Økologi & Erhverv nr. 633 25-05-18

Vi er tæt på!

Forandringer venter landmænd

Find et ekstra ben i Holland

NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV ¡NRQRPLVNH UHGQLQJVSODQ JLYHU DQOHGQLQJ WLO PDQJH VS¡UJVPnO 3HU .¡OVWHU EHVYDUHU HQ GHO DI GLVVH L OHGHUHQ

, WDNW PHG DW NOLPDIRUDQGULQJHUQH WDJHU WLO YLO SURGXFHQWHU GHU V OJHU WHNQRORJLVNH O¡VQLQJHU WLO ODQGP QGHQH NRPPH WLO DW WMHQH ÁHUH SHQJH IRUPHQWOLJ Sn EHNRVWQLQJ DI ODQGP QGHQH O\GHU YXUGHULQJHQ L HQ Q\ UDSSRUW

, Q VWH XJH GUDJHU ÁHUH GDQVNH SURGXFHQWHU WLO $PVWHUGDP IRU DW GHOWDJH L 3/0$ VRP HU YHUGHQV VW¡UVWH PHVVH IRU SULYDWH ODEHO RJ LI¡OJH HNVSRUWFKHI 3HUQLOOH %XQGJnUG HU GHU VXQG IRUQXIW L DW OHYHUH WLO N GHUQHV HJQH P UNHU

2

M(NNESKER & MENINGER

5

POLITIK & UDVIKLING

ØKOLOGI

17

MAD & MARKED

ERHVERV

25. maj 2018 nr. 633 38. årgang

Nye regler for økologi fter ϐire års for andlinger er en ny økologiforordning vedtaget i EU ØKOLOGIREGLER $) +(15,. +,1'%< .26=<&=$5(.

Velbesøgt grovfoderdag NRORJL5nGJLYQLQJ 'DQPDUN YDU PDM Y UW YHG NRORJLVN *URYIRGHUGDJ Sn 9HMJnUGHQ , 6 YHG 9DUGH (Q GHO ODQGP QG KDYGH WDJHW HQ IULGDJ IUD IRUnUVDUEHMGHW IRU DW O UH PHUH RP UXJDIJU VQLQJ G\UNQLQJ DI PDMV VO W RJ XGO JVVWUDWHJLHU 'HU YDU RJVn OHMOLJKHG WLO DW VWXGHUH WR IRUVNHOOLJH UDGUHQVHUH L PDMVPDUNHQ ELOOHGHW RJ SURGXNWHU IUD XGVWLOOHUH

Læs mere om Økologisk Grovfoderdag side 10

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer:

Økologer skal betales til tiden Økologerne skal kunne regne med at få udbetalt økologistøtten uden urimelige forsinkelser.

Det er et af ønskerne i et fælles udspil fra Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer POLITIK $) +(15,. +,1'%< .26=<&=$5(.

'HW VNDO Y UH VOXW PHG XULPHOLJH IRUVLQNHOVHU QnU ¡NRORJLVNH ODQGP QG IUHPRYHU VNDO KDYH XGEHWDOW GHUHV ¡NRORJLWLOVNXG 'HUIRU VNDO /DQGEUXJVVW\UHOVHQ HWDEOHUH HW VSH-

FLÀNW UHVXOWDWPnO IRU WLOVNXGVRUGQLQJHQ Vn SFW DI WLOVNXGGHW VNDO Y UH XGEHWDOW LQGHQ PDUWV 'HW HU HW DI GH IRUVODJ VRP NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ / RJ /DQGEUXJ )¡GHYDUHU / ) SU VHQWHUHU L GHUHV I OOHV SROLWLVNH XGVSLO · NRORJL 6DPPHQ RP XGYLNOLQJHQµ +HOOH %RUXS )ULEHUJ DGPLQLVWUHUHQGH GLUHNW¡U L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ XGG\EHU KYRUIRU OLJH QHWRS GHWWH SXQNW KDU InHW SODGV L XGVSLOOHW 'HW HU QRJHW GHU HU JHQHUHQGH RJ XULPHOLJW RYHU IRU ¡NRORJHUQH Vn YL HU HQLJH PHG /DQGEUXJ )¡GHYDUHU RP DW GHW HU QRJHW YL PHJHW JHUQH VHU DW PDQ DGUHVVHUHU RJ InU O¡VW LQGHQ IRU HQ RYHUVNXHOLJ KRULVRQW 'HW KDU Y UHW HW NHQGW SUREOHP L HW VW\N-

NH WLG Vn QX Pn GHU ÀQGHV HQ SROLWLVN O¡VQLQJ 9RUHV XGVSLO JnU EnGH HIWHU ·KHU RJ QX· ¡NRQRPLVNH XGIRUGULQJHU KRV ¡NRORJHU RJ GHW EUHGHUH DUEHMGH PHG DW XGYLNOH ¡NRORJL Venstre anerkender problemet 9HQVWUHV ODQGEUXJVRUGI¡UHU (UOLQJ %RQQHVHQ HUNHQGHU DW GHU KDU Y UHW SUREOHPHU PHG XGEHWDOLQJHQ DI ¡NRORJLWLOVNXGGHQH -HJ HU KHOW HQLJ 'HU HU QRJOH DGPLQLVWUDWLYH SURFHGXUHU VRP VNDO VHV Sn RJ VWUDPPHV RS -HJ HU HQLJ L DW MR I¡U PDQ InU XGEHWDOW VLQ VW¡WWH MR EHGUH %nGH / RJ / )·V ¡NRORJLVHNWLRQ KDU WLGOLJHUH DSSHOOHUHW WLO 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ QX /DQG-

EUXJVVW\UHOVHQ IRU DW IUHPVN\QGH VW¡WWHXGEHWDOLQJHQ , O¡G GHW IUD VW\UHOVHQ DW GHQ YDU SnYLUNHW DI HW Q\W VDJVEHKDQGOLQJV V\VWHP HQ U NNH RSVLJHOVHU JUXQGHW XGÁ\WQLQJ RJ DW IRUYHQWQLQJHQ YDU DW GHW YLOOH EOLYH EHGUH IUHPRYHU 3UREOHPHUQH IRUWVDWWH GRJ Vn VLGVWH nU DQVDWWH VW\UHOVHQ HNVWUD SHUVRQDOH IRU DW V QNH VDJVEHKDQGOLQJVWLGHQ 8G RYHU HW RSJ¡U PHG GHQ IRUVLQNHGH XGEHWDOLQJ O JJHU XGVSLOOHW RS WLO DW LQGI¡UH NOLPD RJ QDWXUNUDY JLYH EHGUH DGJDQJ WLO UHFLUNXOHULQJ DI Q ULQJVVWRIIHU DW ¡UHP UNH PLGOHU WLO ¡NRORJLIRUVNQLQJHQ RJ In PHUH IRNXV Sn DIV WQLQJ DI ¡NR YDUHUQH Læs mere på side 4

'HQ Q\H ¡NRORJLIRURUGQLQJ GHU QHWRS HU EOHYHW HQGHOLJW YHGWDJHW L (8 VNDO VNDEH PHUH OLJH YLONnU IRU ODQGP QG Sn WY UV DI JU QVHUQH 'HW RSO\VHU /DQGEUXJVVW\UHOVHQ VRP GHVXGHQ IUHPK YHU QHGHQVWnHQGH HNVHPSOHU Sn QGULQJHU GHU InU EHW\GQLQJ IRU GDQVNH ODQGP QG ɻ 'HWDLOKDQGOHQ NDQ LNNH O QJHUH XQGWDJHV ¡NRORJLNRQWURO ɻ .UDYHW RP nUOLJ ¡NRORJLNRQWURO RSUHWKROGHV JUXQGO JJHQGH 'HW EOLYHU PXOLJW DW MXVWHUH IRU YLVVH SURGXFHQWHU PHG HQ ODY ULVLNRSURÀO ɻ 9 NVWKXVSURGXFHQWHU VNDO IUD G\UNH L EXQGMRUG 3URGXFHQWHU GHU QX G\UNHU L DIJU QVHGH EHGH InU HQ RYHUJDQJVSHULRGH Sn nU WLO DW RPO JJH ɻ 'HU LQGI¡UHV LNNH HQ V UOLJ SHVWLFLGJU QVHY UGL IRU ¡NRORJL PHQ PHGOHPVODQGH GHU KDU LQGI¡UW HQ QDWLRQDO JU QVHY UGL NDQ YLGHUHI¡UH GHQQH 'DQPDUN KDU LNNH HQ V UOLJ JU QVHY UGL Vn LI¡OJH /DQGEUXJVVW\UHOVHQ NDQ VDPKDQGHO PHG DQGUH ODQGH EOLYH YDQVNHOLJHUH ɻ 'HU EOLYHU IRUEXG PRG DW KDOHNXSHUH ¡NRORJLVNH VYLQ L DOOH (8 ODQGH ɻ 'HQ GDQVNH SURGXNWLRQ DI ¡NRORJLVNH OLQHPXVOLQJHU NDQ IRUWsætte.

Skuffet over manglende løft NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV ODQGEUXJVSROLWLVNH FKHI 6\ELOOH .\HG NDQ VH HQNHOWH JRGH WLOWDJ L GHQ Q\H IRURUGQLQJ PHQ KXQ HU VNXIIHW RYHU DW ¡NRORJLHQ LNNH KDU InHW HW HJHQWOLJW O¡IW +XQ YXUGHUHU DW GHW L VWHGHW EOLYHU IRUHQLQJHQV HJHW LQLWLDWLY NRORJL/ )7 GHU NRPPHU WLO DW VW\UNH ¡NRORJLHQ KHUKMHPPH

2

ØKOLOGI & ERHVERV

25. maj 2018 nr. 633

MENINGER

MENNESKER Ønsker du at bidrage økonomisk til Økologisk Landsforenings redningsplan?

Vi er tæt på!

REDNINGSPLAN $) 7$1-$ $51%(5 +$16(1 3n IRUVLGHQ DI RNRORJL GN ÀQGHU GX OLQN WLO XQGHUVLGHQ Økonomisk redningsplan .OLN GLJ LQG RJ ÀQG GHQ VW¡WWHPXOLJKHG GHU SDVVHU WLO GLJ Dobbelt kontingent 9 OJHU GX DW LQGEHWDOH GREEHOW NRQWLQJHQW IRU LQGEHWDOHU GX VDPPH EHO¡EVVW¡UUHOVH VRP GHW NRQWLQJHQWEHO¡E GX EHWDOWH WLO NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ YHG nUHWV VWDUW ,QGEHWDOLQJHQ HU IUDGUDJVEHUHWWLJHW IRU ODQGPDQGV RJ YLUNVRPKHGVPHGOHPPHU 6RP WDN IRU GLW ELGUDJ InU GX PXOLJKHG IRU DW EOLYH K¡UW L IRUELQGHOVH PHG YRUHV VWUDWHJLSURFHV L HIWHUnUHW Et engangsbeløb 'X NDQ GRQHUH HW HQJDQJVEHO¡E WLO / YLD 0RELOH3D\ HOOHU WLO YRUHV NRQWR L 0HUNXU (U GX HUKYHUYVGULYHQGH VNDO GX Y UH RSP UNVRP Sn DW GRQDWLRQHQ LNNH HU IUDGUDJVEHUHWWLJHW Støt og bliv markedsført QVNHU GX DW JLYH HW \GHUOLJHUH EL GUDJ XG RYHU EHO¡EHW VYDUHQGH WLO HW GREEHOW PHGOHPVNRQWLQJHQW KDU GX PXOLJKHG IRU GHW 9L NYLWWHUHU PHG DW O JJH GLW QDYQ HOOHU ORJR Sn YRUHV KMHPPHVLGH )RU ODQGPDQGV RJ YLUNVRPKHGVPHGOHPPHU HU ELGUDJHW IUDGUDJVEHUHWWLJHW Giv et lån 'X KDU RJVn PXOLJKHG IRU DW OnQH / SHQJH 'LQ LQGEHWDOLQJ YLO EOLYH VWLIWHW VRP DQVYDUOLJ OnQHNDSLWDO PHG HQ PHOOHPODQJ KRULVRQW RJ WLOEDJHEHWDOLQJ Sn IHP nU Tanja Arnber Hansen er bestyrelses- og direktionssekretær i Økologisk Landsforening. tah@ okologi.dk

LEDER $) 3(5 . /67(5

, ÁHUH DI GH PDQJH JRGH RJ NULWLVNH VDPWDOHU VRP YL KDU KDIW PHG MHU PHGOHPPHU L IRUELQGHOVH PHG LQGVDPOLQJ DI SHQJH WLO IRUHQLQJHQ HU GHU ÁHUH VS¡UJVPnO GHU JnU LJHQ +YRUIRU HU GHW JnHW VRP GHW HU" +YRUIRU KDU , LNNH KDIW VW\U Sn GHW" (U GHU DQGUH GHU KDU LQGEHWDOW" (U GHW HJHQWOLJ HOOHU PLOOLRQHU IRUHQLQJHQ VNDO EUXJH" 6YDUHQH HU ɻ DW GHW EXGJHW YL DUEHMGHGH HIWHU L YDU ODYHW Sn IRUNHUWH IRUXGV WQLQJHU ɻ DW GHU PDQJOHGH WUDQVSDUHQV L GHQ GDJOLJH VW\ULQJ RJ GHUPHG PXOLJKHGHU IRU O¡EHQGH RSI¡OJQLQJ ɻ DW GH PLOOLRQHU NU YL IRUYDOWHU L IRUP DI SURMHNWPLGOHU HU HQ DOWRYHUVN\JJHQGH GHO DI YRUHV VDPOHGH ¡NRQRPL RJ DW GH HU IDOGHW L ·NXUVY UGL· Sn JUXQG DI IRQGHQHV NUDY RJ VYLQJHQGH RYHUKHDG ɻ DW GH PLOOLRQHU NU HU Q¡GYHQGLJH IRU DW VLNUH HJHQNDSLWDOHQ RJ EDQNHQV NUDY RJ ɻ DW GH PLOOLRQHU NURQHU RS WLO L DOW VNDO LQYHVWHUHV L DW VNDEH HQ IUHPWLG KYRU YL LNNH HU Vn DIK QJLJH DI SURMHNWPLGOHUQH )RU DW EHVNULYH VLWXDWLRQHQ EUXJHU EHVW\UHOVHQ WLW GHW ELOOHGH DW IRUHQLQJHQ HU HW VWRUW VNLE GHU IUDJWHU GH ¡NRORJLVNH Y UGLHU VRP PHGOHPPHUQH KDU VNDEW Sn YHM PRG Q\H PnO KYRU ¡NRORJLHQ NDQ YRNVH RJ XGYLNOH VLJ ² PHUH RJ EHGUH 0HGDUEHMGHUQH L KXVHW HU PDQGVNDEHW L PDVNLQUXPPHW VRP V¡UJHU IRU DW VNLEHW

I overført betydning har Økologisk Landsforenings skib sejlet efter defekt kompas. Det fremgår af Per Kølsters leder.

Foto: Colourbox.

“

Første opgave er så, at få skibet bragt fri, få lappet hulerne, smurt maskinen og kalibreret kompasset.

IXQJHUHU RJ NRPPHU IUHP PHQV EHVW\UHOVHQ RJ GLUHNWLRQHQ VRP NDSWDMQ RJ VW\UPDQG VWnU Sn EURHQ IRU DW VLNUH DW YL I¡OJHU GHQ NXUV , KDU ODJW Sn JHQHUDOIRUVDPOLQJHQ 9RUHV QXY UHQGH VLWXDWLRQ HU DW GHWWH VNLE HU JUXQGVW¡GW RJ VSUXQJHW O N IRUGL PDVNLQHQ LNNH YDU VPXUW ULJWLJW RJ IRUGL NRPSDVVHW YDU GHIHNW RJ YLVWH HQ IHMONXUV 2J VDPWLGLJ YLVHU GHW VLJ DW GHW IDUYDQG YL KDU VHMOHW L GH VLGVWH PDQJH nU HU EOHYHW PHUH RJ PHUH IDUHIXOGW PHG VWU¡P RJ XP UNHGH VN U 'HW HU VHOYI¡OJHOLJ RV Sn EURHQ GHU KDU DQVYDUHW IRU DW PDVNLQUXPPHW IXQJHUHU DW NRPSDVVHW HU

ERHVERV

Udgiver NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¡M 7OI ZZZ ¡NRORJLRJHUKYHUY GN

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW LE#RNRORJL GN 4190 2007

Journalist +HQULN +LQGE\ .RV]\F]DUHN KKN#RNRORJL GN

Udkommer XGJLYHOVHU nUOLJW Oplag ,661

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH DE#RNRORJL GN 4190 2006

Journalist -DNRE %UDQGW ME#RNRORJL GN 2889 9868

UHWYLVHQGH RJ V¡NRUWHW HU RSGDWHUHW 9L KDU IHMOHW QnU YL LNNH RSGDJHGH GHW LQGHQ GHW YDU IRU VHQW RJ VNLEHW JLN Sn JUXQG 'HW HU NODUW XWLOIUHGVVWLOOHQGH RJ LNNH JRGW QRN )¡UVWH RSJDYH HU Vn DW In VNLEHW EUDJW IUL In ODSSHW KXOHUQH VPXUW PDVNLQHQ RJ NDOLEUHUHW NRPSDVVHW 'HW HU GHW GH PLOOLRQHU VNDO EUXJHV WLO 'H PLOOLRQHU RS WLO GH VNDO EUXJHV WLO DW In VNLEHW I¡UW XG L HW DQGHW PLQGUH ULVLNR I\OGW IDUYDQG VDPW DW In DQVNDIIHW QRJHW WLGVVYDUHQGH QDYLJDWLRQV XGVW\U 9L HU L O¡EHQGH SRVLWLY GLDORJ PHG EnGH YLUNVRPKHGHU ODQGP QG RJ SHUVRQOLJH PHGOHPPHU GHU ¡QVNHU DW EDNNH RS RJ GHUIRU WURU YL IXOGW RJ IDVW Sn DW YL PHJHW VQDUW YLO Y UH L PnO PHG GH I¡UVWH PLOOLRQHU 9L HU GRJ IRUVDW PHJHW RSWDJHGH DI RJVn DW DUEHMGH Sn DW VNDIIH GH VLGVWH PLOOLRQHU NU Vn YL NDQ O JJH HQ Q\ NXUV KYRU GHU HU PLQGUH ULVLNR RJ KYRU GHU HU Q\H PXOLJKHGHU PHG IXOG NUDIW IUHP

Abonnement $YLVHQ NRVWHU NU L O¡VVDOJ (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU NU HNVNO PRPV

%HVWLO Sn PDLO KPR#RNRORJL GN

Tryk 6NLYH )RONHEODG

(W VLGVWH VS¡UJVPnO GHU RIWH VWLOOHV HU +YDG Vn KYLV YL LNNH InU VDPOHW GH PLOOLRQHU" 6YDUHQH HU ɻ $W Vn O QJH VNLEHW VWnU Sn JUXQG JnU GHW LNNH QHG RJ ɻ $W YL RJVn NDQ KROGH KHQGH Á\GHQGH LQGWLO YLGHUH , O QJGHQ JLYHU GHW VHOYVDJW LQJHQ PHQLQJ PHG HW VNLE GHU LNNH NDQ VHMOH 'HQ WDQNH HU OLJHVn XWRSLVN VRP DW ¡NRORJLHQ LNNH HU NRPPHW IRU DW EOLYH 2J WLO PHUH RJ EHGUH 2J GHUIRU VNDO / VHOYI¡OJHOLJ Y UH PHG IUHPDG IRU DW VLNUH DW YL QnU Q\H PnO 9L YLO PHJHW JHUQH LJHQ Sn GHQQH SODGV XGWU\NNH YRUHV WDNQHPPHOLJKHG Sn DOOHV YHJQH IRU GHQ LQGVDWV GHU O JJHV L VnYHO PDVNLQUXP VRP PHG GH ELGUDJ PHGOHPPHUQH \GHU XDQVHW VW¡UUHOVHQ VWRUH VRP VPn (QGQX HQJDQJ VNDO GHU GHUIRU O\GH HQ RSIRUGULQJ WLO DW ELGUDJH KYLV GHW LNNH DOOHUHGH HU VNHW

Økologi & Erhverv UHGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ¡NRQRPLVNH RJ RUJDQLVDWRULVNH LQWHUHVVHU Udebliver avisen, NDQ GX YLD YRUHV KMHPPHVLGH ZZZ ¡NRORJLRJHUKYHUY GN HOOHU WOI ODYH HQ LQGEHUHWQLQJ 'X YLO GHUHIWHU In WLOVHQGW HQ HUVWDWQLQJVDYLV Debatindlæg: 5HGDNWLRQHQ PRGWDJHU JHUQH GHEDWLQGO J IUD YRUHV O VHUH 6HQG GLW LQGO J WLO LE#RNRORJL GN 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

25. maj 2018 nr. 633

INDHOLD: POLITIK & UDVIKLING

6

4 Fælles økologiudspil skal holde Danmark i front Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har dannet fælles front i håbet om at skabe mere og bedre økologi i Danmark

5 Rapport: Klimaforandringerne bliver landbrugets største udfordring

6 Byplanlægger ønsker fokus på overset anbefaling 6 New Zealands miljøminister vil have færre køer 7 Generationsskiftet handler om familiens ønsker Zoolog vil have vildsvinehegn droppet

Økologisk Landsforening gav studerende fra Asmildkloster Landbrugsskole indblik i forskellige metoder og udfordringer, samt de tanker man bør gøre sig, når man planlægger sin fremtid som landmand

MARK & STALD 8 Fagligt talt: Skal du med på biogas-toget inden 2021

11

8 Udviklingen skal komme fra os selv Øko-mælkeproducent Jens Krogh, Ølgod, har meldt sin gård som testbedrift i udviklingsarbejdet med ØkologiLØFT. Økologisk Landsforenings initiativ for at udvikle dansk økologi i endnu mere bæredygtig retning.

