Økologisk Landsforening - Årsbrev 2021

ØKO-ÅRET ØKOLOGISK LANDSFORENING

2021

ÅRSBREV

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM Økologisk Landsforening har i 2021 engageret mennesker, samlet viden og praktiske erfaringer for et levende og bæredygtigt fødevaresystem.

ÅRSBREV 2021 INDHOLD

Leder af Per Kølster Politik s. 4 - 5 Dyrevelfærd s. 6 Året der gik s. 7 - 9 Forening s. 10 / s. 26 / s. 31 De fire Økologiske principper s. 12 Mere grønt s. 14

12

Recirkulering s. 18 Plantebaseret videnscenter s. 19 Bæredygtigt fødevaresystem s. 20 / s. 24 / s. 31

Ø KO LO G I E N S F I R E B Æ R E D Y G T I G E P R I N C I P P E R Økologisk Landsforening har pustet nyt liv i økologiens fire grundprincipper med en grafisk identitet og en kampagne. Målet er at øge kendskabet til økologiens iboende bæredygtighed.

Mere liv på landet s. 23 Uland s. 32 ØkologiRådgivning Danmark s. 34

14

Noter s. 35 Bagsideklumme af Helle Borup Friberg

BLIV EN DEL AF DET Ø KO LO G I S K E F Æ L L E S S K A B Økologisk Landsforening arbejder for en verden, der handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og jord. Vil du være med til at gøre en forskel og samtidig få adgang til viden, rådgivning og inspiration til, hvordan din bedrift, virksomhed eller hverdag bliver mere bæredygtig?

Bliv medlem af Økologisk Landsforening og besøg vores hjemmeside for at finde et medlemskab, der matcher dine behov. okologi.dk/bliv-medlem

B Æ LG F R U G T E R N E KO M M E R 2021 har stået i de danske, økologiske bælgfrugters navn. Nu skal der fart på nye afgrøder og nye livretter.

20 Ø KO LO G I PÅ M E N U E N Det har været hårde tider for de professionelle køkkener, men økologien bliver en vigtig del af fremtidens menuer.

R E D A KTØ R Vivienne Kallmeyer vk@okologi.dk SKRIBENTER Marendine Krainert Ladegaard Henrik Hindby Koszyczarek Jakob Brandt Karen Munk Nielsen LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4500 styk Denne udgivelse er en særudgave af Avisen Økologisk Landbrug.

MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem Økologisk Landsforening har i 2021 arbejdet med projekter inden for landbrug, marked og kommunikation. Projekterne er støttet med midler og bevillinger fra nedenstående fonde: • Fonden for økologisk landbrug (FØL) • Mælkeafgiftsfonden (MAF) • Promilleafgiftsfonden (PAF) • Promilleafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter • Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) • Civilsamfund i Udvikling (CISU) • Fjerkræafgiftsfonden • Svineafgiftsfonden • Kvægafgiftsfonden • Foreningen Økokød • Kartoffelafgiftsfonden • The James Hutton Institute • Trade Counsil, Udenrigsministeriet

54

57 1T RY K S A G 4 Rosendahls

EN BROGET FLOK MED EN VIGTIG OPGAVE Styrken ved vores forening er den brogede medlemskreds. Den favner enkeltpersoner, som bruger deres stemme for at ændre fødevarelandskabet. Vi forener de virksomhePER KØLSTER der, som på de økologiske landmænds vegne forarbejder og sælger FORMAND, ØKOLOGISK økologiske produkter LANDSnært, fjernt og online.

FORENING Vi er et fællesskab for de økologiske landmænd, som vokser sig stærkere og flere, men fortsat udgør en del af et mindretal i den egn, hvor de arbejder og lever.

Og endelig finder vi også de professionelle køkkener iblandt os.

I vores forening tæller et personligt medlem i demokratisk forstand på lige fod med selv de største landbrug og virksomheder. Interesserne og ansvaret er imidlertid ikke lige. Sagt på moderne dansk, så er der nogle, der har hånden mere på kogepladen end andre. Særligt dem, som ikke har et valg mellem at være lidt mindre eller mere økolog. Dem for hvem, det er enten eller.

Med det enorme spænd skal Økologisk Landsforening gå balancen mellem de krav, borgerne og samfundet stiller og de krav og vilkår, som erhvervene arbejder under.

V E LU D V I K L E T D E M O K R AT I Det udfordrer ikke bare vores idealisme men også vores politik, vores faglighed og vores kommunikation. Derfor er Økologisk Landsforening en organisation, hvor vores sans for demokrati skal være særdeles veludviklet. Vi skal formå at bøje ender sammen, og mindretal skal, som i enhver anden demokratisk konstellation, kunne se sig selv i at blive hørt, men ikke nødvendigvis få ret.

Det stiller krav til os alle. Alle medlemmer skal kommunikere, kunne tage ansvar for og være stolte af vores forening. Det er det, der gør, at vi kan få flere medlemmer og arbejde stærkere for mere og bedre økologi.

Demokratiet i foreningen har været under pres, hvilket er både tydeligt oplevet og udtalt.

To forhold har gjort sig særligt gældende; bestyrelsens beslutning om at skabe det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et samarbejde med Landbrug & Fødevare, og

bestyrelsens forslag til fornyelse af vores demokratiske struktur.

Hvad det første angår, så er den udtryk for det ansvar en demokratisk valgt bestyrelse har og skal udmønte. Er det i katastrofal modsætning til medlemmernes ønsker, har bestyrelsen taget alvorligt fejl. Vores vurdering var, at fremtiden for økologien og foreningen afhænger af, at vi evner at bringe os ind i en ny tid, hvor vi kan balancere vores idealisme med vores pragmatiske ønske om at tjene de økologiske landmænd bedst med de midler, staten stiller til rådighed for det faglige arbejde.

Hvad angår foreningens struktur handler det netop om demokrati, og om hvordan alle vores interesser balanceres bedst muligt i vores idealistiske projekt, samtidig med at vi kan agere i en verden, der i stigende grad stiller krav til vores dygtighed. Det er også bestyrelsens ansvar at sikre en meget grundig forberedelse for at foreslå en forandring. Bestyrelsen er blevet kritiseret for at gå for hurtigt frem og ikke involvere medlemmerne. Ja, vi skulle nok have brugt et år mere. Men hvad vi ikke selv kunne beslutte, sørgede pandemien for. På godt og ondt. Vi ville gerne have været den foruden.

E N V I G T I G O P G A V E AT LØ S E Som verden ser ud efter corona, er behovet for at skabe forandring ikke mindre. Bestyrelsen fortsætter sin rejse for at efterleve den strategi, som vi vedtog for tre år siden, og som netop har sit fokus på at udvikle os som en bred interesseforening, hvor alle medlemsgrupper er i front.

Vi tror på, at hele den brogede flok af medlemmer er med på rejsen, fordi Økologisk Landsforening har en vigtig opgave at løse for alle, uanset om man er landmand, virksomhed, madprofessionel eller borger. Ja faktisk en vigtig opgave at løse for hele samfundet. Når vi stemmer igen til marts, får vi på demokratisk vis en bekræftende oplevelse af, at vi er en broget flok, der kan stå sammen og vil hinanden.

Vi vil ændre noget i det store perspektiv. Vi vil mangfoldigheden og demokratiet i forening.

Det er netop mangfoldighed og demokrati, som er nøglen til de forandringer, vi kan skabe med økologien, når fremtidens udfordringer skal løses. Landbruget går desværre fortsat mod mere ensretning, monokulturer og laveste fællesnævner. Forenede kæmper vi for en varierende og mangfoldig produktion skabt i et landskab, der strutter af sundhed, liv, rent vand og troen på fremtiden. Det kan vi, hvis vi vil. Sammen.

4

POLITIK

ØKOLOGISK LANDSFORENING FIK SAT TYDELIGE FINGERAFTRYK PÅ ÅRETS POLITISKE AFTALER FOR LANDBRUGET T E K S T : S Y B I L L E K Y E D // F O T O : K A R E N M U N K N I E L S E N

Økologisk Landsforening vil skabe fundamentale forandringer i den måde, vi bedriver landbrug på; binde by og land sammen og sikre liv på landet; sikre sundhed, bæredygtighed og oplevelser med maden. Det er store ambitioner, som kræver et vedholdende arbejde med møder på Christiansborg, i fødevareministeriet og etablering af stærke netværk med andre organisationer, men hvert år kommer vi lidt tættere på mål. Det gjorde vi også i 2021.

Vi har med landbrugsaftalen og landbrugsstøtten fra 2023 rokket ved de helt store tandhjul, der sætter rammen for landbrugets fremtid og cementeret økologiens vigtige rolle for en bæredygtig udvikling. Vi har styrket økologireglerne, så vi kommer endnu tættere på egne mål om at gøre os uafhængig af konventionel husdyrgødning og halm. Vi har med aftalen om en Plantefond været med til at lægge de første trædesten til at skabe et nyt erhvervseventyr inden for den grønne plantebaserede verden.

Og et Finanslovsudspil tømt for økologi blev rettet op.

Der kom igen midler til faglig udvikling og markedsfremme og køkkenomlægning, og vi fik midler til at starte vores nye flagskib Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Landbrugsaftalen fastsætter et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. ift. 1990-udledningen, svarende til at sektorens udledning skal nedbringes med ca. 6,1-8,0 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030 på baggrund af Klimafremskrivningen 2021. Det skal bl.a. ske ved at investere i udviklingen af planteproteiner.

O V E R S I G T O V E R Ø KO LO G I S K L A N D S F O R E N I N G S P O L I T I S K E B I D R A G 2 0 2 1 L A N D B R U G S A F TA L E N • Målsætning om mindst 20% økologisk landbrugsareal i 2030 • Etablering af Fond for Plantebaserede Fødevarer med i alt 675 mio. kr. frem til 2030 og mål om at mindst halvdelen bruges på økolog • Forenkling af regler for skovlandbrug, så arealet er direkte støtteberettiget • Udformning af EUs landbrugsstøtte i Danmark efter devisen fælles goder for fælles penge • Udvikling af bedriftsregnskaber bla. med afsæt i Landbrugets klimaværktøj, som ØL stod i spidsen for at få udviklet.

• Økologiregler via brancheanbefalinger eller økologibekendtgørelse • Loft på tilladt mængde ikke økologisk husdyrgødning indført i brancheanbefalinger for kvæg og svin i kraft fra gødningsår 2022 • Krav om mindst 50% økologisk strøhalm indført i brancheanbefalinger fra høst 2023 • Garanti for at mindst 50% af det økologiske sædskifte indeholder planter, der øger kulstoflagringen indsat i økologibekendtgørelsen GENERELLE REGLER • Vægtkravet for at få slagtepræmie sættes ned fra 160 kg til 130 kg og aldersgrænsen for kvier sættes op fra 16 til 30 måneder • Pligtige efterafgrøder kan bestå af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende planter • Småskalapakken med diverse forenklinger vedr. hønsehold i kraft L A N D B R U G S U D D A N N E LS E N • Fra 2023 kan landbrugsskoleelever uddanne sig med økologi som speciale F I N A N S LO V E N • 4 x 20 mio. kr. til markedsfremme, 4 x 25 mio. kr. til innovation, køkkenomlægning og projekter, der skal fremme flere planter til føde samt 50 mio. kr. i 2021 til forskning. Innovationscenter for Økologisk Landbrug modtager i perioden 2021-2024 10 millioner kroner årligt.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

5

ØKOLOGISK LANDSFORENING ROSER HISTORISK LANDBRUGSAFTALE T E KST: H E N R I K H I N D BY KO S Z YC Z A R E K

Den netop indgåede landbrugsaftale cementerer, at økologi og en produktion med fokus på planter til konsum er en vigtig del af fremtidens løsninger i landbruget, mener Økologisk Landsforening.

Efter rundt regnet 70 møder blev et bredt politisk flertal i oktober blevet enigt om en landbrugsaftale, der skal sikre bindende reduktioner i landbruget.

Aftalen er indgået af alle Folketingets partier undtagen Alternativet, og den betyder, at landbruget skal reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 6,1 mio. ton i 2030 med ambitionen om at nå op på otte mio. ton.

Det svarer til en reduktion på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Aftalen har lagt an til et udviklingsspor, der skulle reducere udledningen med 7,4 mio. ton.

De borgerlige partier fik regeringen til at fravige sin oprindelige holdning om, at der

ikke skulle tilføres flere penge til den grønne omstilling, idet der nu tilføres 3,8 mia. kr. ekstra fra statskassen. Regeringen har tidligere afvist at tilføre mere end 22,6 mia. kr., hvoraf 780 mio. kr. kom fra statskassen - resten var EU-midler.

Aftalen betegnes som ”ambitiøs” af Økologisk Landsforening (ØL), der glæder sig over, at økologien indtager en rolle i aftalen: Der etableres en plantefond, og det tilstræbes, at mindst 50 pct. af midlerne til fonden øremærkes økologi. ”Danmarks mulighed for at være en vigtig aktør på fremtidens fødevaremarked ligger inden for økologisk planterig mad. Vi er et højomkostningsland, og vi skal konkurrere på kvalitet. Det er derfor oplagt, at regeringen og aftaleparterne har valgt at koble økologi på en plantesatsning og øremærke mindst 50 pct. af midlerne i en ny plantefond til økologi. Det er den vej, vi får det laveste klimaaftryk, samtidig

med at vi beskytter dyr og miljø,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, ØL. Et andet vigtigt aftalepunkt er udvikling af bedriftsregnskaber til en ny reguleringsmodel.

Landbrugets klimaværktøj kan komme til at spille en vigtig rolle. ”Suppleret med en ny kvælstofregulering og krav om plads til natur, kan det danne et vigtigt grundlag for, at pris følger produkternes aftryk på bæredygtighed og dermed markedsdrevet grøn omstilling,” siger Sybille Kyed.

Det er dog kun 2,4 mio. ton, der er konkrete reduktioner - resten afhænger af teknologiske løsninger. I 2023 skal aftaleparterne gøre status og drøfte mulighederne for at nå reduktionen på otte mio. ton.

Ud over et lavere klimaaftryk skal landbruget også reducere udledningen af kvælstof med 10.800 ton i 2027.

ØGET FOKUS PÅ MEDLEMMER OG POLITISK ARBEJDE Økologisk Landsforening har i 2021 oprustet arbejdet med både medlemsservice og politik. Det er to områder, som har stor bevågenhed i foreningen og som derfor fremover skal styrkes.

