Syv landbofamilier i Uganda fortæller

SYV LANDBOFAMILIER I UGANDA FORTÆLLER OM ØKOLOGISK LANDBRUG, MOTIVATION, MÅL OG METODER

SYV LANDBOFAMILIER I UGANDA FORTÆLLER OM MOTIVATION, MÅL OG METODER Udgivet af Økologisk Landsforening med støtte fra Civilsamfund i Udviklings (CISUs) Oplysningspulje, Gaia Trust og Velux Fonden.

TEKST Fra Økologisk Landsforening: Kristina Grosmann Due, Ph.d., formand for Ulandsudvalget, Kirsten Marie Møller-Sørensen, Cand.mag., medlem af Ulandsudvalget, og Jannie Bak Pedersen, Økologisk Landsforening.

Fra SATNET: Michael Kitooke, Chief Executive Officer; Longino Masereka, Program Manager; Kahigwa Thaddeo Tibasima, Program Manager; Maxwell Lhawanzu, Communication and Advocacy Officer; og Godfrey Byaruhanga, chauffør.

2 | Syv landbofamilier i Uganda fortæller

FOTOS Maxwell Lhawanzu; Kristina Grosmann Due og Kirsten Marie Møller-Sørensen LAYOUT: Mai Tschjerning Simonsen grafisk designer og Jannie Bak Pedersen, Økologisk Landsforening TRYK KLS Pureprint, 2019

SYV LANDBOFAMILIER I UGANDA

FORTÆLLER OM MOTIVATION, MÅL OG METODER I denne publikation fortæller syv landbofamilier om motivation, mål og metoder i hverdagen på deres små og lidt større landbrug i Rwenzori regionen i Uganda. Familierne producerer fødevarer til selvforsyning og salg, bl.a. madbananer, majs, bønner, kartofler, ærter, hvidløg, jordnødder, kaffe, kakao og vanilje.

SYV FORTÆLLINGER OM ØKOLOGISK DYRKNINGSPRAKSIS HOS SMÅ PRODUCENTER I UGANDA De syv familier har alle taget del i Økologisk Landsforenings arbejde i Uganda, hvor Økologisk Landsforening siden 2009 har været aktivt engageret i at understøtte økologisk dyrkningspraksis hos små producenter med metoder, der er tilpasset lokale biologiske processer, jord- og vejrforhold. Traditionelt praktiseret landbrug har med massiv befolkningstilvækst og klimaforandringer ført til udpining af jorden og faldende udbytter med udbredt truet fødevaresikkerhed og fattigdom til følge. Målet med Økologisk Landsforening indsatser over årene har været ved udvikling og udbredelse af økologiske dyrkningsteknikker at øge jordens frugtbarhed og produktionen af afgrøder af høj kvalitet i et bæredygtigt system med høj modstandsdygtighed over for klimaforandringer og derved forbedre fødevaresikkerheden og levevilkårene for landbofamilierne og civilsamfundene omkring dem. I denne publikation får du et glimt af hverdagen hos nogle af de mange familier.

En stor tak til de familier, der har delt deres hverdag i denne publikation, og til tre yderligere familier, som har bidraget: William Kaija og Beatrice Kacweka, Mark Ahimbisibwe og Night Kyomugisha samt Georges Semaganda og Beatrice Nyamaizi.

|3

TI ÅRS UDVIKLINGSSAMARBEJDE OM FØDEVARESIKKERHED

ØKOLOGISK LANDBRUGSPRAKSIS I UGANDA Siden 2009 har Økologisk Landsforening arbejdet med udbredelse af økologiske dyrkningsteknikker som løftestang for at forbedre fødevaresikkerhed og levevilkår for små producenter og lokalsamfund i landområder i Uganda.

KLIMA, RESSOURCER OG LANDBRUGSPRAKSIS Uganda ligger i Østafrika og grænser op til Sydsudan mod nord, Victoria-søen og Kenya mod øst, Tanzania mod syd, Rwanda mod sydvest og Congo mod vest. Uganda er 241.000 km2, ca. seks gange større end Danmark. Med et befolkningstal på 44 mil. og forventet 100 mil. i 2050 er landet ét af de mest folkerige i Afrika.

Landet er bjergrigt og har mange søer, som optager 15 pct. af landet. Klimaet er tropisk og normalt påvirket af to regntider om året, marts-maj og september-november. De tørreste områder findes i landets nordlige og nordøstlige del, hvor tørke er et regelmæssigt problem. Klimaforandringer mærkes mange steder som generel temperaturstigning og mere uforudsigelige regnperioder. I bjer-

4 | Syv landbofamilier i Uganda fortæller

gområder oplever lokalsamfundene øget gletsjersmeltning, flere jordskred og mere ekstremt vejr som skybrud og tørke. Ugandas bjerglandskaber er hjemsted for mange vandressourcer, og grønt trædække har altafgørende betydning for deres bevarelse (WWF), som er truet af afskovning. Ud over høje bjergtinder med sne og nationalparker med regnskov, spænder Ugandas natur fra sletter med græssavanne til sumpområder, der reduceres som følge af opdyrkning og nye typer bevoksning. En voksende produktion af te anlægges sammen med plantager af pinjer og eukalyptus med forringet grad af biodiversitet til følge. Landbrug praktiseres i dale, på stejle bjergskråninger, bløde bakker og flade sletter med stor variation i markafgrøder, plantager og skovlandbrug.

BESKÆFTIGELSE, EKSPORT OG IMPORT I Danmark nyder vi dagligt kaffe, chokolade og vanilje uden at tænke ret meget på, hvordan produktionen er foregået, f.eks. i Uganda. Det er karakteristisk, at både kaffebønner og kakaobønner ofte eksporteres efter en kort fermentering og tørring, mens ristning mv. foregår i Europa, så det er her, den store gevinst på forarbejdning og merværdi indkasseres. For producenten i Uganda er produktionen en langtidsinvestering. Kaffebuske og kakaotræer sætter først frugt efter fire år, vanilje skal vokse på støttetræer i tre år, før de sætter blomst, og er særdeles arbejdskrævende.

Landbrugssektoren beskæftiger ca. 66 pct. af befolkningen, heraf 83 pct. på små bedrifter under to ha (Verdensbanken 2018). Da hver familie i gennemsnit sætter seks børn i verden, er tendensen, at landbrugene via arv splittes op i stadigt mindre jordstykker.

Større produktioner af især kaffe, te, tobak, sukker og bomuld til eksport findes dog også, og Uganda har potentiale til at udvikle landbrugssektoren. 2,3 pct. af landets 5,2 mil. landbrug er kommerciel produktion. Landbrugssektoren indbringer 47 pct. af landets eksportindtægter. De vigtigste spiseafgrøder er madbananer, kassava, majs, kartofler, bønner, sojabønner, jordnødder, hirse og ris, mens de vigtigste afgrøder til eksport er kaffe, te, tobak og bomuld, herefter fisk, sukker, kakao, majs, sesamfrø, solsikkefrø, vegetabilske olier, grøntsager, frugt, blomster, skind, honning og krydderier som vanilje og ingefær. Uganda er nr otte på ranglisten af kaffeproducerende lande globalt og nr to i Afrika efter Etiopien.

Den årlige kaffeproduktion udgør tre pct. af verdensproduktionen. Den globale efterspørgsel på kaffe forventes at fordobles til 2050, og det kan blive svært for producenterne at imødekomme.

Kaffebuske kræver både regn og halvskygge, og afskovning og klimaændringer udfordrer i udbredt grad. Kaffesorten Robusta var en del af den naturlige regnskov i Uganda og dyrkes fortsat i store mængder, men i Rwenzori dyrkes især Arabica, som regnes for finere i smagen, men som udgør kun ca. 10 pct. af verdens kaffeproduktion. Robusta kan dyrkes i lavlandsområder, mens Arabica trives på skråninger og kræver let kølighed. Selvom Uganda producerer mange fødevarer, nåede fødevareimporten op på 13 pct. i 2016. Der importeres bl.a. hvede, ris, palmeolie, kød, forarbejdede grøntsager fra både nabolande, Europa og Asien.

