29. AUGUST 2024
I 2019 blev planteavler Bjarne Larsen en af landets første økologer til at kaste sig over skovlandbrug. Nu er frugtudbyttet fra træerne blevet stort nok til at give en indtægt, og samtidig summer det som aldrig før af liv fra bestøvende insekter. Side 10-11
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I slutningen af 2022 bragte økonu. dk en kronik om, at skovlandbrug ikke længere var "den lille fikse idé, men et seriøst videnskabeligt fagområde". I øvrigt skrevet af den nyudnævnte forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Julie Rohde Birk, som dengang var projektleder
i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Hun må siges at have haft fuldstændig ret. I år har Aarhus Universitet nemlig optaget skovlandbrug som et klimavirkemiddel i sit virkemiddelkatalog - det sker, efter at universitetet i 2023-kataloget havde skovlandbrug som "bobler" på listen over initiativer. Man så potentiale, men manglede dokumentation.
Den videnskabelige evidens er nu så solid, at vi har forskernes ord for, at skovlandbrug er et klimagavnligt tiltag - og det er ikke det eneste positive, der er at sige om den praksis: Forskning viser også reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr.
Den videnskabelige evidens er nu så solid, at vi har forskernes ord for, at skovlandbrug er et klimagavnligt tiltag.
Når skovlandbrug så integreres med dyr, hjælper træerne med at fordele dyrenes kvælstofudledning ud over området, hvilket i sidste ende fører til en lavere udledning af lattergas, der er en særdeles potent drivhusgas. Træerne giver samtidig læ og skygge samt stimulering for dyrene, hvilket øger dyrevelfærden.
løsning på side 23
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 2.100
ISSN 2596-8181
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Forsidefoto: Uffe Bregendahl
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK OTM Avistryk Ikast
Skovlandbrug er stadig ikke synderligt udbredt herhjemme, men der er heldigvis stigende interesse, og en af de danske pionérer på området - Bjarne Larsen - kan i denne avis fortælle, hvad resultatet af fem års skovlandbrug har ført med sig. Ikke nok med, at han i år kan høste træernes frugter i mængder, der er store nok til at give en indtægt, så mærker han også, hvordan det stigende antal bestøvere på marken gavner hans udbytter. Spoler man fem år tilbage, var der bare kæmpestore marker, som med Bjarne Larsens egne ord var tomme for liv, og hestebønnerne på markerne blev ikke bestøvet ordentligt.
Fremtidens landbrug bør byde på endnu mere skovlandbrug, når nu
fordelene er så mange.
Ja, der er stadig barrierer, som skal overkommes; ifølge ph.d. ved Aarhus Universitet Kiril Manevski skal der udvikles og etableres nogle mere økonomisk rentable dyrkningssystemer.
Derudover skal man planlægge markens indretning og naturligvis udvælge sine afgrøder nøje, da der er tale om dynamiske processer, som kan involvere en stor variation af konkurrerende planter og arter.
Ikke desto mindre bekræfter erfaringer og evidensen os i, at skovlandbrug ikke bare er en lille fiks idé.
Det kan faktisk gå hen og blive et vigtigt værktøj for at gøre landbruget mere klima-, natur- og miljøvenligt.
1. Glyphosat er nu fundet i mænds sæd og kobles til barnløshed
2. Fem gram frø fra 1950'erne er nu blevet til 200 ton høstet rug
3. Professor efter pesticidafsløringer: Køb økologisk
4. Freshland-konkursbo bliver genåbnet efter afsløringer i dokumentaren 'Den Sorte Svane'
5. Her er afgrødernes top 10 for 2024
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4 - 13
Fem gram frø fra 1950’erne er nu blevet til 200 ton høstet rug
Læs også:
Mark & stald
Side 6-7
- Gammel rugsort genopstår til rugbrød og whisky
- Habil høst uden at tilføre gødning
Side 8-9
- Rådgiver erindrer ikke, at økologer har sået så sent som i år
Side 10-11
- Skovlandbrugets pioner: Fra øde marker til frugtbar mangfoldighed
Side 12-13
- NYT FRA ICROFS: Samarbejde og målbarhed skal øge biodiversiteten i landbruget
- Analyse: Planteavlere bør ikke frygte CO2e-afgiften
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 14 - 17
Oprindeligt ville hun være arkitektnu har hun fået drømmejobbet som Kalø-forstander
- FAGLIGT TALT: Jordprøver lige efter høst kan afhjælpe kalkmangel
Politik & udvikling
Side 16-17
- Glyphosat er nu fundet i mænds sæd og kobles til barnløshed
- Fond prioriterer projekter, der kan øge efterspørgslen på plantebaseret mad
- Forskere: Vi er langt over grænsen for et bæredygtigt antal drøvtyggere
Mad & Marked
Side 18-19
- MARKEDSKLUMME: Er økologien det bedste for verden?
- Kurven er knækket: Salget af økologi vokser igen
MAD & MARKED
SIDE 18 - 22
Storkollektivet Svanholm gør comeback til Økologisk Høstmarked
- Rema 1000 udfordrer Nettos position som den største salgskanal for økologi
Side 20-21
- Organic Market vil skabe kæde af små lokale bager- og madmarkeder
- Nordens største øko-messe flytter til Stockholm
- Bornholms Økojord skifter forpagter på Hammersly for tredje gang på tre år
Bagsiden
KRONIK: Verdens fødevaresystem ejes af stadigt færre selskaber - det skader vores sundhed, vores samfund og kloden
FORPERSONENS ORD
AF MICHAEL KJERKEGAARD
I disse dage, hvor efteråret mærkes i luften, og markerne bugner af økologisk rigdom, er det en glæde at skrive til jer om vigtigheden af de økologiske høstmarkeder.
Disse begivenheder er ikke blot en fejring af årets hårde arbejde og naturens gavmildhed, men også et vitalt bindeled mellem økologiske producenter og det omkringliggende samfund.
Vi har i år stor deltagelse med 37 værter fordelt over hele landet. Der er mange oplevelser og tilbud, der
dækker hele spektret af interesseområder inden for økologisk produktion.
Når vi taler om høstmarkeder, taler vi om mere end blot en handelsplads. Vi taler om en manifestation af økologiens dybere betydning for livet på landet.
Økologiske landmænd og producenter, som investerer tid og energi i at dyrke deres afgrøder på en mere bæredygtig måde, fortjener vores taknemmelighed og støtte. Deres engagement sikrer ikke blot sundere fødevarer, men også et mere levende landskab, hvor biologisk mangfoldighed, et renere miljø og højere livsglæde går hånd i hånd.
Høstmarkeder er et øjeblik, hvor denne indsats og passion for økologisk landbrug kan opleves direkte. Hvert produkt, fra friske grøntsager til lokale delikatesser fra dygtige håndværkere, er et vidnesbyrd om fællesskabets støtte og forståelse. Når vi som forbrugere vælger at
Det er vigtigt at understrege, at høstmarkeder ikke kommer af sig selv. Bag hvert arrangement står dedikerede mennesker, som frivilligt lægger tid og kræfter i at sikre, at alt fra logistik til atmosfære er perfektioneret.
støtte høstmarkederne, vælger vi også at støtte et system, hvor kvalitet og ansvarlighed er i centrum.
Det er vigtigt at understrege, at høstmarkeder ikke kommer af sig selv. Bag hvert arrangement står dedikerede mennesker, som frivilligt lægger tid og kræfter i at sikre, at alt fra logistik til atmosfære er perfektioneret.
Disse frivillige fortjener en særlig anerkendelse, for deres arbejde er afgørende for at skabe en meningsfuld oplevelse, der forbinder landbrug med forbrugere på en unik måde.
Når vi som forbrugere besøger et høstmarked, viser vi ikke blot vores støtte til økologisk landbrug, men også vores værdsættelse af det håndværk og den passion, der går ind i hver eneste afgrøde og produkt.
Det er i disse øjeblikke, vi virkelig kan forbinde os med jorden og de mennesker, der dyrker vores mad
på en måde, der ikke kan erstattes af supermarkedernes hylder.
Høstmarkederne er beviset på, at økologien skaber liv på landet, meningsfulde liv og øget frugtbarhed i både jord og samfund.
Vi arbejder direkte inden for rammerne, der sikrer nuværende og fremtidige generationer liv med næringstætte, sunde fødevarer, rene vandløb og rent drikkevand – det er regenerativt landbrug og livsvalg.
Så lad os huske at være taknemmelige og støttende overfor dem, der gør høstmarkeder mulige.
Lad os fejre økologiens liv og de mennesker, der giver det liv til at blomstre i vores landskab. Lad os værdsætte hver bid af friskhed og hver håndlavet skat, der findes på høstmarkedets stader. For det er gennem vores støtte og deltagelse, at vi sikrer, at økologiens liv bliver en integreret del af vores fælles fremtid.
Vi ses derude.
For første gang er rugsorten Borris Rug nu høstet til kommerciel brug, og forventningerne til den er høje. Sorten egner sig specielt til økologer og klarer sig godt på marker med lavt input af kvælstof. Hos økolog Christian Hjorth er 140 ton af rugen nu i hus - høstet på 35 hektar og dyrket helt uden at tilsætte markerne gødning.
HØST
TEKST OG FOTOS AF UFFE BREGENDAHL
Det startede med fem gram rugkerner.
Men i begyndelsen af august kunne to store mejetærskere for første gang tygge sig gennem hele 35 ha flotte rugmarker i Himmerland - tilsået med den helt specielle kornsort Borris rug. Kernerne, der nu har fyldt tankene på mejetærskerne, har været 10 år undervejs – opformeret af fem gram fra genbanken NordGen, hvor rugen har ligget gemt siden 1950’erne.
De fem gram nedfrosne kerner svarer til en spiseskefuld, og dem såede den økologiske forædler Anders Borgen i 2014 i en forsøgsmark.
»Så dyrker man dem i en meter række, og hvis den ser pæn ud, høster man kernerne, og året efter kan man så have 10-20 rækker, som vi kan dyrke ved siden af hinanden. Går det godt, kan vi det næste år have en parcel på størrelse med et spisebord. Herfra bliver det så større og større, indtil man har en fuldskala mark ude på et landbrug,« siger Anders Borgen, der er forædler i foreningen Landsorten.
»Men de første år høster man med en saks,« tilføjer han med et smil.
RUGBRØD OG WHISKY
Anders Borgen var selv på besøg, mens de sidste læs af Borris rug var på vej i siloerne hos økologisk planteavler Christian Hjorth i Skørping.
»Vi prøver på at lave noget, som forbrugerne måske sætter pris på. Man skal lytte meget til, hvad Landsorten og markedskræfterne mener, at fremtiden bringer af forbrug. Og Borris rug fra Landsorten var helt klart en spændende sort, de gerne vil markedsføre til whiskyproduktion og brød, men også som erstatning for ris,« siger Christian Hjorth, der sidste år som en af de første landmænd fik fire ton sæd af Borris rug.
Borris perlerug blev udviklet i 1949 på Borris Forsøgsstation på basis af en gammel dansk rugsort, men gled senere ud af markedet. Sorten blev specielt udviklet som brødrug til magre jorde, men kan også dyrkes på bedre jord.
Siden 1950’erne har den ligget i genbank. Men i august 2024 blev den specielle sort altså for første gang i historien høstet med moderne mejetærskere – blandt andet hos Christian Hjorth, der tilsåede markerne med den nye sort i efteråret. »Det er superspændende for os, fordi vi drømmer om at lave noget andet end det, vi er vant til, så det ikke bare er det samme, man laver igen og igen. Hvis man vil være med til at fremme noget nyt forbrug, så er man også nødt til at sige: ”Nu har jeg en råvare, der ligger i min silo, og den kan vi tage nogle prøver af og så kan vi vurdere, hvad det kan bruges til.”
Og så er det op til Landsorten og andre markedsførende medier at få den fremført og markedsført, i forhold til hvad den skal sælges som,« siger Christian Hjorth.
INGEN GØDNING
På markerne hos ham har den i år stået rigtig fint, og hans 35 ha har ifølge måleren på mejetærskerne givet ham et udbytte på mellem fire og fem ton
per ha – i alt cirka 140 ton, som han nu kan sende på markedet.
»Det, sorten kan, er at give et passende udbytte uden gødningstilførsel. Vi har smagt på den og bagt på den, og den er rigtig fin, men det er
jo først nu, vi har mængden, der betyder, at vi kan sende den ud til bagerne. Nu skal vi så se, hvad de synes, før vi ligesom kan blæse den op til den helt store guldmedalje,« siger Anders Borgen.
Hos Christian Hjorth har Borris rug netop klaret sig uden særlig meget input. Markerne har slet ikke fået gødning, og næringsstofferne har han skabt udelukkende på baggrund af efterafgrøder.
Jeg har ikke lavet nogen prisaftale med dem, men jeg har en prisforventning på mellem fire og fem kroner kiloet.
CHRISTIAN HJORTH, ØKOLOGISK PLANTEAVLER, ULVEDAL LANDBRUG
»Det er nok primært Aurion, som vil aftage det til brød og videreformidle det. Jeg har ikke lavet nogen prisaftale med dem, men jeg har en prisforventning på mellem fire og fem kroner kiloet. Og hvis det slår an med at sælge det som ”Nordens Ris”, som Landsorten gerne vil, er vi oppe på en noget højere pris – måske det dobbelte. Det bliver jo spændende,« mener han.
SÆD TIL FREMTIDEN
Nu handler det også om at ramme den rigtige balance mellem salg til konsum og til udsæd, så det også sikres, at der er rug nok tilbage, så andre landmænd kan tilbydes sæd til flere marker og dermed sikre næste års høst af Borris rug - som måske bliver meget større.
»I de perioder, der er sollys, varme og vand, skal der være noget på markerne, der producerer noget. Og fra marken er høstet i august, har vi tre fantastiske vækstmåneder for de efterafgrøder, der vokser i bunden af kornet. Det er med til at skabe liv i jorden og samle næringsstoffer til næste års afgrøder. Og vi kan konstatere, at det virker, for Borris-rugen, vi høstede, har slet ingen gødning fået overhovedet – kun eftervirkninger af efterafgrøderne,« forklarer Christian Hjorth, der har været økologisk planteavler på Ulvedal Landbrug siden 2016.
DET(N) NYE SORT
Selv om Borris rug endnu ikke er ude hos bagerne, har Anders Borgen stor tiltro til, at den kan bidrage med noget specielt, og at den har en fremtid i det danske landskab og på de danske spiseborde.
»Jeg har en god fornemmelse med lige præcis den her. Jeg har jo nu set, at den på en god himmerlandsk lerjord kan blive stående uden at vælte, og at den kan give et godt udbytte. Og der er ikke noget alternativ. Der er sorten ”svedjerug”, som er meget, meget vanskelig at dyrke, og så er der almindelig rug. Der er ikke rigtig noget imellem. Derfor har vi faktisk noget her, som er unikt og kan dyrkes økologisk. Det er næsten svært at se, hvad der skulle gå galt. Desuden vil det jo tage 5 til 10 år, før der kommer en anden rugsort, for der er mig bekendt ingen, der er i gang med andre,« siger Anders Borgen.
I alt er der sået knap 100 ha i Danmark med Borris rug hos forskellige økologiske landmænd.
Christian Hjorth er meget fortrøstningsfuld med hensyn til at få solgt de 140 ton i sine siloer – til en rimelig pris.
»Det er en udfordring i Landsorten at koordinere det, så vi sikrer, at der også bevares noget såsæd. Hvis Christian Hjorth for eksempel kun tænker på at producere noget korn og få det solgt, ryger det måske ind til et par møller eller måske i virkeligheden mere sandsynligt til et whiskybryggeri i England. Eksporterer de det hele til whisky, så er der ikke noget såsæd næste år. Så derfor gælder det for os også om at sikre, at det ikke bliver spist alt sammen. Der er altid en kamp imellem, hvor meget skal man gemme til såsæd, og hvor meget skal man producere,« siger Anders Borgen.
