Økologisk landbrug nr. 636 31-08-18

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 31. AUGUST 2018

|

NR. 636

|

38. ÅRGANG

TEMA: GRÆS FOLDAFGRÆSNING: DET TAGER KUN 5 MINUTTER AT FLYTTE HEGNET

2

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

ICROFS skal have centerleder pĂĽ fuld tid FORSKNING: Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, søger en centerleder til at stĂĽ i spidsen for videreudviklingen og koordineringen af forsknings- og udviklingsindsatsen i økologisk jordbrug og fødevarer i regi af Miljø- og Fødevareministeriet.

Gennem de seneste ti ür har stillingen vÌret varetaget af Niels Halberg, der de seneste fem ür desuden har haft en dobbeltrolle som direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

- Det var min egen beslutning at varetage begge job, da der for fem ĂĽr siden var en del usikkerhed om centrets fremtid, siger Niels Halberg.

Han glĂŚder sig over, at den nye bestyrelse med Louise Gade i spidsen har besluttet igen at opgradere centerlederstillingen til fuld tid.

Drift og ledelse Centerlederens primĂŚre ansvarsomrĂĽde bliver at stĂĽ for den daglige drift af ICROFS, herunder ledelsen af sekretariatets medarbejdere, som har til huse pĂĽ AU Foulum, som en del af DCA/AU. - ICROFS har fĂĽet nye vedtĂŚgter, sĂĽ der er tale om en revitaliseret organisation, hvor medarbejderstaben svinger fra 5-7 ansatte, siger Niels Halberg.

Centrets hovedformül er at bidrage til at videreudvikle en markedsdrevet og konkurrencedygtig dansk økologisektor, og i øjeblikket er bestyrelsen i fÌrd med at udvÌlge, hvilke forskningsprojekWHU GHU HU à HVW SHUVSHNWLYHU L DW arbejde videre med.

ICROFS har som center en stÌrk platform med mere end tyve ürs erfaring i at understøtte udviklingen af den økologiske sektor gennem forskning og videnopbygning i samarbejde mellem forskere, landmÌnd, rüdgiYHUH RJ ÀUPDHU Pü den lidt lÌngere bane skal centerlederen vÌre med til at udvikle en ny strategi, som büde kan VLNUH à HUH SHQJH WLO GHQ ¥NRORJLske forskning og en mere effektiv formidling og anvendelse af de økologiske forskningsresultater. jb@okologi.dk

Sommeren er slut, problemerne er ikke

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Sommeren har budt pü tørke. Landbruget vünder sig, mens resten af befolkning ser grønne grÌsplÌner og husker en skøn sommer.

Og alligevel. Mon ikke det har bidt sig fast, at der er ved at ske noget, som rĂŚkker ud over vejrets drillende natur, og som er et eksempel pĂĽ det ekstremvejr, som bliver det almindelige. AltsĂĽ at der ikke mere er noget, der er almindeligt.

Var det bare vejret og klimaet, det handlede om. Nej, det handler om hverdagen og fremtiden for landbruget, som er dybt afhÌngig af en passende grad af forudsigelighed og robusthed i süvel de klimatiske som de økonomiske betingelser for eksistensgrundlaget. Med faldende produktion ville enhver fornuft sige, at alle skulle bidrage og ganske enkelt via stigende priser. Men südan er det ikke, hverken for landbruget JHQHUHOW HOOHU IRU ¥NRORJLHQ VSHFLÀNW Landbrugets priser styres af globaliserede prismekanismer og af det marked, som eksempelvis med den økologiske mÌlk lige nu paradoksalt nok er overforsynet, selvom grÌsset gik i stü. $OOH ULYHU VLJ L KnUHW IRU DW ÀQGH GHQ eller de løsninger, der skaber den nødvendige sikkerhed og de løsninger, der kan kompensere for sommerens misere og sidste ürs voldsomme vandmÌngder. Og parret med, at mange landbrug i forvejen er sÌrdeles voldsomt presset af en økonomi, der ikke er solid, og at bankerne ikke har travlt med at strÌkke hünden frem, sü er situationen meget usikker. Hvem det rammer, hvor det rammer, hvornür det rammer og hvordan er spørgsmül, som er svÌre at fü svar pü. Derfor er der heller ikke H Å N D VÆ R K

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

MENNESKER & MENINGER

31. august 2018 nr. 636

&

Nogle husker en varm sommer, andre husker en tør sommer, nür vi ser tilbage pü sommeren 2018. Foto: Irene Brandt.

“

Vejen frem handler om at sikre en bred forstĂĽelse for rimeligheden i at skabe arbejdsforhold, som er sammenlignelige med det øvrige erhvervsliv og arbejdsmarked og mulighederne for et harmonisk generationsskifte. Det er ‡Â? Â?‡‰‡– •–‘” Â?—Â?†ˆ—Ž† ƒ– ϔ‹Â?†‡ ŽÞ•Â?‹Â?‰‡” ’¤ǥ Â?‡Â? †‡” ‡” ingen vej udenom. Og skal vi have et frodigt landbrugserŠ˜‡”˜ ‹ ˆ”‡Â?–‹†‡Â?ÇĄ •Â?ƒŽ †‡” ˜§”‡ ’Žƒ†• –‹Ž ƒ– ‡Â?•’‡”‹Â?‡Â?tere og udvikle bĂĽde teknologisk og i ejer- og driftsformer. ‡– ‡” †‡” ‹Â?Â?‡ǥ Â?¤” ‡”Š˜‡”˜‡– ‡” „—Â?†‡– ’¤ Š§Â?†‡” ‘‰ fødder. landet nogle gode løsninger fra politisk hold.

Der er nok mange, der oplever, at problemerne afslører nogle meget grundlĂŚggende og utilfredsstillende forhold for at drive sunde virksomheder i landbruget. Ă˜kologisk Landsforening arbejder for at ĂŚndre principperne for EU’s fĂŚlles landbrugspolitik (CAP), og for at de penge, der kanaliseres ind i landbruget, først og fremmest bruges til at betale landmĂŚndene for at levere de helt nødvendige samfundsgoder som giftfrit grundvand, et rent havmiljø, en solid kulstofbinding, stimulering af en rig natur og meget andet. Vores grundlĂŚggende struktur omkring vo-

res fødevareproduktion, forvaltningen af vores naturressourcer og herunder klimaet sammenholdt med en udfordret erhvervsøkonomi taler for, at der skal ske nogle grundlÌggende Ìndringer. Ændringer i CAP’en er helt nødvendige; men en øvelse der tager tid. Der skal ske noget andet og mere end det.

Det er oplagt at drømme om, at landEUXJHW ÀN HQ VROLG EHWDOLQJ IRU DW sikre en grøn fremtid. Med økologien arbejder vi for at løse denne helhed af udfordringer, og indtil videre er vi dybt afhÌngige af forbrugernes villighed til at betale merprisen. Men den tid nÌrmer sig, hvor økologien skal vÌre normen, og at forhold

skal vendes om ud fra princippet om, at forureneren betaler. Enkelt er det ikke, ogsü fordi vi som økologer fortsat har meget, vi skal lÌre og forbedre. Og det løser ikke i sig selv landmandens økonomi og troen pü fremtiden. Vejen frem handler om at sikre en bred forstüelse for rimeligheden i at skabe arbejdsforhold, som er sammenlignelige med det øvrige erhvervsliv og arbejdsmarked og mulighederne for et harmonisk generationsskifte. Det er en meget stor PXQGIXOG DW ÀQGH O¥VQLQJHU Sn PHQ der er ingen vej udenom. Og skal vi have et frodigt landbrugserhverv i fremtiden, skal der vÌre plads til at eksperimentere og udvikle büde teknologisk og i ejer- og driftsformer.

Det er der ikke, nür erhvervet er bundet pü hÌnder og fødder.

Summa summarum: Det, vi betaler for lidt for fødevaren, betales af naturen, klimaet og landmanden og hans familie. Det er ikke i nogens interesse. Sü op pü hesten og lad os fü en omfattende diskussion om mül og midler. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange gode forslag, og kan der skabes forstüelse i den bredere befolkning, sü er Christiansborg sikkert lydhør.

U D V I K L I N G

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005 pt. pĂĽ barsel

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologisk Landbrug redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.kologisk.eu eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fĂĽ tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

31. august 2018 nr. 636

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

3

TEMA: GRÆS SIDE 5-13 Sommeren tÌskede grÌsmarkerne KløvergrÌsmarker og efterafgrøder gør økologiske landbrug robuste over for tørke, kulde og for meget regn, men sommeren 2018 blev alligevel en udfordring.

Pü Svanholm tÌnkes køerne ind i økosystemet Pü 3. ür praktiserer Kristine Dalbach, der er driftsleder i kvÌgstalden pü Svanholm Gods, holistisk afgrÌsning.

Holistisk afgrÌsning styrker jordfrugtbarheden Holistisk planlÌgning og afgrÌsning handler om at styrke dyrkningssikkerheden, jordfrugtbarheden og landmandens økonomi.

Malkekøerne holder siesta i sommervarmen , GH YDUPH VRPPHUPnQHGHU ÀN N¥HUQH Sn *DPPHOEMHUJ YHG /HP 6W DGgang til stalden i middagsheden.

Hvad følger efter ophør af 20-ürige MVJ-tilsagn? /DQGEUXJVVW\UHOVHQ KDU NRQWDNWHW ODQGP QG PHG nULJH 09- RUGQLQJHU som udløber i 2019.

Det tager kun 5 minutter Pü Bjerregürd er der kun gode erfaringer med stribeafgrÌsning. Det friske grÌs dagligt lokker gürdens 210 jerseykøer pü grÌs.

–—†‹‡–—” –‹Ž Â?‰ŽƒÂ?†ǣ ‘Ž‹•–‡Â? •‡” †‡– •–‘”‡ „‹ŽŽ‡†‡ ‘‰ ‰‡Â?Ď?‹Â?†‡” †‡– ‹ †‡–ƒŽŒ‡Â? , VWDUWHQ DI MXQL PnQHG GURJ HQ Ă RN P ONH RJ NÂĄGSURGXFHQWHU WLO (QJODQG IRU DW EHVÂĄJH ÂĄNRORJLVNH P ONH og kødproducenter. Størsteparten af deltagerne i den danske gruppe har praktiseret holistisk planlagt afgrĂŚsning L 'DQPDUN L Ă HUH nU PHG EnGH InU PDONH RJ NÂĄGNY J Vn ÂĄQVNHW YDU DW In Q\ LQVSLUDWLRQ RJ YLGHQ PHG KMHP IUD de engelske landmĂŚnd.

MARK & STALD SIDE 16-27

POLITIK & UDVIKLING SIDE 14-15

Festival er ideel platform for Birtesminde

Ny trend: Flere vil dyrke øko-grøntsager

Det lille, nyomlagte øko-landbrug Birtesminde ser mange spÌndene perspektiver i at drive en madbod pü en stor lokal event som Roskilde Festivalen.

Middage sĂŚtter lam pĂĽ landkortet

/DQGP QG YLVHU VWLJHQGH LQWHUHVVH IRU DW G\UNH ¥NRORgiske grøntsager i mindre skala. Süvel garvede økologer som unge, nyuddannede landmÌnd ser muligheder i alsidig grøntsagsproduktion til primÌrt lokale PDUNHGHU RJ GH ÀQGHU OLJHVLQGHGH L Q\ HUID JUXSSH

)RU 9DUGH cGDO /DP KDU JRXUPHWPLGGDJH L GHW IUL RJ den ürlige høstfest i stalden udviklet sig til en effektiv markedsføring af gürdens mange produkter.

Studietur: Ă˜ko+ i Altes Land og biindtĂŚgter pĂĽ FuglefangergĂĽrden

Gürden er unik platform for formidling Gürden er en perfekt platform for events, som büde kan markedsføre økologien, dit landbrug og dine produkter over for forbrugerne.

Stalddørssalg er den bedste forretning Hegnsholt Hønseri lagde knastørre marker til den ene af to temadage om mobile løsninger til fjerkrÌ, som ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ YDU Y UW YHG L EHJ\QGHOVHQ DI august.

Johan Siboni sniger sig ind i erhvervet -RUGHQ HU OHMHW WUDNWRUHQ OnQW RJ JUÂĄQWVDJHUQH Sn PDUNHQ HU VROJW Sn IRUKnQG -RKDQ 6LERQL /XQG HU HNsempel pĂĽ en ny trend blandt unge, der vil i gang som selvstĂŚndige landmĂŚnd.

'HOWDJHUQH Sn )RUHQLQJHQ IRU %LRG\QDPLVN -RUGEUXJV studietur til Tyskland med fokus pü biodynamisk frugtavl besøgte to meget forskellige frugtplantager.

Flere fodringer kan redde pattegrise Søer farer hurtigere, hvis faringen gür i gang kort efter, de sidst har Ìdt – og korte faringer kan give fÌrre dødfødte og mere livskraftige pattegrise.

Naturklummen: Et solstrejf i tørken ƒ”–‘Ď?Ž‡Â? •Â?ƒŽ –‹Ž„ƒ‰‡ ’¤ †ƒ‰•‘”†‡Â?‡Â?

0HQV NDUWRĂ HQ L 'DQPDUN HU EOHYHW HQ VMÂ OGQHUH RJ sjĂŚldnere gĂŚst pĂĽ de danske middagsborde, har VYHQVNHUQH Sn IHP nU ÂĄJHW IRUEUXJHW DI NDUWRĂ HU IUD kg pr. forbruger om ĂĽret til 70 kg.

Ă˜kologer skal styrke andelsvirksomheder i Uganda Civilsamfund i Udvikling (CISU) bevilger tre millioner kroner til Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ WLO YLGHUHXGYLNOLQJ DI DQGHOVYLUNVRPKHGHU L 8JDQGD med i alt 3.000 medlemmer.

PlanteforĂŚdlingsteknikker skal reguleres som GMO En ny dom fra EU-Domstolen kan danne prĂŚcedens for fremtidig brug af forĂŚdlingsteknikker.

Kimapolitik skal gøre landmÌnd til klimahelte ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU RIIHQWOLJJMRUW HQ NOLPDSROLWLN GHU VNDO EDQH vej for klimavenligt landbrug. Foreningen mener, at politikere i de kommende forhandlinger skal fokusere pü politiske reformer, som grundlÌggende Ìndrer pü vores fødevaresystem og motiverer landmÌnd via økonomiske incitamenter og stor frihed til indretning af gürdens klimaindsatser.

Ă˜kologi kan brødføde alle, hvis vi ĂŚndrer spisevaner Trods et potentielt lavere udbytte kan det bestemt lade sig gøre at brødføde verden med et økologisk landbrug – vi skal bare følge kostrĂĽdene og spise fĂŚrre animalske produkter, lyder det fra tre forskere.

Dansk økologipolitik nomineret til verdenspris Dansk økologipolitik vurderes som en af de mest effektive i verden og indstilles nu til FN’s Future Policy Award.

MAD & MARKED SIDE 28-29

Dele- og lejelandbrug vinder frem

Aurion gür foran med tørkehjÌlp til avlerne

Unge landmÌnd har füet øjnene op for en tredje vej ind i landbrugserhvervet.

$XULRQ YDOJWH VRP GHW I¥UVWH RJ KLGWLO HQHVWH ÀUPD DW EHWDOH HW W¥UNHWLOO J til sine leverandører.

Regningen for tørken kommer først til nÌste ür 0 QJGHQ DI EnGH N¥G RJ P ON YRNVHGH XQGHU W¥UNHQ PHQ ELOOHGHW NDQ hurtigt vende.

Ă˜kologien skal udvikle sig

ƒÂ? •Â?ƒŽ Ď?‹Â?†‡ •‹Â? ‡‰‡Â? ˜‡Œ Høstet har hele tiden nye produkter i pipelinen og har valgt selv at distribuere sine varer direkte til kunderne.

+RV ÀUVWPRYHUQH HU ¥NRORJLHQ LNNH O QJHUH GHQ SULP UH GULYHU IRU I¥GHvareforbruget, og hvis ikke branchen lytter til de nye signaler i markedet, risikerer de økologiske fødevarer at ende som uinteressante stangvarer.

Ny kampagne med mere kant /DQGVG NNHQGH ¥NR NDPSDJQH IRNXVHUHU L XJH Sn KYRUGDQ IRUbrugerne kan undgü at indtage rester af sprøjtegifte ved blot at udskifte fem konventionelle varer med tilsvarende økologiske produkter.

4

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

31. august 2018 nr. 636

Smed bliver ny direktør for Københavns Madhus Det bliver Hans Christian Smed, som overtager direktørposten efter Anne Birgitte Agger

Med Hans Christian Smed ved roret für Københavns Madhus en direktør, som har mange ürs erfaring med büde økologi og bÌredygtighed.

AF JAKOB BRANDT

Nüede op pü 90 pct. økologi Dermed har han vÌret ude pü en parallel rejse, som den Københavns Madhus bidrog til, da husets ansatte YLD HW UnGJLYQLQJVIRUO¥E RYHU à HUH nU var med til at løfte økologiprocenten til 90 procent i de offentlige køkkener i Københavns Kommune, og i

AF SUSANNE WESTHAUSEN, DIREKTĂ˜R KOOPERATIONEN en pressemeddelelse udtaler Hans &KULVWLDQ 6PHG - Jeg forlader et drømmejob og en fantastisk organisation, men gør det med en rigtig god fornemmelse i maven. Hos Roskilde Festival har vi EHYLVW DW ÂĄNRORJL E UHG\JWLJKHG RJ IRUUHWQLQJVXGYLNOLQJ NDQ O\NNHV KYLV man i fĂŚllesskab sĂŚtter nogle konkrete mĂĽl. Her har samarbejdet med offentlige og private aktører samt et kĂŚmpe engagement internt i organisationen vĂŚret afgørende.

Bygger videre pĂĽ visionerne Nu glĂŚder han sig til at sĂŚtte sine HUIDULQJHU IUD 5RVNLOGH L VSLO L HQ Q\ sammenhĂŚng i et hus, der har spillet en stor rolle i udviklingen af madog mĂĽltidskvaliteten i Danmark.

-HJ KnEHU DW NXQQH E\JJH RYHQpü Københavns Madhus’ eksisterende visioner, og ser frem til at formidle disse i fÌllesskab med de 40 LOGVM OH L KXVHW 9L VNDO XGYLNOH Q\H forretningsomrüder, büde offentligt

og privat, der kan forene mission, sund økonomi og en organisk vĂŚkst, siger han. Ă˜kologi og maddannelse %HVW\UHOVHVIRUPDQG IRU .ÂĄEHQKDYQV Madhus, Rasmus Kjeldahl, ser frem WLO VDPDUEHMGHW PHG GHQ Q\H GLUHNtør: - Det har vĂŚret afgørende for beVW\UHOVHQ DW .ÂĄEHQKDYQV 0DGKXV forbliver et kraftcenter for udviklingen af mad og mĂĽltider. Med Hans &KULVWLDQ 6PHG VRP Q\ GLUHNWÂĄU KDU vi de bedste muligheder for at understøtte fremtidens dagsordener pĂĽ RPUnGHW )UHPWLGHQV E UHG\JWLJKHG pĂĽ mĂĽltidsomrĂĽdet hviler ikke bare pĂĽ mere økologi, men i lige sĂĽ høj grad pĂĽ maddannelse, sunde madvalg blandt vores unge, mindre madspild, klima og fokus pĂĽ socialøkoQRPL +DQV &KULVWLDQ 6PHGV VW UNH netvĂŚrk, resultater og ledelsesstil passer godt til Københavns Madhus’ grundlĂŚggende vĂŚrdier.

Steen Jespersen gĂĽr til øllet Den tidligere direktør for Ă˜llingegaard Mejeri har sat sig i direktørstolen pĂĽ Svaneke Bryghus

Med ansÌttelsen som direktør for Svaneke Bryghus skifter Steen Jespersen mÌlken ud med øl og vender tilbage til en branche, som han tidligere har DUEHMGHW L JHQQHP à HUH nU

BRYGGERI 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 9HG nUVVNLIWHW RPODJGH 6YDQHNH %U\JKXV KHOH SURGXNWLRQHQ WLO ÂĄNRORJL RJ GHW EOLYHU 6WHHQ -HVSHUVHQ som skal drive det ambitiøse mikroEU\JJHUL YLGHUH Han har senest vĂŚret direktør for Ă˜llingegaard Mejeri, men før det har han arbejdet som salgsdirektør for Carlsberg, adm. direktør for Coca Cola 7DSSHULHUQH RJ 6WU\KQV $ 6 Vn GHW HU en mand med en solid erfaring.

6WHHQ -HVSHUVHQ EOHY WLO RYHUV GD NaturmĂŚlk 1. januar 2017 overtog Ă˜llingegaard Mejeri, og han glĂŚder VLJ WLO DW YHQGH WLOEDJH WLO EU\JJHULbranchen.

-HJ VHU IUHP WLO GH Q\H XGIRUGULQJHU RJ WLO DW OÂ UH 6YDQHNH %U\JKXV at kende indefra. Det er jo et stĂŚrkt brand, som har masser af potentiale,

Igennem socialøkonomien styrker vi det økologiske landbrug Der er müske ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men der er mange overlap mellem den økologiske virksomhedsünd og socialøkonomien. Et tÌttere samarbejde kan styrke det økologiske landbrug i Danmark.

MADHUS

+DQV &KULVWLDQ 6PHG GHU JHQQHP mange ür har stüet i spidsen for de mangeartede madboder pü Roskilde Festival, lander 1. september i direktørstolen i Københavns Madhus, KYRU KDQ Dà ¥VHU .HQQHWK +¥MJDDUG 6LGVWQ YQWH KDU VLGHQ nUVVNLIWHW vÌret konstitueret direktør efter Anne Birgitte Agger, som forlod jobbet til fordel for en stilling som direktør for Hotel- og Restaurantskolen i København. +DQV &KULVWLDQ 6PHG KDU EDJgrund i detailhandlen, hvor han har DUEHMGHW IRU 6DOOLQJ *URXS PHQ VLGHQ 2006 har han vÌret en del af ledelsen hos Roskilde Festival, hvor han VHQHVW VRP GLYLVLRQVFKHI IRU 6DOJ Partner har spillet en afgørende rolle IRU DW IUHPPH ¥NRORJL E UHG\JWLJhed og gastronomisk kvalitet pü festivalbodernes menukort, der i 2017 nüede en økologiprocent pü 90.

Socialøkologi:

og det glÌder jeg mig til at udvikle, VDJGH 6WHHQ -HVSHUVHQ L IRUELQGHOVH med offentliggørelsen af direktørskiftet. +DQ Dà ¥VHU 'DQLHO %DUVOXQG VRP tiltrÌder en stilling som underdirektør i Barslund-familiens hovedselskab Ocean Prawns, der ejer 80 proFHQW DI PLNUREU\JJHULHW Den tidligere direktør slipper dog ikke helt ølbranchen, da han indtrÌGHU L VHOVNDEHWV EHVW\UHOVH RJ KDQ glÌder sig over at have fundet en \GHUVW NRPSHWHQW Dà ¥VHU EODQGW GH

40, som søgte om at blive direktør IRU EU\JKXVHW ¡6WHHQ -HVSHUVHQ HU HW ULJWLJW VW UNW NRUW IRU 6YDQHNH %U\JKXV Han har, hvad der skal til for at videUHI¥UH GHQ VW UNH XGYLNOLQJ 6YDQHNH %U\JKXV HU L ² RJ KDU EnGH EUDQFKHkendskab, erfaring med økologi og mindre produktionsvirksomheder’, siger Daniel Barslund, som nüede at DUEHMGH nU L 6YDQHNH I¥U KDQ QX retter blikket mere mod de forretninger, som har skabt Barslundfamilien en milliardformue.

Der er mange fordomme om socialøkonomi. Jeg møder ofte den fordom, at socialøkonomi kun handler om at hjÌlpe udsatte borgere.

Men det er en alt for fattig beskrivelse af socialøkonomien. Det er VDQGW DW PDQJH VRFLDO¥NRQRPLVNH YLUNVRPKHGHU à \WWHU PHQQHVNHU IUD udsatte til ansatte, men det er ikke alle socialøkonomiske virksomheder, hvor det er det centrale.

Det centrale i socialøkonomien handler om at have et socialt formül ² RJ L GHQQH VDPPHQK QJ EHW\GHU VRFLDOW VDPIXQGVQ\WWLJW 'HW NDQ vÌre at hjÌlpe udsatte borgere ind pü arbejdsmarkedet. Men det kan OLJHVn YHO KDQGOH RP DW XGYLNOH E UHG\JWLJH O¥VQLQJHU Sn VXQGKHGVomrüdet eller – som de økologiske landmÌnd gør – arbejde for et PLOM¥ RJ NOLPDP VVLJW E UHG\JWLJW ODQGEUXJ , GHW ¥NRORJLVNH ODQGEUXJV JUXQGHVVHQV ÀQGHU YL DOWVn GHW I¥UVWH RJ vigtigste kriterie for socialøkonomi: ønsket om at skabe en mere E UHG\JWLJ NORGH En anden fordom, jeg møder, handler om det manglende fokus Sn SURÀW 6RFLDO¥NRQRPLVNH virksomheder eksisterer ikke for QRJHQV EOn ¥MQHV VN\OG 'H HU netop virksomheder – og agerer GHUPHG PHG SURÀW IRU ¥MH /LJHsom at alle økologiske landmÌnd drømmer om at blive gÌlden kvit og tjene penge pü deres livsprojekt. For tjener man ingen penge har man ikke sin virksomhed sÌrligt lÌnge.

“

Hvorfor ikke invitere forbrugerne med ind som medejere af landbruget? Det vigtigste for den økologiske landmand er vel at kunne leve godt af sit landbrug, altsü dyrkningsretten og ikke nødvendigvis ejendomsretten?

Til forskel fra den gennemsnitlige virksomhed, har socialøkonomiske virksomheder ikke en stor ejerkreds, som skal tjene penge pü virksomhedens produkter og tjenester. Her forer vi ikke nogen storaktionÌrers lommer med vores hürde slid.

I stedet er det et grundlÌggende krav for at kunne kalde sig socialøkonomisk virksomhed, at man geninvesterer overskuddet i egen YLUNVRPKHG HOOHU L DQGUH IRUPnO VRP IUHPPHU HW E UHG\JWLJW VDPfund. Her ved jeg, at nogle økologiske landmÌnd, kan komme til kort.

At blive landmand er en stor investering, og det kan vÌre nødvendigt med eksterne investorer – som tilsvarende krÌver overskudsudbetaling.

Her kan det give mening for kommende landmÌnd at se pü ejerforholdene. Hvorfor ikke invitere forbrugerne med ind som medejere af landbruget? Det vigtigste for den økologiske landmand er vel at kunne OHYH JRGW DI VLW ODQGEUXJ DOWVn G\UNQLQJVUHWWHQ RJ LNNH Q¥GYHQGLJYLV ejendomsretten?

6RP GLUHNW¥U IRU IRUHQLQJHQ DI NRRSHUDWLYH YLUNVRPKHGHU VHU MHJ mange muligheder i den kooperative ejerform for økologiske landbrug. FÌlleseje mindsker landmandens økonomiske risiko, animerer forbrugerne til økologiske fødevarer gennem ejerskabet og kan derved vÌre med til at udbrede økologi til langt ud over de 10 pct., som det ¥NRORJLVNH ODQGEUXJ I\OGHU L GDJ Dansk økologisk landbrug er i sin grundessens tÌt pü det socialøkoQRPLVNH (W HQGQX W WWHUH VDPDUEHMGH NDQ NXQ VW\UNH GHW ¥NRORJLVNH ODQGEUXJ L 'DQPDUN /DG RV VDPDUEHMGH RP GHW

TEMA: GRÆS

31. august 2018 nr. 636

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

5

Seks timer i mindre fold I begyndelsen af juni udsendte Landbrugsstyrelsen en meddelelse til landmÌnd, der har vanskeligheder med at opfylde reglerne om grÌsning og udeforhold for økologiske dyr.

Af meddelelsen fremgür det, at man ikke mü tage dyrene pü stald.Til gengÌld mü man gerne à \WWH GHP WLO HQ PLQGUH IROG KYRU der kan suppleres med grovfoder, men køerne skal have mulighed for at komme ud mindst seks lyse timer i døgnet. Landmanden skal notere i logbogen, hvornür KHQ à \WWHGH G\UHQH RJ KYRUIRU GH ikke har adgang til grÌsning i øjeblikket. Landmanden skal ogsü QRWHUH KYRUQnU GH ÀN DGJDQJ WLO grÌsning igen.

Fra rüdgiverbloggen Sammen med efterafgrøderne bidrager kløvergrÌsmarkerne til at gøre økologiske marker robuste over for forskellige vejrlig; men sommeren 2018 er güet over i historien som den varmeste og tørreste sommer sü langt tilbage i tid, vi har mült og registreret vejrliget.

Denne kløvergrÌsmark er sluppet nüdigt gennem sommeren takket vÌre landmandens vandingsanlÌg; mens andre grÌsmarker - isÌr de nyetablerede ikke har klaret sommeren.

Sommeren tĂŚskede grĂŚsmarkerne KløvergrĂŚsmarker og efterafgrøder gør økologiske landbrug robuste over for tørke, kulde og for meget regn, men sommeren 2018 blev alligevel en udfordring TĂ˜RKE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Sommeren 2018 blev en rekordsommer uden sidestykke: Flest solskinstimer, højeste gennemsnitstemperaturer og mindst nedbør - nogensinde i nyere tid, som vel at mÌrke gür mere end 100 ür tilbage i tiden.

PĂĽ grĂŚsmarkerne har varmen og manglende regn ogsĂĽ sat tydelige spor. PlanteavlsrĂĽdgiver Carsten Markussen fra Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, Ă˜RD, forklarer: - GrĂŚs vokser ikke ret godt, nĂĽr temperaturen kommer over 28 grader, og selvom det økologiske system som udgangspunkt er robust i kraft af kløvergrĂŚsmarkerne og efterafgrøderne, sĂĽ har tørken i denne sommer vĂŚret en udfordring for de økologiske landmĂŚnd, der ikke har kunnet vande deres grĂŚsmarker. Ă˜RD’s plantechef, Claus Ă˜sterJDDUG YXUGHUHU DW GH Ă HVWH PDUNHU med udlĂŚg af kløvergrĂŚs og kornmarker, som blev sĂĽet i april, og som ikke er blevet vandet, har kostet landmĂŚndene udbytte, og mange udlĂŚgsmarker er sĂĽet om i august.

- Mange mÌlkeproducenter, som ikke har kunnet vande deres slÌtmarker, har i stedet høstet korn til

helsĂŚd; men dermed mister de en salgsafgrøde, og helsĂŚdens foderkvalitet stĂĽr ikke mĂĽl med grĂŚsensilagen, siger Claus Ă˜stergaard. Han fortsĂŚtter: - Samtidig er der sket det, at mange udlĂŚg i kornmarkerne ikke er blevet til noget i ĂĽr. Skal de gensĂĽs, koster det hurtigt 2.000 kr. pr. ha - og for en gennemsnitsbedrift giver det en udgift pĂĽ mellem 100-150.000 kr.

Den gode nyhed Claus Ă˜stergaard har dog ogsĂĽ en god nyhed: - I modsĂŚtning til majs, som de Ă HVWH NRQYHQWLRQHOOH P ONHSURGXcenter dyrker til foder, sĂĽ kan kløvergrĂŚsmarker producere hele ĂĽret.

Og fĂĽr vi gode vejrforhold i det tidlige efterĂĽr, sĂĽ kan der tages slĂŚt langt ind i oktober.

Carsten Markussen har ogsü positive vinkler pü historien: - 2017 var et rigtig godt kløvergrÌsür, og en del økologer har meget til overs fra sidste ür, som de har kunnet fodre med hen over sommeren.

Han vurderer, at de landmÌnd, der har en foderbuffer til mindst fem müneder, eller som har sü stort et areal, at de har kunnet høste tilstrÌkkeligt med helsÌd til grovfoder, nok skal klare skÌrene i 2018.

Efter tørken KvĂŚgrĂĽdgiver Hans Lund fra Ă˜RD har brugt en del af sommeren til at hjĂŚlpe sine kunder med at vurdere forholdene i grĂŚsmarkerne.

- I løbet af august er der kommet en del regn, men den har vÌret ulige IRUGHOW UHQW JHRJUDÀVN RJ Sn PDQJH

grĂŚsmarker faldt regnen for sent, da den endelig kom, konstaterer han.

Det er derfor vigtigt, understreger han, at grÌsmarkerne für tid til at komme sig oven pü tørken, inden der igen lukkes grÌssende dyr pü dem.

- Hvis køerne kommer for hurtigt pü grÌsmarkerne efter regnen, sü Ìder de alle de nye skud, og sü gür det helt galt, siger Hans Lund. Han opfordrer til, at man venter med at lukke dyrene ind pü marken, til grÌsset er büde tÌt og mindst 10-12 cm langt.

Han opfordrer til, at man benytter VLJ DI PXOLJKHGHQ IRU DW Ă \WWH G\UHQH til en mindre fold og supplere med grovfoder, sĂĽ grĂŚsmarkerne ikke grĂŚsses ihjel.

- Det, vi har lÌrt i ür, er dels, at det er en rigtig god idÊ at have en foderbuffer, der er lidt større end nødvendigt, sü man har noget at stü imod med i svage ür, siger Hans Lund.

Han opfordrer landmÌndene til at vurdere meget nøje, om et vandingsanlÌg er en god investering eller ej.

- De lokale forhold skal vurderes og tages i betragtning, og sĂĽ skal der laves nogle investeringsberegninger med forventet udbytte, arbejdsforbrug, forrentning og afskrivning, siger Hans Lund.

Forening bakker op Hen over sommeren har Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, fulgt situationen hos de økologiske landmĂŚnd nøje.

Landbrugspolitisk chef Sybille Kyed vurderer, at de økologiske landmÌnd risikerer at mangle foder til deres dyr til vinter - dels fordi de i løbet af sommeren har fodret med det

foder, de skulle have fodret med til vinter, og dels fordi de ikke har kunnet bjĂŚrge ret meget grĂŚs til ensilage hen over sommeren.

- De landmĂŚnd, der har kunnet vande, er ikke sĂĽ hĂĽrdt ramt, men de har til gengĂŚld haft en stor udgift til vandingsanlĂŚggene, som er dyre i strøm, siger Sybille Kyed. Hun fortsĂŚtter: - Tørken har udfordret et erhverv, som i forvejen havde mange udfordringer, og tørken er ogsĂĽ blevet brugt som en anledning til at gentage generelle ønsker om lempelser for landbruget. Tørken er dog kun en anledning. Flertallet af de forslag, der er blevet fremsat, er ikke forslag, der afhjĂŚlper de udfordringer, som de enkelte landmĂŚnd mĂĽtte oplever pga. dette ĂĽrs tørke, siger Sybille Kyed. Ă˜L har bedt Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen om at se pĂĽ mulighederne for at fremrykke udbetalingen af økologistøtten til gavn for landmĂŚndenes likviditet.

