Inspirationsavis for Ballerup Kommune by operate

Nærdemokrati i Ballerup Inspirationsavis til borgere og politikere

Januar 2008 Hvad er nærdemokrati? “Når man har boet på en vej i 10 år, når man hver dag går tur med hunden i parken, eller når man længe har brugt den lokale skole eller det lokale lægehus – så ved man mere om den sag end politikeren eller embedsmanden på Rådhuset. Det er viden, der er brug for. Udfordringen for borgerne er så at overveje tingene i et helhedsperspektiv.

Humøret kan godt være højt, når borgerne er med til at diskutere fremtiden i Ballerup. Som her fra Centrumgaden i Ballerup i forbindelse med Ballerup 2020 i oktober 2007. Foto: Jesper Ludvigsen

Borgerne skal inddrages hver gang Borgmester Ove E. Dalsgaard ser gerne, at der fremover kommer en fast procedure for, hvordan borgerne kan blive inddraget, når der skal udformes nye politikker i Ballerup Kommune. Hvorfor er det så vigtigt? -For mig betyder nærdemokrati, at man har indflydelse på sin egen tilværelse og hverdag - at man har indflydelse på det, der foregår. Det er min holdning som politiker og borgmester, at vi får det bedste samfund ved at folk er involverede i, hvad der foregår. Alle kan ikke være enige om alle beslutninger, men der skal være dialog. Jeg mener for eksempel, at inddragelse af børn og unge er helt afgørende for, hvordan et samfund udvikler sig. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt lytter til, hvad børn og unge mener om tingene. Vi skal have en dialog med dem om udviklingen i kommunen, om hvad ting koster og så videre. De skal være med til at påtage sig et ansvar.

Hvad vil du gerne have ud af den strategi for nærdemokrati, som skal udformes? -Vi er meget ofte gået ud og har diskuteret tingene med borgerne, inden der blev taget beslutninger. Så man kan sige, at jeg ønsker mig at det, vi allerede gør godt, bliver sat i system. For det sker jo, at vi ikke får spurgt folk - selvom vi har et ønske om at inddrage borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi med strategien sikrer os, at det ikke kikser. Der skal være en fast procedure. Jeg mener, at der i alt, hvad vi foretager os, skal være en plan for, hvordan borgerne inddrages. Hvad vil du nævne, hvis du skal fremhæve et tidligere eksempel på borgerinddragelse her i kommunen? -For 20 år siden, havde vi Ballerup År 2000-kampagnen med et meget bredt engagement. Der var blandt andet 208 studiekredse, som oplysningsforbundene var involverede i. Den kampagne har haft betydning lige siden. På boligområdet blev der opstillet

et 10-punkts program for vores fremtidige bykvarterer, og det har vi i stor udstrækning fulgt lige siden. Et andet eksempel er skolerne. Vi ville lave den demokratiske skole med skolebestyrelser og elevindflydelse. Så vi lavede vores egen ’folkeskolelov’ – det kunne vi, fordi vi blev frikommune på det tidspunkt. Er der noget, du vil fremhæve ved Ballerup 2020 kampagnen, som kørte her i efteråret? -Ballerup 2020-kampagnen var spændende, fordi vi kom i kontakt med rigtig mange borgere. Jeg er for eksempel imponeret over, at der fra borgerpanelet kom i alt 6.000 idéer og synspunkter. 2020-kampagnen er jo ikke færdig endnu, men jeg håber på tilsvarende langtidsholdbare resultater. Et af de vigtige emner for mig er, hvordan vi får vores bymidter gjort mere levende og spændende. I den forbindelse får vi brug for rigtig meget debat og dialog. Jeg så gerne, at vi eventuelt lavede et bylaboratorium, hvor man kan arbejde

med ideerne. Vi skal ikke starte med at sætte begrænsninger. Lad os først se på mulighederne og de vilde idéer. Læs mere på www.ballerup.dk/naerdemokrati

Borgmester Ove E. Dalsgaard. Foto: Jesper Ludvigsen

Det er let at kræve bedre normering til ens egen vuggestue eller børnehave. Når vi taler nærdemokrati, er det vigtigt også at tænke som medborger. Her handler det om at finde den bedste prioritering i det samlede billede. Det handler om at tage ansvar for eksempel for alle daginstitutionerne, og ikke kun sin egen.” Læs interviewet med demokratiforsker Jens Hoff på side 5.

