Økologisk landbrug nr. 638 02-11-18

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 2. NOVEMBER 2018

|

NR. 638

|

38. ÅRGANG

TEMA: Næringsstoffer

2

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

2. november 2018 nr. 638

Partnerskab og samarbejde er et vigtigt VerdensmĂĽl

Ă˜L henter ny landbrugschef i egne rĂŚkker Peder Bligaard er blevet udnĂŚvnt som ny landbrugschef i Ă˜kologisk Landsforenings Landbrugsafdeling.

Peder Bligaard har de seneste fem mĂĽneder fungeret som midlertidig landbrugschef og har vĂŚret konsulent i Ă˜kologisk Landsforening i 17 ĂĽr Ă˜kologisk Landsforening har udnĂŚvnt Peder Bligaard som ny chef for foreningens Landbrugsafdeling. Peder Bligaard skal stĂĽ i spidsen for 14 landbrugsfaglige videns-medarbejdere, som arbejder med udvikling og innovation inden for et bredt fagligt felt pĂĽ tvĂŚrs af klima, natur, dyrevelfĂŚrd, plante- og husdyravl, omlĂŚgning og generationsskifte.

- Med den fortsatte stigning i det økologiske landbrugsareal og antallet af landmÌnd, der lÌgger om til økologi koblet med betydelige Ìndringer i samfundstrends inden for fødevarer, forventer vi et øget behov for holistisk og tvÌrfaglig økologiudvikling.

Peder Bligaard vil som landbrugschef fĂĽ ansvaret for den fortsatte udvikling og foreningens arbejde for mere og bedre økologi, siger Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

Peder Bligaard har en uddannelsesmĂŚssig baggrund som landbrugstekniker suppleret med en merkonomuddannelse.

Han har gennem mere end 30 ĂĽr arbejdet i landbrugsorganisationer - Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Foreningen for Danske Landbrugsskoler og de seneste 17 ĂĽr i Ă˜kologisk Landsforening. Peder Bligaard vil fremadrettet indgĂĽ i ledelsen i Ă˜kologisk Landsforening.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Det er til at blive helt forpustet af. Ă˜kologien er sĂĽ populĂŚr som aldrig før. Der er i den grad bud efter os.

Rigtigt mange omkring os ønsker at samarbejde for at skabe nye veje og løsninger i en verden, der kalder pü økologien som en del af og vejviser for en bÌredygtig omstilling. Nok er selve markedet ogsü lidt forpustet lige nu, med en udbudsside der er svÌr at synkronisere pü trods af ürtiers støt stigende salg.

Men det, der kan vÌre svÌrt for den enkelte landmand, er en del af økologiens fremgang, og det skal ikke fü os til at jage effektiviteten for at udkonkurrere hinanden. Vi skal arbejde med produktivitet, med bÌredygtighed pü alle parametre, med at udbrede økologien og med at fastholde økologien i rollen som landbrugets grønne spydspids.

Vores udbytter i planteavlen skal EOLYH EHGUH OLJHVRP YL VNDO ÀQGH veje til at skabe større naturindhold og klimavenlighed. Vi er ikke i mül.

Og selvom vi aldrig kommer det, sü presser udfordringerne sig mere og mere pü, og der skal i den grad fortsat arbejdes for at skabe nye løsninger, hvor alle parametre konstant forbedres, uanset om vi snakker økonomisk, økologisk eller social bÌredygtighed.

FN opregner i alt 17 sĂĽkaldte VerdensmĂĽl for bĂŚredygtighed. Noget vi kommer til at høre mere og mere om, og med landbruget som en del DI OÂĄVQLQJHQ LQGHQ IRU GH Ă HVWH PnO Ă˜kologien har siden sin barndom strĂŚbt efter bĂŚredygtigt i en samlet helhed. Vi har med andre ord et solidt forspring pĂĽ noget, der ligner 40 ĂĽr! Vi har haft et konkret fokus pĂĽ, hvordan vi med lokale ressourcer kan skabe en tilstrĂŚkkelig og sund fødevareproduktion uafhĂŚngig af landbrugskemikalierne. Ikke bare H Ă… N D VÆ R K

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

&

“

Med partnerskaber skal der tĂŚnkes nyt, vi •Â?ƒŽ Â?‡†„”›†‡ •‹Ž‘‡”ǥ ‘‰ ˜‹ •Â?ƒŽ ϔ‹Â?†‡ ”‡••‘—”cer dĂŠr, hvor vi har smidt vĂŚk bĂĽde bogstaveligt og i overført forstand. Vi har ikke rĂĽd til andet.

her hos os selv men ogsĂĽ i verdensregi.

Vi er nĂĽet langt med et marked, som er villig til at betale en merpris.

Men kigger vi i krystalkuglen, er der grÌnser for, hvor mange der vil betale ekstra. Markedsøkonomiens grundlov betyder, at stillet over for prisen vil idealerne ikke slü til. Der er god grund til at tro, at udviklingen gür i retning af, at der de kommende ürtier vil ske en tilnÌrmelse mellem de økologiske og de konventionelle priser. Umiddelbart strider det mod den logik, at et økologisk produkt opfattes som mere vÌrd. Skal prisforskellen forsvinde eller endda vendes om, skal vi kigge ind i en fremtid med nye landbrugsmetoder og med en ny opfattelse af, hvordan landmanden betales for at levere samfundsgoder og betaler for bivirkninger af produktionen. Ligesom varmeveksleren pü grøn strøm für tilskud, mens oliefyret beskattes.

AdfĂŚrden ĂŚndres for at tjene fĂŚllesskabet.

Dette forudsÌtter en Ìndret opfattelse af landbrugets regulering, det der med et slidt ord hedder et paradigmeskifte. FNs Verdensmül er udtryk for südan et skifte. Og et af midlerne er ifølge mül nummer 17 partnerskaber. Med partnerskaber skal der tÌnkes nyt, vi skal nedbryGH VLORHU RJ YL VNDO ÀQGH UHVVRXUFHU dÊr, hvor vi har smidt vÌk büde bogstaveligt og i overført forstand. Vi har ikke rüd til andet.

Med andre ord sĂĽ stĂĽr vi ved en skillevej, hvor vi som økologer ikke alene skal samle omverdenens opfordring til samarbejde op, vi skal i lige sĂĽ høj grad ĂĽbne os og involvere mulige medspillere med den ene begrĂŚnsning, at samarbejde tager tid og skal prioriteres. Og vi er allerede godt i gang. To eksempler: Lige nu er vi tĂŚt pĂĽ at fremsĂŚtte et konkret forslag til at indfase recirkulering af restprodukter og udfase konventionel gødning sammen med L&F’s Ă˜kologisektion. NĂĽr dette lykkes, skyldes det samarbejde, og skal vi for alvor komme videre, skal

landmÌndene til at samarbejde mere pü tvÌrs af produktionsgrene, og vi skal som organisationer intensivere samarbejdet med at fü omverdenen til at forstü nødvendigheden i yderligere recirkulering.

Og mon ikke vi für nemt ved at samarbejde om at fü gjort nationalbankdirektørens udmelding om, at 1/3 af landbruget er en byrde til skamme. Vi vil forklare ham, hvor meget han tager fejl. Morgendagens økologer er for største parten stadig konventionelle landmÌnd, og vokser bedrifterne yderligere i volumen, besvÌrliggør eller umuliggør det den ønskede omstilling! Derudover kunne jeg nÌvne utallige eksempler pü samspil med traditionelle og nye venner samt gamle modstandere eller konkurrenter.

Og der er jo ingen grund til at stü stejlt, nür man selv stür pü et solidt fundament. Vi har sü uendeligt meget at have vores økologi i. Vi har en türnhøj trovÌrdighed, og vi har en ualmindelig stÌrk udviklingsdagsorden. Sü trods sten i skoene og mere eller mindre relevante kritikere, sü er det sü meget mere befordrende at glÌde sig over listen over samarbejdspartnere med fÌlles løsninger.

Ligesom trÌerne ikke vokser ind i himlen, sü gør økologien heller ikke.

Menneskets fodaftryk er et nÌrmest ulideligt problem uden nogen GHÀQLWLY O¥VQLQJ 0HQ KYRU GHU HU HQ vilje, er der en vej. Og det er den vej, vi bygger og fÌrdes pü i overvejende medvind. En vej der er en del af en demokratisk verden, hvor tilliden til og respekten for fÌllesskabet og dets mangfoldighed er forudsÌtningen for at skabe en økologisk fremtid, der fungerer. Derfor er Verdensmül # 17 om partnerskaber og samarbejde müske det vigtigste af dem alle.

U D V I K L I N G

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG 5HGDNWÂĄU DQVY

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Et ĂĽrsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk /Â V Ă HUH ÂĄNRORJLVNH nyheder pĂĽ nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologisk Landbrug redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fĂĽ tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD TEMA: NÆRINGSSTOFFER SIDE 4-9

2. november 2018 nr. 638

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

Gü ikke glip af seneste nyt om økologi

Kunsten at gøre noget ubalanceret balanceret I bund og grund er der et stort spring fra den økologiske grundidÊ til storproduktion i opvarmede drivhuse; men Markhaven pü Fyn har taget udfordringen op.

Jordfrugtbarhed - balance i jorden Grøngødning fodrer grøntsager Nørbys Grøntsager arbejder mülrettet med jordfrugtbarhed.

MülsÌtningerne presser nÌringsstofforsyningen Kan nÌringsstofforsyningen til økologisk landbrug følge med mülsÌtninger om større vÌkst i den økologiske produktion?

Ă˜kologien skal placeres i det cirkulĂŚre samfund Landbrug & Fødevares Ă˜kologisektion og Ă˜kologisk Landsforening er pĂĽ vej med et forslag til en ny model for indkøb af ikke-økologisk kvĂŚlstofgødning.

Nye koncepter for rüdgivning i økologisk planteavl Du kan først for alvor bidrage med viden, nür du kender din modtagers viden.

CO2 skal i jorden

Kan landbruget gennem øget binding af kulstof i jorden büde skabe frugtbar jord og reducere klimaÌndringerne? Eller skal CO2 helt ned i undergrunden, før det batter? Det strides forskerne om.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 10-13 EU forlĂŚnger smutvej for økologer Landbruget skal vĂŚre mere klimavenligt BĂŚredygtighed var et gennemgĂĽende tema, da Ă˜kologisektionen i Landbrug & Fødevarer holdt ĂĽrsmøde

SammenhĂŚng mellem økologi og lavere krĂŚftrisiko Ă˜kologerne bør følge i FN’s fodspor

Besøg okologisk.nu – vores nye webmedie, som dagligt giver dig nyheder og aktuel viden om økologiens udvikling

MARK & STALD SIDEX 14-20 + 28 Gyvelborgs gÌster für en kokrammer Børnefamilier og bedsteforÌldre med børnebørn valfarter hver sommer til det midtjyske landbrug *\YHOERUJ VRP KDU SODGV WLO RS PRG J VWHU L WHOWH campingvogne og hytter.

En livsstil at ĂĽbne gĂĽrden for turister

Ă˜kologerne holde fokus pĂĽ FN’s verdensmĂĽl for en bĂŚredygtig udvikling

Silke Lorenzen opfordrer til, at du tager en tur op i helikopteren, før du übner din gürd for turister.

]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? –ƒ’’‡” ‹Â?† ‹ Ď?Ž‡”‡ ƒˆ ǯ• ˜‡”†‡Â?•Â?¤Ž

Flere gĂĽrde ĂĽbner for turisterne

Landets økologiske landmÌnd kan fü en vigtig rolle i ambitionen om at UHDOLVHUH à HUH DI )1¡V YHUGHQVPnO IRU E UHG\JWLJ XGYLNOLQJ PHQHU Steen Hildebrandt

Et voksende antal landbrug henter indtĂŚgter fra forskellige former for landboturisme.

Ugandas bønder styrket af samarbejde med danske økologer Flere ürs økologiarbejde er blevet hÌdret af FN

MAD & MARKED SIDE 21-25 Der er behov for ny model for afregning af oksekød Fremtidens gürdbutik - Kan vi give kunderne en fornemmelse af, at de har füet lidt jord under neglene, at de selv har vÌret med til at grave de økologiske gulerødder op af jorden. Sü har vi ramt den rigtige stemning, siger Flemming Birch.

TrĂŚk din øko-bøf i kødautomaten Ă˜L roser fødevareforlig Dansk dominans i Malmø Organic Denmark stĂĽr igen i ĂĽr i spidsen for den største fĂŚllesstand pĂĽ den svenske økologimesse, Nordic Organic Food Fair i Malmø.

God smag i hjertet af Paris Mens madsamlingerne kun levede i to ĂĽr i Danmark, er de stadig populĂŚre i oprindelseslandet Frankrig.

Madsamling lukker i Danmark

Nyt fra ICROFS: De gamle frø bliver livet op igen Forsker: BrÌnd naturen af Hvordan kan evidensbaseret naturforvaltning anvendes i praksis, og hvilke praktiske erfaringer er der kommet ud af forskellige naturplejeindsatser? Konference om moderne naturforvaltning søgte svar pü spørgsmülene.

Fagligt talt: Lav naturtiltag med hĂŚnderne i lommen

Naturklummen:

Husk din genopdyrkningsret

3

4

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

2. november 2018 nr. 638

Jesper Søllingvrü Jensen (tv) og Klaus Søgürd er meget begejstrede for ürets kompost, som i løbet af november skal à \ttes fra gürdspladsen og ind i drivhusene.

I bund og grund er der et stort spring fra den økologiske grundidÊ til storproduktion i opvarmede drivhuse; men Markhaven pü Fyn har taget udfordringen op

Kunsten at gøre noget ubalanceret balanceret NÆRINGSSTOFFER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Begejstringen lyser langt vÌk, nür Jesper Søllingvrü Jensen og Klaus Søgürd - henholdsvis driftsleder og ejer af drivhusgartneriet Markhaven pü Fyn - hiver plastikken vÌk fra kompostbunken, der om ganske NRUW WLG VNDO à \WWHV IUD JnUGVSODGVHQ og ind i drivhusene, hvor agurke-, chili- og tomatplanter snart har leveret de sidste frugter for i ür. I løbet af november ryddes alle husene for planter, derefter rengøres de med miljøvenlige midler, som ikke skader mikrolivet i drivhusjorden, og til sidst lÌgges et 20 cm tykt lag hjemmelavet kompost i alle drivhusene. Og til marts starter produktionen forfra med nye planter i et sÌdskifte, der hedder to ür med tomater og Êt ür med agurker.

- I ür har vi füet lavet den bedste kompost til dato. Jeg glÌder mig helt vildt til, at vi skal dyrke i den til nÌste ür, siger Jesper Søllingvrü Jensen.

Han stikker spaden i komposten,

som er sort af humus, der som percolat siver ud af stakken.

Gennem ĂĽrene har Markhaven perfektioneret sin brug af kompost med det resultat, at alle nĂŚringsstoffer til planterne kommer fra kompost og lucernepiller, som hver 4. uge spredes under planterne.

Maratonløb - Da vi i begyndelsen af 90’erne skiftede vores biodynamiske alsidige gartneri, hvor vi havde 1600 kvm. uopvarmede drivhuse ud med økologisk tomat- og agurkeproduktion, havde vi stor glÌde af en konsulent, som kunne lÌre os at lÌse planterne, og hvordan vi kunne styre klimaet i vÌksthusene; men da vi ogsü ønskede at arbejde med kompost og forbedring af jordens frugtbarhed, NXQQH YL LNNH ÀQGH NRQVXOHQWHU VRP havde viden, vi kunne bygge pü, fortÌller Klaus Søgürd.

Enkelte konsulenter var dog sü gamle, at de kunne huske, hvordan produktionen foregik, inden den konventionelle drivhusproduktion begyndte at dyrke grøntsager i sten-

uld. En bog fra 1959 kunne ogsü komme med brugbare forslag; men det blev Martin Bechs arbejde med det regenerative landbrug, der for alvor kunne levere viden, der med stor succes er blevet omsat til høje udbytWHU RJ GLWWR MRUGIUXJWEDUKHG L GH ÀUH drivhuse, som tilsammen dÌkker et areal pü 3,1 ha nordvest for Odense.

- Den største udfordring er, at det, vi gør, er sü ekstremt. Det kan absolut ikke sammenlignes med et frilandsgartneri, for det er et otte müneders maratonløb, hvor vi prÌsterer en meget stor produktion pü et lille areal og pü meget kort tid. Vi

skal kunne kunsten at gøre noget ubalanceret balanceret - og det krÌver meget store mÌngder af kompost, siger Jesper Søllingvrü Jensen.

Lave N-vÌrdier Nür Markhaven sammenligner gartneriets udbytter med kollegaernes udbytter, kan de konstatere, at de matcher udbytterne i den konventionelle drivhusproduktion pü agurker og smüfrugtede tomater, som der høstes 22-30 kg af pr. kvm. Indtil videre ligger Markhaven med 40 kg pr. kvm.

30 pct. under gennemsnitsudbyttet pĂĽ de storfrugtede tomater.

- Men vi forventer, at vi allerede fra nÌste sÌson kan øge udbytterne af de storfrugtede tomater. Udfordringen med disse planter er, at hvis man vil øge udbyttet, skal man have planterne til at optage mere vand.

Vi har etableret et sprinkleranlÌg RYHU MRUGRYHUà DGHQ VRP IRUGHOHU vandingsvandet jÌvnt i bedene, og samtidig oparbejdet en jord, hvor vi kan vande med op til 5,5 l pr. kvm dagligt. Det skulle vi gerne se resultater af i 2019, siger Jesper Søllingvrü Jensen.

Den gode jord er gennem ĂĽrene blevet opbygget af kompost, lucer-

Fakta om Markhaven: ɝ 0DUNKDYHQ SURGXFHUHU ÀUH VODJV WRPDWHU DJXUNHU RJ FKLOLIUXJWHU WLO Coop. ɝ 3URGXNWLRQHQ IRUHJnU IUD PDUWV WLO XGJDQJHQ DI RNWREHU L ÀUH RSYDUmede drivhuse, der tilsammen dÌkker et areal pü 3.1 ha. ɝ Der er 28.000 planter pr. ha ɝ Komposten i Markhaven bestür af 70-80 pct. dybstrøelse, 10-15 SFW O¥YWU Và LV RJ SFW U¥GNO¥YHUHQVLODJH HOOHU DINOLS IUD grødeskÌring. ɝ Markhaven har 25 ansatte og ejes af Klaus Søgürd og Jytte Bach.

8db\tterne i de smüfrugtede tomater er fuldt pü omdrejningshøjde med udb\tterne i den konventionelle produktion.

Samtidig har tomaterne, der d\rkes i frugtbar kompost tilsat biosa og luFernepiller, en lang holdbarhed i butikkerne, hvilket afspejles af, at pFt. af de tomater, &oop aftager, forlader en &oop-butik i en indkøbskurv.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

2. november 2018 nr. 638

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

5

Jordfrugtbarhed - balance i jorden Der kommer mere og mere fokus pü og interesse for jordens frugtbarhed büde i konventionelt og økologisk landbrug NÆRINGSSTOFFER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Jorden i drivhusene er fulde af liv. 'e røde kompostorm, som Àndes i det øverste jordlag, er synlige for det blotte øje.

nepiller og biosa, som tilsĂŚttes vandingsvandet. Biosaen sikrer, at der i jorden sker en regenerativ opbygning af mikrolivet i jorden, som fremmer de gode bakterier, og sammen med lucernepillerne kompenserer biosaen for tomatplanternes manglende evne til at frigive sukkerstoffer til jordbakterierne. Samtidig bruger Markhaven alle de biodynamiske prĂŚparater i komposten og i drivhusene.

- Vi gør mange forskellige ting, og vores udbytter viser, at det virker. Vi ved ikke, om vi kunne undlade en HOOHU à HUH LQGVDWVHU PHQ YL YLO LNNH løbe risikoen ved at fjerne noget blandt andet fordi vi er overbeviste om, at det er helheden, der har en afgørende betydning for vores resultater, siger Klaus Søgürd.

Hver 14. dag tages der prøver af jorden i drivhusene. Resultaterne af disse prøver viser, at mÌngden af tilgÌngeligt kvÌlstof i Markhavens drivhuse er 25 ppm.

- I en normal tankegang er 200 ppm tilgĂŚngeligt kvĂŚlstof som udgangspunkt minimum for produktion i opvarmede drivhuse. Det viser, at vi ved at basere vores produktion pĂĽ en frugtbar jord kan holde høje udbytter, med et langt mindre mĂĽlt input af kvĂŚlstof, end andre drivhusgartnerier, siger Klaus SøgĂĽrd. Ă˜kologi 2.0 PĂĽ Markhaven er man ikke i tvivl: Det regenerative landbrug er løsningen pĂĽ mange af de problemer, som økologiske landmĂŚnd er udfordret af pĂĽ klimaomrĂĽdet.

- Det regenerative landbrug, hvor der ikke pløjes, og hvor fokus er pĂĽ at opbygge humus i jorden til gavn for udbytter og jordfrugtbarhed, er Ă˜ko-

logi Version 2.0. Det kan jo ikke nytte noget, at vi som økologer bruger lige sü meget diesel, som de konventionelle landmÌnd bruger sprøjtegift.

Og jeg er overbevist om, at vi kan In HQGQX à HUH NRQYHQWLRQHOOH ODQGmÌnd til at overveje at omlÌgge deres produktion til økologi, den dag vi kan slü dem pü udbyttet. Og har man en frugtbar jord, sü kan vi slü den konventionelle produktion. Det arbejder vi hen imod, siger Klaus Søgürd, som mülrettet forfølger de høje udbytter.

- Det gør vi dels for vores egen skyld, og dels for jordens skyld, siger han.

Gør det simpelt Büde Klaus Søgürd og Jesper Søllingvrü Jensen er i dag lettede over, at de har valgt en tilgang til deres produktion, som büde er let at lÌre og let at forstü.

- Alle, der arbejder her, forstür, hvad det er, vi gør. Og vi har gjort os frie af rüdgivning, nür det gÌlder gødskning, vanding og jordbearbejdning, hvor vi vÌlger at følge vores egen strategi. Rüdgiverne kunne alligevel ikke bidrage til vores produktion, fordi de kun havde fokus pü at tilføre kvÌlstof, kali og fosfor, siger Klaus Søgürd og fortsÌtter: - Vi var jo inde i hamsterhjulet, hvor vi jagtede mineraliserede nÌULQJVVWRIIHU PHQ QX EDJHIWHU NDQ YL VH DW à \GHQGH RUJDQLVNH J¥GQLQger ikke hjalp os ret meget. Der var mange uhensigtsmÌssige bivirkninger ved dem: tilstoppet og uens drypvanding, anaerobe tilstande i jorden, dyre i anskaffelse osv. Nu er det meget lettere: Vi arbejder kun med økologisk input, og vi arbejder kun med kompost og lucernepiller.

- En forbedring af jorden gennem tilførsel af kompost krĂŚver sandsynOLJYLV Ă HUH nUV WLOIÂĄUVHO DI NRPSRVW , IRUKROG WLO Ă DGHNRPSRVWHULQJHQ Vn ser jeg stadig et potentiale her, men der er meget - herunder teknikken - der skal justeres og tilpasses, for at potentialet kan udløses, sagde Janne Aalborg Nielsen fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, hvor hendes primĂŚre arbejdsomrĂĽde er jordens frugtbarhed.

Ordene faldt i forbindelse med et bedriftsbesøg hos Ole Nørby pĂĽ Stevns, som Frugt-, bĂŚr- og grøntudvalget i Ă˜L havde arrangeret.

De to markforsøg med kompostering, som vi har udført i projektet: Kompost - en central del af indfasningen af alternativer til konventionel husdyrgødning, viser, at tilførsel af pilekompost i begge forsøg viste en tendens til højere kerneudbytte (4 hkg/ha) sammenlignet med ingen kompost-tilførsel, men samlet set var HIIHNWHQ LNNH VWDWLVWLVN VLJQLÀNDQW , GH WR IRUV¥J EOHY à DGHNRPSRVWHULQJ ogsü afprøvet. Som gennemsnit af de to forsøg var der en statistisk sigQLÀNDQW UHGXNWLRQ DI NHUQHXGE\WWHW Sn SFW YHG à DGHNRPSRVWHULQJ L forhold til pløjning. Der er behov for à HUH XQGHUV¥JHOVHU RJ DISU¥YQLQJHU

I¥U à DGHNRPSRVWHULQJ HYHQWXHOW NDQ anbefales i større omfang.

Jordens biologi ved vi kun lidt om Basis for god jordfrugtbarhed er til stede, nĂĽr der er balance mellem fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden.

- Vi har ret godt styr pü de fysiske betingelser, og vi ved, at vi bør undgü strukturskader pü jorden. Tilsvarende har vi indgüende kendskab til jordkemien, og vi kan müle meget konkret pü reaktionstal, fosfortal, kaliumtal etc. Men nür det kommer til de biologiske parametre, er vi knap sü kloge, sagde Janne Aalborg Nielsen, og fortsatte: - Vi skal blive meget klogere og bedre til at udnytte det potentiale, der formodentlig ligger her. Den mest udbredte opfattelse inden for jordbruget i dag er, at vi skal gøde planterne, men vi bør ogsü indregne, at vi skal fodre mikroorganismerne i jorden, sagde Janne Aalborg Nielsen.

Hun tilføjede: - Her ligger et potentiale for forbedret planteproduktion.

CA giver økologien udfordringer Janne Aalborg Nielsen fortalte ogsü om GUDP-projektet: CarbonFarm - bÌredygtige dyrkningssystemer i landbruget, som tager udgangspunkt i dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, som har vundet

indpas mange steder i verden. Ă˜kologisk Landsforening er projektleder pĂĽ dette projekt, som er et samarbejde mellem Ă˜kologisk Landsforening, FRDK, Dalbo A/S, Agrointelli, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Anders Lund, Per BundgĂĽrd, Søren Havgaard Christensen og Jacob Justesen.

- I økologien, som den oftest praktiseres i dag, er der rigtig meget jordbearbejdning i kampen mod ukrudtet. Det er en øm tü i økologien, fordi det dels er dürligt for jordens mikroog makrofauna og dels bruger meget brÌndstof, sagde Janne Aalborg Nielsen. Hun fortsatte: - CA bygger pü tre hovedprincipper: Mindst mulig jordbearbejdning, varieret sÌdskifte og permanent DIJU¥GHG NNH PHQ V¥UJ IRU DW KDYH styr pü ukrudtet, hovedsageligt rodukrudtet, inden du kaster dig over CA som økolog. I projektet CarbonFarm undersøger og udvikler vi pløjefri systemer - blandt andet til økologien. Det er en stor udfordring at fü pløjefri økologi til at fungere i praksis og give rentable udbytter. Men det er mület med projektet. &DUERQ)DUP SURMHNWHW HU HW ÀUHürigt GUDP-projekt, der startede sidste sommer. I projektet gennemføUHV à HUnULJH IRUV¥J Sn WR ¥NRORJLVNH planteavlsgürde og to konventionelle gürde.

