Vestegnssamarbejdets årsberetning 2007 by operate

10 år

ÅRSBERETNING 2007

VESTEGNSSAMARBEJDET Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk kommuner

B¥9<E?8ME

Jk´ib\e[\

I\\ijc\m

J X[\e ?<;<?LJ<E<

I`e^ ,

Kfijcle[\

KF>JK8K@FE

E8KLIFDIw;<

9P;<C

9p&Y\Yp^^\cj\

BFDDLE<

jm\

Kli`jk`e]fidXk`fe

KXXjkilg

@j_µa CXe[jYp

I\^`feXc&Xe[i\ kf^

9X[\jkiXe[

?Xme

:Xdg`e^

kXk

µa J

@j_ `fe

K88JKILG J

m\a

Ifjb`c[\

?fk\c&mXe[i\_a\d

J@>E8KLI=FIBC8I@E>

Jfc_µa

Jp[m\a

?µa\ KXXjkilg

?¥A< K88JKILG J

m\a

Ifjb`c[\

?¥A< K88JKILG

?fcY´bdfkfim\a

ijm

I`jYp

cY´

M<JK<>E<E

BXcc\ilg > i[\

?\[\_lj\e\

a\e

?fm\[^

k bdf

fim\

=C¥E>

MXjYp

?m\\e 9flc\mXi[

J 8C9<IKJCLE;

8C9<IKJCLE;

?<IJK<; M<JK<I

MI@;JC¥J<C@CC<

Dfkfim\a&gi`d´im\a

J$kf^

>iµ]k&mXe[cµY

\Yl

Bµ^

im\

J @J?¥A

kf Df

KiXe\^`c[\

Jµ&_Xm

Apcc`e^\m\a

?M@JJ@E><

9I¥E;9P

J >CFJKILG

a\ ?fm\[m\

; 8E

I G8

B< E

_\ii\ ejm\ a

@JC<M

´bd

m fkfi

J I¥;FMI<

JkXd_fcd\e

8dX^\idfkfim\ a

J =I@?<;<E

wD8IB<E J

J ?M@;FMI<

;8D?LJJ¥<E

?M@;FMI< J 8M<;¥I<

8m\[µi\ CXe[jYp 8M<;¥I<

?fcY

J 9I¥E;9P¥JK<I

m\a

I¥;FMI<

Ifjb`c[\

Jcfkj

J 9I¥E;9P JKI8E; >c% Bµ^\ CXe[\m\a b ´

J M8CC<EJ9¤B

Jbfm&i\bi\Xk`mk fdi [\

9pb\ie\

<aYp

>CFJKILG

jY c\e MXc Xe[ Jki

M8CC<EJ9¤B

MXcc\ejY´b CXe[jYp

M8CC<EJ9¤B J¥

kfi m \a

=XYi`bjgXib\e

MXcc\ejY´b Efi[dXib m\a ?fcY´bdfkfi

@J?¥A

J\ble[´im\a

fmm\

b M\jkj

?<IJK<; ¥JK<I

e[j

M<JKJBFM<E

jjl

\i`b

=i\[

<A9P DFJ<

?<;<C8E;

´ ?fcY

DXiYa\i^

Jf[\ilg

J\e^\cµj\

Iµ

Fc\

Kfjk_fcd

Mi`[jcµj\dX^c\

[^X

^ + i`e kfi

BXki`e\Ya\i^

^ +

^m I`e i[i \

?FM<;JK8;<EJ M<JK<>E

Dfkfii`e

Df ?f

KXX j

C;<

µa

fm\

i[jm\

ilg ?

M\ac\^

c\ MXc

M\a c\ m

KMF

@j_

^ * M<J

\m\

fim b K

\m\

Jµ

cµj

´ ejY

Xme

Jk iX

i\ ?

e J\

[µ 8m\

\m\a

e[ i\

fii`e Dfk Dfkfii`e^ *

K iem

?m`[fmi

kort om VEstEgnEn de korte fakta om Vestegnen er:

Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, HøjeTaastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk udgør tilsammen Hovedstadens Vestegn. Vestegnens placering som

250.000 indbyggere

forstadsområde og trafikkorridor til og fra København

126.000 personer i arbejdsstyrken

præger den fysiske infrastruktur. Vejnettet er udbygget

Et højt erhvervsfagligt uddannelsesniveau

med motorveje og andre hovedveje, der sikrer forbin-

206.000 personer pendler hver dag inden for og til

delse til de øvrige dele af Hovedstadsregionen,

og fra Vestegnen

Øresundsregionen, resten af landet, Norden og det

152.000 arbejdspladser

europæiske kontinent. landets vigtigste lufthavn er inden for kort rækkevidde af Vestegnen.

indhold Ti år MED SAMARBEJDE PÅ VESTEGNEN

STOR OPBAKNING TIl fællES uDVikliNGSpErSpEkTiV

patiEntuddannElsE TIl KRONISK SYGE

busplanlægning GAVNER PENDlERNE

FØRSTE FÆllES jobbørs PÅ VESTEGNEN

dEn grønnE VESTEGN

CyklEr I CENTRUM

ORGANISATIONEN BAG VESTEGNSSAMArBEJDET

udgivet af: Vestegnssamarbejdet, redaktionen sluttet: 4. marts 2008, ansv. redaktør: sekretariatschef May lundsgaard Vestegnssamarbejdet, redaktion og layout: Operate A/S, tryk: litotryk København A/S, fotos: Mikal Schlosser, Kenn Thomsen, Malene Fischer, Peter Kay og Høje-Taastrup Kommune.

10 år MED SAMARBEJDE PÅ VESTEGNEN

det er nu ti år siden, at kommunerne på Vestegnen etablerede et formelt samarbejde. gennem årene har samarbejdet udviklet sig, og det har aldrig været tættere end nu. En årsberetning er en anledning til at se tilbage på året

nerne i stigende grad indgår praktisk samarbejde om

der gik, men i år vil jeg faktisk lade blikket glide lidt

løsningen af en række konkrete opgaver. Vi har f.eks.

længere tilbage. Det er nemlig ti år siden, at kommu-

oprettet en enhed med en fælles ”bestiller funktion”,

nerne på Vestegnen etablerede et formelt samarbejde,

der skal sikre, at der bliver en god busdrift på tværs af

og det er et samarbejde, som allerede har bragt os

Vestegnen.

gennem mange spændende faser. For at markere den nye form for samarbejde skiftede Vi blev etableret som Erhvervsknudepunkt for Ho-

vi i 2007 navn til Vestegnssamarbejdet.

vedstadens Vestegn og blev godkendt som Erhvervsknudepunkt fra år 2000. Som Erhvervsknudepunkt

stratEgisk udVikling

var vi en del af den regionale erhvervsfremme, som

I de senere år har vores samarbejde naturligvis været

regeringen, Kommunernes landsforening og Amts-

meget præget af de store ændringer, som er fulgt med

rådsforeningen stod bag. Vi fik derfor også et tilskud til

kommunalreformen. Men der har også været tid til at

opstarten.

tage hul på en ny fase i samarbejdet. Det gælder ikke mindst samarbejdet om den strategiske udvikling af vores område.

Fra 2002 var vi ikke længere et pilotprojekt, og siden har vi fortsat som en selvfinansierende organisation

Gennem 2007 har vi arbejdet på at lave et fælles

med bidrag fra medlemskommunerne.

udviklingsperspektiv for Vestegnen. UdviklingsperEt samarbEjdE i udVikling

spektivet beskriver, hvad Vestegnen skal være kendt

I de første år havde vi stort fokus på Vestegnen som

for i år 2020, og samtidig udpeges der fem centrale

erhvervsområde og rammerne for en styrket erhvervs-

fokusområder. I en artikel her i årsberetningen fortæl-

udvikling i området.

ler vi mere om udviklingsperspektivet. Her skal blot nævnes, at vores region hænger så meget sammen, at

Senere blev fokus udvidet til også at varetage om-

vi vil svigte både borgere og virksomheder, hvis vi ser

rådets politiske interesser i forhold til ministerierne,

for snævert på kommunegrænserne.

regeringen og Folketinget. F.eks. arbejdede vi på at skaffe flere uddannelser til Vestegnen og på at få etableret gode trafikale forhold til gavn for både virk-

massEr af succEs

somheder og arbejdstagere.

Gennem de ti år Vestegnssamarbejdet har eksisteret, har vi opnået ganske me-

Ved at stå som en samlet flok og tale med én stemme

get, selvom der også er ting, som vi gerne

har vi fået skabt interesse for vores synspunkter i me-

ville have haft endnu større succes med. Jeg

dierne og blandt politikere og embedsmænd.

synes, at vi kan se frugten af vores samarbejde på blandt andet fire felter.

Vi er nu i den tredje fase af samarbejdet. Vi arbejder fortsat med at forbedre rammevilkårene for erhvervs-

For det første er det lykkedes os at

livet og på at få politisk indflydelse, men samarbejdet

sætte Vestegnen mere på landkortet. I

er herudover udvidet på flere felter. Det gælder blandt

2005 præsenterede ugebrevet ”Mandag

andet i forhold til sundhed og miljø, hvor kommu-

Morgen” en analyse, der viste, at kommu-

FORMANDSKABERNE formænd:

Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj:

2002-

Erik Nielsen, borgmester i Rødovre:

2000-2002

Anders Bak, borgmester i Høje-Taastrup: 1997-1999 næstformand

Kurt Hockerup, borgmester i Vallensbæk: 1997-

nerne på Vestegnen har meget stor gennemslagskaft

har lavet informationsmaterialer om attraktioner og

i de landsdækkende medier. Det var ligefrem konklu-

cykelruter på Vestegnen. Det er materialer, som er

sionen i analysen, at der efter strukturreformen kunne

meget efterspurgte, og da vi sammen holdt Store Cy-

komme en ny ”vestegn” i Jylland, som vil forsøge at

keldag for første gang i 2007, mødte der ikke mindre

markere sig på samme måde som os på den ”rigtige”

end 1.300 deltagere op for at være med.

