2023 var nærmest den perfekte storm for de økologiske griseproducenter, som blev ramt af både stigende omkostninger og forbrugernes spareiver. Nu er der imidlertid forsigtig optimisme at spore i branchen. Billedet er nemlig så småt ved at vende, fortæller Frilands nye direktør, Søren Tinggaard. Side 4-5
Lige nu tager nogle af landets detailkæder samfundsansvar. De har både særtilbud på økologi, fjernet momsen på frugt og grønt, og prisen på plantebaserede varer sænkes.
Det er dejligt, at private aktører går den vej, men tiltagene er dog
kun midlertidige. Vi kan heller ikke forvente, at kæderne alene driver omstillingen af vores samfundpolitikerne har et ansvar, men her mangler handling.
Af hensyn til folkesundheden og klimaet bør vi spise meget mere grønt, og findes der en mere effektiv måde at få os til at vælge grøntsager på end at skrue ned for prisen?
Derfor undrer det, at politikerne ikke har skruet ned for momsen på økologisk frugt og grønt, for det er en ret simpel måde at nå flere målsætninger på.
1) Danskerne har et overforbrug af kød - det er skidt for folkesundheden, miljøet og klimaet. Beregninger
fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet viser, at hvis danskerne begynder at følge de officielle kostråd med mere grønt og mindre kød, vil det modvirke 1.000 for tidlige dødsfald hvert år og spare samfundet 12 mia. kr. i årlige sundhedsøkonomiske og arbejdsproduktive omkostninger. I bedste fald helt op mod 38 mia. kr.
Frygter politikerne, at staten mister momsindtægter, bør de huske på disse besparelser.
2) Politikerne har ambitioner om at fordoble økologien, beskytte drikkevandet og øge produktionen af plantebaserede fødevarer.
Hvis det skal realiseres, er de nødt til at se på muligheder for at øge
UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 2.200
ISSN 2596-8181
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868
Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317
Forsidefoto: Pernille Schak
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk, Ikast
efterspørgslen, for landmænd skal jo have aftagere til deres produkter. Her er det helt oplagt at fjerne momsen på økologisk frugt og grønt og beholde den på de konventionelle varer.
Økologisk Landsforening har allerede undersøgt, om differentieret moms mellem sammenlignelige fødevarer er juridisk muligt, og det bekræfter EU-kilder, at det er - med forbehold for at kravet om fiskal neutralitet er overholdt. Dvs. produkter, der ligner de økologiske, skal kunne nyde samme fordel.
Reduceret eller ingen moms på økologisk frugt og grønt gør det sunde valg mere tilgængeligt for
danskerne, og den forventede større efterspørgsel hjælper de danske landmænd med at øge den vegetabilske produktion og reducere den animalske.
Det vil samtidig gøre en eventuel klimaafgift mindre belastende for deres økonomi, fordi deres udledninger vil falde som følge af den reducerede husdyrproduktion.
Reduceret moms på økologisk frugt og grønt er en schweizerkniv, der gavner folkesundheden, øger økologien, mindsker vores eksponering for sprøjtegifte, reducerer de samfundsøkonomiske udgifter og understøtter den grønne omstilling i landbruget. Så hvad venter politikerne på?
1. DEBAT: Økologisk Landsforening bør sige ja til NGT-planter
2. Ægtepar sagde farvel til forstadslivet og blev en del af en boomende landbrugsproduktion
3. Højspændt dialogmøde i ØL: Omdiskuteret rapport løb med opmærksomheden
4. Forskere finder mikroplast i samtlige undersøgte proteinkilder til mennesker
5. Nyt notat om biodiversitet konkluderer: Ikke store fordele ved små marker
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.
Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4 - 13
Danske forsøg bekræfter, at dyrkning i striber forsinker svampeangreb
Læs også:
Mark & stald
Side 4-5
- Ny direktør ser lys forude for øko-grisene
- Thorbjørn Sørensen er optimistisk trods svære tider
Side 6-7
- Naturbingo skal give banko hos landmanden
Side 8-9
- Nyt notat konkluderer, at små marker har en »meget lille effekt« på biodiversiteten
- Mennesker er faktisk gode til at afkode dyrs humør - det kan gavne velfærden
- Ekstremt sommervejr kostede danske landmænd 3,3 mia. kr.
Side 10-11
- Ægtepar skiftede forstadslivet ud med økologisk nøddeproduktion
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 18 - 21
Ny rapport fik fokus, da ØL-medlemmer debatterede fremtidens landbrug
Side 12-13
- KRONIK: Skovlandbrug med produktionsdyr giver flere plusser end minusser
- FAGLIGT TALT: Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord
- NYT FRA ICROFS: Enkeltkornsortering kan forbedre kvalitet og økonomi
Tillæg om generalforsamlingen 2024: s. 14-17
Politik & Udvikling
Side 20-21
- 23 initiativer skal løfte dyrevelfærden
- Dansk-ugandisk landbrugsmodel kan give håb for tusindvis af flygtninge
Mad & Marked
Side 22
- MARKEDSKLUMME: 2024 ligner et godt comeback-år for økologien
FORPERSONENS ORD AF LOUISE KØSTER
For mange år siden, da jeg stadig arbejdede i tv-branchen, havde jeg en god kollega, der døbte sine børn Modig, Stærk og Fri.
Min kollega var på alle måder særlig i ordets bedste forstand, og derfor var det heller ikke så mærkeligt at hans børn fik særlige navne. Men det, der var det mest særlige, var hans begrundelse for valget af lige præcis de navne. Min kollega sagde, at hvis han skulle designe sin egen personlighed, så ville han vælge at være modig, stærk og fri. For hvis man er modig, så bliver man stærk, og når man er modig og stærk, så er man fri.
Og hvad har ovenstående historie så med en leder i din økologiske avis at gøre? Jo, for det at være modig,
stærk og fri er det, vi hver dag stræber efter, at økologien og Økologisk Landsforening skal være.
Verden kalder på modige samfundsorganisationer, der tør pege på nødvendige løsninger, også dem der ikke falder i lige god jord hos alle.
Mod udviser I, når I insisterer på, at de økologiske dyr skal have en himmel over hovedet og græs under hov, klov og klo.
Men ved at vise det mod så viser I også, at det, de andre gør, ikke er hensigtsmæssigt. Det betyder ikke, at I peger fingre af de andre, men det betyder, at I skal have modet til at turde stå ved det, I arbejder for, som dyrenes plads ude på marken og inde i økosystemet.
I foreningen skal vi finde modet frem, når vi sidder overfor et andet system, der fylder små 90 procentpoint. mere end det økologiske.
Vi skal være modige, når vi bliver ved med at insistere på, at det økologiske systems fremtid ikke er som et nicheprodukt, hvor økologien er en kvalitet på linje med formen og farven, men at økologi er et helt reelt bud på fremtidens landbrugs- og fødevaresystem.
Verden kalder på modige samfundsorganisationer, der tør pege på nødvendige løsninger, også dem der ikke falder i lige god jord hos alle. Mod udviser I, når I insisterer på, at de økologiske dyr skal have en himmel over hovedet og græs under hov, klov og klo.
MAD & MARKED
SIDE 22 - 26
Fire uger med klimakost i kantinen skar halvdelen af klimaudledninger væk
- Arla melder om comback for det økologiske mejerisalg
Side 24-25
- Reduced vil sætte smag på hele verden
- Eksportrådgiver: Danske firmaer har stærke kort på hånden
i Tyskland
- Danske Madskatte skal styrke Dagrofa-kædes lokale profil og dansk madkultur
Side 26
- Kæde har i tavshed bragt konventionelle bananer tilbage på hylderne
- Menukortet taler ikke altid sandt om økologi
Bagside
- POLITISK KLUMME: Her er et indblik i, hvad foreningen opnåede i 2023
Vi skal være stærke, især på pengepungen, når inflationen raser og sender prisen på de økologiske varer på himmelflugt, og køkkenprocenten og øko-eksporten styrtdykker. I foreningen er vi efter mere end 30 år bomstærke, og når vi vakler lidt, er det vigtigt, at vi stoler på styrke i foreningen og fællesskabet.
Vi vil hinanden det bedste. Men vi bliver endnu stærkere, når vi teamer op med andre, der vil stå sammen med økologien og os, og skabe de forandringer, fremtiden kræver.
Der mønstres ligeledes stor styrke i vores kun étårige barn, repræsentantskabet. Det demokratiske hjerte slår og er stærkt, og allerede nu rækkes der ud efter øverste hylde, når det gælder de svære drøftelser og beslutninger på vegne af hele værdikæden fra jorden til bordet og tilbage igen, for sådan ser kredsløbet jo ud.
Frihed er det, vi kæmper vi for, når vi arbejder for mindre bureaukrati, færre, men rimelige regler i hele værdikæden. At være fri for at skulle bruge kemi er nok noget, vi til tider lidt glemmer, for det er jo så helt naturligt for os, men når vi kommer
i tanke om det, så føles det som ren frihed. At være fri til at give vores generalforsamling mere og nyt indhold, kan du få syn for sagen for d. 1. og 2. marts i Køge.
At være fri til at have meninger er noget, vi til stadighed arbejder med i vores forening. For vi har stadig usynlige grænser inden for vores egne rækker om, hvad der må menes.
I vores repræsentantskab gør vi alt for at skabe friheden til at skabe plads til meninger og et stærkt demokrati. Men et demokrati eksisterer kun, hvis der er nogen til at forme og skabe det. Du har lige nu friheden til at stille op til en plads i vores demokratiske hjerte repræsentantskabet. Men hvis du vil demokratiet, så vil jeg næsten sige, at du ikke er fri til ikke at deltage aktivt.
Modig, Stræk og Fri er begreber, der ligger så naturligt for økologien, at vi nærmest glemmer det. Hov, fik jeg fortalt, at min kollega fik et fjerde barn, og det døbte han Vild?
Den tager vi en anden gang. Husk at melde dit kandidatur til repræsentantskabet og melde dig til generalforsamlingen og den økologiske vidensfestival. Det bliver – Vildt.
Efter fire år som leder af Danish Crowns salgskontor i Shanghai er det en optimistisk Søren Tinggaard, som ved årsskiftet overtog direktørstolen hos Friland A/S, og han oplyser, at indtjening på det økologisk grisekød er begyndt at stige.
GRISE
’Bacon’, står der med hvid skrift på forsiden af en bog, som er er den eneste lekture, der ligger fremme i receptionen i Danish Crown-koncernens nybyggede hovedsæde ved Paderup syd for Randers. På forsiden kalder et foto af tre sprødstegte stykker bacon på mundvandet hos gæsterne, mens de venter på et gæstekort til verdens største kødeksportør.
Det er her i den fire etager høje bygning, at godt 800 ansatte siden 2023 har styret den globale kød- og fødevarekoncern, men det er også her, at en snes dedikerede medarbejdere kæmper for at afsætte okse- og grisekød via datterselskabet Friland A/S.
Selv om det økologiske kødsalg i øjeblikket er nede i en bølgedal, bi-
drog det til det seneste koncernregnskab med 917 mio. kr. ud af en samlet omsætning på næsten 68 mia. kr.
Ved årsskiftet valgte Claus Hein at forlade direktørstolen hos Friland for at overtage ansvaret for Danish Crowns detailsalg i Europa. Hans afløser, Søren Tinggaard, blev bogstavelig talt blev fløjet ind fra Kina lige før jul.
SKAL GENREJSE SALGET
Gennem de seneste fire år har han stået i spidsen for salget af grisekød til det kinesiske marked via Danish Crowns salgskontor i Shanghai, hvor han var med til at etablere koncernens 400 mio. kr. dyre forædlingsfabrik i Pinghu. Da hans kontrakt udløb ved årsskiftet, var familien enig om, at tiden var moden til at vende hjem til Danmark, og da han blev tilbudt direktørstolen i Friland A/S, behøvede han ingen betænkningstid.
Hans hovedopgave bliver nu at genrejse det økologiske kødsalg, som efter en turbulent periode med lav forbrugeroptimisme, høj inflation og en stor overproduktion i det seneste regnskabsår måtte se omsætningen skrumpe med 140 mio. Og det er en smilende, men kampklar direktør, som flankeret af en pressemedarbejder byder på kaffe og en snak om fremtidsperspektiverne for Friland.
Frilands negative salgsudvikling
skyldes primært et historisk fald i salget af økologisk grisekød, som på et enkelt år barberede 13 pct. af Frilands samlede omsætning. Den rundede for første gang milliarden (1.059 mio. kr.) i 2021/2022, men faldt i det seneste regnskabsår til 919 mio. kr.
INDTJENINGEN VOKSER
Det har presset de økologiske landmænd, og branchen har være ramt af flere konkurser, men efter kun 14 dage på posten varsler Søren Tinggaard bedre tider for Frilands trængte griseproducenter.
»Vi har taget et dyk den seneste periode. Så alt, hvad vi laver, skal helst ende med at give en bedre afregning til landmanden, og det ser heldigvis ud til, at kurven begynder at gå den anden vej. Jeg kan ikke sige det mere præcist, end at indtjeningen vokser, og det ser også ud til, at vi igen får behov for flere grise,« siger direktøren, som midlertidigt bor i et sommerhus på Mols, mens familien leder efter en permanent bolig i Østjylland.
SER POSITIVT PÅ FREMTIDEN
Generelt ser han meget positivt på fremtiden for den økologiske kødproduktion.
»De seneste tre gange, hvor den konventionelle notering er faldet, har vi kompenseret økologerne ved
at øge økotillægget,« siger Søren Tinggaard, som dog ikke tør love, at vi har set den sidste konkurs blandt de økologiske griseproducenter. »Det er jo landmændene, som driver deres egne virksomheder, men for mig er det af flere grunde sindssygt spændende at stå i spidsen for
Friland, hvor jeg for første gang i min karriere får mulighed for at arbejde med hele værdikæden,« siger han.
RUMMER MANGE PLUSSER
Han vurderer, at den økologiske produktionsform er godt rustet til fremtiden, da den rummer mange plusser,
Mens griseproducenterne nærmest har været ramt af en perfekt storm af stigende foderstofpriser, høj inflation, flygtende kunder og rentestigninger, er der forsigtig optimisme at spore hos både producenter og den største aftager af økologiske grise, Friland. Solbakken Økologi udvider nu besætningen fra 400 til 500 søer.
GRISE
Grise hos Solbakken Økologi i Sønderjylland har de seneste uger tumlet rundt på deres marker i sne, frost og storm. Men dyrene har ikke mærket den perfekte storm af begivenhe-
der, der de seneste to år har presset økologiske griseproducenter til det yderste.
Selv om det for deres ejer, Thorbjørn Sørensen, har været væsentligt dyrere at holde grisene mætte, og han både har oplevet, at foderpriserne er skudt i vejret, renterne er steget og kunderne i butikkerne har valgt det økologiske kød fra.
FRA 400 TIL 500 SØER
Alligevel er han forsigtig optimist og har valgt at forpagte mere jord, så han skruer op for produktionen fra 400 søer til 500 søer.
»Vi har fået mulighed for at levere 1.800 flere 30-kg grise til en anden landmand, fordi der er en, der har skåret i produktionen og stoppet leverancen,« siger Thorbjørn Sørensen, som i 2023 leverede 10.500 slagtesvin til Friland.
Udvidelsen med de 100 nye søer på markerne sker delvist med brugte
hytter, som han har købt fra en konkursramt økologisk griseavler. På den måde han mærker også, at han arbejder sig fremad midt i en krisetid. Solbakken Økologi har selv ikke været så hårdt ramt som nogle andre økologer, fordi de laver en stor del af foderet selv. Desuden fik han i 2021 og 2022 lavet en god kontrakt på levering af foder, lige før priserne skød i vejret.
»Men jeg har også oplevet at prisen på soja er mere end fordoblet.
Det billigste, jeg har købt, var til 435 kr. pr. ton, men nu har prisen været i nærheden af 1.000 kr. pr. ton. Så det er jo noget, der godt kan mærkes,« fortæller han.
TÆLLER PATTER
Alligevel er Thorbjørn Sørensen en af de griseavlere, der nu opskalerer. Han forklarer også optimismen med, at de hos Solbakken Økologi løbende har formået at effektivisere
griseproduktionen i en lille branche med specielle driftsformer, der stadig er relativt nye.
»Alle dem, der nu er tilbage i erhvervet, er blevet mere effektive, og vi står jo ikke stille. Hos os forsøger vi hele tiden at udvikle noget nyt,« siger han.
Solbakken Økologi har skiftet besætningen ud til de mere robuste TN 70 fra Topics Norsvin, der i større grad kan passe sig selv, og det har medvirket til, at smågrisedødeligheden er faldet.
Desuden er driften meget systematisk indrettet, og medarbejderne bruger f.eks. tid på at tælle og registrere fungerende patter for hver so, så nogle kan fungere som ”opsamlingssøer” for andre – eller man kan flytte grise til en anden so, hvis en har født for mange.
Det er også lykkedes at optimere brugen af råvarer, og Solbakken Økologi blander bl.a. pillerne fra drægtig-
hedsblandinger med wrap i en mixervogn, som udfodres i langtrug.
»Det giver os mere rolige søer om vinteren, når der ikke er græs på markerne, fordi de får en større mæthedsfølelse, og det betyder også, at vi har et mindre forbrug af soja,« forklarer han og tilføjer:
»Som udgangspunkt er det jo egentlig basal viden, der skal til for at holde grise, men det er vigtigt, at vi er systematiske og hele tiden holder hinanden oppe på at få gjort det, der skal til.«
En række økologiske griseavlere har været hårdt presset, nogle har nedskaleret, og en del er stoppet – blandt andre en af de store leverandører til Friland, Stenager Økogris.
Her var det netop en høj inflation, stigende renter og foderpriser, der havde presset økonomien.
Nicolaj Kousgaard Pedersen måt-
hvad angår dyrevelfærd, biodiversitet og miljø. Det er vigtige agendaer for en del forbrugere, og han er derfor ikke bleg for at kalde økologien for fremtidens landbrug, selv om han er ansat i en koncern, som primært sælger konventionelt kød. I hans bog er der plads til begge dele.
Søren Tinggaard kommer med en bred erfaring fra Danish Crown, hvor han har arbejdet, siden han i 1994 blev uddannet som økonom på Aarhus Universitet. Han kender derfor alle hjørner af koncernen, hvor han i en årrække var underdirektør i Danish Crown Porks salgsafdeling, og
Som ny direktør for Friland glæder Søren Tinggaard sig til at arbejde med hele værdikæden og møde en gruppe passionerede økologiske landmænd, som efter hans vurdering har stærke kort på hånden med hensyn til at skabe ny vækst og indtjening til en ellers presset branche. Foto: Jakob Brandt
han ved, at han i sit nye job får brug for sine evner som sælger.
»Andelshaverne i Friland har ikke valgt at blive økologiske landmænd, fordi det er det mest kommercielle, de kan kaste sig over. De vælger Friland, fordi de er engagerede og har en holdning til nogle ting. Det, synes jeg, er fantastisk,” siger Søren Tinggaard.
