JUNI
1993
INDHOLD
Siden sidst
3
Babylonisk tungetale
4
Nyt om Hornum
8
Nørre Haugård
9
Landsforeningen for Økosamfund L Ø S
10
Kirstinelund
15
Nasrudin og pengene
18
Naturen det skidt
19
Passiv solvarme væxthus
20
Forsiden er tegnet af floyd Stein
DEADLINE PÅ NÆSTE BLAD 1. SEPTEMBER 1993
Redaktionens adr. Annegrete Kronborg Ydingvej 31 8 7 5 2 Østbirk tlf. pt. 86 14 10 55
SIDEN Der er sket så mange ting siden sidst, at det næsten ikke er til at holde styr på, men jeg vil forsøge at lave en status. En af grundene til at SPIREN har været så længe under vejs, er at jeg syntes der skulle være virkelig nyt at skrive. Bl.a. om hvordan det gik med Hornum planerne. I den sag er der nu en afgørelse som Niels Bandholm beskriver inde i bladet. Derudover er der stiftet en ny forening, "Landsforeningen for Økosamfund"
SIDST Floyd og jeg har lavet 4 sider til KO-KOO der udkom for ca. 14 dage siden. Men for mig er det meget utilfredsstillende b e tingelser at arbejde under. Vi lavede 4 sider til et blad vi iøvrigt ikke vidste hvordan så ud eller hvad det indeholdt.
Derfor har jeg besluttet at fortsætte med spiren og i vores pengekasse er der til et nr. mere. Så må vi se hvordan det hele udvikler sig. Jeg vil forsøge at få en afklaring til næste nr. af SPIREN.
LØS
Der er indlæg om ideen og stiftelsen af foreningen inde i bladet. Til denne nye forening lavede jeg et prøvenummer til et foreningsblad, idet foreningen ønskede et blad som ansigt og talerør udaftil. Jeg tænkte at det nye blad kunne afløse SPIREN, da det ville blive et bredere og mere alsidigt og oplysende blad. Der er dog sket det at bestyrelsen har besluttet ind til videre, at sende nyhedsbreve ud, og evt. indsætte 4 sider i KO-KOO Fællesskabernes blad. Det giver foreningen bedre tid til at b e slutte hvordan profilen skal tegnes. KO-KOO har eksisteret i 24 år, men mest dækket kollektivernes interesser, sevom de er begyndt at bringe artikler fra økologiske fællesskaber.
Jeg hører meget gerne Jeres mening og k o m mentare. Der er også den nyhed, at Knud og jeg sammen med to andre har købt en gård "Nørre Haugård" i Yding ved Mossø, som vi overtager 1. juli 1993. Det kan I også læse mere om inde i baldet. Med denne opsummering ønskes I alle en rigtig god sommer. Annegrete Kronborg.
Babylonisk tungetale. I pinsen talte disciplene i tunger og alle forstod dem. Nu taler vi babylonisk forbi hinanden på alle niveauer. Selv lugt og smag bliver fremmedgjort så kroppen tror den får kvalitet. Kroppens sprog er cellernes sprog. Det er jordens ældste og fælles for alt liv. Det er harmoniens grund. Pinsen.
"Da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset hvor de sad... Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden gav dem at forkynde... Da nu den lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret, fordi de hver især hørte dem tale på deres eget sprog." (Apost.Ger.2.kap.) Hvilket sprog talte apostelene som alle forstod? Og hvornår begyndte vi ikke at kunne forstå hinanden? I 1. Mosebog finder vi beskrivelsen af Babelstårnet:
"Derpå sagde de: "Kom lad os bygge en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden". Men herren steg ned for at se byen og tårnet som menneskesønnen byggede, og han sagde: "Se de er et folk og har et tungemål; når først de er begyndt således er der intet, som de sætter sig for, umuligt for dem; lad os derfor stige ned og forvirre deres tungemål, så de ikke forstår hverandres tungemål." Måske er denne historie en beskrivelse af at i m a g t e n s og egoets sprog m å man nødvendigvis tale forbi h i n a n d e n , mens kærlighedens sprog, som disciplene talte, kan forstås af alle. Pinsen kan ses som et varsel om en k o m m e n d e bevidsthed. Nogle kalder det Selvets b e v i d s t h e d andre k a l d e r det
Kristusbevidshedens almengørelse. Men det vil jeg skrive om en anden gang. Her vil jeg skrive om jordens ældste sprog,
cellernes sprog, som grundlag og forudsætning for alle andre sprog. Specialisternes sprog. Med videnskabens og teknikkens fremskridt, er der udviklet mange fagsprog, som kun forstås af indviede. Det vigtigste er matematikken, som blev benyttet til at kunne beskrive lovmæssighederne i det største og det mindste, det man kunne se med kikkerten og mikroskopet, det der lå udenfor det normale sansede univers og det normale sprogs rammer. Siden renæssancen har matematikken erstattet latinen som eksperternes sprog indenfor en række fagdicipliner: økonomi, naturvidenskab, m.m.
Men i 1931 viste Kurt Gödel, at m a t e m a t i k k e n s o m sprog er ufuldstændig. Ethvert konsistent matematisk system indenfor talteorien, der er grundlag for al matematik, vil indeholde sætninger, hvor det ikke kan afgøres om de er sande eller falske. Hans bevis bygger i princippet Epidemines' paradoks. Epidemines var fra Kreta i det gamle Grækenland og han sagde: "Alle fra Kreta lyver". (Se også Nasrudins u d g a v e på tegningen). Det rystede drømmen om at bygge et fuldstændigt matematisk babelstårn, som grundlag for al matematik. Imidlertid kunne man godt beskrive paradokset i almindeligt sprog, som er det grundlag det matematiske sprog bygger på. Man ser det s a m m e forhold i n d e n f o r f y s i k k e n , h v o r de kvantemekaniske fænomener forudsætter en beskrivelse af måleopstillingen og iagttageren i almindeligt sprog. Man kan sige at specialisternes sprog er en overbygning på det almindelige sprog, der fungerer som som en kontekst eller ramme for fagsproget. Men dette forhold ser man også i det almindelige talte sprog.
