Løsnet 41 2004 09

LØS N NET

Tema: Omvendt integration

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Allan Elm.

Layout og DTP: Allan Elm

Omslag: Forside: Sø ved Andelssamfundet i Hjortshøj (Foto:AIH). Bagside: Plakaten fra Århus Amts “LEVGODT” konference i 2001. (Plakat: Kirsten Pagh).

Special-Trykkeriet Viborg a/s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word-fil eller som e-mail til: los@pip.dknet.dk

Deadline for nr. 41 er 15. august 2004

Send til: Sekretariatet:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf.: 87546020

E-mail: los@pip.dknet.dk. Hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2004 støttet af Gaia Villages og Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand:

Susanna Maxen

Valsømaglevej 77

4100 Ringsted

Tlf.: 57538224

E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:

-Enkeltperson: 200 kr.

-Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr. Spar 100 kr. (kun nytegning).

-Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

-Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

-Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752

Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Det ny samfund, Thy Fjordvang, Snedsted i Thy Gaia Villages, Holte Hallingebjerg (Landsby2000), Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Ottrupgård, Skørping Snabegaard, Vrads Studsgård Forsøgssted, Herning Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved Tranehøj, Snertinge Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering: Boform2000, Silkeborg Boligforeningen Vedaparken, Slangerup Den Selvforsynende Landsby, Fyn Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg Hare Krisna Samfundet, Mørkøv Fri & Fro, Selvbyggerforening

NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Nybyggerne, København Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiske Igangsættere, Nørrebro

Virksomheder:

Anlægsgruppen Permakultur, APK, København Båring Højskole

Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi, Stenlille Gaia Technologies A/S, København Ø Græsrodsgården, Eskebjerg Kilian Water, Vrads Landbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, Harndrup Merkur, Den almennyttige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

3Leder

Af Per Clauson-Kaas og Allan Elm

4Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og dåd-butikken.

Af personalet

9Socialevangeliske landsbyerLevefællesskaber til inklusion af sårbare unge

Af Dorthe Suell

10Omvendt integration på Mors?

Af Anne Sophie Høegh-Omdal Ørding

12Et levefællesskab for udviklingshæmmede i Andelssamfundet I Hjortshøj.

Af "Levefællesskabsgruppen" i AIH

18Orientering om status for ”Livslyst”

Af Inititativgruppen omkr. Livslyst c/o Kronhjorten.

20Tornsbjerggård

Af medarbejderne

22Om Hertha Levefællesskab

Af medarbejdergruppen

26Miljørigtigt byggeri af institution og boliger i Studsgård ved Herning.

Af Initiativgruppen Studsgård Forsøgssted: Finn Schou, Yvonne Thomsen, Lise Kronbo og Carsten Markussen

28Solheimar – “Solens hjem”

Af Hildur Jackson

34Annoncer

35Kalender

Et fællesskab er mere end summen af de individer der deltager. Et fællesskab som fungerer, skaber overskudskræfter, og det er nærliggende at bruge disse kræfter på at løfte en social opgave af en eller anden art. Dette at man ikke har nok i sig selv, giver fællesskabet en yderligere dimension, som virker positivt tilbage på fællesskabet selv. Den form som disse sociale opgaver har fået i en række fællesskaber i Danmark, har at gøre med integration af mere eller mindre udviklingshæmmede mennesker. Det kaldes ofte “omvendt integration” - at de såkaldt normale lader sig integrere i et fællesskab, hvor f.eks. udviklingshæmmede er en del af hverdagen - en villet integration.

Initiativet til dette temanummer af LØSNET om landsby- og levefællesskaber, der søger at inkludere udviklingshæmmede eller andre svage grupper, er taget ud fra, at Hertha Levefællesskab er blevet kontaktet af eller har kontakt med 8-10 initiativer, der viser sig at have ønsker om at arbejde med den omvendte integration af udviklingshæmmede i forbindelse med deres nuværende eller fremtidige levemiljøer. Disse initiativer vil vi gerne præsentere.

Den omvendte integration handler om, at de såkaldt normale i højere eller mindre grad “integrerer” sig med den svage gruppe - altså en ønsket integration. Yderligere har Hertha mærket en konstant opmærksomhed på den del af deres projekt, som handler om “omvendt” integration, bl.a. ved, at der i de 9 år de har eksisteret, hvert år har været 2-3000 besøgende, der klart viser en levende og positiv interesse for konceptet. Men vejen fra den positive interesse til virkeliggørelsen af en dagligdag for sådanne nye levemiljøer er lang.

Imidlertid synes Århus Amt godt om Levefællesskabsmodellen. Da Århus Amt i år 2000 udgav redegørelsen “Århus Amt frem mod 2020” om bl.a. voksenhandicapområdet og hvordan man forestiller sig udviklingen frem mod år 2020, var en af mulighederne: “ At lave levemiljøer a la

Leder

Hertha Levefællesskab”. Ydermere afholdt Århus Amt i 2001 en velbesøgt konference under titlen “LEVGODT.” Denne konference gav stødet til flere af de initiativer, som kan ses beskrevet i dette LØS nummer.

lier lever sammen.” Altså en opgave hvor fællesskab og privatliv skal finde en balance, hvor professionel omsorg og privat interesse og ansvar for den svage medborger skal forenes.

Og opgaverne er mange:Hvem vil dette her? Hvad vil vi ? Hvad kan vi? Hvad tør vi? Hvad har vi? Hvilke svage grupper handler det om? Og hvad med myndigheder, lokalplan, byggeri, finansiering, naboer, samarbejdsaftaler, sociale myndigheder, dagligdagen osv.?

Alle disse mange spørgsmål og de erfaringer der er gjort i Danmark, men også i udlandet, er der behov for at samle og belyse, for at vi kan se hvor vi står og hvor vi er på vej hen med disse levefællesskaber i et samfund, der hele tiden udvikler sig og hvor individet og fællesskabet står overfor store udfordringer.

Lige som de svage grupper i samfundet har brug for at blive accepteret og inkluderet på lige fod med andre, har samfundet brug for disse mennesker, der er med til at udvikle vor medmenneskelighed og mellemmenneskelige relationer. Måske vil deres indflydelse og tilstedeværelse gøre, at vi i det hele taget kan lykkes med at lave nye levemiljøer med en stabil og varig udvikling i et levende kulturmiljø.

Plakaten fra den første LEV GODT konference i 2001. Nu ser det ud til, at der kommer en opfølgning i 2005. Plakat: Kirsten Pagh.

Hvis man vil gøre denne tanke om levemiljøer til virkelighed, inddrager det hele mennesket - arbejdslivet som privatlivet. Når et samfund - lille eller stortsige ja til sine “svage” medborgere opstår der ansvarlighed i et eller andet niveau. Spørgsmålet bliver så om man overlader al ansvarlighed til myndigheder og familie eller institutionerne, eller om man som medborger vil tage del i dette ansvar, der ligger i at inklucere de, der har brug for hjælp og omsorg som en naturlig del af et daglig liv (omvendt integration).

“Århus Amt frem mod 2020” skriver i den sammenhæng: “(...Der kan laves forsøg med) at de pågældende (medarbejdere i fællesskaber med omvendt integration) er på arbejde på en anden måde og i en anden udstrækning end hidtil. Adskillelsen mellem arbejdsliv og privatliv kan forsøges nedbrudt lveemiljøer, hvor funktionshæmmede og ansatte og deres fami-

Hertha har haft kontakt til Århus Amt, som er positive overfor at lave en ny konference i marts 2005, hvor der kan gøres status og udstikkes nye pejlemærker - også i lyset af den kommende kommunalreform.

Kommende informationer kan findes på: www.aaa.dk/levgodt.

Af Per Clauson-Kaas og Allan Elm

Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og Dåd-Butikken.

Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og Dåd-Butikken er tre forskellige arbejds- og levemiljøer for udviklingshæmmede og andre i udkanten af det normale arbejdsliv.

De er alle tre hjemmehørende i et hjørne af Brovst Kommune i Nordjylland og er baseret på samme grundideer:

- At udvikle meningsfyldte arbejdspladser i et tæt samspil med et lokalsamfunds interesser og behov, for på den måde at udvikle gensidig respekt mellem såkaldte normale og mennesker med et handicap.

- At give mennesker, der måske ellers ville være sorteret fra mulighed for at vise, at man duer til noget.

- At udvikle bomuligheder i tæt forbindelse med det sociale netværk i lokalområdet.

Visioner og oprindelige tanker: Købmandsgården har som det ældste af de tre miljøer eksisteret i mere end 20 år. Det startede som et socialpædagogisk kollektiv i et forsøg på, at overskride det traditionelle institutionsmiljøs lukkethed og dets stive faggrænser med henblik på at skabe rammer for et mere sammenhængende liv for både de psykisk udviklingshæmmede og de tilknyttede medarbejdere. Altså en fleksibel forholden sig til arbejdstidsregler og faggrænser, så man i videst mulige omfang kunne støtte op om psykisk udviklingshæmmede på deres vilkår og med udvikling af deres individuelle ressourcer som det væsentlige.

Efter nogle år blev målsætning og praksis udvidet med ideen om at skabe lokale arbejdspladser, som alternativ til de traditionelle beskyttede værksteder. Der skulle her lægges vægt på meningsfyldt og udviklende arbejde, og der skulle arbejdes på at lokalsamfundet kunne tilbydes at få løst opgaver, som det ellers ville være svært at få løst.

På den måde kunne der skabes mere liv i det lokalsamfund, som mere og mere var på vej til at blive tømt for indhold, og der kunne udvikles konkrete berøringsflader og interessesammenfald mellem

såkaldt normale og mennesker i udkanten af det sociale netværk. Det kunne medvirke til en aktiv integration og udvikling af et fællesskab på tværs og bidrage til at nedbryde de grænser, som ellers opdeler mennesker i båse.

Disse grundideer er med forskellige vægtninger søgt realiseret gennem de sidste par årtier, og er også grundtanken bag Skovsgård Hotel, som blev reorganiseret som lokalt andelshotel i 1992, og Råd og dåd-butikken, som opstod ved knopskydning i 1994.

Grundlag for tilsvarende projekter

Det hørte med til visionen og gør det stadig, at vore erfaringer kunne danne grundlag for tilsvarende projekter andre steder, så der kunne udvikles et offensivt bud på den udstødning og sociale forarmelse, som præger vores højeffektive markedsøkonomi.

Og således har det også gennem årene været en vigtig udfordring, at få en frugtbar dialog mellem teori og praksis og få udviklet et levende debatmiljø.

De tre bo- og levemiljøer adskiller sig fra andre levefællesskaber, bl.a. Hertha, ved at bo-miljøerne udelukkende er beboet af mennesker med behov for en eller anden grad af støtte for at kunne klare sig i eget hjem.

Vi skal nu lidt uddybende fortælle om de enkelte bo- og arbejdsmiljøer:

Købmandsgården Stiftelsen Købmandsgården er en ramme om bo-, arbejds- og fritidstilbud for psykisk udviklingshæmmede. Fysisk er der tale om en gam-

Havehygge i Købmandsgården

(Foto: Købmandsgården)

mel købmandsgård i den lille landsby Torslev, indrettet til bofællesskab for 7 udviklingshæmmede. En beboer er tilknyttet bofællesskabet, men bor i egen bolig. Et musik- og teaterhus er indrettet i et nedlagt missionshus i samme landsby. Dette hus er sammen med et keramikværksted rammen om et kreativ arbejds- og aktivitetstilbud. Købmandsgårdens aftenskole - der er åben for alle og har en bred vifte af undervisningsaktiviteter - har basis i musik-og teaterhuset. Købmandsgårdens Rockband er ligeledes at finde her,- hvis de altså ikke er ude og spille.

Et bofællesskab

Poststræde 16 - for 4 udviklingshæmmede, samt en beboer i egen bolig, i nabobyen Skovsgård, hører også hjemme under Stiftelsen Købmandsgården. I Poststræde hører det grønne hold til. Her dyrkes der økologiske grøntsager i mindre målestok, dels til selvforsyning, dels til stalddørsalg. Grise, får og høns har til huse på stedet. Det grønne hold tilbyder græsslåning om sommeren og snerydning om vinteren for lokalområdets ældre. At lave juledekorationer til salg, bliver der også tid til.

Dagbeskæftigelse

Købmandsgårdens dagbeskæftigelse har base i Poststræde 20. Her holder håndværker og forsyningshold til. Håndværkerhold påtager sig mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver for folk i lokalområdet.

De har et samarbejde med en lokal tømrer om nogle arbejdsopgaver, samt et ”reparere-paller” projekt for det lokale fjerkræslagteri. Viceværtsarbejde for den lokale brugs og Skovsgårds pengeinstitutter, samt vedligeholdelse og renovering af Købmandsgårdens egne bygninger hører med til deres arbejde.

Forsyningshold laver frokost til alle på Købmandsgårdens dagbeskæftigelse. Det drejer sig om 25-30 mennesker dagligt. Udover brød- og kagebagning mm. bearbejder de en del af grønt holds produkter.

I øjeblikket arbejder 24 udviklingshæmmede på Købmandsgårdens dagbeskæftigelse. 12 af dem bor i Købmandsgårdens regi, mens 12 bor hos deres forældre, i andre bofællesskaber eller i egen bolig. Alle får førtidspension. Stiftelsen Købmandsgården udbetaler månedlig en løn eller arbejdsdusør.

Tværgående arbejde

Alle medarbejdere i Stiftelsen Købmandsgården arbejder på tværs af bo-, arbejdsog fritidsdelen. Hver medarbejder har sine arbejdsområder. Fællesaftaler og beslutninger bliver taget på det ugentlige fællesmøde. Det er også her koordineringen og orienteringer sker.

Der er ingen leder på stedet. Den daglige ledelse og virke af Købmandsgården varetages af hele personalegruppen. Det er alles ansvar at der bliver levet op til, og holdt fast i Stiftelsen Købmandsgårdens målsætninger. Alle medarbejdere får lige løn. Stiftelsen har en bestyrelse bestående af 5 medarbejdere. Alle skal på skift sidde i bestyrelsen for en periode af to år. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for ansættelser og økonomien.

Finansiering

Finansieringen af Købmandsgårdens virke sker via offentlige midler. Både dagbeskæftigelse og bodelen bliver finansieret efter nogle paragraffer i serviceloven. Købmandsgårdens dagbeskæftigelse og bofællesskaber har driftsaftaler med Brovst Kommune. Egenindtjening på dagbeskæftigelse er minimal.