Men Christian Hjorth er ikke bekymret for, om der vil blive såsæd nok til næste sæson. Han har allerede nu selv planer om at tilså 40 ha nye marker i efteråret med den nye gamle sort, som også han har stor tiltro til. »Jeg skal selv bruge mellem fire og fem ton til at tilså markerne igen, så der er rigeligt – også til mange andre landmænd, hvis de gerne vil prøve det,« forsikrer Christian Hjorth
EVENTYRET OM FEM GRAM
For Anders Borgen startede eventyret med Borris rug altså for 10 år siden med fem gram kerner fra en genbank.
Vækstforløbet over forår og sommer og nu høsten i Himmerland har været spændende for ham at følge:
»Det er da skønt at se den på en ladvogn. Jeg har jo taget dem aks for aks i et lillebitte forsøg og har høstet med saks og senere med en forsøgsmejetærsker. At se det i en landbrugsproduktion er jo skønt, fordi det jo viser, at den er lykkedes. Hvis jeg starter med 1.000 sorter, tester dem af, og der så bare er en eller tre, der kommer ud i landbrugsproduktion, så er det en succes. Så kan det godt være, at 997 sorter er blevet kasseret, men det er skønt, at nogle af dem kommer ud. Så har mit arbejde jo ikke været forgæves.«
Christian Hjorth, som har været økologisk planteavler siden 2016, har høstet 35 hektar Borris rug - og han har allerede besluttet sig for at så omkring 40 hektar af sorten senere på efteråret. Han er meget fortrøstningsfuld med hensyn til at få solgt de 140 ton i sine siloer til en rimelig pris.
Anders Borgen er i gang med at høste nye hvedesorter på ti testparceller i Himmerland med en specialmejetærsker. »Jeg har en god fornemmelse med lige præcis den her. Jeg har jo nu set, at den på en god himmerlandsk lerjord kan blive stående uden at vælte, og at den kan give et godt udbytte,« siger han.
For første gang siden 1950’erne er den gamle rugsort Borris rug blevet høstet til kommerciel brug i Danmark, og der er allerede stor efterspørgsel. Blandt andet til engelsk whiskyproduktion, selv om distributøren Aurion helst ser rugen brugt til rugbrød.
at den nye gamle sort har et stort potentiale. Og egentlig tror og håber han mere på Borris Rug som en ingrediens på spisebordets smørrebrødstallerken frem for i whiskyglasset.
Det har længe været en kæphest for Aurion at skubbe til udviklingen af et mere varieret udbud af rugbrød.
»Vi har været på udkig efter nye rugsorter, fordi vi gerne vil hjælpe med at gøre udbuddet af danske rugbrød mere varieret. Og fordi vi gerne vil have danskerne til at spise mere rugbrød igen,« siger Bjarne Hansen.
Årets høst af sorten Borris rug er nu kommet sikkert i siloerne hos de to danske økologiske producenter, Esben Moestrup i Østjylland og Christian Hjorth i Himmerland.
Rugen er en gammel sort, der over de seneste 10 år er opformeret fra fem gram kerner fra en genbank til de 200 ton, som nu for første gang er på lager til kommerciel brug.
Rugens specielle egenskabersammen med det lille eventyr om de fem gram, der blev til 200 ton - har gjort den efterspurgt.
60 ton af Borris rug er via foreningen Landsorten allerede afsat til det engelske destilleri ”Fielden Whisky”, der ikke mindst er interesseret i rugen på grund af den historie, der ligger bag kornsorten.
»Destilleriet skal i første omgang bruge den danske rug som udsæd til deres leverandører, fordi virksomheden sælger lokal whisky, og derfor skal råvarerne først dyrkes af engelske landmænd i England,” siger Bjarne Hansen, der er kornansvarlig i Aurion, Danmarks førende økologiske mølleri.
VARIERET UDBUD AF RUGBRØD
Bjarne Hansen har i år ventet med spænding på resultatet af årets høst af Borris rug, fordi han tror på,
Derfor var det et heldigt match, at foreningen Landsorten netop var i gang med at opformere den gamle rugsort, der altså nu kommer på markedet for første gang.
EN ANDERLEDES SMAG
Hos Aurion bliver den malet i mølleriet i Hjørring fra oktober, og sendes derefter på markedet som rugmel, rugkerner – og måske også i en variation som salatkerner under Origenalmærket ”Æd den og red den”.
»Vi har lavet prøvebagninger, og det fungerer rigtig godt og giver brød med en lidt anderledes smag. Vi vil netop gerne arbejde os frem mod, at man får øjnene op for, at det er vigtigt at variere det rugbrød, vi lægger under pålægget. Ofte er det det samme brød, man bruger til vidt forskellig garniture, og det er meget ærgerligt. Det samme rugbrød egner sig ikke nødvendigvis til kartofler eller en let fiskeanretning om sommeren og så også til leverpostej og flæskesylte ved en julefrokost. Man skal arbejde mere med at vælge den rugbrød, der passer til garnituren. Det gør man jo i andre gastronomiske sammenhænge,« påpeger Bjarne Hansen og tilføjer:
»Noget brød er lyst og luftigt, mens andet brød er mørkt og tungt. Noget er måske mere til sommermad, mens andet er til vintertiden. Hver ting til sin tid. Hvert rugbrød til sin garniture.«
GOD BAGEKVALITET
Jeg synes først og fremmest, at der skal bages rugbrød af det. Det er det, sorten oprindeligt er udviklet til, og det handler også om at udnytte de egenskaber, den har.
udbytte,« siger Esben Moestrup. Nu håber Bjarne Hansen og Aurion, at bagerierne og forbrugerne vil tage den nye rugsort til sig. Så vil tiden vil vise, om Borris rug skal tilbage i genbanken, eller om bagerne finder på nye populære rugbrødsblandinger med den nye gamle hovedingrediens. HØST
ESBEN MOESTRUP, ØKOLOGISK PLANTEAVLER
Økologisk planteavler Esben Moestrup er den ene af to landmænd, der nu har dyrket rugen, og han har i år høstet omkring 70 ton, som blandt andet bliver afsat til midtsjællandske Quartz Mølle, til et bageri i Belgien og til Meyers, hvor den sandsynligvis skal bruges til rugbrødsbagning og måske som ris.
Ligesom Bjarne Hansen ser Esben Moestrup dog helst rugen brugt til rugbrød.
»Jeg synes først og fremmest, at der skal bages rugbrød af det. Det er
Christian Hjorth i Himmerland er en af to økologiske planteavlere, der i år har høstet den gamle rugsort Borris. 60 ton er via foreningen Landsorten allerede afsat til det engelske destilleri ”Fielden Whisky”, der ikke mindst er interesseret i rugen på grund af den historie, der ligger bag kornsorten. Foto: Uffe Bregendahl
det, sorten oprindeligt er udviklet til, og det handler også om at udnytte de egenskaber, den har. Det lader til, at den netop kan levere en god bagekvalitet, selv når den vokser på jorde, der er fattige på næringsstoffer,« siger Esben Moestrup.
»Og rugbrød er jo det, vi bruger rug til.”
Begge økologiske planteavlere, der har leveret årets danske høst af Borris rug har planer om at tilså nye marker, og dermed lever sorten altså foreløbigt videre i endnu et år.
»Rugen klarede sig ikke så godt under tørken i 2023, men i år har den stået flot, den giver et godt ukrudtsdække og har givet et fint
BilledtekstPå Ulvedal Landbrug dyrkes der i år havre og den gamle sort Borris rug med afsæt i næringsstoffer, der er genereret af efterafgrøder. Ingen af de afgrøder får tilført gødning eller gylle fra husdyr.
Foto: Uffe Bregendahl
I Skørping har økologisk planteavler Christian Hjorth nu fået sin høst af havre og rug i hus med tilfredsstillende udbytter – helt uden at tilføre gødning. Siden han omlagde bedriften fra konventionelt landbrug i 2016 har han lært at opbygge de nødvendige næringsstoffer udelukkende ved taktisk brug af efterafgrøder.
måneder, og det er jo med til at skabe liv i jorden og samle næringsstoffer til næste års afgrøde. Og i det hele taget at få biodiversiteten i jorden op igen med mad til en regnorme, bakterier, svampe, og hvad der ellers er af spændende ting i jorden,« siger Christian Hjorth, da han netop har tømt det sidste læs af årets høst af Borris rug – i alt omkring 140 ton - ned i korngraven, før det blæses videre ud i siloen.
På Ulvedal Landbrug dyrkes der i år havre og den gamle sort Borris rug med afsæt i næringsstoffer, der er genereret af efterafgrøder. Ingen af de afgrøder får tilført gødning eller gylle fra husdyr.
RO PÅ HØSTEN
Når de to store mejetærskere på Ulvedal Landbrug tygger sig gennem de gule økologiske kornmarker med Borris rug eller Mariagertobahvede står der grønne marker tilbage. I bunden af afgrøderne er de efterafgrøder nemlig allerede på vej, der skal skaffe næringsstoffer til afgrøderne i høsten i 2025. I samme øjeblik mejetærskeren klipper kornstråene over, eksploderer planterne nærmest i vækst, fordi de nu får fri adgang til sollyset.
»Vores mål er, at der i de perioder, hvor der er sollys, gode temperaturer og vand, skal være noget på vores marker, som producerer noget. Når vi typisk er færdige her i august, har vi august, september og i hvert fald oktober som tre fantastiske vækst-
Fælles for alle afgrøderne er altså, at de efter høst efterlader markerne grønne i gang med at skabe nyt liv og samle næringsstoffer – efterafgrøderne er sået sammen med kornet.
»Den måde, vi gør det på med at etablere efterafgrøden som en undersået afgrøde, har været en stor øjenåbner for os. Når vi høster, er efterafgrøden jo klar, og vi skal ikke fare ud og etablere den næste afgrøde. Det giver ro på i høsten, fordi vi ved, at efterafgrøden er klar,« forklarer Christian Hjorth.
Det er også hans erfaring, at efterafgrøderne gør det nemmere at køre på markerne og arbejde med jorden.
»Mere liv i jorden giver en robusthed, der betyder, at jorden er mere
Vores mål er, at der i de perioder, hvor der er sollys, gode temperaturer og vand, skal være noget på vores marker, som producerer noget.
CHRISTIAN HJORTH, PLANTEAVLER, ULVEDAL LANDBRUG
måtte han i snevejr køre traktoren i stald for at få tøet såmaskinen op, før han kunne køre igen. Det sene såtidspunkt bunder også i, at han mener, kulden giver ukrudtet dårlige betingelser.
»Helt konkret såede vi Mariagertobahvede 1. december sidste år på den mark, vi kan se bag mig, siger Christian Hjorth, mens vi står på en stubmark med fødderne godt gemt i de grønne efterafgrøder.
»Der var snestorm, og det var jo lidt en oplevelse at køre der. En time efter, at vi havde kørt over marken, var den hvid af sne. Da overvejede vi godt nok, om det nu var klogt, eller om det reelt bare betød, at vi smed noget korn ud i jorden. Men i januar kom kornet jo op, stod flot og var i fuld vækst. Kan man bruge den løsning, minimerer det kraftigt ukrudtet. Når marken ligesom er gået i dvale ved jordtemperaturer måske under fem grader, spirer ukrudtet ikke, mens kornene faktisk spirer helt ned til to grader,« forklarer Christian Hjorth.
stabil. Den kan bedre klare det vejr, vi har nu, hvor det først har regnet meget efterfulgt af tørke – vi kan simpelthen mærke, at vores jord blevet mere levende og meget nemmere at arbejde med.«
SÅNING I SNESTORM
For at give efterafgrøderne mest mulig tid at arbejde i før marken bliver pløjet, trækker Christian Hjorth såtidspunktet længst muligt – nogle gange helt til grænsen. Sidste år
GOD ØKONOMI
Udbytterne hos Christian Hjorth er dog væsentligt lavere, end de ville have været, dengang han drev konventionelt landbrug, men økonomien er ikke nødvendigvis dårligere af den grund.
Han har ingen udgifter til kemi, kunstgødning eller gylleudkørsel. Han skal derfor også køre meget mindre med maskiner i markerne.
ȯkologien er jo et andet marked
med mindre udbytte og en højere pris, som jo er en naturlig konsekvens af, at når landmænd avler mindre, så skal han have noget mere for sine varer. Ellers hænger det jo ikke sammen. Man skal lige vænne sig til at fire ton per ha til 300 kr. tønden er lige så godt som otte tons per hektar til 150 kr. tønden. Og når vi samtidig kan minimere vores omkostninger, begynder det jo faktisk at være helt fornuftigt,” forsikrer Christian Hjorth.
STARTEDE MED SKEPSIS
Christians Hjort forsøger sig hele tiden med nye afgrøder og er i det hele taget ikke bange for at satse og prøve noget nyt. Men rejsen mod økologien, som startede med en omlægning i 2016, startede dog med en hel del skepsis.
»Det er jo en løbende proces, vi har været igennem, hvor vi jo først startede med en stor skepsis, fordi alting var nyt, og man var usikker på, om det nu også gik uden kemikalier, uden kunstgødninger og alle de der fine ting. De første år fandt man så ud af, at det da gik nogenlunde. Man fik også nogle tæsk en gang imellem, når man gjorde noget forkert, men efterhånden som vi er begyndt at få foden på det og har fundet ud af, hvad vores marker kan og ikke kan, synes vi faktisk, at det fungerer godt.«
Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden
Masser af regn i efteråret 2023 og i løbet af foråret har givet økologerne store udfordringer med årets udbytter. De afgrøder, der har været hårdest ramt af de voldsomme nedbørsmængder, har været majs og raps, vurderer planterådgivere fra ØkologiRådgivning Danmark. Arkivfoto: Colourbox
Med årets høst er landmændene nu ved at afslutte en usædvanlig vækstsæson på markerne – der har været præget af voldsomme mængder af nedbør. To planterådgiver giver her deres vurdering af årets øko-høst.
HØSTSTATUS
Er der et ord, der kan karakterisere høsten 2024, er det ”vand”. Vand, vand og mere vand. Store mængder af nedbør, der begyndte, allerede da nogle af efterafgrøderne blev sået i efteråret 2023. Og som gav store problemer i forårsarbejdet.
»I min tid som rådgiver kan jeg ikke huske, at landmænd har sået så sent som i år. Mange har først sået korn mellem den 15. og den 18. maj. Og mange såede først deres majs ind i juni,« siger Claus Østergaard, der er direktør og planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.
Gennem vinteren kom der også store mængder af regn, som betød, at jorden var mættet med vand, da landmændene i foråret skulle i marken. Det gav blandt andet problemer med at køre gylle med tunge gyllevogne, der simpelthen ikke kunne køre i de bløde og våde marker uden at ødelægge dem.
»Det lykkedes for landmænd, der har gylleudlæggere med slanger, at køre gyllen ud tidligt, fordi køretøjerne ikke er så tunge og derfor ikke belaster markerne på samme måde som gyllevognene,« forklarer planterådgiver Poul Christensen fra Økologirådgivning Danmark.
»Vi har et eksempel på en landmand, der kun nåede at køre gylle ud på den ene rapsmark, og her i høsten viste mejetærskerens flowmåler, at det havde givet 2,5 ton pr. ha, hvor han ikke fik givet gylle og 3,5 ton hvor han havde givet gylle,« fortæller Claus Østergaard.
GODT ÅR FOR GRÆS
De vanskelige vejrforhold har ikke ramt græsmarkerne så negativt som andre afgrøder. Især de græsmarker, der tidligt fik gylle, har givet et godt udbytte.
