Løsnet 3 1995 03

LØS-NET

Agenda 21 på Brugsgaard

Findhorn

Kirstinelund

Indholdsfortegnelse

LØS'NET

er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for Økosamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land. Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling

LØS'NET udkommer 4 gange årligt: medio september, december, marts, juni

Deadline senest en måned før

Lay-out:

Mette Gadegaard, Blå Gaard

Tlf 97 95 92 90

Medlemsskab pr år:

Enkeltpersoner: 200 kr

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Giro 596-6752

Sekretariat:

Landsforeningen for økosamfund

Skyumvej 101

7752 Snedsted

Tlf 97 93 66 55

Fax 97 93 66 77

Formand:

Kaj Hansen

Gl Kirkevej 46

8530 Hjortshøj

Tlf 86 74 12 98

Fax 86 74 12 98

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmer er følgende:

Andelssamfundet i Hjortshøj

Landsby for grøn forskning, Thy

Gaia Fjordvang, Skyum

Herta, Herskind

Hjulby, Spørring Kirstinelund, Bjedstrup KoKoo, København

Landsforeningen for Landsbysamfund, Nørager Munach, Gedved

Njord, Stockholm

Nørre Haugaard, Yding

Snabegård, Vrads Svanholm, Skibby

SRCM, Vrads

Den økologiske Jordbrugsskole, Åbybro Økologisk Landsbysamfund, Torup Merkur andelskasse, Ålborg

Andelsboligforeningen Baunsgård, Vejle

BlåGaard, Hurup

Lading andelsboligforening, Sabro

Thorshammer, Skive

Torsted Vest, Horsens Vesterbro, København Vaarst Vestervang, Gistrup

Hesbjerg, Blommenslyst Ibsgården, Roskilde

A-70 Toustrup Mark, Sporup Græsrodsgården, Herlev

(Vej)leder

Du sidder nu med endnu et nummer afnyheder fra LØS Som du allerede ved, er bladet her udarbejdet af en skiftende redaktionsgruppe, man kan derfor sige: endnu et udkast til et blad er på banen!

Redaktionsgruppen denne gang består af Troels fra Kirstinelund og Thomas fra Munach

Vores ønske med dette nummer er atvidregive nogle af de aktiviteter, som foregår omkring os.Dette er ikke et temanummer, da aktiviteterne er spredte, men der er en fælles tese:samarbejdet, sammenholdet og synliggørelsen overfor hinanden og andre I bestyrelsen har arbejdet siden sidst koncentreret sig om Agenda 21 seminaret på Brugsgård 10-12 februar, fordeling af midler fra Grøn Fond, foretræde for Folketingets Boligudvalg og oprettelse af rådgivende selskab "Futura a.m.b.a.".

Ønsket med disse nyhedsblade er bl.a en levende debat! Det er derfor vigtigt at melde ud, hvis man har noget på sinde Som skiftende redaktionsgruppe kan det være svært at følge tråden fra de forige numre op, ogvimener også, at det her iopstarten ervigtigt med en mangfoldighed og alsidighed Dette skal dog ikke forhindre andre iat respondere på materialet

Iskrivende stund er landet udenfor hvidklædt af sne, og blomsterløgene fik sigvistnok en forskrækkelse, men en spire er hårdfør og mon ikke i læsende stund, at de tidlige forårsblomster allerede står ifuld flor? Foreningen såede sin spire ijanuar 1993 på Fjordvang og iweekenden 18/19 marts fejres dens 2års dag med generalforsamling på Skovsgård Hotel, Skovsgård, 9460 Brovst. Må denne fødselsdag blive en dag i blomst!

Kærlig hilsen

Thomas og Troels

PS: Husk kontingent for 1995!

Munachs's urtehave

Munach har anlagt en urtehave iapril 1994! Haven er på godt 3000 m 2 og ligger som en nyligt opstået sol på en sydskråning tætved Munach Formen er tegnet med inspiration fra stedets nikantede bygning Haven er en oase for fred, dufte, sommerfugle, farver, etc. og er på denne måde en lise i det store rum!

Alt dyrkes selvfølgeligt uden nogen som helst form for kunstgødning og sprøjtemidler Af urter ihaven kan nævnes: Brændenælde, citronmelisse, citrontimian, hvidtjørn, hyldeblomst, kamille, morgenfrue, mælkebøtteblade, pebermynte, røllike, salvie, timian, basilikum, dild, estragon, løvstikke, oregano, rosmarin, salvie og sar.

Munachs gartner hedder Solveig Bjerre Hanghøj, og udover salgaf udplantningsplanter og urter/the'er, tilbyder hun foredrag om urter, undervisning som gæstelærer ogvejledning ianlægning af urtehaver Hun har også forårs-, sommer- og efterårskurser, samt urtedage og havevandringer i urtehaven.

Man kan rekvirere program og prisliste hos Solveig på adressen:

Skanderborgvej 15 A

8751 Gedved

Er der en ny tid?

af Bent Windeløv

I Løs'net nr 3togjeg Århus-teologen professor Johannes Sløks bog EUROPAS SJÆL som udgangspunkt for nogle tanker om, hvad vimon kan enes om i LØS;idetjeg huskede de 10timer, vibrugte uden held iet visionsudvalg omkring den stiftende generalforsamling.

For mange af os er det naturligt at tage det spirituelle, det åndelige, som fællesnævner for voresfælles SocialØkologiske-Spirituelle bevægelse, og denne gang viljeg tage udgangspunkt i et citat af Suzanne Brøgger, som Ejvind Larsen bragte iInformation den 25 november:

"Gamle Grundtvig profeterede: Efter menneskeheden havde levet iFaderens billede, Det Gamle Testamente, såville Sønnens tidsalder komme, Det NyTestamente, og endelig en dagville Helligånden komme over os, og dermed indvarsle Det Ny Palæstina, som ville genopstå netop i Danmark. Når Helligånden for alvor kommer over ositakt med Europas afvikling som civilisatorisk dynamo, lurer der en fare for åndelig inflation og for, at det religiøse vanvid vilbrede sig Derfor vil der igen, trorjeg, opstå

et behov for nye livsformer, der kan rumme de nye erfaringer. En slags "drivhuse" for (for)-underlige vækster.

Måske Danmark kunne blive inspirator eller ligefrem eksportør af nye livseksperimenter baseret på en bevidsthed om sammenhængen mellem økologi og spiritualitet. Forjeg tror, at behovet for nye livsformer vilbrede sig overalt iEuropa, hvor kernefamilien vil visesigatvære for svagt et netværk, når flere mister kontakten til arbejdsmarkedet

Og viharjo tradition for at opfinde dem, livsformerne. Lige fra Grundtvigs folkehøjskoler og andelsmejerier til 1970'ernes kollektiver, hvorjeg husker, atverdenspressen stimlede sammen i Danmark."

Der er lidt af en heks iSuzanne Brøgger idette navns bedste betydning, og det forekommer mig, atJorden netop er særdeles godt gødet her iDanmark for den slags eksperimenter Måske bedre end noget andet sted på vor lille,levende klode

Ogjeg tror, at den nye kommende middelalder, som den franske filosof, Alain Minc, skriver så deprimerende om isin nye bog, Le Nouveau Age Medienne, kan blive meget anderledes, end han profeterer Han forudser, at regioner og byer river sigmere eller

ER DER EN NYTID ?-SØS fra Danmark?

mindre løs af fællesskabet og lever deres eget liv istadig skræk for vold og hærværk -såvidtjeg er underrettet Måske endda med landevejsrøvere ivildsomme egne mellem befæstede byer

Den tyske filosof og forfatter, Hans Magnus Enzenbergers profetti er absolut ikke morsommere ibogen,"Med udsigt til Borgerkrigen"

Ikapitlet, Uselvidskhed, ødelæggelse af Selvet, citerer han sin landsmandinde Hannah Arendt, der om tiden mellem de toverdenskrige skrev følgende i1951:

"Had har der formentlig aldrigværet mangel på her iverden; men nu voksede det til og blev en afgørende faktor ialle offentlige anliggender Hadet kunne ikke for alvor koncentrere sig om nogen eller noget; det fandt ingen, det kunne gøre ansvarlig-ikke regeringen og ikke bourgeoisiet og ikke de forskellige udenlandske magter Altså trængte det ind i alle dagliglivets porer ogkunne brede sigialle reminger, kunne antage de mest fantastiske, de mest uforudsigelige former...

Her var enhver mod enhver og frem for alt imod sine naboer....Men det, der adskiller de moderne masser fra (tidligere tiders) pøbel, er Uselviskheden og den manglende interesse for egetvel.. Uselviskhed, ikke som godhed, men som en følelse af, at det ikke afhænger af en selv,at ens eget selv til enhver tid og overalt kan erstattes af et andet...Dette fænomen, det radikale tab af selvet, denne kyniske og kedsom-

hedsskabte ligegyldighed, hvormed masserne mødte deres egen død, var helt uventet... De lider et radikalt svind afsund fornuft og dennes dømmekraft, såvel som af et ikke mindre radikalt svigt ide mest elementære selvopholdelsesdrifter."

På denne baggrund forudser Hans Magnus Enzenberger et sammenbrud ivores europæisk inspirerede kultur ligeså dramatisk som det sammenbrud, der førte osind iden såkaldte "mørke middelalder" efter 529, hvor antikkens filosofiske Platon-Akedemi lukkede iAthen Detvar afslutningen på den døende klassiske kultur, hvor alle kæmpede imod alle uden synderlig selvopholdelsesdrift Måske netop fordi oldtidens mennesker havde mistet deres SELV, som Hannah Arendt skriver om nutidens masser

Men måske bliver den nye middelalder lige så lys, som den "mørke" ivirkeligheden var imange henseender Måske er de danske øko-samfund ikke blot et SOS i en dekadent tid, men også et SØS i en ny og lovende tid, som Benedict af Nursia og hans brødres kloster på Monte Cassino iåret 529 Der lærte de igen at leve ET HELT LIViselvrespekt og respekt for menneskelige og naturgivne omgivelser Og itro og tillid til Gud ET HOLISTISK LIV,om man vil

Det gik først rigtigt galt igen, da kirken glemte kroppen og overlod den til fanden og hans berømte pumpestok, men det kan der måske rådes bod på Og detvenderjeg tilbage til inæste nummer af Løs'net

Emne til visionsseminar: Årslagringaf passiv solvarme.

Nyt om bygge-og energisystemet 'Årslagring af passiv solvarme' (på engelsk: PassiveAnnual Heat Storage (PAHS)). Det handler om hvordan man integrerer solvarme ijorddækket byggeri

FraJohn Hait, Rocky Mountain Research Center, Montana, harjeg for nylig modtaget en pakke med al tilgængelig viden om systemet iform af bøger, byggetegninger, 12 timers videofilm med mere

GAIATRUST og RossJackson har muliggjort dette indkøb, hvilketjeg gerne vil udtrykke en tak for her Imin ansøgning harjeg foreslået, at materialet kunne være udgangspunkt for byggefolk, der vil være interesseret idenne "niche" indenfor økologisk byggeri - med henblik på at starte byggeri samt evt forskning og rådgivning

I den forbindelse viljeg foreslå et seminar eller træf i foråret evt iLØS-regi. Det vilafhænge af interessen. Foreløbig viljeg udsende nyhedsbrev og invitation til ca 30 byggefolk og arkitekter, hvoraf en del er LØSmedlemmer

På dette træfvilvi efter en orientering og gennemsyn se på:

1 Hvilke dele af systemet, der vilvære egnet til vore nordlige kystklima (Montana svarer til Alpernes breddegrad) - og hvordan man kan sikre en tilstrækkeligvarme-back up, hvispassivsolvarme ikke er nok

2. Mulige projekter, evtplacering af demonstrationsog testhus

3 Om der er basis for at starte et egentlig byggefirmamed speciale iPAHS Og hvordan kommer vi videre? Vilder være interesse indenfor byggebranchen? Osv

4 Skitser for en øko-lansby-vision (a la 2005?)

Hvis du er interesseret iat deltage eller høre mere om mit eget byggeri, kan henvendelse ske til:

Niels-Peter Nielsen

Stjernerne 3

Torup

3390 Hundested

Tlf 47 92 44 82 (evt 47 92 45 68)

Fire landsbyer som pilotprojekt

LØS og Landsforeningen af landsbysamfund, LAL, har fremsent en opfordring til Teknisk Udvalg i Århus kommune igennem Århus Stiftstidende

28.12.94

Opfordringen lyder:

"Vikonstaterer et stadigt stigende behov for kvalitet i en livsstilsom den, der leves og opleves i de overskuelige landsbysamfund, hvor man har mulighed for at tage etvirkeligt medansvar for egne omgivelser

Ligesom Århus byhar gjort erfaringer, der nu udmøntes ien byfornyelse på Frederiksbjerg og en helt nu bydel iSkejby, servidet muligt i landdistrikterne at gøre tilsvarende erfaringer, som derefter kan udmøntes iværdifuld planlægning af landsbyerne

Påvegne af de to landsforeninger beder vi derfor

Teknisk Udvalg overveje følgende:

I Skejby og på Frederiksbjerg er livskvalitet sat ihøjsædet under navn af byøkologi, ogvi ved, at Århus kommune arbejder på, at et byøkologisk center for viden og formidling får hjemsted iÅrhus Forsøg med egentlige livsændringer vil kunne gennemføres med pilotprojekter ilanddistrikterne i delvis selvbærende landsbysamfund, hvor livet kan leves isin helhed

Det fordrer løbende planlægning og tilpasning med dispensationer, der forsøgsvis kan givesfor klart afgrænsede samfund af forskellig størrelse, for eksempel Beder-Malling (8000), Hjortshøj (2500),

Spørring (800), plus en af de små landsbyer på 50-100 indbyggere, ogviforeslår derfor, atÅrhus kommune indføjer bemærkninger om muligheder herfor iKommuneplan 1994-2006, uanset planens definition af begrebet landsby

Teoretisk vil disse pilotprojekter komme til at omfatte forsøg med

1) delarbejde og fritid,

2) integration af arbejde og fritid,

3) integration af alle aldersklasser,

4) styrkelse afsociale netværk,

5) retablering af korte økologiske kredsløb

Ipraksis kan pilotprojekterne for eksempel omfatte forsøg med bogdepot, telebus, lokale erhvervsmuligheder, lokalt servicekontor, værested, blandede boliger, lokal omsorg, genvindingsanlæg for vand og næring i tilknytning til gartneri med animalsk produktion samt anlæg for vedvarende energi som sol,vind og biogas.-Og forsøg med indslusningsskole!