Idegrundlaget

Vi i Købmandsgården synes stadigvæk at vores ide-grundlag og de oprindelige tanker om et sammenhængende liv i et aktiv samspil med nærmiljøet er aktuelle

og udfordrende. Det vil vi holde fast i og arbejde for. Samtidig vil Købmandsgården bidrage med sit i en verden i hurtig forandring. De sidste par år har Købmandsgården været aktiv i et europæisk samarbejds- og udvekslingsprojekt. Ligesindede projekter besøger hinanden og deltager i hinandens hverdag. De kulturelle og sociale forskelle er tit en berigelse og åbner vores øjne ud ad til, og ikke mindst ind ad til.

Vi må også konstatere at det kan være svært i en travl dagligdag med mange daglige gøremål og forskellige behov, at holde fast i vores idealer og visioner. Det er en konstant udfordring at holde sig vågen og forny sig. Nogle gange lykkes det bedre end andre gange.

Vi hilser gæster velkomne, da vi tror på en go´ snak og gensidig inspiration.

Skovsgård Hotel

Hotellet kunne sammen med byen Skovsgård i år 2000 fejre 100-års jubilæum.

Hotellet har gennem årene været den naturlige ramme om fester, mindehøjtideligheder, generalforsamlinger, møder og meget andet. Men i 80´erne begyndte det at gå skævt og i begyndelsen af 90´erne blev nøglen endnu engang afleveret til kreditorerne. Hotellet lå hen som et symbol på at byen var ved at gå i stå. Og ingen havde mod på at forsøge en genåbning på normale kommercielle vilkår.

Men en lille kreds af borgere udviklede

Skovsgård Hotel - 10 beskyttede arbejdspladser. Foto: Købmandsgården

en plan om, at lokalsamfundet på basis af en andelsorganisering kunne købe hotellet og samtidig åbne mulighed for, at der blev oprettet arbejdspladser for mennesker uden de store chancer i det normale erhvervsliv. Altså helt i forlængelse af den ovenfor skitserede målsætning og erfaringer indhentet i Købmandsgården. Betaling for beskyttede arbejdspladser kunne være med til at sikre en basisøkonomi for hoteldriften. Og fortsat skulle hotellet så være ramme om private fester, møder mv. og der skulle være mulighed for et billigt måltid mad hver dag. Desuden skulle der udvikles medborgerhusagtige aktiviteter, bl.a. skulle hotellet udvikles som spillested for levende musik, og omkring hotellet skulle der udvikles et debatmiljø omkring aktuelle samfundsproblemer og socialpolitiske udfordringer meget med rod i lokalsamfundets situation og handlemuligheder. Disse ideer var der stor opbakning til i lokalområdet, og ideerne er nu igennem 10 år forsøgt realiseret.

Finansieringen

Skovsgård Hotel kunne købes relativt billigt af kreditforeningen og med megen overtalelse og personlig kaution fra den

ene og anden side lykkedes det at låne pengene i en lokal bank, og også få en yderst skrabet driftskredit. Men som man kunne forvente, blev udgifterne de første år langt større end forudset og indtægterne beklageligvis mindre. Så de lokale banker sagde stop, men heldigvis fik vi kontakt til Andelskassen Merkur, som lånte os penge - dog også på basis af personlige kautioner. Man har i Andelskassen været fleksible og tålmodige, men dog med utallige opringninger om overtræk, som vi alt for godt kendte til i forvejen.

I øjeblikket har vi en god økonomi, baseret på egenindtjening ved primær hoteldrift og betaling fra det offentlige for beskyttede arbejdspladser og botil-

Organisationsform Skovsgård Hotel er et SMBA (Selskab Med Begrænset Ansvar - da det kom til stykket måtte vi ikke for myndighederne kalde os et andelsselskab) med en bestyrelse valgt på en årlig generalforsamling blandt andelshavere (dem er der ca. 250 af).

Bestyrelsen bestemmer de overordnede taktslag, mens det er op til medarbejderne med en daglig leder i spidsen, at fylde mellemrummene mellem taktslagene ud med fantasi og kreativitet. I starten var der mange frivillige inddraget i forskellige arbejdsgrupper, og mange gjorde et stort og ulønnet arbejde.

Det er klinget noget af. I det hele taget må det nok siges, at vi har overstået entusiasmefasen og er i konsolideringsfasen, hvor driften afstemmes mere efter normale arbejdstidsregler.

Aktuel situation:

I øjeblikket er der 10 beskyttede arbejdspladser, hvor folk, der måske ellers ikke ville have noget beskæftigelsestilbud, får mulighed for at vise, at de dur til noget. Der er i samarbejde med Råd og dåd-butikken i lokalområdet etableret et botilbud med socialpædagogisk støtte, så man både arbejds- og bomæssigt kan blive en del af det lokale netværk.

Desuden er der 4 medarbejdere med en professionel uddannelse knyttet til hotellet. 3 med en køkkenuddannelse og 1

bud.

Købmandsgårdens rockband (Foto: Købmandsgården)

Råd og Dåd Butikken som rummer butik med landsbyservicehjørne, grøntsagsabonementsordning og hvorfra forskellige arbejdsopgaver i lokalsamfundet løses. Butikken er organiseret som en selvejende institution. (Foto: Råd og Dåd Butikken)

pædagog, primært med støtteopgaver omkring bofællesskabet.

Madsted

Skovsgård Hotel har ry som et godt madsted, og bliver meget benyttet til private og andre fester, og hver dag tilbydes en billig og veltillavet dagens middag , og der er i øvrigt åben for servering alle dage undtagen søndag. Vi er ikke 100% økologiske, men satser på at lave al maden fra grunden. Og bruger i videst mulige omfang økologiske og lokale produkter.

Der er opstået et levende og aktivt musikliv omkring hotellet, og hver fredag er der fyraftens-øl, hvor der snakkes på kryds og tværs om store og små spørgsmål. Derudover bliver Skovsgård Hotel i stigende grad benyttet til møder og småkurser - med og uden overnatning. En aktivitet, som gerne ses udvidet, da det også giver meningsfyldte udfordringer til den bredt sammensatte medarbejdergruppe. Bl.a. er der etableret en turistgruppe, som kan fortælle om egnens sociale tilbud og præsentere Hanherreds seværdigheder.

Vi er ved at etablere et nyt kursus- og mødelokale ovenpå køkkenet - i øvrigt et projekt inspireret af oplæg fra en arbejdsgruppe på en af de første LØS-generalforsamlinger. Udrustet med de nødvendige faciliteter vil det åbne mulighed for endnu flere kurser, og give basis for mere møde- og festaktivitet på hotellet.

Fremtiden

Fortsat konsolidering, der nødigt skulle udvikle sig til stagnation, så vi håber på engagerede og fantasirige medarbejdere, der er med på at videreudvikle hotellets

målsætninger i et spændende livtag med tidens nye krav og muligheder.

Og håber på, at der fra vores nye kursusmiljø vil udgå mange gode ideer og inspirationer til den sociale og økologiske bevægelse som der er så hårdt brug for.

Råd og dåd-butikken

Råd og dåd-butikken opstod i ´94, for at få en bredere vifte af arbejds- og aktivitetstilbud igen for mennesker i udkanten af det normale arbejdsmarked, og også med sigte på at kunne påtage sig flere opgaver til glæde for lokalmiljøet. Som navnet antyder skulle man både kunne få et godt råd - det kunne være om sociale tilbud, om alternativ energi, om økologi osv. - og få en hjælpende hånd til opgaver af forskellig art - lige fra hjælp til indkøb, til indretnings- og reparationsop-

Råd og Dåd Butikken påtager sig mange forskellige opgaver i nærmiljøet. Her etablering af pilehegn. (Foto: Råd og Dåd Butikken)

gaver i hus og have.

Indgangsvinklen blev en butik med et landsbyservicehjørne og et udvalg af håndarbejder og kunsthåndværk, som vi tog i kommission fra ældre, som sad og nørklede med det ene eller andet, eller fra kunsthåndværkere, som måske ikke havde basis for egen forretning.

Det var trægt at få i gang, og vi måtte udvide aktiviteterne, som nu dækker tre felter:

1. Vi har fortsat vores butik, med landsbyservicehjørne, bl.a. redigering af kommunens aktivitetskalender, nu udvidet med en meget stor genbrugsafdeling.

2. Vi dyrker økologiske grøntsager med henblik på lokal afsætning (vi har en grøntsagsabonnementsordning) og leverer grøntsager til Skovsgård Hotel, lokale forretninger og institutioner.

3. Vi påtager os fortsat arbejdsopgaver i området, både for private, for foreninger og for Brovst kommune (her primært grønne opgaver).

Desuden har vi et samarbejde med et område i Litauen. Vi har været derovre med vores arbejdshold, og har været med til at ombygge en gammel landsbyskole til aktivitetscenter for udviklingshæmmede. Vi bruger en del af overskuddet fra vores genbrugssalg til dette formål.

Som tidligere nævnt har Råd og dåd-butikken i samarbejde med Skovsgård Hotel oprettet et bofællesskabslignende botilbud for medarbejdere, der har behov for en håndsrækning for at klare sig i egen bolig.

Der hygges gevaldigt på Skovsgård Hotel. (Foto: Købmandsgården)

Organisationsform og finansiering

Råd og dåd-butikken er en selvejende institution med en lille selvsupplerende styrings-gruppe på 5 medlemmer. I praksis er beslutningskompetence på de fleste områder overladt til projektleder og medarbejdere.

Der er en mindre egenindtjening og igen betaling fra det offentlige for beskyttede arbejdspladser og bofællesskabstilbud. Desuden har Råd og dåd-butikken gennem årene fået støtte til udvikling af permanente arbejdspladser på særlige vilkår, fra Social- og arbejdsministeriet og sidst fra Den grønne jobpulje, som har betalt 2 års løn for en grøn medarbejder.

Vi er 12 - 14 medarbejdere med vidt forskellige ressourcer og ansat på vidt forskellige vilkår.

Aktuel status:

Sidste år fik vi en mere permanent lejeaftale på den jord vi har til økologiske grøntsager og fik rådighed over 1500 m2 staldbygninger til genbrug og grøntsager. Det er vi i fuld gang med at indrette med værksted og personalefaciliteter og vi har planer om en gårdbutik med et blandet sortiment af grøntsager, økologiske varer, genbrug og gaveartikler. Det håber vi både kan give en bunke meningsfyldte arbejdsopgaver og trække kunder til fra nær og fjern.

Fremtidsplaner

Vi synes vi efterhånden har nogle gode basisfaciliteter, som vi vil arbejde på at få yderligere liv og indhold i. Måske kunne det lade sig gøre, at overtage de

lejede bygninger og noget mere jord og lave et egentligt socialt kooperativ med endnu større mulighed for, at man som medarbejder kan få skovlen under eget liv og udvikle et forpligtende arbejdsfællesskab.

Og så skal vi i voksende omfang ud og blande os med andre, der ikke bare vil snakke om udstødning og miljøproblemer, men som også vil gøre noget ved det.

Besøg

Gæster er velkomne. Der kan aftales overnatning og rundvisninger i vores projekter og/eller i omegnen (f.eks.

tilrettelagt af Skovsgård Hotels Turistgruppe).

Adresser

Købmandsgården

BofællesskabetKøbmandsgårdens dagbeskæftigelse

Aggersundvej 40-42

9460 Brovst

tlf. 98 23 31 31

Poststræde 16, 9460 Brovst

tlf. 98 23 35 20

Poststræde 20

9460 Brovst

tlf. 98 23 35 02

e-mail: stkmg@adsltdc.dk

Skovsgård Hotel, amba.

Hovedgaden 26, Skovsgård, 9460 Brovst

tlf. 98 23 04 00, e.mail: hotellet@123mail.dk

Hjemmeside: www.skovsgaardhotel.dk.

Råd og dåd-butikken, Genbrug og økologiske grøntsager

Hovedgaden 21, Skovsgård, Blushøj 4, Attrup, 9460 Brovst

9460 Brovst

98 23 06 60.

E-mail: raaddaad@mail.dk

Hjemmeside: www.raaddaad.dk.

Se også artikel om initiativerne i Brovst i “Økosamfund i Danmark - hvordan drømme bliver til virkelighed”

Råd og Dåd Butikken avler egne grøntsager til abonementsordning. (Foto: Købmandsgården)

Fra administrationen... (Foto: Købmandsgården)

Socialevangeliske landsbyer

Levefællesskaber til inklusion afsårbare unge

selv på et senere tidspunkt kan skabe gode familier og venskaber.

Dette er et projekt, der ønsker at anvise nytænkende og udviklende modeller omkring løsning af sociale problemer i Danmark baseret på frivillig indsats. Projektet vil samle mennesker på tværs af alder, nationalitet, social baggrund, religion, erhverv , uddannelse osv.

Idéen til den socialevangeliske landsby er udviklet i SUELL Team. SUELL Team har siden 1995 beskæftiget sig med projektudvikling særligt indenfor det sociale område - se evt. www.suellteam.dk for yderligere oplysninger.

Ordet "socialevangelisk" er valgt for at være dækkende for såvel personer fra folke- som frikirker, der ønsker at bo sammen og arbejde socialt. "Landsby" skal signalere nærmiljø og fællesskab.

Tre baggrunde

Der er 3 væsentlige baggrunde for at etablere socialevangeliske landsbyer.

1. Unge, der forlader en døgninstitution eller unge der har haft en problematisk opvækst, og skal til at stå på egne ben, er meget sårbare. Vi ønsker at skabe et trygt og udviklende miljø for de unge, således at de kan fungere i en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. I den socialevangeliske landsby er der altid "nogle hjemme". Vi forventer at kunne skabe et miljø, hvor de unge udvikler sig og trives - bryde den sociale arv - så de

2. Seniorer, der stadig har mange ressourcer, har brug for nu at forberede deres alderdom og være sikker på at få den måske nødvendige støtte senere.

3. Mange kristne familier og enlige, der har et værdifællesskab, ønsker at bo sammen i en form for storfamilie og yde en social indsats.