»Græsmarkerne kom rigtig godt fra start – især dem, der havde fået gylle med gylleudlæggerne, og marker med en høj andel af kløver. Så jo mere græs, man har haft, jo bedre udbytte,« siger Poul Christensen og tilføjer:
»Mange ændrede markplanen i foråret og undlod at pløje nogle græsmarker, fordi det blev for sent at så korn. Græsmarkerne var næsten klar til det første slet græs, før der kunne laves jordbehandling i markerne.«
»Jorden er stadig så mættet af vand, at det næppe er sandsynligt, at græsset kommer til at lide af tørke i
efteråret, så græsset kommer mange steder til at give et større udbytte end normalt, på trods af at det har været et dårligt år for mange andre afgrøder,« vurderer Claus Østergaard.
SKIDT FOR MAJS OG RAPS
De afgrøder, der har været hårdest ramt af de voldsomme nedbørsmængder, har været majs og raps, vurderer planterådgiverne.
»Det blev ikke et godt år for rapsen generelt, selv om der er enkelte landmænd, det er gået godt for. Men den afgrøde, der har været hårdest ramt, har været majsen,« vurderer Claus Østergaard.
Men også her er der stor forskel.
»De majs, der blev sået i de tørre og varme dage fra den 4. til den 6. maj, står ekstremt godt i år, fordi de fik en tør og varm periode, hvor de kunne nå at etablere sig med rodnettet, og så gjorde det ikke så meget, at det begyndte at regne lidt senere. Men de, der først fik sået mellem den 17. og den 20. maj, står elendigt nu. I slutningen af maj og starten af juni blev det mere koldt, og de økologiske majs gik i stå, mens ukrudtet fortsatte med at gro,« siger Claus Østergaard.
KORTERE VÆKSTSÆSON
Generelt har udbytterne i årets høst været præget af stor variation – afhængigt af om landmanden kunne så tidligt eller måtte vente til sent. Der var eksempler på rapsmarker helt uden udbytte, fordi de ikke kunne klare al den vand, de havde fået.
»Variationen på årets udbytter er enorm,« siger Poul Christensen. De sene såtidspunkter har givet mange afgrøder en væsentligt mindre vækstsæson. Det gælder blandt andet for korn- og ærtehøsten.
»Alt andet lige betyder den sene såning, at udbytterne bliver mindre, fordi kernerne bliver mindre, og buskningen bliver mindre – altså at en plante sætter færre akser. Så generelt færre akser og mindre kerner i år,« vurderer Claus Østergaard, med det forbehold at der endnu ikke er lavet en samlet opgørelse over høstudbyttet. Men tidligere forsøg har vist, at en kortere vækstsæson vil reducere udbyttet.
PLANLÆG MED MARKPLAN
De ændrede nedbørsforhold fortsætter formentlig i fremtiden, og det er man som planteavler også nødt til at forholde sig til, siger Claus Østergaard.
»Man skal gribe de chancer, der er. Hvis det bliver supergodt såvejr i september, kan det godt være, man skal så lidt mere, end man egentlig havde planlagt. Man ved ikke, hvornår man får chancen igen,« siger han. Vejrforholdene gør det ekstra vigtigt, at man har markplanen på plads allerede inden høst, så man har helt styr på, hvilke marker man kan tilså, når chancen byder sig. Det er vigtigt, at man få lavet sit grundarbejde forud for den nye sæson.
»Inden man får sået det hele til med vintersæd som rug, skal man have lavet sine markplaner, så man
får placeret sin bælgsæd, som der skal være fem frie år imellem. Hvis du har blokeret alle de marker, hvor du skal have ærter og hestebønner, kan du ikke få gødningsplanen til at hænge sammen,« forklarer Poul Christensen, hvortil Claus Østergaard supplerer:
»Begynder man at gå på kompromis med planlægningen, er der endnu en ting, der kan gå galt - ud over alt det vi ikke er herrer over. Så det er især vigtigt, at der er lavet en plan for de vanskelige udbytter som bælgsæd.«
EFTERAFGRØDER HJÆLPER
Skal man forsøge at forberede sig på en ny vækstsæson med store mængder af nedbør – som jo er blevet mere hyppigt forekommende - skal man sikre sig allerede nu.
»Der skal etableres efterafgrøder med pælerod, så du får noget, der dræner din jord, og som også er med til at bryde op i de lag, der er blevet klasket sammen af den megen regn. Jorden er pakket og hård derude, når landmændene nu begynder at rode i den. Det kan brydes med efterafgrøder som olieræddike, cikorie og forskellige typer af radiser som gul sennep. Planter med pælerod vil være med til at danne porer i jorden, som betyder, at vandet bedre kan synke i løbet af vinteren. Vi skal have dyb rodvækst,« siger Poul Christensen, og påpeger, at det faktisk skulle være gjort senest med udgangen af den forgangne uge.
Som en af de første i Danmark etablerede økolog
Bjarne Larsen for fem år siden skovlandbrug med lange rækker af frugttræer på sine store marker mellem Varde og Esbjerg. Vi besøgte ham under høstarbejdet i havremarkerne mellem træerne, hvor han for første gang også kan få et kommercielt udbytte fra frugttræerne.
TEKST
Store, flotte spiseæbler hænger faretruende tæt på den store larmende mejetærsker, der passerer dem i en
sky af støv. Træerne med æbler vokser i nærmest uendelige, snorlige rækker på kanten af de havremarker, økolog Bjarne Larsen og hans medhjælper på mejetærskeren har travlt med at høste, mens regnen truer med at stoppe arbejdet fra mørke skyer i horisonten mod syd.
PASSER MED MASKINERNE
Denne dag har Bjarne Larsen travlt med at køre sin traktor med kornvognen, der kører havren hjem i sikkerhed i siloen.
Det samme har hans kollega Nicolaj Gregersen, der sidder i cockpittet på den avancerede mejetærsker højt over rækkerne af træer.
»Rækkerne er lavet, så de passer med de fleste af vores maskiner; slåmaskiner, mejetærskere og så videre. Så det giver os ikke ret meget bøvl, bortset fra at der måske kan blive et halvt træk til sidst,« siger Nicolaj Gregersen, mens han holder
øje med, at kornet rammer ned i den kørende kornvogn, mens korntanken på mejetærskeren tømmes.
Nicolaj Gregersen har sit eget økologiske landbrug, men i dag handler det om at høste havren mellem træerne i Bjarne Larsens skovlandbrug.
»Det er rigtig spændende med skovlandbrug, og når vi kører, ser vi både agerhøns, fasaner, harer og grævlinger herinde. Der er lidt af hvert, selvom der er hegn rundt om marken, og der er plads til dyr, som ikke normalt ville være her,« siger han.
INGEN PLADS TIL INSEKTER
For fem år siden valgte økolog Bjarne Larsen som en af de første i landet at plante trærækkerne over en stor åben mark på 33 ha.
For hver 32 meter agerjord blev der plantet to lange rækker af frugttræer i en stribe på otte meter. I alt
otte lange rækker af træer.
»Vi havde de her kæmpestore åbne arealer, hvor der ikke var plads til insekter som bier og sommerfugle eller småfugle og småkravl, fordi al jorden blev pløjet og harvet hvert år. Det var jo et kæmpestort område, hvor der faktisk overhovedet ikke var liv,« fortæller Bjarne Larsen i en pause, mens han venter på, at mejetærskeren vender tilbage fra en af de lange smalle marker med endnu et læs havre.
»Vi havde en biolog herude, som kravlede rundt på den store mark her, og han kunne kun finde liv i marken 30 meter ude fra læhegn og skel. Længere ude var der faktisk overhovedet ikke noget liv: ingen sommerfugle og bestøvende insekter, og det var et problem for vores hestebønner, der ikke blev ordentligt bestøvet. Så for at rette op på det, fik vi besøg af en konsulent fra Økologisk Landsforening, som rådgav os om, hvordan
Der er meget mere insektliv, og det kom allerede to år efter, at vi havde plantet træerne.
BJARNE LARSEN, ØKOLOGISK SKOVLANDBRUGER
vi kunne lave et skovlandbrug.«
Efter en inspirationsbesøg hos et skovlandbrug i England blev han overbevist om ideen, og med rådgiverens hjælp fik han plantet træerne.
1. Planter man frugttræer, bør det være træer med robuste grundstammer.
2. Tjek de regionale forholdnødder duede ikke for Bjarne Larsen i Vestjylland.
3. Rådfør dig med landbrugsrådgivere eller Skovdyrkerne.
På et hængende hår lykkedes det at få havren i hus med en vandprocent på 17 - før regnen væltede ned og tvang maskinerne indendøre.
Netop på grund af den megen regn blev havren først sået mellem træerne i begyndelsen af maj, men gav alligevel et tilfredsstillende udbytte på cirka fem ton pr. ha.
I alt blev der i år høstet 125 ton havre mellem træerne.
Arealerne mellem træerne får stort set lov til at passe sig selv, og det har givet liv til insekter og andre dyr.
De store høstmaskiner skal manøvrere mellem de lange rækker af træer, men GPS-systemer på maskinerne letter høstarbejdet.
I år hænger der nu så mange frugter, at der begynder at være udsigt til, at frugttræerne kan give et mærkbart udbytte.
»Jeg synes godt om ideen med at plante en varig kultur, som bliver stående her i måske 30 år, så insekter og smådyr har et fristed, hvor de kan overvintre, og hvor deres bosteder ikke bliver ødelagt. Og så faldt ideen på frugttræer som æbler, pærer og blommer – og desuden nødder og forskellige slags bær. Vi vil gerne producere nogle fødevarer på de arealer, vi tog ud til naturen og biodiversiteten,« forklarer Bjarne Larsen, og plukker et af de store saftige Discovery-spiseæbler og tager sig en sprød og højlydt bid.
ÅBNER FOR PLUK-SELV
Netop sorten Discovery er nu ved at være klar til høst, mens andre skal modnes lidt længere på deres økologiske grene. Indtil i år har det kun
været venner, naboer og familier, der har haft glæde af frugten.
»Det kan godt være, at vi i år går kommercielt med det og åbner op for ’pluk selv’, hvor folk kan komme og plukke æbler og pærer,« siger han.
FLERE BESTØVERE
I rækkerne mellem frugttræerne gror der tidsler og forskellige typer af græs og blomster, der har fået lov til at passe sig selv.
»Nu blæser det meget i dag, men ellers så er der jo liv med sommerfugle, bier, svirrefluer og alle mulige slags insekter herinde helt fra april ind i oktober. Der er meget mere insektliv, og det kom allerede to år efter, at vi havde plantet træerne,« siger Bjarne Larsen.
Og nu har han ikke længere problemer med at få bestøvet hestebønnerne.
»I år har vi havre, og den har ikke behov for at bruge bestøvere for at
give udbytte. Men for to år siden havde vi hestebønner her, og det var en succes. Da kunne jeg mærke, at alle hestebønner blev godt bestøvet,« forsikrer Bjarne Larsen.
BRYDER MED TENDENSEN
Han er selvfølgelig opmærksom på, at han bryder tendensen med, at landmænd vil have større og større marker uden småskove og læhegn, ud fra devisen om at store åbne vidder gør dyrkningen mere effektiv. Men han oplever, at det ikke er et problem at manøvrere med maskinerne mellem træerne.
»Vi har forsøgt at indrette det, så det ikke bliver mere besværligt. Det er rigtigt, at landmænd gerne vil have store marker, som er effektive at dyrke med lange lige træk. Men efter vi har fået GPS-styring på vores maskiner, betyder det ikke så meget. Vi har lavet 32 meter agerjord og otte meter med frugtplantage, og sådan fort-
sætter det otte plantager ned. Fordi vores maskiner er otte meter brede, passer det med 32 meter, så vi ikke får overlap. Det er lige så effektivt, som hvis vi bare havde en stor mark,« mener Bjarne Larsen.
BARSKE FORHOLD
Som en af landets mest erfarne skovlandbrugere kan han klart anbefale andre at forsøge sig med at bryde deres marker op med nyttetræer. Men man skal være opmærksom på de lokale forhold, før man planter. For eksempel har det vist sig at være en dårlig ide at plante valnøddetræer i Vestjylland.
»Det er lidt for barskt for dem herovre i det vestjyske med al den vind. De vil gerne have noget læ, så de har det lidt hårdt herovre. Og hvis man vælger frugttræer, skal de helst være robuste træer med store, kraftige stammer, som kan tåle at stå ude i vejr og vind,« forklarer han.
Før man kaster sig ud i investeringerne i træer og etableringen af skovlandbrug, vil han derfor anbefale, at man trækker på de danske erfaringer, som er fulgt med de spirende skovlandbrug, der er på vej andre steder i landet.
»Søg noget rådgivning hos nogen, der har erfaring fra skovlandbrug. Det kan være eksisterende skovlandbrugere, men der er også flere forskellige konsulenter, som har arbejdet med det. Skovdyrkerne har også en masse gode indspark til, hvordan man laver det. Det er ikke den endegyldige facitliste, vi her har på, hvordan man gør det - det er under konstant udvikling. Men vi synes, det fungerer godt for os, med den måde vi har lavet det på.«
Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden
BI ER SPOTTET EFTER
ÅRTIERS FORSVINDEN
TRUEDE ARTER: Et forskerhold fra Københavns Universitet har genopdaget den udrydningstruede overdrevsvejbi i Jægerspris i Nordsjælland. Bien er sidst set i Danmark i 1973 og ville om få år være erklæret nationalt uddød. Fundet peger på, at græssende kvæg og heste hele året rundt gavner de vilde bier, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. /ubr
ØKO-ELEV?
PRIS: Hvis du kender en ung, talentfuld landbrugsstuderende, som fortjener anerkendelse, så har du nu mulighed for at indstille vedkommende til prisen Årets Øko-elev 2024. Deadline for indstillinger er den 20. september. Det er 6. år i træk, at Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer kårer Årets Øko-elev. Det finder sted på Økologisektionens årsmøde den 24. oktober 2025, som afholdes hos Axel Månsson A/S i Brande. /hhk
SKOVLANDBRUG ER
MED I KLIMAKATALOG
KATALOG: Skovlandbrug må siges at være blåstemplet som klimavirkemiddel, efter at Aarhus Universitet netop har optaget det i sit klimavirkemiddelkatalog. Det nyudkomne katalog viser metoder, der kan gøre landbruget mere produktivt, klimavenligt og robust. Og fordelene ved skovlandbrug er ikke blot, at træerne absorberer CO2; forskning viser reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr, brugen af tungt maskineri er typisk mindre, og samtidig falder udledningen af kvælstof fra dyrene, og der udledes mindre lattergas. /hhk
ARLA-KONKURRENT
HÆVE R PRISEN
MÆLKEPRIS: Frieslandcampina hæver mælkeprisen i september for økologiske producenter med 7,45 øre pr. kilo, svarende til én eurocent. Den økologiske mælkepris har både set stigninger og fald i år, men september markerer et niveau, der ikke har været højere siden marts 2023, skriver AgriWatch. Frieslandcampina begrunder forhøjelsen med, at man forventer, at de basale mælkepriser vil stige som følge af større efterspørgsel. /ubr
BLUETONGUE
SPREDER SIG
SYGDOM: For snart tre uger siden blev det første tilfælde af den dødelige bluetongue-sygdom registreret i Danmarsk. Tirsdag i denne uge var antallet af smittede besætninger så oppe på 19, og samtidig var der mistanke om, at sygdommen havde fundet vej til yderligere 14. Udbruddene er især koncentreret om Syd- og Sønderjylland, skriver AgriWatch. Fødevarestyrelsen har i en trusselsvurdering vurderet, at der er høj sandsynlighed for, at det smitsomme virus vil sprede sig via mitter til alle områder i Danmark. /hhk
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
LAURA ATTRUP BILLE, KIRSTEN HOLST SØRENSEN, HHV. KONSULENT & ADM. DIREKTØR, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG NATASHA MØLGAARD, YOKO LUISE DUPONT, HHV. PH.D.-STUDERENDE OG SENIORFORSKER, AARHUS UNIVERSITET
Fugle, insekter, vilde blomster og små pattedyr.
Biodiversiteten i landbruget har stor værdi, fordi den er en del af Danmarks samlede naturareal.
Samtidig har biodiversiteten også en nytteværdi for den enkelte landmand, men den er svær at måle og dokumentere.
Et konkret måleindeks skal løse den udfordring og skabe incitament til flere biodiversitetsfremmende tiltag.
Den nye naturgenopretningsplan fra EU, der blev vedtaget i juni 2024, giver bindende mål for naturen på produktionsarealer, og den afspejler et internationalt fokus på at beskytte og øge biodiversiteten i landbrugslandskabet.
Et vigtigt incitament for at gøre noget for natur og biodiversitet på sin bedrift er, at den enkelte landmand kan dokumentere den aktuelle naturtilstand og vise effekterne af de biodiversitetsfremmende tiltag, denne laver, og dermed potentielt få en merværdi for sine produkter.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Aarhus Universitet samarbejder i det nystartede
Biodiversitet er svært at måle og dokumentere for landmænd. Derfor samarbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Aarhus Universitet lige nu om at udvikle et værktøj til at dokumentere landbrugets biodiversitetsfremmende tiltag. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
Organic RDD-projekt EcoMetric om at udvikle et koncept for et såkaldt ’marknaturindeks’, der skal fungere som et grundlag for at dokumentere landbrugets biodiversitetsfremmende tiltag.
Muligheden for dokumentation vil gøre det muligt at markedsføre produkter som ’biodiversitetsvenlige’ uden at havne i greenwashing, som er et begreb, der dækker over ’grøn’ vildledning af forbrugerne.
Måden, man dokumenterer bæredygtigheden af et produkt i dag, er oftest baseret på produktets aftryk på klimaet. Hvad angår klima, eksisterer der forskellige retningslinjer for, hvordan man kan beregne og opgøre et produkts udledning af drivhusgasser, og der er en konsensus om, hvilke tiltag man kan regne med, og hvor stor en effekt de har.
Biodiversitetsfremmende tiltag på bedriften indgår altså slet ikke i dag, når bæredygtigheden af et produkt skal dokumenteres. Vi mangler derfor en metode til at vurdere bæredygtighed, hvor biodiversiteten indgår.
Bekymringen om greenwashing, når en producent vil markedsføre sig på biodiversitet, kan føre til greenhushing – altså at producenten helt undgår at omtale sine biodiversitetsfremmende tiltag, eller underspiller de indsatser, denne har gjort for biodiversiteten på sin bedrift.
Greenhushing skaber mindre fokus og inspiration omkring indsatser, der kan øge biodiversiteten på landbrugets arealer. Derfor er der
Biodiversitetsfremmende tiltag på bedriften indgår altså slet ikke i dag, når bæredygtigheden af et produkt skal dokumenteres. Vi mangler derfor en metode til at vurdere bæredygtighed, hvor biodiversiteten indgår.
brug for en retvisende og anerkendt metode til at dokumentere tilstanden af natur og biodiversitet på bedriften, og det er netop formålet med at udvikle marknaturindekset.
I arbejdet med at beskytte og øge biodiversiteten, er det vigtigt at tænke helhedsorienteret. Fugle og flyvende insekter lever i landskabet på tværs af marker og bedrifter, men landmænd kan kun tage de nødvendige hensyn på deres egne bedrifter. Derfor er det vigtigt med samarbejde og kommunikation mellem bedrifter for at skabe indsatser, som fungerer i landskabet som et hele.
I Organic RDD-projektet EcoMetric arbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Aarhus Universitet helhedsorienteret med at beskytte og øge biodiversiteten i det økologiske landbrug – også på tværs af værdikæden.
I værdikæden fra jord til bord er der nemlig mange flere end landmændene, som har indflydelse på
beslutninger, som påvirker biodiversiteten i landbruget, og på hvordan biodiversitet dokumenteres.
I EcoMetric-projektet arbejder vi på at øge samarbejdet på tværs af værdikæden for derved at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse for biodiversitet.
Det skal styrke kommunikationen mellem alle led – fra landmænd til forskere, detailhandel, beslutningstagere og finansielle aktører.
Kommunikation skaber samarbejde, som er nødvendigt for at løse fælles udfordringer med at skabe optimale vilkår for biodiversiteten på vores landbrugsarealer. På den måde kan landmænd, rådgivere og forskere arbejde i fællesskab for at afprøve tiltag i praksis, rådgivere og forskere kan vurdere tiltagenes effekt og dokumentere den, mens detailhandel og beslutningstagere kan forme et system, der kan administrere og markedsføre fødevarer, som har en veldokumenteret positiv effekt på biodiversiteten.
Vi forventer, at det kommende marknaturindeks netop bliver det værktøj, der kan dokumentere biodiversitetsfremmende tiltag i landbrugslandskabet, og at det samtidig vil være en hjælp til at dokumentere ’naturhensyn’ i den kommende ESGrapportering.
Projektet EcoMetric er en del af Organic RDD9-programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug har forslaget om en CO2eafgift i landbruget relevans for planteavlere på tre parametre. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
CO2e-afgiften, som er foreslået i ’Aftale om et grønt Danmark’, kommer kun i begrænset omfang til at have betydning for planteavlere, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
AFGIFT
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Er du økologisk planteavler, kommer den foreslåede CO2e-afgift kun i begrænset omfang til at gælde for dig. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som har undersøgt, hvilke elementer i forslaget til en afgift, der er relevante for planteavlere.
Ifølge innovationscentrets specialkonsulent Majken Husted har tre elementer i aftalen relevans for planteavlere:
1. Afgift på udledninger fra anvendt jordbrugskalk
2. Afgift på udledninger fra lavbundsjorde
3. Tilskud til reduceret gødningsanvendelse
SKAL IKKE RAMME ALLE
Kalkning fylder relativt lidt i en bedrifts klimaregnskab, hvor udbringningen af 1 ton jordbrugskalk udleder 440 kg CO2e. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e i 2030 vil udbringningen af 1 ton jordbrugskalk således give en afgift på 330 kr.
Afgiften på udledninger fra lavbundsjorde er lavere end de øvrige afgiftssatser, som er foreslået i afta-
Vi ser hvert år kalkmangel i enkelte marker, så derfor er det optimalt, at få udtaget GPS-jordprøver lige efter høst.
Der udtages én til to jordprøver pr. ha med 16 stik pr. prøve, og dermed er der stor sikkerhed for korrekt udtagning. GPS-jordprøver er dyrere end ved udtagning af en prøve for hver 2-3 ha.
len. Der er foreslået en afgift på 40 kr. pr. ton CO2e gældende fra 2028. Hensigten med afgiften er, at den kun skal berøre de lodsejere, der ikke ønsker at indgå i et udtagningsprojekt, når der foreligger en projektaftale, eller hvor jorden er en del af en igangværende forundersøgelse.
Det er altså ikke hensigten, at afgiften på lavbundsjorde skal ramme de lodsejere, som allerede har udtaget deres lavbundsjorde, eller hvor det er vurderet, at arealet ikke er egnet til at indgå i udtagningsprojekter.
MINDRE GØDNINGSFORBRUG
I stedet for en afgift på udledninger fra anvendt gødning indeholder aftalen desuden et forslag om at give tilskud til reduceret gødningsanvendelse.
Tilskuddet vil være på 750 kr. pr. ton CO2e fra 2028, og det vil ske ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte. Det er dog usikkert, om dette tilskud kan gives til økologer, da man som økolog allerede anvender mindre gødning end angivet i kvælstofnormerne og modtager økologisk arealtilskud.
De omtalte afgiftssatser på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 og 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 samt bundfradraget på 60 pct. er kun gældende for udledninger fra husdyr, hvilket dækker over udledninger fra dyrenes fordøjelse og gødningshåndteringen.
Bundfradraget i aftalen er beskrevet som 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra den givne dyretype. Den egentlige afgift vil derfor afhænge af, om en bedrifts udledning pr. dyr er højere eller lavere end den gennemsnitlige udledning for den specifikke produktionsform.
Efter GPS-jordprøveudtagning kan der laves positionsbestemt kalkning, og dermed udbringes der ikke mere kalk, end der er behov for.
I mange tilfælde tilføres der måske kun den halve mængde kalk til hele marken, og dermed spares der penge på kalk, men der er større udgift til udtagning og tolkning af jordprøverne. Kalk er inden for de seneste par år steget meget i pris.
Ved høje reaktionstal er der en større risiko for manganmangel og udvaskning af kalk.
Ved kalkning øges CO2-udledningen, og derfor bør der kun udbringes den kalk, der er behov for.
Efter 2030 vil der formodentlig komme en CO2-afgift på ca. 330 kr./ ton kalk, der udbringes.
Resultaterne af jordprøverne kan se ud som i fig. 1. I figuren ses reaktionstallet, der varierer fra 5,5 -6,3.
Ud fra jordprøver dannes et tildelingskort (fig. 2) som viser, at der skal kalkes i intervallet fra 250 kg/ha til 7.000 kg/ha. På ejendomme, hvor
der ofte optræder manganmangel, vil den høje kalktildeling ofte blive fordelt to gange med to til tre år imellem tildelingerne.
Der udarbejdes også tildelingsfiler, som overføres til traktorens computer, der herefter kan regulere kalksprederen i forhold til GPS-koordinater og tildeling af de ønskede kalkmængder.
Afgrøder som ærter, hestebønner, lucerne og roer har et stort behov for kalk i modsætning til kartofler, havre, rug og lupiner.
Det er derfor vigtigt, at kalktildelingskortet laves, i forhold til hvilke afgrøder der skal dyrkes de kommende ét til tre år.
Reaktionstallet skal være lavt til kartofler og lupiner. Derfor er det vigtigt, at planterådgiveren og jordprøve-specialisterne er i tæt samarbejde om at lave kalktildelingsfiler, der skal afstemmes i forhold til afgrødevalg.
Når kalktildelingsfilerne er dannet, lægges kalktildelingerne ind i
Mark Online, og dermed kan landmanden registrere, når tildelingerne er udført i FarmTracking.
De våde marker i dyrkningssæsonen 23/24 har betydet, at kalkning er udsat. Derfor skal tildelingerne i Mark Online flyttes til 24/25, så der hele tiden er styr på, hvor mange marker der mangler kalk i forhold til jordprøver og markplan for 2025.
Der bør som udgangspunkt altid kalkes ét til tre år før de følsomme afgrøder som ærter, hestebønner, lucerne og roer - dog ikke hvis reaktionstallet, fra nye jordprøver er over 6,2 på JB 1-4 og over 6,4 på JB 5-7.
I sædskifter med lupin og kartofler kan der med fordel kalkes, umiddelbart efter afgrøden er dyrket. Her kalkes der op til et reaktionstal på 5,8 på JB 1-4 og 6,1 på JB 5-7.
Forudsætningen for at opnå en god jordbundsfrugtbarhed er, at der ikke er stort underskud på kalk og andre næringsstoffer.
Julie Rohde Birk afløste 1. august Nikolaj Houkjær som forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor hun bl.a. vil arbejde for at integrere tankerne bag det regenerative landbrug endnu mere i undervisningen.
UDDANNELSE
AF JAKOB BRANDT
I år kunne sommerferien næsten ikke gå hurtigt nok for den 41-årige jordbrugsteknolog Julie Rohde Birk.
Få uger inden ferien fik besked om, at hun var udvalgt til at overtage jobbet som forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole.
»Det er et totalt drømmejob at blive forstander på skolen, hvor hele kernen handler om at skabe fremtidens økologiske landbrug, og jeg glæder mig helt vildt til at vende tilbage til Kalø,« sagde Julie Rohde Birk, da hun kort efter ansættelsen kigger forbi redaktionen i Økologisk Landsforening, hvor hun selv var ansat som projektleder i fem år, inden hun i 2021 fulgte med over i det nyoprettede Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel).
Begge steder har hun arbejdet med skovlandbrug, biodiversitet, klima og regenerative dyrkningsmetoder, og hun mener, at en af skolens vigtigste opgaver bliver at uddanne fremtidens landbrugere, så de er klar til at skabe et nødvendigt kursskifte i dansk landbrug. Det skal ske ved at integrere flere regenerative dyrkningsmetoder, som kan opbygge livet i jorden.
»Jeg tror netop, at min faglige profil var en af årsagerne til, at jeg fik jobbet,« siger Julie Rohde Birk, som på den anden side af sommerferien landede på den østjyske landbrugsskole, hvor hun selv var elev i et halvt år, da hun gennemførte grundforløbet på Kalø Økologisk Landbrugsskole for 10 år siden.
DER ER MEGET AT LÆRE
Kaløs nye forstander lægger ikke skjul på, at der er tale om et glædeligt og travlt gensyn med skolen, hvor hun afløser Nikolaj Houkjær, som søger nye udfordringer efter fem år på posten.
»Jeg er ny i undervisningsverdenen, så der er rigtig meget, jeg skal lære, så jeg har nogle lange arbejdsdage, hvor jeg er oppe kl. seks og
KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE
Det første hold elever startede på Den Økologiske Jordbrugsskole d. 15. september 1982. Skolen lå dengang i Store Vildmose i Vendsyssel.
Den 1. marts 2003 fusionerede Kalø Landboskole med Den Økologiske Jordbrugsskole og blev til Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Kalø har 101 elever på skolen fordelt på:
• grundforløb 10 ugers (32)
• grundforløb 20-ugers (20)
• 1. hovedforløb (37)
• 2. hovedforløb (12).
først er hjemme igen hos familien ved 18-tiden. Men mit møde med skolen og dens ansatte og alle eleverne overgår alle forventninger,« siger Julie Rohde Birk, der har inviteret avisen på en lille rundtur på skolen, som hun håber, bliver hendes arbejdsplads og hjemmet for hendes mand og to børn i de kommende mange år.
Udenfor, ved siden af forstanderboligen, bliver der beskåret æbletræer i skolens frugthave, men Julie Rohde Birk kan sagtens overdøve larmen fra motorsavene, da hun stopper ved et stort plantebord.
Det er dækket med bakker med udplantningsplanter. De er klar til at komme i jorden, så de kan blive solgt i Kaløs gårdbutik eller brugt i skolens økologiske kantinekøkken.
»Gårdbutikken er skolens ansigt udadtil og giver os en ret vigtig lokal forankring,« siger forstanderen under rundturen, hvor hun hilser på et par kunder og får en hurtig snak med skolens elev Luna Klostergaard, som kigger forbi med friske forsyninger af kartofler til butikken.
DIREKTE UDSYN TIL KØERNE
Næste stop er skolens stald. Den er
endnu et eksempel på, hvordan skolen slår bro mellem teori og praksis, da stalden er bygget sammen med to undervisningslokaler med direkte udsyn til køerne.
I det ene har en klasse ’den grønne trepart’ på skoleskemaet, mens det andet lokale denne dag bliver brugt til undervisning i førstehjælp.
»Jeg tror ikke, at vi er færdige med at udvikle på skolens forædling af vores landbrugsprodukter. Rigtig mange af vores elever er interesserede i at drive små, heterogene landbrug, hvor forædling er en helt central del af det at drive en økonomisk sund virksomhed. Derfor kan jeg godt drømme om, at vi i endnu højere grad end i dag kan lære dem at skabe merværdi gennem forarbejdning af fx mælk og korn,« siger Julie Rohde Birk, som på vej mod maskinhuset er stoppet foran skolens farmdroid.
»Selvom vi er en lille, økologisk skole, så skal udstyret være i orden, og selvfølgelig har vi også en markrobot, som vi kan undervise vores elever i at bruge.«
Sammen med skolens flåde af røde, leasede traktorer af mærket Case, vidner robotten om, at skolen på flere felter er på omgangshøjde med den teknologiske udvikling.
