Økologisk nr. 18, 2012 by Økologisk Landsforening

MEDLEMSMAGASIN FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING / NR. 18 FORÅR 2012

TEST FORÅRSØL OG PEANUTS HVAD ER DET BEDSTE PAR?

OPSKRIFTER: ARABISK FORÅR

Tema

Økologiske byhaver Jann er vild med sin altanhave. Få hans bedste tips til din egen altankasse:

MAL BYEN GRØN Ø18_part1_1-19.indd 1

6/22/2012 10:55:04 AM

TÆNK PÅ DYRENES VELFÆRD, NÅR DU KØBER KØD KIG EFTER MÆRKET “ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE” Mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er din garanti for, at dyrene har levet under gode forhold. Dyrene har tilbragt en del af deres levetid i det fri, har større staldarealer og har i det hele taget haft mulighed for at udvise deres naturlig adfærd. Dyrenes Beskyttelses egne kontrollanter og kontrollanter fra Plantedirektoratet sikrer, at kravene, der skal opfyldes for at få mærket, bliver overholdt af producenterne. På www.dyrenesbeskyttelse.dk kan du læse mere om kravene.

Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk

Ø18_part1_1-19.indd 2

6/22/2012 10:55:05 AM

JORD- OG LIVSFORBINDELSE AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING

over det, som den svenske øko-landkvinde og forfatter Inger Källander poetisk kalder: ”Osynliga Mirakel”, de usynlige mirakler, i sin nye, flotte bog af samme navn. En madørken. Sådan blev området kaldt, hvor jeg levede

At vi fik et lille marked og et supermarked i kvarte-

og arbejdede i 1980’erne. En fattig, amerikansk bykerne

ret gjorde det ikke til en oase i ørkenen. Det var først,

med næsten to kilometer til nærmeste supermarked.

da der voksede noget, og mennesker samledes om

Cigaretter. Billig øl og spiritus. Og langt værre ting. Dem

det, at stedet blev til en oase. ”The gardens” var

var der masser af. Men mad? Det skulle man køre eller

nemlig også menneskeforbindelse. At lykkedes

gå langt efter, også i 35 graders varme.

med noget og dele det med andre. Og at give

Efter et borgermøde var vi nogle, der gik i krig med at bygge et marked op. Sådan mødte jeg de første økologiske landmænd i mit liv. De var nemlig de eneste,

hinanden tips om dyrkning, sladder om ting i kvarteret, at mødes for at spise sammen. Mange mennesker i Danmark er nu også

der viste interesse for at stille en bod op. På første tor-

ved at skabe oaser i byen, på små jordstyk-

vedag blev øjnene store, da folk så de kæmpe bundter

ker, op ad kæmpe vægge, på tage og altaner.

af ”greens”, bjerge af squash og andet godt. Og det var

Og i fødevarefælleskaber, hvor de kommer

billigere end røveri-priserne i de få supermarkeder, folk

tættere på øko-landmanden og får fingrene

var taget til gidsler i, hvis de ville købe grønt.

i råvarerne en gang om måneden.

Fra marked til fælleshaver Markedet voksede, og vi fik et cooperativt supermarked i gang, som snart havde over 1000 familier bag sig. Bykernen var ikke en madørken længere. Alligevel blev ønsket om at dyrke jorden selv ved med at poppe op, som mælkebøtter vokser gennem sprækker i asfalten. doneret jord midt i byen, som hurtigt blev ryddet for kanyler, andet narkogrej og ukrudt. Der var en klar økonomisk motivation i arbejdet med de små firkanter, som mange beboere kastede sig over. Det var simpelthen billig mad. Og der var stor respekt om det grønne. I byområdet var der ellers næsten ingen grænser var for, hvad der blev stjålet, men der blev sjældent taget noget fra ”the gardens”.

Glæden over de usynlige mirakler Haverne var også mere end blot billig mad. Det var ren jordforbindelse. En dyb, dyb glæde over at have fingrene

Meget lader til, at vi ikke kan undvære kontakten til jorden, til maden, til de levende ting i livet, og ikke mindst vores medmennesker. Det vil vi også se igen,

uggi kaldan

Flere ”community gardens” skød op på glemt eller

Kontakten til jorden

når mere end 100.000 mennesker søger ud på de økologiske gårde på Øko-dag 22. april, når køerne kl. 12 styrter ud af stalden af ren glæde over at komme på frisk forårsgræs. Godt hjulpet af tips fra Praktisk Økologi, den genopståede Økologiens Have i Odder, byhavetemaet her i magasinet og mange andre, får danskere lidt mere jordforbindelse for tiden. Og lidt mere livsforbindelse. Økologien er kommet til byen!

i jorden og at se ting vokse. At mærke lidt af den undren

REDAKTION: Ansv. redaktør: Steffen Borch, sb@okologi.dk. Direktør og lederskribent: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter N. Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Lotte Rystedt, lry@okologi.dk. Line Skoubye, lsk@okologi.dk. Louise Nyvang, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, Christina@vildskud.dk. FOTOJacobsen, www.hcjacobsen.dk. Lotte Rystedt, lry@okologi.dk. Louise Nyvang, pna@okologi.dk. Nicky Bonne, www.nickybonne.com. Christina Damgaard-Sylvest, christina@vildskud.

MILJØMÆR

ING KN

GRAFER UD OVER REDAKTØREN: Jacob Carlsen (forside), www.jakobcarlsen.dk. Andreas Mikkel Hansen, www.andreasmikkel.dk. Mikkel Russel, www.enenkvart.com. Hans Christian

NOR DI

ØKOLOGI I BYEN:

dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. LAYOUT: Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. OPLAG: 25.000 stk. ANNONCER: DG ABONNEMENT: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 19 udkommer 25. juni 2012.

Ø18_part1_1-19.indd 3

41 66 FORÅR Tr2012 y k s a g/ 1ØKOLOGISK

Media, telefon: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, telefon: 87 32 27 00. MEDLEMSKAB: 250 kr. for resten af 2012 (inkl. abonnement).

6/22/2012 10:55:10 AM

Indhold MØD TRE AF ØKOLOGIENS ILDSJÆLE:

10 Guide til tre krydderurter Få basisviden og gode råd om persille, purløg og timian.

Byhave-entusiast Jann Kuusisaari: Sådan dyrker du krydderurter.

Sofie Porst folder sin kærlighed til Østerbro-gårdhaven ud.

Planteavleren Per Grupe om sin passion for gamle kornsorter.

Gør noget godt for

økologien - bliv medlem. Se side 50.

TEMA: ØKOLOGISKE BYHAVER

6 10 12 17

Trin for trin-guide: Janns opskrift på at dyrke krydderurter en altankasse Urteguide: Bonusviden om persille, purløg og timian Tendens: Byhaver boomer, så stenbroen spirer To byhavefolk: Derfor dyrker vi det grønne

MAD OG NYHEDER

18 20 26 46

Nyt & noter Test af forårsøl og peanuts Per giver gamle kornsorter nyt liv som bolledej + hans yndlingsopskrift

24 Hvorfor danser køerne? Når køerne kommer på græs, så løber og springer de ofte af sted. Vi bad en forsker i koadfærd og en økolog om deres bud på, hvordan det kan være.

Christinas hovedbrud: Arabisk forår på opskriftsform

BAGGRUND, DEBAT OG VIDEN

24 30 34 39 41 42 44 51

Hvorfor danser køerne? Besøg hos børnefamilie på kollektivet Svanholm: Ungerne trives i øko-samfund På fransk visit som tomatplukker Mød et medlem: Hanne Saxgreen Svenningsen Økologisk undersøger: Er øko-varer fra Brasilien og Kina bæredygtige? Udviklingsminister Christians Friis Bach om ny strategi: ”Økologien skal selv gro” Mere ulandsudvikling: Uganda-yoghurtens kilde er tørret ud 5 hurtige til trendspotter Eva Stensig om øko-forbrugerne

20 Test af forårsøl - uden vilde glædesbrøl Vores to øl-kyndige smagsdommere blindtestede seks økologiske forårsøl, som var anonyme oplevelser. Dommerne smagte også på peanuts og kårede øldansegulvets bedste par.

24517_ Ø18_part1_1-19.indd 4

6/22/2012 10:55:12 AM

Start dagen med dit eget mesterværk. Det er ingen kunst.

FÅ EN GOD START MED ARLA A38®

Begynd din morgen med Arla A38® og fuldend den med lige hvad du har lyst til. Arla A38® med den gavnlige acidophilus-kultur giver en god start på dagen – din inspiration skaber resten.

24517_Arla_A38_ann_220x280_malerspand.indd 1 Ø18_part1_1-19.indd 5

15/03/12 14.08 6/22/2012 10:55:12 AM

Trin for trin-guide: Træd i Janns grønne fodspor

Få jord på fingrene og krydderurter på tallerkenen - Jann viser dig hvordan.

TEMA: Byhaver

Sådan

giver du altankassen liv Jann Kuusisaari har et navn, der antyder hans finske baggrund. Uddannet væksthusgartner, hvorefter han masseproducerede planter, der ikke måtte holde for længe ude hos forbrugerne. En tankegang, han hurtigt blev træt af at bidrage til, så i dag er han grøn gårdmand i flere københavnske gårdanlæg, der drives med miljøvenlige metoder. Også aktiv i Ørestadens Urbane Haver,

Vi spurgte byhaveentusiasten Jann Kuusisaari: Hvordan kan jeg dyrke grønt i en altankasse? På sin altan i Ørestad serverede han svaret: Opskriften på et minibed med krydderurter.

hvor han selv har 2,5 x 2,5 meter jord med grøntsager. Se mere på www.jann.dk.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part1_1-19.indd 6

6/22/2012 10:55:13 AM

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: JAKOB CARLSEN

Trin 1 Skaf dine urter

Trin 2 Lav dræn

I supermarkedet kan du få færdige krydderurter, fx finder du i Netto de

For at undgå, at dine planter lider druknedøden,

mest almindelige varianter fra

skal jorden drænes. Skær huller i altankassens

Økohaven. Når du har brugt bladene

bund. Brug en spids kniv, som du forsigtigt

i din mad, kan du med fordel

drejer rundt. En skruetrækker eller (sløv)

udplante resten af urten i en potte

boremaskine kan ødelægge det porøse plastik.

eller – som her – en altankasse.

Læg fx potteskår eller opretstående ølkapsler

Kassen finder du i de fleste bygge-,

over hullerne, så de ikke stopper til.

have- eller større supermarkeder med en haveafdeling. Vand urterne, dagen før du planter dem ud, så

rødderne bedre tåler at blive delt.

2 Trin 3 Miks din jord Altankassen på billedet måler omtrent 15 cm x 15 cm x 80 cm = 0,018 m 3. Det vil sige, at du skal bruge cirka 18 liter jord. Køb fx en plantesæk med pottemuld, sphagnum tilsat kalk og gødning, i bygge-, have- eller supermarkedet. Pottemuld fås økologisk fra bl.a. Farmer Gødning, Pindstrup eller af og til også i Bilka. Du kan også genbruge en sæk, som du fx har haft agurker eller tomater i året før. Tilsæt 1 del sand og 1 del lerjord til 10 dele pottemuld. Pottemuld tørrer let ud eller klumper, og et ler-sandmiks giver urterne bedre vækstforhold. Du kan – fuldt lovligt – tage en pose strandsand, men saml

det så langt fra saltvand som muligt. Lerjord kan du tage fra en skov eller en have, men er det privat grund, så spørg lige først. Du kan dog også bruge en rest/genbruge dekorationsler. Har du råvarerne i hus, så bland jorden i en spand eller pose, og mæt den med vand, helst dagen før udplantningen.

Trin 4 Udplant urterne Når jorden er lagt i kassen, så grav/stik forsigtigt krydderurterne ned i deres nye hjem. Del hver rodknold i tre til fem cirka lige store dele, da krydderurterne fra supermarkedet er sået meget tætte.

4 FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part1_1-19.indd 7

6/22/2012 10:55:14 AM

Trin for trin-guide: Træd i Janns grønne fodspor

Trin 5: Dæk jorden med kompost Jann dyrker sin egen kompost i lukkede plastikbeholdere – en god måde at genbruge grønt affald på. Tjek www.facebook.com/hjemmekompostering og se, hvordan du gør ham kunsten efter. Jann blander grønt affald med små stykker æggebakke og papemballage fra fx økologiske æbler eller avokadoer. Mikset er stort set lugtfrit og nemt at arbejde med. Drys et lag på nogle centimeter oven på jorden. Komposten holder på jordens fugtighed, og når du vander, ryger der næringsstoffer ned til dine planter, som de kan vokse af. Tilfør derfor gerne ny kompost nogle gange i løbet af sommeren og/eller giv lidt af en flydende øko-gødning, som du også finder i en del bygge- og havecentre.

Trin 6: Din kasse er klar til vækst! Giv løbende det vand, planterne har brug for. Tag gerne en tom halvliters sodavandsflaske i brug. Eller endnu bedre: Brus planterne nogle gange frem og tilbage med en let stråle i brusenichen eller badekarret. Placér altankassen et sted med så meget sol som muligt. Du kan placere den i vindueskarmen med et lag plast under til at samle vand op. Eller: hæng den op uden for vinduet eller på altanen. Fastgør den til væggens/altanens yderside, FØR du lægger dræn, jord, planter og kompost i den, da hængslerne ofte skal monteres i bunden af kassen. Bor du i lejlighed: Tjek, om ejendommen har regler for, hvad der må hænge udendørs.

4 hurtige til Jann

Hvorfor drive spiselige planter frem i en storby, der er fuld af bilos?

Hvad er din vildeste øko-vision?

Hvorfor er urter gode på altanen?

Hvor er økologien i en altankasse?

Alle kan nemt få stort held med

I det, at man arbejder med jord og

krydderurter. De smager godt, de

kompost. Det er vigtigt, at det er

er pæne, hyggelige og nemme at

så økologisk som praktisk muligt.

passe, men hvis du køber dem fra

Jeg vil for eksempel meget hellere

Måske netop derfor. Der er brug

250 m2 stort areal med fliser, der

supermarkedet, vil de nok få et

genbruge min pottemuld fra sidste

for et grønt modspil til byens asfalt

kun bliver afbrudt af et overdæk-

chok, når du planter dem ud i din

sæson frem for at smide den ud og

og beton. Der er også sket meget

ket bord til rygerne. Danmark vil

altankasse eller potte. Det er som

købe ny øko-pottemuld. Vi har haft

ved, at bly er fjernet fra benzinen,

gerne fremstå som en grøn nation,

burhøns. De bliver forvirrede, når

præcis den diskussion i den have-

så kun de mest befærdede veje kan

og der er meget snak om taghaver

du lukker dem ud. Planterne vil dog

forening, jeg er aktiv i. Nogle af de

være problematiske at dyrke grønt

i København. På Christiansborg

som regel komme igen, selv om de

andre medlemmer mente, at vi

tæt på. Og spiser du kun ret små

ledes landet så, men her er intet

ser slatne eller endda visne ud til

skulle købe ny, økologisk jord. Jeg

mængder grønt fra altankassen, så

grønt. Min vision er at skabe et

at begynde med. Krydderurter fra

gik i stedet ind for at bruge de

mener jeg slet ikke, at der er grund

parkagtigt opholdsmiljø med

en planteskole har generelt en

ressourcer, som vi havde lige ved

til at være nervøs. Det kan i hvert

grønsagsdyrkning i bedkasser.

bedre kvalitet og er nemmere at

hånden, i stedet for at fragte

fald ikke ødelægge min glæde ved

Haven kunne inspirere politikerne

få til at gro, men de er ofte dyrere

øko-jord rigtig mange kilometer

at se tingene gro på min altan - og

til at tænke mere miljøvenligt.

og lidt mere besværlige at skaffe.

med en lastbil ud til haverne.

andre steder for den sags skyld.

Tjek on.fb.me/Christiansborg.

At Folketingets tomme tagterrasse på Christiansborg forvandles til en økologisk taghave. I dag er der et

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part1_1-19.indd 8

6/22/2012 10:55:18 AM

TI L AG

RD BO E

G SM OD

ØKO

Ø18_part1_1-19.indd 9

6/22/2012 10:55:19 AM

Tre planteportrætter

Altankassens grønne venner

Persille, purløg og timian er tre af de nemmeste krydderurter, du kan dyrke. Her får du tips til at få de tre vitaminrige smagsboostere til at skyde i vejret – og til at bruge dem i dit køkken.

Persille

– krydderurternes krusede konge Den 2-årige plante er rig på c-vitamin og jern og er med god grund nok den mest anvendte krydderurt i det danske køkken. Du kan bruge den i alt fra drys på nye kartofler (mums!), supper, saucer, sammenkogte retter til fyld i farsbrød eller ovnstegt kylling. Plantens største fans stiller gerne en skål på bordet, hvor salat er erstattet med persille. Den er også god som drys på sommerens grillmad: Nogle af plantens stoffer skulle kunne neutralisere de skadelige stoffer fra grillstegningen. Persille foretrækker løs muldjord i fuld sol. Ved en god planteafstand sætter den flere blade. I dens andet leveår kommer der mange skærme på de op til 30 cm høje stængler med gulgrønne blomster. Derefter mister persillen sin kraft. Fjern derfor blomsterne for at undgå tab af den gode smag. Og husk også at så/udplante ny persille mindst hvert andet år. Skyl persillen grundigt for at undgå jordbakterier, især den krusede persille holder godt fast på jorden. Professionelle køkkener foretrækker derfor den bredbladede variant, da den er nemmere at skylle ren. Fra kruspersille kan du bruge de krusede blade i madlavningen, mens både blade og de fine stængler kan bruges fra den bredbladede. Kruspersille er mest holdbar i frostvejr.

Ekstra tip: Finthakket persille overhældt med vand kan fryses i isterningebakker og bruges som krydderiterninger i din madlavning.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part1_1-19.indd 10

6/22/2012 10:55:19 AM

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

TEMA: Byhaver

Timian

- modets urt God ledsager til løgsuppe, kartoffelretter, pølser, til gule ærter og ovnbagt grønt. Timian er også god til marinering af kød sammen med persille, hvidløg og laurbærblade. Den er en af de ældste krydderurter, og den blev omtalt af sumererne allerede ca. 5000 f.Kr. Timian er kendt som modets plante. De gamle grækere bar den på brystet og havde den med i badevandet, før de drog i krig. De olympiske mestre fik også en krans af timian. Trives i let jord, som gerne må blandes med sand, grus og sphagnum. Holder af at stå på en solrig plads: De aromatiske stoffer bliver kraftigere i solskin. Plantens kraftige duft stammer fra dens indhold af olien thymol. Olien er bakteriedræbende og blev tidligere brugt blandt tandlæger og til at desinficere hospitalsredskaber med. Timian tåler at blive kogt og varmet op, og du må gerne komme den i din ret fra starten - modsat fx persille. Når du krydrer med timian skal du dog huske, at smagen bliver kraftigere, når den varmes op.

Purløg

- løgenes milde fætter Duften og smagen er som løg, men purløg er mildere end

Ekstra tip: Timian er god at tørre. Gem de hele, tørrede stilke i brune

almindelige løg og hvidløg. Den flerårige, tuedannende plante

papirsposer. Nulr dem over en sigte, og fjern de små grene, der brækker

med hule, sylformede blade er rig på både A-, C- og B2-vitamin.

af – så har du et fint krydderi til vinterens mørke køkkenaftener. Brug den altid rå i maden – den mister noget af smagen, hvis den bliver varmet op. Klippes med en saks og bruges fx som grønt drys på æggekage, kartoffelsalat og røget fisk.

Bliv klogere på krydderurter Anemette Olsen går i ”Krydderurter – i haven, på altanen og i vindueskarmen” i dybden med 107 krydderurter. Du bliver fodret med baggrund, viden om sorter, samt hvordan du passer, formerer og anvender dem. Bogen på

Foretrækker en fugtig jord og trives i både sol og halvskygge. Planten kan klare de fleste danske vintre, men klipper du af den om vinteren, skal du belønne den omhyggeligt med omsat kompost eller flydende gødning om foråret. De rosa blomster er fine at tørre og som pynt i kranse og evighedsbuketter. Du bør faktisk fjerne blomsterne, så snart de skyder frem, for så får du purløget til at yde optimalt.

192 sider med fine fotos blev i 2010 udgivet i 5. oplag på Politikens Forlag. Set på bogpriser.dk til 167 kroner.

Ekstra tip: Prøv frisk purløg som drys på flødekartoflerne eller oven på knækbrød med et tyndt lag rygeost.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part1_1-19.indd 11

6/22/2012 10:55:20 AM

Tendens: Byøkologi i vækst

STENBROEN

TEMA: Byhaver

SPIRER Økologiske nyttehaver på hustage og nedlagte fabriksgrunde. En ny tendens er vokset ind over København. Her kan du møde nogle af de havesindede storbydanskere, som giver asfalten et grønt modspil ved at dyrke jorden og fællesskabet.

Fra toppen af Blågårds Skole folder udsigten over

Mindst 25 mobile bedkasser kaster alt fra agurker

begrænset – og naturligvis uden kunstgødning

København sig ud. Et dybt kig ned til gaden suger

til tomater af sig. De frivillige driver også en lille

og sprøjtemidler.

i maven. Baggårde, cyklende storbymennesker,

café, så gæsterne på klos hold og ved selvsmag

tårne og Assistens Kirkegaard. Asfalt, veje,

kan opleve, hvordan grøntsagernes vej fra jord

vores første sæson, er det vigtigste at få nogle

mursten, busser og biler. Nørrebro.

til bord kan gøres kortere.

erfaringer. Selv her højt oppe over gaden har vi

Kodakmoments og luftbårne bladlus

haft luftbårne bladlus, som sikkert stammer fra

Midt på Danmarks måske mest insisterende stenbro forventer man ikke, at der går en mand og vander farveglade blomsterbede og frodige grøntsager. Men det er lige præcis den heftige modsætning, Sivert Hervik er i gang med at nedbryde med en mørkegrøn vandslange. Sivert Hervik er aktiv i Dyrk Nørrebro, som er ét af de urban farming-initiativer, der i løbet af sidste sommer groede ind i københavnernes bevidsthed. Haven blev etableret af tre ildsjæle, der har trukket flere grønne entusiaster som Sivert Hervik med sig ind i haveglæden. På taget af Blågårds Skole er der anlagt en 250 kvadratmeter stor have med støtte fra skolen og 75.000 kroner fra Nørrebro Lokaludvalg.

Sivert Hervik holder en pause og sætter sig i skygge for sommersolen. Han læser til landskabsarkitekt på KU og interesserer sig især for permakulturer, som han selv definerer som ”bæredygtig dyrkning med mange forskellige afgrøder”. - De bedste oplevelser er, når folk kommer herop første gang og synes, at der er superfedt i haven. Jeg kan ikke lige huske et konkret Kodakøjeblik, men det er sket flere gange. Jeg får også praktisk erfaring i at arbejde med planter, lidt

- Det er lidt af et laboratorium, og da det er

Assistens Kirkegård. De er havnet i vores kål, og vi har prøvet at skylle dem væk med vand og insektsæbe. Vi har også haft kålfluer, der har lagt æg i jorden under kålene, beretter han. Efter at have læst en del om det, lagde de frivillige øko-havefolk små runde plader omkring stilkene, der skulle holde larverne på afstand. - Det er svært at sige, om vi løste problemet eller om der bare ikke var flere æg i jorden, men vi prøver det samme næste år.

grønt med hjem, og så har vi det hyggeligt, siger

Skærpet syn på fødevarer

Sivert Hervik.

De små lommer af landbrug har fået vokseværk i

Han forklarer, at Dyrk Nørrebro vil vise, at man selv kan dyrke sine fødevarer, selv om pladsen er

hovedstaden. Med inspiration fra metropoler som Paris, London og New York skyder nyttehaver og

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part1_1-19.indd 12

6/22/2012 10:55:21 AM

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Folkene bag Prags Have deler et måltid i aftensolen. Pernille Andersen - nummer to fra højre på bageste bænk - forklarer, at der netop er fokus på det sociale i haven.

beplantning frem de mest uventede steder. Hustage, nedlagte byggetomter og private plantekasser.

PRAGS HAVE NOMINERET TIL PRIS

Sidste sommer opstod en række nye byhaver i København, og i år er flere

Politikens Ibyen-pris 2012 har nomineret Prags Have i kategorien

på vej. Eksempelvis vil Nørrebro-afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab

”Årets Kant”. I nomineringen hedder det: ”Et af de store interna-

(en indkøbsforening, som både drives af og tilbyder medlemmerne økologiske varer), dyrke bl.a. radiser, hindbær og krydderurter i Hans Tavsens Park.

tionale buzzwords er urban gardening – en slags planternes reclaim the streets. København kan fint være med her, blandt

Et liv i storbyen udelukker ikke hjemmedyrkede grøntsager, fortæller Anne

andet med Prags Have, som ligger på den gamle Sadolingrund.”

Tange, gartner i Byhavenetværket, som arbejder med planlægning, design og

Selve udkåringen er 6. april – efter dette magasin er trykt.

udførelse af grønne områder i København og omegn. - Der er opstået en skærpet bevidsthed om fødevarer. Vi vil gerne undgå at spise fødevarer, der er transporteret fra den anden side af Jorden. Men det her handler i lige så høj grad om læring. Det er en oplagt måde at give vores børn fornemmelsen af, hvor de forskellige fødevarer stammer fra, siger Anne Tange.

Afstresning i Ørestaden Ørestadens Urbane haver er et andet eksempel på de økologiske plante-hotspots i bymiljøet. I nybyggerkvarteret Ørestaden, kun en Metrostation fra megaindkøbscentret Fields, har kommunen i to år gratis udlånt et område til 80 lokale beboere med grønne fingre. De har hver især en minihave på blot 2,5 x 2,5 meter. En af dem er Liv Oustrup. Hun har masser af frisk jord på fingrene, da magasinet møder hende i felten. Hun er i gang med at høste gulerødder og løg.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part1_1-19.indd 13

6/22/2012 10:55:22 AM

Tendens: Byøkologi i vækst

”Jeg er overrasket over, hvor let det er. Det er ingen stor videnskab at dyrke sit eget grønt.” - PERNILLE ANDERSEN

- Folk kommer her, fordi de vil hygge sig med en

60 tons jord og gode mennesker

bag haven, der lige har delt et måltid sammen.

overkommelig have. Det mest overraskende for

På en forladt fabriksgrund på Vesterbro er der

Selve måltidet er et godt billede på det, de gerne

mig har været, hvor meget man kan dyrke på så

også skudt et virvar af bedkasser, slanke solsikker

vil med haven, som også har fællesspisning for alle

lille et areal. Vi har en meget dygtig ældre dame

og fælles haveglæde op. Her var der indtil for

en gang om ugen i sommermånederne.

herude, som hele tiden deler ud af sine afgrøder,

nyligt en trist parkeringsplads, et faktum, som

- Her er fokus på det sociale og det kunst-

fordi hun er dybt ulykkelig over, at hun ikke kan

en gruppe kultiverende frivillige har ommøbleret

neriske, da haven er vokset ud af kunstnergrup-

nå at bruge alt selv – og så har hun endda også

ganske voldsomt på.

pen Klondike. Haven er et mødested for os og alle

plads til blomster, siger Liv Oustrup.

På havens Facebook-gruppe hedder det: ”Kig

mulige andre. De fleste af os aktive stammer fra

forbi Prags Have og se, hvad lidt paller, 60 tons

landet og synes, at det er fantastisk at se tingene

hæve stemmen, da endnu et langstrakt brag fra

jord, planter og skovle, blandet med en masse

vokse op. Både de grønne ting og fællesskabet.

en af Kastrups lettende flyvemaskiner dundrer ud

gode mennesker kan gøre ved en tom fabriks-

Den høstende landskabsarkitekt er nødt til at

Pernille Andersen forklarer, at hun i haven

over Amagers pandekagelandskab. Selv om byens

grund! Der er officielt åbent hver søndag og ons-

møder mange folk og typer, som hun ellers ikke

fart og larm i den grad er nærværende omkring

dag mellem 10-17, og når det grønne flag er oppe!

ville have lært at kende, men at det plantemæssige

Liv Oustrups havelod, så giver nusseriet og have-

Ellers er det muligt at kigge forbi i dagstimerne,

også har været ”en øjenåbner” for hende.

arbejdet hende store stakke langsomhed og ro.

når porten til Prags Boulevard 43 er åben.”

- Jeg er overrasket over, hvor let det er. Det er ingen stor videnskab at dyrke sit eget grønt. På

- For mig er det ren afstressning. Når jeg roder med ukrudt, piller og nusser i jorden, så kommer

Haven som mødested

vores plantedag såede folk løs i bedene, og det er

jeg ind i en mental tilstand, hvor jeg ikke tænker.