9 Foreninger kritiserer naturpleje Dansk Ornitologisk Forening, DOF, og Værløse Naturgruppe kritiserer driften af de statsejede arealer på den nedlagte Flyvestation Værløse.

10 Majs er en kostbar afgrøde ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, inviterede i samarbejde med I/S Vejgården til den første grovfoderdag for økologer. 22 udstillere præsenterede maskiner og frø, mens rådgivere fra ØRD og Seges stod for den faglige formidling - blandt andet om dyrkning af økologisk majs.

11 Får hovedpine af majs Mælkeproducent Vagn Post fra Vorbasse dyrker korn og græs til sine jerseykøer, majs giver ikke bedre udbytter på hans gård og kan derfor ikke betale sig.

12 Naturklummen: Mød ØL på Naturmødet 2018 12 Nyt fra ICROFS: +¡MHUH ¡NRORJLVNH XGE\WWHU PHG ÁHUH WLOJ QJHOLJH Q ULQJVVWRIIHU

Fem slæt er bedre end ϐire Økonomien for mælkeproducenten er bedst, hvis man når fem slæt i løbet af sommeren; men har man storracede dyr, holder de næsten ydelsen, hvis vejret driller og man NXQ QnU ÀUH VO W

MAD & MARKED 12 På markedet: Reframe 13 Netto kårer Årets Økolog 2018 Danmarks største discountkæde vil gøre det til en fast tradition hvert år at hylde en af landets mest passionerede økologer.

14 Styrk dit salg fra gården via lokale netværk 6Pn ORNDOH QHWY UN VNDO KM OSH ¡NRORJHUQH PHG DW ÀQGH Q¡JOHQ WLO HW øget salg fra gården.

14 Den nye øko-app er downloadet 1300 gange Den nye øko-app, som skal guide folk til landets økologiske spisesteder, har fået en fornuftig start

16 Danmark bliver storproducent af øjenæg

15

Jørgen Jøker Trachsel vil etablere landets største produktion af økologiske øjenæg på Sillerupvæld Dambrug syd for Silkeborg.

17 Find dit ekstra ben på PLMA-Messen Nakskov Mill Foods A/S er blandt de 12 danske virksomheder, som i næste uge går efter at få en luns af det voksende marked for økologiske private label-produkter på PLMA-messen i Holland.

17 Økologien skal åbne døre til Asien for Them Mejeri Med etableringen af Dairy 1888 går Them Mejeri målrettet efter at komme ind på det asiatiske marked for økologiske mejeriprodukter.

Gårdbutikken bliver mere synlig Flere lempelser i reglerne for skiltning i det åbne land bliver positivt modtaget af økologerne, som får bedre mulighed for at skilte med events og direkte salg fra gården.

ØKOLOGI & ERHVERV

3

ØL vil lette byrden for små producenter Bureaukrati og overimplementering over for småproducenter skal ophøre, mener Økologisk Landsforening, som giver sit input til det kommende fødevareforlig FØDEVAREKONTROL AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Når det kommende fødevareforlig Fødevarefolig IV - vedtages, bør det indeholde løsninger for de små producenter, så de undgår uhensigtsmæssige byrder, mener Økologisk Landsforening (ØL).

I sit input til forliget har ØL fremsat en række forslag, der skal tilgodese de såkaldte småskalaproducenter, som ifølge foreningen er udfordret af en lovgivning, der er rettet mod store producenter. Af eksempler nævnes, at en producent med 200 høns skal tage samme antal afførings- og blodprøver som en producent med 40.000 høns, hvilket resulterer i en tættere prøvefrekvens målt per produceret enhed. Et andet eksempel er kravet til registreringer, indberetninger og opgørelser, der ifølge ØL er formuleret med udgangspunkt i storskalavirksomheder.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at forliget sikrer proportionalitet og bruges til at rette op på de uhensigtsmæssige regler, som rammer de små, alsidige producenter, der selv løfter hele jord til bord-kæden, siger ØL’s landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed.

Otte løsningsforslag I alt har ØL formuleret otte løsningsforslag, der bl.a. lyder, at politikerne indsamler erfaringer fra udlandet, for at se hvilke regler de små producenter mødes med dér. Desuden bør der skabes en bedre overensstemmelse mellem lovgivningen og den type virksomhed, som loven er rettet mod. Standardiserede prøve- og overvågningsprogrammer bør samtiGLJ DÁ¡VHV DI HW LQGLYLGXHOW ULVLNREDseret program, som tager stilling til den konkrete producent, og kontrolgebyrerne bør differentieres.

I materialet giver ØL nogle regneeksempler, der viser, hvordan lovpligtige fødevarekontroller er markant højere for de små producenter end de store, når man måler prisen per antal husdyr. For en producent med 200 slagtekyllinger løber fødevarekontrolomkostningerne op i 60 kr. per kylling, mens en storproducent med 30.000 slagtekyllinger betaler 2,50 kr. per kylling.

- Det handler om, at den nuværende lov er udformet med udgangspunkt i en stor industriel produktion.

Vi har en interesse i også at tage vare på de mindre og mere alsidige bedrifter, der producerer fra jord

til bord. De sikrer arbejdspladser i yderområderne og beriger fødevarekulturen, fordi de har en anderledes produktion, der skaber en historie, forklarer Sybille Kyed.

Kritik fra Michelinkok Økologi & Erhverv har tidligere omtalt kritikken af de nuværende regler.

Blandt kritikerne er Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, som i et debatindlæg på altinget. dk har skrevet, at ”ved at skære alle fødevareproducenter over én kam kommer de små producenter dog uvægerligt i klemme”. Også Michelinkokken Christian Puglisi har kritiseret de nuværende regler. I et indlæg den 18. maj på altinget.dk skrev han: - Vores lovgivning på fødevareområdet imødekommer dig kun, hvis du fokuserer på én ting, laver meget af det og gør det til en billig pris.

Christian Puglisi mener, at det vil gavne innovationen, skabe arbejdspladser, liv på landet og ikke mindst gode råvarer, hvis der bliver skabt bedre forhold for de små producenter.

Fødevarestyrelsen har tidligere oplyst til Økologi & Erhverv, at Danmark er bundet af EU-regler, der bl.a. skal værne om fødevaresikkerheden, og svarede i samme ombæring, at den lytter til de små producenter og de senere år har gjort det lettere at sælge lokale animalske varer.

- Vores krav er tilpasset efter, om vi ser på en gårdbutik, der bare sælger lokale grønsager, der lige er hevet op af jorden, eller om vi besøger et gårdmejeri, der handler med mælk, som skal være både frisk og kold. Selvfølgelig kan reglerne være en stor mundfuld for nye iværksættere. Derfor har Fødevarestyrelsen også stort fokus på vejledning, både i forhold til helt nye virksomheder og til dem, der har været i gang længere, lød det endvidere.

ØL’s løsningsforslag ɻ Indsaml erfaring fra udlandet. ɻ Bedre overensstemmelse mellem loven og typen af virksomhed. ɻ Regler skal tage højde for uforudsete produkter og markeder. ɻ Individuel risikobaseret egenkontrol frem for standardiserede overvågningsog prøveprogrammer. ɻ Differentiér kontrolgebyrer. ɻ Skab forenkling og fjern bureaukrati. ɻ Myndighederne skal give producenterne klar vejledning om reglerne. ɻ Introducér bagatelgrænser for indberetning til statistisk brug.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

25. maj 2018 nr. 633

Stort fælles økologiudspil skal holde Danmark i front Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har dannet fælles front i håbet om at skabe mere og bedre økologi i Danmark POLITIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Trods uenigheder på nogle områder har Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer fundet fælles fodslag i kampen for endnu mere økologi i Danmark. De to organisationer har netop lanceret et fælles udspil - ’Økologi 2021 - Sammen om udviklingen’ - der indeholder 12 SROLWLVNH LQLWLDWLYHU XQGHU ÀUH LQGVDWVområder: økologisk viden- og kompetenceløft, recirkulering af næringsstoffer, markedsfremme nationalt og internationalt samt gode vilkår for økologiske landmænd. Det oplyser foreningerne i en pressemeddelelse.

- Økologi er en af dansk landbrugs styrkepositioner, og der står respekt i landbruget om økologiske kollegaers håndværk i mark og stald. Flere landmænd lægger om til økologi i Danmark, og i Landbrug & Fødevarer ønsker vi at skabe gode vilkår, så de får succes med økologi. Vi har fundet sammen med Økologisk Lands-

forening om en række tiltag, der gør det muligt, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Helle Borup Friberg, der er administrerende direktør i Økologisk Landsforening, supplerer: - Til trods for at vi er to organisationer, der ser forskelligt på andre sager, peger vi her sammen på en række politiske handlinger og investeringer, som vil skabe ny viden, nye løsninger og nye markeder til glæde for økologer og samfundet. Og vi vil arbejde sammen om at nå i mål med dem.

Behov for større klimaindsats Helle Borup Friberg forklarer, at der er mange ambitioner inden for økologien, som landmændene ikke er i mål med endnu.

- Ikke mindst på klimaområdet, hvor vi ønsker at bidrage meget mere til klimaindsatsen, tilføjer hun.

Det første indsatsområde i udspillet er forslag. der skal øge viden- og kompetenceniveauet. Organisationerne ønsker, at politikerne sikrer minimum 40 mio. kr. årligt til økologiforskningen allerede fra 2019 til og med 2021. Endvidere ønsker de, at der afsættes statslige midler til at supplere den faste bevilling under Fonden for Økologisk Landbrug fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr. om året.

Organisationerne vil også arbejde for EHGUH PXOLJKHGHU IRU ÀQDQVLHULQJ DI økologisk forsøgs- og avlsarbejde.

- Forskning bliver afgørende for udvikling af økologi og det økologiske håndværk, og vi ser det som helt centralt, at der bliver sikret bevillinger til området fremadrettet. Danmark bør være helt i front med økologiforskning, siger Karen Hækkerup.

Recirkulering af næringsstoffer Det andet indsatsområde i udspillet handler om recirkuleringen af næringsstoffer, og et af forslagene er at etablere incitamenter til et inputbaseret tilskud for biogasanlæg, som anvender grønmasse, kildesorteret husholdningsaffald og restprodukter, der er tilladt i økologiske anlæg.

Det tredje indsatsområde handler om at fremme det økologiske marked både nationalt og internationalt.

Her foreslår organisationerne bl.a., at der afsættes 40 mio. kr. årligt til økologisk eksportfremme og national afsætning, og at de nuværende bevillinger suppleres med 10 mio. kr. i 2019, 20 mio. kr. i 2020 og 30 mio. kr. i 2021. Desuden ønsker de krav i økologireglerne, som styrker klimaog naturindsatsen.

Bedre vilkår for økologer Det fjerde og sidste indsatsområde i udspillet vedrører vilkårene for

økologiske landmænd. Bl.a. ønsker foreningerne, at økologerne kan få udbetalt deres tilskud uden det, de betegner som urimelige forsinkelser, at der afsættes de nødvendige midler til økologisk omlægnings- og arealtilskud i 2020, samtidig med at eksisterende og nye økologer ligestilles med hensyn til omlægningstilskud.

Derudover ytres der ønske om en dialoggruppe i Miljø- og Fødevareministeriet om miljøregulering i relation til økologi. Indsatsen skal sikre, at økologer reguleres med udgangspunkt i de økologiske principper, og at den generelle miljøregulering ”ikke har utilsigtede, negative konsekvenser for økologien”, som der står.

Både ris og ros Regeringspartiet Venstre hilser udspillet velkomment og mener, at det spiller godt sammen med regeringens nye økologiske vækstplan.

- Jeg er enig i, at vi fortsat skal have fokus på forskning og dermed også udviklingen af økologien. Vi har jo også hele tiden haft fokus på at sætte penge af til det, og det skal vi IRUWVDW KDYH 'H NRPPHQGH ÀQDQVlovsforhandlinger vil så vise, hvad det konkrete beløb bliver, siger partiets landbrugsordfører, Erling Bonnesen.

I en pressemeddelelse roser miljøorganisationen Greenpeace det nye udspil - til en vis grad.

Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, mener, at det rummer ”mange gode forslag til et mere bæredygtigt landbrug”, men han har også en løftet SHJHÀQJHU - Den helt store belastning fra landbruget for klima og miljø kommer fra Danmarks kolossale produktion af kød. Kvæg og svin alene står for næsten 19 pct. af Danmarks samlede udledning af klimagasser, og natur, miljø og biodiversitet er tvunget i knæ af kvælstof, zink, resistens og endeløse, monokulturelle marker med for få læhegn og åndehuller. Det er fuldstændig afgørende, at Danmark mindsker den enorme kødproduktion og satser mere på plantemad for at løse klimaproblemerne. Den hovedpointe har desværre ikke fundet plads i det ellers gode udspil fra de to landbrugsorganisationer, siger Kristian Sloth.

Adspurgt om kritikken svarer Helle Borup Friberg, at udspillet er baseret på de punkter, hvor foreningerne er nået til enighed og tilføjer: - I vores klimaudspil (ØL’s eget udspil præsenteret tidligere på året, red.) har vi taget initiativ til, at der skal være fokus på en god balance mellem jord og bord. Vi er udmærket klar over, at mindre kød er en del af klimaindsatsen.

Kort om udspillet ɻ Udspillet fra Økologisk Landsforening og Landbrug )¡GHYDUHU LQGHKROGHU ÀUH indsatsområder med i alt 12 politiske initiativer. ɻ 1. indsatsområde skal løfte den økologiske viden og kompetencerne. Her ønsker man bl.a. øremærkede midler til økologiforskningen frem mod 2021. ɻ 2. indsatsområde handler om recirkuleringen af næringsstoffer. Det skal hjælpe med at skabe bedre grundlag for at bruge recirkulerede næringsstoffer i økologien. ɻ 3. indsatsområde skal fremme markedet både nationalt og internationalt.

Bl.a. ønskes der 40 mio. kr. årligt til eksportfremme og national afsætning. ɻ 4. indsatsområde handler om vilkårene for økologiske landmænd. Bl.a. vil de to foreninger sikre, at landmændene ”kan få udbetalt deres tilskud uden urimelige forsinkelser”. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer ønsker i et nyt fælles udspil bl.a. midler til økologiforskningen og mere fokus på afsætning. Foto: Colourbox

POLITIK & UDVIKLING

25. maj 2018 nr. 633

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

5

MĂŚlkeproducent: Veganere har en pointe MĂ&#x2020;LKEPRODUKTION: Veganernes kritik af, at mĂŚlkeproducenter skiller ko og kalv ad efter 12-24 timer, møder forstĂĽelse hos den økologiske mĂŚlkeproducent Henrik Pedersen. Det skriver KvĂŚg Plus. Han mener ikke, at det er etisk rimeligt at skille dem ad efter fĂĽ timer og har siden 1990 praktiseret sen fravĂŚnning af sine kalve, hvor kviekalvene gĂĽr med deres mor eller en ammetante i 3-5 mĂĽneder efter fødslen. Selvom det betyder lidt mindre mĂŚlk, er det prisen vĂŚrd, mener han, da det samtidig giver sunde kalve og rolige køer.

FĂĽ sommerfugle i haven

Producenter af landbrugsteknologiske løsninger, der kan imødekomme udfordringerne fra klimaforandingerne, spüs en gunstig forretning i fremtiden i en ny rapport. Foto: Colourbox

Rapport: Klimaforandringerne bliver landbrugets største udfordring I takt med at klimaforandringerne tager til, vil producenter, der sĂŚlger teknologiske løsninger til landmĂŚndene, komme til at tjene Ď?lere penge - formentlig pĂĽ bekostning af landmĂŚndene. SĂĽdan lyder vurderingen i en ny rapport KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Klimaforandringerne bliver landbrugets største â&#x20AC;&#x2122;disrupterâ&#x20AC;&#x2122; - altsĂĽ den hĂŚndelse, der kommer til at forstyrre branchens vaner mest de kommende ĂĽrtier. Det vurderer analyseinstituttet BMI Research i en ny rapport, der gennemgĂĽr de største tendenser bl.a. i landbruget frem mod 2050.

Rapporten, â&#x20AC;&#x2122;Towards 2050: Megatrends In Industry, Politics And The Global Economy 2018 Editionâ&#x20AC;&#x2122;, der er omtalt i mediet Bloomberg, konkluderer, at de ĂŚndrede vejrmønstre vil kaste erhvervet ud i hyppigere WÂĄUNH VDPW Ă HUH VWRUPH RJ RYHUVYÂĄPmelser end tidligere.

Rapporten vurderer dermed ogsĂĽ, at eftersom landbruget er en af de helt store udledere af drivhusgasser, vil konsekvensen vĂŚre en stramme-

re regulering, hvilket vil stille krav til teknologien.

Netop brugen af teknologi vil vÌre nøglen til at komme helskindet ud pü den anden side, og derfor forudser rapportens forfattere, at virksomheder, der forsyner branchen med moderne teknologi, som eksempelvis kan øge udbyttet, vil øge deres indtjening - formentlig pü bekostning af landmÌndenes. Det vil samtidig medføre, at produktionen bliver dyrere, og at landmÌndene bliver mere afhÌngige af teknologiproducenterne.

Danmark har mindre behov Brian H. Jacobsen, der er lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer pü Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) vurderer dog, at de klimateknologiske løsninger für mindre betydning i dansk landbrug end i en rÌkke andre lande, nür det handler om at tilpasse sig det Ìndrede klima.