HAR TRUKKET KANDIDATUR
Julie Rohde Birk har i flere år været politisk aktiv i Enhedslisten, hvor hun i foråret blev valgt ind i hovedbestyrelsen og som folketingskandidat i Vestjylland, men nu skruer hun ned for det partipolitiske arbejde.
»Mit politiske virke er jo udsprunget af et ønske om at påvirke den måde, vi bruger det danske land til natur og landbrug. Som forstander på Kalø får jeg en helt enestående mulighed for at påvirke fremtidens landbrugsland, som jo bliver økologisk. Jeg er overbevist om, at jeg kan gøre endnu mere gavn fra min stol på Kalø, så jeg har trukket mit kandidatur til Folketinget.« I forbindelse med ansættelsesprocessen præsenterede hun skolen for ti sider med hendes tanker og ideer til, hvordan hun i tæt samarbejde
og dedikeret lærerstab, som både er optaget af deres egen og skolens udvikling.
Jeg tror, at den største udfordring bliver at tøjle især min egen entusiasme, for der går typisk et år, fra man får en ide, til der er penge til at realisere den, så tålmodigheden bliver også sat på prøve.
JULIE ROHDE BIRK, FORSTANDER, KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE
med lærerstaben og eleverne kan være med til at udvikle den økologiske landbrugsskole.
TÅLMODIGHED PÅ PRØVE
Hun glæder sig i den forbindelse over mødet med en meget ambitiøs
»Min opgave bliver at facilitere en udvikling, som underviserne tager ejerskab over, men nu skal jeg først lige lande og lære den særlige Kaløkultur at kende igen,« smiler forstanderen, som sammen med skolens ansatte vil begynde at sætte ord på, i hvilken retning skolen skal udvikle sig.
»Jeg tror, at den største udfordring bliver at tøjle især min egen entusiasme, for der går typisk et år, fra man får en ide, til der er penge til at realisere den, så tålmodigheden bliver også sat på prøve.«
Som forstander på landets eneste økologiske landbrugsskole vil hun arbejde for, at Kalø kommer til at spille en større rolle i udviklingen af økologien. Det forestiller hun sig skal ske i tæt samarbejde med ØL og Icoel, hvor hun begge steder har været ansat. Hun betegner dem som to af landets tre økologiske fyrtårne - det tredje er Kalø.
»Sammen skal vi danne en stærk trekant,« siger Julie Rohde Birk, som også er indstillet på at lytte meget til eleverne.
»Der er forholdsvis vide rammer for at inddrage elevernes ønsker om at arbejde mere med de regenerative tanker i undervisningen,« vurderer den nye forstander på landets eneste landbrugsskole, hvor undervisningen udelukkende foregår på engelsk, da ca. en tredjedel af eleverne kommer fra udlandet.
»De kommer fra hele Europa, og det er vildt at mærke deres energi. De kommer med ambitioner om at bidrage positivt til at skabe en bedre verden, og det giver en helt særlig stemning på skolen,« siger Julie Rohde Birk, som er imponeret over elevernes engagement.
PRAKTIK I UDLANDET
Mange elever drømmer om at komme i praktik i udlandet. I Afrika, Asien eller Norden, hvor man kan få nye og anderledes perspektiver på landbruget, som de tager med tilbage til Kalø
Det var til et sommermarked på Kalø, at jeg så lyset og fandt ud af, at jeg skulle arbejde med økologi og ikke mindst med de mennesker, som er i økologien.
JULIE ROHDE BIRK, FORSTANDER, KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE
og deler med hinanden.
»Kulturudvekslingen, både mellem elever med forskellige nationaliteter, men også mellem elever, som har været ude i verden i oplæring, giver et helt særligt studiemiljø her. Og der er virkelig nogle vilde muligheder
for eleverne. I går fik jeg fx en mail fra en elev på en vaniljefarm i Tanzania, hvor de gerne vil have flere elever fra vores skole.«
HAR FÅET EN STÆRK PROFIL
Kalø driver et skolelandbrug på 65 ha og har både kvæg, får og grise, og efter flere år med en udfordret økonomi fusionerede landbrugsskolen i 2014 med erhvervsskolen
Viden Djurs, hvor uddannelsesdirektør Morten Bang Sørensen, glæder sig over at kunne tiltrække en meget faglig kompetent og visionær profil til Kalø.
»Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at ansætte en stærk profil som Julie Rohde Birk som ny forstander. Hun har en baggrund og erfaring fra det økologiske område, der betyder, at hun i de kommende år kan fastholde og udvikle den særlige økologiske profil, som er det helt unikke ved Kalø Økologisk Landbrugsskole,« sagde han i forbindelse med ansættelsen.
Han tillægger det samtidig stor be-
JULIE ROHDE BIRK
Uddannelse: 2016: uddannet Jordbrugsteknolog med speciale i miljø og natur 2014-2021: Økologisk Landsforening, de første to år som studentermedhjælper 2021-2024: Innovationscenter for Økologisk Landbrug Fagområder: Skovlandbrug, biodiversitet, klima og regenerative dyrkningsmetoder 2024-?: Forstander, Kalø Økologisk Landbrugsskole
tydning, at Julie Rohde Birk som tidligere elev har indsigt i skolens kultur og værdier, og han glæder sig over at kunne ønske hende velkommen i år, hvor skolen oplever rekordtilmelding af elever og har været nødt til at oprette et ekstra grundforløbshold, som starter til oktober.
DROPPEDE ARKITEKTDRØM
Samarbejdet med Viden Djurs giver flere fordele for den nye kvinde i forstanderstolen, som kan trække på en masse stabsfunktioner vedrørende skemalægning og økonomi m.m.
Som ung troede Julie Rohde Birk, at hun skulle være arkitekt, men en spirende interesse for økologisk landbrug fik hende til at forlade arkitektskolen efter tre års studier.
»Det var til et sommermarked på Kalø, at jeg så lyset og fandt ud af, at jeg skulle arbejde med økologi og ikke mindst med de mennesker, som er i økologien,« siger Julie Rohde Birk, som kom i lære hos Øko Ged & Grønt, som drev Sondrup Gårdmejeri mellem Horsens og Odder.
Julie Rohde Birk var egentlig begyndt på arkitektskolen, men efter et besøg på Kalø Økologisk Landbrugsskole, blev hun overbevist om, at hun skulle arbejde med økologi. Hun uddannede sig efterfølgende til jordbrugsteknolog. Foto: Jakob Brandt
Det meget håndholdte arbejde med økologiske malkegeder og osteproduktion bekræftede hende kun i, at hun skulle fortsætte med at arbejde med økologisk landbrug, men med en mere teoretisk tilgang, og hun har aldrig fortrudt, at hun droppede ud af arkitektskolen.
For at få helt styr på teorien uddannede hun sig til jordbrugsteknolog med speciale i miljø og natur, og i 2014 blev hun ansat i Økologisk Landsforening.
Gennem de seneste år har der været en del udskiftninger i forstanderstolen på Kalø, men at dømme efter Julie Rohde Birks begejstring, ligner forstanderboligen ved Kalø Vig ikke en adresse, som bliver ledig de næste mange år, når hun sammen med sin mand og deres to små børn flytter ind i forstanderboligen til november. »Vi har lige fået solgt vores lille skovlandbrug ved Hedensted, og hele familien glæder sig til at komme ud og bo på ’den store bondegård’ som min datter, Thyra, på fire år kalder skolen.«
Indtil nu har undersøgelser af glyphosats giftighed på sædceller kun været udført i laboratorier, og et nyt studie på området kan derfor styrke vores forståelse af glyphosats indvirkning på fertiliteten. Foto: Colourbox
For første gang har forskere fundet glyphosat i sæden hos mænd. De fandt desuden en stærk sammenhæng mellem forekomsten af glyphosat og oxidativt stress, som skader både celler og dna.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Et nyt studie har for første gang påvist tilstedeværelsen af glyphosat i menneskelig sæd. I studiet, der blev udført i Frankrig, undersøgte forskere 128 mænd i ufrivilligt barnløse par og fandt glyphosat i sæden hos 73 af mændene og i blodet hos 72 af dem. Særligt bemærkelsesværdigt var det, at glyphosatniveauet i sæden var fire gange højere end i blodet, og at forekomsten af glyphosat viste en stærk sammenhæng med øget oxidativt stress, hvilket rejser alvorlige bekymringer om kemikaliets indvirkning på menneskets reproduktive sundhed.
Oxidativt stress er en ubalance mellem skadelige molekyler, kaldet frie radikaler, og kroppens evne til at neutralisere dem. Dette kan føre til skade på celler og dna, som kan overføres til fosteret. Forskerne påpeger, at oxidativ stress formentlig er en væsentlig mekanisme bag forekomsten af sygdomme som overvægt, kræft og epigenetiske effekter senere i barnets liv.
NEGATIV INDVIRKNING
Det nye studie adskiller sig fra tidligere forskning ved at kombinere præcise målinger af både glyphosat og biomarkører for oxidativt stress i blod og sæd.
»Sammenfattende tyder vores resultater på en negativ indvirkning af glyphosat på menneskers reproduktive sundhed og muligvis på deres
Plantefonden giver tilsagn for i alt 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer. Størstedelen af midlerne er tildelt projekter, som skal fremme efterspørgslen på plantebaserede produkter.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Hvis plantebaseret mad for alvor skal finde vej til de danske middagsborde, skal mulighederne for lækker og sund plantebaseret mad udvides. Derfor skal kvaliteten og udvalget i supermarkederne øges, og forbrugerne skal have bedre kendskab til planternes potentiale.
køber ind. Udbuddet og efterspørgslen på plantebaseret mad har en gensidigt forstærkende effekt, og vi er derfor bedst tjent med at fremme begge dele,« fortæller Marie-Louise Boisen Lendal, og fortsætter: »Hvis plantebaseret mad for alvor skal finde vej til de danske middagsborde, skal mulighederne for lækker og sund plantebaseret mad udvides. Derfor skal kvaliteten og udvalget i supermarkederne øges, og forbrugerne skal have bedre kendskab til planternes potentiale.«
afkom. Et forsigtighedsprincip bør anvendes, når myndighederne diskuterer brugen af glyphosat og glyphosatbaserede produkter i Europa,« skriver forskerne.
PÅVIST I DYREFORSØG
Eftersom der er tale om et observationsstudie, kan det kun vise en sammenhæng og ikke en årsagssammenhæng.
Tidligere forskning peger dog på, at glyphosat, som er verdens mest udbredte ukrudtsmiddel, kan have giftige effekter på reproduktionssystemet, hvilket er blevet demonstreret både i dyreforsøg og laboratorieundersøgelser.
Ifølge en undersøgelse fra 2023’Maternal exposure to a glyphosatebased herbicide impairs placental development through endoplasmic reticulum stress in mice’ - ser det netop ud til, at den skadelige virkning hovedsageligt skyldes øget oxidativt stress, som skader cellerne.
BEGRÆNSET FORSKNING
Hos mennesker er forskningen på området mere begrænset. Indtil nu har undersøgelser af glyphosats giftighed på sædceller kun været udført i laboratorier, og det nye studie kan derfor styrke vores forståelse af glyphosats indvirkning på fertiliteten, men der er behov for yderligere forskning på området, skriver forskerne.
Sædkvaliteten hos mænd i Vesten er faldet drastisk de seneste 50 år, og sidste år udkom et studie baseret på fem årtiers forskning, som fandt en »stærk sammenhæng« mellem mænds sædtal og eksponeringen for organofosfater og carbamat-baserede pesticider; jo højere eksponering desto lavere sædtal.
Det nye studie, ’ Glyphosate presence in human sperm: First report and positive correlation with oxidative stress in an infertile French population’, er publiceret i tidsskriftet Ecotoxicology and Environmental Safety.
Efter at have gennemgået 101 projektansøgninger har Plantefondens bestyrelse nu skåret feltet ned til 35 projekter, som modtager tilsagn om i alt 122,6 mio. kr.
Projekterne skal bl.a. øge efterspørgsel, kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
De spænder bredt, og det er ifølge Plantefondens forperson Marie-Louise Boisen Lendal et bevidst valg: »At fremme plantebaseret mad kræver forandringer alle steder i værdikæden. Vi skal have forbrugerne til at ændre madvaner. Vi skal have fødevareproducenterne til at producere flere og bedre produkter. Og vi skal have professionelle kokke og madaktører til at fremme mad med planter frem for kød. Derfor uddeler vi midler inden for hele værdikæden,« siger hun i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.
Plantefondens bestyrelse har haft et ønske om at fremme alle Plantefondens tre udviklingsområder: Ud-
MARIE-LOUISE BOISEN LENDAL, FORPERSON, PLANTEFONDEN
budsfremme, efterspørgselsfremme og sektorbrobygning. Hvert udviklingsområde indeholder konkrete indsatsområder, som har dannet grundlag for udvælgelsen af de 35 projekter.
KRÆVER ET BREDT UDVALG
»Hvis vi skal spise mere plantebaseret, kræver det et stærkt, bredt udvalg af plantebaserede fødevarer, men også at vi rent faktisk tilvælger de plantebaserede produkter, når vi
Udover udbud- og efterspørgselsfremme har Plantefondens bestyrelse i år også givet tilsagn til projekter, der fremme sektorbrobygning.
STÆRK UDVIKLING
Den samlede fordeling af puljen til de tre udviklingsområder fordeler sig med 57 pct. til efterspørgselsfremme, 31 pct. til udbudsfremme og 12 pct. til sektorbrobygning.
At fonden modtog over 100 ansøgninger vidner både om en stærk udvikling i den plantebaserede fødevaresektor og en stor interesse for Plantefonden, mener Marie-Louise Boisen Lendal:
»Vi har i år haft fornøjelsen af læse mere end 100 ansøgninger, og vi er meget positive over den store interesse. Det vil jeg på vegne af mig selv og bestyrelsen gerne takke for, og vi glæder os meget til at følge de mange spændende projekter i den kommende tid.«
Man kan læse mere om projekterne i Plantefondens tilsagnskatalog 2024 på www.plantefonden.lbst.dk.
Mere end 122 mio. kr. skal hjælpe i alt 35 projekter
rede fødevarer. Arkivfoto: Henrik Hindby
Forskere har beregnet, at globalt set kan kun 9-13 pct. af den nuværende mælkeproduktion og 26-40 pct. af den nuværende kødproduktion baseret på græssende drøvtyggere holdes inden for biodiversitetsgrænsen.
Foto: Colourbox
Et nyt studie viser, at den animalske produktion enten skal reduceres betydeligt, hvis den skal bidrage positivt til biodiversiteten, ellers skal landbruget finde nye metoder. Professor kalder studiet interessant, men ser også flere begrænsninger ved det.
BIODIVERSITET
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Vi skal skære markant ned på antallet af drøvtyggere i landbruget, hvis vi ønsker, at produktionen af kød og mælk kun bidrager positivt til biodiversiteten.
Sådan lyder budskabet i et nyt studie, hvor forskere har undersøgt, hvor mange græssende køer, får og geder, der egentlig er plads til, hvis de skal holde sig inden for en grænse, hvor de bidrager positivt til biodiversiteten.
Mens nogle dyr lever deres liv på stald og får en masse tilskudsfoder, kommer andre ud under åben himmel og græsser som i økologien. Nogle drøvtyggere yder naturpleje, hvor deres afgræsning holder bevoksning nede, så der er plads til arter, som har brug for masser af lys, urter og blomster. Derudover bidrager kokas-
ser positivt til insekter og mikrolivet.
Men det kan også blive for meget; græsses der helt i bund, risikerer man at gøre mere skade end gavn, og det er faktisk tilfældet i dag, konkluderer forskerne i det nye studie.
2,2 KG MÆLK PER PERSON
De har fundet frem til, at globalt set kan kun 9-13 pct. af den nuværende mælkeproduktion og 26-40 pct. af den nuværende kødproduktion baseret på græsfodring holdes inden for biodiversitetsgrænsen.
