Økologisk landbrug nr. 637 28-09-18

Page 1

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 28. SEPTEMBER 2018

|

NR. 637

|

38. ÅRGANG

TEMA: Fjerkræ: side 4 - 9 TEMA ØkologiLØFT: side 24 - 29

2

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

28. september 2018 nr. 637

Stop for rødt og kør for grønt Ă˜kologisk Landsforening fĂĽr medlem af Folketinget NAVNE: Dags dato gĂĽr Enhedslistens udlĂŚndinge- og integrationsordfører Nikolaj Villumsen pĂĽ barsel og vil det nĂŚste halve ĂĽr overlade pladsen til 27-ĂĽrige Rasmus Vestergaard Madsen, som er uddannet fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, og som er aktiv i Ă˜kologisk Landsforenings UngerĂĽd. Han vil overtage ordførerskaberne som social-, ligestilling-, /*%7 RJ G\UHYHOI UGVRUGIÂĄUHU Dermed bliver Enhedslisten ogsĂĽ GHW SDUWL L )RONHWLQJHW VRP KDU Ă HVW landmĂŚnd i folketingsgruppen. Rasmus V. Madsen vil nemlig fĂĽ sĂŚde ved siden af Søren Egge Rasmussen, som ligeledes er uddannet økologisk landmand fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, og som er partiets landbrugs- og fødevareordfører. - Det bliver en kĂŚmpe oplevelse at fĂĽ lov og sidde i Folketinget og DUEHMGH PHG ODQGEUXJV RJ G\UHvelfĂŚrdspolitik, som jeg brĂŚnder enormt meget for. Derfor meldte jeg mig ogsĂĽ ind i Ă˜kologisk Landsforening allerede, da jeg var 13ĂĽr, siger Rasmus V. Madsen og fortsĂŚtter: - Jeg glĂŚder mig rigtig meget til at bringe de visioner for fremtidens ODQGEUXJ RJ G\UHYHOI UG PHG LQG pĂĽ Christiansborg, som vi i de sidste par ĂĽr har diskuteret i UngerĂĽdet. Samtidig hĂĽber jeg ogsĂĽ nu pĂĽ at fĂĽ WLG RJ ORY WLO DW EHVÂĄJH HQGQX Ă HUH G\JWLJH ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG VRP KYHU GDJ DUEHMGHU IRU EHGUH G\UHYHOfĂŚrd pĂĽ bedrifterne. - Efter sommerens tørke er det YLVW W\GHOLJW IRU HQKYHU DW YL VNDO have gjort noget ved klimaforandringerne. Landbruget har tabt milliarder L nU RJ VWnU VDPWLGLJ IRU HQ EHW\GHOLJ del af den danske klimagasudledning. Det mĂĽ vĂŚre i alles interesse, at vi fĂĽr skabt en fødevareproduktion, som holder sig inden for rammerne af, hvad klimaet og miljøet kan holde til, og som samtidig skaber gode arbejdspladser, sunde fødevarer og mere liv i landdistrikterne. Her er økologien helt central, og jeg glĂŚder mig til at fortsĂŚtte arbejdet sammen med landmĂŚnd, forbrugere og producenter.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Jeg tror, mange ser rødt lige nu. Al den snak om kød. Man kan ikke ĂĽbne en avis eller en skĂŚrm, uden at det brager løs. Forleden holdt Danish Crown en stort anlagt konference i København med internationale gĂŚster og statsministeren som indleder om kødets fremtid. Alle har set skriften pĂĽ vĂŚggen. Der er ingen vej uden om, at der skal ske noget. FN’s tidligere generalsekretĂŚr Ban Kii Moon har sagt det meget profetisk: â€?There is no Planet Bâ€?. Kun fantaster ser for sig, at vi Ă \WWHU XG L UXPPHW 3UREOHPHW HU DW KXVG\USURGXNtionen ses som en af de store NOLPDV\QGHUH HW SUREOHP VRP GH fĂŚrreste havde gjort sig klart for bare fĂĽ ĂĽr siden. SpørgsmĂĽlet er, hvad det egentlig er for et problem, vi snakker om. Meningerne er delte. Concito, den grønne tĂŚnketank – regner sig frem til, at kødet pĂĽ det nĂŚrmeste skal afskaffes. Vi skal have intensivt landbrug og kun pĂĽ 10 pct. af vores areal og resten skal vĂŚre skov. Deres tal udelukNHU DW KXVG\U NDQ Y UH HQ GHO DI en positiv forvaltning af kulstofkredsløbet og klimapĂĽvirkningerne. Og det er de ikke alene om. Kampen om sandheden er svĂŚr. Til WLGHU HU MRUGHQ Ă DG Vn HU GHQ UXQG og nu er den mĂĽske kantet. Hvem ved. Men et er sikkert, de store grĂŚsĂŚdere har altid vĂŚret en del af den natur, som har fundet en Ă€Q EDODQFH PHOOHP SODQWHY NVW planteĂŚdning, mulddannelse og atmosfĂŚrens indhold af gasarter. Naturen er sĂĽ viseligt indrettet, at den med sin vidunderlige mangfoldighed af arter – biodiversiteten – netop kan skabe de balancer, som i sidste ende er det, der kendetegner Moder Jord, nemlig at den er en levende planet, som overordnet er i balance. Det er selve livet, der er H Ă… N D VÆ R K

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 cE\KÂĄM Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser ĂĽrligt Oplag 6.200 ISSN 1904 - 1586

&

KvÌg er pü dagsordenen i klimadebatten. Foto: Maja Eline Petersen. nøglen til klimaets udfoldelse mere end omvendt. Klimaet er effekten ikke ürsagen.

“

Men et er sikkert, de store grĂŚsĂŚdere har altid vĂŚret en del af den natur, som har ˆ—Â?†‡– ‡Â? ϔ‹Â? „ƒŽƒÂ?…‡ Â?‡Žlem plantevĂŚkst, planteĂŚdning, mulddannelse og atmosfĂŚrens indhold af gasarter.

Der skal ske noget, og det gĂŚlder os alle. Men hvad, der skal ske, er en anden historie. Flere partier og DN PHG Ă HUH PHOGHU XG DW YL VNDO VN re i produktion og forbrug af kød, tage jord ud af drift og plante skov. 0HQ GHW HU LNNH Vn HQNHOW DW Ă€QGH GH rigtige svar, og derfor er der en risiko for, at enhver med en mening om VDJHQ NDQ Ă€QGH VLW HJHW VYDU 'HW HU XK\UH NRPSOLFHUHW NRUW RJ JRGW 0HQ der er ingen vej udenom. Som økologer har vi altid hĂŚvdet, at vi skal lĂŚre af og efterligne naturen med den mĂĽde, vi driver landbrug pĂĽ. Vi skal ikke modarbejde men samarbejde. Det er vi godt i gang med, men vi er ogsĂĽ en del af en teknologisk verden, som ikke er sĂŚrligt venligt stemt over for det naturlige. Derfor er vi i Ă˜kologisk

Landsforening ogsĂĽ optagede af kødforbruget. Og derfor arbejder vi mĂĽlrettet med vores klimapolitik og naturindsats for: at vi frivilligt udvikler økologien og nĂŚrmer os ideelle mĂĽl mere og mere med vores Ă˜kologiLĂ˜FT. Det er landmĂŚndenes initiativ, fordi vi bare vil, og som vi altid har gjort som økologer: Ansvarligt og frivilligt benspĂŚnd med hĂĽbet om at markedet følger med. At vi arbejder for i samarbejde med LF at skabe endnu mere liv og mangfoldighed i økologien, og at økologireglerne og dermed Ă˜mĂŚrket skal udvides til at omfatte biodiversitet og klima. At den kommende danske klimapolitik omfatter muligheden for at krĂŚve/belønne landbruget for HNVHPSHOYLV NXOVWRĂ DJULQJ At EU’s landbrugspolitik bruger sine PLOOLDUGHU WLO DW DĂ ÂĄQQH ODQGP Qdene for at levere samfundsgoder sĂŚrligt for deres klimaindsats og QDWXUEHVN\WWHOVH I sidste ende er det et spørgsmĂĽl om, at der skal sĂŚttes grĂŚnser og mĂĽl pĂĽ verdensplan. Men i takt med det stigende internationale niveau bliver det svĂŚrere og svĂŚre at fĂĽ øje pĂĽ viljen til at gøre det nødvendige. TĂŚnk bare pĂĽ Trump, der har trukket USA ud af den internationale klimaaftale. Derfor er det afgørende at starte med os selv.

Det gør vi med Ă˜KologiLĂ˜FT, med rammerne i forhold til det danske Ă˜-mĂŚrke og med vores aktive EUindsats sammen med IFOAM-EU for at tale kommissionen, parlamentet og ministerrĂĽdet til fornuft. Ting tager tid. Lige nu føles det, som om det vil tage alt for lang tid PHG HW Q UPHVW XK\JJHOLJW XU GHU tikker. Blot for at sige, at uanset den gode vilje, ogsĂĽ fra statsministerens side og med ham en bred del af bĂĽde dansk landbrug og fødevareerhvervet, sĂĽ er der ingen grund til at tro, at vi bliver overhalet indenom. Alliancen med brede kredse i samfundet og med forbrugerne for at løfte økologien, for at udbrede økologien og for at vores tankegang og praksis bliver morgendagens svar pĂĽ fremtidens løsning er bĂĽde en nødvendig og en konstruktiv vej. I takt med at GHW O\NNHV SROLWLVN DW LQGDUEHMGH RJ honorerer krav til klima og natur, kan vi se frem til at prisforskellen mellem konventionelle og økologiske varer mindskes, og at markedet dermed kan spille endnu stĂŚrkere med i forandringsprocessen. Verden er kompliceret men vores KHOKHGVV\Q HU KHOGLJYLV YRUHV GQD Vi skal respektere og ikke lade os skrĂŚmme af at vi skal stoppe op for rødt. Til gengĂŚld kan vi med sindsro begejstret køre over for grønt!

U D V I K L I N G

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist +HQULN +LQGE\ .RV]\F]DUHN hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Et ĂĽrsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologisk Landbrug redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fĂĽ tilsendt en erstatningsavis. DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD TEMA: FJERKRÆ

28. september 2018 nr. 637

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

SIDE 4-9

ϐ § Þ Þ 'HQ SRVLWLYH VDOJVXGYLNOLQJ IRU ¡NRORJLVNH J KDU InHW ÁHUH WLO DW O JJH RP RJ OLJH QX PHOGHU SDNNHULHUQH RP HQ VWRU RYHUSURGXNWLRQ

Þ § § Forventningerne til salget af økologiske kyl-linger og æg har været lidt for RSWLPLVWLVNH YXUGHUHU IRUPDQGHQ IRU J RJ IMHUNU XGYDOJHW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ /DUV %UHGDKO

Þ ϐ § Markedet for økologiske kyllinger har generelt haft det vanskeligt i DanPDUN PHQ L ¡MHEOLNNHW YRNVHU VDOJHW KXUWLJHUH HQG VDOJHW DI NRQYHQWLRQHOOH N\OOLQJHU

7R XQJH ODQGP QG RPVDWWH WHRUL WLO SUDNVLV GD GH OHMHGH VLJ LQG L Q\E\JJHGH N\OOLQJHVWDOGH 1X SURGXFHUHU GH N\OOLQJHU RP nUHW RSGU WWHU VWXGH RJ SDVVHU PHUH HQG KD ¡NRORJLVN RJ ELRG\QDPLVN ODQGEUXJVMRUG

Þ § , )RXOXP HU IRUVNHUQH ODQJW IUHPPH PHG XGYLNOLQJHQ DI GHQ WHNQRORJL GHU VNDO RPGDQQH JU V WLO SURWHLQIRGHU WLO HQ PDYHGH G\U

Þ ͷͶͲ Þ )OHPPLQJ +DXJDDUG KDU XGYLNOHW HW PRELOW K¡QVHKXV VRP OHYHU RS WLO EnGH PLOM¡UHJOHU RJ ¡NRORJLUHJOHU

MARK & STALD

Þ Þ 3URMHNWHW %HGUH IUD VWDUW PHG NXQVWLJH N\OOLQJHP¡GUH Q UPHU VLJ VLQ DIVOXWQLQJ RJ DOOHUHGH LQGHQ DOOH GDWD HU UHJLVWUHUHW HU GHW GRNXPHQWHUHW DW NXQVWLJH N\OOLQJHP¡GUH KDU HQ PHJHW SRVLWLY LQGÁ\GHOVH Sn N\OOLQJHUV RJ K¡QHUV WULYVHO

TEME: ØKOLOGILØFT

SIDE 11-23

§

¤ §

'HU YDU VWRU LQWHUHVVH IRU 6HJHV· WHPDGDJ RP QDWXU VRP VHSWHPEHU IRUHJLN KRV /+1 L 7LQJOHY RJ Sn WR ORNDOLWHWHU YHG cEHQUn , O¡EHW DI GDJHQ VWRG GHW NODUW DW GHW HU PHJHW YLJWLJW DW ODQGPDQGHQ VHOY IRUVWnU PXOLJKHGHUQH L GH IRUVNHOOLJH VW¡WWHRUGQLQJHU KYLV QDWXUSOHMHQ EnGH VNDO Y UH ¡NRQRPLVN UHQWDEHO IRU QDWXUSOHMHQ RJ VDPWLGLJ JDYQH QDWXUHQ

)LUH P ONHSURGXFHQWHU KDU KHQRYHU WR DIJU VQLQJVSHULRGHU DISU¡YHW HW KROLVWLVN DIJU VQLQJVV\VWHP WLO NYLHNDOYHQH L SURMHNWHW $IJU VQLQJ PHG NDOYH XGHQ SDUDVLWWHU

¤ 'HW HU RWWH nU VLGHQ DW *LWWH RJ -DQ /XQGH SODQWHGH YLQVWRNNH Sn HQ V\GYHQGW VNUnQLQJ YHG SDUUHWV YLOOD QRUG IRU %U¡QGHUVOHY 1X VNDO YLQPDUNHUQH RPO JJHV WLO ¡NRORJLVN GULIW

SIDE 10

3n .URJKVPLQGH YHG OJRG KDU -HQV .URJK RJ KDQV NRQH /LVEHWK HW ¡QVNH RP DW O¡IWH JnUGHQ WLO DW VSLOOH HQ VW¡UUH UROOH L ORNDOVDPIXQGHW

] §

5¡GNO¡YHU RJ UDMJU V GHU HU XQGHUVnHW L U NNHVnHW YLQWHUUXJ RJ YLQWHUE\J HU VXSHUELOOOLJ J¡GQLQJ WLO Q VWH nUV DIJU¡GH

+RV GH WUH SURFHQW DI EHIRONQLQJHQ VRP HU I¡UVW PHG Q\ DGI UG ² GH VnNDOGWH ÀUVWPRYHUV ² RSIDWWHV GHQ P UNHGH ¡NRORJL LNNH VRP E UHG\JWLJ QRN RJ NRPPHU WLO NRUW Sn HQ U NNH RPUnGHU ² EODQGW DQGHW NOLPD RJ G\UHYHOI UG

ǣ § ǫ

POLITIK & UDVIKLING

¤ ¤ Þ

͵ Ǥ Ǥ

ǡ ¤

+DY EOLNNHW Sn NDOYHQH KHOH VRPPHUHQ Vn GX LNNH InU XEHKDJHOLJH RYHUUDVNHOVHU VHQHUH Sn V VRQHQ O¡G UnGHW IUD G\UO JHQ Sn WHPDGDJ RP JU V WLO NDOYH

NRORJL/ )7 LP¡GHNRPPHU HW ¡QVNH RP HMHUVNDE WLO ¡NRORJLHQV XGYLNOLQJ KRV ODQGP QGHQH

¤ ǯ ¤ ǯ

Þ

] ]

3n 6¡JnUG $QGHOVEUXJ YHG 6GU )HOGLQJ WDJHU PDQ WLG ud af kalenderen til at lave holistisk planlægning af DIJU VQLQJVPDUNHUQH IRU WLGHQ HU JRGW DQYHQGW QnU GHQ L VLGVWH HQGH UHVXOWHUHU L VXQGH NDOYH

6RP OHG L HW PnOUHWWHW IRU GOLQJVSURJUDP G\UNHU RJ RSIRUPHUHU 3HU *UXSH ÁHUH HQG IRUVNHOOLJH NRUQVRUWHU L VPn SDUFHOOHU Sn 0¡UGUXSJnUGV IRUV¡JVPDUN

'X HU Q¡GW WLO DW J¡UH RS PHG GLJ VHOY KYDG GHU HU GLQ KLVWRULH RJ KYRUGDQ NXQGHUQH NDQ IRUPLGOH GHQ

SIDE 24-29

'LQ SORY HU I¡UVW HW HIIHNWLYW UHGVNDE PRG XNUXGW QnU GHQ HU LQGVWLOOHW ULJWLJW

+RV ¡NRORJLVN VYLQHSURGXFHQW 3UHEHQ 'UDVWUXS L +LPPHUODQG HU PnOHW DW ELGUDJH WLO PHUH OLY Sn ODQGHW VDPWLGLJ PHG DW LQGVDWVHQ IRU QDWXUHQ Sn EHGULIWHQ ¡JHV

Þ 3n DUHDOHUQH UXQGW RP JDUWQHULHW 0DUNKDYHQ Sn )\Q YLO .ODXV 6¡ JDDUG O¡IWH QDWXUY UGLHQ RJ EODQGW DQGHW DQO JJH Q\ VNRY VRP OHG L VLQ NRORJL/ )7 DIWDOH

ǣ ɻ +¡MH WHPSHUDWXUHU L IDUHK\WWHQ ¡JHU ULVLNR IRU G¡Gfødte grise ɻ NR VODJWHJULVH InU GHW VMRYHUH L IUHPWLGHQ

MAD & MARKED

SIDE 30-33

§ Þ Ǧ Þ NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ DUEHMGHU VDPPHQ PHG HQ U NNH GDQVNH RJ VYHQVNH DNW¡UHU RP HW SURMHNW VRP VNDO EHO\VH RJ IRUEHGUH SURGXFHQWHUQHV PXOLJKHGHU IRU DIV WQLQJ DI ¡NRORJLVN ODPPH RJ RNVHN¡G

Þ Þ 3ROLWLNHUQH E¡U L HIWHUnUHWV NOLPDIRUKDQGOLQJHU KDYH IRNXV Sn DW PRWLYHUH ODQGP QG WLO DW WDJH NOLPDDQVYDU

ÞǦ ¤ % ] 1HWWRV NXQGHU NnUHU +HVWHU &DOODJKDQ RJ %MDUNH -HQVHQ IUD <GXQV +DYH Sn 6DPV¡ WLO cUHWV NRORJ

ǣ ] § Ǧ

NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ IRUHVOnU HNVWUD PLOOLRQHU Sn ÀQDQVORYHQ WLO GHQ ¡NRORJLVNH VHNWRU 6SHFLÀNW WLO YLGHUHXGYLNOLQJ RJ NRPSHWHQFHO¡IW L ODQGEUXJHW WLO HNVSRUWIUHPPH RJ RPVWLOOLQJ DI RIIHQWOLJH N¡NNHQHU VDPW ¡NRORJLVNH IRUVNQLQJVPLGOHU

Þ Þ

NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ LQYLWHUHU WLO XGGDQQHOVHV RJ QHWY UNVGDJH IRU ¡NRORJLVNH ODQGP QG RJ PLNURSURGXFHQWHU PHG GLUHNWH VDOJ

6DOJHW DI ¡NRORJL WLO ODQGHWV SURIHVVLRQHOOH N¡NNHQHU VWHJ L PHG SURFHQW L YLVHU Q\H WDO IUD 'DQPDUNV 6WDWLVWLN

4

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FJERKRÆ

28. september 2018 nr. 637

Markedet for økologiske kyllinger og ĂŚg er mĂŚttet Forventningerne til salget af økologiske kyllinger og ĂŚg har vĂŚret lidt for optimistiske, vurderer formanden for (‰nj ‘‰ Ď?Œ‡”Â?”§Â—†˜ƒŽ‰‡– i Ă˜kologisk Landsforening, Lars Bredahl )RWR &RORXUER[

SDNNHULHW LNNH NDQ DIWDJH à HUH  J L øjeblikket. Det für advarselslamperne til at blinke. - Jeg hüber ikke, at det gür yderligere ud over noteringen, for hvis først et pakkeri sÌnker afregningen, følger de andre efter, og sü kommer den aldrig op igen, siger Lars Bredahl, som hüber, at markedet vil rette sig op i løbet af de kommende müneder efter en lang og exceptionel varm sommer, som har lagt en dÌmper pü Ìg-salget.

ÆG OG FJERKRÆ AF JAKOB BRANDT

Â?ƒ”– „Ž‹˜‡” Š˜‡”– Ď?Œ‡”†‡ §Â‰ lagt af en økologisk høne Den positive salgsudvikling for økologiske ĂŚg Šƒ” ˆ¤Â‡Â– Ď?Ž‡”‡ –‹Ž ƒ– ÂŽ§Â‰Â‰Â‡ om, og lige nu melder pakkerierne om en stor overproduktion

Hos DAVA Foods, som er landets største Ìgpakkeri, erkender adm. direktør Ivan Noes, at der p.t. er tale om overforsyning af økologiske Ìg: - Vi ser en fortsat positiv vÌkst pü hjemmemarkedet, men vÌksten er aftagende. Den varme sommer har medvirket negativt til det generelle Ìgforbrug, og det har ogsü sat sig pü eksportmarkederne, hvor vi oplevere tilbagegang. Vores indtryk er, at udbuddet af økologiske Ìg pü hjemmemarkedet og i nabolandene er øget kraftigt, og det overstiger nu

klart efterspørgslen, siger Ivan Noes. OgsĂĽ det delvist DLG-ejede andelsselskab DanĂŚg har lidt for mange øko-ĂŚg pĂĽ lager, og det betyder, at planlagte udvidelser kan blive sat i bero. Som formand for Danske Æg og DanĂŚg-formand har Lars Lunding Ă€QJHUHQ Sn SXOVHQ RJ KDQ HU VHOY HW godt eksempel pĂĽ den igangvĂŚrende udvikling i ĂŚgbranchen. Efter mange ĂĽr som producent af burĂŚg omlagde han i forĂĽret til økologi, hvor produktionen p.t. er større end efterspørgslen. Derfor bliver nogle økologiske ĂŚg solgt som skrabeĂŚg. - Jeg er født optimist, og jeg har en forventning om, at markedet nok skal rette sig, siger Lars Lunding, som aktuelt producerer ĂŚg i en enkelt stald men forventer at komme op pĂĽ 45.000 høns, nĂĽr to nyindrettede staldbygninger bliver taget i brug. jb@okologi.dk

Udvikling i Danmarks ĂŚg-produktion 2013-2018 40 mio. Kg 35

BurĂŚg

30 SkrabeĂŚg 25 20 15

Ă˜kologiske ĂŚg

10

FritgĂĽende

5 0 2013

2014

Kilde: Danmarks Statistik

2015

2016

2017

2018*

*) Baseret pü tal fra første halvür

I kølvandet pü de seneste ürs markante fald i den hjemlige produktion af burÌg har de økologiske Ìg nu kurs mod at blive den største Ìg-kategori. I 2017 overhalede produktionen af büde økologiske Ìg og skrabeÌg for første gang burÌggene. Mens burÌg-produktionen det seneste ür skrumpede med 21 procent, voksede den økologiske produktion med 13,5 procent, og nÌsten hvert fjerde danske Ìg bliver i dag lagt af en økologisk høne.

Tilgangen af økologiske ĂŚg og slagtekyllinger har den seneste tid vĂŚret højere end markedet kan absorbere, og derfor oplever producenterne i øjeblikket, at det er en udfordring for bĂĽde pakkerier og slagterier at aftage alle de produkter, som økologerne er klar til at producere. Lars Bredahl, formand for Æg- og fjerkrĂŚudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, har god føling med markedssituationen, og selv om bĂĽde salget af økologiske ĂŚg og kyllinger vokser, er der efter hans vurdering aktuelt ikke anledning til brede smil hos producenterne. - Lige i øjeblikket er det en ret alvorlig situation for ĂŚgproducenterne, hvor pakkerierne har for mange økologiske ĂŚg pĂĽ lager, siger Lars Bredahl. Han har vĂŚret i kontakt med leverandører til landets største pakkerier, som den seneste tid har oplevet et markant fald i salget af burĂŚg. De er typisk bliver erstattet med skra-

Trods den nuvÌrende overforsyning af büde Ìg og kyllinger ser Lars Bredahl optimistisk pü fremtiden. beÌg, men burÌggets deroute har ogsü øget salget af økologiske Ìg. Pakkerierne trÌkker i bremsen - Der er mange, som bliver pressede, RJ MHJ KDU K¥UW RP à HUH ¥NRORJLVNH Ìgproducenter, som har vÌret nødt til at tage deres høns ud af produktionen 10 uger tidligere end normalt, hvor hønsene plejer at vÌre 74-76 uger. Selv om de har füet kompensation, kan det formentlig mÌrkes pü bundlinjen, og det er udtryk for, at der er blevet sat for mange producenter i gang, sü pakkerierne nu er nødt til at trÌkke lidt i bremsen, siger Lars Bredahl. Det udløste et fald i noteringen, som er lidt større end normalt hen over sommeren, og han har kendVNDE WLO à HUH SURGXFHQWHU VRP KDU investeret i bedriften for at forberede en planlagt udvidelse af produktionen, som ikke er blevet til noget, da

FÌrre kyllingeproducenter Han beskriver en nogenlunde identisk situation hos producenterne af økologiske slagtekyllinger, hvor noteringen dog har vÌret rimeligt stabil. 'HW KDU RJVn Y UHW VNLGW RJ à HUH producenter har füet opsagt deres aftaler, siger Lars Bredahl. Han peger samtidigt pü, at det kan mÌrkes pü det hjemlige kyllingemarked, at Danmarks største kyllingeproducent, Rokkedahl, er güet mülrettet ind i produktion og slagtning af økologiske kyllinger. Det har givet en overproduktion. - Vi kan se, at der er fÌrre kyllingeproducenter i dag, end der var for to ür siden, siger Lars Bredahl, som PHOGHU RP XGIRUGULQJHU à HUH VWHGHU L vÌrdikÌden. Bl.a. pü slagterierne. - Mens de konventionelle kyllinger er et meget ensartet produkt, varierer de økologiske kyllinger meget mere i størrelsen, og det udløser en del produktionsstop, siger Lars Bredahl, som dog ser et stort potentiale for at øge salget af økologiske kyllinger.

ƒ”Â?‡†‡– ˆ‘” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? Ď?Œ‡”Â?”§ ˜‘Â?•‡” Markedet for økologiske kyllinger har generelt haft det vanskeligt i DanÂ?ƒ”Â?ÇĄ Â?‡Â? ‹ ĂžÂŒÂ‡Â„ÂŽÂ‹Â?Â?‡– vokser salget hurtigere end salget af konventionelle kyllinger Kyllingekød vinder i disse ĂĽr terrĂŚn i dansk dagligvarehandel pĂĽ bekostning af okse- og svinekødssalget, som er en smule vigende, men de høje priser pĂĽ økologiske kyllinger fastholder indtil videre økologisk fjerkrĂŚ i kategorien for nicheprodukter. Ă…rsagen er enkel. Prisen for en konventionel kylling skal nĂŚsten ganges med tre, hvis kunden foretrĂŚkker en økologisk kylling frem for en konventionel, og ifølge Rasmus Holgersen, kategorichef for fjerkrĂŚ RJ Ă€VN KRV &RRS HU GHQ PDUNDQWH prisforskel hovedĂĽrsagen til, at økologisk fjerkrĂŚ stadig fylder meget lidt i køledisken. Men der er mĂĽske bedre tider pĂĽ vej.

og kyllingekød som ’mere legale’ produkter end okse- og svinekød. - For de forbrugere handler det meget om sundhed og klima, men der er ingen tvivl om, at hvis økologisk fjerkrĂŚ skal blive rigtig stort, skal prisniveauet ligge et andet sted, O\GHU YXUGHULQJHQ IUD &RRS

- Ă˜kologiandelen for kyllinger er vokset til 5-6 procent mĂĽlt i vĂŚrdi, siger Rasmus Holgersen. VĂŚksten fortsĂŚtter - Generelt oplever vi en vĂŚkst i salget af fersk kylling pĂĽ 3-5 procent, og salget af økologiske kyllinger og andre kyllinger med høj velfĂŚrd vokser endnu hurtigere, siger Rasmus Holgersen. Han forventer, at salget vil fortV WWH PHG DW YRNVH GD Ă HUH DI GH forbrugere, som skĂŚrer ned pĂĽ deUHV NÂĄGIRUEUXJ EHWUDJWHU EnGH Ă€VN

Mere økologi i køledisken - Der er en klar fremgang i salget af økologiske kyllinger, men prisen er fortsat en vĂŚsentlig barriere for nogle kunder, da en hel fersk øko-kylling koster 119-135 kr. Vi ser dog et rigtig stort løft i salget, nĂĽr prisen sĂŚttes ned, og vi fx kommer under 100 kr. for en hel øko-kylling, skriver Nanna Louise Knudsen, kommunikationskonsulent i Salling Group. For at sikre økologisk fjerkrĂŚ til priser som kunderne vil betale, har Salling Group-kĂŚderne Bilka og Føtex netop lanceret kyllingekød pĂĽ frost i private label-serien Levevis. Éť KyllingelĂĽr 1000 g til 49 kr. Éť .\OOLQJHĂ€OHW J WLO NU jb@okologi.dk

GRÆSMÆLK

PÅ VEJ MOD FREMTIDENS FØDEVAREPRODUKTION?

Thise Mejeri lancerer en ny mælketype, der bygger på drømme og idéer om en helt ny måde at producere fødevarer på. Køerne, der producerer græsmælk, æder kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken – alt det, som koens fordøjelsessystem er designet til at kunne fordøje. Ingen majs, intet korn, ingen sojabønner eller andet, som kan spises af mennesker. ”FEED NO FOOD” – foder til køer og kalve – fødevarer til mennesker. Græsmælk for fremtiden!

Se mere på www.thise.dk

6

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FJERKRÆ

28. september 2018 nr. 637

Billedet til venstre: De kunstige kyllingemødre giver kyllingerne mulighed for at søge ly og mørke, nür de skal sove, og adskillelsen af vügne og sovende kyllinger KDU HQ PHJHW JDYQOLJ LQGà \GHOVH Sn kyllingernes adfÌrd. Foto: Tina Bøje Clausen Billedet til højre: Tina Bøje Clausen nyder at følge hønsene i Henrik Christensens hønsegürd. Foto: Irene Brandt.

Projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre nĂŚrmer sig sin afslutning, og allerede inden alle data er registreret, er det dokumenteret, at kunstige kyllingemødre har en Â?‡‰‡– ’‘•‹–‹˜ ‹Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ pĂĽ kyllingers og høners trivsel

Kunstige kyllingemødre giver rolige høns $) ,5(1( %5$1'7

I fem uger - fra kyllingerne var nyklĂŚkkede til de var voksne høner i en alder af 45 uger - har Tina Bøje &ODXVHQ IXOJW WR KÂĄQVHĂ RNNH L ÂĄNRORgisk ĂŚgproducent Henrik Christensen stalde ved Givskud. Til daglig er Tina Bøje Clausen planteavlsrĂĽdgiver i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, men qua sin baggrund som biolog med speciale i fjerkrĂŚ er hun tilknyttet projektet Bedre fra start med kunstige kyllingemødre, som Ă˜kologisk Landsforening gennemfører med støtter fra EU og Miljø- og Fødevareministeriet. - Jeg har mĂĽlt frygtsomheden EODQGW G\UHQH L WR Ă RNNH GD GH YDU kyllinger, hønnikerne og høner. Den HQH Ă RN KDYGH NXQVWLJH N\OOLQJHmødre i stalden, da de var kyllinger. 'HQ DQGHQ Ă RN KDYGH LNNH GHQQH mulighed, men voksede til i stalden pĂĽ traditionel vis, fortĂŚller Tina Bøje Clausen. MĂĽlingerne fandt sted, da kyllingerne/hønsene var henholdsvis 1, 7, 36 og 45 uger gamle. Udviklet til fasaner De kunstige kyllingemødre er oprindeligt udviklet til brug i fasanopdrĂŚt; men de giver ogsĂĽ god mening i større produktioner som for eksempel kyllinge- og ĂŚgproduktioner. I stedet for at varme hele stalden op til en starttemperatur pĂĽ 35-36 grader er det kun temperaturen under de kunstige kyllingemødre, der hĂŚves. I resten af stalden er temperaturen pĂĽ et par og tyve grader. Kyllingerne søger ind i mørket og var-

men under de kunstige kyllingemødre, nĂĽr de vil sove. Dermed adskilles de sovende kyllinger fra de vĂĽgne. Landmanden sparer med denne produktion penge til opvarming af hele stalden, og de vĂĽgne kyllinger gĂĽr ikke og piller ved de sovende kyllinger, som derfor heller ikke stresses under deres opvĂŚkst. - Dette er vigtigt, idet det hurtigt kan udvikle sig til fjerpilning, og det kan samtidig stresse kyllingerne. I projektet registrerer vi fjerpilning L Ă RNNHQH GD $QMD %ULQFK 5LEHUV forskning, som projektet tager udgangspunkt i, viser ret stor forskel pĂĽ fjerpilningen hos de høner, der havde haft kyllingemødre, kontra de høner, der ikke havde, siger Tina Bøje Clausen. MĂĽling af frygtsomhed '\UHQHV IU\JWVRPKHG L EHJJH Ă RNNH blev mĂĽlt ved hjĂŚlp af Novel Objectmetoden. Metoden gĂĽr ud pĂĽ, at dyrene prĂŚsenteres for et objekt, de aldrig før har set. Objektet placeres et sted blandt dyrene, hvorefter Tina Bøje Clausen starter et stopur og registrerer, hvor mange dyr der nĂŚrmer sig objektet eller kommer i direkte kontakt med det. Dette gøres for hvert 20 sekund i 3 minutter. Tina Bøje &ODXVHQ JHQWDJHU SURFHGXUHQ Ă HUH steder i samme stald, og den gentages hver dag i begge hold. -HJ YDOJWH DW WDJH Ă€UH ORNDOLWHWHU inden for i begge hold hver dag i registreringsugen og yderligere 2-4 lokaliteter udenfor eller pĂĽ verandaen i ĂŚglĂŚggerstalden, fortĂŚller Tina Bøje Clausen. Hun fortĂŚller ogsĂĽ, at selvom kyllingerne havde adgang til udearealet

i opdrÌtsstalden, blev dette ikke brugt, da det var i vinterperioden, og vejret var meget koldt og blÌsende. Tolkning af resultaterne Projektet vil blive afsluttet hen over efterüret i ür, men allerede nu er Tina Bøje Clausen klar til at fortÌlle om, hvad hun har observeret i staldene hos Henrik Christensen. - I første leveuge ser det ud til, at frygtsomheden har vÌret mindst hos de kyllinger, som ikke har haft en kunstig kyllingemor. Men derefter er der i de tre andre registreringsperioder observeret mindst frygtsomhed hos kyllinger og høner, der er opdrÌttet med kunstige kyllingemødre. Derfor kan vi konkludere, at der er en tendens til, at kyllinger opdrÌttet med kunstige kyllingemødre udviser mindre frygtsom adfÌrd i forhold til kyllinger opdrÌttet pü normal vis, siger Tina Bøje Clausen. Hun lÌgger ikke skjul pü, at hun har nydt disse afbrÌk i hverdagen som landbrugsrüdgiver. - Jeg har füet lov til at nørde med et omrüde, som interesserer mig meget. Og sü er det en stor tilfredsstillelse at se, at isÌr de høns, der er vokset op med adgang til en kunstig kyllingemor trives, er nysgerrige og KDU HQ PHJHW à RW IMHUGUDJW VLJHU 7LQD Bøje Clausen. I Henrik Christensens produktionsanlÌg anvendes gulvopdrÌt med brune økologiske ÌglÌggere. Der vil senere pü üret vÌre resultater for fjerdragt, brystbenskader, dødelighed og gulvÌg. Projektets resultater vil blive formidlet dels pü videoopslag pü YouTube og en vejledning, som vil indeholde resultaterne.

Frygtsomhed (Novel Object) 45 40 Gns. antal tilnĂŚrmelser

KYLLINGEMĂ˜DRE

35 30 25 20 15 10 5 0 Uge 1U

Ug ge 7 Kyllingemødre

Uge 36

Uge 45

Kontrol

Frygtsomhed: I andre studier er der fundet en sammenhÌng mellem aggressivitet og frygtsomhed. Mindre frygtsomme dyr giver mindre aggressive dyr. De har ogsü vist, at stor frygtsomhed giver større sandsynlighed for, at fjerpilning opstür. Man kan ogsü forvente, at mindre frygtsomhed mindsker sandsynligheden for klumpning, som kan resultere i stort dødsantal. 3URMHNWHW KDU WDJHW XGJDQJVSXQNW L $QMD %ULQFK 5LEHUV YLGHQVNDEHOLJH arbejde. Og i projektet vil der blive lavet en lille video i oktober, hvor $QMD %ULQFK 5LEHU YLO NRPPHQWHUH VLQH IXQG RJ 7LQD %¥MH &ODXVHQ vil holde det op imod det, hun fandt i projektet: Bedre fra start med kunstige kyllingemødre.

$UWLNOHQ HU VNUHYHW L SURMHNWHW %HGUH IUD VWDUW PHG NXQVWLJ N\OOLQJHP¥GUH 3URMHNWHW HU VW¥WWHW DI )MHUNU DIJLIWVIRQGHQ IRU /DQGEUXJ 'HQ (XURS LVNH )RQG for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

TEMA: FJERKRÆ

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

28. september 2018 nr. 637

Blümuslingeskaller har vist sig at vÌre et rigtigt godt underlag i overgangen mellem hønsegürd og veranda. Skallerne drÌner jorden, sü den ikke bliver mudret, og kyllingerne elsker at gü og pikke i skallerne.

Man skal ikke eje for at have ejerskab To unge landmĂŚnd omsatte teori til praksis, da de lejede sig ind i nybyggede kyllingestalde. Nu producerer de 125.000 kyllinger om ĂĽret, opdrĂŚtter stude og passer mere end 400 ha økologisk og biodynamisk landbrugsjord KYLLINGEOPDRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det er to ĂĽr siden, Nikolaj Bonvang Dalsgaard og Andreas DamkjĂŚr Barsøe blev økologiske kyllingeproducenter i en nybygget stald pĂĽ SkyttegĂĽrden, som de lejer af Kurt Jessen. Siden er det gĂĽet stĂŚrkt, og i dag har de to unge landmĂŚnd ansvaret for produktionen pĂĽ begge Kurt Jessens ejendomme, som de nu forpagter, hvilket betyder, at de ud over at vĂŚre kyllingeproducenter nu ogsĂĽ opfeder biodynamiske stude og dyrker 345 ha biodynamiske planteavl med blandt andet rødbeder og brødkorn samt 60 ha økologisk planteavl. Tre fagudvalg inden for MĂŚlk, Kød og Planteavl fra Ă˜kologisk Landsforening besøgte i begyndelsen af september gĂĽrdene, der ligger ved Haderslev, for at høre om det vellykkede generationsskifte og om driften pĂĽ gĂĽrdene. Skrev opgave om kyllinger BĂĽde Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe er agrarøkonomer, og Nikolaj Dalsgaard, der er svigersøn til Kurt Jessen, var allerede udset til at forpagte SkyttegĂĽrden, da Kurt Jessen købte ejendommen i 2014. - Jeg skrev pĂĽ agrarøkonomuddannelsen opgave om kyllingeproduktion pĂĽ SkyttegĂĽrden, og det har vĂŚret spĂŚndende at afprøve teorien i virkeligheden, fortalte Nikolaj Dalsgaard. Men inden havde han truffet Andreas Barsøe pĂĽ en fĂŚlles arbejdsplads, og de to blev hurtigt enige om at etablere et IS, som i dag er blevet til 2: Ét, der producerer kyllinger, og ĂŠt der stĂĽr for planteavlen pĂĽ de to ejendomme. Nyt koncept Dalsgaard & Barsøe IS producerer i dag 125.000 økologiske kyllinger.

Produktionen er godkendt af Dyrenes Beskyttelse, og kyllingerne sĂŚlges under Danpos Danske FamiliegĂĽrde-label. - Vi starter med de daggamle kyllinger i tre mindre opstartsstalde Ă 250 kvm. Her gĂĽr kyllingerne i godt WUH XJHU LQGHQ GH Ă \WWHV RYHU L HQ af de store stalde. Det giver os mulighed for at producere dobbelt sĂĽ meget pĂĽ nĂŚsten det samme areal. Samtidig med at vi ikke skal varme store stalde op, mens kyllingerne er helt smĂĽ, fortalte Nikolaj Dalsgaard. Inden Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard lagde sig fast pĂĽ, hvordan deres nye stalde skulle indrettes, var de pĂĽ bedriftsbesøg hos andre kyllingeproducenter for at blive inspireret til deres egen produktion. - Vi tog det bedste med fra de stalde, vi besøgte, fortalte Andreas Barsøe. Og konklusionen er, at de har valgt rigtigt, for produktionen fungerer upĂĽklageligt, og dødeligheden er nede pĂĽ 1 pct. pĂĽ de bedste hold. Kyllingerne har fra start halm i staldene samt baller og siddepinde. I hønsegĂĽrden er der lagt skaller fra blĂĽmuslinger i den kritiske overgang mellem verandaen, hvor kyllinger fĂĽr grovfoder, og hønsegĂĽrden, hvor de kan fouragere. HønsegĂĽrdene dĂŚkker et areal pĂĽ ni ha, og for at trĂŚkke kyllingerne ud pĂĽ hele arealet blev der sidste ĂĽr plantet frugttrĂŚer i den del af hønsegĂĽrdene, der er nĂŚrmest staldene. PĂĽ ydersiden af frugttrĂŚerne blev der i forĂĽret plantet 400 poppeltrĂŚer, men tørken i sommer har taget livet af en meget stor del af poplerne. Kønssorterede kyllinger - Vi eksperimenterer en del for at Ă€QGH GHQ EHGVWH PnGH DW SDVVH N\Olingerne pĂĽ. Og i kraft af, at vi starter ud med et nyt hold hver 14. dag, sĂĽ kan vi hurtigt ĂŚndre tiltag, som ikke virker og implementere det, som dur, forklarede Nikolaj Dalsgaard.

Fra venstre: Andreas Barsøe, Nikolaj Dalsgaard og Kurt Jessen, som er i gang med et generationsskifte. Kurt Jessen ejer bygninger og jord, som de to unge landmÌnd lejer.

Kyllingerne er kønssorterede, sü HQ à RN HQWHQ HU SFW KDQHN\Olinger eller 100 pct. hønniker. Hanekyllingerne vokser hurtigere end hønnikerne, og erfaringerne fra Skyttegürden er, at mixhold er en meget dürlig idÊ, fordi hanekyllingerne kÌmper om hønnikerne. Glidende generationsskifte Her og nu er alle parter tilfredse med fordelingen, hvor Kurt Jessen ejer ejendommene, mens han arbejder som ansat hos IS-selskaberne, som stür for driften af ejendommene. Pü sigt kan Kurt Jessen godt forestille sig at lÌgge ejendommene ind i et selskab, som Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe kan købe sig ind i. - I første omgang vil vil gerne eje for eksempel det hus, vi hver isÌr bor i. Sü vi har fast ejendom, vi kan opbygge frivÌrdi i; men her og nu handler det ogsü om, at vi bestemt ikke behøver at eje gürden for at føle ejerskab for den produktion, vi stür for i lejede bygninger og pü lejet jord, sagde Andreas Barsøe.

Fü ny indtjening til din bedrift - invester i mobilt landbrug Fuldautomatiske mobile hønsehuse - lukker/übner selv - altid rene Ìg

Mobile malkestalde - udnyt alle arealer 100 % Alt i løsninger til staldinventar

PS - vi har ogsĂĽ til fĂĽrestalde Udstyr til mobilt landbrug der er til at betale se

overbyexportconsulting.com Ring 20 59 51 16 i dag - gode tilbud varer ikke evigt tov@exportconsulting.com

7

8

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FJERKRÆ

28. september 2018 nr. 637

Der er udsigt til god økonomi i grÌsprotein I Foulum er forskerne langt fremme med udviklingen af den teknologi, der skal omdanne grÌs til proteinfoder til en-mavede dyr

PROTEINFODER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Inden for fem ĂĽr kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljø- og klimaaftryk matche eksisterende proteinprodukter pĂĽ bĂĽde pris og kvalitet pĂĽ centrale markedsomrĂĽder inden for foder og fødevarer. SĂĽden lyder visionen fra Det Nationale Bioøkonomipanel, som blev prĂŚsenteret pĂĽ et seminar pĂĽ Foulum medio september. - Panelets mĂĽl er, at der inden for fem ĂĽr er etableret en kommerciel produktion af bĂŚredygtige proteinholdige rĂĽvarer fra landbaseret produktion, akvatiske kilder og fra industriens rest- og sidestrømme til bĂĽde foder og fødevareformĂĽl med bedre miljø- og klimaaftryk end de eksisterende produkter, sagde medlem af panelet Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet, AU, da han prĂŚsenterede panelets arbejde. - Vi arbejder hen imod, at op mod en tredjedel af Danmarks import af foderprotein inden for en kortere ĂĽrrĂŚkke er erstattet med foderprotein baseret pĂĽ danske proteinkilder. Og at dansk producerede proteinkilder skal vĂŚre økonomisk og miljømĂŚssigt bĂŚredygtige. Samtidig med at produkternes funktionalitet mindst er lige sĂĽ gode som eksisterende produkter, sagde Uffe Jørgensen. Hans kollega fra AU, Jørgen Eriksen, har undersøgt kvaliteten af proteinet i forskellige grøntafgrøder. Hans konklusion er, at de bedste proteinudbytter opnĂĽs i bĂŚlgplanter med lidt grĂŚs. - Afgrøden skal enten slet ikke gødes eller gødes meget lidt. Jo mere gødning - des mere grĂŚs i afgrøden, hvilket fører til proteinindhold af ringere kvalitet, sagde Jørgen Eriksen. Han anbefalede, at man tĂŚnker sideeffekter ind i produktionen af proteinfoder: - En proteinafgrøde kan binde NY OVWRI ELGUDJH WLO NXOVWRĂ DJULQJ og bedre biodiversitet. Dermed har en proteinafgrøde potentiale til at vĂŚre et N-virkemiddel, sagde Jørgen Eriksen. ‹Ž‘–ƒÂ?ÂŽ§Â‰ ˆ¤Â” ƒĎ?ŽÞ•‡” Morten Ambye-Jensen fra AU er leGHU DI GHW ELRUDIĂ€QHULQJVSLORWDQO J pĂĽ Foulum, der laver forsøg med udvinding af protein fra kløvergrĂŚs L ,&52)6 SURMHNWHW 2UJDQRĂ€QHU\ +DQ fortalte pĂĽ temadagen om de erfaringer, der er høstet indtil nu, og at erfaringerne fra pilotanlĂŚgget nu skal omsĂŚttes i et større anlĂŚg, som til

Q VWH VRPPHU VNDO DĂ ÂĄVH SLORWDQlĂŚgget i Foulum. 3n ELRUDIĂ€QDGHULHW QHGGHOHV NOÂĄvergrĂŚsset, og saften presses ud af GHW Ă€QGHOWH PDWHULDOH , VDIWHQ VNHU der derefter en proteinnedfĂŚldning gennem fermentering, og proteinet separeres fra resten af saften, der bliver til brunsaft, som med fordel kan anvedes i biogasanlĂŚg, som gødning eller foder. Proteinet fra saften opkoncentreres til en pasta, som kan bruges til foder til en-mavede dyr som fjerkrĂŚ og svin. Fiberpulpen, som saften er presset af, er god at ensilere og bruge som kvĂŚgfoder. - Vi arbejder pĂĽ at opnĂĽ en proteinkoncentration pĂĽ mindst 45 pct. i pastaen ved kun at anvende biomasse af høj kvalitet og gennem en effektiv processering og proceskontrol, fortalte Morten Ambye-Jensen. Han forventer, at produktion af proteinfoder kan blive økonomisk bĂŚredygtigt, hvis alle fraktioner fra produktionen kan anvendes. Lene Stødkilde-Jørgensen fra AU har i laboratoriet lavet en smĂĽskalaudvinding af protein svarende til processen i pilotanlĂŚgget. Hendes forsøg viser, at det faktisk er muligt at nĂĽ op pĂĽ en proteinkoncentration pĂĽ +45 pct. - Men det krĂŚver stor opmĂŚrksomhed pĂĽ rĂĽvarekilden, slĂŚtstrategien og pĂĽ at fĂĽ mest mulig protein i pastaen, hvilket blandt andet kan ske, ved at man opslĂŚmmer pulpen efter første presning og derefter presser saft af biomassen ĂŠn gang mere, sagde Lene Stødkilde-Jørgesen. Hun tilføjede: - Derudover er det vigtigt, at man fĂĽr stoppet oxideringsprocessen i biomassen - for eksempel ved at tilsĂŚtte enzymer - da denne proces krydsbinder proteiner, hvilket fører til lavere fordøjelighed og lavere udbytte i proteinkoncentratet. Sunde fedtsyrer i kyllingekød Søren Krogh-Jensen fra AU prĂŚsenterede en rĂŚkke forsøg med fodring af husdyr med produkter fra biorafĂ€QHULQJVSURFHVVHQ Forsøgene viser, at pulpen er let at ensilere til en tiltalende ensilage. Og at køer, der fodres med denne ensilage fĂĽr en højere mĂŚlkeydelse, end hvis de fodres med kløvergrĂŚsensilage. Tilsvarende er der lavet foderforsøg med proteinpastaen pĂĽ besĂŚtninger med svin og fjerkrĂŚ. Forsøget viste, at ĂŚdelysten hos svin er god, at fordøjeligheden af aminosyrer fra grønprotein var lavere end for sojaskrĂĽ, og at fordøjelighe-

den af aminosyrer forventes at stige med stigende proteinindhold i grønproteinet. Tilsvarende viste forsøgene, at kyllinger, der fodres med grønprotein med et forholdsvis lavproteinholdigt SFW SURWHLQIRGHU YRNVHGH Ă€QWmed en foderblanding, svarende til 13 pct. totalrĂĽprotein fra grønproteinkoncentrat. Samtidig medførte fodringen med proteinfoder en gunstig DĂ HMULQJ DI Q IHGWV\UHU L NÂĄGHW Bedre økonomi for planteavleren Niels Tvedegaard fra Københavns Universitet, KU, har regnet pĂĽ den økonomiske bĂŚredygtighed forbundet med dyrkning af kløvergrĂŚs til proteinfoder. - Sammenlignet med andre afgrøder kan en planteavler forbedre sin økonomi med 900 kr. pr. ha ved dyrkning af kløvergrĂŚs til proteinfoder, lød konklusionen fra Niels Tvedegaard. Omvendt mener han, at det kan blive svĂŚrt at fĂĽ en god økonomi i anvendelsen af restprodukter fra ELRUDIĂ€QHULQJVSURFHVVHQ L ÂĄNRORJLVN biogasanlĂŚg, sĂĽ lĂŚnge det er tilladt at benytte konventionel gylle pĂĽ økologiske marker. Marie Trydeman Knudsen fra AU har tilsvarende lavet beregninger pĂĽ den miljømĂŚssige bĂŚredygtighed ved produktion af proteinfoderet: - Foreløbige resultater tyder pĂĽ, at økologisk protein fra grĂŚsblandinger har et klimaaftryk, der er sammenligneligt eller lavere end importeret kinesisk soja, sagde Marie Trydeman Knudsen. Hun fortsatte: - Lokalt produceret protein krĂŚver mindre transport, reducerer presset pĂĽ arealforbrug for foderproduktion til enmavede, økologiske husdyr og kan bidrage til højere biodiversitet fra mangeartsgrĂŚsblandinger. Interesserede landmĂŚnd Erik Fog fra Seges prĂŚsenterede en interessentanalyse, der har afdĂŚkket holdninger, barrierer og incitamenter for etablering af produktion af økologisk grĂŚsprotein i Danmark. - Analysen viser, at der er bred og omfattende interesse blandt alle aktørgrupper for grĂŚsprotein. Og de betragter proteinfoder som mere bĂŚredygtigt, sagde Erik Fog. Han fortsatte: - Der er solid efterspørgsel efter økologisk proteinfoder i Danmark, og hvis prisen er rigtig ogsĂĽ efter grĂŚsprotein. Men der er ogsĂĽ usikkerheder hos interessenterne om for eksempel fodervĂŚrdien af grĂŚsproteinet samt organisering af vĂŚrdikĂŚden, hvor isĂŚr transportudfordringen skal løses.

0RUWHQ $PE\H -HQVHQ YLVWH HIWHU VHPLQDUHW UXQGW Sn SLORWDQOÂ JJHW L )RXOXP KYRU NOÂĄYHUJUÂ V UDIĂ€QHUHV WLO SURWHLQIRGHU WLO HQPDYHGH G\U

7R Y UGLIXOGH SURGXNWHU IUD ELRUDIÀQHULQJHQ L )RXOXP ‘YHUVW SURWHLQSDVWDHQ VRP NDQ DQYHQGHV VRP SURWHLQIRGHU WLO HQPDYHGH G\U 1HGHUVW SXOSHQ VRP L HQVLOHUHW IRUP HU YHOHJQHW WLO NY JIRGHU

TEMA: FJERKRÆ

28. september 2018 nr. 637

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Nyt danskproduceret mobilt hønsehus har plads til 540 høner Flemming Haugaard har udviklet et mobilt hønsehus, som lever op til både miljøregler og økologiregler MOBILE HØNSEHUSE $) 7,1$ % -( &/$86(1 'HU ÀQGHV HIWHUKnQGHQ HQ GHO IRUVNHOOLJH IRUPHU IRU PRELOH KXVH WLO K¡QV /RYJLYQLQJHQ Sn RPUnGHW HU VWDGLJ PHJHW XNODU Vn PDQ Pn RJVn Jn LQG L GHW PHG nEQH NRUW RYHU IRU NRPPXQHQ VRP L GH ÁHVWH WLOI OGH KDU Y UHW SRVLWLYH RYHU IRU PRELOH K¡QVHKXVH 6n O QJH GHU LNNH IRUHOLJJHU HW E\JJHEODG IRU GHQQH W\SH KXVH I¡OJHV GH J QJVH UHJOHU L IRUKROG WLO PLOM¡ RJ KXVG\UORYJLYQLQJHQ , SURMHNWHW 8GYLNOLQJ DI PRELOH VWDOGV\VWHPHU PHG IRNXV Sn VYLQ RJ IMHUNU L HU YL L JDQJ PHG DW LQGVDPOH YLGHQ RPNULQJ GH QXY UHQGH W\SHU PRELOH KXVH GHU DQYHQGHV L 'DQPDUN +HULEODQGW NDQ Q YQHV GHQ W\VNH PRGHO VRP PDQJH KDU Y UHW IDVFLQHUHW DI QHPOLJ + KQHU PRELO GHQ DXVWUDOVNH &KLFNHQ &DUDYDQ 1LHOV 1¡UVNRYV 'HW 0RELOH +¡QVHKXV VRP KDQ KDU XGYLNOHW L VDPDUEHMGH PHG NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 7RSN UJDDUGV &DPSLQJK¡QV VRP VHOYVDJW ERU L FDPSLQJYRJQH RJ )OHPPLQJ +DXJDDUGV KHOW Q\H +DXJDDUG , GHQQH DUWLNHO VHU YL OLGW Q UPHUH Sn +DXJDDUG VRP HU GHW Q\HVWH GDQVN SURGXFHUHGH PRELOH K¡QVHKXV Sn PDUNHGHW Erfaren hønsemand 0DQJH LQGHQ IRU IMHUNU EUDQFKHQ NHQGHU )OHPPLQJ +DXJDDUG RJ PDQ Pn VLJH DW GHU KpU HU WDOH RP HQ HUIDUHQ K¡QVHPDQG +DQV Q\HVWH SURIHVVLRQ HU GRJ KRV /DQGPHFR VRP DUHD VDOHV PDQDJHU L 'DQPDUN 1RUJH RJ 6YHULJH 'HUIRU HU PDWHULDOHUQH WLO KDQV Q\H PRELOH K¡QVHKXV VHOYI¡OJHOLJ RJVn IUD /DQGPHFR 3URWRW\SHQ VWnU KRV 6NRYJDDUG L 7KHP +XVHW HU E\JJHW Vn GHW RYHUKROGHU PLOM¡UHJ-

Flemming Haugaard og hans Haugaard 500 på Skovgaard ved Them. OHUQH RJ GH ¡NRORJLVNH UHJOHU L 'DQPDUN RJ +DXJDDUG NDQ UXPPH RS WLO K¡QHU 3n 6NRYJDDUG JnU GHU RPNULQJ K¡QHU L KXVHW Hus med veranda ,QGPDGHQ L KXVHW HU E\JJHW RS VRP HW HWDJHDQO J RJ HU GHUPHG SODFHUHW L PLGWHQ YHUVW HU GHU VLGGHSLQGH PHG J¡GQLQJVEnQG XQGHU 'HUQ VW NRPPHU UHGHUQH VRP EHVWnU DI I OOHVUHGHU PHG DVWUR WXUI XQGHUODJ 5HGHUQH NDQ OXNNHV DI RJ GH KDU HQ K OGQLQJ Vn JJHQH WULOOHU QHG Sn HW J¡GQLQJVEnQG XQGHU UHGHUQH 9DQGIRUV\QLQJHQ HU GLUHNWH IUD HQ YDQGVODQJH VRP V WWHV WLO V\VWHPHW RJ K¡QHUQH NDQ GULNNH YDQG YLD GULNNHQLSOHU SODFHUHW XPLGGHOEDUW XGHQ IRU UHGHNDVVHUQH Sn EHJJH VLGHU )RGHUHW HU SODFHUHW Sn JXOYHW L VWRUH EHKROGHUH 3n GHQQH W\SH PRELOH

Siddepinde sektionen øverst i vognen, dernæst rederne med drikkenipler placeret umiddelbart uden for rederne.

K¡QVHKXV HU GHU HQ Q\ IHDWXUH 'HU HU ODYHW HQ YHUDQGD L EHJJH VLGHU 9HUDQGDHQ HU RPJLYHW DI HQ GXJ SUHVHQQLQJ VRP QHPW IMHUQHV KYLV GHW EOLYHU YDUPW RJ OHW V WWHV RS IRU DW GHW JLYHU O , +DXJDDUG KXVHW Sn 6NRYJnUGHQ HU GHU HQ GHO GHU N¡UHU DXWRPDWLVN /nJHUQH Sn VLGHUQH nEQHU RJ OXNNHU DXWRPDWLVN /\VHW LQGH L KXVHW W QGHU RJ VOXNNHU DXWRPDWLVN RJ KDU HQ RS QHGWRQLQJVHIIHNW Sn RPNULQJ PLQ 'HU HU RJVn HQ GHO VRP N¡UHU PDQXHOW cEQH OXNNH DI ORIWVYLQGXHUQH IRU YHQWLODWLRQ RSI\OGQLQJ DI IRGHUEHKROGHUQH LQGVDPOLQJ DI J RJ XGPXJQLQJ 'RJ HU GHU VDW HW JJHEnQG LQG Vn GH J VRP UXOOHU QHG Sn EnQGHW YHG KM OS DI HQ VNUDOGHQ¡JOH OHW WU NNHV KHQ WLO GHQ HQH HQGH KYRU GHU HU ODYHW HQ VHNWLRQ WLO SDNQLQJ DI J JJHQH

E UHV GLUHNWH Sn N¡O QnU GH HU LQGVDPOHW *¡GQLQJVEnQGHW IRUHJnU Sn VDPPH PnGH Vn GHU NDQ N¡UHV HQ IURQWO VVHU LQG XQGHU EnQGHW *¡GQLQJHQ WU NNHV XG WLO IURQWO VVHUHQ YHG KM OS DI HQ VNUDOGHQ¡JOH Hegn holder ræven ude 5XQGW RP PDUNHQ PHG GHW PRELOH K¡QVHKXV HU GHU VDW HW Á\WEDUW KHJQ VRP Á\WWHV PHG UXQGW 'HUXGRYHU HU GHU VDW HQ HQNHOW VWU¡PI¡UHQGH WUnG W W YHG MRUGHQ IRU DW KROGH U YHQH Y N 'HWWH KDU YLUNHW LQGWLO YLGHUH 3ULVHQ Sn +DXJDDUG ODQGHU Sn RPNULQJ NU K¡QHSODGV Vn HU GHW YLJWLJW DW In HQ JRG SULV IRU VLQH J 6NRYJDDUG KDU GHUHV HJHQ JnUGEXWLN KYRUIUD DOOH SURGXFHUHGH J V OJHV $QGUH KDU InHW NRQWDNW WLO ORNDOH N¡EP QG HOOHU NDQWLQHU $I-

Æggerummet for enden af vognen. Æggene triller ned på dette bånd, som kan trækkes ud manuelt via skraldenøglen til højre.

V WWHV JJHQH YLD JnUGEXWLN HOOHU YHMVDOJ HU GHW W\SLVN J IRU NU $IV WWHV WLO N¡EPDQG HOOHU NDQWLQHU YLO SULVHQ RIWH Y UH ODYHUH Tina Bøje Clausen er planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Forbered dig ,QGHQ N¡EHW DI HW PRELOH K¡QVHKXV VNDO PDQ J¡UH RS PHG VLJ VHOY ɻ +YRU PDQ YLO DIV WWH VLQH J ɻ .DQ PDQ RSQn HQ UHQWDEHO SULV IRU JJHQH ɻ +YRU PHJHW DUEHMGH PDQ HU YLOOLJ WLO DW O JJH L SDVQLQJHQ DI K¡QV RJ KXVHQH

Gødningsbåndet stikker ud i bagenden på vognen. Gødningsbåndet kan trækkes ud via en skraldenøgle.

10

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

28. september 2018 nr. 637

Landbruget skal have et klimaløft – og belønnes for det Politikerne bør i efterĂĽrets klimaforhandlinger have fokus pĂĽ at motivere landmĂŚnd til at tage klimaansvar, mener Ă˜kologisk Landsforening. Og der skal følge betaling med KLIMAPOLITIK AF LINE SKOUBOE

Klimaet er for alvor kommet pü dagsordenen efter den ekstraordinÌrt varme og tørre sommer. Og dette fokus strÌkker sig ind i efterüret, hvor politikerne pü Christiansborg skal forhandle en ny klimapolitik pü plads. Her er landbruget, som stür for cirka 20 pct. af Danmarks samlede klimabelastning, et vigtigt omdrejningspunkt.

Ă˜kologisk Landsforenings klimaudspil ’Klimaet kalder pĂĽ handling’, som foreningen lancerede i august, har givet positive reaktioner fra politikere, fortĂŚller politisk direktør Paul Holmbeck. - Vores klimaudspil bliver taget godt imod. Dels fordi den er ambitiøs, og økologer selv tager et klimaansvar. Og dels fordi vi har en tilgang om at skabe en klimapolitik, hvor landmĂŚnd er medspillere og fĂĽr stor frihed til at vĂŚlge mellem effektive klimahandlinger, siger han. Ikke i nĂŚrheden af at vĂŚre i mĂĽl Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, lĂŚgger sĂŚrligt vĂŚgt pĂĽ behovet for en styrket klimagaranti i økologien. Det vil sige kulstofbindingskrav i EU’s økologiregler, samt forskning, og udvikling der bringer økologi videre i forhold til klimaperformance. Klimapolitikkens syv principper skal dog ikke kun motivere økologer

til mere klimahandling, men ogsĂĽ de konventionelle landmĂŚnd. - Vi møder ofte spørgsmĂĽl og pĂĽstande om, at det konventionelle landbrug er bedre pĂĽ klimaet, fordi der er højere udbytter og dermed mindre klimabelastning pr. kilo mad. Andre organisationer har virkelig travlt med den historie. Men vores respons er, at det er meningsløst med fnidder om de smĂĽ forskelle, der er i dag, nĂĽr ingen - hverken den konventionelle eller økologiske produktion - er i nĂŚrheden af at vĂŚre i mĂĽl med klimaindsatsen. Alle skal sĂŚnke klimapĂĽvirkning meget markant, sĂĽ lad os samarbejde om nye løsninger sammen og hver for sig. ‘NRORJHU KDU IDW L Ă HUH DI GH YLJWLJH løsninger i forhold til sĂŚdskifte m.m., der sikrer kulstofbinding, mindre husdyrintensitet og fravalg af energikrĂŚvende kunstgødning. Men alle skal have et klimaløft, understreger Paul Holmbeck.

Belønning af klimavenlig adfĂŚrd Ă˜L’s klimaplan lĂŚgger op til øget kulstofbinding i hele landbruget — og betaling for det. Planen skal fremme dyrkningssystemer og sĂŚdskifte med mere grĂŚs, efterafgrøder, trĂŚer og buske, som trĂŚkker kulstof ud af atmosfĂŚren og lagrer det i jorden. - Hvis landbruget som helhed skal levere dette klimatiltag, er det afgørende, at der følger betaling med. Tiden er inde til at omlĂŚgge EU’s landbrugsstøttesystem, sĂĽ pengene bruges til at belønne og fremme klimavenlig adfĂŚrd - herunder isĂŚr kulstofbinding, siger Paul Holmbeck og understreger samtidig, at helheden skal indtĂŚnkes, sĂĽ klimavirkemidlers andre positive effekter – som øget biodiversitet og mere økologi - indgĂĽr i prioriteringen, samt at virkemidlerne vurderes og tilpasses, sĂĽledes at klimainitiativer ikke sker pĂĽ bekostning af andre mĂĽl som dyrevelfĂŚrd, økologi eller naturpleje.

- I respons pü de modeller for klimaafgifter, som cirkulerer blandt politikere og organisationer, lÌgger vi vÌgt pü at sikre, at eventuelle afgiftsmodeller ikke skal ramme skÌvt i forhold til økologi. For eksempel modellen fra det miljøøkonomisk Rüd, hvor der lÌgges en afgift pü kvÌg, og sü kan landmanden reducere eller undgü afgiften ved at foretage klimavenlige handlinger. 'HVY UUH HU GHU à HUH PRGHOOHU KYRU de handlinger, som landmanden kan bruge til at reducere afgiften, er tiltag som gylleforsuring og Ìndret fodring, som økologer enten ikke mü eller ikke vil lave. Sü vi arbejder for tiltag, som passer til økologisk drift, og for at økologer für anerkendelse for det, de gør allerede i dag, siger Paul Holmbeck.

Line Skouboe er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

Forslag til Finanslov: Ă˜kologisk vĂŚkst- og udviklingspakke Ă˜kologisk Landsforening foreslĂĽr ekstra 80 milŽ‹‘Â?‡” Â’¤ Ď?‹Â?ƒÂ?•Ž‘˜‡Â? –‹Ž den økologiske sektor. ’‡…‹Ď?‹Â?– –‹Ž ˜‹†‡”‡—†˜‹Â?ling og kompetenceløft i landbruget, til eksportfremme og omstilling af offentlige køkkener samt økologiske forskningsmidler FL19 AF JOACHIM KJELDSEN

Ă˜kologisk Landsforenings forslag til Ă€QDQVORYHQ IRU VLJWHU HIWHU DW genvinde nogle af de midler, som har bragt Danmarks i en international førerposition, men som i de senere ĂĽr er reduceret betragteligt. - Det er slĂĽende, at netop som den danske økologipolitik bliver nomineret af FN som verdens bedste økologipolitik, sĂĽ er vĂŚsentlige dele af denne politik blevet afmonteret de senere ĂĽr i konkurrence med blandt andet Landbrugspakken. Vi har sat os for at genvinde terrĂŚn i ĂĽr og de kommende ĂĽr. Dansk økologipolitik virker - den skaber nye markeder, ny viden og nye muligheder for de økologiske landmĂŚnd, siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Ă˜kologisk Landsforening. Flere penge til FĂ˜L Ă˜kologisk Landsforenings ĂŚndringsIRUVODJ WLO UHJHULQJHQV Ă€QDQVORYVforslag indebĂŚrer blandt andet en forøgelse af den faste, ordinĂŚre bevilling til Fonden for Ă˜kologisk Land-

EUXJ PHG PLOOLRQHU NURQHU nUOLJW L nUHQH )RNXV VNDO OLJJH pĂĽ uddannelse og kompetencebygning hos økologiske landmĂŚnd samt støtte til udvikling- og demonstration af innovativ økologisk praksis. - Midlerne skal understøtte den nødvendige videreudvikling af økologisk produktion, give bedre resultater for natur, miljø, klima og dyrevelfĂŚrd samtidig med, at de mange nye økologiske producenter fĂĽr succes med økologi, regelovertrĂŚdelser forebygges, og økologisk landbrugs konkurrencedygtighed styrkes, siger Paul Holmbeck. Bevillingen vil vĂŚre er et positivt bidrag som erstatning for besparelser de senere ĂĽr, selv om det ikke YLO EULQJH Ă€QDQVLHULQJ DI ÂĄNRORJLVN udviklings- og uddannelsesstøtte

tilbage til tidligere niveauer. Alene lukning af erhvervsstøtte-ordningen under Landdistriktsprogrammet reGXFHUHGH GLVVH DNWLYLWHWHU PHG millioner kroner ĂĽrligt. Markedet er drivkraft Forslaget indeholder ogsĂĽ en forøgelse af bevillingen fra Landbrugspakken til økologisk eksport og vĂŚkst i Danmark, herunder de offentlige køkkener, under Fonden for Ă˜kologisk Landbrug. Bevillingen er i dag pĂĽ 30 millioner kroner ĂĽrligt, men under nedtrapning. Ă˜kologisk Landsforening foreslĂĽr en forøgelse til 40 millioner kroner ĂĽrligt i perioGHQ - Vi foreslĂĽr, at pengene fokuseres pĂĽ eksportfremme, forbrugeroplysning, videreudvikling af hjemme-

markedet, herunder udbredelse af økologi hos bĂĽde offentlige- og private spisesteder, hvor Danmark er førende i dag. Markedet bruges som drivkraft for yderligere omstilling i landbruget til gavn for miljø, natur, dyrevelfĂŚrd, drikkevandsbeskyttelse og økonomisk udvikling i landbruget og landdistrikterne, siger Paul Holmbeck. Bevillingen muliggør en fastholdelse af effektivt offentligt engagement i økologisk eksportfremme og markedsudvikling pĂĽ et lidt højere niveau end i dag, dog pĂĽ et lavere niveau end i 00’erne. - IsĂŚr pĂĽ omrĂĽdet ’omstilling af offentlige køkkener’ vil vi fortsat halte efter de øremĂŚrkede bevillinger GHU On Sn PLOOLRQHU kroner ĂĽrligt, siger Paul Holmbeck.

Markedet bruges som drivkraft for yderligere omstilling i landbruget, til gavn for miljø, natur, dyrevelfÌrd, drikkevandsbeskyttelse og økonomisk udvikling i landbruget og landdistrikterne

40 mio. kr. ĂĽrligt til forskning , UHJHULQJHQV Ă€QDQVORYVXGVSLO HU GHU ikke sat midler af til det økologiske forskningsprogram ICROFS. Ă˜kologisk Landsforening foreslĂĽr, at der øremĂŚrkes 40 millioner kroner ĂĽrligt WLO ÂĄNRORJLIRUVNQLQJ YLD forskningsreserven, og at forskningsindsatsen forankres i ICROFS. - Dansk økologiforskning skal skabe ny viden og nye løsninger pĂĽ omrĂĽder som klima og miljø, dyrevelfĂŚrd, recirkulering af nĂŚringsstoffer i en cirkulĂŚr økonomi, ressourceudnyttelse samt vĂŚrdiskabelse og produktudvikling, siger Paul Holmbeck. Bevillingen vil bringe bevillingsniveauet for økologiforskning tĂŚttere pĂĽ gennemsnitsniveauet i perioden siden ĂĽr 2000. Ă˜kologiforskning har Y UHW IDOGHQGH VLGHQ KYRU GHW lĂĽ pĂĽ 60 mio. ĂĽrligt. - Det er vigtigt, at midlerne øremĂŚrkes til det økologiske forskningsprogram ICROFS under GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, red.), hvor vi har set en effektiv koordinering af økologiforskning, siger Paul Holmbeck. Ă˜kologisk Landsforening er enig med Landbrug & Fødevarer om forslagene, og indtil videre er direktøren optimistisk. - Jeg fornemmer en klar lydhørhed for fortsat investering i økologisk markedsudvikling og i det forskningsog udviklingsarbejde, der skaber ny viden og løsninger til økologer. Det er altid en kamp om ressourcer, men vi holder tĂŚt kontakt med alle partier, som altid, siger Paul Holmbeck.

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

11

Det er Hereford-kreaturer, der afgrĂŚsser rigkĂŚret ved Feldsted 0ÂĄOOH IRU (ULN 6RQGUXS +DQ KDU HW IHP nULJW WLOVDJQ PHG kontrol efter synlig afgrĂŚsning, som XGOÂĄEHU Q VWH nU '\UHQH KDU LNNH kunnet afgrĂŚsse den lavestliggende del af arealet i tilstrĂŚkkeligt omfang hen over sommeren, fordi der har Y UHW PHJHW YnGW , VWHGHW KDU (ULN Sondrup valgt at lade HedeselskaEHW VOn JU VVHW Sn DUHDOHW +YLONHW er resulteret i, at Erik Sondrup har betalt mere for afpudsningen, end KDQ InU L VWÂĄWWH IRU QDWXUSOHMHQ 6DPWLGLJ PHG DW QDWXUHQ Sn DUHDOHW faktisk ville have haft bedre af, at JU VVHW YDU EOHYHW VOnHW Vil du gerne vide mere om reglerne for naturpleje, kan du Ď?‹Â?†‡ †‡Â? Š‡”ǣ

www.plejegrĂŚs.dk

Fast grĂŚsningstryk tilgodeser naturen Der var stor interesse for Seges’ temadag om natur, som 13. september foregik hos LHN i Tinglev og pĂĽ to lokaliteter ved Ă…benrĂĽ. I løbet af dagen stod det klart, at det er meget vigtigt, at landmanden selv forstĂĽr mulighederne i de forskellige støtteordninger, hvis naturplejen bĂĽde skal vĂŚre økonomisk rentabel for naturplejen og samtidig gavne naturen NATURPLEJE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Nür naturplejen varetages af grÌssere som kreaturer, heste, für eller geder, sü er formület meget sjÌldent, at arealet skal grÌsses ned. DesvÌrre understøttes dette ikke, hvis landmanden har valgt at søge tilsagn med kontrol efter synlig afgrÌsning. I stedet kan landmanden vÌlge at søge tilsagn med kontrol efter fast grÌsningstryk, som bedre tilgodeser biodiversiteten. Det er der bare ikke ret mange, der gør. - GrÌsning handler om mere end tilgroning og nÌringsstoffer. GrÌsning skaber biodiversitet gennem forstyrrelser, nür grÌsserne tramper jorden op og laver sübede, eller nür de bider i barken pü trÌer og buske, sagde specialkonsulent Andrea Oddershede fra Seges Natur pü temadagen om naturpleje hos LHN i Tinglev. Hun understregede, at nedbidning af naturarealerne hen over sommeren er katastrofalt for insekterne. - Er du i tvivl om, om du har det rigtige grÌsningstryk, sü tjek at der er blomstrende urter pü arealet gen-

nem hele vÌkstsÌsonen, sagde Andrea Oddershede. Hun anbefalede helürsgrÌsning og helst uden tilskudsfodring. - HelürsgrÌsning er det tÌtteste vi kan komme pü et naturligt afgrÌsningssystem, fordi belÌgningsgraden er styret af fødetilgÌngeligheden om vinteren. GrÌsser dyrene ogsü om vinteren, Ìder de ogsü af à HUH SODQWHU Vn YHGSODQWHU RJVn holdes nede, sagde Andrea Oddershede. Hun anbefalede samgrÌsning med forskellige dyr, da kreaturer, heste, für og geder grÌsser forskelligt, ligesom hun ogsü anbefaler, at dyrene afgrÌsser store, varierede arealer, der inkluderer vandløb eller en sø, skov og højtliggende arealer. Nye regler pü vej Andrea Oddershede glÌdede sig over, at der er nye regler pü vej, som bedre tilgodeser naturen. - I dag er det ikke et krav for at fü tilskud til naturpleje, at man har YLGHQ RP QDWXUHQ 2J GH à HVWH QDturplejere har forstüeligt nok et produktionsfokus, nogle af dem ved en smule om naturpleje - mange ved lidt. Sü der er et stort forbedringspotentiale, sagde Andrea Oddershede. Landbrugsstyrelsen er opmÌrksom pü, at de eksisterende ordninger ikke altid tilgodeser den natur, som landmÌndene für tilskud til at pleje, fordi kontrollen ikke tager afsÌt i naturen men i, om arealet enten er synlig afgrÌsset pü en bestemt dato, eller om der er et bestemt antal dyr pü arealet i sommermünederne. Pü temadagen fortalte to medarbejdere, Sanne Lisby Eriksen og Sarah Vestergürd Hansen fra Landbrugsstyrelsen, at der er Ìndringer pü vej. Dels arbejder styrelsen pü at udvikle en geospatial ansøgning 1:1, som indebÌrer, at tolerancen over for afvigelser i grÌsningen øges. I dag registreres effekten af naturplejen ned pü arealer, der er 100

kvm. Med 1:1-ordningen er det først, hvis et ikke synligt afgrĂŚsset areal er større end 500 kvm, at det skal trĂŚkkes ud af tilskudsordningen, eller der skal søges dispensation til. LIFE IP Natureman er et pilotprojekt, som er under udvikling. Projektet tager ikke afsĂŚt i de gĂŚldende kontrolparametre, men i stedet afprøves effektbaserede kontrolparametre. Endelig er der søgt midler i ordningen for prĂŚcisionslandbrug til forsøg med gps-teknologi til registrereing af antallet af dyr, der afgrĂŚsser et naturareal. Syn for sagen Temadagen blev afsluttet med to besøg pĂĽ lokaliteter, som to naturplejere afgrĂŚsser. Det første areal ejes af Naturstyrelsen og afgrĂŚsses af Aksel Juhls kreaturer. PĂĽ arealet har kommunen genslynget et vandløb, og det lokale , 6NHOE N KDU $NVHO -XKO KDIW VLQH G\U WLO DW JU VVH Sn 1DWXUVW\UHOVHQV DUHDO el-selskab har gravet højspĂŚndings- JHQQHP PDQJH nU kabler ned i en lang rende gennem hele arealet. Heidi Buur Holbeck, der er Landskonsulent ved Seges Natur, demonstrerede app’en ’Beskyttet natur’, som viste, at der er natur af meget høj vĂŚrdi pĂĽ arealet. DesvĂŚrre var Aksel Juhl aldrig blevet informeret om aftalen mellem kommunen og elselskabet, som blandt andet skulle VLNUH DW QDWXUHQ VHOY VNXOOH LQGĂ€QGH sig i det opgravede jord. Aksel Juhl havde derfor sĂĽet grĂŚs i det opgravede jord, hvilket ikke gavner naturen i omrĂĽdet. Besøget pĂĽ den anden lokation, Feldsted Mølle, viste et andet eksempel pĂĽ, at det er vigtigt, at landmanden forstĂĽr formĂĽlet med naturplejen. Erik Sondrup, som ejer og afgrĂŚsser arealet med kreaturer, valgte i sin tid et tilsagn med kontrol efter synlig afgrĂŚsning. Han havde derfor set sig nødsaget til at hyre Hedeselskabet til at slĂĽ den lavestliggende del af area- Heidi Buur Holbeck fra Seges demonstrerer den nye app ’Beskyttet natur, let, hvilket har vĂŚret en dyr løsning VRP YLVHU GHQ EHVN\WWHGH QDWXU GHU KYRU PDQ EHĂ€QGHU VLJ HOOHU Sn HQ ORND- bĂĽde for naturen og Erik Sondrup. OLWHW PDQ VÂĄJHU Sn

12

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Gitte og Jan Lunde har kastet deres kÌrlighed pü vindyrkning, og parrets vingürd skal nu lÌgges om til økologisk produktion.

Vindyrkning er ogsĂĽ det stille liv Det er otte ĂĽr siden, at Gitte og Jan Lunde plantede 2000 vinstokke pĂĽ en sydvendt skrĂĽning ved parrets villa nord for Brønderslev. Nu skal vinmarkerne omlĂŚgges til økologisk drift DANSK VIN TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Yoga og mindfulness fylder ikke meget i Gitte og Jan Lundes liv, for nĂĽr de to travle mennesker, der arbejder som henholdsvis kontorchef pĂĽ DTU RJ GLUHNWÂĄU L HJHW Ă€UPD KDU EUXJ IRU det stille liv, gĂĽr de ud i deres egen vingĂĽrd og tager sig af de 2000 vinstokke, der er plantet i lange rĂŚkker bag solide hegn, der skal holde sultne harer og rĂĽdyr pĂĽ afstand af en familiehobby, der lige sĂĽ stille er ved at udvikle sig til en forretning. - Det begyndte egentlig med, at jeg, da villaen var bygget fĂŚrdig, sad og jokede med nogle gode venner om, hvad vi skulle stille op med al den jord, der hørte til grunden. En af gutterne foreslog, at nĂĽr nu der var tale om en sydvendt skrĂĽning, kunne vi jo passende anlĂŚgge en vingĂĽrd, fortĂŚller Jan Lunde. Og hvad der egentlig var ment som en spøg, er i dag 2000 vinstokke, som i ĂĽr bĂŚrer druer i en størrelsesorden, der skruer forvent-

ningerne op til, at der om 1½ ĂĽr kan V OJHV Ă DVNHU YLQ DQQR fra NygĂĽrdsminde VingĂĽrd. LĂŚgger om til økologi VingĂĽrden er under omlĂŚgning til økologisk produktion. - Det har ikke vĂŚret en svĂŚr beslutning, da vi i forvejen hverken sprøjter eller bruger kunstgødning i vingĂĽrden, fortĂŚller Jan Lunde, som egentlig havde forventet, at det ville vĂŚre en omfattende proces at fĂĽ Ă˜-mĂŚrket pĂĽ gĂĽrdens vine; men sĂĽ blev NygĂĽrdsminde VingĂĽrd kontaktet af Jens Peter Hermansen, der er omlĂŚgningskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening. Og det, som parret troede var svĂŚrt, viste sig at vĂŚre meget enkelt. - Vi har kun ĂŠn stor udfordring, YL VNDO Ă€QGH HQ OÂĄVQLQJ Sn 9L IRUDUbejder ikke selv vores druer. Det gør Glenholm VingĂĽrd. Og pĂĽ ĂŠn eller anGHQ PnGH VNDO YL Ă€QGH XG DI KYRUdan vores økologiske produktion kan holdes adskilt fra GlĂŚnholms øvrige produktion, siger Gitte Lunde. Specialister i rosĂŠvin NygĂĽrdsminde producerer rosĂŠvin, mousserende rosĂŠvin og hvidvin. I ĂĽr udvides sortimentet med hedvins rosĂŠ og rødvin. Men det er isĂŚr rosĂŠvin NygĂĽrdsminde VingĂĽrd har specialiseret sig i. - Det er svĂŚrt at lave en god dansk rødvin, som kan mĂĽle sig med vine fra Sydeuropa; men vi kan producere en virkelig god rosĂŠvin. Og i

ĂĽr har den varme, tørre sommer beW\GHW DW YL KDU G\UNHW PDQJH RJ Ă€QH druer i vingĂĽrden, siger Jan Lunde. Til nĂŚste forĂĽr udvides vingĂĽrden, som i dag dĂŚkker 2 ha, med ½ ha, hvor der skal plantes 500 nye vinstokke. God planlĂŚgning Gitte og Jan Lunde har valgt at koncentrere sig om to druer: en grøn, Solaris, og en blĂĽ, Rondo, som begge udmĂŚrker sig ved at vĂŚre resistente over for alle de plager, som parret ikke ønsker at sprøjte for i deres vingĂĽrd. Ukrudt bekĂŚmpes mekanisk, og takket vĂŚre god planlĂŚgning inden etablering af vingĂĽrden er stokkene plantet i rĂŚkker, hvor rĂŚkkeafstanden er stor nok til, at der kan køre en traktor med en harve mellem rĂŚkkerne. Bar jord giver varme Inde mellem stokkene foregĂĽr ukrudtsbekĂŚmpelsen med et hakkejern, som styres af en medarbejGHU GHU HU DQVDW L Ă H[MRE RJ VRP arbejder tre timer hver dag pĂĽ vingĂĽrden. - NĂĽr jorden er bar under stokkene, kan vi hĂŚve temperaturen i vingĂĽrden med to grader pĂĽ en varm sommerdag, fortĂŚller Jan Lunde. Gitte Lunde supplerer: - Det er arbejdet i marken, der har størst betydning for vinens kvalitet. Og som vinbonde skal man have is i maven og vente med at plukke sine

druer, til sukkerindholdet er tilstrÌkkeligt højt til, at druen kan blive til en god vin. Det er det ikke alle danske vinproducenter, der mestrer, og resultatet er, at druerne plukkes for tidligt. - Og man kan ikke lave god vin af dürlige druer, konstaterer Jan Lunde. SÌlger fra gürden Han Ìrgrer sig over, at dansk vin af mange opfattes som dürlig vin. - Samtidig møder vi stor interesse for vores vinproduktion. Folk vil meget gerne høre om vores produktion, og vi har ikke svÌrt ved at skaffe frivillig hjÌlp, nür druerne skal høs tes. Vi stiller op, nür der er vindage i Brønderslev, og vi laver rundvisnin-

ger pü vingürden, sü folk kan lÌre vores vin at kende, fortÌller Gitte Lunde. Al den vin, parret kan producere, sÌlges enten til lokale restauranter eller direkte fra gürden; men det er ikke en guldrandet forretning. - Lige nu er det con amore; men pü lang sigt er det en investering ikke bare økonomisk men ogsü i netvÌrk, siger Gitte Lunde og forklarer, at de begge synes, at netvÌrket og samarbejdet med andre mennesker er meget vigtige elementer i deres arbejdliv, og at de, den dag de ikke lÌngere er kontorchef og direktør, meget gerne vil bevare deres gode netvÌrk, et ønske som vingürden kan vÌre med til at realisere.

Den blĂĽ rondo-drue hang i tunge klaser pĂĽ vinstokkene pĂĽ NygĂĽrdsminde VingĂĽrd nord for Brønderslev, den dag Ă˜KOLOGISK LANDBRUG besøgte vingĂĽrden. NĂĽr avisen udkommer, er druerne høstet og skal efter presning ligge pĂĽ fad ½ ĂĽr, derefter pĂĽ lager 1 ĂĽr i en bunker, før de er klar til salg.

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Overskudsmuslinger bliver til bæredygtigt dyrefoder

75.000 besøgte økologiske høstmarkeder 1. weekend i september var der økologiske høstmarkeder over hele landet. Høstmarkederne tiltrak 75.000 besøgende til de 85 deltagende gårde EVENT: - Det er skønt, at så mange danskere har lyst til at besøge en økologisk gård. Det høje besøgstal til Økologisk Høstmarked understreger, at danskerne har stor interesse for økologi og er nysgerrige på deres lokale madlandskab. Mange forældre og bedsteforældre ønsker desuden at give deres børn og børnebørn et forhold til, hvor maden kommer fra, siger projektleder Birgitte Nygaard og fortsætter: 7XVLQGYLV DI J VWHU À N Sn GH ¡NRORJLVNH K¡VWPDUNH

der et førstehåndsindtryk af det økologiske landbrug. Når de møder den økologiske landmand og med egne øjne ser, hvor den økologiske mad bliver produceret, er det nemmere at forstå værdierne bag økologien - hvor dét at producere mad af høj kvalitet, give dyrene et godt liv og beskytte naturen går hånd i hånd. Hun roser samtidig de økologiske landmænd for at være gode til at lave nogle stemningsfulde og indholdsrige høstmarkeder. Økologisk Høstmarked blev i år afholdt for 26. gang. Den mest besøgte gård havde mere end 13.000 gæster. Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles event, som arrangeres af Økologisk Landsforening sammen med de økologiske landmænd. ib@okologi.dk

PROTEINFODER: Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, hvordan muslinger, der er for små til at sælge som menneskeføde, kan blive til en økonomisk rentabel, bæredygtig, økologisk ingrediens i hønse- og svinefoder. Nye proceslinjer DTU Fødevareinstituttets forskere har arbejdet på at fremstille en ny proceslinje for foderproduktionen, som udelader den dyre kogeproces og den arbejdskrævende frasortering. Instituttets forskere har nu idenWLÀ FHUHW GHQ PHVW ORYHQGH PHWRGH Her bliver muslingerne – inklusive de kalciumholdige skaller og eventuelt næringsrig bifangst – først kørt igennem en kødhakker og derefter igennem en presse, som deler massen i en væske- og en tørstofdel. Væsken

FOTO: COLOURBOX

Fra starten af 2019 kræver EU lovgivningen, at økologiske dyr skal fodres udelukkende med økologisk foder. Det vil ikke være muligt at producere nok foder i Danmark til de økologiske dyr, danske landmænd opdrætter, med mindre nye fodertyper bliver udviklet bliver spraytørret til mel, der kan blandes i foderet. Forskerne arbejder nu videre på forbedringer, som kan øge den mængde væske, der bliver udvundet fra råmaterialet. Instituttets forskere er også ved at undersøge melets næringsindhold, da prisen for foderingredienser blandt andet afhænger af næringsindholdet. Resultaterne fra både analysen samt forsøgene med en større væskeudvinding vil indgå i beregninger af, om muslingemelet kan laves på økonomisk rentabel vis. DTU Fødevareinstituttets samarbejdspartnere på Aarhus Universitet er derudover i gang med at undersøge, om melet kan erstatte traditionelle proteinkilder i hønse- og grisefoder, samt hvordan næringsstoffer i melet påvirker dyrenes sundhed og æggenes kvalitet. ib@okologi.dk

Noteringen for svin og kvæg X Svin Basisnotering (68,0-89,9) uge 39: 8,50 kr. Friland A/S giver i uge 39 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 9,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 21,80 kr. Søer Danish Crown notering 6,90 kr./kg. Øko-tillæg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 9,40 kr.

X Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 39: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 764,43 kr. (-0,82). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,45 kr. 25-30 kg: 13,93 kr. 30-40 kg: 14,89 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 39: Kalve u/12 mdr.: 2,50

kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,50 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,75 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

HER PÅ KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE HAR VI LØSNINGEN TIL DIG!

X Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

Anerkendt og kompetencegivende uddannelse!

14

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Mit mel skal smage godt og bage godt Som led i et mĂĽlrettet forĂŚdlingsprogram dyrker og opformerer ‡” ”—’‡ Ď?Ž‡”‡ ‡Â?† ͸Ͳ forskellige kornsorter i smĂĽ parceller pĂĽ MørdrupgĂĽrds forsøgsmark

GĂ…RDMĂ˜LLERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Jeg skal sende sĂĽ meget mel som aldrig før, siger kornentusiasten Per Grupe pĂĽ en lidt for travl formiddag i august. - Hele mit mellager bliver støvsuget, men det er ogsĂĽ det, der er meningen, sĂĽ jeg kan ikke tillade mig at klage, siger den sjĂŚllandske økolog, som har investeret 3,5 mio. kr. i at indrette eget gĂĽrdmølleri. Siden han tilbage i 1970’erne begyndte at dyrke økologisk korn, har han haft en drøm om at etablere sit eget gĂĽrdmølleri. Drømmen blev først realiseret for tre ĂĽr siden, da den nu 65-ĂĽrige kornavler etablerede Kornbymølle hjemme pĂĽ MørdrupgĂĽrd. Her producerer han efter ordre, sĂĽ melet altid er friskmalet, og han glĂŚder sig over at levere noget af landets bedste brødmel til en stribe københavnske hipsterbagerier, som ved, at kvalitet koster ekstra. - Vi laver et mel, der bager godt og smager godt. Det er kernen i det, vi gør, siger Per Grupe. Vi hjĂŚlper hinanden Ă…rene som møller har dog lĂŚrt ham, at det ikke er nok at have et godt produkt. - Du skal ogsĂĽ have styr pĂĽ markedsføring, salg og distribution, og du skal hele tiden tĂŚnke pĂĽ, hvem der er dine kunder, og hvad de gerne vil have. Derfor er det vigtigt, at jeg har en tĂŚt dialog med bagerierne, siger Per Grupe. Han inviterer jĂŚvnligt kunderne pĂĽ markvandringer og en faglig snak i mølleriet. - SĂĽ ved de, hvad vi gĂĽr og laver, og nye potentielle kunder fĂĽr en sĂŚk mel med hjem. Det er den bedste mĂĽde at gøre det pĂĽ, siger Per Grupe, som ikke oplever den store konkurrence. TvĂŚrtimod.

