyser, at det er Løgismoses ambition at lave mad til den brede skare.

- Naturli’ er god til at larme i markedet, men vi tager forskellige positioner, og jeg tror, at vi sammen kan løfte markedet, siger Kasper Rye Helmer.

Behov for øget konkurrence Hakket har übnet døren til eksportNXQGHU L à HUH ODQGH RJ IRU 1DWXUOL¡ Food-direktør Henrik Lund er den VW¥UVWH XGIRUGULQJ OLJH QX DW KROGH EHJJH EHQ Sn MRUGHQ PHQV SURGXNW XGYLNOHUQH DUEHMGHU Sn DW XGYLNOH HQ ¥NRORJLVN YDULDQW DI SODQWHIDUVHQ VRP VNDO Y UH I UGLJ WLO 5RVNLOGH )HVWLYDOHQV nEQLQJ L VOXWQLQJHQ DI MXQL

Smørbar øjenübner SUCCES: I dag er smørbar indmeldt i alle de landsdÌkkende kÌder herhjemme undtagen Lidl, og salget stiger og stiger.

- Jeg tror, vi har en markedsandel pü 3-4 pct. i kategorien af blandingsprodukter pü det danske marked. Det svarer til 5-600 ton ürligt, siger direktør Henrik Lund.

For Naturli’ blev det en øjenübner at skabe et produkt i en stor kategori. I stedet for at stü i en sÌrlig afdeling for veganske produkter blev Smørbar placeret i køledisken ved siden af de produkter, det skulle erstatte.

- Det stĂĽr ved siden af Lurpak. Det kan det samme og til samme pris, siger Henrik Lund.

‘‘’ ‡ˆ–‡”Ž›•‡” Ď?Ž‡”‡ ]ÇŚ mĂŚrkede vegetar-varer Dansk Vegetarisk Forening forventer, at 50 pct. af danskerne vil have to kødløse dage om ugen inden for tre ĂĽr, og foreningens generalsekretĂŚr Rune-Christoffer Dragsdahl glĂŚder sig over, at dagligvarekĂŚderne endelig har opdaget, at der er behov for Ă ere plantebaserede produkter.

- I 2014 opfordrede vi Coop til at komme ind i kampen, og de inviterede os til et møde, hvor de spurgte os, hvad vi ville have. Det førte til, at de indmeldte fem nye plantebaserede produkter i sortimentet, og da salget gik godt, opdagede de, at der var et umÌttet marked, siger han.

Siden har de øvrige dagligvarekÌder ogsü fundet plads til à ere

plantebaserede varer, og nye kommer til hvert ĂĽr.

Der mangler konkurrence - Men der mangler stadig konkurrence og større variation i sortimentet, og det er kedeligt, at sü meget er lavet af udenlandsk soja, siger RuneChristoffer Dragsdahl.

Han sü gerne, at sojaen blev skiftet ud med danske proteinafgrøder som hestebønner og Ìrter m.m.

- Coop lancerede sidste ür en plantefars med Ìg i. Det Àk de en del kritik for fra veganerne, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, som opfordrer alle, som vil ind pü markedet, til at tage skridtet fuldt ud og lave rene veganske produkter helt uden brug af animalske ingredienser, da de pü den müde für adgang til den størst mulige kundegruppe.

- Vi ønsker at fü udviklet à ere økologiske varer til et marked, der er i vÌkst, siger Thomas Roland, CSRchef hos Coop Danmark.

Han Ìrgrer sig over, at der stadig er en del vegetariske fødevarer, som

kun fĂĽs i konventionelle udgaver.

- Men der er nok ikke tvivl om, at det er nemmere at producere varerne, hvis man har adgang til en masse tilsĂŚtningsstoffer, siger han.

ME#RNRORJL GN

God mad med God energi Veganske og vegetariske produkter fra Hanegal - uden gluten - med god smag - uden tilsat sukker - med miljøhensyn - med vindmøllestrøm - uden tilsÌtningsstoffer

CONVENIENCE

/ÂĄJLVPRVH ODQFHUHGH WUH YDULDQWHU DI SODQWHIDUV Sn )RRG )HVWLYDO L $DUKXV VLGVWH nU , GDJ HU GHW NXQ HQ DI GHP VRP HU IDVW L VRUWLPHQWHW KRV 1HWWR

Find forhandlere pĂĽ www.hanegal.dk/produkter/vegetariske og veganske

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

God ide at kopiere kendte produkter GENKENDELIGHED: Thomas Roland, CSR-chef hos Coop Danmark, mener ikke, at der er noget odiøst i, at producenterne af de nye vegetariske produkter forsøger at kopiere nogle smage og produkter, som forbrugerne kender i forvejen.

- Vi er i en situation, hvor vi skal etablere et nyt marked, og sü er det vigtigt, at kunderne forstür, hvordan produkterne kan indgü i madlavningen, siger han og nÌvner plantefarsen fra Naturli’ foods som et godt eksempel pü et produkt, som pü rekordtid er blevet en stor succes, fordi det i lighed med hakket kød har mange anvendelsesmuligheder, som danskerne kender i forvejen.

Flere vegetarer FortsĂŚtter den nuvĂŚrende medlemstilgang hos Dansk Vegetarisk Forening, vil medlemstallet i 2019 vĂŚre femdoblet siden 2010.

I 2010 havde foreningen 800 betalende medlemmer. I dag er antallet vokset til 2.300, og foreningens generalsekretÌr, Rune-Christoffer Dragsdahl, forventer nÌste ür at kunne mønstre 4.000 navne i medlemskartoteket.

Ž‡š‹–ƒ”‡”Â?‡ ‡” †‡ mest interessante FLEXITAR: Dansk Vegetarisk Forening og Coop Analyse har lavet en undersøgelse, som viser, at der Ă€ndes ca. 360.000 Ă eksitarer, mens antallet af veganere og vegetarer ligger pĂĽ ialt ca. 100.000.

Det betyder, at sidstnÌvnte gruppe spiser 1,4 mio. hovedmültider (middag og aftensmad) om ugen, mens à exitarerne spiser 3-4 mio. mültider, og det gør dem ifølge foreningen til en meget interessant mülgruppe for fødevareproducenterne og de kÌder, der sÌlger deres produkter.

‡•–Ž¹ –Œ‡Â?‡” Ď?Ž‡”‡ ’‡Â?‰‡ ’¤ Ď?ÂŽÂ‡ÂšÂ‹Â–ÂƒÂ”Â„ĂžÂŽÂ‰Â‡Â?

KĂ˜DFRI: NestlĂŠ-koncernen sĂŚlger Ă ere kødfrie varer. Fødevarevirksomheden NestlĂŠ leverede i ĂĽrets første kvartal en omsĂŚtning pĂĽ 132,4 mia. kroner og en organisk vĂŚkst pĂĽ 2,8 procent.

Det skyldes bl.a. stigende interesse for produkter i serien Hälsans KÜk, som er mülrettet vegetarer og de sükaldte à exitarer.

- Danskerne er dels blevet klar over, at veganske produkter kan smage virkelig godt, dels at produkterne er med til at beskytte miljøet, siger landechef Henriette KjÌr Schmidt, NestlÊ Danmark i en pressemeddelelse.

PLANTEBASERET KOST

27. april 2018 nr. 631

�Jeg ser en kirkegürd under glaslüg�

Franziska Bury er meget optaget af det ansvar, vi som mennesker har over for dyrene, miljøspørgsmül og det klimaaftryk, vi sÌtter pü verden VEGANER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Det er svÌrt for mig ikke at identiÀcere mig selv som veganer, fordi andre forholder sig meget til mit valg.

Familie og kollegaer taler om det, og de spørger om, hvordan jeg lever og heldigvis er der da ogsü nogle af dem, der er positive, fortÌller Franziska Bury, 34.

Hun er supporter inden for IT og har ansvar for salg til det tyske marked i en IT-virksomhed i Århus; hun er uddannet lingvist fra Aarhus Universitet, og hun har vÌret vegetar siden hun var 17 og veganer siden 2014. Og som sü mange andre vegetarer og veganere mødes hun ofte med andres undren over det valg, hun har truffet.

- Nogen synes endda, det er synd for mig, siger hun med et smil.

- Da jeg besluttede mig for at blive vegetar skete det ret brat - stort set fra den ene dag til den anden. Jeg sad pü MacDonald og spiste en burger. Dengang var der megen snak om kogalskab, og pü burgerbaren havde de lagt brochurer frem, der fortalte om det kød, de brugte i deres burgerbøffer; der stod, at alle bøfferne var lavet af kvalitets muskelkød.

Jeg havde aldrig tÌnkt over det før, men det gik op for mig, at jeg spiste muskler, og det skabte sü ubehagelige billeder inde i mit hoved, at jeg stoppede med at spise kød, fortÌller Franziska Bury. Hun tilføjer: - I begyndelsen syntes jeg, at veganerne var fanatiske, men med tiden fandt jeg ud af, at man sagtens kan leve uden animalske fødevarer.

Vendepunktet blev dels et opslag, jeg sü pü fb, hvori der stod: �Du har et valg - det har kalven ikke.� Og dels en rejse til USA, hvor vi besøgte Seattle og Washington DC. Begge steder var der vegansk mad pü menukortene pü stort set alle restauranter, vi besøgte, og jeg fandt ud af, at vegansk mad smager meget bedre, end jeg troede, det ville gøre.

Globale fodaftryk For Franziska Bury handler det ikke kun om, at forestillingen om at spise et andet levende vĂŚsen fremkalder ubehagelige billeder. Det handler ogsĂĽ om Jordens overlevelse.

- Miljø er meget vigtigt for mig, og jeg er optaget af, at vi skal efterlade en planet til vores efterkommere. Jeg har valgt at starte Êt sted, for det er umuligt at gøre alt det rigtige pü Ên gang. Folk, der er kritiske over for veganere, vil gerne vide, hvad jeg gør i

)UDQ]LVND %XU\ KDU GH VHQHVWH ÀUH nU OHYHW YHJDQVN RJ L VLQ KDYH KDU KXQ IXQGHW SODGV WLO IUXJWWU HU RJ E UEXVNH forhold til en rÌkke andre ting, som ogsü er miljøskadelige; sü svarer jeg: Det handler ikke om at gøre alting perfekt; men at gøre det sü godt som muligt, siger Franziska Bury. Hun tilføjer: - Man skal i hvert fald ikke give op, inden man er startet.

â€? Jeg ville foretrĂŚkke, at jeg kunne købe frugt og grønt i løs vĂŚgt og uden emballage - for eksempel er agurker pakket i wrap, og †‡– ‡” Š‡Ž– Â‘Â˜Â‡Â”Ď”ÂŽĂžÂ†Â‹Â‰Â– ‘‰ ‡– stort spild af ressourcer.

Vi sidder i hendes have og nyder ürets første sommerdag, mens husets to katte spurter rundt pü plÌnen. Kattene für økologisk tørfoder indkøbt i Tyskland, for katte er nu en gang carnivorer.

- De er 13 ĂĽr gamle, og den dag, de ikke er her mere, adopterer vi et planteĂŚdende husdyr - gerne fra et dyreinternat, siger Franziska Bury.

Muldvarpene og de iberiske skovsnegle, som hĂŚrger den nyetable-

rede have, er det ogsĂĽ sin sag at bekĂŚmpe, nĂĽr hverken gift eller fĂŚlder er acceptable.

- Vi er i gang med at grave muldvarpespĂŚrrer ned hele vejen rundt om haven, og sneglene holder vi vĂŚk fra stauder og buske med granitskĂŚrver, fortĂŚller Franziska Bury.

ForetrĂŚkker økologi - NĂĽr jeg køber ind, ser jeg altid først efter Ă˜-mĂŚrket, derefter tjekker jeg, hvor varen er produceret. Er den produceret langt fra Danmark, gĂĽr jeg enten hjem uden eller køber en dansk produceret vare uden Ă˜-mĂŚrke, siger Franziska Bury og tilføjer: - Jeg er ked af, at udbudet af for eksempel danske, økologiske grøntsager ikke er lige sĂĽ stort, som det konventionelle udbud. Selvfølgelig er der varer, der ikke er i sĂŚson; men for tiden burde forĂĽrsløg ogsĂĽ vĂŚre tilgĂŚngelige i en økologisk variant.

Dansk økologisk frugt synes jeg ogsü, der er for lille et udbud af i butikkerne.

I langt de à este dagligvarebutikker er økologisk frugt og grønt pakket i plastikemballage, hvilket ogsü er en kilde til undren hos Franziska Bury.

- Jeg ville foretrÌkke, at jeg kunne købe frugt og grønt i løs vÌgt og uden emballage - for eksempel

Vegetarer elsker økologi Dansk Vegetarisk Forening har spurgt sine medlemmer om deres holdning til økologi. 1000 medlemmer besvarede spørgsmĂĽlene: Éť Jeg køber nĂŚsten udelukkende økologisk - 59 pct. Éť Jeg køber ca. 50 pct. økologisk og 50 pct. konventionelt - 23 pct. Éť Jeg vil gerne købe mere økologisk, men jeg synes, det er for dyrt eller besvĂŚrligt - 16 pct. Éť Jeg sympatiserer med økologi, men køber det sjĂŚldent - 1 pct. Éť Ă˜kologi har ikke min interesse - 1 pct.

er agurker pakket i wrap, og det er helt overà ødigt og et stort spild af ressourcer - hvis sü i det mindste de var pakket ind i en form for plast, der kan komposteres, men det har jeg aldrig set, siger Franziska Bury. Hun tilføjer: - I den seneste tid er der dukket mange plantebaserede alternativer til kød op i butikkerne. Dels ville jeg ønske, at disse produkter var billigere, sü à ere Àk mod pü at give plantebaseret kost en chance, og dels ville jeg ønske, at de ogsü kunne füs i økologiske varianter; men eftersom der Àndes mange gode og gyldige grunde til at vÌlge at vÌre vegetar eller veganer, sü er der ogsü et marked for ikke-økologiske veganske produkter. De, som er veganere af hensyn til dyrene, synes for eksempel ikke, at det er mere OK at slü et dyr ihjel, fordi dyret har haft det godt et stykke tid.