Ser man fx blot på Nordamerika, kan kun 10 pct. af den nuværende græslandsbaserede kødproduktion, svarende til 0,6 mio. ton kød årligt, holdes inden for disse grænser, hvilket betyder, at 90 pct. af den ikke er bæredygtig.
Hvis vi begrænser produktionen til at være inden for grænsen, vil det resultere i en gennemsnitlig årlig produktion på 2,2 kg mælk og 0,8 kg kød per person globalt. Det svarer til 6 gram mælk og 2 gram kød per dag per person.
REDUKTION ELLER NY PRAKSIS
Studiet viser altså, at produktionen enten skal reduceres betydeligt, hvis man vil producere animalske fødevarer og samtidig bidrage positivt til biodiversiteten, eller at der skal implementeres nye metoder og praksisser, som tager større hensyn til artsrigdommen i græsningsområ-
Ikke desto mindre er argumentet for væsentligt mindre animalsk protein stadig gyldigt for det meste af verden og især for Europa.
KLAUS BUTTERBACH-BAHL, PROFESSOR OG LEDER AF INSTITUT FOR AGROØKOLOGI - CENTER FOR LANDSCAPE RESEARCH IN SUSTAINABLE AGRICULTURAL FUTURES, AARHUS UNIVERSITET
effekter af ny teknologi. Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så burde det stå klart for enhver, at en yderligere intensivering af husdyrbruget, som Den Grønne Trepart peger på, forekommer at være meget uansvarligt og ikke kan fremtidssikre dansk landbrug,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.
PROFESSOR SER MANGLER
Klaus Butterbach-Bahl, der er professor og leder af Institut for Agroøkologi - Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures på Aarhus Universitet, finder studiet interessant.
Han påpeger dog samtidig nogle begrænsninger ved det - noget, som forskerne også selv er inde på.
der. Eksempelvis ved i højere grad at kombinere kød- og mejeriproduktion med de samme dyr frem for at have en specialiseret oksekødproduktion.
»Det synes, som om der hver uge kommer regnestykker frem, der viser, at verdens husdyrproduktion har vokset sig alt for stor. Husdyrene har også en plads i sædskiftet, så der er plads til lidt flere, end det dette studie viser, da det alene baserer sig på græssede naturarealer. I det regnestykke, der lå bag rapporten fra Foder til Føde II, kom vi frem til godt en halvering og tog forbehold for, at beregningerne ikke tog højde for evt.
Deres studie begrænser sig for eksempel kun til dyr i græsningsbaserede systemer - medtog de alle dyr, som kun står på stald og får tilskudsfoder, ville det til gengæld kræve endnu flere og større arealer til græsning. De minder dog også om, at der godt kan være landbrugssystemer, hvor dyr indgår med blandingsafgrøder, såsom skovlandbrug, til gavn for biodiversiteten, men at disse systemer ikke har indgået i analysen.
BUDSKABET HOLDER STADIG
»Mens jeg kan se logikken i studiet med dets fokus på biodiversitet, afspejler det bestemt ikke den nuvæ-
rende kompleksitet i vores fødevaresystem. Selvom forbruget af kød og mejeriprodukter helt sikkert er for højt i OECD-lande eller Kina, er dette ikke nødvendigvis tilfældet for mange udviklingslande i Afrika eller andre steder. Efter min mening er studiet ensidigt i sin tilgang til biodiversitet - hvilket også nævnes - og det glemmer for eksempel, at kød og mejeriprodukter produceret et sted i det eurasiske steppebælte aldrig vil nå markedet,« skriver Klaus ButterbachBahl i en mail til Økologisk Landbrug. Han fastholder, at studiet i sig selv er »godt«, men:
»Ved at udelukke blandede systemer og kun tage naturlige græsarealer i betragtning er dets anvendelighed i vores nuværende globale situation begrænset. Ikke desto mindre er argumentet for væsentligt mindre animalsk protein stadig gyldigt for det meste af verden og især for Europa.«
Husdyrproduktionen er isoleret set den største årsag til rydning af naturlige habitater og er samtidig en stor kilde til udledning af drivhusgasser. Den globale husdyrproduktion er næsten femdoblet siden 1961, selvom verdensbefolkningen »kun« er tredoblet i samme periode.
Studiet ’An exploration of biodiversity limits to grazing ruminant milk and meat production’ er publiceret i tidsskriftet Nature Sustainability.
MARKEDSKLUMME
AF THOMAS ROLAND
CSR-CHEF, COOP DANMARK
Det er det rigtige tidspunkt at skrive en markedsklumme. Økologien vokser igen på det danske dagligvaremarked. Det kan vi se i de netop offentliggjorte tal. Og det kan jeg også se i Coop, hvor 15 pct. af alle vores solgte fødevarer heldigvis stadig er økologiske.
Men der er også noget at indhente efter to-tre år med stagnation, stigende fødevarepriser, påholdende forbrugere og et betragteligt fald i salget af blandt andet økologisk kød.
Væksten kommer nemlig ikke af sig selv, og der er god grund til at støve det gamle parforhold mellem detailhandelen og økologien af. Ø-mærket har for længst fejret sølvbryllup på vores hylder. Men støvet har måske allerede lagt sig lidt for tungt? Er økologien virkelig det bedste for verden? Kan vi overhovedet sælge væsentligt mere økologi til kunder, som mere end nogensinde går op i pris og har fået meget andet at bekymre sig om de seneste år?
Det er, som om de udfordringer, der bliver omtalt i fødevaredebatten, ikke nødvendigvis bliver løst gennem mere økologi. Døde fjorde, tab af biodiversitet, udlægning af landbrug til natur, klimabelastningen fra den danske produktion, stigende fødevarepriser osv.
Nu vil læseren sikkert modsige mig, for økologien har jo netop svar på mange af de udfordringer, vi diskuterer: På lavere klimaaftryk fra den danske primærproduktion, på bedre sædskifter der holder kulstoffet i jorden, på en bedre balance mellem vegetabilsk og animalsk produktion, på lavere udvaskning af næringsstoffer og beskyttelse af grundvandet mod pesticider, på at tage bedre vare på biodiversiteten i dyrkningslandskabet og på at sikre en national produktion, der er mindre afhængig af f.eks. foderimport.
Jeg er sikker på, at der er plads til meget mere økologi på supermarkedernes hylder og i danske forbrugeres maver, men den ubekvemme sandhed er, at vi skal overbevises på ny.
THOMAS ROLAND
CSR-CHEF, COOP DANMARK
Det er jeg ikke uenig i. Men lige som væksten i detailhandelen ikke kommer af sig selv, bliver økologien ikke set som løsningen på tidens udfordringer, hvis fortællingen ikke bliver holdt ved lige. Den nye generation af forbrugere ved ikke nødvendigvis, hvordan fødevarer produceres og i endnu mindre grad, hvad økologi står for. Den nye generation af politikere tænker måske heller ikke, at økologien som virkemiddel er den nemmeste mærkesag at kæmpe for. Den nye generation af butikschefer, der skal sætte varerne til salg på hylden, kan måske tjene mere på at sælge andre varer. Og en stærk generation af store fødevareproducenter taler ikke om økologi lige så højt, som de taler om »regenerativt landbrug«. Men regenerativt landbrug er ikke en entydig størrelse og praktiseres vidt forskelligt – eneste fællesnævner er nok, at pesticider stadig er en del af ligningen.
Så kære økologer, det er nu, at I skal fortælle, hvorfor økologisk produktion er den bedste for verden og det bedste, vi kan sætte på vores hylder. Samfundskontrakten skal genforhandles hvert år og med hver generation, lige som når vi i detailhandelen forhandler med vores leverandører.
Jeg er sikker på, at der er plads til meget mere økologi på supermarkedernes hylder og i danske forbrugeres maver, men den ubekvemme sandhed er, at vi skal overbevises på ny.
Data fra Kauzas husstandspanel viser, at det økologiske salg i Danmark igen er begyndt at vokse, og derfor er det ifølge Økologisk Landsforening på tide, at butikkerne fylder flere økologiske varer på hylderne.
DAGLIGVAREHANDEL
AF JAKOB BRANDT
I årets første seks måneder er økologisalget målt i volumen øget med 5 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Målt i værdi udgør væksten ifølge Kauza 3,5 pct. Til sammenligning voksede det samlede fødevaresalg i samme periode kun med 2,5 pct.
Den udvikling fik brede smil frem hos værterne for Økologisk Landsforenings webinar om markedsudviklingen i første halvår af 2024.
»Vi er glade, for vi har positive nyheder med til jer. Der er positive signaler fra markedet, og kæderne vil gerne snakke om andet end priser,« indledte Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, we-
binaret, som er lavet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
De nye data fra Kauzas husstandspanel viser, at det økologiske salg fortsætter de positive takter fra sidste kvartal af 2023 og 1. kvartal i indeværende år.
»Det er en positiv nyhed, at salget af økologi stiger igen efter en periode med stagnerende salg. Vi har set små positive tegn i noget tid, men med en stigning i salget på fem pct. målt i mængde i første halvår kan vi konstatere, at økologien er tilbage på vækstsporet. Inflationen er dæmpet, og i takt med at de store prisstigninger er stoppet, er forbrugernes efterspørgsel på økologi nu steget igen,« sagde Birgitte Jørgensen.
SIGNAL TIL INDKØBERNE
Den positive salgsudvikling betyder, at økologiandelen i Danmark ligger på nogenlunde samme niveau som sidste år og nærmer sig 13 pct., og ifølge Birgitte Jørgensen er tendensen i Kauzatallene generelt udtryk for en positiv udvikling.
Den sender et signal til dagligvarekædernes indkøbere om, at det er på tide, at de begynder at rette blikket mod flere Ø-mærkede produkter, når de sammensætter varesortimentet.
»Når det er sagt, har økologien ikke de samme salgsrater som før starten på krigen i Ukraine, hvor råvarekrise og inflation fik nogle til at vælge alternativer til økologi. En af udfordringerne nu er, at der ikke er det samme store udvalg af økologiske alternativer i supermarkederne. Derfor gør vi meget ud af vores dialog med detailkæderne og arbejder på at få flere økologiske fødevarer i forskellige prisklasser tilbage på hylderne, så der både er noget til de forbrugere, der efterspørger billige økologiske basisprodukter, og til dem, der vil have lidt højere kvalitet,« siger markedschefen.
Hun fortæller, at der i øjeblikket kommer flere modsatrettede signaler fra markedet, hvor det stadig er discountkæderne, som driver væksten.
NEMLIG OG COOP LIGGER I TOP Kigger man ned i de enkelte varekategorier, er salget vokset i alle hovedkategorier med undtagelse af brød. Med en økologiandel på 21 pct. er Nemlig.com den salgskanal, som har den højeste økologiprocent, mens det blandt de traditionelle dagligvarekæder er Coop-kæderne 365discount, Kvickly og SuperBrugsen, som topper listen med økoandele på 1617 pct.
Efter flere turbulente år i dansk dagligvarehandel med covid-nedlukninger og høje inflationsrater samt lukning af butikskæder, viser nye paneltal fra Kauza, at kampen om den økologiske førertrøje spidser til.
DAGLIGVAREHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Netto har historisk set haft førerpositionen, når det kommer til den økologiske markedsandel, men i 1. halvår 2024 lægger Rema 1000 sig op på samme niveau som Nettos økologiske markedsandel, som Kauza opgør til 17 pct.
Dermed er Remas markedsandel vokset med næsten to procentpoint i forhold til 1. halvår 2023. Det fremgik af et nyligt afholdt webinar, hvor Økologisk Landsforening satte fokus på den økologiske markedsudvikling i 1. halvår af 2024.
Det skete primært med afsæt i Kauza-tal, der er baseret på indkøbsdata i form af digitale kvitteringer fra 10.000 danske husstande, og tallene viser, at Rema 1000 er tæt på at stjæle den økologiske førertrøje fra Netto.
Som landets to største og hurtigst voksende dagligvarekæder kæmper de i stigende grad, både på generelt dagligvareniveau og især på økologien, og Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, sagde på webinariet, at det ser ud til, at kampen om den økologiske førertrøje spidser til.
NETTO FORSVARER POSITION
I Salling Group, som driver Netto, mener man dog ikke, at et trøjeskift står lige for døren.
Henrik Vinther Olesen, direktør for kommunikation, bæredygtighed og public affairs i Salling Group erkender, at Rema 1000 via købet af en stor del af Aldi-kædens butiksnet og konvertering af en stribe butikker til Rema-konceptet har købt sig til en voksende andel af økologimarkedet, men han er ikke i tvivl om, at Netto stadig er indehaver af den økologiske førertrøje:
»Vi har stor respekt for vores konkurrenter, også når det gælder salget af økologiske varer, og vi følger naturligvis udviklingen tæt. Når det er sagt, kan vi ikke genkende Kauzas tal, men kan med stor sindsro sige, at Netto fortsat har den største andel af det økologiske salg herhjemme,« siger Henrik Vinther Olesen. Han pointerer samtidig, at Netto
Netto har gennem mange år haft positionen som den salgskanal, der
af den fremadstormende konkurrent Rema 1000. Foto: Rema 1000
har ambitioner om og er godt rustet til at forsvare sin position som økologisk markedsleder.
»Netto har et bredt udvalg af økologiske varer til gode priser og høj kvalitet, som vi blandt andet sælger under Nettos eget mærke Øgo – og som helt aktuelt fylder flere sider i Nettos tilbudsavis,« siger han.
KAPLØB OM BUTIKKERNE
Kauza-tallene viser desuden, at økologiske fødevarer handles oftere end tidligere, og at det især er discountkæderne, som driver væksten.
En væsentlig del af væksten hos Rema 1000 bliver drevet af en stribe butiksåbninger i nedlagte Aldibutikker, som har fået den norske discountkæde til at fylde mere i butikslandskabet, men også Netto er præget af vækstambitioner, og kæden er stadig markant størst målt i antal butikker.
Ifølge Dagligvarehandlen.dk ser det ud til, at Netto-kæden i løbet af 2024 vil vokse til ca. 550 butikker, mens Rema når op på 430 butikker.
Det er en spændende udvikling, og vi håber, at den voksende konkurrence vil motivere flere kæder til at komme ind i kampen og opgradere deres økologiske sortiment.
BIRGITTE JØRGENSEN, MARKEDSCHEF DETAIL, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Umiddelbart er Anders René Jensen, salgs- og marketingdirektør hos Rema 1000, godt tilfreds med udviklingen i kædens økologiske salg, som han bl.a. tilskriver nogle meget loyale kunder, og for Rema 1000 er det vigtigere at have tilfredse kunder end at vide, hvem der er størst på økologi.
»Først og fremmest er vi rigtig glade og ydmyge over, at vores kun-
der fortsat bakker op om vores fælles økologiske rejse. Vi har hele tiden holdt fast i at drive vores økologiske salg, selvom der jo har været et par bump på vejen pga. inflation m.v.,« siger Anders René Jensen, som har flere bud på årsagen til Remas voksende øko-salg.
»Jeg tror, at det skyldes vores vedholdende fokus på hele tiden at forbedre vores økologiske sortiment og sikre spændende partivarer og gode tilbud – samt hele tiden at markedsføre og kommunikere omkring økologien.«
MINDRE FOKUS PÅ PRIS
Anders René Jensen peger desuden på Remas engagement omkring Gram Slot som en medvirkende årsag til fremgangen i det økologiske salg.
»Kombinationen af, at man kan besøge Danmarks største økologiske jordbrug og se både køerne og markerne og møde ildsjælene på Gram slot – og derefter finde deres gode produkter i din lokale Rema-butik – giver vores kunder mulighed for at forstå, hvad det kræver at kunne
købe disse produkter,« siger han. I Økologisk Landsforening ser Birgitte Jørgensen interessante perspektiver i den skærpede konkurrence om den økologiske førertrøje: »Det er en spændende udvikling, og vi håber, at den voksende konkurrence vil motivere flere kæder til at komme ind i kampen og opgradere deres økologiske sortiment,« siger markedschefen, som samtidig opfordrer både kæder og producenter til at blive bedre til at fortælle kunderne om, hvad økologi betyder for øget biodiversitet, bedre dyrevelfærd og rent drikkevand.
