Økologisk landbrug nr. 639 30-11-18 by Økologisk Landsforening

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

30. NOVEMBER 2018

NR. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG |

38. ÅRGANG

TEMA: Næste generation

ØKOLOGISK LANDBRUG

Anne Lawaetz Arhnung bliver ny adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Efter 22 år i landbrugets organisationer sætter Anne Lawaetz Arhnung sig nu i spidsen for direktionen, som hun har været medlem af siden 2012, skriver Landbrug & Fødevarer, L&F, i en pressemeddelelse. - Der er mange forventninger til, hvordan fødevareerhvervet skal producere på en mere og mere bæredygtig måde. Til at lede os igennem denne rejse, hvor vores medlemmer stadig skal tjene penge, har vi brug for en person, der kender vores sektor godt, og som kan sikre sammenhængskraft i værdikæden og blandt vores medlemmer. Derfor har vi valgt Anne Lawaetz Arhnung til at stå i spidsen for L&F, siger Martin Merrild, formand for L&F. Anne Lawaetz Arhnung er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Hun kom til det daværende Landbrugsraadet i 1996 og har siddet i direktionen i L&F siden 2012. I 2014 blev hun forfremmet til viceadministrerende direktør, og to år senere fik hun også ansvaret for at effektuere sammenlægningen af L&F og landbrugets videnscenter, Seges, da hun blev udnævnt til direktør i Seges. - Som erhverv står vi foran store udfordringer. Fødevarer er til debat som nærmest aldrig før, og i den forbindelse er der brug for et stærkt L&F, som ikke alene skal sikre de bedst mulige vilkår for vores medlemmers produktion, men også fastholde den udvikling, der gør, at vi her i Danmark har en af de mest moderne, innovative og bæredygtige fødevareproduktioner i verden. Det er vores opgave at gøre fødevareproduktionen endnu mere bæredygtig samtidig med, at indtjeningen øges hos både virksomheder og landmænd, siger Anne Lawaetz Arhnung. Anne Lawaetz Arhnungs nye rolle som administrerende direktør betyder samtidig, at Seges får ny direktør. Det bliver Ejnar Schultz, som allerede er en del af Seges’ direktørgruppe. Han indtræder samtidig i L&F’s direktion. Ejnar Schultz er udannet agronom og har de seneste to år været direktør for Innovation i Seges. ib@okologi.dk

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 1904 - 1586

MENNESKER & MENINGER

30. november 2018 nr. 639

Koens rolle

Koen har spillet en helt afgørende rolle på samtlige landbrug i at skabe et meget frugtbart sædskifte med kløvergræsmarker i omdriften og med intensiv udnyttelse af egnens vedvarende enge. Foto: Irene Brandt.

“

Det er foreningens ønske at starte diskussionen om en klimamodel, der kan sikre løsninger og handlekraft i landbruget. Vi skal ikke sidde og vente men tage fat på det, der kan gøres med eksisterende viden. Og så skal der selvsagt genereres ny viden på basis af den økologiske tilgang.

LEDER

AF PER KØLSTER OG MADS HELMS Med de seneste måneders mediebevågenhed omkring klimaet, er det nok ikke gået hen over hovedet, at kød og dermed husdyr og særligt koen er blevet den politisk ukorrekte syndebuk. Før vi kaster håndklædet i ringen, er det godt at huske på, at koen har været uløseligt forbundet med vores fødevareforsyning og forsyningssikkerheden gennem mere end 4000 års dansk historie. Koen har en formidabel evne til at udnytte, hvad vi mennesker ikke kan spise, til at skabe frugtbarhed og være rygraden i et sundt og velfungerende landbrugssystem. Vi ønsker ikke bare at sikre klodens og menneskets fremtid, men så sandelig også dyrenes. Dyr passet ordentligt kan have et bedre liv end deres vilde frænder. Vi fjerner ikke dyrenes indflydelse på klimaet, fordi vi udfaser koen. Aldrig har der været så meget hjortevildt.

H Å N D VÆ R K

Hvor der omkring 1950 var 1½ mio. malkekøer, er vi i dag snart nede på ca. ½ mio. Koen spillede dengang en helt afgørende rolle på samtlige landbrug i at skabe et meget frugtbart sædskifte med kløvergræsmarker i omdriften og med intensiv udnyttelse af egnens vedvarende enge. Møget og ajlen skabte basis ikke alene for kornet men også for de produktive rodfrugter (foder- og kålroer) og for havebruget. Med specialiseringen og industrialiseringen er koens rolle ændret, og landbruget er samtidig blevet dybt afhængigt af udefra kommende, energikrævende input. Ser vi ind i fremtiden, så må vi forvente en ligeså dramatisk forandring, hvor den overordnede faktor kommer til at handle om naturbeskyttelse og at reducere forbruget og

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

dermed fremstillingen af animalske produkter. Kvæget skal i økologisk forstand forstås som landbrugets erstatning for naturens store græsædere. Modsat den konventionelle tænkning så skal drøvtyggerne i langt højere grad leve af grovfoder. Dyrene selv skal avlsmæssigt tilpasses bedre til at leve af det, de er skabt til nemlig græs og løv. Og kvæget kan med udtrykket ’eng er agers moder’ føre næringsstoffer den rigtige vej tilbage og medvirke til at sikre forsyningssikkerhed, økonomi og naturbeskyttelse af arealer, der skal udtages. Denne økologiske tilgang er formentlig på ingen måde i modstrid med at udvikle et landbrug, som ikke bare er langt mere klimavenligt end i dag, men som endda kan blive klimaneutralt som fastlagt af EU allerede i 2050.

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Det er imidlertid et budskab, der er svært at kommunikere. Og skal vi som økologer lykkes, skal vi skabe konkrete faglige modeller for kvægets økologiske fremtid bygget på den nødvendige faglige pondus. Og så skal vi skabe en historiefortælling, der sikrer den brede forståelse og brobygning mellem land og by. Vi kan og skal som økologer repræsentere en enkel form for klogskab parret med sund fornuft, der tør sige at køerne spiller en vigtig rolle, samtidig med at vi skal sige, at vi skal spise langt mere grønt. Det er foreningens ønske at starte diskussionen om en klimamodel, der kan sikre løsninger og handlekraft i landbruget. Vi skal ikke sidde og vente men tage fat på det, der kan gøres med eksisterende viden. Og så skal der selvsagt genereres ny viden på basis af den økologiske tilgang. Og parret med effektive politiske tiltag skal der skabes den ny vej til at sikre forsyningssikkerheden med fremtidens bæredygtige, økologiske landbrug. Og koens fremtid er økologisk. Alt andet er naturstridigt.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION SIDE 4-11 To generationer bytter roller

Niels Erik Nilsson og Thomas Malmkjær har startet et generationsskifte, der skridt for skridt skal ende med, at de har byttet roller.

”Bæredygtighed bør indgå i forretningsplanen”

Vækstfonden har i år hjulpet 14 nye landmænd i gang - og yderligere 25 er på vej. 60 agrarøkonomstuderende fra seks landbrugsskoler blev snakket i gang og inspireret til at skrive opgaven ’I gang for 1 million’.

Økologisk jordbrugsfond har været på opkøb

1. februar i år begyndte Dansk Økojord a/s at opkøbe landbrugsejendomme. Selskabet ejer nu fire landbrugsejendomme, som er lejet ud til økologiske landmænd.

Hvem skal eje fremtidens landbrug?

Generationsskiftet i dansk landbrug presser sig på. Gennemsnitsalderen er høj på gårdene, som i løbet af den sidste generation til gengæld er vokset i størrelse og til en værdi, meget få unge landmænd kan betale. Udfordringerne blev diskuteret på et møde i Halkær 20. november.

Unge landmænd får ny eliteuddannelse Vejen til eget landbrug er brolagt med gode idéer

Medio november inviterede Økologisk Landsforening unge landmænd, som gerne vil være selvstændige, til inspirationsmøde.

Messe banede vej for generationsskifte

Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog udstillede i marts på Foodexpo, hvor de dels præsenterede deres produkter fra Krogagergård, og dels var på udkig efter købere til gårdens gårdbutik.

MARK & STALD SIDE 14-23 + BAGSIDEN

POLITIK & UDVIKLING SIDE 12-13

Køer og kalve er sammen i Holland

Grøntsagskursus for små avlere

På omtrent 45 hollandske malkekvægsbedrifter har man gjort det til en rutine at lade køerne passe deres egne kalve i kortere eller længere tid efter råmælksperioden.

De to sidste kurser i en række af grøntsagskurser, som Økologisk Landsforening har gennemført i 2018, blev holdt i løbet af november.

Robotterne vil ind på markerne

Mens malkerobotterne er på vej ud af de danske malkestalde, er markrobotterne på vej ind på markerne.

Når ØkologiRådgivning Danmark i januar inviterer til faglige møder rundt i landet, er det med et målrettet sigte: økologer skal være fremme i gummistøvlen.

Nye normtal fra økologiske svin

Naturklummen:

Udfasning af afgrænsede bede forlænges Træer sænker flæskestegens klimaaftryk

Træer i søernes farefolde er gode for dyrene, miljøet og klimaet, men det skal være lettere for landmændene at praktisere uden at komme i karambolage med EU’s landbrusgsstøtteregler.

Puglisi slår bro mellem land og by

På Farms of Ideas henter kokkene fra Puglisis fire restauranter selv de friske råvarer, som de tilbereder og servere for gæsterne samme aften.

Pasteuriseret udsæd vinder frem

Metoden anvendes indtil videre specielt til udsæd af cerealier, men også til frø af andre afgrøder. Behandlingen markedsføres som ’Thermoseed’.

Next Step – vær klar til fremtiden

Fremtidens landmænd er naturforvaltere

Nyt fra ICROFS:

Økonomien i produktion af økologisk svinekød fodret med græsprotein

Produktion af grovfoder

Søren Just i Vorgod Barde ved Herning tænker den specialiserede planteavl og flere kornafgrøder mere og mere ind i sin bedrift. Og fra forædlingssiden er der stor fokus på udvikling af sunde og konkurrencestærke sorter til landbruget.

Nyt fra ICROFS:

Proteiner skal fremover komme fra Danmark

Virksomheder og forskningsinstitutioner samarbejder nu om at udvikle dansk bæredygtig protein til bl.a. foder og fødevarer. Det skal mindske sojaimporten.

”Trends skal man lade være med at kæmpe imod”

Fødevarerne skal produceres mere bæredygtigt, og emballagen skal nytænkes. Det var nogle af hovedpointerne, da branchefolk og politikere mødtes til en konference om fremtidens fødevareproduktion

Økologer lancerer ny klimamodel for landbruget

Regeringen har med sit klimaudspil udskudt klimahandling i landbruget, mener Økologisk Landsforening og opfordrer til, at landbruget nu selv tager bolden op. Som optakt til dette spiller Økologisk Landsforening ud med et bud på en ny model for klimaomstilling: Balanceret Klimaregnskab

Økologien har taget næste skridt på vejen mod et løft

Besøg okologisk.nu – vores nye webmedie, som dagligt giver dig nyheder og aktuel viden om økologiens udvikling. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbreve.

Kløvergræs kan udskifte en del af det traditionelle foderprotein til slagtekyllinger Bæredygtigheden i at fodre med økologisk græsprotein

MAD & MARKED SIDE 24-25

Fagligt talt: Mobile huse og økologiregler

Finsk afsætningssucces kommer til Danmark

Uanmeldte kontrolbesøg er mange penge værd for økologien Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har været på anmeldt økologikontrol på Strandegård syd for Fakse.

I Finland har REKO-ringe skabt et håb for afsætning af lokale fødevarer, og stifter og landmand Thomas Snellman anslår, at den direkte handel mellem forbruger og landmand – efter fire år – udgør en estimeret omsætning på 30 mio. euro.

Forbrugerne jagter oplevelser

Størstedelen af forbrugerne besøger fødevaremarkedet for at se og smage regionale fødevarer og for at blive inspireret, mens mødet med primærproducenterne er mindre vigtigt for dem.

Gårdsalg skal kopiere Bilka

Landets gårdbutikker får snart adgang til en ny platform, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt for forbrugerne at købe varer direkte fra gården.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

30. november 2018 nr. 639

Niels Erik Nilsson og Thomas Malmkjær har fundet en vej til et generationsskifte, som de begge ser store fordele ved.

To generationer bytter roller Niels Erik Nilsson og Thomas Malmkjær har startet et generationsskifte, der skridt for skridt skal ende med, at de har byttet roller NÆSTE GENERATION

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I en alder af 55 år er Niels Erik Nilsson, der har en økologisk mælkeproduktion i Fjelstervang sydvest for Herning, i fuld gang med at sikre sig, at han om en halv snes år har mulighed for at trappe sit arbejdsliv ned. - Jeg købte ’Bjerregård’ i 1991, og i 1995 lagde vi om til økologisk produktion. Vi leverer til Thise, og har specialiseret os i at levere A2-mælk, fortæller Niels Erik Nilsson. I oktober 2013 købte Niels Erik Nilsson naboejendommen, ’Lillelund’, som også havde været økologisk kvæggård; men som var overtaget af kreditforeningen. - Jeg købte mest for jordens skyld. Alt inventar og alle maskiner var væk, og planen var, at der kunne gå kvier og kødkvæg på gården. I 2013 var Niels Erik Nilsson bestyrelsesformand for Thise, og da ikke mindre end 10 leverandører i december 2013 meldte sig ud af mejeriet - hvoraf fire meldte sig ud

på én gang - tog Niels Erik Nilsson dagen efter snakken med Thomas Malmkjær, da han kiggede forbi Bjerregård, om de eventuelt skulle give sig til at malke på Lillelund. Mejeriet skulle jo have noget mælk. Og inden et år var staldene på Lillelund fyldt med 125 drægtige kvier, som begyndte at kælve omkring 1. maj 2015. Generationsskiftet Thomas Malmkjær er vokset op på en nabogård i Fjelstervang, og han har arbejdet på ’Bjerregård’ i en årrække. I år er han blevet 30, og det har været en vigtig milepæl for den unge landmand. Niels Erik Nilsson havde nemlig lovet, at inden Thomas Malmkjær fyldte 30, skulle de have en aftale på plads for det generationsskifte, de begge kunne se som en mulighed. - 1. januar i år købte Thomas ’Lillelund’ af mig. Det er mine køer, der går på gården, og løsøret er også mit; men jeg har forpagtet stalden af Thomas. Han er ansat af mig og som driftsleder, og derudover avler han foder, som han sælger til mig. Afregningen på de ydelser - foder, gylle og mælk - vi handler indbyrdes, foregår efter de samme principper, som i et IS, fortæller Niels Erik Nilsson. Om fem år skal generationsskiftet tage en ny udvikling. Til den tid skal Thomas Malmkjær overtage alt løsøret

og køerne på begge gårde fra Niels Erik Nilsson, samtidig med at Thomas Malmkjær forpagter jord og bygninger på ’Bjerregård’ af Niels Erik Nilsson. 1. januar 2028 afsluttes generationsskiftet, og Thomas Malmkjær køber ’Bjerregård’ af Niels Erik Nilsson. Omvendt sharemilker Fordelen ved dette ejerskifte er, at Thomas Malmkjær har mulighed for allerede nu at afskrive på bygninger og jord, hvis driften giver overskud. Ejede han kun dyrene, som i en traditionel sharemilker-løsning, ville et overskud fra driften ikke kunne afskrives, men ville blive beskattet. I stedet har Thomas Malmkjær nu mulighed for at lave en opsparing, så han står bedre, når han skal finansiere købet af ’Bjerregård’ om ni år. - Jeg har arbejdet på ’Bjerregård’ siden 2014, og banken kan se, hvad jeg kan. Samtidig kender banken Niels Erik, hvilket også er en stor fordel. For tror Niels Erik på mig, så er det lettere at få banken med, siger Thomas Malmkjær. Hans erfaring er, at hvis man som ung landmand har styr på tallene, kan forklare, hvad man vil, og derudover holder, hvad man lover, så går samarbejdet med banken noget lettere, når der skal søges om et lån. Exit-strategi for en god plan For Niels Erik Nilsson er der ud over

ønsket om at have en plan for et kommende generationsskifte også et ønske om til enhver tid at have stabil arbejdskraft på gården, som kan sikre, at driften kører - hver dag - og i fremtiden. - Ellers skal jeg jo have en afviklingsstrategi, siger Niels Erik Nilsson. Afviklingsstrategien på de to gårde - som faktisk i dag er fire gårde, da både Niels Erik Nilsson og Thomas Malmkjær i år har købt en ny gård hver - handler ikke om, hvordan produktionen skal afvikles; men om hvad der skal ske, hvis de to landmænd en dag ikke er enige om, hvordan samarbejdet skal være. - Bliver vi uenige, har vi vores gårde hver især, og så deler vi køerne, siger Niels Erik Nilsson. Thomas Malmkjær supplerer: - I den aftale, vi har lavet, er der ikke skrevet nogen priser ind. For ydelserne - mælk, foder og gylle - tager vi udgangspunkt i markedspriserne. Og med hensyn til prisen på ’Bjerregård’ 1. januar 2028, så er det helt umuligt at forudsige den i dag. Jordpriserne har været præget af store udsving, og de kan blive afgørende for, om generationsskiftet rent faktisk går efter planen. - Hvis jordprisen til den tid er 50.000 kr. pr. ha, vil Niels Erik nok ikke sælge - og er den 250.000 kr. pr. ha, har jeg nok ikke råd til at

købe. Ender det sådan, kan vi jo altid fortsætte samarbejdet efter den model, vi kører i dag, siger Thomas Malmkjær. Vigtigt at tjene penge fra dag et Thomas Malmkjær afsluttede i 2010 sin uddannelse som agrarøkonom, og målet har hele tiden været egen gård. - Hvis ikke jeg sammen med Niels Erik havde fundet denne her løsning, var det nok endt med, at jeg havde købt en nødlidende gård; men det kan være et sats, for man ved ikke, hvad man køber. Der kan være en hund begravet, som man ikke kender til, når man køber. Det kan blive dyrt, og det er vigtigt, at man kan tjene penge fra dag et. Spørgsmålet er også, om jeg havde kunnet få banken med på et gårdkøb, hvis jeg ikke havde haft Niels Erik ved min side, siger Thomas Malmkjær. Niels Erik Nilsson supplerer: - Siger banken nej, kan man som ung landmand jo prøve at låne pengene i Vækstfonden; men det er en dyr løsning. Og på en måde kan man sige, at jeg agerer vækstfond for Thomas. - De 3-4 pct., det koster ekstra at låne i Vækstfonden, kan ødelægge enhver forretning. Det er en kunst at få sin gård finansieret; men jeg er glad for den løsning, vi har fundet. Jeg kender Niels Erik - og er der en

TEMA: NÆSTE GENERATION hund begravet, kender jeg også den, siger Thomas Malmkjær. Tager det stille og roligt Inden aftalen om samarbejdet faldt på plads, var den talt grundigt igennem, og begge parters rådgivere havde også været inde over aftalen. - I dag er det mig, der mest tager mig af de administrative opgaver på gårdene, men Thomas kommer mere og mere ind over denne opgave også. Og om fire år, når vi bytter, så regner jeg med, at det er Thomas, der styrer den del, siger Niels Erik Nilsson. Når der skal investeres i maskiner, når der skal købes foder etc., så aftales det mellem de to landmænd, hvad, hvornår, hvor dyrt og hvor meget der skal købes. Men er det en pakke skruer, der skal købes, så er det under bagatelgrænsen, og den, der mangler skruerne. køber dem. - Vi har to regnskaber, men når året er omme, og regnskaberne skal gøres op, så kører dette samarbejde som ethvert andet IS eller ApS, siger Thomas Malmkjær. Niels Erik Nielsson får det sidste ord: - Takket være vores samarbejde har vi begge større frihed, end vi ellers ville have. Så længe der bare er én af os i nærheden, kan den anden godt tage på ferie. Det er en stor fordel. Og så er vi enige om, hvor vi skal hen. Det er også en fordel. Og herfra tager vi det så stille og roligt.

30. november 2018 nr. 639

“

Hvis ikke jeg sammen med Niels Erik havde fundet denne her løsning, var det nok endt med, at jeg havde købt en nødlidende gård; men det kan være et sats, for man ved ikke, hvad man køber. Der kan være en hund begravet, som man ikke kender til, når man køber. Thomas Malmkjær

Lillelund:

►►90 ha ►►125 jerseykøer ►►leverer til Thise ►►Thomas Malmkjær ejer bygningerne og jorden. ►►Niels Erik Nilsson ejer køerne og løsøret i staldene, som han forpagter af Thomas Malmkjær.

Bjerregård

ØKOLOGISK LANDBRUG

Bliv mentor for en ung kollega Er du en engageret og erfaren økologisk landmand? Har du lyst og overskud til at hjælpe andre videre fagligt og personligt? Vi søger økologiske landmænd til et mentorkorps, der kan bistå unge, økologiske landmænd med sparring og praktiske råd i etableringsfasen. Du får et mentorkursus, samt hel eller delvis økonomisk dækning for den tid, du bruger som mentor. Opgavernes omfang og indhold aftales individuelt i hvert enkelt tilfælde. • Vi søger mentorer inden for alle økologiske driftsgrene. • Vi søger mentorer med viden om forretningsudvikling. Læs mere på www.okologi.dk/mentor og tilmeld dig. KONTAKT Jens Peter Hermansen Mail: jph@okologi.dk Mobil: 6197 4910

Peder Bligaard Mail: pb@okologi.dk Mobil: 2042 4574

►►220 ha ►►210 jerseykøer type A2 ►►leverer til Thise ►►Niels Erik Nilsson ejer jorden, bygningerne, løsøret og køerne. ►►Thomas Malmkjær er ansat hos Niels Erik Nilsson.

Ny kurs for din bedrift Du har et landbrug, økologisk eller konventionelt, som f.eks. skal generationsskiftes, eller hvor udviklingsmulighederne i nuværende produktion er udtømt. Der er brug for at sætte en ny kurs for at blive eller forblive økonomisk og økologisk bæredygtigt. Men hvordan gør du? ØKOLOGISK LANDSFORENING TILBYDER GRATIS KONSULENTHJÆLP TIL PROCESSEN For at deltage skal du ønske forandring, afsætte den nødvendige tid og stille data for bedriftens produktion og økonomi til rådighed for projektet og de kompetente rådgivere. Rådgivningsforløbet er gratis og forventes gennemført i et intensivt forløb på 1-2 måneder fra første møde til udviklingsrapporten foreligger. Læs mere om mulighederne på www.okologi.dk/ny-kurs og meld dig til projektet eller ring til os. KONTAKT Jens Peter Hermansen Mail: jph@okologi.dk Mobil: 6197 4910

Peder Bligaard Mail: pb@okologi.dk Mobil: 2042 4574

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

30. november 2018 nr. 639

”Bæredygtighed bør indgå i forretningsplanen” Vækstfonden har i år hjulpet 14 nye landmænd i gang - og yderligere 25 er på vej. 60 agrarøkonomstuderende fra seks landbrugsskoler blev snakket i gang og inspireret til at skrive opgaven ’I gang for 1 million’ NÆSTE GENERATION

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT 1. november var der fuldt hus hos Cold Hand Winery ved Randers, da 60 agrarøkonomstudernde fra seks landbrugsskoler sammen med deres lærere var til inspirationsdag, inden de skulle i gang med at skrive opgaven ’I gang for 1 million’. Opgaven, der er udviklet af Økologisk Landsforening, indgår som en del af skolernes pensum på uddannelsen til agrarøkonom. De studerende skal alene eller i grupper udvikle en idé, der kan realiseres med en startkapital på 1 million kroner eller mindre. På inspirationsdagen mødte de studerende oplægsholdere, der kunne inspirere - blandt andre kokken Claus Holm, der opfordrede de studerende til at gå ud og bygge bondegårdstempler, som pendent til kokkenes madtempler. Jakob Autzen fra Vækstfonden var også blandt inspiratorerne: - Lønsomhed er vigtigere end bæredygtighed, når vi skal vurdere en ansøgning; men vi forventer samtidig, at bæredygtighed indgår i forretningsplanen, for bæredygtighed bliver et must i fremtiden, sagde Jakob Autzen og fortsatte: - Vi accepterer også, at afkastet i planen er lavere, hvis årsagen er, at man har satset på dyrevelfærd og gode arbejdsforhold for medarbejderne. Morten Korch ØKOLOGISK LANDBRUG talte med en række elever om de idéer, de vil byde ind med i konkurrencen. - Forbrugerne efterlyser landbrugsprodukter, der er produceret i rammer à la Morten Korch - og er det dét, forbrugerne ønsker, så er det dét, man skal levere, hvis man vil være sikker på at kunne afsætte sine produkter, fortalte Annie Jensen fra Nordjyllands Landbrugsskole. Hun har flere idéer i støbeskeen, men hun overvejer at lave et projekt, der beskriver et alsidigt landbrug

med egen gårdbutik og lokal afsætning. - Der er stor interesse for, hvor maden kommer fra, og det lokale vinder frem, og jeg vil lægge mere vægt på, at produktionen er lokal end på, om den er konventionel eller økologisk - måske lander jeg et sted midt imellem, sagde Annie Jensen. Når hun en dag er færdiguddannet, vil hun satse på at få et konsulentjob - og meget gerne suppleret med et landbrug på fritidsbasis. Hun er glad for opgaven. - I forbindelse med I gang for 1 million er vi nødt til at tage stilling til ting, som vi ikke tænker så meget over i hverdagen, sagde Annie Jensen. Hun glæder sig også over, at dommerne i konkurrencen kommer fra den virkelige verden. - Så kan man jo også få lidt modspil til sin opgavebesvarelse, hvis den afspejler, at vi mangler erfaring, siger Annie Jensen.

“

Forbrugerne efterlyser landbrugsprodukter, der er produceret i rammer à la Morten Korch - og er det dét, forbrugerne ønsker, så er det dét, man skal leverer.

Annie Jensen, Nordjyllands Landbrugsskole

Økologisk fjerkræ Mens Annie Jensen ikke var helt sikker på, at økologisk produktion er hendes drømmescenarie, er Tony Larsen fra Jordbrugets Landbrugscenter ikke i tvivl: - Jeg vil lave en opgavebesvarelse, der beskriver en produktion af økologiske ænder og gæs i sommerhalvåret. Uanset om projektet får anerkendelse i konkurrencen, er Tony Larsen allerede godt på vej til at realisere det koncept, han vil beskrive i opgaven.

- Jeg har adgang til et tomt maskinhus, hvori jeg kan opsætte varmelamper, og som fjerkræet kan gå i, indtil de er klar til at komme på græs. Den omlagte jord, hvor de skal græsse, vil jeg leje af en økologisk landmand, sagde Tony Larsen. Han har tidligere arbejdet med fjerkræ; men i løbet af sin uddannelse har han været i praktik hos mælkeproducenter, hvoraf den ene var økolog. Mælk fra landbrugsskolen Fire studerende fra Gråsten Landbrugsskole, Jacob Hollender, Jesper Hansen, Søren Johansen og Markus Riis, er allerede i fuld gang med at realisere det projekt, de overvejer at indlevere som deres bidrag i konkurrencen. På landbrugsskolen er der mælkeproduktion, og køerne malkes i robot. - Vi vil hver uge købe 150 liter af mælken fra stalden. Det meste skal sælges til skolens køkken; men resten vil vi sælge direkte til forbrugerne, som selv skal komme forbi med emballage og stort set tappe mælken direkte fra robotten ned i emballagen, fortalte Jesper Hansen, der er formand for det andelsselskab, de studerende har etableret, og som skal stå for driften af ’mejeriet’. Bestyrelsen i andelsselskabet består ud over eleverne også af en etableret landmand fra lokalområdet. Etableringsomkostningerne kan holdes under en milllion kr. - Vi skal primært bruge penge til indkøb af et pasteuriseringsanlæg, sagde Jesper Hansen. Han forventer, at anlægget vil lægge beslag på ½ mio. kr. Derudover skal der bruges penge til markedsføring. - Vi satser på, at lokale borgere, besøgende på landbrugsskolen og lokale børnehaver og folkeskoler vil benytte sig af muligheden for at købe uhomogeniseret mælk med en naturlig fedtprocent på ca. 4 direkte fra vores mælkeudsalg, fortalte Jesper Hansen.

Frugtformidlingen fortalte om den mad, de studerende fik serveret på inspirationsdagen.

Fire studerende fra Gråsten Landbrugsskole, som vil sælge mælk fra skolen. Fra venstre: Jacob Hollender, Markus Riis, Søren Johansen og Jesper Hansen.

Annie Jensen fra Lundbæk Landbrugsskole vil satse på alsidigt landbrug med direkte salg.

Tony Larsen fra Jordbrugets Uddannelsescenter vil producere økologiske ænder og gæs.

I gang for 1 million Seks landbrugsskoler: Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Landbrugsskolen Sjælland, Bygholm Landbrugsskole, Gråsten Landbrugsskole, Nordjyllands Landbrugsskole og Agroskolen, Hammerum - samarbejder med Økologisk Landsforening, ØL, om konkurrencen ’I gang for 1 million’. I perioden fra 1. november til 7. december arbejder agrarøkonomholdene på landbrugsskolerne med forretningsudvikling med det udgangspunkt, at den forretning de beskriver i deres opgave, skal kunne etableres for 1 mio. kr. eller derunder. De studerende vælger selv, hvilken produktion de vil beskrive i opgaveløsningen; men målet med opgaven er, at de skal koble deres egne erfaringer med den inspiration, ØL og landbrugsskolerne supplerer med i undervisningen. Forretningsplanen skal afdække alle væsentlige forhold. De skal gen-

nemtænkes, planlægges og belyses. Og i princippet skal de kunne tages med i banken og danne grundlaget for en låneansøgning. De tre bedste får legat Projektet er tilpasset bekendtgørelsen i uddannelsen og bidrager til at opfylde kravene til undervisningen i tre fag: Virksomhedsudvikling, Strategisk virksomhedsledelse og personlig lederudvikling samt Landbrugets økonomi og finansiering. Elevernes opgaver bedømmes først af deres lærere. Derefter sendes alle besvarelser til et dommerpanel, nedsat af ØL. De tre bedste projekter belønnes med et legat à 10.000 kr. Vinderne offentliggøres i forbindelse med. ØL’s generalforsamling 8. marts 2018. Legaterne er sponseret af Nordea og Danish Agro. ib@okologi.dk

TEMA: NÆSTE GENERATION

30. november 2018 nr. 639

Økologisk jordbrugsfond har været på opkøb 1. februar i år begyndte Dansk Økojord a/s at opkøbe landbrugsejendomme. Selskabet ejer nu fire landbrugsejendomme, som er lejet ud til økologiske landmænd NÆSTE GENERATION AF IRENE BRANDT

- Hvis der kommer et ungt menneske, der har kig på en ejendom, går vi i dialog om køb af ejendommen. Og ender det med at vi køber ejendommen, laver vi en forpagtningsaftale, med den unge landmand, fortalte Kim Qvist, der er direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DØJ, i fobindelse med mødet om generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på, som DSL havde arrangeret på Halkær Kro 20. november. (Se artiklen fra mødet side 8). Forpagter man en gård hos Dansk Økojord a/s forpligter man sig på fllere områder. Gårdens skal drives økologisk; men derudover skal man efterleve selskabets krav om en indsats på ejendommen til gavn for vildt og natur, man skal arbejde med klimatiltag og sidst men ikke mindst

skal man nedsætte et gårdråd, som kan følge gården og dens udvikling. Køber helst jord - Når vi køber en ejendom, foretrækker vi, at vi kun køber jorden. Den unge landmand kan købe bygningerne og eventuelt et mindre areal. Det betyder, at den unge ikke behøver at flytte fra ejendommen, hvis vedkommende ikke længere ønsker at forpagte jorden. Samtidig giver det os flere penge til at købe jord for, forklarede Kim Qvist. Selskabet har købt et mindre landbrug på 7 ha ved Kongensbro, som dels skal tjene som demonstrationsbrug for organisationer, konsulenter og forskere ,der kan sætte projekter i gang, som kan vise, hvordan økologi kan spille sammen med en indsats for natur, miljø og klima. Og dels skal være domicilgård for de jordarealer uden bygninger Dansk Økojord a/s opkøber. Det betyder, at der kan erhverves jord overalt i Dan-

►►DØJ ejer pr. 1. januar 2019 fire ejendomme og endnu flere er på vej. ►►Dansk Økojord har pr. 1 januar 2019 investeret i 164 hektar.

mark, hvor jorden lægges til domicilejendommen og derved opretholdes både landbrugspligt og bopælspligt. Det har den positive konsekvens, at der kan anvendes flere midler på jordkøb i stedet for alt for mange driftsbygninger. Lav leje giver god forretning - Vi har lagt os fast på en rentebetaling på 4,5 pct. af det beløb, der er investeret i jorden, og en leje på baggrund af afskrivninger på 5 pct. af bygningsmassen og 10 pct. på inventar, forklarede Kim Qvist og fortsatte: - Men vi giver ikke 200.000 kr. pr. ha; for vi er meget optaget af at få en ordentlig pris, så den unge landmand kan få en forretning op at stå

Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, og Dansk Økojord a/s

ØKOLOGISK LANDBRUG

Her kan du finde en samarbejdspartner Det Samfundsnyttige Landbrug står bag hjemmesiden www.økomødestedet.dk, hvor man kan søge og finde en samarbejdspartner til sin landbrugsdrift

begge parter. Man kan enten selv oprettet en annonce - eller finde en ny samarbejdspartner, der allerede selv har oprettet en annoce.

NÆSTE GENERATION: På Økomødestedet.dk kan man søge en samarbejdspartner til sit landbrug, en praktikant eller en praktikvært, en investor eller et investeringsprojekt, et driftsfællesskab eller én at inddrage i gårdens generationsskifte. hjemmesiden samler annoncer med forespørgsler i flere kategorier, så man kan få det bedst mulige overblik. Mulighederne er mange, og der er gode chancer for at finde et udbytterigt match, der er til gavn for

Lige i øjeblikket er der 17 annoncer på hjemmesiden fordelt på følgende kategorier: ►►Arbejdskraft søges/tilbydes ►►Delelandbrug ►►Generationsskifte ►►Investeringsmuligheder ►►Samarbejde mellem produktioner ►►Til leje og salg

Læs mere her: www.økomødestedet.dk ib@okologi.dk

Professionel rådgivning

Bliv klar til at give nøglerne til mejetærskeren videre til næste generation Du ved, hvad det vil sige at arbejde hårdt. Men det ved du også, at næste generation gør.

Hos LandboNord har vi ydet professionel rådgivning til danske landmænd gennem generationer. Vi har specialiseret os i, at hjælpe landmænd som dig godt videre – så både du og næste generation får det mest optimale ud af dit arbejde.

LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk

Jens Chr. Obel Chefrådgiver Generationsskifte og skat

Ring til Jens Chr. O bel og få en ufor pligtende snak om d ine mulighede r.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

30. november 2018 nr. 639

Hvem skal eje fremtidens landbrug? Generationsskiftet i dansk landbrug presser sig på. Gennemsnitsalderen er høj på gårdene, som i løbet af den sidste generation til gengæld er vokset i størrelse og til en værdi, meget få unge landmænd kan betale. Udfordringerne blev diskuteret på et møde i Halkær 20. november NÆSTE GENERATION AF IRENE BRANDT

- På landbrugsskolerne er det i dag kun de studerende, der skal overtage forældrenes gård, der tror på, at de en dag kommer til at eje deres egen jord, fortalte projektleder Lone Andreasen fra Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL, på mødet om generationsskifte og nye måder for landmænd at etablere sig på, som DSL havde arrangeret på Halkær Kro 20. november. DSL er et projekt i Økologisk Landsforening, som har fået støtte fra Villum Fonden; men på mødet havde DSL inviteret LandboNord og AgriNord, Nordjyllands Landbrugsskole samt formændene i LandboUngdoms regioner i Ålborg og Vendsyssel til at være med bag mødet. Kom i gang som ung Lone Andreasen fortalte om to unge landmænd, Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard, der er gået i samarbejde med en etableret landmand, Kurt Jessen. De startede en økologisk kyllingeproduktion i en stald, som Kurt Jessen ombyggede til formålet. Siden har de to unge landmænd overtaget driften på begge gårde, som de lejer af Kurt Jessen, der nu er ansat hos de unge, der har etableret sig i to selskaber Dalsgaard & Barsøe I/S samt Dalsgaard & Barsøe Agro I/S. Generationsskiftet på Krogagergård, (se artikel side 10) er et andet eksempel på et glidende generationsskifte, som Lone Andreasen fremhævede på mødet. - Et delelandbrug kan bane vej for et generationsskifte; men udfordringen er at få de etablerede landmænd til at invitere de unge landmænd ind på gårdene i et delelandbrug, sagde Lone Andreasen. Sharemilker i lejet stald Bundgård Sharemilker er et eksempel på en landmand, Per Bundgård, der måske ikke er på vej på pension, men som gerne vil invitere unge landmænd ind på sin gård og etablere sig med en produktion i en tom stald eller til at dyrke grøntsager i gårdens sædskifte. Bjarne Kjærgaard, der er kvæg-

Preben Drastrups landbrugsejendom skal overgå til en familiefond, som hans børn skal eje. Han forventer ikke, de kommer til at dyrke jorden, men de kan leje den ud til en ung landmand, der gerne vil i gang som selvstændig; men som ikke kan købe en gård. Foto: Irene Brandt. rådgiver ved LandboNord, fortalte om samarbejdet, som er blevet realiseret i DSL’s regi. - Sammen med DSL hjalp vi Per Bundgård og de to unge sharemilkere - hvoraf den ene nu er trådt ud af samarbejdet - med at finde en aftale for samarbejdet, som begge parter er tilfredse med, sagde Bjarne Kjærgaard. Han fortsatte: - Der er aftalt en fast pris for staldlejen. Per Bundgård leverer grovfoder til køerne, den unge sharemilker, Patrick Brosze Bertelsen, leverer dybstrøelse til planteavlen på gården; men prisen på grovfoderet følger mælkeprisen i en solidarisk model, hvor en lav mælkepris giver en lav afregning parterne imellem for grovfoderet - og omvendt. Sharemilkerne kunne etablere deres produktion med 150 jerseykøer og køb eller leasing af fuldfodervogn, traktor og minilæsser for 3 mio. kr. De betaler 300.000 kr. om året i leje for stalden. Udfordringer - Udfordringerne undervejs har blandt andet været, at 90 pct. af køerne i besætning var 1. gangs køer, da malkningen startede i 2016.

“

Samtidig var der udlagt for lidt græsning året før, og der var mangel på grovfoder af en god kvalitet. I dag går det lidt bedre. Der har været mange kælvninger her i 4. kvartal; men der er stadig mangel på grovfoder af god kvalitet. Til gengæld er der anlagt mange nye græsmarker i år, sagde Bjarne Kjærgaard. Han anbefaler, at andre landmænd, der overvejer at lave en sharemilker-model på deres gård, starter med at ansætte den unge landmand som fodermester. - Hvis kemien er god, kan næste trin så være at finde en bank, der kan tænke ud af kassen. Og så er det en god idé, hvis der allerede er køer på gården. Patrick Brosze Bertelsen fik den sværeste opstart overhovedet, for de to unge startede i en tom stald, sagde Bjarne Kjærgaard. Der er også fordele Han fremhævede også fordelene i en sharemilker-model: - Den unge landmand kan koncentrere sig om at passe sine køer. Og den unge kan komme i gang som selvstændig landmand for en forholdsvis lille investering. Det betyder, at der hurtigt kan laves en for-

Vi er nødt til at lære de unge, hvordan de skal gøre. Og de skal ikke gøre som de fleste. I stedet skal de gøre som de fire landmænd, jeg kender, som betaler topskat. De har hver mellem 35 og 45 malkekøer.

Preben Drastrup.

nuftig indtjening, og dermed får den unge gode muligheder for at spare penge op til en dag selv at købe en ejendom, sagde Bjarne Kjærgaard og tilføjede: - Men er det en økologisk gård, der laver en sharemilker-model, så er der lige et ekstra område, der kræver lidt opmærksomhed. Det er Per Bundgård, der leverer grovfoderet til Patrick Brosze Bertelsen. I praksis betyder det, at den unge kan blive knaldet i økologikontrollen for fejl, som Per Bundgård har lavet. Familiefond skal overtage To lokale landmænd, Preben Drastrup og Eskil Romme, fortalte på gruppearbejdet om generationsskifte, at de begge har besluttet sig til, at deres ejendomme skal overdrages til en familiefond, som deres respektive børn skal eje. - Det giver muligheder for, at ét af mine børn kan bo på gården og betale leje til de andre. Hun vil nok ikke dyrke jorden, men så kan familiefonden leje driftsbygninger og/eller jord ud til en landmand, der kan drive jorden, forklarede Eskil Romme. Preben Drastrup, der har rundet 60, var kritisk over for sin egen generations fokus på hele tiden at producere mere, hvilket, han ikke synes, har været en særlig stor succes for hverken landmænd eller landbruget i Danmark. - Vi er nødt til at lære de unge, hvordan de skal gøre. Og de skal ikke gøre som de fleste. I stedet skal de gøre som de fire landmænd, jeg kender, som betaler topskat. De har hver mellem 35 og 45 malkekøer, sagde Preben Drastrup.

Grundbetalingen forsvinder Hans Klemmensen fra Nibe er én af de unge landmænd, som lyttede med, da de ældre landmænd delte erfaringer ud. - Jeg vil meget gerne i gang med en blandet produktion af økologiske æg og grøntsager. Og jeg kunne godt tænke mig, at det skulle ske på den måde, at forbrugerne abonnerer på de grøntsager, jeg producerer, så produktionen er solgt, når jeg går i gang, sagde Hans Klemmensen. På sigt vil han gerne eje sin egen gård. - Men den skal ikke være på 100 ha. Jeg skal bare have jord nok til mine høns og grøntsager, sagde Hans Klemmensen. Han regner ikke med, at der om 20 år er grundbetaling fra EU til landbruget. - Jeg vil satse på de 3 pct. af forbrugerne, der er ligeglade med, hvad de betaler for en kvalitetsvare, og de skal komme til mig. Vi kan kombinere landbruget med andre indtægter - for eksempel fra bed & breakfast. Den store udfordring er, at jeg i dag får en fast løn ved at arbejde på en gård. Det giver en sikkerhed, som jeg ikke har garanti for, hvis jeg starter mit eget, sagde Hans Klemmensen. Han tilføjede: - Men jeg er meget glad for det arbejde, Økologisk Landsforening laver for at hjælpe de unge i gang. I gang for 1 million har været en øjenåbner for de studerende på agrarøkonomuddannelsen - både økologiske og de konventionelle. Ligesom kurserne og pjecerne, som Økologisk Landsforening laver, er meget inspirerende, sagde Hans Klemmensen.

TEMA: NÆSTE GENERATION

30. november 2018 nr. 639

”Det skal være attraktivt for vores unge at vælge en karriere i landbruget. Derfor har vi også brug for nogle uddannelser, der kan vise vejen”, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i forbindelse med lanceringen af et nyt talentprogram for unge landmænd. Foto: Irene Brandt.