Strategi for nærdemokra

Ballerup Kom mune vil udvikle en st rategi for nærdemokra ti. Den kan fo r eksempel be stå af tre de le: ▶▶ ”politik-d el”, der besk river hvad vi vi l med nærdemokratiet i Ballerup, og hvorfor de t er vigtigt at inddrage borgerne i politiske besl utninger. ▶▶ ”procedu re-del”, der beskriver pr ocedurer, så borgerindd ragelsen bliver en na turlig del af både sagsbe handling og beslutninger . ▶▶ ”værktøjs kasse”, med forskellige m etoder der kan bruges, for eksempe l når borgere og politikere holder møder og workshops.

2 Nærdemokrati i Ballerup

En af erfaringerne fra den årlige Børnerådsdag er, at demokrati også kan være hårdt arbejde. Foto: Mikal Schlosser

Demokrati i børnehøjde Medbestemmelse skal læres gennem deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser. På den årlige børnerådsdag fordeler Ballerups børn 150.000 kr. til forskellige skoleprojekter. I Ballerup Kommune har man længe prioriteret at inddrage børn og unge. Demokrati skal læres, trænes og leves – og gerne så tidligt i livet som muligt. Hvert år afholdes en Børnerådsdag, hvor repræsentanter fra 5. og 6. klasse indtager stolene i kommunalbestyrelsessalen. Ved en forhandlingsrunde fordeler de sammen med borgmesteren 150.000 kr. til forskellige projekter. Børnerådsdagen forberedes Inden selve Børnerådsdagen har eleverne på kommunens skoler forberedt, udtænkt og diskuteret, hvilke projekter de vil forsøge at forhandle penge hjem til. Elevrådene har samlet

alle ønskerne fra skolens klasser og prioriteret dem. Hver skole vælger tre elever fra 5.-6. klassetrin til at fremlægge tre ønsker på rådhuset. Ved Børnerådsdagen er det – ligesom i alle andre forhandlingsrunder – de forslag, der bliver argumenteret bedst for, der har størst chance for at blive finansieret. Retfærdige forhandlere Før den afsluttende forhandling med borgmesteren skal børnene

behandle ønskerne i udvalg, hvor repræsentanter fra børnepolitisk udvalg fungerer som sekretærer. - Vi oplever, at børnene er rigtig gode til at forhandle. Og de argumenterer ikke kun for deres egne projekter. Børnene er retfærdige og gode til at argumentere for flere penge i posen til de skoler, der året før ikke gik hjem med så meget, siger konsulent Susanne Holst Larsen.

Børnecitat fra filmen ”Barn i Ballerup”

Når vi holder sommerfest, er vi med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal være – vi kommer ikke bare …

På Børnerådsdagen i december 2007 gik de dygtige forhandlere hjem med penge til blandt andet et nyt legelandskab, en rutsjebane, en klatrevæg og en festdag for de mindste elever. Demokrati i børnehøjde Børnerådsdagen er et led i Ballerup Kommunes børnepolitik. Børnerådsdagen giver børnene et kig bag kulisserne på rådhuset og mulighed for at se, hvordan samarbejde og forhandlinger fungerer. Udover pengene får børnene også den erfaring med sig hjem, at de i et demokrati har indflydelse på beslutningerne. Det kræver en indsats, men man kan faktisk få nogle ønsker opfyldt.

Demokrati for børn Børnerådsdagen blev i 2007 afholdt for sjette år i træk. Alle skoler har de lovpligtige elevråd fra 6. klasse og opefter. Derudover har kommunens skoler også elevråd for de yngste elever. Kommunen har et velfungerende Fælleselevråd med repræsentanter fra alle skolerne. De sørger for, at elevrådene er synlige i den kommunale offentlighed. De unge fra 14-25 år er siden 1986 repræsenteret i et Ungdomsråd med eget hus – Vognporten.

Nærdemokrati i Ballerup 3

Sagt af politikere om nærdemokrati i Ballerup

Politikerne skal turde stå ved, at de er folkevalgte og turde træffe beslutninger – også de upopulære beslutninger.

Vi skal sikre at flest muligt deltager. At det ikke kun er Tordenskjolds soldater eller de ældre med god tid.

Vi har brug for nye dialogformer, hvor det er ’lettere’ at være med som borger og som ikke kræver for meget tid og ressourcer.