Han forklarer, at klimaforandringerne i Danmark vil betyde en udvidet sĂŚson, nye afgrøder og muligheder for højere udbytter, men at der samtidig er risiko for mere og kraftigere nedbør i nogle perioder og mĂĽske tørke i andre perioder. Ă&#x2020;ndringerne kan vĂŚre mere udtalte i andre lande, som dermed i højere grad mĂĽ sĂŚtte liden til teknologiske løsninger, mens teknologi inden for prĂŚcisionslandbrug og po-

â&#x20AC;&#x153;

Hvis vi vil opnü Parisaftalens mül om at holde den globale opvarmning et godt stykke under to grader, mü man ogsü gøre noget ved landbrugssektoren

JETTE BREDAHL JACOBSEN, PROFESSOR OG VICEINSTITUTLEDER VED SEKTION FOR MILJĂ&#x2DC; OG NATURRESSOURCER HOS IFRO

sitionsbestemt tildeling af for eksempel gødning efter hans vurdering vil komme frem, uanset om klimaforandringerne forekommer eller ej.

- Der, hvor teknologierne kan komme i spil, kan vĂŚre ved reduktionskrav, men ikke nĂĽr det handler om at tilpasse sig det ĂŚndrede klima. Kommer der skĂŚrpede emissionskrav, kan det godt vĂŚre nye teknologier, der skal anvendes, som eksempelvis QLWULĂ&#x20AC;NDWLRQVK PPHUH VLJHU KDQ Nye politiske rammer Nye politiske rammer for landbruget kan blive en realitet i fremtiden, lyder det fra Jette Bredahl Jacobsen, der er professor og viceinstitutleder ved Sektion for Miljø og Naturressourcer hos IFRO. - Jo mere integereret reguleringen er mellem sektorerne og mellem landene, desto lettere er det at agere

klimavenligt. Hvis vi vil opnü Parisaftalens mül om at holde den globale opvarmning et godt stykke under to grader, mü man ogsü gøre noget ved landbrugssektoren, siger hun.

Ledere rundt om i verden Rapporten er baseret pü interviews med 250 ledere fra 13 industrier rundt om i verden, og her optrÌder klimaforandringer som en af de tre elementer, der ifølge de adspurgte vil mÌrkes tydeligst pü tvÌrs af industrierne de kommende ürtier. De to øvrige er automatisering og the Internet of things - en betegnelse for alle tÌnkelige enheder, der kan kobles til internettet, eksempelvis smartphones, køleskabe, tv, regulering af varme, ventliation, lys m.v.

- Der er ikke noget enkeltstĂĽende SDUDGLJPH GHU YLO GHĂ&#x20AC;QHUH GHQ NRPmende ĂŚra, siger Yoel Sano, global chef for Politisk Risiko ved BMI Research, ifølge PR Newswire og fortsĂŚtter: - I 2050 kan vi forvente at se fremkomsten af en multipolar verden; øgede spĂŚndinger mellem centrale og provinsielle eller lokale myndigheder, nye teknologier, der pĂĽ markant vis vil ĂŚndre arbejdspladserne, samfundet og krigsførelsen, klimaforandringer og manglen pĂĽ ressourcer, som vil gøre migrationsmønstrene endnu mere uforudsigelige og udviklingen af nye ideologier som et modsvar pĂĽ disse udfordringer.

BIODIVERSITET: Antallet af sommerfugle falder i Danmark, og derfor har Danmarks Naturfredningsforening ivÌrksat et projekt, der skal fü danskerne til at sü sommeruglevenlige blomster i haven. Bl.a. tilbyder foreningen en frøblanding, foldere og en børnebog, hvis man tilmelder sin have kampagnen. Ogsü virksomheder opfordres til at gøre mere for de smü dyr ved at forvandle grÌsplÌnen til mere natur. Se PHUH Sn à HUHVRPPHUIXJOH GN

Smü naturperler skal forbindes NATUR: LandmÌnd, der dyrker jord i nÌrheden af rigkÌr, overdrev og kildevÌld, kan fremover fü tilskud til at stoppe med at pløje og drive jorden naturvenligt med for eksempel høslÌt eller afgrÌsning med køer eller für.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Mület med tilskudsordningen er at etablere beskyttende bufferzoner eller skabe forbindelse mellem naturomrüder, der i dag er adskilt af landbrugsjord i intensiv drift. Det nye tilskud til sammenhÌngende natur er en del af Fødevare- og landbrugspakken.

S vil anlÌgge vilde parker til gavn for arter BIODIVERSITET: Socialdemokratiet vil biodiversitetskrisen til livs ved at etablere 15 vilde naturparker og udlÌgge mere urørt skov.

Ifølge partiets nyligt fremlagte grønne udspil skal parkerne hver vÌre pü mindst 50 km2, og partiet forventer, at parkerne tilsammen vil fylde et areal pü størrelse med Bornholm. Den urørte skov skal udgøre 75.000 ha jord, heraf 55.000 ha pü statens arealer - 32.700 ha mere, end hvad regeringen fremlagde i sin naturpakke fra 2016.

6

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

ByplanlÌgger ønsker fokus pü overset anbefaling Mindre kommuner bør tÌnke over, hvordan naturen kan fü plads og jorden fordeles til bebyggelse og landbrug, mener udvalgsmedlem JORDFORDELING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK I april lancerede regeringens landsbyudvalg en rÌkke anbefalinger til, hvordan lokalsamfund rundt om i landet kan skabe stÌrke landsbyer.

Et af udvalgets medlemmer, ElOHQ +ÂĄMJDDUG -HQVHQ GLUHNWÂĄU IRU Dansk Byplanlaboratorium, mener, at der er blevet taget godt imod tre af de centrale forslag fra udvalget, men hun savner mere fokus pĂĽ en anbefaling, der efter hendes mening ikke har fĂĽet sĂĽ stor bevĂĽgenhed: En anbefaling, der handler om landsbyboernes adgang til naturen.

I et indlĂŚg pĂĽ altinget.dk skriver hun, at tal viser, at mange byboere faktisk godt kunne tĂŚnke sig at Ă \WWH Sn ODQGHW IÂĄUVW RJ IUHPPHVW pĂĽ grund af naturen, men at naturen er hĂŚmmet af landbrugets udvikling.

- Landbrugets udvikling medfører stadig større bedrifter. Det betyder, at de smĂĽ grusveje, der tidligere førte til den enkelte bedrift, bliver nedlagt, og at det kan blive stadig svĂŚrere for landsbyboerne at gĂĽ en tur med hunden i aftensolen. Nogle er plaget af lugtgener RJ WXQJ WUDĂ&#x20AC;N IUD ODQGEUXJHW RJ DQdre erhverv. Og mange steder tør forĂŚldre ikke sende deres børn til skole pĂĽ cykel, fordi de skal fĂŚrdes pĂĽ meget farlige landeveje, skriver (OOHQ +ÂĄMJDDUG -HQVHQ TĂŚnk over jordfordelingen +XQ Ă&#x20AC;QGHU GHW GHUIRU YLJWLJW DW kommunerne arbejder aktivt med landskabet, nĂĽr de fremover planlĂŚgger landsbyernes og landomrĂĽdernes fremtid og henviser til Hjørrings projekt â&#x20AC;&#x2122;Løkkensvej - lev godt og lad det groâ&#x20AC;&#x2122;, hvor man har nedrevet forfaldne huse og givet udsyn til ĂĽdalene. Planen er udviklet i samarbejde med lokale beboere og landmĂŚnd.

Derudover pĂĽpeger hun, at man skal tĂŚnke mere over jordfordelingen, sĂĽ landsbyen kan udvikle sig i takt med bĂĽde de natur- og landbrugsinteresser, der skal varetages.

- En samlet natur- og landskabsplan kan afdĂŚkke, hvor der er gode betingelser for landsbyer og omplacering af boliger. Nogle steder kan det vĂŚre hensigtsmĂŚssigt helt at gentĂŚnke hele arealanvendelsen RJ IMHUQH QRJOH DI GH Ă Â NNHU GHU har det rigtig svĂŚrt, skriver hun.

POLITIK & UDVIKLING

25. maj 2018 nr. 633

Zoolog vil have vildsvinehegn droppet Regeringens forslag om et vildsvinehegn løser nĂŚppe problemet med afrikansk svinepest - til gengĂŚld fører det til Ď?lere problemer, lyder det fra en zoolog AFRIKANSK SVINEPEST AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Afrikansk svinepest kan ikke holdes uden for Danmark, bare fordi man bygger et vildsvinehegn ved grĂŚnsen. Der er andre smitterisici, og hegnet vil skabe en rĂŚkke problePHU IRU DQGUH G\U RJ WUDĂ&#x20AC;NNHQ O\GHU det fra zoolog Michael Carlsen, der arbejder for Dyrenes Beskyttelse.

Hans oprĂĽb er bragt i et debatindlĂŚg pĂĽ jp.dk, mens Folketinget behandler et lovforslag om anlĂŚg af det 68 km lange hegn ved den dansktyske grĂŚnse. Hensigten med hegnet er at holde migrerende vildsvin ude af Danmark for at mindske risikoen for smittespredning af den afrikanske svinepest.

- Et vildsvinehegn er ikke en sÌrlig effektiv løsning til at forebygge udbredelsen af afrikansk svinepest.

Til gengĂŚld giver det en lang rĂŚkke andre problemer, som burde give anledning til bekymring, skriver han pĂĽ jp.dk.

Frygter at andre dyr rammes Michael Carlsen pointerer, at vildsvin fortsat vil kunne komme ind i landet ad andre kanaler pĂĽ trods af hegnet, eksempelvis via private haver, veje og fjorde.

Han frygter desuden, at det vil indskrĂŚnke andre dyrearters bevĂŚgelsesfrihed og dermed fĂĽ kon-

sekvenser for biodiversiteten, og at det vil tvinge dyrene til at bevĂŚge sig langs hegnet og dermed ud pĂĽ vejene.

- Dette betyder en stigning i antallet af vildtkrydsninger ved de omkring 20 grĂŚnseovergange med YHMWUDĂ&#x20AC;N -HJ EHKÂĄYHU LNNH Q YQH de lidelser, en pĂĽkørsel pĂĽfører f.eks. en hjort, men hertil kan man sĂĽ lĂŚgge risikoen for personskader og tab af menneskeliv, nĂĽr potentielt tusindvis af hjorte søger mod grĂŚnseovergangene. Den smule, man kan reducere vildsvinets bevĂŚgelighed over grĂŚnsen, stĂĽr slet ikke mĂĽl med de negative naturmĂŚssige omkostninger, som hegnet skaber i Sønderjylland og det nordlige Tyskland, skriver Michael Carlsen.

Han tilføjer, at Dyrenes Beskyt-

telse heller ikke har nogen interesse i, at smitten spreder sig, hvorfor foreningen opfordrer Folketinget til at tage smitterisikoen fra lastvognene seriøst, mens forslaget om et hegn bør skrottes.

JĂŚgere er imod hegnet 2JVn -Â JHUUnG 7ÂĄQGHU GHU UHSUÂ senterer 1.200 jĂŚgere, har for nylig ytret modstand mod hegnet.

Ifølge formanden, Kim Aabling, vil hegnet give en falsk tryghed, da vildsvin formentlig kan komme ind L ODQGHW DG DQGUH YHMH - JHUUnGHW foreslür derfor, at pengene - ca. 70 mio. kr. - i stedet for et hegn bruges pü oplysning og mere kontrol. Der er nemlig en smitterisiko fra de madrester, som udenlandske chauffører smider pü rastepladserne.

Kristian Møller, der er institut-

direktør hos DTU VeterinÌrinstituttet, har i et interview med fagbladet Ingeniøren derimod betegnet vildsvinehegnet som en fornuftig løsning, selvom han anerkender, at det ikke vil virke 100 pct., og at vildsvin stadig kan komme ind i landet. Han mener dog, at hegnet vil reducere antallet af dyr, der vil forsøge at vandre ind i Danmark.

Underskrifter imod hegn I en underskriftsindsamling af organisationen Verdens Skove har 3.099 personer skrevet under pü en protest mod vildsvinehegnet. Verdens 6NRYH Dà HYHUHGH XQGHUVNULIWHUQH WLO miljø- og fødevareministeren d. 3. maj, da forslaget var til 1. behandling i Folketinget.

Forslaget er sat pĂĽ dagsordenen til 3. behandling den 4. juni.

I et debatindlÌg frarüder zoolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse, at der opføres et vildsvinehegn ved grÌnsen til Tyskland. Genrefoto: Colourbox

New Zealands miljøminister vil have fÌrre køer Vandmiljøet er trÌngt, og det er til dels de mange køers skyld, lyder det fra New Zealands miljøminister VANDFORURENING AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Udledningen af nÌringsstoffer til vandmiljøet i New Zealand er blevet sü stort, at det kan blive nødvendigt at sÌnke antallet af køer i landbruget. Det fortalte landets miljøminister David Parker forleden I et interview med TVNZ. - I nogle omrüder er antallet af køer per hektar højere, end hvad miljøet kan bÌre, sagde David Parker.

Han har ikke lagt op til en lovgivning om antallet af husdyr, men

ønsker derimod et loft over, hvor mange nÌringsstoffer en bedrift mü udlede - det kan de facto betyde, at nogle landmÌnd mü sÌnke antallet af husdyr pü bedriften. De skal imidlertid ikke forvente økonomisk kompensation.

- Man kompenserer ikke folk for at stoppe med at forurene. Bare fordi man kunne forurene sidste ür, betyder det ikke, at man bør have lov til at gøre det eller blive betalt for at stoppe med at gøre det, sagde ministeren.

Løfte om renere vand Nic Lee, seniorlektor i forretningshĂĽndtering i landbruget ved Lincoln University, siger ifølge fagbladet Farmerâ&#x20AC;&#x2122;s Weekly, at mĂŚlkebranchens økonomiske overskud skyldes, at LQGXVWULHQ LNNH EHWDOHU GH DĂ HGWH omkostninger forbundet med forureningen.

Undersøgelser har vist, at ca.

SFW DI ODQGHWV à RGHU RJ V¥HU HU sü forurenede, bl.a. af landbrugsdyrenes afføring, at det kan vÌre sundhedsskadeligt at bade i dem.

Eksempelvis er forekomsten af E. FROL EDNWHULHQ Ă HUH VWHGHU IRU KÂĄM Forbedringen af vandmiljøet var et af valgløfterne fra ministerens parti, Labour, og det lader da ogsĂĽ til at have befolkningens opbakning. En rundspørge fra miljøorganisationen Greenpeace viser, at 52 pct. af respondenterne er enige i, at der er for mange køer, i forhold til hvad vandmiljøet kan klare. Blot 16 pct. mener, at antallet af køer kan øges. Ă&#x2DC;nsker større ambitioner Organisationen glĂŚder sig over ministerens udmelding, men mener samtidig, at den er for uambitiøs.

- Vi har stĂŚrkt brug for fĂŚrre

køer, men industrien omlÌgger VWDGLJ à HUH ODQGRPUnGHU WLO P ONHproduktion. Regeringen bliver nødt til at stoppe disse omlÌgninger og bremse intensiveringen af den eksisterende mÌlkeindustri, siger Gen Toop, der er talsperson for bÌredygtigt landbrug i Greenpeace New Zealand.

Det vil betyde, at ingen nye omrüder kan omlÌgges til mÌlkeproduktion, og at nuvÌrende producenter ikke mü øge antallet af køer pü deres bedrift.

Labour vil i første omgang gøre det frivilligt for landmÌndene at sÌnke udvaskningen af nÌringsVWRIIHU PHQ YLVHU GHW VLJ DW à HUH undlader at gü frivillighedens vej, kan det føre til politiske krav.

Sidste ĂĽr var der 10,1 mio. kvĂŚg i New Zealand. Til sammenligning havde Danmark 1,6 mio. kvĂŚg ved udgangen af 2017.

POLITIK & UDVIKLING

25. maj 2018 nr. 633

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

7

15 studerende pĂĽ produktionslederlinjen pĂĽ Asmildkloster Landbrugsskole var i sidste uge til et dagslangt økologiarrangement - først i Ă&#x2DC;kologiens Hus i Aabyhøj (øverst t.h.) og slutteligt pĂĽ Uffe Stougaards økologiske fjerkrĂŚbedrift. Her skulle de bl.a. lĂŚre om de økologiske metoder og alternativ tĂŚnkning, nĂĽr det kommer til generationsskiftet og muligheden for at etablere sig som selvstĂŚndig landmand. Fotos: Jens Peter Hermansen (t.v. og nederst t.h.) og Henrik Hindby Koszyczarek (øverst t.h.)

Generationsskiftet handler ogsĂĽ om, hvad familien ønsker Ă&#x2DC;kologisk Landsforening gav studerende fra Asmildkloster Landbrugsskole indblik i forskellige metoder og udfordringer, samt de tanker man bør gøre sig, nĂĽr man planlĂŚgger sin fremtid som landmand GENERATIONSSKIFTE AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det svĂŚre generationsskifte, de økonomiske udfordringer og de økologiske metoder var en del af dagsprogrammet, da Ă&#x2DC;kologisk Landsforening forleden inviterede studerende fra produktionslederlinjen fra Asmildkloster Landbrugsskole inden for i Ă&#x2DC;kologiens Hus. - Vi vil gerne vise dem forskellige muligheder og inspirere dem til, at man ogsĂĽ kan fĂĽ sig et job eller etablere sig med økologisk produktion, siger Ă&#x2DC;kologisk Landsforeningens omlĂŚgningskonsulent Jens Peter Hermansen, der sammen med konsulent Peder Bligaard stĂĽr bag projektet â&#x20AC;&#x2122;Grønt Generationsskifteâ&#x20AC;&#x2122;, som undervisningsforløbet er en del af.

Ret aĎ?klarede )RUOÂĄEHW EHVWnU DI Ă&#x20AC;UH GHOH WUH WLOE\des de studerende pĂĽ landmands-

linjen og en til dem, der videreuddanner sig til produktionsledere.

- De er nüet til et sted i deres uddannelse, hvor de er ret afklarede med, hvad de vil, men de er nok ogsü blevet übne for at se, om de er nødt til at tÌnke i alternativer süsom størrelsen pü ejendommen og alternative salgskanaler. Her kan økologi müske vÌre en frugtbar müde for dem at komme ind i erKYHUYHW O\GHU YXUGHULQJHQ IUD -HQV Peter Hermansen efter afslutningen pü undervisningsdagen, der sluttede pü Uffe Stougaards økologiske fjerkrÌbedrift.

- De kan godt selv se, at mulighederne for at etablere sig pĂĽ store ejendomme er meget begrĂŚnsede, RJ O\VWHQ WLO GHW HU PnVNH KHOOHU LNNH

den samme. Det er ogsü et spørgsmül, om deres familie er med pü at binde sig til det, tilføjer han.

Ud over at det krÌver økonomiske muskler - eller en lünevillig bank - at overtage en stor bedrift, er det ogsü vÌrd at overveje, om man binder for meget af sin økonomi op pü en EHVWHPW SURGXNWLRQVW\SH RJ GHUPHG NRPPHU WLO DW PDQJOH à HNVLELOLWHW hvis markedet Ìndrer sig, og man für brug for at tilpasse sin produktion.

Fik indblik i økologien Anne Kathrine Studsholt, der var blandt de studerende, er nogenlunde afklaret med sin fremtid som landmand, men fandt alligevel dagen lÌrerig - ogsü selvom hun i første omgang ikke planlÌgger at blive økolog.

Anders Krogsgaard (t.v.) skal overtage sin fars økologiske bedrift, men er usikker pü, om han vil køre i nøjagtig samme spor. Han ser muligheder i crowdfunding. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

-HJ Ă&#x20AC;N OLGW PHUH LQGEOLN L KYDG økologi er for en størrelse, og hvad de anser som deres fokusomrĂĽder.

Jeg er mest til det konventionelle, PHQ V\QHV KHOW NODUW DW GHW HU VS Qdende at høre om økologi, siger hun.

Et af dagens emner, som hun LV U EHG P UNH L YDU FURZGIXQGLQJ at man som landmand kan indsamle penge fra almindelige borgere ved HNVHPSHOYLV DW WLOE\GH GHP UHQWHU HOOHU PRG\GHOVHU WLO JHQJ OG - Det lød klart som noget, der kunne vÌre en idÊ, siger hun.

Kan hjĂŚlpe hvor banken ikke vil Crowdfunding var ogsĂĽ noget, som den studerende Anders Krogsgaard fandt interessant.

- Det kunne vĂŚre rigtigt godt i for-

bindelse med projekter, som banken og realkreditinstituttet ikke er med pĂĽ, siger han.

Hans plan er at overtage sin fars økologiske gürd med 120 malkekøer, men han er stadig usikker pü, KYLONHQ UHWQLQJ KDQ Vn VNDO Jn L RP han skal blive i samme spor, müske RPO JJH WLO ELRG\QDPLVN ODQGEUXJ eller udvide med noget planteavl.

Han ved dog, at han ønsker at lave noget, som skiller sig ud fra mĂŚngden, og han fandt sĂŚrligt oplĂŚggene om holistisk afgrĂŚsning, RSIHGQLQJ DI W\UHNDOYH RJ QDWXUSOHMH â&#x20AC;?mega spĂŚndendeâ&#x20AC;?: - Vi skal leve af at gøre noget, som de andre ikke gør, siger han og fortĂŚller, at han vil fortĂŚlle sin far om holistisk afgrĂŚsning.

Anne Kathrine Studsholt (t.h.) har ikke umiddelbart planer om at blive økolog, men fandt det spÌndende at lÌre mere om produktionsmetoderne.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

8

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25. maj 2018 nr. 633

STALD

MARK FAGLIGT TALT MICHAEL TERSBĂ&#x2DC;L, Ă&#x2DC;KOLOGIRĂ&#x2026;DGIVNING DANMARK

SKAL DU MED PĂ&#x2026; BIOGAS-TOGET INDEN 2021?

Har du tanker eller planer om at vÌre med til at producere biogas og økologisk gødning, sü er der müske snart en deadline, der nÌrmer sig.

Der er kommet godt gang i økologisk biogasproduktion i Danmark, hvor fem anlÌg i dag er autoriseret, og yderligere 5-10 anlÌg og øko-linjer er under planlÌgning.

Regeringen har for nylig spillet et oplÌg til ny Energiaftale pü bordet til forhandling i Folketinget. Hvordan det ender, vides selvfølgelig ikke, men det er nyttigt at kende tankerne, der ligger i udspillet.

De vilkĂĽr, der gĂŚlder for eksisterende biogasanlĂŚg, vil man sikre frem til 2032 eller i mindst 20 ĂĽr, fra et Har du et biogasanlĂŚg er etableret.

Der kan dog komme en projekt i lille justering af elpriskuffen eller i hovedet, serne for el-producerende sü skal du nok til at anlÌg, da man mener, at gøre det mere konkret, de har füet en lidt for høj hvis du vil med i den elpris i en periode. Men grundlÌggende er det nuvÌrende ordning. positivt og et godt signal til de eksisterende og planlagte biogasanlÌg, da de sidstnÌvnte, som bliver realiseret inden 2021, ogsü kan komme med i den nuvÌrende ordning.

â&#x20AC;&#x153;

Har du et projekt i skuffen eller i hovedet, sü skal du nok til at gøre det mere konkret, hvis du vil med i den nuvÌrende ordning. Hvis man først vil i gang med biogas efter 2021, sü ser det meget anderledes ud, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed. El-producerende biogasanlÌg, som de à HVWH ¥NR DQO J HU QX YLO LNNH Y UH UHQWDEOH GD GH VNDO producere til samme elpris som vind og sol, hvilket bliver nÌrmest uden tilskud til elprisen.

Der sÌttes 4 mia. kr. af over 20 ür i en udbudsrunde til drift af biogasproduktion til naturgasnettet, transport og procesformül. Det giver desvÌrre kun en lille vÌkst i biogasproduktionen, og de store aktører vinder udbuddet.

I Fødevareministeriets â&#x20AC;?VĂŚkstplan for økologiâ&#x20AC;? fra april 2018 er behovet for recirkulering, nĂŚringsstofforsyning og biogassens rolle heri mere tydeligt end nogen sinde i et ministerielt udspil. Og det nye fĂŚlles udspil fra L&F og Ă&#x2DC;L har ogsĂĽ fokus pĂĽ nĂŚringsstoffer fra recirkulering med biogas. Skal disse visioner realiseres, er det NU, politikerne skal sikre de rigtige rammer for øko-biogas, men de økologiske landmĂŚnd skal ogsĂĽ vise initiativ og fĂĽ organiseret sig lokalt for at etablere anlĂŚg.

Jens Krogh har vĂŚret økolog i over 25 ĂĽr, hvor reglerne ikke har ĂŚndret sig vĂŚsentligt. Nu ser han en mulighed for at pĂĽvirke udviklingen i en positiv retning gennem deltagelse i Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT, hvortil han har tilmeldt sin gĂĽrd, Kroghsminde, som testbedrift.

Foto: Joachim Plaetner Kjelsen.

Ă&#x2DC;KOLOGILĂ&#x2DC;FT:

Udviklingen skal komme fra os selv Ă&#x2DC;ko-mĂŚlkeproducent Jens Krogh, Ă&#x2DC;lgod, har meldt sin gĂĽrd som testbedrift i udviklingsarbejdet med Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT. Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings initiativ for at udvikle dansk økologi i endnu mere bĂŚredygtig retning UDVIKLING AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT er Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings model for udvikling af økologien. Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT er baseret pĂĽ individuelle gĂĽrdudviklingsaftaler, der hjĂŚlper den enkelte økologiske landmand med at opfylde en rĂŚkke bĂŚredygtighedsmĂĽl inden for de seks omrĂĽder: klima, natur, dyrevelfĂŚrd, nulspild, socialt ansvar og liv pĂĽ landet.

1nU ODQGPDQGHQ KDU XGYDOJW WR HOOHU Ă HUH mĂĽl, han eller hun vil forfølge, lĂŚgges der sammen med en gĂĽrdudviklingsgruppe en handlingsplan ud fra de handlingskataloger, som knytter sig til hvert af bĂŚredygtighedsmĂĽlene. I 2018 tester fem økologiske landmĂŚnd og deres gĂĽrdudviklingsgrupper Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT-modellen.

En af testlandmĂŚndene er mĂŚlkeproducent Jens Krogh fra Kroghsminde ved Ă&#x2DC;lgod.

- Den udvikling, der skal komme for økologi, skal komme fra os primÌrprodu-

center selv. Jeg har vĂŚret økologi i over 25 ĂĽr, og reglerne har sĂĽdan set ikke ĂŚndret sig vĂŚsentligt i denne periode. Og her sĂĽ jeg en mulighed for at pĂĽvirke det i en positiv retning, siger Jens Krogh om motivationen for at deltage med Kroghsminde som testbedrift i udviklingen af Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT. Mere aktiv spiller i lokalsamfundet PĂĽ Kroghsminde er der fem ansatte â&#x20AC;&#x201C; herLEODQGW HQ Ă H[MREEHU RJ HQ GHOWLGVDQVDW ² 150 malkekøer, 500 hektar med blandet planteavls- og grovfodersĂŚdskifte samt et økologisk biogasanlĂŚg, som producerer gas, el og gødning. Bedriften er VDPPHQOLJQHW PHG GH Ă HVWH DQGUH ODQJW pĂĽ for eksempel klimaomrĂĽdet, og Jens Krogh fokuserer i arbejdet med Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT primĂŚrt pĂĽ at gøre Kroghsminde til en mere aktiv deltager i lokalsamfundet.

Navnlig pĂĽ turistomrĂĽdet.

- Vi skal have indledt et tĂŚttere samarbejde med Varde Kommune og hele turistdelen. Der er rigtig mange turister henover sommeren og efterĂĽret. Det der med at komme ud og opleve noget â&#x20AC;&#x201C; at se og mĂĽske føle og mĂŚrke, hvordan vi hĂĽndterer klimamĂĽl, hvordan vi hĂĽndterer dyrevelfĂŚrd, hvordan vi hĂĽndterer større rigdom i naturen, der tror, der er rigtig mange, som gerne vil, siger Jens Krogh.

Brugsuddeler og turistchef i gĂĽrduviklingsgruppe Som et led i Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT har Jens Krogh

tilknyttet en gĂĽrdudviklingsgruppe, som skal spare med ham i forhold til mĂĽl og indsatser.

- Min lokale gruppe bestĂĽr af den lokale brugsuddeler fra Ă&#x2DC;lgod SuperBrugs, sĂĽ er der innovationschefen fra Varde Kommune, en klimarĂĽdgiver fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, en forbruger, som jeg ikke selv kender, og sĂĽ har jeg en ung fyr med, VRP HU YHG DW VWDUWH VLW HJHW DUNLWHNWĂ&#x20AC;UPD og har interesse for fødevareproduktion, siger Jens Krogh og tilføjer: - Det er altid sundt og spĂŚndende at fĂĽ nye øjne til at kigge pĂĽ de ting, man selv gĂĽr og tumler med til daglig.

Guld, sølv eller bronze Jens Krogh har indledningsvist lavet et â&#x20AC;&#x2122;gĂĽrdtjekâ&#x20AC;&#x2122;, hvor han har scoret bedriften pĂĽ en rĂŚkke bĂŚredygtighedsparametre inden for de seks bĂŚredygtighedsmĂĽl.

GĂĽrdudviklingsgruppens rolle er at kigge Sn EHGULIWHQ PHG GHUHV ÂĄMQH RJ NYDOLĂ&#x20AC;cere gĂĽrdtjekket yderligere, inden der i fĂŚllesskab lĂŚgges en handlingsplan ud fra handlingskatalogerne.

I slutningen af testperioden for Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT kontrollerer gĂĽrdudviklingsgruppen sammen med en gĂĽrdudviklingskonsulent Kroghsminde og resultaterne af indsatserne. Der tildeles point inden for hvert af de valgte bĂŚredygtighedsmĂĽl, hvorefter et centralt gĂĽrdudviklingsudvalg tildeler et Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT-diplom i guld, sølv eller bronze.

- Jeg tror, det vil vĂŚre med til at sĂŚtte fokus pĂĽ de omrĂĽder, hvor jeg er svag og

MARK & STALD

kunne blive bedre. Men der, hvor jeg tror, økologiløft vil have sin store vÌrdi, det er hvor, det er virksomhederne, som gür ind og siger: - Vi vil gerne have mÌrket pü, fordi det betyder, at vi kan brande vores landmÌnd, som nogen, der büde er fremme i skoene, og som vil vÌre med til at udvikle økologi, siger Jens Krogh.

Følg med pĂĽ okologi.dk Henover forĂĽr, sommer og efterĂĽret 2018 testes Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT-modellen pĂĽ Kroghsminde og hos en lille hĂĽndfuld andre økologiske landbrug rundt om i Danmark med forskellige produktionsgrene. Du kan i ord og levende billeder følge bedrifterne henover testperioden pĂĽ okologi.dk, hvor du ogsĂĽ kan lĂŚse mere om detaljerne i Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT. Se blandt andet hvad de økologiske forbrugere siger om LGpHQ RJ NRQFHSWHW L HQ XQGHUVÂĄJHO se fra Epinion.

I efterĂĽret inviterer Ă&#x2DC;kologisk Landsforening til en rĂŚkke regionale møder, hvor erfaringerne og resultaterne af disse tests samt Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT-modellen i sin helhed er i fokus.

MĂĽlet er, at varer fra Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FTgĂĽrdene i løbet af 2019 vil kunne bĂŚre et Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT-diplom.

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

25. maj 2018 nr. 633

Foreninger kritiserer naturpleje Dansk Ornitologisk Forening, DOF, og VÌrløse Naturgruppe kritiserer driften af de statsejede arealer pü den nedlagte Flyvestation VÌrløse NATURPLEJE: I slutningen af april EOHY HQ VWRU GHO DI GH FLUND hektar grÌsarealer pü den tidligere Flyvestation VÌrløse tromlet, mens omrüdets muldvarpeskud blev jÌvnet ud af den økologiske landmand, der har forpagtet de statsejede arealer. Det skete for senere at kunne slü grÌs til hø i omrüdet uden at fü jord i slümaskinerne, skriver DOF pü sin hjemmeside.

Knud Flensted, der er biolog i DOF udtaler: - Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud pü et grÌsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturvÌrdierne.

I gode ür yngler müske 1-2 par sanglÌrker pü hver hektar af Flyvestation VÌrløses grÌsarealer, og de har Ìg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lÌrkereder og andre reder af jordrugende fugle.

Naturstyrelsen bryder aftale

Ogsü i VÌrløse Naturgruppe, der holGHU ¥MH PHG EnGH à RUD RJ IXJOH O\GHU der kritik af tromlingen.

- Jeg er overrasket over fremgangsmĂĽden, for jeg troede, at vi havde en aftale med Naturstyrelsen om at vise hensyn til mangfoldigheGHQ Sn GH Ă DGH JU VDUHDOHU XGWDOHU Anna Bodil Hald fra VĂŚrløse Naturgruppe, til dof.dk. Hun tilføjer: - Vi kĂŚmper for et varieret blomVWHUĂ RU RJ Ă HUH OHYHVWHGHU IRU VRP merfugle som violetrandet ildfugl og dvĂŚrgblĂĽfugl, der ikke har mange OHYHVWHGHU QX RP GDJH 'HW HU Ă&#x20AC; QW med slĂĽning af grĂŚsset pĂĽ forskellige tidspunkter af ĂĽret, sĂĽ der skabes stor variation, men det er ødelĂŚggende at tromle hele arealet sĂĽ sent som i slutningen af april.

StÌrk kritisabel Knud Flensted fra DOF siger: - Vi synes, at Naturstyrelsens ageren er stÌrkt kritisabel. Styrelsen bør vÌre rollemodel i den slags naturpleje. Den økologiske landmand, der har forpagtet arealet til høslÌt, skal pülÌgges at tage større hensyn til variationen i omrüdet, end tilfÌldet er. Alle grÌsarealer bør ikke slüs tÌt, og alle muldvarpeskud bør ikke fjernes konsekvent. Større variation

Ă&#x2DC;KOLOGISKE SOMMERMĂ&#x2DC;DER Ă&#x2DC;kologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøder. Vi har en ambition om at vĂŚre verdensmestre i økologisk fødevareproduktion. Derfor har vi fokus pĂĽ det gode økologiske hĂĽndvĂŚrk, der skal bringe os alle videre. Kom og vĂŚr med, nĂĽr vi besøger tre spĂŚndende økologiske bedrifter og giv dit besyv med, nĂĽr vi debatterer den gode dialog i erhvervet.

Alle er velkomne!

Program for møderne 17:00 - 17:15 17:15 - 18:45 18:45 - 19:30 19:30 - 20:30 20:30 - 21:30

Velkomst Rundvisning pü bedriften - Det gode økologiske hündvÌrk Spisning Debat med Hans Erik Jørgensen og Martin Merrild/Karen HÌkkerup Faglig rundtur i økologien

Faglige emner: recirkulering - biogas - grøngødning - radrensning - rÌkkesüning bÌredygtighed - generationsskifte og samarbejdsformer.

Pris: 100 kr. pr. person. Betales ved tilmelding.

Ă&#x2DC;kologiske sommermøder ďŹ nder sted: Mandag den 4. juni 2018: Torsdag den 7. juni 2018: Mandag den 11. juni 2018:

Hos Axel MĂĽnsson, Brande Hos Strandegaard, Faxe Hos Per Bundgaard, Vadum

LĂŚs mere og tilmeld dig pĂĽ lf.dk/sommermoeder Møderne arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger/DLBR Ă&#x2DC;kologi

vil give jordrugende fugle bedre yngOHYLONnU PHQV Ă HUH EORPVWHU RJ LQ sekter vil kunne trives.

Han püpeger, at netop muldvarpeskud med deres blottede jord er vigtige levesteder for mange planter og insekter, der igen giver føde til fugle.

Derfor foreslĂĽr DOF, at man holder hĂĽnden over muldvarpeskuddene i visse omrĂĽder af grĂŚsterrĂŚnet.

Tromling sikrer udbytte af hø 6SHFLDONRQVXOHQW &KDUORWWH 0ÂĄOJD ard fra Naturstyrelsen svarer pĂĽ dofâ&#x20AC;&#x2122;s hjemmeside pĂĽ kritikken: - Vi anerkender jeres holdning om, at der ikke bør tromles efter marts af hensyn til fuglenes reder. Vi fastholder, at forpagteren efter behov kan tromle, hvis det er nødvendigt for at sikre sit udbytte. Tidspunktet for tromlingen afhĂŚnger af, hvornĂĽr jorden og grĂŚsset er klart. Og det har vĂŚret sent i ĂĽr. NĂĽr det er sagt, sĂĽ plejer forpagteren normalt ikke at tromle alle arealer, men alene der, hvor der er behov. Ud fra et erhvervsmĂŚssigt perspektiv fastholder vi, at forpagteren mĂĽ tromle for at sikre, at der ikke kommer jord i slet-produktet. ib@okologi.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9

Ny hestebønnesort kan høstes tidligt NY HESTEBĂ&#x2DC;NNE: Blomstring 7-10 dage før den mest udbredte hestebønne-sort â&#x20AC;&#x2122;Fuegoâ&#x20AC;&#x2122;. Høst i hvert fald 14 dage tidligere.

Disse egenskaber har en ny hestebønnesort i Danmark, â&#x20AC;&#x2122;Kontu, IUD IRU GOLQJVĂ&#x20AC; UPDHW 1RUGLF Seed, fortĂŚller Agri Nord i en pressemeddelelse. â&#x20AC;&#x2122;Kontuâ&#x20AC;&#x2122; er helt ny i Danmark, men er kendt i Finland, hvor den stammer fra.

PĂĽ disse breddegrader er der brug for tidlige sorter.

Sorten er stadig sü ny i Danmark, at den ikke er afprøvet i landsforsøg. Den har dog vÌret afprøvet af Seges i økologiske projekter.

Den kortere vĂŚkstsĂŚson betyder, at â&#x20AC;&#x2122;Kontuâ&#x20AC;&#x2122; har et lavere udbytte. Men den har til gengĂŚld en rĂŚkke andre fordele, som vurderes at kunne opveje noget af det lavere udbytte.

For eksempel har â&#x20AC;&#x2122;Fuegoâ&#x20AC;&#x2122; lav tusindkornsvĂŚgt pĂĽ omkring 400 gram, sĂĽ man kan øge plantetallet af planter pr. ha. Dertil skal lĂŚgges fordelene ved at kunne høste tidligere.

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 21: 8,90 kr.

Friland A/S giver i uge 21 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 12,85 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 25,75 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg 7,00 kr./kg. Samlet afregning 13,30 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 21: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 922,68 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,73 kr. 25-30 kg: 15,01 kr. 30-40 kg: 16,29 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 21: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,75 kr./kg, kontrakttillÌg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr.

Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillĂŚg: 5,25 kr./kg., kontrakttillĂŚg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

MARK & STALD

25. maj 2018 nr. 633

Majs er en kostbar afgrøde Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, Ă&#x2DC;RD, inviterede i samarbejde med I/S VejgĂĽrden til den første grovfoderdag for økologer. 22 udstillere prĂŚsenterede maskiner og frø, mens rĂĽdgivere fra Ă&#x2DC;RD og Seges stod for den faglige formidling - blandt andet om dyrkning af økologisk majs GROVFODERDAG TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Ă&#x2DC;kologisk Grovfoderdag er et nyt initiativ, som er udsprunget af vores ønske i Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark om at lave noget kun for jer økologer om grovfoder, sagde Claus Ă&#x2DC;stergaard, der er plantechef i Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, Ă&#x2DC;RD, da han bød de fremmødte landmĂŚnd og udstillere velkommen til Ă&#x2DC;kologisk Grovfoderdag pĂĽ VejgĂĽrden i Nordenskov. Han tilføjede: - Det er altafgørende for økonomien pĂĽ gĂĽrden, at kvaliteten af grovfoderet er i top, sĂĽ køerne har en høj ydelse.

Rundt om pĂĽ VejgĂĽrdens marker var anlagt forskellige markforsøg, VRP GHOWDJHUQH GHUHIWHU Ă&#x20AC;N PXOLJKHG for at besigtige.

GĂĽ efter høje udbytter PĂĽ forsøgsmarken med majs er der i de to foregĂĽende ĂĽr blevet dyrket kløvergrĂŚs. 18. april blev arealer bearbejdet med tallerkenharve, og jorden blev gødet med gylle og naturgips. I begyndelsen af maj blev marken harvet og tromlet, og 6. maj blev majs af fem forskellige sorter udsĂĽet med SODQWHU KD 2J Ă&#x20AC;UH VHNV dage inden Ă&#x2DC;kologisk Grovfoderdag, som fandt sted 15. maj, var forsøgsmarken blevet striglet.

- Her er strategien, at vi laver en

tidlig radrensning, og det er ikke planen, at vi skal strigle mere, sagde planteavlsrĂĽdgiver Poul Christensen fra Ă&#x2DC;RD. Han understregede, at majs er en dyr afgrøde at etablere, og at køer godt kan levere mĂŚlk uden majs.

- Man skal have høje udbytter pü minimum 8000 FE - og det skal gü godt hvert ür, sagde Poul Christensen.

Har man et landbrug tĂŚt pĂĽ store byer, frarĂĽder Poul Christensen helt, at man dyrker majs, fordi rĂĽgekolonierne dĂŠr er store og giver for mange problemer.

- Hvis man har rügekolonier i nabolaget, skal man sü majsen i mindst syv centimeters dybde, lød rüdet fra den erfarne planterüdgiver.

VÌlg tidlig majs Hans kollega, Christian Nielsen, havde ogsü gode rüd med i forsøgsmarken: - Det er ogsü vigtigt at have fokus pü plantetallet. Jo fÌrre vi udsür, des bedre chance har planterne for at blive fÌrdige. Vi anbefaler dog, at I ikke gür under 100.000 planter pr. ha; i forsøget her er alle fem sorter blevet udsüet med 120.000 planter pr. ha, fortalte Christian Nielsen.

Han anbefalede ogsü, at man gür efter tidlige sorter, der kan klare kulde og blÌst i forüret, og som kan gøre sig fÌrdig.

De fem sorter i forsøgsmarken

er: Ambition, LZM 166/82, Edgar, Autens og Calvin.

PĂĽ grovfoderdagen var der ikke synlige forskelle pĂĽ de fem parceller.

SĂŚt ikke planten i stĂĽ Chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges introducerede deltagerne til demonstrationen af to radrensere fra henholdsvis Thyregod, som havde en kamerastyret radrenser med, og CSM, som prĂŚsenterede en frontstyret radrenser uden kamera.

- Det er vigtigt at holde majsen ren for ukrudt. De største problemer für man med pileurt, sort natskygge og melder, sagde Sven Hermansen.

Han fortsatte: - Der er mange mĂĽder at bekĂŚmpe ukrudt i majs pĂĽ. Og i dag er det muligt at radrense med stor

prĂŚcision sĂĽ tĂŚt som to centimeter fra planterĂŚkkerne; men den nyeste forskning viser, at det faktisk ikke er en god idĂŠ, fordi radrensningen sĂĽ tĂŚt pĂĽ afgrøden sĂŚtter planterne i stĂĽ, fordi det vandrette rodnet beskadiges. I stedet mener jeg, at det HU EHGUH DW VWULJOH Ă&#x20AC;UH IHP JDQJH sagde Sven Hermansen.

Hans sidste anbefaling gik pü 1000 korns vÌgten (TKV): - Efter süning vokser majs hver dag en - to cm under jorden; men jo større frø, des dybere kan du sü. Sü husk at veje sÌkken, inden du sür, sagde Sven Hermansen og tilføjede: - Er vejret varmt, har du fem - seks dage til at strigle efter süning, i koldt vejr har du helt op til 14 dage - men periodens lÌngde er selvfølgelig ogsü afhÌngig af südybden.

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

PĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Grovfoderdag demonstrerede to producenter deres radrensere i majsmarken pĂĽ VejgĂĽrden. Thyregod viste virksomhedens kamerastyrede radrenser, og CSM prĂŚsenterede en frontstyret radrenser uden kamera. (Billedet).

MARK & STALD

25. maj 2018 nr. 633

En god slĂŚtmark krĂŚver bĂĽde forarbejde, og strategier for slĂŚt og gødskQLQJ 'HOWDJHUQH Sn Â&#x2018;NRORJLVN *URYIRGHUGDJ Ă&#x20AC; N IRUVNQLQJVEDVHUHW YLGHQ med sig hjem.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

Om Ă&#x2DC;kologisk Grovfoderdags vĂŚrtsgĂĽrd: I/S VejgĂĽrden i Nordenskov drives økologisk af Kasper og Kristian Clausen med 580 ĂĽrskøer og 450 ha med kløvergrĂŚs og majs. Dertil kommer samarbejdsaftaler med seks planteavlere i omrĂĽdet med tilsammen mere end 300 ha.

Kasper og Kristian Clausen driver gĂĽrden sammen med ni ansatte.

BesÌtningen malkes tre gange i døgnet. Bortset fra maskinstationshjÌlp i forbindelse med süningen og snitningen af majsen klarer gürden selv alt markarbejdet.

Fem slĂŚt er bedre end Ď?ire Ă&#x2DC;konomien for mĂŚlkeproducenten er bedst, hvis man nĂĽr fem slĂŚt i løbet af sommeren; men har man storracede dyr, holder de nĂŚsten ydelsen, hvis vejret driller, og man kun nĂĽr Ď?ire slĂŚt GROVFODERDAG 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7

Vagn Post fra Vorbasse vil hellere fodre sine jerseykøer med hvidkløvergrÌs og urter end med majs.

Für hovedpine af majs MÌlkeproducent Vagn Post fra Vorbasse dyrker korn og grÌs til sine jerseykøer, majs giver ikke bedre udbytter pü hans gürd og kan derfor ikke betale sig

- Jeg har vÌret økolog i 20 ür, og jeg har forsøgt mig med majs; men jeg für hovedpine af den, siger Vagn Post med et glimt i øjet. Han dyrkede den hovedpinefremkaldende afgrøde i tre ür og konstaterede, at han NXQQH In GHW VDPPH XGE\WWH PHG JU V 2J Vn YDQGW grÌsmarkerne.

- Det har indtil nu vĂŚret spĂŚndende at vĂŚre til Ă&#x2DC;koORJLVN *URYIRGHUGDJ 2J VHOYRP MHJ LNNH G\UNHU PDMV mere, sĂĽ kunne jeg godt lide at høre om de forskellige teknologiske løsninger pĂĽ radrensning i majsen, siger Vagn Post hen over frokosten, som bestĂĽr af pizza fra 2OHV *nUG Egentlig skulle Vagn Post have vĂŚret af sted sammen med gĂĽrdens medarbejder, men der skulle ogsĂĽ etableres vanding hjemme pĂĽ gĂĽrden, sĂĽ Vagn Post mĂĽtte afsted alene.

Pü Vagn Posts gürd er der 180 ha og 140 jerseykøer, som fodres med grÌs og korn fra gürdens egne marker.

Sür urter i grÌsmarken Vagn Post bruger frøgrÌsblanding 22 pü marker til afgrÌsning og frøblanding 42 eller 44 til de marker, der skal tages slÌt pü.

- Pü grÌsningsmarkerne, hvor frøblanding giver en tÌt mark med hvidkløver, lÌgger vi frø fra esparsette, cikorie, persille og kommen i en afdeling i sümaskinen, sü urterne bliver süet i rÌkker i grÌsmarken. Nu kan vi holde øje med, om køerne spiser urterne, og RP GH InU VW¥UUH  GHO\VW 2J GHW NDQ YL NRQVWDWHUH DW den mere varierede grÌsning faktisk medfører, siger Vagn Post. ib@okologi.dk

To marker med kløvergrĂŚsforsøgsparceller indgik ogsĂĽ i Ă&#x2DC;kologisk Grovfoderdag. Parcellerne blev anlagt i 2017 med 50 pct. frøblanding 22 og 50 pct. frøblanding 42.

- Her i andet brugsĂĽr er det tydeligt, at i den parcel, hvor der blev taget det sidste slĂŚt sĂĽ sent som 24. oktober, er kløvergrĂŚsset meget hullet. Tilsvarende er der mere rødkløver pĂĽ den parcel, der blet slĂĽet sidste gang 31. juli, konstaterede kvĂŚgrĂĽdgiver Søren Lykke-Jensen fra Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, Ă&#x2DC;RD, da han viste VejgĂĽrdens forsøgsparcellerne med kløvergrĂŚs frem.

Han funderede ogsĂĽ over, hvilken betydning det dĂĽrlige sommervejr i 2017 havde fĂĽet for marken.

9L QnHGH NXQ Ă&#x20AC; UH VO W 2J KYDG havde vi set, hvis der havde vĂŚret tale om en ĂŚldre mark? Rødkløverandelen ville i hvert fald vĂŚre mindre, for rødkløver er ikke persistent, sagde Søren Lykke-Jensen.

Fem slĂŚt giver bedst økonomi Deltagerne pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk GrovfoderGDJ Ă&#x20AC; N EODQGW DQGHW XGOHYHUHW HW VNH ma, der detaljeret sammenlignede IRUGHOH RJ XOHPSHU YHG DW WDJH Ă&#x20AC; UH eller fem slĂŚt i løbet af sĂŚsonnen.

- Differencen er 147.000 kr. i fem slĂŚt-strategiens favør ved 200 køer og frøblanding 35, sagde Søren Lykke-Jensen. Han fortsatte: - Men differencen er ikke større, end at mĂŚlkeproducenter med storracede dyr godt kan holde ydelsen, hvis vejret driller - som det skete sidVWH nU RJ PDQ NXQ NDQ Qn Ă&#x20AC; UH VO W Har man jerseykøer, er det derimod vigtigt, at man nĂĽr fem slet, for de smĂĽ køer har svĂŚrt ved at fordøje kløvergrĂŚsensilagen, hvis ensilagen bliver for ligninholdig.

ProritĂŠr nye slĂŚtmarker 'HOWDJHUQH Sn JURYIRGHUGDJHQ Ă&#x20AC; N ogsĂĽ syn for sagen i forbindelse med gødskning af slĂŚtgrĂŚsmarker.

- FørsteĂĽrsmarker og første slĂŚt skal prioriteres. De skal have vand og kalium resten af sĂŚsonen. FĂĽr de det, leverer de, sagde planteavlsrĂĽdgiver Lisbeth K. Knudsen fra Ă&#x2DC;RD. Hun refererede ogsĂĽ til landsforsøg med svovl, der viser, at gødskning med gylle giver høje merudbytter, selvom der er mĂĽlt et lavt indhold af svovl i første slĂŚt. Forsøgene viste ogsĂĽ, at der er merudbytter for gødskning med patentkali alene, men udbyttet er mindre, end nĂĽr der RJVn DQYHQGHV J\OOH 2J L PRGV W ning til, hvad man troede inden forsøgene, sĂĽ er udbytteresponsen pĂĽ svovl faktisk beskeden.

- Det store spørgsmül er, om køerne betaler for svovlen i ensilagen fra slÌtmarken, nür marken ikke vil, sagde Lisbeth K. Knudsen.

Tag prøver i efterüret Landsforsøgene viste ogsü, at udbytterne stiger, nür der gødes med begge disse nÌringsstoffer i stedet for kun med svovl, konstaterede Lisbeth K. Knudsen.

- Der er forskel pü, hvilken kali du vÌlger. Flydende vinasse er billigt, men svÌrt at fordele jÌvnt. Pulvervinasse blandet op med kalk er en god blanding. Tilsvarende er patentkali let at hündtere, men den er dyr og krÌver jordprøver - og husk at tage jordprøverne om efterüret, inden I begynder at gøde marken om forüret, sagde Lisbeth K. Knudsen og tilføjede: - Det er ogsü vigtigt, at I ved, hvad der er i gyllen, sü marken für de nÌringsstoffer, I tror, den für.

Fire eller fem slĂŚt Merindtjening ved fem slĂŚt i VWHGHW IRU Ă&#x20AC; UH Forskel i resultat: 147.871 kr.

Forskel pr. ha: 422 kr.

Forsk. pr.ha slĂŚtgr.: 1.005 kr.

Forskel pr.. ĂĽrsko: 739 kr.

Forskel pr. kg EKM: 0,07 kr.

Kilde: Seges

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

25. maj 2018 nr. 633

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Naturklummen

Mød Ă&#x2DC;L pĂĽ Naturmødet 2018 NĂĽr Naturmødet for tredje gang løber af stablen i Hirtshals d.

24.-26. maj, bliver det større end nogensinde. Og i ĂĽr har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening en stand, hvor vi sĂŚtter fokus pĂĽ de økologiske landmĂŚnds bidrag til naturen. I lĂŚsende stund er mødet ganske sikkert godt i gang, men hvis tiden er til det, sĂĽ hank op i familien og kom og besøg os og oplev havnen i Hirtshals omdannet til det rene naturfestivitas.

Naturmødet er for alle og bygger pü visionen om at skabe et politisk, folkeligt og fagligt epicenter for dansk naturdebat. Det er gratis at deltage og der er mange aktiviteter for büde børn og voksne.

Det første Naturmøde blev afholdt i 2016, og blev en bragende succes med 4.500 besøgende, men allerede i 2017 voksede antallet til 10.000. I ĂĽr forventer Naturmødet op mod 25.000 besøgende og har rullet det helt store skyts ud med 8 scener, mere end 50 debatter â&#x20AC;&#x201C; heraf en partilederrunde,

I ĂĽr forventer Naturmødet op mod 25.000 besøgende og har rullet det helt store skyts ud med 8 scener, mere end 50 debatter â&#x20AC;&#x201C; heraf en partilederrunde, 62 stande og et hav af aktiviteter fra sanketure over skolestuer og workshops.

62 stande og et hav af aktiviteter fra sanketure over skolestuer og workshops. Ă&#x2DC;kologien har det sidste ĂĽrs tid haft det lidt svĂŚrt i de forskellige biodiversitets-fora. Kritikken fra isĂŚr en mindre gruppe af forskere gĂĽr pĂĽ, at økologien pynter sig med lĂĽnte fjer, nĂĽr den sĂŚlges pĂĽ at vĂŚre bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug. Det

er videnskabeligt bevist, at der er en større biodiversitet og et større antal individer af hver art i det økologiske landbrug sammenlignet med det konventionelle. Men ogsü økologien har en udfordring PHG YRNVHQGH G\UNQLQJVà DGHU og bedre ukrudtsbekÌmpelse.

Kritikerne argumenterer, at selvom der er 20 pct. større biodiversitet pü de økologiske marker end de konventionelle, sü betyder det ikke,

at økologien gør det godt, men at GHQ NRQYHQWLRQHOOH G\UNQLQJVà DGH er sü artsfattig, at der skal tÌt pü ingenting til at vÌre bedre.

Desto mere er der grund til, at vi er til stede pü Naturmødet og tager debatten om, hvad det er økologien kan og vil. Samspil med og hensyn til naturen er dybt forankret i den økologiske tanke, og vi udvikler os hele tiden. Den bedre ukrudtsbekÌmpelse kompenseres

PHG QDWXUWLOWDJ L PDUNĂ DGHQ RJ omsorg for de marginaljorder og landskabselementer, som rummer eller har potentiale til at rumme, vĂŚrdifuld natur. Senest har 200 økologiske landmĂŚnd frivilligt etableret blomsterstriber i deres marker for at sikre føde til de vilde bestøvere, og foreningen oplever stor opbakning til Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT, som blandt andet handler om at fĂĽ mere natur pĂĽ de økologiske gĂĽrde. Og efter seks ĂĽrs arbejde er det endelig lykkedes Ă&#x2DC;kologisk Landsforening med opbakning fra Landbrug & Fødevarer, at fĂĽ naturgarantien ind i økologireglerne.

Viljen og engagementet er hos økologerne, og derfor er økologi det rigtige valg, hvis man vil sikre en rig natur.

Vi glÌder os til at tage debatterne og de dybe samtaler om økologi og natur pü ürets Naturmøde. Jeg hüber, vi ses i Hirtshals.

øjere økologiske udbytter med Ď?lere tilgĂŚngelige nĂŚringsstoffer Der er stor enighed om, at bedre tilgĂŚngelighed af nĂŚringsstoffer er nøglen til højere udbytter; spørgsmĂĽlet er dog stadig, hvilke alternative løsninger der kan anvendes i den økologiske produktion Organic RDD-projektet â&#x20AC;?NutHyâ&#x20AC;? har igangsat en rĂŚkke aktiviteter, som skal vĂŚre med til at rette op pĂĽ, at trods stor viden om dyrkningsmĂŚssige forhold i økologisk planteproduktion er udbytterne i praksis ofte langt under potentialet. Der er tre vĂŚsentlige forklaringer: 1) nĂŚringsstoffernes tilgĂŚngelighed er ikke ordentlig afstemt pga. manglende fokus pĂĽ enkeltnĂŚringsstoffernes betydning eller ringe synkronisering med afgrødernes behov 2) der mangler nĂŚringsstofkilder, 3) den allerede eksisterende viden

er ikke tilstrĂŚkkeligt implementeret i praksis.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

IdentiĎ?ikation af ubalancer I første omgang er det vĂŚsentligt at In LGHQWLĂ&#x20AC;FHUHW KYRU YL KDU GH VWÂĄUVWH udfordringer. Det har vi bl.a. gjort via en undersøgelse blandt planteavlskonsulenter. Besvarelserne viser stor enighed om, at nĂŚringsstoffer er den største udfordring. Selvom bĂĽde konsulenter og forskere har mange bud pĂĽ nĂŚringsstoffer og P QJGHU GHU PDQJOHV Vn Ă&#x20AC;QGHV der reelt kun ganske fĂĽ konkrete undersøgelser pĂĽ omrĂĽdet. Derfor har vi i ĂĽr igangsat en rĂŚkke forsøg med IRNXV Sn LGHQWLĂ&#x20AC;NDWLRQ DI QHWRS Q ringsstofubalancer.

høst og ensilering af rødkløver undersüet i vürbyg har vist, at der isÌr ved høst med høj stub af kornet er potentiale for bedre økonomi ved høst af efterafgrøde. Høst med høj halmstub gav 1,1 ton/ha mere tørstof ved høst af efterafgrøden i oktober. Der arbejdes i øjeblikket med blanding af efterafgrøder, halm og husdyrgødning i biogasanlÌgget i forskellige mÌngdeforhold for büde at fü en god biogasproduktion men ogsü en optimal nÌringsstoftilgÌngelighed i det afgassede materiale.

Bioforgasning giver en speciel mulighed for at fastholde svovl. I anlĂŚgJHWV JDVĂ&#x20AC;OWHU RSVDPOHV VWRUH P QJder svovl, og det er en kilde, som vi nu undersøger tilgĂŚngeligheden af.