Artiklen er skrevet i projektet: Kompost en central del af indfasningen af alternativer til konventionel husdyrgødning.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden, Fonden for Ă˜kologisk Landbrug og Den EuropĂŚiske fond for udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Bedriftsbesøget foregik hos Nørbys Grøntsager pü Stevns, hvor Ole Nørby dyrker grøntsager pü 3 ha, som udelukkende gødes med efterafgrøder og grøntgødning. Denne efterafgrøde er süet 1. august efter høst af hvidløg. Billedet er taget 26. september i ür. I løbet af vinteren vil efterafgrøden udvintre, og jorden er klar til nÌste afgrøde til forüret.

6

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

2. november 2018 nr. 638

Grøngødning fodrer grøntsager Nørbys Grøntsager arbejder mĂĽlrettet med jordfrugtbarhed, grøngødning og recirkulering NÆRINGSSTOFFER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Frugt, - bĂŚr- og grøntudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, inviterede i slutningen af september alle interesserede til bedriftsbesøg hos frilandsgartneriet Nørbys Grøntsager pĂĽ Stevns.

Frilandsgartneriet er pü 24 ha, hvor Ole Nørby dyrker op til 50 forskellige afgrøder om üret.

I 2017 vandt han Ă˜L’s efterafgrødekonkurrence. Og en del af besøget havde fokus pĂĽ efterafgrøderne, hvoraf de første var sĂĽet 1. august efter hvidløg, og resten i begyndelsen af september med henblik pĂĽ, at alle marker skal vĂŚre grønne til vinter.

- Jeg sür blandede efterafgrøder med büde grÌs, korsblomstrede urter og bÌlgplanter; men i ür har tørken vÌret en udfordring, fordi

mange af vores efterafgrøder ikke er spiret. I stedet har vi frÌset arealet op og süet vintergrønt, fortalte Ole Nørby.

ForetrÌkker frÌseren Ole Nørby har sine udfordringer med svinemÌlk og tidsler; men han løser hellere problemet med radrensning i kornet end med ploven.

- Ploven er effektiv men ogsü en belastning, nür man arbejder med smü parceller. FrÌseren er meget lettere at arbejde med, nür vi skal lave et sübed. Vi frÌser i 12-15 cm dybde, og om der er en sammenhÌng, skal jeg ikke kunne sige, men vi har i hvert fald aldrig haft sü let YHG DW WDJH NDUWRà HU RS VRP L nU IRUtalte Ole Nørby.

Dyrker gødning Tidligere købte Ole Nørby konventionel gylle til sine kornmarker; men i dag er hans gødningsregnskab güet i 0, for al den nÌring, grøntsagerne har brug for, dyrker han selv pü sine marker. Om forüret sür han grøngødning sammen med kornet, og det efterfølgende forür pudser han

grøngødningen af. Og forud for grøntsagerne vil der altid vÌre grøngødning i gürdens sÌdskifte. Med 24 ha, hvoraf 3 ha er med grøntsager, gür der otte ür imellem, at der dyrkes grøntsager pü et areal.

- Vi dyrker 50 forskellige grøntVDJHU NDUWRà HU NnO VHOOHUL SRUUHU løg, gulerødder, majs etc. - og faktisk dÌkker grøngødningen afgrødernes behov for nÌringsstoffer, fortalte Ole Nørby.

Jorden pü Nørbys Grøntsager er kalkholdig JB 5-6-jord, som er placeUHW L HW à DGW RJ HQVDUWHW WHUU Q SÌlger direkte Afgrøderne fra frilandsgartneriet og Ìggene fra gürdens 250 høns, som holder rent i gürdens frugtplantage, sÌlges dels i gürdens egen gürdbutik, som stür for 70 pct. af gürdens omsÌtning, og dels gennem forskellig lokale aftagere - blandt andet en abonnementsordning, hvor kunderne i begyndelsen af üret indbetaler et fast beløb, som Nørbys Grøntsager leverer grøntsager for i hele sÌsonen.

Artiklen er skrevet i projektet: Demonstration af nye økologiske løsninger 2.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden og Den EuropÌiske fond for udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

BÌlgplanter, korsblomstrede urter og grÌs udgør tilsammen efterafgrøden, som Ole Nørby viste frem for bedriftsbesøgets deltagere.

MĂĽlsĂŚtningerne presser nĂŚringsstofforsyningen Kan nĂŚringsstofforsyningen til økologisk landbrug følge med mĂĽlsĂŚtninger om større vĂŚkst i den økologiske produktion? Projektet •Â?ƒŽ Ď?‹Â?†‡ •˜ƒ” ’¤ spørgsmĂĽlet NÆRINGSSTOFFER AF IRENE BRANDT NĂŚringsstofforsyningen til økologisk landbrug er presset af mĂĽlsĂŚtninger om større selvforsyning med foder, fortsat vĂŚkst i afsĂŚtningen af økologiske varer, forholdsvis større vĂŚkst inden for økologisk planteavl end økologisk husdyrhold og ikke mindst en kommende udfasning af konventionel gylle. Det slog økologikonsulent Anton Rasmussen fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, fast pĂĽ et bedriftsbesøg hos Ole Nørby pĂĽ Stevns, som Frugt-, bĂŚr- og grøntudvalget i Ă˜L havde arrangeret.

Anton Rasmussen er projektleder i projektet: NÌringsstofforsyning for fremtidens økologi, som blandt anGHW KDU WLO IRUPnO DW ÀQGH GH Q ULQJVstoffer, det økologiske landbrug stür og mangler - nu og i fremtiden.

- I dag har kvÌgbrugene kvÌlstof nok; men det øvrige økologiske landbrug mangler nÌringsstoffer.

I en rundspørge blandt økologiske planteavlere svarede 42 pct., at de har mindre end 50 kg N pr. ha til rüdighed, sagde Anton Rasmussen.

Normalt er der ikke mangel pü fosfor pü danske jorde, da puljen i landbrugsjorden gennem mange nUV WLOI¥UVHO HU K¥M GH à HVWH VWHGHU Anton Rasmussen püpegede at, opretholdelse af fosforforsyningen kan blive udfordret pü sigt, hvis der LNNH ÀQGHV DQGUH IRVIRUNLOGHU IRU eksempel fra recirkulerede restog affaldsprodukter. Tilsvarende er kaliumforsyningen normalt tilstrÌkkelig pü lerjord, mens kalium potentielt udvaskes pü de lette jorde, hvorved der kan opstü mangel.

Under pres - NÌringsstofforsyningen presses yderligere af mülsÌtningen om større andel af egen foderproduktion.

Og den fortsatte vÌkst i afsÌtning af økologiske produkter vil ogsü ¥JH EHKRYHW IRU DW à HUH ODQGEUXJ omlÌgges til økologisk produktion, sagde Anton Rasmussen. Han fortsatte: - I øjeblikket vokser den økologiske planteavl forholdsvis hurtigere

end den økologiske animalske produktion, hvilket er en udfordring, nĂĽr og hvis den konventionelle gylle udfases fra det økologiske landbrug. Â?†”‡ Â?§”‹Â?‰••–‘Ď?Â?‹Ž†‡” Anton Rasmussen pegede pĂĽ en rĂŚkke tiltag, som kan imødekomme efterspørgslen pĂĽ nĂŚringsstoffer i det økologiske landbrug: - Vi bør have større fokus pĂĽ recirkulering fra by til land af for eksempel organisk dagrenovation.

En anden mulighed er at forbedre udnyttelsen af økologisk biomasse fra halm, efterafgrøder og grøngødning, sagde Anton Rasmussen.

Han efterlyste ogsü en bedre udveksling og udnyttelse af nÌringsstoffer internt i det økologiske landbrug og mellem by og land.

- Sender vi disse nÌringsstoffer gennem et biogasanlÌg, für vi en løsning, der teknisk og kapacitetsmÌssigt er optimal til at recirkulere og homogenisere affald, husdyrgødning og plantebiomasse, sagde Anton Rasmussen.

Nationale handlingsplaner Pü nationalt niveau har regeringen allerede fokus pü de udfordringer, der følger med en ubalanceret vÌkst

inden for økologisk landbrug.

- Den økologiske vÌkstplan beskriver mül om øget recirkulering fra by til land som en forudsÌtning for vÌkst og bÌredygtighed i den økologiske planteavl.

Samtidig er der i Folketinget indgüet en energiaftale, som sikrer midler til økologisk biogas. Ligesom EU’s ressourcestrategi opstiller kravet om separat indsamling af kildesorteret organisk husholdningsaffald, KOD, i kommunerne inden 2023, sagde Anton Rasmussen.

Fortrinsret om muligt I Ă˜L er der selvfølgelig ogsĂĽ stor opmĂŚrksomhed pĂĽ, hvordan det økologiske landbrug i fremtiden skal klare

bĂĽde at vokse og skaffe tilstrĂŚkkeligt med nĂŚringsstoffer.

- Ă˜L arbejder for, at økologer InU DGJDQJ WLO Ă HUH UHFLUNXOHUHGH nĂŚringsstoffer. Det kan for eksempel ske ved, at økologerne - hvis det er muligt - fĂĽr fortrinsret til disse, da der bliver kamp om de recirkulerede nĂŚringsstoffern i fremtiden, sagde Anton Rasmussen. Han fortsatte: - Samtidig arbejder Ă˜L for mere Ă HNVLEOH UHJOHU IRU NODVVLĂ€FHULQJ RJ anvendelse af rest- og affaldsprodukter, og for at aktørerne i recirkuleringskĂŚden agerer, sĂĽ nĂŚringsstofferne forbliver tilgĂŚngelige for økologerne.

Anton Rasmussen mener, at vi bør have større fokus pü recirkulering fra by til land af for eksempel organisk dagrenovation. En anden mulighed er at forbedre udnyttelsen af økologisk biomasse fra halm, efterafgrøder og grøngødning.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

2. november 2018 nr. 638

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

7

]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? •Â?ƒŽ ’Žƒ…‡”‡• ‹ †‡– …‹”Â?—Ž§”‡ •ƒÂ?ˆ—Â?† ƒÂ?†„”—‰ ĆŹ ĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â• ]Â?‘Ž‘‰‹•‡Â?–‹‘Â? ‘‰ ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ ‡” ’¤ ˜‡Œ Â?‡† ‡– ˆ‘”•Žƒ‰ –‹Ž ‡Â? Â?› Â?‘†‡Ž ˆ‘” ‹Â?†Â?ބ ƒˆ ‹Â?Â?‡njÞÂ?‘Ž‘‰‹•Â? Â?Â˜Â§ÂŽÂ•Â–Â‘ÂˆÂ‰ĂžÂ†Â?‹Â?‰ (

AF IRENE BRANDT Formandskaberne for L&F’s Ă˜kologisektion og Ă˜kologisk LandsIRUHQLQJ ‘/ KDU GUÂĄIWHW HW IRU slag til en ny model for indkøb af ikke-økologisk kvĂŚlstofgødning. Modellen er lige nu til diskussion i foreningernes folkevalgte baglande PHG KHQEOLN Sn DW DINODUH RP det kan vĂŚre et fĂŚlles forslag fra foreningerne til ministeriet.

'HW HU EnGH YLJWLJW DW YL skaffer økologerne bedre adgang WLO Q ULQJVVWRIIHUQH RJ DW ÂĄNROR gien placeres i det cirkulĂŚre samIXQG VLJHU 6\ELOOH .\HG GHU HU ODQG brugspolitisk chef i Ă˜L. I forslaget fra formandsskabet til ny model for indkøb af gødning indgĂĽr restprodukter derfor ikke i opgørelsen over indkøbt ikke-økologisk kvĂŚlstofgødning - Af samme ĂĽrsag har det ogsĂĽ haft meget høj prioritet for foreningen at fĂĽ en anbefaling med fra det Ă˜kologiske Erhvervsteam om at tilvejebringe bedUH PXOLJKHGHU IRU DW ÂĄNRORJLHQ NDQ

modtage restprodukter som gødning.

Ud over at det hører med til at gøre ÂĄNRORJLHQ PHUH E UHG\JWLJ Vn HU GHW RJVn QÂĄGYHQGLJW KYLV YL VNDO NXQQH afvikle anvendelsen af ikke-økologisk KXVG\UJÂĄGQLQJ VLJHU 6\ELOOH .\HG Netop denne anbefaling har regeringen taget med i sin vĂŚkstplan for økologi. ReprĂŚsentanter for erhvervet arbejder derfor nu sammen med embedsmĂŚnd fra Miljø- og Fødevareministeriet pĂĽ at DIG NNH KYRUGDQ GHU NDQ IÂĄOJHV RS pĂĽ anbefalingen. ‡– …‹”Â?—Ž§”‡ •ƒÂ?ˆ—Â?† - I Ă˜L og Ă˜kologisektionen er der HQLJKHG RP DW YL VDPPHQ VNDO Ă€ Q GH HQ OÂĄVQLQJ YL IRUYHQWHU DW KDYH opbakning til i foreningernes reVSHNWLYH EDJODQGH LQGHQ nUHWV XG JDQJ siger Sybille Kyed. Hun tilføjer: - I dag har det konventionelle landbrug bedre mulighed for at vĂŚre en del af det cirkulĂŚre VDPIXQG KYLONHW HU  UJHUOLJW IRUGL recirkulering af nĂŚringsstoffer er et økologisk grundprincip.

Sybille Kyed nÌvner tre UHVWSURGXNWHU VRP KXQ KnEHU økologerne kan fü adgang til inden IRU HQ NRUW WLGVKRULVRQW )HUWLJUR À VNHDIIDOG RJ HOXDW - Det er tre helt oplagte restprodukter IUD LQGXVWULHQ GHU XGHQ YLGHUH burde kunne høre ind under de SURGXNWHU VRP DOOHUHGH HU RSWDJHW Sn ELODJ L ¥NRORJLIRURUGQLQJHQ og som derfor kan anvendes som

kvÌlstofgødning i det økologiske ODQGEUXJ VLJHU 6\ELOOH .\HG Utülmodigheden er stor: 'HW HU LJHQQHP à HUH nU DW YL KDU presset pü for at skabe et alternativ til den konventionelle husdyrgødning.

I 2015 medvir-kede foreningen RJVn WLO HW P\Q GLJKHGVDUEHMGH GHU redegjorde for behov og muligheder.

Nu skal der altsü snart handles og LNNH NXQ VNULYHV VLJHU 6\ELOOH .\HG 0RGHOOHQ VRP ‘/ RJ / ) DUEHMGHU PHG E\JJHU Sn HW SULQFLS RP DW HWKYHUW LQGN¥E DI LNNH økologisk kvÌlstofgødning forudV WWHU DW GHU HU HW JRGW ¥NRORJLVN V GVNLIWH Sn JnUGHQ RJ DW GHW VNDO gøres interessant at vÌlge disse restprodukter frem for konventionel husdyrgødning.

Forslaget lyder pĂĽ max 60 kg udnyttet N/ha fra ikke-økologisk KXVG\UJÂĄGQLQJ KYRUDI PLQGVW NJ kommer fra gødning fra biogasanlĂŚg. ‘NRORJHU GHU NXQ NÂĄEHU XEHKDQGOHW LNNH ÂĄNRORJLVN KXVG\UJÂĄGQLQJ YLO derfor med forslaget kun kunne NÂĄEH NJ XGQ\WWHW 1 KD PHQ NDQ uhindret benytte restprodukter. ŽƒÂ? ‡” Â?§•–‡ •Â?”‹†– 6HW L O\VHW DI DW GHW LNNH HU L overensstemmelse med økologiIRURUGQLQJHQ DW ÂĄNRORJHUQH EUXJHU NRQYHQWLRQHO JÂĄGQLQJ VHU 6\ELOOH .\HG IUHP WLO DW DGJDQJHQ WLO UHVW produkterne fra industrien kan fjerne behovet for konventionel gylle pĂĽ økologiske marker.

- Pü lÌngere sigt kan vi müske ogsü komme til at bruge slam fra rensningsanlÌggene pü økologiske marker. Slammet er en vigtig fosIRUNLOGH RJ Sn VLJW EOLYHU IRVIRU HQ PDQJHO L ODQGEUXJHW Vn YL HU Q¥GW WLO DW KROGH IRVIRU L NUHGVO¥E GHU EOLYHU ikke ved med at vÌre adgang til at minebryde nyt fosfor. I dag pifter rensningsanlÌggene af hensyn til vandmiljøet kvÌlstoffet i slammet af. Kan vi fü dem til at Ìndre denne SUDNVLV YLO VODP RJVn NXQQH EOLYH HQ YLJWLJ 1 NLOGH VLJHU 6\ELOOH .\HG Forskningsrapporter fra .¥EHQKDYQV 8QLYHUVLWHW YLVHU DW spildevandsslam sammenlignet med gylle indeholder markant mindre mÌngder tungmetaller som zink og NREEHU VDPW ¥VWURJHQHU RJ DW GHU ikke er sundhedsrisici forbundet med at bruge spildevandsslammet L ODQGEUXJVSURGXNWLRQHQ VRP MR altsü ogsü allerede i dag er tilladt pü konventionelle marker.

'HW HU HQ YLGHQ YL VNDO KDYH GHOW PHG YRUHV PHGOHPPHU Vn YL NDQ WDJH VWLOOLQJ WLO RP YL VNDO IUHPV WWH IRUVODJ RP DW In WLOODGW VODP RJ KYLONH krav og kriterier der evenyuelt skal IÂĄOJH PHG GHWWH VLJHU 6\ELOOH .\HG ‘”„”—‰‡– ‡” ˜‘Â?•‡– Da reglerne for anvendelse af ikke-økologisk gylle pĂĽ økologiske PDUNHU VHQHVW EOHY  QGUHW PHGIÂĄUWH  QGULQJHQ DW IRUEUXJHW af konventionel gylle steg i den økologiske produktion.

- Hvis der er opbakning til IRUVODJHW YLO GHU RJVn NRPPH HW DEVROXW ORIW Sn KYRU PHJHW LNNH økologisk husdyrgødning der mü N¥EHV LQG VLJHU +DQV (ULN -¥U JHQVHQ GHU HU IRUPDQG IRU ‘NRORJL sektionen. )RUPDQGHQ IRU ‘/ 3HU .¥OVWHU supplerer: 2J L RJ PHG DW YL VHU DW GHU HU HW VWLJHQGH DQWDO ¥NRORJHU GHU KDU EHQ\WWHW VLJ DI DW ORIWHW EOHY DIVNDIIHW KDU YL Y UHW Q¥GW WLO DW reagere pü denne del.

BĂĽde Landbrug & Fødevarers Ă˜kologisektion og Ă˜kologisk LandsIRUHQLQJ KDU ODJW Y JW Sn DW GHW HU HW IRUVODJ GHU VW\UNHU IRNXV Sn GHW JRGH ÂĄNRORJLVNH V GVNLIWH - Og det er vigtigt at have som XGJDQJVSXQNW IRU HQ VXQG ÂĄNRORJLVN drift. Ligesom modellen ogsĂĽ gerne skal gøre det mere interessant for økologerne at efterspørge restprodukter fremfor ikke-økologisk KXVG\UJÂĄGQLQJ VLJHU 3HU .ÂĄOVWHU +DQV (ULN -ÂĄUJHQVHQ VXSSOHUHU 'HW HU YLJWLJW DW PRGHOOHQ indeholder et godt alternativ til landmĂŚnd i husdyrfattige egne VDPWLGLJW PHG DW GHU NRPPHU HW ÂĄYUH ORIW IRU KYRU PHJHW LNNH ÂĄNRORJLVN KXVG\UJÂĄGQLQJ GHU NDQ NÂĄEHV LQG RJ DW PRGHOOHQ O JJHU skinnerne ud til en gradvis afvikling af den ikke-økologiske husG\UJÂĄGQLQJ L WDNW PHG DW DGJDQJHQ til restprodukter bliver bedre.

—Ž‹‰‡ Â?§”‹Â?‰••–‘Ď?Â?‹Ž†‡” ˆ”ƒ ”‡•–’”‘†—Â?–‡” Eluat Éť Valle fra fremstilling af mĂŚlkesyrekultur ved fermentering af organiske rĂĽvarer. Éť Højt organisk indhold og egnet til afgasning. Éť Indeholder hverken tungmetaller eller miljøfremmede stoffer. Éť MĂŚngde i dag: ca. 80.000 ton stigende til 140.000 ton. Éť 1 ULQJVVWRĂ€ QGKROG NJ 1 Ăł kg P og 1 kg K pr. ton. Hvilket svarer til 50 kg udnyttet N pĂĽ 4.500 ha - 8.000 ha.

Fertigro Éť Restproduktet fra udvinding af lĂŚgemidlet Heparin fra mucosa fra svinetarme. Éť Højt organisk indhold og egnet til afgasning. Éť &D NJ 1 NJ 3 NJ . og 6 kg S pr. ton. Éť MĂŚngde i dag 70-100.000 ton. Hvilket svarer til 50 kg udnyttet N pĂĽ 5.600 8.000 ha. Hertil kommer gødningsvĂŚrdien af det høje svovlindhold. ‹•Â?Â‡ÂƒÂˆÂˆÂƒÂŽÂ†Č€Ď?‹•Â?‡‡Â?•‹Žƒ‰‡ Éť er affald fra forarbejdning og

ELIDQJVW IUD Ă€ VNHULHW PHQ RJVn DIIDOG GHU LPSRUWHUHV IUD norsk havbrugsindustri. Éť Indholdsstoffer: For at transportere og lagre affaldet nedGHOHV YDUPH RJ V\UHEHKDQGOHV det. Hertil anvendes typisk P\UHV\UH KYRUIRU SURGXNWHW NHQGHV VRP Ă€ VNHHQVLODJH Éť Anvendelse: Fiskeaffald importeres og anvendes i ELRJDVSURGXNWLRQHQ KYRU GHW opblandes med husdyrgødning og anden biomasse inden det udbringes pĂĽ landbrugsjord Éť /RYJLYQLQJ )LVNHDIIDOG Ă€ VNH ensilage hĂĽndteres efter reglerne i affald til jord bekendtgørelsen. Fiskeaffald HU HW NDW ELSURGXNW Ă€ VNH ensilage er tilsat myresyre der ikke er pĂĽ Ă˜kologiforordningens bilag 1.

3ODQWHELRPDVVH GHU DIJDVVHV ensileres for at kunne opbevaUHV LQGWLO DIJDVQLQJ RJ HIWHU følgende anvendes som gødning pü økologiske arealer.

Ligeledes er myresyre og en rÌkke andre organiske syrer tilladt at anvende som konserveringsmiddel i økologisk foder.

HER PĂ… KALĂ˜ Ă˜KOLOGISK LANDBRUGSSKOLE HAR VI LĂ˜SNINGEN TIL DIG!

Anerkendt og kompetencegivende uddannelse!

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

2. november 2018 nr. 638

Nye koncepter for inkluderende rådgivning i økologisk planteavl Du kan først for alvor bidrage med viden, når du kender din modtagers viden. Netop implementering i praksis og effektivisering af faglig kommunikation § ϐ workshop om næringsstoffer i økologisk planteavl, ϐ RÅDGIVNING AF HELENE ULLER-KRISTENSEN På trods af stor viden om optimering af dyrkningsmæssige forhold i økologisk planteproduktion, er udbytterne i praksis ofte langt under potentialet.

De væsentligste forklaringer er, at næringsstoffernes tilgængelighed ikke er ordentligt afstemt med planternes behov på grund af manglende fokus på enkeltnæringsstoffernes betydning eller en ringe synkronisering med afgrødernes behov, desuden mangler mange brug tilstrækkelige næringsstofkilder; endelig er der den forklaring, at den allerede eksisterende viden ikke er tilstrækkeligt implementeret i praksis.

10. oktober inviterede Organic RDD-projektet NutHy landmænd og konsulenter til en workshop på Foulum, Aarhus Universitet, AU, om, hvordan udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion kan øges via en målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyning og effektiv implementering i praksis. NutHy søger at give nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling, som tilpasses modtagernes behov. Her tænkes på interaktioner mellem landmænd, rådgivere og forskere, som skal bidrage til mere effektiv implementering af viden i praksis og feedback til rådgivere og forskere.

Redskab optimerer planteavl Dagen blev indledt med at gøre brug af et billedværktøj, udviklet af Organic RDD-projektet HighCrop af SEGES-Økologi i samarbejde med forskere ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Til arrangementet var en række landmænd og rådgivere inviteret til at arbejde med billedværktøjet, som er udviklet for at gøre det nemmere og mere inspirerende at gå tæt på detaljerne i den økologiske planteproduktion.

Ti landmand/rådgiverpar havde på forhånd anvendt billedværktøjet til at afdække de steder, hvor der er mulighed for at optimere forskellige aspekter af den enkelte bedrift. Under første del af mødet gik forskerne

fra NutHy-projektet rundt til hvert landmand/rådgiverpar, hvor landmanden opsummerede sine mål, udfordringer og planer om forbedringer med udgangspunkt i billederne.

Ifølge chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening er billedværktøjet en effektiv måde at synliggøre og italesætte landmandens prioriteringer, og på workshoppen blev værktøjet brugt for at skabe bedre sparring mellem landmand, rådgiver og forsker.

Forskerne brugte inputtet fra landmænd som ekstra inspiration til deres præsentationer i den efterfølgende del af programmet.

- Det var meget inspirerende og brugbart at høre om overvejelserne på de enkelte bedrifter - det er så utrolig vigtigt for forskerne at forstå landmændenes virkelighed og prioritering, og tage højde for det i både forsøg og kommunikation, sagde Jørgen Eriksen, professor ved Institut for Agroøkologi, AU, om udbyttet fra workshoppen.

De deltagende landmænd og rådgivere konkluderede, at billedværktøjet kan være særligt effektivt ved opstart af nye samarbejder mellem rådgiver og landmand; hvis landmanden ønsker at lave større ændringer og gå nye veje med sin bedrift; og sidst men ikke mindst kan det med fordel anvendes ved generationsskifter på bedrifterne som et værktøj

Billedværktøjet blev testet på workshoppen. Foto: Helene Uller-Kristensen

til at diskutere værdisættet for den fremtidige produktion.

Flere tilgængelige næringsstoffer På workshoppen satte forskere fra NutHy-projektet fokus på jordens frugtbarhed, spildevandsslam, efterafgrøder og biogas. Professor Jørgen E. Olesen, AU, slog fast, at jordkvaliteten kan forbedres ved at tilføre organisk stof, hvilket kan forbedre jordstrukturen og skabe en sund og levende jord, og han konkluderede, at græsmarker og efterafgrøder kan være med til at opbygge kulstof.

