Avisen Økologisk Landbrug I 25. marts I nr. 664 I 41. årgang by Økologisk Landsforening

25.MARTS 2021 | NR. 664 | 41. ÅRGANG

KLIMAGRISE Hos Nicolaj Pedersen, Stenager Økogris, er der fokus på at sænke produktionens klimaaftryk. Øget selvforsyning, reduktion af foderspild, LED-pærer og en aftale med et biogasanlæg er blandt initiativerne. Nu pønser han på solceller og eldrevne køretøjer. Side 6-7

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

25. marts 2021 nr. 664

Brændende platforme og hånden på kogepladen

LEDER

AF PER KØLSTER

Generalforsamlingen er gennemført, og velkommen til vores nye bestyrelse, der straks skal i arbejdstøjet. Og det skyldes blandt andet, at det ikke lykkedes at gennemføre GF på en måde, nogen af os kan være tilfredse med. Ikke kun fordi den ikke var fysisk, men også fordi teknikken ikke fungerede efter hensigten, og vi derfor måtte udskyde behandlingen af de indkomne forslag. Selvom der var nogen, som allerede på forhånd ønskede behandlingen udskudt, tror jeg ingen af os skal være tilfredse. Alene af den årsag, at vi alle i foreningen i den grad har brug for at kunne bruge vores tid effektivt. Det er et stort arbejde at forberede og kommunikere op til en generalforsamling, og derfor træls at skulle starte mere eller mindre forfra. Desuden er der ingen, der kan garantere, at situationen bliver så stabil, at vi kan planlægge, som om det pandemiske element er fortid. Hvad gør vi så? Når dette blad udkommer, har vi grundigt drøftet næste skridt i den nye bestyrelse. De modeller, vi forsøger at opliste, er henholdsvist en udskydelse til næste år, og at vi i maj på den udmeldte dato kan gennemføre en fysisk generalforsamling. Med den økonomi, der er til rådighed til at gennemføre møder, uanset om de er digitale eller fysiske, skal vi være meget afmålte og præcise i vores løsning. Svaret finder du på Økologisk Nu (www.økonu. dk), efter bestyrelsen har truffet sin beslutning.

Udgiver Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Teknikken drillede på årets generalforsamling, der blev afholdt digitalt. Det betød, at alle forslag måtte udskydes. Bestyrelsen arbejder nu på en løsning, som bliver meldt ud på Økologisk Nu. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen Målet med forslaget om den nye demokratiske struktur er at skabe en fremadrettet bæredygtig, effektiv og handlekraftig løsning for det folkevalgte system. Forslaget ligger i forlængelse af de behov, vi har, for at skabe synlighed og tiltrækningskraft for et styrket medlemsgrundlag og en større gennemslagskraft. Samtidig er det en klar afledt effekt af vores strategi som bred interesseorganisation. Derudover står vi med behovet for en klar kommunikation, der gør os attraktive som medspiller i at skabe fremtidens bæredygtige fødevaresystem. På samme måde står vi med en offensiv tilgang i politik med vores forslag ’Pris på bæredygtighed’. I den brede medlemskreds har nogen hånden mere på kogepladen end andre. Det gælder særligt vores landmandsmedlemmer. Om det er priser eller omdømme, så oplever ikke mindst kvægbrugerne en form

“

Har vi modet til at se mælkeproduktionen undergå en forsigtig og gradvis transformation ind i en tidsalder, hvor fodringen og kvægholdet og mælkeproduktionen knyttes i meget højere grad til græs, måske løv og til de mere marginale jorder, der ikke er under plov? for udskamning grundet bøvserne. Et fænomen der har været ukendt i alle de år, hvor vi som økologer har været darlings i medier og samfund. Og klimabølgen har skabt en udfordring, som rammer ind i vores sjæl. Kvæget er og bliver en væsentlig del af økologiens solide rygrad. Kvæget har som husdyr den formidable evne, at den kan oversætte uspise-

Redaktion Irene Brandt-Møller, journalist ib@okologi.dk 4190 2007 Henrik Hindby Koszyczarek, journalist & ansv. redaktør hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868

ligt grønt direkte til animalsk mad, til forråd og endda medvirke til at øge jordens frugtbarhed og dermed geare planteproduktionen til mad for mennesker. Når køer fodres med andet end græs – lidt firkantet sagt – skal vi til at tænke. Nuvel, det er, fordi produktion og produktivitet øges. Og i det konventionelle kan man endda få ideen at tilsætte fedtstoffer og andet kofjernt foder for at begrænse bøvseriet. Her stiger vi af. Men hvor går grænsen? Har vi modet til at se mælkeproduktionen undergå en forsigtig og gradvis transformation ind i en tidsalder, hvor fodringen og kvægholdet og mælkeproduktionen knyttes i meget højere grad til græs, måske løv og til de mere marginale jorder, der ikke er under plov? Vi skal finde vejen til at få det betalt. At landbruget vil undergå store forandringer, fordi samfundet og klodens ve og vel kræver det, er hævet

Abonnement Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk Tryk OTM Avistryk, Ikast

over enhver diskussion. Vi kan ikke sidde tilbagelænet med armene over kors. Derfor har vi besluttet det politiske initiativ, der beskrives i ’Pris på bæredygtighed’, som vi massivt arbejder for at få ind i den kommende landbrugspakke og langsigtet ønsker som styrende princip for den fælles landbrugspolitik i EU. Helt på linje med de krav, som Kommissionen stiller til medlemslandene. Alvoren taget i betragtning for såvel den enkelte, hvad enten det er som landbrug, som virksomhed eller borger, så kræver handling også et perspektiv. Det er det samlede billede, vi som forening skal samles om. Det gælder både foreningens trivsel, vores demokrati, vores partnerskaber og vores politik. Det er vigtigt, selvom vi kan være nervøse for fremtiden. Og hvem er ikke det? Hånden på hjertet. Men det bedste middel er at handle og vise mod til at se frem, ud og op.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

ØKOLOGISK LANDBRUG

25. marts 2021 nr. 664

MARK & STALD

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 12

SIDE 14 - 17

Thise slår et slag for regnskoven

Vismænd: CO2-afgift gavner både klima, vandmiljø og folkesundhed

Virtuelle staldskoler underviser landmænd i at udfase soja

Siden nytår har godt 32 af Thise Mejeris andelshavere deltaget i fire staldskoler med fokus på udfasning af soja. Som så meget andet i denne tid er staldskolerne rykket ud på nettet og bliver holdt som møder i Teams

»Det batter meget mere for klimaet, hvis vi alle sammen gør lidt, end at få gør meget«

En CO2-afgift vil være den billigste måde at nedbringe landbrugets klimaaftryk på, lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd i en ny rapport. Afgiften vil dog koste job i landbruget

ØL bakker op om pris på CO2 - med forbehold L&F køber ikke vismænds beregninger Klimarådet: Stadig udfordringer med CO2-afgift ØL efter Klimarådets dom: Vi må indstille os på stor systemændring

Hos øko-svineproducent Nicolaj Pedersen ved Hovborg i det sydlige Jylland har der i en årrække været fokus på klimaet. Reduceret foderspild, biogas og plantning af træer er blandt redskaberne

Tre landbrugsudspil i rap alle vil de have mere fokus på planter Både Det Radikale Venstre, Veganerpartiet og Danmarks Naturfredningsforening har de seneste dage fremlagt deres ønsker for en kommende landbrugspolitik. Alle ønsker de mere fokus på planteproduktion

Økologiske grise får sjældent antibiotika

Forbruget af antibiotika til økologiske fravænningsgrise er meget lavt og udgør 6,2 pct. af forbruget i den konventionelle smågriseproduktion, viser nye data

Dyrevelfærd og miljø balancerer i mobil svinestald

Det er miljømæssigt forsvarligt at holde slagtesvin på friland i et mobilt system, når grisene flyttes hyppigt. Samtidig leverer systemet en meget høj grad af dyrevelfærd, konkluderer ny rapport

Fagligt Talt: Hellere for tidligt end for sent

Vores mad står for 1/3 af menneskehedens klimaaftryk

En ny database har i detaljer kortlagt, hvor meget hvert led i produktionen udleder

Øko-arealet fortsætter sin fremgang

Fosforproblemet kan løses med økologi

Ingeniører råder politikere til at følge ØL’s forslag

Rådet for Grøn Omstillings bud på at løse fosforproblemet i landbruget er recirkulering på alle niveauer og balance mellem jord og husdyrproduktion. Det ligner visionen for et økologisk Danmark

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at en ny model fra Økologisk Landsforening kan gøre landbruget mere bæredygtigt

Gartnere bejler til de unge

SIDE 22 - 26

MAD & MARKED

Ægproducenters økonomi på ny nedtur

Økodag er andet end en mælke-sællert

Økologiske æg er for billige, og lav notering levner ikke plads til udvikling af produktionen, lyder det fra udvalgsformand

Økologiens årlige begivenhed – Økodag – kan ganske vist ikke aflæses direkte i salgstallene, men dagen har stor værdi for dansk økologi - ikke mindst fordi den bringer land og by sammen, lyder det fra Coop og Økologisk Landsforening

Fire mælkeproducenter vil dyrke multifoder Forskere måler køers humør Biogasanlæg søger økologer

Et nyt stort biogasanlæg i Kliplev vil etablere en økologisk linje, men mangler leverandører, for at det kan lade sig gøre

ICROFS: Hele værktøjskassen skal tages i brug for at få flere tilgængelige næringsstoffer

Jyske Økodags-veteraner forbereder sig til livestreaming

Det er en ægte Økodags-veteran, som 18. april er vært, når Økologisk Landsforening livestreamer fra landbruget Vestervang, så alle kan følge køernes glæde, når de for første gang i år får græs under klovene

GENERALFORSAMLING

Der er ingen grund til at ændre på en succes

SIDE 18 - 21

To år uden mulighed for at børnefamilierne kan være med til at fejre Økodag ude på gårdene, får ikke arrangørerne til at overveje permanente ændringer af det populære event

Her er ØL’s nye bestyrelse

Priserne på økologisk frugt og grønt falder fortsat

»Vi kan ikke løse problemerne med samme tankegang, som skabte dem« Bestyrelsen udskød samtlige forslag Er det forbrugernes ansvar at drive grøn omstilling? Nej, mener klimaaktivist ØL kom ud af 2020 med overskud trods flere corona-benspænd 2021 bliver et travlt år for de ansatte i Økologiens Hus

Økologer er bekymrede over ØL’s klimapolitik Økologisk Landsforenings klimapolitik vækker bekymring hos en del af landmændene. De føler sig ikke inddraget nok i beslutningerne

Siden 2015 er prisen på de økologiske basisvarer, som indgår i Forbrugerrådet Tænks pristjek i gennemsnit faldet med 62 øre om året

Økotopen deler sine erfaringer med alle Brugen af de sociale medier er en af de vigtigste nøgler bag Økotopens succes

Fødevareministeren ser stort potentiale i planteproteiner efter besøg hos Organic Plant Protein

»Super fascinerende,« sagde fødevareminister Rasmus Prehn (S) efter et besøg hos Organic Plant Protein, som overbeviste ham om, at plantebaseret kost ikke bare er en fremtidsidé skabt af forskere og politikere

DLG tilbyder økologiske hestebønner til konsum

Sidste år gav en kvalitetsmæssig god høst af hestebønner i Danmark, og DLG tilbyder nu for første gang økologiske konsumhestebønner i bigbags med 500 kg

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

Thise slår et slag for regnskoven I 2023 skal det vær slut med importeret soja i foderblandingerne hos Thise Mejeris andelshavere. De første 30 landmænd har i vinter deltaget i online-staldskoler med afsæt i udfordringer ved at gå over til 100 procent danskdyrket protein STALDSKOLER

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

For et års tid siden begyndte en idé at tage form på det økologiske mejeri Thise i Salling. En idé, som udsprang af mejeriets arbejde for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig, og en idé som henover 2020 kondenserede sig i en officiel målsætning om, at mejeriets andelshavere senest i 2023 skal have udfaset importeret soja til fordel for danskproduceret foder. » Vi begyndte med en snak i vores advisory board om, hvad vi for alvor skulle slå ned på i vores bæredygtighedsarbejde. Udfasning af importeret soja er virkelig noget, der batter noget i landbrugets CO2-regnskab, når man tæller produktionen af den importerede soja, og regnskovens vigen for samme, med,« siger Poul Pedersen, adm. direktør for Thise Mejeri. Henover forår, sommer og efterår fortsatte diskussionerne mellem andelshaverne, bestyrelsen og forskellige branchefolk – herunder repræsentanter fra grovvaresektoren – og i oktober traf mejeriet den endelig beslutning om at udfase soja. Online staldskoler Første trin i Thises antisoja-raket er et staldskoleforløb for godt og vel en tredjedel af andelshaverne, som i de seneste par måneder har foregået online med facilitatorer fra ØkologiRådgivning Danmark. »Bestyrelsen tog en dag ud og ringede til alle andelshavere og spurgte, om de ville være med fra starten. Det var der mere end 30, der ville. Det er virkelig vigtigt, at landmændene kan se sig selv i det. Der er ingen tvivl om, at det store slag klimamæssigt skal stå ude på gårdene, og derfor er det afgørende, at de landmænd, der skal arbejde med det, ser det fornuftige,« siger Poul Pedersen. Set fra direktørens stol, har det, at staldskolerne foregår virtuelt, ikke stået i vejen for effekten. »Staldskoler på Teams er jo ikke det, vi plejer at gøre eller forstår ved en staldskole. Men it-afdelingen har hjulpet godt, og landmændene er

glade for det. Nogle grupper taler sågar om at fortsætte på Teams, selvom fysiske staldskoler bliver mulige igen, siger Poul Pedersen. Thise går skridtet videre Landbrug & Fødevarer har også en udfasningsstrategi for oversøisk soja i 2025. Proteiner, som skal erstattes af europæisk dyrket foder. Hos Thise er man gået skridtet videre med formuleringen, at ’Thise går til kamp for regnskoven – bevæbnet med dansk foder’. »Grunden til, at, det skal være dansk foder, er ud fra en cirkulær tankegang og økologiens essens; at holde hus. Økologiske gårde skal have en vis selvforsyningsgrad, og det ligger vældig godt til højrebenet, at jo mere foder, man selv producerer, jo bedre,« siger Poul Pedersen. Plads til tilpasning Målet er udfasning i 2023, men der skal også være plads til at blive klogere. »Det er ikke sådan, at hvis man som andelshaver ikke kan nå det, så bliver man ekskluderet i 2023. Og kommer der et vækstår som i 2018, så er det selvfølgelig force majeure, og så har jeg ingen problemer med at stille mig op på en ølkasse i TV2nyhederne og fortælle danskerne, at køerne for en stund skal have mad

Er der noget, folk kan forstå, så er det regnskov og dyrevelfærd. Om anti-sojamælk så kan generere en merpris i sig selv som koncept, er ikke nogen selvfølge, men jeg tror, vi rammer helt rigtigt på bæredygtighed og rent branding- og markedsføringsmæssigt. POUL PEDERSEN, ADM. DIREKTØR I THISE MEJERI

udefra,« siger Poul Pedersen. Thise har med græsmælk, ad libitum mælk, gårdmælk og flere andre erfaring i at markedsføre en række forskellige koncepter. At udfase soja lægger ifølge direktøren til på den fortælling. »Er der noget, folk kan forstå, så er det regnskov og dyrevelfærd. Om anti-sojamælk så kan generere en merpris i sig selv som koncept, er ikke nogen selvfølge, men jeg tror, vi rammer helt rigtigt på bæredygtighed og rent branding- og markedsføringsmæssigt,« siger Poul Pedersen.

Thises andelshaveres samlede sojaforbug, før projekt udfasning gik i gang, lå på cirka fem millioner kg soja om året. Så udfasningen er ikke en uoverkommelig opgave for landmændene selv og det øvrige økologiske landbrug, mener Erik Andersen, kvægchef hos ØkologiRådgivning Danmark. Arkivfoto: Jakob Brandt

Virtuelle staldskoler underviser landmænd i at udfase soja Siden nytår har godt 32 af Thise Mejeris andelshavere deltaget i fire staldskoler med fokus på udfasning af soja. Som så meget andet i denne tid er staldskolerne rykket ud på nettet og bliver holdt som møder i Teams STALDSKOLER

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Klokken er 10.00 en tirsdag formiddag i marts, og det ringer ind til staldskolemøde hos Thise-andelshaver Bent Skals ved Kyvling mellem Tarm og Lønborg i det vestjyske. Eller det vil sige, at Bent er den eneste delta-

ger, som fysisk er på gården, for dagens staldskole er virtuel og foregår over Teams. De syv andelshavere, som deltager i denne staldskolegruppe, tager plads bag hver sin skærm, og staldskolefacilitator, og kvægchef hos ØkologiRådgivning Danmark Erik Andersen indleder dagens møde. Ved hjælp af video og fotos, der er produceret forud, viser Bent Skals rundt i staldbygningerne, mens han, som hvis det havde været en fysisk gåtur, fortæller om bedriften og om de ting, deltagerne ser på deres rundtur. Efter turen rundt i staldene på Lindegårdens Økobrug kaster deltagerne sig over staldskolens altoverskyggende hovedtema: udfasning af soja. Bent Skals fortæller, at han pt. bruger 1,1 kg soja pr. ko pr. dag. Der

er 300 malkekøer og godt 600 hektar, og Bent Skals vil så vidt muligt gerne erstatte sojaen med egne proteinafgrøder. Han dyrker i forvejen hestebønner og lupiner, som han får varmebehandlet hos en grovvarevirksomhed, og i år øger han arealet. »Jeg vil gerne have en høj selvforsyningsgrad. Hver gang jeg kører noget på foderstoffen, så er der en mere, der skal tjene på det. Hvis jeg kan undgå at købe soja ind og avle proteinet selv, så tror jeg, vi kan lave et fornuftigt dækningsbidrag i marken sammen med et godt sædskifte,« fortæller Bent Skals. 1,2 kg soja pr. ko pr. dag Gården ligger på sandjord, og hestebønnerne bliver vandet. Lupiner, kan efter Bent Skals’ erfaring gro overalt og kræver ikke vanding.

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

De syv bedrifter, som deltager i dagens staldskole, er gruppen med de højestydende besætninger ud af de 32 deltagende i soja-staldskolerne. Det gennemsnitlige sojaforbrug er pt. 1,1 kg/ko/dag. Screenshot

Jeg vil tro, at en tredjedel af Thise-landmændene kan blive tæt på selvforsynende, mens resten må ud at handle. ERIK ANDERSEN, KVÆGCHEF HOS ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

De andre deltagere fortæller om deres andel af soja i foderplanen og der deles erfaringer og udfordringer med diverse proteinafgrøder. Soja-gennemsnittet for staldskolens syv bedrifter, ligger på lige knap 1,2 kg soja pr. ko pr. dag. Denne gruppe består af de højestydende af de deltagende besætninger. De tre andre staldskoler har et gennemsnit under ét kg pr. ko pr. dag. På dagens staldskolemøde falder snakken på hestebønner og behandlingen, håndteringen og lagring af dem. »Vi tørrer dem til 18-20 pct. vand i to tørrevogne, og så kører vi på foderstof, som varmebehandler og valser to gange, og så kører vi det i fuldfoderblanderen,« fortæller Bent Skals, der oplever, at den valsede vare er lagerstabil. »Der er mere luft i sådan en dynge end i en dynge med korn,« som han siger. Erfaring med havredykrning Ifølge Erik Andersen har praktisk dyrkning, håndtering, behandling og lagring af diverse proteinafgrøder været et gennemgående tema på de hidtidige staldskolemøder. »Det er afgrøder som raps, ærter, lupiner og hestebønner, og en del har erfaringer med hestebønner, men ellers er der mange, der ikke har praktisk erfaring med de her afgrøder,« fortæller Erik Andersen.

det blev eftersendt til gruppens deltagere. 25 – 30 kr. pr. 100 kg afskallet vare.

Bent Skals fortæller om det automatiske fordringssystem på gården, mens staldskolens øvrige deltagere følger med i en forproduceret video. Screenshot

På staldskolemødet hos Bent Skals kommer deltagerne også ind på valset havre som fodermiddel til at fortrænge sojaprotein. Og i modsætning til de førnævnte afgrøder, er havredyrkning noget, de fleste har erfaring med. »Der er noget at hente for mange af landmændene i at gøre det, de i forvejen dyrker, mere proteinrigt.