Vestegn. frEmtidEn loVEr godt

For det andet har vi fået konkret indflydelse på en

Med ti år på bagen er vi fortsat et ungt samarbejde,

række felter. F.eks. har vi i et tæt samarbejde med

som kan udvikles endnu mere i de kommende år.

Miljøministeriet haft indflydelse på de overordnede rammer for planlægningen. Det gælder bl.a. i forbin-

Det er jeg også sikker på vil ske, fordi der både blandt

delse med det såkaldte stationsnærhedsprincip, som

politikere og embedsmænd er et stort engagement,

vi har fået justeret.

der kan medvirke til at udvikle Vestegnen og i sidste ende give os bedre muligheder for at yde en god service til borgere og virksomheder.

Det tredje område jeg vil pege på er det faglige samarbejde og videndeling på konkrete områder. Det er en stor fordel for kommunerne, at vi kan trække på hinandens erfaringer og ressourcer, og vores medar-

Af Ole Bjørstorp, formand for Vestegnssamarbejdet og

bejdere har også stor glæde af de faglige miljøer, vi

borgmester i Ishøj Kommune.

har skabt i samarbejdet. F.eks. er vi gået sammen om at uddanne patienter med kroniske lidelser. Et andet eksempel er det indkøbssamarbejde, vestegnskommu-

SAMARBEJDE I UDVIKlING

nerne har etableret fra 2006.

1. Samarbejde om erhvervsområdet Det sidste jeg vil pege på er de initiativer, som vi

2. Samarbejde om politisk indflydelse på erhvervsområdet

har lavet for at få gjort opmærksom på Vesteg-

3. Samarbejde på mange felter om praktiske udfordringer 4. Samarbejde om den strategiske udvikling af Vestegnen

nen overfor både vores egne borgere, og de mange der hvert år besøger vores kommuner. F.eks. er vi hvert år med til at udgive en sommeravis, og vi

»Vestegnens erhvervsområder er attraktive og har mange styrker, men det er også vigtigt, at vi får udviklet erhvervsområderne, så de bliver endnu mere attraktive og tidssvarende fremover. I udviklingsperspektivet er der mange gode bud på, hvordan det kan gøres. Det er f.eks. vigtigt, at omdannelsesplaner foregår i en god dialog med de virksomheder, der er beliggende i områderne. Det er noget, vi helt konkret praktiserer i vores fælles erhvervsområde Kirkebjerg«, siger Søren Enemark, borgmester i Glostrup Kommune og Ib Terp, borgmester i Brøndby Kommune.

Stor opbakning til fælles udviklingsperspektiv For første gang har kommunerne lavet et fælles udviklingsperspektiv for Vestegnen. Udviklingsperspektivet udpeger fem fokusområder – bl.a. et forslag om, at der skal etableres et kulturinvesteringsråd for at styrke oplevelsesøkonomien. Gennem 2007 blev der udarbejdet et fælles udvik-

på. På Topmødet blev der anvendt en model, som

lingsperspektiv for Vestegnen. Udviklingsperspektivet

bl.a. er kendt fra byudviklingen i Washington, hvor

beskriver, hvad Vestegnen skal være kendt for i 2020

alle deltagerne stemmer om forskellige strategiske

og samtidig udpeges fem centrale fokusområder, hvor

valgmuligheder med en elektronisk afstemningsenhed.

der er brug for samarbejde og nye initiativer. Udvik-

Afstemningsresultaterne kommer med det samme op

lingsperspektivet indeholder både spændende visioner

på en storskærm.

og konkrete initiativer. ErhvervsTopmødet blev en succes med stort engageKommunerne på Vestegnen har inddraget udviklings-

ment og mange konkrete idéer.

perspektivet i deres arbejde med at udarbejde kommunale planstrategier. Planstrategierne kommer i

Vestegnen udfordres

offentlig høring i starten af 2008 – med Vestegnens

Op til ErhvervsTopmødet blev der udarbejdet et de-

udviklingsperspektiv som et fælles fingeraftryk.

batoplæg med beskrivelse af forskellige visioner for Vestegnen. Vestegnen har mange muligheder, men