Foreningen har ogsü bedt ministeren om at vurdere mulighederne for at oprette statsgaranterede kreditforeningslün à la tørkelünene i 1992, som skal sikre afdragsfrihed de nÌste par ür ved, at der gives statsgaranti pü det skyldige afdrag og renter.

- Derudover arbejder vi i foreninJHQ IRU DW ÀQGH O¥VQLQJHU YLD ORNDOW samarbejde, der skal give robuste dyrkningssystemer, ligesom vi gerne ser, at markedsaktørerne og detailhandlen involverer sig, og at GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU XGYLVHU LP¥dekommenhed over for økonomisk trÌngte landmÌnd, siger Sybille Kyed.

Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmarks RĂĽdgiverblog har hen over sommeren ogsĂĽ berørt problemet med tørkeramt grĂŚs: Søren Lykke-Jensen 16. august 2018: Der er nu atter kommet et lysgrønt skĂŚr over afgrĂŚsningsmarkerne, som har tørstet efter vand i ugevis under tørken.

Har køerne güet pü et begrÌnset areal under tørken, sü lad køerne gü der en uge mere, inden du slipper dem ud pü de grÌsfolde, der har füet lov at hvile under tørken.

Lad eventuelt nogle af foldene stü til at tage et slÌt pü. Nogle marker er ikke alle lige attraktive efter tørken, og køerne vil müske nødigt afgrÌsse der.

SÌnk andel af foder pü stald, sü køerne gradvis vÌnnes til at hente noget grÌs pü marken igen. Hav is i maven og sats pü at køerne nok skal lÌre det.

Carsten Markussen 22. august 2018: Tekniske løsninger kan øge udbytterne af nogle af dine marker og gøre efterafgrøderne til et øjeblikkeligt aktiv.

Südan en solcelledrevet fÌtter med batteri-backup kan drive et elhegn med smÌk i, og det kan ogsü pumpe 4000 l vand op fra bÌkken eller en brønd pr. døgn.

I stedet for at tage sidste slÌt, kan der vÌre meget bedre økonomi i at lade kvierne afgrÌsse.

Efterafgrøder pü udmarker kan lige sü godt vÌre produktive og give føde til kreaturerne, som at blive pløjet ned.

6n VNDO GHU EDUH ÀUH KM¥UQHS OH i og nogle pigtail-pÌle og noget polywire pü en tromle til, sü er I kørende. Kvierne behøver ikke komme ind 1. november, det er langt billigere, at de selv henter foderet, end at I laver ensilage til dem.

6

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: GRÆS

31. august 2018 nr. 636

Nyt grÌs efter hver malkning für køerne til at søge ud pü marken frivilligt.

Pü Svanholm tÌnkes køerne ind i økosystemet Pü 3. ür praktiserer Kristine Dalbach, der er driftsleder i kvÌgstalden pü Svanholm Gods, holistisk afgrÌsning AFGRÆSNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Det første ür med holistisk afgrÌsning handlede mest om at lÌre praktikken i metoden. Det andet ür havde vi fokus pü at fastlÌgge inddelingerne af grÌsmarkerne. I ür er 3. ür, og vi lagde godt ud; men sü kom tørken, fortÌller Kristine Dalbach.

Hun er driftsleder i kvĂŚgstalden pĂĽ Svanholm Gods, hvor hun lader kreaturerne afgrĂŚsse efter principperne i holistisk afgrĂŚsning. Holistisk afgrĂŚsning er dog ikke noget, man bare omstiller til fra den ene dag til den anden.

- Vi øver os, fortÌller Kristine Dalbach. Hun fortsÌtter:

- Vi har valgt holistisk afgrÌsning, fordi vi ønsker, at kvÌgbesÌtningen skal bidrage med mere end mÌlk.

Kan de tilføre jorden sundhed og grÌsmarkerne robusthed gennem bedre kulstofbinding, sü kan de ogsü bidrage til at reducere klimabelastningen pü godset. Og vi gür op i at have en bÌredygtig livsstil. Derfor er der ogsü god mening i at tÌnke klima ind i kvÌgbruget, for kvÌg har jo et dürligt ry i klimadebatten.

Efterligner naturen - I naturen ville kvÌg vandre fra grÌsgang til grÌsgang - dels for hele tiden at grÌsse pü nyt grÌs og dels for at undgü presset fra rovdyr. I holistisk afgrÌsning prøver vi at efterligne den naturlige adfÌrd ved to gange om dagen at give køerne adgang til nyt grÌs, siger Kristine Dalbach.

Nür grÌsset ikke bides helt ned, genetableres vÌksten hurtigere, og køerne vil altid fü tildelt modent grÌs. .¥HU HU GHVLJQHW WLO DW VSLVH ÀEHU-

rigt, modent grÌs. Für de for meget nyt grÌs, som er meget nÌringsrigt, für de tynd mave, siger Kristine Dalbach. Hun tilføjer: - Vi planlÌgger at kunne vande dyrene i alle folde til nÌste ür; i ür har vi kun kunnet vande dem Êt sted pü hver mark. Vi lukker derfor ikke af for den del af marken, de allerede har güet pü. Vi udvider blot arealet efter hver malkning. Køerne gür dog højest tre dage pü hver mark, siger Kristine Dalbach.

Resultatet er, at grĂŚsset i de sidste folde ikke trampes optimalt ned.

- Princippet i holistisk afgrĂŚsning er, at dyrene nĂĽr at trampe grĂŚsset ned, nĂĽr de kun gĂĽr pĂĽ et lille areal.

Det sikrer en større omsÌtning af plantematerialet til gavn for jordfrugtbarheden og biodiversiteten, siger Kristine Dalbach.

GrĂŚsmarkerne indgĂĽr i dag i godsets omdriftsarealer, og efter fem ĂĽr tages de ud til anden produktion i to ĂĽr, inden de igen bliver til grĂŚsmarker.

Kristine Dalbach er driftsleder i kvĂŚgstalden pĂĽ Svanholm Gods. Kalvene gĂĽr i hytter, som hver GDJ Ă \WWHV WLO Q\W JUÂ V

- Men i kvÌgstalden har vi et klart ønske om, at vi kan fü grÌsarealer, der er vedvarende, fordi et veludvikOHW URGV\VWHP KHQWHU à HUH PLQHUDOHU L jorden, som køerne für glÌde af. Det vil ogsü gavne biodiversiteten og give à HUH EORPVWHU LQVHNWHU RJ IXJOH IRUklarer Kristine Dalbach.

KrÌsne køer Ligesom de ansatte i kvÌgstalden har skullet øve sig i den nye afgrÌsningspraksis, har køerne ogsü skullet omstille sig.

- Nür de kun kommer pü en lille fold, kan de ikke sortere og kun Ìde dÊr, hvor grÌsset smager bedst. Det har taget lidt tid for køerne at forstü, at de ikke für andet grÌs end det, der er i folden. I begyndelsen var de ogsü udfordret af, at der var mange hyrdetasker pü marken, som gjorde det svÌrt for køerne at fü fat i grÌsset. I stedet grÌssede de kanterne langs drivvejen til og fra malkningen; men i ür har vi set en Ìndring, og nu spiser de grÌsset i foldene. Deres

motivationsfaktor er, at de altid ved, de kommer til et stykke med frisk grÌs efter hver malkning. Det betyder, at de er lette at fü ud i marken igen, og at vi ikke behøver at drive dem derud, siger Kristine Dalbach.

I starten af üret, hvor grÌssets tilvÌkst er størst, er der 20 dage imellem, at køerne afgrÌsser en fold. Det giver mulighed for at tage slÌt pü en af afgrÌsningsmarkerne.

Senere inddrages alle marker i rotationen, og der gĂĽr 35 dage imellem, at foldene afgrĂŚsses.

En tør sommer Den tørre sommer har betydet, at der i ür kun er taget to - mod normalt ÀUH VO W L VOXWQLQJHQ DI DXJXVW , stedet er der høstet korn til helsÌd og majs til ensilage.

- Vi har i ür vandet afgrÌsningsmarkerne, for vi har ikke høstet nok vinterfoder. Vi er derfor nødt til at fü foderet fra sidste ür til at rÌkke sü langt som muligt, fortÌller Kristine Dalbach.

I staldens personalestue hĂŚnger luftfotoet over godset arealer og planen for afgrĂŚsningen af de mange folde pĂĽ grĂŚsmarkerne.

TEMA: GRÆS

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

31. august 2018 nr. 636

Holistisk afgrÌsning, hvor køerne trÌder grÌsset ned og kun afgrÌsser hver enkel grÌsfold i en meget kort periode, skaber grundlaget for en sund jordbund.

Ă˜kologernes Advokat www.Ă˜kologernesadvokat.dk BĂŚredygtig juridisk rĂĽdgivning inden for blandt andet: • • • • •

Køb og salg af virksomhed Samarbejdsaftaler AnsÌttelse og afskedigelse Forpagtning Virksomhedsstruktur, herunder selskabsdannelser

• • • • •

Generationsskifte Fredning Planlovgivning Miljø Ekspropriation

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeürige erfaring og specialistviden rüdgivning til økologiske landmÌnd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet RÜdstenen.

’Det er hendes erfaring, at de marker, hvor grÌsset er mest nedtrampet og har lagt sig, er bedst til at holde pü vandet. I den anden ende af skalaen ligger de nyetablerede grÌsmarker, som har klaret sig dürligst gennem sommeren.

- Vi bruger Greenmax fra DLG og Sukkertoppen fra DSV, nür vi etablerer nye marker, men vi har endnu ikke fundet ud af, hvilken blanding der er bedst egnet til holistisk afgrÌsning. Jeg tror heller ikke, det er QRJHW IU¥À UPDHUQH EUXJHU PHJHQ energi pü. De sÌlger jo ikke sü meget, hvis vi alle lÌgger om til vedvarende grÌs. Jeg er dog stødt pü en blanding til holistisk afgrÌsning med grÌs og urter, men jeg opfatter det som et produkt, der er mülrettet til kødkvÌg, sü jeg har ikke turdet at løbe an pü, at mine køer kan lave mÌlk pü den blanding, siger Kristine Dalbach.

Kalve i hytter PĂĽ marken nĂŚrmest stalden gĂĽr kal-

YHQH L K\WWHU PHG IROGH VRP Ă \WWHV til frisk grĂŚs hver dag, sĂĽ kalvene ogsĂĽ afgrĂŚsser efter principperne i holistisk afgrĂŚsning.

- Vi er i fÌrd med at inseminere en stor del af køerne i disse uger, sü de à HVWH IUD Q VWH nU V VRQN OYHU RP forüret, lige inden de skal pü grÌs.

Pü idÊplan leger vi med tanken om at lade ko og kalv gü sammen de første tre müneder. I kvÌgstalden kan vi ikke selv trÌffe de overordnede beslutninger vedrørende driften. Det er Svanholm Gods’ FÌllesmøde, der i sidste ende bestemmer, hvordan vi skal producere mÌlken; men de er vilde med idÊen om naturlig fravÌnning af kalvene - isÌr hvis der ogsü er en okay økonomi ved denne praksis, siger Kristine Dalbach. Hun tilføjer: - I moderne malkebesÌtninger foregür produktionen under forhold, som har meget lille lighed med køernes naturlige adfÌrd. I stedet har man opfundet alle mulige redskaber, der skal kompensere for de lidelser,

FAKTA: ɝ 120 jersey malkekøer + opdrÌt ɝ Tyrekalvene opfedes pü Svanholm Gods og hos Henrik Terkelsen pü GlÌnø ɝ Kalve fravÌnnes efter tre dage, hvorefter de kommer pü marken i kalvehytter ɝ Ydelsen er 8000 kg EKM pr. ko ɝ To daglige malkninger - kl. 4 og kl. 15 ɝ Efter hver malkning für køerne adgang til et nyt grÌsningsareal -> ca. 0,8 ha nyt grÌs to gange dagligt. ɝ MÌlken leveres til Hansen Is og til Svanholm Gods ɝ Malkekøerne er pü grÌs hele døgnet om sommeren.

vi püfører dyrene, nür vi tvinger dem til unaturlig adfÌrd. Denne praksis vil vi meget gerne vÌk fra, sü dyrene her pü Svanholm Gods kan producere i rammer, der tilgodeser deres naturlige adfÌrd.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes pü: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Ă˜kologernesadvokat.dk

Wanüs Gods AB ligger vid i Sküne ca 20 km norr om Kristianstad. Bolaget bedriver mjÜlk- och nÜtkÜttsproduktion med ca 450 mjÜlkkor och växtodling pü drygt 1 000 ha inkl.

UXWIUXNWVRGOLQJ $OO GULIW VNHU HNRORJLVNW .5$9 DY D௺ lUV RFK KnOOEDUKHWVPlVVLJD VNlO %RODJHW EH¿ QQHU VLJ L HQ H[SDQVLRQVIDV

WanĂĽs Gods AB sĂśker

Affärs- o driftsansvarig Vi erbjuder dig ett ansvarsfullt och omväxlande arbete med Üvergripande ansvar fÜr växtodlingen samt mjÜlk- o nÜtkÜttsproduktionen.

I dina arbetsuppgifter ingür bl.a. lüngsiktig budgetering och planering av verksamheten och ansvar fÜr den dagliga gürdsdriften InkÜp av fÜrnÜdenheter och tjänster, fÜrsäljning och samarbeten, tillstündsfrügor, SAM-ansÜkan mm är uppgifter som ingür i tjänsten.

9L V|NHU GLJ PHG Dႇ lUVVLQQH RFK GULYNUDIW 9L OlJJHU VWRU YLNW YLG GLQD OHGDUHJHQVNDSHU RFK värdesätter din fÜrmüga att skapa ett positivt arbetsklimat och ge medarbetarna mÜjlighet att XWYHFNODV 'X lU HQ I|UlQGULQJVEHQlJHQ NUHDWLY SHUVRQ PHG HWW |SSHW VLQQH I|U Q\D Dႇ lUVLGpHU Lämplig bakgrund är lantmästare- alt. gürdsmästarutbildning, agrarekonom eller motsvarande utbildningsnivü i kombination med erfarenhet frün likande befattning. Kunskap, erfarenhet och intresse fÜr eko-odling och rotfruktsodling är mycket meriterande.

Välkommen med din ansÜkan som du sänder till Kajson Agri Konsult via anna@kajson.se. Märk din ansÜkan �Ref.nr. 367�

Har du frügor om tjänsten är du välkommen att kontakta rekryteringskonsult Anna Kajson, tel. + 46 411- 45 733 eller vd/ägare Baltzar Wachtmeister, tel. +46 733- 678 412.

Tjänsten utlyses med anledning av pensionsavgüng och tillträds enligt Üverenskommelse.

Vi vill ha din ansĂśkan snarast.

7

8

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: GRÆS

31. august 2018 nr. 636

–—†‹‡–—” –‹Ž Â?‰ŽƒÂ?†ǣ ‘Ž‹•–‡Â? •‡” †‡– •–‘”‡ „‹ŽŽ‡†‡ ‘‰ ‰‡Â?Ď?‹Â?†‡” †‡– ‹ †‡–ƒŽŒ‡Â?

I starten af juni mĂĽned ʹͲͳͺ †”‘‰ ‡Â? Ď?Ž‘Â? Â?§ŽÂ?‡nj ‘‰ Â?ކ’”‘†—…‡Â?–‡” –‹Ž Â?‰ŽƒÂ?† ˆ‘” ƒ– „‡•Þ‰‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Â?§ŽÂ?‡nj ‘‰ Â?ކ’”‘†—…‡Â?–‡”Ǥ Â–ĂžÂ”Â•Â–Â‡Â’ÂƒÂ”Â–Â‡Â? ƒˆ †‡Ž–ƒ‰‡”Â?‡ ‹ †‡Â? †ƒÂ?•Â?‡ ‰”—’’‡ Šƒ” ’”ƒÂ?–‹•‡”‡– Š‘Ž‹•–‹•Â? ’ŽƒÂ?Žƒ‰– ƒˆ‰”§•Â?‹Â?‰ ‹ ƒÂ?Â?ƒ”Â? ‹ Ď?Ž‡”‡ ¤” Â?‡† „¤†‡ ÂˆÂ¤Â”ÇĄ Â?ƒŽÂ?‡nj ‘‰ Â?ކÂ?Â˜Â§Â‰ÇĄ •¤ ĂžÂ?•Â?‡– ˜ƒ” ƒ– ˆ¤ Â?› ‹Â?•’‹”ƒ–‹‘Â? ‘‰ ˜‹†‡Â? Â?‡† ŠŒ‡Â? ˆ”ƒ †‡ ‡Â?‰‡Ž•Â?‡ ŽƒÂ?†Â?§Â?†

Smiling tree farm. Køerne lukkes pü grÌs, nür det er i knÌhøjde N¥HUQH à \WWHV IUD PDUNHQ LJHQ I¥U klovene kan ses. Det svarer i genQHPVQLW WLO HQ GDJ Sn KYHUW IROGVW\Nke. Foto: Iben Alber Christiansen.

$) ,%(1 $/%(5 &+5,67,$16(1 2* &$567(1 0$5.866(1

Arealer, som med tiden er groet til i NUDW RJ VNRY JHQnEQHV RJ InU OXIW RJ O\V QnU InU RJ NY J DIJU VVHU KHU )OHUH DI GH SURGXFHQWHU YL EHV¥JWH spillede en rolle i vedligeholdet af (QJODQGV QDWXUDUHDOHU 1RJOH YDU OLJH VWDUWHW RJ DQGUH YDU JRGW L JDQJ %nGH )RUGKDOO L GHQ QRUGOLJH GHO DI Shropshire og Whittington Lodge IDUP L *ORXFHVWHUVKLUH KDU RSGU WWHW N¥GNY J RJ ODP Sn JU V EnGH VRPPHU RJ YLQWHU L à HUH JHQHUDWLRQHU 'H UDWLRQHUHU RJ SULRULWHUHU IROGHQH Vn G\UHQH NDQ JU VVH nUHW UXQGW KYLOket betyder, at dyrene ofte ikke fodres med andet end et supplement af K¥ RP YLQWHUHQ 'HW J¥U GHW PXOLJW DW V OJH SURFHQW JU VIRGUHW okse- og lammekød til hele landet diUHNWH YLD HJQH JnUGEXWLNNHU RJ NXUpU PHG N¥GNDVVHU 3n GHQQH PnGH IRUHQHV WR JRGH IRUPnO L HW OHYHEU¥G WLO ODQGP QGHQH RJ GHUHV IDPLOLHU 'HU RYHUJU VVHV LNNH Sn DUHDOHUQH DIgrÌsningen planlÌgges med hensyn til markernes blomstring, og dyrene HU Sn DUHDOHUQH NRUW WLG DG JDQJHQ (W JRGW VDPDUEHMGH PHOOHP G\UHKROder og naturmyndighed har blandt andet resulteret i, at Whittington Lodge farm er udpeget som demonVWUDWLRQVIDUP IRU ¾1DWXUDO (QJODQG¾ Sn JUXQG DI GHUHV VWRUH DUEHMGH IRU EHVN\WWHOVH DI IXJOH RJ QDWXUDUHDOHU

QH P ON RJ N¥G 'DOHV KDYGH JU Vmarker med god vandforsyning og frugtbarhed og afgrÌssede med høj G\UHW WKHG 'HUHV HUIDULQJ YDU DW P ONHSURGXNWLRQHQ YDU K¥MHVW QnU JU VVHW EOHY ELGW PHJHW ODQJW QHG +HU IUDYHJ PDQ DOWVn SULQFLSSHUQH RP DW GHU VNDO Y UH PLQGVW SFW DI JU VG NNHW WLOEDJH QnU G\UHQH à \WWHV WLO HQ DQGHQ IROG IRU DW VLNUH DW der indbygges meget kulstof i jorden RJ IRU DW VLNUH DW LNNH HQ VROVWUnOH Sn PDUNHQ JnU WLO VSLOGH *U VVHW NXQQH og burde vÌre tÌttere, hvilket ville bidrage til opbygning af jordens frugtbarhed og evne til at optage og holde Sn YDQGHW (W W WWHUH JU VG NNH YLO RJVn Y UH PHG WLO DW VLNUH JU VVHWV bÌreevne for de tunge malkekøer i SHULRGHU PHG PHJHQ UHJQ 0HQ GHU var 25 dage mellem afgrÌsningerne I¥UVW Sn V VRQHQ ² VHQHUH HIWHU VO W KHQ Sn V VRQHQ EOHY GHU RS

mod 40-60 dage mellem afgrÌsninJHUQH , IRUKROG WLO GHQ QRUPDOH IRUHstilling om, at holistisk grÌs er langt JU V Vn EOHY GHU Sn GHQQH IDUP ELGW HNVWUHPW KnUGW QHG PHQ KHU WLGOLJW Sn V VRQHQ YDU PDUNHUQH ODQJW IUD W¥UNHWUXHW RJ YL ÀN GD RJVn HQ JRG VN\OOH DI YDQG PHQV YL YDU Sn EHV¥J Smiling tree farm havde grÌsfolGH GHU VNUnQHGH QHG Sn EHJJH VLGHU DI HQ GDO 0DONHN¥HUQH Sn GHQ HQH VLGH DI GDOHQ RJ +HUHIRUG NY JHW Sn GHQ DQGHQ VLGH +HU YDU PDUNHUQH RSGHOW L IDVWH IROGH Sn KD RJ \GHUOLgere inddelt i 7-8 stykker med grÌs, GHU DOGULJ EOHY ODJW RP 'HU YDU SODQWHW WU HU PHOOHP IROGHQH Vn GHU Sn sigt ville blive skygge for dyrene og IUXJW WLO JnUGEXWLNNHQ 6nOHGHV HMHGH farmen kun en halmpresse, og resten af arbejdet var overladt til køerQH RJ GHQ ORNDOH PDVNLQVWDWLRQ )RUPnOHW PHG DUEHMGHW Sn GHQQH IDUP

var produktion af sund mÌlk, smør og kød i en nÌr relation til dyrene og GHUHV SURGXNWHU )DUPHQV ¥NRQRPLVNH JUXQGODJ KYLOHGH Sn WUH EHQ VRP hver isÌr bidrog med en tredjedel til IDUPHQV ¥NRQRPL )¥UVW RJ IUHPPHVW mÌlken fra køerne, som blev nÌnsomt behandlet i eget mikromejeri RJ VROJW VRP IULVN Un JU VP ON PHG NRHQV QDYQ Sn à DVNHQ VDPW VP¥U IUD HJHQ JnUGEXWLN GHUQ VW N¥G IUD +HUHIRUGNY JHW VRP RJVn KDYGH DIV WQLQJ YLD JnUGEXWLNNHQ 'HQ WUHGMH indtjeningsmulighed var afholdelse af kurser og undervisning i holistisk landbrugsdrift og afgrÌsning, samt VXQGKHG RJ HUQ ULQJ Sn HMHQGRPPHQ

Dale & co. MalkekvÌgsbedrift med stor fokus pü at fremtidssikre mÌlkens egenskaber og kvalitet gennem avlsarbejde, højt optag af grÌs og urter af JRG NYDOLWHW (Q à RN GDQVNHUH O\WWHU LQWHUHVVHUHW Sn -HUHP\ 'DOHV HUIDULQJHU Foto: Carsten Markussen.

Whittington Lodge farm, hvor blomstrende marker med grÌs og urter udgør grundlag for büde sommer og vinterfoder til HerefordbesÌtningen.

Foto: Carsten Markussen.

6WRUH NDOYHĂ RNNH L JRG WULYVHO KRV EnGH 0DQRU )DUP RJ KRV 'DOH RJ FR 'HU WLOGHOHV PÂ ON WLO NDOYHQH Sn PDUNHQ RJ GH Ă \WWHV WLO Q\H DIJUÂ VQLQJVDUHDOHU mindst hver tredje dag. Foto: Iben Alber Christiansen.

Via kontakt til den engelske organisation �Pasture for Life� var en rute planlagt med start i Birmingham og DIJDQJ IUD %ULVWRO ÀUH GDJH VHQHUH Undervejs var der truffet aftale med seks interessante vÌrter for besøJHQH )RUPnOHQH PHG WXUHQ YDU GHOV at besøge farme, der reprÌsenterede forskellige metoder til (holistisk planlagt) afgrÌsning og til produkterne, dels at fornemme om der var bevidsthed og viden hos de engelske landmÌnd omkring dyrene, jorden RJ KHOKHGHQ —�† �§Ž� ‘‰ �ކ Hos RS Dale samt hos Smiling tree IDUP YDU GHU VWRU IRNXV Sn JU VDUter og urters sundhedsfremmende egenskaber (blandt andet indholdet af sunde fedtsyrer), som de arbejGHGH IRU DW ¥JH DQGHOHQ DI RJ Sn DW bringe ud til forbrugerne i produkter-

†˜‹Â?Ž‹Â?‰ ˆ”‡Â? ˆ‘” ƒˆ˜‹Â?Ž‹Â?‰Ǥ 6RP GHW RJVn HU L 'DQPDUN Vn DUEHMGHU PDQJH HQJHOVNH NÂĄGSURGXFHQWHU W W VDPPHQ PHG QDWXUIRUYDOWHUQH

‘Ž‹•–‡� •‡” †‡– •–‘”‡ „‹ŽŽ‡†‡ TrÌer og naturmÌssige vÌrdi fylder meget i de engelske landmÌnds bevidsthed, og der er stor respekt RPNULQJ GHW DQVYDU GHU I¥OJHU PHG

TEMA: GRÆS FAKTA: Besøgsfarme i England – lÌs mere om andre grÌsbaserede kød- og mÌlkeproducenter pü hjemmesiden www.pastureforlife.org Fordhall Organic Farm 140 hektar 100 ammekøer med opdrÌt +HUHIRUG $EHUGHHQ $QJXV

InU 6XIIRON 7H[HO RJ 40 grise www.fordhallfarm.com RS Dale and Co 300 ha 290 malkekøer (Holstein, -HUVH\ NU\GVQLQJHU

www.pastureforlife.org Smiling Tree Farm 28 hektar PDONHN¥HU -HUVH\ RJ ammekøer med opdrÌt +HUHIRUG

www.smilingtreefarm.com Manor Farm Chedworth – Rob Richmond 300 hektar PDONHN¥HU +ROVWHLQ

Model Farm – Simon Cutter 540 hektar 100 ammekøer med opdrÌt +HUHIRUG RJ PRGHUInU (DV\ &DUH

www.modelfarm.org Whittington Lodge Farm (Boyd farms) 700 hektar 40 ammekøer med opdrÌt +HUHIRUG

www.cotswoldbeef.com

Det virker som om, de engelske landmĂŚnd, vi besøgte, har fundet en god mĂĽde at samarbejde om de naturmĂŚssige vĂŚrdier og det at lave en holistisk planlĂŚgning. TĂŚt JU VPDUNVVW\ULQJ PHG Ă LWWLJ EUXJ DI SODQO JQLQJVY UNWÂĄMHU RJ UHĂ HNVLRQ betyder, at landmĂŚndene motiveres til at gøre det bedre, øge jordens frugtbarhed og kvaliteten af det grĂŚs og urter, som dyrene skal leve af. Det er ikke lĂŚngden pĂĽ grĂŚsset, der er det afgørende, men derimod at der HU GHĂ€ QHUHW QRJOH KROLVWLVNH PnOV W ninger for bedriften, der arbejdes efter. Hos de engelske landmĂŚnd, VRP YL EHVÂĄJWH YDU PnOHQH DW SUR GXFHUH P ON DI KÂĄM VXQGKHGVP V VLJ NYDOLWHW DW ÂĄJH MRUGHQV IUXJWEDU hed, at genoprette og vedligeholde naturarealer og at have en fornuftig EDODQFHUH PHOOHP DUEHMGH RJ IDPL lieliv. Alle mĂĽlsĂŚtninger, som ogsĂĽ Ă€ QGHV XQGHU GDQVNH IRUKROG RJ VRP kun giver mening, hvis man dagligt prioriterer sine aktiviteter i forhold til dem. Det er holistisk tĂŚnkning i sin Ă€ QHVWH IRUP Carsten Markussen er planteavlsrĂĽdgiver i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

Iben Alber Christiansen er kvĂŚgkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

31. august 2018 nr. 636

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

9

Holistisk afgrÌsning styrker jordfrugtbarheden Holistisk planlÌgning og afgrÌsning handler om at styrke dyrkningssikkerheden, jordfrugtbarheden og landmandens økonomi STUDIETUR AF &$567(1 0$5.866(1 2* IBEN ALBER CHRISTIANSEN

)RU ULJWLJW DW IRUVWn KROLVWLVN DIJU V ning til bunds er man nødt til at hÌve sig lidt op og se pü begrebet holistisk planlÌgning, som i al sin enkelhed JnU XG Sn DW DUEHMGH IRU JHQGDQ nelse af jordens dyrkningssikkerhed og styrkelse af jordfrugtbarheden, at styrke landmandens forretning, at IRUEHGUH OLYVNYDOLWHWHQ IRU ODQGEUXJV familien samt at styrke det lokale RJ GHW RPJLYHQGH VDPIXQG 3ODQ lÌgningen skal sü vidt muligt tage hensyn til alle disse faktorer, alt det man har kÌrt, alt det man gerne vil bevare og arbejder for at forandre; QnU DOOH GLVVH IDNWRUHU RJ VLNNHUW HQGQX à HUH HU L EHWUDJWQLQJ Vn HU man i gang med planlÌgning, der er helhedsorienteret = holistisk. Planen skal naturligvis vÌre sat pü skrift i ord og tegninger.

At planlÌgge sin afgrÌsning, sü man opnür de mül, man har for DIJU VQLQJHQ HU GHW YL NDOGHU KROL stisk planlagt afgrÌsning/holistisk afgrÌsning. De primÌre mül er som oftest at have nok foder af en god, passende kvalitet til dyrene gennem V VRQHQ RJ DW VLNUH MRUGHQV RJ DI grødens robusthed. Man laver en plan for, hvor dyrene skal afgrÌsse hver dag i den kommende sÌson.

Sammen med et markkort giver det et supergodt overblik. Det er klart, at YLUNHOLJKHGHQ RIWHVW RSIÂĄUHU VLJ DQ derledes, end man forstiller sig, og sĂĽ bruges planen gennem sĂŚsonen WLO DW UHJLVWUHUH KYRU G\UHQH UHQW IDN tisk gik, og derved fĂĽ opgjort udbytte pĂĽ markniveau.

$IJU VQLQJVSODQHQ HU HW YLJWLJW Y UNW¥M +HU YLVHU &OLII +DZEDNHU KYRUGDQ KDQ KDU SODQODJW KYRU G\UHQH VNDO Jn KYHU HQNHOW GDJ 'HW HU GH JU¥QQH GRWV PHQV GH U¥GH PDUNHUHU HW VO W , VDPPH VNHPD NDQ PDQ Vn PHG HQ NXJOHSHQ PDUNHUH KYRU G\UHQH UHQW IDNWLVN JLN RJ Sn GHQQH PnGH UHJLVWUHUH XGE\WWH )RWR &DUVWHQ 0DUNXVVHQ Skal ikke grÌsses i bund AfgrÌsningen organiseres pü en PnGH Vn G\UHQH DIJU VVHU HW IRU holdsvist lille areal i kort tid, før de à \WWHV WLO HW Q\W DUHDO 2J Vn VNDO arealet og tiden afpasses südan, at der ikke grÌsses i bund, der skal altid efterlades et plantedÌkke, sü planterne ikke skal starte forfra efter hver afgrÌsning, og sü der altid er en fuldt fungerende solfanger. I praksis bør dyrene ikke gü pü et areal mere HQG HW G¥JQ GHU HU GRJ RJVn JRGH UH VXOWDWHU PHG à \WQLQJ DI IURQWWUnG '\ rene mü dog ikke gü pü det samme areal mere end tre dage, fordi de sü JU VVHU IRU W W RJ SLOOHU GH Q\H IUL ske skud. Der bør gü mindst 25 dage PHOOHP KYHU DIJU VQLQJ I¥UVW Sn V VRQHQ VHQHUH O QJHUH WLG '\UHà RNNHQV VW¥UUHOVH RJ JU V sets vÌksthastighed Ìndres altid henover sÌsonen, og det skal der

tages højde for ved at inddrage mere DUHDO à HUH IROGH RJ HYW VNLIWH IROG oftere.

Arbejdet er hurtigt klaret 2PIDQJVKHJQHW E¥U DOWLG ODYHV VROLGW Vn NUHDWXUHUQH XQGHU LQJHQ RPVW Q GLJKHGHU O¥EHU XG XQGHURSGHOLQJHU ne kan vÌre langt billigere men bør frem for alt vÌr nemt at stille op og à \WWH 'HU VNDO KHJQHV Vn GHU QHPW kan underopdeles i foldstørrelser, GHU SDVVHU WLO à RNNHQV IRGHUEHKRY L ½ til 3 dage. Underopdeling med en polywire opviklet pü en trüdspole og PHG OHWWH SLJWDLO S OH JnU Q VWHQ sü hurtigt som at gü/køre hen over marken.

Med hensyn til vand er der mange PXOLJKHGHU )RU HNVHPSHO À QGHV GHU Sn PDUNHGHW HW VROFHOOHGUHYHW EDWWH UL V\VWHP VRP NDQ GULYH EnGH VW¥G hegn og vandpumpe til pumpning fra

sø eller vandløb. Andre muligheder NDQ Y UH XGO JQLQJ DI 3(/ VODQJHU L PDUNHQ PHG HW SDVVHQGH DQWDO NRE OLQJVVWHGHU RJ HW à \WEDUW PDUNWUXJ med svømmer og bundprop. Det er HQ ¥NRQRPLVN RJ SUDNWLVN RYHUNRP PHOLJ PXOLJKHG (Q WDQNYRJQ WLGOLJH re gyllevogn med pübygget vandkar NDQ IRUV\QH HQ VW¥UUH G\UHà RN PHG YDQG L HQ WLO à HUH GDJH Belønningerne for dette arbejde HU UROLJH G\U GHU YHG KYDG GHU YHQ WHU GHP KYHU GDJ YHG à \WQLQJ RJ HQ god tilvÌkst som følge af friskt nyt grÌs hver eneste dag gennem hele sÌsonen.