Unge landmænd får ny eliteuddannelse Innovation og nye teknologier inden for præcisionslandbrug er omdrejningspunktet for et nyt uddannelsesforløb, der skal styrke talentudviklingen og udbrede innovative tiltag i landbruget Fra januar næste år får 20-25 udvalgte landmænd mulighed for at deltage i et nyt talentprogram, der skal udvikle deres lederevner og styrke deres kendskab til nye teknologier, bedre dataanvendelse og forretningsudvikling. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Den nye uddannelse skal desuden bidrage til en ny kultur for talentudvikling og videreuddannelse i landbruget og er ﬁnansieret af Miljø-

og Fødevareministeriet. - Det skal være attraktivt for vores unge at vælge en karriere i landbruget. Derfor har vi også brug for nogle uddannelser, der kan vise vejen. Dette talentprogram sigter efter ambitiøse yngre landmænd, der har opbygget lidt erfaring, men som også kan se nye vinkler på godt landmandsskab, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Deltagerne skal rustes til lederrollen i fremtidens landbrug, hvor den teknologiske udvikling giver nye muligheder for både at øge indtjeningen og mindske miljøpåvirkningen. Det gælder blandt andet nye præcisionsteknologier, der kan medvirke til, at gødning doseres mere målrettet. Sådanne tiltag er gode både for landmændenes økonomi og for miljøet. Det er VIA University College, der i partnerskab med videnscentret Seges, er udvalgt til at løse opgaven

Økologernes Advokat www.Økologernesadvokat.dk Bæredygtig juridisk rådgivning inden for blandt andet: • • • • •

Køb og salg af virksomhed Samarbejdsaftaler Ansættelse og afskedigelse Forpagtning Virksomhedsstruktur, herunder selskabsdannelser

• • • • •

Generationsskifte Fredning Planlovgivning Miljø Ekspropriation

Advokat Thomas Schioldan Sørensen yder med sin mangeårige erfaring og specialistviden rådgivning til økologiske landmænd, producenter og detailbutikker. Han har møderet for Højesteret og er partner hos Advokatfirmaet Rödstenen.

For en uforpligtende sparring eller drøftelse kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på: Tlf. 4242 2600 eller E-mail: ts@rodstenen.dk

www.Økologernesadvokat.dk

med at udvikle det nye talentprogram. Det nyslåede partnerskab er sat i gang med at forberede undervisningsforløbet, som forventes at løbe fra januar til oktober næste år. Direktør Louise Gade fra VIA Efter- og videreuddannelse, siger: - Mange moderne landmænd er allerede opkvaliﬁceret på kurser og ved foredrag. Det nye er, at talentprogrammet giver de deltagende landmænd en samlet og meget strategisk rettet efteruddannelse. Uddannelsesforløbet kombinerer dygtigt lederskab med de allerstørste udfordringer, dansk landbrug står overfor i forhold til forbrugerforståelse samt økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Deltagerne uddannes i innovation, nye teknologier og digitale forretningsmodeller og får naturligvis til slut et formelt papir på deres kompetenceudvikling. ib@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Kursus til nye landmænd Mange landbrug står over for generationsskifte. Det er svært for yngre kræfter at overtage et landbrug efter den traditionelle selvejermodel. Der er til gengæld et stort potentiale for de, der vil i gang med egen virksomhed inden for fødevareproduktion på lejebasis, i samarbejder og ved brug af dele-økonomiske modeller. Det Samfundsnyttige Landbrug tilbyder et kursusforløb, der kan hjælpe interesserede i gang med en ny landbrugsvirksomhed. Der er brug for, at landmænd kan og vil etablere nye robuste landbrugsvirksomheder. Robustheden skal sikre, at de nye landbrugsvirksomheder kan bidrage med løsninger på samfundets udfordringer vedrørende klimaet, biodiversiteten, næringsstofhusholdningen, forvaltningen af økosystemer og sociale arbejdssteder. I kursusforløbet præsenteres deltagerne for forskellige modeller for at starte nye landbrugsvirksomheder. De arbejder i kursusforløbet med deres egen virksomheds forretningsmodel, ﬁnder samarbejdspartnere og udvikler samar-

bejdet, lægger et 5-årigt driftsog finansieringsbudget samt udarbejder en handlingsplan med budget for opstarten. Allerhelst starter deltagerne deres virksomheder undervejs i kursusforløbet. Kursusforløbet består af ﬁre dage à ca. 5 timers møder fordelt over ca. 5 måneder efterår/vinter. Deltagerne har udviklingskonsulenter tilknyttet. Det forventes, at man arbejder med udviklingen af sin virksomhed imellem møderne, hvor man også kan aftale et besøg af udviklingskonsulenten. Man kan tilkøbe yderligere hjælp fra udviklingskonsulenterne. Netværksforløbet igangsættes, når der er fundet 7-10 deltagere. Kursusforløbet forventes at starte i efteråret 2018. Prisen vil være 10.000 kr. pr. virksomhed, ved ﬂere deltagere pr. virksomhed yderligere 2000 kr. pr. deltager. Er du interesseret? Henvend dig til Lone Andreasen på la@okologi.dk eller 20578899. ib@okologi.dk

Driftleder søges Vores driftleder har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en ny innovativ driftleder til vores økologiske skolelandbrug. Landbruget består af 65 hektar landbrugsjord, drivhuse, grøntsagsproduktion, staldsystemer, malkebesætning og en veldrevet gårdbutik. Fælles for vores produktioner er, at de er i mindre skala, mangeartede og alsidige. Skolen råder over et stort skolehjem og vores elever kommer fra hele Europa. Stillingen kræver fuld tilstedeværelse på skolen og vi stiller tjenestebolig til rådighed for den rette kandidat.

Kontakt forstander Morten Erbs på 4113 1060 for evt. spørgsmål til stillingen, og se den fulde stillingsannonce på www.kalo.dk

Økologisk Landbrugsskole

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

30. november 2018 nr. 639

Fakta - Krogagergård ► 100 ha agerjord ► 200 ha afgræsning/naturpleje på forpagtet jord ► 200 kreaturer ► Produktion af 150 grise og 30 lam om året ► Tidligere havde gården også æglæggere; men denne produktion er stoppet på grund af rigide regler.

Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog udstillede i marts på Foodexpo, hvor de dels præsenterede deres produkter fra Krogagergård, og dels var på udkig efter købere til gårdens gårdbutik

Kirsten Forsingdal, Bjarne Krog og Ronni Bach (th) er alle glade for forløbet i første trin i generationsskiftet på Krogagergård.

Messe banede vej for generationsskifte NÆSTE GENERATION

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Jeg blev nysgerrig, fordi Bjarne og Kirsten stod på standen med ’Til salg’-skilte på tøjet, og de fortalte mig om deres landbrug, og om at de i forbindelse med et glidende generationsskifte var på udkig efter en køber til Krogagergård Gårdbutik, fortæller Ronni Bach, som ejer Funkii Kitchen, der sørger for, at mange københavnske arbejdspladser kan tilbyde en frokostordning med økologisk sølvmærke. Siden 1. september i år er Ronni Bach også ejer af Krogagergård Fødevarer, for den første kontakt på Foodexpo er endt med en kontrakt, og han har købt gårdbutikken af Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog. - På den ene side havde Kirsten og jeg nået en alder, hvor vi gerne vil have mere tid til andre ting end vores landbrug og gårdbutikken. På den anden side syntes vi ikke, at vi bare kunne lukke ned for gårdbutikken, for rigtig mange er meget glade for vores produkter. Samtidig var det helt udelukket at sælge både landbruget og gårdbutikken, for vi er endnu slet ikke klar til kun at sidde i sofaen, fortæller Bjarne Krog, der sammen med sin kone, Kirsten Forsingdal, har drevet landbrug og gårdbutik på Krogagergård øst for Sorø siden 1995. I stedet tog parret kontakt til projektleder Lone Andreasen fra Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL. Sammen udviklede de en model for et glidende generationsskifte i tre trin, hvor første trin havde fokus på salget af gårdbutikken. DSL står bag hjemmesiden økomødestedet.dk, som formidler job, ejendomme, produkter og samarbej-

de mellem økologer. Salgsmaterialet om Krogagergård Gårdbutik blev lagt på hjemmesiden, landbrugsskolerne blev kontaktet, og så blev det besluttet, at Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog skulle deltage på Foodexpomessen i Herning i slutningen af marts i år. På udkig efter ny muligheder Ronni Bach er uddannet kok med en master i Food Science og har været beskæftiget med fødevareudvikling, salg af kød/kødprodukter og rådgivning inden for afsætning til landmænd. - Man går ikke bare lige hen og køber et slagteri; men jeg kunne også nøjes med en fødevareforarbejdende virksomhed, siger Ronni Bach, der i et stykke tid havde været på udkig efter nye muligheder, da han traf parret bag Krogagergård Gårdbutik på Foodexpo. Det første møde på messen blev fulgt op af flere møder, og til sidst var begge parter enige om en aftale. - Vi fandt ret hurtigt ud af, at kemien imellem os er god, hvilket er ret vigtigt, når man, som vi, vælger at sælge sin virksomhed i flere trin. Vi skal jo samarbejde med Ronni i hvert fald i de næste fem år, for vi skal producere det kød, han skal sælge i gårdbutikken og via sit cateringfirma, siger Bjarne Krog, og Ronni Bach supplerer: - Vi har hver vores erfaringer inden for fødevareproduktion og -forabejdning, så vi supplerer hinanden godt. Langsom start Overtagelsen af gårdbutikken er sket langsomt i en glidende overgangsperiode, og fra 1. november har slagter Anton Edholm været ansat i gårdbutikken som daglig leder.

- Anton, Kirsten, Bjarne og jeg kommer til at samarbejde om udviklingen af gårdens kødproduktion, og vi er enige om, at vi ikke ændrer på noget, som kunderne i butikken allerede er glade for, siger Ronni Bach. Produkterne i gårdbutikken skal sælges på den gode historie, og der er enighed om, at en opskalering af produktionen ikke må ske på bekostning af kvaliteten. Derudover er parterne åbne over for, at andre lokale, økologiske producenter, som lever op til Krogagergårds kvalitetskrav, kan blive underleverandører til gårdbutikken. Fælles brand Kontrakten, som ligger til grund for handlen mellem Ronni Bach og Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog blev skrevet bid for bid på de indledende møder mellem parterne. Resultatet er godt og vel en snes punkter, som beskriver samarbejdet mellem parterne - for eksempel, at Ronni Bach lejer lokalerne og gårdbutikkens brand af Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog - i første omgang for fem år. I samme periode beskriver aftalen, hvordan priserne for det kød, Ronni Bach køber fra gården, hvert halve år reguleres med udgangspunkt i gældende markedspriser. - Ligeledes har vi aftalt, hvordan vi samarbejder om at vedligeholde vores fælles brand og om, hvordan

“

vi i fællesskab kan skabe events, der kan tiltrække kunder til gårdbutikken, siger Ronni Bach. Vælg din bank med omhu Med en veloverstået proces at se tilbage på har Bjarne Krog og Ronni Bach også gode råd til andre, der ønsker at lave et generationsskifte efter Krogagergård-modellen: - Tag banken med fra starten. Det gjorde vi ikke, og det kan vi i dag se gav os problemer, som vi kunne have undgået, siger Bjarne Krog. Ronni Bach supplerer: - Og jeg har lært, at det for mit vedkommende nok ville have gået lidt lettere med at få min bank med på ﬁnansiering af handlen, hvis jeg havde taget Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog med i banken fra begyndelsen. De ville have kunnet fortælle om Krogagergård Gårdbutik, og de ville have kunnet forklare om gårdbutikkens historie og gode økonomi på en mere overbevisende måde, end jeg selv kunne. Og jeg er sikker på, at man kan spare sig selv for mange søvnløse nætter, hvis man lytter til dette råd. Ronni Bach oplevede selv at blive frustreret i den periode, hvor han skulle bruge megen tid på at overbevise sin bank om sin nye forretningsidé. - Kirsten, Bjarne og jeg var jo glade, for vi var blevet enige om en god

Vi fandt ret hurtigt ud af, at kemien imellem os er god, hvilket er ret vigtigt, når man, som vi, vælger at sælge sin virksomhed i �lere trin. Vi skal jo samarbejde med Ronni i hvert fald i de næste fem år, for vi skal producere det kød, han skal sælge i gårdbutikken og via sit catering�irma.

BJARNE KROG

kontrakt. Derfor var det frustrerende at blive bremset af en nævenyttig bank, og jeg følte mig grusomt presset i perioden, ind til også banken bakkede idéen op, siger Ronni Bach. Fase to … og tre Aftalen mellem Ronni Bach og Krogagergård er på plads, og Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog er nu begyndt at kigge frem mod næste trin i generationsskiftet. - Om fem års tid er vi klar til at give slip på landbruget. Vi begynder derfor allerede nu at være på udkig efter unge landmænd, der kunne være interesseret at stå for grøntsagsproduktion på vores jord. Vi har tidligere selv dyrket grøntsager til gårdbutikken, men vi kan ikke længere overkomme det, og dette produkt savner gårdbutikkens kunder. På sigt kan den unge også overtage dyreholdet, eller der kan komme en anden ung landmand ind, som tage sig af denne produktion. Sidste og 3. trin i generationsskiftet handler om på sigt at sælge hele ejendommen, fortæller Kirsten Forsingdal. De landmænd, som kommer ind i gårdens drift i løbet af trin to, vil sammen med Ronni Bach komme til at fungere som samarbejdende landbrugsvirksomheder. En naturlig følge af disse samarbejder kan blive, at de sammen køber ejendommen med bygninger og jord; men dette er blot ét af ﬂere scenarier, som beskrives i casen om generationsskiftet på Krogagergård på DSL’s hjemmeside, www.detsamfundsnyttigelandbrug. dk. Jordbrugsfonde, lokale borgere og investorer er også udset til at kunne blive mulige købere af ejendommen.

TEMA: NÆSTE GENERATION

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

Vejen til eget landbrug er brolagt med gode idéer Medio november inviterede Økologisk Landsforening unge landmænd, som gerne vil være selvstændige, til inspirationsmøde NÆSTE GENERATION

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Hvis man er villig til at se på nye muligheder, så kan drømmen om egen gård godt realiseres. Sådan lød budskabet, da Økologisk Landsforening i samarbejde med LandboUngdom havde inviteret unge landmænd til en inspirationsaften på Gothenborg i Them. Lone Hedegaard, der ejer Gothenborg sammen med sin mand, Lars Hedegaard, er selv et godt eksempel på, hvordan et landbrug kan vokse fra scratch til en velrenommeret virksomhed med et godt brand. Parret købte gården i 1992 med et jordtilliggende på 25 ha. - I dag producerer vi 25.000 skovkyllinger, ænder, gæs og kalkuner om året. Og vi bestemmer selv, hvor stort vi vil lave det, og hvad prisen på vores fjerkræ er, fordi vi dels sælger direkte til forbrugerne via vores egen gårdbutik, dels gennem andre gårdbutikker og dels til gourmetrestauranter, fortalte Lone Hedegaard. God oplevelse med banken Anders Skovgård fra Jelling overtog for fem år siden en nødlidende ejendom ved Jelling, hvor han i dag malker 145 køer og har etableret salg af mælk, æg, jordbær og grøntsager. På inspirationsmødet fortalte han om, hvordan han kom i gang som selvstændig landmand, og om, hvad man skal være forberedt på, for en nødlidende ejendom kan gemme på ubehagelige overraskelser. - Jeg er 32 år gammel, gift og far til tre børn. Jeg er opvokset på en økologisk kvæggård, og i 2010 blev jeg færdig som agrarøkonom, hvorefter jeg fik arbejde som driftsleder på en økologisk kvæggård med 370 køer, hvor jeg arbejde i 2½ år, fortalte Anders Skovgård. I 2013 begyndte Anders Skovgård og hans kone at lede efter en gård, de selv kunne købe. Gården, de endte med at købe, havde de besøgt fem gange, inden de i begyndelsen af juli 2013 skrev under på slutsedlen. - Vi overtog gården 1. august, men de første to måneder boede jeg i en campingvogn på gården, fordi den tidligere ejer først flyttede 1. oktober. Min familie blev i de to måneder boende i Brædstrup. Det var lidt hårdt for familien, men fordelen var, at jeg kunne spørge den tidligere ejer til råds, hvis der var brug for det, fortalte Anders Skovgård. Han havde sparet en lille ½ mio. kr. op, som han brugte til udbetaling på gården.

- Jeg havde et godt forløb med min bank. Min erfaring er, at hvis man selv har sparet penge op, og man har papir på, hvad man kan, så er bankerne til at snakke med, og jeg endte for eksempel med fuld realkreditfinansiering af det beløb, jeg skulle låne til at købe gården for, sagde Anders Skovgård. Vær forberedt på det uforudsete Men gården, som Anders Skovgård købte, var nedslidt, dertil kom, at der var rod i reproduktionen i malkestalden, hvor nogle køer ikke var goldet af. - Så gik PTO-akslen på traktoren, og 5. december var der storm, og noget af taget på stalden blæste af, fortalte Anders Skovgård. Forsikringen dækkede taget, men PTO-akslen gjorde et dybt indhug i gårdens økonomi. Det har dog ikke taget modet fra Anders Skovgård, som siden overtagelsen af gården har arbejdet målrettet for bedre sundhed i sin besætning. Han har sat arbejdet på gården i system, forbedret skrabeanlægget i stalden og skiftet sandet i sengebåsene ud med halm. Der er indkøbt nye kalvehytter, og endelig har Anders Skovgård sammen med sin kone startet en gårdbutik på gården, hvorfra de omsætter for 150.000 kr. om året. - Vi har kunnet sælge alt det, vi har produceret til gårdbutikken - og det selvom vi ikke er bosat ved en stærkt trafikeret vej. Idéerne er blevet afprøvet 27-årige Johan Siboni Lund har i år stået bag Falslevgård Andelsgrønt, som producerede grøntsager på lejet jord ved Mariager. Konceptet er baseret på en CSA-model, community supported agriculture, som er en produktions-model, hvor råvarerne bliver solgt direkte fra producent til forbruger. Kernen i konceptet er, at kunderne ved årets begyndelse giver tilsagn om at købe en andel af årets høst fra gården. Dette giver en tæt og direkte forbindelse mellem kunde og producent, hvor landmanden får sikkerhed for at kunne afsætte sin produktion. - Da jeg havde afsluttet uddannelsen som produktionsleder, var det for mit vedkommende også slut med at gå i skole. Jeg fik arbejde på en gård, hvor vi dyrkede grøntsager, som blev solgt i gårdens gårdbutik; men jeg havde for mange idéer, og startede derfor Falslevgård Andelsgrønt for et år siden, fortalte Johan Siboni Lund. Han dyrker grøntsagerne på lejet jord, og en andel, som giver adgang til at hente grøntsager til én person i perioden medio juni til 31. december, er blevet solgt for 2300 kr. - Jeg har en facebookgruppe for andelshaverne, hvor jeg fortæller, hvad der er i sæson. Jeg har fået et tæt forhold til andelshaverne, og det

Anders Skovgårds kone, Marie, er zoneterapeut, og ved siden af klinikken på gården passer hun gårdbutikken.

Johan Siboni Lund har høstet grøntsager og gode erfaringer som grøntsagsavler, men indtjeningen kan han ikke leve af. Falslevgård Andelsgrønt nåede derfor kun at eksistere i én sæson. har været rigtig fedt for mig, fortalte Johan Siboni Lund. Trods succesen har han dog valgt at stoppe, for selvom andelshaverne har tilbudt at betale mere for grøntsagerne, har han besluttet at stoppe produktionen, fordi indtjeningen er for lille. - Jeg har fået tilbudt et fast job, og jeg har hele tiden været i tvivl om, om jeg egentlig har lyst til at være selvstændig. Derfor sikrede jeg mig fra starten, at jeg kan komme ud af det hurtigt, hvis jeg ikke ønsker at fortsætte, sagde Johan Siboni Lund, der har dyrket sine grøntsager på lejet jord. Dyrkede det folk ville have Men selvom produktionen nu stopper, synes Johan Siboni Lund stadig vældig godt om konceptet. - Det er meget fleksibelt, og i princippet er jeg jo ligeglad med, hvad jeg dyrker, så derfor har jeg jo dyrket dét, mine kunder gerne vil have - og

det har været en del præget af de fødevaretrends, der er oppe i tiden - for eksempel gamle kålsorter med en større andel af bitterstoffer end i de moderne kålsorter, sagde Johan Siboni Lund. Han har 50 andelshavere men vurderer, at idealet er 120. Han har derfor været nødt til at have deltidsbeskæftigelse ved siden af grøntsagsproduktionen, og det har ikke været ideelt. - Mine kunder er primært børnefamilier, men begrænsningen ligger i, at de skal være lokale, for de skal selv hente grøntsagerne. Vil man udvide, bliver det derfor på udbuddet af produktionerne. Man kan for eksempel supplere med æg og fjerkræ, sagde Johan Siboni Lund. Let at komme i gang Han gav også udtryk for, at han er positivt overrasket over, hvor let det er at komme i gang som selvstændig landmand.

- Jeg frygtede, at det ville blive kompliceret med skat og moms; men SKAT har lavet en fed vejledning til, hvordan man kommer i gang, så det viste sig at være meget lettere, end jeg frygtede, sagde Johan Siboni Lund.

“

Da jeg havde afsluttet uddannelsen som produktionsleder, var det for mit vedkommende også slut med at gå i skole. Jeg fik arbejde på en gård, hvor vi dyrkede grøntsager, som blev solgt i gårdens gårdbutik; men jeg havde for mange idéer, og startede derfor Falslevgård Andelsgrønt for et år siden.

Johan Siboni Lund

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

30. november 2018 nr. 639

Proteiner skal fremover komme fra Danmark Virksomheder og forskningsinstitutioner samarbejder nu om at udvikle dansk, bæredygtigt protein til bl.a. foder og fødevarer. Det skal mindske sojaimporten PROTEINFORSYNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der skal skub i den danske produktion af bæredygtigt protein til bl.a. foder, fødevarer og lægemidler. Derfor har forskningsinstitutioner og virksomheder slået sig sammen under navnet Dansk Protein Innovation for at udbrede dyrkningen af proteinafgrøder herhjemme. Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. - Det er egentlig meget enkelt: Flerårige afgrøder som græsser og kløver kan samle kvælstof og kulstof op til gavn for miljøet og klimaet. Så

der er klare gevinster, og græsprotein kan erstatte soja en-til-en, hvis ellers teknologierne udvikles. Men der er stadig nogle udfordringer, og med de nuværende vilkår kan det ikke betale sig. Derfor er det nødvendigt med yderligere forskning og samarbejde, siger Erik Steen Kristensen, der er institutleder ved Institut for Agroøkologi og repræsentant for CBIO Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi i Dansk Protein Innovation. Skal blive konkurrencedygtigt Et af de første indsatsområder bliver at styrke forskningen og udviklingen af græs til udvinding af foderprotein. Det koncentrerede, bioraffinerede græsprotein kan anvendes til foder til grise og fjerkræ, som ikke er i stand til at fordøje græs direkte fra marken. Det mindre proteinholdige restprodukt kan bruges til kvægfoder, og græssaften kan indgå i biogasproduktionen, så næringsstofferne recirkuleres.

Samtidig skal Dansk Protein Innovation udvikle en strategi for, hvordan græsprotein kan blive et konkurrencedygtigt produkt. Stor interesse Foderstofbranchen oplever allerede i dag stor interesse fra danske landmænd, der efterlyser nærproduceret protein som en del af et ønske om øget bæredygtighed, lyder det fra Asbjørn Børsting, der er direktør for brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark, Dakofo, og formand for regeringens bioøkonomipanel. Han mener, at en form for godskrivning af miljø- og klimagevinsten ved at dyrke flerårigt græs eller kløver, der bliver forarbejdet på et bioraffineringsanlæg, kan være med til at gøre det til en fornuftig forretning for hele kæden. Bestyrelsesformanden for Dansk Protein Innovation, Lars Hvidtfeldt, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer, som deltager i projektet, ser

Et nyt partnerskab vil skabe en hjemlig produktion af protein til bl.a. foder og dermed mindske importen af sojaprotein fra Sydamerika. Foto: Colourbox

store potentielle gevinster for miljøet og klimaet. - Med græsprotein forfølger vi den cirkulære tankegang og skaber ikke kun et produkt men flere. Samtidig forventer vi at kunne løse nogle udfordringer i landbruget: For det første vil vi kunne reducere importen af sojaprotein, fordi vi får lokalproducerede proteiner. For det andet er sidegevinsten ved større græsarealer i landbruget, at vi binder mere kulstof i jorden - og dermed CO2 - og mindsker udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Det giver store muligheder i forhold til miljøet og klimaet, siger han.

Også i Norge undersøger man mulighederne for at reducere sojaimporten. I et nyt forskningsprojekt på Norges tekniske universitet, NTNU, har forskere gennem en miljøanalyse sammenlignet produktionen af brasilianske sojabønner og norsk sukkertang som foder til fisk, skriver ing.dk. Konklusionerne viser, at der er en række miljøfordele ved at fodre laksen med tang frem for soja, fordi tang renser havet for både fosfor og kvælstof, som til gengæld skal bruges sammen med kunstgødning for at producere sojabønner.

”Trends skal man lade være med at kæmpe imod” Fødevarerne skal produceres mere bæredygtigt, og emballagen skal nytænkes. Det var nogle af hovedpointerne, da branchefolk og politikere mødtes til en konference om fremtidens fødevareproduktion AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

ligheder inden for alle produktionsgrene, sagde Thyge Nygaard om det store fokus, som konferencen havde på ny teknologi til landmænd. Konferencen om en mere grøn fødevareproduktion blev afholdt på Den Blå Planet i Kastrup - et velvalgt sted, hvis arrangørerne havde i sinde at minde deltagerne om, hvad det er, vi skal passe på. Fra konferencelokalet var der udsigt til et odderbassin, og ankomsthallen viste store billeder af de koralrev, der lige nu er truet af klimaforandringer og forurening.

Hvad enten det drejer sig om økologisk eller konventionel produktion, skal produktionen fra jord til bord fremover være endnu mere miljø- og klimavenlig end i dag. Det inkluderer også emballeringen. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de mange oplæg, da GUDP - den grønne erhvervsstøtteordning - den 20. november holdt konferencen ’Vejen til fremtidens fødevarer’. - Vi skal blive bedre til at få en stærkere klima- og biodiversitetsprofil i økologien. For at økologi kan holde sin førerposition, skal den præstere bedre på de parametre. Klimaet får mere og mere fokus, så det skal der være styr på, sagde Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. - Ny teknologi kan måske hjælpe os langt hen ad vejen, så man måske kan lade noget ukrudt være tilbage, og man kan køre uden om dyr skjult i græsset. Jeg mener, at det her åbner for rigtig mange spændende mu-

Jesper Fårekyllings smoothies Repræsentanter for nogle af de cases, der alle er støttet af GUDPmidler, var til stede for at fremlægge deres grønne initiativer, bl.a. projektet Subleem 2.0, som vil udvikle produktionen af foder og fødevarer fra biomasse, og Bugging Denmark, der står bag Danmarks første urbane insektfarm til produktion af fødevarer. I dagens anledning havde en repræsentant fra Bugging Denmark anrettet smagsprøver, så man fik mulighed for at smage smoothies med fårekyllinger, hvilket efterfølgende gav ham tilnavnet Jesper Fårekylling af flere oplægsholdere. Behovet for nye løsninger er ikke kun påkrævet grundet den voksende verdensbefolkning; det er også et nutidigt krav fra forbrugerne. Minesh Patel, der er Innovation and insight manager hos analysebureauet Mintel, kunne således på baggrund af spørgeskemaundersøgelser fortælle om et voksende forbrugerfo-

BÆREDYGTIGHED

Årets GUDP-konference bød bl.a. på en paneldebat med (fra venstre) fødevarerordfører Simon Kollerup (S), fødevareordfører Erling Bonnesen (V), Thise-direktør Poul Pedersen og næstformanden i GUDP’s bestyrelse, Henrik Høegh. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek kus på bæredygtigt producerede varer. Et fokus, der ikke kun omhandler måden, som fødevarerne produceres på, og et lavere forbrug af kød, men også hvordan de indpakkes. Minesh Patel betegnede det som et 360 graders syn på bæredygtighed. Hilser kødfri bølge velkommen Lars Leopold Hinrichsen, direktør for Teknologisk Institut, medgav, at emballage er blevet vigtigt for de miljøog klimabevidste forbrugere. - Når man taler om grønne fødevarer, er emballagedelen meget vigtig; den betyder meget for produktets grønne profil. Mange virksomheder er allerede på vej, og dem der ikke er

det, er klar over, at de skal den vej, sagde han. Hos det økologiske mejeri Thise er emballagen da også et område, man har kigget på. - Vi prøver at hoppe med på vognen så godt som muligt. Eksempelvis bruger vi genanvendt PET-plast til nogle af vores produkter, sagde Thise-direktør Poul Pedersen, som samtidig hilste den vegetabilske bølge velkommen og har affundet sig med, at fremtidens Danmark måske vil have færre køer end i dag - hvis altså forbrugerne vælger det. - Trends skal man lade være med at kæmpe imod. Det er der ikke tid til, konstaterede han.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen mindede afslutningsvist om, at det er umuligt med sikkerhed at sige, hvad fremtiden byder på, men at det samtidig er den uforudsigelighed, der understreger behovet for GUDP-støtten: - En ordning, hvor gode, fremsynede ideer kan få støtte, som den mangler for at kunne bevæge sig fra tanke til tallerken - og ikke mindst en ordning, der favner fødevaresektoren hele vejen rundt. Det er klogt at passe ordentligt på dyr, vores miljø og jord, men også fordi det i stigende grad bliver et konkurrenceparameter. Forbrugerne bliver mere og mere bevidste om det.

POLITIK & UDVIKLING

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologer lancerer ny klimamodel for landbruget Regeringen har med sit klimaudspil udskudt klimahandling i landbruget, mener Økologisk Landsforening og opfordrer til, at landbruget nu selv tager bolden op. Som optakt til dette spiller Økologisk Landsforening ud med et bud på en ny model for klimaomstilling: Balanceret Klimaregnskab KLIMA: Økologisk Landsforening opfordrer landbrugets organisationer til at samles om en ny klimapolitik, efter at regeringen har spillet ud med meget få klimahandlinger på landbrugsområdet. Samtidig lancerer foreningen en ny model for ’Balanceret Klimaregnskab’. - Klimaet er en fælles sag og en fælles udfordring for hele landbruget. Lige nu står vi over for et henholdende regeringsudspil, der udskyder handling, og som ikke involverer landmænd i løsninger. Situationen er uholdbar. Det er hverken godt for klimaet eller landbrugets troværdighed og for den enkelte landmand, der står tilbage med en usikker fremtid, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og fortsætter: - Vi skal videre. Vi skal sammen skabe en ambitiøs og fremtidssikret klimapolitik for hele landbruget. Vi

skal have rigtigt mange løsninger i spil. Og det kan og skal gøres, uden at man trækker tæppet væk under de danske landmænd og fødevarevirksomheder. I august spillede Økologisk Landsforening ud med en ambitiøs klimapolitik med 40 konkrete handlinger, hvor økologer selv kan hæve barren for klimaindsatsen, og hvor nye økonomiske incitamenter - herunder en omstilling af EU’s landbrugsstøtte - skal fremme klimahandling i hele landbruget. En model for klimaomstilling Nu foreslår foreningen en model for klimaomstilling af hele det danske landbrug - ’Balanceret Klimaregnskab’, og at udviklingen af modellen sker i dialog med landbrugets organisationer samt klimaorganisationer, forskere og politikere. - Modellen er udviklet i tæt samspil med vores medlemmer. Den bygger på, at det enkelte landbrug får et ambitiøst, men opnåeligt loft for udledning af CO2. Modellen forudsætter direkte betaling for ﬂere af landmandens praktiske klimahandlinger, som begrænser udledning af klimagasser og øger lagring af CO2 med klimavenlige afgrøder og planter. Det er afgørende for accept af modellen, at det er landmændene selv, der vælger, hvilke konkrete handlinger de vil gennemføre for at holde udledninger under bedriftens nye CO2-loft, siger Per Kølster. - Effekten vil være, at samtlige

Landmænd kan reducere deres udledning af drivhusgasser på ﬂere måder, lyder det fra Økologisk Landsforening. Blandt andet kan mere plads til træer og buske være med til at lagre kulstof. Foto: Colourbox

landmænd skal forholde sig til den fælles klimaudfordring, og at vores landbrugshåndværk kommer i spil i forhold til handlingerne. Fordi landmændene har handlefrihed og kan se økonomien i at skabe klimaløsninger, kan Danmark for alvor komme helt i front for landbrugets klimaomstilling, tilføjer Per Kølster. Modellen trækker på ﬂere års erfaringer fra de økologiske landmænds arbejde med klimahandlingsplaner samt regulering på andre områder og omfatter, at alle landbrug laver et klimaregnskab, som skal vise, hvordan gården holder sig under CO2-loftet - ligesom der laves gødningsregnskaber i dag, og at det enkelte landbrug kan overskride CO2-loftet mod betaling til fælles klimainitiativer i landbruget. Provenuet føres tilbage til investeringer i at nedbringe landbrugets

klimaaftryk. Økologisk Landsforening har i et regneeksempel set på, hvilke handlinger en konkret mælkeproducent kan tage i brug, hvis Danmark vælger et reduktionskrav i det samlede landbrug på 39 procent, svarende til EU’s reduktionskrav for de såkaldte ikke-kvotebelagte områder: landbrug, bolig og transport. Eksemplet viser, at det er muligt at komme ned under loftet via en række tiltag, der passer til netop den pågældende bedrift. Da der er tale om en kvægejendom, er udgangspunktet i forhold til klimagasser højt. Alligevel når bedriften en reduktion på 61 pct. for at komme ned under loftet. Ministeren tager fejl Klimaminister Lars Christian Lilleholt gav for nyligt i ’Debatten’ på DR2 udtryk for, at der ikke er så mange kli-

maløsninger i landbruget udover, som han sagde, ”at skyde køerne”. Økologisk Landsforening er ikke enig. - Klimaministeren tager helt fejl. Kommer landbrugets håndværk i spil, har vi masser af løsninger – som for eksempel ﬂere græsarealer og efterafgrøder, mere plads til træer og buske, bedre håndtering af gødning og udtagning eller udnyttelse af lavbundsjorder på nye måder. Og mange af vores landmænd er allerede godt i gang. Vi giver gerne en rundvisning på en gård med klimabalanceret regnskab, hvor ministeren kan opleve de mange klimaløsninger i landbruget. Og interessant nok bidrager klimaløsningerne også til at sikre bedre naturindhold og rent vand, siger Per Kølster. hhk@okologi.dk

Økologien har taget næste skridt på vejen mod et løft ØKOLOGILØFT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Svineproducent Preben Drastrup ﬁk en aha-oplevelse, da han læste spørgsmålene, som han havde modtaget fra Økologisk Landsforening. - Mens jeg gennemgik alle de spørgsmål, kom jeg til at tænke på nogle ting, som jeg ikke umiddelbart havde tænkt på, og det er rigtig, rigtig godt, sagde han foran 40 tilhørere i Tylstrup. Mødet var et af de otte møder rundt om i landet, som Økologisk Landsforening afholder som led i sit initiativ ØkologiLØFT. Det skal hæve økologiens standarder på seks bæredygtighedsmål: lav klimapåvirkning, en rig natur, sunde dyr med højt livsindhold, nulspild og lokale ressourcer, socialt ansvar og liv på landet. For Preben Drastrups vedkommende kom han bl.a. til at tænke på, at de sten, som han fjerner fra sin bedrift, faktisk kan lægges strategisk rigtigt, så insekterne får noget ud af det. Han havde en god oplevelse som

testperson og mener, at konceptet helt klart har gang på jord: - Det var positivt, fordi jeg har fået noget helt konkret ud af det her. ØkologiLØFT er baseret på frivillighed fra landmanden, og Preben Drastrup havde derfor selv valgt de to områder, som han ville arbejde med: en rig natur og liv på landet. Ifølge Økologisk Landsforening er det vigtigt, at økologien rykker sig, fordi den rent lovgivningsmæssigt er stagneret, og det bemærkes hos forbrugerne. Foreningens adm. direktør, Helle Borup Friis, fremlagde således et citat fra en adspurgt i en nyere undersøgelse lavet af Firstmove. Her sagde vedkommende: - Jeg synes, at økologi har været fastlåst i rigtig mange år nu. Jeg fatter ikke dem, der fravælger økologi, men jeg fatter mindre og mindre af, hvorfor jeg selv tilvælger den. Der er simpelthen for mange huller. Der er ﬂere ting, der begynder at irritere mig omkring økologien, og det er topærgerligt, det burde ikke være nødvendigt, nu må de vågne op, inden løbet er kørt.

HER PÅ KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE HAR VI LØSNINGEN TIL DIG!

Anerkendt og kompetencegivende uddannelse!

ØKOLOGISK LANDBRUG

30. november 2018 nr. 639

MARK & STALD

Køer og kalve er sammen i Holland På omtrent 45 hollandske malkekvægsbedrifter har man gjort det til en rutine at lade køerne passe deres egne kalve i kortere eller længere tid efter råmælksperioden

fulgtes tilbage til stalden. Når kalvene ikke var hos koen, dannede de ‘børnehaver’ inde midt i ko-flokken. Blandt os på ekskursion var der mange meninger om, hvordan det så ud med at have kalve på spaltegulve i ko-stalden, og diskussioner om, hvordan man bedst kunne beskytte de små kalve i dette system for eksempel i situationer med køer i brunst. Ikke alt, hvad vi så, fungerede optimalt, men forbløffende var det, at kalvene tilsyneladende klarede sig fint. Når det så er sagt, så er det vigtigt at understrege, at det kræver megen omtanke at indrette sådanne systemer og overvågning at praktisere dem. Det gælder især, hvis man gerne vil have et system, som i højere grad er indrettet på kalvens præmisser, og som ikke bare handler om at have kalvene til at gå inde i et kosystem. En af de tydelige udfordringer var at få indrettet systemerne, så kalven blev stimuleret til at æde fast foder. Helt naturligt vil kalven gerne imitere koen - men mulighederne skal være til stede for det, for eksempel i form af et foderbord, som kan nås af kalven. Logistik, liggearealer, låger osv. skal tænkes igennem - det er ikke noget som enhver bare lige kan gå ud og gøre fra den ene dag til den anden.

DYREVELFÆRD

AF METTE VAARST, MARGIT BAK JENSEN, LISBETH MOGENSEN, JESPER OVERGÅRD LEHMANN , AU, OG IBEN ALBER CHRISTIANSEN, ØL Økologisk Landsforening har sammen med forskere fra Aarhus Universitet og en lille flok interesserede mælkeproducenter været i Holland og Tyskland for at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre at praktisere ko-kalv-systemer, hvor køerne passe deres egne kalve i kortere eller længere tid efter råmælksperioden . Ko-kalv-systemerne var vidt forskellige Turen varede i alt tre dage og vi nåede at besøge seks ejendomme med seks meget forskellige måder at praktisere ko-kalv kontakt på, der var både systemer med malkerobot og malkestaldssystemer. I nogle besætninger var køerne sammen med deres egne kalve i tre-fire uger, mens de i andre gik sammen indtil cirka tre måneder efter kælvning. Nogle besætninger havde indrettet specielle dybstrøede staldafsnit, hvortil koen havde adgang via lågesystemer, mens andre besætninger lod kalvene gå sammen med køerne inde på spaltearealerne og i græsningssystemerne. Én besætning var overvejende et ammetante-system på dybstrøelse. Også fravænningen blev praktiseret på forskellige måder, idet nogle praktiserede ’pludselig fravænning’, mens andre praktiserede ’gradvis fravænning’, hvor ko og kalv blev ved med at have lejlighedsvis kontakt, men hvor kalven ikke længere kunne følge koen.

Fravænningen fortsat et åbent spørgsmål Fravænning skete som sagt på mange forskellige måder, pludseligt eller gradvist, og det var et åbent spørgsmål, som blev diskuteret hele vejen igennem ekskursionen. Synspunkterne var mange blandt de producenter, som havde haft et fungerende ko-kalv-system gennem en årrække. Nogle producenter betragtede ikke det, at ko og kalv savnede hinanden og brølede efter hinanden som et stort problem, mens det for andre var altafgørende, at belastningen ved ko-kalv separation blev minimeret ved gradvis fravænning, hvor det samtidigt blev sikret, at kalven var sammen med andre kalve og havde en fornuftig optagelse af fast foder, før de blev separeret helt fra koen. Det var en gennemgående opfattelse hos producenterne, at fordelene ved ko-kalv kontakt var større både for ko og kalv end ulemperne ved adskillelsen. Kalvene så generelt rigtig godt ud ved fravænning - og de havde drukket meget mælk! - men hos nogle producenter fik de tydeligvis et knæk ved adskillelsen fra deres mødre. Kan fravænningen mon gøres blidere, og kan kalvenes optagelse af fast foder stimuleres bedre inden adskillelsen? Hvordan den gradvise fravænning kan praktiseres til fordel for både køer, kalve og mennesker, er et af de spørgsmål som projektet GrazyDaisy vil undersøge i de kommende år.

Motiver for at have ko-kalv samvær Alle besætninger havde færre end 100 køer, var primært familiebrug, og nogle af dem havde haft disse systemer med ko-kalv kontakt i et par årtier. Flere af dem havde oprindeligt knyttet sig op på det såkaldte ’familiebesætnings-koncept’: at en besætning skulle være en ’naturlig enhed’ med kvæg sammen i alle aldersgrupper, og med en tyr i besætningen. Producenternes primære motivation var højere dyrevelfærd i form af mere naturlighed. Det at have kalvene sammen med deres mødre i op til nogle måneder, var en helt selvfølgelig del af dette. For nogle producenter var motivationen det at komme af med sygdomsproblemer hos kalvene, eller de forsøgte sig frem med et nyt system, fordi deres ægtefælle forholdt sig kritisk til den tidlige adskillelse af ko og kalv. Som i Danmark har der også i Holland været en del bevågenhed fra organisationer og forbrugere omkring den tidlige adskillelse af ko og kalv, og det har betydet, at der er sat flere forskningsprojekter i gang, blandt andet også deltagelse i internationale projekter, som dette besøg udsprang af. Det er ikke ‘bare lige noget man gør’ Det var faktisk både et overraskende og herligt syn at se, hvordan køer med deres egne kalve gik rundt i stalden, ude på marken og sammen

Billederne herover giver et indtryk af den store variation af ko-kalv-systemer deltagerne på studieturen blev præsneteret for. Fotos: Iben Alber Chistiansen og Jesper Overgård Lehmann.

Ekskursionen var en del af CORE Organic projektet GrazyDaiSy (http://projects.au.dk/ coreorganiccofund/research-projects/grazydaizy/), som gennemføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening og Them Andelsmejeri. I Danmark har vi tidligere gennemført aktiviteter vha. bevillinger fra Innovationsfonden og Mælkeafgiftsfonden til forskning i ko-kalv-systemer, ligesom der er bevilliget penge fra Fonden for økologisk landbrug i 2019 til at arbejdet med udvikling af systemer med forlænget ko-kalvsamvær i mælkefodringsperioden .

MARK & STALD

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

Jens Rose fra Seedcom præsenterede Naïo.

Kristian Møller fra Agrow fortæller om Robotti på elevmarken ved Bygholm Landbrugsskole i forbindelse med workshoppen om robotter.