En åben proces

det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er

Samarbejdet er spændende, fordi udviklingsperspek-

udfordringer på en række fronter. Kun ved at være

tivet ikke er kommet til verden ved, at nogle kommu-

meget opmærksom på udfordringerne, kan Vestegnen

nale embedsmænd og politikere har rullet gardinerne

være på forkant.

ned og sat sig til at skrive. Udviklingsperspektivet er udarbejdet efter en omfattende dialog med virksom-

Fra vest udfordres Vestegnen af regeringens planer

heder, uddannelsesinstitutioner og flere andre aktører

om at udlægge nye områder med erhverv og boliger

på Vestegnen.

længere ude i regionen, selvom der fortsat er masser af muligheder på Vestegnen. Fra øst består udfordrin-

Et centralt element har været afholdelsen af et Er-

gen bl.a. af de massive investeringer, som staten og

hvervsTopmøde, hvor omkring 250 indbudte personer

Københavns Kommune foretager i Ørestad, Havnen og

mødte op og diskuterede, hvad Vestegnen skal satse

Metroen.

Fra nord er den udfordring, at Nordsjælland har en god

Resultatet er blevet syv ”fyrtårne”, som skal stå cen-

evne til at tiltrække virksomheder inden for IT, service

tralt i det fælles arbejde på at profilere Vestegnen.

og medico – og det er netop brancher, som i betydeligt

Vestegnen skal stå for ”fornyelse”. Regionen skal være

omfang erstatter de traditionelle produktionsvirk-

nyskabende og kreativ. ”Balance” er også centralt, da

somheder. Fra syd er det en særlig udfordring, at Køge

der skal være en god sammenhæng mellem arbejde,

satser massivt på at blive centrum for transport og

boliger, uddannelse og fritid. ”Samarbejde, åbenhed og

logistik.

tolerance” er værdier, som er vigtige for både borgere og kommuner på Vestegnen.

Dertil kommer, at der også er udfordringer lokalt. Flere steder er erhvervsområderne nedslidte og med ledig

Vestegnen har både god adgang til ”natur og op-

kapacitet, og som led i globaliseringen flytter flere og

levelser” - faktisk er der en unik adgang til de åbne

flere produktionsvirksomheder væk fra Vestegnen.

landskaber fra alle byområderne. Det kendetegner Vestegnen, at der er en stor ”tilgængelighed” for

På trods af de mange udfordringer har arbejdet med

både borgere og virksomheder. Det er let at komme til

udviklingsperspektivet været præget af stor optimisme

Vestegnen med både bil og kollektiv trafik.

og troen på, at Vestegnens mange styrker er et godt udgangspunkt for også at stå stærkt i fremtiden. Men

Det er også vigtigt, at Vestegnen har klare ”styrke-

det kræver både en klar retning og en fælles indsats.

positioner” på erhvervsområdet og en klar miljøprofil. ”Ansvar” – ikke mindst socialt ansvar – er og skal være

Fyrtårne i profileringen

i højsæde på Vestegnen.

Som et centralt element i udviklingsperspektivet fastlægges, hvad Vestegnen skal være kendt for i 2020.

Fokusområder Profileringen skal ske gennem et strategisk samarbejde om: Erhvervsområder: Der skal sikres attraktive og velbeliggende erhvervsområder. Tværgående trafik og pendlingen: Det skal være let at bevæge sig rundt – specielt på tværs af Vestegnen og Hovedstadsområdet. Oplevelsesøkonomien: Oplevelsesøkonomi er de mange forskellige aktiviteter, som giver brugerne oplevelser gennem kreativitet, kultur og underholdning. Det er ambitionen, at oplevelsesøkonomien får en central placering på Vestegnen. Socialt ansvar og uddannelse: På Vestegnen skal der være en kompetent arbejdsstyrke, og vi skal specielt prioritere, at vores unge får gennemført en ungdomsuddannelse. Det åbne land: Vi skal koordinere kommunernes planlægning af det åbne land og sikre, at der alle steder er kort afstand mellem byerne og naturen.

»Med det fælles udviklingsperspektiv har vi taget et skridt mod et mere strategisk samarbejde om udviklingen af Vestegnen. De kommende år skal vi så til at sætte handling bag ordene, og det glæder jeg mig meget til«, siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune og formand for Vestegnssamarbejdet.

»Kultur og oplevelser er måske ikke det første folk tænker på, når de tænker Vestegnen. Det skal være anderledes i fremtiden. Vi har allerede meget at byde på, og med forslaget om et nyt Kulturinvesteringsråd vil vi kunne give oplevelsesøkonomien en vitaminindsprøjtning«, siger Milton Graff Pedersen, borgmester i Hvidovre Kommune.