Carsten Markussen er planteavlsrĂĽdgiver i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

Iben Alber Christiansen er kvĂŚgkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

FAKTA:

Det tilhørende markkort viser foldenes placering og nummer. De lilla streger HU à \WEDUH KHJQ 'HU HU JUDYHW YDQGVODQJHU QHG GH HU PDUNHUHW PHG U¥GW 'HU er god adgang til drikkevand i hver eneste fold. Foto: Michael Kjerkegaard.

(W DI GH SULP UH IRUPnO ODQGPDQGHQV PnO PHG DIJU VQLQJ HU QD turligvis, at dyrene skal have godt, naturligt og billigt foder. Men der kan og bør vÌre mange andre mül med holistisk afgrÌsning.

Det kan blandt andet vÌre: ɝ Der indbygges store mÌngder kulstof i jorden, til gavn for kødets, P ONHQV RJ NORGHQV &22 regnskab og til gavn for jordfrugtbarheden. ɝ 'HU WDJHV KHQV\Q WLO PDUNHUQHV VnUEDUKHG RJ GHQV VSHFLÀ NNH à RUD og fauna. ɝ 'HU VLNUHV HQ K¥M RJ VWDELO SODQWHY NVW GD MRUGHQ KHOH WLGHQ HU G N ket af et tykt, tÌt lag grÌs og andre planter med et rodnet, der ogsü er lÌngere. ɝ 'HW NDQ SODQO JJHV VnGDQ DW GHU DOWLG HU IRGHU QRN WLO GHQ NRP mende afgrÌsningsrotation og den efterfølgende grÌsningssÌson og vinter. ɝ Det sikres, at man kan producere og spise kød og mÌlkeprodukter PHG JRG VDPYLWWLJKHG EnGH IRUGL &22 UHJQVNDEHW LI¥OJH à HUH DPHUL kanske forskere er langt bedre, og fordi produkter fra grÌsfodrede dyr har en langt sundere fedtsyresammensÌtning.

10

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: GRÆS

31. august 2018 nr. 636

Claus Hykkelbjerg Christensen har praktiseret siestaafgrĂŚsnning i 1 ĂĽr, og selvom 2018 vil gĂĽ over i historien som det ĂĽr, hvor ikke alt gik efter planen, sĂĽ fortsĂŚtter han med denne praksis nĂŚste ĂĽr.

Malkekøerne holder siesta i sommervarmen I de varme sommerÂ?¤Â?‡†‡” Ď?‹Â? Â?އ”Â?‡ ’¤ Gammelbjerg ved Lem St. adgang til stalden i middagsheden SIESTAAFGRÆSNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Klokken er 10.30 om formiddagen, og ved grÌsningsfolden har køerne taget opstilling. De venter pü at komme hjem til stalden, hvor malkerobotten og grovfoderet venter. Senere vil de blive sendt tilbage til marken, hvor de für adgang til et nyt stykke grÌs.

- Hele afgrÌsningssÌsonen indtil medio august har køerne vÌret i Êt hold og vÌret pü stald midt pü

dagen, lige for tiden afgrÌsser køerne markerne i to hold, og jeg bruger stribeafgrÌsning, hvor køerne sü vidt muligt für adgang til et nyt stykke grÌs, hver gang de kommer ud i grÌsfolden, fortÌller Claus Hykkelbjerg Christensen, der ejer gürden Gammelbjerg ved Lem St. i Vestjylland.

Han har selv 150 ha jord og forpagter derudover andre 150 ha. Jorden bruges til afgrÌsning, til planteavl og produktion af grovfoder til gürdens 140 ürskøer + opdrÌt.

Middagshvil - Men de køer, der er ude midt pü dagen i to-holdskiftet, spiser ikke sü meget ude marken, som det andet hold. Derfor praktiserer jeg siestaafgrÌsning om sommeren, nür det er varmt, siger Claus Hykkelbjerg Christensen. Han fortsÌtter:

- I naturen grĂŚsser kvĂŚg primĂŚrt morgen og aften, og sĂĽ holder de hvil midt pĂĽ dagen. Med siestaafgrĂŚsning giver vi kreaturerne de samme muligheder.

Nür køerne siestaafgrÌsser, er alle køer pü grÌs senest kl. 8. Efter et par timer i grÌsfolden har de Ìdt grÌsset dÊr, og de gür selv hjem til stalden, hvor de malkes og für fuldfoder svarende til 2-3 kg tørstof pr. ko. Nür foderbordet er tomt, gür de tilbage til grÌsfolden.

- Princippet er, at hver gang køerne kommer ud i folden, für de adgang til et nyt stykke grÌs. Men i ür har vi vÌret udfordret pü grund af tørken. Vi har primÌrt brugt vores vandingskapacitet pü kornmarkerne.

Derfor har vi vÌret nødt til at bruge nogle folde i lÌngere tid end beUHJQHW , YLO MHJ HWDEOHUH à HUH folde, lave drikkevandsmuligheder

i alle folde og ĂŚndre foldstrukturen fra lange smalle folde til kortere og bredere folde, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.

SiestaafgrĂŚsningen er ogsĂĽ sat pĂĽ stand by.

- Vi havde süet italiensk radgrÌs til sensommergrÌsningen; men den er visnet vÌk. De folde, køerne har afgrÌsset hele sommeren, har her i august et stort kløverindhold, som er stÌrk kost for køerne, der derfor ikke har sü travlt med at komme ud pü markerne. Det vil derfor ikke give mening at hente dem hjem, sü de allerede er tilbage i stalden klokken 10, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.

KrÌver management Malkningen af køerne er automatiseret og computerstyret. Kombinationen med siestaafgrÌsning i folde,

GHU Ă \WWHV WR JDQJH RP GDJHQ NUÂ ver en del management.

- Jeg har en forventning om, at køerne vil hente mere foder pü marken, nür de für mulighed for at spise i en naturlig rytme, i maj og juni var vi oppe pü ca. 9 kg ts i grÌs. Men nu er vi nede ca. 5 kg tørstof pü markerne dagligt, og med den mÌngde grÌs, vi har haft, burde de have hentet 7-8 kg tørstof dagligt, men det har pü alle müder vÌret en sÌson med udfordringer, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.

Han ville ogsü gerne have süet grønrug efter høst, sü køerne i sensommer og efterür kunnet have grÌsset pü rugen; men pü grund af tørken er denne plan heller ikke blevet til noget. NÌste ür vil jeg gøre det, hvis vejret tillader det, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.

Gammelbjerg ɝ 150 ha egen jord + 150 ha forpagtet jord, som indgür i ejerens sÌdskifte ɝ 50 ha grÌs fordelt pü 20 folde, hvoraf der ogsü tages slet pü nogle folde ɝ Rotationen mellem foldene sikrer, at der mellem 10-11 dage imellem at foldene bliver afgrÌsset ɝ 140 jerseyürskøer ɝ Den ürlige ydelse pü Gammelbjerg er 9000 kg EKM pr. ko ɝ Til afgrÌsning bruges blanding 24 ɝ Til slÌtmarker, der kan vandes, bruges blanding 35 ɝ Til øvrige slÌtmarker bruges blanding 44 ɝ Italiensk rajgrÌs og eller grønrug til sensommer/efterürsafgrÌsning ɝ SlÌtmarkerne omlÌgges efter tre ür ɝ AfgrÌsningsmarkerne efter 3-5 ür ɝ Det er mület, at de afgrÌsningsmarker, der ligger nÌrmest stalden, skal ligge endnu lÌngere tid.

Folden til venstre har køerne lige forladt, folden til højre für de glÌde af om et par dage.

TEMA: GRÆS

31. august 2018 nr. 636

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

11

Hvad følger efter ophør af 20-ürige MVJ-tilsagn?

Landbrugsstyrelsen har kontaktet landmÌnd med 20-ürige MVJ-ordninger, som udløber i 2019

PLEJE AF GRÆS AF IRENE BRANDT 1nU $79¡HQ Q UPHU VLJ VWLOOHU N¥HUQH RS Vn GH NDQ NRPPH KMHP WLO VWDOGHQ RJ PDONHURERWWHQ

.¥HUQH ÀQGHU VHOY KMHP WLO VWDOGHQ Vn VQDUW WUnGHQ IMHUQHV

De tilsagn til 20-ürige Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger, MVJ, hos Landbrugsstyrelsen, der udløber i 2019, kan med fordel videreføres under andre ordninger. Det fremgür af breve, som Landbrugsstyrelsen har sendt til landmÌnd med disse tilsagn.

Fra og med september 2019 er landmÌndene med disse tilsagn ikke lÌngere forpligtet til at fortsÌtte den ekstensivering af arealet, som følger af MVJ-tilsagnet. Hvilke muligheder landmanden derefter har for at drive arealet, afhÌnger af forskellige forhold.

Landmanden kan derefter enten indgĂĽ i et nyt tilsagn, lade arealet ligge som natur eller skov eller genopdyrke arealet.

Men inden man igangsÌtter ny drift eller eventuelt genopdyrker sit tidligere MVJ-areal, er det vigtigt at undersøge, om regler forhindrer dette.

Nye tilsagn Ă˜nsker man at indgĂĽ i et nyt tilsagn, kan man ikke fortsĂŚtte i en ny 20ĂĽrig MVJ-ordning, da disse ordninger ikke udbydes mere. Den nuvĂŚrende tilskudsordning hedder Pleje af grĂŚs- og naturarealer. Det er en 5-ĂĽrig ordning, der kan søges i FĂŚllesskemaet.

Indgür man i et 5-ürigt tilsagn i ordningen, Pleje af grÌs- og naturarealer, forpligter man sig til at gennemføre pleje i form af afgrÌsning eller slÌt. For at indgü i ordningen, krÌver det derfor, at arealet er egnet til enten afgrÌsning eller slÌt.

For at fü tilsagn skal ens areal ligge inden for et af disse omrüder: ɝ SÌrlig udpegning i Natura 2000 til pleje ɝ Areal med Høj NaturvÌrdi (HNV = 5 eller mere) ɝ Gentegning inden for Natura 2000-omrüde ɝ Vüdomrüde eller lavbundsomrüde (med projektstøtte)

Hjemme i stalden venter grovfoderet.

Hvis arealet ligger uden for den sÌrlige Natura 2000 udpegning til pleje, bør man derfor undersøge, om arealet har en naturvÌrdi (HNVvÌrdi) pü mindst 5. Hvis arealet ikke har en HNV-vÌrdi pü 5 eller derover, kan arealets HNV-vÌrdi müske øges, ved at der bliver indberettet fund af planter og dyr.

Man kan selv indberette fund af rødlistede arter og bilagsarter til

Naturbasen under fugleognatur.dk.

Indberetning vil indgü i den ürlige opdatering af HNV-kortet, hvis den er blevet kvalitetssikret inden den 1. september. Kommunen indberetter plantelister pü Danmarks Miljøportal, nür de konstaterer nye fund i forbindelse med en besigtigelse.

Lad arealet ligge Har man haft et tilsagn om Udtagning af agerjord, kan det vÌre et mere eller mindre bevokset naturareal. Hvis arealet var lysübent i september 2004, vil man efter tilsagnets udløb vÌre omfattet af süvel anvendelseskrav som rydningspligt. Der er dog nogle undtagelser fra rydningspligten - for eksempel mü der vÌre biotoper op til 0,5 ha og 100 solitÌre trÌer pr. ha.

Hvis man ønsker at lade et areal henligge uden pligt om rydning, kan man anmelde det til kommunen som ’Areal uden rydningspligt’. Men hvis kommunen ikke godkender anmeldelsen, eller hvis man ikke ønsker at anmelde arealet som ’Areal uden rydningspligt’, skal man altsü vÌre opmÌrksom pü, at det er omfattet af rydningspligten, og at der er et anvendelseskrav.

Genopdyrk arealet Ă˜nsker man at genopdyrke sit areal nu eller senere, skal man anmelde arealet med ret til senere genopdyrkning. Er man pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt ikke helt afklaret med, hvilken driftsform der fremover skal vĂŚre pĂĽ det tidligere MVJ-areal, kan man anmelde det til kommunen som et natur- og/eller halvkulturareal med genopdyrkningsret.

Det forudsÌtter dog, at arealet ikke allerede er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Derved bevarer man permanent retten til at genopdyrke sit ekstensiverede areal, uden at det omfattes af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens §3. Retten til genopdyrkning kan GRJ EHJU QVHV KYLV GHU LQGÀQGHU sig arter pü arealet, der er beskyttede efter enten artsfredningsbekendtgørelsen eller EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

'HW DIK QJHU DI à HUH WLQJ RP arealet er omfattet af en §3-beskyttelse, nür det 20-ürige MVJ-tilsagn udløber. I første omgang er det afgørende, om arealet allerede var omfattet af en §3-beskyttelse, da tilsagnet blev indgüet. Hvis det er tilfÌldet, gÌlder beskyttelsen ogsü efter udløb af tilsagnet, og arealet mü ikke genopdyrkes ved tilsagnets udløb. Hvis arealet ikke var omfattet af en §3-beskyttelse, da tilsagnet

blev indgüet, er det afgørende, hvad der stür i MVJ-tilsagnet. Medmindre andet fremgür af MVJ-tilsagnet, eller andre regler forhindrer det, kan man genoptage den oprindelige drift inden for det første ür efter tilsagnets udløb.

En rÌkke arter er sÌrligt beskyttede og omfattet af EU’s Habitatdirektivs bilag IV. Arealet kan kun genopdyrkes, hvis den samlede økologiske funktionalitet for bilag IV-arten kan opretholdes. Det kan for eksempel ske ved, at der etableres andre egnede levesteder i omUnGHW KYRU DUWHQ NDQ à \WWH VLJ WLO RJ leve i. Det vigtige er, at den lokale bestand af bilag IV-arten ikke tager skade. VÌr opmÌrksom pü, at det er jordejerens ansvar at vurdere, om man kan genopdyrke arealet uden dispensation fra Miljøstyrelsen.

Andre plante- og dyrearter er fredet gennem artsfredningsbekendtJ¥UHOVHQ +YLV GHU ÀQGHV VnGDQQH fredede arter pü en mark, for eksempel visse orkidÊer, mü det pügÌldende areal ikke genopdyrkes.

For mere almindelige arter, som efter en vurdering fra Miljøstyrelsen NDQ à \WWHV WLO HW Q UOLJJHQGH RPUnde, vil man ofte kunne fü dispensation fra fredningen.

Hvis man overvejer at Ìndre driften af et areal i et Natura 2000-omrüde, nür det 20-ürige MVJ-tilsagn udløber, skal man i nogle tilfÌlde meddele kommunen det skriftligt.

Man skal for eksempel meddele kommunen, hvis man ikke lÌngere ønsker at foretage afgrÌsning eller høslÌt, hvis man ønsker at anvende husdyrgødning pü arealet, eller hvis man ønsker at opdyrke et vedvarende grÌsareal i fuglebeskyttelsesomrüder.

DriftsÌndringerne skal anmeldes, sü kommunen kan vurdere, om Ìndringerne er negative for de naturtyper og de arter, som Natura 2000-omrüdet er udpeget for at beskytte. Man kan Ìndre driften, med mindre kommunen trÌffer afgørelse om at foretage en nÌrmere YXUGHULQJ DI DNWLYLWHWHQ VHQHVW ÀUH uger efter modtagelsen af meddelelsen fra jordejeren. Hvis kommunen vurderer, at den ønskede driftsform kan skade arter eller naturtyper pü udpegningsgrundlaget, skal kommunen enten indgü en aftale med jordejeren, eller trÌffe en afgørelse om eksempelvis en fortsÌttelse af en bestemt drift. Man kan fü udbetalt erstatning for eventuel tabt handelsvÌrdi som følge af kommunens pübud.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: GRÆS

31. august 2018 nr. 636

)$*/,*7 7$/7 0$,.( %5$6. .2/2*,5c'*,91,1* '$10$5.

EFTERÅRSGRÆS – GØR DET RIGTIGE *U VVHW HU ² OLJHVRP GH ÁHVWH DQGUH DIJU¡GHU ² KnUGW PHGWDJHW DI W¡UNHQ 6HOY RP JU VVHW IRU Q\OLJ KDU InHW PHOOHP RJ PP UHJQ GH ÁHVWH VWHGHU L ODQGHW Vn Pn IRUYHQWQLQJHUQH WLO JU VPDUNHQ LNNH EOLYH IRU K¡MH 9L VNULYHU XOWLPR DXJXVW RJ XGE\WWHWDEHW GHU HU VNHW NDQ NXQ GHOYLVW KHQWHV LQG LJHQ 'HU NDQ GRJ IRUYHQWHV QRJHQ NRPSHQVDWRULVN Y NVW RJ XGE\WWH Sn PnVNH )(1 KD LQGHQ Y NVWV VRQ VOXWWHU 'HW KDU LNNH NXQ Y UHW W¡UNHQ PHQ RJVn YDUPHQ VRP KDU Y UHW KnUG YHG SODQWHUQH ,V U KYLGNO¡YHU NDQ LNNH WnOH QRJHQ DI GHOHQH PHQ RPYHQGW IDOGHU GHW ¡NRORJLVNH V GVNLIWH IUD KLQDQGHQ XGHQ GH NY OVWRIÀNVHUHQGH E OJSODQWHU 'HW VNDO YXUGHUHV LQGLYLGXHOW RP KYLGNO¡YHUHQ KDU RYHUOHYHW YHG DW NLJJH HIWHU VPn NO¡YHUSODQWHU KHOW L EXQGHQ DI JU VPDUNHQ +YLV NO¡YHUHQ HU JnHW XG Sn VW¡UUH RPUnGHU E¡U PDUNHQ O JJHV RP WLO IRUnUHW GD PDQJHO Sn KYLGNO¡YHU YLO Jn XG RYHU EnGH XGE\WWH RJ SURWHLQDQGHOHQ L Q VWH nUV IRGHUIRUV\QLQJ 'HQ HQGHOLJH EHVOXWQLQJ VNDO GRJ LNNH WU IIHV LQGHQ RPNULQJ GD PDUNHUQH VNDO KDYH WLG HIWHU GHQ ODQJH W¡UNHSHULRGH

“

Planten har brug for bladmasse for at opbygge nye ressourcer. På dette tidspunkt af sæsonen bør græsset være 8-10 cm højt, inden køerne overhovedet lukkes på. Selvfølgelig skal økologiske køer fortsat på græs, men der er ingen grund til at lade dem ødelægge store arealer.

Det anbefales, at køerne får lov til at græsse de 0,2 ha, som økologireglerne kræver, men ikke mere. Hvis muligt, så bør gamle græsmarker græsses først, mens førsteårs marker skal have lov til at komme sig helt, da de jo udgør næste års foderforsyning.

,NNH YDQGHGH DIJU VQLQJVPDUNHU KDU LNNH JLYHW PXOLJKHG IRU UHHOW JU VRSWDJ XQGHU W¡UNHQ 1RJOH VWHGHU HU GHW VY UW DW In N¡HUQH XG LJHQ GD GH HU EOHYHW YDQW WLO DW GH GHW KHOH YHG IRGHUERUGHW +HU HU GHW YLJWLJW DW KDYH WnOPRGLJKHGHQ WLO DW SUHVVH GHP OLGW LJHQ 6RP UHJHO HU JU VVHQGH G\U PHJHW JODGH IRU GH Q\H VNXG 0HQ RJVn IRU DIJU VQLQJVPDUNHU J OGHU IRUYHQWQLQJHUQH Pn LNNH Y UH IRU K¡MH

3ODQWHUQH HU W¡UNHVWUHVVHGH RJ E¡U LNNH RYHUJU VVHV +YLV N¡HUQH OXNNHV IRU WLGOLJW Sn HW DUHDO Vn YLO GH VHOYI¡OJHOLJ WDJH GH YHOVPDJHQGH Q\H VNXG VRP SODQWHQ KDU EUXJ IRU WLO IRWRV\QWHVH IRU DW VDPOH Q\ HQHUJL 3ODQWHQ KDU EUXJ IRU EODGPDVVH IRU DW RSE\JJH Q\H UHVVRXUFHU 3n GHWWH WLGVSXQNW DI V VRQHQ E¡U JU VVHW Y UH FP K¡MW LQGHQ N¡HUQH RYHUKRYHGHW OXNNHV Sn 6HOYI¡OJHOLJ VNDO ¡NRORJLVNH N¡HU IRUWVDW Sn JU V PHQ GHU HU LQJHQ JUXQG WLO DW ODGH GHP ¡GHO JJH VWRUH DUHDOHU 'HW DQEHIDOHV DW N¡HUQH InU ORY WLO DW JU VVH GH KD VRP ¡NRORJLUHJOHUQH NU YHU PHQ LNNH PHUH +YLV PXOLJW Vn E¡U JDPOH JU VPDUNHU JU VVHV I¡UVW PHQV I¡UVWHnUV PDUNHU VNDO KDYH ORY WLO DW NRPPH VLJ KHOW GD GH MR XGJ¡U Q VWH nUV IRGHUIRUV\QLQJ

$79·HQ HU HW XXQGY UOLJW N¡UHW¡M QnU GHU VNDO Á\WWHV KHJQ GDJOLJW

Det tager kun 5 minutter På Bjerregård er der kun gode erfaringer med stribeafgræsning. Det friske græs dagligt lokker gårdens 210 jerseykøer på græs STRIBEAFGRÆSNING 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7 1LHOV (ULN 1LOVVRQ KDU VLGHQ Y UHW ¡NRORJLVN P ONHSURGXFHQW Sn ·%MHUUHJnUG· L )MHOVWHUYDQJ V\GYHVW IRU +HUQLQJ 6LGHQ KDU JnUGHQV MHUVH\N¡HU KYHU PRUJHQ NXQQHW JO GH VLJ WLO Q\W IULVN JU V Sn PDUNHUQH GHU VWULEHDIJU VVHV KHOH VRPPHUHQ 9RUHV N¡HU VNDO Jn ODQJW IRU DW NRPPH Sn JU V (IWHU QRJOH GDJH JDG GH LNNH Jn XG Sn PDUNHQ RJ YL VNXOOH GULYH GHP PHQ GHW YDU GHQJDQJ YL DIJU VVHGH PDUNHUQH L WUDGLWLRQHOOH VWRUIROGH 'HW J¡U YL LNNH PHUH RJ PHG VWULEHDIJU VQLQJ JnU N¡HUQH QX DI VLJ VHOY XG Sn PDUNHUQH HIWHU PRUJHQPDONQLQJHQ IRUGL GH InU IULVN JU V KYHU GDJ IRUW OOHU 1LHOV (ULN 1LOVVRQ 7LGOLJHUH IDOGW N¡HUQHV \GHOVH VRP YDU VWHJHW GD GH NRP Sn JU V DOOHUHGH HIWHU In GDJH Sn JU V 'HWWH IDOG VNHU LNNH QnU N¡HUQH InU IULVN WJU V KYHU GDJ 1X InU YL Q\IROGVHIIHNWHQ KYHU GDJ NRQVWDWHUHU 1LHOV (ULN 1LOVVRQ +DQ WLOI¡MHU 6DPWLGLJ EHW\GHU VWULEHDIJU VQLQJHQ DW JU VPDUNHUQH \GHU PHUH 1nU JU VVHW LNNH ELGHV KHOW QHG WLO EODGVNHGHUQH IXQJHUHU IRWRV\QWHVHQ EHGUH RJ JHQY NVWHQ HIWHU DIJU VQLQJHQ HU KXUWLJHUH Vn JU VPDUNHQ KXUWLJW JHQHWDEOHUHU HQ VWRU EODGPDVVH Græsning kræver styring *U VPDUNHUQH LQGJnU L JnUGHQV V GVNLIWH RJ GHU HU HQ JRG DUURQGHULQJ Sn JnUGHQ 6DPOHW DIJU VVHU N¡HUQH HQ KDOY VQHV PDUNHU VRP

LQGJnU L HQ DIJU VQLQJVWXUQXV KYRU N¡HUQH VRP XGJDQJVSXQNW InU DGJDQJ WLO KD Q\W JU V GDJOLJW /LJH PHJHW KYRUGDQ PDQ Y OJHU DW DIJU VVH VLQH PDUNHU Vn NU YHU GHW pQ HOOHU DQGHQ IRUP IRU VW\ULQJ PHQ GHW HU PLW LQGWU\N DW PDQJH HU WLOEDJHKROGHQGH PHG DW EHQ\WWH VWULEHDIJU VQLQJ IRUGL GH WURU GHW HU EHVY UOLJW DW Á\WWH KHJQ GDJOLJW PHQ GHW HU LNNH WLOI OGHW )DNWLVN EUXJHU MHJ NXQ PLQXWWHU GDJOLJW Sn GHQ GHO DI DUEHMGHW Sn JnUGHQ IRUW OOHU 1LHOV (ULN 1LOVVRQ

“

Samtidig betyder stribeafgræsningen, at græsmarkerne yder mere. Når græsset ikke bides helt ned til bladskederne, fungerer fotosyntesen bedre, og genvæksten efter afgræsningen er hurtigere, så græsmarken hurtigt genetablerer en stor bladmasse.

+DQ KDU SODFHUHW HW KHJQ Sn HQ PDUN VRP VNDO DIJU VVHV RP HW SDU GDJH IRU DW GHPRQVWUHUH KYRU KXUWLJW KDQ NDQ Á\WWH KHJQHW GHU HU SODFHUHW Sn WY UV DI GHQ UHNWDQJXO UH JU VPDUN 0HOOHP KHJQVWUnGHQH GHU RPNUDQVHU KHOH PDUNHQ KDU 1LHOV (ULN 1LOVVRQ XGVS QGW HQ VWU¡PI¡UHQGH Q\ORQOLQH VRP KROGHV RSSH Sn WY UV DI PDUNHQ PHG

SODVWKHJQVS OH VRP HU WU\NNHW QHG L PDUNHQ 1LHOV (ULN 1LOVVRQ O¡VQHU PHG HW KXUWLJW WU N Q\ORQOLQHQ KRSSHU RS Sn JnUGHQV $79 RJ N¡UHU KHQ WLO GHQ I¡UVWH KHJQVS O WU NNHU GHQ RS N¡UHU YLGHUH WLO GHQ Q VWH VRP RJVn WU NNHV RS RJ IRUWV WWHU VnGDQ WLO KDQ KDU QnHW PDUNHQV DQGHQ VLGH RJ DOOH S OH HU WUXNNHW RS 6n O¡VQHU KDQ Q\ORQOLQHQ N¡UHU KHQ WLO GHW VWHG KYRU KHJQHW QX VNDO SODFHUHV J¡U OLQHQ IDVW RJ N¡UHU WLOEDJH PHQV KDQ WU NNHU OLQHQ HIWHU VLJ 0HG M YQH PHOOHPUXP VWDQGVHU KDQ SODFHUHU HQ KHJQVS O PRQWHUHU OLQHQ RJ IRUWV WWHU WLO KDQ HU WLOEDJH YHG GHQ I¡UVWH VLGH DI PDUNHQ KYRU KDQ ELQGHU OLQHQ WLO KHJQVWUnGHQ 'HW Q\H JU V HU LQGOHPPHW L PDUNHQ RJ GHW KDU YLWWHUOLJ LNNH WDJHW 1LHOV (ULN 1LOVVRQ PDQJH PLQXWWHU DW Á\WWH KHJQHW - $79·HQ HU XXQGY UOLJ Sn JnUGHQ WLO GHWWH DUEHMGH 'HQ HU KXUWLJ RJ ODYHU LNNH VWUXNWXUVNDGHU Sn PDUNHQ IRUW OOHU 1LHOV (ULN 1LOVVRQ VRP Á\WWHU KHJQHW KYHU DIWHQ QnU N¡HUQH VNDO KMHP WLO PDONQLQJ Vandingsanlæg vander køer 9HG VWULEHDIJU VQLQJ NDQ YDQGLQJHQ DI N¡HUQH Sn PDUNHQ Y UH HQ XGIRUGULQJ 3n %MHUUHJnUG NODUHU 1LHOV (ULN 1LOVVRQ YDQGLQJHQ PHG JnUGHQV PDUNYDQGLQJVDQO J 9L NDQ YDQGH DOOH YRUHV PDUNHU KYLONHW YL KDU JMRUW ÁLWWLJW L nU RJ Vn HU GHW OHW DW HWDEOHUH YDQGLQJ WLO G\UHQH Sn DOOH PDUNHUQH 1nU YDQGLQJVDQO JJHW VNDO VNDIIH YDQG WLO G\UHQH VNDO GHU VHOYI¡OJHOLJ Y UH WU\N Sn DQO JJHW PHQ GHW KDU GHU MR Y UHW NRQVWDQW L nU VLJHU 1LHOV (ULN 1LOVVRQ

TEMA: GRÆS

'HW WDJHU NXQ 1LHOV (ULN 1LOVVRQ PLQXWWHU DW Á\WWH KHJQHW

To gårde - samme afgræsning ɻ I forbindelse med et generationsskifte har Niels Erik Nilsson solgt den ene af sine to gårde fra til en tidligere medhjælper på Bjerregård. ɻ På gården er der 125 jerseykøer, som Niels Erik Nilsson ejer, men som passes af gårdens nye ejer. ɻ Den nye ejer afgræsser også sine marker med stribeafgræsning.

Stribeafgræsning giver høj ydelse ɻ Den årlige ydelse på Bjerregård er 9.500 kg EKM pr. ko ɻ Mælken leveres til Thise som A2-mælk ɻ Køerne kan i gode perioder hente helt op til 11,8 kg tørstof på markerne om dagen ɻ Gården har et jordtilliggende på 300h JB3 jord ɻ Græsningsmarkerne er tilsået med blanding 22

31. august 2018 nr. 636

ØKOLOGISK LANDBRUG

%ODQGLQJ KDU WDNNHW Y UH ÁLWWLJ YDQGLQJ NODUHW W¡UNHQ Sn %MHUUHJnUG

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø. Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer. Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen. Øgro fås i følgende varianter: • Øgro 10-3-1 • Øgro 9-3-4+2S • Øgro 9-3-4+2S Granulat • Øgro N15 • Øgro 6-3-12+7S Læs mere på www.Øgro.dk eller kontakt os på tlf. 5156 4729

13

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

31. august 2018 nr. 636

EU: Planteforædlingsteknikker skal reguleres som GMO En ny dom fra EU-Domstolen kan danne præcedens for fremtidig brug af forædlingsteknikker PLANTEFORÆDLING $) +(15,. +,1'%< .26=<&=$5(.

1\H SODQWHIRU GOLQJVWHNQLNNHU VRP &5,635 &DV HU KDYQHW L VDPPH NDWHJRUL VRP JHQPRGLÀFHULQJ *02

QnU GHW GUHMHU VLJ RP (8·V UHJXOHULQJ DI WHNQLNNHQ 'HW VNULYHU ÁHUH PHGLHU Sn EDJJUXQG DI HQ GRP IUD (8 'RPVWROHQ 2UJDQLVPHU RSQnHW YHG KM OS DI PXWDJHQHVH HU *02·HU RJ HU L SULQFLSSHW XQGHUODJW GH IRUSOLJWHOVHU VRP *02 GLUHNWLYHW IRUHVNULYHU O\GHU GHW IUD GRPVWROHQ LI¡OJH IDJEODGHW ,QJHQL¡UHQ .DL 3XUQKDJHQ GHU HU VSHFLDOLVHUHW L HXURS LVN RJ LQWHUQDWLRQDO lovgivning ved det hollandske WaJHQLQJHQ 8QLYHUVLW\ DQG 5HVHDUFK YXUGHUHU LI¡OJH WLGVVNULIWHW 1DWXUH DW GRPPHQ NDQ EHW\GH DW DOOH Q\H &5,635 &DV I¡GHYDUHU VNDO JHQnemgå en langvarig godkendelsesSURFHV L (8 1LJHO +DOIRUG SODQWHIRUVNHU YHG GHW EULWLVNH 5RWKDPVWHG 5HVHDUFK HU VNXIIHW RYHU DIJ¡UHOVHQ 'HW HU YLUNHOLJ HW VODJ L KRYHGHW VLJHU KDQ WLO 1DWXUH +DQV IRUYHQWQLQJ HU DW LQGXVWULHQ QX YLO QHGVNDOHUH XGYLNOLQJHQ DI WHNQLNNHUQH L (XURSD RJ KDQ IU\JWHU at det kan sende bioteknologien 20 år tilbage i tiden.

6DJHQ EHJ\QGWH L GD )UDQNULJ Sn EDJJUXQG DI HW VDJVDQO J IUD ODQGEUXJVIRUHQLQJHQ &RQfédération Paysanne bad domstoOHQ RP DW YXUGHUH KYRUYLGW GH Q\H SODQWHIRU GOQLQJVWHNQLNNHU VNXOOH I¡OJH VDPPH JRGNHQGHOVHVSURFHGXUH VRP *02 )RUWDOHUH IRU IRU GOLQJVWHNQLNNHU VRP &5,635 &DV PHQHU DW WHNQLNNHQ DGVNLOOHU VLJ Y VHQWOLJW IUD *02 GD PDQ NXQ SnYLUNHU DOlerede eksisterende dna og altså LNNH LQGV WWHU GQD IUD IUHPPHGH organismer.

Kritiker: Dommen er en milepæl .ULWLNHUH PHQHU GHULPRG DW ODQJWLGVHIIHNWHQ YHG DW PDQLSXOHUH JHQHU Sn GHQQH PnGH HU XNHQGW RJ DW WHNQLNNHUQH GHUIRU E¡U UHJXOHUHV VRP *02 'LVVH Q\H *02 JHQPDQLSXOHULQJVWHNQLNNHU E¡U EOLYH WHVWHW IXOGW XG I¡U GH WLOODGHV Sn ODQGHW RJ L YRUHV PDG XGWDOHU 0XWH 6FKLPSI GHU DUEHMGHU PHG I¡GHYDUHU RJ ODQGEUXJ L RUJDQLVDWLRQHQ )ULHQGV RI WKH Earth.

Han betegner dommen som ”en PLOHS Oµ GHU µPRGN PSHU ELRWHN LQGXVWULHQV VHQHVWH IRUV¡J Sn DW VNXEEH X¡QVNHGH JHQHWLVN PDQLSXOHUHGH SURGXNWHU XG Sn YRUHV PDUker og på vores tallerkener”. ,I¡OJH ,QJHQL¡UHQ HU GHU LPLGOHUWLG HW ·GRJ· L DIJ¡UHOVHQ (8 'RPVWROHQ WLOI¡MHU QHPOLJ DW GHU NDQ J¡UHV XQGWDJHOVHU IRU WHNQLNNHU GHU HU EOHYHW EUXJW O QJH RJ KDU YLVW VLJ VRP sikre.