Specielt hvad angår punktet "lokal omsorg" ser vi lokalsamfundet som basisfor det forebyggende tværsektorielle arbejde, idet frivillig, privat indsats supplerer den offentlige iform af almindeligt, godt naboskab Men det kræver netop den aldersspredning og det interessefællesskab, der karakteriserer det helstøbte lokalsamfund, som hviler isigselv

Den kendte samfundsforsker Poul Bjerre er kommet til det resultat, at der skal ca 1000 borgere tilat skabe den fornødne diversitet og det fornødne interessefællesskab iet lokalsamfund, der kan hvile isigselv, hvis det samtidig skal fungere godt som socialt sikkerhedsnet

Vi mener, det bør komme an på prøver i praksis og serÅrhus kommune som et muligt laboratorium for disse prøver.Vi beder derfor Århus kommunes

Tekniske Udvalg om at lade disse tanker indgå i Kommuneplan 1994-2006 og-om muligt -også i arbejdet med at gøre Århus til Nationalt Byøkologisk Videns-og Formidlingscenter."

Findhorn som vært for international økolandsbykonference

ECO-VILLAGE REPORT

af Diane A. Gilman ogJohn L. Talbott

Findhorn Foundation's konference iSkodand i oktober 1995vilhandle om økolandsbyer! Vi er meget begejstrede for den gode timing for denne konference dels set ud fra det stigende antal fællesskaber rundt om iverden, der stiler mod at blive økolandsbyer, og dels fordi disse eksperimenter skaffer et laboratorie for den slags ændringer og løsninger, der er behov for ihele samfundet for atskabe en positiv og bæredygtig fremtid

Økolandsby konferencen, som afholdes d 7 -13 oktober, vilsamle den stigende økolandsby erfaring, ogvil demonstrere hvordan denne erfaring kan fremstå som modeller for en positiv fremtid

Konferencen vil tilbyde værktøjer, inspiration, fællesskab og støtte for at skabe bæredygtigt livi fællesskaber ibyog på land, ibåde industri- og udviklingslande Der vilvære muligheder for at udveksle ideer og undersøge nye løsningsmodeller for en større opnåelse af de menneskelige behov, bedre beskyttelse af miljøet og forbedret livskvalitet Deltagerne vil lære af økolandsby pionerer, hvordan de med stor succes

har overvundet problemer og fundet løsningsmodeller gennem bæredygtig teknologi, økonomi og sociale/ kulturelle, økologiske og spirituelle værdier Økolandsbyer er ikke kun for de få; de er selve grundlaget for en positiv og bæredygtig fremtid De kan tilbyde løsningsmodeller som er brugbare for osalle fordi de:

• Er ien menneskelig målestok

• Omfatter alle de væsentlige funktioner ved et normalt livsåsom beboelse, arbejde, fritid, socialt liv og handel

• Er etsted hvor menneskelige aktiviteter på en næsten harmløs måde er integreret i den naturlige verden

• Støtter en sund menneskelig udvikling

• Har kontinuitet ien ubestemt fremtid

Økolandsby konferencen vilsamle et stort udsnit af internationale deltagere, heriblandt arkitekter, ingeniører ogbygningshåndværkere der er inter-

esserede idet sidste nye indenfor økologiske materialer og design; individualister der er aktivt involveret i"grønne" politiske emner/områder; permakulturog havebrugsspecialister, der ønsker at opbygge et netværk og lære fra eksisterende økolandsbyer; alternative teknologer der søger at udveksle og lære om nye teknologier; forretningsfolk med sigte på potentielle trends og etiske udviklingsstrategier for forretningsverdenen; og helsespecialister på udkig efter sundere måder at leve på

Konferencen vilogsåvære en katalysator for en konsolidering af det stadigt voksende internationale netværk af økolandsby projekter, og vilderved styrke og støtte bevægelsen. Mange allerede etablerede fællesskaber stiler mod at blive økolandsbyer, heriblandt The Farm iTennessee, USA; Crystal Waters i Queensland, Australien; Lebensgarten i Steyerberg, Tyskland; og Findhorn Foundation iForres, Skotland Repræsentanter fra disse, såvelsom fra helt nystartede

økolandsbyer iUngarn, Rusland, Norge, Sverige og Danmark har dannet et netværk, som forsøger at finde internationale midler tilstøtte for økolandsbyer

En økolandsby udstilling, der kombinerer det sidste nye indenfor økologisk byggeri, teknologier og andre økolandsby displays,vilvære en del af konferencen. (Organisationer der ønsker at sponsorere en særligt område/emne på konferencen, eller kunne tænke sig at forelægge workshops, ervelkomne til at kontakte Diane Gilman, se nedenfor). Økolandsby konferencen vilkoste omkring $650, inclusive kost og logi Der vil være mulighed for legater og glidende betalingsskalaer for lavtlønnede og arbejdsløse Alle er hermed inviteret til at tage del inærmere at udforske bæredygtige fællesskaber iharmoni med jorden!

For yderligere information vedrørende Økolandsby Konferencen, 7.-13 oktober 1995,kontakt venligst: Accomodations Secretary, Findhorn Foundation,

Cluny Hill College, Forres, IV36 ORD, Scotland Phone: (44) 0309-673655 Fax: (44) 0309-673113

Diane A. Gilman, grundlægger af Context Institut og IN CONTEXTJournal, er for tiden medarbejder på Global Eco-Village Network der er under udvikling af Gaia Trust, Danmark Hun assisterer med organisering af Findhorn's Oktober 1995 Økolandsby Konference For øjeblikket bor hun sammen med sin familie iWinslow Cohousing Community, Bainbridge Island, Washington Forslagvedr workshops bedes stilet til hende på Context Institute, P.O Box 11470, Bainbridge Island, WA98110

John L. Talbott er for tiden koordinator af Eco-Village Project på Findhorn og co-coordinator af Oktober 1995 Konferencen John har boet på Findhorn de sidste 14år, hvor han har fungeret som Findhorn Community's byplanlægger Han har forfattet Simply Build Green: Technical Guide to Ecological Houses at the Findhorn Foundation

Anmeldelser på to af LØS's amerikanske søsterorganisationer

Bofællesskaberen dansk opfindelse med vokseværk

"Co-Housing -Contemporary Approaches to Housing Ourselves"

Der siges atvære 150grupper iNord Amerika, derpå forskellige stadier erigang medudvikling af bofællesskaber Antallet affærdige projekter harvokset fra 2i1991 til 4i 1992, 8i 1993 og 16i 1994

Tidskriftet Co-Housing, nu isyvende år,giver et godt overblik over denne spændende udvikling Tydeligt også er hvor central en rolle økologi spiller idesign og planlægning af projekterne. Fornyligt blev derafholdt en conference "Bæredygtighed iBofælles-skabsplanlægning", og hver nummer afbladet inde-holder en delartikler hvor økologiske hensyn eri højsædet

Bofællesskabsbevægelsen blev "født" iDanmark for ca 20årsiden Bofællesskaber iEuropa varierer fra i størrelsen fra 6-80husholdninger, medde fleste mellem 15-33 husholdninger Samme spændvidde findes også iden amerikanske udvikling, igen med 20 -30husholdninger somen god gennemsnit

Ideen blev bragt tilAmerika afKathryn MacCamant og Charles Durrett i 1988, ogderes bogmedsamme titelsom tidskriftet blev en bragende succes Dener fornylig blevet opdateret medkapitler om de amerikanske bofællesskaber

Co-Housing Netværket harogså oprettet en diskussionsforum påInternet, (den verdensomspændende computer netværk), somkanabonneres på Ligeledes findes mange andre steder på Internet medoplys-ninger om bofællesskaber Interesserede kanhen-vende sigi LØS's sekretariat (tlf 97936655) forde relevante adresser

Tidskriftet "Co-housing - Contemporary Approaches to Housing Ourselves" fås ved henvendelse til:

The Co-Housing Network, PO BOx 2584, Berkely, CA 94702, USA (pris $25 pr. år).

Bogen ""Co-Housing - Contemporary Approaches to Housing Ourselves" fås ved henvendelse til:

The Co-Housing Company, 1250 Addison St. 113, Berkeley, CA 94702, USA (send check for $ 28).

Mangfoldighed affællesskaber i USA

"Communities -Journal forCooperative Living"

Efter en afde næsten uungåelige pauser, somletkan ramme en græsrodsblad, er Communities magazine igen tilbage ogien stabil ogmeget livskraftig gang Bladet blev startet for 22årsiden ogudgives afden amerikanske Fellowship ofIntentional Communities

Communities tidskrift erfyldt medartikler, breve, annoncer o.l om amerikanske fællesskaber Betegnel-sen "intentional" kan oversættes som, "bevidst eller målrettet" ogartiklerne i bladet afspejler denne bred definition. Derer fællesskaber og eksperimenter forenhver smag; religiøse, sociale, økologiske, småogstore, vildnis ogbymidte Fællesskaber °g grupper, der vil finde deres egen form forsandhed haren lang historie iUSA Nogle afstederne er nuvedatrunde de100 år, somgørdemsærdeles interessant

Med ca 80sider 4gange om året, tilkun$22, er denne indblik iUSA's mangfoldige fællesskabsliv en sand fornøjelse atfåindad døren

Communities -Journal for Cooperative Living koster $22 pr. år og fås fra: Route 1, Box 155, Rutledge,MO 63563, USA

Foreningen udgiver også en opslagsbog "TheDirec-tory of Intentional Communities", somer uundværlig for enhver fællesskabsinteresseret, derrejser rundt iUSA Den indeholder oplysninger om mere end 350amerikanske og 50 internationale fællesskaber, artikler om fællesskabsliv, og andre nyttige ressourcer

The Directory of Intentional Communities koster $16 (plus $4 forsendelse) fra:

Communities Directory, c/o Alpha Farm, Deadwood, OR 97430, USA.

Sommerlejr i Økologisk Landsby i Karelia, Rusland

To til tre uger fra den 20juni

En sommerlejr er ved at blive arrangeret på Ecoville Nevo, nord for St Petersburg, nær den Russisk-Finske grænse Stedet er præget af en storslået smuk natur isøområdet ved Ladoga Søen, en af Europas største søer

Ecoville Nevo er et økologisk landsbyprojekt Det har navn efter Neva åen, som udmunder i Ladoga søen. Både den store Neva flod, som løber gennem St Petersburg, og Neva åen er, efter et lokalt sagn, hjem for ånden fra Ladoga søen Når man har set området, er det ikke svært at forestille sig

Stedet, som projektgruppen har valgt at bygge på, er en lille halvø omringet af skov og sø Land "halsen", hvor halvøen er forbundet med fastland, er kun 20 m bred og ligger lav og sumpet Det giver en fornemmelse af en ø -særskilt fra fastlandet. Foruden de 15 ha på halvøen, har gruppen 16 ha jord på fastland til huse og et besøgscenter Der går en vej 2 km herfra gennem statsskov mod byen Sortavala, som ligger 20 km væk

Projektgruppen består af seks familier, der til sommer begynder på de første bygninger til økofællesskabet, som bygges op over flere år Gruppen har bedt os om hjælp, men først og fremmest ønsker de at etablere kendskab og venskab til andre projekter rundt om i verden

Ideen for sommerlejren er følgende:

Internationale deltagere:

25-30 deltagere, helst ledere og engagerede medlemmer af andre økosamfund

Russiske deltagere:

Ca 20 deltagere, hovedsagelige fra kernegruppen

Program:

De to hovedtemaer vil være:

• Permakultur og

• Socialteknologi (gruppedynamik, selvudvikling mv.)

De to temaer vil behandles gennem en blanding af:

• praktiske opgaver

• afslappede seminarer, som omhandler de praktiske opgaver omkring udvikling af stedet (og os som gruppe)

• afholdelse af ferie

• udflugter i det omkringliggende område F.eks til "monkeøen" Valaam og Ladoga søen

Overnatnings Faciliteter:

Fire personers fhv hærtelte, fremstillet til vinterbrug og velisoleret Et stort telt med gennemsigtigt tag vil stå på en meter høj sten sokkel og fungere som fælles- spise/møde/ festlokale.

Andre punkter på programmet:

• Valaam 1el 2 dage

• Sø- strandtur

• Midsommerfestival Juni bliver kaldt for "hvide nætter" med meget lidt mørke

• Finsk sauna

• Sortavala festival 27-28juni

• Svømme-, lystfiske- og sejltur på søen

Arbejdsopgaver:

• etablering af en 2 km lang vej gennem skoven

• opdæmning af et lille vandløb

• fældning og tyndning iselvsået krat

• madlavning

• alt mulig andet..

Rejse:

En form for grupperejse fra Danmark og Tyskland

Sprog:

Russisk og engelsk, men alt kan lade sig gøre

Pris:

Rejsen er uden tvivl den største omkostning En retur flyvebillet fra Kbh koster kr 2.700,- ($450) Busmuligheder er ved at blive undersøgt

Yderligere oplysninger fra:

Gaia Villages

Skyumvej 101, 7752 Snedsted Tlf 97 93 66 55

Kirstinelund - Krig og kærlighed II

For at skabe en kontinuitet holdt vi møder, hvor hovedvægten blev lagt på strukturelle og økonomiske spørgsmål Ind imellem har vi så etableret mere terapeutiske forløb med udefra kommende lærere, der kunne hjælpe os med at blive mere centrerede, selvansvarlige uden behov for mange projektioner

Disse forløb har altid været succesrige og båret frugt i tiden, der fulgte lige efter, men vi har ikke været gode til at følge dette arbejde op Dvs at gøre det lige så kontinuerligt som vores emotionelle, intellektuelle diskussioner om struktur

Men hvad er den dybere liggende årsag til disse diskussioner Jeg fornemmer, at der er nogle overordnede problematikker for os allesammen, der har vanskeliggjort vores forløb uden at underkende vores indsats eller de helt personlige årsagssammenhænge

Vi kommer med hver vores drømme til dette sted, fordi vi ikke har fået opfyldt disse andre steder Kærlighed, økologi og spiritualitet er noget, vi ikke er blevet tilfredsstillet med i vores liv Denne utilfredsstillelse har skabt et selvhad eller manglende selvværd, resulterende i manglende sexuelt/ sensuelt samvær og manglende materielt/fysisk udtryk Ved ikke at have fået den fundamentale fysiske tilfredsstillelse giver det udslag i overophedede intellektuelle diskussioner, drømmeforestillinger og illusioner om egen og stedets formåen

Nu har vi boet på denne dejlige gård i 2 år, og vi forsøger stadig at skabe en spirituel og økologisk landsby

Vi bor 4voksne og 2børn i stuehuset; 3voksne og 2børn i skurvogne og eksperimentelt byggeri

Vi har allesammen mange forestillinger om Kirstinelund

Denne fortælling er min drøm om vort sted og mit syn på de problemer, vi har haft

Vi kom hertil som unge, søgende mennesker mellem 30-40 år, der hver for sig havde ledt i alle verdenshjørner efter sandhed, sundhed og kærlighed, individets frihed og kollektiv ansvarlighed, osv

Vi opstillede meget hurtigt nogle overordnede rammer om spiritualitet og økologi, men der opstod hurtigt brydninger mellem forskellige udtryk, disse målsætninger skulle have Kærlighed/følsomhed, Frihed/kunst, Tryghed/omsorg eller Meditation/spiritualitet

Det var som om, vi alle kom med én drøm, hvor det var enten/eller

Derudover var vi opdelt i to lejre, Hippierne og

Borgerdyrene

Hippierne ville hele tiden ud til grænsen af deres fysiske formåen Ned med grænserne og formynderiet, fri kreation, musik og sang og overlevelsesøkologi

Borgerdyrene ville have tryghed, ansvarlighed, klart definerede rammer, Spiritualitet med stort Sog luxus

Kirstinelund erjo en stor gård med 13 tdr. land og 4 store længer, så der skulle være rummelighed nok, skulle man tro, men istedet gjorde videt til en kampplads, hvor magtkampene florerede, så det var en lyst.Vi ville hellere diskutere, end give op og blive enige.

Vores manglende selvværd, angsten for nærvær, den fysiske utilfredsstillelse er blevet trukket ind i stedets parforhold, som internt har manglet fysisk elskov mellem partnerne, hvorimod det ikke har skortet på problemer og kontrol overfor hinanden

Eksternt har denne dynamik skabt spænding i det ydre parforhold mellem Hippierne og Borgerdyrene, der heller ikke har været i fysisk kontakt

Til sidst bliver spændingen så voldsom, at nogen må flytte

Jeg betvivler ikke vores formåen, da vi indeholder store potentialer, både fysisk, følelesesmæssigt, mentalt og spirituelt Lige nu er vi blot kørt træt i illusioner, som har drænet vores energi, således at den fysiske opbygning er

trukket i langdrag, og således at vi har låst hinanden inde i firkantede billeder

Der er ikke andet at gøre end "break down the wall"

P.T. hvor dette skrives, er der kræfter igang på stedet for at vende denne udvikling til en opbygningsenergi, hvor vi kan bruge hinandens ressourcer, og der foreligger et oprydningsarbejde i alle de stive fortidsmønstre og monstre, vi har skabt ios selv og imellem os

Det kræver en indsats på det fysiske og det følelsesmæssige område, hvor vi har efterladt os selv og hinanden

Men hvad, drømmen om kærlighed er vel også den højeste drøm af dem alle, som Paulus skriver:

"Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men

ikke har kærlighed, erjeg et rungende malm og en klingende bjælde!

Og omjeg så har profetisk tale og kender alle hemmeligheder og ejer al tro, såjeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, erjeg intet

(Alt andet vil forgå), Kærligheden hører aldrig op."

Kærligheden flyder som vand, uden modstand, hvor der er åbninger

Kærligheden er som en kat, der altid søger varme og blødhed Hvis der opstår voldsomheder, går den bare uden diskussion videre til den næste bløde modtagelige varme

Men hvorledes gøre kærligheden mere fysisk Ved at have gruppesex eller meditere noget mere sammen?

Det, min drøm går ud på, er pæreenkelt og alligevel meget svært:

Den mentale/emotionelle konflikt/spænding må aflastes gennem sessioner med masser af massage, dans, afslapning, evt sport, så kærligheden til det fysiske aspekt bliver tilfredsstillet.

Gruppemøder, hvor vi kunne skiftes til at være lærere for hinanden, ville tage broden af vores autoritetsproblemer og manglende respekt for hinanden.

Dernæst kunne vi lave nogle ryk sammen rent fysisk ved at hjælpe hinanden med vores individuelle boliger Livet er vel nøjagtig lige så sjovt/svært, som vi gør det til.

Det eneste problem er at disse tiltag må opstå, fordi vi har lyst til det, ikke som et krav For hvor vi går med lyst, bliver der lyst Og det vil tiden vise Uanset vil kærligheden altid sejre.

Hvornår er det vi skal ha' den fest?

TroelsD-H

Agenda 21

JA TIL ØKOLOGISK BRØD PÅ BORDET, JA TIL EN ØKOLOGISK MAND I SENGEN

Seminar på brugsgård produktionsskoleom den lokale Agenda 21, 10-12/2-1995

CIBU- Center for International Bæredygtig udviklinghavde indkaldt til dette seminar sammen med "Vor fælles fremtid" iÅrhus Amt og LØS CIBU arbejder som formidler af internationale forbindelser og informationer til brug for en bæredygtig udvikling i verden og herhjemme.

Fredag aften satte godt 100 mennesker hinanden stævne til dette seminar på Brugsgård produktionsskole, som er en skole for unge arbejdsløse mellem

16-30 år, bosat iRanders kommune.

Det er en meget gammel gård, nævnt første gang i historien i 1393,revet ned og bygget op flere gange, indtil Randers kommune overtog stedet i 1979

Eleverne får almen undervisning, og derudover kan de vælge forskellige værkstedsfag, litografi, textil, økologisk landbrug, gartneri og skovbrug, husholdning, metal, træ, maling, auto, foto, butik og musik

Økologi, økonomi og etik

Seminaret indledtes med et oplæg af Marilyn Mehlman fra "Svenska instituttet for Sociala Uppfinninger" om "Sammenhængen mellem økologi, økonomi og etik"

Vi ervokset op med etik og økonomi, hvorimod økologi er et nyt ord I 1959 fandtes det kun som en betegnelse for en fjern sommerfugl, og efterhånden er det rykket tæt på som et begreb for bæredygtighed Marilyn mener, at rentesystemet i finansverdenen tager fra de fattige og giver til de rige Forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten dækker udover bankens administration og overskud, også tabet til store investeringer, til de rige Er det etik?

Det progressive skattesystem giver dog lidt tilbage. Viskulle istedet skabe lokale pengeudlånssystemer, så folk med penge kunne låne ud til folk uden, dvs låne hinanden

Politik, mener Marilyn, bliver mere og mere kortsigtet, og lovgivningen er så dobbeltmoralsk, at flere ogflere simpelthen ikke overholder den Årsagen ligger i"den manglende drøm"

Vi bliver nødt tilat skabe en drøm, om det vivil, som enkeltmenmnesker, som gruppe og som samfund (lokalt, regionalt, nationalt og globalt)

Normen ogsamfundet vil da ændres i takt med presset fra naturen og borgerne Borgerne eller kunderne, fordi vihver gang,vi køber en vare, sætter en stemme på den vares produktion Langsomt ril sanfundet ændre siggennem "Social diffusion", hvor pionererne isamfundet først står helt udenfor samfundet, siden finder flere og flere tilhængere indenfor systemet, således at samfundet tilsidst tipper til en ny livsstil med en grøn og bæredygtig norm.

Hun mener iøvrigt, at kun 5-10%synlige, kæmpende ildsjæle af befolkningen er nødvendig, for at få samfundet til at tippe. Som en slags krystalisering

Iden efterføgende diskussion, var der mange opmuntrende vidnesbyrd om, at lokalt kundepres havde affødt økologiske butiksvarer, og der var forskellige bud på fremtidens økologiske varefremstød fra Max Havelers produkter, der bygger på bæredygtig international handel, økologiske svin og ikke mindst lokal produktion af brød, urter og grøntsager med kamp for urtehave i græsplænen.

Det lysner over agres felt

Lørdag startede vi med folkedans og "Det lysner over agres felt"

Ia BrixJensen, Cibu, der har lavet et kæmpearbejde op til dette møde, indledte dagens oplæg med en kommentar om den nye udgave af "Verdens Tilstand, der lige er udgivet. Forureningen er nået et stade, at den er begyndt at volde meget alvorlige økonomiske konsekvenser, og der er over hele verden en voksende bekymring, størst iU-landene Gunvor Auken har sagt, at disse problemer skal kobles, så de bliver hinandens løsninger. Disse løsninger skal indeholde miljøbeskyttelse, livskvalitet og retfærdighed

Den lokale agenda 21-planlægning

Dorit Røtzler Møller fra Miljøministeriet lyste af optimisme og gå-på-mod Hun fortalte om ministeriets A-21planlægning, hvor de allerede havde sendt én opfordring til kommuner og amter om at gå igang, og nu er der en introduktion om A-21 på vej,som har 5 overskrifter:

1) Helhedssyn og tværsektoriel tænkning

2) Aktiv borgerinddragelse

3) Kredsløb

4) Det globale perspektiv.

5) Det lange sigt (Hele det 21 århundrede)

Hvad kan kommunen gøre?

- De kan indlede en målsætningsdiskussion i kommunen med aktiv borgerinddragelse udmøntet ien handlingsplan

- De kan internt lave miljøhandlingsplaner og grønne regnskaber på tværs af sektorerne

- De kan støtte grøn boligbyggeri, lokal affaldssortering og evt en mindre eksperimenterende samfundsmodel i en udvalgt landsby

Som Dorit meget klart udtrykte: "Viserjo alle kun en del af kagen/løsningen."

Chefkonsulent J.U.Moos supplerede Dorit og mente, tiden var kommet til atvaske tavlen ren

Den ny tidssamfund må tage udgangspunkt i kredsløbstanken, hvor kredsløbene er

1) små og lokale,

2) lukkede (affald til genbrug) og

3) synlige

Politikere, græsrødder og andre borgere Moos mente, at dialogen mellem politikere og græsrødder skal styrkes gennem

1) græsrødder, der lærer at tale politikersprog

2) ny kommunal procedure med borgerinddragelse, lokale byrådsmøder, der sikrer bredde i diskussionen

3) kommunal støtte til spontal, lokal aktivitet

Han mente, demokratiseringen er overstået, nu gælder det holdningsændring

Marilyn afsluttede oplæggene med, hvad borger- og græsrodsinddragelse havde medført i udlandet

- Økologisk uddannelse

- Inddragelse af økologiske inddikatorer i samfundet, dvsforskellige mål for forureningstilstanden i det nære miljø

- Økonomiske fornyelsesprojekter med LET-systemer etc

- Livsstilsprojekter

Gruppearbejde og kinklusion

Efterfølgende gikviigrupper resten af dagen, for at alle kunne komme til orde, udveksle erfaringer og møde hinanden på lidt tættere hold

Der blev ført mange gode snakker, som søndag mundede ud i opsummerende konklusioner med eksempler på, hvad vikunne gå hjem og tage fat på

1) Udlægning af byrådsmøder til lokale forsamlingshuse

2) Konkurence mellem borgere, landsbyer, kommuner og amter om forureningsbekæmpelse, vandspareprogrammer, kompostering, livsstil

3) Vandrensning på skoler og institutioner

4) Modelsamfund ihver kommune

5) Miljøindikatorer, som arbejdsløse kunne tjekke hele tiden og sætte i dagspressen

6) Kulturudveksling mellem I-og U-lande, som en slags I-landshjælp, glæde,dans og musik

7) Ansvarliggøre borgerne

8) Økologisk skolemælk.

9) Tage sit udgangspunkt helt tæt, lave en lille økogruppe, der efterhånden vilvokse og sprede sig som økologiske celler

10) Udforme møder således, at hele familien med børn kan deltage

11) Dele arbejdet.

12) Give børnene lommepenge, når der spares

13) Økologiske uddannelser på alle niveauer, børn er jo de letteste at påvirke

14)Tænke ihelhed. Følsom handlen.

15) De snavsede tanker er en del afhelheden, især her isvinets år 1995

16) Processen er det vigtigste Nuet

Vores nye motto"Sex,brød ogvand", som udgangspunkt for livet og for et evtnyt seminar til næste år. I den forbindelse kom denne vits: "Hvorfor er økologisk sex kedelig? Han må ikke sprøjte, og hun må ikke besprøjtes."

Rundtur

Lørdag eftermiddag varvipå rundvisning, hvorjeg især bemærkede kunsten overalt på Brugsgård Jørn Rønnau, kunstner, er hovedmanden bag en kæmpeslange, der isten,træ,græs ogjern snoede sig på gårdspladsen, som en kontrast til den indkransende fire-længede gård

Derudover var der KRAKA-marken, 50 tdr land naturkunstpark med 25 forskellige kunstværker i naturmaterialer Kraka-marken er åben og gratis hele året rundt

Vor kulturs undergang

Ejvind Larsen, Informatiuon, lagde lørdag aften op til eftertanke ihans indlæg om "Økologi og teologi"

Med en sviende sarkasme og mistro til vor kultur og de intellektuelle, såhan vores eneste håb i Sokrates og specieltJesus, der med deres naivitet og naturlighed, kun overleverede deres budskab mundligt, fra menneske til menneske.

Jesus var den første økolog, der isin bjergprædiken bad osom at lade være med at bekymre osom fremtiden." Se tilhimlens fugle De sår ikke og høster ikke og samler ikke ilade, ogvor fader ihimlen giver dem føden. Såvær ikke bekymrede for dagen i morgen."

Men hvad er der blevet af vores tro?

VillySørensen skriver:"I gamle dage kunne vi tro uden atvide. I dag kan viikke engang tro det, vi ved." Og vivedjo, det står skidt til Såhvorfor kan vi ikke tro oghandle efter det, vi ved

Det er fordi, vores kultur har fordrejet sandheden

Sokrates, der afskyede eksamen, mente, atvii samtalen, istudier og ipraksis langsomt kunne dygtiggøres til ansvarlige borgere og myndighedsudøvere, er blevet forvandlet til eksamensjagt og efterfølgende, hektisk karierre

Jesus, hvisrigtige navn erJoshva, og hans ubekymrede, livsnære og naturlige væsen, er blevet brugt til at slåandre kulturers naturreligioner ismadder, slå ihjel mennesker, hvisrespekt for naturens skønhed harmonerede medJesus eget budskab

"Hvis noget dør, spirer det og sætter frugt"

Men istedet for at dø, har vipint og plaget livet ud af naturen, naturfolk og ud af osselv Vihar beskyttet os mod livet og døden ien stadigjagt efter fremtiden og det perfekte. Den perfekte kvinde, den perfekte mand og den rene sandhed

Forskerne er kommet så langt, at de i det nye nummer af The Times mener, at: "Kloning af mennesket er den eneste mulige logiske konsekvens af den udvikling, der begyndte med kunstig befrugtning."

Allerede nu er dette virkelighed og bliver diskuteret i den amerikanske kongres, ogvi må spørge hinanden, om dette er fremskridt, mens millioner af mennesker dør af sult ivores baggård? Hvor er etikken?

En skizofren tidsalder

Ejvind mener, atvilever ien skitzofren kultur, der på den ene side har religionen, med dens synd, fordømmelse afkroppen og manglende livsglæde På den anden side stårvidenskaben, der med LOGOS, den guddommelige logik, der med Descartes og naturvidenskaben har gjort naturen til en maskine Vores kultur har isin skitzofrenitet aldrig accepteret" det naturlige, urreligiøse menneske", der lever i harmoni med naturen; og mennesker indenfor vores kulturkreds, som har efterstræbt dette ideal, er som Frans afAssissiblevet nødt til at søge ud inaturen og prædike for fuglene og de udstødte, de spedalske, nøjagtig somJesus gjorde det for 2000 år siden.

Askese og materialisme

Vores hensynsløse forbrugskultur har ofte betragtet disse hellige mænd som asketer, selv om disse selv nød livets enkelthed, livets fylde og livets nu Som når Frans afAssissi følte, at "det at læske tungen kunne give næring til kroppen og sindet for en hel dag"

Nej, de var ikke asketer, derimod åndsmennesker, naturens og materiens vogtere og elskere

Asketisk er tværtimod vores kultur, der selvidet mest hektiske forbrug, ikke kan mættes Og det er religionen ogvidenskaben, der har nægtet os selv livet Det er askese

Fra jægersamfund til bondekultur

ClayRoudins, der har skrevet "En grøn verdenshistorie", mener, atvores kultur startede for 8000 år siden med overgangen: frajægersamfund til bondekultur, hvor mennesket ønskede at få magten over naturen. Udspecificerede vandingssystemer blev regnet ud, og bønderne fik tildelt præcise jordlodder, opmålt af tidens landmålere iSumer og Ægypten "Og når viidag betragter en præst, må vihuske, at han ikke er andet end en forkædt landmåler", sagde

Ejvind Larsen tørt

Præster ogvidenskabsmænd har pumpet vores liv med paradokser og løgne, som f.eks., atvihele tiden opfinder noget, fortæller atvisparer tid ved at bruge dem, men istedet har vi udvidet arbejdspresset

Til forskel fra naturfolk, der måske har en arbejdsdag på 3 timer, har viopfundet et livmed stress, unaturlighed, angst og livsfjendskhed

Vort eneste håb idag er det naturlige menneske, der i kærlighedtiljorden og hinanden, dyrene og planterne, kan genvinde balancen med sigselv og andre mennesker, sluttede Eivind af

Grænser du ikke kan standse ved Hele dinJord er med Denne levende Jord hvor syd,vest, øst og nord er tæt på hinanden

Afslutning

Det var et dejligt møde mellem få kommunale embedsmænd og mange græsrødder, som vilblive et slagsstartskud til en mere koordineret indsats mellem de meget ivrige tekniske afdelinger rundt om i kommunerne og grønne græsrødder til at fremme "den grønne livsstil",som er den afkampagnen i hele verden, der hedder Global Action Plan

Tak til Cibu, Løs ogVor fælles fremtid Tak til Brugsgård, som er etvidunderligt samlingssted med masser af god mad og en god stemning

Jeg er dog ikke klar over, hvor mange der efterprøvede slagordet "økologisk mad på bordet og en økologisk mand i sengen."

Nuet, den eneste virkelighed

Vi afsluttede aftenen med musik og underholdning

Søren Eppler tog osallasammen med på en uendelighedsrejse irum og tid med sin musik, guitarakrobatik og ordkunst

Med en fascinerende rytme, lune, humor og åndrige tekster tryllebandt han os i en time, og gid dette vers fra, "Stenen slår smut på det danske vand", må blive virkelighed:

Danmark, i dag

brydes grænser ned mod et Europa i fred

Futura a.m.b.a.

I efteråret 1994 opstod ideen i LØS's bestyrelse om at oprette et konsulentfirma på andelsbasis Baggrunden er, der til LØS efterhånden kommer en del henvendelser fra bl.a kommuner om, hvorledes man kommer igang med at tænke ibæredygtige processer Samtidig finder vi det vigtigt atvores erfaringer kommer ud, hvor den er velkommen Vores erfaringer er oftest dyrt købte, og derfor skalvi også kræve betaling for et reelt stykke arbejde Det handlerjo om at skaffe arbejdspladser tilfællesskaberne! Der er kun intentioner om at fungere som et rådgivnings-selskabvier altså ikke et byggefirma! Et evt økonomisk overskud tilfalder FUTURA og LØS med 50% til hver

Vores arbejdsfelt ligger p.t. indenfor: Agenda 21 planlægning, igangsættelse af økologiske demonstrationsprojekter og-byggerier, permakultur, grøn økonomi, sociale systemer (bofællesskaber, fællesskaber, konflikdøsning), undervisning og formidlingssystemer og rådgivning for offentlige myndigheder i ovenstående

Som medlemmer optages enkeltpersoner, der aktivt vil arbejde for ovenstående, og som mener de har erfaringer tilvidregivelse Vi er p.t 9 personer, og vikan godt være flere Vores arbejdsform er, at ved en opgave udvælges en projektgruppe bestående af de aktive iforhold tilprojektet og en følgegruppe til intern opbakning

Arbejdsopgaver som sådan har viikke ved opstart, men igennem opsøgende arbejde og henvendelser har vikontakt med Herning Musikskole, Kolding kommune og "Health and Environment Group" i Horsens

Selskabets sekretariat er

Skyumvej 101

7752 Snedsted

Tlf

Fax

Midler fra den grønne fond

I efteråret modtog LØS midler fra den grønne fond ialt 150.000 kr øremærket til projekter indenfor oplysnings-og uddannelsesaktiviteter Vi prioriterer pengene med 50.000 kr. til hver af 3 områder:

1) oplysning,

2) undervisning og

3) agenda 21 Der er nedsat arbejdsgrupper, som definerer brugen indenfor de enkelte områder

Fortrædefor boligudvalg

LØS's fortræde for Folketingets Boligudvalg d 01.12.94

LØS anmodede om fortræde d. 28.06.94 med baggrund i,at det ikkevar muligt at få finansieret økologiske byggerier

Siden vores anmodning har vifortsat vore bestræbelser -senest med et møde mellem repræsentanter for S,V,Merkur, Borgmester-initiativet i Nordjylland og Realkredit Danmark

Fra dette møde har viforeslået, at statsgarantien på 15% ilovnr. 1073af 1993sættes op til 30% inden for samme udlånsramme dvs.,at der så kan igangsættes byggeri for ca 85 mill kr mod tidligere ca 150 mill kr Vihar forstået, at der arbejdes med dette i Boligministeriet.

Vi har også diskuteret "Grøn realkredit" og fritagelse for realrenteafgift til pensionskasser, der vil investere iøkologisk byggeri

Vivilpointere, atvores formål er at medvirke til ordninger, der gør det muligt at fremme udviklingen og opførelsen af økologisk byggeri Det er altså ikke vigtigt for os,hvilken teknik der bruges

Vi forstår de politiske signaler således, at der er generel opbakning bag ønskerne om udviklingen og opførelsen af økologisk byggeri

Vived, at mange grupper, enkeltpersoner og firmaer p.t blokeres idenne udvikling som følge af

Digte

kreditinstitutternes politik på området Derfor servifrem til udspil, der vil fremme Folketingets politik på området.

Som følge af oplæg kom der følgende spørgsmål fra Boligudvalgets medlemmer:

Sonja Mikkelsen (A):

Skal det forståes, at det ikke er Folketinget, der bestemmer om der bliver økologisk byggeri, men snarere kreditforeninger?

Kaj Hansen: Ja.

Jes Lunde (SF):

Er kreditforeninger imod økologisk byggeri?

