2 minute read

Coop forventer en lille tilbagegang

Coop oplevede i 2022 en lille afmatning i det økologiske fødevaresalg, samt at forbrugerne i højere grad søgte mod discountbutikkerne, men

Coops CSR-chef, Thomas Roland forventer, at det i løbet af året vil være muligt at vinde lidt af det tabte salg tilbage.

Det var især Coops salg af fersk økokød, som blev ramt, da en historisk høj inflation i 2022 slog bunden ud af forbrugertilliden og de danske hus- holdningsbudgetter, men Thomas Roland forventer, at Coop har mulighed for at øge salget i flere af de varekategorier, som gik tilbage under afmatningen i 2022.

»Vi har en forventning om at bremse faldet og stabilisere den økologiske andel. Som med alt andet forbrug har også økologien været ramt af de stigende priser. I takt med at inflationen klinger af, og vi endda forventer prisfald i visse kategorier, forventer vi at få lidt af det tabte økologisalg tilbage,« siger Thomas Roland i Økologisk Landsforenings nytrykte markedsrapport fra 2023.

Når han alligevel forventer en lille tilbagegang i Coops samlede økologiske salg, hænger det sammen med beslutningen om at lukke Irmabutikkerne.

»Da en del af disse butikker vil blive konverteret til butikker med mindre økologisk udvalg, vil vi uundgåeligt tabe lidt økologiske markedsandele,« lyder vurderingen fra CSR-chefen.

COOP HOLDT FAST I KURSEN

I løbet af 2022 oplevede Coop en lille afmatning, særligt på fersk kød. »Samtidig har vi set en søgning væk fra traditionelle supermarkeder og over mod discountbutikker, hvor det økologiske udbud har været en smule mindre,« siger Thomas Roland. Når forbrugernes søgning mod discount trods alt kun førte til en mindre tilbagegang i økologisalget hos Coop, skyldes det ifølge Thomas Roland, at Coop fortsatte med at introducere økologiske varer i private label-serierne 365Økologi og Änglamark og fastholdt fokus på markedsføring af de økologiske varer.

ØKOLOGISK MARKEDSRAPPORT 2023

GARTNERI: Forrige års røde tal blev i 2022 vendt til et lille plus på 0,5 mio. kr., hos Axel Månsson, men det er ikke nok til at stille landets største producent af grøntsager tilfreds. ’Salget og det økonomiske resultat af grøntsagsproduktionen levede ikke op til forventningerne,’ skriver Axel Månsson i årsberetningen for 2022. /jb Læs mere på økonu.dk

De Fleste T Nker P Dyrevelf Rd

DYREVELFÆRD: De fleste forbrugere tænker på dyrevelfærd, når de handler i supermarkedet. Det fremgår af en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Fødevarestyrelsen. Den viser, at syv ud af ti danskere går op i dyrevelfærd, når de går i supermarkedet for at købe fødevarer. /jb Læs mere på økonu.dk

Udsigt Til Stor V Kst P Gram Slot

REGNSKAB: Gram Slot, der er et af Danmarks største, økologiske landbrug, øgede i 2022 omsætning til 141 mio. kr. mens resultatet efter skat landede på 8,9 mio. kr. Slottets produkter sælges via Rema 1000, som efter planen overtager hovedparten af Aldi-kædens lukkede butikker, så der er formentlig udsigt til yderligere vækst på Gram Slot i de kommende år. /jb

Usa Giver Gr Nt Lys Til Cellek D

KØDERSTATNING: Amerikanske restauranter kan nu snart servere såkaldt cellekultiveret kyllingekød, skriver The Washington Post. Ifølge mediet har de amerikanske landbrugs- og fødevaremyndigheder nu givet accept til, at tre californiske selskaber kan begynde produktionen af cellekultiveret kyllingekød. Det er hhv. Upside Foods, Good Meat og Joinn Biolo, som gør klar til at give slagtekyllingerne konkurrence. /jb

This article is from: