Økologisk Landbrug #670

29. OKTOBER 2021 | NR. 670 | 41. ÅRGANG

TEMA: EN BÆREDYGTIG PRODUKTION Borgmester Jacob Bundsgaard (S) var med, da det nye innovationscenter for økologien blev åbnet i Aarhus, og forventningerne til det blev gjort tydelige af både ham og brancheledere: Her skal fremtidens bæredygtige økologiske landbrug skabes.

Tema: Side 4-15

Foto: Henrik Bjerregrav

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

25. marts 2021 nr. 664

Kritikeres myter om økologi og bæredygtighed understreger foreningens relevans

LEDER

AF PER KØLSTER

Den dag man ikke længere er i stand til at blive overrasket, er man vel at betragte som død. Det må i så fald betyde, at vi, der arbejder for økologien, er spillevende. For vi var flere, der røg op fra morgenkaffen med overraskende fart og forbløffelse, da professor og centerleder for Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, Morten Birkved, luftede myter, fordomme og udokumenterede påstande om økologi og bæredygtighed i et interview med Kristeligt Dagblad den 11. oktober.

Han er naturligvis ikke den første, og han bliver næppe den sidste. Og vi lever med, at økologien får en bredside i ny og næ. Det kunne blot være ønskværdigt, hvis det skete med udgangspunkt i konstruktiv kritik, dokumentation og et ønske om at forbedre – ikke at nedbryde.

Vi erkender åbent, at økologien ikke er i mål, som en endegyldig løsning på en bæredygtig fødevareproduktion.

Derfor er vi også åbne for indspark til at udvikle os. Vi må dog også slå fast, at økologien hidtil har udviklet sig på det konventionelle landbrugs præmisser af den simple årsag, at der er grænser for, hvad forbrugerne vil betale for deres fødevarer.

Derfor har Økologisk Lands-

Vi erkender åbent, at økologien ikke er i mål, som en endegyldig løsning på en bæredygtig fødevareproduktion. Derfor er vi også åbne for indspark til at udvikle os.

Arkivfoto: Karen Munk Nielsen forening stadig en fælles opgave i at presse på politisk for at skabe ændringer, forny tankesæt og sætte yderligere skub i en udvikling, der vil skabe et helt nyt og bæredygtigt fødevaresystem.

Milepæle er blevet sat i vores udviklingsarbejde gennem mange år. I kender de mest markante af dem. I arbejder selv hver dag med tiltag på bedriften, i virksomheden, i det professionelle køkken og jeres indkøb, der tænker den komplekse helhed ind, som netop ligger i bæredygtighed.

Overraskelsen kommer, når et

polemisk angreb usagligt kalder økologi for ”en egoistisk, selvcentreret og navlepillende tankegang”.

Kritikerne ser bevidst eller ubevidst ikke kompleksiteten, når de med en stærkt forsimplet tilgang sammenligner økologi 1:1 med konventionel produktion og ser bort fra de grundlæggende forskelle, der vil være på den samlede balance mellem husdyr- og planteproduktion i de to landbrugssystemer, hvis økologien foldede sig ud i sit fulde potentiale.

Det viser, at vores fælles forening til stadighed har en relevans og en

opgave i at blive ved med at kommunikere og vise kompleksiteten og de tydelige sammenhænge, der er mellem økologi og bæredygtighed.

Og at bæredygtighed er et mangefacetteret begreb, der nok handler om klima, men også om biodiversitet, dyrevelfærd, rent drikkevand og fødevaresikkerhed, forretningsmodeller og meget mere.

Selvom vi har sat de mange milepæle, og selvom økologien politisk har en jævn medvind både nationalt og internationalt, og vi også har forbrugernes gunst, er det fortsat overraskende med den markante

mytedannelse, som florerer og bevidst fremsættes om økologi.

Vi kunne sagtens vælge at blive tvære, irritable eller endda blive helt opgivende. Men vi ved, at det hverken er sjovt eller gavner til at få skabt de livsnødvendige ændringer, som vores fødevaresystem skal undergå nu og i de kommende år. Økologer får mere blod på tanden, når det lykkes at knække koden og knuse myterne - uden trang til at hovere, men med en ustoppelig trang til at forandre, forbedre og forvente mere af tiden, der kommer.

TILTRÆDELSER

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 4224 8790

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Henrik Hindby Koszyczarek er tiltrådt som ansvarshavende redaktør, efter at Irene Brandt-Møller er gået på pension. Henrik Hindby Koszyczarek har været journalist på redaktionen siden 2018 med politik og udvikling som sit fagområde. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medieog Journalisthøjskole og cand.mag i medievidenskab fra Aarhus Universitet.

Derudover er Malthe Karstensen tiltrådt som landbrugsfaglig journalist. Malthe Karstensen har en fortid som rådgiver i ØRD og er uddannet jordbrugsteknolog.

INDHOLD

25. marts 2021 nr. 664

TEMA

MARK & STALD

SIDE 4 - 15

SIDE 6

Efterafgrøder kan redde grøntsagsmarker fra kulstoftab Læs også: Tema: Bæredygtig produktion Side 4-5 - Viser landbrugsaftalen vejen til et bæredygtigt landbrug? Mjaeh...

- Vi fik en historisk landbrugsaftale Side 7 - Hvis kloden skal overleve på lang sigt, skal der spares på ressourcer og genbruges så meget som muligt

SIDE 20

SIDE 16

SIDE 21 - 22

SIDE 20

SIDE 22

Betalingsrettigheder skrottes

Arla vil have sine økologiske køer på græs i længere tid

50 pct. af Irma-kædens salg skal være økologisk om fem år

færd - Danish Crown-boss: Oksekød bliver et luksusprodukt

- Er der andre svar end flere afgifter?

- ØL svarer: Det er vigtigt, at alle omkostninger afspejles i prisen

- Seksradet byg giver tidlig høst - Strålængde koster udbytte - også hos økologer

Side 12-13 - Lindhof laver mælk med lavt klimaaftryk

Mark & Stald Side 16 - Fjerpilning i økologiske hønseflokke skal stoppes

Politik & Udvikling Side 20 - ØL og Merkur Andelskasse vil hjælpe landmænd til at blive mere klimavenlige og bæredygtige

Side 13 - Importfoder tynger i mælks klimaregnskab

Side 8-9 - Borgmesteren greb spaden, da nyt økologicenter blev indviet

Side 14 - Frasorteret grønt ender som klimamad i Meyers køkkener - Landmænd: Gødning af madaffald skal være rent

Side 10 - Fremtidens klimabøf skal smage af dyrevel-

Mennesker & Meninger Side 15

Side 17 - Proteinindholdet i foder til drægtige søer bør reduceres Side 18-19 - Biodynamisk havre bliver til babymad i Tyskland Side 19

Mad & Marked Side 21 - Coop: Leverandørerne skal ruste sig til skærpede krav Side 22 - Coop tester ny klimaplatform - Grøntsagsaktivist vinder årets økopris

LU

KK

ET

FA

G

M

ES

SE

ANNONCE

17-18 November 2021

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 16 - 19

ØKOLOGISK LANDBRUG

Nordens største fagmesse for naturprodukter og økologi Dit essentielle mødested til at købe sunde og bæredygtige livsstilsprodukter fra over 500 udstillere.

TILMELD NU Book din gratis messebillet online på nordicorganicexpo.com og spar 20EUR. Angiv kampagnekoden NFDK1026 INKLUSIVE

CO-LOKALISERET

17-18 November 2021

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) og resten af regeringen indgik en bred landbrugsaftale, som alle partier undtagen Alternativet stemte for. Aftalen sætter bl.a. bindende klimamål for landbruget. Foto: Claus Bech

Viser landbrugsaftalen vejen til et bæredygtigt landbrug? Både-og...

Landbrugsaftalen peger i retning af et mere bæredygtigt landbrug, men der er også faldgruber. Og økologerne skal oppe sig på nogle punkter, hvis de skal blive mere bæredygtige, påpeger eksperter.

BÆREDYGTIGHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den netop indgåede landbrugsaftale kommer til at danne rammerne om et mere klimavenligt, bæredygtigt dansk landbrug frem mod 2030. Det er i hvert fald den politiske ambition.

Men hvad mener forskerne om udsigterne? Gør aftalen dansk landbrug mere bæredygtigt - og hvad er bæredygtighed helt konkret?

Ud fra definition om, at bæredygtighed består i at forvalte naturen ansvarligt og leve på en måde, som ikke tærer på Jordens ressourcer, er der gode elementer i landbrugsaftalen, men der er også store bump på vejen, særligt i form af en bevarelse af de mange husdyr i dansk landbrug, mener Jan Kofod Schjørring., der er professor ved Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. »Vi bliver nødt til at reducere husdyrtrykket. I stedet snakker man om risikoen for lækage, man taler om

additiver i foderet og en bedre håndtering af gyllen. Landbrugsaftalen er et kompromis som af hensyn til husdyrproduktionen ikke kommer langt med bæredygtigheden.« Til gengæld ser han positivt på ambitionen om at fordoble det økologiske areal, om end heller ikke dén ambition er uden problemer. »Det er fornuftigt at fordoble det økologiske areal, men for at omlægningen skal være bæredygtig, er man nødt til at reducere husdyrtrykket markant. Derudover producerer økologien for lidt – udbytterne skal hæves. Men mere økologi er fornuftigt, fordi det reducerer anvendelsen af pesticider, som - hvis de havner i vores grundvand - vil forringe naturgrundlaget for de fremtidige generationer. Økologisk jordbrug kunne godt have potentialet til at blive bæredygtigt, men det kræver, at man bliver dygtigere,« siger han. »Dygtigere« indebærer både optimale sædskifter, god driftsledelse, flerårige afgrøder, flere bælgplanter, mere skovlandbrug, bedre behandling af husdyrgødning, afvikling af konventionel husdyrgødning – og nye næringsstofkilder - samt permanent plantedække på jorden. Og så gentager han: Færre husdyr.

ET STORT SKRIDT PÅ VEJEN Tommy Dalgaard, der er sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæ-

redygtighed på Aarhus Universitet i Foulum mener, at aftalen overordnet set tager et stort skridt på vejen mod et bæredygtigt landbrug, både med hensyn til udviklingen af plante- og husdyrproduktionen, men minder om, at der er så mange uvisheder i aftalen, at politikerne er nødt til at evaluere den undervejs. »Spørger du, om dansk landbrug udvikler sig bæredygtigt, så se tilbage på 1970’erne, hvor man reelt udnyttede under halvdelen af husdyrgødningens kvælstof, og nu forbudte pesticider blev brugt i stor stil, samtidig med at myndighederne ligefrem anbefalede, at emballagerester blev gravet ned i jorden. Landbruget har bestemt udviklet sig i en bæredygtig retning, og det er klart, at landbrugsaftalen bidrager til den udvikling,« siger Tommy Dalgaard.

SAVNER KONKRETE NATURMÅL Han ser også positivt på ambitionen om at øge det økologiske areal, men det afgørende er, hvordan økologien kommer til at se ud, understreger han. »Vækst i sig selv bør ikke være målet. Jeg vil hellere se, hvad det er for et økologisk jordbrug, man udvikler. Økologien er nødt til at være mere cirkulær - at nedbringe drivhusgasserne og få styr på næringsstofferne samt opstille mere konkrete mål for, hvad man vil gøre for naturen og biodiversiteten. Økologien har væ-

ret god til produktudvikling og skabt noget troværdigt med god dyrevelfærd og ingen syntetiske pesticider,« siger Tommy Dalgaard, som tilføjer, at økologien også har haft en større samfundsmæssig betydning. »Noget af vores forskning i økologisk jordbrug har sandelig også være med til at præge hele samfundet og det konventionelle landbrug i en bæredygtig retning,« siger Tommy Dalgaard.

Angående husdyrproduktionen ser han ikke noget behov for, at landbrugsaftalen italesætter en specifik reduktion, men i stedet at denne produktion udvikles i samspil med flere og bedre plantebaserede fødevarer.

VERTIKALT LANDBRUG Adspurgt om der findes eksempler på fuldt bæredygtige landbrugssystemer i dag, tøver Jan Kofod Schjørring, inden han svarer. Og svaret er et system, der er nærmest det stik modsatte af, hvad der kendetegner landbruget: Solens stråler er erstattet med kunstigt lys, og afgrøderne står på rækker og i etager. Der er tale om vertikale dyrkningssystemer. Faktisk er de ikke engang helt bæredygtige, men de kommer tæt på, mener Jan Kofod Schjørring: »Det er lukkede systemer, hvor vand og næringsstoffer recirkuleres, og energien kan komme fra fornybare kilder. Der kan man lave et lukket kredsløb, som ikke tærer på for-

nybare ressourcer. De systemer, der findes i dag, opfylder ikke kriterierne for bæredygtighed fuldt ud, men de kan potentielt gøre det.« SAMSPILLET ER VIGTIGT Tommy Dalgaard ser dog mere kritisk på, at et lukket vertikalt system kan være fuldt bæredygtigt. Grundlæggende mener han, at der altid vil være plads til forbedring. »Jan (Kofod Schjørring, red.) har en pointe i, at man kan styre et lukket system, men hvad der også interesserer mig er, hvordan systemet fungerer i samspil med det øvrige samfund: Hvad går det i stedet for?

Hvordan bidrager det fx til opbygningen af kulstof i jorden? Og hvad koster det? Der vil altid være steder, hvor man kan forbedre sig, og nogle produkttyper er bedre egnet til vertikal produktion end andre« siger Tommy Dalgaard.

Han lægger i det hele taget vægt på, at bæredygtighed også indbefatter systemets samspil med omverdenen, en konstant udvikling og ikke mindst robusthed - det sidste nævner han flere gange. For et landbrug, der har alle æg i én kurv, er i for stor risiko for at bukke under, hvis der fx udbryder sygdom blandt dyrene eller en afgrøde: »Så risikerer man at miste alt på ét år. En sund og stabil driftsøkonomi er afgørende for, at der er en bæredygtig forretningsmodel.«

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Vi fik en historisk landbrugsaftale forholdene vådgøres. De fire forhold i kombination har potentiale til at skabe et nyt afsæt for det danske landbrug med meget større vægt på at producere føde frem for foder.

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED

Den 4. oktober blev der indgået en aftale om grøn omstilling af dansk landbrug alias landbrugsaftalen.

Det blev og er en historisk aftale.

Det er min dom. Jeg ser den som historisk, fordi den indeholder bindende reduktionsmål for landbruget; etablering af en plantefond, som skal hjælpe en plantesatsning i gang inklusiv en forventning om, at mindst halvdelen af fondens midler skal gå til økologiprojekter samt et mål om fordobling af økologi. Denne gang ikke kun forankret i regeringen og dens støttepartier, men med aftalen forankret på alle folketingets partier.

Dertil kommer udsigten til, at 100.000 ha landbrugsjord skal lægges ud til natur og alt efter

Forventningerne til politikerne op til at de skulle lande aftalen har været meget store og ventet med utålmodighed, også fra os i Økologisk Landsforening.

Politikerne skulle ikke blot indgå en aftale, der sikrer, at landbruget tager sit ansvar for, at Danmark lever op til sin egen klimalov, og Danmark leverer på Paris-aftalen, så vi holder den globale temperaturstigning i 2100 på 1,5 grader. Den skulle også skabe grundlaget for udvikling af et bæredygtigt landbrugssystem.

Dermed handler det om det hele og ikke kun om klima.

Fra flere sider herunder også fra Den Grønne Studenterbevægelse og Klimabevægelsen, som er den opvoksende generations stærkeste grønne stemme, bliver der hamret på, at der er for meget fremtidsmusik og for lidt handling her og nu.

Forståelig kritik, men jeg må dog fremhæve, at fordobling af økologien er oplistet under udviklingsmu-

AFTALENS HOVEDPUNKTER • Der fastsættes et bindende reduktionsmål for landog skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. ift. 1990-udledningen.

• Der afsættes én mio. kr. til at undersøge potentialet for skovlandbrug og regenerativt landbrug.

• Aftalen viser vejen frem for en reduktion på 7,4 mio. ton CO2æ - med ambitionen om otte mio. De konkrete initiativer reducerer dog kun med 1,9 mio. ton CO2ækvivalenter.

• Landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres med 10.800 ton i 2027.

• Ambitionen er at udtage 100.000 ha lavbundsjorder.

Jeg ser den som historisk, fordi den indeholder bindende reduktionsmål for landbruget; etablering af en plantefond, som skal hjælpe en plantesatsning i gang inklusiv en forventning om, at mindst halvdelen af fondens midler skal gå til økologiprojekter samt et mål om fordobling af økologi.

udviklingssporet, så er det bedriftsregnskaber, plantefond og pyrolyse, der er de største enkeltposter. Disse initiativer leder ikke hen til, at vi skal opretholde en stor husdyrsektor.

SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Vi har fra Økologisk Landsforenings side lagt vægt på, at der skal indføres bedriftsregnskaber. Ikke bare som et gødningsregnskab, som vi kender det i dag, men også som et klimaregnskab, der kombineres med en dokumentation på bedriftens indretning og drift i forhold til at give plads til natur og biodiversitet.

Bedriftsregnskabet kan med fordel kombineres med landbrugsstøttesystemet. Det er vejen frem, hvis vi skal have mulighed for at gøre de mest belastende produkter til de dyreste.

ligheder. Vi ved sørme godt, hvordan vi bedriver økologisk landbrug. Så det er ikke alt i udviklingssporet, der er usikkert og først skal opfindes.

Og når vi ser på investeringerne i

Vi har ligeledes lagt vægt på, at der kommer en plantesatsning, der kan matche den strategiske investering, der er foregået i husdyrproduktionen.

Det er en del af at fremme omlægning til et bæredygtigt landbrugs- og fødevaresystem. Og det er samtidigt en del af at lægge landbruget om til økologi, da planter vil fylde meget mere på tallerkenen,

hvis økologi skal brødføde verdensbefolkningen.

Jeg har ikke forudsætningerne til at gøre mig til dommer over pyrolysens fortræffeligheder og eventuelle problemer i forhold til bæredygtighed. Men teknologien kan potentielt indtage en vigtig rolle i et by-landkredsløb og kan dermed potentielt spille en stor rolle for et bæredygtigt landbrug med stor fokus på produktion af planter til føde.

Så det er helt rigtigt, at man kunne have indført direkte husdyrkvoter med aftalen. Så havde aftalen talt sit eget tydelige og eksplicitte sprog, og færre reduktioner havde stået på udviklingssporet. Men jeg tillader mig at mene, at aftalen bringer os samme sted hen.

Med investering i planter, økologi, pyrolyse, udtagning af 100.000 ha landbrugsjord til natur, introduktion af bedriftsregnskaber og bindende reduktionsmål, er der både midler, incitamenter og tvang og udsigt til en reduktion af den samlede danske husdyrproduktion.

Det blev en historisk aftale, der sætter en ny retning i landbruget, hvor der ikke kun skal leveres på klima, men på bæredygtighed.

Sagt om landbrugsaftalen

Det havde været godt for landbruget, hvis det kunne få et klart signal om, hvorvidt der kommer en afgift eller ej.

Nu ved landmændene stadig ikke, hvilke rammevilkår der kommer.

LARS GÅRN HANSEN, PROFESSOR VED INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI, KØBENHAVNS UNIVERSITET, MEDLEM AF DE ØKONOMISKE RÅDS FORMANDSKAB

Vi ved stadig ikke, hvor CO2afgiften ender henne. Indtil videre har man aftalt reduktioner på 2,4 mio. ton, mens resten er udviklingstiltag.

Hvordan man så får implementeret de teknologiske løsninger, når de engang er klar, er et åbent spørgsmål, som aftalen ikke besvarer.

JENS HJARSBECH, CHEFØKONOM, TÆNKETANKEN AXCELFUTURE

Det giver tryghed, når landmænd og virksomheder skal lave investeringer, der rækker mange år ud i fremtiden. Det er også positivt, at regeringen har holdt fast i målet om en aftale hen over midten i dansk politik.

SØREN SØNDERGAARD, FORMAND, LANDBRUG & FØDEVARER

• Der afsættes knap 3,6 mia. kr. til økologisk arealstøtte, og der udarbejdes en strategi, som kan understøtte en fordobling af både det økologiske areal, forbrug og eksport.

• Samlet afsættes over én mia. kr. til plantebaserede initiativer.

• Fonden for Plantebaserede Fødevarer etableres.

Den skal bl.a. understøtte sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgs-, og eksportfremme, uddannelse og vidensformidling. Det tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.

Perspektivet i den nye landbrugsaftale er det helt rigtige.

Denne aftale burde have langt flere reelle CO2-reduktioner. Langt flere.

PER KØLSTER, FORMAND, ØKOLOGISK LANDSFORENING

MAI VILLADSEN, POLITISK ORDFØRER (EL)

Der er mange gode ambitioner, men alt for få konkrete reduktioner. Og flere gode elementer, men alt for lidt af dem.

MICHAEL MINTER, PROGRAMCHEF FOR FREMTIDENS FØDEVARER, TÆNKETANKEN CONCITO

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

En af anbefalingerne fra markdemoen hos Peter Bay Knudsen, Skiftekær Økologi, var at bruge vinterhavre i stedet for rug. I et sædskifte med løg og kål er rug nemlig bandlyst. Det skyldes, at rugen kan være vært for og opformere sygdomme, der også rammer løg og kål. En anden erfaring på landbrug var, at kløvergræs i forager og vandingsspor virker godt. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Efterafgrøder kan redde grøntsagsmarker fra kulstoftab Efterafgrøder er uundværlige, hvis man ønsker at bevare jordens kulstofindhold i et grøntsagssædskifte. Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man i flere år haft held med at etablere efterafgrøder i grøntsagerne.

JORDFRUGTBARHED

AF MALTHE KARSTENSEN

Efterafgrøder kan være afgørende for, om jordens kulstofindhold er i balance, når man dyrker grøntsager Det var hovedpointen, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) i oktober afholdt markdemo hos grøntsagsproducenten Peter Bay Knudsen, der driver Skiftekær Økologi på Tåsinge.

Der tabes op mod tre tons kulstof pr. hektar fra landbrugsjord hvert eneste år, og hvis jordens kulstofindhold skal være i balance, skal det

tab opvejes af organisk stof fra især afgrøderester og husdyrgødning.

Der er dog stor forskel på, hvor meget de forskellige afgrøder bidrager til kulstofopbygningen, og det er særligt svært at opveje tabet i grøntsager.

Det fortalte Richard de Visser fra HortiAdvice på dagen. Han gør brug af et hollandsk begreb, der hedder Effektivt Organisk Stof (EOS) til at opgøre, hvor meget kulstof der er tilbage efter en afgrøde. »Tabet af kulstof sker over et helt år, og derfor skal tilførsel af organisk stof også opgøres på baggrund af, hvad der er tilbage efter ét år,« sagde han om EOS-begrebet.

Eksempelvis er der 696 kg. EOS tilbage pr. hektar efter gulerødder, mens hovedsalat kun bidrager med 162 kg. EOS pr. hektar. Det er langt fra at dække det årlige tab på omkring tre tons, også selvom EOS-beregningerne ikke tager højde for tilførsel af organisk gødning, som økologer anvender.

Til gengæld kan en rettidigt etableret efterafgrøde med rødkløver

Selv en lille ændring har stor effekt på dyrkningsegenskaberne af jorden og på jordfrugtbarheden.

MALENE HANGSTRUP KRÆFTING, PROJEKTLEDER, ICOEL

bidrage med hele 1.107 kg. EOS pr. hektar. Derfor er efterafgrøder vigtige til et kulstofindhold i balance.

UDNYT LEDIG PLADS Projektleder Malene Hangstrup Kræfting fra Icoel understregede vigtigheden i at bevare kulstofindholdet for de fremmødte. »Selv en lille ændring har stor effekt på dyrkningsegenskaberne af jorden og på jordfrugtbarheden,« sagde hun og underbyggede med flere konkrete eksempler, herunder

Vi har rigtig gode erfaringer med at bruge vinterhavre.

Rugen skrider hurtigere, så havren er meget nemmere at håndtere og nedmulde igen.

PETER BAY KNUDSEN, SKIFTEKÆR ØKOLOGI

at kulstofindholdet påvirker jordens evne til at frigive og holde på næringsstoffer.

Imidlertid kan det være svært med efterafgrøder i en grøntsagskultur, især fordi høsttidspunktet i mange tilfælde falder meget sent på efteråret. Hos Skiftekær Økologi har man alligevel haft held med at etablere efterafgrøder i forskellige grøntsager, hvilket deltagerne ved markdemoen oplevede ved selvsyn. En af årsagerne er, at de udnytter ’ledig’ plads i marken.

»Hvis man udnytter vandingsspor og forland, har man de første 20 pct. af marken, hvor man kan have efterafgrøder i. Procentandelen med forland er højere, jo mere skæv en mark er. Man kan faktisk nå helt op på halvdelen af arealet, hvis man også har efterafgrøder mellem rækkerne,« fortalte Richard de Visser med udgangspunkt i beregninger for marker hos Skiftekær Økologi.

Dermed behøver man ikke lade sit efterafgrødeareal begrænse sig til marker, hvor høsten er tidlig. Richard de Visser pointerede, at det handler om det rette valg af arter, timing og den rette teknik.

NUL SEPTORIA Peter Bay Knudsen fremhævede vikke og rug sået mellem rækkerne i knoldselleri som en særlig succesfuld efterafgrøde. Her oplevede han sidste år merudbytte i sin knoldselleri med denne blanding sået i uge 33 mellem rækkerne som efterafgrøde. »Der var stort set nul septoria i knoldsellerien. Septoria kan ellers være meget ødelæggende i knoldsel-

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION leri,« sagde Peter Bay Knudsen. Årsagen var ifølge Richard de Visser, at svampesporene fra septoria spreder sig med vandplask til den næste række af afgrøden, når det regner. Med en efterafgrøde mellem rækkerne, bliver afgrøden så tæt, at vandplask og dermed spredningen af septoria minimeres.

Richard de Visser fortalte også, at nyere forskning viser, at bælgplanter ikke kun frigiver kvælstof, når de nedbrydes som hidtil antaget, men også kan afgive kvælstof til naboplanterne under væksten. Derfor kan vikken samtidig have gavnet afgrøden.

RISIKO FOR KØRESKADER Erfaringerne fra Skiftekær Økologi viser, at kløvergræs i forager og vandingsspor virker godt. Men også at man skal tage forbehold for kørslen i forageren. Konklusionen er, at man enten skal så det så tidligt som muligt, så kløvergræsset når at blive mere modstandsdygtigt over for kørslen, ellers skal man vente til den værste kørsel er overstået, da man risikerer, at køreskader ødelægger kløvergræsset. Det kan især være problematisk i gulerod og rødbede, hvor der typisk er meget kørsel.

Efterafgrøderne mellem rækkerne skal etableres, inden afgrøden lukker helt og giver for meget konkurrence, men efter at afgrøden kan klare sig selv. Typisk ved sidste radrensning. Det er dog ikke alle arealer, der er egnede, for hvis man har marker med hanespore og kortstråle, kan spiringen af disse blive fremprovokeret af radrensningen.

Ifølge Richard de Visser er det oplagt at så efterafgrøder mellem rækkerne i håndhøstede og plantede kulturer. Her er man mindre sårbar over for høstproblemer ved, at efterafgrøden er for kraftig og stopper maskinerne til.

Som eksempel herpå kunne Peter Bay Knudsen fremvise en vellykket og kraftig efterafgrøde af kløver og honningurt i en mark med butternut squash, der endnu ikke var høstet.

Han forklarede, at efterafgrøden også kan nå at få en god vækst i foråret, hvor grøntsagerne først sås hen

KULSTOFRIG JORD Kend dit udgangspunkt – tag jordprøver.

Som tommelfingerregel bør man tilstræbe et humusindhold på 5 pct. Da kulstof udgør 58 pct. af humusindholdet, svarer det til 2,9 pct. kulstof.

29. oktober 2021 nr. 670

lering af rest- og affaldsprodukter.

Landbrug, og specielt økologisk landbrug, har gode muligheder til at bidrage til denne dagsorden, men som så meget andet bør eventuelle tiltag betragtes ud fra et helhedsperspektiv: Hvis der, for at spare på ressourcer, tildeles for lidt gødning eller bruges for lidt energi, går det ud over udbyttet og dermed fødevareforsyning, indtægt og klimaaftryk.

Hvis der spares på køb af foder produceret uden for bedriften, skal det ikke give forringelse af dyrenes vækst og produktionsevne. Hvis vi derimod udnytter jordens ressourcer mere effektivt, kan vi mindske vores aftryk, uden at det koster udbytter, vækst hos dyrene og indtægt.

på forsommeren. Til næste år skal vejbred desuden afprøves, i håbet om at arten i højere grad tåler trafik.

Vejbreden får samtidig lov til at stå sin prøve i selve køresporene.

KRONIK

MAJKEN HUSTED KONSULENT, FRANK WILLEM OUDSHOORN CHEFFORSKER, CASPER LAURSEN SPECIALKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Vi hører ofte, at jordens ressourcer ikke kan matche vores forbrug. Det økologiske fodspor, som bruges til at vurdere netop det, opgøres som det biologisk produktive land- og havareal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, befolkningen bruger, og samtidig absorbere dens affald.

Fødevareforbrugets belastning opgøres altså via det areal til lands og til vands, der skal til for at producere den samlede fødevaremængde, mens f.eks. klimabelastningen opgøres som det landareal med vegetation samt havareal, der skal til for at opsuge og neutralisere udledningen af CO2. Det økologiske fodspor måles derfor i enheden ’globale hektar’.

The Global Footprint Network opgør hvert år, hvordan det står til, og vi har mildest talt travlt med at forbedre os.

Globalt set har Jordens befolkning opbrugt de ressourcer, vi i år har til rådighed, i begyndelsen af august, men forskellene er store landene imellem. I alt overskrider Danmark balancepunktet med mere end 60 pct., mens et land som Holland overskrider med 500 pct.

Peter Bay Knudsen kunne fremvise en vellykket og kraftig efterafgrøde af kløver og honningurt i en mark med butternut squash. Det er især i håndhøstede kulturer, at man bør overveje at så efterafgrøder. Her generer efterafgrøden ikke høstmaskiner. Foto: Malthe Karstensen

7

Hvis kloden skal overleve på lang sigt, skal der spares på ressourcer og genbruges så meget som muligt

Humusprocenten er i den lave ende for landbrugsjord, hvis den er 2,8 pct. for lerjord og 3,1 pct. for sandjord. Det svarer til et kulstofindhold på hhv. 1,6 pct. for lerjord og 1,8 pct. for sandjord.

VINTERHAVRE FREM FOR RUG En af de sidste anbefalinger, der blev videregivet til markdemoen, var at bruge vinterhavre i stedet for rug.

I et sædskifte med løg og kål er rug nemlig bandlyst. Det skyldes, at rugen kan være vært for og opformere sygdomme, der også rammer løg og kål. »Vi har rigtig gode erfaringer med at bruge vinterhavre. Rugen skrider hurtigere, så havren er meget nemmere at håndtere og nedmulde igen,« fortalte Peter Bay Knudsen.

Når rugen først er skredet igennem, vil C/N-forholdet samtidig være højere, hvilket forårsager en langsommere mineralisering af kvælstoffet. Den efterfølgende afgrøde kan altså hurtigere udnytte kvælstof fra en efterafgrøde med vinterhavre end med vinterrug.

På den sydfynske ø er Peter Bay Knudsen desuden ikke i tvivl om, at de mange efterafgrøder har hjulpet.

Analyser har vist et kulstofindhold over middel på bedriftens jorde trods mange år med grøntsager.

Derfor vil efterafgrøderne fortsat være at finde i grøntsagsmarkerne fremover.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Det står klart, at hvis kloden skal overleve på lang sigt, skal der spares på ressourcer og genbruges så meget som muligt, f.eks. via recirku-

Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder vi på at mindske ressourceforbruget og øge recirkulering i økologien. Der arbejdes bl.a. på at øge anvendelsen af restprodukter fra øl og juiceproduktionen som foder til søer samt på at udnytte indsamlet madaffald og andre affaldsprodukter fra byerne til grøn gasproduktion og gødning til produktion af nye lækre, økologiske fødevarer.

Globalt set har Jordens befolkning opbrugt de ressourcer, vi i år har til rådighed, i begyndelsen af august, men forskellene er store landene imellem.

I bæredygtighedsværktøjet RISE, som vurderer alle bæredygtighedsindikatorer for at se trade-offs i positiv eller negativ retning, kvantificeres bl.a. forbrug af ressourcerne på den enkelte bedrift, og forbruget evalueres ved at sammenligne med Danmarks- eller det globale forbrug.

RISE skaber således et holistisk overblik over bæredygtigheden på bedriften, så der kan arbejdes i retning af bl.a. forbedret ressourceeffektivitet.

Her bør der sættes ind i kampen for øget ressourceeffektivitet: Energiforbruget på bedriften bør mindskes, og energien bør komme fra vedvarende energikilder. Det er op-

lagt at starte med de lavthængende frugter, såsom at skifte til LED-lys og købe grøn strøm, men der kan også gøres tiltag for at mindske energiforbruget andre steder, f.eks. i marken hvor færre kørsler, robotteknologi og mere overfladisk jordbearbejdning er med til at mindske dieselforbruget.

Klima har stor politisk opmærksomhed, men biodiversitet er også en ressource, som landbruget bør påvirke i positiv retning – såvel i naturområder på gården som på dyrkningsfladen. Skovlandbrug er måske en af måderne, hvorpå biodiversitet på dyrkningsfladen kan påvirkes positivt.

Ferskvand er også en ressource, som på globalt plan er på et kritisk lavt niveau, og overforbrug i landbruget bør reguleres. Det kan f.eks. ske ved genbrug, vandbesparende drikkevandsnipler, og nøje planlagt markvanding. Rent drikkevand til mennesker er en kostbar ressource, som vi skal værne om.

Når der beregnes klimaaftryk på producerede fødevarer, indgår materialer og bygninger ofte ikke i opgørelserne.

Bygninger og maskiner kræver også energi og materialer til fremstilling, som forbruger ressourcer. Det kan være stål, beton eller mineraler, som i klimaberegninger beregnes over afskrivningstiden.

Derfor fylder disse ressourceforbrug og påvirkninger relativt lidt, når der regnes pr. kg produceret produkt.

Det betyder dog noget, om der bruges beton eller træ, om maskinerne kan holde længere, og om der kan genbruges.

Hvis man erstatter en gammel staldbygning med en ny, kan der også være klima- og miljømæssige fordele, som skal tages i betragtning. F.eks. kan opsamling og håndtering af husdyrgødning være mere effektiv, så ammoniakfordampning mindskes, og der dermed opnås en højere gødningsværdi, samt at forurening af luft reduceres.

De vigtigste ressourcer i økologisk fødevareproduktion er solenergi og jorden som dyrkningsmedie.

Ved at pleje og forbedre jordens frugtbarhed, og dermed jordens og planternes evne til selv at generere de fornødne ressourcer (kulhydrater, proteiner, fedt mv.), behøver landbruget ikke så mange ressourcer udefra, men kan til gengæld dele gavmildt ud.

Det er dét landbrug, vi som økologer skal arbejde hen imod.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

Onsdag den 6. oktober blev det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug indviet, og i den anledning plantede borgmester Jacob Bundsgaard (S) et æbletræ ved Agro Food Park sammen med Hans Erik Jørgensen (lys skjorte), Per Kølster og Helle Borup Friberg, der sidder i centrets bestyrelse og er hhv. formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, formand i Økologisk Landsforening og adm. direktør i Økologisk Landsforening. Foto: Henrik Bjerregrav

Borgmesteren greb spaden, da nyt økologicenter blev indviet Det nye innovationscenter for økologien er netop åbnet i Aarhus, og forventningerne til det blev gjort tydelige af både byens borgmester og brancheledere: Her skal fremtidens bæredygtige økologiske landbrug skabes.

INNOVATIONSCENTER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Akkordernes toner gik rent igennem fra den røde elguitar. Planterådgiver Anton Rasmussen, der slog akkorderne an, havde taget plads nær et vindue, mens de ca. 150 fremmødte flokkedes om to borde for at få en bid af brunch-buffeten. Boller, rugbrød, kanelsnegle, æg, laks, spegepølse og rødbedesaft. »Er det økologisk?« spurgte en af tilhørerne. »Det hele er økologisk,« forsikrede kantinemedarbejderen, der holdt styr på serveringen.

En ikke-økologisk buffet havde da også været malplaceret, for anledningen til sammenkomsten var åbningen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som består af Seges

Økologi, der indtil da var en del af Landbrug & Fødevarer, og landbrugsafdelingen, der hørte til Økologisk Landsforening.

Og mens der blev tygget af - nogle havde måske endda taget bolle nr. to og skænket lidt ekstra rødbedejuice op i glasset - blev guitartonerne mere insisterende og slog over i melodien til ’Livstræet’ af Hans Holm og Erik Lindebjerg akkompagneret af de fremmødtes morgenfriske sangstemmer.

GLAD FOR PLACERINGEN Så man godt efter mellem de fremmødte, der stod med tallerkener og kaffe og smagte på økologien, kunne man spotte Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S). Det sagde noget om, at stiftelsen af centret ikke kun er en stor nyhed i afgrænsede landbrugskredse.

»Man har taget to verdensklasseinnovationsafdelinger og slået dem sammen - det er en kæmpe gave for udviklingen i hele sektoren - ikke kun økologien. Jeg er utrolig glad for, at det sker her i vores by,« sagde Jacob Bundsgaard og gjorde herefter forventningerne klare: »Den seneste klimarapport viste, at vi står over for en kæmpe udfordring. Det er jer, der skal skubbe på udviklingen og arbejde med klimaaftrykket fra fødevarerne. Det er afgørende for, at vi når vores mål.« De første spadestik til innovationscentret blev taget i 2018, hvor mulighederne for et samarbejde mellem fagfolkene i Seges Økologi og Økologisk Landsforening så småt blev drøftet.

For Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, var der nærmest tale om

en lille forelskelse mellem de to foreningers afdelinger. Og som det er med en forelskelse, der varer ved, ønsker man til sidst at flytte sammen. »Hvad kan man så med et ægteskab, hvis det ellers fungerer? Man kan så meget mere,« sagde han.

GRØN UDVIKLING Og med en frisk landbrugsaftale i hånden er vejen mod et mere bæredygtigt landbrug nu belyst bedre end før, mener han. Centrets medarbejdere ved, at der skal arbejdes med grøn udvikling; på klimafronten, øge biodiversiteten og ressourceudnyttelsen, skabe ny teknologi og nye dyrkningssystemer. Med andre ord: At forme et sandt bæredygtigt landbrug. »Vi vil skabe verdens mest bæredygtige landbrug forankret i de økologiske principper til gavn for den

økologiske landmand og samfundet.

Vi vil være verdensmestre i udviklingen af bæredygtig økologisk produktion,« sagde Hans Erik Jørgensen og tilføjede, at centret bl.a. vil arbejde på at udvikle værktøjer til at måle klimaaftryk og andre bæredygtighedsparametre.

SPÆDE SKRIDT I 2018 Hans formandskollega i Økologisk Landsforening, Per Kølster, lagde også vægt på, at de rammer, som centret skal arbejdet under, er at sikre en lang række goder for hele samfundet, når der produceres fødevarer: Der skal være en sund økonomi, rent vand, liv på landet, sunde medicinfrie dyr og en balance med klimaet. »Dette er en kompleks størrelse, som netop er det, der er økologiens stræben med alle vores selvvalgte

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og bestyrelsesmedlem i det nye innovationscenter, nævnte bl.a. de mange parametre, som landbruget skal tage hensyn til i sin produktion. Foto: Henrik Bjerregrav

ØKOLOGISK LANDBRUG

Adm. direktør i Økologisk Landsforening og bestyrelsesformand i det nye innovationscenter Helle Borup Friberg fortalte, at arbejdet med at stifte centret begyndte i 2018. Foto: Henrik Bjerregrav

Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer og bestyrelsesmedlem i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, betegner stiftelsen af centret som en kærlighedshistorie. Foto: Henrik Bjerregrav

Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) udtrykte glæde over, at det nye innovationscenter har fået plads i Aarhus.

Foto: Henrik Bjerregrav

benspænd og bevidste og kritiske forbrugere,« sagde Per Kølster.

Helle Borup Friberg, der er adm. direktør i Økologisk Landsforening og bestyrelsesformand for innovationscentret, betegner tilblivelsen af centret som historien om den grimme ælling: »Da de første spæde skridt blev taget tilbage i 2018, var der givetvis nogle der tænkte, at det partnerskab og den konstruktion var både ’inderligt styg, for stor og for aparte’. Men ideen udviklede sig, og selvom den måtte gå grueligt meget igennem, så lykkedes det til sidst at forvandle den til en smuk svane, der nu er klar til at folde sine stærke vinger ud,« sagde Helle Borup Friberg, som samtidig sendte en tak til politikerne og embedsværket for at give opbakning til centret ved have sat det på finansloven de kommende fire år.

tionscenteret at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug forankret i de økologiske principper og FN’ s 17 Verdensmål,« uddybede hun og sluttede sin tale af med at bringe en fælles skål.

Vi vil skabe verdens mest bæredygtige landbrug forankret i de økologiske principper.

HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND I ØKOLOGISEKTIONEN, LANDBRUG & FØDEVARER

»Vi er internationalt anerkendt som foregangsland for økologisk fødevareproduktion og markedsudvikling, og økologien har et stort og uforløst udviklingspotentiale – både som vækst- og jobskaber og som leverandør af løsninger på en lang række samfunds- og verdensmål. På den baggrund er visionen for Innova-

BESTYRELSEN Både Helle Borup Friberg og de to økologiformænd Hans Erik Jørgensen, Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, og Per Kølster, Økologisk Landsforening, bliver en del af centrets 10-personer store bestyrelse.

Herudover sidder landmand Brian Fruergaard Roed som næstformand, Ejnar Schultz, der er direktør i Seges, Jakob Sehested, centerleder ved forskningsinstituttet Icrofs, økologikonsulent Lisbeth Frank Hansen og Tom Heron, der er direktør for bæredygtighed hos konsulentvirksomheden Niras, og økologisk landmand

9

Jeg er utrolig glad for, at det sker her i vores by.

JACOB BUNDSGAARD, BORGMESTER I AARHUS (S)

Ole Nørby. Derudover sidder Kirsten Lund, økologichef hos Landbrug & Fødevarer med som fagekspert.

NYPLANTET ÆBLETRÆ Og mens et fåtal af tilhørerne blev stående i kantinen og snakkede efter talerne, gik størstedelen ud ad hovedindgangen og videre til den græsplæne, som medarbejdere i

Økologisk Landsforening og innovationscentret har udsigt til. Et tilholdssted for ansatte i Agro Food Park, hvor der kan holdes ryge- og frokostpauser ved bænkene. Og arbejdsrelaterede møder når vejret er til det.

Men det er næppe biodiversiteten folk kommer for at se.

Græsplænen - eller den biologiske ørken - som nogle nok vil kalde den, fik dog denne onsdag formiddag lidt mere liv, da Jacob Bundsgaard fattede en spade og fremviste et helt ungt æbletræ. Meget symbolsk skal det spæde æbletræ nu vokse sig stort som symbolet på åbningen af det unge center, der - i hvert fald de næste fire år - skal drive den bæredygtige udvikling i det økologiske landbrug.

Og så må man vente og se, hvad politikerne beslutter, der skal ske, når finansieringen ophører i 2024.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

Fremtidens klimabøf skal smage af dyrevelfærd Høj dyrevelfærd var topscorer, da deltagere på Madens Folkemøde rangordnede seks værdier, som kan forbindes med økologisk oksekød.

SEKS VÆRDIER Besøgende på Madens Folkemøde i september blev bedt om at rangordne seks værdier, der kan forbindes med økologisk oksekød.

OKSEKØD

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Prøv engang selv at gøre øvelsen: Hvad synes du, er den vigtigste egenskab ved det økologiske oksekød, du vil spise om tre år: dyrevelfærd, klima, biodiversitet, ressourceudnyttelse, spisekvalitet eller landdistriktsudvikling?

Måske vil du gerne have det hele og har svært ved at vælge. I så fald har du det ligesom de omkring 100 besøgende, der besvarede spørgsmålet på Madens Folkemøde. Også de havde svært ved at vælge, men gav dog dyrevelfærd flest 1-taller med klima på andenpladsen. Landdistriktsudvikling var de færrestes førstevalg.

Selv om det umiddelbart bliver en stor mundfuld for fremtidens økologiske kødproducenter at levere på så mange forskellige krav, er projektleder Bent Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, glad for resultatet. Han er økologi- og naturkonsulent og manden bag spørgeskemaet og debatten med madentusiasterne på folkemødet. »Det viser, at der er en klangbund blandt forbrugere og køkkenfolk for en produktion af græsbaseret oksekød, der er frembragt med et holistisk og nuanceret syn på bæredygtighed og ikke kun på kødets klimabelastning,« siger økologi- og naturkonsulenten, der leder projektet ’Naturkvæg – grundlag for fremtidens oksekød’.

VIL NUANCERE DEBATTEN Målet med spørgeskemaet var at få en kvalificeret og dybere snak om kvaliteter ved oksekød, som Bent

Adspurgte på Madens Folkemøde vægtede dyrevelfærd højest blandt seks parametre for økologisk oksekød.

Foto: Pixabay Rasmussen oplever hurtigt dømmes ude i den verserende klimadebat.

Han hæfter sig ved, at dyrevelfærd faktisk slår klima som vigtigste bæredygtighedsparameter i den lille gimmick, som spørgeskemaet var. »Økologiske landmænd vil gerne

lave fremtidens oksekød og ideelt set levere på alle parametre, men det betyder også, at produktet ikke nødvendigvis kan være bedst på alle parametre, så det er opmuntrende at opleve en forståelse for kompleksiteten ved en bæredygtig produk-

tion hos dem, der skal aftage kødet.

I den offentlige debat er argumenterne meget skarptslebne. Klimaforkæmperne dømmer oksekødet helt ude, og botanikere mener ikke, man kan producere kvalitetskød og natur samtidig. Vi har en vigtig opgave

Diagrammet viser, hvor mange procent af svarerne, der har rangeret værdien som henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, eller 6, hvor 1 = mest vigtig, og 6 = mindst vigtig. Næsten 50 procent giver dyrevelfærd en førsteplads. 23 pct. har klima på førstepladsen, og 36 pct. har det på andenpladsen.

1. Ressourceforvaltning Kvæget udnytter ekstensive og naturlige græsarealer og omdanner landbrugsmæssigt uproduktive arealer til menneskeføde 2. Dyrevelfærd Kvæget oplever gennem sin opvækst at gå længe sammen med moderen, at gå ude hele livet og derved at have frie muligheder for et ko-liv uden stress 3. Klima Kvæget spiser næsten udelukkende græs, som de selv henter på marken, so koens bøvser med metangas delvis opvejes af græsmarkens kulstofbinding 4. Landdistriktsudvikling Kvæget medvirker til et landskab med græssende dyr og skaber lokale arbejdspladser 5. Biodiversitet Kvæget er ved sin afgræsning med til at bevare og øge biodiversiteten – planter og dyr – på overdrev og enge 6. Produktet Kvæget producerer smagfuldt oksekød med et højt indhold af fedtsyrer og vitaminer, der er sunde for mennesker. foran os med at nuancere debatten,« konstaterer Bent Rasmussen.

Næste skridt i projektet er derfor at klæde producenterne på til denne debat. Projektet udgiver senere på året seks korte og videnskabeligt forankrede faktaark, et for hver værdi, skrevet af specialister på området. »Alt er ikke rewilding på store sammenhængende naturarealer. Der er masser af mindre, spredte naturprægede arealer i landskabet, der har gavn af afgræsning, og mange økologiske kødproducenter arbejder allerede i dag med græskoncepter og naturpleje. De skal støttes i at kunne forklare sig og fortælle historien om den måde, deres kød bliver produceret på,« understreger Bent Rasmussen.

Danish Crown-boss: Oksekød bliver et luksusprodukt Jais Valeur ser for sig, at oksekød bliver et luksusprodukt, mens svinekød bliver mere bæredygtigt. Kampagneleder hos Greenpeace er både enig og uenig.

OKSEKØD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Danish Crowns adm. direktør, Jais Valeur, ser voldsomme forandrin-

ger forude for kødproduktionen. På baggrund af de seneste års skærpede fokus på klima og bæredygtighed samt den nye landbrugsaftale kommer kødproduktionen ganske enkelt ikke uden om at leve op til forbrugernes og politikernes krav, siger han i et interview med berlingske.dk. »Oksekød kommer ikke til at blive super klimavenligt. Det bliver lidt ligesom champagne, nemlig et luksusprodukt. Vi vil stadig have en produktion, men der vil være tale om produktion af okse- og kalvekød,

der kommer fra malkekvæg, kalve og kødkvæg, som går og græsser på engen og skaber biodiversitet. Kødkvæget vil være et luksusprodukt, som vi spiser, når vi skal forkæle os selv,« siger Jais Valeur til berlingske. dk.

Til gengæld mener han, at svinekød, der er Danish Crowns hovedprodukt, er »et godt bud« på klimavenlig produktion.

SVINEKØD ER OGSÅ LUKSUS Kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace Kristine Clement er

»helt enig« med Jais Valeur, når han sidestiller oksekød med at være et champagneprodukt. Hun siger til Berlingske, at det samme dog bør gælde svinekød, fordi grisenes foderproduktion lægger beslag på et stort areal og vandforbrug. »Danish Crown kaster nu retorisk oksekødet under bussen for at fremhæve deres kerneprodukt svinekød som en klimaløsning. Jeg er helt enig i, at oksekød er et champagneprodukt, men det er svinekød altså også,« skriver hun desuden på Twitter.