Nogle deltagere planlægger at bruge frisk græs på stald for at supplere afgræsningen i sommerhalvåret. Og afskallet havre er noget de fleste grupper har talt om,« siger Erik Andersen og uddyber: »De har erfaringer med at dyrke havre, og havre egner sig godt i økologisk landbrug, fordi den har en god konkurrenceevne mod ukrudt og er

nøjsom med hensyn til næringsstofbehov. Der er det oplagt at prøve at få noget mere ud af havren. Der kommer ikke mere protein i havren ved at afskalle den, men skallerne fylder ikke i koen, og derfor bliver der plads til mere havre og deraf protein i foderblandingen.« Efter dagens møde blev priserne på afskalning af havre undersøgt, og

1.500 hektar hestebønner Ifølge Erik Andersen lå Thises andelshaveres samlede sojaforbug, før projekt udfasning gik i gang, på cirka fem millioner kg soja om året. Ikke en uoverkommelig opgave for landmændene selv og det øvrige økologiske landbrug. »Skulle man erstatte det hele med hestebønner/lupiner, så ville det kræve 7.5-8,0 millioner kg hestebønner/lupiner svarende til 2.200 – 2.700 hektar. Jeg vil tro, at en tredjedel af Thise-landmændene kan blive tæt på selvforsynende, mens resten må ud at handle, og det gør perspektiverne i sojaudfasning interessant for andet end mælkeproducenter,« siger Erik Andersen og fortsætter: »Det falder lidt heldigt sammen med, at priserne på foderkorn ikke er særlig attraktive, og for nogle planteavlere vil det derfor være kærkomment at dyrke proteinafgrøder, som er dobbelt så meget værd.« De første 32 Thise-bedrifters sojastaldskoler kører videre til oktober og høster erfaring. Herefter tages der fat i de øvrige 35-40 bedrifter. Undervejs er der ud over selve staldskolemøderne også afholdt webinarer for alle mejeriets andelshavere om protein i mark og stald.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

Besætningen på Stenager Økogris består af 650 økologiske årssøer med en produktion på ca. 16.000 30 kilos grise, som opfedes på to andre lokationer i et fælles selskab. Til gården hører 120 hektar, og derudover lejes 230 hektar oveni til produktion af korn, kløvergræs, majs, ærter, hestebønner og lupiner.

»Det batter meget mere for klimaet, hvis vi alle sammen gør lidt, end at få gør meget« Hos øko-svineproducent Nicolaj Pedersen ved Hovborg i det sydlige Jylland har der i en årrække været fokus på klimaet. Reduceret foderspild, biogas og plantning af træer er blandt redskaberne KLIMAGRISE

TEKST OG FOTO AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN

Debatten om landbrug og klima bliver ofte reduceret til en diskussion om drøvtyggernes problematiske bøvser og prutter. De mere energieffektive grise er ofte glemt i klimadebatten, men for økologisk svineproducent Nicolaj Pedersen er klimakampen i allerhøjeste grad til stede på Stenager Økogris. »Jeg er af den holdning, at det batter meget mere for klimaet, hvis vi alle sammen gør lidt, end at der er få, som gør meget,” siger Nicolaj Pedersen.

Besætningen består af 650 økologiske årssøer med en produktion på ca. 16.000 30 kilos grise, som opfedes på to andre lokationer i et fælles selskab. Til gården hører 120 hektar, og derudover lejes 230 hektar til produktion af korn, kløvergræs, majs, ærter, hestebønner og lupiner. Foderforbrug reduceret Et af fokuspunkterne i Nicolaj Pedersens klimaindsats er foderforbruget i farefoldene. Her er det over en årrække lykkedes at reducere spildet markant. Blandt andet ved at skifte trugene ud til en model med højere sider. »Vi har grise på 60 hektar, og vi fodrer i 250 farefolde og 250 trug. Vi skal ramme det trug hver eneste dag, og soen skal spise ordentligt. I løbet af tre-fire år lykkedes det os at sænke foderforbruget 20 pct. pr. årsso gennem dosering, enkeltfolde, andre trug og management generelt. Det er jo en kæmpe klimagevinst, at vi ikke spilder en masse næringsstoffer,« siger Nicolaj Pedersen. Og der ligger mere at hente for kli-

maet i optimering af fodringen. »Jeg tænker da, der ligger en 10 procents reduktion yderligere fx ved at gå væk fra melfoder til pilleform eller vådfoder, så foderet ikke blæser af truget. Men vådfoder kræver også en større investering, og der er nogle spørgsmål vedrørende vådfoder på friland både på varme sommerdage og i frostperioder, som stadig er uafklarede. Og endelig er der det foder, som fuglene spiser,« siger Nicolaj Pedersen. Træer og biogas For halvandet år siden begyndte Stenager Økogris at levere gylle til et biogasanlæg med en økologisk linje. »Det er nok det enkeltstående tiltag, som flytter allermest for klimaet. Samtidig er det også en bedre og mere homogen gylle, vi får retur, som giver en fordel i afgrøderne,« siger Nicolaj Pedersen. Et andet klimatiltag på bedriften er, at der er plantet striber med poppeltræer, som dog endnu er for små til, at søerne kan få lov at færdes blandt dem. Til gengæld forsøger

Nicolaj at udnytte de gamle, eksisterende læbælter, hvor grisene får lov at færdes blandt træerne. Øget selvforsyning I bygningerne på gården er alle lyskilder skiftet til LED eller andre energisparepærer, og så er der fokus på graden af selvforsyning. »Vi dyrker hestebønner, ærter, lupiner og masser af kløvergræs. Vi er godt på vej, men der er stadig langt, til vi er selvforsynende. Men det er heller ikke sikkert, det giver mening, at den enkelte landmand skal være selvforsynende. Det er måske bedre, at vi er selvforsynende sammen med to-tre naboplanteavlere for at få cirklen med næringsstoffer i gang og få de gode sædskifter, som også er med til at give bæredygtighed og opbygge kulstof,« siger Nicolaj Pedersen. Han vurderer, at der skal ca. 500 yderligere hektar med korn og 125 hektar med proteinafgrøder til for at gøre den samlede produktion med søer, smågrise og slagtesvin 100 pct. selvforsynende. Og der er muligheder i lokalområdet.

»Hovborgvej herude kan vi godt kalde øko-road. Ud over et par hundrede meter med en konventionel mark op til vejen, så er der syv kilometer vej med økojord på begge sider, og vi har yderligere en håndfuld økologer inden for en radius af 10 km,« fortæller Nicolaj Pedersen. I år introduceres en ”ny” afgrøde i sædskifte, da Nicolaj Pedersen vil forsøge sig med dyrkning af roer. Eldrevne køretøjer Blandt de kommende klimatiltag på Stenager Økogris er udskiftning af køretøjer til eldrevne af slagsen. »Med vores ATV’er og minilæssere ligger det lige for at gå over til eldrevne, når de skal skiftes ud. De traktorer, vi bruger til at flytte grise med, er relativt små og kunne være endnu mindre, så der kan eldrift eller brint også blive aktuelt. Og så kunne det jo være sjovt med solceller på bygningerne, så vi selv kan producere strøm til ladning,« siger Nicolaj Pedersen, der også leger med tanken om solceller i markerne. »De ville kunne give skygge til gri-

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologiske grise får sjældent antibiotika Forbruget af antibiotika til økologiske fravænningsgrise er meget lavt og udgør 6,2 pct. af forbruget i den konventionelle smågriseproduktion, viser nye data SUNDHED

AF KAREN MUNK NIELSEN

De mindre maskiner på Stenager Økogris bliver fremover erstattet med eldrevne køretøjer. Det er maskiner som ATV’er, minilæssere og måske små traktorer.

Der er langt mellem økologiske grise, der får antibiotika i forbindelse med fravænningen. Et studie fra Aarhus Universitet fra 2016 til 2018 opgør omfanget af behandlinger, dvs. antal standard-doser pr. 100 dyr pr. dag, til 0,48 i den økologiske produktion og 7,20 i den konventionelle. Omtrent midt imellem disse ligger den konventionelle frilandsproduktion. Halvdelen af de økologiske besætninger med fravænningsgrise har slet ikke anvendt antibiotika i perioden, fremgår det af analysen. Fravænningsgrise er i risiko for at få diarre, når de adskilles fra soen og skal klare sig selv på fast føde. For økologiske grise sker dette tidligst efter syv uger og for konventionelle grise efter tre til fire uger. Antibiotika bruges til behandling af diarre, og medicinsk foderzink bruges til at forebygge. Begge kan føre til uønsket udvikling af resistente bakterier, og zink kan desuden forurene miljøet. Foderzink udfases i 2022, og et interessant spørgsmål er derfor, om det vil øge behovet for antibiotika. Mange klarer sig uden Den sammenhæng er der ikke i de indsamlede data, som også omfatter forbruget af foderzink, fortæller forsker Hanne Kongsted, Aarhus Universitet. »Besætninger, der har et lavt forbrug af antibiotika, har også tendens til et lavt forbrug af zink. Det kan tolkes på flere måder. Det er opmuntrende for fremtiden, fordi udfasning af zink dermed ikke behøver føre til højere forbrug af antibiotika. Det kan dog også tolkes sådan, at zink er et supplement i besætninger, der har problemer med fravæn-

ningsdiarre,« forklarer Hanne Kongsted. Forbruget af medicinsk zink er overordnet det samme i de tre produktionssystemer, men med stor variation fra besætning til besætning. Variationen indikerer, at det er muligt at reducere forbruget af både zink og antibiotika på landsplan. Ikke tegn på underbehandling Det registrerede forbrug af antibiotika svarer til mængden i en tidligere opgørelse fra 2014. Dengang som nu bliver konklusionerne mødt med kritikken, at økologer undlader at behandle syge dyr for at holde forbruget lavt, og at de økologiske grise derfor har flere skader og lidelser, når de slagtes. En tidligere sammenligning af slagtefund hos økologiske, frilands- og konventionelle svin tyder imidlertid ikke på, at økologiske grise generelt er underbehandlede. »Sygdomsfund i slagtesvin hos økologiske og frilandsgrise var på samme niveau, så trods et markant lavere antibiotikaforbrug i den økologiske produktion så der ikke ud til at være flere ubehandlede tilstande i de økologiske besætninger. Det resultat tyder på, at der ikke er generelle problemer med underbehandling i de økologiske besætninger,« vurderer Hanne Kongsted, som dog understreger, at netop diarre ikke kan ses på slagteriet. Undersøgelsen af slagtefund viste, at økologiske- og frilandsslagtesvin bl.a. har flere parasitskader på lever og flere tilfælde af ledbetændelse og knoglebrud end konventionelle slagtesvin. Disse har flere forekomster af trykskader, navlebrok og klovbylder end økologiske svin. »Grise i alternative systemer har en mere naturlig og også mere udfordrende opvækst, og det friere liv har den pris, som kan aflæses i slagtefundene,« siger Hanne Kongsted. Knoglebrud kan for eksempel opstå, hvis en nyfødt gris bliver klemt i hytten af soen. I øjeblikket undersøger forskerne forekomsten af sygdomme hos fravænningsgrise i økologiske og frilandsbesætninger. Resultaterne herfra ventes med udgangen af 2021.

Ved blandt andet at skifte trugene i farefoldende ud med en model med højere sider, er det lykkedes at reducere foderforbruget med 20 procent pr. årsso hos Stenager Økogris.

sene også. Måske kunne de også sidde på hytterne. I teorien en god idé, men jeg ved ikke om, det kan lade sig gøre i praksis med kabler osv.,« siger han. Hør mere på konference I skuffen med klimaredskaber på bedriften ligger også tanker om mi-

nivådområder og mere natur. »Jeg kan nok hurtigt finde fem pct. af jorden, som ikke rigtig giver noget andet end at opretholde arealtilskuddet, og som lige så godt kunne tages ud til vådområder og natur. Men det kræver jo, at samfundet vil være med til at prioritere det,« siger han.

Er man interesseret i at høre mere om Nicolaj Pedersens klimatiltag, er der mulighed for det, når Sagro i samarbejde med Svinerådgivningen og Seges afholder en fælles konference den 20. april med fokus på bæredygtighed i svineproduktion. Her vil Stenager Økogris være en af de bedrifter, der sættes spot på.

Omfanget af antibiotikabehandlinger ifm. fravænning, dvs. antal standarddoser pr. 100 dyr pr. dag, er 0,48 i den økologiske produktion og 7,20 i den konventionelle. Arkivfoto: Carsten Markussen

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

NYHEDSOVERBLIK

Nyt netværk om skovgrise Skovlandbrug er en vej til mindre klimabelastende landbrugsproduktion. Forskere, udviklere og praktikere går derfor sammen i nyt netværk, der vil udvikle produktionssystemer med grise i skove, skriver Landbrugsstyrelsen. Netværket er en del af et GUDPprojekt, der skal afdække, hvordan vi i Danmark kan opnå gevinster for grise, klima, natur og landmænd. Forskere og frilandsproducenter skal undersøge, hvordan et skovlandbrug med grise fungerer mest optimalt. Netværket vil afholde møder og workshops, der er åbne for alle med interesse for emnet. Projektleder Simme Eriksen fra Center for Frilandsdyr forventer, at skovlandbrug med grise vil kunne lagre kulstof svarende til mere end 10 ton CO2 pr. hektar. kmn@okologi.dk Emhætter suger metan En ny ide - emhætter til stalde bliver lige nu testet i forsøget på at opsamle køers metan i stalde og dermed mindske klimabelastningen fra kvæg. Det er Seges, der står bag, og konklusionen efter de første afprøvninger er, at emhætter kan være et værktøj, men at de ikke kan løse problemet alene. Særligt i åbne stalde er det svært at opsamle store mængder metan. Målet er at opsuge 40 pct. af metanen fra køerne og omdanne den til CO2 i emhættens biologiske filter. Foreløbigt er det lykkedes at opsamle 25 pct., skriver SEGES. CO2 er også en drivhusgas, men mindre kraftig end metan. kmn@okologi.dk Rapsen er skadet af frost Det er nu i marts, at de økologiske rapsmarker skal gennemgås, bedømmes og dømmes. Skal de leve eller lade livet til fordel for en kornmark? Mange steder er rapsens vækstpunkt desværre skadet efter vinterens frost, fordi planterne voksede for godt i efteråret, lyder det fra Poul Christensen, der er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. Rapsplanter skal ideelt set være 20 cm høje, når vinteren begynder, men mange steder var de blevet 50 cm og blev derfor udsat for frostskader. Hvor mange levedygtige planter, der skal være, for at afgrøden er værd at bevare, afhænger af planternes tilstand og prisen på den alternative afgrøde. Med de nuværende priser på foderkorn er et udbytte på 1.000 kg rapsfrø bedre end ompløjning, siger Poul Christensen. kmn@okologi.dk

Hos Hans Henrik Thomsen er der i dag tre stalde på larvefødder. To af dem huser slagtesvin, mens den tredje er forbeholdt smågrise. Hver stald rummer 150 dyr og er indrettet med diverse inventar og stier, automatisk vejning og fodring. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Dyrevelfærd og miljø balancerer i mobil svinestald Det er miljømæssigt forsvarligt at holde slagtesvin på friland i et mobilt system, når grisene flyttes hyppigt. Samtidig leverer systemet en meget høj grad af dyrevelfærd, konkluderer ny rapport

dag,« fortæller Lars Lambertsen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening (ØL) og en af medforfatterne af rapporten.

SVINEPRODUKTION

AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN OG KAREN MUNK NIELSEN

På markerne hos Hans Henrik Thomsen i Hallund tæt ved Brønderslev er 3.260 grise siden 2016 blevet fedet op i et mobilt system med stalde på larvefødder integreret i sædskiftet og markplanen i hans økologiske planteavl. Han har selv udviklet det mobile anlæg, og gennem de seneste fire år er det blevet tryktestet med hensyn til miljø, dyrevelfærd og økonomi, samtidig med at det er blevet forbedret på en række punkter. Det er sket i GUDP-projektet ’Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften’, og konklusionen i en hvid-

En stald til 150 slagtesvin svarende til Hans Henrik Thomsens koster ifølge rapporten i omegnen af 750.000 kr. Arkivfoto: Maja Eline Petersen

bog fra projektet er, at der er høj grad af dyrevelfærd i konceptet, en miljøpåvirkning, der er til at styre, samt at prisen på økologiske slagtesvin og det alternative dækningsbidrag på arealet ved at dyrke f.eks. økologisk korn er helt afgørende for driftsøkonomien. »Konklusionerne er helt klart, at det godt kan lade sig gøre at holde slagtesvin på friland og undgå mil-

jøproblemer ved punktforurening, fordi dyrene hele tiden flyttes rundt, og at det godt kan lade sig gøre at få god økonomi i produktionen. Vi har set produktionsresultater, der kan måle sig med den indendørs økologiske slagtesvineproduktion, og der har været et positivt dækningsbidrag. For dyrenes velfærd er det helt tydeligt, at det har en positiv indvirkning, at de flyttes til ny jord hver

Tre stalde på larvefødder Hos Hans Henrik Thomsen er der i dag tre stalde på larvefødder. To af dem huser slagtesvin, mens den tredje er forbeholdt smågrise. Hver stald rummer 150 dyr og er indrettet med diverse inventar og stier, automatisk vejning og fodring. Dertil kommer en buffervogn med plads til 20 dyr. Den anvendes til syge grise og grise, der af andre grunde har brug for særbehandling. »Hans Henrik Thomsen har bygget Tesla-modellen, kan man sige, hvor alt er gennemført fra begyndelsen. Jeg er ret sikker på, at vi inden længe vil se flere, der etablerer mobilt udehold af grise i lidt mindre komplicerede vogne – f.eks. i mindre produktioner med direkte afsætning i gårdbutik eller lignende,« siger Lars Lambertsen. Flere kan kaste sig over det En stald til 150 slagtesvin svarende til Hans Henrik Thomsens koster ifølge rapporten i omegnen af 750.000

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

God dyrevelfærd De væsentlige konklusioner fra ’Mobil produktion af grise på mark’ om dyrevelfærden: • Få miljøskift for grisene, friland hele livet • Høj grad af ophold på udeareal. I vinterhalvåret er 40-50 pct. af grisene ude i dagtimerne, flere om sommeren, når grisene også hviler ude • Adfærd i udearealet er bl.a. rodeadfærd og leg samt få aggressioner • Grisene gøder ude, så lejet inde er tørt og rent • Lav forekomst af diarre; medicinsk zink anvendes ikke • Lav dødelighed; få udgifter til dyrlæge og medicin • God tilvækst og sundhed • Potentialer for forbedring: håndtering af ikke-trivelige grise, skyggeforhold, fleksibel passage mellem inde og ude Kilde: ’Mobil produktion af grise på mark’

Miljøbelastning fra kvælstof De væsentlige konklusioner fra ’Mobil produktion af grise på mark’ om miljøbelastningen: • Højere end fra planteproduktion, lavere end fra økologiske farefolde • Gødning kan fordeles mere jævnt end i permanente folde • Tilpasset sædskifte med efterafgrøder og evt. strøelse i fold om vinteren kan reducere kvælstoftab • Miljøbelastning kan reduceres væsentligt ved øget areal pr. gris • Miljøbelastning kan reduceres ved restriktiv fodring • Potentialer for forbedring: Forståelse for og styring af grisenes gødeadfærd og viden om kvælstoftab, når gødningen indarbejdes i jorden af grisenes roden Kilde: ’Mobil produktion af grise på mark’

Driftsøkonomi De væsentlige konklusioner fra ’Mobil produktion af grise på mark’ om driftsøkonomien: • Tilvækst: 2,76 FE/kg tilvækst – gns. for økologiske grise er 2,79 FE/ kg tilvækst • Restriktiv fodring og 35-40 pct. grovfoder optaget fra mark kan sænke FE/kg tilvækst betragteligt • Pris pr. stiplads er den samme som i en normal større økologisk stald • Mobile vogne har kortere afskrivningstid • Let forøget arbejdstid i mobile systemer • Afsætning til et specialkoncept kan være nødvendig for at opnå tilfredsstillende økonomi • Økonomien afhænger af afregningspris på økologisk svinekød og økologisk kornpris/alternativt dækningsbidrag. Attraktivt for planteavlere, hvis overskud pr. ha fra grise, kløvergræs, næringsstoffer og kulstofopbygning overstiger overskud pr. ha. for salg af korn. Kilde: ’Mobil produktion af grise på mark’

kr., og er økonomien og priserne på slagtesvin til det, er der i princippet intet i vejen for, at flere kaster sig over mobil slagtesvineproduktion på lejet jord. »Hvis det kan lade sig gøre at få en aftale med en økologisk planteavler om at leje marker til produktionen, er det sådan set bare et spørgsmål om at læsse stalden på en blokvogn og køre den derhen,« siger Lars Lambertsen. Projektet ’Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften’

har udviklet og undersøgt mobil produktion af slagtesvin på friland. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Center for Frilandsdyr, Purple Farm, ØkologiRådgivning Danmark, W. Domino A/S, Friland A/S og Vanggaard Staldmontage og Aarhus Universitet. Hvidbogen ’Mobil produktion af grise på mark’ kan findes ved at søge på ’mobil produktion af grise på mark’ i Google eller ved at gå ind på svinesektionen på okologi.dk.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Hellere for tidligt end for sent FAGLIGT TALT

AF HANS LUND ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Tiden nærmer sig, hvor køerne skal på græs. Det er som regel en fest for både køer og bondemand. I år bliver festen dog ikke med de mange tilskuere til Økodag, desværre, men bliver holdt digitalt den 18/4. Det skal ikke forhindre dig og dine medarbejdere i at holde en lille fest sammen med køerne, den dag I

lukker køerne på græs. To år er som bekendt ikke ens, og derfor bliver afgræsningssæsonen 2021 heller ikke som de foregående. Du kan gøre noget for, at du kommer godt fra start, hvor ordsproget ”Godt begyndt, er halv fuldendt” kommer helt til sin ret. Har du ikke efterset hegn, og opsat det nye, er det på høje tid. Kommer køerne for sent på græs, kan du miste grebet om den første afgræsning. Kommer køerne derimod et par dage for tidligt ud, har du flere muligheder. Det sker ikke noget ved, at køerne græsser i bund i april og maj. Med »græsse i bund«, mener jeg ned til fire–fem cm i et foldsystem, hvor du tildeler en ny fold hver dag eller. Der er på dette tidspunkt ikke tale om dødbidning. Græsser du kort først på sæso-

nen, får du en tættere græsmark og mindre stængelvækst senere. Kommer du for sent ud med køerne kan køerne ikke følge med græsvæksten og dermed bliver marken ikke bidt i bund, og dermed er der tendens til øget stængelvækst. Derfor: kom hellere for tidligt ud med køerne end for sent. Kommer de tidligt ud, kan du supplere med foder på stald. Kommer de for sent ud kan de ikke nå at æde græsset, og der kommer stængelvækst. Samtidig bliver det et voldsomt foderskift, fordi du bliver nødt til at skære hurtigt og meget ned på staldfoder. Gør dig selv, dine køer og ikke mindst dine afgræsningsmarker en tjeneste, og gør klar til afgræsning i god tid. Vent ikke nødvendigvis til det bliver Økodag.