Selv om han endnu ikke har haft mulighed for at møde leverandørerne ansigt til ansigt, er han ikke det fjerneste i tvivl om, hvilke forventninger der knytter sig til rollen som direktør for Friland:
»Min opgave lige nu er at være med til at sikre, at Friland fungerer som en effektiv afsætningsplatform, som er trimmet til at sælge alle de produkter, som vores landmænd skal leve af - ellers stopper festen.«
GENBESØGER STRATEGIEN
Ifølge den strategi, som Frilands bestyrelse vedtog i 2021, skal selskabet i 2026 nå en omsætning på 1,2-1,4 mia. kr., men da markedssituationen har ændret sig markant siden da, har Søren Tinggaard aftalt med bestyrelsen, at de sammen skal genbesøge
strategien i løbet af foråret.
»Det giver mig god mulighed for at dykke dybere ned i tingene og få en dialog med bestyrelsen om, hvilke tanker den gør sig,« siger han.
Til gengæld føler han sig på sikker grund med hensyn til at nå koncernens klimamål om at halvere udledningen i 2030:
»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kommer til at levere på 2030-målet… Ikke ét sekund. Vi har allerede hentet 30 pct., og hvis vi får implementeret best practice ude på alle gårdene, er det mit postulat, at vi når langt forbi 2030-målet.«
2050-MÅL ER SVÆRT
Han erkender dog, at det bliver en større udfordring at nå 2050-målet om nul-udledning, da det er vanskeligt at forestille sig en kødproduktion
rummet hos Danish Crown, hvor han kan trække på mange kompetencer.
»Jeg overtager en meget veltrimmet virksomhed fra min forgænger, så det er ikke sådan, at jeg bare kommer og siger, at vi skal gøre det og det, og så kører det hele.«
Det er især salget til detail og foodservice på hjemmemarkedet og det tyske marked, som hidtil har trukket læsset.
»Det skal vi holde fast i, men vi er også nødt til at finde nye markedsåbninger i udlandet, som vil give os flere bevægelsesmuligheder, så vi kan optimere forretningen. Det vil gøre det nemmere at sige nej til de kunder, der ikke kan betale den pris, som vi er nødt til at forlange for at sikre en tilfredsstillende afregning til leverandørerne.«
OPLAGT MARKED I KINA
Det ser heldigvis ud til, at kurven begynder at gå den anden vej. Jeg kan ikke sige det mere præcist, end at indtjeningen vokser.
SØREN TINGGAARD, DIREKTØR, FRILAND A/Shelt uden udledning. Heldigvis trives han med udfordringer.
»Efter mange år i branchen og mine fire år i Kina er jeg vant til udfordringer, og det passer godt til min natur at arbejde et sted, hvor alt ikke bare kører af sig selv,” siger Søren Tinggaard, som nyder at være tilbage i maskin-
Sidste år var Friland i perioder helt nede på kun at sælge 40 pct. af grisekødet som økologisk, så det bliver en vigtig mission at finde kunder til flere af de delstykker og biprodukter, som lidt for ofte ender til lave priser hos konventionelle kunder.
»Kina kunne været et oplagt marked, hvor vi måske kunne sælge økologiske grisehoveder, ører eller haler, men i andre lande findes der også lommer af meget velhavende borgere, som sætter pris på det, vi kan tilbyde med økologi,« siger direktøren, som ved, at en af hovednøglerne til succes handler om at sælge den størst mulige andel af grisen som økologisk kød.
»Vi er nødt til at se, om vi kan tappe ind i flere af de ting, som kunderne efterspørger, og i takt med at inflationen falder, stiger forbrugeroptimismen, og det skal vi være klar til at kunne håndtere.«
te i december efter 30 år som griseproducent indgive egenbegæring om konkurs.
På hans bedrift i Sydjylland var der 620 søer, og det betød, at Nicolaj Kousgaard Pedersen hvert år kunne sende 15.000 økologiske grise til slagtning hos Friland
»Jeg må bare erkende, at jeg ikke har været robust nok, og måske ikke har beskyttet mig selv godt nok. Jeg har satset på økologien og måske ikke altid fået noget egenkapital i min bankbog i stedet for,« forklarede Nicolaj Kousgaard Pedersen dengang til Agriwatch.
BRUG FOR FLERE GRISE
Hos Friland er den nytiltrådte direktør, Søren Tinggaard, forsigtig optimist. Han forventer, at indtjeningen vil stige, og at de nu får brug for flere grise.
Den udmelding kommer, efter at produktionen den seneste tid er ble-
vet nedskaleret, og hos Økologirådgivning Danmark er fornemmelsen blandt rådgiverne, at griseavlerne i dag er tilfredse, hvis udviklingen i den kommende tid kan holde sig på status quo.
»Det er jo gået meget op og ned i branchen, og for et år siden bad Friland producenterne om at skære ned i besætningerne og leverancerne. Så det er da opløftende, hvis det nu går den anden vej igen,« siger rådgiver Erik Kristensen.
STOR PRISFORSKEL
Thorbjørn Sørensen mener, at detailhandelen har en del af ansvaret for, at en række producenter er pressede. Han mener, at afsætningen rammes af, at der er en skævhed i avancerne i detailhandelen, fordi prisen på det økologiske kød er alt for høj i forhold til det konventionelle, når det når til kølediskene.
»Vi får jo nok dobbelt så meget for
det økologiske kød hos slagterierne, og det skal vi jo også have. Men på vejen til butikkerne, foregår der en skævvridning i prisen,« mener han, og nævner nogle ekstreme eksempler, han selv er stødt på:
»Før jul var der kampagne, hvor man kunne købe en konventionel flæskesteg på et halvt kilo for 9,95 kr., mens den økologiske steg i samme køledisk kostede 148 kr. Jeg så også en pakke økologisk bacon til 48 kr., og ved siden af lå der en konventionel fem-pakke fra Tulip til samme pris. Så er det jo lige før, jeg selv kan blive i tvivl om, hvad jeg skal købe,« siger Thorbjørn Sørensen, der dog forsikrer, at han købte økologisk.
»Jeg ved godt at detailhandelen siger, at den har et større spild, men det kan jo ikke forklare så stor en forskel, og så bliver det jo en ond cirkel, der skubber forbrugeren væk, og det generer jo mere spild,« siger han.
Foto: Pernille Schak
Naturbingo og ’walk and talk’ er blandt redskaberne, når Viborg Kommune forsøger at gøre lodsejerne til naturforvaltere på deres egne arealer. Hovedopskriften for succes i naturforvaltningen ligger i, at lodsejerne selv skal have ejerskab og være med til at forme naturplejen fra bunden.
AF UFFE BREGENDAHL
I en række naturskønne områder i Viborg Kommune bliver masser af gamle hegn nu pillet ned, og markerne indlemmes i store sammenhængende græsningsområder. En proces der i høj grad afhænger af velvilje fra lodsejerne.
»Mange af vores fineste naturområder er under tilgroning, og biodiversiteten er presset, men med den rette naturpleje ser vi, at selv de sjældne planter får fremgang, og der er mere liv,« fortæller Tina Bøje Clausen, der er biolog og naturmedarbejder ved Viborg Kommune.
Kommunen har haft stor succes med at engagere lodsejerne og sætte gang i græsningsprojekter – blandt andet ved Tjele Langsø, Bredsgård Sø og Simested Ådal. Udgangspunktet er det store EU-projekt LIFE IP Natureman, der omfatter en lang række danske Natura 2000-områder fordelt over otte kommuner, men hvor arealerne i Viborg Kommune udgør ca. en tredjedel.
Projektets formål er især at forbedre forholdene for rigkær, kildevæld og surt overdrev, som er nogle af de habitatnaturtyper, vi finder i Danmark. Samtidig handler projektet også om at gøre landmanden til naturforvalter og gøre naturforvaltning til en rentable driftsform.
’WALK AND TALK’ OG BINGO
Hemmeligheden bag succesen i Viborg Kommune ligger i, at kommunen har lagt stor vægt på samarbejde med lodsejernes landbrugsrådgivere – både konventionelle og økologer.
Desuden har kommunen engageret landmænd og lodsejere ved at tage dem med ud i naturen på en ’walk and talk’, hvor de får demonstreret, hvad der findes af biodiversitet på netop deres arealer, og de får en snak om, hvordan man kan gøre det endnu bedre, forklarede Tina Bøje Clausen ved årets plantekongres i Herning Kongrescenter tidligere på måneden.
»Vi researcher arealerne på forhånd, og på turene viser vi lodsejerne eksempler på karakteristiske og sjældne planter, der findes i området ud fra eksempelvis en ’naturbingo’, der laves til lejligheden. Det kunne være arter som maj-gøgeurt, leverurt eller trevlekrone, der er letgenkendelige arter, som vi finder i naturtypen rigkær. Og det er helt klart med til at øge lodsejernes interesse for biodiversiteten på deres egne arealer,« siger hun i et uddybende interview med Økologisk Landbrug.
ALTID MED EN RÅDGIVER
Før lodsejerne tager på naturbingo bliver de inviteret til et interessentmøde, hvor Seges Natur og lokale rådgivere blandt andet giver en indflyvning i, hvad habitatnaturtyperne er for nogle størrelser, hvorfor det er vigtigt at passe på dem og hvad der indikerer god natur og god naturtilstand.
Deltagerne får også uddelt et spørgeskema, så kommunen kan få et overblik over, hvad der har vakt mest interesse. Men det er altid en af de mange rådgivere, der er tilknyttet projektet, som fortæller om de generelle støtteordninger til natur og om de muligheder, man har som lodsejer.
»Landmændene har som udgangspunkt større tillid til land-
brugskonsulenterne end en ansat fra kommunen. Der kan jo nemt være en blandt deltagerne, der måske har haft en dårlig oplevelse med kommunen en gang i 70’erne, som ikke er glemt,« sagde Mads Lægsgaard Madsen med et smil under kommunens oplæg på kongressen.
Han er specialkonsulent ved Seges Innovation, og har hjulpet med at arrangere møderne.
»Når deltagerne har mødt hinanden ved kaffebordet og har fået et oplæg om muligheder og støtteordninger for naturplejen, tager konsulenterne dem videre til et kortbord, så man kan begynde at snakke om at tegne streger på et kort over, hvor landmænd eventuelt kan få sine arealer med i et projekt,« sag-
de Mads Lægdsgaard Madsen. »Områderne kan jo nærmest være en del af lodsejernes identitet og noget, der måske har været i familien i generationer, så det skal vi jo ikke lave om på. Men det ligger i den menneskelige natur, at man har et ønske om at deltage i et fællesskab og der blive opfattet som konstruktiv. Det psykologiske aspekt kan vi udnytte til at få lavet konkrete aftaler ved møderne,« forklarede han.
SKAL GIVE DEM EJERSKABET
Han erkender, at det handler om at holde tungen lige i munden, og at man som naturmedarbejder kan have svært ved ikke at presse på for en forudbestemt løsning.
»Vi har selvfølgelig en ide om,
hvordan det kunne se ud, men det handler om at lodsejerne selv skal være med til at finde frem til en løsning, så vi sikrer, at de får ejerskab på projektet,« siger han.
Ud over at sætte processen i gang bliver kommunens rolle typisk at facilitere nødvendige løsninger og skaffe de relevante oplysninger, der skal til, før lodsejer eller dyreholder kan søge de rette tilladelser. F.eks. hvis der er et ønske om at etablere en kreaturspang over et vandløb, så der kan græsses på begge sider. Derudover er der tilknyttet landbrugsrådgivere, der kan hjælpe lodsejerne med at søge tilskud til hegning eller forskellige typer af direkte rådgivning.
Kvæg er allerede i gang med at afgræsse på mange naturområder, og flere nye projekter er under opstart - blandt andet ved Birkesø vest for Viborg og Skals ådal. Men det er svært at sætte konkrete tal på den succes, Viborg Kommune har haft med ’walk and talk, naturbingo og interessentmøder.
»Vi oplever ofte, når mødet er slut, at deltagerne spørger til, hvornår det næste møde bliver. Lodsejerne virker ivrige efter mere viden om naturen i deres område, og samtidig er de motiverede for at gøre noget for at passe på naturen på deres arealer, og det opfatter vi helt klart som et tegn på succes,« siger Tina Bøje Clausen.
De danske forsøg er inspireret af erfaringer fra Tyskland og især Holland, der har vist, at dyrkning i smallere striber har en effekt: at epidemiske skadegørere som lus og svampesygdomme bliver forsinkede ved stribedyrkning.
Foto: Käthe Pedersen/NBR
Stribedyrkning forsøger at efterligne principperne fra naturlige økosystemer og samtidig opretholde en høj produktivitet – og det virker, konkluderer nye danske forsøg og erfaringer fra Holland.
AF UFFE BREGENDAHL
Ser man Danmark fra oven, er det dominerende landskabselement stadigt større og mere effektivt dyrkede marker med overvejende monokultur.
De store ensartede dyrkningsflader danner grobund for epidemiske angreb af skadevoldere som insekter og svampe, som i økologien kan give meget alvorlige tab af udbytte og afgrødekvalitet.
Men har man nærmet sig Billund fra oven, har man fra 2020 til 2023 kunnet spotte marker inddelt i smalle striber i nogle forsøg, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag. Innovationscentrets forsøg involverer fire danske lokaliteter:
Foruden Billund også i Gram, Ringkøbing og Holeby, og en forsigtig foreløbig konklusion er, at stribedyrkning også i Danmark kan være med til at øge udbyttet.
»Det ser ud, som om at stribedyrkning i Danmark – som i Holland – kan give afgrøderne en større robusthed, så sygdomsangreb ikke rammer så hårdt,« sagde chefkonsulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ved året Plantekongres i Herning Kongrescenter.
SKABER FYSISKE BARRIERER
De danske forsøg er inspireret af erfaringer fra Tyskland og især Holland, der har vist, at dyrkning i smallere striber har en effekt: at epidemiske skadegørere som lus og svampesygdomme bliver forsinkede ved stribedyrkning.
Ideen er, at dyrkningssystemet øger diversiteten i dyrkningsfladen og skaber fysiske og biologiske barrierer mellem afgrøderne, så de bliver mere robuste og sikrer stabile udbytter og for eksempel ved kartoffeldyrkning kan et par dages forsinkelse betyde flere tusind kroner mere i udbytte.
»Vi har stadig ikke 100 pct. på plads, om det er fysiske barrierer fra striberne eller et ændret mikrobielt klima, der bærer effekten, men der er helt klart en effekt,« sagde Sven Hermansen.
FORBEDREDE UDBYTTET
Han henviste også til forsøg på store kommercielle landbrug i Holland, der dyrker højværdiafgrøder, og hvor stribedyrkningen har været med til at
forbedre udbyttet. Forsøget i Billund har også været en test på, hvor besværligt det egentlig er for landmanden at dyrke i striber. Det afhænger selvfølgelig af, hvor små marker, man har. Men generelt bruger man ikke så megen ekstra tid, når først plan og logistik er på plads, forsikrer Sven Hermansen.
»I Billund krævede det en ekstra indsats, fordi landmanden bl.a. måtte finde en gyllenedfælder med en bredde på ni meter,« uddyber Sven Hermansen i et efterfølgende interview med Økologisk Landbrug.
Landmanden valgte en stribebredde på ni meter, så den også passede til en 30 fods mejetærsker og 12 rækker kartofler.
SVÆRT FOR STORE MASKINER
En af de største udfordringer er netop maskinsiden, fordi stribesystemer kan være svære at manøvrere i med de store landbrugsmaskiner, men i OrganicRDD’s stribeforsøg i Holeby på Lolland har man løst den udfordring ved at pleje afgrøderne med robotter, der bedre kan operere med en bredde ned til tre meter. Her var der tre forskellige sædskifter, hvor sukkerroer og højværdiafgrøder var i fokus i to sædskifter, mens kløvergræs var motoren i det tredje.
Projektleder Otto Nielsen, Nordic Beet Research, har haft ansvaret for stribeforsøgene på Lolland, hvor
markerne er dyrket med Farmdroid og en Robotti fra Agrointelli.
Ved forsøgsopsætningen her var afgrøderne roer, quinoa, hestebønner, ærter, vårbyg, havre, vårhvede og vårrug, der blev dyrket i tre og seks meter striber. Forsøgene gik bl.a. ud på at teste, om der var større effekt, hvis man ændrede stribebredden fra seks til tre meter.
»Det tyder på, at det virker i forhold til bladsvampe, for det viste sig, at der ikke var sygdomme i roerne,« siger Otto Nielsen til Økologisk Landbrug, men han pointerer, at hans striber først og fremmest skulle vise, om der var forskel på effekten med forskellige bredder.
»Sygdommene kom senere, som man jo også kunne forvente ud fra erfaringerne fra Holland. Men vi så ikke en signifikant forskel på at ændre stribebredden fra seks til tre meter,« sagde Otto Nielsen, da han holdt oplæg med Sven Hermansen ved plantekongressen.
ROBOTTER ER EGNEDE
Otto Nielsen mener, at robotterne faktisk nu er klar og egnede til at dyrke markerne i striber helt ned til tre meters bredde.
»Jeg vil ikke sige, at man skal bruge robotter, men det kan måske især give mening i grønsager. Men det er altså ikke nødvendigt at gå ned til tre meter striber. Seks og ni meter har
også en effekt,« konkluderer han. Under besøg hos landmænd i Tyskland og Holland blev det tydeligt for Sven Hermansen, at forskellige versioner af stribedyrkning appellerede til flere typer af landbrug.
»Det vil sige både småskalagartnerier, frugt og bæravlere, og i høj grad ’almindelige’ planteavlere med hvede og raps. Det sidste er måske lidt overraskende, men de tyske erfaringer viser, at striber helt op til 12, 24 og 36 meter, der veksler med vinterhvede og vinterraps, har positiv effekt på sygdomme, skadedyr og i sidste ende på bundlinjen,« siger Sven Hermansen.
RESULTATER SENERE PÅ ÅRET Stribernes effekt på insekter og sygdomme er svær at dokumentere og kræver mange tællinger og prøvetagninger. Innovationscentrets samarbejdspartnere fra Københavns Universitet vil have danske resultater for insekter klar til publicering i løbet af 2024.
Prøver fra Aarhus Universitet, hvor indsatsen har været koncentreret om vårbyg/hestebønnekombinationen, indikerer, at stribedyrkning vil give en langsommere spredning af de luftbårne patogener i marken. Undersøgelser af stribedyrknings effekt på biologisk biodiversitet i forhold til mikrobiel liv i jorden og svampesygdomme vil fortsætte i 2024.
Et nyt notat fra Aarhus Universitet konkluderer, at en ”reduktion af markstørrelse som skitseret i forslaget fra Landbrugsstyrelsen forventes generelt at have en meget lille effekt på agerlandets biodiversitet. En positiv effekt vil primært forventes, hvis der etableres nye, permanente småbiotoper, og bortset fra et par sjældne fuglearter vil tiltaget hovedsageligt kunne gavne almindelige arter”.
Foto: Colourbox
Nyt notat konkluderer, at små marker har en »meget lille effekt« på biodiversiteten
Mindre marker har en effekt på biodiversiteten, men den er relativt lille, konkluderer et nyt notat fra Aarhus Universitet.
Men det afhænger af, hvad man vil fremme, mener Økologisk Landsforening, der frygter at notatet kan blive »utrolig skadeligt«.