I en kommentar til Kristine Clements tweet erklærer Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, sig enig i, at også svinekød er et luksusprodukt, da grisene konkurrerer med mennesket om plads til naturen og spiser afgrøder fra marker, hvor man kan kunne dyrke mad til human konsum. »Vi har ikke kun en klimaudfordring, men mangler plads til natur, plads til at ernære en voksende verdensbefolkning og for stort antibiotikaforbrug,« tilføjer hun.

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCE

TILMELDINGEN ER ÅBEN – SKAL DU MED? Økologibranchens største faglige begivenhed løber af stablen 25.-26. november på Vingsted Hotel og Konferencecenter.

Og vi glæder os!

Kongressen er for alle, der interesserer sig for økologi, og du får rig mulighed for at: • blive opdateret med den nyeste viden • deltage i debatter med branchens mest erfarne specialister • udveksle erfaringer med andre økologer • dele et godt grin ved årets kongresmiddag.

TILMELD DIG på okologi-kongres.dk

25.-26. november

ØKOLOGIKONGRES 21 FREMTIDENS ROBUSTE LØSNING Økologikongressen arrangeres af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i samarbejde med ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Økologikongres 2021 er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

FOTOS: MIKLOS SZABO OG INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

11

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

Lindhof laver mælk med lavt klimaaftryk Den økologiske forsøgsgård Lindhof ved Kiel har skiftet Limousinekøerne ud med Jersey og producerer nu økologisk mælk med et klimaaftryk under 650 g CO2-ækvivalenter pr. kg mælk og med højere udbytter i planteavlen.

KVÆG

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Er det muligt - og kan det betale sig - at gå mod strømmen og genindføre malkekvæg på økologiske plantebedrifter? Det har forskere ved Kiel Universitet sat sig for at undersøge på universitetets økologiske forsøgsgård Lindhof, der gennem mange år har lagt jord til forskning i planteproduktion, græs og grovfoder.

I 2015 skiftede Lindhof derfor en besætning af Limousine-ammekøer ud med danske jerseykøer, begyndte at krydse dem med irsk sortbroget og etablerede en græsbaseret mælkeproduktion med forårskælvning efter irsk forbillede. Det har været en succes på flere fronter. »Vi producerer eftertragtet økojerseymælk til omkostninger, der endda er lavere end i konventionel produktion og med et carbon footprint på under 650 g CO2-ækvivalenter pr. kg mælk,« fortæller forsker Dr. Ralf Loges, Kiel Universitet.

Det er markant mindre end højtydende konventionelle tyske besætninger kan præstere og for den sags skyld også danske, der ellers er blandt verdens bedste på området.

EN SIMPEL OPSKRIFT Forfrugtsvirkningen fra kløvergræs og adgangen til kvæggylle har desuden givet gårdens relativt lave korn-

udbytter et tiltrængt løft og forbedret

ØKOLOGISK INTENSIVERING AF LINDHOF

• Fra 0,4 til 0,9 dyreenheder pr. ha • Fra kødkvæg til malkekvæg • Fra 20 til 40 pct. kløvergræs i sædskiftet • Egen gylle til salgsafgrøder • Merudbytte i korn: 10 hkg/ha • Lave omkostninger - økonomisk gevinst Sædskifte • To års kløvergræs, der forårspløjes • Havre • Vinterhvede/spelt til salg • Triticale til foder

økonomien i planteavlen. Effekten skal ses, i lyset af at man som Bioland- og Naturlandkontrolleret økolog højst må importere 40 kg N/ha fra konventionelle bedrifter og udelukkende fast gødning fra drøvtyggere.

Opskriften på den økonomiske og klimavenlige succes er enkel og helt i tråd med økologiske principper og praksis: Det handler om at fodre med mest muligt kløvergræs og skære ned på tilskudsfoderet.

På Lindhof får køerne i gennemsnit 770 kg hjemmeproduceret triticale/hestebønner om året. For dette leverer køerne 6.500 kg jerseymælk,

der korrigeret for energi svarer til

PRODUKTIONEN I PRAKSIS

Til Lindhof forsøgsgård hører 159 hektar sandblandet lerjord i omdrift fordelt på 50 ha kløvergræs, 55 ha kornproduktion, 7 ha vedvarende græs og 42 ha naturpleje med egne ungdyr. Besætningen er på 98 malkekøer + opdræt.

• Kløvergræs m. rajgræs, hvidog rødkløver, kællingetand, cikorie, vejbred og kommen • Afgræsning fra feb/marts til november • Rotations-/stribeafgræsning – nyt græs efter hver malkning • Sæsonkælvning fra januar til april • Kælvningsalder < 24 mdr.

• Høj grad af selvforsyning med foder • Ingen gødskning af kløvergræs, al gylle bruges til salgsafgrøder

7.700 kg EKM/årsko. Ralf Loges betragter ikke systemet som ekstensivering af økologisk mælkeproduktion. Tværtimod. »Det er en strategi for økologisk intensivering. Kvæget omsætter organisk stof i græs, efterafgrøder og restprodukter fra planteavlen til højværdi-protein til mennesker,« siger Ralf Loges om projektet ’Øko-effektiv græsbaseret mælkeproduktion’, der blev sat i gang på Lindhof i 2016.

FOKUS PÅ UDLEDNINGER Baggrunden for at (gen)indføre mælkeproduktion på Lindhof er de

Den økologiske forsøgsgård Lindhof ved Kiel har skiftet Limousinekøerne ud med Jersey og producerer nu økologisk mælk med et klimaaftryk under 650 g CO2æ pr. kg mælk og med højere udbytter i planteavlen. Her er en ko påført et måleapparat, der måler udledningen af metan. Foto: Ralf Loges

negative konsekvenser for miljø og bæredygtighed, som de seneste 50 års specialisering af landbruget har medført. I Danmark giver det sig udslag i, at kvæget er koncentreret i Vest- og Sydjylland, mens planteavlsbedrifterne ligger i Østdanmark.

For økologer betyder det som bekendt, at planteavlernes adgang til økologisk gødning er begrænset, og at husdyrbrugene ofte har mere, end de kan udnytte optimalt. Produktiviteten er derfor ikke så høj, som den kunne være, hvis husdyrene og dermed gødning og græsmarker var mere jævnt fordelt. »Produktionens udledninger bliver i stigende grad vigtige parameter for omverdenens syn på landbruget, og vi har brug for at dokumentere det økologiske potentiale. Vi bliver ofte mødt med argumenter om, at intensive og højproduktive konventionelle systemer er klimamæssigt bedre end økologi. Nu måler og regner vi på det, og vi kan se, at det ikke passer. Det er muligt at producere økologisk mælk med et uhørt lavt klimaaftryk,« siger Ralf Loges.

GODT FOR ØKONOMI OG MILJØ Gevinsterne ved at integrere planteog husdyrproduktion er mange: bedre udnyttelse af næringsstofferne, lavere udvaskning af N, mindre behov for at importere foder og gødning, lavere omkostninger samt en større lagring af kulstof i jorden, fastslår Kiel-forskerne. »Vores mål har ikke været at gå

Vi bliver ofte mødt med argumenter om, at intensive og højproduktive konventionelle systemer er klimamæssigt bedre end økologi. Nu måler og regner vi på det, og vi kan se, at det ikke passer. Det er muligt at producere økologisk mælk med et uhørt lavt klimaaftryk.

RALF LOGES, FORSKER VED KIEL UNIVERSITET

ud i ekstremerne. Vi har for eksempel ikke valgt at være selvforsynende med alt, eller at køerne kun skal leve af græs. Senest har vi indledt et samarbejde med en økologisk nabo med høns og grise, for integrationen kan lige så vel bestå i lokale og tætte samarbejder mellem planteavlere og mælkeproducenter, men som forsøgsgård følte vi en pligt til at demonstrere modellen hos os selv,« forklarer Ralf Loges.

Praksis udvikler sig fortsat med fokus på at optimere helheden. »Det græsbaserede system har den ulempe, at køerne i sensommeren får for meget protein og risikerer trommesyge. Derfor vil vi gerne supplere med lidt majsensilage i den periode og fremme dyrevelfærden,

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

ØKOLOGISK LANDBRUG

29. oktober 2021 nr. 670

13

Importfoder tynger i mælks klimaregnskab Der er stor forskel på klimabelastningen ved mælkeproduktion fra bedrift til bedrift, og soja samt andre importvarer udgør en stor post, viser analyse af økologiske og konventionelle bedrifter.

MÆLKEPRODUKTION

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR

På Lindhof, hvor Ralf Loges forsker, er opskriften på den økonomiske og klimavenlige succes er enkel og helt i tråd med økologiske principper og praksis: Det handler om at fodre med mest muligt kløvergræs og skære ned på tilskudsfoderet.

Foto: Keanu Heuck selv om det måske koster en smule på udledningerne. Man kan betragte det som en ti-kamp i atletik. Det er ikke sikkert du kan vinde alle discipliner, men du vinder, hvis det samlede pointtal til sidst er størst.« EFFEKTIVITET PÅ EN NY MÅDE Men èt er, at det teknisk og økonomisk er en god ide at integrere kvæg og planteavl, noget andet er, om det

er muligt at realisere. Ralf Loges vurderer, at Lindhofs model godt kan adopteres af andre, og han er overbevist om, at der vil komme et stigende pres på landbruget for at gå i den retning. »Men man skal befri sig fra de traditionelle tanker om effektivitet.

Det er effektivt på en ny måde, når man skærer de dyre produktionsomkostninger væk. Man kan også

tale om arbejdsmæssig effektivitet.

Med sæsonkælvning er opgaverne forskellige alt efter årstid. Det kan give en større ro og fokus på den aktuelle opgave. Om sommeren passer køerne næsten sig selv, så man har tid til at høste. I andre perioder er det kælvninger og kalve, der er fokus på, og senere igen er det reproduktion,« konstaterer Ralf Loges.

NØGLETAL FOR PRODUKTION OG KLIMAPÅVIRKNING Data fra Lindhof 2020 er her sammenlignet med data fra 356 malkekvægsbedrifter i Schleswig-Holstein (SH).

Energiberegninger er efter tyske standarder, der afviger en smule fra dansk NEL.

Når en forbruger lægger en liter økologisk mælk i indkøbsvognen, har det kostet ca. et kg CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt) at frembringe den hos landmanden.

Der kan dog være stor forskel på, om mælken er produceret af landmand A eller B. Det viser flere klimaregnskaber, som geografistuderende Nana Winther Kjær har analyseret ifm. sit speciale ved Københavns Universitet.

Klimaregnskaberne er udarbejdet af Økologisk Landsforening i 2020 hos seks økologiske og syv konventionelle mælkeproducenter i Midtjylland med værktøjet Klimalandmand.

Klimabelastningen pr. kg mælk varierer i disse regnskaber fra 0,7-1,5 kg CO2æ pr. kg mælk hos de økologiske producenter og fra 1-1,8 kg hos de konventionelle. I klimaberegningen indgår importeret foder og gødning, og det er den primære grund til, at økologisk mælk i gennemsnit kommer ud med et lavere aftryk på klimaet end konventionel mælk.

Uden denne import ville klimabelastningen ved de to produktioner være næsten identiske; hhv. 0,7 og 0,8 kg CO2æ. pr. kg mælk i økologernes favør, viser Nana Kjærs analyse. Økologiske mælkeproducenter dyrker typisk en større del af foderet selv, og foderimporten bliver tilsvarende lavere. Økologerne importerer heller ikke kunstgødning. Samlet set udgør importeret foder og gødning 38 pct. af klimabelastningen på de konventionelle bedrifter i analysen

og 27 pct. på de økologiske.

Soja tegner sig alene for halvdelen af klimabelastningen fra foderimporten, selv om den i mængde kun udgør 13 pct. Det skyldes bl.a., at Klimalandmand forudsætter, at sojaimport koster skovrydning. Man kan argumentere både for og imod den forudsætning. Sojas klimaaftryk kan beregnes på forskellig vis og er derfor – ligesom mange andre faktorer i klimaregnskabet - behæftet med stor usikkerhed, konstaterer Nana Kjær i rapporten.

KAN PYNTE PÅ REGNSKABET Hun konkluderer, at valg af regnemodel har særdeles stor betydning for resultatet. Helt åbenlyst belaster det klimaregnskabet at medregne import. Men der er også gode argumenter for at gøre det, for konsekvenserne af ikke at regne import med kan være store, vurderer Nana Kjær. »Det kan i sidste ende skabe større incitament til at importere foder.

Det vil pynte på bedriftens eget klimaregnskab, men potentielt skabe større udledninger globalt. Det handler i virkeligheden om, hvordan man opfatter ansvaret for udledningen af drivhusgasser. Nogle landmænd giver udtryk for, at de kun føler ansvar for den udledning, der sker på egen jord. Andre ser importen som en integreret del af deres produktion.

Tæller importen med, bliver klimabelastningen større, men samtidig får landmanden flere handlemuligheder, flere værktøjer til at reducere udledningen,« forklarer Nana Kjær.

Samme problemstilling gør sig gældende, når man diskuterer, om kulstof i jorden skal indgå i et klimaregnskab eller ej. »Tager man kulstoflagringen med, bliver klimaaftrykket mindre, og det giver samtidig bedriften flere håndtag at dreje på, når de skal reducere udledningen,« siger hun.

Det er da også denne måde at regne på, der videreføres i Klimalandmands afløser, Landbrugets Klimaværktøj, som sættes i drift i begyndelsen af 2022.

SH gennemsnit

Lindhof

Lindhof ift. SH-gnsn. (indeks 100)

Mælkeydelse, kg EKM/ko/år

9.433

7.741

82

Korn/kraftfoder, kg/ko/år

2.810

950

34

Ydelse fra grovfoder, kg EKM/ko

3.767

5.765

153

Produktionsomkostninger, kr./MJ tysk nettoenergi

0,22

0,13

58

Klimabelastning pr. kg mælk

Klimabelastning pr. ha

Foderomkostninger, kr./kg EKM

1,65

1,04

63

kg CO2æ

ton CO2æ

2

20

Mineralsk N-gødning til grovfoder, kg/ha

123

0

-

1,5

15

N-overskud grovfoderareal, kg/ha

168

88

52

1

10

N-eksport til salgsafgrøder, kg/ha

-

60

-

0,5

5

N-overskud i alt, kg/ha

-

18

-

0

1,10*

0,65

59

Klimabelastning, kg CO2æ/kg EKM

* Gnsn. af tysk mælkeproduktion (IFEU 2014)

Økologisk og konventionel mælk produceres med ca. samme klimaaftryk pr. kg mælk og pr. hektar, når man kun medtager den del af produktionen, der foregår på dansk jord (grønne søjler). Medregnes importeret foder og gødning (orange søjler), ændrer billedet sig markant. De økologiske køer i analysen har en gennemsnitlig mælkeydelse på 88 pct. af de konventionelle køers.

Øko På bedriften

Konv Import

0

Øko På bedriften

Konv Import

Kilde: Exploring opportunities and challenges in farm level GHG accounting; Nana W. Kjær 2021

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: BÆREDYGTIG PRODUKTION

29. oktober 2021 nr. 670

Frasorteret grønt ender som klimamad i Meyers køkkener Via nyt samarbejde vil Meyers forvandler skæve overskudsgrøntsager fra Søris til frokostretter i kantinen.

MADSPILD

AF JAKOB BRANDT

Det økologiske landbrug Søris ved Ølstykke har gennem flere år leveret grøntsager til Meyers mange professionelle køkkener. Nu tager de skridtet videre ved i fællesskab at udnytte potentialet i de grøntsager, som i dag bliver til overs og risikerer at ende som kompost, fordi de ikke lever op til gængse fødevareidealer.

Brugen af de skæve overskudsgrøntsager rummer flere åbenlyse fordele for både Meyers og Søris.

Dels stimulerer det kreativiteten i køkkenet, og dels bidrager det til at sænke klimaaftrykket ved at bekæmpe råvarespild, forklarer Meyers om samarbejdet mellem de to parter, som arbejder ud fra det samme værdigrundlag.

KLIMANEUTRAL I 2025 I en nyligt publiceret bæredygtighedsstrategi forpligter Meyers sig til at skabe målbar handling på en lang række områder som biodiversitet, klima og dyrevelfærd. Fødevarevirksomheden sigter samtidig

efter at blive 100 pct. klimaneutrale på driften i 2025. Det kan kun realiseres gennem samarbejder og en flerstrenget indsats, hvor et af indsatsområderne er bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer, oplyser Meyers.

ENDER SOM KOMPOST Lige nu sender Søris hver uge mange ellers spisesikre grøntsager til kompost eller sælger dem som dyrefoder, fordi de ikke lever op til standarder for størrelse og udseende, men smagen fejler ikke noget. »Da vi hørte, at Søris grundet nuværende fødevarestandardiseringer hver dag sender mange – ellers spiseklare - grøntsager til kompost og dyrefoder, fik vi en idé, som taler direkte ind i vores arbejde med bæredygtighed og klima,« siger driftsdirektøren for Meyers’ kantiner, Liselotte Lybæk.

Claus Engly, markedschef hos Søris, roser Meyers for at gå foran og vise, at det sætter positive aftryk på flere bundlinjer, når køkkenerne siger ja tak til at modtage giganthvidkål og krumme gulerødder, som ellers ville ende i komposten: »Meyers er en kæmpe driver i forhold til at skabe reel forandring.

Som en stor, holdningsbaseret spiller i fødevare- og kantinebranchen, har de musklerne til at sætte dagsordenen på titusindvis af tallerkener hver eneste dag.«

I takt med at recirkulerede gødningsprodukter bliver tilgængelige, og reglerne strammes om den konventionelle husdyrgødning, stiger behovet for viden om, hvad de alternative gødninger indeholder. Foto: Casper Laursen

Landmænd: Gødning af madaffald skal være rent Økologiske planteavlere står i et dilemma. De har brug for næringsstofferne i husholdningsaffald og andre recirkulerede restprodukter, men rester af plast og risiko for indhold af sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer bekymrer.

RECIRKULERING

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

De ansatte i Meyers køkkener skal i fremtiden vænne sig til at arbejde med kæmpekål og skæve gulerødder. Foto: Martin Kaufmann

Økologiske planteavlere er klar til recirkulering. I en række interview i forskellige projekter om recirkulering giver landmændene udtryk for, at det er helt nødvendigt at lukke kredsløbet og hente næringsstoffer tilbage til markerne fra borgere, virksomheder og institutioner. Men ikke for enhver pris. Gødningerne skal være rene – eller i hvert fald »rene nok«, som nogle af de adspurgte formulerer det.

Landmændenes holdning til recirkulerede gødningsprodukter er undersøgt dels i VARGA, et stort miljøteknologisk udviklingsprojekt, dels i ’Ren recirkulering’, der aktuelt gennemføres af Innovationscenter for Økologisk Landbrug med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug og Fonden for økologisk Landbrug. »Nogle landmænd har nultolerance over for plast og andre urenheder, andre udtrykker, at der skal

være ’styr på det’. Der må ikke flyve plastik rundt, og de vil vide, hvad der videre sker med det i jorden: Om det nedbrydes og i så fald til hvad? De forventer, at andre tager ansvar for, at affaldet er rent nok til at genanvende som gødning,« forklarer Casper Laursen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og arbejdspakkeleder i projekt ’Ren recirkulering’.

VILLIGHED VARIERER VARGA-undersøgelsen er foretaget af Seges Økologi Innovation i 2019 blandt større sjællandske planteavlere. Den konkluderer desuden en betalingsvillighed for kvælstof på omkring 10 kr. pr. kg i gennemsnit, men med stor geografisk forskel alt efter adgangen til kvælstof. Det forestående skridt i retningen af udfasning af konventionel husdyrgødning vil formentlig flytte betalingsvilligheden yderligere, vurderer Casper Laursen.

I takt med at recirkulerede gødningsprodukter bliver tilgængelige, og reglerne strammes om den konventionelle husdyrgødning, stiger behovet for viden om, hvad de alternative gødninger indeholder. Det gælder såvel ønskede næringsstoffer som uønskede, miljøfremmede stoffer. »Pesticidrester er generelt ikke et problem i disse gødninger, og vi forventer heller ikke, at evt. indhold af hormoner og medicin vil være det, alene fordi der er tale om vandopløselige stoffer, der hurtigt nedbrydes i jorden,« konkluderer Anton Rasmussen, projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af de analyser der indtil

videre er foretaget i projekt ’Ren recirkulering’.

Han påpeger i den sammenhæng, at den konventionelle husdyrgødning på ingen måde er et renere produkt end de recirkulerede gødningsprodukter, tværtimod.

Til gengæld kan såvel have-/parkaffald som afgasset husholdningsaffald indeholde rester af plast, der stammer fra poser og anden emballage. Det er synligt, og det er en gennemgående kilde til bekymring hos landmændene, der blandt andet frygter, at mikroplast i jord og afgrøder kan blive et problem på den længere bane. Der er i dag regler og grænseværdier for indholdet af plast over 2 mm, men indholdet af mikroplast er der hverken regler for eller megen viden om endnu, men det er et område, man vil arbejde videre med det kommende år, fastslår Casper Laursen.

HØR MERE PÅ KONGRESSEN På Økologikongressen 26. november præsenterer Anton Rasmussen og Casper Laursen beregninger af, hvor meget køkkenaffald og spildevandsslam, der potentielt kan recirkuleres til de økologiske marker. Jakob Magid, Københavns Universitet, og Annemette Palmqvist, Roskilde Universitet, fortæller om kvalitet og risici ved brugen af recirkulerede produkter som gødning.

Oplæggene indgår i den ene af tre sessioner under overskriften Cirkulært landbrug. De øvrige to er ’Fremtidens gødning til økologer – fra køkken til mark’ og ’Recirkulering gennem biogas’.

MENNESKER & MENINGER

29. oktober 2021 nr. 670

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Er der andre svar end flere afgifter?

AF: PREBEN LAURIDSEN, FHV. NÆSTFORMAND I ØKOLOGISK LANDSFORENING

DEBAT: Når jeg ser Økologisk landsforening (ØL) fremlægge sin klimapolitik, hvor ØL går ind for en afgift, som reelt er en omlægning af EUmidler og ikke har noget med afgifter at gøre, undrer det mig, hvorfor man ikke kalder det for dét, det er. Svaret er, at det er gratis at få opmærksomhed i det politiske system.

Der er efter min mening ikke noget, der er gratis, og hvis man i en senere forhandlingssituation ikke synes om den udformning en eventuel afgift har, vil ØL blive skudt i skoene hvad foreningen har udtalt, da den jo selv har ønsket afgifter i landbruget.

Jeg er ikke uenig i politikken, men måden, vi formidler det på, og bekymringen for, at vi ikke kan stoppe ordet afgift i fremtidige tiltag. Vores hverv har igennem en årrække været omgæret af mange afgifter.

BEKYMRET PÅ FLERE FRONTER I forhold til klimaregnskaber efterfulgt af en skattereform, som ØL går ind for, er jeg også bekymret på flere fronter.

Når vi ser på klimaregnskaber, er der et væld af muligheder for at blive beskattet. Der er bare lige den hale ved det, at man nemt kan blive beskattet af noget, man ikke kan gøre noget ved, ud over at afvikle. Nu er vi i den situation, at vi har kvæg, som er udskammet i klima-regi.

Her kunne jeg i den grad være bange for, at den biologiske cirkel ikke bliver fuldført, så vi i princippet beskatter et led i kæden, som så påvirker andre, som har gavn af den i processen med hensyn til for eksempel gødning og biodiversitet. Man

Ville det ikke være mere enkelt at sænke momsen på klimavenlige produkter i stedet for at indføre en afgift, der tilbageføres til landbruget, og er mere administrativt tung? spørger Preben Lauridsen. Foto: Pixabay kan tage fat i uanede mængder af eksempler, som jeg ikke vil belemre jer med her. Pointen er, at afgift fratager ressourcer til omstillingen hos landmanden og forringer økonomien hos de svageste landmænd, hvilket jeg ikke bryder mig om. Derefter bliver det udlagt, som at det er en simpel afgift.

Her må jeg så sige, at det må være manglende indsigt i beslutningen om afgift i forlængelse af klimaregnskaber. Jeg er overbevist om, at der er

mange landmænd, som ikke kan se, hvor der skulle være råd til at betale skat/afgift i den nuværende produktion, samtidig med at vi skal udvikle.

Er det ØL’s opgave at sætte medlemmerne i denne situation?

Endvidere vil det blive endnu en tidsrøver for vores landmænd og konsulenter (de er så honoreret af os landmænd) med en ikke medregnet udgift til følge. Så er der tilbageførslen, hvor skatten/afgiften skal tilbageføres krone for krone til land-

bruget. Vi så jo, at afgiften på sprøjtemidler over nat blev reduceret med 400 mio. kr. Det fremmer jo ikke tilliden.

HVAD MED MOMSEN? Når det så er sagt, tror jeg ikke, at der er ret mange landmænd, som ikke vil give mig ret i, at tilbageførsel af midler har været skræmmende ineffektivt i forhold til de ressourcer, der er blevet brugt.

Var det ikke meget mere enkelt,

at ØL arbejder for en nedsættelse af momsen på klimavenlige produkter, og hermed mener jeg økologien som helhed?

Det ville fremme forbruget, hvilket er det vigtigste, så der er balance mellem udbud og efterspørgsel. Derudover ville det spare samfundet for enorme udgifter til administration, og ikke mindst ville det ramme således, at vi som landmænd ville få ens muligheder, om vi er store eller små.

Læs ØL’s svar herunder

ØL svarer: Det er vigtigt, at alle omkostninger afspejles i prisen AF: PER KØLSTER, FORMAND I ØKOLOGISK LANDSFORENING

DEBAT: Jeg genkender ikke, at Økologisk Landsforening (ØL) har sagt, at vores kommunikation om vores klimapolitik handler om at få gratis opmærksomhed i det politiske system.

Det, vi har valgt i vores politiske arbejde og den udadvendte kommunikation, er at benytte det samme sprog, som tales i de politiske kredse. Og så har vi sagt, at det giver opmærksomhed, når vi modsat det øvrige landbrug har taget positivt imod forslag om afgifter. Det placerer økologien der, hvor vi gerne vil være; nemlig dem, som er klar til omstilling, dem, som er en del af omstillingen, og dem, som repræsenterer omstillingen.

Dermed ikke sagt at det ikke kan gå galt og blive en boomerang, hvor

den endelige afgiftsmodel kan blive vendt mod ØL. Men er det modsatte mere sikkert, altså at kæmpe imod en beslutning, som der er bred parlamentarisk opbakning til, og som så forskellige kræfter som de miljøøkonomiske vismænd, Dansk Erhverv, Concito og viften af grønne NGO’er argumenterer for? Og mon ikke vi står sikrere ved at søge indflydelse på en afgiftsmodel end stille os uden for med armene over kors?

PLACERET STÆRKT Når vi ser på forslaget om bedriftsregnskaber, kan vi for nuværende glæde os over, at vi allerede har placeret os stærkt med landbrugets Klimaværktøj, som er under udvikling i et samarbejde mellem ØL og Seges.

Fødevareministeriet udtalte tilbage i juni 2020, at det lægger vægt på dette projekt, som det ser for sig kan blive en del af en fremtidig regulering

af landbruget. I dette regnskab tæller koens bidrag til kulstofopbygning i jorden bestemt med, og erfaringerne viser, at der er mange forhold at tage fat i for alle. Vi skal være opmærksomme på hvilke, og hvordan man bruger klimaregnskaber, men det er vi i den bedste position til, når det er os, der er inde i det maskinrum, hvor regnskabet udvikles.

OMKOSTNINGER MED I PRISEN Vi har, lige fra økologien organiserede sig, talt dunder for, hvor vigtigt det er, at alle omkostninger ved en produktion indlejres i prisen på produktet. Når fødevaresystemet er kommet dertil, er det, fordi der i dag ikke er den nødvendige sammenhæng mellem produktionspris, salgspris og produktets belastning.

Når de mest bæredygtige produkter er de dyreste, er det et udtryk for, at der er vigtige ressourcer som

klima, natur, vand, risiko for antibiotikaresistens, der ikke kommer til udtryk i produktionsomkostningerne.

Det er svært at se, hvordan den dundertale skal forenes med, at vi nu skal gøre os til modstandere af afgifter?

UDVIKLING - IKKE AFVIKLING Og ja, vi er nødt til at acceptere, at vi i Danmark kommer til at afvikle noget af den enorme husdyrproduktion.

Det er svært at forestille sig, at den kan opretholdes, samtidig med at vi skal sikre mere plads til natur.

Men mindre husdyrproduktion er ikke afvikling, men derimod udvikling af det landbrug, der skal skabe nye muligheder med blandt andet planteprodukter direkte til mennesker, og som derved skaber muligheder for at landbruget optager mindre plads. At stritte imod dette er ikke rettidig omhu i forhold til at gøre sig parat til det fremtidige marked

for dansk landbrug. Angående fritagelse fra moms, så er det et forslag, ØL gentagne gange har fremført, og vi stopper ikke. Det har fået ny aktualitet med EU-Kommissionens ’Farm to Fork’-strategi, men selvom momsfritagelsen vil reducere forbrugerens merpris, så giver det fortsat kun mening også at sikre, at alle afledte omkostninger på tværs af økologi og konventionelle produkter indlejres i produktets pris, så de mest belastende produkter, er de dyreste.

Som jeg har sagt før, så er det svært at forestille sig at økologien bliver standard, og at de konventionelle produkter bliver dyrere, men det er fremtiden.

Derfor bakker ØL op om klimaafgifter, men indlejret i udformningen af EU’s landbrugsstøtte og indrettet i et helhedsorienteret system med samtidigt fokus på marknatur og dyrevelfærd.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. oktober 2021 nr. 670

ALLE HESTE SKAL I CHR-REGISTRET

SÅDAN FUNGERER BETALINGSRETTIGHEDER

REGISTRERING: Fremover skal alle heste registreres i CHR-registret via landbrugsindberetning.dk. Kravet gælder alle steder, hvor der holdes heste, uanset hvor mange heste, der er på stedet. Har du andres heste opstaldet, er det dit ansvar at registrere disse. På sigt vil der komme krav om, at flytninger af heste også skal registreres i CHR. /mka

Betalingsrettigheder blev tildelt ansøgere af landbrugsstøtte i 2005 tilsvarende det ansøgte antal hektar det år.

Betalingsrettigheder har forskellig værdi, f.eks. har nogle særlige tillæg, der afhang af, hvem der ansøgte i 2005.

FÆRRE KARTOFLER PÅ TALLERKENEN FORBRUG: Arealet med spisekartofler er skrumpet med 24 pct. siden 2015. Det viser tal fra Landbrugsstyrelsen. Til gengæld er det samlede areal med kartofler i Danmark i samme periode steget med 31 pct. til 56.000 hektar i 2021. Det er især stivelseskartofler, vi dyrker herhjemme. Forbruget af kartofler er faldet siden 2009, så mens der for ti år siden var kartofler på hver tredje tallerken, gælder det i dag kun hver fjerde. /mka

RAPSFRØ REDUCERER KØERS KLIMAAFTRYK FODRING: Fodring med rapsfrø kan reducere metanproduktionen. Det skriver Nicolaj Ingemann Nielsen fra Seges i KvægNyt. Seges har testet fodring med rapsfrø på 10 besætninger, heraf tre økologiske. Klimaaftrykket blev reduceret med op imod 4,4 pct., når man medregner dyrkning af rapsen. Derudover gav de økologiske køer i gennemsnit 1,6 kg EKM mere, når de fik rapsfrø.

Selvom rapsfrøene var dyre i indkøb, så vandt økologerne i testen gennemsnitligt 70 øre pr. ko om dagen, mens de konventionelle mistede lidt på bundlinjen. /mka

Man kan kun få hektarstøtte til det antal hektar, som man har betalingsrettigheder til.

Betalingsrettigheder kan overdrages til andre ved bortforpagtning/salg og handles også mellem landmænd.

Især mælkeproducenter vil kunne mærke, at kravet om betalingsrettighederne bortfalder, da de indtil nu har fået ekstra hektarstøtte som følge af betalingsrettigheder med tillæg. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Betalingsrettigheder skrottes Næste år er sidste gang, at landmændene skal holde styr på betalingsrettigheder, når de søger om landbrugsstøtte.

Afskaffelsen af betalingsrettigheder medfører samtidig en omfordeling af støttekronerne.

TILSKUD

LANDMÆND VIL HAVE SKOV PÅ MARKERNE

AF MALTHE KARSTENSEN

NATUR: Landbrugsstyrelsen har modtaget 381 ansøgninger fra landmænd, som ønsker at få tilskud til at rejse skov på deres marker. De nye skove er ikke kun med til at optage CO2 fra atmosfæren.

De er også med til at optage kvælstof via rødderne. Med alle 381 skove realiseret, er det Landbrugsstyrelsens forventning, at de nye skove kan reducere udledningen af kvælstof med over 25 tons pr. år. Der er søgt om nye skove i hele Danmark, men det er især landmænd i Jylland, der er interesseret i at plante nye skove. Det er nemlig ni jyske kommuner, der topper listen med flest ansøgere. I alt er der søgt om tilskud til rejsning af ca.

2.000 ha skov. /jb

Betalingsrettigheder skal afskaffes fra og med 2023 ifølge den nye landbrugsaftale, der er indgået af et bredt politisk flertal.

Det er formentlig en god nyhed for de landmænd, der har mange

EU HAR STEMT JA TIL NY STRATEGI FARM TO FORK: Med 452 stemmer for, 170 imod og 76 blanke stemmer er ’Farm to fork’-strategien blevet vedtaget i Europa-Parlamentet i midten af oktober. Med den nye strategi skal EU bl.a. arbejde for at mindske pesticidforbruget med bindende mål. Derudover har man også forpligtet sig til at sørge for, at importerede animalske produkter lever op til EU-standarder, at kødforbruget generelt reduceres, og at det økologiske areal øges inden 2030. /mka

forpagtninger og hvert år bøvler med at få overdraget betalingsrettigheder, så antallet stemmer med det ansøgte areal. Til gengæld bevirker det også, at landmænd, der i dag har betalingsrettigheder med tillæg, mister en del af EU-støtten fra 2023 og frem. Afskaffelsen af betalingsrettigheder og dertilhørende tillæg betyder nemlig, at støtten omfordeles, så alle ansøgere får det samme beløb i grundbetaling.

Det vil især mælkeproducenter kunne mærke, da de indtil nu har fået ekstra hektarstøtte som følge af betalingsrettighteder med tillæg: Der er blevet tildelt et såkaldt mælketillæg på baggrund af mælkekvoterne i 2005, mens et kvægtillæg bl.a. blev tildelt landmænd, der havde slagtet kreaturer i perioden 2000-2002.

Selvom tillægget altså bortfalder,

så er det helt fint at ensarte støtten, mener Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening. »Det giver ikke mening, at støtten er påvirket af, om man havde kvæg for 20 år siden,« siger han.

Finn Tang peger på, at mælkeproducenter i stedet kan se frem til en ny tilskudsordning, der kan være med til at afbøde tabet af tillæggene. ØGER LEVETIDEN FOR GRÆS Den nye landbrugsaftale indeholder nemlig også en etårig tilskudsordning til miljø- og klimavenligt græs fra 2023. Tilskuddet er målrettet græsmarker, hvor der har været græs i mindst to forudgående år. Man forpligter sig til ikke at omlægge græsset i det år, man søger tilskuddet.

Ifølge økologirådgiver Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Dan-

mark, er det et tilskud, som mange økologiske landmænd kan få glæde af, både på slæt- og afgræsningsmarker. »Det vil helt sikkert også være med til at øge levetiden generelt for græsmarkerne,« siger Carsten Markussen.

Tilskuddets formål er at opnå højere kulstofbinding med længerevarende græsmarker. Tilskuddet kan ikke opnås på §3-arealer eller for arealer med høj naturværdi (HNV over fem). Det er foreneligt med økologisk arealtilskud og forventes at blive på 1.500 kr. pr. hektar.

Tilskudsordningen for miljø- og klimavenligt græs samt afskaffelsen af betalingsrettigheder, som er en del af den danske CAP-plan 2023-27, forventes endeligt vedtaget efter høringsfristen i oktober.

Fjerpilning i økologiske hønseflokke skal stoppes

KRONIK

SOFIE KNORR JENSEN FJERKRÆSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Der er desværre over de seneste år konstateret stigende problemer med fjerpilning i den økologiske ægproduktion. Fjerpilning er et af de mest letgenkendelige tegn på nedsat velfærd, da den afspejler frustrerede eller utilpasse høner.

Det er observeret, at fjerpilningen allerede begynder i starten af

læggeperioden. Under opstartsperioden er de særligt følsomme over for både management og fodersammensætning. Hønerne er mere hormonelle og udadreagerende, samtidig med at starten af æglægning kræver høje mængder næringsstoffer. Deres høje behov for aminosyrer som fx methionin gør det vanskeligt at fodre optimalt i opstartsperioden.

I den økologiske produktion er det ikke tilladt at tilsætte syntetiske aminosyrer til foderet. For at opnå en tilfredsstillende ægvægt, fodrer man i stedet med høje mængder protein. Det kan desværre give våd afføring. Den våde afføring kan både give frustrerede dyr, som ikke kan støvbade i den våde strøelse, men også skade fjerdragten.

I etagesystemet er der større

risiko for, at dyrene bliver ramt af afføring fra en høne, der sidder på pind ovenover. Hvis der er afføring nok, kan det kreere en klump, som til sidst vil falde af og tage de fjer, som er dækket af gødningsklatten, med.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug sætter med projektet ’Den gode opstart for økologiske æglæggere’ fokus på de problemer i opstartsperioden i etagesystemer, der fører til fjerpilning.

Etagesystemet øger nyttearealet og fjerner gødningen effektivt med et gødningsbånd. Ydermere giver de højt placerede siddepinde hønerne mulighed for at hvile langt fra jorden, hvilket de fra naturens side foretrækker. Projektet vil kigge på potentiale i indretning af etagesystem, management af dette

samt fodring som et værktøj mod fjerpilning. Arbejdet vil munde ud i et katalog med informationer, der kan afhjælpe problemer i etagesystemer hos økologer.

I forbindelse med projektets fokus på velfærd under opstarten vil vi desuden indsamle viden om risikofaktorer ved forsinket æglægningsstart. Den aktuelle sag om brystbensfrakturer gør det relevant at vurdere, om opstarten af æglægningen skal udskydes.

Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet påpeger, at man sænker prævalensen af brystbensfrakturer med 12 pct., for hver uge æglægning udskydes.

Desværre kan en udskudt æglægning have stærkt negative effekter på velfærden, hvis den ikke udføres med omhu.

MARK & STALD

29. oktober 2021 nr. 670

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Proteinindholdet i foder til drægtige søer bør reduceres NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

MARIA ESKILDSEN POSTDOC, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET

Om få måneder træder lovkravet om 100 pct. økologisk foder til grise i kraft, og sammenholdt med den globale forsyningssituation bliver det i fremtiden endnu mere relevant at spare på proteinet i danske økologiske grisebesætninger. Organic RDD 6 projektet ’WI-FI’ har vist lovende resultater ved at reducere proteinindholdet i foder til drægtige søer.

Forskere fra Aarhus Universitet, Foulum, har fundet ud af, at det er en rigtig god idé at reducere foderets proteinindhold til søer tidligt og midt i drægtigheden.

Samtidig bør man medregne det protein, søerne får via grovfoderet om vinteren. Dels sparer man på foderudgiften og belaster miljøet mindre, dels har det vist sig, at en reduktion i proteinindholdet øger søernes mælkeydelse, og pattegrisene vokser bedre i den efterfølgende diegivingsperiode.

WI-FI har undersøgt i alt 20 drægtige og diegivende TN70-søer gennem vinteren 2020-2021. Halvdelen af søerne blev fodret med et kontrolfoder – den anden halvdel fik foder med et 17 pct. lavere indhold af råprotein.

Der er et stort potentiale i WI-FI-resultaterne, der i princippet kan gælde for både konventionelle og økologiske besætninger. Det er muligt at spare endnu mere på foderbudgettet og mindske kvælstofudledningen ved at undersøge, hvor langt ned grænsen for proteintildeling kan komme. Foto: Icrofs Fodernormen til idendørs drægtige søer er 90 g fordøjeligt protein pr foderenhed. I forsøget indeholdt kontrolfoderet 76 g fordøjeligt protein, og forsøgsfoderet indeholdt 63 g fordøjeligt protein pr. foderenhed.

Energiindholdet i de to foderblandinger var ens, og i diegivningsperioden blev alle søer fodret med den samme diegivningsblanding.

Derudover havde søerne fri adgang til ensilage under hele forsøget.

Vægten af pattegrisene hos de søer, der var blevet fodret med det lave proteinindhold var signifikant højere ved fravænning sammenlignet med vægten af pattegrise fra søer fodret med det højere proteinindhold (en gennemsnitlig kuldvægt på 276 kg mod 238 kg i kontrolgruppen). Ved overforsyning bruger grise energi på at nedbryde det overskydende protein og udskille det i urinen.

drægtigheden. Søerne i forsøget fik i gennemsnit 17,2 levendefødte med en gennemsnitlig fødselsvægt på 1.670 g og de fravænnede 13,3 grise pr. kuld. Rygspæktykkelsen, antal levendefødte grise eller fødselsvægt blev ikke negativt påvirket af, at drægtighedsfoderet indeholdt mindre protein.

Forskel i kuldvægt hos søer, der har fået enten 76 g. råprotein pr. FEso eller 63 g pr. FEso i drægtighedsperioden.

Den højere kuldvægt ved fravænning i den protein-reducerede gruppe skyldes sandsynligvis, at søerne her brugte mindre energi på at nedbryde overskudsprotein, og de havde dermed mere energi til rådighed til mælkeproduktion. ’Lav protein-søerne’ havde også

en lavere kropsvægt og mindre muskelpulje som følge af det reducerede proteinindtag. Dermed havde de også et lavere behov for energi til vedligehold.

Derudover viste forsøget, at ’lav protein-gruppen’ udskilte 23 pct. mindre kvælstof i urinen på dag 60 i

Der er et stort potentiale i resultatet fra WI-FI-resultaterne, der i princippet kan gælde for både konventionelle og økologiske besætninger.

Det er muligt at spare endnu mere på foderbudgettet og mindske kvælstofudledningen ved at undersøge, hvor langt ned grænsen for proteintildeling kan komme. Det er således sandsynligt, at søernes faktiske daglige behov for råprotein i tidlig og midt drægtighed er endnu lavere end det niveau, vi har undersøgt i WI-FI-projektet.

WI-FI-PROJEKTET For nuværende er økologisk foder til grise sammensat i overensstemmelse med normer for konventionelle dyr. Der tages dermed ikke højde for det øgede energibehov til termoregulering eller for indholdet af næringsstoffer i grovfoderet.

Derudover angives de konventionelle normer for næringsstoffer i gram pr. foderenhed og ikke som et dagligt behov. Det giver problemer, når økologiske dyr har brug for mere energi (foderenheder) pr. dag, men ikke nødvendigvis har et højere dagligt behov for næringsstoffer som vitaminer, mineraler og protein. Økologiske grise bliver derfor hurtigt overforsynede med næringsstoffer.

Det daglige indtag af råprotein og lysin fra kraftfoder og grovfoder i drægtigheden hos økologiske søer. I gruppen med det reducerede proteinindhold klarede søerne sig bedre i den efterfølgende diegivningsperiode, og der er sandsynligvis basis for at ændre proteinnormerne for drægtige søer.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. oktober 2021 nr. 670

ØSTAGERGÅRD Institutionen Østagergård blev etableret i 1989 og er et integreret bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud for unge og voksne med nedsat psykisk og/eller social funktionsevne.

Eleverne deltager i den daglige landbrugsdrift og arbejder desuden med pleje af grønne områder, i gartneriet, mølleriet og på de forskellige værksteder.

Der dyrkes i alt cirka 220 ha, hvoraf de 50 ha er på selve Østagergård.

Desuden drives Ravnshøjgård ved Lejre.

Carsten Hansen, er leder af institutionen Østagergård og er uddannet skolelærer og landmand.

Det er ikke kun i den helt lokale Dagli’Brugsen, at Østagergårds produkter afsættes. Havren er for eksempel blevet en decideret eksportvare for Østagergård.

Biodynamisk havre bliver til babymad i Tyskland På den biodynamiske Østagergård dyrkes korn, males mel og bages brød som både afsættes lokalt og internationalt.

KORNPRODUKTION

TEKST OG FOTO: MORTEN TELLING, WWW.MOXTELL.DK

Det er virkelig fantastisk høstvejr denne smukke augustformiddag på Østagergård, der ligger ved Jystrup knap halvvejs mellem Ringsted og Roskilde. Mejetærskeren er blevet kørt ud af laden og skærebordet monteret, og den gyldne spelt står og knitrer knastør og høstklar på marken, mens solen skinner fra en skyfri himmel. »Vi skal høste spelten om lidt,« forklarer Carsten Hansen, der er leder af Østagergård.

Men først har han lovet at vise rundt og fortælle lidt mere om landbruget og Østagergård. »Vi er både et biodynamisk landbrug og en social institution for unge og voksne med nedsat psykisk og social funktionsevne. Eleverne bor i vores bofællesskaber samt i fælleshuse og enkeltboliger, som er placeret lokalt i Lejre og Jystrup. Men meget undervisning og arbejde foregår her på selve Østagergård,« forklarer Carsten Hansen.

På selve Østagergård er der både en urtehave, et større drivhus, flere værksteder og en hestestald. Men selve landbrugsproduktionen er koncentreret omkring korndyrkning.

Gården er blevet drevet økologisk i mange år, men de seneste fem år som biodynamisk. »Vores hovedproduktion er korn, som vi forarbejder til mel og brød. Vi dyrker omkring 220 ha, hvor cirka en

tredjedel er udlagt i græs. Resten dyrkes med konsumkorn. Udover spelt dyrker vi mange forskellige slags hvede - blandt andet Ølandshvede, Kuglehvede og Hallandshvede. Derudover dyrker vi også rug, havre og maltbyg. Vi benytter stort set udelukkende vores egen udsæd, så f.eks. er spelten den samme år for år. Det gør, at kornet tilpasser sig vores jord.

Udover de mere gængse kornsorter

synes vi også, det er interessant at eksperimentere med andre og anderledes sorter. Derfor laver vi også små forsøg med dyrkning af specialsorter i samarbejde med bl.a. Anders Borgen og Tina Hansen,« forklarer Carsten Hansen.

DUFT AF HONNING OG HØ Boniteten på Østagergårds jorder er ikke den bedste. Derfor er det også

Carsten Hansen er leder af Østagergård, der både er et biodynamisk landbrug og en social institution for unge og voksne med nedsat psykisk og social funktionsevne.

afgørende at øge jordens frugtbarhed. Og her kommer køerne ind i billedet. »På sådan et biodynamisk landbrug som vores, udgør køerne simpelthen kernen. Hvis ikke vi har køer, kan vi ikke bevare og forbedre boniteten og frugtbarheden af vores jorde. Om sommeren afgræsser vores køer typisk naturarealer, der ikke kan dyrkes. Om vinteren fodrer vi dem med vores eget kløvergræs, der jo produceres som en del af det økologiske sædskifte, hvor kløvergræsset forsyner markerne med kvælstof. Vi har sort Angus, som er kødkvæg, og som fra naturen ikke har horn, der ellers normalt spiller en stor rolle i biodynamisk landbrug. Men vores elever og medarbejdere skal helst føle sig helt trygge når de færdes mellem kreaturerne, så på den måde passer det os godt. Flokken består af ammekøer, som går med deres kalve, indtil de naturligt fravænnes i 10 måneders alderen,« forklarer Carsten Hansen.

Køernes gødning komposteres naturligvis efter de biodynamiske principper og tilføres kompostpræparater. Det førte til en lille sjov historie, da den lokale maskinstation skulle sprede komposten ud på markerne. » De var jo vant til, at det lugtede af lort, så de synes, det var underligt, at det lugtede af honning og hø og ikke lugtede af eller lignede lort. Det var jo, fordi det var totalt komposte-

MARK & STALD

29. oktober 2021 nr. 670

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Seksradet byg giver tidlig høst Der er gode sorter af seksradet byg på markedet i Skandinavien. De matcher udbyttet i toradede sorter og modner flere uger tidligere.

FORÆDLING

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Hovedproduktion på Østagergård er korn, som forarbejdes til mel og brød. Der dyrkes omkring 220 ha, hvor cirka en tredjedel er udlagt i græs. Resten dyrkes med konsumkorn.

ret, så man kunne ikke se, hvad det var. Men det var en god fornemmelse at sprede det i et tyndt lag på marken,« smiler Carsten Hansen.

MERE AFSÆTTES LOKALT Kornet fra Østagergårds marker forarbejdes af medarbejdere og elever i gårdens eget lille mølleri, hvor det mølles på en stenkværn. Stenkværnen kører langsomt, så melet behandles skånsomt og ikke bliver

Måske havre bliver en af de helt store afgrøder at dyrke i fremtiden for de biodynamiske kornproducenter.

CARSTEN HANSEN, LEDER AF ØSTAGERGÅRD

varmet op. På den måde opnås en bedre holdbarhed og en større næringsværdi. På Østagergård bages også surdejsrugbrød til videresalg. »Vi afsætter alt det mel, vi selv møller, og det rugbrød, vi selv bager, lokalt i bl.a. vores Dagli’Brugsen i Jystrup. Det betyder meget for vores elever, at de kan se netop det mel og det brød på hylderne i den lokale Dagli’Brugsen, som de selv har været med til at fremstille fra bunden og pakket i poser med vores egen

etiketter på – fra jord til bord,« forklarer Carsten Hansen.

BABYMAD I TYSKLAND Men det er ikke kun i den helt lokale Dagli’Brugsen, at Østagergårds produkter afsættes. Noget af spelten og rugen aftager Aurion, og maltbyggen afsættes til det økologiske bryggeri Herslev Bryghus nord for Roskilde.

Melet sælges både lokalt og i andre butikker i bl.a. Roskilde, Sorø og København. Havren er blevet en decideret eksportvare for Østagergård. »Havren er en af de afgrøder, som vi har overset lidt, men det gør vi ikke mere, for havre har en masse potentiale og muligheder i sig. Det blev vi opmærksomme på, da vi fandt ud af, at vi kunne afsætte det til det tyske marked, som efterspørger den biodynamiske kvalitet til fremstilling af babymad. Babymad må nemlig ikke indeholde tungmetaller, og da vores landbrug ikke er afhængige af hjælpeeller næringsstoffer udefra, men er en 100 pct. selvforsynende organisk helhed og samtidig drives biodynamisk og ikke bruger konventionel gylle, så kan der ikke måles tungmetaller i vores korn. Så måske havre bliver en af de helt store afgrøder at dyrke i fremtiden for de biodynamiske kornproducenter,« slutter Carsten Hansen og går hen til mejetærskeren, som er på vej ud på marken.

Og kort efter er spelthøsten i fuld gang på Østagergård.

Seksradet byg – eller sommerkorn, som den også kaldes - er udbredt i det nordlige Skandinavien. Det er der en særlig grund til: Den kræver nemlig kun 100 dages vækst for at modne - en egenskab, der har stor værdi, når vækstsæsonen er kort.

Det er imidlertid også en egenskab, der kan have stor værdi for danske økologer, fordi en tidlig høst giver et efterfølgende udlæg eller en efterafgrøde langt bedre vækstbetingelser og udbytte.

Forædlingsprojektet ’Økosort II’ har i 2021 screenet 11 moderne seksradede sorter fra Finland, Norge og Sverige med godt resultat. Håbet var at finde sorter med gode maltegenskaber, fortæller projektleder Jesper Fog-Petersen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel). »De seksradede sorter blev høstet allerede 27. juli og dermed markant tidligere end de toradede og med stort set samme udbytter. Forskellen er blot 0,5 hkg/ha i gennemsnit,« siger Jesper Fog-Petersen, der dog

11 moderne seksradede vårbygsorter fra Finland, Norge og Sverige har deltaget i afprøvningen i 2021. Bemærk hvor meget længere fremme i vækst, den seksradede byg til venstre i billedet er. Foto: Jesper Fog-Petersen understreger, at resultatet er skabt på god, østjysk lerjord.

STOR VÆRDI FOR SÆDSKIFTET Ud over jagten på gode maltsorter til et stærkt voksende marked for ølbrygning, har en tidligere modning også været en væsentlig grund til at teste de seksradede sorter i projektet. »Der er et kæmpe potentiale i tidlig høst for økologer. To-tre uger betyder virkelig meget for succesfuld etablering af efterafgrøder. Det samme gælder undersået udlæg, som vil få længere vækstsæson på et tidspunkt med høj solindstråling.

Det vil kunne øge udbyttet i udlægsåret markant,« vurderer Jesper FogPetersen. ’Økosort II’ er et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprojekt (GUDP), der er støttet med knap 4,3 mio. kr. Det gennemføres i perioden

2018-2022 af Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel), Nordic Seed, Agrologica samt forsøgsværter.

TILPASSET TIL ØKOLOGIEN Formålet er at kortlægge økologisk ønskede egenskaber i korn, udvikle en genomisk selektionsmodel tilpasset økologiske behov, og fremavle sorter med kommercielt potentiale.

Forædling omfatter byg, vår- og vinterhvede, hestebønner og linser.

Vinterhvedesorten Fritorp fra Nordic Seed er et konkret resultat af projektet. En række hvedesorter med høj bagekvalitet, højt proteinindhold og stinkbrandresistens er også forædlet i projektet og markedsføres af Landsorten.

Der er desuden udført forsøg med rækkedyrkning af vårbyg og samdyrkning af udvalgte sorter af korn og bælgsæd.

Strålængde koster udbytte – også hos økologer Bedre udbytter i økologisk vårbyg løses ikke med strålængde, men med tidlig vækst og buskning. Det er en af konklusionerne i projektet ØkoSort II. FORÆDLING

at forædle sorter til økologisk planteavl i GUDP-projektet ’ØkoSort II’. »Vi troede, de høje sorter ville klare sig bedst, men efter otte år med screening, forsøg og forædling kan vi nu konstatere, det ikke er tilfældet. Jo længere strå, jo lavere udbytte. Den første og helt basale ukrudtskonkurrence ligger i tidlig vækst og buskning,« forklarer Jesper Fog-Petersen.

Tidlig vækst og buskning er vigtige egenskaber hos kornsorter til økologisk brug. Strålængde er derimod ikke den vej til ukrudtskonkurrence og højere økologisk udbytte, som man måske går og forestiller sig.

Det fortæller Jesper Fog-Petersen, vidensudvikler i Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) på baggrund af arbejdet med

STILLER SÆRLIGE KRAV Konklusionen gælder for ejendomme med et middel ukrudtstryk. Til lavbundsjorder eller andre arealer, hvor der traditionelt er højt ukrudtstryk, anbefaler Jesper Fog-Petersen stadig en langstrået sort med god dækning af jorden. Her vil en kortstrået sort ikke klare sig godt, understreger han.

Takket være ØkoSort II er egenskaber for buskning og tidlig vækst nu kortlagt, så de kan indgå i den fremtidige forædling og økologiske sortsudvikling. Det er Nordic Seed,

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

der som partner i projektet har stået for den genetiske kortlægning.

Et helt konkret resultat af projektet er en ny vårbygsort fra Nordic Seed, som forventes at blive sat i produktion næste år, når den har gennemgået den formelle sortsafprøvning. Sorten har de seneste tre år ligget enten nummer et eller to i projektets interne afprøvning med et relativt udbytte på 115 i forhold til den officielle målesortblanding. »Det må siges at være meget tilfredsstillende. Det er ikke en høj sort men heller ikke en specielt lav sort,« konstaterer Jesper Fog-Petersen.

Ligesom de øvrige omkring 100 vårbygsorter, der er dyrket i projektet, har denne en proteinprocent omkring 10. Det har ikke i projektet været muligt at øge proteinprocenten uden at miste udbytte.

Ifølge Jesper Fog-Petersen er det muligt at forudsige 79 pct. af en sorts udbytte ud fra dens genetik. Resten bestemmes af miljø, vejr og management.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. oktober 2021 nr. 670

Arla vil have sine økologiske køer på græs i endnu længere tid 11 nye kriterier skal styrke Arlas økologiske position. Bl.a. skal de økologiske andelshavere nå et klimamål to år før hidtil planlagt, og så skal køerne være på græs i endnu længere tid.

11 NYE KRITERIER Alle Arla-økologer skal i 2021/2022 implementere tiltag under fire kategorier: Jordfrugtbarhed Lave en årlig undersøgelse af jordens frugtbarhed. Implementere mindst fem af 22 tiltag for jordfrugtbarhed, som er defineret i et katalog.

UDVIKLING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Oprindeligt skulle Arlas godt 900 økologiske andelshavere have reduceret deres udledning af drivhusgasser (CO2æ) med 30 pct. i 2030, men nu er datoen rykket to år frem, så reduktionen skal være nået i 2028 i stedet.

Samtidig skal al elektricitet være vedvarende. »Vi står stærkt på den økologiske dagsorden, som drives af EU’s Farm to Fork-strategi, og med dette næste skridt i processen med Arlas økologiske kriterier styrer vi den økologiske kategori ind i fremtiden og i en retning, der giver genklang hos de økologiske forbrugere og stemmer overens med deres værdier,« siger Peter Giørtz-Carlsen, chef for Arlas

Biodiversitet Gennemfør en årlig evaluering og registrering af tiltag for biodiversiteten. Implementer mindst 7 af 33 biodiversitetstiltag, som er defineret i et katalog.

11 nye kriterier skal styrke Arlas økologiske position i Europa. Det betyder skærpede krav inden for klima, dyrevelfærd, biodiversitet og jordfrugtbarhed. Foto: Søren Gammelmark europæiske forretning, i en pressemeddelelse.

Klimatiltaget er ét blandt 11 kriterier, der skal styrke Arlas økologiske position på fire kerneområder: biodiversitet, jordfrugtbarhed, klima og dyrevelfærd.

Et andet tiltag lyder eksempelvis, at de økologiske køer fremover skal være på græs minimum 150 dage om året frem for nu 120 dage.

Derudover skal landmændene arbejde mere med deres jords frugtbarhed ved at indsamle jordprøver,

der skal analyseres på et uafhængigt laboratorium. I tillæg af dette skal 24 udvalgte testgårde i fem lande oplæres i at implementere forskellige regenerative praksisser på gården, med formålet om at kunne udbrede det til andre landbrug.

Klima Medvirk i Arlas klimatjekprogram Reducer udledningen af drivhusgasser med 30 pct. i 2028 i stedet for 2030. Få 100 pct. grøn el.

Dyr Øg antallet af dage med køer på græs fra 120 til 150. Alle køer over seks måneder skal have adgang til kobørster. Bindestalde skal udfases frem mod 2024 i lande, hvor de stadig er tilladt.

ØL og Merkur Andelskasse vil hjælpe landmænd til at blive mere klimavenlige og bæredygtige Merkur Andelskasse og Økologisk Landsforening har indgået et samarbejde, som skal gøre det lettere for landmænd at udvikle deres bedrifter i en mere klimavenlig og bæredygtig retning.

SAMABEJDE

AF ØKOLOGISK LANDSFORENING

Med det nye partnerskab vil Merkur Andelskasse og Økologisk Landsforening (ØL) gøre det lettere for landmænd at omlægge til en mere bæredygtig bedrift. Fremover vil banken tilbyde sine landbrugskunder to konkrete værktøjer, der bidrager til en fremtidssikring af landbrugserhvervet og giver landmænd mulighed for at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.

De to værktøjer, som er omdrejningspunktet for tilbuddet, er RISE, der er et helhedsorienteret analyseværktøj, som fokuserer på ti forskellige veje til et mere bæredygtig

landbrug, og det er Landbrugets Klimaværktøj, som beregner den enkelte bedrifts klimabelastning og herfra udarbejder konkrete handlingsplaner, som kan bruges til at tage beslutninger om klimaoptimering på bedriften. Begge værktøjer udvikles og varetages af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. »Vi er meget begejstrede for samarbejdet, da Merkur Andelskasse, ligesom os, er økologisk bannerfører.

Vi skal alle sammen gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til en mere bæredygtig verden. Vores håb er, at vores samarbejde vil give flere landmænd et godt og konkret overblik over forbedringstiltag, som leverer på klimaudfordringen, men også tager hensyn til andre bæredygtighedsparametre fx indenfor biodiversitet, recirkulering og rent drikkevand. Klimaudfordringen skal løses i samspil med andre bæredygtighedsudfordringer – det er en indbygget del af økologiens helhedssyn,« siger Helle Borup Friberg, som er administrerende direktør i ØL. Merkur Andelskasse har arbejdet med bæredygtighed, bl.a. gennem økologi, siden 1982, og har en del

Vi vil gerne bidrage til, at endnu flere landmænd får øjnene op for, at mere bæredygtige landbrug er et helt nødvendigt skridt for den enkelte landmand – også økonomisk.

HANS JØRGEN ØSTERGAARD, ERHVERVSKUNDEDIREKTØR I MERKER ANDELSKASSE

økologiske landmænd blandt sine kunder. Gennem snart fire årtier har Merkur rådgivet og støttet sine landmandskunder i at udvikle sig i en stadigt mere bæredygtig retning.

Og med de nye værktøjer bliver det fremover et krav til bankens landbrugskunder, at de får udarbejdet en bæredygtighedsanalyse og følger en klimahandlingsplan. »Vi vil gerne bidrage til, at endnu flere landmænd får øjnene op for, at mere bæredygtige landbrug er et helt nødvendigt skridt for den enkelte

landmand – også økonomisk. Desuden vil samarbejdet med Økologisk Landsforening gøre klimarådgivningen af vores eksisterende økologiske landbrugskunder endnu bedre.

Sammen vil vi virkelig kunne rykke noget,« siger Hans Jørgen Østergaard, erhvervskundedirektør i Merkur Andelskasse.

INFORMATIONSMØDER Som første initiativ i samarbejdet inviterer de to parter landbrugskunder til informationsmøder i hhv. Viborg og Fredericia d. 10. og d. 11. november 2021.

Møderne vil omhandle mulighederne for at få lagt et bedriftsspecifikt klimaregnskab med tilhørende klimahandlingsplan – en model som ØL har udviklet sammen med SEGES, og som Merkur anbefaler til alle sine landbrugskunder.

VIL GIVE ET OVERBLIK Konkret bliver det det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der står for den praktiske gennemførelse af bæredygtighedsanalyser og klimahandlingsplaner, samt for facilitering af klimastaldskoler.

Landbrugschef i innovationscenteret, Peder Bligaard, fortæller, at klimaregnskab og handlingsplan vil give den økologiske landmand et meget håndgribeligt overblik over, hvad han kan gøre for at agere mere klimavenligt. »Alle ved, at vi skal gøre noget for klimaet, men det kan være svært at overskue, hvor vi skal tage fat.

Vi vil med samarbejdet hjælpe den økologiske landmand med at skabe det overblik og give konkrete bud på, hvilke klimaindsatser der batter mest, herunder hvilke omkostninger og mulige gevinster er der forbundet hermed,« siger han.

Udover informationsmøderne planlægger Merkur Andelskasse og ØL at tilbyde landmandskunder at få udarbejdet bæredygtighedsanalyser og klimahandlingsplaner, ligesom de to samarbejdspartnere sammen vil afholde og facilitere bedriftsspecifikke klimastaldskoler, hvor landmænd kan udveksle erfaringer med klimatiltag.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

MAD & MARKED

29. oktober 2021 nr. 670

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

COMEBACK TIL MESSE EFTER TO ÅRS PAUSE EKSPORT: Der er dømt fuldt hus på den danske fællesstand på Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor fødevareminister Rasmus Prehn (S) har varslet sin ankomst på åbningsdagen 17. november.

Messen har i år ca. 450 udstillere, hvoraf 20 står på den danske fællesstand, som er organiseret af Økologisk Landsforening.

Sverige er Danmark næstvigtigste eksportmarked for økologiske fødevarer, men de seneste år har salget af økologi på den anden side af Øresund ligget lidt underdrejet.

I en tid, hvor flere svenske økologer downsizer og lægger om til konventionel produktion, vil der blive mangel på nogle økologiske varer.

Det kan give momentum for danske eksportvirksomheder, vurderer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening. /jb Læs hele artiklen på Økologisk Nu.dk

Markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening t.v. og Thomas Roland i en pause under foreningens velbesøgte inspirationsdag på Volkerts Fylke, hvor de var enige om, at økologerne står godt rustet til at møde fremtidens skærpede krav fra Coop.

Coop: Leverandørerne skal ruste sig til skærpede krav Fødevareproducenter, som ikke følger med Coops voksende krav til bæredygtighed, risikerer i de kommende år at blive valgt fra, oplyser CSRchef Thomas Roland.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

I fremtiden bliver dagligvarekæderne nødt til at tage et større ansvar for de varer, de sælger. »Og der bliver ikke givet nogen rabat til de økologiske leverandører,« fastslog Thomas Roland, CSR-chef i Coop, på Økologisk Landsforenings inspirationsdag på Volkerts Fylke i Kolding, hvor bæredygtighed var omdrejningspunktet.

Her løftede Thomas Roland noget af sløret for, hvordan Coop-kæderne i de kommende år vil opprioritere arbejdet med at integrere bæredygtighed i alle led af værdikæden, og hvilken rolle leverandørerne er tiltænkt.

FORBRUGERNE STILLER KRAV »Økologi imødekommer fortsat mange af forbrugernes vigtige krav og forventninger, men når det gælder klima, menneskerettigheder og biodiversitet bliver der brug for klarere svar,« sagde han om en fremtid, hvor Coop i stedet for mistillid og kontrol ønsker at opbygge et tillidsbasseret forhold til et korps af betroede leverandører.