MADS F A U R H O LT HAGEL

BJARKE F LY T K J Æ R VESTERGAARD

I oktober ansatte Økologisk Landsforening Mads Faurholt Hagel, der er ansvarlig for at engagere foreningens nuværende landmandsmedlemmer og rekruttere nye. Ud

over at varetage den opgave, er Mads også trådt til som udvalgssekretær for de seks landbrugsfaglige udvalg og som projektleder for generalforsamlingen.

Mads er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2014 og kommer fra en stilling som Drifts- og Udviklingskoordinator i netselskabet N1. Han har beskæftiget sig med landbrugspolitik på sin uddannelse og har lang erfaring med foreningsliv fra forskellige tillidshverv. Hans interesse for landbrug og økologi kommer fra opvæksten på forældrenes gård nær Saltum. Desuden driver han et økologisk deltidslandbrug.

Foreningens politiske afdeling blev udvidet i august med ansættelsen af Bjarke Flytkjær Vestergaard som fagpolitisk chef

med ansvar for en række af de opgaver, der er formuleret i foreningens politiske handlingsplan for 2021. Bjarke har fokus på vores landbrugsfaglige og køkkenfaglige opgaver, men vil også som en del af politisk afdeling bidrage til overordnet politikudvikling sammen med Sybille Kyed.

Bjarke er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2017 og kommer fra en stilling som politisk rådgiver i brancheorganisationen Globalt Fokus, hvor han bl.a. har været den primære drivkraft bag Folketingets tværpolitiske netværk for Verdensmålene. Bjarke er opvokset på en gård syd for Odder i en familie, der igennem flere generationer har arbejdet med landbrug.

6

DYREVELFÆRD

STORE ÆG PRESSER HØNERNE I 2021 viste forskning fra Københavns Universitet, at hønerne i landbruget er så pressede, at ca. 85 pct. af dem har brud på brystbenet. De store æg presser efter alt at dømme deres kroppe indefra og forårsager bruddet. I årtier har ægproduktionen fremavlet høner til at lægge et unaturligt højt antal æg. I naturen lægger en vild høne ca. 20 æg årligt, mens en produktionshøne lægger knap ét æg om dagen.

T E KST: H E N R I K H I N D BY KO S Z YC Z A R E K

”Vi vidste godt, at der var et problem, men vi havde bestemt ikke forventet, at det nærmest gælder for alle høns i landet. De her dyr har ondt, både når bruddet sker og efterfølgende, så det er et voldsomt dyrevelfærdsproblem, vi står med her,” siger adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab i en pressemeddelelse, som blev udsendt i begyndelsen af september.

Bruddene ses i alle produktionsformer uanset om hønerne er i bure eller er økologiske, skrabe- eller frilandshøner. 80,7 pct. af høner i

berigede bure har brud på brystbenet, og hver høne har i gennemsnit to brud, for skrabehøner har 90,1 pct. brystbensbrud, og i gennemsnit har hver høne 2,9 brud, mens det blandt økologiske og fritgående høner er 87,5 pct., som render rundt med brud, og hver høne har i gennemsnit 2,6 brud. ”Der er ingen tvivl om, at vi har nået og måske er gået over grænsen for, hvad vi kan presse ud af en høne rent produktivitetsmæssigt,” siger Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.

Sammen med Dyrenes Beskyttelse tog Økologisk Landsforening initiativ til et stormøde den 1. november, hvor bl.a. fødevareminister Rasmus Prehn (S) deltog. Efter mødet kunne organisationerne præsentere en liste med initiativer, som skal igangsættes af både politikerne, NGO’erne, forskerne, producenterne, avlerne og detailkæderne for at løse problemet.

LISTEN KAN DU SE HER: rb.gy/gqfmid

ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET

LARS BREDAHL

FORMAND FOR Æ G - O G FJ E R K R Æ UDVALGET

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 Ægproduktionen i Danmark er præget af historisk lave afregningspriser. Det er ikke noget, producenterne kan flytte alene. Ved at kommunikere ud, kan vi forhåbentlig skabe en forståelse for de konsekvenser, det har for produktion og dyrevelfærd.

I 2021 hærgede fugleinfluenzaen mere voldsomt end nogensinde. Udvalget arbejder for tiltag, der kan lette de store konsekvenser, som indelukning af vores dyr kan have, både for store og små producenter. Vores høns har været udfordret på velfærden de seneste år. Selvom vi fornemmer, det er blevet bedre, er vi ikke i mål endnu. Senest har rapporten om brystbensbrud skabt store dønninger i hele branchen. Det er uden tvivl en af vores største udfordringer i nyere tid, og udvalget har brugt mange kræfter på at afdække og drøfte problemet.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Udfordringerne med de mange brystbensbrud

har gjort, at vi samlede branchen til et stormøde i november. Fødevareministeren deltog, og vi fik med fælles indsats lavet handlingsplaner, der på sigt kan komme problemerne til livs. I mange år har udvalget haft ønske om at tiltrække nye personer til konsulentområdet. Det er sket i år med det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Vi har store forventninger til den udvikling, det vil skabe i vores branche, fx på projektområdet.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 Økonomi, velfærd og herunder brystben-problemerne bliver uden tvivl noget, vi kommer til at arbejde videre med. Midt i alle de udfordringer vi har på fjerkræområdet, er vi glade for at se, at slagtekyllingerne nu er veletablerede på det danske marked.

Tidligere tiders udfordringer med bl.a. trædepude svidninger, er nu stort set væk. Udvalget kommer til at understøtte den positive udvikling på dette område.

ÅRET DER GIK

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

ØKOLOGISK LANDSFORENING VINDER PRESTIGEFULD, INTERNATIONAL PRIS T E KST: M A R E N D I N E K R A I N E RT L A D EG A A R D

Økologisk Landsforenings tidligere politiske chef, Paul Holmbeck og foreningens direktør, Helle Borup Friberg, modtog sammen One World Award.

One World Award gik 2021 til Økologisk Landsforening for vores arbejde med at skabe en stærk økologipolitik, forbru-

geropbakning og partnerskaber med bl.a. dagligvarehandlen. Et arbejde, der har gjort Danmark til verdens førende øko-

logination. Prisen uddeles af den globale økologiorganisation IFOAM Organics International og Rapunzel Naturkost, en af Tysklands største økologivirksomheder.

Hovedpræmien er en pris på 25.000 euro, ca. 175.000 danske kroner. Økologisk Landsforening vandt hovedprisen for det stærke politiske arbejde og markedsarbejde, som foreningen har lavet gennem årtier. ”Vi er beærerede over at vinde denne flotte pris. Vi arbejder hver dag for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Netop en pris som denne er en værdifuld anerkendelse af det arbejde, vi laver, og den vision vi har i Økologisk Landsforening,” siger Helle Borup Friberg, Direktør i Økologisk Landsforening.

Med prisen følger en præmie på 175.000 danske kroner. Midlerne skal bruges på et vigtigt område i økologien, nemlig skovlandbrug.

VIRTUELT EKSPORTFREMSTØD T E KST: V I V I E N N E K A L L M E Y E R

Corona-pandemien satte gang i den digitale kreativitet. Også når det gælder deltagelse i messer for danske eksportvirksomheder. I februar 2021 gik Økologisk Landsforenings eksportteam i luften med en digital messeplatform ”Denmarkespecial” til verdens største økologiske fødevaremesse BioFach, hvor virksomhederne kunne præsentere deres produkter og holde møder med potentielle indkøbere fra hele verden. Selvom verden er åben igen for messer, skal platformen leve videre som supplement til de fysiske messer bl.a til Nordic Organic Foodfair i Sverige og igen til Biofach 2022.

Platformen er designet som et interaktivt univers komplet med udstillingsrum, vidensdeling, møderum og chat.

Oplev den selv på www.denmarkespecial.com

7

8

ÅRET DER GIK

Køerne blev lukket ud, og kort tid efter kom turen til os andre efter næsten halvandet år med coronanedlukninger. Økologisk Landsforening fik travlt med at gøre det, vi er gode til: At samle mennesker om en fælles sag.

FÆLLES OM BÆREDYGTIGHED Den summende lyd af samtaler og gnisten af en god debat var omdrejningspunktet, da Økologisk Landsforening samlede virksomheder og professionelle køkkener til en fælles inspirationsdag om økologi og bæredygtighed på Volkerts Fylke i Kolding den 5. oktober.

Deltagerne fik inspiration til udvikling af økologiske og bæredygtige fødevarer og måltider og masser af mulighed for selv at smage og deltage i rundbordssamtaler om, hvordan vi sammen sætter retning for en forandret tilgang til fødevarerne i fremtiden.

S TA F E T F O R Ø KO LO G I O G S A N S E R I august 2021 tog Økologisk Landsforenings foodservice-team på en landsdækkende turné med et sansende netværkskoncept, der skabte både refleksion, vidensdeling og nye idéer til flere økologiske måltider med bæredygtighed som allervigtigste ingrediens.

Netværksstafetten var for madprofessionelle og begyndte i Aalborg, fortsatte over Aarhus og Fyn for til sidst at ende i København. Målet var at give de mennesker, der dagligt laver mad til de mange, en sand inspirations- og vidensindsprøjtning gennem en totaloplevelse med faglige oplæg om fx bælgfrugter, bæredygtig og økologiske omlægning af det professionelle køkken, samt måltidsoplevelser for alle sanser.

ÅRSBREV

M I N I S T E R B E S Ø G T I L Ø KO D A G Også i 2021 måtte de økologiske køer nøjes med begrænset menneskelig opmuntring på deres forårsfærd fra stald til mark. Til gengæld kunne køerne på værtsgården Ny Lundgård løbe ud under ministeriel bevågenhed, da landbrugs- og fødevareminister, Rasmus Prehn besøgte Økodag den 18. april.

ØKO-ÅRET 2021

Ligesom året før måtte det store publikum, som nogle år har talt op mod 200.000 mennesker, dog blive hjemme og opleve Økodag på skærmen. Forud for dagen varmede Ramasjang-værten Mille Gori op med en kampagne på sociale medier.

UNDER ÅBEN HIMMEL Skovlandbrug har fået god vækst til rødderne de senere år. Interessen for at få mere viden om praktiske erfaringer med skovlandbrug er øget, og 2021 bød bl.a. på et markvandringsarrangement og åbent skovlandbrug hos landmand, Henrik Pedersen.

9

10

FORENING

NYT INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGIEN SLOG DØRENE OP

I efteråret åbnede Innovationscenter for Økologisk Landbrug i Aarhus, og forventningerne til det blev gjort tydelige af både byens borgmester og brancheledere: Her skal fremtidens bæredygtige økologiske landbrug skabes.

T E K S T : H E N R I K H I N D B Y K O S Z Y C Z A R E K // F O T O : H E N R I K B J E R R E G R A V

Man har taget to verdensklasse-innovationsafdelinger og slået dem sammen - det er en kæmpe gave for udviklingen i hele sektoren - ikke kun økologien.

- JACOB BUNDSGAARD,

BORGMESTER (S) I AARHUS KOMMUNE

De første spadestik til Innovationscentret til Økologisk Landbrug blev taget i 2018, hvor mulighederne for et samarbejde mellem fagfolkene i Seges Økologi og Økologisk Landsforening så småt blev drøftet. I oktober 2021 kunne centret så fejre sin officielle åbning med musik, plantning af et æbletræ og en tale af Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

"Man har taget to verdensklasse-innovationsafdelinger og slået dem sammen - det er en kæmpe gave for udviklingen i hele sektoren ikke kun økologien. Jeg er utrolig glad for, at det sker her i vores by," sagde Jacob Bundsgaard.

Centrets medarbejdere skal arbejde med grøn udviklig, klima, øget biodiversitet og ressourceudnyttelse, skabe ny teknologi og nye dyrkningssystemer. Med andre ord: Forme et bæredygtigt landbrug.

Helle Borup Friberg, der er adm. direktør i Økologisk Landsforening og bestyrelsesformand

for innovationscentret sendte ved åbningen en tak til politikerne og embedsværket for at give opbakning til centret ved have sat det på finansloven de kommende fire år.

"Vi er internationalt anerkendt som foregangsland for økologisk fødevareproduktion og markedsudvikling, og økologien har et stort og uforløst udviklingspotentiale – både som vækst- og jobskaber og som leverandør af løsninger på en lang række samfunds- og verdensmål. På den baggrund er visionen for Innovationscenteret at udvikle fremtidens bæredygtige landbrug forankret i de økologiske principper og FN’ s 17 Verdensmål," sagde hun. Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, lagde også vægt på, at de rammer, som centret skal arbejde under, er at sikre en lang række goder for hele samfundet, når der produceres fødevarer: Der skal være en sund økonomi, rent vand, liv på landet, sunde medi-

cinfrie dyr og en balance med klimaet.

Centeret har Kirsten Holst Sørensen som direktør og Peder Bligaard som vicedirektør.

Ud over Helle Borup Friberg sidder også Per Kølster samt Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, med i centrets bestyrelse, som består af: Landmand Brian Fruergaard Roed som næstformand, Ejnar Schultz, direktør i Seges, Jakob Sehested, centerleder ved forskningsinstituttet Icrofs, økologikonsulent Lisbeth Frank Hansen og Tom Heron, der er direktør for bæredygtighed hos konsulentvirksomheden Niras, og økologisk landmand Ole Nørby. Kirsten Lund, økologichef hos Landbrug & Fødevarer er med som fagekspert.

Læs mere om Innovationscenter for Økologisk Landsbrugs her: www.icoel.dk

ANNONCE

KVÆGFODER MED DANSK PROTEIN Logi Kvæg Beany er en foderløsning til økologisk kvæg. Med rene danske råvarer.

Beany blandinger er kendetegnet ved den høje andel af dansk/europæisk protein.

I praksis betyder det, at sojaprodukter er valgt fra, da langt de fleste økologiske sojaprodukter importeres fra lande uden for EU. Der anvendes mange danskdyrkede hestebønner, som er let varmehandlede for at øge udnyttelsen af proteinet.

Varmebehandlingen sænker det opløselige protein og øger dermed AAT indholdet i rationen. AAT er ofte den begrænsende faktor for mælkeproduktionen i økologiske foderrationer.

LOGI KVÆG ROBOT DK Denne blanding er særligt velegnet til automatfodringssystemer, da den har en god pillekvalitet samt smagbarhed. Blandingen kan laves på danske råvarer.

Beany består af danske råvarer: hestebønner, korn, klid og ærter.

Kontakt vores økologispecialister på 7215 8000 for at høre mere om dine muligheder for at skifte til Beany.