BIODIVERSITET
AF UFFE BREGENDAHL
En lang række dyr, der før var almindelige i agerlandet, er kommet på rødlisten over truede arter, fordi bestandene er i voldsom tilbagegang: Dyr som guldspurve, agerhøns, viber eller lækatte. Der kunne rettes op på den negative udvikling med små marker, flere læhegn og småbiotoper.
Men fordi notatet fra Aarhus Universitet fokuserer på sjældne arter, som for det meste slet ikke findes i og omkring landbrugets dyrkede arealer, konkluderes det, at effekten for biodiversiteten vil være langt større, hvis man etablerede store sammenhængende naturarealer i stedet for at støtte en indsats i agerlandet og for de ”almindelige arter”.
»De spørgsmål, der besvares i notatet, er helt forkerte. Og det vil være utrolig skadeligt, hvis notatet kommer til at stå i vejen for, at landbruget får et økonomisk incitament til at
ændre den måde, landbrugslandskabet bliver udnyttet på,« siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).
Notatet er lavet for Landbrugsstyrelsen og vurderer effekten af at etablere en bioordning med øget tilskud til små marker, hvilket giver anledning til overvejelser om, hvordan landbrugspolitik bedst kan fremme miljø-, biodiversitets- og klimaforbedringer.
I notatet konkluderes det bl.a., at ”reduktion af markstørrelse som skitseret i forslaget fra Landbrugsstyrelsen forventes generelt at have en meget lille effekt på agerlandets biodiversitet. En positiv effekt vil primært forventes, hvis der etableres nye, permanente småbiotoper, og bortset fra et par sjældne fuglearter vil tiltaget hovedsageligt kunne gavne almindelige arter”.
IKKE ET ’ENTEN-ELLER’
Sybille Kyed ærgrer sig derfor over den måde, biodiversiteten bliver vurderet på – og over, at det ikke tæller at bremse den voldsomme tilbagegang af almindelige arter på landbrugsarealerne.
»Det er ærgerligt, at man stiller det op som et enten store sammenhængende naturarealer eller småbiotoper i det dyrkede land, når man vil fremme biodiversiteten. Der er både behov for store sammenhængende naturarealer og for at sikre grundlaget for mere biodiversitet i det dyrkede landskab,« siger Sybille Kyed. Hun påpeger, at hvis man laver en
De spørgsmål, der besvares i notatet, er helt forkerte. Og det vil være utrolig skadeligt, hvis notatet kommer til at stå i vejen for, at landbruget får et økonomisk incitament til at ændre den måde, landbrugslandskabet bliver udnyttet på.
SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
landskabsanalyse over de seneste 100 år, vil man se et direkte sammenfald mellem intensiveringen af landbruget og tilbagegangen i de arter, der levede i det åbne land sammen med landbruget.
ARTER I TILBAGEGANG
»De arter, der har tilpasset sig sameksistens med landbruget er i voldsom tilbagegang, både hvad angår antal arter og populationsstørrelserne. Der ligger masser af dokumentation for, at det er sammenlægning af marker og nedlæggelse af småbiotoper som træer, markveje, græssede marker med vegetation i forskellig højde og struktur, krat og våde lavninger, der
I mine øjne er det ikke et enten-eller, men et bådeog. Det vigtigste er jo nok at læse nuancerne i notatet. Isoleret set er der en god effekt ved små marker, men i det store billede skal der mere - og dermed også andet - til for at nå fastsatte biodiversitetsmål.
TOMMY DALGAARD, PROFESSOR, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITEThar fjernet deres eksistensgrundlag,« tilføjer hun.
Professor på Institut for Agroøkologi Tommy Dalgaard, der er medforfatter på notatet, mener da heller ikke, at man skal droppe småbiotoperne, læhegn og andre naturtiltag på de små marker, for de har en effekt:
»I mine øjne er det ikke et enteneller, men et både-og. Det vigtigste er jo nok at læse nuancerne i notatet. Isoleret set er der en god effekt ved små marker, men i det store billede skal der mere - og dermed også andet - til for at nå fastsatte biodiversitetsmål,« skriver han i en mail til Økologisk Landbrug.
I dag dyrkes ca. 60 pct. af Danmarks areal, og derfor er det ifølge ØL vigtigt, at man kæmper for at fastholde og fremme biodiversiteten i agerlandet, selv om konklusionen fra Aarhus Universitet er, at effekten for biodiversiteten vil være større ved at etablere større sammenhængende naturarealer uden for agerlandet –som sammenhængende skov, eng, mose, hede, krat, søer, vandløb mv.
VIGTIGE NYTTEDYR
»Uanset om vi kommer til at tage arealer ud af landbrugsdrift, vil landbruget fortsat have en stor udbredelse, så det er ikke ligegyldigt at rette op på forholdene i det dyrkede land, så de arter, der kan leve her, får bedre forhold. Flere af dem, som gulspurven, viber og agerhøns, er allerede blevet rødlistet, og vi har ikke behov for, at de bliver yderligere truet. De arter, der har tilpasset sig sameksistens med landbruget, er en del af forudsætningen for et bæredygtigt landbrug, der kan fungere uden pesticider, fordi der er en god balance mellem skadedyr og nyttedyr, og bestøverne er vigtige for udbytterne i landbruget,« siger Sybille Kyed.
Notatet er lavet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet i en netop offentliggjort myndighedsbesvarelse.
Notatet er lavet til Landbrugsstyrelsen under ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening” indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet.
Et nyt studie bygger på eksisterende forskning, der viser, at mennesker er i stand til at afkode mange dyrearters følelsesmæssige tilstand ud fra deres lyde, og forskere mener, det skyldes, at hvirveldyr deler det vokale følelsesmæssige system. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller
Mennesker er faktisk gode til at afkode dyrs humørdet kan gavne velfærden
Forskning viser, at vi mennesker er ganske gode til at afkode, om dyr er glade eller frustrerede. Denne evne kan bane vejen for nye tiltag inden for dyrevelfærd i landbruget.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Selv uden ekspertise i dyreadfærd er vi mennesker gode til at afkode, om høns er glade eller frustrerede blot ved at lytte til dem.
I et nyt studie lod forskere knap 200 frivillige lytte til lydoptagelser af høns, og 69 pct. kunne korrekt identificere, om hønsene udtrykte glæde eller frustration.
»Det er et bemærkelsesværdigt resultat og styrker evidensen yderligere for, at mennesker har evnen til at forstå den følelsesmæssige tilstand i andre arter ved hjælp af lyde,« siger studiets seniorforfatter, Joerg Henning, professor i veterinærepidemiologi ved University of Queensland, i en pressemeddelelse.
Forskerne mener, at studiet på længere sigt kan gavne dyrevelfærden, da det kan bane vej for, at kunstig intelligens kan overvåge
hønseflokkenes lyde og give landbrugsmedarbejdere en melding, hvis fuglene er urolige eller utilfredse.
»Folk, der arbejder med hønsehold, kan identificere den følelsesmæssige tilstand på fuglene, som de passer - selv hvis de ikke har nogen erfaring på området,« siger Joerg Henning.
HAR SYSTEMET TIL FÆLLES
I forbindelse med forsøget havde forskerne trænet hønsene til at associere bestemte lyde med forskelligt foder og en skuffende tom foderskål.
Når hønsene vidste, at der var godbidder bag en svingdør, udstødte de hurtige eller højlydte kluk, men når der ikke var andet end en tom foderskål, var lydene mere langtrukne og hvinende.
Hver frivillig lyttede til 16 lydoptagelser - halvdelen med høns, som så frem til en godbid, og den anden halvdel med høns, som vidste, at der ikke var noget i vente.
Studiet bygger på eksisterende forskning, der viser, at mennesker er i stand til at afkode mange dyrearters følelsesmæssige tilstand ud fra deres lyde, og forskere mener, det skyldes, at hvirveldyr deler det vokale følelsesmæssige system.
Studiet ’Humans can identify reward-related call types of chickens’ er publiceret i tidsskriftet Royal Society Open Science.
Tørke afløst af massiv regn blev dyrt for dansk landbrug, og især deltidsbedrifterne blev hårdt ramt. Det fremgår af Københavns Universitets årlige rapport ’Landbrugets Økonomi 2023’. 2023 blev et år, hvor planterne blev sat så meget på prøve af små mængder nedbør i maj og juni, at økologerne helt ekstraordinært fik mulighed for at påkalde sig force majeure til at høste brakmarker for at sikre vinterens foderforsyning.
Kort efter blev situationen vendt på hovedet, da det tørre forår blev efterfulgt af en rekordvåd sommer, hvor de usædvanligt regnfulde dage strakte sig langt ind i den normale høststart i august.
Situationen medførte, at danske landmænd sidste år samlet set fik reduceret indtjeningen med 3,3 mia. kr. i forhold til et normalt år. Det viser den årlige rapport ’Landbrugets Økonomi’ fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Omregnet til den enkelte landmand betyder det lavere udbytte en nedgang i årets resultat på cirka 213.000 kr. Her var det især deltidsbedrifterne og de store planteavlere, der blev ramt.
Jo større brug og jo større animalsk produktion, desto mindre er bedriften blevet ramt relativt set. De økologiske mælkeproducenter er dog ramt en lille smule hårdere end de konventionelle, hvilket skyldes, at de har et relativt større markbrug og flere salgsafgrøder som eksempelvis vårbyg, fremgår det af rapporten.
ØKO-MÆLK PÅ TILBAGEGANG
Den konkluderer desuden, at mængden af økologisk mælk er nedadgående. En vigende efterspørgsel som følge af en øget prisbevidsthed blandt forbrugerne i lyset af inflationen de seneste år har medført, at økologitillægget er blevet reduceret.
Derudover er økologiske mælkeproducenters bindingsperiode blevet forkortet. Den reducerede andel af økologisk mælk er i sig selv også med til at forklare en mindre del af den faldende produktionsværdi for mælk samlet set.
For 2023 ventes de økologiske mælkeproducenter at opnå et resultat på 381.000 kr. Det er knap en tredjedel af gennemsnittet for pe-
rioden 2018-2021 og ca. 1,3 mio. kr. lavere end resultatet for deres konventionelle kolleger.
GAB BLIVER LIDT MINDRE
Gabet mellem indkomsten for konventionelle og økologiske mælkeproducenter ventes kun indsnævret i beskedent omfang i 2024, hvor resultatet efter finansiering forventes at blive på cirka 700.000 kr. for økologiske mælkeproducenter, hvilket er cirka 1,1 mio. kr. lavere end for de konventionelle mælkeproducenter.
Denne indkomstforskel er primært drevet af det lavere økologitillæg, men er også påvirket af, at økologiske mælkeproducenter har været mere eksponerede over for de vanskelige forhold i planteavlen i 2023.
Dette vil formentligt lægge en dæmper på udviklingen i det økologiske areal på trods af politiske ambitioner og den højere basissats i det økologiske arealtilskud, fordi den økologiske mælkeproduktion er en bærende faktor i hele den økologiske produktion
STAGNERET AREAL
I rapporten er der i år lavet en opgørelse over tendenserne for det øko-
logiske areal, fordi det har særskilt politisk bevågenhed.
Det fremgår, at det økologiske areal er stagneret i 2022 og begynder at udvise en tendens til tilbagegang. Siden 2019 har økonomien for økologisk planteavl været presset i forhold til økonomien for den konventionelle avl.
Hvor det konventionelle kornmarked er en del af et stort verdensmarked, er det økologiske marked meget mindre og derfor på en helt anden måde påvirket af lokale ændringer i udbud og efterspørgsel – som for eksempel en god eller dårlig høst eller mange omlægninger.
Omvendt er effekten af Ukrainekrigen væsentligt større på konventionelt korn end økologisk – netop fordi dette udbudschok kommer fra verdensmarkedet, mens det mere lokale økologiske marked har reageret mere afdæmpet.
Nye kvælstofregler presser især de rene planteavlere i områder med en lille økologisk mælkeproduktion –især i Østdanmark. Samtidigt fravælger inflationspressede forbrugere også i højere grad økologiske madvarer på grund af merprisen, hvilket sætter sig i hele værdikæden ud til planteavlerne.
Skjult GMO i din mad?
Vidste du, at det er på vej?
Nej vel? Du bliver heller ikke spurgt!
CHRISTIANSBORG I FÆLLESSALEN
EU-Kommissionen vil tillade GMO-mad uden krav om risikovurdering og mærkning af planter, skabt med nye metoder som CRISPR, der iflg. EU-Domstolen er GMO. Loven vil favorisere agro-tech-firmaer på bekostning af forbrugere og landbrug, der har krav på GMO-fri frø og fødevarer. Hvad mener du? Hør mere og deltag i debatten. Kom med til konference om de nye GMO’er.
Tilmeld dig på tilmelding@gmofrimad.dk
Skriv 'GMO-Konference' i emnefeltet og dit navn, mailadresse og evt. organisation i mailen.
Du får programmet tilsendt.
Tid: 27/2 -2024 kl. 10 - 16.
Antallet af pladser er begrænset og tildeles efter først-til-mølle-princippet. Konferencen er gratis og inkluderer en let økologisk frokost.Støttet af Folkesparekassens Fond og Merkur Fonden
I 2021 flyttede Mila og Lasse Dalby fra Viby til Hesselager for at dyrke økologiske nødder. Selvom det danske areal med økologisk nøddeproduktion er mangedoblet på få år, er vi dog milevidt fra en produktion, der kan opfylde den høje efterspørgsel på økologiske nødder.
NØDDEPRODUKTION
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I 2021 besluttede ægteparret Mila og Lasse Dalby at forlade deres hus i forstadskvarteret Viby ved Roskilde og tage springet til et liv i Hesselager for at realisere deres drøm om at sætte farten i hverdagen lidt ned, bo på landet og dyrke jorden.
De fandt ud af, at Danmark i høj grad importerer nødder, og så derfor et hul i markedet, så de valgte at anlægge en 10 ha økologisk nøddeplantage på deres nyerhvervede 17 ha store landejendom Strandbyhus 300 meter fra vandet ved Storebælt.
Danske Nødder var dermed født, og Mila og Lasse Dalby blev en del af en produktionsform, som har været i voldsom vækst de senere år. Ifølge tal fra Landbrugsstyrelsen, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug præsenterer i sit nye katalog ’Nøddekatalog - inspiration og guide til dyrkning af økologiske nødder’ er antallet af hektar med økologisk nøddeproduktion herhjemme steget fra 54 ha til 372 ha siden 2020 - altså mere end en syvdobling.
Trods den stigende interesse for dyrkningen er forbruget dog langt større, så Danmark fortsat importerer tonsvis af øko-nødder fra bl.a. USA, Tyrkiet, Tyskland, Sverige, Chile og Moldova, skriver innovationscentret.
STOR EFTERSPØRGSEL
Traditionelt set er der blevet dyrket mange hasselnødder i Danmark, men skalaen af hver enkelt produktion har været relativt beskeden, og ifølge innovationscentret er produktionen - trods de seneste års stigning - milevidt fra at opfylde efterspørgslen.
Med hjælp fra venner og familie fik Mila og Lasse Dalby plantet 10 hektar valnødder, hasselnødder og kastanjer, og flyver man over området, vil man kunne genkende deres bedrift, da hasselnøddetræerne på et mindre areal er plantet i hjerteform.
De første planter kom i jorden i november 2022 og tæller mange for-
Foto: Maja Eline Petersen
skellige sorter. Desuden afprøver de både frøformeret og podet plantemateriale for at kunne sammenligne udvikling og kvalitet. Flere af valnøddetræerne bar allerede frugt denne sommer; frugt som parret dog nøjsomt har pillet af, så træerne kunne bruge energien på vækst frem for frugt.
»Jeg tror, at vi var lidt naive i starten om at starte en nøddeplantage. Vi troede, at vi bare kunne gøre det med en spade. Men vi fandt hurtigt ud af, hvor meget det kræver, men det er bare fedt,« sagde Lasse Dalby i et interview med Fyens Amts Avis sidste år om den nye tilværelse.
Endnu er produktionen kun på hobbyniveau, men drømmen er at kunne gøre det på fuld tid. Både Mila og Lasse er økonomiuddannede og som noget af det første udviklede de en 12-års forretningsplan for nøddeplantagen. Først 10 år efter, at de første træer blev sat i jorden, forventer de, at produktiviteten har nået et niveau, så virksomheden for alvor kan
Jeg tror, at vi var lidt naive i starten om at starte en nøddeplantage. Vi troede, at vi bare kunne gøre det med en spade. Men vi fandt hurtigt ud af, hvor meget det kræver, men det er bare fedt.
begynde at levere en tilfredsstillende afkastningsgrad og forrente den investerede kapital.
Derfor har begge også fuldtidsarbejde ved siden af driften af Danske Nødder, men drømmen er at dyrke og sælge nødderne fuld tid. Nødderne ønsker parret at afsætte til gourmetrestauranter, via egen webshop og via pluk-selv. Derudover har de planer om at åbne deres nøddeplantage for lokalsamfundet og andre interesserede, så det kan tjene som et centrum for foreningsarrangementer, skolebesøg og afstressningsophold.
GODT FOR OMGIVELSERNE
En større nøddeproduktion herhjemme har flere positive virkninger. Ud over at den kan mætte det store marked herhjemme og mindske importen, er dyrkningen af nøddetræer også positiv for både klimaet, da træerne binder CO2, og biodiversiteten. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har derfor udarbejdet nøddekataloget for at hjælpe produktio-
nen yderligere på vej ved at give indblik i reglerne, gode tip til dyrkningen og muligheder for at modtage frugtog bær-tillæg.
Centret skriver, at der er potentiale for at udbrede dyrkning af både hasselnødder, valnødder og ægte kastanjer samt mere eksotiske nødder som hjertenød, mandel, hickory, blærenød, grå valnød, sort valnød og nordlige sorter af pekannøder.
VÆGTER LÆHEGN HØJT Mila og Lasse Dalby har netop søgt etableringsstøtte, som de vil bruge til at indkøbe maskiner til høst, afskalning og pakning. De ønsker desuden at indrette plantagen ud fra anbefalinger for at fremme biodiversiteten –både for biodiversitetens og produktionens skyld. Læhegn er en central del af denne tilgang, da de både skaber levesteder og giver bedre vilkår for nøddetræerne.
De har plantet cirka 5.500 læplanter, og de to-rækkede læhegn er sammensat af 13 forskellige træer og
• Arealet skal være sammenhængende og mindst 0,3 ha.
• Arter skal være godkendte jf. artsliste.
• Minimum antal træer/buske pr. hektar skal overholdes til enhver tid for hver art.
• Planterne skal være jævnt fordelt over hele marken.
• Driften skal være plantagemæssig med veldefinerede rækker og maks. 10 m mellem rækkerne.
• Kombination med dyr er tilladt, så længe frugt-/bærproduktion er det primære.
• Samdyrkning af forskellige arter er tilladt, men minimum én art skal opfylde mindstekravet til plantetal pr. hektar – ellers skal marken deles op.
buske, der blomstrer på forskellige tidspunkter og bærer forskellige frugter til fugle, dyr og insekter. Desuden har parret bygget uglekasser for at forbedre den biologiske bekæmpelse af mosegrise, og de håber at kunne tiltrække flere større rovfugle, ikke mindst for at holde kragerne lidt i skak.