»Hver eneste dag har tusindvis af danskere store problemer med at komme til og fra arbejde, fordi S-togsnettet primært retter sig mod de pendlere, der skal til og fra København City. I dag bor og arbejder man på kryds og tværs af Hovedstadsregionen, med det resultat at den tværgående trafik er kraftigt stigende. Derfor er der et stort behov for, at vi får en letbane langs Ring 3«, siger Finn Aaberg, borgmester i Albertslund Kommune.

fokusområdEr for indsatsEn

massEr af initiatiVEr

Vestegnen skal udvikles og profileres med afsæt i et

De fem områder er ikke bare vigtige for Vestegnen.

samarbejde om følgende fem fokusområder:

Det er også fem områder, som kommunerne de kommende år konkret skal samarbejde om for at styrke

1. Sikre attraktive og velbeliggende erhvervsområder.

regionen.

2. Sætte fokus på den tværgående trafik og pendlin-

Der er f.eks. forslag om at etablere et kulturinveste-

gen. Her skal det sikres, at det er let at bevæge sig

ringsråd, som alle kommuner skyder penge i, og som

rundt – specielt på tværs af Vestegnen og Hoved-

også skal have midler fra fonde og sponsorer. Kultu-

stadsområdet.

rinvesteringsrådet skal være med til at sætte aktiviteter i gang, der kan fremme oplevelsesøkonomien til

3. Sætte fokus på ”oplevelsesøkonomien”, der handler

gavn for både borgere og erhvervsliv.

om de mange forskellige aktiviteter, som giver brugerne oplevelser gennem kreativitet, kultur og underholdning. Det er ambitionen, at oplevelsesøkonomien får en central styrkeposition på Vestegnen. 4. Sikre at Vestegnen råder over en kompetent arbejdsstyrke og specielt prioritere, at vores unge får

plan09

gennemført en ungdomsuddannelse.

Udviklingsperspektivet er udarbejdet, som et 5. Kommunernes planlægning af det åbne land skal

led i PlAN09-projektet, der er et samarbejde

koordineres, og det skal sikres, at der alle steder er

mellem Miljøministeriet og Realdania. PlAN09

kort afstand mellem by og natur.

projektet har haft det formål at skabe fælles visioner og et fælles perspektiv for udviklingen af Vestegnen.

»Vi skal have flere unge til at tage en uddannelse, så de kan få et godt fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi nu med et forslag om at etablere et strategisk netværk mellem kommunerne, så vi kan bruge alle kræfter og erfaringer på at få flere i uddannelse«, siger Kurt Hockerup, borgmester i Vallensbæk og næstformand for Vestegnssamarbejdet. »I flere årtier har der været reserveret arealer til en ny ydre ringforbindelse rundt om Hovedstadsregionen – også kaldet Ring 5. Med den stigning vi har oplevet i trafikken de seneste år, er der ingen tvivl om, at tiden er mere end moden til en ny ringvej, der kan aflaste Ring 3 og Ring 4. De to ringveje er i dag belastet af alt for meget gennemgående trafik, der slet intet ærinde har på Vestegnen«, siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Syv fyrtårne Udviklingsperspektivet fastlægger syv ting, som Et andet eksempel er forslaget om et strategisk net-

Vestegnen skal være kendt for i 2020:

værk mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner. Opgaven for netværket bliver at få flere

Fornyelse: Nyskabende, kreative og bære-

unge på Vestegnen til at gennemføre en ungdomsud-

dygtige løsninger. Balance: Sammenhæng mellem arbejde, boli-

dannelse.

ger, uddannelse og fritid. Strategisk samarbejde styrket

Samarbejde, åbenhed og tolerance:

Vestegnen hænger så meget sammen, at borgere og

Kommunerne samarbejder indbyrdes. Udviklin-

virksomheder svigtes, hvis man kun ser snævert på

gen skabes i dialog med borgere, erhvervsliv og

kommunegrænserne. Der skal være overskud til at

organisationer. Natur og oplevelser: Nærhed til de sam-

løfte sig op og se på Vestegnen, som et samlet hele.

menhængende åbne landskaber fra alle byomDet er gjort med udviklingsperspektivet, og det er al-

råder på Vestegnen. Unikke muligheder indenfor

lerede blevet bemærket i staten og i andre kommuner,

natur, kultur, idræt og friluftsliv. Tilgængelighed: En veludbygget og sam-

at Vestegnen er i gang med et unikt samarbejde.

menhængende infrastruktur for både virksomheder og borgere. Styrkepositioner: Klare styrkepositioner for Vestegnens erhverv, en klar miljøprofil og muligheder for nye erhvervstyper. Ansvar: Tolerance og socialt ansvar er i højsædet og bygger på, at menneskelig udvikling både er et individuelt og et fælles ansvar.

Patientuddannelse til kronisk syge Samarbejdet om at hjælpe de kronisk syge er fortsat i 2007. Nu er der etableret et undervisningsforløb. I 2007 indgik en række kommuner på Vestegnen og

Større accept

Glostrup Hospital et samarbejde om et undervisnings-

Kurserne giver patienterne mulighed for at lære af

forløb til borgere med en kronisk sygdom.

hinanden og bruge hinanden som sparringspartnere. Et vigtigt element er, at patienterne får en erkendelse og

Formålet med patientuddannelsen er at give menne-

større accept af det at være kronisk syg.

sker med kronisk sygdom og deres pårørende redskaber til bedre at mestre problemer i hverdagen – og

Samarbejdet imellem kommunerne og Glostrup Hospi-

derigennem øge livskvaliteten. Erfaringerne viser,

tal betyder, at patienter bosiddende på Vestegnen frit

at netop patientuddannelser er en god metode til at

kan tilmelde sig de planlagte kurser uafhængigt af bo-

hjælpe kronisk syge.

pæl. Derudover er der et korps af lokale koordinatorer, der sidder klar til at tage imod tilmelding og besvare

Der er i 2007 blevet uddannet instruktører, der nu står

spørgsmål i forbindelse med patientuddannelsen.

klar til at tage imod de første kursister i 2008. Karakteristik for instruktørerne er, at det er mennesker med

Se eventuelt mere på www.patientuddannelse.info

personlige erfaringer med kronisk sygdom. De kan derfor hjælpe den syge med at leve på en måde, der giver bedst mulig livskvalitet på trods af de lidelser, som patienten har.

Busplanlægning gavner pendlerne Vestegnen har lavet en ny fælles model for planlægningen af busdriften. Det gavner ikke bare kommunerne, men også pendlere og virksomheder.

Vestegnens Trafikforum blev startet i januar 2007

I februar 2008 afleverer Trafikforum en fælles plan til

samtidig med, at busplanlægningen overgik til kommu-

kommunerne, hvor alle ønsker er søgt imødekommet.

nerne. Som det første initiativ ansatte kommunerne en

Denne plan behandles politisk frem til maj 2008, hvor

fælles trafikkoordinator, som skal sikre, at der bliver en

Movia har deadline for ændringer til køreplan 2009.

velfungerende bustrafik på tværs af Vestegnen. Visioner for 2010

Trafikforummet har sikret videndeling og faglig op-

I forbindelse med arbejdet med køreplan 2009 er der

rustning inden for planlægning af den kollektive trafik.

kommet idéer til, hvordan man på længere sigt kan

Samarbejdet har også bidraget til en fælles forståelse

styrke og udvikle bustrafikken, så den bliver mere at-

af hvad, der ligger i den nye opgave med busplanlæg-

traktiv og kommer flere borgere til gavn.

ning. Trafikforum har arbejdet på at beskrive en række tiltag, Trafikkoordinatoren har gennemført forskellige ana-

der kan forbedre den kollektive trafik. Det omfatter alt

lyser af busdriften på Vestegnen, og der har været

fra køreplansændringer og justeringer af linjenettet

afholdt temamøder om emner som servicebusser,

til forbedret trafikinformation og tættere samarbejde

problemer med fremkommelighed og specialkørsler.

med virksomheder.

Analyserne har bl.a. kortlagt det samlede busnet på

I løbet af foråret 2008 er det intentionen at fremlægge

Vestegnen og skabt overblik over muligheder for for-

en samlet plan for, hvilke ændringer man anbefaler

bedring af busnettet. Herudover er rentabiliteten i de

fremover.

forskellige busruter blevet analyseret. Dårlig kompensation Justeringer af køreplan

Debatten i 2007 har også været præget af den under-

Det har ikke været muligt at justere køreplanen for

kompensation, som nogle kommuner på Vestegnen har

2008 særligt meget, da der var en stram tidsplan i

fået i forbindelse med overtagelsen af opgaver inden

starten af 2007. Samarbejdet med Movia, der er tra-

for den kollektive trafik. Glostrup og Rødovre er kun

fikselskabet for Østdanmark, har derfor stort fokus på

blevet kompenseret med ca. 50 % af deres udgifter.

køreplanen for 2009.

Det drøftes derfor, om det er den rigtige finansieringsmodel, der anvendes.

Det har givet kommunerne tid til at sætte sig grundigt ind i det nye område. Det sikrer, at kommende ændringer af køreplanen kan komme til at hænge godt sammen med det øvrige kollektive net og samtidig give en fornuftig økonomi. Alle kommuner tog politisk stilling til køreplansønsker inden november 2007. Siden da har Trafikforum, i tæt samarbejde med Movia, arbejdet på at indfri de forskellige ønsker.