Pernille Andersen er en af Prags Haves frivillige.

gået op for mig, at de fleste ting bare kan plantes

Det er en flow-oplevelse. Fra mit arbejde kender

Hun er ved at læse til kandidat i Moderne Kultur

om, hvis det viser sig at stå for tæt. Det har bare

jeg til masser af undersøgelser som viser, at

på KU, og hun bruger en del fritidstimer på at

været så enkelt, og det er en god ting at fortælle

grønne arealer og havearbejde medvirker til at

praktisere den grønne, moderne byhavekultur.

andre – et virkeligt godt budskab.

sænke folks blodtryk. Sådan er det også for mig, siger Liv Oustrup.

Økologisk møder hende sammen med en gruppe af de andre frivillige fra styregruppen

VERTIKALT GENBRUG PÅ DIN VÆG De hængende potter med basilikum er spottet på en rå betonvæg i Dyrk Nørrebros taghave. Et eksempel på en genre, der frejdigt kombinerer genbrug, planteglæde og lysten til at høste og spise grønt - selv om man kun har en væg til rådighed. Genbrugspotterne med en umiskendelig økologisk fortid er hængt op med strips på et jerngitter. På bit.ly/genbrugspotter kan du se flere løsninger med kreativ genbrugs-brug af bl.a. gamle paller, glaskrukker og vinkasser. De er blevet til vertikale vækstmedier, der er sat op på steder i den tætbefolkede by, hvor kvardratmeterpriserne er i top, pladsen trang, og haveglæden intakt. Via linket bit.ly/vertikalhave kan du se et storskala-eksempel på en lodret have, der bogstaveligt talt er skudt op i København.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part1_1-19.indd 14

6/22/2012 10:55:22 AM

KAN JEG SE BYHAVERNE

PÅ ET KORT?

Hos Dyrk Nørrebro havde Sivert Hervik travlt med at vande

På urbanagriculture.dk kan du læse mere om den mad, der bliver dyrket i København og omegn. Under menupunktet ”Hvor?” finder du et google-kort over de forskellige økologiske byhaver, nogle drevet af frivillige som Dyrk Nørrebro og Prags Have, andre af (børne-) institutioner, andre igen er kommercielle.

Ø18_part1_1-19.indd 15

afgrøderne i de mobile bedkasser, da Økologisk var på besøg. På den 250 m2 store tagterrasse driver de frivillige også en café, hvor gæsterne kan få små friske smagsprøver på det, der bliver dyrket i haven.

6/22/2012 10:55:22 AM

Vores have har social vækst

Kasper Friis Kjeldgaard, 28 år, medstifter af Prags Have

60 tons jord, et læs pallerammer og en rigtig stor regning fra plantecen-

Det er fedt, det med planter. De er totalt seje og flotte. Personligt har

teret. Det var ingredienserne, da Prags Have blev grundlagt på basis af

jeg fået et langt tættere forhold til kartofler og squash – de mætter og

fondsmidler og frivilligt arbejde. Kasper Friis Kjeldgaard er med i havens

kommer i et ordentligt kvantum. I processen med at opbygge bedene

midlertidige styregruppe, på længere sigt skal den blive en forening.

overraskede det mig, hvor svært det er at finde 60 tons ren, brugbar

- I Prags Have har vi især taget fat i det sociale element. En gang om

jord her i København. Jeg brugte en uges intensivt fritidsarbejde, før jeg

ugen har vi fællesspisning, hvor 60-80 personer samles om et måltid.

fandt frem til det. Morgenen efter den første plantedag stod her en flok

Vi høster lidt fra haven, resten købes. Vi er ikke dogmatiske nyttehave-

børn på 10-12 år, da vi lukkede op. De ventede på, at planterne kom op af

dyrkere. Vi får enormt mange gaver, og folk kommer hele tiden med

jorden, så de kunne få nogle ærter med hjem. Det sagde mig, at vi har en

planter, som vi har sat i haven. Jeg er pisse stolt! Det kører fantastisk.

relevans. Da jeg var i den alder, vidste jeg, at en plante vokser langsomt.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part1_1-19.indd 16

6/22/2012 10:55:24 AM

Gårdhaven giver mig kærlighed Sofie Porst, 33 år, designer, istandsætter genbrugsting, bamser og tøj i sit firma Pimp Sofie bor i stuen ud til en privat, økologisk gårdhave på Østerbro. Den

at være naboer på. Haven giver mig en ansvarsfølelse: At være med til

blev anlagt i 2002 med genbrugssten og hjælp fra Byhavenetværket.

at pleje den og give den kærlighed – det giver mig stor kærlighed tilbage.

Sofie mødes med fire andre kvinder i gårdens havegruppe nogle gange

Det er mest børnene og os i stuen, der bruger haven, men de fleste i

om året, hvor de blandt andet beskærer træer og buske og fjerner den

opgangene er stolte af den. Alt for mange baggårde i København er bare

ukrudt, der forunderligt nok altid skyder op af sig selv. Bortset fra lidt

så skraldede med masser af fliser og asfalt. Men bare nogle weekenders

frugttræer og bær, så dyrker de ikke noget i haven – kun stilheden.

arbejde i flok kan give havemirakler. Vi havde et vanvittigt skybrud i juli,

- Vores gård er for fin til at blive kaldt en gård. Det er vores egen lille

jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi slap billigt i forhold til andre

oase med eget vandhul og egne kaniner. Vi tøsesludrer rigtigt i vores

gårde lige i nærheden, der stod kun to centimeter vand i vores kælder.

havegruppe. Det, at have noget praktisk sammen, er en hyggelig måde

Jeg tror, at træerne og rødderne har suget godt til sig af alt det vand.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part1_1-19.indd 17

6/22/2012 10:55:25 AM

Nyt & noter

STRYHNS I ØKO-UDGAVE Danmarks uofficielle nationalpålæg siges at være leverpostejen fra Stryhns. Desværre grovhakhar den ikke været til at få økologisk. Men det kan du nu. Varianterne ”Klassisk grovhak

DRIKKEYOGHURTER FRA ARLA

ket” og ”Fransk postej” på hver 200 gram sælges i de fleste supermarkeder til 19,95 kr.

Du kan nu få to økologiske drikkeyoghurter fra Arlas

Android

Harmonie-serie. Varianterne er ananas/hyldeblomst

iPhone

og hindbær/solbær. Indholdet i begge flasker er dansk økologisk og nøglehulsmærket. Sælges i flasker a 350 ml i Rema1000, SuperBest, 7Eleven, Statoil og Shell. Set i Rema 1000 til 10 kr.

BØGER Lene Hansson

Lene Hansons ”Sund hele livet” er skrevet til kvinder og kommer hele vejen rundt om madopskrifter, træningspro-

Sund hele livet Mad, motion og motivation

gram, skønhedstips, mentaltræning/ motivation og idéer til, hvordan du får mere energi. Lindhardt og Ringhof. 192 sider. Vejl. pris: 249,95 kr. Karsten Kyster holder tingene mere nede på jorden. Med ”Helt enkelt – Mad med 5 ingredienser” i hånden behøver du kun at supplere et godt sortiment af

App til øko-spisesteder Med Økologisk Landsforenings nye app til til smartphones kan du finde frem til spisesteder, som har et økologisk spisemærke i guld, sølv eller bronze. Her er øko-procenten hhv. 90-100, 60-90 og 30-60 procent. Download app’en ved at scanne koderne ovenfor - tag et foto af dem, så er du flyvende.

1,5 %

basisvarer med enkle indkøb, så kan du

af ølsalget i Danmark var

nemt fremtrylle dejlige retter. 208 sider.

økologisk i 2010. Samme år

Vejl. pris: 250 kr. I en tredje nyudgivelse,

lå den øko-andelen af salget

”Masser af tilbehør”, får du mor-

i detailhandlen på 7,9 procent.

datter-opskrifter fra familien Grønlykke.

Se vores øltest på side 20-22.

I alt 190 styk på tilbehør til alt fra lam til kylling. 224 sider. Vejl. pris: 275 kr.

KNASENDE MORGENMAD Crispy Food har lanceret en serie økologiske myslier, bl.a. Basic, Fruit, Fibre og Cocoa samt

to glutenfri varianter. Poserne a 300-375 gram sælges via helsekostbutikker til 39,95 kr.

Katrine Klinken leverer ikke færre end 500 opskrifter i hendes dejligt tykke basiskogebog, ”Måltider”. Hun slår i bogen et slag for, at vi skal blive bedre til at spise sammen. Udkommer 26. april på Politikens Forlag. Er på hele 512 sider! Vejl. pris: 350 kr. Husk at tjekke www.bogpriser.dk for de laveste priser.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Peters Ø18_part1_1-19.indd 18

6/22/2012 10:55:29 AM

m flødeis...

Lavet på fløde og æggeblommer, rørt med stykker af håndskåret bagværk, naturmodne bær og krydret mørk chokolade

tra bid eks

’’

…

’’

ig Fyld

ø k s n

g olo

up kS

emiu r P r

Nyhed

Kåret til bedste vanilleis. Find forhandlere på www.petersis.dk. Følg Peters is på facebook Peters Is_220x280-5mm.indd 1 Ø18_part1_1-19.indd 19

19-03-2012 09:08:38 6/22/2012 10:55:29 AM

Test af forårsøl + peanuts

Anonyme

forårsbebudere Ølentusiasten og bartenderen delte seks øko-øl i en blindtest for at spotte den bedste forårsøl. Dom: Øllene var anonyme. De smagte også på fire pakker peanuts for at finde bedste par af øl og peanuts. Hvert produkt kunne max få seks Ø-mærker.

Fynsk Forår

BB Økologisk Bock

Købt i Netto til 13,50 kr. for 33 cl. Literpris: 40,91 kr.

Købt i Rema 1000 til 19,95 kr. for 50 cl. Literpris: 39,90 kr.

FRISK TØRSTSLUKKER

UDEN SPARK

Ørbæk Bryggeri, Overgæret øl, 5 %

Dan: Den dufter godt af citrus. Smagen er meget frisk, men den mang-ler lidt pondus: lidt humle og lidt aroma. Men den har lidt mere smag end en almindelig pilsner. Søren: Det er sådan en øl, man kan drikke, når det er dejligt varmt, fordi den har en friskhed og en mildhed over sig.

Bryghuset Braunstein, Bock, 7,8 %

Dan: Duften skal man lede lidt efter. Der er ikke meget aroma at hente. Søren: Smagen minder om en gammeldags pilsner, en bayersk øl. Det er ikke én, man husker, når man først har smagt den.

Dan: Jeg vil kalde den en decideret bælleøl, fordi den slukker tørsten. Det er en frisk forårsøl. Har den mon lidt hvede i sig? Jeg gætter på, at det er Fynsk Forår (testen var en blindtest, så rigtigt gættet!, red.).

Dan: Nej, øllen er meget anonym. Det virker ikke som om, der er meget alkohol i. (Selv om det er testens mest alkoholrige, red.). Det er enormt påfaldende, at der er så lidt kulsyre i. Det gør ikke så meget i forhold til smagen, men når det er en anonym øl som her, skal der være noget kulsyre, for at give den spark.

Fælles dom:

Dom:

Morgendug

Premium India Pale Ale

Kan købes i specialbutikker og østjyske supermarkeder, tjek salgssteder på www.grauballe-bryghus.dk. Ca. 37 kr. for 50 cl. Literpris: Ca. 74 kr.

Købt i Netto til 21,00 kr. for 50 cl. Literpris: 42,00 kr.

Grauballe Bryghus, Dansk ale, 5,6 % FOR MILD SMAG, MEN GOD FRUGTDUFT Dan: Sikke en hyggelig frugtduft! Den dufter af tørret frugt. Men når jeg smager på øllet, kommer den gode duft ikke til sin ret. Smagen er for mild, øllen kunne godt have brugt noget mere malt, vil jeg sige. Søren: Den har dog en syrlig eftersmag, som trækker lidt op.

Dom:

(Dan/Søren)

Rise Bryggeri, India Pale Ale, 5,5 % EN SNERT AF PISANG AMBON Dan: Den dufter af banan! Søren: Mon ikke, at det er en pilsner? (Nej, det er ikke rigtigt. Det er en India Pale Ale, red.) Dan: Jo, bestemt. Den er klassisk og helt fint filtreret. Smagen har også lidt bananlikør over sig, lidt som pisang ambon. Meget frisk og med en bitterhed, som jeg godt kan lide. Men der er ikke tale om en smagseksplosion. Søren: Det er en frisk pilsnerøl.

Dom:

(Dan/Søren)

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 20

6/22/2012 10:10:02 AM

TEKST: LOTTE ØRUM RYSTEDT FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

TEST vin

Dan Dan Friang-Tannebæk

der

er bartender på aarhusianske Ris Ras, som er kendt for sit store udvalg af specialøl. Under sin uddannelse som kok fokuserede han på at sætte øl og mad sammen og at bruge øl i maden. En god forårsøl er i hans øjne lys, aromatisk, frisk og humlet, og den er enten en pilsner eller en ale.

Søren Bruun Rolanders øl-interesse begyndte, da han smagte den nylancerede Carlsberg Ice. Den fik ham til at købe andre specialøl og byde den danske ølrevolution velkommen i 00’erne. Formand for afdeling Aarhus C af Danske Ølentusiaster (www.ale.dk). Er med til ølsmagninger et par gange om måneden.

Thy Økologisk Humle

Pinda’s

Købt i Kvickly til 9,10 kr. for 33 cl. Literpris: 27,58 kr.

Kan købes i helsekostbutikker til 29,95 kr. for 200 g. Kilopris: 149,75 kr.

Thisted Bryghus, Guldøl, 5,8 % KLASSISK HÅNDVÆRK Dan: Det er pilsner det her! (Nej, det er ej! Det er en guldøl, red.) Søren: Ja, og eftersmagen er også meget pilsneragtig og en lille smule harsk på en positiv måde. Det er en fyldig øl med en dejlig aromahumle. Dan: Det er en udmærket øl. Den smager som godt, klassisk håndværk.

Dom:

Dan: Testvinderen skiller sig virkelig ud, mens de tre andre peanutsvarianter er lidt harske og bitre. Pinda’s er rigtig god. Søren: Nødderne, der er brugt, har en god smag. Jeg tror, de er ristede i længere tid ved lavere temperatur. Det gør dem mere blide og runde i smagen end andre peanuts.

Dom:

(Dan/Søren)

SALTEDE, RISTEDE PEANUTS Änglamark Købt i Kvickly til 22,00 kr. for 165 g. Kilopris: 133,33 kr.

Fælles dom:

Økologisk India Pale Ale

Næsgaarden/Bryghuset Braunstein Single Hop India Pale Ale, 6 %

Svansø Købt i Kvickly til 24,95 kr. for 175 g. Kilopris: 142,57 kr.

Fælles dom:

Købt i Kvickly til 19,95 kr. for 50 cl. Literpris: 39,90 kr.