Til spørgsmület om, hvor nÌringsstofferne til grøntsagsmarkerne og frugtplantagerne skal komme fra, hvis der ikke lÌngere ville vÌre husdyr i landbruget, har Franziska Bury ogsü et svar: - Det skal vi Ànde en løsning pü - og vi kunne müske starte med at recirkulere nÌringsstofferne fra byernes kloakker til markerne.

Hvad ser de?

For dyrenes og Jordens skyld hüber Franziska Bury, at endnu à ere vil vÌlge at blive vegetarer eller veganere, og hun afslutter vores samtale med en opfordring: - Jeg vil gerne have folk til at forholde sig til, hvad det egentlig er, de ser, nür de stür i en forretning og kigger ned i en køledisk fyldt med kødudskÌringer. Selv ser jeg en kirkegürd med glaslüg, siger Franziska Bury.

27. april 2018 nr. 631

ØKOLOGI & ERHVERV

GØR DET NEMMERE FOR FORBRUGEREN

DW ̨QGH MHUHV YHJHWDULVNH RJ YHJDQVNH SURGXNWHU De største spillere på det danske marked for vegetariske og veganske fødevarer har allerede taget Dansk Vegetarisk Forenings (DVFs) mærkningsordning til sig

+YRUIRU DQYHQGH 'HW *UºQQH +MHUWH"

DET VIL OGSÅ VÆRE EN FORDEL FOR DIN VIRKSOMHED

• • • • • • •

En enkel guide til alle vegetariske og veganske produkter Høj troværdighed: Vi har været frontløber for grøn mad siden 1896 Findes allerede på over 350 produkter .DQ EUXJHV WLO HNVSRUWYDUHU ̧QGHV E¦GH S¦ HQJHOVN og dansk Er varemærke-beskyttet i EU Intet bureaukrati: Det er nemt at ansøge og anvende, og vi besvarer alle henvendelser hurtigt Kan bruges både til fødevarer og non-food

6WRU HIWHUVSºUJVHO • • •

100.000 danskere lever helt vegetarisk Yderligere 365.000 danskere lever overvejende vegetarisk 1,8 millioner danskere ønsker at spise mindre kød

VRP YLO VWLJH IUHPRYHU • • •

Det er især de unge, som vælger plantebaserede produkter Markant global forandring i forbrugermønstre Potentiale for eksport-eventyr

9LO GX PHG LQG L GHQ JUºQQH IUHPWLG" • •

Læs mere på vegetarisk.dk/maerkningsordning Kontakt os på erhverv@vegetarisk.dk

11

12

ØKOLOGI & ERHVERV

PLANTEBASERET KOST

27. april 2018 nr. 631

Vegetarer kæmper videre for plantemad i offentlige køkkener Dansk Vegetarisk Forening ønsker, at borgere har mulighed for at vælge et plantebaseret måltid i eksempelvis dagsinstitutioner, på plejehjem og sygehuse.

Forslaget får ikke opbakning fra LA og V OFFENTLIGE KØKKENER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Kampen for vegetariske måltidsmuligheder i offentlige køkkener fortsætter. Et politisk forslag om en pulje til udviklingen af plantebaseret kost og efteruddannelse af personalet i offentlige køkkener mangler Áertal i Folketinget, men Dansk Vegetarisk Forening (DVF), der sammen med Økologisk Landsforening støttede forslaget, har ikke opgivet håbet om plantebaserede alternativer i offentlige køkkener.

Ud over at DVF fortsat vil kæmpe for puljen, er foreningen nu også ved at indsamle underskrifter til et borgerforslag om, at alle hospitaler, plejehjem, daginstitutioner, skoler og andre offentlige køkkener bør tilbyde et plantebaseret måltid, der er ”mættende” og ”nærende”.

Foreningen har gennem Áere år modtaget henvendelser fra både patienter på sygehuse og ældre på plejehjem, der ikke har kunnet få

en plantebaseret, mættende ret, fortæller foreningens generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl, der anser forslaget som principielt og omkostningsfrit: Køkkenerne burde ifølge ham kunne lave et plantebaseret måltid uden at øge budgettet – til gengæld vil tusindvis af danskeres ønske om et plantebaseret alternativ blive mødt, samtidig med at det lavere kødindtag styrker folkesundheden og gavner miljøet og klimaet, argumenterer han.

- Det har stor betydning for mange borgere og vil ikke genere nogen.

Hvilke politikere vil ved deres fulde fem stemme imod dette forslag? spørger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Derudover er der den fordel, at mange andre grupper med forbehold over for visse typer fødevarer, eksempelvis muslimer, jøder og mælkeallergikere, vil kunne vælge det plantebaserede måltid, tilføjer han.

Ingen opbakning fra LA Skulle forslaget nå de 50.000 underskrifter, der er nødvendige for, at det kan komme til afstemning i Folketinget, vil det dog ikke møde opbakning hos regeringspartiet Liberal Alliance.

Partiets fødevareordfører, Carsten Bach, afviste også det tidligere forslag om en pulje til udbredelsen af plantebaseret kost, med argumentet at valget allerede ér der, og han mener fortsat ikke, at der er noget problem for dem, der ønsker

et plantebaseret alternativ.

- Det har de offentlige køkkener i overvejende grad selv indført de steder, hvor man har ment, at det var nødvendigt. Det ligger ikke til en liberal som mig at indføre den slags krav. Det gælder både med hensyn til det plantebaserede og økologiske.

Det er noget, jeg i høj grad har tillid til, at man godt kan administrere i det enkelte køkken. Jeg ser ikke nogen grund til, at vi på Christiansborg skal opÀnde snævre rammer for, hvordan man skal administrere måltider i de offentlige køkkener, siger Carsten Bach.

Oplever man, at der ikke er et plantebaseret alternativ i eksempelvis en institution eller på et plejehjem, bør man gå til de lokale politikere frem for landspolitikerne, mener han: - Man skal gå til det led, hvor man kan gøre noget ved problemerne.

Det her er en drift, der foregår i kommunerne eller regionerne.

DVF: Problem landet over Rune-Christoffer Dragsdahl så gerne, at man kunne løse problemet lokalt, men det har ikke kunnet lade sig gøre – derfor ser foreningen sig nødsaget til at få landspolitikerne til at handle.

- Det er et strukturelt problem. Drejede det sig om et enkelt køkken, så kunne man gribe det an lokalt, men når det er på tværs af landet, er det jo nødvendigt at gå til landspolitikerne, siger han og afviser, at problemstillin-

Dansk Vegetarisk Forening ønsker, at offentlige køkkener tilbyder et ”mættende” plantebaseret alternativ til kødretterne. Arkivfoto: Jakob Brandt gen kun berører enkelte borgere.

- Vi får henvendelser fra borgere – det har vi fået i årevis – der er i klemme i systemet. Det er både på plejehjem, hospitaler og i daginstitutioner. Vi er meget påpasselige med ikke at løbe med halve vinde; vi undersøger henvendelserne, og derfor bliver jeg faktisk lidt indigneret, når politikere forsøger at affeje det, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

V afviser at uddybe sin holdning Heller ikke hos regeringspartiet Venstre er der opbakning at spore.

- Som udgangspunkt er det borgernes frie valg til selv at bestemme, hvad der skal på tallerkenen. Det her

forslag hører til i kommunerne og regionerne, og så må man tage en drøftelse dér, siger partiets fødevareordfører, Erling Bonnesen. Økologi & Erhverv forsøgte at spørge Erling Bonnesen om, hvad han mener med borgernes frie valg, når Áere oplever, at de ikke har et valg, men han afbrød og sagde, at han kun ville citeres for førnævnte.

Avisen forsøgte herefter at stille opfølgende spørgsmål og ville bl.a. have spurgt, om det virkelig ér et lokalt problem, når DVF oplever det som landsdækkende, men han afbrød spørgsmålet og gentog, at han kun ville citeres for førnævnte og ikke havde mere at tilføje.

Køderstatninger kan blive mere klimavenlige Fremtidens alternativer til kød kan gøres endnu mere klimavenlige, hvis de baseres på nordiske råvarer TEKNOLOGI AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Forbruget af køderstatninger vokser støt i Danmark i disse år og ved at basere næste generation af plantebaserede produkter på nordiske råvarer som ærter, havre, hestebønner og kartoffel i stedet for importeret soja, kan man gøre erstatningsprodukterne endnu mere klimavenlige.

Sådan lyder det fra Teknologisk Institut i Aarhus, hvor man arbejder med at udvikle processer og udvælge råvarer i et nyt anlæg til forarbejdning af planteproteiner.

- I dag er langt de Áeste kødalternativer baseret på soja. Men soja har en negativ klang hos forbrugerne, og det vil være en fordel i forhold til diversitet samt smag og teksturer, at vi kan arbejde med Áere forskellige råvarer.

Derfor er det vigtigt, at vi får nordiske afgrøder i spil her også, siger sektionsleder Per Lang Sørensen, Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse. Ændrer råstoffers tekstur Anlægget – et såkaldt ekstruderingsanlæg – gør det muligt med varme og mekanisk behandling af plantebaserede råstoffer at ændre på deres struktur og tekstur, så man eksempelvis kan fremstille plantebaserede fødevarer, der minder om kødfars. Eksempler på ekstruderede produkter, som de Áeste nok allerede er bekendt med, er morgenmadsprodukter som cornÁakes, snacks,

Et såkaldt ekstruderingsanlæg kan ændre på plantebaserede råstoffers struktur og tekstur, så det minder om kød. Foto: Teknologisk Institut vegetabilsk kød og tørfoder til kæledyr. Teamet hos Teknologisk Institut har nu udviklet nuggets baseret på ærteprotein og kører Áere forsøg for at optimere produktet. Der er dog stadig et godt stykke vej, før man er i mål, fortæller Rikke Miklos:

- For at opnå de bedste resultater og for at kunne udnytte det i fødevarevirksomhederne er det vigtigt, at vi ved, hvorfor de forskellige råvarer og tilpasninger i processen virker. Det kræver, at vi opbygger viden omkring proteinstrukturerne undervejs i eks-

truderingsprocessen. Det er noget af det næste, vi skal have set på.

De nye processer og råvarer er under afprøvning hos forskellige partnere i den nordiske fødevarebranche, og håbet er, at de første resultater fra samarbejdet vil vise sig i løbet af 2018.

Ekstruderingsteknik bruges også af det amerikanske Àrma Beyond Meat, der blev grundlagt i 2009. Dengang indledte Àrmaet et samarbejde med University of Missouri, USA, hvor to forskere siden 1989 havde eksperimenteret med at bearbejde planteingredienser i en ekstruderingsmaskine. Beyond Meat har en vision om at ramme massemarkedet med sine produkter frem for blot veganere og vegetarer, og Microsoft-grundlæggeren, Bill Gates, samt Tyson Foods, en af verdens største kødproducenter, er blandt investorerne.

PLANTEBASERET KOST

27. april 2018 nr. 631

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Sæt næringsstofferne fri Kan veganere undgå økologiske fødevarer, der er gødet med animalsk gødning?

Ja, de er ikke henvist til at spise grøntsager, frugt, bær og korn, der er gødet med kunstgødning, for vegetabilske gødninger kan sagtens dække planternes næringsbehov VEGANSK PLANTEAVL AF IRENE BRANDT - Kløvergræs er en forfrugt, med høj N-værdi. Man kan også tage slet på kløvergræsmarken og bruge slætgræsset som gødning direkte på

andre marker, lige som man kan ensilere græsset og gøde markerne med græsensilagen, konstaterer planteavlskonsulent Erik Kristensen fra Økologirådgivning Danmark.

Han har kendskab til Áere økologiske landmænd, som benytter grøngødning med et godt resultat.

- Afklip og ensilage fra kløvergræs kan Áyttes og sikrer N-behovet i afgrøderne, samtidig med at fosfor og kalium recirkuleres, siger Erik Kristensen, som ikke mener, at landbrugsjorden i Danmark mangler hverken P eller K. - Der er store reserverer bundet i landbrugsjorden, som vi skal sætte fri i stedet for at blive ved med at tilføre nye forsyninger af P og K, siger han.

C/N balance Skal de bundne næringsstoffer sæt-

tes fri, skal mikrolivet i jorden tippes i en retning, der fremmer mykorrhiza i muldlaget. En høj C/N balance i den efterafgrøde, der nedmuldes, fremmes svampene i jorden. En høj C/Nbalance i efterafgrøden er derfor det optimale, hvis de bundne næringsstoffer skal frigives.

- Man skal derfor også være påpasselig med, at kløverindholdet i fterafgrøden ikke bliver for højt, da høje N-tal fremmer bakterierne i jorden, mens et højt C-tal fremmer svampene - olieræddike er en plante, som giver højt C-indhold, og som derfor er god at tage med i efterafgrødeblandingen, siger Erik Kristensen.

Godt sædskifte Ønsker man at gøde markerne ved hjælp at sit sædskifte, anbefaler Erik Kristensen, at man starter med korn med udlæg af kløvergræs. Når

kornet er høstet forbliver udlægget på marken, som i 3. skifte plantes til med grøntsager, som bruger næringsstofferne fra kløvergræsudlægget. I 4. skifte sås korn, som samler de sidste næringsstoffer op på marken, og i det 5. og sidste skifte sås marken til med bælgsæd.