I det seneste halve år har Økologisk /DQGVIRUHQLQJ LJDQJVDW ÀUH Q\H udviklingsprojekter i henholdsvis Bhutan, Zimbabwe, Tanzania og 8JDQGD WLO L DOW V\Y PLOOLRQHU NURQHU Foto: Peter Nordholm Andersen

Økologer skal styrke andelsvirksomheder i Uganda Civilsamfund i Udvikling (CISU) bevilger tre millioner kroner til Økologisk Landsforening til videreudvikling af 20 andelsvirksomheder i Uganda med i alt 3.000 medlemmer UDVIKLINGSARBEJDE $) -2$&+,0 3/$(71(5 .-(/'6(1

*HQQHP VQDUW nU KDU NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ DUEHMGHW PHG ODQGEUXJVXGYLNOLQJ L 8JDQGD PHG IRNXV Sn ORNDOH UHVVRXUFHU RJ K¡MHUH I¡GHvareforsyningssikkerhed. $UEHMGHW WDJHU XGJDQJVSXQNW L HQ PRGHO GHU NDOGHV )DPLO\ )DUPHU

/HDUQLQJ *URXSV ))/* GHU E\JJHU Sn DW GH GHOWDJHQGH ODQGP QG O rer af hinandens erfaringer og gode UnG IUHP IRU DI HNVSHUWHU 1X EOLYHU IRNXV L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV XGYLNOLQJVDUEHMGH L VDPDUEHMGH PHG GHQ ORNDOH RUJDQLVDWLRQ 6$71(7 UHWWHW PRG GH PDQJH IDPLOLHODQGEUXJ RJ ))/*·HUV PDUNHGVDGJDQJ )RUeningen har netop modtaget en bevilling på godt tre millioner kroner IUD &LYLOVDPIXQG L 8GYLNOLQJ ¤ ϐ - Vi har tidligere bidraget til etableringen af 20 andelsvirksomheder PHG FLUND PHGOHPPHU IUD ))/*·HU L GHW YHVWOLJH 8JDQGD 'HW Q\H SURMHNW VNDO Y UH PHG til at konsolidere disse andelsvirksomheder og styrke medlemmernes PDUNHGVDGJDQJ IRUWDOHUYLUNVRP-

KHG RJ FLYLOVDPIXQGVRUJDQLVHULQJ VLJHU 3HU 5DVPXVVHQ LQWHUQDWLRQDO NRQVXOHQW L NRORJLVN /DQGVIRUening.

3URMHNWHW ELGUDJHU WLO O¡VQLQJHQ DI HQ U NNH DI GH XGIRUGULQJHU VRP GH ¡NRORJLVNH DQGHOVYLUNVRPKHGHU står over for med hensyn til infraVWUXNWXU YHMH VWU¡P RJ YDQG DGgang til låne- og investeringsmidler RJ WLO UHJLRQDOH QDWLRQDOH RJ LQWHUQDWLRQDOH PDUNHGHU IRU V UOLJW NDIIH NDNDR YDQLOMH RJ PDMV I det seneste halve år har ØkoORJLVN /DQGVIRUHQLQJ LJDQJVDW ÀUH Q\H XGYLNOLQJVSURMHNWHU L KHQKROGVYLV %KXWDQ =LPEDEZH 7DQ]DQLD RJ 8JDQGD WLO L DOW V\Y PLOOLRQHU NURQHU Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening

Ambitiøs klimapolitik skal gøre landmænd til klimahelte Økologisk Landsforening har offentliggjort en klimapolitik, der skal bane vej for klimavenligt landbrug. Foreningen mener, at politikere i de kommende forhandlinger skal fokusere på politiske reformer, som grundlæggende ændrer på vores fødevaresystem og motiverer landmænd via økonomiske incitamenter og stor frihed til indretning af gårdens klimaindsatser. Økologerne stiller også højere krav til deres egen klimaindsats og opfordrer til reduktion af kødforbruget KLIMA $) /,1( 6.28%2( Politikere fra alle partier skal i efteråret forhandle en ny klimapolitik.

(IWHU HQHUJLIRUOLJHW Á\WWHV IRNXV QX WLO EO D ODQGEUXJHW VRP VWnU IRU FD SURFHQW DI 'DQPDUNV VDPOHGH NOLPDEHODVWQLQJ , HW Q\W XGVSLO ·.OLPDHW NDOGHU Sn KDQGOLQJ· SU VHQterer Økologisk Landsforening poliWLNHUQH IRU V\Y SULQFLSSHU VRP VNDO PRWLYHUH ODQGP QG VnYHO ¡NRORJHU som konventionelle - til meget mere klimahandling. .OLPDHW NDOGHU Sn KDQGOLQJ 2J når den handling skal komme fra ODQGP QG HU GHW YLJWLJW DW GHQ Q\H SROLWLN IRU DOYRU PRWLYHUHU ODQGP QGHQH 9L IRUHVOnU DW SROLWLNHUH JLYHU ODQGP QG PHJHW VWRU IULKHG WLO VHOY DW Y OJH KYLONH NOLPDKDQGOLQJHU GH XGI¡UHU Sn JnUGHQ IRU DW Qn L PnO PHG NOLPDIRUEHGULQJHU ·)ULKHG PHG NOLPDDQVYDU· YLVHU UHVSHNW IRU ODQGEUXJVKnQGY UNHW RJ VNDEHU PRWLYDWLRQ VLJHU 3HU .¡OVWHU IRUPDQG for Økologisk Landsforening. Han WLOI¡MHU .OLPDSROLWLN VNDO RJVn LQGHKROGH ¡NRQRPLVNH LQFLWDPHQWHU WHNQRORJLXGYLNOLQJ RJ SROLWLVNH UHIRUPHU RJ V\VWHPVNLIWH VRP XQGHUVW¡WWHU ODQGP QGV PXOLJKHGHU IRU DW VNDEH IRVVLOIULW ODQGEUXJ UHJLRQDOH I¡GHYDUHV\VWHPHU RJ XGQ\WWH E\HQV

KLIMAET KALDER PÅ HANDLING

• EN NY KLIMAPOLITIK SKAL BANE VEJ FOR KLIMAVENLIG LANDBRUG • 9 KLIMAINDSATSER SKAL STYRKE ØKOLOGISK LANDBRUGS KLIMABIDRAG

DIIDOGVVWU¡PPH VRP Q ULQJVVWRIIHU L ODQGEUXJHW 'HU HU HQ HQRUP LQQRYDWLRQVNUDIW L ODQGEUXJHW %HGUH SROLWLVNH UDPPHU YLO EULQJH GH NU IWHU L spil til gavn for klimaet.

Styrket klimagaranti i økologi NRORJHUQHV SODQ VWDUWHU PHG ¡NRORgerne selv. Planen indeholder såleGHV RJVn QL NOLPDLQGVDWVHU GHU VNDO VW\UNH ¡NRORJLVN ODQGEUXJV NOLPDELdrag. +HOOHU LNNH ¡NRORJHU HU L PnO PHG

NOLPDHW 9L KDU K¡MH DPELWLRQHU RJ YL ¡QVNHU DW JLYH IRUEUXJHUH HQ VW\UNHW NOLPDJDUDQWL PHG ¡NRORJL 'HUIRU DUEHMGHU YL IRU VN USHGH NUDY WLO NOLPD L ¡NRORJLNUDY L (8 RJ 'DQPDUN VLJHU 3HU .¡OVWHU RJ IRUWV WWHU 0HQ YL YHQWHU LNNH Sn (8 VRP er et langsommeligt system. Via klimaskoler og klimahandlingsplaner VDPW YRUHV E UHG\JWLJKHGVLQGVDWV · NRORJL/ )7· UHGXFHUHU YL XGOHGQLQJ DI NOLPDJDVVHU IUHPPHU YHGYDrende energi og dyrker både planter RJ QDWXU Vn YL ELQGHU PHUH NXOVWRI L MRUGHQ RJ V QNHU GHUPHG &22 i atPRVI UHQ Landbrugspolitik skal ændres NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ IRUHVOnU DW 'DQVN NOLPDSROLWLN LQGHKROGHU IRUVODJ RP QGULQJ DI (8·V ODQGEUXJVSROLWLN Vn GHW PRWLYHUHU WLO NOLPDhandling.

0DQ InU GHW ODQGEUXJ PDQ EHWDOHU IRU 'HW J OGHU IRU IRUEUXJHUQH 0HQ GHW J OGHU RJVn IRU (8·V ODQGEUXJVVW¡WWH VRP VNDO UHIRUPHUHV WLO JDYQ IRU NOLPDHW 3DVVLY VW¡WWH WLO ODQGEUXJVDUHDOHU VNDO RPGDQQHV WLO EHO¡QQLQJ IRU ODQGPDQGHQV LQGVDWV IRU NVHPSHOYLV NOLPD RJ QDWXU 'HW

YLO QGUH ODQGEUXJHW L KHOH (8 PRG PHUH NOLPDYHQOLJ SURGXNWLRQ VLJHU 3HU .¡OVWHU Mindre kød Økologisk Landsforening taler også IRU HQ NOLPDSROLWLN GHU VNDEHU HQ SURGXNWLRQ RJ HW IRUEUXJ KYRU N¡G fylder mindre.

- En klimapolitik skal fremme klimavenlige måltider med mere JU¡QW PLQGUH N¡G V VRQHQV RJ UHJLRQHQV I¡GHYDUHU RJ PHJHW PLQGUH PDGVSLOG 'HW HU QHWRS GHQQH RPO JQLQJ GHU VNHU OLJH QX L PDQJH RIIHQWOLJH N¡NNHQHU GHU O JJHU RP WLO SURFHQW ¡NRORJL 9L KDU YLVW DW GHW NDQ ODGH VLJ J¡UH 2IIHQWOLJH PnOWLGHU E¡U Y UH HQ GHO DI HQ NRPPHQGH NOLPDSROLWLN VLJHU 3HU .¡OVWHU RJ VOXWWHU - Så har også vi samtidig slået et VODJ L NDPSHQ PRG VXOW 6NDEHU YL HQ EHGUH EDODQFH PHOOHP N¡G RJ SODQWHEDVHUHGH I¡GHYDUHU HU GHU ULJHOLJ mad til alle i verden.

Læs udspillet på www.okologi.dk Line Skouboe er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

POLITIK & UDVIKLING

31. august 2018 nr. 636

Økologi kan brødføde verden, men det kræver, at vi spiser mindre kød og mere grønt, O\GHU GHW IUD ÁHUH IRUVNHUH )RWR &RORXUER[ FRP

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Dansk økologipolitik nomineret til verdenspris Dansk økologipolitik vurderes som en af de mest effektive i verden og indstilles nu til FN’s Future Policy Award POLITIK AF LINE SKOUBOE

Forskere: Økologi kan brødføde alle, hvis vi ændrer spisevaner Trods et potentielt lavere udbytte kan det bestemt lade sig gøre at brødføde verden med et økologisk landbrug – vi skal bare følge kostrådene og spise færre animalske produkter, lyder det fra tre forskere FØDEVARER

lavere udbytter, hvilket i teorien vil skabe behov for større landbrugsarealer, men ved at ændre vores spisevaner og følge kostrådene om at spise mere grønt og færre animalske produkter, sænker vi behovet for arealer til animalsk produktion. Det vil opveje økologiens lavere udbytte.

- Pointen er, at det ikke giver mening at diskutere fremtidens landbrugssystemer uden samtidig at diskutere forbrugernes kostsammensætning, skriver de.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Vil verden lide mere sultenød, hvis landbrug over hele kloden omstillede sig til økologi med lavere udbytter til følge?

Nej, mener forsker Niels Halberg, centerleder ved Icrofs og Aarhus Universitet, samt forsker og lektor Lisbeth Mogensen og forsker Marie Trydeman Knudsen – begge fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

I en artikel i magasinet Momentum tager de debatten op om, hvad økologien bidrager med rent fagligt, og hvorvidt økologi er i stand til at brødføde verdens befolkning, i en tid hvor over 800 mio. mennesker i forvejen sulter.

Indledningsvist fastslår forskerne, at sult og underernæring skyldes en ulige fordeling af fødevarer, og at omtrent 30 pct. af verdens fødevareproduktion går til spilde, bl.a. på grund af dårlige lagringsforhold og ringe infrastruktur i udviklingslandene. Samtidig peger de på det stigende antal overvægtige, der ses særligt i Vesten.

En fuld omlægning til økologi vil dog samlet set formentlig føre til

Øko-kunder spiser mindre kød Den grønnere spisevane ses allerede nu hos økologiske forbrugere, argumenterer forskerne, som peger på undersøgelser fra både Sverige, Finland, Frankrig og Danmark, der viser, at kunder, som køber en stor andel økologiske varer, også køber ÁHUH JU¡QWVDJHU RJ PLQGUH N¡G HQG andre forbrugere.

- Man kan bestemt diskutere forudsætningerne i de nævnte teoretiske scenarier, men selv fraregnet en stor usikkerhed er pointen vanskelig at komme udenom. Derfor er svaret på, hvorvidt økologisk produktion kan føde fremtidens befolkning koblet til overvejelser om, hvor meget kød og mælkeprodukter vi vil eller kan spise. Og hvis man forestiller sig en kost med en mindre andel animalske fødevarer – for eksempel som i de generelle kostråd i forskellige dele af verden – er der tilstrækkeligt med landbrugsareal til, at fremtidens form for økologisk jordbrug vil kunne føde alle, skriver de.

Forskerne peger desuden på, at det økologiske regelsæt skaber innovation til gavn for hele branchen, eksempelvis i form af mangfoldige

“

Hvis man forestiller sig en kost med en mindre andel animalske fødevarer – for eksempel som i de generelle kostråd i forskellige dele af verden – er der tilstrækkeligt med landbrugsareal til, at fremtidens form for økologisk jordbrug vil kunne føde alle.

gisk landbrug kan brødføde verden – også hvis befolkningsantallet som ventet stiger til ni milliarder i 2050 såfremt vi mindsker vores madspild og spiser mindre kød.

- Det er ikke muligt at skifte til økologi uden parallelle strategier, fordi vi ville få brug for mere landareal, sagde hovedforfatteren Christian Schader, ph.d. ved Department of Socio-Economic Sciences på Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau, i den forbindelse til videnskab.dk.

- NIELS HALBERG, CENTERLEDER VED ICROFS, LISBETH MOGENSEN, LEKTOR OG FORSKER VED AARHUS UNIVERSITET OG MARIE TRYDEMAN KNUDSEN, FORSKER VED AARHUS UNIVERSITET

Kombination af systemer Samme år skrev John Reganold, såkaldt regents professor, der er en særlig udmærkelse, ved Washington State University, en kronik i den britiske avis The Guardian om, at økologisk landbrug med fordel kan udbredes mere end i dag trods det lavere udbytte. Hans egen forskning har vist, at økologien er bedre til at forene menneskelig sundhed, miljø og socioøkonomiske mål end konventionelt landbrug.

- I en tid med befolkningstilvækst, klimaforandringerne og miljømæssige forringelser har vi brug for landbrugssystemer, der er mere balancerede med hensyn til bæredygtighed. Økologisk landbrug er en af de sundeste og stærkeste sektorer i dagens landbrug og vil fortsætte med at vokse og spille en stadigt større rolle i at brødføde verden, skrev han blandt andet.

Han anerkender dog, at økologi ikke er den eneste løsning på et bæredygtigt landbrug; der er også andre muligheder, hvor man blander konventionelle med økologiske metoder og frilandssystemer.

sædskifter, blandingsafgrøder og fordi økologerne er nødt til at fokusere mere på at forebygge husdyrsygdomme grundet mere restriktive medicineringsregler.

- Nogle af disse innovative metoder vil også kunne bruges af ikkeøkologiske landbrugere, hvilket dog ofte vil kræve et andet prisforhold eller regulering, skriver de.

Skrot kød og få mere plads Et israelsk studie udgivet tidligere i år beregnede, at det amerikanske landbrug kan producere mad til mindst dobbelt så mange mennesker som nu, hvis det erstatter alle animalske produkter med vegetabliske. De forholdt sig imidlertid ikke til udfordringen med at skaffe gødning nok til planteavlen.

Sidste år udkom et stort tysk studie, der ligesom de tre danske forskere, vurderer, at et 100 pct. økolo-

Future Policy Awards fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har til formål at udvikle og udbrede politik, der virker med hensyn til at skabe bæredygtig fødevareproduktion. I år uddeles der priser for økologipolitik, og Danmark er blandt de nominerede.

Det er ’Økologiplan Danmark 2011-2020—sammen om mere økologi’, der er indstillet til prisen.

Planen blev lavet af daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S) i 2011 og udbygget i 2015 under Dan Jørgensen (S).

Planen indeholder bl.a. et mål om fordobling af det økologisk areal i Danmark fra 2007-2020, så økologi dækker 15 procent af landbrugsarealet. Et mål, der med meget stor sandsynlighed nås ifølge Økologisk Landsforening, som var dybt involveret i udvikling af planen.

Planen indeholder desuden initiativer for bl.a. forbrugeroplysning, forskning, nye økologiske løsninger i mark og stald, omlægningstjek for konventionelle landmænd og hjælp til kommuner, der vil lægge om til økologi i kommunale køkkener.

Flere end 30 kommuner arbejder allerede frem mod mål om 60 procent økologi og har holdt sig inden for eksisterende budgetter ved at reducere spild, bruge mere grønt og mindre kød. Det fører til en sundere og mere klimavenlig kost, som FAO også efterlyser.

Muligheder for forbedringer - Vi synes selv, at der er mange muligheder for at forbedre dansk økologipolitik i fremtiden. Men vi er meget stolte over de resultater, som dansk økologipolitik har skabt for både økologiske landmænd og virksomheder, og i den grad også for forbrugerne og samfundet, der ønsker meget mere økologi - som vej til bedre miljø, natur, dyrevelfærd, rent drikkevand og fødevarer fri for pesticidrester, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

Den globale økologiorganisation, IFOAM, har været med til at vurdere nomineringerne. IFOAM har over 900 medlemsorganisationer i 100 lande. Vinderne i de forskellige kategorier offentliggøres i begyndelsen af oktober.

Line Skouboe er pressemedarbejGHU L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

Maria Bojsen og Kent Nielsen fra Birtesminde omsatte for 100.000 kr. om dagen, og de er ikke i tvivl om, at boden på Roskilde Festivalen i løbet af de kommende år vil udvikle sig til en vigtig løftestang for gårdens salg og formidling af viden om fordelene ved det økologiske landbrug.

Kort om Birtesminde 0DULD %RMVHQ RJ .HQW 1LHOVHQ HU IMHUGH JHQHUDWLRQ Sn %LUWHVPLQGH VRP RPIDWWHU WR EHGULIWHU PHG L DOW KD ɻ 2PO JQLQJHQ IRUHJnU L HWDSHU RJ 0DULD %RMVHQ RJ .HQW 1LHOVHQ GULYHU S W KD ɻ cUVSURGXNWLRQ FD VRUWEURJHGH VYLQ HW PLQGUH DQWDO XOGVYLQ RJ HQ ÁRN J V RJ QGHU ɻ 5HVWHQ DI ODQGEUXJHW GULYHV NRQYHQWLRQHOW DI 0DULD %RMVHQV RQNHO 1LHOV %RMVHQ ɻ 'H YLJWLJVWH NXQGHU HU UHVWDXUDQWHU L .¡EHQKDYQ PHQV HQ PLQGUH GHO EOLYHU VROJW L JnUGEXWLNNHQ

Festival er ideel platform for Birtesminde Det lille, nyomlagte økolandbrug Birtesminde ser mange spændene perspektiver i at drive en madbod på en stor lokal event som Roskilde Festivalen MADBOD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT , O¡EHW DI ÀUH KHNWLVNH IHVWLYDOGDJH Sn G\UVNXHSODGVHQ L 5RVNLOGH VROJWH ERGHQ IUD GHW PLGWVM OODQGVNH ODQGEUXJ %LUWHVPLQGH ¡NRORJLVN IDVWIRRG IRU NURQHU 1 VWH nU IRUYHQWHU SDUUHW EDJ ERGHQ 0DULD %RMVHQ RJ .HQW 1LHOVHQ

DW ¡JH VDOJHW PDUNDQW RJ GH HU DOOHUHGH EHJ\QGW DW DUEHMGH PHG LGHHU WLO KYRUGDQ GH VNDO In HQGQX PHUH JDQJ L EXWLNNHQ WLO Q VWH nU %LUWHVPLQGH KDU Y UHW L %RMVHQ IDPLOLHQV HMH L nU RJ GH I¡UVWH DUHDOHU EOHY RPODJW WLO ¡NRORJL L 0HQ VHOY RP SDUUHW S W NXQ KDU HQ nUOLJ SURGXNWLRQ Sn FD ¡NRORJLVNH JULVH KDU GH HQ DPELWLRQ RP DW ¡JH DUHDOHW RJ XGYLNOH ODQGEUXJHW PHG HJHQ IRUDUEHMGQLQJ Vn GH EHJJH NDQ OHYH DI GHW Det handler om at ville noget 'H EHVNULYHU IHVWLYDOHQ VRP GHQ SHUIHNWH SODWIRUP WLO DW VNDEH RSP UNVRPKHG RP JnUGHQV SURGXNWHU RJ GH Y UGLHU VRP GHW PLGWVM OODQGVNH ODQGEUXJ E\JJHU Sn

9L GULYHU YRUHV ODQGEUXJ DI LGHDOLVWLVNH nUVDJHU RJ YL E\JJHU Sn PDQJH DI GH VDPPH E UHG\JWLJKHGVWDQNHU VRP IHVWLYDOHQ Vn IRU RV HU GHW HQ JRG SODWIRUP KYRU YL NDQ IRUPLGOH YRUHV WDQNHU EDJ FLUNXO U ¡NRQRPL VLJHU 0DULD %RMVHQ +XQ KnEHU VDPWLGLJ DW %LUWHVPLQGH NDQ Y UH PHG WLO DW LQVSLUHUH ODQGHWV NRNNH WLO DW HIWHUVS¡UJH PHUH N¡G IUD ODQGEUXJ PHG K¡M G\UHYHOI UG )RU RV KDQGOHU GHW RP DW YLOOH QRJHW 9L YLO VDPDUEHMGH PHG QRJHQ PHG KROGQLQJHU 1RJHQ VRP YLO QRJHW DQGHW PHQ GHW VNDO VHOYI¡OJHOLJ RJVn K QJH VDPPHQ ¡NRQRPLVN VLJHU KXQ Samarbejde med Folkets Madhus )RU RV HU GHW YLJWLJW DW YL NDQ DIV WWH KHOH JULVHQ RJ Sn IHVWLYDOHQ

NXQQH YL EUXJH DOW GHW N¡G YL KDYGH WLORYHUV IUD VDOJHW WLO YRUHV IDVWH NXQGHU VLJHU 0DULD %RMVHQ 0HQ DIWDOHQ PHG 5RVNLOGH NRP I¡UVW L VWDQG In PnQHGHU I¡U G\UVNXHSODGVHQ L 5RVNLOGH EOHY IRUYDQGOHW WLO 1RUGHQV VW¡UVWH PXVLNIHVWLYDO PHG RYHU VXOWQH J VWHU 6n GHW EOHY QRJOH V UGHOHV WUDYOH XJHU RS WLO nEQLQJHQ RJ GD KYHUNHQ 0DULD %RMVHQ HOOHU .HQW 1LHOVHQ KDU HQ NRNNHP VVLJ EDJJUXQG HOOHU UnGHU RYHU JRGNHQGWH IDFLOLWHWHU WLO I¡GHYDUHSURGXNWLRQ DOOLHUHGH GH VLJ PHG )RONHWV 0DGKXV L .¡EHQKDYQ +HU Y UQHU GH DQVDWWH RP VODJWHUIDJHWV JDPOH WUDGLWLRQHU 'H YLO YLVH DW GHW HU PXOLJW DW ODYH VODJWHUSURGXNWHU VRP HU IUL IRU WLOV WQLQJVVWRIIHU WLO HQ SULV GH ÁHVWH KDU UnG WLO DW

Driften af Birtesminde er baseret på cirkulær økonomi /DQGEUXJHW %LUWHVPLQGH EOHY L VOXWQLQJHQ DI LQGOHPPHW L NO\QJHVDPDUEHMGHW ·(Q GHO DI +HUVOHY· VRP HU HW ORNDOW PDG SDUWQHUVNDE KYRU HQ JUXSSH I¡GHYDUHSURGXFHQWHU IUD 0LGWVM OODQG KM OSHU KLQDQGHQ PHG DW VNDEH ¡JHW E UHG\JWLJKHG RJ HQ EHGUH EXQGOLQMH 'H DUEHMGHU GHUIRU VDPPH Sn ÁHUH RPUnGHU RJ XG RYHU DW XGYHNVOH Q ULQJVVWRIIHU UHVWSURGXNWHU RJ YLGHQ KM OSHU GH RJVn KLQDQGHQ PHG DW PDUNHGVI¡UH RJ DIV WWH GH I UGLJH SURGXNWHU 'HW KDUPRQHUHU SHUIHNW PHG ÀORVRÀHQ EDJ %LUWHVPLQGH VRP 0DULD %RMVHQ RJ .HQW 1LHOVHQ KDU EDVHUHU Sn WDQNHUQH EDJ FLUNXO U ¡NRQRPL 6RP PHGOHP DI ·+HUVOHY .O\QJHQ· NDQ GH KYHU XJH JUDWLV KHQWH PDVN KRV +HUVOHY %U\JKXV 0DVNHQ VRP HU HW Q ULQJVULJW UHVWSURGXNW IUD ¡OEU\JQLQJHQ XGJ¡U RS PRG SURFHQW DI IRGHUHW WLO JnUGHQV ¡NRORJLVNH JULVH KYLV PHQXNRUW RJVn RPIDWWHU NOLG IUD P¡OOHULHW Sn VWDJHUJnUG RJ JU¡QVDJVVNU OOHU IUD )ULVNVQLW VRP EHJJH HU PHG L NO\QJHVDPDUEHMGHW 8G RYHU IRGHU OHYHUHGH GH WUH RJVn ¡NRORJLVNH UnYDUHU WLO %LUWHVPLQGHV ERG Sn 5RVNLOGH )HVWLYDOHQ RJ L WDNW PHG DW +HUVOHY NO\QJHQ YRNVHU RJ NRPPHU WLO DW RPIDWWH ÁHUH W\SHU I¡GHYDUHSURGXFHQWHU EOLYHU GHU EDVLV IRU Maria Bojsen og Kent Nielsen marinerede deres festivalkød i øl fra Herslev Q\H LQWHUHVVDQWH VDPDUEHMGHU Bryghus, mens grisene nyder godt af masken fra mikrobryggeriet.

N¡EH RJ GH SURGXFHUHGH EnGH S¡OVHUQH RJ GH JULOOVS\G PHG JULVHN¡G VRP XGJMRUGH HQ YLJWLJ GHO DI PHQXNRUWHW L %LUWHVPLQGHV ERG Leder af bronzeværksted 9L UHJQHU PHG Sn HW WLGVSXQNW VHOY DW Jn PHUH LQG L IRU GOLQJHQ DI YRUHV N¡G PHQ MHJ NDQ LNNH VOLSSH PLW DUEHMGH XGHQ IRU JnUGHQ HQGQX Vn OLJH QX YLO YL LNNH WDJH PXQGHQ IRU IXOG VLJHU 0DULD %RMVHQ +XQ HU XGGDQQHW ELOOHGNXQVWQHU IUD 'HW )\QVNH .XQVWDNDGHPL RJ VXSSOHUHU LQGW JWHUQH IUD ODQGEUXJHW PHG O¡QQHQ VRP GDJOLJ OHGHU DI EURQ]HY UNVWHGHW Sn 9HVWVM OODQGV $UEHMGHQGH .XQVWY UNVWHGHU L -\GHUXS PHQV KHQGHV PDQG WLGOLJHUH GUHY GHW ¡NRORJLVNH PLNURNDIIHULVWHUL .HQW .DIIH Sn )\Q PHQ L GDJ EUXJHU DO VLQ WLG Sn JnUGHQ Mere taktisk menu 0HG IULYLOOLJH EDJ GLVNHQ L O¡EHW DI GH ÀUH G¡JQ KYRU ERGHQ YDU nEHQ WLO NO RP PRUJHQHQ YDU GHU PHJHW DW KROGH VW\U Sn $O RSVWDUW HU KnUG PHQ QX KDU YL PDVVHU DI LGHHU WLO KYDG YL YLO ODYH WLO Q VWH nU RJ RYHURUGQHW VHW HU GHW HQ VXFFHV DW YL LNNH WDEWH SHQJH GHW I¡UVWH nU YXUGHUHU SDUUHW VRP Q VWH nU YLO WLOSDVVH ERGHQ RJ PHQXHQ Vn GHQ HU HQGQX PHUH PnOUHWWHW IHVWLYDOJ VWHUQHV JDQHU 1 VWH nU VNDO YL Y UH PHUH WDNWLVNH RJ YL VNXOOH QRN KDYH KDIW HW VWRUW VNLOW PHG HQ EXUJHU Sn Vn IRON Sn ODQJ DIVWDQG NXQQH VH KYDG YL VROJWH 0nVNH VNDO YL RJVn ODYH HQ Jn KMHP EXUJHU RJ HQ PRUJHQPDGVSRVH XGG\EHU .HQW 1LHOVHQ

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Middage i engen sætter lam på landkortet For Varde Ådal Lam har gourmetmiddage i det fri og den årlige høstfest i stalden udviklet sig til en effektiv markedsføring af gårdens mange produkter MARKEDSFØRING $) -$.2% %5$1'7

For en lille primærproducent med direkte salg er det ofte vanskeligt at ÀQGH EnGH WLG L KYHUGDJHQ RJ OXIW L EXGJHWWHW WLO VW¡UUH PDUNHGVI¡ULQJVaktiviteter.

'HQ XGIRUGULQJ KDU .RXVJDDUG familien, som driver Varde Ådal Lam, IXQGHW VLQ HJHQ O¡VQLQJ Sn *HQQHP HQ KnQGIXOG nU KDU JnUGHQ L IRUELQGHOVH PHG GHQ nUOLJH 9DGHKDYV /DPPHIHVWLYDO DUUDQJHUHW HQ ¡NRORJLVN JRXUPHWPLGGDJ XGH Sn GH HQJDUHDOHU KYRU JnUGHQV ODP GHU VLJ W\NNH RJ IHGH LQGHQ GH HQGHU Sn JnUGHQV OLOOH VODJWHUL 'HW LQLWLDWLY KDU JLYHW JnUGHQ PDVVHU DI RPWDOH 9L LQYLWHUHU RJVn ORNDOH NRNNH XG Sn JnUGHQ KYRU GH NDQ VH KYRU G\UHQH HU RSYRNVHW RJ Y UH PHG WLO at slagte dem. Det giver dem en god IRUVWnHOVH IRU KYRUIRU GHW HU YLJWLJW IRU RV DW In VROJW KHOH G\UHW VLJHU 7RUEHQ .RXVJDDUG VRP GULYHU 9DUGH cGDO /DP VDPPHQ PHG KXVWUXHQ (YD .RXVJDDUG RJ PHG JRG KM OS IUD GHUHV WUH V¡QQHU Men der er er ingen penge i kasVHQ I¡U N¡GHW HU VROJW RJ IDPLOLHQ HU JRG WLO DW VNDEH RSP UNVRPKHG RP JnUGHQV SURGXNWHU VRP EnGH RPIDWter grise, lam, kaniner, æg og en minGUH JU¡QWVDJVSURGXNWLRQ -HJ YLO KHOOHUH ODYH QRJHW VRP IRON V\QHV HU VMRYW RJ VQDNNHU RP

PHG QDERHQ HQG ODYH UHQ DQQRQFHULQJ 'HW KDQGOHU RP DW XGGDQQH VPn Q\H DPEDVVDG¡UHU IRU JnUGHQ VLJHU 7RUEHQ .RXVJDDUG Vi skaber en særlig stemning - Det er svært at sige noget generelt RP KYDG GHU VNDO WLO IRU DW WLOWU NNH IRON PHQ MHJ WURU DW GHW HU YLJWLJW DW VNLOOH VLJ XG RJ WLOE\GH QRJHW VRP folk ikke lige kan opleve andre steGHU VLJHU 7RUEHQ .RXVJDDUG Middagene i de natursmukke omJLYHOVHU EOLYHU KYHUW nU RPWDOW ² EnGH lokalt og i professionelle og sociale PHGLHUQH VRP QnU ODQJW XG RYHU NRPPXQHJU QVHQ 6n VHOY RP GHU er en del praktiske udfordringer forEXQGHW PHG PLGGDJHQH RYHUVWLJHU UHNODPHY UGLHQ ODQJW DUEHMGHW PHG DW In VW\U Sn ERUGH VWROH RJ N¡NNHQXGVW\U P P 'HW KDQGOHU RP DW VNDEH HQ JRG KLVWRULH RPNULQJ YRUHV SURGXNWHU RJ GHW JLYHU HQ KHOW V UOLJ VWHPQLQJ DW VSLVH XGH L QDWXUHQ KYRU G\UHQH OHYHU VLJHU (YD .RXVJDDUG Der er rift om pladserne 3DUUHW EHWHJQHU GH WR IDVWH nUOLJH HYHQWV VRP UHQ PDUNHGVI¡ULQJ PHQ NXQGHUQH HU YLOGH PHG GHW RJ JnUGHQV PLGGDJVHYHQWV HU EOHYHW Vn populære, at de normalt er udsolgt NRUW WLG HIWHU GH EOLYHU ODQFHUHW Sn GH sociale medier.

