Hvorfor bør kristne ikke bande?

Fra Hjortlund menighedsråd

Elias Bertelsens gave

Elias Bertelsen gav efter sin død i 1979 et stort beløb til Hjortlund kirkes forskønnelse. Elias havde en søster, Kirstine Bertelsen, hun døde i 1974. Deres forældre Karen Marie (død 1941) og Hans Brorsen Bertelsen (død 1954). Forældrenes gravsten består af cement og en graveret glasplade, som var knækket, men nu er udbedret med ny glasplade. Gravmonumentet er på kirkegårdens sydside, hvor gravstedet, for år tilbage, blev anlagt med beplantning af bibelske planter (paradisæble, julerose, Kristi bloddråbe, bispehue, påskeklokke, hypericum ”miracle”).

ANONYME gravsten Ved det årlige kirkesyn besluttede menighedsrådet at teksten på gravmonumentet på den anonyme gravplads skal have ny tekst. ”Anonym” fortolkes som et sted, hvor familien ikke er bekendte med, hvor urnen er nedsat. Ifølge Hjortlunds kirkegårdsvedtægter må de pårørende gerne deltage i urnenedsættelsen og dermed kende placering af urnen.

I stedet for ”Anonym” vil der komme til at stå GUDS FRED. I løbet af sommeren vil gravmonumentet blive hentet af stenhugger. Plænen, hvor gravmonumentet står, er på kirkegårdens nordside, og menighedsrådet påtænker, når stenen kommer tilbage, at få lavet bed med beplantning.

Venlig hilsen Alice Børsting

Vi tror på Josva Messias

Når vi i trosbekendelsen siger: ”Vi tror på Jesus Kristus” osv., så er det ikke helt historisk korrekt. Jesus hed nemlig ikke Jesus. Han blev født i Israel og talte hebraisk eller aramæisk (en dialekt af hebraisk), og hans navn på hebraisk er Josva, som var et almindeligt navn; der er endda en profet i Det Gamle Testamente, der hed Josva. På hebraisk har de fleste navne en betydning, f.eks. betyder Josva: Jahve er frelse. (Jahve er det hebraiske ord for Herren, altså Gud.)

Jesus er den græske form af det hebraiske navn Josva. Det gamle Testamente blev på et tidspunkt oversat til græsk, fordi græsk var det udbredte fællessprog i Mellemøsten dengang, ligesom engelsk nu er det på vore breddegrader. Derfor blev det hebraiske navn Josva til det græske Jesus, og det forsatte, da man skrev Det nye Testamente (også på græsk).

Begrebet Messias er hebraisk og betyder den salvede. Udtrykket henviser til, at den salvede person blev udvalgt af Gud til en særlig opgave. Præster, profeter og konger i Israel blev salvet, når de skulle træde i tjeneste for Gud på jorden. Det kan man læse meget mere om i Det gamle Testamente. Når de blev salvet med olie, fik de Guds ånd, så de kunne tale på vegne af Gud og derved blive hans repræsentanter.

Jesus blev ikke salvet med olie af andre end en grædende, fattig/udstødt kvinde (Lukas–evangeliet 7, 36-50), men han blev salvet allerede før undfangelsen, da englen sagde til Maria, at Helligånden skulle komme over hende (Lukasevangeliet 1,35). Guds ånd var altså med ham helt fra begyndelsen, og ved hans dåb blev det tydeligt for enhver, da Ånden fløj som en due hen over hans hoved, og Guds røst lød fra himlen: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag.” (Luk 3,21-22).

Skulle vi således holde os historisk korrekt til det sproglige, ville vi i trosbekendelsen skulle sige: ”Vi tror på Josva Messias”. Det gør vi dog ikke, og det er okay, for sproget er ikke afgørende for troen, og vi tror dog på Jesus, selvom han hed Josva, og vi tror han er Kristus – altså, Messias!

Ole Witte Madsen

Nyt fra Jernved menighedsråd

Jeg kom i menighedsrådet ved sidste valg og har fået posten som kontaktperson for de ansatte ved kirkerne i Jernved og Gredstedbro. Kirken er jo også en arbejdsplads for gravere, gravermedhjælpere, organist og kirkesangere, og vi har i menighedsrådet funktionen som arbejdsgiver for disse. Præsten hører i den forbindelse ikke under os. Det er kontaktpersonens opgave at have kontakten til personalet og være den, der formidler kommunikationen til og fra menighedsrådet.

I menighedsrådet skal vi som alle andre arbejdsgivere leve op til mange krav fra myndigheder, så der er nok at sætte sig ind i. Den første tid har været præget af corona-restriktioner, så de kurser for nye menighedsrådsmedlemmer, som vi har været på, har foregået hjemme foran skærmen – online. Vi har heller ikke kunnet holde personalemøder og lære hinanden at kende.

Katrine Gaub indførte, da hun var blevet ansat, at invitere hele personalet i Hjortlund og Jernved sogne til et formiddags kaffemøde en gang i kvartalet. Det første kaffemøde i år blev holdt i starten af juni måned, hvor jeg deltog. Det er en rigtig god og hyggelig tradition, som jeg ved at personalet sætter pris på og har savnet under coronaen. Det er vigtigt for personalet at mødes, lære hinanden at kende og få snakket om stort og småt – et personale, som jo arbejder meget spredt, på forskellige tider og steder. De 3 kirkesangere er jo f.eks. aldrig på arbejde samtidig. Her i foråret har vi arbejdet med APV (arbejdspladsvurdering) med hjælp fra firmaet Bjergmark HR ved Mette Bjergmark, Hunderup, der har været en stor hjælp.

Jeg synes, at vi trods vilkårene med corona-restriktioner efterhånden kender hinanden og har fået skabt et godt samarbejde, som vi i menighedsrådet fremover vil bestræbe os på at bevare og udvikle.

2. pinsedag

Friluftsgudstjenesten for hele Kongeåpastoratet blev i år holdt i Gredstedbro på ”Det gamle Stadion”. Et dejligt sted og egnet til formålet, var vi enige om. Vi var heldige at det holdt tørvejr, og det var mildt i vejret. Der var et pænt fremmøde, og det var en god oplevelse.

Sogneudflugten

Den årlige sommerudflugt sammen med Hjortlund Sogn gik i år til Christiansfeld, hvor vi besøgte Brødremenigheden og fik en rundvisning med en guide, der havde meget at fortælle. Meget spændende at høre om det specielle samfund, der har formået at bevare mange traditioner og værdier. Vi fik en god middag på hotellet, senere kaffe på Grænsekroen og herefter besøgte vi Grænsemuseet. Vi fik lejlighed til at se æresporten - en nyfortolkning af den port, som kong Christian den 10. red igennem i 1920 – og som dronning Margrethe, kronprinsen og prins Christian, dagen efter at vi havde været der, kørte igennem ifm. fejringen af genforeningen.

Tove Vejrup, kontaktperson

SENIORKONFIRMANDERNES UDFLUGT TIL KØBENHAVN

Fredag den 28. maj tog 10 unge med på udflugt sammen med mig. De unge var blevet konfirmeret i Vilslev og Hunderup i 2020, og der var 14 konfirmander på holdet; så det var en fin deltagerprocent. Desværre fik jeg ikke mulighed for at konfirmere dem i Vilslev, først pga. corona-aflysninger og så pga. forældreorlov. Det var sjovt igen at se de tidligere konfirmander.

Vi tog afsted i bus, og bag rattet sad Ivan Binger, tidligere formand for Vilslev menighedsråd. Vi ankom til missionshuset Bethesda (ved Torvehallerne) om aftenen, hvor vi skulle overnatte i løbet af weekenden. Vi nød godt af at været de eneste i det store hus. Lørdag morgen stod vi tidligt op, for dagen begynder jo fra morgenstunden – selvom det kan være hårdt. Vi besøgte den katolske kirke, hvor en ældre dame fortalte levende og hyggeligt om den måde, hun er katolik på, og hvad den katolske kirke står for.

Derefter gik vi rundt ved Marmorkirken (der desværre var aflåst) og Amalienborg Slotsplads og vi gik meget mere og så meget andet, end vi havde planlagt. Derefter tog vi ud til Vangede sogn, hvor vi fik rundvisning af sognepræst Kasper Morville, som fortalte om den meget moderne kirke og læste op fra forfatteren Dan Turèll. Han stammede fra Vangede, og i sin bog ”Vangede Billeder” skildrer han byen med både kærlige og ironiske tilbageblik.

Efter besøget i Vangede var der fritid på Strøget, hvorefter vi besøgte den dansk-ortodokse kirke og deltog i deres vesper (en eftermiddagsgudstjeneste). Det var meget fremmed, for vi skulle ikke rigtig deltage ligesom vi gør i folkekirken med blandt andet at synge salmer. Aftenen blev tilbragt i Tivolis forlystelser – og det blev sent.

Søndag morgen sov vi lidt længere, men ikke meget, for vi skulle til gudstjeneste i Domkirken. Derfra listede vi ud, inden gudstjenesten var færdig, for vi skulle nå hen i synagogen til den første dag i deres kulturfestival. Vi var heldige at komme ind i synagogen, hvor Bent Lexner fortalte med stor iver og indlevelse om den jødiske tro og kultur. Den jødiske kultur er under pres i Danmark både pga. antisemitismen, som synes at være voksende, og så modstanden imod omskæring af drengebørn (i jødedom omskæres piger ikke).

Efter sådan en weekend var alle mættede af Københavns MANGE mennesker og det sociale samvær, men også godt fyldt op af nye indtryk og informationer om noget af den mangfoldighed, der også er en del af det danske samfund.

Herefter gik turen hjemad i den varme bus, hvor tiden blev benyttet til at sove – og naturligvis med et smut omkring den gyldne måge.

Tak for turen, seniorkonfirmander! Sognepræst Ole Witte Madsen