Politikerne har brug for alternative og frække indspark fra borgerne.

En aktiv familie I familien Spangenberg Kristensen er både børn og voksne aktive på flere forskellige måder i Ballerup Kommune. De er enige om, at ’det at gøre en forskel’ giver gode oplevelser.

- Er man ikke aktiv, så får man heller ikke ændret noget, og derfor gør vi en indsats, fastslår han. Og Sanne er enig med sin far. –Jeg synes, jeg får en bedre kommune ved at være aktiv.

12 år og aktiv i kommunen Familien bor i Vængerne i Ballerup og består af fire medlemmer – John, Heidi, Kris og Sanne. Sanne er den yngste, hun er 12 år og går i 6.A. på Rugvænget Skole og er aktiv i elevråd, ungdomsråd, Områdefornyelsen for Vængerne og Ballerup 2020: – Min mor fortalte mig om Områdefornyelsen for Vængerne, og så fik jeg lyst til at være aktiv. Derefter kom der en mulighed for at deltage i et fremtidsprojekt på skolen. Nu deltager jeg af lyst, og fordi det giver mig glæde, hygge og sammenhold, fortæller Sanne.

Heidi Spangenberg Kristensen er 40 år og arbejder som typotekniker. Hun er aktiv i: Områdefornyelsen for Vængerne, skolebestyrelsen på Rugvænget Skole, Borgerpanelet og Ballerup 2020.

Mange gode oplevelser

Sanne Spangenberg Kristensen er 12 år og går i 6.A. på Rugvænget Skole. Hun er aktiv i: Områdefornyelsen for Vængerne, Rugvænget Skoles elevråd, Ungdomsrådet og Ballerup 2020.

Faktisk sidder alle fire familiemedlemmer med i Områdefornyelsen for Vængerne og Ballerup 2020 og i en håndfuld andre sammenhænge. Alle er enige om, at det at få medindflydelse, gøre en forskel og møde andre mennesker, er det helt store trækplaster for deres involvering.

Kris Spangenberg Kristensen er 16 år og går i 10.B. på Grantofte Skolen. Han er aktiv i: Områdefornyelsen for Vængerne, Ungdomsrådet, Ballerup Foto og IT Klub og Ballerup 2020.

- Den bedste oplevelse er, når andre mennesker bliver glade, for det man har arrangeret og også giver udtryk for det, siger Kris på 16 år. Også John, som er far til de to aktive børn, har været aktiv i Ballerup i mange år, og for ham er det soleklart:

John Spangenberg Kristensen er 42 år og i lære som anlægsgartner. John er aktiv i: Områdefornyelsen for Vængerne, Kirstinelunds afdelingsbestyrelse, Ballerup Foto og IT Klub og Ballerup 2020. De fire medlemmer af Spangenberg Kristensen-familien er alle enige om, at det at få medindflydelse, gøre en forskel og møde andre mennesker er den store gevinst ved at være aktiv i kommunen.

Borgerinddragelse i Frivillighedspolitikken Ballerup Kommunes Frivillighedspolitik sætter rammerne for kommunens samarbejde med de mange frivillige foreninger og brugerne. En af idéerne i politikken er, at Ballerup Kommune med økonomi, lokaler og faglig viden kan være med til at skabe rammerne for det frivillige arbejde. Samtidig kan kommunen være med til at skabe kendskab til de frivillige tilbud, så både brugere og nye frivillige kan finde vej til projekterne. Frivillighedspolitikken er blevet til i en proces, hvor mange borgere har bidraget på møder og konferencer. Det gælder både besøgsvenner fra ældreområdet, idrætsforeninger, patientforeninger, lektiecaféer etc.

Der kom mange ideer på tavlerne under konferencen om frivillighedspolitikken. Foto: Stine Fredensborg

Det er Frivillighedsrådet, der i samarbejde med brugerne og kommunalbestyrelsen, skal udmønte ideerne i praksis.

Altid borgerinddragelse i Århus I Århus Kommune vedtog man i 2004 ”Århusmodel for borgerinddragelse”. Her har man beskrevet principperne for, hvordan borgerinddragelsen kan og skal foregå i byen. Blandt andet skal der overvejes en strategi for borgerinddragelsen i starten af hver enkelt opgave. På samme måde som i Ballerup er det målet at sikre borgerne indflydelse på kommunens politikker, planer og projekter. Du kan læse mere på www.aarhuskommune.dk > Søg efter ”Århusmodellen”

4 Nærdemokrati i Ballerup

Borgerpanelet – få indflydelse via internettet Med adgang til en pc kan alle være med til de elektroniske borgermøder. Borgerne får mulighed for at give deres mening til kende, og kommunen får indsigt. Større nærhed med kommunen, større politisk interesse og større ejerskab til kommunen. Det er noget af det, deltagerne i Ballerup Kommunens borgerpanel får ud af at være med. - Det er af stor værdi for os at høre borgernes mening om forskellige forslag og tiltag i kommunen. Og så er det jo godt, at borgerne også får noget ud at være med, siger kommunikationschef Karin Olsen. Svarene er pejlemærker Fire gange om året sender kommunen et spørgeskema til de borgere, der har tilmeldt sig borgerpanelet. Svarene fungerer som pejlemærker og indgår

på lige fod med andre input, når kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger. Gennem tiden er deltagerne eksempelvis blevet spurgt om deres mening om trafikforhold, snerydning, kultur- og fritidstilbudene og kommunikationen til borgerne. Borgerpanelet sammenlignes med et elektronisk borgermøde. Men er mere fleksibelt, fordi deltagerne kan besvare spørgsmålene, når det passer dem. Flere af deltagerne svarer i en undersøgelse fra 2005, at det netop er denne fleksibilitet, der gør deltagelse i borgerpanelet til en nem og overskuelig måde at tage del i nærdemokratiet på. Alle kan være med Alle, der er bosat i kommunen, kan være med i panelet. Der er ingen forpligtelser forbundet med at deltage, og du kan når som helst melde dig ud.

Borgerpanelet besvarer spørgsmål om aktuelle emner i Ballerup cirka fem gange om året. Det foregår via internettet.

Om borgerpanelet

En undersøgelse fra 2005 viser, at:

▶▶ Borgerpanelet blev oprettet i 2003 og har cirka 1.500 deltagere.

▶▶ 51 procent gerne vil spørges hver måned og ikke kun hver tredje. ▶▶ 51 procent føler, de opnår større nærhed med kommunen.

▶▶ Der er i alt gennemført 13 undersøgelser. Hver gang svarer cirka 80 procent. Tilmeld dig på www.ballerup.dk/ get/13741.html > søg på ”borgerpanelet”

Strukturreformen og nærdemokratiet

▶▶ 49 procent vurderer, at borgerpanelet giver dem større ejerskab til kommunen. ▶▶ 92 procent vil gerne have en højere grad af elektronisk kontakt med kommunen. ▶▶ Deltagelse giver større politisk interesse – 64 procent lokalt og 31 procent nationalt.

Demokratiquiz (se svarene et andet sted på siden)

1. Hvad betyder ordet demokrati? a. Ytringsfrihed b. Politik frihed c. Folkestyre

2. Hvornår fik kvinder fuld valgret i Danmark? a. 1899 b. 1915 c. 1949

3. I hvilken by blev begrebet demokrati først brugt til at beskrive styreformen? a. Rom b. Athen c. Syros

Ballerup har ikke ændret form ved strukturreformen og kommunesammenlægningerne. Men som resten af landets kommuner, har Ballerup fået flere og større opgaver.

Indenrigsministeriet har også arbejdet med nærdemokratiet og de nye udfordringer, som landets kommuner står over for. Find inspiration i de links, der står nedenfor.

En af de helt store opgaver ligger på sundhedsområdet. Fremover vil det være kommunen, der har ansvaret for forebyggelsen – motion, rygestop, sund kost – og genoptræningen af borgere, der er kommet til skade eller har været syge.

Søg inspiration

Nærdemokratiet skal udvikles Flere og mere tværgående opgaver forpligter i forhold til kvalitet, men også i forhold til at inddrage borgerne i større udstrækning. Det er blandt andet derfor, at Ballerup Kommune nu vil lave en samlet strategi for nærdemokrati i kommunen.

▶▶ Her kan du blandt andet følge med i arbejdet med nærdemokratiet i Ballerup, og du kan komme med gode forslag og ideer. Læs mere på Indenrigsministeriets hjemmeside www.im.dk. Søg på nærdemokrati og find blandt andet følgende: ▶▶ Redegørelse fra Tænketank om nærdemokrati. ▶▶ Brev fra indenrigsministeren sendt til alle landets kommunalbestyrelser den 1. september 2005.

a. Repræsentativt demokrati b. Kongeligt demokrati c. Folkeligt demokrati

5. Hvor er reglerne for Danmarks demokrati beskrevet? a. Finansloven b. Jyske Lov c. Grundloven

6. Hvor mange af Ballerups borgere stemte ved sidste kommunalvalg? a. 95,7 procent b. 72,1 procent c. 87,3 procent

7. Hvor mange medlemmer har Kommunalbestyrelsen i Ballerup? a. 21 b. 25 c. 27

Svar på quiz: 1c, 2b, 3b, 4a, 5c, 6c og 7b

Kommunen har også fået flere opgaver omkring miljøgodkendelser og naturbeskyttelse.

Læs mere på Ballerup Kommunes hjemmeside på www.ballerup.dk/naerdemokrati

4. Hvad hedder den type demokrati vi har i Danmark?

Nærdemokrati i Ballerup 5

Nærdemokrati kræver sin politiker – og sin borger For demokratiforsker Jens Hoff handler nærdemokrati om at give borgerne indflydelse på de beslutninger, der har betydning for det lokale samfund. Det sker i mødet mellem politikere og borgere. Demokratisk tjekliste Otte råd til hvad man som borger skal huske at spørge til: ▶▶ Om de folkevalgte politikere overvejer muligheden for borgerinddragelse, hver gang der er en større sag i kommunen? ▶▶ Om de folkevalgte politikere overvejer at sætte borgerinddragelsen i system, også når det gælder budgetlægning og konkrete prioriteringer i kommunens økonomi? ▶▶ Om alle relevante borgere bliver inddraget – ikke kun dem med oplagt interesse i sagen? ▶▶ Om de svage grupper/borgere også bliver hørt? ▶▶ Om der bliver lagt vægt på, at borgerne ikke udgør én gruppe, men mange grupper med forskellige synspunkter? ▶▶ Hvilket spillerum der er for borgerindflydelsen. Er der tale om projekter, hvor der er reel mulighed for at ændre noget? ▶▶ Om borgerne bliver inddraget så tilpas tidligt i processen, at resultaterne kan indgå i det videre forløb? ▶▶ Om kommunen vil sørge for at give feedback til borgerne på det videre forløb? Kilde: ”Lokalt demokrati i praksis – i kommuner og i regioner,” Teknologirådet.

Det er i mødet med hinanden, man bliver opmærksom på, at andre grupper også har relevante behov. Derfor er det så vigtigt for nærdemokratiet, at der er sammenhænge, hvor folk kan mødes, siger demokratiforsker Jens Hoff, Københavns Universitet. Ovenfor: Fælles morgenbord på Centrumgaden i Ballerup, oktober 2007.

Hvis det lykkes at inddrage borgernes viden og erfaring, giver det bedre beslutninger og større ejerskab til det, der skal føres ud i livet. Men skal det lykkes, er det en proces, der stiller krav både til kommunalpolitikeren og borgeren. Ifølge Jens Hoff er én af de største udfordringer for kommunerne og politikerne at komme hele raden rundt – og høre alle grupper i det lokale samfund – og ikke kun dem, der er selvskrevne og oplagte. -Hvem er for eksempel brugerne af folkeskolerne? Det er umiddelbart børnene og deres forældre, men det er måske også det lokale erhvervsliv eller andre. Taler vi om en park, så er brugerne måske ikke kun dem, der lufter hund om søndagen, men også alkoholikerne på bænken eller mødrene med deres barnevogne. Man skal hver gang lave en grundig analyse af, hvem det er, som bliver berørt, siger Jens Hoff. Demokratiforskeren mener også, at nærdemokratiet ideelt set fordrer en særlig politikertype. Nærværspolitkeren -De politikere, der er bedst for nærdemokratiet, er ikke nødvendigvis dem, som har blikket stift

rettet mod kommunalbestyrelsen, forhandlingerne, de taktiske spil og hvordan man tæller til et flertal. Det er nødvendigt at have nogle politikertyper, som er parate til at forlade forhandlingsbordet og skrivebordet, for at gå ud og være til stede blandt borgerne, siger Jens Hoff.

Som bruger er du interesseret i at optimere din egen interesse, og ofte bliver man netop aktiveret som bruger af et bestemt tilbud: Nu skal mit barns skole nedlægges, og det er simpelthen for dårligt! Men som medborger skal man kunne løfte sig op og se på helheden. Så gælder det om at prioritere på fællesskabets vegne.