- Der er et fortrolighedsrum melOHP GH Ă HVWH VPn PÂĄOOHULHU 9L VQDN ker sammen og hjĂŚlper hinanden, og sĂĽ lĂŚnge vi kun konkurrerer pĂĽ NYDOLWHWHQ KDU MHJ GHW Ă€ QW PHG GHW Vi kan noget andet end de store ’Brødets Befrielsesfront’ stĂĽr der trykt hen over brystet pĂĽ den sjĂŚllandske korn-entusiasts arbejdstrøje. Efter hans vurdering producerer de store industrimøllerier mel, som ikke smager af sĂŚrligt meget, og i hans gĂĽrdmølleri er stor volumen og billigere og ensartede varer ikke de vigtigste pejlemĂŚrker. - For mig er bagekvaliteten i melet vigtigere end høje høstudbytter. Det er min ambition at lave noget af landets bedste mel, og pĂĽ basis af de begejstrede tilbagemeldinger fra vores kunder tror jeg, at vi er tĂŚt pĂĽ, siger Per Grupe. Han beskriver det som en stor tilfredsstillelse at have snor i hele processen, fra kornet kommer i jorden, til det fĂŚrdige mel bliver leveret til bagerierne. Det krĂŚver mange fagligheder Melsalget vokser ĂĽr for ĂĽr, men Per *UXSH HU VWDGLJ Sn XGNLJ HIWHU Ă HUH kunder. - Vi vil gerne vokse lidt og hĂĽber at udvide sortimentet, men vi har ikke voldsom volumensyge. Ă˜konomien ser ok ud, men der er plads til forbedringer, og vi bruger stadig for megen tid i produktionen, siger den autodidakte møller, som tror pĂĽ, at GHU HU SODGV WLO Ă HUH VPn PÂĄOOHULHU rundt om i landet. - Men før du investerer i en stenkvĂŚrn, skal du vĂŚre klar over, at det krĂŚver mange fagligheder og en pĂŚn portion tĂĽlmodighed at løbe et gĂĽrdmølleri i gang. Derfor er det ogsĂĽ vigtigt, at du kun sĂŚtter dig i udgifter, som du kan hĂĽndtere. Den udfordring har Per Grupe selv tacklet ved ikke at binde en masse penge i jord og mursten. Han har rĂĽderet over MørdrupgĂĽrd og samlet 110 ha jord via to forpagtningsaftaler. Fantastisk at bage af eget mel Selve mølleriet ejer han selv, og som inkarneret surbrødsbager beskriver han det som en fantastisk følelse at bage brød af sit eget mel. PĂĽ den mĂĽde tester han løbende bageevnen i melet. - At dyrke sit eget korn og have

Per Grupe har samlet investeret 3,5 mio. kr. i Kornbymølle, som er indrettet i to 40 fods containere pü Mørdrupgürd ved Lynge i NordsjÌlland, med en stenkvÌrn pü øverste etage og et valsevÌrk samt pakkemaskine L VWXHHWDJHQ KYRU KDQ SURGXFHUHU PHO L à HUH IRUPDOLQJVJUDGHU

“

Der er en stor konservatisme i branchen. Den er ikke vant til, at mel har sit eget smagsunivers, og vores rolle er i virkeligheden at udfordre kategorien.

PER GRUPE sin egen mølle giver mulighed for at vĂŚre helt tĂŚt pĂĽ produktionen og produkterne, siger Per Grupe. Men han har hele tiden vidst, at Kornbymølle aldrig kan konkurrere pĂĽ prisen med industrimøllernes ’standardiserede vĂŚg-til-vĂŚg mel’. - De store valsemøller er gode til at producerer store mĂŚngder af ensartet og billigt mel, men deres almindelige hvide mel smager ikke af en skid. Godt brød skal have en egensmag, og godt mel skal have en god balance mellem smag og hĂŚveevne, siger den sjĂŚllandske økolog.

I samarbejde med kornforÌdler Anders Borgen har Kornbymølle indrettet et lille testlaboratorium, hvor agronom Nanna Ytting tester kornets bagekvalitet.

Brødbranchen er konservativ - Der er en stor konservatisme i branchen. Den er ikke vant til, at mel har sit eget smagsunivers, og vores rolle er i virkeligheden at udfordre kategorien, siger Per Grupe. 'HW Ă€ N KDQ EHNU IWHW GD KDQ for ĂĽr tilbage bankede pĂĽ døren hos

Grupe gĂĽr sin egen vej Per Grupe malede sit første mel pĂĽ en lille kvĂŚrn i et hjørne af laden pĂĽ BirkegĂĽrden i slutningen af 1970’erne. Melet blev solgt til Sunshine Bakery pĂĽ Christiania. Siden bragte hans passion for gamle kornsorter ham til Sverige, hvor han blev

de store møllerier for at afsĂŚtte sit brødkorn og mĂĽtte sande, at de gik mere op i bundlinjen end i gamle kornsorter. De var kun interesseret i et samarbejde, hvis rĂĽvarerne var billige. - Det er derfor, at megen udvikling sker hos de smĂĽ producenter. Det er de store møllerier glade for, for sĂĽ VOLSSHU GH IRU DW EU QGH Ă€ QJUHQH FĂĽr de smĂĽ innovative møller succes, kommer de store og tager over.

imponeret over vĂĽrhvedesorter, som gik ham til midt pĂĽ brystet, mens han selv gik og rodede med korn i knĂŚhøjde hjemme i Danmark. , 6YHULJH Ă€ N MHJ ÂĄMQHQH RS IRU DW der er et stort potentiale i de gamle NRUQVRUWHU RJ MHJ Ă€ N NRQWDNW WLO HW svensk mølleri, som havde en sindssygt dygtig møller. Der mødte jeg en faglighed, som jeg slet ikke kendte, siger Per Grupe, som de kommende nU Ă€ N PDOHW VLW PHO Sn GHQ DQGHQ side af Ă˜resund. 3HU *UXSH Ă€ N VDPWLGLJ HQ DIWDOH om at levere mel til Coops centrallager, og gradvist lĂŚrte han, hvordan prismekanismerne fungerer i dansk detailhandel. Men da Coop kun aftog smĂĽ mĂŚngder, var samarbejdet sĂĽrbart, og da møllen ikke var klar til at investere i en dyr pakkemaskine,

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

15

Laver du landets bedste produkt, sĂĽ fortĂŚl det Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den EGEN FORARBEJDNING AF JAKOB BRANDT Mel, grøntsager og kød fra højt speFLDOLVHUHGH ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ Ă€ Q der i voksende omfang vej til danske specialbutikker, kantiner og restauranter, som ofte er villige til at betale ekstra for unikke kvalitetsprodukter med den helt rigtige historie. Men ifølge Torben Blok fra Ă˜kologisk Landsforening er det sjĂŚldent nogen nem genvej til en bedre afregning at blive leverandør til nogle af landets mest ambitiøse kokke og bagere. - Restauranterne efterlyser typisk høj kulinarisk kvalitet og mangfoldighed, og hvis du vil levere til denne mĂĽlgruppe, skal du vide, hvad du vil, og du er nødt til at tilbyde noget unikt, siger Torben Blok. Mange køkkener har individuelle ønsker om at modtage varer, som GH LNNH NDQ Ă€ QGH KRV GHUHV QRUPDOH grossist. Det kan vĂŚre grisekød med en speciel fedtmarmorering eller friskmalet mel af specielle kornsor-

ter. Andre efterspørger bÌr og grøntsager i en kvalitet, som er højere end detailhandlens meget standardiserede krav. Dedikation og tülmodighed - Det kan tage to-tre ür at opbygge et godt samarbejde, som er til gavn for begge parter, og det krÌver normalt en pÌn portion dedikation og tülmodighed at blive fast leverandør til den type kunder, siger Torben Blok. Gennem ürene har han arbejdet sammen med et bredt udsnit af landets professionelle køkkener i mange forskellige sammenhÌnge, og hans erfaringerne viser, at kokkene stiller store krav til büde kvalitet og leveringssikkerhed, nür de prioriterer at afsÌtte ekstra tid til at handle direkte med primÌrproducenterne. Du skal tro pü dine produkter - Hvis du vil pü menukortet, er det nødvendigt at gü mülrettet til vÌrks og fokusere skarpt pü vÌrdien i dine produkter, sü kunderne kan se, hvad de für ekstra, nür de køber varer fra dit landbrug, siger Torben Blok. Sü i stedet for at pakke bilen med alt godt fra gürden og begynde at banke pü tilfÌldige køkkendøre, er du nødt til at lÌgge en klar strategi, som bygger pü nogle enkle spørgsmül: - Hvad er det, du vil sÌlge?

“

Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan dine kunder kan formidle den. Hvis du har Danmarks bedste produkt, sü fortÌl det.

Torben Blok, markedschef for foodservice i Ă˜kologisk Landsforening.

TORBEN BLOK, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

- Hvem vil du sĂŚlge det til? - Hvorfor skal de købe netop dine produkter? 'HW KDQGOHU RP DW Ă€ QGH Y UGL erne i sine produkter. Hvis du selv tror pĂĽ dine produkter, kan du ogsĂĽ fĂĽ andre med pĂĽ rejsen, siger Torben Blok. Inviter kokkene ud pĂĽ gĂĽrden - For at fĂĽ succes, skal du forstĂĽ markedet rigtigt. Det handler bl.a. om at forventningsafstemme. Du skal tage kunderne alvorligt. Hvis du vil levere til en kantinekĂŚde, er det en god ide at besøge en af kantinerne og fĂĽ indtryk af de daglige rutiner og se, hvordan de arbejder med rĂĽvarerne. PĂĽ den mĂĽde kan du opbygge tĂŚtte relationer til dine kunder. - Som producent har du selv ansvar for at lĂŚre kunderne at kende RJ Ă€ QGH XG DI KYLONH NYDOLWHWHU RJ

mÌngder de har behov for. Find de ti køkkener, du vil handle med, og prioriter at bruge nogen tid pü at lÌre dem at kende, siger Torben Blok. Han opfordrer økologerne til at arbejde pü at blive bedste venner med deres kunder. - Inviter kokkene ud pü gürden og lad dem se dine produkter, lyder et af hans rüd. Tag kunden alvorligt Ifølge Torben Blok vokser markedet for direkte handel mellem primÌrproducenter og restauranter, og han ser et stort potentiale for de producenter, som forstür at positionere sig rigtigt i markedet. - Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er din historie, og hvordan kunderne kan formidle den. Hvis du har Danmarks bedste produkt, sü fortÌl det.

Ă…RSMĂ˜DE FOR som var nødvendig for at øge melsortimentet, røg Per Grupes mel ud af Coop. - Som ene mand kendte jeg udmĂŚrket min begrĂŚnsning, og Coop mente ikke, at jeg var i stand til at skabe nok hype om mit mel, siger Per Grupe. Meyer genĂĽbnede døren En mĂĽned senere mødte han op hos Coop sammen med kokken og madentreprenøren Claus Meyer. De to dannede i 2011 en fĂŚlles virksomhed og skabte melserien Grupe&Meyers. - Meyer kunne skabe den hype, som jeg ikke kunne, og sĂĽ stod døren igen pĂĽ vid gab til Coop, siger Per *UXSH VRP Ă€ N DQVYDUHW IRU DW VLNUH korn til melserien, som nĂĽede at leve i nogle ĂĽr, indtil Meyer og Grupe stoppede samarbejdet. Det skete, da en kapitalfond i 2015 opkøbte og

fusionerede Meyer og Løgismose og skabte Løgismose-Meyer-koncernen. - Jeg lĂŚrte meget af Meyer, men jeg opdagede ogsĂĽ, at det er svĂŚrt DW Y UH HQ OLOOH Ă€ VN L HW VWRUW DNYD rium, og jeg blev en del af et cirkus, som jeg ikke havde lyst til at vĂŚre en del af, siger Per Grupe og fortsĂŚtter: -HJ HU VWDGLJ HQ OLOOH Ă€ VN L VWRUW akvarium, men nu har jeg min bevĂŚgelsesfrihed til at gøre, hvad jeg vil.

Ă˜KOLOGER Torsdag den 25. oktober 2018 pĂĽ GrĂĽsten Landbrugsskole PĂĽ programmet er bl.a. beretning, valg til Ă˜kologisektionens bestyrelse samt temadrøftelser om fremtidens forbrugere og det gode økologiske hĂĽndvĂŚrk. Hør biolog Morten D. D. Hansen om, hvordan økologer kan give naturen en hjĂŚlpende hĂĽnd til mere biodiversitet.

Møllens sortiment ɝ Hvedemel ɝ Rugmel ɝ Melet sÌlges i forskellige formalingsgrader i poser med 5 eller 12,5 kg

Se program og tilmeld dig pĂĽ www.lf.dk/aarsmoede - senest 18. oktober 2018 Kontaktperson: Kirsten Bencke kbe@lf.dk, 3339 4292

GULDSPONSOR Friland SĂ˜LVSPONSOR Axel MĂĽnsson | DLG | NaturmĂŚlk | Thise Mejeri | Vestjyllands Andel | DLF | COOP BRONZESPONSOR Danish Agro | DAVA Foods | DSV Frø Danmark | Nielsen & Smith | Nordic Sugar | ScanGrain | Ă˜gro

16

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Syge kalve er negativ energi Pü Søgürd Andelsbrug ved Sdr. Felding tager man tid ud af kalenderen til at lave holistisk planlÌgning af afgrÌsningsmarkerne, for tiden er godt anvendt, nür den i sidste ende resulterer i sunde kalve

KALVE PĂ… GRÆS AF IRENE BRANDT - Det er en stor fornøjelse, at kalvene ikke lĂŚngere er syge. Tidligere havde vi mange kalve med rota coronavirus og en dødelighed pĂĽ 20 pct., og syge kalve er negativ energi, som tapper mig for overskud, fortalte Marie Petersen fra SøgĂĽrd Andelsbrug, da deltagerne pĂĽ den afsluttende temadag om grĂŚs til kalve, der forgik pĂĽ andelsbruget, var rundt for at se til gĂĽrdens afgrĂŚsningsmarker til kalvene. - De yngste kalve gĂĽr tĂŚttest pĂĽ gĂĽrden, sĂĽ det altid er de yngste kalve, vi først lĂŚgger vejen forbi, nĂĽr vi kommer med mĂŚlk og foder, og nĂĽr KHJQHQH VNDO Ă \WWHV IRUWDOWH 0DULH Petersen. De yngste kalve fĂĽr mĂŚlk ad libitum, til den yngste er en mĂĽned gammel. Derefter fĂĽr kalvene fem liter mĂŚlk om dagen, og efter tre mĂĽneder trappes kalvene ned, sĂĽ de YHG Ă€UH IHP PnQHGHU HU QHGH Sn DW fĂĽ en sjat dagligt. Kalvenes mark er underopdelt i folde efter kalvenes alder. Hver aldersgruppe har et lĂŚskur og et grĂŚsningsareal, som igen er inddelt i smĂĽ felter, sĂĽ kalvene hver dag fĂĽr Q\W JU V 'HU JnU WUH Ă€UH XJHU PHOlem at kalvene afgrĂŚsser hver af de smĂĽ felter. KrĂŚver planlĂŚgning - NĂĽr man vĂŚlger at afgrĂŚsse sine marker efter principperne i holistisk planlĂŚgning, sĂĽ skal man ogsĂĽ vĂŚre parat til at bruge tid pĂĽ dels at plan-

O JJH DIJU VQLQJHQ GHOV DW à \WWH hegn hver dag, fortalte Marie Petersen. Hun fortsatte: - Det er under alle omstÌndigheder en god idÊ at bruge tid pü planlÌgning, hvis man er landmand. AfgrÌsser man sine marker efter principperne i holistisk planlÌgning er det bare ikke lÌngere en god idÊ men en nødvendighed. I øvrigt er tiden til planlÌgningen givet godt ud, fordi den senere sparer os for brandslukning hele sommeren pü grund af syge kalve. Og det hele er altsü en del sjovere, nür kalvene ikke er syge. DyrlÌge Randi Worm har fulgt projektet. Hun supplerede: - Det plejer ogsü at vÌre en stor glÌde, at man ikke skal se mig sü tit! Brug øjnene Den medarbejder pü andelsbruget, der passer gürdens 46 kalve, bruger GDJOLJW WLPHU Sn DW à \WWH WUnG IRGre og i det hele taget passe de kalve, der gür pü kalvemarken. De mindste kalve gür i en fold og har ikke adgang til grÌsset, men gennem hegning ved folden vÌnnes kalvene til, at de i nÌr fremtid skal ud pü grÌs, der er afgrÌnset af strømførende hegn. Iben Alber Christiansen er projektleder pü projektet, og hendes budskab ude i marken var, at planlÌgningen hele tiden skal følges og vurderes i lyset af den aktuelle situation pü marken: - Kig pü grÌsset. Er det godt nok? Har kalvene trampet grÌsset ned? har de haft adgang til nok grÌs, sü det ikke er bidt for langt ned?

DyrlĂŚge Randi Worm er sikker pĂĽ, at holistisk planlĂŚgningen holder dyrlĂŚgen borte fra staldene.

Sunde kalve pĂĽ grĂŚs Fire mĂŚlkeproducenter har henover to afgrĂŚsningsperioder afprøvet et holistisk afgrĂŚsningssystem til kviekalvene i projektet AfgrĂŚsning med kalve uden parasitter KALVE PĂ… GRÆS

gen i holistisk planlÌgning om, at dyrene skal Ìde 60 pct. af afgrøden, trampe 30 pct. ned og lade de sidste 10 pct. stü, hvilket de kun til dels kan, sagde Iben Alber Christiansen og fortsatte: - Til gengÌld var der en god afgrøde med høj diversitet til afgrÌsning, og det var praktisk muligt at gennemføre mülsÌtningen om lang hviletid til afgrøden mellem afgrÌsningen pü 25-40 dage.

AF IRENE BRANDT

- Ă˜kologiske kalve klarer sig knap sĂĽ godt, som konventionelle kalve. Det HU Q UOLJJHQGH DW Ă€QGH nUVDJHQ L GHW faktum, at de økologiske kalve i modsĂŚtning til de konventionelle kalve kommer pĂĽ grĂŚs om sommeren, sagde Iben Alber Christiansen, der er kvĂŚgkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening og projektleder pĂĽ projektet AfgrĂŚsning med kalve uden parasitter, som efter to ĂĽr nĂŚrmer sig sin afslutning og derfor havde indbudt til temadag om projektet pĂĽ SøgĂĽrd $QGHOVEUXJ GHU HU pQ DI GH Ă€UH ÂĄNRlogiske kvĂŚggĂĽrde, der har deltaget i projektet. Projektet har benyttet holistisk planlĂŚgning af grĂŚsmarkerne til kalvene i forventning om, at rotationen pĂĽ marken har beskyttet kalvene mod parasitangreb og lungeorm. - Samtidig har vi haft lejlighed til at vurdere, om kalvene med deres lave vĂŚgt kan leve op til mĂĽlsĂŚtnin-

Forventede resultater I projektet har der vÌret en forventning om, at køer og kalve, der für et nyt foldstykke hver dag, trives godt, har lavere forekomst af coccidiose og parasitter, og er lettere at hündWHUH GD GH HU YDQW WLO DW EOLYH à \WWHW ofte. - Samtidg har vi undersøgt, om lÌngere grÌs har en ernÌringsmÌssig sammensÌtning, der vil egne sig godt til kalvenes opstart med afgrÌsning, hvilket, vi har en forventning om, er tilfÌldet, sagde Iben Alber Christiansen. God tilvÌkst Mülingerne af kalvene viser, at besÌtninger med Holstein-kalve det første forsøgsür havde en gennemsnitlig daglig tilvÌkst pü mellem 526 og 561 gram. I JerseybesÌtningen var den gennemsnitlige tilvÌkst 481 gram pr. dag. TilvÌksten er nüet gennem en planlagt foldstørrelse pü 750-1000

kvm. pr. kalv med størst areal i slutningen af afgrĂŚsningsperioden. I gennemsnit har hver kalv optaget seks FE om dagen. Endelig har projektet vist, at kalve og større dyr ikke skal grĂŚsse i hinandens nĂŚrhed, da smitte med lungeorm er vindbĂĽren RJ NDQ Ă \WWHV RYHU UHW VWRUH DIVWDQGH hvis vinden er i den forkerte retning. - Endelig viste projektet, at der er behov for suppleringsfodring isĂŚr efter udbinding samt efter 1. september, sagde Iben Alber Christensen. Udfordringer i marken En opsummering af resultaterne fra projektet viser, at den holistisk planlagte afgrĂŚsning sikrer frisk grĂŚs til kalvene dagligt, og at kalvene dermed ogsĂĽ har mulighed for et højere grĂŚsoptag, fordi der er mere grĂŚs. .DOYHQH GHU Ă€N Q\W JU V KYHU dag, havde en bedre tilvĂŚkst end kalvene i kontrolgruppen, hvilket mĂĽske kan skyldes, at kalvene forblev i den samme gruppe over hele sommeren, og alle kalvene i hver gruppe var lige gamle. - Men der er selvfølgelig ogsĂĽ udfordringer med denne afgrĂŚsningsform, sagde Iben Alber Christiansen og fortsatte: - Hegnene skal etableres pĂĽ et tidspunkt, hvor der i forvejen er travlt pĂĽ gĂĽrdene, der er et lidt større arealkrav, og der skal afsĂŚttes tid til af Ă \WWH NDOYHK\WWHU YDQG RJ IRGHU

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

17

Husk at bruge øjnene Hav blikket pĂĽ kalvene hele sommeren, sĂĽ du ikke fĂĽr ubehagelige overraskelser senere pĂĽ sĂŚsonen, lød rĂĽdet fra dyrlĂŚgen pĂĽ temadag om grĂŚs til kalve KALVE PĂ… GRÆS AF IRENE BRANDT

Marie Petersen bruger gerne tid pĂĽ planlĂŚgning af afgrĂŚsningen, sĂĽ lĂŚnge arbejdet resulterer i sundere kalve.

DyrlĂŚge Randi Worm har fulgt kalYHQH Sn GH Ă€ UH JnUGH GHU L WR nU KDU lagt kalve og marker til projektet AfgrĂŚsning med kalve uden parasitter. PĂĽ den afsluttende temadag, som foregik pĂĽ SøgĂĽrd Andelsbrug ved Sdr. Felding, fortalte hun, at helt uden parasitter mĂĽske ikke var mĂĽlet, men at uden problemer med parasitter nok var et mere realistisk mĂĽl. - Dyr skal ikke vĂŚre uden parasitter, men de skal have dem sĂĽ langsomt, at de kan nĂĽ at opbygge immunitet over for parasitterne, sagde Randi Worm. Hun konkluderede, at den holi-

stiske planlÌgning af afgrÌsningen havde vist sig at vÌre fremmende for kalvenes sundhed; men der er stadig mange ting, man skal vÌre opmÌrksom pü, hvis man vil undgü grimme overraskelser. LigevÌgtsorganismer - Kalvene har brug for tryghed, for de er ligevÌgtsorganismer, og det er en stor omvÌltning for kalvene at komme fra stalden og ud i hytten pü marken. Hytten giver ly og skygge; men i begyndelsen skal de ogsü have rigtig megen mÌlk, for de er ikke drøvtyggere, før de er seks müneder gamle, sagde Randi Worm. Hun fortsatte. - Det er vigtigt at give kalvene tilskud af mineraler, for jernindholdet i mÌlken er meget lavt. Og sü er det meget vigtigt, at de für saltsten med ud pü marken. De mangler salt, og har de ikke en saltsten, slikker de pü jorden - og sü für de smitte med coccidiose. Af samme grund skal foderet serveres for kalvene i trug, der indrettet, sü foderet ikke ender pü jorden. Coccidiose dehydrerer kalvene meget hurtigt, og smitten skal forebygges - blandt andet gennem vekseldrift mellem afgrÌsning og slÌtgrÌs, for

Kalvenes alder og foderbehov

Holistisk planlĂŚgnings effekt pĂĽ jorden

Éť 0-2 mdr: MÆLK, kraftfoder, grovfoder/hø Éť 2-4 mdr: KRAFTFODER (min 18%) mĂŚlk, grovfoder. 23 MJ/dag - 3,7 kg ts/dag Éť 4-6 mdr: GROVFODER OG KRAFTFODER (min 18%) 29 MJ/dag - 4,5 kg ts/dag Éť 6 - 10/12 mdr: GROVFODER (min 16% protein 36 MJ/dag - 5,5 kg ts/dag KILDE: SOLVEIG HORST PETERSEN

Éť Opbygning af organisk materiale og stort potentiale - Lange rødder - Stor plantemasse - Stort bladindeks - Trampeeffekt giver stor omV WQLQJ YHG MRUGRYHUĂ DGHQ Éť Kulstofbinding - forøgelse af humusindhold Éť Vandholdende evne forøges meget KILDE: CARSTEN MARCUSSEN, Ă˜RD

De smü kalve vÌnnes til en fremtid med strømførende trüd.

PĂĽ de store kalves mark er det meget tydeligt, hvordan afgrĂŚsningen afvikles i de smĂĽ indhegninger.

smitten kan overleve i to ĂĽr pĂĽ markerne, hvis de ikke pløjes. Forsøg forebygger lungeorm .YLHU KDU L GH Ă HVWH WLOI OGH OXQJH orm, og de skal derfor ikke afgrĂŚsse et areal om efterĂĽret, som kalvene skal afgrĂŚsse det efterfølgende ĂĽr; men meget tyder pĂĽ, at den holistisk planlagte afgrĂŚsning forebygger angreb med lungeorm, fordi ormeĂŚgJHQ RJ ODUYHUQH W\SLVN EHĂ€ QGHU VLJ Sn GH QHGHUVWH Ă€ UH FP DI JU VVHW som kalvene kun kommer i kontakt med, hvis de grĂŚsser i storfold, sagde Randi Worm. Overgange er en udfordring VirksomhedsrĂĽdgiver Solvejg Horst Petersen fra Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark kom pĂĽ temadagen med oplĂŚg til, hvordan suppleringsfodringen af kalvene bedst tilrettelĂŚgges. - Overgangene fra ĂŠn type foder til en anden er ofte en udfordring for kalvene. BĂĽde overgangen fra mĂŚlk til fast føde og senere overgangen fra fast føde til grovfoder og grĂŚs. Det er vigtigt, at disse overgange er glidende og ikke foregĂĽr fra den ene dag til den anden, sagde Solvejg Horst Petersen. Hun fortsatte: - Mikroorganismerne i kalvenens vomme skal etableres over glidende overgange til nyt foder. Kalvene skal have det foder, de kender, med ud pĂĽ marken, og den skal vĂŚre proteinrig nok. MĂŚlken skal trappes ned over en lang periode fra 2-3 mĂĽneders DOGHUHQ RJ IUD Ă€ UH PnQHGHU VNDO GH vĂŚre vĂŚnnet til at optage energien fra grov- og kraftfoderet. Husk protein til de smĂĽ kalve De helt smĂĽ kalve skal have ½-1 kg godt kraftfoder med ud pĂĽ marken i form af en kalveblanding med minimum 18 pct. protein - og korn er vel at mĂŚrke ikke godt nok, fremhĂŚvede Solvejg Horst Petersen. Proteinindholdet i foderet krĂŚver

ogsĂĽ opmĂŚrksomhed, dels fordi kalve, der har fĂĽet tilstrĂŚkkelig protein, har en højere ydelse i 1. laktation, fordi de har haft en højere tilvĂŚkst, dels opnĂĽr studene hurtigere deres optimale vĂŚgt, nĂĽr deres proteinbehov dĂŚkkes, og endelig er kalve med energioverskud mindre syge. FĂŚrre kalve pr. ha i efterĂĽret Solvejg Horst Petersen gjorde ogsĂĽ opmĂŚrksom pĂĽ, at belĂŚgningsgraden pĂĽ grĂŚsarealet skal reduceres hen over sommeren, fordi antallet af FE pĂĽ arealet falder markant. - PĂĽ sĂŚdskifte kan der i maj for eksempel gĂĽ 14 160 kg’s kalve pr. ha - i oktober kan det samme areal NXQ OHYHUH )( QRN WLO Ă€ UH NDOYH Sn 160 kg. Er det jersykalve, kan der Jn SFW Ă HUH G\U Sn HQ KD VDJGH Solvejg Horst Petersen og fortsatte: - Er der tilsvarende tale om vedvarende grĂŚs, skal belĂŚgningen yderligere halveres. Husk urterne Blandt deltagerne var der bĂĽde interesse for projektet og gode rĂĽd til kollegaerne. Én deltager fortalte blandt andet, at han havde gode erfaringer med at sĂĽ urter i kalvenes grĂŚs. De kan med fordel udlĂŚgges i striber, sĂĽ urterne klarer sig bedre i konkurrencen med grĂŚsset. - Urter er en rigtig god idĂŠ. Cikorie, der har dybe rødder, henter mineraler som selen helt nede pĂĽ to meters dybde, svarede Randi Worm og fortsatte: - Kommen er ogsĂĽ et godt indslag pĂĽ grĂŚsmarkerne, fordi kommen forebygger trommesyge.