Kontakt vores specialister på 7215 8000

12

BÆREDYGTIG FØDEVARESYSTEM

BÆREDYGTIGE PRINCIPPER ER ØKOLOGIENS GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER

Klimadebat og krav om handling på den grønne dagsorden gør det vigtigere end nogensinde, at økologien gør sine grundlæggende værdier tydelige og fortæller, at økologi er mere end en mærkningsordning.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // G R A F I K : M A I T S C H J E R N I N G S I M O N S E N

De fire økologiske principper har fået en grafisk identitet og masser af opmærksomhed i 2021 i projektet ”Økologi - fire principper for bæredygtighed” bl.a. gennem en filmkampagne på sociale medier.

Se mere på okologi.dk/fireprincipper

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

13

BALANCE Økologien skal indrette sin produktion efter lokale forhold, genanvende ressourcer og være udforskende på, hvordan vi minimerer spild og skaber bæredygtige kredsløb mellem land og by. Vi er åbne over for andre og inviterer inden for i vores produktion, så vi skaber transparens og åbenhed i hele værdikæden fra jord til bord.

SUNDHED Sundhed i økologien handler om rene, naturlige og autentiske råvarer frie for unødig tilsætning og syntetiske pesticider. Det handler om at forarbejde råvarerne under forsvarlige forhold med respekt og nysgerrighed, så fødevarerne bevarer deres unikke egenskaber som kilde til sund ernæring for mennesker.

OMSORG Vi er en del af en unik og levende fødekæde, som vi skal drage omsorg for og arbejde sammen med. I samarbejdet med naturen og dyrene går vi forsigtigt frem og anvender videst muligt de systemer, som naturen allerede har opfundet. Vi forholder os kritiske til hurtige løsninger og tænker på de kommende generationer. Derfor afviser økologien GMO og brug af syntetiske pesticider.

RETFÆRDIGHED Vi er forpligtede til at møde hinanden med respekt og sikre værdige arbejdsvilkår, åbenhed i produktionen og fair forretningsmodeller, der gør økologi til en bæredygtig levevej for producenter, virksomheder og handlende. Samtidig opbygger vi solide forsyningskæder, der leverer økologiske fødevarer med høj sikkerhed og kvalitet til flest mulige mennesker.

Hvis du spørger danskerne, hvad økologi egentlig er for en størrelse, vil de fleste svare, at økologi er dyrevelfærd og fødevarer produceret uden brug af pesticider. Rigtig mange danskere – faktisk hele 99 pct. – kender også det røde ø-mærke. Men meget få – kun syv pct. – ved, at økologien udvikler sig og arbejder ud fra fire grundprincipper, der har sit udspring i hele bæredygtighedstanken.

Projektet ”Økologi – fire principper for bæredygtighed” har i 2021 arbejdet med en revitalisering af de fire økologiske principper i en kampagne rettet mod de bevidste forbrugere.

Men hvorfor er det egentligt vigtigt for økologien at gøre opmærksom på sine værdier, når økologiske fødevarer år for år slår alle salgsrekorder, og de fleste danskere køber ind på økologien? Det er det af den grund, at klimadebatten og hele den grønne dagsorden stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende fødevaresystem – herunder også økologien - og til vores måde at producere på, vores forbrugsadfærd og til hvordan vi skal spise, købe og agere i fremtiden.

Hos alle vores medlemsgrupper mærker man det stigende pres både fra beslutningstagere og kunder for at levere løsninger, der bidrager til at løse udfordringerne på bæredygtigheds-dagsordenen. I det offentlige er klima et vigtigt politisk parameter, og i det private er det et klart konkurrenceparameter. Og for kunder, forbrugere og borgere generelt er det blevet

en vigtig værdi at kunne påvirke udviklingen gennem valg af fødevarer og dermed også, hvor man vil lægge sine penge.

E T M ATC H T I L F R E M T I D E N Den bevidste forbruger kommer altså i højere grad til at vælge fødevarer, spisested og supermarked efter værdier. Og selvom det røde ø-mærke fortsat er et vigtigt og uundværligt pejlemærke for forbrugere og kunder, fortæller det ikke de bagvedliggende værdier for økologien. Det fortæller ikke om alle de ekstra tiltag, som landmænd og virksomheder gør for at føre økologiske produkter ind i en grønnere tid.

Men det gør økologiens fire grundprincipper.

Nok udspringer de tilbage fra de tanker og metoder, økologien i sin spæde opstart udviklede.

Nok blev de skrevet ned for snart 20 år siden.

Men de er mere aktuelle end nogensinde og viser, at økologien i høj grad kan levere på de værdier, som forbrugerne og borgerne efterspørger både nu og i fremtiden.

Det ved vi, fordi projektet, har fået kortlagt fremtidens forbrugere. Dernæst har vi defineret fremtidens værdier op mod økologiens. Og ikke overraskende er der et stærkt match.

B R E D A P P E L T I L F L E R E M Å LG R U P P E R Matchet viser vigtigheden af, at vi så også begynder at tale om principperne direkte til forbrugeren. Vi skal gøre dem synlige, levende og ikke mindst nærværende. I første omgang

indebar det en redefinering af principperne, så økologi-princippet, som har en indbygget forståelsesmæssig barriere i sig, blev omdøbt til balance-princippet. Ligesom forsigtighedsprincippet blev til det mere dækkende omsorgs-princip.

I næste ombæring arbejdede vi med synlighed og genkendelighed i form af at skabe et kampagnelogo – en visuel identitet, som kom ud at leve blandt målgruppen gennem en outdoor-kampagne med 220 placeringer i landets største byer og en intensiv filmkampagne på sociale medier, samt en webside med baggrundsviden.

De fire økologiske princippers brede appel, når det handler om at kommunikere økologiens sammenhæng til bæredygtighed, viser sig bl.a. i at kampagnelogoet og de bagvedliggende budskaber allerede er blevet anvendt i andre projekter. Naturligvis i samarbejdsprojektet ”Sådan får du bæredygtighedsstatus” i Markedsafdelingen, men også i eksportprojekter og foodserviceprojekter.

I 2022 fortsætter Økologisk Landsforening arbejdet med at udbrede kendskabet til økologiens principper i projektet ”Økologi – fælles om et bæredygtigt fødevaresystem”.

14

MERE GRØNT - KLIMA

ØKOLOGISKE BÆLGFRUGTER – VI ER KUN LIGE BEGYNDT Landmænd er klar til at dyrke bælgfrugter, men afsætningen af økologisk og dansk planteprotein er endnu i sin spæde begyndelse.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R & K A R E N M U N K N I E L S E N // F O T O : K A R E N M U N K N I E L S E N

Økologiske landmænd har taget godt imod budskabet om at dyrke bælgfrugter til konsum og flere har nu gjort de første erfaringer med så fremmedartede afgrøder som kikærter og linser.

Men økologiske planteavlere skal væbne sig med lidt tålmodighed, anbefaler Jesper Fog-Petersen, der er projektleder for ”Sort it out”, som er et projekt om dyrkning og smagskvalitet af bælgfrugter til konsum. ”Aftrækket fra industri og detail ligger på et meget beskedent niveau. Det vil tage nogle år, før det rykker i de store mængder, men markedet stiger stille og roligt,” siger han.

Resultaterne fra årets markforsøg er gode.

Blandt andet er dyrkningen af både linser og kikærter lykkedes godt efter forholdene. ”Ærter og hestebønner kan dyrkes de fleste steder, når blot man er opmærksom på

sædskifteproblematikkerne. Når det gælder de nye og mere eksotiske arter, er det vigtigt at vælge lune lokaliteter for at få succes. Derfor har forsøgsarealerne i år ligget på Lolland og Bornholm,” forklarer han.

S TO R I N T E R E S S E Sideløbende med det landbrugsfaglige projekt ”Sort it Out” har markedsafdelingen i Økologisk Landsforening i 2021 kørt projektet ” Styrke afsætningen af klimavenlige økologiske proteinafgrøder til konsum”. Projektet har iværksat en række møder med grossister, fødevarevirksomheder og professionelle køkkener dels for at øge deres kendskab til, at danske landmænd er kommet i gang med produktionen, dels for at give dem viden om lokale producenter og bælgfrugternes mange forskellige anvendelsesmuligheder i måltidet.

”Det overordnede mål har været at øge kendskabsgraden til de danske bælgfrugter, og hvilke fantastiske egenskaber de har – både ift. klima, bæredygtighed og smag. Interessen for de danske bælgfrugter har været stor blandt både grossister, køkkenpersonale og forbrugere. Gennem et givende samarbejde med avlere og producenter, har vi præsenteret og formidlet danske ærter, bønner og linser overfor målgruppen på en ny og spændende måde. Det har samtidig givet mulighed for at puste nyt liv til gammel dansk madkultur, hvor de grønne proteiner spillede en primær rolle i gryderne,” fortæller Niclas Klixbüll, projektleder.

ET NYT IVÆRKSÆTTEREVENTYR En af de virksomheder, der tror på det danske, økologiske bælgfrugt-potentiale er økologigrossisten, Solhjulet, der har sat sig selv i spidsen

ÅRSBREV

for at skabe et stort sortiment af danske økologiske bælgfrugter og tror på et gennembrud, som kan blive et iværksættereventyr for de danske bælgfrugter. ”Hvis ikke vi er frontløbere, hvem skal så være det? Vi er en dansk virksomhed, der skal støtte de økologiske iværksættere,” siger Elizabeth Bollerup, der er indkøbsdirektør hos Solhjulet.

Også hos de madprofessionelle er der interesse for ærter, linser og bønner fra danske økologer. I Odense Kommune er bæredygtighed omdrejningspunktet for de offentlige køkkener.

Kommunen har det økologiske spisemærke i sølv og går nu skridtet mod endnu mere bæredygtighed og et mål om, at alle bælgfrugter skal være danske og økologiske senest ved årsskiftet. ”Vi vil gerne lægge en bund ved at aftage landmændenes produkter. Det vil være en sikkerhed for dem, så de kan blive skubbet i gang.

Men det handler også om, at vi gerne vil have danske og meget gerne fynske produkter, fordi vi kommer til at bruge flere bælgfrugter år for år og er i gang med at udvikle måltiderne og den gastronomiske kvalitet i en grønnere og mere bæredygtig retning,” siger Gitte Breum, der er

chef for Mad & Frivillighed i Odense Kommune.

I slutningen af oktober var en gruppe af medarbejdere fra Odense Kommune til temadag på Kragegården, Økomølleriet og hos Skovgaard Gods på Fyn for at blive klogere på dyrkning og blive inspireret.

F O R TS Æ T T E R F R E M S TØ D I 2 0 2 2 Bælgfrugterne har desuden været på charmeoffensiv i hele landet. Først og fremmest på en landsdækkende netværksstafet for professionelle køkkener, sidenhen også på Copenhagen Cooking og Madens Folkemøde. ”Vi har en stor forventning til, at danske økologiske bælgfrugter spiller en endnu større rolle i professionelle og private køkkener fremadrettet. Der udvikles konstant nye muligheder og opskrifter, der i større og mindre grad inkorporerer bælgfrugterne, og i takt med lanceringen af de nye kostråd, forudser vi en endnu større efterspørgsel på de grønne proteiner. Projektet fortsætter i 2022, hvor det, udover at arbejde med et øget forbrugerkendskab, især vil have fokus på introduktionen og integreringen af danske økologiske bælgfrugter i professionelle køkkener,” siger Niclas Klixbüll.

ØKO-ÅRET 2021

KO N K R E T E R E S U LTAT E R I P R OJ E KT E T ” S O R T I T O U T ” Projektet arbejder i to spor. Det ene er et dyrkningsspor, hvor et stort antal sorter fra hele verden er blevet screenet for deres egnethed til dyrkning i dansk jord og klima. Det andet spor handler om de forskellige sorters spisekvalitet.

• Der er sat smag og konsistens på alle dyrkede sorter af ært og hestebønne i Danmark samt af nye udenlandske sorter til konsum.

• Mange sorter af linse og kikært klarede sig rigtig fint i høsten 2021 med udbytter op til 1.530 kg/ha i linser og 1.690 kg/ha i kikærter.

• Ærtetypen gråært har særlig megen smag og er derfor interessant til konsum. I dag kommer sorter af gråært fra udlandet, men en gammel landsort som Lollandsk rosin er også en gråært. Den klarede sig i 2021 næsten på niveau med de moderne sorter, men har et tidligere høsttidspunkt.

PLANTEAVLSUDVALGET

SØREN BILSTRUP

FORMAND FOR PLANTEAVLSUDVALGET

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 Det har været et begivenhedsrigt år på mange måder. Der er kommet et nyt innovationscenter, der er landet en landsbrugsaftale og flere andre store aftaler, som kommer til at være afgørende for landbruget. I udvalget har vi haft stort fokus på at komme med indspark til det politiske arbejde, der bliver lavet i foreningen og i særdeleshed det nye innovationscenter. Det politiske arbejde har nok fyldt mest. Der er en grundlæggende følelse af, at vi landmænd bliver ramt af de gode idéer og de gode intentioner. Idéer og intentioner, som til tider kan virke urealistiske, og som i første ombæring kommer til at ramme landmændene med en byge af administration og bureaukrati.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Vi er kommet tættere på det plantebaserede område, og det vil vi gerne være med til at udvikle. Det er spændende og det, der gør det sjovt at arbejde i

15

landbruget. Endelig kommer der også nogle resultater inden for vores projektarbejde med fødevarer til humant konsum. Det er et område, vi unægtelig kommer til at bruge mere tid på i fremtiden.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 I udvalget vil vi arbejde for mindre bureaukrati i de regler, der bliver lavet for de økologiske landmænd.

Vi bruger alt for meget tid på at skulle gennemskue, hvad der er op og ned i regelsættet. Vi håber også, at vi får mere mulighed for at komme med flere indspark til det politiske arbejde i foreningen. Vi skal også arbejde for, at der kommer flere næringsstoffer ved at arbejde med jorden og ved at få noget recirkuleret affald ind på markerne og det skal vi i hele værdikæden. Andre spændende ting, vi har fokus på, er den plantebaserede fremtid og skovlandbrug, der selvfølgelig skal være økologisk. Vi skal hele tiden have fokus på bæredygtighed og klima i vores arbejde, og økologi er en del af løsningen.

