OPTIKEREN 6 . 2007
s t o f F a g l i g t
12
Historier fra det virkelige liv - om skærmbriller
Af fysioterapeut Pernille Andersen
En stor del af mit daglige virke er at møde kontoransatte face to face - det drejer sig om medarbejdere i alle faser af voksenlivet, men meget naturligt med en overvægt af personer, der har overstået den første ungdom - det er her man begynder at mærke resultatet af mange års fastlåste arbejdsstillinger og mere eller mindre ensformige arbejdsbevægelser, og det er også her, at behovet for skærmbriller begynder at optræde. Jeg kommer på virksomheder både i det offentlige og det private erhvervsliv. Alle ved de godt, at de har pligt til at forsyne deres medarbejdere med skærmbriller, når de når en vis alder og hvis de ikke ved det, så sørger jeg for, at de kommer til at vide, hvorfor det er en rigtig god idé. Instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og individuel indstilling af stol og bordhøjde har som oftest ikke den store effekt for medarbejdere med hovedpine, skulderspændinger og nakkeproblemer, hvis ikke skærmbrillerne er veltilpassede.
I mange af de virksomheder, hvor jeg kommer, har man på papiret en rigtig fornuftig skærmbrillepolitik. Medarbejderne får skærmbriller, når de har behov for det, og flere steder har man en fast aftale med en skærmbrilleoptiker, der kommer i huset jævnligt. Medarbejderne kan ydermere ofte selv vælge, hvor de ønsker at få lavet deres skærmbriller. Alligevel møder jeg igen og igen også på disse virksomheder - medarbejdere, som ikke har de skærmbriller, de tydeligvis har behov for. Enten har medarbejderen, der typisk er 50-55 år eller ældre, endnu ikke fået skærmbriller, men bruger på 5. eller 10. år sine egne progressive briller. Han eller hun ses derfor ofte siddende med nakken lagt tilbage under skærmarbejde og har derfor som hovedregel ondt i nakken. Eller også har vedkommende skærmbriller, der er for gamle og/eller er af for ringe kvalitet. Ikke sjældent er det alene min anbefaling af et par (nye) skærmbriller, der løser vedkommendes problem. Min rådgivning har altså i deres tilfælde alene drejet sig om at foreslå et besøg af erhvervsoptiker eller et besøg hos egen optiker, alt efter hvad der er praksis i den pågældende virksomhed. Som det fremgår af nedenstående cases, er det ofte min opgave at ”spotte” et udækket behov for skærmbriller: Case 1
Fysioterapeut Pernille Andersen yder uvildig ergonomisk rådgivning til offentlige og private virksomheder om forebyggelse/ afhjælpning af arbejdsrelaterede gener, arbejdspladsvurdering (APV) og indretning af pc-arbejdspladser m.m. Kommentarer og spørgsmål til artiklens indhold er velkomne: Tlf. 40 89 49 40, e-mail: ergonomi@stofanet.dk
Offentlig ansat mand først i halvtredserne. Netop startet på arbejde igen efter 2 måneders sygemelding pga. discus prolaps i nakken. Har været indlagt men ikke opereret. Ingen af de behandlere, han har mødt under sit hospitalsophold og under sin genoptræning, har været opmærksomme på, at hans nakke ville blive voldsomt belastet af manglen på egnede skærmbriller. Jeg møder ham en af de allerførste dage, efter at han er vendt tilbage til sit arbejde. Jeg ser ham sidde med nakken kraftigt lagt tilbage, fordi han bruger en privat halv-brille
af ældre dato ved skærmarbejde! Ud over almindelig tilpasning og indretning af arbejdspladser (indstilling af stol og bord, nakkeaflastende styreredskab m.v.) - anbefaler jeg, at han konsulterer husets skærmbrilleoptiker hurtigst muligt. Efterfølgende ser jeg ham et par gange. Slutresultatet er lykkeligvis, at han fungerer godt med sine nye skærmbriller og sin ”nye” arbejdsplads. Han kan arbejde og cykle på racercykel som tidligere. Efterfølgende har jeg tænkt, at det ville være interessant, hvis man kunne skrue tiden tilbage og se, hvordan hans nakkegener havde udviklet sig, hvis der i tide var sørget for en god skærmbrilleløsning til ham. Case 2 52-årig kvinde ansat i stor statslig virksomhed. Har bedt om at tale med mig pga. akutte nakkegener. Ved mit første besøg viser det sig, at hun konsekvent er nødt til at lægge nakken tilbage under skærmarbejde, da hun bærer egne progressive briller på arbejdet. Ved mit efterfølgende besøg 3 måneder senere fungerer hun fint med skærmbrillerne, og nakkegenerne er i kraftig bedring. Case 3 Kvinde omkring 60 år gammel ansat i det offentlige. Har meget synskrævende skærmarbejde: Verificerer bl.a. indscannede dokumenter, der ofte er håndskrevet og/eller med meget små skrifttyper. Er i øvrigt voldsomt belastet i arme, hænder og nakke efter et helt livs arbejde med indtastning og skærmarbejde. Ser ikke ret godt - er langsynet og bruger brillestyrke > 10. Gamle skærmbriller har aldrig fungeret og ligger derfor i skuffen. Arbejder med egne progressive briller. Virksomhedens faste skærmbrilleoptiker har oplyst hende og virksomheden om, at det ikke er muligt at lave skærmbriller til hende. Det sidste mener jeg ikke, at hverken hun eller virksomheden kan være tjent med, så vi starter en længerevarende proces
F a g l i g t s t o f
Case 4 Kvinde sidst i halvtredserne/først i tresserne. Netop begyndt at arbejde igen efter en blodprop i øjet, der har kostet hende hovedparten af synet på venstre øje. Bruger sine tidligere skærmbriller, men er nødt til at bøje sig ind over bordet for overhovedet at se, hvad der står på skærmen. Det største problem er dog en meget ubehagelig kvalme og utilpashed, som kun optræder, når hun er på arbejdet. Vi gætter på, at utilpasheden primært skyldes, at hun konstant er nødt til at sidde og dreje hovedet fra side til side
for ved hjælp af det ”gode” øje at ”scanne”, hvad der står på skærmen. Ingen af de øjenlæger eller andre læger, hun har mødt i sin kontakt med sygehuset, har rådgivet hende om, hvordan hun skulle klare sit arbejde med sit nye synshandicap. Jeg henviser hende til en dygtig optiker, jeg kender. Her får hun både nye private progressive briller, og et par progressive skærmbriller med bredest muligt synsfelt. Efterfølgende er hun bare så glad, for nu kan hun udføre sit arbejde uden det mindste ubehag. Vi er enige om, at hun næppe i længden ville have udholdt at passe sit arbejde uden de nye skærmbriller. Jeg skal være den første til at erkende, at både medarbejdere og virksomheder har indflydelse og uudnyttede muligheder i forhold til at fremme, at gode og velfungerende skærmbriller anvendes og udskiftes i ret tid. Men det har optikerne også. Det gælder i høj grad de optikere, der har specialiseret sig i at levere skærmbrillerådgivning og skærmbriller. Men I min erfaringsverden kan den almindelige optiker bidrage kolossalt til, at
folk med skærmarbejde får de skærmbriller, de har brug for, og i rette tid. Hvis optikeren husker at spørge, hvad kunden arbejder med, og følger svaret ”skærmarbejde” op med rådgivning om, hvornår skærmbriller må antages at blive relevante for vedkommende, samt oplysninger om, hvad tegnene på, at man har behov for skærmbriller, er. Så ville færre sidde rundt omkring på danske arbejdspladser og plages at hovedpine, nakkesmerter og lign. Det ville alt andet lige være et plus for optikerne - de ville sælge flere skærmbriller - og for virksomhederne og deres medarbejdere: Større effektivitet, færre sygedage og færre smerter. Det ville også være en stor gevinst, hvis optikerne generelt var særlig opmærksomme på behovet for ”skærmbriller til tiden”, når de møder kunder med whiplashskader/”piskesmældslæsioner” eller andre former for nakkegener. Disse mennesker er i særlig og udpræget grad afhængige af at have gode skærmbriller af høj kvalitet. ■
OPTIKEREN 6 . 2007
op, hvor husets normale skærmbrilleleverandør efter flere forsøg opgiver at lave en skærmbrille til hende. Historien ender dog godt med, at en anden optiker fremstiller et par velfungerende skærmbriller med modificerede privatprogressive glas. (I parentes skal det bemærkes, at gældende regler om skærmbriller (At-vejledning F.0.2 af februar 2003 om Skærmbriller) giver alle medarbejdere - uanset styrke - ret til arbejdsgiverbetalte skærmbriller).
13