18

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Íľ Â?”Ǥ ’”Ǥ Â?‰ ކÂ?ÂŽĂžÂ˜Â‡Â” ‘‰ ”ƒŒ‰”§Â•ÇĄ †‡” ‡” —Â?†‡”•¤Â‡Â– ‹ ”§Â?Â?‡•¤Â‡Â– ˜‹Â?–‡””—‰ ‘‰ ˜‹Â?–‡”„›‰ ‡” •—’‡”„‹ŽŽŽ‹‰ ‰Þ†Â?‹Â?‰ –‹Ž Â?§Â•Â–‡ ¤Â”• ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡

EFTERAFGRĂ˜DER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - 3 kr. pr. kg. N - Det fĂĽs ikke billigere. Kan vi fĂĽ dette projekt udbredt i i vinterafgrøder, kan landmĂŚndene VH IUHP WLO HQ ELOOLJ NY OVWRĂ ÂĄVQLQJ sagde Claus Ă˜stergaard, der er plantechef i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, Ă˜RD, da rĂĽdgivningsselskabet var vĂŚrt ved en markinspirationsdag, hvor deltagerne blandt andet blev prĂŚsenteret for et forsøg pĂĽ RørbĂŚk Hovedgaard, hvor landmand Erik Roed stĂĽr for gĂĽrdens planteavl og markdrift. Forsøget var blevet gennemført pĂĽ to af gĂĽrdens marker: en mark med rĂŚkkesĂĽet vinterrug og en mark med rĂŚkkesĂĽet vinterbyg. Begge marker var blevet undersĂĽet med en efterafgrøde af rødkløver og rajgrĂŚs sĂĽet med sĂĽskĂŚr. Og 18. september, da inspirationsdagen foregik, stod rødkløveren i blomst i de striber, Erik Roed havde ladet stĂĽ, da han afpudsede marken. - Vi har sĂĽet 2 kg rødkløver pr. ha, sĂĽ udgiften pr. mark har vĂŚret fĂĽ hundrede kroner, fortalte Erik Roed. Ă˜nsker man at benytte metoden i vĂĽrsĂŚd, lød anbefalingen fra konsulenterne fra Ă˜RD, at det sagtens kan lade sig gøre, blot man erstatter rødkløveren med hvidkløver. %”‡–• Ď?Ž‘––‡•–‡ ”Þ†Â?ÂŽĂžÂ˜Â‡Â” Der var ogsĂĽ bred enighed om, at rødkløveren pĂĽ Erik Roeds mark var QRJHW DI GHW Ă RWWHVWH GHU HU VHW L nU - Men det skyldes til dels ogsĂĽ, at dette er nyomlagte marker, hvor der i mange ĂĽr kun har vĂŚret dyrket korn efter korn. Og vores erfaring er, at kløver vokser rigtig godt i jomfruelig jord, sagde planteavlsrĂĽdgiver Poul Christensen fra Ă˜RD. Han tilføjede: - Derudover har den tidlige høst midt i juli givet en rigtig god og lang vĂŚkstsĂŚson for efterafgrøden, hvilket desvĂŚrre ikke altid er muligt. Â?ƒŽ Â?‡††‡Ž‡• Poul Christensen anbefaler Erik Roed at harve efterafgrøden to gange til forĂĽret: ĂŠn gang med stubharven og derefter ĂŠn gang med vingeskĂŚrsharven. - Erik Roed kan efter harvningen sĂĽ en vĂĽrtriticale. Og denne mark skal ikke gødes med N nĂŚste ĂĽr! Efterafgrøden her rĂŚkker, og man skal have hĂĽr nok pĂĽ brystet til at turde at lade vĂŚre med at køre gylle pĂĽ, sagde Poul Christensen. Ġ †‡– •–¤ En del Ă˜RD-konsulenter deltog pĂĽ inspirationsdagen, og landmĂŚnd og

konsulenter talte en del om, hvorvidt det egentlig er en god idĂŠ at afpudse efterafgrøden. - Jeg vil i hvert fald anbefale, at de striber, der stĂĽr tilbage nu, ikke afpudses. Dels er der stadig insekter, som har gavn af den blomstrende kløver. Dels vil det ogsĂĽ vĂŚre interessant at se, om der er forskel i nĂŚste ĂĽrs vĂĽrafgrøde afhĂŚngig af, om den vokser, hvor efterafgrøden nu er pudset af eller i en af de striber, der bliver stĂĽende, sagde Poul Christensen. PlanteavlsrĂĽdgiver Michael Tersbøl supplerede: - NĂĽr kløveren blomstrer, gĂĽr bĂĽde blade og rødder ned i aktivitet, set i dette perspektiv kan man mene, at man holder mere gang i kvĂŚlstofĂ€NVHULQJHQ YHG DW SXGVH HIWHUDIJUÂĄden af; pĂĽ den anden side kan en afpudsning give tab af ammoniak og kvĂŚlstof. SĂĽ jeg mener ogsĂĽ, det bedste er at lade den stĂĽ. Samtidig forskubbes C/N-forholdet i den rigtige retning, nĂĽr rødkløveren fĂĽr lov til at vokse og blomstre.

18. september, da inspirationsdagen foregik, stod rødkløveren i blomst i de striber, Erik Roed havde ladet stü, da han afpudsede marken.

Ԡ Œ‘”†•–”—Â?–—” Michael Tersbøl havde spaden med i marken, sĂĽ han kunne grave en prøYH RS L GHQ Ă€QVDQGHGH MRUG - Vi kan se, at allerede efter en sĂŚson med rødkløver er jordstrukturen god. Der er ingen pløjesĂĽl, rodvĂŚksten er god og gĂĽr i dybden. Der er regnorme her i det øverste lag. Rødkløveren producerer sukker, som giver nĂŚring til mikroorganismerne i jorden, og her kan vi se, at virkningen indtrĂŚffer hurtigt, men det er ogsĂĽ en følsom krummestruktur i jorden, som viser, at vi ikke er i mĂĽl endnu, sagde Michael Tersbøl. ˜‘” •–‘” ‡” —†˜ƒ•Â?Â?‹Â?‰‡Â?ÇŤ Konsulenterne var enige om, at det faktisk bør undersøges, hvor stor udvaskningen af kvĂŚlstof er fra en kornmark med udlĂŚg af rødkløver. - PĂĽ en kløvergrĂŚsmark ved vi, at udvaskningen ikke er ret stor; men her er der ikke et 25 cm tykt lag af rødder og grĂŚs til at holde pĂĽ nĂŚringsstofferne, sagde Poul Christensen. Hans kollegaer foreslog, at man kunne blande cikorie eller kĂĽlrabi i udlĂŚgget, som med deres dybtgĂĽende rødder ville kunne opfange et eventuelt kvĂŚlstofoverskud fra rødkløveren. - PĂĽ sandjord som denne her kan det vĂŚre en god idĂŠ at rykke forholdet mellem grĂŚs og kløver til fordel for mere grĂŚs. Helt elementĂŚrt handler det jo om, hvorvidt det er regnen eller rødderne, der først nĂĽr ned til kvĂŚlstoffet, rødkløveren har

PĂĽ den afpudsede del af marken er det tydeligt at se, at undersĂĽningen er udlagt i rĂŚkker mellem vinterrugen, der er sĂĽet med en rĂŚkkeafstand pĂĽ 25 cm. Ă€NVHUHW L PDUNHQ KYLV PDQ VNDO XQGgĂĽ udvaskningen af kvĂŚlstof, sagde Michael Tersbøl.

Michael Tersbøl havde spaden med i marken, sĂĽ han NXQQH JUDYH HQ SUÂĄYH RS L GHQ Ă€QVDQGHGH MRUG

Â‘Â”Â•ĂžÂ‰Â•Â’ÂƒÂ”Â…Â‡ÂŽÂŽÂ‡Â” ޔ„§Â? ‘˜‡‰ƒƒ”† ‹Â?–‡””—‰ Éť SĂĽet 28. september 2017 Éť RĂŚkkeafstand: 25 cm Éť Ved sĂĽning er afgrøden blevet undersĂĽet med 4 kg rajgrĂŚs og 2 kg rødkløver pr. ha Éť Gødet med 30 t svinegylle og 0,2 t vinasse pr. ha Éť Udbytte: 45 hkg pr. ha

‹Â?–‡”„›‰ Éť SĂĽet 28. september 2017 Éť RĂŚkkeafstand: 25 cm Éť Ved sĂĽning er afgrøden blevet undersĂĽet med 4 kg rajgrĂŚs og 2 kg rødkløver pr. ha Éť Gødet med 35 t svinegylle og 0,2 t vinasse pr. ha Éť Udbytte: 45 hkg pr. ha

MARK & STALD

UndgĂĽ overtrĂŚdelser med ny Ă˜RD-guide Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark har udarbejdet en guide til at undgĂĽ de hyppigste fejl og overtrĂŚdelser i forbindelse med økologikontrollen. Direktøren opfordrer økologer til at bruge den og vĂŚre klar til kontrol – hver dag KONTROL: En ny guide pĂĽ Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmarks hjemmeside skal hjĂŚlpe økologiske landmĂŚnd med at undgĂĽ fejl i forbindelse med økologikontrollen. - Vi vil som rĂĽdgivere gøre alt, hvad vi kan, for sammen med landmĂŚndene at minimere risikoen for fejl. Vores fornemmeste opgave er at gøre opmĂŚrksom pĂĽ Ă˜-mĂŚrkets store vĂŚrdi og hjĂŚlpe landmĂŚndene med at holde styr pĂĽ regler og krav. Det gør vi dagligt i rĂĽdgivningen ude pĂĽ bedrifterne og nu ogsĂĽ med denne guide, der har fokus pĂĽ de hyppigste overtrĂŚdelser, siger Erik Andersen. Fokus pĂĽ de hyppigste fejl I guiden forklarer Ă˜RDs fagrĂĽdgivere, hvordan reglerne skal forstĂĽs, og hvordan man praktisk indretter sig i mark og stald, sĂĽ man overholder dem. Guiden omfatter de hyppigste fejl og mangler, som økologikontrollen registrerer.

KONTROL: Landbrugsstyrelsen udfører i 2018 uanmeldt stikprøvekontrol pü 5 pct. af de økologiske bedrifter. Det drejer sig om ca. 183 bedrifter i alt. Bedrifterne er udtaget til stikprøvekontrol pü baggrund af en risikovurdering. I risikovurderingen indgür blandt andet tidligere konstaterede overtrÌdelser. Nogle af stikprøverne pü økologiske bedrifter vil i perioden 1. oktober til 31. december have fokus pü overholdelse af reglerne omkring gødning, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse..

19

Fejlprocent vokser

- Jeg vil opfordre alle til at bruge guiden og i det hele taget have fokus pĂĽ at sikre kontrolbesøg uden anmĂŚrkninger. Det gør man ved at tilrettelĂŚgge de daglige rutiner efter det. Vi har en stĂŚrk økologikontrol, og økologer skal vĂŚre klar til kontrol hver dag, konstaterer Erik Andersen, - Det er et omfattende regelsĂŚt med mange krav og med dokumentation, man skal huske at føre. Vi taler om det ved de sĂĽkaldte omlĂŚgningstjek, men de ligger ofte hele og halve ĂĽr Der skal vĂŚre styr pĂĽ papirerne, nĂĽr kontrollørerne kommer. Mange overtrĂŚfør, bedrifterne reelt bliver lagt om, delser skyldes manglende dokumentation eller bilag, viser LandbrugsstyrelsĂĽ noget gĂĽr mĂĽske tabt i mellemti- sens kontrolstatistik for 2014-2017. den, siger Erik Andersen, der er overEHYLVW RP DW GH Ă HVWH RYHUWU GHOVHU ikke sker bevidst. jb@okologi.dk De uvarslede kontrolbe- del overtrĂŚdelser, der vedrører dyrenes forhold i stald og mark. •Þ‰ ÂƒÂˆÂ•ÂŽĂžÂ”Â‡Â” Ď?Ž‡•– ˆ‡ŒŽ Â’¤ Det fremgĂĽr af Kontrolstatistik Ă˜kode økologiske bedrifter, logiske jordbrugsbedrifter for konmen der er primĂŚrt tale trolĂĽrene 2014–2017. I 2014 blev der konstateret fejl om mindre alvorlige ved 11,2 pct. af kontrolbesøgene. I overtrĂŚdelser 2017 var det tal vokset til 14,8 pct., sĂĽ enten er økologerne blevet dĂĽrlige til at overholde reglerne, eller ogsĂĽ er KONTROL økologikontrollen blevet skarpere til AF JAKOB BRANDT DW Ă€ QGH IHMOHQH

Alle økologiske bedrifter fĂĽr et ĂĽrligt kontrolbesøg. Derudover foretog myndighederne supplerende kontrolbesøg hos 10 procent af økologerne fra 2014-2017. Samlet er antallet af kontrolbesøg vokset fra 2614 til 3763, men samtidig er antallet af besøg, hvor myndigheGHUQH Ă€ QGHU IHMO YRNVHW IUD 11,2 pct. til 14,8 pct. Ă…r 2014: 2015: 2016: 2017:

Besøg 2614 2773 3462 3763

Fejl 11,2 % 12,8 % 13,0 % 14,8 %

Flere overtrĂŚder reglerne

Den danske økologikontrol er stĂŚrk, og økologer skal vĂŚre klar til kontrol hver dag, konstaterer Erik Andersen, direktør i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

Andelen af overtrĂŚdelser i økologikontrollen er vokset med ca. et proFHQWSRLQW nUOLJW VLGHQ , GH Ă H ste tilfĂŚlde er der tale om ’papirfejl’, men kontrollen har ogsĂĽ afsløret en

Ă˜kologikontrol: Fokus pĂĽ ikke-økologisk husdyrgødning Ă˜kologer, der anvender mere end 50 kg udnyttet N fra ikke-økologisk gødning pr. ha harmoniareal, skal opfylde en rĂŚkke krav. Ă˜kologikontrollørerne har fokus pĂĽ disse krav i den kommende periode.

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

28. september 2018 nr. 637

Kend og følg kravene Kravene er klare: Hvis din økologiske bedrift anvender mere end 50 kg udnyttet N fra ikke-økologisk husdyrgødning, skal du indberette det i FĂŚllesskemaet, og du skal leve op til nedenstĂĽende dyrkningsregler om frugtbarhed og reduktion af kvĂŚlstofudvaskning: Éť Du mĂĽ ikke have et ensidigt sĂŚdskifte, der udpiner jorden eller opformerer plantesygdomme Éť Du skal have mindst 25 pct. kvĂŚlVWRIĂ€ NVHUHQGH KRYHGDIJUÂĄGHU L sĂŚdskiftet Éť Dine marker skal have plantedĂŚkke om vinteren. Hvis det af hensyn til driften er umuligt pĂĽ alle marker, kan du undtage en mindre del af markerne, forudsat at du har begrĂŚnset udvaskningen pĂĽ arealerne pĂĽ anden vis, for eksempel ved brug af efterafgrøde eller placering i sĂŚdskiftet Ă HUH nU HIWHU HQ NY OVWRIĂ€ NVHUHQ de afgrøde) Éť Du skal have efterafgrøder eller mellemafgrøder 1. og 2. efterĂĽr

efter ompløjning af kløvergrĂŚs Éť Du skal have efterafgrøde eller mellemafgrøde 1. efterĂĽr efter ompløjning af 1. ĂĽrs kløvergrĂŚs RJ DQGUH NY OVWRIĂ€ NVHUHQGH DI grøder I stedet for efterafgrøden kan man vĂŚlge en kvĂŚlstofkrĂŚvende vinterafgrøde som for eksempel vinterraps. Ved etablering af bĂĽde efterafgrøde, mellemafgrøde og vinterafgrøde bør man optimere driften for at mindske udvaskning, for eksempel ved at begrĂŚnse tidsrummet med bar jord, skriver Landbrugsstyurelsen.

˜‹Â? ‘‰ Ď?Œ‡”Â?”§ ŠƒŽ–‡” Â?‡•– Af statistikken fremgĂĽr det, at hovedparten af de konstaterede overtrĂŚdelser har vĂŚret af mindre alvorlig karakter, hvor det udelukkende er blevet indskĂŚrpet overfor økologen,

at økologireglerne skal overholdes. 3n KXVG\UVLGHQ UHODWHUHU GH Ă H ste overtrĂŚdelser til velfĂŚrd. Tallene YLVHU DW GHU HU UHODWLYW Ă HVW RYHUWU delser for svin og fjerkrĂŚ og fĂŚrrest for kvĂŚg, mens myndighederne har konstateret meget fĂĽ overtrĂŚdelser vedrørende planter. En iøjnefaldende tendens er en vĂŚsentlig stigning i antallet af overtrĂŚdelser fundet under den supplerende kontrol fra kontrolĂĽret 2015 til 2016. ’Dette skyldes sandsynligvis, at vores risikovurdering, som ligger til grund for hvilke bedrifter, der udtages til supplerende kontrol, er blevet mere mĂĽlrettet’, hedder det i kontrolstatistikken.

Ă˜kologernes Advokat www.Ă˜kologernesadvokat.dk BĂŚredygtig juridisk rĂĽdgivning inden for blandt andet: • • • • •

Køb og salg af virksomhed Samarbejdsaftaler AnsÌttelse og afskedigelse Forpagtning Virksomhedsstruktur, herunder selskabsdannelser

• • • • •

Generationsskifte Fredning Planlovgivning Miljø Ekspropriation

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeürige erfaring og specialistviden rüdgivning til økologiske landmÌnd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet RÜdstenen.

LĂŚs mere pĂĽ Landbrugsstyrelsen hjemmeside: www.lbst.dk ib@okologi.dk

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes pü: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Ă˜kologernesadvokat.dk

20

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

Det handler om indstillingen Din plov er først et effektivt redskab mod ukrudt, nĂĽr den er indstillet rigtigt PLĂ˜JEDEMO TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Andreas Thorsager vurderer, at det tager ca. tre timer at indstille en plov som Tage Fiskers fem-furede Kverneland EG 100.

PĂĽ en velbesøgt demodag i begyndelsen af september hos Tage Fisker, Favrskov Ă˜kologi, fortalte økologirĂĽdgivere og en konsulent fra Ploveksperten Aps. om kunsten at bekĂŚmpe ukrudt med en velindstillet plov eller en harve. PĂĽ Tage Fiskers mark, som lagde muld til redskaberne pĂĽ demodagen, er agersvinemĂŚlk, følfod og tidsler de tre store udfordringer. Der er ogsĂĽ en del kvik i marken, men Tage Fisker vurderer, at kvik ikke er et problem, fordi overkørsel med en kvikup-harve løser problemet. - Problemet er, at kvikup-harven, som er effektiv over for kvik, er med til at opformere agersvinemĂŚlk, tidsler og følfod, sagde planteavlskonsulent Poul Christensen fra Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark, Ă˜RD. Han fortsatte: - Man skal derfor vĂŚlge den rigtige strategi. Og først og fremmest VNDO PDQ XQGJn DW Ă€QGHOH URGVtĂŚnglerne, nĂĽr man behandler jorden. Vi anbefaler en skrĂŚldpløjning eller vingeskĂŚrsharvning med fuld gennemskĂŚrring lige efter høst, efterfulgt af en kraftig efterafgrøde. I forĂĽret kan der igen laves en vingeskĂŚrsharvning 3-4 uger inden den rigtige pløjning. Efter høst kan en kraftig gennemskĂŚring, efterfulgt af en kraftig efterafgrøde, ogsĂĽ gøre nytte. Kvik skal derimod pløjes op og harves med s-tandsharver eller lignende, sĂĽ rødderne trĂŚkkes ud af jorden og dermed kan udtørre. Dette harmonerer ikke sĂĽ godt med bekĂŚmpelsen af agersvinemĂŚlk, som ligger i dvale i efterĂĽret. Man skal derfor ikke vĂŚlge en vinterafgrøde efter kvik-bekĂŚmpelsen,

hvis man har problemer med agersvinemĂŚlk. Tage Fisker supplerede: - For fem ĂĽr siden var jeg nødsaget til at opgive en afgrøde pĂĽ en af mine marker, som jeg lagde sort brak. Ă…ret efter var udbyttet pĂĽ marken fordoblet; men nu er agersvinemĂŚlken pĂĽ vej tilbage pĂĽ marken. Strategien mod tidsler er en anden: Jeg sĂĽr kløvergrĂŚs, som afpudses hvert 5. ĂĽr. SĂĽ er tidslerne vĂŚk; men til gengĂŚld er der kommet en del kvik, som vi heldigvis ret let fĂĽr bugt med. Grimt men effektivt Tage Fisker demonstrerede, hvordan han skrĂŚlpløjer mod kvik. - Første gang jeg skrĂŚlpløjede, var jeg ikke stolt af det syn, det efterlod pĂĽ marken, for det ser ikke kønt ud; men det virker, sagde Tage Fisker. Han bruger en fem-furet plov med 18â€? mellem hver fure, hvor han har fjernet bĂĽde forplov og skrĂŚller. SkĂŚrene er 20â€? bredde, sĂĽ han er sikker pĂĽ en fuld gennemskĂŚring. - Hvis man pløjer i 12-14 cm dybde, er øverlig skrĂŚlpløjning effektivt mod kvik, sagde Poul Christensen. Planteavlskonsulent Jonas Høeg fra Ă˜RD supplerede: - Det er vigtigt, at man, som Tage Fisker gør, sikrer sig et overlap mellem skĂŚrene, sĂĽ der er fuldt overlap selv i jordtyper, hvor skĂŚrene presses ud under pløjningen. Ved variable plove skal det sĂŚrligt sikres, at furebredden ikke bliver sat større ,end skĂŚrene nĂĽr sammen. Selv med de bredeste skĂŚr er det ikke sikkert, de nĂĽr sammen ved 20â€?, og ploven skal derfor ikke stilles bredere, end at der stadig er et overlap. Efterharve smider kvik op Tage Fisker demonstrerede ogsĂĽ sin

Faktaark: DLBR Dansk Ă˜kologi har udgivet en rĂŚkke faktaark om ukrudtsbekĂŚmpelse: Éť AgersvinemĂŚlk Éť Agertidsel Éť BekĂŚmp rodukrudt ved udsultning eller udtørring Éť Agertidsel og følfod Éť BekĂŚmp rodukrudt med minisommerbrak og kløvergrĂŚs Éť Følfod Éť Kompensationspunkt og rodvĂŚkst Éť SkrĂŚpper Éť Kvik og agersvinemĂŚlk Spørg efter faktaarkene hos din rĂĽdgiver, hvis du slĂĽs med genstridigt ukrudt i dine marker. Pløjedybden pĂĽ den spanske Ovlac-plov kan meget hurtigt indstilles.

Kvikup, der har en hurtigt roterende Ă€QJHUHIWHUKDUYH PRQWHUHW VRP HIfektivt kastede kvikrødderne op pĂĽ MRUGRYHUĂ DGHQ KYRU GH NDQ OLJJH RJ tørre, inden de igen pløjes ned. - RenskĂŚring er ogsĂĽ vigtigt, nĂĽr man harver. PĂĽ denne harve er der 3-5 cm overlap, forklarede Jonas Høeg. Tage Fisker forklarede, at to gennemkørsler med harven lidt pĂĽ skrĂĽ giver en effektiv gennemskĂŚring. Det tager tre timer Andreas Thorsager fra Ploveksperten Aps. brugte Tage Fiskers femfurede Kverneland EG 100 til at demonstrere, hvordan han indstiller en plov, sĂĽ den er tilpasset den opgave, der skal løses i marken. For eksempel indstilles forplovene, sĂĽ de kun stikker 65 pct. af plovskĂŚrenes dybde, spidserne/forplovskĂŚrene og muldpladerne reguleres, sĂĽ de alle stĂĽr ens, landhjulet reguleres, sĂĽ pløjedybden er ens pĂĽ begge sider. Han mĂĽler afstanden op mellem furerne og sikrer, at afstanden er den samme ude ved spidserne som inde ved plovstangen. Han kontrollerer, om traktorens og plovens køreretninger er parallel osv. - Har man en plov, hvor der ikke er en spindel, som pĂĽ denne plov, hvor man kan regulere plovens trĂŚklinje i forhold til traktorens trĂŚkretning, sĂĽ kan man montere en 20 x 20 cm slidplade pĂĽ landsiden af plovskĂŚret, sagde Andreas Thorsager og fortsatte: - Det tager tre timer at indstille en brugt plov. En ny kan klares pĂĽ 2½ time. Slidte plovskĂŚr krĂŚver kontrol af gennemskĂŚringen, og Andreas Thorsager gjorde opmĂŚrksom pĂĽ, at de plovskĂŚr, Kverneland sĂŚlger som 20â€?, i virkeligheden kun er 18â€?, fordi Kvernekland har en forventning om, at plovskĂŚret pĂĽvirker jorden ca. 2â€? foran skĂŚret, hvilket Andreas Thorsager ikke mente, der er belĂŚg for. - Med andre ord: Skal du bruge et 18â€? skĂŚr, skal du købe dĂŠt, de kalder for 20â€?, lød rĂĽdet fra Andreas 7KRUVDJHU GHU KDU YXQGHW Ă HUH PHsterskaber i pløjning Kvik i striber Henning Sørensen, der ogsĂĽ er planteavlsrĂĽdgiver i Ă˜RD, efterlyste en forklaring pĂĽ, hvorfor kvik efter en tilsyneladende effektiv behandling alligevel dukker op i striber pĂĽ markerne. Forklaringen var sĂĽre enkel: - Enten er gennemskĂŚringen for

MARK & STALD

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

28. september 2018 nr. 637

21

Tage Fisker (pĂĽ ploven) demonstrerede sin skrĂŚlplov for blandt andre Jonas Høeg fra Ă˜RD, der sørgede for at supplere den praktiske erfaring med teoretisk viden. dĂĽrlig, fordi plovskĂŚrene ikke er brede nok, eller ogsĂĽ gĂĽr forploven for dybt, svarede Andreas Thorsager. Hastigheden er heller ikke ligegyldig. - 7,5 km/t i stubmark og 6,5 km/t i grĂŚsmark. Det er vigtigt, at man ikke kører sĂĽ stĂŚrkt, at jorden fra forploven kastes op pĂĽ ryggen af nabofuren. Det skal ned i bunden og dĂŚkkes af jorden fra muldpladen. Desuden er det alt for dyrt i brĂŚndstof at køre stĂŚrkt, nĂĽr man pløjer sĂĽ hellere køre en time ekstra i marken, sagde Andreas Thorsager.

Én plov er nok Demo’en sluttede med prĂŚsentation af en spansk plov, Ovlac mini, som Ploveksperten importerer. DesvĂŚrre var ploven, som Per Rytter stillede til rĂĽdighed for demonstrationen, ikke indstillet efter, at de syv furer, ploven er født med, for nylig Ă€N VHOVNDE DI HQ IXUH 'HW EHWÂĄG at selve pløjningen blev uregelmĂŚssig; men alligevel lykkedes det Andreas Thorsager at demonstrere, at Ovlac-ploven er et alsidigt redskab, som faktisk kan bruges - bĂĽde som almindelig plov og som skrĂŚlplov. Teknisk er ploven et mere simpelt

redskab end Kverneland-ploven, og Andreas Thorsager demonstrerede, at indstillingen af pløjedybden var en meget simpel proces, som hurtigt kan klares. Ovlac-ploven har ikke forplov. I stedet er der en slags halmskrÌller ovenpü muldpladen. - Det er et simpelt redskab med en stor kapacitet; men med en gennemgang pü kun 66 cm mod Kvernelands 100 cm er Ovlac-ploven dog ikke egnet til at nedpløje halmstrenge. Per Rytter har ikke købt sin plov gennem Ploveksperten, som har overtaget forhandlingen af Ovlac. - Derfor vil en ny plov ogsü se anderledes ud end denne her, sagde Andreas Thorsager og fortsatte:

- For eksempel leverer vi som standard furer med bredere skÌr, sü ploven har fuld gennemskÌring, og vi monterer - ogsü som standard slidplader pü alle landsider. Fordi Ovlac-ploven er sü hurtig at regulere i højden, har den stor alsi-

dighed. Ved en pløjedybde pĂĽ 12 cm ODYHU GHQ HW Ă€QW VnEHG RJ YHG FP pløjer den ukrudtet op til tørring. - Det er en rigtig økoplov, den skal bare justeres, lød det bifaldende fra dagens vĂŚrt, Tage Fisker.

Artiklen er skrevet i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger II. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropÌiske )RQG IRU 8GYLNOLQJ DI /DQGGLVWULNWHUQH RJ 0LOM¥ RJ )¥GHYDUHPLQLVWHULHW

ORGANISK GĂ˜DNING TIL Ă˜KOLOGISK LANDBRUG Ă˜gro-gødningssortimentet bestĂĽr af bĂŚredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Ă˜gro er baseret pĂĽ kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at vĂŚrdifulde nĂŚringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Ă˜gro er let og prĂŚcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som sĂĽning. Ă˜gro er 100% fri for ukrudtsfrø. Ă˜gro, nedbragt i fugtig jord ved vĂŚkststart, er en let omsĂŚttelig proteinbundet kvĂŚlstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Ă˜gro er velegnet i alle kvĂŚlstofkrĂŚvende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgrĂŚs, frugttrĂŚer og juletrĂŚer. Ă˜gro er en vigtig gødning til en balanceret nĂŚringsstoffrigivelse gennem vĂŚkstzonen. Ă˜gro fĂĽs i følgende varianter: • Ă˜gro 10-3-1 • Ă˜gro 9-3-4+2S • Ă˜gro 9-3-4+2S Granulat • Ă˜gro N15 • Ă˜gro 6-3-12+7S 'HQ KXUWLJW URWHUHQGH Ă€QJHUHIWHUKDUYH NDVWHU EODQGW DQGHW NYLN UÂĄGGHU RS Sn MRUGRYHUĂ DGHQ KYRU GH NDQ XGWÂĄUUH

LĂŚs mere pĂĽ www.Ă˜gro.dk eller kontakt os pĂĽ tlf. 5156 4729

22

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

28. september 2018 nr. 637

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Ă˜kologisk Landsforening.

En kombineret fodpose og barjordsstribe er en god mĂĽde at beskytte naturelementer langs markkanten, og den beskytter samtidig marken mod ukrudt. Foto: Marie-Louise Simonsen.

Hvad glĂŚder du dig til? EfterĂĽret er her, og snart giver vinterens hvile rig plads til tanker om forĂĽr. En af de rigtig gode vintersysler er planlĂŚgning af de ting, vi vil gøre for naturen nĂŚste ĂĽr. Det kan vĂŚre noget stort, som at 2019 er ĂĽret, hvor der endelig skal graves en sø, eller noget mindre, som at placere en stenbunke helt rigtigt. 6HOY VNDO MHJ KDYH Ă HUH WU HU RJ buske pĂĽ mine marker, og det skal vĂŚre nogle, som kan noget. De skal vĂŚre gode ved mig, gerne med et udbytte af noget spiseligt, som hasselnødder eller havtorn. De skal ogsĂĽ vĂŚre gode ved mine dyr, der gĂĽr ude hele ĂĽret og derfor har brug for bĂĽde lĂŚ for vinterens vinde og skygge for hedebølgens stressende varmetag. Og sidst men absolut ikke mindst skal de gøre markerne mere forskelligartede og fulde af liv. TrĂŚer og buske er gode til at skabe liv, og de allerbedste til det er de planter, der hører hjemme her. Det er arter, som indvandrede efter sidste istid – Weichsel-istiden, som sluttede for knap 12.000 ĂĽr siden. Igennem de

mange tusinde ür har arterne tilpasset sig betingelserne her, og arter af insekter, mosser, laver, svampe og fugle har tilpasset sig livet omkring disse trÌer. Det er derfor, at hjemmehørende trÌer ofte har op mod 1.000 andre arter tilknyttet deres bark, rødder og blade, hvor trÌer fra andre dele af verden kun kan mønstre ganske fü hundreder, nür de plantes her i landet. En vigtig overgang TrÌer skaber liv, men det gør overgangen fra trÌer til übent land ogsü. Faktisk er overgange noget af det vigtigste overhovedet, og det gÌlder for alle mulige overgange. Fra mark til skov, hegn, vand, eng, mose og andre smübiotoper. Overgangene er vigtige, fordi det er dÊr, vi har muligheden for at skÌrme vigtige naturelementer for den püvirkning, som vores markdrift har i form af gødningspüvirkning og jordbearbejdning. Ved at arbejde med en sükaldt fodpose, som er en stribe udyrket jord langs naturelementerne, kan

man sørge for en god beskyttelse og bedre forhold for den marknĂŚre natur. Det krĂŚver ofte ikke mere end et par meter, hvor man lader den naturlige frøpulje spire frem og danne føde og plads til agerhøns, dagsommerfugle, edderkopper og andet smĂĽkravl. Er ambitionerne store, kan man med fordel supplere fodposen med en barjordsstribe ind mod marken, hvor kravlet kan varme sig efter regnskyl og støvEDGH IRU HQ HNVWUD Ă€Q IMHUSUDJW Barjordsstriben fungerer ogsĂĽ som en god buffer for ukrudt mellem fodpose og mark. Overgange er ikke kun vigtige for at beskytte naturen. De er faktisk

i sig selv nogle af de allervigtigste QDWXUHOHPHQWHU GHU Ă€QGHV 6NRYEU\QHW LQGHKROGHU ODQJW Ă HUH DUWHU end bĂĽde det ĂĽbne land og selve skoven, og det skyldes, at det er en overgangszone mellem forskellige landskabstyper, hvilket giver en større diversitet. Det er derfor vigtigt at passe pĂĽ overgangszonerne og eksempelvis tĂŚnke sig godt om, inden man rundbarberer skovbrynet for at fĂĽ plads til mejetĂŚrskeren. Den meter eller to, som man kan vĂŚlge at forĂŚre skoven i brynet, er de mest vĂŚrdifulde meter.

glĂŚde sig til. Og det er blomsterne ogsĂĽ, bĂĽde dem, der hĂŚnger fast i trĂŚerne og giver livsvigtig nektar og pollen til bier og andre bestøvere gennem forĂĽr og sommer, og dem, som vi sĂĽr i marker og haver. I vinters spurgte vi i Ă˜kologisk Landsforening de økologiske landmĂŚnd, om I ville vĂŚre med til at sĂĽ blomsterstriber i projekt Mad til bierne, og jeg skal da lige love for, at I leverede. 200 landmĂŚnd meldte sig pĂĽ banen til at give 1/10 ha af jeres jord til bierne, og nĂŚsten lige sĂĽ mange gik forgĂŚves, da vi løb tør for frøposer. Interessen var overvĂŚldende, og det viser, som sĂĽ mange gange før, at naturen har meget høj prioritet pĂĽ de økologiske gĂĽrde. ForhĂĽbentlig fortsĂŚtter projektet L PHG HQGQX Ă HUH IUÂĄ PHG mad til bierne. Det er ogsĂĽ noget at glĂŚde sig til.