Robotterne vil ind på markerne Mens malkerobotterne er på vej ud af de danske malkestalde, er markrobotterne på vej ind på markerne ROBOTTEKNOLOGI

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Landbrugseleverne fra Bygholm Landbrugsskole kunne i slutningen af oktober tage to markrobotter, Robotti og Naïo, i øjesyn, da Teknologisk Institut, Seges og Future Farming sammen med landbrugsskolen inviterede til workshop om markrobotter. - Robotter kan tænke længere end de fleste mennesker - for eksempel kan en markrobot, der høster, selv regne ud, hvornår kornvognen er fremme og derefter beregne, hvilken del af marken det er mest hensigtsmæssigt at høste, fortalte Kristian Møller fra Agrow, da han viste markrobotten ’Robotti’ frem for deltagerne på workshoppen på Bygholm Landbrugsskoles elevmark. Robotti kørte uden redskaber rundt på marken. Den var startet i periferien og bevægede sig længere og længere ind mod markens centrum. I princippet ville den kunne trække et hvilket som helst landbrugsredskab, som kan spændes efter en traktor. På elevmarken fik den følgeskab af Naïo, der er en langt mindre robot, som er udviklet til at renholde jorden i en grøntsagsproduktion på friland eller i væksthus. Robotterne kommer Inden deltagerne på workshoppen gik i marken, havde de lagt ører til præsentationer af robotterne og til to oplæg om robotter. Bjarne Falk Nielsen fra Maybe Robotics fortalte om robotter i et bredt perspektiv: - Robotter har primært overtaget de arbejdsopgaver, som er kedelige, snavsede og/eller farlige. De er billigere og mere effektive end men-

nesker, og de kan udføre opgaverne mere ensartet, sagde Bjarne Falk Nielsen. På verdensplan blev der alene i 2017 solgt 421.000 industrirobotter, hvoraf 70 pct. blev solgt til bil- og elektronikindustrien. Samme år blev der solgt 700.000 græsslåningsrobotter og 10 mio. robotstøvsugere. - Udfordringen, når der skal introduceres robotter i brancher, hvor de endnu ikke er udbredte, er flere, sagde Bjarne Falk Nielsen. Han nævnte blandt andet, at leverandørerne ofte ikke har forstået opgaven, robotten skal løse, og ej heller forstår de omgivelser, opgaven skal løses i. Samtidig har brugerne af robotterne svært ved at bruge dem, da de ofte er uddannet til noget helt andet. Hypen omkring robotter fører ofte også til, at nye brancher begynder at bruge robotter, inden de er færdigudviklede, hvilket resulterer i frustrerede og utilfredse medarbejdere. 20 år med malkerobotter Malkerobotterne er én af de få robotter, der har vundet indpas i landbruget. Helge Kromann fra Seges fortalte på workshoppen om de første 20 års erfaring med robotterne i malkestaldene. - Da malkerobotterne blev introduceret, skete det med en forventning om, at man kunne skabe arbejdsfri malkning, og at man ville opnå en stigning i ydelsen på 15 pct. - Ingen af disse forventninger er blevet indfriet, konstaterede Helge Kromann. Han fortsatte: - Det viste sig jo at være en udfordring at koble automatisk udstyr med levende dyr. Samtidig forsvandt muligheden for egenkontrol med mælkekvaliteten, når det ikke længere var landmanden, der malkede køerne. Ingen vej tilbage Mange mælkeproducenter oplevede ,at de blev fastlåst, da de først havde skiftet malkestalden ud med en robot, for da robotten kom ind, blev den gamle malkestald fjernet, og da

“

Vi skal have agronomien tilbage i landbruget. Vi arbejder meget med plantegenetikken ud fra et ønske om større udbytter; men fordi vi ødelægger jorden, er udbytterne ikke steget. Vi kunne høste 3-4 gange så meget, som vi gør, hvis vi øger vores fokus på jordbundsforholdene.

Kristian Møller, Agrow

stressen over de konstante alarmer indfandt sig, var der ingen vej tilbage. - Danmark var det første sted i verden, hvor antallet af robotter i 2011 begyndte at falde, fortalte Helge Kromann. Årsagen, forklarede han, skyldtes flere ting - blandt andet at de danske besætninger er for store til, at malkerobotterne rent teknisk kan følge med. Samtidig er det prisfald, der normalt indfinder sig på nye teknologogier efter nogle år, ikke sket. Det betyder store driftsomkostninger i forhold til manuel malkning, og en større arbejdsindsats - især i de store besætninger. På trods af at teknologien inden for malkerobotter gennem de sidste 20 år har udviklet sig, forventer Helge Kromann ikke, at salget af malkerobotterne igen kommer til at stige - blandt andet fordi de nye robotter

med større kapacitet er meget dyre i anskaffelse. Mennesker er dumme - Mennesker er dumme - og det er den bedste undskyldning for at bruge robotter, sagde Kristian Møller fra Agrow. Han fortsatte: - I køkkenhaven går vi ikke der, hvor vi dyrker, og vi dyrker ikke dér, hvor vi går. Hvorfor kører vi så rundt på kryds og tværs på vores marker med redskaber, der vejer 50 ton? Kristian Møllers modsvar til de strukturskader, som de tunge markredskaber og traktorer påfører landbrugsjorden, er mange, små selvkørende markeredskaber. - Vi skal have agronomien tilbage i landbruget. Vi arbejder meget med plantegenetikken ud fra et ønske om større udbytter; men fordi vi ødelægger jorden, er udbytterne ikke steget.

Robotti tiltrak sig stor opmærksomhed fra landbrugseleverne.

Vi kunne høste 3-4 gange så meget, som vi gør, hvis vi øger vores fokus på jordbundsforholdene, sagde Kristian Møller. Lær at bruge gps før I køber Gps-udstyr er en blandet landhandel, og der er mange systemer, hvoraf en del ikke kan samarbejde. - Inden I køber robotter, skal I finde ud af at bruge gps-udstyr, og I skal være opmærksomme på, hvad I køber, ellers køber I jer fattige i udstyr, som ikke marcher hinanden, sagde Kristian Møller. De unges chance Kristian Møller mente ikke, de unge landmænd på Bygholm Landbrugsskole skulle bruge mere tid på at lære at køre en traktor. - Har I kørt 150 timer, så kan I det, I skal kunne for at bakke den ind på et museum. De etablerede landmænd, der står med en ny John Deere-traktor til 2,5 mio. kr., er svære at overtale til at sælge traktoren og i stedet købe fem robotter; men I er de unge landmænd, og det her er jeres chance for at gøre tingene anderledes, når I skal etablere jer på eget landbrug, sagde Kristian Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. november 2018 nr. 639

Nye normtal fra økologiske svin

Udfasning af afgrænsede bede forlænges for økologiske gartnere i Danmark Nogle danske gartnere kan fortsætte med at dyrke afgrøder i afgrænsede bede i økologiske væksthuse, da Danmark, Finland og Sverige har fået dispensation fra nye EU-regler

De økologiske normtal har endnu ingen konsekvens for krav til størrelse af farefolde, som fortsat styres af dyrevelfærdskrav og byggebladet for udendørs sohold. Foto: Jakob Brandt.

Seges har udgivet en publikation med normtal for de vigtigste produktionssystemer for økologiske søer, smågrise og slagtesvin ud fra foderforbrug, fodersammensætning og staldsystemer ved økologisk svineproduktion MILJØ: Da reglerne for krav til harmoniareal er ændret fra at være baseret på dyreenheder til at være styret af lofter for fosfor og kvælstof pr. ha, er der et stort behov for normtal for økologisk svineproduktion, Skriver Seges i forbindelse med offentliggørelsen af Notat nr. 1830, der omhandler normtal for økologiske svin. Der er beregnet indhold af næ-

ringsstoffer i husdyrgødning efter samme principper som for konventionelle normtal, men hvor der er brugt landsgennemsnit for foderforbrug for økologisk produktion - og med vurdering af foderets sammensætning ud fra det økologiske regelsæt, eksempler på foder fra praksis og Seges’ anbefalinger. For økologisk sohold, hvor søerne farer i farefolde, og hvor grisene fravænnes ved minimum 7-ugers alderen, har der været behov for at opstille en helt ny beregningsmodel for at kunne beregne gødningsproduktionen i farefolde. Da økologisk foder ikke tilsættes frie aminosyrer og mikrobiel fytase, bliver indholdet af protein og fosfor højere end i konventionelt foder, hvilket sammen med et forøget foderforbrug medfører et betydeligt højere indhold af kvælstof og fosfor i gødningen i forhold til gødning

fra konventionelle svin. Det øgede pladskrav for smågrise og slagtesvin i økologiske staldsystemer, og det højere N-indhold i gødningen betyder, at der er indregnet en større ammoniakfordampning pr. svin. De økologiske normtal har endnu ingen konsekvens for krav til størrelse af farefolde, som fortsat styres af dyrevelfærdskrav og byggebladet for udendørs sohold. Men det er nu muligt at beregne krav til samlet harmoniareal ud fra de nye normtal - og de gældende lofter for kvælstof og fosfor fra svinegødning på det aktuelt anvendte harmoniareal. De nye normtal for de mest udbredte økologiske staldsystemer er medtaget i vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2018/19. ib@okologi.dk

EU: Den nye økologiforordning, der træder i kraft den 1. januar 2021, fjerner muligheden for at dyrke afgrøder i afgrænsede bede i økologisk væksthusproduktion. Det følger af en principiel beslutning truffet den 28. juni 2017 i EU om, at økologisk produktion bør bygge på, at planter hovedsagelig næres via jordbundens økosystem, og bør være jordbundstilknyttet, og det er de ikke i de afgrænsede bede. Men Danmark, Sverige og Finland har fået dispensation til at fortsætte med at dyrke i afgrænsede bede frem til den 31. december 2030, så gartnere, der i dag bruger afgrænsede bede, har god tid til at omstille deres produktion. Dispensationen gælder derfor kun de økologer, der allerede den 28. juni 2017 dyrkede i afgrænsede bede. Ifølge den årlige økologiindberetning (Fællesskemaet 2017) er der 77 økologer, der har indberettet, at de har en væksthusproduktion i afgrænsede bede. Udvidelse af væksthusproduktion eller ny væksthusproducent Nye væksthusproducenter, der er kommet til efter 28. juni 2017, kan også dyrke i afgrænsede bede, men kun indtil den 1. januar 2021. Ønsker man at udvide din økologiske væksthusproduktion, eller er man ny væksthusproducent, skal man være opmærksom på, at hvis man ønsker produktion i afgrænsede bede, skal man begynde på dette inden den 1. januar 2019 for at kunne have en produktion i bundjorden pr. den 1. januar 2021, da der skal være tid til den to-årig omlægningsperiode for at blive økologisk. Nye væksthusproducenter skal derved være opmærksomme på, at fra den 1. januar 2021 vil en afgrøde først være økologisk, når den er sået/plantet to år efter omlægningstidspunktet. Læs mere Reglerne om væksthusproduktion findes i økologiforordningens betragtning 30 (side 5) og Bilag II, del 1: Regler om planteproduktion, stk. 1.5 (side 57), som du finder her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:320 18R0848&from=DA ib@okologi.dk

Træer sænker flæskestegens klimaaftryk TRÆER I SVINEFOLDE ANNE GRETE KONGSTED, LARS LAMBERTSEN, MALENE JAKOBSEN, JOHN E. HERMANSEN, HEIDI M.-L. ANDERSEN, CARSTEN MARKUSSEN, SYBILLE KYED, SIMME ERIKSEN, TOVE SERUP OG UFFE JØRGENSEN

Træer i søernes farefolde er gode for dyrene, miljøet og klimaet, men det skal være lettere for landmændene at praktisere uden at komme i karambolage med EU’s landbrusgsstøtteregler

DCA RAPPORT NR. 132 · NOVEMBER 2018

Af Karen Munk Nielsen

MILJØ: Træer i de økologiske faremarker kan reducere flæskestegens klimaaftryk med 10-20 pct. og opsamle en del af de overskydende næringsstoffer fra grisenes gødning. Samtidig får grisene et rigere og mere naturligt miljø og bedre velfærd ved at kunne gå i skygge og fouragere under træer. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Aarhus Universitet med titlen ’Træer i svinefolde’. Rapporten er et resultat af projektet pEcosystem, som AU har gennemført sammen med Økologisk Landsforening, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, SEGES og svineproducenterne Bertel Hestbjerg og Brian Holm, der begge har plantet poppeltræer i deres faremarker. - Grisene er pjattede med det. De kan gnubbe sig og pleje huden og få skygge om sommeren, hvor hytterne ofte bliver for varme. De får en ekstra klimazone med træer på marken, forklarer svinekonsulent i Økologisk Landsforening Lars Lambertsen, der glæder sig over, at der er innovative landmænd, som kaster sig ud i at udvikle den økologiske produktion til gavn for hele branchen.

AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Bedst effekt med hytter nær træerne Rapporten videregiver erfaringer fra producenterne og resultater fra målinger og registreringer i farefoldene. Alt munder ud i en række gode råd og anbefalinger til såvel svineproducenter, der vil tage systemet til sig, som til politikere og embedsmænd, der forhåbentlig vil lytte til behovet for at indrette regler og love, så det bliver lettere i praksis at plante for svinene. I dag er det vanskeligt at plante hensigtsmæssigt og samtidig bevare støtten til arealet. Brian Holm plantede i 2009 de første piletræer for at give sine grise bedre velfærd på marken. I dag er der skyggetræer på 85 ha. Pil er skiftet ud med poppel, og flere gange om året høster han flis af træerne og serverer den for slagtesvinene på stald, der er vilde med at rode, undersøge og æde af den. På denne måde skaber træerne velfærd flere gange Den 30 sider lange rapport peger også på punkter, der bør undersøges yderligere, bl.a. indretning af foldene, så træerne optager mest muligt overskydende N og P. Foreløbig konstaterer rapportens forfattere, at man opnår bedst effekt med hytterne tæt på træerne og foderet længst væk, men der kan formentlig udvikles andre designs, der maksimerer gevinsterne på de forskellige områder, og der mangler også svar på, om systemet er miljøsikkert nok til uringede søer. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

MARK & STALD

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

Direkte fra ko til køkken På Farms of Ideas henter kokkene fra Puglisis fire restauranter selv de friske råvarer, som de tilbereder og servere for gæsterne samme aften JORD TIL BORD For landmand Lasse Linding er det en spændende udfordring at drive et landbrug, som leverer hele høsten direkte til Christian Puglisis restauranter. Gårdens 15 Jerseykøer er netop kommet på stald, da det mobile malkeanlæg ikke kan klare frosten. Foto: Jakob Brandt

Landbrug slår bro mellem land og by Det er de færreste landbrug, som har en så direkte kontakt til slutbrugerne som Farms of Ideas ved Lejre JORD TIL BORD AF JAKOB BRANDT

Landbruget Farms of Ideas blev etableret i 2016, da Lasse Linding og Christian Puglisi mødte hinanden. Førstnævnte havde gået et halvt år på Kalø og ønskede at etablere en småskalaproduktion, mens Puglisi var på jagt efter et landbrug, hvor han kunne realisere ambitionen om at komme helt tæt på primærproduktionen og ad denne vej bidrage til at slå bro mellem land og by og mellem landbrug og gastronomi. - Når man etablerer den type landbrug, er noget af det vigtigste at have afsætningen på plads, hvis man vil undgå at have et job ved siden af, siger Lasse Linding. Sammen lejede de et stykke jord i Lejre Kommune, hvor de har etableret et alsidigt landbrug med et halvt hundrede forskellige grøntsager, fjerkræ, kaniner, svin og køer m.m. Afsætningen er på plads Gården har netop afsluttet sin tredje vækstsæson, Lasse Linding er meget tilfreds med samarbejdet med en af landets mest anerkendte kokke. - Vi skal kun producere det, vi kan sælge til Puglisis restauranter eller de kasser med grøntsager, mælk, æg og brød, som de kan sælge til kunderne, og afregningen følger nogenlunde markedspriserne, siger den økologiske landmand, der har vænnet sig til, at der er stor opmærksomhed omkring gården, som blandt andet bidrager til udveksling af frø via gårdfestivalen Seed Exchange. Gården fungerer i realiteten som en slags eksperimentarium, hvor Puglisi ud over friske råvarer kan høste praktiske erfaringer, som i sidste

Farms of Ideas har givet Christian Puglisi en større respekt for råvarerne, og han er åben for, at flere småskalaproducenter etablerer sig på gården, så hans restauranter kan få endnu flere spændende råvarer.

ende skal være med til at løfte oplevelsen for de gæster, som får maden serveret. - Vi vil gerne tiltrække folk, og vores gamle staklade fungere fint som besøgscenter. Vi skal blive bedre til det hele Ifølge Lasse Linding giver det mange fordele, at kokkene også er med til at lave markplanen og høste afgrøderne. Den daglige kontakt mellem landbruget og køkkenerne skaber en større forståelse for, at vind og vejr sætter et aftryk på menuerne, og den fælles forståelse bidrager til at sikre den bedst mulige udnyttelse af afgrøderne. I disse uger er han og Puglisi i færd med at planlægge markplanen for 2019. - Det er et større puslespil, men den kommer nok meget til at ligne planen for i år. Nu handler det bare om, at vi skal blive bedre til det hele, siger Lasse Linding, som netop har slagtet det første dyr fra gårdens Jersey-besætning. Den hænger stadig på slagteriet, mens gårdens produktion af ænder og gæs er slagtet og frosset ned.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Kvalitet og lokale råvarer er to nøglebegreber bag Christian Puglisi madfilosofi, og etableringen af landbruget Farms of Ideas er Michelin-kokkens personlige modsvar til landbrugets bulkvareproduktion og Danmarks industrielle produktion af ensartede og ofte ret anonyme fødevarer. - Vi har tabt meget i den proces, og hvis ikke vi kommer med et modsvar, hvem skal så, spørger den københavnske kok, som bl.a. andet er kendt for sin håndholdte produktion af mozzarellaost. - Vi skal være med til at gøre det mere interessant at være landmand, og jeg vil gerne inspirere til at etablere flere småskalaproduktioner. Det handler ikke om, at vi skal tilbage til Morten Korch, men vi skal skabe fremtidens fødevarer ved at fokusere på kvalitet, siger Puglisi. Etableringen af Farms of Ideas er hans personlige bidrag til at realisere drømmen om et dansk landbrug med mange flere små nicheproducenter, som man kender det fra Italien og Frankrig. Jeg har meget at lære De seneste års favntag med landbruget har lært Puglisi, at han stadig har meget at lære som kok. - Det at drive et landbrug giver en helt ny dimension til arbejdet med at drive en restaurant, og jeg er først

Når Bæst serverer mozzarella for gæsterne, er den lavet af helt friskmalket mælk, som ansatte fra Puglisis restauranter hver dag henter i store plastikspande fra det mobile malkeanlæg på Farms of Ideas.

lige begyndt, siger den energiske kok, der allerede som teenager besluttede, at han ville stræbe efter at etablere en af verdens bedste restauranter. I dag driver han fire restauranter, og Farms of Ideas er med til at give ham og personalet en større respekt for de råvarer, som de serverer for gæsterne. - Landbruget giver mig en ny dimension og en mulighed for at gå på opdagelse og arbejde med specielle sorter og se, hvad jeg kan lære af det.

Da avisen besøger Farms of Ideas, er de ansatte ved at rydde et større bed med forskellige sorter af asier, som bliver læsset på varevognen til København.

Ansatte besøger leverandørerne For Christian Puglisi er det helt afgørende, at de ansatte på hans restauranter får mest muligt kendskab til de råvarer, de arbejder med, så de besøger ikke kun hans eget landbrug. Medarbejdere har også besøgt leverandører som Gothenborg og landbruget bag HindsholmGrisen, så

de får et førstehåndsindtryk af, hvem og hvordan råvarerne bliver produceret. - Det, vi prøver at få til at ske, er at skabe en viden om det, vi laver. Den begejstring, det kræver at forstå gastronomien, skal funderes i viden omkring råvaren, siger Puglisi.

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø. Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer. Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen. Øgro fås i følgende varianter: • Øgro 10-3-1 • Øgro 9-3-4+2S • Øgro 9-3-4+2S Granulat • Øgro N15 • Øgro 6-3-12+7S Læs mere på www.Øgro.dk eller kontakt os på tlf. 5156 4729

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. november 2018 nr. 639

Gustav Forsberg fra Lantmännen BioAgri forklarer om Thermoseed-processen. Foto: Brita Dahl Jensen.

Pasteuriseret udsæd vinder frem i Sverige og Norge

Thermoseed-behandlingen foregår i store anlæg til udsæd af korn. Foto: Brita Dahl Jensen.