Seniorforsker Peter Sørensen, AU, og postdoc Veronica Hansen, Københavns Universitet, KU, berettede med udgangspunkt i markforsøg, hvordan stærke efterafgrøder er helt centrale for recirkuleringen, og derfor arbejder projektet med koncepter, som forbedrer timing af næringsstoffrigivelsen. Der er fokus på tidspunkt for nedmuldning og bioforgasning af høstet efterafgrøde. Forsøg med høst og ensilering af rødkløver undersået i vårbyg har vist, at der især ved høst med høj stub af kornet er potentiale for bedre økonomi ved høst af efterafgrøde. § ϐ NutHy arbejder desuden med at LGHQWLÀFHUH DOWHUQDWLYH Q ULQJVVWRIkilder med udgangspunkt i egnede restprodukter med både mængde-

mæssig betydning og rimelig sandsynlighed for mulig godkendelse til økologisk brug inden for et kort til mellemlangt tidsperspektiv. Behovet for disse kilder øges væsentligt i takt med udfasning af adgangen til konventionel husdyrgødning. Derfor er det blandt andet relevant at se på, hvor vi er på vej hen med biogas i økologien, og hvorvidt det kan sikre en bedre næringsstofforsyning.

Seniorforsker Henrik B. Møller, AU, beskrev, hvordan biogasanlæg kan JLYH ÁHUH Q ULQJVVWRIIHU L ¡NRORJLVN landbrug, dels fordi processen øger tilgængeligheden og dels på grund af mulighederne for at udnytte restprodukter, som kan udbringes sammen med det afgassede materiale.

En omdiskuteret måde at tilføre næringsstoffer til markerne er tilførsel af spildevandsslam. Lektor Jakob Magid, KU, har som en del af Arbejdsgruppen for Cirkulær Bioøkonomi været med til at vurdere risici forbundet med medicinrester, hormoner, tungmetaller, resistens og organiske forureninger ved brugen af spildevandsslam. Vurderingen peger blandt andet på, at medicinrester i spildevandsslammet ikke er et problem, og undersøgelser viser, at niveauet af multiresistente smitstoffer falder efter tre uger i jorden. På nuværende tidspunkt er det ifølge EU-lovgivningen ikke tilladt at anvende spildevandsslam på økologiske

landbrug. Landmænd og rådgivere pointerede, at brug af spildevandsslam kan skabe lugtgener, og derfor ses det som essentielt at tørre slammet, hvilket gør det muligt at producere et pulver, som ikke lugter. Som afslutning på diskussionen blev det slået fast, at der vil komme et behov for øget information til befolkningen for at skabe en positiv fortælling om spildevandsslam som en næringsstofressource.

Helene Uller-Kristensen er kommunikationsmedarbejder i ICROFS.

NutHy er en del af Organic RDD 3- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

NutHY-projektet kører frem til 2020, og både landmænd, rådgivere og forskere arbejder videre med at øge udbytterne ved hjælp af bedre næringsstofforsyning og nye rådgivningskoncepter.

Billedværktøjet kan afdække de steder, hvor der er mulighed for at optimere forskellige aspekter af den enkelte bedrift. Foto: Helene UllerKristensen.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

2. november 2018 nr. 638

Ă˜KOLOGISK LANDBRUG

9

CO2 skal i jorden Kan landbruget gennem øget binding af kulstof i jorden büde skabe frugtbar jord og reducere klimaÌndringerne?

Eller skal CO2 helt ned i undergrunden, før det batter? Det strides forskerne om NÆRINGSSTOFFER AF IRENE BRANDT

- De teknologiske landvindinger i landbruget tÌrer pü kulstofopbygningen i jorden, hvilket gør mig bekymret for, om den jord, vi har dyrket siden stenalderen, ogsü er dyrkbar i nÌste generation, sagde Tommy Dalsgaard fra Institut for Agrobiologi ved Aarhus Universitet, da der var workshop om kulstofbindingen pü kvÌgbrug i Foulum 1. oktober.

Han mener dog, at det er muligt at vende udviklingen, sĂĽ danske landmĂŚnd igen begynder at opbygge kulstof i landbrugsjorden. Det vender vi tilbage til.

Tommy Dalsgaard stĂĽr sammen med Frank Oudshoorn fra Seges bag projektet: MĂĽling og forbedring af bĂŚredygtig dansk mĂŚlkeproduktion med fokus pĂĽ klima. Og det var dette projekt, workshoppen tog udgangspunkt i.

- Kulstofbindingen har udover at have effekt pü klimaet ogsü effekter pü andre jordbundsparametre. I 2015 blev der i forbindelse med COP21 taget initiativ til 4 per 1000-initiativet for at gøre det synligt, hvor meget jordens kulstof betyder for büde verdens fødevareforsyning og klima, sagde Tommy Dalsgaard. Han fortsatte: - 4 per 1000-initiativet handler om, at forskning viser, at en ürlig stigning med 0,4 pct. kulstofbinding i jorden ville kunne stoppe den ürlige stigning af CO2 i atmosfÌren, som kommer fra mennesker, og dermed bidrage til at forhindre de truende klimaforandringer.

Uenige forskere Jørgen E. Olesen er ansat ved samme institut som Tommy Dalgaard; men de to forskere er ikke enige om, at 0,4 pct. kulstofbinding om üret i jorden kan opveje de menneskeskabte CO2-udledninger.

- Jordens kulstof øges primÌrt gennem højere input af organisk stof. Dette konkurrerer med anden efterspørgsel efter biomasse, for normalt vil vi gerne høste, spise og brÌnde biomasse. Samtidig er vi udfordret af, at højere temperaturer øger nedbrydningen af kulstof i jorden. En stigning pü 1 grad kan UHGXFHUH GHW JOREDOH NXOVWRÀQGKROG med en mÌngde CO2, der svarer til

15 pct. af de globale udledninger fra fossil energi. Og min samlede vurdering er, at det sandsynligvis vil vÌre en udfordring blot at fastholde MRUGHQV QXY UHQGH NXOVWRÀQGKROG sagde Jørgen E. Olesen.

til, hvis fødevareproduktionen skal vÌre CO2-neutral.

- Det allerstørste potentiale er at lave kød og mÌlk i laboratorier, sü vi slet ikke behøver at holde dyr, svarede Jørgen E. Olesen.

CO2 skal helt ned i undergrunden Hvis ikke binding af kulstof i jorden er løsningen, hvad skal der sü ske i landbruget, hvis klimamülene skal opfyldes? Det havde Jørgen E. Olesen et bud pü: - Vi kan kun nü 2 graders-mület med fjernelse af kulstof fra atmosfÌren. Det kan ske ved at opsamle CO2 fra kraftvÌrker og opmagasinere denne i undergrunden suppleret med lagring i vegetationen, Ìndret fødevareforbrug og Ìndret brug af landomrüderne. Spørgsmület er, om der overhovedet er vilje til at opfylde mülsÌtningen om en maksimal temperaturstigning pü 1½ - 2 grader. Det er i hvert fald en stor omlÌgning, der skal til pü en skala, der er ufattelig, sagde Jørgen E. Olesen.

Han pegede pĂĽ de muligheder, landbruget har for at binde kulstof i jorden: - I stedet for at afbrĂŚnde halm, skal planterester tilbage i jorden.

Det kan ske enten ved nedmuldning, via husdyrgødning eller som biogas - effekten er stort set den samme ved alle tre metoder. Derudover VNDO ODQGEUXJHW EUXJH HQGQX Ă HUH HIWHUDIJUÂĄGHU RJ HWDEOHUH Ă HUH JU VPDUNHU VRP ÂĄJHU MRUGHQV NXOVWRĂ€QGhold; men i praksis er potentialet for ÂĄJHW NXOVWRĂ DJULQJ Sn PLQHUDOMRUG meget begrĂŚnset - med mindre arealet med grĂŚs kan øges betragteligt, hvilket formentligt ogsĂĽ vil reducere emissionen af lattergas, sagde Jørgen E. Olesen. Han fortsatte: - Klimaudfordringen kan kun løses, hvis alle virkemidler og omlĂŚgninger tages i brug. Ă˜get kulVWRĂ DJULQJ L MRUGHQ HU GHUPHG RJVn et afgørende bidrag til løsningen.

Flere grÌsarealer er vÌrd at tage med - ikke mindst fordi det er et af de steder, hvor det er muligt at skabe synergi til for eksempel kvÌlstofudvaskningen, for der er en tÌt sammenhÌng mellem udledning af CO2 og udvaskning af kvÌlstof: Og vi vil gerne reducere begge dele. Men i de eksisterende landbrugssystemer kan det slet ikke bidrage nok. Dyrkningen af de 50.000 ha lavbundsjorde i Danmark skal ogsü ophøre, samtidig skal landbrugsarealet reduceres yderligere, sü der bliver plads til mere skovrejsning, og endelig skal udviklingen af klimaneutrale energikilder kombineres med opsamling af CO2 fra kraftvÌrker, som derefter opmagasineres i undergrunden.

Reduktion pĂĽ bedriftsniveau Mens de første oplĂŚgsholdere holdt sig til overordnede landsdĂŚkkende og globale initiativer, var det langt mere bedriftsnĂŚre aktiviteter, der blev bragt i spil af Ă˜kologisk Landsforenings klima- og økologikonsulent, Mette Kronborg: - Vi melder os klart under den fane, der handler om, at kulstofbinding i markerne er et klimahandlingsmiddel, sagde Mette Kronborg, som stĂĽr i spidsen for et projekt, der hjĂŚlper mĂŚlkeproducenterne til at se mulighederne for klimatiltag pĂĽ egen bedrift.

- Vi har fokus pü at fü landmanden til at reducere klimabelastningen pü bedriftsniveau. Landmandens handlinger skal vÌre baseret pü viden. Derfor er det vores ypperste opgave at fü forskernes viden ud til den enkelte landmand, sagde Mette Kronborg. Nür hun besøger landmÌndene, gennemgür hun alle de potentialer, gürden har for at reducere klimabelastningen.

- Vi kigger derfor ikke kun pü mulighederne for kulstofbinding i jorden; men det har en høj prioritet - blandt andet fordi det er sü oplagt i det økologiske landbrug, sagde Mette Kronborg. Hun fortsatte: - Vi tør ogsü gü ad de veje, hvor der endnu ikke ligger videnskabelig dokumentation for virkningen. For eksempel anbefaler vi, at landmanden afgrÌsser sine marker holistisk,

Drop dyreholdet En deltager pü workshoppen ville gerne vide, hvor meget der efter Jørgen E. Olesens mening egentlig skal

Er køer, der afgrÌsser store arealer, en del af løsningen eller problemet, nür landbruget skal Ànde løsninger pü erhvervets klimabelastning" I dag stür landbruget for 25 pct. af CO2-udledningen i Danmark. Alle er enige om, at det er for meget, men ikke om løsningen. Det fremgik at en workshop i Foulum 1. oktober. fordi der er sandsynlighed for, at det virker.

Klimakrav til økologien Ă˜kologisk Landsforening slĂĽr i sin klimapolitik til lyd for dyrkningssystemer og sĂŚdskifter, der indrettes, sĂĽ planterne - grĂŚs, efterafgrøder, trĂŚer og buske trĂŚkker kulstof ud fra atmosfĂŚren og lagrer det i jorden.

Samtidig arbejder foreningen for en

klimagaranti i det danske og europÌiske økologiske regelsÌt i form af et kulstofbindingskrav i sÌdskiftet.

- I dag er der ikke et incitament for landmanden til at gøre noget for klimaet. EU’s landbrugsstøtte kan derfor med fordel Ìndres fra den passive støtte, den er i dag, til aktiv støtte, der gives til de landbrug, der reducerer klimaaftrykket pü deres gürd, sagde Mette Kronborg.

ORGANISK GĂ˜DNING TIL Ă˜KOLOGISK LANDBRUG Ă˜gro-gødningssortimentet bestĂĽr af bĂŚredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Ă˜gro er baseret pĂĽ kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at vĂŚrdifulde nĂŚringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Ă˜gro er let og prĂŚcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som sĂĽning. Ă˜gro er 100% fri for ukrudtsfrø. Ă˜gro, nedbragt i fugtig jord ved vĂŚkststart, er en let omsĂŚttelig proteinbundet kvĂŚlstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Ă˜gro er velegnet i alle kvĂŚlstofkrĂŚvende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgrĂŚs, frugttrĂŚer og juletrĂŚer. Ă˜gro er en vigtig gødning til en balanceret nĂŚringsstoffrigivelse gennem vĂŚkstzonen. Ă˜gro fĂĽs i følgende varianter: • Ă˜gro 10-3-1 • Ă˜gro 9-3-4+2S • Ă˜gro 9-3-4+2S Granulat • Ă˜gro N15 • Ă˜gro 6-3-12+7S LĂŚs mere pĂĽ www.Ă˜gro.dk eller kontakt os pĂĽ tlf. 5156 4729

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

2. november 2018 nr. 638

EU forlænger smutvej for økologer

Formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, lagde i sin årsberetning vægt på bæredygtighed og klima.

Han blev i øvrigt genvalgt til formandsposten.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

EU-Kommissionen har forlænget økologers mulighed for at bruge ikke-økologisk foder og ikke-økologiske kyllinger. Det er der utilfredshed med fra dansk hold .2/2*,5(*/(5 'H NRPPHQGH år vil det fortsat være muligt for (8·V ¡NRORJLVNH ODQGP QG DW LQGV WWH RS WLO XJHU JDPOH LNNH ¡NRORJLVNH K¡QQLNHU WLO Jlægning. Også muligheden for at IRGUH ¡NRORJLVNH VYLQ RJ IMHUNU PHG IHP SURFHQW LNNH ¡NRORJLVN proteinfoder er blevet forlænget HIWHU HQ DIVWHPQLQJ L (8·V .RPLteen for Økologisk Produktion.

'HW VNULYHU ÁHUH PHGLHU )UD GDQVN KROG HU GHU XQGUHQ over den fortsatte dispensation. , 'DQPDUN KDU YL SURGXFHUHW RJ DQYHQGW ¡NRORJLVNH K¡QQLNHU WLO YRUHV ¡NRORJLVNH JSURGXNtion siden 2003. Og det med stor VXFFHV 6n VHW PHG GDQVNH ¡MQH er dispensationen ærgerlig og XQ¡GYHQGLJ VLJHU -¡UJHQ 1\EHUJ Larsen, der er sektorchef i DanVNH J LI¡OJH ODQGEUXJVDYLVHQ dk.

Danske NGO’er er imod Sidste år argumenterede både Økologisk Landsforening og /DQGEUXJ )¡GHYDUHU GD RJVn imod, da det skulle besluttes, om undtagelsen dengang skulle forO QJHV PHG pW nU RJ DOWVn J OGH L KHOH 'HU ÀQGHV LNNH IDJOLJ RJ IRUsyningsmæssig begrundelse for de to forslag, og alle erfaringer viser, at udsættelse alene udskyder problemet. Tiden bliver ikke brugt på at skabe bedre muligKHGHU O¡G GHW L HW K¡ULQJVVYDU IUD Økologisk Landsforening, mens /DQGEUXJ )¡GHYDUHU JDY XGWU\N for, at dispensationerne gav en fordel for andre EU-lande og dermed er konkurrenceforvridende.

8G RYHU DW GHU EHQ\WWHV ¡NRORJLVNH K¡QQLNHU L GHQ GDQVNH Jproduktion, har svinebranchen RJVn YDOJW DW IRGUH ¡NRORJLVNH VYLQ PHG SFW ¡NRORJLVN IRder. )RU K¡QQLNHUQHV YHGNRPPHQde gælder EU-undtagelsen frem til udgangen af 2020, hvorefter GHQ Q\H ¡NRORJLIRURUGQLQJ YLO præcisere fælles produktionsregler. )RGHUGLVSHQVDWLRQHQ J OGHU også frem til udgangen af 2020, KYRUHIWHU GHQ LI¡OJH ODQGEUXJVavisen.dk vil blive begrænset og i 2025 blive afskaffet. hhk@okologi.dk

Årsmøde i L&F: ”Landbruget skal være mere klimavenligt, end det er i dag” Bæredygtighed var et gennemgående tema, da Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer holdt årsmøde

YLVW IUD +DQV (ULN -¡UJHQVHQ PHG HQ UHIHUHQFH WLO HQ DI WLOK¡UHUQH VRP forinden havde opfordret sine kolleger til at få sat skub i udviklingen PRG ÁHUH ELRJDVDQO J RJ ¡JHW UHcirkuleringen af næringsstoffer.

ÅRSMØDE

Udfasning fyldte meget 1HWRS VQDNNHQ RP ELRJDVDQO J og brugen af konventionel gylle var QRJHW DI GHW GHU RSWRJ WLOK¡UHUQH PHVW )RU pW HU VQDNNHQ RP E UHdygtighed i relation til klimaet og PLOM¡HW QRJHW DQGHW HU E UHG\JWLJKHGHQ L DW ¡NRORJLHQ NDQ IRUV\QH VLJ VHOY 'HW ¡NRORJLVNH DUHDO VNDO PHJHW K¡MHUH RS RJ GHUIRU HU GHW vigtigt, at man kan forsyne sig selv, YDU GHU pQ VRP SRLQWHUHGH +DQV (ULN -¡UJHQVHQ IRUNODUHGH L sin beretning, at bestyrelsen i år har samarbejdet med Økologisk Landsforening om et fælles forslag til nye tilgange til brug af næringsstoffer. )RUVODJHW KDU WLO KHQVLJW DW LQGIDVH ÁHUH UHFLUNXOHUHGH Q ULQJVVWRIIHU og dermed sænke behovet for ikke¡NRORJLVN KXVG\UJ¡GQLQJ Modellen bygger desuden på HW SULQFLS RP DW HWKYHUW LQGN¡E DI LNNH ¡NRORJLVN KXVG\UJ¡GQLQJ IRUXG-

$) +(15,. +,1'%< .26=<&=$5(. Økologien kan hjælpe verdenssamIXQGHW PHG DW Qn ÁHUH DI )1·V YHUdensmål om blandt andet rent vand og sanitet, liv på landet, en klimaindsats og sundhed og trivsel.

Det var et af budskaberne, da NRORJLVHNWLRQHQ L /DQGEUXJ )¡GHYDUHU KROGW nUVP¡GH Sn *UnVWHQ Landbrugsskole.

Her var bæredygtighed et gennemgående tema i årsberetningen DI IRUPDQG +DQV (ULN -¡UJHQVHQ der talte, mens skærmene på hver VLGH DI KDP YLVWH )1·V YHUGHQVmål.

- Vi har sagt bæredygtighed, jeg ved ikke hvor mange gange i dag.

Det skal vi blive ved med. Og det var en god opfordring, du kom med om DW In ÀQJHUHQ XG O¡G GHW DIVOXWQLQJV-

V WWHU DW GHU HU HW JRGW ¡NRORJLVN sædskifte på gården.

- Jeg håber, at der vil være opbakning til forslaget, da det vil bidrage til udfasning af konventionel husdyrJ¡GQLQJ VDPWLGLJ PHG DW YL NDQ In mere gang i biogasproduktionen, og GHW HU RJVn JRGW IRU RV VRP ¡NRORger. Vi kan få lavet energi af vores egne næringsstoffer, og så tilbydes YL ÁHUH UHFLUNXOHUHGH Q ULQJVVWRIIHU gennem biogasanlæggene, sagde +DQV (ULN -¡UJHQVHQ Skal kæmpe for klimaet +DQ EHU¡UWH RJVn NOLPDHW ² HW HPQH GHU HU EOHYHW DNWXDOLVHUHW DI GHQ W¡Ure, varme sommer og regeringens nye klimaplan, der har fået kritik af blandt andet tænketanken Concito RJ 6HEDVWLDQ 0HUQLOG DGP GLUHNW¡U for klimaforskningsinstituttet The 1DQVHQ &HQWHU L %HUJHQ IRU DW ODGH landbruget slippe for let.

- Vi skal være omstillingsparate RJ WDJH DNWLY GHO L GHQ JU¡QQH RPstilling. Det handler for eksempel om, at vi skal blive bedre til at binde kulstof i jorden med klimavenlige sædskifter og jordbearbejdningsmetoder, og vi skal rode så lidt i jor-

Ny bestyrelse , IRUELQGHOVH PHG nUVP¡GHW blev den nye bestyrelse for Økologisektionen valgt. Den kom til at se således ud: Formand: +DQV (ULN -¡UJHQVHQ Næstformand: Thomas Helle Bestyrelsesmedlemmer: (VEHQ 0¡OOHU ;X Ole Olsen $QGHUV 6WHHQVJDDUG 6¡UHQVHQ Tobias Hausted Suppleant: )OHPPLQJ 6NRY

den som muligt. Vi skal også overveje, om vi skal tage nogle af vores lavbundsjorde ud af drift, sagde formanden, der lidt efter konstaterede: - Landbruget skal være mere klimavenligt, end det er i dag.

ϐ § Þ § Der er fundet en sammenhæng mellem indtag af økologiske fødevarer og en lavere forekomst af visse kræfttyper FORSKNING $) +(15,. +,1'%< .26=<&=$5(. )UDQVNH IRUVNHUH KDU IXQGHW HQ VDPPHQK QJ PHOOHP HW K¡MW IRUEUXJ DI ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU RJ HQ ODYHUH

forekomst af non-Hodgkin lymfom og brystkræft efter overgangsalderen.

Det nye studie er baseret på opO\VQLQJHU IUD IULYLOOLJH VRP L VNXOOH VYDUH Sn KYRU RIWH GH VSLVHU ¡NRORJLVNH PDGYDUHU VDPW oplyse deres indkomst, motions- og solvaner. De blev herefter inddelt i ÀUH NDWHJRULHU XG IUD GHUHV YDQHU RJ LQWHUYLHZHW LJHQ L L PHOOHPWLGHQ KDYGH DI GH PHGYLUNHQGH InHW NU IW )RUVNHUQH NXQQH VnOHGHV VH DW JUXSSHQ GHU KDYGH GHW K¡MHVWH ¡NRORJLIRUEUXJ JHQHUHOW KDYGH

SFW ODYHUH ULVLNR IRU QRQ +RGJNLQ O\PIRP RJ SFW ODYHUH ULVLNR IRU brystkræft efter overgangsalderen.

Ingen forklaring på årsagen Studiet påviser dog ingen årsagsVDPPHQK QJ RJ LI¡OJH /DUV 2YH Dragsted, professor ved Sektion for .OLQLVN RJ )RUHE\JJHQGH (UQ ULQJ YHG .¡EHQKDYQV 8QLYHUVLWHW NDQ PDQ LNNH NRQNOXGHUH DW GHW HU ¡NRlogien, som har modvirket kræften.

'HU HU PXOLJH IRUNODULQJHU PHQ L DO DOPLQGHOLJKHG ÀQGHU PDQ OD-

vere kræftrisiko hos personer, der er mere sundhedsbevidste og har tiden og overskuddet til det, skriver han i en mail til Økologisk Landbrug.

Han mener, at studiet havde været stærkere, hvis man havde målt SHVWLFLGUHVWHU L SU¡YHU IUD GHOWDJHUne, men at selv det ikke havde været QRN WLO DW VDQGV\QOLJJ¡UH HQ nUVDJVsammenhæng.

8QGHUV¡JHOVHQ HU VWDGLJ LQWHUHVVDQW RJ O JJHU RS WLO DW JHQQHPI¡UH JUXQGLJHUH XQGHUV¡JHOVHU DI GHQ IXQGQH DVVRFLDWLRQ WLOI¡MHU KDQ

POLITIK & UDVIKLING

2. november 2018 nr. 638

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

11

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Ă&#x17E;Â&#x201D; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2039; ÇŻÂ&#x2022; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x201D; Hvis økologien skal fastholde og udbygge sin position som den Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?tidens bĂŚredygtige fødevareproduktion, skal økologerne holde Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ ÇŻÂ&#x2022; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;mĂĽl for en bĂŚredygtig udvikling

Brandbygegaard var rammen for en temadag under Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings økologiskole, hvor Sybille Kyed prĂŚsenterede FNâ&#x20AC;&#x2122;s 17 bĂŚredygtighedsmĂĽl i en pyramide. Hun forklarede tilhørerne fra landets professionelle køkkener, at at EU-reglerne for økologien sammen med de danske brancheaftaler allerde tapper ind i mange af FN-mĂĽlene, men for at komme helt i top er det nødvendigt at supplere reglerne med det sĂĽkaldte økoløft.

BĂ&#x2020;REDYGTIGHED TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

For tre ĂĽr siden blev FNâ&#x20AC;&#x2122;s 193 medlemslande enige om en ny verdensomspĂŚndende plan for bĂŚredygtig udvikling. PĂĽ den mĂĽde satte organisationen dagsordenen for, hvilke forandringer verdens lande i sĂŚrlig grad skal fokusere pĂĽ i de nĂŚste 15 ĂĽr.

'HQ NXUV HU DOOHUHGH Sn Ă HUH UHlevante omrĂĽder sammenfaldende med økologiens kurs, men økologerne bør vĂŚre sig meget bevidste om verdensmĂĽlene og arbejde aktivt med deres dagsorden, mener Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

- Vi har et marked med en stigende bevidsthed om bÌredygtighed, og nür der nu er skabt en global konsensus om, at vi skal i en mere bÌredygtig retning, er vi nødt til at følge med, siger Sybille Kyed.

Med afsÌt i FN-mülene er det efter hendes vurdering pü tide at kigge økologien efter i sømmene for at sikre, at økologien udvikler sig i den rigtige retning. Hun erkender i den forbindelse, at det er en udfordring, at økologien bliver styret af EU-regler, hvor det er laveste fÌllesnÌvner, som bestemmer, hvad der er økologi.

- Det sĂŚtter ambitionerne pĂĽ et vist niveau, som er lavere, end det burde vĂŚre, hvis vi virkelig skal skabe plads og mulighed for at komme videre, siger Sybille Kyed. Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

FNâ&#x20AC;&#x2122;s verdensomspĂŚndende plan er udtrykt i 17 mĂĽl og 169 delmĂĽl, som skal gĂŚlde alle verdens lande.

Ifølge Sybille Kyed er det formentlig mest nĂŚrliggende for de ansatte i de professionelle køkkener at forholde sig til mĂĽl 12, â&#x20AC;&#x2122;Forsvarligt forbrug og produktionâ&#x20AC;&#x2122;, men pĂĽ det mere overordnede plan opfordrer hun hele den økologiske branche til at kigge pĂĽ FN-mĂĽlene og forsøge at opfylde alle dem, der er relevant for et fødevaresystem â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ de, der handler om klima og sociale forhold.

Det var et af hovedbudskaberne

fra Sybille Kyed, da hun var oplĂŚgsholder pĂĽ Ă&#x2DC;kologiskolen, som havde trukket 30 reprĂŚsentanter fra foodservicebranchen til Brandbygegaard, der dannede rammen om et seminar om økologien og FNâ&#x20AC;&#x2122;s 17 verdensmĂĽl. Ă&#x2DC;kologien bliver udfordret - Vi stĂĽr med forbrugere, som er kritiske og stiller nye krav, og økologien bliver hele tiden udfordret af nye initiativer, som forbrugerne skal forholde sig til, siger Sybille Kyed og henviser til den voksende skov af dyrevelfĂŚrds-, klima- og naturmĂŚrker.

