Operate Design til kommuner

Page 1

de:

ik[titel]: dan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 s dit bud

nden] pagnelogo og slogan

HVORDAN SER DET GODE LIV UD I BALLERUP KOMMUNE I 2020?

D IT BU OS D V I G

operate a/s er en kommunikationsvirksomhed – som bl.a. har stor erfaring med at lave visuel kommunikation for landets kommuner. Operate Design er en del af kommunikationsvirksomheden Operate. Vores kommunikationsarbejde og grafiske arbejde går hånd i hånd. Det giver vores kunder en sikkerhed for, at vores arbejde med visuel kommunikation er baseret på en høj faglighed, og at vi leverer design af høj kvalitet. Vi har stor erfaring med at arbejde med visuel kommunikation for den kommunale verden. Derfor forstår vi den kommunale sektor, arbejdsopgaverne og samspillet mellem embedsmændene og politikerne. Vores arbejde med visuel kommunikation spænder vidt. Vi arbejder med visuel identitet, publikationer og pjecer, magasiner og personaleblade, årsrapporter og regnskaber, kampagner, web, udstillinger, stillingsopslag og plakater. Her kan du se eksempler på nogle af de grafiske opgaver, som vi har løst for kommunerne.

indhold Børne- og Ungepolitik – Gribskov Kommune Debatoplæg om trafik – Gentofte Kommune Design af logoer – Helsingør, Ballerup og Vestegnen Elsparekampagne – Gladsaxe Kommune Gentofte-Plan og Kommuneplan – Gentofte Kommune Inspirationsavis om nærdemokrati – Ballerup Kommune Grønne Regnskaber – Københavns Kommune Visionskampagne – Ballerup Kommune Visuel identitet – Gribskov Kommune Årsberetning og turistmateriale – Vestegnssamarbejdet Om Operate Design

Operate A/S • Slotsgade 2 • DK-2200 København N • Tlf. 38 16 80 90 • Fax 38 16 80 99 operate@operate.dk • www.operate.dk


børne- og ungepolitik – gribskov kommune Gribskov Kommune har ønsket at skabe synlighed om kommunes Børne- og Ungepolitik. Derfor er Børne- og Ungepolitikken blevet til en publikation. Publikationen blev lavet i to varianter til forskellige målgrupper. Begge varianter følger Gribskov Kommunes designmanual, som Operate har udviklet. Her bruges sort/ hvide fotos kombineret med farvede striber. Teksten brydes af røde citater og tegninger fra børn i kommunens daginstitutioner. Den ene variant er en tekstrig udgave i A4 højformat. Denne publikation blev sendt til samtlige kommunalpolitikere, pædagoger, lærere og øvrige medarbejdere på børneog ungeområdet i Gribskov Kommune.

Format: 210 x 297 mm.

Samtidig blev der lavet en mindre og kortere variant målrettet til forældre og andre interesserede. Denne udgave har mere karakter af at være en pjece med hovedpunkterne samlet i bokse. Citater og børnetegninger får også mere vægt. Denne udgave blev sendt til forældre til børn i kommunens dagpleje, daginstitutioner og skoler og er også at finde på kommunens biblioteker og borgerservicecentre. Børne- og Ungepolitikken er nu i brug i hverdagen og er en publikation, ledere og medarbejdere kender, bruger og henviser til.

Klik her for at bladre i børne- og ungepolitikken online

Format: 210 x 210 mm.

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


debatoplæg om trafik – gentofte kommune Gentofte Kommune ville gerne skabe debat om kommunens trafikpolitik. Operate hjalp med design og tekst. For at fange borgernes opmærksomhed skal man larme og overraske. Vi valgte derfor at lade Gentofte Kommune træde ud af myndighedsrollen og udformede et debatoplæg som et lille hæfte med levende og iøjnefaldende design. Vi har taget afsæt i trafikken, både i forhold til farver, illustrationer, grafiske elementer og kompositioner. Vi har brugt stærke signalfarver og enkle pile og spørgsmålstegn. Vi har benyttet fritlagte fotos af trafikanter i genkendelige områder i kommunen, og placeret dem på en dynamisk og levende måde gennem hele hæftet – inspireret af trafikkens veje og retninger. Det grønne blad, som er et grafisk element i Gentofte Kommunes designmanual, er brugt som et mønster, der er gennemgående i hæftet. Debatoplægget blev sendt med posten til samarbejdspartnere og interessenter på trafikområdet. Desuden kunne borgere hente det på hjemmesiden og i kommuneservice. Debatoplægget er blevet meget positivt modtaget, og kommunen har modtaget langt flere henvendelser, end de tidligere har oplevet med lignende oplæg.

Klik her for at bladre i debatoplægget online

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


design af logoer – helsingør, ballerup og vestegnen Operate designer logoer til små og store begivenheder, konferencer og kampagner. Vi udvikler også logoer som en del af en ny visuel identitet for offentlige institutioner og private virksomheder. Vi har designet et logo for Via HH, som signalerer professionelt samarbejde og relation mellem kommunerne Helsingør og Helsingborg. Den blå streg markerer samarbejdet og sammenholdet mellem de to byer, ligesom stregen sender stærke referencer til byernes status som færgebyer og det smalle blå sund, som både adskiller og forener byerne. I forbindelse med udviklingen af visionskampagnen ”Ballerup 2020” for Ballerup Kommune har vi designet et kampagnelogo. Logoet består dels af en blød, venlig og imødekommende skrift og dels af orange pixels, som sætter fokus på fremtid og visioner. Vi har designet et logo for Vestegnssamarbejdet, som dækker over samarbejdet mellem syv kommuner på Vestegnen. De blå og grønne toner er referencer til de mange grønne områder og den store kyststrækning på Vestegnen. Den kursive skrift og bølgen under navnetrækket giver et dynamisk udtryk.

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


elsparekampagne – gladsaxe kommune kommune Operate har hjulpet Gladsaxe Kommunes miljøafdeling med at udtænke og gennemføre en intern elsparekampagne. Formålet med kampagnen er at få kommunens ansatte, både på rådhuset og ude i insitutionerne, til at spare på energien i det daglige. Vi har designet to plakater og en uro, som skaber opmærksomhed om kampagnen på kommunens arbejdspladser. Vi har valgt at koble kampagnen sammen med de globale klimaforandringer. Vi har skabt et univers, der i en absurd fremtid viser, hvad der kan ske, hvis vi ikke sparer på energien. Ved hjælp af collage viser vi zebraer og løver foran rådhuset og et oprørt hav med delfiner i Høje Gladsaxe. Den visuelle kommunikation har i høj grad haft som formål at skabe opmærksomhed om kampagnen.

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


gentofte-plan og kommuneplan – gentofte kommune Operate har hjulpet Gentofte Kommune med at stramme op på layoutet af Gentofte-Plan 2007 og 2008 samt Kommuneplan 2009. Gentofte Kommune udgiver hvert år Gentofte-Plan. Publikationen redegør for kommunens målsætninger og investeringer på de enkelte forvaltningsområder. I sommeren 2006 hjalp vi med at stramme op på layoutet. I 2007 har vi stået for layout af både Gentofte-Plan og Kommuneplan, som fokuserer på kommunens byplanlægning. Begge publikationer følger samme design og har på den måde fået en tydelig sammenhæng. Ved hjælp af en konsekvent brug af farver og typografiske niveauer er planen blevet overskuelig at læse og let at navigere rundt i.

Klik på nedenstående links, for at bladre i publikationerne online: Uddrag af Gentofte-Plan 2008 Uddrag af Kommuneplan 2009

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


inspirationsavis om nærdemokrati – ballerup kommune Ballerup Kommune vil udarbejde en strategi for nærdemokratiet. Som forberedelse til en borgerhøring om emnet har Operate udviklet koncept, designet og redigeret tekst til en inspirationsavis til borgere og politikere. I såvel layout som valg af indhold har avisen fået en form, så almindelige borgere både kan blive inspirerede af en række konkrete eksempler og få lyst til at fordybe sig i emnet nærdemokrati. Avisen er på en gang både seriøs/faglig og overordnet/folkelig. Den visuelle stil følger Ballerup Kommunes nye designlinje med klare, markante farver og en moderne skrifttype. Vi benytter Ballerups farver i store flader for at hjælpe læseren med at orientere sig i stoffet og for at løfte avisens visuelle udtryk op over det strikt seriøse – farverne signalerer glæde og vitalitet. Vi har lagt vægt på mange indgange til stoffet: Underrubrikker og manchetter, fremhævede citater, billedtekster, links og fakta i bokse. Det skaber blikfang og er med til at gøre indholdet spændende. Fotos er brugt som bærende element. Nærdemokrati handler om mennesker og handling. Derfor er der valgt mange og store fotos, som fortæller forskellige historier om Ballerup. Klik her for at bladre i avisen online

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


grønne regnskaber – københavns kommune Operate har i flere år hjulpet med udvikling og design af Københavns Kommunes og Københavnernes Grønne Regnskab. Operates opgave har bestået i at lave koncept for begge regnskaber, skrive artikler, redigere tekst, grafisk design og layout samt produktionsstyring. Designet, som følger Københavns Kommunes designmanual, er stramt og rent. Der gøres brug af store fotos fra byen, som er med til at gøre publikationerne flotte og indbydende. Hvert kapitel har sin farvekode, som bruges i grafiske elementer og mellemrubrikker. Det gør det nemt at navigere rundt i publikationen. Figurerne er designet i farver, som sikrer, at de er nemme af aflæse. I Københavns Kommunes Grønne Regnskab er figurerne samlet bagerst i en ”grøn statistik”. I Københavnernes Grønne Regnskab er figurerne spredt i hele publikationen.

Klik på nedenstående links, for at bladre i publikationerne online: Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2006 Københavnernes Grønne Regnskab 2006

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


visionskampagne – ballerup kommune Ballerup Kommune har gennemført kampagnen og borgerdialogprojektet ”Ballerup 2020”. Operate har lavet design og produceret materialer. Operate har stået for udviklingen af kampagnens overordnede koncept og principper. Hertil kommer udvikling af logo og visuel identitet samt udvikling og produktion af alle kampagnens materialer: Visionspjece, postkort, flyer, vandreudstilling, hjemmeside, plakater, T-shirts, 2020chokolader mv. Der er lagt vægt på en farverig stil med brug af grafiske elementer. Kampagnens materialer skal kommunikere direkte og i øjenhøjde med borgerne. Derfor har vi arbejdet videre med fire visioner for fremtiden. Vi har gjort dem konkrete, stillet en række relevante spørgsmål og dilemmaer og arbejdet med forskellige former for visuelle symboler på fremtiden.

Klik her for at bladre i visionspjecen på online

Vandreudstilling

Visionspjece, postkort, flyer og chokolade

T-shirt og badge Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


visuel identitet – gribskov kommune I forbindelse med kommunesammenlægningen har Operate stået for udviklingen af Gribskov Kommunes nye visuelle identitet. Opgaven bestod i at udvikle en række visuelle elementer og definere retningslinjerne for brugen af typografi, farver mv. Designet spiller sammen med kommunens nye våbenskjold, designet af Ole Søndergaard. Gribskov Kommune baserer sig på værdier om natur, kultur, nærhed og nytænkning. Kommunen er troværdig og seriøs, men samtidig ikke bange for at gå nye veje. Striberne og farverne er et gennemgående element i designet. Sammen med de sort/ hvide fotos og typografien vises det, at Gribskov ikke er en traditionel kommune. Det er en moderne, mangfoldig kommune, der tænker nyt i opgaveløsningerne.

Sort/hvid foto med farvede striber.

Vand & Vej

Gribskov Kommunes logo er tegnet af Ole Søndergaard.

For at sikre at kommunen fremstår med et ensartet udtryk af høj kvalitet, har vi udarbejdet en designmanual, der beskriver retningslinjerne for brugen af de forskellige grafiske elementer. Designmanualen beskriver alt fra breve, stillingsannoncer og visitkort til hjemmeside, publikationer og skiltning. Designet giver plads til, at de decentrale institutioner kan profilere sig selv.

Striber og afsenderlinje skal altid bruges på materiale fra kommunens institutioner.

