Økologisk Landbrug, oktober 2023, nr. 690

3. NOVEMBER 2023 | NR. 690 | 44. ÅRGANG

Landbruget er blevet som en industri og bør reguleres derefter, mener Danmarks første miljøminister, Jens Kampmann.

Tema: Rent vand, side 4-9

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

3. november 2023 nr. 690

Er landbruget gået under radaren? den præmis at landbrug er natur og en naturforvalter.

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En af de største fejl, man fra politisk side har begået over for miljøet og naturen, er at tale og handle, ud fra

Det er ikke ensbetydende med, at den enkelte landmand er ude af stand til at lave tiltag, der hjælper biodiversiteten i det dyrkede landskab - bare læs reportagen fra Ole Lawaetz Olesens mønstereksempel af en øko-gård på side 12-13.

Det betyder heller ikke, at græssende kvæg ikke skulle være gavnligt for vores natur og mikroliv i jorden.

Eller at læhegn og vådområder ingen effekt har.

Nej, her er mere generelt tale om de rammer, man historisk set har sat for landbruget.

Læser man Danmarks første miljøminister, Jens Kampmanns, historiske gennemgang af den danske miljøpolitik på de næste sider, står det klart, at landbruget i det store hele er gået fri for helt så stramme miljøreguleringer, som andre industrier har været underlagt. Det er da heller ikke længe siden, at der var en alvorlig tvivl, om landbruget overhovedet ville blive pålagt den

CO2-afgift, som andre industrier har fået. Indsatsen mod næringsstoffer i vores vandmiljø har også været svær at få øje på - til gengæld kan man nemt se algerne i vandet.

Når man agerer, som om landbruget per definition er i symbiose med naturen, øger det risikoen for, at man ikke laver den nødvendige regulering af erhvervet. For hvorfor regulere noget i forhold til naturen, når det netop værner om den?

Virkeligheden er bare, at landbruget sætter et aftryk på naturen og

miljøet - særligt det konventionelle, men også det økologiske har et aftryk.

Det er vi nødt til at erkende, for først når vi har nået dén erkendelse, kan vi sætte ind med initiativer, der reducerer det uundgåelige aftryk.

Uanset hvilket form for landbrug vi står med om 50 år, bør det være et erhverv, der efterlader renere drikkevand, et mere iltrigt vandmiljø og færre drivhusgasser til de næste generationer.

Et rendyrket van(d)vid bruget af sprøjtegifte og andre kemiske stoffer er løbet fra os. Tiden, da vi som danskere kunne prale af vores rene drikkevand, er for længst forbi.

For vi har som borgere og samfund taget det rene vand for givet.

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

I mere end 50 pct. af de danske drikkevandsboringer finder man i dag rester af pesticider. 75 pct. af det øvre grundvand er forurenet af kemi og pesticider. Flere vandforsyningsvirksomheder skal i dag blande deres drikkevand med vand fra andre boringer for at overholde grænseværdierne. Landbruget står for 98-99 pct. af det samlede forbrug af sprøjtegifte.

Har vi brug for flere faktuelle oplysninger?

Svaret er nej! Faktum er, at for-

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.300 ISSN 2596-8181

Vi har som borgere og samfund taget det rene vand for givet.

Når antallet af forurenede drikkevandsboringer er fordoblet siden 2016, og når flere vandforsyningsvirksomheder skal rense vandet med kulfiltre, er det et resultat af fortidens synder. Det er i hvert fald den forklaring, vi får fra det konventionelle landbrug.

Hvornår bliver nutidens synder til fortidens? Og hvem ved, om de sprøjtegifte, som er tilladte i dag, viser sig at blive ulovlige i morgen?

I 2024 udfaser vi brugen af RoundUp med aktivstoffet Glyphosat for private. Landbruget kan fortsat bruge midlet – endda i en stærkere udgave.

Vi ser fortsat, at midler, som myndigheder tillader, og det konventionelle landbrug anvender, ved nærmere undersøgelse viser sig at være et no-go. I 2023 måtte Miljøstyrelsen fx tilbagekalde tilladelsen til at anvende svampemidlet Cyazofamid.

For mig og for mange andre økologer lyder det som rendyrket vanvid, men på den anden side er vi nok ikke overraskede.

Det store pesticidforbrug er et grotesk udtryk for den effektivisering og jagt på omsætning, der gennem-

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317

TRYK OTM Avistryk, Ikast Forsidefoto: Uffe Bregendahl

syrer det landbrug, vi har i dag.

Samtidig er der en stor fejl i markedet. Regningen for forureningen bliver nemlig ikke betalt af dem, der forurener.

Landbrugserhvervet er per tradition fredet for de regler, som gælder for alle andre erhverv. I stedet må forbrugerne betale for de øgede udgifter, vandbranchen har i forbindelse med kontroller for pesticidrester, jagten på rent vand og reduktion af pesticidstofferne i drikkevandet.

Og når vi så har talt omsætning, økonomi og effektivisering kan vi rette fokus på folkesundheden. For godt nok har myndighederne opsat grænseværdier for stofferne, men man ved stadig ikke, hvilken effekt det har på mennesker at indtage en cocktail af kemiske stoffer. Vi ved til gengæld, at pesticider sammen med kunstgødning har en afgørende betydning for den ulykkelig tilstand, som vores vandmiljø befinder sig i.

Når det er muligt at sætte økolo-

giens helhedssyn og forsigtighedsprincip ved roret, er det ubegribeligt, at man stadig har sat kursen i retningen af at tillade brugen af sprøjtegifte i vores fødevareproduktion.

Særligt når vi økologer dagligt viser, at det kan lade sig gøre uden.

Det er en af foreningens vigtige mærkesager, som vi fortsat skal arbejde benhårdt på at få frem på dagsordenen og i lyset.

For debatten om grund- og drikkevandet kommer i bølger, og vi skal huske at gribe enhver lejlighed for at gentage vores krav om, at vi tager beskyttelsen af vores grundvandet alvorligt. Også over for den yngre generation, der måske kan henfalde til at vand på flaske er en fin fremtidsløsning. Også over for dem, som føler sig magtesløse – for hvad kan de gøre ved det?

Over for dem og over for vores kolleger i landbrugserhvervet, industrien og beslutningstagerne skal vi gentage økologi som løsning.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

3. november 2023 nr. 690

TEMA

MARK & STALD

SIDE 4 - 9

SIDE 6-7

Oppositionspartier danner alliance for at hjælpe vandmiljøet Læs også: Tema: Rent vand Side 4-5 - Miljøets første minister: Dansk landbrug skal reguleres som industri Side 6-7 - Organisationer klager til EU over Danmarks miljøpolitik Side 8-9 - Staten er i førertrøjen, når det gælder omlægning af landbrugsjord - Stor interesse for økologisk omlægning i Favrskov Mark & Stald Side 10-11

SIDE 20 - 21

SIDE 22 - 26

SIDE 12-13

SIDE 20

Fynsk fauna skal tilbage til år 1900

Her er regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer

- Historisk godt resultat for de økologiske mælkeproducenter Side 12-13 - Næste år danser køerne for 25. gang til Økodag – skal du være vært?

Side 14-15 - Gratis udviklingstjek har givet øko-par medvind Side 16-17 - Økologer sætter sig på den danske hampproduktion Side 18-19 - Grønne piller er det nye sort: Produktion af græsprotein er på vej op i gear

Vi skal have fjernet mere kvælstof fra fjordene, hvis vi skal af med det iltsvind, der har ødelagt alt liv i store områder.

MAGNUS HEUNICKE, MILJØMINISTER (S)

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK

- ICROFS: Efterafgrøder hæmmer ikke rodukrudt - Sådan får du succes med vårhvede i efteråret Politik & Udvikling Side 20-21 - Klimaforskere kritiserer påstand om, at køer er klimaneutrale - Stort flertal vil have en klimaafgift i landbruget - Seges: Økologi er et klimavirkemiddel Mad & Marked Side 22-23 - MARKEDSKLUMME: Eksporten er en vigtig motor for økologien - brug den!

- Hørkram Fodservice vinder Danmarks stør-

SIDE 22

Meny og Meyers lancerer bland-selv-bælgfrugter ste offentlige fødevareudbud - Økotracker skal inspirere kunderne til at købe mere økologi Side 24-25 - Malmø-messe åbner døren til Sverige for Vinhanen - Flydende urter har succes i udlandet - Danske virksomheder tager på companydating i Polen Side 26 - Tuborgfondet investerer 22 mio. kr. i udvikling af grøn gastronomi Side 28 - FAGLIGT TALT: 2023 har vist et behov for, at vi gentænker vores metoder

53 landmænd i Favrskov Kommune har takket ja til tilbuddet om et gratis omlægningstjek. 24 af dem har siden tilkendegivet, at de er åbne for at lægge om.

Generalforsamling Økokød F.M.B.A

1. Danske landmænd bruger flere og flere PFAS-pesticider 2. Forurenet grundvand siver ned i vores drikkevandskammer: »Det her er i virkeligheden så skræmmende, at man skal holde fast i bordkanten« 3. MARKEDSKLUMME: Skolemad vil så mange frø og høste store gevinster 4. Gratis udviklingstjek har givet øko-par medvind 5. Klimaforskere kritiserer påstand om, at køer er klimaneutrale Læs flere nyheder på www.økonu.dk

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 10 - 19

ØKOLOGISK LANDBRUG

Der afholdes generalforsamling i Økokød F.M.B.A. torsdag den 23. november 2023 kl. 18.30 i Sagro´s landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund.

Vi starter med middag, før generalforsamlingen starter kl 19,15.

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamling drøfter vi et dagsaktuelt emne.

Tilmelding til spisning sker til Nicolaj Pedersen på e- mail : Nicolaj@okogris.dk eller tlf.20144751 senest den 20.nov. 2023.

Ps. Dagsorden og hvem der på valg, findes på hjemmesiden WWW.okokod.dk

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: RENT VAND

3. november 2023 nr. 690

Miljøets første minister: Dansk landbrug skal reguleres som industri Siden Jens Kampmann i 1971 blev udnævnt som verdens første miljøminister og senere blev direktør for Miljøstyrelsen, har han fulgt miljødebatten tæt på inderkredsen. I dag er han meget kritisk over for landbrugets miljøindsats og mener, at den eneste rigtige retning er økologisk.

INTERVIEW

AF UFFE BREGENDAHL

Han holder stadig tre aviser, som han læser grundigt hver morgen. Papiraviser, vel at mærke, som han har linet op på bordet. Med et smil vifter han demonstrativt med dem, en for en: »Jeg holder Berlingeren, så jeg ved, hvad de borgerlige mener, Politiken så jeg kan se, hvad de halvradikale mener. Og så holder jeg selvfølgelig Information for at se, hvad de røde mener,« fortæller den 86-årige socialdemokrat Jens Kampmann i sit køkken i Vanløse. »Jeg er nødt til at sige, at du er i et ret venstresnoet hjem,« fastslår han og ler.

Som tidligere socialdemokratisk miljøminister og senere direktør for Miljøstyrelsen har han især fokus på avisspalternes miljøstof. Miljøbeskyttelse står ham stadig meget nært, og hans insideviden fra allerforreste række har påvirket hans livsstil. »Du kan bare gå hen og se efter i køleskabet, vi køber KUN økologisk,« forsikrer han.

RENT DRIKKEVAND Jens Kampmann har fulgt miljødebatten, siden statsminister Jens Otto Krag i 1971 udnævnte ham som formentlig verdens første miljøminister – eller ”minister til forureningsbekæmpelse,” som titlen oprindeligt var. Årsagen var dengang især forurening fra tre store industrier. »Grindstedværket var allerede på forsiden og meget diskuteret dengang, og desuden Cheminova og Superfos. Det var altså en række meget store forureningssager, der dominerede den politiske diskussion.« I dag er især landbruget miljødebattens centrum med fokus på vandmiljø, CO2 og ikke mindst rent drikkevand. Nu mener Jens Kampmann, at hans socialdemokratiske partikol-

lega og efterfølger på miljøministerposten, Magnus Heunicke, skal sætte tempoet kraftigt op for at redde vores drikkevand. »Beskyttelsen er for dårlig. Og jeg tænker, at det bliver et af de næste meget store miljøproblemer, fordi vi i rent drikkevand har en fuldstændig uvurderlig ressource, og den dag det rene drikkevand er tilstrækkeligt forurenet, og vi skal til at rense det, SÅ koster det knapper. Det er på tide at gribe ind og først og fremmest sikre nogle giftfri zoner omkring drikkevandsboringer. Beskyttelsen af drikkevandet går ALT for langsomt,« siger han med eftertryk.

Efter sin politiske karriere blev Jens Kampmann i 1978 direktør for Miljøstyrelsen, der nu også havde til opgave at godkende en række sprøjtemidler, der senere blev forbudt, og som i dag bl.a. er problematiske for vores drikkevand. »Der er jo ikke andet at sige, end at så er man i Miljøstyrelsen og i ”giftkontoret” - eller ”bekæmpelsesmiddelkontoret,” som vi kaldte det, blevet klogere, og det betød, at så havde man derefter muligheder for at gribe ind.« BANEBRYDENDE LOV Da han i 1971 blev minister, var der ikke nogen organisation, der beskæftigede sig med miljøet, så det blev hans opgave at samle miljøadministrationen i sit ministerium, og han skabte dermed Miljøstyrelsen. »Jeg tog initiativ til og fik gennemført den første miljøbeskyttelseslov i Danmark, som eksisterer den dag i dag,« fortæller Jens Kampmann.

Med loven kom der en række bestemmelser, som betød, at der kunne gribes ind over for forureningen fra virksomhederne. Blandt andet stoppede man Grindstedværkets praksis med at fylde forurenede giftstoffer i en tankvogn og pumpe dem ud i et hul i klitterne. »De fik så i stedet fik lov til at sejle det ud og dumpe det i Nordsøen, indtil fiskerne blokerede Esbjerg havn, og de så i stedet måtte sejle affaldet ud i Atlanterhavet. Det var måske en kortsigtet løsning. Men man stoppede den nationale forurening, og gjorde den så, kan man sige, international,« siger han opgivende og ryster på hovedet. »I dag ville man nok have sagt at man skulle gribe ind ved kilden, selve produktionen. Men det sagde vi så ikke dengang.”

Da Miljøministeriet eller ”Mini-

steriet for Forureningsbekæmpelse” blev oprettet, greb man især ind over for industrien, som fik pålagt reguleringer. I landbruget var sprøjtemidler stadig nyt, og store dele af de dyrkede arealer i Danmark havde endnu ikke de karakteristiske sprøjtespor, man i dag ser på langt de fleste marker. Derefter gik det stærkt med udbredelsen af sprøjtemidler, og i samme periode blev det mere udbredt at sprede gylle fra især svinebesætninger. »Landbruget og landbrugets miljøproblemer var ikke øverst på agendaen. Det, der var øverst på agendaen, det var industriforurening,« siger Jens Kampmann.

ER BLEVET FORSKÅNET Siden Jens Kampmann blev miljøminister i 1971, er landbrugene blevet væsentligt færre og større. Ifølge Danmarks Statistik var der 140.197 landbrugsbedrifter i 1970 mod ca.

40.000 i 2022 (opgørelsesmetoden er løbende ændret, da gartnerier dengang ikke blev medregnet, og samtidig blev landbrug ned til 0,5 ha talt med i 1971 - nu skal det være 5 ha for at tælle med). Nu er det på tide at tage fløjlshandskerne af i forhold til landbruget, som han mener er blevet forskånet for miljøregulering. »Dansk landbrug har en enorm indflydelse i Danmark, og det er meget interessant, fordi landbruget som erhverv jo har et faldende bidrag til bruttonationalproduktet, produktion og beskæftigelse. Men det er ikke slået igennem politisk. Man kunne tro, at, hvis produktionen og bidraget var faldet, så var en politisk indflydelse også tilsvarende faldet, men det er ikke tilfældet. Det er faktisk utroligt, at det kan lade sig gøre i et demokratisk samfund, fordi de jo ikke repræsenterer flertallets interesser.« Men der må være nogen, der har et billede af, at det gør de? »Ja, der handles i hvert fald ikke.

Det kan jeg jo bare konstatere. Der handles ikke.« MÆRKEDE PRESSET Den store indflydelse fra landbrugets interesseorganisationer mærkede han især, da han som direktør for Miljøstyrelsen skulle forvalte den første vandmiljøhandlingsplan, der blev vedtaget i 1987. Da oplevede han, at Landbrugsrådet – det nuværende Landbrug & Fødevarer - havde en betydelig indflydelse på dansk politik. »Det kunne påvirke de politiske partier og særligt ét, nemlig Venstre.

Mange af planerne ville man jo gerne have vedtaget på et bredt politisk grundlag, og hvis et eller flere af partierne var imod, så blev det ikke sådan.« Jens Kampmann trækker en avis ud af dagens bunke og finder en artikel, der viser at hans efterfølger også i dag presses af landbruget til at give det en særlig status og forskåne det i miljø- og klimadebatten. »Nu kan jeg se i avisen fra i dag (9. oktober, red), at der er betydelig modstand mod en CO2-afgift i landbruget i det, der hedder Venstres bagland,« siger han og vifter med avisen.

Da han selv som direktør for Miljøstyrelsen skulle lave den første vandmiljøhandlingsplan midt i 80’erne, oplevede han, at landbruget fik en særbehandling. »På det tidspunkt havde vi tre kilder til spildevandsforurening: Nemlig landbruget, husholdningen og industrien. Vi regnede på, hvor det var billigst af fjerne et stof, kvælstof, det er den rigtige måde at gøre det på.

Det var langt billigst i landbruget og

langt dyrest i husholdningerne og industrien . Og det blev husholdninger og industri, der holdt for, og vi fik en enorm udbygning af vores rensningsanlæg. Men man lavede ikke de samme indgreb i landbruget, hvor det ellers havde været billigst,« fortæller Jens Kampmann.

Men du førte det så ud i livet med åbne øjne? »Det var meget enkelt: Jeg var miljødirektør, og vi lagde de videnskabelige fakta frem, og så lavede politikerne deres prioriteringer og deres beslutninger. Det kunne vi jo ikke gøre noget ved.« ILTSVIND PÅ DAGSORDENEN I år er iltsvindet for alvor kommet på dagsordenen, fordi målinger og dystre billeder viser store områder helt uden liv på havbunden, fjordbunde, i søer og de indre farvande. Men Miljøstyrelsen havde altså allerede i 1987 dokumentation for, hvem der var den største synder.

TEMA: RENT VAND

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Danmarks første miljø-minister, Jens Kampmann, mener, at landbruget skal reguleres ligesom andre industrier og undrer sig over politikernes berøringsangst.

Foto: Uffe Bregendahl

get er at blive omlagt i en mere grøn og mere økologisk retning. Her er en vej fremad. Der bliver færre og færre landbrug hvert eneste år, og de bliver mere og mere industriprægede, og de skal altså lægges om til mere økologisk retning. Det er svaret.« Han fortsætter: »Så er der nogen, der siger - og det er den næste politiske fejlslutning - at det ikke må koste noget det her. Og det er det værste vrøvl. At omlægge produktionen så kraftigt, som vi sidder og snakker om her, vil koste noget. Det vil koste arbejdspladser, men det vil også give arbejdspladser. Og det vil koste noget på pengepungen, nogle af varerne bliver dyrere, og det må vi vænne os til at betale for. Der er ingen vej udenom. Og de, der er dårligt stillede og har sværest ved at gøre det her, må så kompenseres.”