De fokuserer typisk kun pü enkelte afgrÌnsede omrüder, mens økologien er et mere helhedsorienteret koncept, som kan have vanskeligt ved at levere pü samme høje niveau pü alle parametre.

- De nye mĂŚrker spiller typisk

pü følelserne, sü forbrugerne bliver tvunget til hele tiden at tage stilling til, hvad der er vigtigst for dem.

Den udfordring er økologerne nødt til at tage alvorligt, og Sybille Kyed mener, at de stĂĽr stĂŚrkt, da ÂĄNRORJLHQ L IRUYHMHQ WDSSHU LQG L Ă HUH af FNâ&#x20AC;&#x2122;s bĂŚredygtighedsmĂĽl.

- For økologien er det helhedssynet, der tÌller. Vi har fat i et koncept, som efter vores vurdering har den rigtige tilgang, hvis vi vil arbejde for, at økologien kan stü stÌrkere i fremtiden, men det er vigtigt, at økologien gør noget, og at vi ikke bare lÌner os tilbage og er selvtilfredse med, hvor vi er i dag, siger Sybille Kyed.

Vi skal revitalisere mülene Hun oplever, at økologiens succes har trÌngt de oprindelige visioner lidt i baggrunden.

- Det er reduceret til, at alt er godt, sĂĽ lĂŚnge økologerne kan leve op til reglerne, sĂĽ de kan fĂĽ Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

Hvis ikke vi skal blive overhalet af andre koncepter, er vi nødt til at revitalisere vores mül, siger hun og henviser til økologiløftet som et ideelt vÌrktøj, der gør det muligt at bygge nye krav oven pü minimumsreglerne.

Hun sammenligner den nuvÌrende situation med økologiens introduktion pü det danske marked.

Da økologien etablerede sig pü markedet, skete det ikke, fordi markedet efterspurgte det, men fordi der var nogle fremsynede mennesker, som valgte at handler ud fra et behov, de havde set.

Sybille Kyed tror, at det samme kan ske for økologiløftet, som bygger pü seks bÌredygtighedsmül.

Éť Lav klimapĂĽvirkning Éť Rig natur Éť Godt dyreliv Éť Nulspild og lokale ressourcer Éť Liv pĂĽ landet Éť Socialt ansvar

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020; Â&#x2039; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; ÇŻÂ&#x2022; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â?¤Â&#x17D; Landets økologiske landmĂŚnd kan fĂĽ en vigtig rolle i ambitionen om at Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; ÇŻÂ&#x2022; ͳ͚ verdensmĂĽl for bĂŚredygtig udvikling, mener Steen Hildebrandt BĂ&#x2020;REDYGTIGHED TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ă&#x2DC;kologisk landbrug er ikke en genvej til at opfylde alle de 17 verdensmĂĽl, som FN lancerede for tre ĂĽr siden for at skabe en verden i bedre balance.

Men ifølge Steen Hildebrandt, sam-

fundsrevser og forfatter til bogen â&#x20AC;&#x2122;BĂŚredygtig global udvikling â&#x20AC;&#x201C; FNâ&#x20AC;&#x2122;s 17 verdensmĂĽl i et dansk perspektivâ&#x20AC;&#x2122;, kan økologerne vĂŚre med til at skubbe udviklingen i den rigtige retQLQJ Sn Ă HUH RPUnGHU Som oplĂŚgsholder pĂĽ en temadag under Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings Ă&#x2DC;kologiskole for ansatte i foodservicebranchen citerede han den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, som var en af de største drivkrĂŚfter bag udviklingen af FNâ&#x20AC;&#x2122;s bĂŚredygtighedsmĂĽl: â&#x20AC;&#x2122;Hvis der skal vĂŚre en fremtid.

Skal den vĂŚre bĂŚredygtigâ&#x20AC;&#x2122;.

Steen Hildebrandt og formentlig GH Ă HVWH DQGUH NDQ NXQ YÂ UH HQLJH i det udsagn.

- Det siger nĂŚsten sig selv. Vi

Steen Hildebrandt er enig i, at økologerne kan bidrage til at opfylde Ă ere af FNâ&#x20AC;&#x2122;s bĂŚredygtighedsmĂĽl.

kan ikke i det lange løb leve videre pü kloden, hvis vi fortsÌtter med at ødelÌgge den, siger han.

püvirket kloden negativt, og det er derfor, at økologi og bÌredygtighed er blevet helt centrale begreber.

Vi skal ikke redde hele verden Steen Hildebrandt oplever alt for ofte politikere, som gemmer sig bag en â&#x20AC;&#x2122;Danmark kan jo ikke redde hele verden-retorikâ&#x20AC;&#x2122;.

- Der er heller ingen, der siger, at vi skal redde hele verden, men vi kan gøre vores del.

Steen Hildebrandt betegner opfyldelsen af verdensmĂĽlene som et globalt, solidarisk projekt og betegner â&#x20AC;&#x2122;ikke-bĂŚredygtig adfĂŚrdâ&#x20AC;&#x2122; som taberadfĂŚrd.

9L EHĂ&#x20AC;QGHU RV L HQ Q\ Â UD VRP geologerne kalder menneskets tidsalder. Gennem de seneste ĂĽr har vi

Klimaet haster mest Da FN efter et lÌngere forarbejde kunne prÌsentere sine 17 verdensmül, var det efter hans vurdering et af organisationens vigtigste initiativer, siden den blev grundlagt i 1945, og han peger pü, at økologien kan ELGUDJH WLO DW Qn à HUH DI PnOHQH RP en klode i bedre balance.

Han er i den forbindelse enig med den tidligere formand for FNâ&#x20AC;&#x2122;s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, VRP YHG Ă HUH OHMOLJKHGHU KDU VDJW â&#x20AC;&#x2122;Alle FNâ&#x20AC;&#x2122;s 17 verdensmĂĽl er lige vigtige, men det haster mest med at gøre noget ved klimaet.â&#x20AC;&#x2122;

12

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

2. november 2018 nr. 638

Ugandas øko-bønder styrket af samarbejde med danske økologer Ă&#x2DC;kologi og nye samarbejdsformer i â&#x20AC;&#x2122;Farmer Family Learning Groupsâ&#x20AC;&#x2122; har givet tusindvis af ugandiske smĂĽ-bønder bedre indtjening og højere livskvalitet gennem ti ĂĽrs samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening UDVIKLING TEKST OG FOTO: ULLA SKOVSBĂ&#x2DC;L Kvinder i spraglede sharonger balancerer behĂŚndigt med store plastikbaljer fulde af økologiske kaffebønner. De bĂŚrer dem fra tørrehal til sorteringshal â&#x20AC;&#x201C; balje efter balje. Fra de var smĂĽ piger har de transporteret stort set alting pĂĽ denne mĂĽde, men indtil for nylig tømte de bare deres kaffebønnebaljer pĂĽ store presenninger i grĂŚsset derhjemme, sĂĽ bønnerne kunne ligge og tørre i solen.

Südan er det ikke mere. Deres kooperativ Nyakabingo Farmers United i Ugandas vestligste provins Rwenzori har investeret i overdÌkkede haller af mursten, sü kaffen kan tørre, selv om der kommer et uventet regnskyl. Kaffebønnerne plukker de stadig hjemme pü deres egne buske, men tørring, forarbejdningen og afsÌtningen er blevet et fÌlles anliggende.

Nyakabingo Farmers United er en af de kooperative afsĂŚtningsvirksomheder, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforeningen har hjulpet i gang gennem sit snart tiĂĽrige engagement i Uganda. I begyndelsen var der først og fremmest tale om hjĂŚlp til at forbedre den økologiske dyrkning og det lokale samarbejde mellem smĂĽEÂĄQGHUQH PHQ L GH VHQHVWH Ă&#x20AC; UH nU har afsĂŚtningen vĂŚret i fokus. Det har ført til etablering af 20 andelsvirksomheder som Nyakabingo-kooperativet.

FFLGâ&#x20AC;&#x2122;erne gør en forskellen - Den vigtigste forandring for os ligger ikke i selve mĂĽden at dyrke kaffe pĂĽ, siger Charles Kahitison, som er kaffeproducent og Nyakabingo-kooperativets daglige leder.

- Det vigtigste er, at vi nu arbejder sammen og hjĂŚlper hinanden i det, vi kalder FFLGâ&#x20AC;&#x2122;er, Farmer Family Learning Groups. Alle medlemmer i en gruppe kommer ĂŠn gang om ugen hjem til en af de andre familier og hjĂŚlper med arbejdet. Det er folk selv, som bestemmer, hvad der er brug for at fĂĽ lavet, men vi er sammen om at løse opgaverne. Vi fĂĽr udrettet en masse pĂĽ denne mĂĽde, og det er virkelig en arbejdsmetode, vi er glade for, forklarer han.

- Vi lÌrer af hinanden, og det har gjort os alle sammen dygtigere. Vores udbytter er steget, og det er vores indtÌgter ogsü. Før høstede jeg selv 150 kg kaffe pr. acre. Nu høster jeg 350 kg og kan betale for en god skole til mine børn, siger Charles Kahitison.

Kaffekooperativet Nyakabingo gĂĽr sĂĽ godt, at der i 2017 ikke kun

var god betaling til medlemmerne, men ogsü et pÌnt overskud til investering i forbedring af bygninger, maskiner og udstyr. Det nye samarbejde i lokalsamfundet har desuden ført mange andre fÌlles initiativer med sig. Det er bl.a. en lokal lüne-sparekasse, en systue for unge mødre og et vÌrksted, hvor unge mÌnd kan lÌre snedkeri.

Kooperativ fremgang Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projektsamarbejde om økologi og nye samarbejdsformer i Rwenzori har haft stor betydning ikke kun for kaffedyrkerne i Nyakabingo, men ogsĂĽ for tusindvis af andre smĂĽbønder, som enten har vĂŚret med i projekterne eller er blevet inspireret af dem. De Ă HVWH KDU RSQnHW VWÂĄUUH XGE\WWHU bedre afgrøder og højere indtjening.

I Nyakabingo-kooperativet er kaffens kvalitet nu sĂĽ god, at en del af den kan eksporteres og havner pĂĽ hylderne i danske Coop-butikker â&#x20AC;&#x201C; noget der forekom helt urealistisk for ti ĂĽr siden.

- Jeg kan huske første gang, vi besøgte Nyakabingo. Vi gik ad en smal sti det sidste lange stykke op ad bjerget, hvor kooperativet nu har füet kommunen til at anlÌgge en rigtig vej. Dengang var der bare Ên FFLG deroppe. Nu er der tyve grupper af smübønder, som samarbejder og hjÌlper hinanden, og kooperativet har 560 medlemmer, fortÌller Inge Lis Dissing.

Inge Lis Dissing har sammen med sin mand, Aage Dissing, og landbrugsforsker Mette Vaarst arbejdet for Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekter i Uganda siden 2009 og hjulpet fattige smĂĽbønder med at forbedre deres økologiske dyrkning og støttet dem i at udvikle FFLG-samarbejdet.

- Men i virkeligheden kan vi jo ikke lÌre dem at dyrke kaffe eller alle mulige andre afgrøder. De har selv megen viden, og vores opgave er at understøtte dem i at udfolde og bruge den, siger Inge Lis Dissing.

- Vi har holdt økologikurser for FFLGâ&#x20AC;&#x2122;ernes tovholdere og diskuterer gerne økologiske dyrkningsteknikker, nĂĽr vi er ude pĂĽ besøg, men det er først og fremmest selve organiseringen i Farmer Family Learning

Charles Kahitison.

Groups, vi har hjulpet dem med. Det er dĂŠt, som er selve krumtappen i forandringsprocesserne, siger hun. Ă&#x2DC;kologi øger udbyttet Ă&#x2DC;kologi har vĂŚret et nemt valg for kaffebønderne i Nyakabingo - som IRU Ă HUWDOOHW DI GH FD PLOOLRQHU ugandiske øko-bønder - for omlĂŚgningen betyder typisk bĂĽde lavere udgifter og højere udbytter. LandmĂŚnd i Uganda har i forvejen sjĂŚldent rĂĽd til kunstgødning og pesticider, og ingen af delene er til megen nytte i de traditionelle dyrkningssystemer, som er skovlandbrug i mindst tre lag.

- Trelagsdyrkningen kan give meget imponerende udbytter i et land som Uganda. Forsøg viser, at de ikke bliver større med kunstgødning, og desuden er det stort set umuligt at bruge pesticider i südan et system, forklarer Aage Dissing.

De økologiske landmÌnd sparer med andre ord penge pü indkøb, og alternativet til kunstgødning - kompost, bÌlgplanter og et alsidigt sÌdskifte - er büde billigere og bedre for jordens struktur og mikroliv.

SmĂĽbønderne i Nyakabingo-kooperativet er ogsĂĽ begyndt at dyrke GHUHV MRUGORGGHU L Ă HUH ODJ YHG IRU eksempel at plante høje trĂŚer og bønner i kaffebeplantningerne og elefantgrĂŚs udenom. PĂĽ denne mĂĽGH InU GH HW PHUH GLYHUVLĂ&#x20AC; FHUHW RJ multifunktionelt dyrkningssystem.

De høje trÌer giver skygge og lÌ, brÌndsel og tømmer og frø til nye planter. TrÌernes dybe rødder henter desuden fosfor op fra dybere jordlag, som kaffebuskene ikke kan nü. Bønnerne mellem buskene leverer proteinholdige mültider til familien og kvÌlstof til afgrøderne, og elefantgrÌsset bliver høstet og brugt som jorddÌkke, der beskytter jorden mod udtørring og erosion.

Stolthed ved at vĂŚre bønder I Nyakabingo som i alle de andre andelsfĂŚlleskaber, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening samarbejder med, bruger smĂĽbønderne i vid udstrĂŚkning den viden og dyrkningserfaring, de allerede har.

Der er en del landsby-boere, som enten har uddannelse eller har deltaget i landbrugs- og økologikurser, og gennem de nye samarbejdsstrukturer bliver deres viden fÌlleseje.

- Smübønderne har oplevet, at de kan udrette store ting med deres egen viden og erfaring, nür bare de samarbejder. Det har givet dem en ny stolthed ved at vÌre bønder. De oplever, at de kan noget, og sammen kan de endnu mere - det, der er den virkeligt store forandring, siger Inge Lis Dissing.

Ulla Skovsbøl er freelance journalist.

Kaffemøde i Nyakabingo.

Samarbejde er succes i bĂĽde Danmark og Uganda Frivillighed, ligevĂŚrdighed, involvering og ejerskab var nøglen til succes bĂĽde for Thises Mejeris staldskoler først i 2000-tallet og for Farmer Family Learning Groups i Uganda UDVIKLING TEKST OG FOTO: ULLA SKOVSBĂ&#x2DC;L Thise Mejeris leverandører havde først i 2000-tallet stor succes med at reducere forbruget af antibiotika.

De oprettede staldskoler, hvor de var KLQDQGHQV UnGJLYHUH RJ L OÂĄEHW DI Ă&#x20AC; UH nU Ă&#x20AC; N GH VNnUHW SFW DI DQWLELRWLND forbruget til deres køer. Ă&#x2DC;kologiske smĂĽbønder i Ugandas Rwenzori-provins har med en lignende samarbejdsform i sĂĽkaldte Farmer Family Learning Groups, FFLG, opnĂĽet markant højere udbytter, bedre afgrødekvalitet, større diversitet pĂĽ bedrifterne og højere indtjening og fødevaresikkerhed.

Hemmeligheden bag begge dele er en sÌrlig samarbejdsform, som er udviklet parallelt i Uganda og Danmark med dyrlÌge og seniorforsker ved Aarhus Universitet i Foulum Mette Vaarst som primus motor. Hun var inspireret af de sükaldte Farmer Field Schools, som hun oplevede første gang i Uganda i 2003, men staldskole- og FFLG-modellen adskiller sig pü vigtige punkter: - Styrken ved denne her metode er, at den bringer eksisterende viden i spil, og at gruppens medlemmer hjÌlper hinanden med at implementere den, men pü den enkelte landmands prÌmisser, siger Mette Vaarst. Hun fortsÌtter: - Det er essentielt, at den enkelte selv sÌtter sin egen dagsorden, for

du kommer ikke til at gøre noget ved dine problemer, hvis det ikke er dig VHOY GHU KDU LGHQWLĂ&#x20AC; FHUHW GHP RJ bedt om rĂĽd til at løse dem. Det skal ogsĂĽ vĂŚre dig, der drager konklusionerne og bestemmer, hvordan du vil bruge dem. Ellers virker det ikke.

Den enkeltes dagsorden Thiseleverandørernes staldskoler blev startet i 2004, og kom til at fungere sÌrdeles godt.

- FĂŚlles mĂĽl og ejerskab over processerne er afgørende. Det viste sig at vĂŚre styrken i staldskolerne, og da vi forstod dette, tog vi modellen med tilbage til Uganda i 2008, da vi etablerede de første Farmer Family Learning Groups i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekter, forklarer Mette Vaarst og tilføjer: - Der er altid en stor pulje af viden til stede bĂĽde i danske landmandsgrupper og i Uganda, og styrken ved denne her metode er, at den bringer den eksisterende viden i spil, sĂĽ den kommer ud og virker i praksis.

Mette Vaarst

POLITIK & UDVIKLING

2. november 2018 nr. 638

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

13

Flere ĂĽrs økologiarbejde er blevet hĂŚdret af FN Dansk økologipolitik har netop modtaget FNâ&#x20AC;&#x2122;s Future Policy Award i sølv

Mette Gjerskov (S) var fødevareminister, da 2011-planen blev lanceret.

- Det allervigtigste var det, vi havGH SODQODJW LQGHQ YL Ă&#x20AC;N UHJHULQJVmagten: At vi skulle bruge de offentlige køkkener som nogen, der kunne trĂŚkke økologien, sagde hun efter prisoverrĂŚkkelsen.

PRIS AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings 10 ĂĽr i Uganda PROJEKT 2009-2011: TrĂŚning af facilitatorer og etablering af 25 lokale samarbejdsgrupper.

(IWHU PnQHGHU YLVWH GHU VLJ à RWWH XGE\WWHVWLJQLQJHU L DIJU¥GHUQH og positive effekter økonomisk og socialt. Grupperne begyndte at kalde sig Farmer Family Learning Groups og arbejdede bevidst pü at involvere hele familien.

DANIDA-støtte gennem CISU: 400.000 kr.

PROJEKT 2011-2014: 7UÂ QLQJ DI Ă HUH IDFLOLWDWRUHU WLO DW XQGHUVWÂĄWWH )DUPHU )DPLO\ Learning Groups. Antallet af grupper vokser til over 100 inden for samarbejdspartneren SATNETâ&#x20AC;&#x2122;s medlemsorganisationer. Fokus pĂĽ fĂŚlles afsĂŚtning, konsolidering af arbejdet i grupperne.

DANIDA-støtte gennem CISU: ca. 1 mio. kr.

PROJEKT 2014-2018: Etablering og udvikling af 20 andelsejede afsĂŚtnings- og forarbejdningsselskaber, som udspringer af FFLG-grupper. En belgisk NGO, der ogsĂĽ samarbejder med SATNET, har taget FFLG-metoden til sig. SATNET vurderer, at der nu er 500 FFLG-grupper blandt medlemmerne.

DANIDA-støtte gennem CISU: 3 mio. kr.

PĂĽ et lille, rundt bord i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings reception ligger en gul post it-seddel med ordene â&#x20AC;?Godt gĂĽet allesammen!â&#x20AC;?. Ved sedlen stĂĽr en glasskulptur, som FN netop har tildelt dansk økologipolitik for at fremme overgangen til bĂŚredygtig fødevare- og landbrugsproduktion.

En pris, som Paul Holmbeck, politisk direktør i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, kalder â&#x20AC;?sølv ved VM i økologipolitikâ&#x20AC;?.

- Det er en anerkendelse af de helt store, at en verdensorganisation siger, at vi i Danmark har lavet en innovativ politik, der virker, og som man hĂĽber kan sprede sig til andre lande, siger Paul Holmbeck.

Lyntur i Europa Han er netop hjemvendt fra en lyntur, hvor han i Rom modtog prisen ved FNâ&#x20AC;&#x2122;s Future Policy Award-ceremoni, sammen med Vibeke Mortensen fra den danske ambassade i Rom og tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S), og efterfølgende holdt et oplĂŚg i Paris om dansk økologipolitiks succeshistorie.

FN-prisen stĂĽr lige nu hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, men skal videre til Miljø- og Fødevareministeriet.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek At den danske politik satte skub i økologiens indtog i de offentlige køkkener var noget, som FN-juryen lagde sÌrligt vÌgt pü i sin vurdering.

- Alle, der arbejder med økologi i Danmark, har en aktie i denne pris, siger Paul Holmbeck, med baggrund i at arbejdet er et resultat af indspark fra büde producenter og markedet.

Han fremhĂŚver dog ogsĂĽ, at fundamentet for en af de vĂŚsentlige politiske planer - SRSF-regeringens â&#x20AC;?En ny stĂŚrk økologipolitik â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ vej mod en grøn omstillingâ&#x20AC;? fra 2011 - var et direkte resultat af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings tĂŚtte dialog med partierne op til folketingsvalget samme ĂĽr.

- Der gik ikke meget mere end et par uger efter valget, før vores forslag om et mül for 60 procent økologi i alle offentlige køkkener og midler til kommunerne til at hjÌlpe dem i gang var lanceret af den nye regering, siger han.

DEL DIT BEDSTE Ă&#x2DC;KO-TIP SĂĽdan gor du...

Ti ĂĽr med økologi i Afrika Aage og Inge Lis Dissing har vĂŚret involveret i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings ulandsarbejde i Uganda siden starten i 2009 - størstedelen af tiden som frivillige, ulønnede medarbejdere. I en alder af henholdsvis 74 og 78 ĂĽr har de besluttet at stoppe nu. Mette Vaarst, der ogsĂĽ har vĂŚret med siden 2009, har samtidig valgt at koncentrere sig om sit forskerjob ved Aarhus Universitet.

Nye projekter pĂĽ vej Det betyder dog ikke, at Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings arbejde i Afrika gĂĽr i stĂĽ, understreger formanden for foreningens ulandsudvalg, Kristina G. Due. Foreningen har to nye projekter i Zimbabwe og Tanzania, og samarbejdet med Zanzibar og Uganda

fortsÌtter. Farmer Family Learning Groups vil fortsat vÌre den centrale metode i arbejdet, der kommer bl.a. mere fokus pü klimatilpasning i projekterne. Fremover skal arbejdet dog udelukkende varetages af ansatte medarbejdere, oplyser Kristina G. Due. Ulla Skovsbøl

Et unikt samspil Paul Holmbeck forklarer, at omlÌgningen i de offentlige køkkener ogsü krÌvede en massiv mobilisering hos producenter og foodservicevirksomheder for, at de sammen kunne udvikle et sortimentet af økologiske produkter, som fulgte med den øgede efterspørgsel. Derudover gav politisk støtte og uddannelse i køkkenerne madprofessionelle redskaberne til at drive omlÌgningen.

- Det samspil mellem markant politisk handling og mobilisering i branchen, som vi kunne orkestrere i Danmark, er helt unikt. Det driver den grønne omstilling. Hvis det lykkes os at fastholde de høje politiske ambitioner og en velorganiseret økologi, fastholder vi ogsü en global frontløberposition i økologi, vurderer han.

2011-planen blev udbygget i 2012 som â&#x20AC;?Ă&#x2DC;kologisk Handlingsplan 2020â&#x20AC;?, og igen i 2015 med Dan Jørgensen (S) som fødevareminister.

Prisen skal senere overdrages til Miljø- og Fødevareministeriet.

Gør du noget pü en smart müde, som andre økologiske landmÌnd kunne have gavn af at se?

Har du opfundet en praktisk dims, svejset en maskine sammen pĂĽ en ny mĂĽde eller vendt noget pĂĽ hovedet, sĂĽ det virker bedre?

Send os et lille videoklip, hvor du pĂĽ højst 1-2 min. forklarer og viser dit tip. SĂĽ deler vi videoerne pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings nyhedsside, der gĂĽr i luften til november.

â&#x20AC;˘ Taâ&#x20AC;&#x2122; din mobiltelefon â&#x20AC;˘ Vend mobilen vandret â&#x20AC;˘ UndgĂĽ støj fra maskiner og stĂĽ i lĂŚ for vinden â&#x20AC;˘ Film i medlys â&#x20AC;˘ Hold telefonen stille UndgĂĽ at zoome eller panorere - opdel hellere i mindre bidder/klip, hvis du vil skifte fra overblik til detalje. ) $) 1$ * /$' Â&#x17E;&*'*"$.& ) .!*- )$)" Č&#x2019; . #1*- ) +ĂŤ *&*'*"$Çť &Č&#x; /"* //$+ De første 10, der sender en video, modtager et eksemplar af Ă&#x2DC;kologisk DriftshĂĽndbog i postkassen.

Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekt â&#x20AC;&#x2122;Demonstration af nye økologiske løsningerâ&#x20AC;&#x2122; arbejder for at udbrede gode økologiske ideer og løsninger til landmĂŚnd gennem video, skrift og demonstrationer i marken.

Vi forbeholder os retten til at fravĂŚlge videoer, der ikke egner sig til videreformidling.

Aage og Inge Lis Dissing.

14

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

2. november 2018 nr. 638

Styr skadedyrene med blomster Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Vejledningens centrale budskab er DW HWDEOHUH Ă HUnULJH DUWVULJH EODQdinger i striber mellem trĂŚerne. Jo tĂŚttere pĂĽ trĂŚerne, jo større effekt, RJ MR Ă HUH SODQWHDUWHU L EODQGLQJHQ MR Ă HUH IRUVNHOOLJH Q\WWHG\U NDQ GHQ understøtte. FlerĂĽrige arter kan i modsĂŚtning til enĂĽrige bedre modstĂĽ klipning, planterne kommer tidligere i vĂŚkst om forĂĽret, og jorden under striben er uforstyrret og indgĂĽr dermed i nyttedyrenes økosystemer.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 44: 8,30 kr.

Friland A/S giver i uge 44 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 9,80 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,50 kr./kg.

Samlet afregning 21,60 kr. Søer Danish Crown notering 5,90 kr./ kg. Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 8,40 kr.

X

Illustration fra vejledningen, FiBL 2018.

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 44: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 759,82 kr. (-0,49). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,71 kr. 25-30 kg: 14,28 kr. 30-40 kg: 13,84 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

giske forskningsinstitution FiBL om blomsterstriber er nu pĂĽ gaden. Den hedder â&#x20AC;&#x2122;FlerĂĽrige blomsterstriber â&#x20AC;&#x201C; et vĂŚrktøj til bedre skadedyrskontrol i ĂŚbleplantagerâ&#x20AC;&#x2122; og giver gode rĂĽd om jordbearbejdning og valg af arter til blomsterstriberne. Desuden beskriver den kort de enkelte nyttedyr og indeholder oversigter over hvilke skadedyr, de har effekt pĂĽ, og hvornĂĽr.