Parret har yderligere planer om at få høns i plantagen som et værn mod de snudebiller, der kan forvolde stor skade på hasselnødderne. Til gengæld kan der være synergi med dyrehold og samdyrkning, så der kan opnås økonomiske fordele ved at kombinere nøddeproduktion med øvrige produktionsformer.
VIL VÆK FRA MONOKULTUR
På det regenerative landbrug Kløverlund bor Signe Hauritz og Mads Bruun Jensen med deres tre døtre og en lillesøster på vej. De har netop valgt at kombinere nøddeproduktionen med både grøntsagsdyrkning og afgræsning. I 2015 overtog parret den fem ha store landejendom, der ligger i Gyrstinge på Midtsjælland, hvor de straks begyndte at omdanne markerne til et frugtbart landskab med nødde- og frugttræer, afgræssende dyr, flerårige planter samt mindre områder med grøntsager.
»Vi vil rigtig gerne have, at der skal være diversitet, og væk fra monokulturer,« har Signe Hauritz, der er uddannet økologisk landmand, tidligere udtalt til sn.dk.
»Det er jo med alt her i livet, at diversitet er sjovt,« mener hun.
VALNØDDER OG KASTANJER
På 1,6 ha har de plantet 80 valnøddetræer og 60 spisekastanjer.
Valget skyldtes, at disse afgrøder havde krav om færrest træer per ha for at få frugt/bær-tillæg, og den større afstand mellem træerne gjorde det muligt med afgræsning og dyrkning af andre afgrøder for at supplere indtjeningen, mens plantagen vokser til.
Til bestøvning blev de tre valnøddesorter Lara, Fejø og Appenæs plantet sporadisk i valnøddeplantagen. Indtil træerne vokser sig store, dyrker parret grøntsager i fem bede mellem
Vi vil rigtig gerne have, at der skal være diversitet, og væk fra monokulturer.
SIGNE HAURITZ, ØKOLOGISK LANDMANDde første fem valnødderækker. Bedene roterer, og i sædskiftet indgår bl.a. kål, løg, hvidløg, hestebønne, græskar, kartofler, grøngødning og efterafgrøder.
Grøntsagerne sælges primært via en abonnementsordning, og derudover sælges de på bestilling, i en vejbod og til et par restauranter lokalt og i København. Indtægten fra grønsagerne kan skabe indtjening i årene, indtil der kan høstes fra nøddetræerne, men på sigt er det planen, at det er nødderne, der skal bære økonomien.
FLYTTER DYRENE RUNDT
I de områder mellem trærækkerne, hvor der ikke dyrkes grønsager, er
der udlagt en kløvergræsblanding, som afgræsses af gårdens ti får og ni geder.
I nøddeplantagen laves folden mellem to rækker af træer ved hjælp af SmartFence, der er et hegnskoncept, som samler hele hegnet i én enhed. Dyrene flyttes til en ny fold efter ca. en uge, inden alt græsset er spist.
Foruden får og geder tæller gårdens dyr også 30 høns og fire moskusænder. Ligesom bedriftens andre dyr har disse også en særlig rolle i systemet. Hønsene har et mobilt hønsehus, som kan flyttes rundt, og når der muges ud i hønsehuset, spreder Signe Hauritz hønsemøget rundt om nøddetræerne, så træerne gødes.
Desuden hælder hun korn ud rundt om nøddetræerne, så hønsenes skraben holder jorden ren omkring træerne. Ænderne bidrager til sneglebekæmpelse på ejendommen, der er lavtliggende og derfor har et stort pres fra dræbersnegle.
Artiklen er skrevet med udgangspunkt i Nøddekatalogets tekster. Kataloget er udarbejdet i projektet Lokalt producerede økologiske nødder, som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug.
Læs mere om de to familiers teknikker og få et nærmere indblik i nøddeproduktionen via Nøddekataloget ved at scanne QR-koden med din telefon.
JORDFORBEREDELSE
• Skab grundlaget for succes ved at plante i god, velforberedt jord.
• Jorden bør være velgødet og fri for ukrudt.
PLACERING
• Nødder trives bedst i lune omgivelser. Kystområder og det sydlige Danmark er ideelle steder, især hvor der er tradition for frugtavl.
• Hvis nødder etableres et køligt sted, er et læhegn vigtigt for at mindske vindpåvirkning.
• Plant ikke i frosthuller eller på vandlidende arealer.
PLANTEMATERIALE
• Bestil plantemateriale hos planteskolen i god tid, gerne to år i forvejen.
• Ved plantning på økologiske arealer skal plantematerialet som udgangspunkt være økologisk. Find plantematerialet i databasen OrganicXSeeds.
Sørg for at få sundt plantemateriale, som ikke er inficeret med sygdomme og skadedyr fra planteskolen.
• Husk flere sorter af samme art for at sikre bestøvning og frugtsætning.
• Det er lettere at få gang i væksten af etårs træer end treårs træer.
VANDING
• Vanding er afgørende, især ved nyplantning.
• Plant træerne om efteråret, når jorden er fugtig, eller vand rigeligt, hvis de plantes om foråret.
• Hvert fuldvoksent træ eller hver fuldvoksne busk skal have 5-10 liter vand per uge i tørre perioder.
• Vand rigeligt én gang om ugen for at fremme den dybe rodvækst.
UKRUDTSKONTROL
• Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i mindst en halv meters radius omkring stammen anbefales de første år. Derved opnås forhold, der øger tilvæksten og forstyrrer mus, mosegrise og hasselsnudebille.
• Undgå mulige problemer med mus og mosegrise ved at lægge hønsenet eller muslingeskaller omkring rødderne under plantningen.
VILDT
• Sørg for indhegning eller plantning i vækstrør for at beskytte de unge træer mod hjortes afskrabning og gnav. Ældre træer indhegnes for at mindske risikoen for, at f.eks. harer, rådyr, dådyr og kronhjorte æder nødderne.
Kilde: Hanne Lindhard Pedersen, HortiAdvice
Adgang til et andet område end en græsmark giver øget mulighed for mere naturlig adfærd, og nærmiljøet bliver mere alsidigt med et anderledes klima til rådighed. Der bliver adgang til andre fødeemner, som supplerer afgræsningen.
KRONIK
AF RIKKE THOMSEN, PH.D. OG AGROBIOLOG, CAMILLA KRAMER, AGRONOM, CENTER FOR FRILANDSDYR
På to skovlandbrugsbedrifter med henholdsvis malkekøer og ammetanter med kalve har dyrene adgang til arealer med træer gennem sommerperioden.
Det tilbyder køerne mulighed for at udfolde mere naturlig adfærd, et nærmiljø med et andet klima og en større diversitet af fødeemner. Alt sammen noget, der resulterer i en bedre dyrevelfærd for køerne.
I projektet ROBUST har Center for Frilandsdyr over to afgræsningssæ-
soner fulgt to bedrifter, der har åbnet for adgang til træer i forbindelse med køernes afgræsningsmarker. På den ene bedrift har højtydende malkekøer haft adgang til et læbælte, og på den anden bedrift har ammetanter med kalve haft adgang til skovarealer.
Køernes adfærd i skoven har været fulgt via vildtkamera placeret ved indgangen til skovarealer samt forskellige steder mellem træerne på bedriften med ammetanter og kalve. Ammetanterne i skovarealerne bevæger sig meget rundt frem for at ligge og hvile. Dog var der i et af skovstykkerne en lysning, hvor der blev observeret flere liggende køer. Køerne bruger en stor del af tiden på at æde løv fra træerne og æde af det bunddække, der er på arealerne med træer. Træerne bruges også flittigt som kløpinde. Det tyder også på, at specielt kalvene er ekstra glade for at bruge skovområderne og bruger dem mere end ammetanterne. Kalvene viste sig at være meget aktive, når de var i skoven, hvor det virkede til, at den anderledes natur opfordrede til leg.
Der er ingen tvivl om, at adgang til træer fra afgræsningsmarker øger både køer og kalves velfærd.
Adgang til et andet område end en græsmark giver øget mulighed for mere naturlig adfærd, og nærmiljøet bliver mere alsidigt med et anderledes klima til rådighed. Der bliver adgang til andre fødeemner, som supplerer afgræsningen. Fx viser en præferencetest i projektet med forskelligt løv, at køerne er glade for at æde både gråpil og tjørn. Observation af kalvenes leg mellem træerne viser ligeledes øget dyrevelfærd for denne dyregruppe.
Data fra en GPS fastgjort på halsremmen på en del af køerne viser, at malkekøerne typisk bruger læbæltet om eftermiddagen, i den sidste tid de er på marken, inden de bliver hentet hjem.
Ammetanter og kalve bruger derimod den første del af tiden mellem træerne for derefter at fortsætte deres daglige rytme på marken.
Forskellen kan skyldes, at de højtydende malkekøer har et stort behov for at æde grovfoder af høj kvalitet (græs) imellem malkningerne, og derfor først går ind mellem træerne, lige inden de hentes hjem.
Begge grupper brugte i undersøgelsen i gennemsnit seks pct. af tiden mellem træerne, af den tid de var på græsningsarealerne.
Adgang til et andet område end en græsmark giver øget mulighed for mere naturlig adfærd, og nærmiljøet bliver mere alsidigt med et anderledes klima til rådighed. Der bliver adgang til andre fødeemner, som supplerer afgræsningen.
Arkivfoto: Uffe Bregendahl
Den relativt sparsomme tid brugt i arealerne med træer kan skyldes, at køer naturligt er byttedyr og har brug for overblik over eventuelle prædatorer. Det forklarer muligvis også, hvorfor de ikke brugte meget tid på at hvile sig derinde.
Det kan være en god idé med enkeltstående træer ude på græsmarken (savanne), som kan tilbyde køerne nogle af de fordele, der er ved adgang til arealer med træer.
Temperaturer målt i skov og på marken viser, at risikoen for varmestress hos køerne formindskes kraftigt, når de har mulighed for at gå ind i en skov.
I ROBUST-projektet har vi dog ikke kunnet finde sammenhæng mellem brug af skov og temperatur. Dette kan skyldes andre faktorer, der spiller ind på køernes adfærd, som fx øget insekttryk mellem træerne og mere vind på marken, når det er varmt. De forhold er ikke undersøgt i projektet.
Dyretrykket og adgangen til områderne med træer skal tilpasses, så træerne ikke ødelægges af køernes færden.
I undersøgelsen er træer og skovarealer efter hver græsningssæ-
son tjekket for skader, og det viser sig, at køerne har forårsaget meget få skader på træerne selv efter to sæsoner med adgang til de samme arealer. Det hænger sandsynligvis også sammen med den relativt korte tid, køerne har brugt arealerne med træer.
Køernes færden åbner naturligt mere op i træernes tæthed, specielt i bunden, og det kan give anledning til, at andre arter får lys og plads.
Barkskader på træerne og belastning på rødder bør dog følges tæt igennem afgræsningssæsonen, specielt hvis dyretrykket er højt.
Skovlandbrug, hvor produktionsdyr får adgang til områder med træer, giver flere plusser end minusser.
Projektet er ledet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og er et samarbejde mellem Center for Frilandsdyr, Københavns Universitet, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Signatur Hotel og Konference, Ellinglund, Sommerbjerg, Forum Østergaard og Nyborggaard.
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.
FAGLIGT TALT
AF THOMAS VANG JØRGENSEN, PLANTERÅDGIVER,
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARKMed udgangspunkt i Veronika Hansens spændende oplæg om kulstoflagring i jord på Økologikongres 2023 sætter kronikken fokus på, hvordan man skaber en robust og mere frugtbar dyrkningsjord.
Veronika Hansens oplæg bygger på resultater fra forskningsprogrammet CatCap, som er støttet af Landbrugsstyrelsens Klimaforskningsprogram.
Kulstof skaber en mere frugtbar jord, fordi kulstof forbedrer jordens fysiske, kemiske og biologiske funktioner.
Kulstof stimulerer jordens mikrobielle aktivitet, øger porøsiteten og luftskiftet og forbedrer jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer til planterne. Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof,
kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.
Måske ved du det allerede; de seneste års forskning har vist, at planter udskiller sukkerstoffer gennem rødderne for at føde jordens svampe og bakterier. Disse forsyner til gengæld planterne med N, P, andre næringsstoffer og vand. Især svampes hyfer er med til at kitte jordens mineralske partikler sammen til små aggregater, som klistrer fast til planternes rødder.
Graver du planternes rødder op, er det nemt at se, om planterne sender kulstof ud til svampe og bakterier. Gør de det, er rødder og rodhår helt dækket af jord, som hænger fast.
Er rødderne derimod nøgne, er det tegn på, at planterne ikke udskiller rodexudater, og så går opbygning af jordens struktur og frugtbarhed i stå.
Det sker, når planterne har let adgang til vandopløseligt nitrat og/eller fosfor. Så bliver planterne ”dovne” og stopper med at udskille rodexudater, for de har ikke længere brug for hjælp fra svampe og bakterier til at skaffe sig kvælstof og fosfor.
Der er tre vigtige tiltag, som du skal kombinere for at sætte turbo på
Graver du planternes rødder op, er det nemt at se, om planterne sender kulstof ud til svampe og bakterier. Gør de det, er rødder og rodhår helt dækket af jord, som hænger fast. Illustration: Thomas Vang Jørgensen
lagring af kulstof i din jord. Jeg kalder dem kulstoflagringens grundlov
1) UDNYT FOTOSYNTESEN
MAKSIMALT
Plant træer i dine marker og få fotosyntese i flere lag – plant i et mønster som gør det nemt at dyrke markerne. Dyrk flerårige afgrøder som fx kløvergræs (til biogas). Dyrk afgrøder med dybe rødder og udnyt de næringsstoffer, som ligger dybt i jorden. Dyrk efterafgrøder og hold
jorden grøn året rundt. Stræb efter høje udbytter - det er lig med mere biomasse og flere rødder
2) TILFØR KULSTOF
Nedmuld halm og planterester. Tilfør gødninger med højt kulstofindhold og lavt indhold af vandopløseligt N og P, fx dybstrøelse, fast husdyrgødning og kompost. Tilfør evt biochar.
3) UNDGÅ TAB AF KULSTOF
FRA JORDEN
Reducer pløjedybden, brug skrælpløjning+efterafgrøder mod rodukrudt i stedet for gentagne harvninger.
Veronika Hansens dyrkningsforsøg med radioaktivt kulstof viser, at planter, som dyrkes i blandinger, producerer mere kulstof til jordens mikroliv end planter dyrket i monokultur.
I afgrøder til modenhed kan vi typisk dyrke to arter i blanding, men i efterafgrøder er der mere frit spil. Tyske forsøg viser, at jo flere plantefamilier, vi kan blande og dyrke sammen, jo større bliver kulstofbindingen i jorden.
I praksis opnår vi det meste af effekten ved at blande fire plantefamilier i en efterafgrødeblanding. Det kan fx være græs (rajgræs), bælgsæd (hvidkløver og lucerne), kurvblomst (cikorie) og vejbred-familierne.
Der er utallige muligheder for at lave blandinger til ethvert formål, forårsudlæg, såning efter høst, overvintring osv., men vil du have den bedste udnyttelse af fotosyntesen så brug en blanding, som overvintrer og kan sås som udlæg om foråret.
App’en ’Efterafgrøder’ fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug er en god hjælper til at sammensætte efterafgrøder, men der er også et stort udvalg af færdige blandinger på markedet.
Forbrugernes efterspørgsel på lokalt økologisk produceret brød og mel af høj kvalitet er stigende, men dansk korn - især økologisk hvedehar ofte et for lavt proteinindhold.
Virksomheden Gl. Buurholt har en niche inden for dansk landbrug med speciale inden for frø og kornforædling. De ansatte kører fra gård til gård med mobile fabrikker og arbejder med at øge værdien af gårdens korn- og frøbeholdninger gennem forædling - enten før salg eller til eget brug.
Ved hjælp af ny teknologi kan Gl. Buurholdt sortere kerner med højt og lavt proteinindhold. Selve maskinen har en kapacitet på fire ton pr. time og kan f.eks. opdele brødhvede eller maltbyg med lave proteinværdier i fraktioner, som dermed enten kan sælges som højkvalitet eller som en restfraktion.
Med andre ord kan landmænd sælge en del af kornpartiet til premium pris og resten til foderpris i stedet for at måtte sælge hele partiet til foderpris.
Variationen indenfor det enkelte
aks kan være stor, og dyrkningsmæssigt er det vanskeligt at reducere variationen. Derfor undersøger Organic RDD-projektet BOOST, om enkeltkornssortering er en god metode til forbedring af kornkvaliteten.
Når kernevægt og proteinindhold analyseres, ses en variation mellem kernerne på et enkelt hvedeaks på 16-69 mg i kernevægt og 7,5-9,5 pct. i proteinindhold. Projektets undersøgelser viser, at der efter sortering fra to hvedesorter
med 10 pct. protein kan opnås to cirka lige store fraktioner med henholdsvis 8 pct. og 12 pct. protein.
I 2023 har det dog været vanskeligt at finde partier, der havde tilstrækkelig variation i proteinindhold til at sortere på. Til gengæld ses en forbedring af faldtal. Udgangsmaterialet har en proteinprocent på 15,3 pct. og et faldtal på 190. Ved at sortere, så 10 pct. af udgangsmaterialet kommer i fraktion 1 og 90 pct. i fraktion 2, opnås en stigning i faldtal.
Det kan yderligere forbedres ved at sortere en større procentdel af udgangsmaterialet fra, så der kommer 25 pct. i fraktion 1 og 75 pct. i fraktion 2. Dermed opnås et faldtal på 307, hvilket opfylder kravene til produktion af brødhvede.
Tidligere forsøg viser, at der indirekte sorteres på faldtal, spireevne og svampesygdommen fusarium, men det er for tidligt at konkludere, at det gælder generelt.
BOOST er i gang med at sammenligne, hvordan forskellige hvedesorter og dyrkningssteder påvirker sorteringen i forhold til protein, faldtal og spiring.
Når arbejdet for 2023 er evalueret, forventer projektet, at udstyret kan hjælpe landmænd direkte på gården ved at sortere kornpartier, som ikke opfylder kvalitetskravenefor på sigt at optimere økonomien.
BOOST er en del af Organic RDD7-programmet, som koordineres af ICROFS og har fået tilskud via GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Kære medlem af Økologisk Landsforening!
Vi er kun lige gået i gang med 2024, men vi kan allerede begynde at glæde os til årets første store økologiske lyspunkt; generalforsamlingen i Økologisk Landsforening.
Generalforsamlingen afholdes på Hotel Comwell Køge Strand lørdag den 2. marts 2024, og alle medlemmer af foreningen er inviteret. Tilmelding foregår på www.okologi.dk/gf. Læg mærke til, at generalforsamlingen denne gang foregår dagen efter temamøder, årsmøder i fagudvalgene og den altid muntre festmiddag.
Glæd dig til at høre om året, der er gået i foreningen, og til at være i godt selskab med alle dine kollegaer og meningsfæller, der arbejder med og for økologien.
På de følgende sider kan du læse meget mere om, hvad der skal ske på generalforsamlingen, og hvorfor generalforsamlingen og årsmøderne i fagudvalgene har byttet plads i programmet.
Fredag har hidtil været reserveret til generalforsamling i Økologisk Landsforening, men i 2024 flytter den til lørdag, hvor du også kan deltage i en helt ny økologisk vidensfestival.