Sprogets kontekst. For at kunne læse almindeligt sprog er det nødvendigt at se på den m e n i n g s g i v e n d e samm e n h æ n g det indgår i (kontekst). T a g f.eks. symbolerne: lo Alene k a n m a n ikke se h v a d d e t står for, m e n i sammenhæng med andre giver det mening: her et tal: l0 o g 20 og her et ord: l o o g l a t t e r og her et ord: l o o g l a d e . Det er s a m m e n h æ n g e n der giver mening. M e n det gælder også hele sætninger. F.eks. påstanden: "Han elskede pigen på banegården". De billeder man danner i forbindelse m e d sætningen er bestemmende for om man spørger: "Er det hende, der står i kiosken?" eller "Var det på perronen?". Sproget kan ikke forstås, hvis man ikke har nogle forestillingsbilleder, der er m e n i n g s g i v e n d e . D e t er blandt andet grunden til at det er så svært at få computere til at forstå almindeligt sprog. Nogle sætninger er meningsløse hvis de oversættes bogstaveligt. F.eks. "Han sejlede ned af en flod i en kano". Bogstaveligt talt er floden i kanoen og for at undgå misforståelser burde den skrives: "Han sejlede i en kano ned af en flod". M a n har kun b e g r æ n s e t succes m e d at få computere til at oversætte fordi de ikke har en fantasi, som bygger på almindelige erfaringer. Vores verdensbillede er altså forudsætningen for hvad vi kan tale om og forstå. Da verdensbilledet er i stadig forandring og da det ikke er fælles for alle, er det årsagen til at vi ofte taler forbi hinanden. Kropssproget. Fantasiens sprog, der omfatter almenmenneskelige hverdagsb e g i v e n h e d e r , kan forstås overalt på jorden, hvis det mimes. Elementer i dette sprog er bl.a. kropssproget og ansigtsudtryk. Det erfarer m a n når man rejser i lande med ukendte sprog. N å r s m å børn lærer
sproget sker det ved at aflæse forældrenes kropssprog. En væsentlig forudsætning for at kunne forstå dette sprog er at man kan sætte sig i den andens sted, både følelsesmæssigt og situationsmæssigt. Nogle m e ner at menneskets selvbevidsthed startede som socialt dyr med denne evne. Krobssproget er også grundlaget for vores kommunikation med dyrene. Alle pattedyr kan d r ø m m e . I drømmen gennemspilles episoder fra virkeligheden, ofte sammensat på en ny måde. Følelsessproget. Elementerne i kropssproget er ofte følelser, der udgår fra dybere dele af hjernen. Mens det talte sprog styres fra tænkehjernen eller hjernebarken, neocortex, så hører drømmen (fantasien), hukommelsen og stærke følelser til i den dybere liggende del af hjernen, som vi har fælles med alle pattedyr. Følelseshjernen også kaldet det
limbiske system er udviklet for mere end 150 millioner år siden. Den intelligens, der ligger i denne del af hjernen, var yderst h e n s i g t s m æ s s i g e for menneskets overlevelse i naturen, m e n kan få katastrofale følger, hvis den bliver styrende i form af had og agressivitet, der udløses i krig og undertrykkelse.Gennem fjernsynet har vi nu fået fælles kollektive drømme. Det er sikkert med til at øge den babyloniske forvirring
i vort indre. Under følelseshjernen ligger instinkthjenen eller R-komplexet, hvorfra de basale b e h o v for mad, tørst, seksualitet og overlevelse styres. B å d e følelseshjernen og instinkthjernen er i høj grad styret af hormonal og kemisk påvirkning, ligesom den påvirker dannelsen af hormoner og er nært knyttet til immunsystemet. Lugtesansen har direkte kontakt til denne gamle del af hjernen, mens syn og hørelse er knyttet til den nyere del af hjernen. Vi ved hvordan parfume og forskellige dufte kan påvirke vore følelser og adfærd direkte. Kroppens kemiske sprog. Gennem følelsernes påvirkning af vores krop kan vi erfare hvad der sker når kroppen i frygt eller vrede fyldes m e d adrenalin. Hjertet hamrer, s u k k e r m æ n g den stiger, smertetærsklen daler, hårene rejser sig på ryggen (se tegningen herunder) m.m. Det er kroppens hormonale signaler til forskellige organer. Ligeledes kendes kroppens fryd, når endorphiner udløses i hjernen under seksualitet eller sportslig anstrengelser. Det er tilsvarende stoffer, der er aktive i morfin. I vores behov for stimulanser som kaffe og tobak benytter vi den kemiske påvirkning af vores stemningsleje og dermed vores evne til at tænke og handle. Ydre påvirkninger skaber altså
besternte indre kemiske reaktioner, men den indre kemi kan modsat også b e s t e m m e vores velbefindende, kropssprog og signaler til omgivelserne. Faktisk er al indre kommunikation i kroppen i sidste ende kem i s k , idet n e r v e i m p u l s e r n e omdannes til kemiske signalstoffer ved forbindelsen mellem nerverne og til muskler og organer. Det basale grundlag for vores sprog er altså k r o p p e n s indre kemiske sprog. D e t k a n illustreres således.
I fødevareindustrien benytter man smags og duftstoffer til at narre kroppen til at tro at føden er god for organismen. (En ny betydning af babylonisk tungetale.) I naturen er den søde/sure smag h o s frugter forbundet med n æ r i n g og C-vitaminer, der er uundværlig for kroppen. Men sødetabletter gør kun ondt værre. Cellernes sprog. Signalsproget mellem cellerne er jordens ældste og går tilbage til de første flercellede organismer for ca. 500 millioner år siden. Dette sprogs "ord" består af signalmolekyler af en bestemt form. Denne form "genkendes" af andre molekyler (receptormolekyler) på cellens overflade. S i g n a l m o l e k y l e r m e d tilsvarende form kan erstatte hinanden. Det er grunden til at man kan lave kunstige smags og duftstoffer. Immunsystemet lære at genkende molekyler på overfladen af fjendtlige m i kroorganismer og angribe dem. Det s a m m e molekyle k a n op-
fattes forskelligt af forskellige celletyper. F.eks. kan adrenalin få muskler til at nedbryde sukker, fedtceller til at nedbryde fedtstoffer, få hjerteceller til at banke kraftigere, tarmceller til at udskille væske og de glatte muskler til at slappe af. Genkendes adrenalin af en anden receptor kan det have den modsatte reaktion f.eks. at fedtceller hæmmer fedtnedbrydningen. Men er det rimeligt at betragte molekylerne som ord i et sprog er det ikke blot en mekanisk kemisk påvirkning? Der er mange forhold der gør sammenligningen med sproget fornuftig. I sproget samvirker ordene så de kan forstærke eller svække meningen. F.eks. "Hjertet slår hurtigt", eller hjertet slår langsomt". Adrenalin svarer til ordet hurtigt og stoffet acetylcholin til ordet langsomt, der modererer sætningen: "Hjertet slår". Rækkefølgen af stofferne har også betydning. F.eks kan stof A efter B have en virkning, men ikke, hvis de byttes om eller gives samtidig, dog kan det have en virkning, hvis det gives samtidig med stoffet C. Cellernes kemiske sprog har altså udviklet en syntaks, hvor stoffernes indbyrdes blanding og rækkefølge, også har betydning. Det er derfor, at naturmedicin, der gerne består af mange stoffer i deres naturlige blanding, kan virke uden bivirkninger, mens den syntetiske medicin, der kun består af et eller få rene stoffer slet ikke udnytter den "sproglige" samvirke mellem molekylerne. Man vil sandsynligvis aldrig kunstigt kunne lave en medicin med den "sproglige" r i g d o m , der svarer til hvad naturen har kunnet udvikle gennem 500 millioner år. Økologisk balance. I naturens økosystemer kommunikerer planterne med hinanden gennem såkaldte signalstoffer. Disse stoffer hæmmer eller fremmer planternes indbyrdes vækst, og er på den må-
de med til at holde økosystemet i en dynamisk balance. Vi kender mange af disse stoffer som duft- eller smagsstoffer. Mange er også signalstoffer til dyrene og mellem dyrene indbyrdes. Da alle organismer består af celler m e d den s a m m e grundlæggende struktur er det forklaringen på, at man i planter kan finde stoffer, der har en kraftig virkning på dyr. Overalt benyttes cellernes kemiske sprog. Dette sprog er jordens ældste og har udviklet sig ligesom menneskenes talesprog. N y e "ord" er hele tiden kommet til og gamle har langsomt fået en speciel betydning. Men d a dette sprog har haft 1000 gange så lang tid til at udvikle sig er det et langt mere raffineret sprog. M a n kan sige at det er udviklet til at opretholde og udvikle livets balance. Økologisk ubalance. Mange af naturens signalstoffer indeholder ikke kvælstof. Hvis planter får tilført kvælstof som kunstgødning, vil de ikke udvikle så mange af disse signalstoffer, da de vil bruge deres energi til vækst og dannelse af proteiner, Det er nettop derfor vi tilfører gødning. Det betyder at deres modstandskraft nedsættes og de smager af mindre. Smag f.eks. forskellen på skovjordbær og fremdrevne j o r d bær. Når vi desuden dyrker planterne i m o n o k u l t u r e r bliver de ikke udsat for så m a n g e forskelligartede påvirkninger, som er m e d til at u d v i k l e deres "sprog". Dette s a m m e n m e d den unaturlige store tæthed er også med til at nedsætte deres modstandskraft og s m a g s r i g dom. Man kan sammenligne det med husdyr, f.eks. burhøns, der ikke får udviklet deres modstandskraft og intelligens s o m fritgående høns. F.eks. falder dyrlægeregningen til det halve, når landmanden har lagt om til økologisk drift. Den øgede sygelighed i monokulturen, se f.eks. den løbende
diskussion om salmonellabakterier, b e k æ m p e s så med nye kunstige medikamenter, hvorved u b a l a n c e n b l i v e r e n d n u større. De nyeste af disse stoffer er ofte hormonmidler, der benytter cellernes kemiske sprog i en meget primitiv udgave, da de ofte gives enkeltvis. Det svarer til at tale med enstavelsesord. Mad som medicin. Hvis man spiser føde fra et økosystem i en høj grad af naturlig balance vil man modtage stoffer, der er med til at opretholde denne balance. Kroppens ca. 250 forskellige celler kan betragtes som et minni-økosystem, der skal holdes i balance. Hvis man dertil sørger for at være årvågen overfor hvordan føden påvirker organismet både fysisk og psykisk vil det medvirke til at leve et liv i sundhed og harmoni. Et rigt indre cellesprog vil give kroppen glæde, som vil
afspejle sig kropssproget. Se f.eks. smilende naturfolk fra Butan eller Amazones. Det vil igen afspejle sig i en kultur i h a r m o n i og kærlighed, med mindre stress og vold. Desværre er det nok sådan, at ligesom kapitalmagten tjener mest på våbenindustrien, når der er krig og vold i samfundet, så tjener kapitalmagten også mest i forbrugersamfundet, når mennesker er stressede, spiser usundt og lever i ubalance, i strid med sig selv og kroppens sande behov. Babelstårnet. I naturen er der der ingen central styrende magt, der kan forvrænge balancen. Normalt er der en stor diversitet, hvor de mange arter supplerer, balancerer og beriger hinanden. Hvis den opstår overvægt af en enkelt art vil den blive angrebet til en balance igen opstår. Den nuværende ubalance på jorden skyldes at vi i vores
uforstand tror at vi kan styre det hele med tanken og talens magt. Det er i virkelighed dette der er drømmen om babelstårnet. Vi lever i et sprogtårn, hvor vi normal kun er bevidste om de øverste etager. Ekspertsproget bygger på talesproget, som bygger på kropssproget, der bygger på følelssproget, som igen opstår af cellernes kemiske sprog. Selvudvikling består bl.a. i at blive b e v i d s t på de d y b e r e sproglige planer ved at arbejde med d r ø m m e n e og k r o p p e n . Herved vil man snart blive lydhør overfor kroppens behov for ordentlig føde. Når først man er k o m m e t dertil vil den indre sprogforvirring lette og man vil blive lydhør overfor inspiration fra skabelsens fundamentale niveau bag stoffets natur. Det er herfra kærlighedens kilde har sit udspring.