Under ledelse af Københavns Universitet har projektet etableret en arbejdsgruppe med brancheforeninger og andre interessenter for at afdÌkke dette omrüde. Indledningsvis undersøges produktet Fertigro samt halmaske, og der gennemføres en karakterisering af sojamelasse i samarbejde med HedeDanmark.

af viden, og hvordan kan rĂĽdgivere og forskere modtage den nødvendige feedback? Disse aspekter arbejder vi med i konceptet â&#x20AC;?RĂĽdgiverskoleâ&#x20AC;?, hvor to grupper af rĂĽdgivere DUEHMGHU PHG VSHFLĂ&#x20AC;NNH ODQGP QG omkring rĂĽdgivning, som er mest muligt mĂĽlrettet den enkeltes behov.

Intern recirkulering i sÌdskiftet StÌrke efterafgrøder er helt centrale for recirkuleringen, og derfor arbejdes der med koncepter, som forbedrer timing af nÌringsstoffrigivelsen. Der er fokus pü tidspunkt for nedmuldning og bioforgasning af høstet efterafgrøde. Forsøg med

Alternative nĂŚringsstoĎ?kilder , SURMHNWHW DUEHMGHU YL Sn DW LGHQWLĂ&#x20AC;cere nye kilder til relevante restprodukter, og i samarbejde med Landbrugsstyrelsen vurderes det, om de kan anvendes under de gĂŚldende regler, eller om det krĂŚver forelĂŚggelse i EU-systemet.

Nye koncepter for rüdgivning Uanset bestrÌbelserne for at øge viden og muligheder, sü er rüdgivning og formidling til slutbrugerne afgørende. Ikke al viden er pü nuvÌrende tidspunkt ordentligt implementeret i praksis. Men hvordan sikres en effektiv implementering

NutHY er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Af professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi (AU) og lektor Jakob Magid, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (KU)

25. maj 2018 nr. 633

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

MARKED

MAD PĂ&#x2026; MARKEDET AF LAURIDS SIIG CHRISTENSEN SMAGEN AF DANMARK

REFRAME Strukturudviklingen i fødevareproduktion indebÌrer, at en K¥MW VSHFLDOLVHUHW UnYDUH Dà HYHUHV YHG VWDOGG¥UHQ +YDG der sker herefter, involverer transport over lange afstande i forarbejdningen - og bulk-varer i dagligvarehandlen, som vi ikke kender oprindelsen af.

Jagten pĂĽ rationaliseringsgevinster og billig arbejdskraft efterlader en forarmet madkultur, og det forvandler fødevarelandskaber til kulturelt forarmede landJagten pĂĽ distrikter. ratioEn vĂŚsentlig omkostning naliseringsgevinster er svĂŚkkelsen af innovaog billig arbejdskraft tionen i form af tilgang af efterlader en forarmet nye virksomheder baseret pĂĽ ideer og visioner. madkultur, og det Det er ikke tilstrĂŚkkeligt forvandler fødevareat have en ide til en ny landskaber til kultukvalitet eller en ny produkrelt forarmede landtionsmĂĽde; oftest skal den distrikter. innovative producent selv RSĂ&#x20AC; QGH HQ Q\ LQIUDVWUXNWXU fra jord til bord.

â&#x20AC;&#x153;

REFRAME er det mundrette navn pĂĽ et EU-projekt http:// www.northsearegion.eu/reframe/, som handler om at genskabe lokale infrastrukturer for fødevareproduktion, forarEHMGQLQJ DIV WQLQJ RJ SURĂ&#x20AC; OHULQJ DI ORNDOLWHWHQ *HYLQVWHU er øget indtjening i lokalsamfund, øget beskĂŚftigelse og WLOĂ \WQLQJ RJ HQ ÂĄJHW GLYHUVLWHW L XGEXG DI IÂĄGHYDUHNYDOLWHWHU og fremstillingsmetoder.

Det danske bidrag til REFRAME har fĂĽet titlen â&#x20AC;&#x2122;Islands of Denmarkâ&#x20AC;&#x2122;, fordi øer ofte har en stĂŚrk identitet, og fordi GHU Sn GH PLQGUH ÂĄHU HU Ă HUH LQQRYDWLYH IÂĄGHYDUHSURGX center end i nogen anden befolkningsgrupper af tilsvarende størrelse. Desuden er en genopdagelse af ørigets mangfoldighed i naturgivne vilkĂĽr et afsĂŚt for udvikling af en tilpasset og dermed mere bĂŚredygtig fødevareproduktion.

Indledende er det i projektet dokumenteret, at det er sÌrdeles lønsomt for lokalsamfund at genskabe lokal fødevareproduktion. NÌste fase er at udvikle sammenhÌngskraft RJ ORNDOH EHVOXWQLQJHU RP DW O¥VH GH à DVNHKDOVH GHU VNDO løses for at nü i mül.

Netto-direktør Brian Seemann hĂĽber at fĂĽ nomineret et stĂŚrkt felt af kandidater til Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog 2018.

Netto kĂĽrer Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog Danmarks største discountkĂŚde vil gøre det til en fast tradition hvert ĂĽr at hylde en af landets mest passionerede økologer HYLDEST AF JAKOB BRANDT

Netto sĂŚtter igen i ĂĽr 100.000 kr. pĂĽ højkant til â&#x20AC;&#x2122;en økolog med hjertet pĂĽ rette stedâ&#x20AC;&#x2122;. Det sker via kĂĽringen af Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog 2018, som skal stimulere lysten til at producere økologiske varer, og det er der behov for.

Hver fjerde krone, som Netto omsÌtter i frugt og grøntafdelingen i kÌdens 494 danske butikker, stammer fra økologiske marker og plantager, og samtidig fortsÌtter Nettos samlede økologiske salg med at vokse hurtigere end salget af konventionelle dagligvarer.

OgsĂĽ økologisalget i provinsen er begyndt at rykke hos bĂĽde Netto- og FøtexkĂŚden, og hvis den udvikling skal fortsĂŚtte, er det ifølge Nettos landedirektør Brian Seemann nødvendigt, at den hjemlige produktion af økologiske varer vokser yderligere. Det er baggrunden for, at Netto i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening for andet ĂĽr i trĂŚk hylder de økologiske primĂŚrproducenter ved kĂĽringen af Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog.

- Vi ved godt, at omstillingen fra konventionelt til økologisk landbrug er forbundet med mange omkostninger, og vi vil gerne hylde de landmÌnd, som har

Delte prĂŚmie med ansatte Flere end 25.000 Netto-kunder deltog sidste ĂĽr i afstemningen om Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog. Valget faldt pĂĽ den da 80-ĂĽrige Svend Erik Hjuler Rasmussen, der driver KorsmedergĂĽrd ved Randers.

Ud over pengeprĂŚmien betegner han kĂĽringen som Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog som et stort skulderklap.

- Det gav god omtale og styrkede forretningen, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen, som valgte at betĂŚnke gĂĽrdens faste medarbejdere med en bid af prĂŚmien.

- Det er jo dem, der har vÌret med til at skabe mit landbrug, siger den 81-ürige og stadig aktive økolog, som investerede hovedparten af pengene i en ny hejseport til gürdens lagerhal.

Nu gør Netto i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening klar til at hylde en anden af landets mange passionerede økologer.

modet til at kaste sig ud i den produktionsform, siger Brian Seemann.

Behov for Ď?lere varer - Ă&#x2DC;kologi er blevet en vigtig ting i dansk detailhandel, og ifølge GfK kan vi se, at vi har meget loyale, økologiske kunder, uddyber Netto-direktøren beslutningen om at fortsĂŚtte arbejdet med at skĂŚrpe N GHQV ÂĄNRORJLVNH SURĂ&#x20AC; O Efter hans vurdering har Netto i dag en position som en af de toneangivende europĂŚiske discountkĂŚder, nĂĽr det gĂŚlder salg af økologiske varer.

- En af vores største udfordringer er DW Ă&#x20AC; QGH GH JRGH YDUHU WLO GHQ ULJWLJH SULV sĂĽ vi kan blive ved med at lancere øko-

logiske varianter i nye produktkategorier, siger Brian Seemann.

Siden Netto i slutningen af 2016 lancerede den økologiske serie Ă&#x2DC;GO, er den vokset til 170 varer, og han hĂĽber, at kĂĽringen af Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog kan vĂŚre med til at stimuOHUH Ă HUH GDQVNH ODQGP QG WLO DW RPO JJH WLO ÂĄNRORJL Vn N GHQV LQGNÂĄEHUH NDQ Ă&#x20AC; QGH nye spĂŚndende produkter, der kan øge bredden i det økologiske sortiment. Éľ Nomineringsfasen til Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kolog 2018 gĂĽr frem til 1. juni 2018, hvorefter Netto i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk /DQGVIRUHQLQJ XGY OJHU RWWH Ă&#x20AC; QDOLVWHU blandt de indstillede kandidater. NominĂŠr din kandidat pĂĽ ĂĽretsøkolog.dk

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

25. maj 2018 nr. 633

Styrk dit direkte salg fra gĂĽrden via lokale netvĂŚrk Ă&#x2DC;kologisk Landsforening vil etablere smĂĽ lokale netvĂŚrk, som skal hjĂŚlpe økologerne med at Ď?inde nøglen til et øget salg fra gĂĽrden NETVĂ&#x2020;RK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Lokale varer er en stÌrk trend, men trods mange gode intentioner har det hidtil knebet for selv landets største salgskanaler at knÌkke koden.

For at hjĂŚlpe de økologiske landmĂŚnd etablerer Ă&#x2DC;kologisk Landsforening nu 6-8 lokale netvĂŚrk, hvor producenterne kan hjĂŚlpe hinanden og i fĂŚllesskab løse nogle af de udfordringer, de møder pĂĽ vejen fra mark til kunde.

Umiddelbart syner vejen fra jordbĂŚrmarken til den lokale butik eller fra gĂĽrdbutikken til kunderne i den nĂŚrmeste by mĂĽske ikke lang, men erfaringerne fra de seneste ĂĽr viser, at det kan vĂŚre vanskeligt for den enkelte producent at hĂĽndtere alle udfordringerne, forklarer Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Mange producenter oplever, at vejen til kunden er brolagt med en del krav, nür friskhøstede bÌr,

asparges, salathovederne og diverse kødudskÌringer skal ekspederes fra gürden til pakkerier, storkøkkener, butikker og restauranter. De har ofte hver deres krav til kvalitet og leveringsbetingelser, og her stür produFHQWHUQH VW UNHUH KYLV GH HU à HUH WLO at løfte opgaven.

Der er hjĂŚlp at fĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforening organiserer de kommende mĂĽneder netvĂŚrk af økologiske landmĂŚnd og lokale aktører, der i fĂŚllesskab vil styrke salget af lokale fødevarer.

NetvĂŚrkene fĂĽr tilknyttet en facilitator fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, der sammen med deltagerne skrĂŚddersyer et forløb, der imødekommer deres behov og ønsker.

- Det kan vÌre avlere, der vil samarbejde for at kunne levere større mÌngder til foodservice. Det kan vÌre kødproducenter, der involverer en slagter eller kok i netvÌrket for at levere den kvalitet og de udskÌringer, lokale restauranter efterspørger. Eller det kan vÌre netvÌrk, der ønsker at bruge 2.-sorteringsbÌr i is eller marmelader, forklarer Birgitte Jørgensen.

Med midler fra Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug kan foreningen oprette op til otte netvĂŚrksgrupper rundt om i landet i projektet â&#x20AC;&#x2122;Lokal og direkte afsĂŚtning - nye markedsmuligheder gennem viden og kompetenceløftâ&#x20AC;&#x2122;.

'H Q\H QHWY UN OLJQHU Sn PDQJH PnGHU VWDOGVNROH PRGHOOHQ RJ /RQH +HGHJDDUG IUD *RWKHQERUJ VHU à HUH SHUVSHNtiver i, at smü nicheproducenter gür sammen for at dele deres kompetencer og sammen løse fÌlles udfordringer.

'HW HU PXOLJW DW GHOWDJH L à HUH netvÌrk, men man skal vÌre forberedt pü, at der bliver en del hjemmearbejde, siger Birgitte Jørgensen.

Det koster 1500 kr. at deltage, og halvdagsmøderne holdes pü skift hos deltagerne, sü medlemmerne af netvÌrket für et indblik i hinandens bedrifter.

- Man kan tilmelde sig som enkeltperson eller som allerede etableret netvÌrk, men man skal ikke vente for lÌnge. Det er først til mølle-

princippet, der gÌlder, siger Birgitte Jørgensen.

Plads til nye producenter Lone Hedegaard, Gothenborg, er en af de økologiske kødproducenter, der ser et lovende potentiale i netvÌrksmodellen for sin egen virksomhed.

- Som lille nicheproducent kan man ikke matche en stor grossist eller en supermarkedskÌde, men hvis vi sÌtter os sammen med dem, der vil købe vores varer, er jeg sikker pü,

vi kan nĂĽ nye resultater pĂĽ et sundt grundlag, hvor kvalitet er i fokus og ikke kun pris. Det bord vil jeg gerne sidde ved, betoner den jyske fjerkrĂŚproducent, som har specialiseret sig i at lave skovkyllinger til engros.

- Müske kan det føre til, at vi kan udvide netvÌrket med nye producenter. Der er et marked for skovkyllingerne, og jeg ser hellere, at 20 producenter hver laver 10.000 kyllinger, end at Ên laver 200.000, tilføjer Lone Hedegaard.

Den nye øko-app er downloadet 1300 gange Den nye øko-app, som skal guide folk til landets økologiske spisesteder, har füet en fornuftig start

FOODSERVICE

udvikle sig til et attraktivt ekstra vindue for landets spisesteder, men det krĂŚver naturligvis, at den bliver langt mere udbredt.

- Den gør det muligt for turisterne at tage et økologisk valg, og samtidig er den med til at brande Danmark som en økologisk nation, siger han.

Hent appâ&#x20AC;&#x2122;en Éť Appâ&#x20AC;&#x2122;en â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologiske spiseVWHGHU¡ HU JUDWLV RJ Ă&#x20AC;QGHV pĂĽ bĂĽde dansk, tysk og engelsk. Éť Hent den i App Store og pĂĽ Google Play under navnet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologiske Spisestederâ&#x20AC;&#x2122;.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er nu to mĂĽneder siden, at Fødevarestyrelsen og VisitDenmark lancerede en app, som skal gøre det nemmere for danske og udenlandVNH IRUEUXJHUH DW Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO HW økologisk mĂĽltid.

Antallet af spisesteder, som er tilmeldt ordningen, vokser stille og roligt, og ved pinsetid var appâ&#x20AC;&#x2122;en downloadet af 1300 personer, oplyser Gregers Dragskov Hummelmose, som er fuldmĂŚgtig i Sund Mad og Kommunikation i Fødevarestyrelsen.

Myndighederne forventer, at der ved ĂĽrsskiftet vil vĂŚre 300 spisesteder i horeca-segmentet med det økologiske spisemĂŚrke, og det er ambitionen af mindst 200 af dem er med pĂĽ appâ&#x20AC;&#x2122;en.

- I øjeblikket er der registreret ca.

150 spisesteder, men vi har ikke sat os noget mĂĽl til antallet af downloads, og jeg synes, at 1300 er et ok antal, siger Gregers Dragskov Hummelmose.

Efter hans vurdering kan appâ&#x20AC;&#x2122;en

0HG DSS¡HQ HU GHW QHPW DW Ă&#x20AC;QGH YHM til det økologiske mĂĽltid.

Nogle steder koster det penge Kriteriet for at fĂĽ sit spisested optaget pĂĽ appâ&#x20AC;&#x2122;en er, at det har det økologiske spisemĂŚrke i guld, sølv eller bronze, og mange steder i landet er det gratis at blive optaget som spisested, men ikke alle.

Hvis man vil vĂŚre en del af appâ&#x20AC;&#x2122;en, skal man kontakte den lokale afdeling af Visit Danmark. Mange steder er det gratis, men nogle afdelinger tager et ĂĽrligt gebyr pĂĽ 10003000 kr. for at vĂŚre med.

Det oplyser Eva Thybo, projektleder i forretningsudvikling fra Visit Danmark.

- For os er den primĂŚre mĂĽlgrup-

pe de udenlandske turister. Ă&#x2DC;kologi er en voksende trend pĂĽ vores største markeder, og vi vil gerne brande Danmark som en grøn nation, men vi har desvĂŚrre ikke noget markedsføringsbudget til at fortĂŚlle om appâ&#x20AC;&#x2122;en, siger hun.

Derfor hĂĽber hun, at alle i branchen vil vĂŚre med til at sprede kendskabet til den nye applikation. Ă&#x2DC;L spiller med Den er Rikke Thorøe Grønning, chefkonsulent, foodserviceafdelingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, helt med pĂĽ. Hun hilser den nye app velkommen.

- Det er dejligt, at der er kommet en app, som viser vej til landets cafÊer, restauranter og hoteller, og andre spisesteder med økologi pü menukortet, og det er selvfølgelig vores hüb, at den bliver rigtig udbredt, siger Rikke Grønning, som netop i ür KDU HNVWUD IRNXV Sn DW LQGI¥UH à HUH spisemÌrker i horeca-branchen.

MAD & MARKED

25. maj 2018 nr. 633

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Nu bliver gürdbutikkerne mere synlige Flere lempelser i reglerne for skiltning i det übne land bliver positivt modtaget af økologerne, som für bedre mulighed for at skilte med events og direkte salg fra gürden

Det er langt fra alle skiltene langs de danske veje, som lever op til kravene i lovgivningen, men nu har Folketinget vedtaget en lov, som moderniserer de 25 ür gamle regler, og som pü mange punkter imødekommer ønskerne fra landbruget, som für bedre mulighed for at guide potentielle kunder ud pü gürden.

SKILTNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Fremover bliver der langt bedre muligheder for at skilte med gĂĽrdbutikker, sĂŚsonsalg og diverse events pĂĽ gĂĽrden.

Folketinget har netop vedtaget en lovĂŚndring, som rummer en stribe lempelser, der giver landmĂŚnd og andre erhvervsdrivende bedre muligheder for at skilte i det ĂĽbne land.

De hidtidige retningslinjer for at skilte i det ĂĽbne land mødt masser af kritik fra landbruget. Mange landmĂŚnd har gennem ĂĽrene klaget over, at regler var sĂĽ restriktive, at de i mange tilfĂŚlde gjorde det vanskeligt at etablere et rentabelt salg fra gĂĽrden. Mulighederne for at skilte var sĂĽ dĂĽrlige, at turister og nye NXQGHU KDYGH YDQVNHOLJW YHG DW Ă&#x20AC; QGH frem til gĂĽrdbutikkerne.

Med de nye regler bliver det muligt at fordoble størrelsen fra 0,25 til 0,50 kvm. pü de faste skilte, som gürdbutikkerne mü opstille ved indkørslen til gürden.

Et stort skridt pü vejen Ifølge Lone Hedegaard, der er formand for Udvalget for gürdbutikker

og direkte salg i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, ser det ud til, at politikerne har lyttet til kritikken og imødekommer mange af landbrugets ønsker, og hun betegner de nye lempelser som â&#x20AC;&#x2122;et stort skridt pĂĽ vejen.â&#x20AC;&#x2122; - Vi kan kun klappe i vores hĂŚnder over de nye regler, som ĂĽbner mange døre for de gĂĽrde, som har direkte salg eller inviterer til midlertidige events, siger Lone HedegĂĽrd.

I pinsen var hun selv vÌrt for 130 gÌster ved den ugentlige søndagsbrunch pü landbruget Gothenborg i Them.

Her har hun sammen med sin mand siden 1995 udviklet et økologisk landbrug med fjerkrÌproduktion, gürdbutik, traktørsted og udlejning af lokaler til diverse kurser og events.

- Mange af vores kunder ser ikke

vores annoncer i de lokale ugeaviser, sĂĽ vi er afhĂŚngige af at kunne lave reklame ude ved vejene.