I dag er der økologi på ca. 11 pct. af de dyrkede arealer i Danmark. Hvor langt op skal det tal? »Gerne til nærmest det hele. Jeg ser ikke nogen øvre grænse for det.« Hvor langt skal politikerne gå, for at vi kan komme den vej? »Så langt som det er nødvendigt.

Det var rart, om det kunne ske på frivillighedens grundlag, men en række eksempler viser jo, at det ikke har været tilfældet.«

»Man har vidst i årtier, at der var iltsvind, og at iltsvindet var stadigt stigende. Man har også kendt årsagerne til iltsvindet, nemlig først og fremmest - men ikke udelukkende - de betydelige kvælstof- og fosforudledninger fra landbruget. Det er utroligt, at man vidste, at iltsvindet bredte sig mere og mere uden at foretage sig noget. Man vidste jo udmærket, hvad der skulle gøres. Man har værktøjerne. Man har bare ikke brugt dem.« Jens Kampmann opfordrer derfor Magnus Heunicke til at handle, når det store flertal i befolkningen betaler en høj pris for belastningen af drikkevand og vandmiljø: »Der er ikke nogen vej udenom en begrænsning af kvælstofudledningen.

Alt det her har man vidst. Det, der har manglet, har været handling.« REGULÉR SOM EN INDUSTRI Udviklingen – også i økologien – betyder, at landbruget har skiftet karakter. Derfor er det nødvendigt, at politikerne får et realistisk syn på, hvad

det egentlig er blevet til; nemlig storindustrier, mener Jens Kampmann. »Nu har de lige nedlagt svineslagteriet i Sæby med 800 arbejdspladser.

Det er jo en konsekvens af, at de sender svinene ud af landet, og at der bliver mere og mere stordrift, som bliver mere og mere industripræget. Så siger jeg som gammel miljømand: Så skal de også behandles som industri.« Hvad vil det sige? »Så skal det reguleres som industri.

Industrien er jo vant til at blive reguleret. Der er fastlagt fuldstændige regler for det, der hedder særligt forurenende virksomheder, hvor meget de må udlede af spildevand, til luften og så videre. Så det er det, der skal ske.« Også den faldende biodiversitet bør for konsekvenser for landbrugene: »Der kommer også regler for at beskytte biodiversiteten. Der er ikke nogen vej udenom. Men du kan høre, at det strider jo i den grad mod en gammel landbrugsfilosofi: Nemlig at du skal have frihed til at gøre nogen-

lunde, som du vil. Men jeg taler om det modsatte.« Hvorfor skal de ikke have den frihed? »Fordi det er nødvendigt at regulere. Det er nødvendigt af hensyn til miljøet og vores overlevelse at regulere deres udledninger.« Det er ikke nok med gulerod eller den gode vilje? »Det har vist sig ikke at være nok.

Du kan bare se diskussionen om lavbundsjorde. Det er jo ikke rigtig blevet til noget, fordi det har været på et frivilligt grundlag. Nej, det er ikke nok.« Der bliver dog stillet flere krav til landbruget: Til brug af sprøjtemidler, hvor meget kvælstof der må bruges per ha, og hvornår det må køres i marken og meget andet. Men Jens Kampmann mener, at landbruget slipper alt for billigt. ØKOLOGI ER VEJEN FREM I stuen på villavejen i Vanløse drikker Jens Kampmann af sin økologiske

the spædet op med økologisk græsmælk fra Thise. Han mener selv, at hans mange år i centrum af dansk miljøpolitisk tjeneste har givet ham en skræmmende indsigt, der ikke giver ham noget valg, når han køber sine fødevarer. »Vi køber KUN økologisk, og der kan vi så sige, at vi tilhører den privilegerede klasse, og vi ser på kvaliteten af økologien og ikke på priserne.« Men hvorfor er det så afgørende for dig, at alt skal være økologisk? »Fordi det er mindre forurenet og mindre klimabelastende. Jeg tror og håber også, at du får færre giftstoffer på den her måde. At det er sundere, det du spiser og drikker.« Kan man snakke om, at landbruget på et tidspunkt har mistet sin uskyld? »Jeg ved ikke, om det nogensinde har haft en uskyld. Så jeg ved faktisk ikke, om der er noget at miste. Altså jeg mener jo, for nu at pege på en vej fremad, at vejen fremad for landbru-

Regeringen har en målsætning om, at økologien skal fordobles inden 2030.

Hvad tænker du om det? »Jeg synes, det er i orden med målsætninger, men de skal jo også være realistiske. Man kan jo håbe, at udviklingen og oplysning i sig selv gør det. Men hvis ikke det hjælper, så har man jo et meget, meget stærkt middel, nemlig de økonomiske virkemidler. Det vil altså sige, at man kan bidrage med økonomiske tilskud til den økologiske produktion og med afgifter på den anden.

SVAR FRA HEUNICKE Økologisk Landbrug har bedt Magnus Heunicke om en kommentar til kritikken, og ministeren skriver følgende i en mail: »Jeg glæder mig til at læse artiklen, for Jens Kampmann er en stor personlig og politisk inspiration for mig. Man kan være sikker på, at jeg altid læser, hvad ansvarlige politikere af den kaliber fra tidligere tider har af analyser, ligesom jeg ser det som et privilegium at kunne trække på deres erfaring, når vi drøfter nutidens politik sammen. Ofte ser vi ens på tingene, men det er alligevel gavnligt at få det historiske rids af problemstillingerne. Men jeg afholder mig altid fra at deltage i den offentlige debat med mine forgængere, i øvrigt ligesom de selv gjorde, da de havde ansvaret.«

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: RENT VAND

3. november 2023 nr. 690

Danmarks største sø, Arresø på knap 41 km2, blev ligesom mange andre steder i det danske vandmiljø hårdt ramt af algeopblomstring og iltsvind dette efterår. Foto: Uffe Bregendahl

Oppositionspartier danner alliance for at hjælpe vandmiljøet En akutpakke skal vende den økologiske krise, som det danske vandmiljø står i. Bag udspillet står fire oppositionspartier.

VANDMILJØ

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er brug for skrappere krav til landbruget, hvis det danske vandmiljø skal få bedre forhold, mener de fire oppositionspartier SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Derfor lancerer de nu i fællesskab en akutpukke bestående af i alt ni tiltag, der skal sikre god økologisk tilstand i de berørte vandmiljøer.

I september blev de indre danske farvande ramt af et omfattende iltsvind, der bredte sig over et areal større end Sjælland og var på det højeste niveau siden 2002 ifølge den seneste rapport om iltsvind fra DCE - National Center for Miljø og Energi.

104 af de 109 kystvande er generelt ikke i god økologisk tilstand, og tiden er ved at løbe ud, hvis Danmark skal nå at opfylde målet for EU’s vandrammedirektiv.

NI FORSLAG De fire partier foreslår i deres plan konkret: 1) Bindende mål om at den årlige kvælstofudledning til vandmiljøet højst må være 38.000 ton i 2027. I 2021 lå udledningen på 55.000 ton, når man korrigerer for mængden af nedbør.

2) Der skal vedtages en ny samlet plan for kvælstofreduktioner, som tager afsæt i realistiske forventninger til, hvad der kan opnås via frivillige aftaler med landmændene.

3) Der skal indføres en klimaafgift på lavbundsjorde.

4) Der skal indføres et trawlforbud, hvor de indre farvande er mest pressede.

5) Skovrejsning skal anvendes osm aktivt middel til at begrænse

udvaskningen af kvælstof.

6) Styrke Biodiversitetsrådet og give det en bemyndigelse på linje med Klimarådet til at evaluere indsatserne.

7) Forbud mod at sprøjte nær åbne vandløb.

8) Myndighederne skal få ekspropriationsbeføjelser til at udtage de allermest kritiske landbrugsjorde i områder tæt på vandmiljøet, hvor udledningen er størst og effekten af udtagelse ligeledes er størst.

9) Udtagningsindsatsen af lavbundsjorde skal styrkes ved at tilføre flere ressourcer til Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

Udspillet skal finansieres gennem de kommende landbrugsforhandlinger, en kommende CO2-afgift på landbruget samt eventuelt af den grønne fond.

DEN STØRSTE SYNDER ’De seneste ugers billeder – blandt andre Berlingskes - af ørkenlignende havbunde og døde fisk i strand-

kanten taler deres klare, dystre sprog. De danske farvande gisper efter vejret, og internationale forskere bekræfter det, vi alle er vidne til - massivt iltsvind i store dele af de danske farvande. Det står nu klart, at årtiers indsats for at reducere kvælstofudledning i Danmark har spillet fallit. Stærke landbrugsinteresser, slingrekurs fra skiftende regeringer og næsten blind tillid til frivillige aftaler har i årtier forsinket den nødvendige handling. Alt imens står det intensivt dyrkede landbrug stadig for udvaskning af store mængder kvælstof, og indsatsen med at udtage lavbundsjorde går ufatteligt langsomt,’ skriver Radikale Venstre på sin hjemmeside.

Ifølge eksperter er dansk landbrugs udledninger af kvælstof den største kilde til iltsvind i de indre farvande. En rapport fra 2014 viste, at ca.

70 pct. kommer herfra. 21 pct. stammer fra baggrundsforurening og 9 pct. kommer fra punktkilder.

»Der er ikke noget erhverv, der har ret til at ødelægge vores natur og slå vores fisk ihjel,« siger Pelle Dragsted (EL), da Berlingske møder de fire partiformænd til et interview om udspillet.

Da journalisten spørger partilederne, om landbruget skal producere mindre som en konsekvens af deres udspil, svarer de alle ja. »Det er ikke at afvikle landbruget.

Det er at udvikle det. Men det er uomgængeligt, at der skal være mindre animalsk produktion og tages mere jord ud af drift,« siger Martin Lidegaard (R).

EKSPERTER BAKKER OP Både Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver og ekspert i marin økologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor i marin økologi ved DTU og Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, bakker op om udspillet og dets effekt på vandmiljøet.

TEMA: RENT VAND Landbrug & Fødevarer er derimod skeptisk. »Overordnet set mangler den allervigtigste faktor, der er, at staten laver en aftale med kommunerne om hvor meget landbrugsjord, der skal udtages, og derefter afsætter ressourcerne til det. Det savner jeg,« siger miljødirektør Anders Panum til Berlingske. ØL FORSTÅR HENSIGTEN Til Økologisk Landbrug udtrykker Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, forståelse for initiativet. »Hensigten er rigtig, om end det er overvældende at blive mødt med krav, der skal opfyldes på så kort tid, og vi er i Økologisk Landsforening nødt til at stille nogle modkrav,« siger hun.

Hun fortæller, at foreningen selv efterlyser en klimaafgift, men den skal være på visse betingelser: »Den skal være helhedsorienteret, det vil sige, den skal ikke kun se på klima, men også på biodiversitet, vandmiljø, drikkevand og dyrevelfærd, og den skal indeholde en mulighed for, at landbruget får en betaling for ydelser, som ikke kan kommercialiseres, f.eks. græsning af arealer, der tages ud af dyrkning af hensyn til almenvellet.« Hun pointerer, at nutidens landbrug er et resultat af den politik, man har ført, og at landbruget er finansieret med udgangspunkt i dén politik. »Introduktionen af en afgift på lavbundsjorde, som kan være rigtig nok, vil ændre på jordværdien og

3. november 2023 nr. 690

dermed landbrugets finansieringsgrundlag, og der er lavbundsarealer, som danner grundlag for det græsfoder, kvægbrugene har. Så hvis man indfører en afgift, særligt med så kort varsel, der ændrer på det økonomiske grundlag for ejendomme og dens finansiering, er vi nødt til at stille krav om, at staten hjælper til med at finansiere gældsafviklingen. Vi er ligeledes nødt til at bede staten sikre erstatning til landmænd, der med kort varsel fratages arealer, fordi de ligger op ad sårbare vandområder. Målet og hensigten er god, men staten skal påtage sig et ansvar, når der med kort varsel ændres på de grundlæggende vilkår,« siger Sybille Kyed.

MINISTER: VI ER I GANG Miljøminister Magnus Heunicke (S) svarer, at regeringen allerede er i gang med at få reduceret udledningerne. »Vi skal have fjernet mere kvælstof fra fjordene, hvis vi skal af med det iltsvind, der har ødelagt alt liv i store områder. Det her kræver konkrete indsatser på blandt andet marker, hvor en hårdere regulering af udledning af kvælstof træder i kraft ved årsskiftet,« siger ministeren.

Jørgen E. Olesen, professor og institutleder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, siger til Landbrugsavisen, at det ikke er realistisk at nå ned på 38.000 ton udledt kvælstof i 2027: »Lige nu med den fart, som vi har på, så tager det nok 30-40 år. Til den tid, så står vi så også med den udfordring, at vi skal have rettet op på et fuldstændigt ødelagt vandmiljø.«

EN ’SECOND OPINION’ Et panel af internationale eksperter, der i 2021 blev nedsat efter ønske fra Landbrug & Fødevarer og Venstre for at komme med en ’second opinion’, konkluderer, at det står så grelt til med det danske vandmiljø, at Danmark bliver nødt til at søge om undtagelser fra EU’s vandmiljøkrav.

Eksperterne skriver, at de danske forskeres modeller, som kravene til landbruget bygger på, »ikke blot egner sig til formålet, men er eksemplariske«, og at »der ikke er brug for yderligere forbedringer«.

Deres rapport konkluderer også, at udledningen fra spildevand er så reguleret, at det kun vil have marginal betydning at sætte yderligere ind dér.

Panelet vurderer, at dansk landbrug spiller en væsentlig rolle i udledningen af kvælstof og iltsvind, og at det skal reducere sine udledninger for at opfylde målene for renere vand. »Vi skal have en effektiv og koordineret kvælstofindsats, der forbedrer vandmiljøet. Vi kan ikke acceptere den nuværende tilstand. Vi anerkender landbrugets medansvar, og derfor ønsker vi også, at der kommer mere fart i udtagning af lavbundsjord, etablering af vådområder og hurtigere skovrejsning. Det er kommunerne, der skal gennemføre udtagningerne de fleste steder, men vi oplever, at der ikke altid er nok ressourcer til at få sat gang i processen,« siger Landbrug & Fødevarer næstformand, Thor Gunnar Kofoed, i en kommentar til rapporten.

Udover den nationale indsats er der også brug for en indsats i Østersøen, mener L&F. »Vi skal gøre noget både nationalt, og på tværs af landene. Vi kommer ikke uden om, at meget af det kvælstof, vi døjer med, kommer fra udlandet. Det skal Danmark handle på, og derfor opfordrer vi regeringen til at samle landene omkring Østersøen, så vi kan koordinere indsatser og holde hinanden oppe på at levere resultater,« siger Thor Gunnar Kofod.

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Organisationer klager til EU over Danmarks miljøpolitik Den massive iltsvind i vandmiljøet og manglende politiske indsats får nu flere grønne organisationer til at klage til EU. VANDMILJØ

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Trods mange års politiske løfter om at nedbringe kvælstofudledningen og styrke det danske vandmiljø, er det svært at få øje på bedring.

De seneste tal viser, at udledningen har været nogenlunde konstant fra 2012 til 2021, og det tyder således ikke på, at regeringens nye vandområdeplaner kommer til at sikre, at Danmark lever op til EU’s Vandrammedirektiv om at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund nu henvendt sig til EU, i håb om at EUKommissionen vil sikre, at Danmark lever op til reglerne på området.

Foreningerne vurderer, at det manglende fald i udledningen af kvælstof strider imod formålet med Nitratdirektivet, som har til formål at nedbringe vandforurening forår-

Havet og alt, der lever deri, er millimeter fra en fatal knock out.

TORBEN KAAS, FORMAND, DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

saget eller fremkaldt af nitrat. De vurderer også, at den manglende indsats strider imod Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og havrammestrategidirektivet.

VÆRSTE ILTSVIND I TO ÅRTIER »Vi har år efter år råbt op om problemerne med kvælstofforurening fra landbruget, der ødelægger livet i vores havmiljø. En ny undersøgelse viser, at fiskene simpelthen forsvinder på grund af de ringe økosystemer, og det går fra skidt til værre. De vandplaner, som den danske regering netop har lagt frem, er fuldstændig utilstrækkelige i forhold til at sikre et rent havmiljø, og derfor går vi nu til EU, i håb om at politikerne kan blive presset til at handle,« siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Dan-

marks Naturfredningsforening.

Det danske farvand har i september været ramt af det værste iltsvind i 20 år, og det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget markant siden 2010.

Forholdene midt i september var meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter. I de hårdest ramte områder - Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt - søger dyr og fisk væk, men fastsiddende dyr såsom orme og muslinger samt dem, som ikke kan flytte sig hurtigt nok, dør. »År for år breder alger og iltsvind sig i vores kystnære farvande. Havet og alt, der lever deri, er millimeter fra en fatal knock out. Alligevel har Danmark sendt en plan til EU, hvor man har udskudt beslutningen om, hvordan man vil nå målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø.

Det er ganske enkelt uholdbart og naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik,” siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet har beregnet, at Danmark skal nedbringe kvælstofudledningen fra de nuværende 56.300 ton om året til ca. 38.400 ton om året.

ANNONCE

LANDMAND / KVINDE / FAMILIE SØGES til samskabelse af levende mad & landbrugs fællesskab på Hornsherred Drømmer du/I om at udvikle en

Jeg er god til mad og formidling

højværdi økologisk produktion i et

og mangler landbrugspartnere til

fællesskab? Er du/I fuldblodsland-

at udvikle gården videre. Se mere

mand/kvinde? Jeg har gården,

på merelivilandet.dk Jeg glæder

ambitionen, viljen og erfaring.

mig til at høre fra dig/jer.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at hele grundlaget for denne second opinion er »et klassisk eksempel« på at ville forhale en indsats, og at man i mellemtiden har spildt dyrebar tid. »Det internationale ekspertpanel er meget tydeligt i sin kritik af de manglende fremskridt. Nu er det op til regeringen og Folketingets partier at vise, at de har forstået alvoren og vil tage ansvar,« siger præsident Maria Reumert Gjerding i en kommentar.

Sdr. Smedegaard • Trine Krebs • Tlf. 26 71 32 54 • trine@thefoodproject.dk

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: RENT VAND

3. november 2023 nr. 690

Staten er i førertrøjen, når det gælder omlægning af landbrugsjord Meget af folkekirkens jord ligger tæt på byer, og da menighedsrådet for Ramløse Kirke skulle finde en ny forpagter til 20 ha landbrugsjord nord for kirken, var der bred enighed om at finde en økolog.

Foto: Uffe Bregendahl

De offentlige ejere af landbrugsjord har på seks år øget økologiprocenten fra 26 til 34, og staten, kommunerne og folkekirken går foran i beskyttelsen af drikkevandet.

OMLÆGNING

AF JAKOB BRANDT

Nye tal viser, at de offentlige jordejere er klar til at gå foran og sætte handling bag ambitionerne om at øge omlægningen og reducere forureningen af grundvandet ved at bortforpagte landbrugsjord til økologer.

Staten, regionerne, kommunerne og folkekirken ejer tilsammen 78.843 ha landbrugsjord, og via en målrettet indsats er den gennemsnitlige økologiprocent på de arealer vokset fra 26 i 2016 til 34 i 2022. Det er næsten tre gange højere end gennemsnittet for hele landbruget, hvor økologiandelen i samme periode kun steg fra 8 pct. til 11,5 pct.