16

MERE GRØNT - KLIMA

ØKOLOGISK LANDSFORENING OG MERKUR ANDELSKASSE VIL HJÆLPE LANDMÆND TIL AT BLIVE MERE KLIMAVENLIGE OG BÆREDYGTIGE Merkur Andelskasse og Økologisk Landsforening har indgået et samarbejde, som skal gøre det lettere for landmænd at udvikle deres bedrifter i en mere klimavenlig og bæredygtig retning.

TEKST & FOTO: MARENDINE KRAINERT LADEGAARD

Fremover vil banken stille krav til sine landbrugskunder om at benytte to konkrete værktøjer, der bidrager til en fremtidssikring af landbrugserhvervet og giver landmænd mulighed for at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. De to værktøjer, som er omdrejningspunktet for tilbuddet, er RISE, der er et helhedsorienteret analyseværktøj, som fokuserer på ti forskellige veje til et mere bæredygtigt landbrug. Og det er Landbrugets Klimaværktøj, som beregner den enkelte bedrifts klimabelastning og udarbejder konkrete handlingsplaner, som kan bruges til at tage beslutninger om

klimaoptimering på bedriften. Begge værktøjer udvikles og varetages af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. ”Vi er meget begejstrede for samarbejdet, da Merkur Andelskasse er økologisk bannerfører.

Vores håb er, at vores samarbejde vil give flere landmænd et godt og konkret overblik over forbedringstiltag, som leverer på klimaudfordringen, men også på sigt tager hensyn til andre bæredygtighedsparametre fx indenfor biodiversitet, recirkulering og rent drikkevand,” siger Helle Borup Friberg, administrerende direktør i Økologisk Landsforening

Konkret er det Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der står for den praktiske gennemførelse af bæredygtighedsanalyser og klimahandlingsplaner, samt for facilitering af klimastaldskoler. ”Alle ved, at vi skal gøre noget for klimaet, men det kan være svært at komme i gang. Med samarbejdet hjælper vi den økologiske landmand med at skabe overblik og give konkrete bud på, hvilke indsatser der batter mest, hvilke omkostninger og gevinster, der er forbundet hermed,” siger Peder Bligaard, vicedirektør i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

LANDBRUGETS KLIMAVÆRKTØJ ER GODT PÅ VEJ

I løbet af dette efterår er Landbrugets Klimaværktøj afprøvet på forskellige bedrifter.

Værktøjet, der skal regne klimabelastning ud for plante-, kvæg-, svine- og fjerkræbe-

drifter, skal kunne bruges af alle landmænd i deres produktion.

Det bliver muligt, når værktøjet sættes endeligt i drift i begyndelsen af 2022.

Værktøjet er tæt på at være klar og er nu gennem de sidste test inden lanceringen.

Ambitionerne er og har i udviklingsfasen været store.

Det skal være et værktøj for hele landbruget, understregede projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug Julie C. Henriksen og klimachef i SEGES Hans R. Thysen, da de præsenterede værktøjet på et seminar i Aarhus i efteråret: ”Det er vigtigt, at alle regner på samme måde, hvis vi skal opnå en reel fremgang og sænke landbrugets klimabelastning. Derfor har vi også helt fra begyndelsen været i dialog med foderstof- og mejerivirksomheder, som selv arbejder med klimaberegninger, så vi arbejder frem mod fælles standarder i beregningerne. Det er vigtigt for at kunne benchmarke sig, når forhåbentlig mange landmænd får lavet klimaberegninger,” forklarer Julie Henriksen.

MERE GRØNT – KLIMA/ MERE LIV – BIODIVERSITET

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

17

ET ÅR I TRÆERNES TEGN Skovlandbrug er et område, som har fået opmærksomhed i 2021. Både politikere og organisationer har fået øjnene op for træernes rolle i landbruget, og det var også året, da det store GUDP-projekt ”ROBUST-skovlandbrug” begyndte.

T E K S T : M A R E N D I N E K R A I N E R T L A D E G A A R D // F O T O : S Ø R E N G A M M E L M A R K

I P R OJ E KT E T ER DER LAVET EN FILM: Y O U T U . B E / LU U N I T M S Y 3 4

I såvel Danmark som resten af verden er biodiversiteten overordnet set i kraftig tilbagegang.

Herhjemme viste en opdatering af Den Danske Rødliste i 2019, at 41,6 pct. af godt 13.000 arter af dyr, planter og svampe er truede i større eller mindre grad. Forskerne bag vurderede, at den danske biodiversitet havde en ”lille - men statistisk signifikant” tilbagegang sammenlignet med data fra 2010. Årsagen ligger bl.a. i landbruget, men kan en del af løsningen på biodiversitetskrisen så også findes hos landbruget - helt konkret ved at plante flere træer på markfladen, så der kommer flere habitater og et større fødegrundlag til smålivet?

Det mener Julie Rohde, konsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug og projektleder på projektet ”ROBUST”, der bl.a. undersøger skovlandbrugets bidrag til biodiversiteten.

”Jeg er helt overbevist om, at potentialet for skovlandbrug er kæmpestort. Det er måske ikke dér, vi redder hele den danske biodiversitet, men vi laver plads til natur et sted, hvor der ikke før har været plads til natur,” siger Julie Rohde.

SMÅ ØER MED VÆRDI Hun forklarer, at landbrugslandet - trods dets lidt blakkede ry med hensyn til biodiversitet faktisk er den habitattype, der har fjerde flest rødlistede arter, men det er alene i kraft af de permanente strukturer som levende hegn, diger, stenbunker og solitære træer. ”Der ligger små øer derude, som har en enorm værdi for biodiversiteten. Det har marken ikke. Men laver vi et skovlandbrug, har vi faktisk nogle pløjefri strukturer, der har en værdi, hvor der ingen værdi var før. Træerne kan binde landbrug sammen med store arealer

af permanente strukturer, men det forudsætter, at skovlandbrug laves rigtigt,” uddyber hun.

Det er netop, hvad det fireårige projekt, der blev påbegyndt sidste år, bl.a. skal finde ud af: Hvordan laver man skovlandbrug mest hensigtsmæssigt for de hjemmehørende arter samtidig med, at landmanden kan drive sit landbrug med tanke på den økonomiske bundlinje?

TRÆER ER FREMTIDEN Et andet projekt, der har kørt i Økologisk Landsforening og siden i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er skovlandbrug som middel til klimatilpasning. Her samarbejder foreningen med Aarhus Universitet om at undersøge, hvordan træer kan være med at til forhindre tørke og for meget vand.

Læs mere: www.robust-skovlandbrug.dk

18

MINDRE SPILD – RECIRKULERING

ALTERNATIVE GØDNINGER SKAL GIVE VÆRDI Innovationscenter for Økologisk Landbrugs fagkonsulenter arbejder på højtryk med at analysere og øge værdien af recirkulerede gødningsprodukter, der kan erstatte konventionel husdyrgylle.

T E K S T : K A R E N M U N K N I E L S E N // F O T O : K A R E N M U N K N I E L S E N

Husholdnings- og have-/parkaffald er to af de alternativer, økologer kan anvende som gødning, og som vil få stigende betydning i takt med, at konventionel gylle udfases. I 2021 er der lavet forsøg med at berige komposteret have-/parkaffald med kvælstofholdige biomas-

ser som tang og kløvergræs, og ifølge projektleder Anton Rasmussen, ser det nu for første gang ud til, at det er muligt at måle en positiv førsteårsvirkning af kompost. Resultaterne af forsøget er dog ikke gjort endeligt op endnu. ”Målet er at opnå bedre resultater i planteavlen. Blandinger af forskellige organiske gødninger er interessante, hvis vi på den måde kan designe gødninger, der passer bedre til afgrødernes behov end udgangsmaterialerne,” forklarer Anton Rasmussen, der leder projektet ”Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder”.

Projektet analyserer desuden kvaliteten af have-/parkkompost på en række parametre.

Renhed er - på linje med gødningsvirkning - et fokuspunkt hos økologiske landmænd. De aftager gerne recirkulerede produkter men forventer, at de er fri for miljøfremmede stoffer som plastik og pesticider. Det fremgår af interview

med landmænd i bl.a. projektet ”Ren recirkulering”, som også drives af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. ”Heldigvis viser vores analyser, at pesticidrester ikke er et problem i komposten. Plastik forekommer, og det er her, vi koncentrerer indsatsen næste år. Landmændene skal have vished for, at de ikke forringer jorden på længere sigt ved at bruge de recirkulerede produkter,” siger Anton Rasmussen.

Kildesorteret, afgasset husholdningsaffald er velegnet som gødning til markafgrøder men er pt ikke tilgængelig i samme omfang som have-/ parkkompost. Derfor pågår der et arbejde i to hovedsporspor. Det ene er en indsats for at gøre opmærksom på økologers behov og facilitere samarbejde mellem kommuner, affaldsselskaber og biogasanlæg. Det andet er at analysere for uønskede stoffer og belyse kvaliteten af gødningsproduktet.

FRUGT, BÆR OG GRØNTUDVALGET

LOTTE LEI

FORMAND FOR F R U G T, B Æ R O G GRØNTUDVALGET

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 I 2035 skal alt anvendt frø i økologisk produktion være økologisk. Det er en kæmpe udfordring for og et vigtigt område. Landbrugsstyrelsens database, OrganicXseeds, fungerer ikke optimalt og der mangler uddannede frilandsgartnere.Vi har haft fokus på at skabe opmærksomhed om dette.

På klimaområdet er vi udfordret af, at produktionen af grøntsager ofte er intensiv. Vi arbejder for en mere klimavenlig produktion med fokus på kulstofbinding i jorden. Endelig er spørgsmålet om baggrundsforurening en vigtig dagsorden. Der er flere konkrete sager på området, og vi skal have sikkerhed for, at vores jord og produkter ikke forurenes, når vi vander eller aftager fx have- og parkkompost.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Vi har været aktive i forhold til at påpege, hvor OrganicXseeds halter, hvilket har ført til visse forbedringer. Der er dog meget arbejde endnu. Vi har leveret

ideoplæg til et treårigt projekt, ”Fremtidssikring af økologisk frø”, der netop er bevilget, og som skal afdække udbud, kvalitet og behov på markedet og føre til en udvikling på området. Vi har påpeget den mangelfulde håndtering af frilandsgartneruddannelsen internt i Økologisk Landsforening og eksternt i en stor debat på Madens Folkemøde. På klimafronten har vi været medoplægger til projektet ”Kulstofbinding i grøntsagsproduktion”, som løber over to år. Endelig har vi sendt brev til miljøminister Lea Wermelin om risikoen og ansvaret for baggrundsforurening.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 Vi fortsætter arbejdet og følger op på problematikken om både en økologisk frilandsgartneruddannelse og fremtidssikringen af økologisk frø til produktionen. Indsatsen for en mere bæredygtig grøntsagsproduktion med øget kulstofbinding fortsætter ligeledes.

PLANTEBASERET VIDENSCENTER

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

19

ÅR 1 I PLANTEBASERET VIDENSCENTER Det har været et begivenhedsrigt første år i Plantebaseret Videnscenter med en række konkrete resultater og masser af fælles videndeling.

T E KST: M A R E N D I N E K R A I N E RT L A D EG A A R D

I P R OJ E KT E T ER DER LAVET EN FILM: Y O U T U . B E /J I 5 U F S M T O S A

2021 var første år i Plantebaseret Videnscenter, som er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening. Året bød bl.a. på en undersøgelse af, hvilke bælgfrugter, vi skal spise i fremtiden, netværksmøder, podcasts om positiv aktivisme, online kursus for køkkenprofessionelle og et hav af andre spændende ting, som er med til at fremme den økologiske, plantebaserede dagsorden og ikke mindst har projekterne styrket

faglighederne mellem de to foreninger.

Derudover har videnscentret været med til at samle SEGES, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Comida Fødevarerådgivning om at lave en vejledning til køb og salg af danske bælgfrugter - om fødevaresikkerhed, grænseværdier og egenkontrol, hvilket flere avlere og aftagervirksomheder har haft udfordringer med.

En af de ting, der satte den plantebaserede dagsorden i spil, var da den aarhusianske

festival Northside meldte ud, at den ville være plantebaserede i 2022. Her havde Plantebaseret Videnscenter en finger med i spillet med rådgivning. ”Når NorthSide vælger, at maden på festivalen er plantebaseret og 100% økologisk, sender de samtidig et vigtigt signal om, at fremtiden er og skal være grønnere. Noget af det allervigtigste, vi hver især kan gøre for klimaet, er at spise langt mere grønt og tilsvarende langt færre animalske produkter; og hvis vi så samtidig vælger økologiske fødevarer, er vi med til blandt andet at sikre vores rene grundvand, bedre dyrevelfærd og rigere biodiversitet i og ved markerne.

NorthSide går forrest og tager med tiltaget endnu engang konkret ansvar for den grønne omstilling – denne gang ved at synliggøre, at vores madvaner er en afgørende del af løsningen for en mere bæredygtig fremtid,” siger Katrine Ejlerskov, Centerleder for Plantebaseret Videnscenter.

Videnscentret har fået stor betydning ift. at sætte kombinationen af plantebaseret og økologisk mad på den politiske dagsorden. Det så man blandt andet i landbrugsaftalen, hvor der blev afsat midler til plantebaserede projekter, og hvor der samtidig laves en klar kobling til økologi. Det gør, at Danmark er et af de lande, der satser mest på det plantebaserede.

I projektet ”Sort it out” har Pure Dansk og kok Inger Kjærgaard undersøgt, hvilke bælgfrugtssorter der skal dyrkes i fremtiden.

20

BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM

ØKOLOGIEN BEVARER SIN MARKEDSANDEL I FOODSERVICE I det hårde nedlukningsår 2020 bevarede økologien sin markedsandel på 12 pct. i foodservicebranchen. Så selvom salget af økologiske fødevarer til restauranter, kantiner og hoteller faldt med 20 pct., står økologien stærkt til fremtidig vækst i en branche, der har øget fokus på de nye klimakostråd og mere bæredygtighed.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // F O T O : R A S M U S B L U H M E , M O M E N T S T U D I O

Salget af økologiske fødevarer til restauranter, kantiner, institutioner og hoteller faldt med 20 pct. fra 2019 til corona-året 2020, hvor hele foodservicebranchen var hårdt ramt af nedlukninger. ”Det er helt forventeligt, at salget af økologiske fødevarer til foodservice er faldet. Men det er glædeligt, at markedsandelen på 12 pct. er bevaret. Det viser, at økologien har fodfæste i de professionelle køkkener, og der er et fortsat potentiale for vækst både i det offentlige og private,” siger Torben Blok, markedschef for

foodservice i Økologisk Landsforening.

Optimismen er også vendt tilbage hos landets foodservicegrossister, som alle melder om fremgang i økologisalget efter et år, som de fleste helst vil glemme hurtigst muligt.

Hos foodservicegrossisten Grøn Fokus betegner direktør Stefan Skov-Jespersen 2020 som et på mange måder trælst år men selskabet, som er en del af Dagrofa-familien, kom alligevel ud af året med et resultat på 3,2 mio. kr.

"Sommeren og de seneste måneder har været rigtig fornuftige. Omsætningen er tilbage

på samme niveau eller lidt over niveauet fra før krisen, men vi kan godt mærke, at der stadig mangler at komme fuld damp på salget til hotel- og konferencecentre," siger han og peger på, at den største udfordring for branchen i øjeblikket er at skaffe nok hænder.

Samme melding lyder fra Hørkram Foodservice, hvor aktiviteten er så meget oppe i omdrejninger efter corona-nedlukningerne, at omsætningen er på samme niveau som i 2019, og det er vanskeligt at følge med. Siden april har Hørkram derfor ansat 80 nye medarbejdere.

Ifølge bæredygtighedschef Vivi Kjersgaard, som er økologiansvarlig hos Hørkram Foodservice, har økologien klaret sig bedre gennem coronakrisen end det konventionelle salg, selv om det stadig kan mærkes, at ikke alle caféer og hoteller er kommet helt op i det samme gear som før corona. "Økologien står stadig stærkt hos os. Det skyldes bl.a., at vi er leverandør til hovedparten af landets kommuner, hvor køkkenerne på plejehjem, boenheder og forskellige institutioner har været i drift trods coronakrisen. Det har sikret os en stabil omsætning," siger hun.

Nedlukningerne har givet branchen tid til refleksion over, hvordan den kan forny sig selv i en tid, hvor gæster, kunder og forbrugere i stigende grad efterspørger en ny og mere bæredygtig måltidskultur. ”Tilbagemeldinger fra både offentlige og private aktører viser, at mange har taget hul på en ny mad-æra særligt efter, de officielle klimakostråd blev meldt ud og i takt med, at debatten om bæredygtighed igen har fået plads på dagsordenen,” siger Torben Blok.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

21

SPISEMÆRKET ER EN DEL AF EN BÆREDYGTIG STRATEGI I 2020 skete en opbremsning i antallet af spisesteder, som vil arbejde med Det økologiske spisemærke. Fra 2019 til 2020 var væksten på beskedne seks pct. Men Økologisk Landsforening forventer en stigende interesse fra branchen i de kommende år. ”Alle madprofessionelle beskæftiger sig i øjeblikket med grøn omstilling og bæredygtighed. I det udviklingsarbejde spiller økologi og Det økologiske spisemærke en markant rolle, så vi forudser både en fremtidig vækst i salget af økologiske fødevarer og i spisesteder, der ønsker at anvende spisemærket som et troværdigt redskab til at skabe en grøn omstilling i det professionelle køkken,” siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.

Han vurderer, at opbremsningen skyldes

coronakrisen, der dels har betydet nedlukninger af både offentlige og private spisesteder, og dels har krævet, at de professionelle køkkener har haft fokus på at overleve. Men nu hvor branchen melder fuld damp fremad, kommer der en fornyet opmærksomhed på, hvordan man samtidig kan gå mere bæredygtigt til værks. ”Økologisk Landsforening understøtter udviklingen gennem rådgivning og i vores nyetablerede udvalg for professionelle køkkener, der skal tale de madprofessionelles sag både i vores forening, men også over for politikere, forbrugere og leverandører.” Økologisk Landsforening vil i det kommende år rette en særlig indsats mod de spisesteder, som har potentialet og lysten til at komme i gang med at arbejde med Det økologisk spisemærke i bronze.

”Vi ved, at der er en stor gruppe af spisesteder, der med en målrettet indsats, relativt nemt kan få et bronzemærke. Og når først de kommer i gang, ved vi af erfaring, at de får blod på tanden og stiler efter sølv. På den måde indleder vi en proces, der skal løfte nedefra,” siger Torben Blok.

Økologisk Landsforening har for første gang udgivet en markedsrapport med fokus på udviklingen i foodservice. Læs rapporten her:

www.okologi.dk/ markedsrapporter

UDVALGET FOR PROFESSIONELLE KØKKENER

MONA CARØE

FORMAND FOR UDVALGET FOR PROFESSIONELLE KØKKENER

V I G T I G S T E I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 1 Det nyetablerede fagudvalg holdt første møde lige før sommerferien i et år, hvor mange af udvalgets medlemmer har været udfordret af corona-restriktioner. Nu er situationen ved at være normaliseret, og jeg forventer, at udvalget fremover får en vigtig rolle som sparringspartner for foreningen. For at komme hurtigt i gang har vi i år lænet os meget op ad de temaer og aktiviteter, som foodserviceteamet har valgt at arbejde med. Vi har mødt mange køkkener, som allerede brænder for økologi, og vi er nu oppe på 110 køkkenmedlemmer. Men vi vil gerne være flere, så vi har haft fokus på, hvordan vi når dem, som endnu ikke er kommet i gang med omlægning.

Vi har desuden talt om, hvordan vi bedst kan hjælpe økologien på vej i en tid, hvor klimaet stjæler meget af dagsordenen. Alle snakker om bæredygtighed, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at fortælle, at økologien er en del af løsningen.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Det er supervigtigt, at vi har fået vores eget udvalg. Ude i køkkenerne bruger vi råvarer fra alle de

andre medlemsgrupper, og vi håber, at køkkenudvalget kan udvikle et tæt samarbejde med foreningens øvrige fagudvalg. Det er endnu lidt tidligt at snakke om konkrete resultater efter kun to møder i udvalget, men vi har mange ideer til, hvad vi skal arbejde med i de kommende år.

I år har vi været meget optaget af den politiske dagsorden, og det er glædeligt, at regeringen har valgt at afsætte flere penge til økologien.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 Vi skal arbejde for at få mere økologi på landets spisesteder og i de offentlige institutioner, men vi skal også have flere af de private køkkener ud af røret. Spisemærket er et vigtigt redskab, og vores erfaringer viser, at får man først bronze, virker det motiverende i forhold til at gå efter næste niveau.

Næste år skal vi også finde ud af, hvilke kommuner vi skal prikke til og få belyst, hvorfor de endnu ikke er kommet i gang. Handler det om manglende opbakning fra ledelsen, de lokale politikere eller noget helt tredje? Endelig vil vi også kigge på, hvordan indkøbsaftalerne kan skrues sammen, så det bliver nemmere at købe råvarer fra lokale producenter.

22

BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM

ØKOLOGISK FORÆDLING BÆRER FRUGT T E KST: K A R E N M U N K N I E L S E N

Fire års fokus på økologisk sortsudvikling giver ny viden og et solidt udgangspunkt for nye, økologisk tilpassede sorter af korn og bønner.

Fremover bliver det nemmere og hurtigere at forædle nye sorter af korn, der matcher økologers behov. En computermodel for genomisk selektion tilpasset økologi er blot et af flere værdifulde resultater af et samarbejde mellem forædlere og Økologisk Landsforening de seneste otte år – først i projektet ”Økosort I” og de seneste fire år i ”Økosort II”.

Det samarbejde med forædlervirksomhederne Nordic Seed og Agrologica har ikke kun handlet om at kortlægge gener og lave modeller. Det har også ført til nye, lovende sorter på markedet og overaskelser .

En af overraskelserne er, at det ikke er strålængde men buskningsevne og tidlig vækst, der er den vigtigste egenskab for merudbytte og ukrudtskonkurrence i vårbyg.

”Og så må vi - desværre - lægge drømmen om bagekvalitet kombineret med højt udbytte i hvede i graven. Vi har forsøgt at finde bagekvalitet i højtydende hvedesorter men uden held.

Alle sorter, der giver topkvalitet på bagesiden, halter efter på udbyttet. Som økologisk landmand må man derfor vælge,” konstaterer Jesper Fog-Petersen, projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrig.

Og i kraft af ”Økosort II” er der gode muligheder på begge hylder. Nordic Seed har i sin forædling fokus på sorter med højt udbytte, Agrologica på sorter med høj bagekvalitet. ”Økosort II har bidraget til forædlingen af især brødhvede, der nu er på vej ud i dyrkning gennem foreningen Landsorten. I 2021 er der dyrket 200 ha med sorter forædlet i projektperioden, og langt hovedparten er hvede med bagekvalitet, højt proteinindhold og resistens mod stinkbrand,” fortæller forædler Anders

Borgen, Agrologica, som forventer, at arealet i 2022 vil blive to til fem gange så stort.

Vårhvede er de senere år blevet sværere at dyrke økologisk pga. angreb af fritfluer. Det har også været tilfældet i forsøgsmarkerne . Det har derfor været naturligt at registrere, om der blandt de op mod 100 forskellige hvedesorter er nogle, der har større tolerance over for fritfluer end andre. ”Det er der, men vi ved ikke hvorfor. Det kan ligesom med vårbyg handle om vækstformen.

De sorter, der kommer hurtigt fra start, vokser måske fra angrebet. Der kan også være tale om et ’økologisk’ problem koblet til næringsstoffer.

Hvis afgrøden mangler gødning, kan skaden blive større,” forklarer Jesper Fog-Petersen, der håber, det bliver muligt at fortsætte samarbejdet om økologisk forædling og sortsudvikling i et nyt projekt, når ”Økosort II” udløber til sommer.

UDVALGET FOR LOKALT ØKOLOGISK SALG OG GÅRDBUTIKKER

LONE HEDEGAARD

FORMAND FOR U D V A L G E T F O R L O K A LT ØKOLOGISK SALG OG GÅRDBUTIKKER

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 Året 2021 startede med at gøre livet besværligt og presset for de små producenter af æg. Fugleinfluenzaen satte dagsordenen. Vi er som små producenter ikke gearet til at holde dyrene inde. Det udfordrer i den grad dyrevelfærden. Udvalget arbejder derfor på at få lempet restriktionerne for de små producenter, når de store kræfter træder til. Vi arbejder stadig tæt sammen med Sybille Kyed (landbrugsfaglig chef i Økologisk Landsforening red.) vedrørende småskalapakken i Fødevareforlig IV, og dette arbejde batter virkelig noget.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Høstmarkedet blev i år gennemført på enkelte gårde, som oplevede stor interesse fra gæsterne for at komme tæt på dyrene og se, røre og høste grønt.

Høstmarkedet er et utroligt godt markedsføringsvindue ud til forbrugerne. Her kan vi sælge Ø-mærket og vise, hvad økologien kan. Udvalget har derfor arbejdet for at få Økologisk Landsforening og markedsafdelingen til at prioritere denne markedsfø-

ringsdag igen. Det er utrolig glædeligt, at foreningen har fået bevilget fondsmidler til Høstmarked, så alle økologer, der ønsker at åbne deres landbrug for forbrugerne og holde høstmarked næste år, igen kan få rådgivning.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 I 2022 bliver et af vores indsatsområder at puste nyt liv i de økologiske spisemærker, som trænger til en revitalisering. Vi oplever, at mange restauranter siger, at de bruger økologiske og lokale råvarer.

Samtidig er der mange små nye producenter, som dropper Ø-mærket og siger, at det, de laver, er økologisk, men at mærkningen er for dyr og besværlig.

Det dilemma bliver den 25. januar taget op, når udvalget holder workshoppen: ”Hvad skal vi som smålandbrug med økologien?” Det sker i et samarbejde mellem det regenerative landbrug, biodynamisk jordbrug og Økologisk Landsforening. Alle er velkomne fra de forskellige fagudvalg. Se invitation på vores Facebook-gruppe ”Lokalt salg og Øko gårdbutikker”, hvor det løbende er muligt at følge udvalget arbejde og dele erfaringer og ideer.

MERE LIV PÅ LANDET

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

23

FORSØG MED INSTAGRAM HAR GIVET BLOD PÅ TANDEN Den 24-årige landbrugsstuderende Stella Lund er en af de fire unge, som i et projekt de seneste fem måneder har delt billeder af sin hverdag.

T E KST: H E N R I K H I N D BY KO S Z YC Z A R E K / FOTO : FOTO : J OAC H I M P L A E T N E R K J E L D S E N

Følg de grønne influencere på Instagram. profilen @derforlandmand

Landmandsstuderende Stella Lund og projektleder Jens Peter Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landsforening, er i marken for at filme sammen med grisene.

Det er en særdeles tilfreds projektleder Jens Peter Hermansen, der ser tilbage på det første år med et projekt af en helt ny art: Fire unge landbrugsstuderende har på Instagramkontoen @derforlandmand delt billeder og videoer fra deres hverdag på landet. Hensigten er at gøre flere interesserede i at arbejde med landbruget og skabe en tættere forbindelse mellem by og land.

Jens Peter Hermansen, der leder projektet i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, har oplevet en stor interesse for at følge de fire unges arbejde i landbruget.

"Det er rigtig interessant, at vi på under et halvt år har kunnet skabe så stor opmærksomhed om helt almindelige hverdagssituationer, og det viser, at det arbejde, der er ude på landet, har en appel til mange mennesker. Faktisk har det været så interessant, at der samlet

set har været ca. 45.000 visninger af de små videoklip fra de unges arbejde, som er lagt på Instagram," siger Jens Peter Hermansen.

Kontoen har knap 1.200 følgere og en følger-ratio på ca. 1:12, hvilket betyder, at den har omtrent tolv gange så mange følgere, som kontoen selv følger. Ifølge analyseinsituttet Keyhole betegnes et sådant følgerforhold som en "kvalitetskonto", der er værd at følge.

"Det har været en glædelig overraskelse, hvor langt man kan nå ud med en forholdsvis lille indsats. Vi kan hurtigt nå ud til en målgruppe, som vi ikke før har kunnet nå via de mere traditionelle kanaler," siger Jens Peter Hermansen.

Den 24-årige landbrugsstuderende Stella Lund er en af de fire unge, som de seneste fem måneder har delt billeder af sin hverdag som elev hos Hestbjerg Økologi. For hende har

forløbet ikke kun givet hende mulighed for at vise sin dagligdag – hun har også været på flere kurser i at bruge sociale medier i forbindelse med sit arbejde og på studietur i Portugal.

"Det har været sjovt og lærerigt at være en del af. Jeg har lært, hvordan man bruger Instagram lidt mere professionelt, og så har jeg lært noget om mig selv og det arbejder, jeg laver, fordi jeg samtidig skal formidle om det," siger hun.

Til sommer er hun færdiguddannet med speciale i svin, og herefter overvejer hun kraftigt at studere til produktionsleder, hvorefter hun vil arbejde med økologisk svineproduktion.

Instagramkontoen @derforlandmand er oprettet i og drives som en leverance i projekt ”Bæredygtigt Generationsskifte”.

24

BÆREDYGTIGT FØREVARESYSTEM

VIRKSOMHEDSUDVALGET

JENS MADSEN

FORMAND FOR VIRKSOMHEDSUDVALGET

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 Virksomhedsudvalget har fungeret som et aktivt sparringsforum for markedsafdelingen og dens afsætningsrettede aktiviteter i forhold til både hjemme-, eksport- og foodservicemarkedet. Indsatsen har blandt andet været med til at sikre, at økologi og bæredygtighed kobles sammen.

Et andet mål har været at styrke afsætningsmulighederne for små og innovative virksomheder.

På bagkant af corona er virksomhederne efterhånden vendt tilbage til mere normal drift i detail og foodservice, og vi har igen fokus på at deltage på internationale messe og kunde-arrangementer frem mod årsskiftet. I 2021 stiftede virksomhederne bekendtskab med både digitale kundemøder og messer. Bl.a. i form af den virtuelle udgave af BioFach, som Økologisk Landsforening gennemførte i samarbejde med Bio Aus Dänemark. Vi må dog erkende, at fødevarer sælges lettest, når de smages.

Så vi ser frem til de fysiske messer som NOFF i Malmø i november og næste års BioFach.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Udvalget har bl.a. bidraget med input og erfaringer fra egne møder med kæder, grossister og eksportmarkeder, og har på den måde været med til at

udstikke retningen for foreningens samlede markedsindsatser. Desuden har vi deltaget i de forskellige fagpolitiske høringer og ad den vej påvirket de politiske beslutninger. Slutteligt er udvalget inddraget i processen omkring foreningens medlemsundersøgelse, som skal give os en bedre indsigt i medlemmernes ønske til fremtidige indsat og leverancer.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 Udvalget skal fortsætte arbejdet med at fremme afsætningen af såvel plantebaserede som animalske produkter. Samtidig skal vi fortsætte vores virke som sparringspartner for markedsafdelingen.

I tillæg hertil skal vi arbejde på øget synlighed og fungere som aktivt bindeled imellem virksomhedsmedlemmerne og foreningens forskellige fag- og interessegrupper. Økologisk Landsforening har et defineret behov for at få moderniseret den demokratiske struktur og give mere plads til virksomhedsmedlemmerne, og her skal udvalget finde sig til rette imellem de kommercielle og fagpolitiske interesser. Samtidig skal udvalget sikre, at vi kan favne alle de medlemmer, som ønsker foreningen som den supporterende organisation i salgs- og afsætningsforhold samtidig med, at foreningen bidrager til den fagpolitiske debat og lobbyaktivitet i det politiske Danmark.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

25

STÆRKT MARKEDSHOLD KLAR TIL MEDLEMMERNE T E KST: JA KO B B R A N DT

CARSTEN AHRENFELDT

BIRGITTE JØRGENSEN

Flere nye ansigter er i år landet i markedsafdelingen, som i foråret fik en ny rorgænger i skikkelse af markedschef Carsten Ahrenfeldt, som har fået samlet et hold med et godt miks af erfarne kræfter og nye medarbejdere. Samtidig har Birgitte Jørgensen overtaget rollen som markedschef for detail efter Henrik Hindborg, og der er genskabt et solidt fundamentet for de markedsrettede aktiviteter. Selvom det i første halvår af 2021 var nødvendigt at justere flere planlagte ak-

tiviteter pga. corona, har markedsafdelingen ifølge Birgitte Jørgensen formået at fastholde den tætte kontakt til dagligvarekæderne og gennemføre inspirations- og temadage.

Mange møder er afviklet digitalt, men i takt med at restriktionerne lettede, kunne de ansatte i sidste halvdel af året for alvor skrue op for aktivitetsniveauet. ”Det er en af vores vigtigste spidskompetencer at få folk til at tale og arbejde sammen på tværs af værdikæden, og vi kan mærke, at det er noget, der bliver værdsat blandt medlemmerne,” siger Birgitte Jørgensen.

N Y T KØ K K E N U D V A LG S T Y R K E R NETVÆRKET Det blev ikke mindst tydeligt under de fire etaper af foodservices landsdækkende stafet, som i august styrkede netværket mellem de økologiske producenter, grossisterne og de professionelle køkkener. Og det er tyde-

ligt, at det nye ”Fagudvalg for professionelle køkkener” bidrager til at skabe en tættere kontakt til det voksende antal madprofessionelle, som vil arbejde med økologi.

Efter et år præget af corona-turbulens glæder Carsten Ahrenfeldt sig desuden over, at antallet af virksomhedsmedlemmer er vokset med 15 pct. ”Vores medlemsgruppe spænder lige fra den lille iværksætter med et enkelt produkt til store internationale koncerner, som har arbejdet med økologi i mange år, og vi arbejder løbende på at udvikle tilbud, som giver økonomisk mening for alle,” siger markedschefen.

Han oplyser, at markedsafdelingen har flere værdiskabende ydelser til medlemmerne i pipelinen. ”Det kan være i form af skræddersyede uddannelser, analyser og temadage, som vi glæder os til at fortælle mere om i det nye år.”

ØKOLOGIENS VÆKST ER DEN HØJESTE NOGENSINDE T E KST: V I V I E N N E K A L L M E Y E R

Aldrig før har danskerne købt så mange økologiske fødevarer som i 2020. Økologien er vækstet med sammenlagt 14 pct. i detailhandlen i et år, som har været præget af corona.

Det viste den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Salget af økologiske fødevarer er på kun et år steget med knap to milliarder kroner, så den samlede omsætning går fra 14,1 mia. kr. i 2019 til 16 mia. kr. i 2020. Det er den største vækst i salget af økologiske fødevarer nogensinde. Derudover viser en analyse foretaget på baggrund af data fra dagligvarehandlen, at tre

ud af fire danskere køber økologiske varer en gang om ugen. For blot få år siden var det kun hver anden. ”Vi har ikke tidligere oplevet, at forbrugerne har ændret så radikalt adfærd på så kort tid.

Det er en naturlig konsekvens af den bevidsthed, som breder sig i befolkningen om, hvor stor betydning vores fødevarer har for bæredygtighed,” siger Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

Tager man et nærmere kig på, hvad det er for varer, som vækster mest, er frugt og grønt

øverst på hitlisten. Salget af økologiske bananer er mere end fordoblet på et år, som resultat af at en række detailkæder udfasede salget af ikke-økologiske bananer i 2020. Generelt er salget af økologisk frugt og grønt steget med 21 pct. på et år med en omsætning på 5,8 mia. kr.

Det er næsten tre gange større end omsætningen i 2015 på 2,0 mia. kr.

Derudover er varer som plantedrikke vokset med 39 pct., kål med 26 pct. og det seneste års store bagedille slår også igennem på salget af økologisk mel, som er vækstet med 28 pct.

26

FORENING

DET LEVENDE DEMOKRATIS ÅR I ØKOLOGISK LANDSFORENING Coronarestriktioner forvandlede generalforsamlingen til en digital sammenkomst med tekniske udfordringer, der kom dialogmøder, afstemninger blev udskudt, en ekstraordinær generalforsamling blev erklæret ugyldig og i kølvandet kom fysiske medlemsmøder over hele landet. Sammenlagt blev 2021 det levende demokratis år i Økologisk Landsforening.

T E KST: V I V I E N N E K A L L M E Y E R

lemmer på et teamsmøde i starten af oktober. ”Igen at kunne mødes fysisk og se hinanden i øjnene har været en gave for vores forening.

Jeg tror, at de begrænsninger som corona lagde ned over os alle, har fået os til at værdsætte fællesskabet endnu mere og erkende, at

demokrati kræver, at vi er sammen, at vi taler sammen, debatterer i fysiske rum og ser hinanden i øjnene, når vi er uenige. Vi kan håbe på, at næste års generalforsamling bliver større end nogensinde,” siger Per Kølster.

RE

F O R S L A G T I L N Y D E M O K R AT I S K S T R U KT U R

Æ PR

SEN

TA N T S

VALGT AF FAGUDVALG

KA

B ET

Intet i 2021 var som det plejer. Derfor forvandlede Økologisk Landsforening den traditionelle fysiske generalforsamling til en digital af slagsen, som den 5. marts blev streamet digitalt ud til de omkring 300 deltagere. Forud gik en debat om, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt at udskyde generalforsamlingen, fordi der var væsentlige demokratiske strukturændringer på afstemningslisten, som kritikere mente krævede fysisk fremmøde. For at imødekomme debatten arrangerede bestyrelsen forudgående tre digitale dialogmøder, hvor medlemmer kunne debattere og stille spørgsmål om forslaget til en ny demokratisk struktur.

Den digitale generalforsamling blev livestreamet med mulighed for afstemning. Undervejs var der dog tekniske udfordringer bl.a. på lydsiden, og man besluttede at udskyde tre afstemninger herunder den om ny demokratisk struktur. Beretning og regnskab blev godkendt. ”Vi kunne ikke leve med, at de tekniske udfordringer satte en barriere op for, at medlemmerne og bestyrelsen kunne drøfte så vigtigt et forslag i dybden – også selvom vi havde haft en konstruktiv debat på de forudgående dialogmøder,” siger Per Kølster.

En ny dato blev sat for en ekstraordinær generalforsamling den 1. juli – også denne gang i et digitalt format og alene for at få vedtaget den foreslåede ændring af foreningens formål.

Den ekstraordinære generalforsamling blev af bestyrelsen erklæret ugyldig, da man blev gjort opmærksom på, at varslingens tidsfrist ikke var korrekt.

På denne baggrund og på opfordring af en gruppe af medlemmer besluttede bestyrelsen at give sin opbakning til at gennemføre en række fysiske medlemsmøder. Medlemsmøderne foregik over hele landet i september og blev afsluttet med en fælles drøftelse for alle med-

VALGT AF MEDLEMSGRUPPER

BE

STY

RELSE

N

FRA REPRÆSENTANTSKABET

FORMAND EKSTERNE GODKENDT AF REPRÆSENTANTSKABET

VALGT PÅ GENERALFORSAMLING

DIREKTION

= Plads i repræsentantskabet = Plads i bestyrelsen

H V A D E R N Y D E M O K R AT I S K S T R U KT U R ?

På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening den 5. marts 2021 skulle medlemmerne stemme om en vedtægtsændring om ny demokratisk struktur, der indebærer etablering af et repræsentantskab med 29 medlemmer fra alle medlemsgrupper. Repræsentantskabet bliver foreningens øverste organ, som bl.a. også vælger bestyrelsen, der fremover skal bestå af 5-7 medlemmer mod de 13 medlemmer i dag.

HVAD ER ÆNDRING AF VEDTÆGTSFORMULERING? På den ekstraordinære generalforsamling den 1. juli 2021 skulle medlemmerne stemme om at udvide Økologisk Landsforenings formålsparagraf, så den eksplicit omfatter den bredere vifte af foreningens aktiviteter og samtidigt opfylder offentlige bevillingsgiveres skærpede retningslinjer fra 1. januar 2022 til foreninger eller organisationer, der modtager projekttilskud.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

27

PÅ ØKOLOGI.DK KAN DU SE EN FILM OM DE 40 ÅR MED ØKOLOGISK LANDSFORENING

FORENINGENS 40-ÅRS JUBILÆUM BLEV MARKERET MED FORSLAG TIL GENNEMGRIBENDE FORANDRINGER Økologisk Landsforening fejrede sit 40-års jubilæum i 2021 og markerede det med en klar udmelding på årets generalforsamling.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // F O T O : J O A C H I M K J E L D S E N

Formand Per Kølster understregede, at 40 år i økologiens tjeneste forpligter til at gå forrest med et forslag om en gennemgribende forandring af landbrugets tilskudssystem, som skal bidrage til den grønne omstilling af landbruget.

Det er et forslag, som stærkt kan underbygge adfærdsændringer og økonomi på konkurrencevilkår, fordi produktionens samfundsomkostninger indbygges i prisen. Potentialet er, at prisforskellen kan reduceres, fordi økologien er den praksis, der bedst spiller ind i den dagsorden for det bæredygtige fødevaresystem, som tegner sig politisk både herhjemme og i EU. Det kan eller skal ændre markedets spilleregler,” sagde Per Kølster i bestyrelsens beretning og tilføjede. ”Fremtidens produkter og måltider er dem, som leverer på hele bæredygtigheds-paletten, og her skal vi som økologer – uanset om vi er landmænd, fødevarevirksomhed, køkkenprofessionel eller forbruger – gå forrest. Det er den fornyelse der skal til.”

B E LØ N N I N G F O R B Æ R E D Y G T I G H E D Forslaget handler om modellen 'Pris på bæredygtighed' og foreningens vision for fremtidens landbrug. Modellen peger på EU’s landbrugsstøtteordninger som nøglen til at opnå bæ-

redygtighed i landbruget bl.a. ved at belønne landmænd, der yder en indsats for både klima og natur på deres bedrifter.

Derudover understregede Per Kølster, at det er vigtigt, at fornyelsen kommer godt fra start, og at økologerne er opmærksomme på, at der er andre forslag til, hvordan omstillingen af fødevaresystemet kan ske. ”Vi mødes med nyheder om kød groet i

petriskåle, salater og dyr produceret i lukkede huse. Alt sammen i klimaets hellige navn. Ideen er besnærende. Med et snuptag kan vi forandre uden at skulle undvære. Men vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem. Det er en del af vores vigtige DNA, fordi vi ved, at mennesket er en del af naturen og næres sundest, smartest og bedst som en del af livets kredsløb.”

E T Ø KO N O M I S K T I L F R E D S S T I L L E N D E Å R Da Økologisk Landsforening gjorde regnskabet op på generalforsamlingen efter et coronaramt 2020, stod der trods et år med flere ekstraordinære udgifter et plus på bundlinjen på 132.000 kr. mod et underskud på 1,2 mio. kr. året før, mens egenkapitalen er vokset til 3,3 mio. kr.

Det betegnede Kirsten Bach-Holck, økonomi- og it-chef i Økologisk Landsforening, som meget tilfredsstillende efter et år, hvor der var budgetteret med et nul, men hvor corona-restriktionerne gjorde det umuligt at gennemføre mange af foreningens arrangementer.

Samtidig udtrykte hun og den øvrige ledelse stor taknemlighed over for de personer, som i begyndelsen af 2020 stillede 3,35 mio. kr. til rådighed for foreningen i form af ansvarlig lånekapital, der først skal tilbagebetales i 2024. Den ekstra kapitaltilførsel var nødvendig for at leve op til soliditetskravene fra foreningens bank.

Et af de positive bidrag på indtægtssiden blev leveret af ØkologiRågivning Danmark som Økologisk Landsforening driver i samarbejde med Sagro. ØkologiRådgivning Danmark bidrog således med 390.000 kr. til bundlinjen efter et ekstraordinært godt 2019.

28

FORENING

ØKOLOGISK LANDSFORENING SKAL HAVE NY FORMAND Efter ni år på posten som formand for Økologisk Landsforening har Per Kølster valgt ikke at genopstille, når foreningen har formandsvalg til generalforsamlingen den 4. marts 2022. Det meddelte Per Kølster på et stormøde for foreningens fagudvalg onsdag den 4. november.

T E K S T : V I V I E N N E K A L L M E Y E R // F O T O : T O R B E N W O R S Ø E

Per Kølster har stået i spidsen som formand for Økologisk Landsforening de seneste ni år og har i samme periode været på valg hvert år, når foreningens medlemmer har skullet vælge formand.

I 2022 bliver det dog anderledes. Per Kølster har meddelt, at han ikke ønsker at genopstille til formandsposten. ”For mig handler det om at kende sin udløbsdato og behov. Jeg er nået en alder, hvor jeg nok har solid erfaring, men også har behov for at drosle ned på aktiviteterne,” siger Per Kølster om årsagen til sit valg.

Den 67-årige formand adresserede sin afsked ved et stormøde for foreningens fagudvalg, som blev holdt i begyndelsen af november. Forinden var bestyrelsen blevet orienteret. I sin tale til deltagerne sagde han bl.a.: ”Jeg vil slutte min formandstid til marts i taknemmelighed over mine ni år i sagens tjeneste. Og jeg forventer, at jeg kan give stafetten videre til en ny forperson, som jeg ikke tvivler på også har den nødvendige ildhu for at bringe foreningen videre.”

I sin tid som formand har han bl.a.

været med til at føre Økologisk Landsforening ind i en ny tid, hvor økologien er vækstet betragteligt både i areal og forbrug. Han har sammen med foreningens bestyrelse og ledelse lagt en langsigtet strategi for, hvordan økologien kan bidrage til at sætte dagsordenen for et forandret og bæredygtigt fødevaresystem for fremtiden. Senest har det resulteret i etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som åbnede den 1. oktober 2021. ”Per har været en meget stor drivkraft for økologien og de grundlæggende principper, som økologien bygger på. Han er passioneret og har med sin professionelle baggrund og mangeårige erfaring været primus motor for foreningens arbejde med at tegne en vision for fremtidens landbrug - og dermed positionere økologien som en vigtig del af løsningen på et bæredygtigt landbrugs- og fødevaresystem,” siger Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening.

Per Kølster er uddannet agronom og har været ansat på Landbohøjskolen.

I dag driver han Kølster Malt & Øl på Krogerup Avlsgård, hvor han fremstiller økologiske specialøl og cider. Udover sin post som formand for Økologisk Landsforening sidder han i bestyrelsen for Danmarks Naturfond og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

KØDUDVALGET

CARSTEN SØRENSEN

FORMAND FOR KØDUDVALGET

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 En af de vigtigste opgaver er at få naturpleje med afgræsning til at virke, dvs. både virke for naturen og for landmanden. Den 10. juni holdt udvalget derfor et åbent møde med deltagelse af landmænd, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Naturstyrelsen, Viborg Kommune, Spis Min Gris og fagkonsulenter fra Økologisk Landsforening.

Desværre meldte Landbrugsstyrelsen afbud – de er forudsætningen for, at alle andres ønsker kan blive tilgodeset.

Udvalget har i forlængelse af ovenstående bedt Økologisk Landsforenings bestyrelse om at måtte ændre udvalgets navn til Kød-og naturafgræsningsudvalget. Vi har sammen med Mælkeudvalget arbejdet for at få vægtgrænsen for handyrpræmie nedsat fra 160 kg til 130 kg, fordi vi synes, der skete en racediskrimination af de små kvægracer, som ofte er de bedste til naturpleje. Kødudvalget har endvidere givet indspil til det nye ”Landbrugets Klimaværktøj”, som snart bliver tilgængeligt.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T På Kød- og Mælkeudvalgets foranledning og forarbejde har Landbrugsstyrelsen nedsat vægtgrænsen for slagtepræmie fra 160 kg til 130 kg fra 2022. Alle

aktører ved det åbne møde om naturafgræsning har meldt tilbage, at de kan se deres interesser varetaget ved landmandens naturafgræsning.

Kødudvalget har i 2021 fået plads i Kvægafgiftsfonden og kan dermed fremad være med til at sætte en mere naturnær kurs for tildeling af projektmidler til kød fra kreaturer. Vi opfatter det som en cadeau for det naturnære arbejde med kvæg, som økologiske kødproducenter udfører.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 Kødudvalget vil fortsat arbejde på, at naturafgræsning reelt bliver til naturpleje under vilkår, der fungerer for både naturen og landmændene. Kødudvalget mener, at landbrugets naturafgræsning er langt at foretrække for rewilding. Kødudvalget vil arbejde med færdigfedning på græs frem for korn og proteinfoder. I den forbindelse vil vi forsøge at skubbe på udviklingen af klimaberegninger for køddyrs afgræsning. Disse findes ikke for nuværende.

Kødudvalget vil i den forbindelse søge et samarbejde med foreningen for holistisk management af græs, HOPLA. Kødudvalget vil på bedste vis forsøge at varetage kødproducenternes interesser på Økologisk Landsforenings vej mod en bred interesseorganisation.

29

30

FORENING

SVINEUDVALGET

RANDI VINFELDT

FORMAND FOR SVINEUDVALGET

V I G T I G S T E I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 1 En vigtig opgave for udvalget er at gøre vores synspunkter gældende over for myndighederne i arbejdet med at revidere det gældende byggeblad for grise på friland. Byggebladet udmønter de gældende gødningsregler, og vi arbejder i udvalget for, at det bliver så praktisk enkelt som muligt for producenterne at efterleve reglerne. Et andet område, der optager os, er at udvikle produktionen og finde redskaberne, der kan gøre den økologiske gris til den mest klimavenlige på markedet. For at gøre det skal vi kende udgangspunktet, og vi har derfor givet indspil til det arbejde, der pågår med at udvikle klimaregnskaber til griseproduktion, bl.a. ved at levere tal fra praksis på økologiske svinebedrifter.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Vi fik i 2021 myndighedernes afgørelse på spørgsmålet om opbevaring af smertestillende og lokalbe-

døvende medicin på bedriften. Desværre var det en blank afvisning. Vi ønsker ikke lempeligere regler for medicinhåndtering generelt, men her er tale om smertelindring, og det har store økonomiske konsekvenser for især mindre producenter, at der skal en dyrlæge ud på bedriften hver gang, der skal kastreres en gris.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 Den klimavenlige, økologiske gris er vigtigere end nogensinde, og vi arbejder videre i det spor med bl.a. et åbent udvalgsmøde for alle interesserede i februar med dette tema på dagsordenen. Selv om grisekød som udgangspunkt er relativt klimavenligt, skal vi gøre endnu mere for at sænke udledningen af klimagasser fra produktionen. Med hensyn til lægemidlerne giver vi ikke op, men vil forsøge at finde nye indfaldsvinkler. Der bør kunne findes en vej til at løse det, fx med telefonkonsultationer i stedet for at dyrlægen skal troppe op på bedriften.

MÆLKEUDVALGET

F I N N TA N G

FORMAND FOR MÆLKEUDVALGET

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 Starten af 2021 har været præget af covid-19, så alle møder har været afholdt via teams. Det har givet udfordringer, men vi håber, at vores møde i november kan afholdes som et fysisk møde. Der har været mange ting på dagsordenen i udvalget: CAP 23, brancheanbefalinger, innovationscenter, klima, diverse høringssvar og ikke mindst fokus på kommunikationen i Økologisk Landsforening med hensyn til landbrugsforhandlingerne og den grønne skattereform.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Vedrørende CAP 23 har vi fået sænket vægtgrænsen for slagtekalve, så der er større frihed for produktion baseret på vores økologiske tyrekalve. Når det handler om brancheanbefalingerne er det med stor glæde, at jeg kan lykønske de økologiske mælkeproducenter, som det er lykkedes at få nedbragt brugen af bredspektret antibiotika med over 70 pct.

Vedrørende kommunikation i Økologisk Landsfor-

ening var det blevet tydeligt, at fokus var flyttet væk fra landmændene. Jeg føler, at dét at vi råbte vagt i gevær, har ført til en god dialog internt og en øget fokus på at høre landmandens synspunkt før udmeldinger.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 2022 vil helt sikkert byde på en masse spændende opgaver for mælkeudvalget. Vi har en grøn skattereform, der buldrer derudad. Hvordan kan vi afbøde dens indvirkning på de økologiske mælkeproducenter? Hvordan får vi gjort opmærksom på, at en økologisk ko spiller en vigtig rolle i landbrugets økosystem og ikke er nogen skurk? Heldigvis ser vi også klimarapporter, der forudsiger flere økologiske køer i fremtiden. Der er også øget fokus på at erstatte den importerede soya med dansk avlet protein. I mange år har den danske befolkning efterspurgt billige landbrugsvarer. Det har nu ændret sig. I dag efterspørger de klimabevidsthed, biodiversitet og fødevaresikkerhed. Det passer som fod i hose med det økologiske Danmarks målsætninger.

BÆREDYGTIGT FØDEVARESYSTEM

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

31

ØKOLOGISK FRONTLØBER-WORKSHOP GIVER SPAR-KØBMÆND ET GRØNT KICK T E K S T : J A K O B B R A N D T // R A S M U S B L U H M E , M O M E N T S T U D I O

Nu skal der mere økologi på hylderne i Spar-butikkerne. Sådan lyder meldingen fra en gruppe Spar-købmænd, som i september deltog i en frontløber-workshop, hvor Økologisk Landsforening krydrede nyt om tal og trends med butiks- og virksomhedsbesøg.

Workshoppen havde både tiltrukket flere fra Spar-hovedkontoret og en del af kædens selvstændige købmænd, som allerede er begyndt at rykke på økologi, men som efterlyser inspiration til at tage de næste skridt op ad den økologiske trappe. ”De syntes, at det var vildt spændende at komme ud og se, hvordan man arbejder i andre butikker og møde en entreprenant producent som Axel Månsson,” siger Katri Frank Justesen, kommerciel koordinator i Spar, som håber at flere Spar-købmænd får mulighed for at deltage i lignende workshops i fremtiden.

Det samme gør Birgitte Jørgensen, markedschef for detail: "Alle deltagerne fik ideer med hjem, som de kan arbejde videre med. På den måde er vi med til at puste liv og inspiration ind i en kæde, som vil arbejde mere med økologi, og vi forventer at gennemføre flere lignende workshops med både Spar-købmænd og andre dagligvarekæder.”

EKSPORTTEAMET OPLEVER VOKSENDE INTERESSE FOR DANSK ØKOLOGI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Nadia Million, kommerciel direktør og ansvarlig for private label indkøb hos E.Leclerc Scamark og Remy Medina, partner i IPLC Europe besøgte bl.a. Netto, hvor de fik en guidet rundtur af Pernille Bundgård og Birgitte Jørgensen som er markedschefer i Økologisk Landsforening.

Et voksende antal udenlandske dagligvarekæder banker på døren til Danmark i deres jagt på innovative produkter og viden om, hvordan man udvikler verdens førende marked for økologiske fødevarer.

Danmark har gennem flere år cementeret sin position som det land, hvor borgerne har det største forbrug af økologi. Den globale førerposition har fået flere lande og internationale dagligvarekæder til at rette blikket mod Danmark, og sammen med eksportteamet i Økologisk Landsforening har Pernille Bundgård, markedschef for eksport, i år forstærket indsatsen for at brande dansk økologi over for de udenlandske kæder på de vigtigste eksportmarkeder i Tyskland, Sverige og Frankrig.

"Det har øget interessen for, hvad vi kan i Danmark, og vi får mange henvendelser fra udlandet," siger Pernille Bundgård, der betegner det som et scoop, at Frankrigs største dagligvarekæde E. Leclerc i år prioriterede at sende en kommerciel direktør to dage til Danmark i forbindelse med foreningens eksportseminar om private label.

I den forbindelse besøgte de franske gæster flere danske dagligvarebutikker, hvor de især blev imponeret over, at selv discountbutikker i flere varekategorier tilbyder kunderne flere økologiske varianter i forskellige kvaliteter.

32

ULAND

SKOVLANDBRUG RUSTER BJERGBØNDER MOD VILDT VEJR 14.804 træer er i løbet af 2021 plantet på stærkt skrånende landbrug i Uganda som et led i Økologisk Landsforenings programsamarbejde. Skovlandbrug kan ruste de økologiske bjergbønder mod tiltagende erosion og klimaforandringer.

T E K S T : P E T E R N O R D H O L M A N D E R S E N // F O T O : Ø K O L O G I S K L A N D S F O R E N I N G

ÅRSBREV

Håbet om en fremtid med færre negative effekter af klimaforandringerne spirer i Uganda.

Som et boost til det håb har landbrugsgrupper i det bjergrige, vestlige Uganda nænsomt plantet næsten 15.000 træer ud.

Det er sket med støtte fra danske udviklingsmidler via Civilsamfund i Udvikling og som et led i Økologisk Landsforenings programsamarbejde, hvor der i år bl.a. har været fokus på at udvikle økologisk skovlandbrug.

Med i samarbejdet er landbrugsorganisationen SATNET, hvor Thaddeo Tibasiima Kahigwa er program manager. Han forklarer, at stigende problemer med erosion og klimaforandringer er

vigtige årsager til at sætte træplantningen i værk. ”Tidligere fik vi ret stabil regn fra tidlig i marts til først i juni, men nu er hverken nedbør eller vejrudsigter pålidelige længere. Det kan regne en dag, men så går der måske en uge, før der kommer regn igen. Før var nedbøren mere stabil. Og ofte falder der for meget regn, når nedbøren så endelig kommer – tilmed kombineret med vind. Det kan eksempelvis vælte bananplanterne på skråningerne ude hos bønderne.”

Per Rasmussen, programleder i Økologisk Landsforenings ulandssekretariat, slår fast, at Vestuganda er plaget af "hel vild og voldsom"

ØKO-ÅRET 2021

afskovning. Derfor skyller den heftige regn al fritlagt jord bort på de stærkt skrånende marker. ”Når de rigtige træer plantes de rigtige steder, kan træerne give skygge, holde på næringsstoffer og vand samt give bønderne frugter, foder til eksempelvis geder og mulighed for at bruge grene til brændsel,” forklarer Per Rasmussen.

I løbet af 2021 er der – som andre led i projektarbejdet – udgivet artikler om programsamarbejdet i avisen Økologisk Landbrug, på nyhedssitet økonu.dk samt hos globalnyt.dk.

ULANDSUDVALGET

KRISTINA DUE

FORMAND FOR ULANDSUDVALGET

V I G T I G S T E I N D S ATS O M R Å D E R I 2 0 2 1 Østafrika-programmet har siden start i januar 2020 været forankret i foreningens landbrugsafdeling, men ved etablering af det nye innovationscenter, har vi arbejdet for at programmet kunne fortsætte i Økologisk Landsforening. Derudover har vi arbejdet med proceduren for samarbejdet mellem sekretariat og Ulandsudvalg. Vi pointerede ved vores årsmøde i marts, at det i 2020 havde været umuligt at gennemføre nogle af de aktiviteter, der stod i kommissoriet for 2020 og i CISU-programmet, og fremsendte herefter forslag til sekretariatet med forslag til procedure for samarbejde. I begyndelsen af 2021 deltog udvalget i et samarbejde med Paul Holmbeck om indspil til fordel for integration af agro-økologi i Udenrigsministeriets nye udviklingspolitiskestrategi, herunder et initiativ til fordel for for agro-økologisk initiativ i Uganda, Østafrika.

KO N K R E T E R E S U LTAT E R A F U D V A LG E T S A R B E J D E M E D I N D S AT S O M R Å D E T Bestyrelsen accepterede indstillingen om at Østafrika-programmet blev fastholdt i Økologisk Landsforening med Mette Villekær som programchef og Per Rasmussen som programleder. Proceduren for samarbejdet mellem sekretariat og udvalg er blevet intensiveret med månedlig nyhedsmail, to årlige møder, workshops og en ny udvalgssekretær, Sigrid Soelberg Vestergård. Tre udvalgsmedlemmer har sammen med Per Rasmussen holdt et fælles oplæg

33

på CISU’s Landbrugsseminar i september, og vi har i oktober holdt første online workshop om akademi-udvikling med sekretariatet, tre udvalgsmedlemmer og syv deltagere fra Uganda og Tanzania.

Udvalget har desuden søgt CISU’s pulje for folkeligt engagement med fokus på food, fairness, værdikæde og vores indsats i Østafrika. Projektet handler om at involvere efterskoler og deltagelse fra sekretariat, Ulandsudvalget, Køkkenudvalget og medlemmer af foreningen. Også samarbejdet med Paul Holmbeck har båret frugt i form af, at agroøkologi er omtalt i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Vigtigt netværksarbejde med Globalt Fokus om agroøkologi er startet.

I N D S AT S O M R Å D E R I 2 0 2 2 • Aktiv deltagelse i realisering af CISU-programmet sammen med Ulandssekretariatet.

• Bidrag til opbygning af ”Akademi for økologi og FFLG på 4 ben” - med forankring i Uganda, Tanzania, Zanzibar og Danmark • Lobby for udbredelse af agroøkologi i arbejdsgruppe for klima under Globalt Fokus • Udvikle netværk for agroøkologi med andre NGO’er og kontakt til Kbh. Universitet, RUC og Århus Universitet (inkl. IFOAM-kongres 2024) • Udveksling og interaktion på tværs i Økologisk Landsforening - i forhold til både udvalgte projekter, Markeds-og Kommunikationsafdeling, Virksomhedsudvalg, Køkken-udvalg mfl.

34

ØKOLOGIRÅDGIVNINF DANMARK

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK STYRKER ØKOLOGIENMED NYE TILTAG

ERIK ANDERSEN

DIREKTØR I ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

2020-21 har sat gang i mange ting. Corona har vist hvor sårbare, vi er, når vi handler med verden omkring os. Det er bare blevet endnu tydeligere hvor vigtigt, det er, selv at kunne sikre sig på sin hjemmebane. Nye regler for gødning gør, at vi skal tænke endnu mere i et super sædskifte, hvor vi mister minimalt af næringsstoffer, og hvor vi optimerer jordens klimamæssige betydning igennem C-binding og biodiversitet. Et nyt landbrugsforlig sætter en endnu større økologisk dagsorden, og en ny vejledning om økologisk produktion er på vej ud til landmænd og konsulenter lige i begyndelsen af 2022.

Alle de udfordringer og spørgsmål, ovenstående vil afføde, er vi klar til at hjælpe de økologiske landmænd med, og vi er klar med omlægningstjek til dem, der overvejer, om de skal være med i den økologiske udvikling. ØkologiRådgivning Danmarks 18 rådgivere har fingeren på pulsen, og vi holder os skarpe på udviklingen. Vi er gennem vores kunder i kontakt med

op imod 90.000 ha og 37 procent af den økologiske mælkeproduktion og er dermed den absolut største og en af de mest vidende på den økologiske primærproduktion. Vi har værktøjerne og den viden, der skal til for at give det rigtige svar og optimale løsninger under de givne rammer på bedriften.

Der, hvor vi ikke selv kan give alle svarene er vores bagland i Økologisk Landsforening og SAGRO altid klar til at supplere med det sidste, der skal til, for at få et spørgsmål fuldt belyst.

Vi ser frem til at samarbejde med det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Gennem dette samarbejde skal vi bidrage med gennemførelsen af nye visionære projekter, der kan være med til at understøtte den økologiske udvikling de kommende år. Vi vil være dem, som bringer nye resultater og inspiration ud til den primære produktion.

Det er om noget forandringernes tid, og vi skal have alle med. Der er aldrig fred, hvis man vil forandring. I Økologirådgivning Danmark er vi med.

RÅDGIVNING OM SELVFORSYNING ER I VÆKST Flere og flere kunder efterspørger rådgivning om hjemmeproduceret bælgsæd til foder. Det handler om at gøre sig uafhængig af import af dyrt proteinfoder.

Dyr soja og usikkerhed om forsyninger med foder får et stigende antal kvægbrugere til at skrue op for selvforsyningen. Det kræver rådgivning både i mark og stald, og i begyndelsen af 2021 lancerede ØkologiRådgivning Danmark derfor et tilbud om en rådgivningspakke til mælkeproducenter på netop dette område. Den er blevet taget godt imod, og behovet er ifølge direktør Erik Andersen stort. ”Forsyningssikkerhed er alt for en mælkeproducent. ’Krydderierne’ i foderplanen er voldsomt dyre, og vi regner på højtryk lige nu for at sammensætte optimale og prisdygtige foderplaner,” siger Erik Andersen,

der også er kvægrådgiver og derfor har problemstillingen tæt inde på livet hver dag.

Den største udfordring er imidlertid ikke at anvende dansk bælgsæd i foderrationen, men at få produktionen passet ind i markplanerne og vide hvor stort et udbytte, man kan forvente.

Det bekræfter plantechef Claus Østergaard. ”De seneste et til to år har vi set fald i udbytterne i bælgsæd uden at årsagen står lysende klart. Det kan derfor handle om sædskiftet. Det er vigtigt at overholde anbefalingerne om afstand, og så anbefaler vi kraftigt, at man bruger tid og penge på at undersøge jorden for sædskiftesygdomme inden man etablerer bælgsæd. Det er trods alt bedre end at risikere at miste halvdelen af udbyttet, pointerer Claus Østergaard.

NOTER

ÅRSBREV

ØKO-ÅRET 2021

35

T R I N E K R E B S F I K Å R E T S Ø KO P R I S Årets Øko Pris Foodservice gik i 2021 til Trine Krebs for hendes mangeårige formidlingsarbejde for økologien. Hun modtog prisen ved Økologisk Landsforenings inspirationsdag for virksomheder og madprofessionelle i oktober.

Trine Krebs er blandt andet kendt for sine bønnemøder, kogebøger og deltagelse i events og debatter, hvor hun med passion og engagement har formidlet økologiens budskaber. Til daglig er Trine Krebs grøn chef i Food Organization of Denmark.

ANNONCE

· Luksus Sengetøj · Lynhurtig levering · GOTS certificeret · 100% Økologisk Bomuld

N Y A P P T I L E F T E R A F G R Ø D E R E R PÅ V E J Der er brug for mere viden om undersåede efterafgrøder. Derfor er der blevet igangsat udvikling af en efterafgrøde-app i projektet ”Kraftige efterafgrøder”. Appen skal fungere som et beslutningsværktøj i valg af efterafgrøder til undersåning, samt kunne foreslå udsædsmængder. Den skal indeholde en database med relevante artsinformationer, som fx vækst, vinterfasthed, rodtype og sædskiftesygdomme. Appen bliver tilgængelig i Play Store og App Store i 2022.

B E S T Y R E LS E N I Ø KO LO G I S K L A N D S F O R E N I N G På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening i marts blev tre nye medlemmer valgt til bestyrelsen; Claus Brandstrup, leder af personalekantinerne i Odense Kommune, Sten Dissing, landmand, samt Leif Friis Jørgensen, direktør i Naturmælk.

Derudover blev formand, Per Kølster genvalgt til formandsposten, mens Tina Unger, Karsten Kjærgaard og Laust Stenger ligeledes genopstillede og blev valg til bestyrelsen.

Efterfølgende er Rune Lund Sørensen og Claus Brandstrup udtrådt af bestyrelsen, og suppleanterne Birgit Bak og Erik Vithner er indtrådt. I forbindelse med etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug er medarbejderrepræsentant Dennis Weigelt Pedersen udtrådt af bestyrelsen, og Sigrid Soelberg Vestergaard er valgt i stedet.

EN MILEPÆL FOR ØKOLOGIEN Det er med en god portion ydmyghed, at Økologisk Landsforening afslutter 2021. Samtidig melder følelsen af stolthed over HELLE BORUP og taknemmeFRIBERG lighed for, at så mange har DIREKTØR I ØKOLOGISK bevaret troen, LANDSFORENING arbejdet hårdt og til stadighed insisteret på, at økologien er en del af løsningen for en bæredygtig fremtid for hele vores fødevaresystem. Økologer har en stærk bevidsthed om at gå forrest, når det handler om de grønne løsninger. I 2021 bredte den bevidsthed sig til vigtige områder uden for vores egen sfære. Først og fremmest da regeringen og dens støttepartier udmøntede midler fra finansloven til etablering og drift af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Det er en milepæl for økologien, at vi nu har et kraftcenter for udvikling på økologiens og bæredygtighedens præmisser. Og det er en anerkendelse fra politisk side af det store landbrugsfaglige og landbrugspolitiske arbejde, som Økologisk Landsforening har udført sammen med vores medlemmer, men også af økologiens fremtidspotentiale.

Jeg ved, at mange økologer gennem årene har revet sig i håret over, at debatterne, udviklingsarbejdet og forretningsmodeller-

ne på fødevareområdet har været præget af traditionel tænkning. Vi har villet noget nyt, og vi har, som mange andre der er forud for deres tid, ofte mødt modstand og manglet opbakning . I mangel på andre løsninger har vi tilpasset os det eksisterende system. Men vi oplever nu i stigende grad, at borgere, politikere og eksperter efterspørger en anden vej, fordi der ikke er nogen vej tilbage ad den vi kom. Alle skal bidrage til at løse de udfordringer, vi står over for ift. klima, biodiversitet, drikkevand og dyrevelfærd.

De løsninger, som er fremtidens, ligger grundfæstet i økologiens DNA. I 2021 har Økologisk Landsforening arbejdet med de fire økologiske principper. Vi har pustet nyt liv i dem og set, at de rummer meget af det, der skal til, og at de er mere aktuelle end nogensinde før. Meget skal stadig udvikles og afprøves, men vi er godt på vej.

D E V I G T I G E PA R T N E R S K A B E R O G SAMARBEJDER Vi kan ikke gøre det alene. Igen i år har vi allieret os med andre, der ligesom os ved, at der skal nye metoder til, hvis vi skal sikre fødevarer til fremtiden og dermed sikre, at landbruget og virksomhederne har et solidt og bæredygtigt eksistensgrundlag. I Innovationscenter for Økologisk Landbrug har vi forenet viden og udviklingsevne med SEGES økologisektion. Sammen med Merkur Andelskasse tilbyder vi landmandskunder en klimaindsats ved hjælp af Landbrugets Klimaværktøj. Vi har et stærkt partnerskab med Dansk Vegetarisk Forening i Plantebaseret Videnscenter, og vi er i samarbejde

med kommuner om omlægningstjek og ansøgninger til puljer, der udløser midler til uddannelse af personale.

Vi opførte os som køer, der kommer på forårsgræs, da landet åbnede efter næsten halvandet år med digitale erstatninger for de fysiske arrangementer. Økologisk Landsforening er simpelthen en fysisk organisme, der trives bedst, når vi kan se mennesker i øjnene og skabe oplevelser i form af netværksmøder, markvandringer og inspirationsdage. Vi mærker, at det er her, ilden tændes og nye idéer bliver til virkelighed.

EN NY ÆRA Økologisk Landsforening står på tærsklen til en ny æra, hvor vores landbrugsfaglige innovation er styrket. Det betyder større faglighed og en øget udviklingsindsats til glæde for landmænd og samfundet som helhed. I takt med at efterspørgslen efter økologiens løsninger øges, opruster vi i det kommende år foreningens politiske arbejde, øger inddragelsen af fagudvalgene og ruster foreningen til fremtiden. Vi fortsætter sparringsindsatsen over for vores fire medlemsgrupper, og i tæt samarbejde fortsætter vi kampen for vores mærkesager og stærke vision for fremtidens landbrug i pagt med klima og natur.

Som forening har vi en stærk tradition for at vise mod og fremsynethed. Det bliver det brug for i de kommende år, hvor den nødvendige transformation af vores fødevaresystem fastlægges. Tak for din opbakning til Økologisk Landsforening.

ØKOLOGISK LANDSFORENING A G R O F O O D PA R K 1 5 • 8 2 0 0 A A R H U S N +45 87 32 27 00 • INFO@OKOLOGI.DK