Niels Bandholm
Nyt om Hornum Niels Bandholm. Mandag d. 22/2 havde Bodil Søgaard og jeg et møde med komunaldirektøren og borgmesteren i Års kommune, for at fremlægge et forslag til konstruktivt samarbejde. Kommunaldirektøren Keld Jørgensen foreslog at der ikke var grund til at vi overbød hinanden og at kommunen under alle omstændigheder ville omdanne stedet til en selvejende institution, hvis de fik det. Det gav mulighed for at vi kunne bo til leje og at udgifterne med at vedligeholde stedet påhvilede kommunen som påtænkte at indrette en produktionsskole for unge arbejdsløse på stedet.
Byrådet afgav det højeste bud Fremtiden synes sikret for HORNUM: Indbyggerne i H o r n u m k a n efter alt at d ø m m e holde påske med ro i sindet. Den nu nedlagte statslige forsøgsstation på G r a n lidevej k o m m e r formentlig h v e r k e n til at huse flygtninge eller T v i n d elever. Aars K o m m u n e h a r netop fra Statens P l a n t e a v l s forsøg i Lyngby fået bekræftelse på, at der er k o m m u n e n , der h a r afgivet det højeste b u d på den 41 h e k t a r store statsejendom. K o m m u n e n s pristilbud mangler e n d n u at blive godkendt i L a n d b r u g s m i nisteriet og i Statsskattedirektoratet. Alligevel tør borgmester Per Nørgaard (V) nu betragte det som en fastslået kendsgerning, at forsøgsstationen i H o r n u m i k k e bliver solgt til a n d r e sider. - Lige siden beslutnin-
forsøgsstation
gen om at l u k k e forsøgsstationen i H o r n u m blev truffet for cirka to å r siden, h a r vi arbejdet på at e r h v e r v e ejendommen. - Vi h a v d e helst set, det var sket uden offentligt udbud, m e n naturligvis glæder vi os også over udfaldet af den offentlige udbudsrunde. - Alle i byrådet v a r enige om det bud, vi h a r afgivet, og tilsyneladende var det altså højt nok til, at det nu bliver k o m m u n e n , der får k o n t r o l over, h v a d der skal ske med forsøgsstationen. - Det, t r o r jeg, vil v æ r e en betryggelse for m a n g e i H o r n u m , for arealet r u m mer virkelig nogle herlighedsværdier, som er v æ r d at bevare til glæde for lokalbefolkningen, vurderer borgmesteren. Byrådets intention er, at den fhv. statslige forsøgsstation i fremtiden skal
d a n n e r a m m e om en komm u n a l produktionsskole. Tilsvarende beskæftigelsestilbud findes i øjeblikket i n a b o k o m m u n e r ne, Nibe og Farsø, men Per Nørgaard er i k k e i tvivl om, at der også n o k skal blive brug for lokaliteterne i H o r n u m . - Før vi var sikre på, at det v a r os, der kom til at overtage forsøgsstationen, h a r vi ikke villet lægge detaljerede planer for anvendelsen, men vi har en r æ k k e ideer, som vi h a r spillet ping-pong med, og de ser bestemt s p æ n d e n d e ud, v u r d e r e r borgmesteren. H v o r n å r Aars K o m m u ne får den endelige melding om, at h a n d e l e n med staten er gået i orden, ligger e n d n u ikke helt fast, m e n i følge Statens P l a n teavlsforsøg k a n k o m m u nen forvente en afklaring snarest muligt efter påske.
Vi udarbejde et forslag til struktur for en fremtidig institution på stedet, men blev enig om at der ikke var tid til at udarbejde det i detailler inden budet skulle afgives d. 30/3 og at vi derfor ville byde hver for sig. Som det fremgår af avisudklippet afgav kommunen langt det højeste bud. Ca. 700.000 kr. over vores bud, der var det næsthøjeste. Kommunens bud lå næsten. 500.000 kr. over kommunens ejendomsvurdering. Så man kan se at de ville have det. Nu er budene indstillet til godkendelse i finansudvalget og hos told og skattestyrelse, som endnu ikke har godkendt det valgte bud. Det er ret ejendommeligt, da ejendommen skulle være overtaget d. 1/5. Imidlertid har staten bortforpagtet jorden og efter forlydender fra kommunen lagt yderligere klausuler på ejendommen, der begrænser mulighederne for byggeri på området. Vi har haft kontakt med kommunen og tilkendegivet at vi stadig er interesseret i at leje jord og bygninger, hvis vi kan blive enige om betingelserne. Flere har henvendt sig til os, som er interesseret i at være med i projektet. Men nu må vi se tiden an. Muligheden for at projektet bliver til noget der, er ret usikker.
NØRRE
Her den 1. juli 1993, har Knud og Annegrete købt en gård ved Yding, 8 km. fra Skanderborg. Gården er på 5 3 Tl. og ligger i et n a t u r skønt område, m e d udsigt over Mossø. I skellet løber en bæk, hvor ørreder går op og gyder om foråret. Bækken løber gennem en lille skov, hvoraf de ca. 9 Tl. tilhører gården. Skoven består af gamle bøge og asketræer, samt forskellige andre træer. Vi er meget betaget af og glade for den plet jord vi har erhervet. Det er planen, stedet skal blive et e k s p e r i menterende bosted for 7 - 9 personer. Hver person eller par har egen lejlighed. Der bliver 2 lejligheder i stuehuset. Det er p l a nen at o m b y g g e svinestalden til boliger. Kostalden bliver nok hen af vejen til f æ l leshus, med mødelokale, atelier, b e h a n d lingsrum, gæsteværelser m / m . Alt efter hvem der k o m m e r til at bebo stedet, og hvad behovene er.
HAUGARD
VI vil arbejde med sol og vind energi, s p i l devandsrensning, og opvarmning m e d træ fra skoven. Der er træfyr på gården nu. Jorden vil vi dyrke økologisk, opbygget efter permakulturprincipper. Vi har en ide om læbælter naturlommer, mindre dyrehold på friland og dyrkning i en smuk og harmonisk samklang. Vi er på nuværende tidspunkt 4 voksne. Knud og j e g flytter ind i underetagen på stuehuset 1. juli og Heinrich og Ruth, der bor i Gl. Rye, skal have solgt deres hus. De flytter ind når de er fri af det. Så det første der sker, er at vi alle 4 går i gang med at lave bolig til dem, på s t u e h u sets 1. sal. Hvad der videre sker afhænger af hvem der kommer til. Har I lyst til at besøge os efter 1. juli er adressen Ydingvej 3 1 . Det er ca. midt m e l lem Skanderborg og Østbirk, vi har endnu ikke telefon. Kærligst Knud og Annegrete Kronborg.
Søndag d. 7. marts 1993 blev der skrevet kollektivhistorie på Mejlgård Slot på Norddjursland. Et nyt barn blev holdt over dåben, og Jytte Abildstrøm klarede handlingen efter alle kunstens regler og gav det navnet LØS. "Landsforeningen for Øko-Samfund" var hermed en realitet. Barnet blev planlagt 5 uger tidligere ved et seminar på det tidligere Verdensuniversitet i Skyum Bjerge. Også en kollektiv-historisk skelsættende begivenhed, der er værd at bruge et par ord på. Seminaret var indkaldt af Ross og Hildur Jackson, der har stiftet Gaia-Fonden, hvis formål er at støtte udviklingen af bæredygtige bosætninger på landet og i byerne. Formålet med mødet i Skyum var at finde ud af, på hvilken måde man fra fondens side bedst støttede de bæredygtige bosætninger. Hvilke problemer havde de og hvordan blev
fondens midler bedst anvendt til at støtte dem?
Bæredygtighed Ved "bæredygtighed" forstås her ikke blot en teknisk/ ressourcemæssig bæredygtighed, men også en mental. Det betyder, at det spirituelle og mellemmenneskelige indgår som ligeværdige parametre med det miljøtekniske og ressourcebesparende, når bæredygtigheden måles. Det er Hildur og Ross's fortjeneste, a t de til dette møde samlede en gruppe på 50 mennesker, der i deres praktiske projekter havde vægtet
de forskellige parametre i denne definition meget forskelligt. Nogle projekter var baseret på et fælles spirituelt grundlag, men med interesse for en økologisk bæredygtighed i deres praksis. Andre var baseret på praktisk anvendt økologi. I løbet af seminaret blev det meget klart, a t trods de forskellige udgangspunkter havde de to grupper langt hen ad vejen de samme interesser. Det var det historisk rigtige tidspunkt for et samarbejde. Man havde brug for hinanden og viljen til at arbejde videre udfra et fælles grundlag.
Fælles forening
Etableringsproblemer Seminarets væsentligste indhold blev at kortlægge hvad det er for nogle helt reelle problemer, en gruppe støder ind i, når den vil etablere sig i et bæredygtigt fællesskab. Og de viste sig at være umådeligt store. Paradoksalt nok er der i det danske samfund bred enighed om, at overgangen til et bæredygtigt samfund er af største vigtighed. Det er kommet til udtryk dels i vores tilslutning til Bruntland Rapporten, dels vores indsats i Rio og senest i den nye regerings politiske grundlag. Ikke desto mindre møder de mennesker, der til daglig arbejder med a t realisere disse ideer i praksis, næsten uoverkommelige forhindringer på grund af den eksisterende lovgivning. Forhindringerne ligger i realkreditloven, skatteloven, jordbrugsloven og i den administrative praksis. Nøglen til løsningen må være at gøre de politikere, der h a r gode hensigter, klare over, hvor galt det står til, og hvordan den eksisterende lovgivning kvæler initiativer på dette område og forhindrer de ønskelige, positive visioner i at blive realiseret. Kortlægningen af de praktiske og lovgivningsmæssige forhindringer resulterede i nedsættelsen af et udvalg, der skal forberede en snak med politikerne om disse forhold for at få dem ændret til det bedre. Værre end det er nu, kan det næsten ikke blive.
For bedst muligt og mest slagkraftigt a t kunne varetage medlemmernes interesser udadtil og samtidig have en social og samlende funktion indadtil blev man enige om at stifte en egentlig forening for øko-samfund. Den stiftende generalforsamling og "dåben" af barnet fandt som sagt sted på Mejlgård Slot godt en måned senere. Det er en skelsættende begivenhed, a t de spirituelt funderede fællesskaber og de mere teknisk/økologiske h a r dannet fælles forening. Det kunne ikke være sket for 10-15 år siden. Men grænserne står ikke så skarpt mere. Man er fælles om problemerne, og selv om der på møderne røg en del gnister, var tendensen klar: Man havde brug for hinanden. Ikke kun for at kunne lave fælles front mod lovgivningsmagten, men også følelsesmæssigt. De teknisk /økologiske personer var også mere eller mindre interesserede i det spirituelle og de spirituelle havde brug for de andres tekniske og faglige viden. Der var stor åbenhed og nysgerrighed fra begge sider, men også en vis gensidig nervøsitet for at miste sit ståsted og sin identitet. Men man ville have hinanden, og foreningen blev dannet med den nødvendige hensyntagen til hinandens sarte sider. Tiden er ikke til grøftegraveri, og jeg ser foreningsdannelsen som som den mest perspektivrige og positive, der længe er sket på den kollektive front. Held og Lykke fremover! Fra K O - K O O maj 1993 af Lise Reinholdt.
Landsforeningen for Økosamfund stiftet Søndag d. 7 marts blev der på Meilgaard slot, Djursland, stiftet en forening til at repræsentere, udvikle og oplyse om økologiske fællesskaber i Danmark. Foreningen skal være et fælles forum for økosamfundenes ideer og erfaringer og gennem samarbejde med politikere og myndigheder skal der banes vej for etablering af nye fællesskaber. Enhver, såvel enkeltpersoner som organisasioner, med interesse for foreningens formål kan blive medlem af foreningen. De 15 fællesskaber, som har taget initiativ til at danne foreningen repræsentere 4-500 enkeltpersoner, og der vil blive gjort en aktiv insats for at inddrage alle de personer og organisationer som kan have interesse i foreningens formål. Det skønnes at medlemstallet vil kunne udgøre flere tusinde enkeltpersoner i løbet af et par år. Et af foreningens første tiltag vil blive at nedsætte et udvalg. Udvalget skal udarbejde en udvalgs-betænkning, som over for politikerne skal belyse de forhindringer der vanskeliggør etablering af bæredygtige levesteder og til at foreslå lovmæssige ændringer og andre initiativer, der kunne lette situationen. Herunder også støtte til forskning, udvikling og demonstration af økologisk bosætning. Politikerne arbejder for øjeblikket med at udforme en handlingsplan for byøkologi. Det bliver en af udvalgets vigtige opgaver at give inspiration til indholdet af denne plan, herunder sikre at landøkologien ikke glemmes. Økologiske bosætningsinitiativer i landdistrekterne må have samme krav på støtte som byokologiske initiativer. Som støtte til udvalgets arbejde er der tilsagn om 200,000 kr. fra to fonder. De 15 fælleskaber, der var representeret ved den stiftende generalforsamling har forskellige indgangsvinkler til fælleskab. For nogle er det rent praktisk økologi sagen drejer sig om; for andre kan det være en løsning på sociale problemer, som de findes i samfundet i dag; mens det for atter andre er et spirituelt fællesskab, der er en forudsætning for at kunne udvikle sig i retning af en større helhed. For rigtig mange af disse fælleskaber er det en kombination af disse indfaldsvinkler der er det essentiale. Det ny ved denne forening er at disse forskellige udgangspunkter for fælleskab nu har fundet sammen. De har alle visionen om nye former for bosætning Økologiske levesteder - etableret på landet såvel som i storbyen.
Hovedtrækket i visionen om de økologiske levesteder er at de udformes i en menneskelig skala; at forskellige funktioner såsom arbejdspladser, madproduktion, social omsorg, affaldsbehandling m.m. integreres i landsbyen; at økologiske hensyn tages til alle levende væsener, så der er lighed mellem mennesker og andre former for liv; at menneskelig sundhed, såvel fysisk som psykisk; og at livsformen skal være bæredygtig på lang sigt. Virkeligheden i dag er oftest meget anderledes. Vores dagligdag er opsplittet. Vi pendler frem og tilbage m e l lem arbejdspladser, skoler og andre institutioner. A r bejdslivet, hemmelivet og fritidsbeskeftigelser har ofte meget lidt med hinanden at gøre. Vores mad og andre nødvendige forsyninger købes ind forskellige steder fra, ofte forbundet med lange transport kæder, der bidrager godt til forureningen. Og endelig skaffes vores affald, spillevand og andre efterladenskaber ad vejen på måder, som gør, at vi næsten ikke bemærker, hvordan eller hvorhen de forsvinder. Denne opsplitning af tilværelsens dele i en materialistisk livsform, sammen med den økologiske nedbrydning af miljøet, manglende social sammenhold og overladelse til det sociale ansvar til kommuner og amter, er nogle af de grundlæggende årsager til at folk vil noget andet. Samtidig er der nye tekniske muligheder egnede til decentralisering, f.eks. vedvarende energi forsyning, elektronisk kommunikations teknikker m.v., samt en ny bevisthed om post-industrielle samfunds livsmuligheder, der gør det muligt at realisere det potentiale der ligger i visionen.
DÅBEN På den stiftende generalforsamling blev foreningen døbt af Jytte Abildstrøm, foreningens navn er LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND Jytte Abildstrøm deklarerede digte og uddrag af bl.a. Huldre gaverne fra B. S. Ingemanns samlede eventyr og fortællinger og et lille folkeeventyr som er gendigtet af Anne Sofie Seidelin - "Else med Murhakken". Et lille vers af Kålund: Af kilderne små kan blive en å af bækkene mægtige strømme så kan det og gå i livet du små thi stordåd kan fødes af drømme.
FORMÅL Ved en lang og sej generalforsamling blev foreningens formål udformet, det er som følger: AT fremme en livsform, der muliggør etablering af hele kredsløb i mennesker og natur og som drager omsorg for og respekterer alle levende væsener og naturgivne resurser. AT varetage medlemmernes interesser såvel udadtil som indadtil, som de beskrives i den fælles vision. VISIONEN: 1) skabelse af økologisk socialt bæredygtige leve steder såvel på landet som i byområder. 2) Samarbejde mellem fællesskaber med bl.a. økologisk, socialt eller spirituelt udgangspunkt. 3) Etisk og økologisk anvendelse af energimæssige, mineralske, biologiske, menneskelige og kulturelle ressourcer. 4) Selvstyre, nærhed og ansvarlighed i ledelse og økonomi. 5) Tolerance for mangfoldigheden af livssyn og livsformer. 6) Formidling af bevisthed om global samhørighed. Foreningens formål varetages bl.a. ved - at representere økosamfundene - at samarbejde med politikere og myndigheder. - at samarbejde med andre organisationer om fæl les interesser - at være fælles forum for økosamfundenes ideer og erfaringer. - at støtte etablering og udvikling af økosamfund. - at fremme forskning og udvikling, der støtter foreningens formål. - at informere og undervise.
NIELS BANDHOLM har filosoferet over ordlyden i formålsparagraffen og generalforsamlingen.
Da musen fødte en elefant m o d kredsløbsforstyrrelser Ved fødslen var Marilyn jordmor og Jytte var præst ved dåben. Og selv om Jytte gav Huldra-salvens klarsyn i dåbsgave, så famlede de mange mødre og fædre blinde på elefanten for at finde dens form. De der stod ved bagenden af det store dyr talte om økologisk lort og forstod ikke forende-folkets tale om ånde og ånd, som var overalt i naturen. B a g ende-folkets erfaringer med varm luft var, at nok var den gennemtrængende, men at sige at den gennemtrængte alt og var grundlag for alt liv var at gå for vidt. De havde havde lyst til at kaste dem noget af den brune masse i hovedet, så de selv kunne erfare, at det var den, der var grundlaget for alt spirende liv. Forende-folket mente derimod, at grundlaget for det spirende liv var spiritualitet - det siger jo sig selv. De syntes bagende-folket var for konkrete og platte. De forstod at løfte sig op i et plan, så de kunne se ned på bagende-folket. Bagende-folket rystede på hovedet og talte om manglende jordforbindelse. Sådan talte de længe forbi hinanden i babylonisk forvirring, indtil en af mødrene, der havde fået lidt af klarsynssalven i øjet forstod, at det der kom ind i forenden dukkede op i bagenden som frugtbar jord, der var grundlag for at ny næring kunne spire frem i et evigt kredsløb. Man måtte ikke forstyrre kredsløbet i dyret, sig selv eller moder natur. Derfor stiftede de en forening mod forstoppelse, med det formål at etablere hele kredsløb i mennesker og natur. En hjerteforening mod blodpropper og træg afføring." Kærlig hilsen Niels
Deltagende fællesskaber ved Økolandsby Netværksmøde på Fjordvang i Thy, i januar samt deltagerne ved stiftende generalforsamling på Mejlgård Slot, Djursland den 7. marts 1993
Andelssamfundet, Hjortshøj
V/ Kai Hansen, Lollandsgade 52, 8000 Århus, Tlf. 86 10 18 3 5
Den Almennytige Andelskasse
Vejgaard Møllevej 3 , Postboks 2036, 8000 Ålborg Tlf. 9 8 10 18 35, Lars Pehrson
Dragebjerggård
Sonnerupvej 4 1 , 3300 Frederiksværk, Tlf. 42 12 4 0 11, Erik Nielsen
Fælleskassen, J A K L a n d b y for Grøn Forsknin, T h y
Gaia Fjordvang
Korsgade 56, 2200 København N, Tlf. 53 7 5 60 86, Åge Kramp Kammergårdsvej 16, Sdr. Ydby 7760 Hurup, Tlf. 97 95 66 00, Thorkild Jakobsen Skyumvej 101 7752 Snedsted, Tlf. 97 93 66 77, Hildur Jackson
Hertha
v/ Hans Dollerup, Ryvej 5 1 , 8752 Østbirk, Tlf. 7 5 7 8 16 54
Hjulby
Hjulby Hegn 110, Spørring 8380 Trige, Tlf. 86 9 8 96 11, Bent Windeløv
H o r n u m projektet Kirstinelund KoKoo Munach Svanholm Thorshammer Torsted Vest
Vrads Sande, S C R M
v/Niels Bandholm, Klostervej 30 6950 Ringkøbing, tlf. 97 33 75 75 Skanderborgvej 132, Bjedstrup 8600 Skanderborg, Tlf. 86 57 73 97 Rådhusstræde 13 1466 København K, Tlf. 33 15 52 53 Vestervej 4 A 87 51 Gedved, Tlf. 7 5 66 56 87, Th. Seiersen Svanholm Gods 4050 Skibby, Tlf. 42 32 16 70, Lise Reinholdt Hyginsvej 27, Glattrup 7800 Skive, Slarisdal 3 c, 8700 Horsen, Tlf. 7 5 63 01 38, Lise Sylvest Vrads Sandevej 8654 Bryrup, Tlf. 7 5 7 5 71 01
Vester-gror projekterne, København
v/ Marijka Zwaan, Enghaveplads 11, 2th 1670 København V, Tlf. 31 31 3 0 4 8
ØLK, Thorup
v/ Hanne Lykkeberg, Månen 13, Thorup 3390 Hundested, Tlf. 53 60 15 22
Landsforening af Landsbysamfund Svensk Økosamfundsforening, Njord
v/ Barbara Diklev, Nørvad 4, 9610 Nørager, Tlf. 9 8 56 93 93 v/ Marilyn Mehlmann, Stamvägen 2, S-18246 Enebyverg, Tlf. (46) 87 72 4 5 87
KIRSTINELUND JUNI 1993 DEN RØDE SOL ER MIT HJERTE VEJEN TIL SOLEN FORVANDLES TIL GLÆDE. GLÆDEN TIL MIT LIV MIT LIV OG MIT HJERTE GLÆDEN TIL HJERTET. HJERTET DER PULSERER I MIN KROP. HJERTET DER SAMLER ALT LIV ALT I MIN KROP.
Der er nu gået mere end et år siden vi købte Kirstinelund. Som vordende forældre til deres første barn, er det en ganske umulig ting at f o r e s tille sig hvordan det vil blive at få et barn ind i sin t i l v æ r else, ind i sin dagligdag 24 timer i døgnet, hvor meget opmærksomhed og følsomhed, hvor fleksibel og kreativ man skal være, hvis man ønsker at k o m m e til at leve i glæde med sit nye barn. Hvor stort s a m a r bejde det kræver af et f o r æ l drepar at modtage dette lille væsen, s o m er ret afhængige af at have nogle forældre, der er villige til at gå ind og støtte barnet i dets udvikling. Det er ganske umuligt at forberede sig på den store ændring og den store gave, man her har mulighed for at modtage i sit liv, til sit liv, når man giver sig selv lov at være med i alt det nye.
Sådan er det stadig for mange af os her på gården, det er stadig svært at forstå vi er her, har mulighed for at modtage det barn alle har længtes efter.
forventninger vi havde med os, hvis vi da havde nogen osv.
Samtidig mærker vi, vi er her, erfarer hvor megen o p m æ r k somhed og villighed der skal til for at lære nye ting, u d forske helt andre områder af os selv og hinanden, end dem vi indtil nu har mærket og brugt.
H E L D I G V I S kunne ingen fortælle mig noget, for alt i verden ville eller kunne jeg have undværet dette første år her, selv om der har været dage, hvor jeg har spurgt mig selv, hvad laver jeg her, hvad er det jeg vil her, men altid er jeg kommet til: j e g ved ikke hvor jeg ellers vil være.
Havde nogen prøvet at f o r berede mig på hvad det ville indebære, blot det første år af udfordringer, lykke og smerte, ved jeg slet ikke om jeg havde turdet. Selvfølgelig er det ligeså forskellige oplevelser vi har af denne proces, som det er at få et barn, afhængig af hvordan vi er gået ind i p r o cessen, afhængig af hvilke
For netop som at føde og få børn, har dette og er dette en utrolig proces at være i. De fleste vil sikkert sige, at selv om der er m a n g e spekulationer og besværligheder i at få børn, så opvejes det meget nemt med de glæder og den dybe rigdom det er at have lov at have børn, at glæde og u d vikle sig med sine børn.
Netop det at have fokus på at det er en proces, det er hele tiden noget der udvikler sig i den takt som vi formår at lade det udvikle sig, ikke kun os som enkeltpersoner, men også som personer der er med i en gruppe med i en kerne et fokus, med i det vi har skabt og kreeret i det vi kalder vores cirkel. Hvad er det så vi gør i vores dagligdag, for at hjælpe og styrke hinanden i disse processer, som vi føler er så vigtige at kunne holde fokus på?
CIRKLEN, cirklen og atter cirklen er det daglige rum, vi har skabt, det rum hvor vi mødes, hvor vi har mulighed for at lære hinandens og vore egne sande kvaliteter at kende, et fristed hvor alle kan mødes, man kan måske endda kalde det, det frie rum hvor 0 stillingen er mulig. Ikke alle er der hver dag, nogle dage er der måske kun en, andre dage slet ingen, men bevistheden om at det er et rum vi alle har her og alle kan bevæge sig ind eller ud af, som man har behov, er vældig befordrende, og med til at skabe en forbindelse som muliggør, at vi alle har større fornemmelse af at høre til stedet. Netop at kunne skabe et rum sammen hvor dette er muligt, er utrolig vigtigt, når alle der kommer her i den grad rykker sine gamle rødder op og skal finde et sted og en måde at plante sig selv på igen, et sted hvor der er mindre kamp og større glæde ved livet.
Man kan måske sige at Cirklen kommer til at virke som en slags tryghedsrum, og tryghed og tillid til processen er et vigtigt at have i sig selv hvis man vælger at gå ind i at skabe sin egen virkelighed ud fra hvad alle andre mener er virkelighed. Vi er rigtig godt igang med at skabe det, vi gerne vil i forhold til at styrke precessen, i at lære at tage omsorg for os selv og vore omgivelser, på en sådan måde at vi har mulighed for at styrke muligheden, for at nærme sig et større omfang af nuet og vores inderste del af os selv, hjertet. Som jeg oplever det, er det processen der er meget vigtig at give opmærksomhed, selvfølgelig med målet for øje eller andet sted, men det er for mig en ting jeg ikke kan planlægge og sige om et år skal jeg gøre sådan om to sådan osv. Jeg kan have nogle ideer og ønsker, men jeg vil ikke kunne være i min egen proces, hvis jeg på forhånd ville sige hvordan tingene skulle foregå, jeg ville føle det var at stoppe min egen udvikling, stoppe
min lyst og glæde til livet, en del af mig ville dø.
Men at sige, nu vil j e g gå igang med dette og så se hvad der sker. I stedet for at sige, når jeg har lavet dette så kan jeg k o m m e igang. Eller jeg kan ikke k o m m e igang, fordi det ikke er lavet. Da er det som om man ikke tilegner skaberprocessen nogen værdi, m e n er meget fokuseret på målet, og hvad er det? Et spørgsmål vi kun kan b e s vare hver for sig, for hvad er målet med livet? Meget forskellig også for os der er på Kirstinelund, men selv om vi skal lære at være i nuet, er det længselen efter noget mere der driver os, og også det der samler os, vi har alle en længsel og en n y s gerighed inde i os der gerne vil mere frem i virkeligheden. Hvad er så virkeligheden? igen forskelligt for os alle, for mig er virkeligheden at kunne tale et sprog sammen så vi forstår hinanden, det er v i r k e lighed for mig, at turde se sig selv og andre i øjnene og give accept til at vi er lige her, at vi er på vej, at vi ikke er færdige endnu, men j e g har gjort hvad jeg kunne, og jeg er her, det er virkelighed for mig.
Vi er nu 7 voksne og 2 børn som bosiddende på stedet. Vi er i gang med at få m u l i g hed rent økonomisk for at kunne b y g g e underhuset f æ r digt, det er det, der skal f u n gere s o m fælleshus. Endvidere er der snarlige planer om et værksted i den gamle s v i n e s tald, da to af beboerne ønsker at skabe sin arbejdsdagligdag her. I forvejen har vi en dreng på 14 år der er her i dagtimerne i pleje.
tre af os har nu en fuldtidsstilling uden for huset. Så vi har alle nok at rive i. 1. maj var vores 1 års f ø d selsdag. Den fejrede vi, og 170 gæster kom og hjalp os hermed, det var en ganske enestående bekræftende dag for os. At kunne samle mange forskellige mennesker som der er nær os, og mærke de kunne være her og hyggede sig med det, det var dejligt. Ingen der kender Niels kunne vel tvivle om han kunne få alle til at sige det gamle Sufi mantra, rar hu, så hele o m e g nen var ved at lette, en herlig oplevelse, tak Niels. Vi lavede kaffe og te i s p a n devis og spiste kage i l æ s s e vis, solen skinnede hele dagen og da den skulle i sin seng, tændte vi bål på marken, nogle lokale beboere fra n a bobyen her, hentede instrumenter og spillede mens andre sang. Det er klart, der er skat mange ting her, men det jeg ønsker at give videre af vores erfaringer her er, vigtigheden af accepten af processen, at det er det, der er livet for mig. At give plads til at finde lysten for s k a b e r trangen, så er jeg sikker på alt det andet kommer med, så bliver vi urokkelige i at finde vejen til vores mål. Det er blevet mig meget klart at mine ambitioner ikke kan hjælpe mig længere, det kan kun min lyst og ærlighed over for mig selv. Til alle jer fra Snabegård, sender jeg mange ønsker ud at I må finde det sted, hvor I ønsker at være. I har alle været med til at sende afsted, at Kirstinelund nu er virkelig-
hed for os. Hvis I har L Y S T er I altid velkomne til at k o m m e og besøge os, vi har steder hvor der er muligt at slå telt op, og for et mindre beløb har vi også mad, men ring i forvejen, så I er sikre på der er nogen der er her, og har tid at modtage Jer. Mange kærlige hilsner til alle fra K I R S T I N E L U N D TOVE
MIN ANDEL I BOFÆLLESSKABET KIRSTINELUND ER TIL SALG. HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED TIL AT BYGGE ET ØKOLOGISK LANDSBYSAMFUND? AT BO PÅ EN STOR OG DEJLIG GÅRD, TIL SMÅ PENGE? KAN DU LEVE MED BYGGEROD OG OMBYGNING, SÅ ER KIRSTINELUND MÅSKE NOGET FOR DIG? HOVEDHUSET PÅ 370 M2 ER UNDER OMBYGNING. 1. SAL ER FÆRDIG, OG TIL MIN ANDEL HØRER EN BOLIG PÅ 30 M2 PLUS HEMS OG OPGANG MED TEKØKKEN.
INDSKUD: 35.000 KR.
HUSLEJE: BRUTTO 2500 NETTO 1500 KR. PR. MD.
EGON KYNDESEN TLF. 86 57 72 75
Nasrudin og pengene. Nasrudin sad ved nogle trædesten ved en rivede flod, da 10 blinde kom for at krydse floden. Han tilbød at føre dem over for en daler for hver.
Nasrudin gik til en rig mand:
De accepterede og han startede med at føre dem over enkeltvis.
"Jeg s k a l . . . øh.. købe en elefant"
9 var kommet sikkert over, da han er på vej med den 10-ende, da han glider og føres væk med floden. De 9 fornemmer der er noget galt og råber til Nasrudin: "Hvad sker der?" "I skal betale en daler mindre" svarer Nasrudin.
"Lån mig nogle penge". "Til hvad?" spørger rigmanden.
"Hvis du ikke har nogle penge, hvordan kan du så have råd til at holde en elefant?" "Jeg kom for at låne penge, ikke for at få gode råd." Nasrudin gik ind i en butik for at købe et par bukser, men så skiftede han mening og valgte et stykke stof i stedet til samme pris. Han tog stoffet og forlod butikken. "Du har ikke betalt" råbte ejeren efter ham. "Jeg efterlod bukserne, som kostede det samme" "Men du betalte heller ikke for bukserne" "Nej selvfølgelig ikke, hvorfor skulle jeg betale for noget jeg ikke ønsker." En mand kom for at låne nogle penge af Nasrudin. Nasrudin regnede aldrig med at få dem igen men gav dem alligevel. Til hans overraskelse blev de hurtigt betalt tilbage. Noget senere kom manden igen for at låne penge: "Du ved jeg betaler tilbage." "Din slambert" sagde Nasrudin "du skal ikke snyde mig igen. Sidst snød du mig, j e g regnede ikke med at få pengene igen." "Allah vil fremskaffe det" sagde Nasrudin til en mand, der var blevet bestjålet for nogle penge i sit hus. Manden udtrykte sin tvivl. Nasrudin tog ham med hen i moskeen, hvor han smed sig på gulvet og råbte og skreg og bad Allah om at skaffe de 20 sølvpenge, som manden havde mistet. Folk i moskeen blev irriteret og samlede pengene ind for at slippe af med Nasrudin, som gav pengene til manden. "Allah's veje er uransagelige og du forstår nok ikke hvordan hans love virker, men jeg tror du sætter pris på resultatet når du får det udbetalt i klingende mønt"
Naturen det skidt! af Sandor Bosnyak Kan vi bruge det til noget? Alle de træer og blomster derude? Kan vi bruge naturen til andet end at gå tur i, når vejret ellers er til det. Er det ikke blot en masse snak om økologi og resourcebeholdninger. Selv her, i de lange næsers tid synes jeg nok vi kan bruge den. Så jeg prøver passende at starte ude ved Aquadomen. her står minsandten en masse hvidgule blomster, det er Kamille som de fleste kender. Mange af os har sikkert fået te af den, når vi som børn havde kolik, eller ikke ville falde i søvn om aftenen. Og lige her ved siden af står der sør'me, skærslipperens yndlingsblomst, Bynke. Den tilhører Malurtfamilien, og vokser langs alle veje, som det lyder i sangen. Den gi'r kulør og smag til mangen en fusel dram. Ud over det er den berømt for sin store lægende kraft, den holder desuden utøj borte fra husdyr. Prøv engang, hvis hund eller kat er plaget meget af lopper, at knuse en stor håndfuld bynke mellem hænderne. Stryg det godt ind i dyrets pels. Efter en time eller to vil lopperne ha' fundet et andet sted at være. de kan simpelthen ikke døje den skarpe krydrede duft. Og Regnfang. Mange har sikkert set den stå med sine klaser af gule blomster. Prøv f.eks. når en frakke, eller andet tøj, skal gemmes bort for en længere tid, at putte knust Regnfang i lommerne og drys den tørrede blomst mellem samenlagt tøj. Tøj som opbevares på denne måde, kommer ikke til at lugte så bortgemt som det tit gør. Her længere henne står der et lille Piletræ. Det får lov til at blive stående. Men det er rart at vide at bladende og barken som the skulle have en gavnlig virkning over for gigt og stive
led. Man kan desuden lave en såkaldt Pilefløjte, af en frisk pind om foråret. Hvis man banker forsigtigt på barken i et par minnutter, kan man trække den af. af det rør man får, kan der nemt laves en lille fløjte. Ovre i hegnet står et hyldetræ, med de sidste rester af årets hyldetræ. Hyldesaft kan vi vist alle sammen li'. Men hvem har hørt om Skalmejen? det lyder som en fugl, men er et instrument lavet af to stykker hyldegren. Det er den allermindste lillebror til Fagot, Obo og Klarinet. Ja selv Sækkepiben er i den familie med. Det var noget som enhver rask dreng kunne lave for hundrede år siden, men efterhånden er den gået helt i glemmebogen. Denne lille model, som mest er et stykke legetøj, lyder nøjagtig som de her paphyl vi kender fra nytårsaften. Her i græsset står der en lille skærmplante, Røllike, som mange sikkert kender. Som te indeholder den en stor mængde organisk Kisel og Silicium. Det styrker neglene, og giver et flot kraftigt hår. Hvad er det nu de små silicium piller koster hos Materialisten? Når vi nu går videre, står der længere henne en lille hybenbusk. Prøv engang, istedet for at lave syltetøj af frugterne at tørre dem på en snor. Det gøres let over en radiator, eller et luftigt sted. når de først er tørre,kan de holde sig i årevis, det er udemærkeket til te og hybensuppe. Brændenælden brænder, uha da! Hvorfor gør den det? Det er fordi de små stive hår indeholder myresyre, som er en af naturens stærkeste syrer. Lægevidenskaben har for nylig opdaget, at myresyre har en gunstig virkning over for forkalkning og årebetændelse. Iskias, som mange ældre mennesker kender
som en meget stærk smerte fra hofterne og ned i benene, er netop betændelse i Iskiasnerven. Det var ligefrem, på vores bedsteforældres tid, almindeligt at stryge sig med nælder over lænden. Det tog smerten følte mange. Og Skvalderkål! De fleste havefolk forbander den langt væk. Hvor mange mennesker er egentlig klar over, at skvalderkål er indført af munkene i middelalderen, og i mange år blev brugt som en udemærket køkkenurt. Jeg har selv i mange år brugt en blanding af tørret brændenælde og skvalderkål, som erstatning for persille. Mine børn, og mange af mine venner fik det serveret adskillige gange uden at opdage at det ikke var persillesovs de spiste. Det indeholder desuden en stor mængde kalk og jern. Hvad det ikke bliver ringere af. Henne ved cykelskuret står der et par små Hønsetarm. Havemanden flår dem op. Øv og atter øv siger han, og ærgrer sig. Han skulle bare vide hvor godt den smager. Den minder i smagen om en mellemting mellem majs og ærter. Den indeholder en masse C og E vitamin, hvor E vitamin jo skulle være godt for potensen. Om sommeren kan man, i skoven, ligefrem samle den i spandevis. Jeg tror at Øffe (Fr. Gris, red.) ville elske sådan en spandfuld frisk Hønsetarm. Længere henne ligger resterne af en udsplattet Rørhat. Hvem har smagt en stor Rørhat stegt over nogle sagte. Den står ikke tilbage for mangen en frikadelle, eller krebinet. Når man først har smagt den stegt længe og grundigt med grillkrydderi, går man gladeligt i skoven en hel eftermiddag, for at finde nogle få eksemplarer.
Fra KRÆSE N Organ for Kolding Højskoles skolekreds.
PASSIV SOLVARME VÆXTHUS I forbindelse m e d Ulstrup Efterskoles ønske om selvforsyning af økologisk grønt til egne måltider året igennem, faldt tanken på et væxthus, som dels kunne bruges til fremavl af varmefølsomme afgrøder som tomater, agurker og udplantningsplanter ect. i s o m mersæsonen samt "grønt i vintersæsonen.
Denne produktion kan let bruges i den daglige undervisning og indgå i h u s h o l d ningen, og samtidig vil den påvise de muligheder der er for økologisk jordbrug året rundt i Danmark. Denne stræben efter lokalt grønt hele året rundt, uden brug af transportenergi ved i m port fra syden og uden brug af fossile brændstoffer i produktionen, betragtes som experiment, specielt når man tænker på Danmarks nordlige beliggenhed i forhold til lys og varme.
Husets nordside er højisoleret; øverste halvdel med 200 m m rockwool, og nederste halvdel med store m æ n g d e r jord. Jorden både isolerer og akkummulerer (lagre) varmen, til brug på kolde dage. I dette område er der placeret et u n d e r v i s ningsrum, hvor menneskene kan opholde sig og i andre rum er der smådyr, såsom høns, kaniner o.a., som til s a m m e n p r o d u cerer extra varme og C 0 2 , begge dele til fordel for planternes behov.
Filosofien bag dette projekt m å kunne a p pelere til en interesse og nysgerighed hos teknikere og politikere, der har interesse for de økologiske aspekter, som kan samvirke i dette projekt. Spørgsmålet er om vi ved nogen omtanke, og brug af allerede kendte forhold og teknikker, samt ved nye forsøg, kan nå til en variation af kulturerer, som gennem vinteren i Danmark, (56 N) er villige til at p r o ducere grønt, trods en næsten uvirksom fotosynteseaktivitet og uden brug af kunstig v a r m e og lys. Ulstrup Efterskoles lærerkollegie og elever har g e n n e m en periode på snart 1½ år opbygget et væxthus 250 m 2 , som på f o r skellig m å d e kunne egne sig som ramme for sådanne forsøg og experimenter. Væxthuset er opbygget med et sæt af "integrerede systemer", som skulle samle varme og lys nok på de produktive dage. Ved at lagre varmen, kan den overføres til de dage, hvor produktionen er lav udenfor.
Det direkte solindfald fra hele sydsiden (glas) som falder på jordbedene, murværk, lecadæk i nord specielt vintermånederne med den lave vinkel på solindfaldet - er en del af den effekt som betegnes "passiv solvarme". Der kan være tale om anseelige energimængder i dagens lyse timer.
Hertil kunne der yderligere t æ n k e s placeret et større eller mindre k o m posteringskompleks som kan producere v a r m e og nogle kvælstofforbindelser til brug ved planteveksten. Her benytter m a n sig så af en effekt fra komposteringsprocesserne, og fremmer dem, som almindeligvis kun foregår i den fri natur, hvor v a r m e og C 0 2 e n "går til" i det fri.
og på varme sommerdage kan det værne mod svidning.
Daglig vil store m æ n g d e r af den varme, der produceres, og som ikke akkummuleres af de tunge elementer i huset, stille sig som overskudsvarme i toppen af væxthuset. Denne varme luft udnyttes ved at tvinge den nedad via lodrette rør, og ud i v a n d rette rør under plantebedene, hvor noget af varmen akkummuleres. Overskydende varm luft som blæses ud i bunden af væxthuset, kan herved udnyttes een gang til, der hvor planterne er placeret.
Luften skubbes nedad gennem de 6 midterstolper i huset ( 0 125mm damprør) ved hjælp af 6 12 volts ventilatorer (ved max. - 170 m3/h). Ventilatorene drives af hver sit solcelleelement (ved max. 12 volt/ 11watt/ 0,8 amp.), som starter, når solen skinder. På denne måde er der en direkte sammenhæng mellem den solproducerende overskudsvarme i toppen og solcellernes virksomhed.
Trods det at nordsiden er "lukket"- her er sædvanligvis glas - håber vi med de r e flekterende flader her, at kunne påvise at vi ikke mangler lys til planterne. Sydsiden, øst og vestgavle er monteret med termoglas (2 lag a l m . ) - over 1000 stk. p r o duceret af eleverne selv. Sydsiden er i 45gr. vinkel og er valgt med passende hensyn til god indstråling af e n e r gi og lys i vintersituationen. Til sammenligning er et almindeligt drivhus på 30gr. (eller derunder) tilbøjelig til at r e flektere/ bryde de beskedne mængder, der kan være tale om, specielt perioden mellem j æ v n d ø g n oktober til j æ v n d ø g n marts, hvor solvinkelen i forhold til vandret er 3 0 - 1 2 g r . I mørketiden, specielt på klare, kolde v i n ternætter, anvendes reflex-, eller i s o l e ringsgardiner, for at hindre kuldeindfald og varmeudstråling af den sparsomt samlede energi o m dagen. Dette kan således skåne planterne for de helt store varmetab på blade og stængler,
F.ex. feb. - marts vil der på skyfrie dage være tale om 4 - 4,5 kwt./ m2/ døgn igennem en termorude med en hældning på 45gr. (Tilsvarende 3,2 kwt / m2, med en hældning på 30gr.). Skal det være muligt at lagre al den energi alene ved direkte solindfald, skal der være 6 - 8 gange så stor akkummuleringsflade indenfor i huset, som der er sydvendt glasareal. Nyttevirkningen stiger, hvis fladerne er mørke.
Varmetabet kan halveres ved brug af isoleringsgardiner og forhøjer komforten meget (fra en U-værdi på 2,8 til ca. 1,7). I en familiebolig hvor glasarealerne er sparsomme i f.t. et væxthus, sker der 50% af det samlede varmetab om vinteren gennem vinduerne om natten.
Her er det også et stort aktiv at jordbedene er opvarmet nedefra af ventilationsrørene om dagen. I sommersituationen vil der blive brug for mere ventilation eller større luftudskiftning. Hertil er der ventilationsklapper i toppen af huset og oplukkelige rammer i bunden af huset m o d syd, samt store skydedøre i g a v lene.
turene leve i et lukket kredsløb. Fiskene skulle være et lille extraordinært p r o t e i n tilskud. D a m m e n e vil på denne m å d e også varmes op af solen og indgå som varmelager i huset.
Desuden vil en del af luften, inden v e n tilationsklapperne k o m m e r i anvendelse, strømme ud gennem rør, der står åbne ind til huset via jordvoldene m o d nord. Luften vil her a k k u m m u l e r e en del af sin varme i jordvoldene (langtidslagring). Denne lagring af v a r m e i jordvoldene k o m mer vexthuset tilgode om vinteren i form af varme (mest konvektion) og samtidig i s o l e rende efekt. O m vinteren vil luftindtaget til huset k o m m e via disse rør i jordvoldene som delvis opvarmet luft- altså "baglæns" ind i huset. S a m m e n m e d denne problematik er huset også indrettet på det fænomen, at kold luft falder, fordi den er tungere, og hertil har de nedgravede gange ved h ø j bedene deres funktion. I toppen af huset vil man fra "gangbroen" kunne betjene et netværk af render med kompostjord i, til salater, kålarter, jordbær o.a. Specielt ser vi frem til mange s a l a t varianter her kan "malkes" igennem v i n t e r månederne, d.v.s. m a n plukker af dem uden at rive "moderplanterne" op med rod, indtil de "går i stok". Dette giver gode m u l i g heder for både at udnytte husets store kubik til grønproduktion og en del af den o v e r skudsvarme, som altid vil stå i toppen. Disse planterender vil specielt i v i n t e r månederne ikke skygge for de u n d e r l i g gende bede, fordi solvinkelen da er lav. I projektet påtænkes også muligheden for store transperente beholdere til fiskedamme placeret i midtergangen. Forskellige typer af karper vil her i symbiose med v a n d k u l -
Husets topklapper (ca. 25 m2 - 10% af gulvarealet) åbnes ved små simple drivhusåbnere (væskeudvidelse) med temperaturinterval fra 25gr. til 40gr. C
Principperne omkring lagring af luft i jordvoldene er inspireret af John Hait, der arbejder med et årligt passivt varmelager. Det beskrives i bogen "Passive ammual heat storage" fra Rocky Mauntains Researchcenter, Montana.
Vi forestiller os at kunne undervande disse render via små drænrør, der ligger under jordoverfladen, med o p samlet regnvand fra en regnvandsbeholder i jordvolden udenfor supleret med renset gråt spildevand fra sandfilteret. Renderne tænkes forbundet med hinanden for at lette vandingen.
Undervisningsrummet vil som dyrerummet være beskyttet mod direkte solindfald og "hede" da det ligger i et lavere nivau i h u sets nordside. I tilknytning til undervisningsrummet er der baderum, hvori der placeres et "komposttoilet", det kan demonstrere vandbesparelse til WC'et (ca. 25.000 l/år/pers.) og samtidig påvise at "affaldet" i virkeligheden er vigtig kompostmateriale, som vi igennem mange år har forsøgt at "deponere" i åer, søer, havet og hvad her af følger af fortræd mod naturen.
Komposttoilettet er ventileret til over tag a.h.t. odeuren! Urinen separeres fra lorten (fækalierne) med det samme. På denne måde kan kvælstofforbindelserne holdes i en beholder uden fordampning til luften, og vil ved opblanding med vand, kunne bruges direkte til gødningsformål.
Værdierne ligger tæt på almindelig handelsgødning og er uden risiko for smittebærende stoffer. Fækalierne
Til baderummet vil der blive produceret
komposteres og toilettet tømmes for kompostjord een
varmt vand fra en solfanger, som er p l a ceret inde i vexthuset, således at tilsætning af glocol (frostvæske) kan undgås, da s o l fangeren befinder sig i frostfrit område.
gang årligt. En person producerer ca. 400 1 urin og 100 1 Fækalier om året. Gødningsværdien heraf dækker det arial, som svarer til det nødvendige areal til føde for een person.
Skulle det vise sig at vexthuset på sigt i svære perioder har svært ved at klare sig med varme, er der planen at der kan installeres en såkaldt "masseovn". Den fyres med brænde og har en høj forbrændingstemperatur, således at ovnen brænder rent for kul og tjærestoffer.
Som forsøgssolfanger (p.g.a. indendørsplacering) prøves med en teflondug istedet for glas og en selvcirkulation, hvor brugsvandet anvendes i cirkulationsforløbet. Dette kan billiggøre både fanger og varmtvandsbeholder meget.
For nærmere oplysninger
ULSTRUP EFTERSKOLE Eskildstrupvej 18, 4560 Vig tlf. 53 41 53 45 vægsthuskonstruktør bygmester Flemming Abrahamsen, Stenlille
Ovnene vejer fra 2,5 - 4 ton og er hovedsagelig muret i sten. Der fyres et bål i døgnet - som varer ca. 1 times tid - med 12 - 15 kg brænde. Produktionen er 2-3 kwt i alle døgnets 24 timer.