'H I¡UVWH IHP nU VWRG NRNNHQH IUD +HQQH .LUNHE\ .UR IRU PHQXHQ 'H KDU L IRUYHMHQ YRUHV ODP Sn PHQXNRUWHW PHQ L nU ODYHGH YL HW ·NRNNHWU I· VRP RJVn RPIDWWHGH HQ KnQGIXOG NRNNH IUD DQGUH ORNDOH UHVWDXUDQWHU VLJHU (YD .RXVJDDUG , VSLGVHQ IRU GHQ XGHQG¡UV PLGGDJ VWRG GHQ K¡MWSURÀOHUHGH NRN 7KRmas Rode. Han stod tidligere i spidVHQ IRU UHVWDXUDQW .RQJ +DQV PHQ L nU KDU KDQ VDPPHQ PHG HQ U NNH

+YHU VRPPHU GDQQHU 9DUGH cGDO /DPV ÁDGH HQJH UDPPHQ RP HQ XGHQG¡UV JRXUPHWPLGGDJ KYRU ORNDOH NRNNH SURGXFHUHU RJ VHUYHUHU HQ XQLN PHQX VRP SULP UW EHVWnU DI N¡G RJ JU¡QWVDJHU IUD JnUGHQ )RWR KHOJDIRWR GN SDUWQHUH ODQFHUHW HQ Q\ RQOLQH PDGNOXE IRU GDQVNHUH GHU JnU RS L VXQGH RJ QDWXUOLJH I¡GHYDUHU IUD GHGLNHUHGH RJ E UHG\JWLJH SURGXFHQWHU Seks retter og hjem på traktor Pn HQJHQ L 9DUGH YDU 7KRPDV 5RGH KRYHGDUNLWHNWHQ EDJ HQ VHNV UHWWHUV menu for gæsterne. Han lavede selv en UHW PHG JU¡Q UWHNROGVNnO VDODW PHG DVSDUJHV FLWURQ RJ P\QWH RJ VWHJWH VSU QJWH ODPPHEULVOHU RJ VRP DOWLG YDU GHW HQ ÁRN PHJHW WLOIUHGVH J VWHU VRP HIWHU ÀUH WLPHU NUDYOHGH RS Sn ODGHW DI GHQ NUHDWXUYRJQ VRP WLGOLJW Sn DIWHQHQ EUDJWH GHP XG Sn HQJHQ 1X N¡UHU GH P WWH KMHP RJ KDU InHW HQ VS QGHQGH RSOHYHOVH L HQ XQLN NXOLVVH PHG GLUHNWH XGV\Q WLO

naturen og de professionelle kokkes DUEHMGH PHG GH ¡NRORJLVNH UnYDUHU ,I¡OJH (YD RJ 7RUEHQ .RXVJDDUG HU GHW HQ HIIHNWLY PnGH DW VNDEH Q\H DPEDVVDG¡UHU Sn ² EnGH IRU JnUGHQ og dens produkter.

- Via de sociale medier kan vi VH DW YL QnU XG WLO RS PRG PHQQHVNHU RJ QnU MHJ OHYHUHU YDUHU WLO UHVWDXUDQWHUQH L .¡EHQKDYQ Vn kender kokkene os allerede, siger 7RUEHQ .RXVJDDUG Kokkene arbejder gratis )DPLOLHQ IRUV¡JHU DW IDVWKROGH LQWHressen for Varde Ådal Lam ved at arUDQJHUH PDUNHGVGDJH RS WLO MXO RJ RS WLO SnVNH LQYLWHUHU GH NXQGHUQH WLO DW RSOHYH OLYHW Sn JnUGHQ

7KRPDV 5RGH WLOO JJHU GHW VWRU Y UGL DW WLOEHUHGH RJ VHUYHUH PDGHQ L GH RPJLYHOVHU KYRU G\UHQH KDU KDIW PXOLJKHG IRU DW OHYH HW JRGW OLY PHG K¡M G\UHYHOI UG RJ EnGH KDQ RJ GH ¡YULJH NRNNH DUEHMGHU JUDWLV RJ InU NXQ G NNHW XGJLIWHUQH WLO UnYDUHU -HJ V\QHV DW GHW HU VLQGVV\JW YLJWLJW DW J¡UH RSP UNVRP Sn RJ KM OSH GH PHQQHVNHU VRP KDU YDOJW DW J¡UH WLQJHQH Sn GHQ ULJWLJH PnGH VLJHU KDQ WLO 79 6\G VRP ODYHGH HW indslag fra eventet, som gennem nUHQH HU EOHYHW G NNHW Sn PDQJH medieplatforme og af landets madEORJJHUH VRP VDPPHQ PHG JnUGHQV HJHQ LQGVDWV Sn GH VRFLDOH PHdier er med til at sætte Varde Ådal /DP Sn ODQGNRUWHW

TV går efter den gode billedhistorie

Den 17. august inviterede Varde Ådal Lam for tredje år i træk til høstfest, og ikke færre end 150 gæster havde betalt 375 kr. for at sidde med ved langbordene i stalden. I dagens anledning var der sat bigballer hele vejen rundt langs væggene, så gæsterne nærmest sad i et halmhus. Et fem mandsorkester sørgede for den musikalske underholdning, mens retterne til den store buffet blev tilberedt over bål uden for laden af ansatte fra Naturkøkkenet, og Varde Ådal Lam gav den med egne ord ’fuld gas med råvarer’ og leverede alt, hvad gården kan tilbyde.

Foto: helgafoto.dk

*5$7,6 207$/( +HOW SU FLV IHP PLQXWWHU RJ VHNXQGHU 6n PHJHW VHQGHWLG ÀN 9DUGH cGDO /DP Sn 79 6\G L IRUELQGHOVH PHG VWDWLRQHQV G NQLQJ DI 6¡QGHUM\OODQGV nUOLJH 9DGHKDYV /DPPHIHVWLYDO 79 6\G SURGXFHUHGH HQ UHSRUWDJH IUD JnUGHQ KYRU PHQQHVNHU KDYGH EHWDOW NURQHU IRU at deltage i en gourmetmiddag, VRP EOHY WLOEHUHGW RJ VHUYHUHW DI HQ KnQGIXOG NRNNH IUD ORNDOH UHVWDXUDQWHU DQI¡UW DI GHQ NHQGWH N¡EHQKDYQVNH NRN 7KRPDV 5RK de.

0HQ GHW KDQGOHU EnGH RP GHQ rigtige timing og en pæn portion KHOG DW In RPWDOW VLQH HYHQWV L PHGLHUQH RJ LI¡OJH &DPLOOD 5R]HQIHOG UHGDNWLRQVOHGHU Sn 79 6\G er det umuligt at give en fast opVNULIW Sn KYRUGDQ PDQ NDQ ORNNH HW WY KROG XG WLO HQ ORNDO HYHQW 9L JnU DOWLG HIWHU GHQ JRGH UH-

SRUWDJH PHG JRGH ELOOHGPXOLJKHGHU PHQ GHW HU RJVn YLJWLJW DW KLstorien giver seerne noget viden, VRP GH LNNH KDYGH L IRUYHMHQ 'HU VNDO Y UH HW SD\ RII VLJHU KXQ +RV 79 6\G HU GHW GHVXGHQ HW vigtigt kriterie, at der er tale om HW HYHQW VRP DOOH PHQQHVNHU KDU PXOLJKHG IRU DW GHOWDJH L - Vi dækker mange forskellige ting, og vi vægter det regionale K¡MW PHQ YL YXUGHUHU DOOH GH UHSRUWDJHIRUVODJ YL InU VLJHU &DPLOOD 5R]HQIHOG +XQ O JJHU GRJ LNNH VNMXO Sn DW QHWRS LQGVODJ DI GHQ OLGW EO¡GHUH W\SH RIWH EOLYHU YDOJW IUD I¡UVW KYLV GHU LQGWU IIHU PHUH Y VHQWOLJH K QGHOVHU L VWDWLRQHQV G NQLQJVRPUnGH L O¡EHW DI GDJHQ Vn PHG PLQGUH PDQ EHWDOHU IRU HW decideret reklameindslag, er der LQJHQ JDUDQWL IRU DW In VLQH EXGVNDEHU XG WLO WY VHHUQH

18

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

Der er meget manuelt arbejde med büde høst og forarbejdning af havtornbÌrrene, men Mads og Camilla Meisner har aldrig fortrudt, at de droppede deres lønjob og blev økologiske fødevareproducenter pü Bornholm.

Høstet har altid nyheder pü vej Høstet har hele tiden nye produkter i pipelinen og har valgt selv at distribuere sine varer direkte til kunderne EGEN FORARBEJDNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT El-saksen skÌrer nemt gennem havtornbuskens tykke grene, og det tager kun en times tid for Mads Meisner og Laila Kristoffersen, som er i arbejdsprøvning hos Høstet, at fylde de to 600 liters plastickasser med bÌrfyldte grene.

Han regner med at kunne høste i en snes ür pü den samme busk, sü selv om han høster grene pü over en meters lÌngde, sørger han for, at der HU à HUH VNXG XQGHU NOLSSHVWHGHW Vn busken lever videre.

- Flere af buskene hüber jeg allerede at kunne høste pü til nÌste ür, siger Mads Meisner, som sidste ür investerede i en el-saks for at sküne hünden i den tre uger lange høstperiode.

Der er plads til seks fyldte kasser pĂĽ gĂĽrdens trailer, inden turen gĂĽr til et frysehus pĂĽ havnen i Rønne, hvor JUHQHQH EOLYHU IURVVHW L Ă&#x20AC;UH GDJH Vn det er nemt at banke bĂŚrrene af grenene.

Hjemme pü gürden bliver de frosne bÌr sorteret, inden de bliver forarbejdet i gürdens produktionsN¥NNHQ RJ WDSSHW Sn JODV RJ à DVNHU Leverer direkte til kunderne For at optimere indtjeningen har Høstet valgt at springe grossisterne over og leverer selv varerne direkte til kunderne.

- Pü den müde springer vi et fordyrende mellemled over, som müske skal have 10-15 procent, og uden for sÌsonen kører Mads rundt i landet og sÌlger vores produkter til nye kunder, siger Camilla Meisner, som hele tiden arbejder med ideer til nye produkter.

Ca. halvdelen af havtorn-produkterne bliver solgt til specialhandlen.

Den anden halvdel bliver solgt via gĂĽrdbutikken og pĂĽ diverse markeder, mens webshoppen ikke bidrager med ret meget, men den fungerer som et godt udstillingsvindue.

Produkter fra Høstet ɝ Marmelade ɝ Blad-te ɝ Snaps ɝ 7¥UUHGH à DJHU ɝ Sirup ɝ Saft (sød eller sur) ɝ Kerneolie

Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Selv om arbejdsdagene i perioder er meget lange, har familien bag havtorn-virksomheden Høstet fĂĽet et bedre liv, siden de begyndte at dyrke og forarbejde de aromatiske bĂŚr EGEN FORARBEJDNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

HÌder til syltede grønne bÌr fra Sol over Gudhjem KOKKEKONKURRENCE: Selv om diverse madblade hypede havtorn som et spÌndende, vitaminrigt superbÌr, var det i starten en udfordring for Høstet at sÌlge produkterne.

- Mange kendte ikke bĂŚrret.

Nogen troede, at havtorn var en Ă&#x20AC;VN PHQ GHW JDY HW NÂ PSH OÂĄIW da marmeladen i 2014 vandt Innovationsprisen ved kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem. Det var et skulderklap, som gav os mod pĂĽ at fortsĂŚtte, siger Mads Meisner.

I ür vandt Høstet Produktprisen ved den bornholmske konkurrence med syltede, grønne havtornbÌr, som er lavet af umodne bÌr fra buskenes nederste grene, som tidligere ikke bliver udnyttet.

PĂĽ grund af varmen modnede

bÌrrene i ür meget hurtigt, sü høsten af grønne bÌr blev desvÌrre ikke stor nok til at lave en større produktion, men den kommer formentlig til nÌste ür, forklarer Mads Meisner.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden kommer med nye produkter, forklarer han.

Det er snart ti ĂĽr siden, at Mads og &DPLOOD 0HLVQHU RJ GHUHV WR EÂĄUQ Ă \Wtede fra Gentofte til Bornholm, hvor de købte Fløjlegaard, som ligger mellem Svaneke og Nexø i det østlige hjørne af Bornholm. Her lejede de Ă&#x20AC;UH KD MRUG KYRU GH HWDEOHUHGH HQ DI Danmarks fĂĽ plantager med havtorn.

I dag er godt to ha tilplantet, men hvert ür laver familien stiklinger af sideskud, sü plantagen og høsten vokser.

Oprindeligt var det planen at sÌlge de syrlige bÌr til andre fødevareproducenter. Men allerede inden den første høst var i hus, stod det klart for parret, at de var nødt til selv at forarbejde bÌrrene, hvis de skulle opfylde deres drøm om begge at leve af plantagen.

Derfor indrettede de produktionskøkken og lager hjemme pü gürden.

SĂŚlger 30.000 glas marmelade - I takt med at havtorn blev populĂŚrt,

- Det giver et godt sammenhold i familien, at børnene er med, og det giver dem en større forstüelse for, at der er perioder af üret, hvor vi har meget travlt, siger Camilla Meisner, som har ansvaret for gürdbutikken.

kunne vi hurtigt se, at vi ikke kunne leve af den pris, vi kunne fĂĽ for de rĂĽ bĂŚr, og det er langt fra alle danske fødevareproducenter, som fokuserer pĂĽ lokale varer â&#x20AC;&#x201C; de tĂŚnker mere pĂĽ prisen og køber udenlandske bĂŚr i stedet for de danske, siger Mads Meisner, da avisen besøger Fløjlegaard midt under høsten.

De første bÌr blev høstet tilbage i 2013, og det blev Camilla Meisners opgave at udvikle produkter af dem. Hun eksperimenterede med à HUH IRUVNHOOLJH V¥GHPLGOHU RJ GHQ 6. juni 2014 blev en mÌrkedag i fortÌllingen om Høstet. Den dag kom de første glas med havtornmarme-

lade pü markedet, og med et salg pü ca. 30.000 glas om üret er den i dag det bedst sÌlgende produkt. Et glas med 140 g marmelade koster 60 kroner, og siden 2015 har parret udelukkende levet af indtÌgterne fra de forskellige havtorn-produkter, som Høstet har udviklet, samt indtÌgter fra rundvisninger i plantagen.

Fandt ideel investor Ă&#x2DC;konomisk var det en udfordring for parret at løbe virksomheden i gang, og da de ikke kunne hente penge i banken, solgte de i 2014 halvdelen af Høstet til familien Barslund Jensen, som har skabt en milliardfor-

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

31. august 2018 nr. 636

19

Åbn din gård for forbrugerne Gården er en perfekt platform for events, som både kan markedsføre økologien, dit landbrug og dine produkter over for forbrugerne EVENTS $) -$.2% %5$1'7

“

- Økonomien er stadig den største udfordring, og uden en solid partner ϔ ¤ ¤ ǡ Ǥ CAMILLA MEISNER, HØSTET

mue via seafood-selskabet Ocean Prawns A/S, og har valgt at investere L ÁHUH ¡NRORJLVNH YLUNVRPKHGHU Sn NOLSSH¡HQ - Vi ville hellere arbejde med noJHW VRP NDQ XGYLNOH VLJ WLO HQ ÁRW NDJH HQG WLO HW VWXGHQWHUEU¡G RJ YL var heldige at komme i dialog med Kristian Barslund Jensen, siger Mads 0HLVQHU VRP KnEHU DW +¡VWHW VQDUW NDQ JLYH VLW I¡UVWH DINDVW +¡VWHW NRP XG DI PHG HW XQGHUVNXG Sn NURQHU RJ VHOVNDEHW KDU VWDGLJ VLW I¡UVWH RYHUVNXG til gode, men det giver tryghed at have HQ VROLG LQYHVWRU PHG Sn YRJQHQ NRQRPLHQ HU VWDGLJ GHQ VW¡UVWH XGIRUGULQJ RJ XGHQ HQ VROLG SDUWQHU KDYGH GHW WDJHW ÁHUH nU DW Qn KHUWLO KYRU YL HU QX VLJHU &DPLOOD 0HLVQHU Livet er bedre med havtorn 0HQ QnU MHJ L GDJ J¡U GHW KHOH RS er livet bedre med havtorn, siger CaPLOOD 0HLVQHU Men Meisner-familien tror ikke, at GHW HU PXOLJW DW ÀQGH HQ RSVNULIW GHU SDVVHU Sn DOOH 0DQ VNDO LNNH J¡UH QRJHW VRP DQGUH V\QHV DW PDQ VNDO J¡UH 'HW KDQGOHU RP DW ÀQGH VLQ HJHQ YHM VLJHU 0DGV 0HLVQHU

'HW HU LNNH XGHQ JUXQG DW PDQJH DI ODQGHWV ¡NRORJHU KYHUW nU LQYLWHUHU forbrugerne til at deltage i diverse HYHQWV XGH Sn JnUGHQH 'HQ W\SH HYHQWV HU PHG WLO DW bygge bro mellem land og by og skaEHU HQ VW¡UUH IRUVWnHOVH IRU KYRU I¡devarerne kommer fra, siger Birgitte 1\JDDUG SURMHNWOHGHU L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ *HQQHP GH VHQHVWH V\Y nU KDU KXQ VWnHW L VSLGVHQ IRU GH ODQGVG Nkende events Økodag og Økologisk +¡VWPDUNHG RJ KXQ RSOHYHU DW ¡NRORJLVNH ODQGP QG KDU HQ KHOW XQLN ramme for events, som skal formidle YLGHQ RP I¡GHYDUHU At eventet samtidig er en effektiv JHQYHM WLO DW O¡IWH JnUGHQV VDOJ HU HQ VLGHJHYLQVW VRP GH ÁHVWH ODQGP QG NDQ OHYH PHG RJ LV U PDQJH mindre og mellemstore landbrug be-

Q\WWHU KYHUW nU HJQH HOOHU ODQGVG NNHQGH HYHQWV VRP K¡VWPDUNHGHU RJ 6RIDUL WLO DW PDUNHGVI¡UH ¡NRORJLHQ RJ JnUGHQV SURGXNWHU (W JRGW HYHQW VNDO JLYH J VWHUQH QRJHW DW W QNH RYHU RJ WLOI¡UH GHP Q\ YLGHQ VRP EOLYHU SU VHQWHUHW Sn HQ XQGHUKROGHQGH PnGH 'HW HU Q VWHQ XPXOLJW DW NRSLHUH HW HYHQW Sn HQ JnUG VRP NDQ JLYH J VWHUQH HQ DXWHQWLVN RSOHYHOVH VRP GH LNNH NDQ In DQGUH VWHGHU VLJHU %LUJLWWH 1\JDDUG +XQ DQEHIDOHU I UUH RJ PHUH XQLNNH HYHQWV IUHP IRU VPn DUUDQJHPHQWHU KYHU ZHHNHQG Det kræver god planlægning 1nU GX LQYLWHUHU IRUEUXJHUQH KMHP Sn JnUGHQ HU GHW LNNH QRN EDUH DW V WWH HW VNLOW XGH YHG YHMHQ RJ nEQH GLQ JnUGEXWLN (W YHOO\NNHW DUUDQJHPHQW NU YHU HQ JRG SODQO JQLQJ og det er desuden megavigtigt, at du KDU QRJHW Sn KMHUWH VRP GX JHUQH YLO IRUW OOH GLQH J VWHU +YRUGDQ GX VNUXHU GHW RSWLPDOH HYHQW VDPPHQ DIK QJHU KHOW DI GLQH VYDU Sn QRJOH KHOW EDVDOH VS¡UJVPnO ɻ +YDG HU IRUPnOHW PHG GLW HYHQW" ɻ +YRU PDQJH UHVVRXUFHU KDU GX" ɻ +YRUIRU HU GHW DWWUDNWLYW IRU J VWHQ DW EHV¡JH GLW ODQGEUXJ" ɻ +YDG HU GHW IRU HW EXGVNDE J VWHUQH VNDO KDYH PHG IUD JnUGHQ"

Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening.

'X VNDO GHVXGHQ J¡UH RS PHG GLJ selv, om du vil lave dit helt eget event, HOOHU GX Y OJH DW VN\GH JHQYHM RJ NREOH GLJ RS Sn ODQGVG NNHQGH HYHQWV VRP NRGDJ NRORJLVN +¡VWPDUNHG HOOHU 6RIDUL KYRU GX InU HQ I UGLJ SDNNH PHG PDWHULDOH Vn GX NDQ NRQFHQWUHUH GLJ PHUH RP LQGVDWVHUQH Sn JnUGHQ VLJHU %LUJLWWH 1\JDDUG 0HQ GHW Q\WWHU LNNH QRJHW DW SODQO JJH HW IDQWDVWLVN DUUDQJHPHQW XGH Sn JnUden, hvis du har glemt at markedsI¡UH GHW Vn LQJHQ RSGDJHU GHW Tag værtsskabet alvorligt 'HW JRGH Y UWVNDE JnU XG Sn DW In DOOH WLO DW I¡OH VLJ VRP GLQH V UOLJW XGYDOJWH J VWHU +YLV GX YLO KDYH HQ

NURJ L GLQH J VWHU KDQGOHU GHW RP DW Y UH nEHQ LP¡GHNRPPHQGH YHQOLJ RJ VHUYLFHPLQGHG )nU GX DOW GHW WLO DW IXQJHUH NRPPHU GLQH J VWHU JHUQH igen, og de vil med stor sandsynligKHG RJVn IRUW OOH DQGUH RP GHQ JRGH RSOHYHOVH 'HUPHG HU GX JRGW L JDQJ PHG DW VW\UNH GLW RPG¡PPH RJ GLQ IRUUHWQLQJ VLJHU %LUJLWWH 1\JDDUG )RU DW J¡UH GHW QHPW IRU J VWHUQH HU GHW HQ JRG LGH DW ODYH HW SURJUDP RYHU KYDG GHU IRUHJnU L O¡EHW DI GDgen, og husk, at du som landmand HU GHQ EHGVWH WLO DW IRUPLGOH Y UGLHUQH EDJ GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQVIRUP )RON YLO JHUQH YLGH QRJHW RP KYRUGDQ GHUHV I¡GHYDUHU EOLYHU SURGXFHUHW RJ GHW Pn JRGW Y UH OLGW KDOYQ¡UGHW 0DQJH IRUEUXJHUH YLO JHUQH K¡UH RP V GVNLIWH NY OVWRIELQGLQJ L MRUGHQ RJ ¡NRORJHUQHV DOWHUQDWLY WLO DW EHQ\WWH VSU¡MWHJLIW RJ GHW HU YLJWLJW DW GH KDU K¡UW RP KYRUGDQ G\UHQH OHYHU Sn JnUGHQ LQGHQ GH P¡GHU VSHJHS¡OVHQ L JnUGEXWLNNHQ siger Birgitte Nygaard, som ikke er L WYLYO RP DW EHV¡JHQH Sn JnUGHQ RJVn SnYLUNHU IRUEUXJHUQHV GDJOLJH YDOJ QnU GH N¡EHU LQG )RU GLJ HU GHW YLJWLJW DW In HQ NURJ L GLQH J VWHU RJ RSE\JJH HQ OR\DOLWHW PHOOHP JnUGHQ RJ GLQH J VWHU Vn de vender tilbage, siger Birgitte NyJDDUG

Høstmarked har mange nye værter Ikke færre end 85 økologer åbner i år deres gård, når de i weekenden inviterer til høstmarked over hele landet 7LO K¡VWPDUNHGHW NDQ IRUEUXJHUQH Y UH PHG WLO DW IHMUH GHQ ¡NRORJLVNH K¡VW RJ UHVXOWDWHW DI PDQJH PnQHGHUV DUEHMGH L PDUNHQ RJ VLGVWH nU ÀN JnUGHQH EHV¡J DI GDQVNHUH %LUJLWWH 1\JDDUG SURMHNWOHGHU L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KnEHU Sn godt vejr, da det ubetinget er den Y VHQWOLJVWH IDNWRU L IRUKROG WLO DQWDOOHW DI J VWHU 0HQ GHW KDU RJVn VWRU EHW\GQLQJ DW HW JnUGEHV¡J KRV ¡NRORJHUQH E\GHU Sn PDVVHU DI VMRYH RJ O UHULJH RSOHYHOVHU IRU EnGH VWRUH RJ VPn Uanset om man er vild med dyr og YLO KLOVH Sn V¡GH NDOYH RJ VPnJULVH N¡UH PHG ODQGPDQGHQ Sn WUDNWRUWXU L PDUNHQ WXPOH L KDOPHQ HOOHU Jn Sn MDJW HIWHU IULVNH ¡NRORJLVNH UnYDUHU L GH PDQJH JnUGEXWLNNHU RJ ERGHU VRP KROGHU nEHQW Sn JnUGHQH VLJHU %LUJLWWH 1\JDDUG VRP JO GHU VLJ RYHU DW GHU L nU HU KHOW Q\H RJ ÁHUH \QJUH Y UWHU PHG Sn Y UWVKROGHW jb@okologi.dk

Høstmarked i 26 år ɻ , EnGH RJ GHOWRJ ¡NRORJLVNH JnUGH L 'HW ¡NRORJLVNH K¡VWPDUNHG ɻ 'HW HU GHQ KLGWLGLJH UHNRUG mens antallet de seneste nU KDU VWDELOLVHUHW VLJ RPNULQJ Y UWVJnUGH Høstmarkedet er den ældste økologiske event, men Økodag, hvor køerne bliver sluppet på græs, er i dag økologernes største trækplaster.

ɻ $QWDOOHW DI J VWHU YDULHUHU PHUH IUD nU WLO nU RJ GHW HU PHJHW DIK QJLJ DI YHMUHW 'H VHQHVWH IHP nU KDU JnUGHQH L JHQQHPVQLW KDIW EHV¡J DI PHQ GHW WDO G NNHU RYHU PHJHW VWRUH YDULDWLRQHU IUD JnUG WLO JnUG

300.000

ɻ KDU UHNRUGHQ PHG VDPOHW J VWHU

150.000

ɻ 6DPOHW KDU FD PLR J VWHU EHV¡JW K¡VWPDUNHGHUQH VRP L nU EOLYHU DIKROGW IRU JDQJ

Gæster på Økodag 2005-2017 250.000 200.000

100.000 50.000 0

2005

2007

Kilde: Økologisk Landsforening

2009

2011

2013

2015

2017

20

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

'HQQH EURJHGH Ă RN IUD +HJQVKROW +ÂĄQVHUL OÂ JJHU Â J L PDQJH IDUYHU VRP VÂ OJHV WLO UHVWDXUDQWHU

Stalddørssalg er den bedste forretning for de smĂĽ ĂŚgproducenter Hegnsholt Hønseri lagde knastørre marker til den ene af to temadage om mobile løsninger til Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§ǥ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?

Landsforening var vĂŚrt ved i begyndelsen af august FJERKRĂ&#x2020; TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Pü fü ür er Hegnsholt Hønseri med Johanne Schimming i spidsen vokset til en alsidig fjerkrÌ-produktion, hvor der eksperimenteres med produktion i mobile stalde, hvori der produceres büde slagtekyllinger og Ìg.

I begyndelsen af august var hønseriet den fysiske ramme om den ene af to temadage om mobile løsninger til fjerkrĂŚ, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening var vĂŚrt for. Temadagen er en del af projektet â&#x20AC;&#x2122; Udvikling af mobile staldsystemer til svin og fjerkrĂŚâ&#x20AC;&#x2122;, som har fĂĽet støtte fra Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug.

Johanne Schimming har specialiseret sig i et samarbejde med en del restauranter i København, hvilket betyder, at hun pü sine marker ogsü har høns güende, som ikke nødvendigvis HU à LWWLJH  JO JJHUH PHQ VRP WLO JHQJ OG HQWHQ NDQ O JJH  J L à RWWH farver eller med en bedre smag.

Produktionen startede i sin tid i smĂĽ skurvogne, som nu er sat til salg, da Johanne Schimming fremover vil satse pĂĽ rundbuehaller til ĂŚglĂŚggerne og kyllingerne.

Net over kyllinger 6ODJWHN\OOLQJHUQH JnU QX L VPn Ă \Wbare huse; men pĂĽ grund af mĂĽger

og skader, som ikke holder sig fra at tage vores kyllinger, har vi haft net over husene og gĂĽrdene til slagtekylOLQJHU 'HUIRU KDU YL LNNH NXQQHW Ă \WWH husene hen over sommeren, fortalte Johanne Schimming.

'H Ă HVWH KÂĄQHU JnU L GDJ L UXQGbuehaller, som er placeret pĂĽ 900 meter lange markstriber, hvor huseQH L OÂĄEHW DI HW nU Ă \WWHV IUD GHQ HQH ende til den anden.

- I skurvognene gĂĽr de 50 høns, der lĂŚgger specialĂŚg. Deres ĂŚglĂŚgningsprocent er en tredjedel af ĂŚglĂŚgningsprocenten hos vores Lohmann Lite-høner, fortalte Johanne Schimming. Ă&#x2020;g fra kødracer Med en alsidig produktion pĂĽ Hegnsholt Hønseri vil Johanne Schimming meget gerne have vĂŚnnet sine kunder til at købe ĂŚg fra kødracer, sĂĽ hun kan bruge hankyllingerne til slagtekyllinger og hønnikerne kan blive ĂŚglĂŚggere.

- Udfordringen er, at kødracerne lÌgger halvt sü mange Ìg som ÌglÌggerracerne, fortalte Johanne Schimming.

I produktionen indgür ogsü 120 landracehøns, som tilsammen lÌgger otte Ìg om dagen.

- Ă&#x2030;n af mine kunder efterspørger disse ĂŚg, fordi netop disse ĂŚg har Ă HUH VPDJVQXDQFHU HQG GH DQGUH ĂŚg, vi producerer, fortalte Johanne Schimming.

Erfaringer skal deles 'HOWDJHUQH Sn WHPDGDJHQH Ă&#x20AC;N WLOEXG om at etablere erfa-grupper - ĂŠn pĂĽ hver side at StorebĂŚlt. Et tilbud, som 13 deltagere pĂĽ SjĂŚlland tog imod. I ĂĽr og nĂŚste ĂĽr vil erfagrupperne møGHV Ă&#x20AC;UH JDQJH RJ GH YLO EOLYH LQGEXGW til en uddannelsesdag - alt sammen

med det formĂĽl at hjĂŚlpe deltagerne i gang med et mobil fjerkrĂŚproduktion.

Kend reglerne Niels Finn Johansen fra Seges Ă&#x2DC;kologi fortalte pĂĽ temadagen om regler, produktionssystemer, fodring og pasning.

- Jeg er faktisk meget usikker pĂĽ, hvor mange økologiske høner der gĂĽr i mobile staldanlĂŚg. Forleden, da vi var pĂĽ temadag hos Kim Qvist ved Ă&#x2026;rhus, var det mit bud, at der var ca.

2.000 høner i mobile stalde; men vi blev den dag enige om, at tallet nok snarere er et sted mellem 8.000 og 10.000, sagde Niels Finn Johansen.

'HU Ă&#x20AC;QGHV LNNH L HW VSHFLĂ&#x20AC;NW UHgelsĂŚt for mobile stalde, som derfor skal overholde de samme retningslinjer som faste stalde.

Det betyder, at der max mĂĽ vĂŚre VHNV KÂĄQHU SU NYP DW Ă RNNHQH LNNH mĂĽ vĂŚre større end 3.000, at nĂŚbtrimning er forbudt, at der skal vĂŚre dagslys i stalden, at der skal vĂŚre minimum 18 cm siddepind pr. høne, mimimum en kvm redebund pr. 83 KÂĄQHU Ă&#x20AC;UH PHWHU XGJDQJVKXO SU kvm stald-areal, ti cm trugkant ved DĂ DQJH WUXJ RJ Ă&#x20AC;UH FP YHG UXQGH trug pr. høne - og endelig skal der vĂŚre en vandniple pr. ti høner, fortalte Niels Finn Johansen.

Dertil kommer meget detaljerede regler for, hvordan man beregner nettoarealet.

6WDOGĂ&#x20AC;UPDHU KDU XGYLNOHW IDVWH stalde, som lever op til det detaljerede regelsĂŚt for stalde til økologisk fjerkrĂŚ, og de senere ĂĽr er der kommet mobile stalde pĂĽ markedet, hvoraf i hvert fald ĂŠt system faktisk ikke kan miljøgodkendes, fordi der ikke er fast bund i hønsehuset.

SĂŚlg hvor du fĂĽr mest for dine ĂŚg - De store pakkerier er mĂĽske ikke det mest oplagte sted at afsĂŚtte sine ĂŚg, hvis man er en lille producent. Blandt andet fordi prisen, man fĂĽr pr. ĂŚg, ikke er er sĂĽ høj - for eksempel afregnes smĂĽ ĂŚg helt ned til 30 øre pr. ĂŚg, mens de store ĂŚg kan afregnes til 124 øre pr. ĂŚg, sagde Niels Finn Johansen, som i stedet havde forslag til andre løsninger: - Man kan for eksempel sĂŚlge sin produktion i et CSA-system, hvor forbrugerne køber en â&#x20AC;&#x2122;ĂŚg-aktieâ&#x20AC;&#x2122; og til gengĂŚld har ret til en vis del af produktionen. Det giver producenten et godt grundlag, fordi produktionen pĂĽ forhĂĽnd er afsat, sagde Niels Finn Johansen. Han fortsatte: - Vores erfaringer viser, at stalddørssalg, hvor man kan fĂĽ helt op til 3 kr. pr. ĂŚg, er den bedste forretning.

Har man en større produktion, kan man lave sit eget Ìgpakkeri.

Og gĂĽr man all in, er der rigeligt med udstyr pĂĽ markedet, som kan bĂĽde veje, sortere og pakke ĂŚggene.

Aminosyrer udfordrer Foderet til hønsene kan man enten selv dyrke eller købe. Den store udfordring i den økologiske produktion HU Ă&#x20AC;UH HVVHQWLHOOH DPLQRV\UHU 0HWKLonin, cystin, lysin og threonin.

- Disse svovlholdige aminosyrer er det svÌrt at fü nok af i det økologiske foder, fordi det ikke er tilladt at bruge syntetiske aminosyrer, som er tilladt i den konventionelle produktion. Resultatet er, at proteinindholdet i foderet er relativt højt for at fü dÌkket alle aminosyrer ind i tilstrÌkkeligt omfang, forklarede Niels Finn Johansen.

Han understregede vigtigheden af, at man ikke ĂŚndrer i foderet fra dag til dag:

- Altid samme foderstruktur og vĂŚr konsekvent omkring grovfodertildelingen: samme mĂŚngde, samme type og samme tidspunkt hver dag, sagde Niels Finn Johansen.

I anledning af at temadagen foregik hos Johanne Schimming, blev det ogsü drøftet pü mødet, hvordan man forholder sig til brugen af for eksempel rester af uforarbejdede grøntsager fra restauranter.

- Resterne skal vÌre dokumenteret økologiske, og de mü aldrig have vÌret lÌngere end til grovkøkkenet, hvis de skal bruges som foder til hønsene, sagde Niels Finn Johansen.

Bedre samspil Projektleder Lars Lambertsen fortalte om projektet, der har til formül at bidrage til et bedre samspil mellem planter, miljø og dyrevelfÌrd, som kan opnüs via mobile husdyrproduktioner i marken. Samtidig giver den mobile driftsform den transparens, som efterspørges af forbrugerne.

- I projektet arbejder vi for at skabe overblik over behov for teknisk udstyr, og over de fordele og ulemper der er ved eksisterende mobile stalde, ligesom vi kommer med indspil til udvikling af nye stalde, fortalte Lars Lambertsen.

Derudover arbejdes der i projektet ogsü med forslag til velegnede sÌdskifter og afgrødevalg.

- Vi har lavet faktaark om lovgivningen for mobile stalde samt byggeblade. Vi afdÌkker ogsü, hvordan den eksisterende lovgivninger passer til produktionsformerne, sagde Lars Lambertsen og fortsatte: - Endelig kigger vi ogsü pü, hvordan produktionskoncepterne vedrørende fjerkrÌ og svins effekt pü rüvaren og tilhørende afsÌtningsmuligheder.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

31. august 2018 nr. 636

21

Â&#x2018;Â? Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â?Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?

I Ă&#x2DC;kologisk Landsforening mĂŚrker man stor interesse for økologisk Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2039; Â?Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2021;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â? Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;¤ for et nyt faktablad om §Â&#x2030;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2039; Â?Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2021;

AF KAREN MUNK NIELSEN

Johanne Schimming har pü fü ür füet Hegnsholt Hønseri til at vokse til en alsidig fjerkrÌproduktion.

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening afholdt i august to kurser om ĂŚgproduktion i mobile huse med deltagelse af omkring 50 kursister. I forbindelse med kurset har foreningen udgivet faktabladet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologisk ĂŚgproduktion i mobilt husâ&#x20AC;&#x2122;.

- Vi fĂĽr ofte henvendelser fra interesserede landmĂŚnd og andre, der ikke har erfaring med fjerkrĂŚproduktion, og som savner grundlĂŚggende viden om produktion, regler og netvĂŚrk. Vi vil gerne bidrage til, at alle fĂĽr den bedst mulige start og en god oplevelse af at vĂŚre økologisk fjerkrĂŚproducent, siger fungerende landbrugschef Peder Bligaard. , IDNWDEODGHW NDQ PDQ Ă&#x20AC;QGH YHMledning, tips og praktiske rĂĽd om alt fra etablering af produktionen over krav til huse, hegning og gødningshĂĽndtering til driftsøkonomi. Der er desuden en liste med henvisninger til rĂĽdgivning, og produktionsfaglig viden.

Anbefalinger Â&#x2018;Â? Â?Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2021; Éť Velegnet til dyrehold pĂĽ op til 500 høner Éť Rentabelt ved ĂŚgpris pĂĽ ca. 2,50 kr. ex moms, dvs. direkte salg Éť Egnede huse pĂĽ markedet: Rowa, HĂźhnermobil, Det Mobile Hønsehus Éť %ÂĄU Ă \WWHV KYHU WUHGMH XJH Éť +HJQHV PHG Ă \WEDUW VWUÂĄPførende hegn, omfangshegn eller en kombination af disse Éť To huse Ă 200 høns er PHUH Ă HNVLEHOW HQG HW KXV ĂĄ 400

Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Faktabladet om mobil ĂŚgproduktion indgĂĽr i en økologisk e-hĂĽndbog, som udarbejdes i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II. Det kan lĂŚses pĂĽ www.okologi.dk/ YLGHQ KYRU GHW RJVn Ă&#x20AC;QGHV L SULQWvenlig form.

Demonstration af nye økologiske løsninger II, er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne samt Miljø- og Fødevareministeriet.

Markvandring â&#x20AC;&#x201C; Stenalt Gods Kom og se/oplev: â&#x20AC;˘ OplĂŚg ved demonstrationsmarken med â&#x20AC;?Best practiceâ&#x20AC;? i rapsdyrkning Se og hør om etableringsstrategier i vinterraps, slĂĽning af vinterraps i efterĂĽret og se resultatet af forskellige tildelinger af kvĂŚlstof v/ økologikonsulent Poul Christensen, Ă&#x2DC;RD

â&#x20AC;˘ Hør driftsleder Hans Fynbo fortĂŚlle om Stenalts hampdyrkning â&#x20AC;˘ Se ĂĽrets efterafgrøder â&#x20AC;&#x201C; hvordan sikre vi succes hver gang?

Tirsdag d. 25. september, kl. 13.00 â&#x20AC;&#x201C; 15.30. - 'HU YLO Y UH ND௺H RJ NDJH Adresse: Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ă&#x2DC;rsted Tilmelding: Alle interesserede er velkomne.

Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejningen - senest søndag d. 23. september til: Jannie Bak Pedersen, mobil: 4190 2011 eller pü mail: jbp@okologi.dk Arrangør:

$UUDQJHPHQWHW HU VWÂĄWWHW DI

Â?JOÂ JJHUQH JnU L Ă \WEDUH UXQGEXHKDOOHU Sn PDUNHUQH +XVHQH VWnU GLUHNWH pĂĽ jorden og er uden bund, hvilket Johanne Schimming har fĂĽet dispensation til, da der gik slagtekyllinger i husene.

22

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

- Andelshaverne deler opskrifter og billeder pĂĽ Facebook, og jeg bliver megaglad, nĂĽr jeg ser, at det, jeg gĂĽr og laver herude til daglig, bliver til lĂŚkker mad pĂĽ andres middagsborde, siger Johan Siboni Lund.

Foto: Karen Munk Nielsen

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 35: 8,70 kr.

Friland A/S giver i uge 35 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 9,60 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,50 kr./kg.

Samlet afregning 21,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,30 kr./ kg. Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg 4,00 kr./kg. Samlet afregning 10,30 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 35: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 800,49 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,94 kr. 25-30 kg: 14,16 kr. 30-40 kg: 15,19 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Jorden er lejet, traktoren lĂĽnt, og grøntsagerne pĂĽ marken er solgt pĂĽ forhĂĽnd. Johan Siboni Lund er eksempel pĂĽ en ny trend blandt unge, der vil i gang som selvstĂŚndige landmĂŚnd GRĂ&#x2DC;NTSAGER AF KAREN MUNK NIELSEN

KvĂŚg

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG tager forbehold for evt. fejl.

For enden af en lang, snoet markvej dukker en lille oase af et frilandsgartneri frem af støvtĂĽgerne. Her gror kĂĽl og gulerødder side om side med salat og tomater og alskens andre farverige lĂŚkkerier. Mere end 70 forskellige sorter og kulturer er der pĂĽ den halve hektar økologisk jord, Johan Siboni Lund har lejet tĂŚt pĂĽ Mariager. Her har Johan etableret virksomheden Falslev Ă&#x2DC;kologi, hvor han bl.a. dyrker de mange grøntsager til

lokale borgere, der er medlemmer af Falslevgürds Andelsgrøntsager.

Agriculture). Herhjemme er der ifølge -RKDQ NXQ Ă&#x20AC;UH IHP DQGUH &6$¡HU

Ikke indstillet pĂĽ gĂŚld Rent praktisk lejer han jorden, lĂĽner en traktor af en nabo, og ejer selv blot en rotorharve og radrenser.

'HQQH OHMH PRGHO EHQ\WWHU Ă HUH RJ Ă HUH XQJH ÂĄNRORJLVNH ODQGPÂ QG IRU at etablere selvstĂŚndig virksomhed inden for sĂĽvel jord- som husdyrbrug.

- Grøntsagerne er solgt pü forhünd. Det er lidt sjovere end den anden vej rundt, siger den nyetablerede landmand, der efter endt uddannelse i 2017 havde en masse ideer til, hvad han kunne gü i gang med.

0HQ GHW PHVWH NU YHU MR Ă&#x20AC;QDQsiering, og jeg var ikke indstillet pĂĽ risiko i større stil, sĂĽ man kan sige, at jeg sniger mig ind i branchen pĂĽ denne mĂĽde.

Konceptet, hvor forbrugere forlods forpligter sig til at aftage varer, er relativt udbredt i udlandet under navnet CSA (Community Supported

Facebook skaffer kunder Johan Siboni Lund brugte Facebook til at gøre opmÌrksom pü sin forretning, og da han ret hurtigt solgte 50 andele, var der basis for at gü i gang.

Prisen for en andel er for voksne 2.200 kr. Den giver ret til at hente alle de grøntsager, man kan spise, i 26 uger om üret.

- Sü jo mere grønt, man spiser, jo billigere bliver det, smiler Johan, der med vilje satte prisen lavt for, at den ikke skulle vÌre en barriere for at komme i gang.

- Det betyder, at jeg ikke kommer til at tjene penge her det første ür, men interessen for konceptet er der.

Jeg har en lang venteliste, sĂĽ hvis erfaringerne bliver gode, kan jeg nemmere hĂŚve prisen nĂŚste ĂĽr.

andelshaverne afhenter dem. Grøntsagerne er ikke vaskede, sü det er ret rustikt og simpelt. Grøntsagsaffald og overskydende varer ender som dyrefoder.

- Det er andelshavernes grøntsager, sü jeg synes ikke, jeg kan gü ud og sÌlge dem til andre. Er der rodfrugter o.l. tilbage efter nytür, mü de tage dem med hjem. Det er jo deres, siger Johan Siboni Lund, der pü lÌngere sigt godt kan forestille sig, at KDQ VNDO KDYH à HUH DIV WQLQJVNDQDler, men lige nu holder han fokus pü CSA-modellen.

- Udfordringen er at gøre produktionen rentabel. MÌngderne skal tilpasses knivskarpt til efterspørgslen, og jeg overvejer da ogsü en høst-selv model nÌste ür for at spare arbejdstimer. Det er en diskussion, jeg skal have med andelshaverne, nür sÌsonen er slut, siger den unge ivÌrksÌtter.

Rustikt selvhenter-grønt Johan høster og stiller varerne pü den nÌrliggende Falslevgürd, hvor

Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Hvordan mĂĽler man en skov?

Mette og Julie gĂĽr for tiden rundt med centimetermĂĽl og mĂĽler trĂŚer hos økologiske landmĂŚnd. Det virker mĂĽske lidt pudsigt, men der er en rigtig god grund Normalt tĂŚnker vi i Danmark trĂŚer for sig og landbrug for sig, men i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekt InTRĂ&#x2020;grer hĂŚnger de to ting sammen.

9L VNDO KDYH à HUH SURGXNWLYH trÌer og buske ind i landbruget. Ud over klimaeffekten gør de dyrkningssystemerne mere robuste over for vejr, vind og varme og kan bidrage WLO HQ GULIWV¥NRQRPL GHU VWnU Sn à HUH

FOTO: KAREN MUNK NIELSEN

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 2,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 7,50 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6.50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 3,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 4,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,25 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Johan Siboni sniger sig ind i erhvervet

MĂĽlingerne skal bruges til at beregne hvor meget CO2, trĂŚerne binder og dermed bidrager positivt til gĂĽrdens klimaregnskab. ben, begrunder klimakonsulent Mette Kronborg.

Hertil kommer en større biodiver-

sitet, som naturkonsulent Julie Rohde dokumenterer ved at tĂŚlle og fotografere plantearter og dyr i skovbunden.

I første fase af projektet besøger Mette og Julie en rĂŚkke økologiske landmĂŚnd, der pĂĽ forskellig mĂĽde integrerer buske og trĂŚer i deres landbrugsproduktion. Billederne her er fra Hestbjerg Ă&#x2DC;kologi, hvor bĂŚlter af poppeltrĂŚer og mirabeller giver skygge til søer og smĂĽgrise. Netop i ĂĽr har det vĂŚret en sĂŚrlig stor gevinst, for trĂŚerne sĂŚnker automatisk temperaturen markant, sĂĽ søerne har kunnet holde tilvĂŚrelsen ud, fortĂŚller Bertel Hestbjerg.

FormĂĽlet med projektet er at skabe opmĂŚrksomhed omkring potentialet i skovlandbrug, afdĂŚkke barrierer i lovgivningen samt beskrive modeller for, hvordan man integrerer trĂŚer og buske i landbrugsdriften. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

23

Ny trend: Flere vil dyrke øko-grøntsager

Dele- og lejelandbrug vinder frem

LandmĂŚnd viser stigende interesse for at dyrke økologiske grøntsager i mindre skala. SĂĽvel garvede økologer som unge, nyuddannede landmĂŚnd ser muligheder i alsidig grøntsagsproduktion til priÂ?§Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039; Â?Â&#x203A; erfa-gruppe

Unge landmÌnd har füet øjnene op for en tredje vej ind i landbrugserhvervet

GRĂ&#x2DC;NTSAGER AF KAREN MUNK NIELSEN Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark har i ĂĽr oprettet en ny erfa-gruppe for landmĂŚnd, der er eller vil i gang med at dyrke økologiske grøntsager i mindre skala. Tiltaget kommer, fordi Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark oplever en stigende interesse for denne produktionsgren.

- Det er en ny trend, der spiller sammen med vÌkst i det økologiske salg, og vi vil gerne hjÌlpe landmÌndene til succes, sü det ikke kun bliver bøvl og dyrekøbte erfaringer.

Der er ikke sĂĽ mange steder at gĂĽ hen, nĂĽr det gĂŚlder viden om alsidig grøntsagsproduktion til direkte salg. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening gør nogle tiltag, og vi støtter med rĂĽdgivning og denne erfagruppe, siger planterĂĽdgiver i Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, Michael Tersbøl.

Han er tovholder for gruppen, der pt. tĂŚller syv landmĂŚnd og gartnere fordelt over det meste af Jylland.

John Hviid fra Havredal Praktiske Uddannelser er blandt deltagerne. Skolens landbrug har dyrket grøntsager til lokalt salg i tre ür.

- Vi er med i en erfa-gruppe, der blev dannet pĂĽ et kursus pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole for et par ĂĽr siden, og nu kom dette nye tilbud

fra Ă&#x2DC;RD, som vi ogsĂĽ deltager i. Vi avlere mĂĽ hjĂŚlpe hinanden. Vi mĂĽ selv skabe viden og give den videre til andre, siger faglĂŚrer John Hviid, der i ĂĽr dyrker tre hektar med blandede grøntsager, som afsĂŚttes i skolens egen butik, til plejehjem og lokale butikker.

Udveksler viden og erfaringer Deltagerne i erfa-gruppen udveksler viden og praktiske erfaringer med bĂĽde at dyrke og at sĂŚlge.

- Det er jo to vidt forskellige discipliner. Salg er nok det, man typisk er mindst dus med. Det er ikke noget, landmÌnd normalt er uddannet til eller har erfaringer med, fortÌller Michael Tersbøl.

Men afsÌtning er ikke nødvendigvis den største barriere, smüskalaproducenterne stür overfor. Michael Tersbøl peger pü tid, mekanisering og dyrkningsvejledninger som konkrete udfordringer.

- Det krÌver tid at etablere ny produktion og afsÌtning, og her er der endda tale om specialafgrøder med stor arbejdsindsats. Man kommer let til at bruge uforholdsmÌssig megen tid de første ür - ogsü til distribution.

Mekanisering er en sĂŚrlig udforGULQJ IRU KYRU Ă&#x20AC; QGHU PDQ GH VPn brugte specialmaskiner? Endelig Pn YL NRQVWDWHUH DW GHU LNNH Ă&#x20AC; QGHV meget materiale pĂĽ dansk at støtte

Michael Tersbøl, Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark, er tovholder for erfa-gruppen for smĂĽskala økologisk grøntsagsproduktion â&#x20AC;&#x201C; et omrĂĽde i vĂŚkst.

VLJ WLO 'HU Ă&#x20AC; QGHV QRJHW Sn VYHQVN RJ tysk, men vi savner vejledninger og hĂĽndbøger pĂĽ dansk, siger Michael Tersbøl.

Gruppen er en god blanding af garvede økologiske landmÌnd, der ønsker at udvide med en ekstra produktionsgren, og helt unge ivÌrksÌttere, der via specialafgrøder ser mulighed for at etablere sig i erhvervet uden større gÌldsÌtning.

Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Der er voksende opmĂŚrksomhed pĂĽ alternative veje ind i landbrugserhvervet blandt unge økologiske landmĂŚnd. Tidligere var der to hovedveje: ansat eller selvejer. Nu vinder en tredje vej frem â&#x20AC;&#x201C; delelandbrug eller lejelandbrug kan man kalde den.

Kort fortalt gür den ud pü, at unge lejer sig til produktionskapacitet hos etablerede landmÌnd, fx i form af jord eller stalde, hvorfra produktionen kan foregü. For nogle er det en müde at teste landmandsdrømmen pü, for andre udvikler samarbejdet sig og bliver begyndelsen til et egentligt generationsskifte af ejendommen.

- Behovet for generationsskifte i landbruget er pĂĽtrĂŚngende â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ i det økologiske, men den traditionelle vej gennem køb af jord og gĂĽrd med stor gĂŚldsĂŚtning er ikke mulig for alle - og tiltaler heller ikke alle, siger konstitueret landbrugschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Peder Bligaard, der pĂĽpeger, at unge heller ikke lĂŚngere automatisk ser det at vĂŚre landmand som en livstidsstilling.

- De unge mĂĽ ikke opfatte sig som andenrangs landmĂŚnd, hvis de starter pĂĽ lejet basis. Derfor er det vigtigt, at vi viser mulighederne og de gode eksempler pĂĽ at etablere sig uden et stort kapitalkrav, siger Peder Bligaard. Ă&#x2DC;L har fokus pĂĽ unge Ă&#x2DC;kologisk Landsforening gennemfører en rĂŚkke projekter, der pĂĽ forskellig vis støtter op om unges muligheder for at fĂĽ fodfĂŚste i erhvervet pĂĽ andre betingelser:

GENERATIONSSKIFTE MED AFSĂ&#x2020;T I SAMARBEJDE Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings mĂŚlkeudvalg, kødudvalg og planteavlsudvalg indbyder alle økologer til fĂŚlles møde, tirsdag d. 11. september 2018 kl. 9.30-14.30. Vi skal bl.a. drøfte generationsskifte og samarbejder, og se pĂĽ hvordan økologerne kan hĂĽndtere de stadig mere ekstreme vejrforhold.

Modet afholdes her: 09.30 // SKYTTEGĂ&#x2026;RDEN Kyllingeproduktion Andreas Barsøe & Nikolaj Dalsgaard Kabdrupvej 49 6100 Haderslev

10.50 // ELISELUND Planteavl og studeproduktion Kurt Jessen, Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev

13.30 // KATHRINESMINDE MĂŚlkeproduktion Niels J. V. Rasmussen Rovstrupvej 79 6100 Haderslev

Éť Grønt Generationsskifte: Projektet udvikler et koncept for, hvordan trĂŚngte landbrug kan genoplives og gøres økonomisk bĂŚredygtige, sĂĽ arbejdspladser og familier forbliver pĂĽ landet. Ă&#x2DC;kologisk omlĂŚgning, generationsskifte og matchmaking med unge er en del af projektet. Éť Det Samfundsnyttige Landbrug: medvirker til at afdĂŚkke, beskrive og rĂĽdgive om alternativer som fx delelandbrug, sharemilking og lignende, hvor unge lejer sig til en selvstĂŚndig virksomhed som gartner eller landmand. Éť â&#x20AC;&#x2122;I gang for en millionâ&#x20AC;&#x2122;: Undervisning og prisopgave, der henvender sig til landbrugsskolernes overbygning. Den blev første gang gennemført i 2017 med overvĂŚldende tilslutning. Alle afgangselever deltog i konkurrencen om at beskrive og analysere etablering af en økologisk produktion med en investering pĂĽ højst 1 mio. kr.

Der udskrives en prisopgave igen i 2018. Éť Tilbud til Landboungdom og landbrugsskoler om arrangementer, gĂĽrdbesøg og undervisningsforløb. Éť UngerĂĽd: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening nedsatte i 2015 et ungerĂĽd, som rĂĽdgiver og sparrer med foreningen om indsatserne for unge økologer. RĂĽdet bestĂĽr af unge, som inden for de seneste ĂĽr har afsluttet deres landbrugsuddannelse og nu arbejder med landbrug pĂĽ forskellige niveauer. kmn@okologi.dk

PROGRAM 09.30 VĂŚrterne og de tre udvalgsformĂŚnd byder velkommen 09.45 SĂĽdan har vi gjort det med generationsskifte 09.55 Rundvisning pĂĽ SkyttegĂĽrden 10.50 Rundvisning pĂĽ Eliselund 11.30 Projekt Grønt Generationsskifte â&#x20AC;&#x201C; lĂŚringer om generationsskifter indtil nu og muligheder i det kommende ĂĽr.

12.15 Let frokost 12.45 Hvordan skal økologerne hündtere de nye vejr- og klimaudfordringer?

Dialog om robuste jorde, jordfrugtbarhedstiltag, samarbejdsmuligheder mellem produktionsgrene mm.

13.30 Rundvisning pü Kathrinesminde 14.25 Afrunding pü dagen 14.30 Farvel Tilmelding nødvendig og senest den 7. september pü okologi.dk/generationsskifte eller tlf. 87322700

24

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

Studietur: Ă&#x2DC;ko+ i Altes Land og biindtĂŚgter pĂĽ FuglefangergĂĽrden Deltagerne pĂĽ Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs studietur til Tyskland med fokus pĂĽ biodynamisk frugtavl besøgte to meget forskellige frugtplantager FRUGTAVL TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT â&#x20AC;?Vi betragter økologisk frugt - isĂŚr Demeterfrugt - for at vĂŚre den mest bĂŚredygtige produktionsmĂĽde. Men det er ikke nok for os. Med hensyn til økologi/miljøbeskyttelse, ren energi og social forpligtelse gĂĽr vi langt ud over de lovmĂŚssige krav til økologisk landbrug og kalder derfor vores produktion Augustin Ă&#x2DC;ko Plus,â&#x20AC;?

Med ovenstüende tekst pü virksomhedens hjemmeside fortÌller Bio-Obst Augustin fra Altes Land i Nordtyskland om sin frugtproduktion. I begyndelsen af august var deltagerne pü en studietur arrangeret af Biodynamisk Jordbrug en tur forbi plantagen, hvor ejeren Dierk Augustin viste rundt i frugtplantagen, der er blevet drevet biodynamisk de senest 18 ür efter 10 ür med økologisk produktion.

Forebyggelse af sygdom En stor del af driften i plantagen har fokus pü at skabe en naturlig balance gennem høj biodiversitet i plantagen. Denne indsats skal sammen med beskÌring af trÌerne forebygge sygdomme i plantagen.

- Om vinteren beskÌrer vi trÌernes kroner, sü vinden kan blÌse igennem kronen og tørre bladene efter regnskyl. Vi regulerer ogsü kronens vÌkst ved at afkorte nye skud og rodbeskÌre to gange om üret: om efterüret og nür frosten er af jorden om forüret, sü balancen mellem rodens og kronens størrelser er god, fortÌller Dierk Augustin.

Kobber er et sikkerhedsnet I Tyskland er der ikke et forbud mod at bruge kobber i landbruget, og det er tilladt at bruge op til 3 kg pr. ha.

Hos Bio-Obst Augustin benyttes mid-

let - men ikke i det tilladte omfang.

- Vi sprøjter med 1½-2 kg kobber pr. ha lige inden blomstringen, fortÌller Dierk Augustin. Han er pü det rene med, at mange forbrugere er kristiske over for brugen af kobber i den økologiske/biodynamiske produktion.

- Derfor begrÌnser vi brugen mest muligt, men kobber er vores sikkerhedsnet i plantagen, og vi afleverer sprøjtejournaler til grossisterne, sü de kan se, hvor meget vi har brugt, siger Dierk Augustin.

Ud over kobber og svovl benytter Bio-Obst Augustin de traditionelle demeter-prÌparater i plantagen. KiselprÌparater giver varme til trÌet og sødme til frugten i solfattige somre, Stenmel benyttes til at begrÌnse den vegetative vÌkst og til at hÌrde frugter og blade mod svampeangreb.

dyr i plantagen har en betydning, og om de pü nogle omrüder faktisk gør nytte, for det ved vi faktisk ikke i dag.

Vandet hver 2. dag Hen over den tørre sommer har Dierk Augustin vandet i plantagen hver 2. dag. I hele plantagen er der opsat sprinklere, som om forüret kan aktiveres ved udsigt til nattefrost, og om sommeren bruges anlÌgget til at vande trÌerne i plantagen.

- Ved hyppig vanding forbygger vi, at vandet i jorden synker sĂĽ dybt, at kapilĂŚrfunktionen gĂĽr tabt. Sker det, tager det nemlig meget lang tid at reetablere funktionen, siger Dierk Augustin.

Mange insekter er godt Dierk Augustin har med forsÌt høje trÌer vest for plantagen, hvorfra vinden kan blÌse insekter ind over frugttrÌerne. Og med passende mellemrum er der etableret biotoper og blomsterstriber, hvor insekterne kan leve.

- Vi arbejder bevidst med en høj biodiversitet sü insektbestanden kan regulere sig selv. Derfor har vi heller ikke problemer med insektangreb i plantagen, fortÌller Dierk Augustin.

Han tilføjer: - Vi tilstrĂŚber, at biodiversiteten i plantagen er høj - for eksempel er 14 pct. af plantagen udlagt til biodiversitetsomrĂĽder; men vi mĂĽ ogsĂĽ se i ÂĄMQHQH DW YL VNDO Ă&#x20AC; QGH HQ EDODQFH hvor vi bĂĽde tilgodeser biodiversiteten og kan tjene penge pĂĽ den jord, vi har.

Bio-Obst Augustins plantage dÌkker et areal pü 43 ha, hvoraf de 30 er frugtplantage. Virksomheden samarbejder med ni andre frugtplantager i nabolaget, som alle er demetergodkendte, og som alle leverer frugt til Bio-Obst Augustin, der markedsfører produktionen fra alle gürdene. Tilsammen producerer de ti plantager 6-8.000 ton frugt om üret pü et samlet areal pü 280 ha.

Betaling pr. hale Mosegrise har tidligere vĂŚret udbredte i plantagen.

- Vi brugte askeprĂŚparater mod mosegrisene, men der var ikke en langtidsvirkning af behandlingen.

Nu har vi en medarbejder, der har sat fĂŚlder op, og han fĂĽr betaling pr. hale - og det virker, siger Dierk Augustin. Han fortsĂŚtter: 9L VNDO Ă&#x20AC; QGH XG DI RP VNDGH

Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;ÇĄ Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§ Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Efter Bio Augustin besøgte deltagerne pĂĽ studieturen Vogelfängerkaten eller FuglefangergĂĽrden - som ligger mellem Hamburg og LĂźbeck. PĂĽ gĂĽrden er der fjerkrĂŚ som ĂŚnder, gĂŚs og kyllinger, samt en frugtplantage, hvor der dyrkes primĂŚrt ĂŚbler, men ogsĂĽ pĂŚrer, blommer og mirabeller.

GĂĽrden producerer i henhold til demeterretningslinjernne.

Vegetative skud, som skygger for ĂŚblerne og tager kraft fra trĂŚet, fjernes fra frugttrĂŚerne hos Bio Augustin. Dierk Augustin viser her, hvordan skuddene fjernes.

GĂĽrden drives af Harald Quint, der indtil for 10 ĂĽr siden var skatteadvokat. Nu er han formand for en fond, der ejer gĂĽrden, som han bestyrer.

Kort efter overtagelsen af gĂĽrden plantede han frugttrĂŚer - primĂŚrt ĂŚbler af gamle sorter spise- og mostĂŚbler pĂĽ 7 ha.

Rundt omkring i plantagen stĂĽr insekthoteller, hvor murerbierne holder til.

- Murerbier er langt bedre til at bestøve frugttrÌer end honningbier.

De kommer ligesom andre vilde bier ud allerede inden blomstringen. De tør-bestøver trÌerne, og det giver PHUH HQVDUWHW IUXJW PHG à HUH NHUQHU - samtidige med, at murerbierne pü fem dage kan bestøve ligesü mange trÌer, som honningbierne bestøver pü en uge, fortÌller Harald Quint.

Hvert efterĂĽr gĂĽr han alle insekthotellerne igen, renser plankerne og indsamler murerbi-kokonerne - ca.

100.000, som han lÌgger pü køl.

Om forĂĽret lĂŚgger han 1000 kokoner pr. ha ved insekthotellerne, hvorIUD PXUHUELHUQH Ă \YHU XG RJ EHVWÂĄYHU frugttrĂŚerne. Resten af kokonerne sĂŚlger han til andre frugtavler for 4 kr. pr. kokon.

BeskÌrer med en hÌkkeklipper Pü Vogelfängerkaten er driften ikke sü intensiv som hos Bio-Obst Augustin. Mellem rÌkkerne med frugttrÌer stür grÌsset højt af hensyn til de nyttedyr, der skal bekÌmpe insektangreb i begyndelsen af august.

Og nogle af rĂŚkkerne viser sig at blive beskĂĽret med en hĂŚkkeklipper i det tidlige forĂĽr.

- Sorter som Elstar, Jonagold og Topas klipper vi med hÌkkeklipperen, for denne metode gør det lettere at plukke frugten, fortÌller Harald Quint, som ogsü har investeret i en italiensk maskine, der kan hündtere den nyplukkede frugt uden at belaste frugtplukkerne fysisk.

De biodynamiske prÌparater køber Harald Quint hos den nordtyske afdeling af Demeterforbundet.

- Jeg valgte at blive demeter-godkendt, fordi mine rĂĽdgivere fortalte mig, at humus er fremtidens guld, fortĂŚller Harald Quint.

I ür regner han med at høste 180190 ton Ìbler, hvilker er under gennemsnittet, men vÌsentligt over sidste ürs høst pü 45 ton.

Altes Land

Harald Quint skiftede for ti ĂĽr siden advokatjobbet ud med en landejendom hvor han har kyllingeopdrĂŚt og frugtproduktion.

Altes Land er et ca. 180 km² frugtbart marsklandskab syd for Elben mellem Hamborg og Stade.

Altes Land er kendt for sine mange frugtplantager, og er med sine ca. 12.000 ha et af de største sammenhÌngende frugtomrüder i Centraleuropa.

77 pct. af frugttrÌerne i Altes Land er Ìbler og 12,7 pct. kirsebÌr. 14 pct. af arealer dyrkes økologisk.

Murerbier sørger for at betøve trÌerne i frugtplantagen - og for en biindtÌgt ved salget af kokoner.

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

25

Flere fodringer kan redde pattegrise Søer farer hurtigere, hvis faringen gĂĽr i gang kort efter, de sidst har ĂŚdt â&#x20AC;&#x201C; og korte faringer kan give fĂŚrre dødfødte og mere livskraftige pattegrise SVINEPRODUKTION $) .$5(1 081. 1,(/6(1 Det kan vĂŚre en fordel at fodre de KÂĄMGU JWLJH VÂĄHU Ă HUH JDQJH RP dagen de sidste dage før faring. En undersøgelse fra Aarhus Universitet YLVHU DW Ă HUH SDWWHJULVH NDQ RYHUOHYH fødslen og den efterfølgende tid, hvis søerne har ĂŚdt foder kort før faULQJ (U VRHQ YHOIRUV\QHW PHG HQHUJL fĂĽr hun en hurtigere faring og derved stĂŚrkere nyfødte grise.

Forsøget viser, at søer, der begynGHU DW IDUH LQGHQ IRU WUH WLPHU HIWHU VHQHVWH IRGULQJ NODUHU IÂĄGVOHQ Sn XQGHU Ă&#x20AC;UH WLPHU )DULQJHU GHU EHJ\QGHU VHQHUH YDUHU L JHQQHPVQLW QL WLPHU )DULQJVO QJGHQ RJ DQWDOOHW DI dødfødte grise steg i forsøget støt, jo lĂŚngere tid der var gĂĽet siden sidste Dierk Augustin mĂĽtte en LNNH WLOIUHGV PHG NYDOLWHWHQ RJ KDU fodring.

Forskernes forklaring er, at søertur til Australien, før han GHUIRU DQVNDIIHW HQ PDVNLQH GHU klarer rørearbejdet.

QH ULVLNHUHU DW PDQJOH HQHUJL QnU GHU til fulde forstod at hĂĽnd3UÂ SDUDWHUQH XGUÂĄUHV L YDQG GHU gĂĽr lang tid fra fodring til faring. Der tere sine prĂŚparater KDU HQ WHPSHUDWXU Sn FD JUDGHU HU WDOH RP IRUVÂĄJ L LQGHQGÂĄUV VWDOGV\VRP IUHPPHU YÂ NVWHQ DI PLNURRUJD- VWHP KYRU VÂĄHUQH InU IRGHUHW VHUYHUHW OLJH IRU QÂ VHQ DI GHP PHQ UHVXO- Hos Podolinsky i Australien lĂŚrte QLVPHUQH L SUÂ SDUDWHW (IWHUIÂĄOJHQGH VSUÂĄMWHU 'LHUN $XJX- WDWHUQH HU IRUPHQWOLJ RJVn UHOHYDQWH MHJ DW NYDOLWHWHQ DI SUÂ SDUDWHUQH HU PHJHW YLJWLJ IRUWÂ OOHU 'LHUN $XJX- VWLQ KXPXVSUÂ SDUDWHW GLUHNWH Sn IRU ÂĄNRORJHU RJ IULODQGVSURGXFHQWHU VWLQ GHU L EHJ\QGHOVHQ VRP GHPHWHU MRUGHQ L GHW WLGOLJH IRUnU RJ L VHQVRP- YXUGHUHU /DUV /DPEHUWVHQ VYLQHNRQsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

ERQGH RSIDWWHGH ELRG\QDPLVN ODQG- PHUHQ EUXJ VRP PHJHW P\WLVN RJ LNNH ULJWLJ 3n IULODQG Y OJHU PDQ RIWH DW XGIRUVWRG KYRUIRU N¥HU KDU Vn FHQWUDO HQ Kisel- og kompostprÌparater IRGUH KHOH UDWLRQHQ Sn HQ JDQJ ² W\8GRYHU KXPXVSU SDUDWHW EHQ\WWHU SLVN I¥UVW Sn GDJHQ Vn PDQ NDQ JRGW SODFHULQJ L ELRG\QDPLVN ODQGEUXJ 9HG GU¥YW\JQLQJ IHUPHQWHUHU 'LHUN $XJXVWLQ WR DQGUH SU SDUDWHU forestille sig, at økologiske og frilandsNRHQ VLW PDYHLQGKROG RJ WLO VLGVW L VLQ IUXJWSODQWDJH .LVHOSU SDUDW RJ søer kan gü sukkerkolde, siger han.

HQGHU PDGHQ L WDUPHQ KYRUIUD GHW .RPSRVWSU SDUDWHUQH .RPSRVWSU SDUDWHUQH VSU¥MWHV Farehytter med foder og vand NRPPHU XG VRP J¥GQLQJ , VHSWHPEHU LQGVDPOHU YL J¥GQLQJ IUD N¥HU Sn NRPSRVWEXQNHQ IRU DW IUHPPH Det er dog ikke usÌdvanligt, at søer VRP YL I\OGHU Sn NRKRUQ GHU JUDYHV kvaliteten i bunken.