Fosforproblemet kan løses med økologi Rådet for Grøn Omstillings bud på at løse fosforproblemet i landbruget er recirkulering på alle niveauer og balance mellem jord og husdyrproduktion. Det ligner visionen for et økologisk Danmark RECIRKULERING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologi spiller en fremtrædende rolle i løsningen af landbrugets fosforproblem, hvis man skal tro Rådet for Grøn Omstilling (RGO). Rådet præsenterede i februar et fosforscenarie ved en konference, som inviterede fagfolk til at gennemgå en række af de problemstillinger, der knytter sig til landbrugets behov for fosfor og de løsninger, der skal findes, inden verdens fosforminer løber tør for råstof om 50-100 år. Hvis scenariet føres ud i livet, vil dansk landbrug i 2050 se noget anderledes ud end i dag. Vi vil ikke længere importere fosfor i kunstgødning og foder, der er 40 pct. færre husdyr, og proteinet i deres foder udvindes af kløvergræs. Alt organisk affald recirkuleres som gødning til landbruget primært via biogasanlæg, og en stor del af planteproduktionen er omlagt fra foderafgrøder til fødevarer. Det mindre husdyrhold er en simpel konsekvens af, at der ikke længere importeres foder, som i dag udgør 60 pct. af P-importen. Græsbaseret produktion Landbruget er desuden økologisk, for i 2050 er økologi mainstream, lød det fra Leif Bach Jørgensen og

Annika Lund Gade, der præsenterede resultatet af RGO’s arbejde med fosforscenariet for 140 deltagere på konferencen. »Lokal produktion, cirkulær økonomi og græsbaseret husdyrproduktion passer som fod i hose med den økologiske ide og principperne om bæredygtig produktion,« indledte Erik Fog, Seges, sin præsentation om udvinding af protein af kløvergræs. Teknologien er ny, men de første anlæg er etableret og begynder produktionen i år. »En hektar kløvergræs kan blive til 1,5 ton proteinkoncentrat. Presseresten har et stort gaspotentiale og vil egne sig til energiproduktion i biogasanlæg eller returneres og anvendes som foder i kvægbruget. For nuværende er prisen på græsprotein højere end på sojaprotein, men der er et stort potentiale for yderligere udvikling af både de processer og de forretningsmuligheder, som teknologien afføder,« vurderede Erik Fog. En mønt med to sider Recirkulering er helt centralt i scenariet, når import af foder og gødning standser. Alle organiske restprodukter skal behandles og returneres til landbruget, hvis fosfor skal holdes i kredsløb. Det gælder også fosfor i spildevandsslam, som i dag ikke kan udbringes på økologisk jord. »Recirkulering er en mønt med to sider,« sagde Torkild Birkmose, Seges, og fortsatte: »Recirkulering er tilbageførsel af næringsstoffer, men der er også en risiko for, at landbruget bliver losseplads for byernes skrald, og hvis landmænd skal se mere positivt på at modtage recirkulerede produkter, skal der tages hånd om denne risiko.« Torkild Birkmose pegede på

bedre kildesortering, forbehandling, ekstraktion, bioforgasning, separering og pyrolyse som nogle af de metoder, der skal gøre affaldet mere ’spiseligt’ for landmænd. Pisk og gulerod Spørgsmålet om, hvordan udviklingen fra den nuværende landbrugsstruktur til et fosforforbrug i balance i 2050 skal ske, blev adresseret af RGO’s seniorkonsulent, Christian Ege, og Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. Christian Ege pegede på en blanding af afgifter og regulering, så virkemidlerne er målrettet regulering der, hvor der er størst risiko for forurening, afgifter på fosfor, klimaafgifter, der begrænser husdyrproduktionen, udtagning af jord til skovrejsning og græs samt en omprioritering af EU-støtten til landbruget. Sybille Kyed slog til lyd for et klimaloft og et marknaturindeks i EU’s landbrugsordninger. Opfylder landmanden ikke kravene, udløser det træk i støtten. Overopfylder landmanden kravene, udløser det en merbetaling. »Dette vil fremme bæredygtige fødevaresystemer via markedskræfterne, fordi de mest belastende produkter bliver de dyreste at fremstille. Vi får den sande pris på varen frem, og landmanden får fleksibilitet og undgår en masse regler og regulering”, argumenterede Sybille Kyed i sit indlæg. Fosforscenariet er et af fem scenarier, som er beskrevet i projektet ’Fremtidens Landbrug’, der ser på mulighederne for en bæredygtig udvikling af dansk landbrug frem mod år 2050. Alle udgivelser fra projektet kan findes på www.fremtidenslandbrug.dk.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

Gartnere bejler til de unge Unge vil gerne dyrke økologiske grøntsager, og der er brug for et generationsskifte i branchen, men der er bump på vejen. På årsmødet i frugt-, bær- og grøntudvalget inviterede de ’gamle’ gartnere de unge til dialog

går op i økologi og bæredygtighed. »Vi gør, hvad vi kan inden for bekendtgørelsens rammer, men det er begrænset, hvor meget vi kan beskæftige os med økologisk produktion og grøntsagsproduktion. Vi har dog 7.000 kvm med økologiske bær og en market garden og snitblomster på vej,« fortalte hun.

ÅRSMØDE

AF KAREN MUNK NIELSEN

Afsætningen af økologisk frugt og grønt går strygende, omend corona giver forstyrrelser i afsætningslinjerne, og avlerne stadig oplever prispres på markedet. Der er dog behov for nye kræfter, innovation og ungdommeligt mod, konstaterede Lotte Lei, formand for frugt-, bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening, i sin beretning på årsmødet i marts. Derfor havde udvalget inviteret to unge gartnere til at fortælle om deres vej ind i erhvervet og til at sætte spot på de barrierer, de oplever i uddannelse og praktik. At finde en økologisk læreplads er et af de store problemer, ikke mindst på Sjælland. »Det var rigtig svært. Det skulle være økologisk produktion, og det snævrede feltet meget ind,« fortalte Nikolaj Thomsen, der er selvstændig gartner men med fast kundekreds via andelslandbruget Brinkholm. Han blev uddannet produktionsgartner for fem år siden og var under

Økologisk Landsforenings møde i september 2020 om market gardening gav anledning og inspiration til samarbejde og samtale mellem etablerede gartnere og unge, der vil ind i erhvervet. Foto: Mikkel Vognæs uddannelsen i lære hos Ole Nørby i tre år. »Nørby var sidste skud, inden jeg gav op. Heldigvis havde han plads til mig, hvis jeg kunne vente fire måneder,« sagde Nikolaj Thomsen, der takket være praktikken og grøntsagsproduktionen for Brinkholm føler sig godt klædt på til at kunne springe helt ud som selvstændig. Den største barriere Jeanette H. Rasmussen er gartnerelev 14 dage endnu. Hendes vej ind i

erhvervet foregik på cykel fra København ud til Seerupgaard på Amager, hvor hun tilbød at hjælpe til gratis en uge for at finde ud af, om gartnervejen var den rigtige. Det endte med en elevplads, som hun har holdt ved hele uddannelsen. »Jeg synes, den største barriere er, at det ikke kan lade sig gøre at uddanne sig til frilandsgartner med fødevarer. Planteskolegartner var det nærmeste, jeg kunne komme, så på skolen er jeg blevet undervist i allétræer og roser, men ikke meget

i økologisk produktion”, sagde Jeanette Rasmussen, der lige som Nikolaj tilskriver det sin læreplads, at hun i dag føler sig kvalificeret til at være selvstændig gartner – det er blot ikke hendes plan lige nu. Begge unge gartnere repræsenterer en gruppe af modne unge fra byerne, der i stigende grad vil prøve kræfter med jord og økologi. Dem møder Sanne Aagesen, faglærer på Roskilde Tekniske Skole, og hun erkendte, at det er vanskeligt at imødekomme de utroligt mange elever, der

Søg indflydelse Sanne Aagesens opfordring til de økologiske avlere er at søge indflydelse gennem uddannelsesudvalget: »Vi savner jeres interesse og engagement som læremestre og økologisk forening. En dialog vil være meget velkommen i fagudvalget bag uddannelsen. Vi ser også, hvad der sker i verden omkring os og har nu to lærere med økologisk produktionsbaggrund ansat.« Invitationen blev godt modtaget på årsmødet, og den falder i tråd med den indsats for dialog og samarbejde med unge jordbrugere, som fagudvalget har fokus på for at understøtte generationsskiftet i branchen. »Vi vil gerne tæt på de unge, der driver regenerativt landbrug, og et møde i september om market gardening var skelsættende og har sat skred i udviklingen. Vi har nu en model for at stille jord til rådighed for unge i en slags mentorordning, som også planteavlsudvalget har taget til sig”, sagde fagudvalgets formand, Lotte Lei. I forbindelse med årsmødet blev Lotte Lei genvalgt til fagudvalget, Ole Nørby afløser frugtavler Poul Rytter Larsen, og Lars Skytte er suppleant.

Ægproducenters økonomi på ny nedtur Igen i 2020 faldt de økologiske ægproducenters dækningsbidrag. Økologiske æg er for billige, og lav notering levner ikke plads til udvikling af produktionen, lyder det fra udvalgsformand ÅRSMØDE

AF KAREN MUNK NIELSEN

Med et dækningsbidrag pr. høne på 101 kr. i gennemsnit er de økologiske ægproducenters økonomi sat under yderligere pres. Resultatet, der stammer fra effektivitetskontrollen, dækker over et fald på 7 kr. fra 2019, der ellers i branchen betegnes som et særligt forfærdeligt år, men 2020 blev altså endnu værre. Set udefra går det ellers godt. Der bliver solgt masser af økologiske æg,

Når vi presses så hårdt på noteringen, som tilfældet er nu, så får pakkerierne ikke det højværdiprodukt, som vi kunne lave, og som de gerne vil sælge til forbrugerne.

og hønerne har aldrig lagt så mange æg som nu og på så lidt foder som nu. Dødeligheden er faldet, men er stadig for høj, fortæller formanden for fjerkræproducenterne i Økologisk Landsforening, Lars Bredahl, i sin beretning på årsmødet. Svært med højværdiprodukt Der er dog malurt i bægeret. »101 kr. er ikke nok til, at vi kan udvikle produktiotnen, og vi begynder at se flokke med pillede høns i velfærdskontrollen. Det begyndte i 2019, og selv om vi ikke har tallene fra 2020 endnu, forventer jeg ikke, det ser bedre ud, når vi også tager i betragtning, at fugleinfluenza har sendt dyrene ind i staldene. Det kommer til at trække spor langt frem, for de hønniker, vi får næste gang, har ikke været vant til at komme ud. Jeg kan godt frygte for deres adfærd,« siger Lars Bredahl. Der er ikke en en-til-en sammenhæng mellem dækningsbidraget pr.

LARS BREDAHL, FORMAND FOR FJERKRÆUDVALGET I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Det lave dækningsbidrag pr. høne sætter de økologiske ægproducenter under yderligere pres. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

høne og hønsenes velfærd, men Lars Bredahl hejser alligevel et flag på hønsenes vegne. »Jeg tror på dialog. Vi må alle arbejde for, at pakkerierne forstår situationen. Jeg har ingen illusioner om, at de bekymrer sig om min økonomi,

men jeg kan fortælle dem, at når vi presses så hårdt på noteringen, som tilfældet er nu, så får pakkerierne ikke det højværdiprodukt, som vi kunne lave, og som de gerne vil sælge til forbrugerne. Økonomi er midlet til, at vi kan honorere de høje økologiske

krav og også de klimamæssige krav, vi står over for i fremtiden”, lyder det fra Lars Bredahl. På årsmødet blev Jens Otto Rasmussen, Jan Volmar og Christian Mortensen genvalgt til fagudvalget. Suppleant blev Frank Tolbøll.

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

Forskere måler køers humør Bliv klogere på ko-kalv samvær. ØL og Aarhus Universitet inviterer til digitale frokostforedrag fredage i marts og april DYREVELFÆRD

AF KAREN MUNK NIELSEN

Heino Mølholm, Varde, er som økologisk mælkeproducent optaget af klimaspørgsmålet og klar til at ændre på rutiner og praksis for at gøre bedriften mere bæredygtig. Foto: Malene Kræfting

Fire mælkeproducenter vil dyrke multifoder Nyt projekt skal gøre den økologiske mælkeproduktion mere bæredygtig på alle fronter, og fire landmænd lægger jord og køer til BÆREDYGTIG PRAKSIS

AF KAREN MUNK NIELSEN

Majs og stangbønner i samme mark, græsmarker med 20 forskellige arter/ sorter og kraftfoderblandinger dyrket direkte på marken. Det er nogle af de tiltag, som fire økologiske mælkeproducenter kaster sig ud i de kommende tre år. Alle har de meldt sig som værter i Økologisk Landsforenings projekt ’Det selvforsynende kvægbrug’, og de er ikke bange af sig. 1.000 hektar smider de i puljen tilsammen for at være med til at udvikle det økologiske kvægbrug i mere bæredygtig retning til gavn for hele branchen. »Det er fantastisk, at vi får lov at arbejde med bæredygtige tiltag i så stor skala. Det havde vi nok ikke helt turdet håbe på, da vi beskrev projektet, men landmændene er helt med på tanken,« fortæller idemand og projektleder Jesper Fog-Petersen, økologikonsulent ved Økologisk Landsforening. Får ny markplan De fire økologiske mælkeproducenter får nu lagt en ny markplan, der i alle marker, hvor det er muligt, skruer kraftigt op for diversiteten. Foderafgrøder i renbestand skal

Skal der fremover være plads til at producere mælk og kød, skal vi flytte os fremad. Kan vi gøre det uden, at det går ud over økonomien, så er det da kun godt. HEINO MØLHOLM, MARIESMINDE ØKOLOGI

være fortid, og kløvergræsset, som jo i forvejen er en blandingsafgrøde, skal indeholde op til 20 forskellige arter. En af de landmænd, som har sagt

Mælkeproduktion på Mariesminde Økologi Heino Mølholm har drevet økologisk mælkeproduktion siden 1998 i Siig ved Varde. Foruden 230 malkekøer har han opdræt af stude. • 500 hektar • 230 årskøer, krydsninger og DH • 250 stude • 9.300 kg EKM/ko/år • Selvforsynende med foderkorn • Køber dansk bælgsæd • Mejeri: Naturmælk

ja til at deltage i projektet, er Heino Mølholm på gården Mariesminde Økologi i Siig ved Varde. Som leverandør til Naturmælk har han allerede seks-syv forskellige urter i græsmarkerne, men han er klar til endnu flere. Indtil nu har han konsekvent dyrket byg, havre og andet korn i renbestand, men han er med på, at foderkornet fremover skal blandes på marken, inden det havner i gårdens amerikanersilo. »Bælgsæd regner jeg ikke med at skulle dyrke selv. Jeg plejer at købe det, og det har jeg det fint med, for planteavlerne har større behov for det i deres sædskifte, end jeg har i mit,« siger Heino Mølholm, der altid kun har købt danskproduceret foder - af idealistiske grunde, som han siger. Bekymret for klimaet Bortset fra markerne med salgsafgrøder kaster Heino Mølholm de fleste af sine 500 hektar ind i eksperimentet. Det gør han uden den store bekymring. »Som økologer er vi ikke så nytforskrækkede. Vi er vant til at prøve nyt, og jeg har nu drevet økologisk landbrug på den måde i 22 år. Jeg tror ikke, risikoen er særligt stor, for bæredygtighed og bundlinje hænger ofte sammen. Jeg er bekymret for klimaet, hvis jeg kan sige det på den måde. Skal der fremover være plads til at producere mælk og kød, skal vi flytte os fremad. Kan vi gøre det uden, at det går ud over økonomien, så er det da kun godt,« siger Heino Mølholm.

Det selvforsynende kvægbrug De næste tre år skal projektet ’Det selvforsynende kvægbrug’ følge og udvikle dyrkningen af foderblandinger med mange arter på fire-seks kvægejendomme. Formålet er at klimaoptimere den økologiske foderproduktion og øge jordfrugtbarhed og biodiversitet. Projektet skal: • øge selvforsyningen med foder hos økologiske mælkeproducenter • udvikle nye multiafgrøder med højt udbytte og foderkvalitet – både græsfrøblandinger og korn/bælgsæd • følge dyrkning, høst og fodring over to vækstsæsoner og samle landmændenes erfaringer • hente viden og inspiration i bl.a. Storbritannien og Irland • samle data om udbytte, jordfrugtbarhed og udvalgte mikro- og makroorganismer • samle data om foderværdi, mælkeydelse og driftsøkonomi • vurdere effekten på bedriftens klima-aftryk Projektet ledes af Økologisk Landsforening og er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

Hvordan måler man en kos humør? Det var emnet ved det første af fem korte webinarer, som Økologisk Landsforening sammen med forskere og rådgivere arrangerer de kommende uger. Det første løb af stablen midt i marts. Maja Bertelsen, Ph.D ved Aarhus Universitet, forsker i køers og kalves humør og ’måler’ deres humør for at finde ud af, om fuldtidssamvær eller halvtidssamvær mellem ko og kalv er bedst set fra dyrenes perspektiv. »Følelser er subjektive og kan ikke måles i sig selv. Hvis en ko er bange, kan vi ikke måle dens angst, men angsten fører nogle signaler med sig, som vi kan iagttage,« fortæller Maja Bertelsen. Er en ko f.eks. bange, kan den udtrykke det kropsligt eller give lyd på en måde, der signalerer angst. »Følelsen sætter gang i nogle autonome ændringer i kroppen, som kan måles. Stresshormoner og puls er eksempler på dette. Endelig fører følelsen også til en adfærd, som vi kan iagttage. Hvis vi holder fast i følelsen at være bange som eksempel, kan reaktionen være forsøg på flugt«, forklarer Maja Bertelsen videre. Derfor bliver køer og kalve i forsøget videoovervåget døgnet rundt flere gange i løbet af forsøgsperioden. Køerne har sensorer på kroppen, der måler deres aktivitet, og kalvenes reaktioner på menneskekontakt bliver testet. Endnu er der ikke resultater klar fra forsøget, men Maja Bertelsen viser et par korte videoklip af køer, der vender tilbage til kalvene efter malkning. Det er tydeligt, at der er mere tumult, når de har været adskilt et halvt døgn, end når adskillelsen blot har varet den tid, malkning tager. Køers og kalves adfærd og reaktioner bliver også registreret, når kalvene efter syv uger skal vænnes fra. Det foregår enten gradvist eller pludseligt for at se eventuelle forskelle. Spørgsmålet om, hvor stor en del af døgnet, køer og kalve skal tilbringe sammen i mælkeperioden, er interessant for landmanden, fordi halvtidssamvær formentlig giver mere mælk i mælketanken og dermed en bedre økonomi end fuldtidssamvær, som giver kalven fri adgang til at malke koen døgnet rundt. De kommende fredage er foredragenes emner adskillelse tidligt eller sent, staldindretning samt økonomi. Tilmelding er krævet via okologi.dk/kalender.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

25. marts 2021 nr. 664

Biogasanlæg søger økologer Et nyt stort biogasanlæg i Kliplev vil etablere en økologisk linje, men mangler leverandører, for at det kan lade sig gøre

Når Sustainable Bio Solutions anlæg i Kliplev er færdigt, vil der være tre biogaslinjer med i alt 12 reaktortanke. En af disse linjer kan blive økologisk, hvis der er landmænd nok, der vil levere husdyrgødning, i området. Foto: SBS

BIOGAS

AF KAREN MUNK NIELSEN

Sønderjylland er højborg for økologisk mælkeproduktion, og potentialet for en økologisk linje på et nyt biogasanlæg i Kliplev burde derfor være på plads. Det afhænger imidlertid af, om flere økologer i området melder sig og tegner en leverandørkontrakt med anlægget. Lige nu mangler direktør Lars Byberg, Sustainable Bio Solutions, 150.000 ton økologisk gylle og dybstrøelse. »Vi håber at få yderligere 10-12 økologiske mælkeproducenter med i leverandørkredsen. Vi er så langt i planlægningen nu, at vi i løbet af de næste måneder skal afgøre, om den tredje linje kan blive økologisk. Jeg håber det,« siger Lars Byberg. I første omgang er det gylle og dybstrøelse, anlægget skal bruge for at starte produktionen op. I næste runde vil det også kunne modtage kløvergræs og andre plantebiomasser. Til den tid vil økologiske plante-

avlere kunne blive leverandører og bytte f.eks. kløvergræs for biogasgylle. Anlægget betaler 30 kr. pr. ton dybstrøelse, mens gylle afregnes efter indhold af tørstof. Forsinket af corona Arbejdet med at rekruttere leverandører er blevet forsinket af coronapandemien og forsamlingsforbuddet,

men direktør Lars Byberg håber, det snart bliver muligt at afholde de planlagte informationsmøder for landmænd. I ØkologiRådgivning Danmark hilser biogaskonsulent Michael Tersbøl intentionerne om en økologisk linje på anlægget i Kliplev velkommen. Han opfordrer til samarbejde med rådgivningstjenesten for at nå i mål med ambitionerne.