Tager imod med ĂĽbne arme - Vi kan kun tage imod det her med ĂĽbne arme, men i forhold til den nye mulig for at opsĂŚtte varige skilte med navn, logo og adresse i en zone pĂĽ 30 meter rundt om landsbyer med op 3000 indbyggere kunne jeg

Bekendtgørelse om opsÌtning af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det übne land.

godt tÌnke mig, at det ogsü omfatter lidt større byer, siger Lone Hedegürd.

Hun fĂĽr ikke selv glĂŚde af den nye mulighed, da Them har 4.000 indbyggere, men hun glĂŚder sig over, at turister og andre uden lokalNHQGVNDE InU QHPPHUH YHG DW Ă&#x20AC; QGH frem til gĂĽrdbutikker i landets mindre landsbyer.

- Man kan altid diskutere, hvor man skal lÌgge snittet. Der, hvor jeg selv für størst glÌde af de nye regler, er i forhold til lejlighedsskiltning til høstmarked og julemarked. Det kan betyde en forskel pü, om der kommer 1500 eller 4000 gÌster.

Lone Hedegaard ser frem til at slippe for bureaukratiet i forbindelse med at søge dispensation hos kommunen.

Et aĎ?balanceret regelsĂŚt Myndighederne har forsøgt at lave et afbalanceret regelsĂŚt, uden at der bliver givet carte blanche til at plastre grøftekanterne til med skilte.

Ifølge Fødevareministeriets kontor for Natur og klimatilpasning afløser det nye regelsÌt 25 ür gamle regler, og selv om den nye bekendtgørelse er langt mere omfattende end den gamle, er der kun tale om lempelser.

I arbejdet har myndighederne EnGH WDJHW KÂĄMGH IRU WUDĂ&#x20AC; NVLNNHUKH den og landskabet, og ifølge Lone Hedegaard vil isĂŚr muligheden for at skilte med salg af sĂŚsonbetonede varer formentlig imødekommer behovet hos mange landmĂŚnd.

6DPWLGLJ VLNUHU UHJOHUQH DW WUDĂ&#x20AC; NDQ terne ikke skal køre gennem en skov af skilte langs de danske landeveje.

Éť En nĂŚringsdrivende eller virksomhed, der er beliggende i en by med højst 3.000 indbyggere, mĂĽ opsĂŚtte et mindre skilt ved hver indfaldsvej til byen og højst 30 meter fra grĂŚnsen for den bymĂŚssige bebyggelse, Skiltet mĂĽ alene oplyse om virksomhedens navn, logo, adresse, afstand til virksomheden og art eller produktion. Éť GĂĽrdbutikker og andre nĂŚringsdrivende/virksomheder mĂĽ opsĂŚtte et skilt pĂĽ 0,50 m2 med virksomhedens navn, adresse, art eller produktion. Éť Der mĂĽ i sĂŚsonen opsĂŚttes et mindre skilt om sĂŚsonbetinget salg af frisk frugt, grøntsager, blomster, juletrĂŚer og pyntegrønt ved en salgsvogn, -bod eller lignende pĂĽ den ejendom, hvor produkterne er dyrket. Éť I forbindelse med kortvarige enkeltstĂĽende arrangementer mĂĽ der opsĂŚttes skilte i det ĂĽbne land med henblik pĂĽ at reklamere for enkeltstĂĽende arrangementer af højst en uges varighed. Skiltningen mĂĽ tidligst opsĂŚttes 14 dage før arrangementet afholdes. Éť Ved enkeltstĂĽende arrangementer i det ĂĽbne land, f.eks. â&#x20AC;&#x2122;ĂĽben gĂĽrdâ&#x20AC;&#x2122;-arrangementer mĂĽ der ved indkørslen til ejendommen fra nĂŚrmeste offentlige vej eller private fĂŚllesvej opsĂŚttes skilt som oplyser om arrangementets art, varighed og placering. Skilt mĂĽ ikke vĂŚrre større end 2 m2. Det er dog tilladt at opsĂŚtte et større banner dagen før arrangementet.

ɝ Loven trÌder i kraft 1. juli, og bekendtgørelsen bag loven er i høring frem til 28. maj. Se hvilke muligheder de meget detaljerede regler übner for skiltning til netop din bedrift pü: https:// hoeringsportalen.dk/Hearing/ Details/61829 Er du i tvivl om reglerne, skal du fortsat henvende dig til kommunen.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

25. maj 2018 nr. 633

'HW P\OGUHU PHG NJ WXQJH PRGHUĂ&#x20AC;VN XQGHU YDQGRYHUĂ DGHQ L Ă HUH DI GH GDPPH VRP WLOVDPPHQ XGJÂĄU 6LOOHUXSYÂ OG 'DPEUXJ 'DPPHQH OLJJHU SODFHUHW L HQ O\VQLQJ L HQ VNRY L QÂ UKHGHQ DI 9UDGV L GHQ V\GOLJH GHO DI 6LONHERUJ .RPPXQH 'HW HU L GLVVH VPXNNH UDPPHU DW -ÂĄUJHQ 7UDFKVHO IUD 5DYQLQJ 'DPEUXJ HU L IÂ UG PHG DW HWDEOHUH ODQGHWV VWÂĄUVWH ÂĄNRORJLVNH DYOVGDPEUXJ VRP QnU GHW HU IXOGW RSSH DW NÂĄUH nUOLJW NDQ SURGXFHUH RS PRG PLR VnNDOGWH ÂĄMHQÂ J VRP HU EHIUXJWHGH ÂĄUUHGÂ J WLO GDPEUXJVSURGXNWLRQ )RWR 9LOO\ /DUVHQ

Danmark bliver storproducent af øjenĂŚg Jørgen Jøker Trachsel vil etablere landets største produktion af økologiske øjenĂŚg pĂĽ SillerupvĂŚld Dambrug syd for Silkeborg FISKEĂ&#x2020;G AF JAKOB BRANDT

Dambrugsejer Jørgen Trachsel har gennem mange ür specialiseret sig i at producere øjenÌg, og de seneste ür har han suppleret den ürlige produktion pü ca. 100 mio. konven-

tionelle, befrugtede ørredÌg (kaldet øjenÌg) med en økologisk produktion pü 5-6 mio. Ìg pü et mindre anlÌg, som ogsü drives af Trachselfamilien.

- Men det er ikke lÌngere nok til at dÌkke efterspørgslen efter økologiske øjenÌg, siger Jørgen Trachsel, som via salgsselskabet Troutex eksporterer øjenÌg til kunder i over 25 lande.

Ved ürsskiftet til 2018 begyndte han derfor arbejdet med omlÌgning af SillerupvÌld Dambrug, som für en kapacitet pü op mod 25 mio. Ìg om üret, sü det atter bliver muligt at matche den hjemlige efterspørgsel efter Ìg.

Ifølge Jørgen Trachsel er efterspørgslen ikke stor nok til at produ-

cerer ĂŚg i alle dammene, sĂĽ en del af anlĂŚgget vil blive brugt til at proGXFHUH Ă&#x20AC;VNH\QJHO PHQ GHW LQGJnU ogsĂĽ i planerne at arbejde mere med eksport af øjenĂŚg.

Udvidelsen af produktionen vil føre Troutex op blandt verdens største udbydere af økologiske øjenĂŚg RJ ÂĄUUHG\QJHO V WWHĂ&#x20AC;VN BefĂŚster Danmarks førerrolle OmlĂŚgningen vil vĂŚre med til at befĂŚste Danmarks rolle som et af de førende lande inden for økologisk akvakulturproduktion i EU. - I de senere ĂĽr er efterspørgslen pĂĽ økologiske øjenĂŚg steget drastisk bl.a. som følge af reglerne i den europĂŚiske forordning for økologisk akvakultur, som forlanger, at 100 procent

Kender du kunden?

INSPIRATIONSDAG: Kom og bliv provokeret lidt pü selvforstüelsen, nür Organic Denmark inviterer til inspirationsdag onsdag den 6. juni i Korsør under overskriften Kender du kunden?

Danmark har i ürtier vÌre en spydspids, nür det handler om at fremme den økologiske udvikling.

Vi udmÌrker os ved ogsü at vÌre i spidsen, nür det handler om økologisk eksport. Vi har knÌkket koden, vundet priser for indsatsen og set smü nichevirksomheder vokse ud af nichen i udviklingen. Men økologi er

stadig en niche, og er vi i stand til at Ă \WWH DIVÂ WQLQJHQ RYHU L GH VHJPHQter, der ikke i forvejen er kernemĂĽlgruppe for vores produkter? Kender vi vores kunder - og kender vi dem, der ikke er vores kunder endnu, men VRP NXQQH EOLYH GHW KYLV YL Ă \WWHGH os ud af komfortzonen?

Mød Søren Bertram Andresen og Charlotte Davidsen fra Ipsos Marketing, nür de fortÌller om motiverne bag forbrugernes købsvaner i Tyskland og Sverige. Og foredragsholder Anne Villemoes (foto), som med humoren som drivkraft fortÌller om, hvad der

af de anvendte øjenĂŚg eller yngel/ V WWHĂ&#x20AC;VN GHU DQYHQGHV WLO SURGXNWLon pĂĽ økologiske dambrug, skal vĂŚre økologiske, siger Villy Larsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur.

Fisk i Ď?ire generationer Jørgen Jøker Trachsels familie har pĂĽ Ă HUH RPUnGHU Y UHW SLRQpUHU L GDQVN dambrug. Hans oldefar etablerede sĂĽledes i 1889 landets første dambrug ved Kolding.

Jørgen Trachsels far, Haakon Trachsel, driver landets første økologiske avls-dambrug, Piledal Dambrug fü km vest for Vejle, og som fjerde generation i det jyske dambrugsdynasti KDU -¥UJHQ -¥NHU 7UDFKVHO VDW à HUH büde i søen.

Ud over SillerupvĂŚld Dambrug

driver han en rĂŚkke mindre dambrug ved Ravning vest for Vejle, og KDQ HU RJVn LQGHKDYHU DI VDOJVĂ&#x20AC;UPDet Troutex, som har skabt en lukrativ forretning via salg af øjenĂŚg i ind- og udland.

En ømĎ?indtlig produktion (Q PRGHUĂ&#x20AC;VN JLYHU W\SLVN  J SU NJ Ă&#x20AC;VN PHQ -ÂĄUJHQ 7UDFKVHO IRUklarer, at produktion af ĂŚg og ørredyngel i det økologiske dambrug er HQ PHJHW ÂĄPĂ&#x20AC;QGWOLJ SURFHV 0HJHW kan gĂĽ galt, og producenterne har ikke adgang til at benytte de samme medikamenter og kemikalier som i den konventionelle produktion.

- SĂĽ alene af den grund kan det nye anlĂŚg fĂĽ stor betydning for leveringssikkerheden, siger han.

Nye uddannelsesdage

sker, nĂĽr vi er sĂĽ sikre pĂĽ, vi har ret, at vi holder op med at tĂŚnke.

UDDANNELSE: Sidste ĂĽr gennemførte markedsafdelingen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening otte uddannelsesdage for økologer, som arbejder med direkte salg.

Interessen for at deltage var sĂĽ stor, at foreningen i ĂĽr øger antallet af uddannelsesdage til 10-12 dage, oplyser Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Hun er tovholder for uddannelsesdagene.

- Sidste ür var der stor interesse for uddannelsesdagene, som i alt havde 155 deltagere. Det skal vi føl-

ge op pü i ür, siger Birgitte Jørgensen.

Uddannelsesdagene bliver gennemført efter sommerferien, og ifølge Birgitte Jørgensen er det ikke alle emnerne, som endnu ligger fast, sĂĽ har du et bud pĂĽ et emne til â&#x20AC;&#x2122;skoleskemaetâ&#x20AC;&#x2122;, vil hun meget gerne høre fra dig.

- Uddannelsesdagene er en mulighed for at fü ny viden og udbygge sit netvÌrk, og det er igen tanken, at de bliver afholdt rundt om hos økologer i hele landet. ɝ Prisen for at deltage er 500 kr. inklusive forplejning.

MAD & MARKED

25. maj 2018 nr. 633

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Find dit ekstra ben pü PLMA-Messen Nakskov Mill Foods A/S er blandt de 12 danske virksomheder, som i nÌste uge gür efter at fü en luns af det voksende marked for økologiske private label-produkter pü PLMA-messen i Holland EKSPORT AF JAKOB BRANDT

PLMA 2018 ɝ Den hollandske private label-messe PLMA afholdes fra 29.-30. maj i Amsterdam. ɝ Fagmessen har 2.600 udstillere fra 60 lande og den forventer 14.000 indkøbere og andre professionelle gÌster fra 110 lande.

De danske udstillere pü den fÌlles øko-stand pü PLMA: ɝ Naturfrisk ɝ Thise, ɝ Nakskov Mill Foods, ɝ Euro Poultry, ɝ Scandic Food, ɝ Skarø is, ɝ Plantemageren, ɝ Zozozial Coffee, ɝ Northern Organic (herunder Kramers is, Vadehavsbageriet og Organic Nature)

Ă&#x201E;nglamark, Ă&#x2DC;GO, Levevis og Grøn Balance. Listen over de danske dagligvarekĂŚders serier af økologiske private label-varer er lang, og udviklingen er den samme pĂĽ Danmarks vigtigste eksportmarkeder for økologiske fødevarer.

- Der er en gigantisk efterspørgsel efter økologi til kĂŚdernes egne mĂŚrker, siger Pernille BundgĂĽrd, markedschef for økologi i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

I nÌste uge deltager hun i Organic Denmarks eksportfremstød pü verdens største private label-messe, PLMA i Holland, hvor hun vurderer, at de danske producenter er godt rustet til at kapre nye kunder.

retningsomrĂĽde, hvor fordelene ved DW OHYHUH WLO SULYDWH ODEHO L GH Ă HVWH tilfĂŚlde vejer tungere i vĂŚgtskĂĽlene end ulemperne.

Flere fordele end ulemper Trods muligheden for et øget salg har à HUH ¥NRORJLVNH I¥GHYDUHSURGXFHQ ter gennem ürene her i avisen givet udtryk for en pÌn portion skepsis i forhold til at blive leverandør til dagligvarekÌdernes private mÌrker. De frygter isÌr risikoen for øget prispres eller for med kort varsel at blive presset ud af produkter fra en billigere konkurrent, men Pernille Bundgürd vurderer, at den frygt ofte er noget overdrevet.

Hun erkender, at rollen som mere eller mindre anonym leverandør til kÌdernes egne mÌrker øger risikoen for at blive skiftet ud med andre og billigere producenter, men hun vurderer, at der er tale om et for-

FĂĽ et ekstra ben at stĂĽ pĂĽ - Der er et kĂŚmpe potentiale pĂĽ private label-markedet, og nĂĽr du lavet et produkt, der sĂŚlger godt, har du alligevel normalt kun et begrĂŚnset stykke tid til at opbygge dit brand, inden der kommer nogle andre og kopierer det, pĂĽpeger Pernille BundgĂĽrd.

I stedet for at overlade det voksende private label-marked til konkurrenterne, er der efter hendes vurdering god fornuft i selv at forsøge at fü sin bid af kagen, og det kan sagtens ske parallelt med at producenten udvikler sit eget brand.

- Som private label-producent bliver du leverandør af et produkt, som stort set kører af sig selv, da kÌ-

Nakskov Mill Foods tager til PLMA for at sĂŚlge morgenmadprodukter og de nyudviklede havresnack.

â&#x20AC;&#x153;

Der er et kĂŚmpe potentiale pĂĽ private label-markedet, og nĂĽr du lavet et produkt, der sĂŚlger godt, har du alligevel normalt kun et begrĂŚnset stykke tid til at opbygge dit brand, inden der kommer nogle andre og kopierer det.

PERNILLE BUNDGĂ&#x2026;RD, EKSPORTCHEF HOS Ă&#x2DC;L derne stĂĽr for markedsføringen. Det giver dig et ekstra ben at stĂĽ pĂĽ, og du fĂĽr ro til at udvikle nye produkter

og fortsĂŚtte med at udvikle dit eget brand, siger eksportchefen.

Nakskov gĂĽr efter nicherne Nakskov Mill Foods A/S er et af de GDQVNH Ă&#x20AC; UPDHU VRP IRU IÂĄUVWH JDQJ deltager pĂĽ den økologiske fĂŚllesstand, og her er der ingen betĂŚnkeligheder ved at levere til diverse serier og brands, oplyser Jette Andersen, som er overordnet salgsansvarlig for selskabets produktion.

- Vi er en ren private label-producent, og i forhold til de største aktører, er vi en lille producent, som gür efter de mere nicheprÌgede omrüder. Her giver vores størrelse nogle IRUGHOH GD YL HU PHUH à HNVLEOH L IRU

hold til de store producenter, og vores produktion er meget kundedrevet, siger hun.

Nakskov Mill Foods beskÌftiger ca. 60 ansatte og kan producere produkter, som er büde økologiske og glutenfri, og ca. 90 procent af produktionen gür til eksport.

Firmaet er nok mest kendt for sit udvalg af morgenmadsprodukter, som bĂĽde omfatter traditionelle FRUQĂ DNHV RJ Ă DNHV DI ERJKYHGH spelt og quinoa.

- Som noget helt nyt har vi lanceret havresnacks, der er tilsat Ìrteprotein, som gør dem sundere end traditionelle snacks, siger Jette Andersen.

Ă&#x2DC;kologien skal ĂĽbne døre til Asien for Them Mejeri Med etableringen af Dairy 1888 gĂĽr Them Mejeri mĂĽlrettet efter at komme ind pĂĽ det asiatiske marked for økologiske mejeriprodukter EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Efter syv ür i direktørstolen hos Them Mejeri bliver Alette Ahlgreen-Ussing direktør for det nyoprettede Them-

selskab Dairy 1888, som i opstarten udelukkende fokuserer pü at eksportere økologisk mÌlkepulver, drikkemÌlk og ost til det asiatiske marked.

- Det er noget, vi har arbejdet pĂĽ i WUH Ă&#x20AC; UH nU RJ YL HU JRGW LJDQJ 'H IÂĄU ste containere med mĂŚlkepulver er allerede landet i Asien, siger Alette Ahlgreen-Ussing.

Ved udgangen af 2018 har mejeriet fem økologiske andelshavere, mens ĂŠn yderligere er under omlĂŚgning, sĂĽ hendes opgave bliver DW Ă&#x20AC; QGH NXQGHU GHU PDWFKHU 7KHPV kapaciet.

9L VNDO XG DW Ă&#x20AC; QGH QRJOH JRGH QL

Alette Ahlgreen-Ussing skal bl.a. lĂŚre asiaterne at spise Thems krystaloste.

FKHU RJ KYLV YL NDQ Ă&#x20AC; QGH WUH DVLDWLVNH ,UPD NÂ GHU YLO GHW YÂ UH Ă&#x20AC; QW Them Mejeri har gennem mange ĂĽr primĂŚrt vĂŚret et hjemmemarkeds-mejeri, men de seneste ĂĽr har der vĂŚret en voksende eksport til de nĂŚre markeder i Sverige og Tyskland.

- Nu vil vi gerne have et eksta ben at stĂĽ pĂĽ, og vi er et gammelt mejeri, som er kendt for god kvalitet, sporbarhed og autenticitet, og det betyder meget derude, siger Alette $KOJUHHQ 8VVLQJ VRP EOLYHU DĂ ÂĄVW DI 44-ĂĽrige Torben Aarris, som har arbejdet for emballagekoncernen RPC.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

25. maj 2018 nr. 633

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 29. maj kl. 10 - 13. Kom til GræsMælk - økologisk bedriftsbesøg hos Jørgen Skøtt Sønderby, Storhedevejen 16, 8850 Bjerringbro Vi har fokus på græsmælk til Thise Mejeri og græsmarksdrift i almindelighed. Tilmelding: Anders B. Møller, Mobil: 4025 0590, Email: abm@lmo.dk Arr: LMO.

Juni 1. juni kl. 17 til 3. juni kl. 13.