Det sker på baggrund af vedtægtsændringen i 2022, der bl.a. betyder, at fagudvalgene skal udpege deres medlemmer til Repræsentantskabet før generalforsamlingen. Derfor bytter aktiviteterne plads, så fagudvalgene holder deres årsmøder fredag den 1. marts, og selve generalforsamlingen finder sted lørdag den 2. marts.
”Årsmøderne og generalforsamlingen bytter simpelthen plads, så vi sikrer, at vedtægterne overholdes. Og så vil vi korte ned i varigheden af generalforsamlingen og skabe plads til en vidensfestival, som mange medlemmer har efterspurgt,” fortæller Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening.
Generalforsamlingen får en varighed på fem timer, hvorefter den nye vidensfestival går i gang med fire forskellige spor, der har hver sit tema med udgangspunkt i nogle af de mest aktuelle emner på økologiens dagsorden lige nu.
”Vi er en forening med et stort engagement og med en gruppe medlemmer, der har noget på hjerte. Vidensfestivalens mål er at give det engagement et rum. Et sted, hvor vi kan tale sammen i stedet for at tale til,” understreger hun.
”Flere medlemmer har efterspurgt mere vidensdeling, faglige indspark, inspiration og mulighed for at netværke og præge foreningen med det, som er vigtigt for dem. Og så har flere også påpeget, at generalforsamlingen godt må være kortere.”
Hold øje med www.okologi.dk for tilmelding til både årsmøder, generalforsamling og vidensfestival. Her bliver det endelige program også opdateret løbende.
Filmproducenten Peter Aalbæk kommer og sparker fredagens fest i gang med en tale, der kan både hylde og udfordre økologien.
Den kontroversielle filmproducent og økologi-entusiast Peter Aalbæk gæster dette års generalforsamling. I forbindelse med aftenens festmiddag holder han en tale, der skal lægge op til debat ved bordene.
Baggrunden for besøget er Peter Aalbæks engagement i Aalbæk Specialiteter og i Bjergbyen - en økologisk bæredygtig landsby
Som deltager i vidensfestivalen kan du melde dig på et af fire temaspor, hvor der kan være alt fra samtalecaféer til paneldebat. Temaerne er ikke helt på plads ved redaktionens slutning, men sløret kan løftes for de overordnede temaer:
• Spor 1: Økonomi og ESG – robusthed i den økologiske økonomi fremadrettet og afrapportering ift. ESG.
• Spor 2: Forandring af vores madkultur – den økologiske tallerken vendt på hovedet.
• Spor 3: Det økologiske kampfællesskab – hvordan står vi sammen, store, små, køkkener, landmænd, borgere, producenter og handelsfolk og får skabt samarbejder på tværs og værdi i både land, hjem og køkkener?
• Spor 4: Hvordan får vi mere regenerativ praksis i økologien/landbruget?
ved Herfølge, hvor der skal være plads til mere end 1.000 boliger, skole, restaurant, cafe, fælleshus og meget mere.
Peter Aalbæks tale vil naturligvis kredse om økologi og den passion, han lægger i gode råvarer af høj kvalitet, men det er også forventningen, at han vil både udfordre økologien og give sit bud på, hvor han ser økologien i fremtiden.
Den 8. februar er der valg til Økologisk Landsforenings repræsentantskab i foreningens medlemsgrupper. Der er én plads på valg i hver af de fire grupper.
Der er snart valg til Økologisk Landsforenings repræsentantskab, og som medlem har du en demokratisk opgave i at afgive en stemme på den kandidat, som du finder bedst egnet. Der er én plads på valg i hver af de fire medlemsgrupper.
Når du skal sætte kryds ved en kandidat til repræsentantskabet, foregår det digitalt. Systemet kender du fra valget til repræsentantskabet i 2023.
Alle stemmeberettigede vil forud for valget få tilsendt et link til den digitale afstemning på deres registrerede mail. Hvis du har fået ny mailadresse, siden du meldte dig ind i Økologisk Landsforening, skal du opdatere den via Min side på www.okologi.dk eller ved at sende en mail på info@okologi.dk. Har vi ikke din rig-
tige mailadresse, har du ikke mulighed for at stemme.
Er du nyt medlem, sidder vi selvfølgelig klar på dagen til at hjælpe dig, hvis du har problemer med at afgive din stemme, men afstemningssystemet er let at gå til.
Du kan møde de kandidater, du kan stemme på, når der er valgmøder i alle medlemsgrupper den 5. februar. Her kan du lære kandidaterne lidt bedre at kende og få stillet de spørgsmål, du måtte have, så du kan vælge den kandidat, der er rigtig for dig.
Hold dig løbende opdateret om repræsentantskabsvalget på okologi.dk/rep
Vil du repræsentere din medlemsgruppe i Økologisk Landsforenings repræsentantskab, skal du melde dit kandidatur til Charlotte Glavind Bülow på cgb@okologi.dk.
Meld dit kandidatur senest den 1. februar. Der er online valgmøder den 5. februar i hver af de fire medlemsgrupper. Selve valget foregår online den 8. februar.
Du kan også stille op til en af de fire ledige fritvalgspladser, der vælges på generalforsamlingen den 2. marts. Ønsker du det, skal du melde dit kandidatur senest den 23. februar. Du kan være kandidat til fritvalgspladserne, hvis du er stemmeberettiget medlem af Økologisk Landsforening.
Fristen for kandidaturet til fritvalgspladserne er sat, så vi kan forberede en valghandling. Det er derfor ikke muligt at melde sig som kandidat efter den 23. februar eller på dagen for generalforsamlingen.
1. FEBRUAR Frist for at melde kandidatur til repræsentantskabet i din medlemsgruppe.
5. FEBRUAR Online valgmøder i de fire medlemsgrupper.
8. FEBRUAR Online afstemning i alle fire medlemsgrupper.
23. FEBRUAR Frist for at melde kandidatur til de fire fritvalgspladser, der vælges på generalforsamlingen.
2. MARTS Valg til repræsentantskabets fritvalgspladser ifm. den ordinære generalforsamling.
Fredag den 1. marts afholdes første del af generalforsamlingen – årsmøder i Økologisk Landsforenings fagudvalg. Orientér dig i programmet og vælg hvilke møder, du vil gå til. Programmet består i begge blokke af årsmøder og temamøder:
Kl. 14.15-15.45
ÅRAMØDER
• Udvalget for småskalaproduktioner
• Virksomhedsudvalget
• Kød- og naturgræsserudvalget
• Mælkeudvalget
• U-landsudvalget
TEMAMØDER
• Landboturisme: Hvad og hvordan?
• Grøntsagsrevolution... eller hvad skal fremtiden bringe?
Kl. 16.00-17-30
ÅRSMØDER
• Udvalget for professionelle køkkener
• Griseudvalget
• Planteavlsudvalget
• Æg- og Fjerkræudvalget
• Frugt-, bær- og grøntudvalget
TEMAMØDER
• Græskød - en hjælp til naturen
• Bedre rammevilkår og støttemuligheder for småskalaproduktioner
PLATIN
GULD
SØLV BRONZE
727, Birte Brorson, Daka Øgro, Haaning & Merrald, The Organic Company
I den første af tre dialogmøder for medlemmer af Økologisk Landsforening blev der diskuteret en række vigtige spørgsmål om økologien som et bud på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion –men rapporten ”Fra foder til føde II” satte den reelle dagsorden.
TEKST OG FOTOS AF UFFE BREGENDAHL
Omkring 45 økologer var samlet i rustikke rammer på Halkær Kro ved Nibe for at debattere økologiens bud på fremtidens landbrug.
Kroen har været drevet økologisk siden 1992, men står nu midt i en omfattende renovering, og det er svært ikke at drage en parallel til debatten om, hvorvidt landbruget herhjemme også trænger til en renovering.
I november sidste år udgav ni organisationer, bl.a. Økologisk Landsforening, rapporten ”Fra foder til Føde II”, som peger på, hvordan et 100 pct. økologisk landbrug kan se ud. En »renovering«, om man vil, så landbruget er i harmoni med Danmarks internationale klima- og miljøforpligtelser.
På mødet blev emner som spisemærket, der blev reddet, udfordringen ved konkurrence fra regenerative dyrkningsmetoder og en CO2-afgift behandlet – men lanceringen af rapporten ”Fra foder til føde II” slugte langt det meste af tiden ved bordene, hvor deltagerne sad fordelt i grupper.
FREMSTÅR MERE SKARP
Nogle ser rapporten som et godt bud på at få Økologisk Landsforening til at fremstå mere skarp. Økologisk mælkeproducent Torsten Wetche var mødt op til mødet for at bakke op om rapporten, som han ser som et fantastisk udspil.
»Der er mange, der har set rødt over den, og der synes jeg, at det var godt at diskutere rapporten, så man får lidt nuancer på den. Egentlig tror jeg, at modstanderne og tilhængerne af rapporten ikke er så langt fra hinanden, når man begynder at diskutere substansen, og hvad det er, vi egentlig vil med landbruget. Hvorfor var det, vi blev økologer? Det var jo for at vise en vej ud af den retning, det konventionelle landbrug har taget med kæmpestore udledninger af kunstgødning og overforbrug af
met ”som en bombe” for medlemmerne, som så ofte bagefter stod tilbage og efterfølgende skulle forsvare dens indhold.
Det er lidt lige meget, om der er lidt småfejl undervejs. Man skal have lov til at komme frem med nogle visioner, som er provokerende for nogle, men som kan danne grobund for en spændende diskussion fremadrettet.
TORSTEN WETCHE, ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT
sprøjtemidler og de deraf opstået miljøkatastrofer. Det var jo for at vise en anden retning, og det viser ’Fra Foder til Føde’,« sagde Torsten Wetche.
TAGER KRITIKKEN TIL SIG
Et tilbagevendende kritikpunkt var den måde, rapporten var blevet til, og måden, den var blevet lanceret på. Flere kritiserede, at den var kom-
Foreningens direktør, Helle Borup Friberg, tog kritikken til sig og er heller ikke overrasket over den feedback, der kom frem under mødet:
»Vi fik ikke involveret vores bagland, særligt vores repræsentantskab, grundigt nok i den her proces, og det skulle vi have gjort. Der er alle mulige forskellige forklaringer på, hvorfor det ikke var helt nemt, men der var et tidspres, og det var én faktor. Men vi er nødt til at holde fast i, at når vi kommer ud med noget, vi ved, kan skabe så meget debat, så skal der være plads til den debat.«
FLERE HAR MELDT SIG UD
Forperson Louise Køster var selv med i en af workshoppens grupper og havnede midt i diskussionerne.
»Noget af det, jeg tager med mig herfra i dag, er, at medlemmerne ikke er bange for, at vi er tydelige. Egentlig efterlyser de, at vi er mere klare i spyttet. Vi skal bare være det konsekvent og konstant og så ikke
Det er så kritisabelt, som noget overhovedet kan være. Jeg vil holde på, at på landbrugssiden er det den største skandale, der har været i Økologisk Landsforening, i de snart 15 år jeg har været med i foreningen.
FINN TANG, ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT
smide bomber,« sagde hun.
Udgivelsen af rapporten har ført til, at en række medlemmer har valgt at melde sig ud af Økologisk Landsforening, og for formanden for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, Finn Tang, har den fyldt rigtig meget, siden den udkom.
»Det, der har optaget mig meget, er hele processen omkring den. Og så
er der også noget indhold i den, som aldrig nogensinde burde have været trykt, og som aldrig nogensinde ville være blevet trykt, hvis ikke det havde været for et totalt hastværk, og at det er kørt fuldstændig hen over alt, hvad der hedder demokrati i Økologisk Landsforening. Det er så kritisabelt, som noget overhovedet kan være. Jeg vil holde på, at på landbrugssiden er det den største skandale, der har været i Økologisk Landsforening, i de snart 15 år jeg har været med i foreningen.«
Hvad er det, du reagerer mest mod? »Hvis vi tager processen, så har det jo været et hastværk. Og så det at man i rapporten foreslår at udtage en tredjedel af al dansk landbrugsjord og bruge 200 mia. kr. på at gøre nogle ting, uden at man overhovedet har haft Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening ind over. De har ikke rørt en finger på det, og hvad skal vi med de fagudvalg, hvis ikke de skal bruges? Så er det meningsløst,« sagde Finn Tang, der ærgrede sig over, at medlemmer har forladt foreningen på baggrund af rapporten.
»Der er jo mange, der har meldt sig ud, blandt andet virksomheder, der ikke bare kommer med et stort bidrag, men som vi er dybt afhængige af at arbejde sammen med. Det er jo en katastrofe, selv om Louise Køster siger, at der bare er slået nogle gnister. Der er ikke slået gnister, der er åben ild, og det har der været et stykke tid,« sagde han.
AL LÆRING GIVER NOGET
Forperson Louise Køster er godt klar over, at rapporten har sendt nogle medlemmer op i det røde felt, og at den decideret har kostet medlemmer. Spørgsmålet er, om den har været det værd?
»Det, jeg kan konstatere, i forhold til hvor vi nu er med rapporten, er, at den har formået at tage låget af bøtten i den her diskussion. Når vi kigger ud i medierne, og når vi kigger ud i de fora, vi kommer i, så taler vi nu om, hvordan vores landbrug reelt skal se ud, og det var måske vores lod at skulle tage brodden af det. Det har helt klart kostet, og om det har været det værd, tror jeg, vi skal kigge på om et års tid. Jeg hører ikke til nogen af dem, der vil sige, at noget ikke har været noget værd. Al læring giver noget, men det betyder ikke, at jeg ikke begræder, at vi har haft de udmeldinger, og det også har gjort ondt på nogen. Der, hvor jeg tror, vi måske ikke har været dygtige nok, er at sikre, at så mange som muligt af dem, som er tæt berørt, har følt sig inddraget, så de har kunnet se sig selv i den. Det er helt klart en læring, vi tager omkring det,« forsikrede hun.
Torsten Wetche mener, at processen bag rapporten er mindre vigtig - det afgørende er, at foreningen bevæger sig:
»Det er lidt lige meget, om der er lidt småfejl undervejs. Man skal have lov til at komme frem med nogle visioner, som er provokerende for nogle, men som kan danne grobund for en spændende diskussion fremadrettet. Personligt føler jeg mig ikke provokeret, det er mere vigtigt, at vi bevæger os fremad.«
Også selvom den har en pris – at nogen vender foreningen ryggen?
»Vender folk ryggen til og bliver så sure over en diskussion, så er folk jo smålige, og smålige folk – hvad skal man sige til det? Hvis ikke man kan have lov at diskutere ting, så kan man jo ikke være til. Jeg kan ikke forstå, at man kan være så bange for en diskussion,« sagde han.
Leif Bach Sørensen, der har økologisk kødkvæg, er også en af de landmænd, der bakker op om rapporten, og han synes ikke, at budskabet er for voldsomt.
»Det kan det aldrig blive, for så bliver man hørt. Men jeg var ikke informeret om den på forhånd, og det kunne jeg godt lige have brugt,« sagde han.
De andre dialogmøder blev afholdt d. 17. januar på Gram Slot og d. 25. januar hos Mejnerts Mølle.
KLIMA: Mens forureningen med drivhusgasser fra bl.a. industrien og energisektoren falder, er den mere eller mindre uændret fra landbruget, og det sætter en kæp i hjulet på EU’s ambitioner om at nå sine klimamål. EU’s klimaråd advarer nemlig om, at EU misser sit klimamål for 2030, medmindre man skruer op for indsatsen. Kort fortalt er det, fordi landbruget ikke er blevet tvunget til at skrue ned endnu, forklarer Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i rådet og professor på Københavns Universitet, til dr.dk. Derfor vil en klimaafgift være et godt redskab, da den gør det dyrere at forurene. Rådet opfordrer således til, at land- og skovbrug omfattes af en afgift på udledninger senest i 2031. /hhk
FLERE PRAKTIKANTER
UDEN FO R EU
PRAKTIK: De danske gårde og gartnerier har nu langt flere praktikanter fra Asien og Afrika end tidligere. Det viser tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, som de seneste tre år har udstedt ca. 2.000 opholds- og arbejdstilladelser om året til udenlandske praktikanter. Det skriver Fagbladet 3F. I 2018 var over 90 pct. af de godt 2.600 udenlandske praktikanter fra Ukraine - det tal lå de første 11 måneder af 2023 på blot 40. /hhk
LEDIGHED: Landbrugets rådgivningscentre har store problemer med at besætte ledige stillinger på planteavlskontorerne. Det skriver landbrugsavisen.dk. »Vi står overfor en grøn omstilling, hvor der er brug for alle mænd på dæk,« siger afdelingschef Jens Elbæk, Seges Innovation, til mediet. En række plantechefer i DLBR mener, at manglen på kvalificerede planteavlskonsulenter er katastrofal og udgør en trussel mod landbrugets grønne omstilling. De peger på, at det er nødvendigt med øget kommunikation og branding af arbejdspladserne, så de fremstår mere attraktive for de unge. /hhk
ANSÆTTELSE: SAGROs erfarne kvægchef Ejvin Kortegaard overtager roret efter Erik Andersen, som fortsætter i en mere faglig rolle i ØkologiRådgivning Danmark (ØRD). Ejvin Kortegaard kommer med erfaring fra Sagro Kvæg, som han også fortsat vil være leder af. Eftersom han leder både Sagros og ØRDs kvægafdelinger, er ambitionen, at der skal knyttes tættere bånd mellem de to enheder: »Der kan nogle gange være langt til faglig sparring, når vi sidder spredt over det meste af Jylland, og ved at få nedbrudt nogle af vores organisatoriske siloer får vi ganske enkelt kortere til kollegaernes faglige input. Det ser jeg frem til,« siger han. Direktør i ØRD Claus Østergaard betegner den nye kvægchef som »en stærk profil«. Ejvin Kortegaard er 48 år of har 20 års erfaring som kvægrådgiver. /hhk
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har præsenteret 23 initiativer, der skal forbedre velfærden for både kæle- og produktionsdyr. Her ses han i forbindelse med et besøg hos mælkeproducent Mads Helms sidste år. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
Dyrevelfærden for både kæledyr og landbrugsdyr skal forbedres, mener regeringen, som onsdag har præsenteret 23 initiativer, der bl.a. skal sænke pattegrisedødeligheden og forbyde statslige køb af turbokyllinger.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Dyrevelfærden i Danmark skal løftes, både på tværs af landbruget og for kæledyrene. Det mener regeringen, som denne måned lancerede sit dyrevelfærdsudspil med 23 initiativer.
Udspillet skal danne grundlag for Danmarks første dyrevelfærdsaftale.
»Dyr skal behandles ordentligt, når de er i menneskers varetægt. Vi har desværre de senere år set eksempler på det modsatte. Derfor er jeg utrolig stolt over, at regeringen i dag kan præsentere et samlet udspil til en aftale, der skal sikre et løft af dyrevelfærden for både dyr i stalde og dyr i hjemmet. Med udspillet vil vi bl.a. undersøge muligheden for at hæve straffen for brud på dyrevelfærdsloven, sætte flere grise og kvæg fri og minimere avl af hunde og andre kæledyr, der i dag bliver bragt til verden med lidelser og sygdomme for resten af livet. Jeg ser frem til at drøfte udspillet med Folketingets partier og
håber, at vi i fællesskab kan nå til enighed om en dyrevelfærdsaftale, som vil blive den første af sin slags i Danmark,« siger fødevareminister Jacob Jensen (V).