»Klima er det nyeste ord for bekymring for klodens sundhed. Biodiversitet bliver det næste,« sagde Thomas Roland, som pointerede, at fødevareproducenterne kigger ind i en fremtid, hvor det i høj grad bliver forbrugerne, som dikterer kædernes krav. »De økologiske principper er ikke nogen garanti for, at der er styr på de sociale forhold, menneskerettigheder og arbejdstagerforhold hos de økologiske producenter.« CSR-chefen pegede på, at danske leverandører især skal vænne sig til at have bedre styr på både udenlandske underleverandører og arbejdsforholdene for ansatte i selskaber, der er hyret til at løse forskellige opgaver for de danske leverandører. ØKOLOGERNE SKAL GÅ FORAN Thomas Roland forklarede, at Coop bl.a. baserer sine fremtidige krav på analyser af, hvad forbrugerne er mest bekymrede for. »Svarene viser, at forbrugerne har mest fokus på klima, biodiversitet og forurening, og vi er nødt til at have de rigtige svar på de spørgsmål, som bekymrer kunderne mest.« De omfatter flere temaer, hvor økologerne står godt rustet, mener Thomas Roland. »Kunderne har høje forventninger – ikke mindst til økologerne, og vi forventer fortsat, at økologiske leverandører går foran og viser vejen i forhold til bæredygtighed og biodiversitet, som er vigtige buzzwords,« sagde han, og mindede om, at ca. 80 pct. af tabet af arter relaterer til fø-

DET BEKYMRER FORBRUGERNE MEST Ifølge Coop Analyses seneste undersøgelse fra 2021 bekymrer danskerne sig i meget høj grad eller i høj grad om: • at plastik ender i naturen og havene: 80 pct.

• at drikkevand forurenes: 68 pct.

• at temperaturen på kloden stiger: 60 pct.

• at plante- og dyrearter uddør: 60 pct.

• at der er sundhedsskadelige kemiske stoffer i maden: 58 pct.

• at mad smides ud: 57 pct.

• at der bruges pesticider i landbruget: 54 pct. devareproduktionen.

Af samme grund forventer han, at der kommer mere fokus på, hvad de enkelte leverandører gør for at øge biodiversiteten, og her, som på flere andre områder, mener han, at økologerne har et forspring, da deres produktion er baseret på et mere helhedsorienteret syn på landbrug.

Den vurdering er Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening, helt enig i. »Det er glædeligt, at Coops fremtidsbud bygger på en helhedsbetragtning, som i udgangspunktet også er indeholdt i de fire økologiske principper. Økologerne er helt klart godt på vej, men der er stadig

udfordringer i forhold til fremtidens mange komplekse udfordringer,« siger Carsten Ahrenfeldt.

Han hæfter sig desuden ved, at Coop opfordrer kunderne til at handle mere klimavenligt ved at drible udenom kædernes mængderabatter og i stedet købe den nødvendige mængde og gode kvalitet; dette passer nemlig rigtig godt med foreningens ønske om at reducere madspild og fremme mere og bedre økologi.

FOKUS PÅ FIRE OMRÅDER »Vi stiller en række vare- og kvalitetskrav til vores leverandørers produkter. Men hvis du er leverandør af varer, som vi sælger i vores egne varemærker, som Coop eller Änglamark, vil vi derudover sikre os, at vi kender til hele produktionen bag varerne,« sagde Thomas Roland.

Fra mere varespecifikke kvalitetskrav, der bl.a. kan handle om fødevaresikkerhed og indholdsstoffer arbejder Coop derfor med en omfattende screening af leverandører til koncernens egne varemærker.

Coop forventer i de kommende år at øge forventningerne til producenterne på fire hovedområder: • • • •

Klima Sociale forhold Råvarer med særlig risiko Biodiversitet

”Vi kan se, at vi er nødt til at anskue ansvarlighed fra en kommerciel vinkel. Hvis ikke det er på plads, løber kunderne et andet sted hen,” sagde Thomas Roland.

KLAGENÆVN SKAL SE PÅ ARLAS KLIMAKREDITTER KLIMAANPRISNING: I august fik Arla Fødevarestyrelsens ord for, at de kan kalde deres øko-mælk for ’CO2-neutral, kompenseret via klimakreditter’, men nu skal Miljø- og Fødevareklagenævnet tage stilling til, om det var den rigtige beslutning. ”Det er misvisende, når man bruger ordet ’CO2-neutral’, ’klimaneutral’ eller tilsvarende på konkrete produkter. For det giver forbrugeren en opfattelse af, at man kan spise eller indtage uanede mængder, uden det har en betydning for klimaaftrykket, og det synes vi er vildledende,” siger Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk til Journalisten.dk. /jb

GoCook-ambassadør og bagermester Micki Cheng t.v. og Gustav Svane Nielsen fra Randers på besøg i Axel Månssons økologiske kålmarker, som leverer mange af råvarerne til GoCook. Foto: Coop

LANDETS SKOLER GÅR AMOK I KÅL MADEVENT: Coop har købt 37 ton økologiske kål og grøntsager, som via madeventet GoCook skal overbevise skoleelever over hele landet om, at en grønnere kost er vejen frem.

Coops årlige madevent bliver afviklet i løbet af de kommende tre uger, hvor ca. 150.000 skoleelever skal snitte, stege og smage sig gennem bjerget af økologiske kål og grøntsager, som indgår i GoCooks gratis smagekasser, som lander i 1400 skolekøkkener rundt om i hele landet.

Læs hele artiklen på Økologisk Nu.dk

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. oktober 2021 nr. 670

Kædedirektør: 50 pct. af Irma-kædens salg skal være økologisk om fem år Går det, som Irma håber, er halvdelen af Coop-kædens omsætning økologisk i 2025. Det betyder, at der bliver plads til flere økologiske varianter i de enkelte varekategorier.

Foto: Jens Panduro

Charlotte Nilsson Norby præsenterer 2025-strategi, som både skal øge omsætningen og økologiandelen betragteligt, og det åbner nye døre for landets økologiske producenter.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Omsætningen i Irmas 68 butikker skal frem mod 2025 øges med 200 mio. kr. eller godt ni pct., og samtidig har Coop-kæden søsat en ambition om at øge økologiandelen fra en tredjedel til halvdelen.

Det sker som led i Irmas nye vækststrategi, som åbner nye døre for de hjemlige producenter af økologiske fødevarer. »Vi har inden for frugt og grønt en økologiandel på 60-70 pct. i nogle varegrupper, og så kommer der en helt naturlig vækstbarriere, men kigger vi mod vin og drikkevarer i det hele taget, så rummer det et klart potentiale for at skrue op for økologien i fremtiden” siger Charlotte Nilsson Norby til FødevareWatch i forbindelse med en omtale

kvaliteter og prisklasser inden for de enkelte varekategorier.

af kædens 2025-strategi.

I den forbindelse lufter hun behovet for en større sortimentsfornyelse, som ifølge Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, åbner spændende muligheder for, at nye innovative varer fra landets økologiske producenter kan finde vej til Irmas hylder.

GRIB STAFETTEN »Irma er altid gået foran, når det gælder økologi, og det er superspændende, at kæden nu er klar til

at bringe økologien til det næste niveau. Det er vigtigt i forhold til ambitionerne om at fordoble økologien i 2030, og med 68 butikker har Irma en størrelse, hvor mange producenter kan være med. Så må vi bare håbe, at de er klar til at samle stafetten op,« siger Birgitte Jørgensen.

Hun beskriver Irmas planer om både at forøge og forny det økologiske sortiment som en åben dør for landets økologiske producenter, og hun forventer, at Irmas nye ambitioner giver plads til varer i forskellige

Coop tester ny klimaplatform I næste måned begynder Coop Danmark at teste en ny leverandørplatform, som skal inspirere dagligvarekoncernens små og mellemstore leverandører til at reducere klimaudledningen.

IRMA ER TÆT PÅ TRE MIA. KR Coop offentliggør ikke regnskabstal for Irma, men ifølge Dagligvarehandlen.dk har konsulenthuset Retail Institute Scandinavia estimeret, at Irma omsatte for 2,7 mia. kr. inkl. moms sidste år.

Holder det estimat vand, skal Irma frem mod 2025 øge salget med godt ni procent, og ifølge Birgitte Jørgensen er det i høj grad op til de økologiske producenter, hvor stor en andel af sortimentsfornyelsen, som kommer til at omfatte økologiske varer.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Prisvinder Trine Krebs. Foto: ØL

GRØNTSAGSAKTIVIST VINDER ÅRETS ØKOPRIS PRIS: Efter næsten 20 år som glødende forkæmper for økologisk frugt og grønt modtog ildsjælen Trine Krebs Årets Økopris fra Økologisk Landsforenings foodservice-afdeling.

Prisoverrækkelsen foregik i forbindelse med Økologisk Landsforenings inspirationsdag på Volkerts Fylke i Kolding, hvor deltagerne var med til at fejre Danmarks grønne speednakker ved tildelingen af ​​den økologiske foodservicepris. »Trine Krebs får prisen for sin idérighed, sit gå-på-mod, sin vedholdenhed, kreativitet og sin evne til at få det umulige til at blive muligt. Hun åbner dørene til de professionelle køkkener og inviterer de madprofessionelle med i marken og stalden,« sagde Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, i sin motivation for at give prisen til Trine Krebs. jb@okologi.dk Læs hele artiklen på www.økonu.dk

ANNONCE

Overvejer du at lave eller forhandle biodynamiske Demeter-produkter i din virksomhed?

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Reduktion af klimabelastningen fra fødevarerne kræver at hele værdikæden spiller sammen, og med etableringen af leverandørplatformen Big Deal forsøger Coop at anspore leverandørerne til at komme med ind i klimakampen. »Økologiske varer har ikke nødvendigvis et lavere klimaaftryk per kg i forhold til andre varer, og i fremtiden bliver vi nødt til at forholde os til klimaeffekten af de varer, vi køber ind,« sagde Thomas Roland, CSR-chef i Coop, da han var oplægsholder på Økologisk Landsforenings inspirationsdag i Kolding.

Han pegede på, at fremtidige kli-

Klimaplatformen Big Deal skal hjælpe Coops leverandører med at nedbringe deres klimaaftryk. Foto: Moment Studio makrav især kan blive en udfordring for Coops små og mellemstore leverandører, som ikke har ressourcer til at lave egne klimaberegninger. »Klimaforandringerne er på vej ud af kontrol, og fødevareproduktionen er direkte ansvarlig for 20-25 pct. af det samlede CO2-udslip. Klima er allerede en del af vores rapporteringskrav, men vi skal have leverandørerne til at hjælpe os med at indfri Coops egne klimamål,« sagde Thomas Roland.

I den forbindelse gjorde han det

klart, at økologerne ikke kan vente nogen form for rabat i forhold til at bidrage til Coops erklærede mål om frem mod 2030 at reducere klimaudslippet fra Coops varer med en mio. ton CO2. »Der er ikke tale om, at vi tilbyder at lave klimaberegninger for producenterne, men vi beder dem om at besvare en række spørgsmål om deres klimaambitioner og hvordan deres produktion er sat sammen,« sagde Thomas Roland.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tilbyder gratis vejledning om vilkår for produktion, mærkning og markedsføring af biodynamisk produkter.

Kontakt os på info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45 Projektstøttet af Fonden for økologisk landbrug

ANNONCER

25. marts 2021 nr. 664

OKOLOGI.DK

LÆS NYHEDER PÅ WWW.ØKONU.DK Generalforsamling Økokød F.M.B.A

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

Der afholdes generalforsamling i Økokød F.M.B.A. onsdag den 17. november 2021 kl. 18.30 i Sagro´s landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund.

Vi starter med middag, før generalforsamlingen starter kl 19,15.

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamling drøfter vi et dagsaktuelt emne.

Tilmelding til spisning sker til Nicolaj Pedersen på e- mail : Nicolaj@okogris.dk eller tlf.20144751 senest den 13.nov. 2021.

Næste nummer: Udkommer 30. dec.

Annoncedeadline 13. december

Nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

KØB ØKOLOGISK WRAP AF KLØVERGRÆS

Minibig og rundballer fra 2021.

Pris 280 kr. + moms Område: 8870 Langå Tlf. 28262493

Ps. Dagsorden og hvem der på valg, findes på hjemmesiden WWW.okokod.dk

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Koens rolle i det biodynamiske jordbrug Kursus om biodynamiske metoder og praksis med fokus på koens betydning for belivning af jord, plante, dyr og menneske og kræfter til menneskets opgave.

Økoskilte i smedejern

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

Film om biodynamisk korndyrkning på Østagergård På Østagergård ved Jystrup er der balance i den biodynamiske produktion af fødevarer til forbrugere, foder til køer og heste og kulstof til jorden. Opskriften hedder kløvergræs, korn, køer og kompost. Gården er selvforsynende med foder og gødning og bruger eget såsæd. Den forsyner butikker i lokalområdet med mel fra eget mølleri og brød fra gårdens bageri. Østagergårds leder Carsten Hansen fortæller om gårdens aktiviteter, bl.a. uddannelse af unge, og erfaringerne med at dyrke og forarbejde biodynamisk korn.

Se den på www.biodynamisk.dk Støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Fredag den 12. og lørdag den 13. november 2021 på Højbo, Nordlundvej 105, 7330 Brande

Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Koen må nok siges at være det vigtigste dyr i det biodynamiske landbrug.

Hvad er det særlige ved koens fordøjelse? Hvilken betydning får denne fordøjelse for Jorden og planterne? Hvorledes hjælper vi koen til at opfylde sin opgave?

Kurset er for alle med interesse for biodynamiske principper og metoder.

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Undervisere: Karl Henning Mikkelsen, Højbo, Kirsten Larsen og Simon Wiesner, Skjoldhøj Landbrugsfællesskab og Birthe Holt, Herthas Gartneri Se program og praktiske oplysninger på www.biodynamisk.dk.

Kurset er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

86 49 59 21 surrow.dk

CN AGRO A/S

29. OKTOBER 2021 | NR. 670 | 41. ÅRGANG

Kvægnørder får deres egen erfa-gruppe

FAGLIGT TALT

AF LOUISE KJÆR HILLIGSØE ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Økologi kræver et godt håndværk både af landmanden selv, men også af hans/hendes medarbejdere. Det er ikke nødvendigvis alle de bekendte i medarbejderens omgangskreds, der arbejder med økologiske malkekøer. Derfor er der et behov for at møde andre i samme stilling som dem selv og udveksle erfaringer.

Her er erfa-grupper en god mulighed for at sparre med andre ansatte på økologiske malkekvægs bedrifter.

En gruppe hvor medarbejderen

får lov at nørde rent kvægfagligt i forskellige problemstillinger, og kommer ud og ser andre økologiske malkekvægsbedrifter. Det at styrke fagligheden gennem sparring med andre i samme stilling motiverer medarbejderen på en helt anden måde end læring på skolebænken har gjort.

På opfordring af medarbejdere udbyder vi nu en erfa-gruppe hos ØkologiRådgivning Danmark for

ANNONCE

GØR KOMMUNALOG REGIONSVALG ØKOLOGISK KÆRE ØKOLOG Vi har brug for din hjælp til at gøre valget til kommunalbestyrelser og regionsråd i november til et valg om mere og bedre økologi. I dag er 12,8%* af alle fødevarer købt i Danmark økologiske. Men vi skal videre.

Valget er også et valg om omlægning til økologiske marker, natupleje, lokal afsætning af økologiske fødevarer og rent grundvand. Det er et valg om mere økologi i lokalområdet og økologiske spisemærker i institutioner, på sygehuse, skoler og plejehjem.

Valget giver dig en mulighed for at tage fat i dine lokale kandidater til kommunalbestyrelse og regionsråd og gøre valget til et økologisk valg Sådan kan du gøre en forskel: • Stil spørgsmål til et vælgermøde om, hvad kandidaterne vil gøre for at sikre mere økologi?

• Skriv til kandidaterne på mail eller de sociale medier og spørge, hvordan de vil arbejde for mere økologi på markerne, i kantinerne og i butikkerne?

• Inviter kandidaterne hjem og vis dem din besætning eller produktion.

Med venlig hilsen Per Kølster Formand i Økologisk Landsforening *Kilde: Økologisk Landsforenings Markedsrapport 2021

medarbejdere. Gruppen er for de medarbejdere, der er interesseret i at nørde mere kvægfagligt og lære mere. Her er både mulighed for fysiske og online møder.

Der er i første omgang lagt op til, at vi mødes rundt ved de forskellige deltagere, hvor de arbejder, og tager vi problemstillinger op på den specifikke bedrift. Hvis det er relevant, kan vi hente indlægsholdere udefra; dyrlæger, inseminører, andre råd-

givere m.v. Ambitionen er, at vi kan holde et opstartende møde i starten af december, så der kan komme gang i gruppen inden årsskiftet.

Målet er at styrke fagligheden, men at gøre det gennem sparring med hinanden. Emnerne vil I deltagere være med til at bestemme – det forventes, at I kommer velforberedt, at I har sat jer ind i dagsordenen og læst evt. bilag, så vi kan få den bedst mulige dialog om problemstillingen på det pågældende møde.