Ifølge Camilla Vinther, kundedirektør i Kauza, er der formentlig udsigt til mere medvind for økologien, da danskerne igen har fået fokus på andre elementer end pris. »Eksempelvis fylder kvalitet og økologi i stigende grad, når der skal vælges butik. For kæderne er det en oplagt mulighed at arbejde med det økologiske sortiment, og udviklingen bliver spændende at følge i den kommende tid,« siger Camilla Vinther.
Konceptet Organic Market åbnede 23. august sin fjerde butik i en kæde, som skal gøre økologisk bagværk og andre økologiske kvalitetsprodukter tilgængelige for borgerne uden for landets største byer.
LOKALE VARER
AF JAKOB BRANDT
Der dufter af friskbagt, økologisk surdejsbrød hver morgen, når kunderne via en app låser sig ind i Organic Market-kædens ubemandede butik i Hedehusene på Sjælland.
Den åbnede i 2023 i en eksisterende bygning, og det er bag de røde mursten i kontoret på 1. sal over butikken, at iværksætterparret Rasmus Kastrup og Nynne Daa styrer deres lille kæde af økologiske brød- og madmarkeder.
»Vi driver selv kædens første to butikker, men ellers er tanken, at
konceptet skal sprede sig via franchising,« siger Nynne Daa, som 23. august bød velkommen til søskendeparret Nicolai og Tanja Hvid, der står bag kædens anden franchisebutik, som åbnede på Sct. Bendtgades 2 i Ringsted.
HÅNDPLUKKET SORTIMENT
Udover økologiske surdejsbrød og kager omfatter sortimentet i Organic Market bl.a. færdigretter af høj kvalitet, håndplukkede oste og charcuterivarer, og på længere sigt er det tanken, at butikkerne også skal fungere som salgskanal for små lokale mikroproducenter.
I øjeblikket har Organic Market sammensat et grundsortiment, som består af produkter fra en snes økologiske producenter fra Danmark. De omfatter Birthesminde, Fuglsøgaard, Ådal Ørred, Gro, Isøre, Kødbyens is, Ostebørsen, Wooden Spoon, Emeyu, Ønsk og Cocohagen og går det, som parret håber, popper der i løbet af de kommende år flere af deres svanemærkede træbutikker op på nye adresser rundt om i landet.
»Drømme har ingen grænser, og vi håber at kunne udvide til hele landet, men nu starter vi her på Sjælland, hvor vi håber at komme op på seks butikker, inden året er omme,« siger Nynne Daa, der beskriver Organic Market som et ’passionsprojekt’.
Det har parret mulighed for at drive, da de begge får løn fra virksomheden Lemus. Den udvikler og producerer danskdesignede lydmøbler og blev grundlagt af Rasmus Kastrup i 2014.
Nu håber parret, at deres fælles passion for bæredygtighed og økologisk mad kan gøre Organic Market til en ny iværksættersucces for både
dem selv og de mange kommende franchisetagere.
Da de stiftede selskabet i 2021, fungerede det som et rullende bageri under navnet ’Better Bread’, som kørte rundt og solgte surdejsbrød på forskellige lokationer. På den måde fandt de ud af, at der er stor efterspørgsel efter kvalitetsbrød, og så opstod ideen til et kædekoncept.
INVESTOR MED PÅ HOLDET
Parret lægger ikke skjul på, at det koster en del penge at etablere en ny kæde, og for at få gang i udrulningen af nye butikker allierede de to sig sidste år med en investor i skikkelse af
Jesper Holmberg. Han er uddannet kok og er nok mest kendt som grundlægger af kantinekonceptet Jespers Torvekøkken. Han har købt 25 pct. af driftsselskabet Organic Market ApS, mens de selv ejer resten.
»Vi ser frem til at kunne høste flere stordriftsfordele, når vi efter planen skruer op for antallet af nye butikker i de kommende år,« siger Nynne Daa, som oplyser, at parret allerede er i kontakt med flere ildsjæle på Sjælland, som drømmer om at drive en butik i deres lokalområde.
Læs mere om Organic Market på økonu.dk
Efter 10 år i Malmø flytter Nordic Organic Food Fair i år til messecenter i Stockholm, hvor de engelske arrangører forventer at kunne tiltrække flere indkøbere og udstillere end i Malmø.
EKSPORT AF JAKOB BRANDT
Danske udstillere og indkøbere, som ønsker at deltage i Nordic Organic Food Fair (NOFF), der er Nordens største økologimesse, skal i år ud på en lidt længere rejse, end de plejer, da messen flytter til den svenske hovedstad.
Efter ti år som vært for messen, må Malmø i år vinke farvel til NOFF, som flytter til Kistamässan i Stockholm. Ifølge de engelske arrangører fra Diversified Communications UK sker flytningen af messen på opfor-
dring fra flere af økologimessens udstillere og gæster, som efter flere succesrige år i Malmø følte, at det ville være en fordel for messen at komme tættere på hovedsæderne hos de store svenske dagligvarekoncerner i Stockholm.
»Malmø har været et fantastisk hjemsted for messen i mange år, men vi har lyttet til vores partnere, udstillerne og venner på tværs af branchen, som har opfordret os til at give messen et nyt publikum ved at flytte til Stockholm,« siger eventdirektør Melina Viking fra Diversified Communications UK, som også forventer et stort rykind af både danske udstillere og indkøbere til den nordiske økomesse, som i år planlægger at samle de danske virksomheder i en dansk pavillon.
Lige godt en femtedel af Danmarks eksport af økologiske fødevarer bliver afsat til kunder i Norden, og med en andel på ca. 12 pct. er Sverige det næststørste eksportmarked. Gennem mange år har Økolo-
gisk Landsforening derfor arrangeret en dansk fællesstand på NOFF, men i år har foreningen valgt at koncentrere kræfterne om den langt større BioFach-messe. Den afvikles næste gang i februar i Nürnberg, så det glæder Dennis Hvam, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, at NOFF i år har valgt selv at lave en dansk pavillon, og han vurderer, at placeringen i Stockholm kan gøre messen mere attraktiv for de danske udstillere.
»Da messen lå i Malmø, kom der mange danske udstillere på NOFF, men Stockholm ligger mere centralt i Norden, og det primære mål for de danske producenter er ikke at møde de danske indkøbere,« siger Dennis Hvam.
Han vurderer, at Stockholm-messen især er interessant for små og mellemstore producenter med ambitioner om at skabe nye kontakter på det nordiske marked. Efter et besøg i Sverige sporede han tidligere på året en voksende interesse for økologien
Nordic Organic Food Fair afvikles i år sammen med The Good Food Show og The Natural Beauty & Health Show.
Arrangør: Diversified Communications UK.
Dato: 9.-10. okotober
Sted: Kistamässan i Stockholm
i både den svenske detail- og foodservicesektor, og det kan være med til at åbne døren for en øget dansk eksport.
»Vi kan se, at det økologiske salg i Sverige begynder at vokse i flere kategorier, og udfordringen for kæderne og grossisterne er, at de har saneret deres sortiment i de seneste år, hvor økologien har været under pres. Derfor er de nu på jagt efter nye produkter, der kan være med til at udvikle kategorierne.«
I forbindelse med flytningen bliver messen afholdt godt en måned tidligere end normalt, og mange udstillere har allerede meldt deres ankomst til messen, som er åben for gæster fra 9.-10. oktober.
»Vi kan allerede nu se, at flytningen har skabt større interesse fra de svenske detailkæder, og vi har flere tilmeldinger fra både Norge og Finland, end vi plejer at have på nuværende tidspunkt,« siger Melina Viking, som fremhæver messens nye Nordic Trends Pavilion som et nyt trækplaster.
Indtjeningen står langt fra mål med arbejdsindsatsen på mikrogartneriet Hammersly, men selv om det nuværende forpagterpar siger stop efter sæsonen, vurderer ejerne fra Bornholms Økojord, at deres investering giver et godt afkast på den grønne bundlinje.
MARKET GARDEN
AF JAKOB BRANDT
Som nyuddannede agronomer tog Frederik Lund-Sørensen og hustruen
Maite Jurado i 2021 fra København til Bornholm med en drøm om at dyrke økologiske grøntsager på Hammersly.
Det første år levede de af deres egen opsparing, mens de var under oplæring som grøntsagsavlere. I 2023 blev der 50.000 kr. før skat til hver af dem for et helt års arbejde på det økologiske mikrogartneri, som både blev ramt af tørke og en storm, der ødelagde 70 pct. af tomathøsten.
Men selvom de i år har udsigt til en væsentligt højere løn, har parret besluttet at sige stop, når vækstsæsonen slutter, og de 70 private kunder på klippeøen har fået årets sidste grøntsagsposer.
»Vores produktion er meget tidskrævende, og de priser, vi får for grøntsagerne, afspejler slet ikke de timer, vi bruger på at dyrke, pakke og distribuere dem, og vi ved, at andre, der laver det samme som os, også har det svært,« siger Frederik Lund-Sørensen.
Parret har sønnen Leo på to år, og ham skal der også være mere tid til, så de kan ikke længere arbejde fra otte morgen til otte aften.
MØDER UNFAIR KONKURRENCE
Anna Sofie Poulsen, direktør for Bornholms Økojord, der ejer Hammersly, er overrasket over, hvor vanskeligt det har været at få økonomi i driften af landbruget, men hun giver selv en del af forklaringen.
»Vores forpagtere er oppe mod unfair konkurrence fra importerede grøntsager, som dagligvarekæderne henter i udlandet, hvor de ofte bliver produceret af underbetalt arbejdskraft,« siger hun.
Direktøren peger samtidig på, at det eksisterende landbrugssystem i alt for høj grad fokuserer på volumen og pris frem for at belønne de producenter, som satser på kvalitet og prioriterer at arbejde sammen med naturen i stedet for det modsatte.
Den vurdering er Frederik LundSørensen helt enig i.
Hammersly dyrker et bredt sortiment af rodfrugter, kål og grøntsager, men har specialiseret sig i tomater, men på grund af en presset økonomi stopper forpagterne Frederik Lund-Sørensen (foto) og hustruen Maite Jurado efter to år, mens gårdens to øvrige ansatte er indstillet på at tage over i næste sæson. Foto: Jakob Brandt
Da Hammersly efter tørken i foråret 2023 søgte om tørkestøtte efter at have mistet afgrøder for mange tusinde kroner, endte de med at få 48 kr.
»De fleste støtteordninger er målrettet større landbrug, og med vores grøntsagsproduktion på kun 1,5 ha, bliver vi betragtet som et hobbylandbrug, selv om vi er fire personer, som arbejder på gården,« siger Frederik Lund-Sørensen, som efterlyser bedre støtteordninger for småskalalandbrug.
TJENER PÅ KRYDSTOGTSGÆSTER
For at hjælpe Hammersly i gang giver Bornholms Økojord rabat på forpagtningsafgiften, som er fastsat til 50.000 kr. for leje af bygninger, jorden og en lille maskinpark. Trods den lave leje må de fire grøntproducenter nøjes med at drømme om normale goder som pension, betalt barsel og ferie, og det er ikke holdbart i længden, erkender Anna Sofie Poulsen.
»Men vi er glade for at have skabt et sted, hvor unge økologer kan afprøve deres drømme, uden at de risikerer at ende med en stor gæld, og jeg håber, at Hammersly kan være med til at udklække flere økologiske grøntsagsavlere,« siger direktøren og henviser til det netværk, der er opstået omkring gården, som hver anden uge inviterer til gratis film og snak i det store væksthus.
For at styrke økonomien har Hammersly i år lavet rundvisninger til
grupper af turister fra et amerikansk krydstogtsskib, som betaler 10.000 kr. pr gang. Det er blevet til 80.000 kr., og hvis man drømmer om at etablere et landbrug som Hammersly, anbefaler Frederik Lund-Sørensen, at man tænker i alternative indtægtskilder og starter i det små.
»Man skal undgå at kaste sig over for meget på én gang, og det er en god ide at supplere driften med en anden indkomst i de første år.«
NYE FORPAGTERE ER I HUS
Bornholms Økojord slipper heldigvis for at skulle finde nye forpagtere til 2025-sæsonen, da det tysk-colombianske kærestepar, som i forvejen ar-
bejder på Hammersly, har besluttet at overtage ansvaret for grøntsagsproduktionen, og det glæder Anna Sofie Poulsen, som hæfter sig ved, at parret har flere ideer til, hvordan de kan øge indtjeningen. Brænder det på, er hjælpen tæt på. »Vi er blevet rigtig glade for Bornholm og netværket omkring Hammersly, så vi har besluttet at blive boende på Bornholm, hvor vi vil kæmpe videre for de små producenter,« siger Frederik Lund-Sørensen, som håber at finde arbejde i krydsfeltet mellem landbrug og formidling, mens hans spanske hustru er på jagt efter et arbejde, hvor hun kan blive bedre til at tale dansk.
Selskabet Bornholms Økojord A/S blev stiftet i januar 2021 af foreningen ØkoBornholm.
Formålet med selskabet er at købe landbrugsjord og landbrugsejendomme på Bornholm og bortforpagte disse til økologisk drift. På den måde skal selskabet bidrage til at øge andelen af økologisk landbrugsjord på Bornholm og gøre øen mere selvforsynende med økologiske fødevarer.
Bornholms Økojord har 135 aktionærer, hvoraf tre fjerdedele er bosat på Bornholm.
I april 2021 købte selskabet sin første gård, Hammersly, ved Rutsker. Den har 10 ha, som blev omlagt til økologisk produktion. Den drives som et fællesskabsdrevet landbrug, hvor kunderne betaler forud ved årets start og modtager en ugentlig pose med årstidens grøntsager i sæson.
Pris: 2.700- 4.200 kr.
Maite Jurado er glad for arbejdet med økologiske grøntsager og spiselige blomster som Stolt Kavaler (foto), men hun ser frem til at få bedre tid til at besøge familien i Spanien og få tryggere økonomiske rammer om familielivet. Foto: Jakob Brandt
EKSPORFREMSTØD
TIL STØVLELANDET
EKSPORT: Økologisk Landsforening og Det Italienske Handelskammer i Danmark (DANITACOM) planlægger et eksportfremstød, som er rettet mod et spirende italiensk økologimarked. Det kulminerer med et eksportfremstød til Emilia-Romagna-regionen i slutningen af oktober, og der er stadig pladser på holdet, oplyser foreningen. /jb
NU SKAL ØKOLOGIEN PÅ SKOLESKEMAET
UDDANNELSER: Den 23. august blev den første i en række af workshops i projektet ’Økologi på fødevareuddannelser’ afholdt på Rybners tekniske gymnasium i Esbjerg. Det gav skolens undervisere lejlighed til at diskutere barrierne for mere økologi på uddannelserne. Diskussionerne kredsede særligt om manglen på økologisk undervisningsmateriale og økonomi. /sms
MINSTER VIL REDDE
GAMLE OPSKRIFTER
MADKULTUR: I et forsøg på at redde opskrifter på gamle egnsretter og familieopskrifter lancerer fødevareminister Jacob Jensen (V) en folkeindsamling af gamle madopskrifter, som skal være med til at bevare Danmarks madkultur. Han mener, at der ligger et skatkammer af viden og traditioner gemt i de opskrifter, vores oldeforældre og bedsteforældre har efterladt os. /jb Læs mere på økonu.dk
GRØNT UDEN MOMS
GIVER SUNDE INDKØB
MERE GRØNT: Resultatet af Lidls momsfri-kampagne i februar og marts viste, at det gav et løft i frugt- og grøntsalget på 13 pct., da discountkæden sænkede priserne med et beløb, der svarer til momsen. Ifølge Økolgisk Landsforening viser Lidls kampagne, at politikerne har adgang til et effektivt værktøj, som de også kan bruge, hvis de ønsker at øge det økologiske salg. /jb Læs mere på økonu.dk
JAGTER BEDRE SMAG I ØKOLOGISKE DRIKKE
DRIKKEVARER: Projektet Stabledrink har modtaget syv mio. kr. fra Fødevareministeriets GUDPprogram til at forbedre holdbarhed og stabilitet i alkoholfri, økologiske drikkevarer. Projektet vil anvende naturlige stabilisatorer som pektin fra bær og citrusfrugter og sigter mod at reducere madspild samt forbedre smagsprofilen og stabiliteten i drikkevarerne. Test af de første produkter forventes i 2025. Projektet afsluttes i 2027. /ubr
CLAUS HEIN BLIVER DIREKTØR FOR DANPO
SLAGTERI: Det handler fortsat om kød, men Claus Hein skifter grise og køer ud med fjerkræ, når han 1. september forlader Danish Crown efter næsten 25 år for at blive direktør for Danmarks største fjerkræproducent. »Det bliver særdeles interessant at arbejde med kylling, som åbenlyst er i hastig vækst som et foretrukket kødprotein,« siger han. /jb
Der er otte debutanter blandt værtsgårdene og en mulighed for at besøge de økologiske pionérer på storkollektivet Svanholm Gods, når 37 landbrug i weekenden inviterer til 2024-udgaven af det økologiske høstmarked.