KH: Devilihvert fald ikke give lån.

KirstenJakobsen (Z): Vilde overhovedet ikke give lån, eller er det mangel på fuld lån?

Kaj Hansen:

Gav eksempel på Hjortshøj, hvor der er givet et 40% lån og derefter afslag på andre lån

Sonja Mikkelsen (A):

Hvad er de bagvedliggende årsager?

Kaj Hansen:

Det er svært atsvare entydigt Svaret der er blevet givet er, at det er projektet isin helhed. Kreditforeninger vil ikke være med til at fremme sagen

Kirsten Jakobsen(Z): Er det alle organisationsformer for økologisk byggeri, der ikke kan få lån?

Kaj Hansen:

Nej, det er kun de private lån 21 almennyttige boliger i Hjortshøj blev belånt på mindre end time, grundet kommunegarantien

Fortrædet varede ca 15 min

ALT ER I HARMONI, da al ubalance etsted modsvares af en balancerende ubalance et andet sted.

BLINDHED

Jeg sidder i mørket og prøver at elske lidt mig selv.

Knæ, lår, tissemand, død, styrke og potens, skamben ogkors i røven. Gud, hvor erjeg dejlig.

Jeg sidder i mørket, stilheden råber; mørketfornøjer sig selv. Rundt om mig, aiskinds kvindfolk ogbløde mænd accept, magt, tolerance, misbrug. Latter, kom ogstyrk min essens.

Tænd nu lyset!

Tør jeg?

Tørjeg erkende i et nu, hvem jeg har været? oghvemjeg er?

Men hvisjeg ikke tør være mig, hvem skaljeg så være?

Lyset?

Hvad er lyset?

Det må være livet. Og i øjeblikket erlivet blindt! LIVSTANKER

O, du boblende glæde, derbanker mit bryst. Hvilken fryd at bade sig i din lyst.

Himlen banker, Lyset klukker, Livstanker.

Troels Dilling-Hansen

Tingmøde på Hesbjerg

Nordisk Tingmøde - Hvad er det ?

De fleste "kendere" er enig om at selve "tinget" er ubeskriveligt -og måske derfor kan en temmelig stor del af tingmøderne netop gå med at beskrive dette ubeskrivelige... Hvad er det? Hvorfor er vi her?

Hvordan og hvad skalvigøre for at gøre tingmødet rigtigt godt o.s.v? -Ja alt det er uvilkårligt spørgsmål der må melde sig, når et møde er samlet uden "formål"! Intet er på forhånd fastlagt eller defineret, så man kan nok sige,at tingmødet ialler højeste grad former sigefter hvad du som deltager bringer med, tager op og lægger ind i kredsen!

Alligevel er der en masse uskrevne love, "regler" eller snarere ting-traditioner, og nårjeg nu for dig- kære læser -forsøger at skrive dem ned, så bliver de alligevel stadig uskrevne -for tingtraditionen er så levende, at ikke engang guderne kan vide hvad vi finder på næste gang..

Tingmøde i gamle dage

Historisk er ordet "ting"ibogstaveligste forstand temlig oldnordisk, selvde gamle nordiske guder holdt som bekendt deres "ting" under verdenstræet Ask Ydrasil. Men selvden dag idag, findes ordet "ting" stadigvæk ivores sprogbrug, så som i ting & sager, betingelser, at tinglyse, at tinge om noget, eller sågar Folketing! Ordene røber at "ting", så afgjort har været betinget af det verdsligejordiske -ja alting der så blev tinget om.. På tingstederne blev konflikterne løst, der blevret til ret -så tingstederne var ikke bare samlingssteder -"tinget" var det, der holdt folkene sammen Her blevfreden skabt, retfærdigheden skete fyldest og selvom galgebakken aldrig lå langt væk, så var alvold på selve tinget bandlyst, for på tingstederne herskede tingfred

Hvert lille landsbysamfund havde således sit "ting", men som tiderne gik, og samfund & konflikter voksede, nødvendig gjorde det tingsteder over større og større landområder -idag har vimåske brug for et nordisk-, og et europæisk-,ja måske endda et globalt"ting"!

Ingen tvivlom, at de skandinaviske traditioner også inden for retsvæsen og politik har sine rødder dybt gemt itingmødet -og selvom det kan lyde særdeles ufolkeligt ogkedeligt, så er sandheden den, at de store tingsamlinger (herhjemme kaldt Landstinget) i gamle dage var en folkelig begivenhed af dimensioner Hvis du kan forestille dig en underdlig "gensplejsning" af et Hjallerrup-marked og en moderne retssal, hvor selve begivenheden udspillede sig over 14 dage, og hvor folk kom fra nær og fjern (dengang mødtes folkjo kun sjældent) -ja såskal der ikke megen fantasi tilat forestillesig,hvor folkeligt det kunne blive.Tingmødet var begivenheden -som hele vores kultur bygger på -selv statsdannelserne af de nordiske lande er helt sikkert grundlagt på tinge, men da begyndte det "folkelige" og dermed "tinget" også for alvor at gå iglemmebogen

Tingmøde idag

Om Nordisk Ting idag er som dengang er umuligt at sige, alene af den simple grund, at ingen længere kan huske, hvordan detvar Men behovet for at mødes eksisterer stadig-og detvar dette helt universelle behov, der gjorde, folk atter i 1978 tog traditionen op; kaldte alle "alternative" folk fra hele Norden sammen til det aller første Nordiske Tingmøde -og det var i Thy-lejren!

Svenske-Dorthe fra Christiania var meget hurtig til at skabe enighed om to meget vigtige ting-traditioner, cirklen og alles ret til at tale ud At sidde i kredsen, hvor alle uden afbrydelse har ret til at tale færdigtføltes naturligt -så på tingmødet blevder talt ud.... Formen satte folks tålmodighed og evner til at lytte på en stor prøve -en prøve hvoraf "noget nyt" under stor forundring voksede frem...

Først 4år senere, under det historiske tingmøde på Svanholm, blev "talestokken" indført Når den nøje og efter tur gårvenstre om ikredsen (med solen), gør den det praktisk synligt for enhver, hvem der har ordet En facinerende situation Tænk helt udelt at have alles opmærksomhed -og så idet omfang du har brug for det -hvornår og i hvilken sammenhæng har nogen idet hele taget sidst prøvet det?

Mange talere var særdeles overrasket over at opdageen tryghed -der på engang gjorde dem istand til at tale til mange mennesker, og det var første gang i deres liv,at de fik så meget ord på "deres inderste" også overfor dem selv! Folk talte pludseligt frit fra og med hjerte Magien lå ikærligheden, irespekten og i alles udelte opmærksomhed, og detvii det bevidstheds lyssåsammen -og det blev til så mange magiske og helt unikke øjeblikke, der står prentet i hukommelsen

På det allerførste tingmøde besluttede man hurtigt (det er ellers ikke noget, man har for vane...), at da et af de allermest indlysende og derfor helt uskrevne formål så afgjort var, at vilærte hinanden at kende her

i Skandinavien, hvad kunne såvære mere indlysende, end atviflyttede tingstedet fra sted til sted og fra land til land Nordisk Ting har derfor hver sommer siden 1978 gået rundt de nordiske lande imellem: Danmark, Sverrige, Norge, og Finland o.s.v...., hvor hvert nyt tingsted bestemmes fra gang til gang. De sidste par år har traditionen udviklet sig til, atvi også holder "Vinterting" Som følge afvind &vejr holdes det oftest indendøre hvilket skaber en egen form for fysisk begrænsning, som viikke behøver at komme ind på her (Enhver af de ca 25o deltagere på vintertinget 94/95- Hesbjerg Slotved, hvadjeg taler om....)

Tilbage ervel så blot at tilføje, at viher på det sidste er blevet såvelbesøgt af helt utroligt mange smukke venner nede sydfra, atvores "fællessprog" på tinge de sidste 5 år på engang har ændret sig til engelsk! Uden beslutning og på grund af stor nordisk åbenhed er vores folkerigdom af alle de skandinaviske sprog næsten gået tabt på tinge -hvor alle går rundt og taler engelsk.... Da det aldrig har været meningen, og da det stiltiende &længe har været tilstor mistrøst for mange, vil det talte sprog fremover på tinge hovedsageligt være skandinavisk!

Dette var nok den mest vidtrækkende beslutning fra vintertinget 94/95 -hvor det ligeledes blev afgjort at det næste sommerting vilfinde sted 14dage i Thylejren fra sidst iJuni måned Yderlige oplysninger om Nordisk Tingmøde kan fås ved henvendelse hos:

Henning Strange

Solar Plexhus

Rob Wood

Spanien 9 b 3 sal

Jpe Hartmanns alle 35 8000 Århus C

2500 Valby tlf 86 13 81 48 tlf 31 16 17 13

Venlig hilsen fra André Nordlys Thomsen på Hesbjerg

Om at leve med et brændefyret stenkomfur.

Dajeg lever af at bygge stenovne,- og også komfurer,- følte jeg det næsten som en forpligtelse at skifte vores gamle gaskomfur ud med et sten-ditto.

Selvfølgelig havdejeg da meget lyst til at bygge et komfur helt efter mit eget hoved, ogjeg elsker da også at stege ben o.lign over et bål i haven, men omjeg selv og min kone i længden ville kunne acceptere det extraarbejde, jeg formodede, det ville være forbundet med, varjeg ærligt talt noget i tvivl om

Det bør her siges, at hverken min kone ellerjeg selv er særligt "pjattede" med at lave mad Vi kan egentlig godt begge to, men uviljen har det med at starte allerede på det tidspunkt, hvor vi skal "finde på noget", hvorfor vi plejer at "finde på noget nemt"

Er én af os alene hjemme, kommer den nemt dl at stå på leverpostej og ost

Jeg tror ikke,vi er alene om at have det sådan, og det er derfor ikke mindst til vores "lidelsesfæller", at dette er skrevet

Siden vores hårdt arbejdende mødre/bedstemødre stod i køkkenet dagen lang, er vi blevet bombarderet med reklamer for "tidsbesparende køkkenmaskiner" Jeg har selv stiftet bekendtskab med en del af dem, og har ofte konstateret, at tidsforbruget blot er blevet flyttet fra selve processen, til rengøring af "dimsen" Hertil kommer selvfølgelig den tid, der skal arbejdes for at tjene pengene hjem til "dimsen" Besparelsen har ofte været mere end tvivlsom

Et stenkomfur er ikke en "tidsbesparende dims",- måske snarere tværtimod,- men efter en halv vinter med denne indretning, erjeg kommet alvorligt i tvivl om dét at spare tid ikøkkenet overhovedet har nogen værdi,- eller om denne værdi mon skulle være negativ?

Siden vi tog vores komfur i brug, har vi brugt meget mere tid i køkkenet Ikke fordi det egentlig har været nødvendigt, men simpelthen fordi det er blevet rigtig hyggeligt

Tiden går godt, selv når vivasker op,- og tid der går godt,går hurtigt

Da køkkenet er blevet vores hyggeligste rum at opholde sig i,er vi der tit,- også når der ikke er nogen (arbejdsmæssig) grund til det.

Det er pludselig blevet meget rarere,- (ikke hurtigere),- at dække et afvores mest basale livsbehov,- mad Det betyder selvfølgelig også, at vi gør mere ud af det, og det er vist også blevet lidt sundere, det vi spiser

Selvfølgelig skal vi forberede spisetiderne lidt før vi plejer,der skaljo hentes brænde og tændes op, men da vi alligevel klarer varmeforsyningen i huset med brænde, er det for os ikke noget ekstra arbejde, det er bare blevet flyttet et andet sted hen

Vi fyrer 2 gange dagligt Morgenbålet er mest for husopvarmningen, og aftenbålet også til madlavning Vand koges ien el-kedel,- det er trods alt hurtigere

Måden kogepladerne fungerer på har overrasket os meget positivt Det er utroligt nemt at finde stedet med lige den rigtige temperatur, også når det "lige skal simre".

Til risengrød,- som børnene meget gerne vil há tit,- har jeg indbygget en "hø-kasse" i komfuret Der er godt nok ikke hø i, men den virker på samme måde, og er nok det køkkenredskab der mest ufortjent er gået i glemmebogen

Til forskel fra de gammeldags brændekomfurer, skal gryderne ikke ned i ringene og blive sorte nedenunder Kogepladerne er forsynet med varmeledene ribber nedenunder som virker utroligt effektivt, såvi bruger alm el-kogegrej

Hvis noget koger over er det næsten en salig fryd, for vi skal ikke til at gøre hele komfuret rent for fastbrændt suppe eller andet bagefter Det der render ud på pladen svæver simpelthen på en dampsky indtil det er væk Selvfølgelig kan det lugte lidt mens det står på, men da komfuret i sig selv "sluger" 120m3 luft/time, er det ikke nødvendigt at starte emhætten

Selvfølgelig kan ikke alt fordampe, men det der bliver tilbage brænder ikke fast, og kan bare fejes ned under pladen, hvor ilden tager sig af resten

Rengøring er faktisk mest noget, der foregår, når vi skal ha' noget i ovnen

Fyrrum og bageovn er det samme Det betyder selvfølgelig, at der ligger lidt aske i ovnen, når den skal bruges, men det er nemt med en "miniature-sneskraber" at feje dette ned i askerummet Ovnen er ellers aldeles selvrensende Når der er ild i, kommer temperaturen op omkring l000oC, så der er ikke mange baktusser tilbage, og heller ingen sod,- heller ikke på ruden i lågen, som oftest er mere ren end husets øvrige vinduer

At benytte bageovnen er noget helt specielt

Vi skulle lige vænne os til at den virker omvendt af det, vi var vant til. Man skalvente til temperaturen er faldet,- og ikke steget,- til det man ønsker Et godt ovntermometer er anbefalelsesværdigt i tilvænningsperioden, og vi blev da også iden tid klar over, at de temperaturer der var angivet på vores gamle komfur (el-bageovn) vist ikke havde meget med virkeligheden at gøre,-vi havde bare vænnet os til hvad der stod

Leverpostejen,- som før ofte udgjorde aftensmaden,- købte vi færdiglavet og bagt Nu bager vi den selv, for ovnen er jo alligevel varm hver dag, da komfuret jo også er en væsentlig del af vores husopvarmning (udnyttelsesgraden for træet er meget tæt på masseovnenes),- nu smager den væsentlig bedre, og er meget billigere

En ulempe er dog, at man nemt glemmer at man har noget

i ovnen Al lugt forsvinder lige så stille ud igennem de små utætheder, der er ispjældet til skorstenen Skulle det imidlertid blive helt forkullet, kan såvel brød som leverpostej fint bruges til næste optænding, på den måde er det også nemt at skjule eventuelle bagværksmæssige

fadæcer,- (det har vi dog endnu ikke haft brug for) løvrigt bliver bagværk mere lækkert end ien hvilken som helst anden ovn,jeg har prøvet Skorpen på bollerne bliver nærmest som en tynd kiks,-også i bunden Det medvirker for mig stærkt til, atjeg overhovedet kommer igang med at bage

Vores første forsøg istenkomfuret var en hel del forskellige kager til min kones 40års fødselsdag, og der var ikke tid til at de mislykkedes,- det gjorde de bestemt heller ikke

Langtidsstegning har også vist sig at være nemt,- bare man sætter stegen ind ved en lidt højere temperatur, end den der står i opskriften, så bliver resultatet en flot sprød og brun steg Jeg tror noget af årsagen ligger i, at ovnen er meget tør, også når der er noget vådt i den

Komfuret er også glimrende til at tørre våde vanter og lignende på, eller til at lune håndklædet og det rene tøj, mens vi er i bad,- selvfølgelig ikke direkte på jernpladen,

men på alle de dejligt varme sten der er uden om (40-60°) Det er også nemt at finde det perfekte sted til rødvinen, hvis man har glemt at temperere den inden gæsterne kommer

Som det vist fremgår, er vi blevet meget mere glade for vores komfur, end vi havde regnet med Det sparer måske ikke tid, men det gør i høj grad den tid, vi bruger ved det, meget mere værd at leve, og så er det nok den mest økologisk forsvarlige måde at sørge for varm mad,-varme i huset,- og varmt vand,- på,- i hvert fald om vinteren

Det var ikke nemt at bygge Jeg måtte trække på al min viden om træforbrænding, varmetransmission m.v for at opnå en effektiv udnyttelse af træet, og et brugsrigtigt køkkenredskab, men det har bestemt været anstrengelserne værd

Lars Helbo

P.S Vi har også et enkelt gasblus, men det er 3 uger siden flasken gik tør og den er ikke blevet fyldt op endnu, og vi savner det nok ikke før til sommer.

Journey into Nature -Journey into Oneness.

Michael Roads, Australien

Michael har en direkte kontakt med Naturen og det Skabende Han har skrevet: "Talkingwith Nature", "Journey into Nature", "Journey into Oneness", "Simple isPowerful", "AGuide to Organic Gardening", "AGuide to Organic Living", The Natural Magic of Mulch"

Han var landmand, da han begyndte at interessere sigfor meditation og økologi Dette ledte ham ind i et arbejde som økologisk konsulent og tilat stifte "Homeland Community", et spirituelt storkollektiv inspireret af Findhorn, hvor han boede i4 år Efterhånden åbnede der sig en kontakt med naturen, i takt med at han kom istørre kontakt med sigselv. En kontakt som først var en dialog og senere blev til en direkte oplevelse af atvære et med naturen og opleve ud fra dens præmisser En oplevelse af, atvi er en del af naturen, ogden er en del af os.Det er denne kontakt med sigselv og derigennem naturen og alt omkring os,han skriver om isine bøger Han siger: "Alle mennesker på denne planet er gravidemænd og kvinder. Vier alle gravide, og graviditeten skal give fødsel til Den Vi Er Vi kan trække det så længe ud som vivil,men der er ingen vej udenom Vi skal igennem den fødsel."

Michael er er godt eksempel på det, som han selv underviser Hans viden kommer gennem hans personlige udvikling og oplevelser

"Nature is not "only" the outer expression ofform and beauty that surround us. This is the reflection in the mirror; a physical reflection of a metaphysical Nature. Toexperiencea Nature that eludes ourphysical sensesrequiresa letting goof theknown and "trusting" the unknown. You arethe unknown. As aparticipant you arerequired tobe involved, and trust isrequired, a trust in self.The connection with Nature is not intellectual; it is a oneness with Life"

I bogen "Talkingwith Nature" Beskriver han sine første dialoger med naturen Bogen starter med en samtale han har med floden om at skrive en bog Han spørger hvordan han skal beskrive den

kommunikationsvej han har fået åbnet. Floden svarer lakonisk "Det er Dit problem, det er dig der er menneske" På den måde snakker han med dyr og planter og træer -og får svar tilbage. En dag går det op for ham at det egentlig er en fortsat diskussion uanset hvem og hvad han snakker med At de alle er dele af en større helhed

"Journey into Nature" handler om det næste trin, hvor han oplever atvære et med naturen Pan bliver hans guide og lærer, som kaster ham hovedkuls ud i oplevelser afkonsekvenserne af hans handlinger og uvidenhed Sådan oplever han atvære en hund han har haft og som han blev nødt tilat skyde Atvære en ukrudtsplante som han sprøjtede imod, da han var landmand. Atvære en storm. Det er en bog som stiller krav til læseren om atvære åben og fordomsfri

Dette er ihøjere grad gældende for hans sidste bog

"Journey into Oneness" Den handler meget om hans integration med sigselv Iden kommer han langt rundt itid og rum Oplever sigselvi en lang række situationer, som tvinger ham til at tage stilling til, hvem han er og hvad han vil med sigselv Psykologisk viljeg kalde det en beskrivelse af integrationen af alle vore subpersonligheder til en hel person. En proces vialle skal igennem, men vægrer osimod og udsætter længst muligt

Jeg synes at Michaels måde at beskrive tingene på er lige ud af landevejen, selvnår det er komplicerede sager. Ide bøger somjeg har beskrevet her, er der fokuseret på samværet med og oplevelsen af Naturen De andre bøger harjeg ikke læst og kan derfor ikke kommentere dem Jeg har været meget inspireret af Michaels bøger og har prøvet at få ham til Danmark. Det lykkedes desværre ikke iår, da de ændrede planer isidste øjeblik, Menjeg glæder mig tilat det lykkedes

Kaare Heistein Sørensen

Skovvejen 7

8000Århus C

Tlf 86 76 00 10

"Sportsvogn med 'brintbombe' i bagagerummet"

Flere bilfirmaer forsker i dag på højtryk for at finde alternativer til de stærkt forurenende benzin- og dieselmotorer

Mazda er en af dem Giganten fraJapan er igang med at prøvekøre flere BRINT-biler, og her følger en artikel skrevet i Mazda-nyt, marts 1994:

Mazdas brint-bil sender el-bilen til tælling. Nul forurening, men samme motoreffekt ogrækkevidde som benzinbilen.

Mazda tog en hel bilverden med storm,da man søgte tilbage til rødderne, og sendte den frække og klassiske MX-5'er ud af samlebåndet.

Her var igen en ægte to-personers sportsvogn, der var til at betale, og derfor var det lidt af en provokation at bruge "den ægte vare" til den første halv-offentlige test af Mazdas nye brintteknik.

Godt placeret i den lave sportsvogn, benene udstrakte, et lille vip med den ultrakorte gearstang med det korte frække skift, koblingen i bund, og så det lille vip med startnøglen. Brintmotoren starter med det rigtige brøl, men rækkemotoren er skiftet ud med en Wankelmotor.

Metalspåner gemmer brint. Mazdas brint-teknik er klar til den sidste finpudsning. Allerede i 1994 kommer de første brintbiler i "praktik" hos store japanske virksomheder, der i forvejen bruger brint i hverdagen. Deres bilpark forøges med et par brintbiler, som skal afprøves under realistiske forhold.

Mazda har tæmmet brintteknikken takket være Wankelmotoren, og en helt ny teknik til opbevaring af brint i bilen. Den store gastank er erstattet af små celler med et helt specielt indhold.

Brændstofcellerne er fyldt med en blanding af titaniumstøv og jernstøv i en ganske bestemt blanding, som Mazda selvfølgelig ikke vil oplyse, for det er disse brændstofceller, der gør brintbilen til et ægte bud på en O-forurenende bil.

Den O-forurende MX-5'er var forsynet med 18 celler på hver 20 kg. Cellerne var pakket ned i bagagerummet, men i fremtidens brintbiler er de placeret under førerkabinen, for at få bilens tyngdepunkt så lavt som muligt.

Metalstøvet i brændstofcellerne har den egenskab, at det binder brint, når det afkøles. Brint, der er det mindste af alle molekyler, stuves af vejen i metalstøvet uden at fylde noget som helst. Metalstøvet frigiver brint, når temperaturen er over tankens konstante 60 grader, og derfor afkøles brændstofcellerne, når der skal tankes.

Man bruger 3 slags slanger til optankning. En til brint, og to til almindeligt postevand. Det holde vand afkøler cellerne, og under afkøling forsvinder brinten ind i metalstøvet, som vand i en svamp.

Det tager op til 15 minutter at tanke op, og så snart man har fjernet de kølende vandslanger, stiger temperaturen igen i brændstofcellerne, og bilen er klar til at køre videre.

Rækkevidden på en brintbil afhænger af hvor mange brændstofceller, man binder sammen i bilen.

Afløb erstatter udstødning

Mazda MX-5 med brintmotor har udstødningsrør som alle andre biler, men det burde omdøbes til afløbsrør, for det er vand, og ikke benzindunster, der kommer ud af hullet.

Mens man endnu engang glæder sig over Mazdas lille sportsvogn, kører man rundt og vander grøftekanterne.

Den brint, der er midlertidigt bundet i bagagerummet, er oprindeligt spaltet af almindeligt postevand.

Populært sagt tager man almindelig vand, sender strøm gennem det, hvorved det spaltes til ilt og brint. Ilten har ferie, mens man sætter ild til det meget brandbare brint.

Ilt og brint mødes igen i Wankelmotoren, og det, der løber ud af afløbsrøret, er i princippet det samme vand, som man spaltede et helt andet sted.

Mazdas brændstofceller binder masser af brint på meget lidt plads, men holder samtidig så godt fast i brinten, at det ikke kan brænde. Man kan sætte en tændstik til de brintholdige metalspåner, uden det bryder i brand, så brintbilen er samtidig en meget sikker bil. Mazda MX-5 med brintmotor har nogenlunde samme motoreffekt som benzinmodeller. Den kan få samme rækkevidde som benzinbilen, så den eneste ændring er øget vægt, men her deler brint-bilen skæbne med el-bilerne. Den brintdrevne MX-5 vejer 400 kg mere end en almindelig MX-5.

Før brintbilerne kan blive tilfremtidens miljørigtige biler, skal man udvikle en ny teknik til fremstilling af brint. En af mulighederne er udvidelse af eksisterende vandkraftværker, hvor man har råmaterialet til brint. Vandkraftværker kan med en ekstra turbine skabe den fornødne elektricitet til spaltning af vand til ilt og brint, uden at man belaster det omkringliggende miljø.

Mazda har løst brint-motorens hemmelighed, og resten af teknikken er kendt. Nu handler det om vilje.

Så vidt Mazda-nyt Det bliver spændende, om disse nye tiltag kan vise sig frugtbare i fremtiden, men det ser ud som om, at vandets muligheder som energikilde både i hjemmet og til transport er tæt på at blive til virkelighed

Samtidig er genbruget for bildele meget stort efterhånden VW-fabrikkerne er sandsynligvis dem, der er nået længst på dette område

Jeg håber, vi i næste nummer får et indlæg om de erfaringer Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi har gjort sig med deres "planteolie-bil"

Formandens beretning

Beretning om bestyrelsens arbejde i 1994

Bestyrelsen:

Kaj Hansen (fmd)

Thorkild Jakobsen

Thomas Steen Seiersen

Hanne Wegge

Floyd Stein

Troels Dilling-Hansen

Niels Bandholm

Suppleanter:

Hildur Jackson

Inger Klingenberg

Sekretariat:

Hamish Stewart

Bestyrelsen har afholdt 7møder, der holdes fremover møder hveranden måned Vi holder bestyrelsesmøderne rundt ved fællesskaberne så man kan deltage i bestyrelsesmøderne der

Vi besluttede efter generalforsamlingen i 1994 at koncentrere os om opfølgning af

1) Kontakten til politikerne og

2) Intern formidling iforeningen via et nyhedsbrev

ad 1) Kontakten til politikerne:

Vi præsenterer politikere for to hovedproblemområder:

A Finansieringsproblemer indenfor erhverv, boligbyggeri, udvikling, formidling og projektstart

B Sociale og organisatoriske barrierer, som f.eks. by-og landzoneloven

Fællesejeijordbrug og iprojekter ideres helhed, Firmaer/selskaber,der blokerer for det folkelige engagement

Integrationaf døgnbeboere fra flere kommuner kommunal anvisning af uinteresserede udviklingsarbejde på bistand/dagpenge

Vi har arbejdet mest med finansieringsproblemerne. Det forslag tilstatsgaranti, som blevvedtaget idec.93, virkede ikke Derfor har viarbejdet med forslag til "Grøn realkredit", "Grønne Aktieselskaber", statslåneordning og udvidelse af statsgarantiordning fra-93.

Det ser ud til, at det er statsgarantiordningen, der er den mest farbare lige nu Der er udarbejdet et forslag til en statsganti på 30%, et niveau, som vived vil interessere realkreditten Forslaget er forhåbentlig vedtaget, når viholder generalforsamling Når dette forslag ervedtaget vildet give mulighed for økologisk byggeri for samlet ca. 80 mill. kr. Med det behov, der er, vil dette beløb hurtig blive brugt Det betyder, atvi allerede nu skalprøve atsamle lånebehovet op, såvi så hurtigt som muligt, kan forberede næste statsgarantipulje eller anden ordning.

ad 2) Intern formidling i foreningen - nyhedsbrev:

Visynes, at dette arbejde er godt igang med de tre numre af nyhedsbrevet, der nu er ude Størrelsen af sucessen afhænger af dig og den måde du bruger kommunikationen på, dvsvivil gerne have endnu flere, der skriver i bladet

Udveksling med andre foreninger/organisationer:

Vi er som forening medlemmer af, eller udveksler

nyhedsbreve med:

Øko-Njord, der er en svensk økosamfundsforening

Øko-Net, der er et netværk for økologisk

folkeoplysning og praksis

Praktisk Økologi

Landsforeningen af Landsbysamfund

Center for International Bæredygtig Udvikling

Deltagelse i konferencer/møder:

Medlemmer af foreningen har deltaget i:

TeknologiNævnets konference: Det Hele Liv,se ref i LØS-NET, nr 1,sept -94

Europæisk møde iÅlborg: Bæredygtige byer, se ref i LØS-NET, nr 1, sept.-94

Kirken ilokalsamfundet: Internationalt kirkearbejde, se ref iLØS-NET, nr 1,sept -94

Krop, sind, ånd messe, hvor medlemmer præsenterede foreningen

Øko-Net seminar, se ref iLØS-NET, nr 4,juni -95

EVA-seminar, se ref. iLØS-NET, nr. 4,juni -95.

Grønt Universitet, se ref iLØS-NET, nr 4,juni -95

Grønt marked i Holstebro, se ref iLØS-NET, nr 2, dec -94

First Global Eco-village Network Meeting, se ref i LØS-net, nr. 1, sept-94.

Landsforeningen for økosamfund har været medarrangør i:

Møde om: Kreditinstitutter, miljø og lokalsamfund, arrangeret isamarbejde med Økologisk råd, se ref i LØS-NET, nr. 2, dec-94.

Seminar: Igang med den lokale agenda 21,se ref i LØS-NET, nr 3,marts -95 Seminaret blevarrangeret i samarbejde med Center for International Bæredygtig udvikling (CIBU) ogVor Fælles fremtid, Århus Amt

FN's sociale topmøde i København, marts 1995: Landsforeningen har udtalt sigiforhold til det danske oplæg til FN's sociale topmøde i Købenavn, se udtalelsen iLØS-NET, nr 3,marts-95

Vihar fået bevilget 85.000,-kr. fra Gaia Trust a.m.b.a. Vivilansøge Indenrigsministeriet og Friluftsrådet om midler til formidlingprojekter

Konsulentvirksomhed:

Landsforeningen har fået henvendelser om hjælp til opstart afprojekter som vores, dels fra grupper, der ril starte økosamfund og dels fra kommuner, der gerne vilhave økosamfund i deres kommune

For at kunne håndtere disse opgaver på en rimelig måde, ervinogle iforeningen, der har besluttet at oprette en rådgivende virksomhed: Futura-Gruppen Vivilgerne have flere med

Senest er landsforeningen blevet kontaktet af Herning kommune, vedrørende oplæg i forbindelse med kommunens "Grøn uge -95

Oplæg til diskussion af arbejdsopgaver fremover:

Viskalselvfølgelig følge op på det arbejde, der er startet og intentionerne fra sidste generalforsamling Der er noget, som visynes altid rykker i baggrunden, nemlig visionsseminarerne

Måske skulleviprøve at beskrive, hvad der ville ske, hvis rigtig mange etablerer sigi fællesskaber, som vores?

Fondsansøgninger:

Landsforeningen har ansøgt om økonomisk støtte til sekretariat, oplysnings- og uddannelsesaktiviteter der er ansøgt hos "Indenrigsministeriets pulje vedr udviklingilanddistrikterne", "Den Grønne Fond" og hos Friluftsrådet

Vi fik afslag hos Indenrigsministeriet og Friluftsrådet, men fik tildelt 150.000,-kr fra Den Grønne Fond Friluftsrådet opfordrer til at ansøge om konkrete projekter

Bestyrelsen har prioriteret at fordele midlerne fra Den Grønne Fond med: 50.000,-kr til oplysning, uddannelse og agenda 21 arbejdet, arbejdsgrupperne er i gang

Kaj Hansen vilgive et oplæg til diskussion af vore visioner med udgangspunkt i dagspressens diskussioner af den danske velfærdsstat

FN's sociale topmøde

Landsforeningen for Økosamfund har indsendt kommentar til den nationale rapport til FN's sociale topmøde iKøbenhavn, marts 1995

Vores bidrag er bragt her Desuden er det trykt sammen med de øvrige kommentarer iden danske

NGO rapport: Danmark -Bag facaden Rapporten kan fås gennem Bech Distribution A/S, Himmelevvej 2, 4000 Roskilde, tlf46 322044, giro 6518222 Rapporten koster 35 kr.

Landsforeningen for Økosamfund

Skyumvej 101

7752 Snedsted

d. 8/11 -94

Til:

FN's sociale topmøde i København, marts 1995

Topmødet skal, ifølge den danske nationale rapport koncentrere sig om treoverordnede temaer:

• at afbøde og begrænse fattigdommen

• at bekæmpe arbejdsløsheden

• at øgeden sociale integration

At afbøde og begrænsefattigdommen erhelt oplagt et internationalt ansvar, som katastrofe- og nødhjælp. Hvis man serpå nogle store bagvedliggende problemstillinger, så drejer det sig i altfald om, befolkningstilvæksten og den uligefordeling af ressourcer til opretholdelse af livet.

Overfor befolkningsvæksten kan vi kun sætte ind medforøget oplysning, uddannelse og social tryghed, da erfaringer i vores del af verden viser, at dette vil bevirke en mindre vækst i befolkningerne. Et centralt indsatsområde bliver den mere ligeligefordeling af ressourcerfor at skabe tryghed og begrænse fattigdommen.

Bekæmpelse af arbejdsløsheden foreskriver mere arbejde. Vi ervænnet til at tænke, at dette vil kunne sikres gennem øget vækst.

Vi kan, i vores del af verden, se, at øget vækst ikke nødvendigvis skaber beskæftigelse. Vi ved også, at øget vækst i vores del af verden, giver et voldsomt ekstra pres på ressourcerne, samtidig med, at ulighederne bliver større. Den materielle vækst, der erbrugfor, skal ikkeforegå i vores del af verden, men i defattige lande, oggive beskæftigelse der.

Voresarbejdsløshedsproblem skal løses ved at opprioritere andre end materielle værdier, og dermed starte en vækst inden for sociale og kulturelle områder. Men dette kan kun give øget beskæftigelse, hvis vi vil give afkald på nogle af de materielle værdier ogføre ressourcerne til de sociale ogkulturelle områder.

Det betyder ikke, at vi kommer til at leve i armod. Vedat omstrukturere samfundsfunktioner kan vi på lang sigt foretage betydelige ressourcemæssige og økonomiske besparelser,samtidig med, at vi kan forbedre livskvaliteten. Det kan f.eks. ske gennem omstrukturering til bæredygtig produktion og bedresammenhæng mellem bo-og arbejdssted.

Temaet om at øgeden sociale integration refererertil de voksende problemer med blandinger af kulturer og den tiltagende fremmedgørelse i vores del af verden.

Megen af den blanding af kulturer, vi ser i dag, har baggrund i ulykkelige forhold, hermed tænkes på folk, derflygter fra krig eller armod.

Egentlige bud på løsning af disse problemer ligger i atforsøge at bedrefolks vilkår, der hvor deføler sig hjemme. Lykkes det, vil de have de bedsteforudsætninger for integration der.

Den tiltagende fremmedgørelse, vi ser,i vores del af verden, har sandsynligvis rod i industrikulturen, med dennes ensidige prioritering af det materielle, på bekostning af sociale værdier. Det er derfor nødvendigt at opprioritere disse værdier på bekostning af de materielle.

Når man serpå forholdene, som skitseret her, så drejer det sociale topmøde sig altså i hovedtræk om de samme forhold, som Topmødet i Rio 1992, nemlig om at arbejde på en bæredygtig udvikling. Detteforekommer jo også indlysende med de nævnte sammenhænge.

Men det betyder også, at skal vi gøre noget radikalt ved disseforhold -og det skal vi -så skal vores del af verden, til at lægge livsstilen om, så vi kan medvirke til oplysning, skabelse af tryghed, mere ligeligfordeling af vorefælles ressourcer og opprioritering af ikke materielle værdier.

Rio - topmødet gav os etgodt fælles instrument, nemlig Agenda 21 planlægning, dvs vores bud på, hvad vi - du ogjegvil gøre, her hvor vi er,for at bedrede omtalte forhold. For det erførst, når vi hver især tagerfat, at der kommer til at ske noget.

Derfor vil etflot dansk bidrag kunne værepræsentation af lokale Agenda 21'ere, hvor de omtalte hensyn er udtrykt i en omstillingsprocess, som vi enten allerede erstartet på, ellersom vi er i opstart af. I landsforeningens regiprøver vi at skabe bud på, hvordan vi kan finde nye værdier i et rigt liv. Foreningen har 23 projekter tilknyttet, hvor hver isærforsøger at finde veje til bæredygtige livsstile.

Med venlig hilsen

p. v.a.

Landsforeningen for Økosamfund

Kaj Hansen, formand

Gl. Kirkevej 46

8530 Hjortshøj

Tlf 86 741298, fax 86 741289

Referat fra bestyrelsesmøde d. 10. feb. 95

Referat fra Bestyrelsesmøde

afholdt på Hjulby Hegn, Spørring, d 10 februar 1995

Deltagere:

Kaj Hansen (KH), Niels Bandholm (NB), Thorkild Jakobsen (TJ), Hanne Wegge (HW), Troels Dilling-Hansen (TDH), Floyd Stein (FKS), Inger Klingenberg (IK), Niels Peter Nielsen (NPN), Bent Windeløv (BV) -Hjulby, Susanne Engberg (SE) -Hjulby, HansJørgenJohansen (HJJ)Hertha, Susanne Lautrup (SL) -vedr bladet

Afbud: Thomas Seiersen (TSS), HildurJackson (HJ)

1. Siden sidst

Finansiering:

30% statssgaranti skulle blive klar til foråret

Video projekt:

Compass har søgt Indenrigsministeriet om et forprojekt BW og SE holder kontakt til Compass LØS's mediagruppe (NPN, FKS) vil evt søge om et LØS video projekt HW foreslåede at man kunne bruge Lise Rheinholdt's materiale om 4 fælleskaber, som basis

Andre synes at det vilvære godt med diasserie om fælleskaber HW samler Svanholm billeder til sommer

Futura:

Stiftelse afventer stadig færdiggørelsen afvedtægter Der har været flere henvendelser, bl.a fra Horsens Sund By og Herning Musikskole

Langeland:

NB har været i kontakt med ø-Dynamo projektet

Andet:

Sekretariatet har modtaget materiale fra Boligministeriet om Handlingsplan for Økologisk Byggeri, og fra EYFA om Eco Agro Tourism

NPN og KH vil samarbejde om et kommentar til DTI's ny rapport om økosamfund

2 Prioritering af midler

Oplysning: FKS, HS, HJ

HS og FKS har holdt møde og disponeret over kr 50.000: kr 20.000 til nyhedsbrev, kr 20.000 til trykning af oplysningsmaterialer, kr 10,000 til hverv kampagne Hvis man mangler informationsmaterialer om foreningen kan de altid rekvireres i sekretariatet.

Uddannelse: NB, TSS, Pierre Lecuelle (PL) Gruppen har ikke mødtes men har talt sammen NB foreslår udvikling af den grøn gymnasium PL foreslår intern kursus om miljøisolering og hvælvinger ilerbyggeri TSS foreslår

intern kursus ved Bolette Schiøtz,(Munach), NPP foreslår dome kursus med Einar Thorstein

Der skal priorites. Forslag skal være gruppen eller sekretariatet ihånd snarest Endelig prioritering laves ved næste bestyrelsesmøde

Agenda 21:TDH, KH, TSS Planer om at udvikle og tilbyde kurser udatil, f.eks til kommuner, Ø-Dynamo osv.Afventer konferencen på Brugsgård for endelig pejling

3. Opfølgning fra sidste møde

Nyhedsbrev: TSS og TDH har afleveret til Mette Gadegaard Næste nyhedsbrev: IK, BV,SE,SL Deadline for bidrag 7 maj 1995

Susanne Lautrup,journalist, som tidligere har arbejdet med bl.a u-landsstof er interesseret i at indgå som fast medlem af bladgruppen Hun deltager i generalforsamling med en workshop om afklaring af forventninger i.f.t bladet Workshoppen kører fra kl 20.00 til 21.30, lørdag d 18 februar

Bosætningsøkologi: LH, HW, IK

Så kom den Den lang ventede udspil om hvordan man kan definere bosætningsøkologi Der er af arbejdsgruppen lagt op til en mangfoldig og gradvis udvikling, som skal udfolde sig gennem spalterne af dette blad LH og HW har udtrykte nogle af deres syne på emnet gennem artikler i de seneste numre af bladet IK kommer med en arkitektonisk vinkel i en af de kommende Forum'et er åben Værs'go

4. Planlægningsopgaver

Generalforsamling: KH gennemgik formandens beretning

Ansøgningsarbejde:

Der er behov for oprettelse af en særskilt arbejdsgruppe til planlægning af dette område Friluftsrådet har frist d 1 marts

BWvil arbejde for en tættere kontakt til LAL

Sekretariatet fortsætter 1995 på Fjordvang

5. Økonomi

Status blev gennemgået

Global kalender 1995

Med denne kalender vilvigerne prøve at rette opmærksomheden ud iden store verden, hvor derjo også sker meget på øko-området Vihar ikke forudsætning for atbringe alt, men kan med denne start opfordre andre til at indsende materiale om emnet, såvikan fremtrylle en nogenlunde oversigt Er du ibesiddelse af globalt materiale, som kan have interesse for medlemmerne, skal du indsende det tilsekretariatet inden næste deadline

Marts

12-19

EYC,European Youth Center in Strassbourg (France) "International Communities Seminar" med vægt på, hvilken rolle "sustainable communities"vilfå ifremtiden Arbejdssprog: engelsk Pris:225 franske francs med mulighed for reduktion

Program og tilmelding: Achim Ecker,JETZT e.V, Rosa Luxemburgstr 39, D-14806 Belzig, Germany

12-19

Seminar: "The glue that keeps a community together", Budapest

European Youth Forest Action (EYFA)

17-19

SunCon '95,Tucson, Arizona, USA Konference organiseres af Netværket for den Udvidede Familie Tlf +1-602-628-8720

18-19

LØSgeneralforsamling, ved Skovsgård Hotel (se annonce på bagsiden)

April

3-5

Berlin, European Academy of the Urban Environment, EA.UE "Climate protection in European Cities", som konference og workshops Oplysninger:

EAUE, Bismarckallee 46-48, D-14193 Berlin, ph 49-30-895999-0

Konferencen er kun for netværksmedlemmer!

22

LØS bestyrelsesmøde Sted ikke besluttet!

Maj

30-02

"Communalism: Contribution and Survival". 5 th International Conference of the International Communal StudiesAss.,Yad Tabenkin, Israel Prof Yaacov Oved, ICSA,Yad Tabenkin, Ramat Efal 52960, Israel. Tlf. (3) 534-3311, Fax: (3) 534-6376

Juni-Juli

Sommerlejr ved Ecoville Nevo, Sortavala, Rusland (nord for St Petersburg), (se omtale)

GaiaVillages, Skyumvej 101,7752 Snedsted

Tlf 97936604

Oktober

7-13

International Eco-village Conference på Findhorn Oplægsholdere fra økolandsbyprojekter verden over (se omtale)

Fax:+44-309-673113

GAI A FJORDVAN G International Centre For Sustainable Living

Honoring the name of Gaia the seminars will focus on where ecology and spirituality meets and become one

The following activities will take place at Gaia Fjordvang, Thy:

May 31 -June 5

June 9-11

June 15 - 18

June 21-25

July 8 - 9

July 29 -Aug 4

Aug 12 - 17

Aug 27 - Sept 2

Will Keepin & Johanna Johnson, USA

Retreat / workshop: Human love, divine love and deep ecology

Liselotte & Tad Mann: The age of transformation

Ulla & Erik Sandersen, Australien: Hjertets Åbnen

Ulla & Erik Sandersen, Australien: Egne ressourcer

Ulla & Erik Sandersen, Australien: Musik, meditation, stilhed

How to create an eco-village, -and live in harmony with all of nature

Hildur Jackson (Gaia), Erik Sceldon Nielsen (D.T.I.), Hamish Stewart (biologist)

Floyd K Stein (architect), Stephen Wik Mucisian (Findhorn, Gaia)

T.D Lakha Lama, Tibet

Retreat: To be or not to be, -that isyour decision

Iégor Rezinikoff, Paris: Voice ressonance and spirituality

The following activities will take place in Copenhagen, contact Hildur Jackson, Tel. 42 42 55 11

May 23, at 7 p.m

Lecture with Will Keepin

Science and Spirituality: The emerging intergration

Place: Tårnselskabet, Vesterbros Torv, Vesterbrogade 40, 5. sal

May 25

Workshop with Will Keepin & Johanna Johnson

Human love, divine love, and the ecological crises

Place: Havartigården, Havartivej 6, Holte

For futher information, please contact:

Udfordring til ØKO-landmænd!

Ellekærgård, som er en nabogård til ØKOLOGISK

LANDSBYSAMFUND iTorup har været på tvangsauktion og kan nu købes for ca 2,3 mio kr (udbetaling: 500.00 kr; mdl brutto ca 20.000 kr)

Foruden 31 hajord (både iby-og landzone) består ejendommen afet stuehus med ialt 278 m 2 boligareal (heraf 103 m 2 tagetage), avlsbygninger med et samlet erhvervsareal på 1500 m 2 samt større maskinpark m.m

Vii ØLKsynes det villevære herligt, hvis gården kunne drivesvidere med økologisk landbrug, hvilket kræver omlægning -og meget gerne i samarbejde med os ogvore erhvervstiltag. Hør nærmere om vore planer.

SOMMER-KURSER I DEN ØKOLOGISKE

Kurser(m kost*og logi)

Byg din egen "Dome"

-enboligefter naturensformer 5-7maj 1.100,-kr (gentages 18-20august 1.100,-kr.)

"Return to Creation" (engelsk)

Selvudvikling og sweatlodge med amerikansk indianer 24-28/5, 1.600 kr (gentages 15-17september 1.200,-kr.)

"Natural Ecoliving" (engelsk)

Oprindelige livsformer og spiritualitet 30juni -9juli 2.000,- kr

"Permakultur"

Regnskovens metode for enbæredygtig fremtid. 15- 16/7 1.600kr

Undervisning (u.kost og logi)

T'AI CHI

v EllenBerring 10 -14juli, 17 - 21juli, 24 - 28juli

-dagligfra 9- 10 150kr for alledageeller30kr pr gang

"YOGA"

JetteBerringogClausWittig,"Yoga i Centrum" 24-28/7 500kr (3timerdaglig)

Kurserne afholdes i dome og tipi i Det Økologiske Landsbysamfund iTorup,tætved strandog skov.

Mulighed for overnatning i eget telt på kursusplads m kompost-toilet og solfanger brusebad og ude/inde-køkken *Maden vegetarisk med brug afvilde planter

Ring for brouchure 47 98 70 26 daglig 10 - 14 eller på telefonsvarer.

Til etablering af:

ØKOLOGISK

BOFÆLLESSKAB

- NÆ R SILKEBOR GSøger vi mennesker / familier

TANKE N ER : r en gruppe mennesker som kan inspirere hinanden praktisk, kreativt menneskeligt og åndeligt

Et smukt sted medjord til.

Hver familie får en "parcel" atbygge på

Vi bygger så økologisk som muligt

Det fælles spire frem efterhånden som der er grobund for det

RING TIL : Line og Bjarne 86869038

Indkaldelse til generalforsamling i LØS

Generalforsamlingen afholdes på Skovsgård Hotel, Skovsgård, 9460 Brovst, d 19 marts 1995, kl 10.00

Dagsorden

Valg af dirigent og stemmetællere

Formandens beretning.

Fremlæggelse af regnskabet til godkemdelse.

Indkomne forslag

Fastsættelse af kontingent

Valg af formand

Valg af bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter

Valg af revisor

Eventuelt

Forslag skal være sekretariatet i hånd 7 dage i forvejen

Vel mødt!

Formålet med weekenden er, udover det formelle, at: - have tid til at mødes, snakke sammen og have det rart - besøge et afvores medlemsfælleskaber, - bidrage med et par timers praktisk arbejde til værtsfælleskabet

Skovsgård ligger ca 5 km vest for Brovst Hotellet, ligger på højre hånd når man kører ind i byen fra hovedvejen

Kort om Skovsgård Hotel

Skovsgård Hotel, er efter flere års nedtur genopstået som et andelsselskab, der udover normal hotelvirksomhed tilbyder beskyttet beskæftigelse for mennesker, der ikke kan klare ræset på en normal arbejdsplads

Samtidig arbejdes der på at gøre hotellet til et levende og aktivt miljø på tværs afgenerationer og social status, bl.a til spillested for levende musik

I og omkring hotellet er der en række andre sociale og kulturelle eksperimenter Bl.a.: Købmandsgården, med en række tilbud til psykisk udviklingshæmmede, og der er netop oprettet en "Råd og dåd -butik", som gerne skulle forbinde lokale sociale, kulturelle og praktiske behov med nogle af de menneskelige ressourcer, som samfundet af den ene eller den anden grund har placeret på et sidespor

Lørdag d. 18. marts

Vi regner med at folk ankommer i løbet af formiddagen, hvor man kan få en kop kaffe eller købe en øl eller vand

kl 12.30 Velkomst Frokost, "ta' selv bord"

kl 14.00 Diverse opgaver til gavn for fælleskabet i Skovsgård

Følgende opgaver kunne være interessante at få løst:

1 Udkast til gavlmaleri (laves i salen på papir, skal ideelt kunne laves af hotellets folk)

2 Energiregnskab for hotellet, meget gerne med bud på konkrete sparemuligheder

3 Gennemgang af menukortet specielt med henblik på:

a bud på priser, hvis økologiske råvarer

b forslag til "konkurrencedygtige" økologiske retter

c forslag til en eller flere "specialiteter", som hotellet kunne markedsføres på

kl 18.30 Aftensmad, forskellige småretter med mulighed for et godt måltid også for vegetarer (ta' selv bord)

kl 21.00 Aften underholdning, evt Købmandsgårds rockband

Søndag d. 19. marts

kl 08.30 Morgenmad - selvservering

kl 10.00 Generalforsamling

kl 13.00 Frokost

"Primitiv overnatning" ca 14 sengepladser, resten på madrasser, på værelser eller i salen Bad og toiletter på gangen Medbring sovepose

Prisen for mad og overnatning (excl drikkevarer) bliver 165 kr

Der laves rejsomkosningsudligning

Opfordring

til

at

deltage i Generalforsamlingen

Du kan,

hvis du ikke har råd til at komme til Brovst, ansøge LØS om transportmidler. Troels går ud af bestyrelsen, og det er vigtigt, at der kommer nye gode folk ind fra marken og den friske luft. Måske ville det idet hele taget være en god idé at udskifte bestyrelsesmedlemmer efter max

år.