- På denne måde lægger kløvergræsset beslag på 1/5 af arealet, og man kan i løbet af de fem sædskifter to gange høste 3-4 ton korn pr. ha, 20 ton grønsager pr. ha og 3 ton bælgsæd pr. ha på arealet.

Regnorme er vigtigst Erik Kristensen vurderer, der er en voksende opmærksomhed omkring at dyrke jorden med et mindre input, og at en vegetabilsk produktion alt andet lige vil give en bedre udnyttelse af landbrugsarealet, fordi de store arealer, der i dag benyttes til at dyrke

Erik Kristensen. foder til landbrugsdyrene, frigives.

- Så længe vi har regnormene, kan vi godt undvære køerne, fordi deres arbejde i jorden gavner jordens frugtbarhed mere end køerne gør, siger Erik Kristensen.

Brug af vegetabilske gødninger I Det økologiske gødningskatalog 2017, som Økologisk Landsforening har udgivet, er der også anbefalinger til vegetabilske gødninger, som kan benyttes på økologiske arealer:

Mobil grøngødning Mobil grøngødning kan enten være frisk eller konserveret som ensilage, kompost, hø eller grønpiller.

Biologisk set kan mobil grøngødning, træde i stedet for en grundgødskning, der hvor der mangler husdyrgødning.

Mobil grøngødning har størst effekt ved udbringning i det tidlige forår, hvor omsætningen og frigivelsen af næringsstoffer fra forfrugten ikke er kommet i gang.

Udnyttelsen af kortsnittet frisk grønmasse, hø, ensilage, kompost eller piller afhænger af massens C/N-forhold. Er dette under 15, sker der en hurtig frigivelse af kvælstof. Ved eftergødskning er der et sikkert merudbytte, når N-min-indholdet i jorden er lavt. Konserveret grønmasse vejer væsentligt mindre end friskt pr. næringsstofenhed og er derfor nemmere at håndtere.

Kulstoffet i alle grøngødninger udgør ca. 40 pct. af tørstoffet.

Derfor er det nok at kende gødningens proteinprocent for at kunne vurdere, om den er egnet til eftergødskning.

Er proteinprocenten i tørstoffet over 2,7, kan gødningen bruges. I ensilage og grønpiller skal råprotein-indholdet være over 17 pct. En N-min-prøve inden udbringning er nødvendig for at kunne vurdere, hvor meget gødning, marken efterfølgende skal tildeles.

Enhver indarbejdning i jorden vil fremme omsætningen af grøngødningen, fordi en større del af grønmassen kommer i kontakt med jordens mikroorganismer.

Recirkulering af kod via aikan Kildesorteret Organisk Dagrenovation, KOD, er bl.a. madaffald fra husholdninger, restauranter og lignende, som kan anvendes som gødning til økologer efter kompostering.

Aikan kompost er et organisk jordforbedringsmiddel med gødningseffekt. Komposten produceres ved bioafgasning og efterfølgende kompostering med 70 pct. KOD og 30 pct. have- og parkbiomasse.

Kompost af KOD tilfører jorden næringsstoffer og stabilt organisk materiale til jorden og forbedrer derved jordens

frugtbarhed og struktur. Indholdet af plantetilgængeligt kvælstof udgør knapt 20 pct., hvilket indikerer en tilsvarende gødningseffekt ud over,hvad der Àndes af andre næringsstoffer.

Der må tilføres op til 4,6 ton Aikan kompost pr. ha pr. år ifølge nedenstående analyse (svarende til 30 kg P pr. ha), hvis der ikke tilføres andre organiske gødninger. Mængden må tildeles hvert år, forudsat at der dyrkes afgrøder med en kvælstofnorm. Der skal indregnes en udnyttelse på 20 pct. af totalkvælstoffet af KOD i gødningsregnskabet.

Komposten kan spredes med en almindelig møgspreder.

Ȃ ϐ Flydende vinasse er et restprodukt fra sukkerproduktion af sukkerroer efter fremstilling af alkohol, citronsyre og protein.

Vinassekali er ligeledes Áydende og fremstilles af krystaller fra gærproduktion, som udfældes, opsamles og opslemmes i vand. Kaliumvinasse er fast og udfældes ved at tilsætte kalciumsulfat (gips) til den Áydende vinasse, så den får en kalklignende konsistens, der kan spredes som kalium- og svovlgødning.

Både kalium og svovl i vinasse er vandopløselige og blot en lille byge vil frigive næringsstofferne til jorden. Kalium i vinasse er derfor let tilgængeligt for planterne.

Effekten af vinassen er god, og til vinterraps er det en helt oplagt gødning pga. afgrødens værdi og store behov for svovl og kalium.

I kaliumvinasse er kvælstoÀndholdet lavt, og gødningen har derfor ikke betydning i gødningsregnskabet. Vinasse er underlagt ”Affald til jord-bekendtgørelsen”. Det betyder, at kommunen skal underrettes, hvis der modtages mere end 10 ton tørstof pr. år. Prisen på vinasse varierer med afgrøde- og kunstgødningspriser. I 2017 har prisen været 700-800 kr./ton. Kaliumvinasse er et Ànt pulver, som kan spredes med en kalkspreder.

Protamylasse og kartoffelfrugtsaft Protamylasse er et restprodukt fra kartoffelstivelses- og kartoffelproteinproduktionen, som fremstilles af inddampet, koncentreret kartoffelfrugtsaft. Protamylasse kan for relativt lave omkostninger transporteres over store afstande, og gødningen indeholder en række næringssstoffer, bl.a. kvælstof, fosfor, magnesium og svovl. Det høje kaliumindhold i gødningen gør den velegnet til især kløvergræsmarkerne.

Næringsstofferne frigives til planterne ved mikrobiel nedbrydning af proteinet i kartoffelfrugtsaft og protamylasse. Forsøg har vist, at virkningen af kvælstof i Protamylasse er 40-50 pct., mens virkningen af kalium er på niveau med mineralsk kaliumgødning.

Protamylasse kan bruges som supplement i sædskifter, der har underskud af kalium.

Gødningen deÀneres som ikke-økologisk og må importeres med op til 50 kg udnyttet kvælstof pr. ha, med en udnyttelse på 70 pct. af total-N. Protamylasse hører under ”Affald til jord-bekendtgørelsen”.

Protamylasse forhandles af kartoffelmelsfabrikker og grovvareselskab. Gødningen leveres i hele træk i palletanke eller udspredes direkte på marken.

Jordforbedring med havepark-biomasse Komposteret have- og parkbiomasse er primært et jordforbedringsmiddel, som med fordel kan anvendes, hvor man ønsker at opbygge jordens kulstofpulje og sikre gode dyrkningsegenskaber på lang sigt.

Ved tilførsel på lerjord bliver jorden lettere at arbejde med, fordi dræningsevne og luftskifte forbedres. Derudover modvirkes komprimering og tilslemning. Ved tilførsel på sandjord forbedres jordens evne til at holde på næring, behovet for vanding mindskes, og risikoen for vind- og vanderosion nedsættes.

Gødningsvirkningen af kvælstof er begrænset pga. kompostens høje C/N-forhold, men der er effekt af såvel fosfor som kalium.

Udbring komposten i godt føre, enten lige efter høst eller på frosten, så strukturskader undgås. Eneste forbehold er, at indhold af sand og småsten slider på udbringningsudstyret.

Biomassen er på listen med gødnings- og jordforbedringsmidler til økologisk jordbrug. Den indgår ikke i kvælstofberegningen, da gødningseffekten af kvælstof er lav pga. et højt C/N-forhold, men skal registreres i Plantelogbogen. Der er der en positiv gødningseffekt af andre næringsstoffer som P og K over tid. Grundet relativt høj pH-værdi kan komposten erstatte kalkning. Der anvendes ofte 20-30 ton pr. ha.

Læs mere her: okologi.dk

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

PLANTEBASERET KOST

27. april 2018 nr. 631

Ikke alle vender ryggen til kødet

Vegetarer rimer pü økologi SAMMENFALD: Diverse undersøgelser fra bl.a. Coop Analyse har opgjort antallet af rene vegetarer og veganere til ca. 100.000, og ifølge Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretÌr i Dansk Vegetarisk Forening, er det en yderst interessant kundegruppe for de økologiske fødevareproducenter, da foreningens undersøgelser dokumenterer et tÌt sammenfald mellem ønsket om at spise plantebaseret kost og stoppe økologi i indkøbskurven.

- Begge dele drejer sig om at se holistisk pü mad og landbrug som noget, der handler om büde dyr, mennesker, sundhed og bÌredygtighed, og i foreningen er vi overordnet ’økologipositive’, siger Rune-Christoffer Dragsdahl. jb@okologi.dk

Antallet af danskere, som dropper bøfferne ĂŠn ‡ŽŽ‡” Ď?Ž‡”‡ †ƒ‰‡ ‘Â? —‰‡Â?ÇĄ er steget markant, og den tendensen fortsĂŚt–‡”ǥ ˜—”†‡”‡” ƒ”• ƒ”—’ fra Coop Analyse

Det er ikke kun kødproducenterne, som mÌrker øget konkurrence fra veganske produkter. Ogsü drikkemÌlken bliver udfordret af et bredt udvalg af plantebaserede drikkevarer, som har füet tre procent af markedet.

Sü ofte har danskerne en kødløs dag Ved ikke Aldrig Under en dag/uge 1-3 dage/uge 1-2 dage/uge 3-4 dage/uge 5-6 dage/uge Hver dag

‡” ‡” Ď?Ž‡”‡ tilfĂŚlde af vildledning MARKEDSFĂ˜RING: I markedsføringen lĂŚner mange producenter af plantebaserede fødevarer sig meget op ad de animalske produkter, som de vil erstatte. Nogle gange lidt for meget, og det har givet dem en del ridser i lakken.

Forbrugerrüdet TÌnk har i à ere tilfÌldet kritiseret producenter eller forhandlere af veganske produkter for at markedsføre produkterne som kød, Ìg eller mÌlk, og ifølge seniorrüdgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrüdet TÌnk, Camilla Udsen, er det nødvendigt at vÌre meget prÌcis i kommunikationen for at for at undgü vildledning af forbrugerne.

- Coop har introduceret en vegetabilsk fars med Ìg, mens Føtex tidligere pü üret begyndte at sÌlge ’VeganEgg’, som er et pulver, der er lavet af alger. Det blev solgt i poser, der var pakket i Ìggebakker. I begge tilfÌlde er der efter vores opfattelse tale om vildledning, siger Camilla Udsen.

Hun oplyser, at reglerne for vildledning büde skal beskytte veganerne, som ikke ønsker animalske ingredienser, og den konventionelle forbruger, som foretrÌkker animalske varer. jb@okologi.dk

0

5

10

15

20

25 %

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er stadig de à este forbrugere, som vÌlger kødet først, nür de køber ind til aftensmaden, mens de betragter grøntsager og rodfrugter som tilbehør, men ifølge analysechef Lars Arup fra Coop Analyse er det danske mültidsmønster under opbrud.

Flere undersøgelse fra Coop Analyse har gennem de seneste ür dokumenteret, at en voksende andel af befolkningen vender ryggen til kødet.

Enten for at blive vegetarer eller veganere, som hverken spiser kød, Ìg eller andre fødevarer, som indeholder animalske ingredienser.

100.000 kødløse danskere I dag lever ca. 100.000 borgere vegetarisk, og yderligere ca. 372.000 borgere lever overvejende vegetarisk

(Coop Analyse 2017). Tallene er mere end fordoblet fra 2010 til 2017, og tendensen er endnu tydeligere blandt unge under 35, hvor det er 12 %, som lever overvejende eller helt vegetarisk.

- Jeg tror helt sikkert, at det er en udvikling, der fortsĂŚtter. Det betyder, at vi kan forvente en markant stigning i antallet af mennesker, som spiser mere plantebaseret kost i de kommende ĂĽr, siger Lars Aarup. ޔ Â?—Â?Â?‡ ˜‹ ‹Â?Â?‡ ˆ¤ Â?ކ Â?‘Â?

Han slür dog samtidig fast, at det ikke er ensbetydende med at alle vender ryggen til kødet, og Coops analyser viser, at to ud af fem danskere ikke har noget ønske om at spise mindre kød, end de gør i dag.

- Gennem tiderne har vi altid hyldet bestemte tendenser og udskÌldt andre bestemte produktgrupper. Nu er vi lige kommet gennem en periode med stenalderkost, hvor man ikke kunne fü kød nok, men plantebaseret mad er en stÌrkere trend, fastslür Lars Aarup.

Det begrunder han bl.a. med at büde producenter og dagligvarehandlen støtter udviklingen, som harmonerer med mange borgeres ønske om at leve et mere bÌredygtigt liv.

COOP ANALYSE 2017

Ă˜kologi og plantebaseret kost gĂĽr hĂĽnd i hĂĽnd Ă˜kologi kommer som bekendt af det gamle grĂŚske ord oikos, som betyder husholdning, og økologi handler sĂĽledes om at holde hus med ressourcerne.

I dag anvendes over halvdelen af verdens afgrøder som foder til landbrugsdyr, samtidig med at landbrugsdyr globalt er den største kilde til afskovning, udryddelse af arter, klimaforandringer, vandforurening og vandforbrug – mens 800 millioner mennesker lever i kronisk sult.

Hvis man som økologien vil holde hus med ressourcerne, er der süledes en grÌnse for, hvor meget animalsk der kan produceres. Der er lavet à ere regnestykker af internationale forskere, og de lander pü, at det kun er muligt at producere cirka en fjerdedel af det nuvÌrende globale kødforbrug per person bÌredygtigt.

Ofte kritiseres økologisk landbrug for at vÌre mindre produktivt end konventionelt landbrug, isÌr i forbindelse med produktionen i industrialiserede lande som Danmark.