HØSTMARKED
AF JAKOB BRANDT
Rollen som værtsgård for det økologiske høstmarked var i sidste uge et af hovedpunkterne på dagsordenen på fællesmødet for beboerne på det økologiske storkollektiv Svanholm Gods, som efter en del års pause igen er klar til at deltage i det landsdækkende forbrugerevent.
Høstmarkedet bliver atter arrangeret af Økologisk Landsforening, som i år på landsplan har plottet 37 værtsgårde ind på Danmarkskortet. Det inkluderer det sjællandske gods, som ligger i det naturskønne område nord for Skibby på halvøen Hornsherred, hvor beboerne glæder sig til at vise det alsidige landbrug frem for gæsterne.
»Vi har altid været firstmovers, når det gælder økologisk landbrug, men godset arbejder hele tiden på at blive bedre, og vi vil gerne dele vores vision for fremtidens landbrug med gæsterne til Det Økologiske Høstmarked,« siger Lea Mannov Juhl, som står i spidsen for eventafdelingen Svanholm Oplevelser.
HYGGE OG GODE OPLEVELSER
Svanholms landbrug lægger beslag på knap halvdelen af godsets 414 ha.
Produktionen består både af økologisk mælk, frugt, krydderurter og grøntsager, og i løbet af året arrangerer godset rundvisninger i både mark og stald og tilbyder kurser i teambuilding og andre aktiviteter.
De er med til at cementere positionen som en bæredygtig fødevareproducent, som stiller højere krav til dyrevelfærden, end der er beskrevet i økologireglerne.
Det betyder, at godsets køer kælver ude i marken, hvor der praktiseres holistisk afgræsning, og ko og kalv går sammen i mindst tre måneder. Ifølge Lea Mannov Juhl er det en del af den fortælling, som gæsterne får, når de besøger godset, hvor hun er med til at drive godsets gårdbutik/ café.
Den bliver suppleret med ekstra madboder, som har udsigt til et par
travle dage under høstmarkedet. Ambitionen er at skabe et par hyggelige dage med gode madoplevelser.
OTTE DEBUTANTER
Økologisk Landsforening glæder sig over at have Svanholm tilbage på holdet, der i år tæller mange vidt forskellige landbrug, som for første gang omfatter to danske vingårde.
»Der er otte debutanter blandt værtsgårdene, som repræsenterer mange forskellige typer produkter. Det viser, at uanset hvad man vil have på tallerkenen eller i glasset, så er økologien en mulighed,« siger Malene Jensen.
Efter flere år som projektleder er hun taknemmelig for igen i år at kunne præsentere en solid skare af trofaste værtsgårde, som gennem mange år har dannet rygraden i det populære forbrugerevent, som ikke kun er med til at skabe øget omsætning ude på værtsgårdene.
»Høstmarkedet giver gæsterne en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at stoppe økologi i indkøbsnettet, når de køber dagligvarer i det lokale supermarked, og det er dejligt, at Svanholm i år har meldt sig under fanerne,« siger Malene Jensen, som pointerer, at det er vigtigt, at værtsgårdene tilbyder spændende oplevelser for folk i alle aldre.
VANT TIL MANGE GÆSTER
Den ambition får Svanholm Gods næppe problemer med at opfylde, vurderer Lea Mannov Juhl, som ved, at halmborgen og godsets dyrehold altid er et stort hit hos især de yngste
gæster. Ud over malkekøerne omfatter det både heste, grise, klappegeder, katte og kaniner.
Gæsterne kan desuden gå på opdagelse i gartneriet, som dyrker mange forskellige grøntsager, rodfrugter, kål, krydderurter og blomster, så der er meget at se og smage på.
Beboerne tæller pt. 70 voksne og ca. halvt så mange børn, og de er vant til at håndtere mange gæster i forbindelse med den årlige Økodag, når godsets 120 økologiske jerseykøer skal på græs i foråret, hvor der nogle år er kommet tæt på 10.000 gæster, så der bliver plads til alle.
Hovedparten af godsets økologiske jerseymælk bliver leveret til Øllingegaard Mejeri, men en del havner også hos den lokale isproducent Hansen Flødeis, og hun lover, at der vil være masser af øko-is i fryseren
på Svanholm, når det går løs d. 31. august og 1. september.
»Vi er stadig i planlægningsfasen, men der bliver både aktiviteter for store og små,« lover Lea Mannov Juhl.
ET GODT UDSTILLINGSVINDUE
Kollektivisterne overtog Svanholm i 1978, og godset blev hjemsted for nogle af landets første økologiske pionerer, som dyrkede fødevarer efter økologiske principper, længe inden Ø-mærket blev lanceret.
»For os er høstmarkedet en god mulighed for, at flere lærer Svanholm at kende,« siger Lea Mannov Juhl og tilføjer, at godset i øjeblikket har ledige boliger til mennesker, som er indstillet på at blive en del af et fællesskab, som praktiserer fællesøkonomi, hvor alle lønninger går ind på den samme konto.
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021 OKOLOGI.DK
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2024
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline Nr. 29. september 20. september 699 3. november 25. oktober 700 Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening 22. december 13. december 701
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
ØKOLOGISK LANDSFORENING PÅ
KLIMAFOLKEMØDET
Tid: 31. august, kl. 10-11
Sted: Havnegade 6, 5500 Middelfart
ØKOLOGISK HØSTMARKED
Tid: 31. august-1. september
Arrangør: Økologisk Landsforening
INNOVATIONSWORKSHOP OM ØKOLOGI OG BÆLGFRUGTER - FYN (FÅ PLADSER TILBAGE)
Tid: 10. september, kl. 14:00-17:30
Sted: Lundsgaard Gods, Lundsgårdsvej 6, 5300 Kerteminde
Arrangør: Økologisk Landsforening
INNOVATIONSWORKSHOP OM ØKOLOGI OG BÆLGFRUGTER - SJÆLLAND (FÅ PLADSER TILBAGE)
Tid: 17. september, kl. 14:00-17:30
Sted: Restaurant Herthadalen, Slangealleen 1, 4320 Lejre
Arrangør: Økologisk Landsforening
HØRKRAM MESSE
Tid: 24.-25. september, kl. 10-17
Sted: Messe C, Fredericia, 7000 Fredericia
EKSPORTFREMSTØD TIL FRANKRIG
Tid: 25.-26. september
Arrangør: Økologisk Landsforening
Pris: 9.995 kr. ex. moms for medlemmer af Økologisk Landsforening, 13.995 kr. ex. moms for ikke-medlemmer
En tekst på højst 20 ord koster kun
250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (ex. moms).
BEMÆRK: Ny pris Send til hhk@okologi.dk
Økologiske Æbletræer
Danskproducerede økologiske æbletræer sælges.
Både spise- og cideræbler kan købes.
å et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65
Løsning på Sudoku, side 2
MIKKELSDAG - INSPIRATIONSDAG FOR DANSKE MADPUBLICISTER
Tid: 29. september, kl. 9.30-19.30
Sted: Aarhus Lufthavn, Ny Lufthavnsvej 24, 8560 Kolind
Arrangør: Økologisk Landsforening
TEMADAG I ØKOLOGIENS TEGN
Tid: 1. oktober, kl. 10:00-15:00
Sted: Silkeborg Slagteren A/S, Hagemannsvej 10, 8600 Silkeborg
Arrangør: Økologisk Landsforening
EN TUR OM DET ØKOLOGISKE KVÆG
Tid: 2. oktober, kl. 13-18
Sted: Aamanns Genbo, Kildepladsen 8, 1799 København
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE - DAGLIGVAREMARKEDET Q3 2024
Tid: 30. oktober, kl. 9:00-9:45
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: INNOVATIONSWORKSHOP OM ØKOLOGI OG BÆLGFRUGTER
Tid: 6. november, tidspunkt følger
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT I DAGLIGVAREMARKEDET – STATUS PÅ MARKEDSUDVIKLINGEN
Tid: 19. november, kl. 9:00-9:45
Arrangør: Økologisk Landsforening
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/
Henvendelse til madsfaurholt@hotmail. com.
Se mere på www.hagelsgaard.dk
Sælges
Økologisk spelt, 8 m3
Kontakt: dissing@altiboxmail.dk tlf. 9774 4003
KRONIK
AF LIAM KEENAN, LEKTOR I ØKONOMISK GEOGRAFI, UNIVERSITY OF NOTTINGHAM, DARIUSZ WOJCIK, PROFESSOR I FINANSIEL
GEOGRAFI, NATIONAL UNIVERSITY OF SINGAPORE
TIMOTHY MONTEATH, LEKTOR, UNIVERSITY OF WARWICK
Få store virksomheder dominerer nu den globale fødevareproduktion. Det betyder mindre gennemsigtighed og svagere konkurrence. Og der ses en stigning i antallet af fusioner og opkøb på alle stadier af det globale fødevaresystem, så produktionen samles på endnu færre hænder.
Verden over oplever flere end 800 millioner mennesker dagligt sult.
Flere end to milliarder har begrænset adgang til mad. På trods af at det nuværende globale fødevaresystem producerer nok til at mætte hver person på planeten.
Denne ubalance kan delvist forklares ved virkningerne af naturkatastrofer, krig, skrøbelige forsyningskæder og økonomisk ulighed.
Disse er alle betydelige faktorer, som fremhæver problemerne i et ægte globalt fødevaresystem, hvor chok hurtigt spreder sig fra et sted til et andet med til tider ødelæggende resultater. Men de giver ikke hele billedet og kan ikke fuldt ud forklare stigningen i ultraforarbejdede fødevarer, de økonomiske vanskeligheder, som landmænd står overfor, eller hvorfor verden har undladt at tage fat på de skadelige miljøpåvirkninger fra fødevareproduktionen.
For at forstå disse tendenser må vi se på markedskoncentrationen, og hvordan et lille antal meget store virksomheder er kommet til at dominere produktionen og forsyningen af den mad, vi alle spiser.
Det globale fødevaresystem er blevet meget mere koncentreret de senere år, delvist gennem en stigning i fusioner og opkøb, hvor store firmaer opkøber rivaliserende virksomheder, indtil de fuldstændig dominerer nøgleområder.
Høje niveauer af markedskoncentration betyder mindre gennemsigtighed, svagere konkurrence og mere magt i hænderne på færre firmaer. Og vores forskning afslører, at der sker en stigning i antallet af fusioner og opkøb på alle stadier af det globale fødevaresystem – fra frø og gødning til maskineri og fremstilling.
Dette er alt sammen en del af, at fødevarer i stigende grad ses som en kilde ikke kun til menneskelig ernæring, men som en profitabel investering – eller det, der kaldes »finansialisering af fødevarer«.
Og mens folk har købt og solgt mad i meget lang tid, er pengestærke aktører blevet en del af det globale system i de seneste årtier. Pensionsfonde, private equity og kapitalforvaltningsfirmaer har investeret tungt i sektoren.
Logikken er simpel. Alle har brug for mad, så sektoren lover sikre og potentielt lukrative afkast. Men at mætte verden og samtidig tage sig af planeten koster penge, og desværre handler det udelukkende om bund-
En rapport afslørede, at kun fire firmaer kontrollerer 44 pct. af det globale marked for landbrugsmaskiner, to firmaer kontrollerer 40 pct. af det globale frømarked, og fire virksomheder kontrollerer 62 pct. af det globale marked for agrokemikalier.
når man kan opkøbe sin konkurrent, øge sin markedsandel og potentielt tjene en masse penge i processen? Ved at øge aktiekurserne og fjerne konkurrence er opkøb blevet brugt vidt og bredt gennem det globale fødevaresystem som en lettere måde at opnå yderligere vækst på.
magtfulde konglomerater. Arbejdere i nøglepositioner i det globale fødevaresystem står over for pres på lønninger, rettigheder og arbejdsforhold. Lokale samfund mister selvbestemmelse over, hvordan deres jord dyrkes, og hvordan belønningerne fordeles. Og de negative effekter er ikke begrænset til dem, der arbejder med fødevarer.
Færre firmaer og mindre gennemsigtighed kan føre til højere priser. Og forskning i Europa har vist, at steder med højere fødevaremarkedskoncentration, inklusive Storbritannien og Tyskland, sælger mere ultraforarbejdet mad.
Det globale fødevaresystem spiller også en stor rolle i klimaforandringer. For meget virksomhedsmagt begrænser samfundets muligheder for at tackle miljøproblemer og omstille sig mod en bæredygtig forsyning af sund mad til alle ved at producere mere mad selv.
Med så meget på spil burde en forbedret regulering helt sikkert være på menuen. Vores forskning afslørede, at størstedelen af fusioner og opkøb i fødevaresystemet finder sted mellem firmaer af samme nationalitet. Det kunne give regeringer muligheden for at forhindre yderligere markedskoncentration inden for deres grænser – og endda søge at fortynde den koncentration, der allerede findes.
linjen for de store finansielle aktører. De sigter mod at maksimere afkast, give værdi til aktionærer og imødekomme markedernes forventninger.
Det gør fusioner og opkøb til en attraktiv forretningsmulighed. Hvorfor lave risikable, langsigtede investeringer i bæredygtige fødevareløsninger,
Det har resulteret i mere koncentration og færre, mere magtfulde firmaer. En rapport afslørede, at kun fire firmaer kontrollerer 44 pct. af det globale marked for landbrugsmaskiner, to firmaer kontrollerer 40 pct. af det globale frømarked, og fire virksomheder kontrollerer 62 pct. af det globale marked for agrokemikalier. Denne tendens er også til stede i fødevaredetailhandlen, hvor fire firmaer – Tesco, Sainsbury’s, Asda og Morrisons – vurderes at kontrollere over 64 pct. af det britiske dagligvaremarked.
Sådan et niveau af koncentration og magt påvirker alle. Det betyder mindre forhandlingskraft for landmænd, som er tvunget til at forhandle med
Internationale aftaler er mere komplicerede og vil kræve en koordineret, international tilgang. Dog kan dette vise sig vanskeligt, da det første FN »fødevaresystemtopmøde« i 2021 forblev »strategisk tavst« om emnet.
Vi mener, at en reform af fødevaresystemet bør prioritere en ændret markedskoncentration. For at tackle klimaforandringerne, give retfærdige forhold for arbejdere og udrydde sult har vi brug for, at magten bliver mindre virksomhedsdomineret – til gavn for hele det globale samfund.
Indlægget er oprindeligt bragt på The Conversation d. 17. juli. Det bringes her med forfatternes tilladelse.