FØRSTE FÆllES JoBBØrS på VESTEGNEN for mange virksomheder og borgere er Vestegnen ét arbejdsmarked. det kom tydeligt til udtryk, da ca. 2.000 borgere mødte op til den første fælles jobbørs på Vestegnen. I 2007 har kommunerne forsat de seneste års tætte

jobcEntrEnE mødtE hinandEn

samarbejde om beskæftigelse, og der er etableret et

Medarbejderne i de syv jobcentre fik desuden lejlighed

godt samarbejde mellem de nye jobcentre.

til at møde hinanden ”i gulvhøjde”, knytte nye relationer og udveksle erfaringer til gavn for den fremtidige

Som noget nyt blev der for første gang arrangeret en

beskæftigelsesindsats på et sammenhængende

fælles jobbørs for borgerne på Vestegnen. Jobbør-

jobmarked.

sen fandt sted den 7. juni 2007, hvor op mod 2.000 borgere fandt vej til Idrættens Hus i Brøndby, der lagde

Medarbejderne bemandede sammen én fælles jobcen-

lokaler til arrangementet.

terstand og viste på denne måde, at Vestegnen vil noget sammen på beskæftigelsesområdet.

Fremmødet var væsentligt større end forventet, og det var på et tidspunkt nødvendigt at lukke deltagerne ind

stort EngagEmEnt

i hold.

De lediges engagement på dagen viser, at der er mange aktive ledige på Vestegnen, og at der fortsat er

Hovedparten af de besøgende var ledige fra Vesteg-

gode muligheder for at tilbyde regionens virksomheder

nen, men der var også et mindre antal deltagere, som

arbejdskraft – både når det gælder ufaglærte og folk

var i beskæftigelse, ligesom et mindre antal ikke var

med en uddannelse.

bosiddende på Vestegnen. Det er dog vigtigt, at der hele tiden er fokus på at En klar succEs

bringe virksomhederne og de ledige sammen, og her

På jobbørsen deltog 41 virksomheder, og en evaluering

spiller jobcentrene – og samarbejdet mellem jobcen-

af dagen viser, at der blandt både virksomheder og

trene – en afgørende rolle.

besøgende var stor tilfredshed med arrangementet. Jobcentrene havde arrangeret dagen i samarbejde Evalueringen viser også, at jobbørsen resulterede i be-

med specialfunktionen for den etniske beskæftigelses-

skæftigelse til nogle af de mange borgere, der besøgte

indsats i Høje-Taastrup Kommune.

jobbørsen. Herudover blev der skabt nye relationer mellem borgere og virksomheder, som sandsynligvis senere kan føre til ansættelser.

DEN GrØNNE VESTEGN i 2007 har vestegnskommunerne styrket det praktiske samarbejde på miljøområdet. Vestegnens åbne land er også blev kortlagt. Miljø og natur er blevet et vigtigt område for Vestegns-

Der er også lavet en beskrivelse af miljøkompetencer-

samarbejdet, og i 2007 har Miljøforum styrket det

ne i de enkelte kommuner, så man kan se, hvem man

praktiske samarbejde. Der samarbejdes om kompe-

kan kontakte, hvis man har spørgsmål til et område.

tenceudvikling og netværk og om kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøadministration. Samarbejdet

Et nyt initiativ er en oversigt med de såkaldte listevirk-

er også styrket om miljøtilsyn, jord og grundvand samt

somheder i de forskellige kommuner. listevirksomhe-

de nye opgaver, som er overgået til kommunerne fra

der er de største og mest forurenende virksomheder.

Københavns Amt.

Der er også startet et samarbejde om tilsyn og revision af miljøgodkendelse til asfaltfabrikker, som tidligere

samarbEjdE om kValitEtsstyring

var amtsvirksomheder.

Kvalitetsstyringen på natur- og miljøområdet er en krævende opgave. Derfor er det en fordel, at kommu-

Når det gælder jordforurening har der særlig været

nerne samarbejder om, hvordan kvalitetsstyringssy-

fokus på de nye regler – ikke mindst områdeklassifice-

stemerne skal implementeres i kommunerne.

ring af lettere forurenede arealer samt de nye regler for anmeldelse af flytning af jord.

Kvalitetsstyringsgruppen har bl.a. gennemført en fælles uddannelse af de systemansvarlige samt ud-

natur på VEstEgnEn

dannelse af auditorer. Konceptet er udviklet af Dansk

På Vestegnen er der kort afstand fra byområderne til

Standard og betyder, at kommunerne kan samarbejde

det åbne land og de grønne områder. Det er en vigtig

om systemet.

kvalitet ved området, og derfor er der i 2007 udarbejdet en arbejdsrapport om det åbne land på Vestegnen.

Der er også udarbejdet fælles procedurer for de forskellige arbejdsopgaver, som er omfattet af kvali-

Rapporten lægger op til udviklingsmuligheder for det

tetsstyringssystemet. Med fælles procedurer har man

åbne land, og indgår i Vestegnens arbejde med et fæl-

formået at optimere arbejdet ved at fordele opgave-

les udviklingsperspektiv.

løsningen imellem kommunerne. tEmadag om tilsyn

kompEtEncEudVikling og nEtVærk

I maj blev der afholdt en temadag om håndhævelse ved miljøtilsyn. Målet var at opfriske kendskabet til miljølovgivningen blandt både ”nye” og ”gamle” med-

Miljøforum har i årets løb opbygget viden og

arbejdere i kommunerne.

delt erfaringer om en række tværgående emner:

•

Ny lovgivning

•

Emner i relation til Miljømålsloven

•

Klimatilpasning

•

Selskabsgørelse af vandsektoren

•

Erhvervsaffaldsgebyrer

•

IT-systemer til miljøadministration

•

Miljøvagt

•

Naturopgaver

”sommEr på VEstEgnEn – oplEVElsEr for allE”

I 2007 kom sommeravisen på gaden for tredje år i træk. Dermed begynder det at ligne en tradition. Avisen udgives i et samarbejde mellem regionalavisen Vestegnen og Vestegnssamarbejdet. Den er fyldt med historier om de aktiviteter, som både borgere og gæster kan kaste sig over i sommermånederne. Sommeravisen skal medvirke til at få områdets gæster til at benytte flere tilbud til gavn for erhvervslivet på Vestegnen. Den skal også få områdets borgere til at nyde og udforske lokalområdet mere.

Cykler i centrum På Vestegnen er det muligt at få mange dejlige oplevelser på cyklen. Derfor satte turismesamarbejdet fokus på cyklerne i 2007 – både til gavn for Vestegnens egne borgere og regionens mange gæster. På Vestegnen er der aldrig langt til grønne områder, og

Cykeldag. Ved hver rute er der beskrevet en række af

gennem mange år har der været gjort et stort arbejde

de ting, som man kan opleve på turen, og der er kort,

for at lave cykelstier og skabe gode muligheder for

så det er let at udforske steder, hvor man ikke har

cyklisterne. Det var udgangspunktet, da kommunerne i

været før.

2007 gik sammen om at arrangere Store Cykeldag. Cykelpjecen kan bruges til at planlægge nogle hyggeArrangementet løb af stablen søndag den 10. juni 2007

lige timer på to hjul – alene eller sammen med familie

og blev til i et samarbejde mellem kommunerne og

og venner.

Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger på Vestegnen. Når der sættes fokus på cyklerne, er det ikke kun for at Store Cykeldag er Dansk Cyklist Forbunds årlige fest

styrke opmærksomheden om natur og attraktioner på

for cykelglæden, og i 2007 deltog ca. 10.000 børn og

Vestegnen. Det er også målet at slå et slag for sundhe-

voksne på landsplan. Ikke mindre end 1.300 af dem

den, som kommunerne har overtaget en del af ansva-

cyklede med på Vestegnens ture.

ret for i forbindelse med kommunalreformen.

Der var arrangeret en cykelrute i alle kommuner, som

Hovedsponsorerne for Store Cykeldag på Vestegnen

startede på samme tid. Borgmestrene holdt velkomst-

var Brøndby IF og regionalavisen Vestegnen. Al-

taler og flere cyklede med. Cykelturene bragte delta-

bertslund Cykelimport sponsorerede en børnecykel i

gerne rundt på Vestegnen til nogle af egnens mange

forbindelse med tegnekonkurrencen ”Tegn din drøm-

attraktioner, hvor flere lavede særlige arrangementer

mecykel”.

for både børn og voksne. Der kan læses mere om Store Cykeldag på Vestegnen Ny cykelpjece

på www.storecykeldag-vestegnen.dk

Der blev også udarbejdet en cykelpjece med beskrivelse af de cykelruter, som man kunne afprøve på Store

VESTEGNSSAMARBEJDET

Borgmesterkredsen i Vestegnssamarbejdet i 2007

Ole Bjørstorp

Kurt Hockerup

Finn Aaberg

Ib Terp

Søren Enemark

Milton Graff Pedersen

Michael Ziegler

Erik Nielsen

Bestyrelsen i 2007 Borgmester Ole Bjørstorp (formand), Ishøj Kommune Borgmester Kurt Hockerup (næstformand), Vallensbæk Kommune Borgmester Finn Aaberg, Albertslund Kommune Borgmester Ib Terp, Brøndby Kommune Borgmester Søren Enemark, Glostrup Kommune Borgmester Milton Graff Pedersen, Hvidovre Kommune (indtrådt 9. oktober 2007) Borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune Borgmester Erik Nielsen, Rødovre Kommune

Sekretariatet Vestegnssamarbejdet Ishøj Store Torv 25 2635 Ishøj Tlf.: 4357 7260 Fax: 4357 7218 Email: info@vestegnssamarbejdet.dk Web: www.vestegnssamarbejdet.dk