“

De centrale motiver for vegetarer er dyreetik, sundhed og bÌredygtighed, og derfor er det at vÌlge økologi for stort set alle vegetarer en helt naturlig forlÌngelse af at vÌlge planter fremfor animalske fødevarer.

Men à ere beregninger viser, at hele verden, ogsü i 2050, kan brødfødes økologisk, hvis kødforbruget reduceres markant.

Det er da ogsĂĽ en integreret del af Ă€losoĂ€en blandt de centrale aktører inden for udbredelsen af økologi i Danmark, at den animalske produktion pĂĽ det nuvĂŚrende niveau ikke er bĂŚredygtig. Det ses i strategien hos Ă˜kologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, ligesom det ses i udrulningen af

økologi i de offentlige køkkener, hvor der skrues lidt ned for kødet og op for det vegetabilske.

Denne sammenhÌng gÌlder ogsü den anden vej: De centrale motiver for vegetarer er dyreetik, sundhed og bÌredygtighed, og derfor er det at vÌlge økologi for stort set alle vegetarer en helt naturlig forlÌngelse af at vÌlge planter fremfor animalske fødevarer. 6 ud af 10 vegetarer siger, at de spiser nÌsten 100 pct. økologisk, og knap en fjerdedel siger, at cirka halvdelen af deres mad er økologisk.

Den vegetariske bevÌgelse er prÌget af mennesker, der er begejstrede for mad, og som sÌtter mad og landbrug i centrum for samfundsudviklingen. Vi bruger typisk – og med glÌde – vÌsentligt à ere penge pü mad end de à este andre. Vi er süledes oplagte allierede for landmÌnd og fødevarevirksomheder. Og vi bliver à ere og à ere, som efterspørger plantebaseret mad.

I store dele af verden buldrer det grønne tog afsted. Det er ikke kun i

Af Rune-Christoffer Dragsdahl, antropolog og generalsekretĂŚr i Dansk Vegetarisk Forening

Europa og Nordamerika. Den kinesiske regering har eksempelvis et mül om, at kødforbruget skal halveres inden 2030. Og i sidste ende sÌttes rammerne af de alvorlige globale udfordringer, som gør en forandring mod grønnere mad uomgÌngelig.

Det er derfor yderst risikabelt for et landbrugsland som Danmark at fortsÌtte den relativt ensidige satsning pü animalske fødevarer.

Vi stür samme sted, hvor økologien befandt sig for ganske fü ür siden.

Dem, som kommer udviklingen i møde nu, er med til at forme fremtiden.

ØKOLOGI & ERHVERV

27. april 2018 nr. 631

STALD

MARK FAGLIGT TALT

Tab af biodiversitet

KlimaaŌryk af foder Ɵl kvæg

2,5

Sojaskrå

2

Grønpiller

1,5

Majsensilage

1

Kløvergræs, ens.

0,5

Kløvergræs, afgr.

Rapsfrø

0

Havre

-0,5

Byg

HANS LUND, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Øko 0

200 Konv

400

600

Øko

Klimaaftryk af foder til kvæg inkl. C i jord.

KØERNES ”AFTERPARTY” Så er køernes forårsfest vel overstået og afgræsningen kommet godt i gang. Det er ikke ensbetydende med, at alt er godt, og at det går af sig selv. Der er et ”afterparty”, som kan komme til at give udfordringer.

Hvis ikke der ligger en plan for, hvordan der følges op på afgræsningen.

I maj og juni kan alt næsten lade sig gøre.

Ydelsen er som regel OK og køerne nyder festen.

Men forude ligger der nogle tømmermænd og venter.

Græssets kvalitet og smag forringes hen over sæsonen. Protein stiger med stigende kløverandel. I juli falder fordøjeligheden i takt med at hvidkløveren står i blomst. For at dulme tømmermændene i juli, kan det være fornuftigt at forebygge i begyndelsen af sæsonen.

15

“

Det, der er med til at give køerne en lang og god fest, er græsmarker, der er tætte og med en god cocktail af græs i den rigtige kvalitet og passende andel kløver.

Planlæg så der tages slæt på alle afgræsningsmarker mindst én gang. Således får du marker, der er mere festlige senere på sæsonen.

Et andet festligt indslag kan være at afpudse markerne.

Det er der specielt behov for i maj og juni, hvis køerne ikke har formået at feste igennem og få græsset bidt godt nok ned i starten. Bliver græsset ikke bidt godt nok ned i begyndelsen af sæsonen, er græsset mere tilbøjelig til at gå i stængel.

Det, der er med til at give køerne en lang og god fest, er græsmarker, der er tætte og med en god cocktail af græs i den rigtige kvalitet og passende andel kløver.

For at sikre, at festen går som planlagt, bør der løbende følges op på afgræsningen. Lav løbende opgørelser over græsoptagelse og foderoptagelse på stald.

Men endnu vigtigere er den daglige føling med udviklingen ude i græsmarken. Der hvor festen virkelig foregår, er ude i marken. Følg udviklingen Áere gange om ugen. Vurder om græsset bliver mere eller mindre, og aldrig under 6 cm.

Fortsat god fest og god afgræsning.

800

1000

1200

Konv

1400

g CO2/kg TS foder

Værdier under 0 er positive for biodiversiteten.

Græs er økologernes mest bæredygtige foder Med under 250 g CO2 pr. kg tørstof er kløvergræs økologernes mindst klimabelastende foder. Majsensilage koster næsten det dobbelte i CO2, og korn tre gange så meget.

FODER AF KAREN MUNK NIELSEN Der er stor forskel på foderafgrøders bæredygtighed. Afgørende for, hvor æredygtige de er, er landt andet faktorer som gødningsforbrug, udbytte, om afgrøden er en- eller Áerårig, og om den er dansk eller transporteret langt.

Forskere fra Aarhus Universitet har i en ny rapport beregnet bæredygtigheden af 43 forskellige fodermidler, - både grovfoder, korn samt en række biprodukter.

Bæredygtigheden er målt på klimaaftryk, udvaskning, påvirkning af biodiversitet og arealforbrug. Forudsætningerne for beregningerne er hentet i det konventionelle kvægbrug, men i rapporten Àndes også tal for de mest almindelige fodermidler i den økologiske kvægfodring. Den viser, at kløvergræs til afgræsning og slæt har både den laveste klimabelastning og den bedste score mht. biodiversitet.

Klimabelastning er næsten ens Sammenligner man de økologiske og kon-

ventionelle fodermidler, rangerer de ens men med udsving i værdierne. Økologisk korn og andre enårige afgrøder har en lidt højere klimabelastning pr. kg tørstof end konventionelle. Til gengæld er klimabelastningen lidt lavere for økologisk græs end for konventionelt. I rapporten er klimabelastningen beregnet både med og uden effekt på kulstof i jorden og med og uden effekten af ryddet regnskov, der i øvrigt kan beregnes på to forskellige måder. I diagrammet i denne artikel vises klimabelastning inklusiv ændring af kulstof i jorden men uden regnskovsbidraget.

Græs gavner biodiversiteten Der Àndes ikke ét samlet tal, der kan udtrykke en afgrødes bæredygtighed.

Klimapåvirkning er én parameter, udvaskning af næringsstoffer en anden, beslaglæggelse af areal en tredje og effekten på biodiversiteten en fjerde. Biodiversitet er i rapporten angivet med et indeks for tab af plantearter i en given afgrøde sammenlignet med en dansk skov.

Et indeks over 0 betyder, at der er tab af plantearter = færre plantearter i marken end i skoven, mens et tal under 0 betyder, at der er Áere arter i marken end i skoven.

Også her ligger græsmarkerne til afgræsning og slæt i front med indekser på -0,22 og -0,17, dvs., at der i afgræsningsmarkerne er 22 pct. Áere arter end i skoven og i slætmarkerne 17 pct. Áere.

Indekset er et ret simpelt indeks, der kun omfatter plantearter. Mange andre

faktorer kunne i princippet tages i betragtning.

Savner økologisk rapport Rapportens titel er Bæredygtighedsparametre for konventionelle fodermidler til kvæg.

Klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening hilser rapporten velkommen men ville ønske, der var tilsvarende beregninger for økologiske foderafgrøder.

- Det er et stort behov, når vi laver klimahandlingsplaner for økologiske mælkeproducenter. Indtil videre er vi nødt til at bruge det, der Àndes, dvs. en blanding af konventionelle og økologiske data, siger Mette Kronborg.

Ifølge rapportens hovedforfatter, Lisbeth Mogensen, har der ikke været Ànansiering til at lave tilsvarende beregninger for økologiske fodermidler.

- Men Ànder vi pengene til det, gør vi det gerne. En af de større udfordringer vil være at kvantiÀcere markudbytter og input af næringsstoffer pr. afgrøde i den økologiske produktion. En relevant parameter ud over effekter på klima, miljø og biodiversitet, ville være også at se på øko-toksicitet, som siger noget om effekten af brug af pesticider. Det er ikke en parameter, vi har med i denne rapport, men yderst relevant, når man ønsker at sammenligne økologiske og konventionelle afgrøder, siger hun.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening har udgivet forskellige materialer om klima og mælkeproduktion. De Àndes på foreningens hjemmeside okologi.dk. ɻ Video: Mælkeproduktion – hjælp klimaet og spar penge ɻ Faktaark: Klimavenlig mælkeproduktion ɻ Klimakatalog, 40 ideer til et bedre klima her og nu

Artiklen er led i projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne samt Miljø- og Fødevareministeriet.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

27. april 2018 nr. 631

ϐ Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 17: 8,90 kr.

Friland A/S giver i uge 17 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 13,10 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 26,00 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Øko-tillæg 7,80 kr./kg. Samlet afregning 14,10 kr.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 17: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 932,03 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,75 kr. 25-30 kg: 15,09 kr. 30-40 kg: 16,39 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 17: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,75 kr./kg, kontrakttillæg 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr.

Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,25 kr./kg., kontrakttillæg: 2,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldeÀnerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Tilhængerne af holistisk afgræsning har længe ønsket, at effekten på klima og miljø af holistisk afgræsning dokumenteres. Nu har Aarhus Universitet taget fat på opgaven

på en ny parcel hver dag. Dermed udsættes parcellen for et intensivt dyretryk i kort tid, hvilket forbedrer fotosyntesen samtidig med, at parasittrykket på kreaturerne reduceres.

Nogle af parcellerne holdes dog helt ude af rotationen, da de skal tjene som kontrolareal i forsøget. Arealet vil blive slået, men kreaturerne kommer ikke til at afgræsse arealet.

Medarbejderne fra AU udtager borekerner fra både kontrolarealet og det areal, som skal indgå i rotationsafgræsningen. Ved hjælp af GPSudstyr sikres det, at de kommende prøver, efter en årrække med rotationsafgræsning, kan blive udtaget inden for en afstand på under ti cm.fra de prøver, forskerne forrige mandag tog med hjem. Denne præcision gør det muligt at selv små ændringer i jordens kulstoÀndhold kan dokumenters med statistisk sikkerhed.

- Vi arbejder ud fra et solidt, statistisk forsøgsdesign, der optimerer mulighederne for at skelne mellem reelle effekter af driftsformen og effekter, der blot skyldes tilfældig variation i marken, siger Lars Elsgaard.

JORDFRUGTBARHED TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

I en artikel fra december 2015 vurderer økologikonsulent Carsten Markussen, at holistisk afgræsning - også kaldet intensiv rotationsafgræsning - er en effektiv vej til kulstofbinding i jorden; men der arbejdes med en langsigtet tidshorisont, og derfor er det vanskeligt at vurdere effekten på en enkelt parameter som f.eks. græsudbyttet. ”De første år bruges måske på at genopbygge frugtbarhed og udnytte fotosyntesen til at binde kulstof i jorden, som på længere sigt kan give højere græsudbytter. Indtil videre er der ikke gennemført uafhængig forskning, som rummer en længere tidshorisont og de mange elementer i holistisk afgræsning,” skrev Carsten Markussen.

Denne mangel har projektet Liv Salling, der ledes af produktionsskolen Marienlyst, besluttet sig for at råde bod på. Projektet støttes af Villumfonden og Velux Fonden, og har i samarbejde lektor Lars Elsgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, AU, etableret et forskningsprojekt, som skal dokumentere effekten af holistisk afgræsning på klima og miljø med fokus på kulstofopbygningen i marken, der afgræsses efter principperne i intensiv rotationsafgræsning.

Mandag i sidste uge var der derfor travlt på bakken oven for gården Gl. Børsting, som ligger i det nordøstlige Salling med udsigt over Hvalpsund. KulstoÀndholdet og livet i jorden under den nyetablerede mark skulle måles, inden køerne begynder at afgræsse arealet.

Liv Salling Fonden, som er etableret af produktionsskolen Marienlyst, købte gården sidste år, og gården, der har et jordtilliggende på 42 ha, skal være modelgård for bæredygtig

Antallet og diversiteten af regnormene registreres inden dyrene lukkes på græs. Forskerne forventer, at effekten på mikrolivet og antallet af regnorme vil kunne måles i løbet af en kort årrække. mælkeproduktion baseret på en besætning på 30 jerseykøer.

Thorkild Nissen har ansvaret for kvægholdet på produktionsskolen, og han ser frem til, at AU’s projekt tilvejebringer data om, hvor meget kulstof der bindes i jorden ved holistisk afgræsning.

Følger kulstoffet i mange år Lars Elsgaard fra AU fortæller, at instituttets opgave bliver at skabe et grundlag for, at effekten på klima og miljø kan dokumenteres.