MARKANT DUFT, ANONYM SMAG Søren: Nu begynder der at ske lidt. Den har en meget mere markant duft end de andre, vi har smagt. Dan: Men igen: Smagen vil ikke rigtig noget. Søren: Nej, desværre. Jeg var meget positiv, da jeg duftede til den, men når jeg smager på den, så er den meget anonym.

Dom:

(Dan/Søren)

Biogan Købt i helsekostbutik til 12,50 kr. for 100 g. Kilopris: 125,00 kr.

Fælles dom:

Søren: Jeg er positivt overrasket over, at de økologiske peanuts ikke er så salte som de klassiske fra Kims. Jeg synes, at de er mere naturlige, og at de giver en god mundfølelse. Jeg kan især godt lide, at de er mere bløde at tygge i.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part2_20-39.indd 21

6/22/2012 10:10:03 AM

Test af forårsøl + peanuts

hurtige til Dan Friang-Tannebæk og Søren Bruun Rolander

Hvad overraskede jer mest ved testen? Dan: At to af øllene var India Pale Ale, havde jeg ikke set komme. En India Pale Ale skal være som at dufte til en blomstereng, have meget aroma og hyldeblomstduft. Den er meget karakterfuld, og det var de to i testen slet ikke. Jeg var også sikker på, at Thy Økologisk Humle var en pilsner, men

Hvordan nyder I helst øl?

det viste sig at være en guldøl, altså en mere kraftig pilsner.

Dan: Rent æstetisk kan jeg godt lide at drikke af et rigtigt ølglas.

Søren: At Bryghuset Braunstein kalder deres øl for en Bock, overrasker

Det er også nemmere at dufte øllen. Duften breder sig nemlig bedre,

mig. Når jeg smager en Bock, er jeg typisk ikke i tvivl. Jeg kunne ikke

fordi glasset er bredere i toppen.

smage, at denne Bock har en alkoholprocent, der er oppe på 7,8.

Søren: Ja, en af glæderne ved god øl er det rigtige glas. Nogle bryg-

Dan (smiler): Men jeg kan nu godt mærke det.

gerier laver ligefrem et specielt glas til deres øl. Dan: Pilsnerne er gode at drikke til mad, mens mørkt øl er bedst at tilberede mad i, for eksempel er en mørk øl god i bøf stroganoff. Øllet mørner kødet, og alkoholen bliver kogt væk, men retten står tilbage

Hvad er jeres yndlingsøl?

med en skøn smag af øl. Jeg vil dog helst drikke en rigtigt god øl

Dan: Det skifter, men jo mere humle og bitterhed, jo bedre. Det får jeg

solo, så maden ikke påvirker smagen af øllen.

eksempelvis i en India Pale Ale. Men jeg kan også rigtig lide friske stouts. Søren: Jeg er i samme spor. Mine favoritter er India Pale Ales, som har en lidt bitter eftersmag samt stouts med et hint af chokolade eller lakrids. Det er to meget forskellige øltyper, og hvis man drikker begge, skal man som regel drikke India Pale Ale først. Hvis man drikker den kraftige øl først, vil den overdøve smagen af den mildere. Dan: Thisted Bryghus laver nogle rigtigt gode økologiske øl som deres Pilsner, Classic og Humle. De er milde og har ikke en meget stor smag, men de bærer præg af godt håndværk. Søren: Den sidste virkeligt gode øl, jeg smagte, var en Bomben & Granaten fra det hollandske bryggeri Brouwerij De Molen. Den er dog ikke økologisk. Alkoholstyrken var på 15,2 procent, konsistensen som portvin og smagen fantastisk. Perfekt til stærke oste. Glem alt om rødvin.

958.400 liter økologisk øl. Det købte danskerne i 2010 ifølge GFK Consumerscan. Det var 12,2 gange mere end i 2003. Hos landets eneste større 100 procent økologiske bryggeri, Ørbæk, er man glade for at være med til at gøre øko-øllen mere folkelig. Bodil Johansen fra den fynske virksomhed oplyser, at deres ”sællert” er Fynsk forår. - Jeg tror, at den sælger godt, fordi der er mange damer, der kan lide at drikke den. Den har ingen kraftig ølsmag, men et strejf af hyldeblomst. Og det er der mange piger, der godt kan lide.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Læs m Ø18_part2_20-39.indd 22

6/22/2012 10:10:04 AM

17631_

KØM NUUUU MASSER AF ØKOLOGI TIL DISCOUNTPRIS – OG KUN ½ MØMS

Du sparer altid ½ moms på alle økologiske varer i KIWI – og det er endda på vores i forvejen lave discountpriser. Det kalder vi ½ MØMS. Få et økologi KØRT ved kassen eller hent det med vores nye App. Vis det ved kassen, så får du rabatten med det samme. Hent App’en her!

Læs mere på www.kiwiminipris.dk Ø18_part2_20-39.indd 23 17631_220x280_okobladet_marts.indd 1

6/22/2012 10:10:05 10.33 AM 13/03/12

Bag om køernes forårsfest

Hvorfor

danser køerne? Køerne løber og springer ofte ud af stalden for at komme på græs efter vinteren. Hvorfor mon? Vi viste en video fra Øko-dag og stillede spørgsmålet til en forsker i koadfærd samt en økologisk mælkeproducent.

Hvad er Øko-dag? Siden 2005 har syv øko-mejerier og ØLF arrangeret Øko-dag, hvor køerne kommer på græs. Modsat de konventionelle skal økologiske køer være på græs mindst seks timer om dagen, mindst 150 dage om året. Mindre end tre ud af ti konventionelle køer kommer på græs, så flertallet af dem lever altså hele livet indendørs. På okodag.dk/video.asp finder du også den video, vi viste Lene og Frode. Fra forsiden finder du også de 65 gårde, som du kan besøge, når de økologiske køer lukkes ud af stalden på græs søndag den 22. april. Det sker præcis klokken tolv.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 24

6/22/2012 10:10:05 AM

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: MIKKEL RUSSEL

Frode Hjort Gregersen

Lene Munksgaard

Økologisk mælkeproducent med 84 køer, der leverer råvarer til Naturmælk fra sin gård mellem Varde og Esbjerg.

Leder af adfærdssektionen ved Institut for Husdyrvidenskab under Aarhus Universitet.

Køerne på videoen opfører sig præcist som mine egne. Jeg har været

Køernes adfærd et halvt minut inde i videoen, hvor de løber ud på

med til at holde Øko-dag seks gange. Når de første gæster dukker

marken, kan være en kombination af flere ting. Tager jeg de sorte

op omkring klokken 10, så stiller køerne sig op og venter ved lågen.

briller på, så er det en flugtadfærd, og når de lidt senere stanger

Køernes øjne er forventningsfulde, og de brøler. De ved, at noget

hinanden, er det et udtryk for aggression. Køerne står i en ny,

skal ske. Nogle af dem kan måske huske det fra året før?

måske ukendt situation, når de kommer ud.

Efter en hel vinter i stalden er det bare om at komme ud. Køer er

Mere positivt set, så er køerne opstemte og superglade, selv om det

som mennesker: De vil gerne røre sig. Klokken 12 lukker vi lågen op,

er lidt langhåret at tale om glæde hos køer. Jeg kan se, at nogle af

og når de endelig får chancen, så drøner de derudad. Det er en stor

køerne laver bukkespring, mens de løber. Bukkespring er ret entydigt

oplevelse, især for byfolk. Når én af køerne springer ekstra højt med

en del af deres legeadfærd. Når de stanger hinanden, kan det også

bagenden, så lyder det: NØØJJ! Det er næsten som til landskamp, når

være en del af deres legeadfærd i stedet for den aggression, som er

Danmark har scoret et mål. Jeg tror, at køernes løb og spring er en

et led i at lave et hierarki. På græs har de svage køer nemmere ved

dyrisk reaktion på at være fri, som om vi havde lavet et mål i fodbold.

at komme væk og undgå mere aggressive køer, end i de fleste stalde.

Efter bare 5-10 minutter, så opdager køerne - hov! - der er også grønt

Køer på græs har et blødt og eftergiveligt underlag, som er et gode

græs. Showet er forbi, og de begynder at græsse. Et par dage efter,

for dem. De kan også nemmere udfolde en naturlig adfærd, og de får

at de er kommet på græs, giver de mindre mælk, men så skal jeg ellers

flere stimuli som solskin, vind og regn. For en del år siden lavede vi et

love for, at det går den anden vej. En uges tid efter Øko-dag er ydelsen

forsøg hen over en vinter med en mindre flok, der selv kunne vælge at

10-15 procent højere, end når de er på stald. Faktisk skal vi passe på, at

gå ud eller blive inde i stalden. I kortere perioder kunne køerne kun gå

de ikke foræder sig. Derfor er de kun få timer på græs de første dage.

ud i en løbegård, og her var ikke så meget som et græsstrå at komme

Ellers risikerer vi, at de får diarré eller endda græsforgiftning.

efter. Alligevel gik de ud flere timer om dagen.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part2_20-39.indd 25

6/22/2012 10:10:06 AM

For Per Grupe er ølandshveden en uovertruffen kornsort. Den giver brød med god struktur og store huller, ligesom han kan lide det. De sidste par år har det dog regnet mere, end hvad godt er for de gamle sorter.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 26

6/22/2012 10:10:08 AM

TEKST: LINE SKOUBOE FOTO: NICKY BONNE MADFOTO: CHRISTINA DAMGAARD

Per giver gamle kornsorter

NYT LIV SOM BOLLEDEJ Økologen Per Grupe har i årevis eksperimentet med gamle kornsorter. Jagten på den gode kvalitet er hans altoverskyggende drivkraft. Også når regnen stjæler hans udbytte.

Duften af hjemmebag indhyller køkkenet i land-

- Det er ham, der har lavet det banebrydende

- Jeg har nok fået slået et for stort brød op, kluk-

mandshjemmet på Mørdrupgård. Store, nybagte

arbejde, og så har jeg lavet rugbrødsarbejdet

ker den drevne økolog.

boller er netop blevet serveret på et bræt. Per

med at opformere kornet, siden jeg fik frøene

Grupe griber fat i et af de mørkebrune brød.

med hjem i en lille pose for tolv år siden.

Han brækker det midt over, så det hullede,

Eksperimenter gik tabt Konsekvenserne af regnen er til at føle på. Den

Regnen truer de gamle sorter

har ødelagt flere sorter, som Per Grupe havde

- Det er fascinerende at være med i hele for-

I de sidste to år har der dog hængt faretruende

sået for at finde ud af, om de egner sig til at bage

vandlingsprocessen, lige fra kornet begynder at

skyer over arbejdet med de gamle sorter. Skyer,

af. Andre dele af hans høst var så dårlige, at

spire på marken, indtil det bliver taget ud af den

som har givet Per Grupe dybe panderynker.

kornet ikke egnede sig til brødproduktion.

hvide indhold blottes.

varme ovn som et brød, siger Per Grupe. Han er en ivrig hjemmebager, og han eksperi-

- Det har regnet for meget, for voldsomt og

- Det er selvfølgelig et økonomisk tab, men

på de forkerte tidspunkter, siger han og forklarer,

det mest ærgerlige er alle de informationer, der

menterer ofte med at bage brød af mel fra gamle

at de gamle kornarter risikerer at vælte under

er gået tabt sammen med kornet.

kornsorter, som han sår i afsnit på to hektar rundt

kraftig regn, fordi de er ret bløde i strået. Mange

omkring på sine økologiske marker.

af de moderne sorter er derimod blevet gjort kor-

udbytter, men jagten på den gode kvalitet, der

tere og mere stråstive, så de bedre kan klare sig.

er drivkraften. Derfor har han efterhånden testet

Rugbrødsarbejde med ølandshvede En af Per Grupes favoritsorter er ølandshveden, som han for tolv år siden blev introduceret for af den svenske forsker, Hans Larsson. - Ølandshveden er en uovertruffen kornsort med en fantastisk bage-egenskab. Den giver et

omtrent 500 forskellige sorter på sine marker

”Sådan set vil jeg bare lave godt korn, der kan blive til godt mel.” - PER GRUPE

det eddergodt, siger Per Grupe. Gennem de sidste 100 år har entusiaster og

for at finde frem til de bedste. - Jeg synes simpelthen, at kvaliteten ved meget brød i handlen er for tarvelig. Det smager ofte af ingenting og er kedeligt at bide i. Derfor forsøger jeg at tage min del af ansvaret som landmand for at lave en kvalitet, der er bedre og

brød med en god struktur og nogle ordentlige huller – lige som jeg kan lide det. Og så smager

For Per Grupe er det nemlig ikke de store

- Vi får jo at vide, at klimaet vil ændre sig, og

anderledes end det, man kan præstere i de store

at vejret vil blive mere ekstremt. Så den største

masseproduktioner, siger Per Grupe og tager

faglige udfordring – jeg overhovedet kan forestille

en bid af sit nybagte brød. - Sådan set vil jeg bare lave godt korn, der kan

forskere samlet kornprøver på gamle sorter, der

mig – er at finde nogle gamle sorter, der kan klare

i dag ligger i en fælles nordisk genbank. Det var

sig i det klima, siger Per Grupe og erkender, at

blive til godt mel, som folk bliver glade for, når de

her, Hans Larsson i sin tid hentede ølandshveden.

projektet måske også har været lidt for ambitiøst:

står hjemme i deres køkken og bager af det.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part2_20-39.indd 27

6/22/2012 10:10:08 AM

Økologernes hofretter

OPSKRIFT

PERS

ØLANDSBOLLER Opskriften giver cirka 18 store boller

FAKTA OM

MØRDRUPGÅRD

12 dl vand 1300 – 1400 gram stenformalet ølandshvedemel 4 teskefulde salt 1 lille klat gær (som en hasselnød) Opløs først gæren i koldt vand, og bland så resten af ingredienserne i. Opskriften giver en våd dej, som er nem-

Gården ligger på Nordsjælland, 35 km fra København, hvor

mest at røre på en røremaskine. Hvis du ikke har sådan

Per Grupe har ca. 300 hektar jord. Landbruget har været

én, kan du tilføje 100 gram mel og røre dejen grundigt

drevet økologisk siden 1982, og i dag dyrker han jorden sam-

med en ske. Rør dejen, indtil den er glat og smidig.

men med kompagnonen Poul Smith. Per Grupe samarbejder også med Claus Meyer om melet Grupe&Meyer, som du kan

Dejen skal hæve koldt, indtil den er hævet op til cirka

købe i Meyers Bageri (friskkværnet), Meyers Deli, Kvickly

dobbelt størrelse. Hvis den ikke er hævet nok efter et

og SuperBrugsen. Du kan også læse mere om kornet på

døgn i køleskabet, kan du give dejen nogle timer ude på

www.moerdrupkorn.dk og www.grupemeyer.dk.

køkkenbordet, indtil den er vokset tilstrækkeligt. Hæld dejen ud på et meldækket bord. Kom mel på fingrene, og fold dejen sammen. Gør det gerne flere gange, mens ovnen varmer. Behandl dejen forsigtigt. Put mel på begge sider af en malerspartel (eller kniv),

Pers 3 bedste bagetips 1

Jeg bager næsten aldrig brød, men store boller. Min erfaring er, at det er svært at bage brød af våde deje helt igennem i en almindelig husholdningsovn, som oftest ikke kan komme op på mere end 250 grader.

Lad dit brød få farve. Langt det meste bagerbrød er kendetegnet ved, at det endelig ikke må blive brunt. Men jeg synes, det giver en god smag til brødet, når det bliver lidt solbrændt.

Skaf dig en spartel! Til bløde deje, som du ikke bager i form, er den næsten uundværdig til at skære dejen ud med. Den er ikke særlig dyr, og du kan for eksempel købe den i en malerforretning.

og hak dejen ud til cirka 18 store boller. Sørg for at ovnen er så varm som overhovedet muligt, før du sætter bollerne ind. De fleste husholdningsovne går til 250 grader. Brødene hæver bedst i en knaldvarm ovn. Giv bollerne cirka 25 minutter, til de er pænt mørke. Læg dem så på en rist for at køle af, hvis du har tålmodigheden. Bollerne må gerne stå en halv eller hel dag, før du serverer dem. De ”bager” nemlig lidt videre under afkølingen. En varm bolle bliver ofte også trykket sammen, når den skæres og kan så virke lidt klæg.

EKSTRA RÅD Du kan variere opskriften ved at bytte en tredjedel af ølandshvedemelet ud med eksempelvis fuldkornsølandshvede eller fuldkorns-rug.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 28

6/22/2012 10:10:08 AM

”Ølandshveden er en uovertruffen kornsort med en fantastisk bage-egenskab. Den giver et brød med en god struktur og nogle ordentlige huller – lige som jeg kan lide det. Og så smager det eddergodt.” – PER GRUPE

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part2_20-39.indd 29

6/22/2012 10:10:09 AM

Besøg på kollektivet Svanholm

Øko-samfund er

BØRNENES HELLE Christina Adler Jensen flyttede med sin familie fra Københavns stenbro til Svanholms skove. Som hos de mange andre børnefamilier, der er emigreret fra storby til øko-samfund, har det givet en smartere hverdag og bedre ramme om børnenes liv.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 30

6/22/2012 10:10:11 AM

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: ANDREAS MIKKEL HANSEN

Christina Adler Jensens 9-årige søn Audun var

holmere, som de faste beboere kaldes. Kollektivet

at spise i vores egen bolig nogle aftener om ugen,

på besøg hos en ven for at se video. Mørket faldt

løser nemlig en god del af de opgaver, som de

understreger Christina Adler Jensen.

på, og selv om vennens familie også boede på

fleste ellers normalt skal løse efter arbejde.

Svanholm, blev hun lidt bekymret. Hun ringede til vennens mor. Lidt efter fik hun Audun i røret. - Det skal du ikke bekymre dig om, mor – vi bor i kollektiv. Der er altid en, der kan følge mig hjem.

I det fælles storkøkken har de voksne ganske vist en månedlig maddag og to opvaske-tjanser, men andre hverdage er helt fri for indkøb og

Hun er af ”en rigtig venstrebondeslægt”, og livet her minder meget om det nære liv, hun har hørt om fra 1950’ernes landsbyer. - Vi har fået det, vi søgte – en slags Bulderby.

madlavning. Maden kan svanholmerne så spise i eget hjem eller dele med de andre beboere i

Længslen efter Bulderby

Jensen til at illustrere det fællesskab, familien

fælleshuset. Svanholm har også egen børnehave,

Det fiktive stedord vækker genklang hos Bella

bogstavligt talt er flyttet ind i. Sammen med

dele-biler, et næsten selvforsynende øko-land-

Marckmann. Hun er sociolog og afsluttede i 2009

hendes mand Mikkel Brink kom familien hertil

brug, dyr, park, sø og skov fordelt på 415 hektar.

sin ph.d. om danske øko-samfund. I forbindelse

Den lille anekdote bruger Christina Adler

med afhandlingen var hun på feltarbejde i 17

for seks år siden fra en Nørrebro-lejlighed. - Vi forventede, at vores dagligdag ville

85 voksne, 46 børn

øko-samfund, blandt andre Svanholm. Derfor ved hun også, at nytilflytterne ofte er

blive lettere, og at vores børn ville få mange

For nogle år siden valgte Svanholm at satse mere

”søskende”. På Nørrebro skulle vi altid være

på børnefamilierne, og der blev derfor bygget

børnefamilier med en aktiv holdning til det fælles

i hælene på ungerne, her er tøjlerne mere frie.

til. Nu er så 85 voksne faste beboere, mens 46

– og en klar idé i favnen om, at øko-samfundet

svanholmerne er under 18 år.

kan give en støttende ramme i hverdagen.

Fællesskabets fordele

- Vi ville gerne bo mere landligt, men alligevel

Til hendes overraskelse var det nemlig ikke

På dagen, hvor fotografen fra Økologisk er på

et sted, hvor vi kunne indgå i et fællesskab. På

tanken om at leve bæredygtigt eller i det helt

besøg, har Audun og hans søster Alva besøg af

Nørrebro skulle aftaler med andre ofte proppes

miljørigtige hus, som virkeligt solgte billetter.

Auduns ven Aksel. Kreativiteten bliver tegnet ud

ind i en kalender lang tid i forvejen, her møder vi

på papiret ved køkkenbordet, og lidt senere læser

naboerne meget mere spontant – ikke mindst ved

veluddannede med snakketøjet i orden og

Alva og Auduns far højt for børnene i stuen.

køkkenvagter eller fællesspisningen, som vi del-

udholdenhed nok til livslange møder om alt fra

tager i cirka tre aftener om ugen. Men det er også

hvor rent, der skal være på fællesarealerne, til

vigtigt for os at holde fast i familiestrukturen ved

om det er ok med røde pølser i fælleskøkkenet,

Det er sådan en eftermiddag, som forældrene håbede på kunne blive hverdag, da de blev svan-

Nej. I dette univers for venstreorienterede,

- Vi forventede, at vores dagligdag ville blive lettere, og at vores børn ville få mange ”søskende”. På Nørrebro skulle vi altid være i hælene på ungerne, her er tøjlerne mere frie. – CHRISTINA ADLER JENSEN

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part2_20-39.indd 31

6/22/2012 10:10:12 AM

For Christina Adler Jensen (th.) er fællesskabet om at løse hverdagens opgaver en smart måde at leve sit liv på. Samtidig giver godset en god ramme om børnenes liv.

stødte hun på danske børnefamiliers måske mest

Både Christina Adler Jensen og Bella Marckmann

Svanholm har et besluttende fællesmøde en gang

almindelige dilemma:

understreger, at Svanholm stikker noget af i

om måneden på maksimalt to en halv time. Her

forhold til de andre øko-samfund. Blandt andet

stemmer man ikke om tingene, man diskuterer

tutioner, som lukker børnene inde og holder alt

fordi det er et af de få steder i Danmark, som

sig frem til løsninger. Om tirsdagen er der debat-

for længe åbent. Og i halen på ønsket: Længslen

stadig drives med fællesøkonomi. Svanholmerne

møde, ligeledes på to en halv time. Og så er der

efter gamle dages Bulderby, et liv som i Astrid

betaler 80 procent af deres personlige indkomst

udvalgsmøder i stedets selvforvaltende grupper,

Lindgrens bilfri flække, hvor børneflokke og vok-

til fællesskabet og får så bl.a. husleje, mad, børne-

eksempelvis to gange en time per måned. En hel

sne lever i et arbejdsfællesskab, omgivet af dyr.

have og fællesskab for pengene.

del svanholmere er endda aktive i flere udvalg.

- Ønsket om et jordnært liv uden børneinsti-

- Vi bor her nu ikke, som Bella Marckmann

Bella Marckmannn påpeger, at magter man

Børn før økologi

antyder det, fordi vi er typerne, der ikke orker

ikke den særlige mødeform, så vil man få svært

Ifølge Bella Marckmannn vælger børnefamilierne

at have egne høns. Vi ønsker et godt liv for vores

ved at gøre sig gældende i et øko-samfund.

altså øko-samfundene til for at give børnene en

børn, men vi ønsker også at pille ved normerne

Bulderbybarndom, snarere end for økologien.

for, hvordan man kan indrette sig smart. Vi synes,

ler ikke være øko-samfund, for møderne skaber

- Det overraskede mig, at det var nogle helt

- Men hvis møderne ikke var der, ville der hel-

at det er smart at deles om at lave mad, at være

dem, og de kanaliserer den kritiske holdning,

lavpraktiske ting, som at der er bilfrit og grønne

flere der skal hente til svømning og være flere

der ideologisk holder samfundene oppe.

omgivelser, der trækker dem til. Jeg havde troet,

om at holde dyr, siger Christina Adler Jensen.

Byg fælleshuset først!

at de var mere ideologiske, men forældrene er pragmatiske. I et øko-samfund slipper de for

Lange og mange møder

Christina Adler Jensen erkender, at det af og til

at være alene om at holde dyr, at skulle køre

En vigtig institution for øko-samfundene er de

kan være anstrengende at bruge så meget krudt

børnene til alting, at købe ind og at være alene

møder, beboerne forventes at deltage aktivt i,

på det sted, hvor man bor.

ude på landet, siger Bella Marckmann.

fordi de gerne vil løse stedets opgaver selv

- Der er da masser af svære diskussioner, for

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 32

6/22/2012 10:10:13 AM

Besøg på kollektivet Svanholm For nogle år siden byggede Svanholm til, og 20 nye børnefamilier flyttede ind. Boligerne er omringet af et øko-landbrug, som årligt sælger 4000-5000 tons frugt og grønt. Læs mere om stedet på www.svanholm.dk.

eksempel har der været en del bekymring om afskrivningen af det nye staldanlæg, kollektivet har investeret i. Vi er en blandet flok landmænd, pædagoger, skolelærere, journalister og mange andre, der har købt et gods, som vi ejer og driver fælles. Det ville være mærkeligt, hvis det gik helt smertefrit, men jeg synes, at vi tillægger os en fornuftig måde at håndtere konflikter på. Vi kan være uenige til et møde i Spejlsalen, men også grine sammen i Allen. Vi er naboer og kender hinanden virkelig godt, siger Christina

Miks en tur til et øko-samfund med en picnic:

Adler Jensen.

3 STEDER, DU KAN BESØGE

Bella Marckmannn mener dog, at snakkeriet kan være en bremse for øko-samfundene, især når de skal etableres. - I stedet for at snakke i to år, så skulle de starte med

KOLLEKTIVET SVANHOLM Godset ligger cirka 55 kilometer nordvest for København. I skovene omkring

at bygge fælleshuset. Det er nemlig de snakkende og ofte

Svanholm finder du tre markerede stier på op til 2,6 kilometer. Ejendommen har

akademiske, der starter samfundene op, men i praksis

også en naturlejrplads, hvor du kan sove i telt eller shelter. Du kan også komme

kræver det nogle andre erfaringer, siger sociologen.

på guidet rundvisning, send en mail til pakkehal@svanholm.dk. Svanholm er også et af de landbrug, der holder Øko-dag 22. april, hvor alle er velkomne til at se køerne komme på græs præcis kl. 12. Læs mere om stedets historie, hverdag,

Svært at starte fra bunden

øko-landbrug, og find en nyttig turfolder over området på www.svanholm.dk.

Bella Marckmannn understreger dog, at det netop er svært

ANDELSSAMFUNDET HJORTSHØJ

at starte nye samfund op, trods stor efterspørgsel og lange

Godt 12 kilometer nord for Aarhus finder du Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH).

ventelister på de allerede etablerede samfund i pendler-

De ca. 200 beboere lever i fem bogrupper, der alle har adgang til et fælleshus.

afstand til København, Aarhus og Odense.

Grupperne har fem vidt forskellige byggestile, hvor der er eksperimenteret med

- Der er bestemt potentiale for flere øko-samfund, især omkring de store byer, men der er desværre ikke nogen standardmodel for at starte nye steder op. Rent juridisk er det svært at eje noget i fællesskab, og planloven kunne også være mere rummelig, siger Bella Marckmann. Hun foreslår politikerne at afsætte byggearealer til

bæredygtigt byggeri. Omkring boligerne er de økologiske marker. Googl ”Sporet ved Hjortshøj”, og find en turfolder over området. 25.-27. maj er der AiH Kulturfestival - tjek www.hjortfest.dk. Overskuddet går til forsøget på at købe en grund midt i området, som kommunen har sat til salg til erhverv. Planen er i stedet at starte en bogruppe for udviklingshæmmede. Se også www.andelssamfundet.dk.

ØKO-SAMFUNDET DYSSEKILDE

alternativ bebyggelse med krav til bygningernes bære-

Ved landsbyen Torup uden for Hundested i Nordsjælland er der siden 1987

dygtighed, økologi og det fællesskabsorienterede. Og så

skabt et økologisk landsbysamfund, som beboerne i daglig tale kalder ØD.

ellers holde fingrene fra det og lade borgerne komme selv.

Her er et sprudlende samfund med 120 voksne og 60 børn i alderen 0-92 år.

Der er stor forskel fra kommune til kommune, men Bella Marckmann fremhæver Roskilde Kommune, som har været positive og hjulpet nogle samfund i gang med at lave blandede boligformer af ejer-, lejer- og ældreboliger. - Især omkring de store byer er der et marked for nye

Her kan du bl.a. se, hvordan ØD’erne har fundet alternative metoder til at rense spildevandet med et lukket pileanlæg. På forsiden af www.dyssekilde.dk kan du se, hvornår der er rundvisninger. Der er programsat to i både april og maj. Find flere øko-samfund på www.losnet.dk under menupunktet ”Fællesskaber i LØS”.

samfund, hvor man ikke lever en anonym tilværelse som inde i byerne, men bor tæt sammen med andre – og lever med børnene i en Bulderby på godt og ondt.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part2_20-39.indd 33

6/22/2012 10:10:13 AM

Bliv ferie-økolog

På fransk visit

SOM TOMATPLUKKER Min økologiske arbejdsferie i Frankrig bød på kindkys, kilovis af tomater, kriblende champagne, flere kindkys og økologisk know-how. Det rene skidt sad godt fast under neglene. Minderne holder dog meget længere.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 34

6/22/2012 10:10:14 AM

TEKST OG FOTO: LOUISE BULL NYVANG

Smagsprøve på Louises oplevelser:

KORT VEJ FRA HØST TIL KUNDE 1. I god tid før butikssalget om lørdagen plukkede vi tomater til de 50 grøntkasser, som kunderne fra egnen selv afhentede. Stilken skulle blive på tomaten – så holder den sig frisk lidt længere tid. Det var overraskende hårdt arbejde for fingrene.

2. Min danske veninde Marie udvælger tomater til kunderne i gårdbutikken. Som hos andre franske grønthandlende udvælger personalet grøntsagerne i Patrick og Stephanies gårdbutik.

3. Midt i juli, da jeg var på gården, indeholdt kasserne agurker, auberginer, bladselleri, jordbær, salat, squash og tomater. Jeg smagte naturligvis det hele, når vi spiste frokost. Min favorit var tomaterne, fordi de havde så usædvanligt meget smag.

4. Jordbær får gensynsglæden frem hos en af de lokale franskmænd, mens gårdens medhjælper Sylvie noterer, at hans bestilte kasse er betalt. Pris: 12 euro. Altså cirka 90 kroner.

På fire dage plukkede jeg 700 kilo tomater, 30

som den konstante produktion af grøntsager

det, før plukningen gik bare nogenlunde lige så

kilo jordbær, gravede 50 kilo kartofler op, vejede

tillader, bruger de på at gå ud at spise. Hver dag

hurtigt som hos den garvede Sylvie, som hjalp

læssevis af auberginer af - og fik kulsorte negle,

er en arbejdsdag, for naturen holder aldrig fri, og

til på gården to gange om ugen. Andre tomater

ømme lår og tunge ben.

dagen begynder tidligt – klokken fem for Patricks

plukkede vi uden stilk. De skulle bruges til puré.

Det var hårdt, udmattende arbejde, men jeg har lyst til at tage af sted igen, fordi jeg blev budt indenfor i en rendyrket økologisk hverdag.

I førertrøjen fra starten Dag 1 blev jeg og min danske veninde Marie modtaget som cykelryttere, der netop har vundet en etape i Tour de France: Med varme kindkys og kold champagne. Værterne Patrick og Stephanie Boumard, som jeg forinden havde e-mailet med,

vedkommende. Gaaaab! Det franske par savnede inspiration udefra og

Arbejdet var hårdt slid for fingre og ryg, men heldigvis i skiftende stillinger, da tomatplanterne

valgte sidste år for første gang at tage wwoof’ere

løber fra jorden og op i et par meters højde. De

ind på gården. Det vil sige, at de giver kost og logi

røde tomater er gårdens vigtigste indtægtskilde,

til frivillige, som kommer og arbejder gratis på

og de pæneste og mest modne skulle gerne

gården i en periode. Midt i juli 2011 var jeg og

sælge godt om lørdagen.

Marie deres første wwoof’ere. Til trods for Patricks tidlige start, så begyndte min arbejdsdag først kl. 8 og sluttede allerede kl. 12. Alligevel fik jeg en lille snert af at være økolog.

hævede glassene. På fransk manér bød de os

Rent skidt under neglene Til frokost fik jeg selv lov at smage tomater og agurker, som blev serveret først, og for sig selv, som en slags forret.

velkomne på deres lille gård i landsbyen l’Epinaye,

Tomater og atter tomater

midt i et fladt, dansk-lignende landskab med korn-

1600 velduftende tomatplanter ventede torsdag

smilende, da han satte sig til bords – med slet

marker. Arbejdet som økologisk grøntsagsavler

morgen i det 6000 m2 store drivhus. Vi skulle

skjult hentydning til, at vi stort set ikke havde

60 kilometer syd for Paris skulle dog først til

høste tomater til gårdsalget lørdag, hvor Patrick

kigget på andet hele formiddagen.

at begynde for os to danske byboere.

og Stephanie ville åbne deres gårdbutik for at

- Ahh oui, des tomates, udbrød Patrick

Alligevel gned han sig nu tilfreds i hænderne,

sælge ud af den økologiske høst. En høst, der ud

hvorpå neglene trods en omgang sæbe stadig

Naturen holder aldrig fri

over tomater hen over året også omfatter blandt

gemte på jord. Selv skrubbede og skurede jeg

Det gæstfrie, franske ægtepar i midten af fyrrene

andet bladselleri, krydderurter og radiser.

hænderne inden maden for at se nogenlunde ren

har arbejdet med landbrug i over 20 år. De har ikke holdt ferie i mange år. Den sparsomme fritid,

De første rækker af tomater plukkede jeg med stilken på. En teknik der lige skulle ind i håndled-

ud. Patrick havde for længst givet op og forliget sig med, at det økologiske skidt hænger ved.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part2_20-39.indd 35

6/22/2012 10:10:15 AM

Bliv ferie-økolog

Sådan bliver du

WWOOF’ER WWOOF står for World Wide Opportunities on Organic Farms. Over hele verden er værter tilmeldt organisationen, lige fra Hawaii til Nepal. Du behøver ikke have kendskab til økologi eller landbrugsarbejde for at blive wwoofer, du skal blot have viljen til at lære nyt og arbejde hårdt. Første skridt er at melde sig ind i organisationen, der ryster wwoof’ere sammen med økologer. Det kan du gøre på www.wwoof.org eller www.wwoof.dk. Du aftaler selv med værten, hvor lang tid du vil være på gården.

De her tomater var gode. Rigtig gode. De havde

rende selv laver mad. Økologien er, ifølge Patrick,

Jeg nåede ikke ind i rutinerne, måske fordi jeg

en karakterfuld, skarp smag. Faktisk havde

ekstra populær blandt de unge franskmænd. Dog

ikke har stor erfaring med at dyrke grøntsager.

tomater aldrig smagt mig så godt før. Gjorde

var økologernes afsætning ramt af en noget mat

Fire dage var bare ikke længe nok. Det var også

økologien forskellen? Eller gav det hårde slid og

feriestilstand, da jeg var på besøg på gården.

Patrick og Stephanies vurdering.

den dertilhørende sult smagen det sidste pift?

Sprøjtemidler med blæsten Tomaterne kunne dog – som gårdens øvrige grøntsager – endnu ikke pryde sig med et fransk økologimærke. Patrick og Stephanie havde søgt om mærket to år tidligere og forventede at få det i løbet af 2012. Ligesom danske landmænd har de nemlig en omlægningsperiode. En omlægning har dog langtfra altid medvind. En af Patrick og Stephanies udfordringer var at

- På grund af sommerferien er der meget få

for to uger ad gangen. Lige nu har vi dog ikke

linger plus leveringerne til kollegierne, fortalte

fået nogen henvendelser, som vi rykker på. Vi

Stephanie Boumard, mens hun begyndte at stille

foretrækker udlændige. Det er spændende for

de 50 kasser frem, som trods alt var forudbestilt

os at høre om andre lande, deres traditioner

til afhentning om lørdagen.

og måder at gøre tingene på.

”Uden selv at forlade jorden, får vi fingrene ned i lidt fremmed muld” - PATRICK BOUMARD

at sætte tænderne i danske frikadeller. Marie og

En aften fik Patrick og Stephanie faktisk lov til

undgå sprøjtegifte fra nabogården – der, ligesom andre 98 procent af Frankrigs landbrug, drives

Kilovis af kindkys

på den konventionelle måde.

Kunderne vidste tydeligvis, hvordan det foregår

I blæsevejr er der risiko for, at sprøjtegifte fyg-

hos Patrick og Stephanie. De stod pænt i kø og

er ind på Boumard-grøntsagerne. Derfor var de

ventede, til det blev deres tur. Boumard-parret

ved at plante et vildthegn i skellet ind til naboens

sørgede nøje for hver enkelt kunde, som for det

marker, som gerne skulle sikre dem rene varer.

meste var gengangere – nogle var de også på

- Naboen er nu flink til at lade være med at

kindkys-basis med.

sprøjte så meget lige op ad vores marker. Men

Serviceniveauet i butikken var højt. Da jeg,

det er stadig et problem, som vi skal have løst,

uden nogen form for oplæring, kastede mig ud

sagde Patrick, der til alle sider er omgivet af kon-

i butiksarbejdet, opdagede jeg, at det var helt

ventionelle kornmarker. Til gengæld har han ikke

i orden, hvis kunderne gerne ville bytte deres

meget konkurrence på grøntsagerne i nabolaget.

auberginer ud med en melon. Eller have bønner i stedet for bladselleri. Uskrevne regler var til

Ferieramt marked

- Tager vi wwoof’ere ind igen, vil det nok blive

bestillinger. Normalt ville vi have over 100 bestil-

jeg forsøgte os med et traditionelt dansk måltid til vores franske værter. Det var dog ikke til at skaffe hakket svinekød, så det blev i stedet ”frikadeller” på oksekød. Naturligvis serveret med kartoffelsalat. Og til dessert: koldskål med jordbær. Det var dejligt at kunne varte det meget hårdtarbejdende ægtepar lidt op, og de danske klassikere vakte stor begejstring. - At have wwoof’ere er vores måde at rejse på. Uden selv at forlade jorden, får vi fingrene ned i lidt fremmed muld, sagde Patrick og Stephanie. Jeg selv holdt hurtigt op med at prøve at skrubbe mulden af fingrene før hvert måltid. Og minsanten: Ret hurtigt efter hjemkomsten til bylivet i Danmark forsvandt de sidste sorte spor helt naturligt – men vores franske oplevelser bliver forhåbentlig siddende længe endnu.

for at blive brudt. Hvis kunderne ønskede det.

Det mærker Boumard-parret i deres gårdbutik, hvor folk gerne bestiller en kasse grøntsager på

Fire dage er ikke nok

forhånd. Oven i salget på gården leverer familien

Som wwoof’er var det svært at være til den helt

også til fire kollegier i Paris, hvor unge stude-

store hjælp på de fire dage, jeg var på gården.

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part2_20-39.indd 36

6/22/2012 10:10:15 AM

DK Tra

ordentligt økologisk brød - naturligvis fra Mecklenburger Hos Mecklenburger lever og ånder vi for ordentligt brød, -og det kan man i al beskenhed smage! Vi er meget stolte af vores brød, der udelukkende er lavet efter originale opskrifter, og af de allerbedste lokale økologiske råvarer - tilsat traditionsrigt bagerhåndværk.

Vores økologiske brød forhandles af Bilka, Føtex, Kiwi, Minipris, Løvbjerg og udvalgte SuperBest butikker. www.mecklenburger.dk

DK Trading_AD_220x280_5.indd 1 Ø18_part2_20-39.indd 37

18-03-2012 12:34:44 6/22/2012 10:10:16 AM

ØKOLOGISK Økologiske Safter & Juice fra Svane

DK-ØKO-200

Svane´s Økologiske sortiment består af 10 forskellige varianter, fremstillet af de bedste økologiske råvarer. Produkterne forhandles hos Irma, helsekostforetninger og udvalgte SuperBest butikker. www.svanetrading.dk

Svane-220x280-Øko-bladet.indd 1 Ø18_part2_20-39.indd 38

08/03/12 10.55 6/22/2012 10:10:16 AM

Mød et medlem

HANNE SAXGREN SVENNINGSEN Åbyhøj, 55 år, familiebehandler og kostvejleder Hvorfor er du medlem af Økologisk Landsforening?

sige til jeres børn, at de kan smage maden,

For mig handler det om at have en holdning

den”. En dreng så helt forkert ud i hovedet,

til den mad, vi spiser. For min egen, børne-

da han fik fetaost i munden første gang.

nes og familiens sundhed. Derfor støtter jeg

Tredje gang, så spiste han løs. Jeg har også

en forening, der arbejder for at udbrede vi-

held med at tilberede frugt på sjove måder,

den om og gøre opmærksom på økologien.

fx æbler vendt i lidt kanel eller lakridspulver.

Hvordan arbejder du med sundhed i dit arbejde?

Hvad kan virkelig få dig op af stolen i forhold til fødevarer?

Jeg hjælper familier, der ikke trives. Mange

Den måde nogle morgenmadsproducenter

af børnene får ingen eller dårlig morgenmad

snyder forbrugerne på. For eksempel bliver

og kan så ikke koncentrere sig i skolen. En

Special K markedsført som et sundt produkt,

god måde at ændre vanerne på, er at lave

men der er tilsat masser af sukker. Der kan

mad med børnene. Jeg har en gruppe med

der også stå ”fibre” og ”fuldkorn” uden på

5-6 familier, hvor vi laver mad sammen.

emballagen, men det er ofte forvrænget in-

Hver gang spiser børnene det, der bliver

formation i forhold til, hvor usundt produk-

serveret for dem. Børn er sjældent kræsne.

tet er. Noget morgenmad er ren slik. Man er

Det handler mere om at vælge det rigtige for

altså ikke en ond forælder, hvis man kun ser-

dem, og opbakningen fra forældrene er

verer havregrød – og ikke andet. Den største

utrolig vigtig – der har vi et forbandet stort

kærlighedserklæring, du kan give dine børn

ansvar. Jeg siger ofte til dem: ”I kan godt

på dette felt, er faktisk et nej.

og så spytte den ud, hvis de ikke kan lide

F¾llesskabÊÊ¯kologiÊÊB¾redygtighed

SvanholmÊStorkollektiv www.svanholm.dk

Dr¿mmerÊduÊomÊenÊanderledesÊlivsstil? ViÊharÊbyggetÊpladsÊtilÊflere!Ê FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

12 10.55 Ø18_part2_20-39.indd 39

6/22/2012 10:10:17 AM

I øko

Ø18_part3_40-52.indd 40

6/22/2012 10:08:57 AM

Økologisk undersøger

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

ER ØKOLOGISKE VARER FRA BRASILIEN ELLER KINA BÆREDYGTIGE? Transporten betyder noget for klimabelastningen, når danske firmaer importerer øko-produkter.

Marie Trydeman Knudsen. Importen af økologiske

Sådan svarer Marie Trydeman Knudsen fra Institut

produkter til Danmark blev

for Agroøkologi under Aarhus Universitet. Hun har

fra 2003 til 2008 mere end

forsket i spørgsmålet i en ph.d. om miljøeffekterne

firedoblet. Det ses både i

af importerede økologiske produkter. Hun lagde

supermarkedet og på de

sidste hånd på sin afhandling sidst i 2011.

økologiske gårde, hvor

- For eksempel så giver transporten af uden-

dyrene eksempelvis får

landske økologiske æbler en lige så stor mængde

økologisk soja fra bl.a.

drivhusgasser som det, selve produktionen af dem

Italien og Kina.

udleder. Og så er det lige meget, om æblerne stam-

Netop kinesisk soja var

mer fra Italien eller Argentina, for CO2-udledningen

i fokus i det ene af to felt-

er forholdsmæssigt større ved lastbil- end ved

studier, ph.d.-afhandlingen

skibstransport, forklarer Marie Trydeman Knudsen.

også indeholdt. Det andet

Den danske ph.d.-studerende har dog lavet

var appelsinjuice fra Brasi-

et litteraturstudie, der viser, at økologiske plante-

lien. Et antal økologiske og

produkter generelt udleder en anelse mindre

konventionelle gårde blev

mængder drivhusgasser end de konventionelle

sammenlignet, og forskerne fulgte nøje produkt-

søskende, når man ser på selve produktionen.

kæderne helt fra marken frem til Danmark.

Når det kommer til andre produktkategorier som

”Som forbruger kan du gøre klimaet en stor tjeneste ved at vælge grønt i stedet for kød, uanset om det grønne kommer fra den anden side af kloden.” - MARIE TRYDEMAN KNUDSEN, EKSPERT I KLIMAPÅVIRKNINGEN VED ØKOLOGISK IMPORT

bæredygtighed handler om andre aspekter end klimaeffekter, eksempelvis at økologisk

Mindre klimaaftryk i øko-soja fra Kina

landbrug leverer en større biodiversitet samt

Studierne i Kina viste, at øko-produktionen har

fjerner risikoen for pesticidforurening, hvilket

Frugt og grønt er klimavenligt

cirka 50 procent lavere miljøpåvirkning end den

gør en stor forskel for den enkelte landmand.

- Men en vigtig pointe er, at frugt og grønt generelt

konventionelle mht. udledning af drivhusgasser

- Som forbruger handler valget jo også om

har et lille klimaaftryk. For eksempel, så udleder

og næringsstoffer samt forbrug af fossil energi.

det, du påvirker i et andet land. I Brasilien må

mælk og kød, så er der stort set ingen forskel.

produktionen af oksekød mindst 20 gange mere

Resultaterne fra Brasilien var ikke nær så klare.

konventionelle landmænd bruge pesticider,

drivhusgas end grøntsager. Det er ikke for at

Her havde store økologiske appelsinproducenter,

som for længst er forbudte i EU, fordi de er

provokere dem, der er glade for kød, men som

i modsætning til små økologer, en højere udled-

sundhedsskadelige. Så for lændmandene gør

forbruger kan du gøre klimaet en stor tjeneste

ning af drivhusgasser, når de blev sammenlignet

det altså en forskel, når du vælger den øko-

ved at vælge grønt i stedet for kød, uanset om det

med små konventionelle appelsinproducenter.

logiske appelsin og dermed indirekte hjælper

grønne kommer fra den anden side af kloden, siger

Marie Trydeman Knudsen påpeger også, at

til med at udvide øko-arealet i Brasilien.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part3_40-52.indd 41

6/22/2012 10:08:58 AM

Økologi og udvikling I

Økologien skal

GRO SELV Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil i sin kommende strategi fyre kraftigt op for øko-landbruget i ulandene. Her får du hans bud på grunden til det.

Økologien skal spille en betydelig rolle. Sådan

op og sagde: ”I dette projekt bruger vi ikke kunst-

- Men den er et stærkt bud, og vi skal have et

er svaret med en vis elastik fra Christian Friis

gødning, fordi det er et økologisk projekt”. Så tog

markant øget økologisk areal i udviklingslandene.

Bach, når man beder ham prioritere økologien

de tre landmænd hånden ned igen.

Det vil jeg gerne bidrage til, siger ministeren.

i sin kommende udviklingsstrategi. En strategi,

Christian Friis Bach mener, at det måtte være

Christian Friis Bach vil dog ikke sætte

som Folketinget nok vedtager før sommerferien.

de tre bønders eget valg, hvis de mente, at det

procenter på, hvor stort arealet skal være. I

- Økologien er klart en mulighed for land-

var det bedste for dem at bruge kunstgødning.

stedet understreger han, igen med en fleksibel

- Vi skal ikke stille for rigide krav. Økologien

politiker-udmelding, at han ”vil forsøge at skabe

øget indtjening og øget bæredygtighed. Jeg tror

skal gro ud af landene selv, men vores opgave er

de incitamenter og den viden, der skal til for at

på, at det kan lade sig gøre at bygge bro mellem

at hjælpe den proces på vej, understreger han.

udbrede økologien”, i sin nye strategi.

og en økonomisk bæredygtig produktion - og på

Pas på med absolutterne

landbrugsforeninger i højere grad skal engagere

vejen fra det traditionelle landbrug til økologien

Forfatter og journalist Knud Vilby har i over 35 år

sig og gå sammen med partnerorganisationer i

kan vi hoppe over det konventionelle landbrug.

beskæftiget sig med udviklingen i Afrika. Han har

Afrika for at hjælpe dem på vej. Et arbejde, Øko-

stor forståelse for Christian Friis Bachs tilgang.

logisk Landsforening faktisk er i fuld gang med.

mænd i Afrika, som kan skabe øget produktion,

Samtidig slår han også på, at de økologiske

ulandenes ofte skrøbelige dyrkningssystemer

Udviklingsministeren, der selv har et økologisk landbrug her i Danmark, tænker altså økologien

- Danmark har selv haft et enormt forbrug af

som en vigtig hovedvej for Danmarks bidrag til at

kunstgødning siden 1950’erne, så man skal passe

Mere økologi for udviklingspengene

udvikle de mange millioner fattige smålandbrug,

på med absolutterne. Bistand er én ting, men

Knud Vilby ser klare fremskridt for økologien

man eksempelvis finder i det tropiske Østafrika.

håbet må være, at der er grundlag for mere kom-

i ministerens midlertidige strategiudkast, som

mercielle investeringer i økologiske produktioner

han ”har haft lejlighed til at skrålæse”:

Bønderne skal have frit valg

i eksempelvis Østafrika. I Afrika er debatten

Omvendt vil Christian Friis Bach ikke presse noget

anderledes end i Danmark. Mange danskere vil

i udviklingspolitikken end under Søren Pind. De

ned over hovedet på nogen. Den pointe illustre-

eksempelvis gerne sikre renere grundvand. I

små bønder var helt fraværende i Søren Pinds

rer han med en fortælling fra Etiopien, hvor han

Afrika skal der produceres flere kilo per hektar

politik. Rammerne for småbønder vil blive bedre,

engang besøgte et landbrugsprojekt. Foran ham

for at mætte alle munde, siger Knud Vilby.

og netop den aktive involvering af småbønder

- Danskerne får mere økologi for pengene

er vejen frem, hvis man skal reducere antallet

var der forsamlet 20-30 landmænd.

Øko-arealet skal op

af fattige mennesker. I udkastet vil man også

var der tre af dem, der rakte hånden op og sagde,

Christian Friis Bach tror da heller ikke på, at hele

fremme et mere bæredygtigt landbrug og styrke

at det gjorde de. Men så sprang projektlederen

verdens fødevareproduktion kan være økologisk.

afsætningen af produkterne, fastslår Knud Vilby.

- Jeg spurgte, om de brugte kunstgødning. Så

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part3_40-52.indd 42

6/22/2012 10:08:58 AM

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Case fra Uganda:

Sådan gør økologien en forskel for Mugisha Økologisk har tidligere besøgt Mugisha, der ligesom millioner af andre fattige afrikanere har et landbrug på under en hektar. Via økologien har han fået adgang til at sælge sine varer i Danmark – og et lidt bedre liv for sig selv og sin familie. Læs historien på okologi.dk/okologisk, hvor du også kan se soundslides med flere fotos og speak. Læs også om et projekt, udlandsnetværket i Økologisk Landsforening har sat i gang.

International forskning:

HER GØR ØKOLOGIEN EN FORSKEL Den giver en mere frugtbar jord. Hvis ikke bønder gør noget aktivt for at bevare jordens frugtbarhed, bliver den hurtigt udpint og fattig på næring til planterne. Men med økologiske metoder kan bønder i ulande øge jordens indhold af næringsrigt, organisk stof. Det sker bl.a. ved at gøde markerne med kompost fra planterester, husdyrgødning og kvælstofsamlende planter. Da de traditionelle metoder udpiner jorden, kan en omlægning til økologi altså meget ofte give en større høst i den tredje verden.

Den giver større udbytter end de traditionelle metoder. FN’s miljøprogram lavede i 2008 et studie Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil i regeringens oplæg til en ny dansk udviklingspolitik satse langt mere på landbruget. Selv om landbrug er rygraden i

af i alt 1,6 millioner økologiske eller næsten-økologiske småbønder i sydøstafrikanske lande: Udbyttet efter skiftet fra de traditionelle metoder steg op til 128 procent, og ni ud af ti bønder fik flere penge i husholdsningskassen. Konklusionen på FN-undersøgelsen er, at de økologiske metoder er ideelle for mange fattige småbønder, da de kan bruge de ressourcer, der er lige ved hånden. FN’s konklusioner understøttes af andre forskere og rapporter, der har set på forholdene i Afrika, Asien og Sydamerika.

ulandenes økonomi, så bruges

Den kan brødføde verden. Det understreger Paul Rye Kledal, forsker og direktør i Institute of

der på verdensplan kun 4 % af

Global Food & Farming, i magasinet Natur & Miljø nr. 1/2012. Centralt i hans analyse er ulandenes små

den samlede bistand til det. Den

bønder med landbrug under to hektar kombineret med den solide internationale forskning, som viser,

danske ulandsbistand til sektoren

at økologiske jordbrugsmetoder har vist sig at give større høstudbytter i udviklingslandene: ”En milliard

er ifølge OECD fra 2000 til 2008

mennesker går dagligt sultne i seng, og 70 procent af dem er små bønder. Små bønder producerer også

faldet fra 10,8 pct. til 4,8 %.

over halvdelen af verdens fødevarer, og da 82 procent af jordens befolkning bor i ulandene, viser der sig et billede af, at det ikke er ilandenes jordbrug, hvad enten de er økologiske eller konventionelle, som bærer på løsningen af ulandenes fødevarebehov”, siger Paul Rye Kledal.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part3_40-52.indd 43

6/22/2012 10:08:59 AM

Økologi og udvikling II

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Uganda-yoghurten har for nylig skiftet navn til Savannah. Den sælges i to varianter med henh. passion og mango.

UGANDA-YOGHURTENS

KILDE TØRRER UD En populær yoghurt med afrikanske ingredienser var aldrig blevet til noget efter Søren Pinds slankekur af et erhvervsstøtteprogram. Til økologernes ærgrelse fastholder den nye udviklingsminister kuren. Christian Friis Bach (R) har virkelig været rund-

Ministeren støtter Pinds model

Tørken i ansøgningsstrømmen ændrer dog

håndet med de positive vendinger, de gange han

Sven Jensens udmelding preller af på Christian

ikke på udviklingsministerens holdning til sagen.

har sat ord på Uganda-yoghurten.

Friis Bach, der ellers mener, at økologien er et

”Den er min absolutte favorit-morgenmad. Lavet hos Thise med frugt fra Uganda, og uden

godt værktøj i ulandene. - Jeg bakker op om Søren Pinds model, som

- Det er for skrøbeligt med én økologisk landmand, der drager til Afrika. Det her skal gøre en forskel, og så skal der være større organisationer

på kartonen er der historier og billeder af de

jeg var med til at vedtage. Der har været mange

bag. Jeg vil gerne udfordre kreativiteten, og mit

afrikanske producenter.” ”Et genialt produkt, der

uheldige eksempler fra business to business-pro-

ønske er, at der opstår partnerskaber på området,

viser, hvordan det økologiske landbrug i Uganda

grammet. Virksomhederne skal have hånden på

for eksempel et større samarbejde mellem FDB

kan åbne nye markeder, for eksempel herhjemme

kogepladen, og så er jeg helt med på, at nogle af

og Økologisk Landsforening. Det ville være mere

i Danmark.” ”Uganda-yoghurt! Det er sørme da

de små virksomheder kan blive presset ud af den

kraftfuldt økonomisk, siger Christian Friis Bach.

vovet!” Og: ”Et flot eksempel på engagement”.

nye ordning, fordi den giver dem vanskeligheder, erkender den radikale udviklingsminister.

Solhjulet ked af slankekuren Yoghurten, som du måske kender fra køledisken

Gør ordningen mere fleksibel Per Rasmussen er ansat i ØLF for at styrke

”Det er for skrøbeligt med én økologisk landmand, der drager til Afrika. Det her skal gøre en forskel, og så skal der være større organisationer bag.” – CHRISTIAN FRIIS BACH

kontakterne mellem danske øko-producenter

hederne eksempelvis 90 procents støtte, når

Wanted: store partnerskaber

fastholder Søren Pinds beslutning. Han savner

de skulle implementere deres projekter efter en

Den nye ordning, der hedder Danida Business

en mere fleksibel model og nævner, at der i Øst-

pilotfase. Nu får de kun 50 procent.

Development, stiller bl.a. krav om, at der skal

europa har været succes med, at fem eller flere

være min. fem ansatte og tale om en veletab-

landmænd har kunnet oprette et selvstændigt sel-

leret virksomhed, før der kan søges tilskud.

skab og starte et projekt med erhvervsstøtte.

i fx Fakta eller Kvickly, så dagens afrikansk-danske lys via det såkaldte business to business-program. Sådan var navnet på en af Danidas erhvervsstøtteordninger, og programmets parterne var mejeriet Thise, øko-grossisten Solhjulet og storfarmen African Organic i Uganda. Søren Pind (V), Danmarks udviklingsminister indtil seneste valg, valgte dog at slanke business to business-programmet. Tidligere fik virksom-

Den slankekur er Sven Jensen fra Solhjulet ked af. Han har selv lagt rigtig mange timers arbejde i at ruste den afrikanske partner til samarbejdet.

og økologiske partnerorganisationer i ulandene. - Jeg har allerede kontakt til FDB og Coop for at finde økologiske leverandører fra Afrika til Coops nye, succesfulde Savannah-brand, der kun rummer produkter fra Afrika. Vi er lige nu på jagt efter produkter til Savannah, og både vanilje fra Uganda og cashewnødder fra Mozambique er inde i billedet, oplyser Per Rasmussen. Han er ærgerlig over, at udviklingsministeren

Det har haft konsekvenser. Tre danske

- At kopiere succesen kræver kun, at Danida

økologer, ØLF-medlemmer, var faktisk i gang i

ikke forlanger, at selskabet skal fremvise overskud

lille virksomhed aldrig turde kaste os ud i det. Vi

Østafrika. Nu har de trukket følehornene til sig.

og regnskab flere år tilbage. Med den nuværende

var ellers gang med et nyt projekt i Egypten, men

Fra ambassaderne i Østafrika lyder det også, at

ordning går mange værdifulde initiativer tabt,

det overvejer vi at stoppe på grund af den nye,

strømmen af ansøgninger til ordningen nu er

og ministeren ville aldrig kunne have nydt sin

dårligere ordning, siger Sven Jensen.

på linje med regnen i Sahara. Helt fraværende.

yndlingsmorgenmad, siger Per Rasmussen.

- Med det nuværende tilskud havde vi som en

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part3_40-52.indd 44

6/22/2012 10:09:01 AM

Thise Mejeri præsenterer:

THYBORØN RAVOST Søg og du skal finde Smag og du skal finde mer’ end rav ...

Denne ost er fremstillet med en kærlig tanke til Rav-Aage, som oprindeligt var fisker. Han blev Danmarks første miljøaktivist, da han 1950’erne gik til kamp mod Cheminovas forurening på Harboøre Tange . Tilnavnet Rav-Aage fik han, fordi han i mange år samlede og sleb rav på i sit værksted i Thyborøn.

I 1995 modtog han Ridderkorset for sit arbejde for havmiljøet. I 2008 indstiftede Thise Mejeri sin egen miljøpris, der bærer Rav-Aages navn. Prisen uddeles hvert 5. år, næste gang til mejeriets 25 års jubilæum i 2013.

www.thise.dk

Ø18_part3_40-52.indd 45

6/22/2012 10:09:01 AM

Arabisk Forår Lav en arabisk ret til en familie på fire med

forårsaktuelle råvarer. Sådan lød kokken Christina Damgaards opgave. Og oven i hatten - eller fezen: Retten skal være vegetarisk samt nem at lave. TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD

Tip Slå krydderier som sumak efter i Kille Ennas store krydderileksikon via okologi.dk/okologisk.

ØKOLOGISK / VINTER 2012

Ø18_part3_40-52.indd 46

6/22/2012 10:09:02 AM

Christinas hovedbrud

Christina Damgaard-Sylvest er både uddannet kok og reklamefotograf. Hun er mor til en dreng på 2 år, som hun fodrer med masser af økologisk Foto: Jørn Lynge

brændstof. Christina arbejder som fotograf på fotostudiet Inferno, og hun har lavet opskrifter og madbilleder til Økologisk siden 2008.

Blomsterbrød

- med kålfyld, rabarber med radise-yoghurt og falafler Jeg har boet klos op ad gode indvandrerbutikker, og det har været en opdagelsesrejse i de arabiske landes smage, råvarer og krydderier. Arabisk mad er for mig en himmel af kraftig velsmag, en duft af friskristet kardemomme og spidskommen, kombineret med knasende grøntsager, forfriskende mynte og søde noter fra kanel og honning. Derfor: Når din første vilde begejstring over forårsgrøntsagerne er dalet lidt, bør du skrue op for de grønne glæder med 1001 nats krydderier. I min menu passer kålens dybe smag skønt sammen med spidskommen og citrus, og radisser giver spræl i form af frisk farve og skarp smag til yoghurtdressingen. Du kan bruge alle former for madbrød til min opskrift, men i mange indvandrerforretninger kan du købe blomsterbrød, som er boller toppet med sesam og nigellafrøskrydderiet kaldet ”Jomfru i det grønne”. Det bruges blandt andet også på naanbrød.

Falafler Denne portion er stor, men frys overskuddet af de ca. 40 falafler ned efter måltidet, når de er kølet af. 400 g tørrede kikærter 1 stort bdt. persille 1 hvidløg, ikke blot et fed! 75 g tahin, en pasta af knuste sesamfrø, som fås færdig og økologisk, fx fra Urtekram 1 mellemstort løg 1 tsk. hel koriander eller 2 tsk. stødt 1 tsk. hel spidskommen eller 2 tsk. stødt Saft og skal af 1 citron 1 spsk. salt 1 tsk. bagepulver Olie til at stege i

Ingredienser til blomsterbrødene

Skyl kikærterne, og sæt dem i blød i min. seks timer eller natten over.

1 spidskål

Kog ikke kikærterne, inden farsen laves, for så falder falaflerne sandsyn-

1 bdt. små rabarber, økologiske fås bl.a. i Coop-butikker fra midt-april

ligvis fra hinanden. Hak derfor ukogte kikærter samt de andre ingredi-

frem til Skt. Hans

enser, fx i en foodprocessor, indtil de er helt findelte. Måske skal du dele

1 spsk. ristet spidskommen

blandingen op i to eller flere portioner, eller proppe i efterhånden. Form

2 spsk. honning

nu frikadellerne, de skal ligne flyvende tallerkener. Frituresteg dem,

Saft samt revet skal af 1 øko-citron

indtil de er gyldne, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

1 stk. finthakket chili 10 blade ramsløg, erstat evt. med et miks af hvid- og purløg 1 bdt. dild, hakkes ligesom mynten 1/2 bdt. mynte, der ligesom dilden fås økologisk i Netto, Føtex og Irma 4 arabiske blomsterbrød, erstat evt. med andet madbrød

Radise-yoghurt 2 1/2 dl græsk yoghurt 1 bdt. friske radiser, revne

Spidskål og rabarber snittes fint og sauteres i olivenolie et par minut-

1 tsk. malet koriander

ter. Tilsæt spidskommen, honning, chili og revet citronskal. Læg låg på

Evt. frisk, hakket koriander

gryden, og lad det simre et par minutter, indtil spidskålen er mør. Snit

Salt og peber

krydderurterne imens, gerne lidt groft, så der både er små og store smagsoverraskelser i den færdige ret. Rist eller varm brødene op,

Alle ingredienser blandes. Lad med fordel dressingen trække et par

vend krydderurterne i kålen. Servér med falafler og radise-yoghurt.

timer, inden du serverer den sammen med resten af den arabiske ret.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part3_40-52.indd 47

6/22/2012 10:09:02 AM

Christinas hovedbrud

4 ARABISKE AHA-OPLEVELSER

Christinas bedste tip Rist det arabiske køkkens hele krydderier som nigellafrø, spidskommen og fennikel selv. Dit køkken vil dufte fantastisk, og krydderierne får en mere fremtrædende aroma ift. pulverkrydderier.

1. PRØV COUS-COUS

2. SALTET CITRUS

3. HEFTIG HARISSA

4. ROSENVAND

Skift din pasta ud med cous-

Saltede citroner giver et arabisk

Harissa giver et kraftigt spark til

Økologisk rosenvand, udvundet af

cous. Miks med fintsnittet agurk,

twist til mange simreretter. De er

både gryderetter og dressinger.

Damaskus-roser er skønt, selv om

peberfrugt, tomat, krydderurter og

supernemme at lave selv og gode

Det er en pasta lavet af chili, og

Syrien pt. ikke er nogen dans på

ristede krydderier som fx spidskom-

at have på lager. Se en fin video-

du kan få den økologisk via bl.a.

roser. Brug det med måde til kager

men og et drys tørrede sumak-frø.

opskrift på bit.ly/saltecitroner.

www.naturesource.dk.

med mandler eller citrusfrugter.

HELT UDEN NUMRE - ligesom alle øvrige produkter fra Hanegal

www.hanegal.dk

ØKOLOGISK / FORÅR 2012

Ø18_part3_40-52.indd 48

6/22/2012 10:09:03 AM

SHOW MED MYNTE-TE Sådan blander du teen:

Sådan skal skænke-showet skæres:

Hæld lidt kogende vand fra el-kedlen i te-

Hæld først lidt te op i et glas, gerne fra

potten, og sus det rundt nogle gange for at

20-30 cm’s afstand, eller evt. længere,

Et arabisk måltid afsluttes gerne med en

opvarme metallet. Put gunpowder i, så lidt

hvis du kan. Luften køler teen. Hæld så

mynte-te. Teen skal være meget sød og

mere vand, og kør det rundt i potten. Hæld

teen tilbage i potten. Gentag det et par

naturligvis også smage kraftigt af mynte. Alt

vandet fra igen. Hæld så en liter vand i, og

gange, indtil teen har den rette tempe-

efter temperament og din lyst til at optræde,

sæt nu metalpotten på kogepladen, indtil

ratur. Skænk nu teen op til dine gæster.

kan du lave et større eller mindre show ud af

vandet skælver, men dog ikke koger. Tag så

Myntete drikkes normalt af små glas,

at skænke den søde te for dine gæster.

potten af varmen, hæld sukkeret i, og rør

evt. med hank, og den indtages bedst,

rundt. Put så mynten i potten, og lad teen

mens I er henslængt på puder, puffer eller

Til showet skal du bruge:

trække i omkring 3 minutter. Bruger du en

madrasser, som er anbragt midt ud på

tepotte af keramik, skal du blot overhælde

stuegulvet. Metaltepotter giver et godt

En håndfuld friske mynteblade, fås økologiske

teen med kogende vand. Lad den trække

udgangspunkt for en flot skænke-session.

i bl.a. Netto og Irma

5-6 minutter, eller som det er angivet på

Spørg grønthandleren, om han kan sælge

2-3 tsk. grøn te, fx økologisk gunpowder

teens pakke. Det er vigtigt, at din mynte

dig en ægte araberpotte, eller om han

10 tsk. sukker

virkelig smager af noget, så sig endelig

kender én, fx hans fætter, der sælger dem.

1 l vand

til grønthandleren eller købmanden, at

Det sidste kan han i hvert fald hjælpe dig

En metaltepotte, nødvendig for at lave showet

du skal bruge mynten til te.

med. Jeg sværger!

Hvorfor skal alt være så firkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen, og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke! På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade på en helt ny måde. Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i arbejdstiden. Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be-

chokOblok.indd 1

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok. Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at finde de allerbedste råvarer. Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet end firkantet. Med venlig hilsen fra alle os, der står bag CHOKOBLOK

13/11/09 11.31 FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part3_40-52.indd 49

6/22/2012 10:09:03 AM

Går du ind for dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mere smag? Og vil du også gerne slippe for sprøjtegifte, madsminke og gensplejset mad?

BLIV ØKO-VEN FOR 25 KR. OM MÅNEDEN

LÆS MERE OM ØKO-VEN PÅ WWW.WELOVEØKO.DK

Øko-ven – en del af Økologisk Landsforening Som Øko-ven får du adgang til en lang række økologiske fordele og bliver en af et landsdækkende forbrugerfælleskab, der bakker op om økologien.

Ø18_part3_40-52.indd 50

6/22/2012 10:09:04 AM

Eva Steensig har hele sit professionelle liv kredset om forbrugerne. Først fra en sociologisk vinkel, siden 12 år

HURTIGE TIL

som strateg på et reklamebureau og i dag som stifter

EVA STENSIG

af konsulentfirmaet Lighthouse Cph, som gransker adfærdsændringer hos forbrugerne. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

1. Hvilken type er den mest udbredte økologiske forbruger?

5. Danskerne genbruger mere. Fx havde Den Blå Avis ca. 35 procents vækst

Det vedbeslåede og godt uddannede par med små børn. De tilhører den

i antallet af onlineannoncer i 2011. Hvordan passer økologien ind i den trend?

bedre middelklasse eller derover og bor typisk i hovedstaden eller Nord-

Perfekt. Trenden hedder mådehold, og den kommer af, at vi er trætte af over-

sjælland. Helt afgørende er dog, at de har fået børn. Især den førstefød-

forbrug og det at smide ting ud. Selv om det er et dyrere produkt, så lever man

te trækker øko-salget op. Jeg har selv været i målgruppen, da jeg har

bedre med en snørklet, økologisk gulerod, der ikke er perfekt, men som skåner

tvillinger på ti år. Da vi fik dem, voksede øko-forbruget. Børnene gav os

jorden og ikke fiser en masse CO2 af. En del af forbrugerne kobler altså en

mere struktur og rytme i livet, navnlig omkring måltiderne. Det er mig,

selvopfattelse om at vise mådehold med det at gå ud og lægge økologiske varer

der køber de fleste Ø-mærkede varer, mens min mand mere interesserer

i indkøbsvognen.

sig for, hvordan kødet ser ud i køledisken. Sådan er vi som så mange andre øko-forbrugende par.

2. Hvorfor køber de velbeslåede børnefamilier så meget økologi? De er meget bevidste om både deres fysiske og åndelige føde, og i særlig grad den føde, deres børn spiser. Derfor går de ikke op i, endsige ser efter, prisen på varerne i supermarkedet. I hvert fald ikke på basisvarer som mælk, gulerødder og kartofler, som de har truffet et principielt valg om at købe økologisk. Det vigtigste for dem er deres børns sundhed, og at de ikke vil proppe dem med pesticidrester.

3. Danskerne siger i flere undersøgelser, at deres øko-forbrug er langt højere end det reelle salg, fx af svinekød. Hvorfor siger vi ét – og gør noget andet? Vi lyver ganske enkelt for os selv og svarer, som vi gerne vil se vores hverdag. I stedet for det usunde og det dumme, vil vi gerne gøre meget af det gode. Spørger du forbrugerne om, hvor mange chips, de spiser, så er der stort set ingen, der spiser dem. Salgstallene siger noget helt andet! Præcis de samme mekanismer er i spil omkring undersøgelserne af øko-forbruget. Netop de velhavende, veluddannede småbørnsfamilier har formentlig ekstra høje ambitioner for sig selv, og de vil nok have det ekstra svært ved at blive snuppet af en kollega eller ven med et Se & Hør og en stor bakke pommes frites i hånden. Deres selvbillede er nok lidt mere oppustet end hos andre forbrugergrupper.

4. Hvad er den mest interessante udvikling i øko-forbruget? Det, der ikke er sket. Godt nok stagnerede eller steg øko-salget kun ganske svagt, da finanskrisen begyndte. Det var dog efter nogle år med kæmpe vækst og en rekordandel af detailhandlen på over syv procent. Alle forventede derfor et drastisk fald, men det udeblev. Det viser, at Ø-mærket virkelig er flyttet ind i danskernes indkøbsadfærd. Gennem cirka ti år har øko-forbruget flyttet sig fra noget frelst og følelsesbetonet til at handle om sund fornuft. De økologiske forbrugerne vil have et sundere liv og samtidig belaste Jorden mindre, ikke mindst ved at færre pesticider finder vej til grundvandet – og deres maver.

FORÅR 2012 / ØKOLOGISK

Ø18_part3_40-52.indd 51

6/22/2012 10:09:05 AM

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Besøg vores tebutik på

www.teadrops.dk Rikkes Øko annonce 160x245.indd 1 Ø18_part3_40-52.indd 52

14/03/12 15.23

6/22/2012 10:09:06 AM