Børne- og Ungepolitik gribskov kommune
januar 2007
De seks temaer i Gribskov Kommunes børne- og ungepolitik 1
2 3 4 5 6
Fælles ansvar i forhold til børnenes og de unges daglige virkelighed Relationer, netværk og fritidstilbud Læring – og om at alle børn er forskellige Demokrati i børnehøjde Helhed og sammenhæng i børns og unges liv Forebyggelse og om at hjælpe tidligt
Vision
Den politiske vision for arbejdet med børn og unge i Gribskov Kommune er > at børn og unge – alene og gennem samspil med andre børn,unge og voksne – opmuntres og udfordres til at udvikle bevidstheden om egen identitet, selvværd og færdigheder > at de herigennem udvikler evnen til at træffe beslutninger, der betyder at de kan begå sig godt i livet og i samfundet.
2 børne- og ungepolitik, gribskov kommune
Gribskov Kommune ønsker med sin Børne- og Ungepolitik at slå fast, at det skal være godt at være barn eller ung i Gribskov Kommune. Ethvert barn og enhver ung har ret til, og krav på, at blive set og hørt både i hjemmet, i institutionen, i skolen og i fritiden. Forældre og professionelle er i dag fælles om at sikre børnene og de unge så god en barndom og ungdom som overhovedet muligt. Derfor er samarbejdet mellem professionelle og forældre en hjørnesten i Børne- og Ungepolitikken.
Gribskov Kommune vil med sin Børne- og Ungepolitik markere, at udgangspunktet for arbejde med børn og unge altid er den enkeltes resurser og muligheder. De voksne - forældre, politikere, ledere, professionelle, frivillige m.fl. har et særligt ansvar for at nå målene i Børne- og Ungepolitikken. Børn og unge har også et ansvar for politikken, både i deres daglige samvær med andre børn, unge og voksne, og i de aktiviteter, der udspringer af politikken.
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
3
1
Fælles ansvar i forhold til børnenes og de unges daglige virkelighed Forældrene er de vigtigste voksne i børn og unges liv. Forældrene har det primære ansvar for, at barnet udvikler selvværd og identitet og lærer at respektere egne og andres behov. Det er også forældrenes ansvar at støtte deres barn i at deltage i aktiviteter, som giver barnet oplevelser og opbygger relationer til andre børn. Det er således altafgørende, at forældre tager ansvar for deres børn og medansvar for de fællesskaber som deres børn indgår i.
4 børne- og ungepolitik, gribskov kommune
Det er vigtigt, at de professionelle i dagplejen, daginstitutionen, skolen og fritidsordningen kan rumme alle børn og unges virkelighed. De professionelle skal kunne formidle dette til barnet og støtte den enkelte i at kunne indgå i fællesskaber med andre børn.
en god voksen er én, der sørger for at alle har det godt. en god voksen må gerne blande sig og deltage i aktiviteterne. (pige 7. klasse)
det er målet
Forældrene og de professionelle skal samarbejde om at skabe muligheder for, at børnegruppen kan rumme alle børn, også det barn, der i kortere eller længere perioder er i vanskeligheder. Forældrene og de professionelle har i fællesskab et ansvar for at se, høre og respektere det enkelte barn, og herigennem være rollemodeller i at skabe gode sociale fællesskaber.
> at samarbejde mellem forældre og professionelle understøtter forældres mulighed for at opdrage og støtte deres barn. Gribskov Kommune vil udvikle og tilbyde forskellige former for tilbud, som matcher forældrenes behov > at forældrene altid involveres i forbindelse med overgange i børns og unges liv > at de kendte rammer for forældresamarbejde udvikles fortløbende og suppleres med nye dialog- og samværsformer - både mellem forældre og professionelle og imellem forældrene indbyrdes. Gribskov Kommune vil medvirke til netværksdannelse mellem grupper af forældre > at dagplejen, daginstitutioner og skoler samt fritidsordning løbende inddrager samtlige forældre i dialog om det sociale fællesskab > at den professionelle indsats altid udføres i et tæt samarbejde med barnet, den unge og forældrene og tager afsæt i familiens resurser > at forældrenes oplevelse af kvaliteten af børnenes daglige virkelighed i dagpleje, institutioner og skoler løbende evalueres.
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
5
2
Relationer, netværk og fritidstilbud Gribskov Kommune betragter fritid og fritidstilbud som afgørende elementer i børn og unges daglige liv. Det er vigtigt, at der i tilknytning til lokalmiljøet er mulighed for at etablere fællesskaber med udgangspunkt i attraktive tilbud. Forældre, professionelle og frivilligt engagerede voksne skal medvirke til, at ingen børn og unge er ensomme og uden tilknytning til et fællesskab.