Føde og levesteder for skadedyrenes naturlige fjender er et godt udgangspunkt for at styre skadedyrene i den økologiske Ìbleplantage. Det er ingen hemmelighed, at der er mange skadedyr, der truer udbyttet, men de kan til en vis grad kontrolleres, hvis man sørger for gode leveforhold for ørentviste, mariehøns, rovmider, guldøjer og andre af de arter, der rydder ud i lus og andre skadedyr.

En ny vejledning fra den økolo-

KvĂŚg

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

FOTO: JAKOB BRANDT

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 44: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 8,00 kr./kg, kontrakttillÌg 1,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,25 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 5,25 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,75 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

En ny vejledning guider til bedre naturlig kontrol med skadedyr i ĂŚbleplantager. Artsrige, Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; er metoden, der styrker Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ To danske eksperter er medforfattere

Det virker Vejledningen er udarbejdet i det europĂŚiske CORE Organic projekt EcoOrchards. I projektet er der funGHW RS WLO SFW Ă HUH OXVHIMHQGHU L ĂŚbletrĂŚer tĂŚt pĂĽ blomsterstriber end i trĂŚer uden, og antallet af luseskadede ĂŚbler var 15 pct. mindre.

Den er rigt illustreret og let at gĂĽ til og som sagt fuld af gode praktiske rĂĽd og oplysninger, herunder en planteliste med 30-40 velegnede arter og en liste over mulige ulemper ved blomsterstriber mellem trĂŚerne.

To danske eksperter, Maren Korsgaard, VKST, og Lene Sigsgaard, KU, er medforfattere til rapporten, der er udkommet pĂĽ seks sprog, herunder dansk. kmn@okologi.dk

Ă&#x2DC;kologikontrol: Fokus pĂĽ staldforhold for kvĂŚg og svin Ă&#x2DC;kologer, der har dyr ude eller inde i vinterhalvĂĽret, skal opfylde en rĂŚkke krav. Kontrollørerne har fokus pĂĽ disse krav i den kommende periode

Bioforsuring af gylle er godt for miljøet BIOGAS: En ny teknologi til staldforsuring af gylle bruger melasse i stedet for svovlsyre. Det giver en rÌkke fordele, blandt andet at gyllen giver ekstra biogas, og metoden kan bruges i økologiske stalde, skriver Landbrugsinfo.

I projektet â&#x20AC;&#x2122;Reduceret kvĂŚlstoffordampning ved hjĂŚlp af bio-forsuring af gylleâ&#x20AC;&#x2122; er der udviklet en ny metode til forsuring af gyllen i gyllekanalerne uden brug af svovlsyre.

Ved at undgü svovlsyre kan metoden bruges i økologiske stalde, og da man i stedet tilsÌtter melasse for at nÌre en naturlig mÌlkesyrefermen-

tering, für gyllen samtidig en større vÌrdi til biogasproduktion, og det forventes at give den nye metode en interessant økonomi.

Projektet afsluttes i december 2018, nür teknikken er blevet testet i en stald i Sønderjylland.

DernÌst vil der blive arbejdet videre pü at fü teknikken optaget pü Teknologilisten som en anerkendt miljøteknologi.

Projektet er gennemført af Seges i samarbejde med JH Agro A/S, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Lallemand Nordic. ib@okologi.dk

Landbrugsstyrelsen udfører i 2018 uanmeldt stikprøvekontrol pü fem pct. af de økologiske bedrifter. Det drejer sig om ca. 183 bedrifter i alt.

Bedrifterne er udtaget til stikprøvekontrol pü baggrund af en risikovurdering. I risikovurderingen indgür blandt andet tidligere konstaterede overtrÌdelser. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Nogle af stikprøverne pü økologiske bedrifter vil i perioden 1. november til 31. december have fokus pü overholdelse af reglerne omkring staldforhold for kvÌg og svin. I denne periode kan vi fü vinter og vinterlignende vejr, og mange økologiske dyr kommer ind pü stald.

Hvad vil Landbrugsstyrelsen kontrollere?

Styrelsen vil se pü generel dyrevelfÌrd pü stald, herunder: ɝ Er der plads nok i stalden til de dyr, der er der? ɝ Er der sengebüse nok i kostalden? ɝ Er strøelsen hos kreaturer og svin tilstrÌkkelig, og tilstrÌkkelig tør? ɝ Har alle dyrene let adgang til foder og vand? ɝ Bliver der taget tilstrÌkkeligt hensyn til enkeltdyr, som kan have behov for ekstra opmÌrksomhed for at trives? ɝ Har dyr pü stald mulighed for at komme ud i løbegürd?

Styrelsen vil ogsĂĽ se pĂĽ velfĂŚrd for udegĂĽende dyr, herunder: Éť Har de adgang til ly og lĂŚ? Éť Har de adgang til arealer, der ikke er optrĂĽdte? Éť Har alle dyrene let adgang til foder og vand? ib@okologi.dk

MARK & STALD

2. november 2018 nr. 638

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Pas på aggressivt frøukrudt

Skurv i økologiske æbler kan nu forebygges med natron. Foto: Irene Brandt

Økologiske frugtavlere må nu bruge natron FRUGTAVL: EU-Kommissionen har nu godkendt natron som middel til at bekæmpe svampesygdomme som æbleskurv og meldug i økologisk produktion, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. Økologiske frugtavlere får derved lettere adgang til at bekæmpe svampesygdomme uden risiko for at belaste miljøet. Ændringen sker i forbindelse med en opdatering af reglerne i økologiforordningen og gælder fra 12. november 2018.

Det har været et sejt træk fra

dansk side. I 2014 søgte Miljøstyrelsen generel godkendelse af natron som bekæmpelsesmiddel i EU. Ansøgningen skete med begrundelse i sprøjtemiddelstrategiens indsats om fremme af alternative lavrisikomidler.

Natron blev godkendt i 2015, men kunne ikke umiddelbart bruges i økologisk produktion. Landbrugsstyrelsen søgte dernæst særskilt om optagelse af natron til brug i økologisk produktion Det er nu lykkedes, så også økologer får adgang til at bruge natron.

Et nyt faktaark beskriver fem ukrudtsarter, du bare ikke vil have. Lær dem at kende, hold øje med dem og slå hårdt ned, hvis du ser dem på din matrikel. Nyt fra projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II Tofrøet vikke er noget så sjældent som et bælgplanteukrudt. Ikke desto PLQGUH HU GHQ L VWDQG WLO DW ÀOWUH HQ afgrøde fuldstændig ind og gøre høsten besværlig.

Bid mærke i navnene: gulurt, smalbladet vikke, agersennep, hanekro og pileurt. Det er ukrudtsarter, du ikke ønsker at komme i nærkontakt med.

Fælles for dem er, at de er frøukrudt, som i kraft af store frømængder er i stand til at sprede sig ukontrolleret i en hast, du ikke drømmer om. Økologisk Landsforening har udgivet faktaarket Aggressivt frøukrudt, som beskriver de fem arters særkender og biologi, og som giver anvisninger på, hvordan man kan forebygge,

at de dukker op, og bekæmpe dem, hvis de alligevel gør.

Det er planterådgiver Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark, der har skrevet faktaarket, der indgår i en større samling - en elektronisk økologisk driftshåndbog - på Økologisk Landsforenings hjemmeside. kmn@okologi.dk

Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

HAR DU VINTERFODER NOK? Høsten er ovre og det er tid til at få gjort status og planlægge vinterfodringen.

DLG har udviklet en række nye blandinger til økologer, som kan hjælpe, hvis der er problemer med at opfylde grovfoderkravet eller stivelsesforsyningen halter:

Heimdal Green Heimdal Green Majs Heimdal Green Korn Heimdal Korn Heimdal Green sortimentet indeholder forskellige blandinger med et højt indhold af grøn-/lucernepiller, som tæller med, når grovfoderprocenten udregnes.

Heimdal Korn er en blanding med højt indhold af korn og majs, som forsyner dine køer med stivelse.

Vil du høre mere så kontakt: Nordjylland Tlf 3368 7000

Østjylland Tlf 3368 6300

Sydjylland Tlf 3368 5300

Fyn/Øst Tlf 3368 5100

A18165

Læs mere på www.dlg.dk

Midt- og Vestjylland Tlf 3368 7250

16

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

2. november 2018 nr. 638

Ă&#x2DC;kologerne Jellemien og Willem Blaauw henter hvert ĂĽr en solid indtĂŚgt pĂĽ gĂĽrdens turister, som bĂĽde omfatter børnefamilier, modne par og diverse skoleklasser.

Foto: Jakob Brandt

Gyvelborgs gÌster für en kokrammer Børnefamilier og bedsteforÌldre med børnebørn valfarter hver sommer til det midtjyske landbrug Gyvelborg, som har plads til op mod 100 gÌster i telte, campingvogne og hytter LANDBOTURISME $) -$.2% %5$1'7

Allerede ude fra landevejen kan gÌsterne se gürdens mange jerseykøer, som denne junidag grÌsser pü et bakkedrag langs den nyasfalterede 500 meter lange indkørsel til det midtjyske landbrug.

Bag marken med køer ligger selve Gyvelborg, hvor det hollandske par Jellemien og Willem Blaauw har brugt en snes ür pü at opbygge en solid sideforretning til gürdens mÌlkeproduktion i form landboturisme.

- At drive et landbrug som vores er en livsstil, og man skal kunne lide at vĂŚre sammen med mange mennesker, siger Jellemien Blaauw.

Hun er gĂĽrdens selvudnĂŚvnte â&#x20AC;&#x2122;turistchefâ&#x20AC;&#x2122;, og hun nyder sommermĂĽnederne, nĂĽr det vrimler med børn og voksne gĂŚster rundt om pĂĽ matriklen, selv om der ikke bliver tid til megen søvn for vĂŚrtsparret.

Alligevel synes de hvert ür, at det er lidt vemodigt, nür strømmen af turister tørrer ind i løbet af sensommeren, og de ikke lÌngere kan høre børnene og lyden af mooncars, som drøner rundt mellem bygningerne og den lille sø midt i campinghaven.

Turisterne betaler en halv løn Hovedrolleindehaverne pü Gyvelborg er dog stadig besÌtningen af jerseykøer, som ürligt producerer ca. 1,1 mio. kg mÌlk, og det er stadig afregningen fra Thise Mejeri, som fylder mest i Gyvelborgs ürsregnskab.

- Vi er 85 procent landbrug og 15 procent turisme og gürdbutik, og vi plejer at regne med, at turistindtÌgterne dÌkker godt halvdelen af min løn, siger Jellemien Blaauw, som i sommermünederne har sit hovedfokus pü gürdens gÌster, mens Willem Blaauw er hovedansvarlig for landbruget.

Men de betragter sig begge som ambassadører for landbruget, og de beskriver muligheden for at formidle

viden og fakta om produktionen af økologiske fødevarer som en vÌsentlig ürsag til, at de übner deres landbrug for gÌster, som typisk meget hurtigt glemmer alt om iPad og YouTube, nür de für adgang til naturen, legeplads og klappedyr.

GĂŚsterne kommer tĂŚt pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;Vi vil dele glĂŚden ved naturen og dyrene med sĂĽ mange som muligtâ&#x20AC;&#x2122;, forklarer de pĂĽ gĂĽrdens hjemmeside, som sammen med diverse sociale medier og netvĂŚrk er vigtige kanaler

til at udbrede kendskabet til Gyvelborg, som ud over børnefamilier og Ìldre par ofte für besøg af vuggestuer og børnehaver.

- Hos os kan gÌsterne fü hele historien om, hvad der sker med mÌlken, fra køerne gür i marken til mÌlken ender i kartonen pü de danske middagsborde, forklarer familien Blaauw.

Hos gĂĽrdens yngste gĂŚster er det ofte de nyfødte kalve, som er det største hit, og ogsĂĽ de lidt større EÂĄUQ Q\GHU GHW Ă&#x20AC;UEHQHGH VHOVNDE 'D

Kort om Gyvelborg Landbruget ɝ Inklusive lejet jord driver Gyvelborg landbrug pü ca. 190 ha ɝ MalkebesÌtning: 155 jerseykøer ɝ MÌlk: 1,1 mio. kg Turistdelen: ɝ Gyvelborg har plads til 30 campingvogne/telte og udlejer desuden tre hytter og en ferielejlighed, sü der tilsammen er plads til ca. 100 gÌster. ɝ I sommerhalvüret udlejer gürden desuden et stort festtelt med plads til 75 gÌster til fester og diverse arrangementer. ɝ Midt i haven er der indrettet et hus med toiletter, bad, køkken og opholdsrum til gÌsterne.

en specialklasse for autister i forĂĽret besøgte Gyvelborg, kunne nogle af eleverne bruge timevis i halmen i â&#x20AC;&#x2122;kalvevuggestuenâ&#x20AC;&#x2122; sammen med de fĂĽ dage gamle kalve.

Med i hollandsk fortrop Willem Blaauw er landmandssøn fra Elburg, men de hollandske jordpriser er meget høje, og efter sondereringer i büde Frankrig og Portugal dannede parret i 1992 fortrop i en bølge DI KROO QGHUH VRP V¥JWH PRG 'DQmark for at erhverve et landbrug.

Parret overtog Gyvelborg ved ürsskiftet til 1992. Gürden ligger i et naturskønt og meget kuperet omrüde nord for Nørre Snede.

Sammen med en medhjĂŚlper og en elev driver familien Blaauw i dag ca. 190 ha, og det var lidt af en tilIÂ OGLJKHG VRP Ă&#x20AC;N GHP GUHMHW LQG Sn turistsporet.

- Vi havde en perifer bekendt fra Holland, som havde brug for en overnatning pü vej til Norge, og nür vi havde besøg fra familie og venner fra Holland, havde de ofte deres HJHQ FDPSLQJYRJQ PHG 'HW JDY RV ideen til at starte campingpladsen, som blev godkendt i 1996, fortÌller Willem og Jellemien Blaauw.

'H Ă&#x20AC;N IÂĄUVW HW SDU FDPSLQJYRJQH

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

2. november 2018 nr. 638

17

Det er en livsstil at übne gürden for turister Silke Lorenzen opfordrer til, at du tager en tur op i helikopteren, før du übner din gürd for turister

stü i malkegraven og svare pü de samme spørgsmül mange gange i løbet af sommeren, og det kan ogsü vÌre en udfordring for familiens børn, hvis der i hele sommerhalvüret er fremmede mennesker pü gürden.

- Mange børn synes, at det er sjovt, at der kommer børn pü gürden.

Andre vil gerne have mere privatliv, nĂĽr de kommer hjem fra skole. Det HU HQ KnUĂ&#x20AC;Q EDODQFH VRP NUÂ YHU en grundig planlĂŚgning, hvor du tydeligt markerer, hvor privatsfĂŚren begynder, og hvor gĂŚsterne frit kan fĂŚrdes.

LANDBOTURISME AF JAKOB BRANDT

Bülmad, bÌrplukning og en kokrammer er i høj kurs hos de yngste gÌster pü Gyvelborg.

Gyvelborg er et eldorado for familiens yngste, som skifter iPads og mobiler ud med røde kinder, nür de er tÌt pü natur og dyr. til udlejning, inden de i 2003 byggede den første bjÌlkehytte, som i dag er blevet til tre hytter, som ligger pü Gyvelbakken med udsigt over marker, mose og sø, og i dag er det de overnattende gÌster, som bidrager med hovedparten af omsÌtningen i gürdbutikken.

Skiftede til økologi og Thise $OOHUHGH L Ă&#x20AC;N HQ KÂĄM DIUHJQLQJ pĂĽ økologisk mĂŚlk den hollandske

â&#x20AC;&#x153;

Vi vil dele glĂŚden ved naturen og dyrene med sĂĽ mange som muligt.

JELLEMIEN OG WILLEM BLAAUW

familie til at omlÌgge landbruget til økologi. Syv ür senere skiftede de sammen med 10-11 mÌlkeproducenter fra Arla til Thise Mejeri.

Det er stadig landbruget, som er krumtappen i forretningen, men det udgør samtidig en vigtig kulisse for gürdens turistdel.

- Det var et stort spring at drive et

landbrug i et andet land, og i det hele taget var det et stort spring at gü fra et lønnet job til at blive selvstÌndig med ansvar for hele butikken, men vi har aldrig fortrudt, fortÌller Ìgteparret, som løbende har udviklet turistdelen.

- De første gÌster kommer i weekenderne i april og maj, og i de første nU YDU GH à HVWH J VWHU KROO QGHUH men i takt med at vi er blevet mere NHQGWH NRPPHU GHU KHOGLJYLV à HUH danskere, og i dag udgør de ca. halvdelen af vores gÌster.

Mange kommer igen Mange af dem bliver sĂĽ glade for opholdet, at de kommer igen, og Jellemien Blaauw tror, at en del af forklaringen pĂĽ succesen er, at gĂŚsterne kan vĂŚre med til at hente køer hjem fra marken og hjĂŚlpe med at fodre og malke dem. Gyvelborg tilbyder desuden mod betaling â&#x20AC;&#x2122;kramme-køer-turâ&#x20AC;&#x2122;, markvandringer og bĂŚrsamler-ture m.m.

- Det skaber et fÌllesskab mellem gÌsterne og er med til at bringe dem tÌttere pü naturen og gøre dem mere bevidste om landbruget.

- Man skal give gĂŚsterne nogle oplevelser, som de ikke havde regnet med.

Turister skaber hvert ĂĽr masser af liv og gode oplevelser pĂĽ danske landbrug for bĂĽde vĂŚrter og gĂŚster.

Samtidig er landboturismen med til at knytte land og by tĂŚttere sammen, og turisterne kan give et godt tilskud til landbrugsdriften.

Men før du übner din gürd for turisterne, skal hele familien vÌre enig om, at det er den vej, büde børn og voksne har lyst til at gü, pointerer Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Landsforeningen for Landboturisme.

- At drive landboturisme er en sĂŚrlig livsstil. Det er noget for ildsjĂŚle, som kan lide, at gĂŚsterne kommer tĂŚt pĂĽ. Det krĂŚver klare regler, da gĂĽrden bĂĽde danner rammen om en arbejdsplads med store maskiner og et familieliv, sĂĽ man skal vĂŚre sikker pĂĽ, at hele familien vil vĂŚre med, siger Silke Lorenzen.

Søg inspiration pü andre gürde Før man indretter en staldlÌnge eller det gamle høloft til turistbeboelse, opfordrer Silke Lorenzen desuden de vordende vÌrter til at overnatte pü nogle gürde med et koncept, der ligner det, de selv har lyst til at etablere.

- Det er vigtigt, at gÌsterne altid føler sig velkomne, men samtidig skal du huske, at du driver en forretning. Det krÌver klare linjer om, hvad gÌsterne betaler for via deres overnatning, og du skal ikke vÌre nervøs for at tage penge for ekstra ydelser.

I ydersĂŚsonen kommer der typisk par i 50+ segmentet, som efterlyser

Silke Lorenzen, sekretariatsleder i Landsforeningen for Landboturisme, har arbejdet med turisme og landbrug fra kontoret i Følle pü Djursland i 20 ür.

god kvalitet og et ophold med fred og ro.

TÌnk fem-ti ür frem Landsforeningen for Landboturisme blev dannet i 1988, og ifølge Silke Lorenzen viser erfaringerne, at det er en stor beslutning at invitere turister ind pü et professionelt landbrug, og hun advarer mod kun at gøre det pü grund af økonomien.

- Mange starter med at indrette en enkelt lejlighed, men det bør planlÌgges grundigt, inden du gür i gang, og i den fase er det vigtigt at tage en tur op i helikopteren og kigge fem-ti ür frem, siger Silke Lorenzen. , ODQJW GH à HVWH WLOI OGH EOLYHU WXULVme kun en biindtÌgt, og hun opfordrer landmÌnd, som vil gü turistvejen, til at blive en del af et netvÌrk, da vÌrterne kan lÌre meget af hinandens erfaringer og pü denne müde minimerer risikoen for fejlinvesteringer.

Et omrĂĽde i vĂŚkst Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik oplyste 550 landbrug, at de i 2016 havde indtjening fra turisme, PHQ LIÂĄOJH 9LVLW'HQPDUN Ă&#x20AC;QGHV GHU LNNH PHUH VSHFLĂ&#x20AC;NNH GDWD RP ÂĄNR turisme-omrĂĽdet.

- Men det er absolut et omrüde, hvor vi fornemmer, at der er et uudnyttet potentiale. Der er blot brug for en del koordinering blandt mange smü aktører, inden vi kan forsvare at lave større analyser og efterfølgende markedsføring pü omrüdet, siger Eva Thybo, VisitDenmark.

â&#x20AC;&#x153;

- Salg handler om følelser. Hvis man forstür at tale ind til gÌsternes følelser og lÌngsler, sü stür man stÌrkt i konkurrencen om kunderne.

JOHANNE BUGGE, SELVSTĂ&#x2020;NDIG Du skal vĂŚre klar til mere liv Som landmand krĂŚver det et vist overskud og et solidt socialt gen at

MANAGEMENTKONSULENT UNDER TEMADAG FOR FERIEVĂ&#x2020;RTER.

Flere gĂĽrde ĂĽbner for turisterne Et voksende antal landbrug henter indtĂŚgter fra forskellige former for landboturisme LANDBOTURISME: Ferie pĂĽ landet IULVWHU Ă HUH 6HOY RP VWUXNWXUXGYLNOLQgen hvert ĂĽr ĂŚder et antal landbrugsbedrifter i Danmark, dokumenterer tal fra Danmarks Statistik, at der er vĂŚkst i antallet af danske landbrug, som har biindtĂŚgter fra forskellige former for turisme.

I 2016 oplyste 550 landbrug, at de tjente penge pĂĽ landboturisme.

'HW HU Ă HUH HQG L RJ VYDUHU til en stigning pĂĽ godt 18 procent.

Danske landbrug med indtĂŚgter fra turisme 560 540 520 500 480 460 440 420

2007 Kilde: Danmarks Statistik

2010

2013

2016

18

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

2. november 2018 nr. 638

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Husk din genopdyrkningsret Natur er godt og vigtigt, det er de à HVWH HQLJH RP 0HQ GHW NDQ RJVn føles som om, naturen kommer i vejen eller müske ligefrem spÌnder ben for muligheden for at dyrke egen jord.

Frygten for, at et landbrugsareal vokser ind i en beskyttelse, kan fĂĽ landmĂŚnd til rutinemĂŚssigt at foretage jordbearbejdning eller fortsĂŚtte dyrkning af arealer, der ikke giver noget egentligt overskud.

0HQ L Ă HUH nU KDU GHW IDNWLVN Y UHW sĂĽledes, at landmĂŚnd kunne anmelde en genopdyrkningsret af arealer, som betød, at de pĂĽ et hvilket som helst tidspunkt i løbet af en 15-ĂĽrig periode, havde ret til at genopdyrke jorden - uanset, at den i forhold til naturindholdet kunne vĂŚre vokset ind i en §3-beskyttelse. I 2017 blev denne ret til genopdyrkning udvidet til en sĂĽkaldt â&#x20AC;&#x2122;permanent genopdyrkningsretâ&#x20AC;&#x2122;, som betyder, at landmanden ikke lĂŚngere skal forny sin genopdyrkningsret hvert 15. ĂĽr, men i stedet har evig ret til genopdyrkning af brakarealer. Mange landmĂŚnd er ikke klar over denne mulighed for DW ODGH QDWXU LQGĂ&#x20AC;QGH VLJ Sn ULQJHUH land-brugsarealer og undlader derfor at lĂŚgge arealer, som de reelt ikke har noget ressourcemĂŚssig fordel ved at dyrke, ud til natur, alene for-di de frygter at tabe rĂĽderet over are-alerne.

Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; NĂĽr et areal anmeldes til genopdyrkningsret, er det fordi landmanden kan vĂŚre bekymret for, at areal vokser ind i en §3-beskyttelse. Ca. 10 pct. af Danmarks areal er beskyttet natur herunder vandhuller og -løb, overdrev, moser, heder og enge. Det er ikke alle beskyttede arealer, der er registrerede, og det er landmandens eget ansvar at undersøge, om der pĂĽ et areal har indfundet sig nogle karakteristika, der betyder, at det er vokset ind i en beskyttelse. Men har landmanden anmeldt arealet til genopdyrkningsret, sĂĽ er det lige meget, om naturvĂŚrdien er blevet sĂĽ god, at den burde beskyttes efter Naturbeskyttelseslovens §3.

Der er dog et men, og det omhandler fredede arter. En fredning er nemlig noget ganske andet end en beskyttelse, selvom det er nemt at komme til at forveksle eller sammenblande de to.

Alle krybdyr og padder, fugle uden for jagtsÌson, 10 pct. af alle LQVHNWHU RJ à HUH SODQWHU EODQGW andet alle orkidÊer - er fredede. At arterne er fredede, betyder, at de ikke mü slüs ihjel, ødelÌgges eller fjernes. En eventuel hidtidig drift kan fortsÌttes forudsat, at den ikke kan skade enkeltindivider af den fredede art. Frygten for at opleve en invasion af fredede arter kan vÌre nok til at

Der er ingen grund til ikke at give naturen plads pü ejendommen, for genopdyrkningretten sikrer, at lanmanden kan genopdyrke sin jord - ogsü selvom den uopdyrkede jord er vokset ind i en §3-beskyttelse. fü landmÌnd til rutinemÌssigt at foretage jordbearbejdning, men det er vigtigt at understrege, at arealer, der har vÌret dyrket inden for de seneste ür, ikke er oplagte levesteder for fredede planter og dyr. Naturstyrelsen har süledes igennem mangeürig registrering af naturarealer pü Fyn kunnet püvise, at det tager mellem 11 og 23 ürs intensiv naturpleje at omdanne en kornmark til et overdrev. Og det kun med ganske fü nøglearter, men uden artsrigdom, tuer, krat og veksler, som man ser pü gamle overdrev, og som er vigtige karakteristika for en naturvÌrdi, der fordrer etablering af fredede arter.

StĂĽr man som landmand i en situation, hvor der har indfundet sig fredede arter pĂĽ et areal, der er tilmeldt genopdyrkning, oplyser Mil-

jøstyrelsen, at det er muligt at fü lov til at genopdyrke under forudsÌtning af, at arterne respekteres. Det vil sige, at der pü dele af arealet, hvor fredede arter forekommer, ikke vil vÌre tilladt at opdyrke, mens det pü resten af arealet vil vÌre tilladt. Det er ligeledes muligt at ansøge Miljøstyrelsen om at à \WWH IUHGHGH DUWHU WLO HQ PHUH HJQHW lokation.

ForhĂĽbentlig nĂĽr vi en dag til et punkt, hvor ikke blot de fĂĽ, men alle landmĂŚnd vil glĂŚde sig over, hvis sjĂŚldne og fredede dyr vĂŚlger at slĂĽ sig ned pĂĽ deres jorde. For det er et ordentligt skulderklap. Det betyder, at man har gjort det rigtig, rigtig godt.

FAKTA: Éť Genopdyrkningsretten betyder, at du ved at forhĂĽndsanmelde

et areal som halvkultur eller udyrket areal, für ret til at genopdyrke arealet. Det gÌlder uanset, om arealet i mellemtiden skulle have opfyldt kriterierne for beskyttelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3.

Anmeldelsen foregĂĽr via en blanket, som indsendes til kommunen, hvori arealet er beliggende. Éť , PDM DIVNDIIHGH HW Ă HUWDO i Folketinget 15-ĂĽrs reglen for genopÂŹdyrkning af et areal, der udlagt som halvkultur eller udyrket. IncitamenÂŹtet var at undgĂĽ, at landmĂŚnd skrĂŚmmes fra at lave natur af frygt for at miste retten til at bestemme over egen jord.

Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Ă&#x17E; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â?

Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;vareomrĂĽdet et strateÂ&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x201D;¤Â&#x2020;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021; Â&#x2DC;§Â?Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022; Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â? Â&#x192;Â&#x2013; Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â?Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022;ÇŚ og nicheprodukter og at Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2018;Â?Â?Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; De senere ĂĽr er interessen for at bevare og anvende ĂŚldre tiders sorter og landracer steget markant i Danmark, og der er ivĂŚrksat projekter omhandlende robusthed af de dyrkede sorter, sundhedsaspekter og historie. Projektet Marketing of Organic VintagE plant material (MOVE) handler om at sikre adgang til udsĂŚd af interessante grønsagssorter med sĂŚrlige egenskaber, og vores fokus i projektet er hvidkĂĽl,

gulerod og rødbede, hvor sorter af de to førstnĂŚvnte arter indgik i projektet omkring bitre sorters potentielle helbredsfremmende effekter. Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2DC;§Â?Â&#x2022;Â&#x2013; , PDQJH WLOI OGH Ă&#x20AC;QGHV GH JDPOH IUÂĄ kun i den nordiske genbanks (NordGens) arkiver, men der gĂĽr ikke mange dage i forĂĽret, før disse frø er brugt op til privat brug. SpørgsmĂĽlet er derfor, om de gamle sorter kan gøres kommercielt tilgĂŚngelige for professionelle grøntsagsavlere.

Det mener vi, at der er gode muligheder for â&#x20AC;&#x201C; men mĂĽlet er endnu ikke fuldstĂŚndig nĂĽet.

Eksempelvis rekvirerede vi frø fra hvidkĂĽlsorten â&#x20AC;&#x2122;Duralâ&#x20AC;&#x2122; fra NordGen og modtog i 2017 ca. 250 frø, som vi etablerede i tunnel, og i efterĂĽret blev hvidkĂĽlshovederne høstet. De blev derefter opbevaret pĂĽ køl over vinteren, og i forĂĽret 2018 skar vi hovederne til og plantede dem igen i vores tunnel ved AU-Flakke-

bjerg. Der gik ikke lang tid, før de begyndte at spire frem og strakte blomsterstande i vejret.

Hvidkül er en fremmedbestøvende art, sü vi etablerede en lille honningbi-familie i tunellen til at udføre bestøvningsarbejdet. Gennem efterüret kunne vi følge frøanlÌggenes udvikling, og vi høstede skulpe i takt med, at de blev modne, og frøene blev lagt til tørring. Planterne udviklede sig meget uens, sü der har vÌret frø at høste helt ind i oktober. Disse har formodentlig ikke helt samme kvalitet, som de tidligst modnede, men dette skal undersøges nÌrmere ved vores spire- og kvalitetsanalyser efter oprensning.

Arbejdet med de udvalgte sorter KDU YLVW DW à HUH DI GHP L IRUYHMHQ er pü EUs fÌllesliste over grøntsagsarter https://bit.ly/2OCsL89, hvilket i praksis betyder, at frø af disse sorter bør vÌre kommercielt tilgÌngelige. DesvÌrre vedligeholdes sorter ikke altid pü en südan

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Birte Boelt, AU Flakkebjerg

mĂĽde, at de rent faktisk er tilgĂŚngelige. Kredsen af vedligeholdere bestĂĽr bĂĽde af private samlere, for GOHUH RJ IUÂĄĂ&#x20AC;UPDHU GHU LNNH QÂĄGvendigvis fortsat vedligeholder det pĂĽgĂŚldende materiale eller ikke opformerer det i en sĂĽdan grad, at sorterne reelt er tilgĂŚngelige. De seneste ĂĽrtiers afvikling, salg og VDPPHQO JQLQJHU DI IUÂĄĂ&#x20AC;UPDHU kan vĂŚre en medvirkende faktor til dette. Sorten kan ogsĂĽ vĂŚre anført under et andet navn, hvilket gør det YDQVNHOLJW DW Ă&#x20AC;QGH GHQ Vores arbejde i projektet viser, at der er udfordringer omkring vedli-

geholdelsen af sorter, specielt for de sorter, som man ikke har forĂŚdlerrettigheder til.

Projektet â&#x20AC;?Marketing of Organic VintagE plant material (MOVE)â&#x20AC;? er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Deltagere i projektet er Vikima Seed, NordGen, Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

2. november 2018 nr. 638

19

Forsker: Brænd naturen af Hvordan kan evidensbaseret naturforvaltning anvendes i praksis, og hvilke praktiske erfaringer er der kommet ud af forskellige naturplejeindsatser?

Konference om moderne naturforvaltning søgte svar på spørgsmålene NATURFORVALTNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Vi vil gerne det gode liv på landet.

Derfor vil vi også gerne være med til at lave en planlægning for naturen, som sikrer, at naturen plejes til gavn for biodiversiteten, turismen, friluftslivet, bosætningen, klimaet og landbrugets investeringssikkerhed, sagde formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Jens Christian Golding, på konferencen om Moderne naturforvaltning, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN, ved Københavns Universitet, KU, var vært for i slutningen af september.

Jens Christian Golding har imidlertid erfaret, at liden tue kan vælte stort læs: - Vi har oplevet, hvordan et naturprojekt, som både Danmarks Naturfredningsforening, Seges, LandboNord og Jammerbugt Kommune bakkede op om, ikke blev gennemført. En lokal landmand ønskede at etablere en sø i et vådt område på sin jord, og alle parter var enige om, at projektet var godt for både naturen og landbruget, fortalte Jens Christian Golding og fortsatte: - Kommunen betalte for en hydrologisk forundersøgelse, lavede dispensation til anlæg af sø og omlægning af grøft, samt ansøgte om opsætning af hegn til udvidet græsningsareal på ejendommen.

Landmanden ville stille et areal til rådighed for en offentlig p-plads og til opsætning af infotavle og bordbænkesæt; men i høringsfasen ender det med, at Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster en klage fra Dansk Botanisk Forening. Så nu pløjer landmanden igen arealet.

Blandt andet på baggrund af denne episode er det Jens Christian Goldings erfaring, at landmændene er tilbageholdende med at give naturen plads på deres ejendom, fordi de er bange for, at arealet vokser ind i en §3-beskyttelse.

- Vi skal tage naturbeskyttelsesloven op til revision. Jeg taler ikke for, at vi skal afskaffe §3-beskyttelsen, men for at man laver plads til mere natur i landbruget, uden at denne natur straks bliver til beskyttet natur, sagde Niels Christian Golding.

Erstatning for tab af jord Camilla Lerbjerg Thomsen fra LandboNord fortalte på konferensen om et projekt, hvor 7,3 ha landbrugsjord var blevet omlagt til natur. Projektet

var kommet i stand med støtte fra Den Dansk Naturfond, som støttede projektet med 1,5 mio. kr., hvoraf cirka halvdelen blev brugt til udbetaling af erstatning for tab af landbrugsjord til lodsejeren.

- Erstatningen til lodsejeren er vigtig, når der skal etableres ny natur, for der står også en bank i den anden ende, og den siger ikke bare ’ja’ til at lave natur på landbrugsjord, fortalte Camilla Lerbjerg Thomsen.

Arealet, som blev omlagt, ligger i Hjørring Kommune og er en del af et større naturområde med indlandsklitter. Agerjorden er nu omdannet til lave indlandsklitter, overdrev, eng og lavvandede søer.

Formålet med indsatsen er blandt andet at tilgodese to arter, som lever i området: Sommerfuglen Kommabredpande, der er rødlistet, og løgfrøen, som er på bilag IV. - For at genetablere naturen på arealet har vi lavet assisteret spredning af planter fra de nærliggende indlandsklitter. I foråret blev krybende pil indplantet på en del af arealet, og her i efteråret indsamler vi frø fra blandt andet smalbladet høgeurt, sandstar, musevikke og blåhat, som spredes på en del af det nye areal. Det område, hvor vi ikke har lavet assisteret spredning, fungerer som referenceområde med naturlig tilgroning, fortalte Camilla Lerbjerg Thomsen.

Arealet skal afgræsses, og frem til 2012 vil projektet blive moni-toreret for at følge, om målsætningen for indsatsen opfyldes.

Stordriftsfordele På Læsø er cirka 1/3 af øen dækket af Natura 2000, hvoraf langt den største del er strandeng og hede.

Naturstyrelsen ejer en del af disse arealer, men derudover er der mere end 130 lodsejere, og arealerne er opdelt i lange, smalle matrikler.

Naturmæssigt er arealerne sammenhængende, men de mange lodsejere gør plejen til en udfordring.

Derudover er arealerne svære at pleje mekanisk på grund af mange engmyretuer. Det er dog lykkedes at starte en rentabel naturpleje op takket være etableringen af en græsningsforening. På konferencen om Moderne naturforvaltning fortalte Henning Johansen fra græsningsforeningen og Jesper Blom-Hansen fra Naturstyrelsen om etableringen af foreningen.

Strandenge var groet til. De er nu ryddet. Også andre områder var under tilgroning og værdifuld natur på vej til at forsvinde. Begge

Rita Buttenschøn, seniorrådgiver, KU, mødte op på konferencen med en poster, der fortalte, at helårsgræsning ikke altid er det bedste for naturen. I stedet anbefaler hun, at naturen med års mellemrum afbrændes af hensyn til biodiversiteten. områder bliver nu afgræsset, som de blev det i gamle dage: Kreaturer, heste og får i stort antal er lukket på græs og plejer både strandeng og lynghede, hvorfra de også fjerner nye skud fra træer. Projektet har også ryddet invasive nåletræer, og invasive arter som rynket rose og vadegræs er under bekæmpelse.

Der er skabt sammenhæng mellem fragmenterede arealer, så naturen har fået mere plads til at udfolde sig.

Græsningsforeningen forpagter arealer af foreningens medlemmer, og foreningen hjemtager alle de tilskud, arealerne oppebærer. 1.400 kr. pr. ha af tilskudet tilfalder foreningen. Resten udbetales til lodsejerne.

Eksterne dyreholdere betales 750 kr. pr. ha. I dag drifter foreningen 2.500 ha, hvoraf 1.900 ha er tilskudsberettigede.

Helårsgræsning - ikke altid godt Helårsgræsning er blevet et mantra i naturplejen, men på konferencen præsenterede Rita Buttenschøn fra IGN en poster med et helt andet budskab: Langsigtede forsøg med ekstensiv græsning tyder på, at lavt voksende, lyskrævende arter forsvinder til fordel for hurtigvoksenden, konkurrencestærke arter med tab af biodiversitet til følge, lød beskeden på posteren.

I følge Rita Buttenschøn er problemet blandt andet den øgede ophobning af næringsstoffer, hvis de arealer, man ønsker at pleje med helårsgræsning, har været landbrugsjord i en længere årrække.

- På mange arealer vil dyrene ikke kunne holde de mest aggressive arter nede, og den ønskede natur udebliver. Derfor skal helårsgræsning suppleres med afbrænding af naturen med regelmæssige mellemrum til gavn for de lyskrævende arter, sagde Rita Buttenschøn.

Generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på Der begynder at vise sig eksempler på, hvordan landmænd kan etablere sig uden at skulle investere i jord for mange millioner. Det kan tænkes ind i generationsskifter. Kom og hør om eksempler herpå, og hvad vi gør, for at unge landmænd kan se mulighederne i at etablere sig. Vær med til at diskutere, hvordan vi kan gribe det an.

Vi afholder to møder med dette emne:

15. nov. 2018 kl. 16-20 Krogagergård, Ørnekildevej 22, 4173 Fjenneslev/ Gyrstinge præstegård, Gyrstinge Bygade 37, 4100 Ringsted Program: • Krogagergård generationsskifte • Nye måder at etablere sig på og generationsskifte • Hvad gør vi for at inspirere og støtte landmænd til at etablere sig • Gruppediskussion om spørgsmålene: • Hvad kunne I godt tænke jer skete mht. jeres generationsskifte eller jeres etablering?

• Hvad forhindrer jer i at det sker?

• Hvad vil kunne få det til at ske?

• Spisning Bag mødet står

og

20. nov. 2018 Kl. 16-20 Halkær Kro Halkærvej 59, 9240 Nibe Program: • Nye måder at etablere sig på og generationsskifte • Hvad gør vi for at inspirere og støtte landmænd til at etablere sig • Bundgaard og Bundgaard Sharemilker • Planer om generationsskifte i Halkær Projektet • Gruppediskussion om spørgsmålene: • Hvad kunne I godt tænke jer skete mht. jeres generationsskifte eller jeres etablering?

• Hvad forhindrer jer i at det sker?

• Hvad vil kunne få det til at ske?

• Spisning Bag mødet står

Tilmelding via http://okologi.dk/landbrug/kalender

20

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

2. november 2018 nr. 638

Udsigt til tidligere udbetaling af øko-arealtilskud fra 2020 Landbrugsstyrelsen har netop sendt ny bekendtgørelse om økologisk arealtilskud i høring. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening forventer, at de nye regler vil føre til tidligere udbetaling af det økologiske arealtilskud, som i de senere ĂĽr har vĂŚret meget forsinket

Ă&#x2020;ldre landmĂŚnd har ĂŚldre køer Svenske forskere har undersøgt sammenhĂŚngen mellem malkekøers levealder og management pĂĽ bedriften. Kun ĂŠn faktor var statistisk sikker: landmandens alder DYRESUNDHED: Det er sĂŚrdeles komplekst, hvorfor malkekøer i ĂŠn besĂŚtning ikke bliver ret gamle, mens de i andre lever lĂŚngere end gennemsnittet. Det konkluderer

svenske forskere efter at have forVÂĄJW DW Ă&#x20AC;QGH IRUNODULQJHQ JHQQHP et spørgeskema udsendt til 1000 svenske mĂŚlkeproducenter. Ca. en tredjedel af bedrifterne var udvalgt pĂĽ grund af lav levealder hos køerne i forhold til gennemsnittet, mens en anden tredjedel havde en høj levealder i forhold til gennemsnittet.

Forskerne har set pü besÌtningsstørrelse, brug af sundhedsrüdgivning og avlsrüdgivning, interesse for avl og hündtering af sygdomme hos køer. Der er tendenser til forskelle

mellem de to grupper, men eneste statistisk sikre faktor i denne undersøgelse er landmandens alder. Ă&#x2020;ldre landmĂŚnd har ĂŚldre køer.

Effektivitet stiger med alderen Spørgsmület om malkekøers levealder er interessant, fordi køerne er disponeret for et meget lÌngere liv, end de für, og at Ìldre køer er økonomisk og klimamÌssigt mere effektive. kmn@okologi.dk

Solsikker modner sent Det er muligt at dyrke solsikker i Danmark. SĂĽdan lyder konklusionen efter to ĂĽrs forsøg med økologisk solsikke-dyrkning pĂĽ varme lokaliteter, men usikkert vejr kan pĂĽvirke høst og udbytte OLIEAFGRĂ&#x2DC;DE: Solsikker trives i solskin og varme. Varmesummen for solsikker blev i ĂĽr opnĂĽet langt tidligere end sidste ĂĽr i et to-ĂĽrigt forsøg fra Seges. Høstdatoen blev derfor fremrykket med 14 dage og endda ved et lavere vandindhold i kernerne.

Udfordringen ved dyrkning af solsikker i Danmark er en sen modning i et fugtigt efterür, da solsikkerne er modtagelige for svampeangreb ved modning. Pü grund af den tørre og varme sommer var skimmel ikke et problem, men sü snart vejret slog RP L DXJXVW EHJ\QGWH à HUH DI VROVLNkehovederne at blive angrebet. De kunne dog høstes kort tid efter skimmelangrebet gik i gang, og skaden blev ikke sü stor. Det viser, at en hur-

af tre lokaliteter. Det var samtidig to af landets mest tørkeplagede lokaliteter - Bornholm og Lolland - hvilket resulterede i tørke- og varmestressede solsikker. I det tredje enkeltforsøg i Sønderjylland blev solsikkerne YDQGHW Ă&#x20AC;UH JDQJH RJ KHU KDYGH VROsikkerne en god vĂŚkstsĂŚson. Høstudbyttet var tilsvarende godt, med et kerneudbytte pĂĽ 2,9-3,8 ton pr. ha IRU GH Ă&#x20AC;UH VRUWHU KYLONHW HU HQ DQHOVH højere end sidste ĂĽrs udbytte.

tig modning og høst pü et tidspunkt af üret, hvor vejret endnu ikke har vÌret fugtigt for lÌnge, er vigtig for succes.

Godt høstudbytte Solsikke tüler kortere perioder med tørke; men det exceptionelt store og langvarige vandunderskud i ür betød, at solsikkerne krÌvede vanding for ikke at blive tørkestressede. I det forsøg, som Seges har gennemført, blev solsikkerne ikke vandet pü to ud

Spiseolie og foder Solsikkekernerne er presset til olie hos presseriet Nyborggaard i Vildbjerg. Udover en spiseolie af høj kvalitet giver solsikkekernerne en presserest med et højt indhold af proteiner og vigtige aminosyrer. Denne presserest kan bruges som foder og dermed vÌre et bidrag til aminosyreforsyningen til økologiske svin og fjerkrÌ.

SĂĽ snart de sidste kerner er presset, sendes bĂĽde olie og presserest til analyse. I november vil der ligge svar pĂĽ, hvordan den solrige sommer har pĂĽvirket kvaliteten af solsikkekernerne.

Kilde: Seges ib@okologi.dk

UDBETALINGER: I de senere ür har de økologiske landmÌnds likviditet vÌret sat pü prøve, fordi udbetalingen af det økologiske arealtilskud har vÌret endog meget forsinket.

En ny bekendtgørelse er netop sendt i høring af Landbrugsstyrelsen, og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening forventer, at de nye krav kan føre til tidligere udbetaling, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Forsinkelserne har i alt for mange tilfÌlde skyldtes smü afvigelser mellem areal i markblokken og ansøgt tilskud, hvilket har resulteret i, at mange sager har skullet behand-

Sybille Kyed les manuelt. Disse afvigelser skulle gerne forsvinde ved, at markblokken lĂĽses fast, som det er forslĂĽet i høringsmaterialet, siger Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Det bliver dog tidligst fra 2020, at landmĂŚndene vil mĂŚrke resultatet af ĂŚndringerne. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening gør derfor opmĂŚrksom pĂĽ, at der fortsat er et stort behov for, at alle Ă&#x2DC;kologiske Arealtilskud for 2018 senest er udbetalt ved udgangen af første kvartal 2019. Det er en vĂŚsentlig tørkehjĂŚlp til økologerne. ib@okologi.dk

Vekselhvede: SĂĽ vĂĽrhveden nu VĂĽrhvede kan sĂĽs sent om efterĂĽret og have et forspring til forĂĽret. Om Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x192;Ď?Â&#x160;§Â?ger af svampetryk, og hvor kold vinteren bliver Vekselhvede kaldes det, nĂĽr man sĂĽr vĂĽrhvede om efterĂĽret. Denne fremgangsmĂĽde slog Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark et slag for i denne uge.

Ikke sĂĽdan at forstĂĽ, at rĂĽdgiverne opfordrer til det, men metoden inde-

bÌrer mindre ukrudt og ikke mindst mindre af de aggressive forürsspirende ukrudtsarter. Planterne kommer desuden tidligere i vÌkst om forüret med mulighed for tidligere høst og højere udbytte, skriver Poul Christensen og Christian T. Nielsen pü Rüdgiverbloggen.

MEN - succes krĂŚver held og omhu. Der skal bĂĽde vĂŚre et godt sĂĽbed og helst et mildt klima, sĂĽ hveden ikke fĂĽr for meget frost. Ideen er hermed givet videre. kmn@okologi.dk

Tilsagn til økologisk arealtilskud til alle i 2018 I alt ca. 1070 danske landmÌnd har søgt nyt tilsagn til knap 39.000 ha. Det svarer til et beløb pü ca. 310 mio. kr., som landmÌndene für udbetalt over de kommende fem ür, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Størstedelen af de 39.000 ha opfylder kravene for at fü det sÌrlige omlÌgningstillÌg, som gives til arealer, der omlÌgges fra konventionelt til økologisk jordbrug.

Fakta - Dette er der søgt til: ɝ Samlet ansøgt areal: 38.897 ha ɝ OmlÌgningstillÌg: 36.288 ha ɝ TillÌg for reduceret kvÌlstoftilførsel: 17.302 ha ɝ Frugt- og bÌrtillÌg: 430 ha Fristen for at søge nyt tilsagn til økologisk arealtilskud udløb 3. september 2018, og Landbrugsstyrelsen er i gang med at behandle ansøgningerne nu.

Med dette ürs søgning til økologisk arealtilskud forventer styrelsen en yderligere stigning i det samlede økologiske areal i Danmark. Den seneste opgørelse af det økologiske areal fra maj 2017 viste et samlet økologisk areal pü godt 245.000 ha. ib@okologi.dk

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

2. november 2018 nr. 638

Büde ophÌngningsmetoden og nedkølingsprocessen pü slagteriet har betydning for spisekvaliteten, og det er et par af de mange faktorer, som den nye Interreg-prismodel forsøger at indregne i en prismodel, som skal belønne god spisekvalitet.

Der er behov for ny model for afregning af oksekød Forskere arbejder pĂĽ en ny afregningsmodel, som skal belønne landmanden og slagteriet for at arbejde for en bedre spisekvalitet KĂ&#x2DC;D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT En gruppe danske og svenske forskere har gennem et par ĂĽr arbejdet med at udvikle en ny afregningsmodel for oksekød, som kan vĂŚre med til at sikre en større og mere rentabel produktion af økologisk oksekød ved at fokusere mere pĂĽ spisekvalitet.

- Der er tale om en model, som er baseret pĂĽ forskning i nogle parametre, som bĂĽde landmanden og slagWHULHW KDU LQGĂ \GHOVH Sn 'HW KDQGOHU bĂĽde om racer, slutfodring, vĂŚgt, fedtmarmorering og selve slagteprocessen og modningen af kødet, siger Julie Cherono Henriksen fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Hun er koordinerende projektleder for den danske del af det EUstøttede Interreg-projekt, og i sidste uge var hun medarrangør af en tre dage lang kødkonference pü Comwell i Aarhus, hvor forskere og partnere i det fÌllesnordiske projekt pü andendagen fremlagde og diskuterede deres hidtidige resultater med interesserede fra hele branchen.

Behov for samarbejde og styring Det overordnede mül er en mere efterspørgselsdrevet innovation i produktionen af oksekød.

Hvis det skal sikre landmanden en bedre afregning, krÌver det ifølge forsker Margrethe Therkildsen fra AU Food et tÌttere samarbejde i hele vÌrdikÌden fra arbejdet i stald og mark over slagterier, forÌdlingsvirksomheder og grossister til kødet lander pü panden hos kunden.

Men hun pointerer, at der er mange hĂĽndtag at justere pĂĽ i den nye

De nye parametre Interreg-forskernes prismodel LQGGUDJHU à HUH Q\H SDUDPHWUH som har betydning for spisekvaliteten, og som landmanden og slagteriet derfor bør belønnes for: ɝ Slutfodring (mindst 8 uger) ɝ Slagtekategori ɝ VÌgtinterval (300-375 kg) ɝ Alder (16, 24 og 48 mdr.) ɝ pH (5,6-5,8) ɝ SnÌvert fedtinterval (3- - 3+) ɝ Marmorering (Klasse 3-5) ɝ Type af modning ɝ Modningstid (14-21, 21-28, >28 uger)

afregningsmodel, som i højere grad end den nuvÌrende model belønner faktorer som kødets mørhed, smag og saftighed.

En meget kompleks model Forskerne tager udgangspunkt i den australske afregningsmodel Meat Standard Australia, som har vÌret benyttet down under i 20 ür, hvor de enkelte kødudskÌringer bliver mÌrket med et tal, som angiver spisekvaliteten bedømt ud fra en lang rÌkke faktorer.

Modellen er udviklet gennem mange ür og bygger i dag pü 120.000 smagstest fra australske forbrugere, og de enkelte kødudskÌringer bliver vurderet i forhold til, hvor gode de er til eksempelvis stegning og kogning m.m.

- Det er et utrolig komplekst system, som vi ikke bare kan oversÌtte til skandinaviske forhold, da det er meget individuelt, hvad folk opfatter som god spisekvalitet, siger Theres Strand, Svenska KÜttfÜretagende AB. Derfor har forskerne tilsküret modellen, sü den passer bedre til skandinaviske forhold, og hvis modellen skal integreres pü slagterierne, er det ifølge Theres Strand helt afgø-

rende, at den bliver baseret pĂĽ konkrete, mĂĽlbare parametre, som har betydning for spisekvaliteten.

Det gÌlder eksempelvis race og alder. Jo Ìldre dyret er, jo mere sejt bliver kødet. Omvendt øges mÌngden af intermuskulÌrt fedt med alderen, og det er positivt for büde smag og saftighed.

NĂŚste step bliver derfor at nedsĂŚtte smagspaneler, som kan teste modellen i praksis.

Flere spørgsmĂĽl end svar Det er en meget krĂŚvende proces at udvikle en ny model, og den største udfordring bliver at fĂĽ en bred accept i hele vĂŚrdikĂŚden â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst hos slagterierne, lyder den fĂŚlles vurdering fra forskerne.

Efter en lang dag med mange oplÌg og workshops var der mange ubesvarede spørgsmül, bl.a. om hvordan de forskellige parametre skal vÌgtes, og hvordan det bliver muligt at integrere mÌrkningen pü kødetiketterne, som i forvejen er forsynet med diverse mÌrker for dyrevelfÌrd og økologi m.m.

Behov for bløde parametre Flere økologer kritiserede desuden modellen for at vÌre meget teknisk og for ikke at belønner dyreetik, bÌredygtighed, klimatiltag og naturpleje, som er vÌsentlige elementer i den økologiske produktion.

Ifølge Julie Cherono Henriksen er det desuden en udfordring, at prismodellen først og fremmest tilgodeser producenter af deciderede kødkvÌgsracer, som typisk er tungere end udsatte malkekøer, som fylder meget i det hjemlige salg af økologisk oksekød.