Mad til bierne Ja, trĂŚerne er i den grad noget at

Høje temperaturer i farehytten øger risiko for dødfødte grise Høje temperaturer i farehytter pĂĽ friland މ‡” ”‹•‹Â?‘‡Â? ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ dødfødte grise. Derimod har lave temperaturer ingen negativ effekt pĂĽ dødeligheden, sĂĽ lĂŚnge management er i orden. Høje temperaturer i farehytter pĂĽ friODQG ÂĄJHU ULVLNRHQ IRU Ă HUH GÂĄGIÂĄGWH grise. Derimod har lave temperaturer ingen negativ effekt pĂĽ dødeligheden, sĂĽ lĂŚnge management er i orden. I den økologiske svineproduktion dør ca. 1/3 af grisene, før de fravĂŚnnes. Vores undersøgelser ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i regi af Organic RDD2-projektet VIPiglets har vist, at dødeligheden blandt andet er ĂĽrstidsbestemt med en højere dødelighed om sommeren. Om sommeren kan det blive meget varmt inde i farehytterne, og temperaturen kan let overstige søernes

øvre kritiske temperaturgrÌnse. Da søerne i dagene omkring faring er meget motiverede for at blive i reden med de nyfødte grise, kan de høje temperaturer føre til varmestress. Vores undersøgelser viste derfor ogsü, DW GHU YDU à HUH G¥GI¥GWH JULVH QnU hyttetemperaturen var høj. Med en kombination af data fra fem økologiske besÌtninger og den økologiske forsøgsplatform (ved Institut for Husdyrvidenskab) undersøgte PhD-studerende Sarah-Lina Aagaard Schild, hvad hyttetemperaturen betød for blandt andet dødelighed, faringsforløbet og for søernes termoregulering. Studierne viste først og fremmest, at høje hyttetemperaturer omkring faring øgede risikoen for dødfødte grise. Vi havde ogsü en forventning om, at høje temperaturer ville püvirke faringsforløbet i negativ retning - og derigennem øge ULVLNRHQ EnGH IRU à HUH G¥GVI¥GVler og højere dødelighed blandt de levendefødte. Data underbyggede imidlertid ikke disse forventninger, da der ikke blev fundet nogen sam-

menhÌng mellem hyttetemperaturen og faringsløbet. Derimod var det tydeligt, at søernes termoregulering blev udfordret ved høje hyttetempeUDWXUHU LGHW EnGH RYHUà DGHWHPSHUDtur og ündedrÌtsfrekvens steg med stigende hyttetemperaturer. Lange faringer øger risiko for, at grise dør Faringerne varede i gennemsnit 4-5 timer med en stor variation mellem søerne, fra 1 time for soen med den korteste faring og helt op til 35 timer for soen med den lÌngste faring. Lange faringer øgede risikoen for dødsfødsler og i mindre grad ogsü risikoen for, at levendefødte grise døde. AdfÌrden under faring blev ogsü observeret pü video. Nogle søer havde mange positurskift under faring, men der blev ikke fundet nogen sammenhÌng mellem denne adfÌrd og øget risiko for, at grisene blev lagt ihjel. Derfor er der ikke noget, der tyder pü, at søernes adfÌrd er püvirket af de lange faringer i en grad, sü det øger risikoen for grisenes overlevelse. En anden forklaring

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af professor Lene Juul Pedersen og PhD-studerende Sarah-Lina Aagaard Schild, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

pĂĽ, at der er højere risiko for, at grise dør efter lange faringer, kan vĂŚre, at grisene svĂŚkkes, og at de derfor har svĂŚrere ved at undvige soens bevĂŚgelser og/eller har større risiko for at fryse eller sulte ihjel, da de har svĂŚrere ved at nĂĽ frem til patterne og forsyne sig med varme og rĂĽmĂŚlk. TrĂŚer i farefolden giver skygge TrĂŚer i farefolden kan sikre et omrĂĽde uden for farehytten, hvor søerne NDQ Ă€QGH VN\JJH Sn YDUPH GDJH 9HG at observere, hvor i folden søerne opholdt sig pĂĽ forskellige tidspunkter i diegivningsperioden, sĂĽ vi, at søer i folde med adgang til skygge fra poppeltrĂŚer var mere tilbøjelige til at søge ud af hytten, nĂĽr der var varmt,

end søer i folde uden poppeltrĂŚer. NĂĽr søerne var i poppelomrĂĽdet, lĂĽ de oftere ned ved højere hyttetemperaturer. PoppeltrĂŚer ser derfor ud til at bidrage med et alternativt hvileomrĂĽde, nĂĽr det er varmt, og beriger samtidig farefolden pĂĽ anden vis, da søerne ogsĂĽ opholder sig og er aktive i poppelomrĂĽdet pĂĽ køligere dage. Projektet VIPiglets er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

28. september 2018 nr. 637

PRODUKTIVITETEN HAR NĂ…ET TOPKLASSE Det er kun lidt over et halvt ĂĽr siden, at Thomas Schelde Hemme valgte at skifte til DLG’s økologiske svinefoder. Og det har han ikke fortrudt. Han kan nemlig allerede se, at bĂĽde produktiviteten og kvaliteten er steget pĂĽ alle parametre.

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

23

LÌs hele artiklen pü dlg.dk/økosvin

â€?Ved ĂĽrsskiftet 2017/18 skiftede vi til DLG’s økologiske svinefoder – først og fremmest pga. prisen, men ogsĂĽ fordi DLG tør lidt mere. Det har gjort, at vi har øget vores kødprocent med 1,5%point og godkendelsesprocenten med 9%-point.â€? siger Thomas Schelde Hemme. Den daglige tilvĂŚkst er ogsĂĽ steget sĂĽ det kan ses og mĂŚrkes pĂĽ gĂĽrden i Varde. Forbedringerne har sat tydelige spor pĂĽ produktivitetsindikatorerne, og Thomas forventer derfor ikke at skifte leverandør igen foreløbigt. Om gĂĽrden Thomas Schelde Hemme driver et økologisk landbrug, hvor han har 100 søer, 2.200 smĂĽgrise og 2.200 slagtesvin. Han køber alt sit økologiske svine-, so og smĂĽgrisefoder fra DLG. Derudover har han ogsĂĽ 100 ha planteavl, hvor han køber sĂĽsĂŚd fra DLG til at dyrke vĂĽrbyg, frøgrĂŚs, ĂŚrter og rug.

THOMAS SCHELDE HEMME Ă˜KOLOGISK SVINEBEDRIFT I VARDE 100 SĂ˜ER 2.200 SMĂ…GRISE

Hvis du vil vide mere, kontakt din lokale DLG-forretning eller vores kundecenter pĂĽ 3368 6000

A18139

2.200 SLAGTESVIN

Ă˜ko-slagtegrise fĂĽr det sjovere i fremtiden Rodekasser, sølekar og liggevĂŚgge er tre eksempler pĂĽ tiltag, der kan skabe et mere attraktivt udeareal.DesvĂŚrre forstod grisene ikke altid ideen Rodekasserne er en velegnet berigelse af udearealet hos økologiske slagtesvin. Det har grisene vist i Organic RDD-projektet pECOSYSTEM, hvor en stor del af dem har besøgt rodearealet dagligt. Antallet af grise, der brugte rodekasserne har vĂŚret stabilt pĂĽ tvĂŚrs af ĂĽrstider. Selvom rode- og undersøgeadfĂŚrd er en meget vĂŚsentlig del af grises naturlige adfĂŚrd, blev rodekasserne ikke kun brugt som aktivitetsareal. Rodekasserne er ogsĂĽ et attraktivt hvileomrĂĽde for grisene. Specielt om sommeren, hvor en luftig rodekasse er et godt alternativ til et varmt indendørs leje. For at opretholde god hygiejne var

det nødvendigt med jĂŚvnlig rengøring af rodekasserne. Da grises nysgerrighed hele tiden skal holdes i gang, skal der jĂŚvnligt tilføres nyt rodemateriale. Derfor er der ekstra arbejde i forbindelse med anvendelse af rodekasser i udearealer til slagtesvin. Udvikling af velfungerende rodekasser til slagtesvin skal fokusere pĂĽ 1.) design af rodekassen (sĂĽ grisenes adgang til arealet og deres gødeadfĂŚrd kan styres bedst muligt), 2.) valg af rodemateriale, og 3.) kombination af rodekasser med andre former for berigelse af udearealet. Badekar eller WC? I naturen køler grise sig i mudder, søer og vandløb. PĂĽ markerne køler øko-søerne sig i deres mudderhuller. Ă˜kologiske slagtegrise, der gĂĽr i stalde med udearealer, har overbrusning pĂĽ udearealerne i varme perioder. Det er ikke altid nok for grisene, og derfor ses det ofte, at grisene ligger pĂĽ spaltearealet og søler sig i gødning og urin for at køle kroppen.

Derfor har pECOSYSTEM afprøvet sølebad i form af metalkar med vand pĂĽ udearealet som en alternativ mulighed for termoregulering. Vi forventede, at fĂŚrre dyr ville lĂŚgge sig i gødearealet, sĂĽ resultatet blev bedre stihygiejne og forbedret dyrevelfĂŚrd. Men i praksis brugte grisene ikke kun sølekarrene til at stĂĽ og ligge i. De drak af vandet, og for mange grise blev sølekarret det foretrukne sted til urinering. Da nogle af grisene tilmed ogsĂĽ gødede i vandet blev det hurtigt en ret klam â€?suppeâ€?. En vigtig pointe er derfor, at sølekar i udearealet krĂŚver hyppig udskiftning af vand og renholdelse af kar for at opretholde en god hygiejne. Vi afprøvede to størrelser og to placeringer af sølekarrene. Konklusionen var klar: OpsĂŚtning af sølekar i udearealet havde ikke markant effekt pĂĽ grisenes brug af udearealet. Andelen af grise, der opholdt sig i udearealet, var i højere grad pĂĽvirket af andre ressourcer, f.eks. foder og vand i udearealet. Der sĂĽs ikke effekt af sølekar pĂĽ stihygiejnen i udearealet.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

$I FHQWHUOHGHU 6LPPH (ULNVHQ 8GYLNOLQJVFHQWHU IRU +XVG\U Sn )ULODQG

Man skal ligge op ad noget Opstilling af liggevÌgge pü udearealet er en relativ simpel forandring af et ellers übent og bart udeareal, som ogsü rent økonomisk er en billig løsning. LiggevÌgge skulle give et attraktivt lejeareal, og afhÌngig af deres placering, skabe skygge pü udearealet. Forventningen var, at grisene ville samle gødeadfÌrden i et andet, mindre attraktivt omrüde. Süledes kunne liggevÌgge forbedre hygiejnen pü udearealet. 5HVXOWDWHUQH YLVWH DW à HUH JULVH On ved liggevÌggene i stien med de skrü liggevÌgge sammenlignet med stien med de lige liggevÌgge. Det mü derfor formodes, at den skygge,

der blev skabt af de opstillede liggevĂŚgge, var eftertragtet. Men - uafhĂŚngig af placeringen af liggevĂŚgge - var den hyppigste placering for de liggende grise op ad en anden gris.

Projektet Pig production in ecoHIÀFLHQW RUJDQLF V\VWHPV S(&26<67(0 HU HQ GHO DI 2UJDQLF 5'' SURJUDPPHW VRP NRRUGLQHUHV DI ,&52)6 ,QWHUQDWLRQDOW &HQWHU IRU )RUVNQLQJ L ‘NRORJLVN -RUGEUXJ RJ )¥GHYDUHV\VWHPHU 'HW KDU InHW WLOVNXG IUD *U¥QW 8GYLNOLQJV RJ 'HPRQVWUDWLRQVSURJUDP *8'3 XQGHU 0LOM¥ RJ )¥GHYDUHPLQLVWHULHW

24

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: Ă˜KOLOGILĂ˜FT

28. september 2018 nr. 637

Ă˜kologiLĂ˜FT udfordrer dogmer og opfylder ønske om ejerskab til udvikling Erfaringerne fra gĂĽrdtests af Ă˜kologiLĂ˜FT er blandt andet, at formen med en Ă˜kologiLĂ˜FTgruppe omkring gĂĽrden virker stĂŚrkt og inspirerende, at Ă˜kologiLĂ˜FT imødekommer et ønske om ejerskab til økologiens udvikling hos landmĂŚndene selv, og at der sagtens kan ske udvikling med vĂŚrdi, selv om det ikke er styret af den gĂŚngse mĂĽde at arbejde med regelsĂŚt og kontrol

Sybille Kyed (th) og resten af Ă˜kologiLĂ˜FTgruppen pĂĽ besøg hos økologisk svineproducent Preben Drastrup, som er en af de landmĂŚnd, der deltager som testgĂĽrd.

gruppe, som man et ĂĽr senere skal se i øjnene LJHQ VLJHU 6\ELOOH .\HG ‘NRORJL/‘)7 E\JJHU LNNH Sn NRQWURO PHQ pĂĽ et sĂĽkaldt Participatory Guarantee System, hvor gĂĽrdudviklingsgruppen er dem, der sammen med landmanden ser pĂĽ bedriften fra Ă HUH YLQNOHU RJ JHQQHP GLDORJ RJ RSIÂĄOJQLQJ sikrer bĂŚredygtig udvikling og handlinger.

Ă˜KOLOGILĂ˜FT 7(.67 2* )272 -2$&+,0 .-(/'6(1

I alt syv økologiske landbrug har gennem 2018 WHVWHW ‘NRORJL/‘)7 PRGHOOHQ 6\ELOOH .\HG GHU HU ODQGEUXJVSROLWLVN FKHI L ‘NRORJLVN /DQGVIRUening og ansvarlig for udvikling af konceptet i ‘NRORJL/‘)7 NRQFHSWHW VDPOHU KHU RS Sn GHQ IRUHOÂĄELJH O ULQJ +XQ IUHPK YHU LQGOHGQLQJVYLVW HIIHNWHQ DI ‘NRORJL/‘)7 JUXSSHUQH - Vi har lĂŚrt, at det med at fĂĽ andre øjne pĂĽ gĂĽrden og indspil og dialog med nogen, som ikke traditionelt giver rĂĽdgivning til landmĂŚnd, virker meget inspirerende. Det giver ny energi, og det har rigtig stor vĂŚrdi for landmĂŚndene. Der har vi fat i noget nyt og noget stĂŚrkt, siger 6\ELOOH .\HG RJ WLOIÂĄMHU - Men vi har ogsĂĽ erfaret, at det er tidskrĂŚvende at sammensĂŚtte den rette gruppe og afstemme de mange kalendere.

'H IRUVNHOOLJDUWHGH LQSXWV IUD ‘NRORJL/‘)7 grupperne er ofte en øjenĂĽbner for landmanden. - De fĂĽr øje pĂĽ ting, der pludselig har en vĂŚrdi. Det kan for eksempel vĂŚre, at noget, de selv gik og syntes, var noget sjusk, egentlig er rigtig godt for naturen. Det vender dĂĽrlig samvittighed til stolthed, og det giver lyst til at gøre PHUH RJ JÂĄUH GHW EHGUH VLJHU 6\ELOOH .\HG Udfordrer dogmer ‘NRORJL/‘)7 HU LNNH HW V W RQH VL]H Ă€WV DOO regler, men bygger pĂĽ frihed, engagement og handlinger, der giver bĂŚredygtig udvikling pĂĽ den enkelte gĂĽrd. /DQGP QGHQH WDJHU ULJWLJ JRGW LPRG LNNH at blive proppet ind i fĂŚlles regler og i stedet fĂĽr lov til at kigge individuelt pĂĽ egen gĂĽrd. At der er en rummelighed og plads til det individuHOOH YDOJ VLJHU 6\ELOOH .\HG

Men det er samtidig ogsĂĽ noget af det, der JÂĄU DW ‘NRORJL/‘)7 XGIRUGUHU J QJVH RSIDWWHOser af regler og kontrol. - Vi er vant til ud fra et eller andet retfĂŚrdighedsdogme, at reglerne skal vĂŚre minutiøst ens for alle, og det udfordres, nĂĽr modellen giver den enkelte landmand og gĂĽrd rum til at arbejde med individuelle bĂŚredygtighedsmĂĽl og -handlinger. Det er ogsĂĽ udfordrende, at handlinger kan vurderes subjektivt og ikke nødvendigvis ud fra objektive kriterier. Endelig udfordrer modellen dogmet om, at for at noget skal vĂŚre trovĂŚrdigt, sĂĽ skal der vĂŚre en tredMHSDUWV NRQWURO VLJHU 6\ELOOH .\HG RJ IRUWV WWHU - Men erfaringerne og vores indledende tanNHU RP ‘NRORJL/‘)7 HU DW GHU L VLJ VHOY HU HQ kontrollerende effekt i at leve op til ansvaret for, at man som landmand indgĂĽr en aftale RP NRQNUHWH KDQGOLQJHU PHG VLQ ‘NRORJL/‘)7

Ejerskab til økologiens udvikling (Q GHO DI EDJJUXQGHQ IRU ‘NRORJL/‘)7 HU HW stagneret regelsĂŚt og ønsket om at give ansvaret for og ejerskabet til økologiens udvikling tilbage til de økologiske landmĂŚnd. - Vi har oplevet, at landmĂŚndene reagerer positivt pĂĽ at fĂĽ et fĂŚllesskab omkring udviklingen af økologien. Flere af dem giver udtryk for, at det er noget, de har savnet, siger Sybille .\HG +XQ HU VDPPHQ PHG ‘NRORJL/‘)7 NRQVXlenterne i gang med at evaluere pĂĽ de foreløbige erfaringer fra testbedrifterne. Det forventes, DW L GHW Q\H nU YLO Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ In PXOLJKHG IRU DW GHOWDJH L HW ‘NRORJL/‘)7 IRUOÂĄE Man kan følge med i arbejdet pĂĽ www.okologi.dk/oekologiloeft, hvor man ‘‰•¤ Ď?‹Â?†‡” ‡Â? ‰—‹†‡ –‹Žǥ Š˜‘”†ƒÂ? Â?ƒÂ? •‡Ž˜ kan deltage. Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

VOXPOP Af Joachim Kjeldsen, pressemedarbejder i Ă˜kologisk Landsforening.

Mona Phipps

Friedericke Bruhn

Torben Bredahl

Lokalbestyrelsesmedlem Danmarks Naturfredningsforening Pensioneret økologisk landmand – har arbejdet med landbrug i Boliva, Uganda, Kenya, Tanzania, Zambia og Mozambique Medlem af Ă˜kologiLĂ˜FTgruppe tilknyttet økologisk ĂŚgproducent Lars Bredahl

IvĂŚrksĂŚtter- og innovationschef, ProVarde – afdeling PowerTower, Varde Kommune Medlem af Ă˜kologiLĂ˜FTgruppe tilknyttet mĂŚlkeproducent Jens Krogh

Ă˜kologisk ĂŚgproducent Medlem af Ă˜kologiLĂ˜FTgruppe tilknyttet økologisk ĂŚgproducent Lars Bredahl

- Jeg synes godt om idĂŠen med, at der kommer nogen med andre briller og ser pĂĽ bedriften. Jeg tror ofte, at landmĂŚnd ikke ser potentialer, de har omkring sig, eller gĂĽr og gør noget forkert, fordi de tror, at sĂĽdan skal det vĂŚre. -HJ WURU MHJ Ă€N JLYHW /DUV HW SDU OÂĄIW Sn HW SDU VWHGHU L IRUKROG WLO natur, hvor han ikke selv havde set det. For eksempel har han et lĂŚhegn pĂĽ en mark, som han lejer ud, og som han regnede med skulle sideklippes, sĂĽ der bliver mest mulig mark. Men det Ă€N MHJ KDP IUD +DQ InU PHUH QDWXU YHG DW ODGH O KHJQHW JUR XG og give mere lĂŚ og ly til dyrene. Et kraftigere lĂŚhegn giver i det hele taget øget biodiversitet. - Men jeg savnede mere tid til gĂĽrdbesøget, sĂĽ man kunne nĂĽ en grundigere besigtigelse af naturforholdene, nĂĽr nu nogle af landmandens mĂĽl gĂĽr pĂĽ dette omrĂĽde.

- Jeg synes, det er meget spÌndende, og det er i forvejen noget, der interesserer mig meget. Jeg synes, der er noget perspektiv og udvikling i at fü andre øjne pü tingene, som giver rigtig god mening. Det er ikke alle omrüder, jeg har lige meget forstand pü, men jeg har forsøgt at byde ind med noget af det, jeg syntes. - Jeg har mest kunnet bidrage med nogle strategiske tanker og fü gjort det praksisnÌre til del af strategien. Müske kan jeg ogsü bidrage med noget markedsføringsmÌssigt pü lidt lÌngere sigt. -HJ HU KXQGUHGH SURFHQW VLNNHU Sn DW -HQV RJ /LVEHWK NRPPHU videre med turismedelen. De er mennesker, hvor der ikke er langt fra idÊ til handling. De vil gerne udvikle, de vil gerne bruge deres netvÌrk og de vil gerne gøre noget for lokalsamfundet samtidig med, at de arbejder intenst med tingene. Det er ikke bare noget snak, men en konkret handlingsplan, sü jeg er sikker pü, at de kommer i mül med det.

- Det med, at man sammen fĂĽr noget nedfĂŚldet pĂĽ papir og sĂŚtter nogle mĂĽl, er vejen IUHP IRU DW PDQ Ă \WWHU VLJ +YRU HU ODQGPDQGHQ QX RJ KYRU NDQ YL VRP JUXSSH IRUYHQWH DW han er om 12 mĂĽneder. SĂĽ er der noget af styre efter. - Fire timer gĂĽr hurtigt, nĂĽr sĂĽ forskellige mennesker er samlet og kommer med hver deres skĂŚve vinkler pĂĽ emnerne. Det var PHVW Sn /DUV¡ PnO LQGHQ IRU G\UHYHOI UG DW MHJ NXQQH ELGUDJH med noget, mens det pĂĽ naturomrĂĽdet nok lige sĂĽ meget var PLJ GHU Ă€N QRJHW Q\ YLGHQ PHG KMHP /LJH QX DUEHMGHU MHJ PHG QRJOH WLOWDJ Sn HJHQ EHGULIW PHG DIsĂŚt i en RISE-analyse, jeg har fĂĽet lavet. NĂĽr vi er fĂŚrdige med GHW Vn WURU MHJ HW ‘NRORJL/‘)7 IRUOÂĄE NXQQH Y UH LQWHUHVVDQW for at gĂĽ i dybden med enkelte omrĂĽder.

TEMA: ØKOLOGILØFT

28. september 2018 nr. 637

Hands-on oplevelser med landbrug er noget af det, Jens Krogh barsler med som et led i sit ØkologiLØFT af Kroghsminde. Det overordnede fokus er, at gården skal spille en større rolle i lokalsamfundet.

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

At lave sin egen ost er en af de aktiviteter, som kommende besøgende måske vil kunne prøve på Kroghsminde.

Turister på gården og lokalt kødsalg På Kroghsminde ved Ølgod har Jens Krogh og hans kone Lisbeth et ønske om at løfte gården til at spille en større rolle i lokalsamfundet. ØkologiLØFT-aftalen har et mål om at tilbyde aktiviteter og oplevelser for offentligheden samt at øge lokalt salg af kød ØKOLOGILØFT AF JOACHIM KJELDSEN

I Varde Kommune kommer der hvert år to millioner turister. En stor del kommer for at opleve naturen, og kommunens fælles vision har overskriften ’Vi i Naturen’. Det er noget af det, Jens Krogh og hans kone Lisbeth vil koble sig på i bestræbelserne på at give gården Kroghsminde med 500 hektar, 150 malkekøer, fem ansatte og et biogasanlæg et løft som mere aktiv aktør i lokalsamfundet. Kroghsminde er med som testgård i udviklingsarbejdet omkring ØkologiLØFT. - Vi er gået i gang med et udviklingsforløb sammen med Varde Kommune med afsæt i visionen ’Vi i naturen’. Her arbejder vi på at udvikle et koncept for Kroghsminde, som kan matche nogle af de øvrige tilbud, turisterne bliver præsenteret for, siger Jens Krogh og fortsætter: - Det handler om, at folk kan få autentiske oplevelser af økologisk fødevareproduktion. Det kan være lige fra at opleve dyr og malkning,

smagsoplevelser og måske handson erfaringer, som kan gøre jord-tilbord kæden meget konkret, til en frokost lavet på lokale råvarer, siger Jens Krogh. Lav din egen ost Et eksempel på en oplevelse, som kommende turister i Varde Kommune vil kunne få på Kroghsminde, er at lave sin egen ost. - Vores mejeri Naturmælk har udviklet et kit til, at man kan prøve at lave sin egen ost. Det er en oplevelse og en aktivitet, som kunne være sjov at tilbyde folk, som kommer her på gården, siger Jens Krogh. Klar til næste turistsæson Gennem kommunens udmøntning af visionen ’Vi i naturen’ indgår Kroghsminde i et udviklingsforløb med Innovationscenter Varde for at udvikle konceptet. Resultatet vil turister i Vardeområdet kunne opleve næste sommer, hvis de lægger noget af ferien forbi Kroghsminde. - Vi er i gang med at få lagt budgetter. Målet er folkeoplysning, men der skal også være økonomi i det. Lige nu er vi også der, hvor vi skal have gjort op med os selv, hvor stort vi vil slå det op. Hvor megen tid vil vi bruge på det, og hvor offentlige vil vi være. Jeg forventer, at noget af det løber af stablen inden næste turistsæson begynder, men der er også noget, som kommer til at tage længere tid at udvikle. Det skal vi have truffet en række beslutninger om og have afklaret yderligere henover efteråret, siger Jens Krogh. Lokalt salg af kød Kroghsminde har en besætning på

150 malkekøer med dertilhørende opdræt. I Jens Kroghs ØkologiLØFTaftale er der også fokus på mere lokal afsætning af kød. - Vi er også i gang med at udvikle på den del og kigge på potentiale og muligheder for at øge vores lokale

salg af kød. I den forbindelse deltager vi i en fødevareklynge, som Varde Kommune er ved at etablere, siger Jens Krogh. Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Fremstilling af godt økologisk grovfoder Hvordan øger vi kvaliteten og udbyttet af kløvergræsensilagen? Kom med på en lærerig temadag om fremstilling af godt grovfoder. Temadagen bliver afholdt i inspirerende økologiske rammer 3 forskellige steder i Danmark Tid og sted: 6. november 7. november 8. november

Kl. 10-16 Gram slot, Slotsvej 51, 6510 Gram Birkemosegaard v/ Jesper og Kung, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde Falslevgård v/ Karin Kirk & Niels Foged, Hadsundvej 112, 9550 Mariager

Pris: 100 kr./bedrift Tilmelding (bindende) skal ske via okologi.dk/kalender senest den 26. oktober Baseret på interviews og ensilage-analyser fra 20 økologiske landmænd giver vi fra Økologisk landsforening og ØkologiRådgivningen Danmark (ØRD) vores bud på, hvordan vi fremadrettet optimerer fremstillingen af kløvergræsensilage. På temadagen kommer vi omkring vigtige strategier ift. optimal grovfoderfremstilling som: • Slæt-strategi • Gødnings-strategi • Vandings-strategi Derudover giver de erfarne planteavlsrådgivere fra ØRD deres bud på hvordan vi håndterer ekstremt klima i fremtiden. Afslutningsvis kårer vi vinderne af årets græsmester.

26

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: Ă˜KOLOGILĂ˜FT

28. september 2018 nr. 637

Ă˜kologien opfattes ikke som bĂŚredygtig Hos de tre procent af befolkningen, som er først Â?‡† Â?› ƒ†ˆ§Â”† Č‚ †‡ •¤Â?ƒŽ†–‡ Ď?‹”•–Â?‘˜‡”• Č‚ ‘’ˆƒ––‡• den Ă˜-mĂŚrkede økologi ikke som bĂŚredygtig nok og kommer til kort pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder – blandt andet klima og dyrevelfĂŚrd. Det konkluderer virksomheden Firstmove, som beskĂŚftiger sig med at afdĂŚkke og forudsige fremtidens forbrugermønstre ‘‰ ÇŚÂƒÂ†Âˆ§Â”† ˜‡† ƒ– ÂˆĂžÂŽÂ‰Â‡ ‘‰ ƒÂ?ƒŽ›•‡”‡ Â’¤ Ď?‹”•–Â?‘˜‡”Â?‡ Ă˜KOLOGILĂ˜FT AF JOACHIM KJELDSEN

3UHEHQ 'UDVWUXS RJ ‘NRORJL/‘)7 JUXSSHQ GLVNXWHUHU VLJ IUHP WLO GH Q\H KDQGOLQJHU GHU VNDO LQGJn L GHUHV LQGE\UGHV Ă˜kologiLĂ˜FT-aftale.

GĂĽr efter guld i ’Liv pĂĽ landet’ Hos økologisk svineproducent Preben Drastrup i Himmerland er mĂĽlet at bidrage til mere liv pĂĽ landet, samtidig med at indsatsen for naturen pĂĽ bedriften øges Ă˜KOLOGILĂ˜FT TEKST/FOTO: JOACHIM KJELDSEN Cirka 1.000 elever fra lokale skoler og en landbrugsskole besøger hvert ĂĽr Preben Drastrups økologiske svineproduktion. Samtidig er han hvert ĂĽr vĂŚrt ved Sofari, hvor danskerne inviteres ud pĂĽ gĂĽrdene landet over for at se, hvordan de økologiske grise lever. Preben samarbejder ogsĂĽ med lokale kolleger om halm, foder, gødning og maskiner. Man kan pĂĽ mange omrĂĽder sige, at Preben allerede gør meget for at skabe og deltage i livet pĂĽ landet. Han er ogsĂĽ blevet tildelt sølv for i kategorien ’Liv pĂĽ landet’ under Ă˜kologiLĂ˜FT. - Jeg er tilfreds med de points, jeg har fĂĽet for de ting, jeg allerede gør,

PHQ GHU HU Ă HUH WLQJ VRP MHJ JRGW kan give mig til at gøre, og som vi har skrevet ind i Ă˜kologiLĂ˜FT-aftalen, siger Preben Drastrup. MĂĽlet er guld Preben havde besøg af sin Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppe i august, hvor de sammen gennemgik bedriften og de mange tiltag, der er i gang, for mere liv pĂĽ landet. Her blev der aftalt tre yderligere handlinger, som ved gennemførelse vil bringe bedriften pĂĽ guldniveau inden for Ă˜kologiLĂ˜FTbĂŚredygtighedsmĂĽlet ’Liv pĂĽ landet’. En af handlingerne er gennem samarbejde med blandt andet ejendomsmĂŚglere at synliggøre aktiviteterne i lokalomrĂĽdet og øge fortĂŚllingen om RPUnGHW VRP DWWUDNWLYW IRU Q\WLOĂ \Wtere. En anden handling er at etablere et lokalt landbrugsfagligt mentorNRUSV VRP VNDO UnGJLYH Q\WLOĂ \WWHUH eller interesserede, fremtidige landmĂŚnd i at komme i gang med økologiske bedrifter i lokalomrĂĽdet. Den tredje handling er investering i en økologisk naboejendom, sĂĽ den forbliver økologisk og sĂĽ nye landmĂŚnd kan drive den videre som forpagtere. - Jeg er meget optaget af, hvordan

vi bevarer de fĂĽ smĂĽ landbrug, der er tilbage, siger Preben Drastrup. Til sammen vil de tre aftalte handlinger bringe bedriften fra sølv- til guldniveau. Flere levesteder i naturen Flere steder pĂĽ bedriften har Preben gennem ĂĽrene gennemført en rĂŚkke naturtiltag. Der bliver systematisk etableret barjordsstriber hver ĂĽr. Der er plantet 2,6 kilometer seks-rĂŚkket lĂŚhegn, og der er lĂŚhegn i tilknytning til alle marker. Derudover har Preben leveret 14 hektar til en 50 hektar stor sø, som er etableret i omrĂĽdet. Bedriften omfatter seks hektar skov, og her efterlades stubbe og dødt ved samt udgĂĽede trĂŚer. Tilsammen har det givet Preben bronze i bĂŚredygtighedsmĂĽlet ’Rig natur’. I Ă˜kologiLĂ˜FT-aftalen med Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppen har Preben skrevet endnu en handling for naturen ind. Det handler om at etablere stenbunker strategisk godt placeret i forhold til faunaen som levesteder for padder, reptiler, spindlere, insekter og pindsvin. Ved gennemførelse af denne handling vil det løfte bedriften fra bronze- til sølvniveau pĂĽ naturomrĂĽdet.

- Jeg synes, at økologi har vĂŚret fastlĂĽst i rigtig mange ĂĽr nu. Jeg fatter ikke dem, der fravĂŚlger økologi, men jeg fatter mindre og mindre af, hvorfor jeg selv tilvĂŚlger. Der er simpelthen for mange huller. 'HU HU Ă HUH WLQJ GHU EHJ\QGHU DW irritere mig omkring økologi. Og det, V\QHV MHJ HU WRS  UJHUOLJW 2J EXUGH slet ikke vĂŚre nødvendigt. De skal WLO DW YnJQH RS LQGHQ OÂĄEHW HU NÂĄUW &LWDWHUQH HU IUD HW SDU DI GH Ă€UVWmovers, som virksomheden Firstmove har interviewet i arbejdet med at afdĂŚkke fødevareforbrugsmønstre hos de tre procent af markedet, der er først med ny adfĂŚrd. Viden der kan bruges til at forudsige fremtidens fødevareforbrug. Over tid følger UHVWHQ DI RV QHPOLJ L Ă€UVWPRYHUQHV fodspor. Og hos indehaver og administrerende direktør for Firstmove, Kirsten Ă˜stergaard Poulsen, er der ingen tvivl om, at Ă˜-mĂŚrket økologi KDOWHU PHUH RJ PHUH EDJHIWHU L Ă€UVWmovernes opfattelse af, hvad der er bĂŚredygtigt. - Det er i høj grad naturens overOHYHOVH GHU I\OGHU KRV Ă€UVWPRYHUQH Med fokus pĂĽ biodiversitet, polykultur og nyttevĂŚrdien af naturens mangfoldighed. Og her kommer Ă˜mĂŚrket til kort. De køber stadig økologi, men det er ikke religion for dem mere. Der kommer ogsĂĽ konventionelle varer i spil, hvis de har andre af GH Y UGLHU VRP Ă€UVWPRYHUQH V WWHU højt. Ă˜-mĂŚrket har integreret noget godt for miljø og natur, men det er ikke lĂŚngere nok, og udviklingen gĂĽr i deres opfattelse for langsomt, siger Kirsten Ă˜stergaard Poulsen. Flygter fra kød - Det giver ikke mening at spise andet end grønt. - Jeg spiser ikke kød af politiske ĂĽrsager. Jeg kan ikke stĂĽ inde for GHQ PnGH YL EHKDQGOHU G\U Sn L industrien.

3UHEHQ 'UDVWUXS HU L PDUNHQ VDPmen med sin Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppe for at se pĂĽ naturen pĂĽ og omkring EHGULIWHQ

3UHEHQ 'UDVWUXS KDU ELGUDJHW PHG KHNWDU WLO HQ KHNWDU VWRU VÂĄ L RPUndet.

Endnu et par citater fra Firstmoves LQWHUYLHZV PHG Ă€UVWPRYHUQH - Vejen er grøn for fødevarerne. Den behøver ikke vĂŚre vegansk, PHQ GHQ HU JUÂĄQ )LUVWPRYHUQH Ă \Jter fra at spise kød. PĂĽ grund af klimaet, pĂĽ grund af for dĂĽrlig dyrevelfĂŚrd, og fordi vi uden kød bedre kan producere mad nok og brødføde

verden, siger Kisten Ă˜stergaard Poulsen. Savner passion i økologien )RU Ă€UVWPRYHUQH KDU NYDOLWHWHQ L ÂĄNRlogien ikke lĂŚngere en afgørende distance til konventionelle varer og opfattes ikke som ambitiøs nok. - Ă˜kologien er gĂĽet fra at have vĂŚret meget passioneret til at vĂŚre mere kommercialiseret. Det gĂĽr ud over kvaliteten og betyder, at økologien konkurrerer pĂĽ pris med de konventionelle varer, og det levner sjĂŚldent plads og overskud til udvikling og kvalitet, siger Kirsten Ă˜stergaard Poulsen. Fra bĂŚre- til vĂŚredygtighed 'HW NHQGHWHJQHU RJVn Ă€UVWPRYHUne, at de tager deres eget ansvar for bĂŚredygtighed meget alvorligt. - Faktisk taler vi ikke bĂŚredygtighed lĂŚngere men vĂŚredygtighed. Fra sustainable til bestainable. De ser og lever ikke mindst bĂŚredygtighed pĂĽ et højere og meget holistisk plan, der favner alle, siger Kisten Ă˜stergaard Poulsen. ‹–ƒ–‡” ˆ”ƒ Ď?‹”•–Â?Â‘Â˜Â‡Â”Â•ÇŁ $W IRUEUXJH HU HW DQVYDU ,NNH HQ rettighed. Ă˜kologi er en slags plaster pĂĽ sĂĽret. Det er ikke dĂĽrligt, men det er mere god marketing. Ă˜kologi handler mere om at fĂĽ et stempel end at redde naturen. Jeg vĂŚlger ikke lĂŚngere økologi XEHWLQJHW 1nU ÂĄNRORJLHQ HU ELOOLJHUH HQG GHQ konventionelle, tvivler jeg for alvor pĂĽ kvaliteten. /DQGEUXJHW VRP VnGDQ HU Sn LQJHQ PnGH E UHG\JWLJW VHOYRP YL NDOGHU det økologisk. ‘NRORJL VLNUHU EDUH DW YL G\UNHU uden kemikalier. Men sikrer ikke NYDOLWHW (U LNNH DPELWLÂĄVW QRN 6n GHW HU ELRG\QDPLN RJ E UHG\JWLJhed, der er fremtiden. Vi har en struktur i verden, hvor det er de tre store afgrøder, vi fokuserer pĂĽ, frem for at dyrke en polykultur. 'HW VHU MHJ VRP HW VWÂĄUUH SUREOHP HQG DW PDQ EUXJHU HQ HOOHU DQGHQ IRUP IRU JÂĄGQLQJ HOOHU VYDPSHEHkĂŚmper.

TEMA: ØKOLOGILØFT

28. september 2018 nr. 637

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

I begyndelsen af august havde Klaus Søgaard besøg af sin ØkologiLØFT-gruppe for at få sparring om, hvordan han kan øge naturværdien uden for drivhusene.

Ny skov og bedre forhold for tudser og frøer På arealerne rundt om gartneriet Markhaven på Fyn vil Klaus Søgaard løfte naturværdien og blandt andet anlægge ny skov som led i sin ØkologiLØFTaftale ØKOLOGILØFT TEKST OG FOTO: JOACHIM KJELDSEN Hos Gartneriet Markhaven, som ligger lidt uden for Odense, er der godt tre hektar drivhuse med produktion af blandt andet agurker og tomater til Coops butikker. Rundt om gartneriet er der et tilsvarende areal, og i begyndelsen af august havde Klaus Søgaard besøg af sin ØkologiLØFT-gruppe for at få sparring om, hvordan han kan øge naturværdien uden for drivhusene. - Det var en meget givtig oplevelse, der ikke bare bekræftede mig i de tiltag, jeg har lyst til at lave, men som også gav mig rigtig megen konkret inspiration og praktiske anvisninger til hvordan, siger Klaus Søgaard. I dag er der læhegn rundt om arealet, og ellers er der vedvarende græs og en mere eller mindre tilgroet sø. Det bliver der nu lavet om på. - Søen bliver nu renset op, og brinkerne på den ene siden bliver ændret, så det giver bedre forhold for tudser og frøer. Der var også tale om at fjerne et pilekrat ved søen, men i

den efterfølgende sparring med ØkologiLØFTkonsulenten er vi landet på at lade det være, fordi nyere forskning viser, at pilekrat faktisk er levested med meget stor biodiversitet, siger Klaus Søgaard. Ny skov Klaus Søgaard har også besluttet, at der skal plantes ny skov på arealet. Det kommer til at ske i samarbejde med HedeDanmark. - Vi vil plante cirka en hektar skov med omkring 15 forskellige træarter, hvoraf noget skal være stævningsskov, som der ellers ikke er meget tilbage af på Fyn, siger Klaus Søgaard. Stævningsskove er baseret på løvtræers evne til at danne nye skud fra stød eller rod, når træet bliver gnavet over af bævere, eller bliver hugget ned (stævnes) af mennesker. Det giver en meget lysåben lavskov med frodig bundvegetation. For at undgå at stævningsskoven udvikler sig til højskov med en stor skygning, der ødelægger den frodige bundvegetation, skal stævningsskoven stævnes jævnligt (med ca. 15 – 20 års intervaller). - Der bliver også en lille æblelund og to remisser på arealet til glæde for dyr og mennesker, og så overvejer vi lidt, om der skal gå nogle får eller geder, siger Klaus Søgaard. Bureaukrati Klaus Søgaard forventer, at naturtiltagene hos Markhaven som følge af ØkologiLØFT kommer til at koste ham et sted imellem 100.000 og

Klaus Søgaard bakker Økologisk Landsforening 100 pct. op i ønsket om et bruttoarealtilskud.

200.000 kroner. Dertil kan han lægge, at han formentlig mister hektarstøtten på arealet. - På tre hektar er det jo ikke alverden, men jeg synes, det er principielt forkert, at landmænd, der gerne vil skabe mere natur, i prin-

cippet bliver straffet for at tage arealer ud af intensiv drift. Det bekræfter mig yderligere i at bakke Økologisk Landsforening 100 procent op i ønsket om et bruttoarealtilskud, siger Klaus Søgaard. Mens Landbrugsstyrelses bureaukrati går ham lidt på, forventer han en lettere proces med kommunen omkring oprensning af søen, VRP OLJJHU L HW SDUDJUDI WUH NODVVLÀFHUHW RPUnde. Og så har arbejdet med arealet og planerne for søen haft en sidegevinst. - Vi har fået et tættere forhold til en nabo, som har en lille del af søen. Han har selvfølgelig skullet inddrages, og det har være en rigtig god proces, siger Klaus Søgaard. HedeDanmark har været på besøg hos Markhaven, og stregerne er tegnet for naturtiltagene på arealerne. Når Klaus’ ØkologiLØFTgruppe kommer tilbage næste år i august, vil der derfor helt sikkert være tydelige resultater af den ØkologiLØFT-aftale, de har indgået sammen med Klaus. - De var her i begyndelsen af august i år, og de kommer tilbage i begyndelsen af august 2019 for at se, om jeg har overholdt vores aftale. Det lægger jo også et vist pres på mig, siger Klaus Søgaard.

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

28

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: Ă˜KOLOGILĂ˜FT

28. september 2018 nr. 637

Ă˜kologiLĂ˜FT er et udviklingsinitiativ fra Ă˜kologisk Landsforening, som skal bakke op om landmĂŚnd, der vil udvikle og øge vĂŚrdien i økologien i et samfund og marked, hvor bĂŚredygtig stĂĽr helt centralt. Ă˜kologiLĂ˜FT har fokus pĂĽ seks bĂŚredygtighedsmĂĽl: Lav klimapĂĽvirkning; Rig natur; Sunde dyr med højt livsindhold; Nulspild og lokale ressourcer; Højt socialt ansvar; Liv pĂĽ landet og er siden forĂĽret blevet testet pĂĽ en rĂŚkke økologiske landbrug. â€?Løftetâ€? bygger pĂĽ frihed, engagement og handling og tilbyder dermed et alternativ til mere regulering. Det begynder med landmandens eget online-gĂĽrdtjek og slutter med et bevis.

Ă˜KOLOGISKE BÆREDYGTIGHEDSMĂ…L

LAV KLIMAPĂ…VIRKNING

NULSPILD OG LOKALE RESSOURCER

LIV PĂ… LANDET

Ă˜kologi er pĂĽ mange mĂĽder godt for klimaet, men der kan gøres mere. I Ă˜kologiLĂ˜FT arbejder økologiske gĂĽrde aktivt med at reducere gĂĽrdens udledning af drivhusgasser og forbruget af fossile brĂŚndstoffer og for at lĂŚgge kulstof tilbage i jorden. Ud fra et klimahandlingskatalog laves der konkrete aftaler med landmanden om, hvordan gĂĽrdens klimapĂĽvirkning bliver lav, fx ved at bruge vedvarende energikilder, plante trĂŚer mv.

At holde hus med ressourcer er økologiens essen. Som udgangspunkt skal dyrenes foder helst komme fra gĂĽrdens egne marker eller nĂŚrliggende gĂĽrde, og landmanden mĂĽ helst kun anvende økologisk gødning. I Ă˜kologiLĂ˜FT arbejder gĂĽrdene med bedre udnyttelse og recirkulering af ressourcerne og minimering af spild. Det er fx handlinger, der reducerer tab af nĂŚringsstoffer, gør gĂĽrden uafhĂŚngig af ikke økologisk husdyrgødning, øger selvforsyningsgraden med foder og genanvender lokale ressourcer.

Mange økologiske landmĂŚnd er aktive i lokalsamfundet, de viser gerne gĂĽrden frem, og de samarbejder med nĂŚrliggende gĂĽrde. Men de økologiske regler omfatter ikke dette omrĂĽde. I Ă˜kologiLĂ˜FT arbejdes der med, hvordan gĂĽrden medvirker til at skabe mere liv pĂĽ landet og en god kontakt mellem land og by. Fx ved at indgĂĽ i indbyrdes samarbejde, vĂŚre besøgsgĂĽrd for skole/børnehave, holde høstmarkeder, stille sig til rĂĽdighed for aktiviteter i lokalsamfundet eller udlĂŚgge stier til offentlighedens brug.

SUNDE DYR MED HĂ˜JT LIVSINDHOLD

SOCIALT ANSVAR

RIG NATUR

Ă˜kologi er godt for dyrevelfĂŚrden, og de økologiske gĂĽrde lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ dyrenes trivsel og sundhed. Dyrene har adgang til det fri og kan udfolde deres naturlige adfĂŚrd. I Ă˜kologiLĂ˜FT laves der aftaler med landmanden om indsatser, der kan gøre livet endnu bedre for gĂĽrdens dyr. Fx lĂŚngere tid sammen med moderen, endnu bedre plads og endnu bedre udearealer og marker til dyrene.

Ă˜kologireglerne omfatter ikke økologiske gĂĽrdes varetagelse af socialt ansvar overfor ansatte eller borgere i lokalsamfundet. I Ă˜kologiLĂ˜FT laves der konkrete aftaler om, hvordan der tages større socialt ansvar - for eksempel hvordan gĂĽrden tilbyder bedre arbejdsforhold for alle, der er tilknyttet gĂĽrden, at gĂĽrden tager elever i praktik eller tilbyder arbejde til personer med sĂŚrlige behov.

‘NRORJL HU JRGW IRU QDWXUHQ RJ GHU HU Ă HUH DUWHU Sn og omkring de økologiske marker. Men der kan gøres meget mere for at hjĂŚlpe naturen. I Ă˜kologiLĂ˜FT medvirker de økologiske gĂĽrde til at forbedre landskaber og natur. Der laves en konkret aftale med landmanden om, hvordan gĂĽrden aktivt passer og genopretter beskyttet og sĂĽrbar natur, og hvordan naturen fĂĽr mere plads pĂĽ gĂĽrden.

MĂ˜D TRE AF TESTLANDMÆNDENE I Ă˜KOLOGILĂ˜FT 3n KMHPPHVLGHQ ZZZ RNRORJL GN RHNRORJLORHIW NDQ GX VH NRUWH Ă€ OP IUD WUH DI GH WHVWEHGULIWHU der gennem 2018 har vĂŚret med til at afprøve Ă˜kologiLĂ˜FT-konceptet. Hør mere om landmĂŚndenes overvejelser og se, hvad det er for omrĂĽder de hver isĂŚr arbejder med for at løfte netop deres bedrift til at blive mere bĂŚredygtig. www.okologi.dk/oekologiloeft

TEMA: Ă˜KOLOGILĂ˜FT

28. september 2018 nr. 637

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

29

GRAFIK: MAI TSCHJERNING SIMONSEN

Í´ Č ]

] ǧ

TRIN 1 | ONLINE GĂ…RDTJEK

Flere øjne pü gürden og dialog, der skaber nye idÊer og udvikling

Indsigt i de økologiske bĂŚredygtighedsmĂĽl og inspiration til udvikling Ă˜kologiLĂ˜FT begynder med, at landmanden laver et online gĂĽrdtjek, hvor han eller hun forholder sig til praksis pĂĽ gĂĽrden sammenholdt med de seks bĂŚredygtighedsmĂĽl for klima, natur, dyrevelfĂŚrd, nulspild og ressourcer, liv pĂĽ landet og socialt ansvar.

Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppen besøger gĂĽrden og er landmandens sparringspartner. Gruppen sammensĂŚttes ud fra landmandens ønsker og ud fra, hvilke kompetencer, der er behov for til at løfte gĂĽrden indenfor de valgte mĂĽl.

Det er ikke et databaseret tjek. Det er et tjek, som tager udgangspunkt i, hvordan landmanden selv vurderer sin gĂĽrd overfor mĂĽlene. Landmanden kan lave tjekket pĂĽ egen hĂĽnd pĂĽ kort tid, men man fĂĽr mest ud af det, hvis man sĂŚtter sig sammen med ĂŠn eller Ă HUH Vn PDQ VDPPHQ NDQ In HQ JRG GLVNXVVLRQ RP VSÂĄUJVPnOHQH

Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppen skal kunne udfordre landmanden, forholde sig til gĂĽrden og den eksisterende praksis, sĂŚtte nye ideer i spil – og nok sĂĽ vigtigt, sĂĽ er det samspillet med gruppen, der skaber engagement og motivation.

Diskussion ĂĽbner tankerne og danner grundlag for nye ideer, som kan hjĂŚlpe landmanden til at udpege, hvilket eller hvilke af de seks mĂĽl, han eller hun gerne vil arbejde med. (U GHW NOLPD" QDWXU" '\UHYHOI UG" (OOHU HW HOOHU Ă HUH DI GH DQGUH PnO" NĂĽr online-gĂĽrdtjekket er gennemført, fĂĽr een af Ă˜kologisk Landsforenings Ă˜kologiLĂ˜FTkonsulenter automatisk besked og kontakter landmanden, sĂĽ de sammen kan tilrettelĂŚgge den efterfølgende proces med besøg fra en Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppe.

Ă˜kologiLĂ˜FT-grupperne sammensĂŚttes efter behov. PĂĽ de testbedrifter, der i øjeblikket afprøver Ă˜kologiLĂ˜FT-modellen, er gruppemedlemmerne alt fra andre landmĂŚnd, landbrugskonsulenter, forbrugere, naboer og reprĂŚsentanter fra detailhandlen til loNDOH LQWHUHVVHRUJDQLVDWLRQHU IRON IUD Ă€ QDQVLHULQJVVHNWRUHQ DUNLWHNWHU RJ NRPPXQDOH embedsmĂŚnd.

Íľ Č ]

] ǧ

Íś Č ] ]

] ǧ

Ă˜kologiLĂ˜FT-aftale, der løfter gĂĽrden over, hvad der er garanteret af øko-reglerne, og som giver adgang til et Ă˜kologiLĂ˜FT-bevis

Landmanden stĂĽr til regnskab overfor sin Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppe – det giver motivation og stolthed

En Ă˜kologiLĂ˜FT-proces munder ud i en Ă˜kologiLĂ˜FT-aftale. Det er landmandens aftale med Ă˜kologiLĂ˜FT-gruppen om, hvordan gĂĽrden arbejder med det/de bĂŚredygtighedsmĂĽl, som landmanden har valgt at sĂŚtte fokus pĂĽ. Det kan bĂĽde vĂŚre en aftale om at fastholde en god praksis, og det kan vĂŚre en aftale om nye tiltag, som løfter gĂĽrden endnu mere. $IWDOHQ HU RJVn ODQGPDQGHQV DGJDQJ WLO HW ‘NRORJL/‘)7 EHYLV Sn EURQ]H VÂĄOY HOOHU JXOGQLYHDX $IK QJLJ DI LQGVDWVHU JHQQHPIÂĄUW Sn JnUGHQ NDQ ODQGPDQGHQ In EURQ]H sølv- eller guldbevis inden for hvert af de bĂŚredygtighedsmĂĽl, som Ă˜kologiLĂ˜FT aftalen dĂŚkker. Ă˜kologiLĂ˜FT-beviset kan landmanden bruge i sin fortĂŚlling om sin gĂĽrd; overfor dem, som landmanden sĂŚlger sine produkter til eller blot til at evaluere sin egen praksis og sĂŚtte mĂĽl for sig selv.

]

] Ă˜kologisk Landsforening indbyder til debat om; udvikling af økologi, forbrugerforventninger og Ă˜kologiLĂ˜FT i november og december. SĂŚt allerede nu kryds i kalenderen – og hold øje med annoncer i landbrugsfaglige medier RJ KMHPPHVLGHQ RNRORJL GN RHNRORJLORHIW KYRU GHU YLO NRPPH Ă HUH GHWDOMHU Vi ses!

Gruppen og landmanden har et idekatalog over handlinger indenfor hvert af de seks bÌredygtighedsmül, som de tager udgangspunkt i, men processen er üben og rummer plads til de handlinger, der skaber energi og lyst til at arbejde med bÌredygtighed og løfte praksis pü gürden.

Ă˜kologiLĂ˜FT- gruppen genbesøger landmanden efter 12 mĂĽneder. Gruppen gennemgĂĽr Ă˜kologiLĂ˜FT-aftalen sammen med landmanden for at forsikre sig om, at aftalen er overholdt. Det er samtidigt en anledning til at vurdere, om landmanden er klar til at tage nye skridt i løbet af det nĂŚste ĂĽr og drøfte hvilke erfaringer, landmanden har gjort sig siden sidste besøg. Der kan ogsĂĽ vĂŚre behov for at udskifte nuvĂŚrende tiltag med andre tiltag, hvis forholdene pĂĽ gĂĽrden har ĂŚndret sig. Hvis gĂĽrden havde forpligtet sig pĂĽ at tage nye tiltag i anvendelse inden genbesøget, sĂĽ kan genbesøget betyde, at gĂĽrden kommer op pĂĽ et højere bĂŚredygtighedsniveau, sĂĽ GHQ Ă \WWHU VLJ IUD EURQ]H WLO VÂĄOY HOOHU IUD VÂĄOY WLO JXOG

08 Svanholm Gods, Skibby

04 Slagelse

13 Midtjylland

11 Billund

15 Nordjylland

12 Fyn

22 Skive

13 Gram Slot

30

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. september 2018 nr. 637

AfsĂŚtning af økologisk okseog lammekød skal styrkes Ă˜kologisk Landsforening arbejder sammen med en rĂŚkke danske og svenske aktører om et projekt, som skal belyse og forbedre producenternes muligheder for afsĂŚtning af økologisk lamme- og oksekød AFSÆTNING AF JULIE CHERONO SCHMIDT HENRIKSEN

De danske økologiske producenter af okse- og lammekød møder i dag stadig mange udfordringer i deres forsøg pĂĽ at opretholde en produktion af høj kvalitet og med god afsĂŚtning. Forbrugerne i dag stiller større og større krav til spisekvalitet, udvalg af produkter, dyrevelfĂŚrd og klimabelastning. Dette ses ogsĂĽ i den stigende interesse for nye proteinkilder udtrykt i nye tendenser som insektog plantebaserede proteinkilder. I forhold til klimabelastning og dyrevelfĂŚrd kan den økologiske kødproduktion dog sagtens vĂŚre med. Ă˜kologisk kød er ofte fra kødkvĂŚg, der udfører naturpleje, eller som restprodukt fra malkekvĂŚgsbedrifter. Med ’restprodukter’ menes, at kødet kommer fra dyr som tyrekalve og udsatte malkekøer, der ikke indgĂĽr i mĂŚlkeproduktionen. Samtidig skal høj dyrevelfĂŚrd altid vĂŚre i fokus hos økologiske producenter. Potentialer belyses Med udgangspunkt i denne problemstilling har Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, indledt et samarbejde med interessenter fra primĂŚrt Danmark og Sverige om at belyse de potentialer RJ XGIRUGULQJHU GHU Ă€QGHV L N GHQ fra økologisk kødproducent til forbruger. Projektet Efterspørgselsdrevet innovation for øget kvalitet pĂĽ okseog lammekød er et tre-ĂĽrigt Interreg Ă˜resund-Kattegat-Skagerak (Ă˜KS) (8 PHGĂ€QDQVLHUHW SURMHNW PHG GHOtagere fra Sverige og Danmark. Projektet har til formĂĽl at skabe bedre vilkĂĽr for produktionen af oksekød og lammekød og gennemføres i tvĂŚrfagligt samarbejde mellem partnere inden for forskning, landbrug og virksomheder i kødbranchen. Med DQGUH RUG SURMHNWHW YLO Ă€QGH IUHP WLO om der mangler et led i kĂŚden fra producent til forbruger. )RU DW Ă€QGH IUHP WLO GHW PDQJlende led skal følgende spørgsmĂĽl belyses: Éť Hvad har kvalitet og vĂŚrdi for forbrugerne?

.ÂĄGNY JVSURGXFHQWHU NDQ PHG IRUGHO DUEHMGH VDPPHQ Sn Ă HUH IRUVNHOOLJH IURQWHU RJ HW DI PnOHQH PHG ,QWHUUHJ projektet er at etablere samarbejder mellem producenter og forskellige aftagere. Éť Hvordan opnĂĽr kødproducenterne en bedre kødkvalitet? Éť Hvordan opretholdes den gode historie i kødet, sĂĽ forbrugerne ved, hvor deres produkter kommer fra, og hvordan dyrene har levet? Éť Hvordan opnĂĽs et bedre samspil mellem, hvad forbrugerne efterspørger, og hvad producenterne kan levere? Dette er ikke spørgsmĂĽl med simple svar, og svarene vil afhĂŚnge af lĂŚngden pĂĽ vĂŚrdikĂŚden. BĂĽde efterspørgslen og vĂŚrdierne er afhĂŚngig af, hvilke forbrugertyper man tager udgangspunkt i - den enkelte private forbruger, professionelle kokke, og køkkenpersonale i kantiner. Med den viden, der generes i dette projekt, kan producenter blive mere bevidste om, hvilke forbrugere produkterne skal henvende sig til, og dermed øge vĂŚrdierne af produktet op igennem vĂŚrdikĂŚden - mĂĽlrettet det, forbrugerne vil have. Ă˜L har via dette projekt fungeret som facilitator for etablering af samarbejder mellem producenter og forskellige aftagere.

TĂŚt samarbejde I tĂŚt samarbejde med udvalgte bedrifter har Ă˜L belyst de konkrete potentialer og udfordringer hos en kødproducent af stude og kvier af malkekvĂŚgsracer og lammekød, Thorslykke i Midtjylland, og en kødproducent af kødkvĂŚg, Naturkød Jammerbugt i Nordjylland. 7KRUVO\NNH GHĂ€QHUHU VLJ VHOY VRP et familiedrevet mikrolandbrug. De sĂŚlger bĂĽde økologisk kød fra stude og kvier af krydsningen Jersey og Holstein og lammekød af krydsninger, hvoraf hovedparten er racen Texel. Dyrene opfedes pĂĽ Thorslykke og sĂŚlges videre online med direkte kontakt til den enkelte forbruger uden forĂŚdling af produkterne. Naturkød Jammerbugt er et eksempel pĂĽ en anden type vĂŚrdikĂŚde, der producerer oksekød fra kødkvĂŚg, der har udført naturpleje, og Naturkød Jammerbugt fungerer som en platform mellem producenter og aftagere. Virksomhedens vision er at understøtte arbejdet med naturpleje pĂĽ økologiske arealer, som bidrager med en bĂŚredygtig fødevareproduktion. Naturkød Jammerbugt har

indtil nu samarbejdet med RÌvhede Naturprodukter, hvor de forarbejder rüvarerne til højkvalitetsprodukter inden for pølsemageri og charcuteri. Deres ideologi bygger pü den nyeste forskning inden for afgrÌsning og klima. I dag er de i en proces, hvor de arbejder pü at skabe nye samarbejder med grossister med mület om at øge deres afsÌtningsvolumen. Dialog belyser udfordringer I projektet har vi vÌret i tÌt dialog med de to producenter om de udfordringer, de oplever, og de forventninger, de har til fremtiden. Den vigtigste lÌring af disse dia-

loger kan sammenfattes i fem punkter: Éť PĂĽ trods af store forskelle mellem vĂŚrdikĂŚderne har producenterne den fĂŚllesnĂŚvner, at det ideologiske udgangspunkt er hovedmotivationen for at producere økologisk kød. Éť Det er samtidig et mĂĽl for producenterne at bruge den forbrugerdrevne efterspørgsel som strategi ift. nye tiltag og udvikling af vĂŚrdikĂŚden. Dette kan lede til, at man indsĂŚtter et ekstra led i vĂŚrdikĂŚden i form af forĂŚdling af produkter eller samarbejde med en større grossist. Éť Producenterne oplever en udfordring ift. forbrugernes viden omkring kvalitet og optimal udnyttelse af nogle af kødstykkerne. Den almene forbruger mangler viden om, hvordan race og foder pĂĽvirker kvalitet og smag, og hvordan VSHFLĂ€NNH XGVN ULQJHU EUXJHV bedst i madlavningen. Éť Den økologiske tilgang er en selvfølge for producenterne, men producenterne i mindre vĂŚrdikĂŚder oplever dog udfordringer ift. de høje krav til dokumentation. Éť Lovgivningen sĂŚtter samtidig begrĂŚnsninger for, hvordan producenterne opnĂĽr det niveau af dyrevelfĂŚrd, som ideologisk set er mĂĽlet. Dette er isĂŚr ift. brug af etisk slagtning, hvor dyrene slagtes pĂĽ marken og derfor ikke udsĂŚttes for den stressende transport til slagteriet. Dette er kun ORYOLJW L GDJ QnU GHW NDQ GHĂ€QHUHV som nødslagt. Éľ Julie Cherono Schmidt Henriksen er landbrugsfaglig projektleder i Ă˜kologisk Landsforening.

Kom til workshop Projektets overordnede mĂĽl - at øge den forbrugerdrevne innovation af okse- og lammekød – er afhĂŚngig af, at alle led af vĂŚrdikĂŚden tages i betragtning. Derfor afholder Ă˜L et seminar inklusive workshops 24. oktober i Ă…rhus, hvor interessenter fra alle led af vĂŚrdikĂŚden inviteres. Det giver grobund for vigtige diskussioner pĂĽ tvĂŚrs af vĂŚrdikĂŚden, og alle fĂĽr mulighed for at give input til de foreløbige resultater i projektet.

Formidling af viden er en vĂŚsentlig del af Interreg-projektet, og Julie Cherono 6FKPLGW +HQULNVHQ YLVWH VHQHVW Ă DJHW PHG HQ VWDQG Sn )RRGIHVWLYDO L $DUKXV KYRU KXQ NRP L GLDORJ PHG EnGH IRUEUXJHUH RJ NÂĄGSURGXFHQWHU )UD VWDQGHQ JDY KXQ VPDJVSUÂĄYHU Sn IRUVNHOOLJH VSHJHSÂĄOVHU IUD 1DWXUNÂĄG -DPPHUEXJW -HJ RSOHYHGH Ă HUH IRUEUXJHUH VRP YDU Q\VJHUULJH HIWHU DW VPDJH Q\H SURdukter, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen, som havde gĂŚster i alle aldre. Foto: Jakob Brandt

Den eneste fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer i Norden Nordic Organic Food Fair præsenterer detailhandlere, indkøbere og foodserviceprofessionelle for de allernyeste trends og produkter, der endnu ikke er set på nogen andre fagmesser. Messen afholdes samme sted som Natural Products Scandinavia, og de to messer vil tilsammen være vært for mere end 500 udstillende virksomheder, der præsenterer de allerbedste bæredygtige og økologiske føde- og drikkevareprodukter fra Norden og hele verden. Organiseret af

SIDELØBENDE MED

Vi kigger efter de nyeste trends, og på denne messe møder vi leverandører, som vi ikke møder andre steder.” KIM JUHL-KRISTENSEN, PROJECT MANAGER, LIDL DANMARK

Book din GRATIS messebillet til den 14.-15. november 2018 på www.nordicorganicfoodfair.com, og angiv kampagnekoden NFDK638

32

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. september 2018 nr. 637

Samsø-par kĂĽret som Ă…rets Ă˜kolog Nettos kunder kĂĽrer Hester Callaghan og Bjarke Jensen fra Yduns Have pĂĽ Samsø til Ă…rets Ă˜kolog 2018 KĂ…RING AF JAKOB BRANDT

Hester Callaghan og Bjarke Jensen er kun henholdsvis 28 og 23 ĂĽr og er nyuddannede økologiske landmĂŚnd. De har masser af ambitioner pĂĽ vegne af Yduns Have, og de vil bruge de 100.000 kroner, der følger med kĂĽringen som Ă…rets Ă˜kolog, til at bygge et spiringsdrivhus til smĂĽ-planter og til at plante trĂŚer og buske, der skal fremme biodiversiteten pĂĽ deres fondsejede landbrug.

For andet ĂĽr i trĂŚk stĂĽr Netto og Ă˜kologisk Landsforening bag kĂĽringen af Ă…rets Ă˜kolog, og ikke fĂŚrre end 30.000 borgere deltog i afstemningen. Mens titlen sidste ĂĽr tilfaldt feltets ĂŚldste kandidat i skikkelse af 80-ĂĽrige Svend Erik Hjuler Rasmussen, blev det i ĂĽr de to unge, nyetablerede økologer Hester Callaghan og Bjarke -HQVHQ VRP Ă€N Ă HVW VWHPPHU RJ OÂĄE med titlen og checken pĂĽ 100.000 kr. Parret driver i fĂŚllesskab det fondsejede landbrug Yduns Have i Alstrup pĂĽ Samsø, hvor de producerer økologiske ĂŚg og grøntsager. Hester Callaghan og Bjarke Jensen

sÌlger deres produkter fra gürdbutikken og via et fÌllesskabsstøttet landbrug, hvor 40 lokale familier betaler en fast pris for at kunne hente økologiske grøntsager Ên gang om ugen. Desuden leverer Yduns Have produkter til en rÌkke høj- og efterskoler pü fastlandet. Glade vindere - Vi er glade for, at Yduns Have og vi für prisen, for det er en anerkendelse af alt det arbejde, vores forgÌngere pü gürden ogsü har lagt her. Vi er samtidig meget taknemmelige for den jordbrugsfond, der ejer gürden og alle de mennesker, der har bidraget til at frikøbe stedet. Vi glÌder os til at plante en masse trÌer og buske og gøre Yduns Have til et endnu mere alsidigt og frodigt sted büde for vores kunder og medlemmer, men ogsü for vores dyr og biodiversiteten, siger de to vindere. PrisvÌrdigt engagement - Vi ved, at vores kunder er vilde med dansk økologi. Og det er vi ogsü. Der-

Bevidste forbrugere styrer industrien ”‡ —† ƒˆ Ď?‹”‡ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡virksomheder forventer, at bĂŚredygtighed, økologi og klimavenlighed kommer til at pĂĽvirke salget af deres produkter ‹Â?†‡Â?ˆ‘” †‡ Â?§Â•Â–‡ Ď?‹”‡nj fem ĂĽr Ă˜kologi, bĂŚredygtighed og klimavenlighed vil ogsĂĽ i de kommende ĂĽr vĂŚre vigtige pejlemĂŚrker for de danske fødevareproducenter. – ikke mindst, hvis de arbejder med eksport. Det konkluderer en undersøgelse fra Teknologisk Institut, som har interviewet 170 ledere i fødevarevirksomheder om deres forventninger til fremtidens fødevarer. - Svarene er ikke overraskende, og det viser, at fødevarevirksomhederne tager forbrugernes bevidste ønsker om fødevarer med et mindre

klimaaftryk alvorligt. Det har stor betydning for fødevarevirksomhederne, nĂĽr nye produkter skal udvikles og produceres til det, som forbrugerne reelt efterspørger, siger direktør Lars Leopold Hinrichsen, Teknologisk Institut. Ifølge rapporten â€?Fødevareindustrien styres af bevidste forbrugereâ€?, er det isĂŚr fødevarevirksomheder med eksport, som forventer, at bĂŚredygtighed, økologi, klimavenlighed og holdbarhed fĂĽr betydning for salget af deres produkter i fremtiden. Ikke fĂŚrre end 64 procent mener, at netop de faktorerfĂĽr betydning for fremtidens salg af eksemelvis kød og mejerivarer. jb@okologi.dk

ɾ Teknologisk Institut har i forüret 2018 med hjÌlp fra Jysk Analyse interviewet 170 ledere i fødevarevirksomheder om deres forventninger til fremtidens fødevarer.

I hvor høj grad für økologi, bÌredygtighed og klimavenlighed betydning for dit salg de nÌste 4-5 ür? Slet ikke 6 %

Ved ikke 3 % I høj grad 41 %

I nogen grad 16 %

I mindre grad 34 %

Kilde: Teknologisk Institut

for er det nĂŚrliggende, at vi hylder de danske økologer som f.eks. Hester og Bjarke. Jeg synes, deres engagement som ganske unge og nyuddannede økologer er vĂŚrd at sĂŚtte pris pĂĽ. Og Yduns Have er en velfortjent vinder, fordi gĂĽrden gennem mange ĂĽr og med mange forskellige forvaltere har arbejdet pĂĽ at fremme økologien, siger Brian Seemann Broe, Landedirektør for Netto. Ă˜kologerne fortjener en hyldest Helle Borup Friberg, adm. direktør i Ă˜kologisk Landsforening sĂŚtter pris pĂĽ, at Netto sĂŚtter fokus pĂĽ økologien og giver danskerne mulighed for at hylde de økologiske landmĂŚnd. Ă˜kologerne knokler hver dag for at sikre danskerne nogle gode, sunde fødevarer. - Det er hĂĽrdt arbejde, og de fortjener en hyldest. Men det gør danskerne ogsĂĽ. For de er med til at sikre, at der NRPPHU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG og marker i Danmark, nĂĽr de lĂŚgger Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDUHU L LQGNÂĄEVYRJnen, siger hun.

Kaløs kunder kan selv slagte julegüsen

Friland lemper form- og vÌgtkrav til økologiske ungtyre og hüber pü den müde, at det bliver mere attraktivt for økologiske mÌlkeproducenter at opfede tyre. Foto: Morten Telling

Friland vil sikre bedre økonomi i at opfede ungtyre Friland A/S gør det mere attraktivt at opfede tyrekalve af malkeracen OKSEKĂ˜D: Hos Friland A/S er tilførslerne af økologiske kreaturer nu tilbage pĂĽ et mere normalt niveau efter den meget tørre sommer, hvor GHW 'DQLVK &URZQ HMHGH VHOVNDE Ă€N ekstraordinĂŚrt mange dyr til slagtning. Ifølge Frilands direktør, Henrik Biilmann, medfører sommerens mange slagtninger, at selskabet fĂĽr fĂŚrre dyr i nĂŚste sĂŚson. ’Der ligger derfor et stort arbejde i at udarbejde de rigtige prognoser. Men der skal ogsĂĽ indarbejdes tiltag, som skal forhindre, at vi kommer til at mangle alt for meget kød nĂŚste ĂĽr. Et af tiltagene er at lave bedre økonomi i ungtyre af malkeracen’,

skriver han i en meddelelse til andelshaverne. Heraf fremgür det, at kvalitetskravene for økologiske ungtyre justeres, sü der fra 2019 bliver bedre økonomi i produktionen. Friland Ìndrer kvalitetskravene WLO ¥NRORJLVNH XQJW\UH Vn HQGQX à HUH kan opnü kontrakttillÌg henover sommeren. Formkravet Ìndres fra max 3,5 til max 5, og slagtevÌgten Ìndres fra min. 230 kg slagtevÌgt til min. 210 kg. - Med Ìndringerne hüber og forYHQWHU YL DW à HUH XQJW\UH YLO RSQn kontrakttillÌg, og det derved bliver mere attraktivt for landmanden at beholde dyrene i den økologiske produktion og fede dem op til slagtning fremfor at sÌlge dem til konventionel opfedning, siger Henriette Guldager, der er Bussiness Supporter hos Friland. jb@okologi.dk

FJERKRÆ: Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole inviterer i efterĂĽrsferien borgerne til at møde op pĂĽ skolen og slagte deres egen julegĂĽs. Ved samme lejlighed kan gĂŚsterne fĂĽ hele historien fra de smĂĽ gĂŚslinger kommer ud af ĂŚgget, til den fuldvoksne gĂĽs knapt et halvt ĂĽr gammel nĂĽr slagtevĂŚgten pĂĽ 4-6 kg. - Der er i disse tider megen debat om os kødspisere. Mange mener, at vi selv skal kunne vĂŚre i stand til at slagte vores dyr for at kunne retfĂŚrdiggøre at spise dem. Det er der megen fornuft forbundet med, syntes vi her pĂĽ Kalø. Derfor giver vi nu andre glade økologiske kødspisere muligheden for at se, hvordan det foregĂĽr i virkeligheden, siger Frederik Nue Møller, som er driftsleder pĂĽ skolen.

Driftsleder Frederik Nue Møller og Birgitte Hemmingsen, som underviser i fjerkrÌ-produktion, hüber pü et stort rykind, nür Kalø i efterürsferien giver forbrugerne mulighed for at slagte deres egen julegüs.

MAD & MARKED

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

28. september 2018 nr. 637

33

Bliv leverandør til de professionelle køkkener Salget af økologi til landets professionelle køkkener steg i 2017 med 20 procent i 2017, viser nye tal fra Danmarks Statistik FOODSERVICE

Stor vÌkst i det økologiske foodservicesalg 2,5

Salgsudvikling 2013-2017

2,0 mia. kr.

Totalsalg fordelt pĂĽ varekategorier Kolonial 35 %

Frugt og grønt 19 %

1,5 Kød, Ĺ‚erkrĂŚ og ÄŽsk 4 % 1,0 Frost alle varer 11 % 0,5

AF JAKOB BRANDT

0

Mejeri 31 % 2013

2014

2015

2016

2017

Salg af føde- og drikkevarer efter kundegruppe Uanset om der er tale om gourmetĂ˜kologiske varer anretninger, cafĂŠmad eller offentlig Alle varer (incl. konventionelle) bespisning pĂĽ hospitaler, plejehjem OÄŤentlige insĆ&#x;tuĆ&#x;oner RJ EÂĄUQHLQVWLWXWLRQHU Vn I\OGHU ÂĄNRKanĆ&#x;ner pĂĽ oÄŤ. Arbejdspladser StengĂĽrden pĂĽ NordsjĂŚlland danner rammen om en af de uddannelses- og logi mere og mere, og som primĂŚrKanĆ&#x;ner private arbejdspladser netvĂŚrksdage, som Ă˜kologisk Landsforening afholder inden ĂĽrsskiftet. producent har du mulighed for at fĂĽ Hotel, restaurant, cafĂŠ o.l. Andet Foto: Jakob Brandt din bid af kagen. Kilde: Danmarks Statistik Salget af økologi til landets professionelle køkkener voksede med 20 SURFHQW IUD WLO YLVHU HQ Q\ Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den økologiske omsĂŚtning i foodseropgørelse fra Danmarks Statistik. vicebranchen i 2017 rundede 2 mia. kr. Dermed udgør den økologiske andel Selv om de offentlige køkkener af fødevaresalget til foodservice nu 9,3 procent. Ă˜kologisk Landsforening kunderne, siger Birgitte Jørgensen kun stĂĽr for ca. en femtedel af den fra Ă˜kologisk Landsforening. samlede omsĂŚtning i foodservice- med, at danskerne i stadig stigende ten af salget sker via de landsdĂŚkinviterer til uddannelkende grossister, viser erfaringerne, Hun er kursusleder for uddan- sektoren, stĂĽr de for 44 procent af grad efterspørger økologi. ses- og netvĂŚrksdage for DW G\JWLJH SULP USURGXFHQWHU NDQ nelsesdagene og peger pĂĽ, at de foodservicesektorens økologiske økologiske landmĂŚnd og økologiske gĂĽrdbutikker og mikro- omsĂŚtning. sikre sig en større del af kagen som Der er rift om de unikke varer mikroproducenter med producenter bl.a. er udfordret af det Tallene illustrerer, at det er de Han forventer, at vĂŚksten fortsĂŚtter direkte leverandør til lokale restauranter og storkøkkener. voksende online-salg og vĂŚksten i offentlige køkkener, som har banet i de kommende ĂĽr. direkte salg 5HVWDXUDQWHUQH HIWHUO\VHU W\SLVN - Ă˜kologiandelen i foodservicesalget af mĂĽltidskasser. PĂĽ kurserne vejen for den igangvĂŚrende omlĂŚgHvis du er blandt det voksende antal InU GHOWDJHUQH QRJOH Q\H Y UNWÂĄMHU ningsbølge i foodservicebranchen, branchen ligger kun pĂĽ 10 procent, høj kulinarisk kvalitet og mangfoldigøkologer, som vĂŚlger at afsĂŚtte en sĂĽ de stĂĽr bedre rustet til fremtidens men ifølge Torben Blok, markeds- sĂĽ der er stadig et kĂŚmpe potentia- hed, og hvis du vil levere til denne mĂĽlgruppe, skal du vide, hvad du chef for foodservice i Ă˜kologisk le, siger Torben Blok. del af dine afgrøder eller forarbej- konkurrence. 'HW nEQHU GÂĄUHQ WLO Q\H LQWHUHV- YLO RJ GX HU QÂĄGW WLO DW WLOE\GH QRJHW 9L KDU \GHUOLJHUH HW SDU NXUVXV- Landsforening, følger landets hoteldede produkter direkte til kunderne, sĂĽ er du ogsĂĽ potentiel deltager i en dage i støbeskeen, og de vil blive ler, restauranter og cafĂŠer trop i takt sante kunder, og selv om hovedpar- unikt, siger Torben Blok. HOOHU Ă HUH DI GH XGGDQQHOVHV RJ QHW- bragt pĂĽ hjemmesiden, lige sĂĽ snart vĂŚrksdage, som Ă˜kologisk Lands- de er helt pĂĽ plads, siger Birgitte Jørforening arrangerer rundt om i hele gensen. Deltagerne fĂĽr desuden et tilbud landet i de kommende mĂĽneder. - Konkurrencen pĂĽ fødevaremar- RP DW EOLYH LQGOHPPHW L IHP Q\H Kom til seminar og vĂŚr med til at diskutere og sĂŚtte retning for kvalitet, produktion og kedet er hĂĽrd, og økologien er blevet netvĂŚrksgrupper, som enten bliver forbrug af okse- og lammekød! Den aktuelle debat og store opmĂŚrksomhed pĂĽ at forsĂĽ tilgĂŚngelig i dagligvarehandlen, sammensat efter, hvor folk bor eller bruge mindre men bedre kød understreger vigtigheden af at vi sĂŚtter fokus pĂĽ emnet og at gĂĽrdbutikkerne og andre med di- efter faglige interesser. styrker hele vĂŚrdikĂŚden af kødproducenter, slagtere, grossister, forbrugere og professiojb@okologi.dk rekte salg er nødt til at udvikle sig nelle køkkener. Derfor afholder vi seminar for alle interesserede i vĂŚrdikĂŚden 24. oktober KHOH WLGHQ IRU DW Ă€QGH Q\H YHMH WLO

Styrk dit direkte salg

Bedre kødkvalitet fra mark til mund!

09.30–17.30 pü Comwell Århus

Planlagte kurser i efterĂĽret Fra stalddør til virksomhed Éť En kursusdag for økologer, som overvejer at ĂĽbne egen gĂĽrdbutik eller etablere egen forarbejdning pĂĽ gĂĽrden. Emnerne omfatter bl.a. love og regler for fødevarevirksomheder, bliv klĂŚdt pĂĽ til FødevareVW\UHOVHQV NRQWUROEHVÂĄJ KYRUGDQ SULVV WWHU GX GLQH YDUHU RJ KYDG skal du huske, nĂĽr du ansĂŚtter medarbejdere. Sociale medier – fra klik til køb Éť Danmarks førende ekspert i brug af sociale medier, Benjamin Rud Elbert, fortĂŚller, hvilke redskaber du skal bruge pĂĽ de digitale platforme for at forvandle klik til køb. GĂĽrdbutikkens rolle i fremtiden Éť Hør detailhandelsekspert Flemming Birchs bud pĂĽ, hvordan JnUGEXWLNNHUQH VNDO XGYLNOH VLJ IRU DW In Ă HUH NXQGHU L IUHPWLGHQ Éť 8GGDQQHOVHVGDJHQH E\GHU Sn HQ EODQGLQJ DI IRUHGUDJ ZRUNVKRSV og erfaringsudveksling mellem deltagerne.

VĂŚr med, nĂĽr vi i oplĂŚg, ved tvĂŚrfaglige debatter og pĂĽ workshops sĂŚtter fokus pĂĽ produktion og forbrug af kød nu og i fremtiden. Vi behandler bl.a. følgende temaer: • Hvad er de bedste prissĂŚtningsstrategier for okse- og lammekød? • Hvordan styrker vi samarbejdet mellem producenter, slagterier, grossister, forbrugere og køkkener? Hvilke udfordringer og potentialer skal vi sĂŚtte fokus pĂĽ? • Hvad kan vi forvente af fremtidens forbrugeres og spisende gĂŚsters efterspørgsel pĂĽ kød? Se det fulde program og tilmeld dig senest 15. oktober pĂĽ okologi.dk/kodkvalitet

Éť Pris: 500 kr. Éť 6H KHOH SURJUDPPHW PHG RSOÂ JVKROGHUH Sn ZZZ RNRORJL GN GLUHNtesalg

Arrangementet afholdes i projektet Efterspørgselsdrevet innovation for bedre kvalitet af okse- og lammekød, VRP JHQQHPIÂĄUHV DI ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ PHG ÂżQDQVLHULQJ IUD (8 ,QWHUUHJ RJ 5HJLRQ 0LGWM\OODQG

34

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. september 2018 nr. 637

ɻ ANNONCER

TID & STED 6. oktober kl. 13 - ca. 16. Tang-safari. Vi mødes ved Fornæs Fyr på Norddjursland (mulighed for fælles transport fra Randers, lidt til benzin). Lær om høst, behandling, anvendelse og opbevaring af tang. Der udleveres opskrifter. Medbring gerne vaders, støvler eller sko der kan tåle vand. Tilmelding på tlf. 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum. 8. oktober kl. 19–21. Oplæg om

ØKOLOGISK LANDBRUG omlægning til økologi i storkøkkener A CD NƤDMSKHFD NF OQHU@SD – omlægning til økologi hænger uløseligt sammen med at kigge på madspild, så det bliver også vendt på mødet. Samlingshuset, Alstrup 2, Samsø. Se nærmere på oekologisksamsoe.dk. Arr: Økologisk Samsø. 25. oktober kl. 17-21. Biodynamisk introduktionsdag. Birthe

Holt giver en grundlæggende indRHFS H CDM DƤDJSHUD AHNCXM@LHRJD metode, som virker, og ikke er så svær, når man først forstår den. Vi skal bare lære at arbejde sammen med naturen og lære at forstå hvordan den arbejder. Herthas Gartneri, Demetervænget 2, 8464 Galten. Tilmelding mail:birtheholt@live. dk eller tlf. 3095 4577. Pris: 300 kr. Bring et bidrag til et fælles aftensmadsbord.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Gårdbutikkens rolle i fremtiden Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, få viden og redskaber til at udvikle din gårdbutik de kommende år. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 1. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 8. oktober kl. 9:30–15:30 Sted: Månssons, Grarupvej 15, 7330 Brande Arrangør: Økologisk Landsforening

November 14.-15. november. Nordic Organic Food Fair. Virksomheder fra store dele af verden udstiller på Nordens eneste fagmesse for økologisk mad og drikke. Malmö-Mässan. Se meget mere på www.nordicorganicexpo.com. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Næste nummer Udkommer 2. nov. 30. nov. 11. jan.

Annoncedeadline 23. oktober 20. nov. 19. dec.

Nr. 638 639 640

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Landsforeningen Praktisk Økologi fylder 30 år Det fejres med en jubilæumsfestival i Kolding den 27. oktober 2018 - Deltag i 5 ud af 30 spændende værksteder - Foredrag med Frank Erichsen/Bonderøven, livet som selvforsyner - Økologisk mad fra Volkerts - Jubilæumsmiddag, med fest og musik Læs mere og køb billet på: www.oekologi.dk/festival

Gårdbutikkens rolle i fremtiden Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, få viden og redskaber til at udvikle din gårdbutik de kommende år. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 3. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 10. oktober kl. 9:30–15:30 Sted: Birkemosegård, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde Arrangør: Økologisk Landsforening Maks græs i køerne For nogle økologer kan der være perspektiver i staldfodring med frisk græs. Kom og se MAKSIGRASS-vognen i aktion og få en snak om mulighederne med planteavlsrådgiver Anne Eriksen og kvægrådgiver Hans Lund, Økologirådgivning Danmark. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 8. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 10. oktober kl. 13–15 Sted: Jørgen Madsen, Stensbovej 1, Faster, 6900 Skjern Arrangør: Økologisk Landsforening Fra stalddør til virksomhed Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, få erfaringer med drift af gårdbutik og fødevarevirksomhed, overblik over rammer og regler og viden om prissættelse af vare og ansættelse af medarbejdere. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 17. oktober) via okologi.dk/landbrug/kalender

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Bog-nyt

Tid: 24. oktober kl. 9:30–16:00 Sted: Ny Vraa, Gl. Vraavej 31, 9382 Tylstrup Arrangør: Økologisk Landsforening

at eksperimentere og sætter sit eget præg på retterne.

Fremstilling af godt økologisk grovfoder Hvordan øger vi kvaliteten af kløvergræsensilagen? Temadag om fremstilling af godt økologisk grovfoder. Pris: 100 kr./bedrift Tilmelding: Bindende tilmelding via okologi.dk/kalender senest 26. oktober Tid: 6. november kl. 10-16 Sted: Gram Slot, Slotsvej 51, Gram Tid: 7. november kl. 10-16 Sted: Birkemosegaard, Oddenvej 165, 4583 Sjællands Odde Tid: 8. november kl. 10-16 Sted: Falslevgaard, Hadsundvej 112 9550 Mariager Arrangør: Økologisk Landsforening Sociale medier fra klik til køb Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag og få råd og værktøjer til, hvordan du skaber effekt med sociale og digitale platforme - og får vekslet klik til køb! Flere oplysninger samt tilmelding (senest 1. november) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 8. november kl. 9:30–15:30 Sted: Lundsgård Gods, Lundsgårdsvej 15, 5300 Kerteminde Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Grøntsagsglæde. Emma Martiny. 254 s. 349,95 kr. FADL’s Forlag. 100 opskrifter på salater og grønt tilbehør - og hvad dertil hører af dip og drys. Om retterne skal indeholde kød, er op til den enkelte. Mange er et fuldt måltid i sig selv, eller man kan udlade kødet, hvis der er noget i opskriften, og supplere fra andre af opskrifterne. Opskrifter er ikke nødvendigvis til for at blive fuldt slavisk - de er til inspiration, og når man har lært dem at kende, er det tid til

Krydret. Anne Hjernøe & Ditte Ingemann. 248 s. 300 kr. Politikens Forlag. Efter devisen ’krydret uden at være stærk og mild uden at være kedelig’ er her 80 nye opskrifter på hverdags- og gæstemad. Der er hentet inspiration i nordafrikanske, arabiske og mellemøstlige lande, men alle ingredienRDQMD DQ MDLLD @S ƥMCD Ŕ NF mange er helt almindelige danske grøntsager. AB

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. september 2018 nr. 637

35

$1121&(5 ɽ

KORT & GODT

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

www.lokaløkologi.dk Angus og Limousine løbekvier sælges, alder ml. 15-18 mdr. (12.000/stk.) Dalbo MiniMax 6.30 m. Crosskill Tromle m. hydr. planerplanke

Økologisk frøgræshalm sælges Meget god kvalitet, analyse viser: ca. 2 kg pr. FE og ca. 320 g råprotein pr. kg. 500 tons på lager. Pris: 1,00 kr. pr. kg læsset på købers bil. Henvendelse: Klaus Aage Bengtson, 6174 4779.

Eskil Romme, Nibe - 2049 3530

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Frugt-fagdag

om biodynamisk dyrkning hos Mette Meldgaard, Strynø Frugthave onsdag den 10. oktober 2018

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Lejlighed søges på Sjælland eller Møn. Gerne ved økologisk gård. Birte Zobbe, en rolig, fugleinteresseret og ansvarlig sygeplejerske. Selvstændig bolig, evt. del af hus, gerne med have. VIGTIGT: Ro og ingen cigaretrøg. Husleje max. 5000 kr. - Tlf. nr. 2147 4007 - Mail: bir.ssk@live.dk Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Bestil annonce på tlf. 4190 2006 eller ab@okologi.dk

HUSK Der er deadline for annoncer til næste nummer 23. oktober. Avisen udkommer 2. november.

Gastronomi og biodynamik på Restaurant Vår i Odense torsdag den 8. november kl. 18

Strynø Frugthave er en alsidig plantage med mange arter og sorter. Mette Meldgaard etablerede plantagen økologisk i 2007 og har dyrket biodynamisk siden 2017. Plantagen er Demeter-godkendt. Frugthaven har eget mosteri og laver måltidsmost af udvalgte sorter til især restauranter. På fagdagen fortæller Mette om sin dyrkning, erfaringer med de biodynamiske principper og metoder samt afsætning af frugt og most.

En aften med kulinariske oplevelser og møde med bonden, kokken og vinhandleren.

Mødested: Rudkøbing havn ved færgen til Strynø. Afgang kl. 11.00 Retur kl. 15.20 eller 16.45 Pris 250 kr. inkl. forplejning.

Læs mere om menu, pris og tilmelding på www.biodynamisk.dk

Tilmelding til klaus@biodynamisk.dk / 2217 2565 senest fredag den 5. oktober Arr.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug biodynamisk.dk

Fagdagen er støttet af

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

Vår er en gourmet-restaurant, hvor biodynamiske og økologiske råvarer er fundamentet for køkkenets kreativitet. Denne aften har fokus på råvarernes rødder og kokkens kulinariske udfoldelser.

Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Restaurant Vår, Vintapperstræde 10, Odense - www.vaar.dk Arr.

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug biodynamisk.dk

Støttet af

89 49 59 21 surrow.dk

&ŽƌǀčƌŬ

'ƌŝƐĞŚLJƚƚĞ

ƌƐ ƚ ŵ ĞĚ Ě Ğƚ ď ĞĚ Ɛƚ Ğ

,ƆŶƐĞŚƵƐ

&Ɔ

͘Ě Ŭ ͘ĐŶ ĂŐ ƌŽ ǁ ǁ ǁ

<ĂůǀĞ džƉƌĞƐƐ

ϰϰ ϵϬ ϲ ϳϳ Ĩ͘ϵ dů

<ĂůǀĞŚLJƚƚĞ ů

Ŭ ͘Ě ƌŽ ĂŐ ĐŶ Λ ĨŽ ŝŶ

Med sparer du ALTID 20% på mere end 1300 ØKOLOGISKE VARER i føtex*

Annonce Tilmeld dig på økoplus.føtex.dk Salling Group Få første måned for 1 kr.** 1/1

*Gælder ikke, hvis varen i forvejen er nedsat med 20% eller mere. Dog får du altid rabat op til 20% ift. normalpris. Rabatten gælder ikke modermælkserstatning, økologisk tøj og tobak. **Efter den første måned til 1 kr. sker betaling månedligt (80 kr. pr. måned).

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.