- Ved at lave en detaljeret måling, inden dyrene sendes på græs, bliver det muligt at kvantiÀcere den indlejring af kulstof i dyrkningsjorden, der sker over en længere årrække, siger Lars Elsgaard og fortsætter:

- Vi ønsker at måle kulstofbindingen - ikke blot i pløjelaget, men også i underjorden helt ned i én meters dybde, hvor der er et stort potentiale for yderligere indlejring af kulstof, idet kulstoÀndholdet i forvejen er meget begrænset.

Han forventer, at i det omfang holistisk afgræsning fremmer dyb rodvækst, kan det medvirke til, at CO2 fra atmosfæren i praksis kan lagres som kulstof i underjorden.

- Vi måler samtidig på jordens indhold af N for at se, hvordan indbygningen af kulstof og kvælstof følges ad, siger Lars Elsgaard.

Præcist forsøgsdesign Marken på Gl. Børsting er inddelt i parceller, hvor køerne lukkes ind

Holistisk afgræsning

Humus

Jordens frugtbarhed og vandholdende evne forbedres, når planterne får et større rodnet. MikroÁoraen i de øverste jordlag forstyrres ikke af pløjning og er altid beskyttet mod direkte sollys, vind og regn. Køerne tramper vissent græs og gødning ned, så det hurtigt omsættes i overÁaden.

Hovedformålet er at udnytte fotosyntesen optimalt. Det udmønter sig over jorden som øget græsvækst og under jorden som øget roddannelse og kulstoÀndlejring. Græsmarken lægges ikke om - til glæde for landmandens økonomi og for klimaet, fordi kulstof bindes og forbliver i jorden.

Kilde: okologi.dk

Humusindholdet i dansk landbrugsjord varierer fra 1 til 6 procent med 2-3 procent som det almindelige. Det tager tid at opbygge humus i et målbart omfang; men har man øget humus i pløjelaget med ét procentpoint, har jorden bundet 25 ton kulstof pr. ha.

Kilde: okologi.dk

Tæller regnorme Længere ude på marken ligger to forskere på knæ foran en spadefuld jord, som er gravet op, så regnormene kan tælles og artsbestemmes.

- Vi ønsker at se, hvordan udviklingen bliver i biologiske processer og øko-systemtjenester. Derfor måler vi blandt andet på antallet og diversiteten af regnorme. Vi måler også jordens vandholdende evne, den mikrobielle biomasse og enzym-aktiviteten, fordi disse elementer er med til at fremme livet i jorden og skabe grundlaget for højere frugtbarhed og produktivitet, siger Lars Elsgaard.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne ser, hvis projektet kan medvirke til at dokumentere, at holistisk afgræsning, som tilgodeser dyrevelfærd og sundhed, samtidig bidrager til at løse de udfordringer, økologien har i forhold til klima og miljø.

- Det er spændende, at LivSalling har valgt at fokusere målrettet på at skabe grundlag for, at effekterne af holistisk afgræsning kan dokumenteres. Ved at vi er med fra starten, inden dyrene slippes løs på marken, får vi en enestående mulighed for at beskrive en baseline til gavn for fremtidige projekter, siger Lars Elsgaard.

Lars Elsgaard, fra Institut for Agroøkologi ved AU.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. april 2018 nr. 631

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

17

Naturklummen

Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x152;§Â&#x17D;Â&#x2019; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2021;Â? Č&#x201A; ÂąÂ? Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?

Før menneskets indblanding var Danmark et skovland. Enorme skove strakte sig over hele det danske rige, men det var ikke Ă&#x20AC;nt friserede og tĂŚtte skove, som vi kender dem i dag. Store dyr som kronhjorte, bisoner og vildsvin satte deres mĂŚrke pĂĽ skovene, der som følge af grĂŚsning og slid var forskelligartede og lysĂĽbne med skovbryn, der summede af liv.

I takt med menneskets udnyttelse af landet blev skove ryddet og landskabet Ìndrede sig. De gode jorder blev opdyrket, og ringere jorder blev brugt til afgrÌsning eller høslÌt. Menneskets brug af vandpüvirkede arealer skabte enge, af

hvor mange ressourcer vi bruger pü at kÌmpe imod. Men der er alvorlige problemer forbundet med at slippe tøjlerne. For det første risikerer vi at miste de arter, der har haft succes med at tilpasse sig de naturtyper, der eksisterer i dag. Lader vi eksempelvis overdrevene gro til, forsvinder leveomrüdet for de arter, som har behov for de lysübne og nÌringsfattige forhold, som eksisterer der. Det er arter, der kommer fra de oprindelige skoves lysninger, der som nÌvnt blev skabt af de store, vilde dyr. Og dem har vi heller Geder er gode til at fjerne uønskede trÌer og buske i naturen. Her ses ikke i dag.

Vores store arbejde for naturen boergeder i gang med naturpleje pĂĽ Sem Hede handler altsĂĽ i vid udstrĂŚkning om de bakkede og svĂŚrt opdyrkelige har dog ĂŚndret sig drastisk i løbet at fastfryse tiden, som den var for omrĂĽder skabtes overdrevene, og af de seneste par hundrede ĂĽr. Det nogle hundrede ĂĽr siden. Med den vores hĂŚrgen gennem de sandede er de fĂŚrreste landsbysamfund, viden vi har midt i denne biodiverjorder vest for hovedstandslinjen der har en fĂŚlles Ă ok kvĂŚg til at sitetskrise, er det vores bedste mui Jylland skabte hederne. Mange gĂĽ i bakkerne uden for byen â&#x20AC;&#x201C; ude lighed. arter forsvandt som følge af men- pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;overdrevetâ&#x20AC;&#x2122;, og vi har ikke lĂŚnneskets pĂĽvirkning, mens andre var gere brug for at tage høslĂŚt langs Ă&#x2020;d din lokale naturplejer i stand til at tilpasse sig disse nye ĂĽen for at fodre vores dyr. Men nĂĽr Og sĂĽ tilbage til overskriften, for naturtyper. SĂĽledes Ă&#x20AC;k vi den Ă ora vi holder op med at blande os, sĂĽ hvordan kan vi spise os til bedre og fauna, som vi i dag forbinder tager naturen over, og den vil gerne natur? Førstepladsen pĂĽ undertegmed de forskellige naturtyper, som udvikle sig og blive til skov, som nedes liste over de bedste naturden var i de gode gamle dage. Man handlinger er at sĂŚtte tĂŚnderne i vi selv har skabt. kunne godt vĂŚre tilbøjelig til at give naturplejerne. Ikke de kommunale lods og lade naturen udvikle sig, medarbejdere naturligvis, men dyStop tiden Menneskets pĂĽvirkning pĂĽ naturen som det passer den. IsĂŚr i lyset af, rene, der holder naturen lysĂĽben

Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2DC;§Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x152;Ă&#x17E;Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;

Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Efterafgrøder har en central rolle i kvĂŚlstofreguleringen af landbruget, hvor landmĂŚnd i dag kan vĂŚlge mellem et udvalg af efterafgrøder for at leve op til de miljøkrav, de bliver stillet overfor.

Ved at nedsÌtte en sükaldt referencegruppe med deltagere fra myndigheder, erhverv, grønne organisationer og forskningsinstitutioner, vil miljø- og fødevareministeren sikre større sammenhÌng mellem ønsker

og forslag til nye arter og den forskning, der udføres pü omrüdet. Dette sker ved aktivt at inddrage erhvervet og de grønne organisationer i den faglige proces med at udvÌlge nye arter til forsøg og efterfølgende drøfte forsøgsresultaterne.

Faglig karakter Referencegruppen für blandt andet mulighed for at komme med indspil til, hvilke arter der skal testes af forskerne. Efterfølgende für gruppen mulighed for, at vÌre med til at bedømme resultaterne.

Referencegruppens arbejde vil udelukkende vĂŚre af faglig karakter, mens den politiske godkendelsesproces ikke vil indgĂĽ.

Landbrugsstyrelsen har inviteret følgende til at deltage i referencegruppen: Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, SEGES, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, BĂŚredygtigt Landbrug, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Danmarks JĂŚgerforbund og Danmarks Naturfredningsforening. ib@okologi.dk

t foderoptagelse Ă&#x2020; Ă&#x2DC;ge Hø jer dĂ&#x2020; e e h

lse yde lke mĂŚ

EFTERAFGRĂ&#x2DC;DER: LandmĂŚnd skal hurtigere og nemmere kunne tage nye arter af efterafgrøder i brug.

Derfor nedsÌtter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu et bredt panel, sü nye arter hurtigere kan blive afprøvet og vurderet med henblik pü at sikre, at efterafgrøderne fortsat leverer den fornødne miljøeffekt.

og nÌringsfattig. Dyrene er absolut nødvendige i naturplejen. KvÌg og für er de mest almindelige naturplejere. Hvor fürene grÌsser tÌt og kan vÌre gode i bekÌmpelse af uønskede plantearter, er kvÌget mere rodende og voldsomme ved naturen, hvilket ogsü har stor vÌrdi. Naturklummen har tidligere pü üret handlet om geder som naturplejere, og det ser heldigvis ud til, at de lige sü stille vinder indpas pü naturarealerne. IsÌr i omrüder, som er truet af tilgroning, er geder et fremragende valg, da de rent faktisk foretrÌkker at Ìde smü trÌer og buske frem for grÌs. Sü hvor gederne hurtigt lÌrer at Ìde, hvad vi gerne vil have dem til, er den virkelige udfordring med geder som naturplejere, at vi skal lÌre at Ìde dem. Som enhver dyreholder, der arbejder med naturpleje nok vil skrive under pü, sü er afsÌtning af kødet til en ordentlig pris en absolut forudsÌtning for, at driftsgrenen kan vÌre økonomisk rentabel. Süledes en opfordring herfra til, at vi alle fatter kniv og gaffel og sÌtter tÌnderne i et godt stykke naturplejekød, müske endda et stykke med ged.

ÂŽ

Høj f ord øje lig

Rundt omkring i hele landet kĂŚmper naturmedarbejdere og naturplejere ĂĽret rundt med Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x2021;Â?§Â?Â&#x2019;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x201D;Â&#x203A;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2030;Â&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2019;¤ Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Ǥ

Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x2013; Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; ÂąÂ? Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x2019;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; nogle andre

Det giâ&#x20AC;&#x2122;r MAX mĂŚlk

Indgür i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

27. april 2018 nr. 631

Nu skal hangrise lokalbedøves før kastration Fra den 1. maj skal alle Frilands økologiske grise og frilandsgrise lokalbedøves forud for kastration. Dermed gür Frilands leverandører foran, da det først er et krav for danske grise fra 2019

praktisk forløb inden 1. maj, sü det sikres, at lokalbedøvelse før kastrationen gøres korrekt.

Praktisk udstyr Hos Flemming Madsen i Sørvad er det dyrlÌge Laura Lundgaard Jensen fra LVK, der stür for den praktiske oplÌring. Normalt kastreres hangrisene i hytterne pü faremarken; men i dagens anledning er hangrisene fra fem kuld taget fra og bragt op i laden, hvor medarbejderne für mulighed for at øve teknikken ved hjÌlp af en bÌnk, hvor grisene kan fastspÌndes.

- Nür I har øvelsen, kan I undvÌre bÌnken og klare büde bedøvelse og kastration i hytten, forklarer Laura Lundgaard Jensen.

Maria Mortensen, der er ĂŠn af gĂĽrdens Ă&#x20AC;re ansatte, forklarer dog, at planerne gĂĽr i retning af at indrette en vogn, hvor bĂŚnken kan monteres, samtidig med at man har udstyret ved hĂĽnden og mulighed for at beholde grisene uden for hytten, indtil de skal kastreres. PĂĽ det teoretiske kursus blev eksempler pĂĽ indretning af en vogn prĂŚsenteret for deltagerne, og Maria Buskbjerg er ikke ene om at synes godt om idĂŠen, som blev godt modtaget af deltagerne pĂĽ kurset.

GRISE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT En onsdag formiddag i begyndelsen af april lĂŚgges Ă&#x20AC;re dage gamle hangrise - kuld for kuld - op pĂĽ bĂŚnken, der i dagens anledning er stillet op i laden pĂĽ svinegĂĽrden ved Sørvad. Medarbejderne og gĂĽrdejer Flemming Madsen skiftes til at føre nĂĽlen, der lokalbedøver de smĂĽ grise i begge testikler. Derefter skal de vente i mindst ti minutter, inden grisene kan kastreres.

Flemming Madsen er svineproducent med 400 ürssøer og en produktion pü ca. 10.000 grise om üret. En fjerdedel fedes op pü gürden i Sørvad. Resten sÌlges efter fravÌnning i syv ugers alderen videre til andre landmÌnd. Men fÌlles for alle grisene er, at deres sidste rejse ender pü Danish Crowns slagteri i Herning.

Friland har fremrykket kravet om, at alle grise skal lokalbedøves inden kastration, til 1. maj. For de øvrige svineproducenter sikrer den nye brancheaftale, at de ogsü skal lokalbedøve før kastration - senest fra nÌste nytür.

Stort forarbejde Grunden til, at Friland allerede fra 1. maj kan indføre krav om lokalbedøvelse ved kastration, er, at arbejdet med at Ă&#x20AC;nde løsninger pĂĽ udfordringen blev sat tidligt i gang i Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland, der er et fĂŚlleseje mellem Friland og Dyrenes Beskyttelse.

Her har Simme Eriksen og hans hold gennem 2016 og 2017 arbejdet pĂĽ at Ă&#x20AC;nde den bedste metode til at bedøve i forbindelse med kastration.

Løsningen blev lokalbedøvelse.

- Vi Ă&#x20AC;k i 2017 en dispensation af Fødevarestyrelsen til, at vi hos en gruppe af landmĂŚnd kunne fĂĽ lov at arbejde med det her. Vi har opsamlet erfaringer pĂĽ forsøgsbasis og registreret resultaterne, siger Simme Eriksen.

Udviklingscenter for Husdyr pü Friland har udgivet en manual, og stür sammen med SEGES Svineproduktion bag det teoretiske undervisningsmateriale, som alle Frilands leverandører og deres medarbejdere skal gennemgü sammen med et

DyrlĂŚge Laura Lundgaard Jensen instruerer, og Maria Buskbjerg injicerer PHG VLNNHU KnQG ORNDOEHGÂĄYHOVHQ L GHQ Ă&#x20AC;NVHUHGH JULV

Grisenes fĂĽr ogsĂĽ en injektion i nakken, der sikrer, at de er smertelindrede et GÂĄJQ HIWHU NDVWUDWLRQHQ RJVn QnU ORNDOEHGÂĄYHOVHQV YLUNQLQJ HU RSKÂĄUW

Gør det ondt?

Et spørgsmül, som blev drøftet pü teorikurset hos Sagro i Billund, kredsede om, hvorvidt der er noget vundet i den økologiske svineproduktion med kravet om lokalbedøvelse forud for kastration af hangrise. Gør injektionen ikke ondt? Er det ikke fordyrende at skulle hündtere grisene en ekstra gang? Lød spørgsmülene.

Agrobiolog Rikke Thomsen fra Udviklingscenter for Husdyr pü Friland besvarede spørgsmülene: - Det gør ikke ondt pü grisen at blive lokalbedøvet. Det vigtigst er, at bedøvelsesvÌsken fordeles rigtigt. Vi benytter meget tynde kanyler, og de er ikke sÌrligt lange. Vi skal selvfølgelig sikre, at grisen ligger helt stille mens vi injicerer lokalbedøvelsen, sü kanylen ikke knÌkker, for vi bruger ikke-sporbare kanyler, og sü vi ikke kommer til at skÌre grisen med kanylespidsen, sagde Rikke Thomsen.

Beregninger fra Seges viser, at det koster ca. 5 kr. pr. hangris at lokalbedøve grisene før kastration.

Heraf udgør 3,5 kr. arbejdsløn mens de sidste 1,5 kr. er udgiften til medicin og materialer.

Sikker hünd Tilbage pü gürden i Sørvad er medarbejderne pü skift begyndt at lokalbedøve grisene. Maria Buskbjerg lÌg-

Nye regler Siden nytür har det vÌret tilladt, at landmÌnd og deres medarbejdere selv lÌgger en lokalbedøvelse før kastration af hangrise, forudsat at de er blevet instrueret af en dyrlÌge.

Der udstedes diplomer til landmÌnd og medarbejdere, som har gennemført büde den teoretiske og praktiske del af uddannelsen.

ger grisen op pĂĽ bĂŚnken, og Laura Lundsgaard Jensen sikrer, at grisen er forsvarligt fastspĂŚndt.

- Som udgangspunkt kan man spÌnde bøjlen, sü grisen ligger fast - og sü lige give den et nøk mere, sü er man sikker pü, at grisen ligger helt stille og ikke kan sprÌlle sig ud af bøjlens greb, siger Laura Lundgaard Jensen.

Med sikker hünd, som havde hun aldrig lavet andet, placerer Maria Buskbjerg kanylen pü den ene testikels toppunkt, sigter mod skulderbladet og fører kanylen ind. Da den er i bund, trykker hun pü pumpen og trÌkker kanylen ud, mens den tømmes. Den sidste drübe lander som planlagt pü grisens hud, da kanylen til sidst er helt ude igen. Proceduren gentages pü den anden testikel, grisen løsnes fra bÌnken, für et nummer pü ryggen og lÌgges tilbage til sine brødre i murerbaljen.

Grisene bryder sig bestemt ikke om at blive lagt i bøjlen, men selve injektionen reagerer de ikke pü.

ForetrĂŚkker kønssorteret sĂŚd PĂĽ teorikurset blev der diskuteret andre alternativer, og her fortalte Rikke Thomsen, at Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland fortsat arbejder med at Ă&#x20AC;nde løsninger pĂĽ problemet med ornelugt i kødet fra hangrise.

- Kastration er ikke nødvendigvis den bedste løsning; men vi har ikke bedre metoder i dag. Derfor arbejder vi ogsĂĽ for at Ă&#x20AC;nde andre løsninger, sĂĽ mĂĽske er det blot en overgang, til vi Ă&#x20AC;nder en bedre løsning, sagde Rikke Thomsen.

Flemming Madsen hĂĽber, hun fĂĽr held med dette arbejde: - Vi vil meget gerne helt undgĂĽ at kastrere vores hangrise. Det er et stort og ikke sĂŚrligt rart arbejde.

Inden for kvÌgbruget bruger man kønssorteret sÌd, og jeg ved, at man arbejder med at udvikle en kønssorteret sÌd til svineavlen ogsü.

Udfordringen er, at vi bruger meget mere sÌd i en sobesÌtning end i en malkebesÌtning. Vi skal derfor lÌre at dybdeinseminere først, sü vi kan nøjes med mindre mÌngder; men derefter vil det stadig vÌre et spørgsmül om kapacitet og økonomi, siger Flemming Madsen.

MARK & STALD

27. april 2018 nr. 631

Grisens anatomi (tværsnit). ModiÀ FHUHW HIWHU 3UXQLHU HW DO Animal Welfare 15: 277-289.

ØKOLOGI & ERHVERV

19

¤ Þ kastration af grise i faremarken Uddrag fra pjecen, som er udgivet af Udviklingscenter for Husdyr på Friland Þ ɻ Tænk proceduren for bedøvelse og kastration ind i de øvrige arbejdsopgaver på besætningen for at optimere den nye rutine ɻ Undgå at stresse soen unødigt, aÁed hendes opmærksom evt. med foder og sørg for din egen sikkerhed Praktisk håndtering ring af ɻ Håndter pattegrisene så få gange lokalbedøvelse se ved kastration ka af grise i faremar faremarken som muligt ɻ Grisen skal ligge helt stille ved bedøvelse. Brug af kastrationsbænk anbefales ɻ Det er vigtigt, at injektionen foregår i roligt tempo ɻ Der skal bruges handsker ɻ Brug en kanyle i størrelsen 0,5x16 mm til bedøvelse. Den skal som minimum skiftes mellem hvert kuld grise ɻ Der må max indgives 0,5 ml bedøvelsesmiddel i hver testikel, og det skal fordeles i hele testiklen ɻ Bedøvelsesmidlet skal være kropsvarmt og tages således ud af køleskabet i god tid, inden det skal bruges ɻ Man skal have en hånd fri, så man kan føle på testiklen, hvornår lokalbedøvelse er doseret i rette mængde ɻ Det er nødvendigt med mærkning af grisene, med mindre bedøvede grise samles i en kasse/beholder ɻ Kassen/beholderen skal være egnet til pattegrise på alle årstider.

Vær obs. på hygiejnen ɻ Der skal gå minimum 5 minutter fra injektion af bedøvelse til kastration kan foretages – og gerne længere tid ɻ Udnyt ventetiden mellem bedøvelse og kastration til andre opgaver i hytte/faremark ɻ Ved kastration skal sædstrengen skæres over. Den må ikke rykkes over. Brug en ren skalpel/tang ɻ Efter kastration skal testiklerne opsamles og sendes med på DAKA.

Maria Mortensen, Maria Buskbjerg, Søren Gram Rasmussen og Flemming Madsen lytter nøje efter Laura Lundgaard Jensens instruktion.

Ǧ ϐ Þ En mindre undersøgelse ved Aarhus Universitets ’Øko-platform’ viste højere kødprocent ϐ moderdyr sammenlignet med ϐ ǡ særligt ved høj slagtevægt I 2016-17 gennemførte Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet sammen med ’Økologi Innovation’ (SEGES) og ’Udviklingscenter for Husdyr på Friland’ en sammenligning af moderdyr fra Topigs Norsvin og Danbred under økologiske produktionsforhold. Sammenligningen var baseret på data fra 22 Danbred (LY) og 25 Topigs Norsvin (TN70 linje) moderdyr med afkom i 1. og 2. læg. Dyrene blev indkøbt som polte fra en opformeringsbesætning i henholdsvis Danmark og Norge.

Tidligere resultater fra samme undersøgelse foretaget i regi af bl.a.

Organic RDD 2-projektet VIPiglets viste, at moderdyr fra TN70-linjen, sammenlignet med Danbred’s LY moderdyr, havde Áere funktionelle patter og fødte færre, men væsent-

ligt tungere grise, hvilket også resulterede i en højere fravænningsvægt.

Derimod så vi ingen forskel i antallet af fravænnede grise. Moderdyr og afkom fra TN70 linjen klarede sig således godt i faremarken, men hvordan gik det ved slagtning? For at svare på dette spørgsmål blev ca. halvdelen af grisene fra hvert kuld ved fravænning Áyttet til stier med 30 TN70 grise og stier med 30 Danbred grise. Slagtevægten og kødprocenten blev registreret ved slagtning.

Høj kødprocent ved høj slagte § ͹Ͳ

Vores statistiske analyser viste overraskende resultater: Afkommet fra TN70 havde en højere kødprocent end afkommet fra Danbred særligt ved de højere slagtevægte.

I gennemsnit var slagtevægten på 82 kg for begge grupper. Der var dog en stor variation, da vi tilstræbte at sende grisene til slagtning samlet fra hvert faringshold.

Det gav os imidlertid mulighed for at se på, hvordan grise ved forskel-

lig slagtevægt klarede sig med hensyn til kødprocenten. Normalt vil kødprocenten aftage med stigende slagtevægt og være højere for sogrise end for galtgrise, hvilket også var tilfældet i denne undersøgelse.

Vi så imidlertid også en signiÀkant højere kødprocent hos afkom fra TN70 sammenlignet med Danbred både ved 95 kg (59,9% vs. 57,1 %) og 85 kg (60,4 % vs. 58,2 %), mens der kun var en tendens til forskel ved 75 kg (60,8 vs. 59,3 %). Det tyder altså på, at afkom fra TN70 har en mindre tilbøjelighed til lav kødprocent ved høje slagtevægte sammenlignet med Danbred.

ved moderdyr Normalt anses kødprocenten hovedsagelig at være genetisk påvirket af far-linjen. I denne undersøgelse var far-linjen ens for de to genetiske linjer, idet både Danbred og TN70 moderdyrene blev insemineret med sæd fra samme navngivne danske Duroc orner. Forskellene må derfor primært skyldes moderdyrene. Det skal understreges, at slagtesvinene

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Professor Lene J. Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

blev fedet op på konventionelt tørfoder, fodret ad libitum og med en belægningsgrad på 1.3 kvm per gris og uden adgang til udendørs løbegård. Samtidig er undersøgelsen baseret på relativt få dyr – 12 stier med i alt 345 Danbred afkom og 12 stier med i alt 349 TN70 afkom.

Ikke desto mindre fandt vi klare signiÀkante forskelle.

D. 12. og 13. juni afholder VIPiglets i samarbejde med Organic RDD-projekterne pECOSYSTEM og MAFFRA en praktikerdag og et forskningsseminar om, hvordan man forbedrer

sundhed og velfærd for pattegrise og slagtesvin, samtidig med at miljøbelastningen reduceres. Herunder fortæller VIPiglets mere om, hvilken forskel det vil gøre at introducere et særligt økologisk avlsmål speciÀkt rettet mod fødsel af færre og mere robuste grise.

Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD

27. april 2018 nr. 631

MARKED

PÅ MARKEDET AF BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREMTIDSFORSKER WWW.FUTURE.DK

HVEM SKAL TEGNE FREMTIDENS LANDBRUG? Vi står i en brydningstid, når det handler om fremtidens landbrug. Kort sagt er der divergerende opfattelser af, hvilken vej der skal være fremtidens, når det handler om landbruget.

Jovist, er der et stykke hen ad vejen enighed om, at landbrug primært handler om mad, og at produktionen også gerne skal være en forretning. Men herefter stopper enigheden også!

For nogen, synes tæt på eneste mulige fremtid for landbruget, de store og effektive brug. Det kunne meget vel være en slags blokvognslandbrug, som kommer forbi ved lejlighed, er ejet af investeringsselskaber og driftet af billig imHvordan porteret arbejdskraft. 300, får man 1500 – eller 5000 køer? et noget - Alt synes muligt. Mens mindre gældstynget andre i den modsatte grøft, landbrug, gladere, ofte mindre landbrug, økologerne, og folk med meget mere stolte og mingrønne idealer hylder dre slidte landmænd? selvejerformen, den korte Hvilket landbrug ønværdikæde, det lokale sker forbrugerne? landbrug og den direkte kontakt med forbrugerne.

“

Debatten om, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, Àndes. Men det er dog sjældent, at netop den problemstilling adresseres alene. Ofte ligger debatten om fremtidens landbrug implicit i andre diskussioner, om fx dyrevelfærd, gødskning, økologi eller planloven. I efteråret oplevede vi fx en stor og interessant debat, da Samvirke valgte en kontroversiel forside, som handlede om gift og fødevarer. En debat jeg fulgte med stor interesse, og det egentlig ikke så meget pga. spørgsmålet om gift eller ikke gift. Men fordi debatten, og den bredde den havde, netop vidende om behovet for at rejse spørgsmålet, hvilket landbrug ønsker vi i fremtiden?

Et utroligt vigtigt spørgsmål, som burde fylde langt mere og blive diskuteret langt bredere.

Og det gerne under forudsætninger, hvor landbruget ikke blot reduceres til en naturvidenskabelig størrelse, der skal generere Áest mulige eksportindtægter. Men under forudsætninger, hvor man også medtænker landbrugets bidrag til naturen, kulturen og til landsbyfællesskabet. Landbruget som dynamo for livet i landdistrikterne og en mere alsidig fødevarefremtid, der hvor jorden dyrkes. Hvordan får man et noget mindre gældstynget landbrug, gladere, mere stolte og mindre slidte landmænd? Hvilket landbrug ønsker forbrugerne?