Siden 1980’erne har forskellige aktører fra bl.a. England, USA, Holland og Belgien arbejdet med at udvikle smålandbrug efter agro-økologiske principper uden brug af kemikalier i Uganda. I 1993 blev den første økologiske certificering til virkelighed, og fra 1994 den første eksport af økologiske varer: bomuld, kaffe, frugt mv. I 2004 var landet førende i Afrika med 122.000 ha certificerede økologisk landbrug (IFOAM). I 2015 blev ca. 231.000 ha dyrket agro-økologisk uden brug af kemikalier, 1,32 pct. af det samlede landbrugsareal (FAO). I 2016 var der 210.353 certificerede bønder (FIBL 2018) i Uganda, nummer to efter Indien på listen over flest økologiske producenter.

NET) i Vest-Uganda samt den økologiske paraply-organisation, National Agricultural Organic Movement of Uganda, siden Uganda Rural Development Trainers (URDT) i nordvest, Caritas Kampala i egnen omkring hovedstaden, Africa 2000 Network (A2N) og Sulma Foods i det centrale Uganda. Fra 2020 indgår Økologisk Landsforening programsamarbejde med SATNET plus tre andre organisationer i Uganda og to i Tanzania-Zanzibar med finansiering fra CISU. PRODUKTION, CIVILSAMFUND OG MARKEDSADGANG Udgangspunktet for Økologisk Landsforenings udviklingsarbejde er, at lokale farmere selv styrer egen udvikling. Fokus er i første omgang landbrugsproduktionen, siden produktkvalitet og organisation af afsætning og andelsøkonomi. Metodisk organiseres landbofamilier i læringsgrupper (Farmer Family Learning Group, FFLG), så de aktiverer deres erfaringer og investerer i egen udvikling. Hver FFLG vælger en facilitator, som på skift hos hvert medlem organiserer møder om landbrug. Den aktuelle værtsfamilie bestemmer mødets tema, og den samlede gruppe diskuterer og udveksler succes’er, udfordringer og løsninger. Hver gruppe har en ekstern facilitator, der løbende trænes i økologiske dyrkningsteknikker og formidler økologisk viden til interne facilitatorer. Undervejs opbygges netværk mellem facilitatorer. Økologisk Landsforening arbejder med FFLG-tilgangen i alle partnerskaber, og resultaterne har været særdeles positive. Familierne trives med samarbejdet, afprøver teknikker, oplever udbyttestigning, praktiserer lobbyvirksomhed og udvikler sociale relationer. Mange steder integreres spare-låneaktiviteter, der skaber social og økonomisk udvikling.

I forlængelse af FFLG-aktiviteterne udvikler Økologisk Landsforening afsætningsorganisationer og andelsvirksomheder.

PARTNERSKAB OM UDVIKLING AF ØKOLOGI I RWENZORI Økologisk Landsforenings partnerorganisation SATNET er grundlagt omkring 2000 som en regional landboorganisation med karakter af netværk for medlemsorganisationer. SATNET har i dag medlemmer i ni distrikter i Rwenzori, men vil fra 2020 være landsdækkende og starte aktiviteter i andre regioner. SATNET’s 50+ medlemsorganisationer er NGO’er, CBO’er og andelsvirksomheder (cooperative societies). I 2009 til 2019 har Økologisk Landsforening bidraget til at opstarte knap 250 FFLG’er, mens andre 250 er etableret med SATNET’s øvrige partnere eller på eget initiativ. Siden 2014 har Økologisk Landsforening sammen med SATNET opbygget mere end 20 afsætningsorganisationer. Ca. halvdelen har udviklet sig til andelsvirksomheder og opnået national registrering som cooperative societies. SATNET organiserer ca. 60.000 farmere, hvoraf størstedelen er små landbrug med 1-5 acre (0,4 - 2 ha), dog også større brug på op til 30 acres (12 ha).

ØKOLOGISK LANDSFORENING I ØSTAFRIKA Siden 2009 har Økologisk Landsforening udbredt økologiske dyrkningsteknikker som løftestang for udvikling af fødevaresikkerhed hos småproducenter og lokalsamfund i landområder. Det første samarbejdsland var Uganda, siden Zanzibar i 2013 og Tanzania i 2017 på grundlag af en vurdering af generelle vilkår som politisk stabilitet, eksisterende partnerskab med Danmark (Danida) og forudsætninger for landbrugsudvikling. Den første partnerorganisation i Uganda var Sustainable Agriculture Trainers Network (SAT-

|5

6 | Syv landbofamilier i Uganda fortĂŚller

HEZRON MUHINDO OG JOYCE KALYATA

ALSIDIGT BJERGLANDBRUG MED ARABICA-KAFFE, KARTOFLER OG HVIDLØG Hezron på 52 er gift med Joyce på 40 år og sammen har de et lille utroligt alsidigt landbrug på en frodig stejl bjergskråning tæt på provinsbyen Fort Portal i Kabarole distriktet.

Egnen omkring Hezron og Joyces landbrug er grøn og rig på bjerge og vandløb. Her falder relativt meget regn, og klimaet er til tider køligt. Landbruget ligger ca. en halv times kørsel i bil fra Fort Portal, hovedstaden i Rwenzori. Familien taler Lhukonzo. Der er ingen veje hertil, kun smalle stier langs markerne, som flere steder er beplantet med elefantgræs eller hæk for at holde på jorden. Kaffebuskene står med glinsende grønne blade og bær, der høstes løbende, men primært i maj og oktober-november. Imellem dem står bananpalmer, der giver skygge. Der er også plantet yams-rødder og bønne-planter. Gårdene er bygget af brændte lersten omkring et træskelet klinet med ler, og tagene er af blik. Ved siden af husene til beboelse ligger små stalde, der er bygget på stolper, til geder, grise eller høns. Køkkenet eller ildstedet er muret op i ler. Hezron og Joyce har ca. en acre jord (0,4 ha), som Hezron har arvet fra sine forældre. Hezrons far er i dag 86 år og driver fortsat landbrug. Familien har fem børn. Den ældste søn på 21 år har fået et lille stykke jord tæt på forældrenes. Hezron og Joyce lægger vægt på, at alle børn sikres arv, f.eks. en jordlod eller en ged. De vigtigste afgrøder hos Hezron og Joyce er Arabica-kaffe til salg og madbananer til salg og eget forbrug. Ca. 200 kaffebuske og 100 bananpalmer står smukt mellem hinanden. Hezron er stolt af sine kaffeplanter og har lært at beskære dem, så de giver flere bær og er lettere at høste. De modne kaffebær sælges som de er eller tørrede. Bananpalmerne giver en gren pr år, men sætter flere nye skud. Den gamle stængel skæres ned og tre skud bevares, som senere beskæres, så det kraftigste vokser videre. Der dyrkes også avocado og calliandra, hvis blade er udmærket kvægfoder. Derudover dyrkes kassava, kartofler, røde bønner, soyabønner og græskar til salg og eget brug. Som eksperiment har Hezron plantet æbletræer med bønner som bunddække.

Han har forsøgt at dyrke chia-frø, og udbyttet blev godt, men efterspørgslen var lav. Hezron og Joyce har tidligere haft køer, man de blev solgt for at skaffe skolepenge. I dag har de tre geder, høns med kyllinger og bistader. ØKOLOGI HANDLER OM SUNDHED - OG GOD KVALITET Økologi handler om sundhed og mad uden giftstoffer fra kunstgødning og sprøjtemidler og er vigtig for dem selv og for børnene, siger Hezron og Joyce. Økologi er også sundhed for jorden, så den fastholdes på bjergskråningen og forbliver frugtbar. Økologi giver produkter af høj kvalitet med stor afsætning, siger Hezron. Eksempelvis har parrets hvidløg substans i modsætning til konventionelt dyrkede hvidløg, der er lette og skrumper, når de tørres. Løgene giver god indtægt på bl.a. markedet i Kampala og dermed en økonomisk fordel, selv om der mangler formel certificering.