Skiltning Vand & Vej

Klik her for at bladre i børne- og ungepolitikken online Se hjemmesiden på www.gribskov.dk

Hjemmeside

Publikationer

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


årsberetning og turistmateriale – vestegnssamarbejdet Operate har gennem flere år stået for design og layout af en række kommunikationsprodukter hos kommunerne. Vi har bl.a. lavet årsberetning, kort over vestegnen og turistbrochure for Vestegnssamarbejdet. Vestegnssamarbejdet er et samarbejde mellem syv kommuner på Vestegnen. Vi har hjulpet dem med at skabe en visuel sammenhæng i deres forskellige udgivelser. I årenes løb har vi bl.a. lavet årsberetninger og turistmateriale. Sidstnævnte omfatter et kort over områdets attraktioner og en publikation med tekst og billeder af områdets attraktioner. Vores grafiske arbejde har bestået i at binde Vestegnssamarbejdets trykte materiale sammen, så der visuelt er opnået en ensartethed i udgivelserne. Det har vi gjort ved at definere en skrifttype, en farvepalette og retningslinjer for brug af billeder og andre grafiske elementer. Ved en konsekvent brug af disse designretningslinjer har det været muligt at skabe denne sammenhæng.

Klik på nedenstående links, for at bladre i publikationerne online: Årsberetning 2007 Uddrag af turistbrochure 2006

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk


Design skal være relevant for målgruppen

Design skal skabe attention

Design skal fortælle en historie

design skal give kunden merværdi

om operate design Design skal være æstetisk

I Operate Design arbejder vi med alle facetter af jeres visuelle udtryk. Det gør vi ud fra filosofien om, at grafikken skal basere sig på sjælen i jeres virksomhed og den verden, I opererer i. Vi gør det med kant og respekt. Og vi gør det, uanset om opgaven er en del af et større kommunikationsprojekt, eller det er en ren grafisk opgave.

Design skal understøtte kundens langsigtede profileringsstrategi

visuel identitet Hvem er I? Og hvad vil I signalere? Hvordan fremstår I på tværs af medier og materialer? Operate går i dialog med jeres virksomhed eller organisation for at få oversat sjælen og missionen til et grafisk udtryk. Værdier og visioner skal kommunikeres klart og konsekvent, hvis de skal forstås af andre end ledelsen. Vi kan udvikle en helt ny visuel identitet fra bunden, eller vi kan opdatere og opfriske enkelte dele af den eksisterende linje. Vi laver visuel identitet til konferencer og begivenheder med kort levetid.

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

Design skal understøtte forståelsen/ budskabet

For os er det ikke nok, at det ser godt ud. Vi arbejder altid efter vores designmodel, som har det formål, at produktet i sidste ende skaber merværdi for kunden.

Vi laver også større identitetsprojekter, der gennem mange år skal bruges af medarbejdere og underleverandører.

publikationer og pjecer

Arbejdet med en visuel identitet kan tilrettelægges på mange forskellige måder afhængig af ambitioner og udfordringer. Derfor drøfter vi den konkrete opgave med kunden og tilrettelægger en skræddersyet og stram proces, der kan sikre, at vi kommer godt i mål.

Det er vigtigt, at produktet ser godt ud – men det er endnu vigtigere, at designet understøtter formidlingen af teksten. Derfor arbejder vi altid på at sikre en god sammenhæng mellem designet, målet med teksten og målgruppen.

I nogle situationer vil processen i større eller mindre omfang indeholde elementer som inddragelse af medarbejdere og ledere, konkurrentanalyser, målgruppeanalyser og trendanalyser.

Operate har lavet mange publikationer og pjecer. Vi har produceret alt fra store bøger til små pjecer.

En vigtig pointe er kravene til produktets funktion, der aldrig må overskygges af æstetiske krav. Skal publikationen fx være med spiralryg, fordi den skal kunne ligge opslået på et bord? Skal den være i et særligt lille format, så den fungerer som

en lommebog? Skal den have faneblade, så den er nem at slå op i? Vi designer og udvikler koncepter til publikationer og pjecer i et kreativt nyt design, som skal stå alene. Vi layouter også publikationer og pjecer, som skal indgå i en eksisterende designlinje. årsrapporter og regnskaber Sur pligt og tørre tal? Eller et stærkt signal til interessenterne om organisationens kurs? De fleste virksomheder arbejder seriøst med at udarbejde årsrapporter og regnskaber. Men alt


om operate design for få virksomheder arbejder seriøst med at gøre årsrapporten attraktiv at læse. Operate er med til at gøre årsrapporterne til meget mere end en årlig standard-afrapportering. Med engageret grafisk arbejde er vi med til at gøre årsrapporten tilgængelig og værd at læse – og gør den til et vigtigt element i profileringen af organisationen. Vi udvikler kreative koncepter, der udtrykker virksomhedens brand, visioner og værdier. Fx med fokus på et særligt tema, som virksomheden vælger at fokusere på i det pågældende år. Vi glemmer aldrig, at en god årsrapport skal formidle en række faktuelle informationer. Derfor har vi stor erfaring med at formidle tal, grafer og figurer på en måde, så de er lette at aflæse og forstå. kampagner Når der laves visuel kommunikation til kampagner, handler det om at bruge de grafiske virkemidler til at skabe opmærksomhed – og til at formidle et klart budskab, så afsenderen når sit mål. Kampagner handler nemlig om at ændre viden, holdninger eller adfærd. Og det skal den visuelle kommunikation bidrage til.

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

Grafikken er ikke blot en kanal til at formidle det skrevne ord – den visuelle kommunikation er i sig selv et afgørende virkemiddel, når vi skal skabe opmærksomhed hos en målgruppe, og når vi skal skabe forandringer hos målgruppen. Vi skaber visuelle koncepter, der kan bredes ud på tværs af medier, og vi udnytter, at Operate er en kommunikationsvirksomhed, som både består af designere og kommunikationsrådgivere med stor kampagneerfaring. web Hjemmesider er en særlig disciplin inden for grafisk design. Det grafiske udtryk skal i løbet af få sekunder sikre, at hjemmesiden appellerer til målgruppen, så de ikke blot klikker videre, men at de vender tilbage igen og igen. Det er en vigtig funktion, men det er langt fra den eneste. Det grafiske design er nemlig også en meget vigtig faktor, når der skal laves en hjemmeside med stor grad af brugervenlighed. Vi ved, hvordan der skabes hjemmesider, hvor kravet til spændende design går hånd i hånd med kravene til brugervenlighed.

Vi arbejder tæt sammen med kompetencerne i Operate IT, der er et datterselskab til Operate A/S. Dermed kan vi kombinere vores grafiske kompetencer med vores tekniske viden og vores kommunikationsfaglighed. udstillinger Når Operate arbejder med udstillinger, lægger vi vægt på, at en udstilling skal fortælle en historie og skabe et rum for oplevelse. Samtidig skal der skabes opmærksomhed, så folk stopper op og besøger netop denne udstilling. En udstilling læses ikke som en bog, og det stiller store krav til udstillingens opbygning. Vi tænker i helhedskoncepter og forstår at binde en udstilling sammen med flere typer medier, hvis behovet er der. En udstilling kan suppleres med interaktivitet, pjecer, postkort, video, merchandise etc. For os er det essentielle, at budskabet kommer frem – og at de besøgende husker, hvad de har set og oplevet. I vores arbejde er vi nysgerrige efter at prøve nye muligheder af. Vi mener, at der ind imellem skal tages nogle anderledes metoder i brug for at skille sig ud fra mængden.

stillingsopslag Hvis de rigtige kandidater skal søge det ledige job, skal mange ting falde på plads. To af dem handler om grafisk design. For det første skal stillingsopslaget blive set. For det andet skal stillingsopslaget sende de rigtige signaler, så kandidaten får lyst til at lære virksomheden nærmere at kende. Når Operate designer stillingsopslag, handler det netop om disse to ting. Hvis et stillingsopslag kun formidler kolde fakta om jobbet, appellerer det til færre mennesker, end hvis det med både ord og design fortæller en historie om organisationen. Derfor er et stillingsopslag et grafisk produkt på linje med en annonce eller en pjece, og det kræver samme omtanke.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.