Det fremgår af en ny opdatering af rapporten ’Opgørelse over offentlige økologiske arealer’, som Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug har lavet for Landbrugsstyrelsen.

STATEN GÅR FORAN Opgørelsen viser, at det offentlige samlet ejer 27.410 ha landbrugsjord, som er bortforpagtet til økologiske landmænd. Det svarer til næsten ni pct. af landets samlede økologiske landbrugsareal på 306.380 ha.

Af rapporten fremgår det desuden, at staten er den suverænt største offentlige jordbesidder. Ministerier og styrelser har skøder på ca.

57 pct. af det økologiske areal, der er i offentligt eje. Kommunerne råder over 33 pct. mens folkekirken ejer 10 pct. Regionernes landbrugsjord udgør en ubetydelig andel.

Målt i økologisk areal tegner staten sig for 17.175 ha, kommunerne for 8.830 ha, folkekirken for 1.376 ha, mens regionerne kun ejer 111 ha.

Kigger vi på omlægningsprocenten er staten også i front, idet de statsejede arealer er vokset fra en økologiandel på 33 pct. i 2016 til knap 38 pct. i 2022, mens kommunerne ligger på gennemsnittet på 34 pct.

Dermed ligger økologiprocenten i både de statsejede og de kommunalt ejede landbrugsarealer pænt over de 30 pct., som Økologisk Landsforening håber, at hele det danske landbrug når op på i 2030.

Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, betegner de nye omlægningstal som en god nyhed for ambitionen om at mindske

brugen af pesticider og kvælstof skal reduceres i de områder, hvor der er særlig risiko for, at de miljøskadelige stoffer kan sive ned til grundvandet. »Vi kan ikke sige andet end, hvis drikkevandet er sårbart, så er der en risiko for, at pesticider kommer ned, og så er vi nødt til at beskytte det. Vi kan ikke vente på, at om 50 år kan vi ikke levere vand til forbrugerne, for så er det for sent,« siger hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl fra Aarhus Kommunes natur- og miljøforvaltning til dr.dk.

PRÆDIKER GRØN OMSTILLING Også folkekirken har haft godt gang i omlægningen. I 2016 blev 11 pct. drevet økologisk. Sidste år var andelen vokset til 17 pct., og Louise Køster forventer, at økologiprocenten vil stige yderligere i de kommende år, da Folkekirken har igangsat projektet ’Folkekirkens grønne omstilling’, hvor foreningen er sparringspartner.

Som led i det omfattende projekt opfordrer folkekirken landets menighedsråd til at tænke i bæredygtige baner, når de bortforpagter deres landbrugsjord. Det kan de gøre ved at forpagte jorden til økologer eller til skovrejsningsprojekter eller andre tiltag, som kan være med til at øge biodiversiteten og sikre rent drikkevand. riskoen for at forurene det danske grundvand: »Når staten har et mål om at fordoble det økologiske areal, så er det utrolig positivt, at vi nu oplever, at både staten og kommunerne går foran med omlægningen på deres egne arealer. Der er ikke bare tale om ønsker på et stykke papir. Vi kan se sort på hvidt, at der er fuld gang i omlægningen på de offentlige arealer,« siger Louise Køster, som håber, at omlægningsbølgen vil inspirere flere private jordejere til at gå samme vej.

SKÅNER NATUR OG VAND På statens jorde er beskyttelse af drikkevandet en selvfølge. »Naturstyrelsens interne retningslinjer betyder, at et givent areal i vores forvaltning, uagtet om det har økologisk status eller ej, altid drives på en måde, der sigter mod at be-

skytte drikkevandet. Det sker blandt andet ved, at der ikke må bruges sprøjtemidler og kunstgødning på alle arealer, som er permanent forvaltet af Naturstyrelsen,« skriver Naturstyrelsen i en mail til Økologisk Landbrug.

Samtidig er langt de fleste arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, både dem der forpagtes ud til økologer, til konventionelle forpagtere eller dem, Naturstyrelsen selv driver, hvor der ligeledes er forbud mod at sprøjte og gøde.

Naturstyrelsens hovedformål med forvaltningen af jorden er at understøtte og fremme biodiversiteten og stille arealerne til rådighed for friluftsliv og naturoplevelser. »Naturstyrelsen arbejder i mange steder sammen med vandforsyningsselskaber og kommunerne om at rejse skov, som bl.a. har drikkevands-

beskyttelse som formål. Her bliver der købt jord ind, som efterfølgende skal forvaltes efter Naturstyrelsens interne retningslinjer og dermed i høj grad gør en forskel for drikkevandet,« hedder det i mailen, hvoraf det fremgår, at Naturstyrelsen aktuelt har 28 samarbejdsprojekter med kommuner og vandforsyningsvirksomheder, og styrelsen har i dag lavet skovrejsning på ca. 3.700 ha i samarbejdsprojekterne.

AARHUS HAR BINDENDE KRAV Aarhus Kommune er en af de kommuner, som reagerer på vandforureningen. Byrådet i Aarhus har netop vedtaget en stor indsatsplan, der skal beskytte grundvandet i kommunen.

Det betyder restriktioner for brugen af pesticider og gødning i flere områder - også for den almindelige borger.

Planen stiller bindende krav til, at

LILLE OPBREMSNING I VÆKSTEN Det seneste år er stigningstakten i andelen af offentligt ejede landbrugsarealer, der drives økologisk, stagneret, og i nogle tilfælde faldet en smule fremgår det af rapporten. ’Det afspejler, at der har været et mindre fald i det økologiske landbrugsareal for hele Danmark, og for de statsligt ejede arealer kan en del af faldet også hænge sammen med anskaffelse af nye og ind til videre konventionelt drevne arealer,’ lyder det i rapporten, hvoraf det fremgår at økologiprocenten på de offentlige jordbesiddelser sidste år var 0,1 procentpoint højere.

Det er en marginal nedgang, som ikke giver anledning til den store bekymring hos Louise Køster: »Nu har staten vist, at den har viljen, så det er bare med at få omlagt de nye arealer.«

TEMA: RENT VAND

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

24 ud af de 53 landmænd, som i år har fået et omlægningstjek i Favrskov Kommune, overvejer at lægge om til økologi. Billedet her er ikke fra et af disse tjek.

Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Økologisk dyrkning uden sprøjtemidler vil ligeledes medvirke til at sikre rent drikkevand til de næste generationer.

JACOB SKØDT JENSEN, GRUNDVANDSMEDARBEJDER, FAVRSKOV KOMMUNE

Stor interesse for økologisk omlægning i Favrskov 53 landmænd i Favrskov Kommune har i løbet af 2023 fået gennemført et økologisk omlægningstjek. Mange af dem har efterfølgende vist interesse for at omlægge deres landbrug fra konventionel til økologisk drift.

OMLÆGNING

AF SIMON MØBJERG SØRENSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Favrskov Kommune sendte tidligere på året et brev rundt til alle konventionelle landmænd i kommunen med et tilbud om, at de kunne få et gratis økologisk omlægningstjek.

Det tilbud takkede 53 landmænd ja til, viser en slutrapport, der er lavet på baggrund af samarbejdet mellem kommunen og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der gennemfører de økologiske omlægningstjek med midler fra Fonden fra Økologisk Landbrug.

24 af de deltagende landmænd har efterfølgende tilkendegivet, at de kan forestille sig at lægge om til økologisk drift inden for de kommende to år. »Vi har valgt at tilbyde økologisk omlægningstjek til kommunens landmænd, da det vil være til gavn for biodiversiteten. Økologisk dyrkning uden sprøjtemidler vil ligeledes medvirke til at sikre rent drikkevand til de næste generationer. Vi er glade for, at mange landmænd har taget

imod tilbuddet og ønsker at omlægge til økologi,« siger Jacob Skødt Jensen, der er grundvandsmedarbejder i Favrskov Kommune.

OVER 30 KOMMUNER Et økologisk omlægningstjek består i, at en landbrugsrådgiver besøger den enkelte bedrift og laver en faglig gennemgang. Rådgiveren besigtiger marker, stalde og afgrøder med landmanden.

Sammen drøfter de økonomi, tidsplan og afsætningsmuligheder, inden rådgiveren udarbejder en rapport, som landmanden kan bruge som udgangspunkt for en omlægning til økologisk drift.

Med 53 omlægningstjek og gode intentioner fra cirka halvdelen af de deltagende landmænd, er projekt omlægningstjek i Favrskov Kommune afsluttet i denne omgang.

Dermed skriver Favrskov sig op i rækken af mere end 30 kommuner, der de seneste 10 år har deltaget i økologiprojekter med tilbud om gratis omlægningstjek til konventionelle landmænd.

CA. HALVDELEN LÆGGER OM Erfaringerne fra tidligere er, at cirka halvdelen af bedrifterne lægger om til økologi. Og med de positive tilbagemeldinger fra landmændene i Favrskov, forventes resultaterne at blive i samme skala. »Vi ved, at der er mange landmænd i hele landet, der tumler med ideen om at lægge om til økologi, men vi ved også, at de ikke helt ved, hvor de skal begynde. Det hjælper et omlægningstjek dem med at afklare. Nu har vi oplevet stor interesse

i Favrskov Kommune, og det kommer til at føre mere økologi med sig.

Det er godt for kommunens grønne vækst, beskyttelse af natur og grund-

vand samt for den enkelte bedrift,« siger Jens Peter Hermansen, der er projektleder hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

I år er der ud over Favrskov samarbejde om omlægningstjek med kommunerne i Ringsted, Faxe og Køge.

ANNONCE

Skal du etablere skovlandbrug eller æbleplantage?

Priseksempler (inkl. moms) 10 Træer: 2.000 kr.

50 Træer: 9.000 kr.

100 træer: 16.000 kr.

1000 træer: 100.000 kr.

Vi har over 30 alm. spiseæblesorter og 20 cidersorter. Alle er barrodstræer, der er særligt egnede til vanskelige forhold.

Vi fører både vildstammer og almindelige havetræer.

ALT økologisk certificeret

Se vores hjemmeside: www.hagelsgaard.dk eller kontakt os på mail: madsfaurholt@hotmail.com eller tlf.23327679

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. november 2023 nr. 690

Historisk godt resultat for de økologiske mælkeproducenter Trods markant højere omkostninger viser nye tal fra Danmarks Statistik, at de økologiske mælkeproducenter næsten fordoblede deres driftsresultat i 2022, hvor der også var fremgang for de økologiske plantebedrifter. ØKONOMI

AF UFFE BREGENDAHL OG JAKOB BRANDT

Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter var med 2,3 mio. kr. i gennemsnit 0,9 mio. kr. højere end i 2021 og det højeste nogensinde.

Dermed fulgte resultaterne for de økologiske bedrifter den generelle tendens i dansk landbrug 2022. Stigningen i økologernes driftsresultater dækker dog over store variationer mellem bedriftstyperne.

Et kig på regnskabstallene for 2022 viser, at der især var grund til brede smil i kostaldene hos økologerne, som kom ud af 2022 med et væsentligt bedre resultat end året før.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik fik de i gennemsnit et resultat på 3,5 mio. kr., hvilket er 1,7 mio. kr. mere end året før, hvor de økologiske malkekvægsbedrifter landede et resultat på 1,8 mio. kr.

MARKANT HØJERE AFREGNING Den positive udvikling var drevet af store stigninger i afregningsprisen, som ved udgangen af 2022 akkurat nåede op på 5,04 kr. pr. liter mælk, hvilket var 43 pct. højere end i 2021.

For økologiske bedrifter betød det en stigning i afregningsprisen på 0,94 øre til 4,39 kr. pr. kg.

Det satte positive spor i bruttoudbyttet, som fra 2021 til 2022 steg med 3,4 mio. kr. (+31 pct.) pr bedrift. Samtidig steg driftsomkostningerne med 2,0 mio. kr. til 10,4 mio. kr., mens udgifter til foder steg med 1,0 mio. kr. til 5,0 mio. kr.

Resultatet for økologiske malkekvægsbedrifter blev dog overgået af konventionelle bedrifter med malkekvæg, som steg med 3,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr. i gennemsnit i 2022. Det gennemsnitlige driftsresultat trækkes op af resultatet for bedrifter med mere end 200 køer, som udgjorde 41 pct. af populationen i 2022.

43 pct. af malkekvægsbedrifterne havde mellem 100 og 199 køer, mens 15 pct. havde under 100 køer i 2022.

På tværs af størrelsesgrupper var driftsresultatet positivt i 2022, også efter ejeraflønning.

Finn Tang, forperson for Mælkeud-

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik fik de økologiske mælkeproducenter i gennemsnit et resultat på 3,5 mio. kr., hvilket er 1,7 mio. kr. mere end året før, hvor de økologiske malkekvægsbedrifter landede et resultat på 1,8 mio. kr. Arkivfoto: Majbrit Terkelsen valget i Økologisk Landsforening, glæder sig over de pæne regnskabstal. »Det er altid dejligt, når der bliver tjent penge, og regnskabstallene er gode, men som landmand er man altid nødt til at forholde sig til gennemsnitstal over fem år, da årene svinger meget i vores branche,« siger

Finn Tang, der betegner 2022 som et fantastisk år. »Men gældsbyrden i landbruget er også stor, og vi er nødt til at ruste os til de kommende år. Tag bare årets rentestigning. Den kan nemt belaste mange landbrug med en mio. kr. Vi skal også ud over stepperne med den

grønne omstilling. Det kræver også penge at arbejde med,« siger han.

STOR FORSKEL I INDTJENING Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på indtjeningen blandt mælkeproducenterne, idet den bedste fjerdel havde et driftsre-

GENNEMSNITLIGE DRIFTSRESULTATER FOR ØKOLOGISKE HELTIDSLANDBRUG FORDELT PÅ BEDRIFTSTYPER

Driftsresultatet er opgjort i løbende priser. For fjerkræ er der kun data for 2020-2022. Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2

sultat på 6,9 mio. kr., mens den dårligste fjerdel kun lå på 0,8 mio. kr.

Også hos de økologiske planteavlsbedrifter fik driftsresultatet et løft i 2022, hvor det i gennemsnit steg med knap 800.000 kr. til 1,3 mio. kr.

Imens resultaterne for bedrifter med svin og fjerkræ faldt i 2022.

FALD HOS GRISE OG FJERKRÆ Mens mundvigene fik et drej opad i kvægstaldene, ser det formentlig noget anderledes ud hos grise- og fjerkræproducenterne, hvor det generelt ser skidt ud for driftsregnskaberne.

Værst ser det ud for bedrifter med grise, hvor driftsresultatet er faldet 1,6 mio. kr. til 335.000 kr.

For fjerkræbedrifter faldt det 582.000 kr. til 1,2 mio. kr.

Hos øko-griseproducenterne skyldes det primært prisudviklingen, der betyder, at prisen per solgt økologisk slagtegris faldt med 296 kr. til 2.114 i 2022. Efter driftsresultatet, der er blevet reduceret med en beregnet aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 1,8 mio. kr. for økologiske bedrifter i 2022, hvilket er mere end en fordobling fra 880.000 kr. i 2021.

Svinebedrifter var den eneste økologiske bedriftstype med negativt resultat efter ejeraflønning i 2022.

ANNONCE

ØKOLOGISK LANDBRUG

3. november 2023 nr. 690

11

“Gå ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning.”

ALDI DANMARK

BRANCHE FESTIVALEN FOR ØKOLOGISKE OG BÆREDYGTIGE PRODUKTER ER TILBAGE Det årlige højdepunkt for detailhandlere og fødevareserviceprofessionelle i Norden. Vi forbinder brands, der betyder noget, samt de seneste trends.

DU ER INVITERET TILMELD DIG HER INKLUSIVE:

#NOFFELS

LUKKET FAGMESSE

VENNER AF MESSEN

NOFF_DAN_AD_261x364.indd 1

06/10/2023 14:51

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. november 2023 nr. 690

Fynsk fauna skal tilbage til år 1900 Ved Agernæs på Fyn slår Ole Lawaetz Olesens arealer ud på biodiversitetsskalaen med noget af den mest mangfoldige i landet. Alligevel vil han med hjælp fra et biodiversitetstjek og regenerative dyrkningsmetoder forsøge at få de sidste dyr tilbage, som han husker fra sin barndom.

BIODIVERSITET

TEKST & FOTO: UFFE BREGENDAHL

Det kan næsten ikke blive smukkere: Ole Lawaetz Olesens kålmarker er omgivet af bakker, søer, skov – og ikke mindst det sydvestfynske øhav.

Midt i en af de forblæste kålmarker har økologen besøg af konsulent Jesper Fog-Petersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der skal hjælpe med at øge biodiversitet og de regenerative processer i jorden. Selv om både planter og insekter allerede ser ud til at trives fremragende.

Før markbesøget har Jesper FogPetersen tjekket arealerne på et biodiversitetskort, som viser, at der officielt er registreret 384 mere eller mindre sjældne arter omkring Oles Lawaetz Olesens landbrug. »Der er både andefugle og især planter, og fordi han har speciel vegetation med strandenge, overdrev, skrænter og rigtig mange forskellige ting, som er sjældne i Danmark, så slår den altså ud med de her 384 arter. Vi har fem ejendomme med i projektet, og en af de andre gårde, i

Vestjylland, havde 16 arter. Ole har altså nu 24 gange så mange arter, så hans sted er noget særligt,« fastslår Jesper Fog-Petersen.

MANGE ARTER FORSVUNDET Gården Agernæs og dens vindblæste kålmark med udsigt over Åkrog Bugt er en af de fem gårde, der er med i Innovationscenter for Økologisk Land-

Hvis vi kunne komme tæt på, hvordan det var omkring 1900-tallet, hvor jeg kunne forestille mig, det var i fuldt flor det hele, så ville der være et stort ønske for mig OLE LAWAETZ OLESEN, ØKOLOG, AGERNÆS

brugs projekt om regenerativt landbrug. Og selv om mangfoldigheden i Agernæs’ natur allerede er høj, er det stadig vigtigt for Ole Lawaetz Olsen via ny viden og nye metoder at få højnet biodiversiteten og få regenereret jordkvaliteten. Mange dyr, som han husker fra sin farfars tid på gården, er nemlig stadig ikke kommet tilbage. »Det synlige er jo viber og sådan noget som agerhønen. Den er så lige kommet tilbage nu igen, og vi har set den med kyllinger, men dem var der rigtig mange af før, og jeg kan se i hans jagtjournaler, at han skød rigtig mange af dem, og det er jo en indikator på, at der dengang var masser af insekter til kyllingerne. Alle vores

terner og forskellige specielle mågearter - nu har vi stort set vand rundt om hele øen - er jo også forsvundet.

Lærken er også på retræte. Der er ikke de mængder af fugle, som der var dengang, og det viser jo at der er noget længere nede, som ikke fungerer helt som det skal,« siger Ole Lawaetz Olsen.

I et samarbejde med grøntsagsproducenten Torup Bakkegård og Orelund dyrker han 470 ha med økologiske grøntsager, hvoraf han selv ejer de 155 ha fra gården Agernæs.

Foruden en lille besætning med højlandskvæg, producerer Agernæs 5.500 slagtegrise, som leverer mange af næringsstofferne til afgrøderne.