Metoden anvendes indtil videre specielt til udsæd af cerealier, men også til frø af andre afgrøder. Behandlingen markedsføres som ’Thermoseed’ PLANTEFRØ

AF BRITA DAHL JENSEN En måde at nedbringe forbruget af pesticider på er at sikre en optimal frøkvalitet og at behandle frø med fysiske metoder, frem for kemisk bejdsning. En fysisk frøbehandling kan dernæst ved yderligere behov efterfølges af behandling med biologisk baserede produkter, eller med bejdsning, med hensyntagen til om afgrøden og dyrkningsmåden er konventionel eller økologisk. Frøbehandling og EU’s regler Dagens tema blev sat i relief til EUlovgivningen inden for plantebeskyttelse af Peter Bergkvist fra det svenske kemiagentur, som hører under den svenske regering. Agenturet arbejder på at reducere risikoen for mennesker og miljø i forbindelse med brug af kemikalier, i overensstemmelse med at EU medlemslande har en forpligtelse til at sikre bæredytig anvendelse af pestider, at fremme et lavt pesticid-input, og at prioritere anvendelse af ikke kemiske midler, hvor dette er muligt (artikel 14, EU direktiv 2009-128/EC). Ny viden fører desuden til at risikovurderinger i forhold til produkter og deres anvendelse er ved at ændre sig, også når det gælder bejdsemidler. Eksempelvis har negative effekter på bier ført til, at man i Sverige - som i de fleste EU-lande, dog ikke i Danmark - ud fra et forsigtighedsprincip forbyder brugen af visse insektmidler til bejdsning, de såkaldte neonikotinoider. Flere midler vil forsvinde. Til gengæld er der så arbejde igang for at gøre det nemmere at få

godkendt lav-risiko produkter, og at revurdere kravene til mikroorganismer. Set i lyset af at 70 pct. af de bekæmpelsesmidler, som var på markedet for 20 år siden, er faldet bort, og antallet af introducerede nye aktivstoffer har været faldende på globalt plan igennem de sidste 20 år, så er der god grund til at kigge i krystalkuglen efter nye løsninger. Thermoseed damp-behandling En metode, der har vundet solidt fodfæste i Sverige og Norge, og som anvendes i Frankring og USA og er på vej ud i andre lande, er en form for let damp-behandling af frø. Den anvendes indtil videre specielt til udsæd af cerealier, men også til frø af andre afgrøder. Behandlingen markedsføres som ’Thermoseed’. Et af dagens højdepunkter var et besøg hos Lantmännen, specifikt Thermoseed’s behandlingsanlæg i Eslöv. Gustaf Forsberg, som har været med fra starten i udviklingen af Thermoseed-behandlingen, var en af vores guider. Thermoseed-behandlingen går ud på, at frøet bliver udsat for en hurtig opvarmning med vanddamp, efterfulgt af en nedkøling og tørring. Processen har effekt over for svampe- og bakteriepatogener på og i frøet - specielt dem, som er lokaliseret tæt på frøets overflade - uden at skade kimen. Markforsøg har vist, at frøspiringen efterfølgende stimuleres, og at etablerede plantebestande er kraftigere, end plantebestande etableret på basis af konventionelt bejdset udsæd. Efter behandling af højt inficerede frøpartier af hvede, byg, havre, triticale, spelt og ris har forsøg vist,

at effekten over for de fleste patogener - med enkelte undtagelser - var sammenlignelig med effekten opnået med bejdsning. Ligeledes er markudbytter i hvede, byg og havre på samme niveau, som udbytter fra bejdset såsæd. I dag findes der ni store anlæg til Thermoseed behandling i verden - heraf tre i Sverige og tre i Norge. Anlægget i Eslöv har en kapacitet på 15 tons udsæd i timen. Inden et parti behandles, bliver der udtaget en test-frøprøve. Prøven udsættes for forskellige protokoller for at bestemme dén, der er optimal for arten og frøpartiet, som skal behandles. Mange faktorer spiller ind. Der er en fin balancegang imellem at udsætte frøet for den rette høje temperatur og fugtighed, som har effekt på patogenerne i de ydre frødele, samtidig med at frøets kim skal skånes for at bevare spireevnen. Effekten af de forskellige protokoller afprøves ved at lave spireprøver i jord. Den protokol, som giver det bedste spireresultat anvendes dernæst til at beregne den endelige Thermoseed-behandling af frøpartiet. Thermoseed-behandlingen anvendes af både konventionelle og økologiske avlere. I Sverige bliver omkring 60.000 tons udsæd af korn behandlet, hvilket er 30 pct. af certificeret udsæd. I Norge bliver omkring 75 pct. af al udsæd behandlet. Blandt fordele ved behandlingen nævnes, at landmændene er glade for, at de ikke bliver udsat for kemikalier under håndtering af såsæden, og at den støver mindre. Og skulle der være en rest udsæd tilbage, så er der ikke noget affaldsproblem. Den kan bruges til foder. Thermo-

Deltagere ved mødet i Sverige om frøbehandling samlet i Hörby i Sverige. Foto: Brita Dahl Jensen. seed-anlæggenes størrelse bygges efter behov. Eksempelvis kan mindre anlæg være relevante for andre afgrøder, hvor frømængden er mindre end korn. Thermoseed kan nu anvendes kommercielt til byg, hvede, rug, triticale, havre, ris, hør, løg, spinat og gulerod, og flere arter er på vej til at komme på listen. Metoden kan omfatte eller kombineres med andre biologisk baserede eller kemiske behandlinger, hvis dette er relevant, hvorved der er mulighed for at opnå syngergistiske effekter. Anvendelse af kombinationer af behandlinger er dog stadig på afprøvningsstadiet. Frøbehandling i Danmark Mødet om frøbehandling og besøget hos Lantmännen med fokus på Thermoseed-behandlingsanlægget gav et godt indblik i, hvad der sker i Sverige. Thermoseed-behandlingen anvendes allerede kommercielt til udsæd i stor stil i både Sverige og Norge til både økologisk og konventionel dyrkning. Det er svært at overse. Mere forskning og udvikling er undervejs for at opnå optimale og effektive frøbehandlinger, og for at opfylde målsætningen om at begrænse pesticidforbruget. Men her er en metode, som allerede er introduceret med god effekt inden for mange vigtige arter, så det virker umiddelbart berettiget at få den afprøvet og

implementeret også under danske forhold, både i forbindelse med økologisk og konventionel dyrkning. En afsluttende tag med hjem besked fra mødet var desuden, at fornuftig landmandspraksis - herunder et godt sædskifte - aldrig går af mode, og bør være en vigtig del af at sikre ydbytte og kvalitet af afgrøderne - også i fremtiden.

Brita Dahl Jensen er cand. agro., PhD

Fakta fra Sverige Den 31. oktober var 42 frøspecialister og frøinteresserede fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Schweiz, Frankrig og Danmark samlet til møde i Hörby i Sverige, med henblik på at diskutere status og nye muligheder inden for bæredygtig frøbehandling. Mødet var arrangeret af Lantmännen BioAgri i samarbejde med SLU og LRF Trädgård med støtte fra Vinnova, som støtter svenske innovationsprojekter. Der var blandt andet indlæg vedrørende EU, lovgivning, samt forskning inden for området.

MARK & STALD

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

Spændende grøntsagskursus for små avlere De to sidste kurser i en række af grøntsagskurser, som Økologisk Landsforening har gennemført i 2018, blev holdt i løbet af november

GRØNTSAGSKURSER

TEKST OG FOTO: JULIE ROHDE Seksten økologiske grøntsagsavlere var i midten af november til grøntsagskursus med Økologisk Landsforening. Kurset forløb over to hele dage og blev afholdt hos henholdsvis Svanholm Gods på Nordsjælland og Seerupgaard på Amager. Her blev deltagerne opdateret på den nyeste viden om bl.a. kulturer, sædskifte, vanding, opbevaring og ukrudtsbekæmpelse af den erfarne grøntsagskonsulent Richard de Visser fra Gartnerirådgivningen. Særligt lagde Richard de Visser vægt på grøngødning som en effektiv og ofte overset kilde til kvælstofproduktion i grøntsagsavlen og fremhævede bl.a. lucernes gode kvaliteter. Den vigtige næringsstofforsyning Planteavlskonsulent ved Økologisk Landsforening Anton Rasmussen fortalte de interesserede kursister om fremtidens næringsstofforsyning, og fremhævede biomasse fra biogasanlæg som en vigtig kilde til næringsstoffer i fremtiden, hvor efterspørgslen efter økologiske grøntsager sandsynligvis vil stige mere end husdyrproduktionen kan følge med, samtidig med at konventionel gylle udfases. Han henviste til Det Økologiske Biomassekatalog, som kan hentes på Økologisk Landsforenings hjemmeside, og som indeholder en gennemgang af reglerne for input og anvendelse af restprodukter fra biogasanlæg sammen med en oversigt over tilgængelige produkter i landets kommuner. Direkte afsætning Helge Bülow, grøntsagsproducent fra Djursland og underviser på Kalø Øko-

logisk Landbrugsskole holdt også oplæg for kursisterne og fortalte om vigtigheden af branding, når man sælger sine afgrøder direkte til forbrugerne. Helge Bülow fortalte bl.a. hvordan han ofte oplever, at hans kunder bliver glædeligt overraskede, når de finde ud af, at Helge faktisk findes lige der på gården, med hænderne i mulden, og ikke blot er et logo og et relatérbart navn. Som et afbræk mellem de mange faglige indlæg fik kursisterne en rundvisning på Svanholm Gods af Jeanette Masasila, som driver Svanholm Oplevelser og kunne fortælle mange gode historier om livet i kollektivet gennem de sidste fyrre år, hvor det har bestået. Ole Nørby kiggede forbi og fortalte om den alsidige grøntsagsproduktion hos Nørbys Grøntsager, som afsætter gennem fødevarefællesskab, lokale supermarkeder, abonnementsordning, torvehandel og gårdbutik. Også hos Marc og Neel Seerup på Seerupgaard fik kursisterne føling med livet på en travl, åben gård, som afsætter direkte til forbrugere og restauranter, og en menu bestående af gårdens produkter, kyndigt tilberedt af gårdens elev Jeanette Hermann Rasmussen, som er tidligere sous-chef på Restaurant Alchemist i København. Kurset for den professionelle økologiske grøntsagsavler var foreløbigt sidste kursus i en række af grøntsagskurser, som Økologisk Landsforening har gennemført i 2018 og hvor målgruppen har spændt fra nybegynderen til den erfarne grøntsagsavler.

KOM TIL

RD NEXT STEP

Få inspiration til de næste skridt for dig og dit landbrug Vi serverer ny viden om robuste afgrødesystemer, den økologiske maskinpark, fremtidens økologiske fodermidler, nye afgræsningsmetoder, udvikling og tendenser i fremtidens fødevareproduktion Kl. 9.30 Morgenkaffe og velkomst Mere ekstremt vejr kræver robuste systemer v/Plantechef Claus Østergaard, ØRD og Direktør Erik Andersen, ØRD Fremtidens økologiske maskinpark v/Jonas Høeg, ØRD Eﬀekt ved og implementering af faste kørespor v/Gunnar Schmidt, Byggeri og Teknik Lækker øko-frokost PLANTEAVL: MÆLK OG KØD: • Merværdi i kornet • Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Anne Eriksen og Poul Christensen, ØRD v/Hans Lund og Maike Brask, ØRD • Økologisk optimeret gødningsforsyning • Fremtidens fodermidler v/Michael Tersbøl ØRD og Anton Rasmussen, ØL v/Birgitte K. Høyer, ØRD og Julie C. Henriksen, ØL Café-møde: Hvad vil jeg bruge på min bedrift Klimaudfordringen i økologisk jordbrug – sådan løses den v/ Mette Kronborg ØL og Michael Tersbøl, ØRD Sådan har jeg grebet det an på min bedrift v/landmand NN Kl. 15.30 Afslutning og tak for i dag.

Økologisk grøntsagskursus – for den professionelle småavler blev gennemført af Økologisk Landsforening med støtte fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget som en del af projekt Økologisk frugt- og grøntsagskursus og netværk. Julie Rohde er projektkoordinator i Økologisk Landsforening.

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK BYDER DIG VELKOMMEN • Onsdag den 9. januar 2019 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum • Torsdag den 10. januar 2019 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund • Torsdag den 17. januar 2019 Halkær Kro & Kulturhus, Halkærvej 59, 9240 Nibe Alle dage fra kl. 9.30 til 15.30. Pris: 950 kr. Tilmelder du dig inden 15/12. Pris: 850 kr. Kursister ﬁk bl.a. en fremvisning af maskinparken på Svanholm Gods

Tilmeld dig allerede nu på info@oerd.dk eller 7660 2334

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. november 2018 nr. 639

Next Step – vær klar til fremtiden Noteringen

Svin

Basisnotering (64,0-89,9) uge 48: 8,50 kr. Friland A/S giver i uge 48 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 9,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 21,80 kr. Søer Danish Crown notering 5,50 kr./ kg. Øko-tillæg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 8,00 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 48: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 769,23 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,81 kr. 25-30 kg: 14,34 kr. 30-40 kg: 13,91 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Når ØkologiRådgivning Danmark i januar inviterer til faglige møder rundt i landet, er det med et målrettet sigte: økologer skal være fremme i gummistøvlen

- Vi skal se på fremtidens fodermidler, gødninger og maskinpark og på, hvor mulighederne for merværdi ligger, og vi gør det helt praktisk og konkret. Det er gode råd og viden, man kan tage med hjem og sætte i spil med det samme, understreger Claus Østergaard. Karen Munk Nielsen, kommunikationsmedarbejder, ØRD. Fremtidens økologiske landmand ►►Lagrer kulstof og opbygger humus i jorden – mere græs, flere efterafgrøder ►►Tænker cirkulært og genbruger ressourcer og næringsstoffer – recirkulering fra by og industri ►►Producerer klimavenlige fødevarer – feed no food, højere udbytter, biogas ►►Ruster sædskiftet til at klare både tørke og store nedbørsmængder Om Next Step Der er tre muligheder for at deltage i ØRD Next Step. Se programmet på www.oerd.dk. ►►9. januar i Aulum ►►10. januar i Billund ►►17 januar i Halkær

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen var også med, da Anni Dahl Poulsen sammen med Henrik Funder Kristen (nr. fire fra venstre) kontrollerede Strandegårds økologiske blåbærplanter. Ivan Reedtz Thott forklarer sine gæster om denne del af gårdens produktion, som lægger beslag på 2,8 ha af gårdens areal. En plantage på 1 ha rummer æbler, pærer og kirsebær.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 48: Kalve u/12 mdr.: 3,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 4,25 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,75 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Plantechef Claus Østergaard sætter sammen med kollegerne i ØkologiRådgivning Danmark spot på tendenser og udviklingsmuligheder på de økologiske bedrifter ved tre Next Step-møder i januar.

Økologien er i udvikling. Omverdenen har stadig nye krav og forventninger til hvordan, fødevarerne bliver produceret, og nye teknologier skaber nye muligheder for at dyrke jorden og fodre dyrene. Når det gælder omstilling og nytænkning har økologiske landmænd altid været i front. Det skal de blive ved med at være, mener rådgiverne i ØRD. - Morgendagens økologiske landmand skal ikke bare producere sunde fødevarer, rent grundvand og god dyrevelfærd. Han og hun skal forholde sig til meget større dagsordener, konstaterer plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard. Det er så komplicerede og forskellige emner som at lagre kulstof i jorden, recirkulere næringsstoffer fra byerne, sikre udbyttet under både tørke og regnskyl og producere klimavenligt. - Det er ikke sikkert, alle kan alt i morgen, men det er den retning, vi skal arbejde i, og man må tage et skridt ad gangen, tilføjer Claus Østergaard. Det sigte gennemsyrer programmet for ØRD’s møderække Next Step. Som navnet siger, vil rådgiverne på sessioner for henholdsvis mælkeproducenter og planteavlere sætte spot på tendenser og udviklingsmuligheder og de næste skridt på de økologiske bedrifter.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

Uanmeldte kontrolbesøg er mange penge værd for økologien Miljø- og fødevareminister Jakob EllemannJensen har været på anmeldt økologikontrol på Strandegård syd for Fakse ØKOLOGIKONTROL

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- I dag forventer jeg at se folk fra Landbrugsstyrelsen i arbejde ,når de gennemfører et anmeldt økologikontrol besøg. Jeg hører jo mange meninger om disse kontroller, og så er det godt at vide, hvordan de egentlig forløber, sagde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen da han tidligere på måneden sammen med Anni Dahl Poulsen fra Landbrugsstyrelsens afdeling i Ringsted og hendes afdelingschef, Henrik

Funder Kristensen, var på kontrolbesøg på Strandegård syd for Fakse. Strandegård ejes af Ivan Reedtz Thott, der i 2000 omlagde gårdens 508 ha landbrugsjord - hvoraf 230 ha er natur, som plejes af gårdens 40 skotske højlandskvæg og 280 moderfår. Administrativt lettere Ivan Reedtz Thott havde mere end én dagsorden da han omlagde sin landbrugsjord: - Dels havde vi en forventning om, at de rent administrativt vil blive en lettelse og mindre bureaukratisk, og dels havde vi en forventning om, at vi også vil få en bedre økonomi med en økologisk produktion. Og begge forventninger er indfriet, fortalte Ivan Reedtz Thott. Gårdens planteavl består af vinterrug, -hvede og -raps samt havre, ærter og hestebønner.

Syn for sagen Og Jakob Ellemann-Jensen fik syn for sagen. Strandegårds hyrde, Kim Samson, førte kontrollørerne og ministeren med sit følge rundt til gårdens får, så Anni Dahl Poulsen kunne se, om dyrene var sunde. Kontrolbesøget foregik med mange stop, fordi fårene på gården går flere forskellige steder. Nogle afgræsser natur, andre græsser kløvermarker, og andre igen var på vej til slagt og befandt sig derfor på stald. Strandegård ligger smukt i landskabet ned til Præstø Fjord, og selv solen ydede sit ypperste for at sikre ministeren en god oplevelse. - Når jeg rejser rundt i udlandet og forklarer, at det er staten, der garanterer for de økologiske produkters ægthed, og lovpriser vores produkter, så er det rart, at jeg faktisk med egne øjne har set, hvad jeg fortæller om, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Penge værd for økologien Ministeren gav udtryk for, at han ikke havde hørt fra mange, der var utilfredse med økologikontrollerne. - Men jeg er da stødt på nogle, som er bekymrede over den manglende fleksibilitet i forhold til kontrollen. Kunsten er at finde en balance, der giver en kontrol, der både kan fungere som et kvalitetsstempel for økologien, og som samtidig ikke forstyrrer landmændene mere end nødvendigt i deres daglige gøremål, sagde Jakob Ellemann-Jensen. Han fortsatte: - Fem pct. af økologikontrollerne er uanmeldte. De er vigtige, fordi de garanterer, at dét, kontrollørerne ser, er i overensstemmelse med virkeligheden. Og derfor er de uanmeldte kontrolbesøg mange penge værd for økologien.

NATURKLUMMEN

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Fremtidens landmænd er naturforvaltere I de forgangne uger har ministre og grønne organisationer fra hele verden mødtes til COP 14, den internationale konference for beskyttelse af biodiversitet, for at arbejde på at en aftale, som skal bremse det massive tab af biodiversitet, som verden har oplevet igennem de seneste 100 og i særdeleshed de sidste 40 år. Det er 14. gang, at COP’en afholdes med målet at bevare den biologiske mangfoldighed, dens bæredygtige brug og lige fordeling af dens goder. Men det er en kamp mod uret, og en kamp, som ikke ser ud til at blive vundet, hvis ikke der sker væsentlige ændringer i den måde, vi forvalter kloden på. I 2010 vedtog 193 lande, heriblandt Danmark, de 20 såkaldte Aichi-mål, som blandt andet handler om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur og skabe bæredygtigt landbrug. Det var nogle gode og ambitiøse mål, som tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen dog allerede i april 2017 meddelte, at Danmark opgav at opfylde. Han mente, at målene var urealistiske, og desuden påpegede han, at der heller ikke var nogen andre lande,

der ville nå det. Men ambitionerne var fra dansk regerings side også ret skrabede og rakte umiddelbart ikke længere end de forpligtelser vi i forvejen har på EU-niveau. Det var ærgerligt, for Danmark har et potentiale til at gå forrest for det sunde samspil mellem naturen og landbruget, og den unge generation af landmænd er måske dem, der skal vise vejen. Nordjyllands Landbrugsskole har som den første danske landbrugsskole startet et linjefag på 2. hovedforløb af uddannelsen, hvor eleverne kan vælge naturpleje. Undervisningen består af emner som foderproduktion, adfærd dyrevelfærd og etik og de studerende får kendskab til de forskellige naturtyper og til, hvordan de beskyttes og plejes. Initiativet til uddannelsen er kommet i kølvandet på det store EU-projekt om landmanden som naturforvalter, som Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen i samarbejde otte kommuner i Himmerland har søsat i 2018. Landbrug i pagt med naturen Kim Qvist er direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, og han

►►I 2016 besluttede regeringen som en del af Naturpakken, at danske landbrugselever fremover skulle uddannes i naturpleje.

mener, at den næste generation af landmænd vil komme til at beskæftige sig med naturen i langt højere grad end deres forgængere. At de simpelthen er nødt til at forholde og engagere sig i naturen. - Landbruget vil formentlig i højere grad i fremtiden blive betalt for samfundsgoder frem for ren produktion. Der vil blive prioriteret midler til natur og vildtpleje, og det skal landmanden således tænke ind i den daglige drift, og lave planer for, hvordan han eller hun leverer gode

resultater på natursiden. Samtidig får vi forbrugere, som vil have en merværdi koblet på deres indkøb, og på den baggrund aktivt opsøger landmænd for en helhedsoplevelse. Det inkluderer oplevelser i naturen. En bedrift kan således anvende naturen og naturtiltag til konkret markedsføring. Næste generation er simpelthen nødt til at forholde sig til det faktum, og tænke naturen ind som et parameter i bedriftens økonomi, siger Kim Qvist. Som tidligere forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole mener Kim Qvist, at den unge generation af landmænd har potentialet til at tage opgaven med naturforvaltning på sig: - Interessen for natur er blandt landbrugseleverne forholdsvis stor, og den er klart stigende. Der

er forholdsvis mange elever, som ikke blot er optaget af landbrugsproduktionen, men i særdeleshed, hvorledes den kan gå i pagt med naturen og miljøet, herunder den klimamæssige indsats. Kim Qvist både håber og tror, at natur og landbrugsproduktion i fremtiden kommer til at gå hånd i hånd. - Landbrug og natur er hinandens forudsætninger, og der har faktisk været et godt samspil mellem de to i mange tusinde år. Så har vi bare lige haft 75 år med pesticider og kunstgødning, men nu skal vi tilbage til en fødevareproduktion, der er i pagt med naturen, siger Kim Qvist.