»Økologer og biogasanlæg har brug for hinanden - det viser nye rapporter fra både Seges og Økologisk Landsforening – men ofte mangler der et forum for at tale til bunds om muligheder og barrierer. Jeg vil opfordre til at inddrage de lokale rådgivningstjenester i arbejdet med at samle økologiske leverandører og andre interesserede landmænd. Vi kan være bindeleddet. Vi kender de

økologiske regler, og vi kender bedrifterne, biomasserne og behovet for gødning,« lyder hans opfordring. Michael Tersbøl peger på, at såvel klimaproblematikkerne på husdyrbrug som arbejdet med at udfase konventionel husdyrgødning gør det mere aktuelt end nogensinde for økologiske landmænd at samarbejde med biogasanlæg. »Der er udsigt til, at biogasgylle allerede fra 2023 får en højere status end rå, konventionel husdyrgødning, og økologiske planteavlere vil derfor i stigende grad efterspørge afgasset gylle. For økologiske kvægbrugere er det klimadagsordenen og stigende krav fra mejerierne om klimaindsatser, som er udfordringen men også motivationen til at indgå i dialog med biogasanlæggene,« siger Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark.

HELE VÆRKTØJSKASSEN SKAL TAGES I BRUG FOR AT FÅ FLERE TILGÆNGELIGE NÆRINGSSTOFFER NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

AF JØRGEN ERIKSEN PROFESSOR, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU

Nyligt afsluttet projekt har vist muligheder for optimering af næringsstofforsyningen på økologiske brug, men ser et stort behov for at bringe restprodukter i spil Organic RDD-3 projektet ’NutHy - højere økologiske udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer’ satte fokus på at øge udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion via målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen. Arbejdet med næringsstofforsyning

er baseret på en grundpræmis om, at der ved justeringer i alle kædens led kan opnås en stor samlet forbedring. Det er med andre ord hele værktøjskassen, der skal tages i brug for at sikre optimal næringsstofforsyning. Et første skridt er at være bevidst om næringsstofstatus i både jord og planter. Økologiske planteavlskonsulenter blev bedt om at rangordne barrierer og udbyttebegrænsende faktorer. Mangel på kvælstof kom ind på en førsteplads før ”øvrige næringsstoffer”, som blev efterfulgt af ukrudt og kvalitet af arbejdet. Markforsøg har bekræftet, at kvælstof er den primære begrænsende faktor, men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på både fosfor, svovl og kalium. I det hele taget er der behov for at fokusere på tilgængeligheden af de enkelte næringsstoffer og generelt på jordens frugtbarhed. Efterafgrøder er vigtige i værktøjskassen. Projektet fandt en ganske stor kvælstofeftervirkning af rødkløver. Selv i år, da efterafgrøden ikke synede af meget over jorden, kunne bidraget fra rødderne sikre eftervirkningen. Andre efterafgrøder som lupin og boghvede viste evne til at mobilisere fosfor,

mens korsblomstrede afgrøder er gode til at fastholde svovl. Det giver derfor god mening at så efterafgrødeblandinger, da et passende forhold mellem bælgplanter, græsser, korsblomstrede og andre urter samlet set kan fastholde forskellige næringsstoffer og sikre en tilsvarende frigivelse efter nedmuldning. Efterafgrøder kan med fordel høstes om efteråret og anvendes i biogasanlæg. Bioforgasningen producerer energi og øger næringsstoftilgængeligheden samtidig med, at den giver mulighed for at flytte næringsstoffer rundt i sædskiftet. Bioforgasningen giver mulighed for at optimere næringsstofstrømme, f.eks. ved at kombinere input, som bliver til afgasset materiale med et balanceret næringsstofindhold i forhold til planternes behov. Det gælder også planternes svovlforsyning, da anlæggets svovlfilter kan anvendes direkte i marken eller ved iblanding i det afgassede materiale umiddelbart før udbringning. Med en målsætning om markant forøgelse af det økologiske areal, kan næringsstofforsyningen ikke alene sikres ved brug af efterafgrøder og biogasanlæg. Der er også behov for ekstern recirkulering af restprodukter til økologisk jord-

brug. NutHy arbejdede med tre eksempler på restprodukter (halmaske, Fertigro og fiskeensilage), som er egnede og findes i forholdsvis store mængder. I samarbejde med Landbrugsstyrelsen er godkendelse diskuteret, og det viste sig udfordrende at få godkendt produkter af juridiske årsager, som har tråde til EU-lovgivning. Det anbefales, at arbejdet fortsættes, da ændringer på denne front vil være til stor gavn for økologisk jordbrug. Det sidste ben i projektet var at sætte fokus på, hvordan forskningen bedst implementeres i praksis. Projektet gennemførte ’rådgiverskoler’ for konsulenter og landmænd og afviklede workshops, som bragte forskere, rådgivere og landmænd sammen for at udfordre hinanden fagligt. Der er mange lag i at forklare, hvorfor viden ikke altid er fuldt ud implementeret, men væsentlige elementer er hensyntagen til den enkelte landmands situation og værktøjer til facilitering af dialogen. Det var givtigt for projektets forskere at komme tæt på den enkelte landmand og bedrift. NutHy er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS og har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ANNONCE

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

Max protein til bioraffinering Vores tre nye ProteinMax-blandinger til bioraffinering af græs sikrer dig: · Højt udbytte af protein · Tæt mark · Stor holdbarhed

Få maksimalt proteinudbytte – hør hvordan: Gurli Klitgaard Produktchef Mobil: 30 63 55 56 E-mail: gkl@dlf.dk

Tom Vestergaard Produktkonsulent Mobil: 21 24 80 84 E-mail: tom.vestergaard@dlf.dk

Dansk genetik · Dansk frø · Dansk kvalitet DLF · www.dlf.dk · tlf.: 63 17 16 00 · agro@dlf.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2021 nr. 664

Vismænd: CO2-afgift gavner både klima, vandmiljø og folkesundhed En CO2-afgift vil være den billigste måde at nedbringe landbrugets klimaaftryk på, lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd i en ny rapport. Afgiften vil dog koste job i landbruget KLIMAPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Op mod 15.000 job i landbruget kan forsvinde, hvis Folketinget vælger at følge de miljøøkonomiske vismænds anbefaling om at indføre en bred, ensartet CO2-afgift på tværs af alle erhverv. Til gengæld vil jobbene sandsynligvis ikke gå tabt, men rykke over i andre erhverv, så beskæftigelsen forbliver nogenlunde uændret, og både klimaet, vandmiljøet og folkesundheden vil drage fordel af afgiften. Samtidig vil det være den billigste og mest simple vej mod at reducere

klimagasserne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Det viser beregningerne i en ny klimarapport fra Det Miljøøkonomiske Råd (DØR). Også Klimarådet har anbefalet en CO2afgift, men vismændene vurderer, at målet kan nås med en lidt lavere afgift på 1.200 kr. end de 1.500 kr. i 2030, som Klimarådet har foreslået. »En drivhusgasafgift giver forbrugere og virksomheder tilskyndelse til at gennemføre de billigste reduktioner først, og dermed bliver de samfundsøkonomiske omkostninger lavest mulige,« forklarer Lars Gårn Hansen, medlem af De Økonomiske Råds formandskab og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse. Fritagelse øger regningen Med hensyn til det potentielle tab af job i landbruget, vurderer vismændene , at de nye ledige på arbejdsmarkedet i stedet vil få job i serviceerhverv og de ikke-forurenende dele af industrien. De påpeger, at man

kan afbøde konsekvenserne ved at indføre et såkaldt outputbaseret fradrag eller undlade at regulere landbruget - det øger dog regningen for andre erhverv og vil kræve en CO2afgift på knap 3.000 kr. per ton. De gavnlige effekter ved at implementere afgiften i landbruget ses på flere fronter. Ud over at den vil medføre en reduktion i udledningen af drivhusgasser, vurderer DØR, at udledningen af kvælstof vil falde med 40 pct. svarende til 20.000 ton i 2030 og dermed hjælpe Danmark med at leve op til vandrammedirektivets mål i 2027. Derudover vil samfundet spare ca. to mia. kr. årligt i sundhedsomkostninger, fordi udledningerne af skadelige partikler fra både industri, transport og landbrug reduceres: Udledningen af svovl vil falde med 34 pct., NOx vil falde med 20 pct., ammoniak med 37 pct. og udledningen af småpartikler med syv pct. i 2030. Udelader man helt en CO2-afgift og i stedet satser på tilskud, vil det

gøre den grønne omstilling op mod fire gange dyrere: fra at koste ca. fire mia. kr. til at koste 18 mia. kr. »Et af problemerne ved at bruge tilskud er, at drivhusgasintensive varer ikke bliver dyrere. Dermed bliver markedet ikke vores allierede i den grønne omstilling, hvilket gør det samfundsøkonomisk dyrere at nå reduktionsmålet,« forklarer Lars Gårn Hansen. Mindre lækage Noget bemærkelsesværdigt er det, at vismændene nu vurderer en langt lavere risiko for lækage end tidligere - altså at produktionen flytter til udlandet og udleder drivhusgasser dér, når der reduceres herhjemme. I 2019 beregnede de en lækagerate i landbruget på ca. 75 pct., hvilket betød, at hvis Danmark reducerer udledningen med 100 ton CO2, vil de 75 af dem blot flytte til udlandet. Tallet er nu nedjusteret til ca. 25 pct. - vismændene understreger dog, at disse beregninger er behæftet med usikkerheder.

ØL bakker op om pris på CO2 - med forbehold

En CO2-afgift kun med fokus på klimaet er ikke, hvad Økologisk Landsforening ønsker for landbruget. En afgift skal fremme mere end blot klimavenlig produktion, lyder det KLIMAPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En afgift bør have fokus på mere end blot at nedbringe klimaaftrykket. Det siger Økologisk Landsforening (ØL) som reaktion på den nye klimarapport fra Det Miljøøkonomiske Råd. Heri foreslår rådet en afgift på 1.200 kr. per ton CO2-ækvivalenter, med argumentet om at det er det mest omkostningseffektive værktøj til at nedbringe samfundets klimaaftryk på. Og mens ØL bakker op om det, som foreningen kalder »omkostningsægte rammer« - andre vil måske betegne det som ’forureneren betaler’-princippet - mener foreningen ikke, at en afgift med et ensidigt fokus på klima løfter landbruget ind i en bæredygtig fremtid. »ØL har også været ude og bakke op om introduktion af CO2-afgifter, men på visse betingelser. Vi ser ikke for os, at der indføres en ny CO2-skat på landbruget. Klimaaftrykket fra landbruget skal modregnes i landbrugsstøtten, dvs., at afgiften - hvis vi skal kalde den det - skal indarbej-

Hun påpeger, at det er afgørende, at EU sikrer en mekanisme, der kan beskytte europæiske landmænd mod konkurrence fra tredjelande, der er mindre klimaambitiøse - et tiltag, som EU-Kommissionen ifølge Sybille Kyed ser positivt på.

Undgå en urimelig situation »Det er en nødvendig del af en klimapolitik, og vi ser gerne, at en sådan mekanisme også kan introduceres inden for EU’s grænser. Hvis vi ikke gør det, så er det vanskeligt at arbejde med en CO2-afgift i Danmark uden urimelige konsekvenser for det Det er afgørende for Økologisk Landsforening, at en pris på drivhusgasser ikke danske landbrug, siger Sybille Kyed lægges som en særskilt afgift, men indgår i EU’s landbrugsstøttesystem og berø- og tilføjer: »Vi kan indrette den danske landrer andre grønne områder, forklarer foreningens landbrugsog fødevarepolitibrugsstøtte, så der er sammenhæng ske chef, Sybille Kyed. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen mellem produktionsomkostninger des i landbrugsstøttesystemet og i form af grønne investeringer. Sam- og produkternes bæredygtighedsafikke have et selvstændigt liv,« siger tidig er det vigtigt for foreningen, tryk, men vi skal ikke stille de danske foreningens landbrugsog fødevare- at afgiften ikke alene lægges på det landmænd i en urimelig situation, så færdige produkt, da det mindsker det skal være muligt at lægge afgifter politiske chef, Sybille Kyed. incitamentet til at nedbringe belast- på importerede produkter, der ikke Brug for en helhedsløsning ningen i primærleddet. er produceret under samme vilkår.« »Den skal være en del af en helDe miljøøkonomiske vismænd Hun henviser til foreningens forslag til et nyt landbrugsstøttesystem i EU hedsløsning, så vi ikke bare får et kli- har også regnet på, hvad det vil be- ’Pris på bæredygtighed - hvor hen- maoptimeret landbrug men et land- tyde med en afgift, der kun pålægges sigten er at løfte landbrugets indsats brug, der samtidigt også er et svar på CO2 og altså ikke andre drivhusgasikke kun på klimaområdet, men på biodiversitetskrisen, beskyttelsen af ser som metan og lattergas. Det vil vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd lette landbrugets afgiftsbetalinger, flere bæredygtige parametre. ØL foreslår, at støtten i højere og lavt antibiotikaforbrug. Der skal men afgiften på de resterende udgrad skal afhænge af grønne tiltag på være tid til omstillingen: Landbru- ledninger skal så øges, for at redukbedriften, mens en udledning over et get er et konkurrenceudsat erhverv, tionsmålet på 70 pct. i 2030 kan nås. fastsat loft bliver modregnet i land- det er vigtigt at arbejde for, at andre Det vil øge de samfundsøkonomiske brugsstøtten. Al tilbageholdt støtte lande går samme vej som os i Dan- omkostninger fra knap 4 mia. kr. til skal dog tilbageføres til landbruget mark,« siger Sybille Kyed. godt 12 mia. kr. - hvert år.

Landbrug & Fødevarer mener, at vismændene er for optimistiske i deres beregninger. Foto: Patrick Müller/ flickr/CC BY-NC-ND 2.0

L&F køber ikke vismænds beregninger Knap 20.000 job kan gå tabt i fødevareindustrien, hvis der kommer en pris på drivhusgasser. Til gengæld vil der blive skabt lige så mange job i ikke-forurenende sektorer, vurderer vismænd. L&F tror ikke på det KLIMAPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Op mod 15.000 arbejdspladser i landbruget og 4.000 i den øvrige fødevareindustri kan gå tabt, hvis der indføres en afgift på drivhusgasser. Det vurderer Det Miljøøkonomiske Råd (DØR) i en ny rapport. Rådet regner dog ikke med, at det vil påvirke den samlede beskæftigelse nævneværdigt, idet der vil komme flere job i den ikke-forurenende del af industrien samt serviceerhverv - særligt hvis eksisterende energiafgifter udfases. Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, betragter dog beregningen som »optimistisk«. »De arbejdspladser er der bare ingen grund til at tro bliver etableret i landdistrikterne. Vi har tidligere bedt om regionale konsekvensberegninger, men det er altså ikke blevet prioriteret. Vi står midt en i krise, hvor mange mister deres job, og der er maksimal usikkerhed om fremtiden. I det lys synes jeg, det er en noget nonchalant omgang med andre menneskers job, når man hverken forholder sig til, hvor de job skulle opstå, eller hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger de ville kræve,« siger Niels Peter Nørring. Lars Gårn Hansen, medlem af DØRs formandskab og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, anerkender, at en så markant strukturændring kan virke voldsom, men fortæller, at det er set før i dansk erhvervsliv - også i landbruget. »Selvfølgelig virker det voldsomt. Det er folks hverdag, man taler om. Det skal tages alvorligt, men strukturændringer af den størrelse, har vi set før i dansk økonomi,« siger Lars Gårn Hansen til altinget.dk.

Læs hele artiklen på økonu.dk

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

Klimarådet: Stadig udfordringer med CO2-afgift

Klimarådet anser en fremtidig CO2-afgift som et af de bedste værktøjer til at nedbringe emissionerne, men rådet erkender, at der lige nu er en række barrierer STATUSRAPPORT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Regeringen har ikke vist, hvordan den vil opfylde målsætningen om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Sådan lyder det overordnede budskab i den statusrapport, som Klimarådet udgav for nylig. Her gentog rådet desuden sin anbefaling af at indføre en høj, ensartet

CO2-afgift, men formand Peter Møllgaard erkendte også, at der er »adskillige udfordringer« med en sådan afgift, som skal løses først. »En af de store udfordringer er, at hvis vi ensidigt i Danmark pålægger en drivhusgasafgift, kan det være, at varerne bliver så dyre i Danmark, at de ikke kan konkurrere med udenlandske, og dermed flytter udledningerne til udlandet - det vi kalder kulstoflækage. Det er et grundlæggende problem, der skal tages højde for. Vi har derfor anbefalet et bundfradrag for at sikre, at danske virksomheder stadig kan være konkurrencedygtige. Der er så den hage ved dét forslag, at man skal sikre, at det stemmer overens med EU’s statsstøtteregler,« forklarede formanden på pressemødet, da rapporten blev fremlagt. Et andet problem er, at data-

grundlaget for CO2-udledningerne skal være tilstrækkeligt solidt. »Det er specielt en udfordring for landbruget. Vi har anbefalet bedriftsregnskaber, og det arbejdes der på,« sagde Peter Møllgaard om regnskaberne, der skal anskueliggøre hver bedrifts udledning fra de forskellige kilder. Ekspertudvalg er i gang Samme uge, som rapporten blev fremlagt, påbegyndte et netop nedsat ekspertudvalg så sit arbejde med at vurdere, hvordan en evt. CO2-afgift kan udformes - et arbejde, der vil stå på de næste to år. »Vi vil følge det tæt, men vi mener ikke, at man behøver vente på, at udvalget bliver færdigt, før man indikerer niveauet på en afgift, for det kan være vigtigt at få skitseret niveauet

frem mod 2030. Man kan sagtens skitsere det og så sige, at detaljerne må falde på plads senere, for på den måde kan virksomheder og borgere tage bestik af, at udledningerne bliver dyrere og tage det med i deres investeringsplaner for fremtiden,« sagde Peter Møllgaard.

»Stor udfordring at nå målet« Det samlede reduktionsbehov for at nå i mål i 2030 er ca. 20 mio. ton CO2ækvivalenter. Regeringen har indgået aftaler, der efter rådets vurdering vil sænke udledningen med 7,2 mio. ton - altså ca. en tredjedel af det nødvendige. Det er samtidig de reduktioner, som Klimarådet vurderer er de lavthængende frugter - fremover bliver det kun sværere at finde reduktionerne. »Omkring syv mio. ton CO2 er et

væsentligt stykke af vejen, men det er samlet set ikke tilstrækkeligt givet det ambitiøse mål, som regeringen og Folketinget har sat for Danmark. Det er en stor udfordring at indfri målet, og Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås, og i givet fald hvordan målet nås. Det betyder ikke, at målet ikke kan nås, men det betyder, at regeringen har travlt både med at få vedtaget konkret politik, som fører til reelle reduktioner, og med at gøre det mere tydeligt og konkret, hvordan den vil opfylde den sidste del af reduktionsbehovet,« siger Peter Møllgaard i en pressemeddelelse. Det er især energi- og industrisektoren, der leverer reduktionerne i de indgåede aftaler. Endnu afventer landbrugets handlingsplan, som er blevet udskudt til i år.

ØL efter Klimarådets dom: Vi må indstille os på stor systemændring Klimarådet kan ikke se, hvordan regeringen kan nå klimamålsætningerne med den nuværende politik. Vi er nødt til at ændre grundlæggende på landbrugets rammer, mener Økologisk Landsforening STATUSRAPPORT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Klimarådet kan ikke få øje på, hvordan regeringen med sin nuværende klimapolitik vil få Danmark i mål, så udledningen af drivhusgasser er 70 pct. lavere i 2030 end i 1990. Sådan lyder rådets konklusion i dets årlige evaluering, der fremover skal udgives én gang om året jf. klimaloven. Vedrørende landbruget skriver Klimarådet bl.a. i sin rapport: ’Klimarådet vurderer, at der udestår en betydelig klimaindsats inden for landbrug og arealanvendelse. Der er vedtaget virkemidler, som Klimarådet forventer vil reducere udledningerne fra landbrug og arealanvendelse med 0,2 mio. ton i 2030. Det svarer til en reduktion på 1-2 pct. af de samlede fremskrevne udledninger fra landbrug og arealanvendelse i 2030. Der er stort behov for, at regeringen vedtager flere virkemidler og konkretiserer de fremlagte tekniske reduktionspotentialer, så det bliver mere sandsynligt, at de potentielle reduktioner kan indfris’. »Det bør ikke komme bag på nogen,« siger Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, om rådets vurdering.