6 børne- og ungepolitik, gribskov kommune
I Gribskov Kommune vil børnene og de unge blive taget med på råd, når der skal træffes beslutninger om fritids- og kulturlivet. Det er vigtigt, at der tages hensyn til børn og unge med forskellige former for fysiske eller psykiske handicap, også når der skal planlægges eller udvikles fritidsmuligheder i lokalmiljøet.
det er målet
det bedste er at have nogle venner. og så at lave halskæder og tegne – og danse til sommerfesten og lave teaterforestilling, det er det bedste i børnehaven. (pige i børnehave)
> at dagpleje, daginstitutioner, skoler og fritidsordning på baggrund af løbende evalueringer af det sociale miljø i børnegruppen eller klassen tager synlige initiativer til at forbedre trivslen og modvirke ensomhed, mobning eller udelukkelse fra fællesskabet > at der i perioden 2007 - 2010 udvikles nye og alternative kultur- og fritidstilbud til de større børn, der tilgodeser behovet for at “hænge ud” med jævnaldrende og appellerer til grupper af større børn og unge, f.eks. børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Der skal desuden lægges vægt på, at tilbudene tilpasses børnenes og de unges engagement > at musikskolens og bibliotekets viden om børns mange måder at lære på anvendes aktivt i udviklingen af såvel nye fritidstilbud som i udviklingen af nye lærings- og undervisningstilbud > at samarbejdet med idrætsforeninger og andre frivillige foreninger styrkes, særligt med henblik på børn og unge, som ikke umiddelbart føler sig tiltrukket af de organiserede idræts- og kulturtilbud.
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
7
3
Læring - og om at alle børn er forskellige Læring er et spørgsmål om både at understøtte og udfordre i overensstemmelse med hvert enkelt barns forskellige måde at bruge og udvikle færdigheder og kompetencer på. Børns og unges forskellighed fordrer, at de professionelle ser og hører det enkelte barn eller den unge så nuanceret, at pædagogikken og undervisningen tilrettelægges sådan, at barnet og den unge profiterer mest muligt af det. Specialpædagogiske tilbud skal være præget af fleksibilitet og tæt kobling til de almindelige tilbud.
8 børne- og ungepolitik, gribskov kommune
Fagpersonerne er ligeså forskellige som børnene og de unge. Den professionelle forskellighed skal bruges målrettet i relation til arbejdet med børnene og de unge. Ligeledes skal de mange forskellige voksne, der møder børnene i andre situationer end de faste pædagoger og lærere, være med til at sikre så mange vinkler på barnets samlede livssituation som muligt. Forskelligheden blandt børnene og blandt de voksne er én vægtig grund til, at fagpersoner i Gribskov Kommune skal samarbejde med hinanden og med forældrene.
det er målet > at læreprocesserne i dagplejen, daginstitutionerne, skolerne og fritidsordningerne nuanceres, så de i størst muligt omfang understøtter børnenes og de unges forskellige måder at være intelligente og kompetente på > at skolerne fortsætter udviklingen af undervisningsdifferentiering og sætter mål for udvikling af børnenes faglige kundskaber > at øge procentandelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse - sigtende mod mindst 95% af en årgang i 2015. > at observationer og iagttagelser af børnene i dagplejen og daginstitutionerne danner udgangspunkt for pædagogiske læreplaner sådan, at de afspejler den konkrete børnegruppe og forskelligheden i den
det er vigtigt, at de voksne ikke er ens og kan noget forskelligt, vi børn er jo heller ikke ens. (pige 6. klasse)
> at der senest i 2008 udvikles metoder til observation og evaluering af undervisning og aktiviteter med henblik på at tilgodese alle børns og unges mulighed for læring og udvikling > at vidensdeling inden for og på tværs af faggrupper bliver en naturlig del af det tværfaglige samarbejde og af kompetenceudviklingen. Fagpersoners eksempler på gode læreprocesser og metoder skal løbende opsamles og formidles til kolleger på børne- og ungeområdet > at udgangspunktet for dannelsen af forskellige teams er, at de professionelle kompetencer skal matche de konkrete behov hos en familie eller børnegruppe > at målrettede tilbud til børn og unge skal være så fleksible, at tilknytningen til det almene miljø tilgodeses, hvor det overhovedet er muligt.
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
9
4
Demokrati i børnehøjde Børn, unge og forældre skal have indflydelse på beslutningsprocesser, der handler om deres eget liv. Når børn og unge - og deres forældre - ikke får deres ønsker indfriet, skal de alligevel opleve, at de er blevet forstået. Inddragelse af børn og unge i dagplejen, børnehaver, skolen og i fritidsordning skal motivere dem til at involvere sig i de sammenhænge, de i det daglige er en del af. Børnene og de unge skal opleve det meningsfuldt at involvere sig i processer, som påvirker fællesskabet på fodboldbanen, i klassen, i hjemmet og i samfundet.
10 børne- og ungepolitik, gribskov kommune
Involvering af børnene, de unge og deres familier skal være med til at kvalificere beslutninger. Hvad enten det gælder indkøb af legetøj, indretning af fritidstilbuddet, arbejdet med klassens sociale fællesskab, eller særskilte afgørelser vedrørende f.eks. skoleskift, anbringelse uden for hjemmet eller særlig støtte i det daglige miljø. Elevrådene, De Unges Råd og andre grupper af børn og unge, som er valgt til at repræsentere grupper af børn og unge, skal have mulighed for at give deres mening til kende i relevante sammenhænge; og dermed udfordre de voksnes holdninger og handlinger.
børnene skal altså være med til at bestemme hvilke aktiviteter der skal være, og de voksne skal støtte det. (dreng 6. klasse)
det er målet > at alle institutioner og skoler en gang om året evaluerer hvilke resultater børnene og de unge selv oplever, at de har medvirket til > at Gribskov Kommune en gang årligt holder en børne- og ungehøring, som giver børn og unge mulighed for at give deres mening til kende > at De Unges Råd en gang om året deltager i et byrådsmøde og fortæller politikerne om deres ønsker til og drømme om livet som ung > at der i 2007 udvikles en metode til evaluering af anbringelsesreformens mål om inddragelse af børn, unge og forældre. > at der i 2008 skal der være indført en fast procedure, som giver børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, mulighed for at få 1-2 samtaler med nuværende eller tidligere anbragte børn og unge > at børn, unge og deres forældre altid får tilstrækkelig og rettidig svar på henvendelse og information om trufne beslutninger.
man kunne jo f.eks. også lave et råd, der taler børnenes sag, ikke ..? (pige 6. klasse)
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
11
5
Helhed og sammenhæng i børns og unges liv I Gribskov Kommune interesserer vi os for hele barnets liv. Og alle børn og unges liv.
familie, dødsfald eller anbringelse uden for eget hjem tages alvorligt og understøttes af fagpersoner.
Overgangene fra dagpleje/vuggestue til børnehave og videre til skole og fritidsordning samt ungdomstilbud/-uddannelse skal være kendetegnet ved helhed, omsorg og respekt. Det samme gælder de interne overgange i skolen - f.eks. fra børnehaveklasse til 1. klasse.
Udgangspunktet for udarbejdelse af en handleplan må altid være, at vi sammen med forældrene bliver klogere på hele barnets liv (i institution/uddannelse, i fritid, i familie og netværk, helbred og sundhed).
Andre skift i børn eller unges liv, f.eks. som følge af skilsmisse, flytning, alvorlig sygdom i den nærmeste
12
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
Barnet eller den unge er altid omdrejningspunktet for samarbejde mellem professionelle voksne. En åben dialog skal bane vejen for tilstrækkelig indsigt i, hvad der er til barnets eller den unges bedste.
det er målet
det må være et krav, at forældre og professionelle samarbejder. (forældreudsagn fra temamøde om Børn- og Ungepolitik for Gribskov)
Gribskov Kommune vil prioritere udviklingen af et tværfagligt samarbejde, hvor ledere og fagpersoner naturligt stiller krav til hinanden om, hvordan man kan samarbejde om at skabe den mest optimale trivsel for børn og unge.
> at mindst 90% får tilbudt en plads i en af de tre institutioner eller dagplejegrupper, som de ønsker > at samarbejdet i det enkelte lokalområde tilrettelægges ud fra en fælles holdning til, hvad det vil sige, at vigtige overgange for et barn eller en ung er kendetegnet ved omsorg, helhed og respekt. Tilsvarende mål gælder for de interne overgange på en skole samt mellem sundhedspleje og dagpleje > at børn og unge samt deres familier oplever én sammenhængende kommunal indsats > at målrette arbejdet med overgangen, som den unge oplever, når han eller hun forlader 9. eller 10. klasse.
der skal sørges for, at vi har en form for videndeling, der sikrer det nødvendige kendskab til barn og forældre – hele vejen igennem institutions- og skoleforløbet. (forældreudsagn)
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
13
6
Forebyggelse og om at hjælpe tidligt I Gribskov Kommune ønsker vi at hjælpe børn og unge tidligt, dvs. mens bekymringen eller problemet stadig er lille. Vi giver som udgangspunkt hjælpen og støtten i barnets eller den unges daglige miljø. Vores mål er, at færre børn og unge udstødes eller marginaliseres fra de sociale fællesskaber i dagligdagen. Det er vigtigt, at forældre og professionelle har en fælles opmærksomhed på barnets eller den unges daglige trivsel. En fælles opmærksomhed er en forudsætning for, at der kan reageres både tilstrækkeligt tidligt og tilstrækkeligt sammenhængende i forhold til barnets udfordringer eller problemer.
14 børne- og ungepolitik, gribskov kommune
Målrettet støtte fastlægger vi på baggrund af en handleplan, som udarbejdes i samarbejde mellem forældre og relevante fagpersoner. Den målrettede støtte skal tilgodese barnets mulighed for at begå sig i det almindelige fællesskab. Det indebærer også, at der skal arbejdes med udviklingen af det almindelige fællesskabs evne til at rumme børns forskelligheder. Den målrettede støtte skal bygge på konkrete faglige og sociale mål for, hvad der skal komme ud af støtten. Vi evaluerer sammen med barnet/den unge og familien på om målene er nået, og revurderer på
det er målet > at hensynet til barnet eller den unge altid vejer tungest, når der skal træffes beslutninger om en konkret indsats eller foranstaltning > at nedbringe antallet af indgribende foranstaltninger gennem en tidlig og tilstrækkeligt koordineret indsats i barnets eller den unges daglige miljøer, sådan at der inden udgangen af 2010 kan flyttes midler fra specialområdet til almenområdet > at forebygge misbrug, samt at forebygge og nedbringe kriminalitet blandt unge > at der altid udarbejdes en handleplan, når et barn eller en ung har behov for målrettet støtte og hjælp
den baggrund støtten. En handleplan skal indeholde konkrete overvejelser om, hvorvidt, hvornår og i hvilke sammenhænge et barn, der modtager en målrettet støtte, kan være en del af det almene miljø. I Gribskov Kommune ser vi den professionelle indsats som et supplement til resurser i familien og det nære netværk. Familien og det nære netværk inddrages derfor altid på det tidligst mulige tidspunkt. Udgangspunktet må aldrig være at fokusere ensidigt på familiens manglende resurser.
> at handleplaner og andre beskrivelser tage afsæt i barnets eller den unges og familiens resurser, samt er kendt og genkendelig for familien > at der udvikles nye tilbud til børn, unge og familier, som et supplement til de lovbestemte måder at hjælpe på > at der udvikles tilbud om børnegrupper til børn med særlige behov (f.eks. i relation til psykisk syge forældre, forældre med misbrug, skilsmisse, handicappede søskende, ensomhed, anden etnisk baggrund end dansk) samt tilbud om mødreog fædregrupper, familieklasser m.v. > at familierådslagning udbredes og udvikles som et mere generelt tilbud til familier i Gribskov Kommune > at afklaringen af, hvilken hjælp vi kan tilbyde, når et barn eller en ung har behov for målrettet hjælp, ikke må tage mere end 3 måneder.
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
15
Afrunding Det skal være godt at være barn og ung i Gribskov Kommune. Men det skal også være godt at være ansat til at medvirke til, at børn og unge har mulighed for at trives og udvikle sig med udgangspunkt i deres daglige virkelighed. Derfor er det et led i Gribskov Kommunes Børneog Ungepolitik at være opmærksom på, hvordan vi løbende kan tage initiativer, der motiverer og inspirerer ledere og medarbejdere indenfor børneog ungeområdet til at yde den kvalitet i forbindelse med det daglige arbejde og samarbejde, som i sidste ende kan betyde en reel forskel for det enkelte barn eller den enkelte unge.
16
børne- og ungepolitik, gribskov kommune
Det er vigtigt at understøtte initiativer til forbedring af ydelser og indsatser. Men det er også vigtigt at udfordre og stille spørgsmål, når det er relevant. På børnenes og de unges vegne. Børne- og Ungepolitikken skal understrege vigtigheden af, at de professionelle tager arbejdet med børn og unge seriøst, og at ledere og fagpersoner udgør en del af forskellen på et godt liv og et mindre godt liv for børn og unge i Gribskov kommune.
Gribskov Kommune R책dhusvej 3 3200 Helsinge tlf. 72 49 60 00 www.gribskov.dk Foto: Kurt Hoppe Design: Operate A/S Tryk: Nordkystens Bogtrykkeri ApS Oplag: 8.500