Økonomien i produktion af økologisk svinekød fodret med græsprotein I en ikke fjern fremtid står vi muligvis med adgang til et nyt vigtigt fodermiddel til økologiske grise - og til økologiske husdyr generelt: Økologisk protein udvundet af kløvergræs på et bioraffinaderi Projektet SuperGrassPork er i fuld gang med at se på optimeringer af selve udvindingsprocessen, samt at lave fodringsforsøg med græsprotein til økologiske grise. Vi har fundet, at et kg græsprotein koncentrat kan have samme foderværdi som sojakage, dvs. en foderværdi på ca. 5 kr. pr kg. I første omgang er der lavet fodringsforsøg, hvor der indgår 10 pct. græsprotein i foderblandingen. Græsproteinet erstatter ca. 6 pct. sojakage og 4,5 pct. solsikkekage. I det scenarie betyder en prisforskel

på 1 kr. for græsprotein en forskel i foderprisen på 10 øre pr kg foder, svarende til omtrent 30 øre pr produceret kg svinekød. Den største udfordring er dermed ikke at bruge foderet effektivt til grisene, men derimod at få fremstillet græsproteinet konkurrencedygtigt. Der er fortsat betydelige usikkerheder forbundet med fremstillingsprisen på græsprotein. Vores beregninger ligger i et ret stort spænd mellem 3,25 kr. og op til 9,10 kr. pr kg græsprotein koncentrat. Forskellene skyldes usikkerheder i forudsætningerne lige fra investering i bioraffinaderi, prisen på energi, prisen på kløvergræs, transport, løn mm. Nyt bioraffineringsanlæg skal vise vejen til bæredygtigt protein Et nyt stort anlæg til produktion af græsprotein bliver opført på Fou-

lum. Dette anlæg betyder, at vi får flere erfaringer ift. den praktiske fremstilling af græsprotein og dermed meget mere kvalificerede beregninger af fremstillingsprisen. SuperGrassPork vurderer, at disse anlæg ikke er oplagte at opsætte hos landmænd – endnu - med den nuværende usikkerhed på omkostningssiden. Førend det kan anbefales, er det relevant at afprøve hele værdikæden fra råvare, logistik til forarbejdning i stor skala ved forsøgsanlæg. Ud over at blive mindre afhængig af udenlandsk soja er der også et stort perspektiv i at få optimeret den økologiske markdrift. Økologiske griseproducenter har typisk et sædskifte som overvejende ligner det, der praktiseres hos almindelige økologiske planteavlere. Mere kløvergræs i sædskifterne vil øge robustheden. I

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af konsulent Niels Tvedegaard, Institut for Fødevareog Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

et typisk økologisk planteavlssædskifte er det beregnet, at dækningsbidraget, med nuværende rammevilkår, kan hæves med små 1.000 kr. pr hektar med 20 pct. kløvergæs i sædskiftet. Kløvergræsset forudsættes her solgt til 1,27 kr. pr FE, og at landmanden afholder udgifterne til ensilering. I et scenarie med hel eller delvis udfasning af konventionel gylle vil gevinsten være større. En mulighed for at producere græsprotein kan også vise sig at blive kærkommen i en fremtid, hvor der måske

venter nye reguleringer, herunder mere klimavenlig landbrugsdrift, begrænsninger i udnyttelse af jorde i følsomme områder eller lignende.

Projektet SuperGrassPork er en del af Organic RDD 2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. november 2018 nr. 639

Produktion af grovfoder og kvalitetsafgrøder i god harmoni Søren Just i Vorgod Barde ved Herning tænker den specialiserede planteavl og flere kornafgrøder mere og mere ind i sin bedrift. Og fra forædlingssiden er der stor fokus på udvikling af sunde og konkurrencestærke sorter til landbruget GROVFODER

AF LENE TINGLEFF OG VIBEKE FABRICIUS Der er spændende perspektiver og muligheder i at kombinere økologisk mælkeproduktion med en alsidig planteavl, hvor der er stor fokus på specialafgrøder, flere kornafgrøder og vårsæd. Det er Søren og Louise Just i Vorgod Barde ved Herning et godt eksempel på. De driver et økologisk landbrug med 185 køer og 470 hektar. For dem spiller den intensive planteavl med højværdiafgrøder i sædskiftet en stigende rolle. - Gennem de senere år har vi fået større fokus på planteavlen og på et alsidigt sædskifte. Jo flere ben vi har at stå på, jo mere spreder vi risikoen og opnår en stabilitet i driften, siger Søren Just. Han tilføjer: - Som økologisk mælkeproducent har udgangspunktet for mange været, at man har et areal, der passer til kvægbruget set i forhold til harmoni og selvforsyning. Og at markbruget skulle understøtte kvægbruget. Vi ser køer og mark som to vigtige om-

råder, der hver især skal udvikle sig og spille sammen. Græs er katalysator Markplanen på bedriften består naturligt af græs og majs som de største afgrøder samt hybrid vinterrug af sorten Helltop, vårbyg, hestebønner, byg-ærter til modenhed, grynhavre, maltbyg og frøgræs. Vårhvede, gerne som efterårssået, er på vej ind i sædskiftet. - Jeg synes, det er spændende at prøve ting af og få nye afgrøder ind i markplanen, så længe det kan ske på en bæredygtig og økonomisk forsvarlig og givtig måde, siger Søren Just, der har et godt samarbejde med Michael Pedersen fra Vestjyllands Andel omkring sorts- og afgrødevalg samt afsætning. - Græs er stadig afgørende på bedriften og katalysator for en god markdrift. Kløvergræsset er motoren for det hele og nøglen til succes. Men det kan sagtens lade sig gøre at kombinere med et varieret sædskiftet med flere kornafgrøder, understreger Michael Pedersen. God samling på arealerne Søren Just og hans hustru, Louise, overtog bedriften i 2008. Dengang var der en gammel bindestald til 70 køer og 80 ha, og de byggede ny kostald til de 185 nuværende køer. - Vi har arbejdet meget på at samle arealerne. Det har vi været heldige med, og det er lykkedes ganske godt, så det meste af de nu i alt 470 ha i driften ligger rimeligt tæt på gården, hvilket vi ser som en stor fordel, siger Søren Just. - Det giver mulighed for at have kløvergræs- og dermed kvælstofmo-

- Vores fokus går i retning af mere planteavl, siger Søren Just, der i stigende grad satser på specialafgrøder i marken. toren med rundt i hele sædskiftet samtidig med, at vi kan holde vores transportomkostninger på et fornuftigt niveau, tilføjer han. Bedriften praktiserer pløjning og prioriterer såning umiddelbart efter. Søren Just tror på det sunde sædskifte og at godt håndværk ved såbedstilberedning og såning betyder, at det ikke er nødvendigt at skulle strigle for meget i afgrøderne. Og er der en afgrøde med meget ukrudt og spildfrø, så tager vi det til helsæd, inden det sætter frø, siger han. Denne mulighed er endnu en fordel i den blandende drift af mælkeproduktion og planteavl.

Nye tiltag og sorter på vej For sæson 2019 er der flere nye tiltag, herunder med kvalitetsafgrøder for øje, på vej. Der er planlagt maltbyg af sorten Evergreen. Sorten er fra Nordic Seed, forhandles gennem DLA-gruppen, og er velkendt på markedet for sin sundhed, gode dyrkningsegenskaber og sin kvalitet til økologisk malt. Ligeledes er der planlagt grynhavre med sorten Symphony. - Vi vil gerne have havre ind i sædskiftet i de marker, hvor vi har udfordringer med ukrudt, da den er god til at løbe fra ukrudtet, siger Søren Just. Han er desuden meget opmærk-

som på, at få hestebønner, lupiner og ærter med i sædskiftet til såvel opfodring som afsætning, da det er vigtigt at få proteinafgrøder ind som erstatning for sojaproteiner samtidig med, at de er effektive kvælstofgeneratorer i sædskiftet. Bælgsæden kan indgå såvel i renbestand som i kombination med kornafgrøder, for i sidstnævnte tilfælde at udnytte fordele ved afgrødernes forskellige roddybder, bedre konkurrence over for ukrudt, forebyggelse af lejesæd og sygdomsangreb. Aldrig i tvivl om økologi At landbruget skulle være økologisk,

Kløvergræs kan udskifte en del af det traditionelle foderprotein til slagtekyllinger Mindst 13 % af det traditionelle foderprotein til økologiske slagtekyllinger kan fint erstattes med protein udvundet fra kløvergræs, viser ny forskning fra Aarhus Universitet Efterspørgslen efter bæredygtige og lokalt producerede proteinkilder til den danske husdyrproduktion er kraftigt stigende. Det gælder både i den konventionelle sektor, men i særlig høj grad i den økologiske produktion. Opmærksomheden rettes mod blandinger som kløvergræs, med højt tørstof- og proteinniveau. Gennem en bioraffineringsproces presses planterne, og proteinet kan isoleres fra den producerede plantesaft. Da man derved fjerner størstedelen af plantens fibre, forventes det isolerede protein at være veleg-

net som foder til enmavede dyr som grise og fjerkræ. I løbet af 2018 er bioraffineringsprocessen blevet optimeret, således der nu produceres kløvergræsprotein med et råproteinindhold på ca. 50 %. Dette forventes at øge foderværdien betydeligt gennem mindsket fiberindhold og øget fordøjelighed. Fokus sat på foderudnyttelse og slagtevægt I Organic RDD2-projektet Multiplant er der netop gennemført et fodringsforsøg med økologiske slagtekyllinger, hvor foderværdien af et 1. generationsproteinprodukt, udvundet fra kløvergræs med et råproteinindhold på 36 %, er undersøgt. Vores resultater viser, at man kan udskifte minimum 13 % af foderets råprotein med protein isoleret fra kløvergræs uden at mindske slagte-

vægten og foderudnyttelsen hos de økologiske kyllinger. Kyllingerne blev fodret med et afstemt økologisk fjerkræsfoder indeholdende henholdsvis 0, 8, 16 eller 24 % kløvergræsprotein svarende til, at man udskifter 0, 13, 26 eller 39 % af det traditionelle råprotein med kløvergræsprotein. Methioninindholdet i kløvergræsproteinet er over niveauet i soja. Under forsøget blev kyllingernes tilvækst og foderindtag registreret. Det var muligt som minimum at erstatte 13 % af foderets råprotein med kløvergræsprotein uden, at slagtevægten og foderudnyttelse blev reduceret. Forsøget viser også, at en høj tilsætning af kløvergræsprotein (24 %) resulterer i lavere vægt og dårligere foderudnyttelse, primært pga. en stor andel uoplø-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af forsker Lene Stødkilde, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab

selige fibre i det isolerede protein, som ikke kan udnyttes optimalt af slagtekyllingerne. Denne effekt ses tidligt i forsøget hos de unge kyllinger, hvorimod de ældre slagtekyllinger har nemmere ved at tolerere højere tilsætninger. Forbedret fedtsyreprofil Som sidegevinst viser MultiPlants forsøg, at indholdet af umættede fedtsyrer er højt i kløvergræsproteinet, hvor særligt omega-3 fedtsyren α-linolensyre dominerer. Indholdet af

netop α-linolensyre genfindes i både kød og fedt fra slagtekyllingerne - og stiger ved øget tilsætning. Hvad dette betyder for kødkvalitet og produktholdbarhed bør undersøges nærmere. Projektet Multiplant er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødeministeriet.

MARK & STALD har Søren Just aldrig været i tvivl om. - Det var dét, vi ville, og som unge landmænd tænkte vi, at der var en fremtid i økologien. Vi var nok blåøjet og optimist, og det var svært i de første år. Men nu går det godt, og der er en god afsætning og fornuftige priser. Når nu engang det kan lade sig gøre, hvorfor så ikke gøre det? - Vores indgangsvinkel til økologi er, at det skal komme stille og roligt og udvikle sig naturligt. Produktionen skal ikke presses kunstigt op. - Vi avler mindre, men vi har også mindre input. Det er lidt ud fra devisen ’keep it simple’, siger Søren Just, der arbejder meget ud fra at lade naturen gøre arbejdet. - Jeg tror på, at økologien skal videreudvikles, blandt andet gennem forædling af sunde sorter, nye og bedre dyrkningsmetoder og forskellige afgrøder sammen, samt godt håndværk i marken, siger Søren Just. Fokus på økologi På besøget i Vildbjerg ved Søren Just og hans hustru, Louise, deltog også Nordic Seed på vegne af DLA-gruppen. I de senere år har Nordic Seed haft stor fokus på udviklingen inden for den økologiske drift. Produktudvikler Hans Haldrup fra Nordic Seed udtaler: - Nordic seed har siden 2013 haft økologiske forsøg i vårbyg og vinterhvede. Formålet har været, at finde sorter, der er specielt velegnede til økologisk dyrkning. Det arbejde har været støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram fra Miljøstyrelsen (GUDP) i det nu afsluttede projekt ’Økosort I’. GUDP støtter også to igangværende projekter ’Sågodt’ og ’Økosort II’. Alle projekterne er i samarbejde med Økologisk Landsforening.

30. november 2018 nr. 639

Han fortsætter: - I det afsluttede projekt ’Økosort I’, afprøvede vi i Nordic Seed nye økologiske linjer af vårbyg og vinterhvede fra den økologiske forædler Darzau Getreidezüchtungsforschung samt de bedste linjer fra Nordic Seeds egen konventionelle forædling af samme arter. I projektet er der i alt afprøvet 1.236 vårbyglinjer og 403 hvedelinjer. Det arbejde har resulteret i, at vi har fundet en økologisk forædlet vinterhvedesort fra Darzau Getreidezüchtungsforschung, DZW 710K, som nu er i 2. års officiel afprøvning i Danmark. Sorten er også i fremavl, så vi forventer, at den snart vil blive markedsført gennem DLA-gruppen. Det igangværende projekt ’Sågodt’ er et samarbejdsprojekt mellem Anders Borgen, Agrologica, Force Technology og Nordic Seed. Formålet med projektet er at afprøve forskellige alternative ikke-kemiske desinfektionsmetoder af såsæd til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme. Desuden at undersøge, om det giver en forskel på sorternes udbytte, om udsæden er økologisk eller konventionel produceret. Det nystartede projekt ’Økosort II’ er også i samarbejde med Anders Borgen, Agrologica. Projektet omhandler økologisk planteforædling og formålet med projektet er, at udvikle en økologisk model for genomisk selektion til forædling af sorter med egenskaber, der øger næringsstofudnyttelse, konkurrenceevne over for ukrudt og sygdoms- og nematoderesistens i økologisk dyrkning. Potentialet i sorter forædlet specifikt til økologisk dyrkning er stort og kan reducere udbytteforskellen mellem konventionel og økologisk avl. I ’Økosort ll’ indgår genomisk selektion som et nyt og særdeles effektivt værktøj til screening af sorter for

ØKOLOGISK LANDBRUG

Øverst: Markvandring, erfaringsudveksling og besigtigelse af et GUDP-forsøg. Til venstre: Vi har en god økonomi i at drive planteavl, og vi er mere sårbare, hvis vores eneste indtjening er mælk, siger Søren Just, der her ses sammen med Michael Pedersen fra Vestjyllands Andel.

særlige egenskaber. I dag anvender Nordic Seed genomisk selektion i konventionel kornforædling, men for at kunne udnytte modellerne til økologisk forædling, skal de kalibreres til økologiske dyrkningsforhold. Det kræver et meget stort datainput fra økologiske parceller for at opnå sikkerhed i de udviklede modeller. Agronom Vibeke Fabricius fra Nordic Seed/DLA siger:

- Indsamling og registrering af så store datamængder falder godt i tråd med hele udviklingen inden for big data, som Nordic Seed og DLA er medspillere i. Foruden sunde og konkurrencestærke sorter sikres et højt udbytte og en god kvalitet i økologisk dyrkning også gennem rettidighed, godt håndværk og forskellige dyrkningstiltag igennem hele vækstsæsonen samt i forbindelse

med høst og lagring af afgrøderne. Nordic Seed og DLA deltager aktivt i udvikling og udarbejdelse af nye dyrkningsvejledninger for de enkelte afgrøder til hjælp og sikring af en bæredygtig økologisk produktion ind i fremtiden. Vi er meget bevidste om at udvikle samt udnytte og dele de gode resultater og erfaringer fra hhv. konventionel og økologisk drift til fælles bedste for landbruget. Lene Tingleff er medarbejder ved Let Kommunikation. Vibeke Fabricius eragronomist ved Nordic Seed.

Bæredygtigheden i at fodre med økologisk græsprotein Den økologiske husdyrproduktion er stadig afhængig af importeret protein i form af soja, men fodring med dansk protein fra græsmarksblandinger kunne være et mere bæredygtigt alternativ Efterspørgslen efter dansk økologisk grisekød er stigende både i Danmark og på eksportmarkederne, og forbrugerne forventer at få bæredygtige produkter. Samtidig er den danske økologiske produktion stadig afhængig af importeret økologisk soja, der bliver transporteret hertil blandt andet fra Kina. Men i stedet for at importere soja hertil fra Kina, er det så mere bæredygtigt at fodre de økologiske grise med dansk protein fra græsmarksblandinger? Flere forskningsprojekter har i de senere år vist, at det er muligt at producere dansk økologisk protein fra græsmarksblandinger. Det fore-

går ved at græsblandinger høstes, findeles og presses. Væskefraktionen indeholder meget protein, der kan udfældes, evt. tørres og bruges som svine- eller fjerkræfoder (der kan erstatte importeret soja). Resten af biomassen kan enten bruges som kvægfoder eller afsættes til et biogasanlæg, hvor næringsstofferne tilbageføres til marken. Fordelene ved at producere protein fra græsmarksblandinger er samtidig, at græsmarkerne har potentiale til at øge jordens frugtbarhed, kulstofindhold og markens biodiversitet samt modvirke flerårigt ukrudt i sædskiftet. Organic RDD-projektet SuperGrassPork er i gang med at undersøge de miljømæssige effekter ved at producere økologisk grisekød, hvor grisene er fodret med en vis andel protein fra græsmarksblandinger. Den overordnede ide i SuperGrassPork er at etablere en bæredygtig

løsning for en udvidelse af den danske økologiske svineproduktion baseret på fodring med dansk græsprotein. Ud over de miljømæssige og økonomiske analyser, fokuserer projektet også på at optimere bioraffineringsteknikkerne, hvor der bl.a. ses på effekten af tid fra høst til presning samt holdbarheden af proteinpastaen, hvis man vil undgå tørring. Derudover laves fodringsforsøg med græsproteinet til grise for at evaluere foderværdien, produktiviteten og kødkvaliteten. Endelig laves en interessentanalyse, hvor bl.a. mulighederne for kommerciel produktion undersøges. Resultaterne og erfaringerne fra disse forsøg og analyser vil indgå i de økonomiske og miljømæssige beregninger og analyser af fodring med græsprotein til grise. De miljømæssige aspekter i relation til klima, biodiversitet mv. undersøges via livscyklusvurderinger. Ved produktion og fodring af dansk

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af forsker, Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed

græsprotein til økologiske grise er der mange måder at sammensætte systemet på; skal proteinet baseret på græsblandinger fra kvæg- eller plantebedrifter? Skal græsproteinet udvindes i samspil med biogas? Skal proteinet produceres på et lille landmandsejet eller et stort centralt bioraffineringsanlæg? Skal fiberfraktionen bruges til biogas eller kvægfoder? Køres brunsaften direkte tilbage på marken eller bruges den til biogas? Skal græsproteinet tørres eller bruges det som vådfoder? Og hvor stor en andel

græsprotein skal der fodres med? Det store spørgsmål er, hvordan man kan skrue det bedst sammen, og hvilken løsning der er mest bæredygtig både økonomisk og miljømæssigt. Projektet SuperGrassPork er en del af Organic RDD 3- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. november 2018 nr. 639

Finsk afsætningssucces kommer til Danmark I Finland har REKO-ringe skabt et håb for afsætning af lokale fødevarer, og stifter og landmand Thomas Snellman anslår, at den direkte handel mellem forbruger og landmand – efter fire år – udgør en estimeret omsætning på 30 mio. euro KOMMENTAR AF TRINE KREBS

REKO-ringe aktiverer i Finland aktuelt 250.000 forbrugere og 3.700 producenter. REKO-ringene har spredt sig til Sverige og Norge (30 ringe, 400 producenter og 80.000 forbrugere). Nu er også de første REKO-ringe på vej til Danmark, efter at Thomas Snellman var på besøg i Roskilde og fortælle om REKO i oktober efter invitation fra Landbrug og Fødevarer samt RUC. Sælger via Facebook En lokal REKO-ring kræver en vært. Værten står for at lave en Facebookside for den lokale REKO-ring, og værten fastlægger, hvor producenter og forbrugere mødes for at udlevere og afhente varer. Det kunne være på ’Sønderbylille Torv’, onsdag mellem kl. 17.30 og 18.00. De producenter, som gerne vil udlevere varer, laver et opslag på REKO-ringens Facebookside, hvor de skriver, hvilke varer de falbyder, til hvilken pris og hvilket Mobile Pay, pengene skal overføres til – alternativt bankoverførsel eller lignende. Under producentens opslag kan forbrugeren skrive, hvilke varer han/ hun ønsker at købe - for eksempel: ”Kære æbleavler, jeg vil gerne bestille 2 kg Elstar, 5 liter æblemost og 2 kg Confernece – og det bliver 200 kr., som jeg har overført til dig via Mobile Pay”. På udleveringsdagen på ’Sønderbylille Torv’ skal der ikke penge op af lommen. Varerne

er bestilt via Facebook og betalt via Mobile Pay. Mødet på torvet bliver ren snak og udlevering – og derfor bliver det effektivt for både forbruger og producent. Fra to ringe til 150 på fire år Thomas Snellman har opfundet den enkle REKO-metode under et ophold i Frankrig, hvor han iagttog den franske AMAP model – en lignende model baseret på medlemskab. Hans baggrund er, at han driver økologisk landbrug med kvæg til kødproduktion, og at han igennem en langt landbrugsliv har været aktiv i den økologiske landbrugsbevægelse i Finland. I 2013 fik han ved hjælp af en pose finske projektpenge startet de første REKO-ringe. I begyndelsen blev han mødt med en del skepsis; men producenterne følger ham, fordi de kender ham, og stoler på ham fra det organisatoriske arbejde. Og så gik det stærkt. Ringene spredte sig – fra 2013: 2 styk, 2014: 27 styk, 2015: 100 styk, 2016: 150 styk. Thomas Snellman har kun modtaget løn for at lave de første REKO-ringe, og konceptet er helt frit og skalérbart. Der er således ingen fordyrende led mellem producent og forbruger. Enkelt at være vært Lokalet i Roskilde sitrede af spørgsmål og begejstring for den enkle REKO-handelsmodel. Mange spørgsmål drejede sig om konkurrence og åbenheden, og om hvem der bestemmer hvad. Thomas Snellmans erfaring var helt enkel: Det gik godt med enkelheden og gennemskueligheden, og der havde ikke været nogen problemer med konkurrence, for forbrugerne mødte producenten og kunne godt gennemskue prisforskelle. Producenter, som ikke solgte noget, fordi deres produkter ikke var gode nok, faldt naturligt fra. Der var ikke nogen udfordringer med at forbrugerne udeblev fra bestilte varer, fordi de jo havde bestilt helt åbent på Facebook. Der er stor begejstring blandt producenter over den effektive facon – hvor der samtidig er tid til samtale

Der er en nyopstartet REKO-ring i Køge, som startede den 1. november 2018. REKO-ring Køge findes på Facebook, og der er udlevering af varer hver torsdag kl. 17:30-18.00 på den store P-plads ved Junckers i Køge. med forbrugerne. Motivationen for at komme ud ad døren, var noget større, når producenten vidste, at han/ hun havde solgt, før han/hun tog afsted. Så derfor var der en masse god energi i forhold til at stå på et marked, hvor producenter ofte står hele dage uden at sælge mærkbart. Forbrugerne kunne planlægge deres indkøb og blev meget inspirerede på udleveringsdagene til kommende indkøb – også i samtalen med producenterne. Regler er ingen hindring Der er naturligvis ingen garantier, men som jeg ser REKO-ringe i relation til den danske fødevarelovgivning, så er der tre ting, som er vigtige for fungerende danske REKO-ringe, og som værterne for REKO-ringe skal holde fast i – også hvis de kommer i spændende samtaler med medarbejdere fra fødevaremyndighederne. Naturligvis er ingen lovgivning nem at håndtere, der vil være masser af nuancer og fortolkninger, og samtalen med de lokale fødevaremyndigheder er god at blive klog af. Men det er vigtigt at holde fast i: ►►Alle REKO-ringes producenter skal overholde gældende fødevarelovgivning – og det er de selv ansvarlige for. Det er der intet nyt i. ►►REKO-ring foregår i privatsfæren. Varen bestilles, og varen betales over mobilepay. Så det svarer

Vil du vide mere:

Trine Krebs er medstifter og -ejer af Frugtformidlingen og medlem af Køge REKO-ring.