KDU QHGVDW DSSHWLW RS WLO RJ OLJH HIWHU .LVHOSU SDUDWHW IUHPVWLOOHV DI IDULQJHQ 3DVVLYLWHW RJ PDQJOHQGH QHG 2P IRUnUHW JUDYHU YL GHP RS LJHQ RJ KDU QX HW KXPXVSU SDUDW DI NYDUWVNU\VWDOOHU RJ VSU¥MWHV RP IRU- IRGHURSWDJ NDQ GHVXGHQ W QNHV DW gødningen fra hornene, fortÌller Di- PLGGDJHQ Sn SODQWHUQH L SODQWDJHQ Y UH HW WLGOLJW WHJQ Sn HQ SUREOHPIUD PHGLR PDUWV WLO PHGLR MXOL RJ I\OGW IDULQJ VLJHU SURIHVVRU /HQH -XXO erk Augustin.

LJHQ RP HIWHUPLGGDJHQ IUD I¥U PRG- Pedersen, AU, der har observeret ning til efter løvfald.

Maskinen rører PDQJH IDULQJHU L EnGH NRQYHQWLRQHO ib@okologi.dk RJ ÂĄNRORJLVN VYLQHSURGXNWLRQ 7LGOLJHUH UÂĄUWH KDQ VHOY VLQH SU SDUDWHU PHG KnQGNUDIW PHQ KDQ YDU (Q YHM IUHP NXQQH Y UH DW YLGHUHXGYLNOH IDUHK\WWHU PHG IRGHUDXWRPDWHU RJ YDQG W W Sn VRHQ 9L VHU RIWH DW VÂĄHUQH HU PHJHW OLGW PRWLYHrede for at forlade hytten de første dage efter faring for at ĂŚde og drikNH 'HW NDQ Y UH SUREOHPDWLVN L IRUhold til deres energiforsyning, siger /HQH -XXO 3HGHUVHQ GHU YXUGHUHU DW QHGVDW IRGHURSWDJ RJ YDQGRYHUYnJQLQJ RJVn NXQQH W QNHV EUXJW VRP HQ LQGLNDWRU IRU SUREOHPIDULQJHU 6nGDQQH IDUHK\WWHU HU QHWRS KYDG ÂĄNRORJLVN VYLQHSURGXFHQW 7KRPDV %HUWUDP XGYLNOHU RJ WHVWHU Sn sin bedrift i Nordjylland. Hver hytte KDU Ă&#x20AC;UH IDUHVWLHU PHG VPnJULVHKXOH YDQG RJ IRGHU VRP WLGOLJHUH EHVNUHvet her i avisen.

De biodynamiske prÌparater hos Bio Augustin røres i denne maskine.

PrĂŚparater krĂŚver omhu

Thomas Bertrams fÌlleshytte med vand og foder udvikles i samarbejde med Vanggaard Staldmontage i Brønderslev. Hytten er i test hos yderligere tre producenter. Foto: Irene Brandt.

Stor spredning i faringslÌngde Forskere ved Aarhus Universitet undersøger i øjeblikket faringslÌngden hos økologiske søer. 38 faringer er IRUHO¥ELJ RYHUYnJHW PHG NDPHUDHU L HQ SULYDW EHV WQLQJ RJ V¥HUQHV adfÌrd er efterfølgende observeret. )DULQJVWLGHQ VS QGHU KHU IUD WR WLO WLPHU PHG HW JHQQHPVQLW Sn 7URGV IRUHNRPVWHQ DI HQ GHO ODQJH IDULQJHU YDU GHU PnOW Sn V¥HUQHV DGI UG HIWHU IDULQJ LQJHQ WHJQ Sn DW de var i energiunderskud efter lange IDULQJHU PHQ ULVLNRHQ IRU G¥GI¥GVOHU er ogsü i denne undersøgelse større ved de lange faringer. Derfor er der JRG JUXQG WLO DW XGIRUVNH PHWRGHU der kan bidrage til at forkorte farinJHU Sn IULODQG Tjek faringslÌngden hos søerne +\SSLJ IRGULQJ HU PXOLJ PHQ RJVn DUEHMGVNU YHQGH Sn IULODQG /DUV /DPEHUWVHQ RSIRUGUHU GHUIRU WLO DW SURGXFHQWHUQH WLO HQ VWDUW GDQQHU VLJ et billede af faringslÌngder i besÌtQLQJHQ IRU DW YXUGHUH RP GH KDU HW UHHOW SUREOHP KHU +DU PDQ PDQJH ODQJH IDULQJHU RJ PDQJH G¥GI¥GWH JULVH HU GHW GD RSODJW DW RYHUYHMH RP PDQ VNDO  Q-

GUH IRGULQJVSUDNVLV RJ RJVn VH Sn RP HQHUJLLQGKROGHW L IRGHUHW VNDO øges, siger han.

Tilpasning af foder 1HWRS GHWWH ² HQ WLOSDVQLQJ DI IRGHret til (konventionelle) farende søers EHKRY VDPDUEHMGHU IRUVNHUH RJ HUKYHUY RP L HW Q\W *8'3 SURMHNW PHG WLWOHQ %RUQ /LYH 3URMHNWHW YLO DISUÂĄYH IRUVNHOOLJH NRPELQDWLRQHU DI PnOWLGVK\SSLJKHG IRGHUP QJGH SU PnOWLG RJ IRGHUVDPPHQV WQLQJ 0nOHW HU at sikre hurtige faringer ved at give VÂĄHUQH Ă HUH PnOWLGHU SU GDJ PHUH IRGHU SU PnOWLG PHUH HQHUJL IUD Ă&#x20AC;EHU RJ PHUH OHW RPV WWHOLJ HQHUJL VNULver DCA. Projektet løber fra 2019 til 2022, og foruden AU deltager Seges og 9HVWM\OODQGV $QGHO Karen Munk Nielsen er informationskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Artiklen er led i projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne samt Miljø- og Fødevareministeriet.

26

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

31. august 2018 nr. 636

chancen i det tørre sommervejr, kan det sÌtte gang i en kÌdereaktion, hvor de arter, der er tilknyttet, für bedre muligheder. Det kan eksempelvis vÌre sommerfugle, der er tilknyttet sjÌldne og nøjsomme arter, som pludselig für langt bedre kort pü hünden, nür tørken rammer de stÌrke.

For de insektĂŚdende fugle som eksempelvis landsvalen har sommeren vĂŚret en leg. Vandfugle som skeanden og lappedykkeren har ligeledes haft en fest denne sommer, hvor de lavvandede søer har betydet UHGXNWLRQ L DQWDOOHW DI Ă&#x20AC;VN VRP GHOHU fuglenes forkĂŚrlighed for insekter.

Arternes indtog +HOW Q\H DUWHU NDQ Ă&#x20AC;QGH Sn DW JÂĄUH deres indtog i den danske natur under sĂĽdan en hedebølge. I ĂĽr har vi sĂĽledes haft uventede gĂŚster i form af et stort antal duehaler, der er en art af aftensvĂŚrmer fra Sydeuropa, som til forveksling ligner smĂĽ kolibrier. De koloniserer sig dog nĂŚppe, da de ikke tĂĽler den kolde vinter, men det er der mange eksempler pĂĽ, at tidligere sommergĂŚster har gjort. Bl.a. hvepseedderkoppen, som

Tørke i Danmark.

Duehale.

â&#x20AC;&#x153;

I ĂĽr har vi sĂĽledes haft uventede gĂŚster i form af et stort antal duehaler, der er en art af aftensvĂŚrmer fra Sydeuropa, som til forveksling ligner smĂĽ kolibrier. De koloniserer sig dog nĂŚppe, da de ikke tĂĽler den kolde vinter, men det er der mange eksempler pĂĽ, at tidligere sommergĂŚster har gjort. Bl.a. hvepÂ&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2039;Â?Â&#x2020; som ballon, landede pĂĽ dansk jord i starten af ͡ͿͿ͜ǯÂ&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Ď&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; den er blevet her siden.

Ă \YHQGH PHG VLW VSLQG VRP EDOORQ landede pĂĽ dansk jord i starten af ¡HUQH RJ IDQGW IRUKROGHQH Ă&#x20AC;QH nok til, at den er blevet her siden.

Naturens virkelighed er selvfølgelig nuanceret og kompleks, og den hĂĽrde tørke var ikke kun hĂĽrd for landmĂŚndene, men ogsĂĽ for en rĂŚkke af de arter, som er afhĂŚngige af vand â&#x20AC;&#x201C; enten direkte eller indirekte. Og her er der ogsĂĽ sjĂŚldne og vĂŚrdifulde dyr og planter iblandt. )UÂĄHU WXGVHU RJ Ă&#x20AC;UEHQ HU XGVDWWH

FOTO: PIXABAY

Mens sommerens langvarige tørke har givet de danske landmÌnd grü hür, er der andre arter, den har givet en lÌnge ventet mulighed.

Vi mennesker kommer ofte til at forveksle frodighed med diversitet, og hvor denne sommers solbrĂŚndte landskaber for mange har betydet lĂŚngsel efter silende varm sommerregn pĂĽ saftspĂŚndte blade, sĂĽ er det i virkeligheden regnen og selvsamme blade, der nogle gange kan sĂŚtte begrĂŚnsninger for biodiversiteten.

Generelt kan planter lide vand og nĂŚring, men der er nogle planter, der er bedre til at udnytte de livgivende forhold bedre end andre til at skyde i vejret og krĂŚve territorie.

Det er de sĂĽkaldt nĂŚringselskende planter, hvilket i virkeligheden er noget sludder, for alle planter kan lide plantemad. Men nĂĽr brĂŚndenĂŚlder, bynke og skrĂŚpper fĂĽr, hvad de skal have, sĂĽ er de naturens sportsstjerner â&#x20AC;&#x201C; lĂŚngst, højest og hurtigst.

Udholdenhed kan de dog ikke prale af, for det er en ganske anden disciplin, og nĂĽr vand pludselig er en mangelvare, sĂĽ er der andre og mere beskedne planter, der fĂĽr chancen.

NĂĽr tidligere undertippede arter fĂĽr

Hvepseedderkop

FOTO: P QVIST/COLOURBOX

Et solstrejf i tørken

FOTO: PIXABAY

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

nĂĽr vandhullerne tørrer ud, og det VDPPH HU Ă&#x20AC;VNHQH L GH XGWÂĄUUHGH vandløb. OgsĂĽ for mejser og andre smĂĽfugle, hvis foretrukne føde er larver, har sommeren vĂŚret hĂĽrd, ligesom det har vĂŚret svĂŚrt at Ă&#x20AC;QGH HQ P\J HOOHU GU EHUVQHJO L GHW knastørre landskab, skulle nogen have ledt.

er. Velfriserede marker, ryddelige skove, trimmede hegn og hÌkke og rundbarberede grøftekanter vidner om et land, hvor vi mennesker styrer vores omgivelser med hürd hünd og øje for detaljerne - isÌr hvis detaljen er en uvelkommen, vildfaren ukrudtsplante midt i herligheden.

Og vi er velsignet med et stykke land, der ligger lige i en tempereret smørklat, godt beskyttet mod RUNDQHU à RGE¥OJHU VNRYEUDQGH jordskÌlv og andre katastrofer. Men det er müske ogsü naturens største udfordring, at der ikke er klimatiske eller geologiske fÌnomener, der en gang imellem rusker op i al den orden. Og det har den langvarige tørke gjort. Det er godt nok i lille skala og pü lang sigt er det svÌrt at vide, om den kommer til at gøre en forskel, om den er et varsel om, at vi i fremtiden skal berede os pü hyppigere vejranormaliteter, eller om den blot var den enlige svale, der var svalens lise og landmandens hovedpine.

Vejrekstremernes opgave Vi taler ofte om, at det danske landskab er alt for pĂŚnt til, hvad godt

Gode perspektiver for rĂŚkkedyrkning i økologisk planteavl RĂŚkkedyrkning vinder stadig større indpas i økologisk planteavl, og dyrkningsformen giver en rĂŚkke fordele i forhold til udbytte, kvalitet og ukrudtsbekĂŚmpelse. RĂŚkkedyrkning har dog stadig sine udfordringera PĂĽ Ă&#x2DC;kologi-Kongressen i 2017 blev resultater om rĂŚkkedyrkning fra Organic RDD-projektet RowCrop prĂŚsenteret. Projektet har gennem Ă&#x20AC;UH nU DISUÂĄYHW HW G\UNQLQJVV\VWHP hvor kornet dyrkes pĂĽ øget rĂŚkkeafstand (25-30 cm). Der radrenses mellem rĂŚkkerne i forĂĽret (1 eller 2 gange). Efter sidste radrensning sĂĽs en efterafgrøde i rĂŚkkemellemrummet, og efter høst af afgrøden radrenses der igen, men denne gang mellem rĂŚkkerne af efterafgrøde.

De gode resultater fra forsøgene kan vĂŚre anderledes i praksis. Vi spurgte derfor deltagerne ved vores session pĂĽ Ă&#x2DC;kologi-Kongressen om

deres erfaringer med rĂŚkkedyrkning og deres syn pĂĽ udviklingsmulighederne.

Erfaringer med rÌkkedyrkning og radrensning Der er enighed om, at rÌkkedyrkning giver højere og mere stabile udbytter samt et højere proteinindhold i kornet. Det er dog svÌrt at udnytte systemet i vintersÌd pü tung jord, og der mü ikke vÌre mange sten i marken. ForudsÌtningen er, at der er en tilstrÌkkelig kapacitet til radrensningen, sü den kan foregü rettidigt.

RÌkkedyrkning og radrensning giver mindre ukrudt. Systemet kan formentlig isÌr vÌre med til at forhindre, at rodukrudt vokser sig til et stort problem. Hvis der alene er tale om meget frøukrudt, vil systemet have en god effekt, men det vil ikke kunne redde et areal med kvik. Ved et stort ukrudtstryk skal

rÌkkedyrkningen kombineres med høj udsÌdsmÌngde. Blindstrigling i kombination med radrensning vil kunne vÌre en fordel i situationer med meget frøukrudt.

Der ses gode erfaringer med etablering af undersüet efterafgrøde efter sidste radrensning, men det krÌver regn pü det rigtige tidspunkt, og süteknikken skal tilpasses jordtypen.

Hvis forholdene er gode, giver det gode muligheder for at etablere büde grÌs og kløver.

Behov for udvikling af maskiner Generelt er der ikke problemer med at tilpasse rÌkkedyrkningssystemet til de økologiske dyrkningssystemer, men rÌkkedyrkningen er mindre nødvendigt pü kvÌgbrug. Jordtypen betyder meget for, hvor let systemet er at bruge, og stiv lerjord er vÌrst, da mulighederne for radrensning bliver meget vejrafhÌngigt.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Der er behov for udvikling af maskiner til radrensning, som kan hündtere arealer med stub og halmrester, süledes at halm ikke slÌber efter skÌrene. Dette er sÌrligt afgørende ved radrensning mellem rÌkker af efterafgrøde i efterüret.

Der mangler dog stadig dokumentation for, at denne radrensning har en god effekt pĂĽ rodukrudtet.

Desuden er der brug for udvikling af süteknik pü radrenseren for at sikre god etablering af efterafgrøderne.

Brug af rĂŚkkedyrkning kan mindske brugen af ploven, men det er

nÌppe muligt at droppe den helt endnu; hertil krÌves bedre teknik til ukrudtsbekÌmpelse og til at afslutte efterafgrødernes vÌkst i forüret.

Projektet ROWCROP er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

31. august 2018 nr. 636

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

ϐ ¤ dagsordenen ϐ § § § ¤ ǡ ¤ ¤ Þ ϐ Ͷͻ Ǥ ¤ ͹Ͳ SPISEKARTOFLER 7(.67 2* )272 ,5(1( %5$1'7 - Vi mangler inspiration. Vi vil have PHUH JHMVW .DUWRÁHU VNDO Y UH GHW VMRYH Sn PHQXHQ 9L VNDO VDPOHV RP DW VDPOH PLGOHU WLO DW ODYH HQ RUGHQWOLJ NDUWRIIHO 0HQ YLO PDQ JDYQH VDOJHW DI NDUWRÁHU HU GHW EUDQFKHQV DQVYDU DW In YLGHQ RJ EHJHMVWULQJ XG WLO N¡NNHQHU RJ EXWLNNHU VDJGH 7RUEHQ %ORN GHU HU PDUNHGVFKHI IRU IRRGVHUYLFH L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ GD KDQ GHOWRJ Sn GHW DQGHW P¡GH L HNVSHUWSDQHOHW RP 7RSNYDOLWHW L ¡NRORJLVNH VSLVHNDUWRÁHU 0¡GHW IRUHJLN Sn *UDP 6ORW KYRU (MQDU 6¡UHQVHQ GHU HU GULIWVOHGHU IRU VORWWHWV PDUNEUXJ ODJGH PDUNHU WLO HQ GHO DI SDQHOP¡GHW +DQ G\UNHU L DOW QL IRUVNHOOLJH VRUWHU VRP SULP UW HU YDOJW XG IUD GHW KHQV\Q DW GHU VNDO Y UH GDQVNH ¡NRORJLVNH NDUWRÁHU IUD MXQL WLO PDUWV L 5HPD ·V EXWLNNHU (Q GHO DI P¡GHW NRP EODQGW DQGHW WLO DW KDQGOH RP DW IRUEUXJHUQH KHUXQGHU VWRUN¡NNHQHUQH HIWHUO\VHU HQ VW¡UUH GLIIHUHQWLHULQJ L XGYDOJHW DI ¡NRORJLVNH VSLVHNDUWRÁHU -HJ VNDO KYHU GDJ EHVSLVH ERUJHUH L .¡EHQKDYQ RJ NDUWRÁHU Y JWHU HQ VWRU GHO L EHVSLVQLQJHQ 0HQ MHJ KDU RSOHYHW HQ PHJHW VYLQJHQGH NYDOLWHW Sn GH NDUWRÁHU YL InU 'HW VYLQJHU KHQ RYHU nUHW 2J NRJHWLGHQ YDULHUHU L VDPPH OHYHUDQFH Vn QRJOH NDUWRÁHU HU NRJW XG PHQV DQGUH NDUWRÁHU L JU\GHQ HQGQX LNNH HU NRJW 'HU HU EODQGHW IRUVNHOOLJH NDUWRIIHOVRUWHU L VDPPHQ OHYHUDQFH RJ GHW GXU LNNH VDJGH /RWWH )RYVKROP GHU HU LQGN¡EHU L .¡EHQKDYQV 0DGVHUYLFH +XQ HIWHUO\VWH PXOLJKHGHQ IRU DW NXQQH N¡EH NDUWRÁHU VRUWHUHW HIWHU HJHQVNDEHU Vn KXQ InU PXOLJKHG IRU DW Y OJH GHQ NYDOLWHW VRP HU EHGVW HJQHW WLO GHQ UHW KXQ ¡QVNHU DW VHUvere.

9L NRJHU NJ NDUWRÁHU DG JDQJHQ RJ L VLGVWH XJH NDVVHUHGH YL NJ NDUWRIIHOPRV IRUGL YL KDYGH InHW NDUWRÁHU VRP YDU XPXOLJH DW NRJH WLO PRV RJ QRJOH DI YRUHV ERUJHUH NDQ LNNH WnOH DW In PRV GHU HU NOXPSHU L VDJGH KXQ 2J IRUWVDWWH , VQDNNHU RP DW , UDWHU NRJHIDVWH NDUWRÁHU PHJHW K¡MW 6n YLO MHJ JHUQH KDYH GH ODYW UDWHGH NDUWRÁHU PHQ GHW HU VRP RP OHYHUDQG¡UHQ LNNH YLO VHQGH EHVNHGHQ YLGHUH WLO DYOHUQH

$OPLQGHOLJH IRUEUXJHUH KDU KHOOHU LNNH PXOLJKHG IRU DW In NHQGVNDE WLO sorterne.

9L KDU IDNWLVN DOOHUHGH HQ JUXSSHULQJ 'HQ HU EDUH LNNH QnHW XG WLO IRUEUXJHUQH 9L VNDO Y UH EHGUH WLO DW LQIRUPHUH NXQGHUQH RP GH IRUVNHOOLJH HJHQVNDEHU 8GYLNOLQJHQ VNDO NRPPH RSSHIUD IRU GHQ NRPPHU L KYHUW IDOG LNNH QHGHIUD VDJGH 0LFKDHO )O¡ GHU HU VDOJVDQVYDUOLJ IRU KMHPPHPDUNHGHW KRV 'DQHVSR +DQV NROOHJD 5XWK 0DGVHQ HU SURGXNWLRQVNRRUGLQDWRU L 'DQHVSR +XQ VXSSOHUHGH )RUEUXJHW DI NDUWRÁHU HU Sn IHP nU VWHJHW IUD NJ WLO NJ SU IRUEUXJHU RP nUHW L 6YHULJH IRUGL GH KDU KDU KDIW HQ PDUNDQW VDOJVIUHPPHQGH LQGVDWV 0LFKDHO )O¡ .DUWRIIHOIRUEUXJHW IDOGHU L 'DQPDUN PHQ I UGLJH NDUWRIIHOSURGXNWHU YRNVHU 6n SURGXNWLRQHQ HU GHQ VDPPH 6HOYRP IRUEUXJHW L 'DQPDUN VWDGLJ HU Y VHQWOLJW PLQGUH HQG L 6YHULJH .DUWRÁHQ VNDO WLOEDJH Sn GDJVRUGHQHQ 2J GHW HU MR W\GHOLJW DW GHU HU EUXJ IRU HQ NDUWRIIHO WLO KYHU UHW 0HQ GHU PDQJOHU YLGHQ RP NDUWRÁHUQHV HJHQVNDEHU +YDG HIWHUVS¡UJHU N¡NNHQHUQH IRUEUXJHUQH 2J KYRUGDQ IRUPLGOHU JURVVLVWHUQH IRUUHWQLQJHUQH YLGHQ RP NDUWRÁHU WLO NXQGHUQH" VSXUJWH 7RUEHQ %ORN 0LFKDHO )O¡ VYDUHGH 'HQ YLGHQ ÀQGHV DOOHUHGH 'HQ VNDO EDUH IUHP WLO N¡NNHQHUQH RJ IRUEUXJHUQH Best practise i kartoffeldyrkning $QQH (ULNVHQ IUD NRORJL5nGJLYQLQJ 'DQPDUN KDU VSXUJW DYOHUQH DI ¡NRORJLVNH VSLVHNDUWRÁHU RP KYRUGDQ GH JULEHU DUEHMGHW DQ 3n P¡GHW SU VHQWHUHGH KXQ GHQ LQGVDPOHGH EHVW SUDFWLVH IRU GHOWDJHUQH %ODQGW GH XGVDJQ YL KDU InHW IUD DYOHUQH NDQ YL RPNULQJ VHOYH G\UNQLQJHQ IRU HNVHPSHO XGOHGH DW DYOHUQH KDU GnUOLJH HUIDULQJHU PHG DW KDYH ÁHUnULJH JU VPDUNHU L NDUWRIIHOV GVNLIWHW IRUGL GHW NDQ UHVXOWHUH L SUREOHPHU PHG VP OGHUODUYHU VDJGH $QQH (ULNVHQ 7LO JHQJ OG HU GHU JRGH HUIDULQJHU PHG SODFHULQJ DI J¡GQLQJ L NDPPHQ IRUGL GHW JLYHU HQ EHGUH XGQ\WWHOVH DI Q ULQJVVWRIIHUQH 2J Vn HU GHW YLJWLJW DW PDQ NHQGHU NYDOLWHWHQ DI VLQ J\OOH )RUKROGHW PHOOHP 1 RJ . HU XWUROLJ YLJWLJ IRU DW

.DUWRÁHUQH Sn *UDP *RGV· PDUNHU EOHYHW WDJHW JUXQGLJW L ¡MHV\Q GD P¡GHWV J VWHU NRP Sn PDUNYDQGULQJ

3n *UDP *RGV HU GLVVH ODJHUIDFLOLWHWHU WLO VSLVHNDUWRÁHUQH QHWRS LQGYLHW 'HU HU SODGV WLO WRQ NDUWRÁHU L ODJHUHW XQGJn P¡UNNRJQLQJ RJ VW¡GI¡OVRPKHG KYLV GHU HU IRU PHJHW 1 L IRUKROG WLO . JnU GHW JDOW $QGUH JDQJH NDQ PDQ VWn PHG HQ J\OOH KYRU NYDOLWHWHQ HU DOW IRU GnUOLJ 9L KDU VHW HNVHPSOHU Sn DQDO\VHU DI J\OOH GHU YLVWH DW GHU NXQ YDU NJ 1 SU WRQ J\OOH /DQGPDQGHQ GHU VNXOOH KDYH J¡GHW VLQH PDUNHU PnWWH VNDIIH VLJ HQ DQGHQ Q ULQJVVWRINLOGH VDJGH $QQH (ULNsen.

5XQGVS¡UJHQ YLVWH RJVn DW DIWRSQLQJ LNNH SUDNWLVHUHV L GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ DI VSLVHNDUWRÁHU 6NLPPHOHQ NODUHU GHW PHG PLQGUH GHU HU PHJHW XNUXGW 0DQJH EU QGHU QRUPDOW HIWHU DIWRSQLQJ 0HQ GHW KDU PDQ VHOYI¡OJHOLJ LNNH JMRUW L nU VDJGH $QQH (ULNVHQ ϐ ¤ 1nU GHW GUHMHU VLJ RP VSLVHNDUWRÁHU E¡U PDQ RSEHYDUH VLQH NDUWRÁHU Sn ODJHU IUHP IRU DW EHQ\WWH HQ NXOH O¡G UnGHW Sn P¡GHW

- Jo lavere lagringstemperaturer GHV O QJHUH VnUKHOLQJVSURFHV RJ GHU NDQ VNH IRUY UULQJ DI V\JGRPVDQJUHE 1RJOH VRUWHU HU PHJHW OHYHQGH RJ W\QGKXGHGH KYLONHW EHJU QVHU KYRU PHJHW PDQ VNDO KnQGWHUH GHP HIWHU RSWDJQLQJ VDJGH $QQH (ULNVHQ RJ IRUWVDWWH 'HW HU YLJWLJW DW PDQ KYHU GDJ JnU XG Sn ODJHUHW RJ VQXVHU VLJ YHM 6W¡YVXJ ODJHUHW KYLV GHU HU IRU PHJHW VW¡Y RJ IRUHE\J NRQGHQVGDQQHOVH RJ KYLV GHU DOOLJHYHO NRPPHU NRQGHQVYDQG Vn NDQ GX PHG IRUGHO O JJH KDOP RYHQ Sn NDVVHUQH 5XQGVS¡UJHQ YLVWH RJVn DW DYOHUQH SHJHU Sn DIV WQLQJHQ DI NDUWRÁHUQH VRP HQ DI GH VWRUH XGIRUGULQJHU 1RJHQ EUXJHU YHMERG DQGUH DIV WWHU YLD ORNDOH GHWDLOKDQGOHUH $IV WQLQJ NDQ Y UH HQ NXQVW 0HQ MR PHUH ÁHNVLEHO PDQ HU GHV OHWWHUH HU GHW RJVn DW In DIWDOHU VDJGH $QQH (ULNVHQ .URQG\U VNLPPHO RJ HNVWUHPH

YHMUIRUKROG EOHY RJVn XGSHJHW VRP XGIRUGULQJHU PHQV XNUXGW I¡UVW GXNNHGH RS ODQJW QHGH Sn OLVWHQ $QWRQ 5DVPXVVHQ IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU SURMHNWOHGHU Sn SURMHNWHW +DQ VSXUJWH $QQH (ULNVHQ RP GHU HU QRN YLGHQ EODQGW DYOHUQH WLO DW GH VHOY NDQ SURGXFHUH JRGH O JJHNDUWRÁHU" 6S¡UJHVNHPDHW W\GHU Sn DW GHW LNNH HU QRJHW IRON KnQGWHUHU UHW JRGW VYDUHGH $QQH (ULNVHQ +YDG VNDO GHU WLO IRU DW YL YLUNHOLJ O\NNHV PHG ¡NRORJLVNH VSLVHNDUWRIOHU" VSXUJWH $QWRQ 5DVPXVVHQ 'HU HU PHJHW GHU VNDO VSLOOH VDPPHQ PHQ JnU GHW VN YW Vn HU GHW VY UW DW LQGKHQWH VHQHUH 'HW HU YLJWLJW DW DYOHUQH HU Q\VJHUULJH Sn KYRUIRU GHW JnU JRGW VNLGW Vn GH NDQ EUXJH HUIDULQJHUQH IUD GH DIVOXWWHGH nU L HIWHUI¡OJHQGH nU VYDUHGH $QQH (ULNVHQ

28

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

31. august 2018 nr. 636

Aurion går foran med tørkehjælp til avlerne Aurion valgte som det første og hidtil eneste ϐ Þ tillæg til sine kornleverandører TØRKEHJÆLP AF JAKOB BRANDT

Selv om de seneste ugers meget fugtige sensommervejr har gjort sit til at slette minderne om årets historiske tørke, står mange økologiske landmænd tilbage med en tørkeregning, som det kan være vanskeligt at betale.

Derfor hilser formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, det yderst velkomment, at Aurion går foran og forsøger at afhjælpe efterveerne efter tørken ved at udbetale HW W¡UNHWLOO J Sn PHOOHP ÀUH RJ RWWH procent af afregningsprisen til det halvt hundrede producenter, som leverer korn til den nordjyske møllerivirksomhed.

- Det er fantastisk dejligt at se, at en virksomhed som Aurion tager et medansvar for tørkens konsekvenser, så landmanden ikke står alene

med det. Vi har alle en interesse i at betale for det, fødevarerne koster, og dette er en meget kontant måde at gøre det på. Det er et eksempel til efterfølgelse, som jeg håber bliver bakket op af forbrugerne, siger Per Kølster og tilføjer, at Økologisk Landsforening efterlyser aktører i detailhandlen, som vil samarbejde om tilsvarende initiativer.

Tillæg er et plaster på såret Adm. direktør hos Aurion, Brian Nybo, oplyser, at tørketillægget betyder, at priserne på varerne kommer til at stige en smule, men han betragter tillægget som en investering i det tætte samarbejde med avlerne.

- Vi har valgt at indføre et tørketillæg i anerkendelse af, at det har være et exceptionelt høstår. Mange af vores avlere har haft udbytter, der er 20 til 40 procent lavere end sædvanligt. Vi er helt bevidste om, at tørketillægget selvfølgelig ikke dækker deres tab, men det er et plaster på såret, siger Brian Nybo.

Forskelligt hvordan det rammer Det er ikke kun kornproducenterne, som lider under efterveerne efter tørken, og selv om hvidløgsproducent

Lotte Lei, som er formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening, endnu ikke har det totale overblik over, hvor hårdt medlemmerne er ramt af tørken, appellerer hun til, at ikke mindst de store dagligvarekoncerner lever op til deres ansvar i forbindelse med tørken.

- Mange af kæderne lavede årsaftaler med producenterne i vinter, men jeg håber, at de har forståelse for situationen og er indstillet på at regulere priserne lidt op, i stedet for at købe varerne billigere i Sydeuropa. Ellers kan jeg godt frygte, at nogle økologer vil knække nakken, siger Lotte Lei. Hun peger på, at især de producenter, som har specialiseret sig i en enkelt afgrøde, kan være hårdt ramt.

- Men det er meget forskelligt, hvor hårdt det er gået ud over udbyttet i forskellige dele af landet, siger Lotte Lei, hvis egen hvidløgshøst blev reddet af, at hun i år for første gang havde mulighed for at vande.

Coop melder pas til tørkehjælp Hos Coop har man ingen aktuelle planer om at tilbyde decideret tørkehjælp, men hvis enkelte leverandører, som er bundet af en årskontrakt,

ɻ Se video med kandidaterne og stem på din favorit på www.åretsøkolog.dk

er kommet alvorligt i klemme, opfordrer han dem til at kontakte Coop.

- Vi har ingen interesse i, at nogle af vores producenter bliver tvunget til at gå fra hus og hjem, men reelt har vi ikke direkte kontakt med ret mange primærproducenter, da vi får vores varer fra større leverandører,

så måske bør det foregå i et andet regi, siger Thomas Roland.

Han peger desuden på, at forbrugernes hukommelse er relativt kort, og når de seneste ugers regn har forvandlet baghaven til et søle, bliver deres krisebevidsthed om de tørkeramte landmænd hurtigt skyllet væk.

Regningen for tørken kommer først til næste år

Netto er klar til at kåre Årets Økolog PRIS: Netto-kæden har nu nomineret de otte økologisk landmænd, som er med i opløbet om at blive Årets Økolog 2018. Sidste år løb Svend Erik Hjuler fra Korsmedergård ved Randers med titlen og prisen på 100.000 kroner. Årets Økolog 2018 bliver kåret i slutningen af september, og Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, glæder sig over initiativet.

- Vi er glade for, at Netto vil være med til at give danskerne bedre indsigt i, hvordan de økologiske landmænd arbejder, og hvilken forskel de gør, siger hun.

Alle danskere har i foråret haft mulighed for at indstille kandidater, RJ ÁHUH HQG ¡NRORJLVNH ODQGmænd blev indstillet til prisen, som i år bliver uddelt for andet år i træk.

'H RWWH ÀQDOLVWHU HU .DUO +HQQLQJ Mikkelsen, Brande, Hester Callaghan og Bjarke Jensen, Samsø, Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard, Haderslev, Mikkel Juhl Nielsen, Rønde, Randi Vinfeldt, Ugerløse, Benjamin Christensen, Stege, Morten Bjerre, Aarup, og Lars Bredahl fra Arden.

Selv om kvaliteten af årets kornhøst til konsum generelt er høj, er mange kornproducenter ramt så hårdt af tørken, at Aurion har besluttet at udbetale tørkestøtte til sine leverandører.

Foto: Morten Telling

§ ¤ Þ og mælk voksede under Þ ǡ hurtigt vende

De økologiske producenter er igen i år stærkt repræsenteret ved Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

Masser af økologi på årets Food Festival FOODFESTIVAL: Savner du inspiration til nye produkter, eller vil du bare se, hvad der sker hos toppen af de danske madiværksættere, er det en god ide at slå et smut forbi Food Festival 2018 på Tangkrogen i Aarhus i dagene fra 7.-9. september.

Det er et sansefyldt, folkeligt event med fokus på gastronomi og nordisk madkultur, og som altid er der mange økologiske producenter blandt udstillerne. I år er Økologisk Landsforening repræsenteret via en

stand, som under overskriften ’Kød med omtanke’ byder på smagsprøver af naturkød fra økologisk kvæg.