I udspillet indgår forslag, der går på tværs af dyreracer, og der er både tiltag, der skal løfte velfærden hos produktionsdyr som grise, fjerkræ og kvæg, og tiltag rettet mod kæledyr.
Regeringen ønsker bl.a. at styrke Det Statslige Dyrevelfærdsmærke, øge dyrevelfærdskontrollen med kvæg og grise, sænke pattegrisedødeligheden, stop for statslige køb af hurtigtvoksende kyllinger og arbejde for et EU-forbud mod de hurtigtvoksende racer samt gøre en indsats for at markedsføre de langsommere voksende racer.
Der skal også nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan straffen for vanrøgt og dyremishandling kan skærpes fx ved længere straffe eller ved at udvide muligheden for at frakende folk retten til at holde dyr.
KØBMÆND ROSER MÆRKE
De Samvirkende Købmænd roser styrkelsen af statens dyrevelfærdsmærke, der indebærer, at regeringen vil sikre finansiering af og kampagneindsatsen for mærkningsordningen frem til 2027.
»Formålet med Dyrevelfærdsmærket har fra begyndelsen været at forbedre dyrevelfærden ved at hjælpe forbrugerne til ansvarlige valg, når de står ved køledisken. Mærket har
TVÆRGÅENDE FORSLAG
• Styrke statens dyrevelfærdsmærke
• Arbejdsgruppe om strengere straffe
• Bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten
• Styrket dyrevelfærdskontrol med kvæg og grise
• Bedre opgørelsesmetoder for antibiotika for produktionsdyr
GRISE
• Højere overlevelse for pattegrise og søer
• Løse søer i farestalde
• Uddannelseskrav hos medarbejdere i sobesætninger
• Flere grise med hele haler
• Overbrusning i grisestalde
• Bedøvelse forud for kastration
KVÆG
• Flere løsdriftsstalde og udfasning af bindestalde
• Længerevarende smertedækning ved afhorning af kalve
FJERKRÆ
• Støtteordning til tidligere udfasning af burægproduktion
• Screening mod brystbensfrakturer hos æglæggende høner
• Markedsføring af langsommere voksende kyllinger
• Statsligt stop for køb af hurtigtvoksende kyllinger
• EU-forbud mod hurtigtvoksende kyllinger
• Fokus på dyrevelfærd i dansk slagtekyllingeproduktion
på en enkel og let forståelig måde hjulpet forbrugerne med at se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd. At regeringen nu vælger at styrke indsatsen, giver god mening i forhold til at mærket allerede er kendt af forbrugerne. Det hilser vi naturligvis velkommen,« siger adm. direktør Jannick Nytoft fra De Samvirkende Købmænd.
ØL: SEND DYRENE UD
Økologisk Landsforening havde gerne set, at regeringen lagde op til at samtænke dyrevelfærdsmærket med et fremtidigt klimamærke på fødevarer, så de to faktorer kommer til at gå hånd i hånd. Foreningen mener dog ikke, at udspillet lægger skinnerne til et »markant bedre« liv for landbrugsdyrene, da de færreste stadig vil komme ud på marken.
»Men det er positivt, at regeringen vil tage et opgør med hurtigtvoksende kyllinger, så skal den bare huske, at kyllinger også har ret til et liv, hvor de kan rode i jorden og bruge deres bentøj,« siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed.
Dyrenes Beskyttelse roser ministeren for udspillet, da den mener, der er »akut brug« for at løfte bundniveauet for dyrevelfærden. Direktør Britta Riis peger bl.a. på positive tiltag for fjerkræ såsom krav om screening for brystbenbrud og støtte til hurtigere udfasning af burhøns.
Til gengæld er der store mangler, hvad angår grisenes velfærd.
»Særligt indsatsen over for mil-
lioner af grise skal forbedres i de kommende forhandlinger. En arbejdsgruppe, der kigger på den høje dødelighed blandt pattegrise, er for eksempel overflødig. Der skal i stedet stilles krav om, at der avles efter færre og mere levedygtige grise,« siger Britta Riis.
IKKE GODT NOK FOR GRISE
Desuden lægges der i forslaget op til et lovkrav om, at nye stalde skal indrettes, så søerne kan gå frit i farestaldene - men søerne skal stadig kunne fikseres i perioder.
»Det er ikke godt nok. Søerne bør ikke fikseres i de perioder, hvor deres behov for at bygge rede og tage sig af deres unger er størst. Søerne bør sættes helt fri under faring og sikres tilstrækkelig plads til at udvise deres normale moderadfærd og bevæge sig hensigtsmæssigt,« siger Britta Riis. Fødevareministeren har tidligere udtalt, at aftalen skulle gøre noget ved den dårlige dyrevelfærd »én gang for alle,« men aftalen bør kun være begyndelsen, mener Dyrenes Beskyttelse.
»Det er et stort udspil med mange forslag, som vi nu skal analysere til bunds. Der er akut behov for at løfte bundniveauet for dyrevelfærden, og vi håber på en bred aftale, som derefter kan forbedres løbende i fremtiden, ligesom andre store forlig på kritiske områder,« siger Britta Riis. Fødevareministeren har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger med henblik på en bredere aftale.
1.000 familier i det sydvestlige Uganda skal afprøve den såkaldte Family Farmer Learning Group-tilgang. Samarbejde om at bruge øko-metoder kan ryste flygtninge og lokalbefolkning bedre sammen og skabe en mere bæredygtig fremtid. Det er der hårdt brug for, lyder det fra World Food Programme.
Et nyt samarbejde kan tænde håb om en bedre fremtid for tusindvis af flygtninge i Uganda. Samarbejdet er lavet mellem FN-organisationen World Food Programme i Uganda og lokale landbrugsorganisationer, som Økologisk Landsforening arbejder sammen med.
I løbet af 2024 skal 1.000 familier fra flygtningeområdet Kyaka II teste en model for teamwork, hvor deltagerne deler viden om at bruge økologiske landbrugsmetoder.
Modellen kaldes ’Family Farmer Learning Group’ (FFLG) og er i løbet af 15 år udviklet og udbredt af Økologisk Landsforening i tæt samarbejde med flere landbrugsorganisationer i Uganda.
Kyaka II er ikke en flygtningelejr som sådan, men et 81,5 km2 stort område i Kyegegwa-distriktet i det sydvestlige Uganda, hvor mindst 120.000 flygtninge er fordelt ud på en lang række landsbyer.
Flygtningene stammer især fra Den Demokratiske Republik Congo. I mange år har navnlig den østlige del af Congo, som Uganda grænser op til, været præget af borgerkrig og interne konflikter, der har fordrevet mindst 600.000 flygtninge til nabolandene.
FÅR SMÅ JORDLODDER
Flygtningefamilierne i Kyaka II har fået tildelt små jordstykker på 30x30 meter af den ugandiske stat, hvor de kan bygge et hus, og ideen er, at de skal leve af afgrøder, de selv dyrker. Desuden er familierne til dels støttet af madrationer fra World Food Programme. Den type humanitær bistand er dog ved at tørre ud i regionen pga. andre store konflikter som dem i Gaza og Ukraine, og derfor er det »vitalt, at vi udvikler mere langsigtede og bæredygtige metoder«, mener Badre Bahaji, der er ansvarlig for innovationsteamet i World Food Programme i Uganda.
Badre Bahaji forklarer, at flygtningefamilierne bor på ubestemt tid side
I løbet af 2024 skal 1.000 familier fra flygtningeområdet Kyaka II i Uganda teste landbrugsmodellen ’Family Farmer Learning Group’, hvor deltagerne deler viden om økologiske landbrugsmetoder, så de kan forsørge sig selv og styrke det lokale samarbejde. Foto: World Food Programme Uganda
om side med lokalbefolkningen. Det er desværre ikke altid uden problemer.
»Der er mange eksempler på konflikter. Det sker, at flygtningene får mere støtte end de lokale, og det kan være svært at se på, at flygtninge får det ene hjælpeprogram efter det andet, når man selv har meget få midler. Konflikterne kan være alt fra skænderier til reel vold, og det kan handle om rettigheder til jorden eller tyveri af afgrøder,« siger Balre Bahaji.
Han forklarer, at det med afgrødetyverier er et udbredt problem i hele
Uganda:
»Hernede plejer man at sige, at man skal høste sine afgrøder fem dage, før de er modne. Sådan sikrer man sig bedre mod tyverier.«
TEAMWORK GAVNER TILLIDEN
Der er altså et stort behov for at udvikle mere lokalt forankrede og bæredygtige tiltag for både flygtninge og de øvrige familier i Kyaka II. Det er her, FFLG-metoden kommer ind i billedet. Den går ud på, at man samler omkring 20 familier med småskalalandbrug og lærer dem at dyrke økologisk landbrug under den tropiske sol. Til hver gruppe uddannes en facilitator.
FFLG’erne skiftes fx en gang om ugen til at besøge landbrug i grup-
pen, hvor facilitatoren hjælper medlemmerne med at dele viden med hinanden om at bruge de økologiske metoder. Blandt dyrkningsmetoderne er jorddække for at skærme mod solen, planter som fikserer kvælstof, skovlandbrug og at bruge forskellige typer af planteudtræk til at bekæmpe svampe- og insektangreb.
Når gruppernes medlemmer besøger hinanden, er det en mangeårig erfaring, at det ikke kun er faglige udfordringer, de løser og arbejder sammen om. Samarbejdet styrker også tilliden mellem medlemmerne og i lokalsamfundene, og det er med til at løsne op for sociale problemer –eksempelvis ved at styrke kvindernes position i familierne.
HJERTET ER AT HJÆLPE
Balre Bahaji ser frem til at teste samarbejdsmodellen på ca. 1.000 familier i flygtningeområdet Kyaka II i løbet af 2024.
»Det er selvfølgelig centralt, at familierne får viden om at dyrke jorden – og om at optimere produktionen på det lille stykke jord, de har til rådighed. Men det er lige så vigtigt, at vi kan skabe samarbejder på tværs af de forskellige kulturer, flygtningene kommer fra, og ikke mindst de lokale familier. Hjertet er, at de lærer fra hinanden ved at arbejde sammen. Og at
det kan styrke lokalsamfundene,« siger Balre Bahaji.
Det er Per Rasmussen meget enig i. Han er programleder for Økologisk Landsforenings Ulandsprogram og har etableret kontakten til World Food Programme.
Netop det at binde landbrugsfamilier sammen i forpligtende samarbejder med FFLG-modellen som lim, er et centralt element i det programsamarbejde, som Økologisk Landsforening indgår i. Det består af et partnerskab med seks landbrugsorganisationer i Østafrika og er støttet af danske udviklingsmidler, der er bevilget og administreret af Civilsamfund i Udvikling.
STORE PERSPEKTIVER
Målet er, at der i 2024 i Kyaka II skal etableres 50-60 FFLG’ere sammensat af 700 flygtningefamilier og 300 lokale familier. Økologisk Landsforening skal støtte samarbejdspartnerne i Uganda i at gennemføre projektet. Herunder at træne 30 facilitatorer i 2024 i økologisk landbrug og FFLGmetoden.
»Går det godt, er der nogle ret store perspektiver for at udbrede FFLGmodellen. World Food Programme er en global FN-organisation,« siger Per Rasmussen.
Som led i programsamarbejdet
i november 2023 flagede han for FFLG-modellen på den første Organic FFLG-konference i Kampala i Uganda, hvor repræsentanter for World Food Programme deltog.
MADRATIONER SVINDER IND Balre Bahaji forklarer, at World Food Programme støtter ca. 1,3 millioner ud af de i alt ca. 1,5 millioner flygtninge, der opholder sig i Uganda.
»Viser det sig så, at det samfundsskabende i FFLG-modellen virker, så kan vi køre det op i større skala,« siger Balre Bahaji.
Han forklarer, at tegn på succes er, om familierne i grupperne arbejder sammen på tværs, om antallet af konflikter i lokalområderne daler, og om man er lykkes med at lave selvkørende, økologiske produktioner.
Han peger på, at man i sidste ende skal sikre, at familierne i områder som Kyaka II kan understøtte sig selv, og at det centrale er at ryste samfundene sammen:
»Vi kan ikke blive ved at med levere mad til flygtningene, og FFLGmodellen kan blive en central del af vores arbejde med landbrugsudvikling og evnen til at stable en bæredygtig produktion på benene. Meningen er, at grupperne skal være et fundament, vi kan bygge andre ting på,«
MARKEDSKLUMME
AF CARSTEN AHRENFELDT MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
I markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har vi gennem længere tid sagt, at det økologiske salg er på en kurs væk fra stagnation og tilbage mod den stabile vækstrute, som de Ø-mærkede varer fulgte i en lang perioden forud for årene med corona og voldsom inflation.
Nu bekræftes den udvikling af vores kontakter i markedet. Senest fra Arla som gennem de seneste tre måneder har oplevet voksende vækstrater i salget af økologiske mejeriprodukter. Det understreger, at der for alvor er ved at komme hul på bylden. Men selv om vi får optimistiske tilbagemeldinger fra en række aktører i markedet, er det ikke nu, at vi kan læne os tilbage i stolen og tro, at væksten mere eller mindre kommer af sig selv.
Tværtimod er det nu, vi skal udnytte, at der i 2023 blev støbt et nyt fundament under kædestrukturen i dansk dagligvarehandel, som sagde farvel til både Aldi og Irma. En fælles opgave for branchen handler nu om at navigere det økologiske sortiment tilbage på hylderne til et niveau, der afspejler den voksende efterspørgsel, og som kan være med til at stimulere til yderligere salg ved at tilbyde varer, som både henvender sig til den prisbevidste forbruger og til kunden, som gerne vil betale lidt ekstra for en bedre kvalitet.
En fælles opgave for branchen handler nu om at navigere det økologiske sortiment tilbage på hylderne til et niveau, der afspejler den voksende efterspørgsel.
CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF ØKOLGISK LANDSFORENING
Målet må være at skabe mest mulig plads til økologien på et marked, hvor der er kamp om de gode budskaber, og hvor mange stadig kigger efter prisskiltet. For økologien spiller jo rigtig godt sammen med klima- og bæredygtighedsagendaerne og behovet for et varieret prisudbud på hylderne.
Aktuelt varsler både Lidl og Salling Group lavere priser på plantebaserede fødevarer uden at kæde deres kampagner sammen med økologi. Så længe det ikke går ud over afregningen til producenterne, er det positivt, hvis de plantebaserede varer bliver billigere, og det bliver i den forbindelse en vigtig opgave at forklare forbrugerne, hvorfor økologi og klima ofte går hånd i hånd.
Via foreningens partnerskaber med de danske dagligvarekæder håber vi, at det bliver muligt at nudge flere kunder til at navigere efter andre værdier end pris, så de vender tilbage til et indkøbsmønster, hvor der igen bliver plads til flere af de økologiske højkvalitetsprodukter, som det seneste år er forsvundet fra butikshylderne. Medicinen er enkel.
Det handler om, at vi skal blive endnu bedre til at kommunikere fordelene ved økologi, så kunderne forstår, hvad det er, de får, når de stopper økologiske varer i indkøbskurven, og jeg håber, at kæderne er klar til at give de økologiske varer en mere fremtrædende placering i butikkerne og via diverse nudging-initiativer, så de positive salgsmeldinger bliver konfirmeret i form af en solid fremgang i det økologiske salg i 2024.
Efter en periode hvor Arla har arbejdet på at nedbringe indvejningen af økologisk mælk, oplever verdens største økologiske mejeri nu igen vækst i det økologiske salg
rektør, Henrik Lilballe Hansen, at selskabet igen er klar til at sætte fart på salget af økologiske mejeriprodukter. Markedsføringen skal øges, der skal nye produkter til, og der skal slås mere på natur og biodiversitet.
EN YDERST POSITIV MELDING
Det er kun et år siden, at Arla varslede, at mejerikoncernen havde behov for at nedbringe indvejningen af økologisk mælk med 100 mio. kg for at skabe balance mellem produktionen og efterspørgslen, som på daværende tidspunkt var udfordret af et vigende salg af økologiske mejeriprodukter på både hjemme- og eksportmarkedet. Men nu lyder der helt andre og meget mere optimistiske toner fra Arla, som fortæller til Børsen, at det økologiske salg de seneste tre måneder er vokset med fire pct., og at væksten i salget af økologiske mejeriprodukter den seneste måned har løftet sig med syv pct. Samtidig fastslår Arla Danmarks di-
I en kommentar til væksten i det økologiske mejerisalg beskriver Carsten Ahrenfeldt, markedschef i Økologisk Landsforening, væksten i Arlas salgsudvikling som en yderst positiv melding fra en af de virksomheder, som i historisk perspektiv har været et af de vigtigste lokomotiver for udviklingen af dansk økologi.
»Det er fantastisk,« lyder hans spontane kommentar, men det kommer ikke bag på ham, at pilen for det økologiske salg igen begynder at pege opad.
»Vi har jo gennem længere tid sagt, at det økologiske salg nok skulle gå fra stagnation og tilbage til den kontinuerlige vækst, som vi så i årrækken forud for årene med corona og voldsom inflation. Vi hører det også fra andre aktører i markedet, og at så stor en spiller som Arla nu kommer med disse positive tal og fremtidsudsigter,
det understreger, at der for alvor er kommet hul på bylden,« siger Carsten Ahrenfeldt, som forventer, at de positive tendenser fra Arla vil sprede sig til resten af dagligvaremarkedet.
MARKANTE FORBEDRINGER
Da Arla for et år siden begyndte at neddrosle den økologiske produktion, var verden præget af høj inflation og usædvanligt høje priser på foder og energi, som sammen med geopolitisk uro pressede forbrugertilliden i bund. Hvis man ser bort fra den geopolitiske situation, er der siden sket markante forbedringer på de øvrige parametre, og mejerikoncernen venter, at bedring i forbrugernes rådighedsbeløb vil accelerere salget af økologisk mælk, ost og smør.
»Det vil være rigtig positivt, hvis det momentum, vi har set i økologien de seneste måneder, kan forstærkes af, at forbrugerne får flere penge til forbrug. Men vi har også rokeret lidt rundt på budgetterne, så vi kan bruge mere på markedsføring af økologiske produkter og kommunikation omkring nogle nye koncepter,« siger direktøren til Børsen.
Test af mere klimavenlig kost i to kantiner hos Compass Group viser, at det er muligt at reducere klimaudledningen med op til 60 pct. ved at følge statens nye klimakostråd.
Som led i pilotprojektet ’Fremtidens Kantine’ har gæsterne i to kantiner, som bliver drevet af Compass Group, fået serveret ekstra mange ærter, bønner, linser og grøntsager, mens der blev skruet ned for både de animalske proteiner og CO2-udledningen.
Nu viser beregninger fra den landsdækkende kantineoperatør, at det er muligt at nedbringe klimaudledningen fra frokostbuffeten med op til 60 pct., når man skruer en menu sammen, som er baseret på anbefalingerne fra statens klimakostråd.