Den ideelle politiker, som kunne kaldes nærværspolitikeren, vil gerne være tæt på borgerne og lytte til hverdagsproblemer. -Men det skal samtidig være én, som bevarer sin integritet og ikke forlover sig alt for meget med bestemte enkeltsager, understreger Jens Hoff, og fortsætter: -Politikeren skal stadig kunne træde i karakter og turde prioritere imellem de mange stemmer

og forskellige behov. Han eller hun har også en opgave i at forklare præmisserne – altså hvis vi skal give et løft her – så kommer vi til at skære der. Medborgeren Tilsvarende kræver et stærkt nærdemokrati ifølge demokratiforskeren også sin borger. Som borger skal man være i stand til at bevæge sig op over enkeltsager og egeninteresser. Forældre vil have penge til deres børn. De ældre vil have mere rengøring. De kulturelt interesserede kæmper mod nedskæringer på det lokale bibliotek og så videre. Men skal helhedens interesser varetages, må man kunne skelne mellem sine interesser som bruger og sit ansvar som medborger, påpeger Jens Hoff: -Som bruger er du interesseret i at optimere din egen interesse, og ofte bliver man netop aktiveret som bruger af et bestemt tilbud: Nu skal mit barns skole nedlægges, og det er simpelthen for dårligt! Men som medborger skal man kunne løfte sig op og se på helheden. Så gælder det om at prioritere på fællesskabets vegne.

Kvarterløft i Konges Enghave Der findes ifølge demokratiforsker Jens Hoff flere eksempler på, at nærdemokrati i praksis inviterer til bred ansvarlighed. For nogle år siden var der et såkaldt Kvarterløftprojekt i Kongens Enghave i København. Her fik en række stærke boligforeninger, som længe havde været i konflikt med hinanden, pludselig til opgave at prioritere 200 millioner kroner til et kvarterløft. Der var mange konflikter undervejs, men slutresultatet blev, at de cirka 300 borgere, som var involveret, valgte at give langt de fleste penge til den mest trængende bydel. Boligområdet Bavnehøj, hvor folk boede uden badeværelser, modtog over halvdelen af de 200 millioner kroner. -Man valgte at se bort fra egne behov til fordel for dem, der var mest trængende. Det, der sker, er jo ganske enkelt, at man i mødet med andre bliver opmærksom på, at der er andre grupper, som også har relevante behov. Det bliver synligt, at der er mange interesser i spil, som skal afvejes. Det får man ikke, hvis man lever i ghettoer og aldrig mødes, siger Jens Hoff. Se mere: www.kvarterloeft.kk.dk > vælg ”afsluttede projekter”.

6 Nærdemokrati i Ballerup

Sagt af politikere om nærdemokrati i Ballerup

Det modsatte af nærdemokrati er, hvis politikerne ikke lytter til borgerne og i stedet trækker beslutninger ned over hovedet på dem.

Man kan ikke lægge alle beslutninger ud til borgerne – der skal være en balance.

Vi oplever, at det er sværere at inddrage borgerne i dag, end det var for 20 år siden. Der er for lidt tid, og borgerne føler ikke samme borgerpligt.

Når borgere får indflydelse – fire eksempler fra udlandet

Borgere lægger byens budget i Porto Alegre i Brasilien Efter mere end 20 års diktatur lægger 1,3 millioner indbyggere i byen Porto Alegre i Brasilien nu byens budget. Hvad der begyndte som et eksperiment, bruges nu som en ”Participatory Budgetingmodel” i over 50 byer i Brasilien, hvor millioner af borgere hvert år deltager i en årlig budgetproces. Pengene fordeles efter et systematisk pointsystem. Ideen bag er, at en demokratisk og gennemsigtig administration er en af de mest effektive måder til at undgå korruption og misbrug af de offentlige midler. Læs mere på www.worldbank.org > søg på ”Participatory Budget Formulation” i søgefeltet

I byen Porto Alegre i Brasilien begyndte borgerinddragelse som et eksperiment.

Borger-topmøder i Washington D. C., USA Byrådet i Washington D.C. inviterer hvert andet år byens borgere til borgertopmøde ”Citizens Summit”, hvor flere tusinde borgere drøfter strategiske planer og budget for byen.

Premierminister Gordon Brown indfører nu borgerjuryer i England.

”Citizens Juries” i England Kriminalitet, narkotika, asocial adfærd, klimaændringer, global konkurrence. Det er nogle af de store, aktuelle problemer som Englands nye premierminister Gordon Brown gerne vil tackle sammen med borgerne.

I dagens løb stemmes på konkrete forslag, og på den måde sætter borgerne et markant fingeraftryk på byens prioriteringer. For eksempel flyttede et borgermøde 270 millioner dollars mere over på uddannelse i forlængelse af borgernes ønske om en større indsats på denne front. Læs mere på www.americaspeaks.org > klik på menupunktet “Projects”

Det gælder om at inddrage så meget viden og erfaring som muligt, når nøglepolitikkerne skal formuleres. Derfor har han etableret borgerjuryer i hele landet, hvor en jury, på samme måde som i retssystemet, bedømmer en sag og giver en fælles udtalelse. Læs mere på www.parliament.uk > søg på ”Citizens Juries” i søgefeltet

I Washington D.C. er borgerne med til at stemme byens budget på plads.

Borger-topmøde pr. satellit i Californien Lørdag den 11. august 2007 samledes 3500 borgere fra hele Californien fordelt på otte forskellige byer og deltog via satellit i et fælles borgertopmøde. Ønsket kom fra guvernør Arnold Schwarzenegger, der ville inddrage borgerne i løsningen af spørgsmålene: Hvordan forbedrer vi sundhedssystemet, og hvordan øger vi adgangen til sundhedsvæsenet for flere mennesker? Et af de forslag, som er kommet frem i forlængelse af satellit-topmødet er, at alle arbejdsgivere skal tilbyde sundhedsforsikringer til deres ansatte. Læs mere på www.californiaspeaks.org

Guvernør Arnold Schwarzenegger spurgte borgerne til råds om sundhedspolitikken i Californien. Foto: Scanpix/EPA

Nærdemokrati i Ballerup 7

Tilflyttere til Måløv melder sig hurtigt til den årlige halloween. Det er sådan, man lærer sin by at kende. Foto: Mikal Schlosser

Måløv Bylaug – det begynder med halloween Medborgerskab har mange ansigter. Torvedage, klassiske koncerter og halloween. Det er nogle af de arrangementer, som Måløv Bylaug står for. Erfaringen viser, at det giver netværk.

den at kende, og der er et fællesskab at bygge på. For Lis Annette Tovgaard i Måløv skal indsatsen være til at overskue – og kunne hænge sammen med hverdagens udfordringer.

- Jeg er med, fordi det er givende både for mig og for bydelen. Jeg lærer folk at kende, når vi samarbejder om vores fælles lokalmiljø, siger Lis Annette.

Nærdemokrati handler ikke bare om politik, men også om at engagere sig i det små og være med til at skabe noget sammen, der hvor man bor. Man lærer hinan-

Lis Annette er borger i Måløv og har længe været med i det lokale bylaug, der er paraplyorganisation for alt, hvad der rører sig i Måløv by.

Lis Annette fortæller, at det i Måløv ikke er svært at få tilflytterne med. De melder sig frivilligt til det årligt tilbagevendende halloween, fordi de har hørt, at vil

Nytilflytterne er med

man have et netværk og lære sin by at kende, så skal man være med i Halloween. Traditioner skal følge med tiden Traditioner er gode at samles om, men det er også vigtigt at følge med tiden. Bylauget har i mange år holdt torvedage, men temaet har udviklet sig, og i 2009 er sundhed i fokus. Lis Annette fortæller, at det også handler om

at turde kaste sig ud i nogle vilde projekter. Ingen troede, der ville være interesse for klassiske koncerter i Måløv, men bylauget gav los, og nu trækker Måløv Musikforening fulde huse hvert år.

Samtale fremmer forståelsen Ballerup Multikulturelle Forening har fokus på bedre dialog på tværs af etniske og kulturelle foreninger i kommunen. Målet er at gøre Ballerup til en mønsterkommune på området. Det hele begyndte med en stiftende generalforsamling i Reehs Baghus i august 2005. I dag har Ballerup Multikulturelle Forening omkring 100 medlemmer og der gennemføres årligt aktiviteter for kommunens børn og unge, kvinder og mænd og for de ældre. Udgangspunktet er at styrke fredelig sameksistens og kulturel udveksling på tværs af etniske identiteter. Tæt på hinanden uden at overskride grænserne

I demokratiet har vi mange rettigheder men med hver eneste følger også en pligt til at forvalte den med omtanke, siger Miassar Hawwa.

- I demokratiet har vi mange rettigheder, men med hver eneste følger også en pligt til at forvalte den med omtanke. Ballerup Multikulturelle Forening forsøger at skabe en bedre dialog på tværs af etniske identiteter og at udveksle viden og kendskab uden fordomme. Det handler om at udvise omhu og omtanke og overveje i hvilken udstrækning, vi kan komme tæt på hinanden uden at overskride grænserne,

forklarer Miassar Hawwa fra Ballerup Multikulturelle Forening.

Fakta om Ballerup Multikulturelle Forening Bestyrelsen i foreningen består af otte medlemmer og er bredt sammensat på tværs af køn, etnisk oprindelse, alder og erhverv. Det var de færreste, der på forhånd havde erfaring med foreningsarbejde og demokratiske spilleregler. Det har taget lidt kræfter, men der har været gode drøftelser og diskussioner undervejs. Allerede nu er der etableret kontakter til relevante samarbejdspartnere. Foreningen opfordrer også borgere i kommunen til at henvende sig, hvis de har relevante aktiviteter i på vej.

8 Nærdemokrati i Ballerup

Hvad er nærdemokrati?

Hvordan du kan bidrage og følge med Arbejdet med strategien for nærdemokrati kan følges på www.ballerup.dk/naerdemokrati. ▶▶ Find links til oplysning og inspiration. ▶▶ Læs om borgerhøringen den 2. februar.

Vi spurgte fire borgere i Ballerup, hvad nærdemokrati betyder for dem.

▶▶ Læs mere om hvorfor Ballerup Kommune vil have en strategi for nærdemokrati.

Steen Jørgensen, borger i Ballerup Kommune:

▶▶ Skriv eller ring til os, hvis du har ideer, forslag eller spørgsmål.

- Det er først og fremmest at mit barn har det godt i trygge rammer. Og at man kan få lov til at få foden indenfor og bestemme noget omkring sit eget barns fremtid.

Kontaktpersoner: Annegitte Hjort, tlf. 4477 2319 Kirsten Østergaard, tlf. 4477 3292 Mail: naerdemokrati@balk.dk. Adresse: Ballerup Kommune Rådhuset 2750 Ballerup Att: Plan & Byg Mærk kuverten: ”Nærdemokrati”

Otto Andersen, borger i Ballerup Kommune:

- Det betyder jo, at man skal være med til at bestemme over, hvordan kommunen skal se ud – og blive taget med på råd. Og det betyder også, at kommunen orienterer godt. Det betyder jo meget for demokratiet.

Kalender 2. februar 2008

Borgerhøring om nærdemokrati

Winnie Schmidt, borger i Ballerup Kommune:

Februar 2008

- Det betyder sådan set ikke noget, fordi jeg mener ikke, at vi bliver hørt. Jeg synes, der burde være nogle flere offentlige debatter.

Idekatalog fra borgerhøring offentliggøres

Marts – juni 2008

Kommunalpolitikerne udvikler udkast til strategi for nærdemokrati

Sandra Møller Andersen, borger i Ballerup Kommune:

- Det betyder, at man som borger får sin mening hørt.

Juli 2008: Sommerferie

August – november 2008

Der arbejdes med strategiudkastet i de politiske fagudvalg

Debatavis om Nærdemokrati er udgivet af: Ballerup Kommune, Rådhuset, Hold-an vej 7 2750 Ballerup Telefon 4477 2000

Journalistisk bearbejdning, layout og grafisk færdiggørelse er varetaget af Operate A/S, www.operate.dk. Trykt på svanemærket papir i et oplag på 4.000 eksemplarer hos Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge.

December 2008

Ansvarshavende redaktør: Annegitte Hjort Telefon 4477 2319 naerdemokrati@balk.dk RD

ILJØMÆ KM R

ING

ILJØMÆ KM R

541

Tryksag

395

TRY

Indlæg til inspirationsavisen består af bidrag fra medarbejdere i Ballerup Kommune samt fra Teknologirådet.

Strategien forventes vedtaget af politikerne på et kommunalbestyrelsesmøde

KSAG

Undervejs kan arbejdet følges på www.ballerup.dk/naerdemokrati