Når den fynske gård i forvejen er omgivet af 384 arter, kan det umiddelbart se ud, som om dagens besøg er op ad bakke for biodiversitetskonsulenten. Ole Lawaetz har blandt andet forsøgt sig med efterafgrøder som honningurt og vikke i f.eks. markerne med græskar og grønne hokkaido, der skal hjælpe med at regenerere jorden på marker, hvor grøntsagerne er blev et høstet. »I forvejen har han også skåret alle ender og hjørner, trekanter og ureelle ting af markerne, som det alligevel ikke rigtigt kunne betale sig at dyrke, fordi medarbejderne lå og vendte og drejede maskinerne. Det har han braklagt og givet tilbage til naturen, så han havde lavet rigtig mange supergode tiltag for biodiversiteten allerede,« siger Jesper Fog-Petersen.

INSEKTVOLD HVER 180 METER Mellem rækkerne af kål og andre grøntsager har Ole Lawaetz valgt at så et plantedække i køresporene, som han tidligere brugte megen tid og kørsel med harve på at holde sort

Kålmarkerne dyrkes intensivt, men ud fra regenerative metoder, der skal sikre, at jorden ikke bliver udpint, og at biodiversiteten forhåbentlig kan genetableres, som den var omkring år 1900.

og fri for ukrudt. Det gør det nu nemmere at køre med maskinerne - især i våde perioder. Desuden har han altså valgt at dele markerne op i stykker på fire ha, og han har indlagt insektvolde for hver 180 meter. »Det er første år i år, og så håber vi på, at det giver bedre vilkår for dyrelivet og giver os bedre vilkår for at dyrke vores marker, da vi ikke har

Inden for det regenerative ved man, at kommer man op på fire til fem arter, sker der noget sådan lidt magisk nede under jorden JESPER FOG-PETERSEN, SPECIALKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

noget kemi at gøre godt med,« siger Ole Lawaetz.

Insektvoldene skal især tiltrække nyttedyr, der fungerer som naturlig bekæmpelse af de skadedyr, der kan ødelægge grøntsagsavlernes højværdiafgrøder, forklarer Jesper FogPetersen. »Det er for eksempel bladlus, larver eller andre skadedyr, der kommer i afgrøderne. Og det kan hjælpe en økolog, som ikke må sprøjte dem ihjel med pesticider, at der er en masse nyttedyr lige i nærheden. I insektvoldene har han sået nogle gode plantearter, som nyttedyrene godt kan lide, så på den måde kan det være n slags naturlig bekæmpelse af skadedyrene i grøntsagerne,« forklarer Jesper Fog-Petersen.

DET HJÆLPER SÅ SMÅT Mange af Ole Lawaetz Olesens tiltag viser, at han allerede er i gang med en proces, der skal øge biodiversiteten og hjælpe med at regenerere den landbrugsjord, han dyrker sine grøntsager på. Drømmen er at bringe livet på Agernæs tilbage, som det var på hans farfars tid - da han selv var barn. Mange dyr fra dengang er der ikke længere. »Ambitionen er at bringe faunaen tilbage til det, den var. Selvfølgelig skal vi dyrke markerne og få noget ud af det, men vi skal også få noget dyreliv og nogle insekter tilbage, som er på retræte nu. Vi kan se, at det hjælper så småt, men hvis vi kunne komme tæt på, hvordan det var omkring 1900-tallet, hvor jeg kunne forestille

mig, det var i fuldt flor det hele, så ville det være et stort ønske for mig,« siger Ole Lawaetz Olesen.

INGEN NØGNE MARKER Selv om konsulent Jesper Fog-Petersen altså er udfordret, når han her skal optimere biodiversiteten, mener han stadig, at der er plads til forbedringer. »De ting, han såede, var relativt fornuftige, men han kunne optimere med nogle plantearter, der var endnu bedre for nyttedyrene. I valg af efterafgrøder kunne han godt finde nogen, der opbygger jorden bedre. Han havde to arter, vintervikke og honningurt, og det er godt med to arter. Men inden for det regenerative ved man, at kommer man op på fire til fem arter, sker der noget sådan lidt magisk nede under jorden. Det er endnu bedre for opbygningen af kulstof, jordens frugtbarhed og humusdannelsen. Så det er et af de steder, jeg kan hjælpe ham, så han kan optimere på det,« fortæller Jesper Fog-Petersen.

Netop forsøg med forskellige efterafgrøder på grøntsagsmarkerne, har allerede været en af de største øjenåbnere for Ole Lawaetz Olesen. »At vi ikke længere har nogen nøgne marker, som vi kalder dem, at det er groet til hele tiden og genererer materiale til den næste generation af planter, det er ret væsentligt. Og det er jo bevist, at det har en kæmpe effekt på mikronæringsstofferne i jorden,« siger han.

Netop at tingene bliver bevist videnskabeligt, er afgørende for Ole

MARK & STALD

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Økologisk Landsforening leder efter værter til næste års Økodag og holder derfor to værtsaftener, hvor man kan høre nærmere om værtskabet. Arkivfoto: Jakob Brandt

Næste år danser køerne for 25. gang til Økodag – skal du være vært? Økologisk Landsforening afholder to værtsmøder for at finde værter til Økodag 2024 d. 14. april.

Målet er et halvt hundrede værtsgårde. ØKODAG

AF JAKOB BRANDT

Med 384 arter registreret i området ved Ole Lawaetz Olesens bedrift på Agernæs, er det et biologisk hotspot. Alligevel savner han stadig mange dyrearter, som han husker fra sin bedstefars tid

Lawaetz Olesen, og hovedårsagen til at han i dag går rundt i marken med en konsulent fra projektet. Som med insektvoldene og de forskellige efterafgrøder prøver økologerne ofte nye ting af med en fornemmelse af, at det virker. »Det er jo en ting, at vi står og siger, at vi mener, det har en effekt.

Men at man kan bevise, at man har lavet en effekt, er ret vigtigt. Også hvis man skal kunne sælge de rege-

nerative dyrkningsprincipper udadtil, selv om det lyder så smart. At kunne bevise, at det har en effekt, ville være vigtigt for mig, og det håber jeg, vi kan med nogle af de tiltag, vi har lavet. For ellers kan vi bare gå og gisne om, at vi tror det er godt,« siger Ole Lawaetz og tilføjer: »Der skal tages nogle prøver, der kan vise på papiret, at det har fungeret. Så er det også nemmere at komme videre med.«

I projektet bliver der desuden udtaget jordprøver i markerne på de fem gårde, som skal undersøges for mikrobiel diversitet, humusindhold og andre faktorer, der spiller ind i den regenerative proces. Der bliver lavet DNA-prøver på gårdene, som med tiden skal vise indholdet af, hvilke svampe og bakteriegrupper der findes i jorden, og hvilke mængder de findes i, da det kan sige noget om jordens jordfrugtbarhed.

I marken med hvidkål vejleder konsulent Jesper Fog-Petersen om metoder, der kan hjælpe med at regenerere jorden og øge biodiversiteten hos Ole Lawaetz Olesen

Økologisk Landsforening og de økologiske mælkeproducenter kan næste år fejre, at det er 25 år siden, at foreningen sammen med de økologiske mejerier for første gang fejrede, at de økologiske køer kommer på græs. Det landsdækkende event har udviklet sig til et stort hit hos de danske forbrugere, som ønsker at komme tættere på de landmænd, som producerer den økologiske mælk og opleve, hvad det betyder for køerne at komme på græs.

Sidste år besøgte ca. 140.000 danskere de 40 værtsgårde. Til næste år, når det populære event fejrer sit 25-års jubilæum, håber projektleder Malene Jensen at komme op på et halvt hundrede værtsgårde, så endnu flere får mulighed for at opleve køernes festdag.

IDEER OG INSPIRATION For at nå det mål indleder Økologisk Landsforening allerede nu jagten på de Økodagsværter, som skal være med til at gøre dagen til en god oplevelse for både køerne og de mange små og store gæster, som kommer for at se dem danse, når de d. 14. april atter kommer på græs. »Vi vil gerne op på et halvt hundrede værtsgårde rundt om i hele landet, så alle får mulighed for at besøge en gård uden at skulle køre alt for langt,« siger Malene Jensen, som i år har planlagt intromøder for potentielle økodagsværter på både Sjælland og i Jylland.

På møderne har deltagerne mulighed for at udveksle ideer og erfaringer over en økologisk middag, og

de vil desuden få serveret de vigtigste konklusioner fra evalueringen af Økodag 2023. »Tilbagemeldingerne fra sidste år viser, at det er nogle meget engagerede gæster, som kommer ud på gårdene, hvor de gerne vil bruge en del tid, og på mødet kan værterne høre mere om, hvilke aktiviteter, som gæsterne sætter mest pris på,« siger Malene Jensen.

MINDRE METAN Sammen med et velfungerende billetsystem skal møderne gøre det nemmere for værterne at planlægge omfanget af diverse aktiviteter og finde ud af, hvordan lokale spejdere og andre samarbejdspartnere kan tjene en skilling i forbindelse med Økodag.

Ud over at få en hyggelig aften i selskab med kolleger byder værtsmøderne også på faglige input, idet Julie Henriksen, chefkonsulent og teamleder for klima & natur hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, indleder med et oplæg om klimapotentialet ved mælkeproduktion. Hun tager udgangspunkt i et hollandsk studie og svenske resultater, der peger på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald.

VÆRTSAFTENER Økologisk Landsforening afholder to værtsmøder for økologer, som overvejer at blive vært ved Økodag 2024, eller som ønsker at dele erfaringer med andre værter.

- Sjælland: 15. november kl.

17–20.30 på Herthadalen i Lejre - Jylland: 16. november kl.

17–20.30 på Gothenborg ved Them.

Tilmelding: senest 7. november på: økodag.dk/vaertsaften Økodag bliver støttet af midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. november 2023 nr. 690

Gratis udviklingstjek har givet øko-par medvind Claus Østergaard, der er direktør for ØkologiRådgivning Danmark, fortæller, at rådgivningsselskabet indtil videre har 25 aftaler om udviklingstjek i kalenderen for indeværende år. »Vi har aldrig før lavet så mange udviklingstjek på et år,« siger han.

Arkivfoto: Michael Tersbøl

Ønsker man som økolog at få gratis besøg af en rådgiver for at sparre om en idé eller udfordring, skal man slå til inden nytår. Line Degn Christensen og Tarik Souki er blandt de økologer, der allerede har gjort brug af tilbuddet.

RÅDGIVNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Efter at have boet 20 år på Indre Nørrebro i København besluttede kæresteparret Line Degn Christensen og Tarek Souki Bracho sig for tre år siden at flytte med deres to børn tilbage til hendes fødested Mors og overtage en gård med ca. syv ha jord.

Sidste år kunne de så efter den nødvendige omlægningsperiode kalde sig økologer, men der var flere spørgsmål, de ønskede hjælp med, og derfor valgte de i foråret at gøre brug af Innovationscenter for Økologisk Landbrugs tilbud om at få et gratis udviklingstjek. »Vi startede med at gå med rådgiveren på marken og kigge på jorden og dens struktur samt den polykultur, vi lige havde sået. Vi fik sparring på vores sædskifte og på hele projektet med at påbegynde en økologisk drift, og vi fik bekræftet, at vi var på rette vej. Det har styrket vores overblik og målrettethed i at træffe de næste valg,« siger Line Degn.

Parret har bl.a. dyrket hestebønner og glutenfri havre, men vil gerne i gang med at producere hamp, og med udviklingstjekket fik de en snak om markedet for afsætning. »Vi har også været meget interesserede i at gå i gang med pløjefri dyrkning, men det frarådede han os.

Spørgsmålet er, hvad der er mest optimalt: At gennemharve marken flere gange eller pløje én gang? Vi snakkede om mikroorganismer, for vi mener, at jordforbedring er rigtig vigtigt, og det stod klart, at hvis en harve kører gennem jordlaget flere gange, er der større risiko for at gøre skade end ved at vende jorden i lag én gang med ploven. Myceliumstrukturen har også nemmere ved at blive fastholdt, når man vender jorden i lag. Vi har ikke opgivet idéen om pløjefri dyrkning helt, men skal vi have fundet en måde at arbejde os derhen på,« forklarer Line Degn Christensen.

Rådgiveren så også på deres plan for de næste fem års sædskifte og gav input, bl.a. til hvordan de kan arbejde med gamle sorter, som er mere modstandsdygtige over for skadedyr og plantesygdomme.

SKAL SIKRE MOMENTUM Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent for omlægning i Innovati-

del af et længerevarende forløb, hvor der suppleres med egenbetaling.

onscenter for Økologisk Landbrug, forklarer, at et udviklingstjek handler om alt andet end det, der normalt indgår i den daglige rådgivning. »Man får sparring på noget, som ikke er med i den typiske rådgivning, og man må meget gerne tænke bredere end bare på produktionsforhold – man kan fx se på sine markeds- og afsætningsforhold, Det kan også være, at man skal se på sine medarbejderforhold. Det er med til at drive økologien og de gode idéer fremad.

Det er nu, man skal ud af busken, for tjekket skal være foretaget i år,« siger Jens Peter Hermansen.

Tjekket kan også bruges, hvis man som økolog overvejer at lægge tilbage til konventionel drift, men Jens Peter Hermansen har kun hørt om ganske få, som har gået med disse overvejelser. I så fald vil udviklingstjekket bestå af rådgivning til optimering af den eksisterende økologiske produktion for at undgå tilbagelægning. »Et udviklingstjek skal ikke ses

formulere en konkret opgave, kontakte sin økologirådgiver og finde ud af, om opgaven falder inden for rammerne af bevillingen. Det kan både være et selvstændigt forløb eller en

»DET RYKKER FAKTISK« Claus Østergaard, der er direktør for ØkologiRådgivning Danmark, fortæller, at rådgivningsselskabet indtil videre har 25 aftaler om udviklingstjek i kalenderen for indeværende år. »Vi har aldrig før lavet så mange udviklingstjek på et år,« siger han og forklarer nærmere om, hvad nogle typiske problemstillinger kan være: »Mange af de planteavlere, vi har været ude ved, vil gerne have undersøgt, hvordan de kan starte en husdyrproduktion op, så de kan sikre deres sædskifte og gødningsforsyning.« Af andre eksempler kan nævnes hvis man som mælkeproducent har mistet en masse jord og nu har brug for rådgivning til at sikre nok foder - eller man omvendt har fået en del mere jord og vil vide, hvordan man bedst udnytter det til selvforsyning. »Et udviklingstjek rykker faktisk noget. Det giver mulighed for at tænke og planlægge strategisk på lidt længere sigt. Vi kan give landmændene sparring og dele erfaring og viden om, hvad der bedst kan lade sig gøre i den enkeltes situation. Det er en samtale, hvor man kommer med idéer og forhåbentlig i sidste ende finder frem til en brugbar løsning - eller får landmanden til at tænke i alternativer,« siger Claus Østergaard.

»Vi fik bekræftet, at vi var på rette vej. Det har styrket vores overblik og målrettethed i at træffe de næste valg,« siger Line Degn Christensen om det udviklingstjek, som hun og kæresten har fået foretaget på deres gård. Foto: Privat

EN GEVINST AT FÅ TJEKKET Line Degn Christensen kan skrive under på, at tjekket er brugbart. »Det var en gevinst for os, at vi ikke skulle betale for det, for jeg tror ikke nødvendigvis, at vi havde gjort det, hvis det krævede betaling. Men det har været meget værdifuldt for os og absolut brugbart. Det skabte medvind for os at få rådgiveren på besøg, og jeg synes, det gav ekstra troværdighed, at det er en, som selv har jord, som han arbejder med derhjemme,« siger Line Degn Christensen.

Fonden for Økologisk Landbrug har afsat midler til ca. 200 udviklingstjek i løbet af 2023, og der er stadig midler til omtrent 100 besøg, men man skal have fået foretaget tjekket inden årets udgang, hvis puljen skal nå at dække omkostningerne.

som en redningsplanke – det er som udgangspunkt til for at se, hvordan økologien kan holde momentum,« siger han.

For at få et udviklingstjek skal man

ANNONCE

ØKOLOGI KONGRES 2 1. & 2 2 .

NOVEMBER 2023

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. november 2023 nr. 690

Økologer sætter sig på den danske hampproduktion Siden 2021 har danske økologer stort set overtaget produktionen af hampplanter i Danmark. Årsagen er blandt andet, at der ikke findes sprøjtemidler, der kan give konventionelle landmænd en fordel i dyrkningen.

Hamp vokser hurtigt og kan klare sig selv i kampen mod ukrudtet.

PLANTEAVL

AF UFFE BREGENDAHL

En stor Claas-mejetærsker kæmper sig gennem de lange, seje hampstængler på marken vest for Skive. »Maskinen skal virkelig kæmpe for at tygge det igennem, det er noget sejt materiale,« siger Flemming Baadsgaard, der i den sene oktoberhøst styrer mejetærskeren gennem 23 ha hamp hos økolog Søren Bilstrup.

I førerkabinen er der en stram karakteristisk lugt fra hampplanterne, men Flemming Baadsgaard garanterer, at lugten ikke påvirker hans koncentrationsevner: Hampen omkring ham er en specielt sort med et meget lavt indhold af THC – det psykoaktive stof, som planten ellers er kendt for.

Frøene fra planterne er beregnet til fødevareproduktion. Markerne tilhører økolog og forperson for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening Søren Bilstrup, der altså dyrker 23 af de i alt 434 ha hamp, som i år bliver dyrket i Danmark. Langt det meste dyrkes nu uden brug af sprøjtemidler og på økologiske marker.

INGEN PESTICIDER TIL HAMP »Økologerne har efterhånden overtaget, fordi det hovedsageligt er økologiske hampefrø, der efterspørges, og dermed det, der kan laves kontrakt på,« siger specialkonsulent Lars Egelund Olsen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. »Hamp passer desuden godt ind i de økologiske sædskifter med gode egenskaber i konkurrence med ukrudtet og sen såtid. Desuden har de konventionelle avlere, så vidt jeg ved, heller ikke ukrudtsmidler, der er velegnede til sprøjtning af hamp,« tilføjer han.

De samme argumenter er netop forklaringen på, hvorfor økolog Søren Bilstrup gerne vil have hampen ind i sine sædskifter. »Hampplanten betyder for os, at

Kilde: Landbrugsstyrelsen

vi kan forlænge sæsonen og på den måde bedre få gavn af vores ansatte og maskiner over en længere periode,« fortæller Søren Bilstrup, der har ren planteavl og dyrker mange forskellige afgrøder. »Vi kan så planten sent, omkring 20. maj, og høster den først et godt stykke ind i oktober, og det betyder, at vi kan udnytte mejetærskeren over en længere periode. Desuden giver det et mindre pres på vores tørreanlæg, fordi vi kan bruge det til andre sorter som græsfrø og korn, før vi

skal tørre hampen,« forklarer Søren Bilstrup og tilføjer: »Desuden vokser den sig hurtigt høj og kan sagtens konkurrere med ukrudtet. Det er måske også derfor, planten ikke er så attraktiv for konventionelle landmænd, fordi der ikke rigtig findes sprøjtemidler, der kan hjælpe dem til et større udbytte.« MARKANT FREMGANG PÅ FÅ ÅR I 2018 dyrkede konventionelle landmænd hamp på 420 ha, mens økologerne samme år kun dyrkede hamp

på 115 ha. Siden er økologernes fremgang vokset markant, og nu sidder de på langt størstedelen af produktionen. Sidste år blev der dyrket hamp på 782 ha, og heraf var de 717 økologiske.

I år er den samlede produktion faldet, men stadig med suverænt mest hamp på økologiske marker. Ud af samlet set 434 ha med hamp i Danmark vokser de 376 ha øko-marker.

FOR MEGET THC TIL EKSPORT Danish Agro aftager stort set alle økologiske hampfrø i Danmark og

Landbrugsmedarbejder Flemming Baadsgaard kæmper sig gennem de høje hampplanter med mejetærskeren - i en stram lugt fra hampplanterne. Foto: Uffe Bregendahl

forsyner det danske marked, men vil også meget gerne eksportere danske hampfrø. »Danske landmænd er blevet rigtig dygtige til at dyrke hampfrøene, og jeg tror også på, at vi kan komme til at eksportere dem, men foreløbig kan det desværre ikke lade sig gøre, fordi de danske frø indeholder for meget THC,« forklarer Allan Hartman Hansen, der er økologispecialist ved Danish Agro.

THC findes ikke direkte i frøene, men de får det påført i høstprocessen, når de i mejetærskeren kommer i berøring med bladene fra hampplanten.

Stoffet findes stadig i meget små mængder i sækkene med hampfrø, og Danish Agro arbejder nu på at få THC’en fjernet. Koncernen har faciliteter til at tørre og afskalle frøene i Nors ved Thisted, hvor den også har et stort lager af økologiske frø.

MARK & STALD

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Økologerne overtaget mere og mere af den danske hampproduktion, fordi det hovedsageligt er økologiske hampefrø, der efterspørges. Hamp passer desuden godt ind i de økologiske sædskifter med gode egenskaber i konkurrence med ukrudtet. Foto: Bjarke Bregendahl »Vi vil gerne eksportere hampfrøene, hvis vi kan håndtere at få THCindholdet ned. Vi arbejder nu på at finde en teknologisk løsning, der kan nedsætte indholdet i frøene, bl.a. andet med en form for børsterenser.

Desuden kan vi måske på sigt udvikle plantesorter, der har endnu mindre THC i bladene, så rensningen med tiden bliver overflødig,« siger Allan Hartman Hansen.

I Danmark bliver frøene blandt andet anvendt i en Arla-proteindrik, som mel i bagværk eller som drys på grød, yoghurt, supper og salater.

KUN FRØ UDNYTTES Mens mejetærskeren kæmper med at æde sig gennem marken, vælter det ind med hampfrø i tanken. Stænglerne fortsætter gennem maskineriet og ud i en snitter, der spreder fibrene fra planten på marken.

Materialet, der ellers i princippet

kan udnyttes til for eksempel tøjproduktion, bliver ikke brugt. Der er endnu ikke aftagere til det, mens frøene altså kan bruges direkte til konsum. »Vi havde nok sat næsen op efter en rekordhøst, for planterne stod rigtig flot i år. Men kort før høsten kom der en storm, som nok tog toppen af det. Vi kunne se, at vinden har taget nogle af frøene, og nogle af stængerne var simpelthen knækket,« siger Søren Bilstrup.

Høsten er nu i hus, og han vurderer i dag, at udbyttet ligger et sted mellem 700–800 kg pr ha, og det svarer til et normalt udbytte hos dem.

Hos Søren Bilstrup betyder den sene høst, at hampfrøene kan blive renset og tørret, når han er færdig med at bruge anlægget til andre kornsorter.

Foto: Uffe Bregendahl

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. november 2023 nr. 690

BANKER STILLER KLIMAKRAV

Protein udvundet af dansk græs er nu på markedet, og bruges først og fremmest i griseproduktionen.

Foto: Linda Rosager Duve/Innovationscenter for Økologisk Landbrug

FINANS: Klimamål bliver et lige så vigtigt element som det årlige budget, når Nordea fremover skal kreditvurdere sine landbrugskunder. Banken, der i 2022 havde udlån på 40,3 mia. kr. til landbruget, har nemlig sat et nyt mål for landbrugskundernes udledning af drivhusgasser: Disse skal være nedbragt 45-55 pct. i 2030 i forhold til 2021. Det skriver Landbrugsavisen. Også andre banker går i den retning: Skjern Bank har siden begyndelsen af året kreditvurderet mælkeproducenterne efter Arlas klimamodel. Vestjysk Bank arbejder lige nu på klimakrav, men udformningen af dem er endnu ikke fastlagt. Sparekassen Danmark vil stille krav ud fra bæredygtighedsparametre, og Danske Bank i dialog med sine landbrugskunder om bedrifternes klimaaftryk. /hhk

VIL GENBESØGE AFTALE TIDLIGT I 2024 LANDBRUGSAFTALE: Regeringen planlægger at genbesøge den brede landbrugsaftale fra 2021 »ret hurtigt efter årsskiftet«. Det sagde miljøminister Magnus Heunicke på et samråd (S) ifølge Altinget på baggrund af en ny ekspertvurdering af det danske vandmiljø - der er tale om den ’second opinion’, som Landbrug & Fødevarer og Venstre ønskede. Aftalepartierne blev i sin tid enige om at genbesøge indsatsen i »2023/2024«, men ifølge Heunicke kan man altså ikke vente til slutningen af næste år med at genforhandle aftalen, der bl.a. skal sikre, at det danske vandmiljø bringes i god tilstand i 2027. /hhk

FORSLAG TIL CO2AFGIFT PÅ TRAPPERNE KLIMA: Ekspertudvalget - det såkaldte Svarer-udvalg - der har undersøgt muligheden for en ny CO2-afgift på landbruget, satser på at have sin rapport klar i slutningen af november. Det siger formanden for udvalget, Michael Svarer, til Effektivt Landbrug. Han fortæller samtidig, at arbejdet har været svært, fordi man skulle starte fra bunden, da man ikke har kunnet drage på erfaringer fra udlandet. Samtidig skal der også tages hensyn til EU-lovgivningen. /hhk

FORMAND FORTSÆTTER HOS L&F ÅRSMØDE: Hans Erik Jørgensen, der har været formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer siden 2014, blev genvalgt til formandsposten uden modkandidater, da økologisektionen holdt årsmøde d. 26. oktober. Til gengæld kom en ny næstformand til, da den hidtidige næstformand Thomas Helle ikke ønskede at genopstille. Hans plads overtages af mælkeproducent Esben Møller Xu, som ikke havde nogen modkandidater. Til bestyrelsen blev følgende valgt: Kasper Mejnertsen, Lene Fløe Møller og Per Bundgaard Hansen - alle valgt for to år. Ditte Malling Helsted blev valgt for et år, og Peter Jørgen Kock blev valgt som suppleant. /hhk

Grønne piller er det nye sort: Produktion af græsprotein er på vej op i gear I oktober kunne gæster til et åbent hus-arrangement på Ausumgaard med egne øjne konstatere, at et anlæg, der producerer græsprotein, faktisk kører og producerer økologisk protein, der allerede nu findes på hylderne hos grovvareselskaberne.

Vestjyllands Andel har del i projektet og har planer om at etablere yderligere fem anlæg.

GRÆSPROTEIN

AF UFFE BREGENDAHL

På Ausumgaard kunne op mod 90 besøgende få lov til at stå med nyskabende piller med græsprotein mellem hænderne. Et produkt, der er udset til at have et stort potentiale for klima, biodiversitet og dyrevelfærd. »Jeg tror, interessen er stor, fordi produktet spiller rent ind i dagsordenen med klima og biodiversitet, hvor vi alle ved, at der er brug for at finde nye løsninger for landbruget. Og her kan de faktisk se noget nyt, der allerede kører,« siger chefkonsulent Erik Fog fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der har speciale i proteinraffinering.

Produktion af protein fra græs er udset som en af landbrugets grønne løsninger, der især kan hjælpe økolo-

ger med at skaffe økologisk protein som erstatning for den importererede soja. Den transporteres langt og er ofte forbundet med skovfældning i de pågældende områder.

SPECIALUDVIKLET GRÆSVOGN På Ausumgaard fik gæsterne indsigt i den udvikling, de færdige proteinpiller har været igennem: Med at finde kløver- og græssorter med størst muligt biogaspotentiale, finde den mest hensigtsmæssige høstmetode til netop proteinproduktion – og se hvordan afgrøderne opsamles og transporteres til anlægget på gården. »Vi har blandt andet fået lavet en specialversion af en ’Greenloader’, der sikrer os, at græssaft ikke spildes på vejen fra slåmaskinen til anlægget på gården. Vognen har monteret et system, der sikrer at al græssaft bliver pumpet over i lastbilen,« siger chefkonsulent Erik Fog. Det handler om at få mest mulig ”saft” ud af græsset, for det er herfra, man udvinder proteinet. Græsset bliver derfor straks kørt fra høsteren hjem til presning i raffineringsanlægget.

Gennem tre år er anlægget blevet testet på Ausumgaard med blandt andre Vestjyllands Andel som investor. Projektet har fået tilskud på 14 mio kr. fra Landbrugsstyrelsen, men den samlede investering på anlægget er i dag på op mod 40 mio. kr.

Nu kommer der en ny udbudsrunde hos Landbrugsstyrelsen, hvor der kan søges om tilskud til 65 pct. af materialeomkostningerne til nye

anlæg fra en pulje på 260 mio. kr. Ansøgningsfristen er 9. januar 2024.

FEM NYE ANLÆG Vestjyllands Andel har sammen med en række partnere planer om at søge tilskud til yderligere fem græsproteinanlæg. Får de støtten, tager det ikke lang tid at etablere selve anlæggene. »Det kan vi få op og stå på et halvt til trekvart år, men der kan gå lang tid, før de står der, for det er en del bureaukrati, der kan tage tid,« siger direktør Steen Bitsch, Vestjyllands Andel. »Produktion af græsprotein er stadig ikke noget, der kan forrente sig i sig selv, så foreløbig er vi desværre afhængige af støtte,« siger han.

Proteinanlægget i Ausumgaard har altså nu kørt i tre år, og de har lovende erfaringer med udbyttet fra det danske modsvar til Sydamerikansk soja. »Når alt lykkes på et godt år, kan vi producere op mod 1.000 kilo rent græsprotein per hektar, og det svarer nogenlunde til udbyttet fra en sojamark,« siger Steen Bitsch.

SKAL BRUGE RESTPRODUKTET Under raffineringen af græsset, er der et restprodukt på 80 til 90 pct. græspulp og brunsaft, som ved Ausumgaard bliver udnyttet i deres biogasanlæg. Og det er helt afgørende for forrentningen af græsproteinproduktionen. »Det er nødvendigt, at nye proteinanlæg skal bo sammen med biogasanlæg, hvis det skal kunne lade sig gøre at drive det. Jeg kan i hvert fald

ikke se, hvordan det ellers skal kunne forrente sig,« siger Steen Bitsch.

Der findes lige nu to forsøgsanlæg i Danmark. Foruden Ausumgaard er der et lignende anlæg ved Varde, som blandt andre DLG har investeret i. Ni ’formodningsprojekter’ er i gang, som forbereder sig på at ansøge om tilskud til anlæg – heriblandt de fem anlæg, Vestjyllands Andel håber på at få skudt i gang.

Steen Bitsch pointerer, at selv om Vestjyllands Andel nu er med i fem nye projekter, har de ikke ambitioner om at eje en masse produktionsfaciliteter. »Vi vil lige så gerne aftage det fra andre, og er først og fremmest interesserede i at kunne levere græsproteinet til kunderne,« siger han.

STADIG KUN EN BRØKDEL Indtil videre kan græsproteinet ligge på en forholdsvis lille hylde på lageret hos Vestjyllands Andel, som dog fortsat har stor tiltro til projektet. »Vi håber, at vi også i det kommende år lykkes at øge mængden af protein produceret på anlægget, men det er jo stadigvæk kun en brøkdel af det samlede proteinforbrug,« siger produktkonsulent hos Vestjyllands Andel, Kristian Knage-Drangsfeldt, der tilføjer, at det derfor er vigtigt, at andre bliver inspireret og kommer i gang, så der kan laves en produktion, der »batter«.

Græsproteinet fra Ausumgaard bliver solgt rent og i foderblandinger - fortrinsvis til griseproducenter. Noget er også gået til kyllingeproducenter og til forskningsforsøg på blandt andet Aarhus Universitet i Foulum.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

3. november 2023 nr. 690

19

Efterafgrøder hæmmer ikke rodukrudt NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

BO MELANDER LEKTOR, AU-FLAKKEBJERG

Olieræddiken blomstrer i mange marker i dette efterår, og mængden

af biomasse er betydelig pga. det varme vejr.

Efterafgrøder skal helst producere masser af biomasse, vokse hurtigt og dække jordoverfladen tidligt.

Efterafgrøder anses som vigtige i hæmningen af ukrudt, foruden de jordforbedrende egenskaber og evnen til at opsamle kvælstof. Men når det gælder rodukrudt i økologisk jordbrug, er der ikke meget at komme efter.

Vi har god viden om ukrudtets dynamik over tid, og hvordan de forskellige dyrkningstiltag har virket.

I Danmark har vi nemlig resultater fra tre sædskifteforsøg, som har ligget i henholdsvis 12 år (Flakkebjerg og Jyndevad) og 26 år (Foulum).

Forsøget på Foulum kører stadig, og resultaterne for forekomst af rodukrudt i perioden 2011-2022 er nu analyseret.

I modsætning til Flakkebjerg og Jyndevad kom der først rodukrudtsproblemer i 2010 på Foulum. Men til gengæld kom næsten hele paletten af alvorlige rodukrudtsarter; især ager-svinemælk, ager-tidsel, alm. kvik og i mindre grad følfod, grå bynke, ager-mynte og kær-galtetand.

i parcellerne med efterafgrøder blev der stubbearbejdet, inden efterafgrøderne blev etableret.

Formålet var at bekæmpe rodukrudtet, inden efterafgrøderne gjorde yderligere jordbearbejdning umulig. Men det havde ikke den store effekt.

Svinemælk og tidsler sætter enten ingen eller kun få nye skud i sensommer- og efterårsperioden. Derfor vil efterafgrøder ikke kunne hæmme det underjordiske rodsystem nævneværdigt, som overvejende vil bevare genvækstevnen til næste vækstsæson.

Efterafgrøder har ikke mulighed for at udkonkurrere ny skuddannelse og dermed nedsætte rodsystemets energi til genvækst. Skuddannelse kræver energi, og den tabes, hvis ikke den genopbygges og evt. øges.

Ved store rodukrudtsforekomster

Mod kvik var det helt tydeligt, at den øgede stubbearbejdning i parcellerne uden efterafgrøder var virksom.

Der var markant mindre kvik, når der blev givet plads til gentagne stubbearbejdninger, som udtørrer og udsulter kvikudløberne – en gammelkendt strategi mod kvik.

I modsætning til kvikken havde den øgede stubbearbejdning ingen særlig effekt på svinemælk eller tidsler på Foulum.

Resultaterne fra alle tre lokaliteter

viser entydigt, at grøngødning i sædskiftet er godt mod rodukrudt.

Kløvergræs i ét år eller lucerne i to år, som begge afhugges trefire gange i løbet vækstsæsonen, hæmmer effektivt svinemælk, ager-tidsel og de fleste andre rodukrudtsarter - bare ikke kvikken, som i perioder kræver plads til gennemførelse af en intensiv bekæmpelse, som f.eks. minisommerbrak eller skrældpløjning efterfulgt af stubharvninger. Men der skal også findes plads til efterafgrøderne i sædskiftet pga. deres mange fordele (jordforbedring og kvælstofoptagelse).

Det kræver nøje planlægning og overblik.

Projektet CCRotate er en del af Organic RDD 5 – programmet, som koordineres af ICROFS med tilskud via GUDP.

Sådan får du succes med vårhvede i efteråret Efterårssåning med fokus på sortsvalg og et godt såbed kan give 50 pct. merudbytte i vårhvede.

SKADEDYR

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Bygfluens larve har de seneste år gjort et stort indhug i udbyttet af økologisk vårhvede - resultater fra de økologiske landsforsøg viser, at kraftige angreb kan resultere i en halvering af udbyttet.

Det er dog muligt at mindske angrebet af bygfluelarven og samtidig reducere ukrudtstrykket ved at så vårhvede om efteråret. Som bonus giver efterårssåningen mulighed for at sprede såarbejdet over året, hvilket giver mulighed for en tidligere høst. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

SVÆRT MED PROTEINNIVEAUET Efterårssåning sikrer, at vårhveden er længere fremme i sit udviklingsstadie, når bygfluen svirrer, hvilket giver et markant mindre angreb af bygfluens 2. generation, som lægger æg i kornet i slutningen af maj/ start juni.

Bygfluens larver forårsager kraf-

tig skade, og skridningen hæmmes.

Efterårssået vårsæd fremrykker skridningstidspunktet med 12-18 dage sammenlignet med forårssået vårhvede, hvilket gør vårhveden mindre sårbar overfor angreb.

Høstresultatet i de økologiske forsøg med efterårssåning af vårhvede har ligget mellem 34,6 og 60,6 hkg pr. ha i sorten Thorus. I forårssået har der været mellem 13,3 og 49,9 hkg pr. ha i samme sort.

Proteinniveauet kan til gengæld være svært at holde oppe, når vårhveden sås om efteråret. Så hvis man ønsker at opnå brødkvalitet, er særligt proteinindholdet en udfordring, da det større udbytte ”fortynder” proteinindholdet i kernerne.

VÆR OBS PÅ JORDTYPEN Udover såtidspunkt er der et par andre dyrkningstiltag, man bør lægge vægt på, for at lykkes med efterårssået vårhvede.

Etablering af vårhvede om efteråret skal ske så sent som muligt, og så sent som vejret tillader, for at undgå ukrudtsfremspiring og strækning af kornet inden vinteren. Hvis kornet når at strække sig, er der større risiko for udvintring.

Har man lerjord, skal man være opmærksom på risikoen for komprimering af jorden i kombination med høj nedbør. Derfor bør man priorite-

Plantetallet skal være højt ved såning af vårhvede, da vårhvede ligesom vinterhvede er en relativt åben afgrøde.

Foto: Claus Østergaard/ØRD

re såningen, så snart der er et åbent vindue fra midt i oktober. På sandjord kan man trække den til november, og glipper det inden nytår kan man på

de lette jorde så i februar som alternativ til en sen efterårsetablering.

Plantetallet skal være højt ved såning af vårhvede, da vårhvede lige-

som vinterhvede er en relativt åben afgrøde, og ukrudtskonkurrencen er derfor stor. Gå derfor efter et plantetal på 450 planter pr. m2.

ANNONCE

Poul Pedersen takker af efter 31 år på Thise Mejeri.

Det vil vi gerne markere med en festlig

RECEPTION FREDAG DEN 24. NOVEMBER KL. 11.00 –15.00

Samme dag vil der også være lejlighed til at hilse på Svend Schou Borch som overtager posten som ny administrerende direktør.

Receptionen afholdes på Thise Mejeri Sundsørevej 62, 7870 Roslev.

Af hensyn til planlægningen beder vi om tilmelding på: info@thise.dk inden den 10. november 2023 Med venlig hilsen Arne Bisgaard Formand for Thise Mejeri

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

3. november 2023 nr. 690

PLANTEBASEREDE FØDEVARER Plantebaserede fødevarer skal forstås bredt. Det gælder alle fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer. De plantebaserede fødevarer kan også kombineres med enzymer og andre ikke-animalske ingredienser, så længe de er egnede til fødevarefremstilling til mennesker. Med andre ord: Plantebaserede fødevarer er alt fra kornprodukter og gulerødder til plantepaté og tang.

Kilde: Handlingsplan for plantebaserede fødevarer 2023

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger, at vi er nødt til at spise mere planterigt af hensyn til klimaet.

Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

Her er regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer Hele plantesektoren skal styrkes, så både eksport og afsætningen på det hjemlige marked bliver højere, og der skal mere plantebaseret mad og drikke ind på uddannelsesstederne.

HANDLINGSPLAN

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

»Plantebaserede fødevarer er fremtiden. Der hersker ingen tvivl om, at hvis vi vil nedbringe klimaaftrykket fra landbruget, skal vi alle sammen – i tråd med De Officielle Kostråd – spise mere planterigt.« Således lyder forordet fra fødevareminister Jacob Jensen (V) i regeringens nye handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Hensigten er ved hjælp af en række initiativer at gøre danskernes madvaner mere planterige og bæredygtige.

En markedsfremskrivning fra Københavns Universitet konkluderer, at sektoren for proteinrige plantebaserede fødevarer kan forvente en vækst på mellem 4 og 11 pct. årligt frem mod 2030 i Danmark og på nærmarkederne, mens produktionen af frugt og grønt vil være støt stigende.

Handlingsplanen skal styrke hele værdikæden, så afsætningen kan øges i forhold til de 32 mia. kr., som

STYRKELSE AF VÆRDIKÆDEN For at styrke værdikæden opfordrer regeringen erhvervet og andre relevante aktører til at søge midler fra den nye plantefond, der blev oprettet i marts. Der er afsat 675 mio. kr. i 2023-2030, svarende til ca. 84 mio. kr. årligt, som fonden kan udmønte til plantebaserede projekter i alle dele af værdikæden.

Desuden opfordrer regeringen til, at man engagerer sig i de allerede etablerede netværk for plantebaserede fødevarer i Danmark, herunder Plantebranchen, PlanteVærket, Netværk for Fremtidens Planteproteiner, Tangnetværket og Planteindustrien.

Regeringen opfordrer samtidig til, at netværkene overvejer muligheden for at skabe en fælles Plantehub, der særligt har fokus på udfordringer og løsninger.

Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som i januar kunne offentliggøre et grønnere fødevareudbud, hvor bæredygtighed er tænkt ind i både produktion, levering, indkøb og anvendelse: Det indeholder et bredt udvalg af økologiske fødevarer samt et større sortiment af bælgfrugter og andre plantebaserede fødevarer. Aftalen stiller desuden en lang række krav til bl.a. sæsonvarer, oplysninger om klimapåvirkning, bæredygtighed og certificeret palmeolie.

Udbredelsen af plantebaserede måltider kræver dog en opkvalificering af køkkenpersonalet, så gennem den nye SKI-aftale vil der blive afholdt gratis kurser for aftalens brugere.

Der er også afsat 54 mio. kr. i puljemidler til økologisk omstilling af professionelle køkkener, som udmøntes gennem Fonden for Økologisk Landbrug i perioden 2022-25.

Derudover skal der være bedre muligheder for uddannelse i bæredygtig kost på de forskellige uddannelser, og regeringen vil fremme adgangen til plantebaserede fødevarer i grundskolen ved en bedre udnyttelse af den danske tildeling på EU’s skoleordning for frugt og grønt. Den vil hertil undersøge, om der er mulighed for at give støtte til plantedrikke under EU’s skoleordning for frugt og grønt.

NATIONAL UDBREDELSE Plantebaserede fødevarer skal bl.a. udbredes ved hjælp af Statens- og

STYRKELSE AF EKSPORTEN En styrkelse af eksporten skal bl.a. ske gennem Forum for Fødevareklyn-

detailhandlen afsatte for i 2021. Eksportindsatsen skal understøttes, brandingen af den danske plantebaserede fødevaresektor skal styrkes, det samme skal råvaregrundlaget, og både forskning og innovation skal styrkes gennem offentlig-private samarbejder - regeringen vil desuden arbejde for at etablere forskningssamarbejder mellem staten og interessenter på landbrugsområdet.

gens Eksport og promovering fra regeringens side gennem Food Nation.

Regeringen vil også arbejde på at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer i den plantebaserede sektor gennem den nationale investeringsfremmeorganisation Invest in Denmark. Virksomheder opfordres desuden til at udnytte Trade Council’s eksportprogrammer og at søge midler til oplysningskampagner og salgsfremstød for plantebaserede fødevarer i EU’s salgsfremmeordning samt Plantefonden.

også det økologiske plantebaserede landbrug.

Et af de nye store håb inden for planteproteiner - græs og kløver skal også understøttes. I første omgang skal det erstatte importen af soja, og på længere sigt er håbet at det kan indgå som en proteinkilde til mennesker.

Der er også afsat 1 mio. kr. årligt og igangsat en ny strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer for perioden 2023-2027, og så skal produktionen af tang styrkes.

SMAG OG FORARBEJDNING Produktionen og smagen af de plantebaserede fødevarer skal også optimeres. Det skal bl.a. ske vha. af investering i raffinering af plantebaserede fødevareingredienser i stor skala.

Regeringen vil samtidig arbejde for innovationsvenlig regulering i Danmark og EU og peger desuden på, at der i EU’s fælles landbrugspolitik er afsat midler, som kan støtte producenter af plantebaserede fødevarer.

FORSKNING OG UDVIKLING Regeringen vil arbejde for at etablere samarbejder mellem det offentlige og private, og så skal projekter støttes via forskellige fonde og partnerskaber som Plantefonden, GUDP, Innovationsfonden og AgriFoodTure.

Regeringen opfordrer desuden branchen til at indgå i forskningsprogrammer med plantebaseret fokus.

Cirka 30 forskellige interessenter har givet input til arbejdet i form af en række skriftlige bidrag og deltagelse i følgegruppemøder.

GODE RÅVARER Økologien er også nævnt i handlingsplanen: Regeringen og forligspartierne bag Landbrugsaftalen har afsat i alt 3,6 mia. kr. til bioordningen økologisk arealtilskud fra 2023-30, som skal bidrage til at opretholde og udvide det økologiske areal med henblik på regeringens målsætning om en fordobling i 2030. Dermed støttes

Læs reaktioner på handlingsplanen på https://tinyurl.com/plantehandlingsplanreaktioner eller scan QR-koden med din moil

POLITIK & UDVIKLING

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Klimaforskere kritiserer påstand om, at køer er klimaneutrale Professorer fra Aarhus Universitet og landbrugsbranchen selv har på det seneste sået tvivl om køernes klimabelastning, lyder det fra klimaforskere og grønne organisationer.

get store mængder CO2. Han forklarer også, at set over 20 år opvarmer metan kloden over 80 gange mere, end CO2 gør, og over 100 år er opvarmningen 28 gange kraftigere.

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Mens vi går og venter på, om politikerne fremlægger en plan for en mulig CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, er debatten om kvægets rolle i klimaforandringerne skærpet.

Blandt andet har både Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi, og Mette Olaf Nielsen, professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - begge på Aarhus Universitet - ifølge kritikere sået tvivl om, at koen bidrager til global opvarmning og dermed klimaforandringer. Det skriver Information.

Kritikken kommer, efter at Mette Olaf Nielsen i en artikel i Berlingske gav udtryk for, at koen i princippet er klimaneutral, hvis man ser ud over den 12-årige periode, der går, før metanen er nedbrudt i atmosfæren.

Argumentet lød, at koen ikke kan udlede mere CO2, end den har indtaget

Både Jens Hesselbjerg, professor i klimafysik på Københavns Universitet, og Henrik Wenzel, der er professor i livscyklusanalyser ved SDU, fastslår, at koens udledning af metangasser har en opvarmende effekt i atmosfæren. Arkivfoto fra de planter, den æder.

Jørgen E. Olesen har for nylig sagt til Weekendavisen, at »hvis man ser nationalt på problemet, er metanudledningen fra dansk malkekvæg kun et problem, hvis udledningen stiger, fordi kvægbestanden bliver større«.

MANGLER KONTEKST Både Jens Hesselbjerg, professor i klimafysik på Københavns Universitet, og Henrik Wenzel, der er professor i livscyklusanalyser ved SDU, fastslår, at koens udledning af metangasser har en opvarmende effekt i atmosfæren. Indholdet af metan er nu ca. 2,5 gange højere end i 1850 -

i høj grad på grund af den stigende produktion af oksekød og mejeriprodukter. »Hvis vi fortsætter med at have det samme antal køer frem til 2100, og at vi forestiller os, at resten af verden heller ikke udvider bestanden af køer, så bidrager de samme køer stadig til, at drivhuseffekten fra metan er mindst det dobbelte af, hvad den var før 1850. Det er ikke klimaneutralt,« siger Jens Hesselbjerg til Information.

Henrik Wenzel påpeger, at andre faktorer i produktionen også udleder drivhusgasser, såsom rydningen af skovområder, der kunne have opta-

AFVISER MISINFORMATION Information citerer også DMI’s tidligere direktør Lars Philipsen Prahm, Niels Bastian Kristensen, chefkonsulent hos Seges og tidligere kvægdirektør i Landbrug & Fødevarer Gitte Grønbech for at hævde, at koen er klimaneutral.

Alle afviser over for Information, at deres udtalelser er forkerte.

Den grønne tænketank Concito kalder udmeldingerne for »vildledning«, og Danmarks Naturfredningsforening mener, at de bidrager til en form for misinformation.

Jørgen E. Olesen og Mette Olaf Nielsen afviser begge at have sagt noget forkert eller bidraget til misforståelser og fastslår, at metan-udledningen skal ned. »Koen er ikke klimaneutral i de 12 år, metanen lever deroppe, og den opvarmning, som metanen når at lave, holder længere end de 12 år, og derfor skal vi have gjort noget ved det,« siger Mette Olaf Nielsen.

Jørgen E. Olesen forklarer, at hans pointe er, at eftersom den danske kvægbestand ikke er steget de seneste mange årtier, kan den ikke have bidraget til den øgede mængde metangasser i samme periode.

Seges: Økologi er et klimavirkemiddel Seges Innovation har opdateret sit katalog over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget, og her er økologi ét af virkemidlerne.

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En omlægning til økologi er blandt de 29 mest effektive klimavirkemidler. Det konkluderer Seges Innovation i en ny opdatering af sin klimavirkemiddelrapport, der oprindeligt udkom i april.

Rapporten identificerer de mest effektive metoder til at få landbruget i mål i 2030 i henhold til klimareduktionsmålet.

Rapporten beregner, at dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningen med 6,9 – 9,8 mio. ton CO2e frem til 2030 med 29 virkemid-

ler, forudsat at de alle færdigudvikles, implementeres og skaleres.

Dermed kan landbruget lykkes med at nå reduktionskravet på 7,75 mio. tons CO2e i 2030.

Omlægning til økologi er nævnt som et af de ni virkemidler i marken, da en fordobling af det økologiske areal - i forhold til udgangspunktet på knap 280.000 ha i 2018 - vurderes at reducere udledningen fra landbruget med op til 0,6 mio. ton CO2e om året i 2030. Økologien udleder mindre per ha end konventionel drift grundet forskelle i gødningsanvendelse, sædskifte, andelen af græs og dyretæthed. Omkring en tredjedel af klimaeffekten for økologi tilskrives øget kulstoflagring i jorden. »Vi ved fra de nyeste analyser og vidensynteser, at økologien har et stort potentiale til at reducere udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug. Men vi ved også, at resultaterne ikke kommer af sig selv, fordi

det kræver handling fra politisk side og et øget fokus på næringsstoffer til økologisk landbrug, hvis vi skal nå regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2030,« fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i klima.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder netop med et projekt, hvor der laves en gennemgang af scenarier ved omlægning til økologi. Projektet hedder ’Økologisk planteavl som nationalt virkemiddel for klima’ og er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Her vil innovationscenteret opstille fremtidsscenarier, der beskriver, hvordan en omlægning til økologi kan foregå. Scenarierne er baseret på reelle data fra Mark Online fra både konventionelle og økologiske bedrifter og med opdaterede emissionsfaktorer. »Vi opstiller også scenarierne, ud

fra en forventning om at vi får en øget andel af planteavl sammenlignet med i dag og en større produktion af planter til konsum i fremtidens danske landbrug. Her spiller det ind, at planteavl har en mindre udledning af drivhusgasser end husdyrproduktion. Samtidig har økologisk landbrug styrker, der kommer klimaet til gode, når vi for eksempel ser på andelen af græs og efterafgrøder i sædskiftet, dyreenheder pr. ha, mængden af tildelt gødning og kulstofbalancen i jorden. Vi glæder os til at blive klogere i projektet, der fortsætter ind i 2024,« fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Artiklen er skrevet i projektet ’Økologisk planteavl som nationalt virkemiddel for klima’ støttet af Promilleafgiftsfonden.

Færre end hver femte dansker er imod en klimaafgift i landbruget, viser en ny meningsmåling. Her ses en klimademonstration i forbindelse med Folketingets åbning i 2021.

Foto: News Øresund/flickr

Stort flertal vil have en klimaafgift i landbruget Landbruget bør ikke slippe for en CO2-afgift, mener 2/3 af danskerne.

Kun 18 pct. mener, at landbruget bør slippe.

Politisk kommentator er overrasket over, hvor lille modstanden er.

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er ikke udsigt til noget vælgermæssigt stormvejr, hvis Folketinget pålægger landbruget en CO2-afgift ligesom de øvrige sektorer.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget og DR. Målingen viser, at hele 66 pct. af danskerne bakker op om en afgift, mens kun 18 pct. mener, at landbruget bør slippe. Blandt de 66 pct. mener halvdelen, at landbruget skal pålægges en ensartet afgift på niveau med andre sektorer, mens den øvrige halvdel mener, at afgiften bør være mindre for at tage et særligt hensyn. Det skriver altinget. dk.

Målingen viser også, at der er flertal for afgiften både blandt rød oppositions vælgere, regeringens vælgere og blå opposition. Tilslutningen bag en CO2-afgift er dog størst blandt rød oppositions vælgere, hvor 81 pct. bakker op om en sådan, mens den er svagest hos den blå opposition, hvor 55 pct. mener, at der skal være en ensartet afgift.

Blandt regeringens vælgere bakker 75 pct. op. »Det er overraskende, hvor relativt lille modstanden mod en CO2afgift faktisk er. Selvom politikerne skulle vælge at lave en model, der tager nogle hensyn, så vil en klimaafgift jo betyde en ret stor forandring af dansk landbrug,« siger Lars Trier Mogensen, der er politisk kommentator og vært på podcasten Guld og grønne skove, til Altinget.

Målingen er baseret på interviews af 1.032 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

3. november 2023 nr. 690

Eksporten er en vigtig motor for økologien - brug den!

MARKEDSKLUMME

AF DENNIS HVAM, INTERNATIONAL MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Der er ingen tvivl om, at økologien har været presset på alle de europæiske markeder i kølvandet på krigen i Ukraine og den seneste tids høje inflation, men der er nu flere indikationer på, at forbrugeroptimismen er på vej tilbage på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Det bør de danske producenter udnytte til at styrke deres tilstedeværelse på de udenlandske butikshylder.

Efter et fald i eksporten af økologiske føde- og drikkevarer på otte pct. i 2020 kom Danmarks udenrigshandel med økologi for alvor tilbage på vækstsporet i 2021. Eksporten steg med næsten en halv mia. kr. Det svarer til en vækst på 17 pct., og det bragte eksporten op på 3,3 mia. kr. Mens vi venter på eksporttallene for 2022, som kommer i december, er det vigtigt, at vi fortsætter det målrettede eksportarbejde. Ellers risikerer vi, at andre fylder hullerne i markedet.

Politikerne har ambitioner om at vi skal fordoble økologien, og hvis vi skal nå det mål, vil det uden tvivl kræve, at vi sælger flere varer til udlandet, hvor både foodservice og detailhandlen ligner oplagte mål for danske producenter.

Det er derfor ikke nu, man skal trække sig eller træde på bremsen. Vi skal Det er derfor ikke nu, man tværtimod geare op og skal træde på bremsen. Vi være klar til at opsøge og skal tværtimod geare op og teste potentialet på nye være klar til at opsøge og markeder, så eksporten kan fastholde og helst udbygge teste potentialet på nye sin position som en solid markeder, så eksporten kan motor for den økologiske fastholde og helst udbygge produktion i Danmark.

I den forbindelse kan vi profitere af, at Danmark ude i verden er kendt som et innovativt og pålideligt fødevareland med høj fødevaresikkerhed. Det kan fungere som døråbner, når vi banker på hos potentielle kunder på både nye og eksisterende markeder.

sin position som en solid motor for den økologiske produktion i Danmark.

DENNIS HVAM, INTERNATIONAL MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Aktuelt er vi ved at sætte holdene til de danske fællesstrande på de to vigtigste økologimesser på Danmarks to største eksportmarkeder, som er Sverige (13 pct.) og Tyskland (50 pct.). De aftager tilsammen 63 pct. af den danske øko-eksport.

I den forbindelse var det fantastisk at opleve den optimisme, som prægede de danske udstillere, da vi i forrige uge holdt kickoff-møde forud for Nordic Organic Food Fair i Malmø, som bliver afviklet midt i november.

Jeg oplever stor villighed til at dele erfaringer og fif, og jeg håber, at vi til februar kan mobilisere den samme gejst, når vi tager til Biofach i Nürnberg for at deltage i verdens største økologimesse.

Her er der mulighed for at møde indkøbere fra flere interessante lande, og vi planlægger i øjeblikket flere eksportinitiativer og matchmaking med salgskanaler på udvalgte markeder.

Jeg håber, at producenterne er opmærksomme på potentialet i udlandet. Eksporten er en vigtig motor for økologien – brug den!

Tiden er moden til, at de danske dagligvarekæder igen finder plads til de lidt dyrere økologiske varianter på hylderne, vurderer Coop, og Økologisk Landsforening. Foto: Meny

Meny og Meyers lancerer bland-selv-bælgfrugter Nyt pilotprojekt tester salg af økologiske bælgfrugter i løs vægt i københavnsk Meny-butik, som vil inspirere kunderne til at spise flere bønner, linser og ærter.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Hver fredag er der trængsel rundt om supermarkedernes boder med blandselv-slik, og nu vil Meny-kæden i samarbejde med Meyers undersøge, om det også er muligt at få kunderne til at flokkes om bland-selv-bælgfrugter.

For selv om bælgfrugter, som en af de mest klimavenlige råvarer, udgør en vigtig del af de officielle kostråd, viser nye tal, at salget er faldet 10 pct. siden 2020. Det skal et nyt samarbejde mellem Meyers og Meny forsøge at ændre.

Derfor har de sammen lanceret en vej-selv-bod, hvor kunderne både kan fylde poser med et bredt udvalg af danske, økologiske bælgfrugter og få inspiration til at bruge dem derhjemme.

I første omgang er der tale om en testbod, som er indrettet i Meny på

Vi har allerede fået virkelig gode tilbagemeldinger og flot salg i boden, så vi håber at kunne åbne flere vej-selvboder på andre lokationer.