For de fleste af landets kantiner og andre professionelle køkkener kræver det naturligvis en del ændringer i råvareindkøbene, hvis de ønsker at servere en mere klimavenlig menu. Men erfaringerne fra pilotprojektet viser, at det langt fra er nok at skifte klimatunge råvarer ud med grønne proteinkilder, hvis omlægningen skal blive en succes for både køkkenet og dets gæster.
Ifølge Jenny Errild, der er kulinarisk udvikler hos Compass Group, er der mange andre forhold end en grønnere indkøbsliste, som skal være på plads, når der skal flere planteproteiner på menuen. Hun står i spidsen for pilotprojektet ’Fremtidens Kantine’, hvor Compass Group i efteråret 2023 gennemførte to fire uger lange testforløb i kantinen i to store kontorbygninger i henholdsvis København og Aarhus.
STORT FALD I KØDFORBRUGET
I Aarhus-kantinen blev kødandelene i løbet af de fire uger halveret fra 5,9 pct. til 2,9 pct, mens den i København faldt fra 12 pct. til 4,3 pct. Men beregninger af selve CO2-besparelsen, som er lavet på baggrund af kantinernes indkøb i testperioden, viser, at klimaudledningen faldt mest i Jylland, hvor reduktionen endte på 60 pct., mens kollegerne i den københavnske kantine barberede 52 pct. af CO2-udslippet.
Når Aarhus-kantinen fik den største reduktion, kan det ifølge Jenny Errild skyldes, at kantinen for nylig havde fået Det Økologiske Spisemærke i sølv og dermed allerede var godt i gang med den grønne omstilling af menuen og havde mange danske
bælgfrugter på hylderne, da testperioden startede.
»Vores pilotprojekt fortæller mig, at det slet ikke er urealistisk at nå vores mål om at reducere kødandelen til seks pct. i 2030, og det er min inderste drøm, at alle vores kantiner i 2030 spiser efter klimakostrådene. Nu handler det bare om at få alle kantinerne med på rejsen,« siger Jenny Errild, som allerede har taget hul på arbejdet med at lave et grønt efteruddannelsesforløb for kantinekædens ansatte.
MODENHED OG COMMITMENT
»Jeg havde en tese om, at det var mere tidskrævende at lave grøn mad, men det viser sig, at når først personalet har lært rutinerne, tager det ikke længere tid,« siger Jenny Errild.
Til gengæld har pilotprojektet bekræftet hende i, at det er nødvendigt at bruge ressourcer på at klæde kantinepersonalet fagligt på til arbejdet med en mere plantebaseret kost.
»Det er vigtigt, at de ansatte i køkkenerne får arbejdet med at sænke CO2-udslippet ind under huden. Her spiller modenheden, commitment og omstillingsparatheden i de enkelte køkkener en helt afgørende rolle,« siger den kulinariske leder, som sam-
men med en kollega er begyndt at udtænke et efteruddannelsesforløb, som tager højde for, at der er forskel på, hvor langt kantinekædens 350 kantinerne er kommet med den grønne omstilling.
»Der er stor forskel på kantinerne og deres gæster, så vi laver en gradueret undervisning, der passer til niveauet i det enkelte køkken. På den måde kan vi udvikle deres værktøjskasse og lære dem, hvilke knapper de kan skrue på, så vi kan inspirere dem til at tænke i nye baner.«
En vellykket omstilling handler dog ikke kun om nye rutiner i køkkenet, og det er vigtigt, at køkkenet får opbakning fra egen leder, hvis det møder udfordringer.
FASTHOLDER GRØNNE VANER
Ifølge Jenny Errild er det også vigtigt, at der er en tæt kommunikation mellem køkkenet og kantinegæsterne, som også skal motiveres til at tænke i klimavenlige baner, så selv inkarnerede kødspisere giver den grønne menu en chance.
»De kloge siger, at man skal smage på ny mad 20-30 gange, før man vænner sig til en ny smag, og derfor er det vigtigt at introducere gæsterne i kantinen til bælgfrugterne og gøre
Chilli sin carne med grønt på toppenvar en af de populære retter, som var med til at reducere klimaaftrykket med 60 pct. i kantinen i Agro Fod Park 26 i Aarhus.
Foto: Uffe Bregendahl
dem nysgerrige, ved at fortælle om, hvorfor vi ændrer kosten.«
Den vurdering er Anette Larsen enig i. Hun er souschef i kantinen i Agro Food Park, hvor køkkenpersonalet bruger en del tid på at tale med gæsterne.
»Man skal være åbensindet og parat til at acceptere, at det ikke er alle kunder, som er lige tilfredse med kostændringerne. Så god og synlig kommunikation er vigtig, og heldigvis har de fleste af vores gæster været positive over for omlægningen,« siger Anette Larsen.
Efter testperiodens udløb har hun registreret, at flere gæster holder fast i at bruge grøntsagsspreads på brødet og vælger små sideretter med grøntsager i stedet for kød, selv om både smørret og de små skåle med kød er kommet tilbage.
STØRRELSE FORPLIGTER
I Økologisk Landsforening glæder Mie Reihs Hegnar sig over, at landets store kantinekæder af egen drift i stigende omfang melder sig ind i kampen for en mere klimavenlig mad.
»Jeg synes, at det er stærkt, at en stor kantine-spiller som Compass Group tager sit ansvar alvorligt, og arbejder målrettet på at påvirke men-
• I forbindelse med pilotprojektet ’Fremtidens Kantine’ gennemførte Compass Group i efteråret 2023 to testforløb i to store kantiner under Food & Co-konceptet, som i fire uger skulle følge statens klimakostråd.
• Den klimavenlige menu blev testet i kantinen i henholdsvis Mikado House i København og Agro Food Park 26 i Aarhus, som begge huser flere virksomheder.
• Testen havde bl.a. fokus på, hvad der skete med tallene for CO2-udledningen, og hvad kostændringen betød for de daglige rutiner i kantinerne.
nesker og miljø i en positiv retning,« siger Mie Reihs Hegnar.
Hun synes, at det er en god ide at høste erfaringer ved at lave mad efter klimakostrådene i en kortere periode for at lære, hvordan man kan udrulle et nyt grønt madkoncept, på en måde så både kunder og køkkener kan følge med.
»Størrelse forpligter, men vi skal alle sammen trække i den samme retning og se på vores klimaudledning,« siger Mie Reihs Hegnar, som sidste år stod i spidsen for et ’frontløberprojekt’, hvor også en af Compass Groups kantiner var blandt deltagerne, som bl.a. blev undervist i, hvordan de professionelle køkkener kan integrere flere bælgfrugter i madlavningen.
I år står hun i spidsen for et lignende undervisningsforløb, hvor seks frontløberkøkkener fra Region Syddanmark bliver opkvalificeret inden for grøn omstilling.
»Kompetenceudvikling, viden, handling og retning er nøgleord for den rejse, som Compass Group og andre kantiner er godt i gang med,« siger Mie Reihs Hegnar, som forventer, at brugen af bælgfrugter i de kommende år vil sprede sig til de private husholdninger.
Biotech-virksomheden
Reduced har især blikket rettet mod industrikunder og foodservicegrossister fra Tyskland og Benelux-landene, når den danske producent af økologisk fond og andre naturlige smagsgivere i februar for tredje år i træk deltager på Biofachmessen i Nürnberg.
En nedlagt kebabfabrik i Nordhavnen i København danner rammen om Reduced, som blev stiftet i 2020 af Emil Munck de Voss og William Anton Lauf Olsen, som drømmer om at skabe en af de største aktører på det globale marked for naturlige smagsingredienser.
Via forskellige former for fermentering har selskabet udviklet en serie af fonder og andre smagsboostere, som er baseret på sidestrømme fra større landbrugsvirksomheder og fødevareproducenter.
Mere og bedre smag. Med mindre spild. Så kort kan man sammenfattet konceptet bag produktionen i Nordhavnen, hvor upcycling er et nøgleord, og salgstalen fra kommerciel direktør Niels Skovby Jørgensen er klar.
EN INVESTERING I FREMTIDEN
»Vi laver rene kvalitetsprodukter med god smag, som er 100 pct. naturlige og helt uden E-numre. Samtidig består tæt på 80 pct. af vores råvarer af upcyclede sidestrømme,« siger Niels Skovby Jørgensen.
Dermed er Reduced med til at løse et af samfundets helt store klimaudfordringer, som handler om at reducere madspild. Ifølge FN’s landbrugsorganisation, FAO, bliver en tredjedel af alle verdens fødevarer hvert år smidt ud. Det svarer til 1,3 mia. tons mad, der årligt ville kunne brødføde omkring to mia. mennesker.
Ifølge Niels Skovby Jørgensen har Reduced en bæredygtig profil, som gør det let at rejse kapital, og selskabet har allerede fået flere investorer ombord og fik i 2022 en samlet kapitalindsprøjtning på 22 mio. kr.
FRA FEM TIL 23 ANSATTE PÅ TO ÅR
»Vi er blevet bedt om at investere os til vækst, så i øjeblikket arbejder vi bevidst med røde tal. Sorte tal hos os ligger nogle år ude i fremtiden,« siger Niels Skovby Jørgensen, som beskriver Reduced som en investering i fremtiden, og indtjeningen vokser.
»Sidste år tredoblede vi omsætningen og i år forventer vi mere end en fordobling,« siger den kommer-
Skovby Jørgensen, som har skullet lære mange nye navne, siden han blev hyret af Reduced i august 2022.
danske model for økologiomlægning.
Medstifter af Reduced William Lauf Olsen holder sig i baggrunden, mens produktudvikler Lorenzo Boschi (forrest) fintuner smagen sammen med produktchef Bram Kerkhof. PR-foto: Reduced
Vores mission er at reducere madspild, og der er rigeligt med ’affald’ i fødevarebranchen – også selv om vi vokser ind i himlen.
NIELS SKOVBY JØRGENSEN, KOMMERCIEL DIREKTØR,REDUCED
cielle direktør, som ikke ønsker at oplyse omsætningstal.
Selskabet henter stadig hovedparten af omsætningen på hjemmemarkedet, hvor produkterne typisk bliver solgt via de landsdækkende foodservicegrossister, som leverer til hotelog kantinekæder, store cateringvirksomheder og highend restauranter. Men ambitionerne rækker langt ud over Danmarks grænser, og selskabet leverer allerede til flere europæiske foodservice- og industrikunder.
Hvor er I om fem år?
»Så er vi forhåbentlig en førende leverandør af naturlige smagsingredienser på globalt plan,« siger Niels
»Da jeg blev ansat, var vi fem medarbejdere. Nu er vi 18, og inden sommerferien kommer vi op på 23 ansatte, så det går rigtig stærkt, og hvis vores vækst fortsætter som nu, bliver den største udfordring at følge med vores egen vækst.«
De mange nyansættelser vidner om den hidsige vækstrejse, som den danske producent forfølger, og det er også forklaringen på, hvorfor Reduced er særdeles aktiv på eksportmarkedet. Nu skal der nogle kontrakter i hus.
SÆTTER KURS MOD BIOFACH
I øjeblikket er Niels Skovby Jørgensen i færd med forberedelserne til Biofach-messen i Nürnberg, hvor han og tre andre medarbejdere håber at få fire travle dage fra 13.-16. februar, hvor de kan promovere virksomhedens økologiske fonder og andre naturlige smagsforstærkere for et internationalt publikum af købelystne indkøbere. Og der er interesse fra udlandet.
Sidste år havde Reduced både besøg af tyske grossister og tyske medier, som brugte den københavnske producent som case i forbindelse med artikler om den prisbelønnede
»Vi havde bl.a. besøg af Renate Künast (tidligere landbrugs- og fødevareminister for De Grønne, red), og det gav os blod på tanden at høre om, hvor meget der foregår i forhold til økologi og grøn omstilling i Tyskland, hvor vi stadig jagter vores første salg,« siger Niels Skovby Jørgensen.
SVAMPE OG KØDBEN
Succeskriteriet på den tyske messen er at etablere flere samarbejder i Tyskland og Benelux-landene, og han håber at kunne levere en fængende storytelling på den tyske messe.
»Vores mission er at reducere madspild, og der er rigeligt med ’affald’ i fødevarebranchen – også selv om vi vokser ind i himlen,« siger Niels Skovby Jørgensen, som fortæller, at Reduced bl.a. har en aftale om at modtage sidestrømme fra slagteriet på Grambogård.
Den økologiske svampeproducent Tvedemose er en anden af de faste leverandører af råvarer, som bliver til menneskeføde i stedet for at havne i et biogasanlæg eller ende som dyrefoder. Netop kombinationen af plantebaserede produkter, økologi og upcycling harmonerer ifølge Niels Skovby Jørgensen perfekt med tidens mange klimarelaterede trends. Når man koger fond på grøntsa-
Til det professionelle marked leverer Reduced smagsboostere som umami sauce i størrelser fra en liter og op til pallebokse med 670 l.
PR-foto: Reduced
gerne, har det ingen betydning, hvordan råvarerne ser ud. I grøntsagsfonderne fra Reduced er der både plads til gulerødder, porrer og champignon, som er for små, store eller grimme til at lande i supermarkedernes grøntafdelinger.
UDFORDRET AF MAGGITERNING
I selskabets første leveår havde Reduced mest rettet fokus mod dagligvaremarkedet, da foodservicesektoren lå underdrejet pga. corona.
»I begyndelsen havde vi et tæt samarbejde med Irma, som jo desværre lukkede, og vi fandt hurtigt ud af, at fonder og smagsforstærkere primært appellerer til de private forbrugere, som går meget op i mad,« siger Niels Skovby Jørgensen. Selskabet fandt dog også ud af, at det er vanskeligt at få private kunder til at betale 40 kr. for et glas med 200 ml fond, når de kun skal give tre kr. for en maggiterning. Så kort efter, at Niels Skovby Jørgensen blev ansat, målrettede Reduced salget mod kunder i foodservicebranchen og fødevareindustrien, og det er dem, Niels Skovby Jørgensen håber at finde flere af, når det går løs i Nürnberg, hvor Reduced er en af 25 udstillere på den danske stand, som igen i år er arrangeret af Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening.
Man skal gøre sit hjemmearbejde, hvis man vil have succes på det tyske marked.
AF JAKOB BRANDT
Grundigt forarbejde og tålmodighed er nøgleord for succes på det voksende tyske marked for økologiske fødevarer.
Det fortæller eksportrådgiver Tanja Asmussen fra den danske ambassade i Berlin, hvor hun gennem flere år har rådgivet danske fødevareproducenter om, hvordan de bedst angriber det tyske marked.
»Der er knald på hernede og meget fokus på klima og plantebaserede produkter, og du skal være klar til at håndtere store volumener, hvis du vil ind på det tyske detailmarked, som har 84 mio. borgere,« siger Tanja Rasmussen, som snart sammen med
på hånden
25 danske øko-producenter sætter kurs mod Nürnberg og verdens største økologimesse, Biofach. Med sit kendskab til de danske fødevareproducenter vurderer hun, at de danske producenter har stærke kort på hånden med hensyn til at komme ind på det tyske marked, som i forvejen aftager godt halvdelen af Danmarks økologieksport.
»Men min krystalkugle er lidt tåget i øjeblikket. Så jeg tør ikke spå om, hvordan eksporten udvikler sig,« siger hun med henvisning til den usikre geopolitiske situaton.
HÅRD KONKURRENCE
»I Tyskland har man fra politisk side sat plantebaserede fødevarer højt på agendaen, og tyskerne spiser plantebaseret som aldrig før. I dag er 11-12 pct. af de tyske forbrugere vegetarer eller veganere, og landet er både det største og hurtigst voksende europæiske marked for plantebaserede fødevarer,« siger Tanja Rasmussen.
Det rummer efter hendes vurdering spændende perspektiver for innovative danske virksomheder som Reduced, Matr og Oraganic Plant Protein m.fl., men sigter man mod detailhandlen, skal man huske, at discountkæderne i dag er den vigtigste salgskanal for økologiske varer.
»Inflationen har også sat sine spor i Tyskland. Der er et stort prisfokus, og konkurrencen er hård, og det er ikke altid er ikke nok at have et godt produkt og en god pris. Det er heller ikke nok at lave en aftale med en tysk distributør. Nogle gange skal man også være parat til at investere i markedsføring,« siger Tanja Asmussen og minder om, at foodservicemarkedet kan være en interessant indgang for flere danske producenter.
25 DANSKE UDSTILLERE
Fremgangen på det tyske marked kan tydeligt aflæses i det danske handelsoverskud med Tyskland.
Det udgjorde i 2017 knap 490 mio. kr., mens det ifølge Danmarks Statistik i 2022 var vokset til 818 mio. kr., og både Dennis Hvam, international markedschef hos Økologisk Landsforening, og medarrangøren af den danske fællesstand Marlene Aaris fra Bio Aus Dänemark vurderer, at de danske producenter har gode muligheder for at fortsætte salgsfremgangen syd for grænsen.
»I år har standen et godt mix af erfarne virksomheder og helt nye firmaer, som skal ud at finde deres første kontrakter,« siger Dennis Hvam efter kickoff-mødet forud for messen.
»Der er ingen tvivl om, at der er stor efterspørgsel på plantebaserede varer og drikkevarer i Tyskland,« siger Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark, som advarer udstillere mod at stirre sig blinde på et stort marked som det tyske, der kan være en stor mundfuld. Læs mere på økonu.dk
Meny fortsætter i Irmas fodspor og vil udvikle dansk madkultur via tætte partnerskaber med udvalgte fødevareproducenter i en satsning, som supermarkedskæden kalder ’Danske Madskatte’.
AF JAKOB BRANDT
Via et nyt og tæt partnerskab, som i første omgang omfatter fire danske fødevareproducenter, vil alle butikker i Meny-kæden fra uge 6 introducere de første 200 varer bag konceptet ’Danske Madskatte’. Det skal bidrage til at
udvikle dansk madkultur, og styrke Dagrofa-kædens danske profil.
Irma-kæden var netop kendt for sine tætte relationer til udvalgte producenter, hvoraf flere var helt eller delvist økologiske. Det sidste er også tilfældet for tre af de fire producenter, som Meny har kørt i stilling til at levere den første bølge af ’Madskatprodukter’.
Det drejer sig om Øllingegaard Mejeri, Reduced og Højer Pølser, og det er tanken, at partnerskaberne både på kort og lang sigt skal bidrage til at styrke producenternes forretning og øge udbuddet af danske varer i Meny-butikkerne, oplyser den landsdækkende supermarkedskæde i en pressemeddelelse.
Heraf fremgår det, at ’Danske Madskatte’ indledningsvis omfatter
200 varer, som allerede er i sortiment. De bliver mærket og inkluderet i konceptet, men det er tanken, at serien i løbet af et par år skal omfatte op mod 700 produkter.
»Kunderne flytter sig, og det gør vi også. Vi ønsker med ’Danske Madskatte’ at bidrage til nye fortællinger og viden om de danske produkter inden for blandt andet økologi og dyrevelfærd. Lige nu kan vi se, at kunderne efterspørger det i stort omfang, og at der er en plads i markedet til den position,« siger kædedirektør Richo Boss.