TERRASSER OG GRØFTER På den stejle bjergskråning er det en udfordring at holde på jorden og forhindre mudderskred, når det regner. Klimaforandringer mærkes som uberegneligt vejr og voldsomme mængder regn. Tidligere

var der to faste regntider april-maj og oktober-november, men i Kabarole regnede det i 2019 dagligt juni-oktober. Det er et stort og vigtigt arbejde at grave og vedligeholde horisontale grøfter for at fastholde regnvand og modvirke jordskred. Desuden tilplantes med elefantgræs f.eks. langs med stierne for at holde på jorden. Der produceres kompost af gødning fra geder og høns, græs og blade til fordeling under kaffeplanterne for at styrke jorden. Bananblade bruges som foder, jorddække og -forbedring.

KANYAMURA FFLG INVESTERER I EGET MAGASIN Da Økologisk Landsforening og SATNET startede samarbejde i 2009 var Hezron én af dem, der fik træning som ekstern facilitator, og Kanyamura FFLG blev dannet. I dag er han fortsat facilitator, og FFLG’en stadig aktiv. Efter 10 år værdsættter Hezron og Joyce fortsat organisationen og samarbejdet. De er ca. 20 familer i gruppen, inddelt i fire mindre grupper. De samarbejder om forskellige gøremål, f.eks. vedligeholde grøfter og trimme bananblade. De har også en fælles bank til frøselektion og -forsyning. Den store gruppe på 20 familier har for nyligt investeret 20 mill. UGX i en ½ acre jord (0,2 ha) og et hus på bjergskråningen, dels til opbevaring og tørring af afgrøder, dels til overnattende gæster fra Europa, bl.a. studerende, som besøger de projekter, SATNET er involveret i.

OPSPARING OG LÅN GIVER BONUS Medlemmer af den lille FFLG-gruppe kan optage lån på 400.000 UGX (800 kr.) der tilbagebetales over tre mdr. og koster 5.000 UGX/ uge (10 kr.) i rente. Et medlem kan maks låne 1 mill. UGX (2.000 kr.) til indfrielse over seks mdr. Joyce og Hezron fortæller, at deres forældre nok høstede mere men levede fra hånden og i munden.

Der blev ikke brugt tid på planlægning af fremtiden og for børnene.

For Joyce er den vigtigste læring fra FFLG samarbejde, økonomistyring, opsparing, lån og planlægning. Hun har egen forretning med tøjsalg på markeder og snart i egen butik. Et lån på 400.000 UGX giver hende mulighed for at investere i en grund og opføre et hus med fire butikker og baglokaler til udlejning. Det er vigtigt at stå på egne ben og klare sig selv, hvis man en dag står alene, og det har hun også lært børnene.

FRA AFSÆTNINGSORGANISATION TIL ANDELSVIRKSOMHED Hezron har bygget et magasin i en nærliggende landsby, hvor han bl.a. sammentømrer bistader. Han er koordinator i afsætningsorganisationen Kanyamura Twkambe Farmers Marketing Association, der blev etableret i 2015, og afsætter kaffe, hvidløg, kartofler, vignabønner og ærter. Organisationen er registreret på distriktsniveau med mål om national registrering og status af kooperativ i 2020. Organisationen har 40 medlemmer med op til fem andele.

Den har eget magasin til opbevaring af afgrøder og videresalg og har investeret i en motorcykel, som muliggør fragt af produkter på bjergstierne.

|7

CHARLES KAHITSON & BETTY BIIRA

BJERGLANDBRUG MED ARABICA-KAFFE, BANANER OG ANDELSVIRKSOMHED Charles er 47 og Betty 39. Deres landbrug er placeret på en relativt stejl bjergskråning 10-15 km fra Kasese by i Kasese distriktet, som ligger i den sydlige del af Rwenzori, hvor der er mere sol og mindre regn end i det nordlige Uganda.

Charles husker fra sin barndom, at der var meget mere skov på bjergskråningerne, flere vandløb og et andet dyreliv med bl.a. aber. Befolkningen vokser, og flere landbrug er opstået for at ernære folk. Kasese-området mangler vand fordi der falder mindre regn pga. klimaændringer, og fordi der er fældet mange træer de sidste 30 år. I dag er der en smal kørevej op ad bjerget som et resultat af god lobby-aktivitet over for de lokale myndigheder.

Vejen betyder, at små motorcykler nu kan fragte bl.a. kaffebønner ned ad bjerget. Charles og Betty har ca. 1,5 acre (0,6 ha), hvoraf Charles har arvet én fra sine forældre i 1991. De taler sproget Lhukonzo. Det nuværende hus har de bygget i 2009. Jorden er tilplantet med 600 Arabica-kaffebuske og 200 bananpalmer til salgsafgrøder, Calliandra træer, der leverer blade til foder og grene til brændsel, samt jackfrugt, avocado og ficus. Frugttræer og bananpalmer vokser side om side for at give skygge til kaffebuskene. Omkring ½ acre dyrkes med bananpalmer samdyrket med røde bønner, soya-bønner og Mucuna-bønner. Mucuna producerer biomasse til jorden og foder til gederne. I køkkenhaven gror basis-grøntsagen kassava samt aubergine, tomater og en lokal kålsort. Af husdyr holdes for tiden fire geder, 20 høns og 20 marsvin.

8 | Syv landbofamilier i Uganda fortæller

JORDENS MIKROORGANISMER SIKRER FRUGTBARHED Charles fortæller, at hans forældre brugte sprøjtemidler, f.eks. mod insekter, men dels hjalp det ikke, dels har de via SATNET og FFLG-arbejdet lært, hvor vigtigt det er at bevare og udvikle mikrolivet i jorden. Jordens frugtbarhed skal udvikles og ikke slås ihjel med kemikalier. 800 husstande deler det vand, der findes inden for en halv kilometers afstand, så FFLG-gruppen graver grøfter sammen for at holde på vandet, når det regner. Desuden arbejdes både med kompostering og jorddække. Charles griber en håndfuld jord og understreger, at mulden er af god kvalitet.

Han bestræber sig på at behandle jorden varsomt, dvs. undgå at arbejde med hakke og nøjes med at bruge en greb. Tilstedeværelse af mange forskellige arter af træer og et rigt mikroliv betyder også, at der er mange fuglearter på deres jord, og viser tydeligt for Charles, at økologien skaber sund trivsel for planter, dyr og mennesker. Han oplyser, at udbyttet af kaffe er fordoblet efter omlægning til økologi. Tidligere kunne der høstes ca. 100 kg tørrede kaffebønner, men mængderne er nu nærmere 250 kg hver sæson, og i oktober til november 2019 er der beregnet en høst på

300 kg. Kvaliteten er så god, at 400 kg kaffebær giver ca. 250 kg tørrede kaffebønner, mens mange andre producenter kun opnår, at kaffebærrene giver 50 pct. i tørrede bønner. Charles og Betty sælger især tørrede kaffebønner via deres andelsvirksomhed, hvilket giver en bedre pris end at sælge uforarbejdede kaffebær, samt bananer og bønner. Kaffe er vores måde at overleve på, siger Betty. Charles bemærker, at en acre ikke er helt nok til, at en familie kan leve af den, og det kniber også med deres 1,5 acres. Derfor lejer de af og til en ekstra acre i en sæson, f.eks. for at dyrke bønner og majs. Det kan gøres for ca. 100.000 UGX (ca.

175 kr.), men det er og bliver en satsning med stor risiko. Udbyttet afhænger meget af vejret, og i sidste sæson (maj 2019) kom der ikke nok regn til at producere tilstrækkeligt udbytte, så i sæsonen oktober til november 2019 lejer parret ikke mere jord. Familien har syv børn, og det koster et anseeligt beløb i skolepenge. Det ældste barn på 20 år læser til ingeniør og to af de andre er på privatskole.

Betty har i 2019 udearbejde, er projektansat og underviser to hold voksne kvinder i alfabetisering hver uge. Hun underviser bl.a. i regning og regnskabsføring, for som hun siger, er det en stor hjælp for kvinderne at kunne læse, regne og holde regnskab mhp. at håndtere salg, indtægter og udgifter.

FFLG – SOM AT VÆRE EN STOR ”FAMILIE” Charles og Betty har været med i en FFLG siden 2012. Charles fik træning som ekstern facilitator i 2013 og fungerer fortsat som sådan. Han har også oplært to andre facilitatorer, for i dag er der 20 fungerende FFLG’er i området, hvoraf en stor del er selvorganiserede. Charles bemærker, at der kan være brug for efterudannelse af de nye facilitatorer, så de kan holde sig opdaterede, og han er også selv interesseret i at få ny faglig inspiration. Den FFLG, Charles og Betty deltager i, rummer 25 familier, som arbejder i fem mindre grupper, der mødes og samarbejder en gang om ugen på skift hos hver af de fem familier, og hver fredag samles den store gruppe. FFLG-arbejdet har været og er fortsat velfungerende og deltagerne lærer meget af hinandens viden og erfaringer. På besøgene hos forskellige familier spejder alle efter udfordringer og diskuterer løsninger, og det er en stor fordel at gøre en del af det trættende arbejde kolletivt, f.eks. skære græs til jorddække.

Desuden er det via FFLG-arbejdet, at gruppen har udviklet et fællesskab for salg af kaffe. Betty nævner fire primære fordele ved FFLG-arbejdet: samarbejde; læring, bl.a. i at producere grøntsager i stedet for at købe dem; låne-spare-aktiviteter; og sidst men ikke mindst fællesskabet og oplevelsen af at være ”en stor familie”.

UDVIKLING FRA AFSÆTNINGS- TIL ANDELSVIRKSOMHED Charles er også koordinator i Nykabingo United Farmers Association, en afsætnings-organisation med fokus på afsætning af kaffe, som blev etableret i 2015 som led i Økologisk Landsforenings samarbejde med SATNET. For ca. to år siden fik organisationen national registrering og har nu status af andelsvirksomhed (cooperative society). Betty deltager aktivt som medlem af bestyrelsen og bidrager også til arbejdet med at vaske, tørre og sortere kaffebønner. Charles har 10 andele, Betty seks andele, og fire af børnene har også hver to eller tre andele, så de kan lære det kooperative arbejde at kende og få mulighed for at få faglig træning. Nyakabingo kooperativet opkøber p.t. både konventionel og økologisk kaffe. Økologisk kaffe sælges videre til Bukonzo Organic Farmers Cooperative Union (BOCU), som også ligger i Kasese distriktet. BOCU gør kaffebønnerne klar til eksport (til bl.a.

USA og Europa) og har både økologisk og fair trade certificering.

Prisen pr kg tørrede Arabica-bønner er pt. på 5.500-6.000 UGX (ca.

8-9 kr.). Efterspørgslen på kaffe er stor, og der er potentiale for at Nykabingo Coop kan afsætte mere i fremtiden. Privat salg direkte til mellemhandlere foregår stadig, men i mindre grad end tidligere. Der skal betales skolepenge hvert kvartal, og det kræver likvid kapital her og nu, hvilket kan drive familierne til udenoms-salg.

Nyakabingo Coop har etableret flere små mikro-stationer hos deres medlemmer, hvor kaffebærrene samles. Siden 2016 er der som en del af samarbejdet mellem SATNET og Økologsk Landsforening investeret i en maskine til at fjerne pulp fra kaffebærrene og faciliteter i form af et større hus med rum til tørring og sortering af kaffebønner, et lokale til møder og træning samt et kontor. Et mindre hus rummer vægt til påfyldning af sække og endnu et større hus er for nyligt bygget mhp. at blive brugt som opbevarings- og lagerfaciliteter. Her er en større udendørs plads til kompostering af restaffald og et skur til produktion af biologiske bekæmpelsesmidler.

SÆRLIG INDSATS FOR UNGE Nyakabingo Coop etablerede allerede for nogle år siden en FFLG specifikt for unge kvinder og mænd, der har afbrudt deres uddannelse tidligt. Gruppen er inddelt i mindre grupper á seks deltagere, der mødes fast en gang om ugen, og hver søndag samles hele gruppen. Deltagerne lærer det landbrugsfaglige arbejde med kaffe og bananer, og organiseringen giver deltagerne mulighed for at arbejde hos forskellige familier og tjene penge. Gruppen praktiserer opsparings- og låne-aktiviteter, og det er muligt at låne fra 250.000 til 1 mill. UGX med en rente på 3 pct. pr md. Gruppen har en årlig handlingsplan, som for 2019 bl.a. omfatter et lille hønsehold, anskaffelse af grise, plantning af mindst 10 kaffebuske og bidrag til at udvikle afsætningsmulighederne for kaffe. I fremtiden ønsker de sig mere faglig viden om økologisk landbrug, kaffeproduktion og husdyrhold.

|9

FELIX BAKUHEMBA & JANET ITHUNGU

BJERGLANDBRUG MED ARABICA-KAFFE, CASTORBØNNER OG VANILJE Felix og Janet er begge 27 år og har fire børn og et bjerglandbrug i Kasese distriktet med to acres jord, som ligger højt (ca. 1.750 m) på en stejl bjergskråning, der er udfordret af erosion og høje jordpriser.

Området omkring Felix og Janets landbrug er bjergrigt og præget af befolkningspres og høje jordpriser, op til 8 mill. UGX pr acre.

Myndighederne har etableret en drikkevandsforsyning, så der er en vandpost i nærheden, hvor der kan hentes vand til landbruget og familien. Vandforsyningen kan dog tørre ud, så det er nødvendigt at opsøge nærmeste vandløb. Felix har arvet jorden af sin far, som stadig har sit eget landbrug længere nede ad skråningen, og markerne ligger spredt på forskellige jordstykker.

10 | Syv landbofamilier i Uganda fortæller

ØKOLOGI – DEN RIGTIGE DYRKNINGSFORM Hos Felix og Janet er de vigtigste afgrøder til salg kaffe fra ca. 300 Arabica-kaffebuske og Castor-bønner fra ca. 10 træer. Begge afgrøder afsættes til andelsvirksomheden Nyamughasana Valley Farmers Cooperative Society. Vaniljeplanter er der plantet ca. 250 af, men det er ikke muligt at høste dem, før de er tre år gamle i 2020.

Der dyrkes også sorte bønner, græskar, kassava og yams-rødder samt bananpalmer og enkelte avocado-træer. Den afgrøde, som i øjeblikket lykkes bedst er kassava, som også er den vigtigste

basis-fødevare. Husdyrene begrænser sig til en ged, en gris og ca.

10 høns. Økologi er en indre følelse af at dyrke ”rigtigt”, forklarer Janet, som ikke har lyst til at bruge nogen form for kemikalier i dyrkningen. Det er en udfordring at fastholde og udvikle frugtbarheden i jorden, som dels ligger på en stejl skråning, dels er udsat for meget sol, da der ikke er mange træer. I sæsonen januar - maj 2019 gav bønnerne intet udbytte pga. tørke. Kaffebuskene skal helst gro i halvskygge, men flere steder mangler der træer, der kan skygge, og derfor visner en stor del af kaffebærrene og bliver sorte. Der arbejdes på at supplere gødningen fra de få husdyr med kvælstoffikserende bunddække af Mucuna-bønner, at plante horisontale græsstriber og at etablere grøfter for at holde på jord og regnvand.

FORSØG I SAMARBEJDE MED SATNET Felix og Janet deltager i et flerårigt forsøg i samarbejde med 30 forskellige landbrug, der pågår i SATNET sammen med Mountains of the Moon’s University og Nyamughasana andelsvirksomhed, som de også er medlemmer af. I forsøget eksperimenteres med at samplante Milletia Durratræer med kaffetræer for at holde på regnvand, modvirke jordskred og bidrage til jordforbedring.

Milletia Durra er et lokalt træ, der tidligere var meget udbredt. Det er kvælstoffikserende, og dets blade kan bruges til kvægfoder.

Hos Felix og Janet er der plantet 20 Milletia Durra-træer, som nu er ca. to år gamle, men træerne vokser langsommere end forventet sammenlignet med væksten i lavlandet. Forsøget omfatter også dyrkning af Mucuna-bønner, der fikserer kvælstof, producerer biomasse/gødning til jorden og bruges som kvægfoder, og her er der en gode resultater både hos Felix og Janet og de øvrige deltagere i forsøget.

FFLG OG ENGAGEMENT I ANDELSVIRKSOMHED Siden 2009 har FFLG’en Nyamughasana Valley Farmers Cooperative Society været i drift med ca. 22 medlemmer. Felix var tidligere aktiv, bl.a. som sekretær i gruppen, før han blev gift. Som par har Felix og Janet mødtes med FFLG’en en gang hver anden måned.

De har for nyligt talt om en ny FFLG-start med møder hver søndag for at opstarte opsparings- og lånaktiviteter. Janet og Felix afsætter deres tørrede kaffebønner og Castor-bønner til andelsvirksomheden Nyamughasana Coop, som de begge er meget optaget af.

De sælger det meste af kaffen, men beholder en mindre del som

social food, dvs. fødevarer eller naturalier, som de kan bytte til andre varer, f.eks. bønner, fisk og tøj. Felix’s mor har været medlem af Nyamughasana Coop i over 10 år og har fem andele; Felix har to andele, og Janet har ingen endnu. Fordelene ved at være medlem er, at man kan få kredit og bedre adgang til markedet. Janet og Felix har optaget et lån på 700.000 UGX, som de skal tilbagebetale i løbet af tre måneder med to pct i rente. Pengene går til børnenes skolegang. Familien har tillid til, at deres deltagelse i kooperativet kan forbedre deres økonomi og håber, at de får midler nok til at købe en acre mere til deres landbrug.

SALG TIL KOOPERATIV Nyamughasana Coop videresælger økologiske kaffebønner til Bukonzo Organic Farmers’ Cooperative Union (ligesom Nyakabingo Coop), men har også solgt til Great Lakes Coffee Company.

Kooperativet har udviklet sig siden 2000 med fokus på biavl og honning-produktion. Organisationen blev tidligt medlem af SATNET og fik træning i 2004. Omkring 2009 blev FFLG-konceptet introduceret. I dag har Nyamughasana Coop mere end 500 medlemmer og ejer både et stykke jord, en plantage eucaluptus-træer på seks acres og fem honning-tanke. Her er fire ansatte til ledelse, kvalitetskontrol, regnskab og undervisning i økologiske dyrkningsteknikker og afsætning. Medlemmer kan låne det dobbelte beløb af deres opsparing og tilbagebetale med to pct. i rente, typisk over tre mdr. En praksis, der har potentiale for etablering af selvstændig sparekasse. I samarbejde med SATNET har der været fokus på at udvikle frø-produktion fra Castor-træer, og andelsvirksomheden har succes med salg af Castorfrø. Castorbønner bruges i produktion til (amerikansk) olie, der sælges til almen sundhedspleje.

Nyamughasana Coop har også været drivkraft i forsøget med test og udbredelse af Mucuna bønner og Milletia Durra-træer. Der er mange års erfaring med forarbejdning og salg af store mængder honning, propolis og bivoks. En af fremtidsplanerne er at ekspandere på det felt og forbedre faciliteter og lager, selv om effekter af afskovning kan mærkes som reduktion af mængderne af blomster og bier og dermed et sværere grundlag for honning-produktion.

Nyamughasana har mange økologiske produkter men er endnu ikke certificeret. Kooperativet efterlyser kunder, som efterspørger kvalitet og vil anerkende og betale for produkternes økologiske merværdi.

| 11

ASTALUZI BAHUNGULE

ALSIDIGT HAVEBRUG MED ROBUSTA-KAFFE, GRØNSAGER OG GRISE Astaluzi er 54 år og en veluddannet kvinde med landbrug i Kasese distriktet. Hun har 11 års skolegang og har desuden deltaget i mange kurser i relation til projekter under forskellige NGO’er.

Astaluzi er alenemor for to drenge, som i dag er voksne og veluddannede. De taler det lokale sprog Munyabindi, men Astaluzi taler også engelsk. Det er et relativt fladt landskab i Kasesedistriktet, som indimellem rammes af tørke. Astalauzi bekræfter, at masser af skov er fosvundet og samtidigt hermed mange af

12 | Syv landbofamilier i Uganda fortæller

de stedlige træ-sorter. Hendes bedrift er på en acre jord (0,4 ha), som hun har arvet fra sine forældre. Hun kalder den ”Small Earth Integrated Farm”. Hovedafgrøderne er ca. 80 bananpalmer og 20 Robusta kaffebuske, røde bønner og jordnødder. Derudover dyrker Astaluzi grøntsager hele året, men forskellige slags, som

hun sælger næsten dagligt på det lokale marked. Det er kassava, aubergine, træ-tomat, græskar, kål, hvidløg, gulerod, amarant og bissap. Astaluzi er meget kreativ. I forskellige plantesække dyrker hun artemesia (til behandling af malaria), rosmarin og mynte. Hun har også forsøgt sig med dyrkning af champignon, men det gav problemer. Tidligere forarbejdede hun ananas og passionsfrugt og solgte juice i fire år. Det gik godt, men var meget arbejdskrævende.

Af husdyr har hun fem geder og deriblandt en stor gedebuk, der hedder Boss, plus fire grise og en håndfuld høns. Tidligere havde hun to køer, men de blev solgt i 2014 og 2015 for at skaffe penge, så de to sønner kunne fuldføre deres videregående uddannelse.

Hun skal ikke have køer igen, det er trættende at skære græs til dem hele tiden. Så er det lettere at holde grisene, der fodres med risskaller og diverse fra husholdningen. Grøntsagerne og det nuværende opdræt af grise og salg af smågrise er hendes bedste indtægtskilder. Grisene giver ca. to kuld a 10 pattegrise om året.

De fleste smågrise sælges med det samme, men to eller tre fedes op og kan så sælges for ca. 300.000 UGX. ØKOLOGI SKADER IKKE Astaluzi arbejder meget bevidst med en række økologiske teknikker på sin jord og har mere end 25 års erfaring. Hun graver grøfter, laver kompost, samler gødning fra geder og svin, der blandes med husholdningsaffald og aske og vendes ned i jorden.

Hun praktiserer også afgrøderotation (f.eks. bønner>jordnødder>auberginer>kål) og jorddække. På hendes grund er der en del træer, især bananpalmer og kaffebuske, men enkelte frugttræer, mango og avocado, har erstattet de gamle træer. Astaluzi bruger en blanding af bl.a. chili, aske og hvidløg til at sprøjte på sine bananer, når der er insektangreb. Generelt har hun ingen problemer med kvaliteten af sin jord, den er rigtig god. Astaluzi fortæller, at første gang hun lærte noget om økologi var i 1993, da hun deltog i et projekt under den internationale NGO Africa2000 Network (A2N), et program finansieret af UNDP. Hun læste dengang et skrift om ét af de produkter, der bruges i konventionelt landbrug til at fjerne orme og lus og besluttede én gang for alle, at den slags ville hun aldrig bruge. Fordi, konkluderer Astaluzi med eftertryk: ”økologisk landbrug er uskadeligt, konventionelt er skadeligt !” Økologisk dyrkning er ikke kun uskadelig, den gavner alle og alt på jorden og giver fødevaresikkerhed. Astaluzi sulter aldrig på sin ene acre.

ENLIG MOR OG STORT ENGAGEMENT UDADTIL Astaluzi har aldrig været gift, men har været i stand til at sende begge sine sønner på universitetet . I dag er den ene uddannet agronom og den anden har en diplomuddannelse i offentlig administration. Astaluzis landbrug er uhyre velorganiseret. Hun holder nøje regnskab med sit landbrug og har to regnskabsbøger, som hun bruger til at notere alt om dyrkning i den ene, og om køb og salg i den anden. Astaluzi begrænser ikke kun sit engagement til eget landbrug, men er meget socialt engageret i lokalsamfundet.

Hun har i 10 år haft et hverv som kasserer i et informationscenter, der praktiserer rådgivning inden for landbrug, børns vilkår mv.

Hun deltager også i et ernæringsprogram, der realiseres af sundhedsrådet på subcounty-niveau. Målet er at forbedre sanitet og hygiejne på skolerne for de mindre børn (primary school).

KASENRENGETHE FFLG OG MA Astaluzi har deltaget i en FFLG siden 2012 og har været formand i de sidste tre år. Gruppen er på 30 medlemmer, men arbejder i seks mindre grupper à fem personer. Hendes lille gruppe mødes hver torsdag og praktiserer også opsparing og lån samme dag.

Som formand er hun vant til at indkalde til møder, tage initiativ til lobby-aktiviteter og træning og være på udkig efter finasiering til småprojekter.

Når der spørges til fordelen ved FFLG fremhæver Astaluzi følgende: Det at arbejde sammen er afgørende; medlemmerne bliver venner, der sker en social udvikling, man udveksler mere og oftere information, hvilket igen er til gavn for den måde, der dyrkes på, fordi medlemmerne lærer af hinanden. Mange begynder at sælge sammen og tager initiativ til at forbedre produkternes kvalitet og få en bedre pris for dem. Det er en stor fordel, både økonomisk og socialt, at deltage i FFLG-arbejdet.

Astaluzi er også den ene af to formænd i Kaserengethe afsætningsorganisation, som hun har to andele i. Hver af de to sønner har også to andele. Organisationen videresælger medlemmernes kaffebønner og har en maskine, der kan afskalle både kaffebønner og jordnødder, som er erhvervet i relation til Økologisk Landsforenings samarbejde med SATNET. Organisationen har også lejet et stykke fælles jord til dyrkning af jordnødder, men klimaforandringer og mangel på regn og tørke har betydet, at udbyttet ikke har været godt de sidste par år. Medlemmerne taler om at gå i gang med at dyrke andre afgrøder, og på sigt vil de investere i både et transportmiddel til afhentning af produkter og en lagerbygning til opbevaring. Medlemmerne har dog fortsat en vision om at producere jordnødder, fremstille og sælge jordnøddeolie, men der er udfordringer. En vej frem kan være at tage kontakt til de lokale myndigheder og arbejde på at blive integreret i det vandforsynings-program, der er under udvikling, og som kan muliggøre kunstvanding. Fremstilling af jordnøddeolie vil kræve en oliepresse og ikke mindst elektricitet. Her handler det også om at være på forkant med myndighederne og deres planer for elektricitetsforsyning og opsætning af nye ledninger.

| 13

14 | Syv landbofamilier i Uganda fortĂŚller

DENNIS NDYBAHIKA OG JONNA KIMIREMBE

LANDBRUG I BAKKET LANDSKAB MED ROBUSTA-KAFFE, BØNNER OG GRISE Dennis på 49 og Jonna på 44 år har en bedrift på 15 acres jord (6 ha), hvoraf Dennis har arvet en del af sine forældre. Det lokale landskab i Kamwenge distriktet har ændret sig meget i løbet af nogle årtier. Tidligere var der skov, som folk har ryddet for at skaffe plads til køer og landbrug – der var både zebraer, antiloper og aber – hver dal havde et vandløb, men alt det er forsvundet nu.

I området omkring Dennis og Jonnas landbrug var bomuld tidligere en dominerende afgrøde, siden majs og de senere år bønner, hvilket især har været tilfældet hos medlemmer af SATNET. Egnen har flere gange været ramt tørke. Dennis og Jonna har seks børn, den ældste er gift og to andre er i gang med en universitetsuddannelse. Familien taler det lokale sprog Chiaga. Deres jord er overordnet opdelt i fire dele: en del med hovedvægt på kaffebuske samt bananpalmer og andre træer til at give skygge. En del med hovedvægt på bønner og majs, og en tredje mindre del med fokus på bananer. Desuden er der et større område med græs – husdyrholdet omfatter nemlig to køer, 12 geder og tre grise plus en håndfuld ænder og høns. Dennis fortæller, at det er planen at udvide griseholdet til 10 og øge produktionen. Hovedafgrøderne er Robusta-kaffe og røde bønner. Majs og bananer dyrkes primært til eget forbrug og hertil kommer soyabønner, jordnødder, amarant, hirse (sorghum), kassava, aubergine og tomat. Dennis fører regnskab over de vigtigste afgrøder og noterer udbytte, salg og indtægter.

i løbet af tre mdr. Dennis og Jonna har taget lån til skolepenge og køb af en ko. Ifølge Jonna er opsparing og lån samt mindre arbejde nogle af fordelene ved FFLG. Når gruppen udfører gøremål sammen, f.eks. luger bønner, kan de klare hele to acres per dag frem for at det tager mand og kone flere uger. Fællesskab, samhørighed (mananga) og mulighed for mægling i forbindelse med konflikter nævnes også som FFLG fordele. Jonna fortæller, at et lille team af kvinder tager sig af problemer blandt unge, f.eks. begyndende misbrug, som behandles i samtale. Øvrige sociale problemer behandles ligeledes i gruppen, som også kan mobilisere hjælp i tilfælde af økonomiske problemer. Dennis oplyser, at FFLG’erne har udviklet frø-produktion for at udbrede bønneproduktion (sorten Nabé-4).

Der er også etableret en frø-bank for lokale afgrøder, bl.a. kaffefrø.

Næste skridt bliver at mangfoldigøre Mucuna-bønner, som Dennis har testet med gode resultater. Nu tester han også nye sorter af Arabica-kaffe til lavlandsområder, hvor Robusta-kaffe ellers er normen.

KEMIKALIER ER FARLIGE FOR JORD OG MENNESKER Kemikalier er farlige for jorden og menneskers liv, siger Dennis og fortæller, at dyrkningen over et par generationern er blevet udviklet fra traditionel til konventionel til økologisk. Hans far dyrkede først tradtionelt, men begyndte siden at dyrke bomuld og majs konventionelt og bruge sprøjtemidler. Det blev dog tydeligt, at sprøjtemidler ødelægger jorden og forringer udbyttet. Det er bedre at anvende et miks af urin, aske og chilipeber som bekæmpelsesmiddel. Via SATNET og FFLG-tilgangen har Dennis og Jonna siden 2009 været engageret i at arbejde med udvikling af jordens frugtbarhed. Derfor dyrker de forskellige slags bønner: spisebønner og Mucuna-bønner plus jordnødder, der alle er kvælstoffikserende.

De bruger jorddække af afskåret græs og bananblade. Gødning fra køer, geder og fjerkræ blandes med græs og andet grønt affald. Der er arbejdet med sædskifte, f.eks. mellem bønner, majs og hirse, og der dyrkes flere forskellige afgrøder på den samme mark.

NYARWE MIXED FARMERS’ MARKETING ASSOCIATION Dennis og Jonna spiller ledende roller i Nyarwe afsætningsorganisation, som blev etableret i 2013 i samarbejde mellem SATNET og Økologisk Landsforening. Organisationen omfatter tre FFLG’er og har 65 medlemmer. Dennis er koordinator og har 10 andele. Jonna har fem. Organisationen ejer en bygning med en kaffe-afskalningsmaskine og varetager salg af kaffe, majs og bønner til opkøbere. Der arbejdes på at få status af andelsvirksomhed og fremme salget af produkter med behørig betaling for den økologiske merværdi. Dennis fortæller, at der efterspørges økologiske grønsager, bl.a. på hoteller i Kamwenge og Fort Portal.

FFLG – ARBEJDSMÆSSIGE, ØKONOMISKE OG SOCIALE FORDELE Dennis og Jonna har deltaget i FFLG siden 2009, Dennis som ekstern facilitator, og Jonna som viceformand. Gruppen har 17 medlemmer og mødes en gang om måneden. De samarbejder om store gøremål, f.eks. grøftegravning, spiser et let måltid, udveksler erfaringer og praktiserer opsparing og lån. Det er muligt at tage lån på 100.000 UGX, betale to pct. i rente og betale retur i løbet af en måned. Et medlem kan max låne 500.000 UGX og tilbagebetale

TRÆER FOR FREMTIDEN Dennis har planer om, at organisationen skal etablere en planteskole med lokale træsorter, som i udbredt grad fældes. Blandt de sorter, der skal arbejdes med at udvikle til salg er Neem, Néré og Grevillea (Guluveriya). Tidligere var der vand i dalene, men befolkningsvækst har ført til udbredt skovfældning og øget afstanden til nærmeste vandløb. Fældning af oprindelig skov har svære negative konsekvenser for området. Mange lokale træsorter er forsvundet, flere er truet af udryddelse, og området udsættes jævnligt for tørke. Dennis håber, planteskolen kan bidrage til at bevare de truede sorter og gøre det muligt at genplante træer, etablere levende hegn og beskytte afgrøder mod udtørring med træer langs markerne.

| 15

JUSTUS MUSINGUZI & JOSEPHINE KICONCO

LANDBRUG I BAKKET LANDSKAB MED BANANER, BØNNER OG MÆLK Justus på 32 og Josephine på 27 år driver landbrug i Kyegegwe distriktet. De flyttede til distriktet i 2012 og kommer fra en bjergegn i sydvest Rwenzori (Kisiro) ret tæt på grænsen til Rwanda, hvor befolkningsvæksten er stor, og presset på jord utrolig højt.

Som ungt par oplevede Justus og Josephine fødevareusikkerhed, og nogle gange var der kun mad til et enkelt måltid om dagen.

Parret var dog i stand til at mobilsere midler nok til at bryde op og rejse til Keygegwe distriktet, hvor der dengang fortsat var en del ”bush land” og betydeligt lavere jordpriser. De købte 2,5 acres (1 ha) for 2,3 mill. UGX. Den samme jord ville i dag kunne sælges for ca. 7 mill. UGX, siger Josephine. Parret har siden de købte jorden arbejdet hårdt for at opdyrke den ved at praktisere økologiske metoder. De har fem børn og taler det lokale sprog Niankoli.

Landskabet omkring deres landbrug er præget af lave bakker, og jorden er siden udvidet til 7 acres. I 2017 kunne parret tilkøbe 4,5 acres, så de nu har ca. 11,5 acres (4,6 ha), der strækker sig over to skråninger med en mindre dalsænkning imellem. Justus og Josephine har også skaffet sig husdyr, for tiden tre køer, fire geder og 10 høns. Dyrkningen af jorden er opdelt i et større område med bananer, et med bønner og majs, et med græs til køerne og et til dyrkning af grønsager: kartofler, søde kartofler og kassava. Derudover dyrkes tomat og ananas. Jordnødder har de dyrket af og til, men såsæden er i øjeblikket for dyr. Parret er i øjeblikket mest tilfredse med bananer og majs, der især dyrkes mhp salg. Josephine tilføjer, at bananerne giver størst indtægt, hvis klaserne skæres af hver gren, så bananerne sælges sækkevis efter vægt frem for et antal grene med bananklaser, som ellers er det mest almindelige.

VÆRDIFULD, FRUGTBAR JORD OG FØDEVARESIKKERHED For Justus og Josephine er økologi ensbetydende med at bruge særlige metoder til at bevare jorden og dens mikroorganismer, så frugtbarheden forbliver høj. Desuden mener de, at jord med god frugtbarhed har højere værdi, og at afgrøder som bananpalmer, der dyrkes konventionelt og sprøjtes er mindre bæredygtige og har kortere levetid end økologiske. På deres jord planter Justus og Josephine horisontale bælter af græs på skråningerne og etablerer grøfter til vandopsamling for at modvirke erosion. Der har været jordskred et par år tilbage efter store mængder nedbør. Der arbejdes med afgrøderotation, så den samme afgrøde ikke dyrkes samme sted flere gange, men roteres i et system med f.eks. majs, jordnødder og bønner. Der praktiseres samdyrkning af f.eks. bønner, majs og bananpalmer. Frø og kerner udvælges og gemmes til såsæd. Justus fører regnskab med større udgifter, udbytte, salg og indtægter på de vigtigste afgrøder. En markplan har han også, men endnu er den inde i hovedet og ikke skrevet ned. I forhold til fødevaresikkerhed er både Justus og Josephine tilfredse i forhold

16 | Syv landbofamilier i Uganda fortæller

til det liv, de tidligere har kendt. Familien spiser tre måltider om dagen plus et eftermiddagsmåltid med hirse og mælk. Det unge par har mange ønsker til fremtiden. Josephine vil gerne dyrke vandmeloner, løg og gulerødder, og Justus har planer om at købe flere køer, helst 10, siger han. Det kræver planlægning at skaffe græs nok til foder, organisere mælkeproduktionen, og udnytte køernes gode gødning optimalt til markafgrøderne.

MUSOMBA AFSÆTNINGSORGANISATION Justus og Josephine har deltaget i FFLG-arbejdet fra 2015, da de meldte sig ind i en af to nye FFLG’er, der er etableret med relation til afsætningsorganisationen Musomba, som blev etableret på omtrent samme tidspunkt med ca. 26 medlemmer. Der er FFLG-møder to gange om måneden, og medlemmerne sætter stor pris på de teknikker, som de har lært at benytte til jordforbedring og på samarbejdet. Josephine fortæller, at det via FFLG-arbejdet har været muligt for hende at udveksle arbejde for penge hos andre medlemmer og få kontanter til køb af forskellige redskaber og fornødenheder til husholdningen. Desuden understøttes medlemmernes organisering mhp. at etablere opsparings- og lånemuligheder. Josephine sætter stor pris på de nye venskaber, der er opstået i forbindelse med samarbejdet i FFLG’en. Det har medført en positiv udvikling i de sociale relationer, hvilket betyder, at de som tilflyttende familie føler sig som del af det lokale samfund.

FÆLLESSKAB GIVER MERVÆRDI Musomba afsætningsorganisation har lejet fælles jord for at dyrke majs og har investeret i en lille traktor i relation til Økologisk Landsforenings projekt med SATNET. Organisationen har udviklet sig fra en beskeden start og har nu tre FFLG’er og mere end 100 medlemmer. I afsætningsorganisationen Musomba er der møde hvert tredje måned. Justus og Josephine har engageret sig som medlemmer, fordi marketing spiller en vigtig rolle, og medlemskabet giver mulighed for at sælge i fællesskab og opnå bedre priser for varerne. Der er bl.a. stor efterspørgsel på majs, og det er en stor fordel ved fælles salg af f.eks. majs at indhold og vægt kontrolleres i fællesskabet, så risikoen for snyd er mindre, siger Josephine. Opkøberne kan godt bilde folk ind, at der er færre kg i en sæk, end der egentlig er. Endnu en fremtidsdrøm for Justus og Josephine er at organisationen kan investere i anskaffelse af en majs-mølle til glæde for fællesskabet.

| 17

MUGISA KEEFA & OLIVER KATUSABE

FRUGTBART DAL-LANDBRUG MED KAKAO, ROBUSTA-KAFFE OG VANILJE Mugisa og Oliver et 37 og 36 år og har fire børn, en pige og tre drenge. Familien har en stor bedrift på 17 acres (6,8 ha) i Bundibugyo distriktet, hvoraf de otte er arvelod. Desuden har de tre mindre stykker jord på grænsen mellem Uganda og Congo og lejer indimellem ekstra plantage-områder med kakaotræer.

Det meste af Mugisa og Olivers jord ligger i et meget frugtbart landskab: et dal-område tæt på Rwenzori-bjergkæden, der er isprængt kløfter med små vandløb og sumpområder. De taler det lokale sprog Lubwisi. Størstedelen af jorden har karakter af plantage og er tilplantet med forskellige træafgrøder. Mugisa har arvet en stor del af dem fra sin far. Omkring halvdelen af landbru-

18 | Syv landbofamilier i Uganda fortæller

get udgøres af kakaotræer (otte acres). Der beregnes 450 træer pr acre, dvs. ca. 3.600 kakaotræer. Dernæst har vaniljedyrkning stor betydning. Vaniljeplanten er en lian, der vokser på støttetræer, som de suger næring fra. Træerne med vaniljeplanter vokser blandet med kakaotræer, bananpalmer og kaffe. Mugisa og Oliver har 600 vaniljeplanter, ca. 900 Robusta kaffebuske, ca. 100 oliepalmer

og ca. 30 moringatræer. Moringa dyrkes for bladene, som sælges og bruges som helsebringende tepulver. Ud over de mange træ-afgrøder dyrker Mugisa og Oliver majs og bønner. Alle afgrøder dyrkes med salg for øje, og de mest indbringende er kakao, vanilje og kaffe, som der er særligt stor efterspørgsel på. De store kakaokolber (cacao pods) høstes to gange om måneden med 14 dages mellemrum hele året rundt. På grund af risiko for tyveri og snyd, holdes der meget streng vagt på plukkedagene, som ligger fast, og politiet bliver involveret, hvis der plukkes andre dage. Der tjenes rigtige gode penge på kakao og vanilje. Et kilo vanilje, bestående af 15-20 stænger, indbringer 200.000 UGX, dvs. 54 USD. Det tager tre år, inden planterne begynder at yde, og de producerer vanilje i syv til ti år. En del af de grøntsager, Mugisa og Oliver dyrker, er til eget forbrug: bønner, bananer og majs. Desuden dyrker de søde kartofler, kassava, aubergine og lidt kål. Foran huset er der også en lille butik, hvor Mugisa og Oliver sælger palmeolie, som de selv presser af deres oliefrugter. Såsæd producerer de selv til majs, bønner og kassava. Moringa-træer er en ny afgrøde, og pt. sælges bladene, men der er også potentiale for at sælge kerner, der kan bruges til presning af moringa-olie. Husdyrholdet består af seks grise, 18 ænder og fire høns, men Mugisa og Oliver har planer om at udvide hønseholdet og skaffe mere af den gode hønsegødning til afgrøderne.

OPSTART AF FARMER FIELD SCHOOL OG FFLG’ER Kaghema har som landsby rødder tilbage til omkring 1999, da der var konflikter og oprørsgrupper i grænseområdet mellem Uganda og Congo. En gruppe på 23 flygtninge sluttede sig sammen for at løse problemer med fødevare- og social usikkerhed. De arbejdede som Farmer Field School og dannede i 2002 en medlemsorganisation under SATNET. I 2009 var gruppen vokset til næsten 200 medlemmer, som blev en del af Økologisk Landsforenings og SATNETs projekt, hvorved de blev introduceret til FFLG-konceptet. Der var stort fokus på kakaoproduktion, og gruppen opstartede fælles salg. I 2013 var der otte FFLG’er, og i dag er antallet vokset til 31, som også omfatter en FFLG for unge med deres egne projekter.

Den blev etableret i forsøg på at øge unges interesse for landbruget som erhverv. ØKOLOGI: SUNDHED, LOKALE PRODUKTER OG MARKED Mugisa og Oliver har deltaget i FFLG-arbejdet siden 2009 og mødte også hinanden igennem FFLG-aktiviteterne. Oliver er pt. kasserer i den FFLG, parret deltager i. Begge er enige om, at den bedste læring i FFLG-arbejdet har været samarbejdet i gruppen samt planlægning og håndtering af penge. I parrets FFLG praktiseres opsparing og lån på op til seks måneder. Derudover har parret lært sig at bruge en række økologiske teknikker såsom at etablere horisontale grøfter på skråningerne til opsamling af vand, bruge jorddække af blade og fremstille kompost af gødning blandet med husholdningsaffald, afskåret græs og blade fra kakaotræer og kaffebuske. De har arbejdet med at trimme buskene for at få størst udbytte af frugt frem for blade. Hvis der opstår sygdom på kakaotræerne, bruges biologisk bekæmpelse. Ifølge Mugisa og Oliver handler økologi om selv at fremstille afgrøder, dyrke grøntsager og styrke det sociale sammenhold omkring lokal produktion. I 2007 stod en politimand i spidsen for en kampagne til fordel for brug af DDT, fordi der var græshopper, som spiste majsen. I lokalsamfundet stod alle dog sammen og protesterede. Siden da er der primært blevet dyrket økologisk i distriktet. At dyrke konventionelt ville være at gå på kompromis med sundhed og markedsfordele, siger Mugisa, og det ønsker han ikke.

KAKAO OG ANDELSVIRKSOMHED Mugisa og Oliver sælger deres kakao og kaffe til andelsvirksomhe-

den Kaghema Agheterane Cooperative Society, der fik sin nationale registrering allerede i 2013. Andelsvirksomheden er velhavende og har andele i fire kategorier: 50.000, 100.000, 250.000 og 500.000 UGX. Mugisa har fem andele i basis-kategorien á 50.000 UGX, mens Oliver har to andele i premium kategorien á 100.000 UGX og er desuden medlem af ”Wetting & Disciplinary” Committee. Kooperativet omfatter i dag 31 FFLG’er og i alt 769 medlemmer, heraf knap 200 unge. Omkring 500 har fokus på salg af økologisk kakao, mens omkring 250 medlemmer - størsteparten unge - er engageret i arbejde med køkkenhaver, forarbejdning af madbananer og alfabetisering. Virksomheden har tidligere solgt kakao videre til Semliki Cooperative Union (sammensat af 52 andelsvirksomheder), som Kagheme Coop fortsat er medlem af, og som eksporterer til udlandet. Kagheme Coop har dog taget sagen i egen hånd og har sammen med fire andre andelsvirksomheder dannet Bundibugyo Farmers’ Network, der har planer om at etablere en kooperativ union med fair trade og økologisk certificering.

HÅB FOR FREMTIDEN Mugisa og Oliver håber, kakaohøsten bliver bedre i 2019 end i 2018, da der ikke var noget overskud. Klimaforandringer gør sig gældende. Tidligere kunne Mugisa og Oliver planlægge produktionen efter to faste regntider, men nu kan en regntid nærmest udeblive, og en anden give mindre regn over flere måneder end tidligere. For fremtiden håber parret, at Kaghema Coop vil udvikle sig positivt, og at afkastet vil vokse støt. Som familie er der opnået en hel del i de forløbne år. Den jord, som Mugisa fik i arv, har været en god basis, og der er tjent gode penge på afgrøderne. Parret har kunnet købe tre ekstra stykker jord på grænsen til Congo og haft mulighed for at leje plantager hos ikke-medlemmer. Det betyder, at der har været penge til at sende flere af børnene til Kampala og betale for god uddannelse. Der er også investeret i at opføre et meget stort, nyt hus, hvor der skal være udlejning til fire butikker med baglokale i underetagen, og de skal selv bo på første sal. Mugisa har også visioner om at videreuddanne sig og lære mere for at kunne udvikle sig selv og landbruget til gavn for familien.

| 19

SYV LANDBOFAMILIER I UGANDA FORTÆLLER OM ØKOLOGISK LANDBRUG, MOTIVATION, MÅL OG METODER

Publikatonen er udgivet af Økologisk Landsforening med støtte fra Civilsamfund i Udviklings (CISUs) Oplysningspulje, Gaia Trust og Velux Fonden. Økologisk Landsforening arbejder for en verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Økologi er en del af løsningen på fødevaremangel og fattigdom i udviklingslande.

Læs mere på okologi.dk/uland.