Flere pegede desuden pĂĽ, at det nĂŚppe bliver nemt at lancere modellen pĂĽ et meget prisfokuseret marked, da der kun er ĂŠn til at betale merprisen â&#x20AC;&#x201C; forbrugeren.

Men alle var enige om, at det er positivt at sÌtte spisekvaliteten højt pü dagsordenen.

Ă&#x2DC;kologernes Advokat www.Ă&#x2DC;kologernesadvokat.dk BĂŚredygtig juridisk rĂĽdgivning inden for blandt andet: â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Køb og salg af virksomhed Samarbejdsaftaler AnsÌttelse og afskedigelse Forpagtning Virksomhedsstruktur, herunder selskabsdannelser

â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Generationsskifte Fredning Planlovgivning Miljø Ekspropriation

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeürige erfaring og specialistviden rüdgivning til økologiske landmÌnd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet RÜdstenen.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes pü: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Ă&#x2DC;kologernesadvokat.dk

21

22

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

2. november 2018 nr. 638

Ă&#x2DC;L roser fødevareforlig Det nye fødevareforlig skal gøre det nemmere for smĂĽ, innovative fødevareproducenter at realisere deres ideer KONTROL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Regeringen har sammen med Folketingets øvrige partier indgĂĽet et fødevareforlig. Fødevareforlig 4 â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ vej mod verdens bedste fødevarekontrol.

Aftalen gĂŚlder frem til 2022 og LQGHKROGHU EODQGW Ă&#x20AC;UH KRYHGRPUnGHU et nyt koncept for kontrol og vejledning, herunder en â&#x20AC;&#x2122;SmĂĽskalapakkeâ&#x20AC;&#x2122;, som tilgodeser mindre fødevareproducenter og -virksomheder.

I forligsteksten hedder det: â&#x20AC;?I forligsperioden ønskes det at skabe forenkling og bedre rammer for de smĂĽ fødevarevirksomheder, som bl. a. imødekommer nye fødevaretrends.â&#x20AC;?

Per Kølster, formand for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, roser tankerne bag SmĂĽskalapakken.

- De nuvÌrende regler betyder for eksempel, at en producent, der har 200 høns, hvor Ìggene sÌlges i en gürdbutik, har 200 gange højere kontrolomkostninger pr. Ìg end en producent med 40.000 høns. Jeg hüber, at smüskalapakken kan vÌre med til at forenkle lokal fødevarehandel og produktion, siger Per Kølster Han glÌder sig over, at politikerne har lyttet til branchens ønsker.

- Sammen med blandt andre Lejre Kommune og Christian Puglisi er vi lykkedes med at gøre politikere og styrelse opmÌrksomme pü, at de nuvÌrende regler bremser for smü, innovative producenter og virksomheders muligheder for at fü nye produkter pü markedet, siger Per Kølster i en pressemeddelelse.

En gylden mulighed &KULVWLDQ 3XJOLVL HU NRN RJ GULYHU à HUH københavnske restauranter, men han er ogsü landmand og producerer

UnYDUHU WLO HJQH JU\GHU +DQ KDU à HUH gange i pressen kritiseret den nuvÌrende kontrolpraksis for at stü i vejen for innovativ, lokal produktion, fødevarekvalitet og cirkulÌr økonomi.

- Vi har med de seneste ĂĽrs succes for dansk gastronomi en gylden mulighed for at drive landbruget i en PHUH GLYHUVLĂ&#x20AC;FHUHW NYDOLWHWVRULHQWHUHW RJ L VLGVWH HQGH PHUH SURĂ&#x20AC;WDEHO retning. Lad os fĂĽ skabt rammerne for, at de smĂĽ og mellemstore landbrug kan drive innovationen og højne kvaliteten af rĂĽvarerne pĂĽ de danske borde, siger Christian Puglisi.

Individuelt tilpasset kontrol Et andet element i forliget er en mere mĂĽlrettet og individuelt tilpasset kontrol, som skal tilgodese virksomheder, der kan og vil overholde reglerne. â&#x20AC;?Virksomheder, der kan og vil overholde reglerne, bliver pĂĽ denne mĂĽde belønnet med mindre kontrol til gengĂŚld for bedre service i form DI YHMOHGQLQJ RJ Ă HUH DQPHOGWH NRQtroller,â&#x20AC;? hedder det i forliget.

Per Kølster, formand for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, glĂŚder sig over, at politikerne har lyttet til branchens ønsker om bedre vilkĂĽr for smĂĽ, innovative producenter som Ole Olesen (foto), der forarbejder egne rĂĽvarer hjemme pĂĽ gĂĽrden.

Fremtidens gĂĽrdbutik - Kan vi give kunderne en fornemmelse af, at de har fĂĽet lidt jord under neglene, at de selv har vĂŚret med til at grave de økologiske gulerødder op af jorden, sĂĽ har vi ramt den rigtige stemning, siger Flemming Birch DIREKTE SALG: Hvis I vil have succes med jeres gĂĽrdbutikker, er I nødt til at tage udgangspunkt i det faktum, at alle danskere gĂĽr mĂŚtte i seng, forklarer detailhandelseksperten til deltagerne ved Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings temadag om GĂĽrdbutikkens rolle i fremtiden, hvor deltagerne spĂŚndte fra deltidsøkologer med et mindre stalddørssalg til indehavere af store velassorterede gĂĽrdbu-

tikker med mange ĂĽrs salgserfaring.

- Vi kan ikke spise mere, men vi kan godt spise bedre, kridtede Flemming Birch fra Birch & Birch markedet op for fremtidens direkte salg fra gĂĽrden.

Flemming BIrchs besked til dem alle var klar. Ă&#x2DC;velsen for landmanden gĂĽr ud pĂĽ at skabe de optimale rammer for at formidle den historie, som forbrugerne gerne vil vĂŚre en del af.

Flemming Birch baserer ikke mindst sine rüd pü de trends, han observerer pü studieture til USA, som er et par ür foran udviklingen i Europa nür det gÌlder fødevaretrends.

- Konkurrencen pĂĽ vĂŚrdier og holdninger er lige sĂĽ vigtig som konkurrencen pĂĽ priser, og moderne supermarkeder er klar til at brĂŚkke deres egne arme for at komme til at ligne gĂĽrdbutikker, siger han. jb@okologi.dk

Lidl er pü vej med mere lokal økologi

Ifølge detailhandelsekspert Flemming Birch bliver gĂĽrdbutikkens vigtigste rolle i fremtiden at facilitere fĂŚllesskaber og give kunderne mulighed for at fĂĽ jord under neglene. Det forklarede han pĂĽ en af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings uddannelsesdage, som blev holdt pĂĽ BirkemosegĂĽrd. Foto: Jakob Brandt

DETAIL: Gourmetkokken Wassim Hallal, der er kendt fra Michelinrestauranten Frederikshøj i Aarhus, lancerer i samarbejde med Lidl en produktserie af fødevarer fra smü, ORNDOH SURGXFHQWHU KYRUDI à HUH HU økologiske.

- Vi danskere har sü utroligt travlt, at det ofte gür ud over vores mad. Jeg vil gøre det nemmere at tilberede et velsmagende og lÌkkert mültid mad, hvor smagen og kvaliteten er i top, siger Wassim Hallal i en pressemeddelelse.

De første produkter er allerede i handlen.

TrÌk din øko-bøf i kødautomaten I kødautomaten kan kunderne hele døgnet hente økologisk kød i mange forskellige udskÌringer

Slagtermester Morten Valentin Holm hüber, at der ved udgangen af 2019 vil vÌre opstillet 50-100 selvbetjente, døgnübne kødautomat med økologisk kød rundt omkring i landet.

KĂ&#x2DC;D: TrĂŚk en økologisk entrecote og skinkeculotte i automaten. Det bliver en mulighed, nĂĽr Danmarks første kødautomat ĂĽbner den 4. november pĂĽ Gammelmosevej 119 B i Lyngby.

Automaten kan rumme op imod 400 kilo økologisk kød, som fremover vil stü klar til enhver lejlighed, enhver pengepung og pü ethvert tidspunkt af døgnet.

Bagmanden bag Kødautomaten,

Morten Valentin Holm, driver to fysiske butikker, en i Lyngby og en i Torvehallerne i København, og han har de seneste seks ür haft stor succes med franchisekonceptet Kødbilen, som snart für sin fjerde bil, der hver dag kører ud med økologisk kød til kunder i hele Danmark, og han ser et stort potentiale i det nye koncept: - Andre steder i verden er kødautomater en stor succes. I Tyskland HU GHU à HUH KXQGUHGH DI VODJVHQ RJ L USA skyder automaterne op med en ambition om, at de med tiden skal blive lige sü almindelige som pengeautomater. Og nu er tiden moden til at afprøve ideen om døgnübne

automater i Danmark fyldt med vakuumpakket kød af den bedste kvalitet, siger Morten Valentin Holm, som KDQGOHU PHG à HUH VPn VODJWHKXVH Hver automat indeholder 10 sükaldte karruseller, som kan deles op i 36 enheder. En fyldt automat vil i alt indeholde mellem 300 og 400 kilo kød, alt efter udskÌringer.

Betaling foregür via Mobilepay eller med kreditkort, og de butikker, som vÌlger at fü en kødautomat, kan løbende følge salget via en app, sü de ved prÌcis, hvad de skal bestille hos Kødbilen, som løbende skal fylde automaterne med kød. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

2. november 2018 nr. 638

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

23

Dansk dominans i Malmø De danske udstillere

Medstifter og direktør for Paradiset i Stockholm, Johannes Cullberg, har fundet à ere af kÌdens leverandører pü Nordic Organic Food Fair, og han vurderer, at der er et stort potentiale for danske varer pü det svenske marked.

Organic Denmark stür igen i ür i spidsen for den største fÌllesstand pü den svenske økologimesse, Nordic Organic Food Fair i Malmø EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Nordens største fagmesse for økologiske og naturlige fødevarer übner L Q VWH XJH KYRU GDQVNH SURducenter gür pü jagt efter nordiske

indkøbere i messecenteret Malmø 0lVVDQ - Malmø-messen er den bedste indgang til det nordiske marked, som er et rigtigt knofedtmarked, hvor man skal vĂŚre meget vedholdende â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde for at fĂĽ nye og fastholde eksisterende kunder, sagde Pernille BundgĂĽrd, markedschef for eksport i Organic Denmark, ved et kick-offPÂĄGH L .ÂĄEHQKDYQ IRUXG IRU PHVVHQ Blandt udstillerne er Gasa Nord Grønt, som for første gang deltager L PHVVHQ IRU DW Ă&#x20AC;QGH DIV WQLQJ IRU økolgiske gulerødder, salat og kĂĽl P P RJ Sn GHQ PnGH QDSSH HQ ELG

ɝ Søbogürd ɝ Frankly Juice ɝ Fatdane ɝ HlÊ tea ɝ LikeMeat ɝ Grüsten FjerkrÌ ɝ Bornholms Mosteri ɝ Magnihill ɝ Plantemageren Drift ApS ɝ House of Denmark ɝ Hanegal ɝ Saftsusme (YouDrink) ɝ Gasa Nord Grønt ɝ Asian Food Supply ɝ Woodland Wonders ɝ Level Organic A/S ɝ Nørrebrew/ The Organic Energy Project ɝ Miss Bagel ɝ Naturli Foods ɝ Mille Food A/S

Det er her pü denne mark sydøst for Herslev Bryghus, at Tore Jørgensen og Herslev-Klyngen snart begynder at bygge to nye produktionshaller, som bl.a. skal rumme Friis-Holm Chokolade.

Foto: Jakob Brandt

Herslevklyngen vokser Selskabet â&#x20AC;&#x2122;En del af Herslev ApSâ&#x20AC;&#x2122; skal stĂĽ i spidsen for udvidelsen af Herslev Klyngen, som i løbet af 2019 opfører to nye produktionshaller ved Herslev Bryghus

KONFERENCE: â&#x20AC;&#x2122;Kan mad og øl ĂŚndre et samfund?â&#x20AC;&#x2122; af det hastigt voksende svenske Det spørgsmĂĽl vil initiativtagerne PDUNHG IRU ÂĄNRORJLVN IUXJW RJ JUÂĄQW bag fødevareklyngen â&#x20AC;&#x2122;En del af HerIfølge Johannes Cullberg fra Paradi- VOHY¡ IRUVÂĄJH DW Ă&#x20AC;QGH VYDUHW Sn set i Stockholm er der gode mulighe- november ved en konference om der for at fĂĽ bid, da der generelt er IUHPWLGHQV IÂĄGHYDUHV\VWHP stor tillid til danske produkter hos de 'HQ Ă&#x20AC;QGHU VWHG L ¡Â&#x2018;O ODGHQ¡ Sn +HUVYHQVNH LQGNÂĄEHUH slev Bryghus, hvis ejer, Tore Jørgen-

Den eneste fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer i Norden Nordic Organic Food Fair prÌsenterer detailhandlere, indkøbere og foodserviceprofessionelle for de allernyeste trends og produkter, der endnu ikke er set pü nogen andre fagmesser.

Vi kigger efter de nyeste trends, og pĂĽ denne messe møder vi leverandører, som vi ikke møder andre steder.â&#x20AC;?

KIM JUHL KRISTENSEN PROJECT MANAGER

sen, har investeret mange krÌfter i at udvikle samarbejdet mellem en gruppe lokale økologiske primÌrproGXFHQWHU RJ IRU GOLQJVYLUNVRPKHGHU Han ser frem til at fortÌlle om og debattere de spÌndende planer og perspektiverne for den cirkulÌre ¥NRQRPL EDJ +HUVOHY NO\QJHQ Konferencen tager udgangspunkt i erfaringerne fra etableringen af det sjÌllandske klynge-samarbejde og potentialet i et tÌttere samarbejde RP PDGHQ PHOOHP ODQG RJ E\ - Vores ambition er at skabe en større klynge, med en üben produktion, der skaber tÌttere bünd mellem SURGXFHQW RJ NXQGH VLJHU KDQ ɾ Se programmet for konferencen pü: www.endel af herslev/kalender

SIDELĂ&#x2DC;BENDE MED

24

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

2. november 2018 nr. 638

God smag i hjertet af Paris Mens madsamlingerne kun levede i to ĂĽr i Danmark, er de stadig populĂŚre i oprindelseslandet Frankrig, som har 881 aktive madsamlinger, hvoraf godt hundrede ligger i Paris

MADSAMLING TEKST OG FOTO: JANNIE PEDERSEN

Gare-de-Lyon summer af liv og aktivitet en almindelig tirsdag eftermiddag i oktober. Togstationen i den østlige del af det centrale Paris er en af de travleste i Europa, og tusindvis passerer dagligt den store plads foran hovedindgangen. TÌt pü indgangen er der opsat tre lange borde, som med farverige skilte viser, at den ugentlige Madsamling er üben.

Bordene bugner af friske farverige grøntsager i sĂŚson, poser med duftende brød, kølekasser med NÂĄGXGVN ULQJHU RJ Ă&#x20AC;VN IULVN SDVWD mĂŚlk, ost, yoghurt, juice, cider, speFLDOWH Q\ULVWHW NDIIH Ă&#x20AC;QH FKRNRODGHU kager og mange andre fristelser. PĂĽ deres vej over pladsen kan forbipasserende fĂĽ udleveret deres forudbestilte varer pĂĽ Madsamlingen, leveret direkte fra den lokale producent, enten af producenten selv eller af Antoine Compan, som er vĂŚrt for Madsamlingen pĂĽ Gare-de-Lyon.

Korte forsyningskÌder Netop den direkte levering og nÌre kontakt mellem forbruger og fødevareproducent har siden grundlÌggelsen af Madsamlingerne i Frankrig i 2011 vÌret en grundsten i organisationen, som arbejder for at skabe kortere forsyningskÌder og en mere direkte vej for fødevarerne til forbrugernes indkøbsnet.

- Vi har en del urban farmers i Paris, som mange af vores medlemmer gerne vil købe varer fra, siger Antoine Compan, som fortÌller, at hans Madsamling bl.a. kan tilbyde grøntsager dyrket pü tage, hvedegrÌs fra minidrivhuse, nybagt brød fra lokale bagerier, øl fra mikrobryggerier, bøffelmozzarella fra minimejerier og kød fra nÌrmeste slagter.

2IWH VDPDUEHMGHU Ă HUH SURGXFHQterne om at levere deres produkter LQG WLO Ă HUH DI GH PDQJH 0DGVDPOLQger i byen.

- Det er en stor fordel, at producenterne er i netvĂŚrk og kan hjĂŚlpe hinanden, siger Antoine Compan.

- Ved at arbejde sammen kan de bedre fĂĽ praktikken til at gĂĽ op, og de sparer tid ved at transportere varer i fĂŚllesskab. Jeg har fokus pĂĽ, at

netvÌrket fungerer, og sørger for at sÌtte producenter i forbindelse med hinanden.

Fair pris for godt arbejde Ud over netvÌrket er den pris, producenterne kan fü for deres varer, en gulerod for at levere til Madsamlingerne, siger NoÊmie Mercier, der er ansvarlig for kundeservice for Madsamlingerne i Frankrig, La Ruche qui dit Oui. - Fra start har det vÌret vigtigt for os, at producenterne für en fair pris for deres arbejde. Vi vil decentralisere fødevareproduktionen og give mere medbestemmelse til producenter og forbrugere, sü vi bevarer vores fødevareproduktion med god økonomi, beskÌftigelse og social velfÌrd, siger NoÊmie Mercier, som ogsü fortÌller, at det er vigtigt for Madsamlingernes medlemmer, at producenterne für sü høj en andel af varernes pris som muligt.

- Vores medlemmer spørger ofte ind til prisen og vil vÌre sikre pü, at købet er fair, sü producenten bliver betalt ordentligt for sit arbejde. Südan er det ikke altid, nür producenterne sÌlger deres varer i supermarkederne, fortÌller NoÊmie Mercier.

Fairtrade pĂĽ fransk En af de handlende pĂĽ Madsamlingen pĂĽ Gare-de-Lyon, Jean Roussel, supplerer: - Der har vĂŚret mange historier om, at landmĂŚnd fĂĽr sĂĽ lidt for deres varer i supermarkederne, at de ikke engang kan dĂŚkke omkostningerne for at producere dem, siger han.

- For mig er det vigtigt at vide, at de penge, jeg betaler for mine varer, gür til producentens arbejde og ikke i lommen pü et supermarked. Jeg køber oftest ost, kød og grøntsager men kan fü alt, jeg har brug for, og i en bedre kvalitet. Jeg har indtryk af, producenterne gør noget ekstra ud af deres varer her, fordi vi som forbrugere er tÌttere pü dem, nür varerne leveres direkte, siger Jean Roussel, som ugentligt henter sine varer pü Gare-de-Lyon pü vej hjem fra arbejde.

NoĂŠmie Mercier uddyber, at det at vide, hvor maden kommer fra, motiverer mange forbrugere til at handle pĂĽ Madsamlingerne.

- Vi oplever, at mange medlem-

mer spørger ind til producenten og vil vide mere om produktionen, sÌson, evt. forarbejdning osv., büde nür medlemmer og producenter mødes pü Madsamlinger og i vores online fora.

SĂĽ lokalt som muligt NĂŚre forbindelser og producentens fysiske placering har ogsĂĽ stor betydning for en anden handlende, Laura Pouceaux, som fortĂŚller, at hendes vigtigste argument for at handle pĂĽ Madsamlingerne er at kunne handle sĂĽ lokalt som muligt pĂĽ en nem mĂĽde.

- Jeg vil gerne forbruge mere klimavenligt, og nür jeg kan se, hvem producenten er, ved jeg, min mad ikke er transporteret over kÌmpestore afstande, siger hun. Laura Pouceaux fortÌller, at hun første gang hørte om Madsamlingerne i

Franske madsamlinger ɝ Franske Madsamlinger: 881 ɝ Madsamlinger i Paris: 107 ɝ Producenter, Gare-de-Lyon: 47 ɝ Produkter: 893 ɝ Gennemsnitskøb: 37 Euro

Appâ&#x20AC;&#x2122;en 90 jours, som giver franske forbrugere tips til at handle mere klimavenligt i hverdagen.

Startteam yder vejledning - VÌrterne er som südan uafhÌngige handlende, som hver isÌr har et ansvar for at vÌre gode ivÌrksÌttere, opstarte og drive Madsamlingen, opsøge producenter og vÌre i god kontakt med medlemmer.

6WDGLJ Ă HUH SURGXFHQWHU HU LIÂĄOJH NoĂŠmie Mercier interesserede i

NoÊmie Mercier (t.v.) fra Madsamling Frankrig fortÌller, at øget konkurrence fra dagligvarekÌderne og en voksende nethandel med fødevarer har ført til, at à ere madsamlingerne er begyndt at køre varer ud til kunderne via cykelbud.

at levere til Madsamlingerne, og nytilkomne hjÌlpes pü vej af et start-team, der giver rüd og vejledning, f.eks. om produkttilpasning, valg af lokation og producenter samt markedsføring: - Byens forbrugere kommer ofte fra smü husholdninger, og produkter og portionsstørrelser skal tilpasses til det lavere forbrug, der er i de husholdninger, siger NoÊmie Mercier.

- Produkterne skal beskrives meget visuelt og suppleres med gode billeder, sĂĽ lĂŚseren fĂĽr smag for produktet uden at have det i hĂĽnden.

Drive-in og nye oplevelser Et af vĂŚrtens vigtige valg er, hvor Madsamlingen arrangeres. Den skal vĂŚre tilgĂŚngelig for bĂĽde producenter i varebiler og medlemmer til fods, pĂĽ cykel, med offentlig transport mv., og der skal vĂŚre ly for vind og vejr hele ĂĽret.

I Paris danner sĂĽvel kulturhuse som barer, cafeer, biografer, museer, teatre og stationer rammer om 0DGVDPOLQJHU RJ GHU Ă&#x20AC;QGHV HQGGD drive-in-samlinger, som ofte benyttes af forĂŚldre, der kan hente deres varer pĂĽ vej hjem fra arbejde, uden børnene skal ud af bilen.

- Vi opfordrer vores vĂŚrter til hele tiden at tĂŚnke nyt og dele ideer om, hvor og hvordan de arrangerer Madsamlinger, siger NoĂŠmie Mercier, som fortĂŚller, at bl.a. smagninger, fĂŚllesspisning, kunst og musik er med til at skabe aktivitet, oplevelser og fĂŚllesskab omkring de parisiske Madsamlinger.

Aktivitet er der fortsat masser af pĂĽ pladsen foran Gare-de-Lyon, mens sen eftermiddag bliver til aften, og Antoine Compan udleverer de sidste varer fra Madsamlingen.

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

2. november 2018 nr. 638

25

Madsamling lukker i Danmark Den danske gren af det franske madkoncept nüede ikke at fylde to ür, før initiativtagerne trak stikket

her, og jeg føler, at vi har gjort alt, hvad vi kunne. Vi mü konstatere, at vi ikke har vÌret i stand til at skalere modellen nok i Danmark til at gøre GHQ IRUUHWQLQJVP VVLJW E UHG\JWLJ siger Søren Kielgast.

MADSAMLING

God start gav blod pü tanden Det hele startede eller sü godt, da den første madsamling übnede i MDQXDU L 9RUGLQJERUJ 'HQ V\GsjÌllandske madsamling satte rekord, som den madsamling i Europa, som pü davÌrende tidspunkt solgte bedst pü en übningsdag, og mange vÌrter meldte sig til konceptet i de følgende müneder. Den gode start gav ivÌrksÌtteren Søren Kielgast og hans partner blod pü tanden, og de satsede pü at nü 50 madsamlinger pü to ür.

I alt blev der etableret 24-25 madVDPOLQJHU PHQ GD Q\KHGHQV LQWHUHVse havde lagt sig, mütte de sande, at det franskudviklede forretningskoncept var vanskeligt at implementere pü det danske marked, hvor der ligger et supermarked pü hvert andet gadehjørne.

- Det er svÌrt at Ìndre folks indkøbsvaner og trÌkke folk til at handle pü en anderledes müde, hvor de skal bestille varerne fem dage før de blev udleveret. De danske familier har meget travlt, og de fÌrreste kan afse tid til at hente varerne, nür

$) -$.2% %5$1'7

Mens madsamlingerne i bĂĽde England og Danmark er lukket, oplever Antoine Compan (t.h.), som er vĂŚrt for Madsamlingen pĂĽ Gare-de-Lyon i Paris, stor interesse for at handle direkte med producenterne via byens godt hundrede madsamlinger.

Producenten für 80 procent ɝ 0DGVDPOLQJHU WLOE\GHU YDUHU fra lokale gürdbutikker, landmÌnd og smü forarbejdningsYLUNVRPKHGHU 'H E\JJHU Sn HW enkelt og transparent forretQLQJVNRQFHSW ɝ 80 pct. af omsÌtningen lander hos producenten 10 pct. hos vÌrten 10 pct. hos Madsamling Danmark ɝ Krumtappen i en Madsamling er webshoppen, hvor medlemmerne bestiller og betaler varerne i ugen op til det ugentlige opsamlingsevent. Pü den müde ved producenterne altid pü forhünd, hvor mange varer de skal pakke. Da alle varer er solgt pü forhünd, er der intet madspild. ɝ Det er gratis for producenter og kunderne at blive en del af en madsamling, og producenterne fastsÌtter selv prisen pü deres varer. ɝ 6RUWLPHQWHW EHVWnU W\SLVN DI kød, sÌsonens grøntsager og frugt, Ìg, ost, brød, drikkevarer, og diverse delikatesser.

I efterürsferien pakkede fødevareproducenterne deres sidste ordre til de danske madsamlinger, som gennem nÌsten to ür har leveret lokale fødevarer til medlemmerne.

Det ĂŚrgrer i den grad Søren Kielgast, som er landechef i Madsamling Danmark, at selskabet var nødt til at dreje nøglen, men omsĂŚtningen var ganske enkelt for lav til at det gav mening at fortsĂŚtte. )ÂĄU YL EHVOXWWHGH DW OXNNH YDU Ă Hre madsamlinger allerede lukket elOHU VDW Sn SDXVH IRU DW Ă&#x20AC;QGH Q\H Y Uter, som kunne overtage driften, og da vi lukkede, var der kun 16 aktive madsamlinger, siger Søren Kielgast Undervejs forsøgte han forgĂŚves DW VÂĄJH DOWHUQDWLY Ă&#x20AC;QDQVLHULQJ YLD GLverse fonde, men da de ikke kunne bidrage med kapital her og nu, var det umuligt at holde liv i madsamlingerne.

- Det er superĂŚrgerligt at vi mĂĽ lukke. Jeg har virkelig brĂŚndt for det

de ogsü skal køre lille Ida til dans og hendes storebror til fodbold, forklarer Søren Kielgast.

Danmark er for lille Han betegner driften af Madsamling som en bĂĽde spĂŚndende og lĂŚrerig men ogsĂĽ meget tidkrĂŚvende proces, som har bragt ham tĂŚt pĂĽ mange passionerede producenter. Men for at blive rentabel, skulle der have YÂ UHW HWDEOHUHW Ă HUH YHOIXQJHUHQGH madsamlinger.

- I Frankrig er der ca. 900 madsamlinger. Det giver en kritisk masse, som für tingene til at hÌnge sammen, og vi mü bare konstatere, at det ser ud til at Danmark er for lille til et koncept, som harmonerer EHGUH PHG GHQ V\GHXURS LVNH PDGkultur, hvor der er større tradition for at handle pü lokale markeder.

Nord for København og i Aarhus blev der übnet rene økologiske madsamlinger, men begge steder viste det sig ifølge Søren Kielgast vanskeligt at skaffe tilstrÌkkeligt med lokale producenter.

Ikke nok gik godt Efter hans vurdering var en kombination af en stigende konkurrence fra dagligvarehandlen, et voksende netsalg af fødevarer samt en tidskrÌvende proces med at fü producenter ombord pü platformen, som gjorde

det vanskeligt at tilpasse madsamlingerne til det danske marked.

- Pü trods af alt det store arbejde, der er sat i gang i vores netvÌrk i løbet af de sidste knap to ür, er der stadigvÌk for fü madsamlinger og ikke nok, som gür rigtigt godt, siger Søren Kielgast.

Han oplevede, at mange medlemPHU NXQ PHOGWH VLJ LQG DI Q\VJHUULJhed uden at bestille varer, og i gennemsnit afgav de 12.500 danske medlemmer kun 3,8 ordrer pĂĽ et ĂĽr.

Det var for fĂĽ.

Ingen skylder nogen noget â&#x20AC;?Vi er meget taknemmelige for vores vĂŚrter og producenters engagement RJ LQGVDWV RJ YL EHNODJHU G\EW DW vi ikke kan fortsĂŚtte med at støtte madsamlingerne i fremtiden,â&#x20AC;? skriver Søren Kielgast i en mail til Ă&#x2DC;kologisk Landbrug.

Han betoner, at det har vĂŚret vigtigt for ham at lukke Madsamling Danmark ned pĂĽ en anstĂŚndig mĂĽde.

'HU HU LQJHQ GHU VN\OGHV QRJHQ noget, og vi har sendt en guide til alle vÌrter og producenter. Den viser, hvordan de kan trÌkke alle de nødvendige data til deres skatteregnskab ud fra platformen, siger Søren .LHOJDVW VRP LNNH ¥QVNHU DW RSO\VH hvor mange penge han har investeret i forsøget pü at rulle konceptet ud i Danmark.

Ă&#x2020;rgrelse pĂĽ begge sider af bordet BĂĽde madsamlingsvĂŚrterne og deres leverandører ĂŚrgrer sig over, at madsamlingerne lukker MADSAMLING 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 â&#x20AC;?Vi er rigtig kede af det - i vores øjne er det et fantastisk koncept, som havde fortjent en bedre skĂŚbne,â&#x20AC;? skriver ĂŚgteparret Jesper Brinkløv og Birgitte Baunegaard i en besked til medlemmerne af Vordingborg Madsamling.

Parret übnede i januar 2017 landets første madsamling og har siden nEQHW \GHUOLJHUH HQ PDGVDPOLQJ L NÌstved, og de Ìrgrer sig over, at de nu er tvunget til at lukke netvÌrket af lokale producenter og forbrugere.

- Jeg er uddannet kok og har altid arbejdet meget med lokale produkter, sü jeg er ked af, at Madsamling ikke kunne overleve, siger Jesper Brinkløv.

Vi knĂŚkkede ikke koden Erfaringerne fra knap to ĂĽrs drift YLVHU DW PDGVDPOLQJHUQH W\SLVN NÂĄUWH EHGVW L ODQGHWV PLQGUH E\HU

RJ -HVSHU %ULQNOÂĄY KnEHU DW Ă HUH DI GH HWDEOHUHGH QHWY UN Ă&#x20AC;QGHU DOWHUnative mĂĽder at køre videre pĂĽ, sĂĽ NXQGHUQH IRUWVDW NDQ Ă&#x20AC;QGH GH ORNDOH varer, uden at de skal opsøge hver enkelt producent.

- DesvÌrre knÌkkede vi ikke koden. Vi har brugt en masse tid pü vores madsamlinger, og jeg forstür ikke, at danskerne ikke ville det, men vi havde godt luret lukningen, erkender Jesper Brinkløv.

(IWHU HQ IRUU\JHQGH VWDUW PHG ugentlige kunder i Vordingborg var antallet skrumpet ind til 20 kunder, og omsÌtningen var ifølge Jesper blevet sü lav, at det ikke gav megen mening at fortsÌtte for hverken Madsamling Danmark eller vÌrterne.

PĂĽ jagt efter nye kunder Lukningen af Madsamling kom derimod som en overraskelse for Jacob Jørgensen, der driver det socialøkonomiske landbrug Lammehave Ă&#x2DC;kologi pĂĽ Falster, som har leveret svineog lammekød, mel, kerner og grønt til Vordingborg Madsamling siden første ĂĽbningsdag.

- Jeg har altid haft et godt salg, og det var dejligt pĂĽ forhĂĽnd at vide, hvad man havde solgt, og jeg kommer isĂŚr til at savne den tĂŚtte kon-

Fie Boeslund har bĂĽde vĂŚret med til at lukke Vejles Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskab og Madsamling Vejle

VĂŚr klar til kamp, nĂĽr tid er!

I Vejle blev den sidste madsamling holdt 16. oktober, og vĂŚrten Fie Boesgaard beskriver oplevelserne med Madsamling som en fantastisk rejse. Âľ-HJ KDU Q\GW PLQH WLUVGDJH L MHUHV RJ SURGXFHQWHUQHV VHOVNDE -HJ HU egentlig slet ikke klar til at slippe konceptet om lokale fødevarer direkte til forbrugeren og tror stadig pĂĽ, at det kan blive en succes i Vejle. Men at sprede budskabet og fĂĽ ĂŚndret indkøbsvaner tager tid. Mit hĂĽb er, DW GHU Ă&#x20AC;QGHV HQ OÂĄVQLQJ VRP NDQ HUVWDWWH 0DGVDPOLQJ 2J KYLV GX GHler det hĂĽb, sĂĽ vil jeg opfordre dig til fortsat at følge med pĂĽ sidelinjen og melde dig klar til kamp, nĂĽr tid er,â&#x20AC;? skriver hun i en meddelelse til medlemmerne.

takt til kunderne, siger den falstringske økolog.

I ür har han øget grøntsagsarealet med to en halv gang for at have nok grøntsager madsamlingskunderne.

1X VNDO MHJ XG DW Ă&#x20AC;QGH Q\H NXQder, og jeg kommer nok til at gĂĽ lidt ned i pris, siger Jacob Jørgensen, VRP G\UNHU IRUVNHOOLJH VODJV grøntsager.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

2. november 2018 nr. 638

ɻ ANNONCER

TID & STED 8. november kl. 9-15: Kursus i regenerative dyrkningsmetoder med Ditmar Näser og Fridrich Wenz (oversættes af Martin Beck). Nyt om metoderne og erfaringer med virkninger i en tør sommer. Sted: KullerupKurser ved Nyborg. Se www. biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

8. november kl. 19-22. Hvilke konsekvenser har brugen af gmo-foder og Roundup? Landmand Ib Borup Pedersen fra Hvidsten har i mange år

25 texel får sælges kæmpet for at GMO og Roundup skal forbydes, da mange undersøgelser viser, at det giver kræft, misdannede fostre og en dårlig fertilitet. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Pris: 25 kr. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 2911 0073.

14.-15. november. Nordic Organic Food Fair. Virksomheder fra store dele af verden udstiller på Nordens eneste fagmesse for økologisk mad og drikke. Malmö-Mässan. Se meget mere på www.nordicorganicexpo.com.

16.-18. november: Biodynamisk Forum med nordisk deltagelse. Oplæg og samtaler. Emner bl.a. jordens frugtbarhed, fremtidens kornkvaKHSDS ³JNMNLH NF @MSQNONRNƥ E³devarenes vitalitet, bonde-kunderelationer og biodynamisk i Norden.

Sted: Steiner Skolen i Vejle. Se mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kan købes nyklippede eller drægtige i november eller december.

Henvendelse tlf. 29 42 97 31

Økologisk frøgræshalm sælges Meget god kvalitet, analyse viser: ca. 2 kg pr. FE og ca. 320 g råprotein pr. kg.

500 tons på lager. Pris: 1,00 kr. pr. kg læsset på købers bil.

Henvendelse: Klaus Aage Bengtson, 6174 4779.

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Økologisk Grøntsagskursus – for den professionelle småavler Kom på kursus med andre økologiske grøntsagsproducenter og bliv opdateret på nyeste viden om produktion og afsætning. Brug en dag sammen med dit netværk, vær med når vi går dybt i essensen af økologisk grøntsagsproduktion og få masser af teoretiske og praktiske værktøjer med hjem.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 7. november) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 15. november kl. 9:00–16. november kl. 16:00 Sted: Svanholm Gods 4A, 4050 Skibby og Seerupgaard, Fælledvej 120, 2791 Dragør Arrangør: Økologisk Landsforening

Bog-nyt der, kokke og købmænd. Jesper Ziehlund. 78 s. 125 kr. nclf.dk Perspektiver på fremtidens kulinariske fødevareerhverv med unik identitet, forbrugeroplevelser og patos – samlet genMDL ƦDQD QSHDQR JNMS@JS LDC ƦDQD GTMCQDCD UHQJRNLGDCDQ og udgivet af Nordisk Center for Lokale Fødevarer.

En bog med inspiration til fremtidens arbejde både hos producenten og hos fødevareerhvervet, og med puf til den vanlige tankegang hos os alle.

Generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på Der begynder at vise sig eksempler på, hvordan landmænd kan etablere sig uden at skulle investere i jord for mange millioner. Det kan tænkes ind i generationsskifter. Kom og hør om eksempler herpå og hvad vi gør, for at unge landmænd kan se mulighederne i at etablere sig. Vær med til at diskutere hvordan vi kan gribe det an.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 8. november) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 15. november kl. 16:00–20:00 Sted: Krogagergaard, Ørnekildevej 22, 4173 Fjenneslev Arrangør: Det Samfundsnyttige Landbrug Generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på Der begynder at vise sig eksempler på, hvordan landmænd kan etablere sig uden at skulle investere i jord for mange millioner. Det kan tænkes ind i generationsskifter. Kom og hør om eksempler herpå og hvad vi gør, for at unge landmænd kan se mulighederne i at etablere sig. Vær med til at diskutere hvordan vi kan gribe det an. Flere oplysninger samt tilmelding (senest 13. november) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 20. november kl. 16:00–20:00 Sted: Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe Arrangør: Det Samfundsnyttige Landbrug Vækst kræver næringsstoffer Udviklingen i den økologiske produktion og ønsket om at udfase konventionel husdyrgødning, sætter nærringstofforsyningen under pres. Kom og hør nærmere om udfordringer og mulighederne for næringsstofforsyningen af fremtidens økologiske planteavl – også uden konventionel husdyrgødning. På dette bedriftsbesøg kigger vi på gødningsstrategi på bedriftsniveau og muligheden for at anvende affalds- og restprodukter nu og i fremtiden.

Flere oplysninger samt tilmelding på okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 21 november kl. 10.00 -13.00 Sted: Vamdrupvej 39, 6568 Vamdrup Arrangør: Økologisk Landsforening Styrk dit direkte salg - tag billeder der sælger!

Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag, der stiller skarpt på direkte salg af økologiske fødevarer ved brug af billeder, der sælger!

Pris 625 kr. inkl. moms for hele dagen, som dækker udgifterne til forplejning og lokaleleje. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er efter først til mølle-princippet. Tilmelding er bindende.

Flere oplysninger samt tilmelding (senest 19. november) via okologi.dk/landbrug/kalender Tid: 26. november kl. 9:30–15:30 Sted: Stengården, Høveltevej 40, Bregnerød 3460 Birkerød Arrangør: Økologisk Landsforening Økologisk skovlandbrug – erfaringer og fremtid Workshop om fremtiden for skovlandbrug i Danmark. I projektet InTRÆgrer ser vi på, hvordan træer og buske kan integreres i økologisk plantebrug og dyrehold, med særligt fokus på effekter for klima, natur og økonomi. Kom og vær med til at diskutere fremtiden for skovlandbrug i Danmark.

Tilmelding nødvendigt senest 20. november. Læs mere og tilmeld dig på: okologi.dk/skovlandbrug

Fuldkornsbrød – Bagning med bageferment. Henning Güldenstein.

132 s. 209,95 kr., som e-bog: 99 kr. www.fuldkornsbroed.dk.

Bogen indledes med at forklare, hvorfor der skal bages med fuldkorn, hvorfor det skal være økologisk, og hvorfor man skal bruge bageferment. Derefter beskrives de forskellige hævemetoder med fordele og ulemper, hvad der skal bruges af udstyr (ikke mindst bagetermometer), og de forskellige korntyper og frø, der kan bruges til bagning, gennemgåes.

Så skal der laves grunddej, og vi er klar til at bage, med eller uden gluten, og prøve de mange typer brød, der er opskrifter og vejledninger til, fra knækbrød over boller til store grovbrød med masser af smag.

Tid: 28. november kl. 10:00-15:00 Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Arrangør: Økologisk Landsforening Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Det kulinariske spor for bøn-

Jamie i Italien. Jamie Oliver. 405 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Jamie har været i Italien og besøgt en række bedstemødre, som det er lykkedes ham at lokke opskrifter og tips ud af.

Det er der kommet mere end 130 nye opskrifter ud af lige fra de helt enkle antipasti til større simreretter og desserter.

Der er også vejledning i at lave traditionelle italienske retter som gnocchi og den helt rigtige pizzabund, men man skal ikke regne med at kunne nøjes med den traditionelle halve time i køkkenet til madlavning, for i Italien er maden ikke noget, der bare lige skal bikses hurtigt sammen.

AB

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG

2. november 2018 nr. 638

27

$1121&(5 ɽ Skal DU producere fremtidens økologiske juletrÌer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletrĂŚsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¥NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

LÌs mere pü www.fairtrees.dk Vi tilbyder ogsü øvrige planter til skov, hÌk og lÌ.

Du er velkommen til at besøge os, sü fremviser vi gerne vore kulturer.

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Tlf: 75 76 00 43

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Generalforsamling Ă&#x2DC;kokød F.M.B.A

Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Der afholdes generalforsamling i Ă&#x2DC;kokød F.M.B.A. mandag den 12. november 2018 kl. 18.30 i Sagros landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund

Generalforsamling ifølge vedtÌgterne.

Specialdage i regenerative dyrkningsmetoder

Tilmelding til spisning sker til Nicolaj Pedersen pĂĽ e-mail: Nicolaj@okogris.dk eller tlf. 2014 4751 senest den 8. nov.

2018.

Vejledning i biodynamiske principper og metoder i frugtavl tirsdag den 27. november kl. 16 - 21 med projektleder Klaus Loehr-Petersen, Biodynamisk Forening

Wrap sĂŚlges: Ă&#x2DC;kologisk bygĂŚrt 500 kg 69 baller. Ă&#x2DC;kologisk kløvergrĂŚsblanding (1.slĂŚt) 350 kg 74 baller. Ă&#x2DC;kologisk hø (1.slĂŚt) 350 kg 69 baller. I alt 212 bigballer fra 2018. SĂŚlges til højestbydende. StĂĽr pĂĽ asfalteret underlag. Afhentes. NordsjĂŚlland. Bud pĂĽ hskensved@ gmail.com

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

HUSK Der er deadline for annoncer til nĂŚste nummer 20. november.

Avisen udkommer 30. november.

PS 'DJVRUGHQ RJ KYHP GHU Sn YDOJ ÂżQGHV Sn KMHPPHVLGHQ www.okokod.dk

Biodynamisk frugtavl pü Fejø

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

Egedal 3 rk. plantemaskine købes. Evt. 2 rÌkkers. Maskine til at rense løg med. Jens Ovesen mobil 2757 7005, mail: jens_ ovesen@hotmail.com

Vi starter med middag, før generalforsamlingen starter kl. 19.15.

Efter generalforsamling vil Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown, komme og holde et indlÌg/ oplÌg omkring bÌredygtighed i økologisk husdyrproduktion.

Er det hot or not?

Â&#x201E; KORT & GODT

1. Introduktions- og opfølgningskursus med Dietmar Näser og Friedrich Wenz, Tyskland (oversÌttelse til dansk) "Nyheder om metoden."

"Hvordan har regenerative landmÌnd klaret tørken?"

Torsdag den 8. november 2018 kl. 9-15 PĂĽ Kullerup Kurser, Kullerup Byvej 2A, 5853 Ă&#x2DC;rbĂŚk Tilmelding til: aase@biodynamisk.dk senest den 6. november Pris inkl. forplejning: 1.800 kr. excl. moms 2. Specialdag for grøntsags-producenter med Martin Beck og Erik Frydenlund "Hvordan praktiseres de regenerative dyrkningsmetoder bedst i ved dyrkning af grøntsager?"

Fokus pü regenerative dyrkningsmetoder, jordstruktur, jordbearbejdning, efter- og mellemafgrøder.

Ă&#x2DC;koskilte i smedejern

Lilje udhĂŚngsskilt med metal Ă&#x2DC;-mĂŚrke

Krummelure udhĂŚngsskilt med metal Ă&#x2DC;-mĂŚrke

Mini udhĂŚngsskilt med metal Ă&#x2DC;-mĂŚrke

Tirsdag den 13. november 2018 kl. 9-15 Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro Tilmelding til: aase@biodynamisk.dk senest den 9. november Pris inkl. forplejning: 1.800 kr kr. excl. moms

FĂŚlles transport fra fĂŚrgen kan arrangeres

3. NĂŚste ĂĽrs grundkursus bestĂĽr af 4 moduler: 10. - 11. januar 2019 21. - 22. februar 2019 28. - 29. marts 2019 6. - 7. juni 2019

Tilmelding senest fredag 23. november til Birgitte A. Pedersen, birgitte@fejoe.dk Faglige oplysninger: klaus@biodynamisk.dk - tlf. 22 17 25 65 Arrangementet er støttet af

89 49 59 21 surrow.dk

Ç

Ç

Ç

Í&#x2DC;Ä?Ĺś Ä&#x201A;Ĺ? Ć&#x152;Ĺ˝

^Ć&#x161;Ä&#x160;ĹŻĆ&#x2030;ĹŻÄ&#x201A;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;ĆľĆ?

dĆ&#x152;Ä&#x201A;ĹśĆ?Ć&#x2030;Ĺ˝Ć&#x152;Ć&#x161;Ä?ŽŏĆ?

,Ä&#x17E;Ć?Ć&#x161;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x161;Ć&#x161;Ä&#x17E;

Ď°Ď° ϾϏ ϲ ϳϳ ĨÍ&#x2DC;Ďľ dĹŻ

&Ĺ˝Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ć&#x161;Ć&#x152;ĆľĹ? 'Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Í&#x2DC; ĨŽÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ&#x161;Ä?ĹŹ ĎŽÇ&#x2020;ĎŽ >Í&#x2014; ϯͲϹ Ĺľ Í&#x2014; ĎŹÍ&#x2022;Ď´ Ĺľ

ĹŹ Í&#x2DC;Ä&#x161; Ć&#x152;Ĺ˝ Ä&#x201A;Ĺ? Ä?Ĺś Î&#x203A; ĨŽ Ĺ?Ĺś

Yderligere informationer fĂĽs ved henvendelse til Erik Frydenlund: erikfrydenlund@gmail.com

Í&#x2DC;Ä&#x161; ĹŹ

Efterfølgende aftensmad og samtale. Pris: 150 kr.

Gadeskilt med metal Ă&#x2DC;-mĂŚrke

Ć&#x152;Ć? Ć&#x161; Ĺľ Ä&#x17E;Ä&#x161; Ä&#x161; Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä? Ä&#x17E;Ä&#x161; Ć?Ć&#x161; Ä&#x17E;

Kurserne er arrangeret af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og støttet af Promilleafgiftsfonden.

&Ć&#x2020;

Mødested og plantagebesøg hos frugtavler og naturvejleder Thorkel Bejer, Storemosevej 60, Fejø

31. august 2018 nr. 636

H Ă&#x2026; N D VĂ&#x2020; R K

&

U D V I K L I N G

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDBRUG /$9 1$7857,/7$* 0(' +Â?1'(51( , /200(1

)$*/,*7 7$/7

0DQJH YLO JHUQH KDYH DW EHSODQWQLQJHU Sn HMHQGRPPHQ HU SÂ QH RJ U\GHOLJH PHQ QDWXUHQ IRUHWUÂ NNHU QRJHW DQGHW %HKROG KÂ QGHUQH L ORPPHQ RJ ODG WUÂ HUQH VWn LVÂ U GH GHU HU JnHW XG /DG GÂĄGW RJ GÂĄGHQGH YHG OLJJH L EHSODQWQLQJHQ 'HW GÂĄGH YHG HU OHYHVWHG RJ IÂĄGHJUXQGODJ IRU ULJWLJ PDQJH VPnG\U VYDPSH RJ DQGUH RUJDQLVPHU /LJHOHGHV QnU GHU EHVNÂ UHV OÂ KHJQ Vn VNXE JUHQH RJ NYDV WLOEDJH L KHJQHW

2/( -$.2%6(1 Â&#x2018;.2/2*,5c'*,91,1* '$10$5.

'H à HVWH NDQ EOLYH HQLJH RP DW YL VNDO SDVVH Sn YRUHV QDWXU 1nU RUGHW ¡QDWXUWLOWDJ¡ NRPPHU Sn WDOH W QNHU PDQJH ODQGP QG DW GHW O\GHU GD VRP HQ JRG LGH PHQ KYDG

NRVWHU GHW" 2J HU GHW WLGVNU YHQGH" )DNWLVN NDQ HW WLOWDJ Y UH LNNH DW J¥UH QRJHW HOOHU EORW VPn  QGULQJHU L GH QRUPDOH DUEHMGVUXWLQHU

1nU GHU VDPOHV VWHQ Sn PDUNHQ NDQ PDQ ODYH ¡LQVHNWKRWHOOHU¡ YHG DW ODYH G\QJHU DI VWHQ UXQGW L NDQWHQ DI PDUNHQ ,QVHNWKRWHOOHU NDQ RJVn Y UH KDOPEDOOHU , GHQ WUDYOH K¥VWWLG QnU GHU VNDO EMHUJHV KDOP RJ YRJQHQ HU IXOG Vn VSDU GHQ HNVWUD WXU RJ V W GH VLGVWH WR EDOOHU XG L NDQWHQ DI PDUNHQ ,QVHNWKRWHOOHU KXVHU EO D GH YLOGH ELHU VRP HU PHG WLO DW EHVW¥YH YRUHV

â&#x20AC;&#x153;

Behold hÌnderne i lommen og lad trÌerne stü, isÌr de der er güet ud. Lad dødt og dødende ved ligge i beplantningen.

Det døde ved er levested og fødegrundlag for rigtig mange smüdyr, svampe og andre organismer.

Ligeledes, nĂĽr der beskĂŚres lĂŚhegn, sĂĽ skub grene og kvas tilbage i hegnet.

DIJUÂĄGHU (Q JRG EHVWÂĄYQLQJ DI KHVWHEÂĄQQHU Â UWHU RJ UDSV NDQ JLYH HW PHUXGE\WWH Sn RS WLO SFW )OHUH VWHGHU Sn ODQGHW VHU YL YHMUDEDWWHU GHU EOLYHU VOnHW VRP GHW YDU HQ JUÂ VSOÂ QH /DG L VWHGHW VOnPDVNLQHQ VWn RJ ODG GH YLOGH EORPVWHU VSULQJH L EORPVW %ORPVWHUQH L UDEDWWHU JUÂĄIWHU RJ PDUNVNHO HU HQ YLJWLJ NLOGH EnGH VRP IÂĄGH RJ OHYHVWHG IRU HQ ODQJ UÂ NNH LQVHNWHU GHU LQGJnU L IÂĄGHNÂ GHQ L GHQ GDQVNH QDWXU 3n PDQJH ODQGEUXJVHMHQGRPPH NDQ PDQ PHJHW OHW KÂĄMQH QDWXUYÂ UGLHQ RJ VDPWLGLJ VSDUH SHQJH YHG EORW DW ODGH YÂ OWHGH WUÂ HU RJ NYDV OLJJH L EHSODQWQLQJ ODYH VWHQ RJ KDOPG\QJHU L PDUNNDQWHUQH RJ ODGH VOnPDVNLQHQ VWn .RUW VDJW Âľskab natur, mens du tarâ&#x20AC;&#x2122; en lurÂľ

Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING INVITERER TIL MĂ&#x2DC;DE

HANDLING GIâ&#x20AC;&#x2122;R FORVANDLING

DET HANDLER OM KLIMA, MEN OGSĂ&#x2026; OM NATUR, DYREVELFĂ&#x2020;RD, DET CIRKULĂ&#x2020;RE SAMFUND, LIV PĂ&#x2026; LANDET OG SOCIALT ANSVAR. Vi afholder 8 møder, 8 steder med 8 muligheder for at blive klogere og bidrage til debatten.

Torsdag d. 8. nov Tirsdag d. 13. nov Torsdag d. 15. nov Torsdag d. 22. nov Tirsdag d. 4. dec Tirsdag d. 11. dec Onsdag d. 12. dec Onsdag d. 13. dec

Svanholm Gods, Skibby Gothenborg, Them Tylstrup Kro, Tylstrup Produktionshøjskolen Marienlyst, Skive Vilcon Hotel & Konferencegaard, Slagelse Sagro, Billund LundsgĂĽrd gods â&#x20AC;&#x201C; Anexet, Kerteminde Gram Slot, Gram

PROGRAM â&#x20AC;˘ Velkomst

Tilmeld dig og lĂŚs mere her: okologi.dk/ handling

â&#x20AC;˘ Forbrugertrends kalder pĂĽ handling blandt økologer â&#x20AC;˘ Hvordan kan økologien leve op til krav om lavere klimaaftryk? â&#x20AC;˘ Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT en model, som svarer pĂĽ forbrugernes forventninger â&#x20AC;˘ OplĂŚg fra landmand: Hvad har Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT givet mig? â&#x20AC;˘ Debat: NĂĽr verden forandrer sig, og forbrugerne stiller nye krav, hvordan imødekommer vi sĂĽ dette, sĂĽ det foretrukne valg ogsĂĽ fremover er økologisk? â&#x20AC;˘ Afrunding

Ă&#x2DC;kologiLĂ&#x2DC;FT er for økologiske landmĂŚnd, der vil udvikle sin gĂĽrd.

Tidspunkt alle dage er 19.00-21.30. Foreningen er vĂŚrt ved kaffe og kage.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 3 dage før arrangementet via: www.okologi.dk/handling.

Her kan du ogsĂĽ kan se program mm. i detaljer.