EN VIGTIG MODSTRØM
Nelly Riggelsen, salgs- og marketingchef hos det sjællandske mejeri Øllingegaard, der drives af Naturmælk, ser spændende perspektiver i part-
TURISME: I fremtiden vil det ifølge Turisme24.dk. være muligt for private gæster at tjekke ind og overnatte på de 24 værelser, som Dallund Slot i fynske Søndersø råder over. Slottet er bygget i 1540, og har hidtil fungeret som kursusog konferencecenter og har Det Økologiske Spisemærke i sølv. Med hoteldrift håber ejerne på at kunne øge omsætning i virksomheden en større del af året. /jb
MÅLTIDSKASSER: Efter 25 års drift og en historisk nedtur i 2022, hvor abonnementsvirksomheden fik et underskud på 35,4 mio. kr., har selskabet børstet nedturen af sig, skriver Fødevarewatch. »Der har været masser af nærdødsoplevelser gennem årene, men vi løser det altid, og nu står vi et nyt sted. Jeg synes personligt, at der ligger en fantastisk tid foran os, fordi vi virkelig har en stærk holdning til det, vi sælger, og blandt andet skal lære danske familier at spise minimum 80 pct. fra planteriget i vores 80/20-koncept,« siger Søren Ejlersen. /jb
NYT NAVN SKAL GIVE
SU CCES I UDLANDET
EKSPORT: Den danske plantebaserede startup, Planteslagterne, har skiftet navn til det mere internationalt klingende ’PerfectSeason’. Virksomheden begyndte i 2023 at levere varer til kunder i både England, Tyskland og Tjekkiet, og ejerne håber at det nye navn vil gøre det nemmere at få nye kontrakter i udlandet. /jb
Læs mere på økonu.dk
BÆLGFRUGTER: Med kampagnen »Bælg mig« ønsker Lidl-kæden at afprøve nye produkter og koncepter af for at finde ud af, hvad man som dagligvarekæde kan gøre for at få kunderne til at vælge mere plantebaseret kost. »Som landsdækkende dagligvarekæde har vi en unik mulighed for at præge vores kunders valg af fødevarer i en positiv og sundere retning,« siger Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl Danmark. /jb
nerskabet med Meny-kæden.
»Menys fokus på at styrke lokale og danske leverandører er en vigtig modstrøm til tankegangen om, at alt skal være så billigt som muligt. Vi kan sammen sætte fokus på kvalitet og bæredygtighed. Vi ser meget frem til at bidrage til dette initiativ og hjælpe Meny med at forme den danske madkultur,« siger Nelly Riggelsen, som håber, at det nye initiativ vil øge mejeriets salg. »Normalt vil det være svært for os og de mange mindre fødevareproducenter at finde en plads på hylderne hos de store supermarkeder. Dette initiativ gør det nu muligt,« siger Nelly Riggelsen, som oplyser, at Øllingegaard får 25 økologiske mejeriprodukter indlemmet i det nye koncept. Læs mere på økonu.dk
PRODUKTPRISEN 2024
SØGER PRO DUKTER
PRODUKTUDVIKLING: Sammen med Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, leder SuperBrugsen, Kvickly og Coop efter innovative producenter til Produktprisen 2024. Produktprisen, sætter fokus på kvalitet, innovation og lokal forankring. /jb
FRUGT OG GRØNT: Både 365discount og Lidl skærer midlertidigt momsen på frugt og grønt væk. Det sker som et opråb til Christiansborg, da de mener, at det bør være billigere for borgerne at købe sunde plantebaserede fødevarer. /jb
Salling Group gik i medierne for at fortælle, at kæden nu kun ville sælge økologiske bananer, men i al stilhed har den siden taget de konventionelle bananer tilbage på hylderne.
I 2019 gik Salling Group og Coop til medierne og proklamerede, at de nu kun ville sælge økologiske bananer.
Årsagen var, at det var umuligt at skaffe konventionelt dyrkede bananer, der ikke blev sprøjtet med det sundhedsskadelige pesticid chlorpyrifos, der er mistænkt for bl.a. at skade hjernens udvikling hos børn.
Mens Coop holder fast i kun at sælge økologiske bananer, ser det anderledes ud for Salling Group. Kæden har nemlig i al tavshed genoptaget salget af konventionelle bananer fra Costa Rica, da de ifølge Salling Group ikke længere indeholder chlorpyrifos. Det skriver DanWatch.
Salling Group afviser dog at fremlægge testresultaterne. Det samme gør Rema 1000, der ligeledes sælger konventionelle bananer og fastholdt salget, da de andre boykottede det.
DTU Fødevareinstituttet har lavet et særtræk for DanWatch, og her er der fundet rester af seks forskellige
Bananproduktionen i Costa Rica har ifølge Carsten Bruel, professor ved Institut for Miljøvidenskab på det tyske Kaiserslautern-Landau universitet, et »gigantisk« forbrug af sprøjtemidler. Foto: Heather/flickr/CC BY 2.0 DEED
sprøjtegifte i samtlige 52 stikprøver af bananer fra Costa Rica i perioden 2021-2022. DTU understreger dog, at ingen af fundene overskrider de tilladte grænseværdier. Der er heller ikke fundet spor af chlorpyrifos, som var argumentet mod at sælge bananerne.
»GIGANTISK« PESTICIDBRUG
Bananproduktionen i Costa Rica har ifølge Carsten Bruel, professor ved Institut for Miljøvidenskab på det tyske
Kaiserslautern-Landau universitet, et »gigantisk« forbrug af sprøjtemidler. Han påpeger, at selv hvis grænseværdierne i det færdige produkt er overholdt, har det stadig en stor negativ effekt på landbrugsarbejderne og miljøet, når afgrøderne sprøjtes.
DanWatch har interviewet Steve Rodríguez Obregón, generalsekretær i banan- og ananas-arbejdernes fagforening i Costa Rica, som fortæller, at han kastede blod op i flere dage, efter
et fly sprøjtede calixin ned på en bananmark, hvor han befandt sig. Han fortæller desuden om landbrugsarbejdere, som har fået eksem, er blevet sterile og sågar blinde efter at være blevet eksponeret for pesticider.
HAR LAGT SAG AN Hundredvis af medarbejdere i bananplantager fra både Costa Rica, Ecuador og Panama har lagt sag an mod bl.a. Chiquita, Del Monte og pe-
sticidproducenten Dow Chemical for at have påført dem skader som kræft og sterilitet.
I en mail til Økologisk Landbrug skriver Rema 1000’s kommunikationschef, Jonas Schrøder, at kædens leverandører altid skal overholde national lovgivning jf. dens Supplier
Code of Conduct:
»De steder, hvor denne Supplier
Code of Conduct og national lovgivning adresserer samme emne, skal den højeste standard anvendes som retningsgivende. Vi følger Fødevarestyrelsens krav, og dermed mener vi bestemt ikke, at vi skader befolkningen ved salg af vores konventionelle bananer.«
Han uddyber, at kæden sender repræsentanter af sted for at eftertjekke forholdene og holder ekstra skarpt øje med det, de betegner som ’risikoprodukter og risikolander’.
»Her beder vi om certificeringer og rapporter, der lever op til vores standarder. Det kunne være GRASP, FairTrade, RainForest Alliance mv. Vi beder vores leverandører om at efterleve vores krav og gældende lovgivning. Hvis de følger loven, så blander vi os ikke i konkrete produktionsmetoder, men skulle der være tilfælde, hvor der er brud på vores krav, så vil vi iværksætte en dybere undersøgelse efterfulgt af handlingsplaner for forbedringer,« skriver han.
Salling Group er ikke vendt tilbage på Økologisk Landbrugs henvendelse.
Kontrolkampagne fra 2023 viser, at der ikke altid er harmoni mellem spisestedernes anprisninger af økologi og de råvarer, som fødevarekontrollanterne finder ude i landets professionelle køkkener. Flere danske restauranter og caféer har skiltet med, at de benytter økologiske råvarer, men da Fødevarestyrelsen i foråret 2023 kiggede forbi i forbindelse med en kontrolkampagne, viste det sig i flere tilfælde, at der ikke var harmoni mellem det, som spisestedet lovede gæsterne, og de
råvarer, som kontrollørerne fandt på deres lager.
Jyllands-Posten har i flere artikler omtalt kampagnen, som ifølge Fødevarestyrelsen primært var rettet mod mindre virksomheder, som hverken var medlem af en brancheforening eller havde Det Økologiske Spisemærke.
Ifølge avisen har 50 caféer og restauranter fået en indskærpelse for ikke at følge reglerne. Det er den mildeste sanktion, som Fødevarestyrelsen benytter, og de forseelser, som blev fundet, handlede typisk om, at der eksempelvis er fundet en råvare i både konventionel og økologisk udgave, selv om køkkenet anpriser, at den pågældende råvare er økologisk. Det er ikke tilladt.
Flere spisesteder undskylder sig over for Jyllands-Posten med, at inflationen i en periode gjorde det meget dyrt at købe økologiske råva-
rer i 2023, og at de ikke lige havde fået opdateret hjemmesiden, og enhedschef Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen mener ikke, at resultaterne tyder på, at der er tale om et omfattende bevidst snyderi på området, oplyser han til Økologisk Landbrug.
KONTROL ER I ALLES INTERESSE
Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, beteger det som alfa og omega, at forbrugerne kan have tillid til, at når de vælger noget, som sælges som økologisk, så er det rent faktisk økologisk:
»Det går jo ikke, at restauranter sælger ”økologiske muslinger” eller ”økologisk øl”, som ikke er økologisk. Der er forbrugere, som bevidst vælger at gå ind på en restaurant pga. af det økologiske og gerne vil betale ekstra for det. Derfor er det vigtigt, at økologi bliver anprist rig-
tigt,« siger Louise Køster til JyllandsPosten.
Den vurdering er Henrik Dammand Nielsen enig i:
»Det er i alles interesse, at vi overholder reglerne, så vi fastholder tilliden til økologien, og jeg kan kun opfordre til, at alle sætter sig ind i reglerne,« udtaler han til Økologisk Landbrug.
BEHOV FOR RÅDGIVNING
I Danmark er der flere end 3.400 spisesteder med Det Økologisk Spisemærke, og enhedschefen betragter det ikke som alarmerede, at 50 spisesteder har fået en indskærpelse, da det ikke er ret længe siden, at reglerne blev ændret.
»Vi havde med vilje målrettet kontrolkampagnen mod de virksomheder, som vi vurderede havde størst behov for rådgivning,« siger Henrik Dammand Nielsen.
Fødevarestyrelsen anvender følgende sanktioner:
1. En indskærpelse om at reglerne skal overholdes
2. Et påbud om at virksomheden skal bringe forholdene i orden straks eller inden for en given frist
3. Et forbud om hvad en virksomhed skal undlade at gøre for at overholde reglerne
4. Et administrativt bødeforlæg
5. En politianmeldelse
6. Fratagelse af en virksomheds autorisation eller registrering.
WEBINAR: ØKOLOGISK MARKEDSUPDATE
Tid: 30. januar, kl. 9-9:45
Arrangør: Økologisk Landsforening Tilmelding på okologi.dk/arrangementer
FREMTIDEN FOR FRUGT-, BÆR- OG GRØNTBRANCHEN
Tid: 1. februar, kl. 11-15:30
Sted: Lufthavnvej 53, 5270 Odense
Arrangør: Frugt-, Bær- og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening
BIOFACH
Tid: 13.-16. februar
Sted: Nürnberg
Arrangør: Organic Denmark og Bio Aus Dänemark
KVÆG-PLANTEMØDE
Tid: 21. februar
Sted: Birk Centerpark, 7400 Herning
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDER I
ØKOLOGISK LANDSFORENING
Tid: 1.-2. marts
Sted: Comwell, Køge Strand, Køge
Arrangør: Økologisk Landsforening
ØKODAG 2024
Tid: 14. april, kl. 10-14
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
Arrangør: Økologisk Landsforening
ØKO-MARKDAG
Tid: 12. juni, kl. 9-18
Sted: Vestergade 112, 6051 Almind
Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ØkologiRådgivning Danmark m.fl.
ØKOLOGISK HØSTMARKED
Tid: 31. august-1. september
Arrangør: Økologisk Landsforening
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på www.okologi.dk/arrangementer/
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
ET GODT STED
AT STA RTE
Fynsk mikrolandbrug med 1,7 ha økologisk grønjord, lille skov og lidt frugttræer. Se mere på benediktebrechmann.dk. Prisen er vejledende, men den rette køber kan opnå et betragteligt prisafslag.
Finn Andersen, tlf. 21 69 24 07
• Biodynamisk bedst i 42 års forsøg om jordkvalitet.
• Podcast om Michelin-kokken og biodynamikken.
• Gratis omlægningstjek.
• Podcast om ’fra sand til vital muld’.
• Info om Demeter-produkter på FoodExpo 17.-19. marts.
• Konference om GMO på Christiansborg 27. februar.
• Videoer om jordens mikroliv og frugtbarhed.
Læs mere på www.biodynamisk.dk
POLITISK KLUMME
2023 var et heftigt år. Der var knald på den politiske gryde. Det samme var 2021 og 2022, men det er nu så lang tid siden, så det er næsten lykkeligt glemt, og med foden inde i 2024 kan jeg kun sige, at pulsen ser ikke ud til at kunne komme længere ned i år.
Vi - jeres forening, dens medlemmer og ansatte - er ambitiøse mennesker mere fyldt med visioner end realisme og dertil krydret med stor optimisme, i forhold til hvor langt jeres forenings ressourcer rækker.
Den cocktail kunne lyde som den sikre opskrift på stress, men den giver også masser af iver og engagement for at levere resultater. Og slår man op i vores årsbrev fra 2023, ser det ud til, at det heldigvis var resultaterne, der kom flest af.
Blandt de politiske resultater, som jeg særligt vil huske 2023 for, er, at vi lykkedes - med en stor mobilisering af mange gode kræfter herunder mange af vores køkkenmedlemmer og øvrige organisationer - med at redde Det Økologiske Spisemærke, som med vedtagelsen af finansloven for 2024 stod til at blive lukket ned. Meddelelsen om dets redning kom, kun to dage før Danmark gik på juleferie. Så manglede man en julegave, kom den der.
Vi har fået anerkendelse fra økonomisk vismand Lars Gårn Hansen for ’Pris på Bæredygtighed’, der er vores forslag til en klimaafgift i landbruget. Han anerkender blandt andet, at den kan være et svar på, hvordan man kompenserer landmanden, uden at det fjerner effekten af afgiften, og han siger, det kan give god mening at tage flere forhold end klima i betragtning.
Helt fjong havde det været, hvis vi også var kommet med i den grønne trepart. Det gjorde vi ikke, af grunde vi kan gisne om, men det har ikke taget modet fra os. Vi får så mange positive reaktioner, at vi har modet i behold til at kæmpe for det, nogen af vores medlemmer er så søde at kalde »en genial ide«.
Det har været en årelang indsats at få godkendt flere restprodukter som gødning i økologi, og vi er langt fra færdige, men nævnes skal det, at nu er det endeligt muligt at få biogasgylle fra anlæg, der modtager fiskeensilage.
Dermed rykker vi lidt tættere på at opfylde vores mål om at få gang i recirkulering af næringsstoffer, som med tiden skal gøre os uafhængige af konventionel husdyrgødning.
Forslag til miljøregler for hold af grise på friland blev færdigformuleret, og et tilsvarende arbejde med at udarbejde miljøregler for hold af fjerkræ i mobile huse tog sin start.
Som medlem af Fødevareministeriets klimamærkearbejdsgruppe sikrede vi, at anbefalingerne til udformningen af et klimamærke til
POLITISKE KAMPE
• Reddet Det Økologiske Spisemærke
• Anerkendelse fra økonomisk vismand for ’Pris på Bæredygtighed’
• Muliggjort at få biogasgylle fra anlæg, der modtager fiskeensilage
• Forslag til miljøregler for hold af grise på friland og påbegyndt forslag vedr. fjerkræ i mobile huse
• Sikret at det anbefales, at udformning af et klimamærke undersøger, om andre parametre skal medtages
• Kommet med i regeringens biodiversitetspartnerskab
• Kæmpet for ændring af 4 pct. naturkrav
• Kæmpet for nedsat moms på økologi
• Stoppet brug af fiskemel i fjerkræfoder pga. PFAS
fødevarer peger på, at det med fordel kan undersøges, om mærket skal udarbejdes med yderligere parametre som biodiversitet og dyrevelfærd, og at klima ikke er dækkende som udtryk for produktets bæredygtig-
hed, samt at det i kommunikationen ikke kan træde i stedet for økologimærket.
En anden meget stor overskrift i arbejdet for et bæredygtigt samfund er biodiversitet, og her lykkedes det os at komme med i regeringens biodiversitetspartnerskab, som skal komme med anbefalinger til miljøministeren til, hvordan virksomheder kan medvirke til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet.
Når vi er med i biodiversitetspartnerskabet, er det for at sikre, at det hele ikke kommer til at handle om store sammenhængende naturarealer uden menneskelig aktivitet.
Fødevareproduktion optager en stor del af vores areal i Danmark, og det økologiske dyrkningssystem med mindre gødning, ingen pesticider og dyr på græs gør en forskel, især når vi også giver plads til markskel, bræmmer, læhegn, våde lavninger og tørre toppe mm.
Det skal vi sikre ikke bliver skubbet i baggrunden.
I samme boldgade har vi kæmpet en lang sej kamp for at få parterne bag landbrugsaftalen til at ændre det nuværende 4 pct. naturkrav, der
er fulgt med de nye EU-landbrugsstøtteregler, så de også anerkender eksisterende landskabselementer. Vi har mødt stor sympati fra politikerne, men resultater lader desværre vente på sig.
Nævnes skal det også, at vi har slået et slag for nedsat moms på økologi og fået skatteministerens bekræftelse på, at det er en juridisk mulighed, ligesom vi har været i dialog med EU-kommissæren om dette emne.
Og når vi taler om skatteministeren, så har vi gjort, hvad vi kunne, for at problematisere, at Vurderingsstyrelsen ikke beskatter al landbrugsjord ens. Det er en urimelig forskelsbehandling af de små brug, som vil forstærke afviklingen af små landsteder til ugunst for de levende landdistrikter og plads til biodiversitet.
Til slut kan vi fortsat være stolte over, at vi i Økologisk Landsforening evnede at få en hel branche til med det samme at stoppe med at bruge fiskemel i fjerkræfoderet.
2023 blev året, hvor vi blev bekendt med, at vi mennesker har forurenet vores omgivelser med PFAS, i en grad så det optræder i fiskene i havet og udgør et problem, når vi bruger fiskemelet som foder til vores høns.
Det er utrolig trist og ærgerligt, at vi har mistet, hvad vi hidtil har anset for at være en god og bæredygtig foderingrediens, men der er ingen vej udenom, hvis vi risikerer, at de økologiske æg indeholder PFAS.
Får I læst årsbrevet, fristes jeg til at spørge? Hvis ikke, så gør det - hvis ja, så gør det igen. I kan kun blive stolte. Økologisk Landsforening er den eneste rene økologisk stemme. Det er det, der gør vores stemme ekstra interessant alle de steder, vi arbejder politisk.
En af årets politiske opgaver var mødet med fødevareminister Jacob Jensen (V), der besøgte Mads Helms bedrift i maj. Her ses Sybille Kyed og næstforperson Sten Dissing tale med ministeren. Foto: Uffe Bregendahl