Du kan melde dig ind i REKOringe hos vores nordiske broderfolk, for at følge med se Thomas Snellman forklare om REKO-ringe på TED-TALK, hvor han taler engelsk: https://www.youtube.com/ watch?v=ETHa7MPEl1A

Hvad betyder REKO-ring? Navnet REKO, står for Pålitelig Forbruk - Ren, Komfortabel og Rettferdig – oversat til dansk: Rent, Komfortabelt og Retfærdigt. Det rene består i, at REKO-ringen skaber afsætning for lokale fødevarer – ofte økologiske. Komfortabelt dækker over, at det er nemt for forbrugeren at bestille og afhente sine varer – ligesom det også er nemt for producenten. Retfærdigt handler om, at flere landmænd for at kunne opretholde et fornuftigt indtægtsgrundlag får en større andel af forbrugerkronen ved at handle direkte med forbrugerne.

fuldstændig til, at jeg bestiller en halv ko hos en slagter – betaler den over netbank og så aftaler slagteren og jeg, at vi mødes på en parkeringsplads i det sydlige Lejre, hvor halv ko kommer fra hans bil over i min bil. Fra det øjeblik, hvor jeg har betalt varen, er varen mit. ►►En REKO-ring er ikke en organisation, der er ingen organisering.

Der er ikke kontingent, eller medlemmer, eller en forening. Det er fuldstændigt vilkårligt, hvem der kommer og er med hvornår. REKO-ringen har ingen transaktioner og tjener ingen penge – igen handler det om privatsfæren – og om, at det kun er producenten, som pilen peger på, hvis gældende fødevarelovgivning ikke er overholdt.

Forbrugerne jagter oplevelser Størstedelen af forbrugerne besøger fødevaremarkedet for at se og smage regionale fødevarer og for at blive inspireret, mens mødet med primærproducenterne er mindre vigtigt for dem Madmarkeder, madfestivaler, gårdbesøg og smage-aftener med lokalt

producerede fødevarer er populære som aldrig før. Men hvad får forbruger og fødevareproducent egentligt ud af at møde hinanden? Det har forskere fra Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, undersøgt, og deres undersøgelse viser, at folk primært går på madmarkeder for oplevelsens skyld. Til gengæld viser undersøgelsen, at det ikke er så vigtigt for forbrugerne at få sat ansigt på menneskene

bag de varer, der kommer i indkøbsnettet på markedet. Undersøgelse er foretaget på tre danske madmarkeder. De deltagende forbrugere var overvejende kvinder, og gennemsnitsalderen var 56 år. Ud over oplevelses-elementet forklarede de, at inspiration til at købe og smage nye fødevarer samt større viden om produkterne var blandt de væsentligste bevæggrunde for at købe ind på et marked fremfor i en dagligvarebutik. jb@okologi.dk

Det er primært for oplevelsens skyld, at forbrugerne går på madmarkeder, og ikke så meget for at få sat ansigt på mennesket bag de varer, der kommer i kurven på markedet, viser en undersøgelse. Arkivfoto: Jakob Brandt

MAD & MARKED

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

Gårdsalg skal kopiere Bilka Landets gårdbutikker får snart adgang til en ny platform, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt for forbrugerne at købe varer direkte fra gården DIREKTE SALG AF JAKOB BRANDT

Niels Reinau og Niels Høegmark (t.h.) har i år brugt megen tid på at rejse rundt og besøge landets gårdbutikker. Her er de på Foodfestival i Aarhus, hvor de både ﬁk kontakt med mange forbrugere og mikroproducenter, som snart kan handle via deres nye webplatform goforlocal.dk. Foto: Goforlocal

Golocal.dk har tre abonnementer ► Goforlocal har i dag knap 350 producenter tilknyttet. De kan vælge mellem tre abonnementstyper. Det billigste abonnement koster 49 kr., mens det dyreste koster 299 kr. om måneden. ► Der er mulighed for at blive præsenteret på både engelsk og tysk, så turisterne også kan være med, og i løbet af 2019 vil de to dyreste kategorier efter planen kunne håndtere click & collect-salg, hvor kunderne bestiller og betaler varerne over nettet og afhenter dem ude hos producenten dagen efter.

Nürnberg, Tyskland

13. – 16.2.2019

I en tid, hvor mere og mere dagligvaresalg bliver ﬂyttet over på nettet, kan det være vanskeligt for landets gårdbutikker at ﬁnde deres plads i markedet, men nu får de snart adgang en ny markedsføringsplatform, som skal gøre det nemmere og mere attraktivt at handle med gårdbutikkerne. Platformen bliver drevet af iværksætterne Niels Høegmark og Niels Reinau, som står bag netportalen goforlocal.dk. Sammen er de ved at skræddersy en click & collect-løsning til landbrug med direkte salg, gårdmøllerier, mikromosterier og andre mikroproducenter, som kan have vanskeligt ved at lokke kunderne ud på landet. - Vi tror på, at vi kan ændre ind-

købskulturen ved at gøre gårdbutikkernes varer mere tilgængelige, så det bliver nemmere at købe lokale fødevarer, og vi har kigget meget på BilkaToGo. Vi vil gerne lave det største site med ﬂest mulig producenter, og det er vores mål at få alle gårdbutikker med, siger Niels Høegmark, som forventer at være klar med et testsalg i de første gårdbutikker i december. Med på click & collect-bølgen Inspirationen kommer fra den click & collect-bølge, som i øjeblikket skyller gennem dansk dagligvarehandel, hvor kæderne binder deres netsalg tættere sammen med det fysiske butiksnet. BilkaToGo er et godt eksempel på den udvikling. I Bilka kan kunderne bestille varer fra et online fødevaresortiment med over 15.000 varer. Hvis de bestiller via app eller website inden kl. 10, kan de allerede hente varerne i den nærmeste Bilka kl. 14, og de betaler kun 10 kr. for, at Bilka pakker varerne. Niels Høegmark fra Goforlocal vurderer, at gårdbutikkerne kan øge deres salg ved at benytte en lignende ordning. Deres optimisme bygger bl.a. på den store fremgang for Hungry.dk og Just Eat, som har fået masser af

A fag dgan folk g ku n fra bra for nch en

danskere til at købe mad over nettet. Hos Goforlocal bliver burgere og pizzaer bare skiftet ud med friske grøntsager og kødprodukter fra lokale landmænd. Lukker hullet efter madsamling - Når du kører forbi et skilt med gårdbutik, ved du ikke, hvad den sælger, og om der er åbent. Så vælger mange at køre forbi. Med vores app kan du hurtigt og nemt ﬁnde frem til gårdbutikker i området og se, hvad de har på hylderne, siger Niels Høegsmark. Det er dog en anden service, som han ser det største forretningsmæssige potentiale i, og da det i forrige måned stod klart, at Madsamling Danmark lukkede, ﬁk de to iværksættere, Niels Høegmark og Niels Reinau, travlt. De så et pludseligt opstået hul i markedet og fremskyndede deres planer om at lancere click & collectsalg via deres nyudviklede web-platform goforlocal.dk. De tilskriver det stor betydning, at kunderne får mulighed for at hente varerne, når det passer dem, i modsætning til madsamlingerne og de Facebookbaserede Reko-ringe, hvor varerne skal hentes på et bestemt tidspunkt på en bestemt dag i ugen.

i samarbejde med

into natural beauty

International fagmesse for naturkosmetik

into organic Verdens førende fagmesse for økologiske fødevarer

ØKOLOGI – I AL SIN MANGFOLDIGHED Besøg BIOFACH 2019, og opdag en enestående produktmangfoldighed fra mere end 2.900 internationale udstillere, der begejstrer med certificerede økologiske fødevarer. Oplev økologibranchens netværksplatform med en førsteklasses fagkongres, og dyk ned i de tematiske specialområder: ARRANGØR NürnbergMesse GmbH T +49 9 11 86 06 - 49 09 F +49 9 11 86 06 - 49 08 visitorservice@ nuernbergmesse.de

• Nye produkter og trends • Oplev og opdag • Viden og læring Opdater dig med det samme:

BIOFACH.COM

BF19_261x180_DK_Okologi_Erhverv_ALLG.indd 1

GEM DATOEN DIREKTE I DIN KALENDER.

INFORMATION Strauss & Partnere T +45. 70 20 21 81 F +45. 70 20 21 82 mail@strausspartner.com

19.11.18 09:46

ØKOLOGISK LANDBRUG

30. november 2018 nr. 639

► ANNONCER

 Bog-nyt

 TID & STED 13. december kl. 9-16. Specialdag for grøntsags-producenter med Martin Beck og Erik Frydenlund. "Hvordan praktiseres de regenerative dyrkningsmetoder bedst ved dyrkning af grøntsager?”. Hellevad vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro. Tilmelding til: aase@biodynamisk.dk senest den 6. dec. Pris inkl. forplejning: 1.200 kr. plus moms. Arr: Biodynamisk Forening. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Bogen er fyldt med ﬂotte billeder, som gør, at den vil blive kigget igennem mange gange, hvor man lige trænger til at slappe lidt af med noget rart for øjne og hjerne.

Kursusdag om biodynamisk frugtavl Med frugtavler Verner Andersen

Torsdag den 6. december ved Nyborg En kursusdag med fokus på de biodynamiske principper vedr. frugtavl og praktisk arbejde med præparater, planteudtræk, kompost og barkpasta. Se mere på www.biodynamisk.dk Tilmelding senest mandag den 3. december Arrangementet er støttet af

ØKOLOGISK LANDBRUG

De næste tre numre Se oplysninger om annoncering på okologisk.nu

Udkommer 11. jan. 1. feb. 1. mar.

Annoncedeadline 18. dec. 22. jan. 19. feb.

Nr. 640 641 642

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Find arrangementer og tilmeld dig på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

Glutenfri bageskole. Meyers. 256 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Selv om man skal undgå gluten, behøver bagværket ikke være tørt og kedeligt i smagen. I Meyers Madhus har man nemlig udtænkt og testet, så man nu har en bog fuld af gode opskrifter på alt fra madbrød til lækre dessertkager. Man behøver ikke være glutenallergiker for at bage glutenfrit, man kan også bare gøre det af lyst – eller selvfølgelig hvis der er en glutenallergiker i omgangskredsen.

Planteproteiner. Søren Ejlersen, Thomas Hess-Nielsen, Sanne Holden Venlov. 176 s. 249,95 kr. People’s Press. ‘Bliv mæt med planteproteiner – for din egen og klimaets skyld’ – med sunde og velsmagende retter. Prøv de 50 opskrifter på fx plantefars, bønnebrød, amarant-snack og vegansk risalamande.

Haven i Troense. Helle Troelsen, Karen Syberg og Stuart McIntyre (foto). 352 s. 399,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Haven i Troelse er i pagt med naturen, og økologi er en selvfølge. Følg årets gang i Helle Troelsens ﬂotte have, lær af de mange erfaringer og bliv inspireret til at prøve ting i egen have – eller tag en rejse rundt i haven her.

River Cafe. Rose Gray og Ruth Rogers. 320 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. 120 af de allerbedste opskrifter fra London-restauranten The River Cafes første 30 år. Alle retterne er italienske, og det er her, Jamie Oliver og andre kendte kokke er uddannet. Og fortvivl ikke – her er bestemt også masser af italiensk for begyndere. AB

/økologikonsulenterne.dk

Indkaldelse til generalforsamling Økologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder den 8.-9. marts 2019 på Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 ’indkomne forslag’, skal være modtaget skriftligt på cuh@okologi.dk senest den 25. januar 2019. Programmet for dagene udsendes til medlemmerne med Økologisk Landbrug, der udkommer 1. februar. Sæt allerede nu kryds i kalenderen – vi glæder os til at se dig.

Overvejer du at dyrke biodynamisk? Få et gratis omlægningstjek i 2019 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk. Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Med projektstøtte fra

30. november 2018 nr. 639

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄ Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer? Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion? Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certiﬁceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ. Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

HUSK Der er deadline for annoncer til næste nummer 18 december. Avisen udkommer 11. januar. Sælges:

Drægtige gimmere af racen Østfrisisk malkefår. Slagtelam af racen Østfrisisk malkefår levende eller slagtede. Alle dyr er økologiske – mail eller ring og få et godt tilbud. Skovsgaard gods Bjarne Hansen Mail: Danmarksnaturfond@danmarksnaturfond.dk Tlf: 6257 1415 - 2179 9228

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

FARM OPERATIONS MANAGER

• Den ene bortforpagtning udgøres er på ca. 85,50 ha. økologisk omdriftsareal. • Den anden bortforpagtning er på ca. 59 ha. økologisk vedvarende græs. Nærmere oplysninger, tilbudsblanket med regler for tilbud og forpagtning, kan findes på hjemmesiden: https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/salg-og-udleje/ Eller rekvireres ved henvendelse til: Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten tlf. 7254 3500 eller e-mail: sdj@nst.dk.

Flot oldenborger hingstplag, 2½ år, sælges. Henv. Leif Møller, 4063 2106. 30 styk krydsnings-kviekalve efter Ulrik på SDM 3-8 mdr. Sælges pga. pladsmangel. Villy Bredvig 2254 5680. Biodynamiske/økologiske kvier sælges. 20 stk. jersey-kvier med horn haves i alderen fra 1014 måneder klar til at blive løbet, pris-ide mellem 3500-4500 kr. pr. stk. Ved interesse kontakt Jelmer Bloten på tlf. 5362 2026, email oesterlund@hotmail.com

ON WASING ESTATE in the UK Want a very exciting Challenge?

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Team leader? Entrepreneur? Foodie? Organic Farmer? Wasing Estate, is a progressive and diverse modern Estate in the UK. The Estate includes a ﬁrst class wedding and conference venue, luxury accommodation, country pursuits and mixed farming.

Økoskilte i smedejern

We have the infrastructure and investment. You have the nous to help us create a new Farm business enterprise as we go organic, and maybe in time, biodynamic over a mixed farm area of up to 1,500 acres. We require an enthusiastic, ambitious Farm Operations Manager with excellent handson skills to help us achieve this objective. This exciting role includes leading the outdoor team, developing, and supporting the farm business to realise the potential and provision for the hospitality business.

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Candidates will have a range of relevant experience. Especially, strong leadership and organisational skills and a proven entrepreneurial skill and ﬂair. Must be commercially minded, solution focused with an attention to detail and drive to support our expanding business. Agricultural/horticultural degree preferred.

Gadeskilt med metal Ø-mærke

This is a fantastic opportunity for the right candidate. Attractive package and proﬁt share. Please send your full CV to: emma@wasing.co.uk For further information and application form please visit the Employment section on our website - www.wasing.co.uk

89 49 59 21 surrow.dk

fo in m ed

Grisehytte

rs t

Forværk

Fø

Hønsehus

44 90

Kalve Express

6 77

Kalvehytte l

de t

f.9 Tl

be ds te

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

Frist for budafgivelse på tilbudsblanket er 20. december 2018 kl. 13.00.

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologiske råvarer sælges til konkurrencedygtige priser! Foderhvede fra januar termin, Ærter, raps og havre fra marts/ april termin. Se www.pecus.dk. Pecus International A/S, HC Hansen, Tel: 7734 8312 / 2046 2510.

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Naturstyrelsen Sønderjylland udbyder to økologiske forpagtninger på Dybbøl Banke, 6400 Sønderborg, for en 5 årig periode, startende 1/3 2019.

 KORT & GODT

30. november 2018 nr. 639

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG MOBILE HUSE OG ØKOLOGIREGLER

FAGLIGT TALT

købet af dit mobile hønsehus til økologisk produktion. Nedenfor er nævnt nogle af de typiske krav, der bør tjekkes inden købet.

TINA BØJE CLAUSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

De mobile huse til æglæggende høner findes i mange forskellige versioner verdenen over. Derfor kan det være svært at vide på forhånd, om det mobile hønsehus man havde tænkt sig at købe, lever op til de regler vi har indenfor økologien i Danmark. Der er et par eksempler på, at det kan være svært at få udenlandsk producerede mobile huse til at passe helt ind i vores danske økologiregler, så derfor opfordrer vi til, at der gøres nogle tanker inden

1. Arealkrav Maksimalt 6 dyr pr. m2 nettoareal. Derudover skal nettoarealet opfylde følgende krav: Der skal være en frihøjde på mindst 45 cm, en hældning på maksimalt 14 %, en bredde på minimum 30 cm, minimum 1/3 af arealet skal være fast og hønerne skal kunne bruge det til støvbadning og skrabeareal og så skal strøelsesmaterialet være tør og porøs. 2. Reder Minimum 1 rede pr. 7 høner eller 120 cm rede (af min. 11*11 cm) pr. høne ved fællesreder.

Strækker dagslyset ikke, kan man supplere op med kunstigt lys. Der skal være tilstrækkeligt lys til, at man kan læse en almindelig tekst i dagtimerne, og lyset skal være jævnt fordelt. 5. Foder og vand Type/Krav ►►Aflange fodertrug: Minimum 10 cm pr. høne ►►Runde fodertrug: Minimum 4 cm pr. høne ►►Drikkerender: Minimum 2,5 cm pr. høne ►►Runde drikketrug: Minimum 1 cm pr. høne ►►Vandnipler/drikkekopper: Minimum 1 kop/ nippel pr. 10 høner ►►Rørdrikkeanlæg: Minimum 2 kopper/nipler pr. høne

3. Siddepinde Minimum 18 cm siddepind pr. høne.

6. Udgangshuller Længden på udgangshullerne skal minimum være 4 m pr. 100 m2 nettoareal. Hvis man har en veranda, kan man nøjes med 1,5 m pr. 100 m2 nettoareal.

4. Lys Dagslys omkring 16 timer og mørke omkring 8 timer.

7. Udearealet Æglæggende høner skal minimum have 4 m2 udeareal pr. høne.

Tomgangsperioden mellem to hold på et udeareal er normalt 2 uger, men ved mobile huse kan dette krav bortfalde, hvis man har et udeareal på minimum 10 m2 pr. høne. Udearealet skal være dækket af 70 % vegetation og udearealet skal give hønerne ly. Ud over den ly vegetationen kan give, så betegnes arealet under huset også som ly, hvis hønerne kan komme ind under huset fra alle sider. 8. Rengøring Alt i huset skal rengøres og desinficeres inden et nyt hold sættes ind – også huse uden bund! Reglerne vi har fremhævet er taget fra den gældende ”Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion” fra marts 2018 og det er ikke alle regler, der er taget med, men kun de typiske faldgruber. Vi skal bevare det gode brand, som vores røde Ø-mærke er, og det er producenterne selv, der er ansvarlige for at leve op til reglerne. Så har du allerede et mobilt hønsehus, eller overvejer du at anskaffe dig ét, så er det i gang med tommestok og lommeregner for at sikre, at du overholder økologireglerne.

ØKOLOGISK LANDSFORENING INVITERER TIL MØDE

HANDLING GI’R FORVANDLING DET HANDLER OM KLIMA, MEN OGSÅ OM NATUR, DYREVELFÆRD, DET CIRKULÆRE SAMFUND, LIV PÅ LANDET OG SOCIALT ANSVAR. Vi afholder 8 møder, 8 steder med 8 muligheder for at blive klogere og bidrage til debatten. (Tirsdag d. 13. nov. (Torsdag d. 15. nov. (Torsdag d. 22. nov. (Mandag d. 26. nov. Tirsdag d. 4. dec. Tirsdag d. 11. dec. Onsdag d. 12. dec. Onsdag d. 13. dec

Gothenborg, Them) Tylstrup Kro, Tylstrup) Produktionshøjskolen Marienlyst, Skive) Svanholm Gods, Skibby - NY DATO) Vilcon Hotel & Konferencegaard, Slagelse Sagro, Billund Lundsgård gods – Anexet, Kerteminde Gram Slot, Gram

PROGRAM • Velkomst

Tilmeld dig og læs mere her: okologi.dk/ handling

• Forbrugertrends kalder på handling blandt økologer • Hvordan kan økologien leve op til krav om lavere klimaaftryk? • ØkologiLØFT en model, som svarer på forbrugernes forventninger • Oplæg fra landmand: Hvad har ØkologiLØFT givet mig? • Debat: Når verden forandrer sig, og forbrugerne stiller nye krav, hvordan imødekommer vi så dette, så det foretrukne valg også fremover er økologisk? • Afrunding

ØkologiLØFT er for økologiske landmænd, der vil udvikle sin gård.

Tidspunkt alle dage er 19.00-21.30. Foreningen er vært ved kaffe og kage. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 3 dage før arrangementet via: www.okologi.dk/handling. Her kan du også kan se program mm. i detaljer.