Man kan også høre mere om de særlige kvaliteter i kødet, om dyrevelfærd og om den naturpleje og biodiversitet, som dyrene står for i Jammerbugt og Nationalpark Thy. - Kødet her har en helt anden smag og fedtmarmorering, end det gængse kød i supermarkedet, siger Julie Cherono, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

Gennem de seneste uger er der skrevet meget om konsekvenserne af årets tørke for de økologiske mælkeproducenter, men ifølge Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, er det reelt vanskeligt at give et bud på, hvilke konsekvenser tørker får for den enkelte landmand.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det første halvår af 2018 har budt på en rekordhøj indvejning af økologisk mælk på 58 mio. liter om måneden. Det er 35 pct. mere end for et år siden, men ifølge Finn Tang forventer selskabet, at selskabets årlige indvejningen vil falde med 20 mio. kg frem mod foråret 2019, da tørken har fået mange landmænd til at reducere antallet af køer.

Travl sommer for Friland Den atypiske sommer har givet travlhed hos Friland, som efter et rekordstort antal slagtninger af kreaturer sidder på en lille økologisk kødpukkel og melder om pres på priserne på

både okse- og svinekød.

- Men hovedbelastningen fra tørken ser vi endnu ikke for alvor hos mælkeproducenterne. Mange har lagre med foder fra sidste år, så vi mærker først likviditetsstramningen i løbet af sensommeren 2019, siger Finn Tang.

Han forventer, at det er muligt at hente en del af det tabte ind på prisstigninger på mælken i dagligvarehandlen, men minder i den forbindelse om at det kun er en mindre del af den indvejede mælk, som bliver afsat på hjemmemarkedet, og der er helt sikkert nogle landmænd, som bliver hårdt ramt, vurderer han.

- Men nu har de økologiske planteavlere haft ti gode år, så vi burde være rustet til et enkelt dårligt år, siger Finn Tang, som dog selv forventer et tab i omegnen af en halv mio. kr.

- Men så skal vi jo huske, at skattevæsnet betaler det halve, siger den jyske økolog, som opfordrer økologerne til at bruge det næste år til at sikre sig et økonomisk råderum, tilpasse antallet af dyr og opbygge nye stødpudelagre af foder.

- Så må håbe, at alle har nydt sommeren - vi har betalt for den - og så håber vi på en mere normal sommer næste år, siger Finn Tang.

MAD & MARKED

31. august 2018 nr. 636

Ă&#x2DC;kologien skal udvikle sig Â&#x2018;Â&#x2022; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â?Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x17D;§Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?§Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x160;Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2021;Â? Â&#x2014;Â&#x2039;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; FĂ&#x2DC;DEVARETRENDS AF JAKOB BRANDT

- Vi stĂĽr pĂĽ tĂŚrsklen til en ny bølge, hvor forbruget bliver mindre materialistisk, og hvor forbrugerne fĂĽr en mere holistisk tilgang til deres forbrug. De har fĂĽet en mere fragmenteret tilgang til økologien, som GH IRUWVDW WLOO JJHU Ă HUH SRVLWLYH egenskaber, men det er ikke lĂŚngere godt nok. Biodynamikken er i dag LGHDOHW KRV Ă&#x20AC;UVWPRYHUQH GHU EHWUDJter økologien som en stangvare, sagde Kirsten Poulsen ved en inspirati-

til at spise mere grønt, da det er en mere klima- og dyrevenlig vej, og i IUHPWLGHQ YLO NXQ In Ă&#x20AC;UVWPRYHUH VSLVH kød, sagde Kirsten Poulsen.

Det kalder pü nye løsninger.

Ifølge Kirsten Poulsen, CEO hos Firstmove, er økologerne nødt til at lytte WLO GH Q\H VLJQDOHU IUD Ă&#x20AC;UVWPRYHUQH VRP HIWHUVSÂĄUJHU Ă HUH LQGLYLGXHOOH madløsninger og større gennemskuelighed. onsdag, som havde trukket mange af bidragsyderne til øko-kampagnen Ren MadglĂŚde til Aarhus.

De kunne lÌgge øre til Firstmoves fremtidsscenarie, som maler et billede af et markant mere klimavenligt og individuelt drevet fødevareforbrug, hvor forbrugerne vil bruge mindre tid i køkkenet og spise oftere ude.

- I solidaritetens tegn kommer vi

Â&#x203A; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2030;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2020;§Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ?Â&#x192;Â?Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2030;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021; ;͡nj ;͚ Â&#x2019;¤ǥ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2030;¤ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; KAMPAGNE AF JAKOB BRANDT

â&#x20AC;&#x2122;Fem der gør en forskelâ&#x20AC;&#x2122;, er undertitlen pĂĽ den landsdĂŚkkende Ren MadglĂŚde-kampagne, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i denne uge søsatte i tĂŚt samarbejde med de danske dagligvarekĂŚder.

Kampagnen er udviklet i samarbejde med det ürhusianske reklameog vidensbureau Envision, og hovedbudskabet er enkelt: Det er nemt at nedsÌtte indtaget af pesticidrester, hvis du vÌlger frugt og grønt, som er dyrket økologisk.

For at gøre det helt konkret og let forstĂĽeligt slĂĽr kampagnen pĂĽ, at en gennemsnitsforbruger ved blot at udVNLIWH IHP VSHFLĂ&#x20AC;NNH NRQYHQWLRQHOOH produkter med økologiske alternativer kan halvere indtaget af pesticidrester i deres daglige kost.

Udover vindruer er der tale om mel, Ìbler, pÌrer og tomater, som alle bliver dyrket i Danmark, sü det er alt andet lige et budskab, som gøder jorden for en større hjemlig produktion af økologisk korn, frugt og grønt.

Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Kampagnen er skruet sammen med det overordnede formĂĽl at gøre økologien mere vedkommende via nogle enkle og letforstĂĽelige budskaber, som skal fĂĽ forbrugerne til at putte mere økologi i indkøbskurven.

- Det skal fĂĽ forbrugerne til at mene noget andet om økologi i morgen, end de gør i dag, og det handOHU RP DW Ă&#x20AC;QGH GHW VRP JLYHU VWÂĄUVW mulig effekt, siger Anders TranĂŚs, driftsdirektør i Envision.

Han beskriver kampagnens motor i form af et tv-spot med den skeptiske forbruger i skikkelse af skuespilleren Jonas Smith som bĂĽde underholdende, med ironisk distance og lige til kant, og der var ros til resultatet, da kampagnen blev prĂŚsenteret for samarbejdspartnerne i dagligvarebranchen ved et møde pĂĽ CentralvĂŚrkstedet i Aarhus. ¤Â?Â&#x2020;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â?Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x152; - Vi vil gerne give skeptikerne hĂĽndgribelig viden og vĂŚrktøjer, sĂĽ de ved, hvordan de undgĂĽr pesticidreVWHU RJ IRU DW Ă&#x20AC;QGH YHM L IÂĄGHYDUHjunglen har de behov for nogle hĂĽrde fakta, siger Anders TranĂŚs.

Kampagnen bliver lanceret pĂĽ en

Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?

Firstmove sporer ogsĂĽ en voksende kritik af den økologiske produktionsIRUP VRP LIÂĄOJH Ă HUH Ă&#x20AC;UVWPRYHUH bliver styret mere af kommercielle interesser end af den ĂŚgte passion, som de tidligere forbandt med Ă&#x2DC;mĂŚrkede fødevarer.

- Der er for mange negative historier om økologien, og fremtidens forbrugere efterlyser større gennemVLJWLJKHG RJ à HUH YDOLGH GDWD VDJGH Kirsten Poulsen.

Det er et signal, som økologerne ifølge Kirsten Poulsen bør tage alvorligt, da erfaringerne viser, at de WUHQGV VRP IÂĄUVW VOnU URG KRV Ă&#x20AC;UVWmoverne, typisk spreder sig til resten af markedet i løbet af 5-6 ĂĽr, hvor de dog kan fĂĽ forskellige udtryk.

- Der er alt for meget fokus pü lave priser, og der trÌnger i den grad til innovation. Det er nok økologiens største udfordring, sagde hun.

§Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2019;¤ Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â?

En anden klar tendens er et øget fokus pü madspild.

- Vi taler om et reduceret forbrug, hvor der kommer fĂŚrre forskellige ting pĂĽ tallerkenen, og samtidig bliver der spist mere individuelt inden for familien, sagde Kirsten Poulsen.

En anden tydelig tendens gür i retning af, at egne kokkefÌrdigheder ikke lÌngere er sü vigtige. Flere vÌlger at spise ude eller prioriterer at spare tid ved at købe sig til de fødevarer, som det krÌver mest tid at tilberede.

Holder forudsigelserne, tegner der sig et spÌndende marked for økologiske fÌrdigretter og halvfabrikata, som er baseret pü de rigtige vÌrdier og har høj kvalitet.

Ifølge Kirsten Poulsen betyder det ogsü, at de traditionelle dagligvarekÌder stür foran nogle store udfordringer, hvis ikke de vil risikere at ende som et indkøbssted, hvor forbrugerne primÌrt henter de produkter, de mangler som supplement til familiens forskellige netbaserede fødevareindkøb.

5 DER GĂ&#x2DC;R EN FORSKEL

KĂ&#x2DC;B DEM Ă&#x2DC;KOLOGISK, OG REDUCĂ&#x2030;R DIT INDTAG AF PESTICIDER MED MERE END

50 DENNE KAMPAGNE ER STĂ&#x2DC;TTET AF DEN EUROPĂ&#x2020;ISKE UNION

%

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

29

Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2014;Â&#x2019; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2C6;§Â&#x201D;Â&#x2020; DYREVELFĂ&#x2020;RD: Det er nu to ĂĽr siden, at Salling Group proklamerede, at dagligvarekoncernens kĂŚder frem mod 2020 ville øge salget af fødevarer, som er baseret pĂĽ højere dyrevelfĂŚrd, med en halv mia. kr.

SG-kÌderne Bilka, Føtex og Netto er ifølge indkøbsdirektør Jeppe Dahl Jeppesen tÌt pü at vÌre halvvejs mod mület, men der skal ske noget i leverandørleddet, hvis de skal nü helt i mül.

- Nür jeg ser to og et halvt ür ud i fremtiden i forhold til at nü mület om 500 mio. kr., mü jeg omvendt sige, at der stadig er rigtig lang vej. Der er rigtig mange leverandører, der stadig ikke har füet øjnene op for den her dagsorden omkring dyrevelfÌrd og ikke tÌnker det ind i de produkter, de laver, siger han til Fødevarewatch.

Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2039;ÇŻ Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2022; PLANTEBASERET: Naturliâ&#x20AC;&#x2122; Hakket har fĂĽet en økologisk â&#x20AC;&#x2122;søsterâ&#x20AC;&#x2122; i form af en økologisk plantefars, oplyser Henrik Lund, direktør i Naturliâ&#x20AC;&#x2122; Foods.

Farsen bestür af kikÌrter, krydderier, rapsolie, citronsaft og loppefrøskaller, og direktøren forventer at sÌlge 200.000 bakker inden ürsskiftet.

Farsen er i køledisken i Føtex og Bilka. I de efterfølgende uger kommer den i udvalgte butikker i Kvickly, Meny og Rema1000 City.

Â&#x203A;Â?Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2021;Â&#x152;Ă&#x17E;ÇŚÂ&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021; Ă&#x2020;BLER: 128 danskere rejste pĂĽ rekordtid 1,4 mio. kr. via Coop Crowdfunding til etablering af 8,5 ha økologisk ĂŚbleplantage pĂĽ Fejø.

Seks timer efter, at platformen KDYGH XGEXGW HW SURMHNW RP à HUH ¥NRlogiske Ìbler fra Fejø, var det lykkedes at rejse 1,4 mio. kr. fra i alt 128 private investorer, der gerne vil støtte den økologiske produktion mod at fü et udbytte pü 3,25 pct. i rente.

Dermed har plantagen i ĂĽr samlet VNDIIHW OnQHNDSLWDO IRU PLR YLD Ă HUH projekter hos Coop Crowdfunding.

Beregningen er foretaget af DTU Fødevareinstituttet pü baggrund af danskernes gennemsnitlige forbrug af de 5 omtalte fødevarer.

Se mere pĂĽ

renmadglĂŚde.dk

Indholdet i denne annonce reprÌsenterer kun forfatterens holdninger, og er alene dennes ansvar. Europa-Kommissionen samt Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) er ikke ansvarlig for den müde, informationen deri mütte blive brugt pü.

Ved at konvertere konventionelle Ìbler, pÌrer, tomater, mel og vindruer kan en gennemsnitsforbruger mere end halvere indtaget af pesticidrester. Det er hovedbudskabet i Ren MadglÌdes efterürsoffensiv, som skal lokke forbrugerne til at putte mere økologi i indkøbsvognen, og det kan give øget omsÌtning hos landets økologiske primÌrproducenter. lang rÌkke platforme med en stribe tv-spot pü landsdÌkkende tv og store udendørs-reklamer som krumtappen, men ifølge kampagneleder

Helle Bossen fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er det hĂĽbet, at kampagnens budskaber vil fĂĽ et lĂŚngere liv via de sociale medier.

Plantageejer Laust Spandet Jensen har haft stor succes med crowdfunding pü Fejø.

Foto: Ulla Skovsbøl

30

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

31. august 2018 nr. 636

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED September 13. september kl. 17-21. PrĂŚparatdag pĂĽ Hertha. LĂŚr om fremstilling af de biodynamiske prĂŚparater. Birthe Holt deler sine mangeĂĽrige erfaringer med fremstilling af kvalitetsprĂŚparater. Vi ser pĂĽ humus-prĂŚparat, røllike-, kamille-, mĂŚlkebøtte- og egebark-prĂŚparat. Herthas Gart-

neri, DemetervÌnget 2, 8464 Galten. For yderligere information og tilmelding til Birthe Holt tlf. 3095 4577 eller birtheholt@ live.dk. Pris: 300 kr. som inkluCDQDQ J@Ƥ D SD NF ENQEQHRJMHMFDQ Tag noget med til et fÌlles aftensmadsbord. Der kan købes biodynamiske prÌparater af høj kvalitet.

19. september kl. 17. Slagtehusmøde for slagtehuse og producenter af slagtedyr! Hobro, Nr. Onsild Slagtehus. Tilmelding senest 8 dage før mødet til Christina Krogsgaard Christensen, ckc@fvdanmark.dk, tlf.

5089 5500. Arr: FødevareDanmark.

20. september kl. 17. Slagtehusmøde for slagtehuse og producen-

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Pløjedemonstration Ploven er et vigtigt redskab i økologisk ukrudtsbekĂŚmpelse. Det er muligt, vi ikke behøver pløje alle marker, men nĂĽr vi gør det, skal det gøres rigtigt med maksimal effekt og med blik for energiforbruget.

Tid: 4. september kl. 13:00 â&#x20AC;&#x201C; 16:00 Sted: Favrskov Ă&#x2DC;kologi v. Tage Vincents Fisker, Haxholmvej 84, Houlbjerg, 8870 LangĂĽ Arrangør: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark Se program og tilmelding (senest 31. august) pĂĽ okologi.dk/landbrug/kalender Det økologiske marked og afsĂŚtning af økologiske grøntsager FĂĽ indblik i markedet for afsĂŚtning af økologiske grøntsager og hør, hvordan du sikrer stabil afsĂŚtning. PĂĽ dette kursus fĂĽr du ny viden om markedsudviklingen, huller i markedet, den økologiske forbruger, økonomi i grøntsagsproduktion og afsĂŚtning til detail.

Tid: 5. september 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 17.00 Sted: MĂĽnssons, Grarupvej 15, 7330 Brande Arrangør: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening LĂŚs mere og tilmeld dig senest 3. september pĂĽ okologi.dk/kalender. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening pĂĽ Food Festival Besøg Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings stand pĂĽ Food Festival! LĂŚr nyt om naturplejekød, dyrevelfĂŚrd, biodiversitet og terroir og smag naturplejekød fra Naturkød Jammerbugt. PĂĽ standen kan du høre det store nordiske samarbejde, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening deltager i, for at styrke udviklingen af okse- og lammekødsproduktion fra dyr der plejer naturarealer.

ter af slagtedyr! Kolding, Scandic.

Tilmelding senest 8 dage før mødet til Christina Krogsgaard Christensen, ckc@fvdanmark.dk, tlf.

5089 5500. Arr: FødevareDanmark.

bejder. Herthas Gartneri, DemetervĂŚnget 2, 8464 Galten. Tilmelding mail:birtheholt@live.dk eller tlf.

3095 4577. Pris: 300 kr. Bring et bidrag til et fĂŚlles aftensmadsbord.

23. september kl. 12.30. Kulinarisk frokost pü det biodynamiske gartneri Rødmose ved Vejle. Kokken og surdejsbrødbageren Simon Clemens disker op. Se mere pü www.biodynamisk.dk. arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Gartneriet Rødmose.

November

26. september kl. 17. Slagtehusmøde for slagtehuse og producenter af slagtedyr! Roskilde, Slagteriskolen.

Tilmelding senest 8 dage før mødet til Christina Krogsgaard Christensen, ckc@fvdanmark.dk, tlf. 5089 5500. Arr: FødevareDanmark.

Oktober 25. oktober kl. 17-21. Biodynamisk introduktionsdag. Birthe Holt giver en grundlÌggende indsigt i den effektive biodynamiske metode, som virker, og ikke er sü svÌr, nür man først forstür den. Vi skal bare lÌre at arbejde sammen med naturen og lÌre at forstü hvordan den ar-

Tid: 10. september 09.30 â&#x20AC;&#x201C; 17.30 Sted: Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them Arrangør: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening LĂŚs mere og tilmeld dig senest 5. september pĂĽ okologi.dk/tagbilleder

Fremstilling af godt økologisk grovfoder Hvordan øger vi kvaliteten af kløvergrÌsensilagen? Temadag om fremstilling af godt økologisk grovfoder.

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

NĂŚste nummer Udkommer 28. sept.

2. nov.

30. nov.

Annoncedeadline 18. sept.

23. oktober 20. nov.

Nr. 637 638 639

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

Enkle, nemme og hurtige salater med masser af smag og lavet med sĂŚsonens rĂĽvarer.

En salat skal gerne kunne fremtrylles pü 10 minutter pü en travl hverdag. Det krÌver selvfølgelig lidt forarbejde, som klares pü dage med bedre tid.

Bogen indeholder nemlig ogsĂĽ opskrifter pĂĽ alt det, der gør salaten lĂŚkker â&#x20AC;&#x201C; dressinger, pestoer og cremer, knas og knĂŚk samt syltet tilbehør.

Styrk dit direkte salg - tag billeder der sĂŚlger!

Kom med pĂĽ et inspirerende kursus, der stiller skarpt pĂĽ, hvordan du tager de bedste fotos af grøntsager, dyr, mad og oplevelser med din smartphone for at kunne bruge dem til formidling pĂĽ de sociale medier. LĂŚr om grundteknikker, fokus og filtre - og fĂĽ gode rĂĽd om doâ&#x20AC;&#x2122;s and dontâ&#x20AC;&#x2122;s.

Tid: 11. september kl. 9.30-14.30 Sted: SkyttegĂĽrden, Eliselund og Kathrinesminde (alle tre ved Haderslev) Arrangør: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Â&#x201E; Bog-nyt

Tid: 7.-9. september Sted: Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 2, 8000 Aarhus C - stand nr. 61a Arrangør: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Food Festival Find mere information om Food Festival pĂĽ www.foodfestival.dk

Generationsskifte med afsĂŚt i samarbejde Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings tre fagudvalg inden for mĂŚlk, kød og planteavl indbyder hermed alle økologer til fĂŚlles møde den 11. september kl. 9.30-14.30. Udover det store emne generationsskifte og samarbejde, sĂĽ ser vi ogsĂĽ pĂĽ, hvordan økologerne kan hĂĽndtere de stadig mere ekstreme vejrforhold.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning senest den 7. september pü tlf. 87 32 27 00 eller pü okologi.dk/generationsskifte, hvor man ogsü kan se hele programmet.

14.-15. november. Nordic Organic Food Fair. Virksomheder fra store dele af verden udstiller pü Nordens eneste fagmesse for økologisk mad og drikke. MalmÜMässan. Se meget mere pü www. nordicorganicexpo.com.

Et simpelt grønt liv. Asta Just Schack. 170 s. 249,95 kr. Turbine. â&#x20AC;&#x2DC;Naturligt, enkelt, veganskâ&#x20AC;&#x2122;. Kogebog med enkle opskrifter baseret pĂĽ velkendte rĂĽvarer â&#x20AC;&#x201C; fx gode, nordiske grøntsager. Tilberedningen er nem, og resultatet er velsmagende, sundt og grønt i alle farver.

Pris: 100 kr./bedrift Tilmelding: Bindende tilmelding via okologi.dk/kalender senest 26. oktober Tid: 6. november kl. 10-16 Sted: Gram Slot, Slotsvej 51, Gram Tid: 7. november kl. 10-16 Sted: Birkemosegaard v/ Jesper og Kung, Oddenvej 165, 4583 SjĂŚllands Odde Tid: 8. november kl. 10-16 Sted: FalslevgĂĽrd v/ Karin Kirk & Niels Foged, Hadsundvej 112 9550 Mariager Arrangør: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

SalatTøsens grønne hverdag.

Mette Løvbom. 226 s. 250 kr.

Politikens Forlag.

Landboliv. Niklas Kämpargürd.

232 s. 299,95 kr. Rosinante.

Gamle metoder til en bĂŚredygtig livsstil â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ i byen. Gør det selv, du kan godt â&#x20AC;&#x201C; i hvert fald er der rigtig mange praktiske SHMF CD ĆŚ DRSD R@FSDMR RDKU J@M klare.

I bogen her har Niklas Kämpargürd samlet 100 vidt forskellige eksempler til inspiration til, hvordan man selv kan spare pü energiforbruget og leve mere bÌredygtigt.

AB

ØKOLOGISK LANDBRUG

31. august 2018 nr. 636

31

$1121&(5 ɽ Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk Kulinarisk frokost

i Gartneriet Rødmoses drivhus ved Vejle søndag den 23. september kl. 12.30

Økologisk frøgræshalm sælges

Nyd en lækker biodynamisk frokost af gartneriets farverige råvarer samt brød, oste og pølser, udsat for kærlig gastronomisk behandling af kokken og brødmanden Simon Clemens.

Gartner Endrik Maat fortæller om sin dyrkning og Simon Clemens om glæden ved at lave mad af kvalitetsråvarer.

Arr. er støttet af

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

t e ter

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

er

g

– og lidt om fors kellen på de biodynam iske Demeter-regler og økologi-reglerne

bio•dynamik be tyder livs•kraft

Læs den på www.biodynamisk.dk

HUSK Der er deadline ĨŽƌ ĂŶŶŽŶĐĞƌ Ɵ ů næste nummer 18. september.

Avisen udkommer 28. september.

SORTSREPRÆSENTANT

SÅSÆD ØKO

Økoskilte i smedejern

PRODUKTION I VÆKST Vinterhvede Graham Yderst sund sort med højt udbyttepotentiale

Dichter Meget velegnet til økologisk dyrkning

Vinterbyg .:6 ,QˋQLW\ U

Meget høj kernevægt

Vinterrug Rubin Højtydende liniesort

Vinterraps %XWWHUˌ\ OLQLHVRUW Højeste udbytte af alle sorter 3 år i træk

Triticale Trivalan Meget god resistens mod gulrust

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Opkøb af økologiske afgrøder!

Vi er klar til at omsætte dit økologiske korn.

Vi køber både kvalitetskorn til de danske og udenlandske møllere og malterier samt foderkorn til de danske økologiske husdyr.

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Ring i dag og reserver dit forbrug, så er du sikret.

Gert Christensen

Sjælland/Fyn 26 82 49 30

Vagn Christensen

Jylland 23 24 90 73

Jørgen Blomstrøm

Hele landet 26 79 81 63

89 49 59 21 surrow.dk

ǁ

ǁ

ǁ

͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ

^ƚĊůƉůĂĚĞŚƵƐ

dƌĂŶƐƉŽƌƚďŽŬƐ

,ĞƐƚĞŚLJƚƚĞ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

&ŽĚĞƌƚƌƵŐ 'Ăůǀ͘ ĨŽĚĞƌŚčŬ ϮdžϮ >͗ ϯͲϱ ŵ ͗ Ϭ͕ϴ ŵ

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 4190 2006 eller ab@okologi.dk

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

Æbler sælges. Æbler, forskellige sorter, sælges løbende hen over efteråret. Kontakt: Strange, Frølund Økologi, Herning.

Tlf: 4020 0147 eller kontakt@ froelogi.dk.

͘Ě Ŭ

-

Godt at vide om biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Egedal 3 rk. plantemaskine købes. Nibex 1 rk. såmakine med mange såhjul, som ny, sælges.

Jens Ovesen, mobil 2757 7005, mail: jens_ovesen@hotmail.com

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

Begrænset plads. Tilmelding på info@biodynamisk.dk

Henvendelse: Klaus Aage Bengtson, 6174 4779.

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

&Ɔ

Pris 80 kr. Se mere på biodynamisk.dk

Meget god kvalitet, analyse viser: ca. 2 kg pr. FE og ca. 320 g råprotein pr. kg.

500 tons på lager. Pris: 1,00 kr. pr. kg læsset på købers bil.

KORT & GODT

31. august 2018 nr. 636

H Ă&#x2026; N D VĂ&#x2020; R K

&

U D V I K L I N G

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG Landets ĂŚldste blĂĽbĂŚrplantage er omlagt til økologi I ĂĽr er det 50 ĂĽr siden, at en gruppe progressive landmĂŚnd fra Nylars grundlagde en lille blĂĽbĂŚrplantage pĂĽ en sydvendt skrĂĽning syd for Rønne BLĂ&#x2026;BĂ&#x2020;R TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Den bornholmske plantage omfatter 3.000 buske, og efter en omlĂŚgningsfase pĂĽ tre ĂĽr kunne de to par, som driver plantagen, fejre 50-ĂĽrsjubilĂŚet ved i ĂĽr for første gang at kunne sĂŚtte det røde Ă&#x2DC;-mĂŚrke pĂĽ bakkerne med blĂĽbĂŚr.

- Vi drev i forvejen plantagen uden sprøjtemidler, sĂĽ vi kunne lige sĂĽ godt fĂĽ den omlagt til økologi, siger agronomuddannede Henrik Ipsen, som er den eneste med en landEUXJVIDJOLJ EDJJUXQG EODQGW GH Ă&#x20AC;UH ejere.

BÌrrene bliver solgt i Svaneke Brugs, til lokale restauranter og via ti vejboder, som er fordelt rundt pü øen.

I forbindelse med omlÌgningen er prisen for et kg bÌr øget fra 120 til 140 kr.

Henrik Ipsen betegner dog mest blübÌrrene som et hyggeprojekt, men med en ürlig omsÌtning pü op mod 200.000 kr. er der ogsü lidt økonomi i det, og ingen af plantagens mange stamkunder har mugget over prisstigningen for at fü bÌr i økologisk kvalitet.

BlübÌrplantagen syd for Rønne drives af Bornholms BÌr ApS, som ejes af Henrik Ipsen, Karsten Jørgensen og deres hustruer Helle Rømer og Hanne Nielsen (yderst t.h.)

(W GU\SYDQGLQJVDQO J VÂĄUJHGH XQGHU WÂĄUNHQ IRU DW EXVNHQH Ă&#x20AC;N ULJHOLJW PHG vand, og resultatet blev en god høst med mange store bĂŚr.

STALDFORHOLD TABLER ET GODT HVILEUNDERLAG

STALDFORHOLD Ă&#x2DC;G SENGEBĂ&#x2026;SENS TILGĂ&#x2020;NGELIGHED

Sand i sengebüsene sikrer køerne gode hvileforhold.

Foto: Karen M. Nielsen

Optimal indretning af sengebüsen betyder, at køerne til enhver tid kan rejse og lÌgge sig uden stress og skader.

Foto: Anja J. Freudendal VIRKNING: KvÌg prioriterer deres liggetid højt. Det har stor betydning, at de für tilstrÌkkelig hvile. En malkeko ligger gerne ned 10-14 timer i døgnet, fordelt pü 15-20 perioder. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der ikke er inventar, der forhindrer koen i at lÌgge sig ned og rejse sig pü naturlig vis. En optimalt indrettet sengebüs viser koen til rette i büsen, men er ikke i vejen for den fremadrettede bevÌgelse.

VIRKNING: Et underlag, der giver efter og former sig efter koen, sikrer de bedste hvileforhold for koen. Sand i sengebüsen kan give et godt hvileunderlag. Det udtørrer samtidig vüde klove og giver skridsikkerhed, nür koen skal rejse og lÌgge sig samt pü gangarealer.

I PRAKSIS: Pü Søndervang valgte Alfred Kloster i sidste øjeblik sand i sengebüsene frem for madrasser, da der for nogle ür siden blev bygget ny stald. Nogle kollegaer overbeviste ham om, at sand i büsene var meget mere effektivt end madrasser. Büsene rives hver dag med en rive, og der suppleres med nyt sand ca. hver fjortende dag. Sandet har gjort det lettere at holde celletallet nede, og der er nu fÌrre tilfÌlde af yverbetÌndelse end tidligere. Ud over den forbedrede hygiejne, som sandet bidrager med, har køernes komfort ogsü stor betydning, mener Alfred.

Køernes holdbarhed er ogsü steget, hvilket Alfred primÌrt tilskriver øget komfort og velfÌrd.

FAKTA: En højtydende malkeko har et travlt dagsprogram, og det kan vÌre vanskeligt at nü det hele. Først og fremmest har koen behov for hvile. En ko, der ikke für hvilet tilstrÌkkeligt, stresses büde fysisk og psykisk, og det er ikke hensigtsmÌssigt, hverken for koen eller for mÌlkeproduktionen. Koen er meget motiveret for at komme til at hvile sig. Det er derfor vigtigt, at inventaret i hvileomrüdet ikke er i vejen, og at underlaget er skridsikkert, eftergivende og tiltalende for koen.

Et godt underlag etableres i princippet med dybstrøelse af forskellig art i sengebüsene. Det anbefales at benytte sand, da halm og andre organiske materialer kan give hygiejnemÌssige udfordringer. Sengebüsene skal vÌre fyldt til kanten og jÌvnes dagligt, sü koens leje altid er rent, tørt, blødt og skridsikkert. Sengebüsekummer etableres med halm/sand eller dybstrøelse, og der sÌttes dagligt tid af til at vedligeholde og opfylde büse.

KOM I GANG: LĂŚs Indretning af stalde til kvĂŚg, Danske Anbefalinger, Dansk LandbrugsrĂĽdgivning, 2010

I PRAKSIS: DĂĽrlig indretning af sengebĂĽsen med hensyn til lĂŚngde, placering af nakkerør, brystbom og afstand mellem bøjler kan gøre det vanskeligt for køerne at rejse sig og lĂŚgge sig i sengebĂĽsene. Idet køerne er meget motiveret for hvile, kan det vĂŚre frustrerende og stressende for dem, hvis der ikke er plads nok til det. Køer med benproblemer vil vĂŚre yderligere udfordrede, Q VWHQ XDQVHW KYRUGDQ VHQJHEnVHQ HU LQGUHWWHW 'LVVH NÂĄHU VNDO VOHW LNNH EHĂ&#x20AC;QGH VLJ L DIVQLWtet med sengebĂĽse men pĂĽ et dybstrøet areal eller lignende, hvor der er god plads til, at de kan bevĂŚge sig frit. Køernes adfĂŚrd, nĂĽr de rejser sig og lĂŚgger sig i sengebĂĽsene, bør iagttages og registreres jĂŚvnligt for at sikre dyrenes velfĂŚrd. Videoobservationer kan i den forbindelse vĂŚre til stor hjĂŚlp.

FAKTA: Køer er forskellige og har forskellig form: lange, korte, brede og smalle. Jo mere forskelligartede, køerne i besÌtningen er, des vanskeligere er det at indrette den perfekte sengebüs.

Sengebüse i en løsdriftsstald indrettes i reglen efter gennemsnitskoen, og det vil sjÌldent vÌre muligt at indrette dem optimalt for alle størrelser af køer. Det kan anbefales at sammenligne koen, der lÌgger sig ude pü grÌs, med samme ko, der lÌgger sig i sengebüsen. En ko, der rejser sig eller lÌgger sig, skal helst gøre det i Ên glidende ubrudt bevÌgelse. Det bør ikke tage mere end 5-6 sekunder, før koen er oppe at stü eller nede at ligge i sengebüsen.

KOM I GANG: LĂŚs Indretning af stalde til kvĂŚg, Danske Anbefalinger, Dansk LandbrugsrĂĽdgivning, 2010

IDEER TIL BEDRE DYREVELFĂ&#x2020;RD FOR MALKEKVĂ&#x2020;G Det er ikke al dyrevelfĂŚrd, der kan mĂĽles og vejes. Sikkert er det dog, at økologisk landbrug allerede er i gang og fortsat tager et dedikeret ansvar for at: DYREVELFĂ&#x2020;RDSKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET DYREVELFĂ&#x2020;RD I MĂ&#x2020;LKETANKEN â&#x20AC;&#x201C; ET SAMARBEJDE MELLEM MĂ&#x2020;LKEPRODUCENTER OG MEJERI OM Ă&#x2DC;GET DYREVELFĂ&#x2020;RD SOM VEJ TIL VĂ&#x2020;RDISIKRING AF Ă&#x2DC;KOLOGISKE MĂ&#x2020;LKEPRODUKTER. PROJEKTET ER STĂ&#x2DC;TTET AF MĂ&#x2020;LKEAFGIFTSFONDEN, DEN EUROPĂ&#x2020;ISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJĂ&#x2DC;- OG FĂ&#x2DC;DEVAREMINISTERIET.

Éť SĂŚnke sygdomsniveauet Éť Ă&#x2DC;ge dyrenes robusthed Éť Forbedre naturlige livsmuligheder

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har i projektet DyrevelfĂŚrd i mĂŚlketanken lanceret et nyt DyrevelfĂŚrdskatalog, der beskriver 26 dĂŠer til, hvad der praktisk kan gøres for at øge dyrevelfĂŚrden i kvĂŚgbesĂŚtningen. Hensigten er, at økologisk husdyrproduktion krediteres for at levere bedre dyrevelfĂŚrd. '\UHYHOI UGVNDWDORJHW NDQ RJVn Ă&#x20AC;QGHV Sn RNRORJL GN KYRU det vil blive opdateret med nye idĂŠer og tiltag.