Formål

Formået med de socialevangeliske landsbyer er, at skabe bo- og levefællesskaber til inklusion af sårbare unge, således at de unge opnår en positiv tro på sig selv og andre, og kan opnå et selvforsørgende liv med uddannelse, arbejde, et aktivt fritidsliv, familie og venner. De socialevangeliske landsbyer vil ligeledes anvise modeller for inklusion af andre vanskeligt stille grupper. De socialevangeliske landsbyer skal skabe trivsel for samtlige beboere og være til inspiration for etablering af andre lignende levefællesskaber i Danmark. Projektet skal være model for, hvorledes gode levefællesskaber, nærområder, opgangsfællesskaber, hele gader og naboskaber kan forebygge og løse sociale problemer f.eks. omkring ensomhed, isolation, udstødelse, negativ social arv o.s.v.

Vi finder det væsentligt, at de socialevangeliske landsbyer har faciliteter, der bevirker at landsbyerne er åben for besøgende og gæster samt rummer et erhvervsfællesskab. De socialevangeliske landsbyer skal være aktive medspillere i udvikling af lokalområder.

Andre perspektiver

De socialevangeliske landsbyer kan tænkes at tilknytte socialt ansvarlige virksomheder i lokalområderne, der f.eks. ønsker at beskæftige de sårbare unge. Familier i lokalområdet, der sympatiserer med landsbyens virke, kan blive en del af de socialevangeliske landsbyer, og være med til at inkludere vanskeligt stillede grupper. Modellen er af global interesse.

Hvor

er vi lige nu?

Projektet har været undervejs i 1,5 år og interessen har være meget stor. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af 9 personer, som arbejder med at finde egent placering i Århus, konkretisering af de fysiske rammer, juridiske forhold samt finansiering. Og vi mangler det afgørende gennembrud!!

Omvendt integration på Mors?

Hvis alt er lade-sig-gøreligt, hvis en umulig drøm kan blive til virkelighed, ja, så er der lagt et frø på Mors som har uanede muligheder.

Den 1.ste november 2003 fik øen besøg af Per og Mette fra Hertha Levefællesskab, og selvom publikumstilstrømningen var ret så begrænset, så har nogen på øen hørt foredraget, nogen har taget ordene om omvendt integration til sig. Jeg er en af dem.

Jeg har en drøm om simpelthen at gøre vor lille landsby, Ørding på Mors, til en landsby, hvor handicappede kan blive en naturlig del af landsbylivet. Alt det som nu peger i negativ retning, kunne faktisk vendes til noget positivt ad den vej!

Mors under afvikling

Mors er en Ø som er præget af fraflytning, øens landbrug bliver stadig færre

og større. Denne udvikling vil også i tiltagende grad ramme vores landsby. Her står ofte tomme huse til salg, den nuværende købmand har drejet nøglen rundt pr. 30.6.04 uden nye til at tage over, plejehjemmets beboere skal efter planen overflyttes til Nykøbing indenfor et år eller to. Her er et overtal af ældre mennesker, i alt bor her knapt 400 mennesker med stort og småt. Her er få arbejdspladser. Bageriet og Mohairfarmen

forestille jer at alt dette blev til: En købmand drevet af handicappede. Et fraflyttet, mindre landbrug drevet af handicappede. Et bageri drevet af handicappede. Et plejehjem omgjort til et hjem for handicappede, som ikke kan bo alene (her er i øvrigt også en anden udmærket plan involveret som indebærer at hjemmet bliver ombygget til lejligheder for raske ældre, som ikke orker at holde et hus længere), her er mange bomuligheder, som ville gøre det lettere at etablere sig i opstartsfasen.

Ældre som ressocurce

(et særligt sted med bl.a. mohairgeder og en smuk alternativ brugskunst-butik) er allerede nedlagt.

Vision

Kan I ikke godt se det? Kan I ikke godt

Jeg ser muligheder i, at vor lille landsby, Ørding, har mange ældre, som måske kunne finde mening i at få kontakt med handicappede, måske blive kontaktpersoner og få masser igen af glæder og forunderlige og tankevækkende livsanskuelser. Ja, jeg tror at de handicappede kunne blive en stor berigelse for mange af de landsbybeboere her, som modsat så mange andre på andre steder, har TID. Tid til hinanden. Tid til at være sammen. Jeg tror videre at landsbyens tidligere bageri kunne fungere som navlestreng til et nyt bageri, om end det nye måtte få andre udtryksformer. Man har mulighed for at fortsætte en slags tradition, i modsætning til at starte op med noget helt nyt som måske ikke passer i

Af Anne Sophie Høegh-Omdal Ørding, d. 17.05.2004 E-mail: ashoegh@yahoo.dk

vor landsby, og som desforuden kræver meget stor energi at starte op. Det samme gælder i øvrigt for brugskunst og anderledes gårdsdrift!

Det vigtigste

Det vigtigste er dog noget andet. Det vigtigste er, at denne lille, uanselige landsby, Ørding, rummer nogle mennesker som har vist vilje til at bevare deres hjemstavn. Skole og børnehave blev her forsøgt nedlagt, men de blev omgjort til friskole ved hjælp af stor indsats fra byens beboere. Forsamlingshuset består fortsat og lever i bedste velgående. Ja, faktisk har Ørding ikke bare et, men to forsamlingshuse, her er også et missionshus, som har sine deltagere der med kærlig hånd plejer og flittigt bruger sit hus.

I Ørding er der et smedemuseum som har krævet lokalt engagement for at komme op at stå. Der er udgivet lokalhistoriske bøger om Ørdings gamle skole og om kirken som stammer helt tilbage fra 1200-tallet. I Ørding Beboerforening, - som er en aktiv lille forening - er der lige nu en stor bevægelse i gang for at bevare den lokale købmandsbutik, og selvom jeg personligt tænker i andre baner - altså i form af omvendt integration (og økologi) - så er det energien og viljen til at pleje sin landsby som er det bærende element, om det nu bliver på den ene eller den anden måde. Hvis ikke kærligheden til det som er der, er tilstede, kan det næsten være lige meget med det hele. Engagementet for landsbyen er her værd at bygge videre på, og 'Hertha-modellen', i en lokalt tilpasset form, indebærer en mulig fortsættelse af Ørding, som kan blive til gensidig glæde og udvikling for både gamle og nye beboere.

Ikke landsby for landsbyens skyld Nu er ideen om omvendt integration ikke at opretholde en fraflytningstruet landsby for landsbyens egen skyld, det ville være et forkert grundlag. Men det kan være en god hjælper for at få hele landsbyen med på ideen. Her er der ikke snak om at være 'veldædig', det kan få magte 365 dage om året, nej, her er også en klar gevinst for beboerne selv, i det landsbylivet fortsætter, der er ud-

videde handlemuligheder og måske til og med en arbejdsplads, og desuden er de nye beboere af en slags, som man sjældent behøver at frygte at møde på gaden en sen nattetime.

Handicappedes kvaliteter

Som mor til en vidunderlig pige ja, det er hun, det er det ikke bare moren som siger! er jeg temmelig klar over, hvad et handicap kan indebære. Hendes kvaliteter kan ikke finde mange rum at udfolde sig i, i dagens samfund, her efterspørges ikke livsglæde, medfølelse og små hænder der er dygtige til at hænge strømper op til tørre. Hvilken

Ikke Herthaefterligninger

Per fra Hertha understregede flere gange i sit foredrag, hvor vigtigt det er ikke at prøve at bygge modeller af Hertha, men at lave noget der passer til det sted, hvor grundtanken om omvendt integration skal etableres. Det ville for Ørdings vedkommende være helt nødvendigt af den enkle grund, at her skulle man bygge videre på og udvide noget, der allerede eksisterer. Da er den vigtigste byggesten respekt for det som allerede er. Respekt for rødderne, så at sige. Ikke ukritisk, men med kærlighed som den vigtigste drivkraft: Kærlighed til landsbyen og kærlighed til de handicappede. Åh, bare nogen ville være med til at få det op at stå! f or - det må jeg i sandhed erkende- jeg kan ikke magte det alene.

åbenbaring Hertha var, for en mor som mig, behøver jeg måske derfor ikke at forklare? Hvad det betyder at finde et sted, hvor de handicappede gives et værdigt, meningsfyldt, hyggeligt og smukt sted at være, bo og arbejde i? Et sted som for dem som kender ”Ringenes Herre” kan sammenlignes med stemningen i elvernes riger!

Hertha uden handicappede

Det pudsige er, at uden de handicappede tror jeg, at Hertha ville miste sin skønhed. Så ville stedet hurtigt kunne reduceres til et sted, hvor beboerne smykkede sig med flotte, alternative boliger, som en slags fanebærende livsstil, men uden det menneskekærlige indhold, som rækker udover fælleskulturelle værdier som f.eks politik og økologi. Findes der nogen, der forstår hvad jeg taler om??

Ørding kirke (Grafik og foto: www.mors.dk)

Lev-Godt-Konferencen som Århus Amt afholdt i oktober

2001 danner grundlag for nærværende projekt-ide, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat i Andelssamfundet I Hjortshøj (AIH).

AIH er et socialt-økologisk projekt for fællesskab omkring bæredygtig livsstil. Denne alternative boform rummer muligheden for bosættelse af udviklingshæmmede til fælles fordel. Fælles arbejdspladser i AIH som for eksempel bageri/gartneri, kan give muligheder for meningsfuld og nærværende kontakt. AIH har godkendt etableringen af et bofællesskab/levefællesskab for udviklingshæmmede. Der er således udarbejdet en hensigtserklæring mod at oprette 3-4 bofællesskaber med plads til 6-8 udviklingshæmmede i hver.

Målgruppe

Målgruppen er unge og voksne udviklingshæmmede. Det overordnede formål er at udvikle en identitetsskabende boform som baserer sig på udviklingen af færdigheder og som giver større selvstændighed for udviklingshæmmede. Kvaliteterne der præger AIH er engagement, varme, humor, hjælpsomhed, rummelighed, interesse og nærvær. Dagligdagen i AIH er rytmisk opbygget og præget af tilbagevendende kulturelle og arbejdsmæssige begivenheder.

ET LEVEFÆLLESSKAB FOR ANDELSSAMFUNDE

Baggrund

I oktober 2001 blev vi sammen med en del andre bofællesskaber inviteret med til ”Lev Godt-konference” på Lyngåskolen i Skejby. Konferencen var indkaldt af Århus Amts Psykiatri- og Handicapudvalg og havde til formål at inspirere til nye bo- og arbejdsmuligheder for voksne udviklingshæmmede.

Inspiration fra Hertha, LØS og Købmandsgåden Hertha, et bofællesskab, som vi har haft

en del kontakt med op gennem 90’erne, var en vigtig inspirationskilde til Århus Amts initiativ. Gennem landsforeningen af Økosamfund, som vi var med til at grundlægge i starten af 90’erne, har vi ligeledes haft kontakt til en anden oplægsholder på konferencen, Købmandsgården i Brovst.

Vi havde fra starten defineret vores eget bofællesskab ”Andelssamfundet i Hjortshøj”, som et socialt-økologisk projekt, hvor det har været vigtigt, at alle kan være med, og det faldt os derfor naturligt at følge op på amtets initiativ. Efter interne diskussioner og studiebesøg hos Hertha, Købmandsgården og Havrdal (et bo- og uddannelsestilbud for sentudviklede i Karup Kommune) kunne arbejdsgruppen indkredse målgruppen. Vi blev enige om, at vores boform åbner mulighed for, at udviklingshæmmede kan bosætte sig til fælles fordel.

Mange kontaktmuligheder

Det tætte sociale netværk giver mange naturlige muligheder for kontakt. De mange fælles arbejdspladser på stedet byder på gode muligheder for identitetsskabende aktiviteter. Samtidig er rammerne overskuelige. Vi bor og arbejder i en landsby, som har sagt ja til et fællesskab med udviklingshæmmede. Vi er desuden mange beboere med kunstneriske og terapeutiske ressourcer i landsbyen –kvaliteter der også kan have betydning for de udviklingshæmmede.

Hensigtserklæring

Primo april 2002 vedtog vi

Af "Levefællesskabsgruppen" i AIH

Andelssamfundet i Hjortshøj har storslåede naturområder i umiddelbar tilknytning til fællesskabet. (Foto:AIH)

UDVIKLINGSHÆMMEDE I ET I HJORTSHØJ.

flg. hensigtserklæring: Det er vores hensigt i overensstemmelse med AIH’s målsætning:

-At vi i harmoni med AIH’s fremtidige udvikling integrerer psykisk/fysisk handicappede i AIH.

-At vi bygger og indretter 3-4 økologiske handicapbofællesskaber med 6-8 beboere i hvert fællesskab.

-At vi planlægger og indretter arbejdspladser, som de udviklingshæmmede kan profitere af.

-At vi arbejder på at kvalificere os til at kunne yde den støtte, som dette arbejde kræver. I opstartsfasen ser vi det som en nødvendighed, at AIH’s kultur danner grundlag for bofællesskabet.

Formål

Det er vores formål at fysisk og psykisk udviklingshæmmede kan bo og arbejde i AIH, således at de, med AIH som samarbejdspartner, er i stand til at udvikle sig og skabe en identitet.

Målsætninger og værdigrundlag

Umiddelbart derefter udarbejdede gruppen flg. målsætninger og værdigrundlag:

1.At formidle kontakt til beboere, der ønsker at arbejde og bo i Andelssamfundet i Hjortshøj(AIH)

2.At levefællesskabet primært vil være rettet mod unge/voksne udviklingshæmmede, som i det rette stimulerende miljø, vil være i stand til at udvikle deres sociale, psykiske og arbejdsmæssige færdigheder mod en større selvstændighed.

3.At beboerne får mulighed for at træffe egne valg udfra deres individuelle forudsætninger.

4.Sikre at beboernes grundlæggende fysiske, psykiske og åndelige behov tilgodeses i det daglige liv i AIH.

Der diskuteres ivrigt før man går i marken. (Foto: AIH. Baggrundsfoto: Grønkålsmark i Andelssamfundet (Foto: AIH)

5.At sikre en grundlæggende pædagogisk baggrund hos medarbejderne i levefællesskabet.

6.At det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede har baggrund i AIH’s målsætnings- og værdigrundlag. (Se disse i tillæg).

7.At møde og støtte beboerne i det nærmiljø, som kendetegner og præger AIH: Engagement, varme, humor, hjælpsomhed, rummelighed, interesse, nærvær og tid til at hilse og sludre. Disse kvaliteter prioriteres også i det pædagogiske arbejde med beboerne.