Der var især fokus på sammenhængen mellem økologi og høj dyrevelfærd, da Økologisk Landsforening og kampagnen Ren Madglæde gæstede Føtex Food, hvor de slap dyrene fri i og uden for butikken.

Foto: Kasper Hornbæk

Føtex slap dyrene fri i butikken Under overskriften ’En himmel til forskel’ blev Guldsmedgade i weekenden forvandlet til en grøn oase, da Økologisk Landsforening i samarbejde med Culture Works og føtex fejrer økologi og dyrevelfærd

REN MADGLÆDE AF JAKOB BRANDT

MOR! MOR! Der er en kylling i butikken, råber en lille dreng, som lørdag besøgte Føtex Food i Guldsmedegade i hjertet af Aarhus.

Drengen havde fået øje på en mandshøj kylling, som stod og betragtede sine artsfæller i butikkens kølemontre.

Den og Áere andre dyr var hyret af Økologisk Landsforening som led i et event under den landsdækkende kampagne Ren Madglæde, som formidler viden om økologi.

I den forbindelse var strækningen foran Føtex blev indhyllet i landlig atmosfære med grønt græs, halmballer og smagsprøver på økologiske mad, og mange århusianere tog en slapper under solen og blev klogere på økologi.

Ren Madglæde kører frem til udgangen af 2019, og ifølge projektleder Helle

Ny video: Dyrene føler ingenting KAMPAGNE: Der er slet ingen grund til at investere i økologisk kød, for dyr føler ingenting.

Så hvorfor betale for ekstra dyrevelfærd? Det er det lidt provokerende budskab fra skuespiller Jonas Schmidt, som igen spiller hovedrollen som den stædige og økologifjendske familiefar i den nye Ren Madglæde-video, som netop er lanceret på de sociale medier. Hidtil har Økologisk Landsforening lanceret Àre videoer med forskellige temaer, og de er samlet blevet vist 1,3 mio. gange på Facebook og YouTube. De to første videoer handler om sprøjterester, den tredje fortæller om E-numre og den sidste om dyrevelfærd. Alle med et humoristisk tvist.

Bossen fra Økologisk Landsforening har det været en spændende udfordring at stå i spidsen for den danske del af den internationale EU-kampagne, som bliver gennemført i tæt samarbejde med engelske økologi-organisationer.

Opløftende salgstal Til trods for det ekstra koordinationsarbejde er Helle Bossen yderst tilfreds med salgsfremgangen under Danmarkshistoriens hidtil største kampagne. I forbindel se med evalueringen af kampagnens første år henviser hun til nye

opløftende salgstal fra GfK. De viser, at økologiandelen i dagligvaresalget er vokset til 13,4 procent I København, mens Østjylland har den næsthøjeste andel med 11,6 pct.

Men hun ved godt, at ØL ikke kan tage æren for hele fremgangen.

- Men vi har bidraget til at fastholde økologiens momentum sammen med dagligvarekæderne og de økologiske producenter, siger Helle Bossen, som især hæfter sig ved, at kampagnen har fået en solid omtale i medierne.

MAD & MARKED

27. april 2018 nr. 631

Danmark har et godt image - brug det!

EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ikke mindre end 39 procent af den danske eksport af økologi ender i Tyskland, som dermed er Danmarks vigtigste økologimarked.

Men da ikke færre end 61 procent af Tysklands 82 mio. indbyggere køber økologiske varer, er der et kæmpe potentiale for at øge det tal.

Det var et af budskaberne under Organic Denmarks eksportseminar, som havde trukket repræsentanter fra både store og små medlemsvirksomheder til Sinatur hotel Storebælt i Nyborg. ϐ ¤ Deltagerne blev før frokost tæppebombet med fakta og tal om det tyske økologimarked af Andreas Klenk fra tyske Saguna Consulting, som lagde stor vægt på at forklare, at det tyske marked er ret komplekst, men at alle salgskanaler i øjeblikket oplever vækst.

- Økologi er fremtiden, og vi kan ikke se enden på væksten, siger han.

Det giver efter hans vurdering de danske producenter gode kort på hånden i forhold til at få en bid af et marked, som har krydset ti mia. euro.

FÆRDIGRETTER: For at løfte færdigretter til et nyt niveau har Irma samlet en række af sine bedste økologiske leverandører.

Resultatet er blevet en ny serie, Irmas Økologiske, der består af foreløbig seks retter og to forskellige slags tilbehør.

Det er en af Danmarks mest erfarne økologiske producenter, Hanegal, der står for produktionen.

Retterne er baseret på råvarer fra Poppelgrisen og fra Thise & Ko, smør og Áøde er fra Thise, og mel og korn kommer fra Aurion.

- Vores salg af måltidsløsninger er inden for det seneste år steget med yderligere 40 procent. Og vi kan se, at forbrugernes krav til kvalitet er stærkt stigende. Derfor kommer vi med denne serie, som vil sætte en ny standard for, hvor høj kvalitet man kan få på færdigretter, siger konceptchef i Irma Trine Meyer.

- Danmark har et godt image, som et rent land, og tyskerne har et positivt syn på danske varer. Brug jeres Áag eller lav jeres eget fælles mærke til jeres medlemmer, siger Andreas Klenk.

Han oplever, at mange danske produkter virker lidt ’kolde’.

- Spil mere på følelserne, lyder rådet fra ham.

Logistik er nøglen til succes - At få succes på det tyske marked kræver tålmodighed, og I er nødt til at gøre jeres produkter synlige, siger Andreas Klenk.

Efter hans vurdering vil det ofte kræve, at man har kontrakt med en agent eller selv er til stede i landet for at følge sit produkt.

- Logistik er en anden af nøglerne til succes, og hvis du vil levere til nogle af de små selvstændige helsekostbutikker eller reformmarkeder, er du nødt til at Ànde en lokal tysk distributør.

Spring ikke på alle tog - Man skal kæmpe for at få sine varer ind, og I skal være meget bevidste om, hvilken salgskanal I vælger.

Vælger I forkert, risikerer I at lukke nogle døre.

Hvad der er rigtigt og forkert afhænger af, hvilke varer man har, og hvilke regioner man forsøger at sælge til.

Med 6.000 udsalgssteder er Rewe og Edeka de to største aktører på det tyske økologimarked, men for de Áeste danske producenter er det formentlig relevant at sigte efter lidt mindre kæder.

- Det handler om at være realistisk.

Man skal ikke springe på alle tog, advarer den tyske markedsekspert.

Lige nu er nethandlen ved at udvikle sig til et lyntog.

21

Irma og Hanegal sætter nye standarder

Tysk markedsekspert:

Som danske producenter har I gode muligheder for at eksportere til det tyske marked, men det kræver tålmodighed og evnen til at gøre jeres produkter synlige på et marked med massiv vækst, lyder meldingen fra tysk markedsekspert

ØKOLOGI & ERHVERV

Projektkoordinator Louise Kaad-Hansen udleverede dugfriske markedsrapporter, mens tyske og danske oplægsholdere sørgede for masser af fakta og tal om et boomende tysk økologimarked, da Organic Export Academy i denne uge holdt eksportseminar på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg.

Tyskland kræver konstant bearbejdning EKSPORT: Eksportchef Pernille Bundgård fra Organic Denmark glæder sig over, at det igen er lykkedes at skrue et program sammen, som tiltrak både store og små eksportvirksomheder til et seminar om eksport til det tyske marked.

- En dag som i dag viser meget tydeligt, at det er nødvendigt at blive ved med at investere i det tyske marked. Det rykker helt sindssygt i øjeblikket, og vi er nødt til at følge med, siger hun.

Seminaret sluttede med speeddating, hvor viksomheder Àk mulighed for at stille uddybende spørgsmål om markedet, mærkning og jura til Andreas Klenk, Lars J. Kjellsson, rådgiver inden for selskabs- og handelsret, og Dr. Tobias Teufer, som er specialist i fødevareret. ɵ Det næste seminar under Organic Export Academy stiller skarpt på det franske marked. Det sker 15. maj i Nyborg og falder sammen med generalforsamlingen i Producentforeningen Organic Denmark Export.

- E-handel er den hurtigst voksende salgskanal, og ingen ved, hvordan den udvikler sig, men også her er det vigtigt at være selektiv, siger Andreas Klenk.

- Udfordringen er at blive set i et

Første spadestik til økologisk søstjernefabrik FODER: Den 16. april blev spaden sat i jorden til Danmarks - og verdens - første søstjernefabrik i fuldskala.

Det skete hos Danish Marine Protein i erhvervsparken GreenLab Skive. Danish Marine Protein arbejder med at høste og tørre søstjerner fra Limfjorden, hvor de er et stigende problem for muslingeproduktionen, og omdanner dem til et proteintilskud til økologisk dyrefoder.

- Vi har en mulighed for at skabe en lokal produktion af bæredygtigt protein, som samtidig løser et lokalt problem, siger direktør i Vestjyllands Andel og bestyrelsesformand for Danish Marine Protein, Steen Bitsch.

ocean af varer. Amazon er størst og har 500.000 varenumre. Søger du på salami eller økologisk te, er der 1.000 varer i hver kategori, siger Andreas Klenk.

Øko-producenter er mest bæredygtige Der er tre økologiske virksomheder blandt landets fem mest bæredygtige brands Sustainable Brand Index laver hvert år en rapport over Nordens mest bæredygtige brands, og igen i år er det dejlig læsning for Áere af landets økologiske virksomheder.

Mens møbelkæden Biva ligger helt i bunden som nummer 202, indtager Coop førstepladsen, mens Urtekram, Friland og Thise Mejeri indtager de næste pladser på listen

Top fem ɻ 1. Coop ɻ 2. Urtekram ɻ 3. Friland ɻ 4. Thise ɻ 5. Rema1000 Kilde: Sustainable Brand Index, som har interviewet 7000 danskere

over Danmarks mest bæredygtige brands. Dermed har Coop og Urtekram for tredje år i træk byttet plads i toppen, mens det er andet år i træk, at Friland ligger nummer tre – hele

37 pladser foran moderselskabet Danish Crown, og den høje placering glæder Henrik Biilmann, der er direktør for Friland.

Bæredygtighed giver fordele - Bæredygtighed er vigtigt for Friland, og derfor glæder jeg mig over, at den indsats, som bliver lagt for dagen, bliver anerkendt blandt de danske forbrugere. Den position, som vi har i Friland, kan vi også bruge offensivt, når vi skal fortælle, hvad Friland er, og hvad vi kan, for det er et konkret bevis på, at vi tager bæredygtighed meget seriøst, siger han i en pressemeddelelse.

Rapporten fra Sustainable Brand Index viser samtidig, at bæredygtighed er udslagsgivende for mange af forbrugernes vaner. Således svarer 62 pct. af danskerne, at bæredygtighed har en effekt på, hvad de beslutter sig for at købe.

- Denne her rapport er i høj grad et skulderklap både til vores medarbejdere, som hver dag knokler for at gøre Friland relevant for forbrugerne, men faktisk i endnu højere grad til vores landmænd, som er hele grundlaget for fortællingen om Frilands bæredygtighed, siger Henrik Biilmann. jb@okologi.dk

Discountkæden Aldi opruster på CSR-fronten Ansvarlighed: ALDI Danmark har ansat Katrine Milman som ny CSR manager. Hun har de seneste år arbejdet for Bestseller, men før det var hun i en årrække med til at tegne den økologiske proÀl hos Coop Danmark. ’Med ansættelsen af Katrine opruster ALDI yderligere aktiviteterne inden for det strategisk vigtige område ansvarlighed og bæredygtighed’, skriver Aldi i en pressemeddelelse.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

27. april 2018 nr. 631

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 29. april kl. 13–15. Sådan hjælper du de vilde bier i din have.

Foredrag og workshop med Jørgen Pedersen, formand for foreningen Vilde bier i Danmark.

Hvad er status for de vilde bier, og hvad kan vi gøre for at de trives i vores omgivelser? Efter foredraget er der workshop, hvor vi bygger bihoteller og humlebikasser til haven. Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, 4330 Hvalsø. Se mere på: https://merelivihaven. dk/lejre/tavle/. Arr: Mere Liv i Haven Lejre.

Maj 10.-13. maj. )RONHWU¥ƨ HW IRU HW

Bæredygtigt Danmark i Vejle.

Torsdag den 10. og 11. maj er de udadvendte dage med et hav af boder, workshops, events, foreCQ@F ƥ KL RS@MCD TCRSHKKHMFDQ $M masse dygtige og erfarne mennesker deler bæredygtig viden fra alle livsområder. Foreløbig har 115 personer fra mere end 90 grønne foreninger sagt ja til @S AHCQ@FD SHK %NKJDSQ¡Ƥ DS +³QC@F den 12. maj sætter de grønne foreninger sig sammen for at drøfte fremtidens fælles løsninger og samarbejde. #T J@M SHKLDKCD CHF %NKJDSQ¡Ƥ DS via Det Fælles Bedstes hjemmeside - www.detfaellesbedste.dk.

Arr: Det Fælles Bedste.

29. maj kl. 10 - 13. Kom til GræsMælk - økologisk bedriftsbesøg hos Jørgen Skøtt Sønderby, Storhedevejen 16, 8850 Bjerringbro Vi har fokus på græsmælk til Thise Mejeri og græsmarksdrift i almindelighed. Tilmelding: Anders B. Møller, Mobil: 4025 0590, Email: abm@lmo.dk Arr: LMO. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Økologisk grovfoderdag ØkologiRådgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 på Vejgården i Nordenskov mellem Varde og Grindsted.

