Fra Hjortlund menighedsråd Elias Bertelsens gave Elias Bertelsen gav efter sin død i 1979 et stort beløb til Hjortlund kirkes forskønnelse. Elias havde en søster, Kirstine Bertelsen, hun døde i 1974. Deres forældre Karen Marie (død 1941) og Hans Brorsen Bertelsen (død 1954). Forældrenes gravsten består af cement og en graveret glasplade, som var knækket, men nu er udbedret med ny glasplade. Gravmonumentet er på kirkegårdens sydside, hvor gravstedet, for år tilbage, blev anlagt med beplantning af bibelske planter (paradisæble, julerose, Kristi bloddråbe, bispehue, påskeklokke, hypericum ”miracle”). ANONYME gravsten Ved det årlige kirkesyn besluttede menighedsrådet at teksten på gravmonumentet på den anonyme gravplads skal have ny tekst. ”Anonym” fortolkes som et sted, hvor familien ikke er bekendte med, hvor urnen er nedsat. Ifølge Hjortlunds kirkegårdsvedtægter må de pårørende gerne deltage i urnenedsættelsen og dermed kende placering af urnen. I stedet for ”Anonym” vil der komme til at stå GUDS FRED. I løbet af sommeren vil gravmonumentet blive hentet af stenhugger. Plænen, hvor gravmonumentet står, er på kirkegårdens nordside, og menighedsrådet påtænker, når stenen kommer tilbage, at få lavet bed med beplantning. Venlig hilsen Alice Børsting
6
Vi tror på Josva Messias Når vi i trosbekendelsen siger: ”Vi tror på Jesus Kristus” osv., så er det ikke helt historisk korrekt. Jesus hed nemlig ikke Jesus. Han blev født i Israel og talte hebraisk eller aramæisk (en dialekt af hebraisk), og hans navn på hebraisk er Josva, som var et almindeligt navn; der er endda en profet i Det Gamle Testamente, der hed Josva. På hebraisk har de fleste navne en betydning, f.eks. betyder Josva: Jahve er frelse. (Jahve er det hebraiske ord for Herren, altså Gud.) Jesus er den græske form af det hebraiske navn Josva. Det gamle Testamente blev på et tidspunkt oversat til græsk, fordi græsk var det udbredte fællessprog i Mellemøsten dengang, ligesom engelsk nu er det på vore breddegrader. Derfor blev det hebraiske navn Josva til det græske Jesus, og det forsatte, da man skrev Det nye Testamente (også på græsk).
den fløj som en due hen over hans hoved, og Guds røst lød fra himlen: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag.” (Luk 3,21-22). Skulle vi således holde os historisk korrekt til det sproglige, ville vi i trosbekendelsen skulle sige: ”Vi tror på Josva Messias”. Det gør vi dog ikke, og det er okay, for sproget er ikke afgørende for troen, og vi tror dog på Jesus, selvom han hed Josva, og vi tror han er Kristus – altså, Messias! Ole Witte Madsen
Begrebet Messias er hebraisk og betyder den salvede. Udtrykket henviser til, at den salvede person blev udvalgt af Gud til en særlig opgave. Præster, profeter og konger i Israel blev salvet, når de skulle træde i tjeneste for Gud på jorden. Det kan man læse meget mere om i Det gamle Testamente. Når de blev salvet med olie, fik de Guds ånd, så de kunne tale på vegne af Gud og derved blive hans repræsentanter. Jesus blev ikke salvet med olie af andre end en grædende, fattig/udstødt kvinde (Lukas– evangeliet 7, 36-50), men han blev salvet allerede før undfangelsen, da englen sagde til Maria, at Helligånden skulle komme over hende (Lukasevangeliet 1,35). Guds ånd var altså med ham helt fra begyndelsen, og ved hans dåb blev det tydeligt for enhver, da Ån7