8.At en rytmisk opbygget dagligdag –karakteriseret ved genkendelighed og kontinuitet som støtte for det harmoniske i det enkelte menneske –bliver et bærende element i det pædagogiske arbejde. Også årlige tilbagevendende traditioner og årstidsfester i AIH ses som støtte i arbejde med beboerne. Eks. sommerfest, jul/nytår og høstmarked.

9.At inddrage beboerne i AIH’s beslutninger, kulturliv og daglige gøremål afhængig af den enkelte beboers behov: Eks. fester, fællesspisning, bogruppemøder, generalforsamling m.m.

10.At formidle arbejde/aktiviteter/udfordringer med værdier og en identitet i AIH, som beboerne har glæde af og som de ud fra deres aktuelle

situation kan indgå i. Eks. i det eksisterende gartneri og landbrug, ved forarbejdning og salg af jordens frugter, vedligeholdelse af udearealer, ved husligt arbejde, som håndværker, som medlem af fyregruppen, ved at deltage aktivt i kulturelle arrangementer og i fremtidig butik og cafe.

11.At tilbyde beboere de terapier, som de, i samarbejde med medarbejdere og evt. forældre, kan have nytte af.

12.At sikre beboerne en optimal bolig med plads til privat liv og fælles aktiviteter. Vægtningen af det sociale liv i bofællesskabet skal afspejle sig i rummelige og inspirerende fællesrum i forbindelse med boenhederne.

13.At vi fastholder retten til selv at definere den kultur, der præger fællesskaberne og samtidig etablere et velfungerende samarbejde med forældre og offentlige myndigheder.

14.Indflytningen i AIH må foregå over en årrække, for at værne om den enkelte og helheden i AIH.

Målgruppe

Den målgruppe, som passer bedst til AIH er psykisk og fysisk udviklingshæmmede i aldersgruppen unge/voksne, som har lyst til at fungere i et blivende bo- og arbejdstilbud.

Fysiske rammer

Lokalplan

Vi arbejder på at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for placering af tre eller fire bofællesskaber i AIH med 8 beboere i hver. Lokalplanen forventes godkendt ca. juli 2004. De første to bofællesskaber er placeret centralt og roligt, hvor der er mange naturlige muligheder for at møde andre. Endvidere er de placeret tæt på landbruget og værksteder i AIH.

Arkitektur

Vi planlægger et seminar, hvor vi inviterer 3-4 arkitekter til at komme med skitseforslag til bofællesskabet. Bofællesskaberne skal være bygget i et-plans byggeri.

Indretning

I bofællesskabet skal der være plads til vagtstue og kontor, fælles vaskeri og storkøkken pr. 2 bofællesskaber. I hvert bofællesskab er der spisestue og opholdsstue, foruden opholdskroge nogle steder i huset. På hvert værelse er der brusebad og toilet, foruden fælles gæstetoilet med spa. Værelserne har varierende størrelser efter behov: 14, 16 og 18 kvadratmeter + badeværelser. Materialerne skal være miljømæssigt forsvarligt på linje med AIH’s normale materialevalg. Der skal være solfanger til varmt vand og en masseovn i opholdsstuen.

Vi prioriterer bevidst fællesarealer fremfor større private boliger.

Stikord

2 afdelinger med 8 i hver

Fælles hovedindgang

Fælles køkken

Ingen lange gange

Indgagne til boliger fra fællesrum Masser af masseovne...(en til to i hver afd.)

3-trins byggeri: vintermåde at bo på, forår-og efterårsmåde at bo på, sommermåde...

Morgenterasse, eftermiddagsterasse, overdækkede.

Fælles udendørsareal med ”små” rum. Udendørs køkken ved hovedindgang –overdækket.

Yderbeklædning på forskellige ledder/farver.

Kuperet terræn. Vandkunst.

35 m2 til bolig og 35 m2 fællesareal til hver beboer.

Miljø

Vi tilstræber et harmonisk og trygt, hjemligt, æstetisk miljø, udendørs såvel som indendørs.

I alle sammenhænge vil vi forsælge at stimulere den æstetiske sans. For eksempel i de daglige fysiske omgivelser i form af boligindretning, form og farver. Også helt ned i de små detaljer som borddækning, smukke blomster o.s.v.

Landsbypædagogik

Vi kalder vores pædagogik for ”landsbypædagogik”. Kortfattet handler det om at profitere af, at mange forskellige

aktiviteter (bolig, arbejde, fritid, fællesliv, kulturliv) ligger i den lille enhed, som AIH udgør. Dette skaber en tryg base for den enkelte beboer. Overskuelighed, nærhed og medindflydelse er dele af dette fællesskab på linje med medmenneskelige kvaliteter såsom varme, humor, hjælpsomhed, rummelighed og interesse og engagement. Udfra den enkelte beboers ressourcer formidles arbejde og aktiviteter som giver identitet og som svarer til den enkeltes behov for udfordringer.

Dagligdagen

Det daglige pædagogiske arbejde vil bestå i at få den enkelte beboer til at indgå i et fællesskab både arbejdsmæssigt, socialt og kulturelt – og derved skabe udvikling for den enkelte. Idet hele taget sidestiller vi det arbejdsmæssige, det social og det kulturelle som værende lige betydningsfulde i arbejdet med at stimulere det udviklingshæmmede menneske.

Rytme, genkendelighed og kontinuitet

Dagligdagen vil være opbygget rytmisk og være karakteriseret ved genkendelighed og kontinuitet. Deltagelse i årligt tilbagevendende traditioner og årstidsfester, ser vi også som en del af det rytmiske i det pædagogiske arbejde. Ferier og fritid foregår også udenfor AIH (med eller uden pædagogisk ledsagelse, afhængig af behov). Vi anser det for vigtigt at de udviklingshæmmede knytter venskaber og netværk med andre unge. Derfor vil vi bestræbe os på at lave aktiviteter /arrangementer henvendt til samme målgruppe.

Udkast til et skema for dagligdagen

Kl. 7.00-7.30:

Vækning (alle skal op). Hjælp til hygiejne efter behov Kl. 8.00-8.45:

Morgenmad (te, kaffe, nybagt brød, grød, medicin/diæter)

Kl. 8.45-9.00:

Landbruget i Andelssamfundet omfatter også en kvægbesætning. (Foto: AIH)

Morgensamling: Årstidssang, dagens vigtige meddelser

Værksteder:

Kl. 9.00-10.30:

Arbejde

Kl. 10.30-11.00:

Pause

Kl. 11.00-12.30: Arbejde

Kl. 12.30-14.00:

Middag (varm mad) og pause

Værksteder:

Kl. 14.00-16.00:

Arbejde

Kl. 16.00-18.00:

Terapier, rekreative, fritidsaktiviteter (rid

ning,svømning osv.)

Kl. 18.00-19.00: Aftensmad

Personale

Det pædagogiske personale består af ledelse, værkstedsledere og ”plejende” pædagoger. Vi ser det som en stor nødvendighed med en ledelse i levefællesskabet.

Der skal sikres en grundlæggende pædagogisk baggrund hos de ansatte. Samtidig vægter vi en bred faglig sammensætning i personalegruppen af eks. håndværk, kunstnerisk udfoldelse, undervisning, m.fl. En ansættelse vil indebære mulighed for deltagelse i kurser vedrørende pædagogik og andre relevante emner.

Primær pædagog

Til hver beboer er der knyttet en primær pædagog, som har en særlig rolle for beboeren. Primær pædagogen varetager/organiserer beboerens privat/personlige forhold sammen med beboeren. Det kan dreje sig om pengesager, medicin, tøj, gaver, pakning til weekend osv. Primær pædagogen sørger for kommunikationen til forældrene gennem en kontaktbog. Primær pædagogen er ansvarlig for beboerens handleplan/udviklingsplan i samarbejde med det pædagogiske team/ledelsen.

Pædagogisk forum

Mål for den udviklingshæmmede holdes levende gennem løbende evaluering.

Møde ugentligt/hver 14. dag hvor beboernes handleplan/udviklingsplan gennemgås. Primær pædagoger og værkstedsledere fremlægger suppleret af eventuelle terapeuter.

Værksteder

I AIH vil værksted og den potentielle kundekreds, som vi afsætter produkter/ydelser til, være tæt knyttet sammen. De ansatte på værkstedet kan opleve tilfredsstillelsen ved at producere et produkt som distribueres i lokalområdet. Eks. vil de grøntsager, som er gravet op om dagen i et gartnerværksted, blive spist i AIH den samme aften eller blive solgt til naboen. Brødet fra et evt. bagerværksted, skal være et konkurrencedygtigt, økologisk kvalitetsbrød som er efterspurgt i AIH. Da de udviklingshæmmede bor i AIH kan de modtage umiddelbar respons for deres arbejde.

Produkterne skal give et væsentligt økonomisk bidrag til de enkelte værksteder.

Værkstedernes arbejds- og undervisningskultur skal gå hånd i hånd med den øvrige pædagogiske linje.

Overordnede værkstedspædagogiske kvaliteter

Overordnet set kan man sige, at værkstederne er identitetsskabende, således at beboerne har et hovederhverv, som for eksempel bager, gartner, landmand,

væver etc. Derudover er det væsentligt for alle værksteder, at beboeren følger arbejdsprocesserne fra start til sllut. Eksempelvis skal gartneren så, følge væksten, fjerne ukrudt, høste, spise og sælge grøntsagerne. Ved at gøre hele arbejdsprocessen synlig, gives der mulighed for en forståelse af sammenhænge. Det skaber også en rytme såvel i dagligdagen som i årsforløbet. Disse nævnte kvaliteter er også en del af landsbypædagogikken.

Gartneri og landbrug

Netop de muligheder samt de processer og aktiviteter der er knyttet til dette område, er væsentlige for oplevelsen af at være en del af en landsbyhelhed. Årets tilbagevendende skift giver muligheder for at genkende, men også genopdage og videreudvikle detaljer fra år til år. Både i selve produktionen men også for den enkelte. Arbejdsprocesser kan følges fra start til slut: Gartneren skal gøre jorden klar, skaffe frø, så og tiltrække planter, følge væksten, luge ukrudt, høste, spise og sælge grøntsagerne. Arbejdet gøres sammen med arbejdskammerater, naboer og produktionen sælges til fællesspisningen, i butikken, på torvet eller i landsbyen. I arbejdet med udviklingshæmmede giver landbrugsarealerne og gartneriet en alsidig og uudtømmelig ramme for pædagogiske aktiviteter og jobmuligheder: At være ude i frisk luft med god

Lidt upraktisk når stalden ligger så langt fra marken... (Foto: AIH)

plads og højt til loftet og masser af fysisk aktivitet kan være en forudsætning for livsglæde for nogle, mens det for andre er en kæmpe udfordring og en sejr at klappe en kalv. At passe dyr eller tage sig af småplanter der senere skal på marken, giver mulighed for at fokusere på noget der udvikles uden for én selv. Samtidig kan et genstridigt dyr eller duften af gødning og jord også kan opleves, så man bliver nødt til at revurdere sin selvopfattelse.

At hakke ukrudt uden at vælte kålplanterne i rækken, eller stakke halm på vognen medens den kører eller binde elastikker på persillebundet kan være en stor udfordring for motorikken.

At hjælpe hinanden med opgaven at høste, samle og læsse ti sække gulerødder til fællesspisningen, trøste ham der hang fast og faldt omkring i mudderet og køre hjem på læsset, syngende i vilden sky, er en udfordring for det sociale samspil som på sigt giver os de sociale relationer der kan give identitet og udvikling.

At få ros for at være med til at lave gode grøntsager, at have dyrket smukke blomster til høstgudstjenesten eller blive genkendt på gaden i byen og der, måske igennem en samtale eller en hilsen, blive anerkendt som en bestemt person/gartner, er med til at give identitet og oplevelsen af betydning.

Stikord

Udeliv

Sanse – udvikling

Sanse – påvirkninger af naturprocesser

Fokusere på noget som er uden for sig selv

Tage sig af Årstidsrytmer - gentagelser

Fysisk udadvendt arbejde/aktivitet

Motoriske udfordringer

Helhedsprocesser – forståelse af sammenhænge

Læring – dannelse

Produktorientering

Socialt samspil

Identitet

Køkken og husholdning

Et stort område her vil være at hjælpe med at lave den daglige varme middagsmad på hverdagene. Her i køkkenet – i husets ”hjerte”, nær ved masseovnene i spise/opholdsstuen bruges formiddagstimerne for 1-2 udviklingshæmmede med en medarbejder. Ved dette arbejde øves det sociale samspil og her stimuleres mange sanser først og

fremmest syns- lugte- smags- føle- og varmesansen. Maden tillaves så den bliver indbydende og lækker både at smage og se på. En kunstnerisk proces at nå så langt hver dag. Gennem at hente/modtage grøntsagerne og ved forarbejdsningen af råvarerne frem til slutresultatet ved serveringen og middagen sammen med de øvrige beboere har den udviklingshæmmede fulgt og være med i en HEL arbejdsproces. Det er foregået inde i et varme lokale, hvor specielt hænder og arme er brugt i arbejdsprocessen og efter hvor mange kræfter beboerene har til rådighed og hvor meget fin- og grovmotorikken skal udfordres. Herigennem tiltales stofstifte og lemmeområdet og sekundært også det miderste område i mennesket med hjerte-/kredsløb og åndedrag. Efter middagen vil der være arbejdsopgaver i bofællesskabet i form af at vaske op, ordne vasketøj og renholde/smykke fællesarealer.

Alle disse arbejdsområder i bofællesskabet taler specielt til den udviklingshæmmede, som måske har svagere fysiske kræfter og som behøver varme, overskuelighed og gentagelse i arbejdsprocesser. Også beboerne som let mister jordforbindelsen ude i den frie natur har gavn af denne form for arbejde.

Bageri

I bageriet er det tænkt at der bages brød, kager og småkager af økologiske/biodynamiske råvarer. Her er utal-

lige arbejdsprocesser og resultatet af arbejdsindsatsen er altid synlig. Behovet for bagervarer for bofællesskabet og AIH vil være stort og kan evt. øges ved at udvide kundekredsen til at omfatte salg lokalt i Hjortshøj. Dette værksted er endnu mere end ”det huslige arbejde” rettet til den udviklingshæmmede, som behøver overskueligehed, indadvendthed og gentagne arbejdsprocesser og til beboeren som let mister sig selv i den ydre natur. I bageriet er også varmeomgivelserne øget generelt i forhold til omgivelserne i det huslige arbejde. Ellers stimuleres de samme sanser og områder i mennesket som ved madlavningen.