Se nærmere herom på okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf Tid: 15. maj kl. 10-15 Sted: Vejgården I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kontaktperson: Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark på cos@oerd.dk Naturmødet 2018 Naturmødet er for dig, der interesserer dig for og har en holdning til naturen i Danmark, og der er mange måder, at deltage i Naturmødet på. Se det fulde program og læs mere om Naturmødet 2018 på naturmoedet.dk og husk at kigge forbi Økologisk Landsforenings stand.

Tid: 24. maj kl. 14 til 26. maj kl. 16 Sted: Hirtshals Sofari 2018 På Sofari kan du se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om økologisk svineproduktion. Besøg en gård, mød grisene, prøv de mange aktiviteter for børn og voksne, få en rundvisning, deltag i konkurrencer og nyd lidt godt at spise.

Tid: 27. maj kl. 10 til kl. 14 Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Sofari.dk Arrangør: FØKS i samarbejde med Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Friland A/S Foredrag med Stephen Briggs Kom til foredrag for landmænd med den meget anerkendte Stephen Briggs, der er engelsk konsulent og samtidig pløjefri økologisk landmand.

Sæson. Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum. 257 s.

299,95 kr. FADL’s Forlag.

Som årstiderne skifter, skifter sæsonen for forskellige råvarer, og hvad er bedre end helt friske råvarer? Butikkernes importerede jordbær i januar kan ikke sammenlignes med dem, man selv kan plukke i sommersolen. Så, grib årstiden, nyd forventningens glæde og få den mest velsmagende mad.

Hvis man mangler ideer og inspiration, er her 100 opskrifter, der følger årstidernes skiften, og ingredienslisterne er holdt på et niveau, så retterne også er til hverdagsbrug – med eller uden gæster.

AB

Fredagscafé 4. maj kl. 18 1. juni kl. 18 Mokost-Brunch 2. juni kl. 11-14 Eva tryller og forfører i plantefødens navn www.drivhuset-eva.dk 9864 5655 - Bestil bord

Fakta om økologi og svar på myter Når man som politiker taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte øko-myter med links til yderligere forskning og dokumentation.

Har du lyst til at deltage i debatten - eller hjælpe politikerne med at få styr på fakta - så kig ind på http://okologi.dk/kommunal-oekologi/

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Tid: 30. maj kl. 14.30 – 17.00 Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup Læs mere og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender Temadag for rådgivere: bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget Få ny viden om udvikling, implementering og udbredelse af nye bæredygtige dyrkningssystemer, som øger kulstofindholdet i jorden, forbedrer jordstrukturen, mindsker brændstofforbruget, øger biodiversiteten i og på jorden, forbedrer næringsstofudnyttelsen, nedsætter CO2-udledningen og forbedrer den økonomiske bundlinje. Vi tager også i marken og ser dyrkningssystemerne i praksis.

Tid: 31. maj kl. 09.00 – 16.00 Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup og marker tæt på Se program og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Studietur: holistisk afgræsning i England Du har nu en unik mulighed for at lære af de bedste metoder, erfaringer og løsninger fra holistisk afgræsning i praksis på en faglig studietur til England. På turen vil vi bl.a. besøge særligt udvalgte engelske mælke- og kødkvægsproducenter, der praktiserer holistisk afgræsning, ser de bedste praktiske løsninger, og lærer teknikker til at få størst muligt udbytte af holistisk afgræsning.

Tidspunkt: 1. – 4. juni 2018 Sted: Afgang fra Billund Lufthavn 1. juni kl. 06.00. Hjemkomst til Billund Lufthavn 4. juni kl. 21.35.

Læs mere og tilmeld dig senest 29. april på okologi.dk/kalender

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. april 2018 nr. 631

23

$1121&(5 É˝

økologiogerhverv.dk

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi pü www.lokaløkologi.dk

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; www.okologi.dk

Bjerrely Fiskesø â&#x20AC;&#x201C; E UHG\JWLJ Âż VNHVÂĄ vHG +HUQLQJ PHG ÂĄNRORJLVNH XGV WQLQJVÂż VN En oplevelse for hele familien â&#x20AC;&#x201C; ren økoturisme

Se foreningens hjemmeside og fü elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

LĂŚs mere pĂĽ www.bjerrely.dk Mobil: 23 71 51 03

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges

Kig efter de økologiske spisemÌrker, nür du spiser ude LÌs om de økologiske spisemÌrker pü

Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

Overnatning i Tønder by. 250 kr. pr. nat. FÌlles badevÌrelse.

Mulighed for tilkøb af økologisk morgenmad og aftensmad.

Kontakt: morgengry@bbsyd.dk Stadepladser tilbydes: Ă&#x2DC;kologisk Marked i Valby, lørdag 9/6, 14/7, 11/8 og 8/9. 300,pr. stadeplads. Kontakt Niels Hougaard: tlf. 3023 7823, n.hougaard@get2net.dk Under Kort & Godt koster en annonce pĂĽ højst 20 ord kun 125 kr. Er den pĂĽ højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vĂŚre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sĂŚrlige markeringer eller linjeskift.

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI

Â&#x201E; KORT & GODT

ERHVERV

Se det store udvalg af lÌkre øko-varer pü vores

WEBSHOP Har du styr pü det hele har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

SĂĽ, mangler du noget, til nĂĽr dagene bliver lange, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . .

Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

Kik pĂĽ biodynamikken Klik pĂĽ

pĂĽ www.biodynamisk.dk

Se bl.a.

Ă&#x2DC;kologisk hagesmĂŚk Hvid, lyseblĂĽ eller lyserød

100,okologi.dk/forbruger/webshop

Her kan du se smĂĽ film pĂĽ 2-6 min. om biodynamisk dyrkning Interesseret i et omlĂŚgningsbesøg for landmĂŚnd? Kontakt os pĂĽ info@biodynamisk.dk og 86 19 94 45 Foreningen for Biodynamisk Jordbrug â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;kologiens Hus, Silkeborgvej 260 â&#x20AC;˘ 8230 Ă&#x2026;byhøj

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 11. maj 25. maj 8. juni 22. juni 6. juli

Annoncedeadline 1. maj 15. maj 29. maj 12. juni 26. juni

Nr. 632 633 634 635 636

17. aug.

31. aug.

14. sep.

7. aug.

21. aug.

4. sep.

637 638 639

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

27. april 2018 nr. 631

ERHVERV

ØKOLOGI

232.000 danskere så køerne danse til Økodag 232.000 danskere oplevede i år køernes begejstring over at blive lukket ud på forårsgræs. Økodag øger gæsternes interesse for økologiske fødevarer, viser en undersøgelse

ØKODAG AF LINE SKOUBOE Cirka 232.000 danskere tog på landet for at se de økologiske køer komme på græs 15. april, da 73 økogårde inviterede til Økodag.

- Besøgstallet bekræfter endnu engang, at Økodag er en folkefest.

Det er utroligt glædeligt, at danskerne bakker så massivt op om begivenheden. Det vidner om en stor interesse for økologi og dyrevelfærd og et ønske om at vide, hvor maden kom-

mer fra, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, som deltog i den ofÀcielle åbning af Økodag på Hagens Mølle ved Skive. Økodag øger interessen Per Kølster mener, at begivenheden er med til sikre, at Áere køer får græs under klovene i sommerhalvåret.

Ifølge den seneste evaluering af Økodag har 78 procent af de gæster, som ikke i forvejen købte mange økovarer, således fået øget interesse for at købe økologiske fødevarer efter at have deltaget i Økodag: - Til Økodag oplever danskerne ’live’, hvilken forskel de gør, når de køber økologisk mælk. De er simpelthen med til at sætte køerne fri. Dyrenes begejstrede forårsdans viser meget tydeligt, at det mest naturlige for en ko er at være ude på marken.

Netop derfor skal alle økologiske

Økodag fandt første gang sted i 2005 med et besøgstal på 10.000 gæster. I år lå tallet på 232.000.

Foto: Uffe Kjær/Moment

køer på græs i sommerhalvåret.

I en årrække har Áere end 200.000 danskere deltaget i Økodag, og i år blev der sat besøgsrekord på gården Søbysøgaard på Fyn, hvor der var cirka 15.500 gæster.

- Det er overvældende, at så mange tusinde danskere bakker op, når

DYRENE FÅ STYR PÅ DYREVELFÆRDEN

de økologiske landmænd inviterer inden for på deres gårde og lægger rigtig mange kræfter i at skabe et godt og hyggeligt arrangement. En stor del af gæsterne til Økodag er børn, og oplevelsen er med til at forme dem som forbrugere, der senere i livet skal tage stilling til, om deres

mælk skal være økologisk og komme fra køer på græs, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Økodag er den største nationale fødevare- og landbrugsbegivenhed i Danmark. Eventen fandt sted første gang i 2005 med et besøgstal på 10.000. Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og deres mejerier. Ca. hver tredje liter mælk, som bliver solgt i Danmark i dag, er mærket med det røde Ø.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening

DYRENE BRUG DINE REGISTRERINGER Them Andelsmejeri har diskuteret vefærd hos kalvene både sommer og vinter. Foto: Iben A. Christiansen.

”Velfærdsnøgletal økologi” giver et overblik over de mest kritiske indsatsområder. Foto: Iben A. Christiansen.

VIRKNING: For at øge dyrevelfærden i malkekvægsbesætningen, er det nødvendigt at kende besætningens velfærdsmæssige udgangspunkt.

VIRKNING: En velfærdsvurdering afspejler først og fremmest de aktuelle rutiner og de synlige tegn på dyrene og i deres omgivelser. Der skal dog også inddrages registreringsdata, da de viser de langsigtede forhold, der ikke kan ses direkte.

I PRAKSIS: En metode til at vurdere det velfærdsmæssige niveau kan være at benytte et velfærdsvurderingsværktøj. Alt efter dyreart er der forskellige metoder. Hver produktionsgren har udviklet dyrevelfærdsværktøjer i eget tempo og omfang og benyttet dem, når det var relevant i forhold til kontrol, certificering, mærkning og/eller produktionsoptimering. I malkekvægsbesætninger benyttes værktøjerne Kalveliv100, Kvieliv100 og Koliv100.

Ved vurdering af dyrevelfærden sammensætter vi et samlet billede ved systematisk at iagttage, hvordan dyrene reagerer på deres omgivelser ved sygdom, tegn på smerte eller ubehag, deres opførsel, det stald- og pasningssystem, de lever i, samt den måde, landmanden varetager ansvaret for dyrene på. Med andre ord kan en god velfærdsvurdering benyttes til at beskrive dyrenes levevilkår og deres umiddelbare og synlige respons på disse vilkår.

FAKTA: Tanken bag en bedriftsorienteret velfærdsvurdering er at give landmanden hjælpemidler til at vurdere sine dyr og overveje, hvilke ændringer og forbedringer, dyrene eventuelt har brug for, og som passer ind i besætningens strategi. Landmanden kan selv lave velfærdsvurderingen, men det er oplagt at udarbejde den i samarbejde med en kollega, konsulent eller dyrlæge, så den bliver nuanceret og kan være et godt udgangspunkt for sparring og rådgivning i besætningen: Hvad kan forbedres? Hvilke aldersgrupper er mest udfordrede? Er det forbedring af staldforhold, fodring, management eller hygiejne, der kan skabe merværdi for dyrene med en øget indsats?

Kom i gang: Kontakt din økologirådgiver. Læs mere om velfærdsvurdering vejledninger til Kalveliv100, Kvieliv100 og Koliv100 på www.okologi.dk.

I PRAKSIS: Hver dyreart har sine egne registreringer, der kan bruges til dette formål – eksempelvis fra dyrlægen (dødelighed, huld, halthed, trykninger, renhed, medicinforbrug), fra slagtefund (parasitter, sår, skader) og fra klovbeskærer (klovlidelser).

Produktionsmål, dødelighed og slagtedata kan som regel findes uanset dyreart og giver et godt billede af, hvorvidt bedriften er undervejs i en negativ eller en positiv retning, samt gør det muligt at se udviklingen over tid.

FAKTA: Et eksempel på en relevant velfærdsudskrift fra DMS er ”Velfærdsnøgletal, Økologi”. Velfærdsnøgletallene giver et hurtigt overblik over de mest kritiske områder i mælkeproduktionen: • • • • • •

Kalvedødelighed Kvier, kælvningsalder Holdbarhed, køer Mælkeydelse i forskellige laktationer Sundhed, herunder celletal Slagteresultater, køer.

Kom i gang: Kontakt din økologirådgiver. Læs mere om nøgletal for kvæg på www.okologi.dk.

IDEER TIL BEDRE DYREVELFÆRD FOR MALKEKVÆG

DYREVELFÆRDSKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET DYREVELFÆRD I MÆLKETANKEN – ET SAMARBEJDE MELLEM MÆLKEPROJEKTET ER STØTTET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

PRODUCENTER OG MEJERI OM ØGET DYREVELFÆRD SOM VEJ TIL VÆRDISIKRING AF ØKOLOGISKE MÆLKEPRODUKTER.

Det er ikke al dyrevelfærd, der kan måles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug allerede er i gang og fortsat tager et dedikeret ansvar for at: ɻ Sænke sygdomsniveauet ɻ Øge dyrenes robusthed ɻ Forbedre naturlige livsmuligheder Økologisk Landsforening har i projektet Dyrevelfærd i mæl-

ketanken lanceret et nyt Dyrevelfærdskatalog, der beskriver 26 déer til, hvad der praktisk kan gøres for at øge dyrevelfærden i kvægbesætningen. Hensigten er, at økologisk husdyrproduktion krediteres for at levere bedre dyrevelfærd.

Dyrevelfærdskataloget kan også findes på okologi.dk, hvor det vil blive opdateret med nye idéer og tiltag.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene i denne og kommende udgaver.