»Vi er nødt til at indstille os på, at der sættes gang i en større omstilling af det samlede system. Vi når ikke i mål, hvis vi ikke tør røre ved de rammer, som landbruget optimerer sig inden for,« tilføjer hun og minder om, at man jo endnu ikke har lavet en klimaaftale for landbruget, og det derfor er for tidligt at vurdere effekterne af virkemidlerne. Udspil var klar sidste år Forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S) havde et udspil klar i efteråret, men hans efterfølger Rasmus Prehn valgte at lade det blive i skuffen og begynde forfra med forhandlinger og dialog med branchen. Netop landbruget står over for en enorm udfordring, når man ser på Energistyrelsens Basisfremskrivning 2020, som i juni sidste år viste, at uden yderligere klimatiltag vil landbrug og arealanvendelse stå for 37 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2030. Sybille Kyed ser gerne, at politikerne lægger en plan for landbruget, som er helhedsorienteret frem for at have et snævert syn på klimaet: »Vi står ikke kun med en klimakrise, vi skal også sikre mere plads til natur, rent drikkevand, rent vandmiljø og stoppe risikoen for udvikling af antibiotikaresistens i landbruget. Vi vil gerne have mere fokus på tiltag, der har en betydning for, hvordan landbruget udvikler sig frem for at bruge så meget tid på at få introduceret diverse teknologiske hjælpemidler, uden at der samtidig gøres en indsats for at skabe et mere bæredygtigt system,« siger hun. Her peger hun på, at en ændring

Klimarådet skal hvert år udgive en statusrapport over den danske klimaindsats og -politik. Rådet skriver i sin seneste rapport, at regeringen ikke har synliggjort, hvordan man når 2030-målet. Arkivfoto: Rasmus Skov Larsen/flickr/CC BY-NC 2.0 af EU’s landbrugsstøttesystem kan sætte gang i den nødvendige omstilling, hvis støtten i højere grad kobles til et landbrugs klimaaftryk og den plads, som bedriften giver til naturen. Hun henviser til Økologisk Landsforenings eget udspil på området, ’Pris på bæredygtighed’, som en mulig politisk løsning. EU pønser på opdeling Klimarådet nævner desuden i sin rapport, at EU-Kommissionen overvejer at etablere en særskilt landsektor, når det kommer til klimaregulering. Opdelingen af sektorer har betydning for målingerne af udledning og optag af drivhusgasser, så ved at etablere en særskilt landsektor kan man potentielt sikre en mere ensrettet regulering af landbruget og dets kulstoflagring. En idé, som Økologisk Landsforening bakker op om, fortæller Sybille Kyed: »Kulstoflagring er en helt nød-

vendig del af landbrugets klimaregnskab.« Ser man mere bredt på klimaindsatsen noterer Klimarådet sig, at Folketingets partier siden juni 2020 har indgået en række aftaler, som tilsammen kan opfylde ca. en tredjedel af behovet for reduktioner, mens det er uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende ca. to tredjedele af reduktionsbehovet. ’Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede strategier’, skriver rådet i sin rapport. Konkret strategi Det anbefaler derfor en konkret køreplan, som omfatter alle områder af klimaindsatsen frem mod 2030 og gentager sin anbefaling om at indføre en gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske drivhusgasudledninger.

’En sådan afgift vil kunne give betydelige reduktioner i industrien, landbruget, transporten og bygningsopvarmningen’, skriver rådet og advarer om, at hvis landbruget slipper for en afgift, vil det blive dyrere at nå de danske klimamålsætninger, fordi andre og dyrere reduktionstiltag skal træde til i stedet. Derudover fremhæver Klimarådet, at det er nødvendigt med en accelereret udtagning og vådlægning af de kulstofrige lavbundsjorder. Klimaminister Dan Jørgensen (S) skrev på Twitter om Klimarådets dom: »Jeg er glad for, at Klimarådet mener, at regeringen har taget væsentlige skridt mod 70%-målet. Men de siger også, at vi langt fra er i mål og kommer med en række gode anbefalinger. Dem lytter vi til og er i gang med at levere på.« Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan den grønne omstilling kan ske mest omkostningseffektivt.

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2021 nr. 664

Tre landbrugsudspil udgivet i rap - alle vil de have mere fokus på planter Både Det Radikale Venstre, Veganerpartiet og Danmarks Naturfredningsforening har de seneste dage fremlagt deres ønsker for en kommende landbrugspolitik. Alle ønsker de mere fokus på planteproduktion POLITISKE UDSPIL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der skal investeres knap 4,3 mia. kr. i dansk landbrugs plantebaserede produktion, hvis det står til Radikale Venstre. Partiet har netop fremlagt sit landbrugsudspil som led i forhandlingerne om en klimahandlingsplan for landbruget, og her ønsker partiet fokus på at udvikle den plantebaserede sektor. ’I takt med at den globale befolkning vokser og gennemsnitsindkomsten stiger, vil efterspørgslen efter kød og mejeri også stige. Hårdt tilkæmpede reduktioner per kilo kød eller liter mælk risikerer at blive ædt op af den sigende efterspørgsel, hvis ikke vi udvikler attraktive plantebaserede alternativer’, skriver Radikale i udspillet. Partiet ønsker både en investering i forskning og viden på området samt en omlægning af landbrugsstøtten, så den fremmer afgrøder til mennesker. Derudover ønsker partiet, at offentlige køkkener serverer mad i tråd med de nye klimakostråd, så deres CO2-udledninger kan reduceres. »Vi kan se, at de store internationale fødevarekoncerner poster massivt mange penge i området. Så det er en udvikling, vi skal være med på,« siger partiets landbrugsordfører, Zenia Stampe, til Ritzau. Ros fra NGO’er Udspillet får ros fra både Dyrenes Beskyttelse, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Greenpeace, der alle seks stod bag det fælles landbrugsudspil ’Fra Foder til Føde’, der udkom sidste år. »Det vil være et flot skridt på vejen til at gøre Danmark til et af verdens førende lande indenfor plantebaserede fødevarer. Det vil give genlyd internationalt og sætte skub i omstillingen også i andre lande, hvis et stolt landbrugsland som Danmark investerer ambitiøst i plantebaserede fødevarer,« siger generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening RuneChristoffer Dragsdahl, som desuden er bestyrelsesmedlem i International Vegetarian Union, i en fælles pressemeddelelse.

Radikale Venstre - her landbrugsordfører Zenia Stampe - vil investere over fire mia. kr. i udviklingen af plantebaserede fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening vil fordoble landbrugsarealet med dyrkning af mad direkte til mennesker, mens Veganerpartiet vil lukke det konventionelle husdyrbrug. Arkivfoto: Radikale Venstre Plantebranchens sekretariatschef, Frederik Madsen, ser positivt på mulighederne for at branchen - under de rigtige statslige rammebetingelser - kan bidrage til at sikre beskæftigelsen inden for landbrug og fødevareproduktion: »Det er en kendsgerning, at beskæftigelsen i det nuværende landbrug er faldende. Vi ser muligheder for at skabe nye danske arbejdspladser, op mod 5.000 i 2030. Potentialet er enormt, og nogle aktører i branchen oplever vækstrater på over 100 pct., men vi kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Derfor er det nødvendigt med statslige initiativer, der kan fremme produktudvikling, afsætning og eksport,« siger han. Mere økologi De seks NGO’er foreslår, at arealet dyrket med bælgfrugter til mennesker skal tidobles senest i 2025, og at eksporten af plantebaserede fødevarer i samme periode skal fremdobles i forhold til i dag. Derudover bør økologi udgøre mindst halvdelen af de plantebaserede produkter og arealerne til dyrkning. »Efter vores opfattelse bør investeringerne i udvikling af den plantebaserede sektor de kommende år som minimum være af samme størrelse som investeringerne i den animalske. At blive verdensførende kræver, at vi hurtigt får verdens højeste investeringsniveau per indbygger,«

siger rådgiver Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling. DN har også netop fremlagt sit eget klimaudspil for landbruget. Udspillet indeholder otte anbefalinger og konkrete løsningsforslag, der skal sikre, at Danmark kan nå klimamålene, samtidig med at man bevarer en stor eksport af fødevarer. Også her er et centralt ønske en reduceret husdyrproduktion. »I dag bruges 80 pct. af landbrugsarealet til at dyrke foder til en meget stor husdyrproduktion i stedet for mad direkte til mennesker. Det er udsigtsløst i forhold til at nå målet i klimaloven, og derfor skal den udvikling vendes. Det er helt afgørende for klimaet, at vi både spiser og producerer langt mindre kød. Vi kommer derfor nu med et bud på, hvordan vi kan omstille mange af fodermarkerne til nye typer innovative landbrug, der producerer mad til mennesker, og som samtidig binder kulstof fra atmosfæren i stedet for at udlede det,« siger DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, i en pressemeddelelse. Krav om selvforsyning DN foreslår med udspillet en fordobling af landbrugsarealet med dyrkning af mad direkte til mennesker, og samtidig bør klimabelastningen fra husdyrproduktion i Danmark være halveret i 2030 - bl.a. ved at stille krav om at danske landmænd skal være selvforsynende med foder

til husdy½rene. Derudover bør der sættes mere gang i omlægning af landbrugsjord til natur, der bør indføres en CO2-afgift i landbruget på baggrund af individuelle klimaregnskaber, landbrugsstøtten fra EU skal gøres betinget af grønne tiltag, og så skal der iværksættes et udviklingsprogram for skovlandbrug. DN anbefaler også, at yderligere 500.000 ha landbrugsjord udtages fra produktionen, ud over de 100.000 ha lavbundsjord som organisationen sammen med L&F tidligere har foreslået at tage ud af omdrift. DN har beregnet, at anbefalingerne samlet set kan reducere landbrugets udledninger med næsten 60 pct. i 2030. »Det kræver, at politikerne har modet og viljen til at prioritere anderledes økonomisk end i dag. De milliarder af skattekroner, der i dag bruges på f.eks. at støtte nye store staldanlæg for at fastholde en ørkesløs masseproduktion af husdyr, skal i stedet bruges til at forme et fremtidssikret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk landbrug, der aktivt bidrager til klima, natur og miljø. Et landbrug, der fylder mindre, men yder mere til samfundet,« siger Maria Reumert-Gjerding Udspil fra veganere Også Veganerpartiet, der blev opstillingsberettiget sidste år, har netop præsenteret sit landbrugsudspil, som i høj grad handler om at redu-

cere husdyrproduktionen. Partiet ønsker at udfase den konventionelle husdyrproduktion, så den er lukket senest i 2030, og øge produktionen af plantebaserede fødevarer markant, så Danmark bliver en frontløber på verdensmarkedet. Partiet nævner indledningsvist i udspillet, at lukningen af det konventionelle husdyrbrug skal ske »inden for nogle fornuftige samfundsøkonomiske rammer«. For at sikre dette foreslår partiet, at der nedsættes en ekspertgruppe kaldet Rådet for Grønt Landbrug, som inden for ét år skal udvikle konkrete forslag til, hvordan målsætningen bedst kan indfries. For økologiens vedkommende ønsker partiet at se nærmere på, hvordan husdyr i økologiske landbrug kan få »endnu bedre livsvilkår«, og hvordan de bedst kan indgå i gavnlige funktioner i forbindelse med eksempelvis skovlandbrug og naturpleje. »Vi bør ikke gøre det halvhjertet. Forskningen taler et tydeligt sprog, når både FN’s klima- og biodiversitetspanel (IPPC og IPBES) konkluderer, at vestlige lande skal skære meget radikalt ned på foderafgrødedyrkning og kødproduktionen. Og så skal Danmark selvfølgelig heller ikke som nu, lægge ryg til en ambition om at være resten af verdens kødfabrik,« udtaler partiets politiske ordfører, Lisel Vad Olsson, i en pressemeddelelse.

POLITIK & UDVIKLING

25. marts 2021 nr. 664

En ny database giver et detaljeret indblik i, hvor meget de enkelte dele af fødevareproduktionen udleder af klimagasser. Arkivfoto: Lav Ulv/ flickr/ CC BY 2.0

ØKOLOGISK LANDBRUG

Ingeniører råder politikere til at følge ØL’s forslag Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at en ny model fra Økologisk Landsforening kan gøre landbruget mere bæredygtigt STØTTEMODEL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Vores mad står for 1/3 af menneskehedens klimaaftryk En ny database har i detaljer kortlagt, hvor meget hvert led i produktionen udleder FORSKNING

der ikke findes én magisk løsning - hvis vi kun fokuserer på at spise mere plantebaseret eller kun forbedrer landbrugets dyrkningsmetoder eller kun fokuserer på energi- og transportsektoren, når vi ikke i mål vi har brug for alle tre tiltag.

I 2015 udledte fødevareproduktionen, herunder landbrug, arealbrug, tilberegning, transport, emballering og detailhandlen, 18 mia. ton CO2ækvivalenter, svarende til 34 pct. af menneskehedens samlede udledning dét år. Det viser en ny database kaldet EDGAR FOOD, der i detaljer har kortlagt en række nøgledata i fødevareproduktionen i over 245 lande. Databasen er bl.a. blevet til med bidrag fra FN’s fødevareorgan, Fao. Databasen, der er udarbejdet som led i et studie publiceret i tidsskriftet Nature Food, giver bl.a. bedre mulighed for at vurdere, hvilken effekt det har på fødevareproduktionen i flere led og lande, hvis forbrugsmønstret ændrer sig, eller der implementeres ny teknologi. Deres analyse understreger, at

Et godt værktøj Dr. Sonja Vermeulen, leder ved Consultative Group on International Agricultural Research, anser databasen som et godt værktøj til at give et overblik over fødevaresystemet. Hun var ikke involveret i studiet, men har selv tidligere udgivet et studie om fødevareproduktionens samlede udledninger, der nåede frem til, at produktionen stod for 19-29 pct. af menneskets udledninger. Den nye database er dog baseret på langt mere detaljerede data og beregninger end hendes, nævner hun. Hun mener, at studiet viser, at der er brug for at tage både teknologiske og politiske løsninger i brug for at gøre produktionen bæredygtig. »Deres analyse understreger, at der ikke findes én magisk løsning - hvis vi kun fokuserer på at spise

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

mere plantebaseret eller kun forbedrer landbrugets dyrkningsmetoder eller kun fokuserer på energi- og transportsektoren, når vi ikke i mål - vi har brug for alle tre tiltag,« siger hun til Carbon Brief. Databasen viser desuden, at 71 pct. af udledningerne i 2015 stammede direkte fra landbruget og arealbrug, såsom skovfældning. De resterende 29 pct. kom fra detailhandlen, transport, forbrug (såsom tilberedningen), energiproduktion, affaldshåndtering, industriprocesser og emballering. Emballage overgår fragt Samtidig viser tallene, at transport af fødevarerne fylder mindre i klimaregnskabet end emballage: Mens transport står for 4,8 pct. af udledningerne, bidrager emballeringen med 5,4 pct. Det hører dog med til historien, at mademballage forlænger holdbarheden, hvilket nedbringer risikoen for madspild. Halvdelen af drivhusgasserne udgøres af CO2, mens metan, der primært kommer fra husdyr, landbrugsmarker, affaldshåndtering og

risproduktion udgør 35 pct. af drivhusgasserne. Studiet viser også, at den globale fødevareproduktion voksede med 40 pct. fra 1990 til 2015, mens udledningerne steg godt 12 pct. i samme periode: fra 16 mia. ton til 18 mia. ton. Der er også set en tredobling i udledningen fra detailhandlen, hvilket i høj grad skyldes køle- og fryseskabe, som nu står for 5 pct. fødevaresystemets udledning. Generelt er der sket en stigning i udledningen af drivhusgasser knyttet til energiforbruget i fødevareproduktionen. »Fødevaresystemet har brug for en reformering. Der er allerede megen politisk fokus på afbødende effekter ved at reducere udledningerne fra skovfældning og på bedriften. Men vores data viser også en stigende betydning i udledningerne fra energiforbruget, primært uden for bedriften, hvilket viser den komplekse sammenhæng mellem landet og energisystemerne,« siger studiets medforfatter Adrian Leip til Forbes. Data strækker sig indtil videre over perioden 1990-2015, men databasen vil løbende blive opdateret.

Øko-arealet fortsætter sin fremgang Det økologiske areal er mere end fordoblet siden 2007, og nu er over 310.000 ha økologiske OMLÆGNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

310.210 ha af den danske landbrugsjord blev ved udgangen af maj 2020 dyrket økologisk. Det svarer til 11,7 pct. af det samlede danske landbrugsareal og er mere end en fordobling i forhold til niveauet i 2007.

Det er samtidig en stigning på knap 9.000 ha i forhold til maj 2019. Det viser nye tal fra publikationen ’Statistik over økologisk jordbrugsproduktion 2020’. Tallene dækker over arealer, der per 31. maj 2020 enten var fuldt omlagt, under omlægning, eller hvor omlægningsdatoen lå efter 31. maj. Også antallet af økologiske bedrifter slog rekord og lå på opgørelsestidspunktet på 4.121. Det tyder på fortsat vækst Selvom de knap 12 pct. og væksten de seneste år kan være imponerende

nok i sig selv, er det stadig et stykke fra regeringens målsætning fra 2019 om en fordobling af det økologiske areal, øko-eksporten samt -forbruget i 2030. »I regeringen har vi et klart mål om, at vi skal have mere økologi, hvorfor jeg også er begejstret over de nye tal. Men godt begyndt er som bekendt kun halvt fuldendt. Derfor er det vigtigt, at vi ikke løfter foden fra speederen nu. På lidt mere end et årti har vi fordoblet det økologiske areal i Danmark, næste mål er at gentage fordoblingen frem mod 2030,« siger

fødevareminister Rasmus Prehn (S). Noget tyder da også på, at de senere års vækst fortsætter. I hele 2020 foretog Økologisk Landsforenings (ØL) konsulenter 225 gratis omlægningstjek hos landmænd og producenter. Ved årets slutning var der sågar ventelister til at få rådgivning. »Vi får direkte henvendelser fra landmænd og producenter, men også fra virksomheder i afsætningsleddet. Derudover har vi en række samarbejder med kommunerne,« forklarer Jens Peter Hermansen, økologikonsulent i ØL.

Økologisk Landsforenings (ØL) forslag om at indrette EU’s landbrugsstøtte anderledes møder opbakning hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der er en brancheforening for rådgivende ingeniørvirksmoheder. Modellen, der går ud på, at landbrugsstøtten i højere grad skal gå til grønne tiltag frem for direkte arealstøtte, vil gøre landbruget mere bæredygtigt, mener FRI. »Med en sådan model vil vi bevæge os bort fra det nuværende paradigme, hvor vi belønnes for at dyrke arealer uanset driftsmæssig hensigtsmæssighed samt effekter på klima og miljø. Modellen vil i stedet introducere incitamenter til klima- og miljø-/naturvenlig drift af lavtliggende, våde arealer og optimeret anvendelse og dyrkningsformer på øvrige arealer,« skriver Tom Heron og Mads Jensen Møller, der er hhv. bestyrelsesmedlem og formand for arbejdsgruppen for bæredygtighed hos FRI, i et debatindlæg på altinget.dk. De fortsætter: »Det vil give en klar sammenhæng mellem de grønne politiske målsætninger og de konkrete økonomiske incitamenter i landbruget. Og som en bonus vil udviklingen af bæredygtige driftsformer og teknologi blive styrket med klare eksportpotentialer til følge.« De nævner, at det er afgørende, at omkostningerne for klimaet, naturen og miljøet begynder at blive medregnet i produktionsprisen. EU’s rammerne er klar ØL’s model vil indføre et CO2-adfærdsloft, som omfatter udledningen af klimagasser og kulstofbinding i jorden samt et såkaldt Marknaturindeks, der skal højne biodiversiteten. Landbrugsstøtten skal så afhænge af, om landmanden opfylder de grønne krav. Tom Heron og Mads Jensen Møller skriver, at EU’s rammer allerede nu giver mulighed for at omlægge støtten i tråd med ØL’s forslag: »Foreningen af Rådgivende Ingeniører opfordrer derfor til, at der arbejdes frem imod en incitamentsbaseret regulering af landbruget på nationalt og på EU-niveau. Og tiden til at gøre det er nu. Vi er bagud; tilbagegangen i biodiversitet skal stoppes, og klimaet venter ikke.«

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2021

25. marts 2021 nr. 664

Her er ØL’s nye bestyrelse Per Kølster fortsætter som formand i Økologisk Landsforening. Bestyrelsen ser anderledes ud, efter at nye kandidater er valgt ind VALG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Per Kølster blev genvalgt som formand for Økologisk Landsforening (ØL) uden modkandidat i forbindelse med foreningens generalforsamling den 5. marts. Derudover var der hele 10 kandidater til seks pladser i bestyrelsen, hvilket betød kampvalg. Her blev Laust Stenger, Tina Unger og Karsten Kjærgaard genvalgt. Derudover blev der plads til nye ansigter i form af Sten Dissing, Leif Friis Jørgensen og Claus Brandstrup. Birgit Bak og Erik Vithner blev valgt som hhv. 1. og 2. suppleant. Bestyrelsen

består

således

af:

• Per Kølster, fmd., indehaver af Kølster Malt & Øl (genvalgt) • Karsten Kjærgaard, landmand (genvalgt) • Laust Stenger, landmand (genvalgt) • Tina Unger, programleder for bæredygtighed i Lejre Kommune (genvalgt) • Sten Dissing, landmand (nyvalgt) • Claus Brandstrup, kantineleder i Odense Kommune (nyvalgt, valgt for 1. år) • Leif Friis Jørgensen, adm. direktør i Naturmælk (nyvalgt) • Dennis Weigelt Pedersen, medarbejderrepræsentant (nyvalgt) • Birte Brorson, konsulent, (ikke på valg) • Mads Helms, landmand, (ikke på valg) • Maj Gerster Toppenborg, regionsdirektør hos Kokkenes Køkken (ikke på valg) • Rune Lund Sørensen, indehaver af Restaurant Hærværk (ikke på valg) • Tenna Hedeager, selvstændig (ikke på valg) • 1. suppleant: Birgit Bak, alment praktiserende naturmediciner (nyvalgt) • 2. suppleant: Erik Vithner, pensionist (nyvalgt)

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, forklarede i sin seneste beretning, at foreningen har startet et samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening for at sikre, at tendensen til at producere og spise mere plantebaseret sker med økologien for øje. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

»Vi kan ikke løse problemerne med samme tankegang, som skabte dem« Landbrugets udfordringer løses ikke kun ved hjælp af teknologi, mener Per Kølster. Han advarer mod ’science fiction’-lignende forhold i fremtiden og understreger vigtigheden i, at økologerne tænker flere skridt frem, så de kan præge udviklingent BERETNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der sker meget inden for fødevarebranchen i disse år. De plantebaserede køderstatninger vinder markedsandele, der eksperimenteres med at dyrke bøffer ved hjælp af muskelceller og producere mad ved hjælp af

besnærende. Med et snuptag kan vi forandre uden at skulle undvære,« sagde Per Kølster og tilføjede: »Men vi går lodret imod kunstige livsbetingelser. Nej, med Einsteins ord, så kan vi ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som skabte dem. Det er en del af vores vigtige DNA, fordi vi ved, at mennesket er en del af naturen og næres sundest, smartest og bedst som en del af livets kredsløb.« Samarbejde med vegetarer Det er blandt en af årsagerne til, at foreningen sidste år valgte at indlede et samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening i form af Plantebaseret Videnscenter, forklarede han: »Fremtidens produkter og måltider er dem, som leverer på hele bæredygtighedspaletten, og her

skal vi som økologer – uanset om vi er landmænd, fødevarevirksomhed, køkkenprofessionel eller forbruger – gå forrest. Det er den fornyelse, der skal til.« Per Kølster gentog i den forbindelse foreningens mærkesag om, at der er behov for et opgør med de nuværende køddominerede kostvaner til fordel for en grønnere tallerken, hvor grønsagerne og ikke kødet fylder mest: »Vi skal finde vejene til at ændre måltiderne i den grønne, økologiske retning. Og vi skal tale kødet op som måltidets guld eller som prikken over i’et – og ikke som i dag, hvor det billige, konventionelle kød har skabt ikke bare usunde måltider, men også presset klodens ressourcer langt ud over planetens grænser. Økologiske forbrugere går allerede de nye veje.«

Bestyrelsen udskød samtlige forslag It-problemer fik bestyrelsen til at udskyde behandlingen af forslag på årets digitale generalforsamling

Per Kølster fortsætter som formand for Økologisk Landsforening. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

luft. Og selvom det er teknologiske landvindinger, der kan lette klimaaftrykket fra fødevareproduktionen, er det også langt fra den økologiske tankegang. Derfor er økologerne nødt til at være med på den plantebaserede vogn og sørge for, at udviklingen sker med økologien for øje, lød budskabet fra formand Per Kølster i sin årsberetning på Økologisk Landsforenings generalforsamling, der i år blev afholdt digitalt på grund af corona. »Vi skal være mere end vakse ved havelågen. For sideløbende med borgernes aktivisme og lydhørhed over for at gøre en forskel for kloden, mødes vi med nyheder om kød groet i petriskåle og salater og dyr produceret i lukkede huse. Alt sammen i klimaets hellige navn. Ideen er

UDSKYDELSE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Tre forslag på årets digitale generalforsamling i Økologisk Landsforening (ØL) - heraf det omdiskuterede forslag om en ny demokratisk struktur - blev udskudt. Det skete, efter at der i løbet af formiddagen havde været så mange problemer med lyden, at bestyrelsen vurderede, at det hæmmede debat-

ten for meget til, at forslagene kunne behandles på retfærdig vis. »Når det er så kompliceret og fungerer så dårligt hjemme hos jer, der sidder med det og ikke helt kan håndtere det - det kan vi ikke leve med. Vi er nødt til at føre denne diskussion ordentligt,« sagde formand Per Kølster til tilhørerne.

Det er endnu uvist, hvornår forslagene så kan behandles - i værste fald først til næste forår, når generalforsamlingen 2022 afholdes, vurderede han. Valget af bestyrelsesmedlemmer og formand blev gennemført efter den nuværende struktur.

GENERALFORSAMLING 2021

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

Er det forbrugernes ansvar at drive grøn omstilling? Nej, mener klimaaktivist Man kan ikke drive en grøn omstilling ved at lægge ansvaret over på den enkelte forbruger, mener Esther Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse

Det rykker ikke nok ved den grønne omstilling at lægge ansvaret over på den enkelte forbruger. I stedet skal vi som borgere presse på for, at politikerne skaber strukturelle ændringer, vurderer klimaaktivist Esther Kjeldahl, der har skrevet speciale om emnet. Foto: Moment Studio

PANELDEBAT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Hvem står egentlig med ansvaret for at drive den grønne omstilling? Er det den enkelte forbruger, er det producenterne eller politikerne? Ifølge Esther Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse, er det en blindgyde, hvis man lægger al ansvar over på den enkelte forbruger. I sit speciale ved London School of Economics and Political Science undersøgte hun individers moralske ansvar i klimakampen og konkluderede, at man ikke kan nøjes med at lægge ansvaret over på den enkelte. »Jeg kom frem til, at vores ansvar i virkeligheden ligger i at bruge vores magt som borgere i et demokrati til at skubbe på for strukturelle forandringer - det er dét, der skaber de store tendenser. Vi skal ikke lægge ansvaret over på forbrugeren, men over på dem, der kan tage de store beslutninger og så sige, at vi forventer, at de træffer de store beslutninger,« sagde Esther Kjeldahl, da hun deltog i en paneldebat om grøn omstilling i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling 5. marts. Tror på den gode blanding Det øvrige panel, der blev ordstyret af den kendte tegner og kampagnechef for Andelsgaarde Anders Morgenthaler, bestod af Poul Pedersen, direktør for Thise Mejeri, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og direktør for Hotel- og Restaurantskolen

Anne-Birgitte Agger. Sidstnævnte så lidt anderledes på det end Esther Kjeldahl. »Jeg tror på den gode blanding af at feje for sin egen dør - selv gøre en forskel - og så koblet sammen med, at vi gør nogle ting sammen,« sagde Anne-Birgitte Agger, der også kritiserede den skæve fordeling i landbruget med en overvægt af animalsk produktion på bekostning af det grønne. »Vi har mistet et sindssygt godt håndværk: gartneriet. Vi skal til at kunne brødføde os selv, og det kan godt ske sammen med økologi og køer. Hovedproblemet er, at vi har så mange grise og bruger så mange arealer på at producere foder frem for mad til os selv,« sagde Anne-Birgitte Agger og tilføjede: »Vi skal have en reform af landbruget og forbruget. Lige nu går forandringen usvigeligt langsomt.« Hun nævnte, at det kan blive nødvendigt med en reform, der eksempelvis sætter et loft på, hvor stort et

areal der må bruges til husdyrproduktionen. Poul Pedersen anerkendte, at der er behov for forandring, men mener samtidig, at Thise Mejeri allerede ér i gang med den. »Vi er absolut klar over, at der er nogen af de unge, som ikke synes om mejerier eller svinebrug, og vi er klar over, at der skal ske en forandring. Det har vi i Thise Mejeri arbejdet for i 30 år, så jeg føler mig ikke specielt hårdt ramt. Vi har i mere end 30 år arbejdet for den økologiske omstilling i Danmark, og jeg mener fortsat, at det er den rigtige vej at gå, men jeg er helt klar over, at vi er på en glidebane, hvis alle skal til at spise lige så meget kød og drikke lige så meget mælk, som man gør i Vesteuropa,« sagde direktøren. Vendte ØL’s målsætning På debatten blev der også rejst spørgsmålet, om Økologisk Landsforenings målsætning om 30 pct.

økologi i Danmark i 2030 er realistisk. Poul Pedersen er overbevist om, at hvis nogen kan få målsætningen til at lykkes, er det Økologisk Landsforening - med hjælp fra politikerne og Landbrug & Fødevarer - mens Esther Kjeldahl påpegede, at 30 pct. økologi ikke alene gør landbruget mere bæredygtigt. »Det kommer jo an på, hvad de 30 pct. af landbrugsjorden bliver brugt på. Vi skal til at arbejde med jorden og passe på den ved brug af regenerativ praksis. Bliver dét en del af målet, er det positivt. Og så skal den animalske produktion reduceres,« sagde Esther Kjeldahl og understregede, at Den Grønne Studenterbevægelse ikke er ude på at skabe en konflikt med husdyrproducenterne: »Jeg går personligt meget op i, at vi ikke bliver fremmedgjorte over for hinanden, men samarbejder om det. De bønder, der skal omstille sig til at producere mere plantebaseret, skal være med på det og tage del i omstil-

lingen - det her skal gøres på en omsorgsfuld måde.« Værre før det bliver bedre Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen tror da også, at vi ser ind i en fremtid med en markant lavere husdyrproduktion på grund af den teknologiske udvikling, hvor animalske produkter kan dyrkes ved hjælp af celler og gæringsprocesser. »Jeg tror, at jeg vil kunne fortælle mine børnebørn, at da jeg var ung, holdt man dyr i stalde og hev mælk ud af dem og lavede bacon af dem.« Fremtidsforskeren ser positivt fremtiden for den grønne omstilling. »Vi kan lykkes med alt det, vi sætter os for, men der kommer nogle år, hvor det bliver værre, før det bliver bedre. Og så vil jeg give Økologisk Landsforening et rigtig godt råd i forbindelse med foreningens 40 års fødselsdag: Hvis nogen er rigtig irriterende, er det, fordi de har ret. Så der skal også være plads til dem.«

De bønder, der skal omstille sig til at producere mere plantebaseret, skal være med på det og tage del i omstillingen - det her skal gøres på en omsorgsfuld måde. ESTHER KJELDAHL, MEDSTIFTER AF DEN GRØNNE STUDENTERBEVÆGELSE

Esther Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse, mener, at der skal systemændringer til for at tackle klimakrisen. Det batter ikke nok at lægge ansvaret over på den enkelte forbruger. Screenshot

Anders Morgenthaler, der bl.a. er tegneren bag WullfMorgenthaler-striben, g kampagnechef for Andelsgaarde, var ordstyrer til debatten. Screenshot

ØKOLOGISK LANDBRUG

GENERALFORSAMLING 2021

25. marts 2021 nr. 664

Kirsten Bach-Holck t.v. tilskriver det først og fremmest benhård økonomistyring og innovative løsninger, at Økologisk Landsforening kom ud af 2020 med et lille plus i regnskabet. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

I 2020 blev vi på flere områder udfordret af corona, som gjorde det vanskeligt at opstarte nye aktiviteter. Vi var nødt til at holde en stram kurs og veje alle nye udgifter på en brevvægt for at holde nullet. KIRSTEN BACH-HOLCK, ØKONOMI- OG IT-CHEF I ØL

Økologiske Landsforening kom ud af 2020 med overskud trods flere corona-benspænd Økologisk Landsforening slap nådigt gennem et corona-udfordret 2020, og det lykkedes at vende forrige års underskud til et lille plus REGNSKAB

AF JAKOB BRANDT

Da Økologisk Landsforening (ØL) gjorde regnskabet op efter et coronaramt 2020, stod der trods et år med flere ekstraordinære udgifter et plus på bundlinjen på 132.000 kr. mod et underskud på 1,2 mio. kr. året før, mens egenkapitalen er vokset til 3,3 mio. kr. Det betegnede Kirsten BachHolck, økonomi- og it-chef i ØL, som meget tilfredsstillende efter et år, der var budgetteret med et nul, og som var udfordret af, at corona-restriktionerne gjorde det umuligt at gennemføre mange af foreningens arrangementer. Deltagerne på generalforsamlingen i ØL var tilsyneladende af samme opfattelse, da de godkendte ØL›s årsregnskab, som ifølge Kirsten Bach-Holck er summen af en større cocktail, der bl.a. består af benhård økonomisk styring, flere besparelser og hurtige tilretninger, da coronapandemien sidste forår med kort varsel lukkede ned for mange af foreningens planlagte aktiviteter.

»I 2020 blev vi på flere områder udfordret af corona, som gjorde det vanskeligt at opstarte nye aktiviteter. Vi var nødt til at holde en stram kurs og veje alle nye udgifter på en brevvægt for at holde nullet,« sagde Kirsten Bach-Holck til Økologisk Nu i forbindelse med generalforsamlingen. Hun karakteriserede 2020 som »et på mange måder specielt år«, der i lidt for høj grad kom til at stå i coronaens tegn. Samtidig udtrykte hun og ØL-ledelsen stor taknemlighed over for de personer, som i begyndelsen af 2020 stillede 3,35 mio. kr. til rådighed for ØL i form af ansvarlig lånekapital, der først skal tilbagebetales i 2024. Den ekstra kapitaltilførsel var nødvendig for at leve op til soliditetskravene fra foreningens bank. Et af årets positive bidrag på indtægtssiden blev leveret af rådgivningsselskabet ØRD, som ØL driver i samarbejde med Sagro. ØRD bidrog således med 390.000 kr. til bundlinjen efter et ekstraordinært indbringende år i 2019.

»Det betød, at omsætningen blev væsentlig mindre end budgetteret, og vi fik meget vanskeligt ved at skabe salg, da både landmænd og pressede virksomheder var nødt til at tænke på deres egen butik,« sagde Kirsten Back-Holck. Foreningen fik ca. 100 nye landmandsmedlemmer i 2020, men kunne også registrere et større antal udmeldelser. Hvervning af virksomhedsmedlemmer gik mere trægt, og samlet lå hvervekampagnen 2,5 mio. kr. under budget.

Corona krævede kursændring Allerede kort efter corona-pandemien førte til den første nedlukning af landet i foråret 2020, stod det klart for ledelsen i ØL, at det var nødvendigt at rebe sejlene og nedjustere budgettet. I den forbindelse blev kursen for flere af foreningens projekter ændret i en coronatilpasset retning. Det skete i tæt samarbejde med de fonde, som samlet bidrager med ca. tre fjerdedele af foreningens økonomi.

Fald i omsætningen på 20 mio. kr. Deltagerbetalingen til diverse arrangementer bidrog med knap en mio. kr., men der var budgetteret med det dobbelte. Samtidig blev regnskabet belastet af ekstraordinært store hensættelser på i alt 1,1, mio. kr. til ældre projekter fra årene 2016-2018. På minussiden var også større engangsudgifter i forbindelse med flytningen til Agro Food Park og et faldende annoncesalg. Samlet betød det, at ambitionen

Omsætning 2016-2020

Antal ansatte 2016-2020

90 mio. kr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2016

60 årsværk 58 56 54 52 50 48 46 44 2016

2017

2018

2019

2020

2017

2018

2019

2020

Kilde: Økologisk Landsforening

om at skabe mere luft i foreningens økonomi ved at skaffe flere ’frie midler’ via medlemshvervning og salg af viden langt fra blev indfriet i 2020. Derfor blev året en lang spareøvelse, og de ansatte måtte acceptere, at der ikke blev råd til lønstigninger i et år, hvor omsætningen faldt med 3,5 mio. kr. til 58,8 mio. kr. Dermed er der barberet 20 mio. kr. eller en fjerdedel af foreningens årlige omsætning siden 2016, da ØL omsatte for 79,4 mio. kr. Selv om det er et stort beløb, betonede Kirsten Bach-Holck, at det rent regnskabsmæssigt ikke behøver at betyde så meget, så længe udgifterne følger med ned. Den positive corona-effekt Coronapandemien har også påvirket ØL’s regnskab i positiv retning, idet de mange aflyste aktiviteter og møder i 2020 gav store besparelser på udgifterne til kørselsgodtgørelse og forplejning til både ansatte og folkevalgte, lige som der er sparet en del på efteruddannelse af personalet.

»Samtidig placerede vi flere opgaver internt i huset i stedet for at købe hjælp udefra. Det har krævet stor innovation og givet os nye kompetencer, som vi kan få god brug for i fremtiden,« sagde Kirsten Bach-Holck. Endelig er antallet af ansatte løbende blevet reduceret i takt med den faldende omsætning. Siden 2016 er der årligt i gennemsnit blevet nedlagt to fuldtidsstillinger, så bemandingen i 2020 var faldet til 49 årsværk. Per Kølster, formand for ØL, er dog optimistisk i forhold til at styrke foreningens økonomi yderligere i de kommende år. »Det er ganske åbenlyst, at selvom foreningen har en stor projektøkonomi, så kan den kun i bedste fald betale sig selv. Med andre ord er en af de afgørende udfordringer det arbejde, vi har igangsat med at udvikle en forretningsmodel, der skaber alternative indtægter og samtidig tiltrækker flere medlemmer. Et område, der ser lovende ud, men som også tager tid,« sagde han i sin beretning.

GENERALFORSAMLING 2021

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

2021 bliver et travlt år for de ansatte i Økologiens Hus Efter flere år med faldende omsætning sætter Økologisk Landsforeningen i indeværende år gang i flere nye projektaktiviteter

Når vi formåede at klare os igennem et år med corona og lande på et nul i 2020, er jeg meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi også når vores mål i indeværende år.

BUDGET

AF JAKOB BRANDT

»Overskrifterne i 2021 bliver udvikling og konsolidering,« sagde Helle Borup Friberg, direktør for Økologisk Landsforening (ØL), da hun på foreningens generalforsamling satte nogle få ord på retningen for det kommende års arbejde i Økologiens Hus. Det var en meget fortrøstningsfuld direktør, som forklarede, at foreningen har lagt skinner ud til en markant stigning i aktivitetsniveauet i år. ØL har fået godkendt projekter for næsten 50 mio. kr. Det er seks mio. kr. mere end i det forgangne år. Det kræver flere hænder og hoveder, og allerede i første kvartal af året starter efter planen fire nye medarbejdere i foreningens nye domicil i Agro Food Park, hvor der hidtil har været god plads, da hovedparten af de ansatte arbejder hjemme på grund af corona. Helle Borup Friberg håber, at de nye kontorer snart kommer til at

HELLE BORUP FRIBERG, ADM. DIREKTØR I ØL

Helle Borup Friberg ser optimistisk på mulighederne for at forbedre økonomien i foreningen. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek summe af liv, og uagtet at der fortsat er stor usikkerhed om, hvordan corona-pandemien vil udvikle sig, føler hun, at foreningen og de ansatte står solidt rustet til for første gang siden 2016 at skrue op for aktivitetsniveauet. Corona er en dark horse »Corona er stadig en dark horse, som skaber en del usikkerhed, når vi kigger ind i det nye år, men i år har vi bygget en større fleksibilitet ind i vores projektansøgninger. På den måde har vi taget højde for, at corona også i 2021 kan blive en udfordring, og at vi kan blive nødt til at afvikle flere aktiviteter digitalt,« sagde Helle Borup Friberg til Økologisk Nu.

Corona er stadig en dark horse, som skaber en del usikkerhed, når vi kigger ind i det nye år, men i år har vi bygget en større fleksibilitet ind i vores projektansøgninger. På den måde har vi taget højde for, at corona også i 2021 kan blive en udfordring, og at vi kan blive nødt til at afvikle flere aktiviteter digitalt.

Hun lagde dog ikke skjul på, at der igen bliver tale om et år med fokus på stram økonomistyring, som kan sikre den nødvendige konsolidering af foreningens økonomi. Som direktør ser hun det i den forbindelse som en af sine vigtigste opgaver at sætte turbo på udbygningen af det tredje ben under ØL›s økonomi i form af fire gamle og en enkelt ny business case. De skal bidrage til at skabe flere frie midler, som er nødvendige for at mindske foreningens afhængighed af projektmidler og dermed skabe flere handlemuligheder. »For os er det ikke en målsætning at booste aktivitetsniveauet. Det vigtigste i vores nuværende situation er at skabe en mere balanceret økonomi. Det skal vi gøre ved at skabe en sundere balance mellem foreningens business cases og projektfinansieringen,« sagde ØL-direktøren. I indeværende år sigter Øl mod at tredoble bundlinjen fra 2020, så den lander på 400.000 kr. på basis af en samlet omsætning på knap 66 mio. kr. »Når vi formåede at klare os igennem et år med corona og lande på et nul i 2020, er jeg meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi også når vores mål i indeværende år,« sagde Helle Borup Friberg.

HELLE BORUP FRIBERG, ADM. DIREKTØR, ØL

Flere ansatte og flere projekter skal sammen med nye forretningsområder være med til at øge aktivitetsniveauet og styrke økonomien i Økologisk Landsforening i indeværende år. Foto: Jakob Brandt

Kødudvalgets formand, Carsten Sørensen, er en af de landmænd, der er ser med bekymring på foreningens klimapolitik ’Pris på bæredygtighed’. Udvalget bakker dog op om udspillet. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Økologer er bekymrede over ØL’s klimapolitik Økologisk Landsforenings klimapolitik vækker bekymring hos en del af landmændene. De føler sig ikke inddraget nok i beslutningerne ÅRSMØDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK KAREN MUNK NIELSEN JAKOB BRANDT

Flere landmandsmedlemmer af Økologisk Landsforening (ØL) er bekymrede for, hvad foreningens politiske plan ’Pris på bæredygtighed’ vil betyde for deres økonomi. Det kom til udtryk både på foreningens generalforsamling og i flere af udvalgenes netop afholdte årsmøder. »Hvis vi siger, at det skal foreningen arbejde videre med, kunne vi godt tænke os et regnestykke på, hvad det betyder rent økonomisk. Det er jo os, der i sidste ende vil sidde med udgiten,« sagde kødudvalgets formand, Carsten Sørensen, i forbindelse med udvalgets årsmøde. Da avisen spurgte, om det skal forstås sådan, at udvalget ønsker at ’Pris på bæredygtighed’ justeres, afviste Carsten Sørensen dét scenario. »Sådan skal det ikke forstås - nu er forslaget jo ude. Vi er bare i en situation, hvor vi som landmænd står med fornemmelsen af, at vi bliver orienteret, men at forslagene ikke helt kommer nedefra. Det kunne jeg godt tænke mig var anderledes,« svarede han og slog senere fast, at udvalget som udgangspunkt bakker op om ’Pris på bæredygtighed’. Enighed om målet Formand for Planteavlsudvalget Søren Bilstrup gruer også for forslagets betydning for landmændene. »Vi er enige om målet, men ledelsen glemmer medlemmernes økonomi. Jeg er bange for, at udgifterne til mere biodiversitet og klima bliver lagt over på landmanden gennem mere bureaukrati og kontrol. Vi skal levere samfundsgoder, men vi skal

have betaling for det,« sagde han i sin årsberetning. Synspunktet vakte stor genklang, og følelsen af ikke at være involveret i foreningens linje og politiske udmeldinger gennemsyrede debatten blandt de deltagende landmænd på planteavlsudvalgets årsmøde. »Jeg synes, der kommer mange udmeldinger fra foreningen, som jeg ikke er enig i. Det handler ikke kun om planteavl. Vi er alle berørt, og vi er for passive og kommer for tit på bagkant i forhold til bestyrelsen, som sætter dagsordenen på formandsmøderne,« sagde Carsten Sørensen, som også deltog i mødet med planteavlerne. Det samme gjorde mælkeudvalgets formand, Finn Tang. »Vi skal genvinde den indflydelse, vi har haft før. Det kan vi godt, når vi står sammen,« lød hans kommentar til et forslag om mere samarbejde mellem de landbrugsfaglige udvalg. Har indkaldt til møde Finn Tang luftede også sin bekymring over for bestyrelsen på generalforsamlingen. »Vi har i fagudvalgene altid følt os velunderrettede og følt, at der er blevet lyttet til os. Men vedrørende klimapolitikken er det ved at køre helt af sporet. Hvis det forslag, ØL er kommet med, bliver ført ud i livet, vil tabet hos de økologiske mælkeproducenter være af en sådan størrelsesorden, at blot én procent af tabet ville kunne sikre Økologisk Landsforenings økonomi mange år ud i fremtiden,« sagde han på generalforsamlingen. Han ønskede sig tilbage til en tid, da han følte, at ØL lyttede til fagudvalgene i stedet for at forfølge flyvende ideologier. ØL’s formand, Per Kølster, oplyser til avisen, at grundet den udbredte bekymring har bestyrelsen indkaldt de seks landbrugsfaglige udvalg til et møde, hvor de får mulighed for at lufte deres tanker og bekymringer samt stille spørgsmål, som de savner svar på. Mødet afholdes torsdag efter avisens deadline.

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØKODAG 2021

25. marts 2021 nr. 664

Økodag er andet end en mælke-sællert Økologiens årlige begivenhed – Økodag – kan ganske vist ikke aflæses direkte i salgstallene, men dagen har stor værdi for dansk økologi - ikke mindst fordi den bringer land og by sammen, lyder det fra Coop og Økologisk Landsforening ØKODAG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Klokken er præcis 12, når landmanden åbner stalddøren. Ofte vil man se en enkelt ko være den første til at tage de første skridt ud under åben himmel efter en lang vinter på stald, hvorefter den og resten af flokken så sætter i løn. I en lang stribe aser køerne for at komme ud på græsmarken og begynder at lave de særprægede bukkespring, der næsten kunne ligne en slags dans eller glædeshop. Snart går køerne i gang med det, de er så vilde med: at græsse på marken. Ovenstående beskrivelse er et typisk syn, som danskerne siden 2005 har haft mulighed for at opleve på nærmeste hold, da Økologisk Landsforening sammen med de økologiske mejerier begyndte at afholde det, der i dag kendes som Økodag. Dagen er siden sin start blevet en forårsbebuder af stor kaliber - nogle år med over 200.000 besøgende - og med så massiv opmærksomhed på økologi er det nærliggende at tro, at det øjeblikkeligt smitter af på salgstallene for økologisk mælk. Det er imidlertid ikke tilfældet, lyder det fra Thomas Roland, der er CSR-chef hos Coop; begivenhedens styrke ligger et andet sted, nemlig i at være en grundlæggende fortælling om, hvad økologi er. »Økodag er en kærkommen lejlighed for os til at fokusere på økologi

helt generelt og tale om dyr på græs. Men rent kommercielt er det ikke der, vi sætter økologiske omsætningsrekorder,« siger Thomas Roland. Selvom dagen med sit fokus på økologiske køer ikke direkte kan aflæses i salgstallene, udelukker det ikke, at Økodag er med til at understøtte det generelle salg af økologi, understreger han. Faktisk er salget af økologi i foråret generelt lavere end resten af året. Ifølge Thomas Roland skyldes det, at økologisortimentet da er på sit laveste niveau grundet årstiden, hvorimod det topper i efteråret, når der er mere dansk økologi på hylderne, og lige efter nytår. »Bare fordi Økodag ikke 1:1 er en kommerciel succes – forstået på den måde at vi ikke kan måle, at den flytter salgstallene – så kan dagen noget helt andet. Den kan gøre økologi mere folkelig og bringe by og land tættere sammen. Der er jo folk, som vokser op uden at have set en ko, så det minder dem om, hvor maden kommer fra,« uddyber Thomas Roland og tilføjer, at mange af dem, der netop tager til Økodag formentlig i forvejen er forbrugere af økologi. Han betegner begivenheden som en form for institution. Et kalendermæssigt holdepunkt for mange danskere; dagen hvor de tager ud for at se dyrene komme på græs. »En genial idé« Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, bruger præcis samme betegnelse som Thomas Roland om dagen: Han kalder den et »fast holdepunkt« i sæsonen og betegner kort og godt arrangementet som »en genial idé«, der blev brygget i et mødelokale hos Økologisk Landsforening, dengang foreningen holdt til i det centrale Aarhus. Christine Viemose, der i dag er bestyrer hos Kaløvig Center, var som projektleder i Økologisk Landsforening dengang med på mødet, hvor

det hele startede, og hun var den første, som fik ansvaret for begivenheden. »På mødet snakkede vi blandt andet om Høstmarkederne, som jeg var projektleder på. Og så talte vi om, at det kunne være fint også at fejre køernes første dag på græs om foråret. På et tidspunkt opstod idéen: Hvad nu, hvis vi kunne få landbrug over hele landet til at slå portene op på samme tid? Det var fra begyndelsen tænkt som et meget skarpt koncept – ikke noget storladent. Kl. 12 skulle man være der for at se køerne blive lukket ud. Det er jo dét, det handler om. Det er det rene budskab om, at dyrene har godt af at komme på græs,« fortæller Christine Viemose, som tilføjer: “Vi blev enige om at prøve idéen af - heldigvis! Det er jeg faktisk ret stolt af.« Økodag kan særligt to ting Siden er begivenheden vokset og har nogle år tiltrukket over 200.000 gæster. En succes, der ikke kommer bag på Per Kølster. »Selv for mig, der har haft med dyr at gøre i mange, mange år, er det hvert år lige overraskende for mig, hvor sjovt det er, og hvor vidunderligt publikum oplever det. Man kan ikke blive træt af det,« siger formanden. For ham handler Økodag i grad om særligt to ting: troværdighed og relationer. Troværdigheden om økologi og relationerne mellem land og by. »Det er landmænd, der som private åbner deres døre for offentligheden. Det er en stor ting. Så kan det godt være, at det ikke kan måles på salgstallene, men mælk er jo heller ikke en vare, man pludselig køber mere af end i forvejen, og øko-salget er jo steget markant gennem årene, så er spørgsmålet, hvilken andel de forskellige tiltag har haft for den udvikling. For mig at se har Økodag virkelig trukket økologien – den har spillet en enorm rolle, lige fra samarbejdet mellem landmænd og mejeri til den brede fortælling om økologi. Økodag har lige fra sin fødsel været med til at understrege, at økologien er meget åben, gennemskuelig og inviterende, heraf troværdigheden,« siger Per Kølster.t

Økodags styrke ligger ikke i at booste salgstallene for mælk, men i at fortælle danskerne, hvad økologi handler om og give dem et indblik i fødevareproduktionen. Foto: Moment Studio

Mille Gori t.h. er frontfigur i fire kampagnevideoer for Økodag, hvor hun og meddanser Ibi Liv Mosfelt giver den gas i kostalden. Foto: Iben Kjerside

Mille Gori varmer op til Økodag Tv-værten Mille Gori, som mange kender som vært for børne-tv på DR Ramasjang og TV2-serien ’Den Vildeste Danser’, er i år med til at sætte spot på Økodag 2021. På grund af forsamlingsloftet bliver det ikke muligt at besøge de økologiske gårde, når de lukker køerne på græs 18. april. kl. 12. I år handler det om at samle folk hjemme foran skærmen, når Økologisk Landsforening varmer op til Køernes Forårsfest med en digital kampagne. Mille Gori er oprindeligt uddannet danser fra Statens Danseskole, og i forbindelse med Økodag er hun frontfigur og dansekaptajn i den digitale kampagne, som består af tre videoer. De er optaget hos en vestjysk økolog, hvor vi oplever livet på gården, lærer om koens og landmandens hverdag og slutter af med familievenlige dansetrin, som alle kan være med til. Økodagskampagnen kan følges på Facebook @ILOVEØKO og på økodag.dk.

ØKODAG 2021

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

Jyske Økodags-veteraner forbereder sig til livestreaming Det er en ægte Økodagsveteran, som 18. april er vært, når Økologisk Landsforening livestreamer fra landbruget Vestervang, så alle kan følge køernes glæde, når de for første gang i år får græs under klovene ØKODAG

AF JAKOB BRANDT

Mange af mejeriernes trofaste kunder møder første gang producenten af deres yndlingsdrik på Økodag, men det sker ikke i år. Foto: Moment Studio

På Vestervang har ægteparret Preben og Anja Madsen siden de overtog gården i 2008 hvert eneste år holdt Økodags-traditionen i hævd. Normalt plejer de 160 sortbrogede køer at lokke op til 3.500 gæster til at besøge landbruget ved Vildbjerg. »Det er fedt, at så mange mennesker har lyst til at komme ud og opleve vores landbrug. Der findes ikke nogen bedre reklamesøjle for landbruget, og vi får altid masser af positiv respons fra gæsterne,« siger Preben Madsen, som sammen med familiens tre børn ærgrer sig over, at corona-restriktioner for andet år i træk reducerer Økodag til en livetransmission. »Normalt er Økodag en begiven-

Ud over at lægge dyr og gård til livestreamingen på Økodag, deltager Arla-leverandør Preben Madsen i tre kampagnevideoer for at fortælle om hverdagen for den økologisk ko. Foto: Iben Kjerside

hed, som hele familien ser frem til. Det er lidt som juleaften, og det gør mig altid glad, når køerne kommer på græs,« siger Preben Madsen. Han plejer at få hjælp fra ca. 30 familiemedlemmer og venner for at få alt til at klappe på en normal Økodag. I år afholdes det populære event dog ikke som normalt. Der bliver hverken behov for klappedyr, nyklækkede kyllinger, hoppeborg eller de andre aktiviteter, som er med til at gøre Økodag til en god oplevelse for Vestervangs gæster.

»I år bliver vi kun vores egen familie og måske vores fodermester,« siger Preben Madsen. Han afslørede sit tv-talent, da Arla sidste år livestreamede fra Vestervang, og et tv-produktionsselskab var tidligere på måneden forbi for at optage fire kampagnevideoer, som Økologisk Landsforening lancerer via sociale medier for at varme op til eventet i ugerne op til Økodag. I videoerne svarer Preben Madsen blandt andet på spørgsmål om hverdagen for en økologiske malkeko.

Der er ingen grund til at ændre på en succes To år uden mulighed for at børnefamilierne kan være med til at fejre Økodag ude på gårdene, får ikke arrangørerne til at overveje permanente ændringer af det populære event ØKODAG

AF JAKOB BRANDT

Coronapandemien spænder igen i år ben for de mange voksne og børn, som plejer at valfarte ud på de økologiske gårde for at fejre Økodag og se de forårskåde køer komme på græs. Danskerne må igen i år nøjes med at følge økologiens stærkeste forbrugerevent via livestreaming fra en jysk kvæggård, men det får hverken de økologiske mejerier eller Økologisk Landsforening til at planlægge større permanente ændringer af konceptet bag Økodag. ”Økodag er en festdag! I år har vi inviteret Mille Gori ind i stalden, hængt diskokuglen op og tændt for

musikken, så vi kan få gang i vores vintertrætte kroppe. Normalt samles vi alle ude på gården til Økodag, men i år må vi samles bag skærmen og nyde, at der bliver serveret sprøde dansetrin,” siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse. Meddelelsen beskriver den digitale kampagne, som foreningen har valgt at gennemføre for at holde liv i det populære event, som under normale omstændigheder tiltrækker op mod 200.000 gæster på de økologiske gårde. ”Økodag er en enestående tradition, som de økologiske landmænd glæder sig til at dele med os! Selv om oplevelsen sker via skærmen, så kan corona ikke stoppe køerne, og vi håber, det bliver sidste gang, vi skal afholde Økodag på denne måde. Vi trænger alle til at komme på græs og danse i flok – ligesom køerne,” siger Per Kølster. Stor opbakning bag Økodag Den holdning deler Per Kølster med Malene Jensen, der er projektleder for Økodag. Siden det stod klart, at corona-smittetrykket ikke tillader, at

Økodag 2021 • Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og mejerierne: Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei • Økodag bliver i år afholdt digitalt d. 18. april Trods to år uden gæster på gårdene til Økodag, ser projektleder Malene Jensen ingen grund til at gentænke konceptet bag økologiens mest populære forbrugerevent.

flere tusinde gæster stimler sammen ude på gårdene, har hun haft travlt med at designe en digital kampagne og planlægge livestreaming fra en gård, så alle får mulighed for at opleve Økodag hjemme i stuerne. »Det er den forsvarlige måde at afholde eventet på, og vi håber, at folk vil danse med hjemme i stuerne,« siger Malene Jensen, som havde 69 tilmeldte landbrug til Økodag, da det

• Økodag bliver gennemført med midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug

blev besluttet at lukke for besøg på gårdene. På det tidspunkt havde foreningen oprettet et billetsystem. Det skulle sikre, at maksimalt 50 gæster fik adgang til hver enkelt gård, men da forsamlingsloftet blev sat ned til fem personer, sprang flere værter fra. »De var bange for, at folk dukkede op ude på gårdene, selv om de ikke havde en billet,« siger Malene Jensen.

Hun erkender, at der er et stort behov for snart at gennemføre en ’Økodag Classic’, men bortset fra en form for bookingsystem, som kan begrænse antallet af gæster hos de mest velbesøgte gårde, ser Malene Jensen ingen grund til at ændre grundlæggende ved konceptet bag Økodag. » Man ændrer jo heller ikke formen på Roskilde Festival, bare fordi den har nogle år på bagen.« Et superstærkt event Det gør Martin Jacobsen heller ikke. Han er business director i Mediacom, som Økologisk Landsforening har hyret for at sikre, at de mange positive budskaber omkring Økodag når ud til flest mulige danskere. »Økodag er et superstærkt event, som mange kender i forvejen, og børnefamilier forbinder det med positive oplevelser ude på gårdene. Jeg synes ikke, der er behov for at pille ved selve kerneproduktet, som handler om at invitere folk ud på gårdene. Det kan dog være en god ide hvert år at gentænke aktiviteter op til Økodag og på den måde give dagen et længere digitale liv på de sociale medier,« siger Martin Jacobsen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. marts 2021 nr. 664

Læs artiklerne i fuld længde på Økologisk Nu (www.øko.nu) 2020 blev et godt år for landets største producent af økologiske grise SVIN: Faldende foderpriser og en forbedrede afregningspriser var medvirkede årsager til, at Hestbjerg Økologi ApS kom ud af 2020 med et plus på 12,8 mio. kr. Den økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg landede et godt resultat i 2020, hvor der var bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på det hjemlige marked efter et par udfordrende år for de økologiske svineproducenter. 2020 blev også året, hvor samtlige søer hos Hestbjerg Økologi blev udskiftet med nye grise fra Topigs Norsvin, og ifølge årsrapporten ligner det en god investering. Pristjek fra Forbrugerrådet Tænk viser, at detailpriserne på økologiske grøntsager og frugter fortsætter med at rasle ned. Foto: Moment Studio

Priserne på økologisk frugt og grønt falder fortsat Siden 2015 er prisen på de økologiske basisvarer, som indgår i Forbrugerrådet Tænks pristjek i gennemsnit faldet med 62 øre om året PRISTJEK

AF JAKOB BRANDT

Prisudviklingen i dagligvarekædernes økologiske frugt- og grøntsortiment bør være opmuntrende læsning for det voksende antal danskere, som følger klimarådet om at spise mere grønt. Det bliver nemlig billigere og billigere at fylde indkøbskurven med økologiske gulerødder, æbler og broccoli. Dagligvarekædernes gennemsnitspriser på økologisk frugt og grønt er faldet i fem af de seneste seks år. Det fremgår af de årlige pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har gennemført siden 2015. Et tveægget sværd I denne uge offentliggjorde forbrugerorganisationen sit seneste pristjek, og med 2019 som den eneste undtagelse, er priserne på den samme indkøbskurv faldet hvert år. Mens gennemsnitsprisen på de 11 økologiske basisvarer, som indgår i pristjekket, i 2015 lå på 174 kr., er den i 2021 faldet til knap 133 kr. Det svarer til et årligt fald på 6,88 kr. for hele kurven eller 63 øre pr. vare. Den udvikling kommer ikke bag på Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening,

Indkøbslisten Forbrugerrådet Tænk tjekkede i uge 5 priserne på en indkøbskurv med: • • • • • • • • • • •

Agurk, 1 stk. Broccoli, 500 g Gulerødder, 1 kg Kartofler, 1 kg Snackpeber, 2 stk. Tomater, 500 g Appelsiner, 1,5 kg Bananer, 6 stk. (800 g) Citroner, 350 g Kiwifrugter, 500 g Æbler, 1 kg

og han peger på, at de faldende priser er udtryk for, dels at økologerne løbende har effektiviseret deres produktion, dels at dagligvarekæderne fortsat ofte bruger attraktive priser på økologiske grøntsager til at lokke flere kunder i butikkerne. »Økologien er ved at blive det nye normale i grøntafdelingerne, og for forbrugerne er det dejligt, at økologien på den måde bliver mere udbredt, men de faldende priser er et tveægget sværd,« siger Henrik Hindborg med adresse til de økologiske producenters vedholdende kritik af det prispres, som de oplever fra de danske dagligvarekæder. Netto er billigst Gennem flere år har det især været Aldi, Lidl og Netto, som har kæmpet om at være billigst. Med en pris på 114,95 kr., blev det i år Netto,

som vandt den konkurrence foran Rema1000 og Bilka, hvor kunderne skulle betale tre-fire kr. mere for de samme varer. I den anden ende af skalaen var Meny dyrest hvad angik 7 af pristjekkets 11 varer, og kæden endte med en samlet pris på 191 kr. eller 66 pct. mere end Netto. På de næste pladser kom Nemlig.com med 153,5 kr. og Irma med 140,73 kr. Køb mere dansk Mens de økologiske forbrugere kan glæde sig over billigere varer, giver prisudviklingen ikke ligefrem anledning til brede smil hos de økologiske producenter. Lotte Lei, formand for frugt-, bærog grøntudvalget i Økologisk Landsforening, kritiserer kæderne for at bruge udenlandske priser som reference, når de skal indgå aftaler med de danske avlere. »Det er ikke fair, da vi har et helt andet omkostningsniveau i Danmark, og under coronapandemien har danskerne vist, at de gerne vil betale ekstra for danske varer,« siger Lotte Lei, som håber, at kæderne vil sætte mere handling bag de mange ord om lokale varer. »Danmark er et så lille marked, at mange kæder udnytter, at de kan shoppe billige restpartier i udlandet, men priserne på dem bør ikke sætte standarden for de danske priser,« siger den økologiske hvidløgsavler. Hun ser frem til, at det igen bliver muligt at komme ud og møde forbrugerne og fortælle dem, at de er med til at skabe lokale arbejdspladser og modvirke klimaændringerne ved at købe frugt og grønt fra danske avlere.

Madens Folkemøde rykker til efteråret FOLKEMØDE: Madens Folkemøde bliver rykket fra begyndelsen af juni til slutningen af september. Det oplyser arrangørerne af folkemødet, som de seneste måneder har fulgt prognoserne for genåbningen tæt, og det ærgrer Mette Touborg, formand i Foreningen Madens Folkemøde, at det er nødvendigt at udskyde mødet. »Vi var næsten sikre på, at vi kunne samle hele Fødevaredanmark til Madens Folkemøde til juni. Men efterhånden som vi kommer tættere på sommeren, kan vi se, at genåbningen måske ikke når så langt, at folkemødet kan gennemføres til sommer og med den styrke, vi synes det fortjener. Derfor flytter vi dette års Madens Folkemøde til 24. og 25. september,« siger Mette Touborg.

Investorer skyder 4 mio. kr. i Økoskabet LOKALE VARER: Økoskabet er en ny enkel, sikker og tidsbesparende salgskanal for lokale varer. Konceptet bag skabet er udviklet af Marc og Neel Seerup Hansen, der driver det nyetableret gartneri Seerupgaard på Amager. Nu har investorer skudt fire mio. kr. i selskabet bag Økoskabet, som dermed får mulighed for at opstille 20 Økoskabe rundt om i København. , hvor borgerne kan afhente friskhøstede varer, som de bestiller over nettet fra lokale økologer.

Corona kunne ikke stoppe Thises vækst MEJERI: Trods corona kunne Thise Mejeri parkere sit hidtil største resultat på bundlinjen efter et 2020, hvor indvejningen voksede til 112 mio. kg., mens indtjeningen pr. kg mælk blev den laveste i seks år. Med en omsætning på 1.158.000 kr. i 2020 og et resultat på 31,7 mio. kr. slap Thise Mejeri nådigt gennem et coronaplaget år. Resultatet lå 1,7 mio. kr. over budget, mens væksten i omsætningen lød på 81 mio. kr., hvilket svarer til en vækst 7,5 pct. Thises 70 andelshavere øgede i 2020 mælkemængden med 6. mio. kg, og mejeriet forventer i år at nå op på 120 mio. kg mælk.

Fiskeaftale glemte økologerne AKVAKULTUR: »Det er frustrerende læsning. Hvordan kan ordførerne i samtlige partier i Folketinget overse, at økologien mangler? Det var jo aldrig sket i en tilsvarende aftale om landbrug, hvor økologien har sin helt naturlige plads – især når der er fokus på grøn omstilling og bæredygtighed,« siger Villy Larsen, direktør for Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur i en kommentar til den nye fiskeriaftale, som alle Folketingets partier står bag.

MAD & MARKED

25. marts 2021 nr. 664

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økotopen deler sine erfaringer med alle Brugen af de sociale medier er en af de vigtigste nøgler bag Økotopens succes

Glimt fra Økotopens ’dagbog’ - marts 2021 »Velkommen til Økotopens podcast, jeg er din vært Jes Hjort. Her får du tips og inspiration til, hvordan du kommer i gang med din egen køkkenhave. Sammen vil vi blive klogere på, hvordan du kan blive mere selvforsynende med egne grøntsager. Vi kommer ligeledes med ideer til, hvordan du selv kan starte dit grønne iværksætter-eventyr.« Sådan indleder Jes HjortMalmberg alle Økotopens tre faste ugentlige podcast, hvor han i marts har behandlet emner som: • Sædskifte • Forspiring • Den gravefri have

MARKEDSFØRING

AF JAKOB BRANDT

Dagene er blevet længere og varmere, og foråret står på spring. Det samme gør glaskål og spidskål m.m. i væksthusene hos Økotopen, hvor mikrogartner Jes Hjort har nok at se til. Lige nu venter han utålmodigt på, at nattefrosten siger tak for denne gang, så han kan plante de økologiske kålplanter, forspirede ingefær og andre grønsager ud i de udendørs gravefri bede, som han de seneste uger har forsynet med et solidt lag kompost. Mange følger med i hans arbejde via et miks af korte og længere videoer og podcasts, som den jyske iværksætter flere gange om ugen udgiver på sociale medier. Her kan alle, som har lyst, næsten dagligt følge med i, hvad der sker i og omkring Økotopens drivhuse og udendørs bede. På den måde har sociale medier udviklet sig til at være en uundværlig markedsføringsplatform for den jyske iværksætter. »I starten var der ikke tale om en bevidst strategi fra min side, men jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg var afhængig af opmærksomhed, hvis jeg skulle leve af et gartneri på 800 kvm,« siger Jes Hjort. Han beskriver arbejdet på sociale medier som en billig, men noget tidskrævende vej at gå, som er ideel for mange iværksættere, da de typisk ikke har en stor pose penge, der står annoncebudget på. Jeg måtte dele det med nogen Da Jes Hjort i 2017 omlagde sit liv og sagde farvel til hamsterhjulet og en lidt for stressende hverdag som assurandør og nikkede goddag til en tilværelse som økologisk mikrogartner, oplevede han et stort behov for at fortælle andre om de positive omvæltninger, som karrieskiftet skabte i hans hverdag og familieliv. »Jeg var så høj over, at noget, som var så simpelt, havde så stor betydning, at jeg måtte dele det med nogen. Jeg havde bare lyst til at fortælle andre, hvordan mit liv havde ændret sig, og at man selv har mulighed for at forme sit eget liv,« siger Jes Hjort om den tid, da han gik i gang med at etablere sit gartneri hjemme i forældrenes baghave og omplantede sin egen familie til den lille vestjyske landsby St. Darum midt mellem Esbjerg og Ribe. Billigt, men tidkrævende Det er nu ca. fire år og et hav af opslag på Facebook og Instagram siden, at Jes Hjort såede de første frø til et

Jes Hjort tog ved årsskiftet hul på 4. sæson som autodidakt mikrogartner, og har bevist, at han kan leve af at dyrke 800 m2, hvoraf de 330 m2 er dækket af drivhuse og et solopvarmet spirerum. Økologisk Landbrug har fået lov til at følge 2021-sæsonen fra sidelinjen og berette om hans liv som grøn iværksætter. I denne artikel fortælle han om, hvordan han både bruger formidling af viden og egne erfaringer i markedsføringen og samtidig har gjort det til en indtægtskilde for Økotopen.

liv som iværksætter og plantenørd, og i takt med at Økotopen begyndte at få flere varer på hylderne og åbnede en webshop, som bl.a. sælger spirebakker, frø og haveredskaber til mikrogartnerier, blev arbejdet på sociale medier vigtigere og vigtigere, og det kræver god planlægning. »I dag bruger jeg nok 80 pct. af tiden på at tænke på, hvordan jeg kan optimere den digitale markedsføring, mens jeg kun bruger 20 pct. af tiden på at tænke på grøntsagerne,« siger den jyske gartner, og skynder sig at tilføje, at målt i timer er det stadig arbejdet med jord og planter, som fylder mest. Han er blevet meget bevidst om værdien af en god dialog med Økotopens følgere, som også er potentielle kunder, og af og til får han lige nævnt i en video, at nogle af de redskaber og spirebakker, som han omtaler, kan købes i Økotopens webshop. Han nævner typisk også, hvem der producerer dem, så folk selv kan bestemme, om de vil handle direkte med producenten. Find din personlige stil For at få succes på de sociale medier, er det ifølge Jes Hjorth en god ide at udvikle sin egen personlige stil, da det er vigtigt at skille sig ud fra mængden. »Der er så mange muligheder, men man skal gøre det, man har det bedst med, og det er nemmest, hvis man selv synes, at det er lidt sjovt,« siger Jes Hjort, som gennem årene har testet mange forskellige platforme. Det er hans erfaring, at det giver bedst mening at placere sine opslag

»I år har vi filmet en workshop på en time, som folk kan købe for 350 kr., og det er planen, at vi skal lave mange flere af dem,« siger Jes Hjort, som hele tiden tænker i billeder og interessante historier, som andre kan lade sig inspirere af. I det tidlige forår bruger Jes Hjort meget tid på at køre kompost på sine bede, men da han i 2017 udgav de første videoer på YouTube og fortalte om sin nye tilværelse og den livsglæde, han fandt i arbejdet med økologiske spirer og grøntsager, anede han ikke, hvor stor betydning, formidling af viden blot få år senere ville få for hans professionelle liv som autodidakt gartner. Foto: Økotopen

på flere forskellige kanaler, da der er stor forskel på, hvem der benytter dem. »Det mest enkle er at lave din egen YouTube-kanal, hvor det er nemt at skabe overblik over dine videoer. På Instagram og Facebook er det lidt vanskeligere at få det samme overblik,« siger Jes Hjort, som stadig bruger sin mobil, når han laver optagelser i gartneriet. »Fordelen ved de sociale medier er netop, at du kan komme i gang uden at det koster en masse penge.« Hver uge producerer han og Økotopens faste medhjælper tre podcast, som alle havner på Spotify. I dem behandler han emner, som er tænkt som inspiration til ligesindede, som enten ønsker at dyrke grøntsager til eget forbrug eller har lyst til at etablere et mikrogartneri. Jeg skal nok få min del af kagen »For mig er det en god fornemmelse, når jeg har været med til at hjælpe

andre i gang, og jeg kan godt lide tanken om at dele noget med andre uden at skulle have noget tilbage,« siger den jyske gartner, som på ingen måde er bange for, at han underminerer sin egen forretning ved gratis at øse ud af sine egne erfaringer via de mange opslag. Tværtimod er han overbevist om, at Økotopens tilstedeværelse på de sociale medier er den bedste garanti for, at gartneriet også eksisterer om ti år, og han opfordrer andre til at gå samme vej. »Jeg skal nok få min del af kagen, og jeg er slet ikke bange for konkurrence. For mig handler det om at give dem på den anden side af skærmen en god grund til at følge med, og jeg fortæller bare om, hvad der virker for mig i mit gartneri. Det er min personlige beretning om, hvordan jeg får forholdsvist meget ud af det lille areal, jeg dyrker,« siger han, inden komposten igen kalder ham ud i forårssolen.

Han har bl.a. lavet en video, der viser, hvor hurtigt bønner bliver forvandlet til lækre spirer. For at holde gang i forretningen lavede Jes Hjort i 2020 ti workshops med ti deltagere, som hver betalte 800 kr. for at lære af hans erfaringer med gravefri haver, forspiring, kompost og alle de andre emner, som optager rigtig mange danskere, som deler lysten til at arbejde med jord og planter.

Med masser af aktuelle billeder og videoer er Jes Hjort med til at fastholde interessen for at følge Økotopens arbejde med de grønne spirer.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

25. marts 2021 nr. 664

Fødevareminister Rasmus Prehn ser stort potentiale i planteproteiner efter besøg hos Organic Plant Protein »Super fascinerende,« sagde fødevareminister Rasmus Prehn (S) efter et besøg hos Organic Plant Protein, som overbeviste ham om, at plantebaseret kost ikke bare er en fremtidsidé skabt af forskere og politikere

AF JAKOB BRANDT

som forlod fabrikken med ny viden, som han lovede at bringe med ind i de aktuelle landbrugsforhandlinger. »Super fascinerende besøg hos Organic Plant Protein. Her er plantebaseret kost ikke bare en fremtidsidé fra forskere og politikere. Det er velsmagende virkelighed. Jeg er rigtig nysgerrig på fremtidens landbrug, og her er plantebaserede fødevarer vigtige. Derfor er det virkelig spændende at se, hvilke udfordringer og muligheder, der er,« sagde Rasmus Prehn efter det knap to timer lange besøg på den jyske fabrik.

For at blive klogere på potentialet i at producere fødevarer af økologiske bælgfrugter, valgte Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, at besøge Organic Plant Proteins nye store fabrik ved Hedensted. Her kunne han ved selvsyn opleve og smage, hvor langt Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen er kommet med deres økologiske produktion af plantebaserede alternativer til kød, som bliver fremstillet på basis af ærter og bønner. Under besøget fik han en grundig indføring i, hvordan ærter og hestebønner bliver malet til proteinmel og siden efter en tur gennem ekstruderne hos Organic Plant Protein ender som sunde råvarer til fødevareindustrien, og det var en ganske plantebegejstret socialdemokratisk minister,

Minister ser stort potentiale Ministeren hæftede sig især ved, at Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen producerer et plantebaseret produkt med højt proteinindhold, lav fedtproducent og få kulhydrater, som i struktur, saft og kraft minder om rigtigt kød. »Det er virkelig inspirerende – og bedre for klimaet,« lød vurderingen fra ministeren, som efter en rundtur på fabrikken lagde øre til Ulrich KernHansens mange argumenter for at satse på plantebaserede fødevarer, mens han fik mulighed for at smage på en kødfri buffet. »Med plantebaserede alternativer til kød kan hensyn til klima og danskernes kost tilgodeses på samme tid – i tråd med de nye officielle kostråd. Der er samtidig gode muligheder for at udvikle landbruget. Potentialet er stort,« fastslog Rasmus Prehn, hvis

PLANTEBASERET KOST

Både fødevareminister Rasmus Prehn t.v. og værten Ulrich Kern-Hansen fra Organic Plant Protein ser et stort potentiale for landbruget i at levere bønner og ærter til fremtidens plantebaserede køkken. Foto: Fie Graugaard

interesse bestyrkede Ulrich KernHansen i, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før det bliver nødvendigt at skrue op for produktionen i Hedensted. Svarer til 320.000 slagtesvin »Jeg tror, at han blev overrasket over, at der stod en færdig fabrik, som år-

ligt kan producere 4.800 tons ’Plant Mate’-køderstatning, som er både sundere og billigere end kød. Det er mad nok til, at halvdelen af den danske befolkning kan få et ugentligt måltid og svarer til kødet fra 320.000 slagtesvin,« siger Ulrich Kern-Hansen. Organic Plant Protein lancerede i

starten af året detailposer med forskellige typer af økologiske alternativer til kød i Irma-kæden. Produkterne er lavet af proteinmel fra hestebønner og ærter, og de bliver formentlig snart indlemmet i sortimentet hos Nemlig.com og Coop.dk.

DLG tilbyder økologiske hestebønner til konsum

DLG håber at få gang i salg af økologiske hestebønner til konsum og hvis efterspørgslen er der, kan selskabet også levere økologiske ærter. Arkivfoto

Sidste år gav en kvalitetsmæssig god høst af hestebønner i Danmark, og DLG tilbyder nu for første gang økologiske konsumhestebønner i bigbags med 500 kg

de proteinrige bælgplanter angrebet af hestebønnebillen. Den lægger æg i bønnerne, mens de stadig er grønne, og når larven senere gnaver sig ud, efterlader den et stort hul i bønnen, som gør den uegnet til konsumsalg.

AF JAKOB BRANDT

er løbende blevet større og større. Langt hovedparten går til foder, men 2020 var rent kvalitetsmæssigt et så godt høstår, at vi har valgt at sortere nogle af de bedste hestebønner fra. Det betyder, at vi kan tilbyde op til 200 t økologiske hestebønner i god kvalitet til konsum,« siger Steffen Blume, økologichef hos DLG. Han oplyser, at det mindste køb er 500 kg, og at selskabet også kan levere økologiske konsumærter i bigbags, hvis efterspørgslen er stor nok.

DLG er nu klar til at teste den hjemlige efterspørgsel efter økologiske hestebønner til fødevarer. Hidtil har grovvareselskabet kun solgt konventionelle bælgfrugter til konsum. De er primært leveret til fødevareindustriens produktion af plantefars, men i år er DLG for første gang klar med et parti økologiske hestebønner til konsum. »Vores produktion af hestebønner

Vestkorn fylder et skib I takt med at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer vokser, har Vestkorn, som leverer proteinmel til fødevareindustrien i mange lande, mærket en voksende efterspørgsel efter skandinaviske bælgfrugter til konsum. Vestkorn sourcer normalt råvarer via grovvareselskaberne, da selskabet skal bruge skibsladninger på op til 5.000 t, som bliver sejlet til AM Nu-

BÆLGFRUGTER

trition i Norge. Her bliver bønner og ærter malet til proteinmel, så de kan anvendes i fødevareindustrien. Larvehuller og misfarvning Men efter sidste års gode høst vælger DLG nu også at tilbyde små partier af uforarbejdede hestebønner til lan-

dets fødevareproducenter. De to største udfordringen i forhold til at høste hestebønner i konsumkvalitet er ifølge DLG, at hestebønner nogle gange bliver så mørke i farven, at de ikke er egnede til konsum, selv om farven reelt ikke betyder noget for smagen. Andre år bliver

Markedet vokser fra lavt niveau Men ifølge Steffen Blume var der ikke de store udfordringer med hverken misfarvning eller skadedyr sidste år, og høsten blev større end forventet, så han er spændt på, hvordan salget af økologiske konsumbønner vil udvikle sig. »Jeg er overbevist om, at det er et marked, der kommer til at vokse i løbet af de kommende år, men det starter fra et meget lavt niveau,« siger han. Hestebønnerne, der ikke er afskallede, bliver solgt i bigbags på 500 kg, og prisen ligger på godt 4 kr. pr. kg plus fragt.

ANNONCER

25. marts 2021 nr. 664

KORT & GODT

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

Overvejer du at dyrke biodynamisk? Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45. STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer: Udkommer 30. april

Annoncedeadline 19. april

Nr. 665

28. maj

17. maj

666

25. juni

14. juni

667

27. august

16. august

668

24. september

13. september

669

29. oktober

18. oktober

670

26. november

15. november

671

30. dec.

13. december

672

Overvejer du at lave eller forhandle biodynamiske Demeter-produkter i din virksomhed? Angus til salg Anguskøer med kalv ved siden. Livø Avlsgaard Tlf.: 20 14 48 90

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tilbyder gratis vejledning om vilkår for produktion, mærkning og markedsføring af biodynamisk produkter. email: bestilling@bioselect.dk

Kontakt os på info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45 Projektstøttet af Fonden for økologisk landbrug

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Økoskilte i smedejern

LÆS SENESTE NYT OM ØKOLOGIEN OG TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ ØKONU.DK

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

25.MARTS 2021 | NR. 664 | 41. ÅRGANG

ØL’s vision for danske lavbundsjorder – en trussel mod landmændenes økonomi? De tekniske forhold tillod desværre ikke at komme med et dækkende svar, og det er heller ikke alle vores medlemmer, der deltager i generalforsamlingen, så der er god grund til at bruge klummen til at komme med et svar, som alle kan orientere sig i.

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØL

Jeg vil i denne klumme uddybe og forklare de udmeldinger, jeg på vegne af foreningen er blevet citeret for vedrørende udtagning af lavbundsjorde ved at købe dem fri for nationale midler. Disse udtalelser var anledning til advarende kommentarer fra nogle af foreningens medlemmer på den netop overståede generalforsamling.

Allerførst vil jeg understrege: Økologisk Landsforening er ikke i gang med at undergrave nogen medlemmers økonomi. Ingen landmænd skal lades i stikken, fordi det politiske parnas og landets grønne organisationer har fået øje på lavbundsjorderne og vil have dem ud af dyrkning. Skal nogle af jorderne inden for en kort årrække lægges våde, så de ikke længere kan indgå i driften, så kommer staten til at betale for denne ekspropriation, som det i realiteten vil være. Når det er sagt, så har Økologisk Landsforening en vision for landbruget, som er meget større end at gøre det, vi gør i dag, bare lidt bedre.

Når vi ser frem mod 2050, så skal vi have et landbrug, hvor alle dyr har adgang til udearealer, hvor dyrene indgår som et aktiv i økosystemet, er jævnt fordelt i Danmark, og størstedelen af deres foder er dyrket her i landet. Det følger af den vision, som foreningens folkevalgte vedtog sidste efterår som grundlag for foreningens landbrugspolitiske arbejde. Kvæget vil i særlig grad følge jorder med permanent græs, hvor de både sikrer en efterspurgt naturtilstand, og udnytter næringsstoffer, som de gør tilgængelige for os og resten af økosystemet. Det er blandt andet lavbundsjorderne, som kvæget græsser. Langt fra kun, men også.

at vi skal afvikle den passive landbrugsstøtte, dvs. en flad betaling for at eje jord; at vi skal bruge pengene til at betale for fælles goder – som kan være græsning af organiske jorde med stoppede dræn; at vi skal sikre omkostningsægte rammer og dermed varernes sande pris, og med den klare vision for øje, at vi får et landbrug, der ser meget anderledes ud end i dag. At vi får et landbrug som det økologiske, hvor vi udnytter kvægets unikke funktion i økosystemet som græssere på arealer, der tjener både produktion og natur. Et system, hvor mange lavbundsjorder fortsat kan være en del af landbruget om end ikke som jord i omdrift.

Når jeg på vegne af foreningen har udfordret, at man stiller store milliardbeløb til rådighed for at købe lavbundsjorderne fri, så er det i en kontekst, hvor foreningen arbejder for en landbrugspolitik, som baserer sig på vores principbeslutning om,

Der er naturligvis et internationalt aspekt, hvor vi, selvom vi kan gå enegang med den danske indretning af landbrugsstøtten, er afhængige af, at der sker en tilsvarende udvikling i de lande, vi handler med. Det danske landbrug i sin nu-

værende form vil skulle slå en kolbøtte. Vi taler derfor også om en lang indfasningsperiode. Selve støttemodellen bør kunne komme på plads senest til 2024, men de mekanismer, der skal skabe omstillingen, kan kun aktiveres gradvist. Landbruget har indrettet sig i tillid til gældende rammer. Der skal være tid til de nødvendige tilpasninger, og prismekanismer skal indstille sig. Her er der både tale om jordens værdi, finansieringsprofiler samt prisen på produkterne. Den støtte, som landbruget mister skal hentes ind i merpriser på fødevarer. Det samlede regnestykke er større end blot at opgøre tabt indtægt fra støtten. Og der er naturligvis et internationalt aspekt, hvor vi, selvom vi kan gå enegang med den danske indretning af landbrugsstøtten, er afhængige af, at der sker en tilsvarende udvikling i de lande, vi handler med.

Økologisk Landsforening takker sine sponsorer for årets generalforsamling Annonce