Halkær Folk Roots & Økologi Festival 2018. For 24. år i træk byder den økologiske guldmærkekro Halkær Kro ved Limfjorden tæt på Nibe på festival for folkog rootsmusik samt økologiske fødevarer. Halkærvej 59, Halkær,

9240 Nibe. Se programmet på www.halkaer.dk. Arr: Halkær kro og kulturhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Sofari 2018 På Sofari kan du se og opleve det økologiske griseliv og få mere at vide om økologisk svineproduktion. Besøg en gård, mød grisene, prøv de mange aktiviteter for børn og voksne, få en rundvisning, deltag i konkurrencer og nyd lidt godt at spise.

Tid: 27. maj kl. 10-14 Sted: Hele landet - Læs mere og find en gård på Sofari.dk Arrangør: FØKS i samarbejde med Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Friland A/S Foredrag med Stephen Briggs Kom til foredrag for landmænd med den meget anerkendte Stephen Briggs, der er engelsk konsulent og samtidig pløjefri økologisk landmand.

Tid: 30. maj kl. 14.30–17.00 Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup Læs mere og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender

Vildnis. Lene Ejlersen & Søren Ejlersen (samt Ditte Ingemann, fotos). 208 s. 249,95 kr.

People’sPress.

Spis de vildeste planter – efter at du har været ude i naturen

og fundet dem - og efter kort tid ved du præcis, hvor du skal ADU¡FD CHF GDM ENQ @S ƥ MCD planterne. Hold afstand til veje LDC AHKSQ@ƥ J NF ROQ³ISDCD L@Q

JDQ '@UDDIDQD J@M ƥ MCD L@MFD af planterne på egen parcel, andre planter kræver en tur til stranden eller skoven.

Vildnis indeholder omtaler af de anbefalede planter samt opskrifter, de indgår i. Hvis du bor, så der ikke skal bruges penge på transport, kan du spise både sundt og lækkert for meget få penge.

På www.naturstyrelsen.dk kan L@M ƥ MCD ENKCDQDM -@STQDM L FDQMD ADSQ¡CDR NF GDQH kan man se, hvad og hvor meget man må plukke hvor.

AB

Bjerrely Fiskesø – E UHG\JWLJ ¿ VNHV¡ vHG +HUQLQJ PHG ¡NRORJLVNH XGV WQLQJV¿ VN En oplevelse for hele familien – ren økoturisme

Temadag for rådgivere: bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget Få ny viden om udvikling, implementering og udbredelse af nye bæredygtige dyrkningssystemer, som øger kulstofindholdet i jorden, forbedrer jordstrukturen, mindsker brændstofforbruget, øger biodiversiteten i og på jorden, forbedrer næringsstofudnyttelsen, nedsætter CO2-udledningen og forbedrer den økonomiske bundlinje. Vi tager også i marken og ser dyrkningssystemerne i praksis.

Læs mere på www.bjerrely.dk Mobil: 23 71 51 03

Tid: 31. maj kl. 9.00–16.00 Sted: Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup og marker tæt på Se program og tilmeld dig senest 29. maj på okologi.dk/kalender

Mark-demonstration

Økologisk svineproduktion: Praktikerdag og forskerseminar I samarbejde med Organic RDD-projekterne VIPiglets, pECOSYSTEM og MAFFRA arrangerer ICROFS hhv. en praktikerdag og et forskningsseminar om, hvordan man forbedrer sundhed og velfærd for pattegrise og slagtesvin, samtidig med at miljøbelastningen reduceres.

14. juni i Videbæk

Se forsøg med ØGRO og deltag i diskussionen om, hvor M¡QHMFRRSNƤ DQ SHK ³JNKNFHRJD R@KFR@EFQ³CDQ RJ@K JNLLD EQ@

Tid: 12. juni kl. 9.00-16.30 Sted: Dronningslund Slot, Slotsgade 8, 9330 Dronninglund Se program og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender

Nærmere oplysninger og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender Demonstration af nye økologiske løsninger II

Kom og se de sønderjyske øko-forsøg Fremvisning af sortsforsøg, forsøg med gødningseffekt af rødkløver og økologiske solsikker.

Derefter samlet kørsel til forsøg med sorter af solsikke til modenhed v/ Maja E. Petersen. Arrangementet afsluttes kl. 13 med sandwich og oplæg om højere udbytter i raps.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Tid: 20. juni kl. 10.00-13.00 Sted: Hydevadvej 48, 6230 Rødekro Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Syddansk Økologi Se nærmere på okologi.dk/landbrug/kalender Markvandring på Djursland - stabile og høje udbytter Djursland Landboforening og SEGES Økologi Innovation inviterer til rundvisning i forsøgsmarkerne ved Gl. Estrup og Stenalt med fokus på stabile og høje udbytter i de økologiske marker.

Tid: 21. juni kl. 17.00-19.00 Sted: Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Djursland Landboforening Se program og tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Markvandring i Lemvig Kom med i marken og se fremvisning af mange forskellige forsøg Efter markvandringen slutter vi af med en grillpølse og en god snak.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Til: 3. juli kl. 19.00-22.00 Sted: 200 m syd for Døjvej 17, 7600 Lemvig Arrangør: SEGES Økologi Innovation og Lemvigegnens Landboforening Se program på okologi.dk/landbrug/kalender

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

25. maj 2018 nr. 633

19

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 É˝ SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologiske limousinekvier og limousinetyre Født forĂĽret 2017 Kontakt Henrik pĂĽ 6134 9156 eller info@urbakgaard.dk

Ca. 100 ton øko. 2. ürs omlÌgnings-hvede og havre sÌlges Niels Madsen - 4019 9900 Vejstruplund A/S Vejstruprødevej 31 6093 Sjølund

Hvem ringer du til, nür samarbejdet kører af sporet?

Vinplanter Ă&#x20AC; RWWH ÂĄNRORJLVNH til drivhus/friland. 9 slags. Lille potte 25 kr., stor potte 35 kr. + moms. Holistia 2041 8103, anders@holistia.dk

y .RQĂ&#x20AC; LNWPÂ JOLQJ y HjĂŚlp til afklaring y Fredelig og fair opsplitning

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

SmĂĽgrise sĂŚlges. Jeg har to hold a 10-12 stykker 30 kg. slagtegrise til salg pĂĽ Falster.

Tlf. 52 25 21 60.

Ukrudt J planteavlskonsulent Ydelsesdrop J fodringskonsulent

PHUQLOOH 3ODQWHQHU Ă&#x201A; ZZZ EXVLQHVVE\KHDUW GN Ă&#x201A; 2543 2921

Â&#x201E; KORT & GODT

Mejeriudstyr sÌlges Komplet mejeriudstyr til produktion af smør og ost til mindre mejeri.

Kapacitet: 500.000 kg. mĂŚlk.

Pris: 375.000 kr.

Har fungeret hos Samsø MÌlk 2008 - 2016

Kontakt: Bent Degn, tlf. 2341 3331

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

NĂŚste nummer

SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges

Udkommer 8. juni

Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges

Annoncedeadline 29. maj

Nr. 634

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

Se vores hjemmeside med priser og information ZZZ IDUPHUJRHGQLQJ GN

økologiogerhverv.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Stort hus med have i landsby sĂŚlges - Ă&#x2DC;stsjĂŚlland Hus pĂĽ 249 m² med beboeligt anneks pĂĽ 49 m², begge med strĂĽtag og gulvvarme. Køkken/alrum, to badevĂŚrelser, bryggers, stor stue, 5 vĂŚrelser. Dertil udhus og carport. Naturgasfyr.

1300 m² økologisk dyrket have gennem 23 ür med masser af blomster, frugttrÌer og bÌr.

Mange velholdte m² til en god pris.

Børnehave og skole i nĂŚrmiljøet. Fødevarebutikker i en afVWDQG DI NP /HW DGJDQJ WLO Rá&#x201A;&#x2021; HQWOLJ WUDQVSRUW .RUW DIVWDQG WLO Ă&#x20AC; HUH VNRYH RJ QDWXURPUnGHU NP WLO )HG EDGHVWUDQG I oplandet dejlige gĂĽrdbutikker med økologiske og biodynamiske varer.

Generationsskifte pü økologisk landbrug ved Roskilde Kunne du tÌnke dig at overtage landbrugsdriften, købe jorden som andel eller ejer pü et økologisk husmandssted ved Roskilde fjord, sü er muligheden nu til stede. Der vil vÌre mulighed for at leje en bolig pü gürden, samt overtage landbrugsjorden, stalde og bolig i en glidende proces.

Gürden ligger meget smukt pü den nordøstlige side af Roskilde ca. 1 km fra byen med udsigt over fjorden. Gürden har 13 tdl. jord, som har vÌret drevet økologisk siden 1999.

Der har büde vÌret grise i løsdrift, gÌs, für og lam samt hestepension og gürdbutik igennem tiden.

Og der er forskellige staldmuligheder, hvis der skal holdes dyr igen. Aftale om smü grise haves og mulighed for salgsaftale med lokalt slagteri. Gürden har alle relevante maskiner og redskaber, som evt. kan tilkøbes.

Hvis det kunne have din interesse, sü send en mail for mere information og lad os mødes til en uforpligtende snak og rundvisning.

Mvh

2.500.000 kr.

Benny Allenberg: benny.allenberg@gmail.com Mobil: 2025 5782 (sms)

Jørgen Holst Tlf.: 71 78 46 65 Mail: jholst4@outlook.dk

25. maj 2018 nr. 633

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

Ă&#x2DC;kologisk fond tager første skridt pĂĽ rejsen Den økologiske jordbrugsfond Dansk Ă&#x2DC;kojord A/S har netop underskrevet sin første købsaftale pĂĽ landbrugsjord 72 hektar landbrugsjord i Tøndermarsken op til VidĂĽen bliver nu fri for mødet med pesticider og kunstgødning, efter at Dansk Ă&#x2DC;kojord A/S, datterselskab til Danmarks Ă&#x2DC;kologiske Jordbrugsfond, har indgĂĽet sin første aftale om køb af landbrugsjord. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det bliver Asger og Arthur Petersen fra PilegĂĽrden syd for Møgeltønder, som i dag producerer økologiske slagtekyllinger, der bliver Dansk Ă&#x2DC;ko-

jord A/Sâ&#x20AC;&#x2122; første forpagtere. Fra den 1. august vil de udover egne arealer ogsĂĽ disponere over de yderligere 72 hektar. SĂĽledes skabes der en økologisk korridor imellem Møgeltønder og VidĂĽen, lige midt i et Natura 2000-omrĂĽde.

- Vi er meget tilfredse med at have fundet seriøse forpagtere, hvor et geQHUDWLRQVVNLIWH NDQ Ă&#x20AC;QGH VWHG RJ DW fĂĽ investeret pĂĽ vegne af vores mange dedikerede aktionĂŚrer. Jeg glĂŚder mig over, at vi har investeret i vores første projekt og kommer igang med omlĂŚgningen til økologisk drift, udtaler bestyrelsesformand LarsChristian Brask.

Forventer Ď?lere investeringer De nye arealer vil indgĂĽ i et sĂŚdskifte pĂĽ PilegĂĽrden, forsyne kyllin-

Dansk Ă&#x2DC;kojord A/S har netop investeret i sin første landbrugsjord, der nu omlĂŚgges til økologi. Selskabet forventer at kunne investere i yderligere to til Ă&#x20AC;UH HMHQGRPPH GH NRPPHQGH KDOYDQGHW nU )RWR &RORXUER[

FODRING GIV KĂ&#x2DC;ERNE MERE GRĂ&#x2020;S

gerne med foder fra egen marker og blive omfattet af natur- og miljøtiltag. Süledes vil der i fremtiden arbejdes pü at sikre en forbedring af natur og miljøet i kombination med en økologisk landbrugsproduktion midt i et naturfølsomt omrüde.

- En investering som denne opfylder pü mange müder vores formül til fulde. Vi für konventionel jord omlagt til økologisk, sÌtter gang i et generationsskifte og für bevaret og udviklet pü natur og miljøtiltag, kombineret med at der pü Pilegürden arbejdes intenst med klimatilpasninger, udtaler nÌstformand Susanne Herfelt.

Dansk Ă&#x2DC;kojord A/S solgte i perioden 1. september 2017 til 31. januar 2018 aktier for 27.300.000 kr. Der forventes at blive investeret i tre til fem ejendomme i 2018-2019. HHK

FODRING SĂ&#x2026; URTER I GRĂ&#x2020;SMARKEN Jens Krogh sikrer sine køer god afgrĂŚsning hele VRPPHUHQ )RWR .DUHQ 0XQN 1LHOVHQ VIRKNING: At lukke køer pĂĽ grĂŚs aflaster deres ben og klove og giver gode muligheder for, at de kan udøve naturlig adfĂŚrd, f.eks. rejse og lĂŚgge sig, indgĂĽ i sociale interaktioner, bide grĂŚs af og stimulere deres sanser mere, end de kan indendørs. Der er mere plads og mere naturlige rammer for koen pĂĽ marken. Det er desuden godt for koens vomfunktion at ĂŚde mest muligt grĂŚs af god kvalitet.

I PRAKSIS: Jens Krogh fra Kroghsminde ved Ă&#x2DC;lgod har fokus pĂĽ at sikre, at gĂĽrdens køer kan hente sĂĽ meget af deres foderration som muligt pĂĽ marken. For Jens er det vigtigt, at køerne er pĂĽ grĂŚs sĂĽ mange dage og sĂĽ mange timer pr dag som muligt hele sommeren. Ud over de velfĂŚrdsmĂŚssige fordele giver det billige foderenheder. For at sikre, at køerne ĂŚder mest muligt grĂŚs, lukkes de aldrig pĂĽ samme fold to dage i trĂŚk. Det krĂŚver egnede afgrĂŚsningsarealer, god arrondering og et fleksibelt foldsystem. Det er det vigtigt, der sĂŚttes tid af til løbende at vedligeholde drivveje og hegn, kontrollere grĂŚsmĂŚngden og tjekke køernes ben og klove.

FAKTA: En ko, som er pü grÌs hele døgnet, vil typisk Ìde i fire-fem perioder pr. dag og vil derimellem hvile og tygge drøv. Det lÌngste og mest intensive grÌsoptag finder dog sted omkring solopgang og solnedgang. Køerne bevÌger sig henover marken med mulen tÌt ved jorden og sÌnket forpart, sü de lettere kan nü grÌsset. Optimal afgrÌsning udnytter, at køerne kommer pü grÌs büde tidligt og sent. Gode rammer i form af plads og grÌs af god kvalitet er en forudsÌtning for at kunne tilbyde køer mange timer pü grÌs. Hyppigt foldskifte - minimum hver tredje dag - i form af f.eks. stribegrÌsning eller holistisk afgrÌsning stabiliserer grÌsudbuddet og øger køernes aktivitet. DøgnafgrÌsning kan med fordel praktiseres i højsÌsonen, hvis der er mulighed for det.

En mĂĽlsĂŚtning kan som udgangspunkt vĂŚre et grĂŚsoptag pĂĽ 8 kg ts/dag.

KOM I GANG: Kontakt din økologirüdgiver. LÌs mere om afgrÌsningsmetoder pü www.okologi.dk

Urter i grÌsmarken øger mangfoldigheden i grÌsmarken og giver køerne mere at vÌlge imellem. )RWR .DUHQ 0XQN 1LHOVHQ

VIRKNING: En rig sammensÌtning af planter pü afgrÌsningsmarken giver køerne større valgfrihed og mulighed for at dÌkke deres behov. Urter i grÌsmarken er med til at sikre, at koen für større lyst til at Ìde grÌsset og für dÌkket sine behov for organisk bundne nÌringsstoffer, mineraler og vitaminer.

I PRAKSIS: Alle NaturmÌlks leverandører sür urter i kløvergrÌsmarken. Urterne giver større mangfoldighed i marken til gavn for süvel nyttedyr som for køerne, som har mulighed for at vÌlge planter efter Ìdelyst og behov. Urterne indeholder Ìteriske olier og er rige pü mineraler.

I NaturmĂŚlks urteblanding indgĂĽr bibernelle, hvid stenkløver, esparsette, lancetbladet vejbred, røllike m.fl. Niels Rasmussen, Kathrinesminde, har som leverandør til NaturmĂŚlk eksperimenteret i ca. 10 ĂĽr med at fĂĽ de forskellige urter til at gro i kløvergrĂŚsmarken. Den største udfordring er, at urterne klarer sig meget forskelligt i konkurrencen med grĂŚsset fra ĂĽr til ĂĽr. Niels har som regel sĂĽet blanding 24, 1,5 kg urteblanding, 0,5 kg cikorie og 0,5 kg kommen. Urteblandingen gør størst gavn de første par ĂĽr. IsĂŚr nĂĽr den sĂĽs i striber afgrĂŚsser køerne den gerne. Urter som røllike og kĂŚllingetand genfindes dog efter flere ĂĽr pĂĽ Nielsâ&#x20AC;&#x2122; lerjord. Fordelen ved at udsĂĽ urter i grĂŚsmarkerne er for Niels, at der er noget at vĂŚlge imellem for køerne, sĂĽ de kan ĂŚde det, de har behov for og lyst til pĂĽ marken.

FAKTA: Mange grÌsarter og urter i foldene krÌver mere omtanke og tilrettelÌggelse af foderrationen, og nogle vil øge omkostningerne til frø og udsüning. Omvendt kan urterne bidrage til at øge foderoptaget og selvforsyningsgraden. Dyrene har gavn af urternes Ìteriske olier, idet de har en medicinsk virkning, som er med til at opretholde dyrenes sundhed og immunforsvar. De Ìteriske olier er produkter af modningsprocesser, dvs. indholdet af dem er lavere i tidligt slüet grÌs end i grÌs, som har sat frø. Hø af urtegrÌs har ofte et meget højt indhold af de Ìteriske olier.

KOM I GANG: Kontakt din økologirüdgiver. LÌse mere om urter i grÌsmarken pü www.okologi.dk

IDEER TIL BEDRE DYREVELFĂ&#x2020;RD FOR MALKEKVĂ&#x2020;G

DYREVELFĂ&#x2020;RDSKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET DYREVELFĂ&#x2020;RD I MĂ&#x2020;LKETANKEN â&#x20AC;&#x201C; ET SAMARBEJDE MELLEM MĂ&#x2020;LKEPROJEKTET ER STĂ&#x2DC;TTET AF MĂ&#x2020;LKEAFGIFTSFONDEN, DEN EUROPĂ&#x2020;ISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJĂ&#x2DC;- OG FĂ&#x2DC;DEVAREMINISTERIET.

PRODUCENTER OG MEJERI OM Ă&#x2DC;GET DYREVELFĂ&#x2020;RD SOM VEJ TIL VĂ&#x2020;RDISIKRING AF Ă&#x2DC;KOLOGISKE MĂ&#x2020;LKEPRODUKTER.

Det er ikke al dyrevelfĂŚrd, der kan mĂĽles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug allerede er i gang og fortsat tager et dedikeret ansvar for at: Éť SĂŚnke sygdomsniveauet Éť Ă&#x2DC;ge dyrenes robusthed Éť Forbedre naturlige livsmuligheder Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har i projektet DyrevelfĂŚrd i mĂŚl-

ketanken lanceret et nyt DyrevelfÌrdskatalog, der beskriver 26 dÊer til, hvad der praktisk kan gøres for at øge dyrevelfÌrden i kvÌgbesÌtningen. Hensigten er, at økologisk husdyrproduktion krediteres for at levere bedre dyrevelfÌrd.

DyrevelfĂŚrdskataloget kan ogsĂĽ findes pĂĽ okologi.dk, hvor det vil blive opdateret med nye idĂŠer og tiltag.

I Ă&#x2DC;kologi & Erhverv prĂŚsenteres tiltagene i denne og kommende udgaver.