JESPER BJERRING, KOMMERCIEL DIREKTØR, MENY-KÆDEN

Borups Allé på Frederiksberg, men ifølge Jesper Bjerring, kommerciel direktør i Meny, er det tanken at brede konceptet ud til flere butikker: »I Meny vil vi gerne tage ansvar som et supermarked, der viser danskerne vejen til nye produkter. Det kan vi ikke gøre alene, men sammen med producenter og leverandører. Vores salg af bælgfrugter er steget med 10-12 pct. i år, og vi håber, at endnu flere kunder vil tage rigtig godt imod, at de nu kan købe dem i løs vægt. Måske kan det her initiativ få flere til at prøve bælgfrugterne af som et indhold i deres

mad,« siger Jesper Bjerring i en pressemeddelelse.

Allerede efter kort tid oplever Meny, at det vækker nysgerrighed hos kunderne, når ærterne ligger fremme i store skåle i stedet for at være gemt væk på en hylde. »Det at kunne røre dem giver en stærkere forbindelse fra jord til bord.

Desuden er vores oplevelse, at vores kunder virkelig gerne vil lære at bruge bælgfrugterne i deres egen madlavning. Så det handler også om at guide dem i forhold til tilberedning og til hvilken type bælgfrugt, man bruger til hvad,« siger Jesper Bjerring.

MEYERS TILBYDER INSPIRATION For at inspirere kunderne har Meyers planlagt at rykke ind i butikken med egne bælgfrugteksperter, der på udvalgte dage vil bemande bælgfrugtboden og rådgive kunderne om, hvordan de kan lave nye livretter med linser, bønner og ærter, og det virker, oplyser Jesper Bjerring. »Når der står en kok og kan fortælle kunderne, hvordan de får bælgfrugterne ind i køkkenrutinerne og kan inspirere med nye opskrifter, så giver det mere lyst til at kaste sig ud i det derhjemme.

Og vi har allerede fået virkelig gode tilbagemeldinger og flot salg i boden, så vi håber at kunne åbne flere vej-selvboder på andre lokationer,« siger han.

MAD & MARKED

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Hørkram Fodservice vinder Danmarks største offentlige fødevareudbud Dansk Cater kunne igen se konkurrenten Hørkram Foodservice vinde Danmarks største fødevareudbud, som udgør en samlet værdi på 3,4 mia. kr. over de næste fire år.

INDKØBSAFTALE

AF JAKOB BRANDT

Når 77 kommuner og fem andre offentlige organisationer fremover skal købe fødevarer til produktionen i deres storkøkkener, bliver det fortsat Hørkram Foodservice, der skal levere varerne.

Den nuværende aftale udløber 1. marts 2024, og for at skærpe konkurrencen var det nye udbud delt op i to deludbud til en samlet værdi på 3,4 mia. kr. over de næste fire år. »Der var tæt konkurrence mellem tilbudsgiverne, men samlet set bød Hørkram ind med de bedste tilbud på både delaftale 1 (Østdanmark) og delaftale 2 (Vestdanmark). Derfor vinder de dem begge,« siger Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI. KRAV OM MERE ØKOLGI På den nye SKI-aftale ’50.90 Fødevarer’ er der skruet op for den grønne profil. Derfor vil de offentlige storkøkkener kunne finde flere økologiske produkter, bælgfrugter og plantebaserede varianter.

Ifølge adm. direktør Preben Kristensen har Hørkram allerede mærket, at restauranter og kantiner efterspørger flere bælgfrugter og grønt hos både private og offentlige kunder. »Vi har jo andre kommuneaftaler,

Den nye aftale sikrer, at Hørkram Foodservice de næste fire år får god brug for sin store flåde af kølebiler. Foto: Hørkram hvor grønne, mere klimavenlige tiltag har vægtet rigtig meget. Og det ved jeg, at det er stigende,« siger han til mediet FødevareWatch.

ET KLIMAVENLIGT UDBUD Danmarks grønne tænketank Concito ser et stort potentiale for, at de offentlige køkkener via aftalen kan være med til at rykke forbrugsvanerne i en mere klimavenlig retning.

Det fortæller programchef i Concito, Michael Minter:

»De offentlige køkkener kan mindske deres klimaaftryk markant og bidrage til at fremme efterspørgslen af nye plantebaserede produkter ved at servere mere klimavenlige og plantebaserede måltider. Derudover vil gode oplevelser med planterige måltider i de offentlige køkkener have en positiv afsmittende virkning på vores madvaner hjemme i husholdningerne. Derfor er det positivt med fokus på sagen samt nye værktøjer i det nye fødevareudbud. Nu er det op til kom-

munerne at bruge dem og fx arbejde med at sænke de offentlige måltiders klimaaftryk.« Kort opsummeret har den nye SKIaftale: - 39 nye varelinjer på bælgfrugter, hvilket er ca. dobbelt så mange som på den tidligere aftale.

- 118 varelinjer med plantebaserede produkter: plantefars, plantebaseret is, soyamælk, vegansk æggeerstatning og lignende.

- 1.904 økologiske varelinjer, hvilket udgør ca. 34 pct. af sortimentet.

- Krav til certificeringer bl.a. MSC og ASC-certificeret fisk, dyrevelfærdsmærket, fødevarer fragtet med fly.

- Krav til udregning af CO2-andel og økologi-andel på varekurven.

- Leverandøren skal kunne rådgive køkkenerne om madspild.

- Forbud mod buræg og brugen af buræg i æggebaserede fødevarer.

- Strenge krav til emballage.

Økotracker skal inspirere kunderne til at købe mere økologi Via en ny funktion i Coopappen kan kunderne nu følge med i, hvor stor en andel af deres dagligvareindkøb der er økologisk.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Hvor stor en andel af dine dagligvarer er økologiske, og køber du mere eller mindre økologi end de andre i butikken? Det er nogle af de spørgsmål, Coops kunder kan få svar på, når de fremover besøger økotrackeren i Coop-appen. I trackeren kan man både se sin samlede økoandel og økoandelen i de enkelte kategorier

som mejeri, grønt, brød og kød, oplyser Coop i en pressemeddelelse. Økotrackeren skal sammen med lavere priser give økologien lidt ekstra medvind, forklarer Thomas Roland, CSR-chef i Coop: »Coop var den første til at introducere økologien bredt for 30 år siden, og nu giver vi den et boost. Vi placerer den midt i vores app og gør det muligt for alle vores kunder at følge med i, hvor økologisk deres forbrug er. Det, tror vi på, vil få flere til at vælge økologien. Og der er god grund til at skrue op for økologien,« siger Thomas Roland.

KONKRETE TAL MOTIVERER I Coop-appen har Coops kunder siden 2020 kunnet følge med i, hvor stort et

klimaaftryk deres indkøb efterlader.

Erfaringerne viser, at de kunder, der bruger klimafunktionen, har et lavere klimaaftryk pr. vare end de kunder, der ikke bruger funktionen. »Vores erfaring er, at vores kunder gerne vil have oplysninger om deres indkøb, og at flere på baggrund af tallene handler mere bæredygtigt.

Og så er det blevet ret almindeligt for mange at tracke på, hvor meget de træner og sover osv. Nu bliver det også muligt holde øje med, hvor økologisk du lever, siger Thomas Roland,« som har været med til at udvikle den nye funktion.

Sammen med øko- og klimafunktionen vil Coops kunder også møde små, grønne nyheder om bæredygtige vaner og varer, når de bruger appen.

Grafik: Coop

»Samtidig har vi den seneste måned sat en række økologiske basisvarer ned i pris, så de fleste kan købe økologisk, hvis de ønsker det. På sigt bygger vi et helt grønt univers i appen med inspiration, tips, opskrifter og data om dit eget forbrug og mulighed for at sammenligne sig med en gennemsnitskunde.« Alt sammen skal det hjælpe flere økologiske varer ned i kurvene og hjem i køkkenerne, og det er der behov for. »Da priserne begyndte at stige efter Ruslands invasion af Ukraine, så vi desværre et lille dyk i salget af økologi, særligt på dyre varer som kød. Nu, når nogle priser falder igen, håber vi, at økologisalget også vender tilbage,« siger Thomas Roland til avisen.

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

3. november 2023 nr. 690

Flydende urter har succes i udlandet Northern Greens har i år gjort en stor indsats for at finde nye markeder for flydende, økologiske urter.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Det københavnske nomade-vineri Vinhanen og Smak-Sak fra Malmø laver en fælles stand på NOFF, som markerer kickoff på et nyt dansk-svensk vinsamarbejde, hvor den danske vinimportør skal levere vin på fustager til Sverige. Foto: Vinhanen

Malmø-messe åbner døren til Sverige for Vinhanen Det har taget et lille år for det københavnske vineri Vinhanen at lave en aftale med en svensk vinimportør, og nu konfirmerer de samarbejdet med en fælles stand på Nordic Organic Food Fair.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Selv om man er lille, kan man godt gale højt i en traditionsbunden vinbranche som den danske. Det gør den lille vinimportør, Vinhanen, som, siden den blev etableret i 2013, har specialiseret sig i at sælge økologisk vin på fustager til danske restauranter, caféer og hoteller m.fl.

Men nu håber de tre medarbejdere i Vinhanen, at en ny aftale med den svenske serieiværksætter og vinhandler Erik Bjerget Elgaard fra Smak-Sak i Malmø kan åbne hanen til Systembolaget og det svenske vinmarked. »Vi fik kontakt med hinanden på Nordic Organic Food Fair i 2022, og vi har netop skrevet under på en aftale om, at Vinhanen skal levere økologisk vin i fustager til Smak-Sak,« siger Jacob Wils Uhd Jepsen.

Han har tidligere arbejdet for Pantrii, men har de seneste godt to år været ansat som salgschef hos Vinhanen, der også sælger vin på

fustager til større events og festivaler som Hardland og Roskilde, og de tre medarbejdere har de seneste par år skabt en årlig vækst på 30 pct.

Selskabet sigter mod et overskud på 300.000 kr. i indeværende år.

ET SPARK I RØVEN Mens mange tidligere forbandt ’papvin’ med vin af dårlig kvalitet, oplever Jacob Wils Uhd Jepsen, at branchen efterhånden har opdaget, at vin på fustager og kvalitet ikke er to modsætninger.

Så selv om Vinhanen stadig er en lille aktør, er selskabet blevet anerkendt af flere store kunder for at sælge kvalitetsvin til fair priser, som lever op til Vinhanens motto: ’Vin til folket’.

Det gælder bl.a. det københavnske

luksushotel Villa Copenhagen. »Vi vil gerne give et spark i røven til en meget traditionsbunden branche, og som nomade-vineri er vi hele tiden på jagt efter nye, spændende producenter og har opbygget en tæt relation til en snes vingårde.

Det gør det muligt at få sammensat nogle fantastiske vine, der passer til de nordiske ganer, og som kunderne kan sælges til under 60 kr. glasset,« siger Jacob Wils Uhd Jepsen.

FUSTAGER GØR VINEN GRØN Han oplyser, at Vinhanen især er stærk, når det gælder de friske, tyske hvidvine med højere syre, og det er altid muligt at smage Vinhanens produkter på deres vinbar på Nørrebro, men han har også allerede lavet den

LOVENDE KICKOFF-MØDE TIL NOFF EKSPORT: Flere af udstillerne på den danske fællesstand deltog i sidste uge i et kickoff-møde i København for at få de sidste detaljer på plads, inden Nordic Organic Food Fair i Malmø 15. og 16. november.

Charlotte Bladh André, direktør for Organic Sweden, gav i den forbindelse en frisk opdatering på det svenske dagligvaremarked, hvor økologien i en periode har været presset af inflationen. »Men hun gav også flere eksempler på initiativer, der skal vende udviklingen, og hun oplever, at de svenske dagligvarekæder er klar til at reagere på undersøgelser, der viser, at to ud af tre svenske forbrugere ønsker at spise mere bæredygtigt,« siger Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening.

Han står i spidsen for den danske fællesstand i Malmø Messecenter, hvor der stadig er enkelte ledige stande til salg. Læs mere på økonu.dk

første vinsmagning hjemme hos en potentiel kunde i Sverige.

Faktisk giver det ifølge Jacob Wils Uhd Jepsen flere fordele at sælge vin på fustager. Ikke mindst, hvis man kigger på forretningen gennem bæredygtige briller. »Med fustager kan vi have mere end dobbelt så meget vin på en palle, som hvis vi skal transportere flaskevin. Det giver et bedre CO2-regnskab. Samtidig kan vinen holde sig i flere år efter, at den bliver åbnet. Det giver mindre svind,« pointerer Jacob Wils Uhd Jepsen.

Når 2023-udgave af NOFF afvikles 15.-16. november, kickstarter SmakSak og Vinhanen deres nye samarbejde ved at udstille sammen på den danske fællesstand, som igen i år er arrangeret af Økologisk Landsforening.

DELER SMAK-SAKS LICENS Flere af de øvrige danske udstillere nyder godt af Smak-Saks entre på den danske stand, oplyser Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening. »Det skyldes, at man skal have en aftale med en svensk distributør for at få lov til at udstille alkoholiske drikkevarer på svenske messer, og flere af vores udstillere har for et mindre beløb fået mulighed for at benytte Smak-Saks licens, så de kan udstille deres egne drikkevarer,« siger Dennis Hvam, som glæder sig til, at det snart går løs i Malmø.

Handelsselskabet Northern Greens, som primært handler med grøntsager, har fået succes med at eksporterer flydende, økologiske krydderurter på flaske til især Tyskland og USA, og selskabet oplyser, at nye markeder er på vej. »Vi er nu ude i 30 lande med den hidtil største markedsindtrængning det seneste års tid, hvor vi afsætter primært til detailkæder, men også til industri og restauranter,« siger Jørgen Nielsen, der selv ejer en majoritetsandel af selskabet.

VENDEPUNKT I LØVENS HULE De flydende urter blev oprindeligt udviklet af Plantemageren, der blev grundlagt af de to iværksættere Michael Lysgaard og Troels Pilemand, som i foråret 2018 fik vendt op og ned på deres tilværelse, da de deltog i DRprogrammet Løvens Hule, hvor de fik investoren Birgit Aaby til at investere 550.000 kr. i deres flydende urter.

Samme år sendte de unge iværksættere de første vareprøver til udlandet, og da de to år senere fik Northern Greens ind som hovedaktionær, fik de samtidig flere muskler til at markedsføre de små flasker med flydende chilli, ingefær og dild m.m. som er et alternativ til at bruge friske krydderurter.

MÅLRETTET INDSATS Netop på dette tidspunkt af året, hvor krydderurterne ude i haven eller på altanen begynder at bukke under for kulden, er de flydende urter et godt alternativ, som også tapper ind i en travl hverdag for mange borgere, som er på jagt efter hurtige løsninger, når de er i køkkenet.

Succesen på eksportmarkedet er dog ikke kommet af sig selv, men er resultatet af en målrettet indsats mod eksportmarkeder, hvor Northern Greens alene i 2023 har deltaget i 21 fødevaremesser.

Senest med deltagelse på Anugamessen, som er Europas største fødevaremesse. Her deltog selskabet sammen med 26 økologiske producenter på Landbrug & Fødevarers danske fællesstand, som i år var arrangeret i samarbejde med Bio Aus Dänemark.

Oprindeligt var Plantemageren en mindre økologisk planteskole med chili, tomater og krydderurter baseret i et 500 m2 stort væksthus købt på Den Blå Avis.

MAD & MARKED

3. november 2023 nr. 690

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Polen kan udvikle sig til interessant eksportmarked for dansk økologi Det er nu, at du skal på banen, hvis du skal med i den første bølge af danske fødeproducenter på det spirende økologimarked i Polen, vurderer Økologisk Landsforening.

den første bølge og skabe sig en position på det polske marked, inden andre fylder hullerne,« siger han.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Med 38 mio. indbyggere er Polen det sjette største marked i EU, og ifølge Bank PKO, som er Polens største bank, har landet haft den stærkeste økonomiske vækst blandt samtlige nuværende EU-medlemslande gennem de seneste 30 år.

Den rivende udvikling har givet polakkerne flere penge mellem hænderne, og det er en af årsagerne til, at Økologisk Landsforening har rettet blikket mod det polske marked, hvor foreningens internationale markedschef, Dennis Hvam, øjner et interessant potentiale for eksport af økologiske fødevarer.

Kigger man på Danmarks samlede eksport, har Polen gennem de seneste årtier udviklet sig til Danmarks niende største eksportmarked, men hidtil har den økologiske eksport ikke bidraget med ret meget, men det kan den komme til, mener han.

ET UMODENT MARKED Faktisk køber polakkerne i gennemsnit kun økologiske varer for 60 kr. om året, og økologiens markedsandel i Polen udgør kun sølle 0,6 pct. og er dermed blandt de laveste i Europa.

Dennis Hvam erkender, at Polen p.t. er et meget umodent marked i forhold til Tyskland og Sverige, som tilsammen aftager 63 pct. af den danske økologieksport.

Men Polen har samtidig en stærk økonomi, hvor borgernes købekraft vokser år for år. Hvis det polske marked udvikler sig på samme måde som

Polen producerer selv en del økologisk frugt og grønt, men 80 pct. af af de økologiske varer, der bliver solgt i Polen, bliver importeret fra udlandet, og det ligner en åben dør for dansk økologi, som har et godt ry i udlandet. Foto: Colourbox

Danmarks øvrige nærmarkeder, forventer Dennis Hvam, at den voksende velstand vil dreje det polske forbrug i retning af mere grønne indkøbsvaner.

I kølvandet på en øget bevidsthed om bæredygtighed og klima forventer han, at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før polakkerne begynder at fylde flere økologimærkede varer i indkøbskurven. »Når det sker, er det vigtigt, at de danske varer allerede står på de polske butikshylder,« siger han.

ANALYSE SKABER OPTIMISME En helt ny markedsundersøgelse af salgspotentialet for plantebaserede

fødevarer i Polen, som Ecovia Intelligence har lavet for Økologisk Landsforening, styrker hans eksportoptimisme.

Analysen viser, at 40 pct. af de polske forbrugere er interesserede i økologiske og naturlige produkter, og da 80 pct. af de økologiske varer bliver importeret, gør det ifølge Dennis Hvam, det tidligere østblokland interessant for danske producenter af både plantebaserede og mange andre produkter, som taler ind i nutidens trends omkring bæredygtighed, dyrevelfærd og klima.

Resultaterne er samlet i et såkaldt whitepaper, der belyser muligheder-

ne for at komme ind på det polske marked. »Hidtil har det økologiske salg især været centreret omkring de største polske byer, hvor der findes flere highend supermarkeder og specialbutikker, som tilbyder et voksende sortiment af økologi,« siger Dennis Hvam.

Han fornemmer, at det kun er et spørgsmål om tid, før økologien bliver mere mainstream, og så vokser behovet for en bred vifte af basisvarer, som han håber, at polakkerne vil købe hos danske producenter. »Det er nu, at de danske producenter har mulighed for at komme med i

HENTER 80 PCT. I UDLANDET Forbrugerinteressen for økologi har typisk været centreret omkring borgerne i de større byer, men under corona-tiden rykkede interessen også til mennesker i de mindre byer, mens salget af økologi begyndte at stige.

I dag bor to ud af tre polakker i byer med mindst 100.000 indbyggere, og det er især i de større byer, at økologien gennem de seneste år er blevet mere tilgængelig og efterspurgt, så ifølge Dennis Hvam giver det formentlig god mening i første omgang at rette sine eksportaktiviteter mod kunder i de større byer eller nogle af de polske dagligvarekæder, som har egne øko-serier.

Selv om inflationen og krigen i nabolandet Ukraine har skabt en lille opbremsning i væksten, forventer Ecovia Intelligence, at Polens marked for plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter årligt vil vokse med over ni pct., så omsætningen når knap en halv mia. euro i 2028.

NYT EKSPORTEVENTYR I SIGTE Når det kommer til fødevarer, som både er økologiske og plantebaserede, udgør disse aktuelt kun 4,6 pct. af Polens samlede plantebaserede fødevaremarked. »Det relativt begrænsede sortiment af fødevarer, som leverer på både økologi og det plantebaserede, gør Polen spændende, og potentialet er stort. Fordi de polske forbrugere i stigende grad lægger vægt på sundhed og forbinder dette med både økologi og det plantebaserede, er dette markedet i hastig vækst. Hvis de danske virksomheder formår at stige på væksttoget, kan det på sigt blive et stort eksporteventyr,« lyder vurderingen fra Dennis Hvam.

Danske virksomheder tager på company-dating i Polen Økologisk Landsforening planlægger en to-dages inspirationstur til Warszawa for at møde nogle af Polens vigtigste aktører indenfor økologi.

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Hvis du vil vide mere om det polske

økologimarked, er det muligt at deltage i en inspirationstur til Polen d.

21.-22. november, hvor deltagerne skal besøge polske butikker og deltage i company-dating med tre vigtige aktører i den polske hovedstad.

Som eksportør kan man læse sig til meget nyttig viden via diverse markedsanalyser, men ifølge Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening, giver det ofte god mening at tage ud og besøge de markeder, som man gerne vil ind

på, og han glæder sig til rollen som turguide for de danske producenter på turen til Warszawa.

TRE GANGE DATING Den første dating-session bliver med Smak Natury, der distribuerer økologiske varer til flere end 700 detail- og foodserviceaktører i Polen og selv driver to butikker i Warszawa. »I anden runde møde de danske deltagere Polens største økologiske supermarked, Organic Market/24,

som har over en mio. faste kunder.

Det er Polens økologiske udgave af Nemlig.com, som har eksisteret siden 2006, og den forsyner økologiske fødevarebutikker over hele Polen med økologiske produkter under BioPlanet mærket,» siger Dennis Hvam.

Endelig møder deltagerne Bio Planet, som er den førende aktør på det polske marked, når det gælder produktion og distribution af økologiske fødevarer. »De har 7.000 produkter i deres

sortiment,« siger Dennis Hvam, som oplyser, at de danske deltagere på turen bliver klædt på med den nyeste viden om det polske marked, inden de møder de polske kæder og grossister.

n Vil du vide mere om potentialet for eksport af plantebaserede varer til henholdsvis Sverige og Polen, kan du tilmelde dig Økologisk Landsforenings webinar 12. november kl.

13-15 et webinar.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØL SÆTTER HOLDET TIL BIOFACH-MESSEN 2024

EKSPORT: Danske producenter af økologiske fødevarer kan allerede nu reservere plads på den danske fællesstand på Biofach 2024. Det er verdens største økologiske fødevaremesse, som afvikles i Nürnberg i fire dage fra 13.-16. februar 2024, og som de seneste mange år arrangeres den danske stand af Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening. /jb Læs mere på økonu.dk

KUNDERNE SVIGTER MÆLKEBEVÆGELSEN

MEJERI: ’Mælkebevægelsen’ er konsummælk, som lever op til de skrappeste krav for klima, dyrevelfærd og biodiversitet. Men ifølge AgriWatch har forbrugerne ikke købt ind på mælken fra Naturmælk, som koster en krone ekstra. Det skyldes ifølge mejeridirektør Leif Friis Jørgensen, at detailkæderne aktuelt har for stor fokus på pris og tilbud på mælk. /jb Læs mere på økonu.dk

ØL UDDELER ØKOPRIS I SKUESPILHUSET

PRIS: Mandag d. 6. november uddeler Økologisk Landsforening Årets Økopris. Det sker i forbindelse med en totalbooket inspirationsdag i Skuespilhuset i København, hvor tre navne har været i spil til prisen. På dagen er der også hyldest til mange af de professionelle køkkener, som i løbet af året har modtaget Det Økologiske Spisemærke. /jb

NATURMÆLK SØGER NYE ANDELSHAVERE

MEJERI: Andelsmejeriet Naturmælk har ikke mærket en faldende efterspørgsel på økologiske mejeriprodukter, fortæller adm. direktør Leif Friis Jørgensen til Agriwatch.dk.

Mens andre mejerier, herunder Arla, tidligere på året meldte ud, at de havde overskud af økologisk mælk, søger Naturmælk nye andelshavere for at opretholde den nuværende mælkemængde. /jb

I 2026 ER DET SLUT MED CO2-NEUTRALE VARER

KLIMA: EU har vedtaget et nyt direktiv med en række nye regler for markedsføring, der skal bekæmpe greenwashing. Ifølge Forbrugerrådet Tænk, betyder det, at det bliver forbudt at det i 2026 markedesføre varer som klimaneutrale med henvisning til de såkaldte klimakreditter. »Det er et godt skridt på vejen til at få ryddet op i det rod, der længe har været i nogle virksomheders grønne markedsføring,« siger Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk. /jb

NYE REGLER FOR ØKO-HUSDYR I USA DYREVELFÆRD: Det amerikanske landbrugsministerium og landbrugsministeren, Tom Vilsack, har præsenteret nye regler for økologiske husdyr og fjerkræstandarder - også kaldet OLPS, skriver mediet meatpoultry. com. Ifølge Tom Vilsack vil OLPSreglen fremme et mere retfærdigt og konkurrencepræget marked for økologiske husdyrproducenter ved at etablere ensartede standarder. /jb

MAD & MARKED

3. november 2023 nr. 690

Tuborgfondet investerer 22 mio. kr. i udvikling af grøn gastronomi Hotel- og Restaurantskolen i København får 22 mio. kr. til at udvikle og teste nye modeller for håndværksbaseret undervisning og grøn gastronomi, som skal være med til at løfter fagligheden i uddannelsen på skolen.

UDDANNELSE

AF JAKOB BRANDT

Håndværkspædagogik, grøn gastronomi og en åben skole er vejen til større engagement og faglig begejstring på de gastronomiske uddannelser. Det mener Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som nu går sammen om et partnerskabsprojekt, der skal udvikle nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren. »I det nye partnerskab ønsker vi først og fremmest at skabe en positiv forandring for skolens elever og for dansk madhåndværk. Samtidig er det et erklæret mål at inspirere til nye måder at undervise på – ja, til at være skole på. Sammen har vi musklerne til at afprøve nye tilgange, som potentielt kan skabe viden og inspiration, der vil komme alle erhvervsskoler til gavn,« siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet.

MERE GRØN GASTRONOMI Anne-Birgitte Agger, direktør for Hotel- og Restaurantskolen, ser store perspektiver i samarbejdet med Tuborgfondet, som gør det muligt at fortsætte arbejdet med at dreje pædagogikken og undervisningen ind på den mere håndværksmæssig og grønnere kurs, som hun udstak, da hun kom til skolen i 2018: »Vi har siden 2019 arbejdet efter en strategi, hvor grøn gastronomi, en undervisning baseret på håndværket og en praktisk tilgang til vores uddannelser i en langt mere åben skole er central. Netop dette projekt kan åbne muligheder for at realisere vores mission og prøve ideerne af. Derfor er vi stolte over, at Tuborgfondet ser potentialet i vores udviklingsarbejde, og nu giver os bedre vilkår for det vi kalder en stille skolerevolution,« siger Anne-Birgitte Agger.

Mens mange erhvervsskoler er udfordrede af faldende elevtal, kan hun glæde sig over, at Hotel- og Restaurantskolens elevtal siden 2020 har været stigende, og med 850 årselever har skolen hentet ca. halvdelen af det fald, den oplevede fra 2015 til 2019.

EN STILLE SKOLEREVOLUTION Skolen får over de næste to år 22 mio. kr. til at udvikle og teste nye model-

De 22 mio. kr. fra Tuborgfondet skal bidrage til at lave en stille skolerevolution på Hotel- og Restaurantskolen i form af »en omvendt Grundtvig«, som skal sikrer meget mere værkstedsundervisning. Foto: Hotel- og Restaurantskolen

ler for håndværksbaseret undervisning, grøn gastronomi og fællesskaber, der både fremmer elevernes engagement og løfter fagligheden i uddannelsen, og får flere til at gennemføre.

Ca. 40 pct. af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse, falder nemlig fra, og det tal håber Anne-Birgitte Agger, at projektet kan være med til at nedbringe. »Men projektet handler først og fremmest om, at vi skal lære eleverne at lave fantastisk mad. Målet er at gøre det sindssygt godt, og skabe nogle dygtige håndværkere.

Det handler om at få hænderne i brug ude på værkstederne på en ny måde, og hvis det betyder, at vi kan inspirere andre skoler, er det bare fantastisk.« EN OMVENDT GRUNDTVIG Hun stod tidligere i spidsen for Københavns Madhus, som gennem mange år var spydspids for omlægningen til 90 pct. økologi i de ca. 900 køkkener, som Københavns Kommune driver.

Da hun kom til Hotel- og Restaurantskolen, satte hun sig spidsen for en tilsvarende stor forandringsopgave på en nedslidt skole med faldende elevtal, dårlig økonomi, forældede rammer og en meget teoretisk tilgang til håndværksuddannelser, som hun siden har arbejdet for at ændre.

Hun tror på, at eleverne bedst tilegner sig fagenes faglighed gennem deres hænder og brug af deres sanser.

Hun pointerer, at projektet ikke handler om økologi, men at bæredygtighed og økologi er en fast del af skolens dna.

Projektet handler først og TILTRÆNGT INVESTERING fremmest om, at vi skal lære I Økologisk Landsforening klapper elverne at lave fantastisk mad. Torben Blok, markedschef for fodMålet er at gøre det sindssygt service, i hænderne over meddelelsen om, at der kommer penge til at godt og lave nogle dygtige håndværkere. Hvis det bety- styrke uddannelsen af fremtidens der, at vi kan inspirere andre madprofessionelle. »Det er dejligt og tiltrængt, at der skoler, er det bare fantastisk. bliver investeret i maddannelse og ANNE-BIRGITTE AGGER, DIREKTØR, HOTEL OG RESTAURANTSKOLEN

»Vi skal lave en omvendt Grundtvig,« siger Anne-Birgitte Agger, og henviser til, at bønderne på Grundtvigs tid kunne deres håndværk og kom på skole for at lære at læse, skrive og regne. Det kan eleverne i dag, når de lander på skolen, men de har ikke lært at bruge deres hænder. »Vi har derfor brug for at rekruttere mennesker til projektet, som kan tænke gastronomien ind i naturvidenskaben og koble det teoretiske med det praktiske. Vi har behov for folk, som vil hjælpe os med at dyrke en stærk og sanselig håndværkspædagogik. Men vi har også brug for, at eleverne på skolen engagerer sig i nye undervisningsformer og et større fællesskab på skolen, i og udenfor skoletiden,« siger direktøren.

undervisning i de nye dagsordener vedrørende bæredygtighed, klima, økologi og grøn mad, og jeg glæder mig til at følge processen og håber, at erfaringerne fra København kan være med til at lægge sporene for undervisningen på alle landets skoler,« siger Torben Blok.

Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i læring på erhvervsuddannelserne, deler begejstringen over det nye projekt, som hun ser frem til at følge i de to kommende år: »Der er brug for at gå helt nye veje, når det handler om erhvervsuddannelser – vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, hvis vi skal skabe reel forandring på området. Ikke kun fordi vi som samfund har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, men også fordi det er vigtigt at gøre uddannelserne tidssvarende, bl.a. ved som her at gøre den grønne omstilling til en integreret del af undervisningen,« siger Camilla Hutters.

ANNONCER

ØKOLOGISK LANDBRUG

3. november 2023 nr. 690

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

27

2023

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2023

GreenF Mikrober

- Større rødder - Bedre jordstruktur - Større udbytte - Større kulstofbinding - Bedre klimarobusthed

Næste nummer: Udkommer Ultimo november:

Annoncedeadline Årsbrev fra Økologisk Landsforening

Nr.

22. december

13. december

691

Besøg www.greenf.dk | tlf.: 5152 3774

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

Allinggårdsvej 145, 8600 Silkeborg www.greenf.dk, kontakt@greenf.dk Tlf: 25 75 37 74/51 52 37 74 CVR nr: 33970463 - Øko Aut nr: 1104281

KALENDER ØKOLOGISK INSPIRATIONSDAG Tid og sted: 6. november, kl. 10:30, Det Kongelige Teater Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København Arrangør: Økologisk Landsforening KURSUS I JORDENS FRUGTBARHED Tid og sted: 1. mødedag: tirsdag d. 7. november, kl. 9:30-18:00 2. mødedag: onsdag d. 8. november, kl. 8:30-15:30 Højskolevej 11, 7400 Herning Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Pris: 2.995 kr. + moms for begge dage, 3.995 kr. + moms for begge dage inkl. overnatning Tilmelding: Ved Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk eller 7660 2461 (bindende) ÅBENT MØDE HOS MÆLKEUDVALGET OM KVÆG OG KLIMA Tid og sted: 14. november, kl. 11:00-15:00, Holmgårdsvej 4, 6971 Spjald Arrangør: Økologisk Landsforening Tilmeld på: okologi.dk/arrangementer/

WEBINAR OM BIODIVERSITET ’Biodiversitet i praksis – det er ikke så svært’ Vidste du, at du ved hjælp af nogle enkelte og praktiske metoder kan fremme biodiversiteten og samtidig forbedre din drift? Deltag og bliv klogere, når vi til december putter biodiversitet på dagsordenen og giver dig indblik i metoderne og deres fordele. Oplægsholdere er bl.a. Bent Rasmussen (ICOEL) og Yoko Dupont (AU-SESS).

Tid: 12. december 2023, kl. 15:30-17:00 Tilmeld dig online på www.okologi.dk

VEJL. HANDELSPRIS FOR ØKOLOGISKE KALVE TIL KØDPRODUKTION

KOM MED TIL INFOAFTEN OM ØKODAG 2024 SJÆLLAND Tid og sted: 15. november, kl. 17:00-20:30, Restaurant Herthadalen, Slangealleen 1, 4320 Lejre Arrangør: Økologisk Landsforening Tilmelding på www.økodag.dk/vaertsaften

Stor malkerace x kødkvæg (3 mdr. 110 kg.)

NORDIC ORGANIC FOOD FAIR 2023 Tid og sted: 15.-16. november, Mässgatan 6, 215 32 Väster Arrangør: Organic Deanmark

Jersey x kødkvæg

-400

Malkerace, stor

-500

Jersey, ren (3 mdr., 80 kg.)

-1.000

Kvier til kødproduktion

-350

KOM MED TIL INFOAFTEN OM ØKODAG 2024 JYLLAND Tid og sted: 16. november, kl. 17:00-20:30, Gothenborg c.

Lars Hedegaard, Gothenborgvej 3, 8653 Them Arrangør: Økologisk Landsforening Tilmelding på www.økodag.dk/vaertsaftentionscenter

Fradrag

Pris

Kg-reg. kr/kg

3.297

15

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Kr. pr. dyr

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Prisen er inkl. studning og afhorning Kilde: Kød- og Naturgræsserudvalget og Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

89 49 59 21 surrow.dk

3. NOVEMBER 2023 | NR. 690 | 44. ÅRGANG

2023 har vist et behov for, at vi gentænker vores metoder

FAGLIGT TALT

AF THOMAS VANG JØRGENSEN PLANTERÅDGIVER ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Forleden læste jeg en overskrift i et af vores fagblade, som lød: ”For lidt og for meget nedbør på de forkerte tidspunkter”. Kortere og mere præcist kan man næppe beskrive den forgangne vækstsæson. Kigger vi på

afgrøderne, ser udbyttet af høst 2023 meget sørgeligt ud. Det er stort set kun majs og græs, der har indhentet det, der blev tabt i foråret. I de øvrige afgrøder er der høstet mellem 1/3 og 2/3 af udbyttet i 2022. Ser vi på produktionen af hvede til brød, er resultatet mildest talt elendigt.

Det er meget få partier, der opnår bagekvalitet.

Selvom det er en vækstsæson, de fleste helst vil glemme, maner den alligevel til eftertanke, som kan bruges fremadrettet. Det er første gang, vi ser, hvilket kæmpe udbyttepotentiale der er i græs, når afgrøden får rigeligt med vand og tilpas varme i juli og sensommeren.

Samtidig har vi også fået syn for, hvilke ”katastrofer” regn kan give, når det øser ned på nysåede marker

med raps og vintersæd. Og marker, der bliver holdt sorte efter høst for at bekæmpe rodukrudt.

Mange steder har jorderosion nået niveauer, som ikke er set tidligere. Vi kommer til at gentænke efterårets strategier mod rodukrudt, marker, som er harvet gentagne gange, er sårbare overfor erosion, mens marker med efterafgrøder kan tåle meget nedbør.

Så i fremtiden bør vi satse på veletablerede konkurrencestærke efterafgrøder, som pudses af flere gange om efteråret, og flytte harvningerne mod rodukrudt til det tidlige forår.

Vi får også brug for strategier til at udså vintersæd i etablerede efterafgrøder, så vi undgår, at nedbør

ANNONCE

“Fantastiske majs” “Placeret gødskning med YaraSuna, har medvirket til kraftige afgrøder efter fremspiring, og vi har fået nogle fantastiske majs i år”

Fillip Friis, økologisk landmand, Holmsgaard optimal spredbarhed

YaraSuna 9-3-1

organisk gødning til økologien • • • •

Organisk NPK-gødning Baseret på basis af kød- og benmel.

Indeholder endvidere kyllingemøg, havreskaller og trævinasse Minimum af støv, fast pillekvalitet Særdeles velegnet til både placering og spredning

yara.dk/suna

+45 79 22 33 66

ødelægger afgrøden - enten fordi såbeddet slemmer til, eller vanderosion skyller afgrøden væk.

Nok om eftertanke – der skal også tænkes fremad – for den ”lille” høst får konsekvenser for, hvordan markedssituationen vil udvikle sig.

For de økologiske frøavlere er der lys forude: Der har været overskud af frø de seneste år pga. høje udbytter, og firmaerne har reduceret deres udlægsarealer. Men det vender sandsynligvis til foråret 2024, så der kan tegnes kontrakt på nye udlæg.

Som nævnt i indledningen er det usædvanligt få brødhvedepartier, som opnår bagekvalitet, så der bliver uden tvivl mangel på hvede til brød, men til gengæld mere hvede til foder. Det samme gør sig gældende

hos vores naboer syd for grænsen; også her har man mere foderhvede.

I øjeblikket er prisen på konsumkorn højere i Tyskland end i Danmark, men ikke mere, end hvad det koster at transportere varen derned, bortset fra grynhavre hvor prisforskellen er noget større.

Prisen på foderkorn og bælgsæd er pt nogenlunde den samme i Tyskland og Danmark, men i Tyskland har man allerede en forventning om, at der mangler proteinafgrøder til foder. Herhjemme tænker jeg også, vi kommer til at mangle proteinafgrøder og muligvis foderkorn, fordi der er høstet lave udbytter overalt i landet. Men priserne på foderkorn og protein ændrer sig nok først, når der skal tegnes nye foderkontrakter.