Stikord Indeliv Sanseudvikling

Sansepåvirkning af æstetiske og formmæssige processer.

Fokusere på noget inden i sit selv Rytme og gentagelse.

Fysisk indadvendte aktiviteter.

Fin- og grovmotoriske udfordringer

Helhedsprocesser – forståelse af sammenhænge

Produktorientering

Socialt samspill

Identitet

Arbejdsgruppens medlemmer

Erling Deigaard, socialpædagog

Annette Fredslund, sygeplejerske, bevægelsesterapeut

Der er rige muligheder i Andelssamfundet landbrugsdel. (Foto: AIH)

Grethe Hartz, folkeskolelærer, kinesiolog.

Michel Jespersen, økologisk gartner

Henrik Kjærsgaard, pædagog

Peter Myatt, cand.phil. historie

Kim Schultz, håndværker

Dorte Wahlberg, afspændingspædagog

Hanne Algot Jeppesen, cand.mag. kommunikation og litteratur

Karin Myatt, pædagog

Adresser

”Levefællesskabsgruppen” i AIH

Gl. Kirkevej 48

8530 Hjortshøj

Tlf. 86 22 73 73

edeigaard@hotmail.com

Se også artikel om AIH i “Økosamfund i Danmark - hvordan drømme bliver til virkelighed”

På et sted som Andelssamfundet er der altid noget at holde møde om... (Foto: AIH)

Sang i marken før arbejdet sættes igang (Foto: AIH)

Orientering om status for ”Livslyst”

Dyssekilde i Torup, og der har meldt sig meget konkrete ønsker fra yderligere to faste beboere: Lasse og Mikkel, da de snart skal flytte hjemmefra.

plads og alle gode vinde lader til at være med os, så mon ikke vi snart kommer sikker i havn?

Livslyst

er et

bosted

for voksne udviklingshæmmedei sin vorden, men det er lige ved at falde på plads med amtsgodkendelse, fond mm.

Rent praktisk er Livslyst en realitet idet der er Lotte 24 år som fastboende + 2 aflastningspladser for voksne brugere på deling. Yderligere er der Lasse som pt. bor akut. Når godkendelsene falder endeligt på plads, bliver det sådan, at de voksne brugere skal udskrives af Kronhjorten og indskrives i Livslyst - en nødvendig formel disposition.

Livslyst har nu til huse hos og deler bestyrelse, leder og personale med Kronhjorten Lystrupvej 64

Lystrup, Slangerup

Telefon: 48279001

Køreplanen var først at finde lejede lokaler og derefter at finde egnet ejet sted – et led i at få overgangsøkonomien til at hænge sammen. I førte omgang 4-6 pladser, senere op til 8 pladser.

Muligheder i Torup

Der har imidlertid været meget positiv og konkret kontakt til Økosamfundet

Dette gør at planerne nu er ved at springe direkte ud i at købe grund, bygge og etablere sig blivende med det samme i Økosamfundet Dyssekilde i Torup.

Økosamfundet Dyssekilde

Sammenhængen med Økosamfundet Dyssekilde ses at kunne have nogle indbyggede muligheder omkring bosted for medarbejder og rekruttering af medarbejdere, herunder lilleskole og børne-

Budget- og visiteringsteknisk er vi på plads med 3 faste beboere og 1-2 aflastningspladser efter behov. Opfyldning med de sidste 3-5 pladser i takt med afvikling af aflastningen er der hermed tid til at håndtere.

Aflastning

Kronhjorten er ”født” som et sted med kombination af bopladser og aflastningspladser. Nu hvor de fleste af aflastningsbrugerne er blevet voksne, er deres aflastningstilbud flyttet med over i Livslyst. Erfaringerne far årene der nu er gået giver dog at kombination af aflastning og bosted ikke er at ønske på sigt.

have i nærheden.

yderligere ses der at være muligheder for i et eller andet omfang at være fælles omkring årstids- og beboerfester, omgivelserne er relativt beskyttede og fællesskabet som helhed synes at have en meget positiv holdning til vores børn.

Økosamfundet i Torup har planer om etablering af værkstedsfaciliteter, hvor vi måske kan integreres.

Så nu har vi altså fuld fart fremad med at få dette projekt til at falde på

De aflastningsbrugere der er nu, kan regne med at aflastningen fortsætter som en overgang, med tidshorisont på 2 år – også i forbindelse med forestående udflytning af Livslyst til egne lokaler. Det skylder vi hinanden, men afviklingen på sigt er ufravigelig.

Brugere internt

De 3-5 ledige pladser der bliver på sigt, vil primært blive søgt besat med brugere fra Solhjorten/Solværktedet Kronhjorten, i det omfang der hermed kan skabes en gruppe med en pædagogisk optimalt sammensætning. Målet er jo trods alt, at det der skabes nu, skal være

Det nye brødbageri kombineret med butik og café. Måske en mulighed som værksted for folk fra Livslyst? (Foto: Allan Elm)

Af Inititativgruppen omkr. Livslyst c/o Kronhjorten.

rammen for resten aflivet.

Brugere udefra

De 3-5 ledige pladser der bliver på sigt, vil i anden omgang blive tilbudt dem der måtte være skrevet på venteliste ved andre beslægtede institutioner/bosteder.

Værksted/dagaktivitet.

Det overvejes i øjeblikket meget om der i forbindelse til bostedet Livslyst eller i nær tilknytning hertil skal etableres en dagfunktion i form af kombineret terapi, helsepleje, og aktivitet med karakter af værksted, produktion, arbejde, erhverv…

Overvejelsen står i øjeblikket på, at der skal stræbes på at etablere en sådan funktion på sigt i nært samarbejde med Solværkstedet og Økosamfundet i Torup.

I Økosamfundet i Torup er der ledige grunde til leje, på hvilke der i evt. lejede bygninger meget hurtigt og med begrænset investering kan etableres værkstedsfunktioner - om ønsket.

Målgruppe og evt. endnu et bosted I forbindelse med overvejelserne om sammensætning af gruppe, hvor de enkelte medlemmer i gruppen kan profitere af hinanden, er den meget store spredning der er på børnene/de unge fra Solhjorten/Solværkstedet blevet drøftet meget.

Disse drøftelser er mundet ud i, at hensynet til at gruppen fungerer er meget vigtig.

Derfor er det for Livslyst blevet holdt fast i at i at målgruppen skal være ”mobil og med socialt potentiale”, hvordan det så end udmøntes i praksis.

Yderligere er en nogenlunde ligelig fordeling mellem køn et vigtigt mål. I disse drøftelser har det også været

vendt om der omkring initiativet ”’Gimle” kan skabes ramme for en anden gruppe, og endelig at der måske er eller bliver behov for endnu et bostedinitiativ til at tilgodese en helt tredje gruppe.

Der er ikke drøftet noget konkret i denne sammenhæng, men der er meget stor åbenhed for at samarbejde med initiativer der kunne opstå fra denne tanke.

Boligform/indretning

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt tegninger der kan fremlægges, men det er tanken at indrette bygninger med 8 enkelte værelser uden selvstændigt toilet og bad, dvs. der bliver ikke tale om selvstændige boliger men om et boligfællesskab. Hertil relativt store fællesfaciliteter og de nødvendige bi- og servicerum.

Ønsker der har været fremme om at sikre uopsigelighed gennem etablering som andelsboliger er forståelige, men

tiv til at søge kommende leder, for det vil være meget ønskeligt om en kommende leder kan være med i planlægning af bygning, økonomi mm - som der netop nu skal til at planlægges om

Bestyrelse og ledelse -arbejdsgrupper Formelt er det samme personkreds i bestyrelsen/ledelsen for Kronhjorten, som er bestyrelse/ledelse for Livslyst, og som står for ansøgning og repræsentationen overfor myndigheder, indtil ny leder og bestyrelse er fundet.

Opgaver som lokalesøgning, overvejelse om bygning, ledersøgning, visitation, pædagogisk linie mm varetages indtil videre af "initiativgruppen" bag Livslyst: Birgit, Lydia, Michael, Anne og Jesper og måske på sigt igen Mia.

Det er således også denne ”initiativgruppe”, der indkalder til orienteringsmøde og varetager Livslysts og kommende brugeres interesser med hensyn til at få sammensat en gruppe, der kan fungere bedst muligt samme.

Det er håbet at der fra gruppen af kommende og evt. kommende forældre, pårørende, pædagoger og andre interesserede kan danne sig en eller flere arbejdsgrupper, som kan varetage nogle af de praktiske opgaver med økonomi, fonde, byggeri m.m.

menes at kunne tilgodeses kontraktligt.

Valget af enkelte værelser omkring store fælles rum, er sket ud fra en pædagogisk vurdering af optimal imødekommenhed af behovet for målgruppen.

Sideløbende overvejes dog stadig kvaliteterne i enkeltboliger med eget bad/køkken og mulighed for boligsikring.

Personale

Der vil meget hurtigt blive taget initia-

Et af de mange spændende huse i Økosamfundet Dyssekilde. (Foto: Allan Elm)

Tornsbjerggård

Smukt placeret i udkanten af skoven i det let kuperede landskab ligger Tornsbjerggård med sine 27 tdr. land 20 km syd for Århus. De tre længer åbner sig mod syd, det gamle bindingsværk indgår i harmonisk samklang med den nyere arkitektur, der præger ombygningen af de tidligere stalde til bofællesskab og værksteder.

Tre elementer udgør tilsammen

Tornsbjerggård:

Socialterapi – Biodynamisk jordbrug – Ansvarsfællesskab

Socialterapi

Udgangspunktet for livet på gården er 12 voksne udviklingshæmmede beboere. Først og fremmest den enkeltes behov og muligheder for udvikling. Inspiration til at løse opgaverne får vi fra Karl König, Bernhard Lievegoed og andre, der har skabt socialterapien med baggrund i Rudolf Steiners helsepædagogiske impuls.

At arbejde i betydningen at gøre noget for andre, er med til at skabe vores identitet, det gælder for de fleste af os – også for udviklingshæmmede mennesker. På Tornsbjerggård har vi forskellige muligheder.

Værksteder

I tekstilværkstedet arbejdes med vævning, forarbejdning og filtning af uld og syning. Desuden har værkstedet som op-

gave at vaske og stryge/rulle for hele gården. I Håndtryk trykkeriværksted arbejdes både med det gamle håndværk og det nyeste digitale udstyr. Vi laver flere tidsskrifter og andre opgaver som brevpapir, visitkort, plakater og brochurer. I køkkenet forarbejdes de bedste biodynamiske og økologiske råvarer til den vigtige daglige ernæring. I specialværkstedet er det terapeutiske element i hovedsædet. Dagen er derfor mere varieret og ikke produkt-orienteret. Værkstederne er fortrinsvis åbne om formiddagen.

Eftermiddag

Om eftermiddagen bliver der arbejdet med forskellige kunstneriske og kreative projekter som sprogformning, dramatik, musik, eurytmi, maling og modellering. I fritiden nyder vi godt af beliggenheden i den smukke natur, men deltager også i aktiviteter i lokalområdet. Én aften om måneden har vi »kulturaften« ofte med foredrag.

Personlig pleje

Den personlige pleje og omsorg er en forudsætning for trivsel og udvikling. Derfor har vi på Tornsbjerggård tilknyttet terapeuter inden for kirofonetik, eurytmi og musik. Terapierne gives i samarbejde med en antroposofisk læge. Desuden arbejder vi sammen med den enkeltes læge og forskellige specialister omkring medicinering, fodpleje, diæt o.a. efter behov.

Det biodynamiske jordbrug

Er et af de bærende elementer på Tornsbjerggård. Efter erhvervelsen af en lille naboejendom har vi fået større mulighed for at udbygge arbejdet med jordbruget, der har stået lidt i skyggen af de andre opgaver de seneste par år. Der arbejdes på at danne en interessegruppe til at

forestå dette arbejde.

Ansvarsfællesskab

Gården er i forbindelse med en større omstrukturering overgået fra privateje til fondseje. Det har gjort det muligt at opbygge en ideel struktur bestående af 3 enheder.

1. Tornsbjerggårdfonden, som ejer ejendommen og som har til opgave at tage vare på bygningerne, på jorden samt opbygning og drift af landbruget. Fondens formål er ideelt og ikke udelukkende begrænset til det nuværende Tornsbjerggård. Arbejdet forestås af en bestyrelse, hvor såvel støtteforeningen som medarbejderne er repræsenteret.

2. Støtteforeningen, hovedsageligt bestående af forældrene, som har været med til at gøre det muligt for Tornsbjerggårdfonden at købe gården, som har ydet en stor indsats i forbindelse med ombygningen, og som yder et vigtigt bidrag i det daglige ved at leve med i gårdens liv, arrangere og deltage i fester o.lign. og i det hele taget være der, når der er brug for det. Generalforsamlingen er højeste myndighed og vælger en bestyrelse til det daglige arbejde.

3. Tornsbjerggård driver bofællesskabet og værkstederne. Det sker med baggrund i loven om social service i samarbejde med Odder kommune. Tornsbjerggård ledes af medarbejderne i fællesskab. Konferencen, der udgøres af alle faste medarbejdere, er højeste besluttende myndighed. Her vælges mandatgrupper til at forestå den daglige ledelse samt medlemmer til bestyrelsen.

Historie

Initiativet til at købe Tornsbjerggård blev taget i 1988 med henblik på at der kunne opstå et fællesskab, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sine særlige evner til glæde også for fæl-

Af Tornsbjerggård

lesskabet. I efteråret 1992 blev der indgået en aftale med amtet, og en selvejende institution blev dannet med dette formål. I foråret 1993 kunne 3 beboere flytte ind i et lille bofællesskab. Fra 1993 til 1999 voksede bofællesskabet til 7 beboere, og arbejdstilbudet kunne nu rumme i alt 14 voksne udviklingshæmmede mennesker. Efter en større ombygning flyttede yderligere 5 beboere ind i august 2001.

Tanken var fra starten senere at frikøbe gården for at muliggøre en bæredygtig dyrkning af jorden.

Medarbejderne

Også medarbejderne må hele tiden være i udvikling. Derfor afholder vi jævnligt studiearbejde, kurser, seminarer og temadage og giver støtte til videreuddannelse.

Værdigrundlag:

Tornsbjerggård arbejder på grundlag af den socialterapeutiske impuls, hvilket betyder at vi, i åben udveksling med omverdenen, forsøger at skabe en social organisme,hvor den enkelte kan udvikle sig i samklang med fællesskabet. Dette gøres i respekt for det enkelte menneskes anlæg og evner. Torsnbjerggård tager også et ansvar for det omgivende samfund, bl.a. gennem arbejdet med økologi og miljørigtige løsninger i forhold til landbrugsdrift, fødevarer og byggeri.

Fremtiden

Vi glæder os til fremover at videreudvikle landbruget på Tornsbjerggård og til at udbygge fællesskabet, det kunne være både i form af endnu et bofællesskab, åbning af værkstederne for udefrakommende og etablering af boliger. Tornsbjerggård, Tornsbjergvej 98, 8350 Hundslund, tlf. 86 55 04 05.

Se også artikel om Tornsbjerggård i “Økosamfund i Danmark - hvordan drømme bliver til virkelighed”

Tv.: Haven ved Tornsbjerggård. Th.: Gåtur i den nærliggende skov. (Fotos: Tornsbjerggård)

Pionergruppen på Kragebjerg

Unge med særlige behov – Biodynamisk Landbrug

Kragebjerg er et veletableret biodynamisk landbrug med en tilknyttet forbrugerkreds, der aftager landbrugs- og gartneri produkter samt ost fra gårdmejeriet. Forbrugerkredsen, heriblandt børnehaver og skoler bruger gården som ramme for blandt andet høst- og majfester.

Der er ofte meget liv med sociale arrangementer på gården, hvor forbrugernes tilknytning ses som noget meget vigtigt i gårdens liv

Pionergruppen er et initiativ, for unge med særlige behov, f.eks. På grund af indlæringsvanskeligheder, autisme eller på grund af tidlige tilknytningsforstyrrelser. Og som derfor har svært ved at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I Pionergruppen får de mulighed for at få ro til at etablere et læringsforløb på egne vilkår. Ofte er forløbene tilrettelagt som forrevalidering og revalideringsforløb, men vi laver også forløb for unge pensionister, der har behov for at blive støttet til

at kunne klare flere ting på egen hånd. Boliger og værksteder Omkring Kragebjerg har vi etableret os med boliger til botræning, medarbejderbolig og værksteder. Ud over tilbuddene om praktik, oplæring og arbejdsforløb på gården, har vi etableret os med biavl, tekstil, træværksted og fødevareværksted.

Fødevareværkstedet er bygget med tilskud fra en lang række fonde, herib-

landt Sygekassernes Helsefond, Erhvervs og Boligstyrelsen, Balder fonden og LO. I fødevareværkstedet udvikler vi bageri og en produktion af mælkesyregærede grøntsager. Bageriet anvender lokalt dyrkede kornsorter og der bages i en brændefyret masseovn, bygget til produktionsformål.

Autenticitet og integritet

Vi lægger vægt på at gården fastholder

Af Carsten Ørting Andersen

Der fejres maj-fest på Kragebjerg (Foto: Pionergruppen)

sin status som ”rigtigt ” erhverv, så de etablerede praktikophold bliver autentiske og landbruget bevarer sin integritet. Når vi etablerer ekstern praktik og uddannelse, så er afstanden til virke-

gogiske medarbejdere laver på den måde ikke arrangementer for ” de unge”, men vi forsøger at i nddrage hinanden i det forberedende arbejde. Der er høj grad tale om et arbejde

gende, hvor de bedre træffer egne valg og grundlæggende kan tage vare på deres eget liv.

Udvikling og mangfoldighed

For Kragebjerg er udviklingen med de unge medvirkende til at udvikle stedet og øge mangfoldigheden. Det giver mulighed for personlig udvikling, at vi skal skabe et sted, der er menneskeligt rummeligt. Og vi har flere strenge at spille på, når der skal etableres værksteder og arbejdspladser på stedet.

Vi har en stærk fornemmelse af nødvendigheden af, at steder som vores virker inspirerende og udfordrerne på det omgivende samfund og at vi er med til at mindske fremmedgørelse og social nød.

Pionergruppen Kragebjerg 4, 4296 Nyrup

Tlf. 57 80 37 90 Fax57 80 37 91 mail: pionergruppen.k@mobilixnet.dk

Se også artikel i “Økosamfund i Danmark - hvordan drømme bliver til virkelighed”

ligheden på arbejdsmarkedet ikke stor. Vi har glæde af netværk i både ind og udland, så opholdet ikke blot bliver en kuvøse, men også en ny indgangsvinkel til livet.

Kulturliv

Det fælles kulturliv med årstidssfester, morgensang og fælles arrangementer i det hele taget, er båret af ideen om, at vi gør det for det bærende i fællesskabet. De pæda-

båret af fornøjelsen og viljen til at ville gøre noget meningsfyldt med hinanden. For et yngre menneske, der ikke har de bedste erfaringer fra et socialt liv, kan det være svært i begyndelsen at finde ind i fællesskabets bærende grundlag. Men det har vist sig at det tillidsvækkende ved at fællesskab båret af frivillighed giver et nyt perspektiv for unge, der er præget af klientgørelse. Det lykkes som regel for den unge at få et liv, efterføl-

Herunder: Oversigt over bygningerne på Kragebjerg: Fra venstre: Rosenhuset, kommende fødevareværksted, “Astas hus”, lade og værksted, butik, sal, Kragebjerg. (Foto:Pionergruppen)

Markarbejde på Kragebjerg (Foto: Pionergruppen)

Om Hertha Levefællesskab

Ved den lille landsby Herskind 25 km vest for Århus ligger et unikt socialøkologisk samfundseksperiment.

Her købte Hertha´s Landsbygruppe - efter at have arbejdet på projektet i næsten 10 år - i 1994 knap 40 tdr. land uden bygninger. I dag bor her 19 voksne udviklingshæmmede og de udgør - sammen med i alt 100 mennesker, der bor eller kommer her til deres daglige arbejdsplads - Hertha Levefællesskab.

Målet er i løbet af 15-20 år at blive ca. 150-200 mennesker i Levefællesskabets landsby og - som det særlige ved dette projekt - heraf ca. 30-40 udviklingshæmmede.

Vision, målsætning og værdigrundlag

…At danne et bo- og arbejdssted for såkaldt normale mennesker rundt om et mere professionelt arbejde med de voksne udviklingshæmmede. En omvendt og ønsket integration.

…At arbejde ud fra inspiration af Rudolf Steiner og åndsvidenskab (antroposofi).

…At hente inspiration gennem kontakt og erfaringer fra projekter af lignende beskaffenhed rundt om i verden.

Der er ikke noget krav om, at deltagerne i projektet skal være “antroposoffer”, men man må acceptere, at en

del af inspirationen hentes i antroposofien. Det gælder pædagogik, beslutningsprocesser, arkitektur, det biodynamiske landbrug og gartneri, indholdet i årstidsfester, o.l.

Landsbyens flertal skal være familier, enlige, unge og gamle, helst et normalt befolkningsudsnit, og i et større antal end de psykisk udviklingshæmmede.

Hertha Levefællesskab tager aktivt del i lokalsamfundet. Vi har ikke noget ønske om at isolere os i forhold til det øvrige samfund. Vi har heller ikke noget ønske om selvforsyning, idet vi ser arbejdet med at producere til andre, som en del af menneskets mest sociale handlinger.

Der er nu åbnet mulighed for at eksterne dagelever kan bruge Hertha Levefællesskabs værksteder. I det følgende kan læses mere om de enkelte værksteder, den omvendte integration og dagliglivet i Hertha Levefællesskab.

Den omvendte integration i Hertha Levefællesskab

Fra sin spæde start har Hertha Levefællesskab defineret sig som et socialt eksperiment. Vort mål har været at sætte fokus på de sociale dimensioner i hele diskussionen om en økologisk bæredygtighed for

fremtidige bosættelser.

Af medarbejdergruppen ved Hertha Levefællesskab

Det nye drivhus er taget i brug som en vigtig del af gartneriværkstedet i Hertha Levefællesskab. (Foto: Per ClausonKaas)

Det nye mejeriværksted er nu (sept. 2004) klar til ibrugtagning og de første kalve er kommet. Her lærer Stine kalvene at drikke af flaske. (Foto: Allan Elm)

Grundsyn

Vort grundsyn er, at mennesket er det overordnede væsen i jordens liv - så at sige jordens formål. Omsorgen for og plejen af vort livsgrundlag - jorden og alle dens væsener - er helt i hænderne på menneskeheden. Vi står tilbage med ansvaret. Vi kan vælge at udslette alt og os selv med, eller vi kan i samspil med det naturgivne grundlag skabe samfund, som er baseret på solidaritet og accept af alle mennesker. Et bæredygtigt samfund må således hele tiden arbejde på at integrere alle. Alle svage grupper og afvigere har noget nødvendigt at give til helheden og kan derfor ikke undværes, hvis ikke samfundet skal komme ud af balance.

Hertha´s bidrag

Vores bidrag til dette grundsyn på mennesket har været et forsøg på at lade to grupper få en chance for at leve sammen på godt og ondt i et Levefællesskab. En gruppe "normale" mennesker og en gruppe "udviklingshæmmede". Vi anede selvsagt ikke, hvordan dette samliv ville spænde af. Nu efter otte år ved vi, at det kræver noget helt specielt af alle involverede. Det er en livsform, som ikke alle er bestemt til at kunne leve i, men det er samtidig på mange måder en utrolig givende situation, med mange nye udviklings- og erfaringsområder for alle involverede.

Aktivt dagligt liv

For hele landsbyen har de mange beskyttede værkstedsfunktioner, som fylder de udviklingshæmmedes arbejdsdag, givet dagligdagen et aktivt liv. Det er ikke en soveby vi bor i. Udover det, er der alle de dejlige produkter fra bageri, landbrug og gartneri, som vi alle kan købe. Psykisk giver samlivet med de udviklingshæmmede indsigt i en masse sider af os selv, idet de alle repræsenterer ekstremer af det "normale", som vi mere eller mindre kan genfinde i os selv. De hæmmedes hjertelighed, spontanitet, nysgerrighed og livsglæde er en kilde til glæde, forundring og morskab for os alle.

Nye udviklingsmuligheder

For de udviklingshæmmede giver det

Der er stor byggeaktivitet i Hertha her i sommeren 2004. Her ses det nye fælleshus, hvor taget bliver isoleret med halm og påsprøjtet ler. (Foto: Allan Elm)

helt oplagt nye udviklingsmuligheder ikke blot at være i kontakt med familie og pædagoger, men at være en naturlig del af et fællesliv, hvor de har en meningsfyldt funktion, ud af hvilket der kommer et værdsat produkt. De udviklingshæmmedes tilstedeværelse i Levefællesskabets sammenhæng er med til at give vor lille landsby et liv og en fylde i dagens og årets gang, som vi med vort stressede hverdagsliv ellers aldrig kunne realisere. Man kunne provokatorisk spørge: Er der udviklingshæmmede nok i Danmark til at give alle vore døende landsbyer livet tilbage?

Værkstederne i Hertha Levefællesskab

Hvis man spørger vore hæmmede beboere om, hvad der er et godt arbejde, vil man sikkert få 19 forskellige svar og

Selv om Hertha kan se lidt “velfriseret” ud, er der altid plads til brud på “pænheden”... (Foto: Lars Jørgensen)

opfattelser. Deres muligheder er ikke de samme som vore. Vi kan med hensyn til uddannelse og vor vej ind i arbejdslivet, næsten have frit valg på alle hylder, hvis vi vil og vore evner ellers rækker. For os er vort arbejde stærkt identitetsskabende; vi vælger fag og bliver til "noget". For de udviklingshæmmede er arbejdslivet som begreb langt mere diffust; deres muligheder og evner til at træffe deres valg er svære og begrænsede. Det kræver megen indsigt og støtte fra omgivelserne, at skabe en hverdag og et livsforløb, hvor arbejdet for dem bliver meningsfyldt og identitetsskabende.

Lad os se på de enkelte værksteder i Hertha Levefællesskab, og prøve at beskrive hvilken karakter og stemningskvaliteter de enkelte håndværk og værksteder har.

Køkkenet er en levende travl arbejdsplads. Hver morgen besluttes der, hvad vi skal spise. Råvarer findes frem i jordkælderen eller i gartneriet. Noget bliver måske hentet i fryseren. Alle, der arbejder i køkkenet, får sine egne opgaver. De samlede anstrengelser skal blive til et færdigt måltid, med forret, hovedret og dessert. 30

personer skal der laves mad til; der er travlt, og tiden er det, alle må forholde sig til. Det kan virke stressende, men også udfordrende. Kl. 12.15 skal alt være færdigt og sat på bordene. Tre kvarter efter er det hele spist, og opvasken står tilbage. Et værksted, der bærer en travl men hyggelig stemning, og hvor tiden er den styrende faktor.

Vævestuen er præget af ro; her står tiden stille, her har alle deres opgaver. Nogle væver to ved én væv. En anden har en kompliceret væv med mange tramper, én sidder og karter uld alt imens snakken går. Vævestuen er et roligt omhyllende værksted med lavt stressniveau. Der er hyggeligt i vævestuen; man kan forlade arbejdet og fortsætte samme sted næste dag.

Vaskeriet er et nyt værksted, der efterhånden er opstået ud af nødvendighed, men har vist sig at være tiltrækkende for de, der

har glæde af at bruge deres ordenssans, som når tøjet skal lægges pænt sammen, stryges, og man må se efter, at der er navne på alt.

Gartneriet

Her følger man årstiderne mere end noget andet sted. Hver dag er en ny dag og kræver egentlig noget nyt, som ikke er forudsigeligt, for vejret bestemmer meget, hvad man skal lave. Hver morgen tager man i fællesskab beslutning om hvilket arbejde, som er bedst egnet til at blive udført i dag og så kan en regnbyge ødelægge hele planlægningen. Her er det planterne og vejret der bestemmer, og det kan udvikle omstillingsevne og bevægelighed at arbejde her.

Landbruget

Er hos os endnu i sin vorden, og her står vi over for store og fysiske udfordringer. Her er traktorer, store marker og køerne, og med den målsætning vi har i landbruget, er der ingen tvivl om, at malkekoen vil blive det styrende centrum. Her er noget levende - nogen der kalder på os hver dag, noget vi ikke kan svigte, noget vi ikke kan lægge til side. Hver dag samme ritualer: malkning, fodring, rengøring og siden forarbejdning af mælken i mejeriet. Her får man meget igen i mødet med disse store dyr; men der skal også ydes og ofres meget, for at kunne virkeliggøre et sådant værksted, hvor kontinuitet og gentagelsen er de

Hertha´s gårdmejeri er nu en realitet. Værkstedet vil blive daglig arbejdsplads for 3-5 personer. Her poserer mejerigruppen: Bente, Katrine, Stine og Janus. (Foto: Allan Elm)

Et kik ind til Katrine og Birgitte i køkkenværkstedet, hvor der hver dag laves mad til alle bofællesskabernes beboere. (Foto:Allan Elm)

bærende elementer i arbejdet, og hvor koen sætter dagsordenen.

Bageriet er et sted, hvor melet, dejen og varmen fra ovnen er det bærende. Her er der ofte rytmisk tilbagevendende opgaver. De forskellige brød bages på de samme dage, gentagne processer, samme opskrifter, man kan øve sig på igen og igen, for til sidst at kunne mestre en hel arbejdsgang eller lave et færdigt produkt. Man møder mennesker - kunder, der er glade, der værdsætter og køber det, der bliver bagt. Her forvandles dej til former, her er en god og intens at-

mosfære, her er dufte, varme og tilbagevendende arbejdsopgaver.

En værkstedspalet Når vi nu har netop disse værksteder, er de ikke tilfældigt valgte. De repræsenterer hver deres muligheder, hver deres udfordringer, hver deres kvaliteter. Man kan sige, at de giver en værkstedspalet, en mangfoldighed, der gør det muligt for vore brugere, på en overskuelig måde at vælge det eller de værksteder, der passer bedst til dem, eller som de er mest tiltrukket af.

Etablering af levemiljøer i Århus Amt Århus Amt har udgivet et hæfte ved navn “Frem mod 2020” som er et dialogoplæg om de langsigtede udfordringer som amtet står overfor. Hæftet omfatter alle store dele af amtets serviceydelser, herunder om voksne handicappede. Der opregnes 3 modeller som formentlig kommer til at køre sideløbende. Model 3 citeres herunder:

Model 3. Etablering af levemiljøer

I århus Amt er på privat initiativ etableret Levefællesskabet Hertha i Herskind. Medarbejdere, der bor i boliger i tilbudet, er ansat i henholdsvis det stedlige aktivitetscenter eller det stedlige bofællesskab for udviklingshæmmede. Andre bor i selvetablerede og betalte huse i området, men med regelmæssig deltagelse i aktiviteter i fællesskabet. Andre medarbejdere bor i bofællesskabet sammen med de udviklingshæmmede voksne.

Levefællesskabet i Herskind er udviklet på baggrund af Rudolf Steiners tanker, men andre levefællesskaber kunne i de kommende år forsøges opbygget med forskelligt ideologisk grundlag. Der kan være tale om kristne fællesskaber, grønne fællesskaber eller med udgangspunkt i faciliteter, der stiller boliger for medarbejderne og deres familier relativt billigt til rådighed.

Etablering af levemiljøer er et alternativ til nogle af amtets eksisterende boformer. Botilbudden i såvel kommunal som amtslig regi har hidtil været drevet udelukkende med offentligt ansat personale. Der forventes ingen tendenser i retning af udlicitering af botilbudsopgaverne for svagt fungerende voksne. Der kan dog være behov for forsøgsvis at afprøve modeller a la Levefællesskabet Hertha, hvor medarbejderne og deres familier inddrages nærmere i de funktionshæmmedes hele liv. Forsøgene vil gå ud på at afdække mulighederne for at stille faciliteter til rådighed for medarbejderne og deres familier, som i realiteten gør, at de pågældende er på arbejde på en anden måde og i en anden udstrækning end hidtil. Adskillelsen mellem arbejdsliv og privatliv kan forsøges nedbrudt i levemiljøer, hvor funktionshæmmede, ansatte og deres familier lever sammen.”

Langsomt bliver Hertha´s omgivelser forlenet med et kunstnerisk præg. Her fra dammen, hvor en livgivende vandtrappe er etableret. (Foto:Per Clauson-Kaas)

Miljørigtigt byggeri af institution og boliger i Studsgård ved Herning.

Af Initiativgruppen Studsgård

Forsøgssted: Finn Schou, Yvonne Thomsen, Lise Kronbo og Carsten Markussen

(Denne artikel blev første gang bragt i LØSNET nr. 39, men for fuldstændighedens skyld bringer vi den igen i denne sammenhæng, hvor den naturligt hører hjemme (red.))

Initiativgruppen Studsgård Forsøgssted arbejder med et projektforslag til en helt ny bydel i Studsgård, syd for Herning, planlagt efter nye sociale og miljømæssige standarder.

Dette nye projekt indebærer blandt andet, at vi gerne ser en døgninstitution for sentudviklede /retarderede voksne, og at de boliger der bygges, skal overholde strenge standarder med hensyn til påvirke miljøet så lidt som muligt.

Vi ønsker at der udarbejdes en masterplan for den fremtidige udvikling i Studsgård, hvor der bliver taget udgangspunkt i de tanker og ideer der er beskrevet i dette brev og den efterføl-

Luftfoto af Studsgård. Det ønskede område ligger øverst til højre i billedet. Foto: www.Studsgaard-by.dk

gende projektskitse.

Målet

Målet er at Studsgård skal vedblive at fungere som en landsby. På den ene side ønsker vi, at Studsgård bliver lidt større for fortsat at kunne understøtte landsbyens nuværende funktioner med friskole, biblioteksbus, timedrift med tog, købmand, idrætsforening og andre sociale tiltag, samt være i stand til at skabe nye spændende tiltag. På den anden side ønsker vi ikke at Studsgård skal blive så stor, at de kvaliteter den har i form af nærhed, ”alle kender alle”, og at vi kerer os om hinanden, kort sagt vil vi at landsby-miljøet kan fastholdes. En ny bydel skal være en integreret del af byen, ikke ligge som et isoleret appendiks.

Oplagt område

Studsgård er oplagt at flytte til, hvis man vil bo nær landlige omgivelser tæt på Herning. Her er offentlige transportmi-

dler, gode færdselsforhold, som i løbet af den nærmeste fremtid bliver nærmest helt optimale, for såvel cyklister som bilister og folk der benytter den offentlige transport. Nær ved Messecentret og det nye stadion og med friskole, kirke, gode indkøbsmuligheder og et levende foreningsliv, er Studsgård et oplagt valg at flytte til for aktive og miljøbevidste mennesker.

Økonomi

Vi satser i første omgang på at byrådet bevilliger penge, så Herning Kommune kan købe et større areal beliggende på hjørnet af Voldsgårdvej og Hvæslundvej, hvoraf en del i kommuneplanen er udpeget som muligt byudvidelses område. Alternativt vil initiativgruppen gå i gang med at rejse så mange penge som muligt i byen, til erhvervelse af et areal.

Den gamle forsøgsstation omfatter i alt godt 40 ha, hvoraf en del er plantet til med træer. Det optimale vil være at

hele arealet erhverves til formålet, men vi må nok erkende at det kun kan lade sig gøre hvis der snarest kan dannes en egentlig forening, hvor en del af medlemmerne er interesseret i at erhverve en grund og bygge et hus og på denne måde tilføre projektet midler i form af interesse, energi, ideer og penge.

Udkast projektforslag for Studsgård Forsøgssted

Der ønskes miljørigtigt byggeri, helst bestående af en palet af forskellige boligtyper, hvor der her især tænkes på lejerboliger, andelsboliger, ældreboliger, døgn-institution, parcelhuse, og dobbelthuse, med forskellige grundtyper varierende fra tæt-lav og åben-lav bebyggelse på forholdsvis små grunde, til husmandssteder/jordbrugsparceller på 0,5-1,0 td. land.

Miljørigtigt

Det miljørigtige består blandt andet i at følgende krav skal være opfyldt:

·Miljøvenlige byggematerialer skal bruges.

·Lavt energi forbrug (standard for max antal kwh pr person i husstanden).

·Alternative energikilder f.eks. masseovn, brænde/stokerfyr, solvarme, solceller o.lign. Dette indebærer at der ikke skal være tilslutningspligt til fjernvarme-nettet i det nye boligområde, hvis alternativet er mere miljøvenligt.

·Miljørigtig affaldshåndtering, her tænkes bl.a. på komposteringsanlæg og evt. på lokal spildevandsafledning.

·Grønne tage med bevoksning af husløg græs etc.

Minimumsstandarder i lokalplanen

En stor del af de overordnede miljømæssige standarder kan eventuelt ligge i lokalplanen for området, som en slags minimumsstandarder. Det er imidlertid ikke sådan at initiativgruppen som den ser ud nu, har ambitioner, kompetencer eller viden til at fastlægge betingelserne for byggeri i Studsgård Forsøgssted. Vi vil meget gerne indgå i projektet i udformningsfasen, sammen med de der ønsker at bygge bolig i området.

Grundejerforeningens kompetence

Grundejerforeningens bestyrelse skal være i stand til og have kompetence til at vurdere de enkelte projekters bæredygtighed. Hvis de planlagte byggerier ikke lever op til mindstestandard-

erne, skal bestyrelsen foreslå ændringer, henvise til eksperter på området og i sidste ende godkende eller forkaste enkelte byggeprojekter.

Socialt

Vi ønsker en døgninstitution etableret i Studsgård Forsøgssted, en døgninstitution for voksne handicappede, som her kan have rolige omgivelser og som vi mener kan have gavn af byen. Dele af eksisterende bygninger på forsøgsstationen kan eventuelt indgå som værksted for institutionen. Vi mener at det vil til gavn for bydelen, byen og til fremme af projektet at der etableres en sådan døgninstitution.

Der bør være et samlingssted for bydelen, i form af f.eks. bålsted, tingsted, gadekær, kælkebakke og lign. som også til visse lejligheder kan fungere som hele Studsgårds samlingssted f.eks. til Sct. Hans el. lign. Vi foreslår at dette bliver anlagt i landzone umiddelbart udenfor området.

Nærmere oplysninger hos Carsten Markussen, tlf.: 97164432, e-mail: volsgaard@mail.dk

Medlemsskab af LØS koster kun 200 kr./år for individuelle medlemmer og 500 kr. /år for fællesskaber.

Ved indmeldelse får man de sidste blade, oplysninger om foreningen og bogen “Velkommen til Fremtiden” samt 50 kr. i rabat ved samtidig køb af “Økosamfund i Danmarkhvordan drømme bliver til virkelighed” (+ porto - spar i alt 100 Sendkr.)

en mail til los@pip.dknet.dk eller skriv til LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten. Kik ind på www.løs.dk eller www.gaia.org/losdanish.

Solheimar – “Solens hjem”

Hvordan Sesseljas vision fra 1915 blev til virkelighed

Som sidste indlæg i dette nummer om fællesskaber, som arbejder med “omvendt” integration af udsatte grupper, kikker vi ud over vore egne grænser for at få inspiration, i dette tilfælde ved beretningen om et besøg på Island, hvor et af verdens ældste økosamfund med “omvendt” integration ligger - velvidende at der verden over er mange andre inspirerende fællesskaber, som også arbejder ud fra samme eller lignende tanker.

aber nogle meget specielle stenformationer.

Solheimar på Island er en af de ældste og mest udviklede økosafund. Den er en model for, hvordan vi kan modernisere omsorgen for de svage samtidig med at man lever bæredygtigt.

Sesselja var 13 år i 1915 og boede på Thinvellir sletten hvor hendes far var præst. Dette er stedet hvor vikingerne mødtes lige siden 881 og praktiserede direkte demokrati og konfliktløsning. Dette er også stedet hvor de europæiske og amerikanske tektoniske plader mødes og faktisk driver fra hinanden med 2 cm om året. Der sk-

Sesselja var lige blevet konfirmeret og sad og stirrede tankefuldt på de høje sorte klipper. Her så hun en vision, om hvordan hun skulle bruge sit liv: hun skulle skabe et sted for børn, som var blevet forladt på grund af krigen, en vision som hun forblev tro over for hele sit liv og som nu er manifesteret som Solheimar, et af de mest udviklede økosamfund noget steds.

Hun studerede i Schweiz, da Goetheanum blev bygget og blev inspireret af dette og Rudolf Steiners ideer. En ting var hun sikker på: Det sted hun valgte skulle have en varm kilde.

Varme kilder

Så når man i dag ankommer til Solheimar efter en flyvetur fra København

på 4 timer og kører en time sydøst for Reykavik, kan man kaste sig i et udendørs svømmebassin i det tidlige forår med dampende varmt vand.

100 år i 2002

Solheimar, ja hele Island har lige fejret Sesseljas 100 års dag i 2002 med at udgive et frimærke med hendes billede på. Selv om Solheimar er ved at være anerkendt har det haft mange vanskeligheder. Sesselja ønskede at give børnene grøntsager og frugt. Den gang så man på det med største skepsis og mange ønskede derfor ikke hun skulle have ansvaret for andres børn. På Island var daglig mad dengang kartofler, fisk og lammekød. Da hun senere tog sig af retarderede børn, bebrejdede den offentlige mening hende for at blande de to grupper. Sesseljas hus rummer nu administration og her kan man stadig se to rum med 3 senge på rad bygget ind i skunken tæt på hvor hun selv sov. Hele huset er ved at blive et museum.

Reynir Peturs historie.

Island har en barsk og storslået natur med meget få træer. Lyset skifter hele tiden og fantastiske landskaber åbner sig foran en. Først i april er sneen endnu ikke

Billed af frimærke udgivet i anledning af grundlæggeren af Solheima Sesselja´s 100 årsdag i 2002

Af Hildur Jackson

smeltet helt. Åer og floder buldrer voldsomt på deres vej mod havet, som aldrig er langt borte. Klippesider og mosdækkede bjerge veksler med sletter med gult græs. Ikke et grønt græsstrå har overlevet vinteren. Vandfald og gejsere bidrager til det stadig skiftende landskab. Tætte Islandske heste og får græsser overalt. Fugle står stille i luften og flyver i flokke og bidrager til en følelse af vild natur.

Ankomst

Man ankommer til Solheimar ved at køre ned i en dal med mange træer og huse tæt sammen. Navnet ”Solens hjem” passer godt til stedet. Vi bliver vist vej til et af de to gæstehuse og får en lille lejlighed for os selv på den modsatte side af dalen. De har plads til 30 gæster her. Skærtorsdag og Langfredag er ikke det mest velvalgte tidspunkt for et besøg, men det var, hvad der var muligt for os på vej tilbage fra USA. Direktøren for Solheimar, Agnar Gudlaugsson er på vej på en lille ferie, men tager sig tid til at hjælpe os med at få noget mad i deres lokale butik med mange af deres egne produkter lige fra madvarer til kunsthåndværk og kunst. Edda Bjorgvinsdottir, en kendt skuespillerinde på Island og deltids beboer har lovet at vise os rundt. Men først skal hun være færdig med at instruere et skuespil med en gruppe såkaldte mentalt retarderede, som her kaldes “hjemme folket”.

I mellemtiden får vi nøglen til det udendørs svømmebassin og slapper af en times tid i det geotermisk opvarmede vand omgivet af træer, der endnu ikke har fået blade. Mærkeligt og herligt. Der er også flere andre besøgende og nogle børn i badet. Flere folk ankommer, bl.a. en atletisk bygget mand på ca 50, der morer sig herligt med en ven. Jeg genkender Reynir Petur fra en bog, jeg fik ved et tidligere besøg. Bogen handlede om hans march Island rundt på to måneder for at skaffe penge til et nyt teater på Solheimar. Vi kommer i snak og morer os sammen. Han fortæller om

sin nye computer og DVD og om sin kærlighed til tal. Han er en af hjemmefolkene og har levet her siden han var 3 år- og det er 50 år siden. Hans kæreste sidder på en bænk og smiler til os.

Rundvisning på Solheimar:

1. Undervisningscenteret. Edda er en varm og livlig skuespiller fra Reykavik, som sætter stykker op på Solheimar og samtidig hjælper med public relations for Solheimar. Lige bag gæstehuset fører hun os til det nybyggede undervisningscenter, som blev indviet på Sesseljas 100 års dag i 2002. Det ligger på toppen af bjerget med en storslået udsigt. Facaden er dækket af sølvfarvet drivtømmer og har græstørv på taget. Væggene er isoleret med islandsk lammeuld og loftet er isoleret med genbrugspapir. Mange andre økologiske træk gør bygningen i sig selv til en attraktion.

8 mil.kr måtte man skaffe, herunder hjælp fra staten for at bygge centret. Det har et stort auditorium (til 100 personer), udstillings areal samt flere mindre mødelokaler. Alle møblerne er designet og fremstillet lokalt af lokalt træ, hvilket er usædvanligt på det nøgne Island. Edda giver os stolt en avis om Sesselja, som blev lavet til indvielsen og distribueret over hele Island som indstik i den største avis. På væggen hænger hjemmelavede musikinstrumenter. Vi tænker: dette vil være et meget egnet sted at holde møder mellem Europæere og folk fra USA.

Bagved har Solheimar købt 400 ha jord. Hvert år planter de 17.500 træer her-

foruden hvad man planter rundt i selve landsbyen. C.a 450.000 træer af forskellige sorter regner man med at plante. Ved siden er en ny bygning ved at vokse ud af klippen. Fra formen kan man se det er en kirke. Arkitekten hedder Arni Fridriksson. Han har også tegnet Sesseljas hus. Kirken har plads til 200. Man har lagt særlig vægt på akustikken, fordi den også skal bruges til koncerter.

2. “Hjemmefolkets” huse.

Hjemmefolkene har enten eget hjem (hvis de kan tage vare på sig selv) eller deler et hus med uddannet personale. Når de arbejder i beskyttede job (som f. eks. i drivhuset, spisesalen, butikken, rengøringsjob eller produktion af brugskunst) tjener de en løn og betaler husleje og mad som alle andre. De har lige bygget et alderdomshjem for de ældre. Til frokost spiser alle i spisesalen.

3. Værksteder.

Solheimar har mange forskellige værksteder, hvor folk med specielle behov arbejder side om side med folk uden disse behov. Disse mange muligheder specielt for kreative job er unikt på Island. Nogle af værkstederne drives af Solheimar Dagservice, derudover er der 4 uafhængige selskaber. 5 internationale frivillige assisterer på værkstederne efter behov. Der er et kunstværksted, keramikværksted, vævestue, sæbefabrikation, lysfremstilling, en økologisk planteskole for træer og et skovrejsningscenter, økologisk have- og landbrug med drivhuse, et hotel, kafe og restaurant, en butik med mad og kunsthåndværk, en

Postkort med luftfoto af Solheima 1997 med 100 indbyggere.

vedligeholdelses afdeling, rengøringsfirma og telefon- og posttjeneste.

Edda viser os de to store bygninger med værksteder for ”Hjemmefolkene”. I alt syv værksteder, der drives af Solheimar dagservice, har et kreativt fokus. Solheimar er måske det eneste sted hvor folk med specielle behov kan udvikle sig kunstnerisk og hver dag arbejde under ledelse af professionelle kunstnere. Mange folk med specielle behov har udviklet deres kunstneriske talenter til et højt niveau.

Otte-kantet sal

En ottekantet sal med scene er bygget med en Steiner-inspireret arkitektur. Udenfor denne vidner en skulpturhave om den vægt man lægger på kunst i dette samfund. Men dette fokus på kunst har også skabt modstand. Hvorfor skal retarderede have kunst omkring sig? spørger folk udefra. Edda forklare, hvor vigtigt kunst er for vort velvære. Når man hører hende, er man ikke i tvivl.

4. Drivhus, grøntsager og planteskole for træer.

Jeg insisterer på at besøge de nye drivhuse, som Edda ikke har nøgler til. Heldigvis finder vi Rosa i fuld gang selv en Langfredag. Planterne holder ikke fridag, siger hun. Der er mandshøje agurker og tomater og de er snart parate til høst. Bierne sørger for bestøvningen. Tang blandet med porøse, små stykker

lava hjælper med at gøde og lufte jorden. Der er masser af varme fra de varme kilder, så at kun manglen på sollys begrænser vækstsæsonen. De har planer om at købe lamper, når de får råd til det. Så kan de dyrke hele året rundt. Hver dag I sæsonen kører de til Rejkavik med økologiske produkter og de er de eneste økologiske drivhus producenter på Island.

De starter planter og træer i planteskolen og planter dem ud på åbent land senere. 40 forskellig træsorter dyrker de- ikke dårligt for et land med så få træer. Jeg sniger mig også til at kikke ind i deres stalde. De har høns, gæs og køer til at få: æg, gødning og kød. De forsyner hele Solheimar med æg- og sælger dem i butikken.

5. Energi produceret i fællesskabet.

Solheimar har en varm kilde, som leverer næsten kogende vand i enorme mængder-60-70 l i sekundet. Det er mere end nok til at forsyne alle bygninger med centralvarme, et varmt udendørs svømmebassin med ”hot tub” og varmt vand til drivhusene og planteskolen året rundt.

Man har opfundet et fem trins system med genbrug af geotermisk vand før det forsvinder.

før det løber ned i bio- gas beholdere og enge, hvor det holder en nyttig mikroflora i gang året rundt.

6. Cafeteria. Et stort gammeldags drivhus ved indgangen til landsbyen bliver brugt som kafeteria og besøgs center. Et stort fototstat af alle beboere pryder væggen bag kaffedisken. Her kan folk komme på besøg og købe kaffe og te og her holder man større festligheder.

Finansiering af Solheimar.

Hvordan har det været muligt at få alt dette op at stå? Hvad er hemmeligheden bag Solheimers success? Edda forklarer, hvordan hun gør reklame for Solheimar. Folk lytter til hende, fordi hun er en kendt skuespiller. Hun kan få folk i tale som normalt er ligeglade.

Og så er der formanden for bestyrelsen, Petur Sveinbjarnason, som man skylder meget. Hans vision og vedholdenhed er en livsvigtig kilde. Han er forretningsmand (byggebranchen), bor i Reykavik- og er dansk gift. Han kender mange og kan opdyrke kontakter, som det ville være vanskeligt for folk, der bor på Solheimer. Petur står i spidsen for en

De berømte islandske heste på mark bag Solheimar (Foto: Hildur Jackson)

Reynir Petur i det naturopvarmede svømmebassin. (Foto: Hildur Jackson)

ret hierarkisk struktur. Folk der bor i Solheimar har end ikke en repræsentant i bestyrelsen. For mange fællesskabsdeltagere er dette provokerende. Men hvad enten man kan lide det eller ej, er der ofte brug for en ”bulldozer” for at få noget op at stå. Adskillige succesfulde projekter har haft sådanne personer med fokuseret maskulin energi som initiativtagere. Udviklingen af projektet afhænger ofte af deres kapacitet til at virkeliggøre visionen, tiltrække de rigtige folk, skaffe midler og træde til side når det det, der er brug for. Selv Peter Caddy havde denne rolle. Edda taler i høje toner om Petur og føler sig overbevist om at beboerne i løbet af nogle år vil have valgte repræsentanter i bestyrelsen og Solheimar dermed en mere demokratisk struktur.

Kan Solheimars success gentages? Er det en model andre kan efterligne? Der synes at være en voksende interesse for at modernisere social velfærd.

Man kan ikke bare købe et godt liv for svage grupper. Man må involvere sig selv direkte med at skabe velfungerende samfund for dem. Mange Steiner Camphill projekter i flere lande, Solborg fællesskaberne i Norge og Järna i Sverige og ikke mindst Hertha i Danmark har skabt modeller, som fungerer og som også er bæredygtige økologisk. I Hertha har de skabt begrebet “socialøkologi” om denne “omvendte” integration af handikappede. Når man besøger Hertha eller Solheimar er det svært at se hvem, der er handikappet og hvem der er ”normal”. Hvis du er i tvivl, når du er på besøg, er det sædvanligvis de mest venlige og kærlige der er ”hjemmefolkene.” Hele denne diskussion må ind i den danske diskussion om velfærdsstatens overlevelse.

Direktør Agnar Gudlaugsson udenfor undervisningsbygningen. (Foto: Hildur Jackson)

Vær på forkant - køb julegaven nu:

“Økosamfund i Danmark - Hvordan drømme bliver til virkelighed”

Bogen om økosamfund i Danmark - økologiske, spirituelle - i alt bliver 46 fæl-

lesskaber - eksisterende og på vejpræsenteret med deres egne ord og ca. 600 farvebilleder.

Hvordan laver man økosamfund - grundig beskrivelse af de mange ting man skal tænke på, hvis man drømmer om at etablere et fællesskab.

Pris: Kun 200 kr. (+ porto). Bliv per- sonligt medlem af LØS og få bogen med for kun 300 kr. (spar 100 kr.)

Kik ind på www.løs.dk eller www.gaia.org/losdanish og se under “bogsalg” vore øvrige bøger.

Bæreklang - Sange for en Bæredygtig Udvikling med:

Lars Lilholt Band, Klondyke, Lasse Helner, Røde Mor, Stig Møller, Peter sommer & Lise Westzynthius, SP Just Frost m. Wili Jønsson, Kenneth Thordal, Souvenirs, Vildnis, Benny Hoslt m. Martin Andersen, Håndswing, Dissing, Dissing, Las & Dissing, Kim Larsen & Kjukken, Poul Krebs. Bestilles på www.cdbu.dk. Kun 150 kr.

k a l e n d e r

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tvog radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

25 september kl. 14-16

Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby

Sterrebyvej 47

Hundstrup

5762 Vester Skerninge

www.selvforsyning.dk

25-26 september

Christiania kulturforening afholder arr. på Fredens Eng, hvor hovedemnerne bl.a. er Hvorfor bliver venner fjender, hvordan undgår man krig, konsensusdemokrati efter indiansk mønster, den indre fred, landsbyen er for fred, frihed og frugtbarhed, biotopen - den hele boform. Se mere på www.christianiaskulturforening.dk

1-3 oktober

En anden verden er mulig....

er det slogan, der har lydt siden det første WORLD SOCIAL FORUM år 2001, i Porto Alegre, Brasilien. Både på de tre følgende World Social Forum, og på de to European Social Forum, i Firenze og i Paris, har danske grupper og enkeltpersoner deltaget. Det civile samfund samler sig til diskussion og samarbejde om en fremtid med andre fortegn end den vores aktuelle ledere peger på. Se mere på www.socialforum.dk, info@socialforum.dk

1-3 oktober

Sund Livsstil 2004 i Forum

Skandinaviens største sundhedsmesse

Frederiksberg C

www.sund-livsstil.dk

30. oktober

kl. 14-16

Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby

Sterrebyvej 47

Hundstrup

5762 Vester Skerninge

www.selvforsyning.dk

16-17 november

Økologi-Kongres 2004

Økologi-Kongres 2004 er mødestedet, hvor alle, der beskæftiger sig med økologisk jordbrug og fødevarer, vil diskutere, gøre status og sætte nye mål Kongressen henvender sig til landmænd, forbrugere, konsulenter, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter. Se mere på www.okologi-kongres.dk

27 November

kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk

25 December

kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk

8.-9. Januar 2005

Dialogmøde sandsynligvis på Christiania om LØS’s fremtid og om detailplanlægning af GEN-Europe-generalforsamling 2005, som vi håber kan afholdes på Christiania.

19 feb - 19 mar 2005

Findhorns årlige økosamfundstræningsprogram. Omfatter disse moduler:

Ecovillages: New frontiers for sustainability

Building effective groups - working with diversity

Permacultre: desin for sustainabilit

EarthShare: Food, farming and community

Designing sustainable human settlements

Right livelihood: Towards a new social economy

Deep ecology: Wilderness and ecological restoration

Art for the healing of the world

Next steps and completion

GEN-Europe og Findhorn tilbyder begge 30% rabat til tre GEN-Europe medlemmer.

Nærmere oplysninger:

Jonathan Dawson, Executive Secretary, GEN-Europe. Tel./fax: (44) (0) 1309 692448

www.